<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , en meget grov fejl har sneget sig ind i protokollen fra i gr under punkt 34 om vedtagelse af beslutningen om Euro 2000 .
Der str i protokollen , at denne beslutning blev vedtaget af Parlamentet , selv om den blev forkastet med et massivt flertal , og jeg vil tilfje , at den forkastede beslutning ogs str nvnt i afsnittet med vedtagne tekster , selv om meddelelsen om forkastelsen af denne beslutning skal vre nvnt her .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Det vil vi selvflgelig srge for at f rettet .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Fru formand , efter Deres udtalelse i gr om luftkonditioneringen i bygningen har jeg et lille problem i min egenskab af formand for delegationen for samkvem med Canada .
Der kommer en gruppe canadiske parlamentsmedlemmer til den nste mdeperiode i Strasbourg .
P mandag skal jeg trffe beslutning om , hvorvidt de skal til Strasbourg eller Bruxelles .
I lyset af franskmndenes holdning til sikkerhedsprincippet kan der s inden 14 dage trffes beslutning om , hvor vi skal mdes i nste mned ?
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Sturdy , som De ved , og som kvstorerne skriver det i den meddelelse , De har modtaget , vil der blive udfrt kontroller p vores tre arbejdssteder , det vil sige i Strasbourg , i Bruxelles og i Luxembourg .
Men vi m desvrre vente p resultatet af disse kontroller .
<P>
Jeg rder Dem derfor til at tage kontakt med hr . Poos , s han kan holde Dem underrettet om situationen .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Sumberg">
Fru formand , det drejer sig om det samme punkt , som min kollega , hr .
Sturdy , talte om . Det er afgrende , at Parlamentet viser , at det flger de samme standarder , som det opstiller for alle andre .
Parlamentet opstiller standarder for oksekd i Storbritannien og for ost i Frankrig , og vi m selv foreg med et godt eksempel .
Jeg er parat til under ekstreme omstndigheder at d for mit fdreland og min familie , men jeg er ikke parat til at d af legionrsyge , fordi jeg skal vre i Strasbourg i juni .
Vi br derfor gre noget ved det nu og ikke bare tale om det .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Det er , kre kolleger , netop grunden til , at vi tager vores forholdsregler p alle de steder , hvor vi mdes .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Daul">
Fru formand , De tnker sikkert ikke , at vi nu vil starte en polemik mellem producenter af fransk og engelsk oksekd i Parlamentet , men jeg vil gerne stille to sprgsml .
For det frste : Kan de samme analyser foretages i Parlamentet i Bruxelles ?
For det andet : Er det i kraft af forsigtighedsprincippet , at vi stadig kan mdes i Bruxelles , idet denne by ikke har noget rensningsanlg ?
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Jeg har allerede svaret p det frste sprgsml , hr . Daul , idet jeg har sagt , at kontrollerne ogs vil blive udfrt i Bruxelles og i Luxembourg , hvor vi m huske p , at der ogs arbejder et stort antal personer .
Kontrollerne bliver alts udfrt p alle vores arbejdssteder , men hr . Poos er faktisk meget bedre i stand til at svare Dem .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Fru formand , jeg takker Dem for at f ordet .
Jeg vil gerne p en gang informere og berolige de kolleger , der netop har udtalt sig om dette vigtige og alvorlige emne .
<P>
Jeg vil sige til dem , at Kvstorkollegiet har reageret i henhold til forsigtighedsprincippet .
Havde Kvstorkollegiet ikke krvet en analyse af luften i disse lokaler , ville dette problem overhovedet ikke vre blevet rejst p mdet i dag .
Denne analyse er sledes blevet gennemfrt , og som De ved , var den negativ p to punkter .
Vi har jeblikkeligt taget de krvede forholdsregler , hvilket vil sige at lukke de lokaler , hvor der er konstateret mangler .
Efter at have foretaget tekniske omlgninger har vi foretaget en ny analyse af indeklimaet , hvor De kender resultaterne for asbest .
Asbestfibrene var ikke lngere synlige ved den anden analyse , hvilket skyldes , at de kom eller kommer udefra .
Der er ikke blevet anvendt asbest ved opfrelsen af bygningen . Det er vi sikre p .
<P>
For det andet er der , hvad angr legionellasjler , blevet udfrt en ny analyse , men vi kender endnu ikke resultatet , og det skyldes udelukkende rent tekniske og biologiske forhold . Den biologiske mtning af disse kulturer tager et par uger .
Men vi har under alle omstndigheder resultaterne af denne nye analyse , inden vi starter den nste mdeperiode i Strasbourg , og tro mig , kre kolleger , hvis de viser sig at vre positive , det vil sige , hvis disse sygdomsfremkaldende faktorer afslres igen , vil Kvstorkollegiet anbefale Prsidiet og Formandskonferencen at handle i overensstemmelse hermed .
<P>
Der er alts ingen grund til at bekymre sig i dag .
Vi afventer resultaterne af disse analyser , og vi tager de ndvendige skridt i henhold til forsigtighedsprincippet .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , i protokollen for mdet i gr under punkt 5 om bortfald af hr . Le Pens mandat er der i forbindelse med mit og fru Palacio Vallelersundis indlg to halve sandheder , og to halve sandheder kan ende med at vre en lgn .
<P>
For det frste str der , at hr . Medina Ortega mener , " at den skrivelse , som formanden har lst , ikke afspejler nvnte udvalgs holdning " .
Det , jeg sagde , var , at den skrivelse , som formanden lste , og fru Palacio Vallelersundi havde sendt , ikke var udvalgets holdning : Den var ikke blevet vedtaget af udvalget , og derfor var den ikke udvalgets holdning .
Det er ikke et sprgsml om , hvorvidt den afspejlede eller ikke afspejlede , at afspejle og at vre er ikke det samme .
<P>
For det andet str der efterflgende , at fru Palacio Vallelersundi " prciserer , at det aktuelle dokument svarer til hendes udvalgs holdning " .
Fru Palacio Vallelersundi er her ikke , men hvis jeg ikke husker meget drligt , sagde hun noget i stil med , at selv om det ikke var blevet vedtaget af udvalget , var det den mening , som hun havde om det , der var sket i udvalget .
Selv om jeg ved , at det drejer sig om prciseringer , ville jeg gerne have , at det fremgik klart , at det , jeg sagde , var , at det ikke var udvalgets holdning , og at fru Palacio p sin vis erkendte , at det var hendes mening om , hvad der foregik i udvalget .
<P>
P den mde kunne de to halve sandheder blive til to hele sandheder .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Hr . Medina , jeg foreslr , at De efter igen at have lyttet opmrksomt til bndet meddeler , om der er behov for de nuancer , De nvner .
Men da det er et meget flsomt punkt , tror jeg , at det er ndvendigt frst at lytte til bndet for at se , om disse nuancer reelt br indfres .
Er det tilfldet , vil det ske .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Fru formand , det er meget godt , at hr . Poos siger , at kvstorerne har anmodet om en kvalitetskontrol af luften .
Jeg har forstet , at personalet anmodede om sdan en kontrol , fr denne bygning blev taget i brug .
Jeg anmodede om en kvalitetskontrol af luften i januar .
Hvorfor tager det s lang tid at f foretaget den kvalitetskontrol ?
I de fleste lande bliver en bygning lukket , hvis der findes legionellabakterier i den .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Hvis der ikke er andre indsigelser , betragter jeg protokollen som godkendt .
<P>
Det er ikke tilfldet .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Fru formand , jeg rejser mig for i henhold til artikel 126 , stk . 3 , at sprge , om der er et beslutningsdygtigt antal medlemmer i salen .
Uanset den uhrte tilstedevrelse af visse franske medlemmer mener jeg ikke , at fredagene i Strasbourg fungerer ordentligt og effektivt for Parlamentet , og vi br derfor overflytte mere af parlamentsarbejdet til hovedstaden Bruxelles .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Fru formand , jeg vil gerne tage til genmle mod det hykleri , der er kommet til udtryk i den fremfrte anmodning .
I gr ved afstemningen af Buitenweg-betnkningen var vi vidner til alvorlige ting her i Parlamentet .
Man satte sig ud over forretningsordenens regler for at kunne stemme om Buitenweg-betnkningen , som er underskrevet af en af de vigtigste fortalere i den gruppe , der i dag har hr . Duff som talsmand , mske p grund af en vis blufrdighed fra fru Buitenwegs side .
<P>
P grund af alt det , der skete i gr , og som vi alle husker , mtte vi hre p hykleriske erklringer om store principper , selv om man f.eks. p mdet i april ofrede en beslutning om Etiopien - jeg vil gerne anmode fortalerne fra denne gruppe om , at de i det mindste under dette mde skammer sig lidt og udviser respekt for deres kolleger !
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Fru formand , jeg vil overbringe vores solidaritet og sympati med Paraguays folk i forbindelse med et nyt forsg p militrkup .
Det er alt , hvad jeg ville sige .
At vores holdning som parlament skal vre helt klar .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , vores gruppe undlod i gr at forhindre afstemningen om Buitenweg-betnkningen , hvilket ellers havde vret let , p grund af fravret af to dusin parlamentsmedlemmer og anmodningen om at f konstateret , om der var et beslutningsdygtigt flertal til stede , hvilket vi uden videre kunne have haft succes med .
Afstemningen skulle iflge forretningsordenen have fundet sted i dag , eftersom ndringsforslagene ikke forel rettidigt i gr .
Jeg har appelleret til Parlamentets fairness .
Jeg anmoder virkelig medlemmerne om et moratorium i denne sag .
Vi er ved at optage sprgsmlet om en opgradering af fredagsmderne .
Den bedste opgradering ville selvflgelig have vret en afstemning om den vigtige Buitenweg-betnkning i dag .
Men jeg tror ikke , at fru Buitenweg kan vre til stede i dag .
Uanset dette m vi imidlertid opgradere fredagsmderne .
Vores gruppe er i frd med at trffe passende foranstaltninger .
Jeg beder Dem om at lade os arbejde fair og ikke sabotere os yderligere .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Som jeg allerede sagde i gr , kan jeg gentage , at vi i Prsidiet og p Formandskonferencen netop er i gang med at nyevaluere arbejdet om fredagen .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , rede kolleger , jeg vil gerne henvende mig til forslagsstilleren , hr . Duff , for det er jo stadig et forretningsordensanliggende , der skal diskuteres her .
<P>
I gr , hr . Duff , blev der stemt om Buitenweg-betnkningen , hvilket medfrte , at der skal stemmes om Karamanou- og Srensen-betnkningerne her til morgen .
Det er ogs grunden til , at fru Buitenweg , der jo ellers anmoder om at f konstateret , om der er et beslutningsdygtigt flertal til stede , holder lav profil her , fordi hun jo ved , at det er et sprgsml om fairness , at der skal stemmes om disse betnkninger her til morgen .
For s vidt er hr . Duff muligvis blevet overset i mngden af forslagsstillere .
Man har ikke informeret ham , hvorfor han har fremsat dette forslag nu .
Derfor vil jeg gerne bede den kre Andrew om at trkke dette forslag tilbage , for Buitenweg og andre vil gerne have , at der bliver stemt om Srensen- og Karamanou-betnkningerne her til morgen .
<P>
Jeg foreslr dog fru Buitenweg og andre , for at undg pinlige episoder , at droppe hele denne iscenesttelse her til morgen .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Fru formand , jeg mener ikke , at problemet vedrrende anmodningen om et beslutningsdygtigt flertal er knyttet til det at arbejde i Strasbourg frem for Bruxelles .
Personligt er jeg positivt stemt over for at arbejde i Strasbourg , men jeg mener , at hvis vi har besluttet os for at arbejde om fredagen , og dette forekommer mig at vre sagens kerne , s br der vre et beslutningsdygtigt flertal om fredagen .
Jeg mener bestemt ikke , det er rigtigt at stemme for at arbejde om fredagen og derefter ikke vre til stede .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om , hvorvidt anmodningen om et beslutningsdygtigt flertal er sabotage eller ej , er det nok at rette blikket mod det italienske parlament .
Personligt har jeg mange gange anmodet om en bekrftelse af et beslutningsdygtigt flertal , og oftest har det ikke vret der .
Der er dog aldrig nogen , der har anklaget mig for sabotage , og jeg mener heller ikke , at krigen , som er brudt ud mellem Etiopien og Eritrea , er afhngig af , at der sidste gang manglede et beslutningsdygtigt flertal .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Fru formand , som ordfrer for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder blev jeg en smule overrasket over anmodningen om fastholdelsen af beslutningsdygtigheden i dag .
Vi flyttede vores to indlg , s fru Buitenwegs betnkning kunne behandles og blive stemt om i gr .
Fru Srensens og fru Karamanous betnkninger mtte alts flyttes til debatten i gr aftes , og der skal stemmes om dem i dag .
<P>
Jeg synes , at det mildt sagt er underligt af vores kolleger at opfre sig p denne mde .
Der er mske mulighed for , at min kollega kan trkke sit forslag tilbage og forst , at man mske skal indse , at halvdelen af jordens befolkning er kvinder .
Det er et meget , meget alvorligt dokument , fru Srensen har skrevet , og som vi skal stemme om i dag .
Jeg beder helt alvorligt mine kolleger om at holde op med at lege med Parlamentet og trkke forslaget tilbage - mske med hjlp fra fru Buitenweg .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Baronesse Ludford">
Fru formand , jeg vil blot korrigere , hvad hr . Posselt sagde .
Han sagde , at han ikke mente , der var et beslutningsdygtigt antal medlemmer til stede ved afstemningen om fru Buitenwegs betnkning .
Efter mine beregninger var der 242 personer , der stemte om den betnkning , herunder ca . 35 medlemmer af PPE , og de skal lyknskes med deres sttte til den udmrkede betnkning i gr .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Fru formand , fr vi gr over til afstemningen , og jeg vil bede om , at det ikke sker lige med det samme , vil jeg ogs gerne tilslutte mig min kollega Theorins opfordring , en venlig og kollegial opfordring til vores kollega Duff om , at han trkker sit krav om beslutningsdygtighed tilbage .
<P>
Sidste gang under mdet fredag her i Strasbourg havde dette krav en katastrofal indvirkning p Europa-Parlamentets omdmme .
Fjernsynskderne fortalte den samme dag , at der ikke var nok medlemmer af Parlamentet til stede til at diskutere hjlp til Etiopien .
Samtidig viste disse kder brn , der var dde af sult , og afmagrede personer .
I dag vil der ske det samme med kampen mod handel med kvinder .
Man vil vise fattige piger i uhumske kvarterer , og man vil sige , at Europa-Parlamentet ikke havde et tilstrkkeligt antal medlemmer til at diskutere .
Vr derfor s venlig , vi beder Dem , trk dette krav om beslutningsdygtighed tilbage , og lad os g over til afstemningen !
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Hr . Duff , fastholder De Deres krav ?
Vi vil derefter se , om 32 kolleger vil slutte sig til Dem .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Fru formand , hvis disse betnkninger er serise , fortjener de sandelig , at der er et beslutningsdygtigt antal medlemmer til stede .
Jeg m krve et svar p min bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
OK , er der 32 kolleger , der sttter dette krav ?
<P>
( 24 medlemmer rejste sig ) Kravet er sledes ikke antageligt .
<P>
<P>
Vi gr nu over til afstemningen , og vi vil frst gennemg initiativteksten fra Republikken Finland .
Udvalget foreslr at forkaste dette initiativ .
<SPEAKER ID=28 NAME="Karamanou">
Fru formand , jeg mener , De begr en fejl , for afstemningernes rkkeflge er anderledes .
Hvis vi vil forkaste Finlands initiativ , skal vi stemme nej .
Det stemmer vi frst om .
S hvis man stemmer ja , stemmer man for Finlands initiativ , som udvalget har forkastet .
Hvis man stemmer nej , forkaster man det finske forslag og giver Kommissionen til opgave at udarbejde et forslag , sdan som det ogs fremgr af de ndringsforslag , der er stillet .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , der er , som fru Karamanou allerede har ppeget , tale om en meget kompliceret procedure .
Lad mig derfor komme kort ind p proceduren endnu en gang .
Det gr jeg ogs i overensstemmelse med min kollega fra PPE-gruppen , der arbejder som koordinator i vores udvalg , fordi PPE-gruppen har fremsat to ndringsforslag , men kun til lovgivningsmssig beslutning .
Teksten til selve beslutningen skal afvises .
Der skal dog stemmes om den lovgivningsmssige beslutning , forsynet med begge ndringsforslag , i hvilke der gres opmrksom p , at vi opfordrer Rdet til at fremlgge et nyt udkast til en tekst .
Den nuvrende tekst skal alts afvises , og i den lovgivningsmssige beslutning skal Rdet opfordres til at fremlgge en ny tekst .
Derfor fr vi den noget usdvanlige procedure , at den tekst , der faktisk skal stemmes om , bliver forkastet , men at der s skal stemmes om den lovgivningsmssige beslutning .
<P>
Jeg vil gerne anmode om , at denne noget usdvanlige procedure bliver gennemfrt .
Derved fr vi chancen for at f en ny tekst .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Det er faktisk temmelig kompliceret .
De nsker alts , at jeg straks stter initiativforslaget fra Republikken Finland til afstemning .
<P>
( Forslaget forkastedes og henvistes til udvalgsbehandling ) ( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0127 / 2000 ) af Srensen for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om fremtidige initiativer i kampen mod handel med kvinder ( KOM ( 1998 ) 726 - C5-0123 / 1999 - 1999 / 2125 ( COS ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Fru formand , det glder samme bemrkning til forretningsordenen , som hr .
Duff nvnte tidligere . Afstemningen ved navneoprb har netop vist , at vi ikke er beslutningsdygtige , s jeg vil derfor gerne i henhold til de samme regler anmode om at f fastslet , om det forndne antal medlemmer er til stede , s jeg vil bede medlemmerne rejse sig .
<P>
( 19 medlemmer rejste sig )
<P>
Formanden .
Anmodningen er ikke accepteret .
<P>
Om ndringsforslag 10
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Roure">
Fru formand , med hensyn til dette ndringsforslag er der et sprogligt problem .
Den franske version anvender ordet " dlit " , selv om det i den engelske version hedder " crime " .
Som De ved , fru formand , betyder dette ikke det samme p fransk .
ndringsforslaget sigter p at korrigere denne version .
Det er ikke mig , der har fremsat det , men dette forekommer mig at vre rsagen , og det vil jeg gerne gre opmrksom p .
<P>
Om ndringsforslag 5
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Fru formand , i samtalerne med fru Maartens fra PPE-gruppen besluttede vi at ndre ndringsforslaget til punkt 19 p den mde .
Det understreger den meget vigtige rolle , som ngo ' erne , herunder ogs sociale organisationer p basis af livsanskuelse , der ptager sig at modtage og vejlede ofrene , spiller .
Jeg sttter dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
De fremstter alts et mundtligt ndringsforslag for at erstatte ordene " les glises et les organisations religieuses " med " les organisations  vocation sociale " .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Fru formand , jeg er ikke rigtig klar over , om der skal st " kirkelige organisationer " i teksten .
I s fald nsker jeg , at vi holder os til den oprindelige formulering .
Fru formand , De sagde n ting , og fru Srensen sagde en anden .
Kunne De vre s venlig at gentage , hvad der egentlig glder i det mundtlige ndringsforslag ?
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
For at det skal vre helt klart , tror jeg , det bedste vil vre at hre ordfreren endnu en gang , sdan at alle og enhver ved njagtigt p sit eget sprog , hvori den mundtlige ndring , som De foreslr , bestr .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Undskyld uklarheden .
Det mundtlige ndringsforslag omfatter , at punkt 19 i ndringsforslag 5 ndres som flger . Flgende bliver stende " henviser til den meget vigtige rolle , som ngo ' erne , " og det , som skrives med fedt i det oprindelige ndringsforslag , ndres som flger : " herunder ogs sociale organisationer p basis af livsanskuelse i Europa , der ptager sig at modtage og vejlede ofrene , spiller " .
Kirker og religise organisationer erstattes alts med sociale organisationer , fordi det er et meget bredere begreb .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Jeg tror , at alt nu er helt klart .
<P>
Er der mindst 12 kolleger , der modstter sig , at der tages hensyn til dette mundtlige ndringsforslag ?
<P>
( Mere end 12 medlemmer var imod , og dermed blev der ikke taget hensyn til det mundtlige ndringsforslag )
<P>
( Beslutningen vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGER Betnkning af Srensen ( A5-0127 / 2000 )
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , det er med stor glde , at jeg har stemt for Srensen-betnkningen .
Jeg er glad for indholdet af betnkningen , som jeg underskriver i sin helhed , men jeg noterer mig desvrre , at man ikke nr ned til roden af problemet , og at man ikke fr hele sandheden frem .
<P>
I beslutningsforslaget erklres det , at der hvert r kommer 500.000 kvinder ind i Europa , der har vret udsat for handel med mennesker .
De egentlige ansvarlige for handlen med kvinder er de mnd , som mdes med dem i Europa , og som iflge mine beregninger udgr ca . 180.000 personer .
Det , som jeg siger her i min stemmeforklaring , kan man ogs finde p side 11 , linje 14 , i betnkningen - betnkningen indeholder 722 linjer , men det er kun n linje , der fortller sandheden - : Man skal kmpe for " informations- og sensibiliseringsforanstaltninger med henblik p at mindske eftersprgslen " .
Ud af 7.213 ord i denne betnkning er det blot ndvendigt med seks ord for at sige sandheden !
<SPEAKER ID=40 NAME="Montfort">
Vi str nu igen over for et af de mest gemene aspekter i vores moderne samfund , nemlig handlen med mennesker .
Og igen svarer Parlamentet tvetydigt , usammenhngende og gentager sig selv p en nedslende mde .
<P>
Selv om Udvalget om Kvinders Rettigheder legitimt fordmmer handlen med kvinder og brn som en utlelig krnkelse af grundlggende rettigheder , giver det samtidig udtryk for , hvad det betragter som de ulykkelige konsekvenser af forbuddet mod prostitution .
<P>
Hvad hjlper det , at vi med god grund krver tiltag gennemfrt af EU ' s og de nationale institutioner , hvis vi derudover som ansvarlige politikere ikke hjlydt gr opmrksom p de krnkelser af denne virkeligt grundlggende rettighed , den enkeltes vrdighed , som den seksuelle udnyttelse og isr prostitutionen udgr ?
<P>
Lad os udnytte , at Parlamentet netop nu deltager i arbejdet med at udforme charteret om grundlggende rettigheder til at overveje , i hvilken retning vi nsker , det skal bevge sig .
Skal det vre bekendtgrelsen af en vision for den menneskelige personlighed , dens hellige natur og dens iboende vrdighed eller anerkendelsen af individets rettigheder isoleret betragtet og af de ttte fllesskaber imellem dem ?
<P>
Man vil svare mig , at prostitutionen altid har eksisteret , og at man snarere skal forsge at begrnse skaderne .
Det er rigtigt , at denne strmning som s mange andre altid har eksisteret og uden tvivl desvrre altid vil eksistere . Ikke desto mindre plgger vores hverv som folkevalgte os at se lngere og isr videre og aldrig anse det , der delgger menneskelige vsener , for at vre skbnebestemt , men i stedet en forbrydelse , der skal bekmpes .
De liberale ider , der gr ud p at afskaffe straffe uanset p hvilket omrde , har bevist deres ineffektivitet og farlige karakter .
<P>
Lad mig minde visse af mine kolleger om disse loves rolle . Ved at forbyde visse former for praksis skaber de grnser , der har til forml at beskytte de personer , der af forskellige grunde er skrbelige over for kriminelle netvrk , der udnytter dem og spinder guld p deres ulykke .
Er disse love ikke tilstrkkelige til at delgge sdanne netvrk , bliver det ndvendigt parallelt hermed at give de kompetente myndigheder midlerne til at fre en kamp , der er s meget mere effektiv , og at sttte denne med en lovgivning uden tvetydigheder .
<P>
Skandalse grundtrk hos visse personer er ofte et ndsignal , det er ndvendigt at gre noget ved .
Det er kriminelt at anvende denne skrbelighed hos visse personer til at fremme en liberal ideologi , der lgger kimen til mere angst , og som i sidste ende kan fre til dden .
<SPEAKER ID=41 NAME="Varaut">
De juridiske foranstaltninger , som Udvalget om Kvinders Rettigheder foreslr i Srensen-betnkningen , er mange og ambitise .
<P>
Men alle de proklamerede rettigheder og beskyttende love samt alt det internationale samarbejde batter kun , hvis de inspireres af principper , der er overordnede , og som gr forud for de tjenester , for hvilke de ivrksttes .
Det vil derfor vre nyttigt , hvis vi begynder med hjtideligt at bekrfte , at det er hele den menneskelige persons vrdighed , der str p spil , og at et ethvert kompromis med en praksis , der kan skade denne , er uansvarlig og kriminel .
<P>
Nr man kender det rdselsvkkende indhold i de pdofile netvrk , nr man ser kvinder udstillet som varer i udstillingsvinduer i de europiske hovedstder , nr man er bevidst om angsten hos ofrene for denne udnyttelse , kan man ikke andet end afvise tankelse og kriminelle tekster , der foreslr en afskaffelse af straffe , baseret p en liberal ideologi , der ser bort fra den ndvendige om end mangelfulde beskyttelse af de svageste .
<P>
Det er absolut ndvendigt i staterne og i et samarbejde mellem disse , at de naturlige principper om den menneskelige vrdighed genfinder en central plads og bliver forfremmet og forsvaret af en politik , der beskytter ofrene og straffer de ansvarlige .
<P>
Derudover er det uomgngeligt med en ambitis politik for sttte til udviklingen .
Denne politik skal fokusere p at tilbyde de fattige lande midler til udvikling med henblik p at tilbyde deres befolkninger perspektiver for et vrdigt liv . Dette vil ske gennem det konomiske omrde , men ogs og isr via kulturelle og uddannelsesmssige aspekter .
Det er klart , der er en permanent eftersprgsel fra det , der kaldes " sexindustrien " , men vi er ndt til at forsge at undg , at voksne slger sig eller slger deres brn til disse netvrk , fordi det er den eneste metode til at opfylde deres behov .
Det er isr uddannelse af unge svel som af voksne , der kan gre det muligt for disse befolkninger i deres respektive regioner at skabe deres egne midler til at opretholde livet .
<P>
Det er ogs op til os samtidig i vores lande at skabe de ndvendige sociale og lovgivningsmssige rammer for at hjlpe ofrene og bekmpe en strmning , der alt for ofte fremstilles som en skbne eller snarere en nydelig uskreven lov .
<CHAPTER ID=3>
Kontrolforanstaltninger for fartjer , der ikke er kontraherende part i NAFO
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0101 / 2000 ) af Varela Suanzes-Carpegna for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indfrelse af kontrolforanstaltninger for fartjer , hvis flagstat ikke er kontraherende part i Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav ( NAFO ) ( KOM ( 1999 ) 570 - C5-0041 / 2000 - 1999 / 0231 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=43 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Fru formand , de regionale fiskeriorganisationer , som regulerer fiskeriaktiviteterne uden for den eksklusive konomiske zone p 200 smil , spiller en afgrende rolle for reguleringen og den rationelle forvaltning af fiskeressourcerne i internationalt farvand .
Og de kommer til at spille en endnu strre rolle i nr fremtid .
<P>
Derfor skal Den Europiske Union styrke sin tilstedevrelse i disse regionale organisationer , i de nuvrende og i dem , der oprettes i fremtiden .
<P>
Desvrre er Europa-Kommissionen efter vores mening ikke i jeblikket , hvad angr menneskelige og tekniske ressourcer , i stand til med det engagement , der er pkrvet , at vre til stede i hver eneste af disse regionale fiskeriorganisationer , i overensstemmelse med de store interesser , som de forskellige fllesskabsflder har i planetens forskellige oceaner .
NAFO er en undtagelse , og den er muligvis blevet det scenarium , der har strst deltagelse , og som er det mest regulerede og overvgede af alle .
<P>
Det er ogs helt sikkert , at Kommissionen ofrer nogle af disse organisationer strre opmrksomhed , f.eks. ICCAT , en interesse , der selvflgelig ikke er upvirket af det pres , som Europa-Parlamentet har udvet , nrmere betegnet vores Fiskeriudvalg .
<P>
Men der er mange andre scenarier og - for blot at nvne dem , der er forbundet med tun - i forbindelse med nvnte organisation for den atlantiske tun er vores tilstedevrelse og engagement tvingende ndvendige i Kommissionen for Tunfiskeriet i Det Indiske Ocean , IOTC , Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk , IATTC , eller MHLC , Multilateral High Level Conference , som forhandler om den konvention , der skal glde for kommissionen i det vestlige Stillehav .
<P>
Europa-Kommissionens effektive tilstedevrelse med menneskelige og tekniske ressourcer i alle disse organisationer og i dem , der som sagt oprettes i fremtiden , er uomgngelig .
Fra Europa-Parlamentets side vil vi sttte , og vi vil ikke sky nogen anstrengelser for , at Den Europiske Union fr den betydning i disse organer , som vores fiskerisektorer fortjener , og at disse viser flaget over for tredjelande , som tydeligvis nogle gange forsvarer deres egne interesser med strre udholdenhed , end vi gr .
<P>
NAFO har vret model i mange tilflde .
Den forordning , vi beskftiger os med nu , har til forml at bringe beslutninger vedtaget i organisationen i 1997 , 1998 og 1999 op p fllesskabsplan for at effektivisere dens interne foranstaltninger .
Det drejer sig i dette tilflde om det vanskelige problem med overholdelse af de regionale fiskeriorganisationers regler , hvad angr de fartjer , der ikke er medlemmer af organisationen , og som , hvad enten de sejler under bekvemmelighedsflag eller ej , ganske enkelt gr , som det passer dem , mens andre retter sig efter foranstaltningerne for bevarelse af ressourcerne og naturligvis bidrager til de respektive regler .
<P>
Vi sttter de foreslede foranstaltninger , der endog stadig er beskedne og vanskelige at hndhve , men som medvirker til og effektiviserer bevidstgrelsen p verdensplan , hvad angr ansvarligt fiskeri og ansvarlig handel .
Det er iden med Parlamentets Fiskeriudvalgs ndringsforslag , som nuancerer nogle begreber for i det omfang , det er muligt , at prcisere og forbedre de allerede omfattende ordninger for kontrol med farvande i NAFO-omrdet .
<P>
Som bekendt er et fartj fra Fllesskabet , Santa Mafalda , som udvede aktiviteter i NAFO-omrdet , med canadiske inspektrer om bord for nylig blevet bragt i havn i den portugisiske havn i Aveiro .
Mens vi afventer resultaterne af inspektionen i havn , anmoder vi alle om at opfylde reglerne for regulering af fiskeriet i NAFO-omrdet , regler for bevarelse af ressourcerne , som er afgrende for deres besten .
<P>
Og vi anmoder ogs de canadiske myndigheder om at overholde NAFO ' s kontrolregler og ikke overskride deres befjelser , hvilket hr .
Kinnock , nstformand i Kommissionen , over for Parlamentet erkendte var tilfldet , da de uberettiget tilegnede sig fartjets dokumenter uden kaptajnens tilladelse .
<P>
Adfrd som denne bringer minder frem om tider , som vi troede var forbi , hvor Canada fremprovokerede en krisesituation i forhold til Den Europiske Union , og det nsker vi under ingen omstndigheder at vre vidner til igen .
<P>
Vi anmoder derfor Europa-Kommissionen om at give Canada et overbevisende svar p denne optrden , og vi anmoder - det vil jeg understrege , og det skal vre mine sidste ord - alle om at optrde sdan , som bevarelsen af ressourcerne og respekten for reglerne vedtaget af NAFO krver det .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Fru formand , hr. kommissr , vi har i det Nordvestlige Atlanterhav i nogen tid med stigende bekymring kunne iagttage en tilstrmning af skibe , der ikke tilhrer NAFO , Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav .
Disse rederier driver , for at sige det ganske enkelt , rovfiskeri .
De modstter sig helt bevidst at indtrde i NAFO , som Den Europiske Union er medlem af .
De tror , at de sledes kan unddrage sig enhver form for ansvar .
<P>
Der er imidlertid virkelig intet nyt i de problemer , som det samlede fiskeri kmper imod .
Overfiskeriet spiller i den forbindelse en vsentlig rolle .
Det , som vi derfor har brug for , er nu endeligt at f en sammenhngende fiskeripolitik , ikke kun i vores farvande , men i hele verden , en fiskeripolitik , hvor alle parter arbejder sammen og ikke har mulighed for at drive deres eget spil .
Det glder alle : det internationale samfund , landene og Den Europiske Union .
Sledes er NAFO af strre betydning for alle - og ikke kun for Den Europiske Union - end man frst skulle tro .
Specielt torsk og rdfisk , to hjt skattede nringskilder , lider allerede under de delggende virkninger som flge af det ukontrollerede fiskeri .
For begge fiskearter har der siden 90 ' erne fra NAFO ' s side eksisteret ordninger , det vil sige enten totalt fiskeriforbud eller i det mindste klare begrnsninger for fiskeriet .
Trods alle bestrbelser p blot at opn respekt for beskyttelses- og bevarelsesforanstaltningerne hos disse ofte statslse skibe fortstter de uhmmet med at fiske .
<P>
Problemet for Den Europiske Union har hidtil vret , at der i EU-havne ikke var nogen flleskontrol i forbindelse med ekspedition af skibe , der ikke er kontraherende part i NAFO , fordi disse skibe naturligvis ikke er underkastet fllesskabsretten .
Sledes opnr den her diskuterede forordning betydning , idet den direkte overfrer NAFO-ordningerne til den i alle EU-medlemsstater gldende fllesskabsret .
En vigtig bestanddel af forordningen er alts NAFO-ordningerne , der nu gr det muligt samlet at gennemfre kontrol af og i givet fald indfre sanktioner mod ikke kontraherende parter , deres ofte statslse skibe og deres fangster .
<P>
I Tyskland findes der en psykologisk undersgelse , der oven i kbet passende hedder " fiskerispil " , hvor det viste sig , at deltagerne hele tiden styrede mod en ressourcekatastrofe , nr de spillede alene .
Til sidst blev enhver ved med at tage det , der stadig var tilbage , og det kunne til sidst ikke forsvares lngere . Hvis vi ikke kun vil njes med valget mellem tvivlsomme nringskilder eller tvivlsomt fiskeri , er det i vores interesse at f alle deltagere til at fungere i et samspil .
<P>
Som medlem af NAFO har EU med sine mange medlemsstater forudstningerne herfor .
Vi bifalder derfor dette initiativ , men for at opn strre sammenhng mellem NAFO og EU vil vi srge for at f indfjet nogle f prciseringer i vores forslag .
<P>
Et sidste ord til dette interessante begreb , international ret .
Ogs EU-ret er oprindeligt international ret .
I dag m vi ganske vist konstatere , at EU-fllesskabsretten er blevet komprimeret til et nyt selvstndigt begreb , og det sikkert analogt i forbindelse med den stadigt mere komprimerede definition af begrebet Europisk Union .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , hr . Varela har allerede i sit indlg nvnt det overbevisende svar , som kommissr Kinnock i tirsdags gav p mit sprgsml om canadiske inspektrers entring af et portugisisk fiskerfartj i NAFO-omrdet .
<P>
Flles ansvar er den eneste mulighed , hvis vi nsker at bevare ligevgten i denne vigtige organisation og i dette for fllesskabsflden s vigtige fiskeri .
<P>
Det forslag til forordning , som vi diskuterer i dag , om kontrolforanstaltninger for fartjer fra lande , som ikke er kontraherende parter i NAFO , har meget at gre med denne ansvarsflelse , der er s ndvendig i fiskerisektoren .
Jeg tnker p det flles ansvar for forvaltning af havets ressourcer i overensstemmelse med regler , der er accepteret af alle parter for at sikre , at de bevares , og at vi ikke bliver den sidste generation , der kender torsken , rdfisken eller hisingen .
<P>
De regionale fiskeriorganisationer har i de senere r fet en afgrende betydning for forvaltningen af fiskeriet .
Derfor nsker vi socialdemokrater at g videre med udviklingen af en id , der har til forml at stimulere ansvarsflelsen .
De juridiske filosofier , der opstod i fjerne tider , hvor mennesket flte sig lille p den enorme jord , som forekom det at vre en planet med uudtmmelige ressourcer , glder ikke lngere .
Den manglende ejendomsret til havene og princippet om , at havet ikke tilhrer nogen , hidrrer fra disse ider .
Men i dag , i en verden , der bliver mindre og mindre , som domineres af nye teknologier , der gr den endnu mindre , og med nogle ressourcer , som bliver mere og mere begrnsede , nsker socialdemokraterne at fremme princippet om , at havet tilhrer alle .
<P>
Derfor nsker vi , at NAFO skal vre - og det er den faktisk - en organisation , der er ben for de stater , der har fartjer , som udver aktiviteter i omrdet .
P den mde ville de stater vre med til at skabe regulerende regler , og de ville vre medansvarlige for forvaltningen af ressourcerne .
<P>
Hvis det ikke sker , begunstiges fartjer under bekvemmelighedsflag , som gemmer sig bag eufemismen " ikke-kontraherende parter " , hvis det ikke drejer sig om srveri , som gemmer sig bag eufemismen " statslse fartjer " .
Disse fartjer - som vi mange gange holder fast ved at tro ikke har noget at gre med os - kommer ikke fra fjerne have sydp , men stammer nsten altid fra europiske havne , havne i Fllesskabet .
De brer fremmede flag for at praktisere social dumping og p den mde undsl sig reglerne for fornuftig forvaltning af ressourcerne og samtidig lade vre med at bekymre sig om arbejdernes sociale rettigheder .
Sledes kan de , der tilbeder markedet , f vished for , at hverken fisk eller mennesker har fordel af deres pstande .
<P>
Endelig er det lige s vigtigt , at stater med fartjer , der udver aktiviteter i farvande i NAFO-omrdet , er kontraherende parter , som at Det Europiske Fllesskab ogs er det i de regionale organisationer , der oprettes i det sydlige Atlanterhav og dr , hvor fllesskabsflden allerede udver aktiviteter .
Vores flde - fllesskabsflden - nsker ikke at blive anset for at vre hverken srver , statsls eller ubuden gst .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at Den Socialdemokratiske Gruppe er helt enig i indholdet af denne betnkning , om end den - ligesom ordfreren , hr . Varela selv - beklager beskedenheden i de foranstaltninger , som Kommissionen foreslr til bekmpelse af det , der i dag er hovedfjenden for vores flde og for bevarelsen af fiskeressourcerne , nemlig de fartjer , der sejler under bekvemmelighedsflag , hverken mere eller mindre .

<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Jeg vil meget gerne sttte denne betnkning .
Den er yderst vigtig , og det er meget vigtigt at sttte NAFO ' s forsg p at standse de ikke-kontraherende parters meget problematiske aktiviteter .
Sagen er , at " fartjer , hvis flagstat ikke er kontraherende part i NAFO " normalt betyder fartjer , der sejler under bekvemmelighedsflag eller flag fra lande med bne registre .
Det er lande , som tillader rederierne at sejle under deres flag , hvis de betaler landet en afgift .
Iflge international lov phviler ansvaret for at sikre , at de overholder de gldende regler , f.eks. bestemmelser om bevarelse , sikkerhed og arbejdsforhold osv . , det land , hvis flag fartjerne frer .
<P>
Det store problem er , at de lande , der slger bekvemmelighedsflag , ikke har nogen intentioner om at hndhve reglerne , og det er hovedrsagen til , at de tiltrkker skruppellse rederier , der kan gre , som de vil .
De kan trodse loven , og der er ingen , der gr noget ved det .
Rederiet skal blot betale landet lidt penge for at f et flag , s man kan fiske ustraffet .
Det m stoppe .
<P>
Listen over disse lande er meget lang , men de traditionelle lande er Belize , Panama , Honduras og Saint Vincent og Grenadinerne .
Mange af fartjerne har vret aktive i NAFO-omrdet , men det er ikke det eneste sted , de opererer .
Meget store antal har ogs fisket tun i Atlanterhavet , hvor den regionale organisation er ICCAT .
ICCAT har gjort mere end nogen anden regional organisation for at bekmpe fiskeri under bekvemmelighedsflag .
Som det mest drastiske , og det er noget , andre kan tage ved lre af , har man nu indfrt forbud mod import af blfinnet tun fra et af sine egne medlemmer , kvatorialguinea .
ICCAT mener det virkelig alvorligt , og andre br flge deres eksempel .
<P>
Organisationer som ICCAT og NAFO kan ikke selv lse problemet .
Ansvaret er fordelt p mange parter , og det ansvar skal tages alvorligt .
<P>
Mange rederier sejler under bekvemmelighedsflag , fordi de s kan slippe af sted med nsten alt .
Loven kan ikke hndhves .
De slgende lande lader dem fre deres flag , de lukker jnene og er ligeglade .
Det er derfor , det er s populrt .
EU hrer til de vrste i den sammenhng .
<P>
Iflge Lloyd ' s Maritime Services var der i december 1999 1.323 fartjer med en lngde p over 24 meter , som sejlede under bekvemmelighedsflag .
Af dem var 168 ejet af rederier i EU-medlemsstater .
Langt de vrste er selvflgelig ikke overraskende Spanien med 116 fartjer , men de er jo ikke alene .
Hvert land synes at have et flag , de foretrkker .
F.eks. sejler franske fartjer under flag fra Runion , Saint Vincent og Seychellerne .
For Grkenland er det Cypern og Panama .
Hollnderne benytter Belize og Saint Vincent , og ikke at forglemme er fire fartjer fra mit eget land registreret i Belize .
Storbritanniens foretrukne lande er Panama og Belize .
Det er ikke overraskende , at Belize er et af dem i betragtning af sidste rs afslringer af , at de Konservatives kasserer Michael Ashcroft havde forretningsforbindelser der .
<P>
Den spanske flde er fordelt p en meget lang rkke lande , bl.a. Belize , Honduras , De Nederlandske Antiller , Panama og mange andre .
Det eneste land , som har flere bekvemmelighedsflag , er Taiwan med 117 , s de slr lige akkurat Spanien .
<P>
Sidste r forsgte Kommissionen faktisk at gre noget ved det . Der blev stillet forslag om , at der ikke lngere skulle gives tilskud til at overfre ejerskabet af skibe til lande med bne registre .
Rdet afslog det .
Det vil bruge offentlige midler til at finansiere overtrdelser , og det er ikke acceptabelt .
Mindst n organisation forsger at henlede offentlighedens opmrksomhed p denne sag .
I de sidste to uger har Greenpeace haft et skib midt ude i det sydlige Atlanterhav , hvor de har fundet masser af fartjer under bekvemmelighedsflag , der fisker tun .
De har ogs fundet et transportfartj , der er registreret i Panama og ejet i Japan - begge lande er for resten kontraherende parter i ICCAT - som modtog fisk fra ikke-kontraherende fartjer fra Belize .
Det er stik imod ICCAT ' s regler , og jeg mener virkelig , vi m gre noget ved det .
Den Europiske Union br ptage sig ansvaret i denne sag .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , jeg bifalder ogs dette forslag til forordning fra Kommissionen , som har til forml at forbedre visse kontrolforanstaltninger i NAFO-omrdet endnu mere .
<P>
Jeg har mange gange givet udtryk for min holdning om , at NAFO-omrdet br vre blandt dem , der kontrolleres mest i verden , en overvgning , som nogle gange udves , fordi visse kontraherende parter , som har nsten ubegrnset magt i NAFO , har en umdelig mistillid til andre parter , hvis aktivitet er helt igennem lovlig .
<P>
Vi husker alle , at et fllesskabsfartj for nogle r siden var udsat for nogle uretfrdige og beklagelige hndelser , som var resultatet af denne mistillid grnsende til forflgelse , der mange gange dkker over nsket om at lgge et rgslr over forvaltningsfejl beget af visse kystlande .
<P>
Derfor skal det bifaldes , at sigtet med dette forslag er i fllesskabslovgivningen at indarbejde tre henstillinger fra NAFO , som har til forml at kontrollere aktiviteter udvet af fartjer fra ikke-kontraherende parter , srligt fartjer under bekvemmelighedsflag , hvis aktiviteter uden den mindste tvivl er meget mere mistnkelige end enhver fllesskabsfldes aktiviteter .
<P>
Som det plejer at vre tilfldet , nr det drejer sig om transformation til fllesskabslovgivningen , skal Kommissionens nlen med at ivrkstte arbejdet med lovmssig tilpasning igen beklages .
Selv om det er rigtigt , at forslaget omfatter de seneste henstillinger fra NAFO om observationer og omladninger fra de rlige mder i 1998 og 1999 , er det ogs rigtigt , at disse ikke er andet end afpudsninger af henstillingen fra 1997 , som frst nu indarbejdes .
<P>
Bortset fra denne sdvanlige beklagelse giver dette forslag til forordning mulighed for at tnke over det reelle problem med bekvemmelighedsflag og Den Europiske Unions arbejde for at imdeg dem .
I betragtning af fiskeressourcernes nuvrende situation , og nr behovet for reel beskyttelse af de marine kosystemer bliver klart for alle , br bekmpelsen af ulovligt fiskeri , herunder frst og fremmest fiskeri under bekvemmelighedsflag , prioriteres hjt .
<P>
Den Europiske Union har ansvaret for at st i spidsen for denne kamp mod disse skadelige former for fiskeri , og den skal vre i stand til at foresl passende alternativer .
Et frste skridt burde vre et forslag til medlemsstaterne om en forenet og klar lovgivning om bekmpelse af denne aktivitet , der tager sigte p , at der faststtes flles regler , som forbyder indregistrering og forbyder landinger fra disse flder i Fllesskabets havne .
Ikke i alle Fllesskabets havne er man endnu helt bevidst om , at man direkte eller indirekte mange gange huser en ulovlig aktivitet .
Den bevidstgrelse kan kun gennemfres med en oplysningskampagne og en stram lovgivning , der ledsager den .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Varela Suanzes-Carpegna med det store arbejde , han har lagt i denne , ja i alle sager , som forelgges Fiskeriudvalget .
Hele sprgsmlet om , hvad vi gr for at beskytte marine levende ressourcer uden for vores farvande , er ikke srlig populrt .
Det er ikke noget , der beskftiger offentligheden srlig meget i EU .
Der er voksende forstelse for det arbejde , der gres i EU , og jeg vil gerne sige , at i de mange r , der har vret en flles fiskeripolitik , er det i det store hele ikke lykkedes Unionen at overbevise europerne om , hvor stor en indsats der er blevet gjort for at kortlgge de marine levende ressourcer , at forsyne offentligheden med videnskabelige oplysninger og at ivrkstte de ndvendige foranstaltninger .
<P>
Det sker alt for ofte , at vi ikke fr den ndvendige sttte fra medlemsstaterne og de nationale regeringer til at kunne overbevise offentligheden om , at der skal gres en mlrettet og omfattende indsats for at hndhve alle love og bestemmelser .
P trods af denne indsats overfiskes fortsat noget nr 80 % af alle de strste bestande , s de bliver stadig mindre .
<P>
De foreslede foranstaltninger er mske nok det bedste , vi kan prstere , men de er ret vage og nppe tilstrkkelige til at opn det , vi vil .
Vi er det strste og mest lukrative marked for fiskeprodukter i verden .
Vi br vre parat til at spille med musklerne og indfre de ndvendige handelssanktioner over for alle de lande og alle de produkter , der er involveret i den illegale handel .
Det er ikke kun et sprgsml om at beskytte vores egne interesser , fordi bestandene uden for grnsen p 200 smil kan blive berrt af vores aktiviteter .
Bestandene inden for vores smilegrnser kan ogs blive berrt af aktiviteter uden for grnserne .
Det er alts et sprgsml om vores forpligtelse til at beskytte den ressource , som tilhrer menneskeheden .
<P>
For visse mennesker , som har penge nok til at kbe store skibe og udstyre dem , er der i dag ikke nogen grnser for de krfter , der kan sttes ind p at udvinde havets ressourcer .
Jeg mener ikke , at enkeltpersoner , blot fordi de har pengene og kapaciteten , og fordi de tilfldigvis bor i et bestemt omrde , br have ret til at udnytte de ressourcer og blive meget rige , som det er sket i visse tilflde .
Vi er ved at n det punkt , hvor denne ressource udbydes og betales , og offentligheden kan f noget kompensation fra dem , der bliver rige meget hurtigt . Det sker allerede i New Zealand .
Den Europiske Union br i sin gennemgang af den flles fiskeripolitik tage hensyn til , at der er tale om en flles ressource , og at nogle f personer mener , at de har ret til at blive rige af den .
Der ville vre bred folkelig opbakning til en eller anden form for kompensationssystem .
<P>
Fr i tiden lb folk en risiko med livet som indsats og drligt udstyr . I dag har de mulighed for at finde ud af , hvor fiskene er , at f fat i dem og at udnytte dem , og de br betale en afgift for det .
<SPEAKER ID=49 NAME="Byrne">
Jeg vil gerne sige oprigtigt tak for den interesse , De har vist forslaget til Rdets forordning .
Som De ved , er formlet med forordningen p fllesskabsplan at gennemfre en meget vigtig NAFO-ordning , der skal modvirke ikke-kontraherende parters aktiviteter , som kan underminere virkningen af NAFO ' s bevarelsesbestemmelser .
I den sammenhng vil jeg gerne understrege , at Fllesskabet som kontraherende part i NAFO har stor interesse i bestemmelser , der kan vre med til at lse de problemer , som skyldes lande , der ikke overholder deres samarbejds- og bevarelsesforpligtelser i henhold til international lov .
<P>
Med hensyn til ndringsforslagene vil jeg gerne understrege flgende : ndringsforslag 1 synes ikke at vre ndvendigt .
Faktisk er punkt 3 i Kommissionens forslag korrekt , fordi det netop drejer sig om anvendelsen af ikke-kontraherende parters fartjer .
Desuden svarer ordlyden til andre lovtekster , f.eks. Rdets beslutning om Fllesskabets godkendelse af FAO-aftalen og Rdets forordning om indfrelse af kontrolforanstaltninger for fartjer , hvis flagstat ikke er kontraherende part i konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis .
<P>
ndringsforslag 2 er relevant og vil blive behandlet .
ndringsforslag 3 kan Kommissionen ikke godkende .
Der er ingen grund til at indfre en forpligtelse for individuelle fartjer .
Hvis det kun drejer sig om at faststte en tilladelse , er der ingen grund til at ndre noget .
Desuden kan det at foretage en formel observation udlgges som en forpligtelse for EU ' s inspektionsskib til netop at foretage en formel observation af fartjer fra flagstater , der ikke er kontraherende parter .
En sdan forpligtelse ville afholde inspektionsskibet fra at udfre sine eksisterende opgaver , og det er bestemt ikke acceptabelt .
<P>
Jeg hber at have bidraget til en bedre forstelse og takker igen for den tid og de krfter , som De har lagt i forslaget .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Jeg har netop vret oppe p mit kontor , og det er ikke srlig overraskende , at fredagene er s devalueret .
Tv-teknikerne er taget hjem , s tv-billedet viser plenarmdet og ikke lngere talerne .
Personalet styrter tilsyneladende mod udgangen fra kl . 9 fredag morgen , s det er ikke s overraskende , at fredagene devalueres .
Jeg vil gerne bede Dem kontrollere , at alle Parlamentets funktioner er til rdighed , s lnge der er mder .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Jeg skal videregive Deres kommentarer til formandskabet , men hvad angr tv-systemet , s har vi vret igennem det sprgsml fr .
I sidste Parlament , hvor hr . Guterres traditionen tro indtog forsdet om fredagen , bad han om fuld tv-dkning af mderne .
Vi prvede dette i en periode p seks mneder , men der var aldrig nogen af tv-stationerne , der viste nogen af optagelserne , s vi holdt op med den praksis , da den var meget dyr .
<P>
Jeg vil ikke g ind i en diskussion af det emne , men jeg kan forsikre Dem om , at Deres bemrkninger vil blive videregivet til formandskabet .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges ) STEMMEFORKLARING
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg lyknsker hr . Varela med denne betnkning , som har opnet enstemmighed , og som omhandler kontrolforanstaltninger for fartjer , der ikke sejler under EU-flag , og som ikke er kontraherende part i NAFO .
Som fru McKenna s godt sagde det : Bekvemmelighedsflagene gr det muligt at overtrde alle regler .
Min far havde en bar i Genova , tt p Panamas konsulat - ikke for at tale ondt om Panamas eller andre staters konsulater . Men derfor kender jeg godt til det , at man overtrder alle lovene .
F.eks. tillod man folk at sejle , som hverken kunne svmme eller ro , fordi det var ikke ndvendigt at have et duelighedsbevis , det var nok med et pas .
Man er net til det punkt , hvor man bemander skibene med sfolk , som ikke engang kan svmme .
<CHAPTER ID=4>
Beskyttelse af unge marine organismer
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0103 / 2000 ) af Varela Suanzes-Carpegna for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om femte ndring af forordning ( EF ) nr . 850 / 98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer ( KOM ( 1999 ) 636 - C5-0038 / 2000 - 1999 / 0255 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=55 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil , fr jeg indleder dette indlg , fremhve den enstemmighed , hvormed Parlamentet har udtrykt sig i den forrige betnkning , for at Kommissionen skal tnke over indholdet af de ndringsforslag , som vi har fremsat .
Jeg hber , at denne enstemmighed medvirker til , at den igen overvejer sin holdning til de to ndringsforslag , som De sagde , at den ikke ville sttte .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg i forbindelse med den betnkning , vi nu behandler , sige , at det specifikke sigte med disse tekniske foranstaltninger netop er at beskytte unge marine organismer og sledes mindske truslen mod udbyttet i fremtiden .
Vi bestrber os og forsger alts p sammen med Kommissionen at beskytte fiskeressourcerne .
Nvnte foranstaltninger omfatter som bekendt bestemmelser om fiskeredskabernes strrelse - nrmere betegnet netmaskernes - mindsteml for fisk , bestemte omrder med forbud mod fiskeri , beskyttelse af truede arter osv .
<P>
Den regulerende forordning , nr . 850 / 98 , trdte i kraft den 1. januar i r , men det er indlysende , at den skal tilpasses regelmssigt for at inddrage nye oplysninger og nye videnskabelige landvindinger .
Vi er nu i gang med at behandle den femte ndring , hvorved Europa-Kommissionen indarbejder adskillige nyheder , der efter vores mening er helt berettigede .
Det drejer sig om redskaber til rejefiskeri , en beskyttet zone for fiskeri efter tobis , ndring af mindstemlene for visse toskallede blddyr og krebsdyr .
<P>
De ndringer og tilfjelser til bilag XII , som Kommissionen har foreslet , synes at vre berettigede .
Kun hvad angr rejen , som er blevet medtaget for nylig , forekommer en rygskjoldslngde p 24 mm at vre for meget , og det kan skabe problemer for fiskerne , og derfor har ordfreren indgivet et ndringsforslag , der allerede er vedtaget af Fiskeriudvalget , et kompromis p 22 mm .
Dette kompromis er faktisk allerede blevet godkendt af medlemsstaterne som vrende mere hensigtsmssigt .
Vi mener ogs , at det er meget positivt , at mlet for tppemusling ndres fra 40 til 38 mm , hvilket en stor del af sektoren har anmodet om .
<P>
Det drejer sig alts om med fuld respekt for forskernes rapporter at tilpasse nogle foranstaltninger , som fr en positiv indvirkning p det konomiske og sociale omrde .
<P>
Det er absolut vsentligt , at denne forordning ajourfres fuldt ud med udgangspunkt i de bedste videnskabelige oplysninger , som er til rdighed .
Dette bliver ikke den sidste ndring p grund af det stadige behov for tilpasning til de konkrete omstndigheder og de videnskabelige rapporter , der lbende udarbejdes .
Med dette ndringsforslag - som jeg mener vil blive taget i betragtning - accepterer vi derfor Kommissionens generelle forslag , og jeg hber , at Kommissionen ogs godkender vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , hr. kommissr , som De ser , beskftiger vi os indgende med beskyttelse af fiskebestandene .
Vi har netop behandlet foranstaltninger inden for NAFO , og nu gr vi fra fiskeri p bent hav ned i detaljerne omkring fiskeriet i Den Europiske Unions farvande .
Det er ikke altid kun hvaler eller sler , der har krav p beskyttelse , og som uden tvivl ogs fr strre opmrksomhed .
Nej , af og til m vi ogs rette vores opmrksomhed mod nogle mindre populre arter , arter , der ikke ser s sde ud .
Hvem har som barn nogensinde holdt en lille tppemusling , en skaldt venerupis polastra , i sine arme som tjdyr ?
Vi har ganske vist et hjerte for brn . Intet beskftiger os s meget som omsorgen for , at fiskeynglen trives .
Derfor er vi altid parate til at trffe de foranstaltninger , der er ndvendige , for at beskytte den .
<P>
I dag drejer det sig om at sikre opvksten af marine organismer for samlet at bevare arterne .
Forordningen , som vi behandler , er ingen nyhed .
Det drejer sig faktisk i dag om den femte ndring af denne ordning .
Nr man tager populationernes udvikling i betragtning , m den dog til stadighed ndres for at leve op til tidens krav .
Instrumenterne forfines , der faststtes nye mindsteml og artsbeskyttende fangstmetoder , sledes som fiskeren lokalt finder det ndvendigt .
Han er trods alt fagmanden , som m prioritere praksis .
<P>
Bortset fra en enkelt detalje er der intet at udstte p de ndringer , som Kommissionen anviser .
Rent teknisk og videnskabeligt er de up to date .
Det tror jeg , Kommissionen godt kan lide at hre , og derfor er det ogs p sin plads at fremhve det stykke arbejde , som Kommissionens eksperter p dette omrde har ydet .
Europa-Parlamentet har trods alt ingen interesse i at gre Kommissionen til syndebuk generelt .
Tvrtimod vil jeg bruge denne betnkning til at vise , at det ogs kan lade sig gre p en anden mde .
Netop i Fiskeriudvalget har vi gavn af det gode samarbejde mellem Kommissionen og dens tjenester .
Dette samarbejde er bydende ndvendigt for at opretholde arternes besten i havene .
Hvem , bortset fra Kommissionen , skulle overvge disse og beskytte de naturlige ressourcer ?
Det er ikke altid muligt at ty til kunstigt opdrttet erstatning , der oven i kbet sikkert ogs er genmanipuleret .
Lyder det mske sundt , nr jeg fortller Dem , at det er muligt at opdrtte skaldte superlaks , der vokser otte gange hurtigere end hidtil ?
Kvantitet i stedet for kvalitet ?
Fra bevidstheden om at mtte gre noget for at bevare en sund nringsmangfoldighed og til at vre parat til at handle i overensstemmelse hermed - det er jeblikkets krav .
<P>
Vi kan ikke ligesom hunnerne drage ud til en fangstplads , delgge den og s drage videre med karavanen til den nste uden at bekymre os om det efterladte .
Hvis sagen er af betydning for os , konomisk og miljmssigt , m vi ogs feje for egen dr og trffe egnede foranstaltninger og ikke kun for det Nordvestlige Atlanterhav .
Disse foranstaltninger er et skridt i den rigtige retning .
Jeg tror ganske vist ikke , at vi i fremtiden vil kunne se sandlenes og slernes brnehave fra en turistbd , men mske kan vi om nogle r igen af rent hjerte sige om denne fisk , at vi m fiske den , for dens bevarelse er sikret .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , vi behandler nu den femte ndring inden for to r af forordningen om tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer .
Dette er en betnkning af teknisk art , som ikke interesserer strstedelen af vores kolleger den mindste smule .
Denne holdning ville imidlertid muligvis ndre sig lidt , hvis vi forklarede dem , hvad det prcist drejer sig om , og p hvilken mde en betnkning af denne art kan indvirke p de europiske borgeres liv .
<P>
Derfor , hr. kommissr , vil jeg tale om tppemuslingen - som er nvnt i stk .
4 - og det vil jeg gre for at glde mig over , at Kommissionen i sit forslag snker mindstemlet for dens afstning fra 40 til 38 mm .
To millimeter musling , mine damer og herrer .
For det at mlet tidligere blev hvet til de nuvrende 40 mm , skabte alvorlige problemer for skaldyrfiskerne i min region , Galicien , og ogs for de handlende og forbrugerne selv .
<P>
I Galicien er det udelukkende kvinder , der udfrer skaldyrfiskeriet stende - for tppemuslingen graves ud .
Det ville tage for lang til og vre for besvrligt at forklare rsagen .
Det er mndene , der udfrer skaldyrfiskeri fra fartjer og med , om end primr , teknologi , mens kvinderne indsamler skaldyr stende og med en hakke .
Ca . 10.000 kvinder er beskftiget med udgravning af muslinger i Galicien , for muslingen fiskes ikke , men graves ud .
Det er kvinder , der arbejder uegennyttigt og gennemgraver hektar efter hektar af strand p lange arbejdsdage , under meget hrde betingelser og med nogle meget sm indtgter , der svinder ind p grund af bidrag til social sikring , som kan udgre mere end halvdelen af deres rsindkomst .
<P>
Virkeligheden synes at modsige en analyse , som Kommissionen benyttede sig af til at hve mindstemlet for disse muslinger , for fra 30-32 mm er muslingen voksen og kan gyde .
Miljforholdene i omrderne med store bestande , hvor denne musling lever og forplanter sig , de galiciske fjorde , gr det ikke muligt for dem at n op p de 40 mm , som krves i den forordning , vi i dag skal ndre .
Sandheden er , at 80 % af den naturlige muslingeproduktion er mindre end den strrelse , der krves i dag .
Hvis skaldyrfiskerne venter p , at muslingen opnr det ml , vil masseddeligheden vre enorm p grund af miljforholdene og ikke p grund af fiskernes aktiviteter .
De steder , hvor der er flest muslinger - her tnker jeg p Ferrol- og Arosafjordene - bliver muslingerne ikke strre end 36-38 mm .
Der hverken produceres , afsttes eller spises muslinger p 40 mm , for der er ganske enkelt ingen .
<P>
En af dette eller ethvert andet parlaments opgaver er at tilpasse lovgivningen til virkeligheden , hvis vi ikke nsker at sttte overtrdelser , der , hvad angr stende skaldyrfiskeri , bestr i skjulte aktiviteter og et sort marked med ukontrollerede sundhedsforhold .
<P>
Parlamentet skal vide , at vi med de tekniske foranstaltninger forsger at beskytte de unge organismer , s de fr mulighed for at opn en vis strrelse og forplantningsalder , samtidig med at vi overvger , at bifangsterne begrnses .
Men for at en forordning opfylder sin funktion , skal den tilpasses til virkeligheden .
P den mde begunstiger vi ikke blot de brave galiciske skaldyrfiskere , men ogs forbrugerne , som fr adgang til et produkt , der har gennemget sundhedskontrol , og de handlende , som ikke lngere fler sig forfulgt af en bestemmelse , der , hvis den skulle opfyldes , ville efterlade sig et marked , der var fuldstndig udget for varen .
<P>
Derfor sttter Den Socialdemokratiske Gruppe - som jeg tilhrer - forslaget til ndring af denne forordning , ligesom den sttter Fiskeriudvalgets ndringsforslag om strrelsen p rejer .
Det eneste , vi hber , hr. kommissr , er , at det ikke bliver ndvendigt at revidere forordningen i det nste rs tid , for det ville betyde , at Europa-Kommissionen og vi igen havde lavet fejlberegninger .
Men hvis det bliver ndvendigt , vil vi vre parate til at ndre den igen .
<SPEAKER ID=58 NAME="Busk">
Hr. formand , jeg vil gerne tilkendegive vores sttte til hr . Varelas betnkning og samtidig takke Fiskeriudvalgets formand for et godt samarbejde i udvalget .
Tekniske foranstaltninger for isr at beskytte ungfisk - og dermed sikre de mngder , der kan fiskes fremover - kan vre ndvendigt .
Det er indtil nu foreget med kvotenedskringer , mindsteml for nettenes maskestrrelse og forbud mod fiskeri i visse perioder .
Det er naturligvis indlysende , at sdanne indgreb og foranstaltninger skal tilpasses med ny viden og behov .
Den nye viden er , at der nu etableres en beskyttet zone mod fiskeri efter tobis i farvandene ud for den nordstlige del af England og den stlige del af Skotland .
Grunden er , at bestanden af den tretede mge kun har ynglet i begrnset omfang i de seneste r .
Danmark er den medlemsstat , der bliver mest berrt af denne begrnsning , som vil beskre mange fiskeres fangstmuligheder og dermed ramme dem p deres levebrd .
For god ordens skyld vil jeg nvne , at Danmark har indvilget i denne tekniske foranstaltning i en tidsbegrnset periode .
Jeg vil gerne sprge Kommissionen , om man har kompenseret fiskerne for deres tab eller anvist andre fiskemuligheder .
Eftersom fuglekolonier pvirkes af mange andre faktorer end lige netop fiskeriet , vil jeg foresl , at Fiskeriudvalget bliver inddraget i fremtidige diskussioner om lukninger eller begrnsninger i kvoter p baggrund af forhold , som indtrffer p landjorden .
Det , jeg nsker , er , at vi fr mulighed for grundigt at se p de forskellige faktorer , der har betydning for fuglekolonier , og i den forbindelse diskutere fuglekoloniernes indflydelse p fangstmngderne i forhold til den flles fiskeripolitiks princip om at sikre fiskerierhvervet gennem en optimal udnyttelse af havets ressourcer .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hans arbejde med dagens fiskeribetnkninger . Jeg er sikker p , at de begge vil blive godkendt med overvldende flertal af Parlamentet , da de begge er yderst vigtige for beskyttelsen og bevarelsen af fiskeressourcerne .
<P>
Jeg bifalder Kommissionens ajourfring af forordningen om beskyttelse af ungfisk .
Vi ved alle , at bredygtig udvikling er en lreproces , og vi skal kunne ajourfre og tilpasse eksisterende lovgivning for at beskytte vores fiskebestande .
<P>
Jeg har isr bemrket mig videnskabelige oplysninger , som pviser , at der er behov for at stoppe fiskeriet af tobis ud for Englands nordstkyst og Skotlands stkyst .
Det drejer sig ikke blot om opretholdelse af tobisbestandene , men om bevarelsen af hele kosystemet i omrdet .
Den tretede mges begrnsede ynglen , som hr . Busk talte om , er et srligt problem .
Det glder mig , at Danmark , der som medlemsstat har et omfattende tobisfiskeri , har accepteret disse foranstaltninger , hvilket hr . Busk bekrftede .
<P>
Men selv om foranstaltningerne forhbentlig vil bidrage til at forbedre fiskeressourcernes tilstand , bekymrer det mig , at Kommissionen tager fejl p andre omrder . F.eks. i betnkningen om indfrelsen af flerrige udviklingsprogrammer for nylig og de drastiske nedskringer , som den vil betyde for visse fiskerflder .
Det er noget , som skotske og andre fiskere ser p med stor bekymring . Jeg vil gerne sprge Kommissionen , om man virkelig har undersgt , om en nedskring af fiskerflden faktisk fremmer bevarelsen af fiskebestandene .
<P>
Jeg citerer direkte fra Kommissionens eget dokument , hvor der str : " The Scientific , Technical and Economic Committee for Fisheries found no evidence that stocks had , in general , deteriorated or improved since the adoption of MAGP4 . " ( den videnskabelige , tekniske og konomiske komit for fiskeri fandt det ikke godtgjort , at bestandene generelt var blevet forringet eller forbedret siden vedtagelsen af det fjerde flerrige fllesskabsprogram ) .
Det ser ud til , at vi m stille sprgsmlstegn ved de flerrige udviklingsprogrammers virkning som bevarelsesforanstaltning .
<P>
Kommissionen har heller ikke taget hjde for , hvordan flderne skal reduceres .
Jeg vil opfordre Kommissionen til at undersge det nrmere .
Hvad er der sket med de fartjer , som er blevet fjernet fra registeret i de stater , som i det mindste p papiret har overholdt de flerrige fllesskabsprogrammer , f.eks. Spanien og Portugal ?
Hvor mange lgges op ?
Hvor mange hugges op ?
Hvor mange snkes osv .
? Hvor mange skifter simpelthen til et andet flag ?
Hvor mange fartjer fortstter med at fiske enten her i Fllesskabet eller andre steder , ofte under bekvemmelighedsflag ?
<P>
Kommissionen m se at f styr p bevarelsesforanstaltningerne , men jeg er ikke sikker p , at de flerrige fllesskabsprogrammer er vejen frem .
De kan nemt omgs , og de tager ikke tilstrkkeligt hjde for nationale forhold , f.eks. havdage .
Hvordan er det foreneligt med Kommissionens egen betnkning , hvor der str , at en begrnsning af aktiviteten ville have en mere direkte effekt p udnyttelsesgraden end en kapacitetsbegrnsning .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen vil overveje sagen p ny og ikke pfre vores fiskerflder radikale nedskringer .
I Skotland ville de foreslede nedskringer betyde tab af hundredvis af arbejdspladser isr i de svageststillede landomrder .
De nye forslag til nedskringer vil ironisk nok frst og fremmest g ud over den skotske flydetrawlsflde , hvor de flerrige fllesskabsprogrammer faktisk er opfyldt via kontrolforanstaltninger .
<P>
Jeg er glad for , at betnkningerne er p dagsordenen , men jeg hber , at Kommissionen vil tage sprgsmlet om fldernes strrelse og andre bevarelsesforanstaltninger op til fornyet overvejelse .
Vi skal have det her p plads , s fiskebestandene i Europa kan bevares p langt sigt , og fiskerierhvervet kan forblive levedygtigt .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke for , at mine forslag er blevet taget i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning og srlig henstillingen om at faststte mindstemlet for rejen p 22 mm i stedet for de 24 mm , som Kommissionen havde foreslet .
<P>
Selv om jeg ikke mener , at Kommissionens forslag er overdrevent , er det ndvendigt at tage hensyn til , at det er et ml , der faststtes for frste gang , og at denne art er en vigtig del af fangsten for visse flder i den sydlige del af Spanien og Portugal , der indtil nu har fanget den uden mlbegrnsninger .
<P>
For arter , der ikke bliver srlig store , kan 2 mm vre meget , nr det skal bestemmes , hvorvidt der er penge i et meget hndvrksmssigt fiskeri , der som sagt indtil nu ikke har haft nogen tradition for at skulle underlgge sig et mindsteml .
<P>
Den omstndighed , at en anden berrt stat , Portugal , nskede et endnu lavere mindsteml p 20 mm , gr , at jeg mener , at det opnede kompromis er acceptabelt og anbefalelsesvrdigt .
<P>
Jeg vil takke Kommissionen for , at den har vret rede til at lytte til og acceptere svel dette parlamentariske forslag , som dem fra Rdet , der havde samme hensigt .
<P>
Jeg er ogs srligt interesseret i Kommissionens forslag om midlertidigt at lukke af for fiskeri af tobis i bestemte omrder omkring England og Skotland .
Og det er ogs p sin plads at takke det land , som er mest afhngigt af dette fiskeri , Danmark , som ikke har lagt strre hindringer i vejen for denne foranstaltning , noget , som vil kunne gre det muligt at fremme en mere realistisk ordning for forvaltning af de ressourcer , der udnyttes til industrielle forml .
<P>
Jeg har mange gange stillet mig tvivlende over for fornuften i at have store flder , som har til forml at destruere fisk til fremstilling af mel eller olier , i overudnyttede kosystemer som Fllesskabets .
<P>
I Europa-Parlamentets beslutning fra juni 1998 om denne type fiskeri , som var baseret p en betnkning udarbejdet af hr . Kindermann , blev det allerede tilkendegivet , at 60 % af fllesskabsfangsterne i Nordsen , Skagerrak og Kattegat anvendes som industrifisk .
Af rapporter fra FAO og fra miljorganisationerne fremgr det , at op til 70 % af fiskeproduktionen p verdensplan anvendes til industrielle forml .
<P>
Det er klart , at disse tal ogs er et udtryk for den store samfundskonomiske afhngighed af denne aktivitet i nogle regioner i Fllesskabet .
Derfor , og uden at der p nogen mde er tale om , at aktiviteten skal forsvinde , kunne det vre hensigtsmssigt at begynde at overveje mulighederne for at opn en strre ligevgt under hensyntagen til de forskellige flders ml ved udnyttelsen af ressourcerne , en genoprettelse af ligevgten , der til sidst ville blive afspejlet p behrig vis , nr Fllesskabets finansiering skulle fordeles p svel strukturelle foranstaltninger som forvaltningsforanstaltninger og foranstaltninger i forbindelse med markedspolitik .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg vil begynde med at lyknske ordfreren og formanden for Fiskeriudvalget med hans betnkning om ndring af forordningerne om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer .
<P>
Betnkningen , hvis navn sikkert skaber mere forvirring end klarhed hos dem , der ikke har fulgt sagen , bestr faktisk af en rkke separate ndringsforslag til den oprindelige forordning .
<P>
ndringsforslagene angr for det frste sorteringstrawl eller redskaber med sorteringsrist til rejefiskeri , for det andet ndring af mindstemlene for en rkke toskallede blddyr og krebsdyr og for det tredje etableringen af en beskyttet zone for fiskeri af tobis ud for den nordstlige del af England og den stlige del af Skotland .
Jeg vil frst og fremmest tale om det sidste .
<P>
Det er et meget godt eksempel p den kologiske tilgang til fiskeriet , hvor der ivrksttes foranstaltninger af miljmssige rsager , som ligger ud over , hvad der direkte vedrrer fiskebestandene .
I 1998 pviste en rapport fra arbejdsgruppen om fiskeriets virkning p kosystemet under Det Internationale Havundersgelsesrd for frste gang , at havfuglene , og isr den tretede mge , som kun har ynglet i begrnset omfang i de senere r , faktisk konkurrerede med fiskerflden og isr de danske fiskere , som fiskede efter tobis ud for Skotlands og Englands stkyst .
<P>
Det Forenede Kongerige anmodede Kommissionen om at fremstte et forslag p baggrund af rapporten , og Det Forenede Kongerige henvendte sig til den danske regering for at sikre sig dens sttte til initiativet .
Det blev foreslet , at der skulle indfres forbud mod fiskeri af tobis mellem april og august , hvor ynglefuglene er mest afhngige af tobis som fde .
<P>
Det Internationale Havundersgelsesrd forskede s i sagen igen og foreslog en beskyttet zone fra midten af Northumberland og nordp langs kysten af Grampia .
Den beskyttede zone blev foreslet af Kommissionen i december som en del af den rlige TAC-forordning , og den blev vedtaget af Rdet .
Disse foranstaltninger er , s vidt jeg ved , allerede blevet principielt godkendt af de involverede parter .
Jeg hber derfor , at Rdet efter denne debat hurtigt kan n til enighed .
Det er vigtigt for bevarelsen af havfugle .
Det er vigtigt , at vi viser , at vi ser p dette sprgsml med strste alvor .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , dette er ogs et vigtigt emne .
Det er meget teknisk og ikke s let at forst for offentligheden .
<P>
En gradvis forbedring af forordningerne vil p langt sigt bidrage til at sikre et sundt havmilj for kommende generationer .
Vi kan forbedre vores ressourcer .
Vi er ikke selvforsynende med fisk i Unionen , kun 50 % selvforsynende .
Med en god bevarelsespraksis kan vi sikre en bedre levestandard for flere mennesker i fiskerierhvervet .
Vi kan ge vrdien af de fisk , der fanges i EU , med omkring 4.000 millioner euro , hvis vi bruger lidt flere ressourcer p vores fiskeriaktiviteter i en periode .
<P>
Det her er meget teknisk .
Det er vigtigt , at vi forsker , at vi hele tiden reviderer reglerne og gradvist overbeviser folk om , at Europa-Kommissionen ikke er en fjendtlig organisation , som har til forml at forflge fiskerne og forhindre dem i at tjene til fden .
<P>
Vi br ikke benytte disse lejligheder til at komme med ophidsende udtalelser om ndvendigheden af at reducere fiskerfldens strrelse i de berrte lande p grund af fiskebestandenes tilbagegang , p grund af de hje priser p fisk , som skyldes , at der ikke er nok af dem i EU , og fordi fisk er godt for helbredet .
Der er en kraftig tilskyndelse til at fange flere og flere af dem .
<P>
Folk klager over det flerrige udviklingsprogram og siger , at det ikke fungerer .
En vognmand har jo heller ikke 10 busser p gaden , hvis n er nok til at transportere de passagerer , der er .
Det samme glder tog og lastbiler .
S hvorfor presser fiskerierhvervet sdan p for at beholde store , dyre flder , hvis der faktisk ikke er fisk nok , og vi er underlagt kvoter ?
Hvis kvoterne overholdes , m det da vre i fiskerierhvervets og de enkelte fiskeres interesse at fange de fisk , der er , med s f fiskerfartjer som muligt .
Det vil da bidrage mere til den regionale og nationale konomi at gre det .
Lyt ikke til den tbelige snak om , at vi skal beholde bde , og at det p en eller anden mde vil bevare beskftigelsen , hvis der ikke er nogen fisk .
<P>
Der var kmpeoverskrifter , bare fordi Kommissionen for et par dage siden offentliggjorde en betnkning , som antydede , at visse fiskerflder skulle reduceres .
De spredte sig fra Skotland til Irland , og aviserne var fulde af artikler om , hvor mange der ville blive arbejdslse .
Det er helt undvendigt .
Lad os mdes i Fiskeriudvalget , lytte til embedsmndene , lytte til forskerne og finde frem til en fornuftig lsning p problemerne i stedet for at skabe en fjendtlig stemning .
<P>
Der vises et program i Irland , som handler om havet .
Det hedder " Seascapes " .
Aftenen fr folkeafstemningen om Maastricht-aftalen gav de deres antieuropiske holdninger , som vi hele tiden m hre p , en tand til i et forsg p at indynde sig hos fiskerierhvervet , der p en eller anden mde har fet det indtryk , at Europa-Kommissionen kun er til for at genere dem .
Lad os som ansvarlige reprsentanter for befolkningen forsge at fremstille tingene , som de er , i stedet for at vildlede , ophidse og skrmme folk .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Det ld , som om hr . McCartin i sine sidste bemrkninger beskyldte de rede parlamentsmedlemmer for at vildlede befolkningen .
Jeg hber ikke , det var sdan ment .
Hvis det var , s foreslr jeg , at han fr fat i et kort over de skotske fiskepladser , s han kan se , hvorfor det er s vigtigt for s mange sm fiskerbyer .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Hr . McCartin er alt for hflig til at komme med sdan en anklage .
<SPEAKER ID=65 NAME="Byrne">
M jeg have lov at takke hr . Varela Suanzes-Garpegna for denne glimrende betnkning - han er en anerkendt ekspert p omrdet - og de rede medlemmer , som har deltaget i debatten , samt for Kommissionens arbejde .
<P>
Det glder mig at kunne oplyse de rede medlemmer om , at Kommissionen kan tilslutte sig de stillede ndringsforslag .
Det er et glimrende eksempel p samarbejdet mellem vores to institutioner om det vigtige emne , som bevarelse jo er .
<P>
Bortset fra det sttter betnkningen Kommissionens forslag , s jeg vil ikke bruge mere af Deres sparsomme tid .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges ) STEMMEFORKLARING
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , som reprsentant for Pensionistpartiet har jeg stemt for Varela-betnkningen .
Det er ikke frste gang , jeg tager parti for de unge , men jeg gr det , fordi jeg nsker , at ogs de bliver gamle og om muligt pensioneret .
<P>
Jeg har allerede modtaget adskillige positive tilkendegivelser , ikke alene fra de unge , men ogs fra pensionisterne , fordi det er rigtigt at beskytte de marine organismer , selv om de er fisk , som det er tilfldet her .
Selvflgelig kunne dette - er det blevet sagt - delgge det for nogle fiskere , som ikke kan fiske i overflod , men jeg er sikker p , at Kommissionen finder en mde , hvorp der kan gives erstatning til de fiskere , som i forbindelse med dette direktiv skulle formindske deres indtgt og fortjeneste .
<P>
Jeg takker Parlamentet for den tlmodighed , med hvilken den lytter til min stemmeforklaring .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at jeg hber , at Formandskonferencen ikke for alvor noterer sig antallet af medlemmer - eller snarere mangelen p samme - som stemmer om denne meget vigtige betnkning .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , jeg vil henlede Parlamentets administrations opmrksomhed p , at Members Bar er invaderet .
Der er 15 militrkldte personer , som har invaderet halvdelen af Members Bar , og de holder en form for mde der .
Jeg vil gerne have , at Parlamentets administration umiddelbart trffer foranstaltninger til , at denne invadering ophrer , og at medlemmerne kan f stillet begge sider af deres bar til rdighed .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
De har ret , det er kun medlemmer , som har adgang til medlemmernes bar .
Vi vil srge for , at det bliver overholdt .
Det er allerede blevet forelagt kvstorerne .
<CHAPTER ID=5>
Forsikringer
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0104 / 2000 ) af Langen for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om beretning fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om gennemfrelsen af Kommissionens forordning nr . 3932 / 92 om anvendelsen af traktatens artikel 81 , stk .
3 ( ex artikel 85 , stk .
3 ) , p visse kategorier af aftaler , vedtagelser og samordnet praksis p forsikringsomrdet ( KOM ( 1999 ) 192 - C5-0254 / 1999 - 1999 / 2183 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=72 NAME="Langen">
Hr. formand , denne gang er det ikke et fiskeriemne , som str sidst p vores dagsorden , men derimod et emne om konkurrencepolitik .
Dette emne har vi behandlet meget udfrligt , det var ikke s kontroversielt , og derfor er det ogs muligt at behandle det i slutningen af sdan et mde .
Da jeg jo alligevel er her regelmssigt om fredagen , er det slet ikke spor vanskeligt for mig personligt .
<P>
Det drejer sig her om fritagelsesordninger , som glder for forsikringsomrdet i Europa .
De ved alle , at konkurrenceretten har vret en af Den Europiske Unions og dermed ogs Europa-Kommissionens vigtigste opgaver lige siden de konstituerende traktater .
Generelt er det mlet for konkurrencereglerne at sikre , at der er konkurrence p det europiske indre marked .
Det er til gavn for forbrugerne , det fremmer det tekniske fremskridt , det forhindrer monopoler og aftaler .
Derfor er der strenge regler for dette omrde , hvor Kommissionen skal og kan vre aktiv .
Der findes tre anvendelsesomrder for disse regler . For det frste aftaler eller karteldannelser , som generelt er forbudt , for det andet misbrug af en markedsdominerende stilling og for det tredje statstilskud .
I alle disse sprgsml har Kommissionen i de forgangne r adskillige gange vist , at den tager aftalebestemmelserne meget alvorligt .
<P>
I dag drejer det sig om det frste omrde .
Det generelle forbud mod karteldannelser er blevet ophvet under visse betingelser , det er de skaldte fritagelsesordninger .
Det er uforeneligt med loven - ogs p omrder , hvor der er fritagelsesordninger - at faststte priser , begrnse eller kontrollere produktionen , opdele markederne , anvende forskellige betingelser for ensartede ydelser og supplerende aftalebestemmelser , der ofte er meget forskellige i Europa og udelukker forskellige ydelser .
Fritagelsesmuligheder i henhold til artikel 81 , stk . 3 , findes kun - man br hre godt efter - nr forbrugeren sikres en rimelig andel af den opnede fordel , og at det i vrigt ikke gr ud over konkurrencen .
<P>
Her p forsikringsomrdet har vi haft en sdan ordning siden 1992 , der lber frem til 2003 .
Kommissionen er forpligtet til at aflgge en beretning hvert sjette r , og nu foreligger denne beretning .
Denne gruppefritagelsesforordning for forsikringsomrdet regulerer flles regler , tillader flles regler for aftaler om prmieberegning , fastlggelse af forsikringsbetingelser , flles dkning af visse typer risici og for sikkerhedsudstyr .
Aftaler om afvikling af krav og fortegnelser over skrpede risici er hidtil ikke medtaget i forordningen .
Nr vi i mandags efter tredjebehandlingen vedtog Rothley-betnkningen om harmonisering af ansvarsforsikringer for motorkretjer , er det mit hb , at Kommissionen p grund af dette harmoniserede retsgrundlag i fremtiden ogs kan og vil optage afvikling af krav i denne fritagelsesordning .
For det er en uhyre lettelse for borgerne i Den Europiske Union , nr de med deres eget forsikringsselskab i fremtiden kan ordne skaden i udlandet , ogs i en af Den Europiske Unions medlemsstater , og nr disse aftaler s ogs sikres af Kommissionen inden for rammerne af fritagelsesordningen .
<P>
Parlamentet har i sit forslag i overensstemmelse hermed stillet krav til Kommissionen , som den skal tilgodese ved gennemgangen .
Det er for det frste en definition af markedsandelen i et globaliseret marked , endvidere detailsprgsml om det frende forsikringsselskab , for hvilket det eventuelt ikke glder .
Nr der findes et stort og 20 sm forsikringsselskaber , s m det store ikke have en markedsandel p over 10 % , for at denne fritagelsesaftale accepteres .
Om det er rigtigt , vover vi at stte sprgsmlstegn ved .
Det er emner , der hnger sammen med opsigelsesmuligheden .
Vi nsker , at et forsikringsselskab ogs har mulighed for at sige op med seks og ikke kun med 12 mneders varsel . Vi nsker at gennemfre et harmoniseret grundlag for de europiske standarder for skadesafvikling .
<P>
Samlet kan jeg sige , at Europa-Parlamentet er tilfreds med denne forelbige beretning og forventer af Kommissionen en stadig videreudvikling og en status for forsikringsomrdet inden for rammerne af de gldende fritagelsesordninger , som alle udlber i 2002 og 2003 ogs for andre omrder .
<P>
Jeg anmoder sledes om Deres sttte og takker mange gange .
<SPEAKER ID=73 NAME="MacCormick">
Jeg vil meget gerne udtrykke min taknemmelighed over for hr .
Langen for hans betnkning , og fordi han bde skriftligt og i sin fremlggelse i dag har gjort det s klart , hvad sagen drejer sig om .
<P>
Heldigvis er Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked stort set enige med hr . Langen , og der er intet juridisk til hinder for denne forordning om gruppefritagelse .
<P>
Som Parlamentet ved , omfatter gruppefritagelsen undtagelser fra den gngse konkurrencelovgivning af den type , som hr . Langen nvnte .
For det fste i forbindelse med prmieberegningen , hvor forsikringsselskaberne i fllesskab kan beregne nettoprmien . For det andet ved udarbejdelsen af standardpolicer for direkte forsikring og flles modeller , der illustrerer overskuddet af forsikringspolicer , der involverer et element af kapitalisering .
<P>
Den muliggr ogs medforsikring , flles dkning af visse risici og endelig koordinering af tekniske specifikationer for sikkerhedsudstyr og -procedurer .
Kommissionen udtaler i sin betnkning , at den er skuffet over , at forsikringsbranchen ikke har udnyttet de muligheder s meget , som den kunne have gjort .
<P>
Det er alt sammen omrder , hvor det er tydeligt , at det tjener offentligheden bedst ikke at insistere p streng overholdelse af konkurrencelovgivningen .
Det viser p en filosofisk mde , at selv p et konkurrenceprget marked er forsikring i bund og grund et flles forehavende , hvor folk deler risikoen mellem sig .
Det er i jeblikket et kontroversielt emne i mit hjemland , og jeg synes , det er en skam , at der gres s kraftig en indsats for at ndre udmrkede gamle gensidige forsikringsselskaber , som netop er et udtryk for det kollektive aspekt af forsikring , til ikke-gensidige selskaber , og det gr mig helt trist til mode at tnke p , at det ogs kan ske for livsforsikringsselskabet Standard Life .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , hvis Fllesskabet ikke sikrer , at borgerne kompenseres med det samme for uventede , store finansielle risici , bliver de afhngige af forsikringer .
Jo mere staten trkker sig tilbage , desto strkere og rigere bliver forsikringssektoren .
Forsikringer er blevet til en ydelse , som er ndvendig for alle .
Samtidig er forsikringsselskaberne en gruppe af virksomheder , som forbrugerne ikke har tillid til .
Alle er bange for , at de betaler for meget i prmie , og at de sm bogstaver p forsikringspolicen frer til , at man , hvis der opstr problemer , fr meget mindre udbetalt , end man havde regnet med , da man tegnede forsikringen .
<P>
Man mener , at prmierne er for hje , og udbetalingerne er for sm .
Af en lbende international sammenlgningsstrid mellem store forsikringsselskaber og banker fremgr det , hvor stort udbyttet i denne sektor efterhnden er blevet .
Endvidere fremgr det af denne betnkning , hvor bureaukratiske og uoverskuelige de ordninger er , som EU skal trffe for blot i nogen grad at kunne regulere forsikringssektoren .
Gennem dispensationer skal det nu faststtes , at forsikringsselskaber m samarbejde for at dele store risici eller genforsikre uden at overtrde kartelreglerne .
<P>
Endvidere fremgr det af betnkningen , at der er stor utilfredshed p grund af uklarheder , frister og sprgsmlet om , hvorvidt de eksisterende regler er til den forsikredes eller forsikringsselskabernes fordel .
Det viser sig , at der faktisk ikke er tale om den meget tiljublede fri konkurrence , men om bureaukratisk ordnet konkurrence .
<P>
Sprgsmlet er , om forbrugeren ikke ville have mere ud af demokratisk kontrollerede regionale institutioner end af bureaukratisk konkurrence .
I det frste tilflde ved alle , hvilke ting der tages op til overvejelse , hvordan prmierne kommer i stand , og hvordan det eventuelle udbytte anvendes til nyttige forml . I det andet tilflde er alt helt uigennemskueligt .
<P>
Jeg slr derfor til lyd for en helt anden gennemskuelig og demokratisk kontrollabel opstning af forsikringssektoren .
S lnge sdan en bedre opstning ikke findes , er vi ndt til at klare os med de nuvrende midler .
Det er bedre end slet ikke at gre noget .
Vi kan ikke tillade os at lade den tidligere fastsatte frist p seks r udlbe , uden at der faststtes noget nyt .
Derfor sttter min gruppe alligevel den foreslede ordning .
<SPEAKER ID=75 NAME="Byrne">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Langen , og alle dem , der har bidraget til dette forslag til beslutning om Kommissionens betnkning om gruppefritagelsesforordningen .
Kommissionen bifalder forslaget , ikke kun fordi det generelt sttter Kommissionens fortolkning af forordningen , men ogs p grund af de specifikke udtalelser om , hvordan forordningen kan forbedres .
<P>
Lad mig sige et par ord om baggrunden for forordningen .
Fr 1992 var Generaldirektoratet for Konkurrence ved at drukne i hundredvis af meddelelser om aftaler p forsikringsomrdet , som igen rejste lignende sager , og som var berettiget til fritagelse i henhold til artikel 81 , stk . 3 , i traktaten .
I stedet for at skulle vedtage hundredvis af individuelle fritagelsesbeslutninger vedtog Kommissionen i 1992 en gruppefritagelsesforordning , som under visse betingelser gav fritagelse til aftaler mellem forsikringsselskaber i fire kategorier : aftaler om flles beregning af risikoprmier , aftaler om flles policebestemmelser , medforsikring og genforsikring , puljeordninger samt standarder for sikkerhedsudstyr .
<P>
Rdets forordning af 1991 , som gjorde det muligt for Kommissionen at vedtage en gruppefritagelsesforordning p forsikringsomrdet , bnede ogs mulighed for at medtage to andre omrder , hvilket Kommissionen dog undlod p grund af manglende erfaring p de omrder , nemlig aftaler om skadesregulering og aftaler om registre over skrpede risici .
<P>
Efter vedtagelsen af gruppefritagelsesforordningen i 1992 blev de fleste meddelelser p Kommissionens bord trukket tilbage med enkelte undtagelser , hvor parterne ikke mente , at det var helt klart , om deres aftaler kunne gres til genstand for fritagelse .
De fleste af disse meddelelser handlede om forsikringspuljer .
<P>
Den nuvrende forordning udlber den 31. marts 2003 , s der skal vedtages en ny forordning .
Den br bygge videre p de strke sider og afhjlpe eventuelle svagheder i den eksisterende forordning .
Kommissionens forordning fra 12. maj 1999 i henhold til artikel 8 i Rdets gennemfrelsesforordning var frste skridt p vejen til vedtagelse af en ny forordning .
Den gennemgr i detaljer Kommissionens erfaringer med forordningen i praksis og de forskellige problemer , der har vret .
Den indeholder dog ikke prcise forslag til den nye forordning .
<P>
Der vil frst blive truffet beslutning om dem efter hringsprocessen .
Der vil blive taget udstrakt hensyn til Parlamentets forordning i denne proces .
Andre interesserede parter , f.eks. forsikringsbranchen og forbrugerorganisationerne , vil ogs blive hrt .
<P>
Nste trin i hringsprocessen bliver en hring arrangeret af Kommissionen den 28. juni i r . Her vil alle , der har kommenteret betnkningen om forordningen , kunne udveksle synspunkter .
Hringen er til dels et svar p opfordringen i forslaget til beslutning til at f en oplysende debat i gang om forordningen .
<P>
Det er klart , at det er puljeomrdet , der trnger mest til forbedring .
Her er betydelige ndringer ndvendige , men hovedsprgsmlene forekommer i alle de andre omrder .
Kommentarerne og forslagene i forslaget til beslutning , som jeg takker Parlamentet for , er alle relevante og interessante i denne sammenhng , selv om de alle skal analyseres individuelt .
<P>
Hvis jeg lige m have lov at svare p to lignende sprgsml , som blev stillet af hr . Langen og hr .
Meijer , nemlig om Kommissionen godkender forslagets anbefaling af , at aftaler om skadesregulering skal medtages i den nye gruppefritagelsesforordning . Kommissionen har endnu ikke besluttet , om aftaler om skadesregulering og registre over skrpede risici skal dkkes af den nye forordning .
Kommissionen har noteret sig , at det i forslaget anbefales at medtage aftaler om skadesregulering .
<P>
Kommissionen er helt enig i konklusionen p forslaget til beslutning , nemlig at forordningen generelt er vellykket , men at den krver moderate forbedringer .
Forslaget til beslutning er et nyttigt bidrag hertil , og Kommissionen vil holde Parlamentet fuldt underrettet og hre Parlamentet om ndringen af forordningen .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARING
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg har naturligvis stemt for den udmrkede betnkning af min kollega Werner Langen , og jeg lyknsker ham med hans arbejde og hans redegrelse .
Vi og vores borgere glder os naturligvis over de forenklinger , som hr . Langen her har forklaret s klart .
Jeg ville nske , at der ogs fandtes sdanne forenklinger inden for andre omrder .
De ved , at jeg er en stor forkmper for Strasbourg som sde , og at jeg atter her til morgen har beklaget alle de tricks , der blev iscenesat af dem , der i dag ville hindre os i afstemningen , fordi de blot nsker at delgge fredagsmdet i Strasbourg og koncentrere alt i Bruxelles , og i den forbindelse skal det nvnes , at disse centralister naturligvis s at sige som biprodukt ogs har Luxembourg i sigte som sde for Generalsekretariatet .
<P>
Ganske vist m jeg ogs sige , at Frankrig ikke altid har gjort det let for os at forsvare Strasbourg som sde .
En af mine besgsgrupper har igen mtte erfare dette her til formiddag p vej herhen .
Bussen blev standset af det franske politi under pskud af , at der ikke forel en kretilladelse til Frankrig .
Dette firma har i de sidste 10 r krt tusindvis af mine besgende hertil .
Hvad er nu det for en ballade igen ?
Jeg m sige , at disse besgende naturligvis sprger sig selv , om dette er Europa .
Endvidere synes det franske politi endnu ikke at have hrt om kreditkort .
De besgende mtte lgge deres francs sammen for at kunne betale den horrible bde p 5.000 franske francs .
Det kan da ikke vre muligt , hr. formand !
Jeg prver naturligvis ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Jeg er bange for , at jeg m afbryde Dem , fru Lulling .
Stemmeforklaringerne skal henvise til det emne , der er under behandling .
Jeg gav Dem noget spillerum , fordi De er sdan et fremtrdende medlem af Parlamentet , men jeg m alts afbryde Dem her .
<SPEAKER ID=79 NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , sidste sndag i Bergamo , min fdeby , holdt jeg et mde om forsikringer og skadeserstatning , som hr . Langen gjorde s godt rede for i sin betnkning .
<P>
En ung mand p 20 r , desvrre ramt af et alvorligt biluheld , rejste sig op og sagde : " Jeg har vret ude for en alvorlig ulykke , men jeg er , hvis man kan sige det sdan , tilfreds , fordi jeg har modtaget en erstatning fra forsikringsselskabet p 500.000 euro .
" En anden deltager p mdet p ca . 40 r sagde : " Ogs jeg har vret ude for njagtig den samme ulykke , men jeg fik en mindre erstatning , nemlig 200.000 euro .
" En lidt ldre herre p 60 r tilfjede : " Mig har de kun givet 20.000 euro .
" En anden p 70 r sagde : " Jeg har vret ude for samme uheld med samme konsekvenser , og jeg har fet 1.000 euro .
" En ldre pensionist p 80 r , for hvem det ikke engang lykkedes at rejse sig op , fordi han var totalt invalideret , fastslog : " Mig har forsikringsselskabet ikke givet noget som helst .
" Se , forsikringsselskaberne anser de ldre for at vre ingenting vrd .
Men jeg siger , at de ldre er mere vrd !
Jeg hber derfor , at vi kan gribe ind i forordningen for at rette op p denne uretfrdighed .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg ville blot stille et sprgsml , og jeg havde vist overset fru Buitenweg her til morgen .
Det vil jeg gerne undskylde over for hende .
Jeg ville blot sprge , om fru van der Laan er til stede , eller om jeg ogs har overset hende ?
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Det vil jeg betragte som et interessant indlg .
<CHAPTER ID=6>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.30 )
