<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="IT" NAME="Buttiglione">
Fru formand , jeg bad om ordet for at sige , at en gruppe italienske parlamentsmedlemmer - og det glder formodentlig alle de italienske parlamentsmedlemmer , men jeg tror ogs , at det glder strstedelen af eller hele Parlamentet - er strkt utilfreds med de udtalelser , prsident Kuan kom med i gr .
Vi er helt enige i fordmmelsen af den nazistiske og fascistiske undertrykkelse af Slovenien , som prsident Kuan gav udtryk for i gr i sin tale til Europa-Parlamentet i Strasbourg , men vi kan ikke acceptere , at der ikke gives udtryk for den samme fordmmelse af rdslerne under den etniske og antiitalienske udrensning , som det kommunistiske styre foretog , s snart det var kommet til magten .
Vi kan isr ikke acceptere , at det , at italienerne blev slet ihjel og frataget deres ejendom , ganske enkelt karakteriseres som en foranstaltning mod de nazistiske og fascistiske kollaboratrer , og det i den Potsdam- og Jalta-nd , der delte Europa , og som Europa gjorde modstand mod , idet det generobrede - og er ved at generobre - sin frihed og sit fllesskab .
<P>
Der var tale om en rkke forbrydelser mod menneskeheden , hvor man for frste gang anvendte de metoder til etnisk udrensning , vi p s dramatisk vis har vret vidner til i andre dele af Balkan for nylig .
Italien er en ven af det slovenske folk og gr ind for Sloveniens optagelse i NATO og i EU .
Vi mente , at der var blevet fundet en fornuftig lsning p striden mellem Italien og Slovenien med Solana-aftalerne i 1995 .
Vi forstr ikke , hvorfor prsident Kuan i dag genfremstter nogle betragtninger om fortiden , vi absolut ikke kan vre enige i , og en ubegrundet frygt for fremtiden .
Prsident Kuan gav i gr en besked via den slovenske ambassade , hvor han sagde , at der var tale om en forkert oversttelse , og at polemikken ikke er rettet mod Italien , men mod strig .
For os er en forbrydelse og en overtrdelse af menneskerettighederne dog lige s forkastelig , hvis den gr ud over strigerne , som hvis den gr ud over italienerne .
<P>
Fru formand , jeg vil bede Dem om at tage initiativ til at gre den slovenske regering og prsident Kuan opmrksom p Parlamentets strke utilfredshed med de uacceptable udtalelser , der bestemt ikke skaber det rette klima til de forhandlinger , som vi gerne vil have bliver en succes , s Slovenien kan blive optaget i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Fru formand , jeg kan kun tilslutte mig hr . Buttigliones ord , og p vegne af delegationen fra Forza Italia , som jeg reprsenterer i PPE-gruppen , kan jeg ikke lade vre med at minde om , hvad den italienske befolkning i det tidligere Jugoslavien var udsat for ved Anden Verdenskrigs afslutning og umiddelbart efter .
Der var tale om en sand etnisk udrensning .
Der er stadig stridssprgsml , som str bne , og der er italienske borgere , som stadig venter p , at deres rettigheder bliver respekteret .
<P>
Der er nogle strke venskabelige bnd , som knytter os til Slovenien , men vi kan ikke glemme det , der er sket i fortiden , og vi nsker heller ikke , at det bliver glemt .
Det Europa , som er ved at opst , og Det Europiske Hus , som vi er ved at bygge i fllesskab , kan ikke fuldfres , hvis vi glemmer fortiden .
Det kan ikke fuldfres , hvis vi ikke fordmmer kommunismens og nazismens fejltagelser .
Det er ogs derfor , fru formand , at jeg ikke bare beder Dem om et kompetent indgreb over for Sloveniens regering , men ogs opfordrer alle parlamentsmedlemmerne til at skrive under p erklringen om , at hele EU skal indfre en mindedag for Shoah , for holocaust .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Fru formand , vi kender prsident Kuan , hans krlighed til Europa og de gode forbindelser , der ogs er opstet til Italien .
Vi er ikke bekymrede , men der er ingen tvivl om , at der skal kastes lys over denne sag , og jeg vil gerne sige , at hr . Solanas spanske kompromis er et fast holdepunkt for os .
Der kan naturligvis ikke stilles sprgsmlstegn ved alt dette , og jeg er derfor ogs af den opfattelse , at De br kaste lys over denne sag .
Vi stoler naturligvis p Deres dmmekraft og Deres rolle .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Tak , fru Napoletano .
<P>
Jeg vil foresl de tre kolleger , som netop har haft ordet , at jeg skriver til hr .
Kuan og s respektfuldt som muligt stter ham ind i kollegernes iagttagelser og overvejelser , og eventuelt kontakter ham med henblik p at give ham et njagtigt referat af , hvad De har sagt .
<P>
Efter min opfattelse afspejler det , der netop blev sagt , holdningen hos en stor del af forsamlingen , og jeg takker Dem for den tillid , De viser mig , ved at lade mig viderebringe tingene p en s njagtig og forstelig mde som muligt .
<P>
<CHAPTER ID=1>
Meddelelser fra formanden
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Jeg har to meddelelser til Dem .
Den frste , som jeg hber , De allerede har fet via Deres e-mail , vedrrer nogle materielle problemer , vi er stdt p i visse af bygningens lokaler .
Kvstorerne har vret hurtige til at f situationen under kontrol , s godt det lader sig gre .
De har bevirket , at det tyske firma Dekra foretog analyser af luften , og firmaet har rent faktisk konstateret visse mangler , som vi ligeledes fik udbedret s hurtigt , det lod sig gre .
<P>
Jeg takker kvstorerne for deres hurtige reaktion , i srdeleshed retter jeg en tak til formanden for Kvstorkollegiet , hr . Poos .
Jeg har for mit vedkommende jeblikkelig underrettet myndighederne i Strasbourg og ledelsen for sundheds- og socialenheden , s alle berrte myndigheder sledes er underrettet .
Denne meddelelse har De som sagt modtaget p Deres e-mail .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Fru formand , det er helt uacceptabelt , at en bygning , der har kostet millioner af pund , og som officielt blev bnet for mindre end et halvt r siden , har tusinder af fejl og nu betragtes som en mulig trussel mod de mennesker , der arbejder i den .
Jeg stoler p , at dette problem vil blive rejst under forhandlingerne om den endelige pris p bygningen , hvilket br styrke Europa-Parlamentets forhandlingsposition , nr det glder om at reducere omkostningerne for Europas skatteydere .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Den anden meddelelse har jeg modtaget fra den franske regering , og den drejer sig om vedtagelsen af et dekret om fortabelse af en af vores kolleger , hr . Le Pens , mandat .
Som De sikkert husker , meddelte jeg dengang forsamlingen , at jeg , helt i overensstemmelse med forretningsordenen , bad Retsudvalget om at fremkomme med en udtalelse i sagen .
Retsudvalget har ved flere lejligheder behandlet sagen i alle dens aspekter , isr de juridiske .
Jeg takker udvalgets formand , fru Palacio , og udvalgets medlemmer for deres anstrengelser .
Debatten har faktisk vret yderst intens , og frst i aftes , kl . 20 , modtog jeg fra fru Palacio en skrivelse indeholdende den udtalelse , Retsudvalget sender mig om situationen .
For at der ikke skal vre nogen misforstelser eller fortolkningsvanskeligheder , foretrkker jeg at lse denne skrivelse op for Dem .
<P>
" Fru formand , p sit mde den 16. maj 2000 genoptog Udvalget om Retlige Anliggender og Det indre Marked behandlingen af hr . Jean-Marie Le Pens situation .
Udvalget er klar over , at dekretet fra den franske premierminister , som blev tilstillet hr . Le Pen den 5. april 2000 og offentliggjort i det franske Statstidende den 22. april 2000 , er trdt i kraft .
Udvalget har imidlertid fstet sig ved , som det nvnes i den skrivelse , der informerer den berrte part om dekretet , at denne har mulighed for at indbringe afgrelsen for Forvaltningsrdet .
Et sdant skridt m forventes at vre ledsaget af en anmodning om opsttende virkning i forhold til dekretets effektuering .
<P>
Med henvisning til den tidligere trufne beslutning om ikke p nuvrende tidspunkt at anbefale , at Parlamentet formelt tager dekretet vedrrende hr . Le Pen til efterretning , undersgte udvalget mulige mder at g videre med sagen p .
Til sttte for denne beslutning blev sagen omkring hr .
Tapie fremholdt som en mulig vej at g , hvilket ville f til flge , at Europa-Parlamentet frst skulle tage dekretet om fortabelse af mandatet formelt til efterretning , nr fristen for at indbringe afgrelsen for Forvaltningsrdet er udlbet , eller , dersom det mtte blive aktuelt , til dette har truffet en beslutning . "
<P>
Sledes lyder alts det brev , som fru Palacio p vegne af Retsudvalget sendte mig i gr aftes .
Jeg skal endnu en gang takke hende for det .
Jeg har i sinde at flge Retsudvalgets udtalelse .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg tager ordet for at anmode Europa-Parlamentet om at udtale sig i henhold til forretningsordenens artikel 7 , stk . 4 .
Og hvis De tillader det , vil jeg berettige mit forslag .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Naturligvis , hr . Barn Crespo .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , forretningsordenens artikel 7 , stk . 4 , bestemmer , at formanden kan anmode det kompetente udvalg om at udtale sig , og s kan Europa-Parlamentet afgive en udtalelse p baggrund af dette forslag .
<P>
Jeg anmoder om , at udvalget udtaler sig , og det gr jeg med fuld respekt for Retsudvalget , som har haft en bred debat om sprgsmlet , for jeg kan forst , at der her er to grundlggende elementer .
Et af dem er respekten for den parlamentariske ret og for traktaterne .
<P>
Retsudvalgets formand citerede i skrivelsen fra i mandags - som er den , jeg kender , for denne her skrivelse har jeg frst lige hrt om - artikel 12 , stk . 2 , i akten fra 1976 om almindelige direkte valg af reprsentanterne i Europa-Parlamentet , hvor der str : " Nr mandatet bliver ledigt i henhold til anvendelsen af en medlemsstats gldende nationale bestemmelser , skal denne medlemsstat informere Europa-Parlamentet i denne henseende , som s vil tage det til efterretning " .
Det betyder frst og fremmest , at en medlemsstat , som er en retsstat , som Frankrig , har truffet nogle beslutninger i medfr af en retsafgrelse og den udvende magt ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Vi m afbryde mdet et jeblik . En af vores kolleger har tilsyneladende fet et lettere ildebefindende .
<P>
( Mdet udsat kl . 10.20 og genoptaget kl .
10.40 )
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Kre kolleger , vores kollega , hr .
Staes , har fet et ildebefindende , som , efter hvad jeg har erfaret , ikke ser ud til at vre et hjertetilflde . Det er derfor formentlig ikke alt for alvorligt .
Ikke desto mindre vil man lave et elektrokardiogram p ham med det samme , men jeg ville bare berolige Dem , s godt som det nu er muligt med hensyn til hans tilstand .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke de to kolleger , som er lger , de greb ind med det samme , og de har netop givet mig disse oplysninger .
Jeg vil ogs gerne sige , at denne ulykkelige hndelse desvrre har givet os mulighed for at konstatere , hvor lang tid der gik , fr lgetjenesten greb ind .
Dette kunne i virkeligheden vre sket for enhver af os , og her skal der virkelig gres noget .
<P>
Jeg vil give ordet til fru Banotti , som har i sinde straks at srge for , at kvstorerne tager skridt til , at tingene virkelig bliver , som de br vre .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , vi er alle blevet meget bedrvede over vores kollegas sygdom .
Jeg er meget lettet over , at det ser ud til , at han ikke er s syg , som det frst s ud til .
Jeg er sygeplejerske , og det er derfor , jeg gik hen for at se , om jeg kunne hjlpe .
Vi m erkende , at srlig nr vejret bliver s varmt som i denne uge , bliver kollegernes helbred belastet temmelig meget .
Det var uheldigt , at det varede temmelig lnge at f fat i en bre , der kunne f hr . Staes ud af salen .
Jeg vil p kollegernes vegne foresl , at vi fr genoplivningsudstyr her i salen i tilflde af , at sdan en forfrdelig begivenhed skulle ske igen .
<P>
Jeg er glad for , at han ikke er s syg , som han s ud til , men vi br have genoplivningsudstyr i salen i betragtning ikke bare af omstndighederne , men af den alder , som nogle af os har , herunder jeg selv .
Mange kolleger finder det srlig vanskeligt med varmen i denne uge .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Tak , fru Banotti .
Jeg tror ikke , der er nogen alder , hvor man er mest udsat for denne slags ildebefindende .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Fru formand , sammen med kollegerne , som hjalp til i det jeblik , der fulgte efter , at vores kollega blev syg , m jeg med rette sige , at den tid , der gik fra det jeblik , hndelsen skete , indtil lgen kom , er en tid , som enhver institution i verden ville betegne som rimelig .
Og da den officielle lge , som kom udstyret med alle de genoplivelsesapparater , man mtte kunne krve , gav ordre om en overflyttelse p bre - og her er jeg enig med min kollega , som ogs hjalp til - s kom bren .
Jeg er meget tilfreds med den tid , der gik , og med Europa-Parlamentets lgetjenestes optrden .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Fru formand , mske kan vi omsider beslutte , at lgetjenesten ikke skal placeres i klderen .
De vil helst vre p samme etage som plenarmdet , og mske kan vi faktisk se p det .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Kre kolleger , stol p kvstorerne .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , frst og fremmest nsker jeg vores kollega , hr . Staes , en snarlig bedring , men jeg tror ogs , vi m huske p og bede kommunikationsmedierne om at fortlle vores borgere , at vores liv ikke er nogen dans p roser , at dt at leve nsten som nomader og rejse frem og tilbage ikke er det bedste for helbredet .
Men vi har jo selv valgt det .
<P>
Jeg vender tilbage til det emne , vi var i gang med : Min anmodning p min gruppes vegne om , at Europa-Parlamentet udtaler sig om dette sprgsml i overensstemmelse med forretningsordenen .
Jeg henviste til teksten i artikel 12 , stk . 2 , i akten fra 1976 , som er det retsgrundlag , som formanden for Retsudvalget gjorde gldende i sin skrivelse fra i mandags .
Her str der , at " Nr mandatet bliver ledigt i henhold til anvendelsen af en medlemsstats gldende nationale bestemmelser , skal denne medlemsstat informere Europa-Parlamentet i denne henseende , som s vil tage det til efterretning " .
<P>
Frankrig er en retsstat .
Der foreligger en retsafgrelse , der er et regeringsdekret , vi har fet meddelt det , og jeg mener , at Europa-Parlamentet br tage det til efterretning i henhold til traktaterne og den parlamentariske ret .
Jeg har hrt - for jeg har ikke direkte kendskab til denne skrivelse - at der citeres fortilflde .
Det er rigtigt , at de findes , og min gruppe gr ind for , at de skal respekteres .
Men i dette tilflde kan man ikke pberbe sig fortilfldet hr . Tapie af to grunde : For det frste fordi der var manglende valgbarhed p grund af en konkurs , og for det andet - det er rigtigt - fordi hr .
Tapie havde brugt appelretten . Og her har vi en manglende valgbarhed , der glder i et r , og man har ikke anvendt appelretten , som den franske lovgivning giver mulighed for .
<P>
Jeg vil ikke g ind i en diskussion om fransk ret , som jeg ikke kender .
Jeg tror , at Europa-Parlamentet i henhold til traktaterne og til vores ret skal tage den franske stats beslutning til efterretning .
Det er dt , der skal gres , og jeg synes ikke , selv om jeg ikke var til stede i Retsudvalget , at forslaget afspejler det .
Under alle omstndigheder kan jeg forst , at dette forslag ikke skal ratificeres af Europa-Parlamentet , og jeg vil naturligvis anmode om , at det bliver sat til afstemning , og jeg kan meddele , at min gruppe vil stemme imod .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , jeg tager ordet p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentets Retsudvalg .
<P>
Den skrivelse , De netop lste op fra Retsudvalgets formand , overraskede mig meget .
<P>
I gr modtog jeg en skrivelse fra formanden , hvor hun trovrdigt gengav det , der var sket i Retsudvalget : Efter en drftelse havde man besluttet ikke at henstille til at tage dommen til efterretning , og lade emnet ligge til en senere drftelse .
<P>
Den skrivelse , De lste op , gengav de personlige motiver , som formanden og muligvis ogs andre medlemmer pberbte sig , men det gengiver ikke Retsudvalgets synspunkt .
<P>
Helt konkret var Den Socialdemokratiske Gruppes synspunkt med henblik p akten fra 1976 , at det eneste , som Europa-Parlamentet kunne gre , er det , som hr . Barn netop sagde , det vil sige at tage den franske regerings afgrelse til efterretning , uden nogen andre begrnsninger .
<P>
Man s p muligheden for at give en forklaring , og jeg anfrte , at det ville betyde en ny afstemning .
Der blev ikke afholdt nogen ny afstemning , og derfor - jeg gentager - afspejler de synspunkter , som kommer til udtryk i den skrivelse , De netop lste op , fru Palacios personlige synspunkter , men de afspejler ikke Retsudvalgets synspunkter .
<SPEAKER ID=20 NAME="de Palacio Vallelersundi, Ana">
Fru formand , frst og fremmest vil jeg sige , at vi under alle omstndigheder alle er klar over , at vi befinder os i en situation , hvor vi m g frem med f konkrete referencepunkter , og derfor br vi holde os til analogi , fortilflde , sund fornuft og generelt til de almindelige retsprincipper .
For i vores vedtgter , i forretningsordenen , str det ikke udtrykkeligt , hvad man skal gre i en situation som denne .
<P>
For det andet er der uden tvivl her tale om en misforstelse , som jeg synes er vigtig at fremhve .
Fru formand , Retsudvalget er blevet hrt af formanden , i en rent formel analyseafgrelse .
Som i andre tilflde og for at give et generelt eksempel , er det sledes , at nr Retsudvalget undersger , om hvorvidt der skal gribes ind med en sag for Domstolen , str vi over for en rent teknisk analyse af et internt organ i Europa-Parlamentet , som fremstter en henstilling til formanden , Europa-Parlamentets eksterne organ , som er det , der skal trffe en beslutning .
<P>
Jeg respekterer det , som hr .
Barn siger . Deres argumenter blev nvnt og undersgt grundigt i Retsudvalget .
Lad mig henvise til , hvad der blev sagt i dette udvalg .
For det frste siger hr . Barn , at der ikke er lighed med Tapie-sagen , fordi den manglende valgbarhed i det tilflde opstod i forbindelse med en konkurs , og i dette tilflde opstr den efter en straffedom .
Personligt er jeg ikke enig i dette synspunkt , og jeg tror , at der i overensstemmelse med den gldende ret er grund til at vre uenig , for det handler under alle omstndigheder om to straffe , og begge er netop fra franske domstole , og de drejer sig om manglende valgbarhed .
Der er ingen mening i nu at analysere rsagen til dommen .
Dommen er afsagt .
Dommen om manglende valgbarhed er referencen .
<P>
Det andet argument , der taler for den forskel , som hr . Barn pberber sig , er , at hr .
Le Pen ikke har indgivet appel , og det havde hr .
Tapie gjort . Det er jeg heller ikke enig i , og det var flertallet i Retsudvalget heller ikke enig i , for hr .
Le Pen kan stadig n at indgive en appel . Derfor kan vi ikke g imod noget , som den franske lovgivning tillader ham at gre : at indgive appel inden for en tidsfrist .
<P>
Lad mig nu g hr . Medinas opfattelser i mde .
Jeg vil gre det fattet , selv om jeg mener , at det er absolut uberettiget , og det burde fortjene et andet klart svar .
Men som formand m jeg tilkendegive , at de to skrivelser supplerer hinanden .
I det frste fik De at vide , fru formand , at Retsudvalget havde truffet en afgrelse , nemlig ikke for indevrende at tage dekretet til efterretning , idet der tages hensyn til , at det ikke er definitivt , eksigibelt , men ikke definitivt .
I et andet afsnit fik De at vide : " I morgen vil vi tnke videre over dette sprgsml " .
<P>
For s vidt angr den anden skrivelse , s drejer det sig om det , der skete p det andet mde , og alle Retsudvalgets medlemmer ved , at jeg fremlagde det sledes .
P intet tidspunkt var der planer om , at det skulle fre til en afstemning , men til en overvejelse : at jeg personligt som ordfrer ville foresl en overvejelsesmulighed .
Derfor skulle der ikke - og det sagde jeg dagen forinden - vre nogen afstemning om sagen .
Afstemningen var allerede blevet foretaget i Retsudvalget .
Det er rigtigt , fru formand , at jeg har delagtiggjort Dem i , hvad drftelserne bestod i , og hvorfor man ikke gik videre , og det gjorde man ikke , fordi man kraftigt henholdt sig til Tapie-sagen .
<P>
Naturligvis kan man i Retsudvalget stemme om alt , men da det ikke var forudset , og da det drejede sig om en s betydningsfuld og omfangsrig sag , som ikke stod p dagsordenen , syntes jeg ikke , det var hensigtsmssigt at stemme om det , hvis vi fortsatte ad en vej , som alle , der talte - og det str anfrt i protokollen - af den ene eller den anden grund afviste .
Derudover str der i protokollen , at jeg sagde , at en udvalgsformand sjldent opnr s stor enighed til et forslag .
Dette for at afvise disse pstande .
<P>
Lad mig nu komme med en bemrkning til forretningsordenen .
<P>
Fru formand , man pberber sig her artikel 7 , stk .
4. I dette afsnit str der - hvis vi skulle rette os efter det , hvilket jeg ikke tror , og jeg skal nok forklare hvorfor - at Europa-Parlamentet kan afgive udtalelse om et forslag .
Fru formand , her er der ikke noget forslag til plenum .
Jeg tror , at for at stemme rligt og oprigtigt i en s prekr sag som denne , hvis Europa-Parlamentet skal stemme , s skal der udarbejdes en betnkning ordentligt , sledes at alle kan stemme i overensstemmelse med det , man finder passende , og ikke tilskyndet af nogle pstande fra den ene eller den anden side , idet der tages hensyn til , at de fleste medlemmer i virkeligheden ikke kender sagen til bunds .
Dermed er Retsudvalgets betnkning , hvis formanden vil sl ind p denne vej , absolut ndvendig , og det ville vre ureglementeret ikke at gre det sledes , ...
<P>
( Tilrb )
<P>
...
at plenum udtaler sig om et sprgsml , hvortil der ikke foreligger noget skriftligt dokument eller noget som helst andet , og som plgger en juridisk overvejelse p meget hjt niveau .
Det er helt ureglementeret , i modstrid med det , forretningsordenen gr gldende , ...
<P>
( Bifald )
<P>
...
for , fru formand , i Retsudvalget vurderede flertallet p udelukkende juridiske grundlag , at vi ikke kunne tage medlemmets mandatbortfald til efterretning .
<P>
( Protest )
<P>
Fru formand , derudover mener jeg ikke , at denne artikel kan anvendes , og jeg skal sige hvorfor : Europa-Parlamentet opfordres her til at tage sagen til efterretning , det har ikke nogen politisk sknsmargen , som alle beslutninger i plenum normalt har , med en politisk vision .
Det er alene en formel juridisk analyse .
<P>
Fru formand , jeg mener , at det er formanden , der skal trffe den beslutning , og De kan sl op i forretningsordenen , som bestemmer , at man skal rdfre sig med Retsudvalget .
Der kan foretages en analyse - og jeg er villig til at gre det , for det har jeg gjort - af grundene til , at Retsudvalget skal sprges til rds som internt rdgivningsorgan i dette tilflde .
<P>
( Protest )
<P>
Fru formand , De kan rdfre Dem med ethvert andet internt organ , og navnlig ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<P>

Formandskonferencen , men Europa-Parlamentet kan ikke under disse betingelser overveje dette forslag .
<P>
( Protest og formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Kre kolleger , vi skal ikke gentage den debat , der har fundet sted i Retsudvalget .
Ikke detso mindre er det helt naturligt at hre p formanden for Retsudvalget , som har udfrt et yderst vanskeligt og minutist stykke arbejde om et srdeles delikat sprgsml .
<P>
Jeg ptager mig det fulde ansvar for denne sag .
Jeg kunne utvivlsomt , som Traktaten siger , kort og godt have taget den til efterretning .
Men , og det tager jeg det fulde ansvar for , jeg foretrak at anvende forretningsordenens artikel 7 , stk .
4 , det vil sige f en udtalelse fra Retsudvalget , fordi jeg mente , at problemet juridisk set var meget delikat .
Jeg nskede derfor , at det blev behandlet befriet for enhver form for politiske overtoner , og at den berrte kollegas sag blev behandlet , som en hvilken som helst kollegas sag ville vre blevet behandlet .
Efter min mening er det sdan , Parlamentet altid br handle , nemlig helt og aldeles udadleligt .
<P>
Nu er sagen den , at den pgldende har mulighed for at anke afgrelsen , og at denne anke kan have opsttende virkning .
Men i samme jeblik Europa-Parlamentet tager sagen til efterretning , stter det med jeblikkeligt varsel beslutningen i kraft .
Med andre ord , muligheden for at indbringe afgrelsen og den opsttende virkning kan ikke anvendes , og det aldeles uigenkaldeligt , eftersom man ikke , dersom forsget p anke skulle fre til noget , vil kunne sige til den ny kollega : " Nu skal De ud , og den tidligere kollega skal genindtage sin plads " .
Kan De se situationen for Dem ?
Det er trods alt et virkeligt stort ansvar for formanden , men ogs for forsamlingen som sdan .
<P>
Jeg har derfor henholdt mig til rammerne af artikel 7 , stk .
4 , som forekom mig at passe godt til situationen , og jeg bad Retsudvalgt om en udtalelse .
Jeg takker det endnu en gang for de mange timer , dets formand og medlemmer har brugt p denne sag .
<P>
Nu , hvor jeg har denne udtalelse til min rdighed , str det mig frit for ikke at flge den .
Igen kan man anfgte min afgrelse , men jeg har bestemt mig for at flge udtalelsen .
Nr det er sagt , var det rigtigt af hr .
Barn Crespo omhyggeligt at lse det stykke , jeg tog udgangspunkt i , og erindre om at , jeg citerer : " Han [ formanden ] forelgger sagen for det kompetente udvalg , efter forslag fra hvilket Parlamentet kan udtale sig " . Det er rent faktisk , hvad der str i forretningsordenen .
Nr vi har hrt p de kolleger , som har udtrykt nske om at f ordet , og jeg beder Dem endnu en gang om ikke at gentage debatten , vil det vre naturligt at hre forsamlingen , om Parlamentet nsker at udtale sig angende udtalelsen fra Retsudvalget . I s fald stemmer vi , nr tiden er inde , det vil sige til middag , i afstemningstiden .
<P>

Dette er mit forslag .


Der er ingen perfekt lsning , og jeg tror , vi alle sammen skal prve at agere s stringent og s retfrdigt som overhovedet muligt .
<P>
Vi vil ikke bruge hele formiddagen p dette . Jeg vil bede Dem fatte Dem i korthed , og derefter trffer vi den beslutning , vi synes , er den bedste .
Det er forsamlingen , der trffer beslutning , for det er immervk et ganske alvorligt sprgsml . Jeg vil erindre om , at det jo er Parlamentet , der tager noget til efterretning , ikke dets formand .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , da en gruppeformand har haft ordet , hvilket han naturligvis er i sin gode ret til , vil jeg gerne kort prcisere vores gruppes holdning .
Den person , der er tale om , har politiske holdninger , som jeg for en stor del nrer afsky for .
Men der eksisterer en ret for Den Europiske Union og en ret for alle parlamentsmedlemmer , som jeg altid vil forsvare .
Hvis der i et medlemsland fres en retssag mod et parlamentsmedlem , skal vi afvente udfaldet af denne retssag , fr vi kan trffe en endelig afgrelse her .
<P>
<P>
Hvis oplysningen er rigtig , hr . Hnsch - jeg har ikke haft lejlighed til at tale med Dem om det , men jeg siger det netop i stor respekt for vores tidligere formand Klaus Hnsch - skal vores tidligere formand dengang i Tapie-sagen udtrykkeligt have argumenteret sledes , at vi frst skal afvente appelsagen , fr vi kan n til en afgrelse her .
Hvis det var rigtigt dengang , kan det ikke vre forkert i dag .
Lad os respektere hvert enkelt medlems ret i Parlamentet , uanset hvor vedkommende str politisk .
Det vil vores gruppe altid g ind for , ogs selv om disse medlemmer tilhrer andre grupper .
Vi vil uden forskel forsvare disse rettigheder , fordi det er vores flles rettigheder .
Hvis vi krnker denne ret , er det en falliterklring for Den Europiske Union .
Derfor respekterer vi denne ret og forsvarer , at den skal glde for alle .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , vores gruppes reprsentanter i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har sat sig meget grundigt ind i denne sag , og jeg selv er ogs n af disse reprsentanter i dette udvalg .
Vi er fuldt ud klar over , hvor politisk mtleligt dette tilflde er .
Men vi vil ikke have , at denne sag misbruges politisk mod os .
Vi har med flertal i gruppen besluttet , at flertallets holdning i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked er begrundet .
Men vi skal gre det klart , at hvis denne sag bliver sat under afstemning p plenarmdet , det vil sige om hr . Le Pens mandat skal ophves , s vil flertallet af vores gruppes franske delegation stemme for ophvelsen .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Fru Hautala , jeg tror , jeg er ndt til at udtrykke mig meget tydeligt .
Der er ikke tale om at stemme om at ophve nogen som helst immunitet .
Vi befinder os inden for rammerne af forretningsordenens artikel 7 , stk . 4 , hvor jeg har taget udgangspunkt for at bede Retsudvalget om at udarbejde et forslag til udtalelse .
Vi har nu dette forslag til udtalelse , og samme artikel 7 , stk . 4 , siger : " efter forslag fra hvilket Parlamentet kan udtale sig " .
<P>
Jeg har modtaget en anmodning om , at Parlamentet udtaler sig , og sdan som jeg ser det , skal jeg nu , logisk set , eftersom jeg har taget udgangspunkt i denne artikel , ikke stte Retsudvalgets udtalelse under afstemning , men foretage en afstemning for at finde ud af , hvem der nsker , at vi skal stemme .
Er det nu klart for alle ?
<P>
( Afbrydelse ved fru Pack ) Netop , fru Pack , der er ikke tale om , at vi stemmer om indholdet , men alene om at f klarhed over , hvorvidt det er et sprgsml , der vedrrer dagsordenen .
nsker forsamlingen , at Parlamentet til middag skal udtale sig om Retsudvalgets udtalelse , s vil vi naturligvis til den tid se ...
<P>
Men skrivelsen vil blive omdelt .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis">
Jeg taler p vegne af ELDR-gruppen om Udvalget om Retlige Anliggender .
P baggrund af , at dette sprgsml har optaget vores udvalg under tre meget lange og udmattende mder , br Europa-Parlamentet forst , at det blev betragtet som vrende et meget kompliceret og vanskeligt sprgsml at behandle .
Jeg for min del ville finde det forkert , hvis Europa-Parlamentet forsgte at behandle denne sag hurtigt , hvilket synes at vre det forslag , som hr . Barn Crespo har fremsat .
<P>
Det er en sag , der krver absolut objektivitet og opmrksomhed p reglerne .
Som jeg forstod den pgldende bestemmelse , som De , fru formand , omhyggeligt forsger at fortolke , er der i jeblikket en udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender , men der foreligger ikke noget forslag .
I bestemmelsen tales der om , at Europa-Parlamentet har ret til at tilkendegive sin opfattelse af et forslag , men det forekommer mig , at de kun har en udtalelse og ikke et forslag .
Hvis vi i hele Europa-Parlamentet skulle give udtryk for en opfattelse , burde vi have noget mere at se p og en hel del mere tid og omhyggelig overvejelse , fr vi gr ind p sdan en hurtig afstemning om et sprgsml af denne karakter .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg mener , at denne sag er blevet hndteret drligt fra begyndelsen , og det beklager jeg , i betragtning af de politiske dnninger den vil rejse .
<P>
Jeg tror , man kan danne sig en forestilling om den forvirring , der herskede internt i Retsudvalget under behandlingen af dette sprgsml , nr man nu ser , at en person - som fru Hautala - troede , at hun udtalte sig om ophvelse af den parlamentariske immunitet .
Det er der overhovedet ikke tale om , og det var alts i et sdant klima af forvirring i Retsudvalget , at man endte med at have stort set lige mange stemmer for som imod , og resultatet er dette forslag .
<P>
Sdan gik det til . Jeg er fuldstndig enig med hr .
Poettering , nr han siger , at man skal respektere lov og ret : fransk lov og ret er nu engang , som den er . Det betyder mindre , om man er for eller imod , den er , som den er .
I denne situation tilsiger fransk lov og ret , at det phviler den franske regering at leve op til sit ansvar p grundlag af en byretsdom , det vil sige at offentliggre dekretet om ophvelse af mandatet , og vi har desvrre ikke andet valg end at tage dette til efterretning .
Det kan vre godt eller skidt , men sdan er det bare . Det var det , jeg ville prcisere .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Garaud">
Fru formand , jeg tager ordet , da jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
<P>
Jeg tillader mig at erindre hr . Wurtz om , at en byret ikke afsiger domme .
Det er en hjere domstolsinstans , der afsiger domme .
Han burde efteruddanne sig lidt i juridiske anliggender .
<P>
Hvad det vrige angr , diskuterede udvalget sagens juridiske aspekter , og hr . Wurtz var ikke til stede .
Jeg synes derfor , det er upassende at kritisere en forvirring , som ikke fandtes .
Der er politisk forvirring , men der er ingen juridisk forvirring .
<P>
Retsudvalgets holdning var enkel .
Afgrelsen er ikke definitiv , man tager ikke en beslutning , der ikke er definitiv .
Hvad det vrige angr , hvis formanden overvejer at sprge plenarforsamlingen til rds , s ville det som minimum vre p sin plads , som udvalgets formand allerede har sagt , at en sdan rdsprgsel finder sted p grundlag af en prcis betnkning .
<P>
Man kan ikke diskutere en sags juridiske aspekter til middag og stemme til middag om en tekst , som politisk set er ganske kompliceret , og hvis kompleksitet hviler p en indre modsigelse i den franske strafferets tekster , som ikke er lige let tilgngelig for alle medlemmer af dette Parlament , selv ikke de franske .
Hvis De skulle beslutte , at der br finde en afstemning sted her i Parlamentet , s kan den ikke finde sted uden en betnkning fra udvalget .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg har modtaget adskillige anmodninger om at gribe ind .
Jeg er af den opfattelse , at vi absolut er ndt til at finde den bedste lsning .
<P>
Jeg vil alligevel gerne lse lidt hjt for Dem for at oplyse Dem om det brev , hr . Klaus Hnsch skrev til hr .
Herv de Charrette , som var fransk udenrigsminister , dengang Tapie-sagen verserede . Jeg njes med at lse det vigtigste afsnit hjt for Dem : " I betragtning af den uigenkaldelige karakter af mandatets ophvelse , forekommer det mig passende at afvente , at Forvaltningsrdet har udtalt sig om denne appel .
Det ser ud til , at Forvaltningsrdets afgrelse af sprgsmlet om opsttende virkning er umiddelbart forestende " .
Som De kan se , kan man ikke polemisere , men jeg har ogs lagt mrke til , hvad mine forgngere i embedet gjorde i lignende situationer , for i retlige anliggender er retspraksis en realitet .
<P>
Vi str netop nu i en vanskelig situation .
Mit forslag skal vre , at De beslutter , hvorvidt vi nsker , at Retsudvalget skal forelgge os et egentligt forslag , eftersom nogle af Dem synes at mene , at den skrivelse , fru Palacio udfrdigede til mig , ikke er et forslag i forretningsordenens forstand .
Personligt gr jeg ind for at flge forretningsordenen , klbe til forretningsordenen , som siger " efter forslag fra hvilket Parlamentet kan udtale sig " .
Hvis Parlamentet sledes nsker , at der skal vre et egentligt forslag , s beder vi Retsudvalget om at formulere dette forslag , som vi s stille og roligt stemmer om , mske ikke til middag , men s mske lidt senere .
<P>
Jeg mener , det er ndvendigt , at vi kommer ud af denne situation .
Jeg vil derfor straks stte de to mulige lsninger til afstemning .
Enten holder vi os til den nuvrende situation , det vil sige , at vi flger ordlyden i fru Palacios skrivelse og afventer udfaldet af en eventuel appel , som vores berrte kollega mtte indbringe for Forvaltningsrdet , fr vi tager ophvelsen af mandatet , eller det modsatte resultat , til efterretning .
Eller ogs nsker plenarforsamlingen , at Retsudvalget formulerer et egentligt forslag , som den kan tage stilling til i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 7 , stk . 4 .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , jeg beklager , at jeg m bede om ordet en gang til . Men p det punkt kan vi ikke stemme om noget som helst i dag , for vi har klare , fastlagte procedurer .
Hvis vi plgger et udvalg en opgave , skal vi have et grundlag for dette plg , det vil sige , vi m have et dokument , som definerer dette plg .
Et sdant dokument har vi ikke .
Derfor frarder jeg indtrngende , at der foretages afstemning i denne sag nu , uanset i hvilken form .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil rette en appel til hr .
Barn Crespo og til Den Socialdemokratiske Gruppe .
Vi befinder os i en blindgyde , og jeg tror nok , jeg skulle vre den sidste til ikke at forst , at De gerne s , at hr .
Le Pen blev frataget sit mandat . Men heldigvis afhnger dette ikke af , hvad vi politisk har lyst til , men af lov og ret og af den kendsgerning , at der for jeblikket hersker en juridisk situation , som modstter sig det , De foreslr , og skubber os allesammen ind i denne blindgyde .
<P>
Formanden har ret .
Enten foreligger der et juridisk gyldigt forslag fra udvalget , og vi kan stemme om denne betnkning , eller ogs er der ikke tale om noget forslag , og De skal s bede om , at der udarbejdes et forslag .
Hvis De nsker en vejledende afstemning , s er det Deres sag , men det ville vre intelligent at lade vre , for jeg tror , der er tale om en modsigelse .
Det er sjldent , jeg er enig med fru Garaud , men i dette tilflde har hun ret .
Modsigelsen ligger i den modsigelse i den franske lovgivning , som siger , at en afgrelse ikke er definitiv , og at den ikke har udsttende kraft .
Forst det hvem der kan , men det er op til det franske parlament at reformere denne lovgivning .
<P>
For os - p dette punkt , hr . Wurtz , er jeg ikke enig med Dem - er den franske stat , den italienske stat , den tyske stat suverne .
Europa-Parlamentet er ogs suvernt og kan udtale sig imod statens afgrelser .
Sdan er min forestilling om Europa .
I den nuvrende situation anmoder jeg Dem simpelthen om at erklre , at vi skal vente , og om at presse p for , at Forvaltningsrdet trffer en afgrelse , som prciserer , om hr . Le Pens anmodning har opsttende virkning eller ej .
Det kan gres meget hurtigt .
Det ville ikke vre en afgrelse vedrrende substansen , selv om den kun er juridisk , men en afgrelse vedrrende formen .
Hvis Forvaltningsrdet i dag beslutter , at dets afgrelse ikke har opsttende virkning , kan Europa-Parlamentet inden for 48 timer trffe den ndvendige afgrelse .
Jeg beder Dem derfor trkke Deres anmodning om afstemning tilbage , s vi undgr at befinde os i en fuldstndig blindgyde .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Fru formand , frst vil jeg sige , at jeg anser det for uvrdigt , hvis Europa-Parlamentet skal vre uenigt eller splittet i dette sprgsml .
S viser vi et billede over for offentligheden , som vi ikke burde vise .
<P>
Det andet er , at De p grundlag af artikel 7 , stk . 4 , har besluttet at hre Retsudvalget .
Det har De ret til .
Men hvis jeg har forstet det rigtigt , har vi ikke noget forslag fra Retsudvalget , som vi kan stemme p grundlag af . De har blot rdfrt Dem med Retsudvalget .
Her er der et juridisk problem , som kun De kan bidrage til at afklare .
Det drejer sig om forskellen mellem artikel 12 i den akt om indfrelse af almindelige direkte valg , der er indeholdt i traktaterne , og artikel 7 , stk . 4 , i vores forretningsorden .
Her er der en uoverensstemmelse .
<P>
Jeg rder til , at vi afklarer denne diskrepans .
Det er Deres opgave , fru formand .
Vi kan ikke stemme om noget , fr De har afklaret dette med Retsudvalget .
<P>
( Bifald ) Det er derfor mit rd til Parlamentet , at vi ikke foretager nogen afstemning i dag , men afventer hvilken afgrelse De trffer , fru formand .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Jeg er enig i det , hr . Hnsch siger .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Jeg kan se , at hr . Barn Crespo klapper ad hr .
Klaus Hnsch .
Jeg gr derfor ud fra , at han er enig med hr . Cohn-Bendit , og at han trkker sin anmodning tilbage , ud fra den vurdering at vi ikke er i besiddelse af et egentligt forslag fra Retsudvalget .
Jeg tror rligt talt , at dette er den bedste lsning for alle .
<CHAPTER ID=2>
Ligebehandling
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0136 / 2000 ) af Buitenweg for Udvalget om Borgenes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets direktiv om gennemfrelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse ( KOM ( 1999 ) 0566 - C5-0067 / 2000 - 1999 / 0253 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Fru formand , der er en meget vigtig betnkning af fru Buitenweg p dagsordenen , men , med al respekt , behandlingen heraf forlber forholdsvis hurtig .
Isr fordi vi frst i denne uge stemte om hendes betnkning i udvalget , og derefter var der meget kort tid til grundigt at udarbejde ndringsforslag til plenarmdet .
Men for at gre det endnu vrre m jeg sige , at artikel 115 i jeblikket finder anvendelse , hvori str , at , med forbehold for hastetilflde , jf. artikel 50 og 112 , forhandling og afstemning om en tekst kun kan pbegyndes , hvis denne uddeles mindst 24 timer i forvejen .
<P>
Det sidste , fru formand , er desvrre ikke tilfldet .
Med hensyn til den franske oversttelse har jeg forstet , at den endnu ikke var disponibel i morges .
Jeg foreslr at udstte forhandlingen og afstemningen om denne meget vigtige betnkning til det nste plenarmde .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , til forretningsordenen .
Jeg vil gerne sige tre sm ting .
Den frste drejer sig om det punkt til proceduren , som hr . Oostlander tog fat p , nemlig at forskellige kolleger p grund af det foreliggende sprgsmls flsomme karakter flte , at de gerne p deres eget sprog ville have teksten til betnkningen og alle ndringsforslagene til den , som de har ret til .
Dette blev klart tilkendegivet ved Formandskonferencen i sidste uge - s vidt jeg forstr ved mere end n lejlighed .
Jeg var selv fravrende , men det har jeg fet bekrftet .
<P>
Nr det klart blev tilkendegivet , at det var meget vigtigt , at dokumenterne forel , hvorfor blev det s ikke prioriteret af embedsmndene p en sdan mde , at man kunne undg denne situation ?
Det er mit frste sprgsml .
I betragtning af sagens flsomme karakter burde Prsidiet , Europa-Parlamentet og Formandskonferencen f en detaljeret redegrelse for dette sammenbrud for systemet .
<P>
Det andet , jeg vil sige , er , at hr . Oostlander fuldt ud har ret til i henhold til artikel 115 at sige , at det er tvivlsomt , om man kan g videre med debatten og afstemningen , eftersom dokumentationen ikke forel 24 timer forud .
Han har helt ret til at insistere p anvendelsen af denne bestemmelse , hvis han nsker det .
<P>
S vidt jeg forstr , forel alle dokumenter og ndringsforslag p alle sprog omkring kl . 15 i gr .
Det vil jeg gerne have bekrftet .
Hvis det er tilfldet , vil jeg gerne foresl , at vi ndrer dagsordenen for i dag , s vi respekterer 24-timersreglen , og jeg vil anmode ordfreren , fru Buitenweg , om at forelgge sin betnkning kl . 15 , fulgt af en debat , herefter debatten om uopsttelige sprgsml og s afstemningen , hvorved der fuldt ud ville blive taget hensyn til 24-timersreglen .
<P>
Der er n ting , der for mange af os er det substantielle sprgsml i denne betnkning .
I henhold til traktaterne har vi nu magt til at indfre den nye lovgivning mod diskrimination .
Af alle politisk flsomme omrder i nutidens Europa br det , der drejer sig om racisme og fremmedhad , have hjeste prioritet her i Europa-Parlamentet .
Det portugisiske formandskab vil organisere et mde i Rdet ( socialministrene ) , som vi kan komme i dialog med , hvis vi afgiver en udtalelse .
Jeg appellerer til Europa-Parlamentet om at gre kreativ brug af de muligheder , vi har , for at faststte vores dagsorden , for at erkende dette vsentlige politiske krav og lette en debat kl . 15 og en afstemning kl .
18 eller senere i aften .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Tak , hr . Cox .
<P>
Fr jeg giver ordet til ordfreren , fru Buitenweg , skal jeg gre opmrksom p , at betnkningen var tilgngelig i gr eftermiddag p alle sprog , og at ndringsforslagene frst er tilgngelige nu .
Vi er ungteligt uden for de frister , der er fastsat i forretningsordenens artikel 115 , det er klart for enhver .
<SPEAKER ID=38 NAME="Buitenweg">
Fru formand , jeg er meget glad for hr . Cox ' forslag , og jeg mener , at det er et brugbart kompromis .
Det er en skam , at Kristdemokraterne fremfrer artikel 115 , for den sidste udgave af teksten , den franske tekst , blev nemlig uddelt kl . 01.02 i nat .
Det er nu 23  time senere . Mske har de brug for denne sidste halve time til samrd .
Men det ser ud til , at dette kun forelgges for at have noget at fremlgge . Men det er et godt kompromis til at starte debatten med i eftermiddag kl .
15.00 , og jeg hber endvidere , at vi kan afslutte det i eftermiddag . Jeg peger endnu en gang p , at det er meget vigtigt , at vi afslutter det p dette mde , fordi vi ellers helt mister den indflydelse , som vi endnu har p Rdets mde ( socialministrene ) , som afholdes den 5. og 6. juni , og dermed ogs alvorligt skader betnkningens betydning .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Cohn-Bendit">
Hr . Poettering , retten kan fortolkes i enkeltsprgsml .
Jeg mener , at hr . Cox , der sammen med Dem har tilvejebragt det strategiske flertal til at vlge fru Fontaine , har formuleret et standpunkt , et kompromis , som giver alle her mulighed for uden betnkeligheder at stemme om en betnkning om racisme .
Man kan have forskellige meninger om strig , men nr det glder om at prcisere , hvilken holdning vi har til racisme i Europa , m vi ikke som fr fortabe os i en formel debat , men vi skal vise tydeligt , at vi er klarttnkende personer .
Jeg opfordrer Dem til at acceptere hr . Cox ' kompromis og lade os g ind i denne debat uden vaklen .
Vil De ikke nok vre s venlig !
<SPEAKER ID=40 NAME="Watson">
Debatten om denne sag i det udvalg , jeg har den re at vre formand for , har vret et fortrffeligt eksempel p samarbejde mellem forskellige parlamentsudvalg og ogs mellem Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdets formandskab .
Da der blev stemt om den i udvalget mandag aften , forel teksten og alle 200 ndringsforslag p alle sprog . Jeg vil gerne gentage hr .
Cox ' opfordring og sprge , om De vil give Europa-Parlamentet en garanti for , at der bliver foretaget en undersgelse af , hvorfor den endelige tekst ikke forel p fransk fr i gr eftermiddags , mere end 40 timer efter at den blev vedtaget i udvalget .
<P>
<P>
Sagen er , at debatten om dette direktiv har vret eksemplarisk - den har gjort Europa-Parlamentet stor re , og ethvert forsg p at forsinke denne debat eller en afstemning vil vre en beskidt politisk manvre , som foretages af praktiske rsager .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Fru formand , p vegne af min gruppe henviser jeg stadigvk til artikel 115 , og det er meget vigtigt , at De undersger , hvordan og hvornr oversttelserne er fremlagt .
Jeg anser det dog , for at flge hr . Cox , for beklageligt , hvis teksten af denne grund behandles fredag morgen , fordi det bringer enkelte medlemmer i samvittighedsnd .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Godt , det er et andet problem .
<P>
Hr . Oostlander , vi befinder os helt klart inden for det omrde , der er beskrevet i forretningsordenens artikel 115 , og hr .
Cox ' forslag tager hjde for denne artikel . Hvis jeg har forstet det rigtigt , foreslr han , og hans forslag er tilsyneladende accepteret af ordfreren , at vi tager drftelsen i eftermiddag , og at vi stemmer i morgen , i hvilket tilflde fristerne i artiklen vil ...
<P>
( Protester fra salen ) Hr . Cox , vr venlig at omformulere Deres forslag , for fristerne fra artikel 115 skal overholdes .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , det forslag , jeg har stillet , og som jeg skal gentage , er , at vi overvejer at have debatten kl . 15.00 efterfulgt af en uopsttelig debat , efterfulgt af afstemninger om betnkningen , andre betnkninger , der er frdigbehandlede under debatten , og uopsttelige sprgsml her i eftermiddag .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Vi er enige .
<P>
Jeg ser nu p , om fristerne i dette tilflde vil vre overholdt .
Det vil de .
S stter jeg hr . Cox ' forslag , som ordfreren har accepteret , til afstemning .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , min gruppe fremlagde i gr en anmodning om , at alle proceduremssige sprgsml vedrrende denne betnkning skulle underkastes afstemning ved navneoprb .
Jeg vil anmode Dem om at efterleve denne anmodning .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
En afstemning ved navneoprb er fuldt ud mulig om dette sprgsml , eftersom det kompromis , hr . Cox har foreslet , respekterer forretningsordenen .
<P>
( Parlamentet gav sin tilslutning ) Forhandlingen om fru Buitenwegs betnkning finder sted kl . 15 .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , blot et konkret sprgsml . Hvornr begynder debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml ?
Den var helt klart og utvetydigt fastsat fra kl .
15.00 til 17.30. Det her er noget rod ! Hvornr begynder De , p hvilket klokkeslt ?
Jeg har ret til at vide det .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , i betragtning af den tid , som forhandlingen om fru Buitenwegs betnkning tager , vil debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning finde sted omkring kl .
16.30 . <CHAPTER ID=3>
Kampen mod handel med kvinder
<SPEAKER ID=49 NAME="Srensen">
Hr. formand , kommissr Diamantopoulou , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne takke alle , der har vret med til at udarbejde denne betnkning , og det vil sige alle personer , medarbejdere , men ogs kollegerne fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , og ogs tolkene , for de har gjort meget .
Denne betnkning er endvidere en reaktion p Kommissionens udmrkede meddelelse om nye forholdsregler i kampen mod handel med kvinder .
Som forberedelse til betnkningen organiserede Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder en offentlig hring med eksperter og et offer , som afgav vidneforklaring .
En delegation fra dette udvalg og fru Diamantopoulou besgte et hjlpecenter for ofre for menneskehandel .
Medlemsstaternes og ansgerlandenes udenrigsministre modtog desuden en enquete om handlingsplanen til bekmpelse af handel med kvinder . Resultaterne af denne enquete fremlgges for Kommissionen .
<P>
Betnkningen omhandler for det frste kampen mod handel med kvinder , men ogs handel med brn og mnd , alts generelt mod handel med mennesker .
Brn forhandles , men bruges som voksne .
Mnd forhandles ogs af menneskeforhandlere og misbruges seksuelt .
Sexindustrien er i vrigt ikke det eneste afstningsmarked for handel med mennesker .
I Belgien ender 40 % af ofrene p arbejdsmarkedet , i tekstilindustrien , hotel- og restaurationsbranchen , frugtplukning , byggesektoren , som huspersonale , som au pair-piger , hvor de arbejder som slaver under forhold , som er nedvrdigende for mennesker .
Ofre rekrutteres endvidere p gteskabsmarkedet og hos sportsforeninger og fodboldklubber .
Iflge FN og Den Internationale Organisation for Migration , IOM , bliver 4 millioner mennesker om ret ofre for menneskehandel over hele verden , hvoraf 500.000 kommer til Europa .
Det ser ud til , at antallet af ofre stiger , og at tilstrmningen fra Mellem- og steuropa er steget dramatisk i forhold til den eksisterende tilstrmning fra Afrika , Latinamerika , Caribien og Asien .
<P>
I en rapport fra FN understreges det kraftigt , at handel med mennesker er en af de hurtigst voksende former for organiseret kriminalitet .
Det skyldes naturligvis de enorme indtgter og den relative sikkerhed for gerningsmndene , som er indblandet i denne type kriminalitet .
Straffene for at smugle narkotika er f.eks. meget hjere end for handel med kvinder .
Ofrene er ud fra deres ofte ulovlige situation ikke i stand til at protestere .
Eftersom der er klare tegn p , at disse problemer udvikler sig inden for internationale netvrk , er det vigtigt , at problemerne behandles og lses p europisk plan .
For at kunne bekmpe handel med mennesker p en god mde er det for det frste ndvendigt med en klar definition af handel med mennesker .
Man skal endvidere henlede opmrksomheden p at bekmpe de organiserede netvrk , som ikke kun beskftiger sig med handel med mennesker , men ogs med andre kriminelle handlinger , ssom handel med narkotika , vben og lign .
Jeg er derfor meget tilfreds med de nye flles initiativer om hvidvaskning af penge , hvor indtgterne fra handel med kvinder spiller en vigtig rolle .
Der er allerede taget forskellige initiativer p europisk plan . Oplysningen er kommet godt i gang .
Aktiviteter hos Interpol , Europol , initiativer i alle medlemsstater , Habitatprojekter osv . Men harmoniseringen af de forskellige nationale lovgivninger p omrdet og de divergerende opsporings- og forflgelsesmetoder , som opstr herigennem , skal have frsteprioritet p europisk plan .
Af en enquete , som blev udfrt inden for rammerne af denne betnkning , fremgr det klart , at der inden for dette omrde er store forskelle mellem medlemsstaterne og ansgerlandene .
Nogle lande , som har en streng lovgivning om prostitution , har ikke en gang en lovgivning om handel med mennesker .
<P>
Ved at indfre Stop-programmet har Europa aktivt spillet sig ind p aktualiteten , og blev der bnet muligheder for samarbejde .
Sidste r vedtog Rdet Daphne-programmet .
Det er et nyt politisk middel til forebyggelse af al vold mod kvinder og brn , bde fysisk , seksuel og psykisk .
Det er opmuntrende , at Kommissionen i frste halvdel af dette r indgiver detaljerede forslag om harmoniseringen af strafferetlige bestemmelser i medlemsstaterne om handel med mennesker med henblik p seksuel udnyttelse og isr bevilling af midlertidige opholdstilladelser til ofre , som er villige til at samarbejde ved den undersgelse , der er ndvendig for at fre en retssag mod forhandlerne .
<P>
Gennemgangen af ndringsforslagene giver mig indtryk af , at der er nogle , som vil misbruge denne betnkning om ofrene for handel med mennesker til at fremprovokere en debat om prostitution .
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har udtrykkeligt valgt inden for rammerne af denne betnkning at tale om handel med kvinder , om tvungen prostitution .
En debat om at legalisere prostitution eller ej er aktuel , men kan ikke fres nu af hensyn til ofrene for handel med mennesker .
Som jeg sagde tidligere , handler problemet med handel med mennesker ikke kun om et behov for prostitution .
Det er desuden vanskeligt for ofre for handel med kvinder at integrere sig p ny i deres hjemland og selv inden for deres familier .
Hvis de som ofre har arbejdet i prostitutionen , stemples de resten af deres liv som prostituerede . En ludder er og bliver en ludder .
<P>
De initiativer , som er taget , er det frste skridt mod en lsning , men antallet af ofre stiger fortsat .
Vi skal alts stadigvk gre meget .
Vi har indgivet forslag inden for rammerne af forebyggelse , hjlp til ofre og lovgivning .
Et samfund , som konfronteres med sdan et fnomen , har et moralsk ansvar over for ofrene og skal give bekmpelsen af handel med mennesker og sttten til ofrene frsteprioritet .
<SPEAKER ID=50 NAME="Roure">
Hr. formand , denne betnkning er af allerstrste vigtighed .
Det drama , som handel med kvinder er , denne slaveriets overlevelse , berrer os dybt .
Vores frste prioritet m vre hjlp og sttte til ofrene .
Vi m kmpe for at eliminere alle led i kden : rekruttering , transport , udnyttelse , mellemhandlere , kunder .
Ved at gennemfre denne debat i Europa-Parlamentet i dag bidrager vi til at hjlpe ofrene , idet vi forsger at medvirke til at give dem deres vrdighed og integritet tilbage .
<P>
Kvinder eller brn behandles som varer , viet til prostitution .
Handel med kvinder er en aktivitet af en ganske srlig karakter for det organiserede kriminelle milj . For det er mennesker en vare , som kan kbes og slges .
Det er ulykke , fattigdom og slavehandlernes besnrende lfter , som fr disse unge kvinder til at komme hertil .
De tiltrkkes med lfter om arbejde , og nogle af dem tager endog afsted i det hb at blive gift .
De ved ikke , under hvilke betingelser de sidenhen bliver udnyttet , slet , tortureret og truet .
Over halvdelen af ofrene er under 25 r .
Omkring 10 % er mellem 15 og 18 r , og selv om disse meget unge piger tilsyneladende billiger , hvad der sker , fordi de bliver truet , eller fordi de er forelskede , s kan man under ingen omstndigheder acceptere tanken om fri prostitution , nr man ser de terroriserede kvinder , der slges .
<P>
Derfor kan vi heller ikke benytte udtrykket tvungen prostitution i denne betnkning . Det er i hvert fald vores opfattelse .
Hvad angr handel med kvinder , er der tale om en seksuel udnyttelse , en modbydelig udnyttelse .
Vi m hjlpe disse ofre til at tale ud , til at give afkald p deres levevilkr .
Vi br sledes modtage dem og hjlpe dem .
Slavehandlerne er yderst brutale , og ofrene tvinges til at udrede betydelige gldsposter for at dkke omkostningerne til deres rejse og de risikable identitetspapirer , de er ndt til at skaffe sig .
Nr de stter sig op mod presset fra smuglerne og alfonserne , bliver de truet , personligt eller gennem deres familie .
Smuglerne tilhrer en mafialignende kriminel organisation , og de kontrollerer flere af elementerne i det netvrk , som ofret er underlagt .
Situationen er udsigtsls for ofrene , og selve det miljs natur , som de arbejder i , fr dem tit til at g til grunde i fortvivlelse og stofafhngighed .
Nogle gr s langt som til at tage deres eget liv .
<P>
Det er ndvendigt at kmpe imod handel med mennesker , men det er endnu bedre at forebygge den .
Det er derfor af strste betydning at f indfrt et informationssystem og en forebyggende opdragelse rettet mod de unge i de pgldende lande , men tillige mod kunderne , som ofte er det , man kalder gode familiefdre .
<P>
Lad os heller ikke glemme , at denne handel har konomiske rsager .
Ulighederne og afhngighedsforholdene mellem priviligerede lande og ugunstigt stillede lande bevirker , at det stadigvk altid er de svageste , isr kvinderne , som betaler prisen .
Vi efterlyser en sammenhngende europisk politik , og derfor er denne betnkning s vigtig .
Handlen med kvinder er en forbrydelse , menneskehandel og seksuel udnyttelse er skampletter p menneskeheden .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , det er allerede sagt .
Vi behandler et vigtigt emne . Det vedrrer menneskers vrdighed .
Som sagt drejer det sig ikke kun om handel med kvinder , selv om det er meddelelsens emne , men det gr videre , det er nemlig handel med mennesker .
Ogs mnd , piger og drenge er involverede .
<P>
Det er et voksende problem , ogs i EU .
Handel med kvinder er benbart finansielt lukrativt .
Ikke kun kvinder fra asiatiske lande , men ogs flere og flere kvinder fra Mellem- og steuropa er ofre , hvorunder kvinder fra kandidatlande .
Under falske foregivender lokkes kvinder , f.eks. gennem annoncer , til at blive frisr , arbejde i en bar , arbejde som danserinde eller gennem gteskabsannoncer .
Ud fra deres fattige situation er disse kvinder nemme ofre .
<P>
Handel med kvinder er i stigende grad knyttet til internationale kriminelle organisationer .
Der er allerede gjort meget , men der skal gres meget mere , isr med henblik p at reducere forskelle i lovgivningen i landene af hensyn til opsporing og forflgelse samt information hos politiet og retsvsenet .
<P>
Jeg er derfor glad for Kommissionens initiativ og for de konkrete forslag i betnkningen , f.eks. om den nrmere tilpasning af lovgivningen , hvorved opsporing og forflgelse gres nemmere og mere effektiv med hensyn til samarbejde og koordination , isr ved undersgelser hos politiet , retsvsenet og isr med hensyn til hjlp til og beskyttelse af ofre .
<P>
Jeg hber , at ndringsforslaget om ikke-statslige organisationer , som er indgivet af vores gruppe og vedtaget i samrd med Gruppen De Grnne , vedtages .
I nye ndstilflde gives den frste hjlp ofte af mennesker eller grupper af mennesker , som p grund af deres livsanskuelse eller tro fler sig kaldet til at gre noget .
Disse grupper fr ikke altid den anerkendelse , de fortjener .
ndringsforslaget melder , at ngo ' erne ogs kan omfatte organisationer , som er baseret p livsanskuelser .
<P>
Til sidst , det er en vigtig meddelelse fra Kommissionen . Det er en god meddelelse .
Det er en god betnkning . Jeg vil gerne lyknske fru Srensen .
Jeg hber , at medlemsstaterne vil g hurtigt til vrks ved gennemfrelsen heraf .
<SPEAKER ID=52 NAME="Valenciano Martnez-Orozco">
) Hr. formand , den pinlige sandhed er , at vi i vores velstende og frie Europa tolererer en indbringende forretning - handlen med kvinder - der skjuler tortur , umenneskelig behandling og benbare brud p de grundlggende rettigheder .
Ofrene har beskrevet det for os . De fortller om barbariske prygl , voldtgter , bortfrelser , ddstrusler og nogle gange mord .
Det skandalse er , at vi ikke alene tolererer det i Europa , men at vi bidrager til ekspansionen heraf .
Hver gang en borger kber sextjenester fra en kvinde , der er fanget i et smuglernet , s bidrager vedkommende til den afvigende berigelse af kriminelle organisationer , som bruger metoder , der bliver mere og mere ubarmhjertige .
<P>
Beklageligvis er institutionernes sgen efter lsninger meget langsom . Problemet vokser og vokser .
Under alle omstndigheder m man indrmme , at de forslag , som Europa-Kommissionen har fremlagt i sin helhed er fornuftige , og vi hber , at de er nyttige .
Men eftersom denne forbrydelse er grnseoverskridende , er det imidlertid ndvendigt med en harmoniseret fortolkning af forbrydelsen i alle medlemsstater , som medtager dennes eksterritorialret og universelle domsmyndighed .
<P>
Destinationslandene burde give ofrene midlertidig opholdstilladelse , s lnge den juridiske procedure varer uafhngigt af deres nske om at vidne eller ej .
Derudover berettiger de ekstremt hrde forhold , som ofrene lever under , i rigeligt ml , at medlemsstaterne af humanitre rsager giver dem en permanent opholdstilladelse .
<P>
P den anden side br forflgelse p grund af kn og helt konkret handlen med kvinder betragtes som grund til at tildele dem flygtningestatus .
Hvis man virkelig vil hjlpe ofrene , skal man sikre deres sikkerhed lige som deres familiers sikkerhed og holde dem skadeslse via beslaglggelse af nettenes indtgter .
Derudover burde disse ofre have gratis adgang til husly , lge- og psykologhjlp , sociale tjenester , sttte til at sge arbejde osv .
<P>
Alle disse overvejelser er praktisk talt blevet vedtaget enstemmigt i Udvalget om Kvinders Rettigheder , men alene vil de ikke vre tilstrkkelige .
Kampen mod kvindehandel og immigrationspolitik br gres til en prioritet p Den Europiske Unions og medlemsstaternes politiske dagsorden .
Immigrationspolitikkerne , som drejer sig om konsekvenserne , og som ikke prver at afhjlpe rsagerne , opnr kun at fremme en frygtelig udnyttelsesmodel , der nrmer sig slaveri .
Fattigdommen , de sociale forskelle og de vbnede konflikter forklarer immigrationsstrmmene .
Indtil man finder nogle helhedslsninger p udviklingen , vil antallet af mennesker i sgen efter et bedre liv ikke vre til at standse og immigrationspresset vil vre ubetvingeligt .
<P>
Flgelig skal vi analysere , evaluere og igangstte rigtige udviklings- og integrationspolitikker .
I sidste ende er kampen mod menneskehandel , ud over at det er et af de ndvendige krav til at etablere et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , et etisk krav , som man ikke kan give afkald p .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="van der Laan">
Hr. formand , jeg vil starte med at lyknske fru Srensen .
Hun er ikke kun sagkyndig , men ogs meget engageret i dette emne .
Det er meget flot , at hun har fet dette vigtige emne p den europiske dagsorden .
<P>
Handel med kvinder har alt for lnge ligget nederst i bunken . Politisk undervurderes dette problem .
Et godt eksempel herp er , at det efterhnden er tre r siden , at justitsministrene erklrede , at det var vigtigt at anstte en national ordfrer for handel med kvinder .
Det er sket i Nederlandene , bl.a. takket vre statssekretr Verstands indsats .
Desvrre er der i mange medlemsstater endnu ikke en national ordfrer , og det skal der hurtigt gres noget ved .
Samtidig er lovgivningen og samarbejdet utilfredsstillende .
<P>
Denne betnkning indeholder mange ider og konkrete forslag , og derfor stttes den i hj grad af Den Liberale Gruppe .
Der er imidlertid to punkter , som umiddelbart ser ud til at vre rimelige , men som vi desvrre ikke kan sttte .
Det frste drejer sig om den automatiske flygtningestatus for ofre for handel med kvinder .
Vi mener , at det gr et skridt for vidt , fordi hele Genve-konventionen i det tilflde skal ndres .
Vi mener dog , at det er vigtigt , at der gives opholdstilladelser af humanitre grunde , s det forslag sttter vi .
<P>
Vores anden indvending vedrrer den omvendte bevisbyrde .
Det , der anmodes om her , er intet andet end at opgive en vigtig og grundlggende del af retsbeskyttelsen , nemlig at man er uskyldig , indtil det modsatte bevises .
Dette princip er vigtigt for en retsstat .
Iden stammer fra forvaltningsretten og vedrrer isr diskrimination p arbejdspladsen .
Hvis vi overfrer dette princip til strafferetten , er det et meget stort skridt .
Den Liberale Gruppe stter retsbeskyttelsen meget hjt . Vi er endnu ikke villige til at tage dette skridt .
<P>
Til sidst , diskussionen om handel med kvinder og mennesker er vigtig og haster .
Derfor er det forkert at blande moralske meninger om prostitution , sdan som nogle forsger , ind i debatten .
Hvis vi gr det , gr det diskussionen meget mere vanskelig , og det str i vejen for effektive forholdsregler mod handel med kvinder .
Det m ikke ske .
<P>
Problemet er meget aktuelt , og det er ndvendigt med effektive forholdsregler .
Det m ikke blive ved ord . Der skal virkelig gres noget nu .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Hr. formand , kre kolleger , tillad mig at tale p vegne af De Grnne , da min kollega blev ndt til at tage med den kollega , som fik et ildebefindende .
<P>
Det er efter min opfattelse et stort held , at det blev fru Srensen , som fik til opgave at udarbejde denne betnkning om handel med kvinder .
Der er nemlig meget f ordfrere , der har s stor frstehndsviden om det emne , der skal behandles .
Fru Srensen har i mere end 20 r interesseret sig for handel med kvinder og for prostitutionsmiljet , og de forslag , hun fremstter , fortjener derfor al vores tillid .
Jeg bakker sledes uden forbehold op bag fru Srensens betnkning , og jeg vil gerne knytte nogle bemrkninger til de drftelser , der har fundet sted i udvalget om dette emne , men ogs i de forskellige medlemslande her op til konferencen i De Forenende Nationer om kvindernes situation i verden , som skal afholdes i New York i juni .
<P>
I denne debat forsger et antal overvejende frihandelsorienterede sammenslutninger at sl handel med kvinder i hartkorn med prostitution og rufferi .
De fr sledes tingene til at fremst som en blandet masse og modstter sig straks enhver form for debat om disse sprgsml og skjuler sig bag moralske overvejelser af typen : menneskroppens uafhndelighed og kroppens varegrelse .
Med denne begrundelse angriber de Det internationale Arbejdskontors rapport om handel med kvinder og prostitution , foruden fru Lin Lean Lims arbejde , som betoner ndvendigheden af en vedtgt for at beskytte de prostituerede , eller de beskylder Europa for at bedrive slavehandel med henvisning til , at visse lande forsger at indfre en ikke-frihandelsorienteret lovgivning p dette omrde .
<P>
Kan man overlade en sdan debat til foreninger , hvoraf nogle , nogle siger jeg udtrykkeligt , efter at have kmpet imod fri abort , i dag ngter at uddele prservativer til prostituerede , med den begrundelse , at de heri ser en opmuntring til prostitution ?
<P>
Fra medlidenhed til stigmatisering , fra offergrelse til foragt og til udelukkelse fra den offentlige debat , er der kun et skridt .
I virkeligheden er den eneste lsning for de prostituerede at blive integreret i det almindeligt gldende retssystem , at f adgang til offentlig behandling , at leve anstndigt , at forsvare sig mod den vold , de er genstand for fra alfonsernes , fra kundernes og fra institutionernes side ; den eneste lsning er at anerkende dem som det , de er , og frem for alt at give dem ordet .
Anerkendelse af deres erhverv , bne sociale rettigheder , politibeskyttelse mod enhver form for vold , det er , hvad de beder om .
Lyt til dem .
<P>
Ligegyldigt om de er frihandelsorienterede , som Frankrig er et eksempel p , forbudsorienterede som Sverige eller undertiden endog orienteret mod udvidet statskontrol , s kan lovgivninger , der indebrer ikke-anerkendelse af en hel befolkningsgruppe , kun forstrke diskriminationen mod personer , som er blevet tvunget til at indvandre , men ogs mod frivilligt prostituerede , uanset om de er indvandret eller ikke .
<P>
Lovens manglende effektivitet forstrker de frstes underkastelse under slavehandlerne , og gr det umuligt at leve vrdigt eller slippe ud af prostitutionen for de sidstes vedkommende , fordi den knuser , hvad der mtte vre af solidaritet , og yderligere svkker selvrespekten .
Fru Rourke har ret i sin analyse af dette problem , men vi er indforstet med , at man skal overveje forskellige lsninger , og at der skal fremsttes og tnkes over forskellige forslag .
Det er absolut ndvendigt , at Kommissionen undersger alle mulige former for en flles lovgivning om prostitution , som giver de prostituerede en reel status , s man kan beskytte kvinder og mnd mod slavehandel , vold og udstdelse .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke fru Srensen for en meget god , interessant og yderst anbefalelsesvrdig betnkning .
Vi er nsten 100 % enige med Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
Ikke kun politisamarbejdet , men ogs betydningen af sociale instanser p alle plan , bliver fremhvet i denne betnkning
<P>
Der findes dog to punkter , som vi ikke er helt enige i .
Det ene omhandler sexindustriens rolle i sprgsmlet .
Vi er alle - fra hjre til venstre - helt enige om , at fattigdom er den strste rsag til handel med kvinder og prostitution .
Jeg synes derfor , at der m sttes sprgsml ved sexindustrien , som nu til og med begynder at brsnotere dele af dens virksomhed , og fremover m den ogs stilles til ansvar .
<P>
Det andet stridspunkt er - som altid nr det glder dette emne - synet p prostitution .
I betnkningen anvender man nsten konsekvent udtrykket tvungen prostitution .
Men hvis man anvender udtrykket tvungen prostitution , forudstter man , at der skulle findes en modstning , det vil sige frivillig prostitution .
Dette lyder meget underligt , i srdeleshed nr vi taler om handel med kvinder og slaveri .
<P>
GUE / NGL-gruppen har fremsat nogle f ndringsforslag bl.a. om dette punkt , som jeg naturligvis hber , vi fr sttte til .
Jeg vil endnu en gang takke fru Srensen og alle kollegerne .
Det er nok desvrre ikke sidste gang , vi drfter dette emne , selv om det indtil nu kun er blevet drftet n gang fr .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro">
Hr. formand , handel med kvinder er ikke blot et kvindeanliggende , det hrer hjemme inden for det meget bredere og verdensomspndende fnomen , der hedder international forbrydelse og menneskehandel .
At nvne et sdant emne i dag kan mske forekomme anakronistisk .
Men det er det aldeles ikke , for slavehandel kommer til at blive en del af det 21. rhundrede : Den er srdeles virksom , og den udfolder sig p baggrund af de menneskers elendighed , som kastes hid og did rundt i verden , mod deres vilje , som slges i dag et eller andet sted p planeten , for siden at blive kbt og ogs komme her hos os .
Intet kan standse disse verdensomspndende slavehandlere , som presser familier til at slge deres brn , og som lokker pigerne til Europa for at f dem til at arbejde , prostituere dem .
<P>
Under en konference , som blev afholdt i fllesskab af USA og Filippinerne i marts , kom man ogs ind p det srdeles indbringende aspekt ved dette nye marked .
Menneskehandel er ved siden af narkohandel og vbenhandel den tredje af de strste indtgtskilder for den organiserede kriminalitet .
<P>
Men menneskehandel er frst og fremmest en krnkelse af menneskets vrdighed og menneskerettighederne .
Vores samfund gr krav p retten til lykke , tabuers fald , fornjelser og frihed .
S betyder det mindre , hvis mennesker , kvinder og brn , betaler prisen for en tur ned i helvede .
Prostitution er en form for slaveri , som man gerne vil gre eksotisk og romantisk for at skjule alt det tragiske og smudsige ved den . Det er frihedens negation .
Disse forbrydelser har som eneste parole fornjelsen .
De finder sted under almindelig ligegyldighed fra et samfunds side , som accepterer det som verdens ldste erhverv , altsammen iblandet pornografi , den daglige dosis i fjernsynet og p Internettet , hvor man kan kbe alt , selv piger .
Prostitution , menneskehandel , sexturisme , pdofili , disse temaer fokuserer medierne p , og lidt efter lidt bliver disse tabuer mindre og mindre tabuiserede .
Godt det samme ! For denne resignation over for det , som samfundet ans for at vre irreversibelt , er ikke til at holde ud .
<P>
I dag skal man hjlpe dem , som i deres krop udnyttes til kommercielle forml , her hos os selv og i oprindelseslandene , ved at forge hjlpen til udvikling , uddannelse og samarbejde staterne imellem .
Den Europiske Union m vgne op og i stedet for at belre alverdens kvinder med Beijing + 5 , br den hellere feje for egen dr .
Menneskehandlen er ved at antage et utroligt omfang her i vores lande , fordi der er en eftersprgsel , og fordi Den Europiske Union indtager rollen som en p n gang slibrig og forarget forbruger af disse voksnes og brns nd , som ikke har haft noget valg .
<P>
Jeg vil slutte med at citere ledestningen fra det kollokvium , der den 15. maj blev afholdt i Paris under Europa-Parlamentets protektion : " Nr mennesket forhnes i prostitution , er det et utleligt anslag mod menneskerettighederne " .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Hr. formand , p vegne af parlamentsmedlemmerne fra Emma Bonino-listen vil jeg gerne takke ordfreren for hendes glimrende betnkning om det alvorlige problem , der hedder handel med kvinder .
Vi er sikre p , at Parlamentet vil vedtage denne yderst fornuftige betnkning med et meget bredt flertal . Det er vi sikre p , fordi ingen kan acceptere den vold , der i dag udves mod de kvinder , som bortfres eller narres og trues til at rejse ind p EU ' s omrde for ofte at ende i tvungen prostitution eller enhver anden form for tvangsarbejde .
<P>
Vi har alle hrt de rdselsvkkende historier om de - ofte mindrerige - prostituerede , der bortfres i deres hjemland , tvinges til at rejse - efter sigende illegalt - ind i Unionen , voldtages , trues med repressalier over for deres nrmeste eller mske bliver slet ihjel , hvis de er modige nok til at melde deres alfonser til politiet .
Betnkningen nvner nogle mulige lsninger , som tidligere er blevet anvendt med held , ssom udstedelsen af opholdstilladelser , beskyttelse og gratis lgehjlp .
Disse foranstaltninger , som nogle medlemsstater tidligere har anvendt med held , br udbredes til hele Unionens omrde .
<P>
Jeg vil dog gerne henlede Deres opmrksomhed p et yderst vigtigt sprgsml : Er det mske ikke det direkte og indirekte forbud mod prostitution og den restriktive indvandringslovgivning , som er rsag til handel med kvinder og tvungen prostitution ?
Er ofrene for kriminalitet i forbindelse med prostitution mske ikke tvunget til at udve denne aktivitet , fordi de er illegale indvandrere og svage personer , som kommer i klemme mellem deres alfonsers vold og ordensmagtens straf ?
Er det kort sagt ikke forbudspolitikken selv , der gr det fnomen , man havde sat sig for at kontrollere , ukontrollerbart , dramatisk og umenneskeligt ?
Og hvorfor skal de mennesker , som frivilligt nsker at prostituere sig - selv om prostitution formelt er lovligt i mange medlemsstater - kmpe med det grundlggende forbud , der rammer aktiviteterne i forbindelse hermed , og med forsvindingsnumre , fordi man reelt kriminaliserer udvelsen af frivillig prostitution ?
Og ville en legalisering af frivillig prostitution ikke ogs gre det muligt for de udenlandske prostituerede at forbedre deres situation ved at komme ud af de illegale , ulovlige og voldelige forhold , de lever under i dag ?
<P>
Vi har derfor indgivet to ndringsforslag . Med det frste ndringsforslag anmoder vi om , at der foretages en costbenefitanalyse af de nuvrende og mulige love og politikker , og med det andet ndringsforslag foreslr vi nogle foranstaltninger , der beskytter voksne mennesker , som vlger at prostituere sig uden at blive tvunget hertil hverken direkte eller indirekte , mod kriminel udnyttelse og vold , s det bliver muligt at udve denne aktivitet under lovlige former .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Mathieu">
Hr. formand , kre kolleger , at nvne et problem er allerede at indrmme dets betydning .
500.000 personer kommer hvert r ind i Vesteuropa som ofre for menneskehandel .
Det haster med at tage fat om handlen med kvinder , for , nr Unionen gr sig til af sin resolutte vilje til at kmpe imod hvidvaskning af penge , narkohandel og organiseret kriminalitet , s glemmer den , at handel med mennesker er en af de vigtigste facetter af den organiserede kriminalitet .
<P>
Jeg vil gerne her lyknske fru Srensen med hendes betnkning , som fremkommer kort fr Unionens udvidelse med lande i Central- og steuropa , som der ofte peges fingre ad som oprindelses- eller transitlande i affrerne om prostitution og moderne slaveri .
<P>
For s vidt angr metoden , vil jeg sige , at kampen imod menneskehandlen ikke ndvendigvis gr via en fuldstndig overfrsel til EU-regi , men via et snvert samarbejde mellem Unionens stater , under gide af Europol og Interpol , begge mellemstatslige strukturer , som har bevist deres effektivitet i praksis .
<P>
Vores ml er at opn , at menneskehandel i alle medlemsstater betragtes som en overtrdelse af straffeloven , som skal straffes hrdt , og at netvrkenes bagmnd straffes p eksemplarisk vis .
<P>
Sdan som de forskellige lovgivninger er i dag , str vi over for en stor mangfoldighed af traditioner for straf i vores medlemsstater .
Det ville derfor ikke fre nogen vegne at formulere prcise anklager p EU-niveau .
Vi skulle hellere lade os inspirere af fremgangsmden i Schmid-betnkningen om bedrageri og ulovlig eftergrelse af betalingsmidler .
Ministerrdet kunne sledes , efter forslag fra Kommissionen , opstille en fortegnelse over kriminel adfrd , som skal bekmpes , og overlade det til medlemsstaterne at omstte disse former for adfrd til overtrdelser af straffeloven , under overholdelse af deres egne juridiske traditioner .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at jeg er sikker p , at vi p denne mde ville blive mere effektive i vores indsats mod denne svbe , og at vi ville undg farerne ved en harmonisering , som ville forsinke de skridt , som allerede nu skal tages .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Forhandlingen om denne betnkning vil sandsynligvis fortstte i eftermiddag . De fr nrmere besked om forhandlingens fortsttelse og om forlbet af mdet i dag p et senere tidspunkt .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , der skulle have vret en debat om sprgsmlet om fodboldvold .
Begivenhederne i aftes i Kbenhavn understreger vigtigheden af , at Europa-Parlamentet holder denne debat , som vi besluttede at gre tidligere i denne uge .
<P>
P grund af de naturlige vanskeligheder med anbringelse af kampene under Euro 2000 , har PPE-DE-gruppen som helhed besluttet ikke at sttte dette beslutningsforslag og at trkke det tilbage .
<P>
P den anden side har den britiske delegation , der nu har 36 medlemmer , genfremsat beslutningsforslaget i sin oprindelige form .
Hr. formand , jeg anmoder Dem om at beslutte , at det kan behandles under den debat , der nu foregr , sdan som Europa-Parlamentet nskede det tidligere p ugen .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Forhandlingen vil finde sted som planlagt .
Det njagtige tidspunkt vil blive meddelt senere .
<CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , jeg er meget overrasket over den rkkeflge , vi stemmer i her .
Jeg vil anmode Dem om at ndre den , sdan at kompromisbeslutningsforslaget fra fire grupper , herunder de to strste , kommer frst .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Hr . Purvis , den mde , vi arbejder p , er , at det beslutningsforslag , der bliver stillet frst , bliver behandlet frst .
Nr der indgs et kompromis , vil det blive behandlet frst , hvis det indeholder det frste beslutningsforslag , uanset hvor mange grupper , der er involveret i kompromiset .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , beslutningsforslaget fra Gruppen De Grnne blev stillet frst .
Det er helt korrekt , at vi stemmer frst om den tekst , da vi har net et kompromis med et antal andre grupper .
Faktisk har medlemmer fra hele Europa-Parlamentet stttet den .
Det hber jeg , de vil gre under afstemningen - ogs nogle medlemmer fra politiske grupper , der ikke har stttet dette kompromis - for situationen i Sellafield er alvorlig .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Lad os g videre med afstemningen og ikke genbne debatten .
<P>
( Forslaget til flles beslutning forkastedes )
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0414 / 2000 ) af Ahern m.fl. om sikkerhedsproblemer p British Nuclear Fuels ' Sellafield-kompleks
<P>
( Forslaget til flles beslutning forkastedes )
<P>
Flles beslutningsforslag om forfalskning af oplysninger vedrrende MOX-brndsel i Sellafield
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0109 / 2000 ) af Randzio-Plath for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om udkast til Kommissionens direktiv om ndring af direktiv 80 / 723 / EF om gennemskueligheden af de konomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder ( SEK ( 1999 ) 404 - C5-0102 / 2000 - 2000 / 2065 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om fattige landes udlandsgld
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om situationen i Zimbabwe
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0094 / 2000 ) af Paasilinna for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet , Rdet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om femte rapport om gennemfrelsen af EU ' s lovpakke for telesektoren ( KOM ( 1999 ) 537 - C5-0112 / 2000 - 2000 / 2072 ( COS ) )
<SPEAKER ID=66 NAME="Barn Crespo">
) Hr. formand , jeg bad om ordet i forbindelse med afstemningen om Zimbabwe , hvor vi mekanisk har stemt om 12 ndringsforslag , som er blevet fremlagt af den skaldte Tekniske Gruppe af Uafhngige Medlemmer , og efter at have set , at der ikke blev stemt for nogen af deres ndringsforslag , er vi systematisk blevet tvunget til at stemme .
Jeg siger det med henblik p Proval-betnkningen og reformen af afstemningssystemet i plenum .
Jeg synes , at det er en uacceptabel mde at g frem p .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Flesch">
Hr. formand , jeg har tilfldigvis interesser i en sektor , som er omfattet af den meddelelse fra Kommissionen , som er genstand for nrvrende betnkning .
I konsekvens heraf vil jeg ikke deltage i nogen afstemning , der vedrrer denne betnkning .
Og jeg vil ogs vre ndt til at fremstte samme erklring , for s vidt angr den nste betnkning af hr . Alyssandrakis om radioelektriske spektrer , medmindre De allerede nu tager min erklring ad notam .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , fru Flesch har helt korrekt tilkendegivet en interesse i sprgsml , som hun har en interesse i .
M jeg sige , at en sdan erklring ikke er ndvendig under afstemningen .
Nr medlemmerne taler under debatten , enten i udvalg eller i plenarforsamlingen , br de erklre personlige interesser , men det br ikke forhindre dem i at stemme om en sag .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Jeg nsker ikke nogen debat om dette .
Jeg nsker ikke at drage forretningsordenen frem .
Iflge min erindring om forretningsordenen br man ogs gre det fr afstemningen .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Rovsing">
Jeg har ogs en finansiel interesse i telekommunikation og rumfart , s jeg vil ikke deltage i afstemningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0122 / 2000 ) af Alyssandrakis for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den videre udvikling inden for radiospektrumpolitikken - resultaterne af den offentlige hring om grnbogen ( KOM ( 1999 ) 538 - C5-0113 / 2000 - 2000 / 2073 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0119 / 2000 ) af Alyssandrakis for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Kommissionens arbejdsdokument : P vej mod sammenhngende europiske principper for rummet ( SEK ( 1999 ) 789 - C5-0336 / 1999 - 1999 / 2213 ( COS ) )
<P>
Efter vedtagelsen af to ndringsforslagFord ( PSE ) .
( EN ) Hr. formand , til forretningsordenen .
Disse to ndringsforslag ligner meget dem , der blev afvist i udvalget .
Kan vi f prciseret , at ordfreren tilkendegiver udvalgets opfattelse og ikke sin egen ?
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Det mener jeg er noget , De br drfte i Deres udvalg .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0131 / 2000 ) af Plooij-Van Gorsel for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget : Mod et europisk forskningsrum ( KOM ( 2000 ) 6 - C5-0115 / 2000 - 2000 / 2075 ( COS ) )
<SPEAKER ID=72 NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , jeg vil lige sige flgende .
Der er indgivet enkelte ndringsforslag , som er kommet med i teksten to gange , da der blev stemt i udvalget .
Med Deres hjlp vil jeg gerne rydde op i betnkningen og fjerne nogle ting , som str deri to gange .
Endvidere har jeg et mundtligt ndringsforslag til punkt L , M , N og O , som jeg har delt ud til de forskellige reprsentanter , og de var enige heri .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Det er en oprydningsaktion .
Er der indvendinger mod det mundtlige ndringsforslag ?
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , under disse omstndigheder , en initiativbetnkning og med denne forvirring foreslr jeg , at vi sender betnkningen tilbage til det korresponderende udvalg til fornyet udvalgsbehandling , og s m de lave et ordentligt stykke arbejde .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Hr . Barn Crespo , er dette en formel anmodning p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne ?
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , det er ikke en officiel anmodning , men en ndvendig kommentar til den mde , Parlamentet her arbejder p i vigtige sprgsml .
Vi kan kun stemme om ting , som ogs virkelig er gjort frdige i udvalget .
Det er jo hblst at foretage sdanne ting her p plenarmdet !
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , med al respekt for ordfreren siger hun noget , der slet ikke blev nvnt under debatten i aftes .
Det er en betnkning , som mtte udarbejdes meget hurtigt .
To udvalg bidrog vsentligt til den .
Det kan vre , at der til slut bliver nogle gentagelser , men det er forskellige ting , der bliver fremhvet .
I aftes gav kommissren ingen antydning af , at han fandt noget tvetydigt eller problematisk .
Det er helt utilstedeligt , at vi gr andet end at stemme om hvert enkelt punkt p afstemningslisten .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Jeg vil gerne takke alle tilstedevrende for deres bemrkninger , men jeg er mest enig i hr . Hnschs bemrkning .
Mske skulle man undersge , hvordan tingene ind imellem foregr i Parlamentet .
Det ville glde mig .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Jeg vil ikke starte en ny debat .
Prsidiet ser p Europa-Parlamentets arbejdsmetoder .
De vil alle f et eksemplar af hr . Provans udmrkede diskussionsoplg i nr fremtid .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , punkt 13 , der kom fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , siger , at Udvalget om Retlige Anliggender enedes om at anmode om rapportering hvert andet r .
Det blev mske p grund af min sre accent transkriberet som " to gange om ret " , hvilket ville indebre to rlige rapporter og ville vre for meget af det gode !
Jeg vil derfor anmode om , at dette mundtligt bliver ndret til " hvert andet r " .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0125 / 2000 ) af Smet og Grner for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om opflgningen af Beijing-handlingsprogrammet ( 2000 / 2020 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Formanden .
Afstemningen er afsluttet .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Fr mdet hves , vil De mske gerne hre forslaget for organiseringen af dagsordenen for resten af dagen .
Vi foreslr at holde en debat om Buitenweg-betnkningen kl . 15.00 , efterfulgt af en debat om aktuelle og uopsttelige sprgsml .
Kl . 18.00 vil vi frst stemme om Buitenweg-betnkningen og s om beslutningsforslagene om aktuelle og uopsttelige sprgsml , og derefter holde alle de andre afstemninger , hvor debatten er afsluttet .
Det bliver dagsordenen .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , til forretningsordenen .
To gange i denne uge har vi vret i en situation , hvor grupper har anmodet om afstemning ved navneoprb ved den endelige afstemning , og lige fr den endelige afstemning fr forsamlingen s at vide , at navneoprbet er aflyst .
Hvordan hnger det sammen , for hvis der f.eks. er fremsat en anmodning om navneoprb , fremstter andre grupper ikke en sdan anmodning , s vi bliver ngtet mulighed for at f en afstemning med navneoprb ?
Kan De forklare , hvordan landet ligger ?
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Jeg erkender , at det er utilfredsstillende , at grupper nr som helst kan trkke deres anmodning tilbage .
Det eneste , jeg kan foresl , er at g med bde livrem og seler .
Hvis De vil sikre , at der bliver foretaget en afstemning med navneoprb , s fremst ogs en anmodning p Deres egen gruppes vegne .
Jeg erkender , at det ikke er tilfredsstillende .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , jeg mener , der skal vre mulighed for , at andre siger , at de vil overtage denne anmodning om afstemning ved navneoprb .
Der skal vre denne mulighed , hvis en anden gruppe trkker anmodningen tilbage .
Det var tilfldet her .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Det er en sag , der henhrer under Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Under den nuvrende forretningsorden er der intet , der kan hindre medlemmer i at trkke deres anmodninger om navneoprb tilbage .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , jeg forstod ikke , hvad der skulle ske med fru Srensens betnkning .
Vil forhandlingen fortstte efter debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning ?
Eller hvornr har man tnkt sig , at forhandlingen skal finde sted ?
Iflge de oplysninger , som jeg fik tidligere , skulle vi fortstte forhandlingen af fru Srensens betnkning i dag , efter afstemningen om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
Men det sagde De ikke , og derfor vil jeg gerne have det bekrftet .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Det er korrekt .
Som det er normalt efter afstemningerne , vil vi fortstte med debatterne , og de frste to er Srensen og Karamanou .
S vi fortstter med debatterne .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , lige en bemrkning om dagsordenen i eftermiddag . De har angivet , at vi begynder kl .
15.00 med fru Buitenwegs betnkning , og at vi stemmer kl .
18.00. Vi har fundet et anonymt dokument p vores borde , hvori der str , at der skal stemmes om fru Buitenwegs betnkning og de resterende afstemninger fra nu kl . 18.00. Det andet punkt vedrrer hastebeslutningen , hvorom forhandlingen er afsluttet .
Men ogs et tredje punkt om hasteforslag , hvorom vi ikke har debatteret p grund af tidsmangel . Jeg vil gerne vide , om ogs det tredje punkt er under overvejelse , og i det tilflde er jeg imod , for det ville betyde , at der skal stemmes om hasteforslag uden debat .
Det er uacceptabelt .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Det er korrekt , og det er det , Europa-Parlamentet har vedtaget , s det er det , vi vil gre .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg vil gerne sige noget om et lignende punkt , for jeg er ikke klar over , hvad Europa-Parlamentet har besluttet .
Vi har besluttet at stemme kl . 18.00. Hvad vi kunne gre er at begrnse taletiden til uopsttelig debat , s der bliver mulighed for debat om alle sprgsmlene .
Det er bestemt ikke klart for Europa-Parlamentet , at vi har besluttet at stemme om uopsttelige sprgsml , der ikke er blevet drftet .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Hr . Ford , det er ikke en sag for formanden .
Det , vi har besluttet , er at afstte den frste time af det , der normalt skulle have vret debatten om uopsttelige sprgsml , til Buitenweg-betnkningen .
Det har Europa-Parlamentet allerede gjort .
Det var en beslutning , som Europa-Parlamentet kunne trffe .
Europa-Parlamentet er suvernt i disse anliggender .
Det er derefter op til grupperne at beslutte , hvordan de vil fordele taletiden til debatterne om uopsttelige sprgsml .
Hvis vi har tid nok , vil vi holde alle debatterne , hvis ikke , vil vi ikke gre det .
Det vil afhnge af , hvordan grupperne fordeler taletiden mellem de forskellige emner , og det er noget , som grupperne og ikke formanden skal afgre .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , vi blev enige om , at vi ville holde debatten om Buitenweg-betnkningen , ikke at vi ville bruge en time til den .
Jeg har f.eks. fet at vide , at jeg fr ordet efter en times debat , s jeg formoder , at debatten om Buitenweg-betnkningen sandsynligvis vil tage mindst halvanden time .
Det blev ikke vedtaget , at vi skulle reducere tiden til denne debat , lad os lige f det slet fast .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
De har ret .
Jeg sagde en time .
Det var en fortalelse .
Jeg tror , der er afsat halvanden time .
Men igen , s vil det afhnge af medlemmernes disciplin , noget som Europa-Parlamentet er bermt for .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Jeg henviser til de kommentarer , der blev fremsat i en udtalelse her til morgen af fru Fontaine om visse logistiske problemer her i bygningen .
Af hensyn til gennemskuelighed og til oplysning for medlemmerne har vi brug for at kende omfanget af problemet med legionrsyge .
Kan De give os oplysninger om det ?
Hvilke procedurer har man indledt ?
Er airconditionanlgget nu slet fra ?
Kan vi derfor antage , at man er get i gang med at desinficere anlgget ?
<P>
Kan De bekrfte dette , og kan Prsidiet bekrfte , at der ikke er noget problem med asbestose , hvilket naturligvis ville vre en overtrdelse af vores eget EU-direktiv , der blev vedtaget for over 10 r siden .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Jeg kan ikke personligt svare p nogen af disse sprgsml .
Jeg har ingen oplysninger om dette emne .
De bliver ndt til at forelgge sagen for formanden og for kvstorerne .
Jeg skal nok henlede opmrksomheden p Deres bemrkninger .
<P>
<P>
STEMMEFORKLARINGER Betnkning af Ferber ( A5-0121 / 2000 )
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , jeg kan ikke g ind for Ferber-betnkningen .
Parlamentet mener altid , at der er grunde nok til at anmode om flere penge , for at vi kan fungere .
Men det er ikke sdan , at EU bliver mere demokratisk , hvis Parlamentet fr flere penge .
Den offentlige mening i Europa krver mdeholdenhed af os .
De penge , som er disponible , skal anvendes til vores 375 millioner indbyggere og beskyttelse af deres levemiljer og ikke til Parlamentet som institution .
<P>
Jeg mener , at vi kan spare mange udgifter og overfldigt arbejde ved at erstatte betnkningssystemet og ordfrerne med direkte reaktioner fra grupperne p de foreliggende forslag , sdan som det sker i de fleste nationale parlamenter .
<P>
Til sidst , jeg modstter mig endvidere , at skattepenge gives vk til europiske samarbejdsforbund af politiske partier , og at ledige stillinger for tolke udfyldes p en mde , som giver nye en drlig retsstilling .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte med glde ja til Ferbers betnkning om budgettet for 2001 , men jeg er ikke srlig tilfreds med , at der i dette budget levnes s lidt plads og s lidt penge til - og investeres s f EU-midler i - de sttteforanstaltninger , som interesserer de ldre og pensionisterne .
<P>
Jeg siger ikke , at man skal stte den samme andel af i vores budget , som de ldre , pensionisterne og deres problemer udgr i samfundet , nemlig efterhnden ca . 32 % .
Jeg siger sledes ikke , at man skal stte 32 % af i vores budget til aktiviteter , der interesserer de ldre , men i det mindste 3 % eller selv 0,3 % ville trods alt vre meget tilfredsstillende for mig .
<SPEAKER ID=98 NAME="Van Brempt">
Jeg sttter fuldt ud forslaget om at faststte 35 stillinger i udvidelsesreserven for oversttelsessektoren p den betingelse , at alle ansgerlandenes sprog er reprsenterede .
Derfor stemmer jeg for ndringsforslag 2 .
<P>
Det er meget vigtigt , at Parlamentet forbereder sig godt p den kommende udvidelse med Central- og steuropa .
Hertil hrer isr uddannelse af professionelle kvalitativt hjtstende oversttere og tolke i god tid .
Ved forrige udvidelser fremgik det , at det ikke kan vente .
Flersprogethed er en meget vigtig betingelse for Parlamentets virken af tre grunde .
For det frste p grund af lighedsprincippet . Alle medlemmer skal vre i stand til at udfre deres arbejde under lige forhold .
<P>
For det andet p grund af Parlamentets demokratiske identitet .
Parlamentet er den demokratiske reprsentant for folket .
<P>
For det tredje af hensyn til nytteprincippet .
Flersprogethed ger effektiviteten af Parlamentets arbejde .
<P>
For at gre dette konkret er det ndvendigt med en debat .
I den forbindelse henviser jeg til slutbetnkningen fra arbejdsgruppen " flersprogethed " under ledelse af hr . Cot , hvori der foresls flere konkrete muligheder .
Det er i hvert fald klart , at den sproglige forberedelse p udvidelsen ikke m udsttes lngere .
<SPEAKER ID=99 NAME="Kuntz">
Hr .
Ferbers betnkning , som vi drfter i dag , ivrer efter en strammere budgetpolitik for vores institution , hvilket vi ser velvilligt p .
<P>
Den begrnsede stigning p godt 2,28 % i Parlamentets budget , som er foreslet for regnskabsret 2001 , svarende til 987,8 millioner euro , synes vi , er acceptabel , s meget mere som dette forslag tager hjde for en inflation i strrelsesorden 2 % , hvilket virker realistisk .
<P>
Det foreslede belb svarer til 20 % af bevillingerne under udgiftsomrde 5 og holder sig dermed inden for det loft , Europa-Parlamentet selv havde fastsat for 2001 .
<P>
Men i betragtning af at det er ndvendigt at imdeg konsekvenserne , ogs de sproglige konsekvenser , af de forestende udvidelser , forudstter denne begrnsede udvidelse af vores institutions budget mere end nogensinde en rationel og ansvarlig forvaltning af Parlamentets budget .
<P>
Det vil ogs vre p sin plads , inden for det personalepolitiske felt , som betnkningen ogs foreslr , at g i gang med en analyse af arbejdskraftens aktuelle profil i institutionen , og det skal ske af hensyn til Parlamentets behov , som naturligvis hele tiden udvikler sig , s man bedst muligt kan forberede de ndvendige strukturelle tilpasninger .
<P>
Med hensyn til Revisionsrettens bemrkninger om de politiske gruppers udgifter , ser det ud til , at beslutningsforslaget trkker i den rigtige retning , nr det opfordrer Parlamentets Prsidium og institutionens Generalsekretr til at indest for fuldstndig gennemsigtighed i forbindelse med anvendelsen af bevillingerne .
Dog kan den franske delegation i Gruppen Union for Nationernes Europa ikke g ind for selve iden om at opfre de bevillinger , der er tiltnkt de europiske politiske partier , p en srskilt budgetpost , for vi er ikke et jeblik i tvivl om , at det p sigt kun ville indebre , at man forgylder de alliancer , sammenslutninger og nyinddelinger af de europiske politiske partier , som helt overvejende er fderalistiske og integrationistiske .
<P>
Hvad angr det sproglige - et omrde , som helt naturligt hrer til de mest flsomme , eftersom det vedrrer bde vores identitet , vores kultur og vores stolthed - s har hver af os en klar , eller mere konfus , forudanelse om , at vi har net en situation , som ikke kan vare ret meget lngere , og det s meget mindre ved udsigten til de forestende udvidelser .
<P>
Flgelig er det vores pligt at tnke os om og handle klogt og forsigtigt , uden at trde p nogens mme ter , men tillige uden at miste tid .
En vej , man kunne tnkes at g , kunne vre at anerkende at enhver af os , som er valgt af folket , sit eget folk , har en umistelig ret til at kunne udtrykke sig p sit eget sprog , som s bliver tolket , eller ligefrem oversat , til t af de tre mest benyttede sprog , nr man ser p de demografiske og kulturelle realiteter , foruden p de konomiske realiteter , som jo har mest vgt i Den Europiske Union , det vil sige fransk , tysk og engelsk .
P denne mde kunne man forbinde respekten for identiteterne , nationerne og kulturerne i Europa med effektivitet til den lavest mulige omkostning i de europiske institutioners daglige arbejde . Denne lsning ville ogs udmrke sig ved at tage hensyn til de tre hovedgrene i Den Europiske Unions kultur og oprindelse med dens nuvrende sammenstning .
Jeg mener hermed den latinske , den angelsaksiske og den germanske komponent .
Denne lsning har desuden den ubestridelige fordel , at den er til gavn for samtlige de europiske ansgerlande , hvis frste fremmedsprog er enten fransk , tysk eller engelsk . Endelig er det jo sdan , at hvis t af disse sprog isr har betydning i Europa , s har de to andre det p verdensplan .
<SPEAKER ID=100 NAME="van Dam">
Demokrati koster mange penge , det er uundgeligt .
Vi stemmer om et budget for Parlamentet p nsten 1 milliard euro !
Et enormt belb , selv om det bliver inden for de aftalte 20 % af det samlede budget for alle europiske institutioner .
Vi skylder Europas borgere , skatteyderne , der srger for dette belb , at kontrollere udgifterne .
<P>
Nr man lser punkt 18 om de bygninger , som Parlamentet har brug for , s kan man konstatere et betydeligt spild af fllesskabspenge .
For Parlamentet har slet ikke brug for den bygning , som vi holder mde i i denne uge .
I Bruxelles har vi alle de bygninger , som Parlamentet har brug for .
Det er klart , at vi ikke har brug for at kbe dette glaspalads , ligegyldigt om det p sin vis opfylder ndvendige betingelser .
Mere end 400 medlemmer sagde for nylig p ny , at vi selv vil bestemme , hvor vi holder mde .
Vi bebrejder ikke ordfreren , at han ikke behandler dette i sin betnkning , som bestemt skal vrdsttes . F.eks. at han opfordrer Rdet og Parlamentet til at blive enige om vedtgten for medlemmerne .
Parlamentet burde skamme sig dybt over , at den et helt r efter valget ikke en gang er i udsigt .
<P>
Den af Revisionsretten foreslede budgetpost for europiske partier m ikke blive til noget !
Sdanne kupler skjuler den kulturelle og politiske forskellighed og gr afstanden til borgerne strre .
<P>
Med hensyn til de mange tyverier i bygningerne , er det uacceptabelt , at sdan noget kan finde sted nsten dagligt med sdan en omfangsrig sikkerhedstjeneste .
<P>
Ved at stemme imod dette budget gr vi det klart , at det er ndvendigt med en radikal ndring af vores prioriteter .
<SPEAKER ID=101 NAME="Thyssen">
Jeg vil gerne lyknske min kollega og gruppeflle med hans betnkning , selv om jeg ikke er enig i alle punkter , og jeg , imod hans rd , har stemt for ndringsforslag 2 og imod ndringsforslag 8 i hans beslutningsforslag .
Jeg har stemt sledes med fuld overbevisning , fordi jeg mener , at Parlamentet ikke afgiver et politisk signal eller gr forud for en politisk beslutning ved at flge ( og udfylde 35 ledige stillinger inden for oversttelsestjenesten ) generalsekretrens forslag , men derimod gr det ved ikke at flge forslaget .
<P>
Slnge reglerne i Parlamentet om sprogbrug ikke ndres , m ansgerlandene og vi selv g ud fra , at sprogreglen bliver , som den er nu . Det vil sige , for det frste at alle parlamentsmedlemmer m bruge sit eget sprog p officielle mder .
<P>
For det andet at alle parlamentsmedlemmer har dokumenter p deres eget sprog .
<P>
For det tredje at vi p den mde ikke kun behandler medlemmerne , men ogs borgerne , som vi reprsenterer , ligevrdigt .
<SPEAKER ID=102 NAME="Lulling">
Jeg stemte for hr .
Ferbers betnkning om budgetoverslaget for 2001 , men er her ndt til at protestere kraftigt mod de rene og skre afpresningsmetoder , der er benyttet over for visse kategorier af embedsmnd , isr de lavere , for ved " frivillig tvang " at forflytte dem fra Luxembourg til Bruxelles . Det skete alt sammen under det pskud , at de i mere end 50 arbejdsdage om ret er " en mission " , alts p tjenesterejse enten i Bruxelles eller i Strasbourg .
<P>
Europa-Parlamentet har nu engang tre arbejdssteder , nemlig Bruxelles , Luxembourg og Strasbourg .
Det har stats- og regeringscheferne besluttet p deres topmde for r tilbage i Edinburgh .
Det m vi leve med , ogs med de konomiske konsekvenser , som slet ikke er s graverende og langt opvejer flgerne af en usund centralisme i Bruxelles , som desvrre praktiseres af godt en tredjedel af de nuvrende medlemmer af Europa-Parlamentet .
<P>
Et eksempel p centralismen oplever vi nu ogs fra nogle grnne parlamentsmedlemmers side , som fredag i april-mdeperioden i Strasbourg hindrede os i at gennemfre vigtige afstemninger , fordi der ikke kunne opns det beslutningsdygtige flertal p en tredjedel af de tilstedevrende medlemmer .
<P>
Jeg har vret medlem af Parlamentet siden 1965 med en afbrydelse mellem 1974 og 1989 og kan alts se tilbage p 20 rs tilstedevrelse her , hvor jeg har vret til stede hver eneste fredag i mdeperioderne i Strasbourg .
De tynde argumenter fra dem , der vil reducere europaparlamentarikernes femdagesuge i Strasbourg til fire dage , og som tro mod deres salamitaktik helst heller ikke vil mde op her om mandagen , har klart til forml at delgge Strasbourg som hjemsted for 12 mdeperioder om ret og dermed ogs flytte hjemstedet for Europa-Parlamentets Generalsekretariat fra Luxembourg til Bruxelles .
<P>
Der skal nu forelgges Parlamentets Prsidium et arbejdspapir fra en britisk nstformand , som vil flytte hele tjenestegrene og generaldirektorater fra Luxembourg til Bruxelles .
Tilbage i Luxembourg skal der stadig hjst blive tekniske tjenestegrene ssom trykkeri og oversttelsestjeneste .
Det kan og m ikke finde sted .
Der er tale om klare overtrdelser af bde nd og bogstav i stats- og regeringschefernes beslutninger vedrrende sprgsmlet om hjemsted , og det skal siges klart og tydeligt her .
<P>
Jeg advarer dem , der frer salamitaktik mod Strasbourg og Luxembourg .
Vi vil vide at forhindre deres hjst udemokratiske anslag mod demokratisk trufne beslutninger vedrrende hjemstedssprgsmlet og Europa-Parlamentets mdekalender . For vi har retten p vores side .
<P>
Betnkning af Katiforis ( A5-0134 / 2000 )
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Jeg stemte ganske vist for Katiforis ' betnkning om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes konomiske politikker , og det gjorde jeg p grund af det vigtige indhold i teksten , men jeg gjorde det alligevel modstrbende .
Hvorfor gjorde jeg det modstrbende ? Det gjorde jeg , fordi der i denne betnkning str flere gange , at det er ndvendigt at kontrollere og gre noget ved befolkningens aldring - der bliver stadig flere ldre , hvilket gr det svrt at bevare pensionssystemerne - samt at det er ndvendigt at vre opmrksom p denne situation og opfordre medlemsstaterne til at bruge stadig frre penge p at betale de ldres pensioner .
Det er efter min mening helt uacceptabelt , at man bliver ved med at give de ldre skylden for skvheden i de nationale budgetter .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , som ordfreren rigtigt nvner i punkt 2 i sin betnkning , skal konsolideringen af budgettet p nuvrende tidspunkt have hjeste prioritet .
Kun ved en konsekvent budgetdisciplin kan borgernes , men frst og fremmest ogs de finansielle markeders tillid til euroen styrkes .
Det skal alt sammen ses i lyset af , at euroen i gr rutschede ned i nrheden af den historiske bundrekord fra den 3. maj .
Ordfreren kunne ikke n at medtage det stabilitetsprogram , der nu er prsenteret af den strigske regering , i sin betnkning .
Derfor vil jeg gre opmrksom p , at den nye regering er besluttet p at lse de problemer , den foregende regering har efterladt .
Den gamle socialdemokratisk ledede regering har her bestemt ikke efterladt sig nogen let arv .
Men allerede i r 2000 skal alle forpligtelser , som er indeholdt i stabilitetspagten , vre opfyldt i deres helhed .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
P trods af mlet om en forgelse af produktionen , investeringerne og beskftigelsen i EU gr Kommissionens overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politikker p flere mder i den forkerte retning : yderligere finansielle begrnsninger ud over forpligtelserne i Stabilitetspagten , lnnedgang , skatteomlgning til fordel for de i forvejen privilegerede , en yderligere oplsning af arbejdsmarkedsstrukturen og en central placering af konkurrencepolitikken , som lgger pres p principperne om social retfrdighed .
Selv om ordfreren , hr . Katiforis , udviser en vis flsomhed med hensyn til disse ting , har Udvalget om konomi og Valutasprgsml bevaret Kommissionens nd , og det er grunden til , at jeg stemmer imod beslutningsforslaget .
EU er ndt til at fremme en politik , som kombinerer kvantitativ udvikling med nedsttelse af arbejdstiden , produktivitetsstigning , skattereformer , der gr i en social og udviklingsfremmende retning , og modernisering i stedet for udradering af den offentlige sektor .
<SPEAKER ID=106 NAME="Bordes">
Katiforis-betnkningen er et vulgrt forsvar for de dominerende tendenser i medlemsstaternes konomiske politikker .
Ud af dens 29 afsnit begynder 8 med at bifalde et eller andet , og 4 med at erklre sig tilfreds med et eller andet .
<P>
Som det bliver set af den arbejdende befolkning , og det store befolkningsflertal i Den Europiske Unions lande , er der virkelig ikke noget at lyknske sig selv med .
Hvad nytter det med den konomiske vkst , som betnkningen bryster sig af , hvis det er for at henstille - til lnarbejderne naturligvis - at de indtager " rimelige holdninger under lnforhandlingerne " , eller for at driste sig til at hvde , at det er ndvendigt " radikalt at omlgge pensionsordningerne " med det forml " at redde deres finansielle sundhed " ?
Det er det samme som at indrmme , at i denne " vkst " , som Katiforis-betnkningen opfordrer Parlamentet til at prise sig lykkelig over , er der ikke plads til hverken lnarbejderne eller pensionisterne .
<P>
Endnu en gang optrder Rdet og Kommissionen som talsmnd for storkapitalen og beder Parlamentet om at kautionere .
Nuvel , vi , for vores vedkommende , er ikke valgt til at lyknske de regeringer , der er hndlangere for de store arbejdsgivere og for de store finansgrupper , s de kan berige sig ved at uddybe ulighederne , ved at lade 18 millioner kvinder og mnd vre uden arbejde , ved at gre fleksibilitet og usikre ansttelsesvilkr til reglen og ved brutalt at fornedre de lnarbejdende masser for at sikre en fortsat vkst i kapitalens indkomster , herunder i de mest parasitre og spekulative former .
Hvis det er sandt , som betnkningen pstr , at vksten skulle vre kommet tilbage , s er det kun s meget mere oprrende , at det , over alt i Europa , kun er et lille mindretal , som nyder godt af det .
I konsekvens heraf har vi stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=107 NAME="Caudron">
Jeg gik i udvalget ind for vores kollega Katiforis ' frengangsmde og argumenter .
Det burde jeg ogs have gjort her i salen i gr , under plenumdebatten . Jeg blev forhindret heri af et teknisk problem , og det beder jeg om undskyldning for .
<P>
Jeg glder mig lige som hr . Katiforis over at se , at der p ny er gang i vksten i Europa .
Men lige som han vd jeg , at det ikke er nok til at vende tilbage til en situation med fuld beskftigelse uden en viljebetonet politik fra Unionens staters side , og jeg tilfjer : uden en nedsttelse af arbejdstiden .
<P>
Endelig mener ogs jeg , at beskftigelse ikke kan blive resultatet af en tjlesls liberalisering , en forstrket privatisering og en snkning af den sociale beskyttelse og beskyttelsen af lnarbejdere .
<P>
Jeg var ikke tilfreds med alt det , der blev vedtaget her til middag , men alligevel fulgte jeg ordfreren i den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=108 NAME="Figueiredo">
I de konomiske retningslinjer for 2000 forsvarer Europa-Kommissionen tydeligt sine neoliberale holdninger ved at insistere p stabilitetspagten og pengepolitikkerne , p en hurtigere liberalisering inden for telekommunikations- og energisektoren , postvsenet , transportsektoren og de finansielle tjenesteydelser , p en strre arbejdsmarkedsfleksibilitet og p den skaldte modernisering af de sociale beskyttelsesordninger .
Det betyder , at Kommissionen , selv om den henviser til behovet for aktive beskftigelsespolitikker for at bekmpe arbejdslsheden og p mellemlangt sigt at opn fuld beskftigelse , fastholder de samme opskrifter , som ikke har betydet nogle nettofordele for beskftigelsen , eftersom den nuvrende arbejdslshedsprocent endda er hjere end ved starten af rtiet , hvilket Kommissionen indrmmer .
<P>
I Europa-Parlamentets betnkning kommer ordfreren med en vis kritik af fremskyndelsen af mlene i konvergens- og stabilitetskriterierne , han gentager behovet for at ge investeringerne og accepterer anvendelsen af flles skatteforanstaltninger for at bekmpe den konomiske spekulation , hvilket er positivt .
Han accepterer imidlertid en fremskyndelse af liberaliseringen inden for transport- og energisektoren , en get arbejdsmarkedsfleksibilitet og den igangvrende budgetkonsolideringsproces , hvilket understreger hans selvmodsigelser .
<P>
Med det forml at forbedre indholdet i betnkningen , fremsatte vi flere ndringsforslag med det ml isr at styrke betydningen af de meget sm og sm virksomheder og deres sammenslutninger , at forsvare beskftigelsen med rettigheder og en reduktion af arbejdstiden samt stte Stabilitetspagten og konsekvenserne af en gennemfrelse heraf til debat .
Med undtagelse af sttten til SMV blev disse forslag desvrre ikke vedtaget , hvorfor vi stemte imod betnkningen .
<SPEAKER ID=109 NAME="Fruteau">
Jeg vil som det frste lyknske ordfreren med kvaliteten af hans arbejde .
Jeg mener nemlig , at de store grundlinjer i den europiske , konomiske politik , som er blevet udviklet i denne betnkning , gr i den rigtige retning .
Fuld beskftigelse og overgang til en konomi , baseret p viden : Det er vores flles ambition for det frste rti af det 21. rhundrede .
<P>
Til trods for alle de sortseende nder er alle konomiske spmnd optimistiske .
Vi skal derfor vre dristige , s vi kan forlnge den vkstperiode , vi i dag oplever over hele Europa .
<P>
Perspektiverne for rene 2000-2001 er opmuntrende , de opererer med 3 % vkst : 3 % til at styrke de sociale bnd , til mere solidaritet , til lige muligheder for alle og ikke mindst til at srge for , at den massive arbejdslshed , vi har kendt alt for lnge , holder op med at vre skbnebestemt .
For det er nemlig det sidste punkt , som udgr det strste problem .
<P>
Det forholder sig nemlig sdan , at , uanset om arbejdslsheden allerede langsomt er blevet mindre , s bliver den , iflge forudsigelserne for 2001 , som peger p en arbejdslshed p 8 % af den aktive befolkning , ved med at ligge p et uacceptabelt hjt niveau p hele EU ' s territorium , hjest ved de yderste grnser , og hermed mener jeg de ultraperifere regioner .
Som jeg allerede mange gange har sagt til Dem , s skal frugterne af vksten deles ligeligt mellem alle Unionens borgere , p fastlandet s vel som p erne .
<P>
Det er prisen for , at vi kan konstruere det 21. rhundredes Europa , et Europa med menneskeligt ansigt , hvor enhver vil kunne tage del i den kollektive udvikling og g fremad p sin mde , med sine egne srkender , men fremad i samme retning .
Det er , fordi jeg tror p et sdant Europa , at jeg har stemt for hr . Katiforis ' betnkning .
<SPEAKER ID=110 NAME="Krivine og Vachetta">
Katiforis-betnkningen er en hallucinerende oversigt over den europiske kapitals ubevidste .
Den hviler p en total mangel p forstelse for rsagerne til det nuvrende opsving , der i ingen henseender er et resultat af neoliberal politik , som lgger vgt p lntilbageholdenhed og en strk valuta .
Den nuvrende oprettelse af nye arbejdspladser finder sted i en konjunktur , som tvrtimod er kendetegnet ved get forbrug blandt lnarbejdere og en svag euro , som begunstiger eksporten .
<P>
Til trods for dette praktiske dementi foreslr betnkningen , at vi borer os lidt lngere ned i den sociale regression .
Den foreslr get fleksibilitet p markederne , begyndende med arbejdsmarkedet .
Den anrber bnligt om " lnstabilitet " og formaner fagforeningerne om at indtage " fornuftige holdninger " under lnforhandlingerne .
<P>
For ikke at tage sig ud som arbejdsgivernes direkte talerr indfrer betnkningen p en mde nogle sociale klausuler .
Men modsigelserne springer i jnene : Hvordan kan man f.eks. foresl at reformere ( " modernisere " ) den sociale beskyttelse , hvilket i praksis betyder at udskifte solidariteten med finansielle produkter , og pkalde sig " socialt sammenhold " ?
Hvordan kan man fastfryse lnningerne " i en retfrdig nd " , samtidig med at profitterne udviser en helt utrolig frodighed ?
<P>
Det eneste argument , der er tilbage i betnkningen , er pkaldelsen af nye teknologier for at " virke moderne " .
Men hvorfor skulle disse teknologier automatisk stte sprgsmlstegn ved den europiske sociale model ?
Denne vulgre materialisme , som man undertiden tillgger marxister , klber i dag til en kynisk kapitalisme , hvis eneste projekt er at udstrkke varens herredmme uden hensyn til sociale behov .
Vi har derfor stemt imod en tekst , som p n gang er stupid og frastdende .
<SPEAKER ID=111 NAME="Lang">
Hr . Katiforis ' fremlgning er en del bedre end selve betnkningen , hvor man hverken genfinder tonen i eller baggrunden for de kritikker , der formulerers af Kommissionens henstilling
<P>
Medlemmerne af Den Nationale Front og jeg selv har stemt imod denne betnkning , fordi vi er af den opfattelse , at det er de samme gamle , uduelige , ja skadelige , recepter , der forfgtes : stadig mere marked , som ikke regulerer noget som helst , stadig mere ultraliberalisme , isr i den offentlige sektor , som Bruxelles helst s nedlagt , opofrelse af den sociale beskyttelse ved de offentlige investeringer for at overholde " budgetstabiliteten " , stadig mere prisstabilitet , mens inflationen har vret kvrket i umindelige tider .
Og for arbejderne , lntilbageholdenhed , reduceret arbejdslshedsunderstttelse og opbldning af lovgivningen om jobbeskyttelse .
<P>
Herudover er der to ting , som isr har chokeret os .
Den frste er , at Kommissionen henstiller til mit land , Frankrig , som er ved at kvles under skatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger , ikke at drage fordel af vksten til at snke skatterne for , jeg citerer , " at undg via budgettet at stimulere en konomi , som allerede er livskraftig " .
Man tror , man drmmer !
Hvornr er man begyndt at sige nej til vkst med henvisning til forldede dogmer ?
<P>
Den anden er de nsten totalt fravrende henvisninger til euroen : Den hjt bermmede flles valuta , som skulle give os en blomstrende fremtid , og som hele verden skulle kaste sig over , hungrende efter en konkurrent til dollaren , ser ikke bare investorerne skvt til , som i stedet investerer i dollars i USA , det gr ogs central- og nationalbankerne .
Ingen har tillid til euroen , som ikke lngere er en flydende valuta , men en hastigt strmmende valuta , og tilliden til de europiske monetre myndigheder er lige s lille .
Wim Duisenberg er ikke Alan Greenspan , ECB er ikke EUF , euroen er ikke dollaren .
Europa har hverken Amerikas beskftigelsesprocent eller vkstrate . Og det er ikke med disse plastre p trbenene , at De kommer til at ndre det mindste ved denne realitet .
<P>
Betnkning af Poms Ruiz ( A5-0108 / 2000 )
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , hr . Poms Ruiz giver i sin betnkning en vurdering af gennemfrelsen af stabilitets- og konvergensprogrammerne , som navnlig vedrrer EU ' s flles valuta , nemlig euroen .
Jeg har konstateret , at man i dette dokument lgger alt for stor vgt p tallene og p den konomiske del af Den Monetre Union .
N ja , man taler jo om valutaen og euroen , og derfor br man ikke gre andet end at kigge p de trre tal .
Jeg mener tvrtimod , at man ogs br tage hensyn til det flelsesmssige aspekt i vores forslag , nemlig til menneskets adfrd , nr det udfrer sine aktiviteter . Denne adfrd br ikke kun vre prget af pengene .
<P>
Jeg hber derfor , at vi nste gang , vi foretager sdanne vurderinger , tager hjde for , at vi ikke kun skal kigge p tallene , men ogs p europernes flelser .
<SPEAKER ID=113 NAME="Figueiredo">
Poms Ruiz ' betnkning er fundamentalistisk i forsvaret af principperne i stabilitetspagten , isr med hensyn til den skattemssige konsolidering for at sikre det flles ml om prisstabilitet .
Analysen af kriterierne for den nominelle konvergens er enjet , hvad angr dens konsekvenser for risikoniveauet for konomisk deflation , hvilket vil g ud over de offentlige investeringer , den konomiske vkst og arbejdslshedsbekmpelsepolitikken .
<P>
Men ordfreren gr , i overensstemmelse med Europa-Kommissionens henstillinger , endnu lngere .
For ham er det ndvendigt at fremskynde de ml , der er foreslet i stabilitets- og konvergensprogrammerne , ved at udnytte det nuvrende " konomisk gunstige tidspunkt " .
Derfor foreslr han en fremskyndelse af den skattemssige konsolidering , af strukturreformerne , af privatiseringerne og af " moderniseringen " af den sociale beskyttelse , hvilket Europa-Kommissionen allerede er kommet med henstillinger om , nrmere bestemt for Portugal , srlig for liberaliseringen af transport- og energisektoren og arbejdsmarkedsfleksibiliteten , hvilket er uacceptabelt .
Vi stemte sledes imod betnkningen .
<P>
Betnkning af Goebbels ( A5-0135 / 2000 )
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , som jeg allerede sagde i mit indlg i forhandlingen om Grkenlands deltagelse i euroomrdet , gr jeg fuldstndigt ind for , at dette land bliver indlemmet med det samme , da det har opfyldt alle de kriterier , som EU-traktaterne krver .
Jeg vil gerne gentage , at jeg gr ind for - og det var derfor , jeg stemte for denne beslutning - at man ikke br stille flere krav til Grkenlands budget , for dette kan desvrre ikke undg at g ud over de ldre og pensionisterne , i dette tilflde de grske pensionister . De ville blive ofre for en stramning af budgettet for dette land , hvis det mtte nske - eller p grund af vores retningslinjer blev ndt til - at forbedre sin opfyldelse af Maastricht-kriterierne yderligere , kriterier , som det under alle omstndigheder opfylder , sdan som det ogs er blevet sagt .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Europa-Parlamentets lovforslag er simpelthen en accept af Europa-Kommissionens forslag , som blot begrnser sig til at konstatere , at Grkenland opfylder de ndvendige krav til indfrelsen af den flles valuta , og at undtagelsen for Grkenland ophves med virkning fra den 1. januar 2000 .
<P>
Formelt har Grkenland faktisk de finansielle og monetre indikatorer , som krves for at kunne tiltrde MU ' en .
P denne baggrund og under hensyntagen til mit parti , Koalitionen af Progressive Venstrekrfter , og dets positive holdning til Grkenlands optagelse i Den konomiske og Monetre Union har jeg stemt ja .
<P>
Personligt vil jeg imidlertid udtrykke strk modstand mod og kraftige forbehold over for MU-politikken , som begrnser medlemslandenes bevgelsesfrihed med en uforsonlig finansiel strenghed , en fortsat produktion af arbejdslshed , en intensivering af de sociale forskelle og en ukontrollabel konkurrence , uden at vi kan pst at have en strk europisk valuta , der vil kunne holde stand mod dollaren i en global sammenhng .
<P>
Desuden vil jeg strkt opponere mod den mde , den grske regering har fremmet vores optagelse i MU ' en p , idet den har sigtet efter nominel i stedet for reel konvergens og gjort Grkenland til et af de EU-lande , der har det hjeste arbejdslshedstal , samt solgt ud af det offentliges ejendomme for at dkke budgetunderskuddene .
<P>
Desvrre slutter disse former for politik ikke med optagelsen i MU , tvrtimod institutionaliseres og konsolideres de og gres permanente .
MU-landenes venstreorienterede og progressive krfter br styrke grundlaget for deres samarbejde om at f gennemfrt en radikal ndring af den mde , MU ' en opbygges p , om at stte de sociale kriterier foran alle andre og fremme arbejdslshedsbekmpelsen og politikkerne for reel konvergens , et samarbejde om levedygtige og retfrdige udviklingspolitikker .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Europa-Parlamentet skal i dag afgive udtalelse om Grkenlands indfrelse af den flles valuta , efter at Kommissionen og Den Europiske Centralbank har givet grnt lys .
<P>
Allerfrst vil vi gre opmrksom p , at for os er dette ikke et teknisk , men et dybt politisk sprgsml .
Og idet vi netop sttter os til det ideologiske og politiske aspekt af hele MU-proceduren og den flles valuta , vil vi stemme imod optagelsen af drakmen i euroomrdet .
<P>
Set ud fra en teknisk synsvinkel er der slet ingen tvivl om , at det er lykkedes Grkenland at opfylde de kriterier for deltagelse i tredje fase af MU ' en , der er opstillet i Maastricht-traktaten .
Problemet er imidlertid blot , hvordan vi er net hertil , og hvad der s videre skal ske .
<P>
Det har krvet umenneskelige ofre af den grske befolkning at opfylde de nominelle konvergenskriterier , det er resultatet af en hrd sparepolitik , hvis grundlggende kendetegn var og er nedskring af de sociale udgifter , gennemfrelse af en srdeles begrnsende finanspolitik , fastfrysning af lnninger , indskrnkning af arbejdstagernes beskyttelse , liberalisering af markederne og fremme af privatiseringer .
Desvrre vil denne politik , som har frt omfattende befolkningsgrupper ud i desperation , get arbejdslsheden drastisk og fremskyndet affolkningen af landbrugsomrderne og deindustrialiseringen af hele landet , ikke ndre sig , nr vi kommer ind i mntunionen , den vil tvrtimod blive forstrket .
Dette fremgr bde af de de forpligtelser , der er indeholdt i Stabilitetspagten , og af de strenge henstillinger i Kommissionens og Den Europiske Centralbanks rapporter .
Begge har krvet en fortsat sparepolitik , en fremskyndet oplsning af strukturen p arbejdsmarkedet , en hurtig gennemfrelse af foranstaltninger , som skal afskaffe det offentlige sikringssystem , og en fortsttelse og fremskyndelse af privatiseringerne .
<P>
En ting str klart : Ikke blot har arbejdstagerne intet at vinde ved optagelse i mntunionen , som hjtideligholdes for at aflede opmrksomheden , tvrtimod kan de vre endnu mere sikre p , at man vil fortstte - med endnu strengere betingelser og en endnu " hjere grad af overvgning " fra EU ' s side - den blinde sparepolitik , som er blevet frt de sidste 10 r .
Og meningen med de rster , der er fremme om ndvendigheden af at sikre " holdbarheden " af kriteriernes opfyldelse , er netop at gre det lettere at skrpe den politik , der fres , og styrke de srdeles befolkningsfjendtlige foranstaltninger , der kommer .
Erfaringerne gjort af de andre befolkninger , som allerede er med i euroomrdet , viser , at den ene foranstaltning efter den anden skal kuldkaste det , man har opnet de sidste rtier , og den " amerikanske model " er det direkte forbillede , som den bermte europiske samfundsmodel skal tilpasses efter .
<P>
KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet str fast p de synspunkter , som vi har haft lige siden undertegnelsen af Maastricht-traktaten , som KKE i vrigt stemte imod som det eneste parti , da den skulle ratificeres i det grske parlament , og vi vil stemme imod Grkenlands optagelse i euroomrdet . Vores udgangspunkt er arbejdstagernes og landets interesser .
Samtidig vil vi sammen med arbejdstagerne fortstte vores kamp mod denne politik og fremme et alternativt udviklingsprojekt , som stter mennesket og dets behov i centrum og modarbejder den reaktionre politik , der hedder " monopolernes demokrati " .
<SPEAKER ID=117 NAME="Thyssen">
Jeg har stemt for Goebbels-betnkningen og derfor for Grkenlands tiltrdelse til eurozonen .
<P>
Med lige s stor overbevisning har jeg stemt for ndringsforslagene til Poms Ruiz-betnkningen .
Disse ndringsforslag understreger isr et mtleligt emne , som har givet meget stof til debat , ikke kun p plenarmdet , men ogs p konomiudvalgets mder .
<P>
Mange kolleger er blevet skeptiske med hensyn til det vedvarende i konvergens- og stabilitetspolitikken .
<P>
Vi har alle fastslet , at den indtrngende bn til Grkenland om at gre en strre indsats med hensyn til at reducere glden og sikre en vedvarende stabilitet ikke kun har forbindelse med selve situationen i Grkenland , men ogs utilfredsheden med den mde , som ogs andre medlemsstaterne med en meget hj gldsrate opfrer sig p og gr for lidt brug af de stigende muligheder , takket vre den konomiske vkst og den lave rente , for at reducere glden .
<P>
Lad os hbe , at Parlamentets indirekte kritik trnger igennem til dem , den er rettet imod .
Det er bl.a. den belgiske regering , som har lovet s meget , at selv pressen begynder at stte sprgsmlstegn ved realiteten af denne udgiftsdrift .
<P>
Netop fordi , at den tven , som kommer til udtryk i forbindelse med Grkenlands tiltrdelse , ikke s meget rammer Grkenland , som den udtrykker en generel kritik , mener jeg , at det ikke m g ud over Grkenland .
Grkenland er velkommen i euroland , og alle euromedlemsstater skal respektere bogstavet og nden i pagten om vkst og stabilitet .
<P>
Forslag til beslutning om Sellafield
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , afstemningen om Sellafield var en nyhed i Europa-Parlamentet .
Jeg mener , det er frste gang , Europa-Parlamentet har udtalt sig til fordel for ensartede sikkerhedsstandarder i atomkraftvrker .
Jeg anser det for absolut ndvendigt , at Rdet fr de frste tiltrdelser trffer beslutning om , at der reelt skal ivrksttes en udarbejdelse og gennemfrelse af sikkerhedsstandarderne .
<P>
Betnkning af Randzio-Plath ( A5-0109 / 2000 )
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for Randzio-Plaths betnkning om den konkurrenceforvridning , der ogs vedrrer offentlige virksomheder .
Kommissr Monti sagde i sit svar ved forhandlingens slutning , at sttten til offentlige virksomheder under alle omstndigheder ikke m udgre en overkompensation til den offentlige tjenesteydelse .
S jeg sprger mig selv om flgende : Vi har f.eks. i Italien nogle private tv-selskaber og nogle offentlige tv-selskaber .
De offentlige tv-selskaber modtager en masse penge , men dette er i virkeligheden en overkompensation , for der er ingen forskel p de private tv-selskabers tjenesteydelser og de offentlige tv-selskabers tjenesteydelse .
Dette er en konkurrenceforvridning .
<P>
Lad os tage en anden sektor , nemlig de offentlige pensionsordninger og de private pensionsordninger .
De offentlige pensionsordninger modtager en masse sttte , men leverer nogle ringere tjenesteydelser end de private pensionsordninger , hvilket ikke kan kaldes fair konkurrence .
<SPEAKER ID=120 NAME="Bordes">
Betnkningen gr opmrksom p , hvor ndvendigt det er med finansiel gennemsigtighed mellem stater og virksomheder .
Men den eneste gennemsigtighed , den interesserer sig for , er gennemsigtigheden i de offentlige virksomheder , og den fokuserer udelukkende p , om statssttten ikke risikerer at forvride konkurrencen mellem offentlige og private virksomheder .
<P>


<P>
Kommissionen interesserer sig ikke p nogen mde for , om en virksomhed trffer den beslutning at stte en del af sine ansatte p porten , og dermed ge arbejdslsheden , hvor en lille del af dens profit ville kunne bevare de nedlagte arbejdspladser . Lige s lidt som den interesserer sig for de skader , som jagten p strst mulig profit pfrer miljet og sikkerheden og arbejdsvilkrene for samme virksomheds ansatte .
<P>
Generelt er Kommissionen ikke det mindste generet af den totale uigennemsigtighed , der omgiver de fundamentale valg i alle virksomheder , mden de realiserer deres profit p , og mden de bruger den p , end ikke nr det er til skade for samfundet .
<P>
Vi har stemt imod dette udkast til direktiv , idet vi fastholder , at samfundets interesse krver fuldstndig gennemsigtighed i alle virksomheders , offentlige som private , regnskaber og mde at fungere p , samt afskaffelse af forretningshemmeligheden .
Det frste skridt p dette omrde br vre bortfald af alle love , der truer en virksomheds medarbejdere med sanktioner , dersom de bringer alt , hvad de ved om deres virksomheds mde at fungere p , til offentlighedens og brugernes kendskab .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Med det argument at det er ndvendigt at identificere og forhindre ydelse af statstilskud , som forvrider konkurrencen og ger gennemsigtigheden i relationerne mellem staten og de offentlige virksomheder , skaber Kommissionen bureaukratiske omstndigheder og reelle begrnsninger , som kan bringe kvaliteten i de offentlige serviceydelser i fare .
Sknt dens grundlggende filosofi er behovet for at sikre konkurrencen mellem den offentlige og den private sektor , ender Kommissionen faktisk med at bringe den vigtige rolle , som de offentlige virksomheder spiller ved at udbyde offentlige tjenesteydelser , i miskredit , og det er ikke acceptabelt .
<P>
Europa-Parlamentets ordfrer , som i sin oprindelige version psknnede den rolle , som " serviceydelser af generel konomisk interesse " spiller , mtte se , hvordan hendes betnkning blev ndret , hovedsageligt hvad angr den offentlige radiofoni .
Efter vores mening er det p sin plads , at direktivet ikke finder anvendelse for de offentlige radiofonier p grund af deres srlige karakter , som hnger ulseligt sammen med de demokratiske , sociale og kulturelle behov i de forskellige medlemsstater og de negative flger , som det ville betyde for opfyldelsen af deres mission i det offentliges interesse .
Det er baggrunden for det ndringsforslag , vi fremsatte , og som beklageligvis blev forkastet .
<P>
Forslag til beslutning om fattige landes gld
<SPEAKER ID=122 NAME="Boudjenah">
Udviklingslandenes gld til udlandet er et centralt sprgsml .
De 50 fattigste lande bruger dobbelt s meget til renter og afdrag p glden , som de modtager i hjlp .
Rapporten fra Cnuse d ' Afrique sub-saharienne viser , at de afrikanske lande ikke har fet det mindste ud af mere end 10 rs strukturtilpasningsplaner .
<P>
Det stillede forslag er meget restriktivt og begrnser sig til de fattigste , eller mest forgldede , lande .
Det stiller alt for mange betingelser til de lande , der er omfattet af en gldseftergivelse .
Jeg beklager ethvert skridt i retning af betingethed , specielt enhver binding mellem eftergivelse af glden og gennemfrelse af foranstaltninger om strukturtilpasning .
Derfor har jeg afholdt mig fra at stemme om beslutningsforslaget .
<P>
Jeg indtager en stilling til fordel for en meget betydelig lettelse af samtlige berrte landes gld og en eftergivelse for de fattigstes landes vedkommende .
<SPEAKER ID=123 NAME="Morgantini">
Jeg undlod at stemme om det flles beslutningsforslag om de fattige landes gld , da det efter min mening er svagt og uklart , nr det glder de velkendte finansielle mekanismer , som kaster strstedelen af menneskeheden ud i den dybeste fattigdom .
<P>
I dag taler selv de multilaterale organer - Verdensbanken , IMF osv. om en reduktion af glden , for de mekanismer , der kvler konomierne , er heller ikke i trd med den neoliberale tankegang lngere .
<P>
P G7-mdet i USA i midten af juni 1999 talte Storbritannien og de andre lande om at nedstte de fattige landes gld med op til 90 % .
Hvis vi ser nrmere p disse forslag , kan vi se , at de ikke indebrer nogen reel lsning , for hvis man frer disse foranstaltninger ud i livet , vil de kun omfatte 8 % eller hjst 10 % af de pgldende 41 landes gld , hvilket svarer til hjst 1 % af den tredje verdens samlede gld .
<P>
Men de samme foranstaltninger gennemfres i ringe grad og med nogle tragiske betingelser , der stiller kreditorerne gunstigt . Her tnker jeg p eksportln og p de multinationale pengeinstituttter .
<P>
Vi skal frst og fremmest indrmme , at den tredje verdens gld er uretfrdig .
EU burde derfor arbejde for , at man p internationalt plan gr en indsats for at eftergive den tredje verdens gld , bde bilateralt og multilateralt , og uden at man stiller nogen betingelser .
<P>
Medlemslandene br konkret eftergive de fattige landes gld og ogs fremme nogle lignende foranstaltninger i de internationale organer , hvor de er reprsenteret .
<P>
Det er ndvendigt at forhindre , at eftergivelsen kun sker p samarbejdsbudgetterne , sdan som det ofte er tilfldet , eller at den gres betinget af en eller anden strukturtilpasningsforanstaltning .
<P>
Vi skal gribe fat i de finansielle mekanismer , der har forrsaget denne gld , og de strukturtilpasningspolitikker , som bliver ved med at holde den i live , og som derved udbreder fattigdommen i disse lande .
<P>
Forslag til beslutning om Zimbabwe
<SPEAKER ID=124 NAME="Cauquil">
Det ligger i sagens natur , at det yderste hjre mobiliserer en rkke smudsige tbeligheder for at forsvare " 4.500 ejere af europisk oprindelse " og deres ret til at monopolisere den bedste jord i Zimbabwe .
<P>
Men den mde , hvorp det flles beslutningsforslag pberber sig " respekt for loven " og fordmmer " de ulovlige besttelser " og de voldeligheder , de er ledsaget af , er rent hykleri .
<P>
Man ville tro lidt mere p oprigtigheden hos beslutningsforslagets ophavsmnd , nr de " beklager mordene , voldshandlingerne .. .. i forbindelse med besttelsen " , dersom de havde nedladt sig til i det mindste at nvne de massakrer i fortiden , hvormed en hndfuld kolonister fratog dette lands befolkning dens jorder , og de rtier med kolonial vold og siden apartheid for at opretholde denne situation .
<P>
Mugabes styre er autoritrt og korrupt .
Men hverken denne autoritet eller denne korruption har generet forsvarerne af det rige mindretal dernede og den tidligere kolonimagt , s lnge denne autoritet blev brugt til at forsvare deres interesser og deres privilegier .
<P>
S vi har ikke bare stemt imod dette beslutningsforslag , men vi tager hjlydt afstand fra kynismen og hykleriet hos dem , der forsvarer de privilegerede hvides interesser i Zimbabwe .
<P>
Det er en opgave for landets fattige befolkning at gre regnskabet op med Mugabe og hans regime , og i hvert fald ikke en opgave for dem , som har optrdt som politiske lakajer for personer , der har beriget sig ved at udplyndre landet .
<P>
Betnkning af Paasilinna ( A5-0094 / 2000 )
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ganske vist ja til Paasilinnas betnkning om reguleringen af telesektoren , men heller ikke i dette tilflde er jeg s tilfreds , som jeg kunne nske .
Der gres endnu ikke en tilstrkkelig indsats i de EU-direktiver , som ogs regulerer telesektoren , og resultatet er desvrre , at vi stadig ikke har en europisk tv-frekvens , at vi stadig ikke har en europisk tv-sender , at vi stadig ikke har s meget som en europisk radio , og at Parlamentet og dets mder ikke transmitteres nogen steder i Europa .
Direktiverne om telesektoren i EU br ogs vedrre EU .
<SPEAKER ID=126 NAME="Caudron">
I 1993 forpligtede Den Europiske Union og dens medlemslande sig til at liberalisere telekommunikationssektoren .
<P>
.
<P>
Dette forst frer til vedtagelsen af en rkke direktiver . Bag alle retsakterne l et politisk ml , nemlig at sikre vkst , beskftigelse , konkurrencedygtighed og at give alle adgang til informationssamfundet , samtidig med at der blev srget for passende juridisk beskyttelse .
<P>
Kommissionen har spillet rollen som den overvgende part , hvilket kom til udtryk i en rkke rapporter efter maj 1997 .
<P>
Den meddelelse fra Kommissionen , som vi i dag henviser til , hrer hjemme i denne sammenhng , og det regnskab , man forelgger os , er mildest talt nuanceret .
<P>

Ca. to r efter den fuldstndige liberalisering er teleservicemarkederne i medlemsstaterne kendetegnet af stigende vkst , mange nytilkomne kunder og faldende takster .
Dog er der stadig alvorlige huller .
<P>
Man kan sledes konstatere , at der er opstet et " numerisk brud " p flere niveauer : mellem regionerne og mellem borgerne . Grunden hertil er naturligvis prisen for adgang til disse nye tjenesteydelser .
Men vi vil ikke finde os i , at visse borgere udelukkes fra de nye informationsteknologiers samfund .
Opretholdelsen af en universel service skal garantere dette samfunds rummelige karakter . Vi m vre p vagt og srge for , at de regelst , som er under udarbejdelse , og som Parlamentet er inddraget i , hylder den samme strategi .
<P>
Det er Parlamentet magtpliggende at snke prisen for adgang til Internettet og gre det tilgngeligt for alle borgere , og det insisterer i sin betnkning p ndvendigheden af at bne for konkurrence helt ned p lokalt niveau .
En sdan bestemmelse br vre genstand for dybtgende diskussioner med de nationale myndigheder , s man kan f svar p relevante indvendinger .
<P>
Man m indstille sig p mange vanskeligheder , nr det drejer sig om at harmonisere og forenkle reglerne . Jeg tnker f.eks. p reglerne om forbrugerbeskyttelse , p reglerne for de nationale reguleringsmyndigheders rolle og funktionsmde og p systemerne til bevilling af licenser .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at liberaliseringsprocessen inden for telekommunikationsomrdet ikke er noget ml i sig selv , men sigter mod at sikre overgangen til informationssamfundet .
<P>
Der er stadig lang vej at g , og man m ikke undervejs miste blikket for , at de nyskabte jobs skal vre varige og af hj kvalitet .
<SPEAKER ID=127 NAME="Figueiredo">
Vi kan ikke undlade at kritisere forudstningerne i denne betnkning , ikke mindst med hensyn til en fremskyndelse af liberaliseringen af telekommunikationssektoren , ud fra den forudstning at en sdan proces har positive konsekvenser for brugerne af denne serviceydelse , og i denne forbindelse er det tilstrkkeligt at tage udgangspunkt i en analyse af erfaringerne fra Portugal .
<P>
Portugal Telecom , som er en offentlig virksomhed , der har vret genstand for offentlige investeringer p milliarder af escudos , blev delvist privatiseret med en prisforhjelse til flge , som ramte de skaldte " privatbrugere " ( strstedelen af befolkningen ) , som i dag har " de hjeste takster i Europa " .
Hvad angr arbejdstagerne , kunne man konstatere , at tusindvis af arbejdspladser blev nedlagt , at arbejdstempoet blev sat op , og at der i mange tilflde anvendes medarbejdere uden rettigheder og med lave lnninger ; det vil sige , at anvendelsen af gevinstmaksimering inden for en meget lukrativ sektor gav anledning til et pres om nedskringer i investeringerne , hvilket har berrt kvaliteten af den almene service , som strstedelen af brugerne er blevet garanteret .
<P>
Vi finder ikke , at dette er den rette vej .
Det er ndvendigt , at der findes en moderne , offentlig telekommunikationsservice , som indarbejder fremskridtene inden for den tekniske og videnskabelige udvikling .
En offentlig service med rimelige priser , p lige vilkr , som sikrer brugernes rettigheder og som skaber en afbalanceret udvikling .
Og ligeledes med en forbedring af beskftigelsesforholdene for arbejderne inden for denne sektor .
<SPEAKER ID=128 NAME="Olsson">
Det er meget vigtigt , at EU ' s lovpakke og tilhrende regler p telekommunikationsomrdet opdateres i takt med den eksplosionsagtige globale udvikling inden for digital og mobil kommunikation .
Det er ogs vigtigt , at dette sker inden for rammerne af det indre markeds vilkr , og med det forml at beskytte den fri konkurrence .
I denne sammenhng belyser betnkningen flere vigtige aspekter .
<P>
Betnkningen behandler dog ikke - og Kommissionens beretning tager heller ikke hensyn til dette - de forskellige forudstninger , som medlemslandene har for at udbygge og understtte forskellige typer net .
I Sverige , som er tyndt befolket og med betydelige geografiske afstande , er der et forholdsvist stort antal public service-tjenester inkluderet telekommunikationernes investeringer og funktioner end p andre omrder .
Derfor bliver konsekvenserne af en fuldstndig bning af netmarkedet p den mde , der er beskrevet i betnkningen , uklare , nr det drejer sig om Fllesskabets beslutnings- og investeringsmuligheder samt borgenes mulighed for at f adgang til velfungerende og jvnbyrdige kommunikationsnet .
Derfor undlader jeg at stemme om denne betnkning .
<P>
Betnkning af Alyssandrakis ( A5-0122 / 2000 )
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , dette er Alyssandrakis ' frste betnkning - som jeg stemte ja til - om de radiofrekvenser , som nu hovedsagelig anvendes til udviklingen inden for kommunikation via de skaldte mobiltelefoner .
Ogs dette direktiv er mangelfuldt , da man ikke tager srligt meget hensyn til tilpasning , undervisning , faglig videreuddannelse og de ldres og pensionisternes brug af disse nye kommunikationssystemer .
Her tnker jeg ikke p ldre og pensionister i almindelighed - lige nu er det nemlig min mor , jeg henviser til .
Min mor bor i Rom , og hun er ganske vist 85 r , men det er endnu ikke lykkedes mig at overbevise hende om , at jeg skal forre hende en mobiltelefon , for hun ved ikke , hvordan hun skal bruge den .
Det ville vre meget nyttigt og ogs interessant for hende at have en mobiltelefon , men det var umuligt at overbevise hende .
Jeg tilbd at lre hende , hvordan den skal bruges , men hun afslog .
Dette betyder , at de ldre ikke er i stand til at f gavn af udviklingen .
<P>
Betnkning af Alyssandrakis ( A5-0119 / 2000 )
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Nr det glder Alyssandrakis ' anden betnkning , hr. formand , vil jeg gerne sige noget om min datter .
Da jeg mdte hende her til morgen - jeg var ikke sammen med hende i gr aftes , eftersom jeg talte om denne betnkning her i Parlamentet - stillede hun mig dette sprgsml : " Far , er det sandt , at du gerne ville vre astronaut og rejse til mnen ?
Det fortalte de mig , da jeg kom her til morgen .
" Jeg mtte svare hende , at det var rigtigt nok , da jeg i gr i mit indlg - og det vil jeg gerne gentage her - anmodede om , at man gjorde fremskridt inden for den europiske rumforskning .
Og ligesom der i USA var en politiker , som blev astronaut og rejste ud i rummet i en alder af 69 r - det vil sige som pensionist - ville jeg gerne have , at der ogs var en europisk politiker , som blev astronaut i en alder af 69 r , det vil sige om 15 r .
Jeg foreslog derfor mig selv som EU ' s frste astronaut .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Mske br De give Deres mor rumskibet og Deres datter telefonen .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , jeg stemte for betnkningen , men vil gerne meddele flgende til protokollen .
Koordineringen af de europiske forskningsaktiviteter m ikke fre til , at konkurrencen mellem forskningsinstitutionerne falder bort .
Derfor br man altid vre opmrksom p de grnser for indordning under Fllesskabet , som kommer til udtryk i subsidiaritetsprincippet .
Harmoniseringen af de immaterielle rettigheder er allerede slet igennem inden for varemrke- og ophavsretten .
Det nuvrende system for patentansgning forpligter ansgeren til at ansge om et patent separat i hver medlemsstat , hvorved der uvgerligt sker en unsket opsplitning af det europiske marked .
Den logiske konsekvens er derfor , at der skabes et fllesskabspatent .
Afgrende for gennemfrelsen af dette ambitise forehavende er de nationale beslutningstageres fremsyn .
Ved tildelingen af forskningsopgaver skal hele Den Europiske Unions konkurrenceevne tages i betragtning .
<P>
Betnkning af Plooij-Van Gorsel ( A5-0131 / 2000 )
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for Plooij-Van Gorsels betnkning om meddelelsen " Mod et europisk forskningsrum " , selv om jeg meget gerne havde set , at man langt om lnge besluttede sig til at sl hele den forskning , der finder sted i hele Europa p de forskellige forvaltningsplaner - borgmesteren bruger penge p forskning , provinserne bruger penge p forskning , regionerne bruger penge p forskning , og det samme gr medlemsstaterne og EU - sammen i t enkelt projekt .
Alle disse penge burde udelukkende blive brugt t sted , nemlig af EU .
<P>
Jeg er desuden bekymret , fordi jeg gerne ville have , at man forskede mere i at forlnge menneskers liv .
Jeg er bekymret , for jeg hber ikke , at man i pensionskasserne - og p grund af statsbudgetterne - p en eller anden mde forsger at forsinke denne forskning , der er skadelig for dem , fordi den risikerer at ge deres udgifter .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Plooij Van Gorsel-betnkningen indeholder visse positive elementer , men er ellers gennemsyret af den holdning , at forskningen skal tjene virksomhederne , den skal producere ny viden p bestilling og isr viden , som kan udnyttes kommercielt som et led i liberaliseringen af markedet og konkurrencen .
<P>
En forskningspolitik , der er baseret p disse holdninger og tjener disse politikker , vil forvrnge forskningens karakter af en proces , hvor der produceres ny viden , men ogs dens karakter af produktionskraft .
<P>
Det , forskningen har mest brug for , er en forgelse af finansieringen , som ligger p et uacceptabelt niveau for hele EU ' s vedkommende ( 1,8 % af BNP mod 2,8 % i USA og 2,9 % i Japan ) , og i et land som Grkenland , der ligger p sidstepladsen i EU , er vi helt nede p 0,5 % .
Flere midler vil give mulighed for at udvikle nye forskningsaktiviteter og udnytte den store mngde unge arbejdslse , yderst specialiserede forskere , som findes overalt , i hvert fald i mit land .
<P>
Finansieringen skal komme fra offentlige instanser som led i et forskningsaktivitetsprogram , der skal styrke svel grundforskningen som den praktiske anvendelse , hvis endeml br vre en bedre livskvalitet for alle mennesker og ikke et strre overskud til monopolerne .
<P>
Det internationale samarbejde spiller en vigtig rolle i forskningsprocessen , og en videreudvikling af dette , bde mellem EU-landene og med andre lande , er nskvrdigt og velkomment .
Men at kde hele forskningsindsatsen i EU-landene sammen med storkapitalens interesser med det ene forml at ge dennes overskud er ikke nskvrdigt og rummer afskyelige fremtidsperspektiver for menneskeheden .
<P>
Af disse rsager stemmer KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet imod Plooij Van Gorsel-betnkningen .
<SPEAKER ID=135 NAME="Figueiredo">
Det er vigtigt at konstatere , at til trods for alle de europiske institutioners hensigtserklringer om den nye konomi , om overgangen til en digital , vidensbaseret konomi , som er tilskyndet af forekomsten af nye varer og tjenesteydelser , s er den flles forskningsindsats i Den Europiske Union i forhold til dens BNP blevet ved med at falde i de sidste 10 r , og i gennemsnit anvender Den Europiske Union kun 1,8 % af sit BNP til forskning , mens USA anvender 2,8 % og Japan 2,9 % .
<P>
Iflge en meddelelse fra Europa-Kommissionen er forskellen mellem det totale forbrug til offentlig og privat forskning i USA og Den Europiske Union blevet ved med at vokse og er get fra 12 milliarder euro i 1992 til ca . 60 milliarder euro i 1998 .
Med hensyn til beskftigelsen udgr forskerne kun 2,5 pr . 1000 arbejdere i virksomhederne i Europa i sammenligning med 6,7 pr .
1000 arbejdere i USA og 6 pr .
1000 arbejdere i Japan . Man ved imidlertid , at forskning og teknologi bidrager med 25-50 % til den konomiske vkst og er af afgrende betydning for konkurrenceevnen , beskftigelsen og de europiske borgeres livskvalitet .
<P>
Hvordan kan regeringscheferne for Den Europiske Unions 15 medlemsstater satse p at n et nyt strategisk ml i det nste rti eller gre det europiske konomiske omrde til det mest dynamiske og konkurrencedygtige i verden , baseret p viden og i stand til at sikre en bredygtig konomisk vkst , med flere og bedre jobs og med strre social samhrighed , hvis de ikke ndrer deres forskningspolitik vsentligt , i srdeleshed de budgetmidler , som de afstter hertil ?
Det er p denne mde , med offentlige investeringer og sikring af respekten for arbejdernes rettigheder , og ikke ved at insistere p liberalisering af basissektorer og vigtige offentlige serviceydelser eller ved at gre arbejdsmarkedet mere fleksibelt , at man opnr en bedre udvikling .
<P>
Betnkning af Smet og Grner ( A5-0125 / 2000 )
<SPEAKER ID=136 NAME="Ferrer">
Anerkendelsen af kvinders rettigheder som en integreret og uadskillelig del af de universelle menneskerettigheder krver , at der vedtages ledsageforanstaltninger , som gr det muligt at omstte denne anerkendelse til konkrete handlinger .
Og den krver endvidere , at disse efterflgende evalueres isr med henblik p at rette dem ind , hvis de ikke viser sig tilstrkkeligt effektive .
Derfor kommer Smet- og Grner-betnkningen og dens forslag meget belejligt og er meget rammende , hvilket er grunden til , at jeg har stemt for betnkningen .
<P>
Srlig vigtigt finder jeg kravet om specifikke forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger , der er rettet mod kvinders sundhed , og som har til forml at sikre kvinders ret til reproduktiv sundhed , forudsat at denne ret forsts ikke som en ret til abort , men til beskyttelse af den gravides og det ufdte barns sundhed .
Med hensyn til fremme af knnenes ligestilling inden for konteksten af udviklingssamarbejdspolitikkerne vil jeg gerne prcisere , at indsatsen p dette omrde efter min mening srligt br koncentrere sig om at sikre pigers adgang til underskoleuddannelse , hvorfor det er ndvendigt samtidig at sikre , at denne er gratis .
<P>
Jeg m dog beklage , at det ndringsforslag , som jeg stillede p vegne af PPE-gruppen , ikke er medtaget .
At undg teenagegraviditeter krver frem for alt , at de unge opdrages med de vrdier , der udgr fra menneskets sunde fornuft , og at de lrer at forvalte deres frihed forsvarligt .
<SPEAKER ID=137 NAME="Figueiredo">
Vi stemte for denne betnkning , da de vigtigste aspekter ved den analyse , som vi foretog af opflgningen p Beijing-erklringen og -handlingsprogrammet , er understreget heri .
<P>
Vi finder ligeledes , at evalueringsprocessen i 2000 ikke under nogle omstndigheder br fre til en genforhandling af de forpligtelser , man ptog sig i Beijing .
Alle de 12 kritiske omrder er vigtige , og det er ndvendigt at tage dem op , eftersom knsmssig forskelsbehandling findes inden for alle omrder , og manglende fremskridt inden for et vil uundgeligt f konsekvenser for andre omrder .
<P>
Vi finder ogs , at det er vigtigt at afholde en ny konference i lbet af de nste fem r for at evaluere fremskridtene for kvinderne inden for ligestilling , udvikling og fred .
<P>
Vi understreger , at det er afgrende , at Rdet , Kommissionen og medlemsstaterne gr alt , hvad de kan , for at bekmpe vold mod kvinder , det vre sig i hjemmet , p arbejdspladsen , i samfundet i almindelighed eller i vbnede konflikter .
<SPEAKER ID=138 NAME="Montfort">
Grner og Smet-betnkningen giver mig mulighed for at vende tilbage til et kritisabelt handlingsprogram .
Helt bortset fra at det dkker over malthusianismens ideologi , benytter Beijing-programmet sig af metoder til sin ivrksttelse , som vi tager afstand fra .
<P>
FN gr allerede fordring p at have herredmmet over verden ved at gennemtvinge n og samme vision , byggende p den vestlige model , i alle planetens regioner , uanset hvordan deres eksisterende kulturer og lovgivningerne er .
Dernst , for at omg de regler , der flger af FN ' s mellemstatslige natur , som indebrer , at organisationen er afhngig af staternes samtykke , gr FN brug af ngo ' er , som det selv finansierer , men som kan ivrkstte FN ' s programmer overalt , og som ikke behver udvise samme tilbageholdenhed .
Endelig , i tilflde hvor lande er tilbageholdende , benytter FN sig af den finansielle hjlp som pressionsmiddel , f.eks. for at opn , at der indfres fdselsbegrnsende foranstaltninger .
<P>
Hvis det er vsentligt , at kvindens specifikke rolle anerkendes i hele samfundet , s er det ikke mindre ndvendigt , at det finder sted i respekt for lokale traditioner og regler , som alle mnd og kvinder accepterer , og som ikke p nogen mde skader respekten for kvinders vrdighed .
En sdan fremgangsmde skaber forudstninger for , at de berrte befolkninger bedre forstr internationale tekster af almen karakter .
<P>
Vi har tidligere drftet og stemt om fru Srensens betnkning , som tager fat p sprgsmlet om handel med kvinder .
Disse to debatter burde f os til at besinde os p den reelle rkkevidde af og formlet med disse store internationale programmer .
Hvis de mske har haft held i deres forst om at svkke de vestlige landes demografi lidt mere endnu , s har de logisk nok ikke besvaret det ellers ptrngende sprgsml om beskyttelse af kvinder , der virkelig er i vanskeligheder .
<P>
Igen er det nogle fs ideologi og egoisme , der har sejret over almenvellet , det er ddens kultur , der er get forud for forsvaret for livet .
<SPEAKER ID=139 NAME="Perry">
De britiske konservative medlemmer besluttede at afholde sig fra at stemme om denne betnkning .
<P>
Det br ikke udlgges sdan , at vi ikke er imod diskrimination .
Vi er imod diskrimination , vi tror p ligebehandling af mnd og kvinder .
<P>
Men vi accepterer ikke , at indfrelsen af lovbestemte kvoter er den rette mde at sikre ligebehandling p .
Tvrtimod .
Vi opfatter kvoter som noget , der i sig selv institutionaliserer diskrimination .
<P>
Vi mener , at kvinder over hele verden og i srdeleshed her i Europa yder et vrdifuldt og positivt bidrag til den demokratiske proces .
Vi er overbevist om , at denne rolle vil udvikle sig fuldt ud og effektivt uden " progressive " eller " kunstige " midler .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om at give bedre adgang til antikonception , stemte vi imod det ndringsforslag , fordi vi mener , dette er et sprgsml om personlig moral og samvittighed og ikke et sprgsml , som Den Europiske Union br tage politisk stilling til .
<P>
Af disse grunde har vi stemt imod visse ndringsforslag og afholdt os ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=140 NAME="Scallon">
Iflge WHO omfatter definitionen af termen " reproduktiv sundhed " termerne " familieplanlgning " , der indeholder " afbrydelse af unskede svangerskaber " , det vil sige fri abort .
Af hensyn til subsidiariteten br punkter og dertil knyttede ndringsforslag , der drejer sig om reproduktiv sundhed , ikke medtages i et dokument fra Europa-Parlamentet , medmindre det er meget klart og rligt defineret .
Der er en terminologi , som der er enighed om p verdensplan , og det er " det primre sundhedsvsen " , defineret ved WHO-konferencen i Alma Ata i 1978 , der drejede sig om kvinders og mdres sundhed uden at medtage fri abort .
<P>
Desuden gr sprogbrugen i punkt 18 meningen uklar og ben for fortolkning ; forebyggelse af " girl pregnancies " ( pigesvangerskaber ) har den uheldige dobbelte betydning specifikt at sge at forebygge svangerskab , hvor fosteret er en pige .
Den slags dobbelttydigheder br ikke f lov at blive stende i en betnkning , der betragtes som instruktioner til forhandlingsdelegationen i New York for resten af mdeperioden Beijing + 5 .
<P>
Med hensyn til punkt 26 , hvori der str , at " respekten for kvinders rettigheder br vre en af de vigtigste betingelser for at kunne modtage sttte og br overvges nje i forbindelse med alle eksterne forbindelser og alt eksternt samarbejde " m Den Europiske Union ikke knytte nogen betingelser til sin uddeling af hjlp eller indfre betingelser for modtagelsen af hjlp blandt kvinder , da kvinder er yderst srbare over for brug af tvang og tvangsforanstaltninger , nr de skal opn deres grundlggende menneskerettigheder , ssom husly , ernring , uddannelse og elementr lgehjlp .
EU m vre meget forsigtig for at sikre , at de gldende definitioner er i overensstemmelse med Menneskerettighedserklringen , da kvinder ikke er nogen mindretalsgruppe .
<SPEAKER ID=141 NAME="Thomas-Mauro">
UEN-Gruppen har valgt at stemme imod Grner og Smet-betnkninger af flere grunde . n af dem er den ideologi , som er brndstoffet i Beijing + 5 .
<P>

<P>

Vi nsker ikke en bloc at forkaste indholdet af denne betnkning , men vi afviser det ideologiske kvindesyn , som man vil ptvinge verden .
<P>
Dette kvindesyn , som vi afviser , indeholder nemlig visse empiriske forudstninger : For det frste er vi ikke enige i princippet om kvinden som fredsmager , dette billede af en due , som falder sammen med billedet af en kvinde , s de fremstr som t .
Manden skulle s modsat vre et stridbrstet , krigerisk vsen , kilde til alle verdens fortrdeligheder .
<P>
Endvidere kan man ikke g ud fra , at kvinden af natur skulle vre skaber af konomisk udvikling .
Hun kan helt sikkert medvirke hertil , og det skal man give hende mulighed for . Det er nu imidlertid vores opfattelse , at vi i denne debat br give uddannelse absolut hjeste prioritet .
<P>
Vi kan heller ikke acceptere den segmentering af menneskerettighederne , man finder i denne betnkning .
<P>
UEN-gruppen gr ind for den europiske tradition for at sttte menneskerettighederne i deres helhed og kan derfor ikke acceptere en segmentering af disse rettigheder , nr det kun er udtryk for specifikke behov , som der skal leveres skrddersyede svar til .
<P>
Man kan under ingen omstndigheder lade et internationalt tvangsinstrument bygge p fejlagtige forudstninger
<SPEAKER ID=142 NAME="Vachetta">
Betnkningen om opflgningen p Beijing-handlingsprogrammet konstaterer , at kvindernes situation , omend den er blevet forbedret , stadig er prget af stor ulighed .
Nr det drejer sig om arbejde , forekommer det vigtigt at foretage sig mere end at " evaluere betydningen af deltidsarbejde og atypiske jobs ( ...
) for kvinders fattigdom " .
I virkeligheden har kvinder ikke ret tit nogen reel mulighed for at vlge et korrekt lnnet fuldtidsjob . Men 85 % af dem ville gerne arbejde p fuld tid .
<P>
Konsekvenserne af disse ptvungne deltidsjob er naturligvis en kilde til fattigdom . Derfor modstter vi os dem .
Uligheden i ln mellem mnd og kvinder , i strrelsesorden 30 % , er den samme som fr .
Her burde betnkningen have foreslet nogle tvangsforanstaltninger for at komme denne tingenes tilstand til livs.Det ville indebre en politisk vilje .
Men hvad , mere end tusinde kvindeorganisationer i 140 lande organiserer i r en verdensomspndende march for at kmpe imod den vedvarende vold og for lighed .
Det er vores pligt at sttte dem .
<P>
Vi har for vores del stemt for denne betnkning , trods dens begrnsninger , og vi vil demonstrere i Paris den 17. juni sammen med alle de mnd og kvinder , som kmper for kvinders lige rettigheder .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.48 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
Ligebehandling
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0136 / 2000 ) af Buitenweg for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets direktiv om gennemfrelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse ( KOM ( 1999 ) 566 - C5-0067 / 2000 - 1999 / 0253 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=145 NAME="Buitenweg">
Hr. formand , i sidste uge var det 50 r siden , at Robert Schuman med sin tale skabte grundlaget for EFKS .
I mellemtiden er kul og stl ikke lngere de vigtigste rstoffer i integrationsprocessen .
Det forlbne halve r har vist , at vrdier mere og mere bliver det centrale i debatten .
Europa som et vrdifllesskab .
<P>
I sknderiet om tidspunktet for uddelingen af den franske oversttelse , deadline for ndringsforslagene og forretningsordenen er der fare for , at vigtigheden af det direktiv , som vi drfter i dag , skubbes i baggrunden , mens indholdet netop kan forklare , hvorfor der kmpes s hrdt .
For nogle f mneder siden , da indholdet endnu ikke var fastlagt , aftalte alle parter at behandle dette direktiv gennem en fremskyndet procedure .
Der er opstet politiske muligheder i Rdet under det portugisiske formandskab , som ikke kun jeg , men ogs mine kolleger gerne vil gre brug af .
<P>
Tekniske problemer blev dengang anset for at vre underordnet i forhold til politisk vilje , og det glder stadigvk for en stor del af mine kolleger .
Udover ordfrerne for udtalelse vil jeg endvidere gerne takke enkelte personer ved navn for deres meget konstruktive bidrag til betnkningen .
Richard Howitt , ordfrer for Udvalget om Sociale Anliggender , Anne Van Lancker , Joke Swiebel , Sarah Ludford og Arie Oostlander .
<P>
Jeg gr nu over til kommissionsforslaget .
Det omfatter et godt minimum af beskyttelse mod racisme gennem sanktioner og uafhngige organer , som vi lgger stor vgt p .
Kommissren har taget hensyn til den bredde , som diskrimination kan manifestere sig inden for .
Direktivet omfatter bde direkte og indirekte diskrimination , og ogs begrebet " at besvre " .
<P>
I min betnkning sls der endvidere til lyd for ogs at optage tilskyndelse til diskrimination .
Det er der f.eks. tale om , hvis en arbejdsgiver anmoder et headhunting agency om at udvlge p et usagligt grundlag .
Jeg hber , at Kommissionen overtager dette tillg .
<P>
Parlamentet har endvidere nje undersgt de omrder , som direktivet finder anvendelse p .
Jeg har forstet , at nogle medlemmer af Rdet gr ind for at udelade asyl- og migrationspolitikken og udstedelsen af visa fra dette forbud mod diskrimination .
Jeg hber , at jeg har forstet det helt forkert .
For selv om en forskel p grundlag af nationalitet er helt forstelig , er det naturligvis helt forkert i tilflde af visaansgninger at lade en persons hudfarve tlle med eller ved en asylansgning at behandle et mrkt ndlidende menneske anderledes end en hvid .
Asyl- og migrationspolitikken er i jeblikket omfattet af den frste sjle , og at udelade dette omrde kan derfor ikke forsvares .
<P>
Et meget omtalt emne i Parlamentet vedrrer bevisbyrden .
Alle medlemsstater har et system , hvor bde sagsgte og sagsger spiller en rolle .
For ved lige behandling af mnd og kvinder har denne flytning af bevisbyrden nemlig allerede fundet sted .
I denne procedure skal sagsger komme med beviser , der direkte eller indirekte sttter en formodning om diskrimination , og derefter skal den sagsgte modbevise dem .
Denne ordning fungerer godt og har ikke givet anledning til strre problemer .
Mske kan modstanderne i lbet af debatten forklare mig , hvorfor man skal bort fra denne ordning , og isr hvorfor diskrimination p grundlag af hudfarve skal beskyttes mindre end diskrimination p grund af kn ?
<P>
Samtidig erkender jeg , at det ikke er ndvendigt med mere beskyttelse .
Jeg hber derfor , at Parlamentet i sin visdom vedtager at holde sig s tt som muligt til den oprindelige tekst fra Kommissionen .
<P>
Det er desvrre ndvendigt med forholdsregler mod diskrimination , der faststtes ved lov .
Det giver ofrene beskyttelse og regresret .
Men det er endvidere vigtigt ved dannelsen af holdninger .
Det gr det klart , at Europa ikke accepterer racisme .
Det er det budskab , som Parlamentet skal give .
Alle er anderledes , alle er lige .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Jeg vil som nsket fatte mig i korthed , men det drejer sig om en bemrkning til forretningsordenen p vegne af min gruppe at give udtryk for vores misfornjelse med omtalen af Dansk Folkeparti blandt racistiske og hjreekstremistiske partier i Richard Howitts begrundelse .
Jeg nsker p vegne af min kollega Mogens Camre at afvise denne betegnelse og ikke mindst den mystificering , som teksten forfalder til , eftersom der i betnkningen er henvist til en leder af et nynazistisk parti i Danmark , hvilket ikke har noget at gre med Dansk Folkeparti .
Jeg vil ogs gerne her i Parlamentet understrege , at disse uretfrdige og overdrevne beskyldninger har vret genstand for en retssag i 1999 , hvor der er afsagt dom , og hvor ophavsmanden blev dmt .
Retten fandt det bevist , at disse beskyldninger er uretfrdige , og dmte bagvaskeren .
Jeg beklager , at disse bagvaskelser har vundet genklang her i Parlamentet , og vi vil sende Prsidiet en kopi af rettens dom .
Jeg anmoder Prsidiet om , at det ogs lader den tilg vores kollega hr . Richard Howitt og alle de kolleger , der er interesseret heri .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at lederne af Dansk Folkeparti deltog i den danske modstandskamp mod den nazistiske invasion , hvilket ulykkeligvis ikke var tilfldet med nogle af de gamle lederne af andre politiske bevgelser i Danmark .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Hr. kollega , jeg tager det , De har sagt , til efterretning .
Jeg tillader mig at gre opmrksom p , at det ikke var direkte til forretningsordenen , men jeg tager det til efterretning .
<SPEAKER ID=148 NAME="Howitt">
Hr. formand , som medordfrer for dette , Europas frste racedirektiv nogen sinde , er jeg og mit parti stolte af at bidrage til lovgivning , som fastlgger flles normer for beskyttelse af ofre for racediskrimination p hele vores kontinent .
Det vil give et klart signal til det racistiske yderste hjre om , at de ikke har nogen andel i det moderne Europa , og det lukker kapitlet med racisme , antisemitisme og fremmedhad , som s tragisk har skmmet vores historie i det rhundrede , der just er forbi .
<P>
Racisme er ikke en mening - det er en forbrydelse .
Den 24-rige sorte socialarbejder , som der blev sat ild til under et racistisk angreb i Storbritannien , de fem nynazister , der blev dmt for at sl ls p to vietnamesere i Tyskland , de franske myndigheder , som af Amnesty International beskyldes for tortur mod en person af marokkansk-nederlandsk baggrund , hvilket alt sammen har fundet sted i Europa i denne uge , er simpelthen de tydeligste eksempler p racediskrimination , som er en daglig erfaring for sorte og etniske minoriteter i Europa i vores forretninger , vores lokalsamfund og p vores gader .
F.eks. var gruppen fra Watford i min valgkreds , som jeg mdte s sent som i sidste uge , vidner til racistisk intimidering ved en grnsepost , hvilket desvrre er alt for almindeligt til s meget som at blive anmeldt .
<P>
Lad mig sige det klart - i dag bevidner vi her i Europa-Parlamentet vores tro p , at lovgivning vil tackle en sdan racisme p en rigtig mde .
ndringen af bevisbyrden p grund af , at den , der diskriminerer , har alle oplysningerne , vil garantere fairplay med hensyn til den mde , klager bliver undersgt p .
Definitionen af indirekte diskrimination vil give mulighed for skjulte initiativer , der er mere omfattende , snigende , og som fortjener at udfordres , og det vil muliggre gennemfrelse ved hjlp af helt uafhngige organer med tilstrkkelige midler til at gre deres arbejde , s vores arbejde kan virkeliggres .
<P>
Kommissionen for racemssig ligestilling fra Det Forenede Kongerige er blot t eksempel i Europa , og det glder mig , at nogle af de bedste ting , man har lrt i Det Forenede Kongeriges Lov om Forholdet mellem Racerne , sammen med best practice fra andre medlemsstater i dag bliver omsat til europisk lovgivning .
<P>
Europa-Parlamentet br vre opmrksom p , at de elementer , jeg har skitseret , hrer hjemme i lovgivningen selv , og at fru Buitenweg og jeg er net frem til en klar forstelse med det portugisiske formandskab af , at disse elementer til gengld for vores samarbejde om en fremskyndet godkendelse i Europa-Parlamentet vil udgre et minimum i det endelige direktiv , man vedtager .
<P>
Lad mig g over til de srlige forbedringer , vi foreslr , og som vi forventer at f vedtaget : at ophidselse eller pression til at diskriminere bliver bandlyst lige s meget som selve diskriminationen ; at grupper svel som enkeltpersoner vil kunne anlgge sag , herunder en status for frivillige organisationer , der gr det muligt for dem at g ind i et samarbejde , et partnerskab til gennemfrelse af direktivet for frste gang ; at den nye lov klart skal glde for alle offentlige myndigheder ; at der skal tilbydes mgling for at lse konflikter uden at afskre muligheden for adgang til domstolene ; og at den nye lovs effektivitet skal prves i et par r , ikke i fem , efter dens gennemfrelse .
<P>
Yderligere vil jeg anmode kommissren om specifikt i sit svar at tage fat p vores yderligere krav om anvendelse af principperne i direktivet i selve EU ' s politikker og programmer .
For det andet at give de offentlige myndigheder ret til at krve , at selskaber skal demonstrere , at de overholder antidiskriminationslovgivningen , nr de skriver kontrakter .
For det tredje fokus p vigtigheden af statistisk overvgning , hvis vi virkelig skal bekmpe diskriminationen .
<P>
Endelig vil jeg gerne komplimentere Kathalijne Buitenweg for hendes arbejde , og jeg takker hende for hendes samarbejde om at f dette forelagt for Europa-Parlamentet .
Medlemmerne br alle anerkende den kampagne , som den antiracistiske bevgelse i hele Europa har frt .
Nationale grupper , ssom UK Race og Europe Network i mit land , det europiske netvrk mod racisme og i srdeleshed Starting Line-gruppen har arbejdet i 20 r for at f denne lovgivning gennemfrt , og for dem er dagen i dag simpelthen en begyndelse .
<SPEAKER ID=149 NAME="McCarthy">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig dem , der opfordrer til , at denne lovgivning m komme hurtigt gennem Europa-Parlamentet .
Det er et Parlament , som har meget at vre stolt af .
Siden 1980 ' erne har vi vret frende med aktioner og initiativer til bekmpelse af racisme , fremmedhad og diskrimination .
Vi har nu i Buitenweg-betnkningen en enestende mulighed for at f disse bestrbelser inkorporeret i en lovgivningspakke og en handlingsplan .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren for at have medtaget ndringsforslaget fra Udvalget om Retlige Anliggender om at udstrkke forslaget til ogs at dkke institutionel racisme .
Vi mener ogs , at vi m have et forbud mod tilskyndelse til racisme .
Grupper og antiracistiske organisationer i min region i det nordvestlige England venter ivrigt p denne lovgivning .
For nogle af dem , der er ofre for racisme , kan der ikke hurtigt nok ske noget , og PPE-gruppens anmodning om , at man vil respektere den parlamentariske procedure , vil , er jeg bange for , lyde for dve ren i min regions organisationer .
<P>
Racismen er igen i fremmarch .
Vi har alle vores lokale eksempler .
F.eks. blev en asiatisk tekstforfatter angrebet i Liverpool , hans bil tvunget bort fra vejen , hvorefter lokale bller forsgte at spidde ham p en pl i et hegn .
Dette angreb var s ondskabsfuldt , at politiet i Merseyside straks indkaldte til en pressekonference .
Det jdiske samfund i det nordlige Manchester bliver hele tiden udsat for forflgelse og racisme , deres ejendom skadet , og de bliver udsat for racistiske trusler og skldsord .
Det m hre op .
Det er derfor , det er af afgrende betydning , at Europa fremstter en strk offentlig udtalelse om racisme og diskrimination , stttet af lovgivningsmssige initiativer for at f dette forbudt og udstrkke de juridiske muligheder for at krve erstatning ved at flytte bevisbyrden fra offeret til racisten og dermed forbundne grupper og organisationer , sledes at der kan anlgges sag om racediskrimination ved domstolene i hele EU .
<P>
Ved at stemme denne betnkning og dens ndringsforslag igennem kan Europa-Parlamentet sende et strkt signal om , at vi vil trde hrdt op mod racisme og mod rsagerne til og udverne af racisme .
De partier , der vil legitimere og fremme racisme og diskrimination via stemmeurnerne , og det er der eksempler p i mange lande , br notere sig dette direktiv og inkorporere anbefalingerne og de juridiske konsekvenser i deres egne forfatninger .
<SPEAKER ID=150 NAME="McAvan">
For det frste vil jeg gerne komplimentere Kommissionen for teksten .
Det er en god tekst .
Mange af de grundlggende principper , som vi nskede at se , er indeholdt i den .
Jeg komplimenterer ogs det portugisiske formandskab , fordi de har fet dette igennem og givet det deres politiske opbakning for at sikre , at vi fr det vedtaget , for som fru McCarthy lige har sagt , kan folk , der er ofre for racisme , ikke vente , indtil der er kommet styr p alle procedurer .
De vil gerne have denne lovgivning indfrt hurtigt , og de vil have den nu .
Det er derfor , det er vigtigt , at vi stemmer her til eftermiddag .
<P>
Det er vigtig lovgivning .
I forbindelse med hvad der er sket i strig , bliver den endnu vigtigere .
Der er nogle f ting , som jeg gerne ville fje til teksten for at styrke den .
Der er to ting , jeg gerne vil fremhve : ndringsforslag 29 , som forsger at sikre , at der ikke er nogen skjulesteder for racisme , ingen skjulesteder bag religise hensyn eller hensyn til tro og nationalitet .
Vi m sikre os , at disse ting ikke bare dkker over racisme .
<P>
Det andet vigtige ndringsforslag er det , der drejer sig om tilskyndelse til racediskrimination , hvilket er lige s vigtigt som selve racismeloven , og jeg hber , at Kommissionen vil medtage det .
Mit eget udvalg , Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , fandt det srlig vigtigt , at vi sikrer os , at ansgerlandene er opmrksomme p denne lovgivning og er i stand til at gennemfre den hurtigst muligt .
Jeg hber , at Kommissionen i handlingsprogrammet , som efter forslaget skal ledsage denne pakke , vil sikre sig , at vi fr en masse projekter fra ansgerlandene .
<P>
Dette direktiv vil f direkte indvirkning p mange af mine vlgeres liv i Yorkshire , folk fra etniske minoriteter og mange tusinde mennesker i hele Europa .
Det er meget vigtigt , at vi fr det igennem i dag .
Jeg hber , at vi sidst p eftermiddagen ikke fr flere tosserier , ikke flere udtalelser , og vi vil sikre os , at vi fr afstemningen kl . 18.00 , s vi kan f det igennem , fr det portugisiske formandskab er forbi .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne lyknske ordfreren , fru Buitenweg , fordi det er lykkedes hende i sidste jeblik at f hele betnkningen under behandling og til afstemning .
Det er punkt et .
<P>
Nr jeg lser betnkningen og lytter til diskussionen herom , fr jeg et deja-vu .
For ca . 15-20 r siden samarbejdede jeg i Nederlandene med den kristdemokratiske minister Jeltien Kraaieveld , som ogs beskftigede sig med denne lovgivning om antidiskrimination med henblik p knsdiskrimination .
Alle punkter , som kom frem dengang , tven og konflikter , kommer ogs frem nu .
Tven isr nr det drejer sig om , hvad der skal behandles i den ene betnkning .
Vi har dog indset , at det er bedre at behandle diskriminationspunkterne et for et og ikke forsge at samle dem i n lov , ikke engang i t direktiv .
Ordfreren har ogs overbevist mig om , at det derfor er bedre at udelade religion , fordi det krver en srlig behandling .
<P>
Jeg vil uddele en sknhedspris , hvis vi ogs trkker ndringsforslag 15 og 29 tilbage , hvor religion kommer frem p en negativ mde .
S er mit ndringsforslag 63 , som omhandler religion p en positiv mde , heller ikke ndvendigt , og s genopretter vi balancen , og fr vi en clean betnkning .
<P>
Hr. formand , jeg mener , det er vigtigt , at sprgsmlet om fordelingen af bevisbyrden , forkert benvnt omvendt bevisbyrde , sttes p dagsordenen .
Vi skndtes dengang i Nederlandene ogs meget om , hvordan det skulle gres , og om det kunne gres .
Konklusionen var , at det skulle ske , og det ogs skulle hnge sammen med oprettelsen af et uafhngigt rd eller udvalg for lige behandling , som en af mine bedste gamle medarbejdere i jeblikket er medlem af .
Det skulle s undersge , hvorvidt en bestemt klage skulle tages alvorligt , og hvis det var tilfldet , kom den for retten , og s sttter vi eventuelt klageren .
Derefter skal den person , der anklages , gre det klart , at vi tager fejl .
Det er en slags fordeling af bevisbyrden , som ikke kun i jeblikket fungerer i de fleste medlemsstater , nr det drejer sig om mnd og kvinder , og som skal gennemfres for alle i 2001 , men det eksisterer endvidere allerede i miljlovgivningen .
Ogs p det omrde glder , hrte jeg lige fr af en ekspert , den omvendte bevisbyrde , hvis det er ndvendigt .
Det drejer sig her om fnomener , som er meget vanskelige at bevise , og p den gammeldags mde kan en involveret forsge at unddrage sig og ofte med succes . Ogs selv om det er helt uretfrdigt .
Jeg mener , at det er godt , at retten i den forbindelse ogs udvikler sig .
<P>
Fordelingen af bevisbyrden er et vigtigt punkt og hnger sammen med udvalget , og derfor sttter jeg , p vegne af den del af min gruppe , som hilser det velkomment , fuldt ud det , som str herom i betnkningen .
<P>
Det er naturligvis sledes , at nogle arbejdsgivere eller mennesker , som har stor indflydelse , tidligere ved de gamle former for retspleje stod strkt , eller de , som tilhrte flertallet , altid havde indvendinger mod antidiskrimination .
Det skader deres stilling .
Som kristdemokrat mener jeg , at vi skal sttte dem , der er svagest , og derfor er dette en god udvikling .
<P>
Jeg mener endvidere , at det er meget fint , nr ordfreren siger , at han p det punkt er villig til at trkke skrpelsen , som juridisk set ikke er ndvendig , tilbage .
Det ser jeg som en vigtig hndsrkning , ogs til Det Europiske Folkeparti , og det vrdstter jeg meget .
<P>
Med hensyn til de andre punkter i betnkningen mener jeg , at et direktivs karakter indebrer , at det ikke skal vre alt for detaljeret .
Direktiver skal indpasses i den nationale lovgivning .
Naturligvis kan man sige , at hvis en regering i en medlemsstat pludselig bliver vanvittig , at man s nje skal faststte , hvad der skal ske .
Jeg gr ud fra , hr. formand , i medfr af nrhedsprincippet , at denne type vanvid ikke opstr i medlemsstaterne , og at de p en god og ordentlig mde indarbejder dette direktiv i den nationale lovgivning , s mlstningen ogs ns .
Det er direktivets karakter .
Min gruppe mener , at det betyder , og jeg taler p vegne af hele gruppen , at enkelte punkter kan udelades , og det har ordfreren faktisk allerede sagt .
Lad os fjerne det og ikke lade det st i direktivet .
<P>
Det er heller ikke ndvendigt at nvne de bureaukratiske typer om , hvordan det hele prcist skal se ud .
Det sttter vi derfor ikke , eller rettere sagt , det stemmer vi imod .
Det skader ikke betnkningens kerne , hr. formand , og det er det , som det drejer sig om .
<P>
Der er naturligvis en rkke punkter , som vi vil have med i betnkningen . F.eks. retten til gennemsyn af fortrolige oplysninger , hvis det f.eks. er ndvendigt at undersge en virksomheds administration for at finde ud af , om der skjult er tale om systematisk diskrimination .
Jeg mener , p vegne af en del af min gruppe , at det endvidere er meget vigtigt , at der kommer et klart punkt om arbejdstagervalg .
Her m der naturligvis heller ikke diskrimineres efter racemssig og etnisk oprindelse .
Der skal finde samfundsmssig dialog sted , hvor dette kommer frem .
Det forstrker netop iden om nrhedsprincippet , for nr det drejer sig om antidiskrimination , skal der startes fra grunden . S netop der glder den samfundsmssige dialog meget .
<P>
Hr. formand , jeg engagerer mig meget i dette sprgsml , fordi EU ' s - den europiske integrations hjerte - rammes , nr der er tale om diskrimination , isr p grund af etnisk og racemssig oprindelse .
Det drejer det sig om .
Vi er samlet her , mennesker fra forskellige folkeslag og oprindelse , og vi arbejder sammen .
Det gjorde grundlggerne af EU engang , og det skal vi gennemfre i lovgivning som den , der foreligger i dag .
Som nederlnder m jeg sige , at jeg ogs berres af diskriminationssagen med hele historien om nederlandsk talende , ofte trosfller , der opretholdt apartheidsstyret i Sydafrika .
Det gr os ekstra opmrksomme , og jeg mener , at vi skal tage den advarsel , vi fik gennem den historiske lreproces , til os .
Jeg er meget tilfreds med , at dette emne nu kommer p dagsordenen p en ordentlig mde .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg er medlem af en gruppe , der med stor overbevisning har arbejdet med to ordfrere , Kathelijne Buitenweg og Richard Howitt , p i denne uge at kunne aflevere Parlamentets udtalelse om Kommissionens forslag , og jeg vil gerne takke ordfrerne for den meget konstruktive mde , vi har arbejdet p .
Socialdemokraterne i Parlamentet kmper fortsat for at beholde dette p dagsordenen , og jeg er glad for , at det er lykkedes takket vre et godt kompromisforslag fra Den Liberale Gruppe .
Med megen sympati og respekt for det arbejde , Arie Oostlander og enkelte kolleger fra PPE-gruppen har gjort for at overbevise den gruppe , m jeg dog sige , at de konstante sabotageforsg og procedurespillene , som vi har oplevet i denne uge , er et bevis p , at en hrd kerne af konservative PPE-medlemmer ikke vil andet end at vlte denne betnkning , samt direktivet .
Men jeg er glad for , at det er lykkedes at undg det .
<P>
Vi ved alle , at det portugisiske formandskab er fast besluttet p at bringe denne debat til en god afslutning i Rdet .
Det bliver vanskeligt .
Flertallet af kollegerne ved godt , hvorfor dette direktiv er vigtigt .
For ved hurtigt og med kraft at gennemfre traktatens antidiskriminationsprincip vil Europa afgive et entydigt signal til borgerne i vores egne lande og i ansgerlandene .
For at vise at Europa virkelig gr noget i kampen for lige muligheder , uanset racemssig eller etnisk oprindelse , og ogs fordi man ved , at diskrimination stadigvk huserer s meget i vores lande , at racisme og ekstrem nationalisme stadigvk eksisterer , hvilket i vrigt hersker mere end tidligere , og fordi racistiske politiske partier desuden drager fordel af ider om " eget folk frst " .
Jeg ved , fru kommissr , at debatten i Rdet heller ikke er enkel .
Netop derfor er det vigtigt , at Parlamentet styrker og sttter Kommissionens stilling , fordi vi om kort tid har brug for et godt og velfungerende direktiv , som bekmper enhver diskrimination p baggrund af racemssig og etnisk oprindelse .
<P>
Til sidst vil jeg fremhve nogle f indholdsmssige prioriteter , der er vigtige for min gruppe .
For det frste , det er meget vigtigt , at antidiskriminationsdirektivet har en bred og effektiv virkning .
Derfor sttter vi klart udvidelsen af direktivet til grupper af mennesker , som diskrimineres . Ogs inden for omrder som boliger , uddannelse , virkning af offentlige tjenester og politiets holdning .
Vi er ogs tilfredse med den lsning , som vi endelig har fundet , af diskrimination p baggrund af religion , som ikke m vre en skjult form for diskrimination p grundlag af etnisk oprindelse .
<P>
For det andet , direktivets styrke afhnger for os helt af , om det kan gennemtvinges , kontrollen med diskrimination og effektiviteten af de forholdsregler , som trffes mod diskrimination , og derfor er muligheden for at organisere flles handlinger og faststte sanktioner i direktivet meget vigtig for os .
Med al respekt og sympati for hr . Oostlander , men nr De henviser til udrensningsaktionen , s mrker jeg , at netop en af de vigtigste hjrnesten ved styrkelsen fjernes .
Det gr efter min mening for vidt .
Min gruppe sttter desuden styrkelsen og sttten til de uafhngige organer , som skal st for kontrollen .
Jeg er sikker p , at udvalget om lige muligheder i mit eget land styrkes i dets arbejde gennem dette direktiv .
<P>
Til sidst en bemrkning til den delte bevisbyrde , fordi jeg slet ikke kan forst nogle medlemmers modstand .
Det m da vre klart for alle , at det er umuligt for en migrant , der diskrimineres , at bevise , at han diskrimineres p arbejdspladsen eller af husejere , medmindre den anklagede i det mindste anmodes om at bevise , at anklagerens klager er ubegrundede .
Det ved vi kvinder .
Derfor har vi kmpet s lnge for et direktiv , som deler bevisbyrden , og vi , mnd og kvinder fra Den Socialdemokratiske Gruppe , vi anmoder ikke om andet , end at migranterne behandles p samme mde som kvinder .
Derfor sttter vi kommissionsforslaget og accepterer ikke et eneste ndringsforslag p dette omrde .
<CHAPTER ID=6>
Velkomstord
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Jeg hrer netop , at der er en delegation fra byrdet i den bayerske delstatshovedstad Mnchen til stede i tilhrerlogen .
Jeg vil gerne byde kollegerne fra det kommunale parlament hjertelig velkommen . Det glder mig , at De viser en sdan interesse for vores arbejde .
<CHAPTER ID=7>
Ligebehandling ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Jeg er meget glad for at have kunnet samarbejde med fru Buitenweg .
Hun har gjort et fortrffeligt og omfattende stykke arbejde og frembragt en afbalanceret tekst , som meget nyttigt styrker Kommissionens forhandlingsposition .
Dette forslag til direktiv er en milepl for Europa .
Det er rigtigt , at Europa br lovgive for at garantere den fundamentale ret til vrdighed , uanset etnisk baggrund , og ikke tolerere diskrimination .
Det er ogs p tide , at Europa lovgiver nu med den alarmerende vkst p det yderste hjre i omfanget af racistisk vold .
<P>
Jeg vil gerne fremhve et par aspekter af teksten .
For det frste den meget betydningsfulde medtagelse af indirekte og institutionel racisme , og ndringsforslagene har styrket dette aspekt .
For det andet den udtrykkelige medtagelse af boligforhold , sundhed og andre funktioner , der vedrrer offentlige myndigheder , herunder politivirksomhed .
Det er ikke indgreb i det nationale ansvar , men offentlig service uden diskrimination er noget , der vedrrer hele Europa .
<P>
For det tredje medtagelsen via ndringsforslag 15 og 29 af skjult racediskrimination .
Min gruppe gr ikke ind for medtagelse af religion eller tro inden for rammerne af dette direktiv , for det m man tnke nrmere over .
Men vi mener , at forskelsbehandling br anholdes , hvis den kun foregiver at vre baseret p religion eller nationalitet , men i virkeligheden er slet og ret racediskrimination .
<P>
For det fjerde den allerede nvnte medtagelse af tilskyndelse til eller pres i retning af diskrimination - det er meget vigtigt .
For det femte den rolle Det Europiske Overvgningscenter har i at bist Kommissionen med at overvge gennemfrelse af dette direktiv - og jeg hber , at Kommissionen vil hilse dette velkomment .
For det sjette vil jeg sige , at sknt min gruppe forstr tankegangen bag ndringsforslag 38 , er det temmelig problematisk , at det medtager private klubber og foreninger .
For at give et eksempel : Jeg reprsenterer London , og det kunne indebre et problem for caribiere , som mdes for at mindes livet i Caribien i 1950 ' erne , hvis nogle hvide blev udelukket .
Jeg synes ikke , at ndringsforslag 38 er formuleret godt .
<P>
Endelig med hensyn til ndringen af bestemmelsen om bevisbyrde , og her vil jeg lne hr . Oostlanders udtryk , for det var helt rigtigt af ham at tale om at " dele " eller " fordele " bevisbyrden .
Jeg er ked af , at Den Socialdemokratiske Gruppe insisterer p at kalde det omvendt bevisbyrde , for det er lidt misvisende .
Det glder i begrnsede omstndigheder under loven om lige muligheder , som er en civil eller administrativ lov .
Min gruppe er enig i , at siden arbejdsgivermyndigheden har de fleste af oplysningerne , m de bevise , at der ikke er sket nogen overtrdelse af ligebehandlingsbestemmelserne , nr klageren har godtgjort , at der foreligger en prima facie-sag .
<P>
Endelig vil der komme mere stj end substans fra nogle af talerne i dag , og jeg er bange for , at jeg her kan medtage hr . Helmer , hvis bemrkninger jeg fik en forsmag p i aftes p vejen tilbage fra den herlige aspargesmiddag .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Hr. formand , kre kolleger , tre r efter Amsterdam-traktaten og indfrelsen af den famse artikel 13 , som har fet s meget blk til at flyde , foreslr Rdet nu to direktiver med det forml at f principperne p plads i denne Traktat .
<P>
Vi kan ikke andet end glde os over denne vilje til at gre tingene frdige , som Rdet her demonstrerer , ikke mindst i en tid , hvor visse partier fra det traditionelle hjre ikke lngere viger tilbage for at indg aftaler med bevgelser p den yderste hjreflj ; det var tilfldet i gr i Frankrig , det er tilfldet i dag i strig , og mske er det tilfldet i morgen i Italien .
<P>
Det er sledes bydende ndvendigt at definere en minimal europisk ramme for kampen mod alle former for diskrimination .
Direktivet om kamp mod racemssig og etnisk diskrimination trkker i denne retning , isr fordi det opererer med omvendt bevisbyrde , gradvis indfrelse af positiv diskrimination - som er mere effektiv end den simple teoretiske lighed - og anerkendelse af indirekte diskrimination .
Alle disse aspekter vidner om en reel vilje til at gre fremskridt .
<P>
Der skal dog fremdrages nogle utilstrkkeligheder .
Ordfreren har peget p nogle af dem . Hun fremhver sledes nogle ubefjede procedurer for klagere og ndvendigheden af at udvide retten for grupper og sammenslutninger til at optrde i retten som part i en sag .
Men der er to andre sorte huller , som jeg gerne vil tage op .
Det frste er alment .
Hvordan kan det vre , at Rdet har njes med at behandle etnisk og racemssig diskrimination , uden at fle sig forpligtet til at skabe en global lovgivningsmssig ramme for alle former for diskrimination ?
At udpege n slags diskrimination blandt andre er et signal om , at visse former for diskrimination er mindre forkastelige end andre .
Det er uacceptabelt .
<P>
Et andet direktiv , om diskrimination i arbejdet , skal behandles i nr fremtid .
Rdet skal derfor skynde sig at fremlgge et udkast til direktiv og lade det omfatte alle former for diskrimination .
Det er virkelig et imperativ , for de mest udstdte er dem , der tiltrkker sig flere slags diskrimination .
At beskytte dem mod n enkelt type diskrimination hjlper dem kun meget partielt .
<P>
Det andet sorte hul gr p , at religist betinget diskrimination er udelukket fra dette direktiv .
Personlig synes jeg , det er yderst beklageligt , at religis diskrimination ikke er blevet behandlet p linje med racemssig og etnisk diskrimination , for disse forskellige typer diskrimination er , efter min mening , snvert forbundne .
Hvordan skal man f.eks. definere den jdiske identitet ?
Jdehadet , som stadig er udprget i et antal lande , skyldes det mon ikke i lige s hj grad antisemitisme , alts af etnisk oprindelse , som det skyldes religise aspekter ?
Diskrimination mod nordafrikanske samfund i Europa er ogs dobbelt .
Man kan endda tit sige , at frygten for islam fungerer som katalysator for en racisme mod disse samfund .
I denne situation risikerer man , ved at begrnse direktivet til racemssig og etnisk diskrimination , at bne dren p vid gab for ambivalente fortolkninger , som dommerne ville have meget svrt ved at holde sig fri af .
<P>
Jeg vil afslutte med at sige , at det forekommer mig af strste betydning , at Rdet vedtager en integreret strategi , for s vidt angr , hvilke juridiske redskaber der skal tages i brug for at omstte denne artikel 13 til vores dagligdag .
At opsplitte kampen mod diskrimination p en lang rkke tekster synes jeg er farligt for den overordnede sammenhng i foranstaltningerne mod diskrimination , og det vil betyde en svkkelse .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , tak for , at De byder velkommen til kommunalpolitikere , som skal gennemfre det , vi beslutter her .
Men vi m frst lige gre vores arbejde .
Jeg vil gre opmrksom p , at de ndringsforslag , hr . Ludford nvnte , i formiddags stadigvk ikke forel p alle sprog .
Jeg anmoder om , at De inden afstemningen lader mdetjenesten afklare , om ikke 24-timersfristen trder i kraft her , og om vi ikke skal udstte det til i morgen .
Jeg vil ikke gre det til et diskussionsemne nu , men jeg beder Dem om at afklare dette endeligt , fordi der har hersket stor forvirring i dag .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Hr .
Posselt , vi er vant til , at der hersker stor forvirring i Parlamentet . Men jeg skal lade det undersge .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , denne betnkning er positiv , og vi vil stemme for den , men den bliver ikke trovrdig , fr medlemsstaterne begynder at feje for egen dr .
Hvilken trovrdighed kan Belgien pberbe sig , nr det massivt indfanger sigjnere , som sger asyl , og udviser dem til Slovakiet og Bulgarien , imod Parlamentets henstillinger og en udtrykkelig anmodning fra Den Europiske Menneskerettighedsdomstol ?
Hvad er det for en trovrdighed , medlemsstaterne brer til skue , nr de til offentlige embeder indfrer en diskrimination mod rekruttering af personer , der stammer fra lande uden for EU , og p denne mde dmmer de indvandrere , som de beskftiger , til vedvarende usikre job ?
<P>
Hvad er det for en trovrdighed , Frankrig udviser , nr et forslag til forfatningslov , der indvarsler stemmeret til indvandrere fra lande uden for EU ved lokalvalg , og som Nationalforsamlingen vedtog den 3. maj , i dag er blokeret p grund af Senatets og Prsidentens uvilje , og p grund af regeringens uvillighed ?
Hvordan kan man pst , at man beskytter de mennesker mod diskrimination , som man ngter enhver form for statsborgerskab ?
<P>
Man kan ikke effektivt bekmpe diskrimination , fr man fr gjort en ende p regeringernes tvetungethed .
Men denne tekst er allerede en etape , som skal konkretiseres yderligere .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , det ville have vret nskeligt , om Europa-Parlamentet var kommet med et positivt , opklarende og beslutsomt bidrag til Rdets forslag til direktiv , der levede op til det portugisiske formandskabs initiativ .
Desvrre er vi ikke sikre p , at det forholder sig sledes .
P nogle omrder betyder ndringsforslagene prcise forbedringer i den omhandlede tekst .
Uden at g i detaljer tnker jeg personligt p gruppens sgsmlsret , retshjlp og andre ting , som faktisk allerede fremgr af de portugisiske love .
Men midt i alt dette er der fare for , at de forslag , vi drfter , forliser fuldstndigt .
Det ser ud til , at ordfrerne og andre , som identificerer sig med dem , nsker at g endnu lngere , og i deres iver efter at g lngere , kan de skade det hele alvorligt .
Der er isr tre punkter , der bekymrer os : Det ikke opklarede sprgsml om omvendt bevisbyrde , sprgsmlet om nationalitet , sprgsmlet om religion .
Sprgsmlet om omvendt bevisbyrde er allerede i sig selv tilstrkkelig flsomt .
Der er dog nogle omrder , hvor det er helt berettiget , men det er utilstedeligt , at man i stedet for det klassiske princip om , at tvivlen skal komme den anklagede til gode ( in dubio pro reo ) indfrer en regel om det modsatte ( in dubio pro auctore ) , ikke mindst nr det ikke er afklaret , om denne omvendte bevisbyrde kan glde for straffesager - og vi ved , at der her er sager , som kan ende med at blive straffesager .
Dette ville vre en overtrdelse af grundlggende principper i vores retssamfund , af grundlggende rettergangsgarantier , der er s gamle , at de er udtrykt p latin , det vil sige , at de stammer fra romerretten .
<P>
For det andet er der nationaliteten .
Vi portugisere er mske nok det folk i historien , der har mest blandet blod og forskellig etnisk oprindelse .
Jeg selv og mine venner gr os ikke den ringeste forestilling om vores etniske baggrund .
Vi ville vre et hovedbrud svel for en nazistisk forsker som for de oversigter over etnisk baggrund , som baronesse Ludford var s glad for her for nogle uger siden .
Vi kender til sprgsmlet om racisme , men det giver ingen mening for os , selv om det skal bekmpes .
Isr den racistiske vold skal bekmpes beslutsomt .
Men det er vigtigt ikke at blande tingene sammen .
Vi finder , at den etniske baggrund er en ting og nationalitet en anden .
Hvis en sort forskelsbehandles i forhold til en hvid , eller vice versa , f.eks. hvis en hvid portugiser forskelbehandles til fordel for en sort portugiser eller en sort portugiser til fordel for en hvid portugiser , er der klart tale om ulovlig racisme , som skal forflges .
Men hvis en portugiser , det vre sig en asiater , en sort eller en hvid , fr et job , fordi han er velegnet til disse funktioner , hvilket ikke er tilfldet med en zimbabwer , uanset om han er hvid , sort eller asiatisk , er der ikke tale om racisme , men om nationalitet , og det kan vre lovligt .
Det er det , der er problemet , og i mange forslag er begreberne blandet sammen , hvilket kunne f delggende flger , isr inden for omrder som den offentlige service , eller sgar inden for uforudsete omrder .
Et andet vsentligt sprgsml er om religionen .
Vi vil for vores del gerne understrege , at organisationsfriheden for religionerne er en grundlggende borgerrettighed , som ikke kan sttes til debat , ikke kan sttes p spil , og som ikke m bringes i fare , som det sker i nogle af de forslag , der er under behandling .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Hr. formand , frst vil vi gerne takke ordfreren for , at hun var i stand til forbedre Kommissionens forslag . Men vi mener ogs , at der br rettes en srlig tak til kommissren , fru Diamantopoulou , fordi hun forstod betydningen af indledningen til traktaternes artikel 13 og fik en abstrakt bestemmelse omsat til en direktivpakke .
<P>
Europa bliver i stadig strre grad et kontinent , der - som der str i FN ' s rapport om tendenserne for den europiske befolkning - modtager borgere fra tredjelande , og som ikke mindst har behov for deres bidrag , kultur , evner og initiativer .
Unionen skal i en sdan sammenhng stadfste de grundlggende demokratiske principper og sikre alle statsborgere og borgere de samme rettigheder og de samme pligter .
<P>
Med udgangspunkt i denne forudstning vil jeg gerne sige , at vi med hensyn til bde betnkningen og direktivet er skeptiske p tre punkter . Vi er strke modstandere af princippet om den omvendte bevisbyrde , der er i modstrid med de grundlggende retsprincipper .
Vi er ikke af den opfattelse , at hensigten helliger midlet , men at de anvendte midler symboliserer hensigten .
<P>
Vi gr heller ikke ind for , at man i medlemsstaterne opretter nogle uafhngige organer , der har til opgave at overvge diskrimination p grund af race og etnisk oprindelse .
Vi er nemlig generelt mistroiske over for institutioner , som krnker det demokratiske princip om magtopdeling og griber ind i de andre institutioners befjelser med det resultat , at de enten forskubber balancen mellem den lovgivende , den udvende og den dmmende magt eller ikke fr nogen specifik opgave , fordi der allerede er institutioner , som udfrer en sdan opgave .
<P>
Endelig er vi ikke enige i henvisningerne til positiv srbehandling .
Vi er generelt modstandere af positiv srbehandling , nr den ptvinges af staten , for vi mener , at man br prioritere kvalifikationerne i stedet for den kvotepolitik , der i den sidste ende er diskriminerende for nogle mennesker , selv om den har til forml at bekmpe diskrimination .
<P>
Med disse undtagelser vil parlamentsmedlemmerne fra Emma Bonino-listen sttte betnkningen og direktivet , idet vi hber , at Europa-Parlamentet og Kommissionen vil tage de punkter , vi lige nvnte , op til overvejelse og foretage de ndvendige ndringer af dem .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , jeg bidrager til denne debat med blandende flelser .
Det skyldes isr den mde , som behandlingen af denne betnkning er aftvunget p stik imod den normale forretningsgang .
<P>
Naturligvis understreger jeg ogs betydningen af lige behandling af personer , uanset racemssig og etnisk oprindelse .
Men netop fordi det er s vigtigt et emne , havde Parlamentet og isr det portugisiske formandskab gjort klogt i at bruge mere tid .
Udarbejdelsen af lovgivningen om lige behandling i Nederlandene kostede dengang blod , sved og trer .
Sdanne erfaringer , som sikkert ogs findes i andre medlemsstater , burde f os til at vre forsigtige og forberede os godt p udarbejdelsen af dette forslag til et direktiv .
Det krver den ndvendige tid , ikke kun fordi der ved gennemfrelsen af det nuvrende forslag er knyttet en rkke konsekvenser til den eksisterende lovgivning og systemer i de forskellige medlemsstater .
Tnk p ndringen af bevisbyrden .
<P>
Parlamentets ndringsforslag gr et skridt videre end Kommissionens forslag .
Kommissionen vil hndhve nrhedsprincippet . Men det tvivler jeg p .
Direktivet skal vre et tillg til det politiske signal , som afgives .
Men den slags signaler afgives lige s meget af den lnge eksisterende nationale lovgivning , som er meget tttere p borgerne og af den velkendte Europiske Menneskerettighedskonvention .
Ikke mindst p grund af de vidtgende konsekvenser , som denne ordning kan have for lovgivningen og retssystemet i medlemsstaterne og den krnkelse , som den medfrer af medlemsstaternes suvernitet , havde en omfattende diskussion vret p sin plads .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , idet jeg er bestyrtet over de 14 medlemsstaters ubegrundede fordmmelse af strig , vil jeg gerne udtrykkeligt hilse Kommissionens forslag velkomment .
At princippet om ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse skal anvendes , er en selvflgelighed .
Diskriminering af disse grunde m ikke finde sted i et moderne samfund .
Men ogs ved et s ubestridt emne kan man skyde over mlet .
Den omvendte bevisbyrde , som er foreslet af Kommissionen , ville medfre en urimelig belastning frst og fremmest for de sm og mellemstore virksomheder , som for fremtiden skal fre protokol over hver ansttelsessamtale for i ndstilflde at kunne fremlgge dokumentation .
En sdan ordning skaber ikke forstelse for ofre for diskriminering .
Tvrtimod skader den selve sagen .
Hvor prcis den konsekvensvurdering , der er vedlagt kommissionsforslaget , er , ses alene af , at der anvendes ordet " tilsyneladende " .
" Tilsyneladende " , hedder det nemlig dr , " medfrer allerede eksisterende ordninger af denne art ikke strre problemer " .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EL" NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg finder det vigtigt , at de rede medlemmer hrer om Kommissionens behandling af Parlamentets forslag i forbindelse med godkendelsen af ndringsforslagene , da dette vil gre forhandlingen nemmere .
<P>
Som bekendt forelagde jeg i egenskab af kommissr med ansvar for disse sprgsml for et par mneder siden en rkke forslag til bekmpelse af diskrimination bestende af to direktiver og et program .
I dag behandler vi det ene af de to direktiver , og jeg vil gre opmrksom p , at dette er gjort muligt takket vre et enestende samarbejde og det effektive arbejde , der er gjort i Parlamentets to udvalg , hvis indsats efter min mening har oversteget alle forventninger .
Et s kompliceret direktiv med mange konsekvenser , med nationale sregenheder og med forskellige synspunkter , forskellige bidrag fra alle de udvalg , der har deltaget , frte frem til en betnkning , hvor det er lykkedes at opn en hj grad af konsensus .
Jeg vil gerne komplimentere fru Buitenweg og hr . Howitt samt alle andre , der har deltaget i samarbejdet , herunder det portugisiske formandskab .
<P>
Jeg mener , at dette mde er af historisk karakter , og det er der to rsager til : For det frste blev anmodningen om en retsakt som denne forelagt for over 20 r siden .
Samfundsgrupper , politiske partier , parlamenter , medlemmer af Europa-Parlamentet og internationale konferencer har foreslet og insisteret p en lovgivningsmssig dkning af det store sprgsml , som omfatter racisme og de organiserede samfunds adfrd .
Efter 20 r fr vi en sdan retsakt .
Og vi behandler nu dette direktiv .
<P>
Den anden del af det er , at det arbejde , vi gr her i dag , p grund af de politiske omstndigheder , p grund af de politiske problemer , vi har haft internt i EU i de sidste mneder , og som omfatter tilflde af racisme p politisk og socialt plan , er det frste , der gr videre end til blot ord , gr videre end til afstemninger og generelle politiske formuleringer og skaber konkret politik .
Efter at have fet Deres betnkning har Europa-Kommissionen arbejdet meget hurtigt , der har vret et samarbejde mellem alle de involverede tjenestegrene , og jeg m sige , at over halvdelen af ndringsforslagene er blevet accepteret , idet vi godtager enten nden i dem eller en del af formuleringen .
Jeg vil ogs understrege , at nr der er ndringsforslag , som ikke kan accepteres , skyldes det hovedsagelig administrative eller juridiske forhold , eller at vi ud fra erfaringen og det samarbejde , der har fundet sted under hele forlbet , har vurderet , at en vedtagelse i Rdet vil vre umulig .
Som bekendt er grundlaget artikel 13 , som er en artikel med begrnsninger ; det er inden for den , vi bevger os .
<P>
Jeg vil gerne kommentere nogle af ndringsforslagene .
Her m jeg sige , at vi er enige i de ndringsforslag , der vedrrer integrationen af knsaspektet ( ndringsforslag 7 og 59 ) , ndringsforslagene om det materielle og det personlige anvendelsesomrde ( ndringsforslag 5 , 30 , 31 , 34 , 36 og 37 ) og ndringsforslaget om positiv srbehandling ( ndringsforslag 40 ) .
Vi kan desuden tilslutte os iden om de mglingsprocedurer , der omtales i ndringsforslag 42 , dialogen med de ikke-statslige organisationer ( ndringsforslag 21 , 50 og 51 ) samt de ndringsforslag , der vedrrer Europa-Parlamentets og Rdets tidligere indsats ( ndringsforslag 3 , 4 , 8 , 9 og 12 ) .
Jeg er ogs enig i Deres forslag om at lgge strre vgt p det europiske observatoriums rolle - et element , vi kunne medtage i ndringsforslag 59 - selv om jeg m gre opmrksom p , at Kommissionen ud fra sin erfaring mener , at det er et stort krav at stille til medlemsstaterne , at de skal forelgge beretninger hvert andet r , og det vil ikke vre muligt p grundlag heraf at foretage en korrekt vurdering af effekten af de politikker , der udarbejdes p omrdet .
De foreslr endvidere en ndring af definitionen af indirekte forskelsbehandling , og en af talerne var inde p det samme sprgsml .
Jeg er enig i ndringsforslagets indhold , men m gre opmrksom p , at vi vil bruge det sledes , at det kan bidrage til at formulere definitionen , s den kommer tttere p Domstolens definition i O ' Flynn-sagen .
<P>
Jeg vil gerne her prcisere et par ting i forbindelse med artiklen om omlgning af bevisbyrden , som er genstand for ndringsforslag 43 , selv om der , som det ogs fremgik af debatten , vil vre store problemer med at acceptere dette , ogs i Rdet .
Jeg vil imidlertid gerne fremhve - da Kommissionen er enig i denne lsningsmodel - at der for nogle r siden var en tilsvarende drftelse om den samme id vedrrende forskelsbehandling af de to kn .
Dengang var der stor bekymring med hensyn til konsekvenserne , bde hos domstolene , hvor man frygtede et stort antal sager , og hos virksomhederne .
Efter mange rs praksis m vi sige , at denne frygt var uberettiget , og der har ikke vret problemer .
Jeg mener derfor , vi kan udnytte vores erfaring og vove denne lsning .
<P>
Jeg er enig med Dem i - og det glder mig , at De fastholder dette krav - at direktivet skal glde for alle med bopl inden for medlemsstaternes territorium og ikke kun for fllesskabsborgere .
Jeg kan ogs tilslutte mig forslaget om at prcisere , at direktivet glder for fysiske og juridiske personer , idet jeg dog m gre opmrksom p , at Deres henvisning til ikke formaliserede grupper ikke kan komme i betragtning , da dette ikke er et juridisk anerkendt begreb .
Betydningen af begrebet er forstelig nok , men i det jeblik det ikke er et juridisk anerkendt begreb , vil det give mange problemer .
<P>
Jeg vil ogs gerne kommentere et sprgsml , som Parlamentet tilsyneladende tillgger stor vgt , nemlig forskellen mellem race og etnisk oprindelse p den ene side og religion p den anden side .
Det blev i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget drftet indgende i Kommissionen , hvorvidt dette direktiv skulle indeholde et forbud mod forskelsbehandling p grund af religion .
Vi forstr argumentet om , at det kan vre svrt at afgre , om der er tale om forskelsbehandling .
Det glder ofte p arbejdspladsen , hvor der er problemer med medarbejdernes muligheder for at bede , med at f fri i religise anledninger og med srlige behov vedrrende mltider . Derfor vil det andet direktiv i pakken , som vedrrer beskftigelsessprgsml , forskelsbehandling i forbindelse med arbejde , indeholde helt klare henvisninger til forskelsbehandling p grund af religion .
Men vi kan se , hvor vanskeligt og kompliceret det vil blive , hvis vi fr et udbredt forbud mod diskrimination p grund af religion , f.eks. p uddannelsesomrdet .
Og hvor vanskeligt det ville blive at forhandle med medlemsstaterne , hvor der er meget forskellige holdninger til sprgsmlet .
Vi glder os dog over den lsning , De har valgt , nr De i ndringsforslag 15 og 29 ppeger , at nogle mske vil forsge at tolke en forskelsbehandling , der skyldes race , som forskelsbehandling p grund af religion , og jeg er enig i , at direktivet br forbedres p dette punkt , og at medlemsstaterne br henlede retsmyndighedernes og andre instansers opmrksomhed p denne risiko , nr der skal tages stilling til sgsmlsretten i forbindelse med forskelsbehandling .
<P>
Jeg vil desuden kort omtale de uafhngige organer : Jeg er enig i nogle af de ider , De kommer med , vedrrende deres rolle og isr ndvendigheden af , at de er uafhngige , men m dog sige , at vi ikke kan g i detaljer med hensyn til organisationen og driften af disse , da det er medlemsstaternes eget anliggende .
<P>
Reelt er det et meget stort antal ndringsforslag , vi har accepteret , og jeg tror , vi er enige om , at vi br undersge , hvordan disse ider kan blive integreret i et ndret forslag , s man bevarer tekstens struktur og ligevgt , og forslaget forhbentlig kan blive vedtaget af Rdet , for vi kan nok blive enige om , at den gyldne middelvej ligger et sted mellem det nskelige og det opnelige .
<P>
Jeg vil ganske kort omtale de vigtigste af de ndringsforslag , som ikke kan accepteres .
Det frste drejer sig om de forbehold , De har over for forslagets undladelse af en prcis omtale af konkrete organer som f.eks. politiet og de retlige myndigheder .
Som ordfreren ganske korrekt gjorde opmrksom p , kan direktivet kun gribe ind , hvis der er tale om fllesskabskompetence .
Dette glder ikke i forbindelse med et retligt samarbejde i straffesager og heller ikke i forbindelse med et politisamarbejde , idet begge dele er omfattet af traktaten om Den Europiske Union og hrer under dennes anvendelsesomrde .
Vi er sledes enige i omtalen i ndringsforslag 37 af offentlige instanser generelt , men jeg kan ikke tilslutte mig den konkrete omtale af politiet og de retlige myndigheder .
<P>
En bemrkning til de srlige problemer , der er p det immigrations- og asylpolitiske omrde : P grund af sprgsmlets yderst komplicerede karakter foretrkker Kommissionen at g gradvist frem og vil under udarbejdelsen af konkrete lovinstrumenter i forbindelse med modtagelsespolitikken inden for omrderne asyl og indvandring vurdere situationen og undersge , hvorvidt en midlertidig antidiskriminationsbestemmelse vil vre den mest hensigtsmssige lsning .
Der er ogs andre elementer , f.eks. offentlige indkb , hvor der m vre forbud mod anvendelse af sdanne kriterier , sprgsmlet om statistiske oplysninger , hvor jeg forstr og tilslutter mig Deres frygt for mangelfulde statistiske oplysninger , og jeg m gre opmrksom p , at et af de grundlggende forml med handlingsprogrammet er at fremstille statistiske grundlag p europisk plan , og endelig vil jeg fremhve vores forpligtelse som europiske institutioner til at fre de ting ud i livet , som vi foreslr medlemsstaterne .
Den reform , vi for jeblikket arbejder p inden for Kommissionen , har taget hjde for hele grundlaget for dette direktiv .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne takke for Deres forstelse for , at jeg mtte bruge ekstra tid , idet jeg var ndt til at omtale en rkke meget komplicerede ndringsforslag og punkter for at give Parlamentet den bedst mulige forstelse med hensyn til de punkter , der kan accepteres , og som De kan se er det temmelig mange .
<P>
Mine damer og herrer , med en flles politisk vilje og en fortsttelse af vores udmrkede samarbejde tror jeg , vi kan fre en lille vision ud i livet i form af en konkret europisk forpligtelse , hvad angr racisme .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , jeg mener , at vi er i gang med en meget vigtig betnkning , og jeg takker kommissren for hendes bemrkninger til ndringsforslagene .
Det internationale samfund vrdstter racismebekmpelse meget , og det str endvidere verst p dagsordenen i medlemsstaterne , men der er ogs meget at gre i forbindelse med beskyttelse af menneskerettighederne og bekmpelse af racisme , fremmedhad og intolerance .
<P>
Det bliver endvidere mere og mere klart , at samarbejdet inden for EU er uundvrligt .
Isr i et bent indre marked med fri bevgelighed for varer , personer og tjenester er en yderligere harmonisering i forbindelse med anvendelsesomrdet , indholdet og mulighederne for hndhvelse af stor betydning .
<P>
Jeg vil gerne nske fru Buitenweg tillykke med hendes betnkning .
Det er en meget god betnkning . Den omhandler lige behandling af personer , uanset racemssig og etnisk oprindelse generelt .
Jeg vil dog pege p , at isr kvinder rammes disproprotionalt af diskrimination . Inden for gruppen af kvinder er det isr kvinder og piger , som diskrimineres dobbelt s meget p grund af deres racemssige og etniske oprindelse .
<P>
Jeg har endnu fire punkter , hr. formand .
Det er godt , hvis organisationer eller andre juridiske personer , som kmper mod diskrimination , fr ret til at starte proceduren for at fremme hndhvelsen eller anvendelsen af dette direktiv eller sttte ofrene i denne procedure .
Jeg mener endvidere , at det ville vre godt , hvis alle medlemsstater har noget , der svarer til det , vi har i Nederlandene , nemlig et uafhngigt organ til at bedmme klagerne .
Hos os hedder det Udvalget om Lige Behandling , og det fungerer meget godt og effektivt og er en uafhngig institution .
<P>
Jeg er glad for ndringsforslaget fra min PPE-kollega , fru Smet , der slr til lyd for , at direktivet ogs omhandler valg af f.eks. reprsentanter for arbejdstagere i virksomhedsrdene .
Jeg mener , at det er en gevinst .
<P>
Til sidst behandler jeg kort problemet om delingen af bevisbyrden . Det er allerede nvnt .
I folkemunde hedder det omvendt bevisbyrde ved mulig diskrimination . Med hensyn til kvinder finder det allerede sted .
Det samme system foresls nu med henblik p dette direktiv .
<P>
Til den virkelige bekmpelse af diskrimination er det meget vigtigt , at dette trder i kraft . Det er faktisk uundvrligt .
Som kommissren allerede sagde , har det p andre omrder aldrig frt til problemer .
Det er endnu en grund til vedtagelse og hurtigt implementering .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , fru kommissr , der er ingen tvivl om , at det s vigtige " historiske direktiv " , som De kaldte det , og de tilsvarende forslag fra Europa-Parlamentet kommer p det rette tidspunkt .
Tidspunktet kunne ikke passe bedre !
Det er ved at vre p hje tid , at man i Europa bekmper forskelsbehandling p grund af race , etnisk oprindelse eller religis overbevisning .
Genoplivningen af fanatiske overbevisninger og middelalderlige tankegange , dannelsen af partier , der bygger p racistiske holdninger og den udstrakte anvendelse af vold fortller os , at respekten for forskelligheden , som er et grundlggende kendetegn for udviklede samfund , endnu ikke er helt opnet .
<P>
Der er ingen tvivl om , at den ideologiske og politiske konflikt i det 21. rhundrede kommer til at st mellem en progressiv kosmopolitisk holdning , der gr ind for det multikulturelle , og fundamentalismen , som mder forskellighed med frygt og fjendtlighed og fremmer racisme og fremmedhad .
Derfor er Den Europiske Union ndt til at ruste sig juridisk og fremskynde de processer , der fuldender det flles omrde for frihed , sikkerhed og retfrdighed for alle , som bor i Den Europiske Union .
<P>
Med vedtagelsen af Rdets direktiv hber vi som medlemsstater , at man meget snart vil prioritere for det frste et retligt samarbejde og en harmonisering af landenes straffelovgivning ; for det andet undervisning af statslige organer og arbejdsgivere i anvendelsen af direktivet for alle fysiske og juridiske personer ; for det tredje vedtagelsen af det charter for de europiske politiske partier , der blev foreslet i 1997 , for at forsvare de grundlggende rettigheder og bekmpe alle former for racebaseret vold ; for det fjerde kollektiv sgsmlsret til enkeltpersoner , der er ofre for forskelsbehandling , og for det femte sikring af minoriteters adgang til erhvervsuddannelse , beskftigelse , sundhedsydelser , social sikring og pensionsordninger og ligeledes sikring af deres deltagelse i det konomiske , sociale , politiske og kulturelle liv .
<P>
Vi br desuden tilfje oplysning af borgerne om direkte og indirekte forskelsbehandling , overvgning af gennemfrelsen af fllesskabslovgivningen og udformning af en immigrationspolitik baseret p de principper , som ligger til grund for dette vigtige direktiv .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Dette er det frste direktiv , vi drfter under artikel 13 , og det er en udmrket start p vores kamp mod al diskrimination i hele EU .
Medlemmer af Europa-Parlamentet og ngo ' er har arbejdet meget hrdt for at f artikel 13 ind i traktaten .
Jeg ser frem til at f yderligere direktiver , som mske kan starte med handicap .
<P>
I begyndelsen var jeg imod , at racisme skulle behandles for sig selv .
Jeg ville gerne have haft , at det blev behandlet sammen med direktivet om beskftigelse og med handlingsprogrammet .
Men jeg blev overbevist om , at det hastede p grund af den jeblikkelige stigning i racismen i hele EU .
Et antal medlemmer har nvnt individuelle tilflde i dag .
<P>
Jeg hber , at det portugisiske formandskab vil arbejde meget hrdt for at f dette igennem og sikre , at vi fr denne lovgivning om racisme .
Vi m sende det budskab , at vi er modstandere af racisme og fremmedhad i hele EU .
Jeg er af den grund glad for , at vi fr afstemningen i dag .
<P>
M jeg g ind p enkelte ndringsforslag .
Jeg er udmrket klar over , at en del af den europiske jargon udelukker mennesker .
Det er derfor , jeg ville have ndringsforslag 48 om sproglig enkelhed med .
ndringsforslag 43 : Folk har allerede talt om bevisbyrden .
Dette arbejder hen imod en delt bevisbyrde .
Klageren skal fremlgge kendsgerninger , og det er allerede blevet sagt , at en lignende regel glder , for s vidt angr ligebehandling af mnd og kvinder i europisk lovgivning .
ndringsforslag 51 : Jeg er meget glad for , at man vil rdsprge velgrende foreninger og ngo ' er .
De str midt i det . De ved , hvad de taler om .
<P>
Endelig vil ogs jeg gerne komplimentere fru Buitenweg og hr . Howitt i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender for deres ttte samarbejde om at frembringe denne fortrffelige betnkning .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , siden Amsterdam-traktaten og det indenrigspolitiske topmde i Tampere er der kommet skred i mange ting i Europa .
Det er en gldelig udvikling .
Handlingsprogrammet mod diskriminering , to direktivforslag fra Kommissionen , oprettelsen af et Observatorium for Racisme og Fremmedhad og endelig skabelsen af artikel 13 , hvorved der uigenkaldeligt sendes et signal .
Der har aldrig fr vret en sdan bestemmelse om ikke-diskriminering i traktaterne .
De europiske organer kan nu p grundlag af artikel 13 trffe egnede foranstaltninger til at bekmpe visse former for diskriminering .
<P>
Ogs Europa-Parlamentet har nu ydet sit bidrag .
Min kollega , fru Buitenweg , har under tidspres forelagt en betnkning om denne diskrimineringspakke , som har affdt megen respekt i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , og som der nu skal stemmes om .
<P>
Som helhed udgr hendes ca . 55 ndringsforslag en betydelig konkretisering af kommissionsforslaget .
Hun har opnet meget .
Det foreliggende forslag er den frste udmntning af artikel 13 .
Det angr ligebehandling uanset hudfarve eller etnisk oprindelse .
Der berres ikke kun de vigtigste livsomrder , ssom adgang til beskftigelse og ligebehandling p arbejdspladsen , uddannelse , social beskyttelse og social sikkerhed .
Kommissionen forsger ogs at knytte en forbindelse til erfaringerne i medlemsstaterne .
Bestemmelsen om omvendt bevisbyrde vil gre direktivet til et vigtigt instrument .
Nu skal sagsgte sandsynliggre , at der ikke foreligger diskriminering .
<P>
Ogs anvendelsesomrdet er udvidet . Beskyttelsen mod diskriminering udstrkkes nu ogs til organisationer og persongrupper .
Det store flertal i udvalget har fulgt ordfreren . Afstemningen i dag er en konsekvent fortsttelse af denne beslutning .
<P>
Jeg takker udtrykkeligt min kollega for hendes fremragende arbejde og gr ud fra , at vi i dag vedtager denne betnkning med stort flertal , selv om den pgldende kommissr i dag har bekendtgjort , at hun ikke kan overtage halvdelen af ndringsforslagene .
Alligevel tages der her i dag et vigtigt skridt og sendes et signal .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , jeg m ogs lyknske vores kollega , fru Buitenweg , med hendes glimrende arbejde .
Jeg tror nemlig , at nr man i dag trffer konkrete foranstaltninger mod diskrimination , s drister man sig til at g ls p den nedsnkede del af racismens isbjerg , nemlig den mere skjulte racisme , som snigende vinder fodfste i vores lande .
Disse daglige chikanerier og ydmygelser kan f alvorlige flger og under alle omstndigheder s tvivl om integrationslogikken .
<P>
Hvordan skulle jeg kunne lade vre med , endnu en gang , hr. formand og fru kommissr , at nvne eksemplet med denne unge mand fra Strasbourg , som for to mneder siden fik en virksomhed i byen til at g i en flde , idet han sendte to strengt identiske curricula vitae , med den lille forskel at det ene bar et fransk navn og det andet et udenlandsk ?
Der skete selvflgelig det , at ophavsmanden til dette cv blev indkaldt til en samtale under det franskklingende navn og modtog et afslag under det andet navn , det der ld fremmed .
<P>
Hvordan skal jeg kunne lade vre med i dag at tale om de unge , der bliver ngtet adgang til diskotekerne , ene og alene fordi de er mrkldede , og hvordan kan man undlade at forst , at de derefter holder sig til deres bydele , til deres kvarterer , hvor de ender med at befinde sig blandt bander af socialt udstdte eller etniske bander , s de i det mindste kan more sig i hinandens selskab ?
Den slags diskrimination , forstr De , bevirker , at de lukker sig inde i sig selv , og den forstrker yderligere deres marginalisering .
<P>
Hvis man s tager ud og taler til disse unge - og her er det , at tingene bliver komplicerede - om samfundssind og borgerdyd , s bliver det betragtet som en fornrmelse , for for dem pvirker diskriminationen alle omrder i deres liv og alle stadier i deres liv .
Det er deres sm brdre og sstre , man ngter at optage p undervisningsstederne , det er dem selv , man ngter adgang til en praktikplads , det er deres familier , man ngter adgang til en bolig og til sundhedstjeneste .
Det var derfor , og det er stadig , meget vigtigt at tilbyde ofrene en juridisk ramme , der kan beskytte dem .
<P>
Vedtagelsen af betnkningen og ivrksttelsen af direktivet er en strk politisk handling .
Unionen kan p denne mde vise , at den bekymrer sig om de millioner af mennesker , der lever i dens midte , og at den handler konkret for at formindske de racistiske spndinger , men ogs at den anerkender den mangfoldighed i sin befolkning , som er et trk ved dens identitet : Det ville vre et politisk svar til det racistiske og fascistoide yderste hjres genopdukken i Europa .
<P>
P et tidspunkt hvor mange med rette har deres tvivl om Unionen , kunne den p denne mde ligeledes vise , at den ikke kun er en koalition til forsvar for de rige landes konomiske interesser , men at den bygger p vrdier som frihed , tolerance og solidaritet .
Af alle disse grunde br vi stemme for denne betnkning .
<P>
Vi ved , kre kolleger , at betnkningen og direktivet har deres begrnsninger , og at de ikke vil lse alle problemerne .
De fleste lande har allerede lovgivning imod racisme og diskrimination , undertiden endda indfjet i selve konstitutionerne .
Men den diskriminerende praksis fortstter .
Det , der ofte mangler - det bliver vi ndt til at indrmme - er en virkelig politisk vilje til at reelt at fre disse tekster ud i livet .
<P>
I Frankrig var der sidste r kun 14 anmeldelser og domfldelser ved retten for diskriminerende handlinger .
Ingen lader sig narre af det lave antal anmeldelser , og da slet ikke de foreninger til forsvar for menneskerettighederne , som bliver kimet ned af tusindvis af mennesker .
For det meste rubricerer politiet dem som usammenhngende .
De er ikke udformet af sagfrere . De vurderer , at der er vigtigere ting at tage sig af .
Men jeg tror ikke , der er noget , der er vigtigere end at forbedre folks , menneskers , skbne og daglige liv .
At udvide foreningernes magt , sdan som fru Buitenwegs betnkning s rigtigt lgger op til , er en god ting , men staterne m ikke lgge ansvaret fra sig over p disse foreninger .
Lige rettigheder er og bliver staternes ansvar .
<P>
I dag str foreningerne midt i kampen mod diskriminationen .
Tit m de tage imod anmeldelserne , finde en advokat , finde den passende domstolshjlp og undertiden sgar stampe nogle retsfunktionrer op , s de selv kan skaffe beviser for disse diskriminationer .
Fru Buitenwegs betnkning anbefaler , at man udstyrer foreningerne med finansielle midler , men jeg har svrt ved at tro , at staterne vil gre det , al den stund de konomiske kriterier i Stabilitetspagten samtidig plgger staterne at reducere deres budgetter .
<P>
Jeg ser heller ikke gerne , at man bruger betalingen af nogle f subsidier til nogle foreninger til at retfrdiggre en nedsttelse af det antal af politi- og retsfunktionrer , som det er ndvendigt at uddanne i dag .
<P>
Der udestr et problem mere , og det skal vre mit sidste punkt , nemlig den forskellige anvendelse af nationalitetskriteriet .
I dag er det sdan , at en ung mand , fdt af udenlandske forldre i et land i Den Europiske Union , str over for to situationer .
Hvis denne unge mand er fdt i Frankrig og nyder godt af nationalitetsloven , s kan han rent faktisk benytte sig af cirkulrets beskyttelse i tilflde af , at han ngtes adgang til et arbejde under diskriminerende omstndigheder .
Til gengld vil mange unge anden- eller tredjegenerationsindvandrere , der er fdt i et land som Tyskland eller strig , hvor blodets ret er den vigtigste , for altid vre fremmede dr og vil ikke vre omfattet af nogen juridisk beskyttelse .
Jeg ved , at det ikke var emnet for fru Buitenwegs betnkning , men jeg synes , jeg mtte fremhve det , for jeg synes , det er ganske beklageligt , at der kan finde s forskellige behandlinger sted inden for Unionen , i forhold til identiske situationer .
<P>
Parlamentet og Kommissionen burde rette en foresprgsel til Rdet om dette sprgsml med henblik p at udvikle en noget strre kohrens i den samlede lovgivning .
Under alle omstndigheder , tillykke til fru Buitenweg , og jeg klapper i hnderne over denne betnkning .
<SPEAKER ID=169 NAME="Thorning-Schmidt">
Den forrige taler blev ikke ordentligt oversat , fordi det gik for strkt , s jeg vil bede de fremtidige talere om at tale p en sdan mde , at tolkene kan flge med .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Ja , jeg anmodede hr . Sylla om at stte tempoet ned .
Men han kan acceptere eller afvise mine rd .
Men De har ret : Flgen er , at det , han siger , ikke kan hres p de andre sprog .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Callanan">
Hr. formand , i Middelalderen kastede grupper af bller og voldsmnd sig over ldre kvinder og beskyldte dem for hekseri .
De smed dem i gadekret .
Hvis staklerne druknede , var de uskyldige . Hvis de overlevede , viste det , at de var skyldige , og s blev de brndt p blet .
Ligegyldig hvordan det gik , var resultatet det samme .
<P>
Vi har haft et lignende eksempel i det 20. rhundrede . Kina under Kulturrevolutionen .
Rdgardister anklagede intellektuelle for borgerlig tankegang .
Hvis de tilstod , var de skyldige - men kunne naturligvis genopdrages - men hvis de bengtede anklagen , fordmte de sig selv , fordi de ikke erkendte deres skyld .
I begge tilflde ser vi faren ved at placere bevisbyrden p den anklagede .
Vores juridiske system har altid med rette anbragt bevisbyrden hos anklageren , ikke hos den anklagede .
Forudstningen har altid vret , at man er uskyldig , indtil det bevises , at man er skyldig .
<P>
Nu , i det 21. rhundredes Europa , foreslr vi at afskaffe dette fundamentale princip for retfrdighed og i stedet at g over til de middelalderlige heksefinderes og de kinesiske Rdgardisters metode .
Vi foreslr , at bevisbyrden skal phvile den anklagede , og vi har endog ndringsforslag , der vil lade tvivl komme anklageren og ikke den anklagede til gode .
<P>
S er der sprgsmlet om ondskabsfulde anklager - som vi desvrre har set en voldsom vkst i - som giver en masse arbejdsgivere store udgifter og omkostninger .
Mit eget parti blev af en mngde venstreorienterede anklaget for racisme , fordi det udtalte sig bent om sprgsmlet om asylsgere i Det Forenede Kongerige .
<P>
( Tilrb )
<P>
Nr det glder arbejdsgiverne , vil den tid og den bekymring , en hring , et tribunal eller en retssag medfrer , vre en voldsom krnkelse , selv om det lykkes for en arbejdsgiver at f held med sit forsvar mod disse uretfrdige sager .
I betragtning af den fortrinsstilling , lovgiveren giver anklageren , og det herskende klima med politisk korrekthed , som vi synes besatte af , s vil selv mange uskyldige arbejdsgivere ofte tabe sagen og pdrage sig bder udover omkostninger til retssagen og tabt tid .
<P>
Jeg er ked af at mtte sige , at denne lovgivning er en indbydelse til ballademagere og utilfredse om at komme med tomme og besvrlige klager eller muligvis endog at true med at klage for at sikre sig konomisk kompensation .
<P>
( Tilrb )
<P>
Der er naturligvis en anden fare , og det er , at arbejdsgivere i erkendelse af risikoen for klager fra afviste kandidater fra etniske mindretal helt vil undg serist at overveje at anstte dem , hvilket vil vre en katastrofe og helt imod lovgivningens nd .
Som s ofte her i Europa-Parlamentet har vi ikke gennemtnkt de mulige ikke tilsigtede flger .
<P>
Denne lovgivning er undvendig p europisk niveau .
De fleste medlemsstater har allerede deres egne foranstaltninger mod diskrimination , der passer til deres egen kultur og deres egne forhold .
<P>
Jeg er stolt af at sige , at jeg er modstander af diskrimination og racisme i enhver form , men denne irrationelle og uretfrdige lovgivning vil bringe Fllesskabet i yderligere vanry hos mange af mine vlgere .
Jeg er glad for at kunne sige , at resten af min delegation vil modstte sig den sammen med mig .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg vil gerne sige tre ting .
For det frste vil jeg gerne komplimentere ordfreren , de , der har udarbejdet dokumentet , og Kommissionen - i srdeleshed hr . Diamantopoulou - for direktivet og den betnkning , vi har fet forelagt .
<P>
Den har vret lnge undervejs .
Jeg var formand for Europa-Parlamentets undersgelsesudvalg om vksten i racisme og fascisme i Europa helt tilbage i 1986 , da vores ordfrer , hr . Evregenis , stillede forslag om en sdan lovgivning .
Jeg var selv ordfrer for undersgelsesudvalget om racisme og fremmedhad i 1990 , der gentog dette krav .
<P>
Jeg formoder , at det p en mde var vrd at vente .
Her har vi lovgivning , som vil f virkelig betydning for de 12-14 millioner statsborgere fra tredjelande , der bor i Den Europiske Union , og de fire millioner sorte europere .
<P>
For det andet , og uden at trkke den mindste smule fra min sttte til betnkningen og direktivet som helhed , s m Rdet lse en rkke tilbagevrende problemer : om reprsentative aktioner , om definitionen af indirekte diskrimination og , som den forrige taler sagde , om bevisbyrden .
<P>
Det sidste punkt m vre hndterligt , for ellers vil vi glde den forrige taler !
Det bedste grundlag er den nuvrende lovgivning om bevisbyrde , der nu stttes af 25 rs retsafgrelser , og hvor antallet ikke er til rdighed , vil ekspertudtalelser vre tilstrkkelige .
<P>
For det tredje og sidste vil jeg gerne advare mine kolleger i PPE-gruppen .
Mange af dem - jeg tror det store flertal - har vret reelt bekymrede for , at Europa-Parlamentets procedurer ikke har givet dem tilstrkkelig tid til at overveje detaljerne .
Men det er klart , at et par stykker har mere skumle motiver . Nr hr .
Haider og hr . Le Pen lurer i baggrunden , mens Den Flamske Blok og Den Sociale Bevgelse : Den Trefarvede Flamme fremmer racisme og fremmedhad , br PPE-gruppen under t ikke vre overrasket , hvis folk konkluderer , at hvis de fortstter med deres tekniske indvendinger , er det et drligt skjult forsg p at blokere for disse forslag , som det store flertal i Europa glder sig s meget over .
Hvis man lgger sig blandt hunde , fr man lopper .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , iflge The Economist har vi brug for 13,5 millioner indvandrere frem til r 2015 for at klare alt det , som skal gres i Europa .
Iflge International Herald Tribune vil denne indvandring og hvervning ikke lykkes for os .
P andre kontinenter ved man , hvordan racismen vokser i Europa , og derfor vlger man andre kontinenter , det vil sige Amerika i stedet for Europa , netop p grund af racismen .
<P>
Vi er vant til at udtale os mod racisme , eftersom vi vil bekmpe intolerance og fremmedfjendtlighed .
Mske burde vi ogs for vores egen fremtids skyld bekmpe den ?
De , som kalder sig fortalere for fortagsomhed og ivrksttelse , taler mod bedre viden , hvis de ikke sttter dette direktivforslag .
<P>
Jeg sttter de fleste af ndringsforslagene , men p t punkt er jeg urolig .
Det glder ndringsforslag 29 , hvor man foreslr , at etnisk oprindelse , der manifesterer sig som forskelsbehandling p grundlag af religion , overbevisning eller nationalitet skal betragtes som forskelsbehandling .
Jeg er bange for , at dette gr imod sit forml .
I den svenske lovgivning om foranstaltninger mod etnisk diskriminering angives det udtrykkeligt , at der med etnisk tilhrsforhold i denne lov menes , at man tilhrer en gruppe personer af samme race , med samme hudfarve , samme national eller etnisk oprindelse eller trosretning .
Det , som vi betragter som en udvidelse , risikererer i sig selv at blive en begrnsning .
Den generelle opfattelse er faktisk , at etnisk tilhrsforhold omfatter nationalitet .
Derfor kan jeg ikke stemme for dette ndringsforslag .
Det modsiger det , som jeg anser for at vre rigtigt .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Jeg vil gerne takke fru Buitenweg og hr . Howitt for det arbejde , de har lagt i dette .
Det har vret bde en personlig og en politisk indsats . Som andre har sagt , er dette et ambitist direktiv om det Europa , vi nsker at skabe .
Det er for en gangs skyld direkte relevant for mange mennesker , der bor i Den Europiske Union .
For min valgkreds i London , hvor en stor del af befolkningen kommer fra etniske minoritetsgrupper , og hvor der er et voksende antal brn af blandet race , er det et yderst vigtigt direktiv .
Det er endnu vigtigere for de omrder , hvor folk med urette fler , at der ikke er behov for antiracistisk eller antidiskriminatorisk lovgivning , fordi der ikke er nogen ikke-hvide at se , men de stemmer alligevel p partier , der tilslutter sig en racistisk eller asylfjendtlig politik , fordi de er bange for det ukendte og det anderledes .
<P>
Jeg glder mig over direktivet .
Jeg glder mig over , at Rdet fler , at det haster .
Jeg antager , at dette vil afspejle sig i deres villighed til at medtage det , Europa-Parlamentet siger .
Vi m erkende , at vi her i Europa-Parlamentet regelmssigt opfordrer andre lande og regeringer til at anerkende etniske mindretals rettigheder og at praktisere en politik med universelle menneskerettigheder .
Vi m krve de hjeste standarder af os selv .
<P>
Det vil ikke blive let at gennemfre dette direktiv , og jeg taler ikke om afstemningerne .
Det krver , at vi alle stter sprgsmlstegn ved den mde , alle vores institutioner fungerer p , herunder etablerede og respekterede institutioner , og ved vores egen praksis .
Det vil hverken blive let eller smertefrit .
I Det Forenede Kongerige er vi gradvis ved at indrmme den institutionelle racisme , vi praktiserer , og er ved at begynde at se p vores institutioners kernevrdier .
Det kan ikke gres , medmindre personerne inden for dem ser p deres egen overbevisning og deres egne handlinger .
Det er derfor , ndringsforslagene om uddannelse , overvgning og gennemfrelse er s vigtige i dette direktiv .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , Europa er blevet strkt . Vi har i de sidste 50 r lrt at bygge broer .
Vi har meget intensivt bestrbt os p at fremme den sociale dialog , nemlig ved at tale med hinanden , drfte problemer , forst hinanden .
Arbejdsmarkedets parter udgr som model et forbillede , hvor man nemlig stter partneren i centrum , kommer hinanden i mde og gensidigt hjlper hinanden .
Ogs integrationen br vre et anliggende for os alle , det gode naboskab .
Vi br bestrbe os p at give incitamenter og vre et forbillede .
Jeg mener , at dt at vre et forbillede er en ganske vsentlig egenskab i vores menneskelige fllesskab .
<P>
Netop som striger kan jeg sige , at vi i de sidste rtier med en befolkning p syv millioner har optaget en million flygtninge .
Dermed er vi det land i Europa , som har optaget flest flygtninge pr. indbygger .
Vi har vret en redningsflde i Europa og er det ogs den dag i dag .
Vi bekmper venstre- og hjreradikalismen og volden .
<P>
strig har de strengeste forbudslove i verden mod fascisme , mod nationalsocialisme .
Vi har lrt af historien , og vi forstr at stte os til modvrge .
<P>
Nu drejer det sig om diskriminering .
Her taler jeg frst og fremmest for de sm og mellemstore virksomheder .
Vi skal passe p , at vi ikke truer virksomhedernes arbejdstid og resultat , hvis de i endnu hjere grad skal beskftige sig med at udfylde statistikker .
Jeg hrer p virksomhedsbesg ofte beklagelser over , at der skal udfres s meget bureaukrati og s mange formaliteter .
Udfyldning af statistikker er naturligvis et meget ineffektivt arbejde .
Nr der s yderligere kommer inspektrer , medgr der megen tid , og jeg mener faktisk , at den overvejende del af virksomhederne opfrer sig ordentligt og anstndigt , og at forholdet mellem arbejdstagere og arbejdsgivere normalt er srdeles godt .
<P>
Derfor tror jeg ogs , at plgning af arbejdsopgaver for det offentlige kan fre til provokationer . Her vender jeg tilbage til det vsentligste udsagn , nemlig at den omvendte bevisbyrde vil f flgevirkninger , hvis den indfres .
Den vil indbyde til misbrug .
Det vil vre ndvendigt at forsvare sig mod den .
Det vil vre ndvendigt at gennemfre en get sikring af beviser .
Begrnsning af risikoen , det vil sige overvgningsmetoder , videooptagelser , bndoptagelser .
Alle vil forsge at sikre sig s godt som muligt , s de i tilflde af et sagsanlg kan fre bevis for retten .
Her ser jeg en stor fare . Den glder det om at afvrge .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="Moraes">
Hr. formand , det er et ml for effektiviteten og vigtigheden af denne lovgivning , at vi selv midt i en omfattende rkke reformer af lovgivningen om forholdet mellem racerne i mit eget land har en situation , hvor der kan gres yderligere fremskridt .
Jeg ville komme med et indlg af normal lngde , men efter at have hrt nogle af reaktionerne i hele Europa-Parlamentet vil jeg gerne ndre det , jeg havde tnkt mig at sige , og det sker mere i sorg end i vrede .
<P>
Europa-Parlamentet br erkende og ndre sin tone med hensyn til , hvad vi ser i artikel 13 .
Af alle talerne var det fru Diamantopoulou , der kom med den vigtige pointe , at ord kan vre billige , nr det glder antiracisme .
Det er let at indtage en attitude .
Bevggrundene er mangeartede og forskellige .
Min ven , hr . Sylla , og jeg er bekymrede for to vsentlige ting .
Den ene er , at vi br kunne skabe lige muligheder ved hjlp af artikel 13 .
Bevisbyrden , muligheden for , at organisationer kan ptage sig sager p vegne af enkeltpersoner , der er blevet chikaneret eller diskrimineret - alle disse love skaber ikke en fordel for de fleste i samfundet .
De skaber mulighed for mennesker med talenter og evner til at udnytte deres talenter og deres evner til at supplere det , vi har i Europa , til at skabe velstand , kultur og forskellighed , ikke til at udstte sm og mellemstore virksomheder eller nogen anden for ulemper .
<P>
Vi m begynde med at tale positivt om disse forslag , hovedsagelig fordi Kommissionen og det portugisiske formandskab og mange , der har tilvejebragt denne betnkning samt mange af mine kolleger , der har arbejdet hrdt p deres udtalelser , har reageret p den mde , vi har gjort , fordi vi forstr , at denne lovgivning ikke drejer sig om ofre , men om at berige landene i EU .
Mange af disse EU-lande , der er reprsenteret her i Europa-Parlamentet , vlger og vrager ikke mellem de bestemmelser , de har i deres racelovgivning - mange af dem har slet ingen .
Vi har nogle - vi kan forbedre vores .
Det er nu en mulighed , en symbolsk mulighed , og en vigtig praktisk mulighed for Europa-Parlamentet til at trffe en historisk afgrelse , alle sammen at stemme under et formandskab , der har hjulpet os med at f fremlagt en lov , som jeg mener vil vre en gevinst for Europa-Parlamentet , og som vi med tiden vil blive meget stolte af .
<SPEAKER ID=177 NAME="Thorning-Schmidt">
Hr. formand , det var svrt at flge den forrige taler , som taler fra hjertet .
Det gr jeg ogs , for jeg sttter varmt , at Kommissionen har vret s hurtig til at f dette forslag p bordet og udmnte artikel 13 .
Jeg siger ogs tillykke til ordfreren for det fine arbejde .
Jeg er selvflgelig tilhnger af , at vi hurtigst muligt fr gennemfrt dette direktiv i medlemslandene .
Jeg vil specielt fremhve fire forhold , som jeg synes er srlig interessante for dette direktiv .
Det er for det frste , at vi har fet et bredt anvendelsesomrde , og for det andet , at det omfatter bde direkte og indirekte forskelsbehandling , herunder chikane .
Samtidig har man foreslet delt bevisbyrde .
Vi har set , at det er en kmpe fordel i forbindelse med knsdiskrimination , og derfor er det godt , at man nu ogs introducerer det p dette omrde .
Og endelig er det ogs en fordel , at der er tale om et minimumsdirektiv , s medlemslandene har mulighed for at g endnu videre , hvis de sknner , at det er rigtigt .
Men forslaget lider desvrre ogs af en fundamental fejl . Det vedrrer nemlig alene den diskrimination , der forekommer p grundlag af race og etnisk oprindelse , og det medtager ikke de andre diskriminationsgrunde i artikel 13 .
Herved kommer Kommissionen til at skabe et hierarki af diskriminationsgrunde , og den fremgangsmde mener jeg er helt i strid med ordlyden , meningen og nden i artikel 13 .
Det ville vre interessant , om Kommissionen kunne forklare os , hvad bevggrundene har vret for at skabet dette diskriminationshierarki .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Buitenweg og hr . Howitt for deres fortrffelige arbejde og Kommissionen for dens forslag .
Det er afgrende , at vi benytter den lejlighed , vi fr via Kommissionens forslag om hele artikel 13 .
Det er det rigtige tidspunkt til at gre dette .
I det seneste r har vi i hele Europa set en stadig vkst i racistiske forbrydelser , vold , diskrimination , og jeg er ked af at mtte sige " politisk retorik " , som spiller p racediskrimination .
<P>
Jeg fler i stigende grad , at det haster , nu hvor vi overvejer at g i gang med udvidelsesprocessen .
Det er grunden til , at denne debat er s vigtig , for den gr til hjertet af , hvordan vi definerer Europa og os selv som europere .
Vi er mere end en handelsblok .
Vi er en gruppe nationer , der baserer sig p nogle vrdier - vrdier , som skal medtages og styrkes i forbindelse med alt , hvad vi gr .
<P>
Jeg hber , at man vil tage fat p dette , nr vi ser p situationen for alle mindretal .
Prisen for ikke at gre det er et Europa , som slet ikke vil udnytte de muligheder , det har .
Det er derfor , at dette direktiv og artikel 13-pakken som helhed er s vigtige .
De viser , at medlemsstaterne , Europa-Parlamentet og Kommissionen mener det alvorligt med udryddelse p langt sigt af diskrimination og racisme .
Det er ikke fuldkomment .
Det opfylder ikke alle mine ambitioner , men det udgr en start p en kamp mod racismen i Europa i vores lande , regioner og , hvad der er vigtigere , i vores samfund .
<P>
En dag hber jeg at st her i salen og debattere direktiver , hvis ml det vil vre at udrydde diskrimination , der f.eks. er baseret p handicap , alder og seksuelle prferencer .
De aktuelle skridt fortjener bifald , men vi har stadig lang vej for os .
<P>
Endelig mener jeg , at synet af en hvid , mandlig konservativ fra den britiske middelklasse , der holder foredrag om diskrimination og virkningerne af diskrimination ville vre latterligt , hvis det ikke var s forbandet og s beklageligt .

<P>
I sidste instans drber diskriminationen , og den forkrbler sjlen p dem , der udver den og opfordrer til den .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel">
Hr. formand , ordfreren , fru Buitenweg , fortjener stor ros for sin udmrkede betnkning , og den mde , som hun har ledet samarbejdet og forhandlingerne p .
Derfor skal vi vedtage denne betnkning hurtigst muligt .
<P>
Dette direktiv er en del af en strre pakke til udarbejdelse af traktatens artikel 13 .
Som andre allerede har sagt , drejer det sig ikke kun om bekmpelse af diskrimination p grund af racemssig og etnisk oprindelse , men ogs af andre grunde .
<P>
Jeg kan godt forst , hvorfor Kommissionen har valgt at optage bekmpelse af racediskrimination i et srligt direktivforslag .
Jeg kan endvidere godt forst , hvorfor vi skal behandle dette dokument hurtigt og forhbentligt vedtage det lige om lidt .
<P>
Jeg har ikke megen forstelse for , hvorfor dette direktivforslag mod racediskrimination finder anvendelse p et bredere samfundsmssigt omrde og indholdsmssigt indeholder strkere retsgarantier og kontrolmekanismer end det andet direktivforslag , som foreligger , og som har til forml at bekmpe andre former for diskrimination .
<P>
Sammen med tidsforskellen ved forhandlingen indeholder denne indholdsmssige forskel fare for , at der opstr hierarki i diskriminationsformerne .
Det er et forkert politisk budskab , som isr er skadeligt for kampen mod diskrimination p baggrund af alder , handicap og seksuel adfrd .
Disse skaldte nyere emner skal netop have mere opmrksomhed i stedet for mindre .
Derfor hber jeg , at Kommissionen og Rdet vil love at udelukke denne form for diskrimination mellem diskriminationsgrundene .
<P>
Jeg har endnu mindre forstelse for , at knsdiskrimination er udeladt af hele den pakke , som Kommissionen prsenterede i november , som om bekmpelse heraf er ordnet perfekt .
Det er ikke tilfldet .
Den eksisterende europiske lovgivning om lige behandling af mnd og kvinder vedrrer kun arbejdsforholdene og indeholder desuden nogle huller , som , isr nr vi sammenligner dem med direktivet , som vi drfter i dag om racediskrimination , bestemt skal repareres .
Der er ikke tid nok til at nvne dem alle , men jeg har ikke indtryk af , at manglede viden hos Kommissionen er problemet .
<P>
Jeg hber derfor , at kommissren lover at begynde p denne opgave og hurtigt fremlgger forslag , s den lige behandling af kn i og uden for arbejdspladsen , isr uden for , kommer til at svare til det direktiv , som vi drfter i dag og forhbentlig vedtager .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , vi modstter os al diskrimination og vold under enhver form .
Men jeg mener ikke , at en udvidelse af EU ' s kompetence p dette omrde er ndvendig eller nyttig med henblik herp .
Nye love vil ikke ndre hjerter og hjerner hos Europas befolkning .
Det , vi behver , er uddannelse , tid og opbyggelse af tillid i en samarbejdets nd mellem forskellige etniske samfund .
Vi har i vores egen gruppe to etniske medlemmer af den konservative delegation , der er meget aktive og stolte af at vre britiske konservative , til trods for hvad de andre grupper sagde fr , og de vil stemme imod disse foranstaltninger .
<P>
Flytningen af bevisbyrden , som der lgges op til i udkastet til direktiv , er bde skrmmende og yderliggende .
Allerede nu planlgger hr . Straw i Det Forenede Kongerige , at den anklagede i voldtgtssager p basis af vidnesbyrd fra n person - den pgldende kvinde - skal vre skyldig , indtil han bevises at vre uskyldig .
Det er et meget alvorligt prcedens mod alle former for naturlig retfrdighed .
<P>
Naturligvis fordmmer vi alle voldelige racistiske forbrydelser og overfald .
Jeg var ikke til stede , men jeg tror , der blev fremsat en rkke pstande og anfrt sager af andre grupper tidligere under debatten .
Den kriminelle retspleje m forblive medlemsstaternes prrogativ .
I modstning til tidligere talere , der har anfrt sdanne sager , gr jeg imod enhver udhuling af den nationale suvernitet inden for den kriminelle retspleje .
Det m forblive medlemsstaternes prrogativ , og de skal bevare kontrollen med deres eget retssystem .
EU har overhovedet ingen kompetence p dette omrde .
<P>
Jo mere man slr om sig med ordet " racist " , jo mere meningslst , devalueret og ignoreret af den generelle offentlighed bliver det .
Jeg opfordrer alle med nogen form for fornuft til at modstte sig disse foranstaltninger .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted umiddelbart efter den aktuelle og uopsttelige debat .
<CHAPTER ID=8>
AKTUEL OG UOPSTTELIG DEBAT
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=9>
Sierra Leone
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Frste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0432 / 2000 af van den Bos , Malmstrm og Thors for ELDR-gruppen ;
<P>
B5-0444 / 2000 af Maes , Lucas , Rod , Schrling og Boumdienne-Thiery for Verts / ALE-gruppen ;
<P>
B5-0448 / 2000 af Sauquillo Prez del Arco og Schori for PSE-gruppen ;
<P>
B5-0456 / 2000 af Van Hecke , Ferrer , Schwaiger og Maij-Weggen for PPE-DE-gruppen ;
<P>
B5-0465 / 2000 af Morgantini , Sjstedt , Brie og Manisco for GUE / NGL-gruppen
<P>
om situationen i Sierra Leone .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Hr. formand , lad os vre rlige og ikke hykleriske .
EU , USA og FN er meget bekymrede over udviklingen i Sierra Leone .
Vi er ikke villige til at bringe ofre .
USA er lammet af Somalia-syndromet .
Unionen gemmer sig bag Washington .
Vi europere overlader endda initiativet til amerikanerne om at sende Jesse Jackson , som s kan opfre sig som en elefant i Freetowns porcelnsskab .
<P>
FN-indblandingen er igen blevet en fiasko .
Kun med hjlp fra Det Forenede Kongerige kunne oprrerne standses , og deres leder Sankoh arresteres .
Det giver muligheder for en meget bedre fredsaftale , end den latterlige , som bogstavelig talt blev skudt i laser .
Desuden skal der ivrksttes en vandtt boykot af diamanter .
<P>
Klager over grusomme mord og lemlstelser bliver meget hykleriske , hvis vi selv tillader diamantindustrien at tjene guld p bloddiamanter .
Lad os i det mindste vre rlige , nr det drejer sig om Afrika .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , Sierra Leones Forenede Revolutionre Fronts brud med Lom-fredsaftalen udgr ikke alene et menneskeligt drama for den civile befolkning , navnlig for brnene , men ligeledes et politisk drama for hele det internationale fllesskab .
<P>
Oprrernes straffrihed i Sierra Leone og svagheden hos fredsstyrkerne , som hverken af politiske og humanitre rsager kan forlade landet eller konfrontere de vbnede oprrere , udgr en trussel for enhver af De Forenede Nationers fremtidige fredsmissioner .
Samtidig ville denne fiasko s vre den tredje , efter De Bl Baretters og De Forenede Nationers fiaskoer i Somalia og Angola .
<P>
Afrika , hvor de mest frygtelige konflikter opstr , er ogs med henblik p freden et glemt territorium .
Mandatet for De Forenede Nationers mission i Sierra Leone er helt tydeligt utilstrkkeligt til at n deres ml .
Deres forstrkning , som De Forenede Nationers generalsekretr har bedt om , afhnger af en beslutning , der skal trffes i Sikkerhedsrdet , i det samme Sikkerhedsrd , som godt kunne tildele de Bl Baretter i sttimor og i Bosnien midler , men som er langt mere tilbageholdende med at gre det i dette jeblik i Sierra Leone .
<P>
USA og Storbritannien har kun sendt forstrkninger til De Forenede Nationers missioner for at garantere en sikker evakuering .
Den eneste lsning p FN-missionens problemer med at f overholdt fredsaftalen er at betro lederne i Liberia og Libyen med en politisk forhandling , men deres indstilling til freden er meget tvivlsom og ligeledes meget bekymrende .
<P>
Frigivelsen af gidslerne og anholdelsen i gr af Sankoh afslutter ikke denne konflikt ; det kan ydermere vre rsag til strre bekymring .
<P>
Kun en beslutsom og klar handling fra hele det internationale fllesskab kan afslutte det : vbenembargoen , kontrollen med diamanthandlen , afsendelsen af en hurtig interventionsstyrke under FN ' s mandat , og at der falder dom over de skyldige i forbrydelser mod menneskeheden , i barbariske angreb mod den civile befolkning , mod den internationale fred og sikkerhed ligesom mod De Forenede Nationers styrker .
<P>
Derfor br Den Europiske Union inden for rammerne af FUSP sttte alle sdanne foranstaltninger .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke, Johan">
Hr. formand , under debatten om Sierra Leone i december advarede jeg sammen med enkelte kolleger mod de risici , som er knyttet til Lom-fredsaftalen .
En aftale , som ikke kun lader lederen af en af de grusomste terrorbevgelser i verden vre ustraffet , men endda belnner ham med viceprsidentposten og kontrollen med diamantminerne .
Men det var ikke engang nok for oprrsleder Sankoh .
Han gjorde den lovede afvbning til en farce .
Mordene , lemlstelserne , kidnapningerne og voldtgterne fortsatte .
Hans strategi ligner i hj grad hans gudfar Charles Taylors i det nrliggende Liberia : Gennem terror tvinges befolkningen til at stemme p ham ved det kommende prsidentsvalg og herved oprette en ny mafiastat i Afrikas diamanthjerte .
<P>
FN-fredsstyrken , der isr bestr af drligt uddannede tropper fra tredjelande , ser ud til at mislykkes p samme mde som i sin tid i Somalia , Rwanda og Srebrenica .
Sierra Leone gr det endnu en gang klart , at det er meget ndvendigt med en permanent international fredstyrke , som er veluddannet og udrustet og ledt af topkommandanter fra de bedste hre i verden .
Det giver hb , at oprrslederen blev arresteret i gr , og at mere end 200 FN-soldater er blevet lsladt i de forlbne dage .
Men sprgsmlet er stadigvk , hvordan oprrerne reagerer , og hvordan det skal g med fredsaftalen .
Vbenforbuddet skal i hvert fald kontrolleres bedre , og overtrdere skal straffes .
Men der skal isr ivrksttes et forbud mod ulovlige diamanter , som smugles ud af landet , vurderet til 60 millioner dollar om ret , som oprrene bruger til krigen .
I mit eget land Belgien slr jeg til lyd for et forbud mod disse delstene , som blodet fra tusinde uskyldige borgere sidder p .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , vi er forfrdede over den aktuelle situation i Sierra Leone .
Der er en farlig tendens til , at den vbnede konflikt kan eskalere , isr da Storbritannien nu uden om folkeretten og FN har engageret sig militrt .
Vi krver , at den militre eskalation stoppes , og at der straks genoptages forhandlinger .
Ensidige placeringer af skylden vil her ikke vre p sin plads og tjener ikke noget forml .
RUF udmrker sig ved ekstrem brutalitet , men lad os ikke glemme , at heller ikke regeringen og de militser , der sttter den , holder sig tilbage .
<P>
Vi krver , at man omsider beskftiger sig med konfliktens rsager , det vil sige afslutning af vbenhandlen , afslutning af RUF ' s diamanthandel via Liberia og Burkina Faso , afslutning af indblanding fra stater , som under pskud af humanitet vil fremme nationale interesser i Sierra Leone .
Jeg fler , at Storbritannien handler ud fra konomisk neokolonialisme og i politisk-militr henseende for jeblikket opfrer sig som en kolonimagt .
Det er meget let at blive inddraget i en krig , men at trkke sig ud af den militre interventions logik , nr stemningen eskalerer , er nsten umuligt .
En militr fremtvingelse af freden ved hjlp af internationale tropper , som kmper mod RUF sammen med regeringsmilitserne , vil ikke skabe fred .
Tvrtimod indebrer den faren for en eskalation , som ikke mere kan kontrolleres .
Det m nu omsider dreje sig om at fjerne rsagerne og finde en politisk lsning .
Det vil sige , at vi har behov for en deeskalation i Freetown og ikke en eskalation .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , nu hvor vi str over for de trusler , som igen truer befolkningen i Sierra Leone , og mens de endnu mindes rdslen og barberiet , som RUF underkastede landet , kan vi ikke begrnse os til at fordmme de hndelser , der sker igen .
Vi m huske p , at opretholdelsen af fred og respekten for menneskerettighederne er blandt mlstningerne med den flles udenrigspolitik . Det er principper , som i dag er absolut krnket i Sierra Leone .
Derfor br Europa-Parlamentet ptrngende opfordre medlemsstaterne til at sttte opfordringen fra De Forenede Nationers generalsekretr , sledes at der kan sendes en hurtig interventionsstyrke , som kan genetablere stabiliteten i Sierra Leone og p denne mde bidrage til at undg den fare , som i dag truer landet med en ny borgerkrig .
<P>
Men vores forpligtelse kan ikke begrnses til denne opfordring .
Vi br ogs bede indtrngende om at f afsluttet den straffrihed , hvormed folkemordet og krigsforbrydelserne er blevet gennemfrt , og at de ansvarlige for disse handlinger bliver bragt for en domstol , s de kan blive dmt .
Ligeledes skal den cancer , der er rsagen til den manglende stabilitet i landet rykkes op med rode .
Sledes br Europa-Parlamentet opfordre OAU , Den Europiske Union , Kommissionen og Sierra Leones regering til at vedtage og fremme s mange foranstaltninger , der mtte vre ndvendige for at f afsluttet diamantsmuglingen og kontrollen med landets rige naturressourcer , som er i hnderne p dem , der takket vre kontrollen herover bliver krigsherrer .
<P>
Vi fejrer 50-ret for Schuman-erklringen .
Jamen , den bedste hyldest , vi kan give dem , der med denne erklring sede det fr , der har givet s rige mngder freds- og velfrdsfrugter , er at forpligte os til dette forpinte lands sag . Vi skal beslutsomt hjlpe befolkningen i Sierra Leone med at genopbygge freden og med freden den fulde respekt for menneskerettighederne og muligheden for at f en konomisk udvikling , som vil gre det muligt at komme ud af fattigdommen og endelig leve under vrdige forhold .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="NL" NAME="van den Berg">
Hr. formand , det splittede samfund i Sierra Leone , brnesoldaterne og kampene mellem krigsherrerne gr det meget vanskeligt at gre noget effektivt .
Vi str her med en moralsk vrede og samtidig en strk fornemmelse af magteslshed .
Politisk er Chris Patten og Solana i Europa de to personer , som vi i EU , nr der er udenlandske sikkerhedskonflikter , kan henvende os til , s de kan bruge deres politiske opfindsomhed til bde at sttte de lande i regionen , som intervenerer , og FN .
Med alt det , som er sagt om diamanter og standsning af de andre ting , som srger for finansieringen af den lokale krig , det , som er sagt om ndvendigheden for at intervenere , drejer det sig om , at der i den sidste ende kommer en politisk lsning .
Sdan som Solana nogle gange tager til Filippinerne , eller Patten er aktiv i Balkan , sdan anmoder jeg dem begge om sammen endnu en gang , p vegne af os alle , at bruge deres energi , koncentreret om politisk sttte , p at trffe en aktiv slutaftale for de lokale , regionale krfter .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , hr. kommissr , hver kvinde eller mand , som i lbet af de seneste mneder har kbt diamanter m vret urolige for , om kommer fra Sierra Leone eller Angola , og m have undret sig over , om de dermed har finansieret lemlstelse af brn , undertrykkelse af brnesoldater , eller stadig bortfrelse af dem fra UNICEF ' s rehabiliteringscentre .
<P>
Vi kan fordmme , og vi kan krve , men vi har brug for og vi kan som Parlament komme med nye ider .
Vi har brug for , som det er sagt tidligere , en langtidsstrategi for Afrika , men ogs for en Schuman-plan for en flles administration af de af Afrikas ressourcer , som der kmpes om , f.eks. i Sierra Leone eller i Congo , s kampen ikke frer til konflikter med i bund og grund udemokratiske krigsherrer .
<P>
Hvad kan vi lre , 50 r efter den 9. maj 1950 , 50 r efter Schuman-planen ?
Vi har liges meget brug for Afrikas ressourcer , som vi har brug for en antidiamantbevgelse .
Jeg mener , at det menneskeligt set er meget vigtigere end alle antipelsbevgelser .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , vi m ikke glemme , at RUF er en voldelig og brutal gruppe .
Vi br komplimentere den britiske regering , fordi den har truffet effektive foranstaltninger med henblik p bevarelse af freden .
Det er netop den hurtige reaktion , vi anmoder om , i Den Europiske Union .
Jeg finder i srdeleshed hr . Markovs bemrkninger lidt bizarre , fordi vi hele tiden har brug for , at hurtige udrykningsstyrker skal komme for at bevare freden og hindre humanitre katastrofer - og det er njagtig det , der er sket her .
<P>
Det er klart , at vi ogs erkender , at fredsbevarelse kun kan udfres ved udvelse af effektiv magt .
Det er en lektie , vi m lre , hvis vi skal have hurtige udrykningsstyrker i Den Europiske Union .
<P>
Det andet , vi br lre af dette , er , at Lom-fredsaftalen blev ptvunget udefra af folk udefra og slet ikke kunne fungere .
Vi br overveje denne lre , nr vi i fremtiden forsger at gennemtvinge fredsaftaler .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , endnu en gang bner de dramatiske begivenheder i et afrikansk land Parlamentets jne for en konflikts , en borgerkrigs , daglige rdsler .
Man kan allerede hre de velmenende sjle , der fremhver den drlige ledelse , der pberber sig etniske rsager , eller som udpeger de onde , der skal elimineres .
Og som i Congo-Brazzaville , i Angola eller i Nigeria med olien , som i Congo-Kinshasa , i Tchad eller i Niger med mineressourcerne , som i Congo-Kinshasa nok en gang , eller i Angola , i Liberia , i Sierra Leone er rsagerne ganske rigtigt konomiske , og kampen for kontrollen med de diamantrige omrder selve grundlaget og drivkraften i viderefrelsen af denne konflikt .
<P>
Ja , det er rigtigt af os at fordmme RUF , den Forenede Revolutionre Front , for dens ensidige genoptagelse af fjendtlighederne og indfrelsen af den rdsel , der rammer tusindvis af brnesoldater .
Men gr Sierra Leones hr og dens militser fri af denne kritik ?
Ja , det er rigtigt af os at fordmme RUF ' s brug af diamanter til krigsforml .
Men hvilke konomiske interesser str bag regeringen ?
Ja , det er rigtigt af os at fordmme Liberia og Burkina Faso for deres medvirken i vbenhandel og forarbejdning af diamanterne .
Men hvem slger vbnene til disse lande , og hvem kber diamanterne ?
<P>
Det er rigtigt af os at indstte en FN-stdpudestyrke og at ville afvbne de krigsfrende parter , men uden en egentlig fordeling af rigdommene i disse lande , svel som i andre afrikanske lande , hvis vi fortstter med at lade mineselskaberne eller olieselskaberne udplyndre disse lande og aflnne de bander , der kontrollerer disse ressourcer , vil vores indgriben nok en gang vre forgves , fordi den ikke tager fat p de virkelige rsager .
<SPEAKER ID=193 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at sige , at Kommissionen glder sig meget over , at oprrslederen Foday Sankoh blev fanget tidligt om morgen den 17. maj .
Vi forstr , at han blev arresteret af politiet i Sierra Leone , og at han fortsat er i regeringens varetgt .
<P>
Jeg er sikker p , at vi alle hber , at Sankoh nu vil fremskynde lsladelsen af de resterende gidsler .
Der er ca . 360 af dem .
Vi forstr , at det allerede er begyndt , men der er lang vej igen .
<P>
Ligeledes m man hbe , at Sankoh nu vil overholde de forpligtelser , han ptog sig sidste juli , da han skrev under p Lom-fredsaftalen , og at han vil tillade , at fred og stabilitet , som man har ventet p s lnge , igen kan f lov til at vende tilbage til Sierra Leone .
<P>
Kommissionen har fulgt de seneste begivenheder i Sierra Leone nje og med betydelig bekymring , for de har afsporet gennemfrelsen af Lom-fredsaftalen og sat sprgsmlstegn ved RUF ' s forpligtelse til at genoprette fred og stabilitet i Sierra Leone .
Det er om noget en underdrivelse .
<P>
Den Europiske Union har udsendt to udtalelser , hvori RUF ' s overtrdelser af fredsaftalen og bortfrelse af medlemmer af FN ' s fredsbevarende styrker fordmmes .
I begge udtalelser opfordres RUF til at holde sig strengt til sine forpligtelser i henhold til Lom-aftalen og i srdeleshed til afvbningsprocessen .
<P>
Vi er overbeviste om , at Lom-aftalen stadig giver den bedste mulighed for varig fred i Sierra Leone .
Vi vil fortstte med at sttte den legitime regerings forsg p at genskabe fred og stabilitet i landet og at gennemfre konomiske programmer og programmer for social genopbygning .
<P>
Vi glder os over den sttte , Det Forenede Kongerige har givet de fredsbevarende styrker , UNAMSIL - hvilket det rede medlem , hr . Titley , gjorde klart - og ogs over lsladelsen af 139 ud af 486 i sidste weekend , efter at prsident Taylor fra Liberia havde grebet ind .
<P>
Kommissionen er opmrksom p betnkningerne om involvering af nabolandene , i srdeleshed Burkina Faso og Liberia , i diamantsmugling og ydelse af sttte til oprrerne i Sierra Leone .
Kommissionen er sammen med medlemsstaterne ved at se p den regionale dimension i konflikten med henblik p at formulere et passende regionalt svar .
<P>
Kommissionen understreger den rolle , de regionale organisationer , f.eks. ECOWAS , skal spille ved forebyggelse af konflikter .
Kommissionen finansierer med midler fra Regionalfonden EUF ECOWAS-konfliktforebyggelsesmekanismen , der kan vre en passende kanal for dialog om dette sprgsml .
<P>
Hvad angr humanitr bistand , fortstter vi via ECHO med at finansiere programmer til sttte for fordrevne og flygtninge via internationale ngo ' er .
Siden begyndelsen af 1999 har ECHO skaffet ca . 14 millioner euro i bistand , hvilket dkker forsyningen med lgemidler , ndbespisning , vand og sanitet og psykosocial sttte til brn , der er ramt af krigen .
Herudover har disse midler skaffet sttte til folk , der har fet foretaget amputationer - de alt for mange af den slags i landet .
<P>
I denne mned vil Kommissionen sge godkendelse af et nyt bistandsprogram p 12 millioner euro til Sierra Leone , hvilket i hovedsagen vil dkke flygtninge og internt fordrevne .
Dette program vil koncentrere sig om at give sttte , frst til nabolandene Guinea og Liberia , derefter til internt fordrevne befolkninger og for det tredje til kvinder og brn , der er ramt af krigen og naturligvis til dem , der har fet foretaget amputationer .
Tidligere brnesoldater vil igen f psykosocial sttte .
<P>
For mig er det mest interessante , der fremgr af denne debat , ikke bekymringen over situationen i Sierra Leone - den kunne man forvente - men det antal rede medlemmer , der meget klart og sammenhngende har givet udtryk for deres opfattelse vedrrende diamanthandlen .
Jeg siger med nogen flelse , at jeg meget hber , at medlemsstaterne vil tage hensyn til , hvad der er blevet sagt her i salen .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.00 .
<CHAPTER ID=10>
Sri Lanka
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0433 / 2000 af van den Bos for ELDR-gruppen ;
<P>
B5-0449 / 2000 af Titley og Sakellariou for PSE-gruppen ;
<P>
B5-0457 / 2000 af Van Orden og Deva for PPE-DE-gruppen ;
<P>
B5-0466 / 2000 af Frahm , Morgantini og Manisco for GUE / NGL-gruppen ;
<P>
B5-0474 / 2000 af Lambert , McKenna og Lagendijk for Verts / ALE-gruppen
<P>
om Sri Lanka .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EN" NAME="Foster">
Hr. formand , det beslutningsforslag , som mine kolleger , hr .
Van Orden og hr . Deva , har taget initiativ til , drejer sig om noget , der er meget aktuelt og ptrngende , selv om det er frste gang , Europa-Parlamentet har afsat tid til den tragiske konflikt p Sri Lanka , der har vret i gang i over 17 r .
<P>
Beslutningsforslaget sender et strkt budskab .
Kampene m stoppe .
Parterne m g til forhandlingsbordet og n frem til en fornuftig og varig lsning .
I denne forbindelse kan det kun vre nyttigt for det internationale samfund , hvad enten det drejer sig om FN , Commonwealth eller Den Europiske Union , at opretholde en strk og vedvarende interesse i udviklingen .
<P>
Denne legitime interesse br ikke stille sig i vejen for det arbejde , der allerede er udfrt af den indiske og den norske regering , hvis reprsentanter nu i nogen tid har vret i gang med det vanskelige og flsomme arbejde at mgle .
Jeg ved , at til trods for de forfrdelige grusomheder , der er blevet beget mod civilbefolkningen og medlemmer af de skiftende regeringer , s er Sri Lankas regering p hjeste plan villig til at indlede forhandlinger og har ikke stillet nogen betingelser .
Vi m alle erkende , at det vigtigste er at opretholde Sri Lankas territoriale integritet .
Ud over det er der mange politiske muligheder , som med fordel kan forflges .
<P>
Det internationale samfund , herunder EU , br med tiden vre parat til at give omfattende materiel sttte til den lsning , der mtte blive net , og at bidrage til den konomiske og sociale genopbygning af landet efter s mange rs konflikt .
<P>
Frem for alt er Europa-Parlamentets beslutningsforslag utvetydigt i sin fordmmelse af terrorisme .
Det er en svbe , der rammer os alle .
Der er ikke nogen undskyldning for de hmningslse mord og det kaos , som de skaldte Tamilske Tigre har ansvaret for , og som gr ud over brn og almindelige civile i deres daglige tilvrelse og over demokratisk valgte politikere .
Det er et angreb p det civiliserede samfund og de demokratiske institutioner , som vi vrdstter s meget .
<P>
Det er uundgeligt , at de hrdest ramte og mest hjlpelse i disse situationer er indbyggerne fra det land , der er mlet , og som er flygtet fra konflikten og forsger at leve en ny tilvrelse i Europa .
Disse mennesker er de mest srbare over for trusler og intimidering fra organisationer , der arbejder p vegne af terrorister som De Tamilske Tigre .
Naturligvis er der mange andre terroristgrupper , hvis aktiviteter bliver opretholdt p lignende mde .
De undgr klogeligt at bryde loven i vrtslandet og kan sledes ustraffet fortstte deres rdselsfulde aktiviteter .
Det m der laves om p .
<P>
Jeg anbefaler beslutningsforslaget om Sri Lanka til Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Sprgsmlet om tamilernes plads p Sri Lanka er et gammelt problem , der mindst gr tilbage til uafhngighedsret 1948 .
Vi har siden da haft aftaler om at give selvstyre til den nordstlige tamilske region , som er blevet brudt af regeringen .
<P>
I denne konflikt er der alt for mange mennesker , der er dde .
Der har vret et voksende omfang af vold og overtrdelser af menneskerettighederne p begge sider - af De Tamilske Tigre og desvrre ogs af regeringens sikkerhedsstyrker .
Det er veldokumenteret af organisationer som Amnesty International og USA ' s Udenrigsministerium i dets rapport om forskellige lande fra 1999 .
I srdeleshed kan unge tamilske mnd opleve at blive ofre for vold og tvang fra De Tamilske Tigre og forhr med tortur fra sikkerhedstjenesten .
<P>
Det er klart , at tusinder er blevet fordrevet inden for Sri Lanka .
Endnu flere tusinder har sgt asyl , og hele befolkningen lever i frygt for vold .
Vi kan ikke sige , hvad den njagtige situation er i jeblikket , da der hersker totalt medieforbud som et led i nogle nye restriktive love , der blev indfrt i maj .
Beslutningsforslaget er klart .
Disse love m ophves inden valgene i august .
<P>
Noget m ndres .
Vi m gre , hvad vi kan , for at arbejde for en fredelig og varig lsning .
Det er klart , at det internationale samfund ikke lngere er parat til at se p en indre vbnet konflikt som noget , der kun vedrrer den pgldende stat , og at der er brug for langsigtede politiske investeringer og forhandlinger snarere end vbensalg .
Nordirland er et klart eksempel p vanskelighederne ved en sdan proces , men ogs p mulighederne .
Beslutningsforslaget er vigtigt , i og med at det opfordrer til jeblikkeligt ophr af fjendtlighederne , og det er meget gldeligt , at der ikke blev stillet forhndsbetingelser .
<P>
Det ville ogs hjlpe p situationen , hvis der kunne ns enighed mellem de politiske partier p selve Sri Lanka , og vi glder os over nordmndenes og andre regeringers bestrbelser og fler , at Commonwealth mske kan have en vrdifuld rolle at spille i denne situation .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Hr. formand , det er en historisk dag og en historisk debat , for efter 17 rs krig p Sri Lanka debatterer Europa-Parlamentet for frste gang faktisk , hvordan man kan bringe fred til denne  , der er snderrevet af krig .
<P>
Da Sri Lanka opnede uafhngighed i 1948 , var det et af de mest velstende lande i Sydasien .
I 1952 sagde Lee Kuan Yew , den nyvalgte premierminister i Singapore , at hans ambition var at lade Singapore kappes med Sri Lanka med hensyn til velstand , uddannelsesniveau og levestandard .
48 r senere er den smukke  Sri Lanka blevet smadret af grupper af terrorister , der nu ses som den strkeste terroristiske organisation i verden .
<P>
Der er fire millioner tamiler p Sri Lanka og 15 millioner singalesere .
n million tamiler lever i den nordlige del . De andre tre millioner lever fredeligt i den sydlige del sammen med singaleserne .
De indtager hje stillinger i Colombo ; den nuvrende udenrigsminister er tamil , landets ledende forretningsmnd er tamiler , og det samme glder dommere , lger , sagfrere og ministre - listen er meget lngere .
Ikke desto mindre fortstter denne tbelige krig , udelukkende til fordel for en terroristisk leder , som sger at opfylde sine egne ambitioner .
Der str i beslutningsforslaget , hvor mange han har drbt .
De Tamilske Tigre m standses .
Jeg opfordrer medlemsstaterne til at undsige denne terroristiske organisation og at hjlpe med at opbygge fred og stabilitet p Sri Lanka og strkt sttte det initiativ , som den norske og den indiske regering er ved at tage i jeblikket .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , vi str endnu en gang over for en konflikt , hvor de to parter er fuldstndigt uenige .
Det er ganske vist frste gang , vi beskftiger os med dette sprgsml , men vi ser sdanne tilflde hver eneste dag .
<P>
Det er klart , at vi nsker fred , og at vi nsker , at disse problemer ikke bliver lst ved at bruge vben , men ved at forhandle .
Vi m dog heller ikke glemme , at man alt for ofte negligerer det grundlggende princip om folkenes ret til selvstyre , et princip , der tilsidesttes til fordel for et andet princip , som ligeledes er vigtigt , men som str i modstning hertil , nemlig princippet om staternes territoriale integritet .
Og her er man ndt til at vlge den ene af de to lsninger .
Jeg siger ikke , hvilken lsning der er den bedste , men det er ndvendigt , at vi er modige nok til at behandle alle aspekter af dette sprgsml .
<P>
Der var en af vores kolleger , som nvnte staten Singapore .
Singapore var dengang en del af Malaysia , mens det i dag er en selvstndig stat .
Der fandt en konfliktls adskillelse sted , og i dag er Singapore ikke lngere en del af Malaysia , men har sin statslige og territorielle uafhngighed i enhver henseende , og det uden konflikter , drab , tortur og vold .
I samme geografiske omrde har vi til gengld vret vidner til en anden konflikt , nemlig konflikten i sttimor , og Parlamentet gav - med stor forsinkelse - udtryk for sin sttte til sttimors uafhngighed .
<P>
Nogle gange har jeg faktisk svrt ved at forst , hvordan de samme mennesker , det vil sige de samme parlamentsmedlemmer , kan have forskellige opfattelser af situationer , der mske ikke har lighedspunkter , men som i det mindste minder om hinanden .
sttimor blev delt i to og bestr af to forskellige enheder efter en folkeafstemning , der foregik p demokratisk vis , selv om det ikke var p optimale betingelser .
Befolkningen har bestemt , hvordan dets fremtid skal se ud , og den har opnet det , den ville , selv om det er sket ved hjlp af srgelige begivenheder og konflikter .
<P>
Jeg sprger mig selv , hvorfor Parlamentet ikke nsker , at man ogs p Sri Lanka kan afholde en folkeafstemning ligesom den , der fandt sted i sttimor , og s respektere resultatet af denne folkeafstemning .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , jeg str ikke tilbage for nogen , nr det glder nsket om fred p Sri Lanka og fordmmelse af al vold .
Men jeg m sige til fru Foster og hr . Heaton-Harris , at de br checke deres historie og kilder , for man m have begge parter i en konflikt med , hvis en varig lsning skal ns .
<P>
Jeg kender Sri Lanka , jeg har vret der .
Jeg kan give Dem eksempler p , hvad jeg har set .
Jeg har set tamilske mnd , der bliver chikaneret p gaden af regeringstropper .
Jeg ved , at tamiler skal have dokumenter p 11 sider bare for at rejse fra Batticaloa mod st til hovedstaden Colombo .
Og som alle her i Europa-Parlamentet og alle europiske journalister har jeg i den seneste tid vret ude af stand til at komme til Jaffna , og jeg har heller ikke set fjernsynsdkning af slaget ved Elefantpasset .
Jeg har set kampene i Sierra Leone , Tjetjenien og Kosovo , men ikke noget fra Sri Lanka , for Sri Lankas regering tillader ikke pressedkning .
Det gr meget lngere tilbage end til maj .
<P>
Det er en regering , hvis forsvarsbudget er steget med 11 % p et r , og som en dag vil have meget at svare p med hensyn til anklager for deltagelse i mordet p ledende tamiler og andre overtrdelser af menneskerettighederne .
Lad os f fred for alle p Sri Lanka , baseret p borgerrettigheder , menneskelighed , og hvor regeringens ressourcer bliver brugt til at opbygge samfundet og ikke til at delgge det .
<SPEAKER ID=201 NAME="Patten">
Hr. formand , Kommissionen er ligesom de rede medlemmer bekymret over den tragiske og dramatiske borgerkrig , der har vret i gang i de sidste 17 r , en borgerkrig , der alvorligt rammer hele Sri Lankas befolkning .
Det er nyttigt at erindre , at over 60.000 mennesker er blevet drbt under denne konflikt - mennesker fra begge etniske grupper .
<P>
Vi psknner de bestrbelser , som foretages p Sri Lanka for at n en fredelig lsning p konflikten , men vi m ogs gentage vores bekymring for respekten for de grundlggende regler i den internationale humanitre lovgivning , hvilket jeg er sikker p , alle de rede medlemmer ogs vil .
<P>
Kommissionen deler Europa-Parlamentets bekymring for den seneste udvikling i og omkring Jaffna .
Den 15. maj udsendte formandskabet en erklring om Sri Lanka .
I den blev begge parter opfordret til for det frste at indstille fjendtlighederne og indlede forhandlinger , for det andet til at sikre civilbefolkningens sikkerhed og for det tredje til at samarbejde med den norske regering i dens bestrbelser p at lette en forhandlingslsning p konflikten .
<P>
Jeg vil gerne i forbifarten give udtryk for min egen psknnelse af den rolle , den norske regering har spillet ; den minder os hele tiden ved sin optrden p den internationale scene om , hvad vi alle gr glip af i Den Europiske Union p grund af resultatet af den norske folkeafstemning .
<P>
Formandskabets erklring opfordrer ogs med rette regeringen til s hurtigt som muligt at hve restriktionerne for borgerrettigheder og pressefrihed , der er blevet indfrt under ndretslovene .
<P>
Hvad angr vores sttte til genopbygning i ens nordlige og stlige del , m man finde en holdbar politisk lsning , og der m indfres et vist ml af fred , fr vi kan overveje at ptage os en strre rolle i denne proces .
Det er rimelig klart og forsteligt .
<P>
Sttte til flygtninge og internt fordrevne vil naturligvis fortsat blive givet gennem UNHCR og ngo ' er .
<P>
Kommissionen vil fortsat give humanitr ndhjlp til befolkninger , der rammes af konflikten .
Gennem vores delegation i Colombo flger vi nje virkningen af situationen p civilbefolkningen , og vi er i permanent kontakt med IRKK , UNHCR og de ledende ngo ' er .
<P>
Sidst jeg besgte Sri Lanka var i slutningen af 1980 ' erne .
Jeg flj til Jaffna - jeg tror , jeg var den frste minister nogetsteds fra til at gre dette - bag i en indisk kamphelikopter .
Ak , 12-13 r senere fortstter volden .
Det har vret en forfrdelig delggelse for et af de smukkeste lande i verden , som rummer nogle af de mest talentfulde mennesker .
Vi bliver mindet om Sri Lankas potentiale , som vi hrte om tidligere gennem de af og til prcise ord fra minister Lee Kuan Yew .
Det minder os om , hvad der er get tabt p Sri Lanka som flge af volden .
<P>
Vi hber alle , at den vil slutte meget snart .
Hvis vi kan bidrage til det arbejde , den norske og den indiske regering gr med at hjlpe med at fre parterne sammen , vil vi med glde gre det .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.00 .
<CHAPTER ID=11>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Filippinerne
<P>
B5-0434 / 2000 af Haarder for ELDR-gruppen ;
<P>
B5-0442 / 2000 af Collins og Ribeiro e Castro for UEN-gruppen ;
<P>
B5-0454 / 2000 af Schori , Sakellariou og Linkhor for PSE-gruppen ;
<P>
B5-0458 / 2000 af Posselt for PPE-DE-gruppen ;
<P>
B5-0467 / 2000 af Krivine , Seppnen , Vinci og Cossutta for GUE / NGL-gruppen ;
<P>
B5-0473 / 2000 af Isler-Bguin , Kreissl-Drfler , Wuori og McKenna for Verts / ALE-gruppen
<P>
om Filippinerne
<P>
kvatorialguinea
<P>
B5-0435 / 2000 af Gasliba i Bhm og Snchez Garca for ELDR-gruppen ;
<P>
B5-0455 / 2000 af Martnez Martnez , Sauquillo Prez del Arco og Menndez del Valle for PSE-gruppen ;
<P>
B5-0459 / 2000 af Ferrer for PPE  DE-gruppen ;
<P>
B5-0468 / 2000 af Marset Campos og Cossutta for GUE / NGL-gruppen
<P>
om kvatorialguinea
<P>
Iran ( pressekodeks )
<P>
B5-0436 / 2000 af Malmstrm og Ries for ELDR-gruppen ;
<P>
B5-0440 / 2000 af Belder og van Dam for EDD-gruppen ;
<P>
B5-0447 / 2000 af Rhle , Boumdienne-Thiery og Cohn-Bendit for Verts / ALE-gruppen ;
<P>
B5-0450 / 2000 af Schori og Sakellariou for PSE-gruppen ;
<P>
B5-0460 / 2000 af Posselt for PPE-DE-gruppen ;
<P>
B5-0469 / 2000 af Boudjenah og Morgantini for GUE / NGL-gruppen
<P>
om Iran
<P>
Burma
<P>
B5-0437 / 2000 af van den Bos for ELDR-gruppen ;
<P>
B5-0446 / 2000 af McKenna for Verts / ALE-gruppen ;
<P>
B5-0451 / 2000 af Schori , Sakellariou og Veltroni for PSE-gruppen ;
<P>
B5-461 / 2000 af Maij-Weggen for PPE-DE-gruppen ;
<P>
B5-470 / 2000 af Vinci for GUE / NGL-gruppen
<P>
om Burma
<P>
Fodbold Euro 2000 : forebyggelse af fodboldvold - B5-462 / 2000 af Stockton , Heaton-Harris og Perry for PPE-DE-gruppen
<P>
om retten til sikkerhed under Euro 2000
<P>
Filippinerne
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , rede kommissr , krisen p Filippinerne , som vi taler om , er tragisk .
Jeg reprsenterer et af de lande , som har borgere som gidsler der .
Vi opfordrer Kommissionen til , at dens reprsentanter ogs fortsat skal appellere til prsident Estrada om at afholde sig fra voldsangreb , som kan stte gidslernes liv p spil .
Jeg hber ogs inderligt , at gidslerne kan f lgehjlp , f.eks. at Lger uden Grnser kunne f adgang , s vi p denne mde kan sikre livet for de personer , som nu er gidsler .
<P>
I alle tragiske begivenheder findes der dog noget , som man kan lre af .
Jeg tror ogs , at den finske befolkning har lrt , at grunden til denne konflikt er social uretfrdighed , og at vi ogs langt fra hinanden berres af netop social uretfrdighed og krnkelser af menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , hr. kommissr , vi skal som europere vre meget forsigtige , nr vi beskftiger os med sdanne separatistiske bevgelser , som der her er tale om .
Mange af de grnser , vi har at gre med i disse store riger - Filippinerne , Indonesien , Malaysia - er nemlig slet og ret kolonigrnser , som vi har trukket kunstigt ud fra vores politiske og konomiske interesser , og som har snderrevet historisk udviklede samfund .
For s vidt er vi skyld i srdeles mange konflikter i denne region .
Det betyder ikke , at vi som europere ikke har til opgave at srge for , at der her ikke sker en oplsning af disse statsdannelser med alle de farer , som dette ville indebre .
Men vi br ikke i alt for hj grad gre os til dommere .
Vi m indse , at vi har et betydeligt medansvar for denne udvikling .
<P>
Alligevel er det naturligvis vores opgave at stifte fred og stabilitet her og frem for alt imdeg de forbrydere , som under politiske pskud og under de mest grusomme omstndigheder har bortfrt og mishandler uskyldige turister , borgere i Den Europiske Union . Der findes ingen nok s god politisk grund til at mishandle mennesker p en sdan mde , som det sker her .
Derfor opfordrer vi disse forbrydere til jeblikkelig at frigive Den Europiske Unions borgere og alle gidsler og giver vores fulde sttte til hr .
Solana og alle andre , som forsger at yde et bidrag til at afslutte dette gidseldrama . Vi br ogs betragte dette gidseldrama som en advarsel til os om ikke lngere at se til den anden side i disse regioner i verden eller kun pleje vores konomiske interesser , men yde vores bidrag til , at der opstr stabile og fredelige tilstande dr .
For de arnesteder for konflikter og de bldende sr , der findes her , har vi ofte selv pfrt disse regioner i historiens lb .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , kre kolleger , vores tanker gr til gidslerne og til vores medborgere , hvis eneste forml var at tage ud og opdage andre folk , og som stadig tilbageholdes som gidsler af den bevbnede gruppe Abu Sayyaf , om hvilken man ikke rigtig ved , om den skal henfres til det almindelige rveruvsen , eller om den stiller politiske krav .
I dag er en Jolo centrum for fjendtlighederne med denne forfrdelige gidseltagning .
<P>
P disse er , der er kendetegnet ved tropisk frodighed og unvnelig fattigdom , hrer beskydning af landsbyer med automatvben , bortfrelser , krav om lsepenge og tortur til dagens orden .
Denne gidseltagning og de talrige krnkelser af menneskerettighederne viser , hvor langt disse bevbnede oppositionsbevgelser har bevget sig ud p det kriminelle overdrev .
<P>
Selv om vi ikke kan tolerere disse vedvarende overgreb p menneskerettighederne , s beklager vi alligevel , at fredsdrftelserne med den filippinske regering endte uden resultat .
Vi ved ogs , at volden har sine rdder i fattigdommen .
<P>
Derfor sttter vi strkt den appel , Manillas rkebiskop har sendt til prsident Estrada med opfordring til at indfre sociokonomiske reformer .
Uden politisk vilje til at n resultater skal man vide , at volden vil fortstte .
<P>
kvatorialguinea
<SPEAKER ID=207 NAME="Gasliba i Bhm">
ES ) Hr. formand , mine damer og herrer , i denne sag beskftiger vi os med et af de sprgsml , som ved tidligere lejligheder har fortjent Europa-Parlamentets opmrksomhed .
Det drejer sig om kvatorialguinea , et af de mange afrikanske lande , som har gennemget en meget drlig overgang efter kolonitiden . I disse lande har koloniforbindelserne p den ene side og Den Europiske Unions medlemsstaters ambitioner om at udvide deres indflydelsesomrde p den anden side umuliggjort den ndvendige og hensigtsmssige sttte til indfrelsen af et sandt demokratisk system .
<P>
I r 1999 blev der afholdt almindelige valg i det guineanske parlament , hvor de internationale observatrer konstaterede , at man havde brudt menneskerettighederne , de demokratiske garantier og den informative gennemsigtighed .
Nu kan vi igen st over for den samme situation ved det kommende valg den 28. maj , og derfor krver vi , som der str i denne beslutning , at Den Europiske Union p passende vis griber ind for at garantere , at der denne gang gennemfres et demokratisk valg .
<SPEAKER ID=208 NAME="Sauquillo Prez del Arco">
ES ) Hr. formand , det er blevet forklaret , hvad der ligger til grund for denne beslutning : I kvatorialguinea hersker der en umdelig alvorlig politisk og social situation .
<P>
For det frste er der ikke taget skridt til at etablere en retsstat baseret p et flerpartidemokrati og med fuld respekt for menneskerettighederne .
For det andet lever befolkningen under hrde fattige forhold .
Prsident Teodoro Obiangs regering har brudt hvert eneste lfte om demokratisering , som det internationale fllesskab fik lovet .
Oppositionspartiernes ledere og tilhngere bliver konstant forfulgt , og nogle af dem arresteres ubegrundet og tortureres til tider ogs .
Naturligvis har de ikke adgang til kommunikationsmedierne , og de str over for drlige valgprocedurer , hvor transparens og fairplay er begreber , der slet ikke eksisterer .
<P>
Fr valget den 28. maj findes der tegn , der bekymrer os , for der er ikke i dag nogen garanti for en demokratisk afholdelse af dette valg .
Derfor er vi bekymrede og anmoder om , at man insisterer p at overvge , hvordan valget gennemfres .
<P>
Guinea synker lngere og lngere ned i underudvikling .
Paradoksalt bliver landets indtgter , som kommer fra olien , strre og strre , men de nr slet ikke ud til borgerne , det er kun den ledende klasse , der beholder dem .
<P>
Stillet over for denne situation krver vi , som der str i den beslutning , vi har fremsat , at den kvatorialguineanske regering gennemfrer en rigtig overgang til demokrati , og der mener vi , at dette frie kommunalvalg kan vre det frste skridt .
Den Europiske Union br presse p i denne henseende uden at holde op med at vre p vagt eller at tro p flere af prsident Obiangs falske lfter .
<P>
Derfor br samarbejdet med Guinea ikke p nogen mde genoptages , hvis kommunalvalget afholdes under de nuvrende betingelser , uden nogen form for garantier , med undtagelse af - og alene - et humanitrt samarbejde .
Lom-konventionens artikel 5 plgger Den Europiske Union og alle dens medlemsstater at krve demokrati og menneskerettigheder i kvatorialguinea .
Derfor mener vi , at Europa-Parlamentet br flge denne samme retning .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , prsident Obiangs afholdelse af kommunalvalg burde betyde et skridt frem p vejen mod dette lands demokratisering , og vi burde derfor vurdere det positivt .
<P>
Endnu mere , hvis vi tager hensyn til , at Guineas prsident var en af dem , der undertegnede Kairo-deklarationen og den handlingsplan , der medflger , hvor man anerkender behovet for at konsolidere de demokratiske principper , baseret p alle borgeres ret til frit at vlge sine politiske ledere via frie valg og flgelig ogs behovet for at sikre afholdelsen af gennemsigtige og frie valg og at trffe de ndvendige foranstaltninger for at observationen af disse valg gennemfres .
<P>
Men erfaringen fra tidligere valg , hvor man konstaterede store uregelmssigheder og en fuldstndig mangel p transparens , ligesom manglen p demokratiske garantier , som stadig finder sted i Guinea , krver af os , at vi ikke alene er meget opmrksomme p udviklingen af den kommende valgproces , men at vi ogs med overbevisende styrke krver , at den guineanske regering og prsident Obiang trffer de ndvendige foranstaltninger for at garantere fairplay i dette valg .
<P>
I srdeleshed skal der vre tilsyn med , at processen er ben for alle de politiske styrker - hvilket medfrer , at de politiske fanger skal frigives - og for at garantere oppositionen den frie udvelse af deres demokratiske friheder .
Og vi m ogs krve tilstedevrelsen af observatrer , som helt frit kan opn gennemfrelsen af dette valg og fastsl , om de demokratiske principper er blevet respekteret .
<P>
Afholdelsen af dette valg kan for Guinea betyde muligheden for at kunne begynde at sl ind p demokratiets vej .
Og det kan ogs betyde genoptagelsen af forholdet til Den Europiske Union , og at landet kan modtage den sttte , som Den Europiske Union er villig til at give landet , hvis demokratiet bliver overholdt .
<P>
Derfor har vi som parlament en pligt til at udve pres p prsident Obiang og krve , at dette valg bliver afholdt og udvikler sig i overensstemmelse med de demokratiske principper .
For kun sledes kan vi give den guineanske befolkning sin fulde frihed tilbage .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , man hverken kan eller br delgge muligheden , der byder sig , for at opmuntre den guineanske befolkning til at sl ind p demokratiets vej og isr ikke for landets ungdom . I et land med stadig strre fattigdom og social skvhed betyder demokratiets fiasko til gengld , at vold- og undertrykkelsesspiralen fr frit lejde , hvilket for sin del udmunder i en krigskonflikt , som mange gange fremmes udefra .
<P>
Den Europiske Union skal med alle midler krve , at kvatorialguinea lslader alle de politiske fanger og afslutter den tvang , der udves mod de demokratiske styrker , for sledes at garantere , at de kommende kommunalvalg forvandles til forhbninger for befolkningen i Guinea og begyndelsen til frugtbare forbindelser mellem Guinea og Den Europiske Union .
<P>
Iran ( pressekodeks )
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Baronesse Ludford">
Kampen i Iran for reformer og frihed er meget interessant .
Der har vret mange grunde til optimisme i forbindelse med valget af prsident Khatami og den overvldende stemmetilslutning til reformkandidaterne ved valgene i februar , men som menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch bemrker , er kampen for at kontrollere pressen p mange omrder en kamp for at kontrollere styringen af Den Islamiske Republik Iran i fremtiden .
<P>
Reformprogrammets succes synes at have fremprovokeret et tilbageslag fra de konservative reaktionre styrker samt et forsg p at straffe det flertal , der stemte for reformer i februar .
De slr ned p den uafhngige presse , fordi det er en vigtig distributionskanal for reformister .
Disse forsg vil ikke lykkes p lngere sigt , fordi den unge befolkningsgruppe er utlmodig efter ndringer , der kan vise , at Islam og garantier for friheder og rettigheder er fuldt forenelige .
<P>
Vi skal gre alt , hvad vi kan for at fremme og sttte reformer , herunder specielt en grundlggende juridisk beskyttelse af ytringsfriheden i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder , som Iran har underskrevet .
<P>
I mellemtiden opfordrer vi Iran til at standse forflgelsen og retsforflgningen af journalister og skribenter p grund af synspunkter , der ikke truer den offentlige ro og orden eller den nationale sikkerhed , men udelukkende de konservatives kapitalinteresser .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , bahar eller forr . Det er navnet p en ny uafhngig avis i Den Islamiske republik Iran .
Vi hber , at dette dagblad stadigvk udgives . Af navnet Bahar fremgr et klart politisk program , en umiskendelig sttte til prsident Khatamis reformpolitik .
Denne kurs kan sammenfattes til en strben efter et borgersamfund .
<P>
De konservative krfter i Iran s denne linje som et mlrettet forsg p at sekularisere staten . Ikke med urette .
Til deres voksende utilfredshed tvinges disse ivrige forsvarere af den politiske status quo inden for den islamiske republik siden prsident Khatamis tiltrden i 1998 i defensiven .
Et pinligt nederlag ved parlamentsvalget for et par mneder siden understregede dette .
<P>
For at vende den politiske udvikling skyer hgene i Teheran ingen midler .
Tnk p rkken af makabre mord p uafhngige prster for ca. halvandet r siden . Tnk endvidere p den ubarmhjertige undertrykkelse af studenterprotesten sidste r .
En passant forsgte tilhngerne af revolutionslederen Khamenei systematisk at lukke munden p den uafhngige henholdsvis kritiske presse ved hjlp af forbud .
Nederlaget ved parlamentsvalget var derfor vanskelig at acceptere for de ultrakonservative .
Det er grunden til deres rasende reaktion i sidste mned , nemlig lukningen af alle reformvenlige dagblade med undtagelse af tre .
<P>
Det foreliggende flles beslutningsforslag sttter de forfulgte eller til arbejdslshed dmte journalister i Iran .
De stttes stadigvk af flertallet af befolkningen .
Hvorfor ?
Fordi de havde mod til offentligt at modstte sig den vidtgende mangel p frihed i samfundet og statsapparatets terrormetoder .
Med dette beslutningsforslag nsker Parlamentet at sttte de persiske redaktrer i deres kamp for pressefrihed og fjernelse af angsten ved skrivebordet .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="DE" NAME="Rhle">
Hr. formand , mine damer og herrer , tak for muligheden for at tale endnu en gang i dag om Iran .
Reformprocessen i Iran er truet .
Fr det nyvalgte reformparlament kan trde sammen , tilspidses magtkampen i Iran faretruende .
Vi er bestyrtede over den manipulerende reportage om en konference i Heinrich Bll-stiftelsen i Berlin , og vi er yderst bekymrede over arrestationerne af journalister og kritiske intellektuelle som flge af denne konference .
<P>
Vi er desuden bekymrede over forbuddet mod samtlige reformvenlige aviser og tidsskrifter , der udgives i Iran .
Vi opfordrer de iranske myndigheder til omgende at lslade de arresterede konferencedeltagere og journalister , ophve alle arrestordrer , der er udstedt i den forbindelse , igen tillade de forbudte aviser og tidsskrifter og ikke mindst respektere den iranske befolknings politiske vilje , som er kommet overbevisende til udtryk i valgresultaterne .
Vi anmoder Rdet og medlemsstaterne samt Kommissionen om at sttte disse krav aktivt over for Iran og gre overholdelse af menneskerettighederne til grundlaget for et fortsat samarbejde med Iran .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , vi oplever for tiden en massiv udvikling rettet mod pressefriheden .
I sidste uge besatte hr . Putins tropper i Rusland det strste oppositionsforlag .
I gr skete det samme i Beograd med den uafhngige radiosender Beograd .
I Iran oplever vi , at aviser forbydes , aviser , som ikke gr andet end at vre talerr for krfter og mennesker , som havde stor succes ved det sidste valg , og som har reprsenteret og stadig reprsenterer et hb om pluralisme i Iran .
Derfor kan jeg fuldt ud tilslutte mig fru Rhle .
Vi skal udnytte den aktuelle fase til massivt at sttte de demokratiske krfter i Iran og reformkrfterne . Vi oplever nemlig for jeblikket en situation med opbrud og samtidig tilbageslag .
Her glder det i hj grad om , at vi nu ikke lader disse krfter st alene og overlader dem til den isolation , som regimet arbejder p at opn .
Derfor var det ogs s delggende , at det udviklede sig sdan p denne konference i Berlin , hvilket jo for regimet var et af pskuddene for at gribe ind mod oppositionen i Iran .
<P>
Jeg mener , at en dialog med Iran reelt er den eneste mulighed for at pvirke udviklingen dr .
Vi m nu ikke ved foranstaltninger , der fremmer isolationen , lade oppositionen st alene , men vi skal i intensiv kontakt med regeringen , men ogs i intensiv kontakt med oppositionen og med massiv pvirkning fra Rdet , fra Europa-Parlamentet og fra Kommissionen krve , at det hindres , at den i forvejen svage , men lovende demokratiseringsproces i Iran igen kvles fuldstndigt .
<P>
Burma
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , det er en bitter situation , denne 10-rs fdselsdag for valget af NLD i Burma .
Bitter p grund af juntaen i Burmas succes med hensyn til at opn international anerkendelse .
Jeg henviser naturligvis til tiltrdelsen til ASEAN .
Det kan godt vre , at de andre ASEAN-lande besluttede at gre dette med alle mulige gode hensigter og i hbet om , at det frer til demokratisering i Burma .
Vi kan imidlertid konstatere , at det ikke er sket , det er ikke lykkedes , og det har mske virket omvendt , hvis man skal bedmme smilene p magthaverne i Burmas ansigter , da de var vrt for ASEAN-mdet for konomiministrene tidligere i denne mned .
<P>
Forholdet mellem EU og ASEAN m efter vores mening ikke blive offer for problemerne i Burma .
Forholdet er alt for vigtigt .
Det betyder , at vi skal bruge lejligheden til at bringe situationen i Burma frem i vores kontakter med ASEAN .
<P>
Samtidig kan vi konstatere , at vores egne sanktioner heller ikke har fungeret s godt .
Det er mske godt at overveje , om vi kan trffe skaldte intelligente sanktioner over for Burma .
For sanktionerne skal vre rettet mod det ene ml , nemlig at genoprette demokratiet i Burma .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
I gr blev 95 medlemmer af NLD arresteret , og situationen i Burma er uholdbar .
Det er f.eks. vigtigt , at vi ser p nogle af de europiske multinationale olieselskabers rolle , navnlig det fransk-belgiske selskab Total Fina .
Vi er ogs ndt til at kritisere den franske regering for deres sttte til dette selskab .
Selv den britiske regering er mere progressiv i deres politik p dette omrde .
Den britiske regering har faktisk opfordret Premier Oil til at trkke sig ud af Burma .
<P>
Den franske regering br flge den britiske regerings eksempel .
Det er uacceptabelt , at europiske multinationale selskaber investerer i et land og sttter et system , der foretager mange og store krnkelser af menneskerettighederne .
Hvad angr sanktioner , er vi ndt til at besvare anmodningen om indfrelse af konomiske sanktioner mod SPDC og afbrydelse af alle forbindelser mellem Europa og Burma , der bygger p handel , investeringer og specielt turisme .
Det er uacceptabelt , at vi investerer i turisme i en situation , hvor der er tale om grove overtrdelser af menneskerettighederne , og hvor borgernes liv og frihed ikke respekteres .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , det er allerede 10 r siden , at der fandt et politisk drama sted i Burma .
Efter en periode med usikkerhed og strid blev der i 1990 afholdt et bent og rligt valg , hvor fru Aung San Suu Kyi med stort flertal blev valgt til prsident .
Ved parlamentsvalget vandt NLD strstedelen af pladserne i parlamentet .
<P>
Kort tid derefter greb militret p ny magten .
Fru Aung San Suu Kyi blev fngslet .
Parlamentet blev oplst , og mange parlamentsmedlemmer blev myrdet , fngslet eller jaget ud af landet .
Siden da er Burma en skueplads af ukendt repression .
Tusinder af mennesker er omkommet , hundredtusinder er flygtet ud af landet og bor i lejre i Thailand , Malaysia og Indien .
I landet selv er hele befolkningsgrupper blevet flyttet for at desintegrere mindretallene .
Der er tale om tvangsarbejde .
I denne uge berettede Financial Times , at Burma har flere brnesoldater end noget andet land i verden .
<P>
Burma kan sammenlignes med Sydafrika og Chile i 80 ' erne .
Hvad anmoder vi Kommissionen og Rdet om ?
Vi anmoder for det frste om ikke at acceptere , at det militre styre i Burma reprsenterer befolkningen i Burma p det euro-asiatiske topmde .
Vi anmoder desuden om at trffe hrdere konomiske forholdsregler over for Burma .
Vi slr til lyd for konomisk isolering og absolut investeringsstop for alle EU-medlemsstater , sdan som USA har foreslet op til flere gange .
<P>
Endvidere skal regeringerne i Unionen frarde deres borgere at holde ferie i Burma .
Mange af de nye feriesteder er bygget af tvangsarbejdere .
Det er kernen i vores anmodning .
<P>
Det internationale samfund m ikke behandle Burma bedre end Sydafrika og Chile i 80 ' erne .
Hvis vi gr det , mler vi med to alen .
Fru Aung San Suu Kyi skal langt om lnge have et effektivt svar p sin ikkevoldelige modstand .
Hvad har hun ellers ud af en Nobelpris og en Sakharov-pris , hvis hun ikke fr virkelig sttte , s hun og hendes land kan hjlpes ud af deres vanskelige situation ?
<P>
Fodbold Euro 2000 : forebyggelse af fodboldvold
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Hr. formand , jeg har en interesse i sagen , da jeg er aktiv fodbolddommer p hjt niveau og i 18 r har beskftiget mig med fodbold p mange planer .
Denne beslutning ser nrmere p sikkerheden og sikkerhedsforanstaltninger forud for Euro 2000 , s respektable og fodboldelskende tilhngere fra hele Europa kan rejse til , overvre og forlade sommerens europamesterskab uden frygt for egen sikkerhed . Det m vre et passende tiltag set i lyset af de seneste hndelser i Kbenhavn .
<P>
De fleste medlemmer vil vre enige i dette forslag .
Jeg forstr imidlertid , at der er nogle tvivlssprgsml vedrrende Charleroi-stadionets egnethed samt sikkerheden i forbindelse med afholdelse af kampen mellem England og Tyskland den 17. juni .
Jeg vil se p disse punkter nu , da det er min opfattelse , at det er det , man nsker at hre noget om .
<P>
Jeg takker BBC ' s Watchdog Programme for detaljerede oplysninger om undersgelser foretaget af en britisk ekspert i sportsstadioner , Dr .
Jim Dickey . Efter en kort undersgelse af den midlertidige struktur over den nordlige tribune p Charleroi konstaterede han , at der er for mange sder p rkkerne , at tribunen er for stejl , at sikkerhedsbarriererne er for lave , at udgangene fra tribunen er for smalle , og at trapperne p tribunens bagside er for brede .
Denne tribune vil ligesom stadionets vrige tribuner vre fyldt til bristepunktet den 17. juni .
P samme tidspunkt vil Kong Baudouin-stadionet , der er et af de sikreste stadionner i Europa , ligge de hen nogle f kilometer derfra .
<P>
Jeg forstr den lokale stolthed hos mange medlemmer fra Belgien , og jeg er ikke i tvivl om , at arrangrerne af Euro 2000 bruger megen tid p at se p sikkerheden i forbindelse med europamesterskabet i fodbold .
Men den sunde fornuft skal regere , og man br foretage en ny grundig vurdering af dette mdested .
<P>
Jeg hber , at medlemmerne vil sttte dette forslag , fordi vi her kan ndre noget til det bedre .
Hvorfor ikke se p en hndelse i forvejen i stedet for at bekymre sig om konsekvenserne af nogle f voldelige menneskers drlige opfrelse efter en sdan fodboldbegivenhed ?
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg hber , at det bliver en god fodboldkamp mellem England og Tyskland den 17. juni .
De fleste mennesker ser frem til en god kamp , og jeg hber , at sikkerheden er i top .
Men det er desvrre ikke alle , der har samme holdning .
Det tyske politis ekspertgruppe til bekmpelse af fodboldvold har sagt , at den er temmelig sikker p , at der vil vre fodboldbller til stede ved begivenheden .
Jeg kan ikke udtale mig om de tyske fodboldbller , men jeg kan udtale mig om engelske fodboldbller - jeg kan ikke sige " fans " , og selv ordet " fodboldbller " er for svagt til at beskrive dem .
Det er en gruppe , der bestemt planlgger at mde op til kampen .
Hvis De ikke tror mig , kan De blot se p pressebillederne fra grsdagens problemer i Kbenhavn .
<P>
Ud over de problemer , min kollega nvnte kunne finde sted p Charleroi-stadionet , kan der ogs opst alvorlige problemer i gaderne omkring dette stadion .
Chefen for det belgiske politiforbund har udtalt , at han er bekymret .
Vi opfordrer nu de belgiske myndigheder og de europiske fodboldmyndigheder til at vlge et mere sikkert stadion i Belgien , og man har nvnt stadionet i Bruxelles .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="FR" NAME="Dehousse">
Hr. formand , kre kolleger , der er virkelig noget forfriskende ved , efter at man har beskftiget sig med den uendelige rkke af verdensomspndende rdsler , at blive stillet over for andre problemer , sknt man , efter at have tnkt sig lidt om , fr nogle billeder p nethinden , som er svre at udholde .
<P>
Jeg mener imidlertid ikke , at det beslutningsforslag , vi her behandler , griber problemet rigtigt an .
Nr jeg sledes kan lse punkt 2 i beslutningsforslaget " udtrykker bestyrtelse over , at stadionet i Charleroi , som skal vre rammen om flere kampe , i srdeleshed kampen England / Tyskland , ikke lever op til de gldende belgiske sikkerhedsstandarder p omrdet " , s siger beslutningsforslaget noget , der ikke passer .
<P>
Det er forkert . Af en hel rkke grunde .
For det frste fordi organisatorerne af en hvilken som helst kamp i Belgien og de , som promoverer et hvilket som helst stadion , skal indg en offentlig juridisk med den kommune , som det pgldende stadion ligger i , og fordi denne aftale inddrager borgmesteren som personligt ansvarlig .
<P>
Vores rede kollega talte om regional stolthed .
Belgerne ved p godt og ondt , hvad de skylder begrebet regional stolthed , og anvendelsen af et stadion krver derfor ikke bare borgmesterens underskrift , men tillige indenrigsministerens .
Det er derfor helt forkert at tale om regionalt selvsving .
Desuden ved alle , eller burde vide det , at det ikke er indbyggerne i Charleroi , som har valgt netop denne kamp , s lidt som nogen andre kampe .
<P>
Endelig er disse krav i forbindelse med europamesterskaberne blevet udvidet med endnu t : Stadion skal vre godkendt af Det Europiske Fodboldforbund , UEFA .
Og , nr det drejer sig om alle de stadioner , som er blevet ombygget til at modtaget et tilstrkkeligt antal tilskuere , har UEFA ikke blot givet tilladelse efter , denne ombygning er sket , men har vret inddraget i den fysiske omlgning af stadionerne .
Det er noget , jeg kender til , for jeg har , i min egenskab af borgmester for byen Lige , arbejdet med ved klargrelsen af et stadion af samme type .
<P>
Jeg m med beklagelse konkludere , at vores kolleger bygger p unjagtige prmisser , og at de derfor kun kan komme til forkerte slutninger .
Det er jeg ikke den eneste , der mener ; min kollega Desama ville have sagt noget lignende , hvis han havde kunnet tage ordet ; det samme glder vores hollandske kollega , hr. van den Berg , som har bedt mig sige , at han personlig , foruden belgisk ansvarsbevidshed , havde noteret sig et meget nrt samararbejde i denne sag ...
<P>
...
meget tt samarbejde med den hollandske regering helt fra starten , og vi udvidede dette samarbejde med Frankrig p grund af lren fra VM og en rkke andre lande - vistnok 14 - herunder Det Forenede Kongerige , fordi vi nskede at have tt kontakt med de lande , der eventuelt ville blive reprsenteret ved EM i Belgien .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte med mit tredje og sidste punkt . Jeg synes , at Parlamentet skal lave regler og undg at tage chancer .
Skal vi tale om de toge , der afgr fra Paddington Station i morgen eller i nste uge ?
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="FR" NAME="Ducarme">
Hr. formand , jeg synes , den foreliggende tekst udviser en rkke fordele .
Den giver os mulighed for at erindre , at vi alle fordmmer hooliganisme , og at vi alle naturligvis vil bekmpe dette fnomen i det omfang , det overhovedet er muligt .
<P>
Jeg vil alligevel ogs gre opmrksom p , at bde i Nederlandene og i Belgien har ikke bare sportsverdenen og de politiske instanser , men ogs politimyndighederne nu i to r med stor professionalisme forberedt Euro 2000 , og ogs rent materielt er der foretaget kolossale investeringer .
<P>
Er der alligevel stadig en risiko ?
Ja , men det vil der altid vre .
Nr man har at gre med et fnomen af denne type , kan man aldrig sige , at der intet vil ske .
Men jeg vil alligevel , yderst sportligt , sige til vores britiske kollega , at det ikke retfrdiggr , at man p forhnd udnytter en begivenhed af denne type med en vis demagogi , og at man endog stter sig for at udsprede falske informationer i Europa-Parlamentets officielle dokumenter .
<P>
Punkt 2 er , som hr . Dehousse allerede har gjort opmrksom p , ukorrekt .
De belgiske myndigheder har givet tilladelse for Charlerois stadions vedkommende .
Punkt 3 , som siger , at Kong Baudouin-stadion i Bruxelles muligvis skulle vre parat til at overtage kampen , er forkert .
Ingen myndighed og ingen ansvarlig har udtalt sig i den retning .
I denne situation mener jeg , vi m besinde os og i hvert fald ikke vedtage tekster som disse .
<P>
Vores kollega har overtaget en oplysning og har udtalt , at han var henrykt for den reklame , BBC havde gjort for ham .
Jeg overhrte noget , der blev sagt i BBC ' s radio af en , der godt nok ikke er fodbolddommer som De , men som er trner for Englands landshold .
Hvad sagde hr . Keegan , og jeg er frdig nu , hr. formand , under sit besg i Charleroi ?
At stadion er udmrket til en kamp som denne p hjt niveau .
Han mener sgar , at dette stadion er meget lidt forskelligt fra et stort antal stadioner , som man kender dem i England .
<P>
S , tag nu og vis Dem som en sportsmand !
Som dommer , hr . Heaton-Harris , har De et synspunkt , men jeg foretrkker nu hr .
Kevin Keegans synspunkt , som forekommer mig mere kvalificeret , og tag s og meld fra og trk Deres forslag tilbage .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Hr. formand , jeg er ikke et jeblik i tvivl om , at vi alle nsker at udrydde fodboldbllernes hrgen i Europa og resten af verden .
Vi skal imidlertid srge for ikke at gre det p en mde , der begrnser glden for de gte fans .
<P>
Sprgsmlet skal derfor tages op p europisk plan , og vi skal passe p ikke at rode os ind i lokale diskussioner om konkrete stadioners sikkerhed og kapacitet , uanset deres beliggenhed .
<P>
Vi skal derfor sprge os selv , hvorfor de hidtidige foranstaltninger ikke har kunnet skabe en nydelseskultur for alle fodboldelskere .
Jeg glder mig over den forestende dialog mellem Kommissionen og sports- og fodboldklubber om mulige forbedringer .
De , der styrer spillet , er dem , der gennem en konstruktiv dialog i sidste ende gr en ende p de skamlige fodboldoptjer og den racisme , der vanrer den mest populre sportsgren overhovedet .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , jeg mener nu alligevel , at vi skal tage disse problemer med hooliganisme alvorligt .
Man ved nu , at snesevis af millioner mennesker er vilde med denne sport , og at de nu , efter verdensmesterskaberne , som Frankrig vandt , utlmodigt venter p Euro 2000 .
Jeg mener , at fodbold er blevet en massesport , en folkelig sport , og at det i den sidste ende drejer sig om sikkerheden for vores brn , vores mindre brdre og de unge mennesker , der kommer p stadionerne .
<P>
Jeg mener rent faktisk ikke , at man herefter kan njes med at sige : " Der er en vis risiko , der vil altid vre en vis risiko " .
Jeg mener , at man trods alt bliver ndt til at forsge at imdeg dette problem med hooliganisme bedst muligt .
Og det siger jeg , fordi man ikke kan lade de virkelige tilhngeres image blakkes af , hvad nogle voldelige ekstremister finder p , som benytter begivenheder , hvor mange mennesker er samlet , til at kaste sig ud i uacceptable handlinger .
<P>
Det er godt , at man i beslutningsforslaget signalerer , at der skal trffes passende sikkerhedsforanstaltninger .
Som De kan huske , var der under de sidste verdensmesterskaber hooligans , som begik meget alvorlige voldshandlinger , specielt overfaldt de en politimand , som l i koma i meget lang tid , og som i dag er lammet for livet .
Jeg mener derfor ikke , alt dette blot er skbnens tilskikkelser , jeg mener , vi br finde midler til f.eks. at straffe hooligans i Den Europiske Unions lande dr , hvor de begr deres ugerninger .
<P>
I denne forbindelse mener jeg , at et nyligt eksempel i Frankrig er af stor betydning .
I flere r havde franske hooligans med naziideologi lagt beslag p en tilhngertribune p Parc des Princes-stadion i Paris .
De benyttede kampene til at udgyde deres had , rbe nazistiske slogans og forflge sorte og arabere ved udgangen .
Paris-St.-Germain lod dem husere og var endog endt med at formene mrkldede personer adgang til den pgldende tribune under pskud af sikkerheden .
Efter en anmeldelse fra den franske forening SOS Racisme og stillet over for udsigten til at blive dmt i retten begyndte klubben at gre op med denne praksis og tolererede ikke lngere hooligans p stadion , idet den foretog en meget grundig filtrering ved indgangene .
For eftertiden viser Paris-St.-Germain indtil ssonens slutning fr hver kamp en antiracistisk video , som hylder vrdier som venskab , broderskab og glden ved sporten .
<P>
Det beviser , at man kan gre noget , det beviser , at der ikke er tale om en uafvendelig skbne , og jeg mener virkelig , at , nr man nu ved , hvad fodbold er blevet til , med mange tusinde unge mennesker p stadionerne , s br vi virkelig vre opmrksomme og ikke tage os disse ting let .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , PPE-gruppen sttter ikke de britiske kollegers beslutningsforslag , som de har meddelt vil trukket tilbage om et jeblik . Ikke fordi vi ikke anklager den stigende vold omkring fodboldkampe , men fordi beslutningsforslaget er alt for snvert og for tyndt , og derfor ikke hrer hjemme i Parlamentet .
<P>
Kre kolleger , det er ikke vores opgave at indlade os politisk med en kamp p et bestemt sted og udtale os teknisk om et fodboldstadions egnethed for n Euro 2000-kamp .
Det er bedre at pege p , og det gr jeg p vegne af mange PPE-kolleger , for det frste at sikkerheden er meget vigtig og skal have megen opmrksomhed , og der skal gres meget ved den med henblik p Euro 2000 .
For det andet skal alle , der beskftiger sig med sikkerheden omkring Euro 2000 , opfordres til at arbejde forebyggende .
For det tredje skal polititjenesterne fra alle deltagende lande stimuleres til at fjerne alle hindringer , som skader et vidtgende samarbejde .
For det fjerde skal alle involverede , bde organisatorerne , spillerne og tilskuerne , opfordres til fairplay .
<P>
Det er en skam , at dette beslutningsforslag resulterede i en kamp mellem Belgien og England , frst i PPE-gruppen og derefter ogs i Parlamentet .
Jeg hber , at denne kamp fr en sportslig afslutning , og jeg hber , at Belgien ikke kun vinder her , men ogs enkelte kampe under Euro 2000 .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , hooliganisme er ikke et marginalt fnomen , men udgr en klar subkultur . En subkultur er heller ikke s nem at kontrollere .
Zero tolerance er den eneste lsning , hvorved der skal gribes systematisk ind over for alle overtrdelser , og alle krnkelser skal straffes effektivt .
Indholdet af det foreliggende beslutningsforslag omhandler , bevidst eller ej , ikke rsagerne til hooliganisme .
Initiativtagerne vil benbart kun kritisere organisatorerne af EM 2000 .
Det vil Den Liberale Gruppe ikke vre med til .
Vi har je for den store indsats , som regeringerne i de organiserende lande har gjort for at f Euro 2000 til at forlbe under de bedst mulige forhold .
<P>
Her lige fr Euro 2000 anmoder vi kun de ansvarlige om at srge for strst mulig opmrksomhed for at opn mlet , nemlig at gre Euro 2000 til en fest for hundredtusinder af tilskuere og millioner seere . En fest , som skal bidrage til et positivt europiske omdmme .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , vi sttter ikke det indgivne beslutningsforslag .
Jeg var tilhnger af behandlingen af emnet hooliganisme , men dette forslag kan kun ses som fyld p dagsordenen .
Parlamentet skal ikke behandle sikkerheden under en enkelt fodboldkamp under EM 2000 p grund af pres fra , det antager jeg , en del af den britiske offentlige mening .
Det er endvidere en fornrmelse for i dette tilflde de belgiske organisatorer af denne kamp og de involverede internationale myndigheder .
Det er en skam , for det drejer sig om hooliganisme , og det kan der siges meget om .
Vi lrer stadigvk mange ting herom , bl.a. hvordan vi skal vejlede fans .
Endvidere hvordan vi bedre kan uddanne klubledere og organisatorer af kampe , og den skaldte second opinion , som anvendes i jeblikket , hvorved en gruppe uden for organisationen analyserer forholdsreglerne og kommer med forslag til forbedringer , krver ligeledes opmrksomhed .
<P>
Hr. formand , hooligans har vret alt for succesrige i deres forsg p at delgge glden for de rigtige fans .
Under EM 2000 skal det ikke lykkes dem , for det bliver en fodboldfest for alle .
<SPEAKER ID=227 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil starte med Filippinerne og slutte med fodbold , thi s vidtfavnende er Europa-Parlamentet .
<P>
Kommissionen deler de rede medlemmers bekymring over gidslernes sundhed og sikkerhed i Jolo og Basilan .
Vi fordmmer p det strkeste sdanne terroraktioner .
Vi stttede selvflgelig fuldt ud beslutningen om at sende EU ' s hjtstende reprsentant , Javier Solana , til Filippinerne .
Hr . Solana skulle personligt overgive meddelelsen vedrrende gidslernes sikkerhed fra Den Europiske Union til den filippinske regering .
Den filippinske regering forsikrede ham om , at der ikke ville blive brugt militre magtmidler til at befri gidslerne .
<P>
Vi flger nje udviklingen p Mindanao og de omkringliggende er .
Vi er bekymrede over den stigende politiske vold efter afbrydelsen af fredsforhandlingerne mellem den filippinske regering og forskellige vbnede grupper .
Vi mener , at kun en hurtig genoptagelse af fredsforhandlingerne - som nsket af lederne af det civile samfund og religise grupper - kan sikre en varig forbedring af situationen i Mindanao .
<P>
Jeg vil gerne tilfje et sidste punkt vedrrende de 21 gidsler , hvoraf syv er unionsborgere .
Vi hber naturligvis alle , at de snart bliver frigivet , og vores tanker er hos deres familier .
Jeg hber ogs , at vi snart hrer nyt om de journalister , der tog ud for at dkke historien , og som efterflgende er forsvundet .
Jeg hber , at de snart bliver fundet .
<P>
Jeg vil g videre til kvatorialguinea .
Vi har nje overvget menneskerettighedssituationen i kvatorialguinea i adskillige r , og vi deler Europa-Parlamentets bekymring over lokalvalgene .
Denne bekymring afspejledes i formandskabets erklring i starten af maj .
Da Kommissionens tjenestegrene for nylig besgte landet , talte man direkte med prsidenten om de sprgsml , som Parlamentet bringer p bane .
<P>
Den 2. maj anmodede kvatorialguineas regering officielt kommissr Nielson om at sende en valgobservationsmission til landet .
Kommissionen sender et svar med et nje begrundet afslag til prsident Obiang .
Anmodningen fra kvatorialguinea indlb meget sent , og i henhold til vores retningslinjer skal valgobservationsmissioner forberedes p et tidligt tidspunkt i valgprocessen , s vi kan sikre os , at processen er grundig og retfrdig .
Det er relevant , at oppositionspartierne i kvatorialguinea har anfgtet valglisterne , og at de allerede har besluttet at boykotte valget .
<P>
Vi mener derfor , at tilstedevrelsen af internationale observatrer p nuvrende tidspunkt ikke vil forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden af de lokale valg , og vi kunne frygte , at observatrernes tilstedevrelse ville blive misbrugt af de lokale myndigheder til at legitimere en utilfredsstillende proces .
Vi agter imidlertid at engagere os i demokratiseringsprocessens fremme i kvatorialguinea .
<P>
Hvad angr Iran , s deler Kommissionen fuldt ud Parlamentets bekymring over den manglende ytringsfrihed i landet .
I den omfattende dialog mellem Den Europiske Union og Iran stiller Kommissionen regelmssigt sprgsml om menneskerettigheder , herunder pressefrihed .
De iranske myndigheder er udmrket klar over den betydning , vi tillgger sdanne sprgsml .
Vi befinder os i jeblikket i en delikat situation : Reformmodstanderne har brugt deres kontrol med domstolene og sikkerhedsstyrkerne til at intimidere intellektuelle og forbyde reformvenlige aviser .
De aktuelle spionageanklager mod 13 jder er ogs dybt foruroligende .
Reformisterne har forholdt sig afventende , og det br vi ogs gre , idet vi kan hbe p , at indkaldelsen af parlamentet vil medvirke til en snarlig forbedring af situationen .
<P>
Nu vil jeg g videre til Burma .
Vi beklager dybt det burmesiske militrregimes fortsatte krnkelse af menneskerettighederne .
Vi fordmmer isr de fortsatte henrettelser uden rettergang , den udbredte brug af tvangsarbejde , den tvungne fortrngning af lokalbefolkningen samt undertrykkelsen af politiske modstandere og hindringen af lovlige politiske partiers frie virke .
Sidstnvnte omfatter bl.a. restriktionerne i den frie bevgelighed for Aung San Suu Kyi og andre medlemmer af Nationalforbundet for Demokrati samt den rutinemssige praksis med tilfldige arrestationer .
Vi har givet vores varme sttte til EU ' s flles holdning til Burma og til beslutningen fra Den Vesteuropiske Unions Udenrigsudvalg i april 2000 om at styrke denne flles holdning .
<P>
Vi benytter enhver lejlighed til at presse vores asiatiske partnere til at opfordre det , der med et drys George Orwell kaldes " the State Peace and Development Council " , SPDC , til at indg i en omfattende dialog med de demokratisk valgte reprsentanter og de etniske minoriteter med henblik p at finde en flles lsning p Burmas problemer og f overholdt de internationalt vedtagne menneskerettighedsstandarder .
<P>
Til slut vil jeg tale lidt om fodboldvolden . Ansvaret for at opretholde et passende sikkerhedsniveau for tilskuere og spillere under Euro 2000-slutrunden ligger hos de relevante nationale myndigheder og de relevante fodboldforbund .
Jeg vil blot komme med to ekstra kommentarer .
For det frste vil vi minde Parlamentet om , at Rdet ( retlige og indre anliggender ) i juni 1999 opfordrede medlemsstaterne til at ge samarbejdet for at undg og begrnse vold og optjer i forbindelse med internationale fodboldkampe .
Samtidig blev der udgivet en hndbog med eksempler p arbejdsmetoder for politistyrker .
<P>
For det andet finansierer EF-programmet for politi- og toldsamarbejde et projekt udarbejdet af politimyndighederne i Nederlandene og Belgien og med deltagelse af andre medlemsstater .
Formlet med dette projekt er at lre af erfaringerne fra Euro 2000 for om ndvendigt at forbedre organiseringen af lignende begivenheder i fremtiden .
<P>
Jeg vil gerne komme med en enkelt tilfjelse .
Jeg hber meget , at Euro 2000 bliver en stor succes .
Jeg hber imidlertid liges inderligt , at kampene under Euro 2000 bliver noget bedre end den , jeg s p fjernsynet i aftes .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.00 .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen i en sag , der ligger de fleste af parlamentsmedlemmerne meget p sinde .
Ved flere lejligheder i denne uge har medlemmernes bar vret fyldt op med besgende udefra .
Jeg ved , at flere af medlemmerne ikke har kunnet f noget mad i den forlbne uge .
Kan vi f kvstorerne til at indskrpe , at det er en bar for medlemmer af Parlamentet ?
Parlamentsmedlemmerne har deres egen bar i Bruxelles .
Jeg har ikke noget imod , at man tager et par af de ansatte eller nogle f andre med i baren , men jeg finder det forkert , at nogen inviterer grupper p 20 besgende eller flere .
Jeg hber , at vi kan f en afklaring p problemet .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Tak , hr . Sturdy .
Vi vil videregive sprgsml til Kvstorkollegiet som nsket .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , jeg forstr , at vi kommer til at stemme om de to sidste beslutninger om Guatemala og om ikkespredningsaftalen uden forhandling .
Jeg vil ikke komme med indvendinger mod dettte , men jeg notere mig det usdvanlige i , at Parlamentet kan diskutere fodboldhooliganisme i halvanden time - jeg er ogs selv en stor fodboldfan - men ikke har t minut tilovers til at diskuterer den strste hooliganisme , der findes , nemlig kernevben i verden !
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
De udtrykker Deres synspunkt meget klart .
I morges blev det besluttet , at afstemningen skal finde sted kl . 18.00 , og at der ogs skal stemmes om de uopsttelige sprgsml , der ikke har vret genstand for forhandling .
Sagen om fodboldvold blev behandlet i forbindelse med forhandlingen om menneskerettigheder .
Denne forhandling er afsluttet , og dermed er hele denne sektion afsluttet .
<P>
Jeg nsker ikke en masse indlg i denne sag .
Der skal stemmes om mange punkter i aften .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , det er naturligvis klart , at De nu gerne vil undg en lang debat , men jeg mener , at det i morges ved beslutningen ikke var klart , at aktuelle og uopsttelige sprgsml simpelthen skulle udg .
S var der mske ogs andre kolleger , der ville have truffet en anden beslutning .
Jeg mener , at det p ingen mde m blive vane her i Parlamentet , at emner , som har stet p dagsordenen siden ugens begyndelse , simpelthen udgr .
Vi nskede at tale om Guatemala .
Der har vret parlamentsmedlemmer fra Guatemala til stede hele ugen , og vi forsger at forklare dem , at de skal forbedre deres demokrati og overholdelsen af menneskerettighederne .
Jeg mener , at nr vi s ikke engang diskuterer emnet , s er det ikke noget godt forbillede .
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne henvise til artikel 50 , stk . 6 : " Formanden og gruppeformndene kan bestemme , at et beslutningsforslag sttes under afstemning uden forhandling " .
Det er denne artikel , der er grundlaget for vores praksis .
Jeg er enig i , at dette ikke br danne prcedens .
Lad os nu skride til afstemning .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil gerne sige noget om afstemningen , nemlig om , at man bde p grund af den manglende overholdelse af 24-timersfristen og eventuelt ogs p grund af Parlamentets beslutningsdygtighed kunne forsge at forhindre denne afstemning .
Det ville jeg ikke gre , men jeg vil anmode fru Buitenweg og hendes venner om for deres vedkommende at stille deres sabotageaktion i bero i morgen og standse den her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , mit indlg er faktisk et indlg til forretningsordenen i helt samme forstand som min kollegas .
Jeg beklager , at fru Buitenweg medvirker i sabotageaktioner , og jeg vil gerne reagere mod de gentagne pstande , vi har hrt fra fru Buitenweg , fru Van Lancker og hr . Howitt , som er delggende beskyldninger mod os , nr det rent faktisk har vret fru Buitenweg selv , som har frt an i sabotagen af Parlementets funktion .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg har et indlg til forretningsordenen .
Jeg vil foresl , at vi straks gr over til afstemningen .
Vi havde denne forhandling i morges og traf et valg . Lad os nu komme videre .
<P>
<CHAPTER ID=12>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , mennesker er forskellige , men de er ligevrdige .
Efter vores mening skal vi i det menneskelige samfund g ud fra solidaritet , menneskelig vrdighed og ligevrdighed .
Det har alle mennesker krav p .
<P>
Desvrre er der en lang tradition af ulige behandling i frste instans af mennesker , som har magt til at gre andre afhngige af dem .
De kan behandle de mennesker , som er afhngige af dem , uligevrdigt ved at belnne eller straffe dem for noget , som de selv ikke har nogen indflydelse p .
Det er ikke kun gjort af slaveejerne og koloniale soldater , men ogs af arbejdsgivere og politiske ansvarlige .
Der opstr ogs diskrimination , hvis menneskerne fratages en stor del af deres basisbehov .
Hvis alle skal kmpe for en arbejdsplads , et uddannelsessted eller en bolig , skabes der en interessestrid mellem grupper .
Mennesker begynder at tro , at hvis de andre ikke var der , ville de have mere .
Ud fra en racistisk holdning drejer det sig simpelthen om , hvem der m f de sparsomme midler , og hvem der ikke m .
Alle , der tilhrer en anden gruppe , betragtes som en unsket konkurrent p arbejds- eller boligmarkedet .
<P>
I Vesteuropa har arbejdsgiverne og politiet stadigvk fordomme og en tendens til ulige behandling .
Derudover er der grupper , som drager politisk fordel af de sparsomme og kortsigtede flelser for at stte grupper af mennesker op mod hinanden .
At arbejdernes og landmndenes sprog i de nyligt dannede nye stater i steuropa er blevet statssprog og uddannelsessprog , skyldes en ndvendig demokratisering , men det m ikke flges af diskrimination og bortjagelse af mindretal , som bor p denne stats omrde .
Alle mennesker har krav p beskyttelse mod de politiske og konomiske profitrer af diskrimination .
Valgret for nyankomne , god behandling af politiske flygtninge , lige behandling af alle indbyggere i EU , uanset deres nationalitet , og flytning af bevisbyrden i retssager er i den forbindelse uundvrlige midler .
Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe slr til lyd for maksimalt at forstrke de diskrimineredes stilling og stemmer imod alle forsg p at reducere beskyttelsen .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for forslaget til direktiv om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse .
Det gjorde jeg med stor glde , og ikke mindst som reprsentant for Pensionistpartiet er jeg glad for , at jeg med min stemme har bidraget til vedtagelsen af dette direktiv .
Pensionisterne og de ldre har oplevet Anden Verdenskrig , og de ved , hvad racistisk adfrd betyder .
De hbede , at man aldrig mere skulle vende tilbage til dette emne , og det endda med nogle love for at undg racistiske og fremmedfjendske handlinger .
Jeg hber , at denne lov snart bliver overfldig , for det betyder , at der ikke lngere er nogen racistisk og fremmedfjendsk adfrd .
Jeg hber , at bde denne lov og alle andre love om ligebehandling bliver overfldige .
Da det desvrre ikke forholder sig sdan , er det fornuftigt af Europa at give sin holdning offentligt og klart til kende .
<SPEAKER ID=239 NAME="Berthu">
Det direktivforslag , som Kommissionen har fremsat for p europisk plan at gennemfre princippet om ligebehandling af personer uanset race eller etnisk oprindelse , og i endnu hjere grad Europa-Parlamentets Buitenweg-betnkning , viser med al nskelig tydelighed , at det bedste er det godes fjende .
<P>
Forslaget s ellers i begyndelsen meget velmenende ud . Det drejede sig om inden for Den Europiske Union at beskytte personer , som er ofre for racisme .
Men i virkeligheden er den tekst , der lige er fremlagt for os , i den grad besat af jagten p diskriminationer , at den fuldstndig taber retsstatens elementre principper af syne , og sgar - og det er topmlet - princippet om lighed i behandlingen af personer .
Uden naturligvis at glemme at direktivforslaget som sdvanlig giver pokker i enhver overholdelse af subsidiaritet og i respekten for medlemsstaternes ndvendige vurderingsmargin .
<P>
Isr i kapitlet om retsstaten lser man med forblffelse i Kommissionens egen tekst , at hvis der , i en givet situation , opstr en simpel formodning om diskrimination , s er det op til den forsvarende part at bevise , at der ikke har vret tale om krnkelse af den lige behandling ( artikel 8 ) .
P denne mde ville det traditionelle princip i vores retssystem , iflge hvilket det er anklagemyndighedens opgave at levere beviser for anklagedes skyld , og ikke anklagedes opgave at levere beviser p sin uskyld , vre trdt grundigt under fode .
Virkningen af en sdan bestemmelse ville vre s meget mere delggende , som den formodede diskrimination ville kunne vre en simpel " indirekte diskrimination " , som der iflge artikel 2b er tale om , " nr en bestemmelse , et kriterium eller en tilsyneladende neutral praksis m formodes at frembringe en ugunstig virkning for en person eller en gruppe af personer af en givet race eller etnisk oprindelse " .
<P>
Men denne antidiskriminations lidenskab finder hurtigt sine grnser , stadigvk i Kommissionens egen tekst , s snart det drejer sig om at trffe srlige forholdsregler for at opveje handicappene hos en etnisk gruppe , som antages at vre ugunstigt stillet ( artikel 5 ) .
Man ser her konturerne af den famse amerikanske politik om " positiv diskrimination " , som i vrigt anfgtes kraftigt , netop i USA .
<P>
Og s er der her kun tale om Kommissionens tekst , som er mere moderat .
Europa-Parlamentets betnkning smrer for sit vedkommende p p alle omrder .
<P>
Nogle i Kommissionen m tilsyneladende have haft deres tvivl , for de har gjort sig den ulejlighed at tilfje et notat til direktivforslaget , der forklarer dets eventuelle virkning p virksomhederne .
Denne usdvanlige fremgangsmde viser , at sprgsmlet ikke er klart .
I dette notat pstr Kommissionen simpelthen , at " direktivet vil styrke europiske virksomheders konkurrenceevne , idet det srger for , at de rder over en mngde kompetencer og ressourcer , der er betydeligt strre end nu , og at disse kompetencer skal bruges uden skelen til race eller etnisk oprindelse " .
<P>
Desvrre er denne pstand , hvis forml alene er at give redaktrerne god samvittighed , tilsyneladende fuldstndig forkert .
Det er indlysende , at virksomhedslederne risikerer at blive forulempet , ikke mindst nr det drejer sig om jobs , af trusler fra personer , hvis ansgninger er blevet afvist .
Det lader sig imidlertid ikke ngte , at den nuvrende indvandring i de europiske lande i alt vsentligt bestr af ufaglrte , som kommer fra lande , hvor erfaringen med at arbejde i en virksomhed , sdan som vi praktiserer det her , er usdvanligt lille .
Under truslen fra denne nye lovgivning , og for at f fred , kan en arbejdsgiver blive presset til at oprette jobs , som ikke burde oprettes , hvilket vil vre en hemsko for hans virksomheds konkurrenceevne .
<P>
Af alle disse grunde forkaster vi Buitenweg-betnkningen , og vi hber , at Rdet , som med enstemmighed skal trffe beslutning om gennemfrelsen af EF-traktatens artikel 13 , vil forkaste Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=240 NAME="Dehousse">
Jeg ville have stemt for beslutningsforslaget i betragtning af de positive punkter , det indeholder , og de forventninger , som visse af dets punkter med rette kan give anledning til .
<P>
.
<P>
Imidlertid gjorde to indlg af hr . Dsir det klart , at disse tekster , i hvert fald i deres franske version , indeholdt bestemmelser , som er fuldstndig imod de internationale retsprincipper og i srdeleshed imod Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
<P>
Derfor undlod jeg at stemme om forslaget til lovgivningsmssig beslutning .
<SPEAKER ID=241 NAME="Dsir og Sylla">
Vi har stemt for Buitenweg-betnkningen , som p mange punkter sttter og forbedrer Rdets direktiv om gennemfrelse af princippet om ligebehandling af personer uanset race eller etnisk oprindelse .
<P>
Men , som vi havde lejlighed til at sige det i forbindelse med afstemningen om ndringsforslag 39 , er det os magtpliggende at gentage , at vi er fuldstndig uenige i udfrdigelsen af direktivudkastets artikel 4 , som , idet den slr fast , at " en forskelsbehandling , som bygger p en karakteristik , der har med race eller etnisk oprindelse at gre , ikke er nogen diskrimination , nr den pgldende karakteristik , som flge af selve naturen af en professionel aktivitet eller dens vilkr , er et vsentligt , professionelt krav " , kommer i fuldstndig modstning til bestemmelserne i de internationale og europiske konventioner om menneskerettigheder og udryddelse af alle former for social diskrimination , som er bindende for Den Europiske Union og de medlemsstater , der har ratificeret dem , og til flere af Den Europiske Unions medlemsstaters love og forfatninger .


<P>
Denne artikel vil f.eks. ikke kunne overfres til fransk ret , idet Forfatningsrdet med rette vil blive ndt til at modstte sig det .
Hvis denne artikel blev opretholdt i den endelige udgave af direktivet , ville den for frste gang udgre en lovlig basis for diskrimination p grundlag af " en karakteristik , der har med race eller etnisk oprindelse at gre i forbindelse med ret til arbejde " .
Det var vigtigt for os at lade vores stemmeafgivning vre ledsaget af dette forbehold , som ligeledes glder den fuldstndig upassende brug af ordet " race " i mange artikler , i hvert fald i den franske version .
<P>
Artikel 2 , f.eks. , hvor det bruges som et beskrivende element " for en gruppe personer " , og ikke som et element , der karakteriserer en uacceptabel diskrimination , hvilket er det samme som at betragte dette begreb som velbegrundet og egnet til p reel og gyldig vis at kunne tjene til at beskrive en person eller en gruppe .
Kampen mod racisme , hvis man forstr den rigtigt , bygger netop p afvisningen af begrebet race , p denuntiationen af det , p en afvisning af at sprre mnd og kvinder inde i denne kategori og dele menneskeheden op efter dette skaldte begreb .
<SPEAKER ID=242 NAME="Gill">
Jeg stemmer for racedirektivet af flgende grunde .
<P>
Som asiatisk kvinde i Storbritannien har jeg frstehndskendskab til de skadelige virkninger , racismen kan have p mennesker og samfund .
Sknt der i de seneste r er gjort enorme fremskridt i bekmpelsen af racismen i alle dens former , delgger den fortsat livet for mange mennesker .
I min egen region i West Midlands har der f.eks. for nylig vret bekymrende tilflde af racistisk vold .
Angrebet p den hvide partner til den sorte verdensklasseatlet Ashia Hansen er et flt eksempel herp .
<P>
Denne betnkning er et gennembrud i omlgningen af bevisbyrden i civile sager om racediskrimination .
Nr frst sagens fakta er fastslet , er det op til de anklagede at bevise deres uskyld .
<P>
Jeg glder mig isr over de foranstaltninger i betnkningen , der giver enkeltpersoner mulighed for at indlede retssager , hvis de udsttes for racediskrimination .
Jeg er ogs glad for , at lovgivningen tager hensyn til begrebet " indirekte forskelsbehandling " , hvor tilsyneladende neutrale bestemmelser kan have en negativ betydning for en person eller en gruppe med en srlig racemssig eller etnisk baggrund .
<P>
Der er en stigende hjreekstremisme ikke blot i strig , men overalt i Europa .
Denne betnkning er noget af den mest effektive antiracistiske lovgivning i Europa nogensinde , og det er den mest effektive lovgivning p racediskriminationsomrdet i mit eget hjemland siden Race Relations Act i 1976 .
<P>
Minoritetsgrupperne skal have strre opmrksomhed i Europa .
EU skal tage mere hensyn til deres problemer og forhbninger .
Vi skal forbinde EU ' s institutioner med alle Unionens samfund .
Europa skal vre vidtfavnende og ikke afvisende .
Vi skal bekmpe racismen , nr og hvor den opstr .
Racedirektivet er et standpunkt imod racismen og et vsentligt skridt i retning af dens udryddelse .
<SPEAKER ID=243 NAME="Lund og Thorning-Schmidt">
. De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for Kathalijne Maria Buitenwegs betnkning om Rdets direktiv om gennemfrelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse .
Det har vi gjort med stor glde , eftersom Europa-Parlamentet hermed lever op til sin opgave i forbindelse med udmntningen af artikel 13 i Amsterdam-traktaten .
<P>
Europa-Parlamentet skal efter artikel 13 i traktaten blot hres om denne sag .
Det har derfor i vores stemmeafgivning vret vigtigt , at Parlamentets udtalelse - bde de enkelte punkter og samlet set - har en meget bred politisk opbakning .
Vi har dog ikke kunnet stemme for de ndringsforslag , der direkte vedrrer forhold , der henhrer under medlemsstaternes strafferet .
Det er fortsat et nationalt anliggende .
<P>
Vi har i forbindelse med debatten om betnkningen peget p , at dette direktiv alene handler om diskrimination p baggrund af race eller etnisk oprindelse .
Med hvad med alle de andre beskyttelseshensyn , der er oplistet i traktatens artikel 13 ?
Vi er bekymrede for , at EU ved kun at basere sig p disse to hensyn i dette direktiv , i praksis kommer til at lave et hierarki af mulige rsager til forskelsbehandling .
Vi vil derfor srlig fremhve ndringsforslag nr . 6 om en ny betragtning , som er helt afgrende for os .
<SPEAKER ID=244 NAME="Martin, David W">
Med de foruroligende beviser p den stigende racisme er jeg meget glad for denne betnkning , der sger at sikre ligebehandling p det arbejdsmssige og sociale omrde for alle uanset race eller etnisk oprindelse .
<P>
Ordfreren sger at sikre en flles minimumsretsbeskyttelse , bl.a. gennem omvendt bevisbyrde i civile racediskriminationssager og ved at give enkeltpersoner ret til at indlede retssager , hvis de udsttes for chikane eller forskelsbehandles p grund af deres race .
<P>
Det portugisiske formandskab skal ogs roses for dets vilje til at stte sagen p Rdets dagsorden .
<SPEAKER ID=245 NAME="Ries">
Kampen mod diskrimination er en kamp , der er lige s gammel som dette Parlaments historie siden 1979 : Der har allerede vret nedsat to undersgelsesudvalg om racisme , og Parlamentet stod ogs i 1986 bag en flles erklring p tvrs af institutionerne .
<P>
Den slags initiativer er ikke lngere tilstrkkelige .
Man er ndt til at g endnu lngere , man er ndt til at lovgive .
<P>
Buitenweg-betnkningen kommer p det rigtige tidspunkt , hvor racisme og antisemitisme er anliggender , der i hj grad foruroliger rundt om i Europa .
Behver jeg mon her at nvne vores agtpgivenhed over for visse partier , som i dag er ved magten ?
<P>
Jeg havde sammen med mine kolleger , hr . Deprez og hr .
De Clercq stillet et ndringsforslag , som angik direktivets titel . Den originale tekst p fransk fra Kommissionen siger " uanset race eller etnisk oprindelse " .
Udtrykket oprindelse er vigtigt , for eventuelle diskriminationer kan sigte , ikke bare til en persons nuvrende status , men tillige til personens oprindelse , dens forfdre .
<P>
Vi nskede at indfre samme nuance og samme prcision , for s vidt angr sprgsmlet om race , og tale om racemssig oprindelse .
Dette ndringsforslag blev vedtaget i udvalget , men jeg m i dag konstatere , at det ganske enkelt er gledet ud af den tekst , De har foran Dem .
Vi ville gerne vre sikre p , at dette problem bliver korrekt lst .
<P>
Endvidere , selv om sprgsmlet om religion er blevet udelukket fra dette direktiv , s er det efter min opfattelse mindst lige s vigtigt at minde om , at vi ikke p nogen mde glemmer de former for diskrimination , der bygger p religise overbevisninger , og at Parlamentet derfor p et senere tidspunkt skal behandle en anden tekst fra Kommissionen i denne nd .
<P>
Afslutningsvis er Buitenweg-betnkningen gennemsyret af en viljestyrke og en progressivitet , som jeg vil sttte .
For risikoen for , at det nynazistiske og racistiske uhyre genopstr , tvinger os mere end nogensinde fr til at vre p vagt .
<P>
Dette Parlament br g forrest i kampen p dette omrde .
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<CHAPTER ID=13>
Kampen mod handel med kvinder ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om kampen mod handel med kvinder .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Hr. formand , hr. kommissr , frst og fremmest vil jeg lyknske ordfreren for det glimrende arbejde , hun har udfrt om et meget alvorligt problem .
<P>
Handlen med kvinder er noget , som virkelig forekommer ofte , navnlig i Den Europiske Unions grnselande , hvor man organiserer mafiaer til at snyde kvinder med joblfter og et bedre liv , som til sidst ender med prostitution og i mange tilflde med en situation , som vi klart kan betegne som slaveri .
<P>
Det drejer sig om et fnomen , der har med det nuvrende samfund at gre , hvor immigrationen begynder at udgre et alvorligt problem , da der er store personbevgelser , der sger det velfrdssamfund , som strstedelen af os befinder sig i , eller praktisk talt alle Den Europiske Unions lande .
Denne situation krver en rkke nye foranstaltninger , grundlggende i forbindelse med opmrksomhed til ofrene og forflgelse af de personer , der er impliceret i handlen med kvinder og ogs med brn - det er ikke alene et problem for kvinderne , men ogs for brnene - til seksuel udnyttelse .
<P>
Blandt de foranstaltninger , der foresls i denne betnkning , er grundlggende hjlp til ofrene og en opfordring til medlemsstaterne om , at de skal ndre deres lovgivning for at gre det muligt at kunne handle hurtigt og koordineret blandt de forskellige lande for at lse dette meget alvorlige problem .
<P>
Den hjlp , som ofrene har brug for er ikke alene materiel , men ogs juridisk , for det plejer at dreje sig om personer uden dokumentation , uden muligheder , som befinder sig i en angstsituation , og som har brug for hjlp til samtidig at beskytte deres identitet og garantere , at de ikke , hvis de vender tilbage til deres oprindelsesland , vil f endnu strre problemer .
De forskellige lande i Den Europiske Union skal harmonisere lovgivningen i denne henseende og finde frem til tilstrkkelige foranstaltninger til at hjlpe disse ofre .
<P>
Sexhandlen er noget , som breder sig alarmerende .
Der er kvinder og brn indblandet .
Jeg tror , at kommunikationsmedierne ogs burde hjlpe i denne proces . For der opdages flere og flere annoncer i kommunikationsmedierne - nogle gange i meget serise aviser - hvor kvindehandlen og udnyttelsen gemmer sig bag .
<P>
Men vi skal ikke alene lse problemet via juridisk bistand og beskyttelsen af ofrene , men ogs med informationskampagner i oprindelseslandene , sledes at disse kvinder virkelig ved , hvad de udsttes for , eftersom de fleste af dem bliver snydt og de ved ikke , hvilket helvede , de senere vil ende i .
<SPEAKER ID=249 NAME="Theorin">
Hr. formand , en halv million kvinder narres eller tvinges rligt ind i et liv som sexslaver .
Denne kraftigt stigende handel er mere lukrativ end narkotikasmugling og styres som oftest af en organiseret mafia for kvindehandel .
Trods denne dystre virkelighed er straffen for handel med kvinder forsvindende lille sammenlignet med straffen for grov narkotikasmugling .
Det er mske to rs fngelse sammenlignet med 10-15 r for grov narkokriminalitet .
F gerningsmnd stilles for en domstol , endnu frre dmmes .
<P>
EU har hidtil vret et eksempel p , at ord ikke altid bliver til virkelighed .
Trods flere udtalelser fra EU om den forfrdelige handel med kvinder findes der stadig ingen database med fuldstndige oplysninger om ofre , handelsveje , lovgivning eller foranstaltninger .
<P>
Den europiske kvindelobby rapporterer , at kun 0,036 % af EU ' s budget for 2000 er afsat til ligestillingssprgsml , og kun en brkdel af denne brkdel gr til foranstaltninger mod handel med kvinder .
Et stigende antal kvinder smugles ind fra ansgerlandene .
Til trods for dette har EU ikke stillet krav til disse lande om at forebygge og indfre foranstaltninger mod handel med kvinder , som svarer til de krav , der bliver stillet om konomiske og miljmssige ml for ansgerlandene .
Nr eksisterende love ikke overholdes , og der ikke bliver vedtaget nye love til bekmpelse af mafiaen , tillader Europas regeringer indirekte , at denne eftersprgselsstyrede handel stiger .
Mangelen p lovgivning glder ikke kun foranstaltninger mod mafiaen , men ogs mangelen p love , som beskytter ofrene .
<P>
Alle medlemslande bortset fra to sender ofre for handel med kvinder tilbage til oprindelseslandet til trods for , at deres liv mske er i fare .
Vi stemmer i dag , eller forhbentligt i morgen , om et forsg p at forvandle retorik og smukke ord til konkrete foranstaltninger .
Kvindeudvalget krver , at medlemslandene skal give kvinder , som vidner , beskyttelse og flygtningestatus .
Vi krver hrde og afskrkkende straffe for handel med kvinder , nationale rapportrer for handel med kvinder , som kan oplyse regeringen om udviklingen i deres eget land samt i andre lande .
Vi krver foranstaltninger mod det stigende salg af kvinder via Internettet , uddannelse af en national politistyrke og ambassadetjenestemnd samt gede ressourcer til frivillige organisationer , som hjlper ofrene .
<P>
Inden udgangen af dette r har medlemslandenes regeringer formodentlig vedtaget en ny traktat .
Vi regner med , at denne traktat vil indeholde et tydeligt retligt grundlag for bekmpelse af alle former for vold mod kvinder , som selvflgelig ogs skal omfatte handel med kvinder , og at vi vedtager en flles europisk politik til bekmpelse af menneskehandel .
Dermed indbefattes sprgsmlet om indvandring og asyl , srligt sprgsmlet om ret til asyl p baggrund af undertrykkelse p grund af kn og forflgelse p grund af kn .
<P>
I USA og Rusland blev slaveriet afskaffet i 1860 ' erne , mens vi m konstatere , at slaveriet stiger til trods for , at vi nu er get ind i r 2000 .
Denne nye form for slaveri rammer frst og fremmest kvinder og piger , men uanset hvem der bliver holdt som slaver , er det faktum , at slaveriet findes , et af menneskehedens strste falliterklringer .
<P>
Mange sttter nu kravet om at standse slavehandlen med kvinder , men der er brug for flere - flere mnd , flere regeringer og flere konkrete handlinger !
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , det er helt utroligt at st her i denne sal - jeg kan nppe kalde det en forsamling lige nu - og indse , at der faktisk foregr slavehandel selv i Den Europiske Union - her , hvor vi roser os selv for at skabe fred , frihed , demokrati og menneskerettigheder .
Det er en alvorlig sag , at der hos os findes denne type af handel , fordi det ofte ikke engang drejer sig om voksne kvinder , men nrmest brn og meget , meget unge mennesker .
Denne handel er tt forbundet med narkotika og hvidvaskning af penge .
Formodentlig er det forskellige mafiatyper , der styrer handlen .
<P>
Denne betnkning er rigtig god .
Ligesom foregende talere vil jeg understrege , at det er ndvendigt , at der sker handling , at politisamarbejdet bliver udviklet , og at der kommer flere oplysninger .
Jeg er ofte skeptisk over for de meget hje krav , f.eks. miljkrav , som stilles til ansgerlandene .
Samtidig mener jeg , at kravet om oplysninger til landenes egne borgere og srligt oplysninger til de unge kvinder er et rimeligt krav .
Det krver nemlig ikke mange ressourcer og er muligt at gennemfre .
Jeg kan derfor kun appellere til alle om at stemme for betnkningen og tage hjem og bearbejde egne regeringer , organisationer og medier .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , forebyggelse er bedre end helbredelse .
Med hensyn til handel med kvinder ser det ud til at vre umuligt .
I EU og isr ogs i landene i Mellem- og steuropa er der tale om en voksende kommerciel udnyttelse af kvinder .
Af ordfrerens betnkning fremgr det , at de forholdsregler , som er truffet indtil nu , ikke har haft srlig stor betydning .
<P>
Hvis vi virkelig vil undg handel med kvinder , skal vi finde en anden fremgangsmde .
Ved at tilpasse asyl- og migrationspolitikken og legalisere prostitution kan vi ikke standse denne handel .
Selv om jeg generelt er tilhnger af gode arbejdsforhold , kan de heller ikke stoppe handlen med kvinder .
<P>
Slnge der er behov for prostituerede , vil der altid vre kvinder at finde , som , lokket af bedre udsigter , ofte uvidende , tilbyder sig som handelsvare .
Det er ikke kun samvittighedslse kriminelle organisationer , men ogs rige kunder og mindre rige kunder , som stter dette slavearbejde i gang , hvor disse chancelse kvinder udnyttes .
Denne klft mellem fattig og rig kan vi ikke sl bro over med en rkke flles organiserede initiativer .
<P>
Ud over en god og storsindet udviklingspolitik til at forbedre leveforholdene for de kvinder i deres eget land skal der gres noget ved vores samfunds mangel p normer .
Ved at anvende hrdere straffe for kriminelle organisationer , som beskftiger sig med menneskehandel , understreger vi vores forkastelse af sdanne handlinger .
Handel med kvinder kan kun p den mde trnges effektivt tilbage .
<P>
Jeg takker ordfreren for hendes meget vrdifulde betnkning .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i 1996 blev startskuddet givet til en europisk handlingsplan om handel med kvinder , og jeg er glad for at kunne minde Dem om , at den davrende belgiske regering spillede en meget vigtigt rolle ved det startskud .
Sprgsmlet er , om Europa efter fire rs arbejde er tilstrkkelig rustet til at bekmpe handlen med kvinder effektivt .
Jeg mener , at fru Srensens betnkning i hj grad beviser , at det ikke er tilfldet .
Vi sttter fru Srensens betnkning fuldt ud , og jeg vil gerne lyknske hende med det udmrkede arbejde .
P ny vil jeg isr henvise til beslutningsforslagene , som vi vedtager i morgen , mangelen p en sammenhngende juridisk ramme for bekmpelsen af handel med kvinder , som i vrigt er et emne , som den belgiske regering dengang gjorde meget ud af . Jeg tror , at vi alle efterhnden ved , at en sammenhngende bekmpelse af handel med mennesker frst og isr krver , at der er en klar definition af handel med kvinder .
En definition , som ikke begrnses til tvungen prostitution , selv om det er meget vigtigt , men til alle former for handel med kvinder . Endvidere en definition , som kobles sammen med afskrkkende sanktioner , som har med menneskehandel at gre .
<P>
Jeg mener , at man roligt kan sige , at de nationale love og metoder til opsporing og forflgelse af handel med kvinder skal harmoniseres hurtigt , og at det er vigtigt , at polititjenesterne samarbejder bedre .
<P>
Et andet punkt , som er meget vigtigt for os , i betnkningen , og det har vi allerede i et stykke tid slet til lyd for , er , at vi fortsat skal kmpe for beskyttelsen af kvinder , som er ofre for sdanne handelsmder .
Disse kvinder straffes stadigvk alt for ofte i mange lande , og de er faktisk ofre .
Vi slr til lyd for en lovlig opholdstilladelse for disse kvinder , s de kan beskyttes .
<P>
For det tredje mener jeg , at det er klart , at vi ikke kan finde en lsning uden sdan en juridisk ramme .
Jeg vil i vrigt gerne lyknske hr . Vitorino med hans hensigt om allerede i r at fremlgge en rammebeslutning for Rdet , hvorigennem nogle af disse vanskelige punkter og problemer kan ordnes .
<P>
Patsy Srensen , vores ordfrer , kender det omrde , som hendes betnkning handler om , meget godt .
Jeg anmoder derfor kommissren , nu hvor han er til stede , om ved udarbejdelsen af den fremtidige politik om menneskehandel naturligvis at tale med polititjenester , myndigheder , men ogs at tage sig tid til at tale med dem , der udfrer basisarbejdet , socialarbejderne p dette omrde .
For det er faktisk ogs deres ekspertise , som kan srge for , at vores handlingsplan med henblik p handel med kvinder er sammenhngende og global .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Srensen for hendes forslagsrige betnkning og for hendes kraftige understregning af , at handel med kvinder og brn er en krnkelse af menneskerettighederne .
Kroppen og mennesket er ikke en vare .
Selv om mange kvinder vlger at prostituere sig for at tjene nogle lette penge , vil jeg ikke skelne mellem prostitution og tvungen prostitution , for prostitution er under alle omstndigheder udnyttelse .
<P>
Jeg vil gerne understrege tre punkter . De to frste punkter er handel og indvandring .
En politik med lukkede grnser fr indvandrerne til at beg ulovligheder for at opn visum eller til at rejse illegalt ind i landet .
Medlemsstaterne br fre en mere solidarisk og ansvarlig politik .
Det tredje punkt er ofrenes rettigheder .
Det er blevet foreslet , at EU skal give ofrene midlertidig opholdstilladelse , sfremt de vidner mod bagmndene , men hidtil er det kun Italien , som udsteder opholdstilladelser uafhngigt af ofrenes vidneforklaring .
<P>
Jeg vil slutte af med sprgsmlet om kunderne .
Kommissr Vitorino har flere gange sagt , at det er ndvendigt at tage hjde for eftersprgselen p dette marked , det vil sige kunderne .
Men hvem er kunderne ?
Det kan vre vores fdre , vores snner og os selv .
Det er vores pligt at bidrage til , at der sker en radikal holdningsndring og en radikal ndring af vores samfundskultur .
Dette indebrer , at vi skal sttte politikker til fordel for kvinderne .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , at tale om handel med kvinder betyder , at vi er bevidste om , at vi taler om en form for slaveri , nemlig om en ny form for slaveri , hvor de fleste ofre er kvinder , som er udsat for en handel , der styres af organiserede kriminelle netvrk .
<P>
Handlen med mennesker giver nring til forskellige markeder , bl.a. markederne for organer til transplantation , for babyer til de barnlse og for billig arbejdskraft .
Denne kriminelle form for handel gr dog mest ud over kvinder , som for strstedelens vedkommende er udsat for handel med henblik p seksuel udnyttelse .
Kvindernes fattigdom og udstdelse i deres hjemlande , bagmndenes store fortjeneste og ringe risiko samt den store europiske eftersprgsel efter kvinder til prostitution og andre former for seksuel udnyttelse er rsagerne til denne handel , der hele tiden bliver mere omfattende .
<P>
Det Europiske Rd i Tampere gav for nylig EU til opgave at bekmpe illegal indvandring , heriblandt dem , der tjener penge p menneskehandel .
Fru Srensen gr i sin betnkning lngere end denne indfaldsvinkel og giver bekmpelsen af sdanne forbrydelser frsteprioritet .
Det ansls , at denne handel berrer 500.000 kvinder om ret . Strstedelen af disse kvinder er illegale indvandrere , men da denne handel foregr i smug , er problemets egentlige omfang ukendt .
Det bidrag , som de ikke-statslige organisationer har ydet ved at afslre rsagerne til , metoderne for og konsekvenserne af handlen med kvinder med henblik p seksuel udnyttelse , har sammen med organisationernes sttte til ofrene medfrt en strre bevidsthed om disse sprgsml .
<P>
Stop- og Daphne-programmerne udgr allerede en vigtig indsats fra EU ' s side , men vi skal g lngere endnu .
I fru Srensens glimrende betnkning , hvor man understreger den eksisterende forbindelse mellem menneskehandel og indvandrings- og asylpolitik , anmoder man navnlig regeringskonferencen om at foretage en fuldstndig harmonisering af europisk politik p dette omrde .
Som man anmoder om i betnkningen , vil man s p europisk plan skulle fastlgge et retsgrundlag og nogle effektive forebyggelses- , beskyttelses- og sttteforanstaltninger for ofrene .
Desuden skal medlemsstaterne og ansgerlandene selv gre en indsats p det lovgivningsmssige , forvaltningsmssige og politimssige plan for at straffe denne forbrydelse , og samtidig skal de udvikle det internationale samarbejde med Europol og Interpol for at bekmpe de kriminelle netvrk .
<P>
P nationalt plan er det ndvendigt , at man giver flygtningestatus og opholdstilladelse til ofrene for denne handel .
Nogle lande , nemlig Italien og Belgien , har allerede indfrt denne lovgivning med assistance fra ngo ' erne .
Det er desuden ndvendigt at ivrkstte en informationskampagne i kvindernes hjemlande og gre offentligheden opmrksom p problemet i medlemsstaterne , navnlig den mandlige del af offentligheden .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , de millioner af ofre for de internationale kriminelle organisationer over hele verden , der beskftiger sig med slavehandel , og den skrmmende kendsgerning , at organisationernes netvrk breder sig over hele Den Europiske Union , gr det tvingende ndvendigt at trffe jeblikkelige foranstaltninger til bekmpelse af dette moderne mangehovede uhyre .
EU og medlemsstaterne str i dag helt magteslse og ude af stand til at gribe effektivt ind og bekmpe de fr , der nsten uhindret ss og gror lige ved siden af os .
I Athen rystedes offentligheden for nylig af afslringen af en albansk indvandrer , som udgav sig for at vre lge og i ni mneder holdt en 13-rig pige indesprret i sin lejlighed i et fredeligt kvarter i Athen , hvor han tvang hende til at virke som prostitueret , og hvor han havde en daglig kundekreds bestende af 50-60 agtvrdige borgere .
<P>
Derfor gr jeg ind for , at alle strategier til bekmpelse af handel med og seksuel udnyttelse af kvinder og brn br g i retning af hrde straffe til alle , som tjener penge p at slge andre mennesker , og af alle , der gr brug af prostituerede , som det er tilfldet i Sveriges og Canadas lovgivning .
Tilsyneladende falder stigningen i denne menneskehandel sammen med de seneste omfattende folkevandringer og den konomiske forarmelse af store samfundsgrupper .
For nylig offentliggjorde Le Monde nogle rystende tal om menneskehandlere , som i samarbejde med internationale menneskesmuglingsorganisationer har udnyttet situationen i Kosovo og er ansvarlige for seksuel udnyttelse af ca . 300.000 kvinder i Frankrig , Tyskland og Belgien .
Der er tale om kvinder hovedsagelig fra Kosovo , men ogs fra Moldavien , Rumnien og Bosnien .
<P>
Kvinderne holdes fanget som reelle slaver i koncentrationslejre og udsttes for tortur , fr de tvinges til prostitution .
De ting , der foregr , er en skamplet p det 21. rhundredes Europa og afslrer manglende politisk vilje og engagement til at prioritere dette sprgsml .
Kommissionens meddelelse er tilfredsstillende , og fru Srensens betnkning er fremragende , men gode hensigter er ikke tilstrkkeligt til at bekmpe den internationale organiserede kriminalitet .
Der er brug for initiativer p flere fronter ; retlige og administrative foranstaltninger ; harmonisering af lovbestemmelser og retsforflgelsesmetoder ; strenge straffe ; beskyttelse af ofrene og samarbejde mellem politimyndigheder og retlige myndigheder .
Der er ogs brug for en styrkelse af Europol med midler og med personale , s der kan udarbejdes planer for arrestation og retsforflgelse i samarbejde med alle medlemsstater , og de ikke-statslige organisationer br ligeledes styrkes .
Der er sledes brug for en jeblikkelig gennemfrelse af alt , hvad der er fastsat i Amsterdam-traktaten og i konklusionerne fra Tampere ; sprgsml , hvor der tilsyneladende ikke sker fremskridt , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=256 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , Kommissionen glder sig over muligheden for at deltage i denne forhandling om , hvordan vi kan udvikle vores flles bestrbelser p at bekmpe handel med kvinder med henblik p seksuel udnyttelse i overensstemmelse med Kommissionens anden meddelelse fra december 1998 .
Jeg benytter lejligheden til at sende en hilsen til min forgnger fru Gradin , der var forfatter til den meddelelse .
Jeg vil ogs lyknske det rede medlem fru Srensen .
Hendes betnkning er et meget nyttigt bidrag til dette arbejde .
<P>
Inden vi gr videre med de mere vsentlige elementer af dette emne , vil jeg gerne sl fast , at Kommissionen fortsat forpligter sig fuldt ud til at bevare kampen mod denne ydmygende form for krnkelse af menneskerettigheder og den menneskelige vrdighed hjt p den politiske dagsorden .
Det har vi bevist i de forslag , vi fremsatte p Det Europiske Rds mde i Tampere i oktober 1999 .
<P>
Som flere medlemmer allerede har understreget , br man yderligere fremme prventive og repressive foranstaltninger samt hjlp og bistand til ofrene og et get internationalt samarbejde .
<P>
Jeg bemrkede , at den beslutning , som Parlamentet skal stemme om i morgen , og den betnkning , der er til forhandling i dag , indeholder en lang rkke anmodninger til Kommissionen .
Jeg vil derfor sge at se nrmere p at par af de centrale sprgsml .
<P>
Frst vil jeg gerne se p sprgsmlet om en forbedring af medlemsstaternes eksisterende straffelov vedrrende kriminalisering af folk , der foretager menneskehandler med henblik p seksuel udnyttelse .
Som udgangspunkt for denne velse har vi instrumentet fra februar 1997 , men det har sine tydelige mangler .
Som jeg forstod det under hringen i august , vil Kommissionen ved udgangen af dette semester fremstte en rkke forslag om handel med og seksuel udnyttelse af kvinder og brn .
Efter min mening har vi et solidt grundlag herfor i Amsterdam-traktaten , i Wien-handlingsplanen fra 1998 og i konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Tampere .
Vi behver derfor ikke vente p traktatndringer . Vi har et klart retsgrundlag for at gre det strafbart at handle med kvinder .
<P>
Fru Van Lancker sagde , at forslaget bygger p en rammeafgrelse , der primrt skal sikre , at alle medlemsstater har flles definitioner , flles strafferetlige definitioner og flles sanktioner .
Vi skal endvidere overveje at udarbejde tvrgende retlige retningslinjer , f.eks. vedrrende definition af kompetent jurisdiktion , udleveringsregler og regler vedrrende beslaglggelse af indtgterne fra kriminelle handlinger .
<P>
Et vigtigt aspekt for fremtiden er , at nr forslaget vedtages , vil det blive en del af den gldende fllesskabsret .
Det betyder , at ansgerlandene vil vre ndt til at inkorporere forslaget i forbindelse med udvidelsesprocessen .
Som jeg tidligere har nvnt over for Parlamentet , er det ogs vigtigt , at man i forbindelse med kampen for en mere effektiv domfldelse af menneskehandlere giver midlertidig opholdstilladelse til de ofre for menneskehandel , der er villige til at aflgge vidnesbyrd .
Det var et af Kommissionens forslag i dets anden meddelelse .
Den pakke af forslag , jeg tidligere nvnte , vil derfor lidt senere p ret blive suppleret med et direktivforslag , der vil dkke sprgsmlet om midlertidige opholdstilladelser med henblik p at beskytte forskellige ofre for menneskehandel , herunder ofre for menneskehandel med henblik p seksuel udnyttelse .
Dette element skal imidlertid ses som et afgrende supplement til det frste st af initiativer .
Der er faktisk reelle problemer med at f dmt menneskehandlere .
<P>
Uden ofrenes samarbejde kan vi ikke med sikkerhed retsforflge og dmme dem , der hster udbytte af denne trafik .
Det er meget vigtigt at forbinde disse to foranstaltninger : at kriminalisere menneskehandlen og samtidig fre en proaktiv politik for at fremme ofrenes samarbejde med politiet og domstolene i bestrbelserne p at domflde de ansvarlige for sdanne ydmygende aktiviteter .
<P>
Nr man taler om den betydelige udvikling i handlen med kvinder p europisk plan , skal man ogs se p de forskellige aktiviteter , der stttes af Stop-programmet .
Tidligere og kommende projekter under Stop-programmet dkker adskillige af de punkter , der fremhves i fru Srensens betnkning .
Jeg vil specielt fremhve to af prioriteterne for i r , nemlig hjlp og bistand til ofrene samt prventive foranstaltninger .
En tvrfaglig tilgang vil omfatte ikke-statslige organisationer samt retshndhvende myndigheder , og jeg finder det ndvendigt at fremme en tttere dialog mellem de ikke-statslige organisationer , der opererer p dette omrde , og de retshndhvende myndigheder .
<P>
Da Stop-programmet nu krer p sit sidste regnskabsr og har ydet et vrdifuldt bidrag til kampen mod handel med mennesker p europisk plan , vil Kommissionen fremstte et forslag om en forlngelse af programmet i en ny femrs periode , der starter i 2001 .
Forslaget vil naturligvis bygge p erfaringerne fra det frste program .
Vi nsker ogs at gre det muligt at kre flerrige programmer , hvilket vil forbedre programmernes effektivitet .
<P>
Jeg er ogs ndt til at sige et par ord om gennemfrelsen af det nye Daphne-program , der flger efter vedtagelsen af Daphne-initiativet i 1997 .
Som De ved , skal dette program hindre og bekmpe alle former for vold mod kvinder og brn , herunder handel med kvinder og seksuel udnyttelse af kvinder .
Sammen med Stop-programmet vil dette program give os mulighed for at hjlpe ofrene for menneskehandel og seksuel udnyttelse med bevillinger p 20 millioner euro i perioden fra 2000 til 2003 .
Der har vret og skal vre mere fokus p en udvikling af samarbejdet gennem srlige projekter med ansgerlandene , sdan som flere parlamentsmedlemmer har nvnt .
Vi har et alvorligt flles problem med disse ansgerlande , da de central- og steuropiske lande er de vigtigste oprindelseslande for bde menneskehandlerne og deres ofre .
Kommissionen har derfor bnet Daphne for ansgerlandene , og den vil gre det samme under Stop-programmet .
<P>
Endelig har Kommissionen ogs mobiliseret andre finansieringskilder for at fremme sttte til lokale ikke-statslige organisationer i ansgerlandene og til forebyggelseskampagner i oprindelseslandene .
Kommissionen har f.eks. inden for rammerne af den nye transatlantiske agenda og i samarbejde med USA ' s regering gennemfrt forskellige informationskampagner i Polen , Ukraine , Ungarn og Bulgarien for at skabe get bevidsthed hos befolkningen og offentlige foretagender i disse lande .
<P>
Med hensyn til fremtiden undersger vi muligheden for nye kampagner rettet mod nye omrder og nye lande .
Det er et sprgsml , der spiller en vsentlig rolle i stabilitetspagten for Balkanlandene .
<P>
Sidst , men ikke mindst , vil jeg kraftigt understrege betydningen af at involvere Unionen i et bredere internationalt samarbejde .
Kommissionen deltager nu aktivt i arbejdet med forslaget til en FN-protokol om handel med mennesker , der skal supplere forslaget til en konvention om grnseoverskridende organiseret kriminalitet , og jeg hber meget , at medlemmerne af De Forenede Nationer vil vedtage denne nye konvention til efterret .
<P>
Til slut vil jeg gre opmrksom p noget , som vi skal have i tankerne , nr vi arbejder med bekmpelse af handel med kvinder p europisk plan .
Det handler om , at sknt Den Europiske Union kan og skal spille en aktiv rolle i kampen mod handel med mennesker , er det medlemsstaterne , der har det primre ansvar .
Det betyder , at vi skal vre forsigtige , nr vi taler om foranstaltninger ssom automatisk ikke-kriminalisering af ofre for menneskehandel , ikke-statslige organisationers muligheder for at ivrkstte retsforflgelse p ofrenes vegne og undersgelsesmetoder i kriminalsager .
Vi skal med andre ord vre opmrksomme p , hvilke ml der bedst lses p europisk plan , idet vi tager hensyn til medlemsstaternes grnseoverskridende samarbejde .
<P>
De rede medlemmer har mulighed for at vedtage , hvad jeg vil kalde et godt stykke arbejde , der ikke blot bekrfter en sammenhngende og multidisciplinr europisk politik til bekmpelse af menneskehandel , men som ogs giver et skub til en ndvendig ekstra indsats p europisk plan .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Srensen for hendes viden , ekspertise og bidrag til denne flles kamp .
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=14>
Tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0110 / 2000 ) af Karamanou for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Republikken Finland med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om fastlggelse af medlemsstaternes indbyrdes forpligtelser med hensyn til tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere ( 12488 / 1999 - C5-0319 / 1999 - 1999 / 0823 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , min betnkning vedrrer det forslag til forordning , som det finske formandskab har stillet om regulering af medlemsstaternes indbyrdes forpligtelser med hensyn til tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere i Den Europiske Union .
Jeg er i den ulykkelige situation at mtte sige - p vegne af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender - at forslaget til forordning ikke har fet den forndne opmrksomhed , og der er ikke foretaget den grundige behandling og det omhyggelige forarbejde , som behandlingen af et s flsomt og kompliceret emne krver .
Resultatet af det manglende forarbejde har vret dels alvorlige forbehold , som er kommet til udtryk , dels forkastelse eller manglende interesse for direktivforslaget bde fra Europa-Kommissionens og Rdets side og fra Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg , Udvalget om Borgernes Friheder og Udvalget om Retlige Anliggender , samt fra de ikke-statslige organisationer , som det finske formandskab tilsyneladende ikke har hrt .
<P>
Konklusionerne fra Tampere pegede p ndvendigheden af en samlet strategi for migration , et fnomen som utvivlsomt hnger sammen med en lang rkke ubesvarede politiske sprgsml .
Det hnger sammen med respekten for menneskerettighederne og med de konomiske , sociale , politiske og kulturelle vilkr i oprindelseslandene .
Med hensyn til tilbagetagelse har medlemsstaterne allerede gjort erfaringer med aftaler indget inden for rammerne af det europiske politiske samarbejde og Schengen-samarbejdet .
Der er tale om et flsomt emne , som krver et samarbejde p tvrs af sjlerne .
<P>
Hvad angr indholdet i det finske initiativ , flger der ingen begrundelse med det foreslede udkast .
Initiativet indeholder ikke nogen strategisk vision .
Udkastet til forordning forsger at etablere et " Dublin-system " for ulovlige indvandrere med forbillede i konventionen for asylansgere , der som bekendt har vist sig meget problematisk og ineffektiv at gennemfre .
Hovedvgten i forslaget til forordning lgges p at sende tredjelandsstatsborgere , der opholder sig ulovligt p medlemsstaternes omrde , tilbage til deres hjemlande via et system med tvungen tilbagetagelse mellem medlemsstaterne .
Forordningen tager sigte p at fastlgge , hvilken medlemsstat der er forpligtet til at tilbagetage tredjelandsstatsborgeren med henblik p gennemfrelsen af aftalen .
Intet i udkastet til forordning er til hinder for , at en medlemsstat sender en tredjelandsstatsborger tilbage til hjemlandet eller til et andet tredjeland , hvis denne ikke opfylder de gldende betingelser for indrejse eller ophold i et medlemsland .
Denne bestemmelse synes at legitimere , at medlemsstaterne kan trffe strengere bestemmelser uden for rammerne af den foreslede forordning .
<P>
Andre punkter , hvor der kan rejses kritik , er den kendsgerning , at al solidaritet mellem medlemsstaterne udelukkes , isr nr det drejer sig om ulovlig passage af grnser og ansvaret for Den Europiske Unions ydre grnser .
Forslaget er muligvis et indirekte pressionsmiddel , der skal gre Den Europiske Unions grnser uigennemtrngelige .
<P>
Der udvises heller ingen flsomhed med hensyn til den personlige situation for personer , som muligvis har tilbragt en relativ lang periode i en medlemsstat , fr deres ophold blev erklret for ulovligt .
Desuden udelukkes opholdstilladelser til asylansgere fra de opholdstilladelser , som er medtaget i forordningen , hvilket giver flere muligheder for at undergrave beskyttelsen af dem .
Forordningen giver mulighed for at forelgge en anden medlemsstat en anmodning om tilbagetagelse senest seks mneder efter , at myndighederne i den anmodende medlemsstat er blevet klar over , at tredjelandsborgeren mske opholder sig - og ikke opholder sig - ulovligt p dens omrde .
P denne mde tillader forslaget , at bevis for indrejse p en medlemsstats omrde kan bygge p formodninger .
Nr det drejer sig om at fastlgge , hvilke oplysninger der er ndvendige for identifikationen af personer , der skal tilbagetages , er vejen ben for enhver form for misbrug .
<P>
Det grundlggende problem er tilsyneladende , at der ikke er blevet udformet en europisk strategi og europisk politik for indvandring .
Efter min vurdering br vi hurtigst muligt indlede forberedelsen af retlige instrumenter til direktivet om indvandring i stedet for at begrnse os til repressive foranstaltninger og politiforanstaltninger , som ikke er underlagt en demokratisk kontrol .
Vi br hurtigst muligt realisere konklusionerne fra Tampere og ivrkstte en flles europisk asyl- og indvandringspolitik baseret p de europiske humanistiske vrdier og respekten for de grundlggende menneskerettigheder .
<P>
Endelig opfordrer vi Europa-Kommissionen til at tage de ndvendige lovgivningsmssige initiativer vedrrende alle sprgsml med tilknytning til indvandring og naturligvis vedrrende fastlggelse af medlemsstaternes indbyrdes forpligtelser .
Vi kender Deres personlige engagement i sagen , hr. kommissr , og kender de vanskeligheder , De mder i Rdet , og vil hermed tilkendegive vores fulde sttte til alle initiativer , De mtte tage i denne henseende .
<SPEAKER ID=260 NAME="Echerer">
E ) , ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked . ( DE ) Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg takke fru Karamanou for det ukomplicerede og srdeles gode samarbejde .
Jeg ved , at vi alle har mttet arbejde meget hurtigt med denne tekst , og hun var endda p dette tidspunkt udsat for en dobbelt belastning p grund af nationale forpligtelser .
Hun har allerede nvnt et stort antal punkter . Jeg vil blot konstatere , at Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked var enigt vedrrende indholdet og ogs var i overensstemmelse med Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
Det , der adskiller os , er kun en formel bagatel .
<P>
P vegne af Retsudvalget anmoder vi ligeledes om , at dette initiativ fra Republikken Finland trkkes tilbage .
Det har sikkert vret velment , men ikke ligefrem gennemtnkt .
Det har ogs fra et juridisk synspunkt rejst flere sprgsml , end der er givet svar p .
Tillad mig at tilfje nogle vigtige punkter .
Et sdant initiativ m ikke fre til , at mennesker simpelthen fragtes frem og tilbage inden for vores omrde .
Det er fortsat , som fru Karamanou allerede har sagt , et yderst usolidarisk program mellem medlemsstaterne .
<P>
Om tilbagetagelsesaftalerne skal jeg tilfje flgende : De skal ikke benyttes til eventuelt at afpresse lande , der modtager udviklingshjlp , s de kun fr udviklingshjlp og penge eller samarbejde , hvis de ogs underskriver disse tilbagetagelsesaftaler .
Det grnser til afpresning .
<P>
Last but not least lad mig s nvne , at ogs dette problem , nemlig tilbagetagelsen af mennesker , der opholder sig illegalt inden for vores omrde , kun kan lses i fllesskab , ved at vi ogs begynder at bekmpe rsagerne og omsider ptager os et flles ansvar for problemerne vedrrende integration og asyl .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="ES" NAME="de Palacio Vallelersundi, Ana">
Hr. formand , lad mig begynde med at fremhve det arbejde , som svel ordfreren som ordfreren for udtalelsen , fru Echerer fra Retsudvalget , har lavet .
Jeg har sammen med ordfreren haft mulighed for at arbejde i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , og for mig har det vret en re at lede det udvalg , som stemte for fru Echerers glimrende udtalelse .
<P>
Hr. formand , vi str over for en situation , som udgr et virkeligt problem : Den progressive forsvinden af de indre grnser gr , at der er fri bevgelighed blandt medlemsstaterne ikke alene for de borgere fra tredjelande , som befinder sig i en lovlig situation , men ogs for dem , som ikke er lovlige .
Og dette er et problem , som vi - lad os vre realistiske - skal tage fat p fuldstndigt , som de to ordfrere har fremhvet , og jeg kunne tilfje , at vi skal gre det hurtigt .
<P>
Min vurdering af Finlands initiativ er langt mindre kritisk end deres vurdering .
Jeg tror , at man skal understrege , at Finlands initiativ betd et meget vigtigt skridt fremad fra det jeblik , det kom p bordet , fordi det fik Rdet til at tage affre i en aktuel sag .
Det vil sige , at det finske initiativ i sin tid spillede en vigtig rolle , og vi kan sige , at det er ddt p grund af sin egen succes .
De overvejelser , som det finske initiativ satte i gang , gr , at deres forslag nu ikke lngere har noget bid , eftersom de er fuldstndigt fulgt op .
Det , vi har brug for nu , er ikke et provokerende initiativ , som med et fingerpeg viser , hvor der er et problem og igangstter en debat , men at finde en lsning p dette problem - afklaret og hurtigt .
<P>
Herfra tror jeg , at jeg er enig i meget af den kritik , der er kommet frem .
Og derudover i et kritisk punkt , som ogs er med , men som ikke er blevet formuleret .
Vi kan ikke som lovgivende institution ndre enhver tekst : Der er tekster , som ikke kan ndres , og hvor man bliver ndt til at fremstte et ndringsforslag til den samlede helhed .
Det er det , vi har gjort i forbindelse med det finske initiativ i det mindste fra PPE-gruppens side .
Vi er glade for den vrdi , det finske initiativ har haft og har , men vi siger , at vi ikke med dette initiativ serist kan st for det ansvar , som borgerne har betroet os .
Hvorfor ?
Jo , af de grunde , der er angivet , og jeg kan sandsynligvis kun gentage : I dette initiativ tager man hensyn til et aspekt , det mest repressive , men det er kun t aspekt af problemet .
Det , vi har brug for nu efter den udvikling , der har vret efter Tampere , er en mere global vision .
Ordfreren har absolut ret , nr hun fremhver , at man ikke tager hensyn til proceduresprgsml og grundlggende garantier for procedure , og man trffer heller ikke de ndvendige foranstaltninger til at beskytte de grundlggende rettigheder hos dem , som vil blive indblandet i denne form for procedurer .
<P>
Endelig er det ikke blevet angivet - og jeg synes , det er vigtigt at gre det - at det , vi foretager os p dette omrde , det skal vre i overensstemmelse med medlemsstaternes genoptagelsesprincipper over for tredjelande .
Man forhandler om alle disse slags bilaterale aftaler , der skal vre .
<P>
P PPE-gruppens vegne har vi fremsat to ndringsforslag - som medtager det , de to tidligere talere har sagt - som jeg hber , Europa-Parlamentet vil sttte i afstemningen i morgen . Dermed kan vi sende et politisk signal og bede Kommissionen om at fremlgge en tekst for os , og at det sker nu snarere end senere , helt og sammenhngende .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , frst vil jeg sige hjertelig tak til de to ordfrere for deres betnkning og udtalelse .
Jeg skal ogs p min gruppes vegne sige , at vi fuldt ud sttter forslaget om at henvise dette initiativ til fornyet udvalgsbehandling .
Vi er ikke kommet frem til denne beslutning , fordi vi vil gre det let for os selv og ikke nsker at indgive ndringsforslag , men fordi - og det fremgr jo af de omfattende og ogs overbevisende begrundelser - der simpelthen er for mange principielle forudstninger , der ikke er til stede .
Hvilke forudstninger der her mangler , har vi bde hrt i debatten og lst i betnkningerne .
<P>
Disse mangler fr os imidlertid ikke kun til at anbefale , at dette konkrete initiativ afvises , men de rejser ogs sprgsmlet om det hensigtsmssige i medlemsstaternes initiativret p disse kompetenceomrder .
<P>
De forslag , der hidtil er forelagt Parlamentet til hring p grundlag af denne initiativret , har som helhed ikke vret srligt overbevisende . Jeg medregner her ogs et strigsk forslag , dels af indholdsmssige , dels af tekniske grunde .
Flles for dem har vret , at de ikke var integreret i et i sig selv sammenhngende koncept for en rkke forskellige foranstaltninger .
Flles for disse initiativer har ogs vret , at de enten var i strid med allerede eksisterende retlige instrumenter eller duplikerede disse .
Fordelen ved , at initiativretten alene ligger hos Kommissionen , er uden tvivl , at der dermed er sikret en systematisk fremgangsmde , og at der garanteres teknisk og retligt mere prcise og modsigelsesfrie forslag , frst og fremmest under kommissr Vitorinos ansvar .
<P>
Svaghederne ved medlemsstaternes initiativret bliver ogs tydelige ved , at de selv inden for kredsen af de vrige medlemsstater for det meste ikke mder megen begejstring .
Det glder ogs for det foreliggende initiativ , som ikke mere tillgges hj prioritet af det portugisiske formandskab .
I Parlamentet har vi derfor flere grunde end nogensinde fr til at vre skeptiske over for denne initiativret for medlemsstaterne , ikke kun fordi den forvrider balancen mellem institutionerne , men fordi den hidtil ikke er blevet praktiseret virkeligt overbevisende .
<P>
Jeg skal berre et andet problem , som har forbindelse hermed , og som mske ville vre vrdigt til et flles initiativ fra medlemsstaterne .
Fra politifolk , der arbejder ved Schengen-omrdets ydre grnser , hrer man gentagne gange , at de opholdstilladelser , der forevises af tredjelandsstatsborgere og er udstedt af vores medlemsstater , nu som fr er yderst forskelligartede og ofte vanskelige at identificere som sdanne .
Det synes ikke at harmonere med den flles foranstaltning til ensartet udformning af opholdstilladelser .
Her br medlemsstaterne fremstte initiativer og udvikle en flles procedure p EU-plan inden for deres myndighedsomrde ,
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil sige , at jeg taler lige s meget som finne som i egenskab af reprsentant for ELDR-gruppen .
Jeg takker ordfreren og ordfreren for udtalelsen for deres ligefremme , direkte og oprigtige skrivelser om Finlands initiativ .
<P>
I betnkningen str der , at initiativet m betegnes som ufuldbrent , at det mangler en motiveringsdel , at det er blevet forberedt uden at sprge organisationer som ECRE eller UNHCR til rds , at der heller ikke bliver gjort rede for , hvordan principperne for tilbagetagelse mellem medlemsstaterne forholder sig til principperne for tilbagetagelse via tredjelande .
Endvidere str der , at det mangler strategisk vision , som ogs ordfreren sagde .
Der skelnes ikke mellem dem , som ikke opfylder - eller ikke lngere opfylder - kravene til at opholde sig her .
Det minder alt for meget om strigs initiativ p den bermte frstedag af strigs formandskab .
<P>
Der mangler desuden garantier for fremgangsmderne , hvilket ikke overrasker mig . For mindre end to mneder siden foreslog det samme indenrigsministerium , som str bag dette initiativ , nemlig en ndring af den finske udlndingelov med en hurtig afvisning .
Mit parti , det svenske folkeparti , stemte imod dette initiativ , egentlig med samme motivering , som Finlands grundlovsudvalg havde , da det mente , at samme forslag var grundlovsstridigt , fordi ingen havde ret til at blive hrt ved en hurtig afvisning .
<P>
Det klogeste er alts , at Finland flger Parlamentets forslag og trkker forslaget tilbage , som det juridiske udvalg og endda medborgerretsudvalget foreslr .
Jeg vil sige , at kun to parlamentsmedlemmer ud af alle medlemmerne i udvalgene stttede dette initiativ .
Jeg beklager , at Rdets og Parlamentets tid er blevet brugt p denne mde .
Jeg mener , ligesom hr . Berger sagde , at man kunne have brugt tiden p noget andet , f.eks. rent administrative fremgangsmder .
Man kunne ogs have beskftiget sig med kvinder som asylsgende , da vi m se p helheden af beslutningen fra Tampere for at forbedre asylprocessen .
Jeg vil understrege , at jeg taler som finne og som reprsentant for ELDR-gruppen .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Karamanou-betnkningen , som vi i dag behandler , anmoder Europa-Parlamentet til at udtale sig negativt om det finske forslag om internt i Den Europiske Union at indfre en slags restitutionssystem af ulovlige immigranter tilbage til den ansvarlige stat .
Iflge dette initiativ skulle den medlemsstat , der p sit territorium pgriber ulovlige indvandrere , kunne sende dem tilbage til den medlemsstat , som de er kommet ind igennem , i forventning om at denne stat s eventuelt sender dem tilbage til de tredjelande , de oprindeligt kommer fra .
<P>
Denne tanke forekommer mig interessant af tre grunde .
For det frste leverer den svaret p et virkeligt problem , som er opstet med nedlggelsen af de indre grnser i Europa , og den udfylder dermed et juridisk tomrum , idet den til tilbagefresel af de ulovligt indvandrede personer opererer med et system , der bygger p Schengen-reglerne , og som er kalkeret af efter Dublin-konventionen af 1990 om asylansgere .
<P>
For det andet tvinger den de medlemslande , der har vist sig slsede med at overvge sine grnser , til at overtage ansvaret for de ulovlige indvandrere , som med udgangspunkt i det pgldende land er sivet ind i nabolandene .
<P>
For det tredje viser den - uanset hvad de foregende talere mtte have sagt herom - hvor nyttig staternes initiativret er , som Amsterdam-traktaten midlertidigt har opretholdt p omrder , der har med personers indvandring og bevgelighed at gre .
P disse omrder er det nemlig vigtigt , at de nationale regeringer , som er og vil vre tttere p befolkningen end Kommissionen , beholder den fulde ret til at stille forslag og , naturligvis , til at trffe afgrelser .
<P>
Imidlertid forkaster Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender fuldstndig dette finske initiativ og - m jeg sige , hr. formand - lgger dermed en vis overdrivelse for dagen .
Det benytter i virkeligheden nogle juridiske mangler som pskud til at afvise det hele en bloc , i stedet for selv , i en mere positiv nd , at foresl nogle rettelser .
Men dette initiativ mishager fderalisterne , som foretrkker en procedure , hvor regeringerne har mindre at sige og Fllesskabet mere , det vil sige hvor Kommissionen og Europa-Parlamentet tillgges mere magt .
Initiativet mishager ogs de pressionsgrupper , der arbejder for indvandring , og som benlyst kommer til orde i begrundelsen , dr hvor der er tale om den positive tilfrsel fra indvandringen og om afvisningen af et initiativ , man a priori har stemplet som repressivt .
<P>
Disse grunde er naturligvis diametralt modsat vores .
<SPEAKER ID=265 NAME="Vitorino">
Hr. formand , Kommissionen vil gerne lyknske ordfreren med betnkningen .
Da vi er helt enige i hendes analyse og konklusioner og giver hende ret i , at betnkningen ikke kan vedtages , vil jeg fatte mig i korthed .
<P>
Fru Karamanous betnkning viser tydeligt , at sknt sprgsmlet om tilbagetagelsesregler mellem EU ' s medlemsstater er meget teknisk og konkret , berrer det nogle meget flsomme politiske sprgsml , der krver njere overvejelse og forberedelse , inden Unionen atter ser nrmere p dem .
Jeg erkender , at dette initiativ har gjort Rdet opmrksom p behovet for at udarbejde en sammenhngende og konsekvent indvandringspolitik .
Derfor gjorde jeg Parlamentet opmrksom p , at Kommissionen til efterret vil prsentere Rdet og Parlamentet for en meddelelse om indvandringspolitikken , netop for at give os et overordnet billede , inden for hvilket disse delsprgsml og sektorspecifikke sprgsml kan integreres fuldt ud og korrekt .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen ikke mener , at vi br se p tilbagetagelsessprgsmlet .
Vi synes , at sknt tilbagetagelsessprgsmlene utvivlsomt er relevante , br de primrt behandles i de aftaler om tilbagetagelse , som Unionen nu forhandler med tredjelande om .
I jeblikket er det imidlertid bedre at se p det overordnede billede , inden vi tager fat p de sm detaljer .
Kommissionen kan derfor tilslutte sig den holdning , som ordfreren og et stort flertal i Parlamentet benbart har , om at dette initiativ i jeblikket - og jeg flder ikke dom over hensigten med betnkningen - er uacceptabelt .
<SPEAKER ID=266 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.50 )
<P>
MDET TORSDAG DEN 18 .
MAJ 2000 1
<P>
Meddelelser fra formanden 2
<P>
Ligebehandling 8
<P>
Kampen mod handel med kvinder 10
<P>
AFSTEMNING 16
<P>
Ligebehandling 17
<P>
Velkomstord 17
<P>
Ligebehandling ( fortsttelse ) 17
<P>
AKTUEL OG UOPSTTELIG DEBAT 17
<P>
Sierra Leone 17
<P>
Sri Lanka 17
<P>
Menneskerettigheder 17
<P>
AFSTEMNING 17
<P>
Kampen mod handel med kvinder ( fortsttelse ) 17
<P>
Tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere 17
