<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til protokollen fra i gr .
Jeg forekommer ikke blandt underskriverne af tilstedevrelseslisten .
Jeg var til stede i gr hele dagen og under den afstemning , der fandt sted midt p dagen , og alligevel forekommer mit navn ikke i protokollen .
Jeg ville stte pris p , at denne fejl blev rettet .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Vi vil kontrollere dette , hr . Valdivielso , og foretage den forndne rettelse .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Lord Bethell">
Hr. formand , jeg vil gerne i henhold til artikel 111 i forretningsordenen informere Parlamentet om , at Moss-mediekoncernen i Moskva , der omfatter uafhngigt tv og en rkke dagblade og tidsskrifter , er blevet udsat for en razzia af skaldt skattepoliti , der var uniformeret og bevbnet .
Der blev fjernet dokumenter , telefoner blev afbrudt , og der svirrer stadig trusler om sagsanlg .
Hr. formand , denne sag er en sag af yderst vigtig karakter .
Den handler om pressefriheden i Rusland , og der forventes yderligere overgreb i de nste par dage .
Robin Cook er i Moskva i dag .
Han vil drfte sagen med hr . Ivanov , den russiske udenrigsminister , og de 15 ministre tnker p en flles diplomatisk henvendelse .
Men vi i Europa-Parlamentet - hvad gr vi ?
Ingenting .
Sagen er , om De vil , for presserende at tage op , for det skete sidste torsdag og kan ikke blive taget op til uopsttelig behandling .
Kunne De mon tage dette sprgsml op p Formandskonferencen , sledes at der kan ns frem til et system , der gr det muligt for os at behandle meget uopsttelige og vigtige sprgsml som dette ?
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Vi noterer os Deres bemrkning og Deres forslag , lord Bethell , som vi vil lade g videre til formanden .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , da jeg tror , at det interesserer forsamlingen og forsamlingens forsde , vil jeg gerne kort henlede opmrksomheden p , at der i forbindelse med forsoningskonferencen mellem den strigske regerings reprsentant , Schaumayer , og den amerikanske vicefinansminister , Stuart Eizenstat , i gr i Wien blev opnet enighed om betaling af erstatning til tvangsarbejdere under nazisterne i strig .
Advokaterne - og det vil jeg gerne nvne i denne forbindelse - Michael Hausfeld og Martin Mendelson , som reprsenterer en del af de steuropiske regeringer , udtalte i den anledning , at strig p nogle punkter sgar har ydet en mere geners erstatning end Tyskland , da vi a ) inddrager landarbejderne og b ) ogs betaler erstatning til brn under 12 r samt kvinder , der fdte brn som tvangsarbejdere .
Det er efter min mening vrd at meddele her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Tak for Deres meddelelse , fru Stenzel .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politikker
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0134 / 2000 ) af Katiforis for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens henstilling om de overordnede retninglinjer for medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politikker i 2000 ( udarbejdet i henhold til EF-traktatens artikel 99 , stk . 2 ) .
<SPEAKER ID=9 NAME="Katiforis">
Hr. formand , det beslutningsforslag , som Udvalget om konomi og Valutasprgsml forelgger Parlamentets plenum , indeholder , hvad man i store trk kan kalde en positiv vurdering af Kommissionens henstilling vedrrende de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes konomiske politikker .
Kommissionen har som sdvanligt arbejdet effektivt og flittigt og understtter sine forslag med en imponerende konometrisk analyse , som jeg synes fortjener at blive rost offentligt .
<P>
Henstillingen for 2000 er formuleret p et tidspunkt med en gunstig udvikling og optimistiske udsigter for den europiske konomis fremtidige kurs .
Udsigterne til , at bruttonationalindkomsten i Europa vil vokse med over 3 % i 2000 og 2001 - 3,4 % iflge de seneste prognoser for 2000 - er langt bedre end de reelt skuffende gennemsnitlige forhjelser igennem 1990 ' erne .
Hvis disse resultater bliver en realitet , bner de sledes nogle muligheder , en platform , hvorfra Europas konomi kan indlede en vedvarende kurs med en hjere og kologisk bredygtig vkstrate .
Det er overfldigt at fremhve , at vedvarende hjere vkstrater er en forudstning for , at beskftigelsessituationen kan blive forbedret , og Europas konkurrencestilling i verdenskonomien kan blive styrket .
<P>
konomiudvalget accepterer , at den ndvendige fremgang bedst udtrykkes med en BNP-vkstrate p mindst 3 % , at dette tal ikke kan holdes permanent uden en kraftig udvidelse af EU-konomiens potentielle produktion , potential product , og at en udvidelse af den potentielle produktion forudstter produktive investeringer ; imidlertid undlader Kommissionen at faststte en procentsats for disse investeringer i forhold til BNP .
konomiudvalget tilslutter sig det synspunkt , at kvantitative konomiske ml kan vre nyttige , men insisterer p , at en faststtelse af sdanne ml ikke m undergrave de ml , der er fastlagt i stabilitetspagten , og som udgr en grundlggende rettesnor for de konomiske politikker i euroomrdet .
P trods af dette generelle forbehold udtrykker konomiudvalget i sin betnkning tilfredshed med den kendsgerning , at Kommissionen i sin henstilling genopfrer det kvantificerede ml i formandskabets konklusioner fra Det Europiske Rd i Lissabon om at ge beskftigelsesfrekvensen fra 61 % til 70 % inden 2010 og ge antallet af erhvervsaktive kvinder fra 51 % til mindst 60 % inden 2000 .
<P>
konomiudvalget sttter det synspunkt , at den ndvendige konomiske vkst br baseres p prisstabilitet , p budgetdisciplin , fornuftige lnstigninger under hensyntagen til prisstabilitet og produktivitetsstigning og en reduceret arbejdsomkostning pr. enhed , selv ved nedsttelse af arbejdstiden .
Udvalget gr endvidere ind for en strre liberalisering af konkurrencen , en styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheder og en srlig sttte til sammenslutninger af SMV , en konsolidering af det indre marked - navnlig for flles forsyningsvirksomheder - samt for finansielle tjenesteydelser .
For sidstnvntes vedkommende vil vi p grundlag af en bred enighed i udvalget stille et flles ndringsforslag , hvori vi krver , at handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser gennemfres i 2003 i stedet for i 2005 .
Et flertal i udvalget er af den opfattelse , at en aktivering af markedet samtidig vil give den ndvendige forgelse af investeringerne med rene markedsmidler .
Samtidig bifalder den imidlertid omstruktureringen af de offentlige udgifter til fordel for investeringer , som br begrundes - nr de kan begrundes - i costbenefit-forholdet , men tager afstand fra offentlige investeringer , som kun har til forml at styre den konomiske konjunktur .
<P>
Hvad de mere generelle anliggender angr , bifalder udvalget de udfordringer , der blev fremhvet p det ekstraordinre rdsmde i Lissabon , nemlig fuld beskftigelse , en vidensbaseret konomi og modernisering af de sociale sikringsordninger samt foranstaltninger vedrrende befolkningens aldring . Det giver dog udtryk for bekymring over den klft , der er mellem de store udfordringer og de ofte noget rutineprgede konkrete henstillinger om srlige aktiviteter .
Det opfordrer derfor Kommissionen og Rdet til alvorligt at overveje , om der er behov for en drastisk fornyelse af hele den intellektuelle mekanisme , der str bag de overordnede retningslinjer .
<P>
Desuden vender udvalget stdigt tilbage til Parlamentets gamle krav om en interinstitutionel aftale mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet i forbindelse med vedtagelsen af beslutningsforslaget , idet det dog ogs takker det portugisiske formandskab for dets positive indstilling til et samarbejde om emnet .
Der er dog tale om et midlertidigt samarbejde og ikke et samarbejde , som afspejles i en interinstitutionel aftale , og dette ser vi som en mangel i vores procedure .
<P>
Vi har under vores forhandlinger i konomiudvalget opnet en hj grad af konsensus .
Jeg vil gerne understrege , at der har hersket en generel accept af , at det er realistisk at opn mlet om fuld beskftigelse inden for det kommende rti .
Ganske vist er der stadig forskellige vurderinger med hensyn til , hvilken metode der er bedst anvendelig til at opn disse ml .
Nogle af os tror , at opstillingen af kvantitative ml , dog uden tvangsmekanismer , vil gre det nemmere for Europa at gre en indsats , der gr i den ndvendige retning .
Denne bemrkning glder isr for mlet vedrrende den investeringsandel , der krves , for at vi vedvarende kan ge den potentielle konomiske vkstrate til 3 % .
Denne procentdel kender vi alle .
Kommissionen har i sine undersgelser gentagne gange opstillet dette ml , og det ville ikke have gjort nogen skade , hvis vi havde taget det med .
Vi kunne ogs have vret mere kategoriske i vores formulering af , hvad der efter min opfattelse er en generel fornemmelse af , at det er ndvendigt at starte p en frisk med de transeuropiske net og se , om der er behov for nye former for finansiering af disse , samt sprgsmlet om en flles indsats p omrdet , hvor privat kapital arbejder sammen med offentlige investeringer .
Uden at vi p nogen mde vil opfordre til et overdrevent offentligt forbrug , kunne vi have forsgt at give den offentlige del af konomien en lidt mere positiv rolle i stedet for blot at holde os til " vagthunden " for prisstabilitet .
Der er plads til alt dette , isr ved at tage nogle chancer , hvis den strste fare for vores konomi er en eventuel krise p de amerikanske finansmarkeder , som kan lamme den private investeringsmekanisme .
Tnk hvis denne fare blev virkelig , og vi i mellemtiden havde glemt , hvordan man foretager offentlige investeringer .
Der er store muligheder for udvikling af den europiske konomi ; det er korrekt , at konomien i Europa kan blive mere produktiv , men der er brug for mere modige fremgangsmder i vores handling .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="IT" NAME="Cocilovo">
Hr. formand , da Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender udarbejdede dette forslag til udtalelse til Udvalget om konomi og Valutasprgsml , tog det fuldt ud hjde for vigtigheden af denne beslutning , som er den frste , Parlamentet har udarbejdet om retningslinjerne for den konomiske politik siden topmdet i Lissabon .
Vores udvalg har isr fremhvet netop forbindelsen mellem disse to datoer , da vi mener , at man p bedst mulige mde br udnytte sammenkdningen mellem de overordnede retningslinjer for den konomiske politik og koordineringen af de forskellige processer , som Rdet har vedtaget i tidens lb . Her tnker jeg p Luxembourg- , Cardiff- og Kln-processerne .
Vi er af den overbevisning , at den bne koordineringsmetode , som man med topmdet i Lissabon nskede at ivrkstte p forsgsbasis , skal gre det muligt at udnytte den efter vores mening ulselige forbindelse mellem vkst og beskftigelse .
<P>
Det glder om at fremhve subsidiaritetsprincippet med hensyn til regeringernes rolle , men ogs med hensyn til de decentraliserede institutioners rolle i den retning , idet man ikke m glemme , at det er afgrende med et bedre samarbejde , en bedre koordinering af de overordnede retningslinjer og en udnyttelse af ogs Fllesskabets europiske dimension i et konomipolitisk perspektiv , hvor vi kan fremhve udviklingsmulighederne i Europa og p en effektiv mde n de mlstninger , vi har sat os for beskftigelsen , og det med henblik p fuld beskftigelse .
<P>
Vi har taget hjde for indholdet af de overordnede retningslinjer og navnlig for de aspekter , der har at gre med indfrelsen af fleksibilitet og effektivitet p markedet for varer , markedet for finansielle tjenesteydelser og arbejdsmarkedet , og som de sociale mlstninger og en tilstrkkelig opprioritering af forhandlingen mellem arbejdsmarkedets parter kompenserer for .
<P>
Min sidste bemrkning er , at vi er af den opfattelse - idet vi i vrigt henviser til det , der str i udtalelsen - at Parlamentets rolle i den forbindelse br understreges ved , at man gr den procedure formel , der tager sigte p en prcis interinstitutionel aftale om Parlamentets deltagelse i den formelle hring om retningslinjerne for den konomiske politik og om kontrollen med deres flgevirkninger .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Hr. formand , kre kolleger , under en tidligere debat om konomiske politikker udtalte Jacques Delors i Parlamentet , at 70 % af de konomiske rammebetingelser , som vedtages i form af love , i dag vedtages p grundlag af europiske direktiver .
Jeg vil ikke lgge mig fast p en procentsats her , men vi m i fllesskab konstatere , at en del af de konomiske rammebetingelser bliver fastsat af Den Europiske Union , og en anden del af nationalstaterne .
P langt sigt kan dette kun g godt , hvis det sker efter flles principper .
Et princip , som er fastlagt i traktaten , er den om markedskonomi , flertallet her i Parlamentet ville sige den sociale markedskonomi , og her har vi to centrale punkter .
For det frste er der konkurrencen , hvor Den Europiske Union str meget strkt med hensyn til udformningen af konkurrencevilkr .
Jeg bifalder meget Kommissionens initiativer om at decentralisere konkurrencepolitikken trinvist samt viljen til at skabe konkurrence og lade nationerne og regionerne vre med til at sttte denne .
Det er en meget vigtig udvikling .
<P>
For det andet er stabilitet i pengevrdien et andet vigtigt grundlag for den sociale markedskonomi .
Der har vi p den ene side en strk europisk institution i Den Europiske Centralbank .
P den anden side har vi arbejdsmarkedets parter , som er ansvarlige for en stabil pengevrdi , og for det tredje har vi regeringerne og parlamenterne , som udarbejder deres budgetter .
Jeg bliver vist ndt til at gre opmrksom p , at stabilitet i pengevrdien ikke kun er et af grundlagene for den konomiske politik , men ogs for enhver socialpolitik , da socialpolitik starter ved en stabil pengevrdi , og inflationen ikke rammer dem med de store formuer , men derimod dem , som skal leve af en lav indtgt .
Derfor er stabilitet i pengevrdien et s vigtigt grundlag for vores politik .
Stabilitets- og vkstpagten er her et af de vsentlige grundlag , som vi har skabt .
Jeg bifalder meget , at der i den foreliggende betnkning nu ogs krves , at stabilitets- og vkstpagten bliver anvendt konsekvent , for det , vi nsker , er vkst for Den Europiske Union med en stabil pengevrdi som grundlag .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med hans betnkning og er glad for , at Udvalget om konomi og Valutasprgsml , som for frste gang skal forhandle med EU ' s finansministertrojka om de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker , tager til disse forhandlinger med en betnkning , som stttes af et bredt flertal .
Vi ved alle , at det friske pust fra Lissabon-mdet giver lfte om et opbrud , og det ville kun vre godt , hvis nden fra EU-topmdet i Lissabon ogs ville komme strkere til udtryk i de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker .
Det forholder sig stadigvk sledes , at hovedtemaet i Den Europiske Union endnu ikke er blevet gjort til det vigtigste tema for de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker , nemlig bekmpelsen af arbejdslsheden .
Immervk ansls udgifterne som flge af arbejdslshed i Den Europiske Union til 12 % af det europiske BNP .
Den Europiske Union nsker derfor med rette at satse p fuld beskftigelse .
<P>
De overordnede retningslinjer for de konomiske politikker mangler stadigvk et engagement med hensyn til at udnytte en get investeringsaktivitet - og det savner jeg srligt meget .
Det er sikkert rigtigt at satse p strukturreformer af markederne for varer , tjenesteydelser , kapital og arbejdskraft .
Men vi kender endnu ikke effekten p beskftigelsen af sdanne strukturreformer .
Men vi kender effekten af investeringsstttet vkst .
Vi ved , at ogs offentlige investeringer kan have en vkst- og beskftigelsesfremmende virkning .
P den baggrund skal indfrelsen af kvantitative ml for vksten og beskftigelsesfrekvensen vurderes positivt for at supplere kvantitative ml og benchmarking til investeringer .
<P>
Jeg beklager ogs , at mlstningerne fra Lissabon-mdet - og dermed logisk nok ogs de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker - mangler et kvalitativt element .
Det ville jo ogs have vret gldeligt i det Europa , som nsker at blive den mest konkurrencedygtige zone i verden .
Der mangler ogs fuldstndigt oplysninger om , hvilken andel investeringerne skal udgre af BNP i hvilken periode for at sikre et vedvarende opsving .
Den nuvrende opadgende kurve skaber optimisme , eftersom ogs konjunkturerne i Tyskland og Italien , som halvdelen af vrdiskabelsen i euroland hidrrer fra , endelig er p vej op .
Der ser vi den indbyrdes afhngighed mellem og sammenfletningen af de europiske nationale konomier helt tydeligt , for de har ikke ligefrem vret konjunkturlokomotiverne for den europiske vkst .
<P>
Vi ved alts , at Europa har brug for en slags konomisk regering .
P det konomisk-politiske omrde m Europa tale med n stemme .
Der er alts brug for en bedre koordinering end hidtil .
Jeg nsker p den baggrund , at de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker bliver konkretiseret , s beslutningerne fra Lissabon-mdet ogs bliver klarere rent sprogligt , og at der bliver fastsat en tidsramme .
Ordfreren skal bestemt stttes i det nske , som Parlamentet har ytret gentagne gange : Vi har brug for en interinstitutionel aftale mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet , s det demokratiske underskud i Den konomiske og Monetre Union bliver stoppet .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , Den Liberale Gruppe sttter Katiforis-betnkningen om de overordnede retningslinjer for konomisk politik , som vi flte os srligt tilfredse med , efter at nogle af vores kommentarer og forslag blev accepteret under udvalgsbehandlingen .
<P>
I en tid hvor der er debat om euroens svaghed i det mindste over for dollaren , mener jeg , at det er vrd at huske p , at den europiske konomi er solid , og at den byder p en stabil og solid ramme og nogle strlende perspektiver , hvad angr vkst og beskftigelse , alts en meget positiv udvikling for de kommende r .
<P>
Det at den amerikanske konomi p en eller anden mde gr bedre end den europiske , i det mindste hvad angr udviklingen i vkstperspektiverne , skal ikke tilslre den europiske konomis medgang .
P den anden side er det den europiske konomi , der finansierer en stor del af den amerikanske udvikling .
<P>
Men her skal vi ikke njes med at beskftige os med de mest positive sider , vi skal ogs vre opmrksomme p , hvor vanskeligt det er at bevare denne vkst og denne soliditet i den europiske konomi .
Efter vores mening er det klart , at det for at overvinde denne vanskelighed er ndvendigt , at den europiske konomi , som stadig er underlagt nogle rammer af korporativ art , der er for stive p svel det offentlige som det private omrde og fra bde de konomiske og de sociale aktrers side , fungerer bedre .
<P>
Derfor gr vi ind for en strre smidighed og fleksibilitet p arbejdsmarkedet .
Hindringerne for , at det europiske indre marked kan fungere ordentligt , skal naturligvis ryddes af vejen , der skal gennemfres en gennemgribende reform af skattesystemet med vedtagelsen af en europisk skattepakke , og kort sagt skal den konservatisme , der stadig hersker p nogle af Den Europiske Unions konomiske og sociale omrder , bekmpes .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz">
Hr. formand , kre kolleger , De Grnne kunne ikke stemme for Katiforis-betnkningen med de ndringer , der var foreslet af Udvalget om konomi og Valutasprgsml . Hvorfor ikke ?
<P>
Vi sttter selvsagt de overordnede synspunkter , der kommer til udtryk i Katiforis-betnkningen .
I srdeleshed nskerne om fuld beskftigelse og sunde sociale relationer samt ikke mindst nsket om sunde lnmodtagerrelationer .
Til gengld er der en rkke ndringsforslag , som vi ikke kan g ind for , og som vi finder yderst betnkelige .
Vi m afvise disse ndringsforslag og vil konsekvent fastholde denne afvisning , idet vi hber i lbet af indevrende valgperiode at f overbevist vores kolleger , herunder Kristdemokraterne , om , at forslagene er yderst betnkelige .
<P>
Vi kan for det frste ikke vedblivende krve reformer og get fleksibilitet , nr det glder ansttelsesaftaler , uden at prcisere , hvad der konkret menes hermed .
Vi har en mlstning om et konkurrencedygtigt europisk videnssamfund , hvilket forudstter strst mulige investeringer i menneskelige ressourcer . Styrkelse af de menneskelige ressourcer er ikke en vare , man erhverver og kaster bort .
Styrkelse af de menneskelige ressourcer forudstter respekt . Det er et tilbud til et menneske om at uddanne sig , hste erfaringer og udnytte den nye viden .
Skal vi tale om strukturreformer med hensyn til lnmodtagerrelationer , br det vre reformer i retning af get stabilitet i ansttelsen og ikke det modsatte .
<P>
Der er et andet grundlggende forhold , jeg inderligt hber at kunne overbevise mine kolleger om i lbet af de nu fire r , der er tilbage af denne valgperiode . Vi m indse , at vi ikke kan fastholde , at vi i 2008 vil kunne leve op til Kyoto-aftalens krav .
Vi er udmrket klar over , at det , som det ogs erkendes i den foreliggende betnkning , er selvmodsigende p nuvrende tidspunkt at ville forene mlstningen om en konomisk vkst p 3 % med en konsekvent afvisning af ptrngende krav om investeringer i energibesparende foranstaltninger , i transportsystemer og i boligforbedringer i et forsg p at forene Kyoto-mlstningen med mlstningen om 3 % ' s vkst .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , selv om Kommissionens henstilling om de overordnede konomiske retningslinjer for 2000 gr ind for en tilbagevenden til fuld beskftigelse , har den bibeholdt de grundlggende karakteristika fra de foregende r .
Idet jeg anerkender Parlamentets og ordfrerens bidrag til , at begrebet fuld beskftigelse igen er accepteret , tror jeg , at ordfreren , som jeg gerne vil komplimentere for hans indsats , vil vre enig med mig i , at vi er ndt til at have en ny definition af , hvad vi mener med beskftigelse og isr fuld beskftigelse .
Hvad vil det sige at vre beskftiget , nr vi str med en politik , som oplser arbejdsrelationernes struktur , minimerer beskftigelsen og med denne proces udbreder en generel fattigdom .
Hvad de overordnede retningslinjer angr , bevger Kommissionens henstilling sig inden for rammerne af den almene neoliberalistiske konomi- og socialpolitik , som med sttte fra et flertal i Udvalget om konomi og Valutasprgsml ogs kommer til udtryk i nrvrende betnkning .
Vi mener , at de grundlggende elementer i en politik br vre styrkelsen af offentlige investeringer , en stabil , permanent og fuld beskftigelse , en beskyttelse og forbedring af det sociale sikringssystem og i det hele taget det sociale sikkerhedsnet og en styrkelse af den aktive eftersprgsel med en forbedring af arbejdstagernes kbekraft .
Det er i denne retning , de overordnede retningslinjer br g .
Og i denne retning gr de ndringsforslag , vi forelgger Europa-Parlamentet , og som vi opfordrer medlemmerne til at stemme for .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Kommissionens henstilling om de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker for 2000 efterlader hos lseren et indtryk af , at noget er overset .
Kommissionen beskftiger sig i retningslinjerne slet ikke med den flles mnt .
Mnten omtales kun ganske kort i forbindelse med tekstens henvisning til Maastricht-traktaten og konvergenskravene . Teksten understreger ndvendigheden af at holde de offentlige finanser i stramme tjler og behovet for at fre en pengepolitik , som tager sigte p prisstabilitet .
<P>
Men ikke et ord om det aktuelle kursfald og dets indvirkning p samfundskonomien og de konomiske politikker .
Dette forekommer s meget mere pfaldende , som Kommissionens tekst hyppigt gentager , at en effektiv indsats forudstter en global strategi .
<P>
Samme mangel kendetegner desvrre Europa-Parlamentets betnkning . Ingen af beslutningsforslagets 35 punkter omhandler den flles mnt , og kun en enkelt passus i de indledende betragtninger henviser hertil .
<P>
Det er tydeligvis ikke et emne , der skal bringes p bane . Samme holdning kom til udtryk , da Europa-Parlamentets store politiske grupper afviste UEN-gruppens forslag om i forbindelse med dagens mde at tage sprgsmlet om konsekvenserne af de oplevede udsving i eurokursen op til debat .
Debatten blev endnu en gang udsat til senere . Der var ellers mange emner at tage fat p .
I revis har vi fet at vide , at en strk euro ville indebre en rkke konomiske og finansielle fordele .
Nu , hvor euroen er svag , m vi sprge , om det da slet ikke har konsekvenser og giver anledning til kommentarer , at de omtalte fordele forsvinder ? Igen efterlades et indtryk af , at noget er overset !
En svag euro indebrer , som det ofte fremhves , fordele for eksporten .
Man undlader imidlertid at kommentere de alvorlige ulemper ved en svag euro .
Eksempelvis kapitalflugt og virksomhedsopkb , hvor tredjelandes virksomheder opkber virksomheder inden for eurozonen . Eller vi kunne pege p den manglende tilskyndelse til at foretage de helt ndvendige strukturreformer .
<P>
Og s har vi endda ikke nvnt det helt grundlggende problem .
Nr eurokursen falder , skyldes det , at euroen opleves som en kunstigt skabt valuta . Hvis ingen vover at erkende og bent tilkendegive dette , finder vi imidlertid aldrig en lsning p problemet .
Ogs i dette perspektiv m vi udtrykke hb om , at Europa-Parlamentet snarest tager initiativ til en debat om euroen ... mens tid er .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="de Gaulle">
Hr. formand , kre kolleger , nppe er Europa sluppet ud af 1980 ' ernes tusmrke , fr vi konfronteres med nye problemer affdt af den internationale spekulation . Man havde stillet os en euro med D-mark-styrke i udsigt .
En euro , som ville vre strkere end dollaren . En svag konomisk vkst ville blive opvejet af en stadig opskrivning af vores aktiver .
Hvad vi i virkeligheden har fet er en ubestandig valuta , til dels begrundet i dens ubestemmelige karakter .
<P>
Vi har tidligere oplevet spekulation p valutamarkederne rettet mod britiske pund .
Nu er det s euroen , der er under pres .
Det kan ikke undre Europa-Parlamentets medlemmer . Vi kender EU fra vores daglige virke som et forum for forskelligheder og modstninger .
Hvordan vil det g efter EU ' s udvidelse , nr markederne reagerer p begivenheder , som vedrrer et af de hen ved 30 lande , der kommer til at udgre EU ' s teknostruktur ?
Forestil Dem til sammenligning , at FN havde indfrt en flles mnt .
<P>
Vi kan ikke laste Wim Duisenberg for den vigende eurokurs . Hvordan man end vender og drejer det , kommer man ikke uden om , at Den Europiske Centralbank er de to frende eurolandes vrk .
Og regeringerne i Frankrig og Tyskland har tydeligvis givet ordre til , at der ikke skal gribes ind . For at fastholde euroens vrdi over for dollaren ville det vre ndvendigt at hve renten , sledes at renteniveauet i euroomrdet blev en smule hjere end niveauet i dollaromrdet , formentlig i strrelsesordenen 50 basispoint .
En sdan udvikling ville efter min opfattelse - som ganske vist ikke ligger p linje med Keynes ' teorier - ikke pvirke den konomiske vkst i nvnevrdig grad , eftersom denne ikke mindst bestemmes af psykologiske faktorer .
<P>
Vi kan selvsagt ikke acceptere , at alle aktiver i Frankrig falder i vrdi p grund af euroens fortsatte fald .
Vi hber naturligvis ikke , kursfaldet fortstter , men skulle det blive tilfldet , vil vi ikke undlade at pege p de ansvarlige . Og det er ikke Wim Duisenberg , vi har i tankerne .
De kandidater , der opstiller til prsidentvalget i Frankrig , vil blive vurderet ud fra deres indsats for at lse det her omtalte problem .
<SPEAKER ID=18 NAME="Bonde">
Hr. formand , betnkningen er selvmodsigende .
I punkt 14 gives der sttte til stabilitetspagtens krav om , at prisstabilitet altid skal g forud for hensynet til beskftigelsen .
Andre steder nskes bedre beskftigelse og demokratisk indflydelse p den konomiske politik .
Men inflationen skal jo altid ligge mellem 0 og 2 % .
Det sttter man , selv om inflationen kun har ligget der i seks r i efterkrigstidens Tyskland og Danmark .
Men nu er det helt sikkert , at det forlb altid vil vre bedst for alle lande til alle tider .
Vi har ikke lngere brug for folkevalgte til at lave det rette policy mix .
Vi har en centralbank , som faststter renten ud fra inflationen .
S kan euroen f lov at falde , og renten sttes op , s vksten kan falde , og arbejdslsheden igen stige .
Det er vrre end de hellige ker i Indien , men det protesteres der ikke imod i betnkningen .
I punkt G opfindes derimod en ny , hellig ko : det hje skattetryk .
Socialsikringsordningerne skal gennemgs kritisk , og de sociale udgifter sttes ned , men man kan jo ogs spare p de sociale udgifter ved at stte hensynet til beskftigelsen verst blandt de konomiske ml .
S kan folk p kontanthjlp og arbejdslshedsunderstttelse f byttet deres understttelser ud med en rigtig ln .
Det er en anden opskrift p konomisk politik , men den er traktatstridig .
Underskuddet p finanslovene m i almindelige tider hjst vre 1 % af nationalproduktet - uanset om pengene anvendes til investeringer , der siden hen kan hente langt strre underskud hjem igen .
Det kan nok s mange valg i medlemslandene eller i Europa-Parlamentet ikke ndre p , og det er absurd , det gr imod alle erfaringer og er en forngtelse af demokratiets princip , som forener vores lande , og som indebrer , at vlgerne kan g til valg og stemme sig til hjere beskftigelse , selv om inflationen derved indimellem kan komme over de 2 % .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , det europiske konomiske lokomotiv kommer ikke rigtigt op i omdrejninger .
Arbejdslshedstallet i Europa er for hjt , srligt fordi de svageste , nemlig unge , kvinder og langtidsledige , er berrt heraf .
Ud over den tekniske konomiske offensiv i Unionen - oprettelse af informationsmotorveje , koncentrering af forsknings- og udviklingsudgifter - m ogs isr investeringskvoten ges med ca . 10 % , s vksten kan garanteres og arbejdslsheden nedbringes .
Etablering og viderefrelse af SMV skal fortsat fremmes intensivt , s adgangen til fremmedkapital bliver forbedret , bureaukratiske forhindringer fjernet , skattetrykket lettet , og s der ogs bliver tilbudt gratis konomisk rdgivning .
<P>
Men vi m ogs reformere vores administrative systemer .
Unionen br derfor udstede et direktiv til forenkling af administrationen , der foreskriver medlemsstaterne , at der kun m udfrdiges logistiske forskrifter , som borgerne let og hurtigt kan omstte , som er simple og ogs forstelige for borgerne .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen">
Hr. formand , uddybning af integrationen fr min varme sttte - de fleste sager er det bedst at ordne p fllesskabsplan - men da jeg lste min rede kollega Katiforis ' betnkning , der indeholder mange markedskonomisk positive retningslinjer , som derfor br stttes , kan jeg dog ikke tilslutte mig en del af forslagene i betnkningen .
Dynamikken og den nskede vkst i den europiske konomi kan ikke styrkes ved at skabe integrerede unionsomfattende programmer , selv om de s er skabt i god mening med henblik p at styrke uddannelse eller ivrksttelse eller flles sttteordninger for de sm og mellemstore virksomheders organisationer .
Jeg stiller mig ogs personlig tvivlende over for det flleseuropiske informationssamfunds overlegenhed , hvis det forsges skabt oppefra p basis af Kommissionens og Rdets vilje , og ikke sledes at det opstr ved naturlig dannelse af netvrk mellem informationssamfund fra en virksomhed eller et universitet til en anden ; finansieringen nationalt og p det europiske plan skal selvflgelig sikres .
<P>
Det , jeg fler er fremmed , er den tro , der lyser ud af betnkningen , p den oppefra kommende betydning ; planlgning og programmer p det overordnede plan kan endda virke bremsende og ikke dynamiserende p udviklingen .
I jeblikket forbedres den europiske dynamik ved at nedrive de overordnede strukturer , bl.a. handelshindringer , der stadig vanskeliggr etableringen af det reelle indre marked .
Den rede kollega Katiforis krver ogs dette , men af Kommissionen , nr det i stedet br krves af de nationalstater , der i enkelte tilflde virker bremsende , f.eks. inden for brancherne trafik , offentlig forvaltning eller energi .
<P>
Nr vi i forbindelse med betnkningen taler om retningslinjer for den konomiske politik , m vi heller ikke glemme konkurrencepolitikken .
Neutraliteten i Fllesskabets konkurrencepolitik er der med rette sat et sprgsmlstegn ved i den senere tid bl.a. i Volvo-Scania-tilfldet .
Redegrelsen om regionale monopoler eller kraftcentrering i regioner med mindre befolkningsgrundlag halter bagud .
Det er et klart slag mod industrier og handel i sm og periferiske lande , nr de bestrber sig p at udvide deres konkurrenceevne til at omfatte hele Unionen .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Katiforis og kommissr Solbes , der begge har udvist en bredere forstelse , end normalt er , for det , der er ndvendigt for at f en succesrig konomi .
<P>
Vi m benytte os af , at vi befinder os i Den Europiske Union for at gre ting sammen .
Jeg vil gerne koncentrere mig om forskning og udvikling .
Jeg beklager , at Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi ikke har udarbejdet en udtalelse om hr . Katiforis ' betnkning - det burde det have gjort .
<P>
Sammenlignet med USA og Japan lider vi af en srgelig mangel p en ordentlig forskningsstrategi i nsten alle medlemsstater undtagen Finland , Sverige og Irland - lande , der i Kommissionens papir fremhves for at have haft en usdvanlig succes .
<P>
Vi har brug for videnskabsfolk for at f forskning og udvikling .
Lad os stoppe unge i at vlge at gre andre ting .
Lad os tilskynde kvinderne .
Lad os sikre , at kompetencen i bredt anvendte sprog ges .
Lad os frem for alt se p de lnninger , der betales til videnskabsfolk og teknologer .
Det er dem , der fr dem til at vlge andre karrierer .
<P>
Vi har naturligvis brug for infrastruktur i form af videnskabsfaciliteter og kommunikation .
Vi har brug for en strategi .
Jacques Delors slog det fast med syvtommersm i sin hvidbog , s vi behver ikke at genopfinde hans tanker .
<P>
Men den store forskel mellem os og de succesrige konomier i verden - og navnlig USA - er , at de bruger langt flere penge p investeringer i forskning , og det kan betale sig .
<P>
Kommissr Busquin ' s meddelelse om det europiske forskningsomrde er meget god .
Men det , der er vigtigt , er det nste stadium , nemlig omdannelsen af denne viden til varer og produkter og processer , der kan slges .
Lad os vre nyskabende i Den Europiske Union .
Lad os starte med at bringe innovationsenheden tilbage fra Luxembourg til Bruxelles , hvor den kan bruge sine frdigheder til at arbejde sammen med andre afdelinger af Kommissionen .
Det ville vre en ikke srlig revolutionerende , men fornuftig ting at gre .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , fra alle sider ppeges det , at euroen p 16 mneder har mistet hen ved 30 % af sin oprindelige vrdi .
Europa-Kommissionen og Den Europiske Centralbank er imidlertid ikke voldsomt ivrige efter at uddrage lren af denne udvikling . Det frygtes , at der bliver sat sprgsmlstegn ved den nuvrende pengepolitik , som kun er til gavn for brstransaktioner og spekulanter .
<P>
Det Europiske Rds mde i Lissabon prciserede mlstningen om fuld beskftigelse og en vidensbaseret konomi . Prisvrdige ml , som imidlertid i praksis konfronteres med strke liberale krfter .
Kommissionens overordnede konomiske retningslinjer viderefrer den liberale linje , og disse retningslinjer vil herefter danne grundlag for en koordinering af medlemsstaternes konomiske politikker .
Kommissionen generer sig i vrigt ikke for at fremstte konkrete henstillinger til den enkelte medlemsstat , nr det glder de offentlige budgetter .
Kommissionen prioriterer sledes fortsat budgetdisciplin hjt og gr endog videre end stabilitetspagtens krav i s henseende .
I lighed med Den Europiske Centralbank krver Kommissionen lntilbageholdenhed og strukturreformer isr med henblik p at sikre get fleksibilitet p arbejdsmarkedet .
<P>
Den foreliggende betnkning udarbejdet af Udvalget om konomi og Valutasprgsml ligger p linje med Kommissionens holdning og i forlngelse af konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Lissabon .
Betnkningen slr sledes til lyd for fortsat liberalisering , moderat lnudvikling og get fleksibilitet p arbejdsmarkedet .
Jeg kan derfor heller ikke tilslutte mig de holdninger , der kommer til udtryk i betnkningen .
Disse skrpes i vrigt yderligere af de mange ndringsforslag , der er fremsat af hjrefljen .
<P>
Den nuvrende konomiske situation , herunder i srdeleshed de drastiske kursfald , der prger den flles valuta , burde tilskynde EU og medlemsstaternes regeringer til nytnkning og til at ivrkstte en europisk politik , som omsider ogs tager de forventede sociale hensyn . Stabilitetspagtens dogmer br revideres radikalt .
Ogs den aktuelle holdning til socialpolitikken br revideres .
Socialpolitikken ses i dag udelukkende som en konsekvens af den konomiske og monetre politik , idet socialpolitikken opfattes som en bistandspolitik , som skal afbde de frie markedskrfters uheldige virkninger . Nytnkningen br best i en politik , som grundlggende tager sigte p at sttte beskftigelsesfremmende investeringer takket vre en selektiv kreditgivningspolitik .
Nytnkningen br best i en politik , som tager sigte p at sikre bedre leve- og arbejdsvilkr takket vre kortere arbejdstid uden indbyggede krav om fleksibilitet og uden get usikkerhed i ansttelsen . Nytnkningen br best i en politik , som indebrer , at indkomster og kapitalbevgelser beskattes med det forml at lgge en dmper p den konomiske spekulation og ge statens indtgter .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfrerne af netop de rsager , som den foregende taler var s ked af , nemlig den liberale indfaldsvinkel , der er i disse betnkninger . EU og dets institutioner str nemlig ved en skillevej i dag , hvilket ogs de seneste begivenheder i forbindelse med euroen viser .
P den ene side har vi den vej , der frer mod fremgang og vkst , og for at sl ind p denne vej skal Europa vre modig nok til at gennemfre nogle radikale , strukturelle liberaliseringsreformer . P den anden side har vi den vej , der bevarer og viderefrer et korporativistisk og statssocialistisk syn p konomien , og som giver mange europiske lande nogle arbejdslshedstal , der er dobbelt eller tre gange s hje som de amerikanske , samt en marginal rolle i de mest innovative og dynamiske konomiske sektorer .
<P>
Nr det er sagt , kan jeg sledes kun give udtryk for min tilfredshed med indholdet i Katiforis ' og Poms Ruiz ' forslag , hvor det klart understreges , at markedernes - navnlig arbejdsmarkedets - liberalisering og fleksibilitet , en kraftig nedsttelse af skattetrykket , en gennemgribende reform af de offentlige pensionssystemer og statens gradvise tilbagetrkning fra konomien , frst og fremmest gennem en privatisering af de offentlige virksomheder , alt sammen er noget , der efterhnden ikke lngere kan udskydes , hvis vi nsker at undg at skabe et Europa , der ganske vist er forenet , men som er forenet af arbejdslshed , udstdelse af de svageste , isr af unge og kvinder , og bureaukratisering af samfundets sociale forhold , det vil sige et Europa , der hverken er i stand til at skabe vkst eller beskftigelse .
<P>
Dette er i vrigt et problem for euroen , som er en valuta , der lider under den strukturelle krise og de ufleksible og overregulerede markeder .
Man taler om en politisk styring af konomien p europisk plan som en lsning p denne krise .
Men vi skal passe meget p !
For hvis den politiske styring skal vre en styring , hvor man henter de nationale konomiers plankonomi til Bruxelles , ville det efter min mening vre et drligt valg .
Vi radikale fra Italien gr ogs ind for en politisk styring , men det skal vre en liberal og fderalistisk styring med nogle f klare love og ingen statslig indblanding i konomien , heller ikke fra den europiske stats side .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , der str mange gode ting i hr . Katiforis ' foreliggende forslag til beslutning .
Men p et vigtigt punkt anser jeg en principiel nuancering for ndvendig .
Bde i udvalgets anbefaling og i beslutningen sttes mlet om vedvarende konomisk vkst over alt andet , og man jager efter det med tungen ud af halsen .
Det er mrkeligt i betragtning af forholdene i verden , hvor den vestlige verden er en stenrig villanabo .
Drmmer vi om endnu mere ?
Har vi virkelig brug for s hj vkst , eller kan vi ogs imdeg arbejdslsheden p anden mde ?
<P>
Den ensidige understregning af livets materielle aspekter kommer bestemt ikke samfundet til gode .
Det fremmer egoisme , social udelukkelse , normreduktion og sdeligt forfald .
Oplsning af samfundet har i den sidste ende en negativ virkning p den konomiske udvikling .
<P>
Opmrksomheden omkring den stigende levealders indvirkning p statsfinansernes stabilitet er positiv .
Frst fra 1999 er bde statens udgifter og indtgter begyndt at falde .
Yderligere konsolidering og reduktion af statsglden er i mange medlemsstater meget ndvendigt , hvis der i fremtiden skal vre midler til disposition til sundheds- og alderdomsordningerne .
Skatte- og prmietrykket i Den Europiske Union er hjt sammenlignet med USA . Men billedet ndres meget , hvis man medtager de ofte trnhje forsikringsprmier , som de amerikanske borgere betaler .
<P>
ndringsforslagene om at flytte skattetrykket fra arbejde til forbruget af sparsomme grund- og rstoffer sttter vi .
Kyoto-aftalen er det mere end vrd at overholde .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan">
Hr. formand , jeg vil gerne her til formiddag tilslutte mig de medlemmer , der har taget ordet i denne debat og udtrykt et nske om at gre indsigelse mod en atmosfre af efterladenhed i relation til den aktuelle konomiske situation i Europa .
Jeg er enig i det synspunkt , som fru McNally udtrykte tidligere , om , at man kan kaste et blik p USA og se , at man dr har investeret i forskning .
Det er en af grundene til , at USA klarer sig bedre end Europa .
Men vi m ogs understrege , at en af de andre grunde til , at USA fortsat klarer sig s meget bedre end Europa , er , at Europa endnu ikke gjort noget rigtigt ved sprgsmlet om en strukturreform og markedsliberalisering .
<P>
Jeg henviser til de bemrkninger , som hr . Lipietz kom med tidligere for Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Det vil vre mig en stor fornjelse at indlade mig p en debat med ham over de nste fire r om sprgsmlet om markedsliberalisering .
Det er en kendsgerning , at vi endnu ikke har set den aftalte markedsliberalisering i Europa anvendt i alle medlemsstater , og mindst af alt i hans egen .
Jeg deler bekymringen med hensyn til arbejdstagernes job .
Jeg ville med strste fornjelse tage hr . Lipietz med for at tale med arbejdstagere i Det Forenede Kongerige , der kan miste deres arbejde som flge af beslutninger truffet af en fransk ejer af energiselskaber i Det Forenede Kongerige , nr britiske selskaber ikke kan f lov til at f adgang til det franske marked , fordi franskmndene ikke anvender vedtagen europisk politik .
Det er en strukturreform , vi m se at f gennemfrt .
<P>
Det er ikke kun p det omrde .
Vi ser , at de mest velhavende stater i Den Europiske Union fortsat er de stater , der gr brug af strst mulig statssttte .
Herved frarves nogle af de fattigere lande , der er reprsenteret her , arbejdspladser .
Det er ogs en af grundene til , at jeg ikke er enig i det synspunkt , der blev udtrykt af hr. von Wogau med hensyn til konkurrencepolitikken .
Hvad decentralisering angr , mener jeg ikke , at der br vre nogen repatriering af konkurrencepolitikken .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="van den Burg">
Hr. formand , i de forlbne dage er diskussionen om en europisk konomisk regering p ny bragt ind i debatten fra forskellig side .
Det er indlysende , at det er ndvendigt med mere konomisk styring p EU-plan , men det er ikke indlysende , at det kun er Euro 11- eller KOFIN-Rdet , der skal ptage sig koordinationen .
P topmdet i Lissabon har man netop valgt en bredere socialkonomisk fremgangsmde , hvor beskftigelse , konomiske reformer og social kohsion ses i deres indbyrdes sammenhng .
For mig var den vigtigste konklusion p topmdet , at Rdet ptager sig en aktiv , styrende og koordinerende rolle .
Vores regeringsledere vil hvert forr drfte den socialkonomiske politik p grundlag af en integreret fremskridtsrapport fra Kommissionen .
<P>
Denne gang var forret desvrre allerede begyndt .
Teksten til de brede konomiske retningslinjer 2000 var allerede frdig , helt i trd med det gamle mnster .
Hvorfor har Kommissionen ikke taget sig mere tid og i fortsttelse af Lissabon udarbejdet disse retningslinjer , der forberedes af de forskellige generaldirektorater , for hvert omrde ?
Lad Kommissionen fortstte og udbygge den form for samarbejde , der ogs blev gennemfrt ved forberedelserne til topmdet i Lissabon , p det socialkonomiske omrde .
Det mener jeg er en meget interessant udfordring for Kommissionens nye sekretr , David O ' Sullivan .
<P>
Lg i den forbindelse mrke til konklusionen i den nrvrende betnknings punkt 29 . Heri sls der til lyd for en drastisk fornyelse af det intellektuelle apparat bag ved udformningen af den konomiske politik for at bringe den i overensstemmelse med konklusionerne fra Lissabon .
Jeg vil ogs gre Dem opmrksom p Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggenders konklusioner , der er udarbejdet af hr . Cocilovo .
rligt n integreret rsberetning om Unionens konomiske og sociale situation og t st retningslinjer om vedvarende vkst , beskftigelse og social sammenhng .
Endvidere vil jeg gerne fremstte et supplerende forslag om at optage det socialkonomiske forum , der er planlagt til nste mned , tidligere i den rlige cyklus , helt i begyndelsen af ret .
Nu dingler det lidt i slutningen .
<P>
Til sidst vil jeg gerne gre kollegerne i konomiudvalget opmrksom p det konsensusorienterede samarbejde , som vi har haft i Socialudvalget p dette omrde , og sige , at vi i Parlamentet ogs skal nedbryde blokdannelserne og forsge at stte os ud over alle kpheste og netop p det grundlag gre vores indflydelse gldende f.eks. p det nvnte forum i den kommende mned .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Brie">
Hr. formand , jeg betragter absolut de fremlagte konomisk-politiske henstillinger fra Kommissionen og ogs Katiforis ' betnkning differentieret og mener , at meget af det er vrd at overveje .
Helhedskonceptet m vi dog afvise .
For det frste er det slende , s kritiklst de andre grupper overtager en ret dogmatisk neoliberalisme .
I betragtningerne registreres faldet i de offentlige investeringer i infrastrukturprojekter med tydelig bekymring , men i konklusionen advares der udtrykkeligt mod en aktiv offentlig investeringspolitik .
<P>
Jeg mener , at fleksibilitet , liberalisering og monetarisme er de ensidige koncepter ved denne politik .
Nr det udtrykkeligt bliver sagt , at stabilitetspagtens ml for jeblikket er rettesnoren for de konomiske politikker , og at Kommissionen sgar vil g endnu lngere , s bliver de sociale , kulturelle og kologiske krav ndvendigvis ofret til fordel for dem , og det jensynligt ret principielt .
<P>
Idet der gs ud fra de teknologiske omvltninger , s forlanges der for det andet - jeg citerer - " en helhedsundersgelse af arbejdsvilkr , aflnning og beskatning " , uden at der henvises til ndvendigheden af at bevare og forny de sociale og participatoriske institutioner , som har vret sjlen og succesen bag de europiske sociale modeller .
<P>
For det tredje , og det er allerede blevet bragt p tale , bliver der i denne betnkning postuleret en ny vkstfetichisme .
Fuld beskftigelse , ja selv overgangen til det skaldte videnssamfund , bliver praktisk talt udelukkende gjort betinget af hjere vkst .
Til gengld ignoreres en retfrdig fordeling af det eksisterende erhvervsarbejde , realiseringen af en moderne tredje konomisk sektor for sociale , kulturelle og kologiske tjenesteydelser , regionalisering af konomiske kredslb , eftersprgselspolitik , ja selv de sociale uddannelsespolitiske og kulturelle indhold i et videnssamfund .
Med hensyn til vksten lgges der endda op til , at eksistentielle klimabeslutninger i henhold til Kyoto-aftalen ikke kan overholdes .
Det er efter min mening en skandale !
<P>
For det fjerde bakkes der op om en yderligere fleksibilisering af finanssystemerne i stedet for endelig at beskftige sig med det problem , at den strukturelle svaghed ved investeringerne , som ogs beklages i betnkningen , hnger tt sammen med , at spekulative valuta- og aktieoperationer fremmes ved denne politik , og realkonomiske investeringer forfordeles . Rent konomisk-politisk byder fornuften n endelig at beskftige sig serist med koncepter som Tobin-afgifter .
<SPEAKER ID=28 NAME="Krarup">
Man kan vurdere Kommissionens henstilling og betnkningen i lyset af eurosystemets helt basale problemer - og de er jo ungtelig store og ijnefaldende .
Jeg kommer fra et land , hvis befolkning nyder det sjldne privilegium at blive spurgt i forbindelse med s vidtgende beslutninger som deltagelse i eurosystemet .
I den danske befolkning er der en stor skepsis og modstand mod , at den nationale valuta opsluges af eurovalutaen .
Jeg er ikke i tvivl om , at denne skepsis og modstand deles af store og voksende grupper af befolkningerne i de vrige medlemslande , som ikke bliver spurgt .
Jeg har kun tid til at nvne et par punkter .
Det ene er et punkt , som er uhyre vsentligt i hele europroblematikken .
Nobelpristageren Franco Modigliani fremhver , at arbejdslsheden efter hans opfattelse bevidst er blevet brugt af Den Europiske Centralbank som et instrument i den konomiske politik til at kontrollere inflationen .
Dette er et afgrende punkt .
Det andet helt centrale punkt , jeg skal nvne , har direkte sammenhng med temaet for det foreliggende beslutningsforslag : eurosystemets politiske svaghed .
Der mangler jo en politisk overbygning til at styre den konomiske politik .
Dette er baggrunden for den franske regerings forslag om , at EU-eurosystemet udstyres med en egentlig konomisk regering .
Det er disse politiske konsekvenser , der er s afgrende , nr det drejer sig om den danske befolknings tilslutning .
Jeg kan forudsige , at sprgsmlet om udvidelse af euroomrdet med Danmark , Sverige og Storbritannien vil blive afgjort i Danmark ved folkeafstemningen den 28. september .
Den skepsis , som jeg her har givet udtryk for , vokser fortsat .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , debatten og betnkningen viser , at vi tackler denne betnkning optimistisk , optimistisk p grund af prognoserne , optimistisk p grund af opsvinget i den europiske konomi siden sommeren 1999 .
Men vi griber ogs denne betnkning realistisk og beslutsomt an .
Realistisk for s vidt angr forehavenderne , underskuddene og euroens vrdi udadtil , og fast besluttet p at f fjernet underskuddet over for USA s hurtigt og s snart som muligt .
Et underskud , som skyldes , at vi har en lavere vkst , en strre arbejdslshed , et lavere investeringsniveau , en lavere F & U-kvantitet , et langsommere omstningsniveau og en lavere gennemsnitsindtgt .
<P>
Det er resulteret i flgende plan for vores mangfoldige forehavender og ndvendige foranstaltninger : En fremskyndet vkst uden kapacitetsflaskehalse , uden inflationspres , det vil sige en forsigtig lnudvikling , en forstrkelse af F & U-anstrengelserne og en yderligere nedbringelse af underskuddene og glden , idet prisstabiliteten bevares .
Strukturreformforanstaltningerne skal fortsttes , og det skal ske modigt og beslutsomt , liberaliseringen og dermed nedbringelsen af statens andel skal fortsttes .
Der er brug for bestrbelser p at skabe nye arbejdspladser , det vil sige sttte til den " nye konomi " , og der er brug for forandringen til en vidensbaseret konomi , hvilket ogs skyldes , at vi ved overgangen til den nye telekommunikationsteknologi har brug for konkurrence p omrder som uddannelse og forskning .
Hvis vi gr det , s har vi for frste gang i revis chancen for at skabe fuld beskftigelse i Europa , og det er vores ml .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hr. formand , Katiforis-betnkningen er slet og ret et forsvar for de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes konomiske politikker .
<P>
Af betnkningens 29 afsnit udtrykker otte afsnit tilfredshed med Kommissionens tekst , og fire udtrykker tilfredshed med egen indsats .
For den arbejdende befolkning i EU ' s medlemslande er der imidlertid ikke meget at glde sig over .
Hvilken glde har befolkningen eksempelvis af den hjt besungne konomiske vkst , nr der samtidig i betnkningen manes til besindig adfrd , selvsagt p arbejdstagerside , i forbindelse med lnforhandlinger . Eller nr det sgar hvdes , at der er behov for en radikal ndring af pensionssystemet med det forml at opretholde arbejdstagernes pekunire situation .
Med sdanne udsagn tilkendegives det , at den omtalte konomiske vkst ikke giver rum for lnmodtagerne , ej heller for pensionisterne .
<P>
Endnu en gang optrder Rdet og Kommissionen som storkapitalens talerr og forventer , at Europa-Parlamentet siger god for de anfrte holdninger .
<P>
Vi er imidlertid ikke valgt for at nikke bifaldende , nr der er regeringer , som med rd og dd sttter de store erhvervsvirksomheder og de store finanskoncerner og bidrager til , at disse beriger sig , alt imens ulighederne i samfundet ges , alt imens 18 millioner mennesker str uden arbejde , alt imens fleksibilitet og usikre ansttelsesforhold vinder indpas , alt imens de samlede lnomkostninger reduceres kraftigt for at sikre fortsat vkst i kapitalindkomsterne , ogs nr disse hidrrer fra spekulation og anden parasitvirksomhed .
<P>
Hvis det er korrekt , at der igen , som betnkningen hvder , er udsigt til konomisk vkst , er det oprrende , at denne overalt i Europa kun kommer et mindretal til gode .
Vi stemmer p denne baggrund imod den foreliggende betnkning .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Musotto">
Hr. formand , rede kolleger , Den Europiske Union str over for en rkke udfordringer som flge af globaliseringen og fremkomsten af en ny konomi , der er baseret p viden og ny teknologi .
<P>
Unionens strategiske mlstning i det nye rti skal vre at fremme konomisk vkst og fri foretagsomhed - uden at det gr ud over det sociale sprgsml - ved hjlp af retningslinjer , som bygger p konkurrencedygtighed , bredygtig udvikling og oprettelsen af nye arbejdspladser .
Med hensyn til det sidste punkt har vi i Europa registreret et lille fald i arbejdslsheden , sdan som det understreges i vores kollega Katiforis ' betnkning , men den ligger stadig p et uacceptabelt hjt niveau , isr nr det glder arbejdslshedsprocenten for kvinder og unge .
Situationen er endnu mere dramatisk i visse sydeuropiske regioner og navnlig i Syditalien , hvor de arbejdslse udgr hele 21,9 % af arbejdsstyrken og 56,6 % af aldersgruppen mellem 14 og 25 r .
Derfor br de overordnede retningslinjer for konomisk vkst og vkst i beskftigelsen efter min mening indeholde nogle foranstaltninger , der tager sigte p at gre det europiske marked mere konkurrencedygtigt og at indfre en strre fleksibilitet p arbejdsmarkedet .
<P>
For at f en bredygtig udvikling vil det vre ndvendigt at fuldende det indre marked og fjerne de hindringer , der stadig eksisterer , ved at liberalisere de sektorer , hvor man endnu ikke har bnet helt for den frie konkurrence , ssom transportsektoren , gas- og elektricitetssektoren samt posttjenesterne .
Det vil vre ndvendigt at fortstte med de reformer , som medlemsstaterne bliver ndt til at foretage for at reducere virksomhedernes udgifter , mindske arbejdsomkostningerne , fremme de aktioner , der har til forml at sttte efter- og videreuddannelse i forbindelse med den vidensbaserede konomi , og fremme forskningen , s Europa kan indhente USA ' s og Japans forspring .
Og det vil vre ndvendigt at fremme strukturelle reformer af den offentlige forvaltning i de lande , hvor den overdrevne bureaukratisering er en hindring for de private investeringer , samt tilpasse de sociale sikringssystemer og beskatningssystemerne til de krav , som de nye konomiske spilleregler medfrer , og til de forpligtelser , der flger af vkst- og stabilitetspagten .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Bullmann">
Hr. formand , mine damer og herrer , Lissabon-topmdet havde et klart budskab : Det bragte igen mennesket som producent af den konomiske succes i fokus .
Det er kerneiden , en videnskonomi , hvor enhver kan udfolde sine evner .
Det er ogs kerneiden med at forbinde innovation og social delagtighed , hvorved vi vil mobilisere hele potentialet og hele rigdommen i et samfund , s der igen bliver fuld beskftigelse .
<P>
De konomisk-politiske retningslinjer har til opgave at omstte dette stolte ml til konkret politik .
Men Kommissionens henstillinger sikrer kun dette p utilstrkkelig vis .
<P>
De er alt for ofte spage og bunder alt for ofte i gammel tnkemde , hvor de egentlig skulle udvikle en ambitis , ny form for policy mix .
Derfor skal disse retningslinjer forbedres , og i fremtiden er der frem for alt brug for en flles forrsberetning , som virkelig er i stand til at forbinde en bredygtig vkst , beskftigelse og socialt sammenhold med hinanden .
Dette m ogs udmnte sig i mrkbare flger i den praktiske politik .
<P>
Det er forbundet med konsekvenser p isr to omrder . Hvis man nsker konomisk vkst p 3 % eller mere , skal investeringerne ges drastisk , srligt investeringer p kologisk hensigtsmssige omrder .
Dette skal ske i bde den private og den offentlige sektor . Kommissionen m her trffe et valg .
Den kan ikke samtidig flge mlene fra Lissabon-mdet og sttte en generel skattelettelses- og udgiftsbegrnsningspolitik !
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Cossutta">
Hr. formand , vi vil gerne give udtryk for vores uenighed i Kommissionens retningslinjer .
Vi str over for nogle forldede holdninger , der ikke lngere er aktuelle , og som ikke giver nogen udsigt til en lsning p de meget alvorlige problemer , der ikke kun gr ud over Unionens konomiske udvikling , men som ogs og ikke mindst gr ud over den brede befolkning .
De foreslede metoder er en gentagelse af nogle drlige lsninger , nemlig fleksibilitet for enhver pris , en yderligere afvikling af socialstaten med en nedskring af pensionerne , en dogmatisk afvisning af ethvert rimeligt lnkrav , forskelsbehandling af de forskellige regioner , en reduktion af de offentlige investeringer og en fiks id med at henvise til den stabilitetspagt og den monetarisme , der ikke alene har medfrt nogle uoprettelige skader allerede , men som bestemt heller ikke har vret i stand til at sttte euroen , som i stadig strre grad bliver mast af den strke dollar .
Den bebudede makrokonomiske udvikling , der skulle skabe arbejdspladser , bliver sledes fanget i selvregulering af det frie marked , som hidtil ikke har skabt nogen faste arbejdspladser , men derimod delagt dem , og som hjst har holdt liv i de lave lnninger til den lst ansatte arbejdskraft .
Det er ikke sdan , man bekmper arbejdslsheden , kre kolleger , man ger derimod de sociale vanskeligheder , det demokratiske underskud og folkets mistillid til de demokratiske institutioner .
<SPEAKER ID=34 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke ordfreren og udvalget for deres glimrende arbejde og ogs takke alle dem , der har deltaget i forhandlingen i dag ved at bidrage med flere ider , som uden tvivl vil vre nyttige for Kommissionen og for diskussionen i Ministerrdet .
<P>
I dag er der sammen med de overordnede retningslinjer for konomisk politik blevet rejst andre sprgsml , srligt hvad angr euroen .
<P>
N vi taler om euroen , vil jeg sige to ting : For det frste vil jeg anmode om , at problemet analyseres i sin helhed , ikke bare problemet med valutakursen .
For det andet vil jeg nvne , at Kommissionens holdning er den samme , det vil sige , at en tydelig vkst og prisstabilitet naturligvis m fre til en forbedring af euroen .
Det sprgsml skal ikke diskuteres i dag , men jeg ville nvne disse ting .
<P>
I dag taler vi isr om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
De nye overordnede retningslinjer har et element , der adskiller sig fra de foregende , idet de delvist inddrager konklusionerne fra Lissabon .
Det er blevet sagt , at de kun inddrager dem delvist .
Det er rigtigt , for Lissabon fandt sted utroligt tt p forelggelsen af de overordnede retningslinjer , og den tunge del af arbejdet var allerede lavet p forhnd .
Alligevel mener jeg , at der allerede var elementer forud for Lissabon , der indicerede eller lod ane , hvad der ville ske , og som blev inddraget i de overordnede retningslinjer .
<P>
Mange af Dem har nvnt iden om fuld beskftigelse som et grundlggende element .
Fuld beskftigelse er , som det fremgr af Kommissionens oprindelige dokument - der var udgangspunktet for beslutningen i Lissabon - noget , der kan opns , forudsat at de politikker , der foresls , ivrksttes .
Der er ingen tvivl om , at problemet vedrrende fuld beskftigelse er et af de grundlggende problemer .
Fuld beskftigelse og beskftigelsesmlene kan blive til afgrnsede ml , som nogle af Dem antyder .
Det afhnger alt sammen af , hvad vi anser for ml .
Det er helt ndvendigt , at vi , nr vi taler om ml , er bevidste om , hvorvidt det er ml af politisk art eller muligheder for at opn bestemte resultater i konomisk forstand som flge af de politikker , som vi ivrkstter .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg sige til dem , der er bekymrede over dette sprgsml , at i takt med , at vi ivrkstter indikatorer for de forskellige politikker , vil den kvantitative og kvalitative evaluering af fuld beskftigelse vre mere effektiv .
<P>
Nogle af dem , der har deltaget i forhandlingen , har givet udtryk for nogen bekymring over de sdvanlige forslag fra Kommissionen om fleksibilitet p arbejdsmarkedet .
Denne fleksibilitet medfrer efter vores mening en bedre tilpasning af udbud og eftersprgsel af arbejdskraft .
Derfor betyder den mere arbejde , men ogs - som vi altid har get ind for - mere kvalitet i arbejdet .
Det punkt har vi som altid lagt vgt p .
Fleksibilitet p arbejdsmarkedet indebrer mange andre ting : Vi kan tale om tilrettelggelse af arbejdstiden , men ogs om afskaffelse af alt det , som for jeblikket modarbejder beskftigelsen , herunder f.eks. skattemssige forhold .
<P>
Et grundlggende punkt , der har rejst bekymring under hele forhandlingen , er udviklingen i investeringerne .
Det er rigtigt , at kernen i de overordnede retningslinjer for konomisk politik er forsget p at forge Den Europiske Unions vkstpotentiale .
Hvis vi ikke er i stand til at gre det , er det helt klart , at de nuvrende positive vkstperspektiver p over 3 % vil blive pvirket inden for forholdsvis kort tid , og vi vil ikke kunne fortstte med den tendens .
<P>
Derfor er offentlige og private investeringer af strste ndvendighed .
Vi kan sige , at investeringerne siden 1997 er steget progressivt .
I 2001 skulle de offentlige investeringer vre net op p 21 % af bruttonationalproduktet og i 2004 p 23 % , hvorved vi ville vre meget tt p mlet p 24 % , der var det ml , som i sin tid blev angivet i Kommissionens hvidbog om konkurrenceevne , vkst og beskftigelse .
<P>

Jeg vil her gre opmrksom p et punkt , som jeg mener er vsentligt : Efter min mening er der ikke nogen modstning mellem strre investeringer og strre offentlige investeringer og stabilitetspagten , tvrtimod mener jeg , at stabilitetspagten , i det omfang den har formet at forbedre de offentlige finanser , giver os mulighed for strre offentlige investeringer i fremtiden .
Og jeg er enig med dem , der mener , at forbedringen i de offentlige finansers kvalitet p disse nye betingelser m medfre strre offentlige investeringer .
Det er et punkt , som Kommissionen har fremhvet i de forskellige stabilitets- og konvergensprogrammer , og det er selvflgelig et punkt , som vi vil fortstte med at lgge vgt p .
<P>
Nogle talere har ogs nvnt vigtigheden af forskning og udvikling og af den nye konomi .
Dette er et af grundelementerne i de overordnede retningslinjer , men jeg vil - som sdvanlig - minde om , at det grundlggende element for indfrelse af den nye konomi er produktivitetsforbedring , som er det element , der giver bedst mulighed for vkst i fremtiden .
<P>
Jeg har endnu en kommentar at knytte til to punkter .
For det frste om den interinstitutionelle aftale , som har vret genstand for Kommissionens bekymring , og for det andet om problemerne vedrrende den strre koordinering over for strre subsidiaritet .
<P>
Hvad angr den interinstitutionelle aftale , er den et tilbagevendende sprgsml fra Parlamentets side .
Det er det ogs , at dens ivrksttelse skaber retlige problemer , herunder problemer vedrrende antallet af deltagere , men jeg mener , at vi under alle omstndigheder br vre tilfredse med de fremskridt , der er sket i r .
Jeg lovede Dem for nogle mneder siden , da vi for frste gang diskuterede det i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , at Kommissionen ville forsge at forbedre sit samarbejde med Parlamentet mest muligt .
Det er ikke i form af en interinstitutionel aftale , men forelggelsen af dokumentet om resultaterne af de overordnede retningslinjer for konomisk politik med elementer , der muliggr en forudgende debat i Parlamentet , har efter min mening vret positiv .
Jeg mener ogs , at andre , mere dybtgende elementer , f.eks. lanceringen af iden om nogle bredere konomiske debatter med Parlamentets deltagelse , de bermte entretiens conomiques , i fremtiden kan give os nye muligheder og ider til vores politiske debat .
<P>
Efter min mening er det portugisiske formandskabs id - som vi sttter - om ogs at skabe en debat med Parlamentet om disse sprgsml , ikke p institutionelt plan , som Parlamentet foreslr , men p anden vis , ligeledes vldig god .
Jeg synes , at det er en god vej , som vi skal flge i vores fremtidige samarbejde .
<P>
Endelig vil jeg sige , at der kan synes at vre en modstning mellem dem , der gr ind for strre koordinering af de konomiske politikker , og dem , der gr ind for strre subsidiaritet i forbindelse med gennemfrelsen af dem .
<P>
Som De alle ved , er de konomiske politikker medlemsstaternes ansvar , og i den forstand er subsidiariteten sikret .
Efter min mening er det ndvendigt med strre koordinering .
Derfor gr jeg ind for iden om at fortstte koordineringen af de konomiske politikker selv med hensyn til det , som medlemsstaterne br gre .
Jeg forstr , at det for nogle af Dem kan synes som indblanding fra Kommissionens side i medlemsstaternes ansvarsomrder , men det er , hvad traktaten foreskriver , hvad den lovgivning , vi har vedtaget , foreskriver , og det er det mandat , som Kommissionen har fet : at udarbejde specifikke henstillinger .
<P>
Jeg sagde , at det er ndvendigt med koordinering , men jeg mener ikke , at det behver at vre i modstning til subsidiariteten .
Strre koordinering og strre definering af samlede politikker udelukker imidlertid ikke , at medlemsstaterne har rderum .
<P>
Jeg vil afslutte mit indlg med at takke Dem alle for Deres bidrag , Deres deltagelse i forhandlingen og for den sttte , som flertallet af Dem har givet det forelagte dokument .
<CHAPTER ID=3>
Stabilitets- og konvergensprogrammerne
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0108 / 2000 ) af Poms Ruiz for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om den rlige vurdering af gennemfrelsen af stabilitets- og konvergensprogrammerne ( 2000 / 2041 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=36 NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg gentager med glde Deres sidste ord under forhandlingen om subsidiaritet og koordinering .
Jeg er enig med Dem i , hr. kommissr , at der ikke er nogen modstning mellem de to forhold , men at de begge skal vre helt antagelige .
Mske er dette - forhandlingen om de 11 stabilitetsplaner , som de lande , der deltager i euroen , har forelagt , og de fire konvergensplaner - det rette tidspunkt for at revidere harmoniseringen mellem den ndvendige subsidiaritet og koordinering , som indfrelsen af og fremtiden for den flles valuta krver .
<P>
Denne forhandling er derfor omvendt af den forhandling , som vi lige har haft om min kollega , Katiforis ' , betnkning , og vi skal begynde med at tnke p instrumentet .
Det er frste gang , Parlamentet debatterer de 15 planer , der er forelagt af medlemsstaterne .
Jeg formoder , at betnkningen i de efterflgende udgaver ikke behver at vre et samlet hele , men at der br gennemfres en detaljeret undersgelse af lsningerne , af de strke og svage punkter , som Parlamentet finder i de konomiske politikker , som medlemsstaterne foreslr .
<P>
Derfor vil vi anmode om flere detaljer i de planer , der forelgges , i udgiftsstrukturen og ogs i indtgterne med srlig opmrksomhed p investeringerne .
Vi vil ogs anmode om , at de skn , som de laver p mellemlangt og langt sigt , inddrager forskellige scenarier for renteudviklingen , den demografiske udvikling og andre variabler , som pvirker vores regnskabers stabilitet p langt sigt .
<P>
Vi anmoder ogs her - for at vende tilbage til subsidiaritetsdiskussionen - om et strre politisk engagement fra de 15 nationale parlamenters side .
Vi mener , at dette er en opgave for alle , og at den ikke kun phviler Europa-Parlamentet .
Der har vret medlemsstater , som har haft stabilitets- og konvergensplanerne til intern diskussion for at f politisk sttte til denne id om sammen at opbygge en konomisk enhed , og vi burde bede de medlemsstater , som ikke har gjort det , om at diskutere disse programmer i deres parlamenter for i frste omgang at sikre , at parlamenterne deltager i denne flles opgave , og dernst for at befordre den politiske sttte til de aftaler , der indgs om den ndvendige koordinering af de konomiske politikker .
<P>
Nr jeg nu gr over til det , der foresls Parlamentet i betnkningen , m jeg med tilfredshed konstatere , at budgetmlene i de tidligere programmer alle er net eller endog overskredet .
Men denne grund til tilfredshed har en bagside , for uanset om der er nogen , som kan kritisere , at mlene mske ikke har vret tilstrkkeligt strenge eller krvende , ser vi , at opfyldelsen af mlene ikke skyldes medlemsstaternes interesse og bestrbelser , men ganske enkelt faktorer som en positiv udvikling i renteniveauet eller hjere skatteindtgter end forventet .
<P>
Derfor mener vi , at selv om budgetkonsolidering fortsat m prioriteres , skal de - strkt forbedrede - konomiske rammebetingelser give os mulighed for at fremskynde konsolideringen og samtidig indfre strukturelle reformer p mellemlangt sigt .
Det er ikke acceptabelt , at denne relative konomiske fremgang medfrer , at medlemsstaterne undlader at trffe - nogle gange vanskelige - beslutninger om strukturelle reformer .
Blandt disse er frst og fremmest arbejdsmarkedsreformen , som vi har talt om tidligere .
Det er klart , at ikke alle medlemsstater har lavet de arbejdsmarkedsreformer , som vi mener er hensigtsmssige .
De forbedrede vilkr p arbejdsmarkedet - som er indlysende - har netop stttet sig til den tilfredsstillende konomiske vkst , og ikke alle medlemsstater har gennemfrt de skrappe reformer , som de br , mere radikale reformer , der kan tackle de europiske landes uacceptabelt hje arbejdslshed i forhold til andre lande , som ikke blot er en konomisk svbe , men isr en personlig og familiemssig svbe , som vi ikke kan forsvare at have i det 21. rhundrede i et moderne Europa .
<P>
Det er ogs strkt pkrvet at f gennemfrt liberaliseringen af markederne for telekommunikation og energi , og ikke alle landene gr det p samme mde .
<P>
Hvad angr skattereformerne , skal nedbringelsen af det hje niveau for skatter i Frankrig , Tyskland , Nederlandene og Spanien bifaldes , og det skal tages i betragtning , at den hje arbejdslshedsprocent mange gange kan tilskrives det faktum , at vi har hje niveauer for skatter .
<P>
I de langsigtede reformer burde vi ogs inddrage det alvorlige demografiske problem .
I de programmer , der bliver forelagt for os , kan vi se , at opmrksomheden er srligt rettet mod befolkningens aldring .
Det er mske tidspunktet for , at vi herfra beder medlemsstaterne om at lse det demografiske problem dr , hvor det stammer fra , ved at indrette svel skattepolitikker som sociale politikker p at beskytte brnefamilierne .
Det er den mde , hvorp man tager fat p rsagen til problemet og ikke kun dets virkninger .
Kun p den mde kan vi undg , at det gamle Europa bliver et affldigt Europa .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det er for os klart , at de i stabilitetspagten fastlagte ml er den afgrende rettesnor for de konomiske politikker i eurozonen .
Derfor er denne betnkning vigtig , og nr ordfreren i sin begrundelse henviser til , at Grkenlands program ikke behandles udfrligt i hans dokument , da det bliver taget op i en srskilt betnkning , s m jeg p vegne af min gruppe sige , at den srskilte betnkning efter vores mening kommer for sent , da der i forhold til debatten om ansgerlandene for to r siden i 1998 er tale om en ulighed .
Ogs dengang godkendte vi konvergensberetningerne i april og havde debatterne om tiltrdelse af eurosystemet i maj .
Eftersom Grkenlands tiltrdelse af euroomrdet skal behandles under det nste punkt p dagsordenen , og da der skal trffes afgrelse herom i morgen , har vores gruppe fremsat flere ndringsforslag , s der bliver bnet mulighed for ligebehandling .
<P>
Derfor vil jeg nu gerne ganske kort anfre , at Grkenlands kriterier , for s vidt angr den offentlige gld , endnu ikke er helt opfyldt , og at ECB , Kommissionen og ogs vi p den anden side ser p kravet om bredygtigheden , som vi lgger stor vgt p , i det mindste for s vidt angr inflationsraten , med stor bekymring .
Derfor vil vi gerne understrege , at vi bifalder Grkenlands deltagelse i EMS siden den 18. maj 1998 samt bidragene , men at kriterierne skal anvendes i fuldt omfang p alle ansgerlande .
<P>
Vi konstaterer , at Grkenland iflge beretningerne fra Kommissionen og ECB for tiden opfylder konvergenskriterierne , hvis de fortolkes bredere , sledes som det ogs var tilfldet i 1998 , idet man dog ikke helt kan udelukke tvivl om bredygtigheden .
Dette vedrrer inflationskriteriet , og vi forlanger , at gldsniveauet nedbringes yderligere , og at der skal gennemfres et program , og vi krver en konkret handlingsplan for yderligere privatisering af grske statsvirksomheder og for gennemfrelse af det indre marked .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , De Europiske Socialdemokraters Gruppe sttter ordfrerens forslag , da den frste opdaterede betnkning om stabilitets- og konvergensprogrammerne tydeliggr , at disse programmer og undersgelsen af dem ikke kun er en velse , men at man vel for frste gang inden for Den Europiske Union , i srdeleshed ogs i Euro 11-zonen , fr jnene op for , at den konomiske udvikling , de finansielle overslag og ogs de budgetpolitiske engagementer ikke kun er et anliggende for en enkelt stat , men derimod et anliggende for alle medlemsstater i Den Europiske Union .
Det er derfor rigtigt , at Europa-Parlamentet tager disse beretninger alvorligt og selv undersger en ekstra gang , om der med Den Monetre Union ikke blot er opstet et indre marked uden valutakurssvingninger og de dermed forbunde negative flger for vksten og beskftigelsen , eller om medlemsstaterne , bde de , der er medlem af Euro 11-zonen , og de , der skal fremlgge konvergensprogrammer , rent faktisk holder deres lfter .
<P>
Allerede i Maastricht-traktaten blev Den Monetre Union jo udformet og planlagt som et stabilitetsfllesskab .
I Den Monetre Union deltager kun stater , som har bevist , at de orienterer sig efter prisstabilitet og finansiel soliditet , og som kan bidrage til , at Den Monetre Union rent faktisk er et stabilitetsfllesskab .
Det glder p samme mde for Grkenland .
Det vil blive debatteret senere .
Hr .
Karas , jeg m sige , at de samme krav , som vi f.eks. stiller til Italien og Belgien , om at nedbringe glden , selvflgelig ogs glder for Grkenland .
Vi holder je med , at der heller ikke her bliver fremlagt for optimistiske tal .
De skal ogs kunne best testen , nr vi nr frem til kendsgerningerne .
<P>
Den rlige velse i stabilitets- og konvergensprogrammerne tydeliggr , at EU-medlemsstaterne er voksne partnere , som ogs kan tage imod kritik .
De m lade deres partnere vurdere deres konomiske forhold og budgetstillingen og acceptere deres konklusioner og omstte dem .
Derfor bliver den anden runde langt vigtigere end denne , fordi der for frste gang er blevet fremsat kritik .
Vi m se , hvordan den udmnter sig i de kommende programmer .
<P>
Det br efter min mening beklages , at Luxembourg-processens arbejdsmetode for beskftigelsesretningslinjerne endnu ikke er blevet EU-finansministrenes mlestok .
Det br ogs beklages , at der ikke er blevet bidraget mere til stabilitets- og konvergensfremskridtene , fordi programmernes kvalitet ikke er blevet sammenlignet .
Jeg mener , at udviklingen af det indre marked og af Euro 11-zonen p den baggrund kunne f strre vgt , hvis disse synspunkter finder anerkendelse .
Dette glder ogs for koordineringen af skatteprocesserne .
Her er der absolut brug for en skattekoordinering , der er sit navn vrdig .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , Den Liberale Gruppe sttter den krvende og strenge betnkning udarbejdet af vores kollega , hr .
Poms Ruiz . I betnkningen redegres der for og fremhves svel de ting , som medlemsstaterne har opnet , som dem , de mangler i forbindelse med gennemfrelsen af stabilitets- og konvergensprogrammerne , der , som jeg nvnte i mit foregende indlg om Katiforis-betnkningen , har givet nogle tilfredsstillende resultater for den europiske konomi som helhed .
<P>
Men denne tilfredsstillende situation i jeblikket skal ikke skjule en rkke mangler og skal give anledning til en rkke anbefalinger , som hr . Poms Ruiz meget prcist fremstter i sin betnkning .
<P>
En af disse anbefalinger har han nvnt i sit indlg : behovet for at udnytte det gode tidspunkt , de offentlige regnskabers gode tilstand - som til gengld er blevet holdt i ave af stabilitets- og konvergensprogrammerne - til at forsge at nedbringe underskuddet til nul og nedbringe glden , endda til under de grnser , der er fastsat i konvergensprogrammerne .
Og det skal netop gres for at indfre gennemgribende skattereformer , der bidrager til at skabe et gunstigere milj for vores konomi , for erhvervslivet , for at frigre ressourcer og ad skattemssig vej anvende dem til noget , som vi har gjort til et prioriteret ml : at vre ajour og konkurrencedygtige p informationssamfundets mest avancerede omrder og i anvendelsen af nye teknologier .
<P>
Jeg vil slutte , mine damer og herrer , med at gre opmrksom p behovet for - og det er efter min mening en af de konklusioner , som vi kan drage af hr . Poms Ruiz ' betnkning - at der er en bedre koordinering mellem medlemsstaterne i forbindelse med gennemfrelsen af disse programmer .
Og det betyder , at behovet for , at der er en reel hensigt med Den Europiske Unions konomiske og monetre politik i stor mlestok , igen m understreges .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , kre kolleger , jeg kunne starte med at give en undskyldning , fordi vores strigske finansminister i forrige valgperiode ikke var i stand til at opfylde Rdets ml fra marts 1998 .
Det fremgr meget tydeligt af den foreliggende betnkning , at der ogs er andre medlemsstater og ikke kun strig , der ikke har opfyldt Rdets forordning p alle punkter .
Vores nuvrende finansminister Grasser har mttet udarbejde budgettet for 2000 under tidspres , idet dette budget ogs opfylder vigtige kriterier i Rdets forordning , f.eks. foranstaltningerne inden for alderdomsforsrgelse .
Bestrbelserne vedrrende budgetsaneringen inden for Unionen bliver kun en succes , hvis ogs skatte- og afgiftsbyrden bliver reduceret vsentligt inden for Unionen .
<P>
Det er og var en alvorlig fejl at mene , at hje skattesatser og ogs hje afgiftsbyrder samtidig garanterer store skatteindtgter .
Det modsatte er tilfldet .
At man kan have succes med lavere skattesatser ses i Japan og USA .
I USA har man et gennemsnitligt skattetryk p 30 % , til sammenligning ligger det p 46 % i Unionen , og man har for tiden et budgetoverskud p mere end 250 milliarder dollars .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Mine damer og herrer , Poms Ruiz-betnkningen er i den heldige position at skulle vurdere gennemfrelsen af stabilitets- og konvergensprogrammerne p et tidspunkt , hvor de konomiske betingelser har gjort det nemmere at gennemfre disse programmer .
Ordfreren klager over , at disse ml er opnet via skatteindtgter , som var hjere end forventet , og en gunstig renteudvikling og ikke i kraft af medlemsstaternes egen indsats .
Denne holdning afslrer en temmelig snver finanspolitisk nd .
Efter min egen opfattelse er der ikke noget forkert i , at vi skaber balance i budgetterne via udvikling og ikke kun ved hjlp af faste og bn i medlemsstaterne .
<P>
Hvis vi tilstrber at skabe balance i budgetterne udelukkende ved at skre ned p udgifterne , samtidig med at vi ogs nsker at snke skatterne , gr dette videre end den konomiske balance og selve nden i stabilitetspagten , i hvert fald s vidt jeg har forstet , og begrnser den offentlige sektors deltagelse i konomien .
Dette er noget , der ligger uden for stabilitetspagten .
Den samme tendens ses ogs i omtalen af , at skatterne og de sociale bidrag i Europa ligger p ca . 46 % af BNP , mens de i USA og Japan kun udgr 30 % .
Grunden til den hjere andel i Europa er imidlertid socialstaten .
Hvis hr . Poms Ruiz ' parti vil ndre politik med hensyn til socialstaten , br det sige det rent ud i stedet for at tilfje det som et bilag til stabilitetspagten .
<P>
Jeg har i betnkningen ikke set noget , der begrunder den srlige henvisning til Grkenland , som hr . Karas kom med , men da han nu var inde p det , vil jeg gerne sige flgende : Det er ikke korrekt at sige , at inflationen i Grkenland frst er faldet inden for de sidste mneder .
I lbet af otte r er inflationen p baggrund af en vedvarende og ihrdig indsats faldet fra 18 % til 2 % .
Jeg havde hbet , vi havde gjort os fortjent til en mere imdekommende modtagelse af denne store indsats , som har krvet ofre fra den grske befolknings side .
<P>
De m undskylde , men hvis man siger , at opfyldelsen af kriterierne i Grkenland ikke er holdbar , dmmer man p forhnd .
Hvordan kan vi vide , at det ikke er holdbart i Grkenland , men holdbart i andre EU-lande ?
Den grske befolkning er fast besluttet p at opfylde kriterierne og vil vise sin beslutsomhed ved efterflgende begivenheder .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia">
Hr. formand , vi er enige i hovedformlet med det forslag til beslutning , vi drfter , nemlig ndvendigheden af , at de enkelte stater har en budgetdisciplin , der hele tiden er klar , og som er i trd med stabilitetspagtens mlstninger .
Netop i betragtning af disse forpligtelser og i lyset af den nuvrende situation tror vi dog ikke , at det er muligt at foretage en fuldstndig og forudgende vurdering af de eventuelle indgrebs kvalitet med det forml at fastholde en fornuftig forvaltning af budgetterne .
<P>
I en sammenhng , der er forskellig fra stat til stat , er der nemlig s mange variabler p spil i den retning , at det er umuligt at sammenfatte det til nogle forholdsvis generelle retningslinjer . Jeg henviser til de gentagne opfordringer til en begrnsning af sikringsudgifterne , strukturelle reformer af arbejdsmarkedet samt privatisering af telekommunikations- og energisektoren .
Til gengld forlanges der som bekendt en mere effektiv konvergensproces - som sledes ogs er en konomisk samhrighedsproces - og dette er ligeledes med henblik p en tilnrmelse til den flles valuta , hvis udsving ikke lngere er virtuelle .
Der forlanges dog ogs en ensretning af priser og rentesatser . Det er uden tvivl et krav om nogle mere harmoniske skatte- og afgiftspolitikker - men ogs tarifpolitikker - og om nogle mere harmoniske investeringspolitikker , bde inden for forskning og med hensyn til udbedringen af infrastrukturelle mangler , ogs i de enkelte stater , men der er ligeledes et krav om en strre ensartethed i de offentlige forvaltningers indsats .
Hvad variablerne angr , udgres den sammenfattende variabel uden tvivl af tidsplanen for og indholdet af traktatreformen samt af Unionens forfatningsproces , det vil sige Europas strre eller mindre politiske tilstedevrelse .
<SPEAKER ID=43 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg kan godt forst , at det ikke altid er let i en forhandling som den , der finder sted i dag , at skelne mellem de aspekter af vores politik , som vi normalt forelgger i de overordnede retningslinjer for konomisk politik , i stabilitets- og vkstpagterne eller i kommentarerne til de konvergensrapporter , som skal vre genstand for den tredje forhandling i dag .
<P>
I den forhandling , vi lige har haft , fik vi blandet de tre elementer lidt sammen .
Jeg vil hovedsagelig tale om det , som efter min mening er det vsentlige i dag , og det er stabilitetspagterne . Jeg vil dog ogs kommentere nogle bemrkninger , der er kommet til andre punkter .
<P>
For det frste er jeg enig i hr . Poms ' analyse med hensyn til behovet for en strre koordinering , som ikke er uforenelig med subsidiariteten , og jeg synes , at hans supplerende anmodninger om at arbejde mere detaljeret med udgifter og indtgter , eksistensen af forskellige scenarier eller de nationale politikkers strre engagement er interessante .
Jeg vil imidlertid minde ham om , at det inden for rammerne af subsidiaritet er op til medlemsstaterne at faststte deres egne stabilitets- og vkstprogrammer .
Kommissionen skal vurdere dem , men den kan ikke give instrukser p det omrde .
Hverken om stabilitetsprogrammerne eller om de strukturelle reformer , som De har knyttet en kommentar til .
Disse strukturelle reformer er snarere genstand for de overordnede retningslinjer for konomisk politik .
<P>
Der er imidlertid et punkt - det tredje , De nvnte - som er midt imellem omrdet for den strukturelle reform og de skattemssige forpligtelser , hvad angr underskuddet p de offentlige finanser og isr deres stabilitet , srlig den del , der vedrrer glden .
Jeg tnker p det demografiske problem og srligt p befolkningens aldring .
Det er rigtigt , at dette er et problem , der er meget bredere end det specifikke problem af udelukkende finansiel art , men det er helt sikkert , at det er genstand for bekymring , som vi fremhvede i Lissabon .
<P>
Jeg skal sige til Dem , at i dette tilflde - som i en anden bemrkning fra fru Randzio-Plath om behovet for at sammenligne programmernes kvalitet og den strre harmonisering , eller f.eks. hr . Gasliba i Bhms bemrkning om at g i dybden med skattereformerne - er der i vores nuvrende udkast en fornuftig mulighed for at opfylde mlene med stabilitets- og vkstprogrammerne , og vi mener , at vi skal vre mere opmrksomme , hvad angr det , vi kalder de offentlige finansers holdbarhed og kvalitet .
<P>
Vi vil forelgge en rapport i maj om dette konkrete punkt , hvor vi vil forsge at se p ikke blot indkomsternes , men ogs udgifternes art , hvordan nedbringelsen af det offentlige underskud er blevet opnet , og hvilke instrumenter der er blevet anvendt .
Det er instrumenter af permanent karakter , og de har de samme karakteristika i alle medlemsstater .
Vi vil ogs rejse sprgsmlet om vores fremtidige forpligtelser .
I mange tilflde har medlemsstaterne forpligtelser , som ikke er inddraget som gld , men som p en eller anden mde ender som gld .
Alt det giver os mulighed for at indlede denne debat , som De har rejst .
Jeg mener , at det vil vre tidspunktet for at g i dybden med og gennemfre den type sammenligninger .
<P>
Nr det er sagt , takker jeg Dem for den indsats , De har gjort , for at evaluere det arbejde , som vi har udfrt .
Jeg mener , at stabilitets- og konvergensproblemerne karakteriseres grundlggende - som De har fremhvet s udmrket , hr . Poms - for det frste fordi de fastsatte ml er blevet opfyldt , og for det andet fordi vi fortstter ad det samme spor .
Denne objektive opfyldelse , isr hvad angr nedbringelsen af de offentlige underskud , er dog mindre ambitis - naturligvis som flge af en bedre konomisk sammenhng - og den bedre konomiske sammenhng skal udnyttes ikke til at gre tilbageskridt , men til at gre fremskridt i den rigtige retning .
<P>
Jeg sagde , at jeg ville knytte et par kommentarer til to sprgsml , som er blevet rejst p omrder , der ikke hnger nje sammen med denne betnkning , men med den efterflgende .
Hr . Karas har nvnt det grske problem og problemerne med holdbarhed , hvad angr konvergenskriterierne .
I forbindelse med Grkenland er der ikke gjort andet end at anvende netop det kriterium , som er blevet anvendt ved tidligere evalueringer .
Jeg forstr den bekymring , som er inddraget i Kommissionens rapport , over inflationens holdbarhed , men jeg ville ogs gerne give nogle oplysninger , som kan bringe klarhed over situationen .
<P>
I overensstemmelse med de seneste oplysninger fra det harmoniserede forbrugerprisindeks - som blev offentliggjort den 15. maj og vedrrer april - forbedrer Grkenland sin inflation vsentligt i forhold til tidligere : Den gr fra 2,8 % til 2,1 % , og i det ikke-harmoniserede indeks er der ogs i april en forbedring i forhold til marts .
Derfor mener jeg , at bekymringerne over inflationen i Grkenland nogle gange er overdrevne .
<P>
For det andet skal De diskutere problemerne vedrrende de ndringsforslag , De vil fremstte til Poms-betnkningen .
Jeg vil blot , hvad angr to ndringsforslag fra Deres gruppe , sige til Dem , at der i et af dem er en lille fejl med hensyn til den dato , hvorp Grkenland indtrder i det europiske monetre systems valutakursmekanisme , og i ndringsforslag 4 ville det efter min mening vre klogere at fremkomme med et positivt forslag med udgangspunkt i den grske regerings fremtidige forpligtelser end at fremkomme med et forslag , der skaber tvivl om regeringens evne til at opfylde sine forpligtelser .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Indfrelse af den flles valuta i Grkenland
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0135 / 2000 ) af Goebbels for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets afgrelse om Grkenlands indfrelse af den flles valuta pr . 1. januar 2001 ( EF-traktatens artikel 122 , stk .
2 ) ( 8350 / 2000 - KOM ( 2000 ) 274 - C5-0226 / 2000 - 2000 / 0110 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=46 NAME="Goebbels">
Hr. formand , Grkenland bliver det 12. medlemsland , som deltager i Den konomiske og Monetre Unions tredje fase med den flles valuta .
Grkenland behver ikke tigge om adgang til eurozonen . Grkenland opfylder fuldt ud de krav , der stilles for at kunne deltage i MU ' ens tredje fase og vre blandt de stater , der i 2002 endegyldigt indfrer euroen som gyldigt betalingsmiddel .
<P>
Grkenland opfylder nu fuldt ud konvergenskravene , hvilket kan tilskrives den omstndighed , at landet siden 1996 med strste konsekvens har frt en stabilitetsorienteret politik .
I begyndelsen af 1990 ' erne blev Grkenland anset for at vre EU ' s sorte fr i konomisk henseende .
Inflationsraten l p godt 20 % .
Den Europiske Union vurderede , at budgetunderskuddet overskred den fastsatte grnse .
Forvaltningen af den offentlige sektor var klart utilfredsstillende .
Nsten halvdelen af den offentlige gld var begrundet i vedvarende overfrsler fra staten til de offentlige virksomheder .
<P>
I dag hster Grkenland generelt anerkendelse for sin indsats fra internationale organisationer som IMF og OECD , ligesom ogs Kommissionen og Den Europiske Centralbank har udtalt sig i positive vendinger .
Vi m konstatere , at ogs private aktrer viser interesse for Grkenland .
I de seneste r har Grkenland sledes haft et betydeligt nettooverskud , nr det glder udenlandske investeringer .
Brsen har flgelig oplevet et betydeligt opsving , og hos de internationale kreditvurderingsbureauer opnr grske ln en hjere rating .
Situationen er s vist langtfra fuldendt .
Der er fortsat problemer , isr nr det glder den offentlige sektor og den ndvendige omstrukturering inden for denne sektor .
<P>
Udvalget om konomi og Valutasprgsml understreger , at Grkenland skal fortstte den igangvrende inflationsbekmpende indsats med henblik p at fastholde de opnede resultater p dette omrde .
Det understreges endvidere , at regeringen br styrke den inflationsbekmpende indsats ved i get omfang at udnytte den konomiske politik og skrpe eksempelvis de finanspolitiske og indkomstpolitiske foranstaltninger .
<P>
Et godt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter er afgrende for at sikre fortsat vkst uden get inflation .
Der er gjort betydelige fremskridt , nr det glder gennemfrelsen af strukturreformer , men Grkenland br ge tempoet , nr det glder de resterende reformer , herunder indsatsen for at omstte EU ' s retsforskrifter til national ret .
Europa-Parlamentet vil blive hrt i forbindelse med den politiske afgrelse , der skal trffes i KOFIN-Rdet , efter at Det Europiske Rd har truffet en afgrelse p sit nste mde .
Europa-Parlamentets hringssvar , positivt eller negativt , vil sledes ubetinget bero p en politisk afvejning , sdan som enhver demokratisk afgrelse pr. definition m gre .
<P>
Grkenlands deltagelse i eurozonen udgr ikke nogen politisk risiko .
Grkenland har ret til , ja i virkeligheden pligt til at deltage i Den konomiske og Monetre Union .
Naturligvis er der konomiske risici forbundet hermed . Men de er i virkeligheden strre for Grkenlands end for de vrige eurolandes vedkommende .
Som medlem af eurozonen forpligter Grkenland sig til at fastholde den stabilitetskurs , landet har fulgt siden 1996 , og alts viderefre en ansvarlig konomisk politik .
Denne politik har imidlertid allerede givet sig udslag i en positiv udvikling prget af stabil konomisk vkst uden negativ indvirkning p inflationsraten .
Et stort flertal af medlemmerne af Udvalget om konomi og Valutasprgsml anbefaler p den anfrte baggrund , at Europa-Parlamentet stemmer for Grkenlands optagelse i eurozonen fra 2001 .
<P>
Hr. formand , tillad mig at supplere med nogle bemrkninger af mere personlig karakter .
Jeg glder mig over , at bde den danske og den svenske regering har besluttet at lgge sprgsmlet om deltagelse i MU ' ens tredje fase med den flles mnt ud til folkeafstemning .
Jeg hber , den demokratiske proces begge steder fr en positiv udgang , ligesom jeg ogs hber , Storbritannien meget snart vil tilslutte sig den flles mnt .
<P>
Uden en flles mnt vil det ikke vre muligt fuldt ud at virkeliggre de 15 EU-landes projekt og skabe en Union , som kendetegnes ved et nrt og udbygget samarbejde medlemsstaterne imellem , herunder skabe et flles omrde uden indre grnser .
Storbritannien , som er hjemsted for en af verdens frende brser , kan ikke forvente at opn alle fordelene ved et europisk kapitalmarked , kendetegnet ved stadig strre integration , uden samtidig at deltage fuldt ud heri og uden at ptage sig det flles ansvar og underkaste sig de flles krav , Den konomiske og Monetre Union ogs indebrer .
<P>
Nogle af Europa-Parlamentets medlemmer vil i morgen stemme imod min betnkning . Andre vil undlade at stemme .
Nogle er modstandere af den flles mnt .
Det er deres ret . Andre prver at sl politisk mnt af borgernes udtalte bekymring for styrkeforholdet mellem dollaren og euroen .
<P>
Der er grund til at understrege , at euroen er en stabil valuta .
Borgerne i eurozonen har praktisk taget ikke mrket nogen nedgang i kbekraften , idet inflationsraten har vret meget beskeden .
<P>
Ganske vist er euroen faldet i vrdi i forhold til dollaren og i mindre omfang i forhold til yen og pund .
I et system med flydende valutakurser er sdanne kursudsving imidlertid uundgelige og ikke ensbetydende med , at euroen er en svag valuta .
D-marken har igennem de seneste 20 r oplevet anderledes drastiske udsving i forhold til dollaren .
I 1985 kostede en dollar 3,5 D-mark .
Euroen skulle for at falde til samme niveau i forhold til dollaren n ned p en kurs p 0,6 over for dollaren .
Der er dem , der hvder , at euroen vurderes forsigtigt p finansmarkederne p grund af de manglende strukturreformer .
Hvilke strukturreformer har Tyskland gennemfrt siden 1985 , som berettiger til en kurs p mellem 1,7 og 1,8 D-mark for en dollar ?
<P>
I virkeligheden er Den Europiske Union kendetegnet ved en sund konomi , og den konomiske situation er i dag langt gunstigere , end den har vret p noget andet tidspunkt i det forlbne tir .
Det eneste minus er arbejdslshedstallene , som ganske vist er faldende , men fortsat for hje .
Imidlertid er det nppe kapitalmarkederne , som vil glde sig mest over en tilbagevenden til en situation med fuld beskftigelse .
get beskftigelse skaber generelt en vis ngstelse p brserne , som frygter stigende inflationsrater .
Finansmarkederne flger sledes deres egne love .
Mlet er strst muligt afkast p kort sigt . Og det opns i jeblikket bedst i USA , isr takket vre det hjere renteniveau .
Tendensen forstrkes umiddelbart , eftersom den amerikanske centralbank , Federal Reserve , netop har gennemfrt en rentestigning .
Hr. formand , markederne reagerer som forventet blindt efterabende . De skal dog nok i sidste instans indse , at euroen p mellemlangt sigt er mere stabil end dollaren .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil som den foregende taler starte med at gre opmrksom p , at et fungerende indre marked har brug for en flles valuta , og dernst skal jeg gre opmrksom p , at vi allerede fra debattens begyndelse skal gre op med det rygte , at euroens vrdi udadtil skulle have noget at gre med Grkenlands mulige tiltrdelse af euroomrdet .
Det er klart , at euroens vrdi udadtil ikke har noget at gre med Grkenlands tiltrdelse af euroomrdet , snarere med nogle medlemsstaters manglende beslutsomhed med hensyn til at realisere de ndvendige strukturforanstaltninger og liberaliseringsskridt samt med nogle forskelle - startende med renterne - i den konomiske struktur i Europa og USA .
<P>
Jeg vil derfor ogs p vegne af min gruppe lyknske Grkenland og anerkende bestrbelserne og resultaterne p vejen ind i Den konomiske og Monetre Union .
Vi siger i tillg til det , jeg allerede sagde i forbindelse med konvergensberetningen , klart ja til Grkenlands tiltrdelse af Den konomiske og Monetre Union .
Dette klare ja forklejnes ikke , hvis vi af ansvar for vores selvforstelse , for en strk euro , for bredygtighed , for prisstabilitet , for ligebehandling mellem alle lande naturligvis henviser til og opmuntrer Grkenland til at fortstte bestrbelserne , og ogs henviser til , at der stadigvk skal gres meget store anstrengelser i Grkenland for at sikre en bredygtig prisstabilitet og en ligevgtig statslig sektor med et lavt gldsniveau .
<P>
Jeg siger dette , fordi vi ved , at inflationsraten er get markant tilbage , idet faldet dog til dels skyldes midlertidige faktorer .
Yderligere bestrbelser til sttte for en bredygtig prisstabilitet er derfor uundgelige .
Jeg siger dette , fordi der med kravene i stabilitets- og vkstpagten for je forudsttes betragtelige strukturreformer og vedvarende budgetoverskud for at f gldsniveauet nedbragt til 60 % inden for en rimelig periode .
<P>
Vi er for Grkenlands tiltrdelse af eurosystemet , vi opmuntrer til og krver dog , at de pkrvede foranstaltninger fortstter , og at bredygtigheden sikres som foreskrevet i stabilitetspagten .
<P>

Men lad mig her til slut ogs appellere til Sverige om ud over at opfylde mange kriterier omsider ogs at gre det politiske hjemmearbejde , da den svenske regering for tiden er bagud , hvad tiltrdelsen til EMS-2 og ndringen af den svenske centralbanklov angr , s ECB ' s uafhngighed efter Sveriges tiltrdelse af eurosystemet er sikret .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , Grkenlands bestrbelser p at opfylde konvergenskriterierne har overbevist PSE-gruppen .
Vi sttter ordfrerens henstilling og betnkning .
Det er vigtigt , at det europiske indre marked nu endelig bliver en realitet .
Det kan kun ske , hvis alle medlemsstater i Den Europiske Union bliver medlem af Den Monetre Union .
For samhandlen er det derfor vigtigt , at alle EU-stater bliver medlem , srligt de , som kan opfylde konvergenskriterierne .
Frst da bliver en endnu strre del af det konomiske omrde beskyttet mod valutakurssvingninger .
<P>
Med en stor Monetr Union forbedres ogs chancerne for at koordinere de konomiske politikker og dermed for at uddybe den europiske integration .
Som ethvert andet medlem af Den Europiske Monetre Union vil ogs Grkenland fortsat skulle anstrenge sig og lave sit hjemmearbejde .
Det er en selvflge . For Grkenlands vedkommende drejer det sig isr om gldsraterne .
P dette punkt bliver Grkenland som sagt holdt under observation sammen med Belgien og Italien .
Men jeg vil gerne endnu en gang henlede opmrksomheden p , at undersgelsen af stabilitetsprogrammerne ogs fra andre stater sidste r ved den sidste undersgelse gav anledning til kritik .
For s vidt er Grkenland ikke en stat , der str alene , og som gang p gang skal bevise sit vrd .
<P>
Et uopsigeligt solidaritetsfllesskab - og det er , hvad Den Monetre Union er - forudstter en stadig og permanent vilje til at tilpasse sig .
Det har partnerne i Den Monetre Union lovet hinanden .
Det skal de ogs overholde !
Det kommer til udtryk i bde traktaten og i vkst- og stabilitetspagten .
<P>
Grkenland skal , som det ogs er tilfldet med andre medlemmer , arbejde p en bredygtig opfyldelse af konvergenskriterierne . Ogs de ndvendige rentetilpasninger til eurozonen forlanger meget af konomien , samfundet og arbejdsmarkedets parter i Grkenland .
Derfor er det s vigtigt , at der er konsens mellem de store politiske partier og arbejdsmarkedets parter .
S kan vi med fortrstning se frem til at optage Grkenland som en succesrig partner i Den Monetre Union .
<P>
Ingen behver at frygte , at Den Monetre Union bliver svkket , hvis Grkenland tilslutter sig den flles valuta , da det er den indre stabilitet i pengevrdien , det kommer an p .
Hvis man vil optages i eurozonen , m man opfylde konvergenskriterierne .
P langt sigt er det alene den indre stabilitet , som er afgrende for en valutas vrdi udadtil .
En gennemsnitlig inflationsrate i eurozonen p 1,9 % er her et tydeligt tegn .
Jeg vil i denne forbindelse gerne endnu en gang minde om , at Maastricht-traktaten taler om , at vi har brug for en pengepolitik , som garanterer valutaens stabilitet .
Den blev sikret med succes i euroomrdets frste mneder .
Valutakursen dollar / euro kan ikke vre en rettesnor for pengepolitik !
Det , der er vigtigt , er , at euroens kbekraft inden for Unionen er s stabil , som det var tilfldet med D-marken !
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Huhne">
Hr. formand , p Den Liberale Gruppes vegne vil jeg gerne hilse Grkenland velkommen i eurosamarbejdet og sige , at vi helt bestemt vil stemme for grsk medlemskab .
For de andre lande , som er " udenfor " , herunder mit eget , hber jeg meget strkt , at de vil vre i stand til snart at slutte sig til eurosamarbejdet .
Jeg beklager ligeledes rigtig meget , at der er s f britiske konservative til stede her i salen i dag , for det viser - nu med Grkenland som det 12. medlem af euroomrdet , hvor langt fra virkeligheden den britiske euroskepsis til valutaens fremtid er .
<P>
Euroen har med succes leveret lav inflation , get vkst , faldende arbejdslshed og beskyttelse af konomierne i euroomrdet mod valutakursernes svingninger .
Ja , den britiske opfattelse af euroen som en fiasko p grund af dens fald over for dollaren er intet mindre end en misforstelse af hele projektet .
Den vsentligste prve for en valuta er prisstabilitet inden for konomien . Det er valutaens vrdi over for andre valutaer uden for konomien ikke .
<P>
Hvad angr prven af den interne stabilitet , er euroen med en inflation , der er 2 % lavere , og en vkst , der er 3,1 % hjere i euroomrdet end i Storbritannien , helt klart en succes .
Ja , forskning udfrt af Bank of Tokyo Mitsubishi beregnede for nylig euroens vrdi , som om den havde eksisteret i de sidste ca . 20 r , og vgtede hver enkelt foregende valutas vrdi for at skabe en syntetisk euro .
Historisk set fandt forskningen , at euroen rent faktisk kom fejende med en maksimumsvrdi p 1,70 amerikanske dollars i december 1979 og en minimumsvrdi p bare 0,69 amerikanske dollars i februar 1985 .
Med andre ord kunne euroen forblive inden for sit historiske handelsinterval og gladeligt nu enten falde med yderligere 23 % eller stige med 188 % .
Denne syntetiske euro omfattede godt nok valutaer som den italienske lire , men det samme kunne siges om den mgtige tyske mark alene .
<P>
Hvis euroen er en svag valuta , s var marken helt bestemt anmisk .
Den styrtdykkede til 3,45 tyske mark over for dollaren ved udgangen af februar 1985 , hvilket er en tredjedel under den aktuelle kurs p 2,16 tyske mark over for dollaren .
Inden for tre r med et styrtdyk for dollaren var marken atter oppe p 1,57 mark i december 1987 .
<P>
Sandheden er den , at valutahistorien er en fortlling om voldsom ubalance , overvurdering og undervurdering , som hver pfrer konomien enten depressiv smerte eller inflationsskabende omkostninger , og , som Grkenland med rette har erkendt , er euroen en vej til atter at f kontrol over en vsentlig del af vores konomiske milj .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , den betnkning , vi har drftet , er prcis i sine data og objektiv i sin vurdering .
Grkenland bedmmes , ligesom de frste MU-lande blev bedmt ; og denne bedmmelse giver det den plads , det fortjener , og som det kunne have indtaget dengang , s det var tiltrdt MU ' en sammen med de andre lande , men p grund af de regerendes inkompetence fik det ikke denne plads .
I hvert fald er dette et historisk jeblik for Grkenland , men ogs for Europa , vil jeg tillade mig at pst .
Jeg hber , vi kommer til at opleve flere af disse jeblikke , nr de andre lande tiltrder MU ' en , og isr ogs nr vi tager fat p den politiske fuldendelse af unionsprocessen , som jo er pkrvet .
Euroen har bragt politikken tilbage til Europa . Det er nu op til os at udstikke kursen for institutionaliseringen af Europas politik og senere , ved hjlp af det forenede Europa , kursen for en politisk behandling af en globalisering , som udvikler sig blindt uden en historisk eller politisk plan .
<P>
Bde for Grkenlands og for de vrige MU-medlemmers vedkommende er holdbarhedssprgsmlet aktuelt .
Det er et udprget politisk problem , om de vil kunne handle i fllesskab inden for deres konomipolitik , som om de allerede var i en politisk union .
Det er et problem , der drejer sig om udviklingsmssige valg og forandringer ; og det er naturligvis ogs et problem , der vedrrer forvaltningen af den offentlige konomi .
Grkenland har problemer med skattereformerne .
En stor del af landets erhvervsliv betaler ikke skatter , og basale skatter , som der er i andre medlemslande , findes ikke i Grkenland .
Den gennemsnitlige grske skatteborger er langt mere tynget end de vrige europere , men Grkenlands samlede skatteindtgter er langt lavere regnet som procentdel af BNP .
Her er et akut behov for en strukturndring , men landets regering holder sig mest til privatiseringer .
Der er ogs andre vigtige strukturndringer , som straks br gennemfres , f.eks. en styrkelse af de regionale myndigheder , som ogs skal have strre konomisk selvstndighed , en grundlggende reorganisering af kooperativer inden for alle sektorer og en liberalisering og styrkelse af den sociale markedskonomi , den tredje sektor .
Det er disse omrder , der br styrkes jeblikkeligt , hvis holdbarheden skal have en fremtid .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Europa-Parlamentets betnkning om Grkenlands indfrelse af den flles valuta pr .
1. januar 2001 er bemrkelsesvrdig .
Ikke s meget p grund af den tekniske prcision , der kendetegner teksten , men p grund af de politiske konklusioner , idet der anbefales en udvidelse af eurozonen . Grkenland har da ogs gjort en ganske betydelig indsats for at opfylde Maastricht-traktatens kriterier .
Og har ogs generelt opnet pne resultater , nr lige undtages enkelte omrder ssom den offentlige gld . Der er dog visse eurolande , som p dette omrde ikke har noget at lade Grkenland hre .
<P>
De omhandlede svagheder ville da heller ikke have haft strre betydning , hvis euroen havde vret strk . I den nuvrende situation , hvor den flles valuta er svag , og hvor den mindste uklarhed regnes euroen til last , kan disse forhold af psykologiske rsager f langt mere vidtrkkende negative konsekvenser .
EU ' s institutioner har imidlertid vurderet , at der ikke er grundlag for at udstte Grkenlands deltagelse , idet man i vrigt ikke nsker at signalere betnkelighed i denne henseende . Rsonnementet forfgtes som vrende logisk , om end en smule risikobetonet .
<P>
UEN-gruppen fristes til at tilslutte sig denne konklusion , om end vores bagvedliggende rsonnement er et andet .
Vores frste reaktion var selvsagt en afvisning af enhver deltagelse i en debat , som mange af os finder irrelevant .
Omvendt er vi af den opfattelse , at en udvidelse af eurozonen mske trods alt kunne anspore til nskelige reformer .
Jo mere eurozonen udvides , jo vanskeligere bliver det at fastholde en flles mnt som reprsentant for meget forskelligartede nationer , og jo snarere opdager man , at det ville vre mere enkelt at opblde systemet og lade euroen udvikle sig i retning af en " alment gldende " mnt , som p fleksibel vis ville supplere de nationale valutaer uden at trde i stedet for disse .
En sdan lsning ville givetvis ogs vinde tilslutning blandt de EU-lande , som p nuvrende tidspunkt str uden for eurozonen . En sdan lsning ville skabe en fllesnvner for samtlige EU-lande og ville sl bro over den nuvrende klft , som kun skader EU ' s trovrdighed .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EL" NAME="Giannakou-Koutsikou">
- ( EL ) Hr. formand , Rdets lovforslag om indfrelse af den flles valuta i Grkenland fra den 1. januar 2001 er positivt og lever op til Den Europiske Unions ml om styrkelse af den sociale og konomiske samhrighed via Den konomiske og Monetre Union .
Nyt Demokratis gruppe , som er tilknyttet Gruppen for Det Europiske Folkeparti , har hele tiden fastholdt sin sttte til alle de politikker , som var ndvendige for , at Grkenland kunne opfylde de ndvendige krav til deltagelse i euroomrdet , nr det ikke kom med i den frste kreds af medlemsstater .
I dag er det en kendsgerning , at mit land opfylder konvergenskriterierne bortset fra det , der vedrrer offentlig gld .
Dette var imidlertid ogs tilfldet for Italiens og Belgiens vedkommende , og Grkenland kan naturligvis ikke diskrimineres , hvad dette angr .
<P>
I Grkenland indledtes politikkerne for den konomiske udvikling og konvergens reelt i begyndelsen af 1990 ' erne , sdan som bde kommissren og reprsentanten for Den Europiske Centralbank gjorde opmrksom p under mdet i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , og de har berrt forskellige regeringer og forskellige politiske krfter .
Men det er den grske befolkning som helhed , der har gjort den vsentligste indsats .
I dag br politikken i Grkenland koncentreres om yderligere strukturelle ndringer , og idet man holder fast i en inflationsbekmpende tankegang og stter en reel social markedskonomi sammen med en sund konkurrence som ml , vil mit land nemt kunne overholde den pagt om stabilitet og udvikling , der blev indget i Dublin .
<P>
MU ' en bliver en virkelig succes , nr det lykkes at f alle lande med , isr lande som Sverige , hvor konvergensen gr i den helt rigtige retning .
Vi hber , at den svenske befolknings dom kan bidrage til , at der tages endnu et skridt hen imod fuldendelsen af euroomrdet .
Lige nu vil vi opfordre Europa-Parlamentet til at stemme for Grkenlands optagelse i euroomrdet og forsikre om , at vi for oppositionens vedkommende med vores politik vil bidrage til de bestrbelser , der skal gres for at overholde reglerne i stabilitetspagten og opfylde de flles europiske forpligtelser inden for rammerne af et flles omrde uden grnser .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , Grkenland opfylder konvergenskriterierne , sdan lyder Kommissionens vurdering . Dette skn hviler p en meget normalistisk fortolkning .
Enhver god konom ved , at Grkenland , p trods af de store prstationer i de forlbne r , med hensyn til inflationen og statens gld endnu ikke har tilstrkkelig kontrol med eller orden i tingene .
<P>
Den grske stat har store finansielle interesser i en lang rkke statsvirksomheder , hvor de fleste krer med underskud .
I 2001 bortfalder aftalen om liberalisering af forskellige sektorer . S kommer den store skjulte statsgld , der er halvt s stor som den nuvrende , frem i lyset .
Hvorfor har Kommissionen ikke medtaget disse lig i lasten ved vurderingen ?
Den grske valuta blev devalueret med 2,5 % den 17. januar i r frst og fremmest for at holde inflationen nede .
I jeblikket ligger den korte rente i Grkenland 600 basispoint over Den Europiske Centralbanks niveau .
Deltagelse fra 1. januar 2001 betyder , at den korte rente senest ved udgangen af i r skal ned .
Herved udvides kreditgivningen kraftigt , og Grkenland kan s ikke opfylde inflationskriteriet .
Hvorfor lukker Kommissionen jnene for dette ?
<P>
Af hensyn til de grske borgere og en fleksibel udvikling af den grske konomi ser vi os ndsaget til ikke at sttte Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for den serisitet og objektivitet , hvormed han har behandlet Grkenlands ansgning .
Jeg vil takke ham , fordi han har behandlet den med den samme strenghed , som han har udvist over for alle de medlemsstater , der gik foran os og dannede gruppen af lande med flles valuta .
Dette er den strste kompliment , han kunne give et land , som i en periode s ud , som om dets konomi var p vej mod et generelt sammenbrud .
Verden har set mange eksempler p , hvor det kan fre hen , nr det gr ned ad bakke konomisk , men frre eksempler p , at et land har fundet krfterne til ikke blot at stoppe , men ogs vende nedgangen og n at opfylde de meget strenge kriterier for stabilitet , der glder i nutidens verden .
<P>
Denne succes er srlig vigtig , fordi den er bygget p grundlag af en konomi , der hverken er rig eller srlig strk .
De behver ikke minde os om , at den grske konomi er svag .
Det ved vi .
For at en befolkning kan opbygge en monetr stabilitet p et sdant grundlag , krves en indsats og ofre , der er strre end de ofre , der har vret pkrvet i de rigere konomier .
Det , at den grske befolkning har accepteret at yde disse ofre , viser klart og tydeligt , at den er fast besluttet p definitivt at undvige en skbne med en underudviklet konomi og vil gre dette ved egen kraft , men naturligvis med sttte fra Den Europiske Union .
Og den vil fortstte sine bestrbelser i fremtiden , ikke p grund af Deres strenge krav , men fordi vores egne interesser krver det .
Det er vores egen vilje , der dikterer det , vores nske om at leve bedre , fungere som en moderne konomi , nyde fremgang sammen med det vrige Europa .
Vi er ikke her , fordi vi vil tilslre vores svagheder , men fordi vi vil kmpe , og vi har kmpet og sejret .
<P>
Vi er en lille befolkning , men en befolkning , der vil kmpe , og vores tiltrdelse af mntunionen er et tillidsvotum til Europas store projekt , et bevis p , at vi sttter det europiske tiltag , og vi hber , at der er andre lande , langt rigere end os , der vil se det og flge den samme vej .
<P>
Man skal nok ikke glde sig for tidligt over den flles valutas eventyr lige nu .
Med vores tiltrdelse viser vi , at vi nrer tillid til Europa , til Europas monetre union , til udsigterne til en konomisk unionsproces og til den flles konomiske skbnes succes .
Dette er meningen med Grkenlands tiltrdelse , meningen med landets optagelse .
Med Grkenlands optagelse i dag bliver Europa strkere og ikke svagere .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="SV" NAME="Olle Schmidt">
Hr. formand , Kommissionens og ECB ' s konvergensrapport omhandler ikke kun det grske , men ogs det svenske konvergensprogram .
Det gr Goebbels-betnkningen ogs , selv om der ikke str s meget om Sverige .
Det gr godt med den svenske konomi - vldig godt .
Det gr Goebbels ogs opmrksom p .
Ligesom Karas og Randzio-Plath gr han ogs opmrksom p , at EU ' s stabilitet ville ges , hvis alle medlemslande deltog i MU ' en .
Det er godt , at Goebbels gr opmrksom p denne selvflgelighed .
Hvis man vil vre medlem af EU , br man ogs vre det fuldt ud .
<P>
Selv om det gr godt med konomien i Storbritannien , Danmark og Sverige , skal det understreges - prcist som kommissr Solbes Mira gjorde det i konomiudvalget - at traktatens nd siger , at intet medlemsland i lngden kan st uden for et s strategisk samarbejdsomrde som den flles valuta .
Det kunne godt fremg mere tydeligt af betnkningen .
<P>
Euroen har givet mere stabilitet , hvilket har vret til gavn for virksomhederne , ikke mindst de mange mindre virksomheder .
Der er blevet strre konkurrence p priser og strre benhed .
Det er ikke euroen , der er svag , men dollaren der er ekstremt strk .
Jeg vil gerne minde de ikke-deltagende lande om , at de risikerer at miste yderligere indflydelse .
I sidste uge kunne vi hre , at den franske premierminister nsker et Euro 11 - snart et Euro 12 - med strre indflydelse og magt over den konomiske og finansielle politik .
<P>
I dag er konjunkturen p vej opad i Europa , men det bliver andre tider - bde i USA og Europa .
Hr. formand , man kber ikke en paraply , nr det er begyndt at regne .
Man kber en paraply , nr solen skinner for at vre forberedt p regnen , nr den kommer .
Euroen gr den europiske konomi mere stabil og konkurrencedygtig .
<P>
Der er meget store konomiske og moralske grunde til , at Sverige br g med i MU ' en .
Sverige burde vre forpligtet til ogs at bidrage til en styrkelse af Europas konomiske konkurrenceevne .
Jeg havde derfor gerne set , hr. formand , at mit hjemland Sverige i dag havde kunnet sl flge med Grkenland .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EL" NAME="Koulourianos">
Hr. formand , mine damer og herrer , de forbehold , vi har med hensyn til Grkenlands tiltrdelse af MU ' en , er ikke principielle , men er baseret p reelle kendsgerninger , som vedrrer bde MU ' en generelt og den grske konomi .
Hvad angr MU ' en generelt , gr vi ind for en reel konomisk og monetr union .
Desvrre er unionen kun monetr , ikke konomisk .
Det er MU , ikke MU .
Vi ved , at MU ' en blev fdt for tidligt af politiske rsager , som gr tilbage til begivenhederne i 1989 og 1990 . Fdslen gik alts i gang for tidligt , og barnet , euroen , l i kuvse og tabte i vgt .
Denne holdning er ogs blevet formuleret af konomerne og nobelpristagerne Friedman , Tobin og Modigliani .
MU ' en blev ikke skabt , efter at man havde indget en aftale om , hvilken konomisk politik medlemsstaterne skulle flge .
Det er frst nu , Kommissionen og Rdet forsger at skitsere nogle flles politikker for forskellige konomiske problemer som f.eks. arbejdslsheden og konkurrenceevnen .
Men vejen er lang og fuld af eventyr , som digteren siger .
<P>
Iflge Goebbels-betnkningen kan Parlamentets udtalelse ikke vre andet end politisk , og vi forsikres om , at der ikke er nogen politisk risiko forbundet med Grkenlands optagelse i euroomrdet .
Betnkningen tilfjer dog , at de konomiske risici findes , og at de er strre for Grkenland end for landene i euroomrdet .
Vi er enige .
De andre 14 medlemslandes konomier er ikke i fare .
Jeg har ganske vist svrt ved at forst , hvordan man uden videre kan skelne mellem politiske og konomiske risici . Men lad det nu vre .
<P>
Hvad Grkenland angr , vedrrer vores forbehold de konomiske risici , som betnkningen omtaler .
Det eneste forml med den konomiske politik , der er blevet fulgt i Grkenland de seneste r , har vret at opfylde konvergenskriterierne .
Bestrbelserne har vret koncentreret om at forbedre de talmssige indikatorer og ikke de reelle konomiske strrelser .
konomiens konkurrenceevne er ikke blevet forbedret , arbejdslsheden vokser stadig .
De ndvendige strukturndringer er ikke blevet foretaget , og privatiseringerne er blevet fremstillet som det nye universalmiddel til at fremme udvikling og velstand .
De indkomstmssige uligheder er vokset for at tjene de talmssige indikatorer , og resultatet er , at tallene trives , men befolkningen lider .
<P>
Goebbels-betnkningen lgger ikke skjul p , at nr det glder konvergens , har alle Unionens regeringer pligt til at levere resultater , men mulighed for selv at vlge midlerne .
Det er sledes den grske regerings valg af midler , vi opponerer mod .
De midler , man har valgt , var ikke konomisk hensigtsmssige og heller ikke socialt retfrdige .
De rige blev rigere og de fattige fattigere .
Med landets tiltrdelse af MU ' en er vi ude p dybt vand , og enhver m klare sig selv .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at lyknske hr . Goebbels med en meget professionel betnkning og en fremragende forelggelse .
Nogle offentlige finanser er uomgngeligt ndvendige forudstninger for konomisk stabilitet og konomiske fremskridt .
En sikring af budgetdisciplinen styrker prisstabiliteten og skaber betingelser , der kan skaber den beskftigelse , som der er s stor brug for inden for Unionen .
<P>
Stabilitets- og vkstpagtstaterne giver de 15 medlemsstater i Unionen en omfattende procedure for overvgning af deres budgetpolitikker .
Stabilitets- og vkstpagten krver , at medlemsstaterne p mellemlang sigt nr en budgetstilling tt p balance eller i overskud .
Den skal ogs identificere de tilpasningspagter , der er vedtaget for at reducere de offentlige gldskvoter .
<P>
Kommissionen og Parlamentet overvger anbringender fra hver enkelt medlemsstat i Unionen for at sikre overholdelsen af stabilitets- og vkstpagten .
Vi m ogs huske p , at der er bredere bestemmelser for en tttere samordning af de konomiske politikker i almindelighed mellem Unionens medlemsstater .
Stabilitets- og vkstpagtens princip er ogs en logisk fremadskriden fra de kriterier , der blev fastsat i Maastricht , og som fastslog , at medlemsstaterne skulle overholde konomiske betingelser for at deltage i den nye flles europiske valuta .
<P>
Den ene kommentar , jeg gerne vil komme med om den flles europiske valutas stilling , er : Hvorfor vil s mange medlemsstater gerne slutte sig til en sdan ordning ?
Det er klart , at Grkenland snart vil slutte sig til de nuvrende 11 medlemsstater , der deltager i Den konomiske og Monetre Union , og jeg nsker at lyknske Grkenland med dets konomiske opsving og nsker det alt vel i fremtiden .
Jeg nsker Grkenland velkommen ind i euroomrdet .
<P>
Det er ogs klart , at Sverige og Danmark vil slutte sig til den flles europiske valutaordning i lbet af de nste par r .
Det er kendt , at langt det strste flertal af landene i st- og Centraleuropa nsker s hurtigt som muligt at melde sig til processen henimod konomisk og monetr union , men jeg mener , at Den Europiske Centralbank br skitsere en klar strategi for , hvordan den har i sinde at stive den nye euros vrdi af .
<P>
De 290 millioner borgere i de eksisterende MU-lande har ret til at vide , hvad Den Europiske Centralbank har i sinde at gre for at opretholde og styrke euroens vrdi nu og i fremtiden .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Vi m afbryde forhandlingen om hr . Goebbels ' betnkning .
Forhandlingen genoptages i eftermiddag kl . 15.00. Vi gr nu over til afstemning .
Afstemningen afbrydes kl .
11.30 p grund af det hjtidelige mde . Afstemningen genoptages umiddelbart efter det hjtidelige mde , og jeg anmoder derfor medlemmerne om ikke at forlade mdesalen , nr det hjtidelige mde er afsluttet .
<CHAPTER ID=5>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Vedrrende betnkning af Schmid for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets rammeafgrelse om bekmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter : Betnkningen er sat p dagsordenen for mdet torsdag den 18. maj . Ordfreren har imidlertid konstateret , at den tekst , der bliver forelagt Rdet den 29. maj , afviger vsentligt fra den tekst , som er forelagt Europa-Parlamentet , og som har dannet grundlag for den omhandlede betnkning , hvilket m give anledning til ny hring af Europa-Parlamentet .
Ordfreren nsker sledes at afvente Rdets reviderede anmodning for efterflgende at udarbejde en ny tekst og dermed undg , at det samme emne m sttes under debat to gange .
Den Socialdemokratiske Gruppe anmoder p denne baggrund om , at sagen henvises til fornyet udvalgsbehandling , og at dette punkt slettes p dagsordenen for mdet torsdag den 18. maj .
<P>
( Parlamentet tilkendegav , at forslaget var vedtaget ) Vedrrende betnkning af Buitenweg for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om gennemfrelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse : Omhandlede betnkning er indleveret s sent , at den ikke forel p fransk , spansk og svensk , da de politiske grupper holdt mder i gr aftes .
Jeg foreslr , at betnkningen sttes under debat som planlagt , det vil sige som frste punkt p dagsordenen for mdet torsdag den 18. maj , men at afstemningen udsttes til nste mdeperiode .
<P>
Hvis ingen gr indsigelser , betragter jeg forslaget som vedtaget .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , det ville vre meget mere sammenhngende og i overensstemmelse med vores regler , at afstemningen , hvis forhandlingen gennemfres , finder sted sent torsdag eller fredag morgen .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Hr . Barn Crespo , problemet er , at teksten fortsat ikke foreligger p fransk , spansk og svensk , hvilket ikke er acceptabelt i henhold til forretningsordenen .
Det er baggrunden for , at Prsidiet foreslr denne lsning .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg respekterer Prsidiets kommunikation , men jeg har fet en anden besked : at alle versioner allerede er til rdighed her i formiddag .
Jeg accepterer formandens erklring , men jeg vil gre opmrksom p , at der er noget , der ikke hnger sammen .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Hr . Barn Crespo , jeg har forstelse for Deres indsigelse .
Jeg har imidlertid fra administrativt hold fet oplyst , at forslaget yderligere er begrundet i , at grupperne fr meget kort frist til at fremstte ndringsforslag .
Jeg vil imidlertid i forlngelse af Deres anmodning bede Europa-Parlamentet tage stilling til , om mit forslag anses for at vre velbegrundet .
M jeg bede om en udtalelse fra ordfreren ?
<SPEAKER ID=64 NAME="Buitenweg">
Fru formand , jeg beklager meget , hvis min betnkning tages af dagsordenen og afstemningen ikke finder sted i denne uge .
Det er aftalt med alle de store grupper i Parlamentet , at der gennemfres en hasteprocedure for dette direktiv .
Denne hasteprocedure er ndvendig for at frdigbehandle dette direktiv hurtigt og endnu inden for det portugisiske formandskab , der har gjort en stor indsats for at n dette .
<P>
Rdet holder mde inden nste plenarmde .
Det betyder , at hvis vi ikke vedtager en beslutning nu , kan Rdet heller ikke indtage et standpunkt , og at det p lngere sigt ogs vil blive udsat yderligere .
Jeg vil gerne understrege , at den gruppe , der har de fleste problemer , og som griber til de administrative problemer for at opn udsttelse , ogs er den gruppe , der har stemt imod betnkningen i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
Derfor udelukker jeg ikke , at ogs andre motiver spiller en rolle i denne sag .
<P>
Det har konsekvenser for den hastighed , hvormed antidiskriminationen i Europa gennemfres i lovgivning , der kan beskytte mennesker mod diskrimination p grundlag af race og etnisk oprindelse , og jeg stter ikke pris p , at Parlamentet stemmer for en udsttelse af denne beskyttelse .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , fremgangsmden i forbindelse med Buitenweg-betnkningen er fuldstndig uacceptabel , og det skyldes ikke s meget selve betnkningen , men derimod selve proceduren .
Her i Europa-Parlamentet har vi egentlig den aftale , at betnkninger , hvorom der frst foretages afstemning i et udvalgsmde her i Strasbourg , ikke kommer p dagsordenen i samme mdeuge .
Det er den generelle aftale .
Nu besluttede man s benbart sidste torsdag p Formandskonferencen , hvor min stedfortrder var mdt , fordi jeg ikke kunne vre til stede , at afvige fra denne regel , men kun hvis alle oversttelser , sdan har jeg fet det oplyst , forel inden kl .
19.00 i gr aftes . Disse oversttelser forel ikke i gr aftes , og det er umuligt at stille ndringsforslag p nogle sprog , nr betnkningen ikke foreligger p disse sprog .
<P>
Derfor m jeg indtrngende rde til , at vi ikke fortstter diskussionen her , men at grupperne i eftermiddag drfter , hvordan de vil forholde sig til betnkningen , og at vi s trffer beslutningen i morgen tidlig .
Men jeg vil gerne prcisere : Det er for fremtiden ikke acceptabelt , at vi her behandler betnkninger og eventuelt sgar foretager afstemning om dem , hvis a ) der frst trffes afgrelse om betnkningerne i udvalget i denne uge , og b ) oversttelserne heller ikke foreligger .
Dette er ikke Parlamentet vrdigt , og jeg gr indsigelse mod en sdan fremgangsmde .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg finder denne diskussion vigtig . Jeg foreslr imidlertid , at sprgsmlet sttes p dagsordenen for mdet i morgen som nsket af Prsidiet .
<P>
Jeg foreslr s i vrigt , at Formandskonferencen eller at man i alt fald i de politiske grupper nr til enighed om afstemningsproceduren , og at vi trffer den endelige afgrelse om afstemningstidspunktet i morgen .
<P>
Kan gruppeformndene og medlemmerne i vrigt acceptere denne fremgangsmde ? Jeg frygter , at vi foregriber debatten , hvis jeg giver alle , der har nsket ordet , mulighed for at fremkomme med deres indlg nu .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Fru formand , som De ved , er jeg medordfrer sammen med fru Buitenweg p dette vigtige direktiv for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Jeg hber , at De vil sl fast , at afstemningen i henhold til vores dagsorden , som blev vedtaget i mandags , vil finde sted , og jeg har to kommentarer til vores kolleger i PPE-gruppen i denne henseende .
<P>
Den frste er flgende : Siden dette direktivforslag blev fremsat frste gang , har hele furoren over hele Den Europiske Union p grund af begivenheder i strig og andetsteds , hvor det yderste hjre er get frem , fet os som Parlament med den strste mulige sttte p tvrs af partigrnser til sammen med Rdet og Kommissionen at arbejde os frem til enighed om en fremskyndet tidsplan , der skulle gre det muligt at f dette direktiv igennem for at give den strkest mulige respons p de racistiske og ekstremistiske trusler , der underminerer vores flles vrdier .
Denne aftale med Rdet og med det portugisiske formandskab fastslog , at vi her i Parlamentet ville blive enige i denne uge forud for Ministerrdets mde i juni .
Hvilket budskab vil det give til racisterne , hvis det ikke lykkes os at opfylde denne forpligtelse ?
<P>
Og min anden kommentar er : Vi taler om Parlamentets vrdighed .
Hvad med vrdigheden for de sorte og de etniske minoriteter , der udsttes for racistiske chikanerier , diskrimination og forskelsbehandling ?
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Kre kolleger , lad mig prcisere .
<P>
Debatten vil finde sted i henhold til dagsordenen . Og jeg finder som Europa-Parlamentets vrige medlemmer , at emnet er srdeles vigtigt .
Jeg anmoder imidlertid Europa-Parlamentet om at acceptere flgende forslag : Debatten finder sted i morgen i henhold til dagsordenen . Europa-Parlamentet afgr i morgen , efter at grupperne har vret hrt , om betnkningen skal sttes under afstemning i indevrende mdeperiode .
Jeg finder det ikke rimeligt at trffe denne afgrelse nu .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Fru formand , jeg forstr ikke , at Formandskonferencen skal trffe denne afgrelse .
Det m vre plenarforsamlingens og ikke Formandskonferencens opgave at afgre , hvorvidt afstemningen skal finde sted i indevrende mdeperiode .
<P>
Vi nsker , at plenarforsamlingen , i dag eller i morgen , trffer afgrelse om , hvorvidt det omhandlede direktiv og den omhandlede betnkning skal sttes under afstemning i denne uge .
Vi nsker ikke , at denne afgrelse overlades til Formandskonferencen .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Hr . Cohn  Bendit , De har ikke opfattet mit forslag korrekt .
Jeg foreslr ikke , at Formandskonferencen skal trffe den omhandlede afgrelse . Det ligger uden for Formandskonferencens befjelser .
Jeg foreslr , at grupperne prver at n til enighed internt , og at plenarforsamlingen s i morgen afgr , hvorvidt det anses for rimeligt , at afstemningen gennemfres i denne uge .
Denne afgrelse henhrer selvsagt under plenarforsamlingens kompetence .
<P>
Jeg anmoder om , at vi afslutter debatten om dette emne . Flere indlg desangende bringer nppe nogen afklaring .
<P>
Inden vi gr over til nste punkt p dagsordenen , giver jeg ordet til fru Ludford som reprsentant for den eneste gruppe , som endnu ikke har haft lejlighed til at udtale sig i denne sag .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Fru formand , jeg vil gerne p Den Liberale Gruppes vegne understrege det nskelige i , at vi drfter og stemmer om denne betnkning i denne uge .
<P>
P trods af den meget korte tid , der har vret til at behandle denne sag , er den blevet behandlet til fulde i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , og der har vret rig lejlighed til at fremstte ndringsforslag .
<P>
Det er beklageligt , at der har vret administrative forsinkelser med at fremstille alle sprogversionerne .
Men jeg fler , at der er en smule opportunisme i PPE-gruppens modvilje mod at stemme i denne uge .
For nr alt kommer til alt , ville tjenestegrenene aldrig , hvis det var teknisk umuligt , have foreslet , at der blev stemt om dette forslag i morgen .
Derfor br vi drfte og stemme om det i morgen , for ellers er der en fare for obstruktion fra n gruppes side .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg foreslr , at Europa-Parlamentet vedtager flgende : Debatten afvikles i henhold til dagsordenen , og Europa-Parlamentet afgr i morgen , hvorvidt afstemningen skal finde sted som planlagt , idet der forudgende indhentes udtalelser fra de politiske grupper .
<CHAPTER ID=6>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Fru Muscardini , jeg antager , Deres indlg vedrrer nste punkt p dagsordenen . Jeg tillader mig dog at anmode Dem om ikke at tage ordet .
Imidlertid har jeg ikke ret til at berve Dem Deres talefrihed . Jeg kan blot appellere til Deres ansvarsflelse .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Min ansvarsflelse , fru formand , er ansvarsflelsen hos n , der har arbejdet her i Parlamentet i 11 r , og som ser det blive vrre dag for dag .
Jeg vil ikke komme ind p det , vi talte om for lidt siden , selv om jeg bad om at tale om det foregende emne .
Det er desvrre ikke frste gang , at formandskabet ikke ser denne side af mdesalen , og jeg vil derfor gerne sige noget om Parlamentets arbejdsplan .
Jeg vil bede formandskabet om at tilrettelgge sit sekretariat og sig selv p en sdan mde , at alle parlamentsmedlemmer fr samme ret til at tale om de punkter , de nsker at tale om .
Det er uacceptabelt , at vi taler om demokrati og menneskerettigheder , men hverken giver parlamentsmedlemmerne ret til at lse teksterne p deres eget sprog eller tale her i mdesalen .
<P>
Flles beslutningsforslag
<P>
om udnvnelse af hjtstende tjenestemnd i Kommissionen
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Forenklet procedure
<P>
Flles holdning fastlagt af Rdet med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om motorkretjers afskrmning fortil mod underkring og om ndring af Rdets direktiv 70 / 156 / EF ( 5378 / 1 / 2000 - C5-0179 / 2000 - 1999 / 0007 ( COD ) ) ( Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 70 / 220 / EF for s vidt angr foranstaltninger mod luftforurening forrsaget af emissioner fra motorkretjer ( KOM ( 2000 ) 42 - C5-0091 / 2000 - 2000 / 0040 ( COD ) ) ( Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik )
<P>
( Kommissionens forslag vedtoges )
<P>
Betnkning uden forhandling ( A5-0120 / 2000 ) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Rdets afgrelse om indgelse p Fllesskabets vegne af den nye konvention om beskyttelse af Rhinen ( KOM ( 2000 ) 61 - C5-0168 / 2000 - 2000 / 0037 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0128 / 2000 ) af Gonzlez lvarez for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om en overvgningsmekanisme for de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner fra nye personbiler ( C5-0105 / 2000 - 1998 / 0202 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0129 / 2000 ) af Smet for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 93 / 104 / EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelggelsen af arbejdstiden , for at omfatte sektorer og aktiviteter , der er undtaget fra dette direktiv ( C5-0183 / 2000 - 1998 / 0318 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast vedtoges )
<P>
( Mdet udsat kl . 11.55 p grund af hjtideligt mde og genoptaget kl .
12.30 )
<P>
Betnkning ( A5-0117 / 2000 ) af Roth-Behrendt for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om regler for forebyggelse og bekmpelse af visse overfrbare spongiforme encephalopatier ( KOM ( 1998 ) 623 - C4-0025 / 1999 - 1998 / 0323 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0113 / 2000 ) af Savary for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om interoperabilitet i det transeuropiske jernbanesystem for konventionelle tog ( KOM ( 1999 ) 617 - C5-0301 / 1999 - 1999 / 0252 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0112 / 2000 ) af Savary for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om beretning fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om gennemfrelsen og virkningerne af direktiv 96 / 48 / EF om interoperabilitet i det transeuropiske system for hjhastighedstog ( KOM ( 1999 ) 414 - C5-0207 / 1999 - 1999 / 2165 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGERBetnkning af Gonzles lvarez ( A5-0128 / 2000 )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte for Gonzlez lvarez ' betnkning om beslutningen om en overvgningsmekanisme for CO2-emissioner fra nye personbiler .
Hvorfor sttter jeg denne betnkning ?
Det gr jeg , fordi jeg naturligvis gr ind for , at man kontrollerer nye personbiler , nr de kommer p markedet , men min ja-stemme er ogs en opfordring til , at man gr en strre indsats for at kontrollere brugte biler . I virkeligheden er det nemlig aldrig helt nye biler , der krer rundt , for eftersom de krer p vejene , har de pr. definition en alder .
Det er isr de ldre biler - biler , som har krt i mange r - som forurener atmosfren .
Jeg vil gerne have , at man kontrollerer de ldre biler , s de altid er i god stand , og s de ikke er skadelige for jordens atmosfre .
Jeg gr derfor ind for , at man ogs bruger og bevarer de " pensionerede " biler .
<SPEAKER ID=76 NAME="Krivine og Vachetta">
Gonzalz lvarez ' betnkning omhandler begrnsning af CO2-emissioner . En helt ndvendig mlstning ikke mindst i lyset af den globale opvarmning og bestrbelserne for at bekmpe denne .
EU m for at leve op til denne mlstning gennemfre effektive foranstaltninger til begrnsning af de omhandlede emissioner . Det vre sig bindende standarder , som det er tilfldet for andre forurenende stoffer , eller incitamenter ledsaget af kontrolforanstaltninger og sanktioner .
Ogs den voksende bilpark spiller en afgrende rolle i forbindelse med de stigende CO2-emissioner .
Der br derfor ogs trffes foranstaltninger , som er rettet mod dette aspekt , idet den trafikpolitiske prioritering br tilsigte en udvikling af jernbanetransporten , skibstransporten og den kombinerede transport . Endvidere br tilsigtes en udvikling af de offentlige transportmidler , sledes at disse udgr et effektivt alternativ til privatbilismen .
<P>
At dmme efter den foreliggende tekst og den anfrte begrundelse er Kommissionen kun net til et " forsg p at overvge " , idet der er tale om at samle statistisk materiale , uden at der er tale om effektiv kontrol . Og uden at denne indsats omfatter erhvervskretjer ( varevogne og lastvogne ) .
Dette initiativ er bedre end ingenting ...
men nsten lig ingenting ! Uanset at der er tale om et meget begrnset initiativ , har vi dog stemt for Gonzalz lvarez ' betnkning .
<P>
Betnkning af Smet ( A5-0129 / 2000 )
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte for betnkningen om Forligsudvalgets udkast til direktiv om tilrettelggelsen af arbejdstiden , og det gjorde jeg ikke mindst p grund af punktet om lger under uddannelse .
Det er nemlig en fordel , at de har mulighed for at hvile sig mellem to kirurgiske indgreb , navnlig i deres uddannelsesperiode , ogs fordi det i lbet af deres karriere isr - ikke kun , men isr - er ldre mennesker , der kommer under kniven .
De skal derfor have lrt deres fag ordentligt , uden at de behver at bekymre sig om arbejdstiden .
Med min ja-stemme nsker jeg dog navnlig at opfordre til , at man ikke blot overvejer at nedstte arbejdstagernes daglige arbejdstid , men ogs arbejdstagernes arbejdstid hele livet igennem .
Det er nemlig en fordel , at en person , der lever i 90 r , ikke skal arbejde i 80 r , men derimod i 30 r , hvis vedkommende lever i 60 eller 70 r .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Fru formand , jeg stemte for ndringen af direktivet om arbejdstiden , fordi dette direktiv kommer til at omfatte visse kategorier , der ikke var medtaget , og her tnker jeg navnlig p nogle kategorier inden for transportsektoren .
Jeg hber faktisk , at man i trd med vedtagelsen af dette direktiv endelig beslutter sig til at vedtage lovgivningen om flybestningers flyvetid og arbejdstid .
I dette tilflde er det ikke bare et socialt sprgsml om arbejdstagernes beskyttelse - selv om denne faktor naturligvis er til stede - men ogs et sprgsml , der vedrrer flysikkerheden .
<SPEAKER ID=79 NAME="Alavanos">
Det er en kendsgerning , at mennesket har begrnsede krfter og muligheder .
Arbejdstiden kan medfre skader p bde fysikken og psyken , og det glder for enkeltpersoner svel som familier . Derfor br arbejdstiden tilrettelgges sledes , at arbejdstagernes sundhed og sikkerhed ikke udsttes for risici .
Imidlertid holdes 7.000.000 arbejdstagere i EU , der er beskftiget inden for transport og fiskeri , samt lger under uddannelse ude fra direktiv nr . 93 / 104 / EF om tilrettelggelse af arbejdstiden .
Den uacceptable situation og den arbejdstidsmssige udnyttelse , der finder sted af arbejdstagerne inden for ovennvnte sektorer , er af en sdan karakter og et sdant omfang , at man ikke lngere kan udskyde indfrelsen af arbejdstidsregler , nr der er arbejdstagere , f.eks. lger under uddannelse i Storbritannien , der arbejder op til 72 timer om ugen .
<P>
En udvidelse af direktivet er derfor ndvendig , men det er ikke nok .
De bestemmelser , der foresls , er ikke tilstrkkelige til at yde en effektiv beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed , eftersom der stadig er undtagelser og faststtes lange frister for direktivets gennemfrelse .
Og vi m heller ikke glemme , at det oprindelige direktiv heller ikke faststter den daglige arbejdstid ( der faststtes en ugentlig arbejdstid p 48 timer - hvilket vkker mistanke om , at foranstaltningen omgs ) .
<SPEAKER ID=80 NAME="Blokland">
Min gruppe har til sidst accepteret det af Forligsudvalget opnede kompromis om anvendelse af arbejdstidsdirektivet for de udelukkede sektorer .
Det afgrende er , at der nu langt om lnge kommer en ordning inden for rkkevidde for disse sektorer , s de ogs omfattes af direktivet .
<P>
Vi har store problemer med de lange overgangsfrister for lger under uddannelse .
Medlemsstaterne har efter ikrafttrdelsen samlet ni r , inden de skal have gennemfrt direktivet i den nationale lovgivning .
P bestemte betingelser kan denne frist endog forlnges med to til tre r .
<P>
Selvflgelig har vi forstelse for , at der mangler personale i sundhedssektoren i mange medlemsstater .
P den anden side har de allerede i lang tid vist , at tilpasning til arbejdstidsdirektivet p lidt lngere sigt er ndvendigt .
Det lugter af , at dette alvorlige problem er skudt ud i fremtiden , hvorved de argumenter , som man sttter de lange overgangsfrister p , efter vores mening ikke tyder p manglende evne , men p vilje .
<P>
Det foregende betyder , at det ved gennemfrelsen af direktivet og den deraf flgende nationale lovgivning er ndvendigt med en god kontrol for at sikre , at den virkelige arbejdstid for lger under uddannelse opfylder lovens krav .
<SPEAKER ID=81 NAME="Darras">
Jeg anbefaler , at Europa-Parlamentets medlemmer godkender denne tekst , som er et resultat af en lang og vanskelig proces i Forligsudvalget under deltagelse af Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet .
Det er afgrende , at det flles udkast vedtages , eftersom det drejer sig om sikkerhed og sundhed for hen ved syv millioner arbejdstagere inden for EU .
Arbejdstagere inden for transportsektoren og offshore-sektoren , arbejdstagere p havgende fiskerfartjer samt lger under uddannelse vil omsider blive omfattet af EU ' s arbejdstidsbestemmelser .
<P>
Som fransk medlem af Europa-Parlamentets Udvalg om Beskftigelse og Sociale Anliggender stttede jeg i forbindelse med andenbehandlingen Europa-Parlamentets holdning , herunder forslaget om en overgangsperiode for lger under uddannelse p fire r med en maksimal ugentlig arbejdstid p 54 timer i en referenceperiode p fire mneder .
<P>
I Forligsudvalget er der p dette punkt opnet enighed om , at lger under uddannelse efter en periode p ni r skal vre omfattet af direktivets bestemmelser ( maksimal ugentlig arbejdstid p 48 timer i en referenceperiode p fire mneder ) .
Perioden p ni r omfatter dels en gennemfrelsesperiode p fire r og en overgangsperiode p fem r .
I de frste tre r af overgangsperioden m den ugentlige arbejdstid ikke overskride 58 timer , og i de sidste to r ikke 56 timer .
<P>
Nogle medlemsstater vil ikke inden for en periode p ni r vre i stand til at foretage de forndne tilpasninger .
For disse medlemsstaters vedkommende kan fristen forlnges med to r .
Den berrte medlemsstat indberetter sagen til Kommissionen , der afgiver udtalelse om den pgldende medlemsstats indberetning efter hring af arbejdsgivere og arbejdstagere p europisk plan og reprsentanter for medlemsstaterne .
Indberetningen , Kommissionens udtalelse og , sfremt denne udtalelse ikke efterleves , medlemsstatens begrundelse herfor offentliggres i EF-Tidende og fremsendes til Europa-Parlamentet .
Der er i srlige tilflde mulighed for en yderligere forlngelse af denne torsperiode med et r , hvilket imidlertid krver , at medlemsstaten gentager alle faser af den beskrevne procedure .
Den ugentlige arbejdstid m i sidstnvnte to- eller trersperiode ikke overskride 52 timer .
<SPEAKER ID=82 NAME="Reis">
Jeg har stemt imod , fordi jeg som lge finder den timebyrde , som denne betnkning foreslr at plgge lger under uddannelse , for omfattende .
<SPEAKER ID=83 NAME="Wurtz">
Den foreliggende tekst , som er et resultat af relange forhandlinger , og som tager sigte p at fastlgge grnserne for den ugentlige arbejdstid , vidner om en uklar og utilstrkkelig europisk socialpolitik .
<P>
Den europiske socialpolitik indskrnker sig i henhold til Maastricht-traktaten generelt til faststtelse af sociale minimumsstandarder , for s vidt disse ikke plgger de sm og mellemstore virksomheder urimelige byrder .
Disse generelle begrnsninger er ikke lngere rimelige , og sprgsmlet br tages op i forbindelse med den nste traktatndring .
<P>
Uklarhed og utilstrkkelighed kendetegner imidlertid ogs det foreliggende udkast .
Der er grund til at ppege , at flere millioner arbejdstagere , det vre sig inden for transportsektoren eller p boreplatforme , det vre sig lger under uddannelse , ikke er omfattet af de bestemmelser om en maksimal ugentlig arbejdstid p 48 timer , som medlemsstaterne vedtog i 1994 .
<P>
En del af disse arbejdstagere vil iflge det foreliggende forslag blive omfattet af den alment gldende ret og alts bestemmelserne om en maksimal ugentlig arbejdstid p 48 timer .
Forslaget lser imidlertid ikke problemerne vedrrende langturschauffrer . Og nr det glder lger under uddannelse , foresls en klart urimelig frist for bestemmelsernes ikrafttrden !
<P>
Lger under uddannelse oplever i en rkke lande krav om en ugentlig arbejdstid p mellem 70 og 80 timer , undertiden p vilkr , som er uvrdige og til fare for patienterne .
Den seneste tids arbejdsnedlggelser i Frankrig blandt lger under uddannelse har vist , at situationen er uacceptabel for svel lger som patienter og for det offentlige sundhedsvsen som sdan .
<P>
Europa-Parlamentet vedtog i november 1999 nsten enstemmigt et forslag om , at 48-timers-bestemmelserne skulle gennemfres inden for en tidsramme p fire r . Den foreliggende tekst opfordrer imidlertid til , at vi radikalt ndrer holdning til dette sprgsml .
Det flles udkast udarbejdet af ministrene og Europa-Parlamentets delegation foreslr sledes , at medlemsstaterne indrmmes en frist p op til 12 r ( !
) , nr det glder gennemfrelse af direktivet om en maksimal ugentlig arbejdstid p 48 timer , for s vidt angr lger under uddannelse .
<P>
Med andre ord har de frste lger , der under uddannelsen vil kunne nyde gavn af disse bestemmelser , endnu drligt nok forladt grundskolen !
Jeg har ikke kendskab til noget andet omrde - euroen , fri bevgelighed for personer , varer og kapital - hvor der forekommer en s lang frist .
<P>
Hvordan skulle man under disse vilkr kunne tage EU ' s socialpolitik alvorligt ?
<P>
Ydermere opdeles den omhandlede 12-rs periode i delperioder med tilhrende bestemmelser om det maksimale antal ugentlige arbejdstimer :
<P>
til 2004 : ingen ndring , ingen arbejdstidsbegrnsning ;
<P>
fra 2004 til 2007 : maksimalt 58 arbejdstimer pr. uge ;
<P>
fra 2007 til 2009 : maksimalt 56 timer ;
<P>
fra 2009 til 2012 : maksimalt 52 timer .
<P>
Vi sender et foruroligende signal , hvis vi vedtager det foreliggende udkast .
<P>
Det drejer sig rent faktisk om det frste socialpolitiske direktiv , som vedtages efter beskftigelsestopmdet i Lissabon .
Jeg tillader mig at udtrykke hb om , at Kommissionen , Europa-Parlamentet og Rdet fremover i hjere grad vil tage den europiske socialpolitik alvorligt .
Forslag som det foreliggende bidrager ikke til at styrke EU ' s sociale dimension , ej heller til at styrke borgernes tiltro til en sdan .
<P>
Betnkning af Roth-Behrendt ( A5-0117 / 2000 )
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Jeg stemte for Roth-Behrendts betnkning , fru formand , men ogs i dette tilflde er min ja-stemme ment som et nske om at forbedre EU-lovgivningen , nr det glder gennemfrelsen af forsigtighedsprincippet .
Det er naturligvis rimeligt , at vi for at tage hensyn til den menneskelige sundhed slr s mange dyr , der er i risikozonen , ned , og det er rimeligt , at vi med den betnkning , vi har vedtaget , opstiller nogle regler , som landmndene og kvgopdrtterne skal rette sig efter , men vi skal ogs beholde begge ben p jorden .
Det , jeg mener , er , at jeg for jeblikket kan se nogle landmnd rende bagefter deres ko - som mske hedder Matilde - og holde je med , at den spiser h , plantefoder og afgrder fra deres marker , og mske har de ikke net at f kontrolleret , at dyrets sundhed er helt i top .
S lad os forene det konkrete med nsket om en forbedring !
<SPEAKER ID=85 NAME="Caudron">
Jeg vil gerne udtrykke tilfredshed med den foreliggende betnkning .
Jeg erindrer om , at Kommissionen i 1997 gav Europa-Parlamentets midlertidige undersgelsesudvalg tilsagn om at ville fremstte forslag til effektive kontrolforanstaltninger rettet mod visse overfrbare spongiforme encephalopatier ( TSE ) . Det foreliggende forslag skal ses i dette perspektiv .
Det er sledes hensigten at skabe et ensartet juridisk grundlag for kontrol med og forebyggelse af TSE , uanset type , og i vrigt en kontrol rettet mod alle produkter af animalsk oprindelse .
Den foreslede forordning vil omfatte alle gldende fllesskabsbestemmelser vedrrende TSE .
<P>
Jeg bifalder , som ordfreren , Europa-Kommissionens overordnede strategi , men jeg mener , det er ndvendigt at skrpe de foreslede bestemmelser for at sikre forbrugerne bedst muligt .
Jeg har derfor stttet de ndringsforslag , der er fremsat af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
<P>
ndringsforslagene havde til forml at bne mulighed for anvendelse af hurtige diagnosticeringstest og - p ny - at fremfre de krav , Europa-Parlamentet tidligere har fremsat i forbindelse med opflgningen af henstillingerne vedrrende BSE . Nemlig krav om at fjerne komplette bestninger fra fdekden ; krav om forbud mod at flytte dyr , der betegnes som risikomateriale ; krav om nedslagtning og destruktion af disse dyr , herfra undtaget dyr , der anvendes i forskningsjemed .
Der var endvidere behov for at supplere Kommissionens forslag og dels opfordre Kommissionen til at fremstte forslag omhandlende kosmetiske midler og lgemidler , dels opfordre til , at der faststtes en procedure , som gr det muligt at bestemme et lands eller en regions epidemiologiske status , for s vidt angr BSE ( alts klassificere landene i henhold til smitterisikoen ) .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at Europa-Parlamentet fortsat via den flles beslutningsprocedure br vre involveret i alle vsentlige beslutninger vedrrende forebyggelse af BSE .
<SPEAKER ID=86 NAME="Figueiredo">
Det er vigtigt , at der trffes alle ndvendige foranstaltninger til kontrol , forebyggelse og bekmpelse af alle overfrbare spongiforme encephalopatier , foranstaltninger , der indgr i den strategi til bekmpelse af disse sygdomme , der er udviklet efter BSE-krisen , herunder test til hurtig diagnosticering , med henblik p at beskytte folkesundheden og genoprette forbrugernes tillid .
<P>
Det er ligeledes vigtigt , at Kommissionen og medlemsstaterne trffer de ndvendige foranstaltninger til at sikre , at der bliver foretaget undersgelser , forskning og praktiske tiltag , der hurtigt kan udrydde disse sygdomme .
<P>
Det er imidlertid afgrende ikke at overse kvgproducenternes rettigheder , ikke mindst med hensyn til de mindre bedrifter og familiebrugene , der str i en vanskelig situation , og som m have al ndvendig sttte , navnlig i Portugal , hvor sprgsmlet om sttte er srlig vigtigt , isr hvis forbuddet endnu en gang forlnges .
<SPEAKER ID=87 NAME="Souchet">
Det problem , vi drfter i dag , har vret kendt gennem lang tid .
Det er prisvrdigt , at vi p EU-plan nsker at trffe foranstaltninger til forebyggelse af BSE . Imidlertid har forskerne for nsten 15 r siden fastslet , at kogalskab bl.a. forrsages af indtagelse af kvgfoder , som indeholder animalsk mel iblandet materiale fra fr smittet med scrapie .
<P>
Det var baggrunden for , at vi , da Europa-Parlamentet nedsatte det midlertidige undersgelsesudvalg , kraftigt understregede , at alle lovgivningsmssige initiativer ubetinget m omfatte samtlige overfrbare spongiforme encephalopatier .
Man m sprge , hvorfor de forndne lovgivningsmssige justeringer frst foreligger nu ?
Og man m sprge , hvorfor der skal g s lang tid , inden forskningsresultaterne udmntes i forslag til fllesskabsbestemmelser ?
<P>
P befolkningens vegne m vi glde os over , at man p nationalt plan i en del medlemsstater har reageret langt hurtigere og mere effektivt end EU-bureaukratiet , der ikke alene reagerer ubeskriveligt langsomt , men ogs udmrker sig ved de velkendte paradokser .
Jeg m erindre om , at der er lande , som rent faktisk bevidst m overtrde fllesskabsrettens bestemmelser for at kunne tilbyde forbrugerne sikre fdevarer .
<P>
Det er positivt , at systematisk anvendelse af hurtige diagnosticeringstest vinder indpas .
Disse test udgr en vsentlig bestanddel af BSE-kontrollen p EU-plan .
Vi m imidlertid ikke tro , at der er tale om et universalmiddel .
De pgldende test afslrer sledes ikke omdannede prionproteiner , fr disse har net et vist stade .
De omhandlede test kan derfor ikke erstatte en foranstaltning som fjernelse af specificeret risikomateriale .
<P>
Det m endvidere betegnes som yderst ekstravagant , hvis de medlemsstater , der har ivrksat screeningsprogrammer , som bygger p langt mere avancerede test , straffes , nr det glder BSE-risikoklassificering , i forhold til stater , som blot efterlever EU ' s minimumskrav .
Fllesskabsretten m under ingen omstndigheder bremse eller lgge sig hindrende i vejen for medlemsstater , som nsker at skrpe kravene af hensyn til befolkningens sikkerhed .
BSE-krisen har med al nskelig tydelighed vist , at et rimeligt og effektivt beskyttelsesniveau forudstter rvgne nationale myndigheder . EU-procedurerne kan , nr de til sin tid foreligger , selvsagt udgre et nyttigt supplement hertil .
<P>
Betnkning af Savary ( A5-0113 / 2000 )
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru formand , lad mig indledningsvis kort udtrykke min anerkendelse af ordfrerens arbejde . Vores kollega Savary har endnu en gang vist , at han er en varm fortaler for jernbanetransport og for offentlige tjenester .
Henvendt til dem , der har stemt for den foreliggende betnkning , vil jeg gerne sige , at jeg selvsagt er enig i , at vi ikke fortsat kan acceptere , at jernbanetransporten mister terrn i forhold til landevejstransporten , ligesom vi heller ikke fortsat kan acceptere de mange forldede tekniske og sgar lovgivningsmssige hindringer for den frie bevgelighed i EU .
<P>
Jeg vil dog understrege , ogs med henblik p den fremtidige udvikling , at de her anfrte kendsgerninger og den udtalte vilje til at stte skub i udviklingen ikke m fre til hmningsls privatisering . En sdan udvikling er til skade for sikkerheden , herom vidner utallige eksempler i visse europiske lande .
Og en sdan udvikling er delggende for de offentlige tjenester . Sidstnvnte aspekt berres ikke i den foreliggende betnkning , men jeg vil gerne af hensyn til den fremtidige debat allerede nu henlede Europa-Parlamentets opmrksomhed herp .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Fru formand , vi gr ind for fuldt kompatible og harmoniserede jernbanesystemer i EU .
Dette er en klar ndvendighed .
Vi gr ogs ind for , at denne form for kollektiv transport udvikles , bde for s vidt angr de internationale hovedfrdselsrer , og for s vidt angr regionale eller lokale net .
Ikke desto mindre har vi undladt at stemme .
Det skyldes , at betnkningen ikke anfrer , at jernbanesystemerne overalt br drives som en offentlig tjeneste . Systemerne br alts udvikles med brugernes behov for je og ikke med det forml at give overskud til private virksomheder .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte for Savarys betnkning om et forslag til direktiv om det transeuropiske jernbanesystem for konventionelle tog .
Hvordan kunne man gre andet ?
Dette er netop et af de eksempler , hvor EU skal gre en indsats som flge af subsidiaritetsprincippet .
Det er kun muligt at regulere langdistancetransporten p europisk plan .
Dette forslag kunne dog godt vre bedre , men jeg hber , at det bliver bedre i de kommende r .
Man burde begynde med endelig at oprette et europisk ministerium for trafikforbindelser , og man burde ikke mindst gre det lettere for ldre mennesker og pensionister at rejse mellem de europiske hovedstder .
De vil s gerne rejse , og de burde have ret til et gratis kort , der gav dem mulighed for at rejse fra deres egen hovedstad eller deres eget land til de andre 14 medlemsstaters hovedstder .
<SPEAKER ID=91 NAME="Miranda">
De europiske jernbaners interoperabilitet som en mde til at revitalisere og udvikle denne sektor p internationalt niveau , s den bedre kan leve op til brugernes behov og ogs kan bidrage til beskyttelse af miljet , kan kun f vores sttte .
I de tekster , der er til diskussion , ser vi imidlertid ikke , at der tages tilstrkkeligt hensyn til , at der skal findes lsninger p de problemer , som m flge heraf for de beskftigede i denne sektor .
<P>
Vi konstaterer imidlertid ogs , at det er bekymringsvkkende , at de forslag , der nu er til diskussion , indgr i den pakke af foranstaltninger , som skal fremme jernbanernes liberalisering , hvor det er en kendsgerning , at de erfaringer , der allerede er gjort i den retning , har frt til ringere sikkerhedsforhold og forvrrede levevilkr for de ansatte .
<P>
Betnkning af Savary ( A5-0112 / 2000 )
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte for Savarys anden betnkning , der adskiller sig fra den frste , idet den omhandler det transeuropiske system for hjhastighedstog .
Det , som jeg nsker at sige ved denne lejlighed , er , at ogs her kunne man godt forbedre det europiske system for hjhastighedstransport , som ogs skal vre tilrettelagt sledes , at det kan bruges af de almindelige borgere og ikke bare af forretningsmnd , der vil hurtigt fra Madrid til Kbenhavn eller endnu lngere vk . Disse forretningsmnd kan nemlig benytte flyene .
Hjhastighedslinjerne skal isr udvikles til turisme og til alle europiske borgeres fritid og fornjelse . Det glder navnlig de ldre borgere , som hrer til dem , der gerne ville rejse , hvis det var mere komfortabelt , og hvis der var flere " krydstogtagtige " toge end transporttoge .
<SPEAKER ID=93 NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Jeg stemte imod betnkningen om det transeuropiske system for hjhastighedstog ( A5-0112 / 2000 ) .
<P>
Det er meget oplysende at sammenligne de to betnkninger , der er fremlagt af vores kollega , hr . Savary , selv om disse dokumenter har forskellige retsgrundlag .
<P>
Hjhastighedssektoren og det konventionelle jernbanesystem hviler p ret s forskellige filosofier .
Frstnvnte betnkning modtog enstemmig sttte i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
Kun halvdelen i samme udvalg stemte for sidstnvnte .
Dette udtrykker i sig selv nok .
<P>
Hvad betnkningen om hjhastighedsbanesystemet angr , leverede Miljudvalget overraskende nok ikke nogen udtalelse , selv om de miljmssige aspekter slet ikke er nvnt i den .
<P>
De fleste folk her i Parlamentet synes ikke at bekymre sig om behovet for at afbalancere de forskellige transportformer til fordel for jernbanerne og n en betydelig forgelse af gods- og passagermngden , der nu i overvldende grad anvender vejene .
<SPEAKER ID=94 NAME="Caudron">
Indledningsvis vil jeg gerne udtrykke min anerkendelse af ordfrerens indsats i forbindelse med udarbejdelsen af den foreliggende betnkning vedrrende Kommissionens beretning om gennemfrelsen og virkningerne af direktiv 96 / 48 / EF om interoperabilitet i det transeuropiske system for hjhastighedstog . Interoperabilitet i det transeuropiske jernbanesystem forudstter harmonisering af de mange systemer og komponenter , som sikrer togdriften p tvrs af de eksisterende net .
Der er tre overordnede mlstninger .
For det frste drejer det sig om gradvist at skabe mulighed for uhindret togtrafik p de 15 nationale net .
Mlet er fri bevgelighed .
For det andet drejer det sig om at fjerne eksisterende meromkostninger og ventetider for dermed at styrke jernbanetransportens konkurrenceevne og driftssikkerhed i forhold til konkurrerende transportformer . Mlet er vedvarende mobilitet .
For det tredje drejer det sig om takket vre harmoniserede jernbanekomponenter at skabe et indre europisk marked for jernbaneudstyr . Mlet er i dette tilflde af konomisk og teknologisk art .
<P>
Det direktiv , der er sat under debat i dag , havde til forml at sikre , at der blev udgivet tekniske specifikationer for interoperabilitet ( TSI ) for seks delsystemer ( vedligeholdelse , infrastrukturer , energi , rullende materiel , drift og styringskontrol ) . Direktivet havde endvidere til forml i samarbejde med standardiseringsorganerne CEN , CENELEC og ETSI at ivrkstte et standardiseringsarbejde vedrrende komponenter .
Og endelig havde direktivet til forml at sikre , at de enkelte medlemsstater udarbejdede en oversigt over godkendte organer , som har til opgave at vurdere , hvorvidt de producerede komponenter overholder gldende standarder . Den foreliggende beretning , som er udarbejdet i henhold til de krav , der opstilles i direktiv 96 / 48 / EF , giver en forelbig vurdering af de resultater , der er net p det omhandlede felt .
<P>
Vi m konstatere , at der fire r efter direktivets ikrafttrden ikke er udarbejdet en eneste teknisk specifikation for interoperabilitet ( TSI ) , sknt interoperabilitet anses for at vre en grundlggende forudstning for borgernes mobilitet og for effektive transeuropiske jernbanesystemer .
P nuvrende tidspunkt har flertallet af medlemsstaterne endnu ikke omsat direktivets bestemmelser til national ret .
Der er sledes langt til de smukke ord om at prioritere jernbanetransporten hjt !
<P>
Det skal dog retfrdigvis tilfjes , at der er sket fremskridt .
Der er sledes nedsat et trepartsorgan , AEIF ( Den Europiske Sammenslutning for Jernbaneinteroperabilitet ) . Sammenslutningen arbejder p at identificere og udarbejde specifikationer for eksisterende teknologier , komponenter og fremgangsmder .
Dette arbejde forventes inden for den nrmeste fremtid at udmnte sig i to tekniske specifikationer for interoperabilitet ( TSI ) . I forbindelse med de seneste investeringer i hjhastighedsnettet ( projekter p linje med Thalys ) har man i vrigt for frste gang tilstrbt konvergens og sammenhng i teknisk henseende .
<P>
De omtalte fremskridt m imidlertid betegnes som utilstrkkelige set i forhold til de udfordringer , vi str over for .
Nationale forskelligheder udgr en vsentlig hindring for den videre udvikling af jernbanetransporten i Europa . Der er imidlertid tale om en transportform , som frembyder mange fordele , for s vidt angr forurening , sikkerhed og bredygtig udvikling .
Tallene taler deres tydelige sprog .
I 1970 tegnede jernbanetransporten sig for 21 % af markedet for varetransport . I dag er markedsandelen faldet til 8,5 % .
<P>
Samme tendens ses , nr det glder antallet af rejsende , idet markedsandelen er faldet fra 10 % i 1970 til de nuvrende 6 % .
For godstransportens vedkommende er der en betydelig risiko for , at vsentlige segmenter af markedet for varetransport helt forsvinder .
Lukning af store dele af det europiske net vil uundgeligt medfre et mrkbart fald i beskftigelsen .
<P>
Der er sledes god grund til at stte fornyet skub i bestrbelserne for at sikre interoperabilitet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.20 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=7>
Indfrelse af den flles valuta i Grkenland ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandling om betnkning ( A5  0135 / 2000 ) af Goebbels for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets afgrelse , jf. traktatens artikel 122 , stk . 2 , om Grkenlands indfrelse af den flles valuta pr .
1. januar 2001 ( EF-traktatens artikel 122 , stk .
2 ) .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Hr. formand , kre kolleger , det er selvflgelig altid srligt spndende at f lov til at holde en tale i et s fyldt Europa-Parlament .
Med det kan mske ogs hjlpe med til at overvinde lampefeberen .
Det er jo ikke tilhrernes kvantitet , men derimod deres kvalitet , som er det helt afgrende .
<P>
( Munterhed , bifald )
<P>
Vi fortstter debatten om Grkenlands tiltrdelse af eurosystemet . Vi skal i den forbindelse naturligvis tage hjde for , at debatten om Grkenlands tiltrdelse af eurosystemet foregr i en atmosfre , som er prget af en svag euro og ogs af udvidelsen , hvor vi er os den kendsgerning bevidst , at enhver beslutning , der trffes nu , kan danne prcedens for de vrige ansgerlande .
Jeg mener , at vi m tage hensyn til dette under hele debatten .
<P>
Men samtidig m vi dog holde os til kendsgerningerne .
Det er et faktum , at Europa-Kommissionen og Centralbanken har fremlagt nogle beretninger for os . Begge beretninger gav udtryk for - den fra Den Europiske Centralbank mske med lidt flere forbehold - at Grkenland opfylder kriterierne i Maastricht-traktaten .
Hvis man kigger lidt nrmere p tallene og kendsgerningerne , er der bde positivt og negativt at bemrke . P den positive side taler utvivlsomt , at inflationen fra 1990 - hvor denne konsolideringsproces i Grkenland startede , og inflationsraten l p 20,4 % - er faldet til 2 % i marts 2000 .
Det er absolut en anselig prstation .
<P>
Det andet vigtige kriterium er underskuddet p statsbudgettet .
Det l i 1996 p 7,6 % og var i 1999 faldet til 1,5 % .
Ogs det er en prstation i den grske konomiske politik , som skal vurderes meget positivt .
Men p dette punkt m man ogs nre visse betnkeligheder .
For det frste den kendsgerning , at kriterierne vedrrende inflationsraten frst blev net inden for kort tid i de seneste mneder , at det i den forbindelse sikkert ogs spillede en rolle , at forbrugsafgifterne samtidig blev snket .
S er der sprgsmlet om statsglden , som stadigvk ligger p over 100 % og kun langsomt bevger sig i retning af de foreskrevne 60 % .
Vi m her foretage en afvejning .
<P>

Man br efter min mening ogs tage hjde for , at markederne efter Den Europiske Centralbanks erklring i grunden allerede har foregrebet Grkenlands tiltrdelse til Den Monetre Union , at alts en negativ erklring fra vores side ikke ville gavne kursen p euro , men p den anden side tilfje den grske konomi vsentlig skade .
Det br efter min opfattelse inddrages i en objektiv vurdering .
Derfor siger vi " ja , men " til Grkenlands deltagelse i Den Monetre Union . Flertallet i min gruppe vil stemme for .
Vi har dog fremsat nogle ndringsforslag til Poms Ruiz-betnkningen , som ogs klart prciserer vores betnkeligheder .
<P>
For det frste bliver det prciseret , at Maastricht-kriterierne ogs skal anvendes i fuldt omfang p alle andre ansgerlande , og at der ikke skal dannes prcedens .
<P>


For det andet at der skal sikres en bredygtig inflationsrate .
Jeg tror , at en forstrket gennemfrelse af direktiver vedrrende det indre marked , som jo frer til mere konkurrence , kunne bidrage til , at dette ml ns i Grkenland .

<P>
For det tredje at provenuet fra privatiseringer bliver brugt til at nedbringe glden .
Det er under disse forudstninger , at flertallet i min gruppe stemmer for Grkenlands tiltrdelse af eurosystemet .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="SV" NAME="Frm">
Hr. formand , jeg vil frst lyknske Grkenland med de overordentligt store fremskridt i landets konomi .
Kommissionen konkluderer nu , at Grkenland opfylder alle konvergenskriterierne .
Jeg er overbevist om , at Parlamentet nr frem til samme konklusion .
Der er en stor prstation at opfylde konvergenskriterierne og samtidig skabe get vkst og beskftigelse , sdan som Grkenland nu gr .
<P>
Europa - ikke mindst de resterende konvergenslande Sverige og Grkenland - viser nu , at det er muligt bde at opfylde konvergensprocessens stabilitetskrav og samtidig opretholde en dynamisk konomi med vkst og faldende arbejdslshed .
P den baggrund er jeg ikke bange for at anbefale , at Grkenland bliver et euroland fra og med 2001 .
<P>
Ogs Sverige opfylder de grundlggende konomiske betingelser .
Sverige har i dag en af Europas strkeste konomier med lav inflation , hj vkst og overskud p statsfinanserne .
Derimod opfylder Sverige endnu ikke alle de mere formelle krav .
Sverige har endnu ikke tiltrdt valutakursmekanismen ERM , og den svenske lovgivning vedrrende den svenske nationalbank lever endnu ikke op til traktatens krav .
Men det svenske parlament har pbegyndt en rkke ndringer af lovgivningen vedrrende valutapolitikken for at bane vejen for en svensk deltagelse i eurosamarbejdet .
De resterende ndringer kan foretages , den dag Sverige faktisk sger om tiltrdelse af eurosamarbejdet , bl.a. ved at sge om optagelse i ERM-samarbejdet .
<P>
Jeg er ganske p det rene med betnkningens rkkevidde .
Men i et EU-skeptisk land som Sverige , der stadig fler sig som et nyt medlemsland , er det af demokratiske grunde ndvendigt , at der gr en demokratisk proces forud for s stor en forandring som tiltrdelsen af eurosamarbejdet .
<P>
Under udvalgsmdet erklrede kommissr Solbes , at det er det enkelte land , der skal ansge om deltagelse i ERM-samarbejdet .
Med andre ord , hvad angr Sveriges tiltrdelse , s er det min , og s vidt jeg kan bedmme ogs kommissrens opfattelse , at det er en politisk beslutning , om man vil have fuldgyldig status i MU ' en gennem tiltrdelse af ERM-samarbejdet .
I udvalget sagde kommissr Solbes , at han respekterer den svenske regerings beslutning om at lade befolkningen trffe en afgrelse ved en folkeafstemning .
Derfor er vi ogs taknemmelige for de passager i Goebbels-betnkningen , hvor han hylder denne demokratiske proces .
<P>
Jeg arbejder hrdt for et svensk " euromedlemskab " , og jeg er overbevist om , at vi i Sverige om nogle r nr frem til samme afgrelse , som Grkenland har truffet i dag , det vil sige , at Sverige bliver godkendt som fuldgyldigt medlem af Den konomiske og Monetre Union og det flles valutasamarbejde .
Jeg ser frem til den dag !
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , kort om Sverige .
Sverige er blevet medlem af Den Europiske Union uden opting out . Bestemt ikke med hensyn til MU ' en .
Kun p punkter , f.eks. lovgivning , som Sverige selv kan styre , slr dette land ikke til .
Man taler om en folkeafstemning .
Jeg vil gerne vide datoen , men den eksisterer sikkert ikke .
Hvor lnge varer det , inden Kommissionen gr sin pligt og minder Sveriges socialdemokratiske regering om underskriften p en meget vigtig kontrakt ?
Den svenske regering er et meget drligt eksempel for de ansgerlande , der i jeblikket sidder i ventesalen .
<P>
S til Grkenland , hr. formand .
Her har jeg et problem .
Grkerne har ydet en stor prstation .
Den tvivl , som jeg fler , drejer sig kun om varigheden af denne prstation .
Men jeg er mig meget bevist om , at vi ved at straffe Grkenland for en meget positiv prstation lader de virkeligt skyldige g fri .
Grkenland opfylder sandsynligvis ikke kriterierne mere eller mindre , end andre lande gjorde .
Eurozonen m meget nemt kunne bre en forholdsvis lille konomi som den grske .
I jeblikket er det imidlertid et forkert psykologisk signal til markedet og borgerne , der med skve jne har set euroen stige ned fra Olympen , for nu at blive i stilen .
Derfor skal Parlamentet p borgernes vegne afgive et signal til Unionens store medlemsstater .
Men Centralbanken bestemmer f.eks. ikke om euroens eksterne vrdi .
De virkelig skyldige er regeringerne i Tyskland , Frankrig , Belgien og frst og fremmest Italien .
Disse lande forsmmer deres pligt over for euroen og de europiske borgere . Ikke kun deres egne borgere .
<P>
De ivrkstter ikke de ndvendige reformer p deres egne markeder .
Regeringer er alt for venlige over for hinanden , nr de ikke overholder faste aftaler , under mottoet : I dag er det dig , i morgen er det mske mig .
Hvorfor tages der ikke fat i Italien , nr dette land forkludrer sine gode forstter .
De store medlemsstater og Belgien leger med alle europiske borgeres interesser .
Det mrker de ikke noget til , s lnge de bliver i Europa , siges det hele tiden .
Det skal vi da ikke bestemme for borgerne , hr. formand ?
I Nederlandene emigrerer mange landmnd til Nordamerika .
En svag euro skader dem meget .
Virksomhederne i den Europiske Union kan kbes 25 % billigere af USA .
Jeg mener , at tiden er inde til forandringer .
Jeg afholder mig fra afstemningen i dag , hr. formand .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , der hersker ikke tvivl om , at Grkenland har gjort sig store anstrengelser for at opfylde konvergenskriterierne .
Det br vi absolut anerkende , men fuldt kvalificeret , som ordfreren , hr . Goebbels , har sagt , er Grkenland ikke .
Sprgsmlet om bredygtigheden melder sig p ny .
Fru Randzio-Plath har her endnu en gang understreget vigtigheden af en bredygtig opfyldelse af konvergenskriterierne .
Hvis vi ser os om i Europa , s kan vi konstatere , at alle de steder , hvor der sidder socialdemokratisk ledede regeringer , eller hvor sdanne er kommet til magten , er der problemer med bredygtigheden .
Det glder ogs de store lande som Tyskland , Frankrig eller Italien .
Det kan Kommissionen som traktaternes vogter ikke bare se igennem fingre med og lade som om , at alt er , som det skal vre .
Det , som vi i dag skal trffe beslutning om , er s vigtigt , fordi andre medlemsstater i eurozonen str og venter i ken , og derfor m vi ogs anvende kriterierne p Grkenland .
<P>
Grkenland blev medlem af EMS for to r siden og revaluerede drakmen ved rets begyndelse .
Dette punkt er stort set opfyldt .
For det andet blev inflationsraten net for kort tid siden .
Det vil vise sig , om der er tale om noget varigt .
Jeg havde foretrukket at udstte tiltrdelsen af euroomrdet med et r , til den 1. januar 2002 .
Rentesatsen - det er der allerede blevet gjort opmrksom p - opfylder overhovedet ikke de kriterier , som er opstillet i Maastricht-traktaten .
Glden er kun blevet nedbragt en anelse , kun 6 procentpoint p otte r , i modstning til Italien og Belgien , som har nedbragt glden langt mere .
Jeg har i sandhed mine tvivl om , hvorvidt der her er tale om bredygtighed .
<P>
Privatiseringen af statsvirksomhederne skrider kun langsomt frem .
Der m fortsat kun slges 49 % af statens andel , det vil sige , at det er en privat kapitalfremskaffelse , men heller ikke mere .
Det er ikke nogen rigtig privatisering .
Beslutningen om Grkenlands tiltrdelse til Den Monetre Union m ikke trffes for at gre Grkenland en tjeneste .
I Europa-Parlamentet er der et strkt mindretal , som nsker Grkenlands deltagelse i eurosystemet , men mener , at den kommer for tidligt .
Sprgsmlet om , hvordan vi nu forholder os , har betydning for , om euroen permanent forbliver stabil indad- og udadtil eller ej .
<P>
Lad mig gre en sidste bemrkning vedrrende sammenligningerne med D-marken i 1985 .
Det kan man overhovedet ikke sammenligne .
I 1985 fandtes Den Europiske Flles Akt jo ikke engang .
I dag har vi det realiserede indre marked .
De kan ikke sammenligne bler og prer , hr. kollega .
Pres derfor p sammen med os p for , at konvergenskriterierne overholdes til punkt og prikke !
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg gr helt og holdent ind for Grkenlands indfrelse af Europas flles valuta , euroen . Som hr .
Goebbels skrev i sin betnkning , er det ikke vores opgave som Europa-Parlament at foretage en konkret vurdering af , hvorvidt Maastricht-kriterierne er opfyldt , da dette allerede er blevet specificeret af Kommissionen og af de organer , der har ansvaret for at kontrollere og give os disse oplysninger .
Europa-Parlamentet skal afgive en politisk udtalelse , det skal tale med sit hjerte og sin sjl og ikke med tallene .
<P>
Hvordan kan man have en Europisk Union , hvor en af de 15 stater , der beder om lov til ogs at deltage i den sidste og vigtigste grad af europisk samhrighed , nemlig den flles valuta , fr lov til at st uden for dren endnu en gang ?
Nr man tnker p - sdan som der str i betnkningen - at alle Maastricht-kriterierne er opfyldt , og at dette land oven i kbet hedder Grkenland - et navn , der i sig selv er magisk - kan dette absolut ikke undg at vkke vores entusiasme og bevidsthed om , at vi ikke kan sige nej .
Og her tnker jeg navnlig p Grkenlands pensionister .
Man kan sprge mig , hvad jeg fra det italienske Pensionistparti har at gre med de grske pensionister .
Men de har faktisk noget med mig at gre , hr. formand , for hvis vi skal bede Grkenland om at reducere sin gldstning endnu en gang - og i dag sker dette som bekendt kun ved at mindske de ldres og pensionisternes pensioner i stedet for at undg spild , der , som taleren fr mig sagde , isr i de socialistiske regeringer er spild af budgetmidler - for at kunne deltage i Europas flles valuta , skal man ikke lade Grkenlands pensionister og ldre mennesker betale prisen .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , de fremskridt , som Grkenland har gjort i forbindelse med opfyldelsen af konvergenskriterierne , er virkeligt imponerende .
De vidner om dette lands vilje til ikke at sky nogen anstrengelser for at blive medlem af euroland .
Jeg gr ind for , at alle lande skal behandles ens ved vurderingen af kriterierne .
Det vil sige et generelt " ja " til Grkenlands deltagelse i euroomrdet , men et klart " men " ved vurderingen af det foreliggende resultat .
<P>
Inflationskriteriet og gldsniveauet giver i sandhed anledning til bekymring .
Grkenland har frst net referencevrdien for den tilladte inflationsrate inden for de seneste mneder .
Der blev ikke skyet nogen midler for at n dette ml .
Her trnger sig s sprgsmlet p , om den nu nede stabilitet i pengevrdien ogs kan sikres p langt sigt , eller udtrykt p en anden mde , hvordan ser det i virkeligheden ud med bredygtigheden ?
Ogs gldsniveauet p over 100 % af BNI er til sammenligning med referencevrdien p 60 % alt for hjt og giver anledning til bekymring .
I den forbindelse m man ogs tage i betragtning , at en varig nedbringelse af statsglden i Grkenland ikke ligefrem er begunstiget af euroens nuvrende frie fald , og at der heller ikke kan forventes positive signaler af den renteniveaustigning i euroomrdet , som kan forventes p lidt lngere sigt .
<P>
Lad os vre p det rene med flgende ved beslutningen : Finansmarkederne drager straks konklusioner vedrrende den forestende udvidelse mod st .
For alle euroaspiranter blandt landene i Central- og steuropa kan dren herefter ikke bnes s meget som n centimeter mere , end det har vret tilfldet med Grkenland .
Derfor skal man vre forsigtig med at tolke de foreliggende resultater for generst .
De er - jeg understreger det endnu en gang - et jebliksbillede , som er opstet under store anstrengelser , som de jure berettiger Grkenland til optagelse . Kort sagt , et " ja " m efterflges af et lige s klart " men " .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , euroen blev fdt for to r siden .
For mig som ven af EU-tilhngere var det en stor dag , da valutaunionen kom i havn , prcist som planlagt og med hele 11 medlemsstater .
For mig som svensker var det skuffende , at socialdemokraterne i Sverige ikke formede at levere resultatet p davrende tidspunkt .
N er der get to r uden forklaringer eller fremskridt fra svensk side .
Vi er desvrre landet uden MU-strategi .
Jeg kan blot lyknske Grkenland som det 12. euroland .
<P>
Nr vi nu koncentrerer diskussionerne om Grkenland og endevender dets konomi , s burde samtlige EU-lande gre det samme .
Der er mange , der forklarer euroens fald med , at USA ' s konomiske udvikling er strkere end Europas .
Det kan ikke bengtes .
Derimod er det overraskende , at der ikke gres mere fra europisk side for at vende denne tendens .
For mig at se er der indlysende rsager hertil .
Tilliden til de europiske regeringer brister .
Det er p tide at gennemfre de strukturndringer , der ofte tales om , men som endnu ikke er blevet gennemfrt .
Med lavere skatter og et mere fleksibelt arbejdsmarked kan Europa tage skridtet ind i den nye konomi .
Der er brug for mere budgetsanering , mere konkurrence , mere deregulering og hurtigere afvikling af monopolerne .
Hvis Europas regeringer prioriterer dette arbejde , vil tilliden til euroen straks styrkes .
Men mange af EU ' s socialdemokratisk styrede regeringer formr ikke at handle .
Der mangler lederskab .
ECB-chefen kan ikke " tale valutaen op " .
Det er kun medlemsstaterne , der kan gre EU og euroen konkurrencedygtige .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan">
Hr. formand , diskussionen viser netop i PPE-gruppen , at man ikke gr det let for sig selv , og vurderingerne i sidste ende er ens , og at man muligvis kommer frem til andre konklusioner .
<P>
Men indledningsvis vil jeg gerne lyknske Grkenland med de fremragende resultater , som det har net sidste r med hensyn til statsglden og inflationen .
Men vi m se p den nuvrende situation .
Det er sikkert rigtigt , at Grkenland rent samfundskonomisk ikke vil vre det pulserende omrde , det store marked inden for eurozonen .
<P>
Hr .
Goebbels , med hensyn til inflationen s hber jeg , at - jeg ved ikke , om jeg forstod Dem ret her til morgen - den lave inflationsrate , som De mente , altid vil vre givet . Der skal her ydes et stort stykke arbejde .
Men det er den frste tiltrdelse til eurozonen .
I modstning til starten , hvor vi ogs har referencetilflde med Italien og Belgien , m vi nu med udvidelsen mod st for je passe p , at vi ikke skaber nye referencetilflde , og at det ikke bliver til en never ending story . Men lige prcis det ser ud til at blive vores problem .
Det er vigtigt , at der i dag bliver truffet en beslutning , som politisk styrker tilliden til euroen . Det vil sige , at markederne for fremtiden tror p , at det er konomiske ml og kriterier og ikke politiske beslutninger .
<P>
CSU stemmer i dag imod , hvilket ikke er et nej til Grkenland og til euroen , men et nej p nuvrende tidspunkt med det hb at kunne optage Grkenland til nste r .

ECB bragte selv temaet " bredygtighed " p tale .
Netop dette synspunkt - et rs mere tid til at stabilisere den lokale konomi - kunne ogs vre et signal til eurozonen , medlemsstaterne og til finansmarkederne .
<SPEAKER ID=104 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil takke hr . Goebbels for hans betnkning og de forskellige deltagere i denne forhandling .
I dag behandler vi betnkningen om konvergens , der drejer sig om problemerne med Grkenland og Sverige .
Hvad angr Sverige , har situationen praktisk talt ikke ndret sig siden 1998 .
Den konomiske situation er positiv , men den svenske centralbanks retlige tilpasning opfyldes ikke , og Sverige deltager heller ikke i det europiske monetre systems valutakursmekanisme .
<P>
Hvad angr Grkenland , er situationen helt anderledes .
Grkenland opfyldte ikke konvergenskriterierne i 1998 , og alligevel opfylder det dem i dag .
Nr jeg siger dette , mener jeg , at det opfylder dem nje , med njagtig den samme fortolkning , som gjaldt i 1998 .
Det er klart , at Grkenland har gjort en stor indsats , og p det punkt har jeg ikke noget at tilfje til de positive resultater , som hr . Goebbels har fremhvet i sin betnkning .
<P>
Men jeg vil gerne tage nogle af de punkter op , som der er blevet refereret til i dag , p grund af den bekymring , der er for den grske model .
Jeg forstr den bekymring ud fra det synspunkt , at Grkenland danner prcedens ikke bare for de nye ansgerlande , men ogs for de nuvrende medlemmer af Unionen , som i fremtiden kan blive medlemmer af den flles valuta .
I den forbindelse er det helt klart , at det , vi gr med Grkenland , er afgrende , men jeg gentager , at i Grkenlands tilflde er der ikke gjort andet end det samme , som blev gjort med de vrige lande , da deres situation blev vurderet i 1998 .
<P>
Bekymringen har hovedsageligt drejet sig om to ting : glden og inflationen .
Er de holdbare ?
Er den inflationssituation holdbar , eller , som De kalder det , varig ?
Det er rigtigt , at glden for Grkenlands vedkommende er over 100 % af BNP , en situation , der i det store hele svarer til den belgiske og den italienske .
Jeg synes ikke , at det er fornuftigt at sammenligne den eksisterende grske situation med den eksisterende italienske og belgiske situation .
Man m ikke glemme , at Belgien og Italien er blevet favoriseret af , at glden er blevet nedbragt som flge af rentefaldet , som isr skyldes deres centralbankers tilnrmelse af renteniveauet til Den Europiske Centralbanks renteniveau .
Til sammenligning ligner den grske situation den italienske eller den belgiske situation i sin tid .
<P>
Det andet punkt , som har rejst en vis bekymring , er inflationen .
Jeg forstr denne bekymring med udgangspunkt i to synspunkter : for det frste er det rigtigt , at den inflationsrate , der er ndvendig for at opfylde kriterierne , blev opfyldt for forholdsvis kort tid siden , for det andet er det ogs rigtigt , at der vil ske et rentefald , som uden tvivl vil medvirke til , at underskuddet og glden nedbringes hurtigere , men som kan skabe spndinger p markedet .
<P>
Jeg vil knytte nogle bemrkninger til sprgsmlet om , hvorvidt Grkenland har opnet denne inflationsrate p en holdbar mde .
Grkenland har allerede opfyldt inflationskriteriet i nogle mneder , og situationen forbedres vsentligt .
I formiddag har jeg haft lejlighed til at tale om de grske tal , som blev offentliggjort for nogle dage siden af det nationale , grske statistikkontor .
Og her til morgen er tallene fra Eurostat ogs blevet offentliggjort .
For jeblikket placerer det harmoniserede forbrugerprisindeks for Grkenland sig p 2,1 % med et fald p syv tiendedele i forhold til tallet for marts . Det er en bedre situation end den , der f.eks. glder for nogle af landene i den monetre union ssom Belgien , Spanien , Irland , Italien , Luxembourg og Finland .
Derfor er Grkenlands situation til sammenligning virkelig god i dag .
<P>
Hvis vi holder os til udelukkende at beskftige os med de seneste 12 mneder , ser vi , at der i jeblikket er en inflation p 2 % .
Det er tydeligt bedre end situationen i Spanien og Irland og svarer stort set til situationen i Italien , Luxembourg og Nederlandene .
Med hensyn til tal mener jeg derfor ikke , at den grske situation burde bekymre os .
<P>
Men Kommissionen er ogs enig i den bekymring , som nogle medlemmer har givet udtryk for .
Derfor har vi lagt vgt p to punkter , nr vi har diskuteret svel de overordnede retningslinjer for konomisk politik som konvergensrapporten . Grkenland skal gre to ting - og den grske regering er rede til at gre dem og har forpligtet sig til det .
For det frste fortstte med sine liberaliseringspolitikker og politikker for strukturelle reformer , som gr det muligt at forbedre inflationssituationen . For det andet skal Grkenland fortstte sin politik for at nedbringe underskuddet , men ved et policy mix , der gr det muligt for regeringen , i tilflde af at stigningen i eftersprgselen som flge af rentefaldet skaber inflationsspndinger , at tage sin skatte- og afgiftspolitik op til fornyet overvejelse , s den ikke har negative indvirkninger i forbindelse med integrationen i den monetre union .
<P>
Jeg er overbevist om , at det alt sammen vil ske . Det er den grske regerings forpligtelse .
Derfor mener jeg , at Grkenlands indtrden i euroen ikke bliver en hindring for euroen , men en sttte .
Euroen viser , at den fortsat er en attraktiv valuta , som nogle lande nsker at indtrde i .
Jeg hber , at den vej , som Grkenland viser i dag , kan blive fulgt af andre medlemslande i de kommende r .
Dette er afslutningen p en proces .
Vi m vente p dens kulmination i forbindelse med beslutningerne i juni , men jeg er overbevist om , at vi ved til sin tid at byde Grkenland velkommen i euroen skaber mere tillid i forhold til alle mulige andre argumenter imod den flles valutas fremgang i fremtiden .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , jeg har spurgt kommissren , hvornr han gr sin pligt med hensyn til Sverige og minder den socialdemokratiske regering i Sverige om den underskrift , der her er sat af Sverige .
Hvornr hndhver Kommissionen traktaten ?
<SPEAKER ID=106 NAME="Solbes">
Kommissionen respekterer altid traktaten , det er den forpligtet til .
De m ikke glemme , at Sverige ikke deltager , fordi centralbanken ikke har tilpasset sig de europiske krav , en beslutning , der henhrer under svensk lovgivning .
Og glem heller ikke , at deltagelsen i det europiske monetre systems valutakursmekanisme er en frivillig beslutning .
<P>
De kan sprge mig , om dette ikke er i modstning til nden i Maastricht-traktaten , men det er et punkt , som vi naturligvis ikke kan diskutere nu .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Solbes Mira .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
konomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og offentlige virksomheder
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0109 / 2000 ) af Randzio-Plath for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om udkast til Kommissionens direktiv om ndring af direktiv 80 / 723 / EF om gennemskueligheden af de konomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder ( SEK ( 1999 ) 404 - C5-0102 / 2000 - 2000 / 2065 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=109 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , formlet med direktivet er at afslre og forhindre konkurrenceforvridende subsidier .
Med dette for je plgges offentlige og private virksomheder , som varetager offentlige opgaver , iflge direktivet pligt til at fre srskilte regnskaber , hvoraf virksomhedens eksklusive og dens konkurrencebetingede opgaveomrde fremgr hver for sig .
Direktivet baserer p artikel 86 , stk . 3 , og udstedes dermed af Kommissionen som kompetent myndighed .
Dette svarer egentlig ikke lngere til tidens nd og det , som vi forestiller os ved europisk lovgivning , og det br ndres .
Men dagens forhandling skal udtrykkeligt hilses velkommen , fordi den er et eksempel p den nye form for gennemskuelighed i Kommissionens lovgivende arbejde p de omrder , hvor den ogs har kontrollen , og p kommissr Montis og hans medarbejderes interesse for Europa-Parlamentets holdning .
<P>
De berrte virksomheder har srlige eller eksklusive rettigheder eller leverer tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse .
For s vidt er der her mulighed for krydssubsidieringer og for , at der ogs indbringes klager over krydssubsidieringer .
Tusindvis af virksomheder vil blive berrt .
Det er tvivlsomt , om de virkelig ser byrden i et rimeligt forhold til direktivets forml .
Et flertal i Udvalget om konomi og Valutasprgsml har udtrykkeligt understreget denne ordning , fordi der krves mere gennemskuelighed i det indre marked .
For s vidt er det ogs det vrige udvalgs holdning , selv om ordfreren p nogle omrder var i mindretal .
Det er tvivlsomt , hvorvidt foranstaltningen virkelig egner sig til lettere at undersge en mistanke om konkurrenceforvridende subsidier , eftersom der ikke findes europisk harmoniserede metoder for intern regnskabsfrelse .
<P>
Jeg formulerer disse tvivl , s Kommissionen har mulighed for konkret og konstruktivt at fjerne en eller flere af dem ved revideringen .
Jeg har allerede nvnt , at Kommissionen kan forvente klager over krydssubsidieringerne og tidligere allerede har behandlet klager .
Og dog s man tidligere , at Kommissionen altid havde fastsat sektorspecifikke ordninger , som bestr af mangfoldige reguleringsomrder .
Desvrre er den ikke fortsat ad denne vej . Man kan naturligvis sige , at det er lettere nu at have en flles ordning for de resterende omrder , og det var ogs holdningen hos flertallet i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Men jeg mener ogs , at ethvert direktiv ogs skal undersges med hensyn til effektivitet , trfsikkerhed og differentierethed , s Kommissionen bliver i stand til at udfre sin kontrolfunktion optimalt .
<P>
Der var endnu et problem i forbindelse med forhandlingerne om dette direktiv .
Kommissionen har nemlig ikke fremhvet , at det i henhold til artikel 295 i EF-traktaten udelukkende er medlemsstaterne , som har kompetence til at bestemme , hvilke tjenesteydelser der er af almindelig konomisk interesse , og hvorledes de skal leveres .
Jeg sprger nu mig selv , om Kommissionen , idet den ikke fremhver dette i direktivet om gennemskuelighed , lidt efter lidt vil blande sig i denne definitionssuvernitet og dermed udhule subsidiaritetsprincippet .
Det er op til medlemsstaterne at bestemme , at en tv-kanals udbud er i overensstemmelse med public service-opgaven , og at alle udsendelser dermed netop ikke inddrages , eller ogs bliver de det alligevel .
Her kan EU ikke gribe ind .
For s vidt skal der ogs i direktivteksten endnu en gang henvises til Amsterdam-traktatens protokol , da det heri er fastlagt , at det ogs er et anliggende for medlemsstaterne at specificere de konomiske og organisatoriske strukturer for public service radio- og tv-virksomhed og de dermed forbundne aktiviteter .
Sttte til opfyldelse af en public service-opgave er udtrykkeligt tilladt , og det har et flertal i Udvalget om konomi og Valutasprgsml ogs vedtaget .
P omrder uden for en offentlig radio- og tv-virksomheds public service-opgave m denne dog heller ikke modtage statssttte .
<P>
Kommissionen m alts principielt prcisere , at den p ingen mde drager betydningen af tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse i tvivl .
Den m prcisere , at udkastet til direktivet ikke er endnu et angreb p de offentlige virksomheder som system .
Konkurrencereglerne skal selvflgelig overholdes af alle .
Selvflgelig er det vigtigt og rigtigt , at konkurrencereglerne anvendes effektivt og ensartet , og at krydssubsidiering i modstrid med stttereglerne forhindres , men konkurrenceregler er ikke et ml i sig selv , men et middel til at opn , at en social markedskonomi kan fungere gnidningslst p det indre marked .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , kernen i beslutningen er traktatens artikel 86 . I stk .
1 bestemmes det , at medlemsstaterne ikke trffer eller hndhver foranstaltninger vedrrende offentlige virksomheder og de virksomheder , som de giver srlige rettigheder eller enerettigheder , der er i strid med reglerne i traktaten .
I stk . 2 tilfjes kort sammenfattet , at virksomheder , der er plagt styringen af tjenester af offentlig interesse , er omfattet af traktatens regler .
Det er Kommissionens opgave at overvge , at denne artikel overholdes , og den skal give medlemsstaterne passende retningslinjer eller beslutninger .
<P>
ndringen af det direktiv , som denne beslutning vedrrer , skal gre Kommissionen i stand til at udfre denne opgave bedre , hvilket bestemt er ndvendigt i betragtning af den stadigt mere vidtgende liberalisering i de sidste r .
Offentlige virksomheder og tidligere offentlige virksomheder bevger sig mere og mere ind p det kommercielle omrde , hvor de bl.a. med statens penge konkurrerer med private virksomheder , alts med sine egne borgere .
<P>
Det m efterhnden vre klart , at der absolut ikke mere er tale om den nskede level playing field .
Det frer til spild af penge , forstyrer den internationale handel og udgr dermed en trussel mod det indre marked .
Det er da ikke mere end logisk og rimeligt , at offentlige virksomheder , i det jeblik de begiver sig ud p markedet , skal overholde de samme regler som private virksomheder .
Som middel til at sikre level playing field vlger Kommissionen at plgge virksomheder med en nettoomstning p over 40 millioner euro pligt til at fre adskilte konti , der skal give indsigt i adskillelsen mellem forskellige aktiviteter med hensyn til udgifter og indtgter for hver enkelt aktivitet , i de anvendte metoder for indregning af udgifter og indtgter og i anvendelsen af nettoindtgten for hver enkelt aktivitet .
Det er i korthed de overvejelser , der ligger til grund for forslaget .
Kort sagt , hvor kommer midler til investeringer p det kommercielle omrde fra .
<P>
I EMAC og udvalget var der oprindeligt stor modstand mod Kommissionens forslag .
Faktisk var kun nogle f PPE-medlemmer og ELDR-gruppen for den ptnkte gennemskuelighed .
Det har bekymret mig .
Vi er som parlamentsmedlemmer valgt til at fre demokratisk kontrol med det udfrende organ , i dette tilflde Kommissionen .
Kommissionen er p sin side ansvarlig for overholdelsen af artikel 86 .
P den ene side har vi alts pligt til at pse , at Kommissionen gennemfrer sin opgave godt , men samtidig er der nogle af os , der nsker at gre dette umuligt .
Hvordan ser det ud udadtil ?
Vi rber ved enhver given lejlighed , at vi tilstrber rlig konkurrence og udnyttelse af det indre marked , men nr det kommer til stykket , tnker vi kun p vores egen lille baghave .
<P>
I betnkningen om Grkenlands medlemskab bebrejder jeg regeringerne , at de ikke gr det , der skal gres .
Modstanderne af dette direktiv hjlper regeringerne hermed .
Parlamentet kan ikke gre andet end at srge for , at markederne er klare og gennemskuelige , og at vi ikke forfordeler den ene virksomhed i forhold til den anden .
<P>
Dette direktiv virker s kedeligt , men det er i virkeligheden " proof putting " .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne knytte tre kommentarer til det foreliggende forslag til direktiv og den heraf affdte hring .
Jeg vil i vrigt udtrykke min anerkendelse af ordfrerens indsats i denne anledning . Det er lykkedes at finde en fornuftig balance i en debat , som ofte fr et nsten ideologisk prg .
<P>
Hr. kommissr , det glder os , at Deres forslag helt berettiget udelukker visse sektorer .
Jeg vil endvidere gerne bemrke , at det , som ogs ppeget af ordfreren , er vigtigt ikke at glemme medlemsstaternes kompetence p dette felt .
Der findes fortsat ikke i fllesskabsretten en definition af begrebet tjenesteydelse af almen konomisk interesse .
Vi m derfor anvende subsidiaritetsprincippet , og vi er udmrket klar over , at der , hvad dette emne angr , kan forekomme vsentlige nationale forskelle .
Jeg m derfor opfordre kommissren til at anvende alle traktatbestemmelser med samme engagement og beslutsomhed , i srdeleshed bestemmelser , som takket vre de ndringer , der er gennemfrt med Amsterdam-traktaten , giver Kommissionen nye redskaber , ikke mindst med henblik p at f defineret retten til at tilbyde tjenesteydelser af almen konomisk interesse .
<P>
Jeg m opfordre fru Peijs til endnu en gang , og i den seneste udgave af traktaten , at lse de bestemmelser , hun betragter som helt centrale , nr det glder EU ' s konkurrenceret .
<P>
Hr. kommissr , min tredje bemrkning vedrrer public service-forpligtelser inden for radiovirksomhed .
Jeg m ogs p dette felt henvise til de traktatndringer , der blev gennemfrt med vedtagelsen af Amsterdam-traktaten .
Der glder helt klart srlige bestemmelser for denne sektor .
Medlemsstaterne har med de srlige bestemmelser villet sikre , at denne sektor behandles som en srskilt sektor , som ikke er omfattet af de konkurrenceretlige regler , der finder anvendelse p andre omrder .
<P>
De anfrte forslag om gennemskuelighed kan derfor efter min opfattelse ikke umiddelbart anvendes p omtalte sektor .
Tankerne om , at srskilte regnskaber skulle gre det muligt at sondre mellem konkurrencebetingede aktiviteter og public service-aktiviteter , vil efter min opfattelse vanskeligt kunne gennemfres inden for denne sektor - s meget mere som der , i parentes bemrket , ikke er fastlagt en harmoniseret europisk regnskabspraksis .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Jeg beklager mig over lydkvaliteten fra forstrkerne .
Det runger meget i salen . Vi kan nsten ikke hre dem , der taler p Deres eget sprog , fordi det runger .
Kan der gres noget ved det ?
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Fru Maes , vi vil forsge at lse det problem , som de nvner i Deres indlg .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="SV" NAME="Olle Schmidt">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe glder sig over Kommissionens forslag , der vil give get offentlig indblik i de offentlige virksomheder og styrke konkurrencen .
Vi vil takke fru Randzio-Plath for et godt samarbejde .
<P>
Statssttte skvvrider konkurrencen og skader forbrugere svel som virksomheder .
I princippet forbyder traktaten alle former for statssttte , herunder skaldte krydssubsidieringer .
Traktaten forbyder imidlertid ikke , at der findes offentlige virksomheder , der skal udfre tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse .
Uanset hvad man synes herom , er det op til medlemslandene selv at definere , hvad de forstr ved tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse .
Medlemslandene kan imidlertid ikke selv afgre , hvilke former for sttte de skal bevilge til sdanne virksomheder .
<P>
Retten i Frste Instans i Luxembourg besluttede s sent som i forrige uge , at der kun kan gives statssttte til tv- og radioselskaber , nr Kommissionen har sagt , at det er foreneligt med traktaten .
Spillereglerne skal fortolkes ens for alle parter .
Al sttte , der ikke gr til finansiering af tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse , er forbudt og skal bekmpes .
I dag leverer et statsligt radio- og tv-selskab ofte tjenester , der ligger uden for det , vi vil kalde tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse .
Et eksempel er internettilslutning .
De midler , som staten giver til finansiering af selskabets basisvirksomhed , m naturligvis ikke bruges til at finansiere udbuddet af internettilslutninger .
I s fald skvvrides konkurrencen til skade for svel brugere som private virksomheder .
<P>
Kommissionens forslag krver af virksomhederne , at det klart fremgr af deres regnskaber , hvilke midler de offentlige virksomheder har modtaget , og hvordan de er blevet anvendt .
Virksomhederne skal ogs vise , hvilke udgifter de har , og hvor indtgterne kommer fra for de forskellige aktiviteter .
Det er srdeles rimelige krav .
Begge disse forpligtelser er enkle midler til at opretholde spillereglerne mellem private og offentlige virksomheder .
Det er vigtigt for at opretholde rigtige spilleregler p det indre marked .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne p min gruppes vegne knytte fire bemrkninger / kommentarer til det foreliggende forslag , idet jeg i vrigt indledningsvis vil udtrykke anerkendelse af fru Randzio-Plaths indsats i denne sammenhng .
<P>
For det frste vil jeg gerne takke kommissren for at have foranlediget dette forslag forelagt for Europa-Parlamentet .
Vi fr mulighed for at afgive udtalelse om et direktiv , som juridisk set ikke krver hring af Europa-Parlamentet , om end der er tale om et overordentlig vigtigt emne .
Jeg vil benytte lejligheden til at gentage , at det er mit hb , at det i forbindelse med regeringskonferencen foresls , at al lovgivning vedrrende konkurrenceretlige anliggender fremover skal vre underlagt den flles beslutningsprocedure . Vi vil dermed i hjere grad kunne optrde som ligevrdige parter i lovgivningsarbejdet .
<P>
Min nste bemrkning vedrrer det foreliggende direktivforslags mlstning .
Mlstningen er srdeles klar , idet det drejer sig om , under Kommissionens tilsyn , at sikre , at offentlig sttte , som p legitim vis ydes til tjenesteydelser af almen konomisk interesse , ikke reelt kommer konkurrencebetingede aktiviteter til gavn .
Lsningen p problemet er imidlertid mindre entydig , hvilket ogs det foregende indlg vidner om .
Jeg er srdeles interesseret i at hre hr . Montis svar p den foregende talers indlg , idet denne ppeger , at eksempelvis internetadgang ikke er omfattet af bestemmelserne om tjenesteydelser af almen konomisk interesse .
Dette er efter min opfattelse klart i modstrid med de ml , der blev fastsat i forbindelse med Det Europiske Rds mde i Lissabon . Vi br tvrtimod definere begrebet tjenesteydelser af almen konomisk interesse s bredt som muligt .
Man kunne sledes forestille sig , at Fllesskabet som sdan - om end sprgsmlet afgres i henhold til subsidiaritetsprincippet - i det mindste fastsatte nogle minimumsstandarder for , hvad der betragtes som tjenesteydelser af almen konomisk interesse .
I modsat fald ender vi i en ret s kaotisk situation .
<P>
For det tredje ville jeg gerne hre , hvordan Kommissionen forholder sig til punkt 4 i Europa-Parlamentets betnkning ? Ordfreren og Udvalget om konomi og Valutasprgsml anmoder her Kommissionen om at prcisere , hvilken betydning den tillgger tjenesteydelser af almen konomisk interesse .
Jeg imdeser Kommissionens svar herp .
<P>
For det fjerde er der stillet et ndringsforslag ( ndringsforslag 3 ) , som tager sigte p udtrykkeligt at udelukke radiovirksomhed fra direktivforslagets anvendelsesomrde .
Jeg foretrkker dette ndringsforslag frem for den foreliggende tekst , afsnit 6 , som er et mestervrk af diplomatisk sprogbrug , men p det nrmeste uforsteligt .
Jeg anmoder sledes Kommissionen om at sttte ndringsforslag 3 fremsat i plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Mange tak , hr. formand .
Jeg vil gerne slutte mig til mine kolleger og takke kommissr Monti for , at han hrer Parlamentet i denne sag og lyknske vores ordfrer med hendes store arbejde .
<P>
Hovedindholdet i denne betnkning handler om at analysere , hvilke offentlige virksomheder , som opererer inden for EU , der kan modtage konomisk sttte fra medlemsstatsregeringer .
Der er helt klart modstridende synspunkter om dette emne her i Parlamentet .
Der er dem , der gerne s virksomheder , som kun er i direkte konkurrence med den private sektor , blive underkastet betingelserne i dette direktiv , mens andre vil foresl , at offentlige virksomheder , som klart er af generel interesse , kunne falde inden for dette direktivs undtagelser .
Det m siges , at den ret , der er forbeholdt medlemsstater , til at fastsl , hvad der udgr forsyningspligtydelser , br bevares , og det omrde , som jeg gerne vil behandle srligt , er sprgsmlet om radio- og tv-virksomhed .
<P>
Jeg vil gerne minde Parlamentet om , at den protokol , der er vedfjet Amsterdam-traktaten , anerkender , at systemet af public service radio- og tv-virksomhed i EU-medlemsstaterne er direkte forbundet med vores samfunds demokratiske , sociale og kulturelle behov .
Vi m sikre , at public service radio- og tv-virksomhedens etos ikke undermineres med den nye teknologis indmarch .
Jeg vil pst , at det er mere vsentligt nu , hvor vi har en strk sektor for public service radio- og tv-virksomhed , at sikre bevarelsen af denne demokratiske , sociale og kulturelle sektor .
<P>
Som konklusion vil jeg sige , hr. formand , at dette er grunden til , at jeg mener , at public service radio- og tv-kanalernes rolle br bevares , og samtidig med , at jeg bifalder , at der br forbeholdes medlemsstaterne en ret til at bestemme , hvad der udgr ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , det foreliggende udkast til ndring af direktiv 80 / 723 / EF regulerer et vigtigt problem inden for konkurrencepolitikken , nemlig kravet til de offentlige myndigheder om at klarlgge deres forbindelser til offentlige virksomheder .
Det er ikke noget nyt tema .
Dette direktiv har vret gldende siden 1980 , og det er utvivlsomt ved at vre p tide , at det bliver revideret , fordi det p grund af liberaliseringsprocessen er forldet p mange omrder .
Men man kan stille det sprgsml , om dette forehavende peger i den rigtige retning , sledes som Kommissionen har foreslet , hvis man stemmer for denne principielle ndring .
<P>
Jeg vil gerne nvne flere punkter og bede kommissren om at undersge dem endnu en gang og tage hensyn til dem i den endelige version af direktivet om gennemskuelighed .
For det frste vil jeg nvne undtagelsesordningen for sm og mellemstore virksomheder , som siden 1980 har ligget p 40 millioner euro .
Siden da er omstningsindekserne steget med et multiplum .
Derfor ville en hvning af grnsen til 100 millioner euro vre hensigtsmssig og ndvendig .
<P>
For det andet vil jeg nvne den nyligt indfrte balancesumgrnse for offentlige kreditinstitutioner p 800 millioner euro , som hidtil ikke har eksisteret . Hidtil har disse kreditinstitutioner vret helt udelukket .
800 millioner euro er jo ingenting ! I min tidligere landdagsvalgkreds med 70.000 indbyggere har sparekassen , som kun opererer regionalt , allerede en balancesum p 1,5 milliarder euro !
Det er ikke retfrdigt , hvis vi her skaber en ny indgrebsmulighed for Kommissionen .
<P>
For det tredje vil jeg nvne de srskilte regnskaber .
Hidtil har medlemsstaterne kun haft pligt til at afgive indberetning om de konomiske ydelser .
Nu skal virksomhederne selv aflgge srskilte regnskaber .
Det kan dog kun tjene det forml , at Kommissionen vil have et yderligere kontrolinstrument !
<P>
For det fjerde vil jeg nvne definitionen af tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse .
Disse tjenesteydelser er kun udelukket - nu skal man lytte godt efter - hvis virksomhederne efter en ben , gennemskuelig og ikke-diskriminerende procedure fr srlige eller eksklusive rettigheder i en rimelig periode , alts kun ved en licitation .
Hvad med de sociale tjenesteydelser ?
Hvad med de traditionelt voksende sociale ydelser ?
Hr. professor Monti , jeg nsker ingen generalklausul til Kommissionen , s den kan gribe ind i stort og smt .
Hr. professor Monti , vi stoler p , at De ikke nsker at kontrollere alting .
Men jeg har mine tvivl , hvorvidt det kan siges om embedsmndene i ubegrnset omfang !
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne slutte mig til lyknskningerne til fru Randzio-Plath for arbejdet med denne betnkning , der til tider har vret vanskeligt .
<P>
Dette direktiv har til forml at identificere og forhindre konkurrenceforvridende sttteordninger .
Med dette for je foreslr direktivet , at det krves , at offentlige virksomheder og private virksomheder , der udfrer offentlige opgaver , skal udfre srskilte regnskabsprocedurer .
Jeg er helt klart enig med ordfreren i , at konkurrencereglerne skal anvendes strengt for at forhindre krydssubsidiering , hvilket er i modstrid med formlet med sttten .
Men inden for public service radio- og tv-virksomhed er det vsentligt at huske p , at det i henhold til protokollen til Amsterdam-traktaten , nr det glder offentlig radio- og tv-spredning , er op til den enkelte medlemsstat at fastsl den finansielle og organisatoriske struktur af public service radio- og tv-aktiviteterne .
<P>
Dette har , som jeg sagde , vret en vanskelig betnkning . Der har ofte vret en meget spndt atmosfre i udvalget og i srdeleshed ved afstemningerne i udvalget .
Men jeg tror , at det endelige resultat vil fungere og udgre en praktisk og korrekt tilgang .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , p trods af disse drftelser i Parlamentet om de ndringer , som Kommissionen vil gennemfre i direktivet om finansielle transaktioner , fr vi ikke meget at sige herom , fordi det er Kommissionen alene , der trffer beslutning uden Europa-Parlamentets eller Rdets indblanding , meget imod vores vilje .
P grundlag af Kommissionens selvstndige befjelser vedrrende konkurrencepolitikken betragter Kommissionen efter vores mening nogle sektorer rent konomisk uden at tage hensyn til andre samfundsmssige aspekter .
F.eks. tager Kommissionen i sagen om finansieringen af de offentlige tv- og radiostationer efter vores mening ikke hensyn til de kulturelle aspekter og mediepluralismen .
Der gres ganske vist en undtagelse , men denne undtagelse er ogs behftet med undtagelser .
Det er f.eks. meget vanskeligt for en offentlig tv- eller radiostation at hvde sig i en mere og mere kommerciel verden .
Jeg er imod kommercialisering af kultur .
Jeg mener , at kultur str over og uden for disse markedslove .
<P>
P denne mde overskrider Kommissionen sine befjelser , fordi den med denne ndring af direktivet forsger at ndre Amsterdam-traktaten , det vil sige tillgsprotokollen om de offentlige tv- og radiostationer .
Jeg mener derfor ogs , at regeringskonferencen om den generelle lovgivning om konkurrencepolitikken skal flge den normale lovgivningsprocedure , hvor Rdet og Parlamentet er medbestemmende .
Jeg lover Dem allerede p forhnd , at jeg str her igen , nr De kommer med et direktiv om film .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske Europa-Parlamentet med det vigtige stykke arbejde , det har udfrt i forbindelse med fru Randzio-Plaths betnkning .
Jeg vil isr gerne takke Parlamentet for dets sttte til Kommissionens initiativ , og det glder mig , at Parlamentet bifalder den indsats , der tager sigte p at ge gennemskueligheden i brugen af de offentlige midler for p denne mde at sikre en fair konkurrence .
Som blandt andre hr . Jonckheer mindede om , var De positive over for , at Kommissionen nskede at hre Parlamentet , selv om den set ud fra et institutionelt synspunkt ikke var forpligtet hertil .
Denne forhandlings forlb bestyrker mig i vrigt i min tro p , at det var nyttigt for Kommissionen at hre Parlamentet , ogs for at dette initiativ skal give et godt resultat .
<P>
Direktivet om gennemskuelighed giver i sin nuvrende udformning Kommissionen befjelse til at undersge de konomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og deres offentlige virksomheder .
Forslaget til ndring af direktivet har kort sagt til forml at sikre , at der indfres et srskilt regnskab for visse typer virksomheder .
De virksomheder , der er genstand for denne foranstaltning , er dem , som p den ene side leverer tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse og til gengld modtager forskellige former for kompensation , f.eks. sttte eller srlige rettigheder , og som p den anden side ogs driver normal handelsvirksomhed , hvorved de konkurrerer med andre virksomheder .
Det er klart , at indtgterne fra de srlige aktiviteter eller fra den sttte , der ydes p baggrund af den almindelige interesse eller de offentlige tjenesteydelser , ikke har til forml at finansiere konkurrencevirksomhed og derfor ikke br give anledning til krydssubsidieringer .
<P>
I de seneste par r har Kommissionen dog mttet undersge et stigende antal klager , der netop vedrrte den form for krydssubsidieringer .
Som fru Peijs mindede om , har Kommissionen i sine undersgelser set p disse tilflde af krydssubsidieringer , og ofte er det ikke lykkedes den at indhente tilstrkkelige oplysninger om udgifterne og indtgterne i forbindelse med de forskellige aktiviteter .
Derfor foreslr Kommissionen nu , at der indfres et srskilt regnskab for den type virksomheder , s det bliver muligt for Kommissionen at udfre sine opgaver som garant for konkurrencen p en hensigtsmssig mde .
<P>
Jeg vil desuden understrege , at pligten til at fre et srskilt regnskab ogs er et nyttigt instrument for medlemsstaterne , da det giver dem de ndvendige oplysninger , s de kan overholde forbuddet mod at yde statssttte , der er uforenelig med traktaten , og overholde pligten til at underrette Kommissionen om den ptnkte sttte .
<P>
Direktivet foreskriver , at der skal fres et srskilt regnskab for de virksomheder , som leverer tjenesteydelser af almindelig interesse , og som driver andre former for virksomhed ved siden af denne opgave med at levere offentlige tjenesteydelser .
Denne pligt glder bde for private og offentlige virksomheder .
For det frste glder direktivet ikke for virksomheder , der udelukkende leverer tjenesteydelser af generel interesse uden at udfre andre aktiviteter , og for det andet foreskriver direktivet ikke en opdeling mellem forskellige aktiviteter , der alle falder ind under begrebet tjenesteydelse af almindelig interesse .
<P>
rede parlamentsmedlemmer , direktivet tager med andre ord sigte p at skabe gennemskuelighed i det omrde , der ligger p grnsen mellem tjenesteydelser af almindelig interesse og andre aktiviteter . Og denne gennemskuelighed skal opns ved at afstedkomme s f forstyrrelser som muligt .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at direktivet naturligvis ikke ndrer hverken traktatens bestemmelser om tildeling af tjenesteydelser af almindelig interesse eller tildelingen af forvaltningen af sdanne tjenesteydelser til bestemte virksomheder .
Direktivet fastlgger principperne for indfrelsen af en strre gennemskuelighed , men i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet lader det medlemsstaterne selv vlge , hvilke hensigtsmssige nationale foranstaltninger de nsker at vedtage .
<P>
Jeg vil nu komme ind p nogle af de bemrkninger , der blev fremsat . Hr .
Jonckheer sprger sig selv , hvad man kan sige om internetadgang , og hvorvidt den skal medtages blandt de universelle tjenesteydelser .
I den forbindelse vil jeg blot minde om , at der p det sidste rdsmde om telekommunikation fandt en debat sted om dette emne .
<P>
Med hensyn til de tvivlssprgsml , som ordfreren fru Randzio-Plath gav udtryk for , vil jeg gerne gennemg dem kort .
Hvad angr definitionen p tjenesteydelser af almindelig interesse , vil jeg gerne gentage , at direktivet p ingen mde ndrer eller mindsker medlemsstaternes nuvrende befjelser med hensyn til definitionen p offentlig interesse , fru Bers og hr . Langen .
Dette glder ogs for offentlig radio- og tv-virksomhed , hvor det blev bekrftet i Amsterdam-traktatens protokol , at medlemsstaterne har befjelse til at fastlgge public service-tjenesternes finansieringsberettigelse . Fru Bers , hr .
Jonckheer , hr .
Crowley , hr . Skinner og fru Maes bemrkede , at man mske kunne udelukke radio- og tv-virksomhed .
Jeg m sige , at denne sektor mske er et af de omrder , hvor dette direktiv om gennemskuelighed vil kunne anvendes mest og vre mest hensigtsmssigt , fordi det - idet det naturligvis tager hjde for Amsterdam-traktatens protokol - alligevel overlader det fuldt ud til Kommissionen at kontrollere , om der gives for stor en kompensation for udfrelsen af public service-tjenesterne i forhold til omkostningerne .
Der er sledes stadig en kontrolpligt , og til dette forml vil direktivet vre nyttigt .
<P>
Der er ikke noget sprgsml om virksomhedernes strrelse - og her henvender jeg mig blandt andre til hr . Langen - for trskelvrdien p 40 millioner euro udelukker de sm og mellemstore virksomheder .
Ved at hve denne trskel ville man udelukke nogle virksomheder , hvor man - utvivlsomt p grund af deres strrelse - ikke kan antage , at sttten ikke har nogen indflydelse p handlen mellem medlemsstaterne .
For at give et fingerpeg om strrelsen vil jeg dog gerne sige , at det kun er 0,2 % af alle Fllesskabets ikke-landbrugsvirksomheder , som ligger over denne trskel .
<P>
Til sidst vil jeg gerne bemrke , at dette direktiv ikke p nogen mde er et angreb p de offentlige virksomheder , og det tror jeg , at de rede parlamentsmedlemmer har forstet fuldt ud .
Hvis jeg skal vre rlig , betragter jeg det tvrtimod som en vigtig forbundsflle for de offentlige tjenesteydelser .
Hvorfor gr jeg det ? Det gr jeg , fordi det skaber klarhed og sledes ikke udstter de offentlige tjenesteydelser for en kritik , der ellers ville blive fremsat .
Som det ogs blev understreget af Olle Schmidt , er denne gennemskuelighed ikke bare ndvendig for at kunne anvende konkurrencepolitikken korrekt ; jeg vil endda g s vidt som til at sige , at denne gennemskuelighed ogs er afgrende for et korrekt forhold mellem det offentlige og skatteyderne , det vil sige borgerne .
<P>
Jeg mener derfor , at vi med dette direktiv - der , som fru Peijs sagde , tilsyneladende er meget kedeligt - i virkeligheden rrer ved et vsentligt punkt , ikke bare nr det glder konkurrencen , men ogs nr det glder borgernes sameksistens og det konomiske demokrati .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Eftergivelse af fattige landes gld
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B5-0221 / 2000 af Mantovani m.fl. for PPE-DE-gruppen til Rdet om de fattige landes gld ;
<P>
B5-0222 / 2000 af Mantovani m.fl. for PPE-DE-gruppen til Kommissionen om de fattige landes gld ;
<P>
B5-0224 / 2000 af Miranda m.fl. for GUE / NGL-gruppen til Rdet om de fattige landes gld ;
<P>
B5-0311 / 2000 af Miranda m.fl. for GUE / NGL-gruppen til Kommissionen om de fattige landes gld ;
<P>
B5-0312 / 2000 af Coteaux for UEN-gruppen til Rdet om den tredje verdens gld ;
<P>
B5-0313 / 2000 af Rod m.fl. for Verts / ALE-gruppen til Rdet om eftergivelse af fattige landes gld ;
<P>
B5-0314 / 2000 af Rod m.fl. for Verts / ALE-gruppen til Kommissionen om eftergivelse af fattige landes gld .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Tajani , hr. van Velzen og hr .
Poettering for deres afgrende og konkrete bidrag til denne debat . Jeg vil ogs give udtryk for min tilfredshed med det mandat , som PPE-gruppen gav til at fremlgge et s vigtigt emne som udlandsglden , der er ved at kvle konomien i verdens fattigste udviklingslande .
<P>
Vi str over for et verdensomspndende problem , som inddrager alle de civile og demokratiske lande , der str forsvarslse over for den fortsatte vkst i de fattige landes gld . I dag bruger de fattige lande gennemsnitligt 40 % af deres rsbudget p at finansiere glden .
Man behver blot at tnke p , at glden vokser med ca . 12 % hvert r , og at den er steget fra 110 milliarder dollars i 1980 ' erne til 350 milliarder dollars i dag .
<P>
Parlamentet har beskftiget sig med dette sprgsml flere gange , uden at det dog - efter min opfattelse - nogensinde er net frem til nogle ordentlige lsninger .
I anledning af Jubelret beder man fra Vatikanets side og fra flere andre sider om en kraftig nedsttelse , om ikke en fuldstndig eftergivelse , af den internationale gld , og det p nogle vilkr , der fremmer de mest forgldede landes integration i det internationale produktions- og handelskredslb .
Ogs FN ' s generalsekretr kom den 3. april med en kraftig appel i anledning af rtusindeskiftet , idet han opfordrede giverlandene og de internationale finansielle institutioner til at slette hele de strkt forgldede fattige landes officielle gld fra deres regnskabsbger .
<P>
Samme appel kommer fra Verdensbanken og fra Den Internationale Valutafond , men i dag nytter det ikke at appellere .
Jeg tror nemlig , at det er ndvendigt at skride til handling .
Hvis vi analyserer situationen , forstr vi , at man p den ene side er klar over , at man gr krav p nogle fordringer , der nsten ikke kan indfries , og at man p den anden side - nr det glder eftergivelsen - kunne forlange en strre respekt for menneskerettighederne og et strre demokrati samt sociale indgreb til fordel for den fattige befolkning , og her behver man blot at tnke p brnene , de ldre og de handicappede .
Vi ville desuden bremse indvandringsstrmmene , som ikke kun er et problem for hjemlandene , men ogs og ikke mindst for vrtslandene .
<P>
Jeg sprger derfor , om Rdet har kendskab til alle de initiativer , som hvert enkelt EU-land har truffet hidtil for at reducere de strkt forgldede fattige landes gld , og om det i den forbindelse er muligt at f en sammenfattende oversigt , der viser , hvilke konkrete aktioner de nvnte lande har ivrksat , og hvor deres lfter fremgr tydeligt , s initiativerne ikke kun er nogle rent politiske manvrer , som alt for ofte smager af valgflsk .
<P>
Endelig vil jeg - i betragtning af at man mrker behovet for en flles udenrigspolitik , der fr Europa til at fremst som et sammenhngende system , som er i stand til at trffe flles initiativer - gerne sprge Kommissionen , om den ikke mener , at det er hensigtsmssigt at oprette et organ , som undersger dette sprgsml i samrd med den lokale kirke og ngo ' erne og det civile samfund for at drage de ndvendige konsekvenser heraf ?
Dette er efter min mening en ny mde at fortolke det nye rtusinde p , som denne gang skal st i befolkningssolidaritetens tegn .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , lsningen p de mindre udviklede landes problem med udlandsglden er utvivlsomt et afgrende element for disse landes stabilitet , sikkerhed og udvikling og for fattigdomsudryddelse og standsning af de folkevandringer , der rammer dem og tapper dem for krfter .
Situationen er velkendt for os alle .
De ressourcer , de har , og de ressourcer , de ikke har , gr til betaling af glden ; i nogle af disse lande skal 40 % af budgetterne afsttes til betaling af renter og afdrag .
Ikke desto mindre fortstter glden med at stige med geometrisk progression , og som flge heraf bliver den klft stadig dybere , der adskiller dem fra de industrialiserede lande , som ofte ikke opfrer sig anderledes end en hvilken som helst samvittighedsls lnehaj .
Det bidrager ogs til at uddybe denne klft , at landene ptvinges ubrugelige strukturtilpasningsprogrammer fra Verdensbanken og Den Internationale Valutafond , og at samarbejdet og udviklingssttten fra de industrialiserede landes side er helt utilstrkkelig og ligger meget langt fra de 0,7 % af BNP , som FN anbefaler .
Medvirkende til denne situation er ogs den fejlagtige merkantilistiske opfattelse , at alting kun drejer sig om og kan lses af markedskrfterne iflge WTO ' s bestemmelser , nr det tvrtimod er tilfldet , at konomiens globalisering har bidraget vsentligt til at gre forskellene strre , uretfrdighederne vrre og underudviklingen dybere .
Denne situation kan kun overvindes gennem et nyt globalt projekt , gennem en ny verdensorden , der prioriterer disse landes udvikling hjest , en verdensorden , der skal tage udgangspunkt i , at alle , ja , virkelig alle , ogs de rige lande , vil have gavn af sdan en udvikling .
Et projekt af denne art m selvflgelig indbefatte bortfald af glden , hvilket ikke blot m tage form af hensigtserklringer , sdan som anbefalet af G7-landene , der heller ikke gr lngere end 1 % af den tredje verdens gld , og som i dag objektivt begrnser sig til en delvis nedsttelse af glden for kun tre eller fire lande .
EU og dens medlemsstater kan og br have et ord at sige om alt dette , og de m opgive de begrnsede perspektiver og de mange betingelser , som de ikke sjldent lader ledsage deres slle bekendtgrelser om ophvelse af glden .
De m ogs holde op med at skre ned i sttten , sdan som det er sket , og sdan som de har til hensigt i de kommende r , men i stedet fremlgge et bredt og mlbevidst projekt , der beslutsomt kan vre med til at gre en ende p denne situation og give udviklingen perspektiv for s vsentlige dele af verden .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi ser i r en rkke nye initiativer , som tager sigte p hel eller delvis eftergivelse af tredjeverdenslandenes gld .
P topmdet i Kairo nede man ingen synlige resultater , hvad dette punkt angr , og i vrigt heller ikke hvad angr de vrige punkter , der var til debat .
Sund fornuft tilsiger imidlertid , at gldseftergivelse er en ndvendig foranstaltning , og vi m sprge , om ikke Rdet har til hensigt at tage emnet op inden for den nrmeste fremtid ?
<P>
Den aktuelle politik p dette felt m betegnes som en parodi .
Tredjeverdenslandene er ude af stand til at betale deres gld p grund af manglende finansielle ressourcer . Ydermere indebrer den konomiske verdensorden , som er gennemsyret af liberalistisk tankegang , at de fleste af vores partnere i syd - jeg tnker i denne forbindelse isr p de nordafrikanske lande og landene syd for Sahara - afskres fra at opn en blot nogenlunde bredygtig udvikling .
Mulighederne herfor stkkes til stadighed .
Frihandelsprincippet efterleves sledes blindt , og nr det glder udnyttelse af landenes naturgivne ressourcer , er lsenet indiskutabelt ideologisk styrede privatiseringer . De rige lande burde vre de frste til at forst , at det er urimeligt at lgge hindringer i vejen for enhver konomisk fremgang i tredjeverdenslandene .
De rige lande har selv i udstrakt grad gjort brug af protektionistiske foranstaltninger for at sikre den konomiske udvikling , ligesom i vrigt staten og offentlige initiativer af enhver art har spillet en afgrende rolle . Ikke desto mindre slutter de samme lande ukritisk op om IMF ' s og Verdensbankens imperialistisk orienterede regelst .
<P>
Fred mellem nationerne forudstter balance . Politisk og konomisk balance nedbryder til gengld den eksisterende verdensorden , som er prget af en stadig mere udtalt skvvridning .
De rige lande frer en uansvarlig politik uden je for konsekvenserne , ogs p lngere sigt , og uden je for den farlige udvikling , der flger heraf .
Europa-Parlamentet fortaber sig i en diskussion om detaljer og sprgsml af sekundr betydning . Og dog er vi alle udmrket klar over , at der er behov for at anlgge et helhedsperspektiv .
Vi br ikke opgive Lom-aftalerne , som netop er udtryk for den eneste fornuftige politiske lsning i denne henseende . Vi burde langt hellere etablere et reelt konomisk og ikke mindst politisk partnerskab med Middelhavslandene og de afrikanske lande .
Et sdant initiativ forudstter imidlertid , at EU kan mnstre en legitim og klarsynet institution , som kan befri os for den altopslugende liberalisme . En sdan institution eksisterer som bekendt ikke .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , nr jeg lytter til debatten , konstaterer jeg , at vi alle er enige om udgangspunktet .
Tallene er sknselslse og strkt foruroligende .
Ser vi p verdens 50 fattigste lande , konstaterer vi , at renter og afdrag p gld belber sig til det dobbelte af , hvad landene modtager i bistand .
Renter og afdrag udgr i gennemsnit 40 % af de fattige landes budget . Ikke alene lgger denne situation hindringer i vejen for landenes konomiske udvikling .
Ikke alene begrnser denne situation markant landenes muligheder for at tilbyde grundlggende sociale ydelser ssom sundhed og uddannelse . Den bringer ogs disse lande i en slags slaveforhold til Vesten .
<P>
To tredjedele af glden udgres sledes af renter vedrrende tidligere ln , som er optaget med det forml at betale for ydelser , vi og de multinationale virksomheder har leveret .
Situationen minder meget om den situation , visse landarbejdere befinder sig i i visse lande . De er henvist til at foretage deres indkb i arbejdsgiverens og jordbesidderens forretning , hvor priserne er hje , og m s arbejde livsvarigt for denne , mod ringe betaling , for at betale , hvad de skylder i dennes forretning .
Hvad gr vi i den anledning ?
<P>
G7-landene havde annonceret et storstilet gldseftergivelsesprogram . Vilkrene herfor er imidlertid af en sdan art , at programmet reelt ikke kan gennemfres .
Gldseftergivelse er sledes gjort betinget af programmer for makrokonomiske reformer i IMF- eller Verdensbankregi . Reformprogrammerne er i modstrid med mlstningen om at komme fattigdommen til livs , idet de begrnser mulighederne for at anvende midler til sociale ydelser og til beskftigelsesfremmende foranstaltninger .
Nr nogle lande tilbyder gldseftergivelse , sker det selektivt og p baggrund af srlige interesser , ligesom det sker p bekostning af budgetterne for udviklingsbistand .
De forgldede lande havde ventet klare signaler efter den nyligt afholdte konference i Kairo mellem EU og Afrika .
Konferencen resulterede i mange smukke ord , men ingen konkrete initiativer .
<P>
Hvilke initiativer agter Kommissionen og Rdet at tage p europisk eller p internationalt plan med henblik p at reducere gldsbyrden for verdens fattigste lande eller med henblik p at tilbyde disse gldseftergivelse ?
Hvordan agter Kommissionen at sikre , at de midler , der frigives i forbindelse med en eventuel gldseftergivelse , anvendes hensigtsmssigt med henblik p at afhjlpe fattigdommen og sikre en bredygtig udvikling ?
Og , som sidste punkt , hvordan agter Kommissionen at imdekomme de krav , der er fremsat af organisationer , som reprsenterer det civile samfund i tredjeverdenslandene ? Krav , som tager sigte p at styrke kontrollen med det makrokonomiske reformprogram , bl.a. ved at afholde konferencer om national udvikling og derigennem give plads for den offentlige mening , nr mlene for de nationale projekter fastlgges ?
<SPEAKER ID=127 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg vil gerne med hensyn til de fattige landes gld frst understrege , at sprgsmlet om delvis eftergivelse og bortfald af glden i al vsentlighed vedrrer medlemsstaterne , og at EU som sdan kun er en ubetydelig kreditor i dette tilflde .
Det er imidlertid vrd at bemrke , at EU ikke har undladt at tage del i alle de initiativer , der har som ml at lette glden for de fattigste lande .
Jeg vil gerne erindre om et initiativ om de strkt forgldede fattige landes gld , der i 1996 blev vedtaget af Den Internationale Valutafonds og Verdensbankens interims- og udviklingskomiter p deres respektive rsmder .
Fllesskabet og dets medlemsstater forpligtede sig da til at deltage i dette initiativ og ydede en srlig hjlp til AVS-landene med baggrund i den forpligtelse , som den internationale finansieringskreds har ptaget sig , om at nedbringe landenes gld til et bredygtigt niveau og p betingelse af , at de berrte lande gennemfrer konomiske reformprogrammer .
<P>
Rdet vedtog i juli 1998 en beslutning om ekstraordinr hjlp til de strkt forgldede AVS-lande og allokerede hertil i frste omgang et belb p 40 millioner ecu hidrrende fra renteafkastet i EUF ( Den Europiske Udviklingsfond ) .
<P>
I juni 1999 blev statscheferne p G7-topmdet enige om at udvide initiativet vedrrende de strkt forgldede fattige lande med henblik p en dyberegende og hurtigere lettelse i gldsbyrden . Disse tiltag blev yderligere styrket af Bretton Woods-institutionerne p deres rsmder i september 99 .
<P>
I fllesskabssammenhng besluttede EU / AVS-ministerrdet p dets mde i december , at de af Den Europiske Udviklingsfonds programressourcer , der ikke var berrt , kunne bruges som subsidieringsmidler til at indfri forfaldende gld og gldsforpligtelser over for Fllesskabet for de frste AVS-lande , der var berettigede hertil iflge initiativet " Strkt forgldede fattige lande " , med et samlet belb p 320 millioner euro . De samme ressourcer kunne ogs op til et maksimumsbelb p 680 millioner euro bruges som bidrag til de strkt forgldede landes fond , som bestyres af Verdensbanken , med henblik p den samlede finansiering af nvnte initiativ .
Det er hensigten , at Europa-Kommissionen til juli skal fremlgge forslag i FED-komiten til at fre denne beslutning ud i livet .
<P>
EU har ogs garanteret de supplerende strukturtilpasningsmidler p 250 millioner euro med henblik p at lette adgangen for de lande , der kan komme i betragtning til gldsophvelsesforanstaltninger .
Det er ogs p sin plads at tilfje , at flere medlemsstater i forlngelse af de nvnte beslutninger og dem , der blev truffet p det nylige topmde i Kairo , har erklret sig rede til ensidigt at ge deres foranstaltninger med henblik p at nedbringe , omlgge eller helt afskrive betragtelige belb , som de har til gode hos udviklingslande , isr de strkt forgldede fattige lande .
<P>
EU mener , at en forbedring af dette initiativ m baseres p integrerede programmer , der knytter en tt forbindelse mellem gldslettelse og mlene om bredygtig udvikling og nedbringelse af fattigdommen . Trods denne indsats fra EU ' s side drejer problemet i jeblikket sig ikke s meget om at eftergive glden som at sikre , at det styrkede initiativ til fordel for de strkt forgldede fattige lande faktisk fres ud i livet af alle donorerne .
Det ville have stor betydning , hvis USA bidrog med sin andel til at lette den multilaterale gld , uden hvilken hele dette initiativ mister sit grundlag .
Vi hber sledes , at alle donorer fortsat i enighed vil bestrbe sig p at virkeliggre de trufne beslutninger , s det strst mulige antal af de berrte lande kan drage fordel af det . Europa-Parlamentet vil blive regelmssigt informeret om denne udvikling , herunder ogs om , hvorledes det gr med beslutningen om deltagelse i initiativet for de strkt forgldede fattige lande .
<P>
Med hensyn til de sprgsml , der er stillet angende opflgningen p anvendelsen af de midler , der er blevet frigivet gennem disse initiativer , tror jeg ikke , at vi kan gre meget mere end at anspore de tilgodesete lande til at brug af disse midler p den bedste mde .
Det er ikke muligt , sledes som nogle nsker det , at sikre , at de ressourcer , der stilles til rdighed ved gldseftergivelsen , investeres p det sociale omrde , og srlig i sundhed og uddannelse .
Jeg mener , at denne tankegang og denne type indsats - hvor velment den end mtte vre - kan blive udlagt som et nykolonialistisk nske om at blande sig i disse landes forvaltning , herunder i disse landes forvaltning af deres budget , hvilket ikke er og aldrig m vre hensigten med EU ' s eller medlemsstaternes indsats .
<P>
Hvad angr en fuldstndig ophvelse af glden , som de rede medlemmer ogs har foreslet , skal det erindres , at specialisterne p omrdet har fremfrt argumenter herimod .
Det er frst og fremmest lidet sandsynligt , at det private bankvsen ville bevilge ln til sdanne lande , hvis disse forventede , at glden ville blive fuldstndig afskrevet af de offentlige kreditorer .
Det er herudover ogs vrd at have prsent , at det p det politiske plan , hvis der blev skabt forventning om automatisk ophvelse af glden , naturligt nok ville indebre en mindre finansiel beredvillighed fra lngivernes side .
<SPEAKER ID=128 NAME="Nielson">
Kommissionens bidrag til gldssanering kan ses i gldssaneringsintiativet for strkt gldstyngede fattige lande , det skaldte HIPC-initiativ .
Det blev lanceret i september 1996 med det forml at hjlpe med til at lempe gldsbyrden for de fattigste lande , der gr en samlet tilpasningsindsats .
Det udgr en samordnet indsats for alle donorlandenes vedkommende , og navnlig de multilaterale kreditorer .
Det var frste gang nogensinde , at det multilaterale aspekt blev behandlet direkte .
<P>
I 1999 enedes ministrene ved G7-topmdet i Kln om et udvidet og mere fleksibelt initiativ , der vil yde hurtigere , mere dybtgende og bredere gldssanering .
Som flge af de foreslede ndringer forventes udgifterne til dette HIPC II-initiativ at stige betydeligt til omkring 27,4 milliarder dollars fra et tidligere sknnet niveau p omkring 13 milliarder dollars for HIPC I . Rent faktisk belb det oprindelige skn for HIPC I sig kun til omkring 8 milliarder dollars .
<P>
Blot for at nvne det har Kommissionen allerede ydet et stort bidrag til HIPC I . Rdet vedtog den 6. juli 1998 en beslutning om Fllesskabets deltagelse i HIPC-initiativet med hensyn til dets fordringer , ekstraordinre ln og risikovillig kapital , der forvaltes af Den Europiske Investeringsbank for sttteberettigede AVS-lande .
Som tidligere nvnt er Fllesskabet som kreditor kun en mindre aktr i denne sammenhng .
Heldigvis er vi primrt leverandr af direkte tilskud og ikke ln .
<P>
Vi remrkede 40 millioner euro af renter , der var plbet EUF-fondene , og som skulle dkke omkostningerne for de frste seks lande .
Der blev ydet fllesskabsbistand til Uganda og Guyana i midten af 1998 og tidlig i r 2000 til et belb af henholdsvis 4,59 millioner euro og 6,44 millioner euro .
<P>
Fllesskabet har siden besluttet at ge sttten betydeligt til HIPC II-initiativet .
Ved det rlige mde i Washington i september 1999 blev det bebudet , at Fllesskabets bidrag ville vre i strrelsesordenen 1 milliard euro .
Kommissionen fremsatte derefter udkast til forslag til beslutning til Det Flles EU / AVS-Rd og EU-Rdet , som blev vedtaget af Rdet ( almindelige anliggender ) den 6. december og af Det Flles EU / AVS-Rd den 8. december .
<P>
Det br erindres , at det er ndvendigt , at AVS-landene er enige , for det er EUF-penge , der bliver omfordelt , s deres tilsagn er ndvendigt som del af disse beslutninger .
Kommissionen er for nrvrende i gang med at tilendebringe drftelser med medlemsstaterne , Den Europiske Investeringsbank , Verdensbanken og Udviklingsbanken for Afrika om hovedprincipperne for den egentlige gennemfrelse af Fllesskabets sttte til HIPC II-initiativet bde som donor og kreditor .
I juni vil den fremstte de relevante finansieringsforslag .
<P>
Fllesskabets samlede bidrag til HIPC Trust Fund i dets egenskab af donor vil belbe sig til 680 millioner euro for kvalificerede AVS-lande .
670 millioner euro vil vre remrket til Udviklingsbanken for Afrika til dkning af dens finansieringsunderskud i HIPC-initiativet og 10 millioner euro til det eneste ikke-afrikanske strkt gldstyngede fattige AVS-land , Guyana .
<P>
Fllesskabsbidraget p 680 millioner euro , der stammer fra EUF , vil blive overfrt til HIPC Trust Fund i tre rater , der tager hensyn til egentlige finansieringsbehov svel som sttte fra andre donorer .
Iflge den information , der er til rdighed , vil behovene for den frste rate i r vre i strrelsesordenen 250 millioner euro .
Den frste EF-rate vil blive udbetalt i juli .
Ud over disse bidrag , der vil blive finansieret af EUF-midler , der ikke er disponeret over , vil et bidrag p 54 millioner euro til HIPC Trust Fund ogs blive ydet til strkt gldstyngede fattige ikke-AVS-lande , der trkker p ressourcer fra budgetposterne for Latinamerika og Asien .
Med andre ord nsker vi at sikre , at EU-deltagelsen i HIPC er global og i overensstemmelse med tallene i HIPC .
<P>
Endelig m det understreges , at AVS / EU-Rdets beslutning om at styrke strukturtilpasningsfaciliteten med 250 millioner euro til dels vil blive anvendt til at levere forelbig sanering til sttteberettigede HIPC-lande , der hrer til AVS-gruppen af lande .
Det er vigtigt at understrege , at Fllesskabets bidrag til gldssanering ikke br ses som en erstatning for bidrag fra bilaterale donorer .
Der er stadig brug for dem til fuldt at finansiere det initiativ , der blev bebudet ved G7-topmdet i Kln .
Den forventning , der blev skabt for et r siden , var , at G7-landene ville punge ud med yderligere ressourcer .
<P>
Hvad angr andre bidrag til HIPC Trust Fund , kan det vre vrd at bemrke , at budgetforslaget fra den amerikanske regering angiver et amerikansk bidrag p 600 millioner dollars , som flger af tilsagn , som det har afgivet tidligere , og som svarer til den andel af HIPC , som Verdensbanken har beregnet for USA .
Dette budgetforslag skal vedtages i Kongressen , og det kan der helt bestemt blive problemer med .
Det forekommer rent faktisk meget tvivlsomt , at USA vil levere sin del efter planen .
<P>
De belb , som Kommissionen har frigjort til HIPC-initiativet , er underkastet de samme principper som andre midler , der kommer fra Den Europiske Udviklingsfond , og Kommissionen inddrager omhyggeligt EUF-Udvalget , det vil sige medlemsstaterne , i alle stadier .
<P>
Artikel 366 ( b ) i Lom-konventionen faststter i sin nuvrende form strenge betingelser for den eventuelle anvendelse af EUF-midler .
Politisk set ville der ikke vre nogen fornuft i at indstille EUF-finansierede projekter i artikel 366 ( b ) -lande og yde dem kvasidirekte ikke-remrket EF-budgetsttte , f.eks. gennem HIPC-gldssaneringsmekanismer .
Det er Kommissionens ansvar at sikre , at EUF-pengene ikke bruges til at finansiere et statskup eller giver ekstra budgetmssig manvrefrihed , der gr det muligt for diktatorer at undertrykke deres folk .
Det er netop formlet med artikel 366 ( b ) i dens nuvrende form at gre det mere kompliceret for lande , der krnker de elementre menneskerettigheder og principperne om ansvarlig styreform .
Dette synspunkt er blevet klart udtrykt af Revisionsretten i dens kommentarer til disse sprgsml .
Vores hnder er p st og vis bundet i denne diskussion af , hvordan vi kan n disse ting i praksis .
<P>
I forbindelse med de drftelser , der sidste r frte til aftalen om at fremme HIPC-initiativet , var der stor enighed i donorkredsen om , at der br lgges fornyet vgt p fattigdomsnedbringelse som hovedfokus for udviklingsindsatsen .
Konceptet i strategipapirerne om fattigdomsnedbringelse blev lanceret for at skabe rammer for en mainstreaming af fattigdomsnedbringelsen i regeringers og donorers politikker .
Det vil krve en landespecifik tilgang til vurdering af et lands stilling , nr det glder udvikling , fattigdomsstrategier og institutionel kapacitet .
<P>
Kommissionen har udtrykt sin strke sttte til denne helt nye tilgang , der er blevet indfrt af Verdensbanken og IMF .
Landeejendomsret er yderst vigtigt for udviklingen af disse ider , og regeringerne vil have ansvaret for udformningen og slutproduktet .
Kommissionen tillgger en ben proces , der inddrager det civile samfund , parlamenter og alle relevante internationale institutioner og donorer , srlig betydning .
Politikker , der vedrrer sdanne sprgsml som social retfrdighed og ret og rimelighed , er lige s centrale som konomisk politik for vkst og fattigdomsnedbringelse .
Fllesskabet opretholder og ger sit engagement , nr det glder om at sttte makrokonomiske reformer , sociale sektorer , regional integration og sund konomisk forvaltning .
<P>
Der er brug for alt dette for at sikre , at fattigdomsbekmpelsen forbliver det centrale tema , nr vi rent faktisk forbedrer disse fattige landes situation gennem det styrkede HIPC-initiativ .
Jeg mener , at det er ret godt , at Kommissionen og EU generelt klart str frem som den mest fremtrdende aktr , nr det glder om at f dette initiativ til rent faktisk at fungere .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , nr man hrer om den skrkkelige gld , der har ophobet sig i mange afrikanske lande , er den frste reaktion dyb sympati .
Men jeg har haft det privilegium at besge mange af disse lande i lbet af det sidste r , og jeg m sige , at ens sympati i mange tilflde vender sig til vrede , nr man ser den usle fattigdom , som folk i disse lande lever under , mens deres ledere og ministre svlger i rigdom og velstand , og man begynder at stille sprgsmlstegn ved fordelingen af bistanden og gldssaneringen .
<P>
Til trods for al den hjlp , der gives af Europa , enkeltlande og institutioner , vokser Afrikas gld til udlandet med omkring 12 % om ret , og nogle lande tilbagebetaler mere i renter , end de modtager i bistand .
Det kan ikke f lov til at fortstte , men det kan de historiske rsager , der fr det til at ske , heller ikke .
Jeg vil blive kritiseret af nogle rede medlemmer for at sige det , men der br indbygges betingethed ikke blot i udviklingsbistanden , men ogs i gldssaneringen .
<P>
Jeg har altid hvdet , at forsvarlige styreformer var vigtigere end rent demokrati , hvis man skal udrydde korrupt praksis , og hvis vi ikke kan udrydde denne praksis , s smider vi blot pengene ud af vinduet .
Vi m derfor vre i stand til at overvge virkningen af gldssaneringen og sikre , at alle disse penge bliver brugt p det civile samfund for at give bedre sundhedsforhold , uddannelse og beskftigelsesudsigter til de folk , som nu ikke har adgang til disse goder .
<P>
Der er en sekundr virkning af drlige styreformer , og det er en mangel p udenlandske investeringer i disse lande , hvilket berver dem muligheden for en forbedret velstand , bedre beskftigelsesmuligheder og en hjere levestandard .
Bekmpelse af svindel og korruption br vre en betingelse for at tildele gldssanering og udviklingsbistand - det er ikke mine ord , hr. formand , men de ord , som blev udtrykt af prsident Obasanjo af Nigeria i Abuja ved bningen af den 13. mderunde i EU / AVS-forsamlingen .
Hvis bare disse ord kunne genlyde fra nogle flere prsidenter i Afrika , s ville modstanden mod at give gldssanering blive mindre , og der ville kunne gres nogle reelle fremskridt med at lette millioner af menneskers fattigdom og elendighed .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="IT" NAME="Veltroni">
Hr. formand , mens denne forhandling finder sted , tager man i Sierra Leone hul p endnu et kapitel af den tragedie , som har varet i 10 r , nemlig en borgerkrig , der har vret rsag til 50.000 dde , 2 millioner fordrevne personer og 40.000 kvinder og mnd i alle aldre , som er blevet voldsomt invaliderede i en systematisk terrorkampagne .
I en stor del af Afrika er der nogle tilsvarende humanitre tragedier , og det glder ogs det vestsahariske folk , som vi her til morgen havde lejlighed til at mde lige uden for Parlamentet .
<P>
Nr det glder globaliseringen , er medaljens bagside ogs fattigdom , de fattigste udviklingslandes gldsstiftelse og en udbredelse af de konflikter , som giver mindre plads til udviklingen og fremmer nye konflikter og ny fattigdom .
Derfor er det topmde , der blev holdt for nylig i Kairo mellem EU og Afrika , af betydelig vigtighed .
Man indledte her en samlet dialog med dette kontinents lande , og for frste gang blev udviklingsstttepolitikken kdet sammen med stadfstelsen af principperne om demokrati , rettigheder og bekmpelse af korruption .
Det er ndvendigt med en langsigtet strategi , og udgangspunktet i denne strategi skal vre en eftergivelse af glden .
Det er derfor vigtigt - sdan som der str i det beslutningsforslag , PSE-gruppen har indgivet - at man ger procentdelen af de midler , som industrilandene giver til de fattigste lande , men samtidig er kvaliteten af vores indsats vigtig .
<P>
Beslutningsforslaget angiver to vsentlige valg , nemlig nye kriterier for bredygtigheden , en strre fleksibilitet for de mest forgldede lande samt en bilateral eftergivelse , nr det glder de mindst udviklede AVS-lande .
Det er de frste konkrete angivelser , selv om vi i fremtiden br undg , at fordrings- og gldsspiralen gentager sig , uden at der er nogen kontrol med de valg , der trffes .
Som bekendt er det nemlig ikke tilstrkkeligt at eftergive glden , hvis de andre mekanismer , der tjener som retningslinjer for alle politikkerne , forbliver undrede .
En eftergivelse af glden skal vre afhngig af brugen af de midler , der frigives p denne mde , midler , som skal investeres i skoler , hospitaler og befolkningernes menneskelige udvikling , og som ikke skal spildes - sdan det stadigvk ofte sker - p korruption eller , hvad vrre er , give nring til vbenmarkedet og delggende krige .
Den globale konomi skal modsvares af en global politik , og vksten skal forenes med stadfstelsen af menneskerettigheder og civile rettigheder samt en styrkelse af demokratiet .
<P>
For at komme ud af gldsspiralen er det sledes ndvendigt at supplere interventionsredskaberne med mere samarbejde , mere samhandel , mere handlekraft mod de konflikter , der opstr , og mere konsekvens over for de korrupte og forgldede regeringer , der lader krisens ulemper og den manglende udvikling g ud over befolkningerne .
Lftet om en eftergivelse af glden er en forudstning for at kunne ivrkstte alle de politikker , der skal mindske fattigdommen .
Lsningen p gldsproblemet skal suppleres med interventioner , der fremmer den lokale udvikling .
For at f succes er det ndvendigt at harmonisere de nationale politikker og lade dem vre ledsaget af en strre benhed p markederne .
<P>
De nye aftaler mellem EU og AVS-landene gr i denne retning , og de sttter de 31 mindst udviklede lande i et tidsrum , der er fastlagt til at vare til 2005 .
Det er i den forbindelse vigtigt , at man inddrager den private sektor for at ge samhandlen og for ud over overfrslen af midler at skabe betingelserne for udviklingen af et marked i udviklingslandene , samt at man ud over betingelserne srger for tilskyndelsesforanstaltninger .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Hr. formand , det , der skal trkkes op af sumpen , m ikke gres tungere .
Derfor skal den forfrdelige onde cirkel af ln , gld og nye ln brydes .
De store afdragsomkostninger hindrer enhver udvikling .
Der bliver nsten ikke noget tilbage til undervisning , sundhedssektoren eller opbygningen af et velfungerende statsapparat .
Gldssanering er derfor meget ptrngende .
Den skal gennemfres ved en flles indsats af alle kreditorer , Unionen , staterne , ikke mindst USA , internationale institutioner og banker .
<P>
Med en meget global strategi kommer vi imidlertid ikke meget lngere .
Eftergivelsesprogrammerne skal tilpasses efter de srlige forhold i hver enkelt land .
Det er i den forbindelse meget vigtigt , at det ikke kun er de sociale problemer , man forsger at lse , men at der ogs skabes en solid basis for en vedvarende konomisk udvikling .
Hvis den udebliver , udebliver ogs de udenlandske investeringer .
<P>
Det er en absolut betingelse for at lette gldsbyrden , at de involverede stater har en sund finansiel husholdning .
Vi m ikke vre naive p dette punkt .
Vi kan ikke mere udskrive en blankocheck .
Tidligere er der givet milliarder ud til andre forml end dem , de var bestemt til .
Store summer er faldet i hnderne p korrupte regeringer , der ogs har ladet bankerne i Schweiz profitere af det storstilede tyveri af udviklingshjlp .
Hvornr trnger det igennem i den civiliserede verden , at de lande , der har bankhemmelighed , er medskyldige i store forbrydelser p bekostning af de fattigste befolkningsgrupper .
<P>
IMF og Verdensbanken ivrksatte allerede i 1996 et initiativ for at hjlpe de fattigste lande af med deres gld .
Sidste sommer blev betingelserne med rette tilpasset .
Bistand er gjort afhngig af mlelige resultater .
Det ville vre godt , hvis Den Europiske Union og medlemsstaterne indtager en fleksibel holdning , hvis betingelserne opfyldes .
Lad os gre alt for at trkke de fattigste lande op af sumpen .
Det er muligt , hvis ofrene medvirker til deres egen redning .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg tror , at vi alle er enige om det absurde i , at flere af verdens fattigste lande undertiden betaler mere i rente og til gldshndtering , end de modtager i sttte .
Der er i hvert fald to sprgsml , som jeg gerne vil have besvaret .
Det frste lyder : Hvordan kan EU og G7-landene og andre vestlige lande leve op til deres forpligtelser , s det ikke bare bliver tomme lfter ?
Trods det , Rdet og Kommissionen har sagt , s er det jo sdan , at G7-landene trods det lovende initiativ desvrre ikke hidtil har levet op til dette initiativ i form af foranstaltninger .
Hidtil har man blot afskrevet ulandenes gld med 0,25 % - og det kun i tre lande .
Det er selvflgelig ikke tilstrkkeligt .
Selv de EU-lande , der har sagt , at de vil eftergive glden , har ikke afsat midler i deres budget til dette forml .
Nogle steder har man finansieret en gldsafskrivning med midler fra omrderne samarbejde og udvikling .
<P>
Det allervigtigste sprgsml er : Hvordan kan man srge for , at ressourcerne anvendes p rimelig vis i EU-landene ?
Rdet svarede , at man ikke gik ind for en sdan ressourceforvaltning .
Men EU , IMF og Verdensbanken har jo opstillet kriterier i andre sammenhnge , s hvorfor skulle vi ikke kunne opstille kriterier , der sikrer , at gldsafskrivningen virkelig kommer befolkningen ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , der er i dag 800 millioner afrikanere . Om 25 r vil antallet vre fordoblet .
Og det er selvsagt ikke kun p det afrikanske kontinent , vi finder udviklingslande . En stor del af befolkningen i disse lande oplever stor nd og emigrerer i stigende antal til de europiske lande , hvor befolkningstallet er faldende .
Der er grund til at erindre om , at fattigdommen er vokset i takt med den hastige afkolonisering i 1960 ' erne , som for mange landes vedkommende resulterede i nd og etniske krige , samtidig med at korrupte - og i mange tilflde , m vi indrmme , socialistiske - diktaturer overtog styret .
<P>
Eftergivelse af de fattige landes gld er s vist en prisvrdig mlstning , og vi sttter alle initiativer , som tager sigte p at nedbringe glden . Vi nsker imidlertid , at man ogs effektivt rammer ondet i dets rod .
Vi kan sledes eksempelvis konstatere , at de afrikanske lande , som bevarede tilknytningen til Frankrig takket vre konomiske , monetre og militre samarbejdsaftaler , helt frem til 1990 ' erne har vret en slags oaser kendetegnet ved stabilitet og en vis velstand .
Det samme kan siges om stater , der har bevaret tilknytningen til og har indget konomiske aftaler med andre vestlige magter .
<P>
En sdan model ville efter vores opfattelse vre en mere vederhftig lsning p den tredje verdens problemer end FN ' s opsigtsvkkende forslag af 4. januar om , at Europa inden for de nste 25 r br tage imod 159 millioner indvandrere fra de afrikanske lande for derigennem at kompensere for det faldende fdselstal .
Efter vores opfattelse sikrer vi ikke den tredje verdens befolkning adgang til reel konomisk udvikling blot ved at give dem adgang til Europa .
<P>
Lsningen skal findes i Afrika ved at fre en udviklingspolitik , som gr det muligt for den afrikanske befolkning at leve i deres eget land . Og der kan i denne sammenhng vre grund til at stille sprgsmlstegn ved frihandlens pstede velsignelser .
Vi er af den opfattelse , at disse nppe er reelle , eller at de kun er reelle , sfremt der er tale om handel mellem lande , som befinder sig p stort set samme konomiske og sociale stade . Skal de afrikanske lande gradvist udvikle sig fra hndvrksbaserede samfund til industrialiserede samfund , forudstter det , at udviklingen kan forlbe roligt og i ly af sikre grnser og toldsatser .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , vi lever i r 2000 efter Kristi , et jubilumsr .
Et r , hvori vi ud fra iden bag det bibelske jubelr skal gre alvor af at lette gldsbyrden for de fattigste lande .
I jubelret , hvert 50. r , i Israel blev gld eftergivet , slaver frigjort og landet lagt brak .
Sdan et r gav mulighed for at g fremtiden i mde uden gld .
Analogt med dette bibelske udgangspunkt skal r 2000 vre et jubelr for de allerfattigste i verden .
Vi sttter derfor gerne de nationale og internationale initiativer om eftergivelse af gld .
<P>
Alligevel kan jeg ikke lade vre med at komme med et par kritiske bemrkninger til de flotte udtalelser fra en rkke G7-lande fra de sidste r .
Disse rige lande bryster sig af , at de ikke mere er vanskelige med hensyn til de meget store belb , som de fattige lande skylder dem .
Erfaringerne med det skaldte HIPC-initiativ fra 1996 har imidlertid vist , at eftergivelse af gld ikke altid har vret positiv for udviklingen af de fattigste lande .
I de bedste tilflde giver 100 % eftergivelse kun 40 % effektiv nedsttelse af glden .
rsagen til dette er for det frste , at der knyttes sdanne betingelser til gldsnedsttelsen , at kun f lande kommer i betragtning .
Endvidere findes pladsen til gldssaneringen ofte p nationale eller internationale budgetter for udviklingspolitik .
Der er alts ikke tale om at frigre ekstra finansielle midler , men meget mere om en flytning af udgifterne .
De fattige lande skal ganske vist bruge mindre til afbetaling af gld , men samtidig modtager de mindre hjlp fra udlandet .
Hvis vi virkelig mener det alvorligt med at bekmpe fattigdom i verden , skal gldssaneringen sammenkobles med en aktiv politik om bekmpelse af fattigdom .
Indsttelse af de lokale myndigheder og ngo ' er er i den forbindelse vigtigt .
<P>
Disse bemrkninger ndrer imidlertid ikke ved , at lovede indrmmelser skal efterleves , og nye initiativer ivrksttes .
Det krver en omhyggelig og storsindet holdning .
Kommissionen , medlemsstaterne og de internationale donorer skal gre alt for at gre Herrens r 2000 til et rigtigt jubelr .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , bde i anledning af det nye millennium , som hr .
Dam netop nvnte , og p G7-mdet , det europiske topmde i Lissabon og det nylige Euro-Afrikanske topmde i Kairo er der sagt mange smukke ord om eftergivelse af den enorme gld , som mange udviklingslande har .
Sprgsmlet i dag er : Hvor meget af dette realiseres ?
Vi har hrt en rkke eksempler om HIPC-I og HIPC-II , og jeg har forstet , at der nu er 1 milliard i det andet program .
Udviklingslandenes samlede gld er p 350 milliarder .
Det betyder alts , at 1 milliard sammenlignet hermed er peanuts .
Mange af disse lande betaler 25-40 % af deres nationale budget i renter og afdrag til banker i Vesteuropa , USA og Japan .
Den bitre sandhed er , at de mange milliarder , der betales som afdrag p glden , langt overstiger udviklingspengene .
Det er en katastrofal situation , fordi vi ofte undrer os over , at udviklingshjlpen ikke hjlper .
Men dette er en af de vigtigste rsager .
Nr hlpen gives med den ene hnd for derefter at blive hentet tilbage med tre eller fire hnder , s er det klart , at disse lande ikke kommer et skridt videre .
<P>
Tilbage str flgende sprgsml : Skal man betingelseslst eftergive glden ? Jeg er p det punkt ikke enig med hr .
Miranda , og jeg er heller ikke enig med andre kolleger , som er af samme mening .
Jeg mener , at der skal stilles betingelser .
Det skal dreje sig om de fattigste lande . Lad os begynde med dem i frste omgang .
Der skal vre tale om et demokratisk styre og et pluriformt parlament , der har gode muligheder for at kontrollere regeringen .
Det pgldende land skal aktivt bekmpe korruption .
De pgldende lande m heller ikke fre eller deltage i krige , og en del af budgettet skal anvendes til sociale programmer for de fattigste borgere , det vil sige til uddannelse , sundhed og social sikkerhed .
Jeg er ikke enig med hr. da Costa i , at det mske virker neokolonialt .
P det sociale topmde i Kbenhavn om udviklingslandene blev det ogs aftalt , at man vil betale en del af disse omkostninger .
<P>
Hr. formand , det , vi nu skal sl til lyd for , er : Gr noget ved sagen .
Anvend 10 % af det samlede udviklingsbudget til eftergivelse af denne gld .
Hvis vi ikke gr noget , fortstter disse lande i en nedadgende spiral .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , jeg har lyttet med stor interesse til svel Rdet som Kommissionen .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe mener , at den gld , der martrer udviklingen i verdens fattigste lande , ikke kan behandles isoleret , som et udelukkende finansielt problem , men skal omfattes af en bred og sammenhngende strategi , der via udryddelse af fattigdommen munder ud i udvikling .
<P>
Til det forml krves det for det frste , at eftergivelsen af glden ikke medfrer afskaffelse af andre finansieringskilder , men at nvnte eftergivelse bliver endnu en foranstaltning i en sammenhngende udviklingspolitik .
For det andet at de midler , der er blevet frigjort af eftergivelsen , omdannes til midler til menneskelig udvikling , srligt til investeringer i sundhed og uddannelse .
Jeg er ikke enig i det , Rdet har sagt om , at dette kan vre en ny form for kolonisation .
Det mener jeg ikke , at det er .
<P>
For at eftergivelsen af glden kan vre effektiv , hvad angr udvikling , krves der , som vi anmoder om i beslutningen , desuden en verdensomspndende strategi , som gennemfres enstemmigt og af de internationale finansielle institutioner .
<P>
Den Europiske Union br som den strste donor af udviklingsbistand samordne sin indsats i dem og gre udryddelse af fattigdommen til et flles ml for dens medlemsstater , og et af midlerne til at opn dette er eftergivelse af de fattigste landes gld .
<P>
Vi str sledes over for et tilflde af samhrighed og samordning af fllesskabspolitikkerne .
Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som vi for ofte blot opfatter som sikkerhedspolitik , skal inddrage dette aspekt p lige fod med handelspolitikker og udviklingspolitikker .
<P>
De strkt forgldede fattige lande , som begunstiges af denne strategi til bortskaffelse af glden , som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond allerede flger , skal forpligte sig til nogle hensigtsmssige makrokonomiske politikker , nogle ml for social udvikling , en forgelse af statens plidelighed som den eneste mulighed for at tiltrkke udenlandske investeringer og en styrkelse af den institutionelle kapacitet .
<P>
Ved at forene debitorers og kreditorers aktioner i en global strategi , som tager sigte p at udrydde fattigdommen , kan vi muligvis opfylde ml 15 fra topmdet i Kbenhavn om social udvikling , et ml , som vi helt kan identificere os med .
<P>
Vi anmoder derfor p det kraftigste alle medlemsstaterne og Kommissionen om at sttte HIPC-initiativet fra de fattige lande , som har stor gld hos de internationale finansielle institutioner .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , det er prisvrdigt , at det internationale samfund nu benbart mener det alvorligt med eftergivelsen af glden .
Desvrre kommer denne inspirerede politik sent , alt for sent .
Allerede i slutningen 80 ' erne fastslog UNICEF med rette , at de rige i den tredje verden fik lnene og de fattige glden .
<P>
Iflge Oxfam dr der dagligt 19.000 brn i udviklingslandene p grund af gldsbyrden . Det er ganske vist en indirekte flge af IMF-programmerne , der forpligter bestemte lande til at nedstte deres udgifter til sundhed med en tredjedel .
Fr man ikke nsten hallucinationer af , at nogle lande bruger op til 40 % af deres budget til afdrag p gld , der ofte er lavet af uansvarlige og grdige diktatorer med stiltiende medvirkning af Verdensbanken og de vestlige privatbanker ?
<P>
Lad os derfor lre af fortiden .
Jeg gr ind for eftergivelse , men ikke linert og betingelseslst .
Det skal passe ind i en integreret og multilateral strategi . Det skal sammenkobles med krav om et godt styre .
Over for disse krav skal der st hrde garantier p grund af de involverede lande .
Garantier om at det finansielle spillerum , der opstr som flge af eftergivelsen , anvendes til bekmpelse af fattigdom . Garantier om at pengene ikke anvendes til kb af vben og andre militre aktiviteter .
<P>
Det er , hr. da Costa , ikke neokolonialisme .
Det er overvgning af , at de europiske skatteyderes penge ikke misbruges til at finansiere krige , vanvittige krige i Afrika med .
Konditioner krver mod , og undskyld at jeg siger det , mere mod , end medlemsstaterne og Kommissionen hidtil har udvist .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , som andre har sagt , er der blevet afgivet mange lfter om gldssanering , men meget f er rent faktisk blevet indfriet .
Efter alle de store ord , vi hrte i Kln sidste r , er mindre end 13 af de 100 milliarder dollars , der blev givet lovning p , rent faktisk blevet afskrevet , og som Kommissionen og Rdet har fortalt os , er bidragene til HIPC Trust Fund stadig et godt stykke under mlet .
Som kommissren med rette siger , br byrden deles .
Kendsgerningen er den , at prsident Clinton til trods for et budgetoverskud p 1 billiard dollars over 10 r er ude af stand til at presse 210 millioner dollars ud af Kongressen til HIPC .
Det er en rystende kendsgerning for os at acceptere .
<P>
Det er ogs sdan , at vi stadig venter p , at Verdensbanken og IMF skal komme op med noget lig det , Den Europiske Union tilbyder .
Alle G7-landene har lovet en eller anden form for 100 % ' s gldsafskrivelse , men mange af dem er meget langsomme og utilbjelige til at gre det p den mde , vi gerne s det .
For at kvalificere sig til gldssanering skal det enkelte land ogs gennemg en lang og ofte modstridende " HIPC " proces , og kun fem lande har hidtil klaret at komme igennem de prver , som de bliver tvunget til at gennemg .
<P>
Indtil nu er Det Forenede Kongerige det eneste land , der har tilbudt en 100 % ' s gldsafskrivelse .
Frankrig , Tyskland og Japan opererer kun med en forudafgrnset gld og overser sledes en betydelig gldsbyrde .
Japan binder for vrigt sin gldssanering til en forpligtelse til at kbe japanske eksportvarer .
<P>
Hvad Mozambique angr , er det f.eks. meget sigende , at IMF , Verdensbanken og Parisklubben kun udsatte betalingerne fra Mozambique og derefter rent faktisk lnte det flere penge .
<P>
S det , jeg i sidste ende vil sige , er , at vi her i Parlamentet indtrngende anmoder alle kreditorer om at ophre med at forhale og begynde at arbejde virkelig hrdt p at gennemfre fuld gldsafskrivelse for de fattigste lande .
Jeg er naturligvis enig med alle mine kolleger , de fattigste lande , der opfylder kriterierne for at f gldssanering , det vil sige de lande , der viser et engagement for den sociale sektor og sttte til menneskelig udvikling .
<SPEAKER ID=139 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg tror , at det i dag er blevet klart , at den situation , der omtales i foresprgslen , er bekymrende og har vakt Rdets opmrksomhed .
I al vsentlighed er der tale om et sprgsml , som der er bred enighed om , i hvert fald i EU .
EU ' s portugisiske formandskab har sledes srget for at inkludere dette sprgsml i sit arbejdsprogram , og det var ogs et implicit punkt p dagsordenen for Topmdet EU / Afrika i Kairo .
Dette sprgsml m imidlertid anskues kligt og velovervejet , selv om det har en vis dramatisk karakter p grund af den alvorlige situation , som befolkningerne i de strkt forgldede lande udsttes for .
<P>
Det afgrende sprgsml om glden er ikke det centrale sprgsml for de berrte lande , for det centrale sprgsml for dem er deres udvikling , og dn er det fundamentale sprgsml , der ligger bag alt det andet .
Vi skal alle vre bevidste om , at det er den globale overvejelse om den samlede udviklingspolitik , og srlig om , hvordan EU og dens medlemsstater placerer sig i fastlggelsen af denne politik internationalt , som det nu drejer sig om .
Dt er det fundamentale sprgsml ; glden er et symptom , sygdommen er underudvikling .
Der er ulighedsproblemer , og der er problemer med en forskellig fordeling af rigdommen i disse lande , men disse problemer m overvindes gennem politiske lsninger .
<P>
Jeg nvnte for et jeblik siden de nykolonialistiske fristelser eller tilbjeligheder , men jeg nsker dog p ingen mde at sige , at det at knytte betingelser til sttte - sledes som det jo ogs fremgr af den filosofi , der i dag orienterer EU / AVS-samarbejdet - ikke er fuldstndig legitimt og fuldstndig normalt .
Vi m imidlertid ikke overse , at der er normer for , hvorledes de tildelte ressourcer br forvaltes , herunder de ressourcer , der frigives til disse lande med henblik p at lette deres gldsbyrde .
Vi m bestrbe os p ogs i vidt omfang at respektere , hvorledes disse landes regeringer forvalter disse belb .
Vi m forst , at vi m gre et stykke arbejde for at sikre , at de politiske betingelser og styrkelsen af demokratiet i disse lande er grundlggende og styrende for vores indsats .
Arbejdet til fordel for god regeringsfrelse og for en styrkelse af de demokratiske strukturer og den politiske deltagelse er fundamentalt for at f skabt frie samfund , som kan f en bedre forvaltning af egne ressourcer og en rimeligere fordeling af rigdommen , og som isr ikke befordrer korruption og underslb .
Vi finder , at disse sprgsml er helt afgrende sprgsml , som udviklingen hnger tt sammen med .
Som sagt mener jeg , at gldssprgsmlet er et symptom p noget mere omfattende , nemlig udvikling .
Jeg mener , at EU og dens medlemsstater p dette omrde tydeligt har vist , at de er opmrksomme p problemerne og har konkrete foranstaltninger at foresl .
<SPEAKER ID=140 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at kommentere ndvendigheden af betingethed .
Jeg er enig i en rkke af bidragene her .
Jeg vil ogs sige , at det , vi str over for her , ikke er en strammere betingethedsordning end det , medlemsstaterne rent faktisk forflger i deres bilaterale udviklingssamarbejde , da det nu til dags er ndvendigt at sikre , at ressourceanvendelsen svarer til de ml , der er fastsat .
<P>
Hvis vi ser p substansen , er det ogs forbindelsen til en bedre fokusering p de sociale aspekter i HIPC-landene - det er nglen til det , de skal gre .
Der er ogs tegn p , at dette bliver taget op af Verdensbanken og IMF , og at disse institutioner slutter sig til , nr det glder om at prioritere disse aspekter .
P en mde kunne man sige , at vi er vidne til en overgang fra den konsensus , man nede frem til i Washington , til den konsensus , man nede frem til i Kbenhavn .
<P>
Det gode ved dette er , at IMF med strategipapirerne om fattigdomsnedbringelse stiller sig p linje med de ml , som Verdensbanken satte for et par r siden .
Alt dette viser , at fattigdomsbekmpelsen str i centrum for indsatsen .
S en kombination af at holde fokus rettet mod en rkke mske snvert definerede HIPC-lande og at se p de sociale konsekvenser i disse lande er ret s fornuftig .
<P>
Jeg vender mig nu til sprgsmlet om , hvorvidt alt for f lande er med i initiativet .
Det ville vre forkert at tro , at vi blot kunne gre dets deltagerkreds bredere og hilse andre udviklingslande velkomne som deltagere i det .
Der ville vre en rkke negative virkninger , hvis vi gjorde dette .
For det frste ville udgifterne til HIPC-initiativet forges drastisk , for jo rigere disse lande er , eller jo mindre fattige de er , jo strre gld har de pdraget sig .
S det m erindres , at dette handler om at hjlpe de fattigste lande til at pege p de omrder , hvor de kan klare den resterende gld .
Det var aldrig tanken at afskrive al gld for tredjeverdenslandene , for det ville have vret fuldstndigt praktisk umuligt .
Vi befinder os p et niveau af 0,22 % eller 0,23 % for officiel udviklingsbistand , langt fra den 0,7 % ' s mlgruppe , som alle i princippet er blevet enige om , og som kun et begrnset antal lande rent faktisk har net .
<P>
De 350 milliarder ville aldrig have vret et overkommeligt belb , og vrdien for de fattigste lande ville ogs vre blevet udvandet , hvis det skulle deles blandt de mindre fattige mellemindkomstlande .
<P>
Jeg vil sige til fru Schrling , at nsten alle pengene til HIPC kommer fra de eksisterende udviklingsbudgetter .
Dette glder ogs for den milliard EUF-penge , som vi omfordeler .
Det gode ved dette er , at AVS-landene accepterede det , og dette er en omfordeling , der flytter penge fra de relativt rigere til de fattigste lande i AVS-gruppen .
S vi gr noget meget konkret ved at forbedre vores generelle aktivitets fattigdomsfokus i denne omfordeling .
Denne del af det er hjst velkommen .
Det gode ved det er , at vi havde pengene , s vi kunne gre noget af reel vrdi som den eneste tilstedevrende donor undtagen nogle f elitedonorer , der forsger at gre resten til skamme ved at skride frem og vre et godt eksempel - det sdvanlig slng .
Ellers er Den Europiske Union den eneste , der er i stand til at gre noget af reel vrdi .
<P>
Endelig bifalder jeg meget den mde , denne debat har forlbet .
Parlamentets interesse er et vigtigt aktiv for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg har modtaget fem beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Situationen i Zimbabwe
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om situationen i Zimbabwe .
<SPEAKER ID=143 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , rede medlemmer , et klima , hvor oppositionen sges skrmt , og hvor love og borgerrettigheder ikke overholdes , prger med undertiden tragiske flger fortsat den nuvrende periode op til valgkampen i Zimbabwe .
Situationen er blevet vrre trods flere internationale bestrbelser , herunder srlig fra EU ' s side , p at f prsident Robert Mugabe til at trffe beslutning om , at de farme , der er blevet besat af de skaldte " krigsveteraner " , straks skal rmmes , og med henblik p at garantere sikkerheden for alle borgere , heriblandt ogs udenlandske statsborgere bosiddende i Zimbabwe .
<P>
EU er virkelig bekymret over situationen i Zimbabwe , og Rdet har offentliggjort to udtalelser fra formandskabet , den 13 , marts og den 7. maj , hvor det gav udtryk for sin dybe bekymring over denne situation .
Disse udtalelser er blevet stttet af alle ansgerlandene og landene i ES-samarbejdet .
Der er ogs p Rdets initiativ blevet foretaget flere henvendelser til landets myndigheder .
Hvad angr det centrale sprgsml , der ligger under den nuvrende krise , sprgsmlet om jorden , giver EU fortsat udtryk for , at vi er rede til at hjlpe Zimbabwe med at gennemfre en omfordeling af jorden , som er forenelig med respekt for ejendomsretten og isr med de principper og konklusioner , der blev formuleret p den donorkonference om en jordreform , der fandt sted i Harare i 1998 .
Med hensyn til gennemfrelsen af de kommende parlamentsvalg i Zimbabwe , der skal finde sted 24. og 25. juni , er det afgrende , at de kommer til at foreg frit , retfrdigt og bent og p det berammede tidspunkt .
Dette valg br overvres af internationale observatrer , der kan st inde for den mde , hvorp de foregr , og som kan garantere det endelige afstemningsresultat , den ndvendige legitimitet og det internationale samfunds accept heraf .
<P>
EU er p dette punkt parat til at sende valgobservatrer , men vi forventer selvflgelig af Zimbabwes myndigheder , at de fr tilfredsstillende garantier for sikkerhed og fri adgang til alle afstemningslokaler .
EU ' s ambassadrtrojka i Harare vil personligt overbringe dette budskab til Zimbabwes myndigheder .
Reprsentanter for Kommissionen vil befinde sig dernede p fredag , den 19. maj , for at forberede valgobservatrernes tilstedevrelse , sfremt de konstaterer , at der foreligger de rette betingelser herfor .
P mandag vil Rdet ( almindelige anliggender ) tage stilling til den vurdering , som Kommissionens reprsentanter fremlgger efter deres besg .
<P>
Jeg vil gerne , hr. formand , rede medlemmer , minde om , at Zimbabwe er en af EU ' s partnere inden for Lom-konventionen , og at Zimbabwe iflge denne konvention skal respektere de principper , som er nedfldet i den , principper , der er bestemmende for EU ' s samarbejdspolitik .
EU vil fortsat flge udviklingen i Zimbabwe i lyset af disse principper , og vi vil ikke undlade at drage de ndvendige konsekvenser , sfremt disse principper ikke opfyldes .
<SPEAKER ID=144 NAME="Nielson">
Kommissionen er bekymret over den situation , der er ved at udvikle sig i Zimbabwe .
Zimbabwe , der igennem flere tir var et stabilt land , gennemgr nu en stadig mere alvorlig konomisk og politisk krise .
Regeringen har nu udskrevet parlamentsvalg , som vil finde sted den 24. eller 25. juni .
Dette er et godt tegn .
<P>
Ulovlige besttelser af landbrugsbedrifter , fortsat vold , dd , skadevoldende handlinger og intimidering af oppositionen bliver tolket som en del af det regerende partis valgkampagne .
I de seneste uger har man vret vidne til en rkke internationale initiativer til fremme af afholdelsen af frie og retfrdige valg .
Rdet ( almindelige anliggender ) tilskyndede ved dets mde den 10. april Zimbabwes regering til at skabe betingelserne for at holde frie og retfrdige valg .
Kommissionen tilskynder fortsat Zimbabwes regering til at afholde valg uden intimidering .
Jeg havde en meget direkte samtale med prsident Mugabe ved EU-Afrika-topmdet .
Jeg fulgte op p dette med et brev til ham i denne uge .
<P>
Efter en aftale truffet af EU-medlemsstaterne p Acorerne den 6. og 7. maj har Kommissionen i denne uge en delegation i Zimbabwe for at se p de ndvendige arrangementer for et EU-observatrhold og for at koordinere med andre valgobservatrinitiativer forestet af Det Sydlige Afrikas Udviklingsfllesskab , Det Britiske Statssamfund og USA .
Kommissionen har ligeledes tildelt 220.000 euro til uddannelse af 1.440 valgobservatrer fra Zimbabwe og har stillet yderligere 6 millioner euro til rdighed til sttteinitiativer fra det civile samfund , herunder om forsvarlige styreformer og demokratisering .
Kommissionens valgvurderingsdelegation , der nu er i Zimbabwe , drfter med medlemsstaterne , hvad der skal gres for at klare de logistiske og operationelle aspekter ved denne handling , navnlig finansiering , fri bevgelighed og sikkerhed i tjenesten .
<P>
EU-observatrerne sendes ikke ud for at legitimere en valgproces , der indtil nu har vret prget af intimidering og vold .
Men internationale observatrer kunne spille en vigtig rolle med at afvrge vold og opbygge tillid , navnlig i landdistrikterne .
Et forelbigt EU-forslag , der for nrvrende er ved at blive udviklet , opererer med udsendelse af 150 observatrer , hvoraf 100 vil blive udsendt i den frste uge af juni mned for at fre tilsyn med valgkampagnen og resten for at ge EU ' s observation af afstemningen og stemmeoptllingen .
Der foregr stadig konsultationer med regeringen og koordinering med andre internationale observatrdelegationer ssom Det Britiske Statssamfund , USA og Norge og med lokale valgobservatrinitiativer .
I erkendelse af Europa-Parlamentets vidtrkkende erfaringer med valgobservation inviterer vi reprsentanter til at deltage .
<P>
Hvad angr udviklingssamarbejdet , opretholder Kommissionen sin EUF-fattigdomsbegrnsningsbistand , der har et socialt sigte og er rettet mod sundhed , uddannelse og udvikling af landdistrikter og navnlig bekmpelse af hiv / aids-epidemien .
Disse fattigdomsbegrnsningsprogrammer fremmer dialogen med det civile samfund og giver et passende politisk signal .
Samtidig med , at det fordmmer visse handlinger fra regeringens side , sttter det internationale samfund fortsat Zimbabwes folk .
Som flge af regeringens drlige makrokonomiske resultater har EU ligesom IMF og Verdensbanken allerede indefrosset sttte til strukturtilpasning .
<P>
P sprgsmlet om en eventuel suspension af Zimbabwes privilegier i henhold til Lom-konventionen m jeg sige , at der kunne vre grund til suspension , hvis Kommissionen efter en tilbundsgende hring af medlemsstaterne finder , at dette ikke vil virke imod hensigten p dette stadium inden valget .
Vi er bange for , at det ville blive manipuleret og tolket som en kollektiv reaktion arrangeret af dem , som polemisk kaldes " de tidligere kolonimagter " , imod Zimbabwe og dets regering .
<P>
I vrste fald vil Kommissionen , hvis respekten for retsprincipperne forvrres yderligere , eller hvis der skulle forekomme uregelmssigheder ved valget , vre ndt til at overveje , om Zimbabwe fortjener de privilegier , der er tildelt det i henhold til Lom-konventionen .
En suspension af disse privilegier vil vre konomisk delggende for Zimbabwe og vil forvrre krisen .
Men hidtil mener jeg , at vi har fulgt den rette kurs .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , jeg gr ud fra , at jeg godt kan starte i et let positiv tone , idet prsident Mugabe nu har angivet dagene for valget som den 24. og 25. juni .
Men p den negative side stter han alle hrens og de offentligt ansattes lnninger op som en ubetinget bestikkelse .
Jeg hber inderligt , at medlemmerne af Parlamentet vil f mulighed for at agere som observatrer , for disse valg skal ses som vrende frie , retfrdige og gennemsigtige i den atmosfre af frygt , som prsident Mugabe har skabt .
<P>
S sent som i sidste mned vedtog vi en beslutning her i Parlamentet , der fordmmer volden og krvede en tilbagevenden til fuldt demokrati og afholdelse af frie og retfrdige valg .
Nogle af disse krav er nu forhbentlig blevet implementeret , men ikke inden endnu en hvid farmer er blevet myrdet .
Vi accepterer alle , at der m ske en omfordeling af den bedste jord i Zimbabwe , men dette m ske gennem rundbordsforhandlinger og ikke ved de voldsomme handlinger , som vi har oplevet over de sidste f mneder .
<P>
Prsident Mugabe har nu nedsat et udvalg af hvide farmere og Mugabe-tilhngere forhbentlig for at n frem til en fornuftig aftale om omfordeling af jorden .
Prsident Mugabe br aldrig glemme den konomiske skade , der vil blive forvoldt mod Zimbabwes konomi , hvis jordomfordeling blot betyder , at jorden gr tilbage til subsistenslandbrug i sm parceller .
Der er f folk blandt det rakkerpak , vi har set invadere landbrugsbedrifter , der havde rd til ansatte , maskineri , fr og kunstgdning , som kan drive disse enheder og f et potentielt eksportresultat .
<P>
Jeg har set nogle af de landbrugsbedrifter , der blev krvet tilbage for nogle r siden af hr . Mugabe , og det meste af den frugtbare og produktive jord er nu atter dkket af krat , og bygningerne og stuehusene er nu hensmuldrende ruiner .
Sikken et spild i et land , der er afhngigt af landbrugseksport !
<P>
I de sidste par r er der taget skridt til at overtale politiske ledere i afrikanske regioner til at ptage sig mere ansvar for konfliktforebyggelse .
Det var derfor gldeligt at hre Nelson Mandela kritisere den politik , der fres af Zimbabwes prsident , som er i frd med at delgge sit land .
Jeg er ked af , at Mandelas efterflger , prsident Mbeki , der mske er den mest magtfulde leder i Afrika , ikke offentligt har fordmt volden i Zimbabwe .
<P>
Vi i Parlamentet gr ret i at opfordre Kommissionen til at revurdere sit udviklingssamarbejde med Zimbabwe , hvis der ikke bliver afholdt gennemsigtige valg , eller hvis oppositionen vinder , og volden fortstter .
Anvendelse af artikel 366 br overvejes .
Verdensbanken har nu nedskret finansieringen p grund af gldsrestancer , og Zimbabwe er som land under likvidation .
Vi kan blot se til og hbe , at der kan findes en fredelig lsning i Zimbabwe , da det er folket selv , der lider mest under denne ustabile situation , som landet befinder sig i .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Jeg m straks sige , at jeg fler mig yderst opmuntret over , at Kommissionen har udarbejdet en s klar strategi for det , der m gres i de meget vigtige uger , der gr forud for valget .
Jeg bifalder navnlig , at vi uddanner lokale observatrer - jeg tror , at det er meget vigtigt , og at det vil opveje sandsynligheden for , at Mugabe kritiserer os for at komme p en nykolonialistisk mde og blande os i hans valg .
Jeg bifalder ogs , at vi vil sttte det civile samfunds ml i de nste par uger .
Jeg hber inderligt , kommissr , at vi fr spredt denne form for oplysninger i Zimbabwe , for de folk , der forsger at indlede en oppositionskampagne , vil blive opmuntret af den form for oplysninger , vi har fet fra Dem her i dag , og jeg tror , at det vil vre vigtigt .
<P>
En af de ting , jeg gerne vil komme kort ind p , er de statskontrollerede mediers rolle i oplbet til valget .
Kommissren nvnte ikke dette , men det ville vre fornuftigt at gre det , for tv , radio og statsejede aviser i Zimbabwe opfrer sig nu , som om de var agenter for ZANU-PF .
Al reportage om oppositionspartierne er negativ med MDC som srligt ml .
Jeg ville virkelig gerne vide , hvad vi kan gre fra Den Europiske Unions side for at forsge at sikre , at oppositionsgrupperne - og der er 26 partier opstillet til valget - fr nogen adgang til medierne .
De statskontrollerede medier , kommissr , ngter at acceptere betalte reklamer selv fra de strste ngo ' er , der blot arbejder for at sttte valgprocessen og demokratiet i Zimbabwe , eller fra nogen oppositionspartier .
Kun tre uafhngige aviser medtager nogen form for reklame fra andre partier end ZANU-PF , s kun regeringens pstande bliver lst og set af folk , og det er da en uforenelighed , hvis vi taler om at skabe demokrati .
<P>
Kendsgerningen er den , at den uafhngige presse ikke har trykningskapacitet til at klare eftersprgslen .
Folk i Zimbabwe er bange .
Dde og tilskadekomne i landdistrikterne og i get grad ogs i byerne er dybt foruroligende .
ZANU-PF har regeringsressourcerne , og MDC-tilhngerne er for bange til at donere penge .
Ja , jeg lste endog i den britiske presse , at Kabila og Gaddafi nu giver penge til Mugabes kampagne , hvilket er noget foruroligende .
<P>
Det er dybt foruroligende , at oppositionen udkmper deres kampagne p ZANU-PF ' s betingelser .
De har ingen kontrol over valglisterne , de har ingen kontrol over valglokalerne , der vil blive styret af statstjenestemnd .
Dette er forkert , for den rolle , som disse statstjenestemnd spillede ved den sidste folkeafstemning , var i sandhed meget tvivlsom .
Det forstr folk , og det er de klar over .
Der er ogs ting , der peger i retning af , at denne femte brigade er involveret i voldskampagner inden valget .
Den femte brigade var ansvarlig for den brutalitet , som Mugabe stod bag i Matabeleland i 80 ' erne .
Det er ogs noget , der bekymrer mig , og jeg vil gerne , at EU ser nrmere p det .
<P>
Endelig , hr. formand , lad os sikre os , at vi arbejder som en Europisk Union for at skabe de betingelser , der vil gre det muligt for Zimbabwes folk at give udtryk for deres valg ved dette valg i juni og give udtryk for deres valg i hemmelighed og uden frygt .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Hr. formand , hvorfor er s mange afrikanske frihedskmpere , som vi i den grad beundrede , i den sidste ende endt som diktatorer ?
Hvorfor er s f tidligere kolonier blevet retsstater ?
Hvor der hersker anarki og lovlshed , glder den strkestes ret .
I Zimbabwe er det Mugabe .
Var det land i begyndelsen et eksempel for den tredje verden p , hvordan det skulle gres , er det nu faldet tilbage i sin egen modstning .
Der hersker en diktator , som anser sin egen magt og privilegier for vigtigere end ustabiliteten i sit land og befolkningens lidelser .
Naturligvis er det ndvendigt med en landreform .
Landbesiddelsen i Zimbabwe afspejler stadigvk de gamle koloniforhold , og det frer naturligvis til spndinger .
Men Mugabe har i mange r haft mulighed for at gennemfre denne landreform , notabene med udenlandsk hjlp .
Sprgsmlet er alts : Hvilke onde grunde har Mugabe til frst ikke at gre noget og lige fr valget at lade sine hndlangere holde hus p de hvide plantager ?
<P>
Iflge Zimbabwes valgrd umuliggr den fortsatte vold frie og uafhngige valg .
S lnge det er tilfldet , er det ndvendigt at udstte valget .
Det skal absolut undgs , at Mugabe legitimerer sin stilling gennem vold og intimidering .
Det er godt , hvis medlemmer af Parlamentet optrder som iagttagere ved valget og ogs medtager Mugabes planer fr valget i deres vurdering .
<P>
Hvis valget ikke gr rigtigt til , skal den europiske hjlp udsttes .
Men ogs , hvis Mugabe umuliggr valget , er fortsttelse af Lom-samarbejdet udelukket .
<P>
Hvis situationen i Zimbabwe forvrres yderligere , kan det f vidtrkkende flger for de afrikanske lande i almindelighed og for Sydafrika i srdeleshed .
Befolkningen i Zimbabwe fortjener en meget bedre regering end den nuvrende .
Det er p hje tid , at EU taler klart sprog .
Vores tlmodighed med afrikanske ledere , hvis heltegerninger nu kun bestr af magtmisbrug , begynder at slippe op .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at bifalde Kommissionens strategi for oplbet til valget , der lige er blevet skitseret af kommissren , og navnlig uddannelsen af lokale valgobservatrer .
<P>
De sorte i Zimbabwe lider stadig under kolonialismens arv .
Cecil Rhodes , en af Storbritanniens mest succesrige kolonister , sagde , at formlet med kolonialisme var " at opdage nyt land , hvor man nemt kunne finde rmaterialer og samtidig udnytte den billige arbejdskraft , der var til rdighed i form af de indfdte i kolonierne " .
Arven efter denne barbarisk succesrige strategi kan ses i det kaos , der i dag hersker i Zimbabwe .
<P>
I dag ejer blot 4.000 farmere stadig over 70 % af det opdyrkede omrde , mens over syv millioner sorte i Zimbabwe ernrer sig kummerligt p overfyldte fllesarealer .
Vi fordmmer volden , men vi kan ogs se , at de sorte i Zimbabwe har en overbevisende sag .
Dette gr prsident Mugabes afvisning af at fortstte det retmssige jordomfordelingsprogram endnu mere beklageligt .
<P>
Det er et grueligt vanskeligt problem , nr Mugabe ikke vil forhandle .
Men jeg opfordrer den britiske regering til at gre alt , hvad den kan , for at overtale Zimbabwe til at nedstte en uafhngig voldgiftsinstans , hvor de landlse er fuldt ud reprsenteret , og nr det er nedsat - mske med bistand fra Det Britiske Statssamfund , at genoptage den finansielle bistand s hurtigt som muligt .
<P>
Den britiske regering m erkende den moralske gld , der skyldes for sdanne forbrydelser som slavehandel og kolonialisme , og fortsat gre alt , hvad der str i dens magt , for at sttte en fredelig og gradvis lsning af jordproblemerne i Zimbabwe .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil indledningsvis udtrykke min uenighed med den foregende taler .
Der har utvivlsomt vret alvorlige problemer tidligere , men kolonialismens problemer blev lst med uafhngigheden .
Den opfattelse , som det medlem , der havde ordet fr mig , gav udtryk for , er en forvrnget opfattelse , som kun kan befordre en fortsttelse af hr . Mugabes despotiske styre og strre lidelser for Zimbabwes befolkning , for det er jo det , der er tale om .
Allerede under den foregende debat pegede jeg p noget , som jeg finder ret betydende , nemlig , at nr en af hovedpersonerne i denne krise , lederen af veteranbevgelsen , prsident Mugabes vbnede arm , er en person , der som mellemnavn har valgt navnet " Hitler " , s er alting sagt .
Vi m ikke tage fejl af det , som det i virkeligheden drejer sig om , for handlingerne taler for sig selv .
<P>
Beslutningen i april , der allerede er nvnt , gav mig - selv om vi stttede den , og selv om den gik i den rigtige retning - lidt flelsen af allerede at vre lidt for mild i forhold til kendsgerningernes alvor .
Og lad os lige genopfriske hukommelsen .
Europa-Parlamentet nskede , at valget skulle foreg s hurtigt som muligt , og ikke senere end 1. juni .
Nu er valgdatoen s fastsat , men til den 24. og 25. juni .
Lad os se , hvad der kommer til at ske inden da .
<P>
Derefter bad vi Zimbabwes myndigheder respektere menneskerettighederne , herunder mindretalsrettighederne , ligesom de internationale normer for afholdelse af valg .
Vi ved , at det overhovedet ikke er det , der sker .
Det , vi ser , er et land , der er taget som gidsel , og vi har selv svrt ved at n frem til en rimelig holdning i forhold til , hvor dramatisk situationen er , fordi de appeller , der nr os fra Zimbabwe , fra MDC og de demokratiske krfter , gr ud p , at det er drligt at gennemfre valg , fordi det sandsynligvis bliver uretfrdigt , for s stor er nemlig den skrmmekampagne , der er i gang , men ikke at gennemfre det er endnu vrre .
Vi har derfor at gre med et land , der er taget som gidsel for jnene af os og for resten af verden , der synes lammet og ude af stand til at finde frem til en mere hndfast indsats .
<P>
Vi m ogs udtrykke en holdning , som er klar og tydelig .
Det er ikke kun de hvide , det drejer sig om .
Man har her med rette nvnt de grusomheder , der tidligere er blevet beget i Matabeleland og ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Deva">
Hr. formand , Zimbabwes historie er historien om hb , der bliver til fortvivlelse - hbet om , at Zimbabwe i 1980 kunne have realiseret sit fulde potentiale og vre blevet et frende land i Afrika ; fortvivlelse nu , fordi nationens fader har reduceret sit vrk fra at vre et af de rigeste og mest hjtuddannede af Afrikas lande til at vre et af de fattigste .
Det er i sandhed en bemrkelsesvrdig prstation og en case study i drlig ledelse i nyere tids historie .
Jeg er sikker p , at hr . Mugabe nu har sikret sig en plads i historiebgerne af alle de forkerte grunde .
<P>
I dag lider landet under en arbejdslshed p 50 % og en inflation p 60 % . Han spenderer en million dollars om dagen p et udenlandseventyr i Congo ; valutareserverne er vk , og Verdensbanken har suspenderet finansieringen af projekter .
Jeg var forbavset over at hre den tale , der lige blev holdt af min kollega fra De Grnne .
Og dog af fortvivlelse kommer fatning , beslutsomhed og hb .
Landet er et af de mest hjtuddannede i Afrika , og Den Europiske Union br vre stolt af sin rolle med at hjlpe med til at have etableret uddannelsesstttestrukturen over de seneste 20 r .
Det har en velfungerende samfundsstruktur og -kultur .
Der er udskrevet valg , og valglister er ved at blive udarbejdet , men disse valglister br kontrolleres inden valget .
Oppositionspartierne nsker mere gennemsigtighed .
<P>
20 mennesker er blevet drbt og mere end 1.200 landbrugsbedrifter ulovligt besat .
Hr . Mugabe har mistet kontrollen med landet og prsiderer over lovlshed og korruption .
Den 24. juni vil der blive afholdt valg .
I gr sagde generalsekretren for Det Britiske Statssamfund , at det stadig er muligt at have frie valg .
Landets fremtid ligger hos Zimbabwes unge .
De krver valg .
De br f en chance .
Det er deres fremtid .
En ting , vi m gre , er at ndre den kultur , der er fremherskende i Afrika i dag om , at vinderen tager det hele .
Vi m stoppe denne vinderen tager det hele-kultur , som man har i alle afrikanske lande , og jeg mener alle landene .
Vi m se frie og retfrdige valg og pvise , at de har vret retfrdige og frie .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , nsten alle talere har sagt , at det eneste hb i jeblikket i Zimbabwes anarkistiske situation er , at der om kort tid afholdes valg .
Jeg er ogs enig med alle de talere , der har sagt , at vi skal srge for , at valget gr rigtigt til . Det er ikke let .
Jeg syntes , det var opmuntrende at hre , at kommissr Nielson sagde , at der allerede i begyndelsen af juni sendes iagttagere til Zimbabwe .
Jeg mener , det er meget vigtigt , fordi modstanderne af Mugabes regering , dem , der er i opposition , klart har brug for beskyttelse .
Jeg vil derfor gerne sttte Kommissionens holdning p det punkt .
Der skal s hurtigt som muligt sendes iagttagere til Zimbabwe , hellere i dag end i morgen .
<P>
Reaktionerne i nabolandene er en anden udvikling , der vkker bekymring .
Vi har i mange r fra Europa kmpet for at gennemfre racelighed , lige muligheder , demokrati osv. i Sydafrika .
I jeblikket hersker der en ddsens stilhed i nabolandene . Det er for mig en meget sigende udvikling .
<P>
Jeg mener derfor , at hvis valget i Zimbabwe ikke gr rigtigt til , skal Kommissionen fastholde den kurs , som der netop er gjort rede for .
Hvis der er klare tegn p omfattende svindel , og Mugabe ulovligt bliver ved magten , skal hjlpen indstilles i henhold til Lom-konventionen .
Hvis Kommissionen ikke gr det , kan de ulovlige ekspropriationer brede sig til resten af det sydlige Afrika , og det vil vre en katastrofe . Ikke kun for dette omrde , men ogs for hele resten af Afrika .
Det skal p enhver mde undgs .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , jeg vil henvende mig personligt til det frie Zimbabwes prsident , til Dem hr . Robert Mugabe , til Deres regering og til Deres socialistisk orienterede parti ZANU-PF .
Prsident Mugabe , et samfund kan aldrig bygges p had .
Trusler kan aldrig skabe tillid og samfundsfllesskab .
Lovlshed kan aldrig skabe tryghed og medmenneskelighed .
Vold og mord kan aldrig forenes med det kristne menneskesyn , som jeg ved , at De , prsident Mugabe , er vokset op med og har bekendt Dem til .
Zimbabwes kirker , det lutherske verdensforbund og kirkernes verdensrd appellerer til Deres samvittighed .
<P>
Mit hjemland Sverige har p meget udholdende og konkret vis stttet Zimbabwe bde i kampen for et frit og demokratisk land ud fra det lige , enestende og ukrnkelige menneskevrd uanset hudfarve , samt i udviklingen af landets konomi .
Sverige har i alt sendt to milliarder svenske kroner - svarende til 220 millioner amerikanske dollars i bistand siden uafhngigheden i 1980 .
<P>
For 20 r siden gennemfrte den svenske kirkes ungdomsbevgelse , som jeg selv var aktiv i , et srskilt bidrag , som vi kaldte " bliv ven med Zimbabwe " .
Entusiastiske unge fra vores to lande mdtes .
Vi troede p Dem , prsident Mugabe , og p Deres lands fremtid , fordi vi regnede med , at De ville vrne om det kristne menneskesyn i Zimbabwe .
Vi vil atter tro p Dem , selv om der er sket meget ondt .
Opgiv hadet !
Gr det for Deres eget eftermles og rygtes skyld !
Gr det for Zimbabwes borgere og for Afrika !
<SPEAKER ID=153 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg tager ordet ganske kort for at bemrke , hvor vigtig denne debat er , og isr hvor udmrket det er , at Europa-Parlamentet endnu en gang har givet udtryk for sin uro over dette sprgsml , der er s aktuelt og giver anledning til s megen bekymring inden for EU .
Vi mener , at EU ' s indsats og opmrksomhed i denne sag er usvkket , og jeg kan p Rdets vegne garantere - og jeg tror helt tydeligt ogs p vegne af Kommissionen , der allerede har igangsat en meget konkret indsats i forhold til det kommende valg - at vi ikke vil lade dette sprgsml ude af syne .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at muligheden for at tage de hringsmekanismer i brug , der er indeholdt i Lom-konventionen , i tilflde af en mindre gunstig udvikling i situationen efter valget ikke er fravrende i Rdets overvejelser .
Dette sprgsml var som bekendt genstand for drftelse p det uformelle udenrigsministermde , der fandt sted i begyndelsen mneden .
Sprgsmlet forbliver under observation i Rdet ( almindelige anliggender ) , og vi vil selvflgelig vre meget opmrksomme p , hvordan valgkampen og valghandlingen kommer til at foreg , og vi forventer , at der hos myndighederne i Zimbabwe er bevidsthed om , at den mde , hvorp valghandlingen afvikles , naturligvis vil vre afgrende for styrets trovrdighed i forhold til det internationale samfund .
<P>
Vi mener , at det , som hr .
Ribeiro e Castro sagde , er meget vigtigt at analysere , hvorledes hele denne sag udvikler sig fra nu og frem til valghandlingen .
Der er indtil videre talt mere end 20 dde som flge af den vold , der er foreget i de sidste uger , og vi er ogs klar over - og dette punkt er meget vigtigt p baggrund af det , der er blevet sagt om virkningerne for det sydlige Afrika i vrigt - at en ustabil situation i Zimbabwe kan risikere at brede sig til andre lande i omrdet , hvilket ungtelig er en kilde til bekymring for os alle .
<SPEAKER ID=154 NAME="Nielson">
Jeg vil indlede med at svare fru Kinnock - vi er rigtignok i tt kontakt med det civile samfund .
Det civile samfund udgr et hb for at opn et civiliseret samfund .
Men der er stadig nogen vej at g lige nu .
<P>
Vi er ogs i direkte kontakt med oppositionen .
Vi stter en re i at komme i kontakt med alle aktrer p en meget synlig og klar mde .
Vi presser p for at f Mugabe-regeringen til at acceptere , at pluralismen m vre kommet for at blive , og dette er ogs grunden til at sende observatrer .
<P>
Jeg hber , at vi kan lse problemerne med at finansiere observatrudsendelsen .
Jeg m fortlle Parlamentet , at dette atter engang pviser vores systems utilstrkkelighed .
Vi kan ikke blot trykke p en knap i vores system , og pengene kommer frem .
Det er meget kompliceret at finde penge til dette i tide .
Det er denne form for system , vi har .
Drftelsen i gr af reformen af relationerne udadtil er endog relevant i dag .
I det mindste har vi en fremragende koordinering p stedet i Zimbabwe med medlemsstaterne , som er meget nyttig .
<P>
Lad mig til slut forklare Dem , hvad vi gr p stedet selv i denne situation .
Vi er ved at trffe beslutning om et tilskud p 19 millioner euro til en meget mlrettet fattigdomsbegrnsning i Zimbabwe via en mikroprojektordning , hvoraf en del vil blive anvendt til at sttte genbosttelse af de fattigste p lovligt erhvervet jord .
Dette vil pvise i praksis , hvordan jord br omfordeles - i dyb kontrast til det , der foregr i Zimbabwe lige nu .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen , torsdag , kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0220 / 2000 ) .
<P>
Jeg m gre Dem opmrksom p , at vi er 20 minutter forsinkede . Det er ikke muligt at arbejde efter kl .
19.00 , da reprsentanterne for Rdet har et officielt mde kl . 19.05 med Parlamentets kontaktgruppe for at diskutere parlamentsmedlemmernes statut .
Det er et meget vigtigt arbejde , som allerede er planlagt , og vi m arbejde med strst mulig fleksibilitet for at f besvaret det strst mulige antal sprgsml .
De vrige vil blive besvaret skriftligt .
<P>
Lad os pbegynde sprgetiden .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=158 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0350 / 00 ) :
<P>
Om : Unskede personer i Tyrkiet Den tyrkiske avis " Sabah " har offentliggjort en liste over 56 personer , som er unskede i Tyrkiet .
Denne liste indeholder en mngde parlamentsmedlemmer fra mange lande i Den Europiske Union ( Danmark , Italien , Grkenland , Sverige , Spanien ) , men ogs fra tredjelande og ligeledes et stort antal journalister , gejstlige , medlemmer af menneskerettighedsorganisationer osv . Listen er til trods for den opsigt , den har vakt , ikke blevet dementeret af den tyrkiske regering .
<P>
Eftersom eksistensen af en liste over unskede personer udgr en uacceptabel og udemokratisk handling fra den tyrkiske regerings side , vil jeg gerne vide , om Rdet har til hensigt at undersge sagen og at gribe direkte ind over for den tyrkiske regering for at f listen afskaffet ?
<SPEAKER ID=159 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , jeg skal besvare disse sprgsml s kortfattet som muligt , uden at denne kortfattethed skal betyde noget for den dybe interesse , som Rdet har i at give Europa-Parlamentet s udtmmende svar , som det formr .
<P>
Det er faktisk rigtigt , at en tyrkisk avis er fremkomnet med oplysninger om en liste over personer , som anses for unskede i Tyrkiet .
Derfor blev dette sprgsml ogs bragt p bane af formandskabet p mdet i Associeringsrdet mellem EU og Tyrkiet den 11. april i r , og jeg kan meddele , at den tyrkiske udenrigsminister , hr .
Schem , officielt tilkendegav , at en sdan liste ikke findes , af hvilken rsag vi p baggrund af en officiel udtalelse af denne karakter har ment , at vi ikke burde insistere yderligere p dette punkt .
Sfremt der mtte forekomme nogen forholdsregel fra de tyrkiske myndigheders side , der kunne fremst som vrende i modstrid med det , som Tyrkiets udenrigsminister har tilkendegivet over for os , vil Rdet naturligvis ikke undlade at handle i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg vil gerne takke formanden , bde fordi han har rejst sprgsmlet og for hans svar .
Jeg hber , tingene forholder sig sdan .
Jeg vil gerne benytte mig af min mulighed for at stille et tillgssprgsml , ogs i anledning af , at Leila Zanas mand og sn er til stede . Leila Zana har modtaget Europa-Parlamentets Sakharov-pris , og mit sprgsml til ministeren lyder sledes : Mener han ikke , at det portugisiske formandskab , inden det trder tilbage , br tage sprgsmlet op om lsladelsen af et parlamentsmedlem , som vores egen forsamling har hdret med Sakharov-prisen for hendes kamp for menneskerettighederne , nu hvor Tyrkiet nsker at tage skridt til medlemskab og optagelse i Den Europiske Union ?
Br Rdet og formandskabet ikke tage et initiativ vedrrende Leila Zana ?
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , rede medlemmer , beslutningerne p Det Europiske Rd i Helsinki betd , at Tyrkiet fik status af kandidat til optagelse i EU .
Det blev bestemt , at der som flge af denne beslutning skulle fastlgges en tilslutningsstrategi , der indbefatter en nje opflgning p de reformer , som EU anser for afgrende bl.a. inden for menneskerettighederne , der jo i lyset af Kbenhavnskirterierne er afgrende for et hvilket som helst lands optagelse i EU .
<P>
Rdet vil flge alle disse sprgsml og vil ogs give Europa-Parlamentet alle ndvendige informationer om , hvorledes denne tilslutningsstrategi skrider frem , og isr om , hvordan Rdets opfattelse er af Tyrkiets opfyldelse af de betingelser , som er stillet for , at EU kan bne forhandlinger med landet om optagelse .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg overvrer sprgetiden nsten hver gang , og hver gang er det frste eller de frste par sprgsml fra vores kolleger i det grske kommunistparti og navnlig fra hr .
Alavanos . De vil bemrke , at datoen p dette sprgsml er den 30. marts 2000 , hvilket var to uger fr sidste mdeperiode .
Derfor burde det efter min mening ikke have vret nummer et p listen , det burde have vret p listen over sprgsml for sidste mdeperiode .
Der synes at vre et eller andet system , hvormed det altid lykkes for hr . Alavanos og hans kolleger at f det frste og andet sprgsml , og de angriber altid Tyrkiet .
Jeg vil gerne have , at De undersger , hvorfor det er sdan .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Hr . Purvis , jeg synes ikke , at det tilkommer os at fortolke hensigterne .
Jeg skal - selv om De allerede ved det - sige til Dem , at det er formanden selv , der sammen med sit kabinet bestemmer sprgsmlenes rkkeflge .
Jeg ved ikke , om hr . Alavanos har s meget indflydelse p Parlamentets formand .
Men jeg kan fortlle Dem , at han ikke er fra det grske kommunistparti , men fra Synaspismos .
Det ved jeg .
Men lad os fortstte med dagsordenen .
Jeg vil vre meget opmrksom p Deres sprgsml .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=165 NAME="Marie Anne Isler Bguin">
Sprgsml nr . 2 af ( H-0361 / 00 ) :
<P>
Om : Uoverensstemmelse mellem Armenien og Tyrkiet Den 11. december 1999 accepterede Rdet Tyrkiets kandidatur med henblik p tiltrdelse af Den Europiske Union .
<P>
Europa-Parlamentet anmodede i punkt 3 i sin beslutning af 18. juni 1987 Rdet om " at udvirke , at den nuvrende tyrkiske regering anerkender , at der blev beget folkedrab p armenerne i 1915-1917 , og om at fremme optagelsen af en politisk dialog mellem Tyrkiet og de delegerede reprsentanter for armenerne " .
<P>
Tyrkiet anerkender ikke det pgldende folkedrab og opretholder fortsat en konomisk blokade af Armenien .
<P>
Hvilke foranstaltninger har Rdet truffet for at fremme de politiske forbindelser mellem Armenien og Tyrkiet ?
<P>
Anser Rdet ophvelse af embargoen for en uomgngelig betingelse for Tyrkiets tiltrdelse af Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=166 NAME="Seixas da Costa">
EU ' s politiske ml i omrdet har indlysende nok vret at fremme stabiliteten i Kaukasus , svel mellem landene i regionen , herunder med hensyn til Nagorno-Karabakh , som mellem disse og deres naboer .
<P>
Jeg mener , at den omstndighed , at der nu er skabt et nyt forhold til Tyrkiet , et forhold , som det er vrd at ppege ikke indebrer automatisk fjelighed i forhold til tyrkiske interesser , men ogs krver , at Tyrkiet udviser strre imdekommenhed over for EU ' s nsker , skaber en ny type dialog , der meget naturligt vil tvinge Tyrkiet til at indtage en rkke holdninger p de traditionelle punkter i EU ' s forhold til landene i omrdet .
Hvad dette angr , er det vrd at nvne , at samarbejdet mellem EU og Armenien er en del af den lovgivning , som Tyrkiet skal leve op til , sfremt forhandlingsproceduren indledes .
Opfyldelsen af disse betingelser fra Tyrkiets side m naturligvis ogs betyde en oplsning af spndingerne mellem Tyrkiet og Armenien .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , tak for svaret .
Jeg m desvrre sige , at jeg ikke finder , jeg helt har fet svar p mit sprgsml . Jeg henviste sledes i mit sprgsml til Europa-Parlamentets beslutning fra 1987 , hvori vi krver anerkendelse af eksempelvis folkedrabet p armenerne 1915-1917 .
Vi ved imidlertid ikke , hvilke foranstaltninger Rdet siden 1987 har truffet for at forsge at fremme forbindelserne mellem de to lande , men kan konstatere , at Tyrkiet fortsat opretholder en konomisk blokade mod Armenien .
<P>
Jeg vil derfor gerne vide , om sprgsmlet om denne blokade har vret rejst i forbindelse med tiltrdelsesforhandlingerne , og om en ophvelse af blokaden anses for en betingelse for Tyrkiets optagelse i Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
De stiller to sprgsml .
Det frste vedrrer beslutningen fra 1987 om anerkendelse af folkemordet 1915-1917 , det andet snarere de politiske relationer mellem Armenien og Tyrkiet .
Hvad angr det frste punkt , er det indlysende , at det er den type sprgsml , der er af politisk karakter , selv om det hviler p en historisk forudstning , som vi alle anerkender , og som er srdeles vigtig , men som ikke udgr en forhndsbetingelse for at genoptage dialogen med Tyrkiet .
Hvad angr relationerne mellem Armenien og Tyrkiet , som vi nsker skal blive positive i fremtiden , har EU blot forsgt at f Tyrkiet til at flge det normale mnster for EU ' s forbindelser udadtil , og dette mnster indbefatter gode forbindelser , herunder p handelsomrdet , med Armenien .
Denne gode forbindelse , og hele det samarbejde , som den forudstter , er en del af den lovgivning , som Tyrkiet m acceptere .
Vi er imidlertid ikke i stand til p internationalt plan at gennemtvinge gode relationer mellem landene ; de kan ikke gennemtvinges pr. dekret , men ved politisk beslutning .
Tyrkiet m , hvis det nsker at indlede forhandlingerne med EU og nsker at blive medlem af EU , og uafhngigt af , hvordan det ser p situationen i Armenien , p det praktiske plan vise , at det anser sig for forpligtet til at respektere hele den vifte af gode forbindelser , som EU har med Armenien .
Sprgsmlet har indtil da en udelukkende bilateral natur , og i den sammenhng kan EU ikke gribe ind .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=170 NAME="John Purvis">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0365 / 00 ) :
<P>
Om : Associeringsaftalen mellem EU og Jordan Rdet bedes oplyse , hvilke medlemsstater der endnu ikke har ratificeret associeringsaftalen mellem EU og Jordan , og hvor stor vgt der lgges p at f dem til at fremskynde processen ?
<SPEAKER ID=171 NAME="Seixas da Costa">
Med hensyn til dette sprgsml , hr. formand , tror jeg , at vi ville gavne den mde , hvorp forholdet mellem Rdet og Europa-Parlamentet praktisk fungerer p , hvis vi fuldt ud kunne benytte de faciliteter , som Rdet i kraft af benhed i forvaltningen og adgang til information stiller til rdighed for alle borgere , deriblandt ogs for medlemmerne af Europa-Parlamentet .
Jeg vil nemlig i denne forbindelse gerne invitere de rede medlemmer , der er interesserede i denne sag , til p Rdets hjemmeside p Internettet , der opdateres dagligt , at checke underskriftsdato og ratifikation , vedtagelse og ikrafttrden for alle aftaler , herunder aftalerne med Middelhavslandene og aftalen med Jordan , som er nvnt i Deres sprgsml .
<P>
Jeg vil gerne til dette punkt , og p grundlag af de senest til rdighed stende informationer , oplyse Dem om , at der er otte medlemsstater , der endnu ikke har ratificeret associeringsaftalen mellem EU og Jordan .
Som bekendt er dette de nationale parlamenters ansvar , da det er dem , der har det sidste ord at skulle have sagt , fordi det drejer sig om blandede aftaler , hvor der er en fllesskabs- og en bilateral dimension .
Vi kan logisk nok ikke blande os i de nationale parlamenters arbejde .
Vi kan og br imidlertid rette henvendelse til disse landes regering , og jeg kan sige , at det portugisiske formandskab har til hensigt p det nste uformelle udenrigsministermde om middelhavsprocessen at sende et budskab om , hvor vigtigt det er , at disse landes parlamenter gennemfrer ratifikationsproceduren af denne aftale i srdeleshed og de andre aftaler , som de endnu ikke mtte have ratificeret .
<P>
Jeg vil dog ogs gerne nvne et sprgsml , der normalt ikke tages i betragtning .
Fordi der er en fllesskabsdimension i disse aftaler , og denne dimension vedrrer handel , foregs deres ikrafttrden jo normalt af en beslutning fra Kommissionens side , og Kommissionen har , ligesom den i vrigt har gjort det med de andre aftaler inden for Euro-Middelhavssamarbejdet , allerede sat den ensidige afvikling af toldmssige foranstaltninger i kraft , der srger for en hurtig adgang for jordanske produkter til Fllesskabets marked .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at udtrykke , hvor glad jeg er for at hre , at formandskabet er rede til at lgge pres p regeringerne , som igen , hber jeg , vil lgge pres p deres parlamenter for at f gang i ratificeringen .
Det er ret beskmmende , at der efter mere end seks mneder stadig er otte medlemsstater , der endnu ikke har ratificeret .
Jordanerne er srlig flsomme over for den langsommelige fart , hvormed der gres fremskridt .
<P>
Kommissr Patten er fast besluttet p at stte fornyet gang i hele Barcelona-processen og EU-Middelhavsrelationerne .
Jeg hber , at Rdet vil flge dette eksempel og sikre , at dette bliver viderebefordret af regeringerne til medlemsstaternes parlamenter .
<P>
Kan han give mig en forsikring om , at Rdet vil give hr . Patten sin fulde sttte til det , han forsger at gre i Middelhavsomrdet ?
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , til den sidste del af det rede medlems sprgsml vil jeg gerne sige , at det portugisiske formandskab hele tiden har haft den vigtige indsats , der er ved at blive gennemfrt i Middelhavsomrdet , som en af sine prioriteringer .
Det portugisiske formandskab nsker sledes at viderefre og uddybe arbejdet med at fastlgge en flles strategi for Middelhavet og har taget flere initiativer p dette felt .
Hvad konkret angr aftalen med Jordan , og uanset det med beklagelse m erkendes , at aftalen endnu ikke er trdt i kraft , har tidligere erfaringer vist , at sdanne aftaler er ca. tre r om at blive ratificeret .
Den aftale , der er blevet ratificeret hurtigst , er aftalen med Tunesien , der blev underskrevet i juli 1995 , og som trdte i kraft i marts 1998 , alts p lidt mindre end tre r .
Erfaringerne med de vrige aftaler er en periode p ca. tre r , og jeg tror , at vi nu er midtvejs , hvad angr aftalen med Jordan .
Det afhnger dog meget af de nationale parlamenter , men det portugisiske formandskab vil gre , hvad det kan , for at gre de forskellige regeringer opmrksom p problemet .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 4 .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=176 NAME="Brian Crowley">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0370 / 00 ) :
<P>
Om : Kulturen og WTO Det portugisiske formandskab har understreget kulturens rolle i opbygningen af Europa og har navnlig knyttet det sammen med behovet for at klarlgge den europiske strategi i forbindelse med den nste WTO-runde .
Er Rdet nu rede til at fremstte en erklring om dette sprgsml ?
<SPEAKER ID=177 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , jeg mener at have forstet , at sprgsmlet er det , der drejer sig om kulturen og WTO .
Som bekendt l det under fastlggelsen af Rdets mandat til topmdet i Seattle mange medlemsstater strkt p sinde at understrege den kulturelle dimension og isr , at EU i disse forhandlinger skulle indtage en meget fast holdning i forsvaret af den kulturelle egenart .
Jeg erindrer derfor om , at der i konklusionerne fra mdet i Rdet den 26. oktober om forberedelsen af ministerkonferencen i Seattle blev givet udtryk for , at Unionen i de kommende WTO-forhandlinger ligesom i Uruguay-runden skal sge at sikre , at dens medlemsstater kan bevare og styrke deres muligheder for at definere og realisere deres politik p det kulturelle og audiovisuelle omrde , s deres kulturelle mangfoldighed bestr .
<P>
De rede medlemmer kender lige s godt som jeg den skbne , der tilkom igangsttelsen af den nye WTO-forhandlingsrunde i Seattle , hvilket naturligvis har betydet , at behandlingen af denne type sprgsml er blevet forsinket .
Det er imidlertid p sin plads at nvne , at det inden for GATT-aftalen , aftalen om handel og tjenesteydelser , var fastsat , at der skulle indledes forhandlinger om den skaldte indbyggede dagsorden den 1. januar i r .
Disse forhandlinger er get i gang , men der er indtil nu ikke blevet foretaget noget afgrende spring , for nu at benytte en underdrivelse om fremskridtet i disse sprgsml , eftersom hele denne sag hnger klart sammen med den samlede forhandlingsproces ' opstart .
Jeg kan ogs sige , at Rdet mener , at der nppe vil vre muligheder for , at denne opstart kan ske i r p en tilfredsstillende mde .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for hans svar .
Grunden til , at jeg stiller dette sprgsml , er , at vi i vores egne ideologier har mange forskellige modeller p EU-plan , som er enestende for Den Europiske Union som helhed . Mange gange taler vi om den europiske landbrugsmodel eller den europiske samfundsmodel osv .
Navnlig med hensyn til sdanne ting som det audiovisuelle havde vi i dag en drftelse i Parlamentet af Randzio-Plath-betnkningen om gennemsigtighed og finansielle forbindelser mellem virksomheder og statssttte .
Der er nu en kmpemssig trussel mod den kulturelle mangfoldighed i Den Europiske Union som flge af importen af programmer fra Amerika og endda globaliseringen af fdevarekder som McDonalds .
Dette underminerer uafladeligt det , der er enestende ikke blot ved Europa som kontinent , men ogs ved de enkelte medlemsstater .
Jeg hber , at De og Deres kolleger vil vre rvgne , nr det glder om at sikre , at vi har mulighed for at bevare denne mangfoldighed , da den er et tillg til det , Europa i alt vsentligt drejer sig om .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">

Jeg kan forsikre Dem om , at svel hvad angr Rdets samlede holdning ( der naturligvis vil vre referencerammen i de forhandlinger , som Kommissionen skal fre p Unionens vegne i det kommende forlb ) som i et nationalt perspektiv - og det er det portugisiske perspektiv i denne sag - vil sprgsmlet om at bevare den kulturelle identitet og behovet for at opretholde en rkke instrumenter , der uden at vre konkurrenceforvridende kan sikre , at den europiske identitets grundlggende vrdier bevares , fortsat vre en del af vores bestrbelser .
Jeg tror i vrigt ikke , at mit eget land er ene om at mene dette .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , i WTO drejer det sig frst og fremmest om at f bnet markeder , f.eks. nu i forbindelse med Kina , om tekstilmarkedet ogs bliver bnet for vores europiske producenter .
Det er et milliardmarked , som kan skabe mange nye arbejdspladser hos os , srligt nr man husker p , at mange kinesere som det eneste kun ejer t par bukser .
Det kulturelle sprgsml , som presser sig p hos mig , lyder som flger : Hvordan vil man i fremtiden forholde sig til sprogene ?
Frankrig forflger her en meget selvstndig politik med det franske sprog .
Ser De lignende tendenser for tysk , spansk , portugisisk ?
Vil der ske ligebehandling , eller vil der blive foretaget en bedmmelse efter de forskellige lande og deres befolkningstal ?
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Jeg ville meget gerne give Dem et svar , hvis jeg i denne fase kunne danne mig noget indtryk af , hvordan diskussionen vil g for sig p dette grundlag .
Jeg antager dog , at det er Rdets hensigt at lgge vgt p de forskellige nationale tiltag , der gr sig gldende inden for den mangfoldighed , som EU er .
Jeg kan dog i det mindste for mit eget lands vedkommende sige Dem , at det bestrber sig meget p , at den kulturelle dimension , herunder den sproglige , kommer blandt de allerfrste prioriteringer i den debat , som EU skal fre med sine partnere i WTO .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 6 og 7 .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=184 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0376 / 00 ) :
<P>
Om : Betaling af Den Europiske Unions bidrag til FN ' s mission i Kosovo over landbrugsbudgettet Vil Den Europiske Unions bidrag til FN ' s mission i Kosovo blive betalt via poster i landbrugsbudgettet ?
<SPEAKER ID=185 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , med hensyn til nogle af de foregende sprgsml tror jeg , hvad angr landbruget , at det portugisiske formandskabs handlinger har vret klare nok til at have besvaret det sprgsml , som det rede medlem stiller , selv uden at vre til stede .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om finansieringen af politikken i Kosovo via landbrugsbudgettet , mener jeg , at man m konstatere det umulige i at finansiere FN ' s mission i Kosovo over landbrugsbudgettets poster , eftersom der ikke findes noget retsgrundlag herfor .
De nuvrende finansieringsbestemmelser tillader sledes ikke overfrsel af bevillinger mellem to budgetposter i de finansielle overslag .
Det betyder imidlertid ikke , at ingen har til hensigt ( for det har Kommissionen tilkendegivet at have ) at foresl en ndring i de finansielle overslag mellem 2000 og 2006 , men det vil dog , sdan som Kommissionen ser det , ikke komme til at berre midlerne til den flles landbrugsordning vsentligt .
Dette sprgsml undersges i jeblikket i Rdet . Det er et srdeles omstridt sprgsml .
Vi ved , at der ogs her i Parlamentet er et flertal , som er imod en revision af de finansielle overslag , der betyder en reduktion i det belb , der afsttes til den flles landbrugsordning .
Jeg skal imidlertid gentage , at Kommissionen siger , at det overhovedet ikke drejer sig om at nedstte den direkte sttte til landmndene , men kun om at udnytte besparelser , der primrt hnger sammen med udviklingen i valutakursen mellem euro og dollar , besparelser , der vil blive fremskrevet i de nste to r .
<P>
P den anden side mener Kommissionen ogs , at den revision af den flles landbrugsordning efter 2002 , der som bekendt er indeholdt i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Berlin , vil kunne resultere i nye besparelser .
Men som sagt er Rdets holdning i denne sag i jeblikket politisk imod revisionen af de finansielle overslag .
Rdet mener , at der skal foretages en helt konkret vurdering - og det er svel Kommissionen som den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik allerede blevet anmodet om - af behov og objektiv absorberingsevne p Balkan , hvor der selvflgelig ogs nje skal ses p EU ' s rolle i sammenhng med de vrige internationale finansieringskredse .
Netop derfor har vi bedt Kommissionen om at udarbejde en oversigt over alle de berammede bidrag med angivelse af , hvorledes de fordeler sig p gaver og ln .
Kun p grundlag af en sdan information har Rdet ment , at der kan foretages en konkret vurdering af Kommissionens forslag .
Derfor er der heller ikke endnu overvejelser om at revidere de finansielle overslag .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Det , som formanden for Rdet netop har sagt , er helt i modstning til det , som kommissren sagde i gr , i forgrs og ved tidligere lejligheder i Parlamentet .
Det er rigtigt , hvad Rdet siger : at betalingerne til landmndene er p spil .
Der er virkelig ikke nogen retfrdighed i , at sttten til trrede frugter - hvis fortsatte eksistens ngtes dem - ikke udbetales , eller at landmndene ikke fr det , de beder om : en lavere pris p dieselolie .
Det , som Kommissionen gr , er imidlertid at tage midler , som allerede blev vedtaget i Agenda 2000 p topmdet i Berlin , afsat til landbruget - som om de var tilovers - og overfre dem til udenrigspolitikken .
<P>
Uanset om jeg gr ind for bistand til Kosovo , er jeg ikke enig i , og jeg mener , at det er en benlys tbelighed , at den i praksis tages fra de midler , der er afsat til landbruget og vedtaget i Agenda 2000 - for hvis man gr sdan , viser man , at det har vret et kunstgreb - og overfres til udenrigspolitikken .
<P>
Mit sprgsml er flgende : Hvad gr vi , nr det , Rdet siger , er det diametralt modsatte af , hvad Kommissionen siger ?
Hr. rdsformand , hvad gr vi i dette tilflde ?
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Det , som Parlamentet kan gre , hvis det mener , at der er tale om modstridende udsagn , er at fortolke disse modstridende udsagn i forhold til virkeligheden , og virkeligheden er , at jeg til forskel fra , hvad det rede medlem hvder , p intet tidspunkt i mit indlg har givet udtryk for , at den direkte sttte vil blive pvirket negativt af denne budgetomlgning .
Det er vigtigt , at det fremgr klart , at Kommissionen kun har sagt , at den vil bruge midler , der str til rdighed , og som er resultat af besparelser inden for den flles landbrugspolitik .
Ikke andet .
Det betyder imidlertid ikke , at Kommissionen ikke kan fremlgge forslag om budgetomlgning , men som - bliver Kommissionen ved med at sige - heller ikke vil berre den direkte sttte til landmndene .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , rdsformanden chokerer mig faktisk .
P den ene side forsikrer han os om , at der ikke vil blive afsat midler fra den flles landbrugspolitik til Kosovo eller til gennemfrelsen af Den Europiske Unions udenrigspolitik , og p den anden side siger han , at Kommissionen alligevel har sagt - og det er rigtigt nok - at den vil uddele midler , som ikke er blevet brugt .
Der vil alts ske en omfordeling af midlerne fra den flles landbrugspolitik .
Vi vil gerne fastholde sprgsmlet , om Rdet reelt mener , at det er muligt at tage midler fra et landbrugsbudget , som blev skret ekstremt ned for 2000 , og give dem til forml , som overhovedet intet har at gre med de forml , de var godkendt til .
<P>
Ud over vores generelle modstand mod hele den politik , Den Europiske Union frer i Kosovo , er dette en helt konkret sag : Vi vil gerne have et lfte fra Rdet om , at der ikke gr en eneste euro fra landbrugspolitikken til andre forml .
Vores landmnd er allerede meget pressede , de har kolossale behov , det ser vi hver eneste dag , og det ville vre uacceptabelt at tage midler fra deres i forvejen reducerede budget .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Jeg skal begynde med at oplyse det rede medlem om , at hovedparten af de midler , der finder anvendelse i AVS-sammenhng , er midler , der bevilges gennem Den Europiske Udviklingsfond , alts bidrag uden for Fllesskabets budget , men tilhrende Den Europiske Udviklingsfonds eget budget , af hvilken grund jeg m sige , at det vil vre lidt vanskeligt at lede midler fra Den Europiske Udviklingsfond over til hjlpen til Kosovo , da de jo ikke indgr i Fllesskabets budget .
<P>
Jeg vil derudover gerne gre det helt klart , at jeg udtrykkeligt har forklaret , at de midler , der nu er blevet bevilget til hjlpen til Kosovo , er midler , der ikke er blevet brugt inden for den flles landbrugspolitik .
Jeg gentager : ikke er blevet brugt .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at jeg , hvad angr Kommissionens forslag , har udtrykt mig helt klart , da jeg sagde , at der i jeblikket ikke i Rdet er nogen samlet holdning til fordel for at ndre de finansielle overslag mellem 2000 og 2006 .
Rdet er net frem til , at den interne balance i de finansielle overslag ikke br rres i denne fase .
Man skal dog selvflgelig lse konklusionerne fra Det Europiske Rd i Berlin , hvoraf det fremgr , at de finansielle overslag for perioden mellem 2000 og 2006 skal revideres midtvejs for navnlig den flles landbrugspolitiks vedkommende .
Det er mske ogs en god id , at de rede medlemmer ogs begynder at overveje , om den flles landbrugspolitik p sigt lader sig forene med det , der kommer ud af den nste WTO-runde .
For de finansielle overslag mellem 2000 og 2006 skal der ogs ske en revision , som i vrigt for frste gang kommer til at ske med kvalificeret flertal , og jeg vil ogs bede de rede medlemmer om at vre opmrksomme p dette punkt .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 9 .
<SPEAKER ID=191 NAME="Esko Olavi Seppnen">
Sprgsml nr . 10 af ( H-0381 / 00 ) :
<P>
Om : konomisk sttte til flleseuropiske partier I sit svar til mit sprgsml H-0268 / 00 i Parlamentet den 12.4.2000 mente Kommissionen , at :
<P>
EF-traktatens nuvrende artikel 191 ikke udgr et retsgrundlag for finansiering af politiske partier i Europa .
I artiklen behandles vigtigheden af politiske partier p europisk plan .
Den giver imidlertid ikke nogen institution befjelser til at indg udgiftsforpligtelser for at sttte politiske partier i Europa , og den fastlgger ikke en procedure for at godkende en foranstaltning , som en sdan udgiftsforpligtelse vil give mulighed for .
<P>
Kommissionen mener derfor , at det vil vre bedst af hensyn til retssikkerheden , at der i EF-traktaten indfjes et sdant relevant retsgrundlag for sdanne udgifter .
<P>
Dette sprgsml br behandles p regeringskonferencen .
<P>
Indtager Rdet den samme holdning om dette sprgsmls retsgrundlag ?
Vil sprgsmlet blive sat p regeringskonferencens dagsorden ?
<SPEAKER ID=192 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , som det ogs nvnes i det rede medlems sprgsml , udgr traktatens artikel 191 ikke et retsgrundlag for finansiering af politiske partier i Europa .
Dette sprgsml blev behandlet p den regeringskonference , der udarbejdede Amsterdam-traktaten , og man mente dengang - og jeg kan sige det , fordi jeg deltog som den portugisiske regerings reprsentant - at der ikke var et flertal af stater , og slet ikke enstemmighed mellem staterne , der kunne skabe et retsgrundlag netop til dette forml .
<P>
Hvad regeringskonferencen angr , er det , nr man srlig betnker det indlg , som formanden for Parlamentet , fru Nicole Fontaine , holdt p regeringskonferences seneste ministermde den 10. april , givet et sprgsml , der igen vil komme p bordet .
Jeg vil selv som formand for den forberedende gruppe sge igen at bringe dette sprgsml op p regeringskonferencen ved slutningen af det portugisiske formandskab .
<P>
Hvorom alting er , mener jeg , at vi , da der jo ikke er noget retsgrundlag , indtil videre endnu en gang kan forsge at f afklaret , om der er vilje eller ikke til at arbejde hen imod en finansiering af politiske partier i Europa .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , jeg er enig med hr . Seppnen i , at retsgrundlaget er frste prioritet , det vil sige , det skal vre der , inden der pbegyndes udbetalinger af sttte som denne .
Derefter er det dog op til Parlamenet og Rdet , hvor stor og hvilken form for sttte der ydes .
Jeg vil sledes sprge , hvilke planer Rdet eventuelt har for den praktiske tilrettelggelse .
I denne beretning , der handler om Parlamentets budgetanvendelse , og hvor alle politiske grupper blev kritiseret for , at disse bevillinger fra Parlamentet ogs er indfrt til europiske politiske partier , er der f.eks. ikke taget hjde for , at kontoret for De Europiske Socialdemokraters Gruppe ligger i Europa-Parlamentets bygninger , mens min gruppe PPE igen fik temmelig megen kritik , selv om vores partikontor dog ikke ligger tt p Europa-Parlamentets tjeneste .
Jeg vil alts hre , om der findes nogle planer for , hvad sttten vedtaget i samrd af Parlamentet og Rdet s eventuelt omfatter , og hvad der tages hensyn til i den .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Jeg vil sige til formanden for Rdet og til medlemmerne , at vi er i gang med at diskutere disse sprgsml i Parlamentet .
Sprgsmlet drejer sig om retsgrundlaget og regeringskonferencen .
Det er en opgave for Parlamentet .
<P>
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 11 .
<P>
Da sprgeren er syg , besvares sprgsml nr . 12 af hr .
Bowis skriftligt .
<SPEAKER ID=195 NAME="Mihail Papayannakis">
Sprgsml nr . 13 af ( H-0389 / 00 ) :
<P>
Om : Tyrkisk indtrngen i Irak Hvad mener Rdet om den nye storstilede indtrngen , som en afdeling af den tyrkiske hr har foretaget med tungt udstyr i Irak ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Seixas da Costa">
Det er velkendt , at den situation , der hersker i det nordlige Irak , og srlig det forhold , at myndighederne i Baghdad ikke har tilstrkkelig kontrol med landets nordlige del , afstedkommer et politisk og sgar et militrt tomrum , der har medfrt konkrete aktioner fra Tyrkiets side .
Det er en de facto-situation , der jo hnger sammen med den lidet klare situation , der hersker i dette omrde .
Hvad det angr , er det indlysende , at EU m afvise alle slags aktioner , der indebrer , at andre staters grnser ikke respekteres .
Mere kan jeg ikke sige om denne sag , bortset fra at vi fortsat bekymrer os om Iraks territoriale integritet , og at vi mener , at alt , hvad der kan true denne territoriale integritet , er unskeligt .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , tak for Deres svar , som jeg finder interessant .
De siger , at situationen er uklar , og at der er et politisk og militrt tomrum ; det vil sige , at Irak ikke kontrollerer sin nordlige region .
Nu m De have mig undskyldt , hr. rdsformand , men grunden til , at Irak ikke kontrollerer den nordlige region , er , at vi ikke giver det lov til at gre det ; hvilket vi sikkert gr ret i .
Men det , at vi ikke tillader Irak at kontrollere den nordlige region , betyder ikke , at vi skal lade andre kontrollere den .
Det er helt absurd , det jeg hrer her .
Jeg kan forestille mig , at De ikke er i stand til at give en forklaring p vegne af dem , som i sidste ende trffer beslutningerne her .
Blandt dem er der ganske vist ogs medlemmer af Den Europiske Union .
<P>
Kan de mon ikke oplyse Dem om , hvad det er , der sker i omrdet , og eventuelt fortlle Dem , hvorfor de lader andre g ind i den nordlige del af Irak , som Irak ikke kontrollerer p grund af deres beslutning , og lader andre kontrollere eller - for at sige det ligeud - foretage en militr invasion ?
Denne situation er efter min mening bogstaveligt talt vanvittig set ud fra en international og politisk synsvinkel , og jeg undrer mig over , hvordan De kan tolerere den .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Jeg vil blot sige , at intet i mine ord skal forsts som , at EU p nogen mde bifaler aktioner , som tyrkiske tropper mtte foretage uden for Tyrkiets territorium .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=200 NAME="Pat the Cope Gallagher">
Sprgsml nr . 14 af ( H-0390 / 00 ) :
<P>
Om : Europisk charter om sm virksomheder I forbindelse med skabelsen af et erhvervsklima , der fremmer entreprenrnd og innovation , har Det Europiske Rd opfordret til udarbejdelsen af et europisk charter om sm virksomheder .
Kan Rdet oplyse , om det i et sdant charter ville g ind for behrig anerkendelse af den srdeles specifikke karakter af fiskerisektoren , hvor der m tages hensyn til faktorer som f.eks. ssonbetingethed ?
<SPEAKER ID=201 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , jeg takker for det rede medlems sprgsml , ikke mindst fordi det nok en gang giver lejlighed til her i Parlamentet at oplyse om den indsats , der er kommet ud af , at Det Ekstraordinre Europiske Rd i Lissabon vedtog en rkke foranstaltninger til styrkelse af kampen mod arbejdslsheden , konomisk reform og innovation .
<P>
Vi mener , at charteret om sm og mellemstore virksomheder , som skal vedtages til juni , er et srdeles vigtigt instrument , der vil kunne sikre en styrkelse af kampen mod arbejdslsheden og af en get konomisk og social samhrighed samt virke fremmende for det grundlag , som et nyt videnssamfund skal hvile p , gennem en strre demokratisering af innovationsinstrumenterne .
<P>
Jeg kan nvne , at konklusionerne fra Det Europiske Rd i Lissabon fremhvede de sm og mellemstore virksomheders rolle som motor for den europiske konomi og i vrigt ogs som kilde til 80 % af beskftigelsen i EU , og at de sm og mellemstore virksomheder ikke kan adskilles fra det strategiske ml , der blev opstillet i Lissabon , nemlig skabelsen af en mere konkurrencedygtig , dynamisk og vidensbaseret konomi . De sm og mellemstore virksomheder er afgrende , og sttten til dem m forbedres , af hvilken rsag Rdet og Kommissionen er i frd med at udarbejde et charter om de sm og mellemstore virksomheder , som vi som sagt hber kan blive vedtaget p Det Europiske Rd i Santa Maria da Feira .
<P>
Dette charter har som ml at f medlemsstaterne til at koncentrere sig om disse instrumenter og fremkomme med specifikke lsninger p de ligeledes specifikke problemer , som de sm og mellemstore virksomheder har .
Jeg vil gerne understrege , at selv om dette sprgsml om et charter om de sm og mellemstore virksomheder ikke er nyt , har Det Europiske Rd aldrig fr givet s klart udtryk for betydningen af , at det bliver til virkelighed .
Vi ser frem til , at der p dette felt skal udfres et ganske detaljeret arbejde , der ikke blot skal resultere i , at fllesskabsinstrumenterne orienteres mere i en retning , der er til fordel for de sm og mellemstore virksomheder , men som ogs kan f medlemsstaterne til at forpligte sig til en rkke mest muligt parallelle fremgangsmder , der kan stte dem i stand til at handle p dette omrde .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformanden for hans svar , og jeg er glad for , at der er arbejde i gang , og at det rent faktisk er ved at vre afsluttet .
Det vil forhbentligt ikke vare alt for lnge , fr vi hrer nrmere om forslagene .
Jeg er ogs glad for , at rdsformanden har erkendt , at vkstmaskinen i konomien er SMV ' erne , der leverer 70 % af arbejdspladserne .
Derfor er det soleklart , at SMV ' erne vil komme til at spille en vigtig rolle , hvis vi skal lse de meget store arbejdslshedsproblemer , som vi generelt har i Unionen og srlig i bestemte regioner af Unionen .
<P>
Jeg stillede et konkret sprgsml om fiskeriet .
Naturligvis skaber fiskeriet helt af sig selv meget ndvendige arbejdspladser i Unionens kystregioner .
Fiskeriet er ulig nogen anden industri i hj grad afhngig af sson- og vejrfaktorer .
Kan formanden bekrfte , at den undersgelse , der er blevet gennemfrt , selv p dette sene stadium vil se p fiskeriet isoleret set frem for at se p fiskeriet p en mere global mde ?
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr . Gallagher , jeg beklager , at jeg i mit svar ikke nvnte punktet om fiskerisektoren .
Jeg kan imidlertid sige Dem , at sledes som dette sprgsml forsts , nr det behandles bde i Kommissionen og i Rdet - og dette sprgsml skal eksempelvis i morgen op p Rdet ( industri ) - anerkender vi fiskerisektorens srdeles specifikke karakter , og vi deler Deres opfattelse af den betydning , som de sm og mellemstore virksomheder har for denne sektor .
<P>
Dette charter er et dokument , der har en overordnet politisk komponent og en flles orientering for alle de sm og mellemstore virksomheder .
Det er ikke et sektorspecifikt dokument , som opstiller prioriteringer for de foranstaltninger , der skal gennemfres i den enkelte sektor .
<P>
Charteret sigter mod at skabe et samlet st forordninger for det , der p europisk plan er defineret som sm og mellemstore virksomheder , og ogs at fastlgge faserne for gennemfrelsen af disse foranstaltninger .
Der er ikke for de enkelte sektorer defineret foranstaltninger til implementering rundt om i Unionen , og det kan kun ske i form af et mere teknisk dokument , som flger af charterets vedtagelse , og nr dette gennemfres .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David W">
Nr jeg taler til sm og mellemstore virksomheder , bliver de helt bestemt glade over den stemningsmusik , der kommer fra Rdet , men helt rlig er de lidt skeptiske over for , om charteret vil gre noget konstruktivt for dem .
De tror blot , at det er endnu et stykke papir , der besynger , hvor vidunderlige de er .
<P>
Kan rdsformanden fortlle os , om der i dette charter er planer om skabelse af nye fllesskabsinstrumenter til hjlp for sm og mellemstore virksomheder , f.eks. midler til at hjlpe dem med erhvervsuddannelse , almen uddannelse , tilpasning af lokaler eller anvendelse af ny teknologi .
Hvis dette er tilfldet , kan han s ogs angive , at de vil vre s fri som muligt for bureaukrati , for den anden klage , man hrer fra sm og mellemstore virksomheder , er , at de midler , der allerede findes p europisk plan , er nsten uopnelige p grund af de trakasserier , de skal igennem for at f adgang til dem .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Jeg erkender , at de sm og mellemstore virksomheder formodentlig for lnge siden har mistet tlmodigheden over fravret af konkrete foranstaltninger rettet specifikt mod dem .
Selv om vi er klar over denne situation , vil vi godt bede om endnu tre ugers tlmodighed , indtil de rede medlemmer ser det konkrete charterudkast , der skal fremlgges p Det Europiske Rd .
Udkastet til dette charter skal allerede i morgen drftes p Rdet ( industri ) , og om tre uger skal det offentliggres .
I vrigt lidt ligesom konklusionerne fra Det Europiske Rd i Lissabon , som De anerkender gr lidt ud over den rent teoretiske sprogbrugs traditionelle retorik og giver konkrete foranstaltninger med tidsplan og daterede ml , tror jeg , at charteret skal g netop i samme retning .
Hvad angr dets objektive muligheder , lad os f det offentliggjort , og s skal vi naturligvis nok vre parat til at lytte til den kritik , der mtte komme fra de sm og mellemstore virksomheder og srlig fra de europiske organer , der koordinerer og reprsenterer dem .
Vi vil vre bne over for at tage alle synspunkter fra de sm og mellemstore virksomheders side i betragtning .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
Da sprgsml nr . 15 og 16 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=207 NAME="Carmen Cerdeira Morterero">
Sprgsml nr . 15 af ( H-0391 / 00 ) :
<P>
Om : Srskilt direktiv for at bekmpe forskelsbehandling af handicappede Kommissionen har netop i overensstemmelse med Amsterdam-traktatens artikel 13 om bekmpelse af forskelsbehandling forelagt en pakke med foranstaltninger indeholdende tre direktiver .
Selv om handicap i den nvnte artikel 13 er medtaget som en af grundene til forskelsbehandling , omfatter pakken ikke et srskilt direktiv om bekmpelse af forskelsbehandling p grund af handicap .
<P>
Hvordan ser Rdet p muligheder for , at der udarbejdes et direktiv om bekmpelse af forskelsbehandling p grund af handicap ?
Hvornr mener Rdet , at det i bekrftende fald kan forelgge et initiativ herom ?
<SPEAKER ID=208 NAME="Rodi Kratsa-Tsagaropoulou">
Sprgsml nr . 16 af ( H-0396 / 00 ) :
<P>
Om : Bekmpelse af forskelsbehandling Her i begyndelsen af det 21. rhundrede , som markerer starten p en ny udvikling af det europiske samfund i retning af mere demokrati , samhrighed og anerkendelse af samtlige borgeres rolle , kan der konstateres uacceptable tilflde af racisme og social udelukkelse .
I Grkenland skabes der et socialt og politisk problem ved , at bevgelseshmmede og paraplegikere ( personer med lammelser i arme og ben ) er blevet udelukket fra at deltage i to udvlgelsesprver , hvoraf den ene er med henblik p ansttelse i statslige banker og den anden er for skolelrere i offentlige skoler .
Dette skyldes , at den nye lov om ansttelse i det offentlige blev vedtaget af det grske parlament i 1999 , nsten samtidig med ratifikationen af Amsterdam-traktaten , som beskytter medlemsstaternes borgere imod enhver form for forskelsbehandling ( artikel 13 ) .
Hvilke foranstaltninger trffer Rdet i sdanne tilflde for at sikre trovrdigheden af EU ' s politik og EU-borgernes vrdighed ?
<SPEAKER ID=209 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , i medfr af artikel 13 i traktaten om oprettelsen af De Europiske Fllesskaber har Kommissionen betimeligt fremlagt tre forslag , der nu er til diskussion i arbejdsgruppen om sociale sprgsml : et forslag til direktiv , som opstiller regler for lige behandling inden for beskftigelse og erhvervsudvelse , et forslag til direktiv om princippet for lige behandling af mennesker uden hensyn til race eller etnisk oprindelse og et forslag til beslutning i Rdet , der opstiller et fllesskabshandlingsprogram til bekmpelse af forskelsbehandling mellem 2000 og 2006 .
Kommissionens tre forslag sigter mod forskellige former for bekmpelse af forskelsbehandling .
Det frste forslag forbyder forskelsbehandling inden for beskftigelse p grund af race eller etnisk oprindelse , religion eller tro , handicap , alder eller seksuel orientering .
Det andet direktivforslag forbyder forskelsbehandling p grund af racemssig eller etnisk oprindelse inden for beskftigelse , uddannelse , adgang til goder og tjenesteydelser samt social tryghed .
Beslutningsforslaget om et handlingsprogram til bekmpelse af forskelsbehandling , og som sigter mod at sttte og supplere gennemfrelsen af direktiverne ved udveksling af informationer og erfaringer , sttes i vrk gennem udbredelse af gode fremgangsmder inden for lovgivning og andre omrder .
<P>
Bekmpelse af forskelsbehandling p grund af handicap er omfattet af det frste direktivforslag , som sigter mod gennemfrelse af princippet om lige behandling inden for beskftigelse og erhvervsudvelse .
Dette forslag vedrrer et afgrende omrde , hvad angr udvelsen af borgerrettighederne , da det er et omrde , hvor forskelsbehandling er mere synlig og har strre virkninger for den enkeltes integrering i samfundslivet .
Som det er Europa-Parlamentet bekendt , ligger lovgivningsinitiativretten hos Kommissionen og ikke hos Rdet , hvorfor de forslag , som Rdet kommer til at vedtage , vil basere sig p det , som Kommissionen foreslr os .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="ES" NAME="Cerdeira Morterero">
Jeg vil frst og fremmest give udtryk for min tilfredshed med svel eksistensen af nvnte artikel 13 som med den handlingsplan , som formanden for Rdet netop har nvnt , og som er blevet udarbejdet med henblik p det emne , vi beskftiger os med i dag .
Men ligesom glden ikke kan fylde det hele , kan min tilfredshed det heller ikke i jeblikket .
Det er rigtigt , at artikel 13 , i hvert fald i jeblikket , omfatter praktisk talt alle former for forskelsbehandling .
Men den efterflgende lovgivningsmssige udvikling og de initiativer , der foresls , er efter min mening ufuldstndige og uensartede .
<P>
Formanden for Rdet har lige nvnt tre eksempler , og dem vil jeg tage op .
Der er nogle tilflde i artikel 13 , som er srbare over for forskelsbehandling , f.eks. det med handicappede , som vi beskftiger os med i dag , der efter min mening er udviklet meget uensartet .
Det er rigtig , at der er andre , som fr en behandling , der er endnu mindre udviklet , som det er tilfldet med forskelsbehandling p grund af seksuel orientering .
Men for at vende tilbage til handicap mener jeg , at Den Europiske Union har brug for en mere fyldestgrende lovgivning , der omfatter alle de forskellige former og ligeledes tilfldene med dobbelt handicap .
Jeg vil gerne hre Rdets - og Kommissionens - holdning og vide , om der er planlagt noget initiativ for tilflde som f.eks. kvinde og handicappet , forskelsbehandling p grund af kn og for handicap som i det tilflde , jeg refererer til .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Som nvnt , hr. formand , fru Cerdeira Morterero , fremlgges disse lovgivningsforslag som initiativer fra Kommissionen , der p grundlag af det , som dens forskellige komiter formidler , selvflgelig ogs er opmrksom p de opfattelser , som bliver givet til kende fra de forskellige interessegruppers side , herunder sdanne , der legitimt reprsenterer holdninger mod forskelsbehandling .
Jeg tror , fru Cerdeira Morterero , at vi ogs med baggrund i den indsigt , som De har i denne type sprgsml , m konstatere , at der i de senere r ( og navnlig efter Amsterdam-traktaten ) er blevet taget meget konkrete skridt i EU i behandlingen af disse sprgsml p en klart mere korrekt mde og under hensyntagen til de befolkningsgruppers interesser , der fler sig berrt .
EU har i de senere r og i det sidste rti formuleret en rkke politikker p dette omrde bde i bredden og i dybden , der , selv om de langt fra er perfekte , alligevel reprsenterer et fantastisk kvalitativt spring .
Kendsgerningen er , at vi internationalt set kan vre stolte af de skridt , vi har taget p dette omrde .
Jeg erkender dog selvflgelig , at der endnu er meget at gre , og at denne ophobning af forskelsbehandling sandsynligvis bde kan og skal give anledning til en anden slags juridisk behandling .
Jeg tror , at det er vigtigt , at vi fortsat henleder Kommissionens opmrksomhed p dette omrde , og Rdet vil udfolde de ndvendige bestrbelser i s henseende .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , tak for Deres svar .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at Det Europiske Rd i Lissabon lagde srlig vgt p at fremme den sociale integration og opfordrede svel Kommissionen som Rdet til at ivrkstte aktioner , som prioriterer konkrete mlgrupper .
En af disse grupper er handicappede .
Medlemsstaterne vil vlge de aktioner , som passer til deres forhold , og vil s forelgge rapporter om deres gennemfrelse .
Det , der sker i Grkenland - som jeg ogs beskriver i mit sprgsml - vkker strke bekymringer hos mig p grund af den mulighed for at anvende indirekte diskrimination , som landenes nationale lovgivning og praksis fr med proceduren beskrevet af Lissabon-Rdet .
<P>
Burde der ikke oprettes et europisk observationsorgan , som kan styrke overvgningen af medlemsstaternes srlige forhold og gennemfrelsen af den europiske politik ?
Har Rdet til hensigt at samarbejde med ansgerlandene om anerkendelse af handicappedes rettigheder , idet vi ved , at disse ikke respekteres tilstrkkeligt i mange af landene ?
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Fru Kratsa-Tsagaropoulou , jeg kan ikke tilfje ret meget til det , som jeg allerede har sagt .
De udtrykker bekymring om de mangler , der mtte vise sig i gennemfrelsen af disse principper , og jeg vil dertil sige , at sdanne mangler m udbedres .
Jeg er sikker p , at det er meget vigtigt , at al form for forskelsbehandling i dag kan imdegs og flges op politisk , men jeg ved ikke , om det skal ske gennem oprettelse af et specifikt observationsorgan eller ved at benytte de nuvrende mekanismer , der mere drejer sig om opflgning og bearbejdning af nationale erfaringer .
I alle tilflde vil jeg gerne sige , at Rdet har den strste interesse i at flge disse sprgsml , og jeg er overbevist om , at den opmrksomhed , som Parlamentet vier dem , er afgrende for , at de forbliver p Fllesskabets dagsorden , og Unionens forskellige lande fler sig lidet tilskyndede til p eget omrde at indfre nogen former for undtagelser fra det , som Unionen beslutter som helhed .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 17 .
<SPEAKER ID=215 NAME="Glenys Kinnock">
Sprgsml nr . 18 af ( H-0392 / 00 ) :
<P>
Om : Burma Hvilke yderligere foranstaltninger vil Rdet , nr den flles holdning til Burma atter skal fornyes i oktober , overveje at trffe , hvis de eksisterende foranstaltninger viser sig at vre utilstrkkelige , og hvis EU-trojkaens anden mission ikke krones med strre held end den frste ?
<SPEAKER ID=216 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , Myanmar har i flere r vret genstand for EU ' s permanente opmrksomhed .
For nylig har Rdet p dets mde i april vedtaget tre yderligere specifikke sanktioner mod styret i Burma .
P dette rdsmde blev der - ogs i lyset af den bekymring , som vi konstant har nret i flere r - givet udtryk for Unionens bekymring over situationen i Burma  Myanmar , navnlig med hensyn til den vedvarende og voldsomme undertrykkelse af de borgerlige og politiske rettigheder samt de brutale vilkr , der forhindrer befolkningen i at udnytte deres konomiske , sociale og kulturelle rettigheder .
<P>
Rdet har endnu en gang appelleret til regeringen i Burma-Myanmar om at overholde menneskerettighederne , genoprette demokratiet og igangstte en dialog med oppositionen , der kan fre til national forsoning i en forenet og demokratisk stat .
Derfor har Rdet besluttet at forlnge den flles holdning til dette land med yderligere et halvt r og samtidig forbyde eksport af udstyr , der kan bruges i den interne undertrykkelse og terror , styrke den nuvrende visumordning gennem identifikation af de personer , som den glder for , og disses sttter samt - efter aftale med alle medlemsstaterne - gennem forbud mod indrejsevisum for udenrigsministeren , hvilket dog kan ophves , hvis det er i EU ' s interesse .
Rdet vil ogs nedfryse kapitalanbringelser i udlandet for de nvnte personer , der har forbindelse med undertrykkelsen , og stte mere ind p at forklare og befordre de ml , som EU ' s politik har i forhold til Burma gennem en meningsfuld politisk dialog .
Til det forml vil EU sende endnu en trojkamission til Rangoon .
Derudover har Rdet ogs besluttet at anmode Kommissionen om at undersge muligheden for at ge den humanitre hjlp til Burma-Myanmar med henblik p at hjlpe befolkningen direkte og ikke mindst at holde den offentlige bistand ude fra den direkte hjlp til befolkningen , der navnlig br foreg gennem ngo ' erne .
<P>
Jeg tror , at EU ' s opmrksomhed om situationen i Burma  Myanmar er kommet tilstrkkeligt til udtryk , og jeg er sikker p , at den er i trd med de bestrbelser , som Parlamentet har udfoldet .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand for Rdet , tak for Deres svar .
Jeg er naturligvis meget glad for , at Rdet er net frem til en ny flles holdning , og at den har styrket positionen i forhold til tidligere .
<P>
Jeg foretrkker at bruge navnet Burma frem for Myanmar , eftersom Burmas befolkning og nu San Suu Kyi , den legitime leder i Burma , ikke benvner det som Myanmar .
Jeg ville foretrkke , hvis Parlamentet ogs undgik at bruge termen Myanmar .
Jeg m sige til rdsformanden , at nettoindvirkningen af de forskellige foranstaltninger , som Den Europiske Union har truffet siden 1996 , har vret begrnset , idet burmeserne ikke er indget i en dialog med Aung San Suu Kyi , og de demokratiske krfter i Burma str stadig lige s meget uden for hele processen , som de altid har gjort .
<P>
Samtidig med , at jeg udtrykker min sttte , er der en ting , der stadig volder mig hovedbrud , og det er , at der samtidig med , at vi trffer disse foranstaltninger , ikke sker nogen fremskridt med det pres , som nogle af os her i Parlamentet har forsgt at lgge p Rdet med hensyn til behovet for sanktioner - sanktioner , som Aung San Suu Kyi naturligvis konsekvent har opfordret til .
Beslgtet hermed opponerer vi stadig imod Massachusetts ' fderale love , der plgger meget effektive sanktioner mod Burma .
Vi venter p , at USA skal trffe afgrelse imod disse fderale love .
Vil det fortsat vre tilfldet ?
Hvis USA trffer afgrelse til fordel for Massachusetts , vil Den Europiske Union s genindfre vores modstand i Verdenshandelsorganisationen over for disse foranstaltninger truffet i Massachusetts ?
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Fru Kinnock , jeg er glad for , at vi er enige om betydningen af , at den flles holdning er forlnget .
Jeg medgiver , at det , som EU har gjort i denne sammenhng , ikke har frt til nogen rent konkrete ndringer i situationen .
Jeg erindrer for dette omrdes vedkommende om , at mit eget land gennem flere r i en ofte temmelig isoleret position inden for EU forsgte at henlede opmrksomheden p situationen i Indonesien , og virkningen af dette pres kunne kun mles i kraft af den interne reaktion derovre og frem for alt i den indsats , som befolkningen i sttimor stod for .
Det er imidlertid indlysende , at den indsats , som EU udfolder i et omrde , der ligger s langt vk , ikke altid har en umiddelbar virkning i form af ndringer i de politiske forhold , der karakteriserer det siddende styre , herunder krnkelser af menneskerettighederne og den manglende respekt for de mest elementre demokratiske principper i disse lande .
<P>
Jeg vil dog gerne sige - og jeg nvnte det ikke for lidt siden - at ogs den resolution om menneskerettighederne i Burma , som FN ' s Menneskerettighedskommission vedtog i april , er af betydning .
Derudover vil jeg sige - og det er et vigtigt punkt , der ogs vedrrer forbindelserne som sdan mellem EU og landene i omrdet , ligesom det lgger et stadig strre pres - at forholdet mellem EU og ASEAN siden 1998 har vret prget af en periode med visse gnidninger netop p grund af problemerne i forbindelse med Burmas optagelse i sidstnvnte organisation .
I kraft af den flles holdning til Burma kunne en burmesisk delegation ikke komme til Berlin for at deltage i ministermdet mellem EU og ASEAN , hvilket frte til , at dette mde blev aflyst .
Hvordan EU ' s reaktion skal blive fremover med hensyn til den situation , De omtalte , kan jeg ikke nu fremkomme med nogen formodninger om .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 19 .
<SPEAKER ID=220 NAME="Per Gahrton">
Sprgsml nr . 20 af ( H-0395 / 00 ) :
<P>
Om : Euro 11 ' s beslutningskompetence I massemedierne omtales " Euro 11 " ret hyppigt , som om det var et formelt besluttende organ inden for EU ' s institutionelle struktur .
Men i informationsbladet Infoeuro nr . 13 defineres Euro 11 som flger : " Det er ikke et rd i juridisk forstand , men et uformelt mde mellem konomi- og finansministrene i de 11 medlemsstater , der er med i euroomrdet ...
KOFIN er dog fortsat det beslutningstagende organ .
" P baggrund heraf vil jeg gerne sprge Rdet : Kan Rdet oplyse , njagtigt hvad der sker p Euro 11-mderne , og hvilke eventuelle konsekvenser dette kan have for den fastlagte beslutningsprocedure inden for EU ?
Kan Rdet bekrfte , at der ikke trffes nogen beslutninger overhovedet p Euro 11-mderne ?
Kan Rdet tilbagevise oplysningerne i massemedierne om , at der har vret tilflde af , at man p KOFIN-mder har henvist til , at der allerede er truffet en beslutning af Euro 11 ?
<SPEAKER ID=221 NAME="Seixas da Costa">
Jeg skal ogs for sprgsml 19 ' s vedkommende beklage , at sprgeren ikke er til stede , hvilket ville give mig anledning til at give hende et svar , hvad angr mit eget land , men jeg er selvflgelig meget glad for at besvare sprgsml 20 , hvor jeg kan sige flgende .
Som bemrket i beslutning fra Det Europiske Rd af den 13. december 1997 er mderne i den skaldte Euro 11-gruppe af uformel karakter og deres forml at gre det muligt for medlemsstaterne gennem debat at samordne de sprgsml , der har at gre med det ansvar , som de er flles om i forhold til den flles valuta .
De formelle beslutninger kan ikke trffes i denne sammenhng , og de tages i alle tilflde , sledes som det ogs siges i omtalte beslutning , i KOFIN-Rdet iflge de procedurer , som traktaten fastlgger .
Jeg vil antage , at dette str klart , og at denne dobbelthed fungerer , som den nu m gre , nemlig i en uformel sammenhng og i en formel sammenhng , hvor den sidste udgres af KOFIN .
Mderne i den frste sammenhng har kun til forml at samordne de lande , der indgr i MU ' en , og som har antaget den flles valuta .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Jeg takker for svaret , som jeg finder bde vigtigt og vrdifuldt .
Der har nemlig verseret rygter i de lande , der ikke deltager i tredje fase af MU , og som dermed ikke deltager i Euro 11-gruppen , om , at ministrene fra disse lande mister indflydelse , ikke bare i sprgsml , som direkte vedrrer euroen , men ogs i andre sprgsml , som behandles af KOFIN-Rdet .
Der skulle nemlig vre tale om en slags reel magtforskydning fra KOFIN-mderne til Euro 11-mderne til trods for sidstnvntes uformelle karakter .
<P>
Jeg vil derfor gerne have Rdets reprsentant til at bekrfte , at der ikke foregr nogen som helst reel magtforskydning fra de formelle , regulre KOFIN-mder til Euro 11-gruppen .
Jeg vil gerne have Rdets reprsentant til at bekrfte , at ministre fra f.eks. Danmark eller Storbritannien ikke bliver magteslse i andre sprgsml , som behandles i KOFIN-Rdet , fordi de ikke deltager i Euro 11-gruppen .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Den bekymring , hr . Gahrton , vil forsvinde den dag , hvor disse lande kommer med i Euro-Rdet , der s ikke mere vil vre Euro 11 , men Euro 15 .
Hvorom alting er , vil jeg gerne sige , at intet inden for EU er til hinder for , at landene mdes i mindre sammenhnge end den normale for hele Fllesskabet .
Vi ved alle fra aviserne eller fra snak i korridorerne , at flere lande i EU systematisk samordner deres holdninger , eksempelvis de nordiske lande , i en sammenhng , der ligger forud for Fllesskabest beslutningsprocedure .
En sdan samordning indebrer selvflgelig ikke nogen form for magtforskydning over til den sammenhng , hvor en sdan debat foregr .
Det drejer sig kun og udelukkende om at samordne flles holdninger , og det er fuldstndig naturligt , at de lande , der er get ind i MU ' ens tredje fase , og som har antaget den flles valuta , fler behov for at finde lsninger p de srlige sprgsml , som de str over for , og at de kollektivt lgger dette frem i KOFIN .
Jeg synes dog ikke , at de andre landes handlemuligheder inden for KOFIN er blevet mere begrnset , end de var fr .
Sagen er jo , at mindretal er mindretal .
Det er s den demokratiske logik , der herefter fungerer i KOFIN , men det er der jo ikke noget at gre ved .
Sdan er reglerne i EU .
<SPEAKER ID=224 NAME="Sandbk">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke den portugisiske formand for svaret , og jeg vil ogs gerne bede ham bekrfte , at det ikke ville vre muligt at sige , at et sprgsml er blevet behandlet i Euro 11-Rdet og derfor tages af dagsordenen fra KOFIN-Rdet .
Hvis dette sker , vil en hvilken som helst minister s ikke kunne insistere p , at det bliver sat p dagsordenen igen i KOFIN-Rdet ?
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Fru Sandbk , lad os sige tingene helt klart .
Euro 11-sammenhngen er en sammenhng , der kan forklares med , at nogle lande er en del af en differentieret integration eller - for at bruge en mere moderne jargon - et styrket samarbejde , som traktaten giver mulighed for , og som indebrer visse samordningsmekanismer .
Selvflgelig kan Euro 11-rdet diskutere det , som man har lyst til , og det kan ogs n frem til , at et sprgsml ikke skal diskuteres i KOFIN , hvilket ikke betyder , at de lande , der ikke er en del af Euro 11 , men som naturligvis er med i KOFIN , ikke kan bringe dette sprgsml op p dagsordenen i KOFIN-Rdet .
Man kan derimod ikke forlange , at de , der str udenfor , skal bestemme dagsordenen for dem , der er indenfor .
Og jeg vil gerne , fru Sandbk , tilfje noget ganske simpelt .
Sagen er jo , at de andre lande ikke er med i Euro 11 eller Euro 15 , fordi de ikke vil . Det er jo ikke , fordi der nogen , som har forbudt dem at vre med .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Seixas da Costa .
Vi nsker Dem held og lykke i Deres kontakt med parlamentsgruppen i forbindelse med det vigtige emne om medlemmernes statut .
<P>
Da sprgetiden til Rdet er udlbet , besvares sprgsml nr . 21-31 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Rdet afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.05 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=12>
Telesektoren / radiospektrumpolitikken
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0094 / 2000 af Paasilinna for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet , Rdet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om femte rapport om gennemfrelsen af EU ' s lovpakke for telesektoren ( KOM ( 1999 ) 537 - C5-0112 / 2000 - 2000 / 2072 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0122 / 2000 af Alyssandrakis for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den videre udvikling inden for radiospektrumpolitikken - resultaterne af den offentlige hring om grnbogen ( KOM ( 1999 ) 538 - C5-0113 / 2000 - 2000 / 2073 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=228 NAME="Paasilinna">
Hr. formand , rede kolleger , dereguleringen p teleomrdet har stet p i 10 r , og den har vret en succes .
Der er ikke meget tilbage af telefonen .
Tidligere anskaffede folk en telefon for at kunne komme i kontakt med hinanden , men nu er de blevet aktieindehavere i et firma , der f.eks. tilbyder formidling af sexservices .
Det har sikkert overrasket mange .
Selve genstanden er ogs s lille , at man ved en fejltagelse kan putte den i munden i stedet for gebisset , ogs i den henseende er forandringen stor .
<P>
Dereguleringen har skabt frygt for svkkelse af offentlige tjenesteydelser og for dyrere telefonregninger .
Det er dog ikke get sdan , men tjenesteydelserne er blevet mere alsidige , og priserne er get ned .
Det er selvflgelig nyt terminaludstyr , net og tjenesteydelser , der har ydet penge til denne mlle .
Lovpakken i 1988 var meget tidsbestemt og fungerede godt i mange medlemsstater p grund af den resultatrige gennemfrelse .
I et par lande har gennemfrelsen vret meget langsom og endda formel .
Vi sttter sledes Kommissionen i , at grnseoverskridende tjenesteydelser og rlig konkurrence kan forbedres .
Vi er bekymrede for , at et beskedent udbud af abonnentnet har hindret flere brugergrupper , specielt mindrebemidlede , i at drage fordel af f.eks. tilstrkkelig billige internetforbindelser .
Der er alts brug for flere alternative overfrselsveje , den trdlse overfrselsvej skal udvikles og ligeledes ogs f.eks. brugen af fjernsynskabelnettet , dog uden en srlig lovgivning .
Parlamentet gr opmrksom p , at den eksisterende ordning p grund af dens omskiftelighed har frt til retsusikkerhed i forskellige medlemsstater .
Specifikke betingelser for enkelte tilladelser skal vre tilstrkkelig bne og p den mde hindre undvendige forsinkelser ved beslutningsprocessen .
<P>
Den Europiske Unions vigtigste reformstrategi er dette forandringsprogram , der bliver kaldt eEurope . Rammerne for det blev for nylig vedtaget i Lissabon .
Kommissionen skal takkes for , at den europiske informationssamfundsstruktur og -strategi udskiller sig positivt fra de andre ved , at der i dem ud over konkurrenceevnen er taget hjde for f.eks. samhrighed , social ligestilling og beskftigelse .
Det er hensigten at hindre samfundsmssig diskrimination og ge forbrugernes tillid og sociale samhrighed .
Hele programmet hedder hjt og flot : Informationssamfund for alle .
<P>
Radiofrekvenser er en begrnset naturressource , som man nu er begyndt at slge p auktionsbasis .
Vi er negativt indstillet over for det bortset fra i specielle tilflde .
Allerede for to r siden vidste vi , at GSM-auktionen i USA frte til et temmelig stort kaos og konkurser .
Der er ogs drlige erfaringer i Indien .
De , der er for auktion , mener , at den er en god mde at styre ressourcerne p .
Efter vores mening frer den til dyrere brugerbetalinger og langsommere spredning og udvikling af kommunikationstjenester .
Auktionspriserne er nu presset op i ufattelige hjder , og de overfres til forbrugeren , hvilket betyder ny teleafgift , og den er af den grund en uretfrdig afgift , da den er ens i strrelsen bde for fattige og for rige .
Nu nr vi netop har fet vedtaget eEurope-programmet med alle dets gode mlstninger , bliver der sat hindringer i vejen for det , ny digital divide i form af et grdigt finansieringsprincip , hvilket i praksis betyder , at vores topprojekt , udviklingen af informationssamfundet , nu er ved at blive bremset gennem beskatning .
Dette er grunden til den bekymring , som efter min mening br fjernes , og jeg beder derfor Kommissionen om , at den umiddelbart undersger virkningerne af det i de forskellige lande , med andre ord hvilken indflydelse auktionsprincippet har haft , s vi kan tage stilling efter modtagelse af flere oplysninger .
Desuden begunstiger dette princip store aktrer , der begynder at dele markeder , og til sidst er der frygt for , at det gr sdan , at vi reducerer reglementet , alts deregulerer , s de kan indg indbyrdes aftaler , og regulerer , skaber et nyt regelst , hvilket ikke kan vre rigtigt .

<SPEAKER ID=229 NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , da man begyndte at anvende radiospektrum til gengivelse af signaler , var det en reel revolution p telekommunikationsomrdet . I de rtier , der er get siden da , har man hele tiden udviklet nye applikationer , som udnytter radiospektrummet .
Fra simpel trdls telegrafi er vi i dag net til at anvende digital gengivelse af lyd og billede , satellitnavigation og tredjegenerationsmobiltelefoni .
Her vil jeg gerne understrege , at radiospektrummet ikke kun anvendes til telekommunikationen .
Ud over de applikationer , der er baseret p udsendelse og modtagelse af radiosignaler , findes der ogs de skaldte passive anvendelser , som kun har at gre med modtagelse af signaler , der frembringes af fysiske fnomener .
De vigtigste er radioastronomien , som studerer de fysiske fnomener uden for vores planet p grundlag af deres udsendelse af radioblger , og jordobservation , som udnytter radiospektrummet .
<P>
Den voksende eftersprgsel efter radiofrekvenser til nye applikationer er en naturlig anledning til endnu en gang se p de principper , som skal ligge til grund for fordelingen , og den politik , som Den Europiske Union br flge i dette sprgsml .
For at imdekomme dette behov udsendte Europa-Kommissionen i slutningen af 1998 grnbogen om radiospektrumpolitikken til offentlig debat .
Og p grundlag af denne offentlige debat udgav Europa-Kommissionen derefter den meddelelse , vi drfter i dag .
Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi udtrykker tilfredshed med Europa-Kommissionens arbejde og har desuden nogle kommentarer og principielle bemrkninger .
<P>
Ud fra den betragtning , at radiospektrum er en vital og knap ressource , og at der er en stigende eftersprgsel efter denne , understreger udvalget , at anvendelsen br vre effektiv , sledes at man tjener offentlige interesser bedst muligt og bidrager til udviklingen af nye tjenester af hj kvalitet .
P denne baggrund mener Industriudvalget , at spektrumpolitikken ikke kan vre rent markedsstyret , og at den konomiske og sociale vrdi af udnyttelsen af frekvenser ikke br vurderes efter muligheder for fortjeneste , men at der br vre en afbalanceret kombination af kommercielle interesser og samfundsinteresser .
<P>
Endvidere fremhver Industriudvalget , at der br trffes konkrete foranstaltninger for at sikre , at der er et tilstrkkeligt antal frekvenser til rdighed svel for offentlig og privat radiospredning , radioamatrer , navigationssystemer som for passive anvendelser som f.eks. radioastronomi og jordobservation .
Industriudvalget accepterer Europa-Kommissionens forslag om at nedstte en ekspertgruppe for radiospektrumpolitik , som skal spille en rent rdgivende rolle og have en transparent intern struktur og funktion .
Men selv om det anerkender , at en til en vis grad strre harmonisering af Fllesskabets radiospektrumpolitik , hvad angr flleseuropiske tjenester og applikationer , er nskvrdig , kan det ikke tilslutte sig Europa-Kommissionens forslag om indfrelsen af et flleseuropisk regelvrk . Dette vil vre for tidligt og forhastet .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p et sprgsml , som har vret genstand for alvorlige overvejelser i Industriudvalget - hr .
Paasilinna var ogs inde p det fr - nemlig hvorvidt man br have et princip om begrnsede frekvensudnyttelsesgebyrer , bortauktionering og indfrelse af et sekundrt marked .
Det er ordfrerens holdning , at en radiofrekvens som denne ikke kan slges og kbes p markedet , da dette ville adskille allokeringen af frekvenser fra den applikation , de anvendes til .
Andre fremgangsmder som f.eks. bortauktionering og indfrelse af et sekundrt marked ville med strste sikkerhed medfre dominans af de strkeste konomiske interesser , som ville monopolisere markedet .
Ordfreren gr ind for , at der betales en samlet takst for hver enkelt kommerciel tjeneste , som anvender spektrummet .
Industriudvalget kunne ikke tilslutte sig min holdning , men mener , uden at g helt ind for bortauktionering , at denne fremgangsmde kan vre velegnet til kommercielle anvendelser .
<P>
Jeg vil gerne ppege over for medlemmerne , at resultaterne af den seneste bortauktionering af radiofrekvenser til mobiltelefoni af tredje generation i Det Forenede Kongerige giver grund til at overveje sprgsmlet endnu en gang .
De enorme belb , som blev brugt ved auktionen , gr ikke fra virksomhedernes overskud , det er brugerne , der kommer til at betale .
Jeg har hrt , at hver eneste person , det vil sige mnd , kvinder og brn , rligt skal bruge 400 pund til telefonopkald , for at de penge , der blev brugt p auktionen , kan tjenes ind .
Tnk p , hvilke konsekvenser det vil f for den endelige bruger , hvis man anvender denne fremgangsmde .
Jeg vil derfor opfordre medlemmerne til at stemme for ndringsforslag 4 , 12 , 5 og 6 , s den endelige beslutning kommer til at indeholde en klar holdning , der tager afstand fra bortauktionering .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , p PPE-DE-gruppens vegne vil jeg gerne lyknske hr . Paasilinna med hans betnkning , som vi hilser srlig velkommen .
Han har udarbejdet en ikke blot meget koncis , men ogs meget hrdtslende betnkning .
Den er fuldt ud passende som en reaktion p Kommissionens meddelelse om telekommunikation og er lige det , vi havde brug for , til at give os et grundlag , hvorp vi kan komme videre i vores overvejelser om hele lovpakken om elektronisk kommunikation , som vi skal drfte igen om en mneds tid .
<P>
Jeg vil gerne fokusere p nogle af hovedpunkterne , der er fremhvet i betnkningen .
Jeg vil overlade sprgsmlene om radiospektrumpolitikken til min kollega , fru Niebler , som p vores gruppes vegne vil fremstte vores bemrkninger til hr . Alyssandrakis ' betnkning .
<P>
Blot for at komme ind p nogle af sprgsmlene i forbindelse med en bning af markedet .
Den frste og mest opmuntrende ting er efter vores mening , at vi nu ser det vise i at bne telekommunikationsmarkedet .
At have et bent og konkurrenceprget system er nu blevet den accepterede visdom .
Det er noget , der er fuldt ud accepteret , og vi m nu omstte den og s hurtigt som muligt fre den fremad imod en yderligere deregulering og en endnu hurtigere bning af disse markeder , der stadig fungerer p mangelfuld vis .
<P>
Der er en enorm mngde detaljeret analyse i denne betnkning , og den viser klart de fordele , forbrugerne fr i form af prisnedsttelser , valg og get service som flge af dereguleringen .
Men den viser ogs klart , at der er alt for mange barrierer , og Kommissionen har vores fulde sttte til at gre noget ved dem .
<P>
Hvis forbrugerne skal nyde fordel af dette valg , m de tilskyndes til at se sig om og sammenligne noget , der i mange tilflde kan vre ret s komplekse pristilbud og kontraktvilkr og servicepakker .
Vi vil gerne tilskynde uafhngige regulatorer til at samarbejde om at levere enkle , upartiske prissammenligninger for forbrugerne og anvende den type nye redskaber , der er til rdighed , ssom Internettet , til at gre det muligt for forbrugerne at beregne den reelle pris for deres opkald .
Vi tilskynder regulatorerne til at dele bedste praksis med hinanden , sledes at de kan levere et samlet pris- og kontraktsammenligningssystem .
<P>
Vi vil ikke f et udviklet marked , medmindre vi har investeringer .
Det andet sprgsml , vi m se p , er investorernes evne til at f et tilfredsstillende udbytte af deres investering .
Derfor m vi , nr vi ser p reguleringerne for markedsbning , se p konkurrencemetoder og tilskynde til konkurrence mellem de forskellige dele og elementer af platformene .
Det er noget , vi skal tage os af i forbindelse med den nste meddelelse .
<P>
Vi bifalder denne betnkning , som virkelig vil tilskynde til en bning af markedet til gavn for forbrugerne og den europiske konomi .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="DE" NAME="Glante">
Hr. kommissr Liikanen , mine damer og herrer , kre kolleger , p min gruppes vegne vil jeg tage stilling til den del af Kommissionens meddelelse , der vedrrer Alyssandrakis-betnkningen om radiospektrumpolitikken .
Denne meddelelse og betnkningen til meddelelsen er en del af Europa-Parlamentets betnkninger om telesektoren , som alle hnger nje sammen .
Jeg kan nvne Thors-betnkningen , som der skal stemmes om i nr fremtid , van Velzen-betnkningen og betnkningen af hr . Paasilinna , der lige har talt , og Alyssandrakis-betnkningen .
<P>
Her vil jeg gerne endnu en gang udtrykke min tak til ordfrerne , skyggeordfrerne og de ansvarlige i grupperne for det tvrpolitiske samarbejde p dette omrde .
I modstning til kabelbaseret infrastruktur kan frekvenser ikke formeres uendeligt .
For s vidt skal de behandles srskilt .
Radiospektrumpolitikken har fet strre betydning i Den Europiske Union , men ogs over hele verden i forbindelse med nye teknikker - UMTS er blevet nvnt - men ogs i forbindelse med den velkendte sidste mil , der skal sls bro over for at f bragt lokaltaksterne i bevgelse .
<P>
Allokeringen af licenser - om det s er ved bortauktionering eller en skaldt sknhedskonkurrence - er reguleret , og de frste erfaringer - det blev nvnt af den forrige taler - foreligger nu i Det Forenede Kongerige . Hr .
Paasilinna og hr .
Alyssandrakis har nvnt det .
Auktioner kan fre til hje priser . Ogs i Tyskland formoder man , at der opns meget hje priser ved bortauktionering .
Nogle af kollegerne fra min gruppe har betnkeligheder , fordi de formoder , at disse hje summer , der opns ved bortauktionering , plus investeringerne , der skal ivrksttes p dette omrde , frer til , at de samlede omkostninger som en konsekvens heraf vltes over p forbrugerne . Det kan godt vre .
Men jeg vil dog nvne en ting : Ogs ved introduktionen af GMS var de frste apparater dyre og de frste gebyrer , som blev forlangt , meget hje . Med den stigende indtrngen p markedet er priserne imidlertid blevet mindre .
<P>
Jeg mener , at det er vigtigt at rette en appel til regeringerne , om at pengene fra bortauktioneringen , som opns p dette omrde , ogs anvendes til at gennemfre informationssamfundet og udbrede grundlaget for informationssamfundet i medlemsstaterne .
Som stikord vil jeg nvne det program , vi hele tiden krver , " skolen p Nettet " eller " offentlig administration og biblioteker p Nettet " .
Jeg tror , at den gennemsnitlige EU-borger , sfremt han bruger Internettet , fortsat vil bruge pc ' en hjemme , p biblioteket eller i administrationen .
Jeg tror ikke , at han i frste omgang vil vre den frste til at bruge UMTS-apparater .
<P>
Desuden vil indtgterne fra bortauktioneringen kunne aflaste medlemsstaternes budgetter .

En aflastning af budgetterne frer ogs til - det er ganske vist en smule uden for vores specielle tekniske emne - at politikken igen bliver handlekraftig .
Derfor anser jeg ogs indtgterne for retfrdiggjorte .
Jeg hber , at kollegerne vil vre med til at sttte ndringsforslag nr . 8 fra min gruppe .
Alle andre kan vi desvrre ikke sttte .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , rede kommissr , tidligere talere har nvnt den brede konsensus , der er med hensyn til fordelene ved liberalisering af telesektoren .
Det var der ikke tidligere .
Til min store glde har jeg kunnet konstatere , at det er liberale personer , som har stet i spidsen for dette , kommissr Bangemann og Finlands davrende trafikminister Norrback , som var blandt de frste ministre til at liberalisere denne sektor .
<P>
Jeg vil f.eks. nvne , at vi i Finland sidste r kunne konstatere , at GSM-priserne gennemsnitligt var 7 % lavere .
Selv udlandssamtaler var 10 % billigere end tidligere .
Vi gr alts stadig meget store fremskridt p dette omrde .
<P>
Jeg hber ogs , at vi fortsat kan fre en lige s ben dialog med Kommissionen om udviklingen inden for denne sektor .
Kommissionen foretager mange undersgelser og efterforskninger .
Vi har brug for upartiske opgaver for at kunne flge med og som samfundets beslutningstagere kunne tage de rigtige beslutninger .
<P>
I disse to betnkninger bliver bde store og sm sprgsml behandlet .
Ligesom tidligere talere takker jeg for et godt samarbejde med ordfrerne .
De store sprgsml handler om , hvordan alle kan f bredbndsnet , samt om de bortauktioneringer , som vi har vret inde p .
Det er klart , at det er op til hver enkelt medlemsstat at bestemme , hvilken strategi de vil vlge for at f net med hj overfrselshastighed til alle .
Vi vil imidlertid i dag klart sttte Kommissionens forslag om , at dominerende netoperatrer skal vre forpligtede til at tillade samtrafik helt frem til abonnenterne .
I nogle medlemsstater er dette allerede tilfldet , f.eks. i mit hjemland , Finland .
Selv her kunne man dog overveje at g et skridt videre ved at vedtage , at dominerende operatrer blev forpligtede til at leje teleselskabernes udstyr ud .
Jeg synes , at vi skal srge for , at vi fr en virkelig god kapacitetsudnyttelse , bedre service og dermed lavere priser .
<P>
Auktionssprgsmlet har skabt diskussion og gr det hver eneste dag .
Man kan jo sprge sig selv , om det er sdan , at den , der gemmer til natten , gemmer til katten ?
Ud over risikoen for , at auktionspriserne for tredjegenerationsmobiltelefoner medfrer en bremset udvikling , er der to andre ting , jeg vil nvne .
Der er risiko for , at roamingen for tredjegenerationsmobiltelefoni sttes p spil .
Der er mske endda risiko for , at der opstr barrierer mellem medlemslandene .
Derfor hber jeg , at Kommissionen er opmrksom p dette emne , og at vi kan fre en nyskabende diskussion om emnet .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det er 20 r siden filosoffen og essayisten Alvin Toffler identificerede de nye informationsteknologier som den tredje af menneskehedens store revolutioner .
<P>
I Europa tog vi imidlertid som sdvanlig ikke vores tnkere srlig alvorligt , og i mellemtiden har USA i det sidste rti forget sit bruttonationalprodukt og sin gennemsnitsindkomst pr. indbygger mere end Den Europiske Union , hvor disse indikatorer sidste r knap nok nede op p 75 % af de amerikanske .
Og mens halvdelen af internetbrugerne er amerikanske , og 44 % af amerikanske hjem har direkte adgang til nettet over alle net , nr denne andel i Europa knap nok op p 15 % .
<P>
Nu satser vi strkere p informationssamfundet , edb , Internettet , Galileo-nettet til overvgning og interkommunikation via satellit , liberalisering og konvergens af telekommunikation og p de teknologiske fremskridt i almindelighed .
<P>
Derfor vil jeg opfordre til , at alle medlemsstaterne snarest gennemfrer alle direktiver vedrrende radio- / tv-spredning og taletelefoni , samtrafik og vedligeholdelse af nummereringen , generelle tilladelser og licenser , lejede linjer , tilrdighedsstillelse af bne net , mobiltelefoni og databeskyttelse .
<P>
I den forbindelse m vi gre opmrksom p og stille os afvisende over for , at de nationale lovgivningsmyndigheder i visse stater - som Spanien , Tyskland , Sverige og Det Forende Kongerige - ikke udfrer deres opgaver med strste nidkrhed , hvilket har forrsaget klager fra nye virksomheder , som ser , hvordan de allerede eksisterende telekommunikationsmonopoler vanskeliggr og forsinker konsolideringen af den frie konkurrence til skade for brugerne .
<P>
P den anden side anmoder vi om , at adgangen til Internettet , nettet over alle net , mindst begunstiges af jvne takster , og vi gr endvidere ind for , at den skal vre gratis , at den ligesom sundhed eller uddannelse ydes som en offentlig tjenesteydelse , der er vigtig for borgerne .
<SPEAKER ID=234 NAME="Seppnen">
) Hr. formand , vi i Europa - som ogs globalt - er get over til elektronisk kapitalisme . P brserne er aktier i IT-teknologiselskaber blevet genstand for en guldfeber .
IT-aktier er nutidens Klondyke . I betnkningerne fra hr .
Paasilinna og hr . Alyssandrakis ppeges behovet for regler for guldminedriften : hvis den almene og offentlige interesse ikke sikres , tager de rige , de store og de hurtige det hele og nyder frugterne af hele den teknologiske udvikling .
En hurtig centralisering af bevidsthedsindustrien betalt af forbrugerne er i gang .
Kampen om markedsandele i f.eks. nste generations mobiltelefonfrekvenser gr forbrugerpriserne himmelhje .
Aktieafkast kommer jo altid i sidste ende fra samtalepriserne . Nu skal vi srge for - lige som hr .
Alyssandrakis har anvist - at det offentliges interesse sikres , og tilstrkkelig adgang til radiofrekvenserne forbeholdes offentlig transmissionsvirksomhed .
Det lykkes ikke , hvis beskedne naturressourcer som radiofrekvenser slges p auktion til de hjest bydende storkoncerners monopolanvendelse .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="DE" NAME="Niebler">
rede hr. formand , rede hr. kommissr , rede kolleger , ogs jeg vil frst takke hr . Alyssandrakis , ordfreren for radiospektrumpolitikken , mange gange for hans betnkning .
Hvor vigtige frekvenser er isr for industrien , viser forlbet af bortauktioneringen af tredjegenerationsmobilfrekvenser , de skaldte UMTS-frekvenser , der i jeblikket finder sted i nogle medlemslande .
Emnet er allerede blevet omtalt af hr . Paasilinna og andre .
I Storbritannien var mobiltelefonoperatrer tvunget til at give i alt 38,5 milliarder euro for frekvenser .
I Tyskland forventes indtgterne fra auktionerne at vre i strrelsesordenen 50-60 milliarder euro .
Ingen regnede med denne udvikling .
Auktionerne skulle indbringe indtgter p en tiendedel af det nvnte belb .
Det havde markedet godt kunne bre .
<P>
Den aktuelle udvikling i forbindelse med bortauktioneringen giver efter min mening anledning til alvorlig bekymring .
Virksomhedernes grundlag for investeringer i infrastrukturen og i yderligere fornyelser trkkes vk under dem .
Desuden kan operatrerne ikke tilbyde kunderne en favorabel mobil adgang til Internettet .
Netop dette blev imidlertid for nylig anset for at vre muligheden for at indhente USA i konkurrencen .
Desuden frer forskellige fremgangsmder i medlemsstaterne - alts enten auktion eller beauty contest - med disse milliardbelb til konkurrenceforvridninger p det indre marked .
<P>
Nogle regeringer er benbart parate til at stte udviklingen af mobiltelefonien , som er en af Europas fremtidsindustrier , p spil for at f saneret finanslovene .
Hr. kommissr Liikanen , jeg vil sprge Dem lige ud om dette emne : Hvilken holdning har Europa-Kommissionen til denne udvikling ?
Mener De , at der her er behov for handling p europisk niveau ?
Lad mig p det punkt ogs sl fast , at jeg principielt mener , at bortauktionering til kommerciel brug er en meget god variant .
Men jeg tror nu alligevel , at netop udviklingen p omrdet bortauktionering af UMTS-licenser giver anledning til endnu en gang at overveje den " rene lre " .
<P>
Til selve betnkningen skal jeg kort bemrke , at der efter min mening er kommet tre prioriteter for en omstrukturering af frekvenspolitikken ud af debatten , som vi ogs havde i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
De er ogs indeholdt i Alyssandrakis-betnkningen .
For det frste m de europiske organer vre strkere reprsenteret p de verdensomspndende radiokonferencer .
For det andet m Fllesskabet ved forhandlingerne inden for CEPT , alts Den Europiske Konference af Post- og Teleadministrationer , kunne udtale sig p en sdan mde , at fllesskabsinteresserne i forbindelse med frekvenspolitikken inddrages strkere .
For det tredje m Kommissionen have befjelse til i god tid og gnidningslst at krve frigivelse af de ndvendige frekvenser til de flleseuropiske tjenester og applikationer i medlemsstaterne , som Rdet og Parlamentet har vedtaget .
Her m der udarbejdes relevante retsforskrifter .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. ordfrer , kre kolleger , det var i 1993 , at EU forpligtede sig til at liberalisere sektoren for telekommunikation .
<P>
Siden har denne beslutning frt til vedtagelsen af en rkke direktiver , og man har ofte fortalt os , at der bag disse lovtekster l et politisk ml , som var vkst , beskftigelse og konkurrenceevne , samt alles mulighed for at f adgang til informationssamfundet med en relevant juridisk beskyttelse .
<P>
I den forbindelse har Kommissionen udfrt sit overvgningsarbejde og udarbejdet en lang rkke rapporter . Den meddelelse , vi forhandler her i aften , indgr i dette arbejde .
Jeg m sige , at den opgrelse , vi har fet forelagt , i det mindste er nuanceret .
Selv om vi nu i to r har haft en total liberalisering , og markederne inden for telekommunikation kan karakteriseres ved en stigende vkst , nye aktrer p markedet og en del lavere tariffer , oplever vi samtidig , at der dukker mangler op , som i det mindste er alvorlige . Det er det , man kalder det numeriske brud mellem regioner og borgere p grund af priserne for adgang til disse nye servicefaciliteter , og med dette brud flger udelukkelsen fra den nye teknologi af visse borgere og af visse regioner .
Det er derfor absolut ndvendigt , at vi fastholder mlet om en universel kvalitetstjenesteydelse , hvis vi vil undg et nyt brud i vores samfund .
<P>
Derudover forhandler vi i dag om at snke prisen for internetadgang i konkurrencen p lokalt plan .
Jeg mener , at mlet er prisvrdigt , men det er vigtigt at undg visse fejl og dermed at diskutere dette meget alvorligt med de nationale myndigheder .
<P>
Jeg vil endvidere nvne ndvendigheden af at forenkle reglerne , beskyttelsen af forbrugerne , de nationale myndigheders rolle , hvad angr bestemmelser og ordninger for tildeling af licenser , som der er blevet talt meget om .
Jeg vil gerne her til slut sige flgende : Liberaliseringen er ikke et ml i sig selv . Det glder om at sikre overgangen ved hjlp af og for alle til informationssamfundet ved at skabe varige arbejdspladser , hvilket stadig er langt fra at vre tilfldet i dag p dette omrde .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg takker Reino Paasilinna for et grundigt og godt arbejde ved udarbejdelse af betnkningen , men samtidig takker jeg ogs Kommissionen , der har gjort meget for at udvide Internettet og ligeledes for dette eEurope-program .
Som ogs Kommissionen konstaterer , er der sket mange fremskridt i de senere r inden for EU ' s telekommunikationssektor , men specielt p mobiltelefonmarkedet er der stadig meget at lre .
Vi skal f.eks. drfte muligheden for forvalg af mobiltelefonoperatr . Muligheden skal tilbydes , hvis man ved redegrelser kan vise , at forbrugeren drager nytte af operatrforvalget .
Kommissionen skal fremover endnu mere energisk end fr srge for , at de skaldte roaming-afgifter , som opkrves af operatrbrugerne i alle EU-stater , sttes ned til et fornuftigt niveau i forhold til de reelle omkostninger .
Samtidig skal Kommissionen sikre , at afgifterne , der opkrves af operatrerne , holdes i hvd .
<P>
EU ' s funktionslogik er alts todelt .
Operatrerne m ikke opkrve betalinger af brugere , men operatrerne m heller ikke opkrves betalinger af det offentlige .
Operatrernes udgifter kan blive urimeligt hje , sfremt den nye generations mobilkommunikationsfrekvenser slges p auktion .
Auktionerne kan ogs forvrnge konkurrencesituationen , hvis operatrerne begynder at udbyde frekvenser som skaldte taktiske tilbud for at skade konkurrenternes stilling med hensyn til auktionen .
Det er derfor , " sknhedskonkurrencer " mellem operatrerne er klart mere forbrugervenlige alternativer .
UMTS-auktionen i Storbritannien , hvor priserne steg til astrologiske hjder , fr alarmklokkerne til at ringe .
Efter hammerslaget betales regningen altid af forbrugeren , og det er det , vi ikke vil have , vi er alle forbrugere .
Hvis vi i fremtiden over en bred front vil indfre Internettet i skoler , biblioteker og tilgngeligt for alle og udnytte dets fremtidige muligheder ogs i konkurrencen mod USA , skal Internettet vre fordelagtigt for alle .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Hr. formand , hr. kommissr , kolleger , m jeg ogs udbringe mine lyknskninger til Kommissionen og mine to kolleger , ordfrerne , med den hast og grundighed , der har prget deres betnkninger .
Jeg vil gerne komme med nogle kommentarer til begge betnkninger i nogle meget f , men hber jeg , betydelige henseender .
<P>
For s vidt angr hr . Paasilinnas betnkning , vil jeg komme med en kommentar og mske bede Kommissionen om en kommentar til hele sprgsmlet om balancen mellem regulering og liberalisering .
Hr . Caudron kom ind p dette i sine bemrkninger om , at fordelene ved liberaliseringen var blevet flt uforholdsmssigt i erhvervslivet og hos dem , der foretager internationale og indenlandske opkald , mens privatforbrugerne har fet meget frre fordele , og navnlig dem , der foretager meget f opkald , eller folk , der bor for sig selv .
Jeg vil gerne sprge kommissren om farten og formlet med reguleringen .
Det var godt at se Kommissionen tage meget hastig affre , f.eks. hvad angr faste kredslb og taksterne for faste kredslb , hvor den eksisterende lovgivning ikke var blevet gennemfrt ordentligt .
Forskellene i holdning , etos , ressourcer og graden af uafhngighed hos de nationale regulatorer er der stadig grund til at bekymre sig over .
<P>
Hvad angr betnkningen om radiospektrum , har andre nvnt sprgsmlet om , i hvor hj grad det betyder noget , at forskellige systemer til at trffe afgrelse om tredjegenerationsmobiltelefonlicenser er blevet ordnet .
Det er af betydning , og jeg vil gerne hre Kommissionens kommentar til dette , i relation til tredjegenerationsmobiltelefoner og digitalt tv , der er de to omrder , hvor Den Europiske Union har en frerposition .
Jeg vil ogs gerne sprge kommissren , om han mener , at anvendelsen af subsidiaritetsprincippet i forbindelse med tildeling af licenser kan gre noget for at mindske denne frerposition .
Hvis han mener dette , hvis han mener , at de forskellige metoder vil virke konkurrenceforvridende , er han s i stand til at fortlle Parlamentet her om , hvilke skridt han vil tage for at overvge og gre noget ved det sprgsml ?
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , rede kommissr Liikanen , chr ami Paasilinna , det er mig en glde i dag at kunne diskutere det vigtige emne auktionslyst over for skattefrustration .
Det er en lyst at opn hje indtgter , men det skaber frustration , nr man ved , at aktionsudbyttet de facto udgr en frivillig forudbeskatning .
Jeg mener , at vi p dette punkt kan lre af bortauktioneringen i Storbritannien .
De , der har ansgt om disse licenser , har de facto regnet et komma forkert .
De mtte betale mere end det 10-dobbelte for at f licenserne .
Jeg tror , at det p sigt vil virke konkurrenceforvridende , fordi andre firmaer , der kun skal stille sig til rdighed for en beauty contest , naturligvis nu kan fre en vsentlig mere aggressiv prispolitik og i sidste ende s kan overtage telekomfirmaer med manglende likviditet .
Derfor glder det nu om hurtigt at f kontrolleret mulighederne og farerne ved de forskellige allokeringsformer .
<P>
Jeg tror , at det er en vigtig opgave for Kommissionen , at man nu ogs analyserer bortauktioneringsbelbene og deres virkninger , og de , der bortauktionerer licenserne , skal eftertrykkeligt have at vide , om de overhovedet er klar over , hvilke risici lovgiveren , lovgivningsmagten stadig har p bordet .
Man ved ikke , hvordan lovgiveren vil behandle universaltjenesten i fremtiden .
Nr det drejer sig om mobiltelefoni , er vores gruppe jo imod det .
Men man ved alligevel ikke , hvad der f.eks. kommer til at ske her i forbindelse med nummerportabilitet eller databeskyttelse .
Jeg kunne remse en lang rkke punkter op , som stadig kan n at komme fra lovgiverne , og som udgr en alvorlig risiko for bortauktioneringen .
Jeg tror , at man naturligvis ogs skal se p brskurserne .
Hvis et firma i Spanien som sdan kun deltager i en beauty contest og betaler meget lidt for det , vil dette firmas kurs stige tilsvarende p brsen .
Der er en get likviditet , der er alts et skvt markedsforhold .
Firmaer , der derimod betaler meget og ikke har denne mulighed , kan meget hurtigt komme i modvind p brsen .
Derfor : Skal der vre bortauktionering , m der ogs stilles krav om rammebetingelser .
Man kunne f.eks. forestille sig , at uddannelses- og efteruddannelsesinvesteringerne blev prioriteret ved hjlp af indtgterne fra disse auktioner , man kunne sttte forsknings- og udviklingsinvesteringerne med hovedvgten lagt p virksomhedsstiftere eller sm- og familievirksomheder , som specielt udvikler telekom- , internet- og multimedieprogrammer .
Endelig kunne man naturligvis ogs sttte infrastrukturen for at fremme konkurrencedygtige kabler , net og hardwareudviklingen .
Men at njes med at overfre pengene til budgettet , det synes jeg er for lidt !
<SPEAKER ID=240 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Paasilinna og hr .
Alyssandrakis med deres meget betimelige og uvurderlige arbejde . Som del af en igangvrende overvgningsvelse fra Kommissionens side lgger den femte rapport op til mange af de konklusioner og henstillinger , der blev fremsat i meddelelsen , der blev offentliggjort samtidig , og som vi og Europa-Parlamentet arbejder p lige nu .
<P>
Hr . Paasilinnas betnkning kommer uundgeligt ind p nogle af de sprgsml , der skal behandles i de endelige forslag , som vi vil drfte her igen i nste mned .
<P>
Kommissionen deler mange af de bekymringer , der er udtrykt i hr . Paasilinnas betnkning om den nuvrende reguleringssituation .
De er af vital betydning for gennemfrelsen af informationssamfundet , udviklingen af Internettet , e-handel og m-handel - mobil handel .
De tilbyder ubegrnset adgang til det trdlse abonnentkredslb ved at lette udviklinger i licenstildelingen , samlokalisering , operatrvalg og -uafhngighed og nationale forskriftsudstedende myndigheders kompetence .
<P>
Kommissionen er i frd med at behandle mange af disse problemer , som De nu identificerer .
Den har den meget nylige henstilling om srskilt udbud og om abonnementskredslb .
Kommissionen vil ogs gre brug af sin kompetence p konkurrenceomrdet til omhyggeligt at overvge dominerende stillinger .
<P>
Vi har ogs en revideret henstilling om prisfaststtelse for samtrafik , og nu har vi lbende tvangsforanstaltninger og overtrdelsesprocedurer , f.eks. imod en rkke medlemsstater for operatrforvalg og lokale takststrukturer .
<P>
Indtil vedtagelsen af de nye rammer , som vil blive forelagt i juni , vil Kommissionen fortsat presse p for at f en effektiv gennemfrelse af de gldende regler .
Dette er noget , markedsaktrerne , de nationale regulatorer og myndigheder har bedt om , og som der nu ogs enstemmigt er blevet givet mandat til ved topmdet i Lissabon .
<P>
Kommissionen er for nrvrende ved at udarbejde den sjette rammerapport , der skal vedtages i lbet af r 2000 .
Parlamentets betnkning vil give et vigtigt input .
Jeg er sikker p , at rapporten vil blive en vigtig milepl , nr vi flger udviklingen i informationssamfundet .
<P>
Kommissionen vil se nrmere p kabelsystemer .
Vi har allerede en politik , der presser p for at f kabel-tv-netvrkene til at trkke sig ud for at sikre strre lokal konkurrence og stimulere til de investeringer og tjenester , som Parlamentet anmoder om i disse betnkninger .
<P>
Hvad angr radiospektrumsprgsmlet og hr . Alyssandrakis ' betnkning , er jeg enig i , at radiospektrum er en stadig mere knap og vrdifuld ressource .
Det anvendes inden for mange omrder af interesse for EU , ssom telekommunikation , radio og tv , transport , forskning og udvikling , som alle er meget vigtige for den europiske konomi .
Derfor foreslr Kommissionen en harmoniseret tilgang .
<P>
Mobil- og trdls kommunikation udvikler sig med stor hast , og de uventet hje resultater af spektrumlicenstildelingsauktioner i Det Forenede Kongerige viser denne sektors stadig strre betydning .
Desuden pviser budskaberne i grnbogen om radiospektrum behovet for , at man behandler visse radiospektrumsprgsml p fllesskabsplan og nr frem til en balance mellem forskellige brugersektorer .
For det andet er flleskabshandling vedrrende radiospektrum af gavn , hvis det sker inden for klare lovgivningsmssige rammer .
Desuden krver det politisk sttte at fremme opnelsen af fllesskabsml p internationalt plan .
<P>
Vi har den fortsatte radiokonference i Istanbul , hvor sprgsml som Galileo eller tredjegenerationsspektrum vil blive drftet .
Kommissionen hilser derfor hr . Alyssandrakis ' betnkning velkommen .
Da denne betnkning opfordrer til en radiospektrumpolitik , der opfylder fllesskabspolitikkerne , er det ndvendigt med yderligere harmonisering af radiospektrum .
Vi m se udvikling af informations- og kommunikationsteknologier og en balance mellem alle spektrumbehov , som er bde i privat og i offentlighedens interesse .
Den europiske industris konkurrenceevne p globalt plan skal udvikles i den europiske borgers interesse .
<P>
Samtidig vil Kommissionen gerne understrege , at det er presserende og ikke for tidligt at f passende rammer p fllesskabsplan til gennemfrelse af de spektrumpolitiske valg , som man nede til enighed om i Spektrum-policygruppen , og sikre , at resultaterne af harmoniseringsmandater gennemfres i Unionen .
Vi br vre i stand til straks at fremme harmoniseringsforanstaltninger , der imdekommer udviklinger i teknologien og p markedet .
Kommissionen vil rligt aflgge beretning for Rdet og Europa-Parlamentet om de foranstaltninger , der er vedtaget .
<P>
Hvad angr yderligere foranstaltninger , vil Kommissionen ved udgangen af juni - efter Parlamentets drftelser og afstemninger om radiobetnkningerne - fremlgge de relevante rammer for radiospektrumpolitikken i EF .
De vil ogs tage hjde for resultaterne af den overordnede diskussion , der nu finder sted i 1999-gennemgangen .
<P>
Vi forstr godt debatten om auktionspriser , som har fet en masse opmrksomhed her .
I henhold til de nuvrende nye regler skal Kommissionen anerkende medlemsstaternes kompetence til at vlge deres egen foretrukne spektrumlicensmetode , om det skal vre den administrative eller auktionsmetoden , men Kommissionen vil nje overvge udviklingerne for at undg konkurrenceforvridning og sikre gennemfrelsen af direktivet om licenstilding og ogs udviklinger i teknologien og tjenesterne i EU-borgernes interesse .
<P>
Fru Read stillede et sprgsml om balancen mellem konkurrence og regulering .
Jeg ville sige , at vi har brug for regulering for at f gang i konkurrencen , for ellers kan flaskehalse rent faktisk udgre en hindring for konkurrencen , og som kan hjlpe borgerne , fordi den vil blive et incitament til lavere priser og tjenester af en hjere kvalitet .
Men der er omrder , hvor vi ogs har en vsentlig offentlig politisk interesse , srlig med hensyn til universelle tjenester og datasikkerhed .
Inden for disse omrder vil Kommissionen komme med forslag i forbindelse med den nye lovgivning om elektronisk kommunikation , der vil blive forelagt ved udgangen af juni .
<P>
Samtidig har Kommissionen ogs til hensigt at definere denne balance mellem markederne og ordre public inden for rammerne af handlingsplanen for Europa , der vil blive forelagt i nste uge .
<P>
Endelig m vi , hvad angr sammenhngen i licenstildelingsforanstaltningerne , sikre , at der ikke forekommer konkurrenceforvridning og garantere gennemfrelsen af direktivet om licenstildeling .
Hele denne diskussion er meget vigtig for at definere indholdet i den nye lovgivning om elektronisk kommunikation , og jeg er sikker p , at disse sprgsml ikke kun er noget , der optager nogle f parlamentsmedlemmer med ekspertise p omrdet , og som brnder for sagen , som det er tilfldet i dag - elektronisk kommunikation vil blive et vsentligt politisk sprgsml i de kommende r .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Liikanen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Sammenhngende europiske principper for rummet
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0119 / 2000 ) af Alyssandrakis for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Kommissionens arbejdsdokument : P vej mod sammenhngende europiske principper for rummet ( SEK ( 1999 ) 789 - C5-0336 / 1999 - 1999 / 2213 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=243 NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , opsendelsen af den frste satellit i 1957 af USSR markerede starten p udforskningen af rummet og udgjorde samtidig begyndelsen p en ny epoke for menneskeheden .
Menneskets mulighed for at opsende rumfartjer har flyttet grnserne langt uden for jordens atmosfre og givet os en mngde ny viden om solsystemet og om hele universet .
Samtidig har det givet os nogle praktiske anvendelsesmuligheder , som har ndret vores liv .
Brugen af satellitter inden for telekommunikation , vejrprognoser , jordobservation og navigation er s omfattende , at det er vanskeligt at forestille sig , at disse aktiviteter ville kunne fortstte uden udnyttelsen af rummet .
De hje tekniske krav til rumudstyret har desuden medfrt enorme teknologiske fremskridt , som gradvist har vundet indpas i vores dagligdag .
Endelig har rummet altid haft strategisk betydning , eftersom den , der kontrollerer verdensrummet , ogs kontrollerer jorden .
Rummet er et omrde , hvor det internationale samarbejde er af srlig stor betydning .
I Europa har Den Europiske Rumtjeneste ( ESA ) , som er en uafhngig organisation med deltagelse af 14 europiske lande , hvoraf 12 er medlemmer af Den Europiske Union , spillet en afgrende rolle i samarbejdet om udforskningen af rummet og den praktiske anvendelse af rumteknologien samt udviklingen af forskningen fra rummet .
<P>
Bde Rdet , Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet har beskftiget sig med sprgsml vedrrende rumpolitik ved adskillige lejligheder .
Det vigtigste politiske sprgsml under hele debatten har vist sig at vre udformningen af en sammenhngende strategi for rummet samt fremme af samarbejdet mellem Den Europiske Union og ESA p grundlag af konkrete mlstninger og klare rammer .
<P>
Europa-Kommissionens arbejdsdokument , som vi behandler i dag , er en reaktion p Rdets resolution af 22. juni 1998 , hvori den opfordrede Kommissionen til at trffe praktiske foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem Den Europiske Union og ESA .
Dette dokument omhandler aspekter af Den Europiske Unions rumpolitik , som vedrrer praktisk anvendelse , navnlig p omrderne for telekommunikation , navigation og jordobservation , men omtaler hverken udforskningen af rummet eller dets anvendelse til videnskabelig forskning .
Set ud fra denne synsvinkel er dokumentets rkkevidde noget begrnset , eftersom en samlet rumpolitik ikke kun br dkke den praktiske anvendelse .
Kommissionen gr det klart , at en sammenhngende strategi er ndvendig for Den Europiske Union .
I dette jemed er der skabt en rdgivende struktur for rummet og visse dermed forbundne sprgsml med aktiv deltagelse af ESA .
Denne struktur omfatter den rdgivende gruppe for rummet samt andre grupper p hjt plan .
Europa-Kommissionens dokument konkluderer , at Den Europiske Union br finde nye mder at gennemfre en rumpolitik p , og foreslr konkrete hovedlinjer .
<P>
Beslutningsforslaget fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi udtrykker et strkt hb om , at rummet udnyttes til fredelige forml til gavn for hele menneskeheden .
Samtidig er det af den opfattelse , at en rumpolitik ikke m vre udelukkende markedsdomineret , og at der br tages hensyn til langsigtede vurderinger af nytten og farerne ved udnyttelsen af rummet , ikke kun set ud fra industriens synsvinkel , men ogs ud fra hensynet til menneskelig velfrd som helhed .
Det understreger betydningen af det internationale samarbejde , ndvendigheden af , at alle medlemsstater deltager i rumaktiviteterne , og betydningen af samarbejdet med tredjelande og ppeger , at ESA har fungeret effektivt og spillet en ledende rolle inden for forskningen og anvendelsen af rummet , bde p europisk og p globalt plan .
<P>
Industriudvalget glder sig over Europa-Kommissionens planer om at etablere en politisk ramme for de kommende programmer og understreger , at denne ramme br udvikles efter omfattende og indgende forhandlinger mellem samtlige involverede parter .
Det gr ind for en yderligere udvikling af opsendelsesfaciliteter , for udviklingen af nye telekommunikationssystemer og for udviklingen af den europiske deltagelse i programmet for Alpha-stationen , og det udtrykker atter Europa-Parlamentets sttte til udviklingen af et verdensomspndende satellitnavigationssystem , Galileo .
Det opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at trffe alle ndvendige foranstaltninger med henblik p en effektiv udnyttelse af rumbaserede systemer til overvgning af miljet og fremme af sikkerheden med henblik p at beskytte borgernes liv og de naturlige ressourcer , p et tidligt tidspunkt konstatere og isr afvrge naturlige eller menneskeforrsagede katastrofer og bidrage til bekmpelsen af svig .
Jeg er af den overbevisning , at dagens debat vil bidrage til den videre udvikling af rumpolitikken .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan">
Hr. formand , frst mange tak til Kommissionen og til ordfreren for et godt stykke arbejde og det gode samarbejde !
Rumfart er jo et hjteknologisk emne , som p mange omrder virker r forud og allerede i dag har frt til applikationer , der frst str til rdighed for den brede befolkning i lbet af 10 til 15 r .
Europa konkurrerer her med lande som USA , som naturligvis har frstepladsen , men ogs asiatiske lande og Rusland .
Vi m srge for , at Europa markerer sig strkere inden for dette strategiske omrde og dermed fr en frende rolle .
Et positivt eksempel p dette omrde er Airbus , som vi alle kender , og som gennem et relangt samarbejde mellem staterne og industrien har frt til , at vi i dag spiller en frende rolle inden for civil flykonstruktion og p nogle segmenter allerede har en markedsandel p 50 % .
<P>
Det drejer sig sledes ikke om rumfarten i sig selv , men derimod ogs om sprgsmlet om Europas fremtidige konkurrenceevne .
Der er jo allerede blevet nvnt et par eksempler : jordobservation , telekommunikation , miljbeskyttelse , sikkerhed .
Her drejer det sig ikke kun om den praktiske anvendelse , men derimod ogs , som De allerede har nvnt , om forskningen .
<P>
Jeg vil gerne fremhve tre punkter , som jeg synes er vigtige . Det frste er det fremtidige samarbejde mellem ESA , Den Europiske Union og medlemsstaterne .
Under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet br medlemsstaterne sikkert have deres eget rum . Men netop fordi det kapitalmssigt er s krvende at arbejde inden for dette omrde , br vi forbedre koordineringen mellem ESA ' s medlemsstater og EU .
Vi m ogs skabe en pendant til industrien .
Industrien konsoliderer sig .
Der findes stadig flere public private partnerships p dette omrde . Det er bydende ndvendigt , at industrien fr en samtalepartner , en partner , den kan tale med , og hvor det hele ikke lber ud i sandet p grund af administration .
<P>
Det andet er den fremtidige kommercialisering .
Vi m srge for , at produkterne , applikationerne fra rumfarten , ogs i fremtiden finder praktisk anvendelse hos forbrugerne .
Her m vi skabe nye muligheder for , at netop de sm og mellemstore virksomheder , start-up companies , kan forny sig .
Galileo er stikordet .
Vi konkurrerer naturligvis med det amerikanske GPS-system .
Men jeg tror , at vi ogs her kan f mere fornyelse ud af hele systemet , hvis vi bidrager til get kommercialisering .
<P>
Det tredje omrde er inden for WEU , den ydre sikkerhed .
I Kosovo-konflikten var vi jo vidne til , hvad det vil sige ikke at have sit eget informationssystem .
Derfor br vi , hvis WEU indlemmes i EU , holde denne mulighed ben .
En selvstndig udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter ogs egne informationsmuligheder .
Vi br derfor ikke p forhnd afskre os fra denne mulighed , men derimod hele tiden holde os den for je .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. ordfrer , kre kolleger , alle og enhver er enige , om , at menneskets direkte eller indirekte adgang til rummet frst og fremmest er en drm , et storslet eventyr og en kilde til flere kundskaber .
Men derudover er det isr en fantastisk kilde til at skabe forandring i vores dagligliv .
Man har talt om satellitter og telekommunikation , og jeg kunne tilfje meteorologiske prognoser .
Man m i vrigt ogs indrmme , at rummet er et strategisk tema , og vi er blevet mindet om den beklagelige krig , der i sin tid udspillede sig mellem USA og Sovjetunionen p dette omrde .
<P>
Selv om USA og Rusland stadig i dag dominerer denne sektor , spiller de europiske lande nu ogs en vigtig og voksende rolle der .
For at styrke Unionens vgt er det absolut ndvendigt at etablere en strategi p EU-plan , og en sdan br udgre en retfrdig balance mellem de forskellige mder at udnytte rummet p .
<P>
Den Europiske Rumorganisation har spillet en afgrende rolle for samarbejdet mellem de europiske lande , hvad angr udnyttelsen af rummet og udviklingen af forskningen .
Men som ordfreren antyder , synes det at vre ndvendigt at udvide aktiviteterne til projekter , der ivrksttes i EU-regi .
<P>
Det er ogs ndvendigt i EU at dkke mangelen p en faktisk politik og strategi , der sigter p effektivt at udnytte systemerne i rummet til overvgning af miljet og til at srge for sikkerheden , beskytte naturressourcerne , opspore eller forudsige naturkatastrofer og katastrofer , der skyldes menneskelige aktiviteter samt at bekmpe svig .
En vigtig del af de systemer , der anvendes i rummet , kontrolleres allerede af markedet , og det mener jeg er farligt .
Kommissionen br foresl tiltag med henblik p at styre disse reelle afledninger .
<P>
Endelig vil jeg som mange af mine kolleger gerne udtrykke glde over den meget positive modtagelse af Galileo-projektet , der giver EU en meget strk reprsentation med hensyn til at oprette et globalt satellitnavigationssystem .
Til slut vil jeg sige , at den nye indfaldsvinkel til en politik for rummet br bygge p et tt partnerskab mellem medlemsstaterne , Den Europiske Union og Den Europiske Rumorganisation .
Dette er den eneste metode til at opn den konsensus , en sdan politik krver .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="FR" NAME="Plooij-Van Gorsel">
kre kolleger , hr. kommissr , det europiske marked for rumfart er splittet .
Der er mange sm virksomheder , og de samarbejder ikke i tilstrkkelig grad .
Omstrukturering af rumfartsindustrien , det vil sige integrering af flere virksomheder i en virksomhed eller gruppe af virksomheder , er ndvendigt for at kunne konkurrere p verdensmarkedet .
Der er sledes arbejde nok til en space advise group .
Samarbejde p EU-plan og internationalt om rumaktiviteter er absolut ndvendigt .
<P>
Mit andet punkt vedrrer den europiske satellitindustris stilling .
Den strategiske betydning af en satellitindustri er siden afslutningen af den kolde krig af kommerciel betydning .
Sektoren vokser med 10 % om ret og er derved med til at skabe beskftigelse .
Hvis Den Europiske Union ikke vil komme for sent , skal Kommissionen og medlemsstaterne fremme udviklingen af denne industri .
Satellitsystemer er vejen til den videre udvikling af informations- og kommunikationsteknologien .
Desvrre er den europiske satellitindustri i hj grad statsstyret .
<P>
Derfor arbejder den for isoleret uden megen interaktion med computer- , netvrks- og softwareindustrien samt industrien for perifert udstyr .
Flgen er , at industrien taber markedsandele til USA .
Det er ndvendigt med mere samarbejde og flere sammenlgninger af virksomheder og mere sttte til teknologisk udvikling , bl.a. gennem rammeprogrammet .
<P>
Min gruppe afventer i spnding det lovede dokument fra Kommissionen om en europisk rumsatellit , hvori European Space Agency ogs spiller en meget vigtig rolle .
<P>
Det er meget vanskeligt her med al den stj . Resonansen er forfrdelig .
Men jeg mener , at teknikerne m kunne gre noget ved det !
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Plooij-Van Gorsel .
Prsidiet har ogs bemrket , at der er et problem med lyden , man det er naturligvis et problem , der frst kan lses , nr mdet er forbi .
Lad os hbe , at lydforholdene i morgen er bedre .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , selv om jeg gerne vil lyknske Konstantinos Alyssandrakis for hans fyldestgrende betnkning , m jeg sige , at ved denne lejlighed har navnlig Kommissionen - og denne afsluttende betnkning - ikke vret tilstrkkeligt modig med hensyn til EU ' s rumforskningsinitiativ .
Som det blev sagt , er der ikke lngere nogen konkurrence mellem den amerikanske blok og den sovjetiske blok , og det lykkes ikke Europa - med sine videnskabsmnd og sine tekniske evner - at f gang i rumfarten og i rumforskningen .
<P>
Det er ndvendigt at ge bevillingerne og oprette en budgetpost , og det er ndvendigt , at EU administrerer de nationale rumforskningsbudgetter .
Rumforskning er nemlig pr. definition en af EU ' s vigtigste aktiviteter , og hvis den foretages i de enkelte medlemsstater , vil man naturligvis ikke kunne opn nogle tilfredsstillende resultater med denne forskning .
Vi br oprette en EU-institution for rumfart , og det skal ikke vre ESA , for ESA er noget andet .
Vi br tilrettelgge opsendelsen af EU-satellitter med lave omkostninger , s den europiske industri kan f glde af denne .
<P>
Endelig vil jeg gerne minde om , at vi p en eller anden mde ogs br inddrage pensionisterne i denne rumforskning .
Hvordan kan vi inddrage pensionisterne ?
Jo , i USA rejste en bermt pensionist , nemlig astronauten John Glenn , ud i rummet i en alder af 69 r .
Jeg er 55 r , og jeg fylder 69 om 15 r .
Jeg er allerede politiker , og nu kunne jeg ogs blive astronaut , den frste pensionistastronaut i EU .
Jeg melder mig under fanerne !
<SPEAKER ID=249 NAME="Busquin">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne frst takke ordfreren , hr . Alyssandrakis og alle de parlamentarikere , der har bidraget til at udarbejde denne beslutning .
<P>
P Kommissionens vegne kan jeg forsikre Dem , at vi glder os over denne beslutning fra Parlamentet i og med , at den bl.a. understreger det vigtige i rent politisk at styrke Kommissionens analyse af rummets strategiske og konomiske rolle og ndvendigheden af at lette EU ' s investeringer og placeringen af EU ' s rumindustri samt at forestille sig nye indfaldsveje til en politik for rummet .
<P>
Som De ved , vedtog Ministerrdet ( forskning ) den 2. december en beslutning , der opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Den Europiske Rumorganisation at udarbejde en europisk strategi for rummet . Denne skal indsendes til Rdet til evaluering inden udgangen af dette r .
<P>
Jeg sendte i gr en meddelelse til Kommissionen , der bestr i en opgrelse over arbejdet . Jeg skal minde om , at dette arbejde udfres i en gruppe , der bestr af reprsentanter for Den Europiske Rumorganisation , de forskellige berrte direktorater i Kommissionen , men ogs for industrien og WEU .
Denne gruppe har allerede afholdt adskillige mder , og den vil yderligere afholde et i juli . Den informationsnote , De modtager , oplyser Dem om , hvordan dette arbejde skrider frem .
At udvikle en europisk strategi for rummet er en opgave , der angr alle , og den br vre fundamentet for de beslutninger , der forventes at blive taget i slutningen af 2000 , og som mere prcist angr Galileo-programmet og de overvejelser , man p det tidspunkt har gjort sig om miljet og sikkerheden , hvilket br fre til initiativer , hvis vigtighed er fremhvet i Parlamentets forslag til beslutning .
<P>
Jeg mener , at den dialog , der er indledt med Den Europiske Rumorganisation , indgr fuldt og helt i den dynamik , vi nsker i den brede debat , som vi vil diskutere i en kommende rapport om dynamikken i det europiske forskningsrum .
Jeg tror , at udgangspunktet er det samme .
Det drejer sig om i EU at skabe en synergi mellem alle de forskellige potentialer , sdan at EU kan indtage sin position , der vil vre den bredest mulige og mest komplette , i morgendagens verden .
<P>
Jeg glder mig derfor over den diskussion , der har fundet sted her , og som , hvilket jeg allerede har sagt , giver en politisk sttte .
Med tilslutning i lbet af de kommende mneder fra Parlamentet , Det Europiske Rd og ESA-rdet , fordi vi ogs vil arbejde parallelt , tror jeg , at vi vil komme til at rde over en reference for de fremtidige relevante aktiviteter i rummet , der som betnkningen understreger , er essentiel .
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Busquin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Mod et europisk forskningsrum
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0131 / 2000 ) af Plooij-Van Gorsel for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget : Mod et europisk forskningsrum ( KOM ( 2000 ) 6 - C5-0115 / 2000 - 2000 / 2075 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=252 NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg vil gerne takke kommissr Busquin for , at han har sat en bred debat i gang om det europiske forskningsrum .
Den kommer lige i det rette jeblik , njagtigt mellem to rammeprogrammer .
I jeblikket kan man ikke sige , at der er en europisk forskningspolitik .
Medlemsstaternes og Unionens forskningspolitik fres ved siden af hinanden uden at udgre en sammenhngende helhed .
Endvidere investerer vi meget mindre i forskning end USA og Japan .
<P>
Disse to faktorer gr , at vi i de sidste r er sakket endnu lngere bagud i forhold til USA .
Hvis Den Europiske Union vil investere i strre konkurrenceevne og sledes i hjere beskftigelse , er det ndvendigt med en bredere og mere innoverende politik , end tilfldet har vret hidtil .
<P>
Den forestende udvidelse af Unionen gr dette endnu mere ndvendigt .
De europiske medlemsstater skal forlade deres teknonationalisme og i hjere grad tilstrbe en europisk union ogs p forsknings- og teknologiomrdet .
Det betyder , at europiske forskere skal have adgang til hinandens nationale programmer .
Det europiske rammeprogram om forskning og teknologisk udvikling er et nyttigt instrument til fremme af internationalt samarbejde , men dette program er i sig selv utilstrkkeligt til at forbedre den flles europiske indsats .
<P>
Rammeprogrammet har , selv om det kun udgr 6 % af de samlede europiske udgifter til forskning , en vigtig multiplikationsfunktion , en slags vingehjulsfunktion .
Erhvervslivet betaler 60 % af de samlede investeringer i forskning i Europa . Heraf anvendes 90 % dog til forskning for at forbedre eksisterende produktionsprocesser for p den mde at opretholde konkurrenceevnen .
Kun 10 % anvendes til ny innoverende forskning .
Til disse 10 % yder rammeprogrammet bestemt et vsentligt bidrag .
<P>
Europa har ikke problemer med at omstte euro til forskning . Men det er meget vanskeligt at omstte forskning til euro .
Kommercialisering eller tilfjelse af viden til en produkt ser ud til at g meget nemmere i USA end i Europa .
Det er ndvendigt , at udviklingen af ny teknologi passer bedre til udviklingen p markedet .
I den forbindelse er strre viden ikke et ml i sig selv . Det er derimod omstningen af viden til innovation og industriel succes .
Det skaber beskftigelse og velfrd .
Derfor skal universiteterne og erhvervslivet samarbejde mere .
Forskerne skal ligesom i USA skiftevis arbejde i akademiske og kommercielle stillinger i virksomhederne .
<P>
Nu har kommissr Busquin angivet , hvordan et europisk forskningsrum kan realiseres .
Han fokuserer imidlertid frst og fremmest p en optimalisering af infrastrukturen bl.a. ved sammenslutning af centers of excellence i et netvrk og oprettelse af virtuelle centre .
Men jeg mener , at et europisk forskningsrum krver mere end foranstaltninger p infrastrukturomrdet .
Infrastrukturer innoverer ikke lige s lidt som elektroniske netvrker , selv om de er ndvendige .
Men et europisk forskningsrum kan kun opst , hvis der ud over en avanceret infrastruktur samtidig er tale om en europisk identitet og europisk kreativitet .
I den forbindelse mener jeg , at man alt for lnge har overset det kvindelige potentiale .
<P>
Mit sidste punkt drejer sig om , at vi savner et europiske patent .
Det eksisterende europiske patentsystem bevirker fragmentering og medfrer meget hjere udgifter .
En patentansgning i Europa er 10 gange s dyr som i USA og meget mere besvrlig .
Ud over et flles patent har vi ingen mekanismer til at hjlpe sm virksomheder med at beskytte deres patenter .
Vil kommissren i samrd med kommissr Bolkestein gre noget ved dette ?
De sm og mellemstore virksomheder har ikke midler til at fre dyre juridiske procedurer .
<P>
Som afslutning slr jeg fast , at Europa har behov for en flles forskningspolitik , hvor der bde er plads til praktisk forskning og grundforskning p forskellige tekniske fagomrder , og som tager hensyn til , at innovation ofte opstr p grnsen mellem forskellige videnskabelige fagomrder .
I fremtiden kan der srligt skabes ny beskftigelse inden for fagomrderne bioteknologi og ICT , men forskning p det humane omrde og inden for de sociale videnskaber er stadigvk ndvendigt i Den Europiske Union med dens mange forskellige kulturer .
Jeg vil gerne takke mine kolleger for det gode samarbejde .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg m med stor beklagelse sige , at jeg er uenig med min kollega , fru Plooij-Van Gorsel p et punkt , nemlig flgende : Hvis der er t ml , der er vrd at g efter i menneskets liv , s er det viden for videns egen skyld .
Hvis der er n impuls , der bidrager til god forskning , s er det den rene nysgerrigheds impuls .
Det har vret arbejde udfrt af ren nysgerrighed med opnelse af viden som et ml i sig selv , der i sidste ende har frt til de store utilsigtede nyttevirkninger , der gr en rigtig forskel .
<P>
Jeg er imidlertid enig med hende i , at det ikke er nok at bruge offentlige penge , blot fordi der er nogen , der lider af akut nysgerrighed .
Derfor er det lftet om anvendelighed og konomisk bidrag p langt sigt , der berettiger anvendelsen af offentlige midler .
Men vi m huske p , at offentlige midler kun er godt givet ud , hvis de bruges p folk , som drives frem af nysgerrighed og engagement i viden for dens egen skyld .
Det er noget , som vi glemmer i Europa p vores eget ansvar .
Det er nvnt under punkt " n " og " o " i pramblen .
Det er jeg meget taknemmelig for .
<P>
Ja , jeg er fru Plooij-Van Gorsel meget taknemmelig for den mde , hvorp hun i betnkningen fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har f indarbejdet praktisk taget alle de punkter , der var indeholdt i forslaget til udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , som jeg var ansvarlig for , og som er rsagen til , at jeg taler til Dem her i aften .
Det hele er bedre end summen af dets to dele .
Det var meget pnt af hende at indarbejde det hele s grundigt .
<P>
Hr . Pietrasantas og fru Maes ' ndringsforslag , der tilfjer punkter om bredygtighed , miljrigtige varer og sundhed til de vrige konomiske punkter , som vi er kommet med , er vigtige og br vedtages .
<P>
Der er ganske rigtig en europisk krise , nr det glder finansiering af forskning .
Vi m ge den .
Den m sttes op til 3 % fra de nuvrende ynkelige 1,8 % , som er ca. halvdelen af , hvad vores japanske og amerikanske venner og konkurrenter investerer i dette omrde .
<P>
Retlige instrumenter er vigtige .
Vi br forbedre det europiske patent .
Subsidiaritet er yderst vigtigt - subsidiaritet , som kommissren sagde , i dens bredeste betydning - regioner , der bidrager til forskning liges vel som medlemsstater og Kommissionen - lige ned til forskerholdet .
De er dr , hvor der sker noget . Vi m sikre , at vi aldrig har forskningsstttesystemer , der er s overbebyrdede med bureaukrati , med anvendelsesmekanismer , der er s vanskelige at gennemskue , at vi bruger ressourcer p at anvende forskningsmidler , der burde have vret brugt p at udfre selve forskningen .
Enkelhed er meget vigtigt , og her betyder subsidiaritet enkelthed og en hensigtsmssig periode for revurdering af forskning .
<P>
Vi har ogs brug for andre ting .
Vi br se meget nje p mobiliteten , og alt det , der flger med , ordentlige forskningskarrierer over hele Europa , at folk har mulighed for at finde beskftigelse inden for forskning og bevge sig frit omkring .
Varslerne er ikke alt for gode .
Vi har i forbindelse med fremmedsprogslektorerne i Italien set , at der er get 12 r med immobilitet , der er holdt i hvd i europisk lovgivning , fordi retten til fri bevgelighed uden hensyntagen til nationalitet er blevet afvist og endnu ikke er blevet hndhvet rigtigt af Kommissionen .
Vi m virkelig insistere p , at der ns frem til forbedringer her , som gennemfres fra lrersamfundet og lige ind i det tt forbundne forskersamfund .
<P>
Kort sagt m vi p fllesskabs- og unionsplan gre de ting , der kan gres p disse niveauer , og delegere resten nedad .
Alt dette er nvnt i punkt 40 i betnkningen .
Vi m ogs blive bedre til at udvikle og anvende den viden , vi erhverver .
Min kollega i Edinburgh , professor Salter , har udviklet en anordning til sikker destruktion af miner .
Den er aldrig blevet taget op af industrien .
Mange gode ider , der er blevet udviklet , bliver ikke taget op .
Det er ogs meget vigtigt .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , det er mig en stor fornjelse at svare p vegne af PPE-DE-gruppen og p vegne af min kollega , fru Quisthoudt-Rowohl , der var skyggeordfrer i Industriudvalget , men som desvrre er forhindret i at vre her i aften .
Jeg har den fornjelse at vre skygge for hr . MacCormick i Udvalget om Retlige Anliggender .
De har allerede hrt , at dette rent faktisk er en formidabel kombination og en yderst omfattende og grundig betnkning fra fru Plooij-Van Gorsel , men hr . MacCormick tilfjede betnkningen sit eget helt srlige touch , som De selv har fet fornemmelsen af .
<P>
Det er helt klart , at Kommissionens tanker er optaget i denne betnkning , og vores respons har da ogs fokuseret p to aspekter : konkurrenceevne og samordning , for forskningsevne kombineret med evne til at omdanne denne forskning til varer og tjenesteydelser af reel handelsmssig vrdi vil blive nglen til Den Europiske Unions og den udvidede Unions konkurrenceevne i dette rhundrede .
<P>
Vi har virkelig behov for at gre bedre brug af alle intellektuelle evner , som vi har over hele Den Europiske Union ved at forbedre samarbejdsmder og navnlig ved at blive bedre til at fokusere vores indsats , ikke at gre det samme arbejde to gange og samle de originale tnkere , som hr . MacCormick talte om .
Enhver , som har arbejdet inden for forskningen , vil vide , at man , hvis man samler folk , kan stte gang i nye og kreative ider hele tiden .
Denne aktivitet kan ikke rigtigt ns ved en masse centralisering .
Kommissionen har et arbejde at gre som katalysator for processen .
Som hr . MacCormick siger , m vi f samlet folk fra hele Unionen , hvor der tales fra region til region , fra universitet til universitet .
Vi m have bedre informationsnetvrk , vi m have denne informationsudveksling horisontalt , og ikke fra centrum og ud igen .
<P>
Vi har nu nogle fantastiske redskaber til at gre dette .
For Internettet var jo faktisk et redskab , der havde til forml at lette forskningsnetvrkssamarbejde .
Det var det , det oprindeligt blev udtnkt for , og nu har vi evnen til at bruge det og tnke p , hvordan vi kan udvikle telekommunikationsfaciliteten , mderne at anvende det p , den struktur , vi talte om i vores tidligere debat om telekommunikation , iden om virtuelle centre for avanceret teknologi .
Det er , tror jeg , en faktor af meget stor betydning , nr man skal forsge at n dette fokus og denne syntese af ider .
Hvis noget skulle blive forelagt meget hurtigt i en pilotfase af hr . Busquin og hans team , br det vre iden om at skabe virtuelle centre for avanceret teknologi og opn fremskridt inden for visse ngleomrder .
<P>
Det andet punkt , jeg gerne vil komme med , er forbundet med vores konkurrenceevne .
Her gentager jeg i hj grad fru Plooij-Van Gorsels afsluttende bemrkninger til os for lidt siden : Vi m tilskynde til forskning og udvikling af frdigheder i at bringe produkter p markedet .
Vi m forbedre de mder , hvorp vi gr dette .
Processerne i original design er at lave prototyper , afprve dem og fremstille dem .
Vi m reducere den tid , det tager , fr et produkt nr markedet , tage disse ider og bringe dem ud til forbrugerne s hurtigt som muligt , fremstille produkter enkelt , hurtigt og mere effektivt , mere fleksibelt .
Disse er meget vigtige frdigheder , som vi m udvikle , og forskningen har en meget vigtig rolle at spille i denne forbindelse .
Ved at bifalde fru Plooij-Van Gorsels betnkning imdeser vi det nste stadium , hr . Busquin , der gr ud p at imdekomme de udfordringer , vi har stillet Dem .
Vi forventer nu , at De omdanner disse forslag til hndgribelige ider , hvorved vi kan n de ml , som vi alle deler .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne frst rose Kommissionen og den ansvarlige kommissr for forskningen for med et solidt dokument til en vis grad at have udfyldt den klft , der altid udvikler sig i vores aktiviteter mellem et rammeprogram , der er p plads , og det efterflgende .
Vi har sledes undertiden tidsrum p to r , som nogle kalder hvileperioder og andre tnkepauser , selv om De i dette tilflde ikke lader os slappe af og det med god grund , idet De fremlgger en meddelelse , der er helt igennem hensigtsmssig , om det europiske rum for forskning og udvikling .
<P>
Jeg mener , at dette bidrag er s meget mere velvalgt , idet det p en mde investerer for at gde et omrde , der har ligget brak , og dette omrde er samarbejdet mellem EU og medlemsstaterne p forskningsomrdet .
Dette samarbejde , som man allerede nu kunne betegne som styrket , og som er omtalt i traktaten i artikel 165 , 168 og 169 , har indtil nu kun haft en teoretisk eksistens .
Deres meddelelse giver det liv .
Vi hber , at der efter fdslen ogs vil vre tale om vkst , men det kommer jeg tilbage til .
<P>
I den forbindelse vil jeg selvflgelig ogs gerne rose fru Plooij  Van Gorsel for hendes betnkning , og ikke bare som et udtryk for kammerateri og kollegialitet .
Selv om hun har vret ndt til at udarbejde den i hast p betingelser , der ikke altid har vret lette , er resultatet alligevel fuldt ud tilfredsstillende .
Under alle omstndigheder vil vi sttte det , s meget mere som at det er blevet forbedret p vejen af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
<P>
Men jeg nsker heller ikke , at behandlingen af fru Plooij  Van Gorsels betnkning og dens begrundelse her p mdet efterlader det indtryk , at alfa og omega for forskning og udvikling blot er at finde en lsning p det , som man har kaldt EU ' s paradoks inden for forskningen .
Det er en forskning p hjt niveau , der mangler en innovativ sektion for at kunne n op p niveau med USA . I dag er fristelsen stor , og De er bukket under for den , kre kolleger , til at sige , at det essentielle helt klart er at bevge sig fra forskningslaboratoriet til virkeligheden p markedet .
Jeg mener , De med stor dynamik har understreget alle de elementer , der fremmer denne bevgelse , benchmarking , sttte til private investeringer , skattelettelser , en rkke former for hjlp til unge nyskabelser og til SMV med en hj teknologisk mervrdi . Alt dette er vigtigt og ndvendigt .
Vi br effektivt omdanne forskning til vkst og vksten til beskftigelse .
<P>
Men hvordan kan man forestille sig , at en EU , der kun afstter det halve af det belb , der anvendes til forskning og udvikling i USA og Japan , kan bevare et sdant fundament af tilstrkkelige kundskaber og viden .
Hvis vi nsker i morgen at n et innovativt niveau , skal kundskabsgrundlaget ligge p et meget hjt plan .
De gode forslag , der efter min mening indgr i denne vigtige meddelelse , er netop oprettelsen af perfektionscentre , netvrk , der knytter disse sammen , infrastrukturer , store fllesinstallationer og en bedre struktureret mobilitet .
Kort sagt alt det , der kan bidrage til at styrke vores kundskabsgrundlag .
<P>
Som min forgnger , hr .
Harbour , sagde , kan De , hr. kommissr , fra nu af regne med en meget bred sttte fra Europa-Parlamentet . Jeg ved , at De allerede har fet sttte fra det europiske forskersamfund , hvilket er yderst vigtigt .
Nu glder det om at omdanne tankerne til forslag , men ogs til mere radikale ndringer .
Vi afholder et midtvejsmde for det femte rammeprogram , og uden at afvente det sjette vil dette mske vre en lejlighed til at omstte det , De har meddelt os i dag , og som er yderst lovende , til handlinger og nye prioriteter .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , rede kommissr , den foreliggende meddelelse er en betydningsfuld debatbning med henblik p opnelse af et tttere samarbejde p forskningsomrdet .
Som det er nu , bliver ressourcerne spildt p grund af overlapninger og mangel p koordination .
Jeg takker p ELDR-gruppens vegne ordfrer Plooij-Van Gorsel for en god betnkning og et ligefrem passioneret arbejde , som hun har ydet for sagen : Vores gruppe sttter Deres standpunkter .
<P>
De i meddelelsen angivne statistikker om EU-staternes beskedne indsats med hensyn til forskning er et bekymringsvkkende bekendtskab .
Det er endnu vrre , at gabet i forhold til USA vokser .
Dog har enkelte medlemsstater satset kraftigt p forskning , hvilket ser ud til at vre nyttigt specielt med hensyn til teknisk knowhow .
<P>
I dette indlg vil jeg endnu fremlgge et par synspunkter .
Jeg taler ikke gerne om forskningspolitik , men om samarbejde eller strategi .
Ordet politik er forbundet med den nuance , at tingene styres fra Bruxelles med hrd hnd .
Ved forskning br forml med arbejdet ikke defineres for nje .
Det er forskningsfllesskaberne , der bedst kender behovene for indsats og udvikling , de skal ikke styres for strkt af politik .
Kvindernes deltagelse i forskning er stadig for beskeden i EU .
For at fremme dette skal der indfres flere konkrete aktiviteter .
Forskerudveksling og vekselvirkning mellem forskningsgrupper skal bakkes kraftigt op .
Knowhow spredes ved hjlp af dem , gennem dette arbejde skabes reelt europisk samarbejde , netvrker , der ogs brer frugt senere .
COST-sekretariatet har allerede udfrt et prisvrdigt arbejde .
Dets stilling som koordinator for forskningsarbejde br yderligere styrkes .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta">
Hr. formand , det er helt klart ndvendigt at udvikle et flles forskningsrum p EU-plan , men det skal ikke blot vre en vandtt undskyldning for det , medlemsstaterne ikke gr .
Det skal oprettes p en ben mde , s der bliver tale om flles kompetencer og midler , der er s store som muligt , for at skabe en strre synergi .
Jeg takker fru Plooij for hendes meget dynamiske indsats i forbindelse med denne betnkning .
<P>
Det er klart , at vi skal tage hensyn til den konomiske indvirkning og jobskabelsen , som vores kollega , hr .
Desama , nvnte det , men i Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance giver vi ikke frsteprioritet til en forskning for konkurrencen og konkurrenceevnen og heller ikke til en kommercialisering af forskningen .
Svel grundforskning som anvendt forskning br frst og fremmest bevare sin offentlige sttte og sit offentlige aspekt .
<P>
Vi er imod den bioteknologi , der drejer sig om genetiske manipulationer og om at tage patent p levende vsener , men vi er for en forskning i de skaldt bredygtige teknologier , isr p milj- og sundhedsomrdet .
<P>
Som Regionsudvalget fremhver det i betnkningen af fru Blandin , lgger vi ligeledes vgt p at sttte en decentraliseret forskning , oprettelsen af netvrk og et samarbejde mellem regionerne .
Som eksempel kan jeg nvne det samarbejde , der er udviklet med hensyn til de kologiske omrder inden for koteknologien i henhold til kriterierne for en bredygtig udvikling , som er tilpasset den lokale udvikling , og som stttes af de sm og mellemstore virksomheder og institutioner .
EU kan blive en vigtig motor p dette omrde .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve den sttte , vi kan give til de nye informations- og kommunikationsteknologier ved at udvikle virtuelle laboratorier til indsamling af data , diagnostisk analyse og forebyggelse af strre risici .
Her ligger et potentiale , der kun fuldt ud kan realiseres p EU-plan i samarbejde med universiteter , perfektionscentre og offentlige myndigheder .
<P>
Endelig vil jeg gerne nvne vores interesse for Det Flles Forskningscenter , som vi er ndt til at fremstte nogle bemrkninger om .
Det er ndvendigt p ny at gennemg dets holdning til atomkraft , der var aktuel , da centeret blev oprettet p grund af EURATOM .
Det drejer sig ikke om at duplikere det udstyr eller den forskning , der udfres i visse af Unionens medlemsstater , men i stedet , som fru McNally foreslr det , at udvikle et flles teknisk og videnskabeligt referencesystem for politiske programmer .
I den forbindelse er det ogs ndvendigt at gre sig overvejelser angende STOA .
<P>
Som afslutning vil jeg gerne takke kommissren , Philippe Busquin , for fra sin tiltrdelse at have indledt disse overvejelser angende det flles rum , som vi sttter .
Han har ikke glemt indsatsen for ungdommen og kvindernes deltagelse i forskningen , og i permanent samarbejde med staterne og Parlamentet gr han fremad for at udvikle en kundskabernes EU p ngleomrder uden at glemme det sociale og menneskelige aspekt .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="FR" NAME="Montfort">
Hr. formand , hr. kommissr , man skal virkeligt udfre meget forskning for ikke at tabe trden ved lsning af de 27 prmisser og 60 paragraffer i den murstensbetnkning , Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har afleveret , og i hvilken man finder alt , selv om det undertiden er vagt og uprcist .
<P>
Vi vil dog alligevel begynde med konstruktivt at glde os over , at dette bidrag til at skabe en bedre integration af det europiske forskersamfund forsger at bevare ligevgten mellem grundforskning og anvendt forskning for at bekmpe en flugt af vores bedste hjerner , at gre arbejdslshed blandt de unge forskere til et hovedproblem i en EU-politik , der er bevidst om realiteterne , og endda for at fastlgge den afgrende rolle , virksomhederne spiller inden for forskning og udvikling .
<P>
Vi kan derefter tilslutte os betnkningen , nr den fremhver risikoen for , at en koncentration af infrastrukturerne i forskningen med hensyn til at oprette en kritisk og rationel masse for udgifter vil komme til at g ud over de perifere regioner , der generelt glemmes i stadigt hjere grad i EU ' s programmer .
<P>
Vi vil ogs henlede opmrksomheden p det ndvendige i en streng overholdelse af subsidiaritetsprincippet for , at medlemsstaterne ude i omrderne og via dem regionerne kan lade veritable kraftcentre for forskning i direkte kontakt med virksomhederne og universiteterne overtage kompetencen og ansvaret for at definere deres prioriteter og metoder for deres aktiviteter .
<P>
Vi vil endda til slut vove at hbe , at Deres prisvrdige interesse for at udvikle kommunikationen og oversttelsestjenesten for at fjerne de sproglige hindringer for den nskede synergi mellem vores respektive forskeres arbejde ikke skjuler et supplerende forsg p at fremme et af Unionens sprog - p bekostning af de vrige - hvis imperialisme hverken her eller andre steder er neutral .
<P>
Fru ordfrer , Gruppen Union for Nationernes Europa vil stemme for Deres betnkning , men vil den helt konkret vre tilstrkkeligt effektiv til at opn vores flles ml : Videnskabelige kundskaber p et hjt niveau for at kunne yde en bedre indsats p alle omrder ?
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="FR" NAME="Novelli">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den gode betnkning fra fru Plooij , som vi har modtaget angende Kommissionens meddelelse " Mod et europisk forskningsrum " , har fremkaldt en reel interesse i Parlamentet , hvis man skal se det i forhold til , at der er fremsat tt ved 150 ndringsforslag .
<P>
Det er klart , at udviklingen inden for forskningen i EU er et af ngleomrderne for fremtiden .
Det 21. rhundrede bliver rhundredet for kundskaber og viden .
Fremskridt inden for kommunikationen accelererer udbredelsen af viden , som udviklingen af Internettet viser , og de er kraftige katalysatorer for den konomiske vkst .
Forskning i bred forstand er sledes mere end nogen sinde fr et grundlag for fremtiden .
<P>
Iflge de tal , vi har fra Kommissionen , halter EU klart bagefter USA .
F.eks. udgr de midler , EU i alt afstter til forskning , kun 1,8 % af BNP mod 2,8 % i USA . Endvidere er antallet af universitetsstuderende fra EU-lande i USA dobbelt s stort som antallet af amerikanske studerende i EU-lande .
<P>
I den forbindelse giver svel forslagene fra Kommissionen som fra Plooij-betnkningen mig anledning til en rkke bemrkninger .
Den frste er , at EU ' s forskningsindsats tller mindst lige s meget som det europiske forskningsrum .
I USA interesserer man sig en smule mindre for semantikken og en smule mere for konkrete handlinger .
Den anden er , at nsten to tredjedele af forskningen udves af private virksomheder , og at EU derfor br mlrette sin indsats med denne kendsgerning i baghovedet .
Den tredje er , at man absolut m undg alt , hvad der , som man har mindet om netop for et jeblik siden , p kortere eller lngere sigt kan minde om en EU-superplan for forskning .
Forskningen er frst og fremmest frihed og ikke planer .
<P>
Alt er indeholdt i Kommissionens meddelelse og i betnkningen fra vores kollega .
Med hensyn til forslagene mangler der i vrigt en vgtning af prioriteterne , hvilket jeg gerne vil foresl .
Denne vgtning br hvile p forskerne og virksomhederne .
Hvad angr forskerne , er det absolut ndvendigt at fremme deres livsvilkr i EU .
Det er endvidere ndvendigt at tilskynde virksomhederne til at yde en strre forskningsindsats .
<P>
Min konklusion er som flger : Sats frst p forskerne , derefter p virksomhederne , og srg endelig for , at EU hverken hindrer handlingsmulighederne for de frstnvnte eller udviklingen af de sidstnvnte .
Dette br vre vores udgangspunkt .
Det vil alts sige , at rummet ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Plooij-Van Gorsel for hendes usdvanligt gode betnkning .
Jeg takker kommissren , hvis timing er virkelig god , og det er hans id om at indlede denne debat ogs .
Der er i sandhed en voksende flelse af forlegenhed over for mangelen p koordinering i europisk videnskab og forskning .
Reaktionen har vret positiv , som kommissren ved fra sine kontakter over hele Europa , herunder et besg for nylig i Cambridge .
Vi glder os til at se hans analyse af resultaterne af hringen .
<P>
Der er en voksende bevidsthed i Europa om dimensionerne af truslen fra det meget ressourcerige og mlrettede USA .
Europa gr helt rligt ikke sin vgt gldende inden for forskningen , selv om nogle medlemsstater er meget gode .
Jeg vil nvne Finland , Sverige og lande som Den Irske Republik , der har gjort gode fremskridt .
Bortset fra industriens konkurrenceevne har vi naturligvis , som hr . Desama siger , alvorlige miljmssige og sociale problemer , som vi har brug for , at forskningen retter op p .
<P>
Et ml p 3 % af BNP til forskning er realistisk og vsentligt , og det er rekruttering af mange flere videnskabsfolk , herunder kvinder , ogs .
Undervurdr endelig ikke Det Flles Forskningscenters potentiale , for det er i sig selv et videnskabeligt center for politik - et referencecenter for politik - og det er ideelt egnet til den rolle som netvrkskoordinator for centrene for avanceret teknologi .
Det er selv p mange omrder et sdant center .
<P>
Jeg sttter i hj grad punkt 16 og 17 , der opfordrer til at informere den europiske offentlighed om videnskabelige resultater og se p de etiske sprgsml .
Vi glder os til regelmssige beretninger fra kommissren om gennemfrelsen af dette meget spndende og vsentlige projekt .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , det er en umulig opgave at sige noget fornuftigt p to minutter om en betnkning , der er s udfordrende som den , fru Plooij har udarbejdet , uden at blive totalt frustreret , fordi der er s meget mere , man kan og frst og fremmest gerne vil sige i den forbindelse .
<P>
Jeg vil gerne lyknske kommissren med hans ambition , for den stor .
At skabe et europisk forskningsrum er en ambitis opgave , fordi dette forskningsrum ikke eksisterer , og det er vores egen skyld , fordi vi ikke har nok midler tilovers til det forml , selv om vi alle , og det har fru McNally ogs lige understreget , indser sammenhngen mellem fremskridt , udvikling og skabelse af velfrd , af job .
Det forstr vi alle , og alligevel investerer vi ikke nok .
Det glder medlemsstaterne og regionerne , og i nogle af dem er procenten alt for lav .
Vi burde rose nogle af dem , men vi m ikke arbejde med gennemsnit i Parlamentet .
<P>
Derfor er det godt , at vi ppeger samarbejdet .
Der er ikke slet ret meget til lyd for en pyramide og et hierarki , fordi vi ved , at talenterne kommer op nedefra og fra alle regionerne , fra alle de miljer , hvor der udruges talenter , bde mnd og kvinder . Selv om de kvindelige talenter , og det er sagt mange gange , i det akademiske milj kun meget langsomt trnger igennem til toppen .
<P>
Men den , der siger samarbejde , siger ogs organisation .
Det er noget , som vi kun kan bebrejde os selv .
Hvis organisationen i det videnskabelige milj er bagud , s opnr vi ikke et europisk forskningsrum .
Fordi det er dette rum , hvor mennesker meget nemmere end tidligere kan kommunikere , der skal vre med til , at forskere fler sig hjemme i Europa .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , en konkurrenceorienteret forskningspolitik , som vi frer i dag , er den bedste social- og beskftigelsespolitik for fremtiden .
For s vidt rammer hr . Busquin et meget stor ansvar i Det Europiske Fllesskab .
For os handler det om at fremme personlig dialog mellem forskere - videnskabelige studier har dokumenteret , at der opns strst fremskridt ved personlige samtaler mellem forskere .
Det drejer sig om at f forskere fra hele verden til Europa , men specielt fra lande , der nsker optagelse .
Her findes der fremragende forskningsresultater , der venter p markedsfring og forstelse , og som man kan fremme meget intensivt .
<P>
Dette bringer mig hen p emnet ungdom .
Jeg tror , at vi ogs br formidle denne foretagsomhed , denne glde ved innovation og forskning til ungdommen .
Det er dejligt at se unge deltage i forskningsprojekter .
Mske ville det ogs vre en god id at oprette et Leonardo for forskere , et udviklingsprogram mellem universiteter , skoler , virksomheder og forskningssteder .
Jeg tror , at hvert individ kan frembringe en meget stor viden , og at kommunikationen mellem eksperter i sidste ende er den bedste transportr af denne viden .
<P>
Det er ogs vigtigt , at de sm virksomheder og familievirksomhederne , men ogs underleverandrvirksomhederne fr adgang til megavidenskabens institutioner , at de fr adgang til ekspertforskningen .
Vi fra Forskningsudvalget har med vilje fremlagt et earmark i Budgetudvalget .
Vi har sagt , at mindst 10 % af forskningsudgifterne skal anvendes til sm og mellemstore virksomheder .
Jeg ville sige en del mere , 20 % eller 30 % br vre fast knyttet til samarbejdet mellem sm virksomheder , underleverandrer , megavidenskabens institutioner , sledes at kommunikationen p dette omrde og netvrkerne kan forbedres drastisk , og at der opstr en helt ny mulighed .
En aktiv og passiv licens- og patentpolitik - det har jeg skrevet afhandling om p universitetet - er grundlaget for succesrig forskning .
At beskftige sig hermed , som vi allerede har hrt , er et vigtigt anliggende for Den Europiske Union .
<P>
Hvilke hindringer er der ? Jeg tror , at vi br skelne mellem store og sm sttteprojekter , specielt hvad angr udgifterne .
Netop nr det drejer sig om smvirksomheder og smprojekter , br administrationsomkostningerne minimeres .
Kommissionen br koncentrere sig om storprojekter , ganske vist med plg om , at de storprojekter , der gennemfres , skal opdeles i sm enheder , ogs her br der foreskrives en andel .
Afslutningsvis vil jeg sige , hr. kommissr , jeg glder mig allerede , hvis de nste benchmarkingprojekter ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden">
Jeg bliver ndt til at anmode medlemmerne , jeg beklager at mtte afbryde Dem , men det er sent , om at udve en smule selvdisciplin , ellers bliver det efter midnat , og det er ikke meningen .
Det kan vi heller ikke byde kommissren .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , mine damer og herrer , ogs jeg vil gerne takke ordfreren fru Plooij-Van Gorsel mange gange for denne betnkning , i vrigt ogs Kommissionen for det dokument , som den har forelagt for os .
P grund af den korte tid har jeg kun to bemrkninger i tilknytning til det , som hr . Rbig sagde om ungdommen .
Vi beklager os i jeblikket alle steder over , at vi har for f ingenirer .
De unge sger ikke lngere ind p universitetet og studerer ikke lngere naturvidenskab .
Hjemme hos os har man gennemfrt en rundsprge om baggrunden for dette .
Resultatet var overraskende .
Vi har altid troet , at de unge mennesker ikke lngere sger ind p universiteterne for at lse naturvidenskab eller ingenirvidenskab , fordi jobudsigterne er s drlige .
Det passer ikke .
De lser ikke fysik og kemi , fordi det ikke er sjovt .
I et " morskabssamfund " er det benbart uhyre vigtigt at have det sjovt .
Vi tilbyder benbart ikke vidensstoffet p en sdan mde , at det tiltrkker menneskene og de levevaner , som de nu engang har .
Det er en anden generation end min .
Jeg beder alts om , at der tages hensyn til dette , nr vi altid taler s videnskabeligt om de kommende generationer .
<P>
Det andet , som jeg ganske enkelt vil foresl , er : Vi taler om et europisk forskningsrum .
Vi udvider Den Europiske Union , sknt !
Alle disse stater deltager jo allerede i dag i det femte forskningsrammeprogram og vil ogs deltage i det sjette .
Derfor foreslr jeg , at vi ogs inddrager disse landes parlamentarikere og forskningsministre i forberedelsen af det sjette forskningsrammeprogram .
Jeg kunne forestille mig - p fransk kalder man det for assises de recherche - at gre det her i Europa-Parlamentet for at udarbejde retningslinjerne for det sjette forskningsrammeprogram i fllesskab .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="IT" NAME="Nistic">
Hr. formand , som videnskabsmand , der , som jeg plejer at sige , er get ind i politik , og som har arbejdet p de mest kvalificerede laboratorier i Italien og udlandet og haft et videnskabeligt samarbejde med hjtudviklede lande ssom USA og Japan , vil jeg gerne takke ordfreren for hendes store lydhrhed , hendes kompetence og hendes engagement .
Jeg vil naturligvis ogs takke alle kollegerne i udvalget - uafhngigt af de politiske partier - og p de akademiske kredses vegne vil jeg ikke mindst rette en stor tak til kommissr Philippe Busquin for den store lydhrhed , han har lagt for dagen , idet han endelig har indfrt et europisk forskningsrum .
<P>
Indfrelsen af et europisk forskningsrum vil endelig gre det muligt at udnytte netvrkene af videnscentre og at opn den kritiske masse , som bde er ndvendig for videnskabens fremskridt i sig selv , og som ogs er ndvendig for at kunne give almindelige mennesker nogle praktiske lsninger . Disse lsninger strkker sig lige fra kontrollen med forfrdelige sygdomme som aids og krft til neurodegenerative sygdomme , skader som flge af miljforurenende stoffer osv .
Vi er derfor p kommissrens side !
Kre kommissr , det bliver en udfordring !
Vi er ivrige efter endnu en gang at overvinde det bureaukrati , som undertiden gr netop opnelsen af disse mlstninger mindre hurtig .
<P>
Vedtagelsen af de ndringsforslag , jeg nskede at indgive , gr udnyttelsen og effektiviteten af det flles forskningsrum strre og mere vsentlig .
Det frste ndringsforslag , hvor der anmodes om , at de finansielle midler i alle EU-landene kommer til at udgre mindst 3 % af bruttonationalproduktet , er en stor gevinst og gr det muligt for os at konkurrere med USA og Japan .
<P>
Det andet ndringsforslag har jeg indgivet til fordel for de svage , srbare og forladte regioner , nemlig de sydlige regioner under ml 1 , og det tager sigte p , at man investerer mindst 5 % af de regionalfonde , der ikke er blevet anvendt - og som ellers tages tilbage - til gavn for disse regioner . Dette ndringsforslag gr det endelig muligt at udnytte de fantastiske menneskelige ressourcer , vi rder over , og at udligne den infrastrukturelle og teknologiske forskel , der netop eksisterer mellem disse regioner og de andre regioner i Europa .
<P>
Det tredje ndringsforslag blev jeg ogs enig om med min ven Novelli , som jeg gerne vil takke her . Ved hjlp af skattelempelser gr ndringsforslaget det endelig muligt at ge forskningsniveauet inden for alle omrder .
<P>
Jeg vil sledes gerne slutte af med at takke for denne nye indfaldsvinkel , som De har nsket at give den videnskabelige forskning , hr. kommissr , og som uddelingen af to Nobelpriser den 20. juni er en hyldest til , nemlig Nobelprisen for neurovidenskab til Rita Levi Montalcini og Nobelprisen til Renato Dulbecco , netop som De endelig har givet alle forskere en stor anerkendelse gennem dette forskningsrum .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , samarbejde p forskningsomrdet er vanskeligt i Europa . Meget vanskeligere end i USA , og netop derfor er meddelelsen fra kommissr Busquin s vigtig .
Investering i forskning og samarbejde skal fre til hjere konomisk vkst og strre beskftigelse .
Denne indsats har fortjent Parlamentets sttte , og derfor kan jeg helt g ind for fru Plooij ' s betnkning , som jeg gerne vil lyknske hende med .
<P>
Men jeg ser gerne , at vi er mere prcise i debatten .
Vi m fastsl , at ikke al forskning frer til hjere konomisk vkst eller strre beskftigelse .
Der er stor eftersprgsel efter forskning til at underbygge politiske valgmuligheder , risikoanalyser , miljrapporter , overvgning og sammenlignede undersgelser .
Det tjener alt sammen til forberedelse eller evaluering af politiske beslutninger i miljsektoren , p fdevareomrdet eller i sundhedssektoren .
Netop p disse omrder er europisk samarbejde hensigtsmssigt .
De flles forskningscentre har mange eksempler p gode samarbejdsprojekter .
<P>
P mange af forskningsomrderne befinder forskerne p forskningscentrene sig som en edderkop i sit spind .
Med andre ord er initiativer fra Kommissionen vigtige for den forskning , der skal sttte op om de politiske beslutninger med henblik p at undg dobbelt arbejde , splittelse og fragmentering og for at fremme , at det kun er de bedste metoder og teknikker , der anvendes .
Men ved den type forskning kan der ikke forventes stor spin-off f.eks. i form af beskftigelse uden for forskningscentrene .
<P>
Endvidere er der stor eftersprgsel efter praktisk forskning . Her er virkningerne for beskftigelsen meget strre .
Den europiske politik kan p dette omrde eventuelt begrnses til at skabe gode betingelser , og praktiske hindringer skal fjernes .
<P>
Til sidst grundforskningen .
Forskningen mellem den praktiske forskning og grundforskningen svkkes , men er stadigvk vigtig .
Mange fundamentale sprgsml inden for geologi , naturvidenskab og filosofi er endnu ubesvarede .
Netop her er koordination af nationale forskningsindsatser meget vigtig .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg takker ordfreren for et vrdifuldt arbejde .
P grund af ndringer foretaget i udvalget blev betnkningen mere omfattende , for i sprgsml om forskningsarbejde m man ikke kun koncentrere sig om videnskabelige fllesskaber .
De sm og mellemstore virksomheders rolle som motor for innovation og forskningsarbejde skal man lgge sig klart p sinde .
<P>
Kommissionens meddelelse giver et alt for ensidigt billede af udfordringerne i den europiske forskning .
Man kan se p meddelelsen , at de forskellige hovedafdelingers ekspertise ikke er blevet udnyttet horisontalt .
Da forhandlingen om forskningsomrdet har forbindelser til f.eks. Unionens udvidelsesproces og SMV-sektorens vitalitet , kan man hbe , at Kommissionens meddelelse vil indeholde flere visioner og strre konkretisme .
Det er ikke nok , at der tales bredt om Unionens konkurrenceevne .
Ngleord i forskningspolitikken er fleksibilitet , global tnkning og mere effektiv udnyttelse af ressourcerne .
Der skal gives tilstrkkelig med plads til videnskabens selvstyre og medlemsstaternes egne forskningspolitiske vgtninger .
Det er derfor , vi nje m overveje , hvad der i fremtiden forventes af de flles forskningscentre , som fremhves i Kommissionens forslag .
Det er ingenlunde hensigtsmssigt , at Unionens forskningscenters rolle udvides , sledes at aktiviteterne i de nationale forskningscentre vanskeliggres p grund af omfordelingen af ressourcerne .
<P>
Nr man tnker p det indre marked med hensyn til forskning , skaber det mest mervrdi netop ved hjlp af forskning med uofficielle midler og knowhow gennem jvnere fordeling .
Det har vist sig i praksis , at vi ikke er i stand til at reagere tilstrkkelig fleksibelt gennem rammeprogrammer , nr det drejer sig om BSE-krise og lign. problemer , der krver hurtig aktion .
F.eks. skaber forgelsen af forskernes behovsbundne bevgelighed samt intensiveringen af videnskabelige fllesskaber i EU og steuropa en trovrdig base for forskningsomrdeprojekter .
<P>
I denne debat skal vi ogs lgge srlig mrke til kvindernes stilling i den europiske forskningspolitik , idet gruppen med teknisk knowhow , der lider af mangel p arbejdskraft , er alarmerende mandsdomineret .
EU skal som n af dens mest essentielle udfordringer i uddannelses- og forskningspolitikken sge at vkke kvindernes interesse for denne sektor .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , fru ordfrer , kre kolleger , jeg er personligt ogs meget glad for at kunne udtale mig om kommissrens meddelelse , for at fortlle ham , at det drejer sig om et dokument af meget hj kvalitet , der , som vi ogs har set det her i aften , har gjort det muligt at indlede relevante overvejelser for at puste nyt liv i EU ' s forskning .
<P>
Vi har reelt bevget os ind i et kundskabernes samfund , der har fet os til igen at placere forskningen i samfundets centrum .
Og dog er situationen i EU , som mange har sagt det , bekymrende , hvis vi ser p tallene .
Det er derfor absolut uomgngeligt , og det haster med at vedtage en global strategi p EU-plan for at udfylde vores efterslb .
Det drejer sig ikke om igen at stte sprgsmlstegn ved effektiviteten i rammeprogrammet for forskning og udvikling , da vi allerede har set dets resultater .
Men vi m konstatere , at der m tages nye initiativer for at bne medlemsstaternes nationale systemer , idet disse i dag kun udgr en supplerende indsats .
<P>
Blandt de mange tiltag , der skal sttes i vrk , vil jeg i aften nrmere bestemt tale om forskernes uddannelse og mobilitet som en gentagelse af en debat , vi allerede har haft med kommissren og forskere i min region .
Jeg optrder sledes som talsmand for deres bekymringer , idet vi ikke uddanner nok videnskabelige forskere og endda endnu frre europiske forskere .
Det er derfor ndvendigt at indfre en europisk dimension i forskeruddannelsen , der medfrer en strre mobilitet .
Der findes handlingsplaner , men de administrative barrierer , der hindrer mobiliteten fr og under dens gennemfrelse , f.eks. den sociale sikring , tager i virkeligheden modet fra et stort antal forskere .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at vi ogs m srge for at informere borgerne , hos hvem de videnskabelige fremskridt fremkalder lige s meget hb som ngstelse .
Jeg hber derfor , at vores ministre i juni mned vil srge for at give deres tilslutning til , at en lang rkke aktiviteter hurtigt kan sttes i gang i EU p baggrund af kommissrens forslag .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Cortines">
Hr. formand , jeg vil lyknske kommissr Busquin med , at han har bestemt og haft mod til at skabe et europisk forskningsrum , nr vi ved , at subsidiaritetsprincippet altid har vret det store slagsml p vidensomrdet .
<P>
Jeg er medlem af Kulturudvalget , og Parlamentet har naturligvis ikke inddraget dette udvalgs udtalelse .
Jeg er det eneste medlem af det udvalg , der taler under denne forhandling .
Jeg beklager meget , at der er blevet set bort fra den berigelse , som Kulturudvalgets bidrag kunne have vret .
I den forbindelse vil jeg give lidt konstruktiv kritik .
<P>
For det frste vil jeg sige , at arbejdet , som er meget prisvrdigt og modigt - for subsidiariteten er nogle blysko , der trkker af sted med europerne til trods for , at de har nogle fremragende nsker og ider - mangler et parallelt forslag om menneskelige ressourcer .
Der tales meget om penge og om virksomheder , men der tnkes ikke et jeblik p - eller det str kun med sm bogstaver og indirekte - at det drejer sig om menneskelige ressourcer , og at forskning derfor forudstter uddannelse , uddannelse og atter uddannelse .
<P>
I Europa findes der ikke programmer for uddannelse af forskere .
EFRU og EFRU-projekterne omfatter ikke stipendiater .
Desuden omfatter det femte rammeprogram for forskning kun n person pr. projekt , nr det er umuligt at gennemfre et betydningsfuldt projekt udelukkende med stipendiater .
<P>
De befolkningspyramider , vi rder over , omfatter meget f undervisere med doktorgrad , og vi har ikke personale nok .
Hvorfor taler vi om bevgelighed , hvis vi ikke har forskere ?
Det er den store udfordring , som vi str over for , og i dette tilflde ville jeg sttte hr . Rbig og andre , som har foreslet specifikke uddannelsesprogrammer .
<P>
Det er ndvendigt at sttte universiteterne og forskerne , for i Europa er forskning et offer og en karriere fyldt med risici og med meget f kompensationer og naturligvis ingen konomiske .
<P>
Det er som sagt vigtigt at omskole underviserne .
Og det kan kun gres gennem en europisk strategiplan for ressourcer .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg er bange for , at kun centres of excellence anerkendes .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato">
Hr. formand , jeg vil njes med at understrege tre sprgsml , som kommissr Busquin var inde p , og som ogs er medtaget i den betnkning , vi drfter .
Det frste sprgsml er den ttte forbindelse , der eksisterer mellem forskning , konomisk vkst og beskftigelse .
For at kunne klare USA ' s udfordring er det ndvendigt , at Unionen i sin helhed - og navnlig visse lande - stter flere midler af til forskning og fremmer de private virksomheders investeringer .
Jeg er enig med dem , der mener , at det er ndvendigt at foresl harmoniserede skattelempelser p europisk plan som en retninglinje for medlemsstaterne .
<P>
Det andet sprgsml er , at forskning og udvikling efterhnden har skabt et strkt integreret system .
P nogle omrder er det ikke let at skelne mellem grundforskning og anvendt forskning .
Det er dog ndvendigt , at den offentlige finansiering og EU-programmerne hovedsagelig er rettet mod mlstninger p langt og mellemlangt sigt - og det skal ikke kun vre mlstninger af konomisk art - mens virksomhederne beholder hovedansvaret , nr det glder forskning , der vedrrer markedet .
<P>
Det tredje sprgsml er forskningspolitikkernes decentralisering og styrkelsen af regionernes rolle . Forskningspolitikkernes territorielle dimension har navnlig betydning for udbredelsen af videnskabelig og teknologisk knowhow til de sm og mellemstore virksomheder , som er karakteristiske for mange industridistrikter .
De sm og mellemstore virksomheder er isr i visse lande et trumfkort for europisk industri , men de har stadig kun en ubetydelig plads i forskningssystemet .
<SPEAKER ID=271 NAME="Busquin">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne frst tilslutte mig den tak , jeg har hrt frem til nu .
Jeg vil ogs gerne takke fru Plooij-Van Gorsel for den fremragende betnkning , hun har udarbejdet p meget kort tid .
Jeg vil ogs gerne takke hr . MacCormick fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked for hans betnkning og Dem alle for Deres bidrag og for alt , hvad De har tilfrt forhandlingerne her i aften .
<P>
Som jeg allerede har sagt til alle , tror jeg , at disse forhandlinger krver en kollektiv indsats , og at De som medlemmer af Parlamentet kan spille en afgrende rolle i forbindelserne til forskersamfundet og industrien .
De kan vre overbeviste om , at jeg sammen med de vrige medlemmer af Kommissionen vil vre parat til i morgen at flge op p denne dialog og disse forhandlinger .
<P>
I den forbindelse mener jeg , at Parlamentet med denne beslutning vil sende en kraftig demokratisk sttte til , at projektet bliver stadfstet af Det Europiske Rd i Lissabon , som i vrigt har fastsat konkrete ml , der passer med tidsfristerne .
Det er ndvendigt , at vi lgger nje mrke til , i hvor hj grad stats- og regeringschefernes mde i Lissabon har gjort det muligt at fremhve - og det tror jeg er meget vigtigt - forskningspolitikkens nglerolle , hvilket vi ogs her i aften har talt om , og at anerkende denne rolle i skabelsen af en konomi og et samfund , der bygger p kundskaber .
Disse perspektiver giver os i dag lov til at hbe p endnu vigtigere og endnu mere afgrende fremskridt p dette omrde .
<P>
Derudover vil jeg gerne understrege vigtigheden af at rdfre sig med forskersamfundet , som er meget opmrksomt , men ogs med industrien , som mler betydningen af indsatserne .
<P>
Jeg vil gerne nu tillade mig hurtigt at fremhve nogle punkter i beslutningen , ikke for at genbne forhandlingerne , hr. formand , for det er sent , men for at give Dem nogle korte kommentarer med p vejen .
<P>
Hvad angr perfektionscentrene , tror jeg , det er et koncept , der mske skal uddybes yderligere . I den forbindelse er der noget , der forekommer mig at vre uomgngeligt , nemlig at perfektionen er en ufravigelig betingelse for videnskabelige og teknologiske fremskridt .
Denne perfektion findes i EU , i alle medlemsstaterne , men p et niveau for en kritisk masse , der ikke er tilstrkkelig , og som kan forbedres yderligere .
Dette er meningen med alle disse netvrk for perfektionscentre , som vi skal oprette , uden at de ndvendigvis behver at have infrastrukturer .
Der er tale om et element , der hrer under det menneskelige potentiale , men som det er ndvendigt at skabe for i EU at rde over denne kapacitet til at hve niveauet .
Som hr . Harbour har understreget det , kan denne perfektion ogs antage en virtuel form med nutidens teknologier og de hjhastighedsnetvrk , som vi nsker at oprette .
<P>
Med hensyn til grundforskningen og den anvendte forskning mener jeg , der er tale om en balance .
Der findes nre bnd mellem de to aspekter .
Alle , bde industrien og forskerkredsene , erkender selvflgelig dette p samme mde som tvrfagligheden , der er en af konsekvenserne af den videnskabelige udvikling .
Det er derfor helt uomgngeligt for at skabe den ndvendige dynamik at udvikle benchmarkingkonceptet .
Jeg tror , det er et redskab , der gr det muligt p EU-niveau at skabe denne dynamik , men ogs at installere en frivillig og ben koordination .
Hvad angr nringsbrevet , mener jeg , som det ogs allerede er blevet fremhvet i tilstrkkelig hj grad , at ogs dette m vre en ufravigelig betingelse .
Hr . Bolkestein , der er ansvarlig for det indre marked , er fuldt ud bevidst om dette .
<P>
Jeg vil i vrigt gerne benytte denne lejlighed til at takke Parlamentet for med henblik p regeringskonferencen at have srget for at indlede en diskussion om en juridisk EU-instans , hvilket er en absolut ndvendig betingelse for at skabe dette EU-nringsbrev .
Endelig er sprgsmlet om et nringsbrev en afgrende faktor for de sm og mellemstore virksomheder ud over en rkke mere specifikke elementer .
<P>
Den regionale dimension er blevet fremhvet , og den lgger jeg meget vgt p , idet man har opnet meget positive erfaringer i visse regioner , som br vises frem som eksempler for hele EU .
Jeg lgger ogs stor vgt p forbindelsen mellem forskningen og strukturfondene uden at glemme Den Europiske Investeringsbanks rolle .
I den forbindelse har der vret afholdt mder med Den Europiske Investeringsbank , og der er projekter p vej , sdan at EIB kan f en endnu mere dynamisk rolle inden for alt , hvad der hedder innovation og transposition , bl.a. over for ansgerlandene , som vi jo har talt om .
<P>
Man har fremhvet Det Flles Forskningscenter og dets rolle som ekspert , og jeg tror , at et ml p 3 % af BNP er et ambitist , men ndvendigt ml i alle medlemslandene .
<P>
Men for at fatte mig i korthed vil jeg simpelthen blot informere Parlamentet om de kommende etaper .
Den frste af disse er indlysende .
Jeg vil gerne frst understrege , hvor vigtigt det er , at Parlamentet udtaler sig i dag .
Det er grunden til , at jeg har takket fru Plooij , fordi hun s hurtigt har udarbejdet sin betnkning , og ogs alle parlamentarikerne for at have forhandlet tilbundsgende ud fra en meget kort tidsfrist .
Den nste etape er sledes , at Ministerrdet ( forskning ) mdes den 15. juni .
Denne betnkning gr det muligt at sttte beslutningen , som vi skal fre bevis for med konkrete eksempler .
Jeg har nemlig allerede vurderet , at det bliver ndvendigt med konkrete handlinger .
<P>
Hvad angr disse , vil jeg i telegrafisk stil nvne benchmarkingen .
Der findes en metodologi for den nationale forskningspolitik .
Jeg tror , at medlemsstaterne vil acceptere denne med oprettelsen af en gruppe bestende af reprsentanter p hjt niveau .
De frste resultater vil vre tilgngelige inden rets udgang .
Vi er i gang med en kortlgning af perfektionen i EU i samarbejde med specialiserede nationale institutter .
Jeg tror ikke , man skal krnke nogen .
Jeg hber , at ogs denne frste kortlgning vil vre parat ved rets udgang .
<P>
Forskernes mobilitet indebrer , at arbejdstagerne generelt er mobile .
Vi har i samarbejde med fru Diamantopoulou ambitioner om at nedstte en gruppe med reprsentanter for hver enkelt medlemsstat for at afdkke , hvor forhindringerne ligger .
Inden for temaet Kvinder og videnskab er der i vrigt p Parlamentets initiativ nedsat en vigtig gruppe bestende af fem kvinder .
Der findes en meget interessant betnkning fra denne gruppe , som De kender , og som udlser en lang rkke initiativer i hver enkelt medlemsstat med en evaluering , hvis resultater jeg kan give Dem nste gang , vi mdes .
Endelig vil jeg med hensyn til de elektroniske netvrk i samarbejde med hr . Liikanen hurtigt bringe disse op p adskillige gigabytes .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , det var , hvad jeg ville sige i korthed , for tiden gr hurtigt , og jeg nsker ikke at bruge for meget af den .
Men jeg vil sige Dem mange tak for den interesse , De har vist for disse forhandlinger .
Jeg tror , at det er en dynamik , vi skal skabe , og en dynamik , vi skal berige , og jeg for mit vedkommende vil holde Dem underrettet med jvne mellemrum .
Jeg hber , at vi alle i fllesskab kan bne et europisk forskningsrum , som jeg tror fuldt og fast p .
<SPEAKER ID=272 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr , for Deres bidrag .
P grund af tiden m debatten ikke vare alt for lnge .
Jeg er ikke ordfrer i denne debat , men jeg lyknsker alligevel allerede nu fru Plooij-Van Gorsel med denne vigtige betnkning .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Beijing-handlingsplanen
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0125 / 2000 ) af Smet og Grner for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om opflgning af Beijing-handlingsprogrammet ( 2000 / 2020 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=274 NAME="Smet">
Hr. formand , denne initiativbetnkning er Europa-Parlamentets bidrag til FN ' s Generalforsamlings ekstraordinre samling , der finder sted om tre uger i New York , hvor der finder en evaluering sted af aktiviteterne i de sidste fem som opflgning af Verdenskonferencen for kvinder i Beijing , og hvor der samtidig afgives en erklring for p ny at faststte engagementet og undersge , hvad der skal ske i de kommende fem r .
Det er alts en vigtig betnkning , fordi det er den eneste betnkning fra Europa-Parlamentet .
Jeg hber , at vi fr mulighed for , og det anmoder jeg med det samme Kommissionen om , at Kommissionen og Europa-Parlamentet forbereder sig sammen , inden vi tager til New York , sdan at vi fra begge sider indtager samme holdning .
<P>
Jeg mener , at det er nyttigt , at vi har samme holdning , fordi det med hensyn til de europiske kvinders emancipation trods alt forventes , at vi spiller en foregangsrolle .
Det har Europa gjort tidligere og det skal det stadigvk kunne gre .
Men inden jeg kommer til denne foregansgrolle , vil jeg frst sige noget om evalueringen .
<P>
Fru kommissr , det er meget vanskeligt at lave en evaluering , nr der er ikke findes data , s man njagtigt kan undersge , hvorvidt de forskellige europiske lande i de forlbne r har gjort fremskridt .
Der er intet talmateriale .
Der er rapporter om de 12 emner , som vi skal tale om i New York pr. land , der prcist angiver , hvor langt evalueringen er net .
Jeg er derfor ogs meget glad for , at De under debatten om det femte handlingsprogram har meddelt , at De vil oprette en slags observatorium , hvor der gres en indsats for at indsamle alle mulige oplysninger .
For det savner vi meget .
<P>
For det andet , og her henvender jeg mig til Parlamentet .
Den mde , vi har mttet arbejde p for at lave denne betnkning , viser , at Kvindeudvalgets sekretariat er strkt underbemandet .
Det var meget vanskeligt at f hjlp , og hvis ikke fru Grner og jeg selv havde haft gode medarbejdere , var der sandsynligvis aldrig kommet en betnkning p bordet .
Jeg mener , at det er en skamplet p Parlamentet , at andre udvalg benbart kan f et virkelig godt og veludstyret sekretariat med mange mennesker , men at det ikke er muligt for Kvindeudvalget .
Det er mske nyttigt , at vi med kvinderne i denne sag tager et initiativ .
<P>
Det var alt med hensyn til evalueringen . Det vil jeg ikke komme nrmere ind p .
For de kommende fem r mener jeg , at handlingsprogrammet , femrsprogrammet , som Kommissionen nu fremlgger til debat , er meget vigtigt .
Det indeholder selvflgelig de klassiske emner , og det er ogs normalt , for verden udvikler sig , men de forskellige emner bliver altid p dagsordenen , selv om tyngdepunktet flyttes , men i den sidste ende er det altid de samme emner , der gr igen .
<P>
Arbejdsmarkedet . Hvor mener jeg , at tyngdepunkterne skal lgges ?
For det frste er der de nye teknologier og kvindernes manglende eller for ringe reprsentation p dette omrde .
Det blev ogs sagt for lidt siden .
Fordelingen mellem erhverv og familie , jf. retningslinjerne om arbejde . Lige ln for lige arbejde , hvor jeg finder , at Kommissionen gr alt for lidt .
Jeg mener , at det fr alt for lidt opmrksomhed . Der er stadigvk en klft mellem mnd og kvinder med hensyn til lnnen .
<P>
Beslutningstagning .
Kommissionen har gjort en indsats . Europa har gjort en indsats , srlig p det politiske omrde .
Det mener jeg mangler over for arbejdsmarkedets parter .
Det skal have meget strre opmrksomhed , fordi de styrer og kontrollerer en stor del af samfundslivet .
<P>
Vold . For lidt opmrksomhed , mener jeg , om vold i familien .
Men ikke for vold p arbejdspladsen osv . , men for lidt for familievold .
<P>
Medierne , mener jeg , skal ogs have mere opmrksomhed . De er s bestemmende for samfundslivet .
Men der er alt for f kvinder reprsenteret .
<P>
Med hensyn til kvinders rettigheder og menneskerettigheder hber jeg , at der p regeringskonferencen ogs sker fremskridt .
<P>
Til sidst , jeg har allerede sagt , at det forventes , at Europa spiller en foregangsrolle .
Jeg nvner to omrder .
For det frste , hvis vi yder udviklingshjlp eller har kontakt med tredjelande , skal vi ikke kun stille betingelser med hensyn til kvindens konomiske stilling .
Det gr vi altid .
Vi ved , at konomien i mange udviklingslande hviler p kvinderne , og det sttter vi .
Det ved vi efterhnden .
<P>
Ved vores kontakter med tredjelande lgger vi for lidt vgt p , at menneskerettighederne ogs skal overholdes med hensyn til kvinder .
Det , der sker i Afghanistan , kan ikke retfrdiggres .
Det kan ikke forsvares , at kvindeomskring stadigvk foregr i en rkke lande , og at vi nsten som en selvflge har gode kontakter til disse lande .
<P>
For det andet ved udvidelsen med de tidligere stbloklande er det meget vigtigt , at den screeningrapport , der udarbejdes af Kommissionen , omfatter en god opflgning af det , der foregr , for her mrkes der en tilbagegang i stedet for fremskridt .
<SPEAKER ID=275 NAME="Grner">
Hr. formand , kre kolleger , fem r efter Beijing-erklringen underkastes gennemfrelsen af handlingsplanen en grundig analyse .
I Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har vi foretaget en kritisk vurdering af de 12 kritiske omrder - fattigdom , teoretisk og faglig uddannelse , sundhed , vold , vbnet konflikt , konomi , magt og beslutningstagning , institutionelle mekanismer , menneskerettigheder , medier , milj og piger .
Det kommer nu an p , om der er den forndne politiske vilje til at opn forbedringer p disse omrder .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at der her har vret et srdeles konstruktivt samarbejde mellem de to ordfrere , og at vi i den foreliggende betnkning har koncentreret os om EU og dens medlemslandes foranstaltninger .
Vi forsger at pvise mangler og komme med en rkke anbefalinger til en hurtig gennemfrelse af handlingsplanen .
Jeg ser ogs denne betnkning som et handlingskoncept for EU-delegationen , der i juni i New York br indtage en fremtrdende forhandlingsposition og i nje overensstemmelse med regeringerne og ikke-regeringsreprsentanterne styrke kvindernes rettigheder .
<P>

Her vil jeg ogs gerne takke rdsformanden , fru Belm , og kommissren mange gange for , at vi under forberedelsesprocessen ogs af konferencen , der blev afholdt i Bruxelles i februar , var meget godt integrerede , og jeg hber , at det fortsat vil g lige s godt i den videre forberedelsesproces .
<P>
Vi kan alts tage til New York med en lang rkke positive resultater .
Forankringen af lige muligheder p alle politiske omrder , alts knsmainstreaming , er jo i mellemtiden trngt ind i EU-omrder som gennemsnitsprincip . Det parallelle tiltag af positive foranstaltninger opflges af det fjerde handlingsprogram og vel ogs det femte program .
<P>
Trods store fremskridt er en af hovedopgaverne nu endelig at f gennemfrt rettighederne i praksis .
Her kan vi sttte os til Amsterdam-traktatens artikel 2 og 3 , hvor ligestilling er defineret som ml og opgave for Fllesskabet , eller artikel 141 , hvor vi kan gre mere inden for beskftigelsespolitikken . Alligevel har vi brug for et helt sikkert retsgrundlag .
Vi har i traktaten brug for et flles , sammenhngende retsgrundlag for ligestilling af mnd og kvinder p alle politiske omrder og yderligere et direktiv om gennemfrelse af de positive foranstaltninger i artikel 141 . Det femte handlingsprogram skal prioriteres og i sidste ende ogs et ministerrd for kvinder og lige muligheder , der er et besluttende ministerrd .
<P>
Jeg mener , at der i udvidelsesprocessen - det har min medordfrer allerede understreget - og i samarbejdet med udviklingslande i Den Europiske Unions forbindelser med tredjelande skal vre et strkere samarbejde og knsperspektiv .
Nr vi ser , at empowerment af kvinder spillede en stor rolle ved den fjerde internationale kvindekonference , s vil det i forbindelse med videreudviklingen af informationssamfundet ogs frst og fremmest dreje sig om dette .
Det drejer sig om job , som vi omhyggeligt har gjort rede for , om fremtidsopgaver , om at kvinder ikke taber globaliseringskaplbet .
<P>
Vi har ogs udviklet et imponerende spektrum af foranstaltninger til , hvordan man ger beskftigelsen .
Alligevel lader ligelnnen stadig meget tilbage at nske .
I forbindelse med at forene familie med job skal der tages hensyn til begge - fdre og mdre - og billedet af den nye mand , der ptager sig opgaverne i familien , skal styrkes .
<P>
I forbindelse med den politiske ligestilling sker der en bevgelse til fordel for kvinderne .
I Den Europiske Unions parlamenter har vi i gennemsnit 20 % kvindelige medlemmer .
Her i Europa-Parlamentet er det 30 % .
Men der er stadig meget , der skal forbedres for s at sige at n den kritiske masse .
Jeg mener - og det kan jeg for min gruppes vedkommende sige med fuld opbakning - at der ikke er nogen vej uden om kvoter .
Man m nu langt om lnge f fastsat kvoter , hvis det ikke skal vare yderligere 100 r , fr kvinderne har de samme rettigheder som mnd , og det glder inden for alle samfundets omrder , inden for industrien , hos arbejdsmarkedets parter , p universiteter , inden for videnskaben .
Vi m ogs f det budskab igennem hos medierne .
<P>
Vold mod kvinder er et andet stort omrde . Her i Europa-Parlamentet har vi med sttte fra 350 medlemmer krvet et europisk r mod vold .
Men der er stadig meget at gre .
Det er vigtigt , at vi opnr en beslutning i New York - Beijing + 10 , den kommende internationale kvindekongres for det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Hr. formand , fru kommissr , FN ' s Generalforsamlings srlige samling , som finder sted i begyndelsen af juni under sloganet " Kvinder i 2000 : ligestilling , udvikling og fred i det 21. rhundrede " vil vre af stor betydning for kvindernes situation .
<P>
Opflgningen af gennemfrelsen af Beijing-handlingsprogrammet afslrer , at den strste bekymring , hvad angr de foreslede ml , stadig er teoretisk og faglig uddannelse , magt og beslutningstagning , sundhed , fattigdom og vold .
De sociale forandringer , der er sket i de seneste r , har srlig betydning for kvinder .
Stigningen i antallet af ldre mennesker har stor indflydelse p kvinders liv , for mange gange holder de op med at tage sig af deres brn for derefter at tage sig af deres forldre .
<P>
Til trods for de tydelige fremskridt i kvindens situation er der stadig store forskelle , srligt med hensyn til forskelsbehandling p arbejdsmarkedet og forskellig ln for lige arbejde .
Strstedelen af ansvaret for husligt arbejde falder p kvinderne og i mange tilflde hele ansvaret .
<P>
Situationen for kvinder med familieansvar har sammen med vanskelighederne p arbejdsmarkedet udmntet sig i et begreb , der er lige s tydeligt som uretfrdigt : feminisering af fattigdommen .
Vi har stadig brug for initiativer , der letter kvinders adgang til arbejdsmarkedet og giver dem mulighed for fuld faglig udvikling , og derfor vil det vre ndvendigt at lette kvindernes vrige arbejde med flere brneinstitutioner og finansiel sttte .
Mndene skal ptage sig et strre ansvar for familien og tilpasse sig til et samfund i stadig udvikling , der har ndret p de traditionelle roller .
<P>
Informationssamfundet krver flere og flere mennesker med teknologisk uddannelse , og det skal kvinderne vre en del af , for det er et omrde , som de er srligt velegnede til .
Hvis antallet af kvinder i beslutningsprocessen blev get , ville de problemer , der vedrrer dem , blive lst meget lettere .
Der er gjort store fremskridt , men der er stadig omrder inden for politik og konomi , hvor kvinderne er underreprsenterede .
<P>
Blandt de problemer , der desvrre er aktuelle , kan vi ikke undlade at nvne dem , der vedrrer vold mod kvinder : vold i hjemmene , i vbnede konflikter og - i stigning i de seneste r - handel med kvinder .
En vold , der krnker individets grundlggende rettigheder , dets vrdighed og fysiske integritet .
<P>
Amsterdam-traktaten letter integrationen af ligestillingsmlstningerne i fllesskabspolitikkerne , og , isr artikel 141 , de positive foranstaltninger p beskftigelsesomrdet .
Beskftigelsen plejer ogs at vre lsningen p andre problemer som udelukkelse , konomisk afhngighed , mangel p personlig frihed osv . Det femte fllesskabshandlingsprogram skal indvirke p de problemer , der stadig eksisterer , med en budgetbevilling , der gr det muligt at gennemfre programmer p de mest presserende omrder .
Kommunikationsmediernes samarbejde er af strste ndvendighed for at opn disse ml .
<SPEAKER ID=277 NAME="Theorin">
Hr. formand , " Det halve af himmelen holdes oppe af kvinder " , sagde en fremgangsrig mand engang .
Men himmelen er ikke tilstrkkelig .
Kvinder udgr mere end halvdelen af jordens befolkning og bliver stadig ikke hrt og er underreprsenterede p de fleste politiske , konomiske og sociale omrder .
Det er ikke acceptabelt !
<P>
I rhundreder har kvinder krvet deres ret som fuldgyldige medborgere .
Fra kvindelige stemmeretsaktivister i nord til grupper imod lemlstelse af knsorganer i syd .
P Beijing-konferencen i 1995 blev der vedtaget en flles handlingsplan for disse forskellige kvindegrupper , en milepl i erkendelsen af kvindens rettigheder som en del af menneskerettighederne .
S godt som samtlige regeringer i verden underskrev Beijing-konferencens handlingsplan .
<P>
Beijing-deklarationen adskiller 12 vigtige omrder og definerer langsigtede ml og meninger , som skulle vedtages af regeringer , FN , folkebevgelser og det private erhvervsliv for at forbedre kvinders vilkr .
Fem r senere er diskrimination af kvinder stadig udbredt , og vold mod kvinder er stadig en global foreteelse .
Et glastag holder kvinderne ude fra forfremmelser i erhvervslivet , forvaltningen og politik .
Kvinder udgr den overvldende del af den milliard mennesker , som lever i yderste fattigdom og analfabetisme , og beslutninger , som pvirker kvinder , tages stadig af mnd .
<P>
Det er p hje tid under Beijing + 5-konferencen i juni at tage konkrete beslutninger , som de facto resulterer i en realisering af mlene i Beijing-handlingsplanen .
Den betnkning , som vi stemmer om i morgen , understreger , at det er ndvendigt med fremskridt inden for alle 12 omrder , hvis kvinder skal vre omfattet af menneskerettighederne .
Det er ndvendigt med en tredelt strategi , for at konferencen ikke bare skal blive endnu en velse i retorik .
<P>
For det frste skal alle regeringer i verden vedtage en konkret handlingsplan og igen forpligte sig til at opfylde mlene fra Beijing .
For det andet skal de give tilsagn om konomiske midler til at fre beslutningerne ud i livet , og for det tredje skal der oprettes kontrolinstrumenter for at overvge gennemfrelsen .
Disse tre vrktjer har hidtil manglet i gennemfrelsen af Beijing-handlingsplanen .
Det faktum , at verdens regeringer ngter at erkende , at piger og kvinder fra vugge til grav bliver udnyttet og forfulgt , er verdens gennem tiderne mest ijnefaldende og omfattende krnkelse af menneskerettighederne .
Det vil Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder ndre p .
Kvinder skal ikke blot holde den halve himmel oppe , men ogs have ret til at tage ansvar for beslutninger , som omfatter hele vores jord .
Ikke sandt , fru kommissr ?
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , vi er p vej til New York frst og fremmest for at diskutere kvinders globale stilling .
Der er uden tvivl ogs behov for en forbedring af kvinders stilling p alle omrder i livet i Den Europiske Union , men nu er der frst og fremmest tale om en verdensomfattende konference .
Jeg tror , at den tanke , at en styrkelse af kvinders stilling kan ses som en samfundsmssig udviklingsstrategi , kan det betale sig at tage med i bagagen .
Nr vi stter fokus p kvinder , bidrager vi samtidig til , at hele korporationer og samfund kan tage det frste skridt p vejen til udviklingen .
Det har vi srdeles overbevisende beviser for . Ved f.eks. at stte fokus p plejen af kvindernes grundlggende sundhed kan vanskelige problemer overvindes .
Ved udryddelse af fattigdom har det vist sig , at sttten til kvinder ved hjlp af set fra vores synspunkt mindre mikroln har vret en meget god strategi til fremme af konomisk aktivitet .
Uddannelsen af kvinder er selvflgelig det , som giver kvinder muligheder for at blive suverne medlemmer af samfundet .
<P>
Jeg tror , at hvis vi fra Den Europiske Union skal have noget at tage med til denne konference , s er det forbundet med , at vi har igangsat denne knsmainstreaming-proces , hvor vi strber efter at indfre knsaspektet i al beslutningstagning .
Som vi alle her ved , er det ikke let , vi har ogs selv meget at lre om det endnu , men vi kan fremlgge , at i f.eks. sprgsmlene om krig og fred skal kvindernes stilling revurderes .
Det er i meget stort omfang kvinder , der er ofre og lidende i moderne krig .
Hvorfor skulle vi ikke have en debat om , hvad kvinder kan gre med henblik p at forebygge og lse den type af nutidige konflikter ?
<P>
P mdet i Beijing for fem r siden blev der sagt , at kvinders rettigheder er menneskerettigheder .
Ligesom ordfrer Smet ogs sagde , kan vi ikke acceptere det , som sker med kvinder i Afghanistan , og vi skal fremme kvinders rettigheder ved konferencen i New York .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , med hensyn til denne betnkning kan vi konstatere , at der er nsten 100 % enighed i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
Jeg vil dog understrege et par ting :
<P>
Vi konstaterer , at kvinders og brns rettigheder er en umistelig og uadskillelig del af de almindelige menneskerettigheder .
konomisk uafhngighed for kvinder er en ndvendighed , hvis der skal opns reel ligestilling .
Kvinder bde i og uden for Den Europiske Union er srligt udsatte for fattigdom .
<P>
I handlingsplanen fra 1995 nvnes udtrykkeligt frihed til selv at tage ansvar i sprgsml om seksualitet og fuld respekt for individets integritet og ligestilling i forholdet mellem kvinder og mnd samt i sprgsml om seksuelle forhold og forplantning .
<P>
Dette er punkter , som religise fundamentalister af forskellige slags nu ngter at acceptere .
Pro-life-bevgelsen og skaldte familieorienterede grupper , Vatikanet og muslimske fundamentalister er meget aktive og har vret det p en meget velorganiseret mde ved de konferencer , som i de seneste par mneder er blevet holdt i bl.a. New York .
<P>
De saboterer alts en konstruktiv dialog mellem regeringer og frivillige organisationer .
Jeg vil appellere til Parlamentets store kristdemokratiske gruppe om at tage afstand fra denne sabotage af FN ' s opflgningskonference .
<P>
Jeg vil ogs opfordre medlemsstaternes regeringer og den delegation fra Europa-Parlamentet , som skal til New York om et par uger , om at gre alt for at f frdiggjort det slutdokument fra Beijing + 5-konferencen , som faktisk er truet af disse grupper .
Det drejer sig om at f lavet et slutdokument , der indeholder de vedtagne 12 punkter i handlingsplanen , s vi alle sammen kan arbejde for kvinders rettigheder og lige muligheder - ikke imod .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Hr. formand , vi bifalder det grundlggende stykke arbejde , ordfrerne har udfrt . Vi er enige i deres indfaldsvinkel og i , at man bliver ved med at give udtryk for en rkke gode hensigter , men nr vi s kommer til det punkt , hvor vi skal vurdere , hvad der er blevet gjort i de sidste fem r , har vi , som det allerede er blevet sagt , ikke nogen oplysninger - hverken objektive eller principielle oplysninger - der gr det muligt for os at tage hjde for nye aktioner eller finde ud af , hvordan vi kan ndre de aktioner , som mislykkedes .
Europa-Kommissionen kommer sledes endnu en gang med nogle flotte hensigter , men med f konkrete aktioner .
<P>
Ved denne lejlighed var det efter vores mening hensigtsmssigt , at Unionen tog et initiativ , men det skal vre et konkret initiativ med fastlagte tidsfrister , og som udgr en hovedmlstning .
Vi er af den opfattelse , at der i den meget omfattende problematik br lgges srlig vgt p sprgsmlet om omskring af kvinder .
Vi vil gerne sprge kommissren , fru Diamantopoulou , om man ser med srlig interesse p bestemmelsen om forbindelserne til tredjelande , nr det glder omskring af kvinder , s der snart kommer en afslutning p denne , sledes at alle de lande , der tillader eller tolererer omskring af kvinder , ikke lngere modtager sttte fra Unionen .
<P>
Dette er et vigtigt problem , og det er en praksis , der er s almindelig og udbredt , at det i stadig strre grad bliver en hverdagsbegivenhed .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , fru kommissr , hvad angr handlingsplanen for ligestilling , der blev vedtaget i Beijing i 1995 , vil jeg gerne benytte lejligheden til at fremhve den rolle , FN har spillet , og den indsats , FN har gjort p omrdet , og samtidig ogs gre opmrksom p EU ' s vigtige rolle og bidrag til vedtagelsen af en global handlingsplan , som alle kan acceptere .
Med henblik p FN-konferencen i New York tror jeg , det er p hje tid , at vi stiller krav om en mere aktiv og effektiv europisk og global politik inden for alle omrder , en politik , der nr helt til Afghanistan og landene omkring Golfen , hvor kvinderne selv i dag ikke gives en jordisk chance og fratages grundlggende menneskerettigheder .
<P>
Dette betyder selvflgelig ikke , at vi undervurderer de fremskridt , der er sket , og Den Europiske Unions bidrag til , at kvinderne arbejder inden for alle erhverv og alle videnskabsgrene og gr en dynamisk indsats , til kvindernes prstationer inden for alle uddannelsesgrader og til deres succes overalt , hvor der fres ligestillingspolitik , og hvor folk belnnes efter fortjeneste .
Men p trods af de ubestridelige fremskridt , der er sket , er der stadig alvorlige uligheds- og diskriminationsproblemer , som har alvorlige konsekvenser for demokratiets funktion og medfrer store konomiske og sociale omkostninger , fordi man ikke udnytter det vrdifulde menneskelige potentiale , som kvinderne reprsenterer , fuldt ud .
<P>
Derfor er vi fremover ndt til at g frem med en konkret vision og en konkret plan , med strategier og mekanismer , med njagtige tidsplaner og indikatorer , med mlstninger , som er mlbare , og som giver os mulighed for at foretage en njagtig vurdering af de fremskridt , der er gjort , p den nste FN-konference , hvor det forlbne rti skal evalueres .
I dag er vi ndt til at intensivere vores indsats for at fjerne diskrimination p arbejdsmarkedet , for at f kvinderne med i den sociale dialog og bekmpe vold mod kvinder .
Vi er ndt til at sikre en retfrdig fordeling mellem knnene af ansvar og forpligtelser , bde p det offentlige og p det private omrde .
Vi er kort sagt ndt til at skabe en ny institutionel og social ramme , som afspejler de forandringer , der er sket , og lser de problemer og modstningsforhold , som skyldes en gammel kontrakt mellem knnene .
Den Europiske Union og medlemsstaterne br g forrest i denne kamp .
<SPEAKER ID=282 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke fru Grner og fru Smet for deres fremragende betnkning .
Ud over de 28 konkrete henstillinger , som er en srdeles god sttte , ikke kun i forbindelse med Beijing , men i forbindelse med hele Kommissionens femte program - og jeg kan forsikre Dem om , at de vil blive taget i betragtning - m jeg fremhve , at disse er ledsaget af en yderst interessant politisk analyse med tal og med standpunkter , som er et fremragende redskab , og jeg finder det yderst interessant , at medlemsstaterne skaber det samme redskab .
<P>
I Beijing skal vi foretage en evaluering af de seneste fem r .
Som talerne har vret inde p , er der sket meget , og der er meget endnu , der skal gres .
Og naturligvis er Afghanistan et emne , der skal drftes og tages op og gres til genstand for en resolution i New York , for det er en af rhundredets strste skampletter , en af menneskehedens strste skampletter i 2000 .
<P>
Vi afgav nogle lfter i 1995 , som er blevet delvist indfriet , og i Beijing foretager vi en gennemgribende analyse af lfterne .
Det er et sprgsml , om vi rder over de ndvendige oplysninger p EU-plan .
Jeg kan fortlle , at Kommissionen lnge har kmpet for at indsamle oplysninger fra alle medlemsstaterne , for at f svar p sprgeskemaer , som er udsendt den ene gang efter den anden , f svar p alle de konkrete sprgsml , der vedrrer lovgivning , struktur , aktiviteter og statistik .
Vi er efter stort besvr , m jeg indrmme , net frem til en konkret samling af tal , som vil blive offentliggjort snarest muligt - forhbentlig inden for to uger - hvor der ogs vil vre tal fra 1999 .
Dette er grunden til den srlige forsinkelse .
<P>
Hvad betnkningen angr , vil jeg gerne omtale tre punkter , som iflge de sprgeskemaer , der er indkommet fra de europiske lande , str verst p de samme landes problemformuleringer .
Det frste er de nye ndringer i informationssamfundet .
De nye ndringer , som forandrer konomien , samfundet og modellen for arbejdslivet , skaber nye , store udfordringer , men ogs store problemer , isr for de svageste befolkningsgrupper , og store problemer for kvinderne , som er langt drligere reprsenteret i denne nye teknologiske verden og har et langt hjere arbejdslshedsniveau .
Her er jeg ndt til at fremhve den nye mlstning for uddannelse , livslang uddannelse , efter- og videreuddannelse , srlige programmer , som drejer sig som kvinders deltagelse i det nye informationssamfund og som flge heraf kvindernes deltagelse p arbejdsmarkedet .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer demokratiet og hnger sammen med informationssamfundet , hvor der opstr en ny form for kommunikation mellem borgerne og politikerne , men hvor der ogs bner sig en ny vej , som man m kende , og hvor man m have et kretj , der passer til .
Og s er der naturligvis det klassiske problem med kvinders reprsentation , som alle talerne har vret inde p .
<P>
Det tredje sprgsml , der er bragt p bane , er samtidig et sprgsml , som medlemsstaterne tillgger stor betydning , nemlig vold mod kvinder , og det endnu alvorligere problem med handel med kvinder , det vil sige moderne slavehandel .
Desvrre m vi formode , at den nye tid ud over den elektroniske handel , som har sin plads inden for konomien , ogs vil bne op for elektronisk handel med kvinder og brn .
Og dette er sprgsml , som krver nyskabende lsninger , nye strategier , og som vi ikke bare kan se som en pris , vi m betale for den nye tid .
Jeg mener , at dette er en af de grundlggende ting , som krver , at vi str til regnskab for vores lfter , men isr ogs at vi fornyer disse lfter .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at der slet ikke er nogen tvivl om , at der vil opst forhandlingsproblemer i Beijing .
Jeg tror ogs , at der vil vre centre og organiserede krfter , som vil forsge at vende alle disse fremskridt og genforhandle den dagsorden , som vi allerede er blevet enige om .
Og det er af strste betydning , hvordan vi organiserer os p alle niveauer , og hvordan vores lobbyer vil fungere p alle niveauer , s vi ikke bner mulighed for en genforhandling af dagsordenen , en tilbagevenden til fortiden , men i stedet fornyer vores lfter og skaber en ny , fremadrettet energi , hvormed vi kan gennemfre de ting , vi har forpligtet os til i den nye tid .
<P>
Da enhver form for forhandling afhnger af forberedelserne , men ogs af et godt kendskab bde til vores egne realiteter og til modpartens , tror jeg , det er ndvendigt med et srligt samarbejde med det portugisiske formandskab , et samarbejde fra Parlamentets side og et samarbejde fra Kommissionens side .
Og jeg tror , det er overfldigt at forsikre om , at Kommissionen - og jeg personligt - str til rdighed for det portugisiske formandskab , s vi kan forberede os bedst muligt p denne forhandling .
<SPEAKER ID=283 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Jeg vil gerne takke de endnu tilstedevrende for deres udholdenhed , og jeg vil ogs takke de tilstedevrende medarbejdere for deres lange indsats .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.53 )
<CHAPTER ID=17>
Tale af Milan Kuan , Republikken Sloveniens prsident
<SPEAKER ID=284 NAME="Formanden">
Som formand for Europa-Parlamentet har jeg hermed fornjelsen at byde prsidenten for Republikken Slovenien , hr . Milan Kuan , velkommen .
De besger Europa-Parlamentet for frste gang , hr. prsident , og det er mig en glde at modtage Dem her i Strasbourg .
<P>
For 10 r siden , den 8. april 1990 , blev der for frste gang afholdt frie og demokratiske valg som kulminationen p det slovenske forr .
Forret bar i sig kimen til de konfrontationer og spndinger , som prgede sommeren 1991 , og som frte til Sloveniens uafhngighed .
<P>
Vi husker selvsagt alle de 10 dramatiske dage i sommeren 1991 .
Det slovenske folk og dets prsident demonstrerede ved den lejlighed bde mod og beslutsomhed og stor krlighed til friheden .
Truslerne om voldsanvendelse blev dermed manet i jorden .
Et frit og demokratisk Slovenien s dagens lys , og samtidig vendte landet tilbage til de flles europiske vrdier - frihed og fred , demokrati og respekt for menneskerettighederne .
<P>
Disse grundlggende vrdier , som kendetegner europisk kultur , er ogs udgangspunktet for enhver flles europisk indsats nu og fremover .
Den Europiske Union er frst og fremmest et vrdifllesskab .
<P>
Det glder mig , at Slovenien efter adskillige tir under et kommunistisk diktatur nu har disse vrdier som grundlag for Republikken .
Slovenien er i dag en af de stater , vi snart hber at kunne byde velkommen i et udvidet EU .
<P>
I 1996 blev der i forbindelse med indgelsen af associeringsaftalen med Slovenien nedsat et parlamentarisk associeringsudvalg med medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af det slovenske parlament .
Den 10. juni 1996 indgav Slovenien sin officielle ansgning om optagelse i Den Europiske Union .
I marts 1998 indledtes tiltrdelsesforhandlingerne , og jeg ved , at arbejdet fortstter under aktiv ledelse af kommissionsformanden , Romano Prodi , og kommissr Verheugen .
<P>
Vi ved , at De som prsident for Republikken Slovenien har spillet en afgrende rolle i forbindelse med den positive udvikling , landet har oplevet gennem de seneste 10 r .
<P>
Det er mig derfor en srlig fornjelse at byde Dem velkommen i Europa-Parlamentet .
Velkommen , hr. prsident . Jeg vil straks give Dem ordet .
<SPEAKER ID=285 NAME="Kuan">
Fru formand , rede medlemmer , det er mig en re at tale i dette hjtrede Parlament .
<P>
Det er mig en srlig glde , at dette er blevet mig muligt p 50-rsdagen for Robert Schumans opfordring til Frankrig , Tyskland og andre lande om at n frem til en flles konomisk politik om kul og stl .
Det var den dag , at den europiske integrationsproces begyndte .
Det er Deres og vores flles europiske festdag , og jeg udbringer Dem mine inderligste lyknskninger .
<P>
Jeg lyknsker Dem med tilliden til og troen p iden om den europiske sammenslutning .
Jeg blev bekrftet i denne tro ved et meget vellykket besg , som den fremragende formand for Europa-Parlamentet , fru Fontaine , for nylig aflagde i Slovenien .
I sin tale til det slovenske parlament udtrykte fru Fontaine sit klare engagement til at fremme projektet om et forenet Europa , da hun sagde : " Det er vigtigt , at vi sttter viljen til at styrke de srlige trk ved hvert enkelt af vores lande .
Vi m derfor gre fundamentet for Den Europiske Union dybere og forberede den p udvidelsen p en sdan mde , at den i morgen vil vre i stand til at bevare hele sin evne til at fungere og imdeg alle udfordringerne , bde de interne og de eksterne .
Dette vil kun vre muligt , hvis vi opretholder den nuvrende balance mellem de sm og store lande og fortstter p vejen henimod et borgernes Europa . "
<P>
Denne id forekommer mig srlig vigtig , for den lgger vgt p sameksistens .
<P>
Sameksistens er det eneste reelle alternativ for menneskehedens og hermed ogs Europas fremtid .
Men sprgsmlet er , hvad sameksistensen er baseret p ?
Det er min egen faste overbevisning , at den frst og fremmest br vre baseret p de erfaringer , vi har bragt med os , og som har skabt de vrdier , som vi har formuleret som indbegrebet af europisk demokrati og erklret som vrende de principper , der netop holder sammen p det nye Europas struktur .
<P>
Den erfaring , vi bringer med os ind i det tredje rtusinde , er en erfaring om kolonimagters og ideologisk , politisk og social totalitarismes opsten og fald .
Sat i modstning til dette og alligevel som en integreret del af vores erfaring er den ultimative etablering af retsprincipper og menneskerettigheder , individers og nationers frihed , demokrati som kriteriet for politisk magt , social retfrdighed og stabilitet som de ml , som vi konstant m sge at n .
<P>
Ud over erfaringen br vores sameksistens vre baseret p et lovst , der vil vre bestemmende for menneskelivet her p trsklen til det tredje rtusinde , og hvor disse vrdier vil blive gennemfrt og bekrftet .
Det er det globale samfunds love .
For nrvrende synes det globale samfund at vre begrnset til markeder , konomier og informations- og kommunikationsteknologi .
Politikken sakker bagud efter denne tendens .
Og dog krver det solide fundament for sameksistens i verden en global politik , der er i stand til at etablere social sammenhng , der vil afbalancere virkningerne af kapitalen , der allerede er blevet globaliseret .
<P>
En global politik forudstter , at national politik og nationale interesser med grund i nationalstatens suvernitet br vre bundet til den globale politik af flles ansvar .
Dette ville vre en form for " indenrigspolitik " for verden , som alle lande ville vre bundet af .
Den ville til dels vre baseret p flgende elementer : p den globale spredning af politisk og konomisk demokrati , p bindende individuelle og kollektive menneskerettighedsstandarder , p en dialog mellem forskellige kulturer , religioner og civilisationer , p modstand mod nationalisme og fremmedhad , p en ny balance mellem de konomisk udviklede lande og udviklingslandene , p globalisering af uddannelse , viden , forskning og information , p udvikling af internationalt og interregionalt samarbejde , p etablering af en samfundsorden , der er baseret p modellen om social retfrdighed og solidaritet , p flles sikkerhed og forsvar og p bekmpelse af organiseret kriminalitet .
Med en sdan politik vil vi kunne vlge en vej , der sikrer , at den tidligere kolde krigs ideologiske , politiske og militre konfrontationer ikke erstattes af sammenstd mellem kulturer , religioner og civilisationer .
<P>
Hvis vi skal bevge os henimod en verdensomspndende politisk ansvarlighed , br vi s meget desto snarere bevge os henimod en politik af flles ansvarlighed i Europa - i netop det Europa , der lige nu konsoliderer fundamentet for fremtidens sameksistens .
Dette bliver indvarslet af flles europiske politikker - ikke kun monetre , men ogs udenrigs- , forsvars- og sikkerhedspolitikker - det europiske menneskerettighedscharter og mske en fremtidig europisk forfatning .
Det bliver ogs indvarslet af bestrbelserne p at etablere krisestyring , der vil forhindre , at eksterne eller interne kriser i lande i regionen spreder sig til vbnet konflikt og aggression , der kan true den flles fred , sikkerhed og velstand .
En global politik af flles ansvarlighed krver ikke blot , at vi forhindrer andres aktioner , der skader fllesskabet , men ogs og mest vigtigt , at vi selv afholder os fra sdanne aktioner .
<P>
I den bne verden med flere magtcentre , hvor der ikke lngere eksisterer nogen eurocentrisme , kan Europa kun blive en af bannerfrerne for civiliseret udvikling , hvis det er internt globaliseret , hvis alle dets dele er integreret , og hvis ingen bliver holdt uden for den flles fremtid eller bliver marginaliseret .
<P>
I det virkelig liv findes der flere Europaer .
Her har vi landene i Den Europiske Union og NATO-medlemslandene , der udvikler sig p basis af den lange europiske demokratiske tradition , respekten for menneskerettighederne og udsigterne til et nyt konomisk opsving med en tilhrende flles europisk valuta .
Denne gruppering omfatter ogs nogle mindre lande , der har oplevet vsentlige udviklinger inden for EU og har bevaret deres srlige kendetegn .
<P>
Det andet Europa er et Europa bestende af lande , der er i frd med at forhandle med Den Europiske Union , det vil sige lande , der derfor befinder sig i frste- eller andenklassesventesalene til det europiske tog .
<P>
Det tredje Europa bestr af landene i det st- og sydstlige Europa ( Ukraine , Kroatien , Bosnien-Hercegovina , Albanien , Makedonien og Moldova ) , som endnu ikke er net til stationen , selv om de gerne ville .
Nogle af dem vil ikke n derhen uden hjlp .
<P>
Der er ogs en gruppe lande , som for nrvrende ikke nsker at slutte sig til EU .
De foretrkker at lege med et projekt , der gr ud p at skabe en ny ideologisk opdeling af Europa .
Vi kunne kalde dette det fjerde Europa .
Serbien , der str p spring for at bringe stabilitetsvgtsklen til at synke i det sydstlige Europa , er blevet trngt ind i det fjerde Europa af sin aggressive nationale politiske elite , der fra tid til anden er blevet stttet af nationalistiske ambitioner hos de politiske eliter fra andre nationer p Balkan .
Nr den trffer beslutning om det varige grundlag for fred og efter krigens rdsler p Balkan om Kosovos og Montenegros fremtid , vil den europiske enhed atter komme p en stor prve .
Muligheden for blodige militre sammenstd er stadig til stede .
<P>
Enheden vil vre s meget desto mere vigtig , nr Serbien fr brug for at blive hjulpet ind i den demokratiske forandringsproces , nr det kommer til at st ansigt til ansigt med sandheden og dets eget ansvar .
Denne forandring vil bne op for det demokratiske , pluralistiske politiske omrde og bestrbelser p at bringe det europiske vrdisystem tilbage til det serbiske folks bevidsthed .
Det vil da blive ndvendigt for Serbien - og ogs for de andre Balkanlande - at blive konfronteret med den udfordrende , men realistiske udsigt til at komme med i den europiske integration - prsenteret for hvert enkelt land p samme betingelser , uden srlige begunstigelser , men netop af den grund med behov for s meget desto mere bistand .
<P>
Ingen af disse ' Europaer ' er immune over for politiske eller kulturelle afstikkere , der kan forvanske deres demokratiske image , ikke engang det frste Europa .
Her tnker jeg p de primitive former for fremmedhad og had til fremmede , modstand mod arbejdskraftens frie bevgelighed og antisemitisme , der alle er del af vore dages politiske populisme .
Dette lgger pres p de grundlggende vrdier og truer sameksistensen og vores flles fremtid .
Uflsomhed over for disse fnomener ville skabe nye barrierer mellem os .
Vi erindres om dette af de erfaringer , vi bringer med os .
Jeg tror , at visse europiske landes forbehold over for Det strigske Frihedspartis holdning er motiveret af disse erfaringer , og at denne respons vil vre konsekvent , uanset hvem der bliver berrt af den .
<P>
Ved siden af alle de gamle opdelinger dukker der nye op , og de hjemsger Europa p en endnu mere radikal mde , for informationssamfundet af i dag udgr udfordringer for enhver facet af vores liv .
Der er stadig tydeligere tegn p , at der er ved at dukke to klasser op i samfundet .
Verden er begyndt at blive opdelt p en ny mde .
P den ene side er der de arbejdslse og dem , der p grund af utilstrkkelig viden ikke har adgang til moderne informationsteknologi .
De er truet af social udstdelse , stagnation og marginalisering .
P den anden side er der dem , der har den ndvendige uddannelse og derfor er garanteret en fremtid .
Dette er et nyt fnomen , der blev identificeret for nylig ved EU-konferencen i Lissabon om social samhrighed .
<P>
Det er klart , at alle i Europa i dag str over for de samme problemer , og vi reagerer alle p dem .
Vi reagerer naturligvis ikke p helt samme mde .
Ikke desto mindre er det meget vigtigt , at vi i vores sgen efter svarene alle gr det p grundlag af det samme vrdisystem .
De flles hjrnesten af vrdier for sameksistens er blevet etableret .
Nu skal alle s have en chance for at leve i overensstemmelse med disse vrdier .
<P>
Nr dette tillgges meget stor betydning , kan det muligvis tilskrives den nye flelse af engagement over for Europa , som jeg ser som et Europa-dkkende system af menneskelige bnd , samarbejde , solidaritet , respekt og andre vrdier .
Dette omfatter ikke blot den frie strm af ider , arbejdskraft , varer og kapital , men ogs vrdier ssom respekt for mangfoldigheden , tolerance , lighed for loven for ' Europas borgere ' uanset deres nationale , etniske og kulturelle tilhrsforhold eller tankegange .
Dette vil muliggre et hjt niveau af identifikation med de samme vrdier over hele Europa , som igen kan udgre Europas grundlggende sammenbindende vv .
<P>
Denne sindsstemning ville vre den bedste garanti for , at intolerance og fjendskab forbliver et marginalt fnomen .
Samtidig ville det betyde , at magthaverne ikke i noget europisk land ville vove systematisk at kvle eller begrnse hverken individuelle eller kollektive menneskerettigheder i suvernitetens navn eller under pberbelse af princippet om ikke-indblanding i interne anliggender .
Sdan en hndelse ville krve en flles aktion uden vaklen eller kompromis .
<P>
NATO ' s intervention i Kosovo er mske det frste skridt i denne retning .
Vrdien af de grundlggende menneskerettigheder blev sat hjere end vrdien af den klassiske nationale suvernitet .
Den systematiske massekrnkelse af menneskerettighederne br fremover ikke kun vre et enkelt lands indre anliggender .
Det er ved at blive et sprgsml om ansvar for det internationale samfund .
Hvorvidt dette udgr begyndelsen til et nyt kapitel i de internationale relationer og i folkeretten , vil kun tiden vise .
Europa , og navnlig EU , br ikke vre i tvivl om dette .
<P>
Den rigtige vej til globalisering af Europa gr omkring udvidelsen af Den Europiske Union til at omfatte alle europiske lande .
Dette er et forehavende fyldt med udfordringer , for en periode er nu ved at blive indledt med udvidelse af Den Europiske Union med lande , der har en anden politisk " herkomst " end de nuvrende medlemmer .
Nu er turen kommet til de lande , der under den store deling af verden tilhrte det tidligere ideologiske steuropa .
Turen er kommet til lande , der p grund af dette er sakket bagud i deres konomiske udvikling .
Og dog er kendsgerningen den , at kun denne udvidelse vil betyde den egentlige integration og globalisering af Europa og en afslutning p fortiden for Europas st og vest og for begge begyndelsen p en global europisk fremtid .
<P>
For disse lande som Slovenien , der med magt blev fjernet af bloksystemet til en fremmed kultur , ville deltagelsen i den europiske integration ogs udgre et bevis p , at de endelig var vendt tilbage til deres vestlige civilisation .
Under alle omstndigheder br vi ikke glemme , at disse lande , herunder Slovenien , har vist , at de p relativ kort tid har vret i stand til at indfre regler , som det har taget relativ lang tid at f etableret i EU og i den vestlige del af Europa .
Den store indsats , der er investeret i reform , kan st som garant for , at EU-udvidelsen vil vre til gavn for bde de nuvrende medlemmer og for dem , der nsker at blive medlemmer .
Hvis det holder tilbage p denne udvidelse , vil det vise , at Europa endnu ikke har begravet fortiden , at det ikke har lrt tilstrkkeligt af historien , og at globalisering endnu ikke er dets interne krav .
Det vil ogs vise , at Europa opgiver sin indflydelse og tilstedevrelse i verden .
<P>
I forbindelse med dette nye kvalitative skridt fremad er der ved at dukke tvivl op hos medlemmerne af EU .
De bevger sig fra det hjemlig vante til det ikke hjemlig vante .
Beslutningen om udvidelse medfrer helt nye risici , og der m vre en grad af forstelse for det dilemma , som EU str over for .
<P>
Her tnker jeg primrt p gennemfrelsen af alvorlige interne , institutionelle og betydelige reformer i EU , p dens beredvillighed til at acceptere nye medlemmer og udsttelsen af datoen for udvidelsen .
Kunne det mske vre , at enkelte medlemsstaters srinteresser atter er dukket op til overfladen ?
Betyder en holdningsndring om successiv accept af nye lande , s snart de er rede til at blive accepteret , til en holdning om gruppeaccept af ansgerlande i frste og anden runde ikke en fornyet udsttelse af udvidelsen til udgangen af dette frste tir ?
<P>
Dilemmaer , tvivl og usikkerhed dukker ogs op til overfladen i ansgerlandene .
Der er et voksende indtryk af et " bevgeligt ml " , der lemper p og dmper entusiasmen hos de mere velforberedte ansgerlande , der har en flelse af , at de vil skulle vente p de mindre velforberedte ansgerlande .
Klarhed og gennemsigtighed i disse holdninger ville naturligvis have en opmuntrende virkning , og det ville vre srlig nyttigt , hvis alle ville holde op med at forsge at give hinanden undskyldninger .
EU br ikke bruge problemer blandt ansgerlandene som en undskyldning for at udstte sine egne reformer , og ansgerlandene br ikke bruge vanskelighederne med hensyn til EU ' s interne reformer som en undskyldning for at udstte de reformer , de har brug for for at kunne opn fuldt medlemskab .
<P>
Sdanne undskyldninger vil forhale udsigterne til det fremtidige Europas opsten , og at gre udvidelsen betinget af bilaterale krav og enkeltlandes interesser vil ikke have nogen bedre effekt .
Dette omfatter betingelser , der gr langt tilbage i historien og forsg p at revidere den , navnlig Anden Verdenskrigs historie .
Sdanne krav dukker op fra den magtposition , der indehaves af de lande , der er medlemmer af Den Europiske Union , mod magteslsheden hos dem , der frst nu er ved at udve deres ret til at blive optaget i Den Europiske Union .
<P>
Her vil jeg gerne erindre om den tale , jeg i november 1995 holdt for Deres Parlaments udvalg om udenrigs- , sikkerheds- og forsvarsanliggender i dets davrende sammenstning .
Dengang argumenterede jeg imod en diskriminerende behandling af Slovenien , for den davrende italienske regering forhindrede os gennem sin vetoret i at undertegne associeringsaftalen og satte som betingelse lsningen af noget , der for Italien var stridssprgsml , der hidrrte fra grnseaftalerne mellem Italien og det tidligere Jugoslavien .
Med ryggen mod muren undertegnede Slovenien det skaldte " spanske kompromis " .
Jeg nvner ikke denne episode for at grave gamle minder op , men snarere fordi der under de nuvrende forhandlinger ogs er dukket tendenser op til at rejse pstede berettigede interesser i relation til Slovenien til niveau af et EU-krav .
Her tnker jeg p kravet om tilbagelevering af ejendom til dem , hvorfra den blev annekteret efter Anden Verdenskrig som en del af straffen for kollaboration med den nazistiske og fascistiske besttelsesmagt .
I det davrende Jugoslavien gjorde Slovenien ikke noget , der var i uoverensstemmelse med de Potsdam-aftaler , der blev indget af de allierede , som slovenerne havde kmpet sammen med mod fascismen og nazismen .
Denne gang nsker Slovenien ikke at acceptere denne form for ptvingelse af betingelser og forventer forstelse og sympati fra Den Europiske Union .
<P>
Jeg mener ikke , at individuelle bilaterale sprgsml under nogen omstndigheder br f lov til at blive en grund til at stille betingelser for accept af fuldt medlemskab af EU , og de br ej heller f lov til at f pragmatisk sttte fra EU-medlemmer af hensyn til det klare og bne fundament i europisk integration og dens fremtid .
<P>
Slovenien er en lille nation .
I mange rhundreder levede vi i et multinationalt politisk fllesskab , i det strig-ungarske kejserdmme og i to udgaver af Jugoslavien .
Vi flte alle kvalerne ved den manglende respekt for den nationale identitet , ved presset for at udslette vores nationale identitet og de fatale konsekvenser af ulighed i samfundet og for loven .
Det vrste af det hele var aggressionen under den nazistiske og fascistiske besttelse .
Vores ret til eksistens som nation blev taget fra os .
Derfor stter vi hj pris p den indsats , der bliver gjort af dem , der arbejder for projektet om et flles europisk hjem , der har sit fundament i konceptet om ben autonomi for nationale og andre samfundsenheder .
Liv i mangfoldighed er nglen til succes for den europiske sammenslutning , og Slovenien har viet sin fremtid til dette .
Vores historiske erfaringer og vores borgeres fremtid dikterer , at vi ikke kan forlige os med hverken frivillig eller tvungen isolation fra europiske eller atlantiske institutioner .
Slovenien nsker at vre en del af dem og er rede til at bidrage , hvad det kan , til de europiske nationers flles liv , men det er ikke rede til at betale en ubillig pris for det .
<P>
Slovenien vil vre klar til tiltrdelse ved udgangen af 2002 og tror , at det da vil vre velkommen i klubben af EU-medlemsstater .
Vi er ogs glade for , at EU-medlemsstaterne i Helsinki forpligtede sig til udvidelse p samme dato for de ansgerlande , der var mest velforberedte .
For at de aktuelle ml kan ns , br forhandlingerne afsluttes til nste r .
Vi er overbevist om , at de aktuelle fremskridt i forhandlingerne skulle muliggre dette .
<P>
Jeg vil endelig gerne understrege , at jeg ikke ser globalisering og europisk integration som forening .
De positive virkninger af disse processer er afhngige af , at der samtidig etableres frihed til individualisering og fragmentering .
Dette er ikke blot individets frihed og selvstndighed , men ogs sociale gruppers frihed til at give udtryk for etniske , kulturelle , religise , politiske eller ndelige tilhrsforhold og overbevisninger .
Disse frihedsrettigheder har en srlig betydning i folks liv , og gennem dem udtrykker folk deres bnd til srlige vrdier .
Kun respekt for sdanne frihedsrettigheder kan vre grundlaget for europisk sameksistens .
Dette medfrer , at der skal etableres " enhed i mangfoldigheden " .
<P>
Alternativet er klart .
Hvis det ikke i dette nye rtusinde lykkes for os at finde et grundlag for sameksistens , som ikke blot kan vre en forngtelse af fortiden , men ogs en aktiv accept af fremtiden , herunder formulering af en universel europisk politik for flles ansvar i en ben Europisk Union , vil Europa orientere sin skbne tilbage imod fortiden i stedet for fremad imod fremtiden .
I det frste tir af det nye rhundrede og rtusinde str Europa ogs over for nye udfordringer .
Det er min faste overbevisning , at forenede europere fuldt ud vil vre i stand til at klare disse .
<SPEAKER ID=286 NAME="Formanden">
Hr. prsident , tak for Deres tale . De talte med styrke , overbevisning og benhed .
De omtalte halvtredsret for Robert Schuman-erklringen , som ogs blev hjtideligholdt her i Europa-Parlamentet .
Jeg bemrkede mig og gldede mig meget over , at De talte om " vores flles fdselsdag " .
<P>
Ogs tak , fordi De omtalte mit besg i Lubljana for nogle uger siden .
Besget var det niende i rkken af mder mellem Europa-Parlamentets formand og ansgerlandenes prsidenter . Mderkken indledtes for nogle r siden af mine forgngere i embedet , Enrique Barn Crespo , Klaus Hnsch og Jos Maria Gil Robles .
<P>
Det var mig en stor re i forbindelse med besget at f lejlighed til at tale i det slovenske parlament .
Jeg var som ogs nstformanden med ansvar for udvidelsen , hr .
Podest , som ogs formanden for Udenrigsudvalget , hr .
Brok , og som ogs delegationens formand , hr . Ebner , srdeles imponeret over de betydelige fremskridt , Deres land har gjort i forhold til tiltrdelsesprocessen .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at Europa-Parlamentet i vid udstrkning kan tilslutte sig Deres udtalelser .
I forbindelse med mlstningerne sagde De , at De nsker at trde ind i et flles hus , som er solidt , strkt og forenet , og jeg tr godt sige , at det er et nske , der deles af flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer .
De talte ogs om enhed trods forskelligheder .
Jeg vil i den forbindelse nvne , at der netop har vret afholdt en konkurrence , hvor 80.000 unge fra medlemslandene kom med forslag til et slogan for Den Europiske Union .
Juryen valgte som vinder sloganet " Forenet i mangfoldighed " . Mske ikke det mest originale forslag , men efter min mening et udsagn , som udtrykker , hvad mange borgere i EU fler .
<P>
Endelig omtalte De de vrdier , De anser for grundlggende , og som danner grundlag for den europiske integration .
De udtrykte nske om , at den sociale solidaritet ikke overses , nr fokus rettes mod globaliseringen .
Ogs p dette punkt fler jeg , at Deres udsagn fuldt ud ligger p linje med Europa-Parlamentets mlstninger .
<P>
Jeg nsker Dem og de slovenske myndigheder , der deltager i forhandlingerne , held og lykke .
Vi hber inderligt , forhandlingerne kan finde en afslutning inden for den forventede tidsramme .
Held og lykke , hr. prsident , og endnu en gang tak for Deres besg og tak for Deres tale .
<P>
( Hjtideligt mde hvet kl . 12.30 ) MDET ONSDAG DEN 17 .
MAJ 2000 2
<P>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde 2
<P>
Overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politikker 2
<P>
Stabilitets- og konvergensprogrammerne 14
<P>
Indfrelse af den flles valuta i Grkenland 18
<P>
Dagsordenen 24
<P>
AFSTEMNING 26
<P>
Indfrelse af den flles valuta i Grkenland ( fortsttelse ) 33
<P>
konomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og offentlige virksomheder 37
<P>
Eftergivelse af fattige landes gld 43
<P>
Situationen i Zimbabwe 49
<P>
Sprgetid ( Rdet ) 49
<P>
Telesektoren / radiospektrumpolitikken 49
<P>
Sammenhngende europiske principper for rummet 49
<P>
Mod et europisk forskningsrum 49
<P>
Beijing-handlingsplanen 49
<P>
Bilag - Hjtideligt mde 49
<P>
Tale af Milan Kuan , Republikken Sloveniens prsident 49
