<CHAPTER ID=1>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=1 NAME="Westendorp y Cabeza">
Hr. formand , i Industriudvalget finder vi , at denne sag er meget vigtig , presserende og uopsttelig .
<P>
Vi kender alle baggrunden for , at Montenegro befinder sig i en vanskelig situation , og vi br ikke forsinke denne sag yderligere p grund af nok s fornuftige undersgelser .
<P>
Jeg har derfor til hensigt at udarbejde en forenklet betnkning , s der kan blive stemt om den uopsttelige forhandling .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . Wynn , formand for det rdgivende Budgetudvalg .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , vi str i en mrkelig situation , fordi der blev truffet en beslutning i grupperne , fr Budgetudvalget havde taget beslutning om Montenegro .
Desuden har jeg ikke haft lejlighed til at tale med min gode ven hr . Westendorp .
Jeg mener , at formanden for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik er positivt indstillet over for Budgetudvalgets holdning , som jeg nu vil fremlgge .
Men da jeg ikke har talt direkte med ham - det vil jeg ikke citeres for - er der tale om andenhndsoplysninger .
<P>
For det frste vil jeg gerne gre det klart , at Budgetudvalget sttter al hjlp til Montenegro .
Det har det gjort det tidligere , og det vil det fortstte med fremover .
Ved denne lejlighed haster det ikke med at f det gennemfrt nu .
Midlerne vil ikke blive stillet til rdighed fr til august for frste tranches vedkommende , og anden tranche vil blive udbetalt ved rets udgang .
<P>
Vi har den holdning , at de relevante udvalg skal undersge detaljerne i dette forslag .
Uanset hvilket udvalg der er det kompetente - Udenrigs- eller Industriudvalget - vil vi blot skulle afgive udtalelse , men disse udvalg og Parlamentet er ndt til at evaluere disse forslag .
Vi m ikke lade os presse til at tage en beslutning , fordi Rdet finder det ndvendigt .
<P>
Med hensyn til budgetter er vores strste bekymring , hvor pengene kommer fra .
Det er fint at fremstte forslag , men vi mener ikke , at man br vedtage uopsttelig behandling , fr vi ved , hvor pengene kommer fra .
Vi br vente til nste mned .
Udvalgene kan drfte det , og vi kan stemme om det under mdeperioden i juni .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Tak , hr . Wynn .
Det er en meget fornuftig udtalelse .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Newton Dunn , nstformand for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , som vil fremfre udtalelsen fra sit udvalg .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Hr. formand , vi har ikke drftet det i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , men det er min personlige holdning , at vi ikke br behandle det som et uopstteligt sprgsml nu .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg mener , at der proceduremssigt er sket ejendommelige ting ved fremsttelsen af dette forslag .
Alligevel mener jeg som taler p PPE-gruppens vegne , at uopstteligheden er af en sdan art , at vi m taget det srdeles alvorligt .
Uanset de proceduremssige fejl m jeg sledes p min gruppes vegne sige , at vi alligevel gerne vil sttte dette forslag om uopsttelig forhandling .
Jeg har ogs indtryk af , at andre grupper her i Parlamentet mener det samme i Udvalget om Udenrigsanliggender .
Mske er det godt lige at f dette at vide .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , jeg er for , selv om jeg ikke tror , at det er helt s uopstteligt , som Rdet siger .
Det ville imidlertid vre uanstndigt over for montenegrinerne , hvis vi afviste denne uopsttelighed i dag .
Montenegro befinder sig i en stor fare , som netop ogs udgr fra Beograd , og jeg tror , vi br sende dette signal .
Vi br imidlertid forvente , at Kommissionen endelig fortller os , hvor den vil tage pengene fra .
Den kan ikke tage dem fra Bosnien .
Den kan ikke tage dem fra Kosovo .
Den skal fortlle os , hvor den tager disse penge fra , og nr vi stemmer om det i dag , m vi efter halvdelen af tiden gennemfre en evaluering og sige , hvad der er sket med disse penge , og hvor den anden portion skal komme fra .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , for det frste er jeg imod den uopsttelige forhandling af de rsager , som formanden for Budgetudvalget har fremfrt .
Det er tydeligvis ingen usikkerhed , ingen uopsttelighed , for pengene bliver frigivet til august .
<P>
For det andet er der , hvis ret skal vre ret , stadig ca . 20 millioner tilbage p den hidtil anvendte budgetpost .
Der er derfor ingen usikkerhed , der er ingen uopsttelighed , og vi kan roligt undersge dette sprgsml nrmere igen p et senere tidspunkt .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<CHAPTER ID=2>
Budget 2001 - Parlamentets overslag
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forelggelse ved Kommissionen af det forelbige budgetforslag for 2001 .
Kommissionen er p vej , men er desvrre ikke kommet endnu .
Jeg foreslr derfor , at vi gr videre til det nste punkt p dagsordenen .
<P>
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0121 / 2000 ) af Ferber for Budgetudvalget om overslag over Europa-Parlamentets indtgter og udgifter for regnskabsret 2001 .
<SPEAKER ID=10 NAME="Ferber">
Hr. formand , kre kolleger , egentlig skulle jeg have haft den store re at tale direkte i tilslutning til kommissrens prsentation af Kommissions budget for 2001 .
Nu har jeg den re frst at kunne prsentere Parlamentets budget , fr vi s fr kommissrens prsentation af det strre budget .
<P>
Som ordfrer for Parlamentets budget kan jeg forelgge Dem et forslag , som efter min overbevisning udmrker sig p tre punkter .
For det frste - og det lgger jeg stor vgt p - forelgger vi Dem et yderst sparsommeligt budget .
For det andet drager vi konsekvenserne af den berettigede kritik fra Revisionsdomstolen og Budgetkontroludvalget , og ogs det skylder vi alle .
For det tredje - og det ligger mig ogs srligt p sinde - styrker vi Europa-Parlamentet som reprsentant for de europiske borgeres interesser
<P>
Hvad er s de centrale elementer i Parlamentets budget for 2001 ?
Det vil jeg kort skitsere ved hjlp af fem stikpunkter .
For det frste m vi inden for bygningspolitikken - og det er et meget vigtigt punkt - drage de rette konsekvenser af Revisionsdomstolens kritik .
Det betyder for det frste - og det skaber vi forudstningerne for - at vi i Bruxelles s hurtigt som muligt foretager de eksisterende betalinger for dermed - og det er specielt vigtigt for skatteyderne - at opn en gunstig lsning .
For det andet betyder det imidlertid ogs at finde en lsning for Strasbourg , for denne bygning , som ikke giver anledning til kritik , og begge dele er indeholdt i tal i budgetforslaget .
<P>
For det andet skal vi ogs inden for personalepolitikken vise meget stor tilbageholdenhed i det kommende r .
Det gr ikke an , at vi lader Parlamentets ansttelser vokse voldsomt , bare fordi der er lidt finansielt spillerum .
Men ogs i forbindelse med forfremmelser m vi til efterret finde en acceptabel lsning for alle institutioner .
<P>
For det tredje m vi forberede os p udvidelsen af Den Europiske Union , vi som Parlament sikkert mere end de andre institutioner .
Dette kan imidlertid ikke betyde - og det er et srligt vigtigt punkt - at vi allerede nste r via sprgsmlet om , hvilke nye sprog vi kan tilbyde i vores tolketjenester , trffer afgrelse om , hvilke lande der kan blive medlem af Den Europiske Union i frste omgang , og hvilke der ikke kan det .
Det er en forkert beslutningsprocedure .
Det er ikke budgettets opgave at trffe den slags principielle politiske beslutninger .
De skal trffes andetsteds , og det betyder , at vi naturligvis skal tale med sprogskoler i de tiltrdelsesvillige lande , udvikle og opbygge programmer , men vi skal naturligvis vre helt klar over , at vi ikke kan foregribe beslutninger , som frst skal trffes politisk .
<P>
Det glder mig , at kommissren er ankommet .
Jeg har nu overtaget hendes rolle p den mde , at vi frst diskuterer Parlamentets budget og derefter gr over til Kommissionens budget .
Nej , jeg vil ikke overtage Deres job , det skal kun De udfre , s vidt gr rollebytningen heller ikke !
<P>
For det fjerde skal vi tage hjde for Europa-Parlamentets udvidede ansvar efter Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse .
De nuvrende medlemmer af Europa-Parlamentet har i forhold til alle deres forgngere strre ansvar og ogs mere arbejde end nogensinde fr , og det skal naturligvis give sig udslag i assistancen og det tekniske udstyr .
Jeg vil gerne takke alle dem , som har stttet mig i denne sag .
<P>
For det femte skal dette gede ansvar ogs give sig udslag inden for grupperne i Europa-Parlamentet .
Jeg nsker mig et politisk parlament , som kmper om den rigtige vej , og til det forml har vi brug for en bredere basis for gruppernes arbejde og en indskrnkning - det siger jeg helt bent - af Europa-Parlamentets officielle tjenester .
Kun p den mde kan vi i lngden f et Parlament , som der bliver lagt mrke til i offentligheden .
Jeg har med glde konstateret , at Europa-Parlamentets Prsidium nrer lignende tanker , og at der er en rapport om det p vej fra en nstformand fra min gruppe .
Det er den rigtige vej , som vi fortsat skal flge .
<P>
Jeg har med stor interesse studeret kollegernes ndringsforslag til min betnkning .
Jeg beder om forstelse for , at jeg kan sttte de frreste af dem i , at de ikke lngere flger den linje , som jeg havde foreslet Budgetudvalget , og som ogs blev vedtaget med flertal i udvalget , men tvrtimod forlader denne linje .
Vi skal forberede os p udvidelsen , men vi behver ikke anstte tolke fra de tiltrdelsesvillige lande allerede nste r .
<P>
Ogs bygningspolitikken skal ses i lyset af udvidelsen . Jeg finder det imidlertid heller ikke ndvendigt at gennemfre dette allerede i budgettet for 2001 .
Vi br g til dette vigtige sprgsml om udvidelsen med lidt mere realisme .
Vi har nu haft en ny bygning i Bruxelles i tre r , siden sidste r her i Strasbourg , og hvis vi allerede nu igen kommer til skatteyderne og siger , at vi har brug for endnu flere bygninger , endnu flere kontorer , vil der vre grnser for forstelsen .
Det br vi tage med i vores overvejelser .
Et budget p 987 millioner euro er ikke stort i forhold til de over 90 milliarder euro , som kommissren vil foresl om lidt , men der er tale om skatteydernes penge , som vi skal forvalte som betroede midler .
Skatteyderne forventer , at vi er omhyggelige med pengene , ikke kun nr der opstilles budget , men ogs ved gennemfrelsen og afviklingen .
Det kommer vi til at tale om igen til september ved frstebehandlingen af dette budget , nr alle bilagene fra dechargeproceduren for budgettet foreligger .
<P>
Jeg vil i dag gerne takke Europa-Parlamentets Prsidium , srligt nstformand Gerhard Schmid , som er ansvarlig for budgetsprgsml , for det konstruktive samarbejde , isr i forligsproceduren mellem Prsidiet og Budgetudvalget .
Min tak glder de pgldende afdelinger i Parlamentets forvaltning for det hurtige og samvittighedsfulde forarbejde , uden hvilket det ikke ville have vret muligt at opstille et sdant talmateriale .
Jeg vil imidlertid ogs takke kollegerne fra Budgetudvalget ganske srligt for det fair samarbejde .
Det er ikke altid let at sammenfje forskellige vgtninger i en budgetprocedure til et flles hele , oven i kbet for det meste under tidspres .
En kompliment til alle mine medkombattanter og naturligvis ogs til slut en hjertelig tak til medarbejderne i Budgetudvalgets sekretariat , som i disse vanskelige tider forberedte det hele hurtigt og plideligt .
Jeg mener , jeg kan forelgge Dem et budget , som fortjener Parlamentets tillid .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med det fremragende arbejde , han udfrer for Parlamentet med hensyn til at f noget for vores budgetmidler .
Det er ikke rigtigt , at vi forventer , at Kommissionen gr en hel masse for at skabe orden i deres hus og deres budget , medmindre vi tager de samme skrappe forholdsregler .
Vores fremgangsmde har vret helt korrekt , ikke kun for at sikre , at vi ikke bare forrer pengene vk , hvis vi har lidt til overs p budgettet , men ogs nr vi har bedt Parlamentets generalsekretr fremlgge en rkke rapporter : f.eks. i punkt 6 i beslutningsforslaget , hvor vi har bedt generalsekretren undersge og identificere opgaverne p samme mde som Kommissionen , sledes at vi kan skabe overensstemmelse mellem opgaverne og det personale , vi har til rdighed p lngere sigt .
Det er helt klart en form for langsigtet planlgning , som er yderst fornuftig p dette tidspunkt i Parlamentets levetid .
<P>
Der er tre ting , jeg isr vil understrege i Parlamentets budget for 2001 .
Den frste er en anmodning fra et menigt medlem om , at vi skal have en fast dato for opstillingen af den anden netvrkscomputer p vores kontorer .
Det giver anledning til frustration for mange af os , at vores medarbejdere har adgang til nettet fra deres computere , Parlamentets computere , selvflgelig , men hvis vi som medlemmer tager vores egne computere med , har vi ikke et sted , hvor vi kan slutte dem til og arbejde effektivt .
Det er vigtigt at f en dato for , hvornr vi fr den mulighed .
<P>
For det andet vedrrende kommunikation under punkt 21 i forslaget til beslutning vil jeg henlede Parlamentets opmrksomhed p , at vi ved mange lejligheder under disse forhandlinger har opfordret alle Kommissionens og Parlamentets kontorer i medlemsstaterne til at samarbejde inden for et europisk hus inden 1. januar 2000 .
Nu har vi passeret den dato , og der er stadig en eller to medlemsstater , navnlig min egen , hvor Parlamentet og Kommissionen har forskellige kontorer , og hvor mere end 70 % af finansieringen af Parlamentets kontor gr til mursten og lnninger , og s er der ikke meget tilbage til kommunikation .
Jo hurtigere vi kan sikre , at Den Europiske Unions image varetages af et europisk hus , jo bedre .
<P>
Det sidste punkt drejer sig om sprgsmlet om flgerne for udvidelsen .
Jeg vil gerne sttte det , ordfreren har sagt om , at vi ikke pludselig kan kaste os ud i at godkende bevillinger til udvidelsen , hvis der endnu ikke er truffet politisk beslutning om den . S meget desto mere , fordi iflge Parlamentets skn , som jeg har forstet dem , gr man ud fra , at vi fr flere sprog som flge af udvidelsen .
Alligevel har Parlamentet ikke diskuteret , hvordan vi skal hndtere , ikke en begrnset udvidelse , men en omfattende udvidelse i henhold til Helsinki-topmdet i slutningen af 1999 med op til 12 eller 13 nye lande , det vil sige 27 eller 28 lande med over 20 forskellige sprog .
Hvordan , hr. generalsekretr , skal vi hndtere dette , hvis administrationen ikke kommer med nogle udspil til , hvor vi skal placere dem alle ?
Skal vi have mdesale , som skal indrettes til over 20 sprog , s alle kan tale deres eget sprog ved alle mder med forhandlinger her i Parlamentet ?
<P>
Vi er klar over , at Parlamentet i den foregende valgperiode gjorde et stort stykke arbejde p dette omrde takket vre nstformand Cot .
Hans betnkning kom aldrig ud til medlemmerne .
Vi fik den aldrig at se , denne betnkning om , hvordan dette edderkoppespindslignende system skulle fungere - reltolkningen - og vi hrte heller ikke om tankerne vedrrende mulighederne for at bruge freelancere med moderne kommunikationsmidler , s vi kan sende en stor del af vores oversttelser ud til oversttere , der sidder i medlemsstaterne , i stedet for at hyre en lang rkke personer til at komme til Luxembourg og arbejde som fastansatte tjenestemnd i Parlamentet .
<P>
Derfor sttter jeg fuldt ud det kompromis , som ordfreren har fremlagt , hvor vi efter frstebehandlingen beder generalsekretren fremlgge en strategi for , hvordan vi skal hndtere hele sprogsprgsmlet i Parlamentet og udvidelsen .
Jeg forventer , at Kommissionen mske vil gre noget tilsvarende , da dette er et problem , som angr interinstitutionelle anliggender , hvilket ogs fremgr af ndringsforslaget .
Jeg hber virkelig , at Den Socialdemokratiske Gruppe vil ndre holdning , trkke hovederne op af sandet og gre sig klart , at dette er et problem , som vi er ndt til at lse , og at det er bedre at gre det fr end siden .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Gill">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske hr . Ferber med et grundigt skn over Parlamentets indtgter og udgifter .
Jeg sttter linjen i betnkningen , som er i overensstemmelse med politikken for budgetdisciplin , fordi de strste udfordringer , som Parlamentet m tage op , er strre ansvar og gennemsigtighed , hvilket vil omfatte en grundig institutionel reform , for det andet den kommende udvidelse af Unionen og for det tredje en udvikling i retning af strre effektivitet gennem effektiv budgetkontrol og bedre udnyttelse af ressourcerne .
<P>
Vores hovedprioritet m vre at forklare de europiske borgere , hvad vi gr , hvorfor vi gr det , og hvordan vi gr det .
Vi m vinde de europiske skatteborgeres tillid , og det kan vi kun gre ved at styrke vores ansvarlighed ved at forenkle - ikke mystificere - Parlamentets arbejde , ved at skre ned p jargonen , ved at forbedre godkendelsesprocessen for lovgivning og forbedre lovgivningsmaskineriet og ved at sikre en tydelig sammenhng mellem det , vi laver her , og fordelene for den enkelte .
Vi kommer et langt stykke af vejen med at opn denne gennemsigtighed gennem indfrelsen af aktivitetsbaseret budgettering og forslaget i denne betnkning om at lgge bevillingerne til de politiske partier under separate budgetposter vil bidrage betydeligt til gennemfrelsen af denne mlstning .
<P>
Disse fordele er s meget desto vigtigere , fordi vi er p vej mod udfordringen for EU i forbindelse med udvidelsen .
I Den Socialdemokratiske Gruppe mener vi helt klart , at Europa-Parlamentet p enhver mde br sttte ansgerlandene i deres forberedelser p at komme med i EU .
Det er mit indtryk , at nogen i Parlamentet nsker at forstyrre udvidelsesprocessen ved at lgge undige hindringer i vejen og ofte bruger falske argumenter for at hmme forberedelserne til udvidelsen : f.eks. afvisningen af forslaget om at bestte de 35 ledige stillinger i sprogreserven mellem 2001 og 2002 .
Den rsag , man angiver , og som ogs skitseres af min kollega hr . Elles , er , at vi mener , at dette vil foregribe drftelserne med ansgerlandene .
Mener vi virkelig , at dette lille skridt vil pvirke alle institutionerne med hensyn til , hvilke lande der er med i frste runde , og hvilke der er med i anden runde ?
Mener vi virkelig , at vi ved at forpligte mindre end 1 / 2 % af Parlamentets sprogbudget vil trffe den politiske beslutning , og at den dermed vil vre uden for vores kontrol ?
Jeg er lidt forvirret , og hvis jeg husker rigtigt , argumenterede ordfreren tidligere energisk for oprettelsen af et interinstitutionelt ansttelsesagentur i sin seneste betnkning .
<P>
Hvor ligger det fornuftige i at godkende en flles foranstaltning , samtidig med at vi forhindrer enhver nyansttelse ?
Jeg gr klart ind for at planlgge udvidelsen rigtigt , fordi erfaringen har vist , at der en lang indkringstid i forbindelse med uddannelsen af tolke og oversttere .
Det er ndvendigt , hvis indlemmelsen af nye medlemsstater i institutionen skal forlbe gnidningslst fra et sprogligt synspunkt .
<P>
Jeg er naturligvis enig i , at vi ikke p noget tidspunkt m foregribe politiske beslutninger , som skal trffes p et senere tidspunkt .
P den anden side br vi undg at udsende nedslende budskaber til de ansgerlande , der i jeblikket gr sig store anstrengelser for at komme i form til EU-medlemskabet .
Jeg gentager , at vi ikke br foregribe eventuelle politiske beslutninger om udvidelsen .
Vi m planlgge og vre fantasifulde og kreative i vores forberedelser til udvidelsen , fordi intet vil skade EU mere , end at vi klarer udvidelsen drligt .
<P>
Det , vi ogs skal gre , er at gennemfre reformen energisk for at forberede os p udvidelsen .
For ganske nylig advarede prsidenten for De Europiske Fllesskabers Domstol om , at Domstolen ikke ville kunne klare udvidelsen af EU .
Det gennemsnitlige tidsrum , det tager for at f en sag behandlet , er steget fra 17 mneder i 1988 til 23 mneder sidste r .
Det er en meget lang ventetid .
Vi har brug for reformer , ikke kun med hensyn til bemanding og procedurer , men vi har ogs brug for en ny indfaldsvinkel til ejendomspolitikken .
Det er af vital betydning , at forberedelserne sker i lbet af det kommende finansr for at sikre , at Parlamentets bygninger kan rumme de nye medlemsstater i et udvidet EU .
Det er ogs vigtigt at sikre , at vi opretter informationskontorer i de lande , der har ansgt om medlemskab af EU .
<P>
Det er bredt anerkendt , at de systemer , vi har i jeblikket , blev oprettet til EU , da der kun var seks medlemmer , og de knager i fugerne i en Union med 15 medlemmer .
Hvordan skal de nogensinde kunne fungere effektivt med 25 medlemmer ?
Det er vigtigt , at vi planlgger og forbereder os .
<P>
Jeg er forholdsvis ny i Parlamentet , og selv om jeg kan se , at der udfres en masse godt arbejde rundt om i udvalgene , er jeg yderst opmrksom p , at som flge af de nye anvarsomrder i Amsterdam-traktaten er der ikke kun brug for individuel sttte til medlemmerne , men ogs videnskabelig sttte til udvalgene .
Siden Amsterdam-traktaten trdte i kraft , er Parlamentets arbejdspres steget meget kraftigt , og det er vigtigt , at dette afspejles i budgettet .
<P>
Kommissionens arbejdsprogram omfatter nu et meget stort antal flles beslutningsprocedurer , og disse procedurer har betydet en kraftig forgelse af vores arbejdsbyrde .
Hvis vi skal overbevise EU ' s befolkning om betydningen af Europa-Parlamentets arbejde og overtale dem til at tage det mere alvorligt , m vi forbedre vores arbejdssystemer .
Derfor glder jeg mig over betnkningens fremhvelse af den flles vedtgt for medlemmer og medarbejdere , og jeg hber , at vi kan vedtage den hurtigst muligt .
<P>
Nogle aspekter af betnkningens fokus har skuffet mig .
Der fokuseres for meget p de helt sm detaljer , hvilket undertiden forhindrer administrative ndringer i personalepolitikken og spolerer de strategiske visioner .
Jeg ved ikke , hvor fornuftigt det er at henlgge 30 % af bevillingen i reserven for sikkerhedstjenester , sledes som ordfreren foreslr .
Her mangler der sammenhng i ordfrerens argumentation .
Han har altid fokuseret p udlicitering af Parlamentets tjenester .
Her har vi et eksempel p udlicitering , der ikke fungerer .
Frem for at beskre budgettet br vi se p , hvordan vi kan forbedre sikkerhedstjenesterne , og vi br stille sprgsmlet : Skal vi have vores egen sikkerhedstjeneste , eller skal vi igen sende den i udbud i stedet for bare at beskre budgettet ?
<P>
Jeg er ogs skuffet over , at betnkningen ikke omtaler et af vores mest ineffektive omrder .
Europa-Parlamentets medlemmer er de eneste parlamentarikere , der ikke har indflydelse p placeringen af deres mdested .
Et mdested med tre geografiske placeringer er udtryk for det mest utrolige spild af tid , penge , rejser og transport .
Det er klart , at nr vi taler om budgetstramninger , har vi ret til at tage dette sprgsml op , for indtil vi gr det , vil offentligheden vre forvirret over , hvad vi laver alle de steder .
Det skaber ogs forvirring om organisationens rolle .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , Markus Ferber har udarbejdet en udmrket betnkning , og jeg takker ham mange gange for det .
Parlamentets budget er frst og fremmest et administrativt budget , fordi dets strste udgiftsposter udgres af lnningsudgifterne .
I jeblikket lever vi i en betydningsfuld forandringsperiode med hensyn til administration , da vi strber efter at overg til et funktionelt budget , fremhve forgelsen af det personlige ansvar og forbedre genallokeringen af ressourcerne .
Det var af den grund , Parlamentet sidste r vedtog en bevilling p 300.000 euro i indevrende rs budget til klarlggelse af effektiviteten i Parlamentets administration og af forbedringsbehovet .
<P>
Hr. formand , det er derfor en smule forbavsende , at der allerede i denne fase , fr undersgelsen endnu er pbegyndt , foretages betydelige dispositioner til udvikling af administrationen .
Budgettet forhjes med lnningsbevillinger p hele 12,2 % .
Denne forhjelse er s stor , at ingen anden institution nogensinde kunne drmme om en s stor forhjelse af administrationsudgifter .
Forhjelsen har i denne fase til hensigt at skabe 33 nye stillinger , og desuden skabes der benbart 12 til med Prsidiets ndringsforslag .
Lad os til sammenligning nvne , at i 1995-1999 etablerede Parlamentet i alt kun 11 nye stillinger .
Som en kuriositet skal det nvnes , at der i dette forslag etableres en ny stilling ogs i afdelingen for budgetkontrol , selv om det er hensigten helt og holdent at opgive den forudgende kontrol .
Desuden indeholder budgettet en betydelig mngde nye forfremmelser .
Sledes kan jeg ikke tilslutte mig til dem , der pstr , at en stram budgetdiciplin er blevet overholdt i budgettet , men tvrtimod er budgettet meget lst , og det er derfor , vi har svrt ved at f borgernes accept til Parlamentets budget .
<P>
Hr. formand , i denne forbindelse skal vi gribe ind over for Europa-Parlamentets arbejdsgiverpolitik .
Administrationsreform , funktionel budgettering og forgelse af resultatansvaret nedad krver samrd med personalet .
Der krves genallokeringer og derfor en reform af statutten for personalet .
Det havde vret p sin rette plads at gemme de forhandlingsmuligheder og instrumenter , som disse reformer er beregnet til at kre videre p , til fremtiden og ikke give nye fordele , fr de tilsvarende administrative reformer i det mindste er blevet diskuteret med personalet .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Hr. formand , ogs jeg vil takke ordfreren mange gange for hans betnkning og den bne kommunikation , som han har muliggjort .
Hr . Ferbers betnkning indeholder ikke blot politiske , men frem for alt ogs administrative aspekter .
Jeg vil frst nvne en rkke politiske udtalelser og kommentere disse .
<P>
Min gruppe er fuldstndig enig i , at Rdet og Parlamentet i betnkningen opfordres til at skynde sig og samarbejde ved udarbejdelsen af en statut .
Bde en statut for medlemmerne og uafhngigt deraf en vedtgt for medlemmernes medarbejdere .
Vi sttter dette , og vi hber ogs , at vi vil n frem til en konklusion endnu i r .
<P>
Der str ogs en politisk bemrkning deri om den adskillelse , som er ndvendig mellem Parlamentets gruppers penge p den ene side og de europiske politiske partiers penge p den anden side .
Der m ikke vre tale om skjulte subsidier til europiske politiske partier .
Vi ved alle sammen , at det vil vare nogen tid endnu , fr der ogs her vil komme en statut for de europiske politiske partier , og jeg er glad for , at generalsekretren opfordres til indtil da ogs at sikre fuld klarhed omkring pengene mellem Parlamentets grupper og de politiske partier .
<P>
Men desuden indeholder betnkningen ogs mange administrative aspekter .
Sledes har vi mttet udtale os om den kendsgerning , at Direktoratet for Udvalg og Delegationer skal omfatte fem A-stillinger , to B-stillinger og en C-stilling , og at Generaldirektoratet for Personale skal have en ekstra A-stilling og to ekstra B-stillinger .
Jeg tror ikke , at det er , fordi jeg er ny , at jeg har meget svrt ved at bedmme dette .
Jeg synes , at det frst og fremmest er en leders opgave at tage ansvaret for den prcise udformning af personalepolitikken .
Jeg synes ogs , at det for grupper er meget vanskeligt , hvis det p plenarmdet bestemmes , hvor mange ekstra stillinger der skal oprettes i de politiske grupper .
Det har jo temmelig meget at gre med tilrettelggelsen af arbejdet i ens gruppe , og mske vil heller ikke alle grupper arbejde p njagtig samme mde .
Jeg tror da virkelig , at vi her skal finde et andet system .
Jeg har forstet , at gruppernes eget ansvar ogs vil blive taget i betragtning ved reformen af Parlamentet , og det sttter jeg helhjertet .
<P>
Endvidere vil jeg sige noget om den sttte , der anmodes om til parlamentsmedlemmerne .
Der vil komme en undersgelse , det har vi aftalt , en undersgelse , som ogs kobles til hr . Rothleys undersgelse af den prcise sttte , som parlamentsmedlemmerne har brug for til deres arbejde .
Jeg har til en vis grad indvendinger imod , at vi foregriber denne beretnings konklusioner , fordi vi i denne betnkning ikke udtaler os om Prsidiets konklusion .
Denne konklusion fra Prsidiet er , at vederlaget til medlemmernes medarbejdere skal forhjes med 20 % .
Ved ikke at udtale os derom , ser det ud til , at det bliver vedtaget her .
Jeg er ikke principielt imod , at der sker en forhjelse , men jeg er imod , at vi foregriber beretningen , og jeg er ogs imod det , fordi det jo i september vil vise sig , at vi skal vlge prioriteter blandt forskellige ting .
F.eks. kan renten i forbindelse med bygningerne forhjes .
Vi skal vlge , om vi ikke ogs vil give flere penge til andre institutioner til forberedelsen af udvidelsen .
Denne kritik vil vi komme tilbage til i september , nr det virkelig vil blive beregnet njagtigt i tal .
Det er alts ikke nogen principiel kritik , men kritik af , at en beslutning foregribes .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , der er her tale om en betnkning om Europa-Parlamentet . Jeg er frst og fremmest overrasket over , at der til dette dokument ikke er vedlagt en skrivelse fra fru Stauner , der , som De ved , i forbindelse med egne aktiviteter gr meget op i anliggender , der imidlertid vedrrer helt andre ting .
Mske er det fordi , ordfreren er medlem af hendes gruppe , og derfor begrnser hun sig for en gangs skyld til at observere og afholder sig fra at sende en skrivelse .
Dette forekommer mig mrkeligt . Men mske har hun ikke sagt sit sidste ord .
Vi m se tiden an .
<P>
Men jeg finder alligevel situationen en smule overraskende .
P den ene side har vi kastet os ud i en stram budgetpolitik , og resultatet er , at alle vores budgetter og alle meddelelser om decharge blokeres af et omhyggeligt Parlament og det i en sdan grad , at man blokerer for dechargen til Kommissionen - og endda for den decharge , der skal gives til Europa-Parlamentet - af frygt for problemer , afslag p visum eller pengespild , der kan tilskrives , at funktionrerne for at lse deres opgaver er tvunget til at rejse i pendulfart mellem Luxembourg og Bruxelles , hvilket koster skatteyderne en formue .
<P>
Og p den anden side tildeler parlamentsmedlemmerne sig selv millioner i Ferber-betnkningen .
Vi giver os selv en ny computer under pskud af , at en ikke er nok .
Vi tildeler os selv en stigning p 20 % i et budget , der ellers ikke stiger .
Vi giver os selv en stigning p 20 % p budgetposterne til at finansiere vores assistenter , fordi vi frygter , at kontrakterne med disse fremover vil indeholde vedtgter , der bl.a. omfatter sociale udgifter . For at sikre os mod det vrste hver vi denne post med 20 % .
<P>
Iflge mine undersgelser findes der ikke n eneste budgetpost i Fllesskabet , hvad enten det er inden for det humanitre omrde , forskning eller udgifter til landbruget , hvor man har fastsat en stigning .
Desuden er mlet en generel nedskring af budgettet .
Men nej !
I Europa-Parlamentet sknker man sig selv computer nr. to og 20 % ekstra bevillinger , og fordi Revisionsretten var srlig skarp over for de politiske grupper , fremstter man et forslag , hvor man fremhver - og jeg citerer - gruppernes voksende arbejdsbyrde og srlige ansvar .
<P>
Dette forslag gr ikke Parlamentet re .
Hvis vi vedtager en holdning , kan vi ikke bde give hjlydt udtryk for en indignation over spild og samtidig foresl et sdant budget .
P vegne af Den Tekniske Gruppe i Parlamentet oplyser jeg hermed , at jeg stemmer mod Ferber-betnkningen .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg beklager , at min gode ven Dell ' Alba ikke er enig i hr . Ferbers budgetforslag .
Det er vi til gengld , og vi er meget tilfredse .
<P>
Jeg finder , at ordfreren med dette budgetforslag for 2001 har udfrt et stringent arbejde , som optimerer ressourcerne og samtidig er fantasifuldt og fremsynet .
Vi vil gerne give ham vores allerstrste lyknskning herfor .
<P>
Vi taler trods alt om Europa-Parlamentet i det 21. rhundrede , hvor vi efter min mening kommer til at st over for tre grundlggende udfordringer : At leve op til medlemmernes nye forpligtelser , som udspringer af Amsterdam-traktaten , at indarbejde den nye teknologi i vores arbejde og at reagere jeblikkeligt p den enorme administrative , organisatoriske og politiske forpligtelse , som udvidelsen af Den Europiske Union betyder .
Og disse tre udfordringer , som Europa-Parlamentet str over for , falder inden for en kontekst med stor budgetstramhed og med en fuldstndig benhed , for s vidt angr anvendelsen af de offentlige midler .
<P>
Man skal tnke p - og det har ordfreren gjort - hvilken slags Parlament , vi nsker i fremtiden : Om vi nsker et mere administrativt og bureaukratisk Parlament , eller om vi nsker et mere politisk Parlament .
Om vi nsker et centraliseret Europa-Parlament , eller om vi nsker et Europa-Parlament , som er foreneligt med en Europisk Union , som bliver mere og mere fderal , og p samme tid mere og mere subsidir og decentraliseret .
<P>
Jeg tror - og jeg deler denne opfattelse - at ordfreren nsker et Parlament , hvor det vigtigste er medlemmernes politiske arbejde , svel i Strasbourg som i Bruxelles og i hver enkelt af deres individuelle politiske valgkredse .
I denne model er det , som han siger , ndvendigt , at der findes nye informationssteder , at der findes nyt dataudstyr , og at medlemmerne - om ndvendigt - rder over nyt personale , som kan klare de bureaukratiske opgaver .
Og jeg hber , at vi til september vil f nye bevillinger til disse budgetposter .
<P>
Hr . Ferber gr klogt i at reagere p Revisionrettens rapport om finansiering af de politiske grupper .
En selvstndig budgetpost vil gre det muligt for os fremst med et klart og gennemsigtigt offentligt image , indtil vi endelig fr statutten for de europiske politiske partier .
Vi m ikke glemme , at de er hjrnestenen i det europiske demokrati , og der m ikke herske tvivl om hderligheden i finansieringen af dem .
<P>
Vi sttter fuldt og helt ordfrerens synspunkt om sprogkyndigt personale med henblik p udvidelsen .
Det er ndvendigt at pbegynde de indledende foranstaltninger af administrativ art .
Seks nye lande - med mindst fem nye sprog - i 2004 betyder en stor tilpasningsindsats .
For at f besat disse ledige stillinger er det ndvendigt med en srdeles tydelig tilkendegivelse af , i hvilken rkkeflge ansgerlandene vil komme med i Unionen , og det er ikke noget , man skal gre p nuvrende tidspunkt og i forbindelse med dette budget .
<P>
Derfor sttter vi alle hr . Ferbers ndringsforslag .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne udtrykkeligt hilse Ferber-betnkningen velkommen i dens videste trk .
Vi har i de seneste uger og mneder haft et meget positivt samarbejde , som har vret prget af , at vi p de steder , hvor meningerne var delte , meget tydeligt har sagt , hvad vi mente , men hvis man kan n frem til flles linjer , br man ogs g denne vej .
<P>
Den udfordring , vi str over for , er blevet beskrevet .
Man kan egentlig kun gentage den igen og igen .
Som flge af Amsterdam - lad mig sige det som en foregribelse af det , som videre kommer til at ske med hensyn til dette Parlament - skal vi skabe overensstemmelse mellem de kompetencer , som dette Parlament har , og dets muligheder , for i jeblikket er der ikke balance i forholdet .
Vi m srge for , at vi svel i forbindelse med den videnskabelige tjeneste som i forbindelse med den videnskabelige assistance har samme styrke som den anden part i lovgivningen , nemlig Rdet .
Det gr ikke an , at dette demokratisk og direkte valgte Parlament i sine muligheder str tilbage for det , som Rdet kan gre .
Hvis vi tager vores arbejde alvorligt , hvis vi tager os selv alvorligt , m vi have samme forudstninger for virkelig at kunne hamle op med Rdet .
Det nytter ikke , at vores parlamentsformand i sidste ende stter sin underskrift under .
Dette er ikke tilstrkkeligt , det er det forudgende arbejde , der er det afgrende , og derfor skal det gres serist og godt .
Derfor er det rigtigt og vigtigt - og her er jeg uenig med hr . Dell ' Alba - at vi forbereder os godt .
<P>
Der er heller ikke tale om , at vi nu vil udvide omkostningerne voldsomt .
Hr . Dell ' Alba er udmrket klar over , at det i de sidste r ved hjlp af en klog bygningspolitik - det skal siges - er lykkedes os at frigre anselige midler .
<P>
Nr vi alts selv allerede har indtjent disse midler , s br vi ogs anvende dem mlrettet .
Mlrettet vil sige at forbedre dette Parlaments muligheder og evner .
Vi ligger stadig under de 20 % , som vi har givet os selv som margen . Den overholder vi .
Vi gr ikke ud over 20 % -margenen som Parlamentets andel af forvaltningsudgifterne .
Jeg mener , at det viser , at vi behandler det meget serist og ikke vil stille nogen form for luftkasteller i udsigt .
<P>
Vi str desuden over for den udfordring , at vi ogs - og jeg indrmmer , at det er affdt af den offentlige diskussion p forskellige steder - skal bringe gennemsigtighed ind i dette Parlament .
Vi tager dette ansvar , denne opgave p os .
Ikke fordi vi er bange for , at vi nu bliver presset til det .
Nej , vi nsker , at offentligheden skal vide , at vi ikke har noget at skjule her !
Vi gr os umage for at f et serist grundlag for det , som vi laver her , nemlig finansiering af grupperne og ogs en ordning , s de europiske politiske partier og partiorganisationer fr penge .
Man kan ikke sige , at der skal vre en passende udvikling p europisk niveau , men grundlaget skal ikke finansieres tilsvarende , for det skal det naturligvis .
Dette skal vre tydeligt , s borgerne ogs ved , hvor pengene gr hen .
Vi vil stte hrdt ind p at gre fremskridt p dette punkt og skabe bedre gennemsigtighed , s enhver kan se , hvilke midler der gr hvorhen , s det kan bedmmes , om det er rimeligt eller ej , s kritikken kan vre velanbragt , nr den er ndvendig .
For s skal den til !
Vi skal imidlertid undg , at vi bliver kritiseret p grund af nogle proceduretekniske ting eller p grund af placering i forskellige budgetposter .
Her skal der gennemsigtighed til , og her skal vi gre fremskridt , som vi ogs sagde det allerede sidste r i forbindelse med budgetforhandlingerne .
<P>
Lad mig ogs sige noget om udvidelsen , for det er det eneste punkt , hvor vi trods alt er uenige med vores kollega Ferber og isr med kollegerne fra PPE-DE-gruppen .
Her er jeg bange for , at hr . Stoibers besg i Deres gruppe havde strre indflydelse , end vi alle havde frygtet .
Jeg ser nu p min kollega Poettering : P en konference i Den Europiske Union var det Dem , der sagde , videre , udvidelsen skal g hurtigere , af politiske grunde , fordi vi ikke kan tillade os at udstte den ! Men nr vi helt konkret har krvet skridt fremad , m vi heller ikke vakle .
Jeg ved , at der kan fres en vidunderlig politisk diskussion om , hvornr og hvordan udvidelsen skal finde sted .
Det er en diskussion , som kan risikere at lgge ksen ved roden af trerne . Her beder jeg om , at man principielt virkelig er forsigtig .
<P>
Hvad angr den konkrete forberedelse betyder det , at vi f.eks. m forberede os p bygningsomrdet .
Den , som frst begynder at lede efter bygninger , f.eks. i tiltrdelseslandene , nr det er kommet s vidt , vil blive konfronteret med priser , som vil stte ham gr hr i hovedet .
Det m man alts arbejde p i god tid , for ogs her at forberede sig i overensstemmelse med solid budgetfring .
Hvad angr forberedelsen af sprogmangfoldigheden , s ved den , som lser Cot-betnkningen , som jo blev forlangt af Deres kollega Elles , at vi i fremtiden fr 460 ekstra sprogmuligheder .
Det findes et skn , som siger , at dette vil krve 500 ekstra tolke og oversttere .
Vil De bilde nogen ind , at De pludselig springer op som trold af en ske og har disse folk , som virkelig er fagligt kompetente , i estisk , lettisk , tjekkisk , i alle disse sprog , som skal komme til ?
Nej , det skal forberedes nu .
For at vi ikke virkelig skal g i den flde , som hr . Ferber med rette har beskrevet , at vi nemlig med en administrativ forudgende beslutning foregriber politiske ting , skal vi naturligvis passe p , at vi i lbet af i r nje drfter fordelingen af disse poster p de forskellige sprog .
Vi vil sttte , at Cot-betnkningen - det er jo en del af hr . Elles forslag - bliver omdelt .
Vi gr ind for , at vi i lbet af ret taler om det , men vi er klart imod allerede nu at sige , at vi ikke vil bestte disse 35 stillinger .
Det ville vre userist og et helt forkert signal til medlemsstaterne og til de mennesker , som hber p , at de kan blive en vsentlig bestanddel af denne Union .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , jeg vil starte med at takke ordfreren , hr . Ferber , for et veludfrt arbejde .
Der er meget i denne betnkning , som er godt gennemtnkt , og som er meget let at sttte .
Jeg vil tale om et emne , der p langt sigt vil f stor betydning for Parlamentet og for hele EU . Det handler om noget , som mange allerede har nvnt i dag , nemlig sprogsprgsmlet .
<P>
Sjldent oplever man den sproglige mangfoldigheds Europa s utroligt tydeligt som netop under en debat her i huset , hvor der hele tiden tolkes mellem 11 forskellige sprog .
Selvflgelig er dette dyrt og omstndeligt .
Alligevel har det i hele EU ' s historie vret en selvflgelighed , at de , som er med , s langt som dette overhovedet er muligt , kan tale deres eget sprog .
<P>
Meget i den betnkning , som vi nu behandler , er baseret p den forudstning , at EU vil blive udvidet med seks nye lande inden 2004 .
Dette kan endda vre lavt sat .
For nogle dage siden udtrykte Kommissionen som sin mlstning at kunne modtage 10 nye medlemslande inden 2005 .
Jeg hrer til dem , som ser det som EU ' s strste udfordring at lave en udvidelse , hvis endelig ml er en genforening af det Europa , som altid har vret delt af unaturlige grnser .
Jeg mener dog , at det er mere realistisk at regne med det noget lavere tal , som er omtalt i Budgetudvalgets betnkning .
Selv dette er mange , nr man tnker p antallet af nye sprog .
<P>
Hvis man gr ud fra , at det drejer sig om " 5 + 1-landene " i den frste forhandlingsrunde - der kan selvflgelig ske meget i de nste par r , men disse seks lande har alligevel to rs forhandlingsmssigt forspring - indebrer det , at der lgges fem nye officielle sprog til de 11 , som vi allerede har i dag .
Det er ikke muligt at behandle disse nye lande og deres sprog anderledes , end vi behandler os selv .
Det m vre en lige s stor selvflgelighed , at ungarske , polske eller estiske parlamentsmedlemmer kan tale deres eget sprog , njagtigt som vi andre har ret til at tale vores .
Vi kan heller ikke bringe os i en situation , som indebrer , at et land med adgang til uddannede tolke og oversttere kan blive medlem af EU , mens et andet land , hvor disse beskftigelseskategorier ikke findes , ikke kan blive det .
Netop derfor er det s overordentligt vigtigt , at emnet bringes p bane nu , hvilket ordfreren gr , og det synes jeg er rigtigt godt .
Vi m ikke om nogle r befinde os i en situation , hvor dette sprgsml stadig er ulst .
<P>
Vi skal ogs vre klar over , at det gr meget strkt i jeblikket .
Det drejer sig om lande i rivende udvikling , hvilket gr , at vi ogs m handle hurtigt , s sprogproblemet er lst den dag , disse lande tiltrder .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , jeg nsker hr . Ferber tillykke med hans betnkning .
Disse typer af betnkninger er aldrig nemme , og han har gjort et godt stykke arbejde .
Min eneste kritik gr p , at ndringsforslag 4 og 5 skulle have vret stillet i et andet medlem af PPE-gruppens navn .
Nr jeg siger dette , er jeg konsekvent : Jeg sagde det samme til fru Mller fra De Grnne , da hun gjorde det samme .
Jeg skal kort forklare hvorfor .
<P>
Parlamentet krver , at Kommissionen og de vrige institutioner omgs skatteydernes penge med forsigtighed , og vi mener , at det samme br glde Europa-Parlamentet .
Som formand for dette udvalg har jeg opdaget , at Deres loyalitet dkker et meget bredt spektrum .
Jeg er loyal over for udvalget , og nr udvalget tager en beslutning , er det min pligt at forsvare denne beslutning .
Jeg er loyal over for ordfreren , derfor har jeg fremsat disse bemrkninger fr , fordi ordfreren br give udtryk for udvalgets holdning .
Jeg skal ogs vre loyal over for min politiske gruppe , som har tildelt mig denne taletid .
Dette kan undertiden fjerne min loyalitet over for mig selv og det , jeg nsker at sige .
Jeg var ret positivt indstillet over for hr . Dell ' Albas indlg , fordi vi m vre forsigtige med at kritisere alle andre , hvis vi samtidig giver indtryk af , at vi ser stort p denne forholdsregel og bare gr det , vi selv vil .
Jeg siger ikke , at det er det , vi har gjort .
Men hvis det er det indtryk , vi giver omverdenen , m vi vre meget forsigtige og vre klar over konsekvenserne .
<P>
Nr det er sagt , forsger man i Ferber-betnkningen at skabe ligevgt i Parlamentets behov her i begyndelsen af et nyt rtusinde - nye behov , udvidelsen i horisonten - og at f det til at fungere effektivt .
Ikke alle beslutningerne vil blive truffet , nr vi stemmer denne betnkning igennem .
Frstebehandlingen bliver det tidspunkt , hvor de endelige beslutninger bliver truffet , og det er vi klar over .
<P>
Nr aviserne ser et budget p 965 millioner euro , kan de nemt udlede , at det er mere end 1,5 millioner euro pr. medlem .
De britiske aviser vil vre fyldt med 1 million engelske pund pr . MEP - det er det , de koster !
<P>
Men vi forsger at nedbringe disse udgifter , navnlig til bygninger .
Hvis folk ville se p , hvad der bliver gjort med bygningerne : Vi forsger at nedbringe betalingerne over den kortest mulige periode , hvorved vi nedbringer den samlede byrde p Parlamentets budget .
Man behver blot at se p punkt 15 til 18 for at se , hvor serist vi mener det med ejendomspolitikken .
Sorteringspolitikken har vret en stor succes for Parlamentet .
Det , vi har gjort med Belliard-bygningen , er mske ikke ideelt , men det er i det mindste et skridt i den rigtige retning , og nu er vi sluppet af med den .
<P>
Endelig er et af de store problemer for vores institution , at vi ikke har en vedtgt for medlemmer , medarbejdere eller politiske partier .
Det , man foreslr , er at forsge at gre fremskridt i retning af at finde en lsning p disse sprgsml .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , de i betnkningen indeholdte forslag udtrykker - eller skal udtrykke - Europa-Parlamentets nske om at vre forberedt til at mde de udfordringer , som EU str over for .
Det kunne ikke vre anderledes , for vi gennemlever en vanskelig periode med vedvarende spndinger og benbare konflikter .
Det ser ud , som om man vil alting og ingen ting p n og samme gang , sledes som man kan se det i den mde , hvorp der i budgettet gives udtryk - eller ikke gr det - for EU ' s prioriteringer .
Den evne , som vi mtte vise til at udnytte spndingernes forandringsmuligheder og til at formindske konflikterne , vil afgre forskellen mellem stagnation og deraf flgende nedgang for projektet og den dynamik , som dets virkeliggrelse krver .
<P>
Er Europa-Parlamentets befjelser eksempelvis blevet vsentligt forget med Amsterdam-traktatens ikrafttrden og den deraf flgende udvidelse af den flles beslutningstagning til flere politiske omrder ?
S m der srges for , at dets medlemmer fr bedre muligheder for at udfre deres hverv , mere og bedre information , flere svar fra de politiske grupper , mere effektivitet fra Europa-Parlamentets tjenesters side .
Krver udvidelsen afgrende ndringer i , hvordan denne institution er sammensat og virker ?
S m disse ndringer forberedes , og der m tages hjde for udfordringerne og for , hvorledes vi skal imdeg dem , i stedet for blot at lne os tilbage for at se , hvad der sker , for s at blive halehng til begivenheder , som vi hverken har evnet at forudse eller at pvirke .
<P>
Dette glder for EU som helhed . Vi str ved et vendepunkt .
Nr vi er kommet s langt , vil intet blive som fr . Som det er nu , vil det ikke blive ved med at vre .
Nr Den konomiske og Monetre Union er gennemfrt , udgr euroen ikke mere noget ml , men et udgangspunkt , som p n gang medfrer og krver nye forandringer .
Udvidelsesprocessens igangsttelse forudstter dybtgende forandringer og begrunder fornyede ambitioner .
Det str stadig klarere , at den konomiske pol m modsvares af en politisk pol .
Uddybning eller oplsning , solidaritet eller egoisme , beslutsomhed eller udskydelse , samhrighed eller konflikt , konvergens eller divergens , vi vakler mellem det ene og det andet .
Hvis vi formr at styrke de grundlggende principper , hvor jeg srlig fremhver subsidiaritet og konomisk og social samhrighed , kan vi finde de nye veje , som vi skal bevge os ad . Jeg lyknsker hr .
Ferber med den omhu , som han har lagt i det arbejde , han er ved at fre ud i livet .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Hr. formand , som andre kolleger har vret inde p , er hndteringen af Amsterdam og forberedelserne p udvidelsen store udfordringer for denne institution .
<P>
Jeg mener selv - og det skal vi vre helt klar over - at nye udfordringer krver nye ressourcer .
Som ordfreren var inde p , begynder man med at se p de eksisterende ressourcer og se p , hvorfra man kan overfre personale og ressourcer , der er underudnyttede eller ikke lngere er hensigtsmssige .
<P>
Nr det er sket , er der i den nye situation , som Europa-Parlamentet befinder sig i , ikke andet alternativ end at udvide budgettet .
Jeg hrte , hvad hr . Wynn , udvalgets formand , sagde om forsigtighed .
Forsigtighed er i fare for at blive en falsk gudinde : Hvis vi lgger for stor vgt p forsigtighed , bliver det p bekostning af institutionens effektivitet .
Det er en svr balance at finde , og jeg ved , at ordfreren har bestrbt sig p at sikre dette i sin betnkning .
<P>
Jeg kan stort set bifalde hr .
Ferbers betnkning . Men der er tre omrder , som Parlamentet skal vre mere opmrksomt p frem til september .
Det frste , som andre kolleger har vret inde p , er sprogsprgsmlet .
Jeg havde den re at vre med i hr . Cots arbejdsgruppe om flersprogethed .
Helt rligt , hvis denne institution fortsat nsker at praktisere flersprogethed - og det er mske noget , vi br drfte - er der intet alternativ til at starte rekrutteringen nu .
Hvis vi venter lngere , vil vi ikke vre i stand til at fortstte flersprogetheden , nr vi gr i gang med udvidelsen .
Den beslutning vil blive truffet for os .
Vi stod nsten i den situation med finsk ved den seneste udvidelse .
Som medlemmerne vil have bemrket gr de finske tolke et godt stykke arbejde med at tale engelsk og andre sprog , fordi vi ikke kunne anstte finsktalende engelske tolke .
Vi vil havne i samme situation ved den nste udvidelse , medmindre vi tager de svre beslutninger nu .
S jeg vil gerne have Parlamentet til at overveje de 35 sprogstillinger endnu en gang .
<P>
Det andet omrde , hvor vi stadig mangler meget som institution , er edb .
Vi er net langt , men vi kan opn yderligere fordele gennem edb .
Navnlig Prsidiets formand er i frd med at undersge , hvordan vi kan n dertil , hvor alle medlemmer har en brbar computer med adgang til Europa-Parlamentets computersystem , sledes at de overalt i verden kan f adgang til deres egne udvalgs betnkninger , dagsordener osv .
Det forudstter ikke nogen massiv forgelse af investeringerne , men det forudstter nye midler - en forgelse af Parlamentets ressourcer .
<P>
Endelig noget , som jeg har hrt Dem , hr. formand , tale om , nemlig sprgsmlet om juridisk rdgivning .
Den nye situation efter Amsterdam betyder , at nr vi vedtager ndringsforslag og beslutningsforslag her i Parlamentet , m vi vre mere opmrksomme p bde de juridiske konsekvenser og de politiske konsekvenser af vores beslutninger .
Vi m styrke den juridiske rdgivning , vi fr som Parlament , for at f sttte gennem forligsprocedurer og andre procedurer .
<P>
Endelig vil jeg gerne gre det klart , at jeg ikke beder Parlamentet bruge store summer i nye bevillinger .
Men at bruge 1 eller 2 % mere for at sikre , at vi forbliver effektive , er umagen vrd , og vi br anskue forsigtighed i sammenhng med Parlamentets mere overordnede krav .
<SPEAKER ID=22 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Ferber , jeg vil gerne udtrykkeligt gratulere Dem med Deres betnkning .
Naturligvis er det ikke op til Kommissionen at vurdere enkelte forslag . Jeg vil alligevel hilse det velkomment , at Parlamentet anstrenger sig for inden for bygningspolitikken at reducere belastningen af budgettet med rentebetalinger .
Naturligvis er jeg i forhold til de interinstitutionelle relationer ogs tilfreds med , at Deres forslag s at sige holder sig inden for kategori 5 i aftalen .
Her siger aftalen jo , at denne flles sats for personale- og forvaltningsudgifterne opdeles p institutionerne efter en bestemt ngle , og De har lagt denne opdeling til grund for Deres forslag .
Jeg tror , at det ogs endnu en gang viser , at der i forbindelse med det finansielle overslag er mange aspekter , som letter arbejdet og planlgningen , isr nr der er indget faste aftaler mellem institutionerne .
<P>
Frem for alt er det imidlertid ogs vigtigt , at De med Deres betnkning har peget meget tydeligt p emnet udvidelse og personalepolitik p overstter- og tolkeomrdet , og naturligvis er det et hjst politisk sprgsml , hvad man foretager sig her .
Isr er det naturligvis ndvendigt , at der trffes forberedelser , og De har peget p - selv om sprgsmlet ser lidt forskelligt ud for de enkelte institutioner - at det alligevel br vre et interinstitutionelt anliggende at tage sig af dette emne og finde frem til en lsning .
Derfor endnu en gang hjerteligt tillykke med Deres betnkning , isr fordi betnkningen for budgetret 2001 peger ud over budgettet for 2001 .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Forelggelse ved Kommissionen af det forelbige budgetforslag for 2001
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forelggelse ved Kommissionen af det forelbige budget for 2001 .
<SPEAKER ID=25 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , i februar diskuterede Kommissionen prioriteringerne for det kommende rs europiske budget , og Kommissionen havde ogs lejlighed til at drfte prioriteringerne udfrligt med Europa-Parlamentet , her i salen , men isr ogs i Budgetudvalget og i de forskellige trilogsamtaler , alts mellem Kommissionen , Europa-Parlamentet og Rdet , som har fundet sted i den mellemliggende tid .
P grundlag af denne debat har Kommissionen opstillet det forelbige forslag til budgettet for 2001 , og det foreligger nu for Dem , som det er vedtaget af Kommissionen .
<P>
Da det er det frste forelbige budgetforslag , jeg skal forelgge for Dem , tillader De nok , at jeg kommer med en bemrkning om proceduren og tidspunktet .
Jeg finder det yderst fornuftigt , at der frst finder intensive prioriteringsdebatter sted , fr man gr ind i de konkrete tal , og jeg finder det isr nyttigt , at det forelbige forslag bliver fremlagt s tidligt , at der kan fres en intensiv debat .
<P>
Om budgettets struktur vil jeg sige , at det som i ethvert nationalt budget naturligvis ogs er sdan for det europiske budget for et givet r , at den strste del af budgettallene allerede er fastlagt gennem aftaler , gennem beslutninger , som er truffet i de foregende r , gennem lovgrundlag fra de foregende r .
Det glder isr for landbrugsudgifterne inden for markedsordningen , den strste udgiftspost i budgettet , ogs i budgettet for 2001 , og for strukturfondene , men ogs for flerrige programmer , om det nu handler om forskning eller ungdomsprogrammer eller udenrigspolitikken .
Trods bindingerne fra de foregende r stter budgettet for 2001 imidlertid ogs klart politiske prioriteringer , og efter diskussionerne i de forlbne mneder mener jeg at kunne sige , at der i disse prioriteringer , som findes i Kommissionens forelbige budgetforslag , er rigtig mange overensstemmelser med Parlamentets prioriteringer .
Der er for det frste prioriteringen af den anden sjle inden for landbrugspolitikken ; sttten til udviklingen af landdistrikter udviser efter Kommissionens forelbige forslag den hjeste stigningsrate , og jeg tror , at det faktisk understreger , at denne anden sjle inden for landbrugspolitikken efter Kommissionens opfattelse skal have en central placering .
<P>
For det andet er det prioriteringen inden for den konomiske politik , hvor det er ndvendigt at udbygge og fremme Europa som videnssamfund . Derfor indeholder Kommissionens forelbige forslag et meget kraftigt plus til forskningsudgifterne og en fortsttelse af programmet til fremme for sm og mellemstore virksomheder , og det indeholder frem for alt ogs et forslag , som kombinerer dette med teknologisttten , hvilket jo ogs var et emne for ordfreren , fru Haug .
Adgangen til nye teknologier er ikke srligt fremherskende hos sm og mellemstore virksomheder .
Selvflgelig er det fornuftigt og ndvendigt at kombinere disse to aspekter i forbindelse med en erhvervsstruktur , som man gerne vil have , og som i hj grad bres af sm og mellemstore virksomheder , men hvor man p den anden side ogs gerne vil have et skub for Europa , for Europas udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologien .
<P>
I det forelbige budgetforslag er der ogs fastsat et nyt centralt punkt inden for udenrigspolitikken .
Vi har allerede haft lejlighed til at debattere dette meget udfrligt , nemlig hjlpen p Balkan .
Som en anden prioritering vil jeg ogs gerne nvne ndvendigheden af at praktisere budgetdisciplin ogs for det europiske budget , og dette ml flger Kommissionens forelbige forslag .
Derfor her et par tal om det samlede budget .
Uden landbrugsudgifter forudser det forelbige budgetforslag en stigning for forpligtelsesbevillingerne , alts de konomiske forpligtelser , der kan indgs , p 1 % i forhold til det foregende r .
Jeg tror , at dette tal gr det meget klart , at det forelbige budgetforslag passer ind i budgetdisciplinens samlede politiske landskab , og for de samlede betalinger , uden landbrugsudgifter , en stigning p 3 % .
Jeg vil pege p , at den gennemsnitlige vkst , som er prognosticeret for medlemsstaternes budgetter , ligger p 3,1 % .
Jeg understreger dette , fordi dette sikkert kommer til at spille en stor rolle i debatten med Rdet .
Imidlertid har vi i det forelbige budgetforslag ogs forankret en meget betragtelig vkst i landbrugsudgifterne , nemlig en vkst p 7,6 % eller , udtrykt i absolutte tal , p i alt 3,12 milliarder euro .
Dette er isr en flge af de beslutninger , der blev truffet p stats- og regeringschefernes topmde i Berlin sidste r , og dette finansielle overslag , som blev aftalt , er en del af den interinstitutionelle aftale mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen , som blev indget sidste r .
Jeg gr opmrksom p , at dette tal for landbrugspolitikken allerede indeholder , at budgetforslaget for landbrugsomrdet holder sig under den maksimumsgrnse , der blev vedtaget i Berlin , alts indeholder Kommissionens forslag om at omlgge 300 millioner fra dette landbrugsbudget til udenrigspolitikken , men alligevel er der alts denne hje vkstrate for landbrugspolitikken .
<P>
Summa summarum betyder dette , at det forelbige forslag for de samlede tal i alt indeholder en stigning p 3,9 % for forpligtelsesbevillingerne og 5 % for betalingerne .
Vkstraten for betalingerne er strre , og det er en flge af , at vi skubber store betalingsbevillinger foran os , og Kommissionen i jeblikket mener , at disse ikke br vokse yderligere , men derimod nedbringes , og at vksten for betalingerne derfor ganske enkelt m vre strre .
<P>
Hvad betyder det for strrelsen af de offentlige udgifter i EU ?
Dermed mener jeg , hvor stor en del af Det Europiske Fllesskabs samlede bruttonationalprodukt absorberes af Den Europiske Unions budget ?
Hvor store er alts de europiske offentlige udgifter set p baggrund af den store vkst i bruttonationalproduktet , som vi ogs i det kommende r forventer for landene i Det Europiske Fllesskab ?
Her foreligger der jo meget positive vkstforventninger .
Er denne andel af bruttonationalproduktet i budgettet fra 1,11 % i 2000 til 1,07 % i 2001 et fald ?
Jeg fremhver dette for at gre det klart - ogs i medlemsstaterne har vi jo meget intense debatter om de offentlige udgifter , som ligger p mellem 40 og 50 % - at det europiske budget udgr 1,07 % af det flles bruttonationalprodukt .
Dette viser meget tydeligt , at Den Europiske Unions budget - lad mig udtrykke det sdan - er pengene vrd .
<P>
Med kosovokrigen og beslutningerne om stabilitetspagten p Balkan er der opstet en ny opgave for Den Europiske Union .
Rdet i Lissabon understregede p ny , hvilken betydning denne opgave har .
Nu glder det om at sikre dette konomisk , og Kommissionen har derfor stillet et forslag i sit forelbige budgetforslag , som er i overensstemmelse med betydningen af denne opgave .
Der er afsat 815 millioner euro i 2001 til hjlpen til de vestlige balkanstater , efter 540 millioner i r .
Det er den hjlp , der er afsat til genopbygningen af det civile samfund ; den omfatter alts ikke f.eks. medlemsstaternes udgifter til KFOR-styrkerne .
Er disse udgifter p 815 millioner til hele regionen sat for hjt ?
Vi har allerede frt denne debat i trilogen med Rdet ; kan disse lande absorbere dette tal ?
Jeg tror egentlig , at denne debat til dels har en let kynisk karakter , for naturligvis er behovet meget stort , men det er naturligvis budgetmyndighedens politiske beslutning , hvor stor en hjlp fra det europiske budget , den vil stille til rdighed .
Jeg vil gre opmrksom p , at forslaget for 2001 for Serbien indeholder et fast belb p 40 millioner .
Kommissionen har foreslet , at der i tilflde af , at der sker en ndring af de politiske forhold i Serbien , kan stilles yderligere midler til rdighed fra fleksibilitetsreserven .
Jeg vil imidlertid gerne endnu en gang understrege , at Kommissionen i sit forslag til revision af den finansielle planlgning for perioden frem til 2006 har afsat et meget stort belb til Serbien , og jeg tror , at vi virkelig br sende det signal til Serbien , til den politiske opposition i Serbien , at Den Europiske Union er parat til at g ind med stor konomisk hjlp p stedet , nr der engang findes demokratiske politiske forhold i landet .
<P>
Kommissionen har for frste gang fremlagt et budget i form af activity based budgeting , det vil sige , at alle udgifter i budgettet er tilknyttet til politiske omrder .
Nu er et enkelt blik alts nok til at fastsl , hvor meget der bruges p hvilket politisk omrde .
Jeg tror , at det er et vsentligt skridt til mere gennemsigtighed og sikkert ogs til en strk politisk debat i offentligheden , nr der alts ikke lngere tales om kategorier . For hvem ud over os her i salen og en hndfuld embedsmnd i medlemsstaterne og et par indviede journalister ved dog , hvad f.eks. interne politikker er ?
Jeg tror , at ABB , alts dette forslag , denne nye struktur , virkelig vil lette den politiske diskussion ogs i offentligheden .
Hvad bliver Den Europiske Unions penge brugt til ?
Dette er alts et meget vigtigt skridt , ikke et teknisk , men et vigtigt politisk skridt .
<P>
Jeg vil ogs kort nvne , at Kommissionens forslag er knyttet sammen med forslaget til tillgs- og ndringsbudget til budgettet for 2000 .
<P>
Isr indeholder det ogs en mngde tekniske justeringer , frem for alt ogs konsekvensen af rsregnskabet 1999 for Den Europiske Unions budget .
Den Europiske Unions budget for 1999 endte med et stort plus p 3,2 milliarder euro .
Der bliver alts betalt 3,2 milliarder euro tilbage til medlemsstaterne .
De modregnes i dette rs bidrag .
Naturligvis omfatter dette alle medlemsstater , der tilbagebetales svarende til det forhold , som medlemsstaterne bidrager til Den Europiske Unions budget med .
Der har der vret en vis forvirring med hensyn til Storbritannien .
<P>
Jeg vil gerne pege p , at der ogs her har fundet en modregning sted , og at der er kommet et andet tal ud , ogs som flge af euro-pundkursen .
Storbritanniens bidrag ser s i euro ganske vist strre ud , end det var tilfldet i planlgningen , men nr man regner det i pund , ser det straks anderledes ud .
I forbindelse med det europiske budget beskftiger vi os alts ogs meget intensivt med sprgsml om vekselkurser .
<P>
Jeg har understreget saldoen endnu en gang for at gre det klart - og det er jo egentlig ogs kommet til udtryk i Deres debat om Europa-Parlamentets budget - at ordet budgetdisciplin heller ikke er noget fremmedord for det europiske budget , men et princip , som flges .
<P>
Det nste skridt er nu , at Rdet gennemgr Kommissionens forelbige forslag og opstiller et forslag for budgettet for 2001 .
Naturligvis kommer der s yderligere intensive debatter .
For den videre procedure nsker jeg , at det vil dreje sig mindre om principrytteri og mere om den flles bestrbelse p at anvende EU-budgettets midler effektivt og til gavn og sttte for Den Europiske Unions ml .
<SPEAKER ID=26 NAME="Haug">
Hr. formand , fru kommissr , mange tak for prsentationen , og jeg vil gerne med det samme tage Deres sidste ord op .
Jeg tror ikke , at vi , nr vi diskuterer budgettet for 2001 , br drive principrytteri .
Men jeg tror ogs , at det mere er en opfordring til Rdet end en opfordring til os om trods alt at vurdere det , som hidtil er blevet forelagt os parlamentsmedlemmer i form af det forelbige budgetforslag .
S m man alligevel sige , at Kommissionen i allerfrste rkke er efterkommet Rdets nske om at forelgge et s sparsommeligt budget som muligt .
De sagde netop selv , at budgettet for 2001 i forhold til det for 2000 kun stiger med 1 % , hvis man undtager landbrugsudgifterne , og vi ved alle , at landbrugsudgifterne udgr en uhyggeligt stor post i vores budget .
S kun at tale om sparsommelig budgetfring til os er naturligvis helt forkert , selv om vi som Parlament gr ind for sparsommelig budgetfring .
Det har diskussionen og de budgetter , vi har vedtaget tidligere , ogs vist , og sdan skal det blive ved med at vre .
<P>
For endnu en gang at minde kollegerne om det , vil jeg gentage , at landbrugsudgifterne til markedsordningen skal stige med 7,6 % .
Udgifterne til udvikling af landdistrikter - det understregede De meget , naturligvis ligger udviklingen af landdistrikterne os meget p sinde - skal stige med 10,1 % .
Hvis man kun tager disse relative tal , alts procenttallene , s kan vi vre meget tilfredse .
Men vi ved ogs alle sammen , at markedsudgifterne i det lbende budget er mere end otte gange s store som udgifterne til udvikling af landdistrikterne , og at markedsudgifterne i det kommende budget skal vre mere end ni gange s store som udgifterne til udviklingen af landdistrikterne .
Her er der alts taget hensyn til Rdets nske og Rdets beslutninger og ikke s meget til Parlamentets nske .
<P>
I kategori 3 , som indeholder alle vores prioriteringer - ikke kun kategori 3 , naturligvis ogs kategori 4 - men isr her i de interne politikker bliver Den Europiske Union nrvrende for samtlige borgere .
Nr man ser , at budgettet skal vre p ca . 6,13 milliarder euro , og nr man stter det i forhold til markedsudgifterne , s ved man , at markedsudgifterne er seks gange strre end hele kategori 3 .
Nr man s ogs ved , at fire femtedele af alle udgifter er fastlagt i flerrige programmer , selv om naturligvis 80 % af alle disse flerrige programmer besluttes i den flles beslutningsprocedure , s skyldes den forhjelse p 1,4 % , som Kommissionen foreslr , ene og alene forhjelsen af forskningsudgifterne .
Dem vil De ganske vist forhje med 8 % , idet forskningsudgifterne udgr mere end 60 % af kategori 3 .
<P>
Jeg ved , at Kommissionen dermed vil tage budgetmssig hjde for de prioriteringer , som den har accepteret , nemlig skabelse af et vidensbaseret samfund og forbedring af borgernes livsvilkr .
S vidt , s godt .
Det kan vi ogs sttte .
Men hvad er der egentlig sket med Parlamentets prioriteringer ?
Vi har i god tid diskuteret vores prioriteringer , indbyrdes og ogs med Kommissionen , og vi har ogs i god tid vedtaget vores retningslinjer , ogs for kategori 3 .
De nvnte netop nogle punkter , men nr vi ser , at uddannelse og ungdomspolitik skal stige med 1,2 % , s m man - nr man ser hele udgiftsomrdet - sige , at det faktisk er sdan , fordi vi har europisk sprogr nste r , og udgifterne hertil vil stige med 275 % .
Det er helt normalt , og vi har ogs stttet det .
<P>
Nr man betragter udgiftsomrdet kultur og audiovisuelle medier , kan der konstateres en stigning p 2,7 % .
Ogs her kunne jeg forestille mig noget mere .
Information og Kommunikation forhjes med 4 % .
Men hvad med den sociale dialog og beskftigelsen ? - minus 4,7 % .
Hvad med energipolitikken , som vi alle har kmpet heftigt og gentagne gange om ?
Den reducerer De med 8,2 % og miljpolitikken sgar med 28,2 % .
S mener jeg ikke , man har taget hensyn til Parlamentets prioriteringer i det forelbige budgetforslag , sdan som det ser ud nu .
Fru Schreyer , det , som vi har diskuteret allermest , som ogs ligger mig selv srligt p sinde , nemlig innovation og sttte til de sm og mellemstore virksomheder , der nvnte De ganske vist budgettal , men det , som vi endnu havde i det sidste budget , det har De reduceret med nsten 70 % .
Det kommer vi absolut til at diskutere med hinanden igen og gre vores prioriteringer tydelige i budgettet .
<P>
Om kategori 4 vil jeg kun sige , at jeg finder det meget problematisk , at vi kun bistr Serbien med s lille en sum i 2001 og samtidig siger , at nr demokratiseringsprocessen har fundet sted i Serbien , s kan vi igen bruge vores fleksibilitetsinstrument .
<P>
Sidste bemrkning til kategori 3 og 4 : Hvad er sket med den tidsplan for den retlige ramme for Kontorerne for Faglig Bistand og transformationskontorerne , som De og kommissr Kinnock har lovet ?
I december skrev De til os , at der ville komme et forslag i midten af april .
Vi venter spndt p det .
Vi er nu i midten af maj og hber , at det nu kommer hurtigt , fordi det ogs er vigtigt for afviklingen af vores budgetprocedure .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Tak , fru Haug .
Husk , at De har temmelig mange mneder til at diskutere dette sprgsml og udbrede Dem .
Desuden er dette kun Kommissionens drm .
Den alvorlige diskussion indledes til juli med Rdets forslag .
<SPEAKER ID=28 NAME="Wynn">
Hr. formand , fru Haug har vret elev i Detlev Samland-skolen og lrt at udnytte hele sin taletid og s fortstte , som Detlev plejede at gre .
<P>
Selv om vi taler om FBF for 2001 , er det vanskeligt ikke at kde det sammen med revisionen af de finansielle overslag .
Jeg ved , at vi ikke burde gre det , men der findes en sammenhng mellem de to , der gr , at jeg gerne vil kommentere dem begge .
<P>
Der er tre faktorer , der har betydning for , hvorvidt Kommissionens forslag skal blive vellykkede .
Den frste er vurderingen af behovet p det vestlige Balkan .
Om et par uger vil Parlamentet sende en ad hoc-delegation til Kosovo for at forsge at foretage en vurdering .
Vi m tilslutte os Kommissionens forslag om 5,5 milliarder euro i alt eller g i retning af Rdets forslag om et noget lavere tal .
<P>
Den anden faktor er Parlamentets holdning til omstrukturering , navnlig i kategori IV , ikke blot for 2001 , men for alle de finansielle overslag .
Det er grunden til , at jeg siger , at de m kdes sammen .
Jeg skal komme med et eksempel .
Et omrde , som interesserer mig meget - det lgger jeg ikke skjul p - er Sydafrika .
Forslaget om at fjerne 2 millioner euro rligt fra Sydafrika over seks r syner mske ikke af meget .
Men 12 millioner euro er mange penge for projekterne i Sydafrika .
Jeg vil ikke vre glad for det , og jeg er sikker p , at andre med andre interesseomrder inden for kategori IV vil indtage en lignende holdning .
S har vi Parlamentets holdning til omstrukturering inden for kategori I . Ogs her m vi overveje vores holdning til brugen af fleksibilitetsinstrumentet , hvis det blev brugt for Serbien , sdan som De er inde p .
Vi m huske p , hvad den interinstitutionelle aftale siger om en regel , der ikke bruges til de samme ting i p hinanden flgende r .
Ogs her vil det blive en udfordring for Parlamentet .
<P>
Den tredje faktor , og sandsynligvis den vigtigste , er Rdets holdning .
Hvis det afviser Deres forslag , navnlig med hensyn til revisionen , str sprgsmlet tilbage : Hvad vil De gre bagefter ?
Jeg ved , at vi har en trilog og en forligsprocedure fr frstebehandlingen , men det er et problem , som vi er ndt til at lse fr frstebehandlingen i Rdet .
Hvad sker der , hvis Rdet str fast og afviser Kommissionens forslag ?
<P>
Fru Schreyer , De er noget af en jonglr og en tryllekunstner p samme tid med de forslag , der er fremsat .
De er ndt til at holde flere bolde i luften og samtidig , p grund af det , der foresls efter 2003 , skal De trylle flere frem .
Et af de store mysterier i Deres forslag til revision er , hvor pengene skal komme fra efter 2003 .
Men det er ikke til nste r .
Det ligger ude i fremtiden .
I mellemtiden afventer vi udviklingen inden for disse tre faktorer .
Forhbentlig fr vi et tilfredsstillende resultat ved afslutningen af denne proces .
<CHAPTER ID=4>
Beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser og bekmpelse af svig
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0116 / 2000 ) af Bsch for Budgetkontroludvalget om Kommissionens rsberetning 1998 om beskyttelse af Fllesskabernes finansielle interesser og bekmpelse af svig ( KOM ( 1999 ) 590-C5-0058 / 2000-2000 / 2032 ( COS ) ) .
<P>
Hr . Dell ' Alba har ordet for en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg vil gerne i henhold til artikel 143 stille forslag om afvisning af denne sag af formelle grunde .
Jeg mener sledes , at der er grnser for tolerancen , og at det ikke lngere kan accepteres , at et udvalg i Parlamentet ophver sig selv til en komit til offentlig frelse og i forbindelse med samtlige betnkninger foretager sig alt muligt og umuligt og for egen regning fremstter udtalelser , der er helt uvsentlige for de pgldende sprgsml .
<P>
I 80 % af nrvrende betnkning med titlen " Kommissionens rsberetning for 1998 om beskyttelse af Fllesskabernes finansielle interesser og bekmpelse af svig " , som har artikel 47 i forretningsordenen som retsgrundlag , refereres der til OLAF , til hvidbogen , til reformen , til alle slags emner , der henhrer under andre betnkninger eller andre udvalg , og som ikke har nogen forbindelse til de emner , hr . Bsch skulle beskftige sig med .
<P>
Eftersom forretningsordenen tillader det , nsker jeg af principielle grunde , at mit forslag om afvisning af denne sag af formelle grunde sttes til afstemning .
Budgetkontroludvalget m holde op med i tide og utide , som det har vret tilfldet for nylig , at beskftige sig med andre udvalgs omrder .
Vi har oplevet ordfrere - og navnlig fru Theato - der i ugevis har blokeret for dokumenter , der ikke hrte under deres kompetence .
Nogle af os bliver irriteret til sidst .
I dette tilflde anmoder jeg om fornyet udvalgsbehandling , og at vi gr videre til nste betnkning p dagsordenen .
Jeg anmoder om en afstemning .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Hr . Dell ' Alba , jeg takker for denne intervention .
Til information for kollegerne oplser jeg kort artikel 143 , stk . 1 : " Ved pbegyndelsen af forhandlingen om et bestemt punkt p dagsordenen kan der stilles forslag om at afvise den pgldende sag af formelle grunde .
Der stemmes straks om et sdant forslag .
" I henhold til forretningsordenen kan en taler udtale sig for forslaget og en taler imod , og s stemmes der straks uden videre debat .
Fru Theato , vil De tale imod hr . Dell ' Albas forslag ?
<SPEAKER ID=32 NAME="Theato">
Hr. formand , jeg er noget overrasket , for denne betnkning er vedtaget korrekt i Budgetkontroludvalget , sgar enstemmigt .
Jeg havde forventet , at vi ville afklare disse ting i udvalget og ikke nu i salen . Betnkningen har jo foreligget gennem lngere tid .
Derfor ser jeg ikke nogen grund til , at der ikke skulle kunne diskuteres og stemmes om denne betnkning .
<P>
For det andet ville jeg gerne hre fra hr . Dell ' Alba , hvad han mener med , at jeg skulle have blokeret i ugevis .
Denne formulering og denne pstand fra hr . Dell ' Alba er meget uklare for mig .
Jeg beder om at f dette opklaret .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Da ingen vil tale for forslaget , stemmer vi om det nu .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<SPEAKER ID=34 NAME="Bsch">
Hr. formand , lad mig begynde med et par bemrkninger til Domstolens afgrelse i frste instans af 2. maj om Parlamentets medlemmers rettigheder og pligter i forhold til OLAF .
Jeg hilser denne afgrelse velkommen .
Den prciserer , at vi som folkets valgte reprsentanter med rette kan pkalde os en srlig status , og at beskyttelsen af vores uafhngighed i tvivlstilflde skal prioriteres hjest .
Det har i vrigt vret min holdning fra starten .
Derfor har vi under forhandlingen med Kommissionen og Rdet stillet alle flsomme passager i OLAF-forordningen under forbehold af protokollen om privilegier og fritagelser .
Derfor foreslog vi sidste efterr i Budgetkontroludvalget , at bestemmelserne for medlemmerne skal skilles fra bestemmelserne for embedsmndene .
Det tilsluttede Udvalget om Forfatningssprgsml sig desvrre ikke dengang .
Jeg har fra starten sagt , at medlemmernes kontorer er tabu for OLAF !
<P>
<P>
Kommissionens juridiske tjeneste har benbart haft en anden opfattelse .
Nu har den fet lst lektien af Domstolen .
Efter Domstolens afgrelse befinder vi os imidlertid nu i en ulighedssituation , fordi det kun er sagsgerne , der kan pberbe sig denne afgrelse .
Denne tilstand kan umuligt vare ved , indtil der mske frst om to r trffes afgrelse i hovedsagen .
Jeg har derfor gjort brug af artikel 181 i forretningsordenen og foreslet en ndring af forretningsordenen .
<P>
Den tekst , jeg har foreslet , flger den oprindelige anbefaling fra Budgetkontroludvalget .
Den holder sig strikt til den interinstitutionelle aftale med Kommissionen og Rdet , og den tager fuldt ud hjde for retningslinjerne fra Domstolen i frste instans .
Jeg beder om Deres sttte til dette initiativ til ndring af forretningsordenen .
P denne mde ville der s hurtigt som muligt kunne skabes klarhed , og jeg tror , at man dermed sgar ville have skabt forudstningerne for , at de kolleger , som er get rettens vej , kan trkke deres sagsanlg tilbage .
Hvis den foreslede ndring af forretningsordenen bliver gennemfrt , ville dette sagsanlg under alle omstndigheder miste sin genstand .
For det str vel ogs klart efter den lektion , som Domstolens afgrelse indebrer , at Parlamentets interne afgrelse ikke var i orden , men Parlamentets og Rdets forordning af 25. maj 1999 om OLAF ' s arbejde er holdbar og anfgtes ikke .
<P>
Derfor kan jeg ikke flge , hvorfor det i nogle ndringsforslag til min betnkning hvdes , at Domstolens afgrelse skulle have styrket Den Europiske Investeringsbank og Den Europiske Centralbank i deres modstand mod forordningen .
De to banker hvder jo , at Parlamentets og Rdets forordning slet ikke kan anvendes p dem , fordi det ville antaste deres uafhngighed .
Det er helt uforsteligt for mig - der er jo ikke tale om at blande sig i bankernes arbejde !
Det , det handler om , er jo ogs hos dem at sikre et mindsteml af beskyttelse mod svig , eller vil man i sidste ende sgar lade private detektivbureauer gre dette arbejde ?
<P>
Europa-Domstolen og Revisionsretten har korrekt gennemfrt bestemmelserne i OLAF-forordningen i tilsvarende interne beslutninger .
Det havde de nok ikke gjort , hvis de havde flt , at deres uafhngighed var truet .
De to banker har ganske simpelt ikke nogen plausibel forklaring p , hvorfor de ikke vil acceptere det , som de uafhngige dommere ved Europa-Domstolen har accepteret .
<P>
Tre punkter om indholdet i min betnkning .
Det frste element er OLAF som undersgelsesenhed , som efterforsker hurtigt og effektivt og forflger tilflde af mistanke .
De retlige forudstninger er p plads .
Sammen med Rdet har vi gjort , hvad der stod i vores magt .
Opbygningen af OLAF er i fuld gang .
<P>
Det andet element er den europiske anklagemyndighed for finanssager , der som et frste skridt har ret til at sttte de nationale domstole ved forflgelsen af strafbare handlinger , som er beget af Unionens embedsmnd eller medarbejdere .
<P>
Det tredje element er virkelig effektive disciplinre procedurer .
Det har lnge vret indeholdt i statut og finansforordning , at de ansvarlige beslutningstagere i tilflde af grov uagtsomhed eller forstlighed skal betale for de opstede tab af egen lomme .
Denne bestemmelse er aldrig blevet anvendt .
Nu planlgger Kommissionen sgar at slette den fra finansforordningen .
Det ville imidlertid vre prcis det forkerte signal .
Vi opfordrer indtrngende Kommissionen til at overveje et sdant skridt endnu en gang .
<P>
Det , der i dag er galt med disse disciplinre procedurer , er , at der automatisk opstr massive interessekonflikter .
Nr det drejer sig om hjtstende embedsmnd , er det kommissrernes kollegium , der trffer beslutning om at indlede sdanne sager , og det er ogs Kommissionen , der i sidste ende dmmer , efter forslag fra et disciplinrrd , hvor hjtstende embedsmnd skal diskutere hjtstende embedsmnds skbne , hvor alts kolleger sidder til doms over kolleger .
Det kan ikke fungere , og det fungerer heller ikke !
S lnge man opretholder dette system , vil det igen og igen med rette eller med urette blive hvdet , at der er manipuleret med proceduren .
Der kan heller ikke ndres ved , at disciplinrrdene fremover besttes interinstitutionelt , alts med embedsmnd fra forskellige institutioner .
Det kan kun ndres , hvis Kommissionen flger forslaget om en virkelig eksternalisering , som allerede blev vedtaget her i Parlamentet i Hulten-betnkningen af 19. januar . Her krvede Parlamentet , at disciplinrsager - nr der er tale om overtrdelser af finansforordningen - skal overdrages til en ekstern afdeling under Domstolen eller Revisionsretten , s procedurernes objektivitet og fairness er hvet over enhver tvivl .
<P>
Det har vi prciseret yderligere i denne betnkning , og vi foreslr , at vi opretter afdelingen under Revisionsretten , med Domstolen som ankeinstans .
I betnkningen tager vi i forbindelse med OLAF ogs nogle punkter fra hvidbogen om Kommissionens reform op .
Nu hrer jeg netop igen fra en og anden , at vi br udstte beslutningen om disse punkter til senere og ikke tage stilling til det nu .
Der er bare det ved det , at alle de punkter , som det drejer sig om , vil Kommissionen omstte i handling allerede fr sommerferien .
Hvis vi ikke tager stilling til det nu , kan vi helt lade vre at tage stilling til det !
<P>
En sidste bemrkning til fru kommissr Schreyer . Fra samtaler i den sidste uge med medlemmerne af OLAF ' s kontroludvalg ved jeg , at rekrutterings- og udnvnelsesprocudurerne til OLAF gr for langsomt .
Det skyldes vel ogs , at Kommissionen benbart er for lidt fleksibel , selv om den p papiret i en ordinr beslutning har overdraget alle fuldmagter til OLAF ' s direktr .
Jeg kan kun indtrngende bede Dem om at respektere Deres egne beslutninger og ikke skabe vanskeligheder , hvor der ikke behver vre nogen !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=35 NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg taler for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked og erstatter ordfreren for udtalelsen fra udvalget , kollega MacCormick , som er hindret i at vre til stede i dag .
Der findes nppe noget andet i vores Fllesskab end svig , der gnaver s slemt i tilliden til Unionens arbejde . Derfor br vi sttte ordfrerens tanker fuldt ud .
Svig rammer selvflgelig kun en lille brkdel , godt 1 % af hele Unionens budget , men det udgr et meget alvorligt problem og ser ud til at ramme nsten alle sektorer i politikken .
<P>
Den Europiske Unions budget gennemfres imidlertid stort set i medlemsstaterne , og der findes et enormt svigpotentiale .
Vi skal ogs huske , at ansgerlandene , de central- og steuropiske lande , br tages med i denne proces mod bekmpelse af svig , netop fordi en s stor del af Fllesskabets budget realiseres af medlemsstaterne .
Ikke mere end halvdelen af medlemsstaterne har forelbig underskrevet protokollen om beskyttelse af Unionens konomiske interesser , og denne proces br der sttes betydelig mere fart i .
Desuden er enkelte medlemsstater srdeles uvillige til indbyrdes at udveksle oplysninger om svig , og det er uden tvivl vigtigt , at medlemsstaterne bliver direkte forpligtet til at rapportere til Kommissionen om svig f.eks. vedrrende mervrdiafgifter .
<P>
Det er tiltrngt at undersge etableringen af en stilling til en offentlig anklager i Fllesskabet netop med henblik p bekmpelse af svig , og det br ske , men det hjlper heller ikke , hvis medlemsstaterne ikke har den politiske vilje til at beskytte Fllesskabets finansielle interesser .
Hvad angr OLAF ' s status , er det vigtigt at beskytte dens uafhngighed , og det er vigtigt , at Europa-Parlamentet indgr en aftale med OLAF om de betingelser , hvorved Parlamentet kan f oplysninger om OLAF ' s arbejde .
<SPEAKER ID=36 NAME="Evans, Jonathan">
Hr. formand , i den tid , jeg har til rdighed , vil jeg gerne p konomiudvalgets vegne understrege tre sprgsml , som vi fandt af helt central betydning , da vi gennemgik rsberetningen om beskyttelse af Fllesskabets konomiske interesser og bekmpelse af svig .
<P>
Det frste var sprgsmlet om definition .
Det forholder sig sdan , at Kommissionen i de senere r har vret udsat for betydelig opmrksomhed fra Parlamentet og fra den europiske offentlighed , som nsker , at Kommissionen skal tage sig af beskyldningerne om svig , men det er ogs vigtigt at vide , hvad vi taler om , nr vi definerer svig .
I selve rsberetningen siger man for frste gang , at man har gjort et forsg p vurdere , hvad der er svig , og hvad der er almindelige uregelmssigheder , og jeg har den holdning , at det ikke gavner vores europiske institutioners rygte , hvis vi er slappe med definitionen .
Det er vigtigt at udvide det arbejde , der udfres af Kommissionen , for i en situation , hvor 20 % af uregelmssighederne er egentlig svig , er det sledes , at nr vi henviser til det som svig og uregelmssigheder , kan de europiske borgere ofte st tilbage med det indtryk , at alle tilfldene er udtryk for svig .
<P>
Den anden ting , jeg gerne vil tage op , drejer sig om medlemsstaternes engagement i bekmpelsen af svig .
Det forholder sig sledes , at medlemsstaterne har et stort ansvar her .
De har ansvaret for at administrere omkring 80 % af EU ' s budget , og de m erkende , at de som minimum er partnere , hvis ikke hovedansvarlige , i forsget p at lse dette vigtige sprgsml , og det fremgr af beretningen , at medlemsstaternes resultater har vret blandede for at sige det mildt .
<P>
Mit sidste punkt drejer sig om ansgerlandene .
Vi m krve , at ansgerlandene ligeledes bestrber sig p at arbejde sammen med Den Europiske Union i henhold til de hjeste standarder .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , fru kommissr , nr vi , Parlamentet , skal trffe afgrelse om at give eller ngte Kommissionen decharge , kontrollerer vi rigtigheden og lovligheden af forvaltningens udgifter .
Tidligere er der - det ved vi nu alle - forekommet uregelmssigheder inden for Kommissionen .
I hver eneste beretning fra Revisionsretten henvises der desuden til medlemsstaternes afgrende rolle ved fordelingen af Fllesskabets finansielle midler .
Under fordelingen opstr der en fejlprocent , som staterne har ansvaret for , og som giver anledning til betnkeligheder , isr da en anselig procentdel heraf skyldes svig .
Konsekvensen er , at man ikke kun inden for Kommissionen skal have et instrument , som vi kalder OLAF .
OLAF er en flge af medlemsstaternes og Kommissionens arbejdsmetoder og skal indtage en objektiv rolle for at undg netop disse fejlkilder .
<P>
Europiske initiativer som indfrelsen af euroen betyder , at EU ogs udadtil skal bevise sin europiske kompetence , for den ledsagende falskmntnerkriminalitet som eksempel er et fnomen , der kommer udefra .
De dybereliggende rsager for fejlprocenter ligger imidlertid entydigt i de forskellige systemer til hndtering i de enkelte medlemsstater .
Allerede som udgangspunkt er lovtekster ofte udformet forskelligt og tillader helt legalt forskellige definitioner af svig .
Det skaber en bning for svig .
Tnk bare p eksemplet med opkrvning af moms .
OLAF m under ingen omstndigheder bare blive en skaldt help desk .
OLAF er ikke nogen hobbyforsendelse efter mottoet " Hvordan bygger jeg en modeljernbane ?
"
<P>
Der m ikke tages let p dette emne . Beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og dermed bekmpelse af svig er en simpel ndvendighed .
De krver et homogent instrument , som virker uafhngigt , prventivt , afskrkkende og effektivt . Det opstiller gennemsigtige ordninger bde indadtil og udadtil , s alle ved , hvor de str .
<P>
Det finansielle instrument vil jeg gerne give et ekstra navn som prosecutor , det vil sige en bredskuldret europisk anklager for finanssager .
Denne anklagemyndighed skal have en aktiv rolle , som er accepteret af medlemsstaterne , og skal samtidig vre integreret i medlemsstaternes nationale jurisdiktionssystem .
Her vil jeg ogs minde om , at vi allerede i beslutningen af 19. januar i Parlamentet har krvet en ekstern afdeling for budgetdisciplin .
I mine jne er dette en god id , der ikke kun er vrd at overveje , men ogs ndvendig for at skabe en omfattende justits- og lovgivningsramme .
En neutral og objektiv bedmmelse tjener sagen og mennesket , men ikke en fordmmelse fra kollega til kollega .
Sledes er OLAF heller ikke nogen Big Brother frit efter Orson Welles , den er i sine opgaver begrnset af retsstaten .
Medlemmernes immunitetsrettigheder f.eks. er naturligvis fortsat beskyttet .
<P>
Jeg appellerer til regeringskonferencen om at behandle vores anliggende .
Vi kmper her for tekniske foranstaltninger , som forhbentlig ikke bliver nogen evighedssag .
Vi m atter koncentrere os om europiske vrdier , s vores penge f.eks. ikke misbruges til at udvikle krigeriske initiativer .
Jeg ved , at det er vanskeligt at formidle en ideel vrdi og en dyd til et andet menneske .
Det er imidlertid det , vi br koncentrere vores anstrengelser om .
For vrdilshed bliver hurtigt til vrgelshed .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , det indevrende r markerer begyndelsen p OLAF ' s fulde virksomhed .
Det er her vigtigt at erindre om , at der er tale om et afgrende skridt i beskyttelsen af Unionens finansielle interesser , som Europa-Parlamentet , og isr Budgetkontroludvalget og ordfreren , hr . Bsch , har vret initiativtagere til .
Med en ny og styrket stab , en ny struktur og uafhngighed er der skabt alle de ndvendige betingelser for , at OLAF kan hengive sig til bekmpelsen af svig p et omrde , hvor de objektive og verificerbare tal peger p en ganske alvorlig situation .
<P>
Svig og andre uregelmssigheder i forbindelse med de traditionelle egne indtgter , som medlemsstaterne har meddelt , nede op p 538 millioner euro i 1998 , et belb , som er uden parallel i nogen af Fllesskabets udgifter set bde absolut og relativt .
Den Europiske Revisionsrets srberetning nr . 9 fra 1998 om beskyttelsen af EU ' s finansielle interesser p momsomrdet i forbindelse med samhandlen mellem medlemsstaterne peger p en endnu alvorligere situation .
Iflge Revisionsretten er uoverensstemmelsen mellem de indtgter , der faktisk opkrves , og de samme indtgters teoretiske niveau p 70 milliarder euro .
Til forskel fra de vigtigste udgiftsomrder , hvor Kommissionen udver kontrol og gennemtvinger et sanktionssystem , findes der intet tilsvarende p de to fundamentale omrder , hvor Fllesskabet henter sine indtgter .
<P>
Kommissionen har navnlig i sine seneste beretninger om administrativt samarbejde og om opkrvning og kontrol beskrevet en situation , der er karakteriseret dels ved , at der opretholdes en momsopkrvningsordning , som kun var tnkt som en midlertidig foranstaltning , men finder anvendelse som endegyldig , og som viser sig stadig mere kompliceret , og dels ved , at de menneskelige og materielle ressourcer til kontrollens gennemfrelse generelt er utilstrkkelige i forhold til transaktionernes omfang .
Selv om der er almindelig enighed om , at vanskelighederne i bekmpelsen af svig skal overvindes , hvad enten de skyldes begrnsninger i de enkelte landes lovgivning eller mangel p retsgrundlag i fllesskabslovgivningen , har Kommissionens forslag hidtil ikke fundet gehr , og underudvalget til bekmpelse af svig p momsomrdet har med Kommissionens egne ord ikke vret i stand til for alvor at komme videre og trffe de ndvendige foranstaltninger til at styrke bekmpelsen af svig .
Alvorlige end dette har vret , at Kommissionens beretninger om momsopkrvning er blevet skandalst ignoreret af de andre institutioner og heller ikke er blevet fulgt op af medlemsstaterne .
Traktatens artikel 280 , der faststter en effektiv og ensartet beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser , forbliver uden effekt , s lnge det retlige tomrum for de traditionelle egne indtgter og for momsen ikke udfyldes .
Beskyttelsen af Fllesskabets finansielle interesser , og srlig af den lovlydige skatteborger , kan ikke fortsat ignoreres , hvad angr den indirekte beskatning .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne begynde med at give hr . Bsch en kompliment for hans uophrlige bestrbelser for at gre OLAF til en succes .
I dette beslutningsforslag finder Den Liberale Gruppe temmelig mange punkter , som den kan tilslutte sig .
<P>
For det frste , og det kan ikke gentages ofte nok , synes vi , at det p den kommende regeringskonference skal besluttes at indfre en europisk offentlig anklager med henblik p , at denne som uafhngig instans skal sikre Den Europiske Unions finansielle interesser .
Vi opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremstte forslag med henblik herp .
Ogs den dato , som der str i betnkningen , er efter vores mening vigtig .
<P>
Ligeledes sttter vi forslaget om en ekstern instans for budgetdisciplin , frst og fremmest for at undersge tjenestemnds finansielle erstatningsansvar .
Vi synes , det er vigtigt , at det kommer vk fra Kommissionen for at fjerne enhver antydning af favorisering og lign .
<P>
OLAF begynder i r p sit frste hele arbejdsr .
Vi m alle sammen afvente , hvilke resultater der kommer ud af det .
Forventningerne er selvflgelig store .
n ting kunne imidlertid forbedres noget , og det er Overvgningsudvalget , sledes som hr . Bsch kalder det i sin betnkning .
Enhver har ret til at forsvare sig , ogs de involverede , som skal undersges af OLAF .
Der skal fres tilsyn med , at det sker s uafhngigt og s retfrdigt som muligt .
Jeg vil gerne opfordre Kommissionen til ogs at fremstte forslag med henblik herp .
<P>
I den seneste tid har der vret megen offentlig omtale af muligheden for , at OLAF skal kunne undersge Den Europiske Investeringsbank , for s vidt angr brugen af europiske penge , og ligeledes Den Europiske Centralbank .
Den Liberale Gruppe mener , at dette klart skal vre muligt . Ogs disse institutioner er europiske .
De kan ikke fortsat vre uden for OLAF ' s almene undersgelsesmuligheder .
Vi sttter Kommissionen med henblik p at gre dette muligt .
<P>
Endelig har Revisionsretten i de seneste r i stigende grad konstateret , at der forekommer et stigende antal tilflde af svig og uregelmssigheder i forbindelse med strukturfondene , mens disse aftager i forbindelse med landbrugsfondene . I forbindelse med landbrugsfondene er disse for vrigt stadig for omfattende .
Det er fuldstndig i modstrid med , hvad Kommissionen finder . Den finder meget frre tilflde af svig og uregelmssigheder i forbindelse med strukturfondene end i forbindelse med landbrugsfondene .
Der m hurtigst muligt findes en lsning p denne anomali .
Strukturfondene bliver stadig vigtigere og udgr for OLAF og Kommissionen et stort omrde , der skal undersges .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , ogs jeg vil frst og fremmest give hr . Bsch en kompliment for hans gode betnkning , og i modstning til , hvad hr .
Dell ' Alba mener , synes jeg , at hr .
Bsch faktisk har taget ved lre af OLAF ' s rsberetning , som blev offentliggjort i slutningen af sidste r . Vi m indrmme , kre kolleger , at temmelig mange bedragere er aktive inden for Den Europiske Union , og den organiserede kriminalitet er for lngst holdt op med kun at beskftige sig med narkotikasmugling , vbenhandel , menneskehandel , kdsvig , alkohol- og cigaretsmugleri , momskarruseller og svig med olie .
Det er alt sammen former for kriminalitet , som skader EU ' s budget alvorligt bde p indkomstsiden og p udgiftssiden .
Siden 1993 har der faktisk eksisteret et indre marked med fri bevgelighed for varer , tjenesteydelser , personer og kapital , og dette frie marked eksisterer ogs for organiserede forbrydere . Men det eksisterer ikke for politi og retsvsen , og det er en srgelig kendsgerning .
<P>
P egne vegne tr jeg derfor sttte alle afsnit i Bsch-betnkningen , som kraftigt opfordrer til , at der udpeges en europisk offentlig anklager .
Jeg ved godt , at det er et kontroversielt anliggende , ogs i min egen gruppe .
Men alligevel mener jeg , at der skal udpeges en europisk offentlig anklager .
Jeg vil derfor meget indtrngende bede Kommissionen om at imdekomme anmodningen i Bsch-betnkningen om endnu inden den 30. juni at supplere den nuvrende OLAF-forordning , idet der udarbejdes et slags forsgsprojekt , og inden for OLAF ansttes der en europisk offentlig anklager , som kun kan optrde med hensyn til medlemmer og ansatte ved de europiske institutioner .
Jeg vil gerne meget serist bede kommissren om at give meget konkrete svar p denne anmodning og sprge , om hun er rede til at tage et initiativ i denne forbindelse inden den 30. juni .
<SPEAKER ID=41 NAME="Camre">
Hr. formand , hr . Bsch ' betnkning behandler klart og p relevant vis de problemer , der knytter sig til beskyttelsen af EU ' s finansielle interesser og bekmpelsen af svig .
Svig er en svbe for EU .
Jeg ved ikke , hvor stor en procentdel af medlemsstaternes budgetter , der forsvinder i svig og uregelmssigheder .
I mit land er det tt p 0 % , og jeg synes , at det , vi har konstateret i de senere r i EU ' s regnskaber , er et udtryk for , at der ikke knytter sig den samme omhu og opmrksomhed til de flles penge som den , der normalt knytter sig til det , staterne betragter som deres egne penge .
Hr . Bsch ' betnkning dkker min gruppes holdninger meget langt , det glder i ganske srlig grad bemrkningerne vedrrende Den Europiske Investeringsbank og Den Europiske Centralbank .
Vi har et problem i forhold til sprgsmlet om en europisk offentlig anklager , som vi betragter som et led i det fderale EU , som vi ikke nsker .
Vi mener , at de problemer , der er ppeget , kan lses p nationalt plan .
Vi er godt klar over , at disse bestemmelser ikke mindst sigter p de nye medlemsstater , hvis juridiske ordninger adskiller sig fra EU-landenes , men vi mener , at det burde vre et incitament til gennem forhandlinger at f de juridiske systemer til at samarbejde .
Men det er jo ikke i denne betnkning , at vi beslutter det , og p den baggrund vil jeg gerne meddele , at min gruppe stemmer for Hr . Bsch ' betnkning , fordi vi finder , at det er klare krav , som Parlamentet her stiller op , og som Kommissionen m leve op til .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne understrege det punkt , jeg omtalte , nemlig at ud af de 19 punkter og 30 afsnit , som Bsch-betnkningen bestr af , omhandler kun 11 punkter og seks afsnit emner , som hr . Bsch skulle beskftige sig med .
<P>
De andre afsnit vedrrer mange andre ting .
Vigtige omrder - heri er jeg enig - omrder , som allerede er behandlet i van Hulten-betnkningen , i Theato-betnkningen , omrder , som vi skal beskftige os med , nr vi behandler hvidbogen , nr vi behandler reformsprgsmlene og sprgsmlet om OLAF i medfr af afgrelsen og kendelsen fra Domstolen i frste instans .
<P>
Det overrasker mig meget , at hr . Bsch glder sig over at hre til dem , der mener , at Europa-Parlamentets tekst var vldig god , og at OLAF kan stikke sin nse i alt , nr dette ikke er tilfldet .
Den Europiske Centralbank havde alts ret , da den sagde , at den ikke var ret sikker p OLAF ' s kompetence i denne sag .
<P>
S jeg kritiserer Bsch-betnkningen af den ganske enkle grund , at vi har andre redskaber .
Det er ikke acceptabelt , at adskillige betnkninger fra Budgetkontroludvalget gentager det samme .
Lad os f.eks. tage forslaget om den uafhngige anklager .
Fru Theato prvede at gennemfre det som et lovgivningsmssigt initiativ .
Det lykkedes ikke .
Budgetkontroludvalget prvede , og Parlamentet sagde nej .
Det er ikke et lovgivningsmssigt initiativforslag .
S hvad nytter det hele tiden at insistere p noget , der tydeligvis medfrer et problem ?
Selv om problemet isr findes p medlemsstatsniveau , vil De oprette en srlig domstol - ad hoc domstole . Er De klar over , hr .
Bsch , at man i Italien og i andre lande har haft srlige domstole gennem tiden .
Dette har sikkert ogs fundet sted i Deres land , og det er ikke ligefrem udtryk for et mnsterdemokrati .
<P>
S jeg er forsigtig .
Jeg mener , at denne betnkning er spild af papir .
Fru Stauner kunne udarbejde en skrivelse om , hvorfor man har brugt s mange penge til at gentage ting , der allerede er blevet sagt , hr . Bsch , og det var ikke ndvendigt at gentage det .
I vrigt sigter mange ndringsforslag mod at ophve afsnittene .
Vi stemmer med glde for ndringsforslagene , fordi man skal begrnse sig til de punkter , der er indeholdt i betnkningerne , og det ville vre p hje tid , at denne praksis , der glder for alle udvalgene , ogs tages op af Budgetkontroludvalget .
<SPEAKER ID=43 NAME="Bonde">
Hr. formand , hr . Bsch har lavet en god betnkning om beskyttelse mod svig .
Vi er enige i beskrivelsen af problemerne , men jeg tror ikke p , at man bekmper kriminalitet og berigelse ved at lave en flles anklagemyndighed og flles straffebestemmelser og ved at anstte flere kontrollanter i EU .
Jeg tror , at det skrappeste rengringsmiddel hedder benhed . Fuldstndig offentlighed om budgetproceduren , fuldstndig offentlighed om , hvem der har vret med til at beslutte en bevilling , fuld benhed om , hvem der er modtageren , fuldstndig indsigt i samtlige bilag for Ombudsmanden , Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters revisorer og kontroludvalg .
Hvis man altid kan se , hvem der har fet hvad , vil svindel blive afslret af journalister og en kritisk offentlighed - ganske gratis og med langt strre prventiv virkning .
Jeg vil derfor bede kommissrerne om at give os tilsagn om , at Parlamentet , Revisionsretten og Ombudsmanden fremover vil kunne f lov til at se ethvert bilag .
Hvad m vi ikke se ?
Hvad m Ombudsmanden ikke se ?
Hvornr fr vi en fuldstndig oversigt over alle komiter og arbejdsgrupper og deres mdedeltagere ?
Kan vores ordfrere f lov til at kontrollere enhver udbetaling fra fondene ?
Lukkethed er svindlernes bedste ven .
Lukkethed hindrer opklaring , og det er i kraft af lukkethed , at ogs den nye Kommission desvrre kommer til at dkke over svindel , i stedet for at f enhver berigelse frem i lyset til afskrkkelse for enhver , som mtte have samme id .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , fru kommissr , den foreliggende rapport , er den frste , som OLAF har sendt til os , og jeg vil gerne lyknske min kollega hr . Bsch for det fremragende arbejde , han forelgger for os .
<P>
De mest interessante ting i hans arbejde er helt sikkert dem , der omhandler rapportens mlstning , f.eks. 1998 eller instrumentet , OLAF , som har sendt os deres frste arbejde .
<P>
Jeg er enig i , at man mske nok i denne rapport dmmer nogle forhold p forhnd , som burde vre genstand for senere drftelser i selve Budgetkontroludvalget og i denne plenarforsamling , men jeg vil gerne fremhve de positive ting i hans bidrag .
<P>
Nr vi taler om 1998 , finder jeg , at vi burde erkende , at antallet af sager om svig og uregelmssigheder er blevet stabiliseret , efter at man har intensiveret det kontrolarbejde , som Parlamentet skal udve , og som OLAF gennemfrer .
<P>
Uden at ville forklejne vores store bestrbelser p at kontrollere omkostningerne - hvilket vi allerede har demonstreret tidligere - kan vi se , at stabiliseringen har fundet sted , da man forgede kontrollen .
Vi br derfor lyknske os selv hermed og hbe , at dette arbejde bliver fortsat , ikke for at f stabiliseret tilfldene med svig , men for at f nedsat dem .
<P>
Det er korrekt , at vi kan se , at der , hvad angr den fundamentale svig , er afvigelser mellem det , som Revisionsretten siger , og det som OLAF siger .
Det ser ud til , at det efter OLAF ' s skn ikke er i strukturfondene , at der finder svig og drlig forvaltning sted .
Det er andre omkostninger , som er genstand for vores bekymringer .
<P>
Og for at vende tilbage til OLAF , s finder jeg under alle omstndigheder , at det er i denne betnkning , at vi skal anmode om , at OLAF snarest muligt kommer til at rde over alle de embedsmnd , som det er blevet tildelt .
Jeg finder dog , at det i denne frste fase - netop fordi vi er interesseret i kontrollen - er vigtigt , at vi ikke forger OLAF ' s sociale ml f mneder efter , at det er trdt i kraft .
<P>
Jeg forstr , at der er og vil komme store problemer - lad os hbe , det ikke gr sdan - med eventuelt falskmntneri , varemrkeforfalskning og momssvig .
Men det er absolut ndvendigt , at vi lader OLAF opfylde sit sociale ml lidt efter lidt , og at vi senere ger dette organs rolle .
<P>
Endelig br vi ikke fordoble opgaverne .
Jeg har forstet , at en korrekt anvendelse af midlerne betyder , at hvert sprgsml vil f en ansvarlig , og at alle ikke skal vre ansvarlige for alt .
I denne forbindelse finder jeg , at det vil vre p sin plads at komme med en klar opdeling mellem mlene og ikke ge forvirringen .
Man skal ikke - som man siger i Spanien - " sl strre brd op , end man kan bage " , for hvis vi nsker at stramme kontrollen , skal man ikke gre mlet helt generelt .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="van Hulten">
Hr. formand , ogs jeg giver hr . Bsch en kompliment for hans betnkning .
Som sdvanlig fremgr det af rsberetningen , hvilket allerede er sagt , at der ogs i 1998 er en for omfattende del af de europiske midler , der ikke er anvendt iflge reglerne .
De fleste uregelmssigheder vedrrer ogs som sdvanlig de udgifter , som er afholdt i medlemsstaterne , og de er af forskellig art .
En del er bevidst misbrug af ordningerne , en del er fejl ved gennemfrelsen af de europiske bestemmelser , og en del er naturligvis ogs politik , som ikke duer .
Jeg tager lidt afstand fra det , som hr . Mulder sagde herom .
Den kendsgerning , at der finder s omfattende svig sted med landbrugsmidler er ogs et tegn p , at der er noget galt med den mde , hvorp vi tilrettelgger vores sttte til landbruget , og det skal ndres .
De skridt , der er ndvendige for at tage fat p svig , er nvnt tilstrkkeligt ofte , ogs i dag .
Jeg vil fremhve to .
<P>
For det frste er der stadig medlemsstater , som ikke har underskrevet konventionen om beskyttelse af Unionens finansielle interesser .
Min egen medlemsstat hrer ogs med til disse , og jeg opfordrer hermed det nederlandske parlament til at ratificere loven , vedtage den lov , som ratificerer konventionen , og som har ligget i andetkammeret siden oktober .
<P>
Desuden er det ogs vigtigt , at der under regeringskonferencen tages skridt til at anstte en europisk offentlig anklager .
Til min store overraskelse ser jeg , at der i et af de ndringsforslag , som PPE-gruppen har stillet til denne betnkning , gres et forsg p at begrnse denne offentlige anklagers mandat , selv om jeg netop havde indtryk af , at PPE-gruppen var tilhnger deraf .
PPE-gruppen vil begrnse den europiske offentlige anklagers mandat til udelukkende de europiske institutioner , selv om vi netop har set , at der finder mest svig sted i medlemsstaterne .
Jeg hber , at PPE-gruppen har en god forklaring herp .
<P>
Med det uafhngige OLAF er der gjort en ny begyndelse .
Jeg tror , at det er vigtigt for OLAF ' s funktion , at den mde , hvorp OLAF gr til vrks , er offentlig , at der er faste regler med hensyn til undersgelser , som ogs Parlamentet kan f kendskab til , sledes at vi ikke bliver overrasket af begivenhederne som nu med dechargeproceduren for 1998 .
<P>
Det sidste punkt , hr. formand , vedrrer Europa-Parlamentet selv .
Som De ved , besluttede Domstolen for nylig i en forelbig kendelse , at OLAF kun i begrnset omfang har adgang til Europa-Parlamentet .
Jeg synes , det er rgerligt , at Domstolen er net frem til denne konklusion .
Jeg hber , at Domstolen i den definitive kendelse nr frem til en anden vurdering , men i afventning af en definitiv kendelse vil jeg dog fremhve , at immunitet for parlamentsmedlemmer ikke betyder , at vi er hvet over loven .
Hvis det af Domstolens definitive kendelse fremgr , at OLAF ikke har adgang til Parlamentet , fordi det ikke kan lade sig gre iflge reglerne , m vi tilpasse vores regler og ikke ophve beslutningen om at give OLAF adgang til Parlamentet , inklusive parlamentsmedlemmerne , for jeg gentager , at vi ikke er hvet over loven .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Mathieu">
Kre kolleger , denne betnkning er en glimrende illustration af , hvad man skal gre , og hvad man ikke skal gre .
Bekmpelse af svig er for os mere end en prioritet . Det er er en forpligtelse , og vi str i denne forbindelse til ansvar over for dem , der har valgt os .
Denne sandhed understreges yderligere af funktionsforstyrrelserne i Fllesskabets institutioner .
<P>
I denne henseende skal vores vilje til straks at ivrkstte procedurer til en sund forvaltning , der senere kan kontrolleres , vre uformindsket .
For at gre dette m vi koncentrere os om effektiviteten i de ivrksatte procedurer , navnlig inden for rammerne af OLAF .
S lad for Guds skyld vre med at komplicere og sidestille strukturer og procedurer af ideologiske grunde .
<P>
Det er grunden til , at vi ikke gr ind for skabelsen af en europisk anklagemyndighed .
Vi br trygt kunne sttte os til de nationale strukturer .
Forslaget om at skabe en europisk anklagemyndighed er sledes uacceptabelt , fordi dette emne krver , at vi straks reagerer effektivt .
<P>
Af samme grund sttter vi ndringsforslag 13 fra Den Socialdemokratiske Gruppe , der medfrer , at vi ikke stikker os selv blr i jnene ved at oprette en instans for budgetdisciplin .
Jeg er bange for , at disse hensigtserklringer isr er motiveret af viljen til at fremme en europisk suvernitet under pskud af , at man beskytter fllesskabsbudgettet , som jeg minder om bestr af bidrag fra vores medlemsstater .
Disse skabelser er nye kilder til nytteslse konflikter i forbindelse med effektiviteten i bekmpelsen af svig .
<P>
Slutteligt mener jeg , at omhyggelighed , disciplin og godt samarbejde br vre Kommissionens lsen .
Jeg mener oprigtigt , at overholdelse af kravene fra OLAF kombineret med et godt samarbejde mellem de nationale rigsrevisioner og revisionsretten vil muliggre resten .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , kre kolleger , for nogle dage siden offentliggjorde Frankfurter Allgemeine Zeitung en opinionsundersgelse , som viser , at et overvldende flertal af mine landsmnd udtrykkeligt gr ind for mere flles handling p retsomrdet .
Ikke p noget andet omrde var der en sammenlignelig stor tilslutning til nye initiativer p europisk niveau .
Andre opinionsundersgelser tidligere har igen og igen bekrftet , at dette ikke kun glder for tyskerne , men ogs for borgerne i de fleste andre stater i Unionen .
Vi opfylder alts folks forventninger , nr vi stiller forslag om , hvordan man effektivt kan styrke beskyttelsen af Den Europiske Union mod svig .
<P>
Der findes nok mere behagelige emner end at tale om svig og korruption , det indrmmer jeg gerne , men dermed gr vi det klart , at vi ikke fejer dette prekre emne ind under gulvtppet , men tager denne udfordring p os , ogs og netop nr det drejer sig om tilflde , som angr Unionens institutioner selv .
Derfor fortjener Bsch-betnkningen srlig opmrksomhed og sttte .
Den er ikke uden grund blevet vedtaget enstemmigt af Budgetkontroludvalget , som jeg allerede har nvnt .
Jeg lyknsker Dem med denne betnkning .
Den gr det nemlig klart , at oprettelsen af det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig , OLAF , er et vigtigt mellemskridt , men netop kun et mellemskridt p vejen mod en europisk anklagemyndighed , som jeg personligt har krvet gentagne gange , ogs som ordfrer .
<P>
Alene en sdan anklagemyndighed til beskyttelse af Unionens interesser mod svig ville vre et virkelig effektivt instrument til at imdeg truslen fra den organiserede kriminalitet .
Denne organiserede kriminalitet har identificeret institutionerne i Den Europiske Union som et srligt srbart ml .
Jeg er meget glad for , at svel Kommissionen som Parlamentet inddrager dette emne i regeringskonferencen .
<P>
I den foreliggende betnkning gr vi i Budgetkontroludvalget et skridt videre .
For at give tingene ekstra dynamik forventer vi fra Kommissionens side p grundlag af den nuvrende artikel 280 forslag til den frste fase af en sdan europisk anklagemyndighed , og jeg hber meget , fru kommissr Schreyer , at De i dette sprgsml vil revidere Deres hidtidige desvrre mest afventende holdning og komme os i mde .
<P>
Hr. formand , De tillader nok , at jeg tilfjer det , som ganske vist blev sagt fr , men som ikke kunne besvares .
Jeg retter endnu en gang det sprgsml til kollega hr . Dell ' Alba , om han vil vre s venlig at forklare , hvad det er , jeg angiveligt som formand for Budgetkontroludvalget skulle have blokeret i ugevis .
Jeg har brug for et svar , og jeg beder om , at det bliver optaget i protokollen .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru Theato , De ved udmrket , hvad jeg taler om .
Dette sprgsml har vret genstand for en lang debat i Formandskonferencen .
De fik til opgave , som formand for Budgetkontroludvalget - og ikke som individuelt medlem - at hjlpe Formandskonferencen og formanden - fru Fontaine - med at udarbejde Parlamentets holdning vedrrende en adfrdskodeks for relationen til Kommissionen .
<P>
Jeg understreger - i lighed med gruppeformndene , som i vrigt har taget afstand til Dem - at De den 13. april erklrede p Formandskonferencen , at De i det store hele var enig i tanken bag bilag 3 om udveksling af informationer med Kommissionen .
Jeg understreger , at De 20 dage senere til stor skandale for Deres partner , hr . Napolitano , sendte en skrivelse , hvoraf fremgik , at De ikke kunne acceptere dette bilag .
De rejste punkter p tysk , som ingen havde kontrolleret , hvilket fremkaldte et ramaskrig hos gruppeformndene , der kvitterede ved at sige , at de trak sagen tilbage , fordi situationen ikke lngere var holdbar .
En af gruppeformndene forlod oven i kbet salen , da dette sprgsml blev opfrt p dagsordenen .
Spil ikke uskyldig , De ved udemrket godt , hvad der er sket .
<P>
Mske er andre kolleger ikke klar over det , men jeg siger dette til Parlamentet , s det bliver indskrevet i protokollen : Fru Theato blokerede i ugevis en aftale med Kommissionen og satte sledes Parlamentets formand og gruppeformndene i stor forlegenhed .
Det er sandheden .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Jeg vil ikke blande mig i debatten , men emnet OLAF og Napolitano var naturligvis meget omstridt i hele Parlamentet . Vi kender alle problematikken i denne forbindelse .
Det er nu afklaret .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , vi drfter i dag en betnkning , som gr lngere end tallene for formodet svig eller fejl i Fllesskabets regnskaber , som pberber sig Parlamentets politikeres ansvarlighed .
Det drejer sig om at bekmpe bureaukratiernes moralske uansvarlighed , som s mesterligt er blevet kritiseret af Kafka .
Denne moralske uansvarlighed er s pervers , at den ville vre i stand til at anbringe enkeltpersoner i en pinefuld labyrint p jagt efter deres njagtige situation i forhold til lovligheden , at udstte dem for spgelsesretssager p grund af ukendte forbrydelser , det vil sige situationer , som lykkeligvis er overvundet i Europa .
<P>
Oprettelsen af et effektivt og gennemsigt kontor til bekmpelse af svig er en opgave , som alle vi medlemmer er enige i , og som alle institutionerne burde vre enige i .
Oprettelsen af et almgtigt maskineri , som er undfanget for at forflge embedsmnd p baggrund af hemmelige anmeldelser , angiveri og lister over mistnkte med kaperbrev i forhold til de individuelle garantier , statutter og normer , som kort sagt udgr den elementre retssikkerhed for dem , der arbejder i institutionerne , er en uansvarlighed , som jeg ikke mener , at hverken Parlamentet eller nogen anden EU-institution br deltage i , for et sdant mistroisk klima gavner kun EU-skeptikerne .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe , som er lige s interesseret i bekmpelsen af svig som i alle borgernes rettigheder , inklusive embedsmndenes , og i opbygningen af et Europa , som hviler p renhed , demokrati , nrhed p borgerne , benhed , effektivitet og solidaritet , har fremsat et ndringsforslag til afsnit 29 i denne betnkning , som gr ud p , at bekmpelsen af svig ikke m ske p bekostning af embedsmndenes grundlggende rettigheder .
At krve lister over mistnkte , sdan som det forelgges for os i denne betnkning , ville vre et udslag af McCarthyism , som er uvrdig for Parlamentet , og som sandsynligvis er ulovligt .
<P>
Jeg vil gerne erindre om , at der allerede er rejst sager om vrgelshed over for denne type handlinger , og at OLAF ' s overvgningsudvalg p baggrund af disse sager er sig bevidst , at der er visse ting , der ikke fungerer korrekt inden for dette organ .
Selv om man indrmmede , at der med dynamikken i opbygningen af det nye Europa , med budgetforgelsen og vksten i administration , kunne forekomme mere svig eller flere fejl , s m vi ikke forfalde til politimssig paranoia , i det mindste ikke her i Parlamentet .
<P>
Den immunitet , som vi har som parlamentarikere , br ikke forveksles med straffrihed .
Det forekommer mig vigtigt , at vi med denne betnkning opnr , at der ikke kun er et maskineri , der er Kafka vrdigt , men ogs en garanti for embedsmndene .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg er ndt til at afvige lidt fra det , jeg havde til hensigt at sige .
Jeg er ret enig med den foregende taler : Nogle gange bliver Budgetkontroludvalget s engageret i deres vigtige arbejde , at de ikke kan se skoven for bare trer .
Jeg glder mig ogs over prsentationen fra Retsudvalget og Udvalget om konomi og Valutasprgsml , hvor man anlagde en afbalanceret holdning til Budgetudvalgets store og helt legitime bekymringer med hensyn til svig .
<P>
Jeg hrte hr. van Hultens henvisning til , at OLAF br have ret til at efterforske mod Parlamentets medlemmer .
Det er noget om det , og et mindretal her i Parlamentet er enige med ham .
Men fr vi trffer en s radikal beslutning , br vi se p historien , navnlig i USA , om forholdet mellem sikkerhedsmyndigheder og offentlige personer og erkende , at vi kan komme til at g for langt ved at give OLAF sdanne befjelser .
I sidste ende kan OLAF f den politiske lftestangseffekt og magt til at krve de penge og det personale , man nsker .
<P>
Vi m ikke kaste personale , penge eller befjelser efter en organisation , bare fordi der er problemer .
Disse problemer findes , og vi har beskftiget os med lsningen af dem . Hr .
Bsch har behandlet problemet helt korrekt ved at identificere og forflge tilflde af svig , nr de konstateres .
Jeg er ikke enig i alt , hvad han siger i betnkningen .
Jeg er i tvivl om nogle af punkterne - f.eks. 14 , 15 og 16 - vedrrende retsgrundlaget , samt hvorvidt det er ndvendigt at inddrage bde det nationale og det europiske ansvar i lsningen af problemer med svig , der pvirker nationalstaterne mere end Den Europiske Union .
<P>
Jeg har ikke mere tid , og jeg har ikke fet sagt det , jeg ville , men jeg nskede at reagere p nogle af de ting , der allerede er blevet sagt .
<SPEAKER ID=52 NAME="Blak">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske ordfreren med en rigtig god betnkning , og alene det , at min elskede italienske kollega er imod , betyder , at det virkelig er en betnkning af meget hj kvalitet .
Selv om omfanget af svindel og uregelmssigheder er faldet en smule fra 1997 til 1998 , er der dog stadigvk behov for mere effektive kontrolmekanismer .
Reformen af Kommissionen er lagt p skinner .
Kinnock har fremlagt en kreplan , og det er nu op til os at komme med ris og ros .
Jeg er meget imponeret over reformplanen .
Den er som helhed bde visionr og realistisk .
Der er dog enkelte knaster , og dem br vi fremhve og kritisere .
<P>
Parlamentet foreslog allerede i van Hulten-betnkningen , at der skulle oprettes en ekstern instans under Revisionsretten , der skal tage sig af disciplinrsager og vre med til at inddrive penge , der er blevet uretmssigt udbetalt .
Denne id synes jeg , at vi skal holde fast ved .
Oprettes en sdan instans , vil det betyde , at disciplinrsagerne flyttes vk fra Kommissionen .
Vi har meget drlige erfaringer med interne disciplinrrd .
I jeblikket er det kolleger , der skal sidde som dommere over andre embedsmnd , der er indklaget for disciplinrrdet .
Det er uholdbart .
Det er bde ECHO-sagen og MED-sagen alt for velkendte eksempler p .
Jeg er ogs enig med ordfreren i hans kritik af oprettelsen af et rdgivende panel til at behandle uregelmssigheder .
Vi har jo oprettet OLAF til at behandle mistanke om svig og uregelmssigheder .
Endnu et panel vil vre en undergravelse af OLAF ' s befjelser .
Jeg kan imidlertid ikke stemme for oprettelsen af en europisk offentlig anklager .
Jeg kan godt forst , at folk er trtte af al den svindel og derfor krver , at vi fr en flles anklagemyndighed .
Det er imidlertid en stor mastodont at bygge op , nr problemerne i virkeligheden ligger et andet sted .
I virkeligheden er der behov for en grundlggende personalereform .
Det er alligevel kun de groveste sager , der vil f strafferetlige konsekvenser .
90 % af sagerne vil vre disciplinrsager om forsmmelse eller inkompetence .
Der er i stedet behov for en offentlig intern kontrol og en bedre mulighed for at fyre folk .
Vi skal have ndret personalevedtgten og disciplinrproceduren , sdan som det ogs er foreslet i betnkningen .
Og s vil jeg gerne sige til Dem , at jeg havde tre minutter , hr. formand .
Jeg talte kun to minutter , men jeg er meget disciplineret .
Jeg giver gerne min tid videre - De skal jo ogs have lov til at beg fejl engang imellem .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Hr . Blak , jeg beder officielt om undskyldning !
De har helt ret , De havde tre minutter .
Jeg havde ikke mine briller p .
Vil De tilfje noget ?
Nej ?
S er det dansk-bayriske venskab alts reddet igen . Mange tak , hr .
Blak , fordi De tilgav mig det !
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhne">
Hr. formand , dette emne er meget velegnet til at komme med store deklarationer .
Jeg vil imidlertid kommentere et par punkter , som jeg synes fortsat er forholdsvis uafklarede .
<P>
Det frste problem er , at ngtelsen af at anfre revisionserklringen hvert r i medierne bliver set som en indikator for den angivelige eller faktiske tilstand af rddenskab i EU-finanserne .
Samtidig er det imidlertid sdan , at svel Revisionsretten som Ministerrdet tilskriver denne ngtelse af revisionserklringen samme status som en vandstandsmelding , mens vi som Parlament og ogs medierne tager det som indikator for finansernes drlige tilstand .
Jeg tror , at der her m ske en ndring og prcisering af grundlaget for det , vi taler om .
Ellers oplever vi den situation , at vi s at sige hvert r rutinemssigt og dermed permanent kommer til at lgge en generel mistanke p EU-finansernes tilstand , hvis denne tilstand varer ved .
<P>
Det andet problem er , at det naturligvis kan forekomme , at finansielle uregelmssigheder ved en nrmere efterforskning i et vist omfang viser sig at vre egentligt svig .
Alligevel er det ndvendigt at disse to punkter begrebsmssigt og i det omfang , man har konstateret det , holdes ude fra hinanden , for ellers bliver de to ting blandet sammen , og der skabes et indtryk af et uhyre omfang af svig , som nppe er berettiget i det omfang .
<P>
Det tredje problem er , at der - og derfor er jeg taknemmelig for , at kollega Bsch gjorde opmrksom p det - benbart findes forskellige opgrelser fra Revisionsretten og fra Kommissionen af , i hvilket omfang der har fundet finansielle uregelmssigheder sted i relationen mellem landbrugsbudgettet og strukturfondene .
Her er der benbart problemer med mlingen , statistiske problemer , som vi m lse , s vi overhovedet ved , hvad vi taler om , nr vi foretager undersgelser og anstiller efterforskninger af det .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , jeg nsker ogs hr . Bsch tillykke med betnkningen .
Han er en anerkendt ekspert i Europa-Parlamentet og var i vid udstrkning arkitekten bag det nye OLAF .
Noget af det , der helt sikkert skaber ravage med hensyn til EU , er store historier om svig .
De fr altid stor dkning .
Det er helt korrekt , for al svig er uacceptabel .
Der tales om , at der svindles med omkring 5 % af EU ' s budget .
Men der er to vigtige ting , man m huske p , og som er blevet nvnt flere gange i dag - og hr . Cunha har netop vret inde p dem igen .
Revisionsretten skelner ikke mellem svig og administrative og konomiske uregelmssigheder ; det vil sige administrative fejltagelser og folk , der er ude p at snyde EU for penge .
Et eksempel : En landmand udfylder mske en formular forkert .
Det betyder ikke , at han nsker at svindle .
Det kan vre , at han ikke har opmlt sin jord korrekt .
Og s er der de store svindlere : Folk , der f.eks. importerer cigaretter ulovligt for at undg afgifter .
Der er kolossal forskel p de to tilflde .
Vi er ndt til at have en tydeligere sondring mellem dem .
<P>
Vi m ikke glemme , at 80 % af svigen finder sted i medlemsstaterne .
I gr indgik Kommissionen en forpligtelse over for os om at ville reducere uregelmssighederne med 2 % .
Vi vil gerne vide , om medlemsstaterne vil flge trop .
Det er klart , at mange af problemerne ligger her , navnlig med strukturfondene .
<P>
For at gentage hr . Dell ' Albas punkt vil Socialdemokraterne stemme imod en rkke afsnit i denne betnkning , ikke ndvendigvis , fordi vi ikke er enige i dem , men fordi det ikke er den rette sammenhng at drfte disse punkter i , som jo vedrrer hvidbogen .
<P>
Endelig vil jeg gerne lse en skammens liste op - medlemsstater , som endnu ikke har ratificeret Konventionen om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser : Belgien , Luxembourg , Nederlandene , Italien , Spanien , Portugal , Grkenland , Irland og Frankrig .
Det er p tide , at de skriver under .
De har haft fem r til det .
Lad os nu se dem ratificere den .
<SPEAKER ID=56 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , bekmpelsen af svig og beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser hrer til den nye Kommissions topprioriteringer .
Bekmpelsen af svig omfatter aktiviteter som forhindring , afslring og forflgelse af svig med told eller subsidier eller skatteunddragelse , men naturligvis ogs afslring og forflgelse af uregelmssigheder inden for Den Europiske Unions organer .
Jeg er imidlertid ogs meget glad for , at det er blevet prciseret i mange debatindlg , at vi m skelne mellem de finansielle uregelmssigheder og svig .
Nr vi taler om Revisionsrettens beretning , s er det samlede spektrum af finansielle uregelmssigheder dkket af den .
Her taler vi om beretningen fra UCLAF respektive OLAF om svig , det vil sige forstlig krnkelse af Den Europiske Unions finansielle interesser .
<P>
Den foreliggende beretning , som Bsch-betnkningen beskftiger sig med , er den sidste beretning , som UCLAF har udarbejdet om bekmpelsen af svig i 1998 .
Selv om UCLAF p dette tidspunkt kun var bemandet med 120 ansatte , viser denne rsberetning efter min mening alligevel dette arbejdes anselige succes .
I 1998 undersgte UCLAF i samarbejde med medlemsstaterne 5.318 tilflde af mistanke om uregelmssigheder eller svig , og ca . 20 % af disse tilflde kunne efter disse undersgelser klassificeres som svig .
<P>
Jeg vil ogs gre opmrksom p , at man med hensyn til sprgsmlet om , hvorfor der findes en forskel i resultaterne i Revisionsrettens beretning , inden for landbrugspolitikken har konstateret , at der er et fald i uregelmssighederne , mens der her lgges stor vgt p , at der findes forskellige regler i medlemsstaterne for , hvilke tilflde af svig eller mistanke , der skal meldes til Kommissionen , og det forklarer en af forskellene mellem de to beretninger .
<P>
Det blev sagt i et debatindlg af hr . Blak , at borgerne er trtte af svig .
Jeg m nu desvrre pege p , at ufortoldede eller skattefri cigaretter alligevel stadig har en rivende afstning , og at skatteunddragelse ofte betragtes som en folkesport .
For s vidt str vi over for en situation , hvor vi m vre klar over , at vi ikke kan reducere svig p bekostning af de finansielle interesser til nul .
Vi skal naturligvis gre alt , hvad der str i vores magt , for at bekmpe toldovertrdelser og overtrdelser med hensyn til subsidierne og p skatteomrdet p bekostning af det finansielle fllesskab .
<P>
Jeg vil kort kommentere enkelte forslag i Bsch-betnkningen , som ogs str i en strre kontekst , f.eks. med hensyn til forslaget om disciplinrsager respektive afdelingen ved Revisionsretten .
Kommissionen har i sine kommentarer til bl.a. Parlamentets krav med hensyn til dechargeproceduren 1998 udtalt , at den ikke betragter det som den rigtige vej at involvere en afdeling under Revisionsretten eller Domstolen i forbindelse med dispositioner vedrrende disciplinre foranstaltninger mod ansatte p grund af uregelmssigheder i forbindelse med budgettet , fordi de europiske traktater tildeler hvert af disse organer specielle opgaver .
De ansatte kan netop g til Europa-Domstolen , hvis de vil klage over en dom i en disciplinrsag .
Derfor ville det heller ikke kunne harmonere med de nuvrende traktater .
Kommissionen har derfor valgt at tage de forslag op , som er indeholdt i rapporten fra den uafhngige ekspertgruppe fra sidste r , som er meget omfangsrige og vedrrer den samlede finansforvaltning , forhindring af svig og disciplinrsager .
Kommissionen har udtalt , at den ogs deler Parlamentets opfattelse af , at tilliden til disciplinrsagernes objektivitet hjnes , hvis man inddrager en ekstern instans .
Det har den forklaret i sin hvidbog , som den forelagde den 1. marts , og i papiret om den samlede fremtidige disciplinrprocedure , som Kommissionen vil offentliggre i oktober , vil den ogs stille detaljerede forslag til en reform af disciplinrlovgivningen .
Naturligvis vil vi under drftelserne ogs inddrage Parlamentets overvejelser i den samlede proces og i vores forslag .
<P>
I mange debatter og ogs i betnkningen peges der med rette p , at en effektiv bekmpelse af svig p bekostning af Det Europiske Fllesskab forudstter god kooperation og samarbejde med medlemsstaterne .
Det bliver prciseret endnu en gang i Amsterdam-traktaten i artikel 280 .
Det er ogs med rette blevet beklaget , at den pgldende aftale mellem medlemsstaterne kun er blevet ratificeret af f medlemsstater .
Jeg takker alle de talere , som ogs har rettet en opfordring til deres hjemadresser om endelig at tage de ndvendige skridt .
Netop ogs OLAF , Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig , arbejder sammen med medlemsstaterne og p specielle omrder ogs med andre stater intensivt p at indg samarbejdsaftaler .
Siden denne beretning fra UCLAF blev fremlagt , har f.eks. OLAF , alts Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig , ogs kunnet indg en aftale i Italien med antimafiaorganisationen for at opn et godt samarbejde p alle niveauer og med alle organisationer , som beskftiger sig med denne bekmpelse af svig .
I slutningen af denne uge afholdes der en konference i Ancona , som er helliget dette emne .
<P>
Fra Kommissionens side hilses det velkommen , at nogle udvidelsesstater ogs allerede tager skridt til at skabe lignende strukturer , som man har i Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig , som de har vret med til at skabe .
Eksempelvis har man i Polen vedtaget et polsk OLAF , som skal oprettes .
<P>
Jeg vil ogs gerne kort komme ind p sprgsmlet om , hvad der videre skal ske p lovgivningsomrdet og pege p , at Kommissionen til regeringskonferencen , som jo har til opgave at revidere de europiske traktater , har foreslet at supplere det nuvrende system til beskyttelse af de finansielle interesser med et retsgrundlag , hvormed der skabes en europisk anklagemyndighed og bnes mulighed for at vedtage bestemmelser om den strafferetlige forflgelse af grnseoverskridende svig .
<P>
Fra medlemsstaternes side er det blevet tilkendegivet , at man alligevel ikke vil foretage ndringer af traktaten p dette omrde .
Kommissionen vil imidlertid endnu ikke opgive dette felt , vi er stadig i frd med at prsentere det og lade det indg i regeringskonferencen .
<P>
Jeg vil kort komme ind p de sager , som Kommissionen har anlagt mod Den Europiske Centralbank og mod Den Europiske Investeringsbank .
Her handler det om at gennemtvinge det , som netop Parlamentet fik med i forordningen om oprettelsen af OLAF , nemlig at OLAF str for bekmpelsen af svig i samtlige institutioner i Det Europiske Fllesskab .
Desvrre har de to banker ikke rykket sig i de seneste uger .
Sandsynligvis har man ogs afventet den retssag , som var i gang som flge af nogle medlemmers protest mod ndringen af forretningsordenen for Europa-Parlamentet .
Jeg tror bare , at det nu med den forelbige afgrelse fra Domstolen i frste instans egentlig er blevet klart , at det ikke drejer sig om OLAF ' s retsgrundlag - det kan de to banker alts heller ikke dkke sig bag - men naturligvis om at bevare ogs institutionernes uafhngighed .
Det er heller aldrig blevet bestridt for Den Europiske Centralbanks vedkommende .
Naturligvis drejer det sig ogs om at prcisere medlemmernes immunitet , som jo er en demokratisk landvinding . Den m der p ingen mde pilles ved .
<P>
Jeg vil imidlertid ogs gerne takke for appellen om , at der naturligvis skal tages hjde for de retsstatslige principper i alle procedurer , ogs i OLAF ' s arbejde .
Det tror jeg ogs , at den nye direktr for OLAF str meget intensivt inde for , ogs personligt .
<P>
Vi vil f lejlighed til at debattere flere rapporter om emnet bekmpelse af svig i indevrende r .
OLAF ' s kontroludvalg , som overvger OLAF ' s uafhngighed , kommer snart med sin rapport . Den fr vi s ogs lejlighed til at debattere .
Jeg vil gre opmrksom p , at Kommissionen er ved at udarbejde et principielt strategipapir om bekmpelsen af svig .
Det vil sikkert ogs fre til flere intensive og frugtbare debatter .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Bsch , for hans betnkning , og jeg vil isr ogs gerne takke Parlamentet , fordi De s vedholdende sttter OLAF ' s opbygning og arbejde .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.55 og genoptaget kl .
12.00 ) <CHAPTER ID=5>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=58 NAME="Poul Nielson">
Fru formand , for ikke at forsinke beslutningen om denne forordning er Kommissionen parat til at acceptere ndringsforslag 1 om komitologi .
Jeg beklager imidlertid at mtte meddele Dem , at Kommissionen ikke kan acceptere ndringsforslag 2 .
Kommissionen foreslr et belb p 850,5 millioner euro som led i en omfattende pakke til programmering af sektion IV for at tage hjde for bevillingerne til Balkan .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0115 / 2000 ) af Jeggle for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om Kommissionens forslag om faststtelse af priser for landbrugsprodukter ( KOM ( 2000 ) ( 77 - C5-0121 / 2000 til C5-0126 / 2000 - 2000 / 0045 ( CNS ) til 2000 / 0050 ( CNS ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de seks forslag til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0124 / 2000 ) af Schierhuber for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1251 / 1999 om indfrelse af en sttteordning for producenter af visse markafgrder for at medtage hr og hamp bestemt til fiberproduktion ( KOM ( 1999 ) 576 - C5-0280 / 1999 - 1999 / 236 ( CNS ) ) og forslag til Rdets forordning om den flles markedsordning for hr og hamp bestemt til fiberproduktion ( KOM ( 1999 ) 576 - C5-0281 / 1999 - 1999 / 0237 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=59 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , i forbindelse med Schierhuber-betnkningen , som vi skal stemme om nu , er der det problem , at Den Socialdemokratiske Gruppe og Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre havde foreslet delt afstemning om nogle af punkterne .
Det er imidlertid ikke net frem til tjenesterne af tekniske rsager .
Nu har vi flgende problem : Enten tillader De nu i forbindelse med afstemningen et mundtligt forslag om delt afstemning om de pgldende artikler , og s stemmer vi i dag . Hvis det ikke er muligt , s foreslr jeg , at vi udstter afstemningen til i morgen .
Tjenesterne siger ganske vist , at vi har et meget tt afstemningsprogram i morgen , s det mske trods alt ville vre fornuftigt at stemme i dag .
Vi vil ogs gerne stemme .
Afstemningen er ikke noget problem , kun det , at dette forslag om srskilt afstemning ikke nede frem til Dem i rette tid .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Hr . Graefe zu Baringdorf , jeg har faktisk kontrolleret det : Vi fik anmodningen om opdelt afstemning her til morgen og sledes for sent i henhold til vores egne regler .
Vi har regler i Parlamentet , og de glder for alle .
De skal respekteres , og jeg kan ikke fravige dem .
Dette siger jeg lige ud , selv om jeg godt forstr problemet .
Vi vil derfor g over til afstemningen , medmindre De fremstter en anmodning om udsttelse af afstemningen , som jeg selvflgelig vil stte til afstemning .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , i s fald - og jeg forstr Deres holdning - vil jeg foresl , at vi udstter afstemningen til i morgen eller til torsdag .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne have , at ordfreren , fru Schierhuber , giver sin holdning til kende .
<SPEAKER ID=63 NAME="Schierhuber">
Fru formand , jeg er ked af , at denne afstemningsliste fra Socialdemokraterne ikke er net frem til tjenesterne i rette tid .
Jeg vil klart erklre , at jeg personligt som ordfrer ikke har nogen problemer med at acceptere denne delte afstemning , ogs ved afstemningen i dag , og det ville vre godt , hvis vi kunne stemme i dag , for som De ved holder Ministerrdet ( landbrug ) mde i dag og i morgen , og det ville vre godt , hvis landbrugsministrene vidste , hvad vi vedtager her .
Med afstemning i morgen kommer vi desvrre lidt for sent .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Fru Schierhuber , lad dette vre klart .
Jeg ville heller ikke personligt have noget imod , at afstemningen bliver opdelt . Men endnu en gang - der er regler , jeg ikke kan fravige .
Dette ville virkelig vre en tvivlsom praksis , og der ville ikke lngere findes regler med hensyn til anmodninger om opdelte afstemninger .
<P>
De har givet udtryk for Deres mening og har sagt , at De ville foretrkke , at vi stemte i dag . Jeg vil give ordet til hr .
Goepel , og dernst vil vi stte anmodningen fra hr . Graefe zu Baringdorf om at udstte afstemningen til imorgen eller torsdag morgen til afstemning .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Fru formand , jeg vil p min gruppes vegne erklre , at vi heller ikke har noget imod denne mundtlige ndring , og her vil jeg gerne sttte fru Schierhuber .
Ministerrdet ( landbrug ) venter p , at vi skal trffe en afgrelse , og en udsttelse ville vre uheldig .
<P>
( Udsttelse af den endelige afstemning forkastedes )
<P>
Efter afstemningen om det frste forslag til lovgivningsmssig beslutning og vedtagelsen af Kommissionens ndrede forslag
<SPEAKER ID=66 NAME="Schierhuber">
Fru formand , jeg vil gerne sprge Kommissionen , om den eventuelt i lbet af de sidste 12 timer har ndret opfattelse af de ndringsforslag , som blev vedtaget med stort flertal i Landbrugsudvalget ?
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Fru Schreyer , kan De give ordfreren et bekrftende svar ?
<SPEAKER ID=68 NAME="Schreyer">
Fru Schierhuber , Kommissionen har ikke ndret mening .
Kommissionen har jo fremlagt forslaget som en konsekvens af erfaringerne fra de foregende r .
Vi drftede fr en betnkning om bekmpelse af svig , og det er noget , som str i umiddelbar relation til dette .
Jeg kan kun gentage , at nr sprgsmlet om opdeling af arealerne bliver diskuteret igen i Rdet - og det var jo ogs et vigtigt emne i Landbrugsudvalget - er Kommissionen naturligvis ben over for det .
Som Budgetkommissr m jeg imidlertid sige , at der skal findes en budgetneutral lsning .
<SPEAKER ID=69 NAME="Schierhuber">
Fru formand , ogs vi , medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , er yderst interesserede i at forhindre enhver form for svig p alle omrder i Unionen .
<P>
<P>
I dag har vi ganske enkelt ingen medbestemmelse inden for landbruget . Derfor er vores eneste mulighed af henvise denne betnkning til fornyet udvalgsbehandling .
Jeg beder Parlamentet sttte mit forslag .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Ordfreren foreslr en fornyet udvalgsbehandling .
<P>
nsker nogle at tage ordet for dette forslag ?
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , jeg taler til fordel for dette forslag .
Det er aftalt mellem grupperne , at dette er den eneste mulighed for at f indflydelse .
For endnu en gang at sige det helt klart , ogs til kommissr Schreyer , s tror jeg , at i sprgsmlet om bekmpelse af svig er der ikke uenighed mellem Kommissionen og Parlamentet , det drejer sig om sprgsmlet om , hvilke metoder man vlger .
Hvis den metode , der nu bliver valgt , slr igennem , er hr- og hampdyrkningen , en kologisk form netop for de mindre privilegerede omrder , dd .
Netop det skal vi forhindre , og her m vi g ind i en diskussion med Kommissionen om et kompromis .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling for frste del af betnkningen vedtoges )
<P>
Efter afstemningen om det andet forslag til lovgivningsmssig beslutning og vedtagelsen af Kommissionens ndrede forslag
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Fru formand , for denne anden beslutning glder njagtigt det samme , som De sagde om den frste .
For Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er der to ndringsforslag i denne anden sag , som er af vsentlig betydning , nemlig 28 og 29 .
Derfor ogs igen mit sprgsml til Kommissionen , om Kommissionen mske har ndret holdning p disse punkter ?
<SPEAKER ID=73 NAME="Schreyer">
Fru formand , det kommenterede min kollega Fischler jo allerede i gr .
Kommissionen har ikke ndret holdning .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Fru formand , s m jeg ogs denne gang bede Parlamentet stemme for fornyet udvalgsbehandling .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling for anden del af betnkningen vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0116 / 2000 ) af Bsch for Budgetkontroludvalget om Kommissionens rsberetning for 1998 om beskyttelse af Fllesskabernes finansielle interesser og bekmpelse af svig ( KOM ( 1999 ) 590 - C5-0058 / 2000 - 2000 / 2032 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) STEMMEFORKLARINGER
<P>
Betnkning af Rothley ( A5-0130 / 2000 )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg har ganske vist stemt for dette direktiv fra Europa-Parlamentet om regulering af erstatning for skader fra krsel med motorkretjer , som kan give skader p borgere fra andre stater end dem , de er forsikrede i , men jeg havde nsket , at der havde vret mere mod i denne betnkning . Mange af de pensionister , jeg ofte taler med i Italien , siger til mig : " Hr .
Fatuzzo , jeg har vret ude for et alvorligt trafikuheld , jeg har vret offer for en trafikulykke .
Forsikringsselskabet har s spurgt mig : Hvor gammel er du ?
Jeg svarede : Jeg er 80 ! Derefter har forsikringsselskabet sagt til mig : Du er intet vrd , du regnes ikke for noget , og derfor giver vi dig ingen erstatning .
"
<P>
Nu mener jeg ikke , det er rigtigt at betragte en person p 70-80 r som en person , der intet er vrd , og derfor beder jeg om , at man i fremtiden srger for at give en moralsk betinget erstatning , nr ofrene for trafikulykker er ldre mennesker .
<SPEAKER ID=76 NAME="Crowley">
Forslaget til dette direktiv drejer sig om situationer , hvor der sker trafikulykker i hjemlandet for den person , der forrsager ulykken , eller i et tredjeland .
Mlet med direktivet er at sikre , at den skadelidte kan anlgge sag imod forsikringsselskabet for den person , der har forrsaget ulykken .
<P>
Vi m huske p , at vi bor i Den Europiske Union , hvor fri bevgelighed for varer , personer , tjenesteydelser og kapital fungerer .
Dette direktiv , som skaber overensstemmelse i sprgsmlet om erstatningspligt i ulykker , der omfatter motorkretjer , er en logisk udvidelse af direktiver , der er blevet indfrt gennem de sidste 13 r for at fuldfre det europiske indre marked .
<P>
Det er kun ret og rimeligt , nr der findes et system af overordnet fri bevgelighed for personer og grnseoverskridende trafik , at der findes en strmlinet og struktureret procedure , der giver skadelidte mulighed for at anlgge sag i tilflde af ulykker .
<P>
For at sikre dette skal alle forsikingsvirksomheder i Den Europiske Union nu udpege en reprsentant i de enkelte medlemsstater , der fr ansvaret for at behandle krav p selskabets vegne , hvis der sker en ulykke , der vedrrer en EU-borger .
Dette forslag vil ogs medfre , at der m oprettes informationscentre , s ofrene kan identificere de reprsentanter over for hvilke , de skal gre deres krav gldende .
<P>
Der er net et kompromis mellem institutionerne p et mde i Forligsudvalget , som blev afholdt i marts mned .
Det mest komplicerede problem vedrrer direktivets geografiske dkningsomrde .
Dette sprgsml er nu blevet lst .
Direktivet vil glde for ulykker , der omfatter statsborgere i en af Unionens medlemsstater , et af Unionens territorier eller et tredjeland , der anvender grnt kort-systemet .
Forligsudvalget enedes ogs om , at medlemsstaterne skal kunne bevare og indfre mere gunstige ordninger for offeret end de bestemmelser , der er pkrvet for at sikre overholdelsen af direktivet .
<P>
Jeg sttter dette forslag fuldt ud , og jeg vil gerne rose hr . Rotley for hans arbejde med at fremstte disse forslag .
Som et resultat af Amsterdam-traktaten har Den Europiske Union gede befjelser til at vedtage lovgivning inden for forbrugerrettigheder .
Denne lovgivning glder erstatningsansvar i forbindelse med brug af motorkretjer og ulykker i Europa og vil sikre , at rettighederne for 370 millioner forbrugere i Europa forbedres i tilflde af ulykker , der finder sted p Den Europiske Unions omrde .
<SPEAKER ID=77 NAME="Titley">
Jeg glder mig over min socialdemokratiske kollega Willi Rothleys anbefaling om beskyttelse af bilister i udlandet .
Vi kender desvrre alle de hje tal for trafikulykker i Europa alt for godt .
Helt op til 500.000 bilister i Den Europiske Union bliver ofre for trafikuheld i udlandet hvert r .
Det er 500.000 for mange .
Vi m stte sikkerheden i forsdet og srge for , at der gres mest muligt for at beskytte vores borgere , nr de rejser i udlandet .
<P>
Dette forslag betyder en udvidelse af de eksisterende EU-direktiver om behandling af erstatningskrav under bilforsikringer til ogs at dkke tilflde , hvor en person , der besger en anden medlemsstat , kommer ud for en ulykke , der forrsages af en borger i det pgldende land .
Alle forsikringsselskaber skal derfor udpege en reprsentant i alle medlemsstaterne .
Europa-Parlamentet er get endnu videre og nsker dkning for ulykker , der sker i lande uden for EU , nr de implicerede kretjer er indregistreret i EU .
I henhold til kompromiset vil direktivet glde sdanne ulykker i en rkke lande uden for Den Europiske Union .
<P>
Tusinder af britiske ferierejsende krer i bil eller lejer hvert r biler i Frankrig , Spanien , Portugal og mange andre lande i Europa .
Vi skylder naturligvis alle vores borgere at sikre , at tingene gr s let som muligt for de implicerede i biluheld i udlandet og deres familier .
Dette drejer sig ikke om almgtige forsikringsselskaber , der bremser krav , det drejer sig om , at Europa-Parlamentet kaster en livline ud til borgerne .
For mine egne vlgere og for alle Europas borgere giver jeg dette forslag grnt lys .
<P>
Betnkning af Martnez Martnez ( A5-0114 / 2000 )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg har ogs stemt for hr . Martnez Martnez ' betnkning om en bekrftelse af sttten til udviklingssamarbejdet med Sydafrika , men ogs i dette tilflde har jeg nogle forbehold .
Hvorfor tager en af vores inspektrer eller en af vores kommissrer sig ikke af sagerne i hvert tilflde , nr vi hvert r yder finansiel sttte til Sydafrika ?
Hvorfor kontrollerer vi for det frste ikke , om denne finansielle sttte er blevet anvendt ordentligt , og for det andet hvad der sker i Sydafrika p menneskerettighedsomrdet ?
Javist , vi er ikke i samme situation , som vi var i fr - situationen er blevet bedre - men ogs jeg fr oplysninger om alvorlige kriminelle handlinger af enhver art beget ogs i Sydafrika .
Vi skal vre opmrksomme p dette , hver gang vi yder sttte til en hvilken som helst fremmed stat , ikke mindst til Sydafrika .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Fru formand , situationen i Sydafrika er vanskelig - og det er p ingen mde noget nemt land at styre .
Alligevel udgr Sydafrika et fyrtrn af hb p et ellers turbulent kontinent .
Derfor br vi gre alt , hvad vi kan , for at bist den konomiske , sociale og demokratiske udvikling af dette land .
Det er grunden til , at jeg beklager , at Rdet kun foreslr 787,5 millioner euro til Sydafrika , hvilket rent faktisk svarer til en 10 % reduktion af de belb , vi aftalte for fem r siden .
Parlamentet foreslr i sit ndringsforslag 2 , at vi giver 885,5 millioner euro til Sydafrika , 98 millioner euro mere end Rdet .
98 millioner euro er et ikke ubetydeligt belb efter sydafrikansk mlestok .
For EU-budgettet er det ikke noget , vi skal kmpe for at finde frem til .
Jeg vil opfordre til , at vi viser os generse over for Sydafrika , og at Rdet finder de 98 millioner euro og ikke gr i gang med forligsproceduren , men accepterer Parlamentet ndringsforslag og kommer i gang med at gennemfre denne nye forordning med Sydafrika .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Tak , hr . Martin .
Jeg skal fremover srge for , at Kommissionen er til stede under stemmeforklaringerne .
Den kunne meget vel hre interessante ting .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Det mest skandalse aspekt ved det , man vover at kalde en aftale om " udviklingssamarbejdet med Sydafrika " er , at det skaldte samarbejde er underordnet handelsaftalen med Sydafrika , og at Rdet anvender denne som afpresningsmiddel til at gennemtvinge sine krav i Pretoria .
<P>
Al for meget kynisme delgger denne aftale . Den Europiske Union yder bistand til Sydafrika p betingelse af at kunne drage fordel af det p det kommercielle plan .
Selv om Parlamentets forslag med hensyn til det finansielle plan er bedre end Rdets , har vi ikke stemt for ndringsforslagene , fordi vi ikke vil godkende denne maskerade .
<P>
Og nr vi heller ikke stemmer mod , er det udelukkende for at understrege vores overbevisning om , at et samarbejde mellem Europa og hele Afrika er en ndvendighed .
Men s lnge samarbejdet oprettes og udfres til fordel for handelsmnd , bankmnd og industrien , vil det kun vre til fordel for denne gruppe og en meget lille del af privilegerede afrikanere .
Under disse omstndigheder er Rdets opfordring til kamp mod fattigdom og gennemfrelse af udviklingsml blot en stor lgn , som ingen afstemning i Parlamentet vil kunne udviske .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Tak , fru Cauquil .
Jeg mener , at fru Laguiller og fru Bordes tilslutter sig den stemmeforklaring , De netop har fremsat .
<P>
Betnkning af Jeggle ( A5-0115 / 2000 )
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg har stemt for fru Jeggles betnkning om forslagene fra Kommissionen angende priserne p landbrugsprodukter .
I denne betnkning drfter vi endnu en gang landbrugspolitikken i Den Europiske Union .
Jeg gr ind for et indgreb fra vores side til fordel for landmndene , men jeg mener , det er passende at ndre - i nogle tilflde helt , i andre delvist - de retninger , vi gr i .
Jeg kan f.eks. ikke se noget som helst initiativ i denne betnkning til fordel for de sm ldre selvstndige landmnd , som beskftiger sig med landbrug i bjergomrderne , specielt i ugunstige omrder i Europa , nogle steder ogs meget afsides .
Denne jord bliver hele tiden forladt , og Den Europiske Unions store landbrugsudgifter imdekommer ikke landmndenes behov i tilstrkkelig grad .
I fremtiden br vi i hjere grad huske de sm ldre selvstndige landmnd .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Min stemme skal sttte ordfreren i hendes bestrbelser p at forhindre den foreslede reduktion af de mnedlige tilskud til korn .
Det Europiske Rd har i sine konklusioner fra topmdet i Berlin tydeligt givet udtryk for , at de mnedlige tilskud skal bevares p det nuvrende niveau p 1 euro pr. ton og indefryses p dette niveau i hele perioden , det vil sige fra 2000-2006 .
Den reduktion af de mnedlige tilskud , som man nu vil foretage , ville dermed vre et klart lftebrud over for landmndene .
Set i lyset af den bekymrende konomiske situation for befolkningen p landet kan et yderligere indkomsttab ikke forsvares .
Realindkomsten for de beskftigede i landbruget er siden 1996 faldet med i alt nsten 10 % .
En reduktion af de mnedlige tilskud ville betyde en yderligere forvrring af landmndenes konomiske situation .
<SPEAKER ID=85 NAME="Andersson">
Udvidelsen af Den Europiske Union forudstter en fuldstndig ndring af landbrugspolitikken .
Vi svenske socialdemokrater ( Pierre Schori , Anneli Hulthn , Jan Andersson , Maj Britt Theorin , Gran Frm og Ewa Hedkvist Petersen ) mener derfor , at EU ' s landbrugssttte br reduceres kraftigt , og hilser Kommissionens forslag om en gradvis reduktion af de mnedlige forhjelser af interventionsprisen p korn velkomment .
<P>
Da betnkningen er imod en reduktion af interventionsprisen p korn , stemmer vi imod udvalgets forslag .
<SPEAKER ID=86 NAME="Figueiredo">
Efter beslutningerne i Agenda 2000 og reformerne af de flles markedsordninger er den rlige faststtelse af institutionelle priser eller belb kommet til kun at vedrre et mindre antal sektorer .
Kommissionen foretager imidlertid ikke altid denne faststtelse under hensyntagen til landmndenes interesser , isr ikke ved prisnedsttelse , hvad vi er imod .
<P>
I konkrete tal for 2000 / 2001 foreslr Kommissionen det forhjede niveau for ris , s lnge det kommende reformforslag afventes , hvilket imidlertid skulle vre undervejs .
Den foreslr , at de mnedlige forhjelser for korn nedskres i to etaper med en modsvarende reduktion af interventionsprisen p 7,5 % , besluttet under Agenda 2000 , hvilket ikke er acceptabelt for flere medlemsstater , eftersom der p Rdet i Berlin ogs blev indget aftale om at opretholde de mnedlige forhjelser p deres nuvrende niveau .
<P>
Hvad angr priserne for fre- og svinekd , opretholder Kommissionen de nuvrende .
Hvad angr sukker , opretholdes de priser , der blev fastsat for sidste produktionsr , idet der i de kommende mneder skal fremlgges et reformforslag , der bringer kvoteordningen til ophr , begrundet med forpligtelser i forhold til WTO .
<P>
I Landbrugsudvalget er der blevet fremlagt nogle positive forslag , navnlig afvisningen af , at sukkersektoren og landbruget alene skal finansiere de 300 millioner euro til Kosovo , da denne finansiering vil lgge yderligere pres p landbrugernes indtgter , hvilket ikke er acceptabelt .
<SPEAKER ID=87 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
) , skriftlig .
( SV ) Angende forslag til Rdets forordning om faststtelse af visse sukkerpriser og standardkvaliteten p roer for produktionsret 2000 / 2001 vil vi anfre flgende : Genopbygningen af Kosovo er en vigtig sag for EU , som vi helhjertet sttter .
De ekstra midler , som er ndvendige til Kosovo , skal tages fra generelle nedskringer i sttten til hele den flles landbrugspolitik og ikke kun gennem nedskringer inden for sukkersektoren .
<SPEAKER ID=88 NAME="Rovsing">
. Landbrugssttten er en tung byrde for Den Europiske Union .
Ikke mindst nr udvidelsen med de steuropiske lande skal blive en realitet , er det uundgeligt at foretage en kraftig revision af sttten .
<P>
Det glder mig , at det frste skridt , der hermed tages mod en sdan revision , indebrer en langsigtet plan for en vis reduktion af landbrugssttten .
Imidlertid er det problematisk , at man ikke tr tage en fuld og benhjertig diskussion om , hvordan vores landbrugssektor p sigt skal klare sig under helt anderledes forudstninger og med en helt anderledes sttteordning , end det er tilfldet i dag .
Vi bliver tvunget til at reducere sttten til det absolut minimale , og diskussionen skal tages nu .
<P>
P den anden side skal reduktionen af landbrugssttten vre gradvis og i et sdant tempo , at man ikke risikerer , at den forsvundne EU-sttte bliver erstattet af kompenserende nationale ordninger .
Det er ogs problematisk , hvis Kommissionen tager sttte fra landbruget med den motivation , at man skal anvende midlerne til et andet forml .
En reduktion af sttten skal ikke vre motiveret af uvedkommende forml .
<P>
Betnkning af Schierhuber ( A5-0124 / 2000 )
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , denne betnkning om den europiske politik for hr og hamp har jeg stemt imod .
Det har jeg gjort , fordi jeg tror , man burde ndre retning , hvad angr mden , vi sttter landbrugsprodukterne p i Den Europiske Union .
Vi m begynde at g vk fra den politik , hvor vi giver en sum penge til den , der producerer et bestemt landbrugsprodukt , som vi vil sttte , og i stedet prve at reducere produktionsomkostningerne , omkostninger , som oftest skyldes de nationale staters politik , som medfrer en forhjelse af prisen p arbejdskraft og binder hnderne p dem , som vil arbejde , producere og forhje antallet af arbejdspladser i deres sektor .
Vi m kort sagt begynde at ndre vores mde at hjlpe landbruget p i Europa .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Fru formand , kre kolleger , jeg har stemt for Schierhuber-betnkningen .
Isr finder jeg ndringsforslag 28 og 29 vigtige .
De peger nemlig korrekt p , at en begrnsning af mngderne skal svare til den faktiske forarbejdningskapacitet .
Indfrelsen af nationale grnser som foreslet af Kommissionen ville skabe et system , som ikke ville tage hensyn til de nationale forarbejdningskapaciteter .
Nogle medlemsstater ville p grund af grnsen p maksimalt 50 ton rligt p forhnd vre udelukket fra dyrkningen .
Det m vre mlet at udvikle et fleksibelt system , som tager de regionale afstningsmuligheder med ind i overvejelserne og samtidig giver alle medlemsstater samme dyrkningsmuligheder .
<SPEAKER ID=91 NAME="Andersson">
Vi svenske socialdemokrater ( Pierre Schori , Anneli Hulthn , Jan Andersson , Maj Britt Theorin , Gran Frm og Ewa Hedkvist Petersen ) mener , at EU ' s landbrugssttte br reduceres kraftigt og er derfor ogs imod sttte til hampproduktion .
<P>
Desuden er kontrolmekanismerne for dyrkning af hamp problematiske , fordi man ikke med det blotte je kan skelne fiberhamp fra hamp til narkotikaproduktion .
Det er sledes svrt at garantere , at der ikke dyrkes hamp til fremstilling af narkotika .
<P>
Vi mener derfor , at hampproduktion ikke br fremmes gennem get sttte , og vi afstr fra at stemme om Schierhubers betnkning .
<SPEAKER ID=92 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
Angende forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1251 / 1999 om indfrelse af en sttteordning for producenter af visse markafgrder for at medtage hr og hamp bestemt til fiberproduktion vil vi anfre flgende : Som liberale mener vi , at landbrugspolitikken skal tilpasses markedet og afbureaukratiseres .
Hvis Parlamentet mener det alvorligt med udvidelsen mod st , m man arbejde for omfattende nedskringer i landbrugsomkostningerne .
Al direkte sttte til landbrugsproduktion br gradvis afskaffes .
<P>
Betnkning af Bsch ( A5-0116 / 2000 )
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg tager for sidste gang ordet for ogs her bestemt at stemme nej til Bschs betnkning om rsberetningen 1998 om bekmpelse af svig .
Og det er ikke , fordi jeg er modstander af at bekmpe svindel af enhver type - tvrtimod !
Jeg gr bestemt ind for denne bekmpelse - men jeg stemmer nej , fordi jeg mener , at for rigtigt at bekmpe svindel i Den Europiske Union er det ndvendigt at ndre den mde , man bruger penge p i Europa .
Den samme betnkning siger , at disse 1.019 millioner euro , som man har fundet frem til , at der er blevet svindlet for , kun er toppen af isbjerget .
Nu ved vi , at isbjerge har 10 % , der kan ses og 90 % under vandet , som man ikke kan se : Derfor str vi over for ca .
10.000 millioner euro , som der bliver svindlet for i Europa .
Det er absolut ndvendigt at ndre den mde , vi bruger vores penge p !
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , De lyknskede lige fr ordfreren for hans arbejde .
Jeg ved ikke , hvorfor De finder grund til at lyknske ham , eftersom mange af hans forslag er nedstemt , bl.a. p grund af hans egen gruppe , som i et af deres lyse jeblikke besluttede at fremstte adskillige ndringsforslag , der er blevet vedtaget .
Disse omhandler bl.a. alle dele af hvidbogen .
Derfor er de mange ndringsforslag , der gik videre end den betnkning og det indhold , som det var meningen , hr . Bsch skulle udarbejde , blevet forkastet .
<P>
Jeg stiller derfor dette sprgsml : Hvorfor spilde penge p at udarbejde tekster til hr . Bsch , der intet har at gre med hans arbejde , og som Parlamentet forkaster med rette .
De kan sige dette til fru Stauner , som interesserer sig meget for andres betnkninger , og som De i vrigt vil mde , og sprge hende , om det ikke interesserer hende at vide , hvorfor medlemmerne fra Budgetkontroludvalget udfrer et arbejder , der intet har at gre med de opgaver , de bliver betroet .
S al hder og re til Parlamentet , der har fet sat tingene lidt p plads .
<SPEAKER ID=95 NAME="Andersson, Blak, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Schori, Theorin og Thorning-Schmidt">
Vi har i dag stemt for Bsch betnkningen om en mere effektiv bekmpelse af svindel og uregelmssigheder med EU-midler .
Selv om svindel og uregelmssigheder er faldet en smule fra 1997 til 1998 , er der stadig et stort behov for mere effektive kontrolmekanismer .
Kinnocks reformplan er som helhed bde visionr og realistisk .
Der er dog enkelte knaster .
<P>
Parlamentet foreslog allerede i van Hulten-betnkningen , at der skulle oprettes en ekstern instans under Revisionsretten , der bl.a. skal tage sig af disciplinrsager , og som skal vre med til at inddrive penge , der er blevet udbetalt forkert .
Oprettes en sdan instans , vil det betyde , at disciplinrprocedurerne flyttes vk fra Kommissionen .
Vi har meget drlige erfaringer med det interne disciplinrrd .
I jeblikket er det kollegerne , der skal sidde som dommere over embedsmnd , der indklages for disciplinrrdet .
Det er helt uholdbart .
Det er bde ECHO-sagen og MED-sagen alt for velkendte eksempler p .
<P>
Vi br ligeledes kritisere forslaget i hvidbogen om at oprette et rdgivende panel til at behandle uregelmssigheder .
Vi har oprettet OLAF til at behandle mistanker om svig og uregelmssigheder .
Endnu et panel ville vre en undergravelse af OLAF ' s befjelser .
Vi har stemt imod oprettelsen af en europisk offentlig anklager .
Det er en stor mastodont at bygge op , nr problemet i virkeligheden ligger et andet sted .
I virkeligheden er der mere behov for en grundlggende personalereform .
<P>
Det er alligevel kun de groveste sager , der vil f strafferetlige konsekvenser .
90 % af sagerne vil vre disciplinrsager om forsmmelse eller inkompetence .
Der er i stedet behov for en ordentlig intern kontrol og bedre mulighed for at fyre folk .
Vi skal have ndret personalevedtgten og disciplinrproceduren , sdan som det ogs foresls i betnkningen .
<SPEAKER ID=96 NAME="Deva og Heaton-Harris">
De britiske konservative stemte hverken for eller imod ved den endelige afstemning om Bsch-betnkningen , fordi vi ikke er glade for tanken om en offentlig europisk anklager , idet vi mener , at dette meget vel kan fre til corpus juris .
Vi er heller ikke glade for betnkningens henvisninger til moms .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Jeg afstr fra at stemme om beslutningen om beskyttelse af Fllesskabernes finansielle interesser og bekmpelse af svig .
<P>
Jeg nskede ikke at stemme imod , eftersom jeg er fuldt ud enig i ordfrerens ml om at forstrke bekmpelsen af svig i forbindelse med Fllesskabet finansielle interesser .
<P>
Jeg stemte imidlertid heller ikke for p grund af oprettelsen af et nyt kontrolorgan .
Det er ikke gennem en mangedobling og et vivar af sdanne organer , at Fllesskabet nr det efterstrbte ml .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.50 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Forebyggelse og bekmpelse af overfrbare spongiforme encephalopatier
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0117 / 2000 ) af Roth-Behrendt for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om regler for forebyggelse og bekmpelse af visse overfrbare spongiforme encephalopatier ( KOM ( 1998 ) 623 - C4-0025 / 1999 - 1998 / 0323 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=99 NAME="Roth-Behrendt">
Det , vi debatterer her i dag , overfrbare spongiforme encephalopatier , overfrbare sygdomme , bl.a. BSE eller scrapie , er en af de mange betnkninger eller diskussioner i klvandet p den afsluttende BSE-rapport , og jeg tror , at det ogs helt sikkert er interessant for gsterne p tribunen .
Vi har her en rapport , som Kommissionen p Parlamentets opfordring i sin afsluttende rapport om BSE-rapporten i 1997 havde lovet at fremlgge .
Den har fremlagt den .
Vi har udarbejdet en betnkning om den , dog ikke helt s hurtigt som vi plejer p grund af pausen sidste r .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og hr . Bge har udarbejdet en udtalelse .
Vi har alts som en god fortsttelse kunnet viderefre BSE-holdet .
<P>
Jeg vil ganske kort fortlle Dem , hvordan jeg som ordfrer for det ansvarlige Udvalg om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik vurderer forslaget .
Det er et godt forslag fra Kommissionens side , og vi har i de forlbne r vret tilfredse med meget af det , som Kommissionen har fremlagt om BSE og de efterflgende problemer . Ogs dette er vi tilfredse med , men som s meget andet kan ogs det forbedres , hr .
Byrne . Som jeg sagde til Dem allerede i forbindelse med Deres BSE-testforslag , det kan godt forbedres ; det siger jeg ogs i dag .
Det er bestemt ndvendigt at forbedre Europa-Parlamentets deltagelse .
Det skal sikres , at Europa-Parlamentet i den flles beslutningsprocedure kan agere som virkelig garant for forbruger- og sundhedsbeskyttelsen i Den Europiske Union .
Kun da fr vi ogs en hj standard , og kun da kan De ogs samarbejde godt med os , for Ministerrdet , de respektive nationale ministre , har i de seneste r ikke ligefrem vret foregangsmnd , som vi alle ved her i Parlamentet .
<P>
Det er ogs vigtigt - og ogs her m man forbedre et andet forslag - at der fres en fortsat diskussion om de hurtige BSE-tests .
De har fremlagt et forslag efter dette TSE-forslag , som derefter skal justeres af Dem , men dette forslag er ikke tilstrkkeligt .
For virkelig at kunne f et retvisende skn over BSE-status i medlemslandene m vi prcisere , at ogs slagtede dyr af hensyn til den menneskelige sundhed testes i en screeningprocedure .
Det har De endnu ikke stillet forslag om .
<P>
Der skal ogs - og det har vi forsgt i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og ogs i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter - ske en styrkelse af medlemsstaternes pligt til at informere Kommissionen , at give Kommissionen informationer og datatransmissioner om tilflde i deres land , om BSE-problemer eller momenter af mistanke .
Ogs her m vi i hjere grad tage medlemslandene i ed .
Ogs her vil jeg gentage , at det altid er p sin plads at vre mistroisk over for medlemslandene , ogs over for mit eget , vil jeg retfrdigvis sige .
<P>
Hr . Bge har med rette peget p - han vil sikkert gre det igen i sit indlg - at der skal vre en flles begrebsdefinition for det geografiske omrde .
Her er definitionen sikkert ikke tilstrkkelig , og Kommissionen m fortlle - og det opfordrer jeg Dem til , hr . Byrne - hvordan den har tnkt sig at hndtere undtagelserne for kosmetik , medicinalprodukter og lgemidler .
Jeg mener , at Kommissionen m komme med forslag til at lukke eventuelle huller i den eksisterende lovgivning .
<P>
Lad mig komme med nogle bemrkninger til ndringsforslagene , og her har jeg takket vre min gruppes taletid ogs tid til at komme med en bemrkning i slutningen af debatten .
Jeg er indforstet med nsten alle ndringsforslagene , men der er nogle , hvor jeg vil sprge Dem , hr . Byrne , hvad De mener .
Det glder isr ndringsforslag 50 , som tager kattefoder med i Hr . Bges forslag , og jeg ved , at hr .
Bge er meget omhyggelig med alting . Men jeg har ogs hrt fra Dem , at kattefoder er et problem for Dem .
Vil De vre s venlig at komme med en udtalelse om risikoen for at blive inficeret af katte .
<P>
S er der nogle ndringsforslag fra fru Attwooll og andre , isr 53 , 54 og 55 .
Det er ndringsforslag , som udgr en indskrnkning af det foreliggende forslag , og som heller ikke medfrer nogen forbedring , ikke engang en forbedring af situationen i Storbritannien , hvilket jeg endda ville kunne forst .
Man kan f.eks. ikke skelne mellem avl og opfedning , det er et helt utilstrkkeligt forslag .
I anden del af ndringsforslag 56 har jeg sympati for , at man gerne vil undtage bestemte materialer , hvis man i et medlemsland har et bestemt og godt system , men jeg m klart sige , at det p nuvrende tidspunkt i diskussionen om de srlige risikomaterialer er et farligt signal til medlemslande som mit eget , som er meget tilbageholdende p dette punkt .
<P>
Jeg vil gerne gentage helt klart , at konsekvenserne for medlemslandene benbart er blevet overvurderet af nogle af kollegerne her i Parlamentet .
For lande , som har et godt , velfungerende system , som har en hj sikkerhedsstandard , vil denne forordning ikke betyde nogen forringelse .
Men for lande , som ikke har det , vil den langt om lnge udgre et korset , som tvinger disse lande til ogs at stte sikkerhed og sundhedsbeskyttelse i hjsdet .
Derfor har jeg ikke helt kunnet forst mistroen hos mange kolleger , men det kan vi mske f afklaret i denne debat .
<P>
Hr. formand , ved afslutningen af denne debat har jeg endnu en gang tre minutter , hvor jeg kan komme tilbage til nogle af kollegernes kommentarer .
<SPEAKER ID=100 NAME="Bge">
Hr. formand , kre kolleger , ogs Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter hilser principielt Kommissionens forslag velkommen , da det trods alt opfylder det lfte , som Kommissionen har givet Parlamentet .
Jeg psknner ogs udtrykkeligt det gode samarbejde mellem udvalgene og ordfrerne .
<P>
Vi har tidligere peget p , hvor mrkvrdigt det i og for sig er , at der den dag i dag ikke findes flles bekmpelsesforskrifter for scrapie , selv om scrapie og BSE fra starten af havde et eller andet med hinanden at gre .
For os er det meget vigtigt at sge efter en differentieret model for forebyggende forbrugerbeskyttelse med sagkundskab og uden panik .
Som supplement til det , som ordfreren sagde , har det for os vret vigtigt , at Kommissionen har indbygget princippet om regionalisering af TSE-bekmpelsen for p den ene side at sikre en striks bekmpelse og p den anden side en vis konduite .
<P>
Jeg vil ogs pege p , at det er vigtigt for os i forbindelse med de ramte dyrehold at tale sagligt med hinanden om justeringen af alderoplysningerne med henblik p bekmpelsesforanstaltningerne .
Jeg vil tilfje , at nr vi taler om muligheden for at indfre tests , f.eks. i striden mellem Kommissionen og medlemsstaterne , men ogs i striden mellem Kommissionen og tredjelande , kan gennemfrelsen af tests bidrage til at bilgge sprgsmlet om , hvorvidt et land skal placeres i risikokategori I , II eller III , nr man eksempelvis ikke kan fremskaffe bestemte statistiske data andre steder fra .
<P>
Jeg vil imidlertid ikke lgge skjul p , hr. kommissr , at tredjelandsproblematikken generelt fortsat vil vre et tema for os , ligesom sprgsmlet om at inddrage farmaceutiske produkter og kosmetik .
Vi forventer ogs , at Kommissionen meget hurtigt fremlgger bestemmelser for dyrisk affald , for kdmel , for p den ene side at definere en sikkerhedsngle , s der kan vre en fremtid for et ansvarligt genanvendelsessystem , mens man p den anden side sikrer en forebyggende forbrugerbeskyttelse .
<P>
Et tema vil nu som fr vre aktuelt - nemlig det forskellige udgangspunkt i nogle medlemsstater og flertallet af medlemsstater - i sprgsmlet om , hvad der er vigtigst : At definere risikomaterialer eller at tage hele dyrehold ud af fdevarekden , nr der optrder et enkelt BSE-tilflde .
Her har heller ikke videnskaben indtil videre villet komme med et klart svar .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , hvis vi har lrt noget af krisen med bovin spongiform encephalopati , er det , at sundheden kommer i frste rkke og gr forud for alle andre politikker .
Dette er i virkeligheden baggrunden for udarbejdelsen af det forslag til forordning , vi her behandler , og det br ses som en enestende chance for at gre en systematisk indsats for at forebygge , kontrollere og udrydde overfrbare spongiforme encephalopatier .
<P>
Problemet har vret kendt i mange r , men desvrre er det endnu ikke lykkedes os at udrydde sygdommen helt og heller ikke at identificere alle rsagerne til dens udbrud , og dette skaber bekymringer , begrnsninger og uregelmssigheder i produktionen og salget af animalske produkter .
Derfor er det ndvendigt at trffe foranstaltninger i hele Fllesskabet , som kan fre til , at man for det frste sikrer en effektiv beskyttelse af folkesundheden , og at man for det andet vinder forbrugernes tillid , som s kan bidrage til det indre markeds udvikling og korrekte funktion .
En af de vigtigste foranstaltninger , som foresls i forordningen , er indfrelsen af test til hurtig diagnosticering , for en hurtig identifikation er et ngleelement i bekmpelsen af sygdommen .
Sdanne test , som kan vise resultaterne inden for et forholdsvis kort tidsrum , vil kunne levere et afgrende bidrag til , at der kan trffes jeblikkelige og hensigtsmssige foranstaltninger .
<P>
Der er allerede i dag forslag fremme om tre test , og vi regner med , at der i fremtiden sker forbedringer p omrdet , men der skal ogs vre test , der hurtigt kan stille en diagnose p levende dyr , s vi bedre kan flge det epidemiologiske billede af overfrbare spongiforme encephalopatier og se , hvordan det former sig i Den Europiske Union .
<P>
Et andet punkt , en anden foranstaltning , er indfrelsen af en permanent epidemiologisk forskning , der bl.a. skal vre baseret p laboratorieundersgelser p grundlag af en fastlagt protokol .
Endvidere vil vedtagelsen af ensartede procedurer samt de absolut sammenlignelige resultater af analyserne fra referencelaboratorier i landene og p fllesskabsniveau vre med til at skabe en grundig overvgning og til , at man fr plidelige videnskabelige data og diagnosemetoder , som ogs omfatter de hurtige diagnosetest .
Det ville ogs vre godt , hvis vi fulgte udviklingen i det videnskabelige billede af den nye variant , Creutzfeldt-Jakobs sygdom , der som bekendt rammer mennesker og skyldes fdevarer , som stammer fra dyr , der er smittet med bovin spongiform encephalopati .
<P>
Endelig br enhver mistanke om , at et dyr er smittet med spongiform encephalopati , meddeles den ansvarlige myndighed , s vi kan trffe passende foranstaltninger .
Jeg vil benytte lejligheden til at understrege , at det efter vores opfattelse kan vre ndvendigt at destruere hele bestningen , s sygdommen udryddes helt , selv om der er omkostninger forbundet hermed , konomiske svel som flelsesmssige .
Derfor br den kompensation , som Kommissionen giver de skadelidte , vre af et reelt omfang .
Ganske vist er det svrt , nr et enkelt dyr blandt mange er sygt , og det er srdeles vanskeligt at afgre , om der er dyr , som ser ud til at vre raske , men vil blive syge senere , og derfor foresls denne foranstaltning .
" Det er bedre at forebygge end at helbrede " sagde Hippokrates for mange r siden og lagde hermed grundlaget for den forebyggende helbredsmssige indsats , og dette glder i langt hjere grad , nr der ikke findes nogen behandling for hverken bovin spongiform encephalopati eller den variation , der rammer mennesket , Creutzfeldt-Jakobs sygdom .
<P>
Til sidst vil jeg gerne lyknske og takke hr .
Bge , som har vret ordfrer for Landbrugsudvalget , og fru Roth-Behrendt , som var ordfrer for Miljudvalget , og jeg tror , at deres samarbejde og alle de vrige medlemmers bidrag betyder , at vi fr en forordning , der er langt bedre end den , Kommissionen oprindeligt havde forelagt Parlamentet .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne sttte og rose fru Roth-Behrendts og hr . Bges arbejde med dette sprgsml samt de oprindelige forslag fra Kommissionen .
<P>
Sikkerhed m vre en prioritet , og vi forstr alle , at hvis vi skal have de samme forholdsregler i alle medlemsstater , har vi brug for en rkke forskellige foranstaltninger , som endnu ikke er indfrt .
<P>
Kommissr Byrne m lyknskes med at bringe os nrmere p det .
Disse forslag bringer os et godt stykke lngere inden for diagnostiske prver i en mere skeptisk holdning over for dyr , som burde have vret under mistanke , men ikke var det i nogle medlemsstater , og med hensyn til de overordnede udsigter til , at selvdde dyr testes for BSE .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne sige noget som reprsentant for den medlemsstat , der frst blev udsat for BSE ' s fulde hrgen , og som derfor ogs har vret i spidsen med hensyn til at rydde op i dette problem .
Gennem en lang periode har vi i Det Forenede Kongerige gennemfrt udstning af alle dyr over 30 mneder , som er blevet taget ud af fdekden .
Vi har kunne lse problemet med mulig overfrsel fra moderdyr ved ogs at tage dyr ud , der muligvis var i risikogruppen p grund af deres ophav .
Fra vores side ser vi i lyset af de foranstaltninger , vi har indfrt , ingen som helst grund til , at vi skulle indfre slagtning af hele bestningen p den mde , som det sker i visse andre lande .
Vi bliver ikke kun bedt om en livrem-og-seler-politik , men ogs om at kbe et nyt par bukser bare for at vre p den sikre side .
Det ville koste rigtig mange penge .
Det ville ikke bidrage til at undg et eneste yderligere tilflde af BSE-mistanke .
<P>
Jeg vil gerne minde de tilstedevrende om , at med vores supplerende sikkerhedsforanstaltninger eksporterer vi fra Det Forenede Kongerige kun udbenede kroppe , som har gennemget alle mulige kontroller og sikkerhedsprocedurer , til Fllesskabet .
<P>
Under disse omstndigheder stilles der en rkke ndringsforslag af forskellige medlemmer fra Det Forenede Kongerige , som jeg gerne vil anbefale i denne forhandling .
Jeg ville blive meget glad for at hre , om kommissren mener , at han kan acceptere , at i visse tilflde - navnlig i forbindelse med udstterdyrene over 30 mneder i Det Forenede Kongerige - er der brug for visse undtagelsesbestemmelser for lande , som helt klart er hjrisikolande , men som nu ogs har indfrt et meget hjt forebyggelsesniveau , og at disse undtagelsesbestemmelser vil vre tilfredsstillende for ham .
Det hber jeg virkelig .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , frst vil jeg henvende mig til kommissren og sige , at jeg naturligvis hilser dette forslag velkomment .
For det andet vil jeg lyknske fru Roth-Behrendt med et rigtigt godt stykke arbejde .
Jeg vil ogs takke hr .
Bge . Jeg sttter i princippet alle ndringsforslag fra Miljudvalget .
<P>
I dag ved vi rigtigt meget om livet .
Men livet er faktisk ikke frdigt ; det udvikler sig hele tiden .
Det udvikles ikke kun i positiv retning , men ogs i negativ .
Der opstr efterhnden nye smitteemner og nye problemer .
BSE-krisen er et eksempel p et sdant fnomen .
Der findes dog mange flere eksempler .
<P>
Der er alts to ting , som skal gres .
Den ene er det , som vi beskftiger os med i dag , nemlig at prve at f bugt med BSE og TSE , som jo er et videre begreb .
Vi m srge for , at dette ikke gentages .
Vi skal imidlertid ogs finde metoder til at forhindre tilsvarende tragedier i fremtiden .
Sdanne tragedier opstr selvflgelig ikke p netop dette omrde , men dukker op et andet sted .
Dette illustrerer , og denne debat lrer os , at vi skal have et fuldstndigt dkkende st regler p hele det flles marked , som EU udgr .
Vi skal have samme regler , som skal kontrolleres p samme mde .
Alle skal behandles ens .
<P>
Der har vret forklarlige meningsforskelle under de debatter , som vi har haft i Miljudvalget , i partigrupperne , og som ogs fres her og nu i salen .
Jeg tnker p den seneste udtalelse .
Det Forenede Kongerige er blevet hrdt ramt .
Jeg har stor forstelse for , at man dr har meninger om , hvordan man mske kan spare .
Men lad mig sige noget , som er meget vigtigt : Vi m aldrig g med til at tage hensyn til kortsigtede konomiske gevinster og dermed risikere den langsigtede sikkerhed .
Der er risiko for , at den kortsigtede konomi vinder , og at fornuften og forsigtigheden dermed taber .
<P>
Til min partikollega fru Attwooll vil jeg sige , at jeg godt forstr de aktuelle ndringsforslag , men at jeg ikke kan sttte dem .
Det ville indebre , at vi bliver utydelige , at vi udsender forkerte signaler .
Jeg tror , at det er meget vigtigt , at vi i denne sammenhng , nr vi tager beslutning om denne betnkning , kommer med et meget klart signal om fasthed i bedmmelsen med hensyn til fdevaresikkerhed .
Det er vigtigt for den kommende debat om hele det projekt , som den adviserede hvidbog indebrer .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , kre kolleger , fru ordfrer , et flamsk ordsprog lyder : Forebyggelse er bedre end helbredelse . Jeg formoder , at dette ordsprog glder i alle vores medlemsstater og regioner .
Jeg vil udtrykkeligt give fru Roth-Behrendt en kompliment for hendes betnkning .
Min gruppe har ikke stillet nogen ndringsforslag . Vi flger Dem fuldstndigt .
Vi sttter Dem fuldt og helt , og vi er ikke p nogen mde mistroiske .
<P>
Forslaget er jo en flge af et tilsagn , som tidligere blev afgivet med hensyn til opflgningsudvalget , s dette er alts udmrket .
Jeg vil komme ind p flgende temaer .
<P>
For det frste er regionaliseringen og den regionale differentiering fornuftig med henblik p en mlrettet bekmpelse af TSE .
Sprg bare mine skotske og mine walisiske kolleger .
<P>
For det andet findes der prver med henblik p en hurtig diagnose og med henblik p at opdage TSE hos okser .
Med rette vil vi i Miljudvalget give mulighed for at bruge disse metoder for at n frem til en bedre overvgning .
Nu ved vi alle sammen , at disse prver videnskabeligt endnu ikke er helt i orden , og at vi ved en anvendelse af disse prver ikke ved prcist , om der virkelig kan overfres smitte p hvert stadium af sygdommen .
Jeg tror i hvert fald , at disse prver gr i den rigtige retning . Jeg synes ogs , at vi skal sttte den videnskabelige forskning p dette omrde .
<P>
For det tredje synes jeg , at kravet om , at hele bestningen p bedrifter , hvor sygdommen er brudt ud , skal destrueres eller fjernes , er berettiget .
<P>
For det fjerde er der faktisk behov for supplerende lovgivning for produkter ssom kosmetik , lgemidler og medicinsk udstyr , som nu er udelukket .
<P>
Til sidst vil jeg lige gre opmrksom p striben af ndringsforslag , som faktisk srger for , at en rkke punkter fjernes fra bilaget og fastlgges i selve forordningsteksten .
Jeg tror , at det er vigtigt for at n frem til mere demokrati , vk fra komitologien og mere kontrol af Parlamentet .
Jeg mener , at det er meget vsentlige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , hensigten med det forslag til forordning , vi behandler , er ikke at imdeg problemet , sdan som Kommissionen s hyklerisk pstr , men at tilslre de problemer , der er opstet i visse lande , ved at generalisere dem og gre dem til alles problem .
Derfor br det ndres , og navnlig p de punkter , hvor man indfrer en inddeling af landene i kategorier .
<P>
Hvis Kommissionen virkelig ville beskytte folkesundheden mod spongiforme encephalopatier , havde den for lngst stillet forslag til regler , som kunne afvrge disse farer , men det har den ikke gjort .
Den ville have srget for de ndvendige procedurer og sanktioner .
Men noget sdant har de multinationale fdevarevirksomheder , hvis interesser gennemsyrer alt med en tankegang , der krver strre og strre profit , ikke kunnet tillade .
Sledes kom Kommissionen frem med dette initiativ , da den ikke lngere kunne kontrollere situationen - som det f.eks. skete med dioxiner - og i dag forsger man s at give indtryk af en form for kontrol .
<P>
Forslaget til forordning leder frem til den konklusion , at der snarere er tale om en mrklgning af situationen .
Det er i den retning , det gr , nr man har en procedure , hvor man i stedet for at tage hensyn til det mest basale kriterium , nr man skal klassificere landene , nemlig om der er tilflde med encephalopati blandt deres opdrttede kvg , tager helt andre aspekter i betragtning , nr de skal placeres i en kategori .
Det vrste er imidlertid , at hvis det lykkes et medlemsland at bevise , at det har indfrt mekanismer til kontrol af produktionen , kan det , selv om der har vret tilflde af encephalopati i landet , teoretisk set blive stillet lige med et andet land , hvor der aldrig har vret udbrud af sygdommen .
<P>
I den samme nd ligestiller man ogs forskellige lande med de vrige foranstaltninger , der foresls , ssom kravet om at fjerne forskellige organer ( milt , hjerne , rygsjle , knoglemarv m.m. ) .
Disse foranstaltninger vil stille de kdproducerende lande , hvor der ikke har vret tilflde af encephalopati , i et drligt lys og ligeledes stille gede- og frekd i et drligt lys , fordi der ikke er tilstrkkelig videnskabelig dokumentation for disse produkters flsomhed over for smittefaktoren fra spongiform encephalopati .
Og med den mde , fjernelsen af ovennvnte organer og vv foresls gennemfrt p , vil det betyde katastrofe for gede- og frekdets vedkommende , og det vil vre umuligt at afstte kdet . Indirekte vil man med denne metode fjerne gede- og frekd fra markedet , s behovet vil blive dkket med andre typer kd fra strre dyr , og der vil vre forbud mod traditionelle retter , som tilberedes af stegte freindvolde , bl.a. milten .
Derfor er vi imod Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg glder mig over muligheden for at yde et lille bidrag til denne forhandling , og jeg lyknsker ordfreren med hendes fremragende arbejde .
Parlamentet har helt klart brugt en betydelig mngde tid p borgernes vegne for at behandle den vigtige dagsorden inden for fdevaresikkerhed og samtidig sikre , at vores landmnd kan operere inden for produktionsmssige rammer med sporbarhed , som er den eneste mde , hvorp vi fuldt ud kan genoprette forbrugernes tillid til den lange rkke af kvalitetsfdevarer , de europiske landmnd fremstiller .
Derfor er indfrelsen af et ensartet retsgrundlag for kontrol og forebyggelse af spredningen af BSE og scrapie af meget stor betydning , og , som andre talere har vret inde p , er der stadig tale om manglende konsekvens , hvad angr forordningernes anvendelse i de enkelte medlemsstater .
<P>
Jeg vil gerne opfordre kommissr Byrne til at prioritere indfrelsen af denne grad af konsekvens , som er den eneste mde , hvorp vi kan overbevise forbrugerne om , at vi har en flles politik med hensyn til sikring af folkesundheden .
Som jeg har sagt ved tidligere forhandlinger , er landmndene ofre for omstndigheder , der ligger uden for deres egen kontrol , og de ansvarlige for fremstilling af dyrefoder , som stter folkesundheden , alle vores bestninger og landbrugsindkomsterne p spil , har meget at forklare .
Parlamentet skal vre opmrksom p at sikre , at det aldrig kan gentage sig .
<P>
Jeg glder mig over adgangen til hurtig diagnostisk prvning for en bedre detektering af TSE ' er i kvg , og jeg mener , hr. kommissr , at man i hjere grad br overveje at bruge den som et middel til at udarbejde en sundhedsstatus for dyr i medlemsstaterne .
<P>
For mit eget land , Irland , er eksporten af fdevarer og isr oksekd af kolossal betydning for vores konomi og landbrugernes indkomst .
Jeg kan sige , at intet har vret uforsgt i vores lsning af problemet , herunder slagtning af hele bestninger , nr man har diagnosticeret et smittet dyr .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at landmndene altid har reageret positivt p indfrelsen af bestemmelser vedrrende folkesundheden og sundheden for dyr beregnet til levnedsmiddelproduktion .
Deres opgave som garanter for fdevaresikkerhed og -kvalitet bliver stadig mere vanskelig , hvilket alle her i Parlamentet er klar over .
Alt for ofte har man taget deres bidrag til samfundet for givet , og de har bestemt ikke altid fet tilstrkkelig kompensation i form af en rimelig indkomst .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , fru ordfrer , hr. ordfrer for udtalelsen og hr. reprsentant for Kommissionen , vi har modtaget et forslag til forordning om bestemmelser for forebyggelse og bekmpelse af visse overfrbare spongiforme encephalopatier , det vil sige nedbrydning af hjernen hos kvg , fr , aber , antiloper , katte og selv mennesket , eftersom der har vret 53 tilflde af atypisk Creutzfeldt-Jakob - alle med ddelig udgang - i Storbritannien .
<P>
Vi skal alts vedtage nogle regler for at forebygge en epidemi , man har kendt til siden 1986 , det vil sige i 14 r . Det er trods alt lidt sent at reagere , men det er sandt , at i disse 14 r , har vi gjort en masse .
I sidste mned besluttede vi f.eks. at stte etiketter p kdet for at advare forbrugerne . Kommissionen sagde , at den ikke ville anvende etiketter fr 2002 - alts 16 r efter sygdommens udbrud - men der er endelig sket noget .
Vi har diskuteret med hr . Delors , vi har diskuteret med hr .
Santer , med hr .
Prodi , med hr . McSharry , der var ansvarlig kommissr for landbruget , hr .
Steichen , hr .
Fischler , vi har nedsat en undersgelseskomit - som vores kollega hr . Bge i vrigt var formand for - en midlertidig kontrolkomit , og vi har endda indgivet forslag om mistillidsvotum , som hr .
Bge ikke stemte for .
Vi har foretaget eksperthringer med hr . Dirringer , den tyske virusspecialist , hr .
Picoud , hr . Dormont , de skotske specialister , og vores portugisiske kollega Garcia var specialist .
Vi har frt forhandlinger , uopsttelige forhandlinger om embargo osv .
<P>
Efter 14 rs diskussion er der kun f overlevende tilbage efter denne krig , der har varet i nsten 20 r - hr . Graefe zu Baringdorf , hr .
Cunha , hr . Bge og jeg selv .
Hr .
Happart har forladt os , og vores kollega Pagel er get bort . S jeg mener , at det ville vre godt for vores nye kolleger , hvis der blev foretaget en kort briefing om emnet og om problemerne i forbindelse med retsgrundlaget i henhold til artikel 100 A eller problemerne med overvgningen af BSE .
<P>
Starten p denne sag er mlkekvoterne for 1984 .
For at f en hj mlkekvote pressede vores britiske venner kerne som motorer ved at overfodre dem . Og for at spare foderomkostninger fodrede de kerne med dde dyr , der var lavet om til mel .
Og for at spare energi i forbindelse med melfremstillingen snkede de temperaturen i fremstillingen og tillod sledes smittekimmen at overleve .
BSE er den tragiske konsekvens af en higen efter profit og den britiske landbrugsmodel .
<P>
Fra 1986 har man kendt til sygdommen . Man gjorde ikke noget srligt fr 1996 .
Hvorfor ?
Fordi man skulle slge Maastricht-traktaten til offentligheden , og det gjaldt om ikke at gre befolkningen ngstelig .
S pressen vidste det , Kommissionen vidste det , og Europa-Parlamentet vidste det , men ingen talte om det .
Og da englnderne i 1996 via de engelske landbrugs- og sundhedsministre indrmmede , at sygdommen kunne ramme mennesker , traf man ikke de ndvendige forholdsregler .
Hvorfor ?
Fordi nu drejede det sig ikke lngere om at slge Maastricht-traktaten , men derimod Amsterdam-traktaten , og man mtte ikke at gre befolkningen ngstelig .
S p grund af fortielser og lgn opstod epidemien med det forlb , vi kender .
<P>
For det frste er BSE ikke forsvundet i Storbritannien og vil ikke forsvinde .
For det andet har det sene forbud mod dyremel ikke fet bugt med smitten .
For det tredje findes smitten enten i den mel , man giver til kyllinger , eller ogs findes der en tredje smittekilde .
Ud over smitten fra moderen er der overfrelsen fra marker , grsgange , h og som det er tilfldet for scrapie , vil vi st med marker , hvor prion inkystereres og vender tilbage , s snart man stter kvg ud .
For det tredje har Storbritannien og de industrier , der er skyld i forureningen , ikke betalt .
Det er uskyldige bnder og kornproducenter , der har betalt , ligesom det er bnderne , der betaler prisen i Kosovo .
<P>
Dette vil alts sige , at tanken bag direktivet og forordningen er sympatisk , men er en smule hyklerisk .
Vi er alle enige om , at vi skal have forordninger om forebyggelse , at vi skal vedtage Landbrugsudvalgets ndringsforslag , som i vrigt skulle have behandlet sagens realiteter .
Vi er enige med hensyn til de velovervejede forholdsregler : Hvordan udtager man ilion , glandel , duodenum , lymfeknuder og andre indvolde p slagterierne , men dette er ikke det vsentligste .
I forbindelse med BSE-katastrofen har det , nr det kom til stykket , vret staterne , der har stet for beskyttelsen .
Og dette er den afgrende lektie fra TSE-sagen .
For det frste er det altid staterne , der har stet for beskyttelsen .
For det andet er forsigtighedsprincippet med til at bevare staterne .
Dette er dog ikke en hindring for at opbygge et Europa , men p samme mde , som nr brn bygger hule i en have : Fordi det er sjovt .
Derfor er vi alle sammen , hr. formand , gode legekammerater .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , bestrbelserne p at opn et maksimalt afkast har medfrt mange former for fejltagelser , herunder at man fodrer drvtyggere med dyremel .
Det er ikke kun kerne , der er blevet gale . Resultater er , at scrapien er blevet overfrt til kvg i form af kogalskab .
<P>
Af hensyn til forbrugerens sundhed skal man med alle midler forebygge og energisk bekmpe disse sygdomme og deres smittebrere .
De forholdsregler , der blev truffet i 1997 , er temmelig utilstrkkelige , eftersom forskerne i dag taler om en tredje smittekilde .
Vi m alts tildele os selv effektive midler til - s vidt det er muligt - definitivt at fjerne overfrbare spongiforme encephalopatier , nemlig ved at gribe ind fra det jeblik , der anvendes affald i dyrefoder , delgge de materialer , der udgr en risiko i tilflde af mistnksomhed , forbyde tilstningen af dyreproteiner i dyrefoderet , krve sporbarhed via oplysninger om dyrenes fdested og opdrtsregion , indfre systemer p fllesskabsniveau til overvgning af dyrenes slgtskaber . Dette er det eneste , der kan garantere en effektiv bekmpelse og gennemsigtighed i kontrollen .
Man m gennemtvinge en sporingsprocedure , der er hurtig og systematisk , samt om ndvendigt en omhyggelig kontrol .
Endelig m man sl hele bestanden ned i tilflde af sygdom hos et dyr . Dette er prisen for fdevaresikkerhed , men fdevaresikkerheden m heller ikke anvendes som pskud for at genoptage sagen om transport af levende dyr .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , jeg vil gerne understrege fru Roth-Behrendts og hr . Bges flotte arbejde , og jeg vil gerne fstne mig ved et aspekt , idet jeg drager fordel af kommissr Byrnes tilstedevrelse .
Det er klart , at vores ml er en udryddelse af sygdommen , men dette medfrer efter vores mening et betydeligt problem , fordi virkningen af metoden med afbrnding af dde dyr fra kvgproduktion udgr nogle objektivt set betydelige data .
Derfor ville den konomiske byrde og den tekniske og organisatoriske indsats vre meget vsentlige , ligesom den miljmssige konsekvens af sdan en massiv brug af afbrnding ved hje temperaturer vil vre meget vigtig .
I denne forbindelse er det rimeligt at sprge Kommissionen - og insistere over for Kommissionen for at f at vide - om der allerede eksisterer , om der er blevet foretaget realistiske skn over omfanget af det materiale , der skal afbrndes , eller om de mangler at blive lavet , alt efter staternes forskellige klassifikationsmetoder og med en vurdering af de efterflgende organisatoriske omkostninger , der bagefter skal refereres over for Parlamentet .
<P>
Det er ndvendigt at undg , at de enkelte medlemsstaters anvendelse af forskellige og ikkekoordinerede lsninger staterne imellem frer til alvorlige konkurrenceforvridninger og uretfrdig behandling af producenterne .
Det er ndvendigt at tage hjde for indfrelsen af harmoniserede tiltag med finansiel sttte , give flles retningslinjer vedrrende det organisatoriske , igennem tiltag fra den anvendte forskning udvikle nye destruktionsteknologier med frre miljpvirkninger , som tillader former for materialegenbrug under hensyntagen til forbrugernes sikkerhedskrav .
<P>
Udviklingen af flles retningslinjer kan tillade mere kontante , mere afbalancerede og derfor mere effektive lsninger .
F.eks. mener vi , at iden med at bygge obligatoriske bortskaffelsesvirksomheder ud fra en model , der allerede er taget hjde for i nogle medlemsstaters lovgivninger , kan vre et konkret svar p ndvendigheden af at begrnse den konomiske indvirkning p producenterne gennem denne bortskaffelsespraksis og samtidig - takket vre forgelsen af graden af social kontrol med den korrekte afslutning p processen - kan styrke garantierne for forbrugerne og for miljet .
<P>
Som konklusion kan vi fastsl , at vedtagelsen af den omtalte forordning , som er strlende , vil medfre ndvendigheden af at udvikle en rkke initiativer , af studier og af uddybning , men ogs af regulering og af normering , over for hvilket vi hber , at Europa-Parlamentet ikke er fremmed .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , vi har nu fet forelagt et meget vigtigt direktiv , hvis forml er at skabe et flles retsgrundlag for forebyggende bekmpelse af TSE-sygdomme .
Det er hensigten at samle alle hidtidige bestemmelser vedrrende TSE i n mappe .
For at vinde forbrugernes tillid tilbage er det ndvendigt , at vi p alle niveauer gr alt inden for mulighedernes grnser .
Jeg takker specielt ordfrer Roth-Behrendt for , at hun med stor iver har grebet ind i denne sag , man kan nemt vre enig i hendes forslag . Hr .
Bge har for sin del sikret , at disse ider bliver bredt godkendt her i Parlamentet .
Jeg er enig i , at Kommissionen for sin del har udfrt et godt stykke arbejde , som kan stttes af Parlamentet ; derimod skal vi f medlemsstaterne til endelig at indse , at sagen er vigtig , og at forbrugernes tillid skal vindes .
<P>
Jeg vil dog henlede opmrksomheden p t omrde . De lande og grde , hvor der ikke er forekommet dyresygdomme , skal ogs kunne sikre , at disse problemer heller ikke opstr fremover .
Det er derfor vigtigt , at karenstiden med hensyn til , hvordan dyr flyttes fra grd til grd , forhjes fra to til seks r .
Vi skal alt i alt holde godt fast i , at folkesundhed ogs inden for det indre marked er vigtig , og frst derefter prioriteres principperne for fri konkurrence .
Dette er noget , vi absolut ikke skal glemme , specielt da det glder disse levnedsmiddelsprgsml , der er vigtige for forbrugerne .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne nske fru Roth-Behrendt tillykke med hendes betnkning og takke hende for hendes vilje til at diskutere de involverede sprgsml .
Hun ved bedre end jeg , hvordan videnskabens holdning til TSE har udviklet sig .
Den relevante videnskabelige komit har f.eks. for nylig fastslet , at det er ndvendigt kun at betragte rygsjlen og dorsalrodganglier som specifikt risikomateriale i Det Forenede Kongerige for kvg over 30 mneder og i Portugal kun for kvg over 6 mneder .
Derfor nsker nogle af os ndringsforslag 56 for at give mulighed for tilpasninger p omrdet efter udtalelse fra den relevante videnskabelige komit frem for at vre ndt til at indfre ny lovgivning for at gennemfre disse tilpasninger .
<P>
Samtidig har visse metoder til bekmpelse af TSE allerede vist sig effektive .
Jeg henviser til fjernelse af dyr over 30 mneder fra fdekden , slagtning og destruktion af dyr , hvor der er mistanke om BSE , og afkom efter BSE-tilflde , et fuldstndigt effektivt fodringsforbud samt fjernelse af en lang rkke specifikke risikomaterialer .
Nr sdanne foranstaltninger er p plads , virker det undvendigt at indfre det mere tekniske krav om en databaseret eksportordning og ordningen med godkendte dyr til hjemmemarkedet ; derfor ndringsforslag 53 .
<P>
Endvidere synes der ikke at vre noget videnskabeligt krav om slagtning af hele bestningen , da der ikke findes beviser for horisontal overfrsel af TSE .
Selv om jeg accepterer , at nogle medlemsstater muligvis nsker at anvende denne praksis , vil jeg pst , at der ikke er nogen grund til at gre den obligatorisk .
Vi m bestemt tage TSE og BSE meget alvorligt i Det Forenede Kongerige .
Vi lgger stor vgt p folkesundhed og dyrevelfrd .
Vi beder kun om , at som flge af , at vi har indfrt de foranstaltninger , som vi anser for effektive , vil vi ikke blive bedt om at indfre yderligere foranstaltninger , der savner videnskabelig begrundelse .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta">
Hr. formand , i sin betnkning lgger fru Roth-Behrendt vgt p bde at styrke forholdsregler , der skal beskytte forbrugerne , men ogs Parlamentets anvendelsesomrde ved at srge for , at alle vsentlige sprgsml om forebyggelse af TSE medtages i forordningens bestemmelser og ikke kun i de bilag , der ikke medtages i den flles beslutningsprocedure .
<P>
Denne omtanke viser sig i dag at vre yderst berettiget , som de franske erfaringer viser .
I betragtning af det samlede antal forholdsregler , der allerede er truffet - som f.eks. forbuddet mod dyremel - burde kogalskaben allerede vre p vej ned i Frankrig . Men der er intet , der tyder herp .
Antallet af tilflde er stigende , og det er denne tendens , der er problemet her , ogs mere end epidemiens strrelse .
Sledes ved man simpelthen ikke p nuvrende tidspunkt , hvordan man skal forklare det , og vi m have en debat om den mulige tilstedevrelse af smittekilder , som vi stadig ikke ved noget om .
Det vil sige de medicinske og videnskabelige usikkerheder , der stadig hersker .
<P>
Under disse omstndigheder br forsigtighedsprincippet spille en afgrende rolle .
Alle midler skal ivrksttes for at fastsl en status for BSE i de forskellige lande , bl.a. udviklingen og den metodiske anvendelse af tests til hurtig diagnosticering .
Udviklingen af BSE i Frankrig rejser ikke kun medicinske sprgsml som sdan .
Det er i vrigt ikke noget nyt .
Fra begyndelsen har denne sygdom , dens overfrelse til mennesker og dernst dens udbredelse p internationalt niveau ikke kunnet forklares uden at tage sociokonomiske fakta i betragtning , som f.eks. dynamikken i den moderne landbrugssektor , en nedprioritering af producenter og forbrugere til fordel for den altdominerende sgen efter profit .
<P>
Endnu i dag gr den anvendte organisationsmodel i landbrugsindustrien og infiltreringen af internationale forbrydernetvrk det endnu svrere at bekmpe BSE og TSE .
<P>
I forbindelse med sundhedsanliggender kan disse faktorer ikke ignoreres .
De behandles dog kun sjldent og meget overfladisk af de europiske institutioner , herunder Parlamentet .
I virkeligheden er BSE en del af disse medicinske sprgsml , der i konkrete og meget menneskelige vendinger vidner om skarpheden i samfundsvalgene , og det er ogs derfor , at forebyggelsen af TSE er et politisk anliggende , hvor Parlamentet har et stort ansvar .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Titford">
Hr. formand , som parlamentsmedlem fra et landbrugsomrde har jeg frstehndskendskab til , hvor delggende BSE-krisen har vret for det britiske landbrug .
Jeg kan ogs skrive under p ndvendigheden af effektiv kontrol .
De kunne derfor vente , at jeg var mere entusiastisk over for alle disse nye BSE-kontroller , men det er jeg ikke .
Vi har allerede nok , og jeg finder dem hensigtsmssige og effektive .
Forslaget vil blot fre til mere bureaukrati og gede udgifter for en allerede overbebyrdet branche .
<P>
Jeg har naturligvis ikke noget imod , at andre brancher indfrer foranstaltninger , der svarer til vores .
Det ville rent faktisk vre nyttigt , hvis de foranstaltninger , der allerede findes i Det Forenede Kongerige , blev gennemfrt over hele EU og andre steder .
<P>
Vi har alts ikke brug for nye love - vi har brug for en strre grad af overholdelse .
Indtil alle medlemsstater kan forsikre os om , at der er tale om fuldstndig overholdelse af lovgivningen , vil dette forslag , hvis det vedtages , blot forlnge listen over love , som ikke er blevet gennemfrt .
Hvis der er behov for mere kontrol , br vi under alle omstndigheder ikke sge rdgivning hos Kommissionen .
Den britiske BSE-undersgelse , som blev bestilt af den britiske regering til en pris p 20 millioner engelske pund , er frdig til november .
Vi m vente og se , hvad man siger i den undersgelse .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , allerfrst vil jeg tilslutte mig lyknskningerne til vores ordfrere og srligt til fru Roth-Behrendt .
Vi kan fuldt ud sttte hendes forholdsregler og sledes hendes betnkning .
<P>
Disse bestemmelser er ikke en stor omvltning , men man forsger ikke desto mindre at gennemfre et hjt beskyttelsesniveau , der i vrigt er inspireret af den strenge praksis , der anvendes i visse EU-lande , bl.a. den franske praksis .
<P>
Jeg vil dog gerne henlede opmrksomheden p nogle srlige punkter . For det frste tilstedevrelsen af en tredje smittekilde , som vi i dag er nsten sikre p findes .
Jeg mener , at det er tvingende ndvendigt i dette tilflde at udpege de mistnkelige dyr uanset ethvert alderskriterie .
Alderskriteriet holder ikke mere fra det jeblik , hvor man nsten har en forsikring om , at der rent faktisk er denne anden smittekilde .
Og dernst er det vigtigt at foretage systematiske tests , nr et dyr dr , uden man er klar over ddsrsagen .
Med systematiske tests kan man undg enhver form for svig , og dette giver mulighed for at sikre en bedre garanti .
<P>
Der har vret stor diskussion om aflivning af bestande .
I Frankrig og i Tyskland slr man hele bestningen ned , nr t dyr er sygt .
Vi ved , at dette ikke er tilfldet i Storbritannien , og at denne lsning mder stor modstand hos vores britiske kolleger .
Men kan man anvende argumentet om omkostningerne for destruktionen af en bestand , nr det drejer sig om beskyttelse af folkesundheden .
Dette er efter min mening ikke holdbart .
Det er vigtigt , at der sker en harmonisering af bestemmelserne i de forskellige lande i Den Europiske Union .
<P>
Endelig vil jeg tale om risikomaterialer , disse meget omtalte stoffer , der kan udgre en risiko .
Ogs p dette punkt er der i Frankrig truffet visse forholdsregler , der i hjere eller mindre grad er medtaget , men jeg er overbevist om , at det er vigtigt ogs i denne forbindelse at vre yderst opmrksom og anvende forsigtighedsprincippet .
<P>
Dette forordning er alts god .
Den er et en fremskridt , men den er ikke perfekt , den skal stadig perfektioneres .
Den tager ikke sprgsmlet om forbrnding af dyremel op .
Nogle lande er oversvmmet af dette mel , som vi endnu ikke ved , hvordan vi skal destruere , eller om det destrueres effektivt nok , og ogs af dyremel , som vi bruger til svin og fjerkr .
Jeg mener , hr. kommissr , at vi stadig skal tnke os godt om ogs p dette punkt .
<SPEAKER ID=115 NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , jeg havde bedt om at f ordet igen ved slutningen af debatten - vi er ikke helt net til slutningen endnu . Lad mig sige noget om debatten .
Jeg takker de kolleger , som hidtil har talt , fru Doyle , hr . Goodwill og hr .
Nicholson , som kommer bagefter , for indholdet og ogs for den fair mde , vi behandler hinanden p her . De , som allerede var medlem af Parlamentet i sidste valgperiode , ved jo , at det er dette Parlament , som kan vre stolt af at have fet hnd om BSE-katastrofen , og det klarede vi p tvrs af grupperne i de enkelte udvalg og i Parlamentet som helhed .
<P>
Jeg forsgte den gang som udvalgsformand altid at vre fair over for alle medlemslande , streng , men retfrdig , som mine lrere plejede at sige , og det forsger jeg faktisk ogs at vre nu .
Lad mig derfor kommentere nogle af punkterne . Ja , hr .
Trakatellis og andre har jo ret , hr . Staes !
Vi har endnu ikke nogen tests p det levende dyr .
Vi har heller ikke nogen tests for en meget tidlig infektion endnu , og Kommissionen opfordres derfor til at arbejde videre med dette , og det gr den jo ogs , det ved jeg .
Naturligvis har vi brug for det .
<P>
Hr . Whitehead sagde meget klart , at sikkerhedsprincippet har forrang , men han nsker naturligvis ogs en lighed omkring forsigtighedsprincippet i andre medlemslande , og det er det centrale punkt .
Til nogle af de kolleger , som har talt eller mske vil tale bagefter , vil jeg helt klart sige n ting , nemlig at vi her laver lovgivning for hele Den Europiske Union , for 15 medlemslande med meget forskelligt sikkerhedsniveau .
Vi laver ikke lovgivning alene for Storbritannien .
Vi ved , at data based export scheme , over-30-mnederskemaet OTS , at alle disse ting er vigtige og virker .
Jeg skal vre den frste til at anerkende , hvad Storbritannien har gjort , og hvad det har kostet landmndene .
Jeg har i de seneste r talt med utallige officielle reprsentanter og reprsentanter for landmndene i Storbritannien , jeg ved det godt .
Alligevel skal jeg sikre , at dette sikkerhedsniveau ogs glder for Italien , Tyskland og alle andre lande i Den Europiske Union .
Derfor tror jeg , at denne forordning er god .
Nr fru Attwooll og andre sprger , om ikke der kan indfres derogationer for de lande , som allerede er s gode , om de stadigvk skal fjerne hvirvelsjlen , s opfordrer jeg Dem , hr . Byrne , til at fremlgge et ordentligt derogationskatalog for Rdet og sige , at lande , som har opfyldt A , B , C og D , undtages fra bestemte foranstaltninger .
Det skal jeg vre den frste til at sttte .
<P>
Jeg vil imidlertid ikke have det hastet igennem med nogle ndringsforslag , sdan som det er tilfldet her .
Derfor holder jeg fast i den holdning , som jeg beskrev tidligere .
Jeg tror , vi skal holde fast i det , som vi har drftet i udvalget , og som fru Doyle og jeg har taget op endnu en gang .
Det glder ogs netop for ndringsforslag 56 , som fru Attwooll refererede til .
Jeg skal vre den frste til at sttte det i andenbehandlingen , hvis Rdet foreslr det , men det skal vre oplistet klart , klart begrundet , hvor der er mulighed for undtagelser , p hvilke betingelser , for hvilket medlemsland .
Hvad skal dette medlemsland have gjort for at opn dispensation ?
Og jeg sttter fru Grossette i , at der naturligvis skal foretages tests af dyr med ukendt ddsrsag . Men det er jo allerede indeholdt i Kommissionens forslag om testene .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , frst vil jeg gerne slutte mig til dem , der har takket fru Roth-Behrendt og hr . Bge for deres engagement i denne vigtige sag .
I et stykke tid har Parlamentet , Kommissionen og medlemsstaterne sgt at indfre flles bestemmelser for hele EU for at lse problemerne med TSE ssom BSE hos kvg og scrapie hos fr .
Grundlaget for dette forslag er , at afslringen af enhver form for TSE eller det frste tilflde af BSE i en medlemsstat vil vre omfattet af flles regler , som trder i kraft automatisk .
Hidtil er mange af foranstaltningerne over for BSE blevet gennemfrt ensidigt af medlemsstaterne i form af nationale foranstaltninger .
<P>
Det fremsatte TSE-forslag indeholder bl.a. et krav om uddannelsesprogrammer for landmnd , dyrlger og embedsmnd , fjernelse af en rkke specifikke risikomaterialer , et aktivt overvgningsprogram med en hurtig obduktion samt en styrkelse af forbuddet mod fodring af drvtyggere med pattedyrsprotein .
Forslaget giver ligeledes mulighed for udstning af dyr og erstatning til landmnd for tabet af udsatte dyr .
<P>
Princippet bag denne metode er helt korrekt .
Flles regler vil forbedre beskyttelsen af dyrevelfrd og , hvilket er endnu vigtigere , sikre beskyttelsen af forbrugerne ved at sikre , at de hjeste standarder for sygdomsforebyggelse og bekmpelse indfres i alle medlemsstater og kan aktiveres efter behov .
Disse regler vil udgre en skabelon , man kan flge , hvis der kommer nye videnskabelige oplysninger frem , eller hvis der er behov for mere radikale foranstaltninger .
Men jeg er klar over , hr. kommissr , at det store flertal af medlemsstaterne har den holdning , at klassificeringen af lande med henblik p fjernelse af SRM skal vre baseret p en internationalt anerkendt kode , der opstilles og aftales af EU , og de mange - over 150 lande - under tilsyn af OIE , verdensorganisationen for dyrevelfrd , som har hovedkvarter i Paris .
<P>
De fleste medlemsstater er usikre over den metode , som de videnskabelige undergrupper anvender , og vil foretrkke et mere bent og gennemsigtigt klassificeringssystem i henhold til OIE-koden , som er anerkendt og accepteret af lande over hele verden .
Dette synspunkt blev fremsat i Rdets arbejdsgrupper og gik igen i det endelige udkast til formandskabets forslag , et udkast , som stttes af det store flertal af medlemsstaterne .
<P>
Med henblik p at n en aftale og en hurtig gennemfrelse af denne forordning og forhbentlig undg en langvarig forligsprocedure vil det vre hensigtsmssigt at bruge flles OIE-kriterier .
Efter at have drftet dette med fru Roth-Behrendt , har vi stillet ndringsforslag 51 til artikel 5 som et kompromis i denne retning .
<P>
Jeg glder mig over princippet om fastlggelse af flles regler for forebyggelse og bekmpelse af overfrbare spongiforme encephalopatier .
Men dette forslag kan imidlertid have negative konsekvenser for lande , der handler med fr , og dette er et vigtigt punkt , som tingene str i jeblikket .
Man har den holdning , at der br vre srlige regler for scrapie i stedet for den nuvrende blanding af regler , hvor behandlingen af SRM hos fr afhnger af BSE-frekvensen i det pgldende land .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gentage min sttte til anvendelse af OIE-bestemmelserne for at f et internationalt anerkendt grundlag for klassificering , et grundlag , som stttes af 150 lande til brug ved lsning af tvister inden for verdenshandlen , og som anerkendes af WTO .
Jeg er overhovedet ikke fortaler for en lempelig behandling .
Det Forenede Kongerige vil vre i klasse 4 , Irland vil vre i klasse 3 i henhold til begge klassificeringssystemer , SSC og OIE .
OIE mdes i Paris i nste uge for at drfte ndringer af deres klassifikationssystemer , og dermed hber jeg at kunne komme med yderligere ndringer til forordningen ved andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
Hr. formand , lovgivning , som skal bruges til at beskytte offentligheden mod en frygtelig hjernesygdom ssom en ny variant af Creutzfeldt-Jakobs sygdom , br udformes som et supplement til foranstaltninger , der allerede er indfrt i medlemsstaterne , for at anerkende situationen , som den ser ud i jeblikket , med hensyn til epidemien og tage hensyn til den mngde af videnskabelig viden , som vi har opbygget .
Det Forenede Kongerige har allerede indfrt omfattende og effektive foranstaltninger for at beskytte menneskers sundhed og bekmpe BSE i vores bestninger .
Det virker .
Antallet af BSE-tilflde falder hurtigt .
Men det allervigtigste hidtil er , at vi ikke har haft et tilflde i et dyr , der er fdt siden indfrelsen af det totale foderforbud .
Det skulle ske omkring dette tidspunkt , hvis det overhovedet skulle ske .
Ingen ldre dyr over 30 mneder ville komme ind i fdekden .
<P>
Det er sandsynligt , at der vil komme tilflde p grund af overfrsel fra moderdyr , men der vil vre tale om isolerede og ikke foderrelaterede tilflde , og der er ingen begrundelse for at vende tilbage til udstning af hele bestninger .
I vrigt - fru Grossette var inde p det - har der p det seneste vret rygter fremme i pressen om en mulig tredje smittevej gennem grs , der er forurenet med affring .
Som jeg har forstet det , glder det kun dyr , der udskiller patogener indtaget sammen med forurenet foder , ikke , som nogle aviser var inde p , fra dyr , der er smittebrere eller lider af sygdommen .
<P>
Jeg er bekymret over de praktiske problemer og udgifterne til obduktion af alle dyr , hvis ddsrsag er ukendt .
Et meget stort antal dyr dr af naturlige rsager eller af almindelige sygdomme .
BSE er en degenerativ sygdom , som alligevel ikke forrsager en pludselig dd .
Med ndringsforslag 26 sger man at indfre slagtningspolitikken for hele bestande generelt , en politik , som nogle medlemsstater med lave sygdomsfrekvenser har indfrt i et forsg p at berolige befolkningen .
Dette kan godt resultere i underrapportering af tilflde , hvilket vi har set i Schweiz for nylig .
BSE er ikke en smitsom sygdom , der overfres horisontalt .
Der er ingen videnskabelig begrundelse for at slagte hele bestningen .
De fleste bestninger , der har haft BSE i Det Forenede Kongerige , har kun haft et eller to isolerede tilflde .
De fleste bestninger i Storbritannien er ikke lukkede bestninger , og derfor kommer dyrene fra alle mulige steder .
Hvis et af de dyr fr sygdommen , hvorfor skal man s sl hele bestningen ned ?
<P>
Slagtning af hele bestningen er ikke en effektiv metode til bekmpelse af BSE-tilflde .
Det ville koste en mindre formue uden at give konkrete fordele .
Jeg hber , at Parlamentet vil ndre direktivet p grundlag af sund videnskabelig rdgivning og ikke som et knfald for formiddagsbladenes skrkhistorier .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Jeg har den glde at give ordet til en kollega , der modtog titlen som hvding for en Rangatira , da han ledede vores delegation i New Zeeland .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson, James">
Hr. formand , jeg vil undlade at reagere p den bemrkning .
Frst vil jeg gerne takke Dem , fordi De har givet mig ordet , og jeg vil gerne rose ordfreren og ligeledes hr . Bge .
Jeg var ogs medlem af Parlamentet i den foregende valgperiode , og jeg ved , hvor meget utaknemmelig tid og hvor mange anstrengelser , der er blevet lagt i BSE , siden det frst kom frem p et meget vanskeligt omrde , hvor vi forsgte at finde en lsning og en vej frem for at hjlpe alle p en fornuftig mde .
Jeg synes , at de ikke blot gr sig selv re , men ogs gr Parlamentet re for deres mde at lse opgaven p .
<P>
Vi har desvrre haft BSE hos os i lang tid , og jeg er bange for , at vi m erkende , at den sandsynligvis vil vre hos os i nogle r endnu .
Vi m finde ud af , hvordan vi kan bekmpe BSE og TSE og samtidig sikre forbrugernes tillid , hvilket er ndvendigt , fordi vi har mistet den . Med al respekt for hr .
Martinez vil jeg kun sige en ting til ham - slam .
Jeg vil ikke sige mere om det .
Alle i Den Europiske Union har problemer af den ene eller anden art , og ingen skal forsge at drage eller tiltage sig fordele som flge af andres problemer .
<P>
Men uanset hvad vi gr , m vi ikke overbebyrde producenten , for han er allerede overbebyrdet i betydeligt omfang .
Med hensyn til argumentet om , at uanset om man slagter hele bestningen , er der ikke noget videnskabeligt bevis for , at det er ndvendigt .
P min egn er der mange eksempler , hvor BSE mske har optrdt for fem , seks eller syv r siden i et enkelt dyr , og der har s ikke vret nogen tilflde siden .
Nr vi nr dertil , at vi har en vaccine eller en metode til at identificere eller lave prver , der viser , at et dyr har BSE , s er der et argument for at teste resten af bestningen , og hvis der s er en trskelvrdi , og prven ligger p den anden side , s m hele bestningen sls ned .
Men det ville vre bevidst myrderi blot at g ind og slagte sunde dyr ud fra en formodning om , at BSE mske har ramt hele bestningen .
Det ville vre en drastisk metode .
<P>
En anden ting : Der , hvor jeg kommer fra , har tendensen i de senere r konstant vret for nedadgende .
I Nordirland havde vi vist kun tre sikre tilflde af BSE sidste r , og prognoserne for i r siger et eller i vrste fald mske to .
Jeg lyttede til , hvad ordfreren sagde om , at hvis der er entydige grunde , vil hun g ind for , at omrder med en lille BSE-frekvens skulle have visse kontroller og mekanismer .
Det er vigtigt at erkende det , for p min egn fler landmndene sig meget sikre p grund af den ringe forekomst af BSE og p grund af de strenge kontroller , vi har indfrt og hndhvet gennem de senere r .
Mske derfor er situationen hos os langt bedre end i resten af Det Forenede Kongerige .
Det er et omrde , som vi m se nrmere p i de kommende mneder - vi m skabe tillid inden i os selv til , at vi kan begynde at komme videre , nu hvor vi forhbentlig er ved at kunne se enden p TSE / BSE-problemet .
<SPEAKER ID=120 NAME="Korhola">
) Hr. formand , jeg vil ogs gratulere ordfreren for den fornemme betnkning .
Den foreliggende betnkning er et eksempel p , at vi skal vre i stand til at vise , at Europa-Parlamentet prioriterer aspekterne med folkesundhed foran det indre marked .
Den grundlggende traktat for Det Europiske Fllesskab og f.eks. dens artikel 30 og 95 , punkterne 4 og 8 , giver os mulighed for og endda pligt til at gre dette .
Frst og fremmest skal vi kunne sikre forbrugerens sundhed , specielt med hensyn til en sygdom som TSE , hvis mde at smitte p der ikke er tilstrkkelig kendskab til , og hvis testing frst er mulig , nr symptomerne allerede er udviklet .
For det andet - og dette er et princip for det indre marked - skal vi kunne genvinde forbrugernes tillid til de levnedsmidler , der er p markedet , s mest mulig uforstyrret markedsvirksomhed er mulig .
Begge aspekter er vigtige , men man skal klart kunne vise prioriteringsrkkeflgen , folkesundhed er en frsteprioritet .
<P>
Udvalget om Milj , Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har vedtaget en holdning , der muliggr gennemfrelsen af begge aspekter .
n vigtig del i denne holdning er udslettelse af hele kreaturflokken p den grd , hvor sygdommen er opdaget .
Selv om der ikke er vished om , om andre dyr er smittet , er foranstaltningen alligevel begrundet netop for gennemfrelsen af ovennvnte mlstninger .
Samtidig skal der selvflgelig srges for , at opdrtteren fr en hensigtsmssig erstatning for sine dyr .
Det indre marked skal desuden kunne virke , sledes at spredning af sygdommen stoppes , og at medlemsstaterne , hvor sygdommen ikke er forekommet endnu , kan stole p , at Fllesskabet beskytter dyrebestanden i disse stater .
Jeg stillede selv et ndringsforslag om dette i Miljudvalget og anvendte navnlig ovennvnte prioriteringer , hvor folkesundheden prioriteres hjest , som begrundelse .
Denne mlstning er nu gennemfrt i udvalgets betnkning p en lidt anden , men tilfredsstillende mde .
Ved i bilaget til forordningen at forlnge perioden , hvor der ikke er forekommet skrapie , fra to til seks r , kan importdyrs og fordlingsmaterialers risikofrihed sikres p en tilstrkkelig mde , og spredning af sygdommen til lande , hvor den endnu ikke findes , hindres .
<P>
I uoverensstemmelse med kommissionsforslaget nvner betnkningen ved navn de tilgngelige hurtige tester for diagnosticering af TSE .
Dette kan i og for sig accepteres , men vi skal dog huske , at det drejer sig om teknologi , der udvikles hele tiden .
Vi hber , at testerne meget snart bliver bedre end de eksisterende , og da er det vigtigt , at de nu vedtagne regler holdes ajour med den teknologiske udvikling .
<SPEAKER ID=121 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg vil gerne skitsere vores holdning til Deres ndringsforslag vedrrende forslaget til forordning om forebyggelse og bekmpelse af TSE .
<P>
Frst vil jeg gerne takke Dem for det fremragende samarbejde mellem Deres medarbejdere og mine tjenestegrene .
Takket vre dette grundige forarbejde kan jeg i dag acceptere nsten to tredjedele af Deres ndringsforslag enten helt eller delvis .
Endvidere drejer de fleste ndringsforslag , som jeg ikke kan acceptere , sig om to ting : betragtningerne og hvorvidt ndringer af visse af forordningens bestemmelser skal ske gennem komitologiproceduren eller den flles beslutningsprocedure .
Det er et sprgsml , jeg tidligere har berrt .
Jeg er klar over , at det er et kontroversielt emne , og jeg ser frem til at drfte netop dette sprgsml p mdet i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , som er planlagt i juli mned .
<P>
Grundlggende er Kommissionen og Parlamentet lige interesserede i en strk forordning , hvorigennem der indfres omfattende rammer til bekmpelse af TSE .
<P>
Jeg vil gerne rette en srlig tak til fru Roth-Behrendt og hr . Bge for deres store engagement i dette forslag .
Jeg kan ikke komme i tanke om andre , der har ydet et s positivt bidrag til lsningen af BSE-problemet .
De har begge ydet et kolossalt bidrag til beskyttelsen af de europiske borgeres sundhed .
<P>
Jeg vil ogs gerne tilfje , at denne lovgivning er et glimrende eksempel p det gode samarbejde , der har fundet sted mellem vores to institutioner , og som kan vre et eksempel til efterflgelse fremover .
<P>
Jeg vil nu g over til de specifikke ndringsforslag og Kommissionens formelle holdning .
Frst , vedrrende komitologi , kan vi acceptere ndringsforslag 6 , 11 , 12 , 29 , 30 , 31 , 32 , 33 , 34 , 35 og 36 .
Hvad angr betragtningerne kan jeg ogs acceptere ndringsforslag 3 , 4 og 5 .
Men jeg kan ikke acceptere ndringsforslag 1 og 2 , da det er uhensigtsmssigt at indstte betragtninger i et lovgivningsinstrument , der ikke modsvares af mere udbyggede bestemmelser i selve teksten .
Men jeg vil tage de bekymringer om lgemidler og kosmetik , som en rkke af Dem omtalte , op over for min kollega hr . Liikanen , og jeg vil bede ham tage sig af disse sprgsml .
<P>
Med hensyn til selve artiklerne . Frst dkningsomrdet : Jeg accepterer ndringsforslag 7 og 8 .
Med hensyn til definitioner : Jeg kan acceptere dele af ndringsforslag 9 til 13 om definitionen af TSE-mistnkte dyr .
Men jeg kan ikke acceptere , at man medtager " selvddt kvg og selvdde fr eller geder " i definitionen .
Det er ikke realistisk at skulle indsamle , destruere og foretage en fuldstndig epidemiologisk undersgelse af alle selvdde dyr .
Kommissionen vil imidlertid overvge situationen nje , bde gennem de nye foranstaltninger om stikprveundersgelser for BSE og i det kommende forslag om animalsk affald .
Men jeg kan imidlertid acceptere ndringsforslag 52 .
<P>
Jeg kan ogs acceptere ndringsforslag 10 og 49 til artikel 3 med en mindre omformulering , som giver mulighed for at uddelegere evalueringen , ikke godkendelsen , af prver til et eksternt organ .
<P>
Med hensyn til klassificering , BSE-status : Jeg kan acceptere ndringsforslag 13 , 14 , 51 og 58 .
<P>
Med hensyn til epidemiologisk overvgning : Jeg kan acceptere ndringsforslag 15 til artikel 7 , hvor man indfrer obligatorisk brug af de hurtige diagnosetest i det rlige overvgningsprogram .
I den forbindelse vil jeg gerne tilfje , at vi vil fre lbende tilsyn med mulighederne for en udvidet testning af dyr for BSE .
<P>
Vedrrende specifikt risikomateriale : Jeg er desvrre ikke i stand til at acceptere ndringsforslag 16 , 17 , 18 , 40 og 41 til artikel 8 , hvorved godkendelse og betingelser for brugen af de hurtige diagnosetest bringes ind under den flles beslutningsprocedure .
Jeg mener rent faktisk , at det er vigtigt at bevare fleksibiliteten ved komitologiproceduren .
Jeg kan heller ikke acceptere , at man ved hjlp af test kan finde frem til smitte i alle produkter og i alle sygdommens faser .
Det er , hvad mine rdgivere har sagt .
<P>
Jeg kan til dels acceptere ndringsforslag 19 til artikel 8 , hvor man beder om en tilpasning af alderskohorterne for SRM-fjernelse gennem en komitologiprocedure .
<P>
Jeg kan imidlertid ikke acceptere en indskrnkning af de rlige tilpasninger , og navnlig ikke den foreslede frist for den frste tilpasning , som er fastlagt til den 1. januar 2001 , hvilket er for tidligt .
<P>
Jeg kan ogs acceptere ndringsforslag 20 til artikel 8 , hvorved princippet om undtagelser fra bestemmelserne vedrrende SRM-fjernelse p hjrisikoomrder eller for anvendelse af et effektivt fodringsforbud .
<P>
Jeg kan ligeledes acceptere ndringsforslag 38 , 39 og 56 til bilag IV .
Det foresls navnlig , at der ikke lngere skal vre krav om , at lange knogler fra kvg betegnes som SRM , og der foresls en omformulering af den foreslede undtagelse for fjernelse af rygsjlen gennem en komitologiprocedure .
<P>
Hvad angr fodringsforbuddet , kan jeg acceptere ndringsforslag 22 og 42 .
Jeg kan til dels acceptere ndringsforslag 21 og 57 under forudstning af , at der bliver mulighed for at forlnge fodringsforbuddet , uanset risikostatus .
Jeg kan ogs til dels acceptere ndringsforslag 54 til bilag V , som indeholder de nrmere bestemmelser om det forlngede fodringsforbud .
Jeg kan ikke acceptere undtagelsen for dicalciumphosphat , da den er i modstrid med vores videnskabelige rdgivning .
Jeg kan heller ikke acceptere , at begrnsningen p at udvide fodringsforbuddet til alle arter , hovedsagelig kledyr , kun skal glde , hvis der er risiko for en krydskontaminering af kvgfoder , da vi mener , at drvtyggerprotein skal forbydes for alle arter , hvor der kan udgre en risiko .
Her kan jeg isr nvne katte .
Det er den rdgivning , jeg har fet vedrrende katte .
<P>
Jeg kan til dels acceptere ndringsforslag 50 til bilag V , hvor gelatine fra huder undtages fra forbuddet .
Men jeg kan ikke acceptere , at fodring af katte med drvtyggerprotein undtages fra forbuddet .
<P>
Jeg kan heller ikke acceptere ndringsforslag 23 til artikel 9 , hvormed man sger at sikre en umiddelbar gennemfrelse af fodringsforbuddet , da dette ndringsforslag ikke helt giver mening rent juridisk .
<P>
Med hensyn til sygdomsbekmpelse : Jeg kan acceptere ndringsforslag 25 og 28 .
Jeg kan ligeledes acceptere ndringsforslag 24 til artikel 11 , men jeg foreslr en omskrivning til , at Kommissionen underrettes " regelmssigt " i stedet for " omgende " .
<P>
Jeg kan ogs til dels acceptere ndringsforslag 26 til artikel 13 og ndringsforslag 43 til bilag VII , hvormed man indfrer slagtning af hele bestninger ved BSE hos kvg , fr og geder og for det andet fritager dyr til forskningsforml fra disse bestemmelser .
Slagtning af hele bestninger kun for BSE , ikke for scrapie , er acceptabelt under forudstning af , at der godkendes tilsvarende foranstaltninger gennem komitologi .
Jeg kan ikke acceptere anden del af ndringsforslaget , da det i praksis er overfldigt .
<P>
Jeg kan til dels acceptere ndringsforslag 44 under forudstning af , at de tilsvarende foranstaltninger accepteres sag for sag gennem komitologiproceduren .
<P>
Jeg kan ikke acceptere ndringsforslag 27 til artikel 13 , hvor man krver en fuldstndig isolation af bedrifter med et bekrftet TSE-tilflde , idet jeg finder , at de yderst strenge bestemmelser i vores forslag er fuldt tilstrkkelige , da de krver , at der trffes foranstaltninger under nje , officielt veterinrt tilsyn med korrekt certificering .
<P>
Jeg kan heller ikke acceptere ndringsforslag nr . 37 til bilag II , da den foreslede definition ikke anvendes andre steder i teksten og tilmed er utilstrkkelig til bekmpelse af TSE .
Jeg m tilfje , at ADNS-zoner er for sm og for vanskelige at kontrollere .
Det m vre muligt at bruge strre regioner , der har en juridisk definition , f.eks. Azorerne , og jeg henviser til det , hr . Nicholson sagde tidligere om Nordirland .
<P>
Med hensyn til betingelserne for afstning af dyr : Vi bifalder hensigten med ndringsforslag 53 til artikel 16 .
Men jeg vil foresl en omformulering af teksten for at sikre , at de pgldende ordninger godkendes gennem en komitologiprocedure .
Jeg bifalder ligeledes hensigten i ndringsforslag 45 til bilag VIII , men jeg nsker fleksibilitet med hensyn til at faststte den njagtige varighed af den scrapie-fri periode .
Jeg kan ikke acceptere ndringsforslag 55 til bilag VIII om en begrnsning af beskyttelsesforanstaltningerne over for scrapie .
Endvidere kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 46 til bilag VIII om en udvidelse af forbuddet mod afstning af afkom af TSE-tilflde . Min afvisning skyldes manglende videnskabeligt belg for forslaget .
<P>
Endelig med hensyn til laboratorieteknikker kan jeg acceptere ndringsforslag 47 og 48 .
<P>
Endnu en gang tak for Deres samarbejde .
Jeg hber virkelig , at dette fortsat vil vre et yderst vigtigt forslag , og at vi kan fortstte vores samarbejde om det .
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11 .
30 . <CHAPTER ID=7>
Tilrettelggelse af arbejdstiden
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0129 / 2000 ) af Smet for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 93 / 104 / EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelggelsen af arbejdstiden , for at omfatte sektorer og aktiviteter , der er undtaget fra dette direktiv ( C5-0183 / / 2000 - 1998 / 0318 ( COD ) ) .
<P>
Jeg har ren i dag som formand for Parlamentet at indlede en ny procedure .
Inden jeg giver ordet til ordfreren , skal vi hre hr . Provan , der vil udtale sig som formand for Parlamentets delegation i Forligsudvalget .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , som De er inde p , at dette en ny procedure , og jeg hber , at den vil bidrage til , at Parlamentet forstr betydningen af forligsproceduren med hensyn til gennemfrelse af lovgivning , som Parlamentet har nsket .
Jeg vil gerne sige , at jeg har nydt den sttte og store hjlp , jeg har fet fra ordfreren og formanden for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
Ordfreren , fru Smet , var formand for Ministerrdet , da det oprindelige arbejdstidsdirektiv blev vedtaget . Hr .
Rocard er en tidligere meget kendt fransk minister og sgar premierminister .
Vi havde et utroligt strkt hold , som Parlamentet kunne stte ind i forhandlingerne med Rdet , og jeg er dem begge utrolig taknemmelig - navnlig ordfreren for alt det arbejde , hun har lagt i denne forhandling .
<P>
Delegationen havde ogs et stort ansvar i denne forhandling , fordi vi mtte trffe mange vanskelige beslutninger .
Vi opnede ikke alt det , vi nskede som Parlament , men vi mener , at vi kom et langt stykke af vejen med hensyn til at hjlpe alle dem , der nu kommer ind under arbejdstidsdirektivet , s de kan opleve fremskridt og til sidst n det ml , som vi alle forsger at n .
<P>
Hvis vi f.eks. tager de yngre lger , kan vi se , at Parlamentet oprindeligt nskede en seksrs periode til at gennemfre de 48 timer .
Det var aldrig sandsynligt , at det ville blive aftalt med Rdet , men det lykkedes os at gre betydelige fremskridt i forhold til Rdets oprindelige forslag om 13 r .
Vi endte rent faktisk med en nirig periode .
Kun i ekstreme tilflde vil regeringerne kunne gennemg en procedure for at begrunde en forlngelse af denne nirige periode .
Det interessante i denne sammenhng er , at vi gr reelle fremskridt i retning af en nedsttelse af arbejdstiden for yngre lger .
Som mange vil vre klar over , arbejder yngre lger 72 timer i nogle lande .
De fremskridt , vi har opnet , betyder , at i de frste tre r vil de yngre lgers arbejdstid vre reduceret til 58 og i lbet af de efterflgende to r til henholdsvis 56 og 52 timer .
Vi kan se , at de yngre lger rent faktisk vil opn store fordele ved denne udvidelse af direktivet .
<P>
Vi var ogs i stand til at afklare holdningen med hensyn til klassificeringen af mobile arbejdstagere .
Man fremfrte det argument , at en lastbilchauffr for en stor detailforretning skulle medtages i arbejdstidslovgivningen p detailhandelsomrdet , og kun gte transportarbejdere vil nu falde inden for transportsektoren .
Det var efter min mening Parlamentets anden store sejr i denne forhandling .
<P>
Vi gr videre til fiskere , som var meget bekymrede over direktivets betydning for deres arbejde , fordi de ikke flte , at de kunne arbejde rigtigt inden for det system .
Det er en sejr for alle de involverede i forhandlingen , Rdet og medlemmerne af Delegationen , at der er gjort reelle fremskridt , og jeg anbefaler resultatet af forligsproceduren for Parlamentet og hber p Deres sttte .
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Tak hr . Provan .
Efter min mening kan vi takke alle de kolleger , der har frt denne forligsprocedure .
<SPEAKER ID=126 NAME="Smet">
Hr. formand , jeg vil gerne frst takke formanden , hr . Provan , for de venlige ord , men frem for alt for den mde , hvorp han har vret formand under hele processen og ledet denne sammen med hr .
Rocard .
Jeg vil ogs takke alle kolleger , for at sge et kompromis omkring en rkke meget vanskelige og mtlelige punkter kan kun lade sig gre , hvis alle kolleger slkker lidt p kravene , og det er i sidste instans sket ; det takker jeg for .
<P>
Med afstemningen i morgen i Europa-Parlamentet og i overmorgen i Rdet afsluttes dermed forelbigt et tir med europiske bestemmelser vedrrende en rkke aspekter af tilrettelggelsen af arbejdstiden .
Nr jeg siger " forelbigt " , er det , fordi der blev tilvejebragt effektive , horisontale bestemmelser for en rkke sektorer og aktiviteter , men vi venter dog stadig p vertikale regler .
Disse vertikale regler kunne bedst tilvejebringes ved hjlp af kollektive overenskomstaftaler , men hvis der ikke kommer nogen kollektive overenskomstaftaler , m Kommissionen selv tage initiativet og foresl udkast til direktiver .
Med hensyn til transporten ad landevej er det allerede sket .
Europa-Parlamentet har allerede udtalt sig derom , men Rdet viser sig ikke at vre i stand til at vedtage den flles holdning .
Dette er uacceptabelt ! Det er virkelig uacceptabelt , fordi det er en af de vigtigste sektorer , og fordi der inden for sektoren er s mange vanskeligheder , og fordi der i mangel af ordninger og ligeledes i mangel af kontrol i medlemsstaterne sker s mange ulykker .
Jeg opfordrer Rdet og arbejdsmarkedets parter til omsider at give besked ogs herom .
<P>
Med henblik p transporten ad indre vandveje er der endnu ikke foreslet noget udkast til direktiv , og som flge deraf anmoder jeg Kommissionen om at gre noget ved det .
Luftfarten , sfarten og ogs jernbanetransporten har heldigvis i mellemtiden indget aftaler , som er omsat til direktiver , og havfiskeriet og offshoresektoren samt lger under uddannelse falder ligesom jernbanetransporten ind under det direktiv , som vi drfter i dag .
<P>
Med henblik p havfiskeriet er det lykkedes Europa-Parlamentet at gennemtvinge en maksimal ugentlig arbejdstid p 48 timer beregnet over en referenceperiode p 12 mneder .
Afvigelser kan kun foretages gennem kollektive overenskomstaftaler eller efter samrd med arbejdsmarkedets parter .
Det er ogs ndvendigt at trffe nogle bestemmelser her , for ikke blot opholder havfiskerne sig lang tid p havet - i visse lande endda gennemsnitligt 3.000 timer om ret - de yder ogs hrdt arbejde . Og det sker netop p en mobil arbejdsplads .
<P>
Med hensyn til lger under uddannelse henviser jeg til det , som hr . Provan har sagt , for han har forklaret udmrket , hvad vi i sidste instans har fet .
Det vigtigste er , at de lande , som gerne vil have en overgangsperiode p mere end ni r , skal igennem en meget besvrlig procedure for at opn denne .
Grunden til , at de vil have denne , og den beslutning , som i sidste instans bliver truffet , skal offentliggres i De Europiske Fllesskabers Tidende .
Jeg hber , at denne procedure vil virke afskrkkende for disse lande , for det er ikke hensigten at g lngere end til ni r med det planlagte antal arbejdstimer .
<P>
Da jeg i 1993 som formand for Rdet undertegnede direktivet om en rkke aspekter af tilrettelggelsen af arbejdstiden , var jeg klar over , at der i Kommissionens forslag fra 1990 ikke blev udelukket nogen sektorer eller aktiviteter .
Men et direktiv for alle lnmodtagere og inden for alle sektorer og aktiviteter viste sig dengang ikke at vre gennemfrligt i Rdet .
Alts fremsatte Kommissionen forslaget om at tage et srskilt og supplerende initiativ for de af Rdet udelukkede sektorer og aktiviteter .
Det kom s med hvidbogen fra 1997 og med konsultationsdokumentet og meddelelsen fra 1998 .
<P>
Det foreliggende direktiv er det frste , som er tilvejebragt inden for rammerne af den europiske socialpolitik gennem forhandlinger i Forligsudvalget . Europa-Parlamentet optrdte som medansvarlig for lovgivningen .
Befjelserne i forbindelse med den flles beslutningstagning spillede en afgrende rolle .
Jeg tror , at succesen , den kendsgerning , at vi omsider opnede et godt kompromis , bl.a. skyldtes , at Parlamentet var s klogt kun at stille et begrnset antal ndringsforslag .
For hvis vi ender med en forligsprocedure , og Parlamentet synes , at det i denne procedure skal stille 30 eller 40 ndringsforslag , s er det srdeles vanskeligt nogen sinde at n frem til et kompromis .
<P>
Her er det lykkedes os at drfte dette .
Sledes vidnede Europa-Parlamentet om en modenhed p det lovgivende omrde , som Rdet og frem for alt regeringskonferencen helst ikke skulle tabe af syne .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Hr. formand , de britiske konservative har altid vret imod arbejdstidsdirektivet .
Tanken om , at politikere i Bruxelles eller Strasbourg skal bestemme , hvor mange timer folk skal arbejde rundt om i Europa er efter vores mening grundlggende tbelig .
At udvide det til grupper som arbejdere p boreplatforme og havfiskere er lige s tbeligt .
<P>
Men p grund af sprgsmlet om overbelastede yngre lger i Det Forenede Kongerige stemte vi konservative parlamentsmedlemmer i november for at udvide direktivet til at glde dem .
Vi hbede virkelig , at dette ville lgge pres p de nationale regeringer - navnlig vores egen - for at n frem til en bedre aftale .
Parlamentet som sdan havde en lignede holdning , derfor ogs Forligsudvalget , som jeg havde den re at deltage i .
Jeg udstrkker mine lyknskninger til Dem , hr. formand , i Deres egenskab af tidligere formand for Forligsdelegationen - plus fru Smet og hr . Rocard .
Jeg mener ikke , at vi kunne have gjort det bedre under disse omstndigheder , men disse tre spillede en vigtig rolle for dette resultat .
<P>
Jeg vil kort nvne et punkt , som nogle af mine kolleger i delegationen var inde p .
Jeg hber , at de andre lande vil tilgive mig , nr jeg kun nvner de vrige britiske kolleger af en grund , som snart vil blive benbar .
<P>
Den frste taler p hovedmdet var hr . Hughes .
Jeg er ikke kendt for ofte at vre enig med ham , men jeg nsker ham tillykke med intensiteten i det , han sagde , som gav mdet en meget fin start .
Han blev efterfulgt at fru Lynne - som ogs skal tale i dag - som underbyggede det , der blev sagt , med stor energi .
Jeg nvner det , fordi det , da det blev min tur til at tale , gav mig mulighed for som britisk medlem fra et tredje parti at udtrykke min sttte p trods af , at alle tre partier har mange forskellige politikker p forskellige omrder .
Det , at jeg kunne sige , at vi i denne sag taler med n stemme , og at det var en tvrpolitisk alliance , bidrog forhbentlig til at forstrke det overordnede budskab og Parlamentets vilje .
En af mine kolleger sagde bagefter , at dette punkt virkede meget strkt .
Det var bestemt ogs meningen .
<P>
Forestil Dem min skuffelse efter mdet , da en medarbejder kom hen til mig og sagde , at mens jeg stod og fremfrte disse argumenter p Parlamentets vegne , havde et andet medlem fra Det Forenede Kongerige travlt med at ryste negativt p hovedet under hele mit indlg .
Det har ikke gavnet vores sag .
Det har mske gjort en forskel , mske ikke , men det har bestemt ikke gjort Parlamentets delegation en tjeneste .
<P>
Nogle f uger senere gjorde vi det bedste , vi kunne .
Det vil blive prsenteret - som De , hr. formand , allerede har prsenteret det - som " ni r " .
Men det er , som De ved , ni r plus to r plus et r .
Den britiske regering vil lgge det sammen til 12 r i forhold til de 13 r , som den britiske regering bad om oprindeligt .
<P>
Efter at have fet , hvad vi anser for mindre indrmmelser , kan vi bekrfte , at vi som britiske konservative hverken sttter arbejdstidsdirektivet eller dets udvidelse til andre grupper .
Vi sttter stadig bedre vilkr for yngre lger ; vi vil fortsat lgge pres p vores egen regering for at sikre disse bedre vilkr , men et direktiv fra Europa-Parlamentet er bestemt ikke den bedste mde at sikre det p .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Frst vil jeg gerne tilslutte mig det , de tidligere talere sagde , og tilfje min egen tak til ordfreren og formanden og til Dem for det fantastiske arbejde , De udfrte i Forligsudvalget .
Vi gjorde store fremskridt takket vre de formidable anstrengelser og opmrksomhed p detaljen , som ordfreren lagde i dette .
<P>
Der er tre hovedsprgsml , som jeg gerne vil koncentrere mig om i den korte tid , jeg har til rdighed .
<P>
I det oprindelige arbejdstidsdirektiv blev vi tilbage i 1993 enige om , at det ville vre muligt at indfre en rlig beregning af arbejdstiden for visse kategorier af arbejdstagere , men kun hvor overenskomsterne gav mulighed for dette .
De frste to punkter , jeg gerne vil komme ind p , drejer sig om kategorier af arbejdstagere , hvor det er lykkedes os at opn disse fremskridt under forligsproceduren .
Med hensyn til arbejdstagere p offshoreanlg og mobile arbejdstagere inden for transportsektoren blev der i den flles holdning gjort forsg p at skabe mulighed for en rsberegning af arbejdstiden for disse arbejdstagere uden overenskomst .
Takket vre forligsproceduren skal overenskomsterne nu vre vejen til en udvidelse af princippet om en beregning af arbejdstiden p rsbasis .
Det var et vigtigt fremskridt .
<P>
Det andet punkt vedrrer havfiskeri .
Her har vi nu indbygget princippet i direktivet om , at en gennemsnitlig 48-timers arbejdsuge over en periode p et r vil vre reglen .
Der kan blive tale om undtagelser , men ogs her kun efter forsg p at f indfrt overenskomster for at inddrage arbejdsmarkedets parter .
Det br vre reglen , hver gang der gres forsg p at indfre beregning af arbejdstiden p rsbasis , og det princip er blevet sikret som et resultat af forligsproceduren .
<P>
Det tredje omrde , jeg vil koncentrere mig om - og det er det , andre talere har nvnt - drejer sig om yngre lger .
Nr man kigger p denne del af aftalen uden indgende kendskab til de forhandlinger , der er get forud , m det ligne et meget underligt vsen .
En firerig gennemfrelsesperiode - fem rs overgangsperiode og derefter muligheden for ekstra tid bagefter .
Men det var naturligvis for at tage hjde for de srlige problemer , som en eller to medlemsstater stod med .
Jeg vil gentage , hvad andre talere har sagt : For os er denne periode ni r .
Det vil vre den normale periode , inden for hvilken medlemsstaterne ventes at overholde direktivets krav vedrrende yngre lger .
Derfor er proceduren for at g videre og ind i det , vi kunne kalde forlnget spilletid , s ben - p en mde ydmygende for enhver regering , der forsger at tage det skridt .
Jeg tror , at vi rent faktisk vil se , at alle medlemsstater overholder den del af direktivet , der drejer sig om yngre lger inden for tidsrammen p ni r .
I dag har jeg tillid til , at det vil vre tilfldet .
<P>
Der er et andet vigtigt punkt , som man mske har overset .
Bestemmelserne vedrrende ni r for yngre lger vedrrer kun den gennemsnitlige arbejdsuge .
Direktivets vrige bestemmelser vedrrende daglige og ugentlige hvilepauser , rlig ferie og natarbejde vil naturligvis glde for yngre lger efter en trerig overgangsperiode p samme mde som for alle andre arbejdstagere .
De dele af direktivet kan naturligvis gres til genstand for undtagelser , men kun gennem en overenskomst , sledes at disse elementer vil glde for yngre lger .
Afsnittene om rlig ferie kan ikke forhandles vk , og det er vigtigt at huske p : Det vil sige , de ni r for yngre lger glder kun arbejdstid - den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid - og direktivets vrige bestemmelser glder efter tre r .
<P>
Mit sidste punkt drejer sig om transportomrdet .
Det er meget vigtigt , at vi skaber bevgelse p det omrde i Ministerrdet ( transport ) .
Mske har kommissren nyt til os i dag .
P jernbaneomrdet var der enighed om , at bestemmelserne i arbejdstidsdirektivet skulle glde for denne sektor , s lnge der skete sidelbende fremskridt inden for andre transportsektorer , navnlig landevejstransport .
Medmindre vi opnr fremskridt inden for den sektor , er jeg helt sikker p , at vi vil f problemer inden for jernbanesektoren .
Aftalen vil ikke blive gennemfrt p nationalt plan i den nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Hr. formand , jeg vil isr ogs gerne sige tak til fru Smet for hendes fremragende arbejde med arbejdstidsdirektivet og ligeledes til hr . Rocard og til Dem .
Jeg er ogs enig med Philip Bushill-Matthews .
Jeg mener , at styrken i at have sttte fra alle britiske partier i delegationen var meget , meget nyttig .
<P>
Jeg vil isr gerne tale om yngre lger .
Jeg er meget tilfreds med , at deres forhold vil blive bragt i overensstemmelse med arbejdstidsdirektivet .
Der findes 270.000 yngre lger over hele EU , som vil blive pvirket af dette .
50,1 % i min valgkreds arbejder konsekvent i over 72 timer om ugen , og det glder 10.000 mennesker i hele Det Forenede Kongerige .
Det fremgr af disse tal , at det er utroligt vigtigt , at alle medlemsstater rent faktisk opfylder disse krav , og jeg tnker p mlet om ni r .
Den nuvrende situation er hverken god for patienterne eller lgerne - de holder vores liv i deres hnder .
Vi kunne ikke tnke os at blive behandlet af en beruset lge , og jeg tror heller ikke , at vi nsker at blive behandlet af en overtrt lge .
Det er dokumenteret , at en person , der er hmmet af trthed , er hmmet p samme mde som en beruset person .
The British Medical Association sagde , at 15 % af de yngre lger forlod lgegerningen p grund af stress , overarbejde og arbejdstidens lngde .
Mange af disse tog til Australien eller New Zealand , hvor arbejdsforholdene er bedre .
Vi er ndt til at stoppe denne flugt .
<P>
Den nirige periode er naturligvis en forbedring i forhold til Ministerrdets nske .
Den bestr af fire rs gennemfrelse og fem r til at bringe arbejdstiden ned fra 58 til 48 timer .
Det er langt bedre end det , Rdet nskede , hvilket var en 13-rig periode .
Jeg ville naturligvis have foretrukket en kortere periode .
Som jeg har sagt tidligere , str de med vores liv i deres hnder , og det er vigtigt , at vi gr dette rigtigt .
<P>
Den britiske regering var naturligvis en del af problemet .
De fastholder , at de ikke kan gennemfre en nedsttelse i denne strrelsesorden .
Jeg tror , at de tager fejl , og derfor har vi forlngelsen i to r og herefter den yderligere forlngelse p et r .
Men som alle andre var inde p , skal der vre tale om ekstraordinre omstndigheder .
Der skal indfres stramme indberetnings- og begrundelsesprocedurer , og jeg hber , at den britiske regering , og andre medlemsstaters regeringer , der fler , at de kan udskyde det yderligere ved at sge om to r og derefter endnu et , vil blive s flove , at de vil undlade at gre det og opfylde mlstningen inden for de ni r .
Det er ikke 12 r - det er ni r , og det m vi sige meget , meget klart .
Det er lnge nok - jeg ville have foretrukket en kortere frist , men lad os hbe , at regeringerne , og isr den britiske , vil tilslutte sig dette .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
- ( EN ) Hr. formand , jeg m undskylde , at det i jeblikket ligner en rent britisk forestilling .
Jeg kan forsikre Dem for , at det vil ndre sig med den nste taler .
Jeg vil ogs gerne takke fru Smet , ordfreren , for det fremragende stykke arbejde , hun har udfrt igennem hele denne proces .
Med den sttte , hun har fet fra hr . Rocard og fra Dem , er det lykkedes hende at gre fremskridt trods spndingerne mellem de hje forventninger hos dem , hvis liv vil blive pvirket af disse beslutninger , omkring seks millioner arbejdstagere , og de vanskeligheder og den ubjelighed , der gr sig gldende i nogle medlemsstater .
Jeg taler som min gruppes reprsentant i Parlamentets delegation , og jeg ved , hvad jeg har set .
<P>
Som det er blevet sagt , er dette er et sikkerheds- og sundhedssprgsml bde for de pgldende arbejdstagere og for offentligheden .
Selv om jeg lige som de vrige erkender , at yngre lger ikke er den eneste gruppe , der pvirkes , har dette sprgsml vist sig at vre det vanskeligste .
Jeg har vret dybt bekymret over nogle af de argumenter , som visse regeringer har fremfrt , hvor man har sagt , at andre aspekter af sundhedsydelserne kunne komme i fare , hvis arbejdstidsnedsttelsen for denne gruppe blev indfrt hurtigere .
<P>
Jeg kan ikke forst , hvorfor det er mindre vigtigt for disse arbejdstagere at have rimelige arbejdsvilkr og rimelig arbejdstid end andre grupper af arbejdstagere inden for sundhedssektoren .
Jeg vil gerne vide , hvorfor yngre lger i nogle lande er en slags overmennesker , der kan klare sig uden tilstrkkelig hvile , og som ikke vil skade deres eget eller patienternes helbred i forlbet .
Moderen til en sdan turnuskandidat sagde for nylig til mig , at hun havde skrevet til den britiske premierminister og hans kone , Tony og Cherie , for at sprge , om de ville vre glade for , at deres nye barn skulle hjlpes til verden af en trt , stresset lge i den halvt berusede tilstand , som fru Lynne beskrev .
Efter min mening er det et reelt sikkerheds- og sundhedssprgsml , der krver en hurtig reaktion .
<P>
Som vi alle har vret inde p , m vi vre klar over , at ni r skal opfattes som en absolut vre grnse , at alt ud over dette vil vre vanvid .
Et land , der ikke kan overholde denne frist , m ikke blive forbavset , hvis personalet flytter til andre lande , til lande , der har formet at indfre mere moderne arbejdsforhold .
Den trinvise fremgangsmde , som er blevet indfrt , m ikke bruges til kun at omdefinere arbejdstiden ved f.eks. at fraregne spisepauser eller vagtperioder , hvor man ikke konkret behandler patienter .
Dette ville vre en viderefrelse af den drlige praksis , som visse burgerkder for nylig har forsgt sig med .
Men i det mindste betaler nogle af disse kder deres deltidsansatte 17-rige personale mere i timen , end nogle yngre lger fr i overtidsbetaling .
<P>
Jeg vil gerne p forhnd gratulere de medlemsstater , der vil opfylde deres forpligtelser under dette direktiv for alle sektorer .
Fremskridtene i de vrige vil blive overvget meget nje .
Jeg anerkender Kommissionens rolle i denne proces og hber , at kommissren til den tid vil udvise det samme engagement som fru Diamantopoulou .
<P>
Desvrre er jeg ikke sikker p , at min gruppe vil kunne sttte alle forslagene fuldt ud p trods af de forbedringer , det lykkedes fru Smet og Parlamentets hold at opn i denne meget vanskelige situation .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , jeg vil ogs takke og lyknske fru Smet med et udmrket arbejde i Forligsudvalget og ogs med hendes betnkning .
Jeg vil ogs takke andre nglepersoner som hr . Provan , hr .
Rocard m.fl. De har spillet en vigtig rolle .
<P>
I realiteten var parlamentsdelegationen meget enig , selv om vi var mere eller mindre kompromisvillige , nr det kom til stykket .
Det var jo vigtigt at lse problemerne .
Det handlede om , at 7 millioner mennesker skulle fres ind under direktivet .
Da jeg vidste , at det hele ville g i orden , det vil sige , at det ville ende med et forlig , tillod jeg mig imidlertid at stemme imod .
Jeg ville markere , at jeg trods alt ikke var tilfreds med alt i dette kompromis .
Jeg var isr kritisk over for forliget med hensyn til de unge lger .
<P>
Hvis man fortolker beslutningen p den mde , som vi allerede har hrt eksempler p i denne debat , nemlig at gennemfrelsesfristen og overgangsperioden for lgerne i alt skulle give ni r , og at man derudover skulle have mulighed for tre rs yderligere tillgstid , bliver det samlet til 12 r .
Det adskiller sig i virkeligheden ikke meget fra Rdets holdning , som indebar 13 r .
Der blev alts ikke s meget kompromis p netop det punkt .
Jeg synes , at det er alvorligt , fordi det handler om , at patienterne lider , og at lgerne bringes i moralsk og menneskeligt umulige situationer .
De yngre lger vlger ikke selv disse arbejdsbetingelser og arbejdstider , men bliver tvunget til det .
Jeg synes , at der var p sin plads , at i det mindste nogen i Parlamentet brugte sin stemmeret til at markere denne utilfredshed .
<P>
Nu hber jeg , at de tre tillgsr bliver noget , som man ikke skal regne med , men som kun bevilges i virkeligt exceptionelle tilflde .
Intentionen i denne sal har jo vret , at den tid , som yngre lger har til at gennemfre direktivet , skulle vre ni r , og at de tre tillgsr kun skulle glde i srlige undtagelsestilflde .
Naturligvis hber vi , at processen vil g endnu hurtigere .
<P>
Vi nsker ogs , at arbejdstidsdirektivet i fremtiden skal glde for de grupper , som endnu ikke er omfattet af det . Jeg vil ligesom hr .
Hughes gerne stille Kommissionen et sprgsml om disse grupper : Hvor langt er man kommet med hensyn til transportsektoren og lastbilchauffrer ?
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at Europa-Parlamentet ved flere tidligere lejligheder har haft indflydelse p vedtagelse af arbejdstidsregler i Europa .
Jeg hber , at dette vil fortstte .
Det drejer sig ikke blot om at faststte en vre grnse for arbejdstiden , men ogs om meget andet .
Arbejdstiden bliver jo mere og mere ulige fordelt i vores samfund .
For unge familier bliver problemerne med at forene fuldtidsarbejde og familie og brn stadig strre .
Isr kvinder og brn kommer i klemme , nr det drejer sig om arbejdstid .
Arbejdstid er ogs et sprgsml om alder og livsfase .
Unge og ldre har forskellige behov og forskellige evner .
Vi har brug for en masse arbejdstidspolitiske ndringer , og det er mit hb , at Europa-Parlamentet vil komme med flere initiativer p dette omrde .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg nsker ligeledes at lyknske alle , der har vret involveret i denne sag .
<P>
Frem for at gentage det , som andre kolleger allerede har sagt , mener jeg , at det centrale sprgsml er de yngre lger .
Det er klart , at ni r ikke er den perfekte lsning , som Parlamentet oprindeligt nskede , men det bedste kompromis .
Det phviler os alle at udsende et klart budskab om , at vi forventer , at alle regeringer i Den Europiske Union fuldt ud vil overholde fristen p de ni r .
Selv om jeg ved , at der er fastlagt grundige kontroller og stramme standarder for , hvorvidt der skal indrmmes en forlngelse , br den kun tildeles under de mest ekstraordinre omstndigheder og ikke som udslag af en eller anden tilfldig ideologi .
<P>
Desuden , som hr . Hughes ppegede , trder de vrige rettigheder i kraft jeblikkeligt .
Selv om den samlede nedsttelse af arbejdstiden mske udskydes i et stykke tid , trder bestemmelserne for de faktiske hvileperioder og s videre i kraft med det samme .
<P>
Jeg vil ganske kort komme ind p to punkter vedrrende hele arbejdstidsdirektivet .
For det frste vedrrende fiskere gres der et forsg p at finde et kompromis i de forslag , vi har fet forelagt .
Men det er notorisk vanskeligt at hndhve bestemmelserne p dette omrde p grund af de udefra kommende forhold , ssom drligt vejr , der pvirker fiskernes arbejde .
Mske br vi revidere dette p et eller andet tidspunkt i den nrmeste fremtid og gennemg det p ny for at finde en bedre lsning .
<P>
For det andet transportarbejdere : Nr vi allerede har lovgivning om fartskrivere , hvorfor skal vi s have et srskilt og nyt direktiv om transportarbejdere , navnlig lastbilchauffrer og s videre ?
Mske er tiden inde til at se p dette med nye jne .
Ny teknologi - navnlig digitale fartskrivere og personlige smartcards til de enkelte chauffrer , der bruger fartskriveren - kan vre den bedste metode til at regulere , hvor mange timer arbejdstagerne er p landevejen og p arbejde .
Det vil ogs sikre , at de opnr de samme fordele som alle andre arbejdstagere i Unionen .
<P>
Endelig vil jeg gerne endnu en gang rose fru Smet .
Jeg har en lille yderligere anmodning til kommissren .
Mske er tiden nu , efter at vi er blevet enige om forligsresultatet og har skabt denne nye lovgivning , inde til at foretage en konsekvensanalyse af , hvordan den eksisterende lovgivning virker , om den gavner arbejdstagerne - ger deres sikkerhed og sundhed - og om den frer til get beskftigelse , hvilket var et af de oprindelige argumenter bag den .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil ogs varmt takke alle , som har deltaget i forhandlingerne p vores side , i srdeleshed ordfreren , men ogs Dem selv og hr . Rocard , samt de andre medlemmer af forhandlingsdelegationen .
Ogs Kommissionen vil jeg takke mange gange , i srdeleshed for erklringen om sndagsarbejdet .
For os var det et stort problem , frst og fremmest fordi Kommissionen tidligere var get lidt for let hen over dette vanskelige sprgsml .
Erklringen p dette punkt har hjulpet sagen .
<P>
Jeg vil gerne sige n ting til reprsentanterne fra GUE / NGL-gruppen og De Grnne .
Hvis De stemmer imod dette kompromis , og det vil jeg godt kunne forst , for jeg synes ogs , at ni r for lger under uddannelse er alt for lnge , er De imod det hele .
S betyder det , hvis denne kurs fortsttes , og Parlamentet skulle sige " nej " , at vi ingen lsning har om ni r , og s har vi heller ingen lsning om 90 r .
Hvis det str til den engelske regering , det har vi tydeligt hrt under forhandlingerne , s kunne det godt vare 50 r og mske endnu lngere , fr de ville have lst problemet .
Det frste problem var , at de benbart ikke var i stand til at uddanne tilstrkkeligt mange lger .
Hvis man sledes ikke uddanner tilstrkkeligt mange lger , m man hente dem fra andre lande .
Hvis ikke engang det lykkes , kan det vare meget lnge .
Hvis De ikke nsker dette , m De godkende dette direktiv nu , selvflgelig med forbeholdene om , at det ikke havde vret ndvendigt , det er jeg stadig overbevist om , s havde lgerne under uddannelse slet ikke behvet denne undtagelse .
Det er problemet .
<P>
Jeg har t sprgsml til Kommissionen .
Det vedrrer sprgsmlet om de vrige sager , navnlig sprgsmlet om transporten .
Jeg vil gerne vide , hvordan Kommissionen nu agter at behandle dette .
Det er nu op til Kommissionen .
Vi har endnu ikke afsluttet arbejdstidsdirektivet , s lnge disse sager ikke er ude af verden .
Det afhnger nu ganske tydeligt af Kommissionen .
Rdet ( transport ) opfrer sig drligt .
Man tror , nr man taler om transport , at det er noget meget aktivt , noget , som bevger sig . Men i virkeligheden er Rdet ( transport ) det mest ubevgelige af alle Rd , og det foretager sig overhovedet intet .
Jeg undrer mig over , om Kommissionen kan finde p en lsning i den forbindelse .
Hvis det ikke lykkes , hr. formand , m vi alligevel alvorligt overveje , om vi ikke skal trffe juridiske foranstaltninger over for Rdet ( transport ) p samme mde , som det for et par r siden skete med stor succes ved Domstolen .
Men det kommer vi tilbage til senere .
<P>
Endelig var en af dem , der som den frste foreslog lovgivning p arbejdstidsomrdet , Winston Churchill .
<P>
Det var et meget vigtigt tidspunkt . Ikke blot i Storbritanniens historie , men ogs i hele Europas historie , for bl.a. i Nederlandene overtog vi med det samme denne lovgivning .
Det gr det ogs s let at n frem til dette direktiv .
Vi har sledes flelsen af , at vi med dette direktiv i nogen grad er ved at afslutte Winston Churchills arbejde , s meget mere som det i det mindste lykkedes ham p fem r at afslutte en frygtelig krig p en god mde , mens den nuvrende engelske regering ikke ville vre i stand til p 50 r at lse problemet med lgerne under uddannelse .
Lad os i forbindelse med alt dette i srdeleshed tnke p ham .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="ES" NAME="Cercas">
Hr. formand , mine damer og herrer , det har vret et virkelig privilegium - og ogs en overraskelse - for mig at deltage i dette forlig og i egen person se den modstand og de vanskeligheder , vi har haft for at gre fremskridt . Jeg siger det for at bringe det fremragende arbejde , som vores kollega , fru Smet , og ogs hr .
Provan og hr . Rocard , har udfrt , p bane .
Jeg vil ogs gerne takke kommissren , fru Diamantopoulou , for hendes tjenester og alle de personer - ogs det portugisiske formandskab - som har gjort det muligt , ud over hr . Churchill , at Europa-Parlamentet stter en milepl i opbygningen af et socialt og mere menneskeligt Europa .
<P>
Jeg er fuldstndig overbevist om , at der er yderligere en grund til at anbefale Parlamentet at stemme for : De vanskeligheder , vi med hensyn til nogle regeringer har haft for at gre fremskridt .
Jeg vil i sandhed blive meget lykkelig ved at se , at disse sektorer , som ikke kom med i direktivet fra 1993 , endelig fr en europisk arbejdstidsnorm , selv om det bliver med lange og forlngede perioder .
<P>
Men de lyse sider m ikke f os til at glemme de mrke sider .
Der er ingen tvivl om , at offentligheden - og jeg er ogs bekymret for offentligheden - ikke kan forst , hvorfor disse procedurer er s langsomme , hvorfor vi ikke har kunnet komme videre med problemet for de unge lger og fiskerne .
Det er naturligvis ikke fornuftigt , at vi - hvis vi alle er enige om , at vi ikke kan blive ved med at bede de unge lger om at ptage sig disse udmattende arbejdsdage , at vi ikke kan blive ved med at udstte patienterne for en risiko - ikke kan gre hurtigere fremskridt .
<P>
Jeg hber , at perioden reelt bliver p ni og ikke 13 r . Selv om det smerter mig at sige , at jeg som spanier ogs fler mig hmmet af den kendsgerning , at det har vret min regering , som har insisteret mest p at f denne tillgsperiode .
Nr de har bedt om denne tillgsperiode , m vi vre meget opmrksomme p , at de ikke bruger den .
<P>
Mit sidste ord er en bn til kommissren , til Kommissionen om , at de flger gennemfrelsen af dette direktiv tt , for at man ikke om ni r beder os om yderligere tre r .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Hr. formand , ved tidligere forhandlinger i november og i april stttede jeg de generelle principper bag tanken om direktiver om arbejdstid , og det gr jeg stadig .
Naturligvis er der stadig betydelige sikkerheds- og sundhedssprgsml , der skal lses - ikke kun vedrrende beskyttelsen af arbejdstagerne , men ogs vedrrende beskyttelsen af deres kunder og befolkningen i almindelighed - og sprgsml om forbrugernes sikkerhed og sundhed er naturligvis srligt relevante i forbindelse med turnuskandidater .
Som min kollega , fru Lambert , er jeg bekymret over , at kompromiset ikke helt vidtgende nok med hensyn til lgernes arbejdstid .
<P>
Der vil dog fortsat vre arbejdstagere p nogle arbejdsplader , hvor de praktiske forhold gr , at det ikke er nemt at gennemfre denne type direktiv .
Jeg kommer fra Skotland , som har en af EU ' s strste fiskerflder , og jeg vil gerne endnu en gang stte fokus p problemet med fiskeri og definitionen af arbejdstid .
Jeg har bemrket kompromiset vedrrende havfiskere - hjst 48 timers gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i en referenceperiode p 12 mneder og mulighed for undtagelser efter hring og i form af en aftale .
Det er muligvis en forbedring , men jeg har stadig nogle sprgsml til Kommissionen .
Vi m erkende , at der var gode grunde til , at fiskerisektoren oprindelig blev holdt uden for direktivet .
<P>
Inden for fiskeriet findes der en dyb , rodfstet mistillid til Bruxelles p mange omrder og stor modstand mod hele tanken om , at fiskere skal have at vide , hvornr de skal sove , og hvornr de skal til havs , da deres arbejdstid styres af ukontrollable faktorer som klimaforhold og fiskestimernes bevgelser .
I direktivet hedder det , at arbejde til ss omfatter havfiskeri og andet offshorearbejde .
Mange fiskere , navnlig i Skotland , er organiseret inden for deres familier - de er partsfiskere , der kun fr udbetalt en andel i bdens fangst .
De er helt klart ikke ansatte i ordets normale betydning .
Vil direktivet glde for dem eller ej ?
Jeg har tidligere stillet dette sprgsml til Kommissionen i udvalget og p plenarmdet og har endnu ikke for en endelig afklaring .
<P>
I Forligsudvalget nede man frem til den konklusion , at for partsfiskere , der er ansat - et udsagn , der p mig virker selvmodsigende - er det op til medlemsstaterne at faststte betingelserne for deres ret til rlig ferie og feriepenge osv . , men der findes ingen forklaring p , hvorvidt eller hvornr en partsfisker er ansat .
<P>
Jeg ved helt sikkert , at de fiskere , jeg ser rundt omkring ved Skotlands kyster , kun kan defineres som selvstndige , og jeg understreger behovet for en afklaring af dette .
Der er meget stor forskelle mellem en stor , langtrkkende fiskerflde , hvor fiskerne er ansat af virksomheder og sendes af sted flere mneder i trk , og de sm og mellemstore fartjer , der ejes af en familie eller et kooperativ .
Dette er et sprgsml om definitionen af selvstndig beskftigelse , og jeg ved , at man i kompromiset udelader selvstndige transportoperatrer , hvorved man klart og tydeligt identificerer en undtagelse p det omrde .
Jeg opfordrer til en tilsvarende undtagelse for partsfiskere .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , kre kolleger , det er vigtigt , at alle arbejdstagere sikres et godt arbejdsmilj , s deres helbred og sikkerhed kan beskyttes , hvilket krver en tilrettelggelse af arbejdstiden , der tager hensyn til daglige og ugentlige hvileperioder , pauser , ferier og andre forhold .
Der m derfor findes en hensigtsmssig lsning for alle de arbejdstagere , som er beskftiget med aktiviteter , der blev undtaget fra anvendelsesomrdet i direktiv 93 , isr transport , arbejde til ss og lger under uddannelse .
Sagen er imidlertid den , at Rdet trods et positivt forslag fra Parlamentet , der satte ind over for disse sprgsml , er net frem til en uacceptabel flles holdning , som kraftigt beskrer Europa-Parlamentets oprindelige forslag .
Det betyder eksempelvis en forlngelse af gennemfrelsesfristen for direktivet fra to til tre r for alle sektorer , med undtagelse af lger under uddannelse , hvor den ndres fra fire til ni r og kan g helt op til 12 r , hvilket ydermere bringer sikkerheden i fare ogs for patienterne , der skal undersges af lger med alt for lange arbejdstider .
Derfor stemmer vi imod denne aftale , fordi vi selvflgelig vil have en bedre .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Det kunne aldrig blive nemt at tilfredsstille alle de interesserede parter , der har drevet lobbyvirksomhed og samarbejdet tt med Unionens institutioner for at indfre ndringer i 1993-direktivet .
Dette er naturligvis et nyt direktiv , og jeg er glad for , at det er blevet udvidet til offshorearbejdere , fiskere og yngre lger .
<P>
Den mest kontroversielle del af direktivet mtte blive sprgsmlet om yngre lger , som kunne drage nytte af denne lovgivning .
Vi skal huske p , at Rdet oprindeligt havde foreslet en undtagelse i en periode p omkring 13 r , fr de yngre lger kunne udnytte fordelene ved direktivet .
Parlamentet stillede naturligvis sine egne forslag for at sttte de yngre lgers ret til at blive omfattet af dette direktiv efter en periode p fire r .
Dette frte til forligsproceduren , som De , hr. formand , var involveret i .
<P>
Men uanset de sukkersde ord , der flger med afslutningen p forligsproceduren , er resultatet , at de yngre lger tidligst om ni r vil opn fordele .
Iflge konklusionerne fra Forligsudvalget vil de yngre lger opn fordele efter en overgangsperiode p fem r og en gennemfrelsesperiode p fire r .
Jeg sttter fuldt ud de yngre lgers og turnuslgernes ret til at blive omfattet af direktivets fordele , men vi er ndt til modvilligt at acceptere Forligsudvalgets konklusioner .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne henvise til et lille , men vigtigt sprgsml , nemlig at der under ekstraordinre omstndigheder kan ske en yderligere forlngelse p to r og endda op til tre r , hvis regeringerne fremfrer , at arbejdstidsnedsttelsen vil forrsage reelle administrative problemer .
Jeg hber virkelig , at dette direktiv kan gennemfres hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , kre kolleger , det viser sig gang p gang , at arbejdstidspolitik ikke er erhvervspolitik , men sundheds- og arbejdssikkerhedspolitik .
Hvis den udnyttes prventivt , sparer den staten og ogs erhvervslivet for rigtig mange penge .
I denne debat har det egentlig vret uforsteligt for mig , hvorfor der ikke kom en fornuftig ordning i stand i 1993 , isr da Kommissionen og Parlamentet allerede dengang ikke nskede nogen undtagelsesbestemmelser .
Det angik 7 millioner arbejdstagere , og srlige sektorer , f.eks. de mobile arbejdstagere , har i de seneste r , srligt i Tyskland , vret underlagt en delggende konkurrence .
Derfor er det et samfundsmssigt problem , og det er ikke tilstrkkeligt , hr . Crowley , at benytte fartskrivere eller andre tekniske hjlpemidler .
Det ene udelukker ikke det andet .
<P>
Vi har ogs brug for et rammedirektiv , for de arbejdstagere , som det handler om her , har lnge arbejdet i visse grzoner .
De har ikke haft nogen ordninger , de har ikke vret overenskomstmssigt sikret , ja de er blevet udnyttet , og til dels har de ogs selv drevet en selvudnyttelse .
Vi ved , at denne overbelastning ogs har vret med til at fremkalde alkoholproblemer .
<P>
Parlamentet har vist tilstrkkelig fleksibilitet ; kollega Smet fremhvede vores lovgivningsmssige modenhed .
Fru Smet , jeg tror , at De har bevist , at vi ogs kan kmpe .
Resultaterne er acceptable .
Jeg advokerer for et ja , selv om vi ikke har opnet alt det , vi ville .
Men overgangstiden og den trinvise plan er det maksimum , som vi gav Rdet mulighed for .
Jeg hber ikke , nogen regering fr brug for at udnytte denne periode fuldt ud , og jeg forventer en konstruktiv konkurrence mellem medlemsstaterne om , hvem der hurtigst kan n de ml , der er udstukket af Parlamentet og Kommissionen .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta">
Direktiv 93 / 104 har i forvejen meget restriktive konsekvenser for arbejdstagerne .
Det er ikke en harmonisering af sociallovgivningen fra toppen , tvrtimod .
Det skaber en europisk ramme , der ikke lever op til lnmodtagernes forhbninger : En daglig hvileperiode p 11 timer , en maksimal ugentlig arbejdstid p 48 timer , en ugentlig hvileperiode p 24 timer .
Desuden udelukker det nogle grupper fra sit kompetenceomrde .
<P>
Efter vores mening er det kompromis , der er fremsat til afstemning efter Forligsudvalgets mder , ikke tilfredsstillende , hverken hvad angr arbejdstagernes helbred eller sikkerhed .
Det udbreder fleksibilitet , bl.a. for havfiskere , idet det indfrer en systematisk rlig faststtelse af referenceperioderne .
Det vil desuden tillade dispensationer fra lovgivningen , der allerede er overdrevet , p op til 48 timer om ugen .
Endelig tager det ni r i bedste tilflde fr lger under uddannelse kan se deres arbejdsuge g ned fra 58 til 48 timer .
<P>
Sledes foranstalter forslaget om tilrettelggelse af arbejdstiden en social liberalisering p et tidspunkt , hvor lger under uddannelse i Frankrig kmper for at opn anstndige arbejdsbetingelser og en reel sikkerhed for borgerne .
En ordentlig tilrettelggelse ville vre - og vi gentager dette - en egentlig reducering af arbejdstiden og en skabelse af arbejdspladser i et tilstrkkeligt antal .
I betnkningens nuvrende udformning kan vi ikke sttte den .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , dette forslag vil bringe yderligere syv millioner europiske arbejdstagere ind under arbejdstidsdirektivets beskyttelse og give dem mulighed for at f rimelige arbejdsbetingelser og ordentlige hvileperioder .
Men for at f en 48-timers uge skal de yngre lger vente mindst ni og muligvis 12 r .
Jeg vil ikke pst , at jeg er tilfreds med denne situation .
Det er imidlertid det bedste , vi kunne opn , hvis vi en gang for alle skulle bringe Rdets forhalingstaktik til ophr .
<P>
Siden 1993 har det vret benlyst , at de grupper , der dengang var udelukket fra direktivet , efterhnden ville komme ind under det .
Derfor m man sprge , hvorfor der i lbet af disse syv r stort set intet er gjort i Irland eller Storbritannien for at skaffe det antal lger , der ville vre ndvendigt for at gennemfre det .
<P>
I Irland arbejder nogle yngre lger over 100 timer om ugen , i gennemsnit mellem 70 og 80 .
S sent som i aftes udsatte de en strejke , som de havde truet med , fordi de nu har indget en forelbig aftale , der vil sikre , at de rent faktisk fr ln for den overtid , de arbejder .
Der er sket visse fremskridt , og afslutningen p forligsproceduren har uden tvivl hjulpet dem i den henseende .
<P>
I Ministerrdet kmpede bde Storbritannien og Irland med nb og klr for at bremse processen .
Det var uheldigt .
De yngre lgers arbejdsbetingelser er som en skrkhistorie fra en Dickens-roman fra det 19. rhundrede .
Jeg finder det mrkvrdigt , at vi her ved indgangen til det 21. rhundrede stadig kmper for sund fornuft med hensyn til sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen .
Jeg vil appellere til alle nationalregeringer , herunder Irland , om ikke at anvende de supplerende bestemmelser til at forlnge gennemfrelsesperioden for dette direktiv ud over de ni r , og jeg vil erindre dem om , at dette kun er tnkt som en undtagelsesforanstaltning , hvis man virkelig har taget alle andre skridt til at gennemfre disse foranstaltninger .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , direktivforslaget vedrrende tilrettelggelsen af arbejdstiden for visse grupper - som lger under uddannelse , offshore-arbejdstagere eller de skaldte mobile arbejdstagere - er kendetegnet ved smleri og det sociale Europas latterlige karakter .
Alligevel fremgr sagens srlige vigtighed af punkterne i forslaget , idet det drejer sig om den frste strre sag inden for det sociale omrde , og det tilfjes endda , at dette vedrrer 7 millioner arbejdstageres helbred og sikkerhed .
<P>
I Frankrig f.eks. har flere strejker blandt lgekandidater for nylig henledt offentlighedens opmrksomhed p disse menneskers alt for lange arbejdsdag , hvilket er til skade for lgerne selv , men det gr ogs ud over kvaliteten af den pleje , de syge fr .
Og dette glder i lige s hj grad andre grupper som f.eks. offshore-arbejdstagere eller arbejdstagere i transportsektoren .
Dette burde resultere i en hurtig beslutning om en konsekvent nedskring af timer , men i udkastet nsker man at begrnse antallet af timer , og det skal ske gradvist .
I de tre frste r er en uge p 58 timer tilladt .
Det tager fem r fr det hjeste antal tilladte arbejdstimer falder til 48 , og Kommissionen er kynisk nok til at gre tekniske grunde gldende med henblik p at indfre en supplerende gennemfrelsesfrist p to r .
<P>
Hvem kan man f til at tro , at disse forholdsregler ikke kunne gennemfres nsten jeblikkeligt , hvis der havde vret en politiske vilje til at imdekomme de pgldende lnmodtageres interesser i stedet for at privilegere arbejdsgiverne ?
Men en begrnsning af arbejdstiden , om den s er latterlig lille , er bedre en ingen begrnsning overhovedet .
<P>
Vi vil ikke stemme mod denne tekst , men vores konklusion er , at lnmodtagerne ikke skal vente sig noget som helst fra det sociale Europa , og at et kollektivt pres , nr alt kommer til alt , er den mest effektive metode til at ndre arbejdstagernes vilkr .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FR" NAME="Rocard">
Hr. formand , formanden for Parlamentets Udvalg om Beskftigelse og Sociale Anliggender kan ikke forblive tavs i denne debat .
Heldigvis har alle mine kolleger udtalt sig om det , der endnu var at sige om sagen .
Det kommer jeg tilbage til .
Vi er ikke ret stolte af det frdige arbejde , men jeg vil alligevel sige tillykke , for vi skulle n til et resultat .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Smet , der er en utrttelig og effektiv ordfrer , hr . Provan , der ligeledes er den udholdelige og effektive formand for vores forligsudvalg .
Jeg vil takke vores koordinatorer , hr .
Brok , hr .
Hughes , fru Flautre , hr . Schmid og fru Lynne , der for at n til frem et resultat har udvist stor forstelse .
<P>
Jeg vil takke Kommissionen , hvis tekniske og endda politiske sttte Parlamentet har haft gennem nsten hele forhandlingen navnlig med hensyn til de vigtige ndringsforslag , hvilket der ikke er talt nok om - fru Diamantopoulou , jeg vil ikke bringe Dem i forlegenhed .
<P>
Jeg m korrigere en udtalelse - medmindre jeg tager fejl - som fru Smet kom med for lidt siden .
Dette er ikke den frste vellykkede forligsprocedure om sociale anliggender mellem Europa-Parlamentet og Rdet .
Det er den anden , da vi allerede med held har gennemfrt en mindre forligsprocedure om arbejdstagere , der arbejder i eksplosive omgivelser .
Men dette er selvflgelig meget vigtigere .
<P>
Hr. formand , jeg minder om Rdets overraskende stivhed .
Den politiske sandhed er , at Parlamentet for sit vedkommende udviste enighed og en forblffende ansvarsflelse og enstemmighed - De hrte f.eks. hvilken agtelse hr . Bushill-Matthews og jeg udviste hinanden- i lige s hj grad som en vilje til succes .
Parlamentet udfrte strstedelen af arbejdet .
Vi er ikke stolte af resultatet , hvad angr indholdet .
I et gte demokrati er det Parlamentet , der udarbejder loven .
Jeg vil sige til Rdet , at vi stadig er opsat p at n til en lsning , men at det ikke m forvente , at Parlamentet fremover udfrer 3 / 4 af arbejdet .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med tre politiske kommentarer .
Jeg mener , at det vellykkede resultat , som er kommet ud af forligsproceduren , er et bevis p , at det kan lade sig gre at forene det nskvrdige og det opnelige .
<P>
For at n frem til dette forlig mtte vi tage 15 forskellige systemer i medlemsstaterne i betragtning , forskellige arbejdsgrene og forskellige forslag fra fagforeninger og arbejdsgiversammenslutninger .
Vi mtte tage hensyn til ting som bredygtighed - med de gldende vilkr inden for sundhedssystemerne - og konkurrencedygtighed inden for omrder som transport og fiskeri .
Det var ikke nogen nem opgave !
Det tog os seks r at n frem til det resultat , vi str med i dag , som er den frste store forligsbeslutning p det sociale omrde , og jeg kalder den stor , fordi den berrer fem millioner arbejdstagere .
<P>
Det mest interessante punkt efter min opfattelse - og dette er min tredje kommentar - er netop antallet af arbejdstagere , som er berrt af dette direktiv , og som p nuvrende tidspunkt ikke er omfattet af direktivet om arbejdstid , men vil opn disse rettigheder , nr direktivet trder i kraft .
Uanset om direktivet opfylder alle vores krav eller ikke , mener jeg derfor , vi har grund til at vre tilfredse med resultatet .
Resultatet er , at bestemmelserne i direktivet om arbejdstid skal glde for lger under uddannelse , arbejdstagere til ss , arbejdstagere ved jernbaner samt alle ikkevandrende arbejdstagere i de sektorer , der tidligere var udelukket fra direktivet .
<P>
Jeg vil gerne rette en srlig tak til udvalgets formand , hr .
Rocard , nstformanden , hr . Provan , der med sin store erfaring har kunnet vejlede under forligsproceduren , og naturligvis fru Smet , som med sin meget store erfaring - ogs som minister - kunne n frem til et s vanskeligt forlig .
Der skal ogs lyde en srlig tak til det portugisiske formandskab og til medlemsstaterne , isr de lande , som af rsager , vi ikke kan komme nrmere ind p her , havde store problemer inden for deres nationale sundhedssystemer , lande som Storbritannien , Spanien og Irland .
<P>
De rede medlemmer har rejst et sprgsml med hensyn til direktivets gennemfrelse .
Jeg vil gerne understrege , at dette er en meget vigtig ting .
En af Kommissionens grundlggende pligter er kontrol og overvgning af direktivernes gennemfrelse .
Og her vil jeg anmode medlemmerne om at samarbejde og nje flge planerne i medlemslandene , s Kommissionen kan gribe ind med det samme .
<P>
Der blev stillet to konkrete sprgsml : Det frste blev stillet af Hughes , Schmid og Pronk og drejer sig om , hvad der vil ske med vejtransporten og jernbanerne .
For det frste m jeg sige , at Rdet ( transport ) er involveret , hvilket gr proceduren endnu mere kompliceret .
For det andet findes der for vejtransportens vedkommende et forslag fra Kommissionen fra 1996 , som imidlertid blev blokeret af Rdet i 1998 .
Det er Kommissionens hensigt at tage sprgsmlet op igen i samarbejde med det franske formandskab .
Vi afventer nye forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og hber p deres tilslutning .
Hvis vi ikke kan komme videre p denne mde , m vi ndre p hele den fremgangsmde , vi har anvendt indtil nu .
<P>
Hvad angr fiskeriet , tager hr . Hudghton sprgsmlet op til fornyet behandling .
<P>
Vi har drftet dette tidligere .
Jeg skal forsge at forklare det .
Jeg er bange for , at jeg ikke sagde det tydeligt nok .
S jeg vil gerne gentage , at sprgsmlet om selvstndige inden for fiskeriet ikke er omfattet af dette direktiv .
De selvstndige inden for fiskeriet henhrer under de enkelte landes kompetence .
Det er klart og meget prcist .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres sttte og hjlp under disse forhandlinger , ogs til Deres medarbejdere .
Det har vi sat meget stor pris p .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=8>
Reform af bistanden til tredjelande
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse - Reform af bistanden til tredjelande .
<SPEAKER ID=146 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg hber , at Parlamentet vil have mig undskyldt , hvis jeg bliver ndt til at forlade mdesalen efter en kort prsentation , men som parlamentsmedlemmerne ved , er der i hj grad tale om en kollektiv indsats af RELEX-kommissrerne som helhed og et samarbejde mellem min kollega kommissr Nielson og mig .
Kommissr Nielson bliver her og prsenterer sit eget bidrag til meddelelsen og besvarer eventuelle sprgsml .
Jeg er ndt til at deltage i et flles mde mellem de to udvalg om en rkke sprgsml vedrrende ekstern bistand , og jeg hber p parlamentsmedlemmernes forstelse .
<P>
Jeg finder det rimeligt at sige , at vores forslag gr lige til kernen af de emner , der behandles i hvidbogen om reform , og vi finder det meget vigtigt at vise , at reformen af vores eksterne bistandsprogrammer er et af flagskibene i den overordnede reformproces .
Folk keder sig ind imellem en smule , nr der tales om interne procedurer , men de br bemrke , at disse forslag frst og fremmest handler om , hvordan vi hurtigere og mere effektivt kan f bistand ud til befolkningen , og dernst om , hvordan vi kan ndre opfattelsen af Den Europiske Union i resten af verden .
Vi har sledes alle alt for ofte oplevet , at vi i stedet for at f ros for vores indsats p vegne af de europiske skatteydere bliver bebrejdet , at indsatsen ikke sker hurtigt og effektivt nok .
Jeg hber , at vi kan lse dette problem .
<P>
Det er kort og godt vrd at minde os selv om baggrunden for dette sprgsml .
I de seneste 10 r er der sket en tredobling af de eksterne bistandsforpligtelser , der forvaltes af RELEX-tjenesten .
Denne udvikling skyldes hndelser og politisk pres og en anerkendelse af det ansvar , vi skal ptage os i Central- og steuropa - den anerkendelse , som det udlste af vores ansvar i Middelhavsomrdet .
Det skal bemrkes , at vores bistandsprogrammer i Middelhavsomrdet er vokset fire en halv gange siden 1990 .
S er der krisen p Balkan , hvor navnlig forsgene p at skabe en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik sttes p prve .
Mens vores eksterne bistandsprogrammer er vokset eksplosivt , er de personalemssige ressourcer ikke fuldt med .
Kommissionen har 2,9 ansatte for hver 10 millioner euro , den forvalter .
Medlemsstaterne har i gennemsnit nsten dobbelt s mange ansatte - 5,7 - men i nogle lande er der helt op til ni ansatte , og i Verdensbanken er der 4,2 .
En af konsekvenserne heraf har vret den stigende brug af kontorer for faglig bistand , hvilket er blevet strkt kritiseret af Parlamentet og Revisionsretten p grund af drligt tilsyn og manglende politisk kontrol .
Det er vrd at bemrke , at vi har brugt omkring 170 millioner euro rligt p de 80 kontorer for faglig bistand , hvilket svarer til udgifterne til de 800 ansatte i Kommissionen .
<P>
En konsekvens af alt dette er , at RELEX-tjenesten i dag har mere end 21 milliarder i uindfriede forpligtelser .
Det er et pinligt stort tal .
Jeg bebrejder ikke det personale , der forvalter fllesskabsbistanden , da de arbejder meget hrdt under meget vanskelige betingelser , men der er for f af dem .
De har skullet arbejde med meget vanskelige procedurer .
De har ogs skullet kmpe med medlemsstaternes gtterier i forbindelse med enhver gennemfrelsesbeslutning .
Vi har fremsat vores lsningsforslag til problemet i det dokument , der netop er blevet offentliggjort .
<P>
Som de rede medlemmer vil vide , har Parlamentet i renes lb fremsat en rkke forslag , herunder tanken om en rationalisering af forvaltningen af vores udviklingsbistand .
Det er fortsat en langsigtet mulighed , sknt det vil tage nogen tid , fordi de lovgivningsmssige rammer frst skal p plads .
I jeblikket tnker jeg imidlertid ikke s meget p , hvordan vi kommer fra A til Z , da det ofte forekommer lettere end at komme fra A til B . Uanset den langsigtede mlstning skal vi straks forsge at forbedre forvaltningen af vores eksterne bistand .
Vi har fremsat en rkke forslag .
Vi har fremsat forslag til forbedring af planlgningen : at alle RELEX-kommissrerne fr et flles ansvar for planlgningen . Vi har foreslet en genforening af projektcyklussen fra identifikation til gennemfrelse , da vi ikke synes , at den aktuelle opdelte model har fungeret godt .
Nu foreslr vi , at der oprettes et nyt gennemfrelsesorgan i stedet for RELEX-tjenesten til forvaltning af fllesskabsbistand til tredjelande .
Vi foreslr , at dette organ fr navnet Europe Aid . I frste omgang bliver det et kontor under et rd bestende af alle RELEX-kommissrerne , sknt muligheden for en langsigtet rationalisering fortsat er p dagsordenen .
<P>
Vi nsker at overdrage mere ansvar til delegationerne og om muligt til nationale myndigheder p omrdet .
Vi har foreslet en srlig behandling i forbindelse med pr-tiltrdelsesstrategien : humanitr bistand og makrofinansiel bistand med fuldt integreret forvaltning .
Det betyder f.eks. overfrsel af de resterende forvaltningsmssige funktioner vedrrende Phare til Generaldirektoratet for Udvikling .
Vi har foreslet hasteforanstaltninger for at lse gamle og passive projekter , der aldrig er blevet frdiggjort .
Vi skriver til de relevante formnd for parlamentariske udvalg og til Revisionsretten for at forklare vores fremgangsmde .
<P>
Inden jeg slutter , vil jeg blot stille flgende sprgsml : Hvor skal man finde de ndvendige ressourcer , sledes at det foreslede Europe Aid- kontor kan forvalte og kre vores programmer bedre end hidtil ?
I Kommissionen skal vi skiftes til at fremstte vores synspunkter og presse p for at skaffe den ndvendige bistand til at forvalte programmerne effektivt .
Som flge heraf skal vi prsentere budgetmyndigheden for en ndringsskrivelse til budgetforslaget for 2001 i september .
Det er fremtidsudsigterne .
<P>
Jeg vil gerne pointere flgende : Vi kan ikke fortstte som hidtil .
Efter min mening er det helt udelukket .
Vi skal gre det bedre .
Vi nsker ikke et strre imperium .
Budgetmyndigheden skal i sidste ende vurdere omfanget af Den Europiske Unions bistandsprogrammer til tredjelande .
Jeg nsker imidlertid kun , at Kommissionen skal kunne kre disse programmer p en kompetent mde .
Jeg vil tale rent ud af posen og sige til Parlamentet , at der findes to muligheder : Enten accepterer budgetmyndigheden vores forslag og forsger at gennemfre dem fra 2001 , eller ogs er vi ndt til at foresl meget store nedskringer for at kunne forvalte programmerne p en mere kompetent vis .
Vi kan ikke have en situation , hvor vi ikke er villige til at bevilge de ndvendige ressourcer til en effektiv forvaltning af de midler , som budgetmyndigheden har afsat til vores programmer til ekstern bistand .
Vi skal st ved de forvaltningsmssige og administrative konsekvenser af det , vi forsger at udrette i verden . Ellers gr det ud over de mennesker , der har brug for vores hjlp til at lre at lse og skrive og f et bedre og sundere liv eller til at opbygge institutioner med god regeringsfrelse i deres samfund .
Det gr ud over disse mennesker og Den Europiske Unions omdmme .
<P>
Jeg er overbevist om , at dette bliver en lang forhandling .
Jeg er sikker p , at Parlamentet vil yde et stort bidrag til diskussionen i de kommende mneder .
Efter et par mneder i min nuvrende stilling har jeg imidlertid fet det indtryk , at bde Parlamentet og Kommissionen nrer et strkt nske om at forbedre forvaltningen af bistandsprogrammer overalt i verden .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock">
Hr. formand , dette er forfriskende - at Den Europiske Union erkender , at der er problemer , men at vi har lsninger .
Kommissr Nielson vil huske , at jeg for nogle mneder siden antydede , at han kan blive kejser uden klder .
Med dette forslag om at fjerne en hel masse fra Generaldirektoratet for Udvikling , er der s ikke fare for , at min spdom gr i opfyldelse ?
<P>
I slutningen af kommissr Pattens indlg gentog han , hvad han blev citeret for i morgenens udgave af " The Times " om , at medlemsstaterne skal sttte hans planer med midler eller skre ned p bistanden .
Jeg vil sige til kommissrerne , at det er en meget foruroligende og farlig udtalelse , som medlemsstaterne sandsynligvis vil tage for plydende og ikke p den mde , som De antyder .
Jeg vil gerne have den ene eller den anden kommissr til at afklare disse to sprgsml .
<SPEAKER ID=148 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg fler mig ikke som kejseren uden klder , men De kan foretage Deres egen vurdering .
Situationen er den , at vi var ndt til at gre noget for ikke blot at integrere projektcyklussen i aktiviteternes linjeledelse .
Vi var ogs ndt til at forsge at gre det umulige p det organisatoriske omrde og underbygge mit overordnede politiske ansvar for udviklingspolitikken .
Vi har gjort dette uden at ndre p de opgivne portefljer .
<P>
Vi er net frem til en lsning , hvor der nedsttes en bestyrelse , der skal forest kontrollen med og den politiske ledelse af det nye kontor eller Europe Aid , eller hvad man nu vlger at kalde den nye tjeneste til forvaltning af fllesskabsbistand til tredjelande .
Jeg bliver arbejdende bestyrelsesformand , og kommissr Patten bliver bestyrelsesformand , hvilket afspejler hans aktuelle position som formand for den gruppe , der er den endelige koordinator af alle RELEX-kommissrernes aktiviteter .
P en mde strukturerer vi de allerede definerede politiske roller p en mde , s de efter min mening har en reel mulighed for at fungere .
<P>
Der er to elementer i dette , som vil bidrage til en bedre kohrens og en bedre politisk sammenhng .
Jeg har allerede nvnt et strre politisk engagement i forvaltningen af gennemfrelsen .
Det andet element er gruppen til kvalitetssikring , der fr et sekretariat under Generaldirektoratet for Udvikling .
Den skal srge for , at de forskellige programmer , herunder programmer i Generaldirektoratet for RELEX , er i overensstemmelse med den politik og de principper , vi har defineret .
Jeg synes i bund og grund , at det er et godt forsg p baggrund af de betingelser , der blev opstillet i juli 1999 .
<P>
Alt dette vil ogs gre RELEX-kommissrerne opmrksomme p problemet om , hvorvidt vi leverer varen .
Vi skal bevge os bort fra forpligtelseskulturen og over til en leveringskultur .
Det her er en del af en sdan ndring .
Vi opfatter ogs ejerskab i vores samhandelslande som et stort problem .
P grund af Kommissionens organisation har vi et srdeles vagt og problematisk ejerskab .
Det vil blive ndret med det aktuelle reformforslag .
<P>
Til slut vil jeg se p , hvad der kan blive konsekvensen , hvis vi ikke fr det ndvendige personale og de ndvendige midler til at udfre arbejdet .
Det er uacceptabelt og umuligt at fortstte , sdan som tingene er i jeblikket .
Vi er ndt til at udtrykke os s tydeligt , som kommissr Patten netop har gjort : vi vil have disse midler til gennemfrelsen .
Vi har forpligtelser , vi har en aftale med 71 AVS-stater , og vi har medlemsstaternes opbakning og accept af den kommende niende EUF .
Alt dette er en del af de lfter , vi allerede har afgivet , s der er i virkeligheden ikke noget andet alternativ end at skaffe det ndvendige personale til at udfre opgaven .
Men hvordan - det er et problem , vi ikke kan lse alene , og det er grunden til vores kraftige appel . Og vi forsger ikke at slre det faktum , at vi ikke kan udfre opgaven , hvis ikke budgetmyndigheden bevilger det ndvendige personale .
Det er situationen , sdan som vi ser den .
Vi nsker ikke som kommissrer at kmpe en umulig kamp .
Vi nsker at kmpe en kamp , som vi kan vre stolte af .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , det glder mig at hre , at der er behov for flere midler og mere personale for at opfylde forpligtelserne .
I det omfang Parlamentet er klar over det , vil vi give al vores sttte .
<P>
Men jeg vil gerne stille et sprgsml , da jeg ikke har haft tid til at se nrmere p dokumentet : Hvad vil der blive af den humanitre bistand ?
<P>
Vi har forstet , at den humanitre bistand , som en EU-politik , er en politik , som ikke ophrer , nr den humanitre bistand er blevet ydet , men at den skal fortstte - vi taler i denne sammenhng om en " fortsttelse " - for at der kan gennemfres udviklingspolitikker .
I modsat fald kan der ske det samme for os , som der nu sker i Mozambique : Det er benbart , at man ydede humanitr bistand dr , at ECHO er forsvundet derfra , at man har ikke fortsat udviklingspolitikken , og at volden derfor kan bryde ud igen .
<P>
Inden for denne " fortsttelse " vil jeg gerne vide , om ECHO som hidtil vil vre et kontor , der afhnger af Kommissionen , men hvis aktion senere vil give sig udslag i udviklingspolitikker om det , der interesserer os , det vil sige udrydde fattigdommen .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Haug">
Hr. formand , det er rgerligt , at hr . Patten allerede mtte g .
Jeg ville nemlig gerne stille ham mit sprgsml .
Men jeg tror , at hr . Nielson vil kunne svare lige s godt p det , for han har jo netop bistet sin kollega og ogs sagt , at begge kommissrer er ansvarlige for forslaget .
Hr . Nielson , naturligvis deler vi som Parlament Deres ml om at yde hurtigere hjlp og at srge for EU ' s synlighed .
Det er helt klart .
Men vi var alle enige om , at de reformskridt , som Kommissionen vil indlede nu , m tages sammen med os . Nr hr .
Patten i sin indledning siger , at enten bliver Kommissionens program vedtaget , eller ogs m vi foretage nedskringer , s synes jeg nok , det er meget besynderligt !
Det er nemlig os , der er budgetmyndigheden , i det mindste en del af den , og s mener jeg ikke , at Kommissionen bare kan sige , at enten skrer vi ned , eller ogs kommer vi til at skre ned !
Det ville vel trods alt frst skulle vedtages i budgetproceduren , om jeg m bede ! De kommer sikkert til at gennemfre Deres reformprogram i fllesskab med os .
Jeg vil gerne vide , hvad Deres kollega mente med denne trussel .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Deva">
Hr. formand , jeg er meget ked af , at kommissr Patten var ndt til at g .
I hans fravr glder det mig at kunne stille mine sprgsml til kommissren for udvikling , hr . Nielson .
<P>
Jeg er meget glad for at hre om Kommissionens forslag til fornyelse og omstrukturering .
Europe Aid bliver et meget vigtigt srkende ved Den Europiske Unions udenrigsanliggender .
Hidtil har det vret srdeles pinligt , at nogle af vores lfter er misligholdt .
At misligholde lfter til verdens fattigste mennesker er ikke det pneste , man kan gre , nr man som en velhavende del af verden forsger at hjlpe dem .
<P>
Jeg giver min varmeste sttte til en konsolidering af RELEX-kommissrerne og til flere ansatte og ressourcer i forvaltningen .
Det glder mig , at der er planer om at oprette en bestyrelse , som man kender det fra Verdensbanken .
Men jeg vil gerne sprge kommissr Nielson , om han har tnkt p noget , som er meget vigtigt for denne side af Parlamentet - at IFC under Verdensbanken har mulighed for at hjlpe den private sektor med finansiering .
Mikrokreditter og forskellige andre mekanismer er vigtige selvhjlpsmekanismer .
Har man overvejet under Europe Aid at satse mere p selvhjlp gennem en investeringsgren , hvor Den Europiske Union bliver partner i projekter og virksomhedsaktiviteter ?
<SPEAKER ID=152 NAME="Nielson">
For det frste pvirkes ECHO ikke af denne reform af udviklingsbistanden .
ECHO fortstter .
Det er en vigtig del af vores beslutning .
Det handler udelukkende om at skabe en bedre forbindelse eller sammenhng mellem den humanitre bistand og den mere fremsynede og langsigtede udviklingsbistand .
Det er en velkendt problematik .
Vi nsker i det store og hele at bibeholde ECHO i dets nuvrende form .
Jeg har tillid til , at vi med den nye ECHO-direktr er p rette vej .
<P>
Jeg vil gerne gre det klart for fru Haug , at kommissr Patten sagde , at vi bliver ndt til at skre voldsomt i aktivitetsniveauet , hvis budgetmyndighederne giver os et positivt svar i personalesprgsmlet .
<P>
Hvorfor udtrykker vi os i s utvetydige vendinger , der kan fortolkes som en trussel ?
Jeg bed mrke i Deres ordvalg .
Vi finder det ndvendigt at understrege , at vi finder det meget vanskeligt at fortstte uden de ndvendige ressourcer og det ndvendige personale .
<P>
Det er ikke muligt at gre et godt stykke arbejde uden at vre organiseret p stort set samme mde som andre donorer , der klarer sig godt .
Det er budskabet .
Det kan godt vre , at Parlamentet misforstr os , for i denne sag er vi helt klart blandt venner .
Jeg er klar over , at det kan lyde forkert , nr vi udtrykker os s klart , som vi gr .
Men der er andre elementer .
Vi er ndt til at sige det  tous azimuts .
Det er bydende ndvendigt at tydeliggre disse foranstaltninger .
Jeg nsker ikke at sige noget negativt om finansministrene , men de kan undertiden vre krvende forhandlingspartnere .
Udviklingsministrene er heller ikke problemfri .
<P>
Det strste problem er faktisk den manglende sammenhng mellem ambitionsniveauet p dette omrde og de til rdighed stende ressourcer og vrktjer .
Det er vores strste problem .
Vi vil gre en stor indsats for at n frem til en lsning , der som minimum gr det muligt at fortstte det aktuelle aktivitetsniveau .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at sknt det er rigtigt at ppege efterslbet , problemerne og forlegenheden , s skal man ikke glemme , at vi i udviklingslandene bygger veje , der strkker sig tusindvis af kilometer , og at vi med vores boringer hvert r sikrer millioner af mennesker rent og sikkert drikkevand .
Vi investerer i grunduddannelser i en lang rkke lande .
Vi yder et enestende bidrag til gldsinitiativet - ogs i sammenligning med verdens strste lande .
Vi s gerne lidt mere konkurrence p dette omrde .
<P>
Jeg advarer imod , at man giver indtryk af , at vores udviklingssamarbejdsaktiviteter stort set er ophrt .
Det er ikke tilfldet .
Vi skal vre realistiske , tydelige og krvende for at rykke op i donorernes frste division .
Det er mlet .
<P>
Hr . Deva , som en del af Suva-aftalen - efterflgeren til Lom-konventionen - vil vores aktiviteter omfatte en privat investeringsfacilitet p 2,2 milliarder euro , der administreres af Den Europiske Investeringsbank p normale vilkr .
Den er beregnet for private partnere og skal medvirke til at oprette erhvervsmssige aktiviteter mellem europiske virksomheder og virksomheder i udviklingslandene blandt AVS-landene .
Denne store fornyelse er under forberedelse i jeblikket p de vilkr , De nvnte .
Mikrokredit er en stor ting , men det er ikke den eneste lsning p alle problemer .
Vi er imidlertid ogs ganske aktive p dette omrde .
<P>
Jeg takker Parlamentet for den meget positive velkomst , idet jeg fortolker de kritiske bemrkninger som begejstret sttte .
Vi skal passe p ikke at ende i en situation , hvor vi kan blive ndt til at stte os lavere ml .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Nielson , for Deres optimisme for fremtiden .
<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5-0220 / 2000 ) .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=156 NAME="John Walls Cushnahan">
Sprgsml nr . 32 af ( H-0433 / 00 ) :
<P>
Om : Fngsling af oppositionspolitikeren Xu Wenli i Kina Har Kommissionen kendskab til retssagen for nylig mod Xu Wenli i Kina og den hrde fngselsdom , han blev idmt .
Hvilke foranstaltninger traf Kommissionen ?
<SPEAKER ID=157 NAME="Kinnock">
Kommissionen er bekendt med den nyligt afholdte retssag , som det rede medlem omtaler , samt med den dom , der blev afsagt over hr . Liu , der hjalp Xu Wenli med at oprette en afdeling af det forbudte demokratiske parti i Kina .
Xu Wenli , der er en af det demokratiske partis grundlggere , blev idmt 13 rs fngselsstraf i december 1998 sammen med to andre fremtrdende demokratiske kampagneledere .
<P>
Som det rede medlem allerede ved , har Unionen i lang tid kmpet for at f genoptaget enkeltstende sager vedrrende kinesiske statsborgere , der er blevet fngslet p grund af politiske lovbrud over for de kinesiske myndigheder , specielt inden for rammerne af menneskerettighedsdialogen , hvor det seneste mde fandt sted den 25. februar i r .
Unionen har derfor rettet henvendelse til den kinesiske regering vedrrende sagerne om Xu Wenli og andre , der har pberbt sig de grundlggende rettigheder , der er anfrt i FN ' s konvention om borgerlige og politiske rettigheder , som Kina underskrev i oktober 1998 .
<P>
Til dato er Kommissionen bekendt med mindst 23 tilflde , hvor medlemmer af det demokratiske parti er blevet fngslet for undergravende virksomhed i forbindelse med udvelse af de rettigheder , som Kina har forpligtet sig til at overholde .
<P>
I disse og andre sager anmoder Kommissionen til stadighed Den Kinesiske Folkerepublik om at overholde ordlyden og nden i FN ' s menneskerettighedskonventioner , som landet er medunderskriver af . Kommissionen anmoder Kina om at gre dette , allerede inden den ratificerer disse konventioner samt om aktivt at efterstrbe en ratifikation .
Kommissionen vil fortstte denne indsats .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Jeg takker kommissren for svaret .
Jeg vil gerne sprge , om Kommissionen er klar over , at hr . Xu efter 14 mneders afsoning af fngselsstraffen p 13 r lider af hepatitis , og at der er alvorlig tvivl om effektiviteten af den lgebehandling , han fr .
Jeg vil gerne have Kommissionens garanti for , at man vil undersge , om de kinesiske myndigheder giver ham en passende lgebehandling .
<P>
Med tanke p kommissrens udtalelse om viljen til at tage enkeltsager op vil jeg ogs bede Dem om at foresprge om Rebiya Kadeers skbne .
Hun blev arresteret den 11. august 1999 i Urumqui , der er hovedstaden i XUAR , da hun var p vej hen for at mde reprsentanter for USA ' s Congressional Research Service .
Hun blev anklaget for at lkke hemmelige oplysninger til udlndinge , og hun er angiveligt blevet idmt otte rs fngsel under en hemmelig retssag .
Hr. kommissr , jeg vil gerne komme med mere detaljerede oplysninger om denne sag .
Det gr mig ekstra vred , at EU ' s medlemsstater i sdanne sager og i de 23 tilflde , de omtalte , viser en total mangel p rygrad ved at ngte at sttte det amerikanske initiativ til et angreb p Kinas menneskerettighedsdossier p FN ' s Menneskerettighedskommissions mde i Genve .
<SPEAKER ID=159 NAME="Kinnock">
Med hensyn til hr . Xu kan jeg oplyse det rede medlem om , at jeg vil videregive oplysningerne om denne politiske fanges benbart alvorlige tilstand til mine kolleger , der arbejder med udenrigsanliggender .
Jeg er sikker p , at de vil flge den hidtidige praksis med at forhre de kinesiske myndigheder om kvaliteten og konsekvensen af behandlingen af hr .
Xus hepatitis . Jeg ved , at mine kolleger med glde vil videregive alle tilgngelige oplysninger til det rede medlem .
<P>
Jeg havde ikke noget forudgende kendskab til sprgsmlet om fru Kadeer , og jeg kan derfor ikke besvare det .
Sprgsmlet er imidlertid noteret .
Jeg vil videregive det til mine kolleger , og de vil finde et svar til det rede medlem .
Det er naturligvis meget foruroligende , hvis man udstter en person , hvis eneste forbrydelse er en antagonistisk holdning til et eksisterende regime , for en uacceptabel behandling .
Jeg ved , at mine kolleger i Kommissionen deler dette synspunkt , som jeg ogs deler med det rede medlem .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 33 .
<SPEAKER ID=161 NAME="Jan Mulder">
Sprgsml nr . 34 af ( H-0357 / 00 ) :
<P>
Om : Kommissionens reformprogram og udvidelsen Den 1. marts 2000 vedtog Kommissionen hvidbogen om reform af Kommissionen .
De af Kommissionen bebudede foranstaltninger og aktioner indebrer en grundig reform af Kommissionen , hvilket vil tage en del tid .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvorvidt der under de nuvrende reformforslag er taget hensyn til den kommende udvidelse ?
Har man allerede forudset , hvilke flger udvidelsen vil f for Kommissionens interne struktur , og er disse flger blevet medregnet i de planlagte aktioner og foranstaltninger ?
I bekrftende fald , hvordan ?
I bengtende fald , havde det ikke vret mere logisk , hvis Kommissionen allerede nu tager hensyn til visse punkter i forbindelse med udvidelsen og sledes forhindrer , at Kommissionen kort tid efter afslutningen af den nuvrende reformproces er ndt til at indlede en ny reformrunde for at klare virkningerne af udvidelsen ?
<P>
Agter Kommissionen at forelgge en handlingsplan med en tidsplan i lighed med den nuvrende reformplan for at forberede Kommissionens struktur p den kommende udvidelse ?
<SPEAKER ID=162 NAME="Kinnock">
Kommissionens hvidbog om reformer opfylder sidste rs lfter til Parlamentet og Rdet om en jeblikkelig undersgelse af institutionens aktuelle varetagelse af sine forpligtelser som organisation .
Det rede medlem vil sikkert forst , at hverken Kommissionen , Rdet , Parlamentet eller offentligheden ville have accepteret forsinkelser i udarbejdelsen af en praktisk strategi og en ndvendig modernisering .
<P>
Et af de konkrete forml med en omfattende reform er en styrkelse af de administrative procedurer , der bl.a. vil stte Kommissionen i stand til bedre at hndtere ndringer i Unionen og den vrige verden bde nu og i fremtiden .
Udfordringerne i forbindelse med den forestende omfattende udvidelse er anderledes og mere omfattende end ved nogle af de tidligere udvidelser .
Kommissionen skal derfor kunne leve op til de hjeste ledelsesmssige og administrative standarder i opfyldelsen af sine forpligtelser for at fremme denne omfattende og krkomne udvikling .
Kommissrkollegiet gjorde bl.a. i indledningen til hvidbogen opmrksom p , at udfordringerne ved en globalisering og en kommende udvidelse ndvendiggr en bedre forvaltning p alle niveauer i Den Europiske Union .
Alle politiske institutioner skal gribe denne udfordring , og det glder ogs Kommissionen .
Reformer er sledes en grundlggende betingelse for at gennemfre visionerne for Europa .
<P>
Den aktuelle administrative reform er ikke en begrnset velse . Der er tale om en udviklingsproces , hvilket vi har gjort helt tydeligt .
Den vil lbende blive overvget , og resultaterne vil blive vurderet med henblik p relevante justeringer . Der vil blive taget behrigt hensyn til srlige krav i forbindelse med udvidelsesprocessen , og det glder naturligvis ogs de aktuelle ndringers betydning for de menneskelige ressourcer .
Der vil f.eks. blive lagt srlig vgt p sprgsml vedrrende forvaltningen af den gede kulturelle diversitet i Kommissionen samt p frtidspensionsordninger , der er direkte forbundet med en udvidelse .
Ligesom ved tidligere udvidelser vil der p rette tidspunkt blive truffet srlige foranstaltninger vedrrende udnvnelse og integration af tjenestemnd fra de nye medlemsstater .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Jeg takker kommissren for hans svar .
Jeg vil gerne tilfje noget .
En af de vigtigste udfordringer i forbindelse med udvidelsen vil vre at tilpasse den veterinre og den fytosanitre situation i ansgerlandene til situationen i Den Europiske Union .
Vil kommissren vre rede til at fremme , at observatrer fra de central- og steuropiske lande , som vil vre medlemmer , permanent kan overvre mderne i forvaltningsudvalgene eller i de videnskabelige komiter eller ligegyldigt hvilke komiter , p det veterinre og p det fytosanitre omrde ?
<SPEAKER ID=164 NAME="Kinnock">
Hr. formand , jeg ved , at det rede medlem har en srdeles konstruktiv tilgang til disse og mange andre sager .
P baggrund af tidligere tilflde og Kommissionens vurdering af omfanget og dybden af udfordringerne i forbindelse med den kommende udvidelse ved jeg ogs , at der vil blive truffet passende foranstaltninger p rette tidspunkt , ikke blot ved ansttelse og integration af personale med de rette kvalifikationer fra de nye medlemsstater , men ogs i forbindelse med etablering af andre ekspertiseomrder - herunder formodentlig ogs det videnskabelige udvalg og andre udvalg .
<P>
Naturligvis vil denne proces til en vis grad nyde godt af det faktum , at det internationale videnskabelige samfund i og uden for Den Europiske Union i sandhed er internationalt .
Jeg er overbevist om , at Kommissionen ikke blot vil fste lid til tilfldige faglige bekendtskaber , men at den ogs vil sikre sig , at der er kontinuitet og plads til de nye medlemsstater , ikke blot inden for de to nvnte omrder - veterinr- og plantesundhedspolitik - men ogs inden for mange andre omrder , hvor det er afgrende vigtigt for alle parter , at integrationen forlber s glat som muligt .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=166 NAME="Rosa Migulez Ramos">
Sprgsml nr . 35 af ( H-0411 / 00 ) :
<P>
Om : Canadiske fiskeriinspektrers bording af fiskerfartjer fra EU i internationalt farvand Fem r efter opbringningen af Estai , er der stor bekymring i EF-fiskerflden , som driver fangst i internationalt farvand i NAFO-omrdet , efter at det portugisiske fartj Santa Mafalda er blevet opbragt af formentlig canadiske fiskeriinspektrer .
Santa Mafalda , som fiskede efter helleflyndere , blev bordet den 24. april , og inspektrerne konfiskerede al dokumentation og ngtede at forlade fartjet .
Desuden kredsede et fartj tilhrende de canadiske myndigheder konstant rundt om Santa Mafalda og forhindrede det sledes i at drive fangst .
<P>
Nogle dage tidligere skal canadiske fiskeriinspektrer have bordet et spansk frysefartj , som ogs drev fangst i internationalt farvand .
De europiske fiskere frygter , at der bag disse bordinger skjuler sig et nske om , at de forlader de fiskepladser , hvor der fiskes efter helleflynder og torsk .
<P>
Hvilke oplysninger om disse episoder rder Kommissionen over ?
Kan den oplyse , om inspektrerne optrdte som NAFO-inspektrer eller som reprsentanter for de canadiske myndigheder ?
Har Kommissionen truffet nogen foranstaltning , eller agter den at gre det ?
Hvis der ikke fra canadisk side er absolut vilje til at acceptere de gldende EF-bestemmelser for NAFO-inspektioner , hvad kan Kommissionen da foretage sig for at faststte klare og bindende bestemmelser , som kan bortvejre enhver tvivl bde i fiskerierhvervet og hos de canadiske myndigheder ?
<SPEAKER ID=167 NAME="Kinnock">
Mange tak , hr. formand .
Som det rede medlem , der stillede sprgsmlet , vil vide , kan hver kontraherende part iflge Organisationen for Fiskeriet i Det Nordvestlige Atlanterhav stille inspektionsredskaber og -personale til rdighed for NAFO-ordningen , og NAFO-inspektrer kan inspicere ethvert fiskerifartj , der sejler under et af aftaleparternes flag .
NAFO-inspektrerne skal udfre deres pligter i henhold til NAFO ' s regler , ligesom de skal vre under de kontraherende parters driftskontrol .
<P>
P den baggrund udfrte to canadiske NAFO-inspektrer og en praktikant den 23. april en inspektion af EU-fiskerifartjet Santa Mafalda , der p davrende tidspunkt fiskede i et NAFO-reguleret omrde .
De pgldende canadiske inspektrer og overvgningsfartjet hrer ind under NAFO-ordningen .
Inspektionen blev foretaget i NAFO ' s regi .
Efter at vre blevet underrettet af canadierne gik Kommissionens inspektrer om bord p Santa Mafalda for at kontrollere de canadiske inspektrers pstande om en alvorlig overtrdelse .
I forbindelse med denne kontrol sikrede Kommissionens inspektrer det ombordvrende bevismateriale og sendte en rapport til de portugisiske myndigheder .
Disse myndigheder beordrede Santa Mafalda til havnen Aveiro i Portugal for en grundig inspektion .
<P>
Santa Mafalda ankom til Aveiro den 10. maj 2000 , og to af Kommissionens inspektrer deltog i en grundig inspektion af fartjet .
Kommissionen har gjort de canadiske myndigheder opmrksom p de canadiske inspektrers procedurer med hensyn til tilbageholdelse af dokumentation og deres lngerevarende ophold p Santa Mafalda .
Kommissionen mener , at de pgldende canadiske NAFO-inspektrer overtrdte NAFO-ordningen ved at fjerne dokumenter fra fartjet uden skibsfrerens tilladelse samt ved at blive om bord p fartjet .
Det er imidlertid relevant at bemrke , at skibsfreren og de portugisiske myndigheder i dette tilflde ikke modsatte sig de canadiske inspektrers lngerevarende ophold p fartjet , og at Santa Mafaldas fiskeri ikke blev hindret .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. kommissr , jeg er tilfreds med Deres svar , men jeg vil gerne tilfje noget mere : Havet er en vanskelig verden , og EF-fiskerflden , som fisker i internationalt farvand i Atlanterhavet , bliver bordet af fiskeriinspektrer eller patruljer fra kyststaterne med en fornemmelse af , at den eneste hensigt bag de trusler , som de nogle gange ser sig udsat for , er at f dem fordrevet fra disse fiskepladser .
<P>
Kommissren ved , ligesom jeg ved det , at den aktuelle situationen i NAFO heldigvis ikke er den samme , som man oplevede for fem r siden med opbringningen af Estai .
Europa-Kommissionen har - som fiskerisektoren selv - gjort store bestrbelser p at eliminere forskellene .
Men der er stadig udestende sprgsml , f.eks. de ekstraterritoriale klausuler , som gr det muligt for den canadiske regering at foretage inspektioner , kontrol og opbringning uden for deres egne territorialfarvande , i rum s , hvilket er i modstrid med de internationale bestemmelser , og hvor man for ofte tyer til en vilkrlig anvendelse af kontrollerne inden for rammen af NAFO .
<P>
Jeg vil derfor gerne sprge Dem , hr. kommissr , hvordan Europa-Kommissionen har til hensigt at forsvare EF-fiskerfldens ret til at fiske frit p disse fiskepladser og det inden for rammerne af de eksisterende regler ?
<SPEAKER ID=169 NAME="Kinnock">
Hr. formand , jeg er det rede parlamentsmedlem taknemmelig .
Vi kan kun opretholde en international konvention med lovvirkning ved til enhver tid at krve , at de lovmssige procedurer overholdes p afbalanceret og kompetent vis .
Det er Kommissionens holdning , og derfor gjorde jeg opmrksom p det faktum , at kommissrerne allerede har konkluderet , at de canadiske myndigheder faktisk overtrdte bestemmelserne i ordningen ved at tilbageholde dokumenter uden skibsfrerens tilladelse samt mske i kraft af deres langvarige ophold p det pgldende fartj .
<P>
Som den rede dame vil vide , foretager de portugisiske myndigheder nu en grundig undersgelse , og det er derfor ikke passende , at Kommissionen udtaler sig yderligere i sagen . Hun kan imidlertid vre helt sikker p , at Kommissionen og dens inspektrer i samarbejde med medlemsstaterne er meget opmrksomme p at sikre alle fartjers rettigheder p bent hav .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , jeg havde bedt om ordet p baggrund af hr . Kinnocks frste svar , fr fru Migulez stillede sit sprgsml .
Jeg havde forstet hr . Kinnock sledes , at fartjet var ved at blive inspiceret endeligt i portugisisk havn , og at denne inspektion allerede havde fundet sted med tilstedevrelse af EU-inspektrer .
<P>
P baggrund af det andet svar , han er kommet med , forstr jeg , at han endnu ikke har det endelige resultat af denne inspektion .
Det er det , jeg gerne vil bede ham om at afklare for mig .
Hvis han har det , vil jeg gerne bede ham om at komme med det , men jeg forstr ud fra anden del , at han endnu ikke har resultatet .
Hvis det faktisk forholder sig sledes , s finder jeg det naturligvis fornuftigt , at vi afventer det endelige resultat .
<P>
Jeg vil gerne anmode hr .
Kinnock om , at han viderebringer til hr . Fischler , at jeg gerne som formand for Fiskeriudvalget vil have resultatet af denne inspektion hurtigst muligt .
Jeg nsker at f det , for Parlamentet skal handle i henhold til dette resultat .
Under alle omstndigheder vil jeg gerne , idet jeg sttter fru Migulez , give udtryk for min fordmmelse af , at de canadiske NAFO-inspektrer er get for vidt , som hr . Kinnock har nvnt .
Jeg vil derfor gerne komme med denne anmodning og give udtryk for denne fordmmelse i forbindelse med den overtrdelse af NAFO ' s regler , der har fundet sted .
<SPEAKER ID=171 NAME="Kinnock">
Hr. formand , jeg vil videregive det rede medlems kommentarer til min kollega hr . Fischler , og jeg ved , at han vil finde dem interessante .
Han giver en prcis karakteristik af sagen , fordi inspektionen har fundet sted , og de portugisiske myndigheder er ved at drage deres konklusioner .
Det vil ikke vre passende at forflge sagen yderligere offentligt , men nr inspektionens rapport og de portugisiske myndigheders vurdering ligger klar , er jeg overbevist om , at de vil blive bragt videre til interesserede medlemmer , herunder naturligvis formanden for Fiskeriudvalget samt det rede parlamentsmedlem , der udviser en benlys interesse i sagen .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=173 NAME="Efstratios Korakas">
Sprgsml nr . 36 af ( H-0415 / 00 ) :
<P>
Om : Behovet for opbakning af og sttte til olivenoliesektoren Gennemfrelsen af den nye forordning om olivenolie har alvorlige flger for de grske producenter , som er fattige landbrugere i ufrugtbare omrder og i regionerne .
Afskaffelsen af den allerede nedprioriterede intervention har nedbragt produktionspriserne til et latterligt lille belb , og som flge af medansvarsafgiften er olivenproducenternes indtgt blevet alvorligt reduceret .
Samtidig mangedobles den ublu fortjeneste for forhandlerne , der slger olien til forbrugeren til priser , der er mange gange strre end den pris , producenten fr . Den lille kvote , der er blevet fastsat for Grkenland , umuliggr i virkeligheden genbeplantningen af 300.000 ar , hvilket forudses i den nye forordning .
<P>
Da olivenolie er et fundamentalt produkt og den vigtigste indtgtskilde for landbrugerne i de mest ugunstigt stillede omrder i Grkenland og samtidig et grundlggende element i middelhavsbefolkningens ernring , bedes Kommissionen oplyse , hvilke foranstaltninger den vil ivrkstte med henblik p at beskytte olivendyrkningen , producenternes indtgter og overlevelsesmuligheder i deres landsbyer ?
Vil Kommissionen ge kvoten for at dkke den eksisterende produktion og den forventede produktion fra de nye beplantninger ?
Vil den genindfre interventionssystemet i en forbedret form bde hvad angr priser og ivrksttelsesdato ?
Vil den udarbejde og ivrkstte en integreret og effektiv politik med henblik p reklame for og fremme af olivenolie svel i EU ' s medlemsstater som i tredjelande , sledes at olivenolie kan indtage den plads , som det ogs videnskabeligt tilkommer den , p menneskets spiseplan ?
<P>
Anden del
<P>
Sprgsml til Pedro Sobles Mira
<SPEAKER ID=174 NAME="Kinnock">
En af de strste fordele ved sprgetiden er , at jeg jeblikkelig gres til ekspert inden for s forskellige omrder som fiskeri , olivenolie og menneskerettigheder i Kina !
Jeg er glad for at besvare hr . Korakas ' sprgsml .
<P>
I juni 1998 ptog Kommissionen sig at fremstte et forslag om fremtiden for den flles markedsordning for olivenolie for Rdet og Parlamentet i 2000 .
Den nye ordning skal glde for produktionsret 2001 / 2002 , der , som det rede medlem ved , starter den 1. november 2001 .
<P>
Kommissionen undersger i jeblikket nye data om olivenolieproduktionens struktur i de forskellige medlemsstater samt udviklingen p verdensmarkedet , hvor Fllesskabet er den klart frende producent .
Undersgelsen vil ogs tage hensyn til behovet for at indfre en kvalitetsstrategi for olivenolie for at give produktet strre vrdi .
<P>
Hvad angr produktfremme , finansierer Fllesskabet allerede salgskampagner via Det Internationale Olivenrd .
Disse kampagner synes at have en positiv effekt i Den Europiske Union svel som i tredjelande .
<P>
Som svar p et konkret sprgsml fra det rede medlem m jeg ppege , at udbyttet fra nye beplantninger ikke giver ret til sttte .
Kommissionen hber imidlertid , at de berrte producenter i Fllesskabet vil nyde godt af undtagelsesbestemmelserne , da de vedrrer godkendte beplantningsprogrammer , sknt den pgldende olivenolie vil tlle med i den allerede fastsatte maksimale garantimngde .
<P>
Endelig nsker Kommissionen at understrege , at man i stedet for at afskaffe interventionssystemet faktisk har indfrt et privat oplagringssystem , der er mere fleksibelt end interventionssystemet , fordi det glder for hele produktionsret , hvis markedssituationen berettiger til sttte .
Siden starten p produktionsret 1998 / 99 har det ikke vret ndvendigt at udbetale sttte til privat oplagring .
Det br imidlertid understreges , at det gamle opkbsinterventionssystem heller ikke ville have vret aktiveret i den pgldende periode .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , tilsyneladende har vi svrt ved at forst hinanden her i salen .
Det er en kendsgerning , at Den Europiske Unions politik overlader olivenolieproducenterne til de store handelsvirksomheders nde , og disse virksomheder svrger sig sammen med det forml at aftage olivenolien til benlyse spotpriser .
Denne situation har opnet dramatisk karakter med afskaffelsen af den i forvejen forringede interventionsordning ; og den private oplagring er ganske latterlig , det vil jeg gerne understrege .
Hvordan vil man lse denne situation ?
Vil interventionsordningen , som gav producenten en grundlggende beskyttelse , blive opprioriteret igen ?
Nr olivenolie globalt set har s stor betydning for den menneskelige organisme og spiller en s vigtig rolle for bevarelsen af landbefolkningen i ubegunstigede omrder , hvorfor er der s lave kvoter - navnlig for Grkenlands vedkommende ?
Vil De forhje dem ?
Hvad angr blandingerne af olivenolie og frolie , som er en udbredt praksis , hvad vil Kommissionen s gre for at stoppe dette , som gr ud over bde producent og forbruger og kun er til gavn for de virksomheder , der udfrer bedrageriet ?
Og i samme forbindelse : Tror Kommissionen , at den kommer dette bedrageri til livs ved at ge kvoterne for Italien , hvor disse blandinger isr forekommer , og begrnse kvoterne i Grkenland ?
<SPEAKER ID=176 NAME="Kinnock">
Jeg takker det rede medlem , og jeg er bekendt med de forhold , han omtaler .
De omtales hyppigt her i Parlamentet , og han gr det p meget elokvent vis .
<P>
Jeg ved , at sagen ligger ham meget p sinde , men p dette afgrende tidspunkt kan jeg kun sige , at den flles markedsordning for olivenolie som tidligere nvnt skal reformeres den 1. november 2001 efter Rdets og Parlamentets vedtagelse af forordning nr .
1638 / 98 . Jeg kan ikke forestille mig , at man ville have vedtaget en sdan forordning , hvis situationen var prcist , som det rede medlem beskriver , hvor mindre producenter var markant drligere stillet end de store producenter .
Jeg hber derfor , at han vil vre opmrksom p resultaterne af de undersgelser , som Kommissionen i jeblikket foretager , bde med hensyn til de generelle sprgsml og med hensyn til de store og de mindre producenters skbner .
<P>
Jeg er blot forbruger af olivenolie , og jeg hber , at der ikke sker en markant forringelse af et af mine favoritprodukter , og at vi i Det Europiske Fllesskab sammen med sm svel som store olivenolieproducenter vil forsge at bevare kvaliteten i top .
Sdan fastholder vi bedst vores frerposition p verdensmarkedet .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres samarbejde ved denne sprgetid , hr . Kinnock .
Vi glder os endvidere over , at De er olivenoliebruger , da olivenolie er meget godt for helbredet .
Med min middelhavsbaggrund bruger jeg det naturligvis ogs selv .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=179 NAME="Pernille Frahm">
Sprgsml nr . 37 af ( H-0409 / 00 ) :
<P>
Om : Yderligere integration som flge af MU ' en I hvilket omfang vurderer Kommissionen , at de bindinger , som MU ' en lgger p den konomiske politik - herunder de endegyldigt fastlste valutakurser - skaber behov for yderligere integration p det konomiske omrde , herunder i form af et strre flles budget ( flles finanspolitik ) , konjunkturafhngige overfrsler mellem landene , strre arbejdskraftmobilitet mellem deltagerlandene og / eller et mere fleksibelt arbejdsmarked ?
<SPEAKER ID=180 NAME="Solbes">
Indfrelsen af euroen vil forge den konomiske integration og styrke de positive virkninger som flge af det indre marked , frst og fremmest p grund af fjernelsen af valutakursricisiene .
Men ogs p grund af andre faktorer : P grund af en strre prisgennemsigtighed , en bedre konkurrence og en get samhandel og investering svel p tvrs af grnserne som mellem de resterende lande eller i resten af omrderne i de lande , der berres af MU ' en .
<P>
Samtidig vil den flles pengepolitik , i det omfang den vil betyde den samme rentesats for alle medlemsstaterne i MU ' en , ikke kun f betydning ud fra et eftersprgselsudviklingssynspunkt , men vil ogs betyde en strre integration af finansmarkederne .
Det burde ogs give sig udslag i fordele for sparerne og investorerne .
<P>
For at alt dette skal f strst mulig positiv virkning , er det absolut ndvendigt at fre en politik med sunde offentlige finanser , som ikke skaber spndinger i selve pengepolitikken , og samtidig en beslutsom strukturreformpolitik og en konkurrencepolitik , som gr det muligt at f det strst mulige udbytte af processen .
<P>
For at MU ' en skal blive en succes er det ndvendigt med et stort budget , som tillader konjunkturafhngige overfrsler i vanskelige situationer .
Efter min mening indeholder traktaten , som er suppleret med stabilitets- og vkstpagten , tilstrkkelige instrumenter til at ivrkstte en konomisk politik , som er kohrent med den harmoniserede pengepolitik .
<P>
Den grundlggende ramme , vi har indfrt , er en ramme til gensidig overvgning af de nationale skattepolitikker og til koordinering af de konomiske politikker ved hjlp af processer , som skal forbedre vores strukturelle situationer og en koordinering eller skabelse af et positivt makrokonomisk milj , som fremmer vksten og beskftigelsen , og som samtidig mindsker muligheden for konjunktursvingninger som flge af de konomiske politikker .
<P>
Selve budgetkonsolideringen , alts reduktionen af det offentlige underskud , giver et strre manvrerum til den enkelte medlemsstat i tilflde af en krisesituation .
<P>
Det er rigtigt , at en strre mobilitet for arbejdskraften ogs kan bidrage til at lse nogle af de problemer , der kan opst i tilflde af konjunktursvingninger .
Svel det strre udbud af arbejdskraft som produktivitetsforbedringen kan vre med til at forbedre betingelserne for jobskabelse og til at reducere arbejdslsheden .
Derfor tillgger vi en god arbejdskraftsmobilitet en srlig betydning .
<P>
Kommissionen har derfor i sine forskellige strategier insisteret p dette konkrete punkt om arbejdskraftens mobilitet , idet den dog er klar over , at det er et vanskeligt sprgsml .
Det er vanskeligt medlemsstaterne imellem , og det er det endog ogs mellem to medlemsstater , ikke alene p grund af uddannelsesmssige , historiske og kulturelle problemer , men ogs p grund af en rkke forhold , der er knyttet til denne slags situationer .
<P>
Jeg vil kort sagt sige til Dem , at disse vanskeligheder , der bringes op - og som uden tvivl kan opst i fremtiden - helt klart vil vre meget mindre , end dem der teoretisk skabes af mntunionseksperterne , i den forstand at vi - og det er indtil videre vores erfaring - vil se en tilpasning af landenes konomiske politikker , og vi har i budgetmssig forstand skabt et manvrerum , som gr det muligt for os at klare vanskelighederne med frre problemer end tidligere .
<SPEAKER ID=181 NAME="Frahm">
Jeg siger mange tak for svaret , som sdan set indeholder mange af de elementer , jeg havde forventet .
Jeg vil gerne flge op p svaret og sprge Dem , hvad det vil sige , at europrojektet ikke bliver en succes , medmindre der er et stort budget , der kan klare konjunktursvingninger .
Hvad er det for et stort budget ?
Er det et stort EU-budget , der tnkes p ?
Jeg vil ogs gerne hre , om man kan forestille sig , at man fortstter med en politik , der er baseret p henstillinger og anmodninger til eurolandene .
F.eks. har Danmark jo flere gange siddet henstillinger fra kommissren overhrig .
Vil man acceptere det i det lange lb , eller vil man gribe til en anden type arbejdsformer end henstillinger og anmodninger i forbindelse med opflgning af vkst- og stabilitetspagten og for at sikre stabiliteten omkring MU ' en ?
<SPEAKER ID=182 NAME="Solbes">
I Deres svar - eller kommentar - ser jeg to implicitte sprgsml .
<P>
For det frste er det absolut ndvendigt med et stort budget for at kunne klare konjunktursvingninger .
Dette ville fre os ud i en temmelig indviklet drftelse : Problemerne skaber ikke i sig selv konjunktursvingninger , konjunktursvingningerne er forskellige afhngigt af , om de er midlertidige eller varige , afhngigt af om de skyldes udbud eller eftersprgsel .
Vi har ikke erfaringer nok til at kunne definere en typologi og til at kunne sige , at der er en flles formel til lsning af disse vanskeligheder budgetmssigt .
<P>
Vi finder , at det er meget bedre at faststte en generel ramme for en sund konomi , for god konomisk opfrsel , som gr det muligt for os at klare vanskelighederne , sfremt de opstr .
<P>
Vi vil fortsat komme med henstillinger i fremtiden for at opfylde stabilitets- og vkstpagten .
Jeg ved ikke , om det er godt eller skidt , men det er vores forpligtelse som Kommission .
Og dette er en aftale , der er vedtaget af Ministerrdet som flge af nogle medlemsstaters initiativer , og som jeg p den anden side sttter , idet jeg tror , at en god budgetpolitik giver et strre manvrerum i tilflde af vanskeligheder .
<P>
Jeg nvnte tidligere , at situationen er forskellig i de enkelte medlemsstater .
I vores henstillinger fra i r har vi vret srlig opmrksomme p de analyser , som Kommissionen selv har foretaget med hensyn til , hvad der er marginaler , hvad der er den benchmarking , vi har udpeget i hver af medlemsstaterne for at klare en krisesituation uden at overstige det offentlige underskud p 3 % , som er det tal , vi har sat som reference .
<P>
Vi kan se , at situationen er forskellig i de enkelte lande , og vores henstillinger og vores kommentarer vil derfor ogs altid vre forskellige i de forskellige lande , selv om dette ikke er det eneste forhold , vi tager i betragtning .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , euroens aktuelle svaghed og manglende stabilitet giver anledning til bekymring inden for svel som uden for eurozonen .
Mener kommissren , at den aktuelle stabilitetspagt og Den Europiske Centralbanks befjelser er tilstrkkeligt til at tvinge eurolandene til at foretage de vanskelige og grundlggende tilpasninger af deres konomier og arbejdsmarkeder , der er helt afgrende , hvis de globale finansmarkeder skal tage euroen alvorligt ?
<SPEAKER ID=184 NAME="Solbes">
Jeg ser ingen srlig sammenhng mellem de to sprgsml , men jeg kan godt se , at man tager euroen alvorligt .
<P>
Hvad er det , der er sket med euroen ?
Der er mange tekniske forklaringer , som kan begrunde , hvorfor vi befinder os i den nuvrende situation .
Vi kunne komme ind i en bredere debat , som ville have meget at gre med udgangspunktet , med udviklingen i de konomiske forventninger og i realkonomierne i hver af zonerne og naturligvis ogs med udviklingen i rentesatserne ; endog med et og andet element af teknisk karakter som f.eks. forldelsesfristerne for visse typer af emissioner osv .
<P>
Realiteten er , at nr vi analyserer euroen og tager udgangspunkt i kursudviklingen , s foretager vi en ukorrekt vurdering af indfrelsen af euroen .
Euroen har vret en stor succes med hensyn til dens indfrelsen , med hensyn til de emissioner , der foretages , med hensyn til konsolideringen af en fremragende konomisk situation i Europa og med hensyn til fremtidsudsigterne .
<P>
Det er sandt , at kursen ikke er den , vi kunne have nsket os .
Vi finder , at en strk konomi br modsvares af en strk euro .
Vi mener dog , at udviklingen i vksten i Europa vil vre strk i lbet af 2000 , og at vi derfor nr op p den nordamerikanske vkst ved udgangen af ret .
<P>
Under disse betingelser tror vi , at euroen vil stige i kurs i de kommende mneder .
Vi mener alts , idet vi dog ogs er lidt bekymrede - fordi denne bekymring er til stede i offentligheden - for udviklingen i euroen , at denne situation vil blive korrigeret , og at det skal betragtes som noget forbigende og ikke som noget varigt .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , jeg mener , at Purvis ' tillgssprgsml var yderst vsentligt , for i den senere tid er behovet for et voksende konomisk samarbejde mellem MU-landene netop blevet begrundet med nedgangen i eurovrdien i forhold til US dollars .
Dollaren bliver uden tvivl strkere i forhold til euroen p grund af , at USA ' s samfundskonomi helt enkelt er strkere end eurolandenes .
Der er etableret hundrede tusinde nye arbejdspladser i USA i de senere r samtidig med , at antallet af arbejdspladser i Europa er blevet reduceret .
Jeg vil sledes frst og fremmest sprge den rede kommissr , om Kommissionen erkender , at svkkelsen af euroen , der har vret meget polemik om i offentligheden , er en flge af interne strukturelle problemer i EU ' s konomi og af mangel p dynamik specielt i forhold til USA , og om han virkelig tror p , at den form for keynesianisme , som Frahm fremlagde , bidrager til svkkelsen af eurovrdien , samt om han tror , at Kommissionen kan tilvejebringe bedre resultater i denne sag , nr de nationale regeringer i Frankrig og Tyskland egentlig har taget skridt i modsat retning , og som flge af disse foranstaltninger er konkurrenceevnen i hele euroomrdet blevet yderligere svkket .
Jeg henviser her f.eks. til nye arbejdstidslsninger , som den franske regering har gennemfrt .
<SPEAKER ID=186 NAME="Solbes">
Jeg vil forsge at svare kort , selv om sprgsmlene er tilstrkkelig komplekse til , at jeg m give dette punkt en vis opmrksomhed .
<P>
For det frste mener jeg med hensyn til en styrkelse af samarbejdet om koordinering af de konomiske politikker , at det er ndvendigt og positivt , og er et af de elementer , som er opstet i den aktuelle krise .
Det har den franske prsident understreget , og det vil naturligvis blive genstand for debat for det kommende formandskab .
<P>
Jeg er ikke enig i Deres tese om , at euroens udvikling betyder en nedgang i beskftigelsen i Europa og en stigning i beskftigelsen i USA .
Kapitaloverfrslerne kan skabe yderligere aktivitet i USA , men den positive udvikling i eksporten skaber aktivitet i Europa .
Vi ville vre ndt til at g ind i en betydelig mere kompleks og tilbundsgende debat for at behandle dette sprgsml .
<P>
Under alle omstndigheder er jeg sikker p - som jeg tidligere har nvnt det - at euroen p nuvrende tidspunkt ligger p en kurs , der , hvis vi analyserer den med hensyn til dens bestanddele og historiske situation , heller ikke er s meget anderledes end de situationer , der har eksisteret p andre tidspunkter .
Jeg er overbevist om , at det drejer sig om en forbigende situation , som vil blive forbedret i lbet af indevrende r .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=188 NAME="Pedro Marset Campos">
Sprgsml nr . 38 af ( H-0419 / 00 ) :
<P>
Om : Usikkert arbejde og antallet af arbejdsulykker i Spanien og i Murcia-regionen P topmdet i Lissabon forpligtede man sig til at opn fuld og sikker beskftigelse i EU .
Over for den franske regerings forslag om at nedskre arbejdstiden med henblik p at skabe flere stabile og kvalificerede arbejdspladser vedtog man dog det tiltag , som den spanske og britiske regering var blevet enige om , og som gr ud p en yderligere deregulering af beskftigelsesbetingelserne for sledes at ge antallet af arbejdspladser .
Erfaringen i Spanien i de sidste 4 r har imidlertid vist , at der rent faktisk skabes arbejdspladser , men at de i vid udstrkning er usikre og tilfldige , og at de er forbundet med et meget hjt antal arbejdsulykker . Det kan her anfres , at Murcia-regionen har haft det strste antal arbejdsulykker i landet .
<P>
Mener Kommissionen ikke , at det er absolut ndvendigt at undersge de betingelser , under hvilke der oprettes arbejdspladser i de forskellige lande og regioner i Unionen , for at forhindre , at en sdan jobskabelse ikke finder sted p bekostning af arbejdernes sikkerhed og vrdighed , og frem for alt hvad ang de unge , som kommer i arbejde for frste gang ?
<P>
Sprgsml til Gnter Verheugen
<SPEAKER ID=189 NAME="Solbes">
Mine damer og herrer , selv om jeg er fdt ved siden af Murcia-regionen , er det svrt for mig at foretage en EU-analyse af problemerne med beskftigelsesmangelen i Murcia .
Lad mig derfor komme med en noget mere generel overvejelse .
Udviklingen i arbejdsmarkedsreformerne igennem de processer , vi har fastsat i Unionen - Luxembourg-processen og de overordnede retningslinjer for den konomiske politik - viser os , at de reformer af arbejdsmarkedslovgivningen , der er blevet gennemfrt i de forskellige lande , bidrager positivt og betydeligt til en strre konomisk vkst og til at fremme jobskabelsen og en strre deltagelse af mnd og kvinder p arbejdsmarkedet .
<P>
De overordnede retningslinjer for den konomiske politik og henstillingerne for beskftigelsen har aldrig vret fortalere for en ren deregulering af arbejdsmarkedet , sdan som det psts i sprgsmlet .
Sammen med reformen af visse regler p arbejdsmarkedet , medtager man f.eks. altid behovet for at trffe foranstaltninger , som fremmer ivrkstternden eller aktive arbejdsmarkedspolitikker - og det siger vi udtrykkeligt - for at forbedre beskftigelsesmulighederne .
<P>
De foranstaltninger , der skal trffes i hver medlemsstat , skal tilpasses problemerne og virkeligheden i den enkelte medlemsstat .
Det er ogs en normal holdning fra Kommissionens side at insistere p behovet for at gennemfre drftelser og aftaler med arbejdsmarkedets parter , for at de deltager aktivt i ndringerne p arbejdsmarkedet i hvert enkelt land .
<P>
Ligesom en betydelig og varig forgelse af beskftigelsesniveauet er en af hovedprioriteringerne i beskftigelsesstrategien , s er kvaliteten af arbejdspladserne det ogs .
P det nylige topmde i Lissabon har man givet et nyt skub til Unionens konomiske og sociale agenda , og vi har ogs insisteret p dette punkt ved at tale om en strre og bedre beskftigelse .
<P>
Som et fundamentalt bidrag til konsolidering af de fremskridt , der er gennemfrt indtil nu , vil jeg ogs gerne pege p sttten til og vedligeholdelsen af de strenge regler for arbejdernes sundhed og sikkerhed , som har spillet en fremtrdende rolle i den drftelse , der er blevet gennemfrt inden for vores omrde , som forsvarer tanken om de bedste arbejdspladser i Europa .
Arbejdsmarkedsreformerne til forbedring af beskftigelsesmulighederne og til tilpasning af arbejdstagerne til disse nye jobtilbud har p ingen mde til hensigt at underminere arbejdsforholdene eller arbejdernes sundhed eller sikkerhed .
<P>
Kommissionen har i henhold til de juridiske befjelser , som traktaten giver den , fastholdt de ndvendige bestrbelser for at gennemfre og foresl forskellige juridiske instrumenter og overvge indarbejdelsen af acquis p dette omrde .
<P>
Hvad angr Deres konkrete sprgsml og det spanske tilflde , s tilkommer det Spanien , som resten af medlemmerne , at gennemfre Kommissionens direktiver .
Det tilkommer ogs medlemsstaterne at overvge , at det bliver gennemfrt i alle deres omrder .
Kommissionen skal sikre , at nvnte direktiver bliver udmntet korrekt i national lovgivning , og naturligvis flge alle de sprgsml , som vedrrer gennemfrelsen , som er de nationale myndigheders kompetence .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Jeg vil gerne takke hr . Solbes for svaret p grund af den hensigt , der ligger bag , om at sikre forholdene for arbejderne og bekymre sig herom .
Men en politiske analyse af topmdet i Lissabon afslrer dog , at der var to forslag : t , der var mere socialt , mere forpligtende , som siges at hidrre fra den franske premierminister , hr . Jospin , og et andet forslag , der var genstand for et tidligere kompromis mellem hr .
Blair og hr . Aznar , som gik i retning af fleksibilitet p arbejdsmarkedet og deregulering , og som er det , der gik af med sejren .
<P>
Hvis man tager Spanien som eksempel , er det tydeligt , at usikkerheden , den midlertidige beskftigelse og arbejdsulykkerne vokser .
<P>
Finder De ikke , at det p denne baggrund ville vre p sin plads at indskrive det sociale charter i revisionen af Amsterdam-traktaten med konkrete instrumenter og foranstaltninger , sdan som man gjorde med de fem klassiske punkter i Maastricht-traktaten , for at sikre den fulde beskftigelse og arbejdets kvalitet , og at det derfor ikke kommer til at afhnge af , hvad det enkelte land kan gre ?
<P>
For at tydeliggre dette er der henvist til arbejdsulykkerne i Murcia , for inden for Spanien har Murcia denne triste rekord ; derfor denne bekymring .
<SPEAKER ID=191 NAME="Solbes">
Jeg tnkte nok , at det var rsagen til henvisningen til Murcia , og ikke at jeg er fdt ved siden af denne provins .
<P>
Med hensyn til det grundlggende sprgsml , vil jeg gerne komme med en anderledes kommentar .
Vores bekymring har altid drejet sig ikke alene om den strst mulige beskftigelse , men ogs om den bedst mulige kvalitet af beskftigelsen .
I de overordnede retningslinjer for den konomiske politik for i r og i den srlige henstilling for Spanien gr vi udtrykkeligt opmrksom p behovet for , at man analyserer problemerne , herunder omkostningerne ved afskedigelser , som kan have betydning for det midlertidige arbejde , for vi finder , at en ting er fleksibilitet , noget andet er usikkerhed , og det er to radikalt forskellige ting .
<P>
De introducerer imidlertid endnu et element i Deres tillgssprgsml , som efter min mening er af stor interesse : Hvorfor faststter vi ikke et ml om fuld beskftigelse p samme mde , som vi i sin tid fastsatte mle i Maastricht-traktaten ?
Grundlggende fordi karakteren af de to tal er radikalt forskellig .
I Maastricht var det , vi ivrksatte , en opfyldelse af forpligtelser , der afhnger af frivillige beslutninger truffet af de medlemsstater , der er med i Den Europiske Union .
I tilfldet med den fulde beskftigelse er tallet et resultat af foranstaltninger , der sger at n en mlstning , men som aldrig har en rsagsrelation , som gr det muligt at garantere , at det kan ns .
<P>
Det , man kan stte sig for , er det , man gr i de forskellige beskftigelsesprogrammer : At ivrkstte bestemte ting , som gr det muligt at n fuld beskftigelse .
Nr vi taler om fuld beskftigelse i Kommissionens dokument , som var grundlag for forhandlingen i Lissabon , sagde vi udtrykkeligt , at vi - hvis man til de forskellige forudstninger og politikker , som Kommissionen foreslr , lgger en udvikling i konomien i henhold til overslagene i de tal , vi for nrvrende rder over - vil opn fuld beskftigelse .
Men dette kan ikke vre en politisk mlstning som i Maastricht , for det afhnger ikke af de forskellige regeringers vilje , af en specifik beslutning i hvert enkelt af dem .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Cortines">
Jeg vil gerne sige , at for at kunne dmme p afstand er det ndvendigt at kende virkeligheden .
<P>
I landene i den sydlige del af Middelhavet , nrmere bestemt Murcia-regionen , er man i de sidste r get fra at forvalte arbejdslsheden til at forvalte beskftigelsen .
Fra en usdvanlig og forfrdende arbejdslshed , som stammede fra de store statsindustrier med en konomisk model , som ikke kunne opretholdes , er man efter en krise get over til en situation med vkst for de sm og mellemstore virksomheden ( SMV ) og med konomiske incitamenter , som har skabt en levende og aktiv model .
<P>
Det er imidlertid benbart , at arbejdsulykkerne - som jeg nu henviser til - er et uddannelsesmssigt problem og et sprgsml om gensidigt ansvar for virksomhedsejerne , staten , de offentlige myndigheder og naturligvis fagforeningerne .
Hvis ikke alle gr i takt , kan man ikke n mlet .
I Spanien vedtog man allerede i 1995 en lov herom , som man forsger at opfylde , men det kan ikke ns p n dag .
<P>
Derfor vil jeg , hr. kommissr , for det frste gerne hre , hvilke aktive politikker og hvilke konomiske sektorer , De ptnker at mobilisere for at opn en bedre uddannelse netop inden for dette omrde , for udviklingen af ansvaret ?
<P>
For det andet og helt konkret : Er der noget uddannelsesprogram p indvandrerens modtagelsessprog , som vi kan uddanne dem i , s de forstr minimumsreglerne for sikkerhed i en region , som modtager et stort antal indvandrere , som ikke kender vores sprog ?
<SPEAKER ID=193 NAME="Solbes">
Tak for Deres overvejelse .
Med hensyn til Deres sprgsml vil jeg sige til Dem , som jeg har bemrket det tidligere , at i henhold til ordningen for ansvarsfordeling mellem Kommissionen og medlemsstaterne , s tilkommer disse sprgsml medlemsstaterne .
<P>
Derfor er svel finansieringen af disse uddannelsesprogrammer for indvandrere som de aktive politikker beslutninger , som naturligt nok afhnger af det , som den spanske regering vedtager eller beslutter om socialpolitikken .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=195 NAME="Jens-Peter Bonde">
Sprgsml nr . 39 af ( H-0352 / 00 ) :
<P>
Om : Ansgerlandenes tilpasning Vil Kommissionen oplyse , hvor mange dokumenter , der i alt er sendt til ansgerlandene , og hvor meget det samlede acquis fylder , og vil Kommissionen overveje samarbejdsformer , hvor ansgerlandene ikke behver at acceptere alle regler ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Verheugen">
Hr. formand , rede parlamentsmedlem , tiltrdelseskandidaterne har umiddelbart efter Det Europiske Rds beslutning i Luxemburg i december 1997 i forbindelse med lovgivningssammenligningen fet udleveret den samlede aquis communautaire , alts Den Europiske Unions samlede bestand af retsakter , uden nogen undtagelse .
Der er endnu ingen , der har talt dem , og jeg kan derfor ikke sige Dem , hvor mange det er .
Vi taler normalt om noget over 20.000 enkelte retsakter , som det drejer sig om her .
<SPEAKER ID=197 NAME="Bonde">
Hr. formand , der er ikke s meget at takke Kommissionen for .
Jeg synes , at det er fuldstndig ubegribeligt , at man har en institution , der ikke er i stand til at lave en elementr statistik over de eksisterende regler , som ikke er i stand til at tlle , hvor meget man sender til ansgerlandene , som ikke er i stand til at foretage en almindelig nummerering , s almindelige mennesker kan flge med i , hvad der sker , og som ikke er i stand til at levere den samlede aquis p en CD-rom til enhver , der mtte vre interesseret i det .
Det er ret elementrt - jeg har arbejdet med det i adskillige r .
Det er fulstndigt umuligt for selv virksomheder med akademiske ansatte at finde ud af , hvor omfattende den samlede aquis er , og det er tilsyneladende ikke muligt for hr . Vanhengen at give den samlede aquis til et parlamentsmedlem , der gerne vil g den igennem og fordele opgaverne mellem de forskellige medarbejdere for at se , hvordan man skal forholde sig til de forskellige ting .
S der var ikke noget at takke for .
<SPEAKER ID=198 NAME="Verheugen">
Hr. formand , rede parlamentsmedlem , vi har mdt hinanden personligt her en gang fr , og jeg personligt skal beherske mig meget for at bevare den ndvendige hflighed i dette Parlament !
<P>
De retsakter , som det drejer sig om her , er retsakter , som er vedtaget af Rdet , af Parlamentet , af Kommissionen og af alle fllesskabsinstitutioner .
Som medlem af Den Europiske Unions vigtigste retsskabende organ ved De udmrket godt , at disse retsakter ikke bliver nummereret .
Jeg kender heller ikke et eneste medlemsland i Den Europiske Union , hvor lovene bliver nummereret .
Heller ikke i Deres hjemland - jeg har undersgt det - nummererer man lovene .
Hvis De mener , at det ville vre en passende beskftigelse for Kommissionens embedsmnd , at jeg stter dem til at bruge en uge p at tlle de retsakter , der er udstedt siden 1955 , s m jeg sige , at vi er uenige !
Jeg har ikke i sinde at lade en sdan tlling udfre !
Den oplysning , som jeg har givet Dem , er den mest njagtige , der kan gives , nemlig at kandidaterne fr udleveret alle , uden nogen undtagelse alle Den Europiske Unions retsakter .
Jeg ville gerne vide , hvilken nytte det ville vre til , hvis jeg fortalte Dem , om dette tal er 21.334 eller 21.425 !
Hvis De vil , kan De selv stte Dem hen og gre det ; De kan hente den samlede acquis communautaire her i Parlamentet fra Celex-systemet .
Lad Deres egne medarbejdere tlle disse retsakter . Jeg vil ikke lade mine medarbejdere gre det !
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , acquis er naturligvis et vigtigt grundlag for tiltrdelserne .
Kunne De sige os , hvordan acquis-screeningen efter Deres opfattelse forlber for tiden ?
Med hvilken tiltrdelseskandidat har man egentlig net de strste fremskridt ?
Hvilke kapitler er afsluttet ?
<P>
Forbundskansler Schrder sagde for nylig p en pressekonference , at det er sandsynligt , at de frste optagelser kan ske i 2002 .
Hvordan vurderer De scenariet ved en optimal afvikling af acquis ?
Hvornr tror De , der tidligst kan finde en tiltrdelse sted , forudsat der sker en optimal udnyttelse af alle terminer og muligheder ?
<SPEAKER ID=200 NAME="Verheugen">
rede parlamentsmedlem , screeningen - alts lovgivningssammenligningen - er naturligvis fuldstndigt afsluttet med alle kandidater for lnge siden .
Der foretages nu blot en opdatering , fordi bde Europa-Parlamentet og Rdet og ogs Kommissionen jo ikke sidder uvirksomme hen , men fortsat producerer retsakter , som betyder , at acquis ndrer sig .
Ogs dette ndrede acquis skal naturligvis indg i forhandlingerne , og det sker jvnligt .
<P>
Screeningprocessen er alts afsluttet med alle kandidater .
Men Deres sprgsml er baseret p en misforstelse .
Screening betyder ikke forhandling , screening er en ren sammenligning .
I denne screening konstaterer man bare , hvad er Den Europiske Unions acquis communautaire , hvilke dele af dette er allerede en del af lovgivningen i ansgerlandet , og hvilke ikke ?
Det er frdigt .
<P>
Nu ville De gerne vide , hvor langt forhandlingerne i det hele taget er kommet .
Hertil kan jeg fortlle Dem , at for staterne i luxembourggruppen , hvor forhandlingerne blev indledt i marts 1998 , er mellem 10 og 15 af de i alt 31 forhandlingskapitler forelbigt afsluttet .
Yderligere nogle stykker vil blive afsluttet under det portugisiske formandskab .
Vigtigere end antallet af afsluttede kapitler er imidlertid sandsynligvis antallet af pbegyndte kapitler .
Her er det sdan , at inden udlbet af det portugisiske formandskab vil alle 29 kapitler vre p forhandlingsbordet for luxembourggruppens vedkommende .
Kun kapitlerne " institutioner " og " diverse " har man endnu ikke taget hul p . Det er klart .
Det laver man til sidst .
<P>
For staterne i helsinkigruppen er det sdan , at forhandlingerne jo frst blev indledt i februar i r .
Under det portugisiske formandskab vil der for disse stater blive pbegyndt mellem 5 og 8 kapitler .
Jeg tror sgar , at vi ved udlbet af det portugisiske formandskab forelbigt vil kunne lukke en hel rkke kapitler , men i jeblikket kan man ikke prcist sige , hvor mange det vil dreje sig om .
Processen gr i hvert fald ret hurtigt .
<P>
Det er helt umuligt at komme med en forudsigelse om , hvornr forhandlingsprocessen vil vre afsluttet , og hvornr de frste tiltrdelser kan finde sted .
Det har jo vret diskuteret meget intensivt i de seneste uger og mneder .
Kommissionen sagde meget tydeligt i Helsinki , at der frst kan opstilles et tiltrdelsesscenarie , nr alle de ndvendige informationer foreligger .
Det skal afklares , om Unionen selv er tiltrdelsesklar , alts om de institutionelle reformer er afsluttet , hvor langt forhandlingerne er kommet , men isr , og det kan nok vise sig at vre det svreste , hvordan dommen over , om et ansgerland er i stand til at anvende og gennemfre den overtagne acquis , ser ud .
Som det ser ud i dag m jeg sige , at det ikke er til at forudse , hvornr et sdant scenarie kan fremlgges .
Jeg har flere gange sagt , at jeg gerne ville gre det i slutningen af dette r , p topmdet i Nice .
Men om det er muligt vil frst vise sig til efterret , nr den aktuelle rapport for hvert enkelt ansgerland om fremskridtene i forberedelserne til tiltrdelsen foreligger .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , rede kommissr , jeg sprger ikke om tidsplanen , men jeg stiller kun et principielt sprgsml om udvidelsen .
Det kan forventes , at udvidelsen sandelig er en krvende proces , som indebrer en risiko for , at man enten bliver frustreret af lange ventetider , eller at der skal pruttes om kriterier ved at acceptere langstrakte overgangsperioder , der uden tvivl vil irritere de gamle medlemsstater .
En ordning som ES-aftalen betragtes mske som en lsning fra gamle dage , men jeg sprger alligevel , om Kommissionen bare i princippet betragter en eventuel lsning , der ligner ES-aftaletypen - ikke den , men kun den type af lsning - som en form for inkubator , som de nye medlemslande pnser p , fr det egentlige medlemskab , i stedet for at ansgerlandene kommer til at vente lnge fr den egentlige konkretisering af medlemskabet , og tilslutter Kommissionen sig til det aspekt , hvorefter den form for ordning , der minder om ES-aftalen , mrkbart kan nedstte omkostningerne til udvidelsen og fremme udviklingen af konomierne i ansgerlandene .
Jeg hber ikke , at dette var et ukorrekt sprgsml .
<SPEAKER ID=202 NAME="Verheugen">
Fru parlamentsmedlem , det er en hypotetisk diskussion , De nu vil indlede .
Denne diskussion blev frt i frste halvdel af halvfemserne , og den blev afsluttet med beslutninger , som De kender , som er blevet diskuteret mange gange i dette Parlament og som ikke lngere kan gres om , nemlig med beslutningen p De Europiske Rd i Kbenhavn , Essen og Luxembourg om at forberede staterne i st- og Centraleuropa samt Cypern og Malta p fuldt medlemskab .
Det har intet forml at blive ved med at diskutere , om der kunne have vret et alternativ eller ej .
Min erindring er i hvert fald , at kandidaterne ikke var tilfredse med mindre .
Mindre ville de have afslet og opfattet som diskriminerende , s der var i hvert fald i Luxembourg i 1997 ikke realistisk mulighed for andet end den trufne beslutning .
Der findes ikke et eneste land i processen , som mener , at man skulle g bort fra dette ml med fuldt medlemskab .
Hvis der var det , ville jeg vide det .
Det er ikke tilfldet .
Alle de 12 , som vi forhandler med , forbereder sig serist p fuldt medlemskab , og jeg frarder indtrngende , at man frer en diskussion om at ndre de grundlggende ml for udvidelsen , efter at processen er get i gang .
Det ville kandidaterne kun kunne opfatte som et graverende tillidsbrud .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=204 NAME="Joachim Wuermeling, overtaget af fru Mller">
Sprgsml nr . 40 af ( H-0388 / 00 ) :
<P>
Om : Udvidelsen mod st - overgangsordning inden for omrdet med fri tjenesteydelser Forhandlingerne med ansgerlandene i frste gruppe ( den skaldte Luxembourg-Gruppe ) om frie tjenesteydelser er forelbig afsluttet .
<P>
Hvilke overgangsordninger er der hidtil truffet aftale om ?
Hvilke virkninger for middelstanden og hndvrket , navnlig i grnseregionerne til ansgerlandene , forventer Kommissionen ?
<P>
Sprgsml til Mario Monti
<SPEAKER ID=205 NAME="Verheugen">
Fru parlamentsmedlem , sprgsmlet er baseret p en forkert antagelse .
Kapitlet " tjenesteydelsernes frie bevgelighed " er ikke forelbigt afsluttet , ikke med en eneste kandidat .
Jeg kan heller ikke se , at dette kapitel skulle kunne afsluttes med noget land inden for kort tid .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska">
Hr. formand , det er sikkert rigtigt , som De sagde , hr . Verheugen , at kapitlet ikke er afsluttet , men at forhandlingerne er indledt .
Det ville alligevel interessere mig at vide , om der i forbindelse med disse forhandlinger er stillet forslag om overgangsordninger inden for de tjenesteydelsernes frie bevgelighed .
De ved , at jeg selv kommer fra grnseomrdet og kender den lokale situation srdeles godt .
Jeg er overbevist om , at middelstanden , hndvrket , vil f enorme problemer og str over for store udfordringer , hvad angr tjenesteydelsernes frie bevgelighed , for vi har store lnforskelle , i jeblikket i forholdet 1 : 10 .
De kender selv udmrket alle de brancher , som er berrt af det .
Har man fra europisk side i sinde at foresl overgangsordninger inden for tjenesteydelsernes frie bevgelighed ?
Den Tjekkiske Republik har allerede bedt om overgangsfrister for udlndinges kb af fast ejendom , som har konsekvenser for tjenesteydelserne .
Hvordan forholder De Dem til disse overgangsfrister , som Den Tjekkiske Republik har bedt om , og hvordan forholder Kommissionen sig generelt til det ?
<SPEAKER ID=207 NAME="Verheugen">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem , jeg gr ud fra , at De ved , at tiltrdelsesforhandlingerne er en statskonference , som ikke forhandles af Kommissionen , men af medlemsstaterne , og at jeg derfor ikke har ret til at informere Dem om indholdet i forhandlinger , som endnu ikke er afsluttet .
Jeg ville gerne gre det , men jeg m ikke !
<P>
Men jeg kan alligevel besvare Deres sprgsml , fordi Kommissonen naturligvis har en mening om de punkter , som De nvnte .
Allerfrst er det sdan , at overgangsfrister efter Kommissionens opfattelse kun br overvejes i forbindelse med denne udvidelsesproces , hvis mlet , nemlig en rettidig eller tidssvarende udvidelse , ikke kan ns p anden mde .
Overgangsfrister skal vre meget , meget begrnsede i omfang og varighed , isr nr det drejer sig om det indre marked .
De skal vide , at enhver overgangsfrist , ligegyldigt hvem den bliver aftalt med , ophver det indre marked for det pgldende omrde .
Og hvis man nu aftaler et stort antal overgangsfrister , s kan vi glemme hele det indre marked i en rrkke .
Det kan jo ikke vre meningen med udvidelsen .
<P>
Det sprgsml , De egentlig gerne vil have et svar p , er jo sprgsmlet om , hvordan man indstiller sig p de problemer , som vil opst i visse grnseregioner efter udvidelsen .
Det omrde , som De kommer fra , og det omrde , som jeg selv kommer fra , hrer jo til disse regioner .
Jeg har talt om det , som De ved , ogs p Deres hjemegn mange , mange gange , og jeg kan derfor gre det meget kort nu .
Jeg tror , at der med hensyn til arbejdskraftens frie bevgelighed , som er det egentlig vanskelige sprgsml , i sidste ende nok vil komme nogle overgangsfrister .
Men indtil videre er vi ikke kommet s langt .
<P>
Inden for tjenesteydelsernes frie bevgelighed , som jo vil fre til en skrpelse af konkurrencen i grnseregionerne , er det efter min mening ndvendigt allerede nu at udarbejde et handlingsprogram , som isr gr de sm og mellemstore virksomheder i grnseomrderne i stand til at indstille sig p denne nye konkurrence og klare sig i den .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Da jeg for nogle uger siden igen lste Kommissionens fremskridtsrapport om Litauen , kom jeg til at tnke p , at fremskridtsrapporterne bliver lavet , som om vi taler om den tidligere udvidelse , det vil sige den udvidelse , som blev gennemfrt , inden Amsterdam-traktaten trdte i kraft .
Fri bevgelighed for arbejdstagere og fri bevgelighed for tjenesteydelser har som sit korollarium , som sin pendant , den sociale lov .
<P>
Mit sprgsml er , om de kommende fremskridtsrapporter i hjere grad end de tidligere vil bide mrke i beskftigelsen og den sociale lov , som nu er en del af vores acquis communautaire .
Jeg tror nemlig , at vi kan lave en udvidelse , hvis vi forener disse to ting : dels fri bevgelighed for tjenesteydelser og arbejdstagere , dels mere lige vilkr med hensyn til den sociale dialog .
Den sociale lov er faktisk en del af vores flles lovgivning , som ansgerlandene ogs skal opfylde .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne minde medlemmerne om - jeg siger det helt generelt - at sprgsmlene til denne sprgetid skal vre konkrete sprgsml om konkrete emner , som giver anledning til konkrete svar .
Alt andet skal ske ved den normale forhandling i de parlamentariske udvalg , for i modsat fald har flgende optegnede medlemmer ikke ret til at sprge .
<P>
Efter denne generelle advarsel giver jeg ordet til kommissren .
<SPEAKER ID=210 NAME="Verheugen">
Hr. formand , rligt talt , det sprgsml , som ligger til grund , var sprgsmlet om , hvor stort antallet af Den Europiske Unions retsakter er .
Nu skal jeg besvare et tillgssprgsml , som meget specifikt behandler et enkelt ansgerland .
Jeg er virkelig ikke i stand til at se sammenhngen mellem de to sprgsml , ud over at begge drejer sig om udvidelsen .
Hvis De alligevel mener , at der findes en sammenhng , s vil jeg besvare sprgsmlet , for det kan jeg nemlig .
I fremskridtsrapporterne om ansgerlandene betragtes det samlede acquis .
Kataloget over grundlggende rettigheder kan ikke betragtes , eftersom det jo ikke er frdigt endnu .
Det er kun ved at blive udarbejdet , og dette katalogs retlige karakter er heller ikke kendt endnu .
Derfor ved jeg lige s lidt som De , om dette katalog bliver en bestanddel af traktaten , eller om der kun vil vre tale om en hjtidelig deklamation .
Hvis dette katalog bliver en bestanddel af traktaten , vil der selvflgelig blive taget hjde for det i de kommende fremskridtsrapporter , og vi vil berette om , hvordan enkelthederne i dette katalog bliver overholdt i det pgldende land .
I fremskridtsrapporterne skal vi - som De vil have bemrket - ogs berette om , hvorvidt et land opfylder de politiske Kbenhavnskriterier .
Men det besvarer i grunden sprgsmlene , for de politiske Kbenhavnskriterier sammenfatter jo i grunden alt det , som skal st i dette katalog over grundlggende rettigheder , og disse sprgsml er ogs blevet besvaret for Litauens vedkommende , og de vil ogs blive besvaret i den nste fremskridtsrapport for Litauen .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
Fru Thors stiller et sprgsml til forretningsordenen .
Jeg vil gerne sige , at jeg lige fr ikke henviste til fru Thors , men til alle medlemmerne , men De har ordet .
Jeg anmoder Dem om ikke at g ind i en debat med kommissren .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Thors">
Hr. kommissr , jeg vil blot prcisere nogle ting , da tolken benbart har lavet en alvorlig fejl . Jeg talte ikke om fllesskabspagten om grundlggende rettigheder , men om socialpagten , herunder arbejdstagernes rettigheder .
Det drejer sig bl.a. om arbejdsvilkr , hvilket jeg ser som en naturlig konsekvens af tjenesteydelsernes frie bevgelighed .
Hvad er betingelserne for tjenesteydelserne ?
Hvilke betingelser arbejder man under ?
Det er den naturlige flge af fri bevgelighed .
<SPEAKER ID=213 NAME="Verheugen">
Hr. formand , jeg fik det faktisk oversat som charter om grundlggende rettigheder .
Naturligvis er det sociale charter en del af traktaten , og derfor bliver det forhandlet med alle ansgerlande .
Det er en del af acquis communautaire .
Vi beretter om , hvordan de enkelte kandidater forbereder sig p at anvende acquis , alts ogs p at anvende det sociale charter .
I jeblikket er jeg ikke i stand til at sige Dem , hvordan det ser ud lige i Litauen , men jeg vil gerne give Dem et skriftligt svar specifikt om Litauen og det sociale charter .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. kommissr , i og sig er vi jo ved at tale om overgangsfrister .
Jeg vil gerne sprge Dem , om De har en mening om Polens og Den Tjekkiske Republiks nske om at indfre lange overgangsfrister hos sig selv p to omrder , nemlig fri erhvervelse af fast ejendom - jeg tnker ogs p landbrugsejendomme - og etableringsret ?
Det er to meget vigtige punkter , og her ville jeg gerne sprge om Kommissionens respektive Deres holdning .
Jeg vil ogs gerne sprge Dem , hvad De mener om at knytte overgangsfrister hos os og i ansgerlandene sammen , p en mde i form af et lovkompleks , som det ofte bliver diskuteret .
<SPEAKER ID=215 NAME="Verheugen">
Til det frste sprgsml vil jeg gerne sige , at medlemsstaterne endnu ikke har en forhandlingsposition i dette sprgsml , og der findes heller ikke noget forslag fra Kommissionen om det .
Min egen personlige mening er irrelevant i denne forbindelse .
Jeg kan i hvert fald ikke udbrede den for Europa-Parlamentet , s lnge institutionerne selv ikke har gjort deres mening op .
<P>
Hvad angr sammenknytningen af overgangsfrister , s kommer det af sig selv .
Vi kommer til at opleve et skaldt " slutspil " p forhandlingerne , og i dette " slutspil " har De p den ene side de nsker , som medlemsstaterne mtte have endnu , og p den anden side kandidaternes nsker .
Det vil i overvejende grad vre nsker om overgangsfrister .
Om man nu kalder det sdan formelt eller ej , s kan De tnke Dem til , hvordan en sdan forhandlingsproces forlber .
Det bliver en forhandling , og et af principperne ved forhandling er , at den ene giver noget , s den anden ogs giver noget , og p den mde m man i sidste ende finde frem til et samlet kompromis , som tager hensyn til begge parters nsker .
<P>
Meget specifikke lovkomplekser - hvis De spurgte om det - at man alts siger , vi knytter nsket om overgangsfrister p den ene side sammen med nsket om overgangsfrister p den anden side , anser jeg ikke for mulige .
Jeg m gre Dem opmrksom p , at f.eks. sprgsmlet om overgangsfrister i forbindelse med arbejdskraftens frie bevgelighed overhovedet kun bliver diskuteret i to ud af 15 medlemsstater .
Det er et tysk problem , og det er et strigsk problem .
For de andre 13 er det ikke noget problem , og derfor kan det heller ikke prcist forudses , hvordan man vil hndtere dette tema i forhandlingernes slutfase .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres svar , hr. kommissr .
<P>
Sprgsml nr . 41 og 42 besvares skriftligt .
<P>
Jeg giver hermed ordet til hr . Titley for en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , dette er anden mned i trk , De gr det mod mig - afbryder mig , netop som jeg skal til at stille mit sprgsml .
Til trods for , at De har ladet andre talere tale i mere end et minut - bl.a. i forbindelse med en temmelig langstrakt og meningsls dialog om Murcia .
S vidt jeg husker , m De iflge forretningsordenen kun tillade t tillgssprgsml pr. politisk gruppe , og fordi De har overtrdt denne regel , m jeg nu for anden uge i trk undvre muligheden for at stille sprgsml .
Jeg finder det skandalst , og jeg skriver en klage til formanden .
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Hr . Titley , jeg vil svare Dem kort , for at det ikke skal g ud over de vrige medlemmer .
Jeg gr Dem ikke noget . Det , der sker , er at hr .
Verheugens godt og vel 20 minutter er opbrugt , og nu er det hr . Montis tur til at svare , idet han har ventet lnge .
<P>
Med hensyn til forretningsordenen m jeg sige til Dem , at der er to tillgssprgsml , ikke t .
Ls forretningsordenen .
Der er to sprgsml .
Jeg vil ikke g ind i en diskussion .
De kan skrive det brev , De taler om , og s vil De f et hjerteligt og fyldestgrende svar , men De kan vre rolig , for det var naturligvis min agt at give Dem ordet inden for den afsatte tid .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=220 NAME="David W. Martin">
Sprgsml nr . 43 af ( H-0354 / 00 ) :
<P>
Om : Medlemsstaternes ansgninger vedrrende statssttte Mener Kommissionen , at medlemsstaternes ansgninger vedrrende statssttte behandles tilstrkkelig hurtigt ?
<SPEAKER ID=221 NAME="Monti">
Kommissionens tidsfrister for at trffe afgrelser vedrrende sttteprojekter , der er anmeldt af en medlemsstat , er fastsat i Rdets forordning nr .
659 / 1999 . I de fleste tilflde kan Kommissionen afslutte undersgelsen af et anmeldt sttteprojekt efter forundersgelsen , det vil sige uden at indlede formelle undersgelser .
Sdanne beslutninger skal trffes inden for to mneder efter modtagelse af en komplet notifikation .
I praksis er notifikationerne ofte s mangelfulde , at Kommissionen er ndt til at udbede sig yderligere oplysninger , inden den kan trffe en afgrelse .
For yderligere at reducere denne type undvendige forsinkelser har Kommissionen udarbejdet detaljerede oplysningsskemaer for visse former for sttte - regionalsttte , uddannelsessttte , forskning og udvikling osv. og dette arbejde vil blive fortsat , hvor det er hensigtsmssigt .
<P>
Hvor der er tvivl om , hvorvidt et sttteprojekt er foreneligt med det flles marked , skal Kommissionen foretage en formel undersgelse inden for en vejledende tidsfrist p 18 mneder .
Kommissionen ville gerne kunne reducere denne frist .
Det er desvrre ikke muligt i jeblikket af forskellig grunde .
For det frste gr der en rum tid med at overstte og offentliggre en beslutning , med at modtage observationer fra tredjemnd samt med at modtage medlemsstaternes svar p sdanne observationer .
Dernst er der ofte tale om meget komplicerede sager , nr der foretages formelle undersgelser , hvilket resulterer i en lang behandlingstid , hvor der ikke sjldent afholdes mder med den pgldende medlemsstat og ndres p det oprindelige projekt .
I betragtning af , at der ikke fandtes nogen tidsfrist for den formelle undersgelsesprocedure inden forordningen , mener Kommissionen imidlertid , at der allerede er gjort visse fremskridt .
<P>
Kommissionen overvejer ogs nye metoder for at gre statssttteprocedurerne hurtigere og mere effektive .
I den forbindelse br man nvne de forordninger om gruppefritagelse , der i jeblikket udarbejdes i forbindelse med sttte til SMV ' er - uddannelsessttte og de minimis-sttte .
Nr de trder i kraft , skal medlemsstaterne ikke lngere informere om sttteprojekter , der overholder betingelserne i forordningerne om gruppefritagelse , men de kan straks give sttte .
Det vil i hj grad forenkle procedurerne vedrrende statssttte .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Jeg vil gerne takke kommissren for det fyldestgrende svar og specielt for sidste del , hvor han antyder , at Kommissionen sger at fremskynde proceduren og om muligt sikre en hurtig godkendelse af ansgninger om statssttte .
<P>
I nogle medlemsstater er der imidlertid stadig alvorlige problemer med forsinkelser i beslutningsproceduren vedrrende statssttte .
Jeg er overbevist om , at der er get arbejdspladser tabt , fordi en langtrukken behandling af ansgninger om statssttte har tvunget virksomheder til at dreje nglen om , fordi de ikke fik sttte i rette tid .
<P>
Hvad angr forsinkelsen , mener kommissren s , at den aktuelle omstrukturering vil gre det lettere for ham at fremskynde behandlingen af ansgninger om statssttte , eller ligger problemet - sdan som han antydede - hos de medlemsstater , der i nogle tilflde ikke opgiver alle ndvendige oplysninger , nr de udfylder en ansgning ?
<SPEAKER ID=223 NAME="Monti">
Som De ved , hr . Martin , arbejder vi med forskellige modeller for statssttte , og vi sger bl.a. at stramme kontrollen med statssttte .
Hvad angr tidsfrister , er der ingen planer om at ndre tidsfristerne i den nrmeste fremtid .
Fristerne er fastsat i en rdsforordning , der for frste gang kodificerer procedurerne for statssttte , og da denne forordning frst blev vedtaget i 1999 , er det ikke sandsynligt , at den bliver ndret i den nrmeste fremtid .
Vi er imidlertid indstillet p og villige til at forsge at fremskynde visse aspekter af beslutningsprocessen , hvor det er muligt , f.eks. ved at udarbejde standardiserede oplysningsblanketter .
<P>
De nvnte problemet med ressourcer .
Det er selvflgeligt et centralt problem for hele det konkurrencepolitiske omrde , herunder statssttte .
Jo bedre kvaliteten er i medlemsstaternes indberetninger , jo strre er sandsynligheden for , at processen forlber smertefrit og inden for en relativt kort tidshorisont .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=225 NAME="Claude Turmes">
Sprgsml nr . 44 af ( H-0355 / 00 ) :
<P>
Om : Statssttte til atomkraft Eftersom elektricitetsmarkedet trdte i kraft i februar i r , hvorefter enhver form for elektricitetsproduktion underkastes det indre markeds regler , og det nukleare fllesmarked i henhold til Euratom-traktatens artikel 92 ikke omfatter elektricitet som et produkt , mener Kommissionen da ikke , at elektricitet , der er frembragt ved hjlp at atomenergi , nu er underkastet de samme regler for det indre marked som alle andre former for elektricitet ?
Mener Kommissionen derfor ikke , at enhver form for statssttte til atomindustrien er forbudt i henhold til EF-traktaten , da der ikke er fastlagt nogen undtagelse , og Euratom-traktatens artikel 98 ikke indeholder bestemmelse om sttte til ulykkesforsikringsordninger til dkning af risikoen ved kerneenergi ?
Hvilke forslag har Kommissionen eventuelt i denne forbindelse fremsat over for Det Forenede Kongeriges regering vedrrende dens forpligtelse til at anvende ikke-fossile brndstoffer i henhold til EF-traktatens artikel 87 ?
Kan Kommissionen nu bekrfte , at den er i frd med at undersge sprgsmlet om statssttte til atomindustrien , hvilket Verts / ALE-Gruppen anmodede om i sin skrivelse til kommissr Monti af 10. marts ?
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="FR" NAME="Monti">
Hr. formand , Kommissionen er enig med det rede parlamentsmedlem i , at liberaliseringen af elektricitetsmarkedet glder hele elektricitetsproduktionen , herunder elektricitet , der er frembragt ved hjlp af atomenergi .
Kommissionen mener ikke , at det kan udledes af EF-traktaten og EKSF-traktaten , at al statssttte til atomindustrien ndvendigvis er forbudt .
EKSF-traktaten indeholder ikke bestemmelser , der udtrykkeligt forbyder statssttte .
Desuden faststtes der i artikel 87 og 88 i EF-traktaten ganske rigtigt et generelt princip om forbud mod statssttte , men det er ligeledes tilladt under visse former .
En konstatering af ulovlig sttte kan derfor kun ske efter en nrmere undersgelse af hver enkelt sag .
<P>
Kommissionen har ikke stillet forslag til Storbritanniens regeringen med hensyn til dens forpligtelse til at anvende ikke-fossile brndstoffer i medfr af artikel 88 i EF-traktaten .
Hvad angr eventuel eksisterende bistand til atomindustrien , foretager Kommissionen ikke en systematisk undersgelse .
Men fr Kommissionen kendskab til tilflde med ulovlig sttte , vil disse sager blive behandlet i overensstemmelse med bestemmelserne i de relevante artikler i EF- og EKSF-traktaten .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="FR" NAME="Turmes">
Hr. kommissr , tak for Deres svar , men jeg m indrmme , at jeg har svrt ved at se logikken i det .
P den ene side agter De , hvad angr statssttte til miljet , at operere med meget spidsfindige analyser af sttten til vedvarende energier , selv om det str klart i jeblikket , at denne sektor befinder sig i en vanskelig situation p grund af manglede internalisering af omkostningerne .
Med andre ord udgr andelen af vedvarende energier p elektricitetsmarkedet i dag knap 5 % .
<P>
Til sammenligning udgr atomenergien 30 % af dette markedet , og der agter De ikke at foretage systematiske undersgelser .
Jeg mener sledes , at forvirringen er fuldstndig , hvis formlet er , at tankegangen bag energipolitikken skal vre retfrdig , og at alle former for elektricitetsfremstilling skal have samme vilkr .
Jeg anmoder Dem derfor om at kommentere Deres holdning , da den for mig og mange andre - navnlig den vedvarende energiindustri - er meget svr at forst .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="FR" NAME="Monti">
Tak , hr . Turmes .
Jeg er meget lydhr over for miljmssige krav . Det var jeg allerede i den foregende Kommission , da jeg foreslog direktivet om skat p energiprodukter , og jeg prver at gre det samme gldende i Prodi-Kommisisonen .
<P>
Jeg forstr udmrket Deres bekymring , men tillad mig at komme med nogle kommentarer .
Forslaget om en ny ramme for statssttte til fordel for miljet er meget fleksibelt med hensyn til tildelingen af sttte til vedvarende energier .
Der er mulighed for at yde sttte p op til mindst 40 % af de sttteberettigede omkostninger i tilflde af investeringer og med hensyn til sttte til drift , kan medlemstaterne anvende et system , der tillader sttte p op til 100 % af de sttteberettigede omkostninger .
Jeg mener alts ikke , at man kan sige , at Kommissionen forbyder sttte til vedvarende energi .
<P>
Der findes et samarbejde - tillad mig at bemrke dette igen - ikke kun mellem de vedvarende energier p den ene side og de traditionelle energier p den anden side , men ligeledes inden for vedvarende energier mellem de forskellige udformninger .
Sttten til disse energier kan i vrigt vre forskellig fra medlemsstat til medlemsstat .
Den ukontrollerede sttte medfrer alts konkurrenceforvridning , som nogle vedvarende energier vil kunne blive det frste offer for .
<P>
Kommissionen anerkender , at de vedvarende energier kan have behov for sttte , hvis de skal udvikle sig , men p samme tid er det ligeledes vigtigt , at disse energier gradvist tilpasser sig til konkurrencemarkedet for at sikre udviklingen heraf p langt sigt .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=230 NAME="Nuala Ahern">
Sprgsml nr . 45 af ( H-0383 / 00 ) :
<P>
Om : Finansiel sttte til den europiske atomindustri Har Kommissionen vurderet den finansielle sttte til den europiske atomindustri - i form af sttte til Euratom og De Flles Forskningscentre - p baggrund af konkurrencepolitikken for el-produktionen i Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Fllesskabets virke inden for EURATOM beskftiger sig med denne traktats bestemmelser og vedrrer specielt finansieringen af de opgaver , som Kommissionen skal lse : beskyttelse mod strling , sikkerhedskontrol og forskning .
Hvad det sidste angr , er fllesskabsprogrammerne inden for forskning i atomenergisektoren blevet fastlagt af Rdet , som i henhold til artikel 7 i EURATOM-traktaten trffer beslutning med enstemmighed efter forslag fra Kommissionen .
I denne sammenhng er de aktiviteter , som FFC udfrer i overensstemmelse med deres opgave , bestemt til at forbedre beskyttelsen af og sikkerheden inden for atomenergi , idet de isr yder videnskabelig og teknisk assistance til de ansvarlige generaldirektorater .
<P>
Artikel 305 , tidligere artikel 232 , i EF-traktaten fastslr , at denne traktats bestemmelser ikke ndrer bestemmelserne i EURATOM-traktaten .
Dette glder specielt konkurrencebestemmelserne , som ikke ndrer den ramme , der er fastlagt i EURATOM-traktaten med hensyn til fllesskabsforskning i atomenergisektoren .
Derfor er den flles forskningspolitik inden for EURATOM ikke i strid med EF-traktatens konkurrencebestemmelser .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. kommissr , De har ikke besvaret mit sprgsml .
Jeg vil gerne hre Deres vurdering af den finansielle sttte .
Det relaterer til det foregende sprgsml fra hr . Turmes samt Deres svar p sprgsmlet om konkurrencepolitik i forbindelse med elproduktionen i EU .
<P>
P baggrund af Deres svar p mit sprgsml og det foregende sprgsml konkluderer jeg , at vi ikke lngere blot har en hvid elefant i den europiske atomindustri , men ogs en hellig ko .
Man kan give statssttte , der er urrlig , selv for en mgtig kommissr som Dem !
Men jeg vil gerne vide , prcist hvordan situationen er .
De sagde , at der er undtagelser i traktaterne - og De citerede Euratom-traktaten .
Der er en klar skvvridning mellem medlemsstaterne p grund af statssttte .
Hvor er det helt prcist i traktaten , at der er en skriftlig tilladelse til at yde statssttte ?
Vil De venligst uddybe det ?
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="FR" NAME="Monti">
Jeg vil forsge , fru Ahern .
Frst og fremmest har jeg her , hvis De tillader mig , et notat p fransk .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at Kommissionen bestemt ikke udelukker at anvende fllesskabsrettens konkurrencebestemmelser med hensyn til den offentlige sttte , der ydes til producenterne af nuklear elektricitet .
Kommissionen har bl.a. meget klart i sit vejledende nukleare program med hensyn til artikel 40 i Euratom-traktaten bemrket , at udviklingen i retningen af en liberalisering af det indre marked for elektricitet i Fllesskabet medfrer , at den nukleare energi inden for samme rammer og p samme betingelser skal indg i konkurrence med de andre energikilder .
<P>
En fuldstndig ivrksttelse af det indre marked og en omhyggelig anvendelse af de relevante regler vedrrende statssttte og konkurrence frer til oprettelsen af identiske spilleregler for alle energikilder .
I medfr af dette princip er det op til Kommissionen i hver enkelt sag at undersge de forskellige pstande om , at den nukleare sektor modtager en sttte , der medfrer en illoyal konkurrence .
Jeg kan tilfje , at de tjenester , som jeg er direkte ansvarlig for inden for Kommissionen , mener , at man skal afholde sig fra en streng fortolkning af traktaten .
<P>
Konkurrencereglerne glder for alle elektricitetsproducenterne , herunder den nukleare sektor i den udstrkning , hvor der ikke foreligger undtagelser fra bestemmelserne i Euratom-traktaten .
Denne holdning forekommer mig endnu mere berettiget , eftersom direktivet , der liberaliserer det indre elektricitetsmarked , ikke faststter nogen specifik regel for nukleare producenter og ikke skelner med hensyn til kilden til den producerede elektricitet .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="FR" NAME="Turmes">
Hr. kommissr , De siger , at hverken traktaten eller direktivet om det indre marked for elektricitet faststter undtagelser vedrrende sttte til atomkraft .
Men p hvilken del af traktaten baserer De Dem med hensyn til den undtagelse , De alligevel gr i forbindelse med atomkraft ?
Artikel 87 og 88 omtaler ikke atomenergi .
Derfor er det svrt at se , hvilket retsgrundlag der er for at gre undtagelser i forbindelse med elektricitet , der fremstilles p grundlag af atomkraft .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="FR" NAME="Monti">
Jeg mener at have givet alle de oplysninger , Kommissionen rder over med hensyn til dette emne .
Jeg kan tilfje , at p det operationelle plan - og det mener jeg , at jeg har sagt , som svar p Deres eget sprgsml , hr . Turmes - med hensyn til den nukleare industri vil Kommissionen ikke foretage en systematisk undersgelse .
Hvis tilflde af ulovlig sttte bringes til vores kendskab , vil disse sager dog blive behandlet i overensstemmelse med bestemmelserne i de to traktater .
Jeg vil gerne tilfje , at i den logiske og almindelige opbygning af EF-traktaten , er de artikler , der omhandler statssttten , nemlig artikel 87 og 88 , ikke begrnset til srlige sektorer .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Da sprgetiden til Kommissionen er udlbet , besvares sprgsml nr . 46-83 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.25 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
CO-emissioner fra nye personbiler
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0128 / 2000 ) af Gonzlez lvarez for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om en overvgningsmekanisme for de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner fra nye personbiler ( C5 - 0105 / 2000 - 1998 / 0202 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=238 NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , vi er ikke mange tilbage p dette tidspunkt af eftermiddagen , men det er ogs sandt , at det er tredje gang , at vi forhandler denne betnkning i Europa-Parlamentet .
<P>
Den frste gang i december 1998 blev denne betnkning om reduktion af CO2-emissionerne fra nye personbiler vedtaget ved frstebehandlingen med 48 ndringsforslag .
Af disse 48 ndringsforslag accepterede Rdet og Kommissionen nogle i deres helhed og andre kun delvist .
Og s kom betnkningen tilbage til andenbehandling .
<P>
Det er korrekt , at Rdet havde accepteret nogle ndringsforslag , som vi fandt vigtige , men der var nogle andre aspekter tilbage i betnkningen og i de ndringsforslag , der var blevet vedtaget med enstemmighed i Miljudvalget - og med stort flertal i plenarforsamlingen - som ogs forekom os vigtige , og som ikke var blevet taget med .
Det drejede sig frst og fremmest om i denne plan til reduktion af CO2-emissionerne fra nye personbiler at medtage de lette erhvervskretjer , som anvendes meget i byerne , og hvis CO2-emissioner ogs forurener .
<P>
Vi fandt heller ikke , at man havde taget sikringen af datakvaliteten til sig .
For en plan af denne slags er det afgrende , at der er stringens i de data , som regeringerne indsamler , og at der er en vis lighed mellem dem .
<P>
Vi fandt ogs , at det var meget vigtigt at fastholde noget , som allerede er en tradition i Europa-Parlamentets Miljudvalgs holdning : Et vist forbehold over for frivillige aftaler .
Hvis man tager hensyn til , at Fllesskabsretten - direktiver og forordninger - ofte ikke bliver overholdt - s forekommer det os endnu mere usandsynligt , at de frivillige aftaler bliver overholdt .
Miljudvalget havde mistro til disse frivillige aftaler , og i et andet af ndringsforslagene anmodede man om , at der blev udarbejdet et tydeligt retsgrundlag , som man kunne sttte sig til , sfremt de frivillige aftaler slog fejl .
<P>
Til sidst endte man med ogs at tage hensyn til vores bekymring om , at man i et af afsnittene ikke kun talte om stabilisering af emissionerne , men om en reduktion .
Et andet ndringsforslag , som ogs forekom os vigtigt , var det , der drejede sig om kretjernes dimensioner .
<P>
Alt i alt , hr. formand , endte der med at vre 10 ndringsforslag , der blev vedtaget med meget kvalificeret flertal her i Parlamentet , og som Rdet ikke accepterede , hvorfor det var ndvendigt at ty til denne forligsproces , hvorom man m sige , at den hverken har vret srlig konfliktfyldt eller srlig vanskelig .
<P>
Som selve navnet antyder , betyder forligsprocesserne , at hvert af landene mister noget , for at man kan opn en endelig aftale .
Og i den endelige aftale kan vi se , at der er taget hensyn til vores grundlggende bekymringer .
Der er medtaget en undersgelse med henblik p i fremtiden af inddrage de lette erhvervskretjer , man overvejer muligheden for om kort tid at fremlgge et retsgrundlag og revidere dataene , s de bliver stringente og mere eller mindre ens i hvert af landene .
Endelig har man taget hensyn til Parlamentets grundlggende bekymringer , om ikke radikalt og jeblikkeligt , s dog med en forpligtelse til i fremtiden at vedtage beslutninger om dette sprgsml .
<P>
Det eneste ndringsforslag , man ikke tog i betragtning , er det om kretjets dimensioner .
Parlamentet fastholdt , at det var meget vigtigt , for jo kraftigere og strre et kretj er , jo strre er emissionsniveauet , og det forekom os vigtigt , at dette aspekt kom med i et af bilagene .
Men i betragtning af at man har taget hensyn til seks andre aspekter og kretjernes kapacitet og specifikationer , s fandt vi , at vi ikke kunne forhale forligsperioden mere . Isr hvis man tager i betragtning , at det , vi er interesseret i , er , at der nu i alle medlemslandene ivrksttes en undersgelse om reduktionen af CO2-emissionerne fra nye personbiler .
<P>
Endelig finder jeg , at det er en fornuftig aftale , som hverken er den , som Parlamentet indledningsvis havde foreslet , eller Rdets .
Jeg tror ikke , hr. formand , at vi fr problemer med at f vedtaget denne aftale .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Fru Gonzlez lvarez , jeg kan forsikre Dem om , at ikke alle forligene har den samme svrhedsgrad .
Jeg er glad for , at dette forlig gik godt .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne indlede med at gratulere fru Gonzlez lvarez .
Hun er virkelig meget hrdnakket , for vi havde jo i og for sig en virkelig god betnkning allerede under andenbehandlingen , men hun ville absolut gennemfre nogle flere ndringsforslag , og jeg m gratulere hende .
Det er lykkedes for hende . Parlamentet har endnu en gang hvdet sig over for Rdet .
<P>
Indfrelsen af en sdan overvgningsmekanisme er kun et af mange skridt hen imod en opfyldelse af Kyoto-protokollen .
Nedbringelsen af drivhusgasser med 8 % i forhold til tallene fra 1990 er alts det store ml frem til 2012 .
De dramatiske klimaforandringer kan ogs mrkes her i Strasbourg bde i gr og i dag , og de er ogs langt mere omfattende end frst antaget .
Derfor er det ikke underligt , at vi sikkert kommer til at vedtage denne beslutning meget enstemmigt i morgen , og at Rdet og Parlamentet var i stand til at finde frem til en flles holdning meget hurtigt .
<P>
Denne ordning med flles overvgning er den frste af sin art , og jeg tror , at dens succes eller fiasko bliver udslagsgivende for , om vi vil etablere lignende ordninger fremover .
For at kunne mindske CO2-emissionerne og brndstofforbruget har vi gjort brug af en tredelt strategi : miljaftaler med bilindustrien , ordninger med skattemssige incitamenter og s en ordning med mrkning af brndstofforbrug og CO2-emissioner .
<P>
Men trods alle disse bestrbelser , direktiver og flles mleordninger br vi alle vre klar over , at vi nppe kan n at realisere mlet om at reducere drivhusgasserne til niveauet fra 1990 .
Der er fagfolk , der rder os til at forsge at opn en stabilisering af det nuvrende emissionsniveau .
Det er muligvis meget pessimistisk , men nr vi tnker p , at motoriseringen ogs fortsat tager til i de 14 europiske stater - pardon , 15 er vi , som striger snubler man nogle gange over det og sprger sig selv , om vi er 14 eller 15 , vi er alts stadig 15 - og nr vi tnker p udvidelsen mod st , og nr vi tnker p , at menneskene i Kina og Indien ogs gerne vil leve , som vi gr , s br vi vre klar over , at det bliver meget svrt at reducere drivhusgasserne eller CO2-emissionerne , og at vi m gre os alle bestrbelser for i det mindste at opn en stabilisering .
<P>
Uanset hvor pessimistisk man er , skader dannelsen af en europisk overvgningsordning for CO2-emissioner i hvert fald ikke noget .
Lad os endnu en gang forsge os med de sm skridt , og mske finder Europa-Parlamentet igen sammen i 2005 , nr resultaterne skal mles for frste gang , og klager over , at vi mske ikke gjorde nok i dag .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , " tillid er godt , kontrol er bedre " var engang mottoet hos en statschef i et system , der er get til grunde .
Ikke desto mindre er disse vise ord nogle gange passende , fordi vi med CO2-strategien for biler selvflgelig er slet ind p en ny vej og har tillid til , at bilfabrikanterne i Europa , Korea og Japan har viljen til frivilligt at reducere CO2-emissionerne fra biler gennem tekniske foranstaltninger , nemlig til 140 g i 2008 , hvilket vil betyde en reduktion p ca . 25 % .
<P>
Men vi har faktisk ogs brug for en overvgningsmekanisme for eventuelt at kunne gribe ind .
Derfor : " Tillid er godt , kontrol er bedre !
" Vi nsker et statistisk upklageligt , konkret overvgningsinstrument , og for s vidt vil jeg gerne takke ordfreren for , at hun var hrdnakket nok til at etablere et fornuftigt overvgningsinstrument for CO2-emissioner fra biler i Europa , der glder for alle medlemsstater , og som understreger , hvor hvilke biler indregistreres med hvilke CO2-emissioner , sledes at man kan sige entydigt i 2003 : Fabrikanternes forpligtelser bliver eller bliver ikke efterkommet .
Hvis de ikke bliver det , m vi jo trffe lovmssige foranstaltninger .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p de to andre sjler i vores strategi : Sprgsmlet om indregistrering , det har vi ogs vedtaget . Dr , hvor det stadig kniber lidt , er sprgsmlet om den ekstra skattemssige sttte til biler med lavt forbrug .
Efter min mening har vi alle , selvflgelig isr medlemsstaterne , til opgave at sende nogle flere tydelige signaler , s vi kan n vores egentlige ml om 120 g i 2005 .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva">
Hr. formand , rede medlemmer , tillad mig , at jeg nsker vores ordfrer tillykke med de gode resultater , som hun har opnet , og at jeg begynder med at placere denne betnkning inden for klimandringernes strre sammenhng .
Lige fra konferencen i Rio de Janeiro og videre over Kyoto har EU altid vret politisk ledende i debatten om klimandringerne .
Selv om Europa ud fra et retorisk synspunkt stadig leder debatten , begynder vi at savne legitimitet til at gre det p en trovrdig mde .
Det nytter ikke meget , at EU sger at vkke verdens samvittighed om dette problem , nr kendsgerningerne er , at den europiske gasboble med drivhuseffekt , isr kuldioxid , snarere synes at vokse med 6 til 8 % end at blive de 8 % mindre , som vi aftalte i Kyoto .
<P>
Det er derfor p tide at skride til handling hos os selv , s vores indsats udadtil kan f den ndvendige trovrdighed .
Hvad angr politisk handling , m vi prioritere transportsektoren af to afgrende rsager , som jeg her vil nvne .
For det frste fordi denne sektor iflge Europa-Kommissionens grnbog ikke skal indg i den europiske ordning for handel med CO2-emissioner , hvorfor al reduktion af drivhusgasser udelukkende skal opns gennem de politikker og foranstaltninger , som medlemsstaterne og Fllesskabet stter i vrk .
<P>
For det andet fordi transportsektoren er den sektor , der bidrager mest til EU ' s udskridning i forhold til de ml , der blev fastlagt i Kyoto .
Iflge en nyligt offentliggjort undersgelse fra Det Europiske Miljagentur er transportsektoren ansvarlig for nsten 30 % af EU ' s samlede emissioner , og det kan forudsiges , at niveauet for CO2-emissioner fra denne sektor vil stige 39 % indtil 2010 i forhold til niveauet for 1990 .
<P>
Over for disse yderst bekymrende udsigter , der fortller os , at vejtransporten er ansvarlig for 85 % af alle CO2-emissioner inden for transportsektoren , og da det er absolut ndvendigt , at vi skrider til handling , m den aftale bifaldes , der er opnet i Forligsudvalgets om overvgningsmekanismen for CO2-emissioner fra personbiler .
Denne mekanisme er en meget vsentlig bestanddel i gennemfrelsen af Kyoto-protokollen , og den vil gre det muligt nje at kontrollere opfyldelsen af de forpligtelser , som bilfabrikantsammenslutningerne har ptaget sig om at reducere CO2-emissionerne fra nye personbiler med 25 % .
Jeg beklager , at det ikke har kunnet lade sig gre at f varebilerne med i denne ordning .
I alle tilflde vil jeg gerne endnu en gang lyknske ordfreren med de opnede resultater .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gre det lige s kort som den heldige ordfrer i forligsproceduren .
Jeg vil dog gerne lyknske hende hjerteligt med den gode betnkning og med den fantastiske succes , sdan som nogle af de foregende talere ogs har gjort .
Jeg synes i modstning til nogle af de foregende talere , det er meget vigtigt , at betnkningen ikke kun krver en stabilisering af koncentrationen af drivhusgasser , men ogs en reduktion , isr p baggrund af , at der skal foreligge dokumenterbare resultater inden 2005 , hvilket er en flge af forpligtelserne i Kyoto-protokollen .
<P>
Jeg synes , at det i betragtning af de betnkeligheder , som Europa-Parlamentet altid har givet udtryk for med hensyn til de frivillige aftaler i miljaftalerne , er vsentligt , at det er lykkedes os som Parlament at optage netop denne passus , iflge hvilken oplysningerne fra 2003 skal anvendes til at overvge denne frivillige aftale i bilindustrien .
Det er efter min mening ogs vsentligt - og her skal anvendelsesomrdet ikke udvides som flge af denne beslutning - at det er lykkedes os at bringe Kommissionen s vidt , at der foreligger undersgelser af at gennemfre harmoniserede mlinger af de specifikke CO2-emissioner fra kretjer i klasse N1 og at fremstte forslag i denne retning .
Det er efter min mening en stor succes .
Jeg vil gerne endnu en gang takke ordfreren mange gange og votere for en vedtagelse af betnkningen .
<SPEAKER ID=244 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg bifalder det glimrende resultat , som Europa-Parlamentet og Rdet er net frem til med dette baggrundsmateriale .
Jeg lyknsker de to lovgivende forsamlinger med , at det er lykkedes dem at n frem til en hurtig og tilfredsstillende aftale .
<P>
Godkendelsesprocessen for dette forslag er et udmrket eksempel p , hvordan de to parter i den europiske lovgivningsmagt kan blive enige og samarbejde om vedtagelsen af en solid og effektiv miljlov .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og i srdeleshed ordfreren , fru Gonzlez lvarez , for det konstruktive arbejde .
<P>
Vedtagelsen af denne beslutning betyder , at Fllesskabets strategi om at reducere emissionen af CO2 fra biler kan overvges , og mere specifikt giver den mulighed for at overvge gennemfrelsen af de frivillige aftaler med bilfabrikanterne .
Denne strategi er en af de mest konkrete aktiviteter i Fllesskabet i forbindelse med CO2-emissioner og -reduktioner i transportsektoren .
Den er derfor en vigtig milepl i bestrbelserne p at opfylde Kyoto-mlstningen .
<SPEAKER ID=245 NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , det er en utilgivelig forglemmelse fra min side .
Jeg vil blot bruge 20 sekunder til at give udtryk for min taknemmelighed over for alle medlemmerne af Forligsudvalget : over for hr . Provan , over for fru Jackson , som ogs deltog , og over for alle medlemmerne af Kommissionen og Rdet , som vi arbejdede sammen med for at n til en aftale om betnkningen .
Jeg vil ogs gerne takke kollegerne for deres sttte .
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=11>
Interoperabilitet i det transeuropiske jernbanesystem
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger af Savary for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme :
<P>
A5-0112 / 2000 om beretning fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om gennemfrelsen og virkningerne af direktiv 96 / 48 / EF om interoperabilitet i det transeuropiske system for hjhastighedstog ;
<P>
A5-0113 / 2000 om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om interoperabilitet i det transeuropiske jernbanesystem for konventionelle tog .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg hber ikke , at de to foregende talere var med toget og er blevet forsinkede .
Jeg tror , de er i huset og kommer til tiden .
Desvrre forholder det sig sledes , at vi i forbindelse med jernbanerne selvflgelig kmper med mange problemer fra fortiden .
F.eks. udgjorde jernbanernes andel af varetransportmarkedet i 1970 21 % , og nu er tallet kun 8,5 % .
Hvad angr varetransporten , har jernbanerne vret de store tabere , og ogs hvad angr personbefordringen , er andelen get tilbage fra 10 til 6 % .
Sejrherren er lastbiltransporten . Den vokser hele tiden og vinder markedsandele , i f.eks. strig med rligt 16 % ved grnserne mod st .
Siden 1990 er den steget til det 2,4-dobbelte .
Nr man betragter lastbilerne og busserne fra steuropa p den vigtigste st-vest-akse p motorvej A1 , er trafikken vokset til det seksdobbelte fra 1995 til 2000 .
Man kan alts se , at varetransporten , og isr transitvaretransporten , vokser i et ganske massivt omfang .
Iflge prognoserne samlet set med mere end 100 % i perioden 1995 til 2015 .
<P>
Derfor er det vigtigt og presserende , at vi beskftiger os med det europiske jernbanenet .
Det er i alt 156.000 km langt . Heraf er de 78.000 km omfattet af TEN-nettene .
Frem til 2010 skal der lgges 12.600 km nye jernbanestrkninger til hastigheder over 250 km / h , og strkningerne skal immervk udvides med 16.300 km til hastigheder over 200 km / h .
De samlede omkostninger - der er virkelig tale om et enormt belb - udgr frem til 2010 ca . 186 milliarder euro .
Man kan alts se , hvor vigtige disse investeringer er for Den Europiske Union . Derfor er det vores opgave at prioritere tingene hurtigt .
<P>
Jeg mener , det er p tide at tilpasse jernbanerne til de markedskonomiske forhold , s jernbanerne investerer endnu mere i kundernes behov , og at vi sammen prioriterer tingene og udarbejder en detaljeret og effektiv tidsplan .
<P>
De vsentlige krav er selvflgelig at indstille sporvidden i hele Europa , isr dr , hvor der er mere end to lande , der samarbejder , til n vidde .
For jeblikket har vi stadig fem forskellige sporvidder .
Vi har brug for et flles elektrificeringssystem , navnlig med hensyn til spnding og hertz .
De tekniske karakteristika for el skal alts ensrettes , sledes at der ogs her kan kbes fra de offentlige net , og de offentlige net kan forsynes med strm uden vsentlige tab .
<P>
Det tredje punkt - og det er efter min mening det vigtigste - er togenes sikkerhed .
Vi har absolut brug for eksterne kontrol- og certificeringsorganer .
Det kan ikke vre rigtigt , at den , der er ansvarlig for jernbanen , ogs selv kontrollerer den .
Det er ogs en selvflge i forbindelse med personbiler og lastbiler , at det er eksterne certificeringsorganisationer , der kontrollerer tingene .
Det er efter min mening tvingende ndvendigt , nr vi ser p togulykkerne i den seneste tid , at der er nogle eksterne kontrolorganer , der srger for de europiske passagerers sikkerhed .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke alle de kolleger , der har medvirket til , at vi nu kan fremlgge disse to betnkninger , der efter min mening er meget vigtige med hensyn til jernbanens fremtid .
<P>
Hvad handler dette om ?
Det handler frst og fremmest om at gre status over gennemfrelsen af direktivet fra 1996 om interoperabilitet i det transeuropiske system for hjhastighedstog og uddrage erfaringer til brug i fremtiden .
Dernst - og dette er den vsentlige sammenhng- skal vi forhandle og stemme om et forslag til direktiv vedrrende interoperabilitet i det transeuropiske system for konventionelle tog .
<P>
Kre kolleger , vi m vurdere alle vigtige aspekter i denne sag .
Der findes i dag en uacceptabel selvmodsigelse inden for den europiske transportsektor .
Som man kunne forvente , har oprettelsen af det indre marked naturligt nok og i bemrkelsesvrdig grad betydet en stigning i varers og personers bevgelighed inden for Unionen . Der er registreret en vkst p henholdsvis 21 % og 15 % fra 1990 til 1997 .
I forbindelse med denne eksplosive vkst i mobiliteten inden for EU , som vil tage til i de kommende rtier , har vejnettet , og til dels en udvidet kystfart i Nordsen , taget den strste andel af trafikken .
<P>
Selv om vi - og de fleste lande i Unionen - rder over et jernbanenet og en jernbaneteknik , der er uden sammenligning i verden , selv om en undersgelse for nylig anslog de ydre omkostninger i forbindelse med vejnettet med hensyn til folkesundhed , infrastruktur og forurening til at vre ca . 480 milliarder euro , og selv om mlet om bredygtig mobilitet og respekt for de daglige omgivelser nu i almindelighed deles af europerne , kan man konstatere , at jernbanen kun sidder p 8,6 % af markedsandelen i forbindelse med fragttjenester og p 5,8 % med hensyn til passagertjenester .
Der er flere forklaringer p dette paradoks : Jernbanens manglende konkurrenceevne , der skyldes en social forskel i forhold til lastbilsektoren , men ogs konkurrenceforvridninger , der er et resultat af de betragtelige ydre omkostninger i forbindelse med vejnettet , det alt for eksklusive prg , der i de seneste r er givet hjhastighedstrafikken af strstedelen af de store jernbaneselskaber , men ogs en overdreven nationalisering af almindelig skik og brug og teknik inden for jernbanesektoren , som gr jernbanetrafikken mindre flydende over hele kontinentet .
<P>
I dag er de europiske transportnets situation s enkel , at det nrmest er komisk . Der findes kun et flles transportomrde , og det er vejnettet .
Der findes endnu ikke et flles europisk luftrum eller et flles havomrde , og der findes slet ikke et kontinuerligt jernbanenet i EU-landene .
Udfordringen i forbindelse med jernbanenettenes interoperabilitet er naturligvis at ophve de tekniske begrnsninger , der stammer fra nationale jernbaner , som blev opbygget gradvist i det 19. rhundrede .
I dag har de 15 EU-lande ikke mindre end 16 systemer til elektrisk signalering , seks elektriske spndingssystemer , fem forskellige banestrrelser og adskillige fritrumsprofiler og forskellige infrastrukturer .
Naturligvis udgr de nye infrastrukturer til hjhastighedstog et privilegeret omrde i forbindelse med interoperabilitet , for det drejer sig naturligvis om nye net eller nylige anvendelser af meget ens teknologier .
<P>
Direktiv 96 / 48 blev vedtaget i denne forbindelse .
Betnkningen om dets gennemfrelse fire r efter , der er undersgt af Parlamentet med henblik p at afgive udtalelse , viser modstninger , hvilket dog i sidste ende er mere positivt end ved frste jekast .
For det frste konstaterede man en stor forsinkelse med hensyn til gennemfrelsen i national lov , eftersom det i dag kun er to lande , der har gennemfrt det , og de frste tekniske specifikationer om interoperabilitet netop er under udarbejdelse og offentliggrelse .
Man m konkludere , at man fremover m stille strre krav med hensyn til frister for gennemfrelse og offentliggrelse .
<P>
Men denne forsinkelse med hensyn til gennemfrelse af teksterne har ikke forhindret udviklingen af interoperabilitet p strkninger p tvrs af grnserne . Thalys er et eksempel p en perfekt interoperabilitet og overgr endda Eurostar p trods af Eurostars anstrengelser med hensyn til fritrumsprofiler .
Disse to internationale linjer har opnet et resultat , som br tjene som eksempel for den fremtidige udvikling .
Men derudover gr direktivet om interoperabilitet i det transeuropiske jernbanesystem - i mangel p hndgribelige resultater - det navnlig muligt at faststte og indkre en arbejdsmetodologi .
<P>
For frste gang har infrastrukturforvalterne , jernbanevirksomhederne og industrien indledt et flles arbejde med henblik p faststtelse af tekniske specifikationer for interoperabilitet .
De har beskftiget sig med Den Internationale Jernbaneunions mere generelle arbejde .
De har oprettet et arbejdsforum inden for Den Europiske Sammenslutning for Jernbaneinteroperabilitet , som i dag rder over en metodologi og erfaring , der kan overfres til jernbanesystemet for konventionelle tog .
Endelig muliggr det udvalg , der omtales i artikel 21 , og som omfatter reprsentanter fra medlemsstaterne og Kommissionen , en politisk-teknisk kontrol af arbejdet i forbindelse med interoperabilitet og en ubetinget indgriben fra medlemsstaterne med hensyn til retningslinjerne .
Med andre ord m man retfrdigvis nvne , at selv om Transportudvalget skal minde medlemsstaterne om deres forpligtelser med hensyn til frister og gennemfrelse , udgr hjhastighedstoget en frsteklasses forsgsplan for en s omfattende konstruktion , som interoperabilitet er .
<P>
Men i denne forbindelse skal man huske p , at der til gengld med hensyn til de konventionelle jernbanenet og tog findes hindringer for harmoniseringen p grund af jernbanernes nationale og historiske dimension , togenes forskellighed og deres omfattende udbredelse .
Det skal her gres fuldstndigt klart , at der ikke er tale om , at man af jernbanerne og infrastrukturforvalterne krver en fuldstndig og omgende udskiftning af materialet , hvilket er konomisk umuligt .
Hvis interoperabilitet er mlet , skal det frem for alt ske ved hjlp af de hurtigste og billigste midler til at n de fastsatte fremskridt .
I denne forbindelse kan interoperabilitet opns med andre midler end harmonisering af materialer , fordi disse kan vre tilpasset forskellige konfigurationer som firstrmslokomotiv .
Det er alts en pragmatisk og realistisk tilnrmelse , som er foreslet os , hvor man ikke bebyrder jernbanen yderligere med supplerende udgifter og sledes undergraver dens konkurrenceevne i forhold til de andre transportsektorer .
<P>
De vigtigste principper i dette direktivforslag er en begrnsning af den konventionelle interoperabilitets geografiske omrde til det transeuropiske jernbanenet , som det blev besluttet med Europa-Parlamentets og Rdets beslutning af 1996 .
En tankegang om gradvis konvergens snarere end en systematisk fornyelse , som giver sig udslag i en faseinddeling af prioriteter og interoperabilitet , der skaber hierarki i undersystemerne , og sledes gr det muligt at f adgang hertil s hurtig og billigt som muligt , idet man prioriterer de nye investeringer inden for oprettelse , udvidelse , fornyelse , vedligeholdelse og udnyttelse .
En hierarkisk inddeling af ml , som skelner mellem de tvrgende ml , der skal glde for alle standarder - det vil sige sikkerhed , trovrdighed , sundhed , miljbeskyttelse , teknisk kompatibilitet - og de ml , der er forbundet med de tekniske undersystemer , det vil sige jernbaneinfrastruktur , energi , rullende materiale osv .
En adskillelse af det tekniske udviklingsarbejde i forbindelse med TSI , som er betroet en flles reprsentativ organisme , af standardiseringen , der er betroet de europiske organisationer for standardisering , og af kontrol og godkendelsen , der er betroet bemyndigede organer .
Man kan ikke forestille sig , kre kolleger , en tankegang om opnet enighed med brugerne , der er foreslet af Transportudvalget , uden en parallel opnet enighed med medarbejderreprsentationen , hvilket er emnet for et ndringsforslag , som vi skal forhandle om i morgen . Endelig skal medlemsstaterne og Kommissionen st for en fortsat kontrol af arbejdet via det omtalte udvalg i artikel 21 i direktivet om hjhastighedstog , som gr det muligt for staterne at ansge om dispensationer , at tage srlige hensyn i de tekniske specifikationer om interoperabilitet til de jernbanenet , der er historisk eller regionalt isolerede , og i forbindelse med visse srlige materialer fra tredjelande at ivrkstte godkendelsesbestemmelser , der er notificeret af medlemsstaterne over for Kommissionen .
<P>
Med andre ord findes der sikkerhedsventiler for de lande , der har meget strke srprg , og de har altid muligheden - selv inden for de institutioner , der faststtes i direktivet - at gre disse srprg gldende og at gre dem gldende i forbindelse med arbejdet med og offentliggrelsen af TSI .
Endelig drejer det sig om at undg en voksende forskel mellem disse net i overgangsperioden .
Derfor skal nye investeringer indtil offentliggrelsen af TSI opfylde en godkendt teknisk reference .
Et registre over Unionens jernbanemateriale vil blive udarbejdet og vil gre det muligt at fastsl karakteren af parken , dens fornyelse og dens forldelse , i lighed med det , der stadig p mangelfuldt vis sker med hensyn til det maritime omrde .
Desuden m vi allerede nu vre mere fremsynet , og det er grunden til , at det er blevet foreslet - bde af Transportudvalget og af Industriudvalget - fremover at knytte reprsentanter fra ansgerlandene til dette arbejde , sledes at de kan forberede sig p denne fremtidige acquis communautaire .
Ligeledes m vi fremover , og vi anbefaler dette , overveje midlerne til interoperabilitet mellem de forskellige transportmidler i overensstemmelse med vores generelle mlstning om udvikling af intermodalitet .
<P>
Naturligvis ville det , kre kolleger , vre indbildsk at forvente sig alt af dette direktiv og af det store arbejde med hensyn til tilnrmelse , som der i direktivet krves af jernbaneindustrien .
Det , Europa foreslr , er naturligvis at indlede et langstrakt og meget omfattende arbejde med hensyn til det store jernbanenet .
Alene lser dette hverken sprgsmlet om konkurrenceforvridning eller om adgang til jernbanenet eller prisbestemmelse , der ville vre afgrende fremskridt mod en ny guldalder for den europiske jernbane .
Alligevel udgr den tekniske interoperabilitet i vores gamle nationale jernbanenet en ndvendig betingelse for denne tilbageerobring af jernbanen , som vi med denne afbalancerede tekst , der er fornuftig og fleksibel , burde kunne n gradvist under acceptable konomiske og sociale betingelser .
<P>
Over for de mange blandt Dem , der har medvirket hertil , vil jeg gerne gentage min taknemmelighed .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , jeg vil gerne indlede med at takke ordfreren , hr . Savary , og alle de kolleger , der har deltaget , for det gode og konstruktive samarbejde i forbindelse med dette vanskelige og rent tekniske emne .
Antallet af ndringsforslag , der er blevet fremsat , ogs nu her i plenarforsamlingen , viser , hvor vigtigt emnet er for Europa . Derfor kan jeg ogs rose Kommissionen for , at den nu ogs beskftiger sig med emnet interoperabilitet inden for konventionelle tog efter at have beskftiget sig med samme emne inden for hjhastighedstog .
Jeg finder det beklageligt , at kun nogle f medlemsstater har gennemfrt direktivet om interoperabilitet inden for hjhastighedstog . Min appel til Kommissionen er : Udv pres her , s der ikke gr vrdifuld tid tabt , som koster jernbanerne andele p markedet og i konkurrencen .
<P>
Hvad angr de konventionelle tog , er direktivet endnu vigtigere .
Mlet med direktivet er - som det ogs er tilfldet med hjhastighedstogene - at muliggre en s gnidningsfri konventionel jernbanetrafik som muligt i Unionen ved at harmonisere de tekniske bestemmelser og udarbejde s njagtige retningslinjer for ansgerlandene som muligt med henblik p at sikre en glidende trafik ogs efter udvidelsen .
For passagerernes og varetransportens vedkommende vil interoperabiliteten give mange fordele .
Bedre service , strre komfort , tidsbesparelser , sikkerhed og muligvis ogs lavere priser .
Desuden er harmoniseringen af de tekniske standarder en ndvendig forudstning for den lnge nskede liberalisering af jernbanevsenet .
De to ting sammen , interoperabilitet og liberalisering , er de vigtigste forudstninger for en fortsat eksistens p det indre marked .
<P>
Det glder mig , at det sammen med ordfreren og mange andre kolleger er lykkedes at finde sammen om en flles , god linje omkring de fleste punkter i dette meget krvende stof . Det vil jeg gerne sige tak for .
Det glder isr de undtagelser fra TSI , der var meget omstridte i begyndelsen , men ogs hvad angr direktivets sociale dimension , lykkedes det os til sidst at opn en tilnrmelse .
Alligevel - og vi fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater mener stadig , at vi har fat i den rigtige ende - passer sociale aspekter , generelt formuleret , ikke ind i systematikken i dette rent tekniske direktiv , selv om Kommissionen og Rdet muligvis ser anderledes p det .
Ligeledes er vi modstandere af , at passagererne skal deltage i udarbejdelsen af TSI .
En inddragelse af disse aspekter vil kun medfre , at direktivet bliver vanskeligt at hndtere eller slet ikke kan hndteres .
<P>
Endelig foreligger der endnu f ndringsforslag , der efter vores mening ganske enkelt og hele vejen igennem er for bureaukratiske og desuden ikke har nogen positive aspekter .
Alt i alt er vores gruppe modstander af elementer , der virker mod hensigten i opnelsen af det store ml om et effektivt europisk jernbanesystem , sdan som det blev skitseret ovenfor .
Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang fremhve det gode samarbejde . Jeg er ved godt mod og tror , at vi sammen vil n mlet om en s gnidningsfri jernbanetransport som muligt .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne allerfrst lyknske min kollega , hr .
Gilles Savary , med de fremragende betnkninger , som han har udarbejdet om jernbanetransporten , der jo er af fundamental betydning for EU , nr det glder om at styrke dets indre marked og en mere bredygtig udvikling og som et uundvrligt bidrag til styrkelse af den konomiske og sociale samhrighed .
Jeg vil ogs gerne lyknske ham , fordi det er en meget kompleks problematik , som han har formet at behandle med stor klarhed og grundighed , men ogs p grund af den beredvillighed og forhandlingsevne , som han har udvist for at medtage mange af de ndringsforslag , der er blevet fremlagt .
<P>
Europa-Parlamentet har lnge kmpet for en transportpolitik , der fremmer jernbanetransporten , fordi den er den mindst forurenende , ofte den mest bekvemme for passagererne og den , der bedst egner sig for varetransport over store afstande .
Det , som vi har set , er lige prcis det omvendte , idet person- og varetransport ad jernbane er get stadig mere tilbage ligesom antallet af beskftigede i de dertil hrende selskaber , der dog stadig er p omkring en million .
<P>
rsagen til denne situation kan deles i to .
For det frste opretholdes grnserne mellem de 15 medlemslande , hvad angr jernbanetransporten og den nationale lovgivning , der vedrrer den .
For det andet anses jernbanetransport for vsentlig dyrere end vejtransporten .
Med hensyn til det sidste er der blevet truffet nogle foranstaltninger , idet bygning og drift af infrastrukturen i de fleste EU-lande er blevet skilt ud fra den egentlige transport . Hvis den , der bygger og besidder biler og lastvogne , var direkte ansvarlig for betalingen af infrastrukturen og dens vedligeholdelse - sledes som det glder for jernbanerne - ville vi givetvis ikke vre kommet s langt p dette omrde , som vi er .
De forslag , der nu fremsttes om at opstille grnseoverskridende interoperabilitetsregler i EU , er helt sikkert den rigtige vej at g p dette felt . Den interesse , som det portugisiske formandskab har vist for at fremme denne sag , giver os hb om , at ogs Europa-Parlamentets bidrag endelig kan skabe en ndring i denne situation til gavn for jernbanetransporten .
<P>

Hvad angr systemet for hjhastighedstog vil jeg blot fremdrage to forhold , som jeg finder vsentlige .
Sammenkobling og interoperabilitet af hjhastighedsbanernes infrastrukturer , rullende materiel og supplerende tjenesteydelser er af afgrende betydning for at kunne tilgodese den fri bevgelighed og fremme et transeuropisk system for hjhastighedstog , der lever op til borgernes behov .
Det andet forhold , som jeg gerne vil fremhve , er ndvendigheden af en harmonisering af jernbanepersonalets faglige kvalifikationer , uddannelse og arbejdsvilkr .
<P>
For at slutte af vil jeg gerne understrege , at den konomiske og sociale samhrighed for os socialdemokrater er et fundamentalt ml for EU , og at der p jernbanetransportomrdet m ydes sttte til de fjerntliggende regioner i det nordlige og sydlige Europa og til srlig historisk bestemte tilflde , hvis tilpasningsomkostninger er meget hje , men absolut ndvendige , fordi der skal ske tilpasning af forskellig sporvidde , sledes som det glder for Spanien og Portugal , hvor mlet om hjhastighedstog , isr en atlanterhavsforbindelse , er en rimelig ambition for regering og befolkning i disse lande .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , jeg vil frst gratulere hr . Savary med udarbejdelsen af en udmrket betnkning .
Emnet er vigtigt , men ogs uhyre vanskeligt .
Savary har p en god mde taget hensyn til andres synspunkter .
Vores gruppe sttter forbedring af jernbanernes konkurrenceevne og liberalisering af konkurrencen .
I den frste fase skal der skabes forudstninger for en uafbrudt togtrafik inden for Unionen .
Tekniske specifikationer for interoperabilitet og harmoniserede standarder er en uundvrlig forudstning for forbedring af jernbanernes interoperabilitet .
<P>
Ordfreren har tilegnet sig en gradvis fremgangsmde , der er den helt rigtige .
De tekniske lsninger er meget forskellige .
Jernbanernes konkurrenceevne br ikke nedsttes ved , at der plgges dem ekstraordinre , konomiske forpligtelser , sknt flles standarder nedstter omkostninger p langt sigt .
P grund af forskelle i de nationale lsninger er der ved integrering af jernbanerne dog brug for enkelte undtagelser , s ingen medlemsstat skal komme i urimelige vanskeligheder og de eksisterende jernbanetransporter ikke bringes i fare .
Betnkningen fremlgger en metode , hvorved disse undtagelser kan godkendes uden at stte hovedformlet over styr .
<P>
Men p et omrde har vi endnu behov for en ndring , som er angivet i ndringsforslag 35 fra vores gruppe .
Det glder specielt Finland , men et par ansgerlande mder det samme problem , nr Unionen udvider sig .
Det glder de russiske godsvogne , der indeholder tekniske lsninger , der afviger fra medlemsstaternes lsninger , bl.a. i koblinger og bremser .
Man kan ikke sige , at de absolut er drligere , men anderledes .
Rusland vil nok ikke lave om p sine normer efter Unionens krav .
For Finland har dette en exceptionel stor betydning .
Af historiske grunde har Finland og Rusland ens sporbredde , der ikke er den samme som normalt i Europa .
Andelen af godstransporter med russiske vogne p de finske jernbaner er ca .
40 % , det vil sige nsten halvdelen . Andelen er s stor , fordi man ikke tr sende finske vogne til Rusland , for erfaringen viser , at de meget sjldent vender tilbage .
Rusland er et rigtigt jernbaneland , der sikkert har lige s meget jernbanemateriel , som der er i hele EU sammenlagt .
<P>
Hr . Savary har i ndringsforslag vedrrende artikel 5 , punkt 5 , foreslet , at ved overvejelser i srtilflde , tages der srlig hjde for tredjelandenes materiel .
Det er et godt forslag , men hvad angr Finland , nr lsningen kun halvvejs .
Den frer til en undvendig og mjsommelig undersgelse af russiske vogne og til et enormt bureaukrati .
Der er heller ikke sikkerhed for , at de russiske vogne i alle tilflde betragtes som srtilflde .
Det er derfor , vi vedrrende artikel 7 har udarbejdet et ndringsforslag , der helt enkelt har til hensigt , at det i trafikken bliver muligt at anvende tredjelandes godsvogne , nr de ikke overskrider grnsen mellem to medlemsstater .
Dette er en tilfjelse , punkt f , til udvalgets ndringsforslag .
Gennemfrelse af forslaget sikrer , at jernbanetrafikken i Finland kan fortstte uden en voldsom reduktion .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , fru miljkommissr , jeg er glad for , at De er her , for s kan vi ogs med det samme tale om det .
Vi taler her tilsyneladende om et superteknisk emne , interoperabilitet i bde hjhastighedsjernbanesystemerne og i de konventionelle jernbanesystemer .
Det giver anledning til at fremstte et par bemrkninger om miljaspektet i forbindelse med dette forslag .
Vi oplever i virkeligheden i dag et af de mange historiske jeblikke , hvor der anmodes om noget , som der lnge er anmodet om fra branchens side og af dem , som stter pris p jernbanerne , for i sidste instans er hensigten med det hele naturligvis at n frem til , at det tekniske omrde harmoniseres ; og dermed ogs de internationale jernbaner , tilrettelggelsen af arbejdet , togfrere , som skal begynde at kre internationalt , osv . Det betyder ogs , at faglige organisationer fr en helt anden rolle og opfattelse med hensyn til dette arbejde .
<P>
Kort sagt , der str meget p spil . Der vil strmme meget vand gennem Rhinen , fr dette bliver virkelighed .
I hvert fald nr jeg ser p hjhastighedsnettet og de tekniske specifikationer , er jeg enig med hr . Savary , som har udarbejdet en udmrket betnkning , i , at det er skandalst , at der nu tre , nsten fire , r efter det sidste direktiv om hjhastighedsnettets interoperabilitet egentlig stadig ikke er tale om tekniske specifikationer af interoperabiliteten .
Det fr mig til at frygte det vrste for det videre forlb .
<P>
I sidste instans glder det for os i forbindelse med jernbanen om at gre et forsg p ikke blot at formindske bilkerne , men frem for alt ogs at gavne miljet og samtidig sikkerheden og en rkke andre aspekter .
Det m siges , og det har jeg adskillige gang taget op i andre forsamlinger , at jernbanerne langsomt , men sikkert er ved at stte deres miljfordel over styr , ikke s meget , fordi de ikke selv foretager sig noget , men frem for alt fordi vi selv opstiller f eller slet ingen specifikationer f.eks. for brugen af dieselelektriske lokomotiver , den type elektricitet , som anvendes osv .
<P>
Hvad vi gerne vil have , og derfor er vi allerede glade for de to typer hastigheder med henblik p krav om tekniske specifikationer , er , at i hvert fald energiforbruget og luftforureningen medtages i denne tekniske specifikation , og det skal der derfor arbejdes hrdt p .
<P>
Det andet vigtige punkt er naturligvis den sociale dimension . Det har jeg lige nvnt .
Jeg synes , det er rgerligt , at vi njes med ting som arbejdsvilkr i begrnset omfang .
Vi henviser til en social dialog , men egentlig burde vi g et skridt videre , for hele tilrettelggelsen af arbejdet inden for jernbanerne str p spil .
Jeg vil gerne opfordre til , at man ser p de gode erfaringer , som er gjort i en rkke lande med ndringen af tilrettelggelsen af arbejdet inden for jernbanerne for at gre disse mere effektive , for at stte udvekslingsprogrammer i gang , sledes at man kan udnytte erfaringerne i lande , som ogs har modarbejdet det og ofte stadig gr det , nr det drejer sig om andre elementer i hele denne jernbanedossier , ssom liberalisering eller fair prisdannelse .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , til trods for den europiske integration ser vi en oplsning af jernbanerne .
Internationale togkreplaner er det stadig svrere at f fat i , og togbilletter til fjerne ml skal man ofte kbe uden for afrejselandet .
For ikke s lnge siden kunne man kre direkte med passagertoget fra Kln til Athen , fra Paris til Lissabon eller fra Amsterdam til Kbenhavn .
Det kan man ikke lngere .
<P>
I mellemtiden er man alligevel ved at genopdage jernbanerne .
Den tid , hvor de kun blev betragtet som en besvrlig arv fra det 19. rhundrede , som man kunne negligere og nedlgge , er heldigvis forbi .
Nsten alle erkender nu , at de igen skal spille en vigtig rolle inden for den europiske transport over lange strkninger for personer og gods .
Det er ikke blot ndvendigt for at imdekomme det voksende behov for transportmuligheder , men frem for alt ogs for at dmme op for den miljtruende syndflod af biler og fly .
<P>
Opskrifterne p moderniseringen af jernbanerne er vidt forskellige .
Det har i nogen tid vret moderne i denne forbindelse at anvende alt , hvad der har medvirket til bilens og flyets fremgang .
I dette perspektiv skal alt blive billigt og fleksibelt , sledes at priskonkurrencen falder mindre uheldigt ud for jernbanerne .
Nogle slr stadig til lyd for , at alt skal privatiseres og liberaliseres , at fagforeningernes indflydelse skal formindskes , og at jernbanepersonalet burde yde mere arbejde for en mindre ln .
Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe synes , at disse midler er vrre end ondet .
De ville fre til et yderligere forfald inden for jernbanevirksomhederne og drligere service og gre det ndvendigt for personalet at strejke mere med henblik p selvbeskyttelse .
<P>
De virkelige lsninger skal sges i en helt anden retning .
For det frste i et bedre samarbejde mellem de allerede eksisterende nationale jernbaneselskaber i forbindelse med driften af hyppige og hurtige grnseoverskridende ruter .
<P>
Ved det konventionelle jernbanesystem er forbindelserne Bruxelles-Amsterdam , Hamburg-Kbenhavn og Dublin-Belfast gode eksempler herp .
Passagererne mrker intet til , at det er to selskaber , der er ansvarlige for denne ene flles hyppige forbindelse .
Det kunne ogs vre tilfldet for forlngelserne af de franske hjhastighedsruter i England , Belgien , Nederlandene og Tyskland , som nu krer dr under navnene Eurostar og Thalys .
<P>
En forudstning for succes er , at der ikke skubbes alle mulige nye kommercielle virksomheder ind , hvilket ville fre til drlige forbindelser og afvigende priser .
Desuden m et sdant hjhastighedsnet ikke finansieres ved at forringe servicen p de korte afstande i de enkelte medlemsstater , for mange mennesker er med rette forargede over de mange penge , som bruges p hurtige forbindelser til gavn for et lille privilegeret mindretal .
<P>
Hvis det kun resulterer i strre udgifter og frre faciliteter for de almindelige indenlandske togpassagerer og ikke lser miljproblemerne i forbindelse med biler og fly , vil der til stadighed p ny blive frt kampagner imod anlgget af nye hjhastighedsruter .
<P>
Naturligvis br ogs teknikken i de forskellige lande harmoniseres mere gennem flles netspnding , flles materiel , frre omstigninger ved grnsen og ensartede sikkerhedskrav .
Privatisering og opsplitning efter den engelske model giver ikke nogen som helst garanti for , at disse forbedringer kunne gribes an bedre end med bibeholdelse af de nuvrende statsvirksomheder .
<P>
Situationen for en million lnmodtagere inden for de europiske jernbaner skal beskyttes .
Det er disse mennesker , som yder os alle sammen nyttig service .
Derfor m de ikke blive vores jernbanepolitiks laveste prioritet , sledes som tilhngere af en kommerciel lsning desvrre sommetider slr til lyd for .
<P>
Min gruppe ville gerne lgge noget mere vgt p fagforeningsrettigheder , medbestemmelse , arbejdsvilkr og arbejdspres .
Heldigvis giver ordfreren ikke efter for presset med hensyn til kun at betragte personalet som en udgiftsfaktor . Jeg er glad for , at hr .
Savarys forslag hjlper med at foretage en velafbalanceret vurdering .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , hr . Savarys betnkninger tager et emne op , der er afgrende for de europiske jernbaner .
I betragtning af jernbanernes foruroligende situation i de fleste medlemsstater er det absolut ndvendigt at gribe ind .
Det er af strste betydning , at hindringerne inden for den internationale trafik p grund af uligheder mellem de forskellige slags materiel drastisk reduceres .
<P>
At gre de fysiske netvrk for de konventionelle jernbaner ensartede er et skridt i den rigtige retning , og det fortjener bestemt sttte .
Ingen vil bengte betydningen deraf .
Jeg er ikke desto mindre af den opfattelse , at meget af mine kollegers arbejde er overfldigt .
De fleste af deres nsker er allerede p en eller anden mde optaget i direktivets tekst .
Det behver ikke ske endnu en gang .
Desuden taler vi her om et direktiv . At optage alt for detaljerede og uddybede specifikke tilflde deri er ikke hensigtsmssigt .
Dette direktiv er af overordentlig teknisk art , og hensigten med det er navnlig at gre det lettere at bruge alle mulige slags tog p alle mulige slags netvrk .
Derfor forekommer bemrkninger om personale mig for en stor del ikke at hre hjemme her .
Kun klare aftaler om kvalifikationer for personale , som kommer til at arbejde p tvrs af grnserne , er ndvendige .
Begrnsning af friheden for udvere af erhverv m ikke g lngere end ndvendigt .
<P>
Kort sagt , hr. formand , jeg vil bestemt sttte betnkningernes id , selv om visse foreslede elementer ikke er berettigede .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Godaften , hr. formand , fru kommissr , det er usdvanligt , men De ved , jeg personligt vrdstter Dem meget , og derfor glder det mig at se Dem i aften .
<P>
Interoperabilitet er et principielt emne , og egentlig er tiden strengt taget nu inde til , at vi m sige , at Den Europiske Union har svigtet de sidste r .
Vi er overhovedet ikke kommet videre i forbindelse med interoperabilitet .
Det er efter min mening ret vigtigt , at vi endnu en gang meddeler Rdet , hvor alting bliver nedskrevet flittigt , at vi 40 r efter skabelsen af det europiske flles marked ikke er kommet videre inden for jernbanesektoren .
Jeg hber , at udkastet til denne betnkning af hr . Savary - som jeg gerne vil rette en stor tak til for udkastet endnu en gang , og jeg vil ogs gerne takke min kollega , fru Jeggle , for , at hun har vret skyggeordfrer - nr vi kommer s vidt , at Kommissionen og Rdet ogs godkender den , vil give os en meget fornuftig situation i fremtiden .
Jeg hber ogs , at Rdet godkender det , vi foreslr her i ndringsforslagene .
Vi har gjort os stor umage med arbejdet , og hr . Savary har fremsat masser af ndringsforslag til mdet i plenarforsamlingen , som vi sttter , med henblik p at udarbejde en betnkning , der kan godkendes af Rdet , egentlig for at spare os for en forligsprocedure , en andenbehandling .
Jeg hber , at Rdet vil gre det , og jeg vil gerne appellere til dets ansvarsflelse .
Efter at vi i revis ikke er kommet videre med hensyn til interoperabilitet , br Rdet nu acceptere det , vi beslutter i morgen , s vi kan komme videre i sagen og ikke fr en andenbehandling , en forligsprocedure .
<P>
Det problem , som man m erkende , vi har , er selvflgelig , at det indre marked kun kan fungere , hvis vi har flles varige ordninger , og vi m ogs srge for , at det virkelig skrider fremad her .
Jeg vil ogs gerne appellere til den europiske industri om , at den opgiver det , den har vret i gang med i de seneste r . Den har i de seneste r , for at skodde sine nationale markeder til , bevidst ikke fremstillet materiale , som ogs kan anvendes i andre lande .
Alle har afgrnset deres markeder . Derfor har vi dette fragmenterede marked for europiske jernbaner - det er uacceptabelt .
<P>
Lad mig komme med en afsluttende bemrkning : Hr .
Swoboda , der taler som den nste i rkken , og jeg vil snart tale om jernbanepakken her i Europa-Parlamentet .
Vi bner markederne , men til det forml har vi brug for interoperabilitet .
Det er to sider af et samlet kompleks , og derfor hber jeg , at Rdet virkelig er vist og klogt nok til at godkende de ndringsforslag , som vi formentlig vedtager i morgen med bredt flertal .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , vi str faktisk over for en situation , hvor vi opbygger et europisk jernbanevsen . Vi gr det godt nok sent , men vi gr det .
Hr . Jarzembowski og jeg tnker faktisk s ens , at jeg egentlig gerne vil begynde dr , hvor hr .
Jarzembowski sluttede . Om nogle f uger vil vi ved andenbehandlingen foresl Parlamentet i bred enighed - der er stadig uenighed her og der - hvordan de markedskonomiske rammebetingelser og de driftskonomiske bestemmelser skal se ud for at skabe et europisk jernbanevsen .
<P>
Det er - som den foregende taler allerede har sagt - alt sammen ikke nok til at skabe et europisk jernbanevsen , hvis der heller ikke hersker en vis interoperabilitet p det tekniske og sociale plan .
Det er jo grotesk : Alle private virksomheder , selv mindre private virksomheder , tnker europisk i dag .
Det er bare endnu ikke lykkedes os inden for jernbanevsenet . Her arbejder vi i jeblikket mjsommeligt p at skabe en europisk tankegang .
Det samme gr sig gldende for industrien .
Vi ser altid som tryllebundet p Amerika , p USA , hvor industrien , den frie markedskonomi selvflgelig , ogs modtager sttte fra staten .
Men , nr det handler om amerikanske virksomheder , s forholder det hele sig noget anderledes .
I Europa er vi kun med mje og besvr i stand til at blive enige om et flles europisk marked .
<P>
Hvordan skal europiske produkter dog blive brugt ude i verden , hvis vi i Europa ikke engang er i stand til at blive enige om visse tekniske betingelser og om interoperabilitet ?
Ud fra den betragtning vil jeg gerne sttte ordfrer Savary fuldt ud og gratulere ham med de fremragende betnkninger .
<P>
Det handler om teknisk interoperabilitet .
Det er allerede blevet sagt .
Her stilles der krav til industrien , men selvflgelig skal ordregiverne , det vil sige de europiske jernbaneselskaber , gre deres til , at industrien faktisk tvinges til at samarbejde .
Det glder dog ogs - og her adskiller jeg mig fra nogle af de foregende talere - for den sociale sammenlignelighed og tilnrmelse .
Det betyder jo ikke , at alt bliver fuldstndig ens , for det handler ikke om , at den ene part nrmest udnytter den anden , det handler derimod om , at vi sammen ser p , hvordan vi kan skabe et europisk jernbanevsen .
<P>
Det handler helt sikkert ogs om sikkerhed .
Jernbanens store fordel er jo dens sikkerhed og miljvenlighed .
Derfor er det s beklageligt , at trafikkommissren ikke kan vre til stede , derfor er det s godt et symbol , at miljkommissren er til stede , for i sidste ende er transporten , isr jernbanetransporten , jo formlsorienteret og ikke en vrdi i sig selv , men den skal ogs forbedre vores miljsituation .
<P>
Det , hr . Savary understreger , er ogs meget vigtigt , nemlig at det overalt i forbindelse med udvidelsen af Den Europiske Union skal garanteres , at et europisk jernbanevsen ikke stopper ved Den Europiske Unions nuvrende grnser , men derimod kommer til at omfatte hele Europa , s det ogs kan bidrage til et bedre milj og til en bedre trafiksikkerhed i hele Europa .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , disse betnkninger viser tydeligt , at vi sagtens kan krve , at jernbanerne fr en strre andel af transporten , men hvis det tekniske aspekt ikke flger med , vil vores krav tydeligvis blot vil forblive tomme ord .
<P>
Man kan sledes konstatere , at jernbanen i Europa i dag ikke lever op til ambitionerne , og jeg vil endda tilfje , at den er langt under vores ambitioner .
Sledes stter vi i et stort antal europiske politikker behovet for at overfre transport af passagerer og navnlig fragt fra vejene til jernbanerne i forreste rkke dels for at overholde vores internationale forpligtelser , men ogs for at nedstte emissionerne af drivhusgasser og den almindelige delggelse af miljet , for at aflaste vejnettene og for at reducere de sociale omkostninger i forbindelse med vejtransporten , der indirekte betales af samfundet .
<P>
Af alle disse rsager , der i vrigt ikke er nye , br EU gre det muligt at lse denne udfordring .
Man m med henblik p betnkningerne om interoperabilitet konstatere , at toget ikke blev anset som fremtidens transportmiddel , der skulle lse et vist antal problemer og navnlig miljmssige problemer .
Banen er blevet overladt til sig selv i forbindelse med transportpolitikken i Den Europiske Union .
<P>
Dette bevises af den betragtelige sttte , der inden for rammerne af strukturfondene , de transeuropiske netvrk og samhrighedsfondene er ydet til vej- og motorvejsnettene , som i alt for lang tid har fet broderparten .
Det har sjldent vret p tale at yde sttte til konventionelle jernbanesystemer for at modernisere dem , og for at de skulle kunne konkurrere med navnlig lastbiltransporten .
Tallene for jernbanetransportens markedsandel , der i vrigt er faldende , isr med hensyn til fragt , viser en mangel p investering p dette niveau .
Man har glemt jernbanen i dette kaplb om udvikling af infrastrukturen .
<P>
Heldigvis gr afgrende undersgelser det i dag muligt at begrunde det vigtige og relevante i at investere i jernbanen .
I vrigt minder vi om , at det er tvingende ndvendigt , at Europa-Parlamentet medtager personalets kvalifikationer og sundheds- og sikkerhedsbetingelser i dette direktiv .
Mange af os husker sledes , hvordan man i revis transporterede radioaktivt affald mellem Frankrig og Tyskland .
Af mangel p viden og oplysninger om radioaktivitet stillede nogle ansatte fra rangerbanegrden i Woippy i Lorraine sig om vinteren tt op ad disse vogne , som afgav varme , for at varme sig .
Beholdere med kemiske stoffer , som vi nsker at transportere med jernbane , krver en mere hensigtsmssig uddannelse bde for at garantere sikkerheden generelt og for at undg eksplosioner og forkert hndtering .
<P>
Derfor vurderer vi generelt , at denne tekst er velafbalanceret , og vi vil ogs gerne lyknske ordfreren , men vi har indgivet et antal ndringsforslag for at forbedre den yderligere .
Disse vedrrer overvejelser i forbindelse med en social dialog , som vi mener er uundvrlig .
Jeg anmoder Dem om at sttte de ndringsforslag , der gr i denne retning .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , fru kommissr , rede tilstedevrende , betnkningen af vores kollega hr . Savary er et glimrende stykke arbejde .
Det skal han have tak og anerkendelse for . Jeg vil i det flgende isr koncentrere mig om tre aspekter , hvorved det dog gr mig ondt , at fru Jeggle og hr. van Dam reprsenterer prcis den modsatte holdning i to af disse aspekter .
<P>
For det frste vil jeg gerne sige , at liberaliseringen af EU-landenes jernbanenet og skabelsen af et flles marked for tjenesteydelser inden for jernbanesektoren bliver bragt p bane set ud fra skabelsen af frie adgangs- og transitrettigheder for medlemslandenes infrastrukturer inden for grnseoverskridende trafik - srlig inden for varetransport .
Her str udarbejdelsen af tekniske specifikationer for interoperabilitet i forreste rkke .
Set ud fra min synsvinkel er den foreslede udvidelse af begrebet interoperabilitet i form af en inddragelse af sprgsml om personalets erhvervsmssige kvalifikationer og sikring af kravene til sikkerhed og sundhedsbeskyttelse p arbejdspladsen tvingende ndvendig og en vsentlig forudstning for , at min gruppe kan tilslutte sig betnkningen .
<P>
Medlemsstaternes nationale jernbanesystemer rder i de fleste tilflde over omfattende bestemmelser inden for de nvnte sociale aspekter , der ikke m g tabt som led i liberaliseringen p europisk plan , og som har brug for en flles fastlggelse p det hjest mulige plan .
Jeg vil her gerne bekrfte kravet om at give arbejdsmarkedets parter , der udelukkende har rdgivende funktion , strre autoritet i sektorudvalget og analogt med mange nationale bestemmelser give arbejdsmarkedets parter i Europa en ligeberettiget bemyndigelse til at trffe beslutninger i beslutningsproceduren .
<P>
For det andet vil jeg gerne ppege , at min gruppe foruden at tilslutte sig det i betnkningen foreslede mindsteniveau i forbindelse med den tekniske harmonisering , en forudgende udarbejdelse af costbenefitanalyser og en prioritetsrkkeflge ved udarbejdelsen af TSI lgger stor vgt p at inddrage arbejdsmarkedets parter , forbundene og organisationerne , passagererne og brugerne i aktiviteterne med henblik p at udarbejde og kontrollere de tekniske specifikationer for interoperabilitet .
<P>
For det tredje sttter vi ligeledes forslaget om at gre det muligt for reprsentanter for ansgerlandene i st- og Centraleuropa at deltage i organets mder fra starten .
Det , at det p forhnd er planlagt , at de skal integreres i processen med diskussion om og fastlggelse af TSI , er en vigtig forudstning for , at de kommende ansgerlandes tekniske standarder og specifikationer kan tilpasses den aktuelle udvikling i EU i god tid .
P denne mde kan vi ogs srge for p forhnd , at infrastrukturen i disse lande kan udvikle sig samtidig , og dermed kan vi selvflgelig ogs bidrage til at minimere de omkostninger , der jo ellers ville blive plagt Den Europiske Union separat .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Savary-betnkningen skal ses i forbindelse med tankegangen om bredygtig udvikling .
Interoperabilitet forekommer os altafgrende , og det er derfor , vi sttter denne betnkning og lyknsker hr . Savary for hans meget relevante overvejelser .
Man skal , idet man tager hensyn til interoperabilitet , genoprette balancen mellem jernbane- og vejbanenettene .
P langt sigt vil stigningen i lastbiltransporten give enorme problemer som trafikpropper , opfrelsen af nye hovedstrkninger , sikkerhed og forurening .
Derfor er anvendelsen af jernbanen uundvrlig .
Dette problem er isr vigtigt for knudepunktslande som Frankrig , hvor vejnettenes mtning gr det endnu mere uundvrligt at gennemfre interoperabilitet .
Eksemplerne Thalys og Eurostar skal flges og udvides med hjhastighedstog mod st til Tyskland , mod syd og sydvest til Madrid og Lissabon og mod det sydlige Middelhavsomrde til Barcelona .
<P>
Med hensyn til de konventionelle jernbanenet er det p tide , at denne interoperabilitet gr sig gldende og styrkes med betydelig europisk sttte for i vrigt at tillade medlemsstaterne at beholde deres traditionelle jernbanenet p de lokale strkninger .
Interoperabilitet er s meget desto mere ndvendigt , fordi jernbanetransporten er rentabel p de lange distancer .
Man er endnu ndt til at begrnse opholdene ved grnserne , udskiftningen af materialer og personale og isr omladningerne for ikke at undergrave trovrdigheden med hensyn til tid og service .
Luftfragt passerer uden vanskeligheder over grnserne , og det er godt .
S lad os tilpasse os .
Vi vil ikke overg hinanden i drastiske forpligtelser for at udvikle jernbanens konkurrenceevne .
Navnlig p de nye jernbanenet , der er under opfrelse , skal interoperabilitet gre sig gldende , selv om TSI ikke er endeligt udarbejdet .
Vi kan ikke lngere tillade os at sakke bagud med hensyn til en effektiv ivrksttelse af denne foranstaltning , der vil blive endnu vigtigere i forbindelse med en udvidelse af vores fllesskab .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , fru kommissr , meget er blevet sagt under dagens forhandling .
Efter min mening er det , der er vigtigst at holde fast i , to tal , som faktisk er meget skrmmende .
Det frste fortller , at jernbanen i 1970 havde 20 % af markedet for godstransport , mens den i dag kun har 8,5 % .
Det andet tal er de europiske jernbaners gennemsnitsfart , som ligger p 16 km i timen .
Og vi skriver r 2000 !
<P>
Det er helt klart , at der er brug for et jeblikkeligt politisk svar fra de 15 EU-medlemsstaters side .
Og for at vi kan komme med et sdant svar , m vi naturligvis frst forst problemet , og s skal der vre en tilsvarende politisk vilje til stede .
Efter min opfattelse , som jeg deler med alle de vrige talere , skal der tages skridt , hvad angr nettenes kompatibilitet , interoperabiliteten , da vi har forskellige tekniske standarder , forskellige modeller og forskellige styringssystemer . Vi sttter naturligvis alle hr .
Savarys betnkning , og han skal endnu en gang komplimenteres for det arbejde , han har gjort .
<P>
Men det er ikke nok med fremskridt inden for interoperabilitet .
Vi er ndt til at se bredere p den pakke , der vedrrer liberalisering af jernbanerne , og kde den sammen med interoperabiliteten , og i denne forbindelse vil jeg gerne sige , at de beslutninger , Rdet traf i Helsinki , nok er tilfredsstillende , men ikke tilstrkkelige .
Hvis man nsker fremskridt , m man tilslutte sig Europa-Parlamentets holdning , som blev formuleret under frstebehandlingen , for jeg synes , den griber problemet langt mere grundigt an , og jeg tror ikke , der hersker tvivl om dets alvor .
Og alle er ndt til at indse , at et flles marked uden et flles transportnet er en illusion .
S hvis vi vil anskue problemet globalt , m vi f og give passende svar .
<P>
Der er to ting , jeg gerne vil bringe p bane , og som vedrrer mit eget land , Grkenland , og jeg kan ikke forestille mig , at transportudvalgsformandens egenskab betyder , at jeg ikke kan komme ind p denne form for problemer .
Det frste problem er , at Grkenland stort set ikke har nogen grnseoverskridende jernbanetrafik til andre medlemslande .
Det har derimod en omfattende grnseoverskridende jernbanetrafik til tredjelande uden for Fllesskabet , som imidlertid ikke er bundet af fllesskabslovgivning og derfor anvender - og utvivlsomt i kortere eller lngere tidsrum fremover vil fortstte med at anvende - deres egne tekniske standarder og systemer .
Dette er uden tvivl et sprgsml , som br behandles og reguleres srskilt , s den tilstrbte europiske harmonisering ikke ender med at g ud over lande som Grkenland og deres grnseoverskridende jernbanetrafik .
<P>
Et andet sprgsml , jeg gerne vil nvne , er de srlige hensyn , der br tages til sregenheder og forskelle , som skyldes forskellige medlemslandes srlige geografiske placering , identitet og territoriale udformning , og jeg tnker her p lande som Grkenland , Det Forenede Kongerige , Danmark , Finland osv , hvor den fysiske isolation eller de mange er frembyder srlige problemer .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , jeg beklager ogs , at kommissren ikke er til stede i aften .
Mske sidder hun fast i lufthavnen i Bruxelles .
Hun skulle nok hellere have taget toget .
<P>
Jeg vil gerne begynde med at bifalde Kommissionens forslag om at integrere den europiske konvention om et hjhastighedsjernbanenet .
Jeg takker ordfreren for hans tlmodighed , dygtighed og frem for alt hans engagement i sagen om Europas jernbaner .
Jeg vil ogs gerne takke det portugisiske formandskab for dets behndige behandling af dette meget komplekse materiale - et eksempel p europere , der arbejder sammen for at lse flles problemer .
Dette problem kan efter min mening kun lses tilfredsstillende p EU-niveau .
<P>
Hvad er s problemet ?
Som vi allerede har hrt her i aften , havde jernbanerne i 1970 en andel af godstransportmarkedet p 21 % . I dag er den blot p 8,5 % .
I 1970 havde jernbanerne en andel af passagermarkedet p 10 % . I dag har de kun 6 % .
Hvis denne tendens fortstter , vil det kun vre 4 % af de rejsende , der tager toget , nr vi nr slutningen af dette rti , og godstransporten med tog vil nsten forsvinde .
Det er srgeligt , men sandt , at jernbanerne har tabt terrn , selv om de stadig er godt placeret inden for f.eks. godstransport over lange afstande .
Det er vores jernbaners fremtid og en million job i jernbaneindustrien , der str p spil .
<P>
En af hovedrsagerne til nedgangen er , at der i modstning til fly- og lastbiltransport ikke findes et indre marked i denne sektor .
I 150 r har jernbanerne vret organiseret nationalt .
Selv elektrificeringen frte til en yderligere opdeling af Europas jernbaner , idet der nu findes fem forskellige systemer .
Sidenhen er der indfrt 16 forskellige og uforenelige elektroniske signalsystemer .
Det er alt sammen med til at ge omkostningerne , og det betyder , at jernbanerne ikke er konkurrencedygtige .
Forskellene har ogs betydet en opdeling af markedet for jernbanemateriel .
<P>
Forslaget , som sammen med andre forslag fra Kommissionen er under behandling i aften , har til forml at skabe et indre marked for jernbaneydelser .
Det vil bidrage til at harmonisere de tekniske standarder for udstyr og rullende materiel samt integreringen af nationale jernbanenet med henblik p at fremme trafikken over grnserne .
Det vil gre jernbanerne mere effektive , plidelige og konkurrencedygtige .
Det vil ogs give industrien for jernbanemateriel et lft i flere lande , f.eks. det jeg kommer fra .
Det vil bidrage til at opfylde vores mlstning om at overflytte godstransporten fra Europas overfyldte og forurenede veje til jernbanerne og samtidig fremme udviklingen af flere hjhastighedstog til erstatning for flytransport over korte afstande .
Genoplivningen af jernbanerne er overordentlig vigtig for transportsystemets fremtid i Europa , for miljet og for konomien .
Derfor fortjener hr . Savarys rapport vores fulde sttte .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , fru kommissr , ligesom i forbindelse med luftfarten fr det mig til at tnke p luftfartskontrollen .
Det er p hje tid , at medlemsstaterne opgiver deres nationale adfrd , for det er denne nationale adfrd , som har forhindret jernbanerne i at vre vitale og beholde deres passagerer og deres gods .
<P>
Hr . Savarys udmrkede betnkning er den frste betnkning af en hel rkke , som vi vil f om jernbanerne og om liberaliseringen af jernbanerne .
Jeg tror , at det er meget vigtigt . For tog m der ikke vre nogen grnser inden for et stort europisk marked .
Jeg tror , at det er vigtigt .
P dette store europiske marked skal der vre liberalisering og konkurrence .
Jeg tror , at det er den bedste lsning for kunderne og for servicen .
Hvis den bedste lsning ville have vret nationale selskabers samarbejde , havde de meget lnge kunnet gre det , og s ville vi ikke have den elendighed , som vi har haft lnge , nemlig at det gr tilbage for jernbanerne .
<P>
For et land som mit , og der er kolleger , som har talt om deres land , er det naturligvis meget vigtigt , at vi fr t europisk marked med n teknisk enhed , interoperabilitet , som det s smukt hedder .
For et lille land er flsomt over for dette , men et land , som ligger p vigtige knudepunkter , er i hvert fald endnu mere flsomt over for det .
Jeg tror , at vi skal vre hurtige , og at vi ogs skal vre s grundige som muligt .
<P>
Et vanskeligt punkt var sprgsmlet i forbindelse med personalet .
Jeg er glad for , hr. ordfrer , at vi har kunnet opn et kompromis p dette punkt .
Naturligvis er det vigtigt , at der indgs aftaler om sundhed og sikkerhed , det skal der ikke indgs noget kompromis om , og med hensyn til uddannelsen er det naturligvis ogs sledes , at vi skal vre helt tydelige p dette omrde , og at disse ting er tilpasset hinanden .
<P>
Jeg har t sprgsml . Er vi egentlige ambitise nok ?
For vi taler kun om transeuropisk togtrafik . Men jeg tror , at vi , nr vi foretager en tilpasning af transeuropisk togtrafik , ogs skal gre dette meget hurtigt med den indenlandske togtrafik .
Det er frst og fremmest vigtigt for de mennesker , som fremstiller tog , og som fremstiller materiel til togtrafikken .
Jeg tror , at der p dette punkt ogs hurtigst muligt skal komme et flles europisk marked , og det kan kun lade sig gre , hvis vi tilpasser bde den transeuropiske , alts den internationale , og den indenlandske trafik til hinanden .
<P>
Lad os sledes hurtigst muligt srge for , at der kommer eksempler ssom hjhastighedstoget , ssom Thalys og Eurostar , som ikke skal stoppe ved grnsen , men som kan kre videre .
At dette ogs kan lade sig gre for almindelige tog , for vi nrmer os et trafiksammenbrud , hr. formand .
Hvis vi ikke fr toget til at fungere , kommer vi aldrig af med dette trafiksammenbrud , og det er absolut ndvendigt .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="ES" NAME="Ojeda Sanz">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne i lighed med de andre talere , som har talt fr mig , begynde med at lyknske hr .
Savary - forfatter til disse to betnkninger - for hans vanskelige og fremsynede harmoniseringsarbejde , ikke mindst i betragtning af den rkke modsatrettede interesser , som er kommet til udtryk i lbet af indlggene her til aften .
<P>
Som spansk medlem ville det have gldet mig , om man havde optrdt mere fleksibelt , og at man ikke havde anvendt visse tekniske specifikationer , som berrer strukturelle sprgsml inden for jernbanesystemet .
Jeg tnker konkret p den spanske sporvidde , for vi finder , at netop fordi det drejer sig om et problem , som berrer den grundlggende jernbanestruktur , s er det bekosteligt og langsommeligt at forny det , og det burde behandles under hensyntagen til dets srlige omstndigheder .
Dette ville betyde , at det ikke skulle reguleres af de skaldte " srtilflde " og afhnge af udvalgets beslutning , men at man derimod skulle undersge muligheden for at anvende automatiske dispensationer p grund af disse tekniske specifikationers uforenelighed med de allerede eksisterende jernbanelinjer .
<P>
Vi kunne derfor godt tnke os , at man var velvilligt indstillet over for denne anmodning , for i modsat fald vil det vre ndvendigt at tage hensyn til , at alle projekterne , alle udviklingsplanerne for de jernbanenet , der berres af nvnte specifikationer , bliver srdeles betingede , hvilket ville f meget negative flger , da det ville skabe usikkerhed om de planlagte investeringsprogrammer .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen">
Hr. formand , fru kommissr , jeg besgte for nylig den nybyggede resundsbro , der forbinder Sverige og Danmark . resundsbroen er jo en del af det europiske transportnet .
Den medfrer , at der skabes en fast forbindelse mellem Skandinavien og kontinentet .
Broen vil lette transporter fra Sverige og Finland til resten af Europa betydeligt .
Vi har i dag imidlertid et problem med forskellige spndingssystemer .
En del af sporet skal nemlig gres strmlst , s toget kan skifte mellem de forskellige strmsystemer i Sverige og Danmark .
<P>
I Sverige og Finland har vi forskellig sporbredde .
Den eneste jernbane , som gr mellem landene , er den mellem Haparanda og Torne .
Der afprves i jeblikket sporbreddeskiftere for at lette passagen over grnsen .
Der er imidlertid ogs nogle gode eksempler .
De malmtog , som krer fra det nordlige Sverige til det nordlige Norge , har n lokofrer , som krer med over grnsen .
Dette fungerer godt , fordi landene og arbejdsmarkedets parter har samarbejdet .
<P>
Inden for EU findes der i dag 15 forskellige , separate jernbanesystemer , som ofte ikke er kompatible .
Dette medfrer , at vi inden for jernbanesektoren hverken har fri bevgelighed eller et flles marked .
Hvis vi mener det alvorligt med at oprette et internationalt konkurrencedygtigt jernbanesystem , skal vi ogs skabe en flles jernbanestruktur inden for Europa .
Samordning af jernbanesystemet er isr vigtigt for de lande og regioner , som ikke ligger i Europas centrum .
For at kunne kre gennem EU skal f.eks. svenske tog passere flere lande og dermed flere nationale jernbanesystemer .
Dette indebrer i dag en benlys konkurrencemssig ulempe og medfrer en opfordring til samordning i de centralt beliggende lande inden for EU .
Af samme grund er det ogs vigtigt , at de lande , som grnser op til EU , kan vre med i harmoniseringsarbejdet , s trafik til og fra tredjelande ikke hindres .
<P>
For at opn kompatibilitet er det ndvendigt med harmonisering af en rkke tekniske komponenter .
Noget , som er mindst lige s vigtigt for ndringen , er imidlertid , at der ogs sker samordning inden for de administrative og operative systemer , og at personalet bliver informeret og har aftaler om at fre tog over grnserne .
<P>
Vejtrafikken inden for Europa ges hvert r .
Det skaber problemer i form af miljforurening , stj , trngsel og ulykker .
For at kunne imdeg denne udvikling skal transporterne vre renere , mindre stjende , mere effektive og sikrere .
Jernbanen er det transportmiddel , som i dag bedst opfylder disse krav .
Derfor skal jernbanetrafikken gres mere attraktiv og konkurrencedygtig .
For at opn dette skal jernbanen imidlertid kunne konkurrere p samme betingelser som de vrige transportmder .
Derfor er Savary-betnkningen meget vigtig og t skridt p vejen .
Nu drejer det sig bare om at f alle medlemslande til at fre den ud i livet .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , det , vi diskuterer i aften i de to Savary-betnkninger , har litteraturen mange bevingede ord for : " I kommer sent , men I kommer dog " , har Friedrich Schiller formuleret - hvad man ogs m sige om vores arbejde i Europa-Parlamentet .
At diskutere interoperabilitet inden for det konventionelle transeuropiske jernbanesystem i en opbrudsstemning i slutningen af det 20. rhundrede er vanskeligt , selv om der - indrmmet - findes mere interoperabilitet .
Men alligevel !
Det har taget mere end 100 r , fr vi kan tage yderligere tillb her i dag for dog at give jernbanerne endnu en chance .
Alligevel indgyder kendsgerningerne ikke meget hb .
Ordfreren har anfrt nogle f , men s meget desto vigtigere tal i sin betnkning . Hr .
Hatzidakis har allerede ppeget , at jernbanernes andel af varetransporten udgjorde 21 % i 1970 , og at tallet i dag kun udgr 8,5 % . Hvad angr personbefordringen , faldt andelen fra 10 til 6 % i 1970 .
Perspektiverne for hjhastighedstogene er noget mere gldelige . Selvflgelig er det hele heller ikke rosenrdt her .
I virkeligheden har vi sat noget p skinner i Vesteuropa : Thalys og Eurostar .
Men dr , hvor vi gerne vil binde Europa sammen p langt sigt , ogs isr med de kommende medlemsstater i Unionen , ser det slet ikke lngere godt ud .
Her er det s vigtigt at vinde det stlige af Europa , der stadig i relativt stort omfang satser p jernbanetrafik , for interoperabilitet med Europa i rette tid , fr alt ogs bliver trngt ud p vejene dr .
I dialog med ansgerlandene i vrigt - det understreger hr . Savary med rette i sin betnkning .
<P>
P t punkt er nostalgi p sin plads : t lille stykke historisk Europa vil vi bevare . Vi nsker at bevare originale historiske jernbanestrkninger .
Vi undtager dem fra vores direktivs anvendelsesomrde . Jernbanens venner vil takke os for det .
Der stilles med rette heller ikke krav om interoperabilitet dr , hvor regionale behov og lsninger br bevare deres egne bestemmelser i henhold til nrhedsprincippet .
I den forbindelse vil jeg gerne sige et par ord til min strigske trafikminister .
<P>
Sydbanen i strig er en gammel strkning , og den har ogs regional betydning .
Men den er ogs og isr nord-syd-forbindelsen i den stlige del af den nuvrende Union .
Hvis man ikke investerer her , vil det medfre , at det stlige af strig fremover risikerer at blive isoleret konomisk .
Det kan der ikke vre nogen , der nsker .
strig bliver for tiden i forvejen isoleret af Unionen p grund af afgifter .
Lad os afslutte alle former for isolation , og lad os srge for omfattende interoperabilitet i Unionen !
<P>
( Spredt bifald )
<SPEAKER ID=267 NAME="Formanden">
Hr . Rack , jeg siger ogs til Dem , hvad jeg sagde i begyndelsen af natmdet til fru Flemming : Ud fra et traktatsynspunkt , institutionelt og juridisk , er strig et fuldgyldigt medlem af Den Europiske Union .
Derfor behandler vi dette sprgsml , nr der bliver diskuteret andre emner .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , jeg finder , at min kollega Gilles Savary har udfrt et fremragende arbejde med disse to betnkninger .
Jernbanestrukturerne p vores kontinent blev udtnkt lnge fr , at Schuman gav sin bermte tale p Quai d ' Orsay .
De militre bevggrunde var dengang vigtigere end hensynet til person- og varetransporten .
I mit land valgte man , som i Rusland , en sporvidde , der var anderledes end i resten af Europa , for at vanskeliggre en mulig militrinvasion , hvilket beviser , at opbygningen af Europa ikke blev prioriteret af dem , der traf beslutningerne om jernbanenettet .
<P>
Som det er blevet sagt her , har nsten alle landene konstrueret deres net med radialer udgende fra deres hovedstad , hvilket er en alvorlig hindring for alle dem , der nsker at tage en anden rute , f.eks. at tage fra Spanien til Tyskland eller fra Italien til Storbritannien uden f.eks. at skulle via Paris .
Som det er tilfldet med Paris , udgr mange andre hovedstder og nsten alle grnserne inden for Europa flaskehalse for jernbanetrafikken .
Derfor er person- og varetransporten pr. jernbane faldet igennem rtier .
<P>
Vi har opnet at f europiseret konomien , men det nuvrende jernbanenet er ikke et nyttigt instrument for det indre marked .
Derfor vlger man vejtransport , selv om den er forurenende og farlig .
Vi skal befri de europiske borgere for landevejsmonopolet og tilbyde dem nogle jernbaner , der er operative i hele Europa , og som kan konkurrere med andre transportformer .
<P>
Medtagelsen af den sociale klausul er efter min mening et stort plus .
Jernbanearbejderne vil blive hovedpersonerne i interoperabiliteten , og der skal tages hensyn til deres interesser i direktivteksten .
Disse arbejdere har allerede betalt prisen for vores glemsel .
Deres antal er blevet reduceret med 500.000 i de sidste 15 r .
<P>
Det er muligt at modernisere og effektivisere jernbanerne , sdan som det fremgr af nogle allerede realiserede projekter .
Et fllesskab , som er i gang med en hurtig integrationsproces , og som str lige over for en udvidelse , er ndt til at forbedre effektiviteten i driften og kvaliteten af dets jernbaners service over for kunderne .
Det vil , som hr . Savary , bidrage til , at vi i Europa nr mlet om en bredygtig mobilitet og en strre konomisk og social samhrighed .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , et af de vigtigste ml for Den Europiske Union var at skabe det indre marked . Gennem dette marked vokser trafikstrmmene i Den Europiske Union vldig meget .
Alligevel m vi srge for , at varerne og personerne kommer hurtigere , mere effektivt , billigere og renere end tidligere til deres bestemmelsessted , og det hjlper jernbanerne ikke rigtigt med .
Tvrtimod , lad os vre rlige : Toget er blevet hngende i det 19. rhundrede .
Procentvis har toget bestemt ikke beholdt sin transportandel .
Vi kan kun hbe , at dette er tilfldet i absolutte tal .
Toget beviser , at Den Europiske Union har ret i , at mere konkurrence holder n vgen og skarpsindig .
<P>
I mangel af konkurrence , som flge af ekstremt protektionistisk adfrd fra medlemsstaternes side , er toget ogs i dette rhundrede dmt til en andenrangsstilling , ogs p det teknologiske omrde . Selv med hensyn til togets bredygtighed , som nogle kolleger fremhver .
Toget er ikke bredygtigt , toget er ikke lngere rent , i hver fald ikke diesellokomotiverne .
Endelig er vi i Europa kommet s vidt , at vi vil forsge at gennemtvinge en mentalitetsndring .
For borgerne og mobiliteten i Den Europiske Union er det overordentligt vigtigt og p hje tid .
Vi kan ikke lngere kun stole p vejtransporten . Vejtransporten har problemer , forurening , bilker , forget risiko for ulykker , og de problemer , som stadig flere mennesker har , med de voksende strmme af gennemgende trafik , som suser forbi deres huse .
<P>
Hvis jernbanerne overvinder hindringerne for grnseoverskridende transport , alts med brug af hinandens jernbaneinfrastruktur , og gr deres materiel mere bredygtigt , kan vejtransporten aflastes .
Jernbanerne udvikler sig srdeles trgt .
I Frankrig f.eks. , fordi myndighederne beskytter deres eget marked , i Nederlandene , fordi det ikke lykkes os nogen sinde at afslutte en procedure og virkelig stikke spaden i jorden .
Det resulterer i , at flyet stadig bruges ved korte afstande i Europa .
Naturligvis burde hjhastighedsruter som fra Paris til Bruxelles allerede for lngst have indtaget flyets plads , men de nuvrende togs srbarhed og trghed forrsager , at mange tager flyet .
<P>
Ved beslutningsprocessen omkring jernbanesystemerne , som for vrigt kan blive meget bedre , burde ikke blot fabrikanterne og myndighederne vre reprsenteret , men ogs jernbaneselskaberne selv .
P det tekniske omrde eksisterer det allerede : den europiske forening for jernbanernes interoperabilitet .
Dette burde vre sdan p hele jernbanelovgivningens vej .
Jernbaneselskaber besidder , nr alt kommer til alt , den ndvendige ekspertise og br inddrages i hele denne proces .
Adgangskravene til jernbanenettet og samarbejdet mellem jernbaneselskaberne og EU lader meget tilbage at nske .
Tag f.eks. nattoget , som fra den 28. maj vil kre fra Amsterdam til Milano .
Denne rute gr gennem Tyskland og Genve til Italien .
Hvert land har sin egen lille bog med betingelser med hensyn til hastighed , sikkerhed og komfort .
Kun hvis disse krav er opfyldt , er der adgang til jernbanenettet .
Uforsteligt , i hvert fald nr kravene ndres og tilpasses nsten hver dag , sledes som det er sket .
Dette gr de europiske jernbanesystemers interoperabilitet nsten umulig i praksis .
<P>
For ogs p jernbaneomrdet at tilvejebringe et virkeligt indre marked er harmonisering og standardisering ndvendig p s kort sigt som muligt .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , de fleste investeringer , der er foretaget med hensyn til infrastruktur inden for EU , er foretaget p nationalt plan .
Dette har medfrt , at der er meget , som fungerer godt inden for vores lande .
Manglerne ses dog tydeligt , s snart man skal passere en grnse .
Til trods for at der er blevet gjort flere forsg p at lse problemerne , bl.a. i den internationale jernbaneunion , glder dette ikke mindst p det omrde , som vi diskuterer her i aften , nemlig Europas jernbanenet .
S lnge der er den slags forhindringer , vil der ogs vre tydelige begrnsninger i det mindste af to forskellige slags .
Dels forvrres forudstningerne for , at Europa kan konkurrere med andre markeder , hvor disse problemer mske allerede er blevet lst , dels forvrres forudstningerne for , at jernbanen kan konkurrere med andre transporttyper .
Det er utvivlsomt sdan , at jernbanen har vret , og bliver ved med at vre , den store taber gennem de seneste rtier .
<P>
Fra at have haft en andel p over 20 % af markedet for varetransport i dagens EU for 30 r siden er jernbanen i dag nede p under 10 % .
Samtidig er markedsandelen for persontransport nsten halveret .
<P>
Det hjlper ikke at tvinge hverken gods eller passagerer tilbage til jernbanen .
Jernbanen vil blive en vinder p markedet , hvis den effektiviseres og fr mulighed for at udvikle sig ved egen kraft .
I modsat fald er der stor risiko for , at Europas jernbanenet , i det mindste med hensyn til godstransport , vil forsvinde inden for nogle f rtier .
Derfor er det et skridt i den rigtige retning , nr Kommissionen strber efter skaldt interoperabilitet inden for jernbanesektoren .
Nste skridt handler om at vre med til at udvide EU ' s indre marked til ogs at omfatte landene i st- og Centraleuropa .
<P>
Flles driftssystemer og en fornuftig prisfaststtelse ville gavne Europas jernbanenet , men hvis jernbanen skal overleve p langt sigt , er der i hvert fald brug for to ting til .
For det frste er der brug for en masse operatrer .
P samme mde som der findes mange transportfirmaer p Europas veje , burde der ogs findes mange konkurrerende jernbaneselskaber .
For det andet er der brug for en skillelinje mellem den nationale operatr og den , som ejer jernbanen .
Den model har vi i Sverige , og jeg tror faktisk , at det ville vre overordentligt godt , hvis man indfrte et lignende system i alle EU ' s medlemslande .
I modsat fald vil sammenblandingen af myndighed og forretningsdrivende fortsat vre en hindring for Europas jernbanenet .
<P>
Overordnet betyder det , at der stadig er meget at gre selv efter de beslutninger , som Europa-Parlamentet har taget i forbindelse med denne betnkning , men de udgr trods alt nogle overordentligt vigtige skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Jeg vil gerne tale om dette emne , men ud fra en regional synsvinkel .
Jeg kan ikke tale om hjhastighedstog i Nordirland , og da slet ikke p en Irland , da togene ikke nr srligt hje hastigheder i den del af verden .
<P>
Det er overordentlig vigtigt , at vi erkender vigtigheden af et jernbanesystem .
Set ud fra en regional synsvinkel bekymrer det mig , at vi i Europa taler om , hvor vigtigt det er for en region at have den mest miljvenlige transporttype , nr man samtidig i Nordirland taler om at skille sig af med dele af vores i forvejen meget lille jernbanesystem .
Det finder jeg helt og aldeles forkasteligt .
<P>
En af hovedforbindelserne mellem Nordirland og Den Irske Republik er forbindelsen mellem Dublin og Belfast .
Det er en meget vigtig forbindelse , og den er for nylig blevet forbedret .
Mske er den nu ligefrem net halvvejs op p den standard , der er i resten af Europa , men forbedringen betyder meget for os , der bor i omrdet .
S er der forbindelsen mellem Belfast og Larne , som forbinder os med resten af Det Forenede Kongerige .
En del af den har mttet lukkes , da der ikke er penge til at vedligeholde og forbedre den .
<P>
For nylig forld det ogs fra de nordirske jernbaner , at man vil lukke forbindelsen mellem Coleraine og Londonderry , hvilket er helt utroligt og fuldstndig uacceptabelt .
Det er det eneste pendleromrde fra den nordvestlige del , og det dkker ogs dele af Den Irske Republik samt den indre kyst og halven .
De har brug for den jernbane til dem , der skal til Belfast for at komme til en lufthavn og alle andre steder .
S vi m se meget alvorligt p , hvad der er tale om her .
<P>
Det sker nemlig alt for ofte , at vi i Europa taler om transeuropiske systemer - til bil- , tog- , fly- eller skibstrafik - men nr det kommer til stykket , s er vi ikke parat til at finansiere det hverken p europisk plan eller nationalt .
Vi skal tage udfordringerne op , og vi skal sikre , at vi har en meget veletableret jernbaneforbindelse .
Jeg nsker det i min region , fordi det er vigtigt .
Vi skal ikke have flere lukninger , men derimod stille midler til rdighed til at forbedre det nuvrende jernbanesystem , s vi kan transportere mere gods via jernbanen i stedet for landevejen , da det er helt uacceptabelt af miljmssige grunde .
<P>
Det gr ondt at komme tilbage til min region og f at vide , at der ikke er penge til det .
Det gr ogs ondt , nr det samme sker for Dem . Nr vi fr at vide , at vi skal " forbedre vejene , ikke jernbanerne " .
Jernbanesystemet har en fantastisk fremtid for sig .
Det er forkert og fuldstndig uacceptabelt , at det fr lov til at forfalde p nogen mde .
<SPEAKER ID=272 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , Kommissionen vil starte med at takke for denne interessante debat og takke Parlamentet for , at De lgger s stor vgt p sprgsmlet om kompatibel drift hos de konventionelle jernbaner .
Jeg vil bemrke den udmrkede indsats fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , isr af hr . Savary , som har udarbejdet betnkningen .
<P>
Direktivet skal i frste omgang ses som en teknisk foranstaltning , men forslaget har selvflgelig ogs politisk betydning , fordi det bidrager til virkeliggrelsen af et flles og bent marked for jernbanetjenester og jernbanemateriel .
Kommissionen har som bekendt gjort jernbanesektoren til et af sine prioriterede omrder .
Det blev ikke mindst tydeliggjort i hvidbogen i 1996 om vitaliseringen af Fllesskabets jernbaner .
<P>
Allerede i slutningen af forrige r tog EU et stort skridt mod en vitalisering af jernbanetrafikken via den skaldte jernbanepakke .
Jeg er overbevist om , at denne kan bidrage til en renssance for godstrafikken i Fllesskabet .
Ud over disse foranstaltninger er der behov for yderligere indsatser , for at strategien kan blive fuldstndig .
Med dette mener jeg frst og fremmest foranstaltninger , som integrerer de nationale net og forbedrer kvaliteten af de offentlige tjenester .
<P>
Vi ved alle , hvor forskellige landenes tekniske standarder og driftsregler er .
Det er ogs kommet tydeligt frem under debatten .
Dette gr den internationale trafik bde dyrere og mere kompliceret end den indenlandske .
Disse forskelle forstyrrer ikke kun den kompatible drift , men ogs det indre marked for jernbaneudstyr .
<P>
Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme har godkendt et forslag til betnkningen , som sttter vores forslag .
De fleste ndringsforslag i betnkningen kan godkendes .
En rkke ndringsforslag indebrer en reel mervrdi , og det vil vi takke Parlamentet for .
Som De ved , har Rdet ogs set p forslaget , og takket vre kontakter mellem Parlamentets ordfrer , Rdets formandskab og Kommissionens tjenestemnd er det muligt , at forslaget kan godkendes allerede ved frstebehandlingen .
En forudstning for , at det kan lade sig gre , er viljen til at fre en reel konvergenspolitik , selv om det drejer sig om et hovedsageligt teknisk dokument .
<P>
Med hensyn til ndringsforslagene vil jeg derfor kun nvne dem , som ikke kan godkendes .
For det frste ndringsforslag 9 , artikel 1 , stk .
3. Anvendelsesomrdet faststtes i bilag I og kan ikke begrnses p den mde , der bliver foreslet .
De tilflde , der nvnes , kan behandles som separate kategorier , som srtilflde eller i vrste fald som undtagelser .
<P>
ndringsforslag 28 , artikel 22 , stk .
3. Den foreslede ndring er ikke forenelig med tanken om , at de tekniske kvalifikationer for interoperabilitet skal indfres efterhnden .
Den er heller ikke forenelig med ndvendigheden af at prioritere de foranstaltninger , som medfrer de strste omkostningsfordele .
<P>
ndringsforslag 29 , artikel 24 , stk .
1 . Med hensyn til det er der retlige forhindringer for en godkendelse .
<P>
ndringsforslag 32 , bilag I , samt ndringsforslag 35 om undtagelse af togvogne fra tredjelande .
Den foreslede ordlyd er uacceptabel , fordi den indebrer en grundlggende ndring af det rullende materiel , som der refereres til i direktivet .
Det princip , som Kommissionen har holdt i hvd over for Rdet og Udvalget om Regionalpolitik , og som forslaget bygger p , er , at direktivet skal omfatte alt rullende materiel , som krer p det transeuropiske jernbanenet .
Det er vigtigt for at fremme det indre marked for rullende materiel , men ogs for at garantere et minimumssikkerhedsniveau langs med det transeuropiske jernbanenet .
For at opn dette minimumssikkerhedsniveau skal alt rullende materiel opfylde visse minimumskrav .
<P>
ndringsforslag 39 , artikel 18 , stk . 3 , og ndringsforslag 40 , bilag VII .
De foreslede foranstaltninger er ikke kompatible med artikel 14 , stk . 2 , som foreskriver , at det er medlemsstaternes ansvar at sikre , at systemet overholder TSI-reglerne .
Dette forslag skulle kunne introduceres i det rammedirektiv om jernbanesikkerhed , som Kommissionen fremlgger senere p ret .
Det er imidlertid klart , at srlige transporter , eller f.eks. lokomotiver , der udfrer sporarbejde , ikke skal opfylde de samme krav som passagertog .
I forslaget nvnes derfor en rkke srtilflde , se artikel 2 K og artikel 5 , stk .
5 , hvor man kan benytte srlige forskrifter , der er tilpasset p behrig vis .
<P>
Tillad mig at lade de vrige ndringsforslag ligge , da de alle sammen fr vores sttte .
De er med til at gre direktivet lidt tydeligere - det glder frem for alt srtilfldene .
I modsat fald indebrer de acceptable supplerende bestemmelser , f.eks. visse tilflde , som kan undtages fra de tekniske krav .
<P>
Jeg vil afslutte min tale om de konventionelle jernbaners interoperabilitet med at takke Parlamentet for indsatsen .
Vi m hbe , at direktivet godkendes allerede ved frstebehandlingen .
Dette vil spille en central rolle i forbindelse med jernbanetrafikkens vitalisering .
<P>
Jeg gr direkte videre til den anden betnkning , som handler om hjhastighedstogenes interoperabilitet .
Ogs her har hr . Savary udarbejdet en interessant betnkning , som indeholder en rkke konstruktive bemrkninger og forslag .
Kommissionen vil studere dem grundigt og i s hj grad som muligt tage hensyn til dem ved planlgning af sit arbejde .
<P>
Kommissionens rapport handlede snarere om gennemfrelsen og virkningerne af direktiv 96 / 48 end om de faktiske fremskridt for interoperabilitet for hjhastighedstog .
Dette skyldes , at det omtalte jernbanenet stadig befinder sig p et tidligt udviklingstrin .
Parlamentets forslag om at lave en vurdering af , hvor langt man faktisk er kommet med interoperabilitet , er derfor meget interessant .
<P>
Med hensyn til det konventionelle jernbanenet foreslog Kommissionen , at et flles reprsentativt organ skulle udarbejde og regelmssigt opdatere et hjlpemiddel .
P anmodning af en medlemsstat eller Kommissionen skulle dette give et billede af de transeuropiske jernbanesystemer for konventionelle tog .
<P>
Kommissionen har gennemget alle forslag i betnkningen om hjhastighedstogenes livskompatibilitet , og de udgr et velkomment bidrag til Kommissionens igangvrende overvejelser p omrdet , som jo fortsat er hjt prioriteret .
<P>
Det er almindeligt kendt , at jernbanesektoren har stor betydning for Europas fremtidige transportbehov og et mere holdbart europisk transportsystem .
get interoperabilitet er en vsentlig faktor i vores bestrbelser p dette omrde .
Det er meget gldeligt via dagens debat at f bekrftet , at Europa-Parlamentet og Kommissionen i hj grad har samme syn p sagen .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , fru kommissr , vi er med ordfreren hr . Savary kommet Rdet i mde i vid udstrkning , idet vi har optaget adskillige ndringsforslag i plenarforsamlingen med henblik p at skabe overensstemmelse mellem de to udgaver .
S br Rdet ogs acceptere vores holdning , og Kommissionen br sttte os og ikke Rdet , fru kommissr .
For det andet vil jeg gerne bede Dem vre s sd at give Deres kontorer besked om , at betnkningen ikke kommer fra Udvalget om Regionalpolitik , men derimod fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , fordi vi laver trafikpolitik for hele Fllesskabet og ikke kun for regionen .
<SPEAKER ID=274 NAME="Formanden">
Hr . Jarzembowski , udvalget hedder " Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
"
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=12>
British Nuclear Fuels i Sellafield
<SPEAKER ID=275 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0223 / 2000 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelse , Forskning og Energi til Kommissionen om urigtige oplysninger vedrrende diameter p piller i MOX-demonstrationsanlgget ( MDF ) ved BNFL ' s Sellafield-kompleks og virkningen deraf for anvendelsen af MOX-brndsel .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , rapporten om sikkerheden p Sellafield , som er offentliggjort af Det Forenede Kongeriges kerneanlgsinspektorat Nuclear Installations Inspectorate ( NII ) , er en alvorlig anklage om sikkerhedsforholdene og forfalskningen af sikkerhedskontrollen p vrket .
I midten af februar sagde NII ' s direktr Laurence Williams , at han selv ville lukke THORP-brndselsoparbejdningsanlgget , hvis hans sikkerhedsanbefalinger ikke blev frt ud i livet .
Det fremgr dog klart af hans egen rapport , at man ikke kan stole p BNFL .
Deres svar p svar p NII ' s tidligere anbefalinger har vret at ignorere dem .
Jeg er faktisk i besiddelse af dokumenter , der viser , at det er sket helt tilbage i 1981 .
Det er et udtryk for arrogance , ogs nr de bliver stillet til regnskab .
<P>
Hvad kan vi udlede af , at NII foretog undersgelsen p foranledning af en artikel i den engelske avis The Independent , som fik Det Forenede Kongeriges regering til s at sige at slippe NII ls p dem ?
Det burde jo have vret omvendt .
Vi blev lbende beroliget med , at sikkerheden p kerneanlggene i EU var i orden , s hvorfor var det frst , da pressen begyndte at undersge sagen , at medlemsstaterne tog sikkerhedssprgsmlene alvorligt ?
<P>
Det er p tide , at borgerne i Europa fr nogle detaljerede svar p sprgsmlene om , hvilken virkning forfalskningen af data i MOX-anlgget p BNFL i Sellafield har p sikkerhed og milj - en forfalskning , der har fundet sted i revis - p grund af de alvorlige sprgsml , som det rejser med hensyn til sikkerheden ved at anvende MOX og til sikkerheden i kerneanlggene generelt .
Det stiller ogs sprgsmlstegn ved transporten af nukleart materiale som f.eks. MOX og ikke mindst ved den nukleare sikkerhed p grund af produktionen af plutoniumlagre .
Jeg vil gerne vide , hvad Euratom har gjort med hensyn til sikkerhedskontrol , uddannelse af sikkerhedspersonale og inspektion af anlggene siden 1996 , hvor brndselsoparbejdning i Det Forenede Kongerige blev underlagt Euratoms sikkerhedskontrol .
<P>
Jeg har spurgt Laurence Williams i udvalget , om inspektoratets medarbejdere s at sige er ved at blive lidt for godt integreret i den kultur , som de er sat til at kontrollere .
Han gav mig et serist svar .
Men hvad med Euratoms inspektrer ?
Kan vi stole p dem ?
Eller tilegner de sig ogs de kulturer , som de er sat til at kontrollere ?
<P>
Jeg vil gerne opfordre Dem til at serist at behandle harmoniseringen af minimumsstandarderne , da vi har fet modstridende svar i udvalget .
<P>
Jeg er ogs bekymret over betydningen af brndselsoparbejdningen for nabolandene , som f.eks. mit land , hvor radioaktiv forurening fra Sellafield er fundet p strandene p stkysten , isr Carlingford Lough , hvor jeg er vokset op .
De lokale sprger mig ofte , hvad EU vil gre ved det .
Jeg kan give dem meget korte svar .
<P>
Danmark og andre nordiske lande er ogs bekymrede over den radioaktive forurening af deres have og fiskepladser fra brndselsoparbejdningen p Sellafield .
<P>
Efter min mening er sikkerhedsskandalen p Sellafield et europisk sprgsml .
Isr udgr tankene med hjaktivt affald en alvorlig og konstant trussel mod Irlands stkyst p grund af risikoen for store radioaktive udslip , hvis kletankene overophedes .
<P>
Rapporten fra NII understregede , at mngden af hjaktivt flydende affald fortsat ges hurtigere , end BNFL kan behandle det .
THORP-oparbejdningsanlgget producerer stadigt mere affald .
Inspektoratet truede dette anlg med sanktioner , hvis der ikke blev gjort noget ved det .
Ved brndselsoparbejdning skabes der natuligt store mngder flydende affald .
I over 40 r er det hjaktive flydende affald blevet lagret i tanke under konstant kling p Sellafield .
Det er nu presserende , at vi helt stopper brndselsoparbejdningen , og at de hjaktive affaldstanke bliver passivt indkapslet , f.eks. i glas .
Selv p den mde vil de stadig vre strkt radioaktive i mere end 50 r .
<P>
Problemet for BNFL er , at mngden af hjaktivt flydende affald , som fremkommer ved brndselsoparbejdning , stadig ges hurtigere , end man kan behandle det .
NII nsker mngden af hjaktivt flydende affald minimeret og deponeret , s den potentielle fare mindskes .
Efter min mening kan det ske ved at stoppe brndselsoparbejdningen nu .
<P>
I udvalget har jeg ogs spurgt , om en korruptionskultur er ved at sprede sig til den uafhngige kvalitetskontrolinstans under Lloyd ' s Quality Assurance , som kontrollerer , at BNF ' s procedurer opfylder sundheds- og sikkerhedskravene .
I september sidste r offentliggjorde den en rapport , som viste , at BNFL ' s sikkerhedskontrol ligger p et hjt niveau , hvad angr sundhed , sikkerhed og milj .
Da dette iflge inspektoratets rapport var helt forkert , har det rokket ved trovrdigheden af den uafhngige kontrol .
<P>
Jeg har allerede talt om det at blive lidt for godt integreret med hensyn til bde Euratom og NII .
Det er en hflig omskrivning af at vre korrupt , og det er det , vi skal kontrollere her .
<P>
Iflge Laurence Williams er hjaktive affaldstanke og den alvorlige risiko ved , at BNFL ikke kan gre dem passivt sikre ved glasindkapsling , en presserende sag .
Jeg vil gerne vide , hvad " presserende " betyder i denne sammenhng .
Kan vi se frem til flere r med alvorlige risici for befolkningerne p De Britiske er og i Europa generelt ?
<SPEAKER ID=277 NAME="Wallstrm">
Kommissionen er orienteret om begivenhederne i forbindelse med forfalskningen af data om brndselspillediameteren i MOX-demonstrationsanlgget og BNFL i Sellafield .
Vi flger udviklingen nje og har kontaktet bde myndighederne i Det Forenede Kongerige og virksomheden direkte .
Kommissionen er yderst betnkelig ved det skete , da det stter sprgsmlstegn ved den nukleare sikkerhed .
Fr jeg gr ind p fru Aherns konkrete sprgsml , vil jeg derfor frst gerne sige , at vi ikke kan tolerere overtrdelser i forbindelse med den nukleare sikkerhed i den nuvrende og en udvidet europisk Union .
Overtrdelsen af internationalt vedtagne standarder for nuklear sikkerhed br fordmmes bent og bestemt .
Jeg er derfor glad for , at Europa-Parlamentet har besluttet at drfte dette vigtige emne i plenum her i aften og at vedtage en beslutning senere p ugen .
<P>
Lad os se p det frste konkrete sprgsml , som er betydningen af dataforfalskningen for sikkerheden i kerneanlggene .
M jeg minde medlemmerne om , at ansvaret for nuklear sikkerhed under den internationale konvention om nuklear sikkerhed phviler den stat , i hvis jurisdiktion kerneanlgget er beliggende .
Det er klart , at vores medlemsstater ikke nsker at fralgge sig det ansvar .
Jeg skal derfor henvise til Det Forenede Kongerige og NII ' s rapport om dataforfalskning , iflge hvilken NII finder det godtgjort , at det brndsel , der fremstilles i MDF , er sikkert at bruge , uanset at kvalitetskontrolrapporterne er ufuldstndige p grund af forfalskningen af visse data om acceptable kvalitetsniveauer foretaget af medarbejdere ved anlgget .
Det er et citat fra deres rapport .
<P>
I inspektoratets rapport om kontrol og tilsyn med driften p BNFL i Sellafield udtalte man sig dog ogs om forringelsen af sikkerhedsprocedurerne p Sellafield .
Virksomheden har reageret p NII ' s krav om at ivrkstte foranstaltninger til opfyldelse af rapportens anbefalinger .
Vi venter nu p inspektoratets formelle reaktion p de foranstaltninger .
<P>
Det andet sprgsml angr den nukleare sikkerhed . Iflge de undersgelser , der er foretaget af NII , foregik forfalskningen under en sekundr manuel diameterkontrol af en delmngde af MOX-pillerne i MOX-demonstrationsanlgget ( MDF ) p Sellafield .
Kontrol af pillediameteren er ikke omfattet af Euratoms sikkerhedskontrol af nukleart materiale , da den er baseret p pillernes vgt og ikke p deres diameter .
Euratoms sikkerhedskontrol viste derfor ikke , at angivelserne var forkerte .
<P>
Det tredje sprgsml angr transport af nukleart materiale . Transport af radioaktivt materiale er underlagt regler , som er udformet af Den Internationale Atomenergiorganisation ( IAEA ) og omsat til national lovgivning .
Medlemsstaterne har derfor ogs hovedansvaret , nr det glder transport af radioaktivt materiale .
<P>
Mlingsafvigelserne p Sellafield har ikke i sig selv nogen betydning for sikkerheden ved transport af pillerne .
Kommissionen bifalder imidlertid enhver beslutning , som yderligere forbedrer sikkerheden ved transport af brndselspiller .
Kommissionens mlstning er at fremme harmoniseringen af reglerne for transport af radioaktivt materiale , hvilket ville forbedre sikkerheden p omrdet .
<P>
Endelig er der forslaget om et Euratom-direktiv til harmonisering af minimumsstandarderne for nuklear sikkerhed i Den Europiske Union og betydningen for drftelserne af nuklear sikkerhed med ansgerlandene . De enkelte EU-medlemsstaters sikkerhedskrav er mere specifikke og omfattende end IAEA ' s .
P grund af de forskellige historiske baggrunde , love , typer og antal reaktorer samt de forskellige mder at regulere omrdet p kan de ikke uden videre harmoniseres til et st flles regler .
Jeg frygter , at ethvert forsg p at opn konsensus om flles Euratom-sikkerhedsstandarder blot vil resultere i et meget generaliseret regelst .
Det vil nppe forbedre de nuvrende sikkerhedsstandarder for kerneanlggene .
Det er derfor ikke sandsynligt , at en harmonisering af minimumsstandarderne p EU-niveau ville have kunnet forhindre det , der skete p Sellafield .
<P>
Der er dog adskillige aktiviteter i gang p EU-plan , hvor en harmonisering ville vre bde gavnlig og mulig .
Disse aktiviteter er baseret p en flles erkendelse af nationale krav og fremme af den bedste praksis p omrdet .
F.eks. i forbindelse med nye typer anlg er der basis for omfattende harmonisering .
Der er heller ikke noget til hinder for i fremtiden at harmonisere reglerne for sikker hndtering af radioaktivt affald samt nedlukning af kerneanlg .
<P>
I forbindelse med en udvidelse kunne et direktiv , der fastlgger harmoniserede minimumsstandarder for sikkerhed , have lettet vores tidlige drftelser af det meget flsomme emne , som den nukleare sikkerhed er .
Under EU ' s acquis ville det s vre blevet rutinemssigt behandlet sammen med anden EU-lovgivning .
Det er dog svrt at sige , om et sdant direktiv ville kunne udarbejdes hurtigt nok til at f indflydelse p de lbende drftelser med ansgerlandene .
Det er ogs svrt at vurdere , om vi med flles minimumsstandarder ville opn det sikkerhedsniveau , som vi nsker , at ansgerlandene skal sigte efter .
Vi sigter faktisk hjere , bde for os selv og for ansgerlandene .
Vi arbejder p at f ansgerlandene til at flge samme praksis som Den Europiske Union .
Et eksempel herp er de retningslinjer for lbende sikkerhedskontrol af Sovjet-byggede letvandsreaktorer , som er udarbejdet af Generaldirektoratet for Milj .
<P>
Nedsttelsen i sidste uge af en europisk gruppe , der skal arbejde med sikkerheden p kerneanlggene , er endnu et stort fremskridt .
Den vil best af reprsentanter for kernekraftvrkerne og kontrolinstanserne i bde medlems- og ansgerlandene .
<P>
Jeg kan forsikre Parlamentet , at Kommissionen vil gre alt , hvad der str i dens magt , for at opfylde mlstningen om et hjt niveau af nuklear sikkerhed bde i den nuvrende og en udvidet Union .
Jeg er overbevist om , at der kan gres mere p EU-plan for at opn dette .
Det er dog ikke sikkert , at et direktiv om harmonisering af sikkerhedsstandarderne p europisk plan p nuvrende tidspunkt er den rette vej frem .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Det er meget vigtigt , at vi stter tingene i perspektiv og ikke mister proportionssansen i denne sag , og jeg takker for det afbalancerede svar fra kommissr Wallstrm .
Det er meget vigtigt , at vi holder os til fakta og undgr nogle af de vilde pstande , som er fremsat i De Grnnes beslutningsforslag om dette emne .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at sikkerheden ikke blev bragt i fare p grund af dataforfalskningen .
Jeg vil ogs gerne citere NII ' s rapport , hvor der str , at det brndsel , der fremstilles i MDF , alts MOX-demonstrationsanlgget , er sikkert at bruge , uanset at kvalitetskontrolrapporterne er ufuldstndige p grund af forfalskningen af visse data om acceptable kvalitetsniveauer foretaget af medarbejdere ved anlgget .
NII baserer denne opfattelse p den solide brndselsfremstillingsproces og de samlede kontroller af ngleparametrene .
<P>
Jeg vil ogs gerne henlede mine kollegers opmrksomhed p den positive reaktion fra BNFL p de to rapporter fra NII , den ene om de forfalskede data og den anden om sikkerhedskontrollen p Sellafield .
Jeg bifalder svaret og de tre hovedanbefalinger om at fremme sikkerhedskontrollen og ledelsesstrukturen ved at ivrkstte en grundig gennemgang af sikkerhedssystemet i hele virksomheden , at ge ressourcerne ved at anstte flere medarbejdere i tilsynsfunktionen , forbedre uddannelsen og yderligere understrege vigtigheden af sikkerheden samt for det tredje at forbedre den uafhngige inspektion , kontrol og undersgelse ved at udnvne uafhngige inspektrer og lign .
<P>
BNFL har reageret positivt p de 28 anbefalinger i den ene rapport og de 15 anbefalinger i den anden , forfalskningsrapporten .
Jeg har ikke tnkt mig at gennemg dem i detaljer .
Det er der ikke tid til .
Vi m holde os til sagen .
Kontrolmekanismerne fungerede i dette tilflde .
Medarbejderne rapporterede fejlen , og s udfrtes kontrolprocedurerne .
Der skete ikke noget egentligt brud p sikkerheden , der var kun tale om en overtrdelse af registreringsbestemmelserne for en bestemt kunde .
Denne forseelse m ikke forhindre eller vanskeliggre brndselsoparbejdning eller MOX-fremstilling p langt sigt .
<P>
Begge dele er former for genbrug .
Begge dele bidrager effektivt til at reducere og koncentrere affald , og MOX-fremstillingen er den bedste metode , vi i dag har til sikker bortskaffelse af vbenklart plutonium .
<P>
Jeg bifalder oprettelsen af Western European Nuclear Regulators Association ( WENRA ) for godt et r siden i februar 1999 .
Jeg bifalder deres projekt til harmonisering af sikkerhedsbestemmelser og -procedurer i medlemsstaterne .
De har selv ptaget sig dette arbejde p tvrs af medlemsstaterne , og de er da ogs de mest oplagte til at udfre den opgave .
Resultatet vil vre en forbedret sikkerhedskultur , og det br alle bifalde .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , strsteparten af borgerne i Det Forenede Kongerige og i EU blev dybt chokerede og forargede over de hndelser , der fandt sted p BNFL for nylig .
Lad mig citere BNFL med deres egne ord : " At company level it has been recognised that in the mind of many stake holders quality and safety are inextricably linked . Failure to comply in one aspect of an accredited quality system has led to a major loss in confidence in BNFL overall .
" ( p virksomhedsniveau har man indset , at for mange interessenter er kvalitet og sikkerhed ulseligt forbundet .
Den manglende overholdelse af et aspekt af et godkendt kvalitetssystem har frt til , at tilliden til BNFL generelt har lidt et alvorligt knk ) . Dette fra en ledelse , som nu har erkendt sine mangler , en ledelse , som var tbelig nok til at gennemfre nedskringer , hvilket heldigvis er vendt nu .
<P>
Der m stilles de hjeste krav til ethvert kerneanlg .
Jeg fler virkelig med medarbejderne ved BNFL , som blev svigtet af en drlig ledelse .
Deres levebrd blev bragt i fare .
De vil nu udtale sig , s snart de ser tegn p manglende sikkerhed .
<P>
Jeg vil ikke p nuvrende tidspunkt tale om muligheden af eller det fornuftige i brndselsoparbejdning eller om konomien i MOX .
Det er ikke det , vi diskuterer , selv om det burde diskuteres i Det Forenede Kongerige og andre steder .
BNFL befinder sig nu i en meget vanskelig periode og med god grund .
Den vsentligste rsag til , at dette bringes p bane i Europa-Parlamentet , er mangelen p harmoniserede standarder i atomindustrien i Europa .
Der findes harmoniserede standarder p nsten alle andre omrder inden for europisk industri .
Euratom-traktaten er mangelfuld , og det skal der gres noget ved , s vi fr den type direktiv , vi har brug for .
Vi kan ikke for alvor overveje en udvidelse uden en eller anden form for acquis communautaire i den nukleare sektor .
<P>
Kommissren udtaler , at hun ikke mener , det er tilrdeligt at fremlgge en meddelelse .
De er velkommen i vores udvalg , s vi kan drfte det nrmere .
Jeg mener , at der snarest er behov for en meddelelse om , hvordan vi kan opn yderligere harmonisering . Og det skal selvflgelig ikke vre baseret p de mindstestandarder , som allerede findes , men p de strengest mulige krav .
Hvis der nskes offentlig accept af atomindustrien , og det er der mange , der gr , s er det en forudstning .
<P>
Fru kommissr , De siger , at harmonisering er relevant , hvis det bliver aktuelt at opfre nye anlg .
Jeg kan virkelig ikke se forskellen , og jeg vil p det kraftigste anbefale , at De tager det op til fornyet overvejelse , deltager i vores udvalg og ser denne sag som et eksempel p , hvad befolkningen i Europa og arbejderne i vores atomkraftvrker har brug for .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , undersgelserne af denne hndelse afslrer , hvad der bedst kan beskrives som inkompetence og selvtilstrkkelighed .
NII ' s rapport om sikkerhedsdataene fra februar i r viste , at disse data var blevet systematisk forfalsket .
Der blev set tvivl om oparbejdningen af brugt brndsel fra 34 anlg i 9 forskellige lande , og Japan , Tyskland og Schweitz holdt helt op med at sende materiale til Sellafield - og med god grund .
<P>
Hele denne srgelige historie har bidraget til Det Forenede Kongeriges ry som " Europas forurener " . Et ry , der er lige s drligt , som det ofte er forkert .
Efter min mening br alle p Sellafield kollektivt tage ansvaret for de ting , der er get galt , og de m gre noget for at forbedre dem .
<P>
Der er sket en rkke forbedringer . Den nye bestyrelsesformand for BNFL har foretaget en gennemgribende undersgelse , og en rkke medarbejdere er blevet afskediget .
Der sker uden tvivl fremskridt .
Men der er stadig meget , der skal gres , og der er lang vej igen for Det Forenede Kongerige og for BNFL , fr dets gode ry er genoprettet .
<P>
Jeg vil gerne tilslutte mig fru McNally , nr hun beder kommissren se p disse ting igen .
Det er simpelthen ikke godt nok , nr kommissren fortller os , at de enkelte medlemsstaters regler er mere specifikke .
Vi skal have hje minimumsstandarder , og vi har isr brug for de standarder set i lyset af , at mange af ansgerlandene er mere afhngige af kernekraft end de eksisterende medlemmer af Unionen , og mange af dem har meget ldre anlg .
<P>
Det er vigtigt , at Den Europiske Union handler p dette omrde , da det vil vre med til at genopbygge tilliden , og det er , hvad offentligheden nsker .
Jeg kan helt tilslutte mig den bekymring , som udtrykkes af kolleger fra Den Irske Republik og Danmark .
Vi har brug for lovgivning for at gennemfre de forslag , der er fremlagt af de tre store politiske grupper i aften , nemlig hje minimumsstandarder for sikker og plidelig anlg og drift af kerneanlg og kernerelaterede anlg samt for systemer til kontrol af den nukleare sikkerhed .
<P>
Min gruppe kan ikke sttte De Grnnes forslag i dag .
Vi mener , at det er alt for drastisk .
Det stiller det helt berettigede sprgsml , om brndselsoparbejdningen skal fortstte p Sellafield .
Men man kan ikke drfte denne sag p samme mde , som det sker i formiddagsbladene .
Vi sttter det forslag , der er fremsat af de tre store politiske grupper , fordi vi mener , at der skal ske forbedringer , at der sker forbedringer , men at de forbedringer kan fremmes af en EU-indsats p omrdet .
Vi anerkender ogs Sellafields store betydning for beskftigelsen i det vestlige Cumbria , og vi mener , at hvis anlggets fremtid bringes i fare , s br Europa-Kommissionen trde til med srlige foranstaltninger til genskabelse af beskftigelsen i omrdet .
<P>
Denne historie har ikke nogen lykkelig slutning for nogen parter , og da slet ikke for Sellafield , men det er et omrde , hvor handling p EU-plan virkelig kan gre en forskel .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke min kollega , fru Ahern , for at tage denne meget vigtige sag op .
Alle i Parlamentet m have vret rystede over de nylige hndelser p Sellafield med forfalskningen af MOX-brndselsdataene og NII ' s rapport om de mangelfulde sikkerhedsprocedurer .
Efter den frste defensive reaktion fra BNFL var det frst , da rapporten blev offentliggjort , at problemets virkelige omfang kom frem , nemlig at forfalskningen af tallene havde stet p i hemmelighed siden 1996 .
<P>
Wales har ligesom Irland lidt under den radioaktive forurening af Det Irske Hav frst og fremmest fra Sellafield .
Der har vret en teori om en forbindelse mellem den store forekomst af f.eks. leukmi blandt brn og nrheden til den walisiske kyst .
Nu har vi yderligere en situation , hvor enhver tillid , som offentligheden mtte have haft til sikkerheden p Sellafield og derfor ogs til deres egen sundhed og sikkerhed , nu er knust .
Det er denne trovrdighedskrise i forhold til British Nuclear Fuels ' ledelse , som kan blive begyndelsen til enden p brndselsoparbejdningen .
<P>
BNFL var fast besluttet p at viderefre MOX-anlgget p Sellafield for at holde gang i brndselsoparbejdningen .
British Energy , som stod for en tredjedel af Sellafields brndselsoparbejdningsarbejde , besluttede at g over til affaldsdeponering af konomiske grunde .
Det var billigere for dem at deponere affaldet , og det bekrftes af rapporter , som myndighederne i de kernekraftfrie lokalomrder har offentliggjort for nylig .
<P>
Set i lyset af problemerne med miljforurening og sundhedsrisici samt omkostningerne og debatten om omkostningerne , hvordan kan man s overhovedet retfrdiggre , at brndselsoparbejdningen fortstter ?
Det er ikke risikoen vrd , og som der str i forordningen , skal Rdet , Kommissionen og Parlamentet tage hele problemstillingen , herunder MOX-produktionen , op til fornyet overvejelse p baggrund af det skete og af hensyn til befolkningerne ikke blot i Irland og Wales , men i hele Europa .
<P>
British Nuclear Fuels har en forpligtelse til at behandle de affaldstyper , som fru Ahern nvnte tidligere , s sikkert som muligt .
Det er ogs en sag , der ligger mig meget p sinde , fordi et omrde i Wales har vret nvnt som en mulig deponeringsplads for lavaktivt radioaktivt affald .
Det er uacceptabelt .
Det m gribes strategisk an .
Atomindustrien har allerede forrsaget enorme skader , og vi m have sikkerhed for , at det ikke kommer til at g ud over flere og flere lokalsamfund og menneskeliv i fremtiden .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="ES" NAME="Vidal-Quadras Roca">
Hr. formand , stringens er et ufravigeligt krav til Parlamentets arbejde .
Til re for denne stringens vil jeg gerne minde om fire kendsgerninger i forbindelse med hndelsen med forfalskning af de manuelle mlinger af diameteren i MOX-brndstofpillerne i British Nuclear Fuels ' anlg i Sellafield .
<P>
For det frste drejede det sig om sekundre og overfldige kontroller p anmodning af en kunde og ikke om et sikkerhedskrav ; for det andet er ingen af kravene til nukler sikkerhed blevet overtrdt ; for det tredje var der ikke nogen strlingsrisiko ; for det fjerde er der ingen af de beskyttelsesklausuler , der str i Euratom-traktaten , blevet overtrdt , for mlingerne af pillernes vgt var korrekte .
<P>
Vi str derfor over for et beklageligt tilflde af manglende professionel etik , som har betydet enorme konomiske tab og tab af image for den berrte virksomhed , men man kan under ingen omstndigher , uden at omg sandheden , pst , at den foreliggende hndelse har betydet en fare for arbejdernes eller offentlighedens sikkerhed .
En fejl , som den vi beskftiger os med , erindrer os dog , hvor triviel den end er , om behovet for at skrpe kontrollen og hele tiden forbedre procedurerne i en installation som den i opbearbejdningsanlgget i Sellafield .
Det har den regulerende britiske myndighed krvet .
Det bliver der stillet udtrykkeligt krav om i beslutningen , som stttes af vores gruppe , og vi hber , det vil blive opfyldt i fremtiden .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , vi m ikke forledes til at tro , at forfalskningen af kvalitetskontroldataene p Sellafield ikke var en alvorlig sag .
Jeg vil tro , at de f parlamentsmedlemmer , som har fulgt Sellafield , bde ledelsen og medarbejderreprsentanterne , i mange r , var mere berrt af sagen end andre .
Den afslrede en elendig sikkerhedskultur og utilstrkkelige sekundre kontrolprocedurer ved MOX-fremstillingen .
Men vi br bemrke , at BNFL ' s reaktion p inspektoratets rapport allerede har frt til meget betydelige ndringer i ledelsen , som bifaldes af bde inspektoratet og den ansvarlige minister .
Jeg hber , at de i hvert fald ikke beskyldes for at vre " lidt for integrerede " p dette omrde .
Efter min mening br en af Parlamentets opgaver her vre at fre tilsyn med de lbende ledelsesndringer , der indfres .
<P>
Vi br ogs bemrke , at NII og Kommissionen har gjort det meget klart over for Industriudvalget , at der ikke var nogen sikkerhedsimplikationer i nogen af Sellafield-anlggene .
Den nukleare sikkerhed var ikke et problem , og det var sikkerheden i forbindelse med transport af nukleart materiale heller ikke .
Jeg er glad for , at kommissren har bestyrket denne opfattelse i aften .
Brndslet kan uden problemer benyttes til de forml , det er fremstillet til .
<P>
Men alt dette m ikke f os til at hvile p laurbrrene .
Vi forsger at stte standarder for ansgerlandene i steuropa og ogs i ansgerlande uden for steuropa .
De fleste af os nsker stadig EU-standarder for alle kerneanlg .
Vi ved , at WENRA arbejder for harmonisering .
Jeg hber , at kommissren , som ogs andre kolleger har anmodet om , vil tage sagen op til fornyet overvejelse og faktisk sttte og opmuntre WENRA i denne henseende .
<P>
P baggrund af mine egne erfaringer i en rkke lande er jeg helt overbevist om , at det er den eneste mde at berolige offentligheden p .
Og det m vre Parlamentets vigtigste ml .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg har nu vret medlem af Parlamentet i 16 r .
Jeg mener , jeg har ret , nr jeg siger , at den irske regering og den irske befolknings bekymring over brndselsoparbejdningsanlgget i Sellafield har vret taget op i Parlamentet hvert eneste r i den periode .
<P>
Nr jeg ser mig omkring , tnker jeg altid p , at hver eneste pre her i salen krer p kerneenergi , hvilket forklarer , hvorfor s mange af de store europiske atommagter har s svrt ved at tage den irske bekymring alvorligt .
Vi har udtrykt vores bekymring til skiftende britiske regeringer .
Som regel er den desvrre blevet behandlet med ligegyldighed og meget ofte ligefrem med foragt .
I Irland har vi nu absolut ingen tillid til forsikringerne om sikkerheden p kerneanlgget i Sellafield .
De seneste oplysninger om forfalskning af dokumenter har blot forstrket den udbredte flelse af usikkerhed p vores  .
<P>
Vi har hele risikoen , men ingen fordele af anlgget .
Vi er klar over , at tyskerne og japanerne sender deres atomaffald til oparbejdning p Sellafield , fordi det er for politisk flsomt for dem at gre det i deres egne lande p grund af bekymringen over det .
<P>
Jeg vil gerne bede kommissren tage sagen op til fornyet overvejelse .
Jeg vil ogs stille hende endnu et sprgsml . Deltager nogen af de atomvbenfrie lande i de nvnte udvalg om nuklear sikkerhed ?
Det er p tide , at vi indser , at udgifterne til oparbejdning af affaldet fra disse kerneanlg udgr en del af omkostningerne .
Det er generelt mere bekvemt at udelade dem , men denne sag er af strste betydning for den irske regering , den irske befolkning , og heldigvis ogs for den danske regering .
De er enige med os i denne sag .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , jeg har bedt om ordet i denne debat , ikke blot fordi jeg reprsenterer den nordvestlige region i England , hvor Sellafield ligger . Ej heller fordi 10.000 arbejdspladser str p spil , hvis Sellafield lukkes , eller fordi jeg har en speciel interesse i atomindustrien .
Det har jeg ikke .
Jeg har bedt om ordet , fordi jeg vil prve at f noget sandhed ind i debatten .
Problemet er , nr man taler om atomkraft , og isr om Sellafield , at debatten prges af fordrejede sandheder .
<P>
Fru Ahern talte om , at NII ' s rapport var en alvorlig anklage mod anlgget .
Det var det ikke !
Hun talte om en alvorlig anklage mod sikkerhedskontrollen .
Det var det ikke !
NII fremkom med tre sikkerhedsanbefalinger , og kontrollerne var i form af kvalitetssikring , som andre talere har nvnt .
Hun sagde , at rapporten skyldtes en artikel i The Independent .
Det gjorde den ikke .
Medarbejderne p BNFL rejste sagen .
Det var dem , der opdagede den .
Det var BNFL , der fortalte inspektoratet og deres kunder , hvad der var sket .
Fru Ahern talte om forurening af havene i Irland og Danmark .
Jeg citerer fra The Independent , hvor syv prominente danske forskere , som netop forsker i radioaktive udslip fra Sellafield , den 12. maj udtalte : " There is no scientific basis for the claim that the present release of radioactivity from Sellafield causes an unacceptable contamination in the North Atlantic and Arctic regions " ( der er ingen videnskabelige holdepunkter for pstanden om , at de aktuelle radioaktive udslip fra Sellafield forrsager en uacceptabel forurening af Nordatlanten og de arktiske egne ) .
Nr man er forudindtaget , bidrager fakta kun til at forvirre begreberne .
<P>
Hun talte om sikkerhedsskandalen .
Det er en klokkeklar fornrmelse mod medarbejderne og endnu mere mod deres familier , som bor i nrheden af anlgget .
De medarbejdere ville ikke arbejde i anlgget , hvis de mente , at det ikke var sikkert .
Og de ville da slet ikke udstte deres familier for den risiko , hvis det var tilfldet .
Det er faktisk en anklage mod de mennesker , der arbejder der .
Hun endte s med at tale om korruption .
Det er virkelig drben , der fr bgeret til at flyde over .
<P>
Endelig vil jeg sige til kommissren , at alt hvad De skal gre ud over at lytte , er at besge Sellafield og selv tage stilling .
Det er det bedste rd , jeg kan give Dem og ogs mange medlemmer af Parlamentet .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood">
Hr. formand , jeg er fdt og opvokset i Cumbria og en af reprsentanterne for det nordvestlige England , og der er derfor ingen i Parlamentet , som er mere berrt af eftervirkningerne af de seneste hndelser p Sellafield end mig .
<P>
Lad os sl fast , at ledelsen har beget egentlige fejl .
De fejl er helt uacceptable .
Jeg kender til mange p min hjemegn - som jeg er stolt af at reprsentere - som fler sig svigtet af British Nuclear Fuels .
Men som det allerede er ppeget , er der ikke sket nogen lovovertrdelser eller overtrdelser af kontrolinstansernes forskrifter og retningslinjer .
I et retssamfund kan de hndelser ikke bruges til at lukke anlgget .
<P>
Jeg ved , at der er mange , som gerne s Sellafield lukket .
Jeg ved , at det isr er tilfldet i dele af Irland .
I et frit samfund er det sdan folk fler , og de skal have lov at udtrykke deres meninger .
Men det er ingen grund til , at anlgget skal lukkes .
Der kan ikke blive tale om at lukke en lovlig virksomhed i nogen del af Den Europiske Union , hvis den ikke har overtrdt loven .
Det glder i Irland , Danmark , Det Forenede Kongerige og enhver anden medlemsstat .
<P>
Ejerne - det vil sige Det Forenede Kongeriges regering - og de ansatte p Sellafield har lovlige interesser , som man ikke blot kan feje af bordet .
Det glder i denne sag som i enhver anden .
<P>
Da den nylige krise p Sellafield er selvforskyldt , er det ogs op til British Nuclear Fuels at lse den .
Jeg nsker dem held og lykke .
Men ord er ikke tilstrkkelige .
Der skal handling til - deres handling .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Set med irske jne er vi her vidne til begyndelsen til enden for brndselsoparbejdningen p Sellafield , og vi har vores forbundsfller .
Kommissionens befjelser i denne sag som den ansvarlige EU-instans er hblst utilstrkkelige , s utilstrkkelige , at det er pinligt .
Ingen flles standarder for sikkerhed og udslip , ingen flles hringsprocedure i forbindelse med kraftvrker nr grnserne , ingen klare EU-regler for deponering og transport af nukleart brndsel eller affald , intet EU-system til varsling og overvgning i tilflde af fejl .
<P>
Den nukleare sikkerhed er en stor kilde til bekymring i forbindelse med udvidelsesprocessen .
Da der i EU-lovgivningen ikke findes forskrifter for byggeri og drift af kerneanlg , hvordan ved vi s , om de er driftssikre ?
Som realist er man indforstet med , at livet er risikofyldt .
Samfundet accepterer som regel et vist niveau af risici til gengld for fordele , og fortalerne for kerneenergi minder os nsten uundgeligt om afvejningen af risici og fordele .
Hvilke fordele fr Irland til gengld for risikoen ved at vre udsat for de fleste af Storbritanniens kerneanlg ?
<P>
Hvis den nukleare sikkerhed er s god , og kerneenergi er s sikkert , hvorfor er de fleste af disse anlg s ikke placeret nr de ttbefolkede omrder i den sydstlige del af England ? For at minimere risikoen for de ttbefolkede omrder , selvflgelig .
Men ud fra et irsk synspunkt er dette omvendt logik .
Vi har amterne Antrim , Down , Louth , Dublin , Wicklow og Wexford , hvor strsteparten af Irlands befolkning , ca . 2 millioner mennesker , bor ved eller tt p Det Irske Hav , hvor strsteparten af de britiske kerneanlg ligger .
<P>
Desuden har vi alle i de seneste r set , hvordan forbrugernes bekymring om fdekdens integritet kan delgge et tilsyneladende sikkert marked .
Der er f.eks. problemerne med BSE og dioxin .
Det er nsten ikke til at forestille sig virkningen af en hvilken som helst form for atomtrussel - blot en trussel - mod disse dele af konomien .
Det er en grundlggende menneskeret at kunne vlge , om man vil udstte sig og sine brn for risiko .
Vi , der bor langs vestkysten af Det Irske Hav , har ikke denne ret til at bestemme , styre , have noget at skulle have sagt om risikoen ved de nrliggende koncentrationer af kerneanlg .
I praksis er beslutningsprocesserne i forbindelse med atomkraft i Det Forenede Kongerige langt fra demokratiske .
Ofte tvivlsomme beslutninger trffes bag hermetisk lukkede dre .
<P>
Lad mig konkludere .
Sellafields virkelighed gr videre end Kyoto-mlstningen om den britiske konomis afhngighed af kerneenergi .
Den omfatter ogs en lang rkke ikke-rapporterede hndelser , forfalskede kvalitetskontroller af MOX-brndselsstave , som har frt til , at Japan har mistet tilliden til anlggets sikkerhedsstandarder , samt til at tyskerne og schweizerne har annulleret deres ordrer p MOX-atombrndselspiller .
<P>
Sellafields virkelighed omfatter hndelser i september sidste r og i begyndelsen af i r , hvor medarbejderne angiveligt vede sabotage .
Der er rejst strk tvivl om , hvorvidt brndselsoparbejdningen skal fortstte p langt sigt .
Ordrebgerne er fulde i det nste par r , men der kommer ingen nye ordrer ind p grund af den svigtende kvalitetskontrol i MOX-anlgget .
Selv den nye formand for bestyrelsen , hr . Norman Askew , siges at have udtalt , at brndselsoparbejdning ikke lngere spiller s vigtig en rolle som fr .
Et bestyrelsesmedlem har offentligt udtalt , at anlggets fremtid er usikker .
Men en fremtid for Sellafield inden for atomindustrien kan forsvares . Men ikke inden for MOX-fremstilling eller oparbejdning af termisk oxid i MOX- og THORP-anlggene .
Arbejdsstyrkens frdigheder og erfaring samt de store kapitalinvesteringer kan og br udnyttes til affaldshndtering og oprettelse af videnscentre til nedlukning af kerneanlg , og det synes jeg , vi skal koncentrere vores drftelser om .
<SPEAKER ID=288 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , mange tak for en interessant og frugtbar debat .
Jeg hber , at vi alle kan blive enige om , at der er behov for at skabe tillid , for uanset at konklusionen er , at hndelsen ikke var rsag til egentlige skader eller alvorlige risici , s er prisen for tillidstabet meget hj .
Det er i alles interesse at sikre , at borgerne har tillid til vores sikkerhedssystemer .
<P>
Jeg er til enhver tid villig til at deltage i udvalgsmder i Parlamentet og drfte disse sprgsml .
Personligt ville jeg absolut foretrkke , at der var EU-regler p omrdet .
Men vi m ikke give det indtryk , at det ville betyde get sikkerhed i Den Europiske Union , for p grund af enstemmighedsprincippet kan slutresultatet kun blive , at vi fr nogle minimumsstandarder , der ikke lever op til borgernes forventninger .
Vi skal vre realistiske , for vi kender drftelserne og holdningen i medlemsstaterne . De er ikke villige til at give EU mere magt p dette omrde .
Det er ogs derfor , at Kommissionens befjelser p omrdet er begrnset til kontrol med radioaktivitet og ikke andet .
<P>
Vi har brug for europiske regler .
Men vi m ikke give det indtryk , at det kan ske nemt og hurtigt .
Jeg er enig i , at vi br drfte det nrmere .
<P>
Som svar p fru Banottis sprgsml , s vil der i den europiske gruppe om nuklear sikkerhed vre reprsentanter for bde kraftvrkerne og medlems- og ansgerlandenes kontrolinstanser .
Det er ikke et bredt forum , men de kan samarbejde i denne specielle sikkerhedsgruppe .
<P>
Det er ikke frste gang , at vi drfter Sellafield , og vi skal se nje p sikkerhedssprgsmlene , for der har , som De ved , vret et uheld i Japan .
Det skyldtes slap kontrol , hvor nogle medarbejdere mente , at de kunne lave deres egen blanding .
S selv i hjt udviklede samfund er der store risici i forbindelse med nukleare og oparbejdningsteknikker .
<P>
Det vil glde mig at fortstte denne drftelse i Parlamentet nr som helst .
Men jeg vil ikke give nogen falske forhbninger om , hvad der kan opns hurtigt og med medlemsstaternes hjlp .
Det er ogs derfor , vores befjelser er begrnsede .
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 , modtaget fem beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.45 ) MDET TIRSDAG DEN 16 .
MAJ 2000 1
<P>
Afgrelse om uopsttelig forhandling 1
<P>
Budget 2001 - Parlamentets overslag 2
<P>
Forelggelse ved Kommissionen af det forelbige budgetforslag for 2001 10
<P>
Beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser og bekmpelse af svig 14
<P>
AFSTEMNING 20
<P>
Forebyggelse og bekmpelse af overfrbare spongiforme encephalopatier 20
<P>
Tilrettelggelse af arbejdstiden 20
<P>
Reform af bistanden til tredjelande 20
<P>
Sprgetid ( Kommissionen ) 20
<P>
CO2-emissioner fra nye personbiler 20
<P>
Interoperabilitet i det transeuropiske jernbanesystem 20
<P>
British Nuclear Fuels i Sellafield 20
