<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 4. maj 2000 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Mine kre kolleger , som De ved , blev livet for indbyggerne i Enschede i Nederlandene lrdag vendt til rdsel .
Eksplosionen i et fyrvrkerilager har allerede krvet mindst 16 menneskeliv , mere end 600 er srede , og tilstanden for seks af dem er kritisk , og adskillige er stadig meldt savnet .
Godt 400 huse blev delagt ved eksplosionen , og mere end tusinde blev beskadiget .
Det er en af de vrste katastrofer i Nederlandenes historie siden Anden Verdenskrig .
<P>
Jeg har over for de nederlandske myndigheder givet udtryk for min egen og Europa-Parlamentets dybe medflelse .
I dette sorgens jeblik gr vores inderligste tanker til ofrene , deres familier og ligeledes til redningsholdene , som ikke sparer sig nogen ulejlighed .
Jeg opfordrer Dem , mine kre kolleger , til at iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Fru formand , p vegne af de 31 medlemmer , der i Nederlandene er valgt til Europa-Parlamentet , vil jeg takke Dem mange gange for de ord , som De netop udtalte , og for den respekt , som Parlamentet har udtrykt for ofrene for den store katastrofe i Enschede og for deres prrende .
<P>
Fru formand , jeg har p de 31 medlemmers vegne egentlig ikke s meget at tilfje til Deres ord .
Jeg vil dog lige understrege , hvor rrte vi er , ikke blot p grund af det , som De netop sagde , og den stilhed , der blev iagttaget , men ogs p grund af den jeblikkelige assistance hen over grnserne ved afhjlpningen af nden efter denne katastrofe .
jeblikkeligt kom tyske kolleger deres nederlandske venner til hjlp for at udfre det ofte farlige arbejde , som var ndvendigt ved bekmpelsen af katastrofen .
Ogs de tyske hospitaler er involveret i behandlingen af de kvstede , hvoraf et stort antal stadig er indlagt p hospitaler .
Jeg synes , det er et eksempel p europisk solidaritet , som vi gr ind for her i Parlamentet .
<P>
P de 31 medlemmers vegne vil jeg ogs takke Kommissionen , som med det samme gav udtryk for medflelse i et brev fra hr . Prodi til Enschede kommune .
Jeg vil gerne bede Kommissionen om at overveje at undersge , hvordan den selv kan spille en rolle i forbindelse med afhjlpningen af nden og med henblik p at forebygge den slags frygtelige katastrofer , som har ramt s mange borgere .
<P>
Jeg takker Dem mange gange p de 31 medlemmers vegne for Parlamentets medflelse og ser i Parlamentet den virkelige reprsentant for den europiske solidaritet , som er s ndvendig for denne verdensdel .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , hr . Oostlander .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Den 7. maj 2000 ramte den mest blinde og brutale terrorisme p ny Spanien i form af mordet p Jos Luis Lpez de Lacalle , som var journalist og medstifter af Forum Ermua , som er de intellektuelles fredsbevgelse i Baskerlandet .
Terroristerne ville ramme et af demokratiets mest vrdifulde goder , nemlig ytringsfriheden .
Dette forum blev oprettet , efter ETA i juli 1997 havde myrdet Miguel ngel Blanco Garrido , som var kommunalbestyrelsesmedlem i Ermua .
Det har til forml at bevise , at forsg p at skrmme og afpresning ikke kan f samvittigheden til at tie stille .
<P>
Jos Luis Lpez de Lacalle kmpede hele livet for at forsvare friheden og demokratiet .
Efter at have tilbragt fem r i Francos fngsler faldt han for et andet diktaturs kugler , nemlig terrorismens diktatur .
<P>
Samme dag fordmte jeg p det kraftigste denne barbariske handling og gav udtryk for min egen og Europa-Parlamentets oprigtige medflelse med hans familie og solidaritet med den avis , han arbejdede for .
Jeg gav ligeledes udtryk for vores ubetingede sttte til den spanske regerings kamp mod terrorismen .
<CHAPTER ID=2>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen p mdet den 11. maj , er omdelt .
<P>
Torsdag :
<P>
Under punktet Menneskerettigheder kan der vre fem underpunkter , men vi har kun fire .
Vi har sledes mulighed for at tilfje et nyt underpunkt , og jeg har modtaget tre forslag .
Et forslag fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre , Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance og TDI-gruppen , som nsker at f optaget et nyt underpunkt " Tunesien " ; fra PPE / DE-gruppen , som nsker at f optaget punktet " Sikkerhed for tilskuere og forebyggelse af fodboldvold under det kommende Europamesterskab " og fra Gruppen Union for Nationernes Europa , som nsker at f optaget et nyt underpunkt " Situationen for flygtninge fra Bhutan i Nepal " .
<P>
Jeg stter disse forslag til afstemning i den rkkeflge , jeg har modtaget dem , men frst nsker hr .
Cohn-Bendit at f ordet for at sttte forslaget fra GUE-gruppen , Gruppen De Grnne og TDI-gruppen .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Fru formand , kre kolleger , associeringsaftalen mellem Den Europiske Union og Tunesien trdte i kraft den 1. marts 1998 .
Siden har der ikke en eneste gang vret en strre debat om Tunesien eller en uopsttelig debat .
Hver gang har en gruppe indfundet sig og sagt : " Ja , det er vigtigt , men forstr De , hr . Ben Ali er ved at gre sig gldende " .
Vi har alle i aviserne lst oplysningerne om menneskerettighedernes og ytringsfrihedens vilkr i Tunesien .
<P>
Jeg finder det skandalst , at hver gang vi forsger at drfte det , griber de tunesiske parlamentarikere og den tunesiske regering ind .
Jeg finder det skandalst , at et af de to store partier endnu en gang forsger at f debatten og den uopsttelige debat om de grundlggende friheder i Tunesien forpurret .
Derfor opfordrer vores gruppe alle til at holde op med at lytte til lederne af de to store partier og i stedet opfre sig modent , ikke lade sig pvirke og beslutte endelig at f en debat om situationen i Tunesien .
<P>
Lad os f en uopsttelig debat , s vi kan se , hvor mange der gr ind for menneskerettighederne , og hvor mange der udelukkende anvender dem i deres eget partis interesse og bliver taktiske , nr situationen er vanskelig .
Idet jeg gr imod taktik i forbindelse med Tunesien og ind for en rlig og ben debat , anmoder jeg Dem om at stemme for en uopsttelig debat og lade menneskerettighedssituationen i Tunesien indg heri .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , mit indlg bliver ikke polemisk , men konstruktivt .
Jeg tror , at tiden er inde til at f en sdan debat om menneskerettighederne i Tunesien .
Den br finde sted i denne uge , fordi retssagen mod Taoufik Ben Briks bror har fundet sted i Tunis i dag , og fordi en delegation af parlamentsmedlemmer fra min gruppe , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe , Gruppen De Grnne og Den Socialdemokratiske Gruppe , i morgen vender tilbage fra Tunis .
Det er ligeledes i denne uge , vi fr besg af formanden for Det Tunesiske Menneskerettighedsforbund og mske af hr . Taoufik Ben Brik selv .
Hvis man tager disse forhold og vigtigheden af Europa-Parlamentets beslutning om at stte noget i gang for at f hr . Ben Brik p fri fod , tror jeg , at det er srligt velkomment , at vi optager dette punkt p dagsordenen .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , frst og fremmest vil jeg sige , at vi p grund af den respekt , vi skylder hinanden , ikke burde skabe en falsk polemik blandt os .
For menneskerettighederne skal ikke alene forsvares , nr vi kommer her , de skal forsvares uafbrudt , og jeg tror , at vi alle str sammen i denne kamp .
Der findes ikke betydningsfulde forskelle mellem os .
<P>
Det ville have vret passende , hvis vi tidligere , da Den Socialdemokratiske Gruppe fremsatte et sprgsml til uopsttelig behandling om situationen i Tunesien , kunne have regnet med stemmerne fra de tilstedevrende , der i dag protesterer , for vi fik ikke dette uopsttelige sprgsml vedtaget .
Men som den frste taler i mdesalen i Bruxelles , der anmodede Dem , fru formand , om p alles vegne at skrive til prsident Ben Ali fra Tunesien , vil jeg gerne pminde om , at vi nu skal vente p , at Tunesiens prsident svarer Dem som hjeste reprsentant for Europa-Parlamentet .
<P>
For det andet vil jeg ppege , at sprgsmlet om vores forbindelser til Tunesien ikke afsluttes med et uopstteligt sprgsml .
Det er et langt vigtigere og mere omfattende emne , og min gruppe er i dag blevet enig om at fremstte en mundtlig foresprgsel til Kommissionen og til Rdet for at f igangsat en vsentlig debat om dette emne .
Hvis hr . Cohn-Bendit f.eks. nsker en grundig debat om dette sprgsml , synes jeg , at han burde sttte vores forslag , sledes at vi kan f det med p den nste dagsorden .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Tak , hr . Barn Crespo .
Jeg tror , at Parlamentet har fet oplysninger nok til at kunne stemme .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<P>
Nu forslaget fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti om fodboldvold .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Fru formand , jeg vil gerne takke min egen gruppe for , at den har ladet dette forslag komme s langt .
Det sker ikke s tit , at vi drfter hastesager , der kan ndre tingenes tilstand til det bedre .
Vi er altid s bagstrberiske og taler om ting , som vi faktisk ingen indflydelse har p .
<P>
I nste mned , inden vi igen holder mde i Strasbourg , starter EM i fodbold .
Flere , deriblandt det belgiske politiforbund , har allerede omtalt en rkke problemer , og man har i adskillige lande vist dokumentarprogrammer om forskellige fodboldkampe og sikkerhedsforholdene i forbindelse med Euro 2000 .
Jeg ved , at dette betragtes som et menneskerettighedssprgsml , og det handler da ogs om almindelige menneskers rettigheder .
Alle fodboldtilhngere har ret til at g ind og se en fodboldkamp og g derfra igen uden at blive truet med vold , uden ballade p gaderne og uden at blive uretmssigt chikaneret af mennesker , som ingen af os p noget tidspunkt nsker at mde , nemlig fodboldhooligans .
Det er , hvad dette forslag handler om , og jeg hber virkelig , at medlemmerne vil sttte det .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="van der Laan">
Fru formand , i sidste mned kunne de fire afstemninger om fredagen ikke finde sted , fordi der var anmodet om at f fastslet , om det forndne antal medlemmer var til stede , og det var det ikke .
Nu tror jeg ikke , at dette er det rette sted at fre en diskussion herom .
De , som har taget initiativ dertil , har sendt et brev til alle medlemmer for at prcisere , hvad der var hensigten med denne aktion , og hvad der ikke var det .
<P>
Vi har naturligvis alle sammen i nste mned chancen for at udtale os om denne fredag , fordi der s tales om mdekalenderen for 2001 .
Men det betyder , at vi stadig har et problem p kort sigt , nemlig hvad vi vil gre p fredag .
<P>
Nu har Parlamentets Prsidium ogs taget dette problem op , og hvis jeg har forstet det rigtigt , har Prsidiet henstillet til Formandskonferencen om ikke at foretage afstemninger p fredag .
Jeg har forstet , at der ikke er talt herom p Formandskonferencen .
<P>
I betragtning af , at det naturligvis er op til Parlamentet at faststte dagsordenen , vil jeg gerne foresl , at alle afstemninger , som er planlagt for fredag , simpelthen finder sted p torsdag , for hvad man end mtte mene om , hvad der skete i sidste mned , tror jeg , at hvis vi kan undg det , er det naturligvis den bedste mde .
S kan vi i nste mned udtale os om , hvad vi skal gre p langt sigt .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Tak , fru van der Laan .
Som De kan se , er dette en opfordring til at mde talstrkt op fredag for at stemme .
<SPEAKER ID=14 NAME="Blak">
Jeg henvender mig til min hjtelskede veninde Mary Banotti for at sprge , hvordan det gr med dansk tv her i bygningen .
Vi er jo et af de sm lande , der altid bliver undertrykt , men vi vil gerne kunne se dansk tv , s vi kan flge med i , hvad der sker .
Vi er Europas vigtigste land , vi er simpelthen de bedste - se blot , hvem der vinder sangerkonkurrencen !
Men vi kan ikke flge med i , hvad der sker .
Hvad vil du gre ved det , Mary ?
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Tak , hr . Blak .
Fru Banotti svarer Dem om lidt .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , dette er et tilbagevendende punkt .
Vi kunne ikke hre tolken .
S kre Freddy , jeg forstod ikke et ord af , hvad du sagde - men jeg er sikker p , at det var godt !
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Hr . Blak vil forklare Dem det .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , jeg vil blot sige flgende : Sidste r afviste vi p demokratisk vis med stort flertal her i Europa-Parlamentet et ndringsforslag om at undlade at holde mde om fredagen .
Vi besluttede os for at afholde fredagsmderne og sagde : " Vi stter de punkter p dagsordenen om fredagen , der ikke er kontroversielle , men som dog skal behandles , og som man ogs kan behandle fornuftigt med et noget mindre antal tilstedevrende .
" Sidste fredag misbrugte et mindretal en bestemmelse i forretningsordenen til s at sige at sabotere fredagsmdet og forhindre afstemningerne .
Det er efter min mening at misbruge en rettighed , som i sig selv er fornuftig , for flertallet af Europa-Parlamentet traf trods alt beslutning om fredagsmderne sidste r .
I Bruxelles stemte vi nsten enstemmigt om disse emner , der s ikke blev sat under afstemning fredag - herunder det vigtige emne Etiopien .
Det havde vi ogs kunnet stemme nsten enstemmigt om fredag , og jeg vil gerne anmode mine kolleger om at lade vre med at sabotere p denne mde , om at lade os arbejde og diskutere i fred og ro , hvordan vi skal udforme vores arbejde .
Men lad dem , der gerne vil arbejde her om fredagen , arbejde i fred og ro .
Til sidst blev afstemningerne gennemfrt , fordi de , der havde anmodet om at f konstateret , om der var et beslutningsdygtigt antal til stede , selv slet ikke lngere var til stede og derfor ikke kunne deltage i afstemningen .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Mine kre kolleger , De er sikkert klar over , at vi ikke br begynde at drfte dette flsomme sprgsml .
Jeg vil give ordet til endnu to kolleger , og derefter gr vi i gang med dagsordenen .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Fru formand , jeg tror , at der for lidt siden var tale om en misforstelse .
Fru van der Laan talte om det forslag , som Prsidiet har stillet Formandskonferencen .
Jeg har forstet , at Formandskonferencen ikke har talt yderligere derom .
Hvad fru van der Laan siger , er ikke , at vi nu skal have en bedmmelse af en aktion om anvendelsen af forretningsordenen .
Jeg vil ikke tale om misbrug , for s ville jeg ikke vide , hvad disse paragraffer ellers kan bruges til .
Det drejer sig om , at et forslag fra Prsidiet nu ogs fremlgges her .
Jeg synes da ikke , at et forslag fra Prsidiet uden videre kan skubbes til side , og vi vil have , at det simpelthen ogs drftes , og at det sttes under afstemning .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Mine kre kolleger , jeg giver nu ordet til hr . Wiebenga , da han var formand p mdet den sidste fredag i mdeperioden , og han kan forklare Dem , at vi har overvejet dette sprgsml i Prsidiet .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Fru formand , for de medlemmer , som ikke ved det , vil jeg gerne p forhnd sige , at jeg ikke hrer til den aktionsgruppe , som i sidste mned satte denne fredagsaktion i gang , men jeg var faktisk mdeformand og havde sledes med sagen at gre .
Jeg vil gerne erindre om , og jeg m godt sige det her , fordi jeg ogs har sagt det uden for Prsidiet , at jeg har forelagt dette sprgsml for Prsidiet , for Dem og mine kolleger i Prsidiet , og i den forbindelse nvnte jeg p kort sigt fire muligheder for fredagsmderne , inden vi trffer beslutning om mdekalenderen for r 2001 , for s kan vi naturligvis selv bestemme her p plenarmdet .
<P>
Den frste mulighed er helt at stoppe med fredagsmderne .
Den anden mulighed er et fredagsmde med en fyldt dagsorden og afstemninger kl . 12.00 , ved middagstid eller lignende .
Den tredje mulighed er at afholde forhandlinger om fredagen , men uden afstemninger , og derefter afholde afstemningerne i Bruxelles eller p senere mder .
Den fjerde mulighed er at fortstte som nu . Det er at afholde nogle mindre forhandlinger om fredagen og derefter afslutte disse med afstemninger .
Det er tydeligt , at der i forbindelse med denne sidstnvnte mulighed igen vil blive anmodet , for vrigt af andre medlemmer end mig , om at f fastslet , om det forndne antal medlemmer er til stede , og at vi sledes igen ikke kan foretage afstemning p fredag .
<P>
Fru formand , det er ikke Prsidiet , men Formandskonferencen , der har kompetence i dette sprgsml .
Hvad De end mener herom , hvad enten De er for eller imod fredagen , og hvad enten De er for eller imod Strasbourg , synes jeg , at det i jeblikket er det bedste for Parlamentet , hvis vi ikke hver fredag skndes om , hvorvidt det forndne antal medlemmer er til stede , hvilket jeg ogs har sagt i Prsidiet , og hvis vi ikke opfrer afstemninger p dagsordenen for fredagsmderne .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Mine kre kolleger , Formandskonferencen , der holder mde p torsdag , vil under alle omstndigheder behandle sprgsmlet og se , om der er grund til at bibeholde afstemninger om fredagen .
<P>
Jeg gr ligeledes opmrksom p , at Prsidiet skal gennemg en rapport fra hr .
Provan .
Den vedrrer de interne ndringer af Parlamentets procedurer , og struktureringen af fredagsmderne , som hr . Wiebenga lige har nvnt , indgr naturligvis i disse overvejelser .
<P>
Hvis De alligevel vil fortstte med at diskutere dette , har jeg ingen indvendinger .
De vil alle blive hrt i forhold til forslagene til ndring .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg beklagede mig blot over elektronikken her p stedet .
Jeg kunne ikke hre tolken , og jeg er sikker p , at visse andre medlemmer tidligere har haft problemer med tolkningen .
Jeg tror , at jeg p et tidspunkt fik tolket til svensk , og jeg kunne slet ikke hre hr . Blak .
Det var bare det , jeg ville ppege .
Jeg tror , at fru Banotti har nvnt det , men da jeg ikke kunne hre hende , fordi jeg fik tolket hendes indlg til svensk , er jeg ikke rigtig klar over , hvad hun sagde .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Tak , fru Ahern , vi skal srge for , at den slags ikke gentager sig .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Det er samme punkt , og for en gangs skyld er jeg enig med fru Ahern .
Det m vre frste gang !
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Fru formand , jeg vil gerne knytte an til det , fru van der Laan sagde .
Hun bebudede fredag i sidste mdeperiode , at der nu altid - s lnge fredag endnu er mdedag - skal anmodes om at f konstateret , om der er et beslutningsdygtigt antal til stede , det vil sige , den gruppe , der anmodede om det sidste gang , erklrede selv , at formlet kun var destruktion og ikke fornuftigt arbejde .
Det kan Prsidiet ikke lade passere , for plenarforsamlingen har besluttet , at fredag er mdedag - det har hr . Posselt ppeget - og det kan heller ikke Prsidiet stte ud af kraft .
Det kan ikke vre rigtigt , at vi p den mde lader os prsentere af nogle mennesker , der hidtil kun sjldent har vret til stede om fredagen , og som giver et elendigt billede i offentligheden .
Ved afstemningen ved navneoprb kl . 10.00 var der drligt nok en eneste af de 30 forslagsstillere til stede .
Det er helt klart en fremgangsmde , vi ikke kan tolerere !
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Fru formand , jeg vil gerne p en eller anden mde svare p det , min kollega lige har sagt .
Jeg hrer faktisk til dem , der gr ind for mder om fredagen , og som mener , at det er vigtigt at bibeholde dette mde ligesom mderne alle ugens andre dage .
Jeg vil gerne tilfje , at visse medlemmer , som med rette har anmodet om , at der skal vre et beslutningsdygtigt antal til stede for at kunne holde disse mder korrekt , var til stede under hele afstemningen .
<P>
Det er sledes forkert at sige , at visse medlemmer saboterer disse mder .
Der er medlemmer af Parlamentet , der er her fra mandag til fredag , og om fredagen lige til mdets slutning .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , jeg kan fuldstndigt tilslutte mig de bemrkninger , som hr .
Wiebenga fremsatte . Vi m i hvert fald engang se nje p den mde , vi har udformet fredagen .
Men jeg siger , ogs fordi der i medierne er opstet en rkke misforstelser , at jeg ikke hrer til dem , som vil finde en lsning p diskussionen om " Strasbourg " ad bagvejen , men at jeg hrer til dem , som gennem en afstemning vil undersge , om vi i Strasbourg med en fyldt dagsorden kan holde en god mdedag her sammen med ogs vores franske kolleger .
Disse to ting ville jeg sige .
<P>
Men det betyder ogs , og det kan jeg ikke lade vre med at sige her , at alle de kolleger , som kritiserede mig sidste gang , fordi jeg kritiserede dem , ikke m have forladt salen inden kl . 12.00 , den sidste afstemning var efter kl .
12.00. Det gjorde mig meget ondt , for ved afstemningen ved navneoprb var aktivisterne , proeuroperne fra mit eget land , men ogs et stort antal antieuropere , desvrre ikke lngere til stede . Se blot p den sidste afstemning ved navneoprb .
<P>
Lad os i en god diskussion se p denne mdeperiodes udformning p en fair mde .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , efter fru Oomen behver jeg ikke sige s meget mere .
Jeg hber blot , at De vil forst dette .
Den nederlandske gruppe , som p denne mde har sat fredagen under diskussion , har ikke gjort det , fordi man er imod Strasbourg eller lignende .
Det er frst og fremmest sket , fordi disse fredagsmder gang p gang kritiseres utroligt meget , og samtidig , fordi de fleste af os hellere vil arbejde i vores eget land om fredagen .
Fordi vi i forvejen opholder os temmelig meget i Bruxelles og Strasbourg og ogs har brug for tid til at tale med vores vlgere .
Jeg tror , at en seris diskussion om denne fredag er tvingende ndvendig , og den m ikke forveksles med strasbourgdiskussionen .
Det er en diskussion om sprgsmlet , om vi tilrettelgger vores arbejde effektivt og godt , og om vi ogs har tid til at arbejde hjemme i vores eget valgdistrikt .
P den baggrund sttter jeg denne aktion .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Som jeg har sagt , er der bnet for disse overvejelser med gennemgangen af hr . Provans rapport .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Fru formand , kre kolleger , jeg er en af dem , som blev her hele fredagen .
Det er let at checke , fordi vi havde elektronisk afstemning .
Det drejer sig faktisk ikke om sabotage , men om at vi tager Parlamentet s alvorligt , at vi synes , at det er pinligt , at der kun er 70 parlamentsmedlemmer til stede , nr vi stemmer om vigtige ting som f.eks. skolemlk eller Etiopien .
<P>
Dette har ogs i mit hjemland , Sverige , skabt stor debat .
Det handler om , at vi skal have en seris debat i gang om disse emner .
Enten gr vi fredag til en rigtig arbejdsdag , eller ogs dropper vi den !
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Cocilovo">
Fru formand , jeg vil fatte mig i korthed , og for vrigt mener jeg , at vi mske skal tage en grundigere diskussion p et andet tidspunkt .
<P>
Jeg er blandt dem , der mener , at fredagen bestemt kan blive ved med at vre arbejdsdag .
Muligvis kunne man finde lsninger , der indebar en debat og ikke ndvendigvis en afstemning . Vi er nemlig alle klar over , at fredagen er en srlig dag , ogs p grund af mulighederne for forbindelse til Kommissionen og derfor for politisk arbejde i vores egen interesse som europaparlamentarikere i forhold til vores oprindelseslande .
Men i det jeblik vi tager denne diskussion , er det vigtigt , at kollegerne undlader at benytte lejligheden til en ekstern udnyttelse af Parlamentets rolle eller ikke-rolle , nr vi betragter handlingen , der skal foretages .
Visse eksempler p handlinger , som skaber genklang og giver vores lande og vores vlgere et indtryk af , at man i virkeligheden pjatter og ikke arbejder i Europa-Parlamentet , er i hvert fald skadelige , hvad mlet , vi stter os for at n , s end er .
<P>
Derfor nsker jeg mig , at vi med ansvarsflelse nr frem til det jeblik , hvor vi kan afslutte denne debat , s vi alle undgr at bevge os i en retning , som ingen nsker .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Hr . Wiebenga , De har selv sagt det , og som jeg selv har sagt til Dem , er vi nu ved at finde de bedste lsninger .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="van der Laan">
Fru formand , det eneste , som jeg har bedt om , er , om De kan stte under afstemning , for vi taler nu om punktet " arbejdsplan " for dette plenarmde , at vi ikke stemmer p fredag ?
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Nej , fru van der Laan , De burde vide , at i henhold til forretningsordenen burde denne anmodning have vret indgivet i overensstemmelse med formkravene eller rettidigt , hvilket ikke har vret tilfldet .
Jeg kan derfor ikke stte den under afstemning .
<P>
Jeg har nu kun tilbage at opfordre til at mde talstrkt op p fredag , afstemning eller ej .
Jeg regner med Dem alle , om ikke for andet s af hensyn til de tilhrere , der er til stede under vores drftelser
<CHAPTER ID=3>
Landbrugspriser
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0115 / 2000 ) af Jeggle for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om Kommissionens forslag om faststtelse af priser for landbrugsprodukter ( KOM ( 2000 ) 77 - C5-0121 / 2000 til C5-0126 / 2000 - 2000 / 0045 ( CNS ) til 2000 / 0050 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=38 NAME="Jeggle">
Fru formand , rede hr. kommissr , rede kolleger , jeg nsker for Dem , at De har haft en vidunderlig weekend , at De har haft mulighed for at rekreere Dem et eller andet sted i Europa i vores fabelagtigt smukke og navnlig intakte kulturlandskab , som vores landmnd har plejet ansvarsfuldt og krligt .
Sledes kan vi pbegynde forhandlingen om vores betnkning om faststtelse af landbrugspriserne 2000 / 2001 fulde af optimisme .
<P>
Tidligere har denne betnkning altid vret genstand for heftige debatter om landbrugets indtgtssituation .
Afgrelserne i forbindelse med Agenda 2000 har fastlagt mange ting , ikke altid ubetinget til fordel for landbruget .
Det foreliggende forslag fra Kommissionen indeholder ogs en rkke punkter , der igen vil fre til et indtgtstab for landbruget .
Det vender jeg mig helt entydigt imod med min betnkning .
<P>
Iflge Kommissionens forslag skal forhjelsen af interventionspriserne for korn nedsttes yderligere ad to omgange og derefter faststtes .
Kommissionens forslag om at nedstte de mnedlige forhjelser ville bevirke en yderligere substantiel forringelse af landbrugsindtgterne .
I den forbindelse forkaster vi ogs den skrpelse af interventionskriteriet , som Kommissionen ptnker at foretage .
En eventuel nedsttelse af minimumsvandindholdet forringer sikkerhedsnettet i form af interventioner og ger antallet af kornsorter , der principielt er udelukket fra interventionsordningen .
<P>
Et tredje punkt - her ser det efter de sidste pressemeddelelser ud til , at Rdet er slet ind p Landbrugsudvalgets kurs - vedrrer den nedbringelse af landbrugsbudgettet med 300 millioner euro rligt til fordel for EU ' s udenrigspolitik , som fru Schreyer har planlagt , ogs p baggrund af , at der endnu ikke er ekstra penge til rdighed til de store skader i skovene .
Jeg vil gerne endnu en gang sige det klart og tydeligt : Uanset hvor vigtigt EU ' s engagement p Balkan er , er landbrugsbudgettet ikke en uudtmmelig kilde , af hvilken vi kan finansiere alle andre nskvrdige politikker .
Landbrugsbudgettet er hverken en selvbetjeningsbutik eller en indbringende malkeko .
Nr fru Schreyer siger , at de 300 millioner euro jo ikke kommer fra den direkte sttte , s er det ligegyldigt , da hver eneste euro ogs er ndvendig og velanbragt i landbrugspolitikkens anden sjle , nemlig sjlen til fremme , udvikling og bevarelse af landdistrikterne .
Allerede nu befinder vores landmnd sig i en usikker situation p en mde , som burde gre os betnkelige .
<P>
De strukturelle forandringer er ikke i sig selv noget drligt , men snarere flgen af en betydelig forbedring af uddannelserne , alts af viden , kunnen og teknikker .
Men hvis de bedrifter , vi har kategoriseret som overlevelsesdygtige ud fra et politisk synspunkt , i stigende grad lukker , og hvis landmndene klager over utlelige arbejdsbelastninger , s er der noget , der ikke lngere stemmer , og mske er der ogs noget , der ikke lngere stemmer med vores politik .
<P>
Det er vores opgave at skabe konkrete og plidelige - eller tillad mig at bruge et ord fra vores definition p moderne landbrug - det er vores opgave at skabe bredygtige rammebetingelser og ikke fortsat at skrue de sm skruer fast .
Vi har jo allerede skruet de store godt fast .
<P>
Der er nogle grundlggende ting , vi skal ndre i vores landbrugspolitik p langt sigt !
Vi har brug for en ny vision til vores landmnd , som er fremtidsorienteret og tager hjde for fremtidige krav .
<P>
Jeg vil gerne sprge Kommissionen , om og i hvilket omfang den er parat til at godkende de ndringsforslag , vi har vedtaget enstemmigt i vores udvalg .
Baggrunden for mit sprgsml er selvflgelig muligheden for en eventuel henvisning til fornyet udvalgsbehandling i tilflde af , at Kommissionen ikke er parat til at godkende de punkter , som er vigtige for Parlamentet .
Her drejer det sig isr om kornets vandindhold og de mnedlige forhjelser .
<P>
P den anden side underkender jeg ikke , at budgetret begynder den 1. juli , og at en henvisning til fornyet udvalgsbehandling eventuelt vil medfre , at Rdet ikke kan trffe en beslutning i tide , hvilket igen vil skade landbruget .
Noget sdant vil jeg absolut forhindre !
<P>
Jeg indledte min tale med at minde Dem om det europiske kulturlandskabs sknhed .
Jeg vil gerne slutte med stningen : " Essen und Trinken hlt Leib und Seele zusammen " ( mad og drikke forener krop og sjl ) .
Det m vi ikke glemme , heller ikke i forbindelse med vores politiske overvejelser og beslutninger !
<SPEAKER ID=39 NAME="Mulder">
Fru formand , et overvldende flertal i Budgetudvalget er af den opfattelse , at vi med hensyn til landbrugspriserne for nste r m fastholde det , som blev fast aftalt i Berlin .
Hverken mere eller mindre .
Det er allerede svrt nok for nogle landbrugssektorer .
I forskellige europiske lande er store grupper af landmnd i vanskeligheder .
Der findes megen stille fattigdom i jeblikket .
<P>
Indtil nu har landbrugsbudgettet vret fdt under en heldig stjerne , som det ser ud nu .
Forholdet mellem euroen og dollaren falder heldigt ud for budgettet , selv om visse tal er foruroligende .
Intet siger imidlertid , at det for altid vil vre tilfldet .
Alligevel har Kommissionen allerede fremsat forskellige forslag med henblik p eventuelt at drage fordel af landbrugsbudgettet .
Sommetider er disse diskussioner koncentreret om sukkersektoren , sommetider om andre sektorer i landbrugsbudgettet .
Budgetudvalget mener , at vi skal holde os til det , som blev aftalt p plenarmdet for nogle mneder siden , nemlig at det aldrig m vre sdan , at landbrugsbudgettet kommer til at tjene som primr kilde for finansieringen af Den Europiske Unions eksterne aktioner .
Det vil budgettet holde fast ved .
<P>
For det andet synes Budgetudvalget , at Kommissionen hurtigst muligt skal fremlgge forslag med hensyn til reformen af sukkersektoren .
Nr vi i september eller oktober i r taler om strukturen for budgettet for 2001 , er det uundvrligt at vide , hvad Kommissionen agter at gre med hensyn til sukkersektoren .
For forholder det sig ikke sdan , at sukker faldt uden for Berlin-aftalerne ?
Og hvis vi skal kunne bedmme budgettet for 2001 ordentligt , m vi vide dette .
Jeg hber , at kommissr Fischler i eftermiddag kan oplyse , hvornr han tror , han kan fremlgge reformforslagene om sukker .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Fru formand , hr. kommissr , rede kolleger , hvis landmndene fr at vide gennem pressen , at Europa-Parlamentet diskuterer landbrugspriserne for produktionsret 2000 / 2001 , vil mange helt sikkert nre forhbninger om , at det dog eventuelt handler om prisforhjelser .
Men det er ikke tilfldet !
Der er faktisk tale om de forslag , som Kommissionen forelgger for os efter reformerne i Agenda 2000 .
Her vil jeg gerne rette en stor tak til ordfreren , fru Jeggle , for hendes arbejde .
Indtil nu har det heddet " r efter r " , nr vi har skullet debattere faststtelsen af landbrugspriserne .
r efter r har det vret en duel p ord , og for s vidt hilser jeg det nu velkomment , at forslagene om faste priser for flere r virkelig kan give landmndene nogle noget mere plidelige referencerammer for deres produktplanlgning .
Dog vil jeg gerne advare mod , at Rdets , Kommissionens og Parlamentets rlige tilbageblik p den mde sledes mske ikke fr en passende anerkendelse .
Markedssituationen , udsigterne for de enkelte sektorer samt udviklingen i landbrugsindtgterne og ogs beskftigelsen skal fortsat mles og vejes hos de europiske institutioner hvert r .
<P>
Forslagene om en faststtelse af de institutionelle priser og mnedlige forhjelser vedrrer de allerede nvnte produkter .
De fleste priser er fastsat i Agenda 2000 , men i forbindelse med de mnedlige forhjelser for korn foreslr Kommissionen at nedbringe dem med 7,5 % .
Jeg vil gerne tage ordfrerens id op .
Nedbringelsen af de mnedlige forhjelser for korn kan efter vores gruppes mening ikke forsvares , og det skyldes ikke mindst , at Kommissionens forslag modarbejder afgrelserne fra Berlin om Agenda 2000 .
Vi br ikke stte landmndenes indtgter yderligere under pres p en meningsls mde .
<P>
Nu er der et aktuelt sprgsml , jeg er interesseret i , hr. kommissr Fischler : Sidste uge diskuterede vi endnu en gang med fru Schreyer i plenarforsamlingen , om disse 300 millioner euro for 2001 / 2002 til hjlp til genopbygning i Kosovo nu virkelig kan tages fra landbrugsbudgettet .
Jeg kender argumentet om , at vi ville tjene det ind gennem valutakursmekanismen .
Vi hrte ogs disse sloganer , da det handlede om sukkermarkedsordningen .
Men har jeg forstet pressen rigtigt , at Rdet i begyndelsen af sidste uge alligevel forkastede Kommissionens fremgangsmde ?
Jeg tydede meddelelsen i pressen sledes , at vi ikke vil vre med til det , og det vil jeg gerne hre Deres svar p . Ellers begynder vi en diskussion her og diskuterer realiteterne bagefter .
Personligt kunne jeg i det mindste virkelig godt lide Rdets forklaring .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Garot">
Fru formand , kre kolleger , at tale om en pakke for landbrugspriser giver ikke mere ret megen mening , da der med den flles landbrugspolitik fra 1992 blev etableret en gradvis overgang til en sttteordning for producentpriser til en direkte sttteordning , der i hjere og hjere grad skal adskilles fra de producerede mngder .
Og da Agenda 2000 har genoptaget og understreget denne kurs , sker faststtelsen af landbrugspriserne stadigvk for flere r .
Hvis det imidlertid skal blive ved med at vre muligt at regulere , str det alligevel fast , at det hovedageligt skal ske inden for rammerne af de forpligtelser , der blev aftalt i Berlin , og som dkker perioden .
<P>
Derfor er jeg ndt til sammen med mine kolleger i Landbrugsudvalget at g imod Kommissionens forslag om at nedstte de mnedlige forhjelser for korn i to etaper p hver 7,5 % .
Det samme glder for vandindholdet i korn .
<P>
Aftalen fra Berlin skal blive ved med at vre vores grundlag .
Denne principielle holdning blev vedtaget i Seattle af Den Europiske Union over for dens handelspartnere og -konkurrenter i Verdenshandelsorganisationen .
Det ville vre logisk ogs at indtage denne holdning i vores drftelser af sprgsmlene i den flles landbrugspolitik .
Unionen skal overholde sine forpligtelser for at gre det muligt for landmndene at f en stor synlighed i den politik , der vedrrer dem , og sledes drive deres landbrug s hensigtsmssigt som muligt .
<P>
Derfor forekommer det mig ligeledes , at det haster med at lfte slret for tanken om at f landbrugssektoren til at yde et bidrag til fordel for Kosovo .
Jeg opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til hurtigt at fremstte sit forslag om en reform af den flles markedsordning for sukker .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , Budgetudvalgets og Den Liberale Gruppes opfattelse stemmer nsten overens .
Det er et rent tilflde .
Jeg vil derfor ikke gentage , hvad jeg sagde i de frste to minutter .
Alle de punkter , som jeg har nvnt , stttes ogs af Den Liberale Gruppe .
Jeg vil gerne tilfje endnu en rkke punkter .
<P>
Vi lever i en tid , hvor landbrugsbudgettet er overordentligt stramt .
Der behver ikke ske ret meget med dollar-euro-forholdet , fr vi kommer ud i store vanskeligheder .
S skal Kommissionen vlge , hvad den vil gre med de penge , der er til rdighed .
Der er imidlertid ogs en anden stor potentiel mangel .
Vi har i de forlbne r vret ude for udbrud af epidemier af smitsomme dyresygdomme .
Vi har oplevet BSE-krisen i Europa . Vi har oplevet svinepestepidemier i forskellige europiske lande .
Alle disse epidemier har kostet det europiske budget milliarder .
Disse har indtil nu kunnet blive finansieret af andre kategorier end landbrugsbudgettet .
<P>
I Berlin blev det aftalt , at dette ikke lngere kan vre tilfldet .
Hvis jeg kender landbrugsbudgettet godt , str der imidlertid kun en konto deri p omkring 100 millioner euro til bekmpelse af dyresygdomme .
Det er meget lidt i sammenligning med , hvad der hidtil har vret ndvendigt til bekmpelsen af udbrud af epidemier med smitsomme sygdomme .
Derfor anmoder Den Liberale Gruppe udtrykkeligt Kommissionen om hurtigst muligt at fremstte forslag med henblik p at kunne klare eventuelle kalamiteter .
En af mulighederne er eventuelt et forsikringssystem i hele Europa , det ville ogs vre godt for de lige konkurrenceforhold .
Hvad vi gerne ville have , er , at Kommissionen sender os noget inden budgetforhandlingerne , for at vi kan tage det i betragtning under drftelserne om budgetterne for r 2001 .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Hr. formand , rede kolleger , vedtagelsen af landbrugsprispakken 2000 / 2001 er forbundet med forpligtelsen til at spare 300 millioner euro p landbrugsbudgettet og anvende de frigjorte midler til genopbygningen i Kosovo .
I betnkningen ppeges det i den forbindelse med rette , at Kommissionen br fremlgge et passende samlet forslag i form af en konkret plan for Parlamentet , fr der kan accepteres yderligere forslag om besparelser .
Sprgsmlet om finansieringen af hele reformpakken spiller uden tvivl en afgrende rolle .
<P>
Det er dog efter min mening ikke tilstrkkeligt , at vi altid frst og fremmest taler om en reduktion af udgifterne og indtgterne og samtidig overdrager stadig flere opgaver til Kommissionen , hvilket selvflgelig heller ikke reducerer udgifterne .
Kommissionen br tage udgangspunkt i realiserbare ml frem til 2006 og udlede behovet for finansielle midler derefter .
Som et resultat af Agenda 2000 mtte de europiske landmnd acceptere en indtgtsnedgang p 5 milliarder euro .
Landbrugsbudgettet er dermed fastlagt til 50,5 millioner euro , og det br det ogs blive ved .
<P>
For at n mlet br Kommissionen efter min mening opfordres til at fremlgge en beretning om omkostningsudviklingen i landbrugssektoren .
I dag afvikles der flere handler p t sekund , end der fr blev afviklet p n dag . I den forbindelse er forandring den eneste konstant .
Det er landbrugspriserne , der ndrer sig srlig hurtigt .
I 1999 faldt priserne p vegetabilske produkter i EU 4 % , priserne inden for den animalske produktion 6 % .
Som flge af den store overproduktion faldt priserne p svinekd 9 % .
Hvad angr alle vigtige landbrugsprodukter ssom mlk , oksekd , korn og svinekd , tager den internationale valutaturbulens til og reducerer landmndenes indtgter yderligere .
Man har derfor stadig langtfra besvaret sprgsmlet , hvorfra Den Europiske Unions landmnd skal f deres indtgt fremover .
P et mttet marked kan der kun slges billigt fremstillede produkter .
Prisnedsttelserne vil delgge landmndenes eksistens i Europa og dermed aflaste markedet for en tid .
<P>
Efter de strukturelle forandringer vil de overlevelsesdygtige landbrugsbedrifter ge deres produktion yderligere og presse verdensmarkedet med stadig strre slagkraft .
En ny priskrig til fre til en ny omfordeling af markederne .
Den kommende udvikling vil vise , om reformen af EU ' s landbrugspolitik med Agenda 2000 kan realisere det samlede ml eller ikke .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , selv om der i Agenda 2000 faststtes parametre for landbruget i perioden frem til 2006 , er den rlige prispakke stadig meget vigtig .
Jeg er helt enig med dem , der tidligere i dag udtrykte deres forbehold for Kommissionens forslag vedrrende kornsektoren .
Det glder mig at se , at kommissr Fischler overvrer denne debat .
<P>
For landmndene br markedsprisen udgre den reelle vrdi af deres arbejde og ikke , hvad de ofte opfatter som social sttte til produkterne af deres arbejde .
Vi nsker imidlertid ikke p nogen mde at forklejne de generelt positive resultater af reformen af den flles landbrugspolitik som vedtaget i Agenda 2000 og anerkender , at landmndene ikke kan klare sig uden indkomststtte . Ikke desto mindre m jeg indrmme , at jeg er lidt bekymret over en situation , hvor landbrugsprodukter fra vores landmnd skal slges til priser , der ligger under produktionsomkostningerne .
Dette er ofte tilfldet .
<P>
I den forbindelse skal landbrugssttten - som er betydelig , eftersom den udgr nsten 50 % af hele budgettet - ogs betragtes som sttte til forbrugerne .
Beskftigelsesniveauet uden for landbrugssektoren og EU ' s og medlemsstaternes tiltag med henblik p at reducere arbejdslsheden udgr en alvorlig trussel mod bredygtigheden i Europas traditionelle familielandbrug .
I de seneste uger har der vret en del snak om at revidere det landbrugsbudget , som blev vedtaget i Berlin for f mneder siden .
<P>
Jeg har p fornemmelsen , at de , der kun gr op i bogfring , slet ikke forstr , hvad der foregr ude i den virkelige verden .
Jeg m advare om , at hvis vi ikke passer p og viser strre forstelse for , hvilken unik og uerstattelig position landmndene indtager i samfundet , vil fremtidige generationer og parlamentsmedlemmer vre ndt til at trffe foranstaltninger for at redde landbruget .
Derfor forsger vi at regulere den ubalance mellem land- og bydistrikter , som har fet lov at udvikle sig over en rrkke .
Husk p , at det ikke er landmndene , der har skabt disse store samfundsmssige problemer . De skyldes derimod manglende visioner hos politikerne og planlggerne .
<P>
Lad os se med friske jne p , hvordan vi bedre kan sikre , at landbruget p langt sigt overlever som et erhverv med ansvar for fdevaresikkerheden , idet landmndene spiller en unik rolle som forvaltere af miljet .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst og fremmest vil jeg lyknske fru Jeggle med den betnkning , hun har udarbejdet , for det udfrte arbejde og for at have opnet nsten enstemmighed i sttten til sin betnkning i Landbrugsudvalget .
Og jeg vil ogs lyknske Kommissionen med at have indfrt flerrighed i forslagene .
<P>
Selv om det kan virke som en gentagelse af det , der allerede er blevet sagt , s kunne jeg godt tnke mig at man , nr det drejer sig om korn , tog hensyn til og igen overvejede svel vandindhold som de mnedlige prisforhjelser , eftersom det er emner , der kan skade os betydeligt .
Der er ogs et andet sprgsml , og jeg skulle mene , at det drejer sig om noget meget alvorligt : Hver gang , der opstr et problem i Den Europiske Union eller i Unionens politiske synspunkter - synspunkter , som jeg ikke betvivler - glder det om at fjerne midler fra landbrugsbudgettet .
Dette er noget , der bekymrer os alvorligt , eftersom budgetkommissren har understreget , at hun har tnkt sig at fjerne 300 millioner fra sukker for at bruge dem til Kosovo .
<P>
Der er ogs andre sager , som jeg gerne vil fremhve , og som ikke str i prisforslaget , nemlig min bekymring for sektoren for skalfrugter , hasselndder og mandler .
Denne sektor har for indevrende store problemer , eftersom forbedringsplanerne , som Kommissionen har bevilget , i nogle tilflde afsluttes . Eftersom de ikke er blevet frdigrevideret , og indtil problemet i skalfrugtsektoren bliver lst , burde man endnu en gang overveje at forlnge disse forbedringsplaner , indtil man finder et passende sted til dem , og det burde vre den flles markedsordning for frugt med en gte differentieret behandling .
<P>
Der er andre ting , der bekymrer mig , og som heller ikke str opfrt , som f.eks. sprgsmlet om asparges til forarbejdning .
I artikel 10 , stk . 3 , i forordningen for frugt og forarbejdede grntsager forudser man nogle forhjede sttteordninger .
Denne sttte afsluttes nu , den afsluttes efter denne sson .
Hvad har Kommissionen tnkt sig at gre , for at disse sttteordninger kan flge konkurrencen i Europa og stadig blive givet til aspargesproducenterne ?
<P>
Hvad angr spisedruer , udlber sttteordningerne til saftproduktion , som er medtaget i den flles markedsordning for vin , den 31. juli .
Efter min mening ville det vre hensigtsmssigt , at man i den nste ndring af den flles markedsordning for frugt tog dem med i betragtning .
Men efter udlbsdatoen , det vil sige fra den 31. juli , hvad skal vi s gre , indtil de nye reformer med sttteordninger til forarbejdning af spisedruer bliver vedtaget ?
Har man tnkt sig at forlnge dem ?
Hvad har man tnkt sig at gre ?
<P>
Forordning 2275 forudser ligeledes hjlp til at fremme sektoren for blomster og planter , og disse sttteordninger udlber ogs . Hvordan skal vi gre det , eftersom Rdet har bedt Kommissionen om at foretage en undersgelse om udviklingen i sttteordningerne for enten at berettige eller ikke berettige disses fortsttelse ?
Jeg tror , at man muligvis burde forlnge forordning 2275 , mens vi afventer denne undersgelse , som vi endnu ikke ved noget om , og indtil man bagefter har truffet de passende foranstaltninger i forbindelse med reformudkastet .
Falder dette sammen med Kommissionens planer ?
Det er vigtige sektorer , fordi de har indflydelse p meget specifikke omrder .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , rede kommissr , mine kolleger , Agenda 2000 skabte en vis form for stabilitet i EU ' s landbrugspolitik .
Jeg mener , at det er meget vigtigt og betydningsfuldt , at vi kan se stt fremad helt til r 2006 .
Det faktum , at der er afveget fra Berlin-aftalen - belbene er yderst vsentlige for landbruget , p fllesskabsplan er de forsvindende sm - det principielle sprgsml , at der afviges fra det aftalte , er en meget alvorlig sag .
Europa-Parlamentet skal trffe beslutninger om en ny kontinuerlig landbrugspolitik efter 2006 .
Med en form for politik , hvor der afviges fra det aftalte , kan en sdan stabilitet og nd , hvorved man sammen kan se langt ind i fremtiden , ikke skabes .
<P>
t aspekt , som ser ud til at vre glemt , er den hverdagsrealitet , som landbruget i dag lever i .
Udgifterne inden for landbruget er steget betydeligt . Priserne p brndsel er steget , og det generelle omkostningsniveau stiger hele tiden .
Et andet aspekt er , at planteavlerne lige som levnedsmiddelindustrien har satset meget p god kvalitet . P kvalitet , for at vi kan slippe for de skandaler , der har tilsvinet den europiske landbrugsmodel .
I sidste ende bliver det navnlig planteavlerne , der m betale for disse omkostninger .
Planteavlerne har for deres del gjort alt det , de kan , og som er deres pligt .
Man kan hbe , at ogs den anden part holder fast i de aftaler , som er indget i fllesskab .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , med sine forslag til Rdet faststter Kommissionen ikke priserne p landbrugsprodukterne og tilskuddene , selv om det er de ord , den bruger . Efter vores mening vil den blot gre opmrksom p de priser og tilskud , der skal glde i perioden 2000-2001 i overensstemmelse med de gldende forordninger , og hjst ndre p nogle mnedlige forhjelser i forbindelse med interventionspriserne for de produkter , der stadig er omfattet af denne ordning .
<P>
Vi vil dog benytte lejligheden til at gre opmrksom p , at priserne og tilskuddene er fastfrosset for mange landbrugsvarers vedkommende for 12. r i trk , f.eks. for fre- og gedekd , mens de falder for andre produkter , samtidig med at produktionsomkostningerne hele tiden stiger , og dette medfrer en nedgang i nettoindkomsten i landbruget , hvilket ogs fremgr af Eurostats tal .
Sprgsmlet er , hvad landmndene gr ved dette .
<P>
For det andet overlader begrnsningen af interventionerne landmndene til den urrlige handelsindustris nde , nr virksomhederne kber fra producenten til minimale priser og slger videre til ofte mangedoblede priser .
S selv om de nominelle produktionspriser er faldet , i mange tilflde meget brat , er forbrugerpriserne steget .
Der foregr alts en udplyndring af producenten og udplyndring af forbrugeren af hensyn til deres beskyttelse , som Den Europiske Union hvder at give .
Sprgsmlet er , hvad landmndene og forbrugerne gr ved det .
Vil de udvide deres kamp ?
<P>
For det tredje bliver tilskuddene ophvet af de lave kvoter og de tilintetgrende prmier , som fremkommer . Dette glder ogs for 1999-hsten .
P denne mde bliver tilskuddene en dyrt betalt gevinst .
Et himmelrbende eksempel er olivenolie , som vedrrer mit land , ogs den del af landet , jeg kommer fra , nemlig Lesbos .
Man havde meddelt , at tilskuddet for 1998-1999 ville ligge p 460 drakmer , men det endte med , at producenterne , et r senere , fik 330 drakmer .
Det samme er tilfldet med bomuld , hvor mindsteprisen er 101 euro for 100 kg , men af medansvarlighedsgrunde fr den grske producent under 65 euro .
<P>
Vi har flgende bemrkninger til betnkningens indhold : Hvad angr korn , er vi imod reduktionen af den mnedlige forhjelse af interventionsprisen . Det burde vre en forgelse .
Vi m ogs gre opmrksom p , at interventionsordningen p denne mde undergraves yderligere , og man er tilsyneladende ved at afskaffe den for korn , sdan som det er sket med andre produkter .
Vi er ogs uenige i , at den mnedlige forhjelse skal udbetales i november , da hsten i Grkenland ligger i juni .
Ogs for ris ' vedkommende foreslr vi , at interventionen indledes fra den 1. oktober eller november i stedet for den 1. april , da vores producenter ellers vil vre prisgivet handelsindustriens grdige profitjagt i seks mneder ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Daul">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne sttte fru Jeggles betnkning og hendes indlg ved at stille nogle ret enkle sprgsml .
<P>
Hr. kommissr , jeg tror , at det er i Deres interesse at udnytte den sttte , som medlemmerne af Parlamentet giver Dem , til at forsge at bibeholde Deres landbrugsbudget .
Nr man ser , hvordan pengene bliver brugt og omdirigeres for at finansiere andre aktioner , kan man sprge sig selv , om vi stadigvk har tilstrkkelige midler til at fre en EU-landbrugspolitik efter udvidelsen og i vrigt sikre udviklingen i landomrderne .
<P>
Nr de vil reducere vandindholdet i korn , hvor mange millioner drejer det sig s om p EU-niveau ?
Og hvordan vil disse millioner blive anvendt ?
Glem ikke , at det vil vre de mellemstore regioner , der frst vil komme til at lide herunder . Det bliver ikke de gode , store kornomrder , men de omrder , som har en middelproduktion , og hvor mange landmnd for tiden er i vanskeligheder .
Hvis jeg gr status over landbrugsomrderne , kan jeg konstatere , at det er i disse sm og mellemstore landbrug , der ikke er srget for aflsning , og at brnene sger en fremtid andre steder end i landbruget .
<P>
Jeg tror derfor , at en sdan politik krver omtanke , hr. kommissr .
Og De har vores sttte .
Landbrugsbudgettet skal tjene til at fremme udviklingen p landet , at styrke sttten til familielandbrugene , som er berrt heraf , snarere end best i budgetforanstaltninger , der netop har til forml at foretage besparelser .
<P>
Hr. kommissr , vi har stor tillid til Dem .
Vi taler med hjertet : Det er familielandbruget , vi nsker at forsvare her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Idet jeg lyknsker fru Jeggle med hendes betnkning , burde der ud fra et teknisk synspunkt ikke vre kommentarer til det debatterede forslag , fordi det hele bevger sig inden for den logik , der har styret Agenda 2000-processen , en filosofi prget af sttte til indkomsterne , uden at der , efter vores mening , endnu er indledt en uddybende diskussion af kravene til landbrugsbedrifterne om at virkeliggre de programmssige og produktivitetsmssige valg i forhold til den igangvrende globalisering af markederne .
<P>
Vi vil gerne kraftigt understrege flgende , nemlig at landbruget bevger sig som et konomisk system , og vi i dette jeblik er vidner til en Europisk Union , hvis tyngdepunkt er ved flytte sig hen imod en accept af offentlige indgreb uden en definition af de vejledende og generelle linjer , som gr det muligt for landmndene at se det , som bliver deres fremtid .
Landmndene gennemlever i jeblikket ikke lykkelige tider .
Man fr indtryk af , at der er et nske om at bevare vores sektor med stadig mindre konomisk produktivitet .
Beviset kommer ogs fra de seneste begivenheder i forbindelse med WTO-forhandlingerne , og det drejer sig om eksempler , vi har set i de seneste mneder .
For det frste er der indgrebet til fordel for Kosovo for at finansiere hjlpen i regionen - en uomtvistelig prioritet , dog ivrksat med diskutable tidsfrister og p diskutable vilkr .
For det andet er der forslaget om nedskringer i kornsektoren , som mine kolleger allerede har vret inde p .
Til sidst er der den tid , der er get med at vente p at se , hvilket forslag der kommer i sukkersektoren .
At forsvare den europiske landbrugsmodel , som er synonym med landbrugsvirksomhed , betyder ogs at afvrge opgivelsen af denne aktivitet og betyder en mulig og sandsynlig forhjelse af beskftigelsesniveauet .
<P>



Vi landmnd er vokset op med Den Europiske Union , og vi vil gerne fortstte med at vokse sammen med den .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne lyknske vores ordfrer , fru Jeggle , med det arbejde , som hun har udfrt , og sige , at denne prispakke faktisk ikke mere har den betydning , som den havde tidligere , eftersom der heldigvis er sket en udvikling hen imod , at landbrugspolitikken fremlgges og faststtes p mellemlangt sigt .
Det er derfor , at vi for nylig har gennemfrt en reform af Agenda 2000 . Denne prispakke bestr kun i rlige justeringer , som de umiddelbare forhold gr ndvendige .
Den aktuelle prispakke kommer p et tidspunkt , hvor Kommissionen har lovet at fremlgge reformforslag for flere sektorer , heriblandt ris , sukker , frugter og grntsager samt spiseolie , og jeg hber , at det vil ske .
Der er srlig t omrde , som jeg gerne vil fremhve , nemlig frugter og grntsager , hvor der er et problem , som er specielt mrkbart i mit eget land .
<P>
Vi er alle klar over , at den nuvrende ordning for forarbejdede tomater er urimelig .
Kvoterne mellem medlemslandene ndres hvert r under betingelser , hvor man ikke tager hjde for uforudsigelige forhold af klimatisk eller markedsmssig karakter , hvilket medfrer en permanent ustabilitet i sektoren .
Derfor har Europa-Parlamentet i forbindelse med fru Ayuso Gonzlez ' betnkning for ikke s lnge siden vedtaget , at der skal oprettes garantitrskler for medlemslandene , hvor Kommissionen s blev anmodet om meget hurtigt at fremlgge disse forslag .
<P>
Sagen er imidlertid , at Kommissionen ikke har fremlagt noget som helst i prispakken , der kan rette op p situationen , og der kan heller ikke iagttages noget hastvrk hos Kommissionen med hensyn til at komme med et forslag .
Mit eget land risikerer , hvis forslaget om den flles markedsordning ikke hurtigt vedtages , at miste 10 % af sin kvote , hvilket jo er ganske uacceptabelt .
Jeg vil derfor gerne sprge om , hvorfor det portugisiske formandskab ikke har taget initiativ til , at der hurtigt blev fremsat et forslag , og jeg forstr heller ikke , hvorfor man benytter det argument , at " man ikke kan lave en tomatreform , fordi der ikke er penge " , nr man bruger dem , vi har , til andre ting , der ikke har noget med landbruget at gre ssom finansieringen i Kosovo .
<SPEAKER ID=51 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne indlede med at rette en hjertelig tak til Dem , fru Jeggle , for Deres betnkning .
Det er trods alt den frste , De har fremlagt for Europa-Parlamentet .
Ligeledes vil jeg gerne takke medlemmerne af Landbrugsudvalget og ogs de andre udvalg , der har deltaget aktivt i forhandlingerne , mange gange for det konstruktive samarbejde .
<P>
Det glder mig , at Parlamentet giver Kommissionen ret i de centrale aspekter i dens forslag , nemlig at vi har brug for mere kontinuitet og derfor ogs en flerrig faststtelse af priserne .
Lad mig frst komme ind p konteksten og indholdet i de forslag , vi har stillet .
Det er fuldstndig korrekt , at prispakken ikke mere har den betydning , den havde tidligere .
Som en logisk konsekvens af den flerrige prisfaststtelse , vi har valgt for Agenda 2000 , har Kommissionen derfor nu ogs foreslet at faststte flles priser og belb for de sektorer , for hvilke det overhovedet stadig er ndvendigt , p ubegrnset tid .
<P>
Det giver vores landmnd vsentligt mere stabile rammebetingelser for en langfristet planlgning . Det er dog ikke principielt udelukket , at der eventuelt senere sker ndringer .
Den eneste undtagelse i vores forslag til denne flerrige prisfaststtelse vedrrer sukkersektoren , hvor den nuvrende produktionskvoteordning - som de fleste her formentlig vil vide - udlber ved udgangen af produktionsret 2000 / 2001 .
Derfor ville det ikke vre passende at foretage en ndring her , eftersom priserne for det sidste r skal faststtes nu .
Derfor foreslr vi ogs , at de nuvrende sukkerpriser for det sidste r i den nuvrende produktionskvoteordning bibeholdes .
<P>
Nu til de enkelte ndringsforslag : Med ndringsforslag 4 vil man bibeholde de mnedlige forhjelser undret .
Dette forslag kan jeg - og det siger jeg helt bent - ikke tilslutte mig , for det er ikke korrekt , nr man her pstr , at den nedsttelse , vi foreslr , er i modstrid med de beslutninger , der blev truffet i Berlin .
Tvrtimod , den er en logisk konsekvens af beslutningerne fra Berlin !
I Berlin blev det nemlig besluttet at bibeholde ordningen med de mnedlige forhjelser .
Det har imidlertid ikke noget at gre med tilpasningen af belbene .
Tidligere foretog vi praktisk taget ogs tilpasninger mere eller mindre hvert r .
<P>
P den anden side vil jeg ogs gerne advare lidt mod at tro , at det ikke ville vre hensigtsmssigt at foretage denne tilpasning , for der er n ting , De m tnke p : Hvis den manglende tilpasning medfrer , at tilstrmningen til markedet forstyrres , at kornet tilbageholdes i forventning om hjere reports , vil landmndene miste mere om forret ved markedsfringen , end de vil vinde ved disse strre mnedlige forhjelser .
Derfor kan jeg ikke acceptere forslaget .
<P>
Med hensyn til det andet sprgsml , ajourfringen og styrkelsen af kvalitetskriterierne , vil jeg gerne sige , at man jo har diskuteret det i mneder nu .
Der har i mellemtiden , eftersom kompetencen jo udelukkende ligger hos Kommissionen - det vil jeg ogs gerne understrege - fundet en afstemning sted i det kompetente forvaltningsudvalg .
Dermed er debatten egentlig afsluttet , for Kommissionens forordning 824 / 2000 blev udstedt allerede den 19. april .
Jeg mener ikke , vi br indlede debatten igen .
Derfor kan jeg ikke tilslutte mig ndringsforslag 2 og 5 .
<P>
Nr nu vandindholdet bliver bragt ind i diskussion her , vil jeg gerne ppege , at kornpriserne blev fastsat i Berlin , men ikke vandpriserne !
14,5 % vand er det indhold , der i dag accepteres som den hjst tilladte vrdi efter almindelig forretningsskik .
Det er ikke et problem , der er specifikt for landmndene .
Hvis nu en landmand er uheldig og har et noget hjere vandindhold i sit korn , behver han jo kun at afholde udgifterne til trring , og dermed er problemet lst !
Men vi kan ikke lngere acceptere , at der i vores interventionslagre ligger korn , der ikke er i overensstemmelse med almindelig international forretningsskik .
<P>
Jeg har desvrre ogs et problem med optagelsen af sennepsfr i sttteordningen , som foresls i ndringsforslag 1 og 3 , fordi det ikke ville vre i overensstemmelse med Marrakech-aftalen .
Det ville vre i modstrid med fredsklausulen , iflge hvilken der ikke m optages nye produkter i sttteordningen .
<P>
Nu til ndringsforslag 6 og 7 , hvor det vel er ndvendigt at prcisere tingene .
For det frste har finansieringen af udenrigspolitiske foranstaltninger for produktionsret 2000 / 2001 , som vi diskuterer nu , p ingen mde noget at gre med faststtelsen af sukkerpriserne .
For det andet prjudicerer reduktionen af den vre grnse under overskrift 1a , der foresls for r 2002 , heller ikke foranstaltningerne i en eller anden bestemt produktionssektor .
<P>
For det tredje vil jeg gerne sige noget om r 2003 og de efterflgende r , som fru Jeggle ogs var inde p : Her har Kommissionen besluttet , at eventuelle midler kun m anvendes , nr den politiske situation i Serbien har ndret sig grundlggende .
Nr dette er tilfldet , vil Kommissionen i forbindelse med kontrollen af det finansielle overslag i r 2002 , som blev besluttet i Berlin , afgre , p hvilken mde den vil tage hensyn til et muligt behov .
<P>
Kommissionen har udtrykkeligt besluttet heller ikke at prjudicere noget i denne sag p dette tidspunkt .
Derudover har Kommissionen besluttet , at penge fra overskrift 1a generelt kun kan anvendes , hvis de vrige finansieringskilder ikke er tilstrkkelige , hvilket der p nuvrende tidspunkt p ingen mde er tale om .
<P>
Fru Jeggle , De har foreslet , at man som minimum gr midlerne i 1 b - alts midlerne til udvikling af landdistrikter - anvendelige , og De forbandt det med stormkatastrofen i Baden-Wrttemberg .
Det er et problem , der stikker langt dybere , for her havde Kommissionen oprindeligt foreslet netop denne mulighed for at overfre midler fra den ene deloverskrift til den anden .
Det blev dog forkastet af Parlamentet .
Derfor er en sdan overfrsel ikke mulig p grund af den nuvrende finansforordning og den interinstitutionelle aftale .
<P>
Med hensyn til fru Keppelhoffs sprgsml om , hvad KOFIN egentlig virkelig har besluttet , vil jeg gerne sige flgende : De forslag , fru Schreyer har stillet KOFIN , blev forkastet i frste omgang .
Men for jeblikket befinder man sig jo stadig i en diskussionsfase . Den konkrete budgetdebat om budgettet for 2001 kommer jo frst senere .
Forkastelsen vedrrer ikke primrt og ikke alene dette 300 millioner-sprgsml , men samlet set forholdt KOFIN sig negativt over for forslagene .
<P>
ndringsforslag 8 , som isr hr . Mulder har gjort opmrksom p , omhandler en undersgelse af alternativer til finansiering af skader i forbindelse med et muligt udbrud af dyresygdomme .
Denne undersgelse br - som hr . Mulder har ppeget - ogs indeholde muligheden for en forpligtende forsikringsordning .
Vi vil lade en sdan undersgelse foretage .
Jeg m dog meddele Dem , at resultaterne frst kan blive prsenteret i slutningen af ret .
Fr fr vi ikke resultaterne fra dem , der foretager undersgelsen .
<P>
Jeg tilslutter mig ogs den holdning , der kommer til udtryk i ndringsforslaget , om , at producenterne br ptage sig et strre ansvar for de finansielle aspekter i udryddelsen af dyresygdomme .
Sagen henhrer dog i princippet under medlemsstaternes ansvarsomrde .
Derfor kan vi i frste omgang kun foretage en evaluering af , hvilke muligheder der findes p fllesskabsplan for at sttte medlemsstaterne i dannelsen af sdanne ordninger .
Under alle omstndigheder br denne sag behandles som led i revisionen af veterinrlovgivningen , der for jeblikket foretages af det ansvarlige Generaldirektorat for Sundhed og Dyresundhed .
<P>
Fru Redondo har stillet nogle sprgsml vedrrende markedsordningen for frugter og grntsager , vedrrende ndder , vedrrende prydplanter , og parlamentsmedlem Cunha har stillet et sprgsml vedrrende forarbejdede tomater .
Kommissionen vil , sdan som det er ptnkt , i r forelgge en beretning om , hvordan markedsordningen for frugter og grntsager fungerer .
I denne beretning vil vi ikke alene inkludere friske frugter og grntsager , men ogs forarbejdede frugter og grntsager og dermed ogs forarbejdede tomater .
Vi forventer , at denne beretning vil foreligge i begyndelsen af andet halvr i r .
Hvad angr sttten til prydplanter - nrmere betegnet , fru Redondo , reklamen for prydplantesektoren - er det korrekt , at Kommissionen foretager en kontrol her .
Det forlangte man ogs af os ved ordningens indfrelse , og afhngigt af udfaldet af bedmmelsen vil vi fremstte et forslag i tilstrkkelig god tid til , at sttten ikke afbrydes .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Fiberproduktion : Producentsttte og flles markedsordning
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0124 / 2000 ) af Schierhuber for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1251 / 1999 om indfrelse af en sttteordning for producenter af visse markafgrder for at medtage hr og hamp bestemt til fiberproduktion ( KOM ( 1999 ) 576 - C5-0280 / 1999 - 1999 / 0236 ( CNS ) ) og om forslag til Rdets forordning om den flles markedsordning for hr og hamp bestemt til fiberproduktion ( KOM ( 1999 ) 576 - C5-028 / 1999 - 1999 / 0237 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=54 NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , ved frste jekast forekommer hr- og hampsektorens betydning mske ikke at vre s benlys isr for de kolleger , der ikke beskftiger sig s intenst med landbrug .
Hr og hamp er i Europa meget traditionsrige afgrder , der dog i tidens lb har mistet noget af deres popularitet , og hvis rige anvendelsesmuligheder frst nu er ved at blive genopdaget .
Det er netop denne landbrugsniches muligheder for at udvikle fremtidsorienterede produkter , vi skal fremme p europisk plan .
Isoleringsmateriale til huse , fyldstof til karosserier til kretjer og presplader til mbelfremstilling er blot nogle f eksempler p en moderne teknik .
Fremstillingen af disse materialer af fornyelige rstoffer skal udgre et gte alternativ til syntetisk fremstillede stoffer og dermed ogs blive en ny , attraktiv indtgtskilde for landmndene som rstofleverandrer .
<P>
Ndvendigheden af at foretage en reform er isr begrundet ud fra det misbrug og den svindel , der har fundet sted i forbindelse med prmiedyrkning i de seneste r .
Jeg forkaster absolut denne prmiejagt , og det er ndvendigt med en konsekvent kontrol af , om loven overholdes .
Dog skyder Kommissionens forslag efter min mening lidt over mlet .
<P>
Lad mig kort prsentere de grundlggende overvejelser , der ligger bag min betnkning : Arealbetalingen skal faststtes til henholdsvis 126 euro pr. ton og 600 euro pr. hektar og kun udbetales , nr det er bevist , at der har fundet leverancer til forarbejdningsindustrien sted .
Arealbetalingen fastlgges som led i forordningen om sttteordningen for producenter af afgrder , og derfor skal denne forordning ogs tilpasses de nye srlige forhold i forbindelse med hr og hamp .
Det er derfor indlysende , at denne forordnings planer over regionale basisarealer skal udvides med hr- og hamparealerne .
Da hr og hamp overvejende dyrkes til nonfoodforml , og der ikke er tale om overproduktion , br der ikke vre forpligtelse til braklgning , da braklgningsarealerne tjener som instrument til at regulere markedet i tilflde af overskudsproduktion .
<P>
Den forarbejdningsprmie , som skal udbetales til den frste forarbejdningsvirksomhed , gives kun , nr der kan forelgges bevis for forarbejdning inden for 18 mneder .
Da denne prmie skal tage hjde for sektorens rentabilitet , foreslr Landbrugsudvalget at faststte 120 euro pr. ton for lange fibre og 70 euro pr. ton for korte fibre for hamp .
Her er det selvflgelig ikke kun prmien for de lange fibre , men ogs prmien for de korte fibre , der skal sikres varigt , da det netop er de korte fibre , der har afgrende betydning for de innovative projekter .
<P>
Hr. kommissr , de nationale maksimumsmngder , EU ' s maksimumsmngder , som Kommissionen foreslr , skal overvejes endnu en gang .
Medlemsstaternes maksimumsmngder br beregnes p grundlag af den eksisterende forarbejdningskapacitet og tilpasses med den planlagte forarbejdningskapacitet , for hvilken der allerede er indledt irreversible investeringer .
<P>
Lad mig sige et par ord mere om hamp , da der gang p gang opstr misforstelser : Risikoen for dyrkning til narkotikaforml er ikke til stede i Europa , og udnyttelsen af hampfr bestemt til konsum er strkt rodfstet i de forskellige regioner .
De eksisterende kontrolmekanismer og gldende grnsevrdier er efter min mening tilstrkkelige til at stte en stopper for dyrkning af hamp med henblik p fremstilling af stimulerende stoffer .
Der har udviklet sig specialiteter i de enkelte europiske regioner ssom hampolie eller hampl , der bidrager til en berigelse af den regionale identitet gennem en fdevarekde .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne ppege endnu en gang , at hr- og hampsektoren i sin multifunktionalitet er s afgrende for det europiske landbrugs fremtid og for landmndenes fremtid som rstofleverandrer til fremtidige omrder , at en reform , der - indrmmet - er ndvendig , ikke m gre hele sektoren urentabel .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har vedtaget denne betnkning med meget stort flertal .
Derfor vil jeg gerne rette en hjertelig tak til alle parlamentsmedlemmer , der har stttet mig under udarbejdelsen af betnkningen !
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , den foreliggende betnkning af fru Schierhuber viser , at nr noget gr galt i en bestemt ordning i Europa , er det i hj grad muligt ved hjlp af nye forslag alligevel at srge for , at en bestemt ordning bibeholdes , i dette tilflde for hr .
Hr er lige som hamp et specielt produkt med en lang europisk forhistorie .
Bare den kendsgerning , at bde de bukser og den jakke , som jeg har p i dag , er lavet af lrred og hr , tilmed forarbejdet i Flandern , dyrket i Frankrig og for en del forarbejdet i Zeeland , viser , hvilken tradition dette produkt har .
<P>
Grunden til , at vi m fre denne forhandling , er , at ordningen er krt af sporet .
Vi ved alle sammen , hvad der er sket med de korte hrfibre .
Vi ved ogs , at denne afsporing fandt sted i Sydeuropa . Vi m vre rede til at foretage en justering af politikken .
<P>
Men det , der nu sker med kommissionsforslaget , betyder faktisk , at barnet kastes ud med badevandet .
Der sker en overtrdelse .
Samtidig er det i hj grad muligt at skrpe ordningen for hr og hamp sledes , at vi kan njes med et normalt budget som i de forlbne r og ikke desto mindre alligevel beholde en rentabel dyrkning i Europa .
<P>
Jeg siger dette , fordi det drejer sig om en gammel dyrkning , men ogs fordi denne finder srlig anvendelse bde inden for fremstillingen af lrred og bekldning og til nonfoodforml , tnk blot p bilers instrumentbrtter og kofangere , og samtidig er den ogs en virkelig tilfjelse til politikken vedrrende landdistrikterne .
Et meget specielt produkt , som skaber en temmelig stor mervrdi og beskftigelse .
Netop disse tre facetter m f os til at hge meget mere om en god ordning .
<P>
Derfor sttter jeg helhjertet fru Schierhubers betnkning .
De belb , som hun har nvnt , betyder en fortsat rentabel dyrkning og ligeledes en god forarbejdning .
Hvad vi har brug for , er en skrpet kontrol med denne forarbejdning for at srge for , at misbrug ikke p ny forekommer i fremtiden .
<P>
Jeg vil slutte med en historisk oversigt .
Mit land har oplevet Firsrskrigen med Spanien , og denne blev afsluttet med freden i Mnster .
De mennesker , som dengang sad med ved bordet , kom fra den sydlige del af Nederlandene , det vil sige det nuvrende Belgien , den nordlige del af Nederlandene , det vil sige det nuvrende Nederlandene , og Spanien , og alle tre havde lrredsjakker p . Hjst sandsynligt fremstillet i Flandern og dyrket i Nordfrankrig og i Belgien .
En konflikt i 80 r har ikke kunnet delgge hrdyrkningen ved Nordskysten .
Det m da ikke vre sdan , at den nuvrende ordning gr til grunde p grund af et lille fejltrin i Spanien , som i mellemtiden er blevet rettet og har frt til en minimalisering af dyrkningen dr til 50.000 hektar .
Jeg ville nske , at denne historiske erkendelse af freden i Mnster ogs kommer til udtryk i en ny hrordning for Europa .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Rodrguez Ramos">
Hr. formand , vi er enige i mlstningerne , som Kommissionens forslag efterstrber i den nye sttteordning for hr og hamp : at fastlgge regler for og afbalancere markederne , simplificere den flles landbrugspolitik og undg bedrageri .
Men vi er ikke enige i den mde , hvorp man har valgt at gennemfre dem .
Og det er vi ikke , fordi vi mener , at dette forslag , hvis de ndringsforslag , som Landbrugsudvalget har fremsat , og som forbedrer teksten , ikke bliver accepteret , kan fre til et fuldstndigt ophr af hr- og hampproduktionen i sm og mellemstore landbrug , og som en alternativ afgrde i visse af Unionens omrder .
<P>
Hr. kommissr , vi mener ikke , det er acceptabelt , at man vil afslutte dyrkningen af en afgrde i en bestemt sektor , fordi man vil stte en stopper for bedrageriet .
Jeg tror , at det er p tide at minde om , at den bedste bekmpelse af bedrageri opns ved en fuldstndig gennemsigtighed i de offentlige sttteordninger og i de undersgelser , som igangsttes for at afslre bedrageriet . Afslring af bedragernes fulde navn er den eneste mde , hvorp man kan undg , at alle landbrugere og hele landbrugssektoren betaler konsekvenserne for , at nogle f spekulerer i bedrageri .
<P>
Medtagelsen af hr og hamp i den generelle ordning for markafgrder krver en fastlggelse af et samlet udbytte for alle omrder i Den Europiske Union .
Tilstedevrelsen af forskellige udbytter i omrder i nord og i syd , i Unionens forskellige regioner , kan gre , at der opstr stor diskrimination i hektarsttten til denne afgrde .
Derfor anmoder vi om , at man accepterer medtagelsen af en gennemsnitsydelse for alle Unionens regioner , som bliver gennemsnitsydelsen for den type korn .
<P>
I forbindelse med sttte til forarbejdning mener vi , at det er absolut uhensigtsmssigt , at der skal vre en overgangshjlp til forarbejdning af korte fibre , som Kommissionen foreslr , der afsluttes i r 2006 .
Vi mener , at det br vre en varig hjlp , og at den br afbalanceres og tilpasses sttten til forarbejdning af lange fibre , som den eneste mde , hvorp man kan garantere den afstning , som de korte fibre har i en industrisektor , der virkelig er et alternativ til de syntetiske produkter .
<P>
Hr. kommissr , vi er fuldstndig enige i behovet for stabilisatorer for denne afgrde , men vi er under ingen omstndigheder enige i de garanterede nationale belb , som Kommissionens forslag faststter . Vi mener , at de er helt upassende , og at de gr imod den reelle situation i hvert enkelt land .
Derfor beder vi Dem ligeledes vurdere og overveje det forslag , som Landbrugsudvalget har fremlagt .
<P>
Endelig vil jeg sige til Dem , at vi er helt enige i , at der skal vre kontrolforanstaltninger i denne sektor .
Derfor mener vi , det er absolut ndvendigt , at der altid og under alle omstndigheder findes en salgskontrakt mellem landbrugeren og den person , der forarbejder varen .
Derfor stemte vi imod ordfrerens betnkning , da hun nskede , at disse kontrakter skulle forsvinde .
Der findes ikke noget bedre bevis p , at afgrden er blevet solgt og forarbejdet , end en kontrakt .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , rede kommissr , jeg takker ordfrer Schierhuber for denne betnkning ogs af den grund , at her er der taget specielt hensyn til fordlingen i de lande , der som medlemmer af EU ogs har startet p hravl .
Det er ganske naturligt , at der ogs er set p markederne , og at man dermed ogs har forstet , at en sttteordning til fordlingen og understregningen af den er srdeles vigtig , specielt nr der er tale om hr , som kan anvendes i bygninger og som isoleringsmateriale .
<P>
Jeg vil ogs tilslutte mig fru Rodrguez Ramos ' forrige indlg , hvor hun talte om gennemsnitshster .
Gennemsnitshsterne for hr og hamp ligger tt p hinanden over hele Europa bde i nord og syd .
Der er ikke store forskelle .
Men forskellene , hvad angr korn , er meget store .
Derfor er det ved en s lille produktion , som hamp og hr udgr af hele landbrugsproduktionen , urimeligt , at de perifere omrder - regionerne ved Middelhavet og i Norden - skal prioriteres forskelligt ved tildelingen af hektarbaseret sttte .
Det er derfor , ndringsforslag 38 er srlig fornuftigt . Jeg sttter det og hber , at det fr bred opbakning navnlig af den grund , at landene ved Middelhavet og i Norden ikke ved denne produktionsform skal havne i en anden situation end de centrale EU-regioner .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Hr. formand , det glder mig at f mulighed for at tale til Parlamentet i denne meget vigtige sag .
Det er vigtigt at understrege , at misbrug af midler p t omrde ikke br forhindre fortsat fornyelse p andre omrder .
Fremragende sttteordninger er allerede under udarbejdelse og br stttes .
<P>
I en ustabil landbrugssektor og med et stigende marked for naturfibre br man bevare de indtjeningsmuligheder , som produktionen af hr og hamp reprsenterer .
Dermed fr landmndene mulighed for at dyrke nye afgrder - noget , de ofte er blevet opfordret til af regeringerne i de enkelte medlemsstater og af Europa-Parlamentet - hvilket betyder nye beskftigelsesmuligheder .
I mit hjemland , Wales , er man allerede ved at etablere hrforarbejdningsvirksomheder med EU-sttte .
Betnkningen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter omfatter desuden ndringsforslag , der skal udvide sttten til produktion af hr og hamp p arealer uden markafgrder , hvorved man kan dyrke andre afgrder i de omrder i Den Europiske Union , som ikke kan f konomisk sttte under den nuvrende ordning .
<P>
Dette er et meget vigtig sprgsml , da det pvirker tusindvis af hektar i Europa med drlige produktionsmuligheder .
F.eks. er 80 % af arealet i mit hjemland , Wales , uden markafgrder .
Her betyder en stor gennemsnitlig regnmngde , at jorden er ideel til at dyrke kort spindhr , men alligevel kunne man ikke sge EU-sttte i henhold til de tidligere bestemmelser .
Landets perifere placering , noget , som andre her i Parlamentet allerede har understreget , og det faktum , at de sm familielandbrug skal konkurrere p et stort marked , kombineret med et strkt pund har betydet , at omrdet har mistet 80 % af sine indtgter p mindre end tre r .
Betydningen af sttte til hrproduktionen i disse omrder i EU kan ikke overvurderes .
I den forbindelse vil jeg gerne takke ordfreren , fordi han accepterede vores ndringsforslag .
<P>
Vi afviser desuden kvoter for og et loft over sttten til denne produktion , da det vil begrnse mulighederne for at dyrke nye afgrder og skabe beskftigelse i drligt stillede regioner .
Vi mener ogs , at der br vre balance mellem sttten til landmnd og sttten til forarbejdningsvirksomheder .
Ordfreren , fru Schierhuber , har indvilliget i at yde 600 euro pr. hektar i direkte sttte til producenterne , forudsat at producenten , inden for 18 mneder efter ansgningen om sttte , kan dokumentere over for de ansvarlige myndigheder , at han har leveret hrfibrene til en forarbejdningsvirksomhed .
Vi mener ogs , at hvis der efter den angivne frist ikke kan forlgges tilstrkkelig dokumentation for de ansvarlige myndigheder , br sttten falde til det niveau , som glder for braklgning .
<P>
Jeg vil gerne lyknske ordfreren og opfordrer Europa-Parlamentet til at sttte betnkningen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , for det frste vil jeg takke fru Schierhuber for det udfrte arbejde . Hendes strste fortjeneste er at fremstte fornuftige elementer i et forslag , som overhovedet ingen sund fornuft har i sig .
<P>
Det er rigtigt , at den gldende sttteordning skaber utilstrkkelige kontrolforanstaltninger , og disse mangler er blevet udnyttet af visse personer for at opn sttte ved at omg loven .
Naturligvis krvede denne situation nogle ndringer , der logisk set burde have koncentreret sig om at styrke kontrollerne .
Men vi har endnu en gang fet mulighed for at iagttage den srlige mde , som Kommissionen bruger til at opfylde sine forpligtelser til at fremstte lovgivningsforslag .
<P>
Kommissionens forslag flger en forblffende linje : I stedet for at forstrke kontrolmekanismerne fjerner den sttten til kortfiberhr .
Helt rligt , s anvender Kommissionen hermed en praksis som lgen , der for at kurere en migrne foreslr at amputere hovedet .
<P>
Derudover ville Kommissionens forslag , hvis det gennemfres , vre skyld i , at dyrkningen i nogle medlemsstater ophrer , hvilket vil f negativ indflydelse p et betydeligt antal landbrugere , som havde fundet en alternativ afgrde i en ikke-overskudsproduktion , som ikke skulle bruges til fdevarer .
<P>
I f.eks. Spanien er alt det hr , der dyrkes , praktisk talt af korte fibre , eftersom varmen og mangelen p nedbr begrnser plantens udvikling .
P den anden side gr jordens trhed om sommeren det praktisk talt umuligt at hive planten op med rod for at f lange fibre .
Derudover tilpasser kortfiberhrren sig perfekt til sandbankeforhold , den har et betydningsfuldt marked og i hvert fald teoretisk er det den type produkter , som man hvder at fremme .
<P>
Hvis man fjernede sttten til kortfiberhrren , ville det blokere for anvendelsen af innovative , ikke-fdevaremssige landbrugsprodukter , hvilket ville f stor indflydelse p regioner med mindre nedbr og med svrere betingelser .
Hermed foreslr Kommissionen at koncentrere sttten i omrder med bedre betingelser og tage sttten fra de mindre gunstigt stillede .
<P>
Her vil jeg gerne pminde Kommissionen om traktatens artikel 158 ( den tidligere artikel 130 A ) , som krver , at den konomiske og sociale samhrighed forstrkes , at forskellene mellem udviklingsniveauerne i de forskellige regioner og de mindre gunstige regioners tilbagestende position , herunder i landdistrikterne , reduceres .
<P>
Endelig mener jeg , at det er afgrende , at Kommissionens forslag ikke kommer videre , men under alle omstndigheder ville sidestillingen med ordningen for markafgrder skabe nogle uretfrdige situationer via anvendelsen af betingede udbytter p grund af trkesituationer .
<P>
I denne henseende synes jeg , at fru Rodrguez Ramos ' ndringsforslag er en god lsning p dette problem .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , de arealer , hvor der dyrkes hrfibre og hamp , er i de forlbne r udvidet betydeligt som flge af prmiejagten i medlemsstater ssom Storbritannien og Spanien .
Producenter i disse lande delagde deres hst , mens de inkasserede prmien for dyrkningen .
Med rette stter Rdet en stopper for denne form for misbrug af fllesskabspenge gennem en ndring i forordningen for hrdyrkning .
<P>
Den oprindelige mlstning for produktionssttte er at sttte den traditionelle dyrkning af hrfibre , som frst og fremmest forekommer i Belgien , Frankrig og Nederlandene .
Det er meget vigtigt , at dette ml ikke tabes af syne .
Ligestilling af sttten til korte og lange hrfibre , sledes som Budgetudvalget foreslr i sin udtalelse , afviser vi derfor .
Produktionsomkostningerne for lange hrfibre er hjere end for korte hrfibre og hamp .
Netop i forbindelse med varianten med korte fibre har landbrugere med urette inkasseret prmier .
<P>
Vi kan g med til forslaget om at lade hrdyrkningen falde ind under den almindelige sttteordning for markafgrder .
Men sttteniveauet for korn er for lavt for lange hrfibre og tilskynder sledes producenter til ikke at dyrke denne hrvariant .
Derfor er vores godkendelse af betnkningen afhngig af , om sttten til producenter af lange hrfibre bliver dobbelt s stor som sttten til korn .
S lnge sttten til forarbejdningsvirksomhederne afhnger af , om de forarbejder korte eller lange hrfibre , kan denne differentiering i sttten til producenten udeblive .
<P>

Forhjet sttte til producenten skal dog ledsages af flgende tre kontrolforanstaltninger : for det frste en obligatorisk kontrakt med en forarbejdningsvirksomhed , som for sit vedkommende skal bevise , at hrren er forarbejdet , for det andet en kvote pr. medlemsstat , delt op i lange hrfibre , korte hrfibre og hamp , for det tredje anvendelsen af certificeret ssd .

<P>
Til sidst gr jeg opmrksom p , at denne forordning p grund af den fremskredne sson frst kan trde i kraft fra ssonen 2000-2001 .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi str med et forslag fra Kommissionen om reformen af den flles markedsordning for hr og hamp i dennes to aspekter .
For det frste berettiger Kommissionen behovet for reformen ud fra en stigning i budgetudgifterne .
Jeg tror ikke , at dette er den bedste mde til at prve at berettige behovet for en reform , som jeg i vrigt er enig i .
Blandt de mlstninger , som vi br tage hensyn til , nr reformen skal gennemfres , lige som at forenkle og tilpasse sttteordningen , er ogs forbedringen af kontrollen , noget , som vi bagefter glemmer .
<P>
Kommissionens forslag giver en god , sammenhngende og prcis analyse af Den Europiske Unions sektor .
Det understreger betydningen af hr- og hampproduktionerne , set svel fra et konomisk som fra et kologisk synspunkt .
Imidlertid forekommer de overvejelser , som Kommissionen gr sig i forbindelse med hampfibrene og de korte hrfibre , mig ikke srligt realistiske , svel hvad angr disses fremtidige lnsomhed som forhjelsen af disses afstning .
<P>
Men det , der forekommer mig mindst hensigtsmssigt , er forslaget vedrrende sttten til forarbejdningen .
I dette tilflde vil jeg gerne henlede opmrksomheden p den stigende omstning , denne type fibre har , hvilket flere af de tidligere talere ogs har anfrt .
Hvis vi slog ind p denne vej , ville Den Europiske Union , som allerede er i underskud , hvad angr anvendelsen af disse fibre , i det mindste i nogle lande vre fuldstndig p bar bund .
I dag lste jeg i en af de spanske aviser , at en af de selvstyrende regioner har reduceret dyrkningen af korte hrfibre med over 95 % .
Sdan lyder erklringerne fra den ansvarlige minister for landbruget i denne region .
Dette er uundgeligt , hvis denne ndring gennemfres .
<P>
Hvad angr betalingen til forarbejdning , s kan jeg ikke vre enig i det forslag , som Kommissionen fremstter , bde hvad angr sondringen mellem korte fibre og lange fibre , og ligeledes hvad angr det , den foreslr for hamp .
Jeg kan ikke se , at vi har fet forelagt nogen prcis udregning , der berettiger de forskellige prmiers belb .
Jeg kan heller ikke se nogen prcis udregning , der berettiger de garanterede maksimumsbelb svel p europisk niveau som p de forskellige nationale niveauer .
Derfor vil disse belb blokere for udviklingen i Den Europiske Union , hvad angr de lange og de korte fibre og hamp .
<P>
P den anden side kan jeg ogs godt se , at det er svrt at anvende sttteordningen for denne sson , ssonen 2000-2001 , eftersom vi allerede er net langt ind i ret .
<P>
Jeg synes , fru Schierhubers forslag er velafbalanceret .
Det er blevet vedtaget med flertal i Landbrugsudvalget , og det er det , vi br vedtage som grundregel .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hendes hndtering af denne meget komplicerede sag , hvor bde producerende og ikke-producerende medlemsstater har udtrykt betydelige forbehold i forbindelse med Kommissionens forslag .
<P>
Kommissionens forslag om at integrere dyrkningen af hr og hamp i sttteordningen for producenter af markafgrder hilses i store trk velkommen .
Sttte til enkelte omrder er p linje med holdningen om , at producenterne br handle i henhold til markedets eftersprgsel i stedet for at lade sig styre af landbrugssttten .
Jeg har imidlertid ikke i sinde at gentage de mange forbehold over for forslagene , som mine kolleger allerede har udtrykt .
<P>
Det skal bemrkes , at hr og hamp er miljvenlige afgrder .
Sammenlignet med almindelige afgrder som olieholdige fr og korn krver de frre kemikalier og mindre gdning .
Fornyelige rvarer som hr og hamp kan desuden erstatte syntetiske fibre fremstillet af olie eller andre mineralske ressourcer .
En get aktivitet inden for dyrkning af industrielle afgrder og muligheden for en mere varieret opdyrkning br derfor hilses velkommen .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne rejse sprgsmlet om sttteberettigelse , som tilsyneladende er et srligt problem i Det Forenede Kongerige .
Det meste af hr- og hampdyrkningen i Det Forenede Kongerige foregr p arealer , som ikke er sttteberettigede .
S vidt jeg kan forst , udgr Kommissionens forslag en trussel mod dyrkningen af hr og hamp i Det Forenede Kongerige og efterlader forarbejdningsvirksomhederne uden indenlandske forsyninger af rmaterialer .
Det foresls , at man i forbindelse med dyrkningen af hr og hamp skal se bort fra stttekriterierne , s disse afgrder kan dyrkes p alle arealer , dog uden at ge basisarealet .
Det giver mulighed for udvidelse , hvis markedsforholdene tilskynder til vkst , og nye producenter kan dermed komme ind p markedet .
Det ville vre rart , hvis Kommissren ville kommentere dette sprgsml , nr han skal tale i forbindelse med denne sag .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg takke ordfreren , fru Schierhuber .
Jeg har indtryk af , at netop den slags emner lige er noget for hende .
Jeg kan blot sige , at jeg i store trk tilslutter mig hendes betnkning .
Jeg tror faktisk , at det var p tide , at Kommissionen greb ind i sttteordningen for hr og hamp .
I tilflde af omfattende svig og misbrug , al den slags ting , kan det kun medvirke til , at landbrugspolitikken fr et drligt ry , og det skal undgs .
Derfor er det berettiget , at Kommissionen har grebet ind .
<P>
Der er imidlertid p dette stadium ogs en anden grund til , at det er klogt af Kommissionen at lgge srlig vgt p dette emne . For jeg er stadig af den opfattelse , at det er ndvendigt at udvikle andre landbrugsafgrder end de sdvanlige , som findes i jeblikket .
Hr og hamp er typisk afgrder , som kan bruges til at finde nye markeder for nye landbrugsprodukter .
" Agrificatie " er det gode nederlandske ord for det , og jeg vil om lidt undersge , hvordan det oversttes til de forskellige sprog .
<P>
I forskellige lande er der allerede taget opmuntrende initiativer p dette omrde , og der er ogs foretaget store investeringer .
Jeg tror , at Kommissionen frst og fremmest m srge for , at investeringer , som allerede er foretaget i fabrikker og i forarbejdningsmateriale , udnyttes fuldt ud .
Jeg mener alts ikke , at det er absolut ndvendigt at knytte bestemte kvoter til bestemte lande .
Det skal knyttes mere til den fastlagte anvendelseskapacitet .
<P>
Der er imidlertid n ting , der ikke str i forordningen . Det er en stor fordel for kommissr Fischler .
Det koster ham ikke en re . Hvorfor overvejer han ikke at gre brugen af disse produkter , som fremstilles af hr og hamp , obligatorisk ?
Gennem en bestemt lov kunne man af hensyn til miljet sige : De skal fremstille instrumentbrtter til biler af det og det produkt .
Mske kan der komme et smukt samarbejde ud af det med miljkommissren , for jeg har indtryk af , at hun p andre omrder modarbejder landbruget temmelig meget .
Mske kan dette ndres i den rigtige retning gennem dette initiativ .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hr. kommissr Fischler , det ser ud til , at Kommissionen har fremsat et klogt forslag , men det er ikke noget klogt forslag .
Det forhindrer muligvis svindelen , fordi der ikke lngere er incitament til at indkassere den hje arealbetaling i stedet for braklgningsprmier eller kornprmier .
Problemet er bare , at hvis De s forbinder det med strrelsen af kornprmien og braklgningsprmien , vil der ikke lngere blive dyrket hr og hamp i EU , s er sagen klaret .
Hvis De indfrer forarbejdningsprmier , som der efter Deres mening ikke kan svindles med - det kan der i vrigt godt , men lad os bare antage , at der ikke kan - er resultatet imidlertid muligvis , at rvarerne bliver dyrket uden for EU og importeret .
Hvis vi vil sikre hrdyrkningen her , m vi gre prcis det , der foresls her , det , ordfreren har foreslet , nemlig at g tilbage til kornprmiens strrelse .
Hvis det s bevises , at der har fundet en forarbejdning sted , indfres den tilsvarende fordobling , og dette bevis krver ikke srlig mange kontroller , fordi beviset skal forelgges af dem , der vil have disse prmier .
<P>
Jeg vil gerne sige flgende vedrrende maksimumsmngderne : Den kendsgerning , at budgettet er vokset som flge af svindel , og Kommissionen ikke har gjort nogen srlig hderlig figur ved kontrollen heraf , kan ikke godkendes .
Selvflgelig m vi rette op p det igen , og de penge , der er fosset ud p grund af svindel , skal selvflgelig fres tilbage , men det samlede budget for denne vigtige , miljvenlige dyrkning skal forhjes , og derfor er de kvoter , der fastlgges nu , uegnede til formlet .
<P>
Hr . Fischler , jeg er spndt p , om De godkender de forslag , som ordfreren - og jeg vil gerne takke hende for betnkningen - har fremsat .
De ved , hvilken procedure vi befinder os i .
Hvis De siger , at De ikke kan godkende dem , vil vi reagere p det i morgen , og s m vi forhandle om dette kloge forslag fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter p et andet plan .
<SPEAKER ID=65 NAME="Thorning-Schmidt">
Hr. formand , sttteordningen for hr og hamp har udviklet sig til den rene prmiejagt .
Ordningen er blevet groft misbrugt , s det nrmest ligner kriminalitet , og det br stoppes .
Sttten til hamp har i en rrkke vret meget hjere end sttten til andre afgrder .
Hektarsttten til hamp er over dobbelt s hj som hektarsttten til korn .
Det betyder , at selv om der nsten ingen lovlig anvendelse er for hamp , er arealet , som bruges til hampdyrkning , steget til det firedobbelte det sidste r .
nsket om at bevare den hje hektarsttte til hamp er i virkeligheden et meget besynderligt samarbejde mellem dem , der vil have legaliseret hash p den ene side , og spekulanter i EU-tilskud p den anden side . I virkeligheden er det nemlig umuligt at se forskel p den cannabinolfrie hamp og den hamp , der bruges til fremstilling af hamp .
Kommissionen foreslr , at hampsttten skal reduceres i tre faser til det sttteniveau , der er fastsat for korn .
Jeg havde helst set , at sttten blev nedsat til sttteniveauet for korn med det samme , men jeg kan godt leve med Kommissionens forslag .
Det giver landmndene tid til at omstille sig .
Jeg kan derimod ikke leve med den indstilling , der er kommet fra Landbrugsudvalget .
Det kan ikke vre i overensstemmelse med moderne , fremadrettet og udvidelsesorienteret landbrugspolitik at foresl , at overgangsordningen yderligere forlnges .
Det er med andre ord " helt ude i hampen " , og det vil jeg stemme imod .
For hr foreslr Kommissionen ogs en begrnsning i muligheden for prmiejagt , og ogs her gr udvalget ind for en forbedring af ordningen .
Jeg mener omvendt , at sttten skal begrnses .
Det skal vre markedet og forbrugerne , der bestemmer , hvad der skal produceres , ikke trnhje EU-tilskud .
<SPEAKER ID=66 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne rette en srlig tak til ordfreren , fru Schierhuber , for hendes omfattende undersgelse af situationen og den fremragende betnkning .
<P>
Vi har frt debatten om reformer inden for hr og hamp bestemt til fiberproduktion i nu snart fem r , hvis man tager r 1996 og de forslag , Kommissionen fremsatte dengang , som udgangspunkt .
I stedet for den reform , der dengang blev foreslet af Kommissionen , skrpede Rdet imidlertid kun kontrollerne .
Det gav godt nok et vsentligt strre administrativt arbejde , men den forventede ndvendige effekt udeblev i vid udstrkning , for prmiejagten finder stadig sted , og dyrkningsarealerne er steget fra ca . 100.000 hektar til 240.000 hektar , hvilket har medfrt , at budgetudgifterne til denne sektor praktisk taget er blevet mere end fordoblet .
<P>
Det forslag , De sidder med i dag , har tre hovedml : Det skal stte en stopper for prmiejagten n gang for alle .
Kommissionen vil fremme udviklingen af landdistrikterne ved at sttte de traditionelle dyrknings- og produktionsmetoder , og den vil i en begrnset periode hjlpe landmndene med at finde nye , rentable afstningsmuligheder og med at udbygge afstningschancerne .
For vi m ikke stikke os selv blr i jnene !
I betragtning af de alle steder velkendte budgetproblemer skal sektoren i hjere grad orientere sig efter markedet .
Og hvad der er endnu vigtigere : Efter beslutningerne i Berlin er der ikke planer om nye midler til sttte til nye produkter .
Sdanne nye produkter er mske absolut interessante for landbruget , men vores budskab skal vre rligt : Mlet med sdanne innovative tiltag m ogs frst og fremmest vre rentabilitet .
<P>
Kommissionen har gennemget Parlamentets ndringsforslag omhyggeligt .
Vi kan i det mindste acceptere mange af dem ud fra deres indhold , mens der er andre , vi ikke kan acceptere i deres nuvrende form , men som indbyder til overvejelse .
Og s er der andre , vi desvrre ikke kan acceptere .
<P>
Hvad angr det frste forslag om inddragelse af hr og hamp bestemt til fiberproduktion i ordningen for afgrder , er jeg parat til at acceptere ndringsforslag 2 , der omhandler formuleringen af mlene , og ndringsforslag 1 i hovedtrk .
Iden om at fordoble hektarsttten , nr det bevises , at strene er forarbejdet til fibre , forekommer mig ved frste jekast at vre meget forfrende , hr . Graefe zu Baringdorf .
Den er imidlertid efter min mening dmt til at mislykkes .
Vi ville nemlig p den mde de facto frst og fremmest skabe et nyt incitament til en ny prmiejagt , og i sidste ende ville man helt sikkert blive henvist til kontroller , der allerede har vist sig ikke at vre effektive nok .
<P>
Derfor er jeg ikke indforstet med ndringsforslag 3 , 9 , 10 og 12 og af lignende grunde heller ikke med ndringsforslag 38 .
I ndringsforslag 4 gives der dog udtryk for bekymring over bestemmelserne om sttteberettigede dyrkningsarealer , som isr parlamentsmedlemmerne Adam og Wyn har vret inde p .
Jeg er enig med dem i , at vi har brug for en hensigtsmssig lsning her , og derfor kan jeg principielt tilslutte mig ndringsforslag 4 .
Det samme gr sig gldende for ndringsforslag 37 , der gr i samme retning .
<P>
ndringsforslag 7 , 8 og 15 , der omhandler undtagelser fra bestemmelserne om ordningen for visse afgrder i forbindelse med basisarealer og braklgning , kan accepteres , for s vidt de er i overensstemmelse med Agenda 2000 , men kun inden for disse rammer .
Efter min mening er de egentlig slet ikke ndvendige mere , da der overalt blandt basisarealerne findes arealer , hvor der kan dyrkes hr og hamp , uden at man af den grund ville blive ndt til at indskrnke dyrkningen af andre afgrder .
Alligevel kunne det give anledning til problemer i nogle omrder .
Vi forsger at finde en lsning for at mindske de vanskeligheder , der muligvis kan optrde her .
<P>
Jeg kan acceptere ndringsforslag 6 , hvad angr hamp .
Dog kan skaldt ulovlige arealer slet ikke lngere kontrolleres , sdan som det anbefales i det mindste implicit i ndringsforslag 5 og 16 . Jeg kan ikke acceptere disse ndringsforslag .
<P>
Men kunne dog godt indarbejde fleksibilitet i et vist omfang dr , hvor der skal realiseres et hjt kontrolniveau .
Derfor kan jeg trods alt erklre mig indforstet med disse ndringsforslag og med ndringsforslag 14 i hovedtrk .
P grund af risikoen for at skade hamps image foreslr Kommissionen et forbud mod anvendelse af hamp og hampfr i fdevarer , selv om de sorter , der skal anvendes hos os , ikke indeholder stimulerende stoffer .
Det er et brndvarmt politisk sprgsml , som man helt sikkert kan fortstte diskussionen om .
I den nuvrende fase vil jeg dog ikke erklre mig indforstet med ndringsforslag 11 , 13 og 32 .
Men mlstningen i sig selv er klar .
<P>
Jeg gr over til det andet forslag , forslaget om forordningen om den flles markedsordning for hr og hamp bestemt til fiberproduktion .
Forarbejdningssttten skal st i et fornuftigt forhold til produktionsudgifterne og tage hensyn til produkternes markedsvrdi .
<P>
Forarbejdningssttten til hr med lange fibre forrsager nu engang strre omkostninger .
Den skal derfor adskille sig fra sttten til hr med korte fibre og til hampfibre .
<P>
Det tilladte maksimumsindhold af urenheder skal ligeledes faststtes , fordi sttten skal fremme produktion af fibre af hj kvalitet og ikke det affald , der flger i klvandet p fibrene .
<P>
Politikken inden for denne sektor skal vre entydig .
Vi kan kun acceptere investeringer i produkter , der er rentable under markedsbetingelser .
Dette princip glder ogs her .
Derfor kan jeg ikke erklre mig indforstet med ndringsforslag 18 og 34 , selv om de absolut indeholder stof til yderligere overvejelse .
<P>
Jeg er imidlertid indforstet med de overvejelser , der ligger til grund for ndringsforslag 23 , 25 og 26 , det vil sige en tilnrmelse af stttebelbene og fastlggelse af stttens strrelse afhngigt af kontrolresultatet .
De grnser , der er givet i medfr af budgettet , m dog ikke overskrides .
<P>
Det andet vigtige emne er de nationale garantimngder .
I betragtning af de velkendte problemer med at kontrollere hstresultaterne er disse mngder absolut uomgngelige .
Med Kommissionens forslag begrnses faren for misbrug til forarbejdningsstadiet , uden at der skal fastlgges kvoter for de enkelte forarbejdningsvirksomheder og dermed uden de ulemper , sdanne kvoter ville medfre for et ekspanderende marked .
<P>
En garanteret maksimumsmngde for hele Fllesskabet ville ikke vre nogen lsning .
Erfaringen viser , at det kun frer til strid mellem medlemsstaterne og gr det vanskeligt at finde frem til en virkelig lsning .
<P>
Den rlige fordeling af de garanterede maksimumsmngder p medlemsstaterne , hvor grundlaget er den ikke-kontrollerbare forarbejdningskapacitet , er virkelig ikke et alternativ , der kan anvendes i praksis .
Derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 20 , 21 , 27 til 30 og 35 .
Men iden om at indfre en slags newcomer-kvote og hvert r fordele dem p de medlemsstater , hvor der p det pgldende tidspunkt kun foregr en lille eller slet ingen hr- og hampproduktion , er efter min mening yderst interessant .
<P>
Jeg accepterer ndringsforslag 24 og 33 i de tilflde , hvor landmanden og den frste forarbejdningsvirksomhed er identiske .
Hvad angr import af hamp og hampfr , er jeg enig i , at vi har brug for en lsning , der er anvendelig i praksis .
Jeg kan dog ikke erklre mig indforstet med ndringsforslag 22 og 31 i deres nuvrende form , fordi det implicit siges , at der ikke lngere skal foretages nogen som helst kontrol .
<P>
Endelig er jeg med hensyn til tidsplanen ogs parat til at acceptere ndringsforslag 17 og 36 , iflge hvilke de nye bestemmelser frst skal trde i kraft den 1. juli 2001 .
Men hektarsttten til den nste kampagne vil s skulle faststtes i r efter den gldende ordning .
I dette tilflde ville jeg s vre bundet af de tal , der er indeholdt i budgettet for 2001 .
<P>
En reform af denne sektor er absolut ndvendig !
Jeg tror , De er enig med mig .
Vi skal orientere sektoren " hr og hamp bestemt til fiberproduktion " efter markedet , s den kan yde et effektivt , uomtvisteligt og nyttigt bidrag til erhvervslivet og ikke lngere vre udsat for offentlig kritik .
<P>
Under disse omstndigheder br det efter min mening ligge Dem p sinde at vedtage beslutningen denne uge , s ogs Rdet kan trffe en beslutning hurtigst muligt .
P den mde kan vi undg problemer p markedet , der ellers ville optrde i produktionsret 2000 / 2001 , hvis stttens strrelse ikke ligger fast inden 1. august .
<P>
Jeg kan alligevel - og det har jeg sagt til Dem - acceptere 13 af ndringsforslagene , og jeg har ogs i forbindelse med mange andre forslag kraftigt understreget , at jeg godt nok ikke kan acceptere dem i deres nuvrende form , men at de til dels absolut indeholder stof , der giver anledning til yderligere overvejelser , ogs debatter , som jeg vil ivrkstte i Rdet .
<P>
Men fordi problemerne p markedet bliver virkelig graverende , hvis vi ikke skaber en ordning i tide , skal vi enten trffe midlertidige beskyttelsesforanstaltninger , hvor der tages hjde for budgetoverslagene for 2001 , eller ogs fr vi en hst , hvor producenterne ikke ved , hvilken sttte de kan f .
Vi br virkelig ikke lade den situation opst .
Vi vil ikke kunne forklare producenterne og heller ikke forarbejdningsvirksomhederne , hvorfor de skal lide under , at det ikke lykkes os at trffe en beslutning om et forslag , der har foreligget her i Europa-Parlamentet i trods alt allerede otte mneder .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , lad mig stille endnu et sprgsml til kommissren : Hr. kommissr , De har talt om de ndvendige kontroller i forbindelse med forarbejdningsprmien , der ogs skal finde sted .
Hvis man nu binder vores forslag - nemlig forslaget om at fordoble hektarprmien , nr beviset er forelagt - til beviset for forarbejdningsprmien , der jo ogs skal forelgges , og knytter begge dele til hinanden - det str der jo ikke noget om i betnkningen - s garanteres den ndvendige kontrol for begge former for prmie , og landmndene lades ikke ude af betragtning .
Hvis De gennemfrer Deres projekt som planlagt , fjerner De grundlaget for hr- og hampdyrkningen i Europa , og det er ikke et sprgsml om kontrol .
<SPEAKER ID=68 NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hvis De giver mig lov , vil jeg gerne stille et uddybende sprgsml til kommissren .
Jeg er fuldt ud enig med Dem i , at vi ikke m lade det komme s vidt , at de stakkels landmnd og forarbejdningsvirksomhederne ikke ved , hvad de har i udsigt , eller hvilke chancer der er i fremtiden .
Derfor stiller jeg Dem dette sprgsml , hr. kommissr : Kan De forestille Dem - her refererer jeg til ndringsforslag 27 og 28 og mit forrige indlg - at De mske endnu en gang vil overveje at tnke over og revidere Deres forslag vedrrende kvoterne i Kommissionen ?
<SPEAKER ID=69 NAME="Fischler">
Jeg vil gerne starte med det andet sprgsml fra ordfreren .
Hvis jeg har forstet , hvad det handler om her , taler vi frst og fremmest om den skaldte newcomer-kvote .
Jeg har sagt , at vi er parate til at acceptere en sdan newcomer-kvote .
Vedrrende det frste sprgsml fra hr .
Graefe zu Baringdorf vil jeg gerne sige , at det gr mig ondt , men det , De foreslr , er for jeblikket ogs en betingelse , nemlig at denne kontrol bliver foretaget .
Det forholder sig nu engang sdan , at den nuvrende ordning ikke fungerer , og derfor mener jeg , at vi m ndre ordningen .
Derfor nsker jeg ikke , at vi nu vender fuldstndig op og ned p ordningen .
Hvis vi til dels vender tilbage til den gamle ordning , kan jeg ikke se , hvor succesen skulle komme fra , og hvorfor det s skulle fungere bedre end tidligere .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Ansvarsforsikring for motorkretjer
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0130 / 2000 ) af Rothley for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkretjer og ndring af direktiv 73 / 239 / EF og 88 / 357 / EF ( fjerde motorkretjsforsikringsdirektiv ) ( C5-0111 / 2000 - 1997 / 0264 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=72 NAME="Rothley">
Hr. formand , jeg skal , og jeg kan fatte mig i korthed .
Vi kan i denne uge for frste gang vedtage en retsakt i Den Europiske Union , der er kommet i stand p Europa-Parlamentets initiativ , og som Kommissionen og Rdet gudskelov har deltaget positivt i .
Der er tale om en forbedret beskyttelse af ulykkesofre i Den Europiske Union .
Vi har med dette direktiv lst en stor del af de problemer , der normalt opstr i forbindelse med en ulykke , der sker i et andet land .
<P>
Jeg vil dog se ind i fremtiden , fr jeg ser tilbage .
Der foreligger , rede hr. kommissr Bolkestein , et udkast til et femte direktiv .
Jeg har udarbejdet det , og det vil snart ligge p Parlamentets bord .
Jeg hber meget , at vi ogs kan f et tt samarbejde i denne sag .
Det femte direktiv er alts allerede p vej .
Vi vil - det hrer ogs med til at se ind i fremtiden - i begyndelsen af juni afholde en kongres om en anden vigtig sag p Det Europiske Retsakademi i Trier , nemlig om en reform af bestemmelserne om personskader , og muligvis frer det igen til et initiativ fra Parlamentets side .
Det vil sige , at vi nsker at bringe en vis dynamik ind i diskussionen om en bedre beskyttelse af ulykkesofrene .
Jeg ville vre Dem , hr. kommissr , meget taknemmelig , hvis vi kunne gre det i fllesskab .
<P>
Jeg ville vre Dem taknemmelig , fordi De har ydet et vigtigt bidrag til diskussionen - og dermed ser jeg tilbage - om det fjerde direktiv .
Der var nemlig det store problem , om direktivet skulle finde anvendelse , hvis ulykken havde fundet sted i en EU-medlemsstat .
Jeg har aldrig forstet baggrunden for , at Kommissionen dengang vgrede sig stivsindet i begyndelsen , hvilket logisk , politisk og retligt set var ubegrundet .
Gudskelov banede De vejen , da vi diskuterede det i slutningen af sidste r her i Europa-Parlamentet , s vi kunne finde frem til en mulighed .
Nu skal direktivet finde anvendelse i alle lande , som er med i ordningen med det grnne kort , og dermed dkkes immervk ca . 90 % af alle ulykker , som europere kan vre involveret i .
Nu , hvor jeg er ved tallene : Alene i Den Europiske Union - tredjelandene er ikke regnet med - drejer det sig om ca . 500.000 ulykker pr. r , som vi fremover kan behandle vsentligt lettere .
Tidligere havde man det problem , at man mtte klare sig p et fremmed sprog , med en fremmed lovgivning osv .
Det har til dels trukket ud i evighed .
Nr man ser p de andragender , der er blevet fremsendt til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender , fordi behandlingen af trafikulykkerne i et andet land har taget flere r , s er jeg helt sikker p , at vi med dette direktiv tager et ganske afgrende skridt fremad .
<P>
Selvflgelig kan vi ikke ndre noget p den lovgivning , der skal finde anvendelse , og den retlige kompetence , men med vores forslag om , at alle forsikrede skal have en skadesbehandlingsreprsentant i alle andre lande , med denne ordning kan vi immervk sandsynligvis behandle 90 % af alle trafikulykker , der sker i et andet land , til ulykkesofrenes tilfredshed .
Det er et meget stort skridt fremad .
<P>
I den debat , vi havde , var der nogle uafklarede sprgsml .
Jeg beklagede noget , og det er blot et punkt , jeg gerne vil nvne , at erstatningsorganerne - og det var jo Kommissionens id - skulle svkkes lidt efter lidt i lbet af den politiske diskussionsproces .
I sidste ende fandt vi alligevel en tilfredsstillende lsning , men om tre eller fire r vil vi undersge , hvad dette direktiv har resulteret i , og s om ndvendigt foresl en forbedring .
<P>
Sammenfattende vil jeg gerne sige , at der takket vre Deres intervention , hr. kommissr , er sket et vigtigt fremskridt , hvad angr dette direktiv , og det vil jeg gerne takke Dem for mange gange .
De har overvundet modstanden i Deres egen Kommission .
Det var en storartet prstation , mange , mange tak for det !
Jeg hber , at vi , hvad angr beskyttelsen af ulykkesofrene og forbedringen af den , ogs fr et godt samarbejde fremover .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo">
Hr. formand , rede kolleger , jeg takker hr . Rothley for det arbejde , han har udfrt , fordi denne foranstaltning stter en stopper for en rkke foruroligende og pinlige situationer , som er blevet skabt i vores Fllesskab .
Det flles udkast , som Forligsudvalget har godkendt , er utvivlsomt et stort skridt fremad for vores Fllesskab .
Men selv om jeg har stemt for , m jeg sige , at jeg blev meget forundret over det svar , jeg fik fra Kommissionen p min foresprgsel angende et problem , der ikke er direkte forbundet med sprgsmlet om ulykker i udlandet , men som i hvert fald refererer til forsikringssektoren . Det er en sektor , i hvilken jeg mener , der i Italien forekommer sager , man nsten ikke kan forst , hvorfor jeg bliver i tvivl om , hvorvidt inspektionsinstituttet for fagforeninger virkelig fungerer her i Parlamentet .
<P>
Jeg har rettet en foresprgsel til Kommissionen , hvor jeg opfordrede den til at gribe ind over for et virkelig forkasteligt aspekt vedrrende de forsikringsselskaber , som krver , men intet giver til borgerne i Fllesskabet .
Der blev i Napoli afholdt en konference p initiativ af ACI , hvor flere kendte jurister deltog , fordi det er sket , og det sker , at forsikringsselskaberne fr de italienske borgere til at betale forskellige prmier alt efter deres bopl , idet de hvder , at de skal have refunderet udgifterne , hvor antallet af ulykker er strre .
Derfor sprger jeg mig selv , og jeg sprger Parlamentet , om det er muligt , at der er en tydelig diskrimination af borgere i samme stat og i Det Europiske Fllesskab .
Det er rigtigt , at man i visse omrder sikkert kan registrere et strre antal ulykker , og det er ogs rigtigt , at nr man er en del af samme stat og af samme fllesskab , bliver det , som hnder , delt mellem borgere i den samme zone , i det samme omrde , i det samme land , i det samme fllesskab .
Hvad betalingen af prmierne angr , forekommer der nogle virkelig rdselsvkkende og utrolige ting : I en by som f.eks. Alessandria betaler man mindre end halvdelen af , hvad man betaler i byer som Napoli eller Catania .
<P>
Derfor tror jeg , at vi som Parlament ud over at udvikle foranstaltninger af denne slags , lige som den , der blev prsenteret i Rothley-betnkningen , br forsge at gribe yderligere ind for at imdeg en benbar diskrimination af borgere fra samme omrde , idet vi samtidig retter en opfordring til forsikringsselskaberne : Hvis der eksisterer en obligatorisk oprettelse af forsikring , br det ogs vre obligatorisk for forsikringsselskaberne at forsikre borgerne .
<P>
I visse regioner i Italien sker det faktisk , at forsikringsselskaberne ngter at forsikre de italienske borgere - dette er en meget alvorlig erklring .
Hvad dette punkt angr , vil jeg forsge at gentage min foresprgsel , hvor Kommissionen har svaret , at Europa-Parlamentet ikke er kompetent p dette omrde .
Hvis vi er kompetente nok til at lovgive p omrdet , som Rothley-betnkningen gr , med hensyn til forholdene mellem de forskellige medlemslande , tror jeg dog , at vi skal rette en kraftig og bestemt opfordring til forsikringsselskaberne for at undg den tydelige diskrimination , s alle betaler de samme prmier , s nr man indkasserer , betaler man ogs , og sledes at denne sektor bliver forbedret og p en eller anden mde bliver bragt i overensstemmelse med vores samfunds ndrede krav .
<P>
Idet jeg nsker alt dette , erklrer jeg mig en stor tilhnger af denne betnkning , og jeg takker endnu en gang hr .
Rothley og Kommissionen for deres indsats for vores befolkning og opfordrer til , at man snarest muligt griber ind p dette omrde .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne p Kommissionens vegne udtrykke en dybflt tak til hr . Rothley , ordfreren , som i betydeligt omfang har bidraget bde intellektuelt og politisk til det fjerde motorkretjsforsikringsdirektiv .
Hr . Rothley var s utrolig venlig at takke Kommissionen for dennes arbejde .
Kommissionen har mske nok vret konstruktiv i forbindelse med formuleringen af det fjerde motorkretjsforsikringsdirektiv , men som hr .
Rothley sagde , var det en reaktion p et initiativ fra Europa-Parlamentet .
Kommissionen takker ham for dette initiativ .
<P>
Jeg vil gerne sige , at Parlamentets vedtagelse af det fjerde motorkretjsforsikringsdirektiv hilses velkommen af Kommissionen .
Som hr . Rothley pointerede , sker der rligt mere end 500.000 ulykker , som involverer motorkretjer fra forskellige medlemsstater .
Det nuvrende erstatningssystem for mennesker indblandet i en ulykke uden for deres hjemland virker imidlertid ikke tilfredsstillende .
Det nye direktiv skal sikre forbedrede oplysninger , enklere procedurer og en hurtigere afgrelse af alle krav .
Disse sprgsml vedrrer p en meget direkte mde borgerne i alle medlemsstaterne , og tiltaget vil sledes bringe Den Europiske Union tttere p Unionens borgere .
<P>
Som jeg lige har nvnt , var Kommissionens forslag en reaktion p et parlamentarisk forslag , hvor Parlamentet gjorde brug af sine nye befjelser i henhold til traktatens artikel 192 .
Jeg vil gerne endnu en gang takke Parlamentet og selvflgelig hr . Rothley , men ogs det ansvarlige udvalg og dets formand , fru Palacio Vallelersundi , for de konstruktive drftelser under frste- og andenbehandlingen af direktivet og de efterflgende forhandlinger under de uformelle triloger .
<P>
Hr . Rothley annoncerede et femte direktiv .
Han sagde , at der snart bliver afholdt en konference i Trier om dette direktiv , og han har anmodet Kommissionen om at hjlpe med at manvrere det gennem lovgivningsproceduren .
Det er mske en anelse tidligt at drfte det femte direktiv nu , men jeg vil gerne benytte lejligheden til at forsikre hr . Rothley om , at Kommissionen i forbindelse med det videre lovgivningsarbejde , som Parlamentet mtte deltage i , vil indtage den samme konstruktive holdning som under arbejdet med det fjerde direktiv .
<P>
Endelig gr hr . Bigliardo opmrksom p , at prmierne for motorkretjsforsikringer i Italien varierer fra region til region afhngig af antallet af ulykker .
Han protesterer mod denne differentiering i prmierne i forskellige regioner i Italien p basis af frekvensen af ulykker og nsker , at Kommissionen griber ind .
<P>
Jeg skal oplyse hr . Bigliardo om , at dette er en sag , som ikke vedrrer dette direktiv .
Strengt taget kunne jeg standse her , men hans kommentar fortjener et mere detaljeret svar .
Jeg vil derfor gerne sige , at hvis situationen havde vret den , at forsikringsprmierne havde vret anderledes for italienske statsborgere end for franske eller tyske statsborgere bosat i Italien , ville Kommissionen have kunnet gribe ind .
Man kan ikke krve , at franske eller tyske statsborgere bosat i Italien skal betale en anden prmie end italienske statsborgere .
Det er klar diskrimination .
Men dette er ikke tilfldet .
Prmierne varierer efter antallet af ulykker i hver region og er derfor ens for italienere og udlndinge .
Prmierne vedrrer de forskellige omrder i Italien .
Jeg tror ikke , at Kommissionen har mulighed for at gribe ind i denne sag .
Det er et sprgsml om , hvordan forsikringsselskaber beregner deres prmier , og sfremt der er et objektivt grundlag for at krve en hjere prmie i en srlig region , er Kommissionen magtesls .
Hvis hr . Bigliardo nsker at underbygge sin pstand nrmere , vil jeg se frem til at modtage en skrivelse og besvare denne .
Men hvis han vil have et konkret svar nu , m det vre , at Kommissionen ikke kan gribe ind .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Bolkestein .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Udviklingssamarbejde med Sydafrika
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0114 / 2000 ) for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om udviklingssamarbejde med Sydafrika ( 5095 / 2 / 2000-0100 / 2000 - 1999 / 0070 ( COD ) ) ( Ordfrer : Martnez Martnez ) .
<SPEAKER ID=77 NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , kre kolleger , Udvalget om Udvikling og Samarbejde vedtog for nogle dage siden enstemmigt den indstilling , som vi i dag fremlgger for Europa-Parlamentet .
Fr dette havde jeg gjort mig store bestrbelser p at lette og rationalisere sagsbehandlingen af sagen , da jeg mente , at det at stemme om Europa-Parlamentets og Rdets nye forordning om udviklingssamarbejdet med Sydafrika var et vigtigt og presserende sprgsml .
<P>
Det var vigtigt , fordi Sydafrika er et af de lande , der modtager flest bidrag fra Den Europiske Union til landets udviklingsproces .
Det var presserende , fordi forordningen , som havde vret gldende i de sidste fem r for at f dette samarbejde til at fungere , var udlbet den 31. december 1999 , hvorefter de forskellige igangvrende procedurer ikke har haft den passende juridiske dkning .
<P>
Det er stadig bekymrende , at vi har kunnet komme i denne situation .
Faktisk tog Europa-Parlamentet den frste tekst , som Kommissionen havde foreslet , op til overvejelse i frste halvdel af 1999 og vedtog desangende seks ndringsforslag og sendte dem videre til Rdet for at afvente dets reaktion .
<P>
Her skete s forsinkelsen , eftersom Rdet ikke brugte mindre end otte mneder p at fortlle os sin holdning .
Dermed rg vi uden for den tidsplan , som vi havde forudset , og s blev det juridiske tomrum , jeg netop omtalte , skabt .
<P>
Endelig fremlagde Rdet sit forslag .
Teksten medtog de fleste af de ndringsforslag , som Europa-Parlamentet havde vedtaget under frstebehandlingen , og navnlig forstrkede Rdet henvisningerne , der gik ud p at bekmpe fattigdommen og n de internationale udviklingsml , som blev fastlagt p grundlag af De Forenede Nationers konventioner og resolutioner .
<P>
Udvalget om Udvikling og Samarbejde mente i forbindelse med Rdets forslag , at det var ndvendigt at prve at undg en forlngelse af sagsbehandlingen med en tredjebehandling .
Det vil sige , at vi havde tnkt os at acceptere alt det , vi mente var fornuftigt , og begrnse vores ndringsforslag til det , der var absolut ndvendigt , og selv det med stort mdehold .
Der var lige to sprgsml tilbage , som er blevet til ndringsforslag , og som vores udvalg fremlgger som en indstilling til vedtagelse i plenarforsamlingen .
<P>
Det frste sprgsml drejer sig om komitologi .
Rdet nskede , at ekspertudvalget skulle kontrollere alle samarbejdsprojekterne med Sydafrika , nr det drejede sig om projekter , der havde et budget p over 3 millioner euro .
Vi mente derimod , at dette udvalg mere burde vre der til at orientere og kontrollere de store retningslinjer i udviklingssamarbejdet med Sydafrika og til kun direkte at kontrollere projekter af strre rkkevidde , hvorefter de projekter , der omfattede mindre belb , ville flge de almindelige procedurer , som er Kommissionens ansvar .
<P>
Da alle punkter var vurderet , forhjer vores ndringsforslag , som vi i dag fremlgger for Dem til afstemning , Rdets forslag fra 3 til 5 millioner , hvorved staternes udvalg fr langt frre projekter at beskftige sig med , og den kan sledes bruge tiden mere p helheden i en s betydningsfuld aktivitet .
<P>
Det andet forslag drejer sig om budgetrammen for udviklingssamarbejdet mellem Den Europiske Union og Sydafrika for den syvrige periode , inklusiv r 2000 , som den forordning , vi drfter , omfatter .
<P>
I de fem foregende r udgjorde denne budgetramme 125 millioner euro rligt .
Rdet nedsatte i sin rolle som den , der begrnser budgetterne , denne tildeling i sit forslag og fastlagde det til 112,5 millioner rligt .
<P>
Vi for vores del bekrftede , at det ikke er politisk acceptabelt at sende et signal om nedskring og p samme tid undertegne en stor samarbejds- , handels- og udviklingsaftale med Sydafrika .
Tvrtimod burde vi i det mindste holde fast ved og om muligt forge , om end det var rent vidnemssigt , disse budgetposter p trods af , at vi deler bekymringen , hvad angr de disponible ressourcer .
<P>
Endelig blev forslaget , der blev vedtaget i Udviklingsudvalget , og p hvis vegne jeg henvender mig til Dem , yderst fornuftigt : de 123,5 millioner , som var tildelt for r 2000 , og 127 for hvert enkelt af de efterflgende seks r , indtil det nr op p det samlede belb for en budgetramme p 885,5 millioner euro for de syv r , som forordningen er forudset at skulle glde .
<P>
Vi synes , at begge ndringsforslag er velovervejede .
Mlet er at undg at ryge ind i en tredjebehandling , at f afsluttet den nuvrende utlelige situation med juridisk tomrum og at give vores udviklingssamarbejde med Sydafrika et betydningsfuldt politisk skub .
<P>
Ved nu at bede om Deres sttte til vores forslag hber vi , at den sunde fornuft og den mdeholdenhed , som Europa-Parlamentet beviser at indehave , fr Rdets forstelse .
P samme mde hber vi , at sdanne forslag kan accepteres af Kommissionen p trods af , at dens forslag , 25 millioner til sprgsmlet komitologi og 850,5 millioner til budgetrammen , er noget anderledes end de forslag , vi fremlgger for Dem .
<P>
Hvis der ikke findes en sdan forstelse , vil det alene vre Rdets og Kommissionens ansvar , hvis vi skulle i gang med en tredjebehandlingsprocedure , med de konsekvenser , som mangelen p juridisk dkning kunne f for de igangvrende projekter inden for vores udviklingssamarbejde med Sydafrika .
<P>
Det selvsamme belb til budgetrammen , som Kommissionen foreslr , og som ligger ualmindelig tt p vores eget forslag , burde under alle omstndigheder vre kommet til Udviklingsudvalget i tide til en eventuel behandling i Europa-Parlamentet og isr med visheden om , at hvis vi accepterede forslaget , s ville Rdet ligeledes have accepteret det .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler">
Hr. formand , mine damer og herrer , den betnkning om Unionens udviklingssamarbejde med Sydafrika , som vi debatterer her , og som jeg gerne vil gratulere ordfreren med mange gange , er foruden indholdet et imponerende eksempel p Rdets forhalingstaktik over for Europa-Parlamentet .
I og for sig er der tale om en uproblematisk forordning og egentlig ogs en uproblematisk betnkning .
At Unionen fremmer udviklingssamarbejdet med henblik p , at Sydafrika fr en fremragende position p subkontinentet , er der aldrig blevet sat sprgsmlstegn ved .
I overensstemmelse hermed handler det fortrinsvis om at forny retsgrundlaget for dette samarbejde , da den foregende forordning udlb i december 1999 .
Vores tidligere kollega Fassa fremlagde betnkningen til frstebehandling i maj sidste r .
Rdet godkendte nsten alle ndringsforslag .
Alligevel sprger jeg mig selv , hvorfor rets flles holdning i Rdet frst blev meddelt Parlamentet officielt i marts i r .
Det har ordfreren jo ogs ppeget .
<P>
En sdan forhalingstaktik , der mske kan forklares med , at der samtidig finder forhandlinger sted om en handelsaftale med Sydafrika , forblffer mig dog gang p gang .
Man sprger sikkert ogs sig selv i Sydafrika , hvilke konklusioner man skal drage af Rdets adfrd .
<P>
Derfor vil jeg gerne rette en stor tak til ordfreren for , at vi her i hasteproceduren nu kan have betnkningen p plenarforsamlingens dagsorden allerede i maj og sledes undg eventuelle problemer som flge af et manglende retsgrundlag i vores udviklingssamarbejde .
<P>
Indholdsmssigt er der nogle uklarheder , der er blevet afklaret p forhnd under uformelle forhandlinger med Rdet , sledes at betnkningen kan begrnses til to punkter : en forhjelse af det samlede budget til 885,5 millioner euro for perioden 2000-2006 , et krav , der normalt fremsttes af Parlamentet , og som er ndvendigt .
<P>
For det andet er den trskelvrdi p 5 millioner euro , som vi nu har opnet , efter min mening et godt kompromis .
Sm projekter kan planlgges og gennemfres effektivt af de institutioner og organisationer , der er p stedet .
Den vre grnse p 5 millioner euro giver tilstrkkeligt stort spillerum .
<P>
Med disse bestrbelser har ordfreren p sin side gjort alt , hvad han kan , for at fremlgge en saglig korrekt betnkning til forordningen .
Jeg hber meget , vi kan undg risikoen for en tredjebehandling , hr. kollega .
For s vidt vil jeg gerne forelbig sige hjertelig tillykke !
<P>
Denne betnkning fr dog sin fulde betydning i forbindelse med de andre bestrbelser p at opn et styrket samarbejde med Sydafrika , frem for alt den nvnte handelsaftale .
<P>
Unionen har fortsat den allerstrste interesse i en stabil udvikling i Sydafrika , ikke kun for menneskene dr , men ogs af hensyn til udviklingen i nabolandet nord for Limpopo .
<P>
Afslutningen p den lovgivningsmssige diskriminering af befolkningsflertallet og afholdelsen af demokratiske valg , dt har sydafrikanerne allerede opnet .
I dag handler det om , at retsstaten og retsstatsprincipperne skal styrkes yderligere .
Alle befolkningsgrupper og alle ansatte i staten skal frst og fremmest fle sig forpligtede over for denne retsstat , ikke lngere som fr kun over for deres egen befolkningsgruppe eller de personlige omgivelser , som det handler om at tage sig af .
<P>
Politisk set honorerer Unionen ikke kun resultatet af den hidtidige reformproces med denne nye forordning .
Forordningen er ogs forbundet med tydelige forventninger til fremtiden , der indbefatter en gennemfrelse af lov og ret i alle dele af landet .
Jeg lser med bekymring beretninger om misbrug af skattepenge p provinsplan .
Jeg hrer med ubehag , at korruption ogs griber om sig i politiet , at politiet retligt har frit spillerum i landzoner og i townships , hvor de fattigste fattige er udsat for banders forgodtbefindende .
Omvendt murer de mennesker , der har noget at miste , sig inde og hyrer dem , der fr havde kvalificerede stillinger i hren og politiet , med henblik p deres sikkerhed .
P den mde opstr der igen et samfund delt i to klasser , og det endda p det flsomme omrde indre sikkerhed .
Siden lov og ret de facto er blevet sat ud af kraft i nabolandet Zimbabwe , har stemningen blandt de kommercielle farmere syd for Limpopo vret p nulpunktet .
<P>
Endnu et afgrende punkt i vores forventninger til Sydafrika er , at landet skal vre forbillede og stabilisator for naboerne mod nord .
Jeg forventer af den sydafrikanske regering , at den ogs efterkommer sit regionale ansvar .
Lige s tydeligt som den af os alle hjt skattede tidligere prsident Mandela ytrede sig om begivenhederne i Zimbabwe , br ogs prsident Mbeki tage stilling .
At lade tingene ske eller hvidvaske tingene hjlper ikke farmerne , og det hjlper heller ikke dem i Zimbabwe , der i hundredtusindvis er afhngige af en velfungerende infrastruktur p farmene .
Mad , boliger og til dels ogs hospitaler og skoler str til rdighed for arbejderne p farmene og deres familier .
I store omrder i Sydafrika er der tale om lignende forhold .
Selvflgelig er det ikke forbilledlige strukturer , men fr man fjerner disse strukturer , skal man sikre , at de , der skal nyde godt heraf , fr noget bedre i stedet .
Sydafrika skal ogs af hensyn til landet selv pvirke Mugabe massivt nu , ellers bliver det selv truet af en blge af hungersndsramte flygtninge om kort tid , hvis ssden p farmene ikke kan blive bragt ud nu .
I dette land er det ikke kun randen , der ville blive sat under pres , men ogs tilliden i vigtige dele af befolkningen , der kunne sikre ernringsgrundlaget , ville blive brudt i alvorlig grad .
Det kan ikke vre i Sydafrikas interesse , det kan heller ikke vre i vores interesse !
<P>
Unionen viser med denne forordning , at den fortsat prioriterer den konomiske , politiske og samfundsmssige reformproces i Sydafrika hjt .
Den sydafrikanske regering har brug for alle samfundsgruppers permanente tillid til udviklingen i landet .
Jeg hber ogs , at man noterer sig disse forventninger i Pretoria !
PPE-DE-gruppen stemmer for betnkningen .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne varmt lyknske ordfreren , som har vist et enormt engagement i forbindelse med denne betnkning .
Mange tak for det .
<P>
Der er tydeligvis tale om en meget alvorlig situation .
Forordningen vedrrende Sydafrika udlb den 31. december 1999 .
Som ordfreren antyder , er dette et sprgsml , der skal behandles snarest , s retsgrundlaget for vores vigtige arbejde i Sydafrika er p plads .
Denne budgetpost er Europa-Parlamentets vrk .
Jeg var budgetordfrer i 1994 , da Udvalget om Udvikling og Samarbejde fastlagde budgetposten .
Vi nskede at yde praktisk og konkret bistand i forbindelse med overgangen til et frit og demokratisk Sydafrika .
Det var helt klart en af de mest oplftende begivenheder i nyere tid .
<P>
Nu str Sydafrika , og den nye prsident Thabo Mbeki , over for nye udfordringer , som efter min mening krver et vedvarende samarbejde med Den Europiske Union .
Som andre allerede har sagt , er dette er ikke tiden til at forhale denne sag med petitesser , hvilket har vret tilfldet fra Rdets side . Det er heller ikke tiden til at score politiske point for andre institutioner i Den Europiske Union .
Faktisk er det mit indtryk , at Rdet p kynisk vis har foranstaltet denne forsinkelse p otte mneder i forhold til frstebehandlingen for at kunne st bedre i forhandlingerne med Sydafrika om udviklings- og handelsaftalerne .
Dette har sat livsvigtige programmer p spil , og yderligere forsinkelser nu vil forstrke indtrykket i Sydafrika af et EU , der frst og fremmest tnker p egne interesser .
<P>
Her efter diskussionen om ouzo og grappa er der fare for at sende et meget drligt signal til Sydafrika .
Vi er ndt til at trffe nogle beslutninger .
Vi kan ikke risikere endnu en forsinkelse .
Jeg er f.eks. yderst bekendt med den Sydafrikanske Menneskerettighedsfond .
Den ville komme i fare .
Programmet for the Foundation for Cultural Initiatives og the South African Labour Development Trust samt politiarbejdet i Den stlige Kapprovins - alle disse programmer ville komme i fare ved yderligere forsinkelser .
Hvis man ikke nr til enighed om en forordning , og der opstr endnu en forsinkelse , vil det ogs pvirke nye programmer .
Selv budgettet for 2000 p 1,54 millioner euro ville man ikke kunne disponere over .
<P>
Lad os f p det rene , hvad det er , der er tale om .
Der er tale om vandforsynings- og sanitetsprogrammer , som er af afgrende betydning for en forbedring af livskvaliteten for mennesker i townships og landdistrikter .
SADC ' s hiv- / aidsprogram , som overalt betragtes som et af de mest effektive programmer i Den Europiske Union , vil komme i fare .
Vi risikerer at stte den konomiske udvikling i Den stlige Kapprovins og samarbejdet med undervisningsministeriet i Den stlige Kapprovins p spil .
Vi risikerer , at sttten til programmer for socialt boligbyggeri i Sydafrika kommer i fare .
<P>
Som ordfreren sagde , er vi her i Parlamentet ndt til at gre vores yderste for , at disse penge s hurtigt og effektivt som muligt kan komme det sydafrikanske folk til gode .
Europa-Parlamentets holdning er og har altid vret realistisk og moralsk rigtig .
Jeg er imidlertid meget bekymret over den elendighed , der muligvis vil opst som flge af endnu en forsinkelse .
Som sdvanlig br vi sl fast , at vi i Udvalget om Udvikling og Samarbejde betragter det budgetbelb , som vi har foran os her , som vejledende .
Vi ser det kun som et udgangspunkt og ikke som noget , vi ikke har tnkt os at ndre , nr vi fr det til behandling i udvalget .
<P>
Det er frste r med vores handelsaftale med Sydafrika .
Hvordan ville det se ud , hvis vi ikke fuldt ud yder den lovede bistand og lever op til vores forpligtelser ?
Vi skal fortsat sttte landet i dets bestrbelser p at slippe helt af med apartheidens tunge arv .
For at kunne det er vi ndt til at have en forordning s hurtigt som muligt .
Jeg hber , at vi , efter vi har hrt kommissren , vil f mulighed for at drfte hans holdninger yderligere og diskutere de dybt bekymrende sprgsml , som vil opst , hvis denne forordning forsinkes yderligere .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Hr. formand , i Sydafrika er apartheid afskaffet , men endnu ikke forsvundet .
Sledes er indkomstforskellene mellem befolkningsgrupperne stadig foruroligende . Ogs med hensyn til boliger , undervisning og sundhedsvsen er det dramatiske efterslb langtfra indhentet .
Frustrationerne herover tiltager , at dmme efter det uhrte antal forbrydelser og den ekstreme vold bde inden for hjemmets fire vgge og uden for .
Mens de vil slippe vk fra fortiden , sprrer de vejen mod deres egen fremtid .
Udviklingsstrategien skal derfor frem for alt sigte mod at gre en ende p apartheidens skvvridning .
Ellers kommer der ikke nogen stabilitet i landet , udenlandske investorer bliver afskrkket , og landet vil forblive fattigt , selv om det kan vre rigt .
<P>
Selvflgelig er det frem for alt Sydafrika selv , som skal se at f orden i sagerne , men Europa skal og kan yde et betydeligt bidrag til udviklingsprocessen .
Samarbejdsaftalen fortjener derfor vores sttte p grundlag af de 885,5 millioner , som vores udmrkede ordfrer har foreslet .
<P>
Udarbejdelsen af forordningen er alt for lnge blevet forhalet af Rdet .
Alt tyder p , at det har knyttet en forkert forbindelse med forhandlingerne om handelsaftalen .
Medlemsstaternes inddragelse gennem udvalget skal i hjere grad fokusere p strategien og det vejledende program end p de srskilte projekter .
Et trskelbelb p 5 millioner forekommer mig yderst rimeligt .
Men dette fritager imidlertid ikke Den Europiske Union for at overvge alle projekter nje , ogs de mindste , og ligeledes at evaluere dem i tide .
Kommissionens delegation skal vre tilstrkkeligt udrustet til at kunne gre dette selvstndigt og professionelt .
<P>
Sydafrika har enorme udviklingsmuligheder .
Der er s meget , som der hidtil kun er s f , der har hstet fordel af .
konomisk vkst er ndvendig , men ikke nogen tilstrkkelig forudstning for udvikling .
Det drejer sig om en bedre fordeling og en rigtig anvendelse af midlerne til alle samfundsmssige behov .
Apartheidstyret er afskaffet , nu skal ogs selve apartheiden afskaffes .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , jeg vil godt starte med ogs at takke og lyknske ordfreren .
Jeg sttter kraftigt hans ml om , at denne forordning skal trde i kraft hurtigst muligt uden nogen tredjebehandling .
Ordfreren har valgt en meget storsindet fortolkning af Rdets uforklarlige forsinkelse p otte mneder i besvarelsen af Parlamentets seks ndringsforslag under frstebehandlingen .
Hvis der forel bevis for , at Rdet bevidst havde holdt forordningen tilbage for at tillgge den strre vgt i forbindelse med forhandlingerne om det bredere handels- og udviklingssamarbejde , ville der i hj grad vre anledning til bekymring .
<P>
Men for at vende tilbage til sagens kerne s er det helt uacceptabelt , at EU foreslr en budgetnedskring i forhold til tidligere r , isr p dette tidspunkt i vores samarbejde med Sydafrika .
Der er en meget stor risiko for at ge sydafrikanernes skepsis over for EU .
Lad os ikke glemme , at dette kommer lige oven p de langvarige og ofte bitre forhandlinger om handels- og samarbejdsaftalen , hvor EU bar sig skammeligt ad .
<P>
I en lang rkke tilflde var det EU ' s modvilje mod at forbedre markedsadgangen for sydafrikanske landbrugsvarer , der nsten spndte ben for hele aftalen , og det ville derfor vre yderst uheldigt at flge op p dette med endnu en rels handling .
Muligvis er der i andre lande en forestilling om , at Sydafrika efterhnden er blevet et veludviklet land , som egentlig ikke har brug for disse midler .
Lad os imidlertid ikke glemme , at mange sydafrikanere til trods for de store fremskridt , Sydafrika har gjort , stadig lever i stor fattigdom uden arbejde , jord eller en ordentlig bolig .
Det ansls , at 42 % af de sorte sydafrikanere er arbejdslse mod blot 4 % af de hvide .
En fjerdedel af skolerne har ikke vand inden for gafstand .
Halvdelen af alle sydafrikanske husstande klassificeres som fattige .
65 % af de voksne sydafrikanere er analfabeter , og 10 millioner sydafrikanere lever i tilfldige skure eller p jord , som de hverken ejer eller lejer .
Lad os heller ikke glemme , at Kommissionen og Rdet afviste ideen om et srskilt nyt finansielt instrument , der skulle yde sttte til de omkringliggende lande , som skal tilpasse sig den nye struktur , der er resultatet af handels- og samarbejdsaftalen .
Jeg ser ikke helt s fortrstningsfuldt p denne sag , som ordfreren gr , og jeg havde foretrukket en srskilt post p budgettet , som havde vret lettere at f je p og overvge .
<P>
Det er tydeligt , at der vil vre behov for store summer til at lette overgangen for disse lande .
Alene tabet af toldindtgter er i nogle tilflde meget stort .
I Swaziland udgr disse indtgter f.eks. op til 40 % af statens indtgter .
Trods de udfordringer , Sydafrika selv str over for , viser landet allerede stor vilje til at sttte nabolandene i regionen , eksempelvis ved at g med til en hjst asymmetrisk liberaliseringsaftale med de andre SADC-lande til gavn for disse lande .
<P>
Den Europiske Union br udvise samme storsind .
Den br leve op til sine oprindelige finansielle lfter over for Sydafrika og yde en vsentlig bistand til nabolandene i overgangsperioden .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , det har varet et r , men nu er tiden s endelig inde til , at vi under andenbehandlingen taler om forordningen om udviklingssamarbejde med Sydafrika .
Det er p hje tid , for siden udgangen af 1999 har det europiske genopbygnings- og udviklingsprogram for Sydafrika ikke haft noget retsgrundlag .
Kontinuiteten af udviklingsforbindelsen str dermed p spil .
<P>
Jeg takker derfor ordfreren for den ihrdighed , hvormed han er get til vrks .
Hans kritiske bemrkninger om de otte mneder , som Rdet ans for ndvendige for at formulere sin holdning , deler jeg .
Med rette bemrker han , at der skal skelnes mellem denne forordning og aftalen om handel , udvikling og samarbejde mellem Europa og Sydafrika .
Udviklingssamarbejde og handel har ganske vist i hj grad med hinanden at gre , men m ikke spilles ud mod hinanden .
Forstlig forhaling af godkendelsen af disse forordninger ville vidne om et ringe gte engagement i Sydafrika .
Rent bortset fra sprgsmlet om , hvor rlig den europiske forhandlingsposition er p handelsomrdet .
<P>
Desuden passer en sdan holdning ikke til den strategi med hensyn til Sydafrika , som Kommissionen giver udtryk for i sit landestrategidokument 2000-2002 .
Deri lgges der bde vgt p fattigdomsbekmpelse og forbedring af infrastrukturen .
I anledning af dette strategidokument undrede jeg mig imidlertid over , hvorfor Den Europiske Unions udviklingsinstrument kun indirekte er taget op deri .
Kunne Kommissionen komme ind p dette ?
Desuden vil jeg gerne af Kommissionen have at vide , hvorvidt Sydafrikas kvalificerede Lom-medlemskab overlapper det europiske genopbygnings- og udviklingsprogram .
Jeg er for vrigt Kommissionen meget taknemmelig for den store mngde af overskuelig information med hensyn til Sydafrika p Internettet .
Et eksempel , der br flges i forbindelse med fastlggelsen af en strategi over for andre lande !
<P>
Til sidst en enkelt bemrkning til ordfreren : Jeg kan forestille mig , at han gr en indsats for opretholdelsen af budgettet p 910 millioner euro til udviklingssamarbejdet med Sydafrika .
Alligevel synes jeg selv , at dette er mindre vigtigt i betragtning af de begrnsede finansielle midler til udenrigspolitikken og de store udfordringer i andre dele af verden .
Det vigtigste er kvaliteten af samarbejdet med Sydafrika . Denne kan efter min mening i jeblikket betegnes som god , bestemt ogs p grund af de regionale projekter , som er finansieret i de forlbne r .
Derved kan Sydafrikas nabolande ogs drage fordel af europiske udviklingsprojekter .
Det ser ud til , at kohrens og konsistens efterhnden vinder terrn i Den Europiske Unions udviklingspolitik .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , ikke kun for hans arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af betnkningen , men ogs for hans hndtering af den enestende situation , Udvalget om Udvikling og Samarbejde og Parlamentet har befundet sig i .
Det er et srgeligt udtryk for arbejdsgangen i de europiske institutioner , at den nu endelig fem mneder efter udlbet af retsgrundlaget for Rdets forordning forelgges for Parlamentet , efter at der har vret en forsinkelse p otte mneder , inden Rdet reagerede p Parlamentets frstebehandling , som ordfreren og stort set alle andre talere allerede har bemrket .
<P>
Det kan da ikke fortstte p denne mde .
Det er interessant at bemrke , at halvdelen af betnkningen bestr af proceduresprgsml , som ordfreren har mttet plje sig igennem .
Nu hvor vi har fet den retur , er det rart at se , at Rdet har vedtaget essensen af de fleste af vores ndringsforslag .
Isr er det gldeligt , at Rdet har givet bekmpelse af fattigdom topprioritet .
Det skulle vre med til at styrke samarbejdet mellem Sydafrika og Europa .
<P>
Jeg har lige tilbragt en uge i Sydafrika , hvor man i hj grad vrdstter EU ' s indsats for at stabilisere landets skrbelige demokrati .
Kun hvis der sker en hurtig forbedring i levestandarden , specielt nr det glder sundhed , uddannelse og beskftigelse , kan stabiliteten opretholdes .
Der var modvilje mod visse nationalstater p grund af forsinkelserne i forbindelse med den nye handelsaftale , isr med henblik p spiritusnavne .
<P>
Vi gr meget for Sydafrika , og jeg hber , at Prsident Mbeki til gengld vil arbejde for fred i regionen . Jeg tnker her isr p Zimbabwe .
Ordfreren antyder i sin betnkning , at forordningen kan vre blevet forsinket , fordi den er blevet brugt som forhandlingsobjekt . Det kan i hj grad give anledning til bekymring .
Mske vil Kommissionen komme med en kommentar hertil .
<P>
Jeg vil ogs gerne hre Kommissionens mening om , hvordan vi kan strmline systemet .
Ved sidste mde i Strasbourg behandlede vi en anden forordning , som ogs var udlbet i december . Dette br ikke ske .
Jeg sttter kraftigt ordfrerens forslag om , at Kommissionen burde beskftige sig med centrale emner ssom vigtigheden og den samlede virkning af programmet i forhold til de aftalte ml frem for individuelle programmer .
Jeg s ogs gerne , at de delegeredes kontorer blev styrket med flere og bedre medarbejdere , s overvgningen og vurderingen blev hndteret mere effektivt .
<P>
Denne forordning vil uden tvivl pvirke nabolandene , og jeg hber , Kommissionen tager dette i betragtning .
Ordfreren har vret banebrydende , nr det glder komitologi , og det lover godt for fremtiden .
Vi kristdemokrater sttter forordningen , men vi nsker , at vi hurtigt kommer ud af det ingenmandsland , vi befinder os i .
Vi nsker ikke , at uenighed om budgetterne skal st i vejen for ratificeringen .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Fruteau">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Sydafrika har i de seneste r taget et historisk skridt med afskaffelsen af apartheid og indfrelsen af et nyt politisk system , der bygger p retsstatsprincipper , respekt for menneskerettighederne og demokrati .
Nr befolkningen i Sydafrika har genfundet frihedens vej , skyldes det selvflgelig hovedsageligt dens stdighed , dens mod og ledernes mod , men ogs , det m siges , den politiske og konomiske sttte , som Den Europiske Unions medlemsstater har ydet til reformprocessen i Sydafrika .
<P>
Det er klart , at den samarbejdsaftale , der blev underskrevet den 10. oktober 1994 , var et strkt budskab , som vi sendte til dette folk , der var knust af sin historie .
Jeg m tilst , at de langsomme forhandlinger i Rdet i forbindelse med fornyelsen af den har forbavset mig lidt .
<P>
Vores pligt til velbegrundet solidaritet med dette land br og kan ikke ofres til fordel for nationale handelsinteresser .
Det skal undgs , at uoverensstemmelserne i forbindelse med handelsaftalen , som jeg vil erindre om , at et stort flertal her i Parlamentet i oktober sidste r udtalte sig positivt om , hindrer , at denne samarbejdsaftale vedtages .
En sdan holdning ville ligne en beklagelig afpresning og ville ikke vre i overensstemmelse med nden bag de nye partnerskabsaftaler med AVS-landene , det vil sige indgelse af en kontrakt , der respekterer hver enkelt partners identitet , kultur og vrdighed .
<P>
Vedrrende den del i denne aftale , der vedrrer det regionale samarbejde , vil jeg fra min side henlede Rdets og Kommissionens opmrksomhed p de risici for konomisk destabilisering , som denne aftale og i endnu hjere grad handelsaftalen med Sydafrika kan medfre .
Vi skal vre srligt rvgne over for de flger , som disse aftaler kan have p den stadigvk skrbelige ligevgt inden for Den Sydafrikanske Toldunion .
Jeg tnker ogs p Namibia og Swaziland eller Lesotho og Botswana , som langtfra fr det samme stttebelb fra Europa .
Det forekommer mig sledes , at det haster for Den Europiske Union med at trffe forholdsregler for at n frem til en aftale med myndighederne i disse lande for at afhjlpe en eventuel skade .
<P>
Til sidst vil jeg samtidig med , at jeg lyknsker ordfreren med hans klarsyn og forhandlingstalenter , give udtryk for , at jeg er fuldstndig enig med ham i ndvendigheden af hurtigst muligt at udfylde det nuvrende retslige tomrum , sledes at disse aftaler endelig kan trde i kraft .
Det haster med at f gjort en ende p disse lange mneders tven og forsinkelse , som bliver opfattet som et negativt signal af det unge sydafrikanske demokrati , som forventer noget andet af Europa end stramme beregninger for at bevare nogle bestemte interesser .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg skammer mig over for Sydafrika , og jeg er benbart ikke den eneste .
I revis har vi vret med til at sttte kampen mod apartheid , og begejstret har vi hilst dette nye Sydafrika velkomment .
I 1995 blev landet vores vigtigste partner inden for udviklingssamarbejdet .
At dette land fik mest sttte fra Europa , var forsvarligt .
Sydafrika skulle jo og skal stadig vre drivkraften i udviklingen i Det Sydlige Afrika og Centralafrika .
Men det varede for lnge , inden programmerne kom i gang , og da datoen for retsgrundlaget udlb , havde vi ikke nogen ny forordning klar med henblik p vores udviklingssamarbejde .
Ordfreren har i sin udmrkede betnkning kraftigt gjort opmrksom p den dato , der udlb den 31. december 1999 .
<P>
Rdet havde brug for ikke mindre end otte mneder til at indtage en holdning .
Det var naturligvis ikke p grund af dybe meningsforskelle , men , som adskillige af vores kolleger allerede har sagt her , fordi udviklingspengene blev brugt som et pressionsmiddel til at sikre de europiske handelsinteresser og gennemtvinge en handelsaftale , idet vores famse strke drikke skulle sikres .
Vi er dybt beskmmede over en sdan studehandel .
<P>
Der er endnu en grund til at skamme sig .
En del af de penge , som vi i de europiske lande vil anvende p genopbygningen af Kosovo , tages fra udviklingssamarbejdet med Sydafrika .
I stedet for en stigning p 1 % for at kompensere for inflationen og for at n belbet p 885,5 millioner euro , hvilket vores ordfrer ogs foreslr , foresls en nedsttelse p 10 % .
Jeg synes , dette er beskmmende .
<P>
Endelig har kommissr Schreyer foreslet 850 millioner euro eller 121 millioner om ret , 5 millioner mindre til bekmpelse af fattigdommen , selv om vi anser denne fattigdomsbekmpelse for at vre s vigtig .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , vi vil selvflgelig godkende ndringsforslagene fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
Fattigdom er uretfrdig .
Vi vil have , at Kosovo genopbygges .
Vi vil gerne finansiere dette , men ikke med de penge , som er bestemt for fattigdomsbekmpelse .
Det er uetisk .
<P>
Ogs det andet ndringsforslag sttter vi .
Det forekommer mske mindre vigtigt , men jeg synes , at midlerne i forbindelse med proceduren skal bibeholdes .
Hvis vi forpligter vores udvalg til at beskftige sig med de individuelle programpunkter , er der meget mindre tid og energi til at beskftige sig med det samlede programs effektivitet .
Derfor sttter vi begejstret ordfreren .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , frst vil jeg takke hr . Martnez Martnez for hans intense arbejde med denne forordning .
Europa-Parlamentet kan umuligt g med til , at udviklingssttten til Sydafrika reduceres med 10 % .
Selvflgelig beklager jeg dybt , at Rdet har syltet denne presserende sag i otte mneder , s det retlige grundlag for udviklingssamarbejdet har manglet siden rsskiftet .
<P>
Forholdet mellem Den Europiske Union og Sydafrika m ikke blive skadet .
Sydafrika br - og skal - vre EU ' s strste og bedste ven i Afrika . Sydafrika spiller nemlig en helt afgrende rolle for hele kontinentets fremtid .
I en tid med omfattende krige p det afrikanske kontinent , f.eks. i Congo , Angola , Eritrea , Etiopien , Sierra Leone , Uganda , Rwanda , Algeriet - for ikke at tale om den seneste tids voldsomme uro og det had , som prsident Mugabe har fremkaldt i Zimbabwe - udgr Sydafrika og landets bemrkelsesvrdigt strke demokratiske institutioner en stabiliserende og konstruktiv faktor , der skal fre Afrika mod en lysere og mere fredelig fremtid .
<P>
Sydafrikas konstitution er strk og har en klar forpligtelse over for frihed og menneskerettigheder .
Landet har en forfatningsdomstol , hvis afgrelser respekteres af prsidenten , der er blevet gennemfrt frie valg , pressen kan arbejde frit , og landets store forsoner og landsfader Nelson Mandela forlod prsidentembedet under fredelige og ordnede forhold .
Sandhedskommissionen , som ledes af den anglikanske biskop Desmond Tutu , har strbt efter gte forsoning i dette land .
<P>
P Kairo-konferencen tidligere i r mellem EU og Afrika betegnede Sveriges statsminister mdet som " startskuddet til noget nyt og stort " .
Dette " nye og store " , hvor Afrikas og Europas lande mdes p et nyt og ligevrdigt plan og ser fremad i stedet for at hnge fast i kolonitiden , forudstter et demokratisk og forsonet Sydafrika .
<P>
Sydafrika er en ndvendig demokratisk motor for hele det sydlige Afrika og for hele Afrika .
Landet kan vise , at frihed samt demokratiske og etiske , strke moralske vrdier frer lngst i Afrika .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , kre kolleger , Parlamentet skal udtale sig om indstilling ved andenbehandling af den forordning , der udgr retsgrundlaget for samarbejdet mellem EU og Sydafrika .
Som det vil vre medlemmerne bekendt , har EU ' s Ministerrd i september sidste r vedtaget aftalen om handel , udvikling og samarbejde p grundlag af Kinnock-betnkningen , hvis handelsdel trdte i kraft i januar i r .
<P>
En af aftalens afgrende dele vedrrer vin , og Sydafrika har i kraft af den aftale , der blev til p topmdet i Berlin i marts 1999 , forpligtet sig til inden for 12 r endegyldigt at hre op med at benytte visse af Fllesskabets oprindelsesbetegnelser , herunder " portvin " og " sherry " , betegnelser , som landet uberettiget benytter .
<P>
Efter nogle knaldromanagtige episoder , flere p hinanden flgende udskydelser og forhalingsmanvrer fra de sydafrikanske forhandleres side om , hvorledes den til aftalen hrende lovgivning skal udformes , er de to parter endelig blevet enige om , at der inden udgangen af juni i r skal foreligge nye bestemmelser for omtalte vinaftale til ikrafttrden den 1. september i r .
<P>
Jeg har imidlertid fet underretninger om , at sydafrikanerne stadig skaber problemer med hensyn til en udfrdigelse af teksten , der er i overensstemmelse med aftalen i Berlin , og at de forsger at f vinsprgsmlene frt over under TRIPS , et WTO-aftaleomrde , som EU ikke mener yder tilstrkkelig beskyttelse for Fllesskabets oprindelsesbetegnelser .
Der synes i vrigt at vre tale om en holdning , der er samstemt med andre producentlande p de nye kontinenter , eftersom de var i gang med at forhandle bilaterale aftaler om vin med EU , men med t har skiftet standpunkt og nu vil udskyde det hele .
<P>
P denne baggrund kan jeg derfor ikke vre enig med ordfreren , nr han som et bevis p god vilje beder Parlamentet om snarest muligt at godkende denne forordning uden at knytte nogen forbindelse til den handelsmssige side af aftalen om handel , udvikling og samarbejde .
Jeg er ikke enig , fordi EU ' s indrmmelser hele tiden netop ikke har vret andet end et kmpestort bevis p god vilje , og dt s meget , at vi i modstrid med , hvad der var meningen , er get med til at stte aftalens handelsdel i vrk , uden at aftalen om vin var fastlagt .
Det er p tide at sige stop !
Samarbejdet forudstter en positiv holdning med god vilje og ansvarlighed fra begge de samarbejdende parters side .
Da dette ikke har vret tilfldet , kan jeg derfor ikke med god samvittighed sttte ordfrerens opfattelse .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="EN" NAME="Nielson, Poul">
Hr. formand , Kommissionen vrdstter ordfrerens eminente arbejde og hilser anbefalingen af Rdets flles holdning , som afspejler Parlamentets vilje til at hjlpe det nye Sydafrika , velkommen .
Vi er ogs bekymrede over forsinkelserne i forbindelse med vedtagelsen af forordningen og er enige i , at en hurtig vedtagelse af forordningen om det europiske program til genopbygning og udvikling nu er ved at vre kritisk og ndvendig .
Det ville vre et signal til Sydafrika om , at vi arbejder mlrettet p en effektiv implementering af aftalen om handelsudvikling og samarbejde og nsker at forhindre nye spndinger i forbindelse med endnu ikke afklarede sprgsml vedrrende vin og spiritus samt fiskeri .
<P>
Hvis Fllesskabet ikke fr vedtaget forordningen i tide , er vores udviklingsprogram for i r i fare , og tilliden til os undermineres .
<P>
Vi er ogs fuldstndig enige med ordfreren om , at Rdets flles holdning indeholder nyttige forbedringer til Kommissionens forslag .
Hvad angr komitologi og de finansielle rammer , mener vi imidlertid , at den flles holdning er utilstrkkelig og ikke kan flges .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 1 , vedrrende artikel 8 , stk . 5 og 6 , om komitologi , er forslaget om en grnse p 5 millioner euro rligt talt noget skuffende i forhold til vores foreslede niveau p 25 millioner euro .
Vi foreslog dette niveau for at kunne benytte de dedikerede ressourcer p en mere effektiv og nyttig mde og tage os af strategiske sprgsml frem for detaljerne i forbindelse med det enkelte projekt .
Men i Sydafrikas tilflde er vi parate til at acceptere en grnse p 5 millioner euro alene af den grund , at beslutningen ikke skal forhales .
Af vores programdiskussioner med den sydafrikanske regering fremgr det , at der bliver tale om et begrnset antal strre sektorprogrammer , som vi under alle omstndigheder mener br diskuteres med medlemsstaterne .
Et niveau p 5 millioner euro giver os mulighed for at gre hurtige fremskridt i forbindelse med mindre projekter , f.eks. forberedelser eller pilotaktiviteter .
Men vi skal gre det klart , at der ikke br skabes prcedens for , at Rdet kan faststte lave grnser for komitologi .
Jeg nsker , at der fortsat skal vre mulighed for at ge grnsen for den sydafrikanske budgetpost i fremtiden , hvis det bliver ndvendigt .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 2 , artikel 10 , stk . 1 , om den finansielle ramme , har Kommissionen p den ene side vret klar over behovet for at respektere de politiske forpligtelser i handels- og udviklingsaftalen om fortsat at yde assistance til Sydafrika , men p den anden side skal vi tage hjde for den meget vanskelige budgetsituation , som de nye forpligtelser om assistance til Balkan har skabt .
Som flge heraf er Kommissionen net til enighed om de ndvendige budgetreguleringer , som tager hjde for de nye behov .
Der har vret tale om en meget vanskelig proces , som har krvet en hrfin afbalancering af de politiske prioriteter p tvrs af EU ' s regionale programmer .
Vi forestiller os imidlertid , at niveauet for Sydafrika vil stabilisere sig p omkring 122 millioner euro om ret , og at det globale tal bliver ca . 850,5 millioner euro i perioden 2000-2006 .
Dette ligger under Deres forslag p 885,5 millioner euro , men vsentligt over de 787,5 millioner euro , som Rdet foreslog .
Sydafrikaprogrammet er faktisk et af dem , der er mindst berrt af de foreslede ndringer inden for overskrift IV , og justeringen vil ikke have indvirkning p beskaffenheden og omfanget af det ptnkte program .
<P>
Jeg forstr Deres strke nske om ikke at reducere belbene til udviklingssttte til Sydafrika .
Imidlertid finder jeg det absolut ndvendigt , at forordningen vedtages i tide , s vi sikrer en uafbrudt implementering af aktiviteterne i Sydafrika .
Situationen er kritisk , det er ikke en normal rutinesituation - men desvrre er det den situation , vi str over for , og jeg fler en forpligtelse til at gre mit yderste for at sikre enighed mellem Rdet , Parlamentet og Kommissionen om den forslede fremgangsmde .
<P>
Jeg vil derfor meget gerne drfte sagen igen med Udvalget om Udvikling og Samarbejde i Parlamentet og inden da sge at f svar fra medlemsstaterne .
<P>
Med dette for je ville jeg stte pris p , om Parlamentet ville overveje en udsttelse af afstemningen om ndringsforslag 2 , s disse diskussioner kan finde sted .
Det er den sikreste mde at mindske risikoen for en meget mere alvorlig og lngere forsinkelse , der kan underminere tilliden til vores samarbejde med Sydafrika .
<SPEAKER ID=89 NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , De har lyttet til kommissrens anmodning om at udstte afstemningen , det vil sige , at afstemningen s ikke skulle finde sted i morgen .
Jeg m give udtryk for min forlegenhed over for en sdan situation , for vi har alle meget travlt og det , Kommissionen kommer og siger til os , det er , at eftersom vi har meget travlt , skal vi kre meget langsomt .
<P>
Af principielle rsager vil jeg aldrig ngte at diskutere tingene endnu en gang .
Jeg m frst og fremmest takke de forskellige gruppers talsmnd for den sttte , de har givet . Jeg tror , de giver deres sttte til et meget beskedent forslag fra udvalget , nsten en kritisk sttte , for det , der skulle gres , det var at g lngere , end Udvalget om Udvikling og Samarbejde har besluttet at gre .
Jeg gentager : I princippet ville jeg ikke vre imod , men jeg tror ikke , at Europa-Parlamentet gr ind for at udstte afstemningen .
Og jeg fler ikke for indevrende , at Europa-Parlamentet har viljen til at udstte afstemningen .
Det ville betyde en invitation til kommissren til at mde i Udviklingsudvalget i nste uge og udstte vores afgrelse til juni .
Jeg ville ikke modstte mig det , jeg forkaster ikke den mulighed .
<P>
Men jeg m sige , hr. formand , at det bekymrer mig dybt , at man nu plgger Europa-Parlamentet ansvaret for at forlnge noget , som alle har forlnget .
Alle har forlnget denne proces : Rdet og Kommissionen .
Og nu forsger man at lgge pres p Europa-Parlamentet og siger , at hvis vi ikke accepterer Rdets holdninger eller Kommissionens holdninger , s vil udviklingsprogrammerne blive lammet , hvilket er frygteligt .
Og jeg er enig i , at hvis samarbejdsprogrammerne lammes , s vil det vre forfrdeligt .
Men , hr. formand , vi m se , hvem der udves pres over for , og hvem der fr plagt ansvaret for at forlnge denne proces og g i gang med en tredjebehandling .
<P>
Hr. formand , jeg vil derfor bede Dem om at se p , om det i morgen ville vre hensigtsmssigt at rdfre sig med Europa-Parlamentet om , hvorvidt der skal stemmes om vores holdninger eller ej .
Hvis vi stemmer om dem i morgen , bliver det Rdet og Kommissionen , der m ptage sig ansvaret for ikke at forlnge en situation , der skaber alvorlige problemer for Sydafrika og for vores egen vrdighed .
Men vi m sprge os , om vi alene er her for at acceptere det , som p det ene eller det andet tidspunkt og med mere eller mindre pres foresls af Rdet eller Kommissionen .
Hvis det er tilfldet , er der ikke brug for Europa-Parlamentet , og s ville vi miste al vores institutions vrdighed .
<P>
Derfor er jeg ikke imod , at man udstter afstemningen endnu en mned .
Jeg tror , det er meget farligt at forlnge denne proces , men under alle omstndigheder skal det ikke vre vores ansvar .
Ansvaret skal tilfalde dem , der har fet sagen til at vare indtil nu , og som ser ud til at ville have den til at vare endnu lngere , eventuelt fordi man er ved at forhandle om sprgsmlet om oprindelsesgarantier for vin og alkohol .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Der er tale om en misforstelse .
Kommissren kan tale for sig selv , men Kommissionen bad ikke om en udsttelse af afstemningen .
Kommissionen gav blot udtryk for et standpunkt i forhold til ndringsforslag 2 , sdan som jeg forstod det .
Mske vil kommissren selv forklare , hvad det var , han sagde .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EN" NAME="Nielson, Poul">
Som formanden sagde , er det fuldstndig rigtigt , at jeg ikke er i stand til at forlange noget som helst , og det ville heller ikke vre i trd med min egen fornemmelse og forstelse for forholdet mellem Kommissionen og Parlamentet , hvis jeg gjorde det .
Jeg sagde , at jeg ville stte pris p det , hvis Parlamentet overvejede muligheden af at udstte afstemningen .
Afgrelsen ligger helt og holdent hos Parlamentet , som den skal .
Jeg fler imidlertid , at jeg over for Parlamentet har en forpligtelse til at gre det krystalklart , at jeg ser en reel fare for , at dette ender med en lang , besvrlig udsttelse - hvilket ville skabe forsinkelser i vores nuvrende aktiviteter i Sydafrika .
Mine udtalelser skal udelukkende ses i lyset af nsket om at minimere den risiko .
Afgrelsen ligger som sagt helt og holdent hos Parlamentet .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Et eventuelt forslag om at udstte afstemningen skal fremsttes umiddelbart fr afstemningen , som finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.50 )
<P>
MDET MANDAG DEN 15 .
MAJ 2000 1
<P>
Genoptagelse af sessionen 1
<P>
Arbejdsplan 2
<P>
Landbrugspriser 6
<P>
Fiberproduktion : Producentsttte og flles markedsordning 13
<P>
Ansvarsforsikring for motorkretjer 20
<P>
Udviklingssamarbejde med Sydafrika 23
