<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg nsker at komme med en rettelse til mit indlg vedrrende aftalen mellem EF og Schweiz , for Jrg Haider har siden 1. maj i r hverken vret regeringsmedlem eller partiformand for Det strigske Frihedsparti .
Derfor skal de 14 + 1 ' s sanktioner over for et medlemsland ogs ophves med det samme !
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Hr. formand , jeg vil gerne bemrke til protokollen , at det i forbindelse med Maat-betnkningen om skolemlk blev formuleret , at sttten andrager 75 % af indikativprisen .
I den tyske udgave str der iflge protokollen 65 % .
Jeg beder Dem venligst om endnu en gang at kontrollere , om alle sprogversioner er i orden .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr . Goepel , tjenestegrenene har allerede gjort mig opmrksom p denne fejl , der sledes vil blive rettet i alle sprogudgaverne .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Bekmpelse af varemrkeforfalskning og piratkopiering
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0096 / 2000 ) af Fourtou for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Kommissionens grnbog - Bekmpelse af varemrkeforfalskning og piratkopiering i det indre marked .
<SPEAKER ID=6 NAME="Fourtou">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke Kommissionen , som korrekt vurderer , at varemrkeforfalskning og piratkopiering er fnomener , som indebrer betydelige risici . Med grnbogen har Kommissionen vist vilje til at tage fat p dette problem .
Samtidig vil jeg gerne takke mine kolleger i Retsudvalget og i de udvalg , som er blevet bedt om at afgive udtalelse . Jeg har hentet megen inspiration i dette samarbejde .
<P>
Piratkopiering og varemrkeforfalskning udgr en fare for forbrugernes sundhed og sikkerhed .
Der markedsfres sledes en rkke varemrkeforfalskede produkter , herunder reservedele til biler og fly , legetj og lgemidler , som bringer forbrugernes liv i fare .
<P>
Piratkopiering skader produktudviklingen og truer visse virksomheders fortsatte eksistens .
Lad mig blot nvne de hen ved 100.000 arbejdspladser , Den Europiske Union hvert r m afskrive p denne konto .
De , der krnker andres rettigheder , udnytter sledes lovlydige virksomheders investeringer i forskning og udvikling af nye produkter og nyder godt af disses reklameindsats .
Ydermere har de omhandlede aktiviteter en negativ indvirkning p det offentliges indtgter i form af skatter og afgifter .
<P>
Endelig kan det konstateres , at der ofte er nr sammenhng mellem de omhandlede aktiviteter og den organiserede kriminalitet .
I min betnkning foresls en global og koordineret indsats til bekmpelse af piratkopiering og varemrkeforfalskning , idet der fokuseres dels p forebyggelse dels p repression .
<P>
For at forebygge denne svbe m kendskabet hertil ges . Derfor foreslr vi en storstilet oplysningskampagne med det forml at bevidstgre den brede offentlighed .
Denne kampagne foresls i vrigt ledsaget af handlingsprogrammer , som fastlgges p forslag af Kommissionen . Endvidere foresls oplysningsinitiativer rettet mod politi , rets- og toldvsen .
De foreslede initiativer rettet mod myndighederne omfatter dels uddannelsesprogrammer og dels et program for samrd p dette felt . Sidstnvnte tager sigte p udveksling af knowhow og indfrelse p fllesskabsniveau af de mest vellykkede nationale ordninger .
<P>
Den forebyggende indsats br ogs omfatte en styrkelse af samarbejdet mellem den private og den offentlige sektor . Den retlige beskyttelse af tekniske anordninger br sikres , samtidig med at forbrugernes rettigheder respekteres .
Denne balancegang mellem hensynet til forbrugerens rettigheder og erhvervslivets legitime krav er i vrigt et af de vanskelige sprgsml i denne betnkning .
<P>
Hvad angr det repressive aspekt , har de enkelte medlemslande selvsagt vedtaget bestemmelser , der finder anvendelse p disse forhold .
For at gre medlemslandenes indsats mere effektiv er der imidlertid behov for en harmonisering af den eksisterende lovgivning , og dermed en harmonisering af de uensartede beskyttelsesordninger .
I strafferetlig henseende er der selvsagt behov for at skrpe straffen , og i civilretlig henseende br foranstaltninger og procedurer forenkles .
Det er sledes srdeles nskeligt , at der sker en tilnrmelse mellem landenes strafferetlige bestemmelser , nr det glder toldomrdet .
Endvidere br der sttes fokus p det internationale retlige samarbejde .
<P>
Lad mig slutte denne korte prsentation af min betnkning med at understrege , at sprgsmlet om beskyttelse og reel udnyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder br prioriteres hjt i forbindelse med forhandlingerne med de lande , der nsker optagelse i Den Europiske Union , ligesom sprgsmlet br prioriteres hjt i alle relationer til tredjelande .
<P>
Jeg vil tilfje , at betnkningen vandt bred tilslutning i forbindelse med udvalgets afstemning . Det er vigtigt , at den brede tilslutning fastholdes i plenarforsamlingen , sledes at Europa-Parlamentet sender et kraftfuldt politisk signal om Parlamentets vilje til at bekmpe varemrkeforfalskning og piratkopiering .
<P>
Endelig vil jeg anmode Kommissionen om snarest at fremstte forslag til et handlingsprogram .
Der er et ptrngende behov for et sdant program , ikke mindst nr det glder piratkopiering , og nr det glder hele det audiovisuelle omrde . Kommissionens udspil br vre hndfast og br forelgges hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=7 NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , jeg tror , at vi alle sammen er bevidste om , at nr vi taler om piratkopiering og varemrkeforfalskning , taler vi om et alvorligt problem .
Det er der mske slet ikke grund til at nvne .
Det er klart , at der er en risiko for , at forskningen , innovationen , investeringerne i reklamevirksomhed , innovationen helt sikkert , gr i st , hvis de industrielle ejendomsrettigheder ikke beskyttes .
Det er rsagen til , at sdanne rettigheder skal beskyttes .
<P>
Der er for tiden visse forhold , der har forvrret problemet , og det vigtigste af dem er mske det , der vedrrer de opnede tekniske fremskridt , som gr det muligt let at reproducere edb-materiale , audiovisuelt eller fonografisk materiale meget billigt .
Det eksisterende omfang af forfalskning p disse omrder er skandalst .
<P>
Det , der interesserer os , er imidlertid den indflydelse , som opbygningen af det indre marked har p problemet .
Det er klart , at piratvirksomheder i et Europa uden grnser , men med forskellige lovgivninger , altid vil vlge den lovgivning , der er mest fordelagtig for deres forbryderiske hensigter .
Derfor er det prisvrdigt , at Kommissionen har taget initiativ til at udarbejde grnbogen , der vil tjene til at indlede en debat , som alle de berrte sektorer kan deltage i .
Det er imidlertid ndvendigt at huske p , at den debat vil vre mere centreret om harmoniseringens indhold end om selve harmoniseringen , fordi harmoniseringen er det udgangspunkt , alle accepterer .
<P>
Det kan synes overilet , at Europa-Parlamentet fastlgger sin holdning til visse ting , hvis njagtige indhold skal vre resultatet af den debat , der nu indledes , men i visse tilflde er det mske hensigtsmssigt , at det indhold fastlgges .
Det glder f.eks. retten til oplysninger .
Netop fordi vi er bevidste om de vanskeligheder , som indfrelsen af denne foranstaltning tidligere har medfrt for andre bestemmelser , skal vi vise , at vi er enige i , at forhandlere af ulovlige produkter plgges at identificere deres leverandr , forudsat at lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger og den forfatningsmssige ret til ikke at afgive erklring til skade for n selv overholdes .
<P>
Endelig skal vi erklre , at vi gr ind for visse tekniske mekanismer , der gr det muligt at identificere varerne .
Men det skal understreges - og deraf kommer indholdet af Den Socialdemokratiske Gruppes ndringsforslag - at den mekanisme hverken kan eller skal tjene til at identificere distributrerne , for p den mde ville parallelimport mellem medlemsstaterne blive vanskeliggjort .
Vi har forelagt et ndringsforslag for netop at undg , at disse foranstaltninger udnyttes til et forkert forml .
<SPEAKER ID=8 NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg vil godt lyknske fru Fourtou med denne vigtige betnkning .
Den er vigtig bde af hensyn til det indre markeds funktion og - ikke mindst - af hensyn til beskyttelsen af forbrugerne .
Det er kun rigtigt at fokusere p det stigende antal forfalskninger svel inden for medlemsstaterne som uden for EU ' s grnser .
<P>
Forbrugeren kan meget nemt lade sig narre af en forfalskning , men der er altid en risiko forbundet dermed , fordi det forfalskede produkt ikke har nogen af de ndvendige garantier for sikkerhed og kvalitet , som flger med et produkt , som producenten kan st inde for og lgge navn til .
Det kan vre sundhedsskadeligt .
Det kan helt sikkert vre skadeligt for nyskabelsesprocessen .
Det kan vre skadeligt for forskningens fremtid .
Der er meget lidt positivt at sige om falskneren , han eller hun er i bedste fald en snylter p den produktive industri .
<P>
Der er ikke tale om en forbrydelse uden ofre .
Vi taler om noget , som er til stor skade for markedet .
Derfor har Udvalget om Milj og Forbrugerbeskyttelse anlagt stort set samme linje som Udvalget om konomi og Valutasprgsml ved at sttte og tilslutte sig denne betnkning .
I den forbindelse vil vi gerne pointere , at nr det glder beskyttelse af forbrugerne , m n af kilderne til oplysninger vre forbrugerorganisationer inden for de enkelte medlemsstater .
De er i den bedste position til at f je p nogle af tidens strste fupnumre og informere borgerne om , at det , der mske umiddelbart ligner et rverkb , reelt er en flde og et blndvrk .
<P>
Det andet punkt , jeg vil komme ind p , er allerede blevet berrt af den foregende taler , nemlig at der er dem , der vil hvde , at denne debat ogs omfatter debatten om copyright og varemrker .
Tingene skal imidlertid holdes adskilt .
Et antal ndringsforslag fra de politiske grupper og udvalg har haft til hensigt at gre dette klart .
Der er - som kommissren udmrket godt ved - en verserende debat om parallelimport og om , hvorvidt disse varer nu anvendes p mder , som er skadelige for handel og for den fri konkurrence og imod forbrugernes interesser .
Vi nsker ikke , at disse to debatter rodes sammen .
Med dette forslag angriber vi med rette de falsknere , der gennem deres snyltervirksomhed lever fedt p borgernes bekostning , forvirrer og narrer borgerne og undervejs i visse tilflde ligefrem skader samfundet .
<SPEAKER ID=9 NAME="Montfort">
Hr. formand , det er gldeligt , at Europa-Parlamentet med fru Fourtous betnkning tilslutter sig mlstningen om at bekmpe varemrkeforfalskning og piratkopiering inden for det indre markeds rammer .
Betnkningen pviser tydeligt , at der er tale om et fnomen , som anretter stor skade og har skbnesvangre flger for medlemslandenes konomi , men ogs for borgernes sundhed og sikkerhed , eftersom vitale omrder ssom lgemidler og reservedele til biler er berrt heraf .
Der er sledes grund til at glde sig over , at den foreliggende betnkning maner til besindelse og opfordrer til globale og ensartede initiativer med henblik p at lokalisere og udrydde denne svbe .
<P>
Fourtou-betnkningen bagatelliserer sledes ikke det omhandlede problem og erkender de skadelige virkninger heraf . Til gengld synes betnkningen at overse , at der er behov for omgende og med passende midler at stte ind over for dette problem .
Betnkningen efterlader det indtryk , at Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at overveje og snarest prcisere , hvilke tekniske foranstaltninger , der br sttes i vrk . Rettighedskrnkere af denne art har til alle tider vret p forkant med den teknologiske udvikling .
Enhver indsats , som tager sigte p at forfine de til rdighed vrende foranstaltninger og dermed fordyre og vanskeliggre varemrkeforfalskning og piratkopiering , br hilses velkommen . Der br i denne kamp imidlertid ikke spares p radikale forholdsregler , og disse br gennemfres straks .
I modsat fald vil politikerne , alle gode hensigter til trods , opleve , at toget allerede er krt .
<P>
Den foreliggende betnkning er srdeles uprcis , nr det glder de konkrete foranstaltninger , medlemsstaterne br trffe til beskyttelse af patenter og intellektuelle ejendomsrettigheder .
Uden sdanne foranstaltninger vil vi fortsat opleve , at den konomiske opportunisme sejrer , og dens sm lakajer vil hnd i hnd med garvede patentkrnkere prsentere os for nye produkter , som i virkeligheden blot er dygtigt tilslrede tyverier .
Betnkningen lader ogs meget tilbage at nske , nr det glder vrktjer , som kunne tages i brug i forbindelse med beslaglggelse af varer , og som kunne sikre , at salget af disse varer omgende blev bragt til ophr , sfremt der var en strk formodning om , at der var tale om varemrkeforfalskede eller piratkopierede varer , uanset det endnu ikke havde vret muligt at fremlgge bevis herfor .
Det er ndvendigt at trffe foranstaltninger , som bekmper markedsfringen af varemrkeforfalskede og piratkopierede varer . Men det er afgrende , at man ogs rammer ondet i dets rod og hindrer , at de omhandlede varer fortsat finder vej til det indre marked og dermed gr alle de principper til skamme , som formodes at regulere dette marked .
<P>
Dette krver imidlertid , at Europa-Parlamentet lader de doktrinre parader falde . Parader , som for de fleste medlemmers vedkommende rejses , s snart de str over for det uomgngelige behov for at genindfre kontrol ved EU ' s indre grnser .
Det havde endvidere vret rimeligt at prcisere , hvilke krav der p dette felt m stilles til de lande , der nsker optagelse i Den Europiske Union , og ikke lade det blive ved de to fortvivlende vagt formulerede afsnit 31 og 34 .
Endelig m man sprge , hvilken samarbejdspolitik medlemsstaterne aktuelt agter at fre med henblik p at bekmpe ikke blot den uautoriserede gadehandel , men isr den organiserede kriminalitet , som i den nuvrende situation synes at drage den strste nytte af disse omsiggribende aktiviteter . Det er i virkeligheden langt den vigtigste problemstilling .
<P>
UEN-Gruppen stemmer for den foreliggende betnkning .
Der er imidlertid kun tale om et frste , beskedent skridt i retning af en politik p fllesskabsniveau , som sikrer , at de enkelte medlemsstater handler hurtigt og konsekvent i disse forhold . UEN-Gruppen opfordrer derfor indtrngende Europa-Parlamentets medlemmer til at vedtage de ndringsforslag , der er stillet af vores gruppe , idet disse umiddelbart vil resultere i en tekst , som er noget mere hndfast end den foreliggende .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , denne betnkning kommer temmelig sent , eftersom Kommissionens grnbog blev vedtaget den 15. oktober 1998 .
Det er rigtigt , at vi i mellemtiden har haft valg til Europa-Parlamentet , men hvis hringen af Parlamentet i forbindelse med en grnbog krver mere end halvandet r , er der noget , der ikke fungerer ordentligt , og derfor m Parlamentet og Kommissionen revidere deres samarbejdsmetoder , s det kommer til at g hurtigere .
<P>
Grnbogen er naturligvis god .
Den er blevet modtaget positivt af Parlamentets forskellige udvalg , og fru Fourtou har udarbejdet en god betnkning , som er blevet vedtaget nsten enstemmigt af Retsudvalget med 23 stemmer for og en enkelt stemmeundladelse . Udtalelserne fra de forskellige udvalg er ogs velvillige og er blevet modtaget positivt .
Det glder hr .
Berenguer Fusters udtalelse p vegne af Udvalget om konomi og Valutasprgsml , hr . Whiteheads udtalelse p vegne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og fru Monforts udtalelse p vegne af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
I Retsudvalget er strstedelen af forslagene fra de forskellige rdgivende udvalg blevet indarbejdet .
<P>
Sagen er efter min mening , at vi , nr betnkningen skal vedtages , skal optrde moderat og korrekt .
F.eks. har Gruppen Union for Nationernes Europa forelagt nogle ndringsforslag , der kan f indflydelse p det indre marked .
Helt konkret mener jeg , at ndringsforslag 6 , forelagt af fru Thomas Mauro , hvorved der anmodes om oprettelse af toldkontrol ved de indre grnser , er meget farligt .
<P>
Det er ikke formlet med denne type initiativer at genetablere de grnser , som vi har fjernet , og det er en af rsagerne til , at hr . Berenguer Fuster og jeg har forelagt vores ndringsforslag 9 , som har til forml at forhindre , at kontrollen ved de indre grnser genetableres via kontrollen af piratkopiering .
Det skal f.eks. forhindres , at man gennem kontrol af piratkopiering modarbejder aftalerne om liberalisering af det indre marked , hvad angr distribution , og det skal ogs forhindres , at man med denne bestemmelse , som hr .
Whitehead sagde lige fr , begynder at regulere hele den intellektuelle ejendomsret , hvad angr f.eks. patenter , og det er forklaringen p , at vi afviser nogle af ndringsforslagene .
<P>
Alt i alt mener jeg , at betnkningen er god , men jeg vil gre opmrksom p en ting : Nr vi diskuterer vilkrene for ansgerlandenes tiltrdelse , br sprgsmlet om beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret og beskyttelse mod piratkopiering prioriteres srlig hjt .
I tiltrdelsesforhandlingerne br det fremhves over for disse ansgerlande , at sprgsmlet er af stor betydning for os og naturligvis ogs for vores relationer med tredjelandene , da udviklingen af den internationale handel skal vre baseret p anerkendelse af beskyttelsen af den intellektuelle og industrielle ejendomsret .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Manders">
Hr. formand , jeg vil lyknske fru Fourtou hjerteligt med denne vigtige betnkning .
Det er af stor interesse , at den intellektuelle ejendomsret beskyttes .
<P>
Der str enorme finansielle interesser p spil for de virksomheder og for de mennesker , der ejer de intellektuelle ejendomsrettigheder .
Samfundets udvikling kan hmmes , fordi kunstnere , med de eksisterende store problemer med varemrkeforfalskning , ofte er mindre forberedt p at investere tid , energi og kreativitet i nye produkter , og derudover rammes skattemyndighederne ogs af varemrkeforfalskning , fordi arbejdet for det meste foregr sort .
Det er derfor godt , at der sker noget .
<P>
Hvis der s opstilles regler , er jeg som liberal af den mening , at reglerne skal dkke hele forlbet og ikke kun det halve forlb .
Derfor m der ogs komme regler , og derfor er der sammen med andre grupper fremsat et ndringsforslag om ogs at gre besiddelse strafbar for slutbrugerne .
S lnge slutbrugeren frit kan rde over og besidde varemrkeforfalskede varer , vedbliver der at vre et marked , og det bliver svrt at standse de kilder , som falsknerne og producenterne benytter , for det er nemt at tjene et overskud , og det bliver ved med vre en overskudsgivende forretning .
<P>
Det glder os derfor ogs , at ndringsforslag 8 , som stttes af flere grupper , og hvori besiddelsen af varemrkeforfalskede varer gres strafbar , selvflgelig p visse betingelser , for det er blevet til som et kompromis , vil have en afskrkkende og prventiv virkning p forbrugeren .
<P>

Vi synes , det er godt , at besiddelse , og her gr jeg over til at sammenligne det med hleri - hvis jeg fr tilbudt en cykel til en meget lav pris , s kber jeg den ikke , det er en ndret tnkemde , og det er ikke meningen , at der skal indfres et srligt kontrolapparat - gres strafbart eller i hvert fald kan straffes .
<P>
Denne betnkning er en god begyndelse , og vi hber , at medlemslandene ogs vil implementere det p en god og strk mde .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Hr. formand , ligesom den forrige taler , vil jeg frst lyknske fru Fourtou med et strlende stykke arbejde , der ogs er srdeles informativt .
For nr man taler om piratkopier , tnker man p gentlemanforseelser , man tnker mske p Calvin Klein-T-shirts eller RayBan-briller , som man kan kbe meget billigt p en fjerntliggende strand et eller andet sted , eller p cd ' er , som man sdan kan kbe under hnden .
Men at folkesundheden virkelig er truet , forbrugeren i al almindelighed , nr det drejer sig om reservedele til fartjer , specielt til luftfartjer , nr det drejer sig om medicin , det er en stor del af befolkningen endnu ikke bevidst om , og jeg tror , at det er op til os at formidle denne viden , sledes at man i det forebyggende arbejde har lettere ved at komme vk fra tanken om de skaldte gentlemanforseelser .
<P>
Det er blevet sagt flere gange i dag , at tingene bliver blandet sammen .
Men det bebrejder jeg ikke fru Fourtou , men derimod os alle , fordi vi ikke tager os tid til at analysere hver tekst ned til mindste detalje , fordi vi p grund af vores omfattende arbejde heller ikke lngere kan tage os den forndne tid til virkelig at verificere og kontraprve de undersgelser , der findes til tekster , for vi blander tingene sammen .
Vi blander ophavsret sammen med industriel ejendomsret , en industriel beskyttelse .
Det er to forskellige ting .
Ens for begge er i dette tilflde , at de er efterligninger og en kriminel handling .
Begge m naturligvis straffes .
<P>
I dag er det ogs allerede blevet sagt , at eksempelvis kunstnere konomisk skulle lide frygtelig under det .
Det er jeg ikke enig i , helt sdan forholder det sig ikke ! For en kunstner er glad for at blive hrt .
Om cd ' en nu er en piratkopi eller ej kommer i anden rkke for ham , for nr han frst er s bermt , at der laves piratkopier af hans cd ' er , s kan han sagtens undvre disse royalties .
Men han fr skabt sig et marked , hvor han kan optrde .
Dette blot som en sidebemrkning .
<P>
Der findes ogs et frygtelig ondsindet rygte , som naturligvis ikke lader sig verificere formelt , nemlig at mange varemrkeforfalskninger og piratkopier er et skalkeskjul for industrien selv .
Dette er det allermest forkastelige !
Det ville i givet fald vre en anledning til at vlge , at vi - sfremt det virkelig passer , det br ogs undersges - i frste omgang ikke straffer forbrugerne , men derimod anvender straffen der , hvor produktionen finder sted .
For mig er der ogs forskel p , om det er en lille familie i et fattigt land i en familievirksomhed , der ved hjlp af varemrkeforfalskning forsger at forbedre livet en lille smule , eller om nvnte T-shirts eller andre produkter i vores forbrugsverden blot bliver solgt disse steder under industriens beskyttende vinger , s der kan skabes et marked .
Det mener jeg , at der br skelnes imellem .
<P>

Afslutningsvis vil jeg endnu en gang understrege , at jeg er skeptisk med hensyn til , om det virkelig er den endelige forbruger , der br straffes s hjt , for i dag er det nsten umuligt at skelne originalen fra kopien .
Det krver et trnet je !
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro">
Hr. formand , det foreliggende forslag til regulering er relevant og et plaster p sret for erhvervslivet , som har mistet millioner af euro p denne konto , om end den aktuelle kursudvikling gr denne byrde noget lettere .
Der er grund til at tnke p flgerne for forbrugerne , der fr disse kvalitetsmssigt underldige produkter i hnderne .
Der br findes udvej for at bremse den fortsatte udbredelse og globalisering af varemrkeforfalskning og piratkopiering .
<P>
Den foreliggende betnkning vidner om vores manglende kontrol med det indre marked , eftersom vi har afskaffet kontrollen ved de indre grnser medlemslandene imellem .
Med et flles marked uden indre grnser , uden disse sikkerhedsventiler , som p ingen mde generede den almindelige borger , skabes et paradis , oven i kbet et lukrativt paradis for kriminelle eksistenser af enhver art . Ransmnd fra alle verdens lande forener eder i Europa !
Her risikerer I blot en sporadisk europisk toldkontrol . Det kan sammenlignes med en sgen efter en nl i en hstak !
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har i forbindelse med vedtagelsen af sin udtalelse i vrigt vist klarsyn , idet udvalget har ladet sig inspirere af og har vedtaget de ndringsforslag , jeg havde fremsat .
De lande , der nsker optagelse i Den Europiske Union , skal selvsagt forpligte sig til ikke at varemrkeforfalske eller piratkopiere vores tjenesteydelser og vrige vrdier . Og lad os i denne forbindelse ogs rette opmrksomheden mod de lande , vi indgr toldaftaler med .
Er overholdelsen af en sdan forpligtelse ikke et ufravigeligt krav ?
<P>
Omvendt m vi ogs gribe i egen barm og erkende , at det ikke er muligt at skabe et omrde uden hindringer for den frie bevgelighed , s lnge kontrolstrukturerne , som skal sikre denne frihed , ikke er p plads .
Jeg har ppeget dette forhold i ndringsforslag 6 , som blev vedtaget i Miljudvalget .
Kontrol ved medlemsstaternes indre grnser udgr i denne specifikke kontekst ikke nogen teknisk handelshindring i forhold til det indre marked , men tjener til beskyttelse af Den Europiske Unions borgere , nr det glder beskftigelse , sikkerhed og sundhed .
<P>
Med vedtagelsen af dette srdeles vigtige ndringsforslag kan Europa-Parlamentets medlemmer give udtryk for en realistisk og konstruktiv holdning , nr det glder hndteringen af grnsekontrollen .
Vi br sikre , at Den Europiske Union ikke udvikler sig til et underldigt plagiat og p borgernes bekostning svkker medlemsstaterne i forhold til den grnseoverskridende kriminalitet .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Butel">
Hr. formand , det er mit indtryk , at mange af Europa-Parlamentets medlemmer indretter sig efter Kommissionen og i alt for hj grad fokuserer p det indre marked uden at gre sig omfanget af det omhandlede problem klart .
Varemrkeforfalskning og piratkopiering er fnomener , som optrder p vores markeder , og p alle markeder verden over .
Det er derfor udtryk for reduktionisme , hvis indsatsen primrt koncentreres om det indre marked , hvilket lader formode , at nglen til lsningen af de omhandlede problemer udelukkende skal findes der .
<P>
Jeg m ogs , fortsat med henvisning til Kommissionens grnbog , ppege , at ulovligheder af den omhandlede art , nr de omfatter lgemidler , reservedele eller legetj , udgr en reel fare for menneskers sikkerhed og sundhed .
Jeg m mane til besindelse , nr det glder bestrbelserne for at sikre en tilnrmelse mellem landenes lovgivning p dette felt . Vi m sikre , at disse bestrbelser ikke skader de allerede eksisterende foranstaltninger i de enkelte medlemsstater .
Jeg finder det uheldigt , hvis harmonisering bliver et ml i sig selv .
<P>
Der er en reel fare for , at fnomenet breder sig .
Jeg m derfor ogs over for Kommissionen ppege , at der br fokuseres p beskyttelse af patenter , varemrker og ophavsrettigheder og ikke s meget p varemrkeforfalskning omhandlende havepynt som eksempelvis de sm dvrge , der omtales i grnbogen . Der er tale om rettigheder , som bde tjener til beskyttelse af forbrugerne og til sikring af virksomhedernes fortsatte eksistens , idet disse foretager betydelige investeringer i forskning og fremstilling af kvalitetsprodukter .
Beskftigelsessituationen inden for eksempelvis tekstilindustrien eller automobilindustrien eller inden for det kulturelle omrde afhnger i vid udstrkning af en sdan beskyttelse af immaterielle rettigheder .
<P>
Lad os vre realistiske , ogs nr det glder beskyttelsen af software inden for forvaltningen , bde p europisk og p nationalt plan .
Det er ikke s meget et sprgsml om at etablere en adfrdskodeks , men et sprgsml om at krve nje overholdelse af gldende retsregler . Jeg hber , Kommissionen erkender , at dette primrt krver vilje til god administrativ praksis , snarere end harmonisering af lovgivning og strafferetlige foranstaltninger .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , bestyrtet over , at 14 medlemsstater forfordeler strig , men ogs over holdningen hos Europa-Parlamentets formand i dette sprgsml , vil jeg gerne lyknske ordfreren med den udmrkede betnkning og sttte hende i det vsentlige .
Omfanget af de skader , der er forrsaget af varemrkeforfalskning og piratkopiering , er enormt .
De tal , Kommissionen har fremlagt , er rystende .
Alligevel vil jeg i forbindelse med det problem , der allerede er blevet nvnt i dag - og som jeg tror er et alvorligt problem - gre opmrksom p en ting : For fremtiden m ogs eksisterende private informationssystemer sttes ind og sammenkobles i kampen mod varemrkeforfalskning og piratkopiering .
Der er endnu en gang fare for , at Europa-Parlamentet i sine anstrengelser for effektivt at bekmpe misbrug mister sin sans for proportioner og opretter en overvgningsstat .
<P>
Hr .
Rothley , som jeg stter stor pris p , har tidligere i lignende tilflde ofte talt om Europa-Parlamentets blodrus .
Dermed mener jeg , at det heller ikke nytter noget med overdrevne foranstaltninger p dette omrde .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood">
Fru Fourtous betnkning er vrdifuld , fordi den udgr en vsentlig kommentar til Kommissionens grnbog " Bekmpelse af varemrkeforfalskning og piratkopiering i det indre marked " .
Dette dokument angiver klart vigtigheden af immaterialrettigheder i den moderne verden og den skade , som tyveri heraf kan udrette .
<P>
Mens mange mennesker ganske rigtigt betragter indbrud som forkert , er der af en eller anden grund ikke den samme flelse , nr det f.eks. glder ulovlig anskaffelse og brug af piratkopierede cd ' er eller brug af Napster til at hente andres musik ned fra Internettet .
Men i bund og grund kan de to selvflgelig sidestilles .
P sin vis er den strste udfordring , som disse relativt nye former for kriminalitet stiller os over for , hvordan vi skal bekmpe dem .
<P>
Det siger sig selv , at man inden for et overstatsligt indre marked ikke kan begrnse tiltagene til en enkelt medlemsstats jurisdiktion , men deraf flger ikke automatisk , at den rigtige lsning er harmonisering af straffe , strafferet og procedurer p europisk plan .
Der er et helt klart behov for koordinering og en samlet strategi for hndtering af falsknere og pirater , men principperne for gensidig anerkendelse har ikke fet den fremtrdende placering , som jeg havde kunnet nske , i konklusionerne til betnkningen .
Der er en tendens til at understrege behovet for at harmonisere , mere end det er relevant eller ndvendigt under de givne forhold .
Det skal dog ogs siges , at det er vigtigt , at der inden for EU ' s retsomrde findes en sammenhngende og vidtfavnende ramme for hndtering af problemerne med forfalskning og piratkopiering . Begge dele foregr i vid udstrkning bde inden for og uden for Unionen af mere og mere mlbevidste og teknologisk avancerede kriminelle .
<P>
Vi hrer gang p gang , at vi er p vej ind i et vidensbaseret samfund , og det er vi uden tvivl .
Derfor kan vi ikke tillade , at viden stjles fra dem , den tilhrer . Derved undermineres det konomiske grundlag for vores samfund .
Hvis vi lader det ske , lber vi selv en risiko .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , jeg sttter fuldt ud ordfrerens vision om , at der skal tages hrdt fat p piratkopiering , og at vi skal lave globale tiltag , det vil sige svel forebyggende som repressive .
De konomiske flger er da heller ikke til at overse .
Iflge vurderinger udgr skaden en andel p 5 til 7 % af verdenshandlen .
Jeg sprger derfor Kommissionen , om denne problematik ikke skal inddrages mere i de lbende forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen .
<P>
De fleste piratkopier kommer jo fra lande uden for EU , men det er her , skaden kan mrkes .
Et enkelt eksempel : Hvis vi bare i informationsteknologisektoren kunne nedbringe piratkopieringen med 10 % , ville det iflge de nyeste undersgelser straks kunne skabe 250.000 arbejdspladser i EU .
<P>
Det er godt at fremhve forebyggelse . Den europiske forbruger skal vre bevidst om , at kb af forfalskede produkter p diverse omrder er skadeligt , ogs for ham selv .
Det bremser den konomiske vkst .
Det bringer folkesundheden i fare og ogs sikkerheden . Endnu vrre er det , at man er mere og mere overbevist om , at piratkopieringen er i hnderne p den organiserede kriminalitet , der herved fr indtgter og hvidvasker penge .
<P>
I handlingsplanen om bekmpelse af organiseret kriminalitet fra juni 1997 blev der allerede givet melding om at bede Rdet svel som Kommissionen om at opstille flles bestemmelser i kampen mod den organiserede kriminalitet p omrdet varemrkeforfalskning .
<P>
Denne betnkning kommer da heller ikke for tidligt .
Det er en god betnkning .
For at f det indre marked og frihandlen til at fungere skal kreativitet og innovation stimuleres , og de m ikke lammes af svigagtig praksis .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , grnbogen fra Kommissionen og fru Fourtous betnkning konfronterer os med en problematik , som vi nemt har tilbjelighed til at undervurdere .
Tallene siger noget andet .
Der laves store gevinster p illegal varemrkeforfalskning og piratkopiering .
Det er foruroligende , at denne kriminelle praksis meget hurtigt professionaliseres .
<P>
Jeg er fuldstndig enig med ordfreren i , at en effektiv bekmpelse er ndvendig , svel civilretlig som strafferetlig - det skal dog nvnes , at medlemslandene har kompetence for sidstnvnte kategori .
Der hvor det indre markeds funktion forstyrres af illegal handel , ligger en benbar opgave for Unionen .
Den foreslede beslutning er en positiv tilskyndelse rettet mod Kommissionen om at fortstte p den vej , den er get ind p .
I den henseende br betnkningen stttes .
<P>
Jeg synes dog ikke , at betnkningen er srlig konsistent . Kommissionen tildeles mange opgaver , uden at der er behov for det .
Det forekommer mig fornuftigt at fre kampagner for at bevidstgre borgerne , men de krver snarere en medlemslandspecifik indstilling end en europisk indstilling .
En minimumsharmonisering af reglerne , ogs p det strafferetlige omrde , er pkrvet , men at nvne Europol i denne sammenhng er meget forhastet .
<P>
Mange af de forslag , der er blevet fremsat , er allerede gennemfrt i Nederlandene , og mske ogs i andre medlemslande .
Kommissionen skal derfor primrt rette sig mod indsamling af information om dette , mske opstart af bestemte samarbejder medlemslandene imellem , f.eks. p toldomrdet , og udsendelse af en rapport om resultaterne heraf .
P den mde kan der opstilles en gennemtnkt , effektiv strategi for Unionen .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med , p vegne af Kommissionen , at udtale min glde over den meget detaljerede og gennemtnkte betnkning , som fru Fourtou har lavet . Betnkningen tager efter Kommissionens mening p mange punkter stilling til at understtte de lsninger , der foresls i grnbogen .
Hr . De Clercq har netop nvnt det : Det er en god betnkning .
Jeg vil gentage det , og udtaler sledes p vegne af Kommissionen min tak til fru Fourtous arbejde .
<P>
Det er godt , at Kommissionen kan regne med sttte fra Parlamentet , nr det handler om at tage konkrete foranstaltninger efter grnbogens anvisninger .
Jeg vil kort komme ind p sammenhngen og de vigtigste faser i forhandlingsproceduren og vil i den anledning sige , at grnbogen om bekmpelse af varemrkeforfalskning og piratkopiering er meget vigtig for , at det indre marked er velfungerende .
Der er fremlagt et ndringsforslag om dette , ndringsforslag 6 , og det vil jeg gerne komme nrmere ind p .
Om ndringsforslag 6 vil jeg sige , at Kommissionen ikke er tilhnger af genindfrelse af kontrol ved Fllesskabets indre grnser .
Det indre marked er nu en uomtvistelig succes , og der er ingen grund til at hindre , at det indre marked fungerer smidigt .
Kommissionen er dog enig i , at bekmpelsen af varemrkeforfalskning og piratkopiering skal styrkes , den skal forbedres .
Men det er dens mening , at det ml ogs kan ns p en anden mde end ved genindfrelse af kontrol ved de indre grnser .
Fru Fourtous betnkning indeholder en rkke interessante foranstaltninger , isr til styrkelse af den gensidige hjlp medlemslandene imellem , til plggelse af strengere straffe og til forbedring af de civilretlige regler og procedurer .
Jeg siger det isr i anledning af fru Thomas-Mauros bemrkninger , der forsvarede ndringsforslag 6 p de punkter , og jeg m sige til fru Thomas-Mauro , at ndringsforslag 6 ikke kan stttes af Kommissionen .
<P>
Hr. formand , som De ved er varemrkeforfalskning og piratkopiering de sidste 10 r blevet et vidt udbredt fnomen med en global indvirkning , og det er ogs blevet berrt af forskellige talere her til morgen .
Sdanne aktiviteter skader den anerkendte handel og forstyrrer konkurrencen , isr nr der bliver draget fordel af forskelle mellem beskyttelsesregler i medlemslandene .
Oftere og oftere synes kriminelle organisationer desuden at vre indblandet i handlen med forfalskede og piratkopierede varer , og herved mister erhvervslivet sin tiltro til det indre marked , og investeringerne falder .
Hvis det indre marked vil have succes , er det yderst vigtigt , at opfindere , forskningsvirksomheder , kunstnere og store og sm virksomheder har tiltro til Fllesskabets formen til at garantere deres interesser p effektiv vis .
At gre noget ved varemrkeforfalskning og piratkopiering er vigtigt for innovationen , beskftigelsen og konkurrenceevnen i Europa , og ogs det er mere end n gang blevet fremhvet af medlemmer af Parlamentet , hr. formand , og ogs af fru Fourtou i hendes betnkning .
Det er ogs vigtigt for det offentlige sundhedsvsen og den offentlige sikkerhed .
Varemrkeforfalskning kan have alvorlige flger , nr det handler om lgemidler , legetj eller bilreservedele , og derfor har Kommissionen besluttet at gre noget ved det problem og foresl en rkke lsninger til forbedring af den aktuelle situation .
<P>
Den forhandlingsprocedure , som blev igangsat af grnbogen , var succesfuld . Interessenterne bekrftede enstemmigt , at det handler om et vigtigt emne .
Erhvervslivet underskriver forslagene fra grnbogen , og beder om et initiativ fra EU om at tage fat p problemet .
Det konomiske og Sociale Udvalg , der naturligvis ogs spiller en rolle , udsendte i februar 1999 en positiv meddelelse om grnbogen , og forskellige forslag fra grnbogen var indarbjdet i den meddelelse .
De anbefalinger fra Parlamentet , der er medtaget i fru Fourtous betnkning , er yderst interessante .
Naturligvis bliver de yderligere undersgt af Kommissionens tjenester , og jeg antager , at Kommissionen vil reagere positivt p de fleste af disse forslag .
Yderligere vil jeg gerne opstille en meddelelse i tilslutning til grnbogen , der inden for kort tid skal godkendes af Kommissionen .
I den meddelelse vil der blive lavet en opgrelse over forhandlingsproceduren , og der foresls ogs en handlingsplan . Angende handlingsplanen vil jeg sige flgende til fru Fourtou , isr fordi hun eftertrykkeligt har bedt om det .
<P>
Kommissionens handlingsprogram vil omfatte en rkke foranstaltninger , som tager sigte p at forbedre og styrke indsatsen mod varemrkeforfalskning og piratkopiering .
Programmet vil i videst mulige omfang tage hjde for de behov , der ppeges i fagkredse , ligesom programmet vil tage hensyn til Europa-Parlamentets udtalelse .
Handlingsprogrammet vil omfatte lovgivningsmssige foranstaltninger samt andre initiativer ssom uddannelsesaktiviteter og informationskampagner , som gr opmrksom p de risici , der er forbundet med varemrkeforfalskning .
Kommissionen vil selvsagt i forbindelse med disse initiativer respektere svel subsidiaritetsprincippet som proportionalitetsprincippet .
Europa-Parlamentet vil blive anmodet om at spille en vsentlig rolle i forbindelse med de foreslede lovgivningsmssige foranstaltninger .
<P>
( NL ) Hr. formand , der behver ikke ndvendigvis kun at blive tnkt p tiltag af lovgivende art .
De tiltag vedbliver at vre lige vigtige .
Hr .
Manders og ogs hr . De Clercq , svel som hr .
Inglewood , har talt om ndvendigheden af harmonisering af bestemte tiltag af lovgivende art , og det er naturligvis vigtigt .
ndringsforslag 8 , som sigter p dette , accepteres da ogs af Kommissionen . Men som sagt , man behver ikke kun at tnke p tiltag af lovgivende art .
Jeg antager , at den handlingsplan , jeg netop har talt om , ogs vil pkalde sttte som nvnt til information- og bevidstgrelseskampagner om farerne ved varemrkeforfalskning og piratkopiering .
<P>
Hr. formand , inden jeg slutter min sammenfatning af betnkningen og af Kommissionens standpunkt , vil jeg gerne sige noget til hr .
Whitehead , der srlig har talt om parallelimport .

<P>
( EN ) Parallelimport er noget helt andet end det emne , vi diskuterer her til formiddag .
Parallelimport drejer sig om produkter , som oprindeligt sendes p markedet i et tredjeland af den , som har produktrettighederne , eller med vedkommendes samtykke .
Forfalskning drejer sig derimod om produkter , som produceres ulovligt , og som sendes p markedet uden samtykke fra den , som har produktrettighederne .
Industrien er meget bekymret for , at forfalskning forveksles med parallelimport .
<P>
I dag diskuteres sprgsmlet om parallelimport og isr sprgsmlet om opbrug af varemrkerettigheder som et srskilt emne i Rdet og Parlamentet .
For nylig sendte Kommissionen Parlamentet et orienterende internt notat om emnet .
Jeg hber , at sprgsmlet om parallelimport eller , hvis man vil , opbrug af varemrkerettigheder , som ligger inden for samme emneomrde , tages op ved rdsmdet om det indre marked , som finder sted i slutningen af mneden . Parlamentet vil naturligvis blive orienteret om resultatet af diskussionerne hurtigst muligt derefter .
<P>
( NL ) Jeg vil sige noget yderligere til hr . De Clercq , der talte om Verdenshandelsorganisationen , WTO , og han sagde : I hvor hj grad kan det problem behandles inden for rammerne af WTO ?
Der findes faktisk aftaler om intellektuel ejendomsret og de rettigheder , der er forbundet hermed , og det er naturligt i forbindelse med den internationale handel . Derfor indgs sdanne aftaler inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen .
Aftalerne indeholder ogs vigtige tiltag angende den mde , som de intellektuelle ejendomsrettigheder kan gennemfres p i praksis . Inden vi kan g over til at tnke p at styrke de tiltag , er det for Kommissionen vigtigt at srge for , at de virkelig gennemfres i praksis p effektiv vis , isr af udviklingslandene .
Lad os derfor frst se p i hvor hj grad de tiltag , der er blevet aftalt , har virket i praksis udenfor Europa , og isr med hensyn til udviklingslandene . Lad os derefter , og i lyset af vores erfaringer , se i hvor hj grad disse tiltag skal anerkendes og styrkes .
<P>
Hr. formand , det er , hvad jeg vil sige som svar p bemrkninger fra medlemmer af Parlamentet , og p de sprgsml , som nogle af dem har stillet .
M jeg til slut sige , at Kommissionen hber p et frugtbart samarbejde med Parlamentet om dette vigtige emne , og at vi skal fortstte det gode samarbejde , vi har haft indtil nu .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=3>
Civil administration / fredsaftaler
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0111 / 2000 ) af Laschet for Budgetudvalget om forslag til Rdets forordning om sttte til visse enheder , som det internationale samfund etablerer efter konflikter til at sikre den civile administration af visse regioner i en overgangsperiode og gennemfrelsen af fredsaftaler .
<SPEAKER ID=22 NAME="Laschet">
Hr. formand , kre kolleger , lad mig begynde med nogle politiske bemrkninger for at tydeliggre , hvad denne beslutning , som vi skal trffe i dag , handler om .
Efter konflikten i det tidligere Jugoslavien , i Bosnien-Hercegovina og i Kosovo har det internationale samfund etableret civile enheder disse steder , ogs Den Europiske Union med Den Hje Reprsentants Kontor i Bosnien-Hercegovina samt FN med en civil administration i Kosovo , der nu koordinerer og leder alle civile aktiviteter og arbejder .
Dette er hidtil foreget inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik under Rdets ansvar , som gentagne gange har forlnget og besluttet , at disse enheder opretholdes , og sledes har skabt et retsgrundlag for det hele .
<P>
P budgettet for r 2000 er der i alt afsat 28 millioner euro til disse projekter i Bosnien-Hercegovina og 12,5 millioner euro til UNMIK , der er FN ' s midlertidige mission i Kosovo .
Derfor bifalder Budgetudvalget , at der nu skabes et nyt retsgrundlag for disse enorme summer , som Den Europiske Union anvender i Bosnien-Hercegovina .
I fremtiden skal budgetpolitikken ikke lngere alene fres inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik under Rdets ansvar , men derimod med deltagelse af Kommissionen under dennes og Europa-Parlamentets ansvar som del af budgetmyndigheden .
<P>
Det har en lngere historie .
F.eks. i Mostar har Parlamentet konstateret , at den mde , som den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik hidtil er blevet finansieret p , var utilstrkkelig , og at Parlamentet i dette tilflde ikke havde de ndvendige kontrolrettigheder til effektivt at kunne kontrollere , hvad der sker med de europiske skatteyderes penge .
For s vidt er det godt , at Kommissionen nu trder ud af rollen som kasserer og bogholder og selv tager et ansvar her . Det sttter Parlamentet fuldt ud .
<P>
Det er godt , at vi nu flytter denne del af den civile administration inden for Den Europiske Unions udenrigspolitik over under frste sjle , og dermed ger Parlamentets deltagelse i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Siden topmderne i Helsinki og Kln har vi oplevet , hvor meget den flles udenrigspolitik har ndret sig , hvilken dynamik og hvilken kraft der ogs ligger i denne proces , og derfor mener vi , at det er vigtigt , at Kommissionen og Europa-Parlamentet som europiske institutioner deltager strkt .
<P>
Dette er den tekniske baggrund for det , som vi beslutter i dag .
Vi har muligheden som Parlament i fremtiden p dette politiske omrde at henstte penge til reserve for at vre med til at gennemtvinge bestemte foranstaltninger og f indflydelse p bestemte foranstaltninger . Vi har muligheden for at drage Kommissionen til ansvar som led i dechargeproceduren og gre meget af det , der er get skvt i Bosnien-Hercegovina , bedre i fremtiden .
Ganske vist er det , vi foretager os i dag ud fra et europisk retligt synspunkt en opgave for specialister , men den har stor politisk betydning , fordi den samtidig styrker Parlamentets betydning p dette vigtige politiske omrde .
<P>
Lad mig komme med et par bemrkninger til de ndringer , som Budgetudvalget har vedtaget og her forelgger for plenarforsamlingen i dag .
For det frste havde Rdet i et frste forslag anbefalet at udarbejde et bilag , som man efter behov kunne supplere med yderligere civile enheder .
Her har Budgetudvalget foreslet - og vi beder Parlamentet om at sttte dette ved afstemningen - at der for hver ny fllesskabsaktion , som man fastlgger , krves en ny parlamentarisk beslutning .
Rdet kan i fremtiden ikke bare blive ved med at supplere - det har trods alt betydning for budgettet - derfor br der i stedet i hvert enkelt tilflde trffes en ny beslutning .
Som jeg hrer fra Rdet , det portugisiske formandskab , s er formandskabet og Kommissionen vel ogs indforstet med at finde et kompromis og g med til dette .
<P>
Endvidere lgger det vgt p , at Parlamentet ogs i fremtiden modtager en rapport om det , der sker i disse enheder , som skal sikre civil administration i en overgangsperiode , at der aflgges regnskab over for offentligheden for , hvad midlerne fra Den Europiske Union anvendes til , og jeg mener , at dette ogs vil bidrage til get gennemskuelighed . Den nye Kommission er begyndt at fokusere mere p gennemskuelighed .
Ogs p dette vigtige omrde , hvor der er risiko for , at mangt og meget kan g skvt , som fortiden har vist , er gennemskuelighed srlig vigtig . " Civil administration " , " fredsaftaler " , " fred i Europa og p Balkan " er emner , der optager vores borgere , og hvis der s bliver rapporteret om , at pengene anvendes lemfldigt , kan det skabe mistro i hele Den Europiske Union .
Derfor er det et vigtigt skridt i dag , at der i fremtiden aflgges klarere regnskab over , hvad Unionen bidrager med dernede .
<P>
For s vidt mener jeg , at hvis Europa-Parlamentet i dag i dette ene tilflde foretager en flytning til frste sjle , s er det ogs et signal til den videre flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Der findes andre omrder , som , nr de overfres fra nationalt til europisk niveau , har behov for et parlaments demokratiske kontrol !
Hvis de nationale parlamenter ikke lngere har ansvaret , fordi Europa tager over , s er der ogs brug for en demokratisk kontrol her , ogs inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg mener derfor , at det , vi tager tillb til i dag , er en vigtig begyndelse .
<SPEAKER ID=23 NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , jeg siger s mange tak for dette tip og vil nu komme med nogle supplerende bemrkninger til Laschet-betnkningen , som jeg kan sttte fuldt og helt som reprsentant for Udenrigsudvalget .
Det ser ud som et enkeltstende tilflde , som ikke er s betydningsfuldt . Men som ordfreren afslutningsvis sagde , drejer det sig her om afgrende ndringer og signaler .
Derfor er det overordentlig vigtigt , at Europa-Parlamentets muligheder for kontrol og medvirken sikres .
Jeg er taknemmelig for , at Budgetudvalget har fremlagt forslag , der er i overensstemmelse med Udenrigsudvalgets intentioner i dette sprgsml .
<P>
Jeg mener , at det er ndvendigt i forbindelse med indsttelsen af srlige udsendinge at have medindflydelse i hvert enkelt tilflde .
Jeg mener , at det er overordentligt vigtigt , at ogs Kommissionen forstr , at det her drejer sig om en beslutning for den fremtidige udenrigs- og sikkerhedspolitik , der er af afgrende betydning .
Efter vores opfattelse har nsten samtlige finansielle midler til omrdet for sikring af civil administration efter konflikter hidtil stet til rdighed for Kommissionens budget .
Jeg tror , at dette instrument skal udnyttes , og at det ikke m opbldes , da ogs dette omrde i stigende omfang overfres til omrdet for mellemstatligt samarbejde .
<P>
Der findes bestrbelser i Rdet , som jeg vil betegne som overordentligt farlige , hvor det mener , at omrder , som er Fllesskabets klassiske ansvarsomrder og frste sjle , udelukkende kan aftales mellem de herrer udenrigsministre .
Hvis vi gik med til det , ville vi forspilde enhver chance for i samspil mellem civil og militr administration i konfliktsituationer for det frste at fremhve det civiles betydning og for det andet p sigt at gre hele udenrigs- og sikkerhedspolitikken flles , fordi der s ville blive foretaget beslutninger , der netop gr i en anden retning , sledes som det nu er p mode i disse dage i mange nationale hovedstder .
<P>
Derfor beder jeg Dem og ogs Kommissionen om tilsvarende at medvirke her , ikke blot i Parlamentets interesse , s det opnr tilsvarende medindflydelse , men her drejer det sig derimod om Kommissionens stilling i udenrigs- og sikkerhedspolitikkens fremtidige struktur .
Det er mske endda af endnu strre betydning end det , som vi inddrager her som Europa-Parlamentets interesser .
Derfor siger jeg tak for de ekstra 50 % taletid !
Vi br benytte lejligheden til at tydeliggre Parlamentets holdning og indg et tt samarbejde mellem Parlament og Kommission , fordi det p sdan nogle tilsyneladende ubetydeligt udseende steder drejer sig om , hvilken retning hele Den Europiske Union fremover skal udvikle sig i !
<SPEAKER ID=24 NAME="Staes">
Hr. formand , da jeg s Dem sidde i formandssdet , tnkte jeg p at stryge noget af min tekst , men jeg er glad for Deres holdning .
Jeg kan , kre kolleger , fru kommissr , p vegne af Budgetkontroludvalget give hr .
Laschet vores fulde sttte . Jeg er meget glad for , at Budgetudvalget , Udenrigsudvalget og Budgetkontroludvalget denne gang er helt p blgelngde .
Det forslag , der debatteres i dag , er beregnet som et flles retsgrundlag til finansiering af FN ' s midlertidige mission i Kosovo og Den Hje Reprsentants Kontor i Bosnien-Hercegovina . Som hr .
Laschet meget tydeligt udtrykte det , er EU-delen af finansieringen hidtil faldet inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik . Det handler om betragtelige belb , 28 mio .
EUR til Den Hje Reprsentants Kontor , hvoraf 53 % dog betales af EU og 12 mio . EUR af UNMIK ( United Nations Interim Administration Mission in Kosovo ) .
Fordelen ved denne nye ordning er , at belbene virkelig hentes fra sjlen flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Hvad har vi tidligere konstateret ?
Vi har konstateret , at Kommissionen , der i kraft af traktaterne er ansvarlig for budgettets gennemfrelse , under den nuvrende ordning ikke havde styr p , hvad der skete , og det har Budgetudvalget allerede flere gange ppeget .
I praksis havde det til flge , at Kommissionen egentlig kun udfyldte rollen som kassebestyrer , som bogholder , og det gav i sidste rkke anledning til en slap politik , en slap adfrd , en mangel p engagement .
Hvad det kan fre til fremgr af en srberetning , som Revisionsretten udsendte for nylig .
Vi ved f.eks. , at finansinspektren i Bosnien-Hercegovina fakturerede sine tjenester til Den Hje Reprsentants Kontor inden for rammerne af en kontrakt , der var indget med en virksomhed , som han selv var driftsleder af .
Det hedder vist interessesammenfald .
Vores Budgetkontroludvalg vender i vrigt senere tilbage til denne srberetning .
<P>

Hvordan det end forholder sig , s skal det foreliggende forslag til forordning srge for , at Parlamentet fr bedre kontrol over finansieringen af disse fredsaftaler , og sledes skal vi f.eks. kunne henlgge midler i reserven , hvis vi vil gennemtvinge en bedre forvaltning af bevillingerne .
Ansvaret for gennemfrelsen af bevillingerne deles ikke lngere af Kommissionen og Rdet , men lgges snart over p Kommissionen .
Jeg synes , det er godt , for det betyder , at vi ogs i fremtiden kan bruge vores dechargeprocedure som kontrolmiddel .
<P>
Kre kolleger , det foreliggende forslag til forordning passer fuldstndigt inden for rammerne af en politik , der er rettet mod god administration , med opmrksomhed for hvad der sker med skatteyderens penge .
Jeg mener , at vi enstemmigt og fuldt ud skal sttte hr .
Laschets betnkning .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="SV" NAME="Frm">
Hr. formand , dette konkrete forslag handler om sttte til visse enheder , som det internationale samfund , desvrre , nu og da m etablere efter konflikter for at sikre den civile administration af visse regioner i en overgangsperiode og gennemfrelsen af fredsaftaler .
Vi skal som Union kunne ptage os et ansvar p langt sigt for denne type opgaver i Europa .
Vi er allerede involveret i to tilflde gennem Den Hje Reprsentant for Bosnien-Hercegovina og EU ' s deltagelse i FN ' s overgangsadministration i Kosovo .
<P>
Den tunge del af EU ' s indsats i f.eks. Kosovo skal naturligvis handle om den faktiske genopbygning , men selvflgelig skal EU ogs tage et ansvar for de enheder , der er ndvendige for at kunne vende tilbage til et samfund med en fungerende civil administration , og som p langt sigt skal udvikle sig til et demokratisk samfund i nrt samarbejde med bde EU og det vrige Balkan .
<P>
Lige s selvflgeligt er det , at ansvaret skal fordeles retfrdigt mellem forskellige internationale aktrer , og at der skal udarbejdes et korrekt og tydeligt regelst for , hvordan dette skal foreg .
Hvad det angr , fler jeg dog en vis uro .
Vi fr flere og flere oplysninger om , at en alt for lille del af EU ' s bistand til Kosovo rent faktisk gr til konkret genopbygning , og at en meget stor del af de midler , som vi har anslet for r 2000 , anvendes til andre opgaver .
Genopbygningskontorets administration er et eksempel herp og er ogs en vigtig foranstaltning , men det handler f.eks. ogs om budgetsttte og energiimport .
<P>
Vi stiller ikke sprgsmlstegn ved betydningen af disse foranstaltninger , men det er lidt urovkkende at tnke p , om omkostningerne i forbindelse med den indsats , som er EU ' s hovedopgave , rent faktisk bliver meget lavere end de 360 millioner , som er blevet anslet .
P dette omrde krves der flere informationer .
<P>
Hidtil har Rdet , for at indsatsen skal kunne gennemfres hurtigt og i mangel af et retsgrundlag , valgt at trffe foranstaltninger inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
I henhold til det foreliggende forslag skal denne type foranstaltninger nu overfres til frste sjle .
I s fald krver vi , at der kommer orden dels p retsgrundlaget for Unionens sttte , dels p , hvordan vi rent faktisk skal hndtere de midler , som traditionelt set er blevet afsat inden for udenrigspolitikken , men som snarere hrer hjemme under frste sjle og udgiftsomrde 4 .
P dette omrde virker det , som om der findes en del huller .
<P>
Skal man flge Kommissionens forslag og Rdets nsker og oprette en ny budgetpost og desuden forsyne den med en ekstra nettofinansiering , bliver det ndvendigt at hre Parlamentet og at gennemfre en fuldstndig budgetprocedure .
Jeg nsker at vre tydelig p dette punkt : Det handler ikke om prestige , idet Parlamentet skal sige sin mening i disse sager , men det handler om , at vi skal indse nu , at disse udgifter ikke er midlertidige , men kommer til at vre af mere varig karakter .
Vi skal have en metode i forbindelse med indsatsen , som bde er hurtig , juridisk korrekt og tillader indsigt , og s skal vi have en mere regulr budgetprocedure .
<P>
Paratheden til fortsat at yde en indsats af denne type skal vre stor .
Derfor skal vi ogs klare budgethndteringen og retsgrundlaget , sledes at tvister i den forbindelse ikke er til hinder for en konstruktiv indsats .
<P>
I det hele taget tror jeg , at kontrol og benhed er vigtige elementer i de foranstaltninger , som skal trffes fremover .
De skal dog forenes med effektivitet og hurtighed .
I et omrde som Kosovo kan man ikke trffe beslutninger om en indsats , som gennemfres med stor forsinkelse , da situationen dr allerede kan have net at ndre sig .
Vi skal faststte vilkr for , hvordan midlerne skal anvendes , men vi skal ikke have s indviklede processer , at EU beskyldes for ineffektivitet eller for at forsinke en vigtig genopbygningsindsats .
Derfor er det vigtigt at sttte til den type enheder , som vi taler om nu , flges af forskellige aftaler om , hvordan midlerne skal anvendes , og at vi fr en kvalificeret opflgning p kvaliteten af indsatsen .
Desuden skal vi modtage prcise rapporter om , hvordan f.eks. overgangsadministrationen fungerer .
<P>
Jeg kan nvne positive tegn .
Selv om EU af og til kritiseres , fortjener den , at det nvnes , at EU ' s task force har fet megen ros for den effektivitet , der er udvist .
Nu hber vi bare , at den effektivitet virkelig ogs kan overfres til det mere permanente arbejde p genopbygningskontoret og til EU ' s indsats under UNMIK .
Jeg vil gerne understrege , at det er ndvendigt med en betydelig handlefrihed p lokalt niveau , men vi skal alligevel kunne kontrollere , at midlerne anvendes korrekt .
<P>
I det foreliggende forslag er der ogs en ny budgetpost , som faststtes til 27 millioner euro .
Denne budgetpost skal inkluderes i udgiftsomrde 4 , hvilket naturligvis ogs aktualiserer Kommissionens forslag fra i gr om en revidering af de finansielle overslag med henblik p at give plads til den mere langsigtede sttte til demokratisering og genopbygning p Balkan .
Budgetudvalget har en lang rkke sprgsml til disse tal .
Parlamentet har en bestemt vilje til at tilbyde den sttte , som der er brug for , og vi er klar over , at behovene er enormt store .
Vi skal ogs stte fokus p Balkanbefolkningens behov , men herefter er det op til Parlamentet og den anden gren af budgetmyndigheden at finde de tekniske lsninger p de finansielle behov .
Jeg mener , at de 27 millioner , som vi taler om her , understreger ndvendigheden af at revidere de finansielle overslag .
<P>
At anvende hele sttten inden for budgetrammerne af det nuvrende udgiftsomrde 4 tror jeg , at de fleste , muligvis med undtagelse af Rdet , anser for at vre umuligt .
Det er ikke rimeligt , at sttten til andre fattige regioner i verden skal rammes af problemerne p Balkan .
<P>
Sammenfattende mener jeg , at vi skal tnke mere over kvaliteten af indsatsen .
Nr Kommissionen nu prsenterer dels de finansielle rammer , dels denne nye mde at hndtere sttten p til opbygning af EU ' s del af den civile administration , er det vigtigt , at vi ikke bare fokuserer p de overordnede tal eller de formelle beslutningsprocesser , men det er ogs mindst lige s vigtigt at vurdere indsatsen , og at den bliver hurtig og effektiv .
Generelt set siger man i dag , at gennemfrelsen i Kosovo er mere effektiv end i Bosnien , men der er fortsat en hel del nye sprgsml , som br besvares .
<P>
Hele dette rsonnement viser , hvor nrt den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik hnger sammen med Parlamentets rolle i f.eks. budgetproceduren .
I den forbindelse skal vi udvikle en model for , hvordan vi skal kunne garantere , at sttten udformes gennemskueligt og korrekt i overensstemmelse med vores regelst for ogs at kunne blive undersgt og revideret , som Staes ppegede .
Dette skal ikke fre til , at gennemfrelsen af sttten hnger fast i utydelige beslutningsstrukturer .
P denne baggrund sttter vi Laschet-betnkningen .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , hr . Laschet har udarbejdet en udmrket betnkning om et meget teknisk emne og sat sig godt ind i stoffet og fundet visse trk , som har vret fremme i denne debat .
Jeg nsker af denne grund at lyknske Laschet med et fortrffeligt arbejde .
Parlamentet er ved at behandle forslaget til Rdets forordning om finansieringsgrundlag , der kan finansiere FN ' s midlertidige mission i Kosovo , UNMIK , samt omkostningerne til Den Hje Reprsentant i Bosnien-Hercegovina .
Det er hensigten at overfre disse bevillinger fra den flles udenrigs - og sikkerhedspolitik under den anden sjle til finansiering via Kommissionens budget under den frste sjle .
<P>
Selv om dette ville se ud som en rent teknisk foranstaltning , er den forbundet med visse problemer .
Det frste er forbundet med udgiftsomrde 4 .
Udgiftsomrde 4 er nu allerede overbelastet .
Det er derfor , Kommissionen i gr foreslog en revision af de finansielle overslag og en mrkbar brug af landbrugsbevillingerne til eksterne foranstaltninger .
Overfrslen udlser et betydeligt finansieringsbehov i nvnte udgiftsomrde 4 .
<P>
Det andet problem er forbundet med befjelsen .
Hvis forslaget til forordning bliver godkendt som sdan , opstr der en sluse , hvorigennem finansiering fra den anden sjle kan overfres til udgiftsomrde 4 under den frste sjle , uden at Parlamentet hres .
Det er derfor , forordningen skal ndres , sledes at Parlamentet bevarer sin indflydelse .
Denne sluse skal lukkes , og derfor skal forslagets bilag fjernes og Budgetudvalgets ndringer foretages .
Derfor skal forslaget begrnses i denne fase til kun at omfatte disse to tilflde : finansiering af FN ' s midlertidige mission i Kosovo og finansiering af omkostningerne til Den Hje Reprsentant i Bosnien-Hercegovina .
<P>
For det tredje , hvis finansiering af de srlige udsendinge fremover overfres til Rdets administrative budget , som det er antaget , betyder det , at gentlemanaftalen mellem Rdet og Parlamentet skal tages op til fornyet overvejelse .
I henhold til denne aftale blander Rdet og Parlamentet sig ikke i indholdet af hinandens budget .
Hvis klare aktionsbevillinger som finansiering af de srlige udsendinges aktion alligevel overfres til Rdets budget , er der ikke lngere tale om en klar administrativ udgift for Rdet , men om en flles finansiering af Den Europiske Unions aktion .
Derfor kan disse midler ikke lngere hre under gentlemanaftalen . Europa-Parlamentet br have ret til at udtale sig og gribe ind i de bevillingsmidler , hvormed finansiering af de srlige udsendinge administreres , sknt de er placeret i Rdets administrative budget .
<P>
Forslaget til forordning kan efter min opfattelse kun godkendes , hvis Kommissionen og Rdet godkender Parlamentets ndringsforslag , for ellers er forslaget ikke i overensstemmelse med den eksisterende interinstitutionelle aftale .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Rhle">
Hr. formand , mine damer og herrer , ogs jeg nsker at give vores gruppes sttte til ordfrerens betnkning .
Vi nsker her klart at styrke Kommissionens og Europa-Parlamentets rettigheder med hensyn til bistanden til Bosnien , for fortiden har vist , at der er mange problemer p dette omrde .
Frst er der Revisionsrettens beretning , men der er ogs erfaringerne fra parlamentsmedlemmerne i den sidste valgperiode , frst og fremmest Edith Mller , der blev ved med at bore i Bosnien-Hercegovina , fordi det blev tydeligt , at der her var tale om alt for lidt ansvarsbevidsthed i forbindelse med indsatsen , brugen af pengene , i efterforskningen , i dechargeproceduren .
<P>
Med flytningen til frste sjle styrkes nu muligheden for , at Kommissionen og Europa-Parlamentet opnr langt strre indflydelse i forbindelse med tildelingen af midlerne , at de kan varetage deres ansvar , og at vi i dechargeproceduren kan kontrollere , hvad der sker med midlerne .
Det betyder for det frste , at det gres tydeligt over for de europiske skatteydere , at her styrkes de europiske institutioners ansvarsbevidsthed , nr det drejer sig om uddeling af penge .
Men - og det synes jeg er mindst lige s vigtigt - der gennemfres ogs en vigtig beslutning , og her tilslutter jeg mig klart hr . Brok .
Jeg mener , at det er absolut ndvendigt , at vi i betragtning af at udenrigspolitikken i Europa opnr stadig strre betydning , tydeliggr , at de europiske institutioner skal styrkes sledes , at det ikke kun er Rdet , der brer ansvaret , men at det ved at styrke Kommissionens og Europa-Parlamentets ansvar bliver tydeligt , at vi nsker at ptage os det udenrigspolitiske ansvar , og vi vil ogs vre politisk med p dette omrde !
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta">
Hr. formand , det fremlagte forslag til forordning har til forml at skabe det juridiske grundlag for en overfrsel af finansielle bidrag fra den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik til budgettet for frste sjle . Dette finder vi positivt , eftersom Parlamentets manglende kontrol med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik m betegnes som absurd .
<P>
Det foreliggende forslag til beslutning og ndringsforslagene understreger sledes med rette behovet for at styrke denne kontrol med alle operationer , der indebrer finansiering af , hvad der meget blufrdigt betegnes som stttede enheder . Man kunne ogs anvende betegnelsen protektorat .
Det er nemlig , hvad der er tale om , nr det glder Bosnien eller Kosovo .
Forslaget til beslutning kommer imidlertid slet ikke ind p den helt centrale problemstilling i denne sammenhng , nemlig vurderingen af hvorvidt den politik , der er frt i det tidligere Jugoslavien , har vret hensigtsmssig .
Hvordan er situationen efter fem r i Bosnien-Hercegovina ?
Hvilken lre kan vi uddrage af krigen i Kosovo ?
Hvad har den militre aktion kostet ?
Hvad har de omfattende delggelser kostet ?
<P>
Med en forhjelse af budgettet for 2001 med 80 % plgger man EU ' s befolkning at betale regningen for dem , der har forvoldt delggelserne og nu nsker genopbygning . Og et mindre antal industrivirksomheder stryger gevinsten .
Det kan da ikke vre alvorligt ment , nr man betnker , at det netop er disse statsledere , som frte krigen , og som nu spreder utryghed og forringer befolkningens levevilkr .
Ydermere m lsningsmodellerne for hjlpen til disse protektorater betegnes som bde problematiske og farlige .
<P>
Et eksempel er lnningerne til de internationale organisationer . De ligger p et niveau , som kun kan bidrage til nedvurderingen af disse omrder .
Et andet og endnu mere skbnesvangert eksempel er den fortsat mangelfulde kontrol med den hjlp , der ydes til omrdet .
Ogs Budgetkontroludvalget henviser til den alvorlige fejludvikling i EU ' s hjlp til Bosnien-Hercegovina .
Man ptvinger Kosovo D-marken , og de frie markedskrfter rder .
<P>
Efter vores opfattelse taler resultaterne af den militre aktion deres tydelige sprog .
Milosevic er stadig ved magten .
Kosovo er delagt .
Den etniske opsplitning er ved at blive gennemfrt , alt imens der etableres et protektorat , som ikke lader sig regere , og som vidner om , at man afviser at give Kosovo selvstndighed uden dog at vre i stand til at gennemfre den hykleriske FN-resolution 1244 .
Af de her anfrte rsager kan vi i modstning til de kolleger , der hidtil har udtalt sig i dagens debat , ikke stemme for det foreliggende beslutningsforslag , som kun i ganske beskedent omfang retter op p en katastrofal politik .
<SPEAKER ID=29 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil ikke udnytte tiden frem til kl .
11.00 , frem til afstemningen , fuldt ud .
I forbindelse med det foreliggende forslag til forordning drejer det sig om en foranstaltning til etablering af civil administration efter konflikter , og jeg mener , at hr . Laschet som ordfrer virkelig har gjort grundigt rede for , at det ikke drejer sig om en hvilken som helst marginal budgetbeslutning , men at det derimod handler om noget meget vsentligt , nemlig i hvilket omfang Europa-Parlamentet kan vre med til at bre ansvaret for civil bistand efter konflikter eller s ansvaret for udenrigspolitisk administration .
Det er jo debatten om , hvorvidt det skal placeres under frste sjle eller tredje sjle .
<P>
Det drejer sig her om det internationale samfunds specielle enheder , der har til opgave at gennemfre fredsaftaler i konfliktramte regioner eller som snarere har fet til opgave at sikre den civile administration efter konflikter i de pgldende regioner i en overgangsperiode , og jeg beklager Deres udtalelse , fru Vachetta , at De kun betragter dette som kosmetik .
Jeg mener , at der er meget vsentlige interventionsmuligheder , der kan sttte genopbygningen af civilsamfundet i konfliktomrder .
<P>
To sdanne enheder bliver i jeblikket ogs finansieret med bistand fra EU ' s budget : Den Hje Reprsentants Kontor i Bosnien-Hercegovina og UNMIK i Kosovo . Kommissionen havde i sit oprindelige forslag til en ny forordning foreslet et generelt retsgrundlag for medvirken til finansiering af sdanne administrative enheder , som det internationale samfund etablerer , fra EU ' s budget .
Europa-Parlamentet har udtalt sig for , at der skabes et specielt retsgrundlag for begge disse administrative enheder , OHR og UNMIK . Jeg mener , at det faktisk er ndvendigt at indg dette kompromis for at komme et skridt videre , og De er jo ogs kommet med en udfrlig begrundelse .
Jeg m samlet p Kommissionens vegne takke ordfreren , hr .
Laschet , og de involverede udvalg for deres arbejde og deres engagement i denne sag , hvilket jo ogs tydeligt fremgik af forhandlingen .
<P>
Med hensyn til de vrige ndringsforslag , kan jeg forsikre , at Kommissionen naturligvis vil informere budgetmyndigheden regelmssigt .
Kommissionen vil ogs bestrbe sig p at lse den nye opgave med det eksisterende personale .
Her vil jeg ogs komme ind p den kritik , som er blevet fremfrt meget udfrligt , ogs i debatindlgget fra hr .
Staes , om den finansielle forvaltning p den Hje Reprsentants Kontor i Bosnien-Hercegovina .
Revisionsretten har fremlagt en meget kritisk beretning - en srberetning .
Kommissionen afviser ikke Revisionsrettens kritik som grundls , men jeg vil dog i den anledning minde om de vanskelige forhold , som de pgldende dr m arbejde under , og at dette naturligvis ogs forklarer meget af det , selv om det ikke kan undskylde det .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne understrege , at Den Hje Reprsentants Kontor str under beskyttelse af peace implementation council , og at der nogle gange glder andre ordninger her , gr det naturligvis vanskeligt at gennemfre de finansordninger , som Kommissionen anviser , til punkt og prikke .
Kommissionen mener , at den Hje Reprsentants finans- og procedurebestemmelser kunne forbedres i lbet af 1999 .
Dette glder frst og fremmest de regler , der kunne gennemfres vedrrende ansttelse af personale og budgetregnskabet i de enkelte tjenestesteder .
<P>
Jeg vil ogs sige noget om komitologi , fordi der ogs foreligger et ndringsforslag hertil .
Formandskabet har p sin side signaleret , at komitologibestemmelserne kunne stryges , og at gennemfrelsen fuldstndig kan overlades til Kommissionen .
Det ville naturligvis ogs vre et skridt for endnu en gang at tydeliggre , at det er en foranstaltning , der skal sikre civil administration efter konflikter , og at det er Kommissionen , der er ansvarlig for gennemfrelsen heraf .
<P>
Med hensyn til UNMIK og den situation , der er opstet som flge af , at et nyt retsgrundlag vedtages , men at det ndvendige budgetskridt endnu ikke er taget , kan jeg redegre for , hvad der blev aftalt p trilogen den 12. april : For at sikre den uafbrudte finansiering af UNMIK ' s aktioner har Rdet besluttet , at finansieringen i en overgangsperiode fortsat skal ske inden for rammerne af FUSP .
S snart tillgsbudgettet , som Kommissionen forhbentligt beslutter - jeg vil i al fald forelgge det - er blevet vedtaget , kan denne omstilling af finansieringen ske som nsket .
Jeg hber , at Rdet og Parlamentet behandler tillgsbudgettet uden forsinkelse , sledes at finansieringen af disse foranstaltninger til genopbygningen af et civilt samfund i den tidligere eller bestende konfliktramte region kan reguleres klart og sikres finansielt .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 10.35 og genoptaget ved afstemningen kl .
11.00 ) <CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg vil p Europa-Parlamentets vegne gerne byde velkommen til en delegation fra Maltas parlament , som i dag besger Europa-Parlamentet .
<P>
<P>
Kre kolleger , det er os en stor glde at byde Dem velkommen i Europa-Parlamentet .
Vi ved , De har et stramt program , men vi hber , De fr lejlighed til at mde en rkke af Europa-Parlamentets medlemmer . Vi hber , at Deres besg bliver udbytterigt og kan bidrage til at udvikle relationerne mellem Deres land og Den Europiske Union .
<CHAPTER ID=5>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="- Betnkning af Palacio Vallelersundi (A5-0106/2000)">
<P>
Manders ( ELDR ) , skriftlig . ( NL ) P grund af sagens presserende karakter og vigtigheden af en passende juridisk ramme p et omrde , der udvikler sig s hurtigt , har jeg som medlem af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked besluttet ikke at fremstte nogen ndringsforslag ved andenbehandlingen .
Rdets synspunkt imdekommer i hj grad de ndringer , som Parlamentet foreslog ved frste behandling .
Selv om forbrugerbeskyttelsen efter min mening p nogle punkter behver ydeligere prcisering , br al forsinkelse undgs .
<P>
Den hurtige udvikling p omrdet elektronisk handel vil allerede p kort sigt krve en evaluering af direktivet .
P den mde kan det s tilpasses nye omstndigheder .
<SPEAKER ID=33 NAME="Varaut">
Europa-Parlamentet har i dag vedtaget den foreliggende flles holdning vedrrende retlige aspekter i forbindelse med elektronisk handel .
Alle er enige om , at det er afgrende at f skabt klare regler p et omrde , som er i stadig udvikling , og som har stor betydning bde i konomisk og i retlig henseende .
Jeg skal ikke opholde mig ved disse forhold , som har vret indgende behandlet i dagens debat .
<P>
Jeg vil imidlertid pege p et andet og efter min opfattelse vigtigere forhold . Med den foreliggende tekst lovgives der , helt berettiget , om forholdsregler i forbindelse med de tvister , der mtte opst i forbindelse med elektroniske transaktioner , som afvikles uden personlig kontakt , og som dermed rummer en srlig risiko , nr det drejer sig om kommercielle transaktioner .
Vi m imidlertid nu g skridtet videre og overveje , hvordan vi forebygger sdanne tvister . Vi oplever en verden , som synes at stte sprgsmlstegn ved selv de mest grundlggende holdepunkter i samfundet .
Set i dette perspektiv bliver den elektroniske handel blot endnu et skridt i retning af et regellst samfund . Vi m vende os imod et sdant perspektiv , idet erfaringen viser , at en udvikling i den nvnte retning uundgeligt sker p bekostning af de svageste grupper i samfundet .
<P>
Vi nsker p ingen mde at forbyde et medium , som byder p rige muligheder for benhed og kulturel udveksling .
Men vi nsker , at kravene til dette medium skal vre fuldt ud lige s strenge som de krav , der , helt berettiget , stilles til anden form for handel .
Det er i virkeligheden den helt centrale problemstilling i denne sammenhng . Elektronisk handel , og Internettet som sdan , er udtryk for et samfund uden lovfstede landegrnser og i virkeligheden et samfund uden menneskelige grnser .
<P>
Friheden , som er et uendeligt dyrebart gode , karikeres , bevidst eller ubevidst , af dem , der nsker at nedbryde alle beskyttende faste holdepunkter .
I alle samfund glder det , at reel frihed forudstter , at alle har den forndne rets- og handleevne til bevidst at kunne vlge eller fravlge det , der tilbydes . Adgang til sagsanlg , nr tvisten er opstet , er ikke tilstrkkeligt , og frembyder i vrigt i sig selv en rkke vanskeligheder , som det er fremget af dagens debat .
<P>
Lovgivningen br vre et udtryk for en overordnet politisk vision , et samfundsprojekt .
I modsat fald flger lovgivningen blot udviklingen i stedet for at komme udviklingen i forkbet og have herredmmet over den .
Erfaringen viser , at internationale eller overstatslige strukturer aldrig formr at fremvise dette ekstra element af skabernd . De formr ikke at skabe ider , der stter i bevgelse og skaber samfundsengagement .
Den Europiske Union udgr ikke nogen undtagelse i denne sammenhng .
<P>
Henstilling af Carraro ( A5-0118 / 2000 )
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte ikke bare for forslaget til Rdets afgrelse om indgelsen af aftaler mellem EU og Det Schweiziske Forbund , fordi det efter min mening er meget vigtigt , at Schweiz - som i en forhbentlig nr fremtid utvivlsomt skal vre en integreret del af Den Europiske Union - i mellemtiden har nogle aftaler med EU ' s medlemsstater , men ogs og ikke mindst , fordi jeg er lettet , nr jeg tnker p Schweiz .
I dag str der nemlig ogs i alle EU ' s aviser , at selv faldet i Europas flles valuta , euroen , er pensionisternes skyld .
Det er kort sagt pensionisternes skyld det hele !
I Schweiz betaler man derimod kun 10 % af bidragene , men har nogle meget hjere pensioner end i vores lande .
Schweiz har derfor Pensionistpartiets sympati .
<SPEAKER ID=35 NAME="Caudron">
Den betnkning , der i dag er sat under debat , vedrrer relationerne mellem Schweiz og Den Europiske Union .
Tillad mig at erindre om , at Schweiz deltog i de forhandlinger , der frte til aftalen om Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde ( ES ) .
Ved en folkeafstemning i 1992 afviste den schweiziske befolkning imidlertid denne aftale . Schweiz kunne sledes ikke deltage i ES-samarbejdet , og landets anmodning om optagelse i Den Europiske Union , som var fremsendt i maj 1992 , mtte stilles i bero .
<P>
Der var sledes behov for at g nye veje for at fastholde relationerne mellem Schweiz og EU .
Lsningen blev indgelsen af bilaterale aftaler .
Schweiz har sledes siden 1993 fremsat anmodninger om deltagelse i det indre marked p en rkke nrmere bestemte omrder .
<P>
Som et resultat af disse anmodninger og de heraf flgende forhandlinger mellem Schweiz og Den Europiske Union er der indget en aftalepakke bestende af syv sektoraftaler .
" Pakken " omfatter sledes aftaler vedrrende luft- og vejtransport , vedrrende fri bevgelighed for personer , vedrrende offentlige indkb , forskning og udvikling , gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurderinger og vedrrende landbrugssektoren .
For at undg at en af disse aftaler afvises i forbindelse med den folkeafstemning , der flger , nr forhandlingerne er afsluttet , har Den Europiske Union sikret sig , at aftalerne udgr en helhed , idet der i hver enkelt aftale indgr en flles bestemmelse om , at alle aftalerne ubetinget skal trde i kraft samtidig , og at ingen af aftalerne kan gennemfres , medmindre samtlige aftaler gennemfres .
Dermed sikres et minimum af sammenhng .
<P>
Arbejdet med denne aftalepakke blev i nogen grad forhalet i Rdet , primrt p grund af meningsforskelle for s vidt angr aftalen om fri bevgelighed for personer .
Efter pres fra Europa-Parlamentet forelagde Rdet i april et samlet og konsolideret lovgivningsmssigt initiativ , som tager sigte p en samlet godkendelse af de syv aftaler mellem Det Europiske Fllesskab og dets medlemsstater p den ene side og Det Schweiziske Forbund p den anden side .
Det foreliggende forslag til beslutning omfatter sledes i et juridisk instrument de syv enkeltforslag , Kommissionen tidligere har fremsat , ligesom der er foretaget visse ndringer i forhold til de oprindelige forslag .
<P>
Efter det ovenfor skitserede forlb forelagde Rdet sagen for Europa-Parlamentet , som frst p det tidspunkt fik mulighed for at udtale sig herom og tage stilling til , om Europa-Parlamentet kan afgive samstemmende udtalelse om den foreliggende aftalepakke .
Ordfreren instiller , at vi afgiver en sdan udtalelse , og jeg tilslutter mig denne holdning .
Den 21. maj afholdes der folkeafstemning i Schweiz om den frie bevgelighed for personer .
Ikke mindst i dette perspektiv er det vigtigt , at vi sender et positivt politisk signal og afgiver samstemmende udtalelse .
Tillad mig dog at nuancere mit udsagn en smule .
Schweiz br f afklaret sit forhold til Den Europiske Union .
Landet kan ikke fortsat vlge en Europa a la carte-lsning !
<SPEAKER ID=36 NAME="Figueiredo">
At disse aftaler forhandles ud fra principperne om en samlet balance i de gensidige fordele og om parallelitet har interesse for de forskellige involverede parter .
<P>
For Portugal har aftalen om fri bevgelighed for personer srlig interesse , fordi der i Schweiz arbejder mere end 100.000 portugisere , heriblandt mange tusinde ssonbeskftigede .
Sagen er nemlig , at Schweiz har strengere bestemmelser for tredjelandsborgere , og med denne aftales ikrafttrden vil der ske en tilpasning af den schweiziske ordning til princippet om fri bevgelighed for personer p grundlag af fllesskabslovgivningen .
Derfor er bestemmelsen om , at de syv aftaler skal trde i kraft samtidig og kun skal glde i deres helhed , vigtig .
<P>
Forholdene er i jeblikket srlig alvorlige for de lnmodtagere , der betragtes som ssonbeskftigede , og som tvinges til at forlade Schweiz tre mneder om ret .
Disse lnmodtagere kan ikke skifte arbejde eller flytte til en anden kanton , og de har ikke ret til familiesammenfring .
Der glder dog ogs mange begrnsninger for lnmodtagere , der betragtes som helrsbeskftigede , da det almindeligvis ikke er muligt at skifte arbejde , profession eller kanton , ligesom der ikke opns familiesammenfring som en rettighed .
<P>
Med de i dag vedtagne aftaler vil disse problemer efterhnden blive lst , og man kan ogs hbe , at der med Det Blandede Udvalg , som oprettes i medfr af aftalen om fri bevgelighed for personer , kan tages positive skridt til at f lst de vrige sprgsml med hensyn til den sociale sikring af emigranterne og deres familier .
Derfor stemmer vi for .
<P>
Betnkning af Schierhuber ( A5-0105 / 2000 )
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , Pensionistpartiet stemte for Schierhubers betnkning om konventionen om Det Europiske Fllesskabs fdevarehjlp p verdensplan .
Vi gr alle ind for dette initiativ , og jeg gr srligt ind for det , men jeg vil gerne understrege , at det er vigtigt at undg , at vi i EU som flge af kvoterne for landbrugsprodukter , f.eks. mlkekvoter , kornkvoter og kvoter for andre fdevarer , smider disse produkter ud - hvilket vi desvrre ofte gr - og destruerer dem med skrveknusere , der sledes bliver til citrusfrugtknusere , drueknusere osv . , selv om de kunne gemmes og , nr der er behov for det - og det er der altid - gives til de lande i verden , som har brug for fdevarehjlp .
<P>
Betnkning af Laschet ( A5-0111 / 2000 )
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Fru formand , den foreliggende betnkning tager primrt sigte p at etablere et juridisk grundlag for og en slags pseudo-demokratisk sikring af den aktuelle situation i Kosovo .
Europa-Parlamentet opfordres til at stadfste den faktiske situation , som er et resultat af de militre aktioner mod Serbien og Kosovo for et r siden .
<P>
Vi vender os imod den etniske udrensning under Milosevic . Vi vender os imod Vestens bombardementer , og vi nsker p ingen mde at blstemple en situation , som er et resultat af de omtalte bombardementer .
Hvad angr de konomiske aspekter , m vi gentage , at det er de lande , som er ansvarlige for bombardementerne , som m finansiere krigsskadeserstatningen . De m ud af deres militrbudgetter betale for de skader , krigen har forvoldt i Kosovo og Serbien samt i nabolandene .
<SPEAKER ID=39 NAME="Kuntz">
Det foreliggende forslag til forordning tager sigte p at etablere det forndne retsgrundlag for finansieringen af Den Europiske Unions sttte til visse enheder , som det internationale samfund etablerer efter konflikter , dels med det forml at sikre gennemfrelsen af visse fredsaftaler , sdan som det er tilfldet i Bosnien-Hercegovina , dels med det forml at sikre den civile administration af visse regioner i en overgangsperiode , hvilket er tilfldet i Kosovo .
<P>
Det er sledes hensigten med denne forordning at sikre benhed omkring finansieringen af den omhandlede sttte , samtidig med at der bnes mulighed for , at transaktioner af denne art fremover kan finde anvendelse p andre enheder .
Europa-Kommissionen vil sledes p grundlag af den foreliggende forordning kunne trffe afgrelser om finansiering og derp p EU ' s vegne kunne indg finansielle aftaler med de berrte enheder .
<P>
Bag argumentationen og beskrivelsen af den omhandlede forordning som en uomgngelig ndvendighed og et resultat af politiske beslutninger , som for lngst er truffet , skjuler sig et klart nske om get integration , hverken mere eller mindre .
<P>
Tag ikke fejl .
Den foreliggende forordning indebrer , som nsket af Rdet , at finansieringen af flles aktioner vedtaget inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som hidtil har vret finansieret via budgettet for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , herefter overfres til frste sjle og dermed bliver en del af det brede spektrum af fllesskabspolitikker , som forvaltes af Kommissionen .
<P>
Vi er ogs p dette felt vidne til en tilsyneladende harmls styrkelse af Europa-Kommissionens befjelser . Uden at Rdet bent erkender det , sker der en styrkelse af den mest integrationsivrige og mest fderalistisk orienterede institution under pskud af , at der er behov for at sikre , at visse enheder fr permanent karakter , og at der er behov for at frigre midler til ny aktioner .
<P>
Tillad os at minde om , at sttten til eventuelle nye enheder etableret af det internationale samfund , forudsat at Kommissionen beslutter at yde sttte til de omhandlede enheder , vil blive finansieret via budgettet for frste sjle , uden at Europa-Parlamentet hres .
<P>
Ud fra et rent budgetmssigt synspunkt m vi sledes konstatere , at vedtagelsen af det foreliggende forslag til forordning yderligere vil stte rubrik 4 i de finansielle overslag ( foranstaltninger udadtil ) under pres . Denne post er i forvejen trngt p grund af udgifterne til genopbygningen i det vestlige Balkanomrde .
Sttes forordningen i kraft i indevrende r , vil det indebre behov for et tillgs- og ndringsbudget .
<P>
Af de her anfrte rsager kan de franske medlemmer af UEN-Gruppen ikke tilslutte sig hr . Laschets betnkning .
<P>
Betnkning af Hatzidakis ( A5-0076 / 2000 )
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , Pensionistpartiet har som en del af Det Europiske Folkeparti - og jeg har personligt som reprsentant for dem begge - stemt for Hatzidakis ' betnkning om EU ' s finansielle sttte til de transeuropiske net , hovedsagelig fordi forbindelserne inden for EU er det vigtigste aspekt i forbindelse med Europas indfrelse og det vigtigste aspekt , hvor subsidiaritetsprincippet konkret kommer til udtryk .
Der er ikke noget , som i hjere grad end opfrelsen af forbindelsesnet i Europa er et billede p Europas eksistens , ikke bare som geografisk enhed , men ogs som politisk enhed .
Jeg hber , at vi fortstter i den retning , og at vi fr skabt nogle nationale infrastrukturer , hvor der tages hjde for de europiske projekter .
<P>
Betnkning af Sterckx ( A5-0075 / 2000 )
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Fru formand , kre kolleger , jeg har stemt imod hr . Sterckx ' betnkning , idet den efter min opfattelse indeholder synspunkter , som udgr en betydelig trussel mod lufttransportens fremtidige udvikling .
Frst og fremmest er der grund til at ppege , at betnkningens analyse af flgerne af en liberalisering af luftfarten er ufuldstndig . Betnkningen undlader sledes at kommentere de betydelige konsekvenser for miljet .
Betnkningen undlader at kommentere de betydelige konsekvenser for den trafikale overmtning af luftrummet .
I forvejen har den gede konkurrence medfrt et betydeligt fald i det gennemsnitlige antal passagerer i det enkelte fly . Betnkningen berrer endvidere kun ganske kort de betydelige sociale tilbageslag , der kan konstateres inden for denne branche .
Endelig undlader betnkningen at omtale de negative konsekvenser for egnsudviklingen . Det er sledes i dag srdeles kostbart at rejse til et af de fjerntliggende omrder i EU , mens udgifterne stadig falder , nr det glder omrder , hvortil der i forvejen er hyppige forbindelser .
<P>
Den omhandlede liberalisering har alts en rkke negative flger .
Sterckx-betnkningen foreslr imidlertid , at man gr et skridt videre og etablerer et flles europisk luftrum . Det er et forslag , som br tages under overvejelse .
Imidlertid kdes det ulseligt sammen med et forslag om privatisering af luftrumskontrollen .
End ikke USA har privatiseret tilsynsinstansen , som henhrer under USA ' s fderale myndigheder .
Selv i det land , der m betegnes som liberalismens hjborg , har man ikke valgt en sdan lsning .
<P>
Vi oplever , hvordan sikkerheden er forringet , nr det glder britisk lufttransport . Vi oplever gentagne gange , at der sker uheld , som kan henfres til privatiseringen af lufttransporten .
Vi oplever , at den bedste garanti for sikkerheden i denne sammenhng er at bevare lufttransporten i offentligt regi . Ikke desto mindre gr den foreliggende betnkning en anden vej og vlger den stik modsatte lsning .
<P>
Jeg tror , EU i hjere grad br satse p at genskabe befolkningens tillid . Og en ny liberaliseringsblge er ud af trit med befolkningens nsker .
Mange tilkendegivelser vidner herom .
Man skal s til gengld ikke forundres over , at liberalismen efterflgende vinder nyt terrn .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , som reprsentant for Pensionistpartiet , der er med i Gruppen for Det Europiske Folkeparti , stemte jeg for Sterckx ' betnkning om en regulering af den europiske luftfartsindustri .
I denne betnkning stter jeg navnlig pris p forslaget om , at de nationale regeringer giver befjelse til EU ' s organer og til incitamenter til teknisk forskning .
Jeg vil ogs gerne benytte de f og vrdifulde sekunder , jeg har til min rdighed , til at minde om det hensigtsmssige i , at man i disse foranstaltninger , som regulerer transportsektoren og ikke mindst luftfartsindustrien i Europa , tager hensyn til de unge og de ldre , der elsker at rejse . Det ville vre godt , hvis de fik rabat , nr de rejser med fly - ikke p travle tidspunkter eller travle dage - da man p denne mde ville fremme den kulturelle udveksling mellem unge i de forskellige EU-lande og ldre i de forskellige EU-lande .
<SPEAKER ID=43 NAME="Miranda">
Vi kan kun vre enige i denne betnkning , nr den pviser , at den gede konkurrence har haft negativ virkning p de sociale og sikkerhedsmssige forhold og har frt til flere ruter , der betyder voksende trafikophobning i luftrummet .
Vi sttter ligeledes , at den fremhver betydningen af luftpersonbefordringen som en offentlig service for rand- og omrder samt kravet om , at luftfartssikkerheden skal forbedres .
<P>
Vi kan derfor kun vre uenige i , at man p baggrund af denne analyse og p en selvmodsigende mde bliver ved med at forlange , at denne sektor skal liberaliseres endnu mere p alle fronter , og at der skal ske suvernitetsoverdragelse af luftrummet .
<P>
Det er nogle af rsagerne til , at vi ikke kan stemme for denne betnkning .
<P>
Betnkning af Fourtou ( A5-0096 / 2000 )
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Manders">
Beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er en vigtig sag , og jeg bifalder ogs fru Fourtous betnkning .
<P>
Det er dog min mening , at en rigtig effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder ikke kan eksistere , hvis forbrugeren ustraffet kan kbe forfalskede mrkevareprodukter .
Den eftersprgsel , som herved opstr fra forbrugerens side , vil kun stimulere produktionen af forfalskede mrkevareprodukter .
<P>
Opstilling af regler giver kun mening , hvis disse regler kan fres ud i livet , og de faktisk virker .
<P>
Med det ml for je har jeg stillet et ndringsforslag , der - p visse betingelser - gr besiddelse af varemrkeforfalskede og piratkopierede produkter strafbart for forbrugeren .
Denne regel har en forebyggende virkning , fordi eftersprgslen efter varemrkeforfalskede produkter vil falde direkte .
Efter grundige overvejelser er ndringsforslag 8 stillet p vegne af ELDR-Gruppen , PPE-Gruppen og Gruppen De Grnne .
<P>
I den forbindelse kan der trkkes en tydelig parallel med hleri i strafferetten .
Ikke alene er det forbudt at stjle genstande ; ogs den forbruger , der kber en stjlen vare , holdes ansvarlig .
Jeg synes , det er retfrdigt .
En sdan regel har jo den nskede forebyggende virkning , uden fare for at der skal etableres et ekstra kontrolapparat for , at regelen kan virke .
<SPEAKER ID=45 NAME="Mathieu">
Jeg har stttet fru Fourtous forslag til betnkning om Kommissionens grnbog vedrrende bekmpelse af varemrkeforfalskning og piratkopiering . Arbejdet befinder sig i en indledende fase , og jeg synes , ordfreren p udmrket vis ppeger de farer , varemrkeforfalskning og piratkopiering frembyder .
<P>
Der er tale om fnomener med betydelige konomiske konsekvenser og med forbindelse til den organiserede kriminalitet . Ydermere frembyder disse fnomener alvorlige risici for forbrugernes sikkerhed og sundhed .
Betnkningen understreger behovet for oplysningskampagner og for at skabe get forstelse i befolkningen for problemets alvor . Jeg tilslutter mig dette synspunkt , ligesom jeg tilslutter mig opfordringen til at skrpe straffeforanstaltningerne og ogs ad den vej bekmpe den omsiggribende varemrkeforfalskning og piratkopiering .
<P>
Jeg er mere forbeholden , nr det glder betnkningens nske om harmonisering . Jeg nsker sledes ikke , at de nationale parlamenter blot gres opmrksomme p problemets alvor .
Underforstet : Hvis vi ikke skal ende i en blindgyde , m de nationale parlamenter opgive deres lovgivningskompetence p dette felt . Dette glder i svel civilretlig som strafferetlig henseende .
<P>
Kimen til dette efter min mening kortsigtede rsonnement ligger allerede i Kommissionens grnbog . Jeg er dog overbevist om , at det gennem erfaringsudveksling og samarbejde mellem de kompetente myndigheder vil vre muligt hurtigt at opn tilfredsstillende resultater ogs uden at komme ind p det omtalte skrplan .
<P>
Vi br se i jnene , at der p nationalt plan allerede eksisterer en praksis og et erfaringsmateriale p dette felt .
Landenes praksis br koordineres , men ikke udelukkes til fordel for en ensartet praksis , som langtfra vil fremme indsatsen .
<P>
Endelig vil jeg nvne ordfrerens opfordring til , at ogs EU ' s egne instanser og de nationale myndigheder frer kontrol med egen anvendelse af ophavsretligt beskyttede produkter , eksempelvis kontorsoftware .
Jeg hilser denne opfordring velkommen og vil g skridtet videre og ppege , at det , som anfrt af hr . Butel , ikke s meget er et sprgsml om at etablere en adfrdskodeks p dette felt , men i hjere grad et sprgsml om at krve nje overholdelse af gldende regler .
<SPEAKER ID=46 NAME="Ries">
Inden for edb-branchen og p det audiovisuelle felt , inden for omrder som legetj , parfume , lgemidler og ure , inden for automobilbranchen - overalt optrder der plagiater .
<P>
Industrien for luksusforbrugsgoder kan melde om tab . Men det er kun toppen af isbjerget og givetvis den mindst farlige del heraf .
De samfundskonomiske konsekvenser er langt mere vidtrkkende .
En UNESCO-konference afholdt i Paris i 1992 anslog , at den ulovlige indtjening i forbindelse med varemrkeforfalskning rligt andrager omkring 3.000 milliarder belgiske francs .
Iflge Det Internationale Handelskammer udgr varemrkeforfalskning mellem 5 og 7 % af verdenshandlen .
Salget af ulovligt fremstillede cd ' er steg nsten 20 % i 1996 og udgr nu 14 % af det omhandlede marked p verdensplan .
Nr det glder software , ansls piratkopiering at udgre 46 % p verdensplan .
Det sknnes , at EU de seneste 10 r har mistet 100.000 arbejdspladser p denne konto .
<P>
De reelle tal er utvivlsomt langt hjere . Og tallene m formodes at stige markant , i takt med at Internettet vinder terrn .
<P>
Igangvrende undersgelser viser med al nskelig tydelighed , at fnomener som piratkopiering og varemrkeforfalskning str i nr forbindelse med anden form for organiseret kriminalitet ssom narkotikahandel , vbenhandel og hvidvaskning af penge .
Der er sledes tale om fnomener , som har vidtrkkende konsekvenser for medlemslandenes indre sikkerhed .
<P>
Jeg finder derfor ogs , at der , som anfrt af ordfreren , p dette felt br fres en politik , som vgter svel de prventive som de repressive aspekter .
<P>
Forebyggelse forudstter , at offentligheden bliver mere bevidst om , at den , der kber de omhandlede varer , skader vores virksomheder og risikerer at bringe egen sundhed og sikkerhed i fare ved at kbe produkter af middelmdig kvalitet .
Jeg tnker i denne forbindelse isr p lgemidler og reservedele til biler .
<P>
Jeg kan ikke tilslutte mig ndringsforslag 8 , idet jeg mener , beslaglggelse af piratkopierede varer altid , ogs selv om det kun drejer sig om en enkelt cd , vil have en afskrkkende og opdragende virkning isr p unge mennesker . De skal lre , at piratkopiering krnker den kunstner , de holder af .
<P>
Hvad angr de repressive aspekter , br vi sammen med medlemsstaterne fre en mlrettet politik med det sigte hurtigt og effektivt at kunne retsforflge personer , som krnker intellektuelle ejendomsrettigheder .
Jeg finder det endvidere vigtigt , at ordensmagten sikres behrig uddannelse med henblik p mere effektivt at kunne opspore varemrkeforfalskede varer .
Skrpelse af sanktionerne vil ogs have en afskrkkende virkning .
<P>
Varemrkeforfalskning og piratkopiering udgr en trussel mod et velfungerende indre marked .
Der er tale om fnomener , som bringer visse virksomheders eksistensgrundlag i fare . Det glder i srdeleshed sm og mellemstore virksomheder , som investerer i forskning og udvikling .
Der er tale om fnomener , som virker konkurrenceforvridende , og som undergraver en sund konomi .
Ydermere er der tale om fnomener , som vildleder forbrugeren , undertiden p bekostning af dennes sundhed og sikkerhed .
Der er et klart behov for at beskytte forbrugeren , og jeg sttter p denne baggrund fru Fourtous betnkning .
<SPEAKER ID=47 NAME="Varaut">
Fru Fourtous betnkning har givet anledning til en drftelse af de foranstaltninger , der br trffes for at bekmpe varemrkeforfalskning og piratkopiering .
<P>
Betnkningen ppeger med rette , at de omhandlede fnomener har negative flger for medlemslandenes konomi og indebrer en risiko for forbrugerne , der erhverver produkter af ringere kvalitet .
Europa-Parlamentet har vedtaget nogle af Industriudvalgets konklusioner . Dette glder isr konklusioner , som ppeger problemets alvorlige karakter og betydningen af at f fjernet nogle af de forskelle , der eksisterer medlemslandene imellem for s vidt angr den retlige beskyttelse af intellektuel ejendomsret .
<P>
Andre af Industriudvalgets konklusioner har Retsudvalget ikke indfjet i betnkningen , og vi har fundet det ndvendigt at fremstte nogle af disse som ndringsforslag . Vi nsker sledes isr at gre opmrksom p behovet for en hurtig og effektiv civilretlig beskyttelse af intellektuel ejendomsret samt behovet for en justering af lovgivningen vedrrende patentbeskyttelse med henblik p at sikre effektive og realistiske bestemmelser p dette felt .
Hvad angr definitionen af anvendelsesomrdet , peges der korrekt p de omhandlede aktiviteters forstlige og svigagtige karakter . Det ville imidlertid vre nskeligt ogs at f ppeget det kommercielle sigte , som danner grundlag herfor .
Overser vi , at der er tale om ulovlige aktiviteter , som netop tager sigte p at sikre en hurtig gevinst , overser vi et afgrende aspekt . Det er lige netop p dette punkt , vi kan konstatere et slgtskab mellem de omhandlede aktiviteter og den organiserede kriminalitet .
Det glder mig til gengld , at plenarforsamlingen har vedtaget vores ndringsforslag om behrig definition af begreberne innovation og innovationsforbedring . Begreberne er s nrt beslgtede , at det ofte er muligt at lancere varer som nye , selv om der blot er tale om ubetydelige ndringer , som formodes at kunne skjule , at der i virkeligheden er tale om et plagiat .
<P>
Piratkopiering og varemrkeforfalskning er fnomener , som frembyder betydelige udfordringer , bde for ofrene , uanset hvor disse mtte befinde sig i forhold til produktionskden , og for dem , der nyder godt heraf .
Eftersom der ofte er tale om organiseret kriminalitet , m vi prcisere , hvilke juridiske vrktjer , vi agter at etablere med henblik p at bekmpe denne kriminalitet .
Klart definerede retsregler , som giver svar p helt konkrete problemer , er , ikke mindst nr det glder fllesskabsretten , en ndvendig forudstning for en effektiv indsats .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<CHAPTER ID=6>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.45 )
