<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt fredag den 14. april 2000 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg vil gerne i anledning af den internationale rsdag for pressefrihed afgive en erklring om situationen i Tunesien og anmode om Deres mellemkomst .
Jeg vil gre det , nr De finder det belejligt .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Tak , hr . Barn Crespo .
Jeg har noteret mig Deres forslag .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg tager ordet vedrrende det samme emne .
Vi har lige fet at vide , at Taoufik Ben Briks bror er blevet idmt tre rs ubetinget fngsel .
Alle her ved , at dette gr situationen meget kritisk , fordi den tunesiske journalist havde meddelt , at han ville g s vidt som til at sulte sig til dde , hvis hans bror blev dmt .
<P>
Jeg har lige lst den gribende appel , som Taoufiks unge bror har sendt til den tunesiske journalist for at f ham til trods alt at standse sin sultestrejke .
Jeg tror sledes , at den kommende tid kan vre af afgrende betydning for at minde de tunesiske ledere om deres ansvar .
<P>
Derfor nsker jeg ligesom min ven Enrique Barn Crespo , som jeg i gr har givet udtryk for i et brev og endnu mere indtrngende p baggrund af de sidste begivenheder , at De gr Deres indflydelse og myndighed gldende med henblik p at finde en retfrdig og hurtig lsning p dette tragiske tilflde med krnkelse af menneskerettighederne og ytringsfriheden .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Fru formand , jeg vil fremstte et forslag til orden i ordets bogstaveligste betydning .
Jeg tnker p den uorden , der er i Parlamentets mdekalendere og dagsordener , i hvert fald hvad angr indevrende r .
F.eks. modtog jeg den 19. april en e-mail fra hr . Richard Balfe , som er kvstor , hvori han meddelte , at den dag var en begrnset dag , og at dagens mder var aflyst .
Den 13. april havde vi modtaget et cirkulre med oplysning om , hvilke dage der er fridage , og hvilke der ikke er det .
<P>
Jeg beder Parlamentets kompetente instanser om , at planlgningen sker et r i forvejen , selv om der kan ske noget uforudset , der gr det ndvendigt med efterflgende ndringer .
Men at ndre datoer i cirkulret , som i dette tilflde , at indfre fridage , der ikke har eksisteret tidligere , er et tegn p meget drlig planlgning for en institution med 600 medlemmer og tusindvis af ansatte .
Jeg anmoder derfor om en smule opmrksomhed og en smule orden i forbindelse med den rlige planlgning .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Valdivielso de Cu , jeg forsikrer Dem om , at jeg vil se nrmere p sprgsmlet , men fru Banotti nsker ordet for at svare Dem i sin egenskab af kvstor .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , mange kolleger har henvendt sig til mig vedrrende visse misforstelser om indskrivningen i gr .
Jeg vil blot sige , at jeg har til hensigt at tage denne sag op over for Prsidiet i aften .
Der opstod helt klart en misforstelse , og mange kolleger mtte rejse hjemmefra i gr og pdrage sig de sdvanlige udgifter for at kunne vre her til mdet i dag .
S jeg hber , at vi kan tage sprgsmlet op p Prsidiets mde senere i dag .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Tak , fru Banotti .
Det bliver det samme for pinsemandag .
Vi skal vre meget opmrksomme p dette .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Fru formand , jeg vil benytte lejligheden til at meddele Dem og de andre kolleger , at Paul van Buitenen , tjenestemand i Kommissionen , der , som De ved , har spillet en ikke ubetydelig rolle ved blotlggelsen af den forrige Kommissions fejltrin , i sidste uge modtog en orden i Nederlandene .
I hvert fald i Nederlandene , og det tilfjer jeg i al beskedenhed , var og er der stor respekt for hans indsats .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Fru formand , jeg vil gerne nvne offentliggrelsen for to uger siden af en meget vigtig rapport fra den europiske komit for forebyggelse af tortur og umenneskelig og nedvrdigende behandling .
Rapporten er stilet til den spanske regering og drejer sig om den europiske komits besg i Spanien i slutningen af 1998 .
<P>
Rapporten kan hentes via Internet , og det samme glder den spanske regerings svar .
For en uge siden idmte en spansk domstol fem tidligere regeringsembedsmnd , heriblandt en general fra civilgarden , op til 71 rs fngsel .
Dommene var afslutningen p den anden skaldte " beskidte krig " retssag og underbyggede pstandene om , at der blev frt en beskidt krig i de tidligere 1980 ' ere med sttte fra Filipe Gonzlez ' tidligere socialistiske regering .
<P>
Iflge de internationale presseagenturer Associated Press og Reuters blev to unge mnd p 20 og 21 r drevet over grnsen og ind i det spanske Baskerland , hvor de blev torteret i adskillige dage .
De blev begge myrdet med et skud i hovedet .
Alle syv sigtede blev frikendt for anklagerne for tortur og for at tilhre en vbnet gruppe .
Ssteren til et af ofrene fortalte til journalister , at det var en skandale , at de ikke blev dmt for tortur .
Det er vigtigt at have kendskab til denne sag .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Fru formand , for at vende tilbage til et punkt , som blev rejst tidligere : Den 9. maj er , som De ved , Europadag , og Parlamentet vil vre lukket .
Der afholdes imidlertid et mde i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked den dag .
Vil offentligheden f mulighed for at overvre dette mde som observatrer , eller vil de blive ngtet adgang til Parlamentet ?
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Tak , hr .
Miller . Svaret er ja .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Fru formand , da det p den sidste dag under mdet i Strasbourg gentagne gange viste sig , at der ikke var et beslutningsdygtigt antal medlemmer til stede , foreslog jeg formanden , hr . Wiebenga , at alle afstemninger om fredagen ligesom p de vrige dage i fremtiden skal finde sted kl .
12 eller ved afslutningen af mdet , og at tilstedevrelseslisten frst underskrives , nr medlemmerne gr og med angivelse af tidspunktet . Hr .
Wiebenga meddelte , at dette sprgsml ville blive forelagt formanden og Prsidiet . Mit sprgsml til Dem er : Har Prsidiet allerede taget stilling til dette sprgsml ?
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Jeg kan sige , at jeg har modtaget hr . Wiebengas brev , og at dette sprgsml er opfrt p dagsordenen for mdet i Prsidiet i aften .
Som De kan se , har vi ikke spildt tiden .
<P>
Hr .
Barn Crespo , jeg kan sige , at i fortsttelse af det brev , hr . Wurtz jo har skrevet til mig , har jeg allerede lavet et udkast til en skrivelse til de tunesiske myndigheder , som giver udtryk for den holdning , De og hr .
Wurtz har nsket at give udtryk for . Jeg tror , at tiden er inde til , at De , hvis De nsker det , udarbejder en erklring , som vi kan vedlgge skrivelsen til de tunesiske myndigheder .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , Tunesien er et land , der har en associeringsaftale med og et meget tt forhold til Den Europiske Union .
I aftalens artikel 2 faststtes respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper efter flles overenskomst .
Siden begyndelsen af april har vi alligevel vret vidner til en situation , hvor den sultestrejke , som journalisten Ben Brik har indledt , er et alvorligt samvittighedssprgsml og udgr en overtrdelse af associeringsaftalen fra den tunesiske regerings side , idet den ikke blot har forbudt hr .
Ben Brik at skrive som korrespondent for den franske avis La Croix , men ogs har ngtet ham adgang til telefon og frataget ham hans pas .
Det skal desuden tilfjes , at den tunesiske regering har lagt hindringer i vejen for de journalister , der har forsgt at dkke disse begivenheder , og at den har behandlet dem uacceptabelt .
<P>
Derfor , fru formand , mener jeg , at vi over for en regering , der er vores ven og partner , som det er tilfldet med den tunesiske regering , skal give udtryk for , at den adfrd ikke blot er uforenelig med vores associeringsaftale , men at dette , som min kollega , hr . Wurtz , med rette har sagt her , er en situation , som ikke kan fortstte , og som medfrer , at hr .
Ben Briks prrende stter livet p spil for at forsvare disse rettigheder . Jeg mener derfor , fru formand , at Parlamentet , da det ikke er muligt at gennemfre en parlamentarisk procedure hurtigt nok , skal stte sin lid til Dem og bede Dem om p vores vegne at tage affre for at gre en ende p denne situation og for at bringe den tunesiske regering til fornuft .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Tak , hr . Barn Crespo .
Det siger sig selv , at inden jeg sender dette brev til de tunesiske myndigheder , vil jeg henvende mig til formanden for Delegationen for Forbindelserne med Maghreblandene og Den Arabiske Maghreb-Union .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Fru formand , for lidt siden gav jeg ikke tegn til , at jeg nskede ordet , fordi en gruppesekretr allerede havde meddelt formandskabet fr mdet , at jeg nskede at fremstte forslag til ndring af dagsordenen .
<P>
Jeg ved ikke , om vi p dagsordenen for dette mde kan medtage et punkt , hvorunder vi kan f oplysning om euroens situation , der jo giver anledning til bekymring , eller om vi allerede nu skal lgge os i selen for , at dette sprgsml kommer p dagsordenen for det nste mde i Strasbourg .
Nyhederne fra i morges siger , at euroen allerede er rget ned under den psykologiske grnse p 90 cents , hvilket forudskikker fald til endnu mere bekymrende og alvorlige niveauer .
Vi kan ikke blive ved med at tolerere en stum valuta .
Nogen m give en forklaring og meddele , hvilke foranstaltninger der kan genskabe den ndvendige psykologiske tillid til den valuta , der i dag er flles for mange af EU ' s medlemsstater .
Jeg vil gerne henlede formandens og Prsidiets opmrksomhed p dette sprgsml , s vores gruppe ved passende lejlighed , og hvis det bliver ndvendigt , kan tage initiativ til at f ndret dagsordenen for det nste mde i Strasbourg .
<P>
Jeg har ogs fet oplyst , at en kommissr i dag til formiddag skulle have vret til stede ved mdet i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Kan formanden for dette udvalg mon give salen nogle informationer om , hvordan Kommissionen ser p en s kritisk situation ?
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Tak , hr . Ribeiro .
Som De ved , har vi til nste mdeperiode i Strasbourg planlagt en debat om Duisenberg-betnkningen .
Jeg mener , at en sdan bred debat vil leve helt op til Deres forventninger .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , min gruppe har til hensigt at anmode om , at der i forbindelse med forhandlingen om den monetre politik tilfjes en erklring fra Kommissionen om den informationspolitik , som den medfrer inden for rammerne af euroen .
<P>
Og jeg vil gerne sige , at vi ikke skal lade os rive med af informationer , der ikke blot er pessimistiske , men af og til overilede , i forbindelse med euroens situation , og at vi ikke udelukkende skal fstne os ved udviklingen i euroens stilling i forhold til en anden valuta ssom dollaren .
Den europiske konomis situation og de muligheder , som euroen skaber , skal ogs tages i betragtning .
<P>
Jeg mener , at vi i den forbindelse skal vre mindst lige s aggressive i forsvaret af euroen , som vores kolleger i den amerikanske Kongres er det i forsvaret af dollaren .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , jeg sttter helt og holdent hr . Barn Crespos nstsidste indlg om Tunesien .
Jeg er for vrigt meget tilfreds med at se , at Den Socialdemokratiske Gruppe endelig har besluttet sig til at f en mere handlekraftig holdning til tunesiensprgsmlet , som rkker langt videre end hr .
Ben Briks vanskelige situation , men jeg har ikke forstet Deres indlg , fru formand .
Nr De foreslr at skrive til de tunesiske myndigheder , hvilket jeg sttter fuldt ud , mener jeg , at det skal vre for at give udtryk for Parlamentets holdning .
Derfor kan jeg ikke se , hvorfor holdningen i en bestemt politisk gruppe skal indg heri .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
De har ret , hr . Dupuis , og det er netop grunden til , at jeg straks vil henvende mig til formanden for Delegationen for Forbindelserne med Maghreblandene og Den Arabiske Maghreb-Union , sledes at vi kan planlgge en fremgangsmde , som bde er meget effektiv og samordnet .
<CHAPTER ID=2>
Bortfald af Le Pens mandat
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Jeg kan meddele , at jeg den 26. april 2000 har modtaget en skrivelse fra de franske myndigheder dateret den 20. april 2000 fra hr . Vedrine , der er udenrigsminister , og hr .
Moscovici , som er viceminister med ansvar for europasprgsml , bilagt sagsakter vedrrende bortfald af hr . Le Pens mandat .
I henhold til forretningsordenens artikel 7 , stk . 4 , andet afsnit , har jeg henvist sagen til Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked og bedt dem om at fremskynde sagen , og fru Palacio Vallelersundi har forsikret mig om , at Retsudvalget mdes i morgen tidlig kl .
9 .
<P>
Hr .
Le Pen , De nsker at f ordet ?
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg er nok den ldste parlamentariker her i Parlamentet , da jeg blev valgt til det franske parlament for 45 r siden , og jeg har siddet i Europa-Parlamentet i 16 r , ganske vist i oppositionen , men det er jeg stolt over .
<P>
Den franske premierminister , som er chef for den udvende magt , har ved dekret bekendtgjort min afgang som delegeret for den lovgivende magt ,
<P>
<P>
hvilket undtagen i Sovjetunionen er i modstrid med det grundlggende princip om adskillelse af magten .
Uden at min parlamentariske immunitet er blevet respekteret , er jeg blevet dmt til ikke at kunne stille op til valg i et r for nogle lettere voldsomme udtalelser ,
<P>
( Protester : " racist " ) i forbindelse med en hndelse under en valgkamp ,
<P>
( Tilrb fra forskellige pladser : " ud , racist " ) hvilket min regering har fortolket , som om jeg skulle berves et mandat p fire r , hvilket selvflgelig er uretfrdigt . Jeg har imidlertid en klagefrist p to mneder til Statsrdet , og jeg har indbragt sagen for Den Europiske Menneskerettighedsdomstol .
<P>
Jeg nsker sledes at kunne give udtryk for mit synspunkt over for Retsudvalget , da det p ingen mde er berettiget at gennemfre en hurtig parlamentsprocedure , og jeg anmoder dem , mine damer og herrer , om under alle omstndigheder at gre brug af den retspraksis , der blev anvendt i sagen med vores kollega Tapie , og lade mig f en klagefrist , inden der trffes en endelig beslutning .
<SPEAKER ID=24 NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , vi str over for et sprgsml om Parlamentets befjelser , som er fuldstndig reguleret , hvorimod vi ikke har en ensartet valgprocedure , i medfr af artikel 12 i akten fra 1976 om almindelige direkte valg af reprsentanterne til Europa-Parlamentet , hvis stk . 2 , som jeg vil lse op p fransk , fordi det er den tekst , jeg har , siger :
<P>
" Lorsque la vacance rsulte de l ' application des dispositions nationales en vigueur dans un tat membre , celui-ci en informe le Parlement europen qui en prend acte .
" ( " Dersom mandatet er blevet ledigt , som flge af en medlemsstats nationale bestemmelser , underretter denne Europa-Parlamentet herom , og Europa-Parlamentet tager meddelelsen til efterretning .
" )
<P>
Det drejer sig alts om en simpel formel og fuldstndig reguleret befjelse .
<P>
I henhold til vores forretningsorden hrer det netop , fru formand , ind under Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked at undersge disse sprgsml , men vores forretningsorden siger ogs , at Parlamentet p grundlag af en betnkning fra Retsudvalget omgende skrider til handling .
Det er klart , at det drejer sig om en sag , der ikke m forsinkes , for tilstedevrelsen i Parlamentet af et medlem , der ikke lngere er det , og dette medlems mulighed for at stemme ville vre helt ureglementeret .
Derfor , fru formand , indkaldte jeg , s snart jeg modtog meddelelsen fra de kompetente tjenestegrene , Retsudvalget , som holder mde i morgen kl . 9 .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Tak , fru Palacio Vallelersundi . Jeg takker for , at De og Deres udvalg str til rdighed .
<P>
Hr .
Gollnisch , De vil fremstte et forslag om ndring af forretningsordenen . Hvilken artikel drejer det sig om ?
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , frst om artikel 6 og derefter , hvis De tillader det , artikel 7 , stk . 4 , andet afsnit , men jeg skal gre det kort og serist .
Jeg tror kun , at det vil tage halvandet minut at forklare det .
Det kan De vist godt give mig .
Fru formand , ved at minde om bestemmelserne i forretningsordenen nsker jeg at gre opmrksom p nogle problemer , som ikke vedrrer sagens realiteter , men proceduren i forbindelse med denne sag , som alle synes er alvorlig .
<P>
Frst og fremmest vil jeg henvise til artikel 6 i forretningsordenen , som indeholder bestemmelser om parlamentarisk immunitet .
Jeg gr blot Parlamentet opmrksom p , at i forbindelse med den strafferetsprocedure , som med urette efter min mening , men det er ikke problemet , har fet den franske regering til at erklre , at Le Pens mandat bortfalder i modstrid med bestemmelserne i den franske straffelov , har domstolene ikke ophvet hr .
Le Pens immunitet . Det forekommer mig , at dette er en forkert fortolkning af begrebet benbarhed i Parlamentets protokol om immunitet og forretningsordenens artikel 6 , som jeg opfordrer dem , mine kre kolleger , til at lse .
De vil indse , at det virkelig er et alvorligt problem .
<P>
For det andet , fru formand , vil jeg isr minde fru Palacio om bestemmelserne i artikel 7 , stk . 4 , andet afsnit , som jeg er sikker p hun kender .
Denne bestemmelse er blevet indfrt i forretningsordenen for nylig , specielt med henblik p denne type sager , efter det foregende tilflde med vores kollega hr . Tapie .
Artikel 7 lyder sledes :
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Hr . Gollnisch , De har overskredet Deres taletid .
De sagde selv , at De nskede halvandet minut til at fremstte deres forslag om ndring af forretningsordenen .
Hr . Le Pen , som bliver hrt i morgen i Retsudvalget , vil forklare alt dette , og vi klarer sagen helt efter reglerne .
Jeg kan virkelig ikke forlnge Deres taletid .
Det er ikke muligt .
<P>
<P>
Vi kan ikke drfte det her , hr . Gollnisch .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , De har givet ordet tre gange til hr . Barn Crespo uden for dagsordenen .
Jeg anmoder Dem om at lade mig afslutte et par sekunder .
<P>
( Kraftig uro )
<P>
Hvis De har respekt for Deres funktion og parlamentarikernes rettigheder ...
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Jeg har ganske rigtigt respekt for min funktion .
De sagde selv , at De nskede halvandet minut til at fremstte deres forslag om ndring af forretningsordenen .
Tiden er get .
Hr . Le Pen vil forklare alt dette i morgen i Retsudvalget .
<CHAPTER ID=3>
Revision af de finansielle overslag
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om revision af de finansielle overslag .
<SPEAKER ID=31 NAME="Schreyer">
Fru formand , mine damer og herrer , tak fordi De har givet mig ordet for at tale om Kommissionens beslutning om revision af de finansielle overslag . Frst vil jeg gerne benytte lejligheden til ogs at orientere Dem om en anden beslutning , som Kommissionen har truffet i dag .
Kommissionen har i dag besluttet at udnvne hr . Carlo Trojan til leder af delegationen i Genve pr .
1. september i r , og hr . O ' Sullivan vil fra 1. juni i r overtage posten som generalsekretr .
<P>
Hr . Levi , som hidtil har vret talsmand for Kommissionen , er udnvnt til direktr for Analyse- og Prognosegruppen .
Hr . Jonathan Faull , som hidtil har vret direktr for presse- og kommunikationstjenesten , vil fra nu af - ogs for en overgangsperiode - varetage funktionerne som Kommissionens talsmand .
Alle disse personalemssige beslutninger er truffet i forbindelse med reformen af Kommissionen , og jeg tror , at det i betragtning af de videre ndvendige reformskridt var de rette beslutninger .
<P>
Kommissionen har takket hr . Carlo Trojan for hans virke .
Jeg vil gerne tilfje , at ogs ud fra min tidligere post som politiker i Berlin vil jeg gerne endnu en gang takke hr . Trojan hjerteligt for hans store engagement i genforeningsprocessen .
Jeg vil gerne understrege helt klart , at den store hjlp , som sttyskland straks fik fra Europa-Parlamentet og Kommissionen , ogs skyldtes hr . Trojans engagement .
<P>
Fru formand , nu kommer jeg til Kommissionens beslutning om ndringerne af de finansielle overslag .
Denne beslutning er ndvendig for ogs konomisk at sikre den nye politiske prioritering , den nye strkt politiske opgave , nemlig at stille hjlp til rdighed for det vestlige Balkan .
Ogs Parlamentet har i mange beslutninger understreget , hvor vigtigt Den Europiske Unions engagement i den vestlige Balkanregion er for den fremtidige udformning af den europiske udenrigspolitik , og ogs Rdet har p forskellige topmder gentagne gange klart givet udtryk for denne betydning .
Derfor er det nu ogs p tide , at vi garanterer den konomiske sikring af denne opgave .
<P>
I det finansielle overslag , i den finansielle planlgning for Den Europiske Union , som blev vedtaget af Rdet i Berlin i marts 1999 , var der ikke taget hjde for sdanne konsekvenser for Balkanomrdet .
Jeg vil minde om , at beslutningen om Agenda 2000 blev truffet i Berlin netop den dag , hvor kosovokrigen brd ud .
Da Parlamentet sammen med Rdet og Kommissionen traf beslutningen om den interinstitutionelle aftale vedrrende Agenda 2000 , blev flgende stning optaget i den interinstitutionelle aftale p Parlamentets initiativ : " I betragtning af udviklingen i situationen p Balkan , navnlig i Kosovo , opfordrer budgetmyndighedens to parter Kommissionen til p grundlag af de konstaterede og anslede behov at forelgge de forndne budgetmssige forslag , herunder i givet fald et forslag til revision af de finansielle overslag . "
<P>
Den 16. december sidste r fastholdt budgetmyndigheden i forbindelse med beslutningen om budget 2000 endnu en gang , at Kommissionen opfordres til at fremlgge en flerrig finansiel planlgning for et hjlpeprogram for den vestlige Balkanregion og om ndvendigt , afhngigt at det ndvendige belb , samtidig at fremlgge et forslag om ndring af det finansielle overslag .
<P>
Kommissionen efterkommer med sine beslutninger i dag denne opfordring fra Parlamentet og Rdet .
Med hensyn til det forslag , som Kommissionen stiller , er udgangssprgsmlet , hvor store midler der er behov for inden for planlgningsperioden , det vil sige i perioden frem til 2006 , for at kunne tilvejebringe den vigtige konomiske hjlp til den vestlige Balkanregion .
Nr jeg nu taler om den vestlige Balkanregion , s mener jeg Albanien , Bosnien , Hercegovina , Kroatien , Serbien og Montenegro , Kosovo og ogs den tidligere jugoslaviske republik Makedonien .
<P>
I denne forbindelse er det ndvendigt at fremlgge et integreret hjlpeprogram , idet det for at deltage i dette program er ndvendigt at opfylde visse kriterier , nemlig at have en demokratisk udvikling i regionen , retsstatslighed og vilje til samarbejde .
Det program , som her foresls fra Kommissionens side , er en del af stabiliserings- og associeringsprocessen for regionen og skal stille de konomiske midler til rdighed til genopbygning og stabilisering af regionen , til fremme af demokrati og retsstatslighed , til fremme af en markedskonomisk udvikling og til fremme af samarbejdet mellem regionerne indbyrdes og med Den Europiske Union .
<P>
Nu m jeg komme med nogle tal , for nr man taler om budgettet , er det naturligvis altid tal , der m nvnes .
Efter Kommissionens vurdering er der i rene frem til 2006 et konomisk behov for landene Albanien , Kroatien , Bosnien-Hercegovina , Makedonien og ogs for Montenegro p 1,5 milliarder euro , det svarer til en rlig sum p ca . 200 til 230 millioner euro .
For Kosovos vedkommende har vi siden efterret sidste r haft en meget njagtig undersgelse af det konomiske behov til genopbygningen , en undersgelse , som er udfrt af Verdensbanken og Kommissionen , og som viser , at der i de nste 3-4 r vil vre behov for konomisk hjlp p 2,3 milliarder amerikanske dollars , og Kommissionen respektive Den Europiske Union har givet tilsagn om at betale halvdelen af den ndvendige finansielle hjlp af EU-budgettet , med andre ord ca . 1,1 milliard euro .
<P>
Kommissionens forslag - jeg har nvnt det og henvist til det - gr isr ogs ind p ndvendigheden af , at regionerne samarbejder med hinanden , og derfor er der afsat srlige midler til dette .
<P>
Kommissionens forslag indebrer desuden , at der allerede i den finansielle planlgning optages en konomisk hjlp til Serbien i strrelsesordenen 2,3 milliarder euro .
<P>
I denne forbindelse er det naturligvis klart , at denne hjlp fra det europiske budget frst realiseres og m realiseres i denne strrelse , nr der kan konstateres en demokratisk udvikling i Serbien .
Kommissionen er imidlertid ogs overbevist om , at det er et meget vigtigt politisk signal for Serbien , hvis de konomiske rammer bliver besluttet allerede nu , for at gre det klart , at der ikke blot er tale om lfter til de serbiske oppositionelle krfter , men at der trffes forberedelser til - nr ndringen kommer - straks at kunne g i gang med hjlpeforanstaltninger p stedet .
<P>
Med hensyn til talmaterialet vil jeg gerne forklare flgende . Det samlede behov for regionen ansls af Kommissionen til 5,5 milliarder euro fra det europiske budget .
I den finansielle planlgning i Agenda 2000 , som blev vedtaget i Berlin , er der allerede indeholdt ca . 1,8 milliarder euro , som var afsat til Bosnien-Hercegovina .
Kommissionen har i dag besluttet at foresl , at der omlgges yderligere 1,4 milliarder sttte fra andre udenrigspolitiske poster til fordel for Balkanregionen .
Den har derfor fremlagt og besluttet en omprogrammering af budgettet for de udenrigspolitiske initiativer , som jeg vil forklare mere detaljeret .
<P>
For de udenrigspolitiske initiativer er det efter Kommissionens mening ndvendigt at forhje budgettet til dette forml i de kommende r med rligt 300 millioner euro .
Kommissionen foreslr flgende finansiering af dette ekstrabehov . I rene 2001 og 2002 skal disse midler omlgges fra midler , som hidtil har vret afsat til landbrugspolitikken , til det udenrigspolitiske omrde .
<P>
Jeg har allerede haft lejlighed til at diskutere dette forslag her i Parlamentet .
Jeg vil gerne gentage , at denne foranstaltning ikke er ensbetydende med , at der pilles ved den landbrugspolitiske pakke fra Berlin .
Isr er den ikke ensbetydende med en nedsttelse af den direkte indkomststtte til landmndene .
Jeg vil gre opmrksom p , at landbrugsbudgettet i alt er p 44 milliarder euro , og det er derfor klart , at en omlgning af 300 millioner euro ikke har nogen indflydelse p den samlede landbrugspolitiske pakke .
Denne sum vil skulle finansieres i r 2001 , bl.a. med besparelser , som opstr som flge af valutakursen mellem euro og dollars .
Den nuvrende eurokurs indebrer jo store besparelser for det europiske budget med henblik p eksportfinansieringen .
<P>
For rene fra og med 2003 foreslr Kommissionen , at der trffes beslutning om finansieringen af de ndvendige midler samtidig med den allerede planlagte midtvejsevaluering af landbrugspolitikken .
Jeg vil gre opmrksom p , at Kommissionen endvidere foreslr budgetmyndigheden frst at planlgge forhjelsen af midlerne til udenrigspolitikken , nr midlerne til Serbien faktisk kan anvendes .
S dette er alts en beslutning , som skaber rammerne for de kommende r .
<P>
Med hensyn til den omtalte omprogrammering af midlerne til udenrigspolitikken vil jeg sammenfattende sige , at der i Kommissionens forslag altid er taget hjde for , hvilken geopolitisk betydning en region har .
Der er ikke foreslet nedskringer af de programmer , som isr drejer sig om at bekmpe fattigdommen i verden , og i forbindelse med forslagene er der taget hjde for , om der tidligere i forbindelse med visse programmer ikke er sket fuld udnyttelse , alts hvordan administrationsaktiviteten eller administrationsgennemfrelsen s ud p disse omrder .
<P>
Den ndvendige omlgning kommer hovedsagelig fra tilsvarende nedskringer i programmet Tacis for landene i det tidligere Sovjetunionen .
Jeg vil imidlertid gerne gre opmrksom p , at der for Middelhavsregionen i Kommissionens forslag opereres med , at de midler , som str til rdighed for programmet Meda , i denne kommende periode - alts frem til 2006 - i alt forhjes med 13 % i forhold til den forlbne periode .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gre opmrksom p , at beslutningen om en revision af de finansielle overslag p et andet punkt ogs imdekommer et andet nske fra Parlamentets side .
I forbindelse med budgettet 2000 foreslog De , at de midler , som anvendes p Cypern og Malta , fremover ikke lngere posteres inden for budgettet for udenrigspolitikken , men i forbindelse med budgettet for frtiltrdelsesbistanden for at tydeliggre , at der findes en sammenhngende planlgning , at det er midler , som anvendes med henblik p den tilstrbte tiltrdelse for Cypern og Malta af Den Europiske Union .
Jeg tror , at dette er med til at gre den finansielle planlgning endnu mere gennemsigtig .
<P>
De beslutninger , som Kommissionen har truffet i dag , gr p flere punkter ind p vigtige opfordringer fra Parlamentet ; vi har fulgt disse opfordringer .
Derfor hber og beder jeg om , at Kommissionens forslag til revision af de finansielle overslag ogs vil f Deres sttte !
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Fru formand , jeg takker kommissren for denne beretning .
Den indeholdt ikke srligt mange overraskelser , og det glder mig sdan set .
Der henstr imidlertid et sprgsml vedrrende omfordeling inden for kategori 4 .
Jeg hrte Dem sige , at der ikke ville ske nedskringer i posterne til fattigdomsbekmpelse .
De nvnte poster , hvor alle midlerne ikke var udnyttet , og at der ville ske nedskringer i Tacis .
Kan De fortlle os , hvorvidt der vil blive tale om generelle nedskringer ?
Sidste r foreslog Rdet en generel nedskring i kategori 4 p 10 % .
Vil Kommissionen foretage selektive nedskringer , sledes som De var inde p , eller vil der ske en generel nedskring i kategori 4 ?
Jeg er stadig i tvivl om , hvad der sker efter 2003 .
Hvis De henter penge fra kategori 1 til de nste to r , hvor forventer De s , at pengene kommer fra i 2003 ?
<SPEAKER ID=33 NAME="Schreyer">
Hr . Wynn , til Deres frste sprgsml , om Kommissionen planlgger generelle nedskringer p det udenrigspolitiske omrde , et helt klart svar : Nej , det planlgger den ikke .
Det ville jeg mene var forkert .
Vi har tilstrkkeligt med kriterier , som kan anvendes til differentieret at bedmme , om det er forsvarligt at foretage en omlgning i forhold til Agenda 2000 .
Her er der alts planlagt helt konkret begrundede forslag og ikke generelle forslag .
<P>
Til Deres andet sprgsml : Kommissionen foreslr en omlgning af midler fra landbrugspolitikken til udenrigspolitikken i rene 2001 og 2002 , og jeg vil gerne endnu en gang pege p , at der her kun er tale om en nedsttelse af vksten inden for udenrigspolitikken , alts ikke om en nedskring i forhold til det budget , der er til rdighed i dag .
For rene fra og med 2003 foreslr Kommissionen , at der planlgges en forhjelse af belbet til udenrigspolitikken , hvilket aritmetisk naturligvis ville fre til en forhjelse af det samlede loft .
Kommissionen foreslr imidlertid , at begge budgetmyndighedens parter forpligter sig til i den rlige budgetproces at indarbejde besparelser p bestemte steder for at finde disse 300 millioner .
Det er ogs muligt , at der i forbindelse med midtvejsevalueringen i r 2003 for udgiftsomrde 1 bliver stillet forslag til finansiering af disse ekstra midler over hele perioden .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang udtrykkeligt understrege , at det efter min opfattelse er muligt at finansiere denne forhjelse til udenrigspolitikken inden for det samlede loft , som blev vedtaget i Berlin , og midlerne til Serbien br frst frigives , nr den demokratiske udvikling i Serbien faktisk finder sted .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Fru formand , jeg har med stor interesse og nysgerrighed lyttet til det , kommissr Schreyer lige har sagt .
Jeg m sige , at vi ville have foretrukket at f det skriftligt , men jeg mener at have forstet , at disse bemrkninger er blevet drftet internt i Kommissionen , og at vi sledes fr en nrmere beskrivelse , som vi vil f tid til at studere .
Nr dette er sagt , forstr jeg ikke , hvad De sttter Dem til , nr De antager , at landbrugsudgifterne ikke vil blive anvendt fuldt ud , som de burde , og hvordan De kan overfre belb , som De betegner som minimale , til udgiftsomrdet udenrigspolitik og internationale aktioner .
<P>
I det sidste regnskabsr har der faktisk snarere vret et strkt pres p markedsudgifterne , og jeg kan ikke se , hvad der logisk giver Dem ret til at mene , at der er for mange penge p landbrugsomrdet bortset fra , at De har brug for penge til udgiftsomrdet udenrigspolitik .
<P>
For det andet glder det samme for nedskringerne i kategori 4 .
De fortller os , at der er solidaritet regionerne imellem .
Det kan jeg godt g med til , men hvad giver Dem ret til at mene - De talte om fortrinlige kriterier , nvn dem for os - at der bevilges for mange penge til andre omrder i verden bortset fra , at De har brug for disse penge til Kosovo .
<P>
Jeg tror , at der er et problem der .
<P>
Endelig det tredje sprgsml .
Jeg vil gerne vide , om de bevillinger , der blev afsat til sttte p donorkonferencen , blev afsat i amerikanske dollars eller i euro ?
Og under hensyntagen til situationen for euroen vil jeg , hvis det drejer sig om amerikanske dollars , gerne vide , hvordan De klarer den sledes opstede situation , og hvordan De har til hensigt at sikre en streng parallelisme mellem sttten fra Den Europiske Union og sttten fra de andre bidragydere i det internationale samfund ?
<SPEAKER ID=35 NAME="Schreyer">
Hr. medlem , til det sidste sprgsml kan jeg sige , at Verdensbankens skn over behovet i Kosovo faktisk var udtrykt i dollars .
Vi har jo haft lejlighed til at drfte dette meget intensivt i forbindelse med budgetforhandlingerne 2000 .
Kommissionen har nu i sit forslag afsat 1,1 milliarder euro for perioden 2000 til 2006 .
Man har alts ikke medregnet de midler , som blev brugt p Kosovo allerede i 1999 .
<P>
Til Deres bemrkning om , at De har brug for et skriftligt dokument for at kunne analysere forslaget , kan jeg sige , at De i morgen p Internettet vil kunne finde forslaget om det finansielle overslag og omprogrammeringen .
Cards-programmet vil Kommissionen tage stilling til i nste uge , fordi der her var nogle problemstillinger , som skulle afklares med juristerne , s De fra i morgen har adgang til det vigtige talmateriale .
<P>
Med hensyn til Deres bemrkninger om landbrugsudgifterne vil jeg pege p , at der i r inden for landbrugsudgifterne p grund af det ndrede valutakursforhold bliver brugt ca . 500 millioner mindre , og sknnet for nste r er , at belbet bliver ca .
650 millioner lavere , idet man gr ud fra en paritetisk euro / dollar-kurs .
De ved ogs , at Kommissionen i r 2001 igen skal stille forslag om forskellige markedsordninger , srligt ogs om markedsordningen for sukker , og min kollega hr . Fischler har erklret , at han vil komme med et forslag for dette omrde , som vil medfre en rlig besparelse p 300 millioner euro .
<P>
Jeg siger naturligvis ikke , at der er for mange penge nogle steder , som budgetkommissr er jeg tvrtimod fuldt ud klar over , at pengene altid er knappe , men det er de ogs hos dem , som skal finansiere det europiske budget .
Derfor skulle Kommissionen efter min opfattelse komme med et forslag til finansiering af en ny prioritet uden at bede om flere penge , den skulle tvrtimod undersge omlgningsmulighederne inden for budgettet og komme med et forslag , og det er denne opfordring , den har fulgt .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , fru kommissr Schreyer , De har vret i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , De fremlagde Deres argumenter , og De mdte respekt .
Jeg vil alligevel gerne endnu en gang komme med en oplysning og ogs stille Dem et sprgsml .
De taler om , at der har fundet en stigning sted inden for landbrugsomrdet , og at der her er tale om en reduktion af stigningen .
Det forhold , at den procentvise stigning bliver s hj , er en konsekvens af de nedskringer , som blev foretaget i Berlin tidligere .
Men der er presserende behov for disse midler !
Jeg mener ikke , der m opst det indtryk , at man altid kan tage fra landbrugsbudgettet , nr det kniber p andre omrder .
Derfor sprger jeg Dem nu , om ikke det er ndvendigt at omlgge de midler , som der muligvis ikke er behov for i eksportpolitikken , til posten for integreret udvikling af landdistrikterne ?
Her er der brug for store midler , fordi der med udvidelsen med de central- og steuropiske lande vil opst kmpemssige problemer i disse landdistrikter !
<SPEAKER ID=37 NAME="Schreyer">
Hr. medlem , jeg sttter fuldt og helt Deres engagement for udviklingen af landdistrikterne .
Det vil ogs give sig meget , meget tydeligt udslag i det forslag , som jeg forelgger for Kommissionen i nste uge , for budgettet 2001 .
Det drejer sig om forslaget om nste r at forhje disse midler til fremme af landdistrikterne med 10 % i forhold til i r , hvorved denne post helt klart vil opvise den strste vkst i det forelbige budgetforslag .
<P>
Jeg kan forsikre Dem , at Kommissionen ikke har behandlet sprgsmlet om , hvordan denne nye prioritering , denne nye opgave kunne finansieres , ved at sprge sig selv , hvilke omrder man kunne tage noget fra , den har tvrtimod kun truffet en meget konkret beslutning for rene 2001 og 2002 .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Fru formand , for det frste vil jeg beklage mig voldsomt over , at vi skal behandle ndringsforslag til de finansielle overslag , uden at der er blevet forelagt os t eneste skriftligt dokument .
Nr Parlamentet forelgges en sag som denne , br det efter min mening vre sort p hvidt , s vi ved , hvad der tales om .
<P>
Ud over denne drlige administration konstaterer jeg frst , at der efter Kommissionens opfattelse kan fres krig og afholdes udgifter , men at de finansielle overslag ikke kan ndres .
Det eneste middel , som en krig og dens flger kan finansieres med , ser ud til at vre landbruget .
Jeg sprger den rede kommissr , hvordan kan dette kommissionsforslag forenes med den parlamentsbeslutning , hvor i det for nste rs retningslinjer konstateres , at landbruget ikke m vre den primre finansieringskilde , for det ser ud , som om der tages mere fra landbruget end f.eks. fra omfordelinger .
Dernst vil jeg gerne sprge , om Kommissionen mener , at det er muligt at genanvende fleksibilitetsinstrumentet til denne finansiering , for reglementet forbyder at anvende fleksibilitetsinstrumentet mere end n gang ?
<SPEAKER ID=39 NAME="Schreyer">
Hr . Virrankoski , til Deres sprgsml om , hvorvidt der i Kommissionens forslag tages hensyn til Parlamentets beslutning om , at de ndvendige midler til hjlpen p det vestlige Balkan ikke primrt skal komme fra landbrugsbudgettet , kan jeg sige , at der er taget hjde for denne beslutning .
Mske endnu en gang et par grove tal : Det sknnes , at der er behov for 5,5 milliarder euro , og deraf kommer i alt 3,3 milliarder fra posten for udenrigspolitik .
Det er alts helt klart , at den tunge del ligger i omlgningen inden for udenrigspolitikken .
Kommissionens forslag gr konkret ud p at tage 600 millioner fra landbrugspolitikken til rene 2001 og 2002 .
<P>
Det andet er udnyttelsen af fleksibilitetsreserven .
Den interinstitutionelle aftale siger , at fleksibilitetsreserven kun kan udnyttes til et forml i et r , den kan alts ikke anvendes lbende til en permanent opgave .
Kommissionen foreslr , at man for r 2001 til Serbien i frste omgang kun afstter de 40 millioner , som ogs findes i budgettet i r , f.eks. til finansiering af aktionen Energy For Democracy .
Hvis der sker en politisk kursndring i Serbien i r 2001 , ville man s kunne udbytte fleksibilitetsreserven .
<P>
De spurgte , hvornr dokumenterne foreligger . De har dem p Deres computer i morgen tidlig p Internettet .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="IT" NAME="Manisco">
Fru formand , jeg vil gerne takke kommissren for hendes meddelelse , selv om visse punkter overhovedet ikke er klare . Jeg vil tvrtimod kalde dem meget uklare .
<P>
S vidt jeg har forstet , vil bevillingen til Serbien udgre 2 milliarder og 300 millioner euro .
Der er ikke tale om en rent nominel bevilling , men simpelthen om en bevilling p papiret , nemlig mens vi venter p , at Milosevics regering bliver udskiftet eller vltet .
<P>
Jeg vil ikke udtale mig om denne regering her , men jeg vil gerne sprge kommissren , om Kommissionen med denne politik , hvor bevillingerne udskydes af rent politiske rsager , har taget hjde for , at det ikke kun er den serbiske civilbefolkning , som betaler en alt for hj pris for dette , men ogs nabolandene .
Hvordan vil Kommissionen - uden bevillinger og direkte sttte - lse problemet med den industrielle forgiftning , Donaus farbarhed og de delagte broer over Donau som flge af USA ' s bombeangreb , der har medfrt en drastisk reduktion af flodtrafikken i hele fem omkringliggende lande ?
Hvordan vil Kommissionen bidrage til - ikke om tre r , men i de kommende mneder - at lse problemet med den massive forurening , der er opstet som flge af bombeangrebene p de petrokemiske fabrikker i Pancevo , som har forurenet nogle utroligt store omrder samt de tilsede marker og hsten med giftgas ? Iflge FN ' s sidste rapport er denne forurening ogs trngt ned i de vandfrende lag i form af dioxin , kvikslv og andre giftige stoffer .
<P>
Jeg vil derfor gerne sprge kommissren , om der ogs i de andre nabolandes interesse er mulighed for eller udsigt til en direkte og jeblikkelig indsats , ogs p serbisk omrde , og jeg vil gerne gentage , at det ogs er i nabolandenes og naboomrdernes interesse .
<SPEAKER ID=41 NAME="Schreyer">
Hr. medlem , Kommissionen betragter det som meget vsentligt med Deres hjlp at fremme samarbejdet mellem staterne respektive mellem regionerne med EU-midler .
I forslaget til revision af de finansielle overslag er der derfor rligt afsat i alt ca . 80-90 millioner euro eksplicit til samarbejdsprojekter .
Det andet punkt er - som jeg allerede har peget p - at der ogs i r str 40 millioner euro p budgettet til hjlp til Serbien , som imidlertid kun anvendes mlrettet de steder , hvor oppositionelle demokratiske krfter i jeblikket forsger at komme igennem med en demokratisk styreform og en tilsvarende retsstatslighed .
<P>
For i r er der afsat 540 millioner euro i budgettet til hele regionen . Hr .
Patten har p donorkonferencen , som fandt sted i forbindelse med stabilitetspagten , givet tilsagn om bestemte projekter og gjort det klart , at Kommissionen kan trde i aktion med konkrete hjlpeforanstaltninger p stedet .
Disse 540 millioner str i budgettet , frem for alt ogs takket vre den meget intensive sttte fra Europa-Parlamentet og dets bestrbelser p virkelig at g ind i denne opgave i passende omfang .
I denne forbindelse vil jeg gerne endnu en gang takke Europa-Parlamentet , fordi det s intensivt har srget for , at de ndvendige midler findes p budgettet for 2000 .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Fru formand , fru kommissr , jeg kan egentlig fatte mig i korthed , for alle sprgsml gik i sidste ende i samme retning .
Vi har alts hrt , at der blev vedtaget 1,8 milliarder i Berlin , 1,4 milliarder er blevet vedtaget i dag , som De sagde , og hele tiden bliver de 300 millioner fra landbrugsbudgettet nvnt , alts fra landbrugsomrdet for 2001 / 2002 .
<P>
Fru kommissr , De har jo haft lejlighed til at forklare dette for os i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , men mit sprgsml lyder helt enkelt : Hvordan forklarer man s opstandelsen inden for landbruget ?
Nr De i dag fortller , at vi sparer rigtig mange penge som flge af valutakursmekanismerne , nr De og hr. kommissr Fischler samtidig ogs siger , at vi kan spare penge p markedsordningen for sukker , s m opstandelsen vel skyldes , at emnet ikke er blevet kommunikeret rigtigt , at landbrugets organisationer ikke har forstet det rigtigt !
Eller skal det principielt altid foreg sdan i politik , at vi frst udveksler hug i et par uger ?
Alts , hvis vi virkelig kan berolige landmndene , s ville jeg vre meget taknemmelig , men det lader ikke til at vre tilfldet i jeblikket !
<SPEAKER ID=43 NAME="Schreyer">
Fru medlem , jeg kan forsikre Dem , at jeg har brugt de sidste uger meget intensivt for ogs at gennemdrfte og forklare Kommissionens forslag med landbrugets organisationer , med interesseorganisationer .
I nste uge forelgger jeg som planlagt forslaget til budget 2001 for Kommissionen , og heraf fremgr det , at midlerne til landbruget vil vise en meget stor vkst , i overensstemmelse med de beslutninger , der blev truffet i Berlin .
Derfor tror jeg , at man ved hjlp af det konkrete talmateriale virkelig kan gre det klart , at landbruget ikke har noget at frygte , at de vigtige beslutninger , som blev truffet i Berlin isr med hensyn til den konkrete indkomststtte til landmndene , ikke berres af Kommissionens beslutning .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Dette punkt p dagsordenen er afsluttet .
<CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=45 NAME="Thyssen">
Hr. formand , jeg kan afgive stemmeanbefaling om alle fire ndringsforslag .
Som ordfrer m jeg modstte mig dem , fordi disse ndringsforslag ogs blev behandlet i konomiudvalget , hvor de blev forkastet .
Min anbefaling er derfor negativ .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Mange tak for denne afklaring .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<P>
Betnkning af Pesl ( A5-0081 / 2000 )
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , desvrre lytter man ikke til Deres rd om at blive her og lytte til de interessante stemmeforklaringer , men jeg er alligevel glad for Deres rd .
<P>
Jeg stemte for hr . Pesls betnkning om forslaget til Rdets forordning om en ndring af forordningen om den flles markedsordning for mlk og mejeriprodukter , da det utvivlsomt er et positivt teknisk aspekt .
Man m ikke undlade at give Kommissionen mulighed for at gribe ind p nogle s rent tekniske omrder som dette .
Jeg vil dog gerne benytte mig af den lejlighed , stemmeforklaringen giver mig , til at minde om , at det ville vre godt , hvis Parlamentet og Rdet helt ndrede lovgivningen om mlkekvoter og om fordelingen af de landbrugsprodukter , som Det Europiske Fllesskab fastlgger bestemmelser for med hensyn til den producerede og den markedsfrte mngde .
Systemet med mlkekvoter er fyldt med mangler , og det ville derfor vre hensigtsmssigt at ndre det !
<P>
Betnkning af Maat ( A5-0074 / 2000 )
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg er ked af , at jeg kun afgiver to stemmeforklaringer i denne omgang , men jeg afgiver mine stemmeforklaringer med glde , for hr . Maats betnkning er meget vigtig .
Den betyder som bekendt , at man fortsat giver mlk og mlkeprodukter til skoleelever og studerende . Som barn arbejdede jeg i min fars bar , og jeg kan huske , at nr der kom et ldre menneske ind , som bad om et glas mlk , sagde vedkommende : " Jeg drak mlk , da jeg blev fdt , og jeg vil drikke mlk , til jeg dr !
" Derfor vil jeg - som stemte for betnkningen - gerne foresl , at man ikke kun giver de studerende , men ogs de ldre et glas mlk hver dag p EU ' s regning .
<SPEAKER ID=49 NAME="Caudron">
Det er ikke ndvendigt at erindre om , hvor hrd kampen for at bevare de ndvendige midler til uddeling af mlk i skolerne var .
Europa-Kommissionen foreslog i april 1999 i udkastet til budget at nedskre den pgldende konto til halvdelen !
En sdan nedskring indvarslede , at denne sttte p sigt ville blive afskaffet . Dette gav anledning til strke reaktioner i og uden for Europa-Parlamentet .
<P>
Iflge eksperter og specialister i brns ernring er mlk et vigtigt levnedsmiddel i forbindelse med alle brns intellektuelle og fysiske udvikling .
Sledes kan brn fra drligt stillede familier , der ikke har rd til visse mlkeprodukter , der giver et vigtigt ernringsmssigt tilskud , afhjlpe disse mangler takket vre de mltider , de kan f i skolekantinerne .
Et sdant forslag stter vores brns helbred p spil .
Det var forkasteligt p et tidspunkt , hvor der blev viet et nyt afsnit XIII i Amsterdam-traktaten til folkesundheden .
<P>
Det var endvidere i fuldstndig modstrid med Rdets ( landbrug ) konklusioner den 14. og 15. juni 1999 .
Ministrene havde understreget vigtigheden af at fremme mlkeforbruget p grund af mlkens hje nringsvrdi , srlig for brn og unge .
Frst efter lange og vanskelige drftelser foreslog Europa-Kommissionen at forhje kontoen med 31 millioner euro , sledes at det samlede belb til hjlp til uddeling af skolemlk belb sig til 84 millioner euro , hvilket belb ogs glder for r 2000 .
<P>
Europa-Kommissionen har for fremtiden foreslet at indfre en medfinansieringsordning .
Sttten til uddeling af skolemlk vil blive finansieret med 50 % af Den Europiske Union , mens den anden halvdel skal finansieres af medlemsstaterne .
Dette er et uacceptabelt forslag .
Det var klart , at Kommissionen havde til hensigt p sigt at afskaffe ordningen med sttte til uddeling af skolemlk !
<P>
Europa-Parlamentets forslag , som jeg sttter uforbeholdent , er at f Fllesskabet til at betale 95 % af udgifterne til EU-sttte til skolemlk !
Det er den eneste mde at bevare denne ordning p .
Endvidere sttter jeg beslutningen om ligeledes at lade drikkeyoghurt og mlkedrikke indg i ordningen .
Det er ndvendigt for at tage hensyn til ndringerne i madvanerne og madsmagen og gre ordningen mere attraktiv for forbrugerne .
<P>
I dag kan jeg sige , at jeg er tilfreds med at have deltaget i denne kamp , og at de mange breve til de berrte ministre , sprgsmlene til Europa-Kommissionen og pressemeddelelserne har bret frugt .
<SPEAKER ID=50 NAME="Darras">
Dette sprgsml om EU-sttte til uddeling af skolemlk stammer fra 1997 og har en stigende interesse i de enkelte medlemsstater , s meget desto mere som det vedrrer sprgsml om folkesundhed og konomi , der flgelig berrer EU-borgerne meget .
Hvis man tvivler herp , kan man blot lse de mange breve , vi modtog , da det blev klart , at Europa-Kommissionen ville afskaffe denne ordning .
<P>
Derfor kan jeg kun opfordre dem til at flge ordfrerens holdning , som ikke kun gr ind for at fortstte en sdan ordning , men ogs er imod Europa-Kommissionens forslag om medfinansiering ( 50-50 ) .
En s udprget medfinansiering kan medfre , at visse medlemsstater afstr fra at finansiere deres del , og det vil sledes medfre forskelsbehandling inden for Unionen .
<P>
Uden at bengte ndvendigheden af at forbedre administrationen af denne konto tror jeg ikke desto mindre , at en forbedring af ordningen kan og skal ske lempeligt , og jeg opfordrer dem sledes til at sttte Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og ordfreren herfor i vedtagelsen af denne betnkning .
<SPEAKER ID=51 NAME="Figueiredo">
Vi er enige med denne betnkning , for vi mener , at det er vigtigt , at millioner af EU ' s skolebrn stadig fr mlk , der subsidieres med 95 % af EU .
<P>
Som bekendt gr ordningen med uddeling af subsidieret mlk i skolerne tilbage til 1977 , hvor den blev sat i gang af EF , men i 1999 mente Kommissionen , at programmet skulle indstilles .
Efter strk modstand , ikke mindst fra Europa-Parlamentet , har Kommissionen dog fremsat et nyt forslag , der opretholder programmet , men nedstter EU ' s bidrag til stttens finansiering til 50 % med henblik p , at medlemsstaterne helt eller delvist skal finansiere de andre 50 % .
<P>
Hidtil har denne ordning indebret en finansiering fra Fllesskabets side p 95 % af indikativprisen for mlk , af hvilken rsag ordfreren i betnkningen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter foreslr , at dette finansieringsomfang fastholdes , og forkaster forslaget om de 50 % , hvilket vi finder meget vigtigt , da vi afviser , at omkostningerne ved den flles landbrugspolitik renationaliseres .
<SPEAKER ID=52 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
Vi har stemt imod Maat-betnkningen , som omhandler subsidier til EU ' s skolemlksprogram .
<P>
I mange skoler rundt omkring i Europa serveres der gratis mlk til eleverne for at dkke behovet for forskellige nringsmidler .
At brn og unge tilbydes mlk , og ogs mad , i skolen , hvilket er tilfldet i Sverige , er noget , vi sttter fuldt og helt .
Derimod mener vi ikke , at subsidier til skolemlk skal ligge inden for Den Europiske Unions kompetenceomrde .
I overensstemmelse med nrhedsprincippet br skolemlkssubsidierne mindskes til nul .
Vi betragter derfor Kommissionens forslag om samfinansiering som et skridt i den rigtige retning .
<P>
Siden 1950 ' erne har svenske skoler serveret mlk og skolemad til eleverne .
Dette har kunnet finde sted uden subsidier fra EU .
Sveriges medlemskab af EU betyder , at ogs Sverige fik del i det flles skolemlksprogram , og i dag forbruger Sverige omkring en tiendedel af det flles budget for skolemlk .
For nogle r siden begyndte mange svenske skoler at servere standardmlk i stedet for letmlk , bare for at opfylde kravene for at modtage mlkesubsidier .
Dette viser helt klart systemets ulemper , lige som mange lande , der i dag udnytter subsidierne , egentlig ikke har brug for ekstra ressourcer .
<P>
Vi mener , at eksport- og produktionssttten inden for den flles landbrugspolitik skal afskaffes .
Landbruget br sidestilles med andre former for nringsvirksomhed og konkurrere p et frit marked .
Europa str i dag over for en rkke udfordringer , som krver , at der anvendes flere penge .
De penge , der i dag bruges p landbrugspolitik , br i stedet anvendes p genopbygningen af Kosovo , udvidelsen af Unionen med Central- og steuropa samt bistand til den tredje verden .
<SPEAKER ID=53 NAME="Wyn">
Hensigten med dette indlg er at forklare , hvorfor Parlamentet vil g imod Kommissionens forslag om at halvere tilskuddet til skolemlk .
Jeg er glad for , at Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter afviste disse forslag ved at fremstte disse ndringsforslag om slet ikke at reducere tilskuddet , og jeg opfordrer alle til at sttte disse ndringsforslag .
Der er mange gode argumenter for dette .
Ved at ernre vores skolebrn sttter vi ogs de mlkeproducenter , der har brug for vores sttte .
Men vi forhindrer ogs overskudslagre som dem , vi s tidligere .
<CHAPTER ID=5>
Transeuropiske net ( rsberetning 1998 )
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0076 / 2000 ) af Hatzidakis for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om beretning fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om transeuropiske net - rsberetning 1998 ( KOM ( 1999 ) 410 - C5-0010 / 2000 - 2000 / 2004 ( COS ) ) i medfr af artikel 16 i forordning nr . 2236 / 95 om generelle regler for Fllesskabets finansielle sttte inden for transeuropiske net .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne sige , at jeg er glad for at have hrt hr . Fatuzzos stemmeforklaring , som jeg er aldeles enig i .
Men nu tilbage til det alvorlige .
<P>
Hr. formand , fru nstformand for Kommissionen , den beslutning , som blev truffet p det europiske topmde i Essen i 1994 angende de transeuropiske transportnet i forbindelse med - og det vil jeg gerne understrege - Rdets og Europa-Parlamentets beslutning af 23. juli 1996 om opstilling af et st retningslinjer for de transeuropiske net , blev dengang anset for at vre et af de vigtigste skridt i retning mod en virkelig europisk unionsdannelse .
<P>
Bygningen af moderne motorveje samt jernbanenet til hjhastighedstog , som skulle gennemskre flere medlemslande uden forhindringer og med stor hastighed , bygningen af moderne , internationale lufthavne og havne , som skulle lette mobiliteten for personer , varer og tjenester mellem de forskellige medlemslande samt med tredjelande , ans man ganske rigtigt for at vre et ndvendigt supplement og en absolut forudstning for , at det indre marked , der dengang lige var trdt i kraft , kunne fungere normalt og succesfuldt . Et indre marked uden et bredt system af transeuropiske net var en umulighed .
<P>
Men i dag , nsten fem r efter starten p denne proces , viser det sig i praksis , at der er mange problemer med at opfylde dette ambitise ml .
Det frste og vigtigste er den stadige finansiering .
Som jeg konkluderer i min betnkning , er det srligt foruroligende , at man faktisk endnu ikke har sikret sig en tilstrkkelig finansiering til syv af de i alt 14 projekter , som blev opprioriteret i Essen . Der findes desuden heller ikke nogen fast tidsplan for deres gennemfrelse .
Det er naturligvis en kendt sag , at den finansiering , som Fllesskabets fonde yder , er lavere end de virkelige behov og i intet tilflde er tilstrkkelig til at gennemfre projekterne .
Men det er ikke betnkningens hovedforml .
De direkte fllesskabstilskud til opfrelsen af projekterne udgr kun en del , en forholdsvis lille del , af Fllesskabets finansieringer .
Hovedformlet med sidstnvnte er at finansiere forundersgelser og tekniske undersgelser samt at yde rentetilskud og sikkerhed ved ln . Der er alts tale om at sttte og opfylde de foranstaltninger , som de medlemslande skal tage , hvis hovedansvar det er at finansiere opfrelsen af de transeuropiske net , og ikke at st for hele gennemfrelsen af projekterne .
<P>
Men p den anden side kan man let forst den problematik og de vanskeligheder , som medlemslandenes regeringer har , isr hvis man tnker p de nedskringer af de offentlige udgifter , som alle medlemslandene af nsten ndvendighed har tyet til i 90 ' erne for at opfylde Maastricht-kriterierne og optagelsen i MU ' en .
Men problemet findes .
Og vi bliver ndt til at acceptere , hr. formand , at uden finansiering kan der ikke opfres transeuropiske net .
Af den grund er det nok vigtigste forslag i min betnkning , at man ger de finansielle midler , som skal afsttes til opfrelsen af de transeuropiske net .
Kommissionen og isr medlemslandene bliver ndt til at se dette sprgsml i jnene .
<P>
Vores andet forslag er at styrke samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor angende opfrelsen af de transeuropiske net , for vi mener , at den offentlige sektor ved at stille den samme kapital til rdighed kan gennemfre endnu flere projekter ved at skaffe kapital fra den private sektor .

Og her vil jeg gerne understrege , hvor vigtig Investeringsbankens rolle er .
<P>
Et tredje forslag er , at det belb , som afsttes i fllesskabsbudgettet til forundersgelser vedrrende de transeuropiske net , skal nedsttes fra 47 % til 30 % , s der bliver flere penge til tilskud til opfrelsen af nettene og til ln .
<P>
Det fjerde forslag er , at der skal ivrksttes foranstaltninger og tilskyndelser til de syv problematiske net , samt , og det er vigtigt , at der udarbejdes en tidsplan for deres gennemfrelse , og derfor opfordrer vi Kommissionen til at samarbejde med de respektive medlemsstater .
<P>
Et femte forslag er , at Kommissionen tillgger den forestende revision af retningslinjerne for de transeuropiske net strre betydning med henblik p at forbedre adgangen til erne samt mellem de afsidesliggende og de centrale omrder af Europa .
Jeg er sikker p , at min srlige interesse vil blive undskyldt , eftersom jeg stammer fra en  og fra et afsidesliggende omrde .
<P>
Min betnkning foreslr ogs , at der skal vre et tt samarbejde mellem Kommissionen , Tyskland , strig og Italien om Brennertunnellen , et anlgsarbejde i et trafikalt knudepunkt , som naturligvis indgr i de transeuropiske net .
<P>
Vi mener ligeledes , at man skal lgge vgt p effektivitetsprincippet og tilskynde til alternative lsninger i stedet for nye investeringer , og at man skal fremme nye teknologier og intelligente transportsystemer ssom telematik til brugerne af vejnettet og det nye signalsystem til jernbanenettet .
<P>
Endelig beder vi Kommissionen om at give flere oplysninger om de afsidesliggende medlemsstaters og den private sektors finansiering i dens fremtidige rsberetninger . Da det naturligvis er medlemsstaternes og de afsidesliggende egnes ansvar at fremkomme med disse oplysninger , beder vi ogs dem , alts medlemsstaterne og de afsidesliggende egne , om at give Kommissionen de relevante oplysninger .
<SPEAKER ID=56 NAME="Sbarbati">
Hr. formand , rede kolleger , ELDR-Gruppen sttter hr . Hatzidakis ' betnkning .
Det er meget vigtigt med en EU-politik for transeuropiske net , for det er ikke givet , at man kan have en flles transportpolitik uden at have en tilsvarende infrastrukturpolitik , sdan som det fremgr af Maastricht-traktaten .
En effektiv transportinfrastruktur er vigtig for den konomiske vkst og beskftigelsen , ligesom den er vigtig for konkurrenceevnen hos de virksomheder , der er afhngige af menneskers , varers og transportmidlers mobilitet .
<P>
Med de ord , der er blevet sagt i dag , er Europa navnlig det politiske Europa , som vi arbejder for at f skabt , men det er ogs et resultat af den konomiske og sociale samhrighed .
Det er rigtigt , at EU ' s budgetmidler ikke er tilstrkkelige i den henseende , og at det er ndvendigt at ge dem . Det er ogs rigtigt , at det er ndvendigt at ge bidragene fra de offentlige myndigheder , men ligeledes fra partnerskaberne mellem den offentlige og den private sektor .
Min gruppe har i den forbindelse understreget over for Kommissionen , at beretningen ikke indeholder nogen oplysninger om andre finansieringskilder end Fllesskabets budget og Den Europiske Investeringsbank , og den har ligeledes understreget sin bekymring over , at hele syv af Essen-projekterne ikke har fet sikkerhed for at blive gennemfrt inden for den planlagte tidsfrist .
<P>
Vi siger ogs ja til Brennertunnellen og til brugen af ny teknologi .
Medlemsstaterne skal dog overholde de forpligtelser , de har indget , og ogs Kommissionen skal tage hensyn til de retningslinjer , der er fastlagt for budgetpost B5-700 - en vigtig budgetpost , som blev fastlagt i 1998 - ved ligeledes at fremme nogle modeller , der er mindre skadelige for miljet , og ikke mindst ved at tage hjde for interessen i en situation , hvor en transeuropisk linje gr igennem ttbefolkede omrder eller strkt industrialiserede regioner .
<P>
Derfor er vi ogs af den opfattelse , at man ikke br overskride 50 % af de bevillinger , der er sat af til disse projekter , og at man efter at have foretaget en eventuel konstatering kan anvende de belb , der stadig er til rdighed til de ikke-gennemfrte projekter , til andre projekter med disse prioriteter , ogs nr det glder respekten for miljet .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , kre kolleger , som de to ordfrere - hr . Hatzidakis og fru Sbarbati - allerede har forklaret i deres indlg , har bde det kompetente udvalg og Budgetudvalget sagt klart ja til brennerprojektet , et projekt , som blev sat hjst p prioriteringsskalaen fra Essen .
Konceptet fra dengang er imidlertid ikke i sig selv en prioriteringsliste , hvilket var en stor mangel .
Jeg mener , det er absolut ndvendigt , at de punkter , der er opfrt i denne betnkning , og som ordfreren forklarede , ogs overtages af Kommissionen i denne form .
<P>
Ved Brenner har vi i en region , som vedrrer tre stater , et meget flsomt kologisk omrde , som krver srlig opmrksomhed .
rligt ruller 1,2 millioner lastbiler gennem Brennerpasset .
Udviklingen inden for transport af varer ligger langt over de tidligere tilvkstrater .
Persontrafikken som udtryk for bevgelsesfriheden i Den Europiske Union kan heller ikke lngere afvikles i en fornuftig form .
Langfredag gik trafikken p Brenneraksen i st i timevis .
<P>
Vi , kollega Jarzembowski , kollega Swoboda og jeg , har - og det blev kommenteret i begrundelsen til det pgldende forslag i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme - stillet et forslag , hvor vi som begrundelse for dette initiativ anfrer realiseringen af en ny model og en projektudvikling .
Der er her slet ind p en ny vej , som kan blive et eksempel for Den Europiske Union .
Endnu under Prodis regering planlagde og vedtog man i Italien p lovgivningsmssigt niveau muligheden for en tvrgende finansiering af vejene - alts vejafgifter - og skinnerne .
Jeg tror , at det kan vre en supplerende model og en mulighed for at g nye veje p dette omrde .
Isr i kologisk flsomme omrder er det en absolut ndvendighed , og jeg hber , at Kommissionen vil vise en tilsvarende flsomhed .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr. kollega Hatzidakis , med hans srdeles gode betnkning .
Betnkningen er lige s god og indsigtsfuld som den mde , hr . Hatzidakis har ledet udvalget p , og det fortjener han anerkendelse og tak for .
Jeg vil ved denne lejlighed ogs gerne sttte , hvad han siger , nemlig at midlerne til udbygningen af de transeuropiske net er utilstrkkelige .
Han foreslr flere budgetmidler .
Efter det , som kommissr Schreyer har fortalt i dag , vil det ikke vre s let at opn .
Kollega Hatzidakis har derfor absolut med rette stillet det forslag i udvalget , at man ogs optager midler fra private eller andre halvoffentlige institutioner .
<P>
Kommissrens forgnger , hr . Kinnock , har allerede via en arbejdsgruppe ladet udvikle forskellige ider herom , og jeg hber , at kommissren kan videreudvikle og bruge noget af dette , for uden ekstra midler ogs fra den private sektor ved hjlp af en incitationsmodel vil det ikke lykkes at opn det , som kollega Hatzidakis , nu udvalget og forhbentlig i morgen ogs Parlamentet foreslr .
Det er helt benbart , at set i lyset af de ekstra opgaver , som venter os ogs inden for transportomrdet , nr jeg tnker p steuropa og udvidelseslandene , vil det ikke vre muligt at opn det , som kollega Ebner netop har forlangt , nemlig en omlgning fra vej til skinne , srligt i flaskehalsomrderne .
Det er ikke en politik imod vejene , for det vil jo netop betyde , at vejene bliver fri til den trafik , som fornuftigvis benytter vejene .
Derfor skal der finde denne omlgning sted .
<P>
Noget har man opnet , netop ogs i forbindelse med aftalen med Schweiz , andre ting har man ikke opnet endnu .
Jeg vil ogs gerne komme med en kommentar til basistunnellen i Brennerpasset .
Europa-Kommissionen har allerede finansieret forundersgelsen , sgar med en strkere finansiering end for andre projekter .
Men undersgelser alene gr det ikke !
Derfor findes der endnu intet ekstra trafikmiddel , krer der ikke n bil mindre eller kan der omlgges til banen .
Derfor skal man i gang med projektet , og der skal ske investeringer .
P grund af det flles anliggende i udvalget har vi ogs stillet dette forslag .
<P>
De tre berrte regeringer og Kommissionen opfordres virkelig til at handle nu , tage det frste spadestik og indlede byggeriet og parallelt hertil naturligvis ogs sikre finansieringen .
Jeg tror , det er et af de vigtigste europiske projekter , som man skal g i gang med omkring basistunnellen i Brennerpasset for at afvikle nord-sydtrafikken kologisk fornuftigt og effektivt .
Hvis vi kombinerer det med de supplerende initiativer netop med udvidelseslandene , s kunne der i lbet af 5-10 r opst et effektivt trafiksystem i Europa , og det har vi presserende behov for !
<SPEAKER ID=59 NAME="Pohjamo">
) Hr. formand , for det frste vil jeg takke ordfrer Hatzidakis for en udmrket betnkning .
Ordfreren har sat sig omhyggeligt ind i sagen og fremlagt vsentligt vigtige punkter .
Vores gruppe sttter ordfreren bl.a. i koordineringen af finansieringen fra omrderne i Unionens medlemsstater og fra den private finansiering .
Jeg vil dog ppege et par punkter .
rsberetningen viser , at der er mangler i tilsynet med midler til udvikling af transeuropiske net , og at der ikke findes tilstrkkelig prcise redegrelser for resultaterne af anvendelsen af midlerne .
Vi har brug for mere njagtige redegrelser bl.a. for , hvordan midlerne fra Den Europiske Fond for Regionaludvikling , Samhrighedsfonden og ligeledes fra finansieringskilder uden for Unionens budget samt medlemsstaternes midler er anvendt med henblik p forbedring af transeuropiske transportnet .
Der savnes ogs en redegrelse for indvirkningen af de fungerende transportnet p en bredygtig konomi og beskftigelse .
<P>
Ordfreren har helt rigtigt ppeget , at der er syv punkter ud af Essens 14 specialprojekter , hvor finansieringen og tidsplanen for gennemfrelse endnu ikke er godkendt .
Desuden slugte Essens projekter en strre andel af Unionens midler til transport end aftalt .
Fremover skal vi vre mere prcise ved valg af disse prioriterede projekter .
Samtidig skal vi sikre , at medlemsstaterne forpligter sig til dem , afstter tilstrkkelige midler og prioriterer dem i deres egne planer .
rsberetningen viser , at der er behov for ekstra midler til udvikling af transport og frdselssikkerhed ogs fra Unionens budget , for trafikforbindelserne er meget vigtige af hensyn til konomien , beskftigelsen og ogs med hensyn til den sociale samhrighed .
<P>
I fremtiden skal der tages mere hensyn til koordinationen af de forskellige transportformer .
Samtidig skal der ogs tages hjde for forbindelsen mellem regionalpolitikken og transporten .
En afbalanceret regional udvikling kan reducere centralisering og formindske problemer med for stor frdselstthed .
Ud over udbedring af problemerne i omrder med for stor frdselstthed skal der srges for , at transeuropiske transportnet breder sig og udvikles ogs i omrder med mindre frdselstthed - i omrder , hvor der er mindre trafik og i fjerntliggende omrder og omrder , der er svrt tilgngelige p grund af naturforhold .
For disse omrder er gode transportforbindelser ligefrem en livsbetingelse .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , n ting er vi enige om , nemlig at der er akut behov for en reform af konceptet for de transeuropiske net !
De transeuropiske net p transportomrdet , men isr ogs de 14 hjt prioriterede projekter , har ikke net nogen af de ml , de egentlig var konciperet til , selv om der allerede er investeret en masse penge .
To af dem er imidlertid virkelig centrale for Den Europiske Union .
Det ene er det centrale ml , sammenholdet i Den Europiske Union , det konomiske og sociale sammenhold .
Opsplitningen eller faren for opsplitning mellem fattig og rig skulle de overvinde .
Det har de ikke gjort .
Tvrtimod , de har netop bidraget til , at regionerne igen glider fra hinanden , netop disse 14 udvalgte projekter , og de har bidraget til en udviklingstendens , hvor den konomiske aktivitet i de blomstrende regioner vokser , fordi de er blevet forbundet med hinanden , mens de fattige regioner i stigende grad er blevet hgtet af .
<P>
For det andet er det nu som fr en illusion , at de transeuropiske net bidrager til at reducere massearbejdslsheden .
Tvrtimod ! Arbejdslsheden er vokset - fra syv gange hjere arbejdslshed i de 10 fattigste regioner i forhold til de 10 rigeste regioner i 1995 til i dag otte gange hjere arbejdslshed , og tendensen er stigende .
<P>
S m jeg virkelig sprge , om vi kan tillade os fortsat at hlde de europiske skatteyderes penge i beton , uden at der indtrder signifikante effekter med hensyn til beskftigelsen ?
Er flere penge og kravet om flere penge virkelig fornuftigt her ?
Er det ikke et strukturelt forkert svar , fordi man kunne lave meget mere fornuftige ting inden for beskftigelsen med disse penge ?
Jeg m ogs sprge , om den miljdelggelse , som disse projekter medfrer , er det vrd , som de har opnet .
De har ikke opnet noget .
Store livsomrder for de europiske borgere er blevet delagt , og vi br tage massive protester mod motorveje alvorligt , for ofte peger disse borgerprotester p alternativer , som er mere fornuftige og mindre delggende .
<P>
Sprgsmlet er , om ikke de borgere , som protesterer p dette omrde , har ret .
Europa har brug for en vsentligt mere intelligent og holdbar trafikpolitik , som er baseret p moderne tnkning , som ogs tager den nste generation og bevidstheden om , at ressourcerne ikke er ubegrnsede , med i betragtning .
Europa-Parlamentets krav om en kritisk costbenefitanalyse er ikke blevet opfyldt i forbindelse med de 14 projekter . Kravet om en vurdering af indvirkningen p miljet for alle projekterne er ikke blevet opfyldt , der er kun udfrt delvise vurderinger af indvirkningen p miljet , og det er i modstrid med det pgldende direktiv .
Jeg tror , at vi virkelig m forbedre godstransporten , som skal over p skinnerne og dermed blive bredygtig .
Vi m g i gang med en revision af dette koncept , som kombinerer mobilitet og bredygtighed .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , de transeuropiske net fremstilles ofte som en af den europiske integrations strste succeser .
Det er p den ene side rigtigt , men p den anden side gr de ogs vort samfund mere srbart .
De bidrager til , at de europiske medlemsstaters konomier i hjere grad flettes sammen .
Alle lande bliver mere og mere afhngige af importeret energi , og der bruges ogs megen energi p forhandling og juridiske afgrelser .
<P>
Hvad mrker menneskene i Europa til dette ?
Mske giver det p kort sigt flere arbejdspladser , men p lidt lngere sigt kan den utilsigtede flge blive , at virksomhederne bliver mere srbare p grund af tekniske fejl i et kostbart transportsystem , og at arbejdspladser hurtigt kan flyttes til omrder med lavere lnninger , drligere arbejdsforhold og lavere miljkrav .
Forelbigt en grund til ikke kun at juble .
<P>
Med de store transportprojekter gr det heller ikke s godt , som det fremstilles i rsberetningen .
Med hensyn til nord-syd-hjhastighedslinjen fra Berlin til Verona er der kun sikkerhed for anlggelsen af nogle f stykker .
I England har tilslutningen af den hjhastighedslinje , der frer gennem Kanalen , allerede i mange r vret stagnerende p grund af privatiseringen og opdelingen af jernbaneselskaberne i dette land .
I Spanien har man skrinlagt planerne om en europisk standardsporbredde for hjhastighedslinjen mellem Madrid og Barcelona , sdan som det tidligere gennemfrtes p linjen fra Madrid til Sevilla .
<P>
Anlggelsen af Betuwelinjen gennem Nederlandene bliver mere og mere kontroversiel .
konomer har beregnet , at denne dyre linje aldrig bliver en succes .
Omkostningerne stiger konstant , flodtransporten anser denne linje for konkurrenceforvridende , godstrafikken ad landevejen ser ikke ud til at falde af den grund , og miljaktivister standser dagligt anlggelsesarbejdet .
Alt i alt en god grund til at droppe Betuwelinjen .
<P>
Der finder stadig i alt for ringe grad en bred samfundsdebat sted om de fastsatte prioriteter og de trufne valg .
Europas befolkning har krav p mere indsigt i flgerne af TEN-projekterne , det vil sige i flgerne for deres eksistenssikkerhed , udgifterne , miljovervejelserne og gennemfrelseshastigheden .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , frst vil jeg gerne udtrykke min varmeste tak og taknemmelighed til min kollega Hatzidakis for en meget udmrket betnkning til Parlamentet her i eftermiddag .
Kommissionens rsberetning for 1998 om transeuropiske transportnet giver et klart og samlet billede af de fremskridt , der er sket med hensyn til bestemte projekter , og den indeholder ligeledes vrdifulde oplysninger om bidragene til disse infrastrukturprojekter fra de forskellige kilder til fllesskabsfinansiering .
<P>
Det er naturligvis absolut ndvendigt at ge ressourcerne til udvikling af disse TEN .
I jeblikket er finansieringen helt klart utilstrkkelig , hvis vi nsker at gre et serist forsg p at overholde de forpligtelser , vi indgik p Det Europiske Rds mde i Essen i 1994 .
Jeg deler ordfrerens bekymring over , at syv ud af 14 Essen-projekter stadig har problemer , da finansieringen ikke er garanteret fuldt ud , og der ikke findes tidsplaner for deres gennemfrelse .
Det ville vre nyttigt , hvis Kommissionen i sine kommende rsberetninger angav den finansiering , der stammer fra nationale , regionale og lokale offentlige myndigheder samt fra den private sektor , ud over EU-finansieringen med henblik p at oprette de transeuropiske transportnet .
<P>
Kommissionen vil om kort tid foretage en revision af TEN-retningslinjerne .
Jeg hber , at man i disse nye retningslinjer lgger strre vgt p at forbedre adgangen til finansiering af transeuropiske net for Europas er og perifere regioner .
Det er vigtigt at lgge lige s stor vgt p at fremme bredygtige transportforbindelser med disse ugunstigt stillede regioner , hvis de skal have ligelig adgang til fordelene ved det indre marked .
<P>
Hvis revisionen af TEN-retningslinjerne udelukkende koncentreres om de eksisterende flaskehalse , sledes som Kommissionen meddelte i sit arbejdsprogram for 2000 , vil det medfre en fokusering p de konomisk bedrestillede , centrale regioner i Unionen , muligvis p bekostning af de fjernestliggende regioner .
Det er ndvendigt at indstte en pakke med integrerede , konomiske foranstaltninger for at komme videre med oprettelsen af nettet .
Kommissionen og EIB br derfor samarbejde med nationalregeringerne om gennemfrelse af TEN-pakkerne gennem brug af lnegarantier og andre konomiske investeringer .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne nske hr . Hatzidakis hjerteligt tillykke , isr fordi han har udarbejdet en virkelig realistisk betnkning , men en rkke temmelig foruroligende konstateringer br isr optage os .
<P>
Det kan vre nyttigt at huske p , at de beslutninger , der frte til valget af disse 14 prioriterede projekter , blev vedtaget p topmdet i Essen i 1994 , alts for seks r siden .
Seks r efter denne beslutning er der kun sket sm fremskridt i halvdelen af projekterne , som for de flestes vedkommende finder sted p det nordlige kontinent .
Dette er positivt , men negativt for de andre projekter og srlig for randomrderne , som vores kollega Collins sagde fr mig .
Jeg tnker isr p sydkanalen , der skal forbinde Frankrig og isr Lyon , Turin og Trieste med hele Balkan , som vi gerne vil forbinde fast til Europa og til en anden del af Europa , nemlig strig med de srlige problemer , som andre kolleger har gjort opmrksom p , Ungarn og de andre lande i steuropa .
<P>
Set i lyset heraf vil jeg erindre om , at det ikke kun er et sprgsml om at frigre et dunkelt Piemonte , et Piemonte , der er klemt inde i Alperne , men at forbinde en del af Europa , nemlig Balkan og steuropa , med en del af Sydeuropa , nemlig Frankrig , Italien , Spanien og Portugal , og der er ingen konkrete fremskridt i dette projekt .
<P>
S for at svare p det , vores kollega Schroedter sagde , mener jeg ikke , at man m glemme , at disse store projekter isr forudstter udvikling af jernbaneinfrastrukturer .
Det glder isr for den sydlige akse , der vil gre det muligt at komme fra Paris til Milano p tre en halv time .
Problemet er de valg , der skal trffes for at undg de store forureningsproblemer , der er p dagsordenen i strig , men ogs i Italien og Tyskland .
Det er ndvendigt at vlge og investere , men der er stadig ingen konkrete tegn p ivrksttelsen af den beslutning og det valg , der blev truffet i Essen for seks r siden .
<P>
Dette vedrrer specielt medlemsstaterne og i endnu hjere grad Italien , som ikke har stttet dette projekt med tilstrkkelig entusiasme , men det er ogs , hvilket ordfreren tydeligt understreger , et sprgsml , som vedrrer Kommissionen .
Kommissionen skylder sig selv at ivrkstte foranstaltninger , der opfordrer bde de offentlige myndigheder og de private virksomheder til at investere i disse store transeuropiske net .
Flgelig mener jeg , at Kommissionen hurtigst muligt br fremstte nye forslag for at frigre disse projekter , som stadig er lst fast .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop">
Hr. formand , kre kolleger , det er vigtigt at udvikle en effektiv transportinfrastruktur i Europa , isr for indlands- og landomrderne bde i Frankrig og mange andre lande .
Derfor sttter vi Hatzidakis-betnkningen , og jeg vil gerne lyknske ordfreren med hans klarsyn p trods af dette omrdes tekniske karakter .
<P>
Det er vigtigt , at reglerne for bevilling af EU-sttte til de transeuropiske net overholdes strengt .
Den transeuropiske transportpolitik har stor betydning for en bredygtig udvikling af den lokale konomi og stimuleringen af beskftigelsen .
For vrigt nsker vi gennemskuelighed i licitationer i forbindelse med etablering af offentlige / private partnerskaber , sledes at de alle reelt kan deltage i udviklingen af nettene .
Vi sttter punkt 9 i betnkningen , som fastslr , at Kommissionen nje skal flge de budgetretningslinjer , der er fastsat for TEN-projekter .
Betnkningen er en fortsttelse af den kritiske analyse af rsberetningen , der har til forml at kontrollere Unionens konomiske sttte til projekter af almen interesse .
<P>
I denne forbindelse kan man sprge sig selv , hvorfor udgifterne til forundersgelser og teknisk bistand udgr 47 % af budgettet eller nsten 223 millioner euro .
Endvidere udgr fllesskabsfinansieringen af TEN-T kun en lille procentdel af de samlede omkostninger , mens hovedparten af finansieringen phviler medlemsstaterne .
Hvorfor har vi kun skn til rdighed ? For syv projekter ud af 14 , det vil sige halvdelen , er finansieringen stadig ikke sikret , og tidsplanen er endnu ikke fastlagt .
Kommissionen br foresl sttteforanstaltninger og initiativer med henblik p hurtigst muligt at stte skub i disse prioriterede projekter og efter samrd med de medlemsstater , der er involveret i dem , faststte en tidsplan for deres gennemfrelse .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , der er vsentlige problemer med syv af de trafikprojekter , som blev besluttet p Rdet i Essen .
Det er jeg ligesom ordfreren bekymret over .
Et af disse projekter er udbygningen af nord-sydforbindelsen , isr basistunnellen i Brennerpasset .
Med dette projekt har Den Europiske Union mulighed for at bevise , at det ikke kun er tom snak , nr man taler om at flytte transittrafikken fra vejene til skinnerne .
Det er en chance for at reducere miljbelastningerne for den berrte region og dens befolkning .
Desuden har dette projekt positive konsekvenser for konkurrenceevnen i hele Unionen .
<P>
Realiseringen af projektet har imidlertid lange udsigter .
Frst i slutningen af sidste r blev der dannet et datterselskab af det strigske brennerjernbaneselskab og den italienske jernbane , som har fet 18 mneder til at udarbejde projektplanlgningen .
Det vil sige , at der over fem r efter Essen stadig ikke ligger nogen konkret planlgning p bordet .
Det har borgerne i regionen ingen forstelse for .
Det er nemlig dem , som skal leve med den stadigt voksende trafiklavine .
Den nuvrende ordning , som siger , at Unionen maksimalt m bidrage med 10 % af den samlede investering , er ganske enkelt utilstrkkelig og uretfrdig for projekter , som har massive konsekvenser for fremtiden for hele det europiske konomiske omrde .
<P>
Medlemsstater , som drager fordele af realiseringen af basistunnellen i Brennerpasset , kan ikke lbe fra deres ansvar og overlade de konomiske byrder alene til de stater , der er direkte berrt , ssom Tyskland , strig og Italien .
En sdan opfrsel har i sidste ende intet med solidaritet at gre .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , goddag fru nstformand for Kommissionen , kre kolleger , frst vil jeg gerne tage skarp afstand fra fru kollega Schroedters udifferentierede kritik af TEN .
Desuden har hun fornrmet os selv , for retningslinjerne fra 1996 blev vedtaget af Parlamentet og Rdet i en flles beslutningsprocedure efter forslag fra Kommissionen .
Hvis det alts var s forfrdeligt , skulle De Grnne jo have vret imod dengang .
Det var de ikke .
Jeg vil gerne nvne to projekter , som har vret vellykkede .
<P>
Jeg mener , at jernbaneforbindelsen over resund miljmssigt er det helt rigtige .
Vi vil have jernbanen , og vi vil have forbindelse til de fjernereliggende regioner .
Ogs de nye jernbaneforbindelser i det engelske og irske omrde er meget fordelagtige for miljet og regionen .
Denne kritik fra De Grnnes rkker , at TEN alle sammen kun skulle vre noget for de centrale stater og de befolkningsrige stater , er ganske enkelt forkert !
<P>
For det andet er jeg enig med kollega Ebner og andre kolleger i , at vi , hvad angr basistunnellen i Brennerpasset , m finde nye ider .
Vores udvalg foreslr en firesidet kontrakt mellem de tre berrte stater og Unionen .
Basistunnellen i Brennerpasset er et projekt af usdvanlige dimensioner , men ogs et projekt af usdvanlig miljmssig betydning , for Alperne kan ikke sammenlignes med den hollandske eller frisisk-tyske lavslette .
Miljsituationen i Alperne er srligt vanskelig .
Larmen og stanken fra bilerne bliver simpelthen hngende lngere i dalene end p det flade land .
Derfor m der gres noget her .
<P>
Frem for alt skal vi n frem til , at regeringerne ikke skyder skylden p hinanden .
Italienerne siger , vi begynder at bygge , nr strigerne bygger .
Tyskerne siger , vi begynder at bygge , nr strigerne bygger .
strigerne siger , vi begynder , nr tyskerne og italienerne er begyndt .
Vi skal alts nu have klare mlestokke og klare datoer for , hvem der betaler hvad og hvornr , og Fllesskabet m gre noget alvorligt for at f hele projektet i gang .
<P>
Lad mig komme med to afsluttende bemrkninger .
Fru nstformand for Kommissionen , giv Dem god tid til revisionen af de transeuropiske net !
Se p alle projekterne igen efter dagens debat .
Vi vil ikke have flere showprojekter , 14 eller 15 showprojekter , hvis finansiering ikke er sikret .
I forbindelse med revisionen br vi kun klassificere de projekter som hjt prioriteret , som der er sikret en finansiering af inden for 10-15 r .
Ellers mister borgerne tilliden til os , hvis vi erklrer projekter for hjt prioriteret , men ikke bygger dem .
Vi m minde medlemsstaterne om , at de har forbeholdt sig at sikre finansieringen , at de har forbeholdt sig at gennemfre planlgningen .
S m vi tage dem helt konkret p ordet og sige , vi laver kun hjt prioriterede projekter , hvis de virkelig er projekt- og finansieringsmodne .
Giv Dem god tid , og tag endnu en gang den vanskelige dialog op med medlemsstaterne , s De ikke som Kommission foreslr projekter , som vi blamerer os med bagefter over for borgerne , men projekter , som kan realiseres !
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
Hr. formand , denne gang skal jeg forsge at tale i et langsommere tempo , eftersom jeg sidste gang plagede livet af tolkene ved at tale i middelhavstempo .
<P>
rede medlemmer , jeg stammer fra et land , der p grund af dets geografiske beliggenhed har store transportproblemer , problemer med muligheden for at sende sine mennesker og varer til centrene og markederne i Europa , med at give og f .
Det er alts let for enhver at forst , at dette lands og flgelig ogs dets reprsentanters interesse for de transeuropiske transportnet er stor .
Ikke kun som grkere , men hovedsageligt som europere m vi ndvendigvis behandle dem som et vigtigt middel i forsget p at styrke det sociale og konomiske sammenhold , beskftigelsen og en bredygtig udvikling i kampen for den europiske integration , s jeg er naturligvis helt uenig i det , som fru Schroedter sagde tidligere .
<P>
Vi m sledes i praksis anerkende vigtigheden af de transeuropiske net i den grad , som de berettiger til .
Vi skal alts srge for at forge de finansielle midler , som bliver afsat til dem .
Tillad mig desuden at sige , at vi er forpligtet til denne forgelse , eftersom behovet for nedskringer gennem de sidste 10 r , fordi vi skulle leve op til kriterierne og mlstningerne i MU ' en , ogs har haft sine flger for finansieringen af nettene .
Vi m forbedre den hastighed , som arbejderne bliver udfrt p ved at forbedre procedurerne og lette finansieringen af dem gennem smidige former for en kombination af den offentlige og den private sektors muligheder .
Vi m srge for at overvinde de forhindringer , som gr , at syv af de 14 anlgsarbejder , der blev vedtaget i Essen , er blevet forsinket , hvilket kompromitterer os .
Ved revisionen af retningslinjerne for de transeuropiske net skal vi naturligvis lgge vgt p tilgangen til erne og de egne , der har vanskelig tilgang til havet .
<P>
I sin rsberetning fra 1998 gav Kommissionen os et reliefbillede af kursen for opfrelsen af nettene , et billede , som Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme nsker mere detaljeret og oplysende ved i denne betnkning at krve strre effektivitet i hele forehavendet med at opfre nettene .
Hovedrollen i denne operation , der er s vigtig for Europas fremtid , har Kommissionen . Vi beder den derfor i fllesskab med medlemsstaterne om at give opbygningen af disse livgivende arterier i Europas krop absolut frsteprioritet med alt , hvad det betyder og indebrer , s den kan fungere , som vi alle nsker , og give enhver europisk borger det , som han forventer .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke og lyknske formanden for vores udvalg , der er ordfrer for betnkningen og kollega fra samme egn som jeg , Kostis Hatzidakis , for det store arbejde , som han nu har fremlagt , og som br vedtages .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , fru nstformand for Kommissionen , kre kolleger , vi ved alle , at der i EU p regionalt niveau er en snver forbindelse mellem lav indkomst pr. indbygger , hj arbejdslshed og en aktuel uddybning af den geografiske placering fjernt fra centrum eller i randomrder , der har gjort sig gldende siden 1800-tallets industrielle revolution p grund af et efterslb i samfrdselsmidlerne .
Der er tale om en ond cirkel , der kun kan brydes gennem en flles politisk-konomisk indsats over for alle de faktorer , der forrsager dette efterslb .
<P>
En gennemfrelse af politikken for transeuropiske transportnet gr ikke i den rigtige retning til at lse dette afgrende problem , selv om den er sat i gang med det ml at forbinde landene i randomrderne med Unionens centrale omrder .
De transeuropiske transportnets projekter og budgetter , ligesom de , der finansieres af struktur- og samhrighedsfondene , som er resultatet af en politik nsket af medlemsstaterne , og som beklageligvis accepteres og stttes af Kommissionen , har som sit grundlggende ml haft at forbinde omrder med den hjeste indkomst pr. indbygger , hvor der sgar er blevet set bort fra gldende forordninger , med de kendte negative forhold til flge .
<P>
Debatten om Hatzidakis-betnkningen ( og jeg lyknsker forfatteren ) giver os en god anledning til at komme til politisk bevidsthed om den foreliggende situation og til at finde en lsning p den i form af en reform - der m vre tilbundsgende - af politikken for transeuropiske transportnet i perioden 2000-2006 .
<P>
Det er med henblik herp vores gruppes hensigt , sledes som det ogs fremgr af de fremlagte ndringsforslag , at sikre , at transportnettene bliver forenelige med en bredygtig udvikling , at reformen kommer til at leve op til mlet om at forbinde hele Fllesskabet ved at prioritere de perifert beliggende omrder , der hidtil er blevet overset , og endelig at styrke jernbanerne og decentraliseringen af transportnettene , isr hvad angr lufthavne og havne .
Koncentreringen af vej- , lufthavns- og havnenetvrkene medfrer alvorlige overbelastnings- og miljproblemer , som vi br undg .
<P>
Jeg hber , rede kolleger , at vi bliver i stand til at gennemfre de ndringer , som EU har brug for til at opn den regionale balance og sociale samhrighed , som vi gr ind for .
<P>
Vi m vre klar over , at der lige nu vedtages regionale udviklingsplaner for perioden 2000-2006 , som frer til en endnu strre isolering af ml 1-regionerne , der virkelig har behov for en moderne forbindelse til hele Europa , herunder hjhastighedstog .
Blandt disse regioner er mit eget land , Galicien , ligesom hele den nordvestlige del af Den Iberiske Halv , i Spanien og Portugal , som er en atlantisk region af afgrende betydning for Europa .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta">
Hr. formand , det fremgr tydeligt af denne rsberetning , at Europa ikke bevilger sig selv midlerne til at gennemfre sin politik for transeuropiske transportnet .
Men ud over generelle budgetmssige og konomiske overvejelser er det i almindelighed Kommissionens generelle holdninger p dette omrde , der er kritisable .
Vi sttter selvflgelig princippet om den ndvendige ivrksttelse af transeuropiske net til Europas befolkninger , bde for personers og varers mobilitet , den konomiske og sociale samhrighed samt jernbaner som alternativ til motorveje .
Vi kan imidlertid hverken acceptere den fastsatte metode eller de fremsatte forslag .
<P>
Er de 14 vedtagne projekter alle relevante eller de vigtigste i forhold til befolkningernes behov ?
Er de blevet forbundet eller samordnet , eller skal de transeuropiske net kun opfylde betingelserne p det frie marked , som det er underforstet i betnkningen ?
Det er i vrigt ikke tilfldigt , at de syv ud af de 14 projekter , for hvilke tidsplanen og finansieringen endnu er usikker , netop er dem , der ikke udelukkende opfylder kravene om rentabilitet .
<P>
Vi synes imidlertid , at det mest negative punkt er finansieringen .
Den bygger p det princip , at de offentlige midler ikke kan ges , hvilket kan diskuteres .
Det foresls sledes at anvende private midler i form af partnerskaber , og dette er for vrigt et vsentligt element i projektet .
Denne holdning til jernbanetransport stter den offentlige tjeneste p spil .
Det er indlysende , at de private virksomheder vil sge den strste rentabilitet , hvis de deltager i finansieringen .
De private virksomheder skal bidrage , fordi de anvender infrastrukturen til deres egen fordel , men i form af beskatning og ikke ved at deltage i jernbaneselskabernes kapital .
Begrebet europisk offentlig jernbanetjeneste skal udvikles , og vi gr imod privatisering og bning af offentlige virksomheders kapital , ogs til nye projekter .
Unionen svarer endnu en gang p et reelt behov for befolkningerne , nemlig at f et europisk jernbanetransportnet , som er effektivt og prget af kvalitet for brugerne og de ansatte , med jagten p profit .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke vores ordfrer varmt for hans betnkning .
I Europa-Kommissionens rsberetning om de transeuropiske net prsenteres der endnu en gang fremskridt for mange trafikprojekter , og TEN ' s betydning for miljbeskyttelsen fremhves .
Jeg mener , at de 14 projekter fra Essen spiller en meget vsentlig rolle for udbygningen af de europiske trafiknet , og peger - som flere af de foregende talere allerede har gjort - p den enorme vigtighed , som basistunnellen i Brennerpasset har .
<P>
Forbindelsen gennem Alperne m forsts som et samlet problem og ogs betragtes i sin samlede problematik .
De hrdest ramte medlemsstater er nok strig og Frankrig og nabostaterne .
For at beskrive eller understrege situationens alvor kan jeg sige , at 30 % af Schweiz ' omkrselstransit gr via Brenner , og strig derfor brer hovedbyrden .
Det skal ogs bemrkes , at 80 % af godset i strig transporteres p vejene og kun 20 % p skinnerne , mens forholdet er lige omvendt i Schweiz .
Hvis der nu er nogle , der tnker , hvorfor den opstandelse i strig , man har jo lignende trafiktal andre steder , f.eks. i Ruhromrdet , s m jeg sige , ja , det passer . Men den topografiske beliggenhed i Tyrol , i Inntal , har netop andre forudstninger end i andre omrder , f.eks. p sletter .
Desuden hrer Inntal til de tttest befolkede omrder i strig .
<P>
Problemet i alpetransitten er et samlet problem , og det m ogs betragtes samlet .
Man kan ikke skille Brenner , vejafgift og alpetransit .
Hvad angr gennemfrelsen af byggefaserne , kan jeg sige , at der i Unterinntal allerede findes konkrete byggefaser . Der skal ogs skabes en klar politisk vilje , ikke kun hos medlemsstaterne .
Isr beder jeg Kommissionen om nu langt om lnge at tage fat p dette projekt .
Det , vi har brug for , er en tvrgende finansiering .
Som retligt grundlag kunne jeg forestille mig direktivet om infrastrukturomkostninger .
Jeg tror , det ville give en solid finansiering .
<P>
Jeg plderer for partnerskaber mellem private og det offentlige , for jeg tror , at samarbejde er den bedste mde .
Vi har her et massivt problem i nord-sydtransitten .
Jeg er modstander af flere undersgelser om Brennerpasset , for dem er der allerede nok af .
Det , vi har brug for , er en hurtig realisering af basistunnellen i Brennerpasset for befolkningen , for miljet og som led i en bredygtig , fremtidsorienteret trafikpolitik .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne frst nske formand Hatzidakis tillykke med hans fremragende betnkning .
De transeuropiske net er afgrende for gennemfrelsen af det indre marked , men ogs for EU ' s konomiske og sociale samhrighed .
Kommissionens beretning om gennemfrelsen af de transeuropiske net fra 1998 viser i store trk resultater af den finansielle gennemfrelse af de opstillede prioriteringer for eksempelvis jernbanerne , der overstiger selv de planlagte 50 % .
Det er et godt signal .
Det er imidlertid vigtigt at kende disse vrdier land for land og ikke kun samlet , thi denne rytme m opretholdes i alle regioner .
<P>
Hvis investeringernes fordeling pr. sektor sledes forekommer os rimelig , kan det samme ikke siges om andre aspekter , som br nvnes , og som jeg gerne vil hre kommissr Loyola de Palacios mening om .
<P>
For det frste behovet for investeringer i de transeuropiske net , der kan kompensere for det fald , som er sket i lbet af 90 ' erne , ikke kun gennem gede bevillinger , men ogs med deltagelse fra den private sektor og anvendelse af euro-bonds .
<P>
For det andet gennemgribende foranstaltninger , der kan stte skub i de syv prioriterede projekter , der stadig har svrt ved at komme i gang , s der kan opstilles en tidsplan for dem , og de kan fres ud i livet .
<P>
For det tredje m der i den kommende revision af de transeuropiske net lgges strre vgt p de i periferien beliggende regioners forbindelser til de centrale omrder og ogs p forbindelsen til omrderne .
<P>
Endelig vil jeg gerne fremhve , at den konomiske og sociale samhrighed ikke betnkes med Kommissionens arbejdsprogram for r 2000 p dette felt , fordi man , nr man nsker at koncentrere investeringerne i eksisterende flaskehalse , privilegerer Europas centralt beliggende regioner til skade for de perifere regioner som f.eks. Portugal , der indlysende nok er dem , der har strst behov for transportnet , som kan bringe dem nrmere til de mere udviklede omrder .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Messner">
Hr. formand , fru kommissr , et par tilfjelser til det , der allerede er blevet sagt i dag om basistunnellen i Brennerpasset , og som jeg mere eller mindre kan understrege .
I Brenner ser man i dag i srlig grad , hvad der er galt med den transeuropiske trafik .
Skinnerne , i det mindste i den sydlige del af Brenner , fungerer ikke , og den internationale sammenknytning fungerer heller ikke .
Derfor har vi store problemer i dag , og nr vi p grund af disse fejl og problemer ogs har brug for en basistunnel , plderer jeg for , at vi viser meget stor indflingsevne , at man gr forsigtigt frem , for der er tale om en rhundredeprojekt .
Hvis det skal laves , skal det vre den kologisk reneste lsning , den konomisk fornuftigste lsning og den mest funktionelle lsning .
Derfor har jeg stillet et lille ndringsforslag til stk .
7 . Man behver mske ikke lave en ny undersgelse , men man br afveje og tage det bedste projektoplg .
<P>
Jeg har stillet et af disse projekter til rdighed for medlemmerne af Trafikudvalget .
Der findes nogle , som er bedre eller lige s gode .
Vi m vlge det bedste , for trafikpolitikken og dermed EU bliver ogs mlt p det .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , vi gr ind for udvikling af et transeuropisk transportnet , som fremmer jernbanetransport i forhold til vejtransport p betingelse af , at udviklingen af de store transeuropiske linjer ikke sker p bekostning af nrtrafikken eller de skaldte sekundre linjer .
Jernbanetransporten , bde de store og sm linjer , br imidlertid vre en offentlig tjeneste , der har til forml at opfylde befolkningens behov og ikke vre en kilde til privat fortjeneste .
Deltagelse af privat kapital betyder ndvendigvis forsg p at opn rentabilitet p bekostning af bde brugerne og de ansatte i denne sektor .
Alt for mange katastrofer for nylig , isr katastrofen p banegrden i Paddington i Storbritannien , viser uforeneligheden mellem forsget p at opn rentabilitet og sikkerheden .
Som det fremgr af begrundelsen i betnkningen , falder de offentlige investeringer imidlertid lbende og er p mindre end 20 r faldet fra 1,5 % til 0,9 % af Den Europiske Unions BNP .
Dette medfrer en forringelse af den kollektive jernbanetransport og personalenedskringer , hvilket medvirker til at forvrre arbejdslsheden .
<P>
Hvis Den Europiske Unions medlemsstater ikke ndrer politik , det vil sige , hvis de ikke prioriterer investeringer i de offentlige tjenester i forhold til spildt sttte til det brede erhvervsliv , vil enhver beslutning om en reel offentlig transporttjeneste , der fungerer p de bedste sikkerhedsbetingelser p europisk plan , vre nsketnkning .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre">
Hr. formand , fru kommissr , mine kre kolleger , Kommissionens beretning konstaterer , at 1998 har vret prget af konsolidering af de transeuropiske net og gr status over de fremskridt , der er gjort i forbindelse med adskillige projekter p transport- , energi- , telekommunikations- og telematikomrdet .
Det er imidlertid ndvendigt at konstatere , at Den Europiske Unions budgetmidler ligger et godt stykke under behovene og den udfordring , der ligger i ivrksttelsen af et transeuropisk transportnet .
<P>
Uden en forhjelse af finansieringsbidraget fra de offentlige nationale , regionale og lokale organer samt den private sektor vil det ikke vre muligt at konstatere vsentlige fremskridt p dette omrde inden for en rimelig periode .
<P>
Jeg vil ikke desto mindre fastholde , at privat finansiering under ingen omstndigheder br vre en hindring for udviklingen af transportnet i de regioner , der for tiden har en indkomst pr. indbygger , der er langt lavere end EU-gennemsnittet .
I lyset af den kommende revision af retningslinjerne for de transeuropiske net forekommer det mig endnu en gang ndvendigt at henlede Kommissionens opmrksomhed p ndvendigheden af at ofre strre opmrksomhed p at forbedre adgangen til de europiske randomrder og indlandsomrder ved isr at fokusere p fremme af bredygtige transportnet .
<P>
Sdanne investeringers indflydelse p disse omrders konomi samt p beskftigelsen er en afgrende faktor for den sociokonomiske udvikling i disse omrder .
I Kommissionens arbejdsprogram for r 2000 faststtes det , at revisionen af retningslinjerne i de transeuropiske transportnet skal koncentreres om nedbringelse af flaskehalse for at gre den europiske trafik mere flydende og rationalisere den .
Efter min mening er dette det samme som at sige , at den planlagte revision hovedsageligt kommer til at koncentrere sig om Den Europiske Unions centrale regioner , som lider mest under flaskehalsproblemerne .
<P>
Jeg vover dog at hbe , at dette ikke betyder , at randomrderne og s meget desto mere regionerne i den yderste periferi kun i ringe grad vil kunne blive omfattet af denne ndring .
Denne frygt , som adskillige af mine kolleger gentagne gange har givet udtryk for , har fet mig til at fremstte et ndringsforslag for at afhjlpe dette , som Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme har vedtaget , og som indgr i hr . Hatzidakis ' udmrkede betnkning .
<P>
Jeg vil vre Dem taknemmelig , fru kommissr , hvis De kan gre det af med min bekymring i dag .
<SPEAKER ID=75 NAME="Blak">
Hr. formand , vkst og beskftigelse i Europa afhnger i hj grad af en effektiv udnyttelse af den europiske infrastruktur .
Vi skal derfor have sat gang i de TEN-projekter , der stadig ligger p skrivebordet .
Det er ikke nogen hemmelighed , at jeg er en varm tilhnger af en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland , og det glder mig , at den nye danske trafikminister ogs er tilhnger af projektet .
Til gengld er jeg lidt ked af , at de tyske politikere er lidt mere lunkne .
Der har tidligere hersket tvivl om , hvorvidt en fast forbindelse over Femer Blt var vejen frem , men denne tvivl er absolut gjort til skamme nu .
Alle undersgelsesrapporter fra de danske og tyske trafikministerier viser , at der ikke er noget problem ved at bygge en bro , hverken miljmssigt eller konomisk .
Med en hurtigere og lettere forbindelse mellem Danmark og Tyskland kan vi bygge bro til de nye demokratier i st .
Vi bygger ikke bare en praktisk , fysisk bro .
Vi bygger en bro mellem lande for industrien og i menneskelig , politisk , social og kulturel henseende .
Bygningen af en fast forbindelse mellem Tyskland og Danmark vil skaffe mange nye tiltrngte arbejdspladser i omrdet .
Der er nsten altid folk , der pr. automatik siger nej til noget nyt .
Alt , hvad der bringer forandring , er lidt skrmmende , og s er det ligegyldigt , om det handler om MU ' en , euroen , kologi eller en bro .
Men man skal ikke vre bange for noget , der er godt .
En forbindelse over Femer Blt er ikke skrmmende , men spndende .
Til slut vil jeg gerne tilslutte mig opfordringen til at forhje bevillingerne til de transeuropiske transportnet , de er helt utilstrkkelige .
En forbedring af vkst og beskftigelse krver helt andre summer .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. ordfrer , da man p topmdet i Essen blev enige om de ndvendige omfattende investeringer i infrastrukturen , handlede det frem for alt om motorveje og hurtigtog p tvrs af nationale grnser i et Europa , hvor investeringerne traditionelt hovedsageligt har fundet sted i de enkelte lande .
Netop derfor var denne beslutning s ualmindelig vigtig .
Et velfungerende indre marked bliver nemlig aldrig muligt uden omfattende investeringer p dette omrde .
<P>
Denne beretning rejser dog en rkke sprgsml om , hvordan vi egentlig flger op p vores forskellige beslutninger .
Nogle f af disse TEN-projekter er blevet gennemfrt inden for en rimelig tid .
Personligt glder det mig meget , at et af disse projekter er blevet gennemfrt , nemlig den faste forbindelse over resund mellem Sverige og Danmark , som bliver indviet om bare et par mneder i overensstemmelse med tidsplanen .
Jeg forholder mig dog mere tvivlende , hvad angr nogle af de andre projekter .
<P>
Mange af disse projekter er , hvilket er blevet fremfrt af adskillige talere her , blevet udviklet meget langsomt .
Ordfreren , som for vrigt har ydet et aldeles udmrket stykke arbejde , giver udtryk for sin bekymring over dette .
Det er meget urovkkende , nr disse investeringer ikke bliver taget alvorligt .
Lad mig give et eksempel : Det handler om den nordiske trekant , som skal forbinde de nordiske hovedstder ved hjlp af hurtigtog og motorveje .
Det har de berrte lande ptaget sig at gennemfre , men det gr virkelig langsomt .
Penge overfres hele tiden til andre projekter , som man benbart anser for at vre vigtigere end dette store europiske projekt .
rsagen er , at man har alle muligheder for at foretage sdanne overfrsler , eftersom der mangler en ordentlig tidsplan for , hvornr projekterne skal vre gennemfrt .
Dermed bliver hverken vej- eller jernbaneprojekter frdige inden for en rimelig tid .
<P>
Jeg vil derfor gerne stille et par sprgsml til Kommissionens reprsentant her i dag : Hvornr mener Kommissionen , at den nordiske trekant og de vrige TEN-projekter skal vre gennemfrt ?
Hvad gr Kommissionen egentlig for , at det ogs kan blive sdan ?
Er Kommissionen parat til at sikre , at der udarbejdes gte tidsplaner for , hvornr disse udestende projekter skal vre gennemfrt , og derefter ogs srge for , at det bliver sdan ?
<SPEAKER ID=77 NAME="de Palacio">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest sige mange tak for det arbejde , som formanden for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , Konstantinos Hatzidakis , har udfrt i forbindelse med den revision af de transeuropiske net , som jeg i de kommende mneder skal forelgge for Parlamentet .
Jeg mener , at hans bidrag bliver vsentligt for de dokumenter , som Kommissionen fremkommer med .
Og jeg vil ogs takke for bidraget fra fru Sbarbati , som er ordfrer for udtalelsen fra Budgetudvalget , og for indlggene fra de talere , der har deltaget i forhandlingen .
<P>
Jeg mener , at det ud over at analysere situationen er ndvendigt at se p fremtiden , som er det vigtigste .
I den forbindelse vil det vre p sin plads at benytte denne lejlighed til at fremkomme med nogle prcisioner p vegne af Kommissionen .
For det frste er jeg helt enig med hr . Hatzidakis i den vgt , der er blevet lagt p den flles politik vedrrende transeuropiske net , og jeg deler ogs Parlamentets bekymringer , som ikke blot han , men ogs ordfreren for udtalelsen fra Budgetudvalget og andre medlemmer har givet udtryk for , i forbindelse med behovet for , at der afsttes tilstrkkeligt med finansielle midler til denne politik .
<P>
I den forbindelse vil jeg takke for Parlamentets sttte til , at vi har opnet et samlet belb p 4.600 millioner euro for perioden 2000-2006 til dette kapitel .
Jeg skal imidlertid minde Dem om , at Kommissionen rligt modtager projektforslag , der udgr mere end tre gange det rlige belb , som bevilges til dette budget .
Samtidig er alle parter enige om ikke at forge de samlede budgetter , og derfor har De ogs hrt min kollega , fru Schreyer , tale om de budgetvanskeligheder , vi har i jeblikket som flge af nye behov og nye uopsttelige sprgsml som f.eks. efter krigen i Kosovo at opfylde de meget vigtige politiske forpligtelser , som Unionen har ptaget sig .
I den forbindelse er jeg enig i Europa-Parlamentets foruroligelse , hvad angr en rimelig finansiering af transportnettene , men jeg mener , at der er ansvar , som vi sammen kan ptage os .
<P>
Jeg vil minde Dem om , at vi ved , at fllesskabssttten til de projekter , der er blevet gennemfrt i rene 1996 , 1997 og 1998 , har udgjort 30 % af det samlede belb , og det er et meget stort belb .
Det er rigtigt , at der deri indgr projekter , som er gennemfrt i ml 1-omrder og i samhrighedslande , hvilket har givet mulighed for en strre medfinansieringsprocenten .
Men jeg vil sige til Dem , at vi ikke kan give Dem de samlede oplysninger , fordi det ikke kun drejer sig om fllesskabsfinansiering , men ogs om finansiering fra lande og private sektorer i visse tilflde , fra regioner , fra lokale regeringer .
Derfor kan vi kun videregive de oplysninger , vi har til rdighed , og foretage nogle analyser af de data .
<P>
Vi lgger derfor vgt p hr . Jarzembowskis ord om , at der er andre ansvarlige end Kommissionen , og de forskellige EU-medlemsstaters vilje til at fremme og gennemfre disse projekter er naturligvis helt afgrende .
<P>
De siger , at der er flere forsinkede projekter .
Til det vil jeg sige , at tidshorisonten er 2010 .
Der er derfor stadig tid til at gennemfre dem inden for tidsfristen .
Desuden frembyder nogle projekter meget store tekniske vanskeligheder .
Jeg vil bruge et jeblik p et af de mest omtalte projekter : Brennerbasistunnellen .
Denne tunnel er et symbolsk projekt , hvad angr Den Europiske Unions teknologiske evner og handledygtighed .
Der er tale om en 54 km lang tunnel i en vigtig bjergkde med en rkke ukendte og usikre forhold , som krver , at projektet sikres mest muligt , fr man kaster sig ud i den store investering , som Brennerbasistunnellen fordrer .
<P>
For at kunne gennemfre projektet med Den Engelske Kanal var det ndvendigt at udfre en rkke meget vigtige undersgelser , fr linjefringerne blev fastlagt og projektet prciseret og pbegyndt .
Det samme er tilfldet med Brenner .
Det er mske at foretrkke at begynde noget senere , men at begynde med alle garantier , frem for nr man er halvvejs at finde ud af , at undersgelserne ikke har afslret visse vanskeligheder , og at der er ndvendigt at starte forfra , hvilket ville medfre strre forsinkelser .
<P>
Jeg vil sige til Dem , at det er rigtigt , at der gennem en aftale med deltagelse af en interessegruppe er blevet ivrksat nye undersgelser for at bestemme Brennertunnellens endelige linjefring .
Projektet er ikke opgivet , men det er et utrolig kompliceret projekt , mine damer og herrer , og det er ndvendigt at forst , at der er stor sandsynlighed for , at disse undersgelser frst vil vre tilendebragt om fem r .
Og det siger jeg helt klart .
Vi taler om meget lang tid , men det betyder ikke , at viljen mangler .
Sdan er det ikke . Der er masser af vilje .
Men viljen skal vre baseret p sikkerhed for , at det projekt kan gennemfres , sledes at vores trovrdighed ikke lider skade .
<P>
Desuden vil jeg sige , at finansieringsniveauet for de samlede bevillinger til de 14 TEN-hovedprojekter har vret p 60 % .
Det var den procentsats , som De ans for rimelig i Parlamentets seneste beslutninger .
Det er en middelvej mellem Deres indledende forslag og Rdets .
<P>

Som svar p nogle sprgsml , der er blevet rejst , vil jeg i forbindelse med ndringerne af finansforordningen for de transeuropiske net , som blev vedtaget sidste r , sige til Dem , at der opstod nye finansieringsmuligheder via partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor .
Disse partnerskaber vil blive stttet p flere mder : for det frste ved indfrelsen af en flerrig vejledende programmering , der giver den private sektor mulighed for at deltage med strre sikkerhed , promotorerne er sikret en fllesskabsfinansiering gennem flere r , og det program skal fungere i perioden 2001-2006 , for det andet vil budgetposten for transeuropiske net bidrage til finansieringen af risikovillig kapital , hvilket - forhbentlig - kan fremme investeringer i TEN , og i den forbindelse har vi allerede anmodet om interessetilkendegivelser .
<P>
Lad os kort gennemg retningslinjerne for de transeuropiske transportnet .
Jeg forelgger kort revisionsberetningen og et indledende forslag .
Men det skal siges , at formlene med de transeuropiske net er at udvikle det indre marked og den konomiske og sociale samhrighed - det skal vre helt klart - og derfor skal randomrderne , regionerne i den yderste periferi og de tilbagestende regioner vre et centralt ml for Fllesskabets aktioner .
Men at fjerne flaskehalsene gr ikke ud over randomrderne .
Jeg vil give et meget tydeligt eksempel : Betyder jernbaneflaskehalsen i Bordeaux noget for Frankrig ?
Ja , noget betyder den utvivlsomt for den sydvestlige del af Frankrig , men kun relativt .
Den har derimod afgrende betydning for hele den centrale og vestlige del af Den Iberiske Halv , alts en stor del af Spanien og Portugal .
Nr vi derfor lser flaskehalsproblemet i Bordeaux , begunstiger vi udviklingen af et omrde p Den Iberiske Halv .
Det , jeg vil sige , er , at det at handle i et centralt omrde ikke altid skader randomrdernes interesser , men at det derimod mange gange hnger fint sammen .
<P>
Hr. formand , til sidst vil jeg nvne sprgsmlet om intelligent styring af trafikken .
Dette omrde vil ogs blive inddraget som et hovedelement i revisionen af de transeuropiske net .
<P>
Jeg vil igen lyknske hr . Hatzidakis og takke ham for hans arbejde og for de vrige taleres arbejde .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Palacio .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=6>
Luftfartsindustri
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0075 / 2000 ) af Sterckx for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europiske luftfartsindustri : fra det indre marked til globale udfordringer ( KOM ( 1999 ) 182 - C5-0110 / 1999 - 1999 / 2113 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=80 NAME="Sterckx">
Hr. formand , fru kommissr , det sprgsml , De stiller i Deres meddelelse , er faktisk : Hvordan ser fremtiden ud for den europiske luftfartssektor ?
Det er det store sprgsml ca . 10 r efter , at liberaliseringen af denne sektor er begyndt .
Med denne liberalisering , det konstaterer De i Deres meddelelse , er der alts sat en vkstproces i gang , der er opstet nye selskaber , bnet nye ruter , faktisk nye takster , alts har luftfarten fet et nyt publikum .
De eksisterende store og sm nationale luftfartsselskaber er blevet mere rentable og arbejder bedre uden statssttten .
Det er alts alt sammen ting , der beviser , at liberaliseringen har sat markedet i bevgelse .
Generelt kan man sige , at det har givet passagerne fordele , men det glder ikke for alle .
F.eks. er fordelene p business class meget mindre end for andre passagerkategorier .
<P>
Sprgsmlet er : Hvor strkt er grundlaget for den europiske luftfartssektor ?
De konstaterer i Deres meddelelse , at opdelingen stadigvk er strre i Europa end i USA .
Vi har ca. lige mange luftfartsselskaber , men USA betjener 38 % af verdensmarkedet , hvor vi kun har 27 % . Det er en meget stor forskel .
De konstaterer i Deres meddelelse , at rentabiliteten , alts indtjeningsevnen , er meget mindre end i USA .
Vi stter ogs sprgsmlstegn ved de nye luftfartsselskabers overlevelsesevne , for hvor lnge holder de ud , og hvor strke er de ?
Man m sprge sig selv , hvor mange er der tilbage p det europiske marked om 10 r ?
Endvidere , hvor holdbar og vedvarende er den vkst , som vi har set i de sidste 10 r i denne sektor ?
Det overfyldte luftrum er et problem , eller er styringen af luftrummet drlig ?
<P>
Vi har et problem med overfyldte lufthavne , og derfor , fru kommissr , er det meget vigtigt , at De nu langt om lnge kommer med et forslag om styringen af flyparkeringspladserne i lufthavnene .
Jeg mener , at det er livsvigtigt ikke mindst for de sm selskaber , der kommer p markedet .
Vi stter sprgsmlstegn ved den sociale udvikling og passagerernes rettigheder .
Derfor sprger jeg Dem , hvad er flgerne af den nylige aftale , der er indget om Gibraltar , p det punkt ?
Har det noget med luftfart at gre ?
Det er alts de sprgsml , som vi fortsat har .
<P>
Der skal stadigvk tages en rkke vigtige skridt efter liberaliseringen .
Det frste skridt er selvflgelig europiseringen af flyveledelsen .
Det handler Atkins-betnkningen om , og herom indgiver jeg i morgen et mundtligt ndringsforslag for at erstatte ordet privatisering med liberalisering .
Det har vi indget en aftale om med de store grupper .
Det er klart , at der ogs p et andet punkt skal europiseres , nemlig hvor det drejer sig om sikkerhed .
Der skal sledes hurtigst muligt oprettes et europisk sikkerhedsagentur .
Det er klart , at medlemsstaterne p de to punkter skal trde et skridt tilbage .
S kommer jeg til det springende punkt i Deres meddelelse , nemlig at der ikke er en ekstern politik for den europiske luftfart . Det vil sige , at rettighederne i tredjelande forhandles bilateralt .
Det afgr naturligvis hele strukturen i den europiske luftfartsindustri .
Det , der normalt sker efter en liberalisering , er , at virksomhederne arbejder i takt med det marked , der er liberaliseret .
Det ser man ikke meget til inden for luftfarten .
Der har ikke fundet nogen sammenlgninger sted .
Man har gjort et forsg mellem KLM og Alitalia , der nu er afblst p grund af nogle problemer , der i virkeligheden havde noget at gre med nationalitet , hvis jeg m sige det p den mde .
Swissair og Sabena forhandler stadigvk , men der er vi afhngige af en aftale med Schweiz , som vi ogs behandler i denne uge , og af en folkeafstemning i Schweiz , som ogs finder sted inden lnge .
Det , der sker , er , at europiske selskaber ganske vist indgr alliancer med amerikanske kolleger , men at de faktisk spiller en underordnet rolle i samarbejdet sammenlignet med amerikanerne .
Derfor har jeg som ordfrer en rkke sprgsml til Deres forslag om at oprette Transatlantic Common Aviation Area .
I princippet mener jeg , at det er godt . Sprgsmlet er bare , om det ikke er for hurtigt , og er det ikke et for stort skridt , s lnge der ikke findes en strk struktur for den europiske luftfartsindustri ?
Der er en lang rkke meget indviklede problemer , der frst skal lses , inden vi kan tage det nste skridt .
Jeg er personligt og som ordfrer meget skeptisk med hensyn til den amerikanske nationalisme , nr det drejer sig om transport , alts ogs om luftfart .
Derfor skal der fres bne forhandlinger med reciprocitet , som man siger , og europiske selskaber skal have njagtigt de samme rettigheder som de amerikanske , ellers gr det ikke .
Frst da er vi med den europiske luftfarts nuvrende tilstand i stand til at konkurrere p et bent marked med amerikanerne .
<P>
Et vigtigt sprgsml er : Hvad gr vi , hvis det ikke lykkes med USA ?
Hvad gr vi s alene ?
Hvor store er overlevelseschancerne for den europiske industri , hvis den begrnser sig til de europiske grnser og de bilaterale aftaler ?
Endvidere , og det kommer jeg ikke nrmere ind p i min betnkning , men det str der noget om i Lucas-betnkningen om milj , m vi konstatere , at der er grnser .
Miljet har ogs sine grnser , og det er et vigtigt og essentielt sprgsml , som man mske ikke skal stille p foranledning af min betnkning , men af Lucas-betnkningen .
For det andet : Intermodaliteten understreges ogs i min betnkning .
Jeg mener ogs , at Kommissionen p det punkt skal vre klar og komme med forslag for at fremme denne .
Tog og fly kan udmrket samarbejde p en rkke punkter .
<P>
Konklusionen er under alle omstndigheder , hr. formand , at liberaliseringen er meget vigtig .
Det er jeg ogs enig i , men vi er endnu ikke net halvvejs .
Vi skal meget hurtigt have forslag fra Kommissionen , konkrete handlingsplaner og lovtekster , som vi kan debattere om for at forbedre situationen p dette omrde .
Det er ogs klart , at medlemsstaterne har et stort ansvar , og at meget afhnger af dem med hensyn til , hvor meget de vil gre for at f en god europisk luftfart og en strk europisk luftfartsindustri .
Jeg mener derfor , at Parlamentet sammen med Kommissionen og Rdet ikke kan handle hurtigt nok p dette punkt , for verden venter ikke p os .
Vi skal alts handle hurtigt , fordi vi ellers sakker bagud .
<SPEAKER ID=81 NAME="Foster">
Hr. formand , som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Industripolitik vil jeg blot komme ind p et par omrder , som jeg synes br nvnes i dag .
Luftfarten er uden tvivl en af de mest spndende og stimulerende industrier .
Mulighederne for at drive forretning og jobskabelsen igennem det sidste rti har spillet en vigtig rolle for konomierne i Europa og resten af verden .
<P>
F.eks. bidrager luftfartsindustrien i Det Forenede Kongerige rligt med 10,2 milliarder engelske pund til det britiske BNP og frer til skabelse og bevarelse af 380.000 indirekte og afledte arbejdspladser i Det Forenede Kongerige .
Den transporterer britiske eksportvarer for 35 milliarder engelske pund , sikrer en enestende adgang til det globale marked , og dette skal ganges med 10 for hele Den Europiske Union .
Da jeg indledte min karriere inden for luftfartsindustrien for 30 r siden , havde kun meget f mennesker rd til at flyve .
Men i dag med liberaliseringen af markedet er flyvning blevet en livsform for de fleste mennesker .
<P>
Betnkningen dkker en rkke forskellige omrder , og det beskrives ret prcist , hvordan luftfartsindustrien har udviklet sig gennem de seneste 10 r .
Men p en rkke omrder anerkender Kommissionen ikke i tilstrkkelig grad de fordele , som luftfartsindustrien , herunder rumfarten , har medfrt , og jeg er skuffet over den negative holdning over for denne industri her i beretningen .
<P>
En af nglefaktorerne bag succesen gennem de seneste 20 r har vret privatiseringen af de nationale , statsejede selskaber , som indledtes i 1980 ' erne .
Jeg glder mig ogs over Kommissionens erklring om , at udbetalingen af tilskud nu er ophrt .
<P>
Nr vi ser p ruteudvalget osv. for forbrugerne , er taksterne faldet betydeligt i lbet af de sidste par r .
Taksterne fra Det Forenede Kongerige er blandt de laveste , hvilket viser , hvilke konsekvenser det kan have for konkurrencen og prisstningen , at tre store selskaber opererer i et land .
Dette har givet reelle fordele , og andre lande br se nrmere p denne situation .
Beretningen indeholder en ret lang beskrivelse af den kapacitetsudvidelse , som har fundet sted inden for den europiske luftfartsindustri , navnlig tvrs over Atlanten , men det er naturligvis et ret kompliceret sprgsml .
<P>
Jeg anerkender fuldt ud , at der er udfordringer med lsningen af problemer som for tt trafik , navnlig inden for flyveledelse .
Men jeg mener , at Kommissionen har et ansvar for at fremstte mere afbalancerede holdninger , der ikke undergraver vrdien og succesen inden for en industri , der har ydet et kolossalt bidrag ikke blot til landene i Den Europiske Union , men i hele verden .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Schmitt">
Hr. formand , mine damer og herrer , Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater stttede Sterckx-betnkningen allerede i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme og vil ogs sttte den i salen .
Det centrale udsagn er , og det har kollega Sterckx understreget endnu en gang , at liberaliseringen principielt er lykkedes , hvad de centrale elementer angr .
Man har opnet , at vi har vsentlig mere konkurrence .
Denne konkurrence har frt til , at der p grund af de konkurrenter , der er opstet , ogs er sket bevgelser i prisniveauet , sikkert ikke i alle markedssekvenser , men dog p mange omrder .
Desuden er der ikke sket det , som mange frygtede , nemlig at der ville ske en nedgang i antallet af arbejdspladser , og at arbejdsvilkrene ville blive forringet , tvrtimod har vi fortsat vkst i beskftigelsen .
<P>
I lbet af godt otte r er beskftigelsen steget med nsten 50.000 , og heller ikke hvad angr arbejdsvilkrene har vi en situation , hvor der virkelig er sket varige forringelser , medmindre man vil kalde det , som er sket p nationalt plan , nemlig at man ndrer det statslige luftfartsselskab til en moderne servicevirksomhed og dermed naturligvis ogs ndrer og moderniserer arbejdsvilkrene , for en forringelse .
<P>
Ikke desto mindre er jeg taknemmelig for , at det nvnes i betnkningen , at vi - selv om det sker af andre rsager , nemlig ud fra sikkerhedsaspektet - naturligvis forventer flles bestemmelser f.eks. for tjeneste- og flyvetider , fordi det i sidste ende er uddannelsen og den tilsvarende konkrete arbejdssituation , der p sigt vil vre med til at bestemme , hvor sikker flytrafikken i Europa kan udformes .
<P>
Kollega Sterckx har imidlertid ogs gjort det klart , at liberaliseringen kun kan udgre et meget lille udsnit af den europiske flytrafik , som i vidt omfang kan betegnes som vellykket , men vi har mange andre omrder , som fortsat belaster os i jeblikket , hvad enten det drejer sig om gamle problemer , som endnu ikke er lst , eller om nye problemer .
Vi er langt fra principielt at kunne tale om , at vi har et flles europisk marked for lufttrafik .
Efter min opfattelse er der fire vsentlige punkter , som der m tages fat p i fremtiden .
Kollega Sterckx har allerede nvnt nogle af dem , jeg vil gerne tage det op igen .
Efter min mening skal medlemsstaternes flyselskaber naturligvis sttes i stand til at f samme adgangsbetingelser til det internationale marked , som andre flyselskaber i denne verden har .
Samtidig m vi srge for , at flyselskaberne ogs bliver stabiliseret konomisk , det vil sige , vi m forsge at sikre ved hjlp af en tilsvarende konkurrence p jorden , at de enorme omkostningsbelastninger , fra lande- til ekspeditionsgebyrer , reduceres til et niveau som i andre stater p denne klode .
<P>
For det andet siger jeg udtrykkeligt , at en vkst i flytrafikken er nsket .
Det hjner den individuelle mobilitet .
P den anden side m vi imidlertid heller ikke glemme miljbetingelserne .
Men her har jeg en relativt klar position .
Forbud er ikke den rigtige vej , men der skal vre incitamenter , der skal vre sttte , hvis flyselskaberne gr i gang med at nedbringe emissionerne ved at have moderne flder og dermed forbruger mindre kerosen og i sidste ende producerer mindre stjbelastning .
<P>
For det tredje skal forbrugerbeskyttelsen efter min mening udbygges , fordi der naturligvis med stigende kundetal ogs opstr flere problemer , og kunden p dette omrde har strre krav p beskyttelse end flyselskabet .
Det fjerde og sidste , men efter min mening vigtigste punkt er , at vi m sikre , at vi langt om lnge ogs fr et flles Europa i luften , at flyovervgningen bliver organiseret p fllesskabsniveau , og forsinkelser og overbelastninger dermed kan reduceres .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , jeg vil gerne nske hr .
Sterckx tillykke med hans betnkning . Det er den frste i en serie om luftfart , som vi skal behandle i r .
Vi sttter etableringen af et europisk luftrum , der omfatter alle luftfartsaspekter fra forsinkelser til miljskader .
Vi mener endvidere , at Unionen p dette omrde skal tale med n stemme i verden .
Vi stter ogs sprgsmlstegn ved de nationale reflekser og hindringer , der stadigvk spiller en stor rolle i den europiske luftfart .
Jeg henviser i den forbindelse bl.a. til flyveledelsen .
Disse nationale reflekser og fortrinsrettigheder hindrer ogs forskellige former for samarbejde , sdan som vi for nylig har oplevet det med det mislykkede samarbejde mellem KLM og Alitalia .
Dr , hvor liberalisering fremmer en mere effektiv politik , er vi ikke modstandere , men det er en pragmatisk holdning og ikke en dogmatisk .
Fordi dr , hvor de offentlige interesser eller miljet krver det , vil vi ikke tve med at sl til lyd for aktiv indgriben af myndighederne .
<P>
Vi henleder ogs opmrksomheden p de menneskelige aspekter ved udviklingen inden for luftfarten .
Tre sprgsml er her centrale : For det frste sikkerhed .
Vi sttter etableringen af et europisk sikkerhedsorgan , der forener s mange lande som muligt .
Vores ndringsforslag om denne udvidelse er overtaget af Transportudvalget .
Flles standarder og kontrolaftaler ger sikkerheden .
Det skal ikke begrnses til EU .
Vi kan og skal hjlpe til med at forbedre sikkerhedsaftalerne i hele Europa .
Man giver det udseende af , at omkostningsreduktionerne som flge af liberaliseringen kun giver fordele .
Det glder mske for nogle passagerer . Hvis man ser p de seneste rsberetninger fra de store luftfartsselskaber , s er denne konklusion ikke umiddelbart logisk .
Personalet mrker ogs de negative sociale flger af besparelserne .
Vi nsker ikke , at det lber lbsk , ikke mindst fordi sikkerheden kan komme i fare , hvis piloterne f.eks. skal flyve for lnge .
<P>
Til sidst : Mske er billetpriserne lave , men ellers tages der ikke srligt hensyn til passagerernes interesser .
Det er ikke morsomt , hvis man skal vente i timevis p grund af en forsinkelse , s man mske ikke nr det fly , man skal stige om til .
Det er endnu mindre morsomt , hvis man bliver offer for dobbelt salg .
I den foreliggende betnkning af hr . Sterckx krves det lidt slapt , at passagererne skal oplyses om disse situationer .
Det er de sikkert glade for .
Passagerer har rettigheder , og de har ikke mindst ret til at blive informeret , nr der opstr problemer .
Jeg har forstet , at lufthavnene til sommer skal installere informationstavler , der gr opmrksom p passagerernes rettigheder , hvis der f.eks. opstr forsinkelser .
Det er et skridt i den rigtige retning , men det ville dog vre endnu bedre , hvis Parlamentet ogs vedtog PSE-Gruppens ndringsforslag om passagerernes ret til information .
Vi snakker altid om at varetage forbrugernes interesser , nu er muligheden til stede .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , jeg har kun nogle f minutter , s jeg vil kun fokusere p et bestemt punkt i Kommissionens meddelelse .
Vi m huske p , at denne meddelelses titel er " Fra det indre marked til globale udfordringer " .
Alligevel er en af de bemrkelsesvrdige ting ved denne meddelelse , at man ikke erkender , at en af de globale udfordringer er , hvordan luftfartsindustrien vil reagere p den gede miljbevidsthed og den tilsvarende miljlovgivning .
Ud af alle de mange ord i denne meddelelse bruger man kun et kort afsnit p dette sprgsml .
<P>
Som ordfrer for en meget god meddelelse fra Kommissionen om luftfart og milj ved jeg , at sprgsmlet om milj og konkurrenceevne er meget aktuelt med strke flelser p begge sider i diskussionen .
I den meddelelse starter man f.eks. med at sige , at vksten inden for luftfartsindustrien savner bredygtighed og m vendes p grund af indvirkningen p klimaet og p de europiske borgeres livskvalitet , og man gr videre med at sige , at man ikke blot kan fortstte som hidtil .
Det er klart , at luftfartens reaktion p miljbekymringerne vil f konsekvenser for konkurrenceevnen , nogle positive og andre negative .
<P>
Vi m heller ikke undervurdere luftfartens indvirkning p miljet .
I en rapport , som blev offentliggjort af en rkke miljorganisationer , herunder Friends of the Earth , i Det Forenede Kongerige , dokumenterer man , at en enkelt flyvning til og fra USA kan fre til mere forurening end en gennemsnitlig britisk bilist forrsager p et helt r .
Man fremfrer , at verdens 16.000 kommercielle jetfly frembringer mere end 600 millioner ton CO2 om ret - nsten lige s meget som alle de afrikanske lande tilsammen .
Man fremfrer , at antallet af flyrejsende nsten vil blive fordoblet inden for de kommende 15 r .
<P>
Jeg vil derfor anmode om , at vi srger for en lidt bredere miljpolitik .
Frem for at begrnse miljaspekterne ved luftfart til en beretning kun om det emne br vi anskue miljsprgsmlene gennem alle indfaldsvinkler til dette omrde , navnlig hvor man ogs tager de konkurrencemssige sprgsml op .
Hr . Sterckx har medtaget miljet i sin egen betnkning .
Det glder mig meget , men jeg vil ogs gerne have , at miljet automatisk medtages i alle Kommissionens beretninger og meddelelser .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , i frste halvdel af det forrige rhundrede pstod mange meningsdannere , at luftrummet gav ubegrnsede muligheder for den stigende internationale transport .
P jorden var alt fyldt op , og ny infrastruktur kostede mange penge , men i luften var der stadigvk masser af muligheder .
I mellemtiden har landene i centrum af Den Europiske Union fet uventede problemer .
P grund af den fri konkurrence , priskrigene og det billige skattefri brndstof er luftrummet propfyldt .
Ved Paris , London , Frankfurt og Amsterdam er der opstet kmpemssige lufthavne med mange omstigningsbevgelser for oversiske rejsende .
Disse lufthavne fortstter med at vokse , og de forrsager store gener for omgivelserne .
Ikke kun de omkringboende klager , men passagererne er ogs utilfredse .
De udsttes i stigende grad for forsinkelser .
I det omrde er luftrummet efterhnden fyldt op .
Med nye navigationsteknikker og stjsvage fly er det mske muligt endnu en tid at lade antallet af flyvninger vokse , men det sker uundgeligt p bekostning af miljet , sikkerheden og servicens plidelighed .
<P>
Vkstgrnserne er her net .
Fortsat vkst i person- og godstransporten skal foreg p anden mde : med tog eller skib .
Men samtidig finder der en hrd konkurrence sted mellem den af myndighederne stttede lufttrafik og jernbane- og skibstransporten .
Derfor er den internationale togtrafik og godstransport ad floder og kanaler i EU get strkt tilbage .
De internationale gennemgende togforbindelser i EU er faldet meget i de sidste 20 r .
I yderomrderne i Den Europiske Union ser det derimod ud , som om tiden str stille .
Her klages der stadigvk over vanskeligheder med at n frem til perifere omrder og er .
Man forventer mirakler af anlggelsen af nye sm lufthavne , fordi de vil kunne tiltrkke rige forretningsfolk og masseturisme .
Omkring turiststrandene langs Middelhavets kyst fr man i vrigt ogs i stigende grad problemer med ulykker , stjgener , luftforurening og opofring af naturomrder .
<P>
Under debatten om Sterckx-betnkningen i Transportudvalget og af de indgivne ndringsforslag fremgr det allerede , at der i Parlamentet er to meget forskellige opfattelser .
Den ene opfattelse er , at der skal flyve stadigt flere fly , at alle lovhindringer herfor skal fjernes , og at flybilletterne konstant skal falde i pris .
Jeg mrker srligt denne holdning hos de medlemmer , der i Transportudvalget konstant klager over , at deres fly igen i dag er forsinket , og som i hj grad lader deres mening om transportpolitikken pvirke af deres personlige erfaringer .
Den anden opfattelse er , at lufttrafikken er vokset alt for meget i de sidste tir .
Bevaring og beskyttelse af det naturlige livsmilj er meget vigtigere end hurtig eller billig transport , og at lufttrafikken allerede har trngt en al for stor del af jernbanetrafikken bort .
Det er nu p hje tid , at passagerernes , personalets og beboerne p jordens sikkerhed og sundhed fr frsteprioritet .
<P>
Min gruppe vlger klart den anden opfattelse , der handler om milj , sikkerhed og personalets interesser .
Vi kan ikke bare fortstte den ubegrnsede vkst i lufttrafikken og opofre alt andet .
Vi anser Sterckx-betnkningen for utilstrkkelig til at lse de virkelige problemer , men den er det frste skridt i den rigtige retning .
Jeg er glad for , at ordfreren allerede p et tidligt tidspunkt var villig til at overtage en rkke ndringsforslag vedrrende sikkerhed og milj .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , hr . Sterckx ' betnkning er virkeligt velskrevet og gr i dybden med et emne af meget stor vigtighed og interesse .
Der er mske nogle , som ikke forstr det , men luftfart er ikke et ml i sig selv . Luftfart fr kapitalen og industrien til at flytte sig - hvad enten det er turistindustrien eller andre former for industri - og den bringer folk i kontakt med hinanden , ikke bare for deres fornjelses skyld og for sjov , men ogs for at gre forretninger .
Den vkst , som luftfarten skaber i Europas konomi og i verdenskonomien , er sledes virkeligt vigtig , og den br derfor fremmes , idet man samtidig opstiller nogle regler for den .
Det skal vi gre , fordi vi ved , at der alt for ofte mangler planlgning , at lufthavnene alt for ofte ligger i uegnede omrder , og at det alt for ofte er vanskeligt at udvide flyruterne netop p grund af militrets korridorer og p grund af restriktionerne .
<P>
Man skal naturligvis huske p , at luftfartsindustrien mske er den mest globaliserede konomi , eftersom et fly i dag - og navnlig et langdistancefly - med lethed kan flyve hele jorden rundt .
Nr det i dag er nemt at flytte en industrivirksomhed , er det sledes endnu nemmere at flytte et luftfartsselskab , da selve produktionsfaciliteten pr. definition er bevgelig .
<P>
Vi har desuden et problem med hensyn til konkurrencen , navnlig med USA , nr det glder disse store luftfartsselskaber , der har en ensartet lovgivning , som vi desvrre stadig mangler i Den Europiske Union . Netop derfor vil jeg gerne understrege , at vi mangler en sdan ensartet lovgivning i EU , bde med hensyn til kontrollen med flytrafikken - der mangler sledes ikke bare en ensartet lovgivning , men ogs en ensartet mde at handle p - og med hensyn til anerkendelsen af erhvervsuddannelser .
I dag m en italiensk pilot f.eks. stadig ikke udve sit erhverv i Belgien med den erhvervsuddannelse , han har fet i Italien .
<P>
Et andet sprgsml , der skal lses , er alderssprgsmlet .
I visse EU-lande kan man arbejde som pilot , indtil man fylder 65 r , mens man i andre lande er ndt til at holde op med at arbejde som 60-rig .
<P>
Jeg opfordrer derfor Kommissionen til snarest muligt at vedtage nogle ensartede bestemmelser for hele Unionen .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , lufttrafikken er inde i en turbulent periode .
Sterckx-betnkningen omhandler den voldsomme vkst i denne sektor .
Den store konkurrence i sektoren har frt til en priskrig i bestemte sektorer .
Antallet af passagerer og dermed antallet af afgange vokser foruroligende .
Ordfreren sger lsningen af denne trafikprop i et flles luftrum og europisk flyveledelse .
Heri sttter jeg ham .
<P>
Konkurrencen medfrer ogs prisnedsttelser .
Presset p personalet i denne sektor stiger bde socialt og finansielt .
Det er ndvendigt at sikre deres rettigheder .
Jeg er enig i ordfrerens bemrkninger om nskelige forslag vedrrende de sociale aspekter .
<P>
Passagererne lider ogs under konkurrencen .
Over for faldende priser i dele af sektoren str situationer , hvor deres rettigheder - herunder dobbelt salg - er under strkt pres .
Det krver ogs forholdsregler .
<P>
Det er af stor betydning , hvilke flger denne udvikling har for miljet .
Resultaterne af innovation af emissionsvrdierne , stj og skadelige stoffer kan p grund af den strke vkst i luftfarten ikke ophve miljskaderne .
Det ser heller ikke ud til , at det vil ske inden for en overskuelig periode .
<P>
Det er derfor ndvendigt at overveje , hvilken plads vi vil og skal give luftfarten .
En del af trafikken kan kun afvikles med fly . Den stigende eftersprgsel efter transport til f.eks. ferieml kan i meget hj grad ogs gennemfres p anden mde .
<P>
I denne betnkning skal skyggesiden ved et verdensomspndende luftfartsmarked ogs belyses .
Et flles flyveledelsessystem , fremme af teknologisk innovation af motorer og transport af passagerer og gods af andre modaliteter , herunder for passagerer tog og for gods kystskibe , er de lsninger , som jeg tnker p .
<P>
Moms p flytjenester og afgifter p flybrndstof , om ndvendigt p europisk plan , sdan som andre modaliteter ogs betaler , vil efter min mening bidrage til et mere ligevgtigt billede af de omkostninger , som de forskellige modaliteter bevirker .
<P>
Kort sagt , luftfartssektoren kan imdese urolige tider .
Det er vores opgave at styre dette til samfundets gavn .
Efter vores mening peger ordfreren med sin betnkning i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , fru nstformand , jeg vil kun belyse et enkelt aspekt af Sterckx-betnkningen endnu en gang , nemlig sprgsmlet om overvgningen af luftrummet , overvgningen af lufttrafikken .
Jeg tror , at der i Sterckx-betnkningen i stk . 8 er valgt et rigtig godt udgangspunkt , og vi skal se det p mellemlangt og kort sigt .
Jeg begynder med det mellemlange sigt .
P mellemlangt sigt m vi overdrage kompetencen for regulativfunktionen i luftrummet til Det Europiske Fllesskab . Det kan lade sig gre !
Her skal man ikke komme og sige , jamen , Eurocontrol har mange flere medlemmer og er meget bedre .
Eurocontrol fungerer ikke , det er bevist .
En af rsagerne er , at det gr efter enstemmighedsprincippet og i den langsomstes tempo .
<P>
Jeg tror , at Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde er et godt forbillede .
Hvis De 15 har ansvaret for regulativfunktionen , og hvis der tiltrder 12 lande i de kommende r , s er vi allerede oppe p 27 .
Hvis vi tager eksemplet med Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde med Norge og Island , s er det slet ikke noget problem ogs at knytte Schweiz til det samme system .
Vi har alts brug for kompetence til Unionen i disse sprgsml , s man kan trffe afgrelser med flertal og med EU-lovgivning og ikke er henvist til enstemmighed og international kontraktsret .
Vi har desuden brug for private servicevirksomheder , som udfrer den konkrete operation .
Jeg indrmmer , at kollega Sterckx gerne vil have erstattet ordet " privatisering " af " liberalisering " .
Det tror jeg godt , vi kan vre med til .
<P>
Vi har imidlertid brug for - og der er han jo enig med os - konkurrence .
Vi m vk fra monopolsituationen , og vi minder om - selv om det ikke er nogen revolution - at nr man har et indre marked p jorden , kunne man ogs have et indre marked i luften , og at man bestemt skal give forskellige samarbejdende og konkurrerende servicevirksomheder mulighed for at kontrollere bestemte baner i det europiske luftrum ud over nationale grnser , ud over smstaterne , og tilbyde flyselskaberne serviceydelser .
Det m vi uddybe .
Vi kommer til at drfte det igen i Atkins-betnkningen .
<P>
Nu til de kortsigtede aspekter .
Vi er alle nstformanden taknemmelige for , at hun har nedsat en arbejdsgruppe p hjt niveau for ogs at opn resultater p kort sigt .
Jeg kan kun appellere til de 15 regeringer om at instruere deres civile og militre rdgivere om virkelig at aflevere lsninger til nstformanden inden mnedens udgang , s vi har noget konkret i juni , s nstformanden har mulighed for at gennemfre konkrete krav , tage konkrete initiativer , f.eks. midlertidig benyttelse af militre omrder til civile fly .
Vi er alts ndt til at komme videre med praktiske lsninger , for det gr ikke an , at vi til sommer fr samme situation som sidste sommer med overfyldt luftrum , ventesljfer , meningsls forbrnding af kerosen i luften uden ende , alts en miljforurening af frste klasse !
Lad os hbe , at nstformanden , hvis medlemsstaterne virkelig leverer det , hun nsker , kan komme med et godt forslag og ogs for kortsigtede initiativer , som virker til sommer .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr . Sterckx for hans betnkning , som drejer sig om et vigtigt aspekt af den civile luftfartsindustri .
Der er ingen tvivl om , at den civile luftfart er vokset betydeligt gennem de sidste 10 r , og iflge prognoserne vil vksten fortstte i en overskuelig fremtid .
Nogle fremfrer , at dette udelukkende skyldes liberaliseringsprocessen inden for denne sektor .
Selv om jeg selv og min gruppe anerkender , at dette har haft stor betydning for vksten inden for luftfarten , har andre faktorer ogs bidraget .
I de frste faser af liberaliseringen mistede mange mennesker deres arbejde . De , der blev tilbage , fik lngere arbejdstid , og andre fik deres arbejdsforhold forringet .
P nogle ruter steg priserne , mens andre var s billige , at flyselskaberne gik fallit eller opbyggede enorme tab .
<P>
Et andet resultat af liberaliseringen har vret selskabernes praksis med samflyvninger , alliancer og i nogle tilflde endda overtagelser .
Vi er ved at kunne se et stigende antal fly , der er registreret uden for EU , i lighed med bekvemmelighedsflag inden for sfarten .
I min egen lufthavn i Manchester findes der islandsk registrerede fly , og jeg har vret i Island oftere , end de har .
<P>
Grunden til , at jeg nvner disse punkter , er blot , at jeg sger at skabe en bedre balance i argumentationen .
Det er meget let at sige , at liberaliseringen inden for luftfarten har vret en lysende succes , uden at indrmme , at der ogs har vret en negativ side .
Min gruppe accepterer , at en gradvis liberalisering er vejen frem , men kun hvis sikkerhed , arbejdsforhold og passagerernes rettigheder sikres og styrkes .
Vi erkender , at et stigende antal EU-borgere krver bedre tjenester .
Min gruppe bifalder Kommissionens seneste beslutninger om at ivrkstte en kampagne , hvor man informerer passagerne om deres rettigheder - noget , som flyselskaberne har forsmt gennem mange r .
<P>
Vi mener , at der er behov for strre sikkerhed for , at passagererne beskyttes bedre mod forsinkelser og aflysninger .
Vi har alle hrt undskyldningerne fra flyselskaberne lige fra " tekniske problemer med flyet " , som er flyversnak for " Jeg er bange for , at der ikke er passagerer nok , s vi lgger flyvningerne sammen " .
" Forsinkelser i lufttrafikken " er den nste , men det er en nem undskyldning , for der er aldrig nogen fra flyveledelsen til stede , der kan sige , at det ikke er problemet .
S er der naturligvis " f dem om bord " situationen , uanset om flyet skal af sted eller ej .
Flyvningen har uden tvivl gjort store fremskridt , men jeg mener ogs , at flyvningen har et ansvar over for sine passagerer , sine ansatte og ligeledes over for miljet .
<P>
Endelig ser min gruppe frem til at modtage Kommissionens nye forslag vedrrende tildeling af afgangs- og ankomsttider , selv om de har vret lnge undervejs .
Jeg hber , at dette dokument vil afspejle synspunktet om lige markedsadgang for alle , navnlig gennem en afklaring af den nuvrende lovgivning om handel med afgangs- og ankomsttider .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , den betnkning , som vi beskftiger os med i dag , drejer sig om resultaterne af liberaliseringen af luftfartsindustrien i Den Europiske Union , der har vret i gang siden 1993 .
Vi har stttet denne liberaliseringsproces for at f afviklet bilaterale barrierer , ndret begrnsninger vedrrende ejerforhold , harmoniseret tekniske standarder og indfrt rimelige sikkerhedsregler og for , at de liberaliserede vilkr fremmer strre benhed om , hvordan lufttransportpolitikken udarbejdes , og isr muliggr inddragelse af miljforhold i luftfartsindustriens produktion , i billetpriserne og i styringen af lufttrafikken .
<P>
Et vigtigt punkt , som ordfreren har taget op , er den aktuelle situation , hvor de myndigheder , der overvger luftrummet , lufthavnene , de lovgivende instanser og de virksomheder , som udfrer tjenesteydelser for luftfartsindustrien , stadig arbejder ud fra en lokal synsvinkel , mens luftfartsindustrien liberaliseres og opererer p et bent europisk marked .
<P>
Ordfreren nvner ogs den fortsatte eksistens af visse statsejede nationale luftfartsselskaber som et problem , der skal lses .
<P>
Srligt hvad angr flyvekontrollen , er udviklingen af et flles luftfartssikkerhedssystem en god udfordring for fremtiden .
Vi m ikke glemme , at det europiske luftrum er et kludetppe af 15 suverne medlemsstater , som af forskellige rsager , navnlig militre , har meget vanskeligt ved at afgive en del af deres suvernitet p dette omrde .
Og i den forbindelse br der findes en lsning p sprgsmlet om en politik vedrrende privatisering af de operationelle instanser , der er ansvarlige for flyvekontrollen .
<P>
Med hensyn til omkostningerne er vi enige med Kommissionen i , at de omkostninger , som luftfartsselskaberne ikke har indflydelse p - ground handling-omkostninger , lufthavnsgebyrer og omkostninger til flyvekontrol - br vre gennemskuelige og ikkediskriminerende .
<P>
Hvis vi vender tilbage til Sterckx-betnkningen , er vores bidrag centreret om de miljmssige aspekter i forbindelse med den .
Vores strste kritikpunkt er , at Kommissionen i sin samlede analyse forsger at gre sprgsml om milj , sikkerhed og sundhed i luftfartsindustrien til en srskilt diskussion ved hjlp af en srskilt meddelelse , nr sagen er , at disse faktorers indvirkning er afgrende for industriens fremtid .
<P>
Og til sidst vil jeg nvne nogle grundlggende sprgsml .
Luftfartsselskabernes prispolitik skal omfatte lufttransportens eksterne miljomkostninger , forordningen om tildeling af slots br revideres p grundlag af specifikke miljkriterier , herunder stj og andre emissioner i atmosfren , og der skal vedtages specifikke aktioner for at styrke den modale udveksling med de vrige transeuropiske net og srligt med jernbanetransporten i lyset af konklusionerne i rapporten om luftfart og samlet luftrum , hvori det vurderes , at mere end 10 % af den europiske lufttrafik over korte afstande kan flyttes fra fly til jernbane .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , det frste erklrede ml i Kommissionens forslag , som vores ordfrer , hr . Sterckx , ogs gr ind for , er at liberalisere luftfarten yderligere og fuldstndigt at underlgge den det ukontrollerede marked .
Kommissionen fortller os , og vores ordfrer billiger , at vi p den mde opnr en nedgang i luftfartsselskabernes udgifter , bedre service over for passagererne og strre nytnkning .
Det foresls sledes , at lufthavnene med al den strategiske betydning , som de har for et lands sikkerhed , overdrages til den multinationale kapital til trods for de negative flger , som noget sdant medfrer , f.eks. at man gr det muligt for de private lufthavnsejere at strbe efter den strst mulige profit .
Man foreslr at overdrage de enkelte landes nuvrende ret til at kontrollere flyvninger i deres luftrum til EU under pskud af at ville skabe et flles sikkerhedssystem i luften , men samtidig krver man , at de institutioner , der kontrollerer lufttrafikken , skal privatiseres , og at de skal have kompetence i hele EU ' s luftrum og konkurrere indbyrdes .
<P>
Ud over at afskaffe ethvert lands suvernitet over dets luftrum skaber dette forslag ogs forvirring , og det vil f yderst negative og farlige flger for flysikkerheden , eftersom konkurrencen , som her fremsttes som et strkt kort , objektivt set sker for at opn den strst mulige profit og ikke den strst mulige flysikkerhed .
Desuden fremsttes det argument , at alle disse ting vil begrnse flyforsinkelserne , hvilket medfrer , at luftfartsselskaberne fr mindre udgifter .
Det er mske rigtigt .
Men som erfaringen fra lignende tilflde har vist os , er det hvet over enhver tvivl , at selv om vi fr en profitforgelse , s betyder det ingenlunde , at billetterne bliver billigere , eller at serviceniveauet bliver hjere .
Tvrtimod vil vi opleve en forvrring .
<P>
Man foreslr sgar , at statssttten til luftfartsselskaberne skal ophre , men det vil f katastrofale flger for luftfartsforbindelserne i de problematiske omrder .
Grkenland er et meget karakteristisk eksempel .
Man ser bort fra det uomtvistelige faktum , som den internationale erfaring i de officielle organisationer og arbejderfagforeninger inden for luftfart viser , nemlig at en fortsat nedgang i driftsomkostningerne til flyene og servicen p jorden i forbindelse med privatiseringen af alt og privatkapitalens jagt p den strst mulige profit er rsag til stadigt flere flyulykker .
Af disse grunde , hr. formand , vil vi stemme imod betnkningen .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop">
Hr. formand , kre kolleger , vi har bemrket os , at vores kollegas betnkning har til forml at garantere sikkerhed , forbrugerbeskyttelse , fair konkurrence og miljbeskyttelse .
Vi er enige i disse ml , men vi kan ikke sttte forslaget om oprettelse af en forskriftsudstedende myndighed for luftfartssikkerhed .
Vi nsker flere oplysninger , srlig om sammenstningen af en sdan myndighed , og vi vil gerne vide , hvem der skal fre tilsyn med den og hvordan .
<P>
Endvidere foresls det i punkt 8 , og jeg citerer , " at luftfartsstyringens operative instanser privatiseres " .
Dette forslag forekommer os ikke hensigtsmssigt .
Vi er helt og holdent imod enhver get privatisering , som kunne forvrre den allerede eksisterende forringelse af arbejdsforholdene p dette omrde , der er forbundet med passagerernes sikkerhed .
En sdan privatisering vil medfre et betydeligt tab af arbejdspladser og vil helt sikkert f delggende indflydelse p sikkerheden .
Det europiske luftrum er et sikkert luftrum i forhold til andre , og denne sikkerhed vil vi bevare .
<P>
Endelig br flyvekontrollen for at sikre , at sikkerhedsreglerne skal blive ved med at vre de vigtigste i forhold til ethvert andet forhold , forblive en offentlig og national tjeneste .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke, Johan">
Hr. formand , til at begynde med vil jeg gerne nske hr . Sterckx tillykke med hans gode betnkning .
Den kommer , mener jeg , p et tidspunkt , hvor luftfartssektoren er meget i sgelyset p grund af overtagelsesaftalen mellem Swissair og Sabena , det mislykkede gteskab mellem KLM og Alitalia og problemerne i forbindelse med Malpensa .
Der sker alts noget i denne sektor , og det gr betnkningen endnu mere aktuel .
<P>
P trods af de mange fordele , som hr . Sterckx beskriver , har liberaliseringen af luftfarten endnu ikke givet os paradis p jorden .
Ligesom Europa og MU ' en skal korrigeres kologisk og socialt , er det ogs ndvendigt at styre liberaliseringen med foranstaltninger om en bedre organisation af luftrummet , get sikkerhed og en bedre forbruger- og miljbeskyttelse .
<P>
Under debatten om natteflyvninger for to uger siden i Strasbourg viste det sig , at de europiske luftfartsregler er helt utilstrkkelige .
Liberalisering uden en flles luftfartspolitik og et flles luftrum medfrer uundgeligt problemer .
I de kommende 15 r ansls en stigning i lufttrafikken p 100 % .
Hvis der ikke gribes ind , vil det ikke kun vre hvert tredje fly , der er forsinket , og 450.000 flyvetimer om ret , der gr tabt .
<P>
Hvad afholder os fra at trffe ekstra foranstaltninger ? Bortset fra en strk lobby fra luftfartsselskaberne og et misforstet suvernitetsprincip i nogle af medlemsstaterne , der ikke vil give afkald p forvaltningen af deres eget nationale luftrum .
Vi har et flles marked . Vi har fri bevgelighed for personer .
Vi har en flles mnt . Hvorfor kan vi ikke hurtigere skabe et flles luftrum ?
I vrigt sttter jeg helt iden om et flles transatlantisk luftfartsomrde , men p betingelse af , at der ikke gres ensidige europiske indrmmelser .
Det har vi lrt af hushkitproblemerne .
<P>
Jeg mener , at der ved anvisningen af flyparkeringspladser i hjere grad skal tages hensyn til miljkriterier , f.eks. stj og udstdningsgasser .
Endvidere skal myndighederne investere mere i foranstaltninger , der styrker de omkringboendes livskvalitet .
Det er ofte tilfldet og mest ndvendigt omkring sm regionale lufthavne .
<P>
Sammenfattende og til sidst slr jeg til lyd for en pax avianautica .
Et flles luftrum , en flles luftfartspolitik , levedygtige lufthavne og omgivelser , get sikkerhed og strke europiske luftfartsselskaber , det er ingredienserne for den pax avianautica , som vi skal tilstrbe .
Frst nr vi realiserer dette , vil man i min hjemhavn , Oostende , med den stjende og usikre regionale lufthavn helt forst iden med Unionen .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Hr. formand , jeg vil frst gerne takke vores kollega Dirk Sterckx , som har gjort et kmpearbejde med en meget vigtig betnkning , fordi det er en doktrinbetnkning , som vil stte mange andre tanker i gang .
For s vidt angr denne betnkning , er jeg personligt en varm tilhnger af ndvendigheden af at bne det europiske luftrum og at gre det flles , som det allerede er tilfldet med vejene , men jernbanerne , havet og luftrummet er det ikke endnu .
Jeg tror , at det er meget vigtigt at g i denne retning . Det skal imidlertid ikke begrnses til at etablere et nyt marked .
<P>
Jeg finder selv , at tonen i betnkningen er alt for selvtilfreds vedrrende den allerede foretagne privatisering . Af flere grunde .
For det frste har den nuvrende konkurrence trods alt skabt to luftrum , nemlig de store linjers luftrum , hvor man i dag oplever trafikophobning , forsinkelser og ker , samt at forbrugerne i vidt omfang har utilstrkkelige rettigheder , men selvflgelig et prisfald , og dernst de sm linjers luftrum , som markedet , der er vrdifuldt , efter min mening i dag i det store og hele ikke tilfredsstiller .
Jeg bor i Bordeaux , men det er dyrere for mig at flyve til Lissabon end til New York via Paris , og for at komme til de andre byer i Frankrig er jeg ndt til at tage over Paris .
Jeg tror ikke , at man kan se bort fra disse virkninger af privatiseringen .
<P>
For det andet tror jeg , at det er meget vigtigt at sige , som andre har gjort det her i Parlamentet , at man ikke kan g p akkord med sikkerheden , og at EU-harmoniseringen af flyvekontrollen skal omfatte sikkerhedsdimensionen og ikke blot udlevere den til forretningsmndenes begrlighed .
Dette er meget vigtigt .
Jeg hrer til dem , der mener , at man skal etablere europisk forskrifter , uden tvivl et agentur , men ikke ndvendigvis en privatisering og en konkurrence mellem de forskellige nuvrende flyvekontroller .
<P>
Endelig den tredje grund , nemlig at Unionens regionalpolitik , Unionens andet budget , ikke er noget vrd uden en politik for fysisk planlgning .
Luftfartsplatformene er imidlertid helt afgrende for placeringen af aktiviteterne , de overordnede funktioner , rammerne og flgelig arbejdspladserne .
Jeg kan ikke se , hvorfor man udelukker ethvert tilskud til bde linjerne og infrastrukturerne , nr visse randomrder ikke vil kunne f adgang til luftfartsplatforme .
Jeg tror , at denne dimension af den fysiske planlgning skal tages i betragtning .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta">
Hr. formand , det beslutningsforslag , der er fremsendt til Parlamentet vedrrende lufttransport , indeholder alvorlige farer , som jeg nsker at opholde mig ved .
Det foresls i hovedtrkkene at overfre kompetencer p omrdet for trafikkontrol til EU-plan , at privatisere luftfartsstyringens operative instanser og endog at indfre konkurrence mellem disse tjenester . Lufttrafikken er blevet fordoblet siden 1986 .
Den vil blive fordoblet igen inden r 2015 .
<P>
Beslutningsforslaget er en hyldest til liberaliseringen af lufttransporten og opfatter en privatisering af hovedparten af luftfartsselskaberne og udvikling af en ukontrolleret konkurrence som positiv .
Enhver kan dog se , at en sdan udvikling vil vre i fuldstndig uoverensstemmelse med de europiske befolkningers behov p transportomrdet .
De europiske luftfartsselskaber konkurrerer p de samme linjer og indgr hver isr globale forbund med det ene forml at opn jeblikkelig konomisk rentabilitet ved at fordoble flyvninger med sm carriers og konkurrere indbyrdes p de samme tidspunkter .
<P>
Den Europiske Union har i stedet for at fremme en helhedsplan for udvikling af transport i henhold til en intermodal logisk forbindelse mellem jernbane- og lufttransport tvrtimod fremskyndet privatiseringen og liberaliseringen .
Dette medfrer en mtning af trafikken og forvrring af generne og samtidig en forringelse af arbejdsforholdene og de ansattes stilling i luftfartstransportsektoren , da selskaberne overdrager deres aktiviteter i s hj grad som muligt til filialer for at reducere de sociale udgifter .
Beslutningsforslaget giver efter for et diktat fra de store selskaber , som i fremtiden ogs vil privatisere flyvekontroltjenesterne .
Forsinkelserne og den trafikale overbelastning har ikke noget med kontrol at gre .
<P>
Programmet ATM 2000 opsummerer de konomiske forml med dette angreb , og det er ret forfrdeligt . De metoder , der gr det muligt at opn sikkerhedsmlene , skal vurderes konomisk , og de skal ikke omfatte for store begrnsninger af trafikstrmmen og ikke medfre ubehrige stigninger i udgifterne til ivrksttelse af nye systemer .
Den faglige ufravigelighed , som de ansatte i flyvekontrollen har , og hvis hovedinteresse er flyvningernes og passagerernes sikkerhed , er direkte p spil .
Derfor er vi imod dette beslutningsforslag , som i virkeligheden har til forml at bringe flyvekontrollen ind under de store selskabers konomiske interesser p bekostning af passagerernes sikkerhed .
<SPEAKER ID=96 NAME="de Palacio">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke ordfreren , hr . Sterckx , og alle de medlemmer , der har fremkommet med indlg , for deres aktive samarbejde i en debat , hvis resultat er den betnkning , som vi diskuterer her i dag .
Betnkningen bekrfter i vidt omfang analysen i Kommissionens meddelelse om den europiske luftfartsindustri over for de globale udfordringer , idet det takket vre liberaliseringen af denne sektor har vret muligt at skabe et marked , der er meget mere konkurrencedygtigt end det foregende , og for at f bekrftet vigtigheden af dette faktum er det nok at kunne konstatere , at der er sket en forgelse af antallet af luftfartsselskaber , eller mske mindre ijnefaldende , men ogs vigtigt , af antallet af ruter , hvor der er mere end to konkurrenter .
Det giver en id om , hvordan konkurrencen er blevet strre i lbet af disse r .
bningen af markederne har en meget forskellig indvirkning p udviklingen af sektoren .
Luftfartsselskaberne har udviklet nyskabende strategier med det forml at tilpasse sig til det voksende marked og de konkurrencemssige udfordringer , men til trods for deres omstruktureringsindsats lider de fortsat under en stor fragmentering , en manglende finansiel soliditet i forhold til deres strste konkurrenter p internationalt plan , og her tnker jeg isr p de amerikanske luftfartsselskaber .
<P>
Mine damer og herrer , flere af Dem har talt om det flles transatlantiske luftfartsomrde , og jeg vil sige til Dem , at der er et meget vigtigt problem .
Den nuvrende situation er resultatet af , at forskellige medlemsstater i Unionen bilateralt har indget skaldte open skies-aftaler med USA , hvilket i realiteten er det samme som en intern opsplitning af det europiske marked , og af , at det har vret umuligt at omstrukturere de europiske selskaber for at f en strrelse , der gr det muligt for dem at opn en rimelig konkurrenceevne p internationalt plan .
<P>
Som De ved , er Kommissionen en stor modstander af de bilaterale open skies-aftaler .
Den er indgivet et retsmiddel mod dem ved Domstolen i Luxembourg , og jeg hber , at Domstolens afgrelse giver os mulighed for at gre en ende p den situation og gre det , vi skal : indg en bilateral aftale med USA , idet Den Europiske Union betragtes som et hele , som et eneste indre marked og ikke opdelt i forskellige lande .
Det modsatte ville uden tvivl passe USA , men naturligvis overhovedet ikke de europiske luftfartsselskaber og de europiske interesser .
Et af formlene med forhandlingen om det flles transatlantiske luftfartsomrde er netop efter flles overenskomst med USA at finde en lsning p den nuvrende situation , der er opstet ved , at de forskellige lande , der har indget disse aftaler , har handlet unilateralt .
<P>
Jeg skal sige , mine damer og herrer , at dette forhold har en meget negativ indvirkning p det indre marked for civil luftfart i Europa .
Nogle af Dem har p det sidste nvnt KLM / Alitalia-sagen , hvor der tydeligvis er andre sprgsml , der ogs gr sig gldende , men hvor vi ikke ville have haft de problemer , vi har nu , hvis de to selskaber allerede havde fusioneret .
<P>
Det er rigtigt , at et trk ved den europiske liberalisering sammenlignet med den amerikanske er , at der er blevet givet tilladelse til ydelse af statssttte for at hjlpe nogle luftfartsselskaber med omstruktureringen .
Det er rigtigt , at Kommissionen godkendte tilfring af offentlige midler - en engangsforanstaltning under strenge betingelser - med det forml at hjlpe selskaberne med at klare overgangen fra en situation med et reguleret marked til en situation med et bent marked .
I dag kan vi glde os over , at strstedelen af de europiske selskaber har gennemfrt overgangsprocessen , og overgangsperioden kan anses for at vre afsluttet .
<P>
Jeg skal sige til dem , der har sagt , at beskftigelsen ville falde i sektoren , at det ikke har vret tilfldet , og at arbejdets kvalitet heller ikke p nogen mde er blevet forvrret , tvrtimod er der blevet flere job , og der er skabt strre velstand .
Selskaberne har vret i stand til at klare situationen , og liberaliseringen har vret til stor fordel for forbrugerne , selv om det er rigtigt , at ikke alle forbrugere har lige stor fordel af den . F.eks. har den vret til mindre fordel i forbindelse med forretningsrejser , der bestilles kort tid fr afrejsen , hvor de laveste priser givetvis ikke plejer at vre egnede og ikke kan anvendes .
<P>
Jeg vil slutte , mine damer og herrer , med at tale om nogle af de sprgsml , der er blevet rejst .
Gibraltarsagen og de aftaler , der p det seneste er indget mellem de to lande , som er beskftiget med dette sprgsml , har ingen indflydelse p transporten .
P det omrde er alle forhold derfor , som de var , fr den bilaterale aftale mellem de to lande i Unionen blev indget .
<P>
P et andet omrde vil jeg sige , at intermodaliteten , som allerede er blevet behandlet , er meget vigtig for en afbalanceret udvikling af mobiliteten og lufttransporten .
Og sprgsmlet om tildeling af slots br vre genstand for et forslag fra Kommissionen , for vi kan ikke acceptere den nuvrende situation , hvor mange slots gr tabt , ikke alle udnyttes ordentligt , og , lad os sige det lige ud , der er et sort marked for disse slots .
Vi vil fremstte et forslag , der gr ud p , at tildelingen af slots er en administrativ ret , der tildeles .
Vi vil forsge at opn , at der er en strre fleksibilitet i nvnte tildeling , uden at selskaberne dermed skades .
<P>
Hvad angr Island , mine damer og herrer , vil jeg sige , at det er partner i Europiske konomiske Samarbejdsomrde , og derfor glder al lovgivningen for landet som helhed .
<P>
Jeg har gemt to sprgsml til sidst , ikke fordi de er mindre vigtige , men fordi jeg vil opholde mig et jeblik ved dem .
Miljet er et nglesprgsml i udviklingen af luftfarten , og selvflgelig forges effektiviteten i brndstofforbruget pr. passager dag for dag , selv om det er rigtigt , at stigningen i lufttransporten er strre end den effektivitet , der opns .
Derfor skal vi forsge at modernisere flderne .
Sprgsmlet om stj er ogs et alvorligt problem .
<P>
Til sidst vil jeg gre det helt klart , at vores strste bekymring , selv om jeg har gemt det til sidst , er sikkerheden .
Den kommer i frste rkke og skal inddrages i alle initiativer i forbindelse med lufttrafik , det flles luftrum , styring af lufttrafikken , regulering af lufttrafikken , alt dette skal frst og fremmest vre styret af det grundlggende sikkerhedsml .
Kommissionen har ingen principiel holdning til , om lufttrafikkens operationelle tjenester skal privatiseres eller ej .
Vi mener , at fr man nr dertil , er der nogle tilknyttede tjenester , som kunne privatiseres , f.eks. de meteorologiske sprgsml , som ville give mulighed for strre fleksibilitet .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=7>
Udnvnelse af hjtstende tjenestemnd i Kommissionen
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0218 / 2000 ) af Poms Ruiz for Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater ( PPE-DE ) om udnvnelse af hjtstende tjenestemnd i Kommissionen .
<P>
Jeg erindrer om , at afstemningen herom finder sted den 17. maj 2000 .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , Kommissionens udnvnelsespolitik er uden tvivl et brende element i den reform , som formand Prodi har forpligtet sig til at gennemfre .
Og den er et brende element , fordi Parlamentet sttter hr . Kinnock , nstformand og ansvarlig for reformen , i hans bestrbelser p at foretage udnvnelser p grundlag af ikke nationale kvoter , men fortjeneste .
P nuvrende tidspunkt , hvor Parlamentet endnu ikke har taget stilling til den administrative reform - som vi overvger omhyggeligt , idet alle i Parlamentet nsker , at reformen sejrer denne gang - vil jeg derfor sige , at det p dette tidspunkt er hensigtsmssigt at se , hvordan Kommissionen frer disse gode intentioner ud i livet , disse reformprojekter i forbindelse med udnvnelsespolitikken .
Og jeg mener desuden , at gennemsigtighed er meget godt , ikke bare for den ndvendige kontrol , som Parlamentet skal udfre , den er god i sig selv .
Vi mener , at udnvnelsespolitikken motiverer og demotiverer , forfremmer nogle tjenestemnd p bekostning af andre , og det eksempel , som denne politik kan give med hensyn til at lse det hovedproblem , som EU ' s struktur str over for - jeg glder mig over , at hr . Prodi , og ligeledes hr .
Kinnock , er enige i denne analyse - er demotiveringen af tjenestemndene . Derfor er det meget vigtigt , at vi srger for , at gode intentioner ledsages af god praksis .
<P>
Vi er alle sammen enige om at ophve de nationale kvoter , i at udnvnelserne skal ske efter fortjeneste , men dette kan ikke retfrdiggre visse regionale skvheder .
Iflge de oplysninger , som vi har , og som jeg takker for , fordi jeg mener , at gennemsigtighedsprocessen er meget god , er det i jeblikket sdan , at der blandt de hjtstende A1- eller A2-tjenestemnd er flest med den samme nationalitet som kommissren selv , mange flere end tyske hjtstende tjenestemnd f.eks. Der er tydelige skvheder .
Det kan ikke retfrdiggres med fortjeneste , at der , for at give et andet eksempel , er 22 A1- eller A2-spaniere og 16 belgiere .
<P>
Det er vigtigt , at fortjeneste , i en procedure , der ndvendigvis m vre gennemsigtig , er let at forklare og forst .
Fortjeneste kan ikke retfrdiggre overordnede skvheder eller skvheder i nogle generelle retninger , hvor der er en tydelig overvgt af tjenestemnd af en bestemt nationalitet .
<P>
Det er ogs vigtigt , at der opns resultater i forsget p at opn ligevgt mellem knnene .
Der er ingen , der vil sige , jeg naturligvis heller ikke , at de f A1- eller A2-kvinder skyldes vurdering af fortjeneste .
Vi er derimod omgivet med kvinder , der er meget mere vrdifulde end os , jeg kan blot nvne min egen .
Jeg m sige til mine venner , at der bag enhver stor kvinde er en stor mand , for alle siger , at min kone er mere vrd end jeg .
Og jeg takker den socialdemokratiske ordfrer , som kender min kone og er enig med mig .
Det er vigtigt at opfylde lftet om at fordoble udnvnelserne af kvinder . Vi
<P>
flger nje denne udnvnelsespolitik , som skal vre ben og beslutsom .

<P>
Vi ser med tilfredshed p de nye udnvnelser , der er foretaget i Kommissionen , konkret af generalsekretren . Der var mange , der mente , at nye politikker nogle gange krver nye ansigter , og i det lys skal aflsningen af generalsekretren mske stttes .
Det mener jeg i hvert fald .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at jeg har tiltro til , at De , nr De kommer i juli for at forklare de ndringer , som De vil indfre i udnvnelsesprocedurerne p grundlag af fortjeneste , fr tilslutning og sttte fra alle Parlamentets grupper .
<SPEAKER ID=100 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke det rede medlem for hans sprgsml .
Jeg er grundlggende enig i de ting , han s effektivt fremlagde .
<P>
Faktisk er jeg kun uenig p et enkelt punkt .
Han har muligvis ret i , at bag alle store kvinder str en stor mand - det diskuteres stadig .
Det , jeg er sikker p , er , at bag alle store mnd str der en meget , meget overrasket svigermor .
<P>
Jeg ved , at det rede medlem er helt klar over , at ansvaret for beskftigelsespolitikker og -mnstre i Kommissionen ligger hos Kommissionen selv i dennes egenskab af en selvstndig institution .
Men for at kunne levere nyttige oplysninger til Parlamentet og til den brede offentlighed er jeg glad for at kunne besvare det rede medlems to sprgsml .
<P>
For at kunne besvare det rede medlems frste sprgsml fuldstndigt og detaljeret og samtidig spare tid for Parlamentet har jeg sendt ham et dokument med listen over antallet af udnvnelser af hjtstende tjenestemnd , der er foretaget i Kommissionen siden dens tiltrdelse , ligeledes med nvnelse af navn , nationalitet og tidligere funktioner for alle de pgldende .
For at give s mange detaljer som muligt har vi i dokumentet ogs angivet det samlede antal hjtstende tjenestemnd fra de enkelte lande i Kommissionen samt det samlede antal A-ansatte fra de enkelte lande i Kommissionen .
En kopi af dette dokument er ligeledes sendt til Parlamentets generalsekretr til information , og det vil naturligvis vre til rdighed for alle de rede medlemmer .
<P>
I dette mundtlige svar vil jeg derfor sammenfatte situationen vedrrende udnvnelser af hjtstende tjenestemnd pr. sidste torsdag , den 27. april .
Siden den nuvrende Kommission tiltrdte , er der sket seks udnvnelser inklusive forfremmelser til kategori A1 .
De drejede sig om tre tyske tjenestemnd , to italienske og en irsk .
Der er sket 14 andre forflytninger p generaldirektr- eller vicegeneraldirektrniveau , som ikke medfrte nogen forfremmelser , selv om ndringerne i fire tilflde vedrrende spanske , franske , tyske og britiske tjenestemnd betd et get ansvar til egentlige generaldirektrstillinger .
<P>
I samme periode er der sket 19 udnvnelser med forfremmelse til kategori A2 .
Disse vedrrte tjenestemnd af flgende nationaliteter : 5 britiske , 4 italienske , 3 belgiske , 2 tyske , 1 nederlandsk , 1 fransk , 1 spansk , 1 irsk og 1 strigsk .
Der er ogs sket 11 forflytninger p direktrniveau , som ikke omfattede nogen forfremmelser .
Endvidere er der foretaget to eksterne udnvnelser i denne periode . En af en tysk statsborger p generaldirektrniveau og en af en strigsk statsborger p direktrniveau .
<P>
Sammenfattende er der sledes foretaget 25 forfremmelser til hjtstende tjenestemnd , siden denne Kommission tiltrdte .
Seks af tjenestemndene er italienske statsborgere , fem er tyske , fem er britiske , tre belgiske , to irske , en nederlandsk , en fransk , en strigsk og en spansk .
Disse tal er gldende pr . 27. april 2000 .
<P>
Som Parlamentet vil vide , er det , hvilket det rede medlem var inde p , vigtigt i en international og multinational institution som Kommissionen , at tildelingen af stillinger generelt afspejler mangfoldigheden i den Union , som vi skal tjene , og er udtryk for en effektiv udnyttelse af kvalifikationer .
Disse principper om ligevgt og kvalitet fremgr tydeligt af vedtgten for tjenestemnd , og Kommissionen lgger vgt p at anvende dem fuldt ud p alle niveauer .
Som i enhver anden strre organisation sker der lbende ndringer blandt personalet , nr folk flytter , gr p pension , rekrutteres eller forfremmes .
Dette betyder , at et jebliksbillede af personaleprofilen p et bestemt tidspunkt ikke kan give et fuldstndigt billede .
<P>
Hvis ligevgten skal bedmmes korrekt , skal den derfor vurderes lbende p mellemlangt sigt , og det lgger Kommissionen ogs vgt p at sikre p en aktiv mde .
<P>
Som svar p det rede medlems andet sprgsml om regler og kriterier for udnvnelser af hjtstende tjenestemnd vil jeg henlede Parlamentets opmrksomhed p de beslutninger om dette emne , som Kommissionen vedtog og offentliggjorde i september og december sidste r .
Disse beslutninger udgr specifikke , juridiske bestemmelser for institutionen og ikke nogen generel adfrdskodeks .
Der er sendt kopier af disse bestemmelser til det rede medlem , og de er ligeledes tilgngelige p Internettet .
<P>
P baggrund af dette vil flgende oplysninger mske vre nyttige for Parlamentet : Hovedprincippet i det system , Kommissionen anvender ved udnvnelser , er , at udnvnelser til alle hjtstende stillinger sker p grundlag af ansgernes kvalifikationer , herunder lederevner og andre relevante evner .
For at tage det skyldige hensyn til den geografiske ligevgt , som jeg nvnte tidligere , og at gre det i trd med det vsentlige princip om udnvnelse ud fra kvalifikationer har man indfrt srlige bestemmelser .
<P>
Kommissionen har afvist princippet om kvoter p grund af dets modproduktive stivhed , og ligeledes fordi det ville vre et brud p vedtgten .
Kommissionen har derimod vedtaget en beslutning for at sikre , at alle medlemsstaternes nationaliteter skal vre reprsenteret ved mindst en kvalificeret person i den mest hjtstende stilling , generaldirektr eller tilsvarende , og i henhold til dette har Kommissionen sat get fokus p at vurdere de dokumenterede kvalifikationer som en forudstning for , at man kan indtage de hjeste stillinger .
Virkningen vil blive , at vi fastholder hje kvalitetsstandarder blandt de tjenestemnd , der skal lede Kommissionens medarbejdere i dens vigtige politik , anvendelsen af traktaten og forvaltningsopgaver , samtidig med at man sikrer den brede geografiske ligevgt , der er central for karakteren af en institution , der betjener hele Unionen .
<P>
Systemet for forfremmelser til de hjeste stillinger letter disse hensigter om at fastholde kvalifikationer og ligevgt , og jeg skal sammenfatte dets funktion for Parlamentet .
<P>
Ansgere til A1- og A2-stillinger interviewes af et panel af hjtstende tjenestemnd , der i denne Kommissions levetid har fet bistand af en ekstern ekspertrdgiver med relevant erfaring i lederudvlgelse .
Panelet fremstter dernst en objektiv vurdering af de faglige og ledelsesmssige egenskaber og frdigheder , der er relevante for stillingen , og anbefaler en lille gruppe ansgere .
Ansgerne i denne gruppe interviewes dernst af den kommissr , der har den mest direkte forbindelse med stillingen , og for A1-tjenestemnds vedkommende af kommissren for personale , som i jeblikket er mig .
Kommissren med ansvar for personale foreslr s formelt den ansger for Kommissionen , som man er net til enighed om med fagkommissren og Kommissionens formand .
<P>
Ved udnvnelser af direktrer skal man ligeledes have godkendelse fra den relevante generaldirektr .
Panelet , kommissrerne og Kommissionen som kollegium er bevidste om dette engagement i kvalitet og ligevgt og anvender derfor dette engagement konsekvent til gavn for Kommissionen og Unionen .
Jeg kan bekrfte , at alle udnvnelser foretaget af denne Kommission er sket i overensstemmelse med disse regler , som igen er baseret p artikel 29 i vedtgten for tjenestemnd , og den kurs vil vi fortsat flge .
<P>
Jeg undskylder , at jeg har brugt s lang tid , men jeg nskede naturligvis at give Parlamentet s udtmmende oplysninger som muligt .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">

Hr. formand , jeg er meget glad for den mulighed , som sprgsmlet fra min kollega hr . Poms Ruiz giver mig for at starte diskussionen om mange af sprgsmlene vedrrende kommissr Kinnocks reformer .
Jeg vil gerne takke ham meget for det grundige og benhjertige svar , han har givet p sprgsmlet .
<P>
I dag har vi med rette fokuseret p de absolutte ngleudnvnelser i toppen af enhver organisation .
Deres reform , kommissr Kinnock , vil jo trods alt skulle styres fra toppen , og vi glder os over Deres bekrftelse af , hvordan udnvnelserne til disse hje stillinger er blevet hndteret .
<P>
Som en udbygning af hr . Poms Ruiz ' sprgsml vil jeg gerne stille Dem et eller to yderligere sprgsml i forbindelse med nogle af de mere detaljerede aspekter af hvidbogen og de ndringer af organisationen , De har foreslet .
Naturligvis vil den meget ambitise reform , som beskrives i Deres dokument , blive en kolossal opgave for de ledere , De udnvner .
Med henblik p at n Deres ml med at gre Kommissionen til verdens frende , internationale public service-organisation er det klart , at udnvnelserne til Deres hold og holdets evner vil vre af central betydning .
<P>
I hvidbogen siger De , at der er brug for at forbedre ledelsesfrdighederne og skabe en flles ledelseskultur i hele Kommissionen .
Frst vil jeg gerne vide , hvor langt De mener , at denne ledelseskultur nu udvikles af Deres nye topfolk , og hvor langt den er ved at blive kommunikeret ned igennem Kommissionens organisation .
Dagens vigtige og velkomne nyhed om udnvnelsen af en ny generalsekretr , David O ' Sullivan , giver anledning til sprgsmlet om , hvorvidt han allerede har vret involveret , og hvorvidt dette vil f konsekvenser for den udvikling , De allerede har sat i vrk .
<P>
Det andet sprgsml , jeg gerne vil tage op , drejer sig om de ting , De identificerer i hvidbogen - og jeg er helt enig - om de egentlige udfordringer for enhver serviceorganisation , nemlig decentralisering og uddelegering af ansvar til ledere med rapporteringsforpligtelser , sledes at disse fr befjelser til at tage beslutninger og fr den helt centrale kontrol over budgettet .
<P>
Jeg vil gerne have en forsikring fra Deres side om , at det nye hold , der kommer til , besidder disse frdigheder , og navnlig , at det er engageret i at udvikle teamwork inden for Kommissionen .
Dette fr stadig strre betydning , efterhnden som vi fr mere IT-baserede lsninger , mere horisontalt teamwork af den type , som jeg ved anvendes inden for omrder som informationssamfundet .
Kan De forsikre os om , at deres topledere vil vre bne over for anvendelsen af disse nye lsninger ?
<P>
Endelig bemrker De med rette i hvidbogen , at det er ndvendigt at skride ind , nr lederne ikke klarer sig i henhold til den forventede standard .
I lyset af ndringerne vil det ikke vre forbavsende , at nogle mennesker har det skidt med det .
Kan De bekrfte , at kontrakterne for de nye udnvnelser omfatter en prvetid som beskrevet i hvidbogen , hvor lange er disse prvetider , og er der bestemmelser vedrrende systematiske vurderinger af resultaterne i forbindelse med udnvnelserne ?
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="NL" NAME="van den Berg">
Hr. formand , tak ogs til kommissren for hans svar .
Det er klart , at Europa-Parlamentet her har anmodet Kommissionen og ogs har stttet tanken om rotation af hje poster .
Vi har ogs anmodet om at undg , at hje stillinger fr et nationalt stempel .
Vi nsker udnvnelser efter fortjeneste og kvalitet , og De Europiske Socialdemokraters Gruppe er meget positiv over for det , som Kommissionen hidtil har gjort som flge af det , som Parlamentet har anmodet om .
Samtidig har vi ogs fastslet , og jeg m sige , at det i en rkke af de sprgsml , der netop er stillet , blev blandet noget sammen , at Kommissionen er ansvarlig for sine udnvnelser , og at Parlamentet ikke nsker at stte sig p Kommissionens stol . Bestemt ikke ved eventuelle udnvnelser , for s blander vi p ny det hele sammen , og nogle af sprgsmlene , mener jeg , gik for meget i den retning .
Jeg vil gerne tilbage til anledningen til denne debat .
Hvis det var for at f disse tal frem , s mener jeg , at vi allerede havde dem .
Hvis der var noget andet i vejen , s har vi benbart hrt det i korridorerne , for i de sidste uger gik der rygter om , at nogle ting ikke var i orden , at bestemte udnvnelser eller mennesker ikke var flyttet , at nogle ikke var ok , det hrer vi nu ikke noget om .
Nu drejer det sig kun om nogle f uskyldige sprgsml .
Drejer det sig for ham om den interne reform i sin helhed , s m man sige : Udmrket , der er en hvidbog , og vi har aftalt procedurer .
Dette er meget spndende , alts en meget omfattende forandring , som vi alle nsker , og hvor det er Kommissionen , der skal tage det nste skridt .
Vi har prcise data .
Kommissionen skal fremstte forslag p de punkter .
Er der noget galt med tempoet , er der noget galt med Kommissionen ?
Jeg mener , at vi for ca . , lad mig lige se , syv mneder siden med stort flertal stttede Kommissionen , udnvnte den , og pludseligt kommer s disse sprgsml .
Skal de betragtes som et angreb p Kommissionen ?
Duer Kommissionen pludseligt ikke mere , eller er det en slags omvendt stttetilkendegivelse fra Det Europiske Folkeparti i form af disse sprgsml til Kommissionen , sdan ld det et jeblik , men s forsvandt det igen .
Gruppen for Det Europiske Folkeparti har faktisk gjort os lidt forvirrede , fordi vi er helt enige om kernepunkterne .
Rotationen er helt klar .
De statistiske data , som vi har modtaget p det punkt , giver ikke anledning til at tro , at der er noget galt .
Jeg har heller ikke hrt , at man mener , at der er noget galt i samrdet , tvrtimod .
P den anden side , hvis man vil bort fra denne kvote , ser vi naturligvis alle gerne , at der en hvis geografisk balance i helheden .
Kommissionen har ogs erkendt dette uden at tage hensyn til individuelle personer , poster eller p ny at klbe den nationale identitet p dem , for s er vi p ny lige langt , for s tager vi p ny ikke hensyn til fortjeneste og planter igen det nationale flag , som for os alle nu og da krver en dyb indnding .
Det gr det ogs for mig i dag som nederlnder .
Dog mener jeg ikke , at vi skal operere p det plan , men p det brede plan .
Jeg tnker s p ny : Det er da en klar linje .
<P>
Jeg vil gerne tilfje flgende , som ikke har vret fremme tidligere , men jeg vil dog gerne lgge det p bordet .
Det er blevet sagt : Kan en person , der har haft en hj stilling , uden videre f en offentlig stillig et andet sted , og det var et sprgsml , der oprindeligt cirkulerede , der naturligvis nu er forsvundet , og som i mellemtiden har fet stor opmrksomhed i pressen .
Gr det an ?
Vores mening er , at vi har brug for nye normer .
Dem har vi anmodet Kommissionen om .
Kommissionen har svaret : Vi vil fremlgge nye normer .
Men man kan ikke bedmme individuelle personer , der ikke er bundet af disse normer .
S trkker man efter min mening gulvtppet vk under Kommissionen , og dermed skader man sig selv mere end Kommissionen , og det tjener intet forml .
Kort sagt , vi sttter helt reformerne og hber , at tidsrammen overholdes .
Nu , hvor kommissr Kinnock er til stede , vil jeg gerne endnu en gang hre , om han mener , at han med sin stab og sine folk holder tidsskemaet .
Det er en stor opgave .
Det er vores opgave at vejlede hinanden kritisk under denne proces , men ogs at srge for , at det bliver til noget .
Men vi kan ikke indse , at disse sprgsml , hvoraf det ikke fremgr , hvad der er galt , bidrager til denne debat , medmindre man oprindelig havde andre hensigter over for Kommissionen .
Jeg forstr , at man nu skal fortolke Folkepartiets saltomortale sdan , at det faktisk er ment som en stttetilkendegivelse .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , hr. kommissr , det ville naturligvis vre vanskeligt , hvis Parlamentet skulle fre Kommissionens personalepolitik .
Jeg mener , at vi s aldrig ville opn den effektivitet , der er ndvendig i Kommissionen .
For da De fremsatte Deres forslag i januar , og vi havde undersgt dem grundigt , var det klart , at udnvnelsespolitikken , og det har vi ogs givet udtryk for , at udnvnelsespolitikken i Kommissionen er Kommissionens anliggende , og at vi ikke skal blande os , medmindre der er god grund til det .
Vi sttter fortsat den retningslinje , som De i sin tid fastsatte for udnvnelsespolitikken .
For det frste skal udnvnelsen baseres p kandidatens fortjenester .
Sdan stod det ogs i Deres dokument , og det skal efter min mening blive stende .
Det er klart , at vi stadigvk sttter dette .
Egnethed til at forvalte en stilling er et af de vigtigste kriterier , og jeg har i Deres svar lige hrt , at De endnu en gang har understreget , hvilke procedurer der skal flges ved udnvnelsen af hjtstende tjenestemnd .
<P>
At man i den forbindelse skal vre opmrksom p den geografiske balance , og det drejede sprgsmlet sig faktisk om , har De ogs medtaget i Deres handlingsplan .
Det mener jeg ogs er logisk , men det er ikke godt , hvis vi baserer os for meget p det og tager det alt for alvorligt , for hvis man gr det , hvis man alts foretager en nje afvejning , s mener jeg , at personalepolitikken efterhnden bliver umulig , og at man s kommer meget langt vk fra den effektivitet , der er ndvendig .
Derfor mener jeg p min gruppes vegne , at dette sprgsml er temmelig overfldigt .
Man kan fre en lang debat om alle de beslutninger , som De har truffet i dag , hvis det drejer sig om de personers nationalitet , der er overflyttet , der er udnvnt eller som er fratrdt .
Den debat frer ikke til noget .
Det sprgsml , som man m stille , er : Er dette godt for Kommissionens funktionsevne eller ej , og er de procedurer fulgt , som De har fastsat i Kommissionen ?
Det er det sprgsml , man skal stille .
Om det drejer sig om en nederlnder eller en anden person , spiller ingen rolle i denne sag .
Jeg er i vrigt , hr. kommissr , meget tilfreds med , at De i Deres information giver udtryk for en gennemskuelig politik .
Jeg er ogs glad for , at det af Deres information fremgr , at der ikke er stor ubalance .
Det vil jeg ogs gerne understrege , fordi jeg mener , at det er en vigtig oplysning , som vi her har fet . Derfor er min konklusion : Lad os ikke hindre Kommissionens reformproces .
Lad os i stedet for sttte den og ikke gre det endnu vanskeligere , ikke mindst nr det drejer sig om personalepolitikken , der et af de vanskeligste punkter , ved at stille sprgsml , der hverken gr fra eller til .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , i september godkendte Kommissionen srdeles gode principper for sin personalepolitik og navnlig med henblik p udnvnelsen af hjtstende embedsmnd , men lad os nu se p udnvnelser i dag i lys af de knne principper .
Jeg fr lyst til at sprge , om panelet virkelig interviewede kandidaterne , hvoriblandt lederen af enheden for fremtidsforskning vlges .
Jeg stiller mig tvivlende over for , om den type omfattende interview er gennemfrt ved den embedsbesttelse , hvor det gik ganske godt for hr .
Levi . Jeg vil ogs bringe p tale , at alle institutioner egentlig br godkende regler vedrrende udnvnelser af hjtstende embedsmnd , og jeg kan for en gangs skyld sige , at ogs Europa-Parlamentet har godkendt de gode principper vedrrende udnvnelse af hjtstende embedsmnd , der alts skal foreg meget bent .
<P>
En iagttagelse om geografisk betingelse : Det er helt rigtigt , at der strbes efter at g bort fra de nationale kvoter , men det m vel ikke betyde , at der opstr sdan et skjulekriterium , der egentlig til de hjtstende embeder foretrkker reprsentanter fra de store medlemsstater og store sprogomrder .
Det skal vi vre klar over .
<P>
Til sidst om ligestilling : Kommissr Kinnock opremsede omhyggeligt alle de hjtstende udnvnelser og forfremmelser , den nye Kommission har foretaget , men , rede kommissr , De fortalte ikke , hvor mange kvinder man udnvnte og forfremmede til disse hjtstende embeder .
Jeg beder om , at De ser deres liste igennem med en form for " knsbriller " og fortller os det , for Kommissionen skal sandelig prioritere ligestillingsmlstningen meget hjere , end den har gjort .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. nstformand Kinnock , der er et underligt klima her i salen .
PPE-Gruppens mundtlige foresprgsel skulle vre et af de vigtige emner i denne mdeperiode - man havde i vrigt bedt indtrngende om at fremstte denne foresprgsel i april - men nu ved jeg ikke , hvor PPE-Gruppen er , jeg kan i hvert fald ikke se den her i salen .
Jeg ved ikke , om De med de beslutninger , De traf her til morgen , p en eller anden mde har svaret p alle gruppens sprgsml , men jeg synes , at salen er usdvanligt tom i betragtning af , at vi drfter et s vigtigt emne .
<P>
Jeg var enig i , at vi skulle indgive foresprgslen . Jeg har stillet mig selv dette sprgsml i lang tid , hr. nstformand .
Jeg stillede mig selv dette sprgsml allerede i september . Hvordan kan det vre , at det mrkeligt nok udelukkende var tjenestemnd , der boede i eller kom fra visse lande , der opfyldt disse s objektive og perfekte kriterier - som alle kunne skrive under p , nemlig kompetence , kvalifikationer osv. mens tjenestemnd fra andre lidt skve lande med stvleform ikke havde disse egenskaber ?
Lad os se bort fra tallene og se p embederne .
A1 er en meget vag betegnelse . Man kan godt vre A1 og have et vigtigt embede , f.eks. generaldirektr for udvikling , for presse og kommunikation eller for andre generaldirektorater , eller man kan vre assistent .
Hvordan kan det vre - og det er et sprgsml , jeg bliver ved med at stille mig selv - at disse kvalifikationskriterier mrkeligt nok kun var til gavn for visse nationaliteter ?
Det er , hvad der fremgr af en omhyggelig lsning , hvor man ikke bare ser p tallene .
<P>
Jeg bliver ved med at stille mig selv dette sprgsml , hr. nstformand , ligesom jeg - ud over sprgsmlet om udnvnelserne internt i Kommissionen - ogs stiller mig selv sprgsmlet om udnvnelserne af hjtstende tjenestemnd i Kommissionen - tjenestemnd eller mske kabinetschefer - som lige pludselig " er fljet " , og som lander i en eller anden europisk lufthavn - som regel London og ikke Malpensa - for herefter at g over til den private sektor .
Dette er heller ikke et sprgsml , som er genstand for vores mundtlige foresprgsel , men det fortjener at blive drftet p et andet tidspunkt .
Det lgger jeg personligt meget vgt p .
<P>
Endelig er jeg af den opfattelse , at det er forkert af Kommissionen at give tjenestemndene for meget magt ved personaleudvlgelsen .
Kommissionen burde beholde sin politiske dmmekraft og ikke overlade den til tjenestemndene .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , frst vil jeg sige , at hr . Dell ' Alba har helt ret i den frste del af sit sprgsml .
Tonen i sprgsmlet , da det blev stillet , synes at vre meget forskellig fra den tone , vi nu hrer i Parlamentet .
<P>
For det frste m vi sige , at reformerne i hvidbogen skrider frem .
Det gr langsomt , men Rom blev ikke bygget p n dag , og det m vi huske p .
<P>
Vi ved alle , at der foreligger en tidsplan - en tidsplan , som vi alle har godkendt , og som skal overholdes .
Derfor vil jeg gerne komme ind p sprgsmlet bag sprgsmlet - det , vi egentlig skal undersge her , fr jeg ser p selve indholdet .
Det er slende - og jeg vil ikke sige det s subtilt som hr. van den Berg - at tonen i dette sprgsml synes at vre den samme som i Stauner-betnkningen , den oprindelige Stauner-betnkning , som blev godt og grundigt forkastet i Budgetkontroludvalget - den samme tone , som gik igen i begrundelsen , som blev forkastet af Parlamentet som helhed .
<P>
Vi er alle desperate efter en reform , men det vil tage tid .
Den nye Kommission har kun siddet i syv mneder .
Den blev godkendt af Europa-Parlamentet med et overvldende flertal .
Det sprgsml , vi i virkeligheden br stille her , er ikke rettet til Kommissionen , men til PPE-Gruppen og drejer sig om bevggrundene bag sprgsmlet .
Det slr mig som noget , der helt klart er politisk motiveret , at man forsger at undergrave det arbejde , der er gjort med reformen , at man forsger at skyde projektet ned , fr det er get i luften .
Dette skyldes , at der findes et element inden for PPE-Gruppen , og jeg regner ikke hr . Poms Ruiz med her , der er interesseret i at delgge Kommissionens taktik , at delgge reformen af Kommissionen og at delgge EU .
Og PPE-Gruppen holdes som gidsler af det element inden for gruppen .
<P>
Jeg mener , at Kommissionen er meget bent indstillet over for at tage hensyn til nogle af - forhbentlig alle - Parlamentets nsker og kritikpunkter , for vi er ogs kritiske .
Men det skal ske p rette tid og sted , og det er , nr vi skal gennemg hr . Poms Ruiz ' reaktion p hvidbogen .
PSE-Gruppen nsker at indg i en konstruktiv diskussion , fordi vi er interesserede i resultaterne af reformen og ikke i at score kortsigtede politiske point , der ikke gr andet end at skade Den Europiske Union .
<P>
Ganske kort til sprgsmlenes indhold : Under Kommissionens hringer bad Europa-Parlamentet om en rotationsordning for A1- og A2-stillinger og en afslutning p den nationalt baserede tildeling af topposter .
Kommissionen har taget positive skridt siden sin tiltrdelse for at sikre , at udnvnelserne sker p grundlag af kvalifikationer .
I en multinational institution m vi naturligvis vre opmrksomme p nationale overvejelser , men disse skal ses p mellemlangt og langt sigt .
Som kommissren sagde , kan man ikke tage et jebliksbillede p halvvejen .
Vi br interessere os for at kontrollere systemer og ikke enkeltpersoner .
Det er Europa-Parlamentets rolle at srge for , at Kommissionen er p terne .
Vi nsker udnvnelser baseret p kvalifikationer , men det betyder ikke , at vi skal blande os i og stille sprgsmlstegn ved hver enkelt udnvnelse til en toppost .
<P>
Jeg vil gerne kort komme ind p forbedringen af ligestillingsaspektet i Kommissionens reformforslag .
Fru Hautalas sprgsml var meget relevant , og vi vil gerne have det besvaret .
I jeblikket mener vi ikke , at forslagene er tilstrkkeligt vidtgende med hensyn til lige muligheder for begge kn .
<P>
Med hensyn til afsnit 3 og 4 i denne mundtlige foresprgsel har jeg forstet , at man p Formandskonferencen den 6. april blev enige om , at disse to sprgsml skulle slettes .
Nr det nu forholder sig sledes , vil jeg bede Dem , hr. formand , undersge , hvorfor tjenesterne stadig ikke havde fjernet disse afsnit i dag .
Det er et alvorligt problem .
Fakta er , at reformen af Kommissionen er i gang .
Hr . Prodi kom med nogle erklringer i dag som leder af organisationen .
Igen drejer det meste sig om mobilitet , men jeg vil gerne sprge kommissren , hvorfor rollen for den nye stilling , direktr for Det konomiske og Politiske Rd , ikke blev annonceret .
Det er en stilling , som vi gerne havde set annonceret .
<P>
Til slut vil jeg gerne bede PPE-Gruppen afholde sig fra sdanne politisk motiverede og ukonstruktive sprgsml , som der er tale om her .
Jeg har tillid til , at hr . Poms Ruiz ikke vil indtage en sdan holdning , nr han skal udforme sin reaktion p hvidbogen , men De m ikke lade Deres gruppe blive kapret af et mindretal .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Morgan .
Jeg beklager , at jeg ikke har nogen oplysninger om det sprgsml , som De har stillet mig , men jeg vil i hvert fald viderebringe det , s det kan blive besvaret ordentligt .
<SPEAKER ID=108 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg vil ogs godt takke kommissren for svaret og i lighed med andre kvinder efterlyse tallene for fordelingen mellem mnd og kvinder .
Da Kommissionen den 27. april har vret dybt nede i detaljerne , kan vi mske f oplyst , hvor mange mnd og kvinder der er p A-poster , ikke under t , men fordelt p A1 , A2 og A3 osv . , for det er sdan set det , der er det interessante .
Oftest viser det sig jo , at der absolut ingen kvinder er p topposterne .
Og i tilknytning hertil kunne vi mske f oplysning om , hvordan panelet - som skal vre et objektivt panel - er sammensat efter kn .
Mske ogs efter lande , men i hvert fald efter kn .
Hvem skal til sidst vurdere den omtalte shortlisting ?
Oftest er det udelukkende mnd , der giver den sidste vurdering .
<SPEAKER ID=109 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke de rede medlemmer fra alle sider af salen for deres konstruktive bidrag i lbet af denne forhandling .
Det risikerer at blive lidt overfladisk p grund af tidspresset , men jeg skal forsge at besvare de specifikke sprgsml , der er blevet rejst .
<P>
Frst sprgsmlene fra hr . Harbour , som typisk for ham var klarsynede og konstruktive , og som drejede sig om , hvor langt vi mente , at vi er net med engagementet i udviklingen af lederfrdigheder og ledelseskultur .
Jeg vil blot nvne et eller to punkter , der er tegn p fremskridt .
Jeg vil ikke hvde , at de er perfekte , og listen er ikke udtmmende .
<P>
Med hensyn til uddannelse , der , som hr . Harbour ved , er grundlggende for den type af ndringer , vi nsker at opn , indledes det omfattende uddannelsesprogram for alle Kommissionens ledere i denne mned , og programmet skal fortstte i to r .
For det andet er vi allerede get i gang med at indsamle opgavebeskrivelser fra alle generaldirektorater .
De fleste har allerede indsendt deres .
S er der opgavevurderingerne , som vi vil gennemfre gennem en rkke pilotordninger , som i frste omgang vil berre omkring en fjerdedel af generaldirektoraterne og dernst indsamlingen af jobbeskrivelser , som vil ske i perioden frem til udgangen af juli i r .
<P>
Processen for evaluering af personalet , og det omfatter naturligvis ledere p alle niveauer , er ved at blive finpudset og vil snart blive ivrksat . Som hr .
Harbour sagde , er generalsekretrens rolle i alle disse aktiviteter og mange andre af central betydning . Jeg mener , at hr .
O ' Sullivan er meget engageret i den udviklingsretning , der skitseres i hvidbogen , og vil blive en bemrkelsesvrdig efterflger for hans utroligt talentfulde og engagerede forgnger , hr . Trojan , som tiltrder en ny stilling ved mnedens udgang .
<P>
Med hensyn til at give lederne yderligere befjelser er det bedste eksempel , at vi den 1. maj indviede den nye interne revisionstjeneste , den centrale konomitjeneste , og om kort tid afholder vi det frste mde i udvalget for status over revisionen .
Dette er de frste vigtige skridt i retning af en decentralisering af finanskontrollen , som naturligvis er vsentlige for tildelingen af yderligere befjelser til ledere p alle niveauer i en institution , der arbejder med konomiske midler .
Hr . Harbour kender mit synspunkt om , at som en konsekvens af denne centrale og mlelige ndring , som vil blive vurderet lbende , vil vi f en udstrakt ndring af kulturen i den overordnede ledelsesstil og drift af Kommissionen .
<P>
Endelig har han ret , nr han ppeger , at evnen til at lede grupper og til at arbejde i grupper samt opbygning af " team spirit " alt sammen er centrale elementer for at kunne anvende moderne ledelsesfrdigheder p en effektiv mde .
Vi nrer denne udvikling gennem en kombination af strukturelle ndringer og videreuddannelse , evaluering og udnvnelsessystemet .
Overvejelsen vedrrende en prvetid i kontrakterne i forbindelse med udnvnelse af ledere vil naturligvis ogs vre et vigtigt bidrag til den udvikling , vi nsker .
Men at gre dette grundigt krver ndringer af vedtgten for tjenestemnd , og jeg ser frem til Parlamentets og Rdets samarbejdsvilje med henblik p at indfre de ndringer i fllesskabslovgivningen , der er ndvendige for at lette denne videre udvikling .
<P>
Hr. van den Berg havde ret og var venlig og geners , da han p ny ppegede , at Kommissionen skal vre ansvarlig for sine udnvnelser og sin personalepolitik .
Jeg gr ud fra , at han vil gennemfre sin undersgelse af , hvorfor dette sprgsml blev stillet .
Jeg kan kun sige , at jeg glder mig over muligheden for at afgive tilbundsgende oplysninger .
<P>
Jeg kommer i tanke om , at under hringerne rejste adskillige af Parlamentets medlemmer helt korrekt og med strke argumenter dette sprgsml og fremsatte strke nsker om at afskaffe nationalitetskriterierne for ledende stillinger , at g helt bort fra formelle eller uformelle kvoter og indfre en rotationsordning for tjenestemnd i A1- og A2-stillinger .
Dette er principper , som jeg ikke blot var enig i dengang , og det samme gjaldt mine kolleger i Kommissionen , men lige siden har jeg arbejdet aktivt for at gennemfre dem i praksis .
<P>
S til sprgsmlet om nye standarder og eksterne stillinger , et sprgsml , som hr .
Dell ' Alba ogs var inde p , da han har stillet et sprgsml om disse ting , som jeg ser frem til at besvare . Jeg skal henlede Parlamentets opmrksomhed p , at mens jeg arbejdede med en konkret sag , som drejede sig om min egen kabinetschefs , Andrew Cahns , afgang , blev det meget klart for mig , at de nuvrende ordninger for tilladelse til forflytning af fastansatte og midlertidigt ansatte til ekstern beskftigelse savner tilstrkkelig klarhed og konsekvens .
I praksis betd den procedure og grundige undersgelse , som jeg krvede anvendt i hr . Cahns tilflde , at hans sag blev behandlet meget grundigt og helt iflge reglerne .
Jeg mener imidlertid ikke , at Kommissionen eller de vrige institutioner br skulle forlade sig p tjenestemnds eller kommissrers individuelle begrundelser samt en temmelig ad hoc-prget anvendelse af principperne , som er temmelig udbredt for at sige det mildt .
<P>
Jeg bad derfor generaldirektren for Administration og Personale udarbejde et udkast til regler , hvori man skulle tage hensyn til bedste praksis i medlemsstaternes administrationer samt i andre internationale offentlige organer samt gre procedurerne mere prcise .
At have sdanne regler vil naturligvis vre den bedste mde , hvorp man kan sikre gennemsigtighed , konsekvens og den praktiske styring , der vil vre i alle parters interesse , navnlig , hvilket medlemmerne har mindet os om i lbet af forhandlingen , nr medlemsstater og institutioner i stigende grad er ivrige efter at tilskynde til mere udveksling mellem de nationale myndigheder og EU-administrationen samt mellem den offentlige og den private sektor .
Nr jeg er klar med et forslag til en ny og forbedret ordning , vil jeg naturligvis forelgge det for mine kolleger i Kommissionen og efterflgende informere Parlamentet og de vrige institutioner om dem .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden med hr . Sterckx ' indlg til at understrege noget , jeg sagde tidligere , og som han anerkender , nemlig , at ingen , i lyset af den brede geografiske ligevgt , som Kommissionen er forpligtet til at opretholde , br forsge at tage et jebliksbillede af personaleprofilen i Kommissionen og fremstille det som den permanente situation .
Levende billeder er det eneste , der kan fortlle hele historien , og Kommissionen lgger stor vgt p at sikre , at der gives prioritet til kvalifikationer , samt at der tages det fulde og skyldige hensyn til den geografiske ligevgt , som er vsentlig for en multinational serviceinstitution som Kommissionen .
<P>
Til fru Hautala vil jeg blot sige , at ingen af de udnvnelser , der er blevet meddelt i dag , har vret for et panel , og det er der en meget enkel juridisk rsag til .
David O ' Sullivan vil f.eks. indtage sin stilling i henhold til rotationsprincippet , som faststtes i vedtgten for tjenestemnd , og stadig i henhold til vedtgten er Ricardo Levi en midlertidigt ansat , som overflyttes til den nye stilling .
S i henhold til de juridiske , proceduremssige og beskftigelsespolitiske bestemmelser var der ikke krav om at benytte panelsystemet i forbindelse med forfremmelser og udnvnelser i henhold til den eksisterende lovgivning om udnvnelser af denne art .
Jeg mener ogs , at det er svar p fru Morgans sprgsml om samme emne .
<P>
Man var ogs inde p sprgsmlet om udnvnelse af kvinder .
Ud af de 25 udnvnelser af hjtstende tjenestemnd , som denne Kommission har foretaget siden september sidste r , har de fire vret kvindelige tjenestemnd .
Det er beskedent for mig at se .
Fru Hautala og andre er klar over mine ambitioner i denne henseende .
Jeg vil blot sige , at eftersom dette er nsten 20 % af det samlede antal udnvnelser , er vi p linje med dette rs nske om at sikre mindst en 20 % forgelse af antallet af kvinder , der udnvnes .
I lbet af resten af ret kan jeg sige med sikkerhed , at dette tempo mindst vil blive opretholdt .
Jeg ville naturligvis gerne have det til at g endnu hurtigere , idet der findes et stort antal yderst kvalificerede kvinder , hvilket fru Dybkjr ppegede for os i Kommissionen , og vi nsker en korrekt anerkendelse af denne kvalitet .
<P>
Med hensyn til hr . Dell ' Albas udflugt til er og stvleformede lande ser jeg som sagt frem til at besvare hans tillgssprgsml og gre det meget detaljeret .
Det er vsentligt , at riget , det store rige , i lbet af disse mneder under den nye Kommission ikke tegnede sig for yderligere udnvnelser p A1-niveau gennem forfremmelse .
Stvlelandet opnede to sdanne udnvnelser - stvlelandet fik fire A2-forfremmelser i denne periode , og den store  fik fem , hvoraf ingen s vidt jeg ved kommer fra Wales .
Jeg hber , at dette kan berolige hr . Dell ' Alba .
<P>
Fra det walisiske de sprger fru Morgan " Hvorfor var der ingen walisere ? " .
Det er fordi , fru Morgan , at selv om jeg lgger stor vgt p geografisk ligevgt , ville det betyde , at man skulle have en nordwaliser og en sydwaliser fra Wales , da jeg ellers ville skabe endnu strre utilfredshed i det land , jeg elsker hjest .
Men fru Morgan rejste nogle spndende sprgsml , som jeg har noteret ; dem vil vi uden tvivl g videre med .
<P>
Til fru Dybkjr vil jeg sige , at for s vidt angr vores utrttelige gennemfrelse af ligestillingspolitikken vil man i lbet af de kommende mneder og r kunne se , at vi lgger vgt p indkaldelse af ansgninger samt frstegangsudnvnelser og forfremmelser for at vise , at vi arbejder serist p at sikre betydelige fremskridt i antallet af ansttelser af kvinder i alle aldre og p alle niveauer inden for Kommissionen .
Jeg kan kun bede de rede medlemmer vente , indtil de fysiske beviser foreligger .
Men at dmme efter engagementet og det strke og aktive nske hos den nuvrende Kommissions medlemmer vil vi f succes i alle henseender .
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag den 17. maj 2000 .
<CHAPTER ID=8>
Retlige aspekter af elektronisk handel
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0106 / 2000 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester , navnlig elektronisk handel , i det indre marked ( " Direktivet om elektronisk handel " ) ( 14263 / 1 / 1999 - C5-0099 / 2000 - 1998 / 0325 ( COD ) ) ( Ordfrer : Ana Palacio Vallelersundi ) .
<SPEAKER ID=112 NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , i den indstilling , som jeg har fornjelsen af at forelgge p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , foresls det , at Parlamentet vedtager den flles holdning uden ndringer .
Jeg skal sige , at dette er et udtryk for de forskellige politiske gruppers holdning .
<P>
Jeg vil understrege , hr. formand , at Parlamentet , nr det i morgen vedtager Rdets flles holdning om elektronisk handel , udver et ansvar med et enormt politisk indhold og stor institutionel betydning .
Desuden tager Parlamentet med vedtagelsen af dette direktiv et afgrende skridt , der fremmer de europiske virksomheders konkurrenceevne i onlinekonomien og sikrer , at svel forbrugere som virksomheder kan handle p det indre marked med de samme garantier og den samme lethed som p deres hjemmemarked .
<P>
Direktivet sikrer , at virksomheder og borgere har mulighed for at levere og modtage informationssamfundstjenester i hele Den Europiske Union , som p den mde bliver et gte omrde uden grnser .
De europiske virksomheder fr mulighed for at tilbyde varer , tjenesteydelser eller informationer inden for rammerne af Unionen og samtidig overholde reglerne i den medlemsstat , hvor de er hjemmehrende , og dermed under normale omstndigheder uden at vre underkastet 14 forskellige lovgivninger .
<P>
For at opn disse resultater harmoniserer direktivet visse omrder , srlig - og for at nvne de vigtigste - virksomhedernes etableringssted , deres forpligtelser med hensyn til benhed , krav til benhed i kommerciel kommunikation , betingelser for indgelse af elektroniske kontrakter og for deres gyldighed , internetformidlernes ansvar , afgrelse af tvister samt de nationale myndigheders befjelser .
<P>
P andre omrder sttter direktivet sig til de eksisterende instrumenter , som har til forml at lette harmoniseringen og den gensidige anerkendelse af nationale lovgivninger .
<P>
Direktivet , hr. formand , omfatter - og det er vigtigt - alle informationssamfundstjenester , svel fra virksomhed til virksomhed som fra virksomhed til bruger , ssom tjenester , der gr det muligt at udfre elektroniske operationer - interaktivt fjernkb af varer og tjenesteydelser , f.eks. onlineforretninger - tjenester , der ydes gratis , f.eks. tjenester finansieret med reklameindtgter eller ved sponsorering , onlinenyheder , onlinedatabaser , finansielle tjenesteydelser online , faglige tjenesteydelser online - fra advokater , lger eller andre faggrupper - fritidstjenester ssom video on demand , direkte marketing og alle netadgangstjenester .
<P>
Direktivet er som sagt ogs et strlende eksempel p interinstitutionelt samarbejde .
Dette direktiv er resultatet af et glimrende teamwork mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet .
Og p den mde var Parlamentets holdning ved frstebehandling , srligt den fulde sttte til princippet om oprindelsesland , afgrende for , at Rdet kunne undg , at tekstens ligevgt kom i fare .
<P>
I det store hele flger den flles holdning de retningslinjer , som Parlamentet har udstukket , og bortset fra et ubetydeligt tilflde tilfjes der ikke vsentlige ndringer til bilaget , som indeholder bestemmelser om undtagelser fra nvnte princip , og ligeledes fastholdes ligevgten , hvad angr bestemmelser vedrrende forbrugerbeskyttelse og formidlernes ansvar .
<P>
Jeg vil som ordfrer takke for det samarbejde , jeg har haft med mine kolleger i Retsudvalget og srlig med de ansvarlige fra de forskellige politiske grupper - og jeg glder mig isr over sttten fra fru Berger og hr . Harbour fra min gruppe - og med de vrige institutioner .
<P>
Den flles holdning fastholder alts ligevgten mellem de forskellige generelle ml og mellem de forskellige interesser , og derfor har vi ikke stillet ndringsforslag .
Det er naturligvis ikke en perfekt tekst , men vi mener , at det er en fornuftig og acceptabel tekst , og at det er ndvendigt , at den vedtages hurtigst muligt .
Jeg vil ikke gentage - men det er rigtigt - at tiden p Internettet er meget kortere end den tid , som vi har kendt hidtil .
<P>
Vi m ogs forst , at dette direktiv er af strste vigtighed for at sikre udviklingen af elektronisk handel .
Vi m huske p globaliseringen af konomien og konkurrencen fra de amerikanske virksomheder , det indre marked , der ligesom Internettet tilsigter at etablere et omrde uden indre grnser ...
Alle disse elementer er aktiver for Fllesskabet , hvad angr de europiske virksomheders konkurrenceevne .
<P>
Endelig betyder udviklingen af nye teknologier og nyheder i forbindelse med markedet , at det bliver ndvendigt at skabe en retlig ramme for udvikling af handlen , samtidig med , som det er tilfldet med dette direktiv , at omrder , der er velegnede til selvregulering , udelades til udarbejdelse af specifikke adfrdskodekser .
<P>
Dette direktiv tilskynder ligeledes sm og mellemstore virksomheder til uden tven at g ind i den grnseoverskridende handel , noget de ikke gr i jeblikket p grund af den retlige usikkerhed forbundet med de mange forskellige lovgivninger i Europa .
<P>
Endelig er flere medlemsstater allerede ved at lovgive p dette omrde , og uden dette direktiv kunne vi risikere , at det indre marked blev opsplittet .
<P>
Dette direktiv er desuden , hr. formand , en milepl , som fr indflydelse p alle fllesskabsinitiativer , der har betydning for elektronisk handel .
Den retlige ramme , der er fastsat i dette direktiv , letter vedtagelsen af andre fllesskabsdirektiver , f.eks. om copyright , fjernsalg af finansielle tjenesteydelser eller den kontroversielle vedtagelse af Bruxelles-konventionen om retternes kompetence , og den bidrager uden tvivl til at forebygge risikoen for uforenelighed mellem disse initiativer og principperne for det indre marked .
<P>
Parlamentet har til hensigt at flge gennemfrelsen og implementeringen af direktivet i de nationale lovgivninger , og derfor har jeg tilladt mig at inddrage to indstillinger , to opfordringer til Kommissionen , som jeg hber bliver vedtaget i morgen , ikke inden for rammerne af direktivet , men inden for rammerne af den lovgivningsmssige beslutning . En om procedurer for afslring og fjernelse af ulovligt indhold og en om udarbejdelse af adfrdskodekser .
<P>
Endelig , hr. formand - og det bliver mine sidste ord - har det symbolsk betydning , at Parlamentet vedtager dette direktiv lige fr fejringen af 50-ret for Robert Schuman-erklringen , hvorved han bekendtgjorde , at Europa ikke ville blive skabt p et jeblik , men ved opnelse af nogle konkrete ml , som ville opbygge gte solidaritet mellem borgere og virksomheder .
For 50 r siden vedrrte de konkrete ml Det Europiske Kul- og Stlfllesskab , i dag vedrrer de , som det nvnes i direktivet , informationssamfundet .
Derfor , hr. formand , mener jeg , at Parlamentet i morgen kan nskes tillykke , en lyknskning , der skal omfatte resten af Fllesskabets institutioner .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke ordfreren , som her efter min mening har ydet et fremragende stykke arbejde inden for et vanskeligt emneomrde .
E-handel-direktivet er isr et srligt vanskeligt emne , fordi vi her har et typisk eksempel p , hvordan den teknologiske udvikling og udviklingen p markedet er lbet fra lovgivningen .
Lovgivningsprocedurerne p europisk niveau er nu en gang srligt komplicerede , og udviklingen p markedet er nu en gang hurtigere .
Et andet problem , som vi havde , da vi skulle behandle dette direktiv bde i frste- og andenbehandlingen , var erkendelsen af , at harmoniseringen inden for Den Europiske Union benbart p mange omrder hidtil ikke er kommet langt nok , for mange ting i forbindelse med diskussionen om dette direktivforslag viste egentlig , at der har vret store mangler og store problemer p dette omrde .
<P>
Jeg vil kun som eksempel anfre debatten om oprindelseslandprincippet eller alternativt bestemmelseslandprincippet .
I begge tilflde , i begge alternativer bevgede vi os som lovgivere lidt som mellem Skylla og Charybdis som den gamle Odysseus i Antikken , simpelthen fordi vi i begge tilflde skaber uretfrdigheder , i det ene tilflde for den , som leverer ydelsen , i det andet tilflde for den , som modtager ydelsen .
Desuden skaber vi mske ogs problemer , som er vanskelige at have med at gre i retspraksis bagefter , nr f.eks. en portugisisk dommer pludselig skal anvende tysk lovgivning , eller omvendt f.eks. en spansk dommer pludselig i forbindelse med enklere , mindre vrdifulde sager skal anvende italiensk ret , bare fordi konstellationerne kan falde sdan ud .
<P>
Derfor vil jeg ikke bestride , at den flles holdning , som nu foreligger , ikke ubetinget tilfredsstiller mig p alle punkter .
Der er mange punkter , som jeg nu som fr vil kritisere .
P den anden side har vi i jeblikket ikke brug for en andenbehandling og da slet ikke en forligsprocedure .
Det drejer sig om , at vi hurtigt nr frem til en beslutning , og at vi langt om lnge giver brugerne p markedet en retlig ordning , ogs selv om den , som ordfreren med rette bemrkede , mske ikke er helt perfekt , og selv om der stadig er mangler p mange punkter .
<P>
Derfor forventer jeg imidlertid ogs af Europa-Kommissionen , at den nje overvger gennemfrelsen af dette direktiv og eventuelt endnu i denne lovgivningsperiode fremlgger konkrete forslag om ndring af dette direktiv , hvis dette skulle vise sig ndvendigt .
Jeg tror ogs , at vi til den tid mske vil vre kommet lngere med harmoniseringen af mange retsomrder .
Som eksempel vil jeg kun nvne den forestende harmonisering af civilretten .
Her har Kommissionen jo allerede uddelt opgaverne .
Rdet i Tampere forlangte rapporter og vedtog disse , og ogs Europa-Parlamentet skal i nr fremtid beskftige sig med dette sprgsml igen , og jeg tror , at de beslutninger , der kommer ud af denne proces , s mske ogs kan danne grundlag for en videreudvikling af dette e-handel-direktiv .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg gerne p egne og min politiske gruppes vegne takke ordfreren for denne betnkning og for den strategi , hun har foreslet , nemlig at vi skal vedtage denne flles holdning , sdan som den ligger .
Denne strategi virker overbevisende p os , s vi ogs her i salen kan anbefale , at vi vedtager Rdets flles holdning om e-handel-direktivet uden ndringer .
Det gr vi frst og fremmest , fordi vi tror , at denne s centrale del af den europiske retlige ramme for informationssamfundet skal gennemfres hurtigt .
En af rsagerne til , at det er muligt at vedtage den flles holdning uden ndringer , er , at Rdet - jeg fristes nsten til at sige undtagelsesvis - har taget hjde for rigtig mange af Europa-Parlamentets ndringsforslag fra frstebehandlingen .
Det betyder imidlertid ikke , at vi ikke har mange ider til forbedringer eller uopfyldte nsker - men det er allerede blevet sagt .
<P>
Nr vi er indstillet p at lade disse nsker trde i baggrunden til fordel for en hurtig vedtagelse og gennemfrelse af dette direktiv , s forventer vi imidlertid ogs af medlemsstaterne , nr de skal gennemfre dette direktiv , ud over Kommissionens kontrol , at man ikke lser de sprgsml , som endnu ikke er reguleret helt entydigt , til ulempe for de ml , som er vigtige for os , srligt forbrugerbeskyttelsen .
Her tnker jeg isr p fortolkningen af artikel 1 , stk . 3 , som er formuleret meget ambivalent .
Jeg hber ikke , denne artikel vil blive brugt til at omg nationale bestemmelser om sundhedsbeskyttelse , f.eks. forbuddet mod postordrehandel med bestemte medikamenter .
<P>
Jeg mener ogs , vi med rimelighed kan forvente , at de planlagte adfrdskodekser , med hvilke vi giver aktrerne inden for e-handel meget vide muligheder for selv at regulere omrdet , vil blive udarbejdet s hurtigt som muligt , meget omfattende under inddragelse af forbrugerorganisationerne og s bindende og gennemfrligt som muligt .
Jeg mener , at ogs de ordninger , vi har vedtaget om udbyderes hftelse , kan betegnes som yderst rimelige .
Jeg kan blot hbe , at det viser sig holdbart , s vi ikke m rette p det om tre r p grundlag af de praktiske erfaringer .
<P>
Vedtagelsen af e-handel-direktivet er ganske vist et meget , meget vigtigt skridt , men vi mangler stadig nogle centrale byggesten til eEurope , og ordfreren har allerede peget p det , Rdet er bagud med den flles holdning om finansielle ydelser i distancehandel og om ophavsretten i informationssamfundet .
Vi har ogs brug for hurtigere fremskridt i forbindelse med udenretlige voldgiftssager og i bagatelsager .
Til sidst er det min forhbning , at det direktiv , som nu bliver vedtaget , vil vre et godt grundlag for at opn lige s gode lsninger p globalt plan .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis">
Hr. formand , vedtagelsen af dette direktiv ved andenbehandlingen har mske vret historisk .
Ingen ndringsforslag !
Jeg vil nske ordfreren hjertelig tillykke med hendes originale strategi og , hber jeg , hendes succes med at opn fortsat enighed .
<P>
Jeg tror ikke , at det har vret nemt for nogle af os politikere at lgge bnd p vores naturlige instinkt for at forbedre eller ndre andres tekster .
Alligevel var det en nje overvejet beslutning .
Vi ved , at forslaget ikke er fuldstndig perfekt , men de generelle tilbagemeldinger bde ved hringen for nylig i udvalget og fra de folk , der har udvet lobbyvirksomhed over for medlemmerne , har vret : " Lad os f noget , der mske er et ikke helt perfekt direktiv med en senere revision frem for ingenting " .
Hastighed med sikkerhed er vigtigt i denne nye verden i hastig bevgelse .
<P>
Nu har vi en forelbig kreplan ; et referencepunkt for de europiske virksomheder , der handler p Internettet ; en kreplan , hvor princippet om oprindelsesland klart fremgr , samtidig med at forbrugernes interesser beskyttes .
Det er en god balance .
Dette br virkelig bne det indre marked for de mange og stadig strre muligheder , som e-handel giver virksomheder af alle strrelser , men navnlig SMV .
Vi skal hele tiden vre opmrksomme p , at Internettet ikke er begrnset til Europa .
Det er naturligvis verdensomspndende .
En stor del af forbrugertransaktionerne fra Europa p Internettet sker p amerikanske hjemmesider , og fremover vil de muligvis ogs vre rettet mod asiatiske hjemmesider .
De europiske virksomheder m flge med , og her vil nglebegrebet vre tillid .
Vi m strbe mod at skabe den hjeste mulige kvalitet af e-virksomheder i Europa .
Virksomheder , der starter med eller skifter til denne mde at drive forretning p , skal se nje p , hvordan de fungerer , p de oplysninger og de tjenester , de tilbyder kunderne , hvis de skal overleve .
Derfor skal vi srge for en sammenhngende lovgivning .
<P>
Tillid er vigtigt .
Der findes mange muligheder , men hvad med truslerne .
S sent som denne weekend har vi i London set bagsiden af den kommunikations- og informationsrevolution , som Internettet har skabt ved at bringe forskellige elementer i samfundet i kontakt med hinanden , hvor de efterflgende har spredt vold og delggelse i Londons gader .
Dette er mske ekstremt , men der vil vre skruppellse mennesker , der laver fiduser p Internettet .
En negativ historie kan delgge tilliden til e-handel i revis .
E-handlen befinder sig i sin tidligste fase .
Som lovgivere skal vi vre opmrksomme , ikke ndvendigvis interventionistiske , men p vagt over for konsekvenserne , efterhnden som mediet vokser .
<P>
Ordfreren har givet os et fantastisk godt grundlag .
ELDR-Gruppen vil holde fast i hendes oprindelige linje " uden ndringsforslag " .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , her i Parlamentet er der tradition for at takke og komplimentere ordfrerne , og jeg m tilst , at det nogle gange kan overdrives .
Men ved denne lejlighed vil jeg gerne sige , at det ikke ville vre overdrevet , nr jeg p min gruppes og egne vegne retter en srlig tak og lyknskning til ordfreren med hendes arbejde .
Som nyt medlem af Parlamentet og dermed af udvalget vil jeg ogs takke hende for det fantastiske arbejde , hun udfrer som formand for vores udvalg - for den hflighed og venlighed , men samtidig den fasthed , hvormed hun leder udvalgets arbejde .
<P>
Jeg har en vis medflelse med kommissr Bolkestein her i dag .
Parlamentsforhandlinger er ikke altid kendetegnet af krig p kniven , men i dag er jeg bange for , at der er tale om et ligtog , fordi vi alle rejser os og siger , at vi er enige med hinanden .
Vi m sprge os selv , om dette er ideologiernes dd .
Jeg formoder , at vi kan undskylde os med , at vi i hjere grad drfter mediet end budskabet her .
Vi drfter skabelsen af et nyt medium , og dermed et medium , der medfrer et umiddelbart og akut behov for regulering og for flles regulering i stor skala .
Derfor , og her tror jeg , at vi alle har ret , er det af vital betydning , at vi kommer videre og undgr risikoen for undige forsinkelser i gennemfrelsen .
<P>
Ikke desto mindre var jeg min kollega , fru Ahern , som ogs sidder i udvalget , taknemmelig , fordi hun tog nogle sprgsml op i aften , der fortsat vkker bekymring , og jeg vil gerne igen takke ordfreren for den mekanisme , hun har anvendt til at foretage en tilfjelse til beslutningen med punkterne vedrrende de umiddelbare tjenesteudbydere og adfrdskodekser .
Dette er vigtigt , og jeg hber , at Kommissionen vil tage disse aspekter med .
<P>
Nr man som jeg kommer fra en af de virkelig perifere dele af Europa , et det spndende at tnke over de muligheder , som disse nye medier vil f med hensyn til at rette op p den tilsyneladende uimodstelige bevgelse imod centrum og forfaldet i de fjerntliggende dele af alle vores lande og samfund .
Under disse omstndigheder br vil glde os over chancen for at indfre en effektiv regulering af e-handlen .
<P>
Vi skal ligeledes huske p , at der er en anden type udelukkelse end den geografiske .
Det er mangelen p kvalifikationer i disse teknologier .
Vi str ogs over for en udfordring - om end uden for dette direktivs rammer - med at sikre , at mennesker ikke udelukkes p grund af uvidenhed eller manglende adgang til instrumenterne for dette kommunikationsmedium .
S lad os sikre , at vi vedtager direktivet , men ikke glemmer de vrige problemer .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne udtrykke min glde over den metode , som min kollega fru Palacio Vallelelersundi har valgt , og rose hende for den energi og udholdenhed , hvormed hun har talt for dette direktiv og den fremgangsmde , vi har valgt .
Det er ligeledes en indikation af , hvilken metode udvalget vil benytte for al den efterflgende lovgivning .
<P>
Jeg vil gerne belyse en helt bestemt vinkel af denne lovgivning .
Jeg er en af de f ingenirer her i Parlamentet , i hvert tilflde i Retsudvalget , som er domineret af jurister , og kan undertiden anlgge lidt andre synspunkter .
For mig at se kan dette stykke lovgivning i den teknologiske verden sammenlignes med styresystemet for hele den juridiske struktur , vi er i frd med at indfre for elektronisk handel i Den Europiske Union .
Det er et styresystem , hvor en lang rkke andre vsentlige stykker lovgivning skal indpasses , ssom ophavsret og informationssamfundet samt fjernsalg af finansielle tjenesteydelser .
Alle disse ting falder inden for dette direktivs generelle rammer .
<P>
S dette er i al vsentligt det centrale princip .
Jeg tver med at kalde det Windows , da det afstedkommer ret uheldige konkurencemssige sprgsml i jeblikket , men softwareeksperterne blandt Dem ved , hvad jeg mener , nr jeg bruger ordet " Linux " .
For de medlemmer , der ikke er s teknologisk velfunderede , kan jeg sige , at Linux er en konkurrent til Windows , der ejes og opdateres af brugerne .
Det er faktisk , hvad vi har her .
Vi har et system , der skal drives af brugerne , og det , jeg gerne vil i aften , nr jeg nu tnker fremad , for vi har tillid til , at vi fr dette direktiv igennem , er at sige til Kommissionen , at vi har brug for grundige og meget hurtige tilbagemeldinger fra brugerne vedrrende problemer og sprgsml , som de mder ved brugen af dette direktiv .
Internetverdenen er helt klart meget velegnet , nr Kommissionen skal srge for dette .
<P>
Vi nsker viden om de sprgsml , hvor medlemsstaternes regeringer har blokeret for transaktioner .
Vi nsker at vide , nr direktivet prves ved domstolene .
Vi nsker at vide , nr forbrugerne har haft problemer og fler , at deres rettigheder ikke er beskyttet .
Vi nsker at f kendskab til de srlige tilflde , som vi ikke har vret i stand til at f med denne gang , som f.eks. spil - indvirkningen p nationale lotterier - lgemidler og bger , de faktiske problemer , de str med .
Jeg mener , at alle disse aspekter skal dkkes ind ved tilbagemeldningen .
<P>
Mit sidste punkt drejer sig om hastigheden .
Fru Palacio talte i sin indledning om internetr og metodens hastighed .
Kommissionen og Rdet udfordrede os til at f direktivet igennem hurtigst muligt .
Jeg vil sige til dem begge , og navnlig til Rdets reprsentanter her , at vi har taget udfordringen op , og nu forventer vi , at medlemsstaternes regeringer handler med samme hastighed for at f denne lovgivning omsat .
Vi opfordrer Kommissionen og Rdet til at f de resterende dele af lovgivningen frem til os s hurtigt som muligt , for det er , hvad Europa har brug for .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , jeg vil ogs lyknske ordfreren .
Der er ingen tvivl om , at Parlamentets opgave i morgen er at vedtage betnkningen enstemmigt uden yderligere diskussion .
<P>
Kommissionen , Parlamentet og Rdet har haft masser af tid til at drfte og debattere ved bde frste- og andenbehandlingen , og , som ordfreren sagde , indeholder Rdets flles holdning nu de fleste af Parlamentets synspunkter .
Der er sledes tale om et afbalanceret forslag .
<P>
Vi skal huske p , at man ved det ekstraordinre EU-topmde i Lissabon i marts fastsatte nye ml og frister for en bedre udnyttelse af Internet og en styrkelse af Europas konkurrenceevne i videnskonomien .
Det betyder derfor , at vi m skabe entydige og enkle , forudsigelige og konsekvente juridiske rammer for elektronisk handel .
Det er nu en konomisk og politisk ndvendighed .
Direktivet bliver et stort skridt p vejen imod skabelsen af de rammer , der er ndvendige for at skabe den tillid , som bde virksomheder og forbrugere nsker for at maksimere e-handlens potentiale .
<P>
Fra de utroligt mange breve og kommentarer , jeg har modtaget som medlem af Retsudvalget , ved jeg , at det ikke er muligt af gre alle involverede parter tilpas .
Der findes stadig bekymringer , men jeg mener , at Rdet , Kommissionen og Parlamentet har fundet den rette balance mellem behovet for at beskytte den offentlige politik og forbrugerne og samtidig fremme og sttte vksten inden for e-handel .
<P>
Derfor anbefaler jeg p det kraftigste , at Parlamentet sttter og vedtager fru Palacios betnkning , som er udtryk for en flles holdning .
Vi gr dette vel vidende , at e-konomien udvikler sig i et hastigt tempo .
Vi er vidne til det 21. rhundredes svar p den industrielle revolution .
Det betyder , at vi som politiske beslutningstagere og institutioner stadig bevger os gennem nyt omrde .
Derfor m vi fortsat , som hr . Harbour sagde , sikre fuld hring og fuld debat om bde de eksisterende og de nye sprgsml for virksomheder og forbrugere .
Dette glder navnlig som flge af e-handlens globale karakter .
Dette er muligt takket vre en artikel i dette direktiv .
Artikel 21 i den flles holdning giver mulighed for en revision , og vi br udnytte tiden indtil da til at uddybe og udbygge vores viden om denne centrale sektor inden for europisk konomi .
<P>
Jeg vil advare mod , at vi hviler p laurbrrene .
Vi m fortsat fre drftelser med de interesserede parter i denne diskussion , og vi m sikre , at resultatet er national lovgivning , og at vi udarbejder entydig , hensigtsmssig og hurtig lovgivning .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , hr. kommissr , den elektroniske handel giver Den Europiske Union en enestende chance for at fremme den konomiske vkst , ge industriens konkurrenceevne og skabe nye job .
Det indre markeds lovramme spiller i den forbindelse en central rolle .
Det foreliggende lovforslag fjerner en lang rkke hindringer og usikkerheder , som virksomhederne endnu mder inden for elektronisk handel .
Usikkerheder , som har varet alt for lnge , fordi Rdet har brugt et helt r til at faststte sin holdning .
<P>
Direktivet om ophavsret har ogs siden februar 1999 , alts mere end 1 r , ligget hos Rdet .
I betragtning af den hurtige udvikling er hverken erhvervslivet eller forbrugerne tjent med den slags forsinkelser .
Parlamentet arbejder betydelig hurtigere .
<P>
Princippet om oprindelsesland er en af grundpillerne i det indre marked .
Det er derfor nrliggende , at dette ogs skal glde for den grnseoverskridende elektroniske handel .
Det er dog et minus , at dette forelbigt kun glder for business to business handel .
Med hensyn til onlinehandel med forbrugere er der en revision af den internationale privatret p vej .
Det afgrende i den forbindelse er , at bilggelse af tvister s vidt muligt sker out of court .
Retssager tager lang tid og er dyre .
Jeg anmoder derfor Kommissionen om at sttte initiativer i den retning .
<P>
Det er beklageligt , at det foreliggende direktiv ikke behandles sammenhngende og samtidig med ophavsretsdirektivet . For med hensyn til tjenesteudbydernes ansvar er der modsigelser .
Hvordan vil kommissren sikre entydige og sikre retsforhold for tjenesteudbyderne ?
Det vil jeg gerne have svar p .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hendes arbejde .
Jeg hrte ikke blandt flertallet i udvalget , der nskede , at der ikke skulle stilles ndringsforslag .
Det betd ikke , at jeg ikke satte pris p hendes solide arbejdsindsats , og jeg vil gerne rette en varm tak til hende , fordi hun har taget hensyn til de bekymringer , jeg udtrykte i udvalget , navnlig vedrrende de mellemliggende tjenesteudbyderes ansvar , adfrdskodekser og forbrugernes deltagelse .
<P>
Uden forbrugernes tillid kommer e-handlen ingen vegne .
Dette her er grundlggende , horisontal lovgivning , der vil vedrre hele Internettet og dets kommercielle levedygtighed .
Medmindre vi har forbrugernes tillid og kan lse problemer med ulovligt indhold hurtigt uden at ty til langvarige retssager , fr vi ikke de grundlggende regler , som borgerne og forbrugerne behver og krver .
<P>
Her i aften har man allerede henvist til behovet for revision .
Allerede fr vi vedtager direktivet , taler vi om revision , og jeg finder det meget klogt .
Nogle af de bekymringer , man har udtrykt her i aften , navnlig om lsningen af problemer med ulovligt indhold og forbrugernes accept , skal allerede sges lst af Kommissionen , fr vi kan vedtage det fuldt ud som et europisk direktiv .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke ordfreren igen , fordi hun har taget hensyn til de alvorlige bekymringer , som vi gav udtryk for i udvalget .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , ved at vedtage Rdets flles holdning uden ndringer tager Europa-Parlamentet udfordringerne fra den igangvrende ndring op og efterkommer den nye konomis krav , idet Parlamentet endelig opstiller nogle regler for brugen af Internettet som et redskab til handel med varer og tjenesteydelser .
Jeg vil ikke komme ind p de tekniske og juridiske detaljer , som ordfreren , fru Palacio , allerede har talt om med sin sdvanlige kompetence . Jeg vil gerne takke hende for den store dygtighed , hvormed hun har stet i spidsen for dette direktivs lovgivningsmssige forlb .
<P>
Jeg vil gerne fremstte en bemrkning mere . Den nye konomi er en kendsgerning , som Europas konomiske og sociale model skal holdes op imod , idet vi skal forst at benytte os af alle de muligheder , den giver med hensyn til udvikling og ny beskftigelse .
Vi er midt i en ny industriel revolution , og derfor har europisk konomi med sin konkrete udformning behov for nogle juridiske infrastrukturer .
Dette behov vil vi opfylde i fremtiden . Mangelen p disse strukturer bremser udviklingen .
Det er sandt , at det indre marked er en realitet , og at vi har gennemfrt de grundlggende frihedsrettigheder , der er nvnt i Rom-traktaten som mlstninger , der skal ns , men selv om indfrelsen af det indre marked tidligere var et direkte ml i sig selv for at muliggre den konomiske udvikling , str vi i dag over for nogle nye udfordringer med et marked , som p grund af konomiens globalisering bliver sammenlignet med resten af verden .
<P>
Europas konomiske og sociale model - der er baseret p social markedskonomi - er udmrket i stand til at klare sammenligningen med resten af verden , under forudstning af at den er i stand til at forny sig og fjerne alle de overfldige stivheder , som stadig svkker den delvist . Det er ikke lngere tilstrkkeligt at skabe et marked , uanset dets karakter .
Det indre marked skal nemlig vre konkurrencedygtigt , det vil sige have nogle regler , der gr det muligt for virksomhederne at producere og slge varer og tjenesteydelser af hj kvalitet med nogle omkostninger , der svarer til konkurrenternes .
Det er heri , den elektroniske handels historiske vendepunkt ligger , og det er et historisk vendepunkt , som vi mske ikke helt forstr omfanget af , og vi ved mske ikke helt , hvor det frer os hen .
Tnk blot p de punkter , vi har arbejdet p i de forlbne r , nemlig problemet med risikovillig kapital , tjenesteydelser med stor faglig kompetence , innovationsredskaber og beskyttelse af intellektuel og industriel ejendomsret .
Alt dette vil skulle omstruktureres og i mange tilflde ndres helt .
<P>
Jeg gr mig nogle lumske tanker . Hvad skal der nemlig ske med den lille nationale protektionisme , vi har set i lbet af de seneste r ?
I denne revolutionstid skal vi tage mange emner op til fornyet overvejelse , emner , der ligger PPE-Gruppen p sinde .
Den sociale markedskonomi er ogs ensbetydende med solidaritet og opmrksomhed p samfundets svageste grupper , og i den industrielle revolution , som Internettet har skabt , omfatter de nu ogs dem , der ikke kan bruge en computer .
Denne mulighed for vkst er vores udfordring i fremtiden !
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. ordfrer , jeg vil gerne starte med at rette en varm tak til ordfreren og Kommissionen for en suvern mde at hndtere dette vanskelige , men meget vigtige emne p .
Den nye teknik er i fuld gang med at ndres vores liv og kan med den nye valuta skabe et helt nyt Europa .
Vi er dog ikke alene i verden - elektronisk handel betyder konkurrence , ikke bare for virksomheder , men ogs for politikere .
Forkerte regelst , gamle eller nye barrierer kan betyde , at det ikke lykkes os at udnytte den historiske chance for ny frihed og fremgang .
<P>
Udviklingen af informationsteknikker giver nye muligheder for at sprede information og kommunikere enkelt og billigt .
Den gede informationsstrm , vi oplever takket vre BBS ' er , elektronisk post og Internettet , br ikke underligge strre restriktioner end traditionelle informationsstrmme og kommunikationsmuligheder .
Et vejledende princip for den nye teknik br vre , at alle har stor frihed til at udnytte den og de fordele , den tilbyder , og at alle ogs har et ansvar for det , de gr .
<P>
Udgangspunktet i et demokrati skal vre , at man skal vrne om det frie ord , ikke begrnse det .
Datakommunikation skal ses som et hvilket som helst andet kommunikationsmiddel .
<P>
Det anfres i en af begrundelserne , betragtning 48 , at direktivet ikke berrer medlemsstaternes muligheder for plgge tjenesteydere , som oplagrer oplysninger fra modtagere af deres tjeneste , at forhindre visse former for ulovlig virksomhed .
Jeg foreslog , at stningen skulle udg , eftersom den ikke har noget at gre med kriterierne for restriktionsmulighederne .
Det er ikke hensigtsmssigt , at medlemsstaterne afgr dette eller plgger tjenesteyderne ansvaret for selve indholdet i informationerne .
Det ville vre lige s absurd som at plgge en cafejer ansvaret for at kontrollere det , som bliver sagt hen over cafbordene .
Er der nogen , der nsker et utilitaristisk kontrolsamfund ?
Det tror jeg ikke .
Derfor sttter jeg ogs ndringsforslag 1 , som efter min mening er meget vigtigt og tager netop dette emne op .
<P>
Forbrydelser inden for elektronisk handel , skaldt cyber crime , skal , sdan som jeg ser det , imdegs med bedre arbejdsmetoder hos politiet , ikke med lovgivning , som risikerer at indskrnke de grundlggende demokratiske vrdier .
<P>
Det er p tide at gennemfre beslutningen om kvalitetsmrkning og i samarbejde med tjenesteyderne finde frem til nogle adfrdskodekser , der fungerer i praksis , uden af den grund at hjne omkostningsniveauet for forbrugerne eller indfre et omkostningskrvende bureaukrati .
Frihed under ansvar br vre mottoet for det fortsatte arbejde med udviklingen af dette omrde .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Niebler">
Hr. formand , mine kre kolleger , og jeg vil frst gerne lyknske ordfreren med hendes betnkning og med hendes strategi .
Jeg er enig i ordfrerens anbefaling om ikke at foresl ndringer i den flles holdning .
Alle aktuelle opinionsundersgelser dokumenterer , at der er et stort potentiale for erhvervslivet i den elektroniske handel .
De foregende talere har allerede vret udfrligt inde p det . Jeg behver ikke at gentage dette emne eller dette aspekt .
<P>
Europa halter fortsat bagefter USA , nr det glder e-handel .
Men der er en konkret chance for at indhente det .
Europa oplever i jeblikket en stor blge af nye internetfirmaer .
Denne udvikling skal vi ogs sttte politisk .
Vi m srge for endnu strkere konkurrence p de lokale telefonmarkeder , s internetforbindelserne bliver endnu billigere . I denne forbindelse vil jeg gerne udtrykkeligt takke Kommissionen , hr .
Bolkestein , hans kollega hr . Liikanen , som her har udfrt et glimrende stykke arbejde med TK-pakken , som han ogs formidlede til os i Parlamentet for et par mneder siden .
Mange tak !
Ogs p dette omrde mener jeg , at der fres rigtig god politik .
<P>
P europisk niveau er skabelsen af det europiske indre marked og indfrelsen af euroen ganske vist afgrende faktorer , nr det glder om at fremme den elektroniske handel .
Derudover vil e-handel blive fremmet ved , at vi i morgen vedtager en retlig ramme for den elektroniske handel i Den Europiske Union .
Det er et tydeligt signal .
Europa vil med denne ordning vise sig som ben for og kompetent til at fremme Internettet som ny kommunikations- og handelsform .
Jeg tror , at det ogs er et godt signal i forhold til investeringer fra udlandet .
<P>
Af direktivets indhold vil jeg kun fremhve et punkt , som er centralt , og som ogs de foregende talere til dels allerede har omtalt .
Det er sprgsmlet om , hvilke regler en webhandler har at holde sig til i forbindelse med grnseoverskridende forretninger .
Her siger direktivet , at det er det skaldte oprindelseslandprincip , der skal glde .
Herved forstr man , at en tjenesteudbyder kun er underlagt tilsyn og retssystem i den medlemsstat , hvor han har sit forretningssted .
Derved skal det forhindres , at han skal operere med de forskellige love i de mange lande , hans kunder bor i .
Resultatet er , at handelsbranchen sparer store omkostninger .
<P>
Dermed skaber man imidlertid ogs en ny situation , som erhvervslivet og de nationale lovgivere m indstille sig p .
Forskellige regler i medlemsstaterne f.eks. p reklameomrdet vil fre til , at internetudbydere i Den Europiske Union ikke bliver behandlet ens .
Det betyder , at der er behov for lovndringer og til dels ogs for mere vidtgende harmoniseringer .
I Tyskland vil man f.eks. nok blive ndt til at afskaffe rabatloven og tilgiftsbekendtgrelsen .
<P>
Det glder mig , at direktivet ogs indeholder en revisionsklausul .
Det beder jeg Kommissionen tage meget alvorligt .
Ogs vi i Parlamentet vil naturligvis flge udviklingen inden for den elektroniske handel meget nje og tilsvarende sttte forslag fra Kommissionen om en revision af direktivet om et par r .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede mine bemrkninger med at gentage andre taleres tak til fru Palacio for det arbejde , hun har udfrt med denne betnkning .
Det er ikke kun det , at hun ikke stiller ndringsforslag - selv om dette er et eksempel , som nogle ordfrere med fordel kunne flge - men det er mere , fordi hun har set den overordnede betydning af at fremme denne lovgivning og f den vedtaget .
<P>
Som nvnt tidligere i aften udvikler e-handel og onlineforretninger sig meget hurtigt , og det er meget vigtigt , at vi opstiller lovgivningsmssige rammer i Europa , hvor den kan udvikle sig og blomstre .
Som fru Wallis sagde , m man huske p , at dette ikke kun sker i Europa .
Det er rent faktisk en global industri , og vi nsker de rigtige rammer indfrt over hele verden .
<P>
Det er altid nemt at vre bagklog , og der er ingen tvivl om , at hvis vi virkelig gr hurtigt frem , fr vi ikke et 100 % tilfredsstillende resultat .
Det er et af de interessante kendetegn ved Fllesskabets lovgivningssystem , at det er forholdsvis nemt af foretage ndringer af lovgivningen .
Dette kan gres hurtigt , hvis der er ndvendigt , hvilket hr . Lehne ppegede .
S der er ingen grund til at trkke det ud .
I dette tilflde er hurtighed det vigtigste .
Det er vigtigt , at vi ikke forhindres i at opstille en ramme , inden for hvilken e-handlen kan udvikle sig til gavn for bde erhvervsliv og forbrugere .
<P>
Professor MacCormick sagde , at der synes at vre stor enighed om behovet for at komme videre uden at ndre dette forslag .
En af mine kolleger i et andet parlament , som jeg har den re at vre medlem af , siger altid " den eneste mde at identificere ting p , hvor man tager fejl , er , nr alle er enige om det " .
Denne gang tror jeg ikke , at vi griber dette sprgsml forkert an , og jeg hber , at et stort flertal i Parlamentet vil vre enigt med mig .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="ES" NAME="Ridruejo">
Hr. formand , jeg vil ogs takke for og lyknske med det arbejde , som svel ordfreren , fru Palacio , og de , der har beskftiget sig med det i Rdet og i Kommissionen , har udfrt .
Det er naturligvis af strste vigtighed at have en retlig ramme klar hurtigst muligt .
Jeg vil alligevel fremkomme med nogle bemrkninger , som mske kan vre nyttige for denne s ndvendige anden fase .
Internettet er globalt , og det m vi ikke glemme .
Der er tale om et direktiv for det indre marked , men , som det fremgr af Nettets oprindelige navn , World Wide Web , er det globalt , og det m vi altid holde os for je . Isr fordi Nettet kommer til at bestemme Europas konomiske position i fremtiden , og ogs dets politiske position , dets evne til at gre sig gldende i det globale , sociale og kulturelle milj .
<P>
Derfor synes jeg , at det er vsentligt , at vi husker p , at en stor del af denne succes afhnger af , at der oprettes nye virksomheder , sm og mellemstore virksomheder .
I forbindelse med revisionen er det derfor vigtigt , at vi tnker p ikke blot forbrugerne - som under alle omstndigheder m trffe beslutninger p egen hnd , m anvende mekanismer til kryptering og beskyttelse af deres data , som beskyttes af lovgivningen og af teknologien - men ogs p de sm og mellemstore virksomheder , for hvis vi ikke gr det , vil der den dag i morgen vre meget lidt elektronisk handel i vores europiske omrde .
<P>
Derfor er det meget vigtigt at gre en stor indsats for at homogenisere bestemmelserne i det indre marked og samtidig arbejde energisk for at samordne kriterierne for elektronisk handel p globalt plan .
Det tjener intet forml at have nogle gode bestemmelser for vores indre marked , hvis vi glemmer den generelle referenceramme .
<P>
Det er ogs vsentligt , at man for at opn dette resultat tager i betragtning , at oprindelseslandets lovgivning er af afgrende betydning , for hvis det ikke er tilfldet , ville de sm og mellemstore virksomheder vre drligt stillede , de ville f svrt ved at n deres ml , fordi de ikke ville have adgang til de samme ressourcer som de store virksomheder .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , fru ordfrer , mine damer og herrer , jeg siger ja til direktivet og ja til ordfrerens strategi , hvis konsekvens man kan takke for , at ogs jeg har trukket mit ndringsforslag tilbage .
Det elektroniske marked er et vkst- , beskftigelses- og fremtidsmarked nr . 1 , ikke kun i Europa .
Vi skal derfor udnytte enhver chance , og det er vigtigt , at vi med den foreliggende ordning for den elektroniske handel har ryddet de hindringer af vejen , som p grund af forskellige bestemmelser skaber retsusikkerhed .
<P>
Ordfreren analyserer velvilligt kritisk den flles holdning .
Jeg vil gerne tage to detailpunkter op , som ligger mig meget p sinde , og hvor jeg kunne have nsket en klarere formulering i den flles holdning .
For det frste sprgsmlet om hndteringen af lgemidler og for det andet beskyttelsen af bogen som et kulturelt gode i forbindelse med de eksisterende faste bogpriser .
<P>
Om det frste punkt kan jeg kort sige , at i mit land , i strig , er postordresalg af lgemidler forbudt .
Man er derfor bekymret for , at virksomheder fra medlemsstater , hvor postordresalg af lgemidler er tilladt , ogs kunne opfordre strigske patienter til kb ved bestilling af lgemidler over Internettet .
Ikke mindst set i lyset af risikoen for sundheden anmoder jeg derfor ogs i dag om en prcisering som supplement til den flles holdning , s reklameaktiviteter og kontrakter , som sigter mod forsendelse af lgemidler , undtages fra det omrde , der er koordineret af direktivet .
<P>
Det andet omrde er bogen som kulturgode .
I direktivets tekst er artikel 1 , stk . 6 , den eneste bestemmelse , som kun nvner kulturomrdet meget generelt , beskyttelse og fremme af den kulturelle mangfoldighed .
Det synes jeg er for lidt .
Jeg anmoder derfor ogs om prcisering af , at direktivet ikke vedrrer anvendelse af systemer med faste bogpriser , som findes i nogle medlemsstater , som flge af lovgivning eller aftale .
Desuden skal dette system ikke kunne omgs af operatrer , som har nedsat sig i en anden medlemsstat end det pgldende land , ved salg til den endelige forbruger .
<P>
Handlen med medikamenter og beskyttelsen af den kulturelle mangfoldighed vil for mig spille en vigtig rolle ved den evaluering , der skal finde sted om tre r , og som jeg hilser velkommen .
Jeg beder Kommissionen om at tage srligt hensyn til disse to omrder .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , hr. kommissr , rede rdsreprsentanter , jeg fik nsten travlt , da jeg p skrmen i mit kontor p 12. sal opdagede , at talerlisten her skrider hurtigt frem .
Det s ud , som om netop reprsentanterne for vores politiske gruppe har fart p i denne debat , og jeg havde ikke lagt mrke til det .
Jeg er lidt stakndet .
Jeg hber , at det ikke fr indflydelse p det saglige indhold .
<P>
Det er nemt at tilslutte sig ordfrer Palacio Vallelersundis begrundelser angivet i punkt 6 om , hvorfor Parlamentet vil godkende det forelagte direktiv i overensstemmelse med den flles holdning .
Jeg er enig i , som allerede mange talere fr mig har sagt , at sagen haster .
I srdeleshed er fremhvelsen af betydningen af klausulen om revision fornuftig i den type lovgivningsprojekter , der krver en hurtig tidsplan .
Jeg er tilfreds med , at ligesom ved direktivet om elektroniske betalingsmidler , som jeg har fremlagt , er der ogs nu besluttet at anvende review-klausulen .
<P>
Dette forelagte direktiv er essentielt af hensyn til EU ' s konkurrenceevne .
Det er nytteslst at pst , at der ikke foregr et kaplb mellem verdensdelene om den elektroniske handel .
Der konkurreres om bde hastighed og innovation .
Set ud fra den stadig hje arbejdslshed i Europa skal vi huske , at an early bird catches the worm .
Nye arbejdspladser opstr dr , hvor den nye teknologi frst er taget i brug .
Vi kan ikke st og se p fra sidelinjen , at Europa konstant halter bagud i forhold til USA og de andre globale udfordrere .
<P>
P den anden side kan Parlamentet ikke med kraftige indblanding og regulering klare udfordringerne for den elektroniske handel .
Fornuften sidder ikke altid i hovedet p politikere , om de s er i Kommissionen , Rdet eller her i Parlamentet .
For megen regulering gr handlen p Nettet ufleksibel og hindrer den i at omstille sig til nye omgivelser og den tekniske udvikling .
Dette skal vi huske p ogs specielt i forbindelse med andenbehandlingen af direktivet om ophavsret , der snart skal finde sted .
Fuld udnyttelse af fordelene ved elektronisk handel krver , at en reel konkurrence inden for telekommunikation gennemfres .
Ligesom medlem Niebler vil jeg ogs takke hr . Liikanen og Kommissionen for det arbejde , som den mlrettet har udfrt i denne forbindelse .
Det er kun gennem konkurrence , at vi kan nedbringe omkostningerne og sledes ge den tid , befolkningen bruger p Internettet og ge omfanget af den elektroniske handel .
Hvis vi str og diskuterer detaljer , fr vi ikke engang etableret primitive aktuelle normer for den elektroniske handel .
Hvordan kan vi forestille os at vre parate til det nste skridt , m-handel , det vil sige trdls handel , hvis forudstningerne for den elektroniske handel forbliver mangelfulde ?
Det er derfor , jeg er enig med de tidligere talere i , at den flles holdning godkendes uden ndringer .
<SPEAKER ID=128 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke og nske ordfreren , fru Palacio , tillykke med den mde , hun har grebet denne sag an p .
Hun har taget hensyn til vigtigheden af og det store behov for dette direktiv . Hun har banet vej for en hurtig og definitiv godkendelse .
P vegne af Kommissionen vil jeg gerne udtrykke min store respekt for den afgrende rolle , som Parlamentet og srligt ordfreren har spillet ved forhandlingerne om dette direktiv .
Fru Palacio har talt om en milepl i Den Europiske Unions udvikling .
Jeg mener , at hun har ret , og det er heldigt , at denne milepl gennemfres f dage fr 50-rsdagen for Europadagen kommende tirsdag .
<P>
Parlamentets behandling af dette direktiv , og den indflydelse Parlamentet har haft p udarbejdelsen af den flles holdning , kan tjene som model for det fremtidige samarbejde mellem institutionerne .
Det vender jeg tilbage til , men mske m jeg ogs i parentes p vegne af medarbejderne takke de medlemmer , der har ptaget sig Kommissionens arbejde .
Jeg vil gerne takke de medlemmer , der har takket Kommissionen for det arbejde , den har gjort .
Endnu en gang , det er noget , som mine medarbejdere stter stor pris p , og jeg er medlemmerne taknemmelig for disse bemrkninger .
<P>
Jeg behver mske ikke at ppege , at der er et stort behov for en klar og fleksibel lovgivning om den elektroniske handel i Den Europiske Union .
Lovgivning , der giver erhvervslivet og forbrugerne retssikkerhed .
Hurtig godkendelse af dette direktiv er meget vigtigt for at n dette ml .
Det blev ogs for nylig understreget af regeringslederne p topmdet i Lissabon , hvilket fru McCarthy ogs har fremhvet .
Direktivet skal sikre , at principperne for det indre marked ogs glder for informationssamfundets tjenester , og at srligt sm og mellemstore virksomheder kan betragte hele det europiske marked som deres hjemmemarked .
Dette punkt , der alts er til fordel for de sm og mellemstore virksomheder , er understreget af mange af Parlamentets medlemmer og ikke mindst af ordfreren , fru Palacio .
<P>
Det er derfor ogs Kommissionens mening , at direktivet fremmer den europiske integration og derved frer til strre konomisk vkst , flere investeringer og job i Europa .
Det vil ogs have en god indflydelse p den europiske industris konkurrenceevne p verdensmarkedet , og dette punkt er ogs fremhvet af flere af Parlamentets medlemmer .
<P>
Endvidere er der i direktivet en meget prcis ligevgt mellem alle involverede private og offentlige interesser .
Det er ogs anerkendt af flere af Parlamentets medlemmer .
Fru Wallis har talt om den rigtige ligevgt , der er fundet , og de bemrkninger blev bekrftet , da fru McCarthy fik ordet .
<P>
Nogle medlemmer er ikke helt tilfredse .
Det er forsteligt .
Nr man indgr et kompromis , betyder det for det meste , at den ene eller den anden part ikke helt fr opfyldt sine idealer .
Hr . Lehne har sagt , at han ikke er helt tilfreds , og fru Wallis har ogs sagt , at det er bedre med et ikke helt perfekt direktiv end slet ikke noget direktiv .
Det er naturligvis rigtigt .
Det forstr jeg godt .
Endnu en gang , nr man forsger at finde den rigtige ligevgt , betyder det , at ikke alle er helt tilfredse , eller som de siger p fransk : on ne peut pas contenter tout le monde et sa belle-mre .
<P>
Parlamentet har ikke indgivet ndringsforslag og har derved banet vej for en hurtig godkendelse .
Det er et klogt og hjt respekteret skridt , som alle de store politiske grupper har besluttet .
Jeg vil ogs gerne udtrykke min respekt p det punkt .
Det har Parlamentet gjort klogt i , hvis jeg m udtrykke mig p den mde .
Dette skridt er rimeligt , ikke kun fordi direktivet haster , men ogs fordi den flles holdning er et godt , endnu en gang , et ligevgtigt kompromis .
Dette kompromis fastholder det indre markeds ligefremme fremgangsmde , der fik s stor sttte under frstebehandlingen , og som Parlamentet udvidede .
<P>
Til den flles holdning blev der bidraget positivt gennem en rkke ndringsforslag , der blev indgivet af Parlamentet ved frstebehandlingen , og som klargjorde og styrkede Kommissionens oprindelige forslag .
Disse ndringsforslag er indarbejdet i Kommissionens ndrede forslag og derefter i den flles holdning .
Endvidere skal det understreges , at Parlamentets hurtige godkendelse af dette direktiv uden yderligere ndringsforslag blev muliggjort gennem det gode samarbejde mellem ordfreren , det finske formandskab og Kommissionen .
Det blev ogs fremhvet af ordfreren , og det er Kommissionen taknemmelig for .
<P>
Den flles holdning afspejler sledes helt den sttte , som Parlamentet ved frstebehandlingen gav den interne markedspolitik .
Jeg mener , at vi alle skal og kan lre af dette nre samarbejde mellem Parlamentet , formandskabet og Kommissionen med henblik p at srge for en hurtigere beslutningsproces p de omrder , der er omfattet af medbestemmelsesproceduren .
Yderligere samrd mener jeg er ndvendigt for at undersge , hvordan vi kan forbedre denne fremgangsmde i fremtiden .
<P>
Som en essentiel flge af alle disse anstrengelser ptager Kommissionen sig nu at srge for , sdan som Parlamentet ogs har anmodet om , at direktivet gennemfres hurtigt og njagtigt med iagttagelse af den ligevgt , der er skabt mellem alle de forskellige interesser , og at direktivet udfres korrekt .
Det glder srligt for princippet om oprindelsesland , som er blevet nvnt mange gange i aften , og mellemmnds ansvar , der ogs er et vigtigt aspekt i dette direktiv .
I den forbindelse opfylder Kommissionen gerne Parlamentets anmodning om at lave rettesnore for adfrdskodekser og om at faststte effektive procedurer om meddelelse og fjernelse med henblik p at fremme disse .
<P>
Jeg vil nu komme ind p de sprgsml , der er stillet af Parlamentet .
For det frste en bemrkning af hr . Harbour vedrrende feedback .
Som svar p hr . Harbours indlg vil jeg gerne sige , at det er Kommissionens hensigt meget nje at flge , hvordan gennemfrelsen i medlemsstaterne forlber .
Det er bestemt Kommissionens hensigt at opmuntre alle interesserede parter til at informere Kommissionen om alle de problemer , der kan opst .
Til det forml opretter Kommissionen en hjemmeside , der muliggr interaktiv udveksling med alle parter med henblik p at anvende disse indlg ved revisionen af direktivet om tre r .
<P>
Med hensyn til denne revision har hr . Lehne bemrket , at han hber , at revisionen finder sted under denne Kommissions mandat .
Om tre r er denne Kommissions mandatperiode endnu ikke udlbet , medmindre den hjemsendes af Parlamentet , for Kommissionen er som bekendt helt afhngig af Parlamentets godkendelse .
<P>
Nu kommer jeg til et sprgsml stillet af fru Plooij , der har talt om den mde , de forskellige direktiver skal stemme overens med hinanden p .
Jeg vil gerne sige til fru Plooij , at direktivet om ophavsret i informationssamfundet behandles p det kommende ministermde om det indre marked d . 25. maj .
Det portugisiske formandskab gr alt , fru Plooij , for at n frem til en flles holdning p det kommende ministermde .
Et af ngleanliggenderne , som der stadigvk forhandles om , omfatter de undtagelser , der kan gres fra ophavsretten , herunder srligt undtagelser til fordel for tekniske kopier , der er ndvendige for at sikre en fri datastrm p Nettet .
Dette punkt er naturligvis nrt knyttet til bestemmelserne i e-handel-direktivet , som vi i aften behandler , bestemmelser , der omfatter tjenesteudbydernes ansvar .
Jeg vil gerne forsikre fru Plooij om , at Kommissionen er fast besluttet p at sikre sig , at begge direktiver er i overensstemmelse med hinanden i denne vigtige sag med det forml at skabe den juridiske sikkerhed , som bde forbrugerne og tjenesteudbyderne har brug for i informationssamfundet .
<P>
Til sidst en bemrkning til hr . Karas .
Hr . Karas har talt om handlen med lgemidler .
Jeg vil gerne understrege , at markedsfring af lgemidler gennem reklame og salg , bde p EU-plan og p nationalt plan er underkastet strenge regler .
Srligt er fjernsalg af lgemidler begrnset eller helt forbudt i nogle medlemsstater .
Disse begrnsninger glder ogs for salg via Internettet .
I betragtning af Internettets verdensomspndende karakter er der selvflgelig fare for , at EU-reglerne om reklame for og salg af lgemidler via Internettet omgs af virksomheder uden for EU .
Den risiko eksisterer .
Derfor arbejder Kommissionen nu sammen med medlemsstaterne p at finde lsninger p dette problem og undersge , om , og p hvilke punkter , det er ndvendigt at lave EU-regler .
<P>
S langt de bemrkninger , som jeg p vegne af Kommissionen gerne vil komme med ved afslutningen af denne debat .
Jeg vil endnu en gang takke for det frste ordfreren , fru Palacio , og endvidere alle andre , der har deltaget i denne debat , for deres konstruktive holdning , hvor ndringsforslag er udeblevet ved andenbehandlingen , og som har gjort en hurtig godkendelse af dette direktiv mulig , gr jeg ud fra , fordi afstemningen finder sted i morgen , s vi hurtigt kan g videre til nste punkt p dagsordenen og ivrkstte den elektroniske handel i praksis til gavn for alle konomierne i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
Jeg skal p vegne af Parlamentet takke Dem for Deres udtmmende svar under forhandlingen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=9>
Fdevarehjlp 1999
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0105 / 2000 ) af Schierhuber for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af konventionen om fdevarehjlp af 1999 p det Europiske Fllesskabs vegne ( KOM ( 1999 ) 308 - C5-0148 / 1999 - 1999 / 0131 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=131 NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke alle dem hjerteligt , som har stttet mig under udarbejdelsen af denne betnkning , og isr takke medlemmerne af udvalget for den enstemmige vedtagelse af denne betnkning .
Gennem nogle uger har vi dagligt i alle medier kunnet se billederne af den forfrdelige hungersnd i Etiopien .
Mens vi sidder veltilpasse og mtte over aftensmaden , flimrer nyhedsudsendelsernes forstemmende reportager om et folk , som er plaget af trke og sult , hen over skrmen .
I eftermiddag vedtog Europa-Parlamentet et beslutningsforslag om hungersnden i Etiopien netop for at reagere p denne situation .
<P>
Europa-Parlamentet , som er en af Den Europiske Unions vigtigste politiske institutioner , har pligt til at udtale sig om situationen , og det er vigtigt , at vi ikke tier , nr der opstr sdanne katastrofer , men tvrtimod yder politisk , moralsk og konomisk hjlp , ogs fordi EU hrer til de strste donorlande .
Den internationale konvention om fdevarehjlp , som vi i dag diskuterer i salen , kunne ikke have en mere aktuel baggrund , og dens betydning og ndvendighed kunne ikke demonstreres bedre .
Med denne internationale konvention skal der ydes et bidrag til ernringssikkerheden i verden , men der skal ogs bnes mulighed for at kunne reagere p akutte fdevarekriser med et andet fdevarebehov .
<P>
Jeg hilser i det store og hele den nye traktat velkommen , fordi den efter min mening indeholder et par meget gode initiativer respektive en udvidet vifte af produkter .
Lad mig dog ogs komme med nogle generelle bemrkninger .
<P>
For det frste skal det under alle omstndigheder fortsat vre sikret , at der kan leveres fdevarer i ndsituationer som trke og andre klimakatastrofer .
Her er det ndvendigt med en hurtig og ubureaukratisk afvikling , for kun hvis hjlpen nr hurtigt og rettidigt ud til den ndlidende befolkning , kan den redde liv .
En bedre koordinering mellem donorlande ved hjlp af en bindende strategi vil ogs bidrage til , at hjlpen virkelig bliver effektiv .
<P>
For det andet br vi se vores fdevarepolitik som et langsigtet ml , fordi ernringssikkerheden skal sikres i alle dele af verden , s der kun bliver behov for fdevarehjlpen i ndsituationer .
Leveringen af fdevarer br trinvis erstattes af initiativer , som kan hjne ernringssikkerheden i disse lande .
<P>
For det tredje er det et yderst vigtigt punkt i fdevarepolitikken at tage hensyn til konsekvenserne for den lokale produktion og markederne .
Konsekvenserne skal kunne overvges og m ikke true den lokale produktion - som allerede nvnt - for det ville efter min mening vre kontraproduktivt .
<P>
For det fjerde skal Kommissionen foretage en evaluering af fdevarehjlpen for at sikre fuld kohrens med andre sektorer i udviklingssamarbejdet og principperne for dette .
Resultaterne skal naturligvis indg i det fremtidige arbejde , ellers er der vel ingen mening med det .
<P>
For det femte skal det i alle tilflde sikres , at hjlpen virkelig nr frem til den faktisk trngende befolkning .
I denne forbindelse ligger det mig meget p sinde , at vi isr ogs involverer kvinderne i arbejdet og planlgningen omkring gennemfrelsen af disse programmer , for jeg tror , det ville vre et skridt i den rigtige retning .
<P>
For det sjette vil jeg gerne pege p endnu et punkt , nemlig p problematikken med levering af fdevarer p grundlag af kreditter .
Jeg er derfor tilfreds med de begrnsninger , som den nye traktat stter , for p langt sigt m det vre vores ml at afskaffe kreditsystemet i det hele taget .
Det m tvrtimod vre mlet at udvide fdevarehjlpen i form af donationer .
I denne forbindelse vil jeg ogs gerne sige , at jeg fuldt og helt sttter det ndringsforslag , som hr . Fiori har stillet .
<P>
Afslutningsvis en bemrkning om de forestende WTO-forhandlinger .
Her vil jeg gerne udtrykke mine alvorlige betnkeligheder ved sammenkoblingen af liberaliseringen af verdenshandlen og leverancer af fdevarehjlp , for det ville ske p de sultendes bekostning , og det kan ingen have interesse i .
<SPEAKER ID=132 NAME="Maes">
Hr. formand , kre kolleger , fru ordfrer , De har allerede nvnt beslutningen i forbindelse med Etiopien .
Det er netop en illustration af aktualiteten og ndvendigheden af fdevarehjlpen , helt op til i dag .
Vi kan derfor vanskeligt ngte vores godkendelse af revisionen af denne aftale om fdevarehjlp .
Men vi giver ikke kun vores godkendelse p grund af ndvendigheden af international solidaritet ved lindring af hungersnd , men fordi denne revision indeholder en rkke forbedringer sammenlignet med tidligere versioner .
Med rette kritiseres den mde , som fdevarehjlpen stadigvk ydes p inden for rammerne af denne aftale .
<P>
Aftalen er en ramme om at afstte kornoverskuddet i Europa og USA og fjerne det fra vores marked .
Herved forstyrres og demotiveres den lokale fdevareproduktion ofte fuldstndig .
Aftalen anvendes som glidemiddel for kommercielle transaktioner og har ofte vret i strid med sociale og kulturelle skikke , i dette tilflde , som ordfrerne allerede har nvnt , med kvindernes vigtige rolle i fdevareforsyningen .
Hen over ryggen p de fattige tjenes der ofte store penge ved at beregne hje transport- og driftsomkostninger .
Den Europiske Union har adfrdsregler , der afviger herfra , og som den forsger at f respekteret ved gennemfrelsen af sine egne hjlpeprogrammer .
De indarbejdes nu ogs i denne internationale aftale om fdevarehjlp .
Derfor er aftalen set med vores jne blevet meget bedre , fordi den ikke kun omfatter korn , men ogs andre produkter , ogs lokale produkter , fisk og grntsager , transport- og driftsudgifterne skal st i forhold til vrdien , og frst og fremmest fordi de mindst udviklede lande kan gre krav p denne hjlp .
Endvidere mener jeg , at hensigten om at fremme den lokale landbrugsudvikling er meget vigtig .
Den nye aftale indeholder dog en sknhedsplet .
Det er lykkedes de europiske forhandlere at begrnse den blandede bistand i form af ln til 20 % .
Men USA holder fast ved denne form for sttte , der vedvarende plgger de mest ndlidende lande en gldsbyrde , ogs selv om det er til en nedsat rentesats , og glden frst skal betales tilbage om 30 r .
Men hvad er 30 r i et folks liv ?
<P>
Vi sttter helt de aftaler , der skal modvirke de mange former for misbrug , ssom ikke at sammenkoble hjlp og kommercielle transaktioner , og advarslen om ikke at delgge de lokale markeder .
Det kan meget nemt ske , bde ved kb af produkter og ved salg af fdevarehjlp p det lokale marked , fordi der meget hurtigt opstr spekulation og prisstigninger .
Eksemplet Etiopien viser , at ikke kun kb , men ogs transport , distribution , konservering osv. skal undersges nje , og hr. formand , jeg siger til mig selv : Vi var til stede i Etiopien , bestillingen var afgivet , alt var p lager , men den var ikke p det sted og det tidspunkt , hvor hungersnden var . Derfor denne foresprgsel om at forbedre vores instrumenter .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , jeg glder mig meget over udvidelsen og ndringen af konventionen om fdevarehjlp og takker ordfreren for hendes arbejde med denne betnkning .
<P>
Kommissionens forslag har fet en del kritik fra Budgetudvalget , da det ikke indeholder en fuldstndig finansieringsoversigt .
Jeg m sige , at med fdevarehjlpens flygtige natur m det vre utroligt vanskeligt af udarbejde prcise konomiske tal .
Nu , hvor omfanget hjlpen er blevet udvidet , og med rette efter min mening , fra blot at omfatte korn , vil dette blive endnu vanskeligere .
<P>
Jeg er srligt glad for at lse i den nye konvention , at de mindst udviklede lande og lavindkomstlandene vil f prioritet , nr der skal uddeles fdevarehjlp .
Jeg er ogs glad for at se strkere bestemmelser til fremme af den lokale udvikling af landbruget og lokale indkb , da dette ogs hjlper den lokale konomi og det lokale landbrug .
Medmindre der sker en dramatisk klimandring til det bedre , er det usandsynligt , at der nogensinde vil vokse mad igen i mange omrder i Afrika syd for Sahara .
Jeg tnker isr p omrder , hvor rkenen bogstaveligt talt begraver landbrugsjorden .
I Etiopien ser vi nu en endnu mere desperat situation , hvor der ydes fdevarehjlp , men hvor der ikke findes vand til at lave mad med .
Det er et sprgsml , som vi m se p i fremtiden .
Fremover bliver vand mere vrdifuldt end olie i udviklingslandene .
<P>
Det er ogs godt nyt , at den nye konvention dkker transportomkostninger og tilhrende driftsudgifter .
Selv om dette ogs kritiseres af Budgetudvalget , er det ikke til megen nytte at levere fdevarehjlp til havnene i et land , hvis man ikke kan distribuere den til fjerntliggende egne med lastbil eller fly til de sultende .
<P>
Der er ikke tvivl om , at de tidligere programmer har haft en gavnlig virkning de steder , hvor de er blevet gennemfrt , og det forhold , at Afrika syd for Sahara har stt stigende og bekymringsvkkende problemer , afspejler sandsynligvis den ustabilitet i mange af disse lande , som skyldes krig .
Dette har frt til en dramatisk stigning i antallet af flygtninge og forvrret problemet med at levere fdevarehjlp .
Der findes stadig et benlyst behov for internationale og juridisk bindende rammer , hvor man definerer og srger for aftalerne og instrumenterne til levering af fdevarehjlp til udviklingslandene .
Udvidelsen af konventionen og de nye bestemmelser , der er indfrt , m derfor hilses velkommen .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys E">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren .
<P>
Af de bemrkninger , vi allerede har hrt , fremgr det klart , at de globale institutionelle aftaler til underbygning af fdevaresikkerhed skal gennemgs nje , hvilket de seneste erfaringer ogs er et klart bevis p .
Man mister rent faktisk tilliden til alle former for fdevarehjlp undtagen ndhjlp .
Internationalt forhandlede aftaler om lsning af sprgsml vedrrende problemer med fdevaresikkerhed forsts ikke rigtigt efter min mening .
Der findes stadig en institutionel tilbageholdenhed over for radikale reformer af politikken for fdevarehjlp .
Dette sammenfattes ved den kradsen i overfladen , som kendetegnes af den genforhandlede konvention .
De internationale , traktatbaserede ordninger for fdevarehjlp er efter min mening stadig noget forldede og skabt med henblik p en verden , hvor fdevarehjlp blev anset for en vigtig del af udvikling og af humanitr bistand og ndhjlp .
<P>
Her i aften har vi allerede hrt argumenterne for kompenserende finansiering , for sttte til udvikling af landbruget , for eksportkreditter og for anvendelse af lokale materialer ; vi forstr alle disse kriterier , alle disse prioriteringer .
Noget , man ikke har nvnt , er , at Den Europiske Union rent faktisk er get videre med at omstte forstelsen af disse sprgsml til handling end nogen af de andre donorer , navnlig USA f.eks. Vi glder os over , at vi under vores budgetpost for fdevarehjlp sigter mod sprgsml vedrrende fdevaresikkerhed , og at der via budgettet ydes konomisk bistand til fdevaresikkerhed .
Det har virkelig stor betydning .
<P>
Udfordringen bestr naturligvis i at opfylde behovet hos de sultne p den mde , der giver bedst mening lokalt .
Vi har brug for fdevareplaner baseret p viden og gennemsigtighed .
Vi har brug for viden om , hvor fdevarerne er , vi m vurdere , hvor de er , og vi m vurdere disse fdevarer , nr vi har identificeret dem .
Vi m ogs overvge alle fdevarelagre , der findes i verden , bde offentlige og private lagre .
<P>
Endelig m vi inden for rammerne af WTO-diskussionerne srge for at garantere alle menneskers juridiske ret til at have adgang til mad .
Dette vil betyde , og mange af os var inde p dette under forhandlingerne i Seattle , at vi bl.a. krver en klausul om fdevaresikkerhed i alle kommende WTO-aftaler om landbrug .
Det vil vre et reelt fremskridt i vores forsg p at lse problemerne med fdevaresikkerhed .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Denne aftale er frst en succes , hr. formand , nr den p lngere sigt har gjort sig selv overfldig .
Naturligvis er strukturel fdevarehjlp ndvendig , s lnge s mange lider af alvorlig underernring .
Formlet med denne forebyggende foranstaltning er at sikre den lokale fdevareforsyning i udviklingslandene og i den sidste ende at afskaffe afhngigheden af donorhjlpen .
Med andre ord , formlet er ikke at skaffe Europa af med landbrugsoverskuddet eller at fremme de rige landes eksport gennem billige ln .
Overproduktionen i det europiske landbrug skal fjernes gennem drastiske reformer rettet mod tilpasning til markedet , og de fattigste omrder i verden skal ikke bruges som losseplads for produkter , der er en flge af en hrdnakket europisk fejlpolitik , og vores eksportfremstd skal ikke fokusere p de fattigste og mest srbare lande i verden .
ndringsforslaget af hr . Fiori tilgodeser kun Europas egne interesser og er helt ved siden af .
Det bevirker prcist det modsatte af det , der virkelig er ndvendigt , nemlig en strategi , der frer til selvforsyning .
Det betyder , at der skal lgges vgt p at stimulere den lokale produktion .
Sker det ikke , fr hjlpen den modsatte virkning .
De lokale producenter udkonkurreres s p forhnd af gratis eller meget billige produkter , og de ramte lande fortstter med at vre afhngige af den glade giver .
<P>
Den rigtige strategi omfatter ogs , at billige ln ikke kobles sammen med pligt til at kbe i giverlandet .
Den tilladte kredit p 20 % er endvidere unsket , fordi den kan fre til konkurrenceforvridning .
I modstning til det , der er aftalt , skal fdevarehjlpen begrnses til finansiel hjlp og et sortiment af rigtige fdevarer .
Det omfatter alts ikke vitaminpiller fra Canada .
<P>
Hr. formand , er Kommissionen enig med mig i , at den europiske fdevarehjlp skal strmlines og lettes for tidskrvende bureaukratisk nonsens ?
Har Kommissionen mulighed for dette , og kan hlpen ikke gives via en udviklingsbudgetkonto ?
Fdevareproblemet , hr. formand , kan i princippet lses , selv i Afrika . Betingelsen er en kohrent udviklingspolitik , der sigter mod at gre fattigdommen derude mindre i stedet for at ge rigdommen her .
Vi skal ikke fylde de fs portemonner , men de manges munde .
Kun da , hvis det lykkes , bliver hjlpen med tiden overfldig .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Hr. formand , jeg tilslutter mig udtrykkeligt Schierhuber-betnkningen om fdevarehjlpen .
Jeg er selv fdevareproducent under de vilkr , der blev skabt med beslutningerne i Berlin - som ogs har vret omdiskuteret offentligt - s jeg kender til den vanvittige modsigelse mellem de forskellige metoder til at reducere produktionen i EU og s sulten i verden .
Det str ikke skrevet nogen steder , at den del af verdens befolkning , som lever i et delagt milj , fordi naturkatastrofer eller krige gr livet umuligt , ikke m f noget at spise .
En euro om dagen er nok til at overleve og er dermed en chance for fremtiden .
Det kan under alle omstndigheder lade sig gre .
Den Europiske Union , medlemsstaterne , politikken , industrien og videnskaben m tage deres ansvar p sig for permanent at overvinde muren mellem velstand og sult .
Jeg sprger mig selv , hvad de kommende generationer vil dmme os p .
P de megafusioner til stadigt strre , ukontrollerbare goliatvirksomheder , som ruller hen over os , eller p , om det lykkes os i det kommende rti at tage fat p en mlrettet fattigdomsbekmpelse ved som et frste , men ndvendigt skridt at eftergive udviklingslandene deres gld ?
<P>
I betnkningen henvises der med rette til en rkke principper for fattigdomsbekmpelse .
Det kan jeg af tidsmssige grunde ikke komme nrmere ind p .
Her studser den opmrksomme iagttager imidlertid over , at der findes en afvejning mellem forskellige vgtninger .
De er udtrykt i stninger som : " isr sttte de mindst udviklede lande " eller " bekmpelse af fattigdom og sult i de svageste befolkningsgrupper " .
Jeg er glad for , at jeg ikke hrer til dem , som dagligt skelner mellem " lidt sulten " eller " d af sult " , som det i jeblikket fremstilles i offentligheden , samtidig med at der desvrre ikke sker ret meget .
<P>
Betnkningen henviser i sin hoveddel korrekt til , at det m vre mlet at gre fdevarehjlp overfldig .
Det vil imidlertid frst vre muligt , nr politikerne kan blive enige om , at sult ikke er et politisk vben , og nr de ansvarshavende p alle samfundsmssige omrder - ogs i Europa - kan blive enige om , at vi som bekendt kun har fet denne klode til lns af vores brn .
Vi er vores efterkommeres forvaltere af goderne p vores jord .
Hvis man handler efter det , er jeg overbevist om , at fattigdommen virkelig kan bekmpes !
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , jeg gr selvflgelig ind for fdevarehjlp til de underernrede p trods af de handelstransaktioner , der skjuler sig bag denne hjlp , og p trods af de interessekonflikter , der skaber uenighed mellem de rige lande i dette sprgsml .
<P>
Jeg vil frst gre opmrksom p denne hjlps latterlige karakter i forhold til behovene .
Den Europiske Union roser sig af at have forpligtet sig til at levere 1.322.000 ton hvedekvivalent , men samtidig nvner betnkningen , at der er 791 millioner underernrede i de fattige lande . Alene i Afrika syd for Sahara er der 180 millioner , hvor Europa isr antages at vre engageret .
Prv selv at regne : Europas hjlp er begrnset til lidt over syv kilo hvedekvivalent pr. person pr. r , det vil sige under 20 gram pr. dag , og det understreges kynisk i betnkningen , at fdevarehjlpen ikke m hmme den lokale produktion .
<P>
Det er imidlertid ikke fdevarehjlpen , der har delagt landbrugsproduktionen i mange lande i Afrika , men det er de store europiske og amerikanske industri- og landbrugskoncerners jernnve , fordi de har ptvunget afrikanerne at dyrke gummi , kaffe , jordndder og bomuld , ja endog grntsager uden for den rette rstid til det europiske marked p bekostning af levnedsmiddelavl .
Selv p omrdet for levnedsmiddelproduktion har man ptvunget disse befolkninger bestemte vaner ved at forpligte dem til at spise ris eller kornprodukter , som de kun kan f p verdensmarkedet , og som nogle store vesteuropiske selskaber undervejs tjener penge p .
<P>
Betnkningen har visse steder et " protektrice-prg " og fremstiller hjlpen som europisk velgrenhed , men Europa eller rettere sagt dens privilegerede klasse er ansvarlig for Afrikas forfald , herunder selvforsyningen med fdevarer .
Det er sledes ikke velgrenhed , Afrika har brug for .
Det har brug for , at de europiske og amerikanske multinationale selskaber holder op med at udpine det , at Europa giver de afrikanske befolkninger alt det tilbage , de bervede dem i kolonitiden og i tiden derefter , i form af simple maskiner , vandpumper og industriprodukter .
Afrika kunne s udvikle sit landbrug tilstrkkeligt , sledes at det kunne producere nok til at ernre sin befolkning rigtigt .
<P>
Jeg er selvflgelig ikke s naiv at tro , at et godt beslutningsforslag fra Europa-Parlamentet er nok til at klare dette .
Det krver , at der gres en ende p storkapitalens diktatur i Europa og i Afrika , og jeg stemmer kun for betnkningen for ikke at lgge hindringer i vejen for denne hjlp .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , nr vi arbejder p det emne , der hedder fdevarehjlp , m vi ikke glemme , at der selv i dag er flere hundrede millioner underernrede mennesker i verden .
Vores forgngeres indsats som medlemmer af EU-institutionerne har medfrt , at det totale antal af underernrede mennesker faldt med over 20 % i lbet af 30 r .
I de seneste r har vi vret vidner til en modsatrettet tendens , der er meget mrkelig i betragtning af den vestlige verdens indsats . I nogle dele af verden stiger antallet af underernrede nemlig konstant , hvilket forvrres af miljkatastrofer eller , hvad vrre er , krigskatastrofer , som endda var nyhedsstof for ikke s lnge siden .
<P>
Vi skal derfor vre stolte af , at Europa-Parlamentet og EU-landene stadig beskftiger sig med dette emne .
Jeg har til min glde konstateret flere gange , at EU-lovgiverne - sdan som det ogs er tilfldet med den konvention , vi skal vedtage nu - altid har nsket at garantere fdevaresikkerheden og ikke bare det livsndvendige .
Denne fdevaresikkerhed er det endelige ml med vores hjlp , en hjlp , der i renes lb gradvist skal erstattes af konkrete foranstaltninger og varige instrumenter , som tager sigte p at ge denne sikkerhed for til sidst at gre enhver form for hjlp og indgriben undvendig .
<P>
Jeg er sikker p , at vores landsmnd er helt enige i og gr strkt ind for ethvert initiativ , som EU-institutionerne ivrkstter med hensyn til hjlp eller rettere sttte til de befolkninger , der ikke er s heldigt stillet som os .
Her i mit indlg m jeg dog ikke glemme et aspekt og et princip , som efter min mening er meget vigtigt , netop nr det glder vores medborgere .
Man br efter min opfattelse lgge tilstrkkelig vgt p den europiske produktion .
Da jeg lste konventionen , stdte jeg ikke p noget prioritetskriterium for de europiske produkter - og navnlig landbrugsprodukter - der skal tjene som fdevarehjlp .
<P>
Europa har altid vret et af de kontinenter , som har den strste produktivitet inden for landbrugssektoren .
Hvis man f.eks. tnker p melstoffer , som er uundvrlige , nr det glder fdevarer , er EU en af de strste producenter i verden .
Denne produktivitet m ikke undervurderes i forhold til den , der er til rdighed p verdensmarkederne , heller ikke i den fase , hvor man hjlper de drligst stillede .
Jeg har derfor indgivet et ndringsforslag , ikke til forslaget til konvention , som jeg ved ikke kan ndres , men til vores kollega Schierhubers forslag til lovgivningsmssig beslutning .
Dette ndringsforslag blev erklret for uantageligt , men mit forml med at indgive det var at skabe en ansvarlig debat her i Parlamentet om et emne , der efter min mening er af afgrende vigtighed for vores landmnd , navnlig i den vanskelige fase , de gennemgr efter reformen af EU ' s landbrugspolitik .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne gentage , at formlet med mit ndringsforslag - og med mit indlg nu - er at sttte EU ' s produkter og navnlig landbrugsprodukterne , ogs nr der indgs internationale aftaler , og jeg vil gerne opfordre Europas udvende organer til ikke at glemme de millioner af mennesker , som lever af de europiske produkter , ikke bare som forbrugere , men ogs og ikke mindst som producenter .
<SPEAKER ID=139 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke ordfreren , fru Schierhuber , hjerteligt for hendes betnkning og for hendes forslag om at vedtage Rdets beslutning om konventionen om fdevarehjlp .
Som De ved , bestr den internationale kornkonvention af to separate retlige tekster , nemlig af konventionen om kornhandel og konventionen om fdevarehjlp .
Konventionen om kornhandel blev ndret grundlggende allerede i 1995 , s der ikke var behov for ndringer i den nye konvention .
Derfor har Kommissionen ogs stillet forslag om at forlnge gyldigheden af denne konvention til den 30. juni 2001 .
<P>
Anderledes med konventionen om fdevarehjlp . Her har udvalget om fdevarehjlp besluttet at genforhandle denne konvention og i denne forbindelse isr at flge anbefalingerne fra Singapore-konferencen .
Formlet med den nye konvention om fdevarehjlp fra 1999 er at bidrage til ernringssikkerheden i verden og styrke det internationale samfunds muligheder for bedre af kunne reagere p akutte fdevarekriser og fdevarebehovet i udviklingslandene .
<P>
I den nye konvention lgges der srlig vgt p flgende punkter .
For det frste skal der tages strre hensyn til de lokale ernringsvaner i modtagerlandene .
For det andet kan donorlandene nu udtrykke deres forpligtelser i mngder , vrdimssigt eller som en kombination af mngde og vrdi .
For det tredje skal konventionens parter ved tildelingen af deres fdevarehjlp prioritere de mindst udviklede lande og landene i de laveste indkomstgrupper .
For det fjerde er der indfrt strengere bestemmelser om sttten til den lokale landbrugsmssige udvikling , inklusive eventuelle trekantforretninger og lokale kb .
Over halvdelen af de pgldende midler fra Kommissionen gr til denne type forretninger .
<P>
For det femte ydes den fdevarehjlp , som ydes til de mindst udviklede lande , udelukkende i form af gaver .
I alt skal mindst 80 % af fdevarehjlpen ydes i form af sdanne donationer , og medlemmerne bestrber sig p at forhje denne procentsats .
For det sjette tager konventionens medlemmer hjde for resultaterne af de relevante multilaterale forhandlinger , nr det skal afgres , om og i hvilket omfang langsigtede koncessionre kreditter til levering af fdevarehjlpen fortsat skal falde ind under konventionen om fdevarehjlp .
I denne forbindelse har Den Europiske Union og nogle andre medlemmer bekrftet , at de mener , at fdevarehjlp via sdanne kreditter ikke lngere skal anfres i listen over hjlpeforanstaltninger .
Vores holdning er , at fdevarehjlp skal adskilles klart fra handelsregler for kommercielle forretninger .
<P>
For det syvende skal den nye konvention om fdevarehjlp bidrage til at overvge effektiviteten og virkningen af fdevarehjlpeinitiativer og til at forbedre samarbejdet mellem donorer , modtagere og andre involverede .
For det ottende m levering af fdevarehjlp inden for rammerne af denne konvention p ingen mde knyttes sammen med kommerciel eksport af varer eller tjenesteydelser .
<P>
Til slut vil jeg gerne , fordi flere medlemmer har nvnt det under debatten , gre opmrksom p , hvilke mngder vi i jeblikket stiller til rdighed som hjlp til Etiopien .
Kommissionen og Fllesskabet er i stand til , mellem april 2000 og marts 2001 , alts endnu i r , at mobilisere 542.526 ton korn .
Jeg vil ogs gerne pege p , at vi under forhandlingerne til stadighed har opretholdt kontakten med de lande , som modtager fdevarehjlp , sledes at vi hele tiden har vret orienteret om deres holdninger .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Bistand til hjemstedsfordrevne i udviklingslandene i Latinamerika og Asien
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0065 / 2000 ) af Deva for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om forlngelse af gyldighedsperioden for Rdets forordning ( EF ) nr . 443 / 97 om foranstaltninger p omrdet bistand til hjemstedsfordrevne i udviklingslandene i Asien og Latinamerika ( KOM ( 1999 ) 443 - C5-0146 / 1999 - 1999 / 0194 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=142 NAME="Deva">
Hr. formand , det er virkelig en stor re for mig at kunne prsentere denne betnkning for Parlamentet .
Det er en af de frste betnkninger fra Udviklingsudvalget i henhold til den flles beslutningsprocedure .
Jeg er srlig taknemmelig over for alle mine kolleger , som er til stede i stort tal for at hre mig tale og fremlgge min frste betnkning for Parlamentet og de pulserende tilhrerpladser .
Alle venter med tilbageholdt ndedrt p min tale .
<P>
Dette er virkelig en hastesag .
Det er mit hb , at vi kan vedtage denne betnkning uden strre ndringsforslag ud over rent proceduremssige , fordi betnkningen drejer som en forlngelse af den eksisterende forordning med et r . Gennem denne forordning ydes der sttte til fire millioner flygtninge i den mest krigshrgede og delagte del af verden .
Hvis vi forsinker eller ikke vedtager denne betnkning i plenum hurtigst muligt , vil al videre bistand , fdevarer , husly , l , vand , sanitet og uddannelse til de mest srbare mennesker i verden blive alvorligt ramt , da Den Europiske Union s ikke lngere vil have et retsgrundlag for at sttte dem og finansiere dem .
<P>
Det , vi gr i dag , er at behandle et forslag fra Kommissionen om at forlnge forordningen om bistand til hjemstedsfordrevne i Asien og Latinamerika , som udlb den 31. december 1999 .
Den foreslede forlngelse glder for et r frem til den 31. december 2000 .
Forlngelsen af forordningen vil gre det muligt at anvende 40 millioner euro frem til rets udgang .
<P>
Mellem 1997 og 1999 godkendte Parlamentet 240 millioner euro .
Denne forordning udlb den 31. december 1999 .
Ved at forlnge forordningen i dag med en periode p endnu et r giver vi ogs Kommissionen tid til at udarbejde en ny forordning som erstatning for den eksisterende , og forhbentlig bliver den nye en flerrig forordning .
I den nye forordning , som skal vedtages p et senere tidspunkt , br man bygge p og tage hensyn til den eksisterende forordning samt rsrapporten og evalueringen , som Kommissionen har lovet af forelgge Parlamentet og Rdet i den allernrmeste fremtid og senest til september .
<P>
Europa-Parlamentets oprindelige betnkning om den nuvrende lovgivning , Howitt-betnkningen , var eksemplarisk i sin opbygning .
Ved hjlp af den lykkedes det at foretage betydelige forbedringer af det eksisterende udkast , og den spillede sledes en vigtig rolle med at sttte og forbedre den tekst , som blev vedtaget i sidste ende .
Navnlig Parlamentet bidrog til en styrkelse af forordningen med sine henvisninger til miljhensyn , yderligere sttte og samarbejde og bistand til lokale vrtspopulationer , en grundig metode for mlretning af sttteprogrammer mod kvindelige flygtninge , navnlig ofre for voldtgt , samt en klar bestemmelse om fastholdelse af princippet om non-refoulement , det vil sige beskyttelse mod tvungen tilbagevenden .
<P>
Hr . Howitt indgik en meget positiv dialog med det irske formandskab og med Kommissionen for at forbedre det foreliggende udkast .
Endvidere og nok s vigtigt foretog man en hring af mere end 50 ngo ' er .
Dermed spillede Parlamentet med sin betnkning en vigtig rolle for udarbejdelsen af denne forordning .
<P>
Sttte til fordrevne , flygtninge , tilbagevendte og internt fordrevne i udviklingslande i Latinamerika og Asien har vret en post p Fllesskabets budget siden 1984 .
UNHCR sknner , at der findes mere end 4,8 millioner i Asien og omkring 88.000 i Latinamerika .
Heraf vil den nuvrende forordning og den etrige forlngelse , som der opfordres til i denne betnkning , fortsat hjlpe 2,9 millioner afghanske flygtninge , hvoraf omkring 40 % befinder sig i Pakistan og Iran , mens de resterende 60 % befinder sig i selve Afghanistan .
Der blev givet i alt 24,3 millioner euro til de afghanske flygtninge med yderligere 960.000 euro til Thailand , 6 millioner euro til Sri Lanka , 11,8 millioner til Burma og 1,8 millioner til Nepal .
I Afghanistan fik omkring 2 millioner mennesker hjlp i form af minerydningsprogrammet , der er af central betydning med henblik p at bringe landet tilbage til normale tilstande .
<P>
Derfor vil en jeblikkelig godkendelse af forslaget udskyde behovet for en langsigtet lsning .
Men ved at godkende det vil institutionerne ikke desto mindre f mulighed for at indg i en grundigere dialog p dette omrde og forhbentlig give os mulighed for at finde en mere permanent lsning inden 2001 .
<P>
Det er ogs en meget relevant betnkning med hensyn til asylsgere .
Vi str nu med en lsning fra Parlamentet og fra de europiske institutioner , hvor vi nsker at og kan hjlpe folk dr , hvor problemet er .
Vi kan fjerne folks behov eller nske om at tage andre steder hen , hvis vi kan hjlpe dem dr , hvor problemet er opstet .
Hovedbudskabet i min betnkning er , at vi skal hjlpe mennesker i de krigshrgede omrder , i de delagte dele af verden , med at vende tilbage til normale tilstande , at f de rigtige fundamenter og sanitet , rigtig infrastruktur og fjerne deres behov for at rejse som asylsgere og flygtninge .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , frst vil jeg gerne gre opmrksom p , hvor bizart det er at drfte forlngelsen af en forordning her i maj 2000 , som udlb i december , og som i henhold til Kommissionens forslag vil udlbe igen om syv mneder .
Som ordfrer for Parlamentets oprindelige beslutning for fire r siden har jeg ikke anden kommentar , end at dette er tegn p Europas fejlslagne engagement i at hjlpe fem millioner flygtninge , nogle af de fattigste af de fattige , i Asien og Latinamerika .
<P>
Ikke desto mindre sidder vi her nu , og Den Socialdemokratiske Gruppe sttter ordfrerens anbefaling om , at forordningen br vedtages med frrest mulige ndringsforslag , hvilket man i princippet allerede har aftalt med Rdet , for at sikre en hurtig vedtagelse af forlngelsen med kun en behandling , og det vil i realiteten gre det muligt at sttte projekterne i dette r , s de kan gennemfres og ikke m annulleres .
Behovet for dette arbejde er lige s stort som for fire r siden .
Det hjlper ikke , at vi drfter konfliktlsning i Parlamentet og dernst finder ud af , at den eneste sttte til befolkningen , nr vbnene tier , eller nr perioden med humanitr ndhjlp er til ende , er blevet fuldstndig glemt .
<P>
Denne forordning har givet os mulighed for at gribe ind i lande , hvor der hersker en dyb konflikt med alvorlige brud p menneskerettighederne .
F.eks. i Afghanistan , som i dag har slet alle verdensrekorder i flygtninge med seks millioner mennesker , der har forladt landet siden 1992 , og givet den strste og lngstvarende flygtningebefolkning i verden .
Eller beskyttelsen af de terroriserede indfdte folk , der flygter fra Burma .
Nr den ene konflikt hrer op , starter der en anden , hvilket bevises af den halve million tilbagevendte , der ventes til Timor til december .
<P>
Vi ved , at Rdet har en lidt splittet tankegang med hensyn til denne forordning . Jeg m sige , hr .
Patten , at jeg beklager , at det samme er tilfldet for Kommissionen .
Mens den i hj grad har stttet projekter i Asien , har den ikke srget for at hndtere problemerne med flygtninge og internt fordrevne i Latinamerika korrekt og med tilstrkkelig energi .
<P>
De ved , at jeg har brugt megen tid p at besge og undersge problemerne i den voldsomme og vbnede konflikt i Colombia .
Alene i dette land har der vret 800.000 internt fordrevne siden 1996 ; 123.000 nye internt fordrevne mellem januar og juni sidste r .
Det er en skndsel , at Europa-Kommissionen tidligere ikke har arbejdet med dette problem ved hjlp af denne forordning .
Den type af fordrivelse , vi har set i Colombia , har jeg ogs set i Chiapas i det sydlige Mexico , hvor de internationale hjlpearbejderes tilstedevrelse er af central betydning for beskyttelsen af menneskerettighederne .
<P>
Endelig vil jeg gerne lyknske hr . Deva med betnkningen , takke ham for hans venlige ord og sttte hans udtalelser .
Jeg ved , at han vil lytte opmrksomt til kommissren , nr han foretager sin sammenfatning , for at se , om han vil offentliggre lftet om at sikre , at der fremover kommer en flerrig forordning , og at der vil blive offentliggjort rlige rapporter . Sammen med hr .
Deva stiller vi Dem disse sprgsml , hr .
Patten , og hvis vi ikke fr tilfredsstillende svar , vil Socialdemokraterne i denne side af salen sttte hr . Deva i en ganske anden holdning til denne betnkning .
<SPEAKER ID=144 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr .
Deva for en meget god betnkning , om hvilken man jo kan sige , at den er lige s lang , som Kommissionens tekst er kort . Det siger nok noget om forholdet mellem Parlamentet og Kommissionen i jeblikket , at vi har fet en meget hastende og derfor meget kortfattet og meget enkel tekst lagt p bordet .
Og det er selvflgelig ikke , som hr . Howitt ogs har vret inde p , specielt tilfredsstillende fire-fem mneder , efter at forordningen rent faktisk er udlbet , men det er egentlig den sdvanlige mde , selv om jeg ikke mistnker hr .
Patten for at have ondt i sinde . Det er den sdvanlige mde at debattere p i parlamenter .
Der bliver forelagt en betnkning , som siger , at nu m vi forlnge forordningen .
Det sker fire mneder , efter at den er udlbet .
Dermed tvinger man rent faktisk Parlamentet til at sige : ja , men vi er egentlig ndt til at acceptere den forlngelse , for ellers er der endnu flere mennesker , der dr af sult og af nd .
Det er ikke en fair mde at hndtere tingene p , og derfor vil jeg ligesom hr . Deva og andre ogs hre p , hvad hr .
Patten siger . Men nr det er sagt , vil jeg ogs mene , at vi er ndt til s hurtigt som muligt at gennemfre dette forslag , for vi m prve at hjlpe s godt vi kan , og s m vi hbe p , at vi kan f en mere tilfredsstillende mde at gre tingene p i fremtiden .
En enkelt lille ting , som ogs hr . Deva fremhver , og som jeg ogs synes vi br diskutere i fremtiden , er kvindernes og brnenes situation , som selvflgelig er ekstremt vanskelig og altid vil vre det i disse situationer .
Det er derfor ndvendigt , at vi stter meget strkt ind p dette omrde og finder nogle ordentlige mder at gre det p ved hjlp af inddragelse af ngo ' er og andre personer , som kan yde en indsats .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig den hrde kritik , der er fremsat af Budgetkontroludvalget og Udvalget om Udvikling og Samarbejde , og som kommer frem i hr . Devas meget konstruktive betnkning .
Disse udvalg klager over , at Kommissionen ikke har leveret rsrapporterne , og hvad vrre er , evalueringerne mangler ogs , selv om de naturligvis er ndvendige for at gre os det klart , at der er god grund til at forlnge forordningerne .
Men hvordan skal vi gre det , nr vi ikke har rapporterne ?
<P>
Mske er der ogs her tale om manglende betalinger , undvendigt komplicerede finansielle kontrolprocedurer og opsplittelse af indsatsen , sdan som det ogs er almindeligt p andre problemomrder .
Endvidere m man stille sprgsmlstegn ved , at de anvendte belb ikke str i forhold til antallet af hjemstedsfordrevne .
Af de 240 millioner euro , hr. kommissr , blev 40 % tilkendt Latinamerika med mindre end 1 % af alle flygtninge i verden , og 60 % gik til Asien med 40 % af alle hjemlse .
Hvis det ikke havde vret , fordi en pludselig standsning af programmerne har unskede virkninger , og vi derved rammer uskyldige mennesker , ville vi have fulgt Budgetkontroludvalgets henstilling , men nu flger vi hr . Devas anbefaling .
Han siger , lad os forlnge med et r , men i mellemtiden har hr . Howitt gjort opmrksom p , at forordningen allerede er udlbet for et halvt r siden .
Vi hber i mellemtiden p , at rapporten bliver leveret , samt p en god evaluering .
Det drejer sig her , hr. formand , ikke om humanitr hjlp , men om levedygtige projekter om selvforsyning og reintegration af flygtninge og hjemstedsfordrevne , tidligere soldater osv . Her br vi dog kunne fremlgge resultater og fastsl , at afhngigheden af hjlp faktisk er reduceret .
<P>
Hr. formand , vi er indstillet p at give Kommissionen en kort udsttelse , fordi vi ved , at mange mennesker gr en meget stor indsats , og fordi Parlamentet heller ikke er uden skyld med Rdet , der ikke giver Dem tilstrkkeligt personale , men jeg mener , at vi i hvert fald skal lade Kommissionen opfylde sin forpligtelse over for Parlamentet , for ellers har dette samarbejde intet forml .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , man skulle tro , at det var meget enkelt : Man ndrer blot rstallet 1999 til 2000 , hvorefter Den Europiske Union kan sttte aktioner til gavn for rodlse befolkningsgrupper i Latinamerika og Asien et r mere .
Men s enkelt er det ikke , hvilket fremgr af anbefalingerne fra Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget .
<P>
Kommissionen har ved gennemfrelsen og evalueringen af dette program ikke vist sig fra sin bedste side .
Hidtil er der ikke tnkt nrmere over , hvordan programmet fungerer .
Der mangler gode rsevalueringsrapporter .
Endvidere mangler der stadigvk en langtidsvision for dette program .
Jeg mener derfor , at det er rigtigt at gre forlngelsen af dette program afhngig af , om rapporterne er til disposition .
Parlamentet skal p den mde tvinge Kommissionen til at st til ansvar for anvendelsen af pengene til udvikling .
<P>
Ikke desto mindre er der ofte tale om forfrdelige tilstande i modtagerlandene .
Hvor Den Europiske Union kan hjlpe , skal den gre det .
De nationale medlemsstaters rolle er imidlertid lige s vigtig .
P EU-plan lber vi hele tiden en risiko for at love noget , som vi ikke kan holde p grund af budgetbegrnsninger .
En langtidslsning af de skitserede problemer krver frst og fremmest en god koordination af medlemsstaternes indsats .
Hverken mere eller mindre .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , det er ikke kun et politisk ansvar , men et moralsk ansvar , som Den Europiske Union har for at hjlpe mennesker i nd uden for Unionens grnser s ligeligt , som vi kan .
Dette er formlet med denne betnkning , og derfor vil jeg lyknske ordfreren hr . Deva .
<P>
For at hjlpe dem , der har behov , nr vi har mulighed for det , betyder i sidste ende , at vi hjlper os selv .
Bibelen har altid ret , nr den siger , at man kan give uden at blive fattigere .
Den anden side af sagen er ogs sand .
Vi bliver fattigere af at samle jordisk gods .
Lande , hvor der er alvorlige interne stridigheder og de forfrdelige konsekvenser af det , hvor uskyldige drbes , og lande , der tilskynder de fordrevne til at vende hjem , br hjlpes .
Det forholder sig sledes , at de fleste af de fordrevne er kvinder og brn .
Det gr det endnu vigtigere at gribe ind .
Fdevareforsyninger , vand , sanitet , husly og l , uddannelse har naturligvis hjeste prioritet .
Jeg glder mig over , at man anerkender dette .
<P>
Jeg mener , at de fire ndringsforslag fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde br accepteres af Kommissionen , og jeg hber , at kommissren , hr . Patten , der ikke srlig ofte gav mig positive svar i andre sprgsml , da han bekldte en anden post , mske i dag kan give mig et lille hb om , at julen virkelig er p vej .
Det er vigtigt , at Kommissionen forelgger rsberetninger for Parlamentet og Rdet , sledes som det krves .
Hvis sdanne rapporter ikke kommer , vil jeg ikke kunne stemme for denne forlngelse .
Jeg mener , at Kommissionen m svare p dette og fortlle os , hvad den vil gre .
<P>
Der skal indfres konomiske rammer i henhold til de bestemmelser , der allerede er aftalt .
Disse bestemmelser skal flges nje , og der er absolut behov for ndringer .
Den nye tekst om komitologi er ndvendig , og nr man vurderer forordningens fremtid p lngere sigt , har Parlamentet brug for uafhngige evalueringsrapporter , sledes at vi kan presse Kommissionen til at foretage forbedring p de omrder , hvor der er mulighed for det .
Nr de mener , at anvendelsen af konomiske midler kan maksimeres med henblik p en bedre gennemfrelse af mlstningen med disse forordninger , m vi have oplysningerne foran os , s vi kan f en god , sund og rigtig diskussion .
<SPEAKER ID=148 NAME="Blak">
Hr. formand , Kommissionen foreslr , at den eksisterende forordning forlnges .
Kommissionen er iflge forordningen forpligtet til at udarbejde en rlig evaluering til Parlamentet og Rdet , hvilket den ikke har gjort , men programmet m under ingen omstndigheder stoppes , det ville g ud over de forkerte .
Det er vigtigt , at programmet forlnges , men ikke fr vi har set evalueringerne .
Kommissionen har lovet , at vi ville f evalueringerne i marts , s i april , s i maj , men hvor er de henne ?
Det er ndvendigt med en uafhngig evaluering , for ellers har vi ingen garantier for , at pengene er givet rigtigt ud .
Formlet med evalueringen er jo at forbedre de fremtidige programmer .
Alt , hvad der handler om udviklingshjlp , inkl. rehabilitering af flygtninge , br lgges ind under generaldirektoratet for udvikling .
Det er dette generaldirektorat , der har ekspertisen , og de burde derfor ogs have ansvaret .
Revisionsretten har ogs kritiseret den manglende klarhed mellem de forskellige initiativer .
Det er uholdbart og skadeligt for programmet , at der ikke er en sammenhngende indsats .
Jeg er glad for , at der er opbakning til mit ndringsforslag , isr i Budgetkontroludvalget , om frst at forlnge programmet , nr Kommissionen har opfyldt sin del af aftalen og fremlagt rsrapporter og evalueringer .
Uden dette ndringsforslag ville Kommissionen kunne slippe af sted med ikke at have forelagt en eneste evalueringsrapport , siden forordningen trdte i kraft i 1997 .
S har jeg ogs noteret mig , at min elskede ven , hr . Dell ' Alba fra Parlamentet , har fet trykt sine brokkerier som bilag til min udtalelse .
Men det m st for hans egen regning .
Han havde i hvert fald ingen opbakning i udvalget , eftersom han var den eneste , der stemte imod .
<SPEAKER ID=149 NAME="Patten">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke min rede ven for hans yderst velgennemtnkte betnkning og for den omhu , hvormed han har behandlet sprgsmlet om hjemstedsfordrevne i Asien og Latinamerika .
Det er klart for alle talerne her i salen og for andre udenfor , at dette er en fremragende betnkning , men selv vil jeg sige , at jeg heller ikke havde ventet mindre af min rede ven .
<P>
Forordning 443 / 97 om sttte til hjemstedsfordrevne er helt klart et vigtigt instrument , et instrument til levering af bistand , der ikke er omfattet af humanitr bistand , og det rede medlem fru Maes gjorde forskellen mellem disse to helt klar .
Der er tale om sttte til projekter , der gennemfres af internationale organisationer som FN og UNHCR og ngo ' er , og disse foranstaltninger er beregnet p at forbedre levevilkrene , ikke kun for flygtningene , men ogs for de samfund , de skal integreres i .
I den forbindelse er det srligt vigtigt at rydde jorden for miner , noget , som min rede ven henviste til , genopbygning af landbrugssystemerne , sttte til et sikkert levebrd samt lsning af centrale problemer p sundheds- og uddannelsesomrdet .
<P>
En rkke rede medlemmer har henvist til det gode og praktiske arbejde , der udfres som et resultat af denne forordning .
Jeg bemrkede navnlig , hvad det rede medlem hr . Howitt sagde om geografisk ligevgt , og et eller to andre medlemmer henviste ogs til det .
<P>
Jeg bemrkede ogs , hvad den rede dr . Paisley sagde om vores moralske pligt over for de hjemstedsfordrevne .
Dr . Paisley og jeg har ikke altid vret enige om alle emner , men jeg hber , at dette er et emne , hvor vi kan vre enige og endda dele citater fra bde Det Gamle og Det Nye Testamente .
<P>
Kommissionen indledte forberedelserne til fornyelsen af denne forordning i forret 1999 .
Men diskussionerne blev forsinket som flge af den tidligere Kommissions tilbagetrden sidste r .
Som en forelbig foranstaltning foreslog man at indfre en forlngelse af den nuvrende forordning frem til udgangen af 2000 .
Kommissionen fremlagde en aktivitetsrapport , der omfattede tre r af forordningens gennemfrelse fra 1997 til 1999 , i en forelbig udgave for formanden for Parlamentets Udvalg om Udvikling og Samarbejde , hr . Miranda , og naturligvis for ordfreren .
<P>
Sidelbende hermed fremsendte vi ligeledes de forelbige resultater af en igangvrende ekstern evaluering af forordningens gennemfrelse .
Den endelige evalueringsrapport vil blive forelagt Parlamentet i september dette r .
<P>
Nu til ndringsforslagene : Kommissionen kan generelt acceptere de fire ndringsforslag , Parlamentet har stillet .
Men med hensyn til det frste ndringsforslag vil jeg gerne igen understrege , at udkastet til aktivitetsrapporten allerede er blevet stillet til rdighed for Udvalget om Udvikling og Samarbejde , og at den officielle fremsendelse senest vil ske i juni .
<P>
Kommissionen accepterer ndringsforslag 2 og 3 , idet de afspejler de eksisterende rammer for det interinstitutionelle samarbejde med hensyn til budgetdisciplin og komitologi .
<P>
S til det fjerde ndringsforslag .
Jeg erkender , at Parlamentet nsker en uafhngig evalueringsrapport meget snart .
En rkke af de rede medlemmer har fremfrt , at den skal vre her til juli .
Vi mener imidlertid , at da kontrakterne for 1999-programmet kom s sent i stand , hvilket har medfrt , at nogle aktiviteter frst nu er ved at komme i gang , vil det vre bedre af frdiggre rapporten , som skal vre et grundigt og omfattende dokument , en mned eller to senere , lad os sige i september .
Det vil give os en rimelig periode til at evaluere 1999-aktiviteterne .
<P>
Men som De ved , er evalueringen allerede i gang , og jeg vil stille alle forelbige rapporter til rdighed , s snart de er klar .
Den forpligtelse skal vre utvetydig .
Jeg hber , at Parlamentet vil kunne acceptere denne fremgangsmde .
Der har vret henvisninger til den nye forordning .
Jeg kan bekrfte , at den nye forordning er under udarbejdelse .
Her skal man tage hensyn til resultaterne af evalueringen , og fr vi forelgger det for den lovgivende myndighed , m vi i Kommissionen sikre , at vi kan mobilisere alle de ndvendige menneskelige ressourcer til en effektiv gennemfrelse .
<P>
Alt for ofte , viser min kun syv mneder lange erfaring , lover vi at gre ting uden frst at have sikret , at vi har ressourcerne til at gennemfre dem , og det er vigtigt for os at vre rlige om , hvad vi nsker at gre , og hvordan vi kan gennemfre det .
<P>
Fr jeg slutter , vil jeg gerne endnu en gang takke Parlamentet for dets sttte med forlngelsen af dette vigtige instruments gyldighed .
Jeg kan forsikre de rede medlemmer om , at jeg har taget hensyn til de kritikpunkter og nsker , der er kommet til udtryk i forhandlingens lb .
Jeg er gammel nok og erfaren nok i det politiske liv til at kende forskellen mellem et stende bifald og en mishagsytring , et bronx cheer ville amerikanerne kalde det , og jeg nsker ikke at sidde under endnu en forhandling om s vigtigt et emne og hre , at den domineres af velment kritik .
S jeg hber , at vi kan gre det bedre nste gang , vi drfter dette vigtige emne .
<P>
Vi behandler vigtige , tekniske detaljer , men frem for alt er der , som de rede medlemmer har ppeget , tale om menneskelige tragedier , der ligger bag behovet for alle disse foranstaltninger , og derfor m vi sikre , at vores egen reaktion er s hurtig og s effektiv som muligt .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Aftale EF / Schweiz
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er henstilling ( A5-0118 / 2000 ) af Carraro for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi vedrrende forslag til Rdets afgrelse om indgelse af aftaler mellem Det Europiske Fllesskab og dets medlemsstater p den ene side og Det Schweiziske Forbund p den anden side om ( 7260 / 2000 - KOM ( 1999 ) 229 - C5-0204 / 2000 ) : I. fri bevgelighed for personer ( 9748 / 1999 - C5-0197 / 2000 - 1999 / 0103 ( AVC ) ) ; II. lufttransport ( 9749 / 1999 - C5-0198 / 2000 - 1999 / 0104 ( AVC ) ) ; III. godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej ( 9750 / 1999 - C5-0199 / 2000 - 1999 / 0105 ( AVC ) ) ; IV. videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og Det Europiske Atomenergifllesskab p den ene side og Det Schweiziske Forbund p den anden ( 9751 / 1999 - C5-0200 / 2000 - 1999 / 0106 ( AVC ) ) ; V. visse aspekter af offentlige kontrakter ( 9752 / 1999 - C5-0201 / 2000 - 1999 / 0107 ( AVC ) ) ; VI. handel med landbrugsprodukter ( 9753 / 1999 - C5-0202 / 2000 - 1999 / 0108 ( AVC ) ) ; VII. gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering ( 9755 / 1999 - C5-0203 / 2000 - 1999 / 0109 ( AVC ) ) .
<SPEAKER ID=152 NAME="Carraro">
Hr. formand , dette forslag til henstilling er afslutningen p et politisk og institutionelt forlb , som blev pbegyndt for ca . 10 r siden af Delors , den tidligere kommissionsformand , og som tog sigte p , at Det Schweiziske Forbund allerede i begyndelsen af 90 ' erne skulle med i det tidligere Europiske konomiske Samarbejdsomrde .
<P>
Dette projekt blev som bekendt standset af den schweiziske folkeafstemning i december 1992 , hvor schweizerne - ganske vist med et meget knebent flertal - besluttede at forkaste Det Schweiziske Forbunds medlemskab af Det Europiske Fllesskab .
<P>
Herefter begyndte en periode med usikkerhed og med aftaler , der i stor udstrkning var sektoraftaler . Denne pakke med syv aftaler , som i hj grad vedrrer det konomiske omrde , men som alligevel er brede og af overordnet interesse , afslutter nu denne periode .
Der er tale om syv aftaler om fri bevgelighed for personer , lufttransport , vej- og jernbanetransport af gods og passagerer , videnskabeligt og teknologisk samarbejde , offentlige indkb , landbrugsprodukter og i den forbindelse gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering .
Disse aftaler er desuden kendetegnet af en klar bestemmelse om samtidighed , det vil sige - og dette var Det Europiske Fllesskabs helt korrekte linje - at disse aftaler kun trder i kraft i det omfang , de vedtages alle sammen eller forkastes alle sammen .
<P>
Det er derfor , at forslagene til lovgivningsmssig beslutning - selv om de af tekniske rsager er opstillet hver for sig - bliver fremlagt og vedtaget samlet , for jeg vil gerne gentage , at de er effektive , hvis de er samlede .
<P>
Aftalerne blev underskrevet i juni 1999 og ratificeret af det schweiziske parlament den 8. oktober 1999 , og nu skal de med afstemningen i morgen ratificeres af Europa-Parlamentet .
Jeg vil dog ogs gerne gre kollegerne opmrksom p , at med den folkeafstemning , der finder sted den 21. maj i r , skal det schweiziske folk endnu en gang tage stilling til ogs denne pakke med aftaler og sledes til forbindelserne med EU .
Det skal siges klart , at der er tale om en beslutning , som er formelt og grundlggende forskellig fra den , der blev truffet i 1992 .
Dengang skulle det schweiziske folk tage stilling til Schweiz ' optagelse i Den Europiske Union . Den 21. maj skal schweizerne derimod tage stilling til , hvorvidt de nsker at vedtage en pakke med aftaler , som i stedet har et rent konomisk indhold , og som bestemt ikke har 1992-aftalernes politiske konsekvenser .
<P>
Efter min opfattelse er det dog utroligt vigtigt , at det i dag lykkes Parlamentet at vedtage forslaget - sfremt Parlamentet er enigt herom , sdan som man grundlggende var enige om i Udvalget om Industripolitik , og sdan som man var enige om i alle de parlamentsudvalg , der har afgivet udtalelse - og afgive samstemmende udtalelse fr den folkeafstemning , der finder sted i Schweiz den 21. maj .
Det er naturligvis ikke , fordi det p nogen mde skal g ud over det schweiziske folks selvbestemmelse , men tvrtimod fordi det skal vre et yderligere tegn p tillid til og overbevisning om , at udviklingen af Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde og udviklingen af en tiltagende integration mellem markederne og konomierne i Europa - Schweiz ligger naturligvis i Europas hjerte og er uden tvivl et af de centrale lande - er af flles interesse og ogs er vigtig , nr det glder uoverensstemmelser af proceduremssig karakter .
<P>
Det er efter min mening et vigtigt og positivt politisk signal - og det er takket vre det arbejde , som formandskabet for Udvalget om Industripolitik har udfrt , og tjenestegrenene , som har muliggjort dette - at det lykkes Parlamentet at vedtage forslaget fr den 21. maj , s schweizerne fr mulighed for at trffe beslutning p baggrund af et sikkert og fastlagt retsgrundlag .
Udtalelsen fra Udvalget om Industripolitik er helt og holdent positiv , og vi anbefaler sledes Parlamentet at stemme for forslaget p mdet i morgen .
<SPEAKER ID=153 NAME="Andersson">
Hr. ordfrer , jeg vil gerne indlede med at takke ordfreren for det ansvarlige udvalg for en godt sammenfattet udtalelse .
Jeg vil ogs gerne takke Kommissionen for et veludfrt arbejde i forbindelse med forhandlingerne .
<P>
For mit udvalgs omrde , borgernes friheder og rettigheder , er denne aftale velkommen .
Jeg vil ogs gerne understrege , at det er vigtigt at se dette som en helhed .
Under mit arbejde med udtalelsen fik jeg nemlig kendskab til adskillige problemer og vanskeligheder for EU-borgere , som bor og arbejder i Schweiz .
I visse tilflde har der vret tale om ren diskriminering .
Der hersker ingen tvivl om , at den aftale , som nu foreligger , giver gode muligheder for at lse de eksisterende problemer og forhindre , at der skabes nye .
Jeg vil i denne forbindelse bare nvne f.eks. retten til indrejse , retten til etablering , muligheden for at komme ind p arbejdsmarkedet , samordningen af systemer for social tryghed , retten til etablering for ikke-erhvervsaktive og studerende samt nye muligheder for grnsearbejde .
<P>
Jeg vil gerne understrege , lige som ordfreren for det ansvarlige udvalg ppegede , at det er vigtigt , at vores udtalelse kommer fr folkeafstemningen i Schweiz - ikke fordi det er op til de schweiziske borgere at sige ja eller nej til dette , men for at vise vores vilje til samarbejde , et yderligere samarbejde , med Schweiz .
Vores udvalg har peget p mulige fremtidige samarbejdsomrder , f.eks. bekmpelsen af smugling af kvinder , bekmpelsen af organiseret kriminalitet og konomisk kriminalitet .
Vi betragter disse aftaler , navnlig aftalen om den frie bevgelighed , som meget vigtige i samarbejdet mellem EU og Schweiz .
<SPEAKER ID=154 NAME="Grosch">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke ordfreren for hans betnkning og lyknske ham .
Transportudvalget som helhed glder sig over denne aftale , fordi det netop p transportomrdet var kendt , at det var vanskeligt at finde en aftale , som skaber en god ligevgt mellem konkurrence om milj , og som ogs skulle vre en tilfredsstillende lsning for begge parter .
<P>
De to aftaler , som angik os direkte , og som vi har analyseret , omhandler luftfart , veje og jernbaner .
I denne forbindelse skal det erindres , at Schweiz , hvad luftfarten angr , naturligvis allerede er medlem af talrige internationale konferencer og organisationer og dermed har overtaget elementer i sin lovgivning , som p europisk niveau betragtes som acquis communautaire .
Den strste praktiske betydning har overtagelsen af forordningen om liberaliseringspakkerne .
Transportudvalget betragter det som en lille svaghed , at duty free-aftalen i dette tilflde ikke er anvendelig for Schweiz .
<P>
Vanskeligere og ogs mere interessant er diskussionen vedrrende veje og jernbaner , hvor vi m konstatere , at det eksperiment , der foresls her , er et meget interessant eksperiment .
P den ene side vil Schweiz progressivt give afkald p en reduktion af lastvognstrafikken .
Schweiz vil tillade 34-40 ton frem til r 2004 , p den anden side vil man tilsvarende ogs afskaffe kontingenterne .
I sidste ende bliver det s erstattet af et gebyr , alts af vejafgifter , som gennemsnitligt ligger p ca .
200 euro . S forstr De nok , at der naturligvis lyder kritik fra transportvirksomhederne .
<P>
Kritikken er i mine jne ogs berettiget , fordi disse gebyrer efter vores opfattelse ikke i tilstrkkelig grad tager hjde for transportvirksomhedernes eventuelle investeringer i miljvenlige lastvogne .
For Transportudvalget var det imidlertid vigtigere , at der i denne aftale udstikkes linjer , som i og for sig svarer komplet til EU ' s transportpolitik - p den ene side aflaste vejene og p den anden side sttte jernbanerne .
Det , der her kommer til at ske mellem EU og Schweiz , betragter vi som et pilotprojekt , og det glder ogs for analysen af mulighederne for at gennemfre det , som vi betragter som teoretisk transportpolitik .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , Den Socialdemokratiske Gruppe og ogs jeg personligt hilser denne aftale mellem Det Europiske Fllesskab og Schweiz ganske srligt velkommen .
Det er et skridt i den rigtige retning .
Schweiz ligger jo midt i Europa , men endnu ikke i Unionen .
Afslutningen af de bilaterale forhandlinger med Schweiz vil give Unionens forhold til Schweiz en ny basis , og vi hber alle , at det schweiziske folk om nogle uger vil godkende de foreliggende aftaler .
<P>
Men der er nogle punkter , som endnu savner afklaring .
Jeg tnker ikke p det , som jeg oftest tnker p i denne sammenhng , nemlig et bedre samarbejde om bekmpelse af skatteunddragelse p de europiske skatteyderes bekostning .
Jeg vil i aften begrnse mig til emnet fri bevgelighed og her isr komme ind p emnet grnsearbejdere .
I alt er der 140.000 grnsearbejdere i Schweiz , som kommer fra Tyskland , Frankrig , Italien og strig .
Disse grnsearbejdere rammes massivt af de seneste forringelser i det schweiziske pensionssystem .
Indtil den 10. revision af denne alders- og efterladte-forsikring fandtes der en skaldt gteparpension , hvor beregningen skete uafhngigt af gtefllens bopl .
<P>
Med den 10. revision , som trdte i kraft for nylig , bortfaldt denne ordning .
I stedet trdte forsrgertillg , som imidlertid blev bundet til en bopl i Schweiz .
Det betd , at grnsearbejdere fra Den Europiske Union ganske vist p den ene side skulle betale samme bidrag som personer med bopl i Schweiz , men at de p den anden side fr op til 30 % mindre i pension .
Den 11. revision , som nu forestr , foreslr sgar , at enkepensionen kun kan hves af enker , som ogs bor i Schweiz , hvilket naturligvis igen er ensbetydende med en forringelse for EU-grnsearbejderne .
<P>
Desvrre har ogs Den Europiske Unions regeringer hidtil bekymret sig for lidt om dette emne .
Jeg hber , at det vil ndre sig i nr fremtid .
Den nuvrende ordning for alders- og efterladte-forsikring er i modstrid med princippet om ligebehandling og ligestilling .
Grnsearbejderne betaler lige s meget til pensionsforsikringen som deres schweiziske kolleger , men de fr en vsentligt lavere pension .
Denne ensidige diskriminering fra den schweiziske regerings side vil forhbentlig blive lst i klvandet af denne bilaterale aftale .
Jeg er ordfreren overordentligt taknemmelig for , at han i sin begrundelse for betnkningen berrte dette sprgsml og tog det op .
<P>
Et blik p landkortet viser , at dette sandsynligvis ikke var de sidste forhandlinger og aftaler mellem Unionen og Schweiz .
Derfor er det s meget desto vigtigere , at det ikke kun er ordlyden i de aftaler , som vi skal vedtage i morgen , der opfyldes , men ogs deres nd .
Det er allerede en forskudsydelse p kommende forhandlinger og for kommende aftaler , som vi skal forhandle og vedtage bilateralt .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , de bilaterale aftaler mellem Den Europiske Union og Schweiz svarer til de multilaterale aftaleordninger , som er gennemfrt inden for Det Europiske konomiske Samarbejde .
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe mener , at Europa-Parlamentet for sin del skal bakke godkendelsen af dem op .
Den schweiziske situation anskueliggr besynderligheden i de nuvrende europiske integrationsordninger og behovet for at strbe efter at ndre dem nu , hvor Den Europiske Union er ved at udvide sig til paneuropiske dimensioner .
Det forenende Europa har etableret sig i koncentriske cirkler med en kerne , der har vret udgjort af de grundlggende medlemmer af Den Europiske Union .
Frst opstod der Det Europiske Rd i Strasbourg , som blev delt i to , da Fankrig , Tyskland , Italien og Beneluxlandene dannede Det Europiske Kul- og Stlfllesskab .
Forsgene p at danne et politisk fllesskab og et forsvarsfllesskab mislykkedes , men det konomiske fllesskab blev tilvejebragt .
De syv , der blev uden for de seks , dannede Den Europiske Frihandelssammenslutning EFTA .
<P>
Udvidelsen af de seks frst til et fllesskab bestende af ni og senere af 12 lande gik forholdsvis let .
Efter disse udvidelser er der startet en debat om en differentieret integration .
I slutningen af 80 ' erne blev der i Europa-Kommissionen udfrdiget en plan , der gik ud p , at det davrende EF skulle udvide sig til en unionsstat , og de resterende europiske lande skulle komme med i det indre marked gennem ordninger i Det Europiske konomiske Samarbejde .
Den frste ES-aftale blev tilbudt til EFTA-landene .
Det var frste gang , koncentriske cirkler blev omtalt .
ES-aftalen kom i stand , men for strig , Sverige og Finland blev den en kortvarig ordning .
I Schweiz vltede ES-medlemskabet ved en folkeafstemning .
Sledes blev det kun Island , Norge og Liechtenstein , der blev i EFTA , og man gik i gang med at lave en bilateral aftale med Schweiz .
<P>
I jeblikket fres der forhandlinger om tilslutning af 12 lande til Den Europiske Union .
Det er besynderligt , at der blandt dem ikke er t ES-land og heller ikke Schweiz , sknt de egner sig allerbedst som medlemmer i EU .
Det skyldes helt enkelt , at de ikke vil tilslutte sig den eksisterende Union og heller ikke den , der tegner sig i synsranden .
Nu da Unionen er ved at udvide sig kraftigt , er det fornuftigt , at den differentierer sig internt .
Ligesom bl.a. Jacques Delors , Valery Giscard d ' Estaing og Helmut Schmidt for nylig har foreslet , br kernelandene i Europa g lngere end de andre i deres indbyrdes integration , mens resten af Unionen kan udvikle sig som en konfderation af selvstndige stater og differentiere sig .
P den mde kan de steuropiske staters medlemskab gres nemmere og hurtigere . P den mde kan medlemskab muliggres ogs for Island , Norge , Liechtenstein og endda Schweiz .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , hr.Vyrynens sidste bemrkninger med de koncentriske cirkler minder mig lidt om et hul , som man tegner cirkler rundt om , nr man ser p Schweiz og Europa .
Jeg hber , at dette hul p et eller andet tidspunkt i de kommende r vil blive udfyldt ved , at Schweiz tilslutter sig Den Europiske Union .
S ville vi nemlig heller ikke lngere skulle forhandle og stemme om syv forskellige aftaler , s ville alt dette vre selvflgeligt .
Jeg hber meget , at dette bliver sat i gang i de kommende r .
<P>
Men mske er disse syv aftaler ogs en forberedelse til denne debat , og jeg hber meget , at den schweiziske befolkning , ligesom Parlamentet i morgen vedtager disse syv aftaler med stort flertal - det gr jeg ud fra - den 21. maj ogs vil stemme for disse syv aftaler med stort flertal for at gre det klart , at Schweiz befinder sig i Europa .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om forskningsaftalen , fordi jeg selv i de seneste r gentagne gange har beskftiget mig med det videnskabeligt-tekniske samarbejde med Schweiz .
Jeg hilser det meget velkommen , for det betyder nemlig i den sidste ende , at Schweiz deltager i Den Europiske Unions forskningsrammeprogram som ligevrdig partner .
Schweiz betaler et bidrag , som er i overensstemmelse med dets nationalprodukt , men landet deltager som fuldgyldig deltager i dette program .
Det er meget fordelagtigt for begge parter .
Der er imidlertid n ulempe , og det er , at indholdet af dette program besluttes af Europa-Parlamentet i samarbejde med Rdet og ikke med Schweiz .
Det betyder , at Schweiz ligesom i vrigt ogs Israel , Norge , Lichtenstein og Island , som deltager i dette forskningsrammeprogram , netop kun kan deltage i noget , som er blevet besluttet hen over hovedet p dem .
De deltager ikke i beslutningerne om indholdet .
<P>
Derfor vil jeg gerne foresl , da vi nu s smt tager hul p forberedelsen af det sjette forskningsrammeprogram , at vi i det mindste frer uformelle drftelser med parlamentarikerne i Schweiz - i vrigt ogs med Israel , Norge osv . , alts stater , som ikke tilhrer EU , men som deltager i forskningsrammeprogrammet .
Det er noget , som Europa-Parlamentet kunne organisere .
Parlamentet kunne tage initiativ til at invitere parlamentarikere fra disse lande , s vi p forhnd ved , hvad schweizerne kan komme med , hvilke problemer de mtte have , hvilke forslag de mtte have .
Ogs dette ville i vrigt vre et skridt til en tilnrmelse mellem Schweiz og Den Europiske Union .
Det kunne jeg virkelig godt tnke mig , at vi kunne gre .
Derudover vil jeg gerne endnu en gang takke hr . Carraro for denne udmrkede betnkning .
Hvis man vil lre noget , kan man lse en hel del ud af hans betnkning .
Endnu en gang hjertelig tak , og jeg hber , at vi i morgen stemmer for med stort flertal .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , fremmdet i salen viser , at der er enighed om denne aftale , at man nsker den , og i morgen vil vi sikkert med stort flertal stemme for Schweiz og for denne aftale .
For os drejer det sig om at forbedre sameksistensen i Europa .
Vi vil sge en tttere dialog .
Vi vil analysere problemerne sagligt , finde kompromiser , men p demokratisk basis og med et retligt grundlag , og s til sidst stemme om det , som det sig hr og br .
Man ser jo ofte i Schweiz , hvordan der holdes folkeafstemninger , og som demokrat er jeg altid begejstret , nr jeg ser den demokratiske holdning i Schweiz .
<P>
Fredelig konfliktlsning - det vil sige demokrati - versus krigserklring .
Krig har egentlig endnu aldrig bragt en lsning for Europas befolkning .
Vi har brug for spilleregler for demokratiet , og s m vi ogs overholde dem .
Efter mere end 50 rs fredspolitik kaldte den tyske udenrigsminister som rdsformand p militret for at opn en afgrelse .
Det br mane til eftertanke .
Jeg tror , det er vigtigt , at vi benytter demokratiet til at sikre freden .
Nu har han sammen med rdsformanden og 12 regeringschefer foretaget en vilkrlig handling uden retsbasis mod et medlemsland , uden retsgrundlag og isr ogs i modstrid med de europiske institutioner .
Afgrelsen i tilfldet strig blev de facto truffet uden Kommissionens medvirken , uden Rdets medvirken og naturligvis ogs uden Parlamentets medvirken .
Det skaber mange problemer , isr ogs for Schweiz , tror jeg , og nr vi ser , at euroen for tiden udsender svaghedssignaler , s tror jeg , at det internationale samfund vurderer denne konflikt i Den Europiske Union .
I kernen er det en konflikt mellem regeringscheferne og de europiske institutioner , og denne konflikt bringer usikkerhed i det europiske maskineri .
<P>
Netop strig har egentlig altid vret en mnsterelev med hensyn til menneskerettigheder og demokrati .
Jeg tror , at strig har klaret sig rigtig godt med sin neutralitet i de seneste rtier , med en neutralitet mellem st og vest .
Med tiltrdelsen til Den Europiske Union bekendte vi os entydigt til Vesten med det ml at forhindre militre konflikter i fremtiden .
Men dertil hrer at tale med hinanden , at g i dialog med hinanden , at analysere det saglige , at finde kompromiser .
Jeg m sige , at det nu egentlig ogs i strig er p tide at overveje situationen , for det schweiziske folk vil i forbindelse med sin folkeafstemning se meget nje p , hvad de 14 regeringschefer beslutter .
<P>
Den 1. maj trdte hr . Haider tilbage i strig .
Han er ikke lngere aktiv i landspolitik .
Jeg tror , det er p hje tid , at sanktionerne mod strig ophves , og jeg tror ogs , at regeringscheferne br sige undskyld til de europiske borgere , fordi de valgte en vej , som er uacceptabel for Europa .
Jeg forlanger , at sanktionerne mod strig straks ophves , og jeg tror , at denne beslutning i tilfldet strig vil vre af allerstrste betydning for de fremtidige folkeafstemninger og -afgrelser i Europa .
<SPEAKER ID=159 NAME="Patten">
Vi glder os meget over betnkningen fra hr . Carraro og hans kolleger .
Jeg er fuldstndig enig i bemrkningerne fra det rede medlem hr . Linkohr vedrrende kvaliteten af denne betnkning .
Jeg er ogs glad for de myndige bemrkninger fra det rede medlem hr . Carraro og fra reprsentanter for de andre relevante udvalg under denne forhandling og ligeledes de vrige bidrag , vi har fet .
Et par af medlemmerne har kunnet hente omrder ind , som ligger dem meget p sinde . Det glder det rede medlem hr .
Rbig , og jeg vil gerne rose dem for deres opfindsomhed . Men det har vret en nyttig forhandling , der har afspejlet emnets betydning .
<P>
Vi er utroligt glade for , at Parlamentet har givet denne mundtlige godkendelse af de syv aftaler med Schweiz .
De er resultatet af fire rs utroligt vanskelige og hrde forhandlinger .
Resultatet af disse forhandlinger har vret fremragende , og jeg glder mig over , at Parlamentet har reageret p den mde , som det har .
<P>
Aftalerne er meget vigtige .
De har stor politisk betydning , og de er ogs meget vigtige fra et politisk synspunkt .
De lser op for en hrknude i forholdet til en af vores nrmeste naboer og vores nststrste handelspartner .
De baner vejen for tttere forbindelser , og jeg hber ogs for yderligere integration .
<P>
Takket vre disse aftaler vil de strste problemer i vores bilaterale forbindelser blive lst inden for en rkke nglesektorer : tekniske handelshindringer , offentlige indkb , forskning og udvikling , som det rede medlem ved s meget om , landbrug og lufttransport .
Lige s vigtigt er det , at der nu er fundet en holdbar lsning for transit gennem Alperne .
Den europiske standard for personers fri bevgelighed vil ogs blive indfrt i forholdet til Schweiz .
<P>
Jeg er glad for , at Parlamentet har fundet , at forhandlingsresultatet generelt er s positivt , men vi har ogs noteret nogle mere kritiske bemrkninger , navnlig vedrrende samarbejdet i kampen mod svig , cigaretsmugling og andre former for skatte- og afgiftskriminalitet , hvor De nsker , at vores schweiziske venner gr en langt strre indsats .
Parlamentet har gentagne gange opfordret til et bedre samarbejde , og jeg ved , at problemet vil blive undersgt nrmere af en srlig delegation under Budgetkontroludvalget .
<P>
Jeg vil gerne sl det helt fast , at Kommissionen deler denne bekymring .
Hvert r mister Fllesskabets budget flere milliarder euro , fordi Schweiz ikke anvender de relevante protokoller fra Europardet om retligt samarbejde .
Kommissionen har gentagne gange givet udtryk for , at vi ser en hurtig lsning p dette problem som et forudstning for yderligere aftaler p andre omrder .
Det er et punkt , som jeg ser frem til at drfte med den schweiziske udenrigsminister , nr han kommer til Bruxelles lidt senere p sommeren , og jeg hber ogs at kunne drfte mere positive sprgsml med ham .
<P>
Jeg vil gerne forsikre alle de rede medlemmer om , at vi har taget hensyn til de enkelte punkter i de bekymringer , de har udtrykt under denne nyttige forhandling , samt de vrige bemrkninger , som vi har modtaget om disse forhandlinger .
<P>
Som en rkke af de rede medlemmer har sagt , har det schweiziske parlament allerede godkendt de syv aftaler .
Det skete i oktober sidste r .
Vi hber virkelig , at ogs den schweiziske befolkning vil godkende dem ved folkeafstemningen den 21. maj .
Det ville nok vre forfatningsmssigt upassende for mig at opfordre dem til at stemme p den ene eller den anden mde , men jeg hber virkelig , at disse forhandlinger , som er blevet frt i god tro og har frt til meget tilfredsstillende resultater , vil f tilslutning af den schweiziske befolkning .
<P>
Jeg er sikker p , at Europa-Parlamentets godkendelse vil vre nyttig i den henseende og tilskynde den schweiziske befolkning til at stemme p det , vi alle mener er det rigtige , den 21. maj .
S jeg hber virkelig , at Parlamentets afstemning i morgen ikke overrasker nogen af Dem og heller ikke overrasker Kommissionen .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=12>
Supplerende makrofinansiel bistand til Moldova
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0082 / 2000 ) af Matikainen-Kallstrm for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om supplerende makrofinansiel bistand til Moldova ( KOM ( 1999 ) 516 - C5-0261 / 1999 - 1999 / 0213 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=162 NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , Moldova brer i lighed med mange andre tidligere sovjetiske stater , der er blevet selvstndige , en tung byrde fra kommunismen .
Menneskeligt og konomisk set gr det meget drligt i Moldova .
Den samfundsmssige situation er uklar , og udviklingen af demokratiet gr pinagtig langsomt .
Bivirkningerne fra borgerkrigen og den russiske konomiske krise har sat landet i st i en lang periode .
Industrien er stadig underudviklet og regionalt ujvnt fordelt .
Beskeden eksporthandel bygger p salg af landbrugsprodukter til nromrderne .
Trsteslsheden kan ogs lses af tallene .
Siden 1992 er konomien i Moldova blevet nedskret med nsten 70 % , den forventede levetid er get kraftigt ned , og efter FN ' s undersgelse fra sidste r lever 50 % af befolkningen under den absolutte fattigdomsgrnse .
<P>
Kommissionen fortjener ros for , at den p initiativ af Verdensbanken og Den Internationale Valutafond har foreslet en mrkbar , supplerende finansiel bistand til Moldova .
En bilateral finansiel bistand via Tacis-programmet har vret forholdsvis succesfuld .
Specielt hvad angr uddannelse af lokaladministration , udrydning af korruption samt oparbejdning af eksport og landbrug , kan der konstateres raske fremskridt .
Dette er dog ikke nok endnu .
Bistandsmidler skal ges der , hvor de makrokonomisk set rettes mod kernen af problemlsningen : udviklingen af demokrati samt styrkelse af den konomiske politik og finanspolitikken .
Moldovas spirende positive udvikling skal stttes med netop de foranstaltninger , der styrker det demokratiske system .
Kommissionen br sledes overvge , at den supplerende bistand i den henseende anvendes rigtigt ; fleksibelt og ved at konsolidere de grundlggende samfundsstrukturer .
<P>
Da Moldovas strste konomiske problem er afhngighed af Rusland , skal EU ' s nye sttteforanstaltninger netop rettes mod at afbryde denne afhngighed .
Moldova er f.eks. helt og holdent henvist til importenergi fra Rusland og hermed til de russiske energiselskabernes ledebnd .
Cirklen kan kun brydes ved at styrke Moldovas egen energisektor og ved at alsidiggre landets eksporthandel .
Et andet problem , der er forbundet med russerne , er tilbagetrkning af tropper fra moldoviske omrder .
EU skal med alle midler gre det klart for Dumaen , at tilbagetrkning af de russiske tropper fra Moldova vil medvirke til en stabilisering af forholdene i landet .
Der skal ligeledes umiddelbart sttes fart i forhandlinger om destruktion af russiske projektiler , der er opmagasineret i Moldova .
<P>
Min betnkning blev enstemmigt godkendt i udvalget .
Den fik gode og fornuftige tilfjelser fra Budgetudvalget .
Jeg hber , at denne enighed , denne samme vind blser ogs ved plenarmdet i morgen .
<SPEAKER ID=163 NAME="Seppnen">
Hr. formand , som ordfrer for udtalelsen fra Budgetudvalget vil jeg henlede opmrksomheden p de finansielle virkninger , denne lnebeslutning indebrer .
Den Europiske Union yder forskellig finansiel bistand under forskellige former til forskellige stater .
Makrofinansiel bistand er en af de vigtigste , foruden at tilsvarende bistand ogs kan ydes i form af Den Europiske Investeringsbanks garantier og ln fra EURATOM .
Denne udlning har imidlertid et loft , der er defineret i de interinstitutionelle aftaler .
Det er garantifondens rlige maksimum p 200 millioner euro .
Dette udgr et problem for eventuelle nye ln , som Den Europiske Union er ved at bevilge , fordi dette loft ikke er fleksibelt .
Lne- og garantibeslutninger , der kendes i dag , kan fre til en situation , hvor man nemt kan overskride dette loft , hvis der sker noget uventet .
Derfor mener jeg , at set fra Budgetudvalgets side er det vigtigt , at Kommissionen udarbejder en retningsgivende , flerrig vurdering af sandsynlige fremtidige finansielle behov .
Formlet br vre , at Parlamentet og Rdet aftaler prioriteterne vedrrende anvendelsen af den resterende marginal , og at der indgs en aftale om en procedure for de principielle ndringer .
<P>
Nr der er tale om makrofinansiel bistand , virker det , som om Kommissionen i hj grad stoler p de internationale institutters , Den Internationale Valutafonds og Verdensbankens evne til at vurdere de pgldende landes konomiske situation .
Disse institutioners rolle er mske for central , og Kommissionen godkender ofte automatisk lnebetingelser stillet af andre .
Det er derfor jeg mener , at Matikainen-Kallstrms bemrkninger og ndringsforslag , der tager hjde for , at ogs beskftigelse og social sikkerhed br tages i betragtning ved vurdering af ydelse af ln , er vigtige .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , den udmrkede betnkning af vores kollega , fru Matikainen-Kallstrm , om den supplerende hjlp til Republikken Moldovas budget giver os en sjlden lejlighed til at rette blikket mod dette lille land ved udkanten af Den Europiske Union , mod dets konomiske udvikling og dets politiske orientering .
Folk er atter fattige dr .
Den gennemsnitlige mnedsindtgt pr. moldover er p kun 30 euro .
Privatiseringen skrider kun langsomt frem , og landet har endnu ikke fuldstndigt kunnet lse sit problem med integrationen af det russiske mindretal i befolkningen .
Monetr stabilitet og budgetstabilitet er endnu ikke opnet , og der str stadig russiske okkupationsstyrker i en del af landet i Dnestrepublikken .
<P>
I flere dage har der bogstaveligt talt vret fare for , at lyset slukkes i Moldova .
Den russiske energikoncern Gasprom har afbrudt gasleveringerne , fordi Moldova ikke kunne betale sine regninger i D-mark og dollars .
Vi er alts helt konkret vidner til dette lands nsten fortvivlede kamp for konomisk overlevelse og for sin politiske eksistens .
<P>
Geografisk er Republikken Moldova en smal stribe mellem Ukraine og Rumnien .
Mange unge moldovere vender sig mod Den Europiske Union .
Nogle studerer med midler fra Den Europiske Union og medlemsstaterne p vores universiteter og hjere lreanstalter .
I deres land er de i overvejende grad ambassadrer for at bne deres land mod Den Europiske Union .
Hvordan kan vi , Europa-Parlamentet , lette denne bning ?
Den makrofinansielle bistand , som udtrykkeligt stttes af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , er et vigtigt skridt til at opbygge den ndvendige tillid til Moldovas statssystem og den hermed forbundne konsolidering af budgettet .
<P>
Derudover skal hjlpen fra Tacis-programmerne i get omfang rettes mod erhvervsuddannelse , uddannelse og forbedring af de totalt forldede trafik- , kommunikations- og energiinfrastrukturer .
Oprettelse af nye virksomheder inden for hndvrk og service forudstter fleksible rammebetingelser for konkurrence og investeringer , som p sigt kun kan forbedres med Den Europiske Unions hjlp .
Moldova skal imidlertid ogs vre klar over , hvor det vil hen .
Vil det holde fast i den uvisse situation med vidtgende afhngighed af billige russiske rstoffer , som det i vrigt alligevel ikke kan betale , og fortsat vre ude af stand til at gennemfre reformer p mange omrder og dermed i lngden knytte sin skbne sammen med uforudsigeligheden i den russiske konomiske og sociale udvikling ?
Eller vil det resolut efter Rumniens forbillede sl ind p den lange og vanskelige vej med konomiske reformer og tttere samarbejde med Den Europiske Union ?
I s fald fortjener landet ogs strkere sttte fra os .
Det skal den grundige modernisering af dets konomi og statssystem knyttes sammen med .
Vi hber , at Moldova vlger denne fornyelsens vej i Europa .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , mine kolleger , Matikainen-Kallstrm-betnkningen fr vores sttte .
Hun har styret dette " barn " under vanskelige omstndigheder , og det takker jeg hende for .
Nr vi taler om overfrselsfinanser , kan man sprge , hvor skal disse finanser egentlig hen .
Det virker , som om retningen for overfrslen ikke altid er klar .
Moldova importerer alle rvarer fra udlandet og er yderst afhngig af energiimport .
En tiendedel af landets BNP gr udelukkende til regningen fra t russisk selskab , Gasprom , der - som den tidligere taler fortalte - gr og slukker lys i staten Moldova .
Der findes alts en energiklemme , der ikke kun glder for Moldova , men ogs dets naboland Ukraine , mske ogs Hviderusland .
Af den grund har dette fnomen en bredere politisk betydning , der kan skabe spnding i omrdet , som vi s skal mildne .
<P>
De finansielle behov i Moldova er store i de nrmeste r .
Krisen i Rusland den 17. august 1998 havde en meget stor indvirkning p netop Moldova .
Der er opstet et pjalteproletariat i landet .
Grundpensionen udgr en femtedel af opvarmningsomkostningerne til n lille lejlighed .
Der er ingen befolkning , der kan leve og fungere p den mde .
Underskuddet p handelsbalancen er stort : 23-25 % .
Som sagt er der russiske tropper i Transdnestriaomrdet ; den bermte Lebeds 14. arm , ikke mere i sin helhed , men den har alligevel sin virkning .
<P>
Vi er selvflgelig for lnebeslutningen og betnkningens linje , makrofinansiel bistand , men det er ikke nok .
Vi skaber stabilitet mod st , s vi ikke skal modtage ustabilitet derfra .
Den nste zone af udvidelsen , den nste zone af ansgerlandene er det , vi skal koncentrere os om .
Vi skal skabe et omrde for srlige foranstaltninger , som netop Moldova tilhrer , og hjlpe landene .
Ved siden af den eksisterende udvidelse skal der alts skabes et stprogram til at bist disse stater - Moldova , Ukraine , Hviderusland og Rusland - i den fase , hvor vi fr nye medlemmer , s der ikke skal opst et nyt " tppe " mellem disse stater .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , ogs jeg takker ordfrer Marjo Matikainen-Kallstrm for udarbejdelsen af en god betnkning .
Hun har sat sig alsidigt ind i sagen og fremhvet de vsentlige aspekter ved den .
Vores gruppe sttter ordfrerens synspunkter .
Som det flere gange er konstateret her , er situationen i Moldova virkelig vanskelig .
Sknt der er sket et beskedent fremskridt p omrderne administrationsudvikling , samfundsmssig mangfoldighed og menneskerettigheder , er den konomiske og sociale situation stadig yderst vanskelig .
Landets konomi er i dette rti blevet formindsket med en tredjedel .
Indkomstforskellene er vokset enormt , og halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrnsen .
<P>
Udviklingen i Moldova er i vsentlig grad afhngig af , om landet er i stand til at oprette politisk , social og konomisk stabilitet .
Det er yderst vanskeligt for Moldova at klare de store problemer uden bistand fra udlandet .
Unionens bistand til Moldova er alts p rette plads .
Ln p 15 millioner euro , der gives nu , skal passe sammen med bistanden fra Den Internationale Valutafond og anden international bistand , og hensigten er at ge den sociale og konomiske stabilitet i Moldova .
Det er ogs vigtigt , at Kommissionen ved hjlp af finanspolitiske betingelser , som tilfjes til bistanden , sikrer , at bistanden virkelig anvendes til rette forml , bl.a. til udvikling af administrationen , etablering af grundlggende tjenester for borgerne og gning af den konomiske effektivitet .
Senere skal vi sikre , at betingelserne virkelig er opfyldt , og at landet gr fremskridt mod demokrati , og at befolkningens levevilkr forbedres .
Det er p rette plads eventuelt at revidere de finansielle overslag , som der er konstateret i betnkningen , for at ge belbet i garantireserven .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , oprettelse og konsolidering af en multietnisk stat er alt andet end et politisk bijob .
Det er republikken Moldova til i dag et levende bevis p .
Lige fra oprettelsen i 1991 og til dato kmper den med en uforsonlig separatisme , den skaldte Dniesterrepublik .
Notabene , inklusive tilstedevrelsen af russisk militr i denne republik . Denne tilstedevrelse er endvidere helt i strid med gentagne internationale krav om , at Moskva skal trkke sig ud .
Stillet over for den dobbelte udfordring i inden- og udenrigspolitikken mellem integrering i Rumnien eller Rusland valgte den politiske elite og vlgerne i denne lille tidligere sovjetrepublik i 1994 entydigt uafhngigheden .
Netop af hensyn til Moldovas statslige enhed .
I denne prisvrdige strategi om at nedbryde interne og eksterne konflikter passer f.eks. autonomivedtgten for mindretalsfolket Gagaoneserne og den knap et r gamle grnseaftale med nabolandet Ukraine .
Disse succeser kan dog drligt skjule Moldovas meget vanskelige overgang fra en tidligere sovjetrepublik til en demokratisk retsstat baseret p en social markedskonomi .
P grund af den store afhngighed af Den Russiske Fderation med hensyn til energiforsyning og afstningsmarkeder sger Chisinau finansiel bistand i Vesten til landets modernisering .
Det er baggrunden for den foreliggende anmodning , i mellemtiden den tredje , om makrofinansiel bistand fra Den Europiske Union .
<P>
P baggrund af den skitserede interne og eksterne stabiliseringskurs , som Moldova frer , kan jeg tilslutte mig dette .
Men jeg har to sprgsml .
Hvilke virkninger har de to tidligere kapitalindsprjtninger fra Unionen haft i Moldova ?
Kan Kommissionen svare p dette ?
Endvidere synes ndringsforslag 1 fra det kompetente udvalg at vre i strid med mlstningen for dette langtidsln .
Naturligvis under jeg ogs hellere den almindelige borger i Moldova finansiel udenlandsk sttte i stedet for at spkke Gasprom-bossernes portemonner !
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. ordfrer , jeg vil gerne rette en varm tak til Matikainen-Kallstrm for den indsats , hun har ydet med denne betnkning .
Den Europiske Union er parat til at investere 15 millioner euro , svarende til 120 millioner svenske kroner , i et langfristet ln .
Det vil man give til Europas fattigste land , som har et bruttonationalprodukt , der er lige s lavt som i de fattigste lande i Afrika .
<P>
Moldova er et land , hvor fllesskabet , hvor samfundet har abdiceret p en rkke omrder .
Gennemsnitslnnen for en statsansat er 230 leu , ca . 150 svenske kroner eller ca .
19 euro . Den laveste pension ligger p kun godt en fjerdedel af dette , eller 64 leu .
I og med at statens finanser er helt undergravede , fr hverken statsansatte eller pensionister deres udbetalinger til tiden .
Mange m vente mere end et r , nogle gange til og med lngere , p at f deres penge .
<P>
Moldova er et dybt tragisk eksempel p sovjetkommunismens delggende konsekvenser , en skrkkelig ideologi , som nedbrd hele samfund , lande og folk ndeligt , moralsk , socialt og konomisk .
I al sin ngenhed ser vi , hvilken hst kommunismens dragefr resulterer i .
<P>
Moldova har iflge den svenske professor Per Ronns oplevet en mere delggende nedgang i levestandarden i fredstid end noget andet land i moderne tid .
Det er samtidig meget alvorligt med alle beretningerne om den omfattende tortur fra politiets side , som mennesker bliver udsat for , i form af elektrochok og kvlning med plastikpose over hovedet .
<P>
Moldova oplever i dag en folkevandring .
Iflge beregningerne er en fjerdedel af landets fire millioner indbyggere taget til udlandet for at sge arbejde .
Mange fattige piger bervet alt er havnet i hnderne p forbrydersyndikater , som udnytter dem seksuelt og fornedrer dem .
Vi kan ikke gre andet end at sttte dette land , det fattigste af alle i Europa .
<SPEAKER ID=169 NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke fru Matikainen-Kallstrm for hendes betnkning og Dem alle for det engagement , De har vist i et problem s alvorligt som Moldovas .
Jeg kan se , at de forskellige politiske gruppers engagement svarer til Kommissionens engagement , da den lavede forslaget om supplerende makrokonomisk bistand til Moldova , og derfor takker vi Dem srligt for Deres sttte .
<P>
Det er rigtigt , at vi i dag taler om makrokonomisk bistand og dermed om definerede ml , som uden tvivl vil bidrage til at udvide det finansielle spillerum , s man kan tage fat p andre vanskeligheder som dem , De har gjort opmrksom p under forhandlingen i aften .
<P>
Af de ndringsforslag , der er forelagt i betnkningen , ser Kommissionen ingen problemer i at acceptere ndringsforslag 1-4 om det endelige ml med bistanden , behovet for sammenhng mellem Fllesskabets forskellige bistandsinstrumenter , og behovet for social ligevgt i bistanden .
Derfor vil Kommissionen sttte disse forslag i Rdet , og jeg hber , at de kan gennemfres .
<P>
Men jeg vil bede ordfreren og Dem alle om at tage de resterende forslag op til fornyet overvejelse .
ndringsforslag 5 , 6 og 8 drejer sig om hensigtsmssigheden i at oprette et nyt udvalg , som kontrollerer denne type bistand .
Efter vores mening ville dette initiativ vre alt for bureaukratisk og blottet for fornuft .
Makrokonomisk bistand plejer at blive ydet for et r , den fornys ikke altid , den ydes i forskellige omrder , i forskellige lande alt efter omstndighederne , og vi mener derfor , at det nuvrende system med at samle kontrollen af den i et bestemt organ , Det konomiske og Finansielle Udvalg , er fornuftigt , fordi det er den gruppe mennesker , der har strst erfaring og strst kendskab , hvad angr kontrol og hensigtsmssig forvaltning af denne type bistand .
Jeg vil minde om , at Det konomiske og Finansielle Udvalg ikke er et normalt udvalg , det er et udvalg skabt af traktaterne , som praktisk talt bestr af personlige reprsentanter for konomi- og finansministrene .
De er efter vores mening dem , der reelt er i stand til at forest denne forvaltning .
Jeg mener , at oprettelsen af specifikke ad hoc-udvalg ville give os drligere resultater , og det ville ikke vre s effektivt som den nuvrende model .
<P>
Jeg vil ogs bede Dem om at overveje ndringsforslag 9 en gang til . I ndringsforslag 9 bliver vi anmodet , og jeg antager , at det er det samme , der ligger i hr .
Belders anmodning , om muligheden for , at vi informerer om bistandens effektivitet . Vi er enige i , at Kommissionen skal informere om det , som vi br gre , det , der skaber vanskeligheder for os , er , at det skal ske inden den 15. september .
Makrokonomisk bistand indeholder pr. definition en rkke indikatorer af generel konomisk karakter , som ikke altid er til rdighed p det tidspunkt .
I nogle tilflde vil vi have dem , i andre vil vi ikke .
Vi mener , at det er meget mere fornuftigt , at Kommissionens forpligtelse glder hele ret , og at vi fr et strre spillerum mellem 15. september og 31. december til at forelgge disse rapporter , for vi mener , at de vil vre af hjere kvalitet , hvis vi har mere tid til rdighed .
<P>
Udvalgets bekymring , som jeg forstr , for , om man har tallene til budgetforhandlingen , burde ikke skabe vanskeligheder , eftersom der hvert halve r sendes en rapport til budgetmyndigheden om de garantier , der dkkes af det almindelige budget , og ogs en rsrapport om forvaltningen af garantifonden .
Med de to rapporter vil udvalget rde over alle de ndvendige budgetoplysninger .
Men for at vurdere bistanden er det ndvendigt at have mere tid til rdighed .
<P>
Til sidst har jeg en kommentar til hr . Seppnens bekymringer med hensyn til , hvorvidt der er tilstrkkeligt med budgetmidler til denne form for bistand .
Efter vores mening er der ingen vanskeligheder , vi mener , at denne type bistand kan ydes med de eksisterende budgetmidler .
Det er rigtigt , at vi i fremtiden sandsynligvis kommer til at diskutere , hvorvidt de nuvrende prioriteter og vores finansielle spillerum hnger sammen eller ej , men vi mener ikke , at dette er en diskussion , der skal tages op i forbindelse med en specifik betnkning . Det er en meget mere grundlggende og generel diskussion i Parlamentet , som vi er rede til at deltage i p den mde , som De finder det hensigtsmssigt .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 22.55 )
