<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at jeg i gr eftermiddags afgav en stemme ved en fejltagelse om henvisningen af banansprgsmlet til fornyet udvalgsbehandling .
Vi her i Parlamentet risikerer at bringe os selv ud p en kurs , hvor vi ikke vil have held til at hjlpe bananavlerne og samtidig fortsat vil beg alvorlig uretfrdighed mod sm virksomheder , der er beskftiget med at producere sdanne ting som badeartikler og ...
<P>
<P>
...
Jeg ville derfor nske , at jeg havde stemt anderledes .
Det vil jeg gerne have frt til protokols .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Det noteres i protokollen , hr . MacCormick .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="van der Laan">
Hr. formand , jeg vil til protokollen lige gre opmrksom p , at jeg er til stede .
Jeg kan nemlig ikke underskrive tilstedevrelseslisten , fordi jeg gr om en time , men jeg nsker , at man ved , at jeg er til stede .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Vi kan alle se , at De er til stede , fru van der Laan .
<P>
Det noteres i protokollen .
<CHAPTER ID=2>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Hr. formand , i gr blev vi noget overraskede over det , som vores kollega fra GUE / NGL-gruppen gjorde , men jeg tror ikke , at det , jeg siger nu , overrasker nogen i betragtning af , at jeg allerede i mandags grundigt fremlagde det , som jeg anmoder om nu , og De har ogs modtaget flere e-mails , og jeg har endvidere skrevet et brev til Formandskonferencen .
Det drejer sig om , at kolleger fra forskellige grupper mener , at dagsordenen om fredagen er for svag , og derfor mener mange medlemmer , at de kan bruge deres tid bedre et andet sted .
Flgerne heraf er , at der er f medlemmer til stede , og at vi ikke kan garantere en afspejling af vlgernes nske .
Vi mener derfor , at der skal vlges mellem enten at give dagsordenen om fredagen mere indhold eller at afskaffe den .
For at stte dette valg i gang anmoder jeg nu om et beslutningsdygtigt flertal .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Jeg tror , at vi alle efterhnden kender reglerne .
Fru Buitenweg , De kan ikke selv anmode herom .
Sdan en anmodning skal indgives af mindst 32 medlemmer .
Jeg undersger , om der er medlemmer nok , som nsker at anmode om et beslutningsdygtigt flertal .
<P>
Jeg kan se , at der er mere end 32 medlemmer , som har indgivet denne anmodning .
Dermed skal vi faststte , om det beslutningsdygtige flertal er opnet .
Et beslutningsdygtigt flertal opns , det ved De sandsynligvis , hvis en tredjedel af Parlamentets medlemmer er til stede .
<P>
( Medlemmernes tilstedevrelse fastsattes )
<P>
Jeg konkluderer , at der ikke er opnet et beslutningsdygtigt flertal , og at afstemningen om Pesl-betnkningen derfor finder sted i den nste mdeperiode .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil for det frste gerne bede Dem om at lgge Dem fast p et njagtigt tal og foretage et elektronisk check ved afstemningen ved navneoprb , s vi ved , hvem der er til stede , og hvem der ikke er .
<P>
For det andet vil jeg gerne sige , at jeg tilslutter mig de kolleger , der gerne vil opgradere fredagene .
Jeg er altid til stede her som medlem af den skaldte " fredagsklub " .
Jeg vil ogs gerne opgradere fredagene , men det skal ske gennem arbejde og ikke sabotage .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , der er aftalt en meget prcis procedure i forretningsordenen , som jeg har fulgt njagtigt , og som indebrer , at vi ikke anvender det elektroniske afstemningsanlg .
Det str ogs her , samt at resultatet af afstemningen ikke bekendtgres .
Det er op til formanden at konstatere , at flertallet ikke er til stede .
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0074 / 200 ) af Maat for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1255 / 1999 om den flles markedsordning for mlk og mejeriprodukter ( KOM ( 1999 ) 608 - C5-0047 / 2000 - 1999 / 0246 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="van Hulten">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at jeg sttter fru Buitenwegs initiativ fuldt ud sammen med nogle kolleger fra min gruppe .
Det er naturligvis ikke vores hensigt at sabotere arbejdet , derfor bekendtgjorde vi denne aktion i god tid i forvejen - Formandskonferencen var informeret seks uger p forhnd - og selvflgelig betyder det ogs , at der ikke kommer en udtalelse om det , der str p dagsordenen i dag .
Jeg mener , at resultatet af flertalstllingen giver Formandskonferencen anledning til at revidere dagsordenen for 2001 , men nu vil jeg sprge Dem om flgende : Efter min fortolkning af forretningsordenen betyder anmodningen om et beslutningsdygtigt flertal , at alle disse afstemninger ikke kan finde sted .
Hvis det ikke er korrekt , hr. formand , anmoder jeg hermed om en flertalstlling , fr De gr over til afstemningen om Maat-betnkningen .
<P>
( Flere end 32 medlemmer rejste sig for at sttte anmodningen )
<P>
( Formanden erklrede , at flertallet ikke var opnet )
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg har lnge forsgt at f Deres opmrksomhed .
Jeg konkluderer , at de kolleger , som lige har anmodet om et beslutningsdygtigt flertal , bestr af de nederlandske kolleger , eller nogle af de nederlandske kolleger , som almindeligvis ikke er til stede .
Hr. formand , vi har undersgt , hvornr disse mennesker prcist er til stede om fredagen .
Det viser sig , at der benbart ikke er en eneste fredag , som er vigtig nok for disse mennesker til at vre til stede .
De har haft deres fornjelse , hr. formand .
De har i sidste uge optrdt i radio og p TV .
Hr. formand , er det den eneste mde , som man mener at kunne sabotere arbejdet her p , ved at forrde s mange andre kolleger , der , lige som jeg , er til stede i dag for at udfre deres arbejde p en god mde .
Hr. formand , det er uacceptabelt , og jeg skammer mig p deres vegne .
Jeg siger endnu en gang til disse kolleger , at hvis de havde arbejdet , som jeg har gjort i den forlbne periode , og hvis de personligt havde fet vlgernes mandat , s ville de nu opfre sig helt anderledes .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Der er flere , som har anmodet om ordet til dagsordenen .
Jeg mener dog , at vi ikke kan fortstte med dette alt for lnge .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Schulz .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , jeg vil faktisk ikke tale lnge , men De har hidtil - nr jeg ser bort fra fru Oomen-Ruijtens redegrelse - kun givet ordet til talere , der gr ind for denne fremgangsmde .
I min gruppe er der jo ogs kun individuelle holdninger .
Mine kolleger i Den Socialdemokratiske Gruppe handler ikke som gruppe her .
Derfor tillader jeg mig at tage ordet som modstander af denne fremgangsmde .
<P>
Jeg vil gerne bede de af mine kolleger , der i morges anmodede om at udskyde afstemningerne p grund af , at der ikke var kvorum , om at tnke over flgende : De , der nsker en reform af forretningsordenen , som er uomgngelig her i Europa-Parlamentet , de , der nsker , at vi skal forbedre vores arbejdsmder , kan ikke opn deres ml med spontane aktioner , men skal derimod indlede en integreret debat om reformen af Europa-Parlamentet .
<P>
<P>
De af mine kolleger , der er til stede her til morgen , der har forberedt deres arbejde , der i gr aftes forberedte sig p , at arbejdet skal gres her til morgen , bliver med en spontan aktion straffet for , at ingen af os har lavet vores lektier som Parlament .
Det er efter min mening ikke retfrdigt over for vores kolleger !
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne bede Dem overveje flgende , og det siger jeg til dem af mine kolleger fra De Grnne og grupperne til venstre her i Europa-Parlamentet , der har en noget bemrkelsesvrdig forestilling om , at man kan forvandle det frie mandat til et imperativt mandat med pligt til at vre til stede p alle afstemningstidspunkter ved hjlp af forretningsordenen : Det er forkert !
De vil aldrig kunne tvinge et frit valgt parlamentsmedlem til at deltage i et parlamentsmde eller en afstemning , hvis det pgldende medlem ikke vil .
<P>
For s vidt betragter jeg alts fremgangsmden her til morgen som spontan , mske ogs som vellykket , fordi den kraftigt understreger , hvad holdningen er , men den er ikke til srlig stor hjlp !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg finder , at vi er ret s aparte , og det , vi stiller til skue , minder mig om prsten , der sklder sine sognebrn ud p grund af de andres fravr .
Vi er alle sammen her for at arbejde , og vi bliver ladt i stikken af dem , der ikke er her for at arbejde .
Det er ganske umoralsk .
Hr . Schulz gr ret i at ppege det .
<P>
For det andet ser jeg frst og fremmest gerne , hr. formand , at vi har en drftelse , for selv om vi ikke kan stemme i mangel af et beslutningsdygtigt antal medlemmer , kan vi dog have en drftelse af sagen .
<P>
For det tredje vil jeg gerne henlede opmrksomheden p det absurde ved forretningsordenen og bede Dem , hr. formand , om at srge for , at det kompetente udvalg for forretningsordenen bliver indkaldt , eftersom vores forretningsorden er sdan indrettet , at der ikke kan anmodes om en verificering af , om det ndvendige antal medlemmer er til stede til at opn beslutningsdygtighed , hvis vi er frre end 32 .
Sledes kan vi stemme , hvis vi er 29 i denne sal , og ingen kan forhindre os i det , men fordi vi er flere end 32 , kan vi ikke stemme !
<P>
Vi befinder os i en absurd situation , og vi stiller vores absurditet til skue for Europa .
S lad os f sat en stopper for det !
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Hr . Bourlanges , jeg kan mske tilfredsstille Dem ved at meddele Dem , at jeg fremlgger situationen i formiddag for Prsidiet .
Det vil blive drftet .
Det er efter min mening en selvflge .
I vrigt er jeg nu som formand til Deres tjeneste , og jeg skal sammen med Dem anvende forretningsordenen efter re og samvittighed .
Jeg har stadigvk mange anmodninger .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Medina Ortega .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , da der utvivlsomt vil komme flere afstemninger om beslutningsdygtighed , vil jeg minde formanden og medlemmerne af Parlamentet om , at man ikke kan forlade mdesalen under afstemningen om beslutningsdygtighed .
Der er fire medlemmer , der har forladt mdesalen .
Det er en udbredt praksis at anmode om at f fastslet , om det forndne antal medlemmer er til stede , for derefter at forlade mdesalen .
<P>
Jeg vil bede Dem , hr. formand , om at huske dette og om , at det ikke kan tillades , at noget medlem forlader mdesalen , mens der gres status over antallet af medlemmer .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Hr . Medina Ortega , nu m vi alts lige gre noget klart .
Vi arbejder nu med en forretningsorden .
Siden den nye mdeperiode er det njagtigt beskrevet , at alle medlemmer m forlade mdesalen .
Det forholder sig sdan , sdan str det i forretningsordenen , at de 32 medlemmer , i det mindste de medlemmer , der har anmodet om konstatering af et beslutningsdygtigt flertal , at de tlles med , selv om de forlader mdesalen .
Drene str fortsat bne .
Sdan er ordningen om et beslutningsdygtigt flertal , og den anvender jeg .
<P>
Hr . Bourlanges sagde , at afstemningen fortstter , selv om der er frre end 32 til stede i Parlamentet .
Det er ikke korrekt .
Der str i forretningsordenen , at der ikke kan stemmes , hvis der er frre end 32 medlemmer til stede i Parlamentet .
<P>
Hr . Posselt , der er mange punkter p dagsordenen .
Jeg giver Dem for sidste gang ordet .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , det er efter min mening virkelig vigtigt .
Jeg vil gerne appellere til mine kolleger om , at de ophrer med deres demonstration nu .
Budskabet er net frem , men nu handler det om hungersnden i Etiopien , og det er det , vi skal stemme om .
<P>
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0345 / 2000 , B5-0348 / 2000 , B5-0360 / 2000 , B5-0392 / 2000 , B5-0395 / 2000 ) om hungersnden i Etiopien
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="van der Laan">
Hr. formand , jeg beklager , men vi bekendtgjorde denne aktion seks uger i forvejen , s det er ikke en spontan handling .
Vi gav alle , inklusive formndene , mulighed for at forandre dagsordenen , hvis det var ndvendigt .
Det er der ingen , der har gjort , og jeg har heller ikke hrt fra de kolleger , som nu beklager sig , at de ville ndre noget ved sagen .
Denne aktion , aktionen om et beslutningsdygtigt flertal , fortstter , ikke kun i dag , men hver fredag i Strasbourg , indtil vi har net vores ml .
Det er enten en fuld mdesal , for hr . Bourlanges taler om det drlige ry , og hvis der er noget , der er drligt , s er det dem , der underskriver tilstedevrelseslisten og derefter gr uden at gre deres arbejde .
Jeg har ogs foretaget undersgelser , og jeg vil ikke nvne navne nu , men det kan vi gre i fremtiden .
Ved alle afstemninger i dag anmoder vi om et beslutningsdygtigt flertal , det vkker irritation .
Det er efter min mening derfor klogere , at De udstter alle afstemninger i dag , for s behver vi ikke at fortstte hermed , og kan vi debattere videre og stille vigtige sprgsml til kommissren .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Fru van der Laan , jeg forstr , at De anmoder om et beslutningsdygtigt flertal .
Iflge forretningsordenen skal der stemmes herom .
Vi skal finde ud af , om der er 32 medlemmer , der sttter Dem .
<P>
( Mere end 32 medlemmer rejste sig for at sttte anmodningen ) ( Formanden erklrede , at flertallet ikke var opnet )
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Hr. formand , hvad enten der er tale om en spontan aktion eller en aktion , der er forberedt lnge i forvejen , s drejer det sig om en sabotageaktion fra anti-Strasbourg-lobbyens side .
<P>
<P>
Ogs jeg har set kolleger forlade salen under tllingen .
Det er mske nok ikke i modstrid med forretningsordenen , men det er ikke rligt spil , og det er i modstrid med god forretningsskik i Parlamentet .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=22 NAME="Frahm">
Jeg er simpelthen s trt af at blive beskyldt for ikke at ville passe mit arbejde , fordi jeg deltager i denne aktion .
Hvis dette Parlament overhovedet skal tages en lille smule alvorligt ude i Europa - og det er det s som s med , ved det sidste valg til Europa-Parlamentet stemte kun 50 % af borgerne - s skal det tage sig selv alvorligt , og man tager ikke sig selv alvorligt ved at sidde og behandle sager , hvor der ikke er folk til stede .
Det er ikke en seris mde at arbejde p .
Hvis dette Parlament skal arbejde om fredagen , s skal der ogs vre folk til stede .
Det , vi krver , er simpelthen at konstatere , om vi holder Parlamentets egne regler .
Det kan umuligt kaldes userist .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , den aktion , der blev foretaget , er en aktion , som er i overensstemmelse med forretningsordenen , og de , der ligesom jeg var med i den , str til regnskab for den og er politisk ansvarlig for den .
Jeg mener dog , at det er forkert at kritisere dem , der anvender et demokratisk vedtaget instrument som forretningsordenen til forml , man mske ikke er enig i , men som trods alt er i overensstemmelse med de regler , vi selv har opstillet for Parlamentet .
Hvis reglerne var anderledes , havde vi handlet anderledes .
Jeg sprger snarere mig selv , hvordan det kan vre , at mange kolleger stemte for fredagen som arbejdsdag i Strasbourg og s ikke mder op i Strasbourg .
Det havde mske vret bedre og mere konsekvent at stemme for , at fredagen ikke skulle vre arbejdsdag . Efter min mening er det at stemme p n mde og s opfre sig p en anden mde nemlig det mest forkerte , man kan gre over for vores institution .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , i forbindelse med hr .
Medina Ortegas indlg for nogle minutter siden , som De besvarede ved at sige , at hr . Medina Ortegas fortolkning ikke var korrekt , m jeg sige til Dem , at Deres svar heller ikke var korrekt .
<P>
Jeg anmoder Dem ikke om at angive nogen kollega , men jeg kan garantere Dem for , at nogle af de 32 kolleger , der stemte for anmodningen om at f fastslet , om det forndne antal medlemmer er til stede , ikke er her lngere .
<P>
Det betyder , at nogle af de 32 har overtrdt forretningsordenen .
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0077 / 2000 ) af Thyssen for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om udkast til retningslinjer for vertikale begrnsninger ( C5-0009 / 2000 - 2000 / 2003 ( COS ) )
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="van Hulten">
Hr. formand , De forstr , at jeg p ny anmoder om en flertalstlling , men jeg tror , at det er klart , at der ikke er tilstrkkelig mange medlemmer til stede .
Jeg foreslr derfor at udstte alle vrige afstemninger til nste mdeperiode og g over til diskussionen med Rdet .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Det gr ikke .
De kan anmode om et beslutningsdygtigt flertal , men afstemningen str p dagsordenen .
Anmoder De nu om et beslutningsdygtigt flertal ?
<P>
( Mere end 32 medlemmer rejste sig for at sttte anmodningen ) ( Formanden erklrede , at flertallet ikke var opnet )
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Mayer, Hans-Peter">
Hr. formand , jeg har to punkter til forretningsordenen . Det frste er , at jeg gerne vil bede Dem , Prsidiet , om ikke kun at vende blikket mod venstre , men ogs mod hjre og udvise velvilje og se , nr nogen beder om ordet her .
<P>
Det andet punkt er en appel til mine kolleger : Hvad angr det punkt , der str p dagsordenen - natteflyvning - har vi nu chancen for at foretage en afstemning ved navneoprb .
Hvis De nsker det - og det er efter min mening meget fornuftigt - br vi foretage denne afstemning .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Hr . Mayer , jeg kan forsikre Dem om , at det ikke kun er formanden , som afsger mdesalen .
Det gr de mennesker ogs , der sidder bag dette bord , og som assisterer mig .
Vi holder je med alle hjrner af salen .
Jeg mener , at jeg har gjort det p en pn mde .
<P>
Vedrrende natteflyvningerne kommer de p dagsordenen om lidt .
Vi afventer , hvordan punktet til dagsordenen afvikles .
<P>
Jeg giver ordet til fru Flesch .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Flesch">
Hr. formand , jeg er min udmrkede ven , fru van der Laan , taknemmelig for under sit sidste indlg at have oplyst , at hendes venner og hun selv har i sinde at gentage aktionen hver fredag formiddag under Strasbourg-mdeperioden .
Jeg er hende taknemmelig for s klart at have angivet mlet med aktionen , og jeg slutter mig til det , som min kollega , Jacques Poos , sagde for lidt siden .
<P>
Jeg beklager dog ogs , hr. formand , fravret her i salen af kolleger , som jeg troede var mindst lige s optaget af byen Strasbourgs interesser , som jeg er .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , jeg vil blot gerne sige til alle dem , der har rejst sig for at anmode om denne verificering af , om det ndvendige antal medlemmer er til stede til at opn beslutningsdygtighed , hvad de mener om , at vi takket vre deres aktion ikke er i stand til at stemme om ndhjlpsforanstaltninger til Etiopien , og jeg mener helt rligt , at vi br fortlle journalisterne , hvad vi mener om denne type aktion .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Det str selvflgelig enhver frit .
<CHAPTER ID=3>
Information og kommunikation
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er det mundtlige sprgsml til Kommissionen ( B5-0008 / 2000 ) fra Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om EU ' s informations- og kommunikationsstrategi .
<SPEAKER ID=33 NAME="Andreasen">
Hr. formand , Unionen str over for store opgaver , og dens videre udvikling er meget afhngig af , hvad vi foretager os nu og her .
Udvidelsen med de st- og centraleuropiske lande er den strste udfordring i Fllesskabets historie , og hvis vi ikke takler sagen rigtigt nu , stter vi meget p spil .
Det er uhyre vigtigt , at vi forklarer Unionens borgerne - og borgerne i ansgerlandene - hvad Unionen str for .
En strategi for information og kommunikation m derfor st hjt p vores dagsorden .
Jeg ser med stor interesse frem til at hre Deres svar , kommissr Reding , for jeg ved , at information ogs har Deres store interesse . En interesse , vi for vrigt ogs deler , fordi vi begge er journalister af profession .
Jeg tror ogs , at vi har samme interesse i , at Unionens kommunikations- og informationsaktiviteter tilrettelgges s tt p borgerne som muligt , og at vi mlretter politikken , s de forskellige grupper i samfundet fr den information , der passer bedst til dem .
<P>
Ngleordene er koordination , ogs i forholdet mellem Kommissionens og Parlamentets information , decentralisering og mlretning samt optimal udnyttelse af den informationsteknologi , der er til rdighed .
Jeg er spndt p , hvordan Kommissionen vil gribe opgaven an , jeg formoder , at man inddrager Kommissionens kontorer i de strre europiske byer , at man plgger dem opgaver og ansvar og giver dem midler til at kontakte og informere borgeren p gaden .
Eksperterne , myndighederne og de , der virkelig interesserer sig for EU , behver jo ikke at have vanskeligheder med at f information , og jeg m indrmme , at jeg er en lille smule skeptisk ved at hre om et " interinstitutionelt " bibliotek i Bruxelles eller lignende centrale funktioner .
Jeg s hellere , at Kommissionens kontor i Kbenhavn var lidt mere tilgngeligt .
Det er Kommissionens lokale kontorer i samarbejde med Parlamentets lokale kontorer , der skal mde borgeren p gaden , ham , der stadig mener , at Bruxelles ligger s utroligt langt vk .
Han skal forst , at Bruxelles er os alle sammen , som kommissionsformand Prodi har udtrykt det .
Det er en meget vanskelig opgave , for i min opfattelse er klften mellem borgerne og institutionerne bred , og med de store udfordringer , Unionen str overfor , bliver opgaven ikke mindre .
Udvidelsen , Kommissionens ambitise 5-rs plan , Kommissionens reformplaner , regeringskonferencen - der er meget at informere om , og jeg synes , det haster .
Jeg tror , De deler mange af mine synspunkter , fru Reding .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Andreasen for at have stillet sprgsmlet , idet det giver mig anledning til at fortlle Dem , i hvor hj grad jeg deler disse synspunkter , hvilket jeg i vrigt fremhvede i forbindelse med min hring her i Parlamentet i september sidste r .
Der er rigtigt , at der er en afgrund mellem borgeren og Europa .
Det er rigtigt , at vi alle , ikke blot Kommissionen , men ogs Parlamentet og medlemsstaterne , i tidens lb har beget mange fejl i vores informationspolitik .
Vi br alle , og ikke kun Kommissionen , men Kommissionen sammen med medlemsstaterne og Parlamentet , indlede grundige overvejelser og udtnke en ny informationspolitik .
<P>
Jeg kan i vrigt fortlle Dem meget klart , at jeg har taget de eksisterende problemer til efterretning .
Jeg m ogs fortlle Dem , at der er ting , der fungerer . Ikke alt er negativt .
Der er f.eks. " Europe Direct " , der lige er blevet lanceret , og som er indgangen for den borger , der sger information om Europa .
Der er de europiske informationssteder og vores kontorer i medlemsstaterne , der generelt fungerer virkelig godt .
Som det rede medlem erkender jeg , at vi kan forbedre deres mde at fungere p , og jeg vil i vrigt gre en indsats for dette .
<P>
Det rede medlem nvnte ligeledes den moderne teknologi .
Det er klart , at den nye informationspolitik , der skal etableres , br gre den bedst mulige brug af alle informations- og kommunikationselementer , som den ny teknologi stiller til rdighed for os .
<P>
En af de store fejl i vores tidligere informationspolitik l efter min mening i , at der ofte var tale om en information , der blev formidlet oven fra og ned , og som , m jeg sige , fejlagtigt blev taget for propaganda .
Det br vi tage hjde for .
Vi br ogs tage hjde for publikumspsykologi , og vi br srge for , at der bliver etableret en dialog .
Jeg henleder desuden Deres opmrksomhed p , at min kollega Michel Barnier og jeg har indledt en dialog om regeringskonferencen , der skal foreg med denne nye indfaldsvinkel , det vil sige henvende sig til offentligheden , til de unge og til opinionsdannerne og diskutere med dem . Den skal ogs g fra Kommissionen til de lokale folkevalgte , til de regionale folkevalgte og til de nationale folkevalgte - ikke for at holde en lang tale , men for at diskutere med dem og drage konsekvenserne vedrrende det , som generelt forventes .
Jeg stter naturligvis stor lid til , at Parlamentet gr dette i denne informationskampagne for borgerne , for det er Parlamentet , der str borgerne nrmest , og hvis alle Europa-Parlamentets medlemmer gr deres informationsarbejde godt over for borgerne , og jeg vil bist dem s godt , som jeg kan med at udfre dette arbejde , vil det gre det muligt for os at ndre mentaliteten .
<P>
Vi er atter begyndt at arbejde i en interinstitutionel " informations " gruppe , hvori Parlamentet er fuldt ud integreret , og i perspektivet om dette arbejde , der er et arbejde bestende af tre parter , nemlig medlemsstaterne , Europa-Parlamentet og Kommissionen , regner jeg med snarest at forelgge Dem en meddelelse , der indeholder en ny tilgang , som jeg allerfrst vil prsentere for Kommissionen inden sommer for derefter at drfte den med Dem .
Jeg kan ikke i dag foregribe dette konkrete forslag , eftersom det stadig er under udarbejdelse , men jeg kan forsikre Dem om , at decentralisering , subsidiaritet , nrhed , de europiske institutioners og de nationale administrationers medansvar svel som en meget strre medindflydelse for det civile samfund vil blive de vsentligste sjler i denne nye tilgang .
<P>
Jeg mener ogs , at vi alle br afklare vores respektive roller .
Det er klart , at Parlamentets rolle er anderledes end Kommissionens rolle .
Jeg er strkt overbevist om , at Parlamentets srlige rolle fortsat br vre den samme .
Dette samarbejde p informationsomrdet br finde sted inden for rammerne af den enkelte institutions sregenhed .
Samarbejde er muligt , uden at de enkelte aktrer mister deres identitet , men vi m alle arbejde i den samme retning og vide , at jo nrmere vi er borgerne , jo strre chance har vi for at blive forstet , for at vre trovrdige og effektive .
<P>
Hvis vi skal have held til dette , m vi alvorligt overveje den mde , hvorp vi organiserer os , hvilke instrumenter og procedurer vi vlger , hvad vi gr p vores forskellige - institutionelle , nationale og regionale - niveauer , og hvordan opgavedelingen mellem de tre institutioner skal vre .
Vi m ogs meget klart og ukompliceret p ny tage en debat om og sammen undersge , hvordan vi kan undg at gentage fortidens fejl .
<P>
Det var , hr. formand , hvad jeg nskede at sige til at begynde med .
Det str meget klart , at diskussionen starter i dag , men den slutter ikke , for meget snart vil der blive forelagt en meddelelse om en ny informationspolitik , der vil blive drftet til bunds sammen med Dem .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissr Reding for hendes svar til hr . Andreasen .
Vi har en meget engageret kommissr i kommissr Reding .
Hun har en virkelig vanskelig opgave at tage sig af , men jeg er sikker p , at hun vil f den fulde sttte , som hun erkender , at hun har behov for , fra Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg kan fuldt ud sttte dette forslag om at gre noget ved informationsunderskuddet i EU .
Informationsunderskuddet er faktisk alvorligere end det demokratiske underskud , som vi s ofte taler om .
P en mde er informationsunderskuddet og det demokratiske underskud dele af et og samme problem .
<P>
I de senere r har vi haft Oostlander-betnkningen i 1993 og den bermte Pex-betnkning i 1998 .
Heri analyseredes problemet , og der blev foreslet forbedringer , men desvrre er kun lidt net .
Jeg nsker kommissr Reding held og lykke med at komme videre med dette problem .
<P>
I denne uge havde jeg en besgsgruppe fra Winchester Probus Club , primrt pensionister , som generelt er velinformerede om , hvad der foregr i verden .
Men man kunne skrive det , de vidste om EU ' s mlstninger , p bagsiden af en 1-euroseddel .
Fr nogen fortller mig , at der ikke findes nogen eurosedler , vil jeg sige , at det ikke gr nogen forskel , for de kunne ikke skrive noget som helst .
<P>
Nr jeg taler til britiske grupper , indleder jeg ofte med sprgsmlet : Vil De gerne vre med i Den Europiske Union ?
Det jeblikkelige svar , jeg fik i denne uge , var : " Nej " .
For fem eller seks r siden ville svaret have vret : " Ja , men vi nsker ikke for megen indblanding .
" Denne situation bliver vrre og vrre .
Jeg ved , at det er et srligt britisk problem , men det er ikke kun et britisk problem .
Det bliver vrre i hele Europa .
Vi behver blot at se p deltagelsen ved valget til Europa-Parlamentet for at konstatere dette .
<P>
Hvorfor er det sdan ?
Hvorfor denne manglende entusiasme for EU ?
Frst m vi huske p , at selv den bedste reklame i verden ikke kan slge et ringe produkt .
Selv om man har et frsteklassesprodukt , vil det ikke kunne slges , hvis det ikke bliver markedsfrt ordentligt .
Vi m sikre os , at produktet frst er godt og derefter sikre , at vi gr ordentlig reklame for det .
Jeg er bange for , at vi hverken gr det ene eller det andet .
<P>
Der kan ikke herske nogen tvivl om , at , nr historien bliver skrevet , vil det primre resultat , der er net i det 20. rhundrede , vre skabelsen af EU .
Den har skabt fred og velfrd for halvdelen af kontinentet i halvdelen af rhundredet .
Nu str den anden halvdel af kontinentet i k for at komme med , og alligevel nsker mine vlgere at melde sig ud .
<P>
Jeg er ikke ekspert i markedsfring . Jeg ved , at der ikke er nogen enkle lsninger , og jeg ved helt bestemt , at flere propagandafoldere ikke er svaret .
Lad mig blot foresl et par muligheder .
Hvad er der sket med formand Prodis id om en hurtigarbejdende enhed for indsigelser ?
Hvis den eksisterer , synes den ikke at vre srlig effektiv .
Hvis den afgiver svar , kunne jeg s ikke bede dem om ogs at e-maile dens svar til medlemmerne af Europa-Parlamentet , sledes at vi kan gre brug af oplysningerne - ikke blot over for pressen , der ofte slet ikke omtaler dem .
<P>
Kommissren havde ret , da hun sagde , at den ny teknologi er god .
Vi m gre mere og bedre brug af den .
Vi m sikre os , at vores websted bliver kendt . Vi kunne mske bruge nogle af Sokrates-pengene til at give alle studerende i Europa en musemtte , hvorp er angivet Europa-Parlamentets internetadresse .
<P>
Er vi med den mangfoldighed af nye tv-kanaler og digital-tv , der findes , net nogen vegne med en tv-kanal for Europa-Parlamentet ?
Jeg kan se det amerikanske Senats mder fra ende til anden p tv , men ikke Europa-Parlamentets .
Vi m udbasunere de gode nyhedshistorier , nr vi hjlper borgerne .
Vi har et Udvalg for Andragender , der behandler ca . 1.000 andragender om ret .
Hvornr deltog Kommissionens eller Parlamentets informationsafdelinger sidst i dette udvalgs mder ?
Hvornr offentliggjorde de sidst nogle af de gode nyheder , der kommer fra det udvalg ?
<P>
Jeg vil slutte af med at komme ind p problemet med Parlamentet i Strasbourg .
Jeg er ikke imod Strasbourg .
Jeg er helt bestemt ikke imod Frankrig .
Jeg forstr , at Strasbourg var symbolet p fred og enhed p vores kontinent , men det var et symbol for det 20. rhundrede .
I det 21. rhundrede er jeg bange for , at det er et symbol p dslen og ineffektivitet .
Jeg vil gerne bede Parlamentet , Kommissionen og Ministerrdet om at gre noget ved det problem .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil i frste omgang takke Dem for Deres interesse for og engagement i Den Europiske Unions informationsaktiviteter .
Vi har kendt Dem i mange r , og vi kender til Deres engagement og arbejde for ikke blot det , vi kunne kalde den europiske sag , men ogs for , at den europiske sag virkelig nr ud til borgerne .
De har altid inden for Deres politiske aktionsomrde taget srligt hensyn til de mest udsatte grupper : de unge , de ldre , arbejdsmarkedet , og De har vret srligt opmrksom p kommunikationsmedierne .
<P>
Vi sttter de generelle linjer , som De har fremfrt for os her , og som bliver konkretiseret i det dokument , som De vil forelgge , og som Europa-Kommissionen skal vedtage i juni i r .
<P>
De har nvnt to aspekter , som jeg vil lgge vgt p : den regionale dimension og effektiviteten .
<P>
Mlet med informationspolitikken er at n ud til borgerne .
For at n ud til borgerne er det ndvendigt at tage hjde for den regionale dimension , for det er et af de omrder , hvorp man er tttest p samfundets sjl og dets problemer .
For at borgerne derfor forstr og deltager i det europiske projekt og ikke ser det som en overstruktur , der er forbeholdt politikere og teknokrater , er det ndvendigt , at informationsarbejdet udfres p regionalt plan i samarbejde med de regionale institutioner .
<P>
Det gr hnd i hnd med effektiviteten .
I forbindelse med revisionen af informationspolitikken vil jeg rde Dem til at tage nogle af medlemsstaternes erfaringer i betragtning .
I forbindelse med kampagnen om euroen var der f.eks. i sin tid en aftale mellem Europa-Kommissionen og en stats regering .
Regeringen besluttede at engagere et stort reklamebureau til at gennemfre en informationskampagne om euroen .
Dette reklamebureau lavede nogle meget flotte annoncer , og der blev uddelt hundredtusindvis af pjecer .
Men p den mde nr man ikke ud til befolkningen , og man er heller ikke effektiv .
Det er mske meget tilfredsstillende for regeringen , for en dag afholder den et stort mde , og den aktuelle minister gr sig foran tv-kameraerne og kommer i aviserne , men det nr ikke ud til befolkningen .
Derfor er det ndvendigt at sikre strst mulig decentralisering .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , de af os , der reprsenterer Skotland her i Parlamentet , var meget taknemmelige , da Parlamentet her i r besluttede at gre sit kontor i Edinburgh permanent .
Kommissionen har lnge haft et kontor dr .
Kommissren har nvnt betydningen af nationale regioner svel som staterne i Kommissionens kommunikationspolitik .
<P>
Jeg er ked af at sige , at det i denne uge er blevet meddelt , at avisen The Scotsman lukker sin Bruxelles- og Europa- korrespondents kontor .
Der er rygter om , at BBC Scotland er ved at flytte sin srlige korrespondent fra Bruxelles .
Det ville vre en katastrofe .
Det er ikke kun Kommissionen og Parlamentet , der har brug for at tnke over deres rolle .
Vores egne medier har ogs brug for at se alvorligt p problemet med hensyn til en hensigtsmssig informering af borgerne om europiske sprgsml .
<P>
M jeg lige nvne endnu en trist sag , der er af betydning inden for informations- og kommunikationsomrdet ?
Her vil jeg atter en gang henlede opmrksomheden p sagen vedrrende de italienske lektorer .
Nye udviklinger i sagen har vist , at kvaliteten af Kommissionens benhed inden for informations- og kommunikationsomrdet i denne type sprgsml lader meget tilbage at nske .
I denne type sager er det af stor betydning , at de berrte parter bliver fuldt ud informeret af Kommissionen , men praksis honorerer desvrre ikke dette ideal .
Der er dukket nogle beviser op i denne uge , der viser , at den tidligere Kommission aktivt har vildledt parter i denne type sager .
<P>
I lbet af dette Parlaments valgperiode har jeg fet en rkke forsikringer om , at Kommissionen p vegne af lektorerne alvorligt nsker at vrne om de rettigheder , der flger af fllesskabsretten , i alle sprgsml , der har med ikkeforskelsbehandling at gre .
Det m virkelig tages alvorligt .
Det er et sprgsml om benhed , om at vre rede til at formidle , hvad der foregr , og om at informere folk om , hvor alvorligt vi tager de rettigheder , der flger af fllesskabslovgivningen , og hvor alvorligt vi tager behovet for at vise vores borgere betydningen af det , der ns frem til her .
<P>
Jeg er glad for , at Kommissionen og Parlamentet har bistet med at stille information til rdighed i Skotland , og jeg ville nske , at vores egne medier ville gre det samme .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , information og propaganda m holdes adskilt fra hinanden .
Kommissionen ledet af Prodi er kommet drligt i gang med at informere .
Jeg har hrt , at den sidste efterr udarbejdede retningslinjer for de nationale kommissionskontorer om at koncentrere sig om politisk information i stedet for den tidligere nationale information .
Dette betyder information og propaganda ovenfra og ned .
Dette betyder netop udbredelse af propaganda - ikke information .
<P>
Kommissionen er kommet drligt i gang inden for informationens vigtigste virkefelt , adgang for offentligheden .
Kommissionen har fremlagt et udkast til et direktiv om offentlig adgang , som efter almindelig mlestok er uholdbart , og snarere hemmeligholder end ger offentlighedens adgang .
Dette er Kommissionens informationspolitiske linje , nr der er tale om offentlig adgang .
Offentlig adgang er njagtig lige s vigtigt som information .
Den giver borgerne og medierne mulighed for selv at f fat i dokumenterne og drage deres egne konklusioner i stedet for at vre afhngige af Kommissionens konklusioner .
Modstningen mellem de offentlige dokumenter og konklusionerne er meget benlys .
I dokumenterne str der , at EU ' s krisehndteringstropper ikke er en europahr , men Kommissionens formand , hr . Prodi , siger , at hvad enten man kalder den Margaret eller Mary Anne , er der tale om en europahr .
I en sdan informationssammenhng er det vigtigt selv at have adgang til dokumenterne og drage sine egne konklusioner , for heller ikke dokumenterne fortller altid , hvad der er tale om .
<P>
Ogs Parlamentets informationsvirksomhed br evalueres .
Parlamentet har sine egne informationskontorer , men det finske informationskontor har efter sigende ikke penge til at kbe EU ' s traktater , sledes at medlemmerne kan stifte bekendtskab med traktaterne p Parlamentets kontor .
Der er kun en internetforbindelse .
P det omrde kan man drage den konklusion , at embedsmndene p Parlamentets eget informationskontor ikke ved , hvad der foregr i Parlamentet , selv om Parlamentet har fortrinlige internetforbindelser .
Der er i hjeste grad tale om , at en propagandakrig er i gang , og efter manges mening er det ogs en borgerkrig .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil for det frste gerne ppege , at fru kommissr Reding har bebudet et dramatisk skifte i EU ' s informationsstrategi og dermed understreget , at der er sket fejltagelser , at man skal gre sig nye bestrbelser , og at vi skal udpege de centrale punkter p dette omrde .
Det vil vi gerne takke Dem for .
<P>
For det andet vil jeg gerne gre opmrksom p , at ogs vi skal sprge os selv , om initiativet tidligt i dag til at forhindre afstemninger var en positiv informations- og kommunikationsstrategi for Parlamentet bde udadtil og indadtil : ja eller nej ?
Jeg mener nej !
De lektier , vi skal lave , skal vi selv lave , og vi m ikke forveksle information og kommunikation som led i vores arbejde med selvprofilering .
Det handler om at profilere Fllesskabet og ikke os selv .
I den forbindelse br vi ogs alle prve at forst , at en af rsagerne til de politiske partiers og institutionernes problemer er et kommunikations- og informationsproblem .
<P>
Vi - og det vil jeg gerne understrege - Den Europiske Unions institutioner , Europa-Parlamentet og parlamentsmedlemmerne kan ikke klare opgaven med at informere om Europa alene .
Uden sttte fra medlemslandene , uden sttte fra de offentlige mandatarer p kommunalt samt delstats- og forbundsplan , uden sttte fra alle institutioner kommer vi ikke direkte frem til borgerne , for enten er vi her og gr vores arbejde , eller ogs er vi midt i kommunikations- og informationsprocesser ude blandt vores borgere .
Vi kan ikke gre begge dele samtidig i henhold til Maastricht- og Amsterdam-traktaten !
<P>
Fru kommissr , jeg forventer at f en overordnet plan , en tidsplan , nogle konkrete foranstaltninger til gennemfrelse fra Dem .
Denne gennemfrelse br omfatte de offentlige mandatarer , alle personer og institutioner , der modtager penge fra EU .
Besgsgrupperne og ogs de to aktivitetsomrder , der efter min mening er Deres ansvarsomrde , skolerne og de unge , skal vi integrere i strre omfang , og personalet p EU-institutionernes kontorer skal have passende bevillinger .
Fremlg venligst en konkret plan over foranstaltninger og en tidsplan .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Tak , hr. formand , jeg vil gerne inderligt takke de medlemmer af Parlamentet , der tydeligvis sttter vores foranstaltning og er rede til at flge en ny ndvendigvis nyskabende politik , for deres engagement .
Det er i alt fald det , der fremgr af det , de rede medlemmer har sagt .
<P>
M jeg frst svare hr . Perry ?
Han sagde , at situationen bliver vrre og vrre .
Det er en meget negativ mde at se p tingene p .
Mske har det rede medlem ret .
Jeg hber bare , at situationen ikke bliver vrre alle steder .
Det ville vre frygteligt .
Men hvis den bliver vrre nogen steder , m vi tage det meget alvorligt .
Vi kan ikke bare sige , at den bliver vrre og ikke gre noget ved det .
Vi m handle .
<P>
Det nye informationsprogram , der skal etableres , og som vil integrere alle aktrerne p regionalt og nationalt plan , vil gre en masse godt for den fremtidige informationspolitik .
<P>
Hr . Perry er kommet ind p tre konkrete punkter .
For det frste br webstedet vre mere kendt .
Jeg er bekendt med dette problem .
Den 3. april lancerede vi den nye adgangsfacilitet - " Europe Direct " .
Vi vil udbrede oplysninger om dette websted til skoler og lokale myndigheder .
<P>
Hvad angr en tv-kanal for Parlamentet , vil Kommissionen ikke modstte sig det , hvis Parlamentet foreslog en sdan aktivitet .
Men jeg vil overlade det initiativ til Parlamentet .
<P>
Hvad angr Udvalget for Andragender og at srge for omtale af det , s blev det sidste gang gjort , da jeg var formand for dette udvalg .
Jeg finder det meget vigtigt .
Der er kolleger i Parlamentet , der sad sammen med mig i dette udvalg for nogle r siden .
Det er det udvalg , der er mest optaget af borgerens Europa .
Hvis Parlamentet besluttede at skride til handling for borgerne ved at gre brug af Udvalget for Andragender , kan De vre sikker p , at Kommissionen vil sttte det .
<P>
( FR ) Hr .
Gasliba i Bhm har ligesom hr . MacCormick talt om et meget vigtigt problem , der gr p , at informationen ikke kan vre centraliseret , da det ikke er holdbart .
Hvis al information udelukkende kommer fra Bruxelles , eller fra Strasbourg , kan den ikke n ud til publikum .
Jeg er fuldt ud overbevist om , at informationspolitikken , hvis vi nsker at tilnrme Europa til borgerne og borgerne til Europa , br have en regional dimension - og i vrigt p alle niveauer , herunder ogs hvad angr euroen .
Man kan helt afgjort ikke introducere euroen med en tv-udsendelse .
Tv er vigtigt , det m man ikke glemme , men vi m ogs og i srdeleshed informere grsrdderne , rkke ud mod folk og tage en diskussion med dem .
Og vi rder over talrige formidlere i de forskellige medlemsstater , i vores regioner , i vores landsbyer , i vores sm byer , som kan spille en afgrende rolle .
Jeg mener , at en politik , der udelukkende styres af et reklamebureau , og som ikke er borgerorienteret , det vil sige frt i marken sammen med de direkte berrte borgere , vil vre en fejlagtig politik .
Jeg er fuldt og helt enig med hr . Gasliba i Bhm , nr han siger , at vi m integrere denne regionale dimension i vores informationspolitik , og jeg vil srge for , at det sker i mine drftelser med de politisk ansvarlige p nationalt plan .
<P>
( EN ) I samme forbindelse vil jeg sige til hr . MacCormick , at jeg finder det beklageligt , hvis de skotske medier ikke lngere informerer om , hvad der foregr i Strasbourg eller Bruxelles .
Jeg kan naturligvis ikke skride ind over for det .
Det er mediernes private beslutning .
Det er under alle omstndigheder vigtigt for alle aktrer , herunder medlemmerne af Europa-Parlamentet , at skride ind over for medierne , sledes at de kan ge deres informering om Europa .
Hver gang jeg mdes med journalistorganisationer eller redaktrorganisationer , beder jeg dem om at ge deres dkning af det , der foregr p politisk plan i Europa .
<P>
Informationskontoret i Edinburgh vil ikke blive lukket .
S den regionale politik p dette omrde vil i det mindste fortstte .
<P>
( FR ) Hr . Seppnen sagde , at der manglede information til det brede publikum , og at Prodi-Kommissionen havde koncentreret sig alt for meget om politisk propaganda .
Jeg hber , at det rede medlem har uret , og at det ikke er denne opfattelse af informationen , der hersker .
Under alle omstndigheder er det i den meddelelse , som jeg for nrvrende er ved at udarbejde , en helt anden vej , som jeg bebuder , nemlig dialogens vej , vejen til direkte kontakt med borgeren .
Jeg vil gerne gentage det meget klart : informering af borgerne er ikke Kommissionens eneansvar .
Jeg er overbevist om , at denne informering kun vil kunne lade sig gre gennem et snvert samarbejde mellem de tre berrte institutioner .
Uden et sdant samarbejde vil vi g et sikkert nederlag i mde .
<P>
( DE ) Jeg vil gerne takke hr . Karas for , at han betragter den mde , vi nsker at fre informationspolitik p fremover , som positiv .
Jeg er i hj grad enig med ham i , at enhver skal se hos sig selv , hvilke fejl der er beget .
<P>
Jeg vil bestemt ikke gribe ind i problematikken vedrrende Parlamentets informationspolitik .
Det m parlamentsmedlemmerne selv gre , men vi br alle profilere Fllesskabet sammen .
<P>
Hr . Karas har meget rigtigt sagt , at vi har brug for medlemslandene .
Det er jo ogs et af de centrale punkter i den nye informationspolitik , som jeg gerne vil prsentere p et tidspunkt .
Vi har ikke kun brug for medlemsstaterne , vi har brug for foreningerne , de regionale politikere , de nationale politikere .
Uden dem kan vi overhovedet ikke viderebringe vores information .
Der skal alts vre en samordnet aktion mellem institutionerne og mellem menneskene i vores regioner , i vores lande .
Jeg ved , at det er let at sige , men svrt at realisere .
Men hvis man ikke i det mindste starter p det , s sker der ingenting .
Jeg hber alts , at dette aspekt om borgernes deltagelse og ansvar for Europa vil blive understreget meget kraftigt gennem den nye informationspolitik , som jeg gerne vil prsentere .
<P>
( FR ) Hr. formand , jeg kan ikke lave en revolution helt alene .
Det er klart , at jeg har brug for mange soldater , jeg har brug for mange hjlpere , og jeg har brug for Dem alle , hver enkelt n af Dem , sledes at De dr , hvor De kan handle , og dr , hvor De har ansvaret , hjlper mig med denne nye informationsaktion .
Det er en flles indsats , det er en stor udfordring , og jeg ved , at jeg kan regne med Dem .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Det er vist frste gang , at jeg har hrt medlemmerne benvnt som soldater , men vi ved alle , hvilken rolle vi spiller .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , i den ophidsede debat om sprgsmlet om , hvorvidt der er kvorum , fik jeg ikke en chance med mit forslag til forretningsordenen tidligere .
I gr stillede hr . MacCormick et sprgsml om udskydelsen af afstemningen om GMO ' er for bananer .
Jeg deler hr . MacCormicks bekymringer .
Vi anmodede om denne udskydelse , s vi som Parlament fortsat kan sidde med ved bordet i kommunikationsprocessen med USA i WTO .
Hvis vi havde stemt i overensstemmelse med vores forretningsorden , havde vi ikke lngere deltaget som Parlament . Det var alts netop det , hr .
MacCormick - han er her ikke lngere - det handlede om .
Det vil jeg da gerne have frt til protokols .
Det har jo noget med at gre , at vi som Parlament stadig ikke har medbestemmelsesret p landbrugsomrdet , og derfor mtte vi vlge denne metode .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Det noterer jeg .
Det srges der for .
<P>
Jeg giver hr . Beysen ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , med nogen tilfredshed fastslr jeg , at den subversive aktion fra enkelte kollegers side med henblik p at sabotere arbejdet er faldet til ro .
Det skyldes sandsynligvis , at de har fundet ud af , at de ikke lngere stttes af mindst 32 medlemmer .
Jeg vil kun sige , hr. formand , at man gennemfrer en mrkelig selektivitet , at man opfrer sm numre , og nr man er frdig , gr man , og s er spillet alts ude .
Det vil jeg lige bemrke , fordi man ikke m forveksle Parlamentet med en brnehave , for det er den fornemmelse , jeg har , nr jeg forlader Parlamentet om lidt .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg vil gerne begynde forhandlingen .
Lad os ikke begynde en diskussion .
Lad nu mig forklare Dem , hvordan forretningsordenen lyder , s skal vi nok finde ud af det .
<P>
Jeg giver ordet til hr. van Hulten .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="van Hulten">
Hr. formand , vores aktion er ikke afsluttet .
Jeg vil kun modsige , at det er vores ml at forstyrre arbejdet .
Vores ml er at srge for , at Parlamentet arbejder mere effektivt og trovrdigt i de kommende fem r , det er det , vi er i gang med .
Vi hber p alle parlamentsmedlemmernes sttte til at ordne dagsordenen sledes , at det ogs er tilfldet i fremtiden , sdan som De s trffende sagde det i denne uge i fjernsynet , hr. formand .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , det kan godt vre , at jeg er en rebel , men der er vist nogle , som ikke har kendskab til forretningsordenen , for man kan ikke anmode om at f konstateret det beslutningsdygtige antal ved forhandlingens begyndelse , men kun under afstemningen .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Hr . Speroni , lad det vre klart .
I artikel 126 , stk . 1 , i forretningsordenen str der , jeg citerer : " Parlamentet kan uanset antallet af tilstedevrende medlemmer altid forhandle , fastlgge dagsordenen og godkende mdeprotokollen .
" Om lidt , og det meddeler jeg Dem om et jeblik , flger en afstemning , og s ser vi , hvad der sker .
Jeg leder mdet iflge den foreliggende dagsorden .
<P>
Jeg giver fru Gebhardt ordet , og s hber jeg , at vi kan begynde med punktet p dagsordenen om natteflyvning .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et sprgsml frit efter Loriot : Hvor er de da ?
Hvor er de da , de , der siger , at vi skal yde et stykke gte arbejde her , de , der hele tiden sprger , hvorvidt der er kvorum , og som - nr vi gr det indholdsmssige arbejde - ikke er til stede ?
Hvor er da disse 32 eller flere , der rejste sig tidligere , og som vil rejse sig igen senere , og som nu , hvor vi er midt i forhandlingerne , ikke lngere er til stede ?
Her vil jeg virkelig gerne vide , hvad det egentlig er for noget sludder .
<CHAPTER ID=4>
Natteflyvning og stjgener
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er det mundtlige sprgsml til Kommissionen :
<P>
( B5-0206 / 2000 ) af Lannoye , Auroi , Bouwman , Bowe , Cerdeira Morterero , Corbey , Paolo Costa , Deprez , Desama , Gonzlez lvarez , Guy-Quint , Izquierdo Collado , Jonckheer , Korhola , Kreissl-Drfler , Lienemann , Lucas , McKenna , Maes , Martnez Martnez , Papayannakis , Patrie , Arvidsson , Puerta , Ries , Rod , de Roo , Sandbk , Schroedter , Sornosa Martnez , Staes , Sterckx , Terrn i Cus , Van Brempt , Vander Taelen , Van Lancker og Ducarme
<P>
om natteflyvning og stjgenerne i omrder omkring lufthavne .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , lad os vende tilbage til hovedindholdet .
Det str klart i dag i de forskellige institutioner med ansvar for at vurdere gener og disse geners indvirkning p borgerne , at den strste gene for disse borgere er stj , hvilket er fuldt og helt forsteligt , nr man ved , at flertallet af de europiske borgere er udsat for stjniveauer , der forstyrrer deres velvre .
<P>
Under disse omstndigheder m man beklage den manglende iver hos de europiske institutioner , nr det glder om at lovgive , og navnlig hos Kommissionen , nr det glder om at foresl konkrete stjbekmpelsesforanstaltninger svel som grnsevrdier for menneskers udsttelse for stj .
Vi fik forelagt en grnbog i 1996 og derefter har vi ikke fet noget som helst .
<P>
Det m siges , at stjproblemet i det store og hele skyldes transporten , landevejstransporten , men ogs p en mere og mere foruroligende mde flytransporten .
Det , der er specifikt for flytransporten , er stjtoppene i forbindelse med start og landinger - et problem , der helt klart bliver understreget ved dets skadelige virkninger om natten : natteflyvninger eller rettere start og landinger om natten gr - m det siges - svn umulig for visse mennesker , der bor i nrheden af lufthavne .
<P>
Hvad er der s blevet gjort indtil i dag med hensyn til standarder for fly ?
Sdanne blev sidst indfrt af den internationale trafikflyvningsorganisation i 1977 .
Der er sledes ikke foretaget nogen ndringer i denne henseende i 23 r , og hvad angr fornyelsen af flden er det klart , at den ikke ligefrem er blevet stimuleret af en udvikling af mere strenge standarder , eftersom man lever med meget gamle fly .
<P>
Kommissionens nylige meddelelse om flytransport og miljet omfatter en strategi for nedbringelse af stjen , der bde er baseret p anvendelsen af konomiske instrumenter - en bedre styring af flytrafikken og adgangen til lufthavnene - og p fremme af teknologiske fremskridt .
Det er en god strategi , der vil kunne begrnse forgelsen af generne , men det er min og , tror jeg , ogs ret s mange af mine kollegers flelse , at den ikke p kort sigt vil gre det muligt at n det ml , der hedder , at ingen br udsttes for stjniveauer , der bringer deres sundhed og livskvalitet i fare .
<P>
P grund af denne situation har en rkke lande og regioner indfrt foranstaltninger til begrnsning af adgangen til lufthavne om natten .
Desvrre er dette ikke organiseret srlig godt , hvilket medfrer en efter min mening farlig reaktion fra visse transportvirksomheder , og navnlig post- og fragttransportvirksomheder .
De vifter med truslen om flytning og skaber sledes en vis konomisk usikkerhed i de berrte regioner
<P>
Jeg tror derfor , at den reaktion , der trnger sig p , er en harmonisering p europisk plan .
Der er naturligvis ikke tale om at ensrette , for der er regionale forskelle , men der er behov for en flles kerne for de forskellige lande i Den Europiske Union .
<P>
Jeg mener ogs , at tilrettelggelsen af de natlige aktiviteter i flytransporten , der , uanset om der anvendes moderne teknologi , uundgeligt er stjende , bestemt er noget , der br sttes rammer for og begrnses .
Jeg nsker sledes , at Kommissionen vil tage initiativer i denne henseende .
<P>
Jeg bad ikke om ordet i den debat , vi havde for lidt siden , og med Deres tilladelse vil jeg gerne sige et par ord om afstemningen .
Personligt foretrkker jeg en afstemning , der flger af deltagelse af mange kolleger , frem for en afstemning , hvori kun deltager en 30-40 medlemmer om fredagen ved middagstid .
Mig generer det , for en beslutning , som kun f medlemmer har stemt om , har meget lidt vgt .
Jeg deltog i aktionen her til formiddag , og jeg bryder mig ikke om at blive kritiseret af visse kolleger , der mener , at det er en aktion , der er rettet mod Strasbourg .
Jeg er overhovedet ikke imod Strasbourg , tvrtimod . Det har jeg bevist adskillige gange , selv om jeg er belgier .
Jeg nsker ikke , at Strasbourg mister de mdeperioder , der normalt forlber fra mandag til fredag .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Lannoye for dette initiativ og for at have startet debatten i dette forum om dette emne , som jeg finder meget vigtigt .
<P>
Et af mlene i Kommissionens meddelelse med titlen " Flytransport og miljet - p vej mod en bredygtig udvikling " er netop at indlede en debat om muligheden for at etablere fllesskabsrammer for beslutningsprocedurerne vedrrende de operationsindskrnkninger , der skal plgges lufthavnene i Unionen af miljmssige rsager .
I lbet af den debat , der vil flge i de forskellige institutioner , vil Ministerrdet og Parlamentet f lejlighed til at udtale sig om denne meddelelse generelt og om srlige aspekter ssom natteflyvninger .
<P>
Som Kommissionen har bemrket i denne meddelelse , har den svrt ved at se , hvordan ensartede og strenge operationsindskrnkninger , der finder anvendelse p alle fllesskabets lufthavne , som det f.eks. er tilfldet med et generelt forbud mod natteflyvning , vil kunne bibringe den mest afbalancerede lsning p det stjgeneproblem , der tilskrives visse lufthavne .
<P>
Kommissionen er af den mening , at beslutningerne fortsat vil skulle trffes p lokalt plan .
Den er dog ogs af den mening , at der er behov for flles rammer for de procedurer , der frer til sdanne beslutninger , sledes at en region , nr den beslutter at forbyde f.eks. natteflyvninger , gr det p samme mde som en region , der er beliggende lidt lngere vk .
Og sdanne rammer kunne fastsl en obligatorisk hring af alle interessenter , en tilstrkkelig frist til at tilpasse sig de nye restriktioner svel som et flles grundlag for en miljmssig vurdering af de planlagte foranstaltninger til indskrnkning af operationerne .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige et par ord om stjdmpere til fly .
Hvad angr sprgsmlet om at fremskynde udtagningen af de mest stjende fly , hnger Kommissionen fortsat ved det arbejde , der foregr i den internationale trafikflyvningsorganisations regi vedrrende udarbejdelse af en ny standard for stj og regler for udtagning af de mest stjende fly .
Hvis alt gr , som det skal , og det hber vi , at det gr , vil dette arbejde fre til vedtagelsen af nye strenge regler p stjomrdet i september 2001 ved ICAO ' s 33. plenarmde .
I henhold til forordningen om stjdmpere , der begrnser sig til en fastfrysning af den aktuelle situation for s vidt angr fly , hvis certifikat er blevet fornyet , vil rigtige internationale regler , der sigter p en gradvis udtagning af disse fly , fre til bedre resultater i henseende til beskyttelse af miljet .
<P>
I mellemtiden vil bestemmelserne i sidstnvnte forordning om ikketilslutning i betragtning af USA ' s afvisning af at afholde sig fra en aktion imod forordningen om stjdmpere trde i kraft den 4. maj i r .
Eftersom bestemmelserne om forbuddet mod at anvende fly indregistreret i tredjelande frst trder i kraft den 1. april 2002 , vil Kommissionens evaluering af konklusionerne fra det 33. plenarmde i den internationale trafikflyvningsorganisation give den de elementer , der er ndvendige for da at vurdere , om forordningen om stjdmpere til fly skal erstattes med regler for gradvis udtagning p internationalt plan .
Alt dette er nu i gang , Kommissionen arbejder p det og takker Parlamentet for dets forstelse og samarbejde inden for dette omrde .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 , modtaget fire forslag til beslutning .
<P>
Afstemningen finder sted efter forhandlingen .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , stjgener forrsaget af larm fra fly er et meget aktuelt emne .
For nylig drftede vi hushkits-flyene .
Jeg forstr af kommissrens bemrkninger , at forordningen , som den er fastsat , ogs trder i kraft den 4. maj i r .
<P>
Hr. formand , det er ikke kun hushkits-flyene , som bekymrer os .
Mere generelt kan det konstateres , at p grund af vksten i luftfarten , isr ogs for de borgere , der bor tt ved travle lufthave , tager stjgenerne til i alarmerende grad .
Generne er isr store om natten .
Antallet af natteflyvningerne skal derfor begrnses kraftigt .
Men hvad er nat ?
I lufthavnen i Dsseldorf begynder natten kl . 22.00 , sagde hr .
Florez . I Nederlandene er man meget mere kreativ p det punkt , for der begynder natten kl .
01.00 , og det kaldes ikke for nat , men nattens grnser .
Hr. formand , hvorom alting er , bevirker dette , at vi har brug for en sammenhngende lsning af stjgenerne omkring borger- og fragtluftfarten , for de enkelte medlemsstater anvender i jeblikket meget forskellige ordninger .
Resultatet af de forskellige ordninger har den direkte og unskede flge , at lufthavnene konkurrerer med hinanden : Hvis jeg bare er s fleksibel som mulig , s kan jeg f fat i mere fragttrafik .
Hvem gr det ud over ? Alle de omkringboende .
<P>
Hr. formand , hvad har vi brug for ?
For det frste skal alle stjgenerne lses ved kilden , det glder ogs for generne fra flyene .
Det betyder grundig forskning i stjsvage motorer .
Det betyder forbud og internationale standarder .
Det betyder endvidere , at det er ndvendigt med en europiske rammeordning . En rammeordning , som srger for , at der mles , normeres og zoneinddeles p en mde , som er den samme omkring alle europiske lufthavne .
Det , vi anmoder om - og det er ikke frste gang , at vi gr det , det gjorde vi allerede for to og et halvt r siden ved betnkningen om stjgener , som blev forsvaret af vores afdde kollega Carmen Diez de Riviera - er denne lovgivning .
Fru kommissr - og fru Reding , De reprsenterer i jeblikket fru de Palacio - De siger , at det er meget vanskeligt , men jeg anmoder Dem endnu ikke om et forbud . Jeg anmoder Dem ikke om et natteforbud .
Jeg anmoder Dem om ikke at glemme dette emne , og lad s bruge det , som Parlamentet allerede tidligere har anmodede om .
PPE-gruppen indgav et ndringsforslag .
Lad os srge for , at der kommer et europisk direktiv , som , stttet af fru Loyola de Palacios friske pust , srger for , at vi endelig kan give borgerne det , som de fortjener .
Det er ogs stilhed om natten , men det betyder endvidere god zoneinddeling , isolering og lovgivning i Europa .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Van Brempt">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , luftfartsindustrien er en voksende og bestemt ogs blomstrende industri i Unionen .
Den har utvivlsomt mange fordele , men ogs stadigt flere negative sider .
Jeg fastslr med det samme , at hvis Europa ikke gr noget i denne sag , s opstr der en hrd konkurrence i valget mellem livskvalitet , konomi og sociale aspekter .
Sprgsmlet er , om vi kan og isr vil srge for , at borgerne fr en sund natte- og selv daghvile ?
Jeg vil gerne komme ind p stjgenerne omkring min egen nationale lufthavn , som i vrigt er en lufthavn , som alle de tilstedevrende anvender meget ofte .
Stjgenerne i Zaventem har allerede lnge overskredet grnsen for det tilladelige .
De omkringboendes livskvalitet og svn er meget forringet .
Lsningen af dette problem har givet anledning til stor opstandelse i Belgien , ogs i den belgiske regering .
De ved , at i denne regering er bde de bl , grnne og rde reprsenteret .
Den grnne minister havde turdet at indfre et fuldstndigt natteforbud . Pludselig var Belgien for lille til den heftige diskussion , som opstod .
<P>
Fru kommissr , kre kolleger , man kan vre rd-grn i sit hjerte , og jeg forsikrer Dem , at det er jeg .
Jeg vil ogs fortsat fremfre alle menneskers livskvalitet som det vigtigste .
Det er smukt i teorien , men i praksis er det af og til meget vanskeligt .
Hvad er vrre ?
At sove meget vanskeligt eller drligt , hver nat , eller miste sit arbejde , sin indtgt , fra den ene dag til den anden ?
Den forsendelsesvirksomhed , som er aktiv i Zaventem , truede med af fjerne hundredvis , hvis ikke mange flere arbejdspladser .
Fagforbund og arbejdsgivere stod pludselig p samme side .
I mellemtiden er der fundet en lsning i Belgien , nemlig en kombination af forholdsregler , der omfatter en begrnsning ved stjkilden , strenge forholdsregler for at kontrollere dette og en rkke infrastrukturelle foranstaltninger , ssom tilbud om isolering af huse .
<P>
Det er en forbedring , men det er ikke nogen lsning .
For mange mennesker er fortsat ofre for for megen stj i deres sovevrelse .
Alligevel er Belgien sammen med andre medlemsstater p dette omrde et foregangsland i denne diskussion , og sprgsmlet er derfor ogs , om landet sammen med de virksomheder og mennesker , der arbejder og bor der , kommer til at lide under dette ?
Det kan kun undgs , hvis der p europisk plan gres noget ved natteflyvningerne og stjgenerne .
Det er ogs det , som vi anmoder om , og jeg mrker , - og glder mig meget over - at alle farver i Parlamentet anmoder herom , og jeg hber , at Kommissionen ikke vender det dve re til .
Europa skal lse det falske dilemma mellem konomi , de sociale aspekter og kologi .
Vi slr til lyd for en standardiseret metode til beregning af stjgenerne i Unionen .
Vi krver endvidere ensartede normer og en hensigtsmssig beregning af omkostningerne .
Desuden slr vi til lyd for kriterier , som faststter , hvornr der skal indfres et natteforbud i Unionen .
<P>
I en nylig meddelelse fra Kommissionen om lufttransport og milj udarbejdes der allerede en frste strategi .
Det er godt , men det er ikke godt nok .
For det frste giver det , som hr . Lannoye allerede sagde , ingen lsning af problemet i jeblikket .
For det andet er det kun en meddelelse , og vi slr til lyd for streng lovgivning fra Kommissionen , s alle ved , hvad de skal holde sig til .
Jeg beklager , at kommissren , som aflser fru de Palacio , siger , at det er meget vanskeligt at indfre et natteforbud .
Jeg mener , at det med lidt god vilje er muligt .
Jeg afventer med stor interesse Deres svar .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , fru kommissr , hr . Lannoye sagde lige fr , at stj er et problem , som glder alle transportmidler , men for fly er det meget specifikt , fordi det er s koncentreret .
I Kommissionens meddelelse om lufthavne og milj nvnes der en rkke ting om stj , bl.a. og det gentog De - at her glder nrhedsprincippet , at lokale anvendelser skal vre mulige , uden at EU ordner det hele , men s vil jeg gerne hre , ogs fra Kommissionen , at der er garantier for , at der ikke er tale om konkurrenceforvridning .
En interessant id i meddelelsen er udarbejdelsen af en klassifikationsliste , ikke kun for fly , men ogs for lufthavne .
Og s siges det , at det er stjflsomme lufthavne , og p stjflsomme lufthavne m bestemte ting ikke finde sted , som eventuelt kan finde sted i mindre srbare lufthavne .
Fru Van Brempt sagde det klart , vi befinder os i et dilemma .
<P>
Det er klart , at nogle virksomheder , en bestemt konomisk sektor , ikke kan klare sig uden natteflyvning , og som siger , at hvis de ikke m flyve om natten , m de stoppe , fordi deres aktivitet er nyttesls , idet de ikke lngere kan tilbyde deres tjenester .
Vores sprgsml er , hvordan kombineres de to ting ?
S skal Kommissionen srge for , at der i ordningen ikke er mulighed for konkurrenceforvridning mellem forskellige lufthavne i de forskellige medlemsstater .
Fru Van Brempt gjorde det klart , hvilket dilemma den belgiske regering befandt sig i .
Den sidder som en lus mellem to negle .
Den belgiske regering har truffet nogle forholdsregler , men ville det ikke vre nyttigt , hvis Kommissionen udarbejdede en liste over gode og drlige flyselskaber med henblik p stj . De , som investerer i bekmpelse af stjen , det vil sige dem , der kan fremvise en god record ved bekmpelsen af stj , og de , der ikke gr noget , ikke gr , hvad de kan , og s knytte sanktioner hertil .
For det er klart , at stj skal straffes .
Det skal alts vre dyrere at flyve med bestemte fly , det skal vre umuligt at flyve med bestemte fly , f.eks. om natten .
Det ville vre det bedste med et totalforbud , men kan vi gre det , og hvor skal vi eventuelt indfre det ?
Det skal Kommissionen svare p .
Der er i jeblikket ikke en europisk ramme - og De sagde selv , at den skal komme - men mit sprgsml er , hvornr ?
Hvornr fr vi den ?
Vi har modtaget en meddelelse , og om kort tid fr vi Lucas-betnkningen om luftfart og milj , men hvornr fr vi en lovgivning , hvornr kommer der en ramme , som er klar for alle medlemsstater , s der ikke opstr konkurrenceforvridning ?
Ville det ikke vre klogt f.eks. at se p best practices , som det s moderne hedder , for for en gangs skyld at f at vide , hvilke lufthavne gr hvad , og det er allerede en stor ting .
I Schiphol er der et klagekontor for stj .
Andre lufthavne har ikke sdan et kontor og kunne mske have brug for det .
Lad os derfor udveksle erfaringer mellem de forskellige lufthavne i EU , hvor man overalt kmper med det samme problem .
Jeg anmoder derfor Kommissionen om at gre det noget hurtigere og ikke kun vente p den lovmssige foranstaltning , men at gre andre ting for at bringe menneskene sammen .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , fru kommissr , i gr fik indbyggerne i Strasbourg-omrdet beslutningstagerne til at afvise et forslag fra DHL-fragtvirksomheden , der er meget kendt for sin flytransport , og som nskede at sl sig ned i Strasbourg-Entzheim-lufthavnen .
I dag forsger denne virksomhed en snu indtrngen i den regionale Nancy-Metz-lufthavn , hvor befolkningsttheden kunne forlede en til at forvente en mindre mobilisering .
Og der var da heller ikke nogen .
Og hvad angr flystjs skadelige sundhedsvirkninger generelt er der ingen grund til at skelne mellem land- og bydistrikter , idet alle borgere har ret til nattero .
Jeg tnker ogs p de indbyggere , der mobiliserer sig omkring Roissy , Satolas og Milano , der er fanget i en flde af transeuropiske net , hvor der ikke tages hensyn til indbyggernes forringede levevilkr .
<P>
Med lufttrafikkens og den nye konomis eksplosive udvikling tnker jeg isr p en ny forgelse af fragtmngden i fremtiden .
Unionen br reagere , og Kommissionen br foresl konkrete foranstaltninger for at tage hensyn til vores medborgeres legitime nsker .
Det er hele transportpolitikken , der skal revurderes for at kunne styre og reducere flytransporten og dens gener .
En undersgelse af lufthavnenes stjindvirkning er ikke tidligere blevet gennemfrt .
Det er absolut ndvendigt at overfre flyfragttransport over korte distancer til jernbanerne .
Og jeg er personligt for en nedlggelse af natteflyvninger , for at de mennesker , der bor i nrheden af lufthavne , kan f nattero , for de lider allerede under disse gener hele dagen .
Disse tre emner er virkelig blandt de uopsttelige sager , der br tages i betragtning .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , fru kommissr , borgere nr Barajas-lufthavnen i Madrid har i lang tid , hver gang der sker en udvidelse af lufthavnen , protesteret af forskellige rsager , primrt p grund af stjforureningen .
Jeg gr ud fra , at andre borgere nr en hvilken som helst storbys lufthavn har de samme problemer .
Jeg ved , at Madrids regering i de sidste to mneder har foreslet en begrnsning af natflyvningerne fra kl . 11 om aftenen , men jeg ved ogs , at de foranstaltninger , der blev truffet , ikke har haft nogen srlig indflydelse p borgernes livskvalitet .
Lad os hbe , at det bliver bedre .
Derfor er denne forhandling , som vi kan takke vores kollega Paul Lannoye for , p sin plads .
<P>
Af de forslag , der er i forslaget til flles beslutning , vil jeg fremhve nogle - gentagelse skader ikke - som jeg mener , at Europa-Kommissionen skal lgge mrke til , hvis den nsker at nedbringe stjforureningen : et omfattende og integreret program til nedsttelse af stjgener , som br give anledning til et rammedirektiv med bindende og konkrete foranstaltninger , ensartet anvendelse af disse foranstaltninger i alle medlemsstater , sledes at man undgr forvridninger , en EF-ramme for stjklassificering , der gr det muligt at trffe foranstaltninger med en nje tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter og begrnsning af flyvninger og fremskridt i udviklingen af et flles europisk luftrum , som ikke er i strid med lokale eller regionale foranstaltninger .
<P>
Gennem det femte rammeprogram for forskning er det ndvendigt at lave en undersgelse af flyenes design med henblik p at formindske deres andel i stjforureningen .
Der br ogs arbejdes p at reducere eller afskaffe natflyvninger og fremme togdriften .
<P>
Hvis alle , hr. formand , brd sig lige s lidt om at flyve , som jeg , og rejste lige s meget med tog , som jeg gr , havde vi i virkeligheden frre problemer .
<P>
Alt dette arbejde skal udfres i samarbejde med borgerne og beboersammenslutningerne , som allerede i hele Europa , og i Spanien , tilskynder til en formindskelse af stjforureningen og andre former for forurening og til en begrnsning af den enorme stigning i eftersprgselen p flytransport .
Der skal ogs samarbejdes om at udarbejde et stjkort i omrderne , som kunne munde ud i et serist arbejde fra Det Europiske Fllesskabs side med henblik p at formindske den stjforurening , der stiger med eftersprgselen .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , jeg bor 10 kilometer i luftlinje fra Malpensa-lufthavnen , og jeg har i hele min erhvervsaktive periode arbejdet som pilot , s jeg er i hj grad berrt af denne problematik .
<P>
Frst vil jeg gerne sige , at mange af problemerne skyldes forkert eller manglende planlgning .
Lufthavnene er blevet bygget p m og f , og ogs byerne - eller nogle af byernes kvarterer - har udviklet sig omkring lufthavnene , uden at man konkret vurderede indvirkningen p miljet .
Fysisk planlgning er noget , der frst er kommet for nylig , mens lufthavnene har vret der i mange r .
Tnk blot p , at de frste flyvninger fra netop Malpensa gr tilbage til 1910 .
<P>
Der er naturligvis andre strukturer , som er til gene for befolkningen - her tnker jeg blot p de lossepladser , hvor man mange gange benytter en gammel grube uden nogen som helst planlgning - men nr det glder lufthavnen og dens konsekvenser , kan vi se dem - eller rettere hre dem - hver eneste dag .
<P>
Der er desuden tale om forkert information .
Jeg lgger f.eks. mrke til , at mange skyder skylden p fragtflyvningerne .
Men fragtflyvninger er hverken mere eller mindre stjende end passagerflyvninger .
Det afhnger udelukkende af , hvilken type fly der benyttes , og ikke af , hvad der transporteres . Et Boeing 747-fragtfly er meget mindre stjende end et Boeing 727-passagerfly .
S nr vi drfter dette , er det ogs ndvendigt at have et klart kendskab til emnet .
<P>
Retsgrundlaget er desuden meget komplekst .
Her ser vi mske en fuldstndig anvendelse af subsidiaritetsprincippet , som ligefrem gr ud over EU ' s grnser , for bestemmelserne er fastlagt af Organisationen for International Civil Luftfart , som er et overstatsligt organ .
Jeg var glad for at hre , at Kommissionen talte om et europisk retsgrundlag .
Som en af vores kolleger allerede har sagt , er det f.eks. ndvendigt at definere , hvad man forstr ved " nat " .
Begynder natten kl . 22.00 eller ved midnat ?
Slutter den kl . 5.00 eller kl .
7.00 ? Det er noget , vi skal vre opmrksomme p !
<P>
En anden ting er de lokale myndigheders indsats , for hver lufthavn har sine egne srprg .
Der er ligefrem tale om en forskellig indvirkning inden for samme lufthavn , alt efter hvilken start- og landingsbane der benyttes .
Jeg tnker her p Fiumicino-lufthavnens bane 25 , der vender ud mod havet , og som derfor praktisk taget ikke generer nogen . Hvis et fly derimod letter fra samme lufthavns hjre bane 16 , vil det genere ca. en halv million mennesker i byomrderne Ostia og Fiumicino .
Her er det sledes ogs vigtigt , at de lokale myndigheder griber ind , og jeg vil gerne gentage , at det skal vre inden for rammerne af et generelt europisk retsgrundlag .
<P>
Med hensyn til natteflyvningerne er jeg dog af den opfattelse , at det i hj grad er muligt at fjerne dem og forbyde dem , idet jeg gerne vil gentage , at der skal tages hensyn til de lokale srprg og til flytypen .
Om man s har monteret en stjdmper p flyet fra begyndelsen eller bagefter burde ikke gre den store forskel . Man mler , hvor mange decibel motorerne nr op p , og derefter vurderer man , om det pgldende fly er stjsvagt eller ej , uafhngigt af fabrikationsret og af den type stjdmper , der anvendes .
Jeg vil gerne gentage , at problemet under alle omstndigheder skal betragtes i sin helhed , og at man ikke kun skal hfte sig ved de enkelte detaljer .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , stjgener forrsaget af fly er overalt et problem for de mennesker , der bor i nrheden af flyvepladser .
I princippet skulle dette problem derfor kunne lses lokalt , det vil sige af de pgldende flyvepladsers kompetente myndighed .
P flere flyvepladser arbejdes der allerede herp ved at lave flyveforbud for de mest larmende fly eller for bestemte natteflyvninger .
<P>
Denne lsning er ikke tilstrkkelig , i betragtning af at fly produceres p et verdensmarked .
Gennem konkurrence vanskeliggres sdanne lsninger , mens bivirkningen er , at der produceres mere larm p andre flyvepladser .
Kort sagt , vi flytter problemet .
Teknisk set er problemet ikke s stort .
Ved hjlp af de nuvrende moderne teknikker er det muligt at producere fly , som producerer seks gange mindre stj end fly for 30 r siden .
I betragtning af , at flys levetid er ca . 30 r , lader virkningen af disse tekniske forbedringer vente lnge p sig .
Sprgsmlet er , om denne lange ventetid er nskelig , det tror jeg ikke .
Hvis vi vil gre noget mod flylarmen , skal de tekniske forbedringer gennemfres hurtigere .
De ekstra udgifter er naturligvis p brugerens bekostning , gennem dyrere flybilletter .
Brugeren skal vre helt klar over , hvad de reelle udgifter , inklusive alle miljudgifter , for flyvning er .
Med henblik p rlig konkurrence skal dette naturligvis finde sted p internationalt plan .
<P>
Forslaget til beslutning , hvori der opfordres til at gre omfanget af stjgenerne omkring de forskellige lufthavne mere klart , er et skridt i den rigtige retning .
De andre forslag om nedsttelse af stjgenerne sttter jeg ogs .
Det skal vre klart , at opkrvningen af de reelle miljudgifter er den bedste lsning .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Hieronymi">
Hr. formand , fru kommissr , Deres redegrelse i morges vedrrende begge emner viste , at vi har brug for nogle hurtige informationsmotorveje , vi har imidlertid ogs brug for en effektiv luftfart i Europa , s vi kan bevare vores konkurrencedygtighed .
Det er indlysende , at det medfrer en stadig stigende belastning for borgerne i vores ttbefolkede lande .
Jeg sttter alle , der har krvet , at man kun m finde frem til lsninger i fllesskab .
Jeg kommer fra den region , der ligger rundt om lufthavnen Kln-Bonn , en meget ttbefolket region .
Vi har forsgt at begrnse stjgenerne for borgerne .
Virksomhederne besvarede frst ethvert vigtigt forsg med bekendtgrelsen om , at de ville vlge en anden lufthavn .
I en afstand af knap 200 km ligger lufthavnene i Lttich og Maastricht . Virksomhederne er ret ligeglade med , hvor de letter og lander med deres fragtfly .
Derfor vil jeg gerne anmode indtrngende om , at der i fllesskab findes frem til nogle lsninger , der nr begge ml : en konkurrencedygtig luftfartsindustri i Europa og en tilstrkkelig stjbeskyttelse for vores borgere i nrheden af lufthavnene .
<P>
Jeg lser dog i Kommissionens beretning , fru kommissr , at der er nogle grundlggende forudstninger , der endnu ikke er opfyldt .
For det frste findes der i henhold til beretningen endnu ingen flles metode til beregning af flystjen , og for det andet findes der endnu ingen flles metode til overvgning af de data , der ligger til grund for beregningen .
Derfor kommer jeg nu frem til min anmodning : De har i Deres beretning foreslet Kommissionen nogle konkrete skridt .
De har ogs nvnt nogle frister , r 2001 for udlbet af de gamle bestemmelser om stjemissioner fra gamle fly .
De har bekendtgjort en strategi - det hilser jeg velkomment - til , hvordan vi p grundlag af objektive data kan aflaste srligt belastede lufthavne .
Det har De imidlertid ikke nvnt nogen frist for .
<P>
Min anmodning til Kommissionen er , at den sammen med regionerne og af hensyn til virksomhederne og de berrte borgere nvner nogle frister , som vi s alle kan arbejde med i fllesskab .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig">
Fru kommissr , hr. formand , kre kolleger , dette sprgsml om natteflyvninger , som vi behandler her i dag , og mere generelt sprgsmlet om de stjgener , som flys start og landinger forrsager i lufthavnsomrder , er et meget flsomt sprgsml . Det vedrrer flere omrder , som m behandles .
<P>
Flsomt , idet det genopliver et tilbagevendende problem , som alle beslutningstagere og politikker , det vre sig p lokalt , nationalt og i dag europisk plan , er konfronteret med , nemlig hvordan man p n gang kan have en konomisk udvikling og beskytte medborgeres sundhed og levevilkr .
Tre omrder er rent faktisk omfattet heraf , nemlig det tekniske , det konomiske og det lovgivningsmssige omrde .
<P>
Selv om der er gjort uomtvistelige fremskridt p det tekniske plan , er nye fremskridt absolut ndvendige for at forny flderne , navnlig p fragtflyomrdet .
Den Europiske Union br fortstte sin indsats inden for forskningen og den teknologiske udvikling , give sig selv midler , der svarer til dens ambitioner med hensyn til indfrelse af standarder , tilskynde finansielt og teknisk til alle undersgelser og programmer , der gr det muligt at rde over flles data og strbe efter en modernisering af flyene , sledes at miljgenerne bliver begrnset .
<P>
Men samtidig rejser det konomiske sprgsml sig .
Lufthavnsomrderne er omrder med intens aktivitet og tiltrkningskraft . Vores nske om at opretholde beskftigelsen , der atter blev bekrftet i Lissabon , tillader os ikke at sno os uden om dette sprgsml .
Anvendelsen af de eksisterende platforme og etablering af nye infrastrukturer br ogs finde sted inden for rammerne af retlige instrumenter , ssom specifikke arealudnyttelsesplaner for omrderne og fysisk planlgning .
<P>
Endelig br det juridisk set vre p sin plads med en streng harmonisering - af mangel mske p ensartede regler p europisk plan - hvad angr kontrol og begrnsning af natlige trafik - for at undg sdanne dumping-fnomener i Unionen , som vi kender til , og som er forbundet med beslutninger , der blot trffes p lokalt plan .
Vi m ikke stille os tilfredse med dette , og borgerne forventer , at der kan ivrksttes beslutninger inden for en relativ kort frist .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , fru kommissr , jeg har nogle bemrkninger til det flles beslutningsforslag .
Vi taler om natteflyvning , stjgener og isr svnproblemer .
Efter i revis at have undersgt de sociale virkninger af industriarbejde , isr skifteholdsarbejde , ved jeg - og videnskabeligt er det tit nok bevist - hvor alvorlige svnproblemer er og begrnsningen af svnmuligheder .
P den baggrund er hele diskussionen , sdan som fru Oomen fremfrte den , om nattens grnser og den mde , som vi diskuterer p , og den mde , som den ikke er harmoniseret p , forholdsvis alvorlig .
I den kommende tid behandler udvalget grundigt luftfartens og miljets mere generelle aspekter , isr de flles stjgeneklassifikationsskemaer , den mde , som vi kan gennemfre konomiske stimuli med hensyn til stj p , og mden , som vi kan udarbejde standarder for flystj p .
Der mangler n ting i diskussionen indtil nu , nemlig at vi skal have politisk mod til at drfte begrnsninger , eventuelt forbud mod natteflyvninger i en bestemt periode og lave flles aftaler herom .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , det er bestemt ikke tilfldigt , at s mange belgiske kolleger tager ordet i dag under denne debat .
Problematikken omkring natteflyvningerne er i et tt befolket land som Belgien et meget aktuelt og mtleligt emne . Isr siden den belgiske trafikminister udarbejdede et forbud p natteflyvning i Zaventem , som kort tid efter blev trukket tilbage efter stor opstandelse i regeringen .
Jeg mener , at fru Van Brempt har skitseret dilemmaet udmrket .
Mange tusind mennesker lever og sover et stenkast fra start- og landingsbaner .
15 % af befolkningen klager over stjen fra fly .
Af lgelige rapporter fremgr det , at folk , der bor i nrheden af lufthavne , har uacceptabelt store sundhedsproblemer , ssom svnlshed , for hjt blodtryk , stress og depressioner .
Det har ingen nytte at forbyde natteflyvning i n medlemsstat .
Selskaber som DHL flytter i det tilflde bare over til lufthavne i andre medlemsstater .
Derved er der fare for , at der opstr en konkurrence med borgernes livskvalitet som indsats .
<P>
Forholdsregler for at begrnse generne for de omkringboende m ikke vre rsag til konkurrenceforvridning , sdan som hr . Sterckx sagde .
Isr stigningen af larmende , forldede og ikkekatalogiserede russiske fly srger for utilladelig stjgener , for ikke at tale om farerne for miljet og sikkerheden , som sdanne fly skaber .
I min by , Oostende , hvor lufthavnen ligger inde midt i byen , har der allerede vret mere end 50 uheld , indtil nu kun med materielle skader .
Jeg tilslutter mig derfor fru Oomen , der slr til lyd for en ensartet rammeordning , som bringer konomiens og beskftigelsens interesser sammen med sikringen af folkesundheden , miljet og sikkerheden . Det skal vre en ordning , som glder for alle lufthavne i Europa .
Den bekendtgjorte , lovede flles ramme for klassifikation af flystj kan ikke komme hurtigt nok , fru kommissr , isr ikke med henblik p den russiske situation .
Jeg hber , at Kommissionen ikke viger fra sin holdning om hushkits-flyene og ikke bukker under for amerikansk pres .
<P>
Til sidst vil jeg gerne henlede opmrksomheden p de specifikke problemer omkring mindre regionale lufthavne .
De har meget svrt ved fortsat at vre rentable og er selv ikke i stand til at udfre de ndvendige investeringer for at begrnse stjgenerne .
Derfor anmoder jeg om , at Europa hjlper til , hvor det er muligt , for at sikre lufthavnenes leveforhold , men isr de omkringboendes leveforhold .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , jeg har noteret mig alle de bemrkninger , som de rede medlemmer er kommet med , og jeg vil bringe dem videre til min kollega med ansvar for transportomrdet .
Jeg har meget vel forstet det budskab , som Parlamentet har afgivet , som det er dets rolle , eftersom hovedparten af de medlemmer , der har taget ordet , forsvarer interesserne for de borgere , der bor tt p en lufthavn .
<P>
P den anden side er det med rette blevet sagt , at lufthavne er konomiske faktorer , og at der , hvis man begynder at indfre forbud , er en stor fare for , at det vil f negative konsekvenser for beskftigelsen .
<P>
Det sprgsml , der rejser sig , er naturligvis , hvordan man kan forene konomi og velvre .
Det er klart at de stjgener , der skabes af natteflyvninger , varierer fra n lufthavn til en anden afhngig af stedets topografi og befolkningstthed .
Derfor gr Kommissionen ikke for nrvrende ind for et harmoniseret forbud mod disse flyvninger .
Desuden er der kun meget f lufthavne i Fllesskabet , der praktiserer sprretid . Blandt de store lufthavne har kun Paris-Orly et totalforbud mod natteflyvninger .
Mnchen og Berlin-Tegel begrnser deres aktiviteter om natten til posttransporter .
Derfor ville et generelt forbud mod natteflyvning forstyrre aktiviteterne i flytransporten alvorligt .
Hovedparten af de store lufthavne plgger operationsindskrnkninger eller anvender konomiske instrumenter til at reducere flyvninger med de mest stjende flytyper .
<P>
Der er rent faktisk en rkke alternative lsninger til forbud mod natteflyvning , som forskellige lufthavne gr brug af , og som er helt forenelige med fllesskabslovgivningen om adgang til markedet .
Jeg kan bl.a. citere et lydkvotesystem som det , der anvendes af lufthavnene i London , eller forbud mod at anvende de mest stjende landingsbaner om natten . Et parlamentsmedlem har talt herom med sagskundskab .
Der er ogs anvendelsen af luftruter , der giver mindre stjforurening , og undgelse af de mest flsomme omrder under start og landing svel som et delvist forbud mod de mest stjende fly og anvendelse af differentierede lufthavnsafgifter i forhold til flyenes miljmssige ydeevne . Det var , hr. formand , hvad jeg havde at sige om den aktuelle situation .
<P>
Et sprgsml rejser sig nu , og det er , hvordan vi vil takle fremtiden , og navnlig hvornr vi vil tage affre .
I meddelelsen om flytransport og miljet finder man p s . 34 og 35 en handlingsplan , der angiver nogle ret s prcise frister .
Jeg vil ikke nvne dem alle her .
De har disse dokumenter .
Men det viser Dem , at Kommissionen absolut ikke har i sinde at udstte de beslutninger , der skal tages p omrdet , p ubestemt tid .
Der er nogle prcise datoer , som Kommissionen har forpligtet sig til .
<P>
Hvad angr de lovgivningsmssige rammer , er det planen , at de vil blive fremlagt i slutningen af ret og allersenest i begyndelsen af nste r .
Disse harmoniserede rammer vil bl.a. kunne omfatte flles referencepunkter til mling af stjniveauet for flyvninger , der skal indskrnkes eller forbydes , en bestemmelse , der sigter p at give operatrerne tilstrkkelig tid til at tilpasse sig de nye restriktioner , der bliver indfrt , og skabelsen af en ret for folk , der bor omkring lufthavne , til at krve hring og forhandling om mlene for stjreduktion .
De foreslede konomiske foranstaltninger gr det ligeledes muligt at have en differentieret behandling af flyselskaber p grundlag af de srlige egenskaber ved de anvendte fly .
Kommissionen har ligeledes planer om at udarbejde en adfrdskodeks , der baserer sig p den aktuelle bedste praksis .
<P>
Jeg vil give endnu et svar p sprgsmlet om en ny standard for akustik .
ICAO arbejder for nrvrende p udarbejdelsen af en sdan standard , der er meget ndvendig , eftersom de gldende standarder daterer helt tilbage til 1977 - en evighed .
Nr man ser p et flys lange levetid - 30 r - er det klart , at en ny standard kun vil have sine virkninger p langt sigt .
Derfor br disse nye standarder , og det holder vi fast ved , vre tilstrkkeligt ambitise , for at de skal kunne afveje miljindvirkningen af den ret s kraftige vkst i flytransporten .
<P>
P kort sigt udgr regler , der muliggr en gradvis , men hurtig udtagning af de ldste og mest stjende fly efter Kommissionens mening den mest hensigtsmssige lsning , navnlig for s vidt angr lufthavne , der har kapacitetsproblemer p grund af miljkrav .
Og den bedste mde at sikre en miljmssig effektivitet for disse regler bestr i at handle p verdensplan inden for rammerne af den internationale trafikflyvningsorganisation , hvilket Kommissionen bestrber sig p parallelt med de beslutninger , der kun skal tages i Europa .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , i princippet skulle vi nu g over til afstemningen .
Det forslag til flles beslutning , der er fremsat , bifaldes , tror jeg , af alle de politiske grupper .
S der er ikke noget problem .
Der er ingen ndringsforslag , men jeg vil anmode Dem om at udstte afstemningen , om ikke andet s i et nske om sammenhng med det , der er foreget her til formiddag , og ogs fordi en beslutning som denne fortjener at blive stemt om af flere end 40-50 medlemmer .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Hr . Lannoye , jeg forstr , at De anmoder om udsttelse af afstemningen .
De ved , at det skal der anmodes om af enten 32 medlemmer eller af en gruppe .
Anmoder De herom p vegne af Deres gruppe ?
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , det er klart , at jeg fremstter denne anmodning p vegne af min gruppe .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
S finder forretningsordenens artikel 146 anvendelse .
Det betyder , at en tilhnger og en modstander m f ordet om hr . Lannoyes forslag om at udstte afstemningen , og s bestemmer flertallet i mdesalen .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte forslaget , for jeg nsker ikke at blive forbundet med den sabotage , som er blevet udfrt i dag .
Jeg mener , at den , der tog initiativet , burde sige , hvad vedkommende ville , men burde have ladet mdet fortstte normalt , burde have respekt for kolleger som mig , der er portugiser og skal langt vk , men er her for at arbejde .
Og jeg forstr slet ikke , at denne forsamling , efter det , der er sket , kan lade vre med at stemme om beslutningsforslagene om Etiopien , som haster , og at man tillader at g videre med andre afstemninger .
Jeg synes , at det er fuldstndig uforsteligt , og jeg mener , at det fr dette Parlament og os medlemmer til at tage sig latterlige ud .
Det er ekstremt politisk alvorligt !
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Det var taleren , som er imod .
Er der nogen , der vil tale for forslaget til forretningsordenen ?
<P>
Jeg giver ordet til hr . Blokland .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte hr . Lannoyes forslag .
Jeg mener ikke , at det er serist , hvis vi stemmer om s vigtigt et emne som dette , nr der er mindre end 50 medlemmer til stede .
Det krver en klar udtalelse fra Parlamentet , og en klar udtalelse er kun mulig , hvis der er et stort flertal til stede i Parlamentet og ikke kun 50 medlemmer .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Vi har hrt en taler for og en imod . Vi gr nu over til afstemning om hr .
Lannoyes anmodning om at udstte afstemningen om dette punkt til dagsordenen .
<P>
( Forslaget forkastedes ) Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Flles beslutningsforslag om natteflyvning og stjgener i omrder omkring lufthavne .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Hr. formand , flere kolleger , herunder hr . Beysen , der i mellemtiden er kommet tilbage , men ogs fru Gebhardt , har allerede sagt , at der er frre medlemmer til stede end i morges .
Vi kan ogs se , at der er mindre end halvdelen af de medlemmer tilbage , der var her i formiddags .
Det er bde mennesker , som har sttte mig ved anmodningen om et beslutningsdygtigt flertal , og mennesker , der netop var strkt imod dette .
Det er efter min mening godt , at denne debat er kommet i gang , og det vil jeg ogs gerne takke mine kolleger , som har stttet mig , mange gange for .
Det er endvidere godt , at det er blevet klart , at det ikke drejer sig om at vlge mellem at beholde eller afskaffe fredagsmdet , men om at forbedre den nuvrende situation .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Fru Buitenweg , vi er i jeblikket i gang med afstemningen .
Vi frer ikke en debat om fredagsmderne .
Hvis De har en anmodning til forretningsordenen , anmoder jeg Dem om at gre det nu , ellers gr jeg over til afstemningen .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Hr. formand , jeg accepterer afstemningen , som netop er afholdt , og at man har besluttet at g over til afstemning .
Jeg vil dog sige , at der er en afstemning ved navneoprb .
Det er meget vigtigt , fordi det herved bliver klart , hvor mange medlemmer der er til stede , og isr , hvor mange der er get .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Kre kolleger , lad os forsge at afholde en ordentlig afstemning .
Det er vigtigt for Parlamentets gode regler .
Vi flger spillereglerne .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil gerne sige noget vedrrende forretningsordenen , som efter min mening er meget vigtigt . For min kollega henviste tidligere , da hun spurgte , hvorvidt der var kvorum , til , at det er hendes ret i henhold til forretningsordenen .
Det er rigtigt , ogs selv om jeg politisk set ikke billiger hendes holdning .
Men nu har hun sagt noget , der set ud fra et forretningsordensmssigt synspunkt er betnkeligt . Hun har nemlig sagt , at vi nu ser ved hjlp af antallet , hvordan afstemningen skal vgtes .
Det er efter min mening ikke acceptabelt .
I henhold til vores forretningsorden er en afstemning kun fuldt gyldig , nr den har fundet sted i henhold til bestemmelserne , ogs hvis de , der nskede at konstatere , om der var kvorum , ikke var i stand til at gre det , fordi der ikke lngere var tilstrkkeligt mange af dem til stede .
Ogs i det tilflde er en afstemning fuldt gyldig .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , De har helt ret .
Det er en kendsgerning , at alle afstemninger er gyldige , uanset antallet af deltagere .
Denne afstemnings gyldighed kan alts ikke drages i tvivl .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , vi har alle erfaringer fra enten fagbevgelsen eller de nationale parlamenter eller andre steder .
De gldende regler er der for at sikre demokratiske vilkr , og det er klart , at hvis nogle p et tidspunkt vil gre opmrksom p et politisk problem , er det i orden .
Men hvis en rettighed bliver misbrugt , er jeg ikke sikker p , at et sdant misbrug hnger sammen med de demokratiske etiske regler .
Jeg taler her i generelle vendinger .
Jeg ved ikke , om en konkret fremgangsmde hnger sammen med en obstruktion og ikke har til hensigt at ppege et problem .
Jeg beklager meget . Vi har vret i nationale parlamenter og andre steder , og det er sjldent , at man ser et sdant misbrug .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , jeg har i formiddag fire gange forsgt at f ordet for at gre de kolleger , som klager over det , der er sket i formiddag , opmrksom p , at der fra den frste dag i den nye mdeperiode er anmodet om klarhed om fredagsmderne , enten en mdedag , som str p lige fod med de andre , eller ingen mdedag .
Jeg mener , at vi hurtigt kunne lse problemet , hvis afstemningerne fandt sted ved slutningen af mderne , ligesom p de andre dage , og hvis tilstedevrelseslisten blev underskrevet sidst p dagen .
S bliver det klart , om vi er villige til at bruge fredagen som en mdedag p lige fod med de andre dage , eller ej .
Jeg anbefaler derfor , at De stter dette problem p dagsordenen i de kommende procedurer , s vi n gang for alle kan komme af med dette fredagsproblem .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Hr . Meijer , jeg takker Dem og andre kolleger for deres kreativitet med henblik p at finde en lsning af dette problem .
Det hjlper os ikke et skridt videre i formiddag .
Det eneste , vi kan gre i formiddag , er at anvende forretningsordenen rligt og bent , og som sdan er jeg Deres og forretningsordenens tjener .
Det er klart , at jeg fremlgger situationen her i formiddag for formanden og Prsidiet , og s er der naturligvis det kompetente udvalg , som kan beskftige sig med sagen .
Jeg mener , at det m vre klart nok .
<P>
Jeg vil gerne fortstte med behandlingen af det nste punkt p dagsordenen , s vi ogs kan debattere om indholdet .
Lad os nu g videre med dagsordenen .
<CHAPTER ID=5>
Skovbruget efter stormene i december 1999
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige sprgsml til Kommissionen :
<P>
B5-0217 / 2000 af Savary og Gebhardt for PSE-gruppen om problemerne for skovbruget som flge af stormene i december 1999 ;
<P>
B5-0219 / 2000 af Daul , Martin Hughes og Redondo Jimnez for PPE-DE-gruppen .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Hr. formand , tillad mig at glde mig over denne henvisning til forretningsordenen , for skovbruget og skovbrugerne kan ikke vente p resultatet af disse noget usmmelige forhandlinger , der i dag efter min mening kun har n virkning , og det er at afsende et budskab om Europa-Parlamentets udeblivelse til omverdenen , mens hovedparten af vores kolleger , herunder dem , der er her , bestemt ikke blot opholder sig i deres kontorer , men ligeledes arbejder i marken .
Det er et mere omfattende sprgsml .
Det er i virkeligheden anti-Strasbourg-guerillaen , der har udviklet sig og intet andet .
Lad os vre klare omkring dette sprgsml og ikke ty til forstillelser eller udflugter .
<P>
Jeg takker Dem for at have givet mig ordet vedrrende skovbruget .
Det ligger sdan , at vi allerede ved en beslutning af 20. januar 2000 udtrykte vores medflelse - som vi ved at gre det - vores sindsbevgelse og bad Kommissionen om at give os en rkke oplysninger og forpligte sig til at gre noget for de af vores medborgere , der var i vanskeligheder - og det var mange - for denne naturkatastrofe ramte hele Europa .
<P>
Vi har i dag den ndvendige afstand - her fire mneder senere - til at tage ved lre dels af det , der er blevet gjort , og dels af det , der ikke er blevet gjort , og det er et meget konkret sprgsml , der stilles til Kommissionen .
Har vi gjort det rette ?
Har vi gjort brug af de redskaber , vi har til vores rdighed ?
Der er ikke denne gang tale om at bede om ekstraordinre " naturkatastrofe " bevillinger .
Der er her afgjort tale om en sektor , der efter fire mneder fler omfanget af sine problemer og omfanget af de risici , den lber : konomiske risici , sikkerhedsrisici , det vil sige brandfare , og ogs risici for manglende genbeplantning , for hvis man ikke er i stand til at fjerne trerne i de kommende uger , har mange skovbrugere interesse i at lade dem ligge , og s vil det vre skoven , der vil befinde sig i en varig vanskelig situation og med den den primre fremstillingsindustri .
<P>
Fire mneder senere har dette mundtlige sprgsml derfor til forml , mine damer og herrer kommissrer , frst at fortlle Dem , at skovbruget befinder sig i en yderst penibel situation .
P to dage er 193 millioner kubikmeter blevet kastet ud p markedet .
Det frste sprgsml , der rejser sig , handler om prisregulering og markedsregulering , eftersom udgifterne til at fjerne visse mindre dle trarter i dag er blevet strre end den forventede indtgt p markedet .
Vi har erfaring med regulering af markedet inden for rammerne af den flles landbrugspolitik .
Vi beder Dem ikke om at integrere tr i denne , men Europa burde kunne stille en lignende knowhow til rdighed for denne ekstraordinre krise ved at regulere trmarkedet i nogle mneder og p midlertidig basis .
Sprgsmlet er blevet stillet til Dem .
Har De i sinde at handle i overensstemmelse hermed ?
<P>
Mit andet sprgsml er : Hvad har De gjort , og hvad har De ivrksat med de redskaber , som vi har til rdighed ?
Der er for det frste tale om redskaber , der gr det muligt for os at fravige konkurrencereglerne for at hjlpe eksporten , for med hensyn til tr , der er udsat for risiko for svampe- og parasitangreb , er transportomkostningerne skjulte , nr der er kunder .
Hvis vi nsker at sttte markedet , er det derfor ndvendigt at sttte transporten til de fjerntliggende egne , vi eksporterer til .
Er Kommissionen rede til at trffe foranstaltninger i denne henseende ?
I hvilket omfang har den gjort anvendelse af artikel 87 , stk . 2 , i traktaten , der gr det muligt for den at yde undtagelser ?
I hvilket omfang har den eventuelt rettet henvendelse til WTO om at f lov til at yde undtagelser ?
I hvilket omfang har den ivrksat , hvad der gr det muligt for den at gribe ind for at afhjlpe de naturkatastrofer , der har ramt skovbruget ?
Der er ikke her tale om virtuelle redskaber .
Vi har forordninger , artikel 30 i forordning nr . 1257 / 1999 .
Hvis den ikke har gjort det , hvordan har den s i sinde at gre det i de kommende uger ?
Det haster .
Endelig appellerer jeg til , at der i udviklingsplanerne tages meget klart hensyn til skovbruget og trbranchen .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , jeg vil gerne sige til det rede medlem , at Kommissionen er udmrket bevidst om de store problemer , der blev forrsaget af orkanerne i begyndelsen af december 1999 i Danmark og Sverige , og i Frankrig og Tyskland i slutningen af december 1999 , med enorme delggelser for dele af skovbrugsindustrien i disse lande og med konsekvenser for de personer , der arbejder i denne sektor . Jeg vil ogs gerne tillade mig her at minde Dem om hr .
Barniers indlg ved plenarmdet den 18. januar 2000 , hvor han understregede , at Kommissionen vil gre alt for at mobilisere alle de instrumenter , den rder over , for at hjlpe medlemsstaterne .
<P>
Dog m jeg , hvad skovdelggelserne angr , ligeledes minde Dem om , at Europa-Parlamentet bl.a. ved sin beslutning af 31. januar 1997 om Den Europiske Unions skovbrugsstrategi svel som Rdet for Den Europiske Union ved flere lejligheder har understreget , at traktaten ikke hjemler nogen som helst srkompetence for en EU-skovbrugspolitik .
Unionen ligger sledes ikke inde med de ndvendige instrumenter til at kunne gre noget , sledes som det nskes i de to beslutninger .
Tr figurerer rent faktisk ikke blandt de produkter , der er opregnet i bilag 1 til traktaten , der er ikke noget retsgrundlag , og tr kan sledes ikke gres til genstand for en srlig markedspolitik , ikke en gang midlertidigt .
Selv om sdanne interventioner er teoretisk mulige iflge WTO-reglerne , krver de en velbegrundet og velargumenteret juridisk , konomisk eller handelsmssig bevisliggrelse for at overtale vores handelspartnere til at acceptere dem .
Kommissionen har endnu ikke modtaget en detaljeret analyse , der begrunder , at den tager et sdant skridt .
Jeg vil vende tilbage til dette lidt senere .
<P>
Det er sledes frst og fremmest national sttte til trbranchen , der udgr det mest hensigtsmssige middel p nationalt , regionalt eller lokalt plan til sttte af de bedrifter i sektoren , der er alvorligst ramt , og medlemsstaterne br faststte de nrmere enkeltheder i forbindelse med en sdan sttte .
Kommissionen er sledes i frd med at undersge de nationale sttteordninger , der sigter p at afdmpe orkanernes konsekvenser for skovbruget , og som den har fet forelagt af medlemsstaternes regeringer med henblik p virkningerne p konkurrencen p europisk plan .
Kommissionens tjenestegrene er ved at undersge disse sttteordninger , navnlig i forhold til artikel 87 , stk . 2 , litra b ) , i traktaten , der vedrrer foreneligheden af den sttte , der faststtes af medlemsstaterne i tilflde af naturkatastrofer .
<P>
Den sttte , der er anmeldt af den franske regering , omfatter rent faktisk en generel foranstaltning til fordel for transport af fldet tr , der eventuelt kan resultere i , at en del af dette bliver transporteret til lande uden for Unionen .
Kommissionens tjenestegrene , herunder de juridiske tjenestegrene , har understreget , at artikel 87 , stk . 2 , litra b ) ikke som sdan udgr en undtagelse fra GATT-reglerne , og undersger denne foranstaltnings forenelighed med traktaten p grundlag af de oplysninger , de har modtaget for nylig .
De franske myndigheder vil stadig kunne afkrves yderligere oplysninger .
<P>
Hvad angr en samfinansiering af den sttte , der er foreslet af medlemsstaterne i henhold til artikel 30 i forordning nr . EF / 1257 / 99 vedrrende sttte til udvikling af landdistrikter fra Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget , vil jeg atter en gang understrege , at Kommissionen er villig til at udvise et maksimum af fleksibilitet .
Men det er frst og fremmest op til medlemsstaterne at indfre ndringer i deres oprindelige programmer .
I mellemtiden har to medlemsstater , herunder Frankrig , fremlagt nogle tilpassede programmer , der nu indeholder en vigtig streng om sttte til skovbruget som flge af stormene i slutningen af 1999 .
I denne forbindelse er der foreslet en rkke foranstaltninger vedrrende fjernelse , oplagring , transport , beskyttelse og genrejsning af de delagte skove for at sttte sektoren .
Der pgr for nrvrende forhandlinger mellem Kommissionen og medlemsstaterne , men det er allerede nu muligt at bekrfte , at Kommissionen stiller sig positivt til disse .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 , modtaget fem forslag til beslutning .
<P>
Afstemningen finder sted efter forhandlingen .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Daul">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke Dem for Deres ledelse af mdet her til formiddag .
De har vret ude i et stormvejr , og De har modstet det uden sttte fra Kommissionen .
Men , fru kommissr , jeg s ogs gerne , og jeg tror , at det er meget vigtigt , at Den Europiske Unions institutioner giver udtryk for den solidaritet , der forener medlemsstaterne , navnlig i forbindelse med naturkatastrofer eller ekstraordinre katastrofer som dem , vi oplevede den 26. december sidste r - med den storm , der forrsagede skader uden fortilflde i flere skovregioner i Frankrig , Tyskland og strig .
<P>
Det er bydende ndvendigt at mobilisere de instrumenter , som Unionen rder over , til at hjlpe de berrte regioner og at yde de berrte personer og virksomheder sttte , der er s meget mere presserende , idet aktioner til mobilisering , oplagring og udnyttelse af tret ikke kan udsttes uden alvorlige konsekvenser bde for produkternes kvalitet og for genrejsningen eller beskyttelsen af skovenes kosystemer .
Sledes er det bare for Alsace-regionens vedkommende over 6,5 millioner kubikmeter tr , der er blevet delagt , hvilket alt efter trart udgr et til tre rs skovning .
<P>
Det er klart , at tilstrmningen af tr til markedet vil medfre et prisfald , der vil svkke de konomiske aktrer i branchen yderligere .
Endnu en gang kan den erhvervsmssige strukturering af branchen fremme sgningen af flles lsninger mellem leddene forud , der forvalter skovressourcerne , og leddene efter , der udnytter dem .
Det tvrgende branchesystem , der er etableret i Frankrig , kan uomtvisteligt komme til at spille en betydelig rolle i sgningen efter og bearbejdelsen af disse flles lsninger .
Disse , der er udtnkt p en sdan mde , at de ikke forsvarer denne eller hin del af branchen , prioriterer forsvaret af hele branchen og srger for at fremme trsagen og opretholde de interne overordnede balancer , der gr det muligt at konsolidere helheden .
Branchesammenslutningerne , der er af regional dimension , har desuden en lokal indvirkning og en hurtig effektivitet i kritiske situationer som den , vores skovbrugsvirksomheder og trbranchen nu str over for .
<P>
Det er sledes p sin plads at prioritere direkte kontakter til potentielle partnere s meget desto mere , som branchesammenslutningerne ligeledes er de lokale myndigheders og de nationale offentlige myndigheders forhandlingspartnere i forbindelse med fastlggelsen af skovbrugspolitikker og sledes sgningen af presserende lsninger i krisetilflde .
De kan ligeledes pege p blokeringspunkter , der bremser gennemfrelsen af redningsprogrammer .
Derfor vil jeg bede Dem om , at De ikke i Deres hringsinstrument overser den direkte hring af branchens aktrer .
<P>
Desuden kan lovgivningsmssige forskrifter udgre en bremse , der varierer fra medlemsstat til medlemsstat , som det navnlig er tilfldet i forbindelse med foranstaltningerne vedrrende oplagring af trstammer , hvad angr kravene til terrnets vandtthed , begrnsningerne for vandafledning til 5 % af den laveste vandstrmning i Frankrig , 30 % i Tyskland , og udstningen af nye skud .
Jeg tror sledes , at det ligeledes er ndvendigt at gennemfre ekstraordinre foranstaltninger .
Katastrofens omfang viser , at den sttte , som staten har lovet eller bekrftet p lokalt plan , ikke vil vre tilstrkkelig til at dkke de registrerede skader .
Det er sledes absolut ndvendigt , at srforanstaltninger for skovbruget og trbranchen kan gennemfres inden for rammerne af strukturfondene for katastrofer i ml 2- eller de tidligere ml 5 B-omrder .
<P>
Det samme glder for foranstaltningerne til udvikling af landdistrikter og andre mere specifikke programmer af konomisk eller miljmssig art parallelt med visse aktioner , der sigter p at udnytte bygningstmmer , der kan udgre omkring 50 % af det rumindhold , der er omfattet af fldningen .
Det vil ligeledes vre nskeligt at fremme tilskyndelsesforanstaltninger til energimssig udnyttelse af tr af sekundr kvalitet .
Men situationens uopsttelighed krver fleksible og finansielt lempede procedurer i tillg til de foranstaltninger , der allerede er ivrksat af medlemsstaterne .
<P>
Jeg anmoder derfor Kommissionen om sammen med hele branchen og de berrte medlemsstater at finde effektive hastelsninger , der vil vre s meget mere effektive , fordi de er flles .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , rede kolleger , jeg oplevede uvejret i julen 1999 i min hjemby Paris og vendte samme dag med store problemer hjem til Tyskland , hvor skovene ikke var til at kende igen .
Lngere nede i det sydvestlige Frankrig nd mine forldre i dagevis godt af det blide skr fra den petroleumslampe , jeg engang gav dem .
Vi ved ikke , hvornr og i hvilken form den nste katastrofe rammer os .
<P>
Tillad mig derfor at g lidt videre end de aktuelle problemer og supplere min kollega og ven Gilles Savarys redegrelse med endnu et aspekt .
Det handler om punkt 8 i det flles beslutningsforslag . Dr opfordrer vi Kommissionen til at skabe instrumenter , der gr det muligt at gribe hurtigt og effektivt ind inden for Den Europiske Union , hvis der opstr en krisesituation som flge af ulykker eller naturkatastrofer .
For jeblikket har vi hverken penge eller infrastruktur til det .
<P>
Fremover m vi ikke forlade os p grnseoverskridende nabohjlp som i tilfldet med stormkatastrofen i slutningen af sidste r .
Hjlpen blev ydet forbilledligt p frivillig basis .
Den er ogs et godt og vigtigt udtryk for solidaritet .
Men den udgr i sig selv ikke en europisk lsning .
Her m Den Europiske Union absolut opfylde sine forpligtelser over for sine borgere .
Derfor br Kommissionen hurtigt lgge hovedet i bld og udtnke nogle instrumenter til at yde hurtig og effektiv katastrofehjlp .
Vi forventer , at der snart kommer nogle lsningsforslag .
Disse forslag m godt vre ukonventionelle og modige .
Det vil bestemt ikke skorte p Europa-Parlamentets sttte .
Svidt den ndvendige afstikker til fremtiden .
<P>
Men nu m vi frst og fremmest klare de aktuelle flger af stormkatastrofen i juledagene .
Det omfatter isr tre ting :
<P>
For det frste m vi ikke lade trmarkedet bryde sammen og skal derfor gribe styrende ind til fordel for de mange sm og mellemstore virksomheder .
For det andet skal vi undtagelsesvis ogs sttte ndvendig transport og eksport af vrdifuldt tr til tredjelande .
Kommissionen skal absolut tale med Verdenshandelsorganisationen om tilladelse til eksportsttte .
For det tredje skal vi gre alt for at undg svampeangreb , skadedyr og skovbrande , s skaderne ikke bliver endnu strre .
<P>
rede fru kommissr , nr De siger , at det er vigtigt med national hjlp nu , vil jeg gerne sige til Dem , at det s ogs betyder , at De ikke vil organisere det flles europiske marked i dette tilflde .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Fru kommissr , hr. formand , det er rigtigt , at De dr har givet os en meget trist nyhed og har leveret os et meget trist budskab i forhold til den uro , som delggelserne fra stormene i december sidste r har givet anledning til .
Vi har fet nogle strke budskaber fra hr . Barnier i forbindelse med hans indlg , og han forsikrede os om , at Den Europiske Union rent faktisk ville gre noget for ofrene .
Med disse ord tnker jeg p ofrene i skovbruget , p disse sm skovbrugere , der er blevet ruineret , men jeg tnker ogs p de sm virksomheder ved havet , der i dag skal vre klar til at modtage turisternes ankomst .
Men man er blevet klar over , at Unionen ikke har nogen kompetence p skovomrdet .
<P>
Hvad ndhjlpen i tilflde af naturkatastrofer angr , kan man hente penge fra strukturfondene .
Man ved dog meget vel , at det kan tage sin tid .
Og her vil jeg tillade mig at sige , at den politik , der er ivrksat af Den Europiske Union , bestr i at klare sig ud af en vanskelighed ved at skabe en ny .
Det kan vi ikke blive enige om , for det betyder , at man vil skulle tage fra nogle til skade for fremtidige projekter for at give til andre .
Efter min mening er dette absolut ikke tilstrkkeligt , og man forventer konkrete foranstaltninger fra Kommissionens side .
Der foreligger en uopsttelig anmodning fra borgernes side .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hr. formand , det dokument , der beskftiger sig med skovbrugets problemer som flge af stormen i december 1999 , bekymrer sig kun om de skader , der er forrsaget i skovomrderne , for at understrege prisfaldet i trbranchen og dettes konsekvenser for skovbrugerne og de treksporterende virksomheder .
Beslutningerne interesserer sig kun for en regulering af trmarkedet og for sttteordninger til eksporten .
<P>
Jeg for min del vil gerne gre mig til talsmand for skovarbejderne , der end ikke er nvnt , selv om det er takket vre deres arbejde , at trbranchen kan fungere .
Stormen er ikke kun en miljmssig katastrofe for alle og et konomisk problem for profitjgerne i trbranchen .
Den har frt til en dramatisk forringelse af skovbrugernes og skovarbejdernes arbejdsvilkr . Det er et farligt erhverv til enhver tid , hvor der registreres den hjeste arbejdsulykkesprocent , og den vil blive endnu hjere .
For at mle deres erhvervs svrhedsgrad og farlighed br man blot mindes de over 100 dde , der var efter stormen i Tyskland i 1990 .
Skovarbejdernes ln , der belber sig til 6.900 franske franc , er skandalst lav .
De gr krav p anstndige lnninger , der er p hjde med den risiko , de lber .
De gr krav p en frtidspensionering ved 55-rs alderen og en forbedring af deres arbejdsvilkr , der er strkt forldede , og som frer til fysisk forfald , ja og dd for nogle hvert r .
Vi vil give vores sttte til disse legitime krav .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FR" NAME="Mathieu">
Hr. formand , hvad stormene i december sidste r angr , har Fllesskabet ikke levet op til vores forventninger i en periode med behov for ndforanstaltninger , og nu nler den s med at konkretisere sine lfter om sttte .
<P>
Kommissionen skylder sig selv at drage ved lre af stormene og styrke fllesskabsteksternes effektivitet .
Mellem den frste periode med behov for ndforanstaltninger og de aktuelle udfordringer med transport- og oplagringsproblemer og problemer med at f afsat tret har der rent faktisk lagt sig et kronologisk tomrum , der svarer til et institutionelt tomrum .
Der er brug for at udfylde dette og tildele de berrte stater logistisk sttte , nr skaden skal genoprettes .
<P>
Parlamentet bad i sin beslutning fra januar i r Kommissionen om at forelgge det konkrete forslag , hvis det skulle vise sig , at de tilgngelige fonde , som kan bruges til at sttte dem , ikke er tilstrkkelige .
Men hvad er der sket med disse famse konkrete forslag ?
Hvad disse angr , skylder Kommissionen sig selv straks at reagere over for trbranchens afstningskrise , for det , man frygtede , er sket : Tr kan ikke lngere slges .
Og hvilke foranstaltninger har Kommissionen s truffet eller har den i sinde at trffe til fordel for en hurtig hugst i de katastroferamte omrder , uden hvilken genrejsningen af vores skove ikke kan indledes p effektiv vis ?
Dette bevis har haft den triste fortjeneste at minde os om , at tr er en industriel rvare , der i allerhjeste grad er fornyelig .
<P>
En varig og effektiv drift af vores skove gr via en konomisk bredygtig skov .
Og kun et levedygtigt skovbrug gr det muligt at etablere en konkurrencedygtig trbranche , alt imens der p betydelig vis bidrages til en udvikling af landdistrikterne .
<P>
Medlemsstaterne er de vsentligste aktrer i skovbrugspolitikken i Europa , og det br de forblive med at vre .
Men det br ikke forhindre Europa i at forflge en samordnet styring af skovbrugssprgsmlene .
Det indre markeds undertiden meget snrende regler finder anvendelse p skovprodukterne .
Til gengld br disse stttes af Fllesskabet , navnlig i krisetider .
En fllesskabsintervention til fordel for skovbrugssektoren er p sin plads , for s vidt som den genererer en mervrdi til de trufne nationale foranstaltninger .
<P>
Her finder subsidiariteten hele sin betydning , f.eks. hvad angr beskyttelsen mod luftforurening og skovbrande eller skovcertifikation , og ligeledes hvad angr sttte til processen med en ivrksttelse af en international aftale om skove .
<P>
Jeg sttter fllesskabsinitiativerne til fordel for de tropiske skove , men det forbavser mig , at man ikke finder den samme iver , nr det glder om at komme vores delagte skovomrder til hjlp .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle">
rede hr. formand , rede fru kommissr , rede kolleger , det er nu godt tre mneder siden , orkanen Lothar anrettede katastrofale skader p skovene i Europa , dog isr i Frankrig og i Baden-Wrttemberg .
Alene i Baden-Wrttemberg belber den berrte mngde tr sig til ca . 25 millioner rummeter .
Det svarer til det tredobbelte af en gennemsnitlig rlig hugst , og det har allerede nu medfrt 30 % lavere priser p tr .
Udgifterne til afhjlpning af skaderne alene i det omrde , som jeg kan tale for som delegeret for Baden-Wrttemberg , belber sig til ca . 1,5 milliarder D-mark , hvoraf 300 millioner D-mark skal bruges p genplantning med skov alene .
<P>
Orkanen Lothar er dog ikke kun et problem i Baden-Wrttemberg .
Frankrig og andre EU-stater er ligeledes hrdt ramt .
Alligevel har Kommissionen indtil nu ngtet at bevilge ekstra penge og henviser - i dette tilflde er Kommissionen reprsenteret ved fru Schreyer - til , at man jo har vedtaget budgettet for 2000 sammen med Europa-Parlamentet . Man siger , at behovet for yderligere finansielle midler skal dkkes af den pgldende medlemsstat af de midler , der er stillet til rdighed for den .
<P>
I forbindelse med omlgningen af midlerne blev der dog taget forbehold for , at det skulle godkendes .
Denne godkendelse er endnu ikke givet . Jeg synes godt nok , at fru Schreyers argumentation er noget kynisk , nr man tnker p , at hun blot f dage efter forkynder , at behovet for ekstra finansielle midler p 300 millioner euro til EU ' s indsats p Balkan , som helt sikkert er vigtig , skal komme fra landbrugsbudgettet , uden at de berrte landbrugere vil mrke det , og det omfatter ogs skovejerne .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang understrege flgende : Vi har her at gre med nogle meget varige skader , der absolut ogs kan f kologiske flger .
Oprydning , opbevaring og genplantning med skov er tungt fysisk arbejde .
rede fru kommissr , jeg ved , hvad jeg taler om .
Jeg er landbruger .
Jeg har oplevet , hvordan orkanen rev taget af vores stald , og jeg har oplevet , hvordan vores private skove s ud .
Vi havde mulighed for selv at bringe tingene i orden i mellemtiden . Men det glder jo langtfra for alle omrder , for alle personer , for alle kommuner .
De kan selv se det .
Det er imidlertid en kologisk ndvendighed , at det sker hurtigt og godt og frem for alt p en bredygtig mde .
<P>
Hr. landbrugskommissr dr . Fischler sendte under sit besg i Schwarzwald den 16. februar signaler om vidtgende fleksibilitet inden for de eksisterende finansielle rammer for foranstaltninger til udvikling af landdistrikter .
Han sendte signaler , som De ogs gr i dag , fru kommissr , om , at man er parat til at overveje at hjlpe ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , den naturkatastrofe , der har ramt en rkke europiske lande , er et drama .
Jeg er fuldt ud enig med de parlamentsmedlemmer , der har talt herom , og tro mig , Kommissionen ville gerne have mulighed for at kunne gre noget , men hverken traktaterne eller budgetreglerne giver den mulighed herfor .
<P>
Som jeg sagde i indledningen , findes der ingen fllesskabsrammer , der gr det muligt for Kommissionen at tage initiativer med henblik p at yde direkte sttte til skovbrugssektoren .
Det er i vrigt det samme med forordning nr . 1257 / 99 .
Det er medlemsstaten , der skal tage de ndvendige initiativer og faststte den relevante hjlp .
Som flge af subsidiaritetsprincippet har Kommissionen ikke mulighed for at rette programmet til udvikling af landdistrikter mod akser , der sigter p at sttte skovbrugssektoren som flge af skader forrsaget af uvejr .
Kommissionen kan kun gre brug af konkurrencereglerne til at tillade nationale sttteforanstaltninger og bestemmelserne i forordning nr . 1257 / 99 til en eventuel samfinansiering .
Der er i vrigt forhandlinger i gang med medlemsstaterne om dette , og jeg har sagt meget klart , at Kommissionen inden for de institutionelle og retlige muligheder , den rder over , vil forsge at gre alt det , den kan , ja endog mere - og med den strste fleksibilitet , man kan n frem til .
<P>
Det er desvrre en kendsgerning , at de institutionelle instanser har besluttet , at skovbrugspolitikken skal henhre under subsidiaritetsprincippet , at den ikke skal henhre under Kommissionens kompetenceomrde , men udelukkende under medlemsstaternes kompetenceomrde . Det er en ting , som Kommissionen for nrvrende ikke kan ndre .
Hertil er det ndvendigt med en ndring af traktaten . Traktaterne er imidlertid nu ved at blive drftet med henblik p en reform .
<P>
Jeg vil sledes bede alle de parlamentsmedlemmer , der er overbeviste om , at man br udtage skovene fra subsidiaritetsprincippet og gre dem til et fllesskabsanliggende , om at arbejde for dette over for deres nationale regeringer .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Fru kommissr , De har vret meget aktiv i formiddag .
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<P>
Flles beslutningsforslag om de konomiske flger af de nylige storme for skovbruget i Europa
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Stemme- og andre forklaringer
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg har stemt for denne beslutning , og det glder mig , at de , der stod bag sabotagen , der fra kl . 9.00 i morges forhindrede os i at udfre vores arbejde ordentligt og at stemme , ikke lngere er til stede og derfor ikke kan fortstte deres for et parlament uvrdige cirkus .
<P>
Forestil Dem , hvis andre borgere varetog deres arbejdspligter p samme mde som de kolleger , der tror , at de har en firedagesuge her , selv om der jo blev vedtaget en femdagesuge til plenarmdet i Strasbourg .
Europa-Parlamentet har jo faktisk besluttet - og det vil jeg ogs gerne sige til min kollega derovre , der nsker en demokratisk afstemning - at fredag er mdedag i Strasbourg .
Det er godt nok en pervers opfattelse af demokrati , kre kollega - dette glder ogs for de andre , der har startet dette cirkus - nr modstanderne af strasbourgmderne nu opererer med virkelig dirty tricks for at sabotere fredagsmderne .
<P>
Jeg var medlem af Europa-Parlamentet allerede for 35 r siden , og i al den tid har jeg p intet tidspunkt oplevet et sdant misbrug af reglerne .
Egentlig br man kunne forvente af parlamentsmedlemmer , at de respekterer en beslutning , der er truffet demokratisk og med flertal , ssom beslutningen om vores mdekalender , selv om det ikke passer ind i deres kram .
Men de er drlige tabere , og de er fuldstndig ligeglade med , at de har forhindret nogle beslutninger , der er vigtige for borgerne i dette EU og isr for de hungersndsramte i Etiopien .
Det sidste er srlig graverende og forkasteligt .
Jeg hber , at de , der har startet dette procedurecirkus , fr regningen fra vlgerne .
<P>
Ogs af hensyn til skovejerne i mit land , hvor den seneste stormkatastrofe ikke var s delggende som f.eks. her i Alsace , hber jeg , at der ogs fra EU ' s side trffes nogle foranstaltninger som foreslet her for isr at bidrage til , at de sm og mellemstore private skovejeres udden ... ( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FR" NAME="Daul">
Hr. formand , jeg vil gerne for et par minutter vende tilbage til det , der foregik her til formiddag som stemmeforklaring eller indlg til forretningsordenen .
Jeg vil blot som nyt medlem her i Europa-Parlamentet sige , at jeg er dybt skuffet over det , der er sket .
Jeg respekterer naturligvis forretningsordenen og demokratiet , men af strategiske og politiske rsager har vi omkring 40 medlemmer , der har rejst sig og forhindret afstemningen om Etiopien .
<P>
Jeg vil gerne p Parlamentets vegne bede det etiopiske folk , brn , kvinder og mnd , der befinder sig i en katastrofal situation , og til fordel for hvem disse folk her til formiddag har forhindret Parlamentet i at tage stilling , om undskyldning for dette .
Jeg er meget foruroliget .
Vi har kunnet stemme om de to sidste sektorer , der ligeledes var uopsttelige , men jeg ville helt rligt have foretrukket at stemme for det etiopiske folk og yde dem Europa-Parlamentets sttte .
Endnu en gang undskyld til det etiopiske folk .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig det , som hr . Daul netop har sagt .
Trsektoren er ogs ret vigtig for mig , men vores hjlp til Etiopien er ogs af srlig stor betydning .
Derfor vil jeg gerne - og det lgger jeg meget stor vgt p , eftersom De ikke gav mig ordet , da fru Buitenweg fejlciterede mig - stille et helt klart sprgsml endnu en gang : Hvor er nu de mennesker , der arrangerede hele dette teater i morges ?
Hvorfor er de her ikke nu , lige til mdet er slut , s de kunne dokumentere , at arbejdet i Europa-Parlamentet virkelig er vigtigt for dem ?
Det er det rigtige sprgsml at stille .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , jeg er som alle andre dybt bekymret over den situation , vi befinder os i .
Jeg synes , at det er ubehageligt at deltage i de afstemninger , som vi har haft , nr der ikke er flere til stede .
Jeg har faktisk undladt at stemme i alle afstemningerne i eftermiddag , da jeg ikke synes , at jeg ville deltage i beslutninger , der er s ugyldige , som jeg mener , at de m vre , nr vi er s f .
<P>
Jeg sttter den protestaktion , som har fundet sted her i dag .
Jeg er nyt medlem og er derfor en smule chokeret , nr jeg hrer , at de uregelmssigheder , som finder sted p fredage , har stet p i revis , uden at der er sket nogen ndring .
Hvis det forholder sig sdan , er det sikkert ndvendigt med kraftige protester , fr der sker noget . Det kan nemlig ikke fortstte p denne mde !
Vi bliver til grin i hele Europa !
Jeg har bemrket , at vi i dag afslutter dette mde med sknsmssigt mindre end 40 medlemmer , som deltager og tager beslutninger .
Det er uvrdigt !
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , for det frste stttede jeg det sidste forslag og ndringsforslagene hertil .
Det var den formelle stemmeforklaring .
Jeg vil gerne fjerne den misforstelse , som findes hos nogle af de tilstedevrende om , at initiativtagerne til flertalstllingen ikke lngere er til stede .
Der er benbart nogle , der er get .
Jeg er en af initiativtagerne , og jeg er her stadigvk , ligesom hver fredag .
Jeg konstaterer , at der er nogle , der siger , at nogle mennesker strber efter en firedags arbejdsuge , men dem tilhrer jeg bestemt ikke .
Jeg mener dog , at vi skal bruge denne femdags arbejdsuge serist , og det fremgr p dette tidspunkt ikke af parlamentsmedlemmernes tilstedevrelse .
Og det er grunden til , at problemet er kommet p dagsordenen .
Hvis fredagen fungerede ligesom tirsdag og onsdag , var denne debat og disse tllinger ikke ndvendige .
Nu fortstter de , indtil fredagsmdet enten fungerer normalt eller afskaffes p grund af manglende interesse , og det ser det p ny ud til nu .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , frst vil jeg gerne forklare , hvorfor jeg har stemt , som jeg gjorde .
Jeg har stemt for det flles beslutningsforslag , fordi jeg er enig i de alvorlige bekymringer og aktioner , som det indeholder , uden at det betyder et brud i gruppens holdning om , at vi har forbehold over for , at skovpolitikken bliver et unionsanliggende .
<P>
Jeg kan heller ikke lade vre med at nvne det forhold , som allerede er blevet omtalt , nemlig , at sabotrerne fra i morges ikke deltog i afstemningen , og jeg glder mig over , at PPE-gruppen foreslog afstemning ved navneoprb , der viser tingene tydeligere .
Der er en fransk talemde , som taler om " l ' arroseur arros " ( den , der har gravet en grav og selv er faldet i den ) , her har vi " le saboteur sabot " .
Det er begrdeligt , at vi har vret med i det cirkus .
De pgldende burde have fremsat et punkt til forretningsordenen , nr nu det drejer sig om et s vigtigt sprgsml , at Prsidiet og Formandskonferencen skal behandle det .
Men de gik for langt , de tog ikke hensyn til noget , de tog ikke hensyn til Etiopien , og de saboterede afstemningerne .
Derefter fik de afstemning med navneoprb , s de kunne tlle op .
Men - som man kan se - nr der skal trffes beslutning om sprgsml , der angr stormskader , katastrofer , Europas interesser , alvorlige ting , ja , s er de her ikke mere .
Nsten ingen af de 32 gladiatorer var til stede under den afsluttende afstemning , hvad der er virkelig begrdeligt , og det har fuldstndig afslret destabilisatorernes hensigter fra mdet i morges .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , jeg vil gerne sige til hr . Daul og fru Lulling , at man ved diskussioner om forretningsordenen altid br tage med i betragtning , at det ogs handler om taktiske og strategiske ml i denne forbindelse .
Det forholder sig ikke anderledes med Dem end med de kolleger , der har forsgt det .
<P>
Jeg var i morges med til at anmode om frste gang , at det blev konstateret , om der var kvorum .
Jeg gr ind for strasbourgmderne og fredagsmderne .
Men jeg mener , at de , der nsker at sikre , at vi fortsat kan yde et parlamentarisk stykke arbejde , ogs br vre til stede .
Derfor sagde jeg , at et varselsskud er i orden , det , der s skete , var efter min mening overdrevet , og jeg ville s ikke deltage i det , fordi jeg mente , at det handlede om stedet Strasbourg og om fredagsmderne .
Derfor ophrte jeg med at deltage .
Men at mine kolleger forsger p det , det m man anerkende .
Man m s reagere adkvat .
<P>
Forretningsordenen blev - her vil jeg gerne rose formanden - fortolket fornuftigt p en meget sindig og rolig mde i morges .
Det er sket sdan , som vi har fastlagt .
De afstemninger , der har fundet sted , er ordinre afstemninger .
Afstemningerne er ikke mindre vrd , bare fordi der er f , der deltager i dem .
<P>
Jeg mener , vi br forsge at redde og f et godt resultat ud af disse fredagsdebatter og disse fredagsafstemninger ved at formane vores kolleger og ogs grupperne til at vre til stede her .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke bde formanden for dette vanskelige mde , de tilstedevrende kolleger og fru Reding .
Fru kommissr , hvad skovproblemerne angr , vil jeg gerne sige , at selv om Deres privilegier undertiden kan vre vanskelige at forst , s har de privilegiernes fortjeneste i forhold til erklringer , der mske kres lidt for kraftigt frem , nr begivenhederne finder sted .
Jeg mener helt rligt , at Den Europiske Unions trovrdighed burde tilgodese Deres logbog frem for det , man havde kunnet vide i begyndelsen , og som har ladet forst , at Europa var langt mere nrvrende , end det nskede at vre .
<P>
Debatten er ben om skovbruget . Det br den ogs vre om naturkatastrofer , for man kan ikke nske at nrme sig vores medborgere og forklare , at nr det er dem , der sker uheld for , kan man intet gre , mens man sender ekspeditionskorps til udlandet .
Det er et sandt symbolsk og politisk sprgsml .
S tak for det .
<P>
Jeg vil gerne slutte mig til det , vores kollega Daul sagde som medforfatter sammen med Evelyne Gebhardt for denne beslutning om tr og strkt beklage og endog sige , at jeg er chokeret over at se , at man for nogle sm intrigers skyld har taget etioperne som gidsler .
For nogle sm intriger , der i vrigt ikke indrmmes , for man har vel ret til at anmode om en verificering af , om der er det ndvendige antal medlemmer til stede til at opn beslutningsdygtighed , som den , der er der om fredagen , men alle ved godt , at det er anti-Strasbourg-guerillaen , der udtrykker sig her .
Og hvad der er endnu alvorligere , er , at det risikerer at gentage sig praktisk taget hver eneste fredag .
Man har haft en lille tilfredsstillelse , og det er , at fravret liges hurtigt ogs rammer dem , som i dag har manifesteret sig ved deres fravr , og som har kunne sabotere mdet her til formiddag .
<P>
Jeg mener blot , at vi meget hurtigt m tage dette sprgsml op p dagsordenen igen .
Alle ved , og jeg siger det til det store publikum , der er til stede , at en sal aldrig er fuld , for arbejdet i et parlament er et specialiseret arbejde .
Men man m dog holde op med at skjule sig ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , jeg vil gerne minde om , at Europa-Parlamentet for nogle mneder siden forkastede et ndringsforslag , hvori man anmodede om , at fredagen blev fjernet fra vores mdeperioder i Strasbourg , og det mindste , man kunne forvente , er da , at medlemmerne respekterer det , de stemmer for .
Dette ndringsforslag blev forkastet med et stort flertal .
I dag kan vi sledes ikke ndre noget som helst for r 2000 .
<P>
Endelig vil jeg gerne slutte mig til de kolleger , der fler en dyb skamflelse over det , der er foreget .
For at ordne nogle sm politikerproblemer har Parlamentet ikke kunne stemme om sttte til Etiopien .
Det fler jeg i sandhed skam over .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , ogs jeg beklager de intriger , der har forhindret Parlamentet i at arbejde her til formiddag .
Til gengld glder jeg mig over , at alle de talere , der har taget ordet , begrder det ligesom jeg og er liges ihrdige medlemmer af Parlamentet som jeg .
<P>
Jeg mener , at man m drage ved lre af det , der er sket , p en konstruktiv mde .
For det frste er der en traktat , der er en rkke beslutninger fra Europa-Parlamentet til fordel for mderne fredag formiddag , og man br gre anvendelse af traktaten og Europa-Parlamentets beslutninger .
Jeg ville nske , at Europa-Parlamentets Prsidium vil overlade det til det kompetente udvalg at se p forretningsordenen og alle elementer i Europa-Parlamentets praksis , der kan vre til ugunst for mderne fredag formiddag i Strasbourg . Man m tvrtimod forsge at udnytte dem med alle midler .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske Dem med den mde , De har ledet dette vanskelige mde , og vil bare gerne sige noget helt saglig til hr .
Meijer : Jeg har kendt Europa-Parlamentet som parlamentsmedlem gennem seks r , men i anden funktion gennem 21 r .
Jeg har i 21 r deltaget i alle fredagsmder , ogs da jeg havde en anden funktion og endnu ikke var parlamentsmedlem .
Jeg vil i den forbindelse ogs gerne takke de medarbejdere , der yder et stykke fremragende arbejde om fredagen .
Men uanset dette vil jeg gerne sige , at jeg gang p gang har oplevet sdanne forsg i disse 21 r .
Man har jo indfrt , at der skal vre kvorum til at konstatere , om der er kvorum , fordi man netop ville redde fredagen .
Det er sdan , alle disse ting er opstet .
<P>
Men jeg vil gerne sige til hr . Meijer , at man s ogs p et eller andet tidspunkt har besluttet at trffe lovgivningsmssige beslutninger fra tirsdag til torsdag og ingen lovgivningsmssige beslutninger om fredagen , for hvilke der ikke absolut skal vre kvorum , og at stte emner p dagsordenen om fredagen , der ikke er kontroversielle , s disse beslutninger , der ikke er kontroversielle , men vigtige , kan blive truffet .
Det var det , man blev enige om , og det er den enighed , man har modarbejdet her .
Mske er det et gavnligt chok , her har hr . Graefe zu Baringdorf mske ret .
Jeg vil dog gerne bede om , at man indser , at det aldrig har vret planen , at der skulle trffes lovgivningsmssige beslutninger om fredagen .
Disse beslutninger er ikke lovgivningsmssige .
De er imidlertid vigtige , og der skal vre enighed om dem , og derfor havde man ogs godt kunnet trffe dem i ro og vrdighed , og derfor traf man dem jo ogs i ro og vrdighed til sidst i dag .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Posselt .
<CHAPTER ID=6>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.25 )
