<CHAPTER ID=1>
Principperne for registrering af skatter og bidrag til sociale ordninger
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0073 / 2000 ) af Knrr Borrs for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om prcisering af Rdets forordning ( EF ) nr . 2223 / 96 for s vidt angr principperne for registrering af skatter og bidrag til sociale ordninger ( KOM ( 1999 ) 488 - C5-0220 / 1999 - 1999 / 0200 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=2 NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi taler her om en yderst teknisk sag , som ved frste jekast og uden nrmere overvejelse ser ud til at dreje sig om sprgsml om vedtagelse eller ndring af procedurer eller terminologi i Den Europiske Union , som er den politiske ramme , hvori de skal forsges tilpasset , sdan som det er tilfldet med visse statistiske instrumenter .
<P>
Vi er alle bevidste om , eller det tror jeg da i det mindste , at det er vigtigt , at de statistiske oplysninger ikke kun er trovrdige , det vil sige indsamlet p en videnskabelig og stringent mde , men i srdeleshed sammenlignelige .
Denne pstand er i allerhjeste grad gyldig , nr vi forsger at forme det indre marked i Europa , hvor der er behov for sammenlignelig og ensartet statistisk information mellem de forskellige medlemsstater .
Og jeg vil endda vove at sige , at denne pstand er endnu mere gyldig , hvis vi tager udvidelsen af Den Europiske Union i betragtning , som er en proces , hvor det at rde over ensartet information , isr inden for det statistiske og konomiske omrde , er helt afgrende .
<P>
Jeg har ikke i sinde at gentage det europiske nationalregnskabssystems - ENS 95 - fortrffeligheder , og heller ikke de fremskridt , som det indebar i forhold til det tidligere system fra 1979 , hvilket jeg allerede har talt om her i Parlamentet i anledning af min betnkning om Rdets forslag til forordning , som ndrer forordningen om anvendelsen af protokollen om den procedure , der skal finde anvendelse i tilflde af et for stort underskud .
Det , der virkelig br understreges , er , at man efter min mening kraftigt br sttte et forslag fra Kommissionen , som isr i et s alvorligt anliggende som medlemsstaternes budgetter synes at prioritere de faktisk oppebrne indtgter frem for kriterier med at anerkende belb for fastsatte skatter og bidrag til sociale ordninger .
Man skjuler ikke for nogen , eller man kan ikke skjule det for nogen , at der kan forekomme tilflde med administrationer , som anerkender belb , der aldrig vil kunne oppebres uanset hvor mange analyser af muligheden for indkassering , der foretages , hvorved der gives mulighed for en mere eller mindre skjult forfalskning af det offentlige underskud .
<P>
Dette er et alvorligt sprgsml , som har vret genstand for debat .
Man skal huske , at der endog i parlamentet i en medlemsstat fandt en stor diskussion sted mellem en af kandidaterne til statsministerposten og hans modstander og nuvrende statsminister , hvor kandidaten , hr . Borrell , helt korrekt kritiserede den almene praksis med brug af kriteriet om ansttelser og angivelser , som , hvis det ikke bliver behrigt korrigeret , faktisk er med til at skjule underskuddet p nationalregnskabet .
<P>
For at f bugt med denne praksis er der brug for tydelige kriterier , som dem Kommissionen foreslr os , og som ydermere , hvilket efter min mening er meget klogt , gr det muligt at beregne indtgterne , idet man kan vlge at anvende indbetalingerne eller de belb , som fremgr af ansttelser eller angivelser .
<P>
Kommissionens fremgangsmde , som nogle angriber for simpelthen at modstte sig , at man en gang for alle fr afskaffet nvnte praksis med at skjule underskuddet , sger ikke p nogen mde at forvride evalueringen af de belb , som indgr i nationalregnskaberne , men derimod det modsatte , nemlig at n frem til det samme belb p to forskellige mder .
Den ene af dem - efter min mening den mest korrekte eller i det mindste den mest videnskabelige - er kriteriet om ansttelser og angivelser , der justeres med en koefficient , der gr det muligt at tage hensyn til fastsatte , men aldrig oppebrne belb , som fremlgges i Kommissionens forslag , artikel 3 , litra a , og den anden , som er nvnt i artikel 3 , litra b , er kriteriet om indbetalinger med justering for de faktiske ikke oppebrne belb ved afslutningen af regnskabsret .
Begge beregningsmetoder skal ndvendigvis fre os til det samme belb , som vil vre resultatet af denne skat i regnskabsret .
Jeg vil desuden gerne tilfje , at der ikke findes nogen anden metode til korrekt registrering i et budget .
Det er p den anden side klart , at det at kunne anvende enten den ene eller den anden beregningsmetode indebrer den fordel , at man kan foretage en hurtig justering , uanset hvilken metode man anvender .
<P>
Jeg finder derfor , at Kommissionens forslag om registrering af skatter og bidrag til de sociale ordninger ikke blot er det mest korrekte , men at det desuden ud fra ethvert synspunkt er effektivt med hensyn til muligheden for straks at kunne anvendes .
Vi finder dog ogs , at hvis medlemsstaterne skal kunne rde over statistiske data , herunder aggregerede data for skat p varer , br dette sprgsml tages op i artikel 3 i Kommissionens forslag med henblik p at faststte en lignende mekanisme for registrering og tilpasning af skat p varer .
<P>
Jeg finder sledes , at forslaget er positivt , og jeg lyknsker Kommissionen med det .
Jeg gentager , at forslaget helt korrekt understreger , at man br prioritere de faktisk oppebrne indtgter frem for fastsatte belb , for s vidt angr skatter og bidrag til sociale ordninger i medlemsstaterne , og tillader disse to beregningsmetoder , som gr det muligt at tilpasse de systemer , der anvendes i medlemsstaterne .
<P>
Nr frst Kommissionens forslag er blevet behandlet , s vil man ikke kunne forst en registrering af skatter og bidrag til sociale ordninger , som ikke bliver foretaget i henhold til en af de foreslede metoder .
<P>
Endelig vil jeg ogs gerne understrege , at man , hvilket er i overensstemmelse med vores opfattelse af , at Kommissionens forslag mere er et ndringsforslag end en prcisering , og at det ydermere berrer grundlggende begreber , i stedet for at flge den procedure , der er anfrt i artikel 2 , stk . 2 , i Rdets forordning nr .
2236 / 96 af 25. juni 1996 for vedtagelsen af ndringer i metodologien med det forml at afklare og forbedre indholdet i ENS 95 , snarere br flge proceduren med at indfre bilag A i denne forordning .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg skal bede Dem og ogs Kommissionen om at hjlpe formanden .
Vores tidsplan er meget presset , s De bedes overholde taletiderne nje .
Selv om Kommissionen naturligvis kan tale s lnge , den nsker , beder jeg ogs den om at hjlpe formanden , s vi bliver frdige til tiden .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , et velfungerende Europa har behov for gennemsigtigt og sammenligneligt statistisk materiale vedrrende sine medlemsstater , ikke mindst for s vidt angr registreringen af skatter og sociale bidrag .
Vi har derfor med rette indget aftaler herom i det europiske nationalregnskabssystem ENS 95 .
Ved nrmere eftersyn har det nu vist sig , at de registrerede oplysninger om skatterne og bidragene til sociale ordninger alligevel ikke er s prcise som nsket , fordi de ikke altid svarer til de faktisk oppebrne eller fastsatte belb i et bestemt regnskabsr .
<P>
Formlet med det forslag , som vi nu drfter , er at forbedre registreringen ved med en koefficient at justere bde kasseoplysninger og oplysninger , der er baseret p ansttelser og angivelser .
<P>
PPE-gruppen godkender kommissionsforslaget i den henseende .
Der er dog stadig to sprgsml .
I betragtning af , at forslaget faktisk indebrer en ndring af ENS 95-forordningen , og det erkendes implicit , idet vi anvender den flles beslutningsprocedure , forekommer det ikke ulogisk at tillade medlemsstaterne en overgangsperiode .
Medlemsstaterne har ogs brug for tid til at tilpasse sig nye regler .
Vi har med henblik herp stillet et ndringsforslag p PPE-gruppens vegne og anmoder vores kolleger i Parlamentet , men ogs Kommissionen , om at sttte dette ndringsforslag .
<P>
Et andet sprgsml til Kommissionen vedrrer ndringsforslagene fra Udvalget om konomi vedrrende momsen som grundlag for beregningen af de egne indtgters tredje kilde .
Jeg ville gerne have haft en bekrftelse fra kommissrens side af , at Kommissionen virkelig har forberedt et forslag om at ndre artikel 8 i ENS 95-forordningen sledes , at alle medlemsstater i fremtiden rder over et tilstrkkeligt retsgrundlag til at bruge ENS 95 til beregningen af de egne indtgters tredje kilde , momsen .
Jeg vil gerne have et svar herp af kommissren og naturligvis ogs gerne en reaktion fra kommissren p vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionens initiativ til fremlggelse af denne forordning , som har til forml at ensrette principperne for registrering af skatter og bidrag til sociale ordninger , er helt p sin plads .
For at medlemsstaternes regnskabsfring , som ordfreren selv har erkendt det , bliver ensartet , skal de flge de samme principper .
Det er rigtigt , at man i regnskabsmssig forstand kan anvende svel kriteriet om ansttelser og angivelser som kriteriet om indbetalinger , men det er ikke mindre rigtigt , at det frstnvnte ikke gr det muligt at jonglere s meget med tallene , hvilket kan forvride et lands reelle regnskabsmssige situation .
<P>
Kriteriet om indbetalinger gr det kort sagt vanskeligere at foretage de regnskabsmssige kunstgreb , som i sin tid med en formildende omskrivning blev betegnet som " kreativ bogfring " .
Det er rigtigt , at anvendelsen af disse metoder f.eks. har gjort det muligt for visse lande at leve op til Maastricht-kriterierne , men det er ikke mindre rigtigt , at en overdreven anvendelse heraf kan forvride et lands reelle nationalregnskab .
Og som De ved , kan man ikke kalde en regnskabsfring , som ikke giver et reelt billede , for regnskabsfring .
<P>





<P>
Kriteriet om ansttelser og angivelser er , hvis det ikke bliver korrigeret , f.eks. ved som krvet at anvende en koefficient for ikkeoppebrne indtgter , en uegnet metode .
Ordfreren har nvnt en debat , som fandt sted i Spanien , og som kort sagt skyldes , at regeringen i 1997 bogfrte 750.000 millioner pesetas fra socialsikringen som indtgter , men som man forsgte at inddrive ad retlig vej , og som alle vidste , at man ikke ville f hjem . Takket vre disse regnskabsmanvrer , denne " kreative bogfring " , s opfyldte man underskudskriteriet for at komme med i den frste fase af den konomiske og monetre union .
En sdan jonglering med regnskaberne vil naturligvis ikke vre mulig , hvis Kommissionens forslag bliver vedtaget . Det er mske derfor , at de spanske medlemmer af PPE-gruppen har fremlagt visse ndringsforslag og forsgt at forhale vedtagelsen af denne betnkning .
<P>
Det drejer sig ikke nu om at gennemg , hvad der er gjort tidligere .
Mine damer og herrer , sket er sket . Det drejer sig fra nu af om at krve strre stringens , det drejer sig om , at regnskabsfringen giver et trovrdigt billede af et lands regnskab .
<P>
Vi vedtager derfor Kommissionens forslag , og vi vedtager ikke forslaget fra PPE-gruppen , som forsger at forsinke denne forordnings ikrafttrden , og vi vedtager heller ikke ndringsforslagene fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml , som , da det finder , at forordningen indeholder en ndring og ikke blot en simpel prcisering , forsinker dens ikrafttrden .
<P>
Mine damer og herrer , hvis der skal vre krav om ordentlig regnskabsfring , s skal der vre det fra frste frd af .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke fru Thyssen for hendes gestus og det forsvar , hun er kommet med af det ndringsforslag , vi har fremlagt .
Jeg vil ogs gerne takke for og understrege hr . Berenguers og hr .
Knrrs patriotisme . En meget velbegrundet patriotisme , for ENS 95 blev vedtaget af den socialistiske regering , hvis parti frstnvnte tilhrer .
<P>
Nr dette er sagt , og idet jeg p nuvrende tidspunkt vil ignorere de virkelig bagtaleriske beskyldninger , vil jeg gerne forsvare kriteriet om at udstte anvendelsen , overgangsperioden p to r .
<P>
Enhver , der ved noget om regnskabsfring , og som nrmer sig denne tekst med bent sind , ved , at vi her str over for en dybtgende ndring af begreberne og oplysningerne om de institutionelle sektorers ressourcer , som berrer de finansielle selskaber , de ikkefinansielle selskaber , de offentlige forvaltninger og hjemmene .
Denne ndring er en kompleks ndring .
Som enhver ekspert ved , s krver sknnene i henhold til ENS 95 opsplitninger , som berrer ikke mindre end 60 regnskabskategorier .
<P>
For det andet br denne dybtgende og komplekse ndring ske lidt efter lidt .
Som fru Thyssen har ppeget , s krver ndringen og tilpasningen af regnskabsreglerne en vis tid .
Og det er endelig en berettiget ndring , for en pludselig ndring ville vre til skade for de stater , som har vedtaget kriteriet om ansttelser og angivelser , det vil sige dem , der har vret bedst til at opfylde forordningen , som trdte i kraft i 1999 .
Man beder os om at ndre en forordning , som trdte i kraft for nogle mneder siden .
ndringsforslaget fra PPE-DE-gruppen anmoder om , at ndringen gennemfres over en vis tid .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Balfe">
Hr. formand , jeg tror , at vi alle er enige om , at hvis Fllesskabet skal forvaltes rigtigt , har vi brug for en statistisk base af hj kvalitet i Fllesskabet og i ansgerlandene .
Parlamentet har givet dette forslag en varm velkomst , og det glder ogs den benbare evne til at prioritere de indtgter , der rent faktisk indsamles , snarere end de mere teoretiske bidrag , der kan vre forfaldne .
Det er bestemt et skridt i den rigtige retning .
Det synes logisk at bruge de indkomne indtgter som grundlag for at fastlgge det faktiske procentvise underskud .
<P>
Hvad angr overgangsperioden har mange af os forstelse for behovet for en eller anden form for overgangsperiode , for det er helt klart , at hvis man ndrer bestemmelserne p en sdan mde , at man gr fra et system , der har vret anvendt i lang tid , til et fuldstndig nyt system , er der behov for et vist stykke tid .
Jeg hber imidlertid , at Unionens medlemsstater ikke vil benytte dette som en undskyldning , hvis det vedtages , men vil sge at gennemfre det nye system hurtigst muligt - med andre ord skal de to r ses som en undtagelse og som et maksimum snarere end som en normal periode .
<P>
Hvad angr behandlingen af skatter og sociale bidrag er jeg enig med ordfreren i , at dette er en relevant mde at foretage beregningerne p , og at vi br se positivt p de kriterier , som Kommissionen har til hensigt at faststte som flge af den mde , prioriteringerne opstilles p .
<P>
Generelt er dette et nyttigt skridt i den rigtige retning .
Jeg glder mig over Kommissionens engagement .
Jeg hber , at vi kan samarbejde og se dette omsat til fllesskabslovgivning med de hensigtsmssige tilpasninger snarest muligt .
<SPEAKER ID=8 NAME="Solbes">
Hr. formand , den igangvrende forhandling bekrfter Kommissionens opfattelse af behovet for i strst muligt omfang at f sammenlignelige og gennemsigtige statistiske data , som er af afgrende betydning for at kunne definere nogle grundlggende retningslinjer for vores handlinger , og srlig finansieringsbehovet , som br prciseres med hensyn til dets retlige formulering .
Ved fremlggelsen af disse ndringer forsgte Kommissionen at opn , at registreringer af skatter og bidrag til de sociale ordninger i ENS blev foretaget efter de samme metoder , og at der sledes ikke forekom forskelsbehandling mellem de forskellige nationale offentlige forvaltninger .
<P>
Dette er et forslag , som grundlggende er af teknisk karakter , og som sger at hindre det nuvrende lovgivningstomrum , som har tilladt forskellige fortolkninger i forhold til den enkelte medlemsstats holdning .
<P>
Kommissionen er meget tilfreds med den generelle sttte , som vores forslag har fet , og for den betnkning , der er blevet vedtaget i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , og som jeg senere vil komme med nogle kommentarer til .
Men jeg vil isr gerne takke for ordfreren hr . Knrr Borrs ' arbejde , som har ydet os en stor sttte i denne komplekse og tekniskprgede sag .
Ordfreren understreger i sin betnkning , at formlet med forslaget er n frem til det samme belb , uanset hvem de statistiske kilder er fra , og dette er reelt vores ml .
<P>
Udvalget om konomi og Valutasprgsml har vedtaget otte ndringsforslag , og Kommissionen kan uden nogen vanskelighed acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 7 og 8 .
Der er ogs et niende ndringsforslag , som er blevet fremlagt p et senere tidspunkt , og som jeg ogs vil knytte en bemrkning til .
Kommissionen ville foretrkke ikke at fastholde ndringsforslag 4 , 5 og 6 .
Mlet med disse ndringsforslag er forskelligt fra forordningens .
Jeg forstr , at man i det omfang , man ndrer nogle elementer i forordningen , ogs kan diskutere beregningsmetoden for det momsgrundlag , som bruges til at faststte egne indtgter , men her taler vi om et radikalt anderledes problem .
<P>
Og som svar p PPE-gruppens bekymringer vil jeg gerne sige , at Kommissionen , nr vi anmoder om , at disse ndringsforslag bliver trukket tilbage , naturligvis vil forpligte sig til p et senere tidspunkt at fremlgge et ndringsforslag for at introducere denne ndring , som er helt p sin plads , med henblik p at rde over mere korrekte tal , som vi nsker skal anvendes fremover ved beregningen af grundlaget for bidraget til egne indtgter .
Vi hber , at denne ordning kan vre med til at lse det problem , der er blevet bragt op .
<P>





<P>
Med hensyn til ndringsforslag 9 s er sprgsmlet blevet undersgt af generaldirektoratet for KOFIN og af Eurostat , og efter at have undersgt sprgsmlet indgende , kan jeg sige til Dem , hr . Garca-Margallo , at nr det drejer sig om statistik , br der principielt kun gres undtagelser , nr en medlemsstat ikke teknisk er i stand til at komme med oplysningerne .
Sdan har man f.eks. gjort i tilfldet med de undtagelser , som gives i forordningen om ENS 95 til visse medlemsstater .
Vi taler derfor om et teknisk problem , om ikke at vre i stand til at komme med oplysningerne .
I omtalte tilflde er der ingen tekniske vanskeligheder , som berettiger denne undtagelse , og forordningen er endog blevet ndret vsentligt under behandlingen for at gre den mere fleksibel , sledes at alle de vanskeligheder , der er rejst af de forskellige medlemsstater , efter vores mening kan lses inden for rammerne af den fleksibilitet , som forordningen tillader .
Det er derfor , at Kommissionen ikke finder , at ndringsforslag 9 er acceptabelt .
<P>
Hvis alt det , der er fremfrt , kan vre med til at tilnrme Parlamentets holdning til Kommissionens , og hr .
Knrr Borrs og PPE-gruppen kunne trkke de ndringsforslag , som jeg har nvnt , tilbage , s finder vi , at dette ville gre det muligt at komme videre frem mod en vedtagelse af denne tekst , som uden tvivl vil vre positiv for prciseringen af de kommende regnskaber .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=2>
Den flles markedsordning for bananer
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0093 / 2000 ) af Dary for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 404 / 93 om den flles markedsordning for bananer ( KOM ( 1999 ) 582 - C5-0277 / 1999 - 1999 / 0235 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=11 NAME="Dary">
, ordfrer .
( FR ) Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , reformen af den flles markedsordning for bananer sdan som Kommissionen har foreslet , har til forml at erstatte den nuvrende ordning med indfrelse af en tariff only-ordning , og hvis den gennemfres , vil den medfre , at AVS-producenterne og EF-producenterne p kort og mellemlangt sigt forsvinder .
<P>
I forbindelse med topmdet i Seattle og senere i Davos har de europiske borgere kunnet konstatere , at WTO er ude af stand til at forene de konomiske prioriteter med borgernes hovedinteresser , som er de daglige rammer , arbejdsbetingelser og forbrugskvalitet .
De kan i dag ikke forst , at deres delegerede ikke kun betvivler disse vrdier , men ogs undervejs svigter Unionens forpligtelser over for dens AVS-partnere .
<P>
Bananomrdet er et perfekt eksempel p Unionens vanskeligheder med at underbygge den europiske model , som institutionerne dog s tit har henvist til .
I denne forbindelse har den flles markedsordning fra 1993 fire hovedforml : at sikre bananers fri bevgelighed p det indre marked samtidig med , at der opretholdes rimelige priser for forbrugerne , at overholde Unionens forpligtelser over for AVS-landene , bevare fllesskabsprferencen for EU-producenterne , ssom Martinique , Guadeloupe , De Kanariske er , Madeira og Kreta , og endelig overholde GATT ' s forpligtelser .
Denne ordning , som man protesterede mod lige fra ikrafttrdelsen , har fet os til at fordmme WTO flere gange , sidste gang i april 1999 .
<P>
USA , der altid er parat til som de frste at trkke blankt , vedtog omgende handelsmssige gengldelsesforanstaltninger over for EU-landene .
For at bringe sig i overensstemmelse med WTO foreslr Kommissionen at g over til en tariff only-ordning , det vil sige at afskaffe toldkontingenterne og indfre en lsning med en toldtarif , hvis niveau vi ikke kender .
Vi ved for vrigt , at et flertal af erhvervsdrivende og producenter fra forskellige geografiske omrder allerede har protesteret mod en sdan ordning .
<P>
Man kan sprge sig selv om det velbegrundede i denne fremgangsmde , som bestr i at ndre spillereglerne undervejs ved at forpligte producenterne til at betvivle deres driftsplaner og markedsudsigter , og som frer til , at vi skal fastlgge bestemmelserne i en reform , der er i overensstemmelse med reglerne for den internationale handel , men ikke kun dikteret af reformen .
Det er en udfordring af format .
<P>
Siden 1993 er EF-producenternes situation lbende blevet forringet .
Det samme glder mange AVS-lande , som er de traditionelle leverandrer .
Det er umuligt for disse producenter at deltage i en lige konkurrence med de store producenter og erhvervsdrivende i det internationale netvrk .
Lad os ikke glemme , at mere end 60 % af de bananer , der fortres i Unionen , stammer fra tredjelande , der ikke er AVS-lande .
Det er ikke et sprgsml om at anvende protektionisme , men snarere om at beskytte den varige stabilitet i en bestemt produktionsmde .
<P>
Det , man forsger at forsvare bag bananerne , er et produktionsnetvrk , som hele regioner og deres livskraft ofte afhnger af .
Handlemargenen er snver p det tekniske plan , men valget af en reformmodel er politisk .
Man skal vide , hvilke ml man vil opn .
I mine jne drejer det sig frst og fremmest om p internationalt plan at forsvare den europiske model .
<P>
Medlemmerne af Landbrugsudvalget har netop vedtaget denne holdning enstemmigt .
I denne forbindelse vil jeg gerne takke mine kolleger hjerteligt for deres effektive samarbejde i denne sag samt hr . Westendorp og hr .
Fernndez Martin for deres udmrkede arbejde . Da der ikke er objektive grunde til at vlge en tariff only-ordning , foreslr jeg i Europa-Kommissionens forslag at beholde det frste valg , den skaldte " overgangsperiode " , og at ivrkstte den uden automatisk overgang til en tariff only-ordning , men at vedtage , at der efter en periode p 10 r skal foretages en vurdering af , hvordan den sledes fornyede flles markedsordning fungerer .
Partnerskabsaftalen til udvikling af forbindelserne mellem AVS og EU , der trder i stedet for Lom-konventionen , faststter en overgangsperiode p 10 r for AVS-landene , sledes at de kan tilpasse sig bedst muligt til WTO ' s regler .
Hvorfor skulle det vre anderledes p bananomrdet ?
<P>
Jeg foreslr ogs , at man sikrer sig , at toldkontingentniveauet ikke forvrrer den overforsyning af markedet , man allerede nu kan konstatere , og til sidst vil jeg vel vidende , at det tredje kontingent fremover vil vre bent for alle , foresl at forhje AVS-produkternes prferenceadgang til mindst 300 euro .
<P>
Under alle omstndigheder er ledsagende foranstaltninger vsentlige for at sikre EF- og AVS-produkternes varige stabilitet og levedygtighed .
Jeg vil her foresl nogle foranstaltninger , bl.a. regionalisering af sttten for at rette op p forskellene mellem de forskellige EF-produktionsomrder , etablering af en katastrofeerstatningsordning , sttte til afstning for at genoprette ligevgten i forhold til dollarbananernes distributionsnet , srlige sttteforanstaltninger til produktioner fra kologisk landbrug og endelig en hurtigere bevilling af hjlpen .
<P>
Jeg nsker , at Parlamentet flger den linje , Landbrugsudvalget har foreslet , men vi har ogs brug for Rdets og Kommissionens forstelse .
Vi er ganske vist ikke midt i proceduren med flles beslutningstagning , og Kommissionen kan sledes forkaste alle vores ndringsforslag , men ville det vre fornuftigt p et tidspunkt , hvor der er ved at blive etableret regler for god adfrd mellem Parlamentet og Kommissionen , ikke at tage vores synspunkt i betragtning , og ville det endvidere vre fornuftigt bde for Kommissionen og Rdet at se bort fra de befolkningers synspunkt , som vi reprsenterer ?
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Kre kolleger , da der nu p grund af den nye betnkning er kommet nye medlemmer til stede i Parlamentet , skal jeg gentage det , jeg sagde indledningsvis .
Jeg skal venligst bede Dem om at hjlpe med til , at vi er frdige kl . 11.30 , for s begynder afstemningerne , og det tidspunkt kan vi ikke rykke .
Overhold derfor venligst Deres taletid , og selv om Kommissionen kan tale s lnge , den nsker , beder jeg ogs den om at hjlpe med til , at vi bliver prcist frdige .
<SPEAKER ID=13 NAME="Westendorp y Cabeza">
, ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
( ES ) Hr. formand , jeg vil fatte mig i korthed og blot sige , at da forslaget til hr .
Darys betnkning nede frem til Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , kom vi i nvnte udvalg , efter en indgende undersgelse af problematikken inden for banansektoren , til den konklusion , at hr . Darys lsningsforslag indeholder alle de betingelser , der er helt fundamentale for dets succes .
<P>
For det frste er der respekten for Den Europiske Unions internationale forpligtelser , ikke kun over for AVS-landene , men ogs inden for WTO .
Som De ved , er Den Europiske Union blevet fordmt p grund af ordningen med licenser for dette produkt , men den har fastholdt muligheden for kontingentordningen , som hr . Dary har foreslet .
I Kommissionens forhandlinger ser det faktisk for jeblikket ud til , at de vigtigste leverandrer ville foretrkke dette system .
<P>
P den anden side er det det system , som bedst forsvarer princippet om landbrugets multifunktionalitet , det beskytter Den Europiske Unions producenter , det beskytter ogs udviklingslandene , som vi har et meget specielt forhold til , det tager hensyn til beskyttelsen af grundlggende sociale normer og miljbeskyttelsen , og endelig er det det , der bedst tager hensyn til princippet om forbrugerbeskyttelse .
Af alle disse rsager stemte mit udvalg for hr . Darys forslag til betnkning .
<SPEAKER ID=14 NAME="Carlotti">
Hr. formand , vi hber alle at f en ende p det , man godt kan kalde " banankrigen " , men der er ingen tvivl om , at sagen er meget kompleks .
Bananen er tydeligvis blevet en politisk udfordring og den symbolske kamp for et vist syn p verdenshandlen i et Europa , der ptager sig og forsvarer sine valg , sit politiske srprg og forpligtelse over for landene i syd .
<P>
Jeg ved godt , at Kommissionens opgave i forbindelse med dette sprgsml sledes ikke er let .
Den bliver trukket hver sin vej af selvmodsigende holdninger , og jeg kan godt forst problemerne med at forsge at forene de forskellige interesser .
Selv om jeg imidlertid deler interessen i at f en afslutning p en handelskonflikt , der forgifter de transatlantiske forbindelser , skal det ikke ske for enhver pris ved uden godtgrelse at give afkald p de principper om lighed og solidaritet , der er grundlaget for Den Europiske Unions aktioner .
<P>
Jeg hrer til dem - og vi er mange her i Parlamentet - der ngter at vre med til , at Europa lader sig diktere sin handlemde , selv om det kun sker indirekte , af en hndfuld multinationale selskaber , der opfrer sig som koloniherrer og socialt helt utidssvarende .
Jeg beklager i vrigt , at vi ikke har kmpet for at bevare et srligt toldkontingent for AVS-landene , som alene kunne sikre dem adgang til markedet .
Ordfrerens forslag er imidlertid tilfredsstillende , fordi det forsvarer toldkontingentordningen og afviser en automatisk overgang til en ordning , der udelukkende er tarifbaseret .
Jeg takker ham i vrigt , ligesom jeg takker hr . Fernndez Martn , for at have forsvaret udvalgets synspunkt .
<P>
AVS-landene ved selvflgelig , at de skal tilpasse sig verdenshandlen .
Men lad os give dem tid til det .
Lad os give dem tid med en tilstrkkelig lang periode , give dem mulighederne for selv at producere deres planter , hjlpe dem med at fremstille drivhuse .
Lad os fremme kologisk landbrug , og tro mig , i lbet af 10 r vil prisen p afrikanske bananer vre faldet til samme niveau som dollarbananerne .
S vil de blive konkurrencedygtige .
Hvis vi for hurtigt indfrer den hrde toldtarifordning , vil bananen for tusindvis af sm afrikanske producenter f en frygtelig bitter smag .
<SPEAKER ID=15 NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , Udvalget om Udvikling og Samarbejde , p hvis vegne jeg taler , sttter generelt hr . Darys betnkning og forkaster generelt Kommissionens forslag .
<P>
Den Europiske Union er kommet med et forslag til konsensus , og jeg m tilst , at jeg efter at have analyseret det i lang tid med min bedste vilje ikke kan finde nogen grund til at acceptere det .
Jeg trster mig med , at jeg ikke er den eneste .
Kommissionens forslag er ikke blevet vel modtaget af nogen . Hverken af Fllesskabets producenter eller af AVS-landene .
Det ser heller ikke ud til , at det gr s nemt i Rdet .
Parlamentet bryder sig heller ikke om det .
Men det vrste er , at ikke engang USA bryder sig om det .
<P>
Med dette forslag har Kommissionen ikke alene afstet fra at forsvare Fllesskabets og AVS-landenes interesser , men det har efter min mening mistet det minimum af neutralitet , der kan krves .
WTO fordmte den gldende licensordning , som skal ndres , det hersker der ikke tvivl om .
Men Kommissionen kommer med mange flere forslag .
Den forslr , at man afskaffer alle slags kontingenter , og jeg sprger : Vil den i fremtiden afskaffe sttteordningen for producenterne ?
Har Kommissionen besluttet at indlede reformen af den flles landbrugspolitik med reformen af den flles markedsordning for bananer ?
Vil det efter bananerne g ud over andre sektorer ?
Hvornr vil vi eksempelvis holde op med at beskytte de strigske hvidvine ?
<P>
Det er klart , at dette sprgsml fortsat vil st bent inden for WTO .
Men efter erfaringerne fra Seattle formoder jeg , at vi burde have draget en lre af det synspunkt , som udviklingslandene lagde for dagen , og i dette tilflde isr AVS-landene , som vi har nogle forpligtelser og pligter over for , som vi skal leve op til .
De ndringsforslag , vi har fremlagt p vegne af Udvalget for Udvikling og Samarbejde , gr netop ud at forsvare vores forpligtelser og pligter over for AVS-landene .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen">
Hr. formand , rede kolleger , jeg taler p vegne af PPE-DE-gruppens ordfrer , hr . Vatanen , og konstaterer , at det nu allerede er femte gang siden 1993 og siden indfrelsen af den flles markedsordning for bananer , at Verdenshandelsorganisationen WTO anser Fllesskabets regler for at vre i modstrid med de internationale handelsregler .
Bananstriden er et godt eksempel p , hvor svrt det er at forene de 15 medlemslandes , Unionens og AVS-landenes producenters , de europiske forbrugeres og vores handelspartneres interesser .
Jeg lyknsker Kommissionen med , at den i sit forslag har strbt efter et kompromis , der tager hensyn til de forskellige interessegrupper .
<P>
Det er korrekt , at Den Europiske Union brer ansvaret for , at de europiske landbrugsproducenter , ogs bananproducenterne , opnr et tilstrkkeligt indkomstniveau .
Det er imidlertid ikke korrekt , at EU og de virksomheder , der arbejder inden for dens omrde , rligt lider et tab p ca . 400 millioner euro p grund af USA ' s og Ecuadors handelssanktioner som flge af , at vi i forbindelse med bananimporten handler i modstrid med GATT-aftalen .
<P>
Jeg vil dog udtrykke min bekymring over de handelspolitiske konsekvenser af Dary-betnkningen .
En vedtagelse af Dary-betnkningen som den er nu , kan medfre kraftige reaktioner fra vores handelspartneres side , da den ikke engang lgger op til forhandlinger om at lette adgangen til markedet .
Der er betydelige tegn p , at nogle latinamerikanske lande ikke vil godkende importkontingentordningen - i hvert fald ikke medmindre der er udsigt til en bedre adgang til EU ' s marked .
Derfor appellerer jeg til Dem og beder Dem sttte Chichesters ndringsforslag 38 , som gr ud p , at hvis ikke EU afstr fra importkontingenter , erklrer Unionen sig i det mindste ben for officielle WTO-forhandlinger om den kommende fordeling af importkontingenter for bananer .
<P>
Unionen har allerede tabt bananstriden i WTO fire gange , og Unionen har ikke rd til et femte nederlag af tre grunde : For det frste frer Unionens fortsatte anvendelse af importkontingentordningen , som er blevet konstateret som diskriminerende , p trods af WTO ' s forbud , til en fortsttelse af handelssanktionerne p hundreder af millioner euro .
For det andet , hvis handelspartnerne fr lov af WTO til at bryde reglerne endog om ophavsrettigheder , Intellectual Property Rights , vil omkostningerne ved sanktionerne blive enorme , og de kan medfre langvarige problemer for EU ' s erhvervsliv .
For det tredje skader de fortsatte brud p reglerne vores internationale image i handelsanliggender , hvilket kan svkke accepten af den europiske landbrugsstttemodel .
Dette ville s have yderst alvorlige konsekvenser for hele det europiske landbrug .
Det er nu p hje tid , vi viser , at vi er trovrdige og modne handelspartnere , da en opvgnen til virkeligheden i dag vil p langt sigt vre i overensstemmelse med vores virkelige interesser .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Garot">
Hr. formand , WTO har ved flere lejligheder protesteret mod EF-bestemmelserne om bananer , og hver gang har det vret ndvendigt at omdefinere indholdet af den flles markedsordning , og i dag m vi bre vgten af den bod , vi m betale for at udbedre de forvoldte skader .
Det er rigtigt , at det ikke er let at finde et afbalanceret svar , der tilfredsstiller vores fire ml , nemlig at sikre forbrugerne rimelige priser , sikre EF-producenterne en fremtid , garantere Unionens forpligtelser over for AVS-landene og endelig samtidig fremlgge sagen sledes , at den ikke kan angribes af WTO .
<P>
I forhold til disse fire bestrbelser forekommer hr .
Darys forslag fuldstndig passende . Det er i det mindste det , Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , som enstemmigt har stttet det , mener , hvilket er ret enestende i forbindelse med et s flsomt emne .
Det forekom os , at hvis man vlger at opretholde importkontingenterne suppleret med en toldtarifprference til fordel for AVS-landene i 10 r i stedet for seks , ville det blive muligt at forberede fremtiden for EF- og AVS-producenterne , som str over for en konkurrence , der mere eller mindre er baseret p social og miljmssig dumping , p en mere seris mde .
<P>
Ophvelsen af automatikken , som forudsttes i forbindelse med overgangen til en tariff only-ordning , m dog ikke opfattes som en konsekvent forkastelse af denne ordning .
Vi har ganske enkelt til hensigt at gre udviklingen af forholdene konomisk og socialt tlelige for EF- og AVS-producenterne uden at skade bningen af det europiske marked .
<P>
Hvorfor mangler Den Europiske Union s argumenter over for WTO til at f dem til at forst det velbegrundede i vores fremgangsmde ?
Unionen kan ganske vist for tiden stde p vanskeligheder ved fastlggelsen af kvoter , men er denne velse svrere end at blive enige om udformningen af toldtariffen , hvis man forestiller sig en tariff only-ordning ?
Jeg er for mit eget vedkommende overbevist om , at den kommende bning af den nste mderkke i WTO vil gre det muligt for os at behandle dette sprgsml positivt inden for en mere global ramme , og jeg regner med Kommissionens beslutsomhed i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Hr. formand , det er p hje tid , at vi lser dette komplicerede og langvarige problem en gang for alle .
Som vi alle ved , findes der mange konkurrerende krav - kravene fra bananproducenterne i AVS-landene , Fllesskabets bananproducenter , EU-virksomheder , der er blevet ramt af amerikanske sanktioner , EU ' s rolle og position i WTO og naturligvis de europiske bananforbrugeres rettigheder og interesser .
<P>
Det vil ikke vre muligt at opfylde alle disse krav fuldt ud , og derfor m vi acceptere et kompromis .
Kommissionens forslag er et kompromis mellem de parter , der krver en umiddelbar overgang til et udelukkende toldbaseret system , og dem , der nsker at ignorere WTO ' s afgrelser og bevare den mangelfulde ordning i dens nuvrende form .
Derfor sttter et flertal i ELDR-gruppen Kommissionens forslag om at viderefre et toldbaseret kvotesystem i en overgangsperiode , fr vi gr over til et endeligt system , der udelukkende er toldbaseret .
<P>
I Dary-betnkningen gr man p den anden side ud fra den noget urealistiske opfattelse , at vi kan ignorere WTO ' s afgrelse fuldstndig .
I betnkningen prioriterer man udelukkende nskerne hos EU ' s bananproducenter i forhold til de lige s legitime nsker hos uskyldige EU-virksomheder inden for andre sektorer , der lider under de vilkrlige amerikanske sanktioner .
Det mest mrkelige er , at man risikerer at gre tingene s meget mere indviklede , at Kommissionen , som det fremgik af dens forslag fra november sidste r , vil vre ndt til at g direkte over til et udelukkende toldbaseret system .
Dette vil vre i fuldstndig modstrid med mlene for dem , der sttter denne betnkning .
<P>
Jeg har ogs hrt , at nogle under afstemningen , der vil finde sted enten i dag eller i morgen , vil anbefale en henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
Det vil vre en uvrdig forhalingstaktik , som ikke vil bidrage til at lse de langsigtede sprgsml , der str p spil .
Vi har behov for stabilitet for Europas og AVS-landenes bananproducenter og EU ' s forbrugere .
Det kan man opn ved at forkaste denne betnkning og sttte Kommissionens kompromisforslag .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , den flles markedsordning for banansektoren har gjort det muligt for en produktionssektor , som er fundamental for de nogle gange skrbelige konomier i AVS-landene og i Den Europiske Unions yderste periferi , at fungere .
<P>
Der er ikke engang get syv r siden den flles markedsordning for bananer trdte i kraft , fr Kommissionen nu foreslr en gennemgribende ndring af dens funktion .
Forud herfor har der desuden vret stridigheder inden for WTO , som har skabt usikkerhed og vanskeliggjort , at ordningen har fungeret korrekt for Fllesskabets producenter .
<P>
For os er det utilstedeligt med en overgangsperiode indtil 2006 , som Kommissionen foreslr , og man burde mindst vente til 2010 , fr der tages beslutning om mulige reformer .
<P>
P den anden side hnger en ren toldordning ikke sammen med forflgelsen af mlene i den flles markedsordning , eftersom den ikke sikrer AVS-landene eller EU-producenterne adgang til markedet eller deres overlevelse .
<P>
Kommissionen foreslr et kontingent p 353.000 ton og en mulig forgelse , hvis eftersprgselen vokser .
Eftersom tillgstoldkontingentet ikke er konsolideret , burde mngden kunne tilpasses eftersprgselen i Den Europiske Union , men ikke kun i tilflde af at den vokser , men ogs i tilflde af at den falder .
Det er under alle omstndigheder ndvendigt at sikre fllesskabsprferencen og hindre enhver marginalisering af Fllesskabets produktion .
<P>
Endelig br man vise udviklingen af situationen for EU-producenterne og AVS-producenterne srlig opmrksomhed , eftersom de befinder sig i en srbar situation , og den vil blive endnu mere srbar i en kontekst med intens og ben konkurrence .
<P>
Kommissionen br p forhnd udarbejde en evalueringsrapport om konsekvenserne ved gennemfrelsen af enhver ndring af ordningen for at kunne kompensere for dens negative virkninger p priserne og indkomsterne ved hjlp af en forgelse af det samlede referencebelb .
<P>
Hr. formand , jeg lyknsker derfor hr . Dary varmt .
Vi sttter hans betnkning .
Han har vret geners med hensyn til de forskellige politiske gruppers forslag .
Og jeg forventer yderligere et tydeligt politisk signal fra Kommissionen , som tager hensyn til deres holdninger .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , nr vi i dag for femte gang siden 1993 endnu en gang skal udtale os om et forslag til en flles markedsordning for bananer , er det p grund af tre store amerikanske multinationale selskaber , som dominerer verdensmarkedet for bananer og bekmper fllesskabsordningen , og hvis interesser er blevet varetaget af WTO efter klagen fra USA , der for vrigt har plagt en rkke europiske virksomheder meget strenge unilaterale sanktioner .
<P>
Lad os imidlertid ikke glemme , at nsten 60 % af de 4 millioner ton bananer , der fortres om ret i Den Europiske Union , hverken leveres af fllesskabsproducenterne eller AVS-producenterne , men af latinamerikanske tredjelande , hvor amerikanske firmaer driver meget store plantager under produktionsforhold , der ikke tager srlig meget hensyn til sociale og miljmssige forhold .
<P>
Nr det drejer sig om de traditionelle AVS-stater og Unionen , som dog kun sidder p en mindre del af det europiske marked , dyrkes bananer her i sm produktionsenheder , som for det meste er familieejede og ikke har egentlige muligheder for alternative aktiviteter .
Disse produktionsenheder er sledes et vsentligt element i ligevgten i den konomiske og sociale struktur i disse udsatte omrder .
Efter at have taget hbet fra Elfenbenskysten for at give fem multinationale selskaber mulighed for at reducere deres produktionsomkostninger p bekostning af kakaoproducenterne vil man s nu give tre amerikanske multinationale selskaber eneret p verdensmarkedet for bananer , herunder det europiske marked , ved at ruinere EF-producenterne og producenterne i AVS-partnerskabslandene ?
For at f fred i WTO er man s rede til at ofre produktioner , der er af afgrende betydning for visse omrder i EU ?
<P>
Det er desvrre den vej , Kommissionen synes at have valgt med en kort og farlig overgangsordning og med en usikker toldtariflsning fra r 2006 , som bringer AVS-produktionen og den europiske produktion i fare samt vil bringe EF-markedet for bananer under enkelte store virksomheders kontrol , der sikrer sig strstedelen af fortjenesterne takket vre markedsfringen af dollarbananer .
<P>
Kommissionens forslag er sledes hverken i overensstemmelse med EF- og AVS-producenternes interesser eller de europiske forbrugeres langfristede interesser , da det i virkeligheden bevirker , at der opstr en markedssituation , som er meget lidt konkurrenceprget .
Derfor har ikke kun Landbrugsudvalget , men ogs Det Paritetiske Udvalg EU-AVS og det franske parlament enstemmigt forkastet det .
Jeg hber sledes , at Parlamentet vil flge Landbrugsudvalget , og at Europa-Kommissionen vil fle sig forpligtet til at fremstte nye forslag , der er mere i overensstemmelse med de europiske interesser og interesserne i vores samarbejde med AVS-staterne .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , syv bananer ud af 10 , der spises i Europa , kommer fra Mellemamerika via tre multinationale selskaber . Alt sammen med toldafgifter , der er nedsat til 75 euro pr. ton i stedet for 850 euro .
Det er en fantastisk gave til USA !
Og dog har det ikke vret nok !
USA vil have mere .
Hvad vil de rent teknisk have ?
De vil have afskaffet importlicenserne , alts B-licenserne , som giver salgsprioritet til EF- og AVS-bananerne i forhold til dollarbananerne .
<P>
P det politiske plan vil USA imidlertid rent faktisk have eneret p det fremtidige steuropiske marked til deres multinationale selskaber .
Hvad gr Europa stillet over for denne udfordring ?
Det bliver splittet og krer fast .
Vi bliver uenige med vores tyske venner .
P grund af de tidligere forbindelser med den tyske diaspora fra 1945 , der fra 1960 alle tog til Sydamerika , spiser tyskerne kun dollarbananer , der oprindeligt var " armbinds " bananer , s meget mere som - og det er en offentlig hemmelighed - de tre amerikanske multinationale bananselskaber giver SPD og CDU banansmr p brdet .
<P>
Vi begraver os imidlertid ogs i tekniske forslag .
Kommissionen foreslr sledes , inden man overgiver alt til USA , en overgangsperiode p seks r , i hvilken det vigtigste af de tre toldkontingenter , nemlig AVS-kontingentet eller dollarkontingentet opretholdes .
I r 2006 vil der kun vre n flles toldtarif , som vil ramme bananer fra de fattige i Afrika og bananer fra de rige , det vil sige de multinationale selskaber , ens .
<P>
Det kan uden tvivl diskuteres , og det gr vores udmrkede ordfrer hr . Dary .
Han foreslr , at fristen forlnges fra seks til 10 r .
Fire r mere , hr. amerikanske bddel !
Vi har for vrigt ogs fremsat ndringsforslag .
Vi anmoder om regionalisering af sttten , fordi Guadeloupe ligger lngere vk end De Kanariske er , kvartalsvis betaling , ren katastrofeerstatningsordning , opretholdelse af AVS-kontingentet og " historiske referencer " for import i stedet for " frst til mlle , frst malet " .
<P>
Alt dette er meget godt , men kampen skal foreg et andet sted .
Den drejer sig frst og fremmest om fllesskabsprferencen .
Det er ndvendigt at vlge enten De Kanariske er , Madeira , Antillerne eller Chiquita .
Det er regionalpolitikken , der str p spil .
nsker vi , at de omrder , der ligger i Den Europiske Unions yderste periferi og er 100 % afhngig af bananer , ssom De Kanariske er , skal kunne overleve , eller vil vi have Doles og Chiquitas rigdom ?
Det er samarbejdspolitikken , der str p spil .
Vi skal vlge Afrika , Lom-konventionen eller WTO .
Vi skal vlge , for det er den europiske socialpolitik og menneskerettighederne , der str p spil , eller de multinationale selskaber , der er tilhngere af slaveri og p De Kanariske er , Madeira eller Antillerne producerer med sociale omkostninger p 8 % i stedet for p 42 % .
<P>
Det drejer sig om beskyttelse af konomiske interesser , for nr man i OLAF diskuterer godtgrelse af taxa-udgifter til parlamentarikerne med nogle centimers forskel og ikke interesserer sig for en gave p to milliarder dollars hvert r til det multinationale selskab Chiquita , er der et problem .
USA er blevet dmt for skattesnyd p to milliarder dollars , og de har ikke ndret noget .
Nr USA laver om p tingene , kan vi drfte de kun 191 millioner , det drejer sig om i forbindelse med bananer .
Nr USA holder op med at snyde til fordel for Boeing , Kodak , Cargil og Ford , kan vi drfte bananerne .
I mellemtiden er det ndvendigt med lange , globale , politiske forhandlinger .
Vi skal drfte Irak , Echelon og Serbien og tage alt op til behandling .
Sanktion for sanktion , gengldelse for gengldelse .
Bananerne er en sandhedsprve .
Enten giver Europa efter , eller Europa eksisterer .
Man siger , at bananer kan spises fra begge ender .
Vil Europa holde sig oprejst eller blive spist fra begge ender ?
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , tovtrkkeriet om en ordning , der er i overensstemmelse med WTO-aftalen , m vre slut .
Unionen har ikke ligefrem optrdt genialt i denne nsten endelse diskussion .
Jeg respekterer medlemsstater bestrbelser p at spare egne bananproducenter for store indtgtstab , men alle disse overvejelser retfrdiggr ikke , at man fortsat modstter sig folkeretlige aftaler .
<P>
Mlet m vre hurtigst muligt at tilvejebringe en markedsordning , der er i overensstemmelse med forslagene fra WTO ' s organ for bilggelse af tvister , frst og fremmest af hensyn til de erhvervsdrivende , som ved indfrelsen af denne markedsordning for bananer har mttet lide konomiske tab , der truer deres eksistens , og af hensyn til dem , der har lidt tab som flge af den straftold , USA har plagt dem .
<P>
Man skal ikke undervurdere de negative flger , sdanne eksporthindringer har for samfundskonomien i eksportorienterede lande og frem for alt for de dermed forbundne arbejdspladser .
I dette sprgsml frer en del medlemsstater en protektionistisk kurs p bekostning af de andre .
Vi betaler sttte til bananproducenterne og m lide under straftolden og betaler for hje priser for bananer i supermarkedet .
De stater , der her fortsat vil bremse , m indse , at de har en medskyld i den nuvrende situation . De har sovet i timen og ikke gennemfrt strukturndringer i bananproduktionen .
<P>
EU-producenternes manglende konkurrenceevne kan ikke berettige , at man ngter lige adgang til det europiske marked uden diskriminering .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Daul">
Hr. formand , hr. kommissr , det tilkommer mig at give Dem et sammendrag af problematikken i den flles markedsordning for bananer .
Det er en betydelig udfordring , som kun har mening , hvis man forstr det grundlggende i dette sprgsml , som i mindst 10 r har vret en kilde til konflikter bde p det handelsmssige plan mellem de erhvervsdrivende og p det institutionelle og internationale plan .
Grunden hertil er enkel .
Bananer er i dag stadigvk en af de vigtige grundlggende levnedsmidler for mennesker , og kontrollen med handlen hermed er naturligvis af geostrategisk betydning .
<P>
Selv om det drejer sig om en tropisk frugt , der markedsfres p den nordlige halvkugle , afhnger distributionen heraf ogs grundlggende af en nord-syd samarbejdsindsats .
Det egentlige sprgsml er , om Den Europiske Union vil vre i stand til p sit eget marked at srge for en samordning af handelsstrmmene fra europiske produktionsomrder , AVS-lande og Sydamerika .
Europa-Kommissionens forslag , som vi diskuterer i dag , og som bl.a. foreslr en automatisk overgang til en tarifordning , vil imidlertid fre til , at den europiske produktion , som i dag udgr 25 % af leverancerne til det europiske marked , uundgeligt forsvinder .
<P>
Selv om denne modstridende udvikling er selve formlet med regionalpolitikken og den flles landbrugspolitik , som er de to sjler i Den Europiske Union , vil vi under ingen omstndigheder g med til dette .
Vi skal sledes resolut udelukke dette perspektiv ved at vedtage Dary-betnkningen , og jeg vil gerne sige tak til hr .
Dary .
Af disse grundlggende rsager og ogs for at bevare forbrugernes interesser p det europiske marked ved at opretholde en samordning af handelsstrmmene fra Unionen , AVS-landene og tredjelande , samt inden for varigheden og rammen af en gte konkurrence , der er baseret p et tilstrkkeligt antal erhvervsdrivende , anmoder vi dem sledes om at stemme for alle de fremsatte ndringsforslag .
<P>
En fiasko i dette srbare banansprgsml ville vre en indrmmelse af svaghed fra Den Europiske Unions side og et meget strkt og ansporende signal , der ville blive udnyttet af alle modstanderne af den flles landbrugspolitik til at modstte sig den sociale , familiebaserede og multifunktionelle landbrugsmodel .
Vi har pligt til at bevare al Unionens rderum , srlig her lige fr udvidelsen .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , dem , der forsvarer de multinationales interesser her i Parlamentet , har ikke undersgt sagen om bananerne ordentligt .
Og de har ikke undersgt den ordentligt , for de taler om utallige beslutninger i WTO og om , at Fllesskabet har overtrdt international ret .
I virkeligheden har WTO indtil videre kun erklret to forhold for uforenelige med den internationale handelsordning .
<P>
Den frste er partnerskabsordningen , som knyttede importen af bananer fra tredjelande sammen med import af bananer fra EU-lande .
EF-forordningen om bananer blev ndret for at opfylde denne forpligtelse .
<P>
Den anden drejer sig om uforeneligheden med fllesskabsordningen med undtagelser til fordel for AVS-landene .
Fllesskabsordningen er derudover helt i overensstemmelse med Fllesskabets regler , med den internationale rets regler og WTO ' s regler .
<P>
Det , der sker , er , at Kommissionen i dette tilflde har vret mere katolsk end paven og - som hr .
Fernndez Martn har fremhvet - er en strre tilhnger af frihandel end de multinationale selv .
Det vil sige , at Kommissionen nu nsker at smide bananerne ud med det vrige - den vil smide barnet ud med badevandet - den holder sig ikke inden for de strikse grnser for opfyldelse af vores internationale forpligtelser , men tager tvrtimod en politisk beslutning , som vil fre til - som det blev ppeget af hr . Fernndez Martn - en afvikling af hele vores flles landbrugspolitik .
<P>
Darys betnkning , udtalelsen fra Westendorp og udtalelsen fra Fernndez Martn anmoder Kommissionen om , at den efterlever international ret , at den ikke gr videre , end WTO krver , at den forhandler og ydermere er opmrksom p , at hvis vi giver os p dette omrde , skal vi give os p mere betydningsfulde omrder , som f.eks. opretholdelsen af krav om social politik og miljbeskyttelse p verdensplan , som er vores holdning internationalt .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , det forslag , som Europa-Kommissionen fremlgger om en reform af banansektoren , er negativt , uacceptabelt og katastrofalt for landbrugssektoren i Fllesskabets yderste periferi og for AVS-landene , som bliver berrt heraf , og som for vrigt forsyner 40 % af Fllesmarkedet .
<P>
Jeg vover at give udtryk for dette s kategorisk , idet det , hvis det bliver gennemfrt som fremlagt , ville betyde konomisk ruin for tusindvis af familier , som lever af denne s sregne aktivitet p er i Fllesskabet , f.eks. De Kanariske er , Madeira , Guadeloupe , Martinique , Kreta , uden at glemme produktionsomrderne i AVS-landene .
Det ville derfor betyde en social og konomisk forvrring for nogle regioner , som i sig selv er ugunstigt stillede , og permanente og alvorlige vanskeligheder for deres udvikling , med enorme omstillingsvanskeligheder , og som er srbare over for de ensartede og homogene foranstaltninger for handlen , som bliver truffet p internationalt niveau , og som Europa-Kommissionen efter min mening har bjet sig for , ude af stand til at erkende virkeligheden og de regionale forskelligheder for landbruget i Unionens lande og behovet for en virkelig solidaritets- og samarbejdspolitik med AVS-landene , som indtil for f r siden var kolonier i nogle af de lande , som udgr den nuvrende Union .
<P>
Det er derfor godt , at Kommissionen er modtagelig over for hr .
Darys betnkning , som jeg lyknsker , og over for de fremlagte ndringsforslag , som sger at korrigere de ubalancer , der skyldes globaliseringen , og opn , at Kommissionen viser forstelse over for de bananproducerende familiers problemer , at den ikke bjer sig for import med standardtold , og at den kmper dr , hvor den skal , for i et fornuftigt tidsrum at fastholde sin forpligtelse over for borgerne og de berrte landbrugsorganisationer , som udgr en af de mest srbare sektorer i meget sregne regioner i Unionen og AVS-landene med de deraf flgende sociale , konomiske og miljmssige skader .
<P>
For mange af os er bananer et kabinetssprgsml , eftersom de er forbundet med vores historie og vores kultur .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , det er vigtigt , at Parlamentet vedtager denne betnkning af hr . Michel Dary , eftersom Europa-Kommissionens forslag om at indfre en ren standardtoldsatsordning for import af bananer indtil 2006 ikke er acceptabelt .
For den standardtoldsatsordning , som Kommissionen nsker , ville betyde konkurs for producenterne i regionerne i Den Europiske Unions yderste periferi , f.eks. Madeira og AVS-landene .
Fiaskoen p det seneste mde i WTO viste i vrigt , at denne organisation ikke er i stand til at leve op til den offentlige menings og forbrugernes forventninger og krav p visse omrder som f.eks. produktkvalitet , miljbeskyttelse , uddannelse , sociale forhold og beskyttelse af arbejdstagerne , som det bekrftes i betnkningen .
<P>
I en samhrighedspolitik med sttteerklringer til AVS-landene og til udvikling af regionerne i Unionens yderste periferi kan man ikke tillade , at landbruget og dets videreudvikling i disse regioner , hvor produktionen og eksporten af bananer er af stor betydning , bliver knust af blger af dollarbananer , der stammer fra store plantager , som de multinationale selskaber inden for sektoren ejer i Latinamerika .
Det er i dette perspektiv , at vi sttter de fleste af de forslag , der er indeholdt i betnkningen , som vi ogs bidrog til , isr som fortalere for en overgangsperiode , som ikke m vre kortere end 10 r eller betyde en overgang til en ren tarifmssig ordning , idet Kommissionen br vurdere flgerne af den nye situation for priserne og bananproducenternes indtgter i disse regioner med henblik p at sikre , at udligningssttten kan blive korrigeret , idet man som princip skal sikre producenternes indtgter .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , kre kolleger , ved markedsordningen for bananer kan vi ikke i det lange lb modarbejde den frie og retfrdige verdenshandel .
Vi er ogs ndt til at overholde de regler , vi selv har underskrevet ved oprettelsen af WTO .
Ved at overtrde disse regler og p grund af de dermed forbundne sanktioner lukker vi allerede nu hele erhvervsgrene ude fra de store markeder i USA og i stigende grad ogs fra markederne i de latinamerikanske lande .
Vi har et medansvar for et stort antal afskedigelser af arbejdskraft inden for disse omrder , hvis vi ikke ndrer vores holdning i EU nu .
Derfor sttter vi Kommissionens holdning - og jeg taler her p vegne af et betydeligt mindretal i PPE-DE-gruppen , som nste gang mske kunne blive et flertal .
<P>
Efter en overgangsperiode skal der indfres en told p 275 euro pr. ton bananer fra tredjelande , hvor bananer fra AVS-landene ville vre fritaget for told .
Dermed ville AVS-producenternes vsentligste interesser vre tilgodeset .
Det svage punkt , kommissionsforslagets akilleshl , er imidlertid den utilstrkkelige beskyttelse af bananproducenternes interesser i Den Europiske Union .
De bestormer os og isr vores franske kolleger - og jeg formoder ogs de portugisiske og spanske - med protester mod denne undladelse .
<P>
Det er ikke sdan , hr . Fischler - og mske skal jeg ogs sige det til hr .
Lamy - som embedsmndene i Deres generaldirektorater mske pstr .
Tingene er ikke organiseret specielt godt for EU ' s bananproducenter .
Her har vi brug for endnu et politisk kompromis . De strukturelle foranstaltninger , der er fastsat i 3. afsnit af forordningen om markedsordningen for bananer , skal styrkes vsentligt .
Hvis vi blot anvendte 10-20 % af straftolden p i alt 400 millioner euro , alts 40-80 millioner af de nuvrende midler i landbrugsbudgettet , p disse opgaver og ikke brugte dem til fremmede forml , ville det vre en vsentlig hjlp for vores bananproducenter .
<P>
Jeg opfordrer Kommissionen til at forbedre de strukturelle foranstaltninger og dermed ogs bane vejen for et kompromis , som i grunden svarer til Deres forslag .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Fruteau">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , jeg vil frst lyknske ordfreren hr . Dary , fordi han i dette komplekse sprgsml har valgt at gre modstand og ikke kun at resignere .
<P>
Kommissionens nye forslag forekommer os faktisk uacceptabelt , fordi det giver de multinationale selskaber i Sydamerika uacceptable indrmmelser .
Der er vist ingen her i Parlamentet , der ikke kender den rolle , disse multinationale selskaber spiller i finansieringen af amerikanske kampagner .
Hvem af os ved ikke , at disse bananer bliver produceret under levnedsmiddelsikkerhedsforhold , der er mere end tvivlsomme , og under sociale forhold , hvor den totale foragt for menneskers , kvinders og brns rettigheder dominerer ?
<P>
Man kan ikke se bort fra , at ved at rette sig efter USA ' s diktat under dkke af WTO vil Den Europiske Union gre 35.000 af sine egne statsborgere p De Kanariske er og over 30.000 i de oversiske franske departementer arbejdslse .
For , mine kre kolleger , at vedtage en toldtariflsning efter en overgangsperiode p seks r , som Kommissionen foreslr , er i virkeligheden at dmme de europiske producenter til fallit og hblshed .
<P>
Derfor taler jeg ligesom hr . Dary for opretholdelse af toldkontingenter , og jeg afviser den automatiske overgang til en toldtarifordning , for jeg ngter for mit eget vedkommende at ofre de franske producenter i Martinique eller Guadeloupe p en privatiserings alter , der slipper for enhver regulering .
<P>
Mine kre kolleger , tag ikke fejl . Hvis Europa i dag giver efter i banansprgsmlet , vil det i morgen give efter p sukker- eller romomrdet , og i overmorgen kan det skyde en hvid pind efter sin samfundsmodel og udviklingspolitik .
Derfor henvender jeg mig alvorligt til kommissr Fischler og kommissr Lamy for at sige til dem , at jeg godt forstr deres legitime bestrbelse p at f en ende p denne strid , men at det ikke m ske p bekostning af Den Europiske Unions fattigste borgere .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , kre kolleger , fire gange er Den Europiske Unions markedsordning for bananer blevet fordmt af Verdenshandelsorganisationen .
Efter USA har nu ogs Ecuador fet tilladelse til at trffe gengldelsesforanstaltninger svarende til et belb p mere end 200 millioner dollars .
Lad os ikke glemme , at sdanne straffeforanstaltninger overhovedet ikke gavner bananproducenterne , men oven i kbet har enorme , negative flger for vores europiske industri og beskftigelse .
Vi kan sledes ikke tillade os flere fordmmelser .
Det glder om hurtigst muligt at finde en ordning , som er i overensstemmelse med WTO ' s regler , med tilsagnene til AVS-landene og med vores producenters og forbrugeres interesser .
Det er ikke let , men det nuvrende system er ikke holdbart .
Vi m sledes hurtigst muligt finde og vedtage et kompromis og en mere liberal holdning .
I betragtning af , at kommissionsforslaget efter min beskedne mening opfylder disse krav , vil jeg sttte det .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. kommissr , jeg vil ogs erindre om , at det var i 1993 , at Den Europiske Union fastlagde bestemmelser for organiseringen af bananmarkedet for at sikre , at EF-producenternes afstningsmuligheder blev beskyttet og garantere AVS-landenes eksport til EF-markedet .
<P>
Selv om de ikke producerer s meget som t kilo bananer , har USA klaget til WTO over EF-importordningen for bananer .
Det eneste forml var at forsvare deres store bananselskabers interesser , som da ogs huserer i Sydamerika og allerede behersker 70 % af verdensmarkedet .
I 1999 fordmte WTO-panelet , som blev udnyttet af USA , EF-ordningen med importlicenser .
Kommissionen bjede sig for denne dom ved at ndre markedsbetingelserne for i r 2006 at ende med en toldtariflsning .
Ivrksttelsen af denne nye ordning , som for vrigt gr lngere end WTO ' s dom , vil drage afstningen af EF- og AVS-produkterne i tvivl og forvrre en samfundssituation , der allerede er svkket , srlig i de oversiske franske departementer , hvor salgsprisen for bananer allerede er faldet fra under 3 francs i 1998 til under 2 francs i 1999 .
<P>
Jeg glder mig over , at Landbrugsudvalget har forkastet ikke kun de ndringsforslag , de amerikanske multinationale selskabers netvrk har forsvaret , men ogs Kommissionens forslag .
<P>
Jeg gr fuldt og helt ind for Dary-betnkningen , som afviser den automatiske overgang til udelukkende en tarifordning og forsvarer de principper , der har vret fremherskende ved ivrksttelsen af den flles organisering af markederne , srlig fllesskabsprferencen .
Ved at vedtage Dary-betnkningen sender vi et tydeligt signal til Rdet og Kommissionen om , at Parlamentet er fast besluttet p at forsvare EF- og AVS-producenternes interesser , og i WTO at gre opmrksom p , at prferenceaftalerne er instrumenter til udviklingshjlp .
Med vores stemme giver vi ligeledes udtryk for , at vi afviser ethvert kompromis med USA , som vil ofre EF- og AVS-producenterne til fordel for dollarbananen .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="PT" NAME="Marques">
Hr. formand , jeg vil begynde med at stille nogle sprgsml til hr . Fischler fra Kommissionen .
Hvordan kan det vre , at man for handlen med bananer fra og med 2006 gr ind for en ren og skr liberalisering , og at man for kd , mlk og kornprodukter , som lgger beslag p 68 % af EUGFL , Garantisektionens bevillinger , pberber sig det europiske landbrugs egenart , som Kommissionen gjorde det i Seattle ?
Er dette ikke en uacceptabel dobbelthed i kriterierne ?
Har Kommissionen to vgte og to mlestokke ?
Er bananen Den Europiske Unions landbrugsproduktions fattige slgtning ?
Kan den europiske landbrugsmodel ikke ogs vre med til at sikre bananproduktionen i Den Europiske Union , som vil blive alvorligt truet af den foreslede liberalisering ?
Vil man ogs liberalisere handlen med kd , mlk og kornprodukter ?
Vil Kommissionen give efter for USA ' s mere radikale holdninger p et tidspunkt , hvor USA forger sttten til sit landbrug betydeligt ?
Tager man slet ikke hensyn til den kendsgerning , at bananer er det vigtigste landbrugsprodukt i fire regioner i Unionens yderste periferi , som hrer til de 10 mest ugunstigt stillede regioner i Den Europiske Union ?
<P>
Hvordan har man i dette forslag til ndring af forordningen om den flles markedsordning for bananer taget hensyn til artikel 299 , stk .
2 , i traktaterne , som faststter en srlig behandling af regionerne i Unionens yderste periferi ? Det europiske landbrugs multifunktionalitet , som er et vigtigt begreb i omtalte europiske landbrugsmodel , skal komme til udtryk i denne reform , fordi p Madeira , den region som jeg reprsenterer , er landbrugets miljmssige funktion lige s vigtig eller endnu vigtigere end den konomiske funktion .
Hvis det var slut med bananer p Madeira , ville det , udover at vre et alvorligt indgreb i tusindvis af familiers indkomst , betyde en enorm miljkatastrofe .
P den anden side vil den nye forhandlingsrunde i WTO , som det blev pvist i Seattle , blive en virkelige udviklingsrunde .
Det er sledes velbegrundet og fuldstndig rimeligt , at man i forbindelse med WTO ' s bananreform i frste omgang tager hensyn til de bananer , der produceres i Den Europiske Union og i AVS-landene .
Og det er kun ved at fastholde importkontingenterne , at man tjener dette ml , som er fuldstndig foreneligt med WTO ' s regler .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , hr. kommissr Fischler , bananproduktionen er af srlig betydning i visse mindre udviklede lande , medlemmer af AVS-aftalerne , omrder som f.eks. Kreta , og i srdeleshed regioner i Unionens yderste periferi som Madeira , De Kanariske er , Martinique og Guadalupe .
Det drejer sig ikke om fuldt udviklede regioner i centrum af Europa med omfattende alternativer i tilflde af ndrede markedsforhold , hvor den flles landbrugspolitik investerer strstedelen af sine midler .
Det er derfor ikke muligt for os at acceptere en radikal ndring af den flles handelspolitik p dette omrde , uden at man tager fuldt hensyn til dens regionale indvirkninger , og uden at man trffer de ndvendige foranstaltninger i forbindelse med den konomiske og sociale samhrighed .
<P>
Rdet i Lissabon plagde Kommissionen hurtigst muligt at fremlgge konkrete foranstaltninger til udvikling af Kommissionens rapport om anvendelse af traktatens artikel 229 , stk . 2 , om regionerne i Unionens yderste periferi .
Landbruget i disse regioner er i hj grad af hel vital betydning , og de forventer , at Kommissionen handler hurtigt og beslutsomt for at sikre de regionale betingelser for dets videreudvikling .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Hr. formand , jeg tror , at Kommissionens forslag vil betyde , at en rkke lande i Afrika , Vestindien og Stillehavsomrdet vil g fallit .
Det vil fre til fattigdom og endnu strre nd .
Ja , vi m forenkle systemet .
Det er alt for kompliceret i jeblikket .
Men jeg tror , at disse lande behver tid til at gennemfre en egentlig diversificering , og derfor gr jeg ind for en 10-rig overgangsperiode .
<P>
Chiquita , Dole og Del Monte , som producerer i latinamerikanske lande , har ikke haft et faldende produktionsniveau siden 1993 .
Deres eneste nske er udvidet markedsadgang p bekostning af AVS-landene .
Ja , vi m finde en lsning .
Producenter i UK holdes som gidsler af USA .
Vi m ikke lade AVS-landene i stikken bare for at redde virksomheder i EU .
Dette handler ikke kun om bananer ; det drejer sig om handel med udviklingslandene generelt .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Jeg er fuldstndigt klar over de modstningsforhold , der eksisterer i tilknytning til den flles markedsordning for bananer og de hertil hrende forbindelser med WTO .
Det er vanskeligt at tage hjde for de forskellige krav og at gennemfre en politik , hvor man tilgodeser de svageste og kan tilbyde forbrugerne et produkt af hj kvalitet til en fornuftig pris .
Alligevel er jeg ikke af den opfattelse , at det - ligesom i Kommissionens forslag - ikke er muligt fra 2006 at g over til et system , hvor der ikke er nogen begrnsninger eller srlige tariffer for hverken AVS-landene eller andre lande .
Det ndrer ikke s meget , at man nr frem til 2010 , selv om man uden tvivl har mere tid til at finde nogle mindre negative lsninger .
<P>
Kommissionens forslag ligner Ministerrdets forslag alt for meget . Ministerrdet mener ikke , at det er ndvendigt bruge en del af budgettet p en samarbejdspolitik og en politik til beskyttelse af EU ' s primrproducenter , og det holder sig til WTO-forhandlingerne .
I stedet for at rette os efter WTO-systemet burde vi forsge at ndre det uden at bje os for afpresningen fra USA ' s multinationale selskaber , der spinder guld p udnyttelsen af de fattige lande .
Alle kender til de illoyale handlinger , der udfres af disse multinationale selskaber , som delgger og forurener mennesker og milj .
Vores udfordring burde vre at ndre WTO .
Topmdet i Seattle og den store folkelige mobilisering har gjort dette ndvendigt .
Vi skal ndre WTO , idet vi bl.a. forhindrer , at udviklingspolitikkerne og politikkerne til beskyttelse af de fattige lande , de sm producenter og hndvrkerne rammes , og idet vi - som det foresls i Darys betnkning - letter adgangen til markedet for organisationer med bredygtig handel , s der investeres i et miljvenligt landbrug , der ogs er sundt set ud fra et socialt synspunkt .
Jeg ville gerne have , at dette var EU ' s politik .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg taler ud fra tre perspektiver .
Med hensyn til udenrigshandel mener jeg , at Den Europiske Union br fortstte udviklingen hen imod en liberaliseret verdenshandelsorden , med hensyn til industri , europisk industri , hvor arbejdspladser og virksomheder trues af sanktioner og er uskyldige ofre for disse sanktioner , og jeg taler ud fra perspektivet som britisk medlem af Parlamentet , der er trt af at f klagebreve fra virksomheder , hvis aktiviteter og arbejdspladser trues af sanktionerne uden egen skyld .
<P>
Jeg beklager forskellige aspekter af Dary-betnkningen .
Jeg m sige , at denne tidsfrist p 10 r er fuldstndig urealistisk og urimelig .
Jeg beklager forsget p at holde fast i kvoterne og gribe ind i handlen ad den vej .
Jeg beklager naturligvis ogs forslag om hjere toldsatser , hvilket ogs er et indgreb i handlen .
<P>
I det ndringsforslag , der er stillet p mine og andres vegne , opfordres der til en forhandlingslsning i denne strid , som er forenelig med Verdenshandelsorganisationen .
Det er vigtigt .
Vi har oplevet dette flere gange nu , og uskyldige virksomheder og medarbejdere er i fare og trues , fordi vi ikke har kunnet hndtere situationen korrekt .
<P>
Jeg sttter kommissrens bestrbelser .
Han har en vanskelig opgave .
Jeg m sige , at jeg ikke kan komme i tanke om noget mere rimeligt eller pragmatisk eller fornuftigt end det ndringsforslag , som en rkke kolleger har stttet mig i at stille .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , hr. kommissr Fischler , mine damer og herrer , jeg afviser ligesom mange kolleger i PPE-DE-gruppen Dary-betnkningen , men der er ogs visse ndringsforslag , som jeg finder srdeles fornuftige .
Jeg mener frst og fremmest ndringsforslagene 33 og 34 .
I ndringsforslag 33 krves det , at den kologiske produktion ogs skal stttes konomisk i tredjelande .
I ndringsforslag 34 krves det , at fair trade-bananerne skal stttes uanset oprindelsesland .
Jeg synes i vrigt , det er trist , at De Grnne ikke deltager i denne debat for ogs at understrege disse aspekter .
Men med disse to forslag siger Europa-Parlamentet entydigt , at vi ogs nsker en global synsvinkel , og det er rigtigt , at der er sm producenter , der opfrer sig forbilledligt , netop ikke kun i de traditionelle AVS-lande og i EU , men ogs i Latinamerika og i de lande , der ikke traditionelt hrer med til AVS-landene .
I Ecuador er 60 % af bananproducenterne sm producenter med under 20 hektar , og det er ikke rimeligt , at de diskrimineres .
Verden er ikke sort-hvid , som nogle vil f os til at tro , og landene i Latinamerika har med rette klaget til WTO over vores markedsordning .
<P>
Derfor er Dary-betnkningen selvmodsigende , nr den p den ene side siger ja til en global synsvinkel , til at sttte fair trade-bananer i hele verden , men samtidig fortsat skaber disse vanskeligheder for de sm producenter i Latinamerika .
Jeg mener , at fastlsningen af kvoterne i 10 r gr i den forkerte retning , og efter min mening var Kommissionen allerede slet ind p den rigtige vej .
For min skyld mtte den gerne have bevget sig hurtigere i retning mod en liberalisering , men retningen er rigtig .
<P>
Det ville naturligvis glde mig , hvis forslaget fra hr .
Chichester , som jeg ogs har underskrevet , bliver vedtaget . Men jeg vil gerne sige til kommissr Fischler , at selv om dette forslag ikke bliver vedtaget , er det med forslag 5 , som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har vedtaget , plagt ham at udarbejde et bredygtigt kompromis , som kan accepteres i WTO .
Derfor mener jeg , at Kommissionen under alle omstndigheder har et mandat til at forhandle - ogs fra Parlamentet .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , p dette tidspunkt i forhandlingen vil jeg ikke indlade mig p at diskutere Darys betnkning eller ppege dens grundlggende synspunkter , men derimod erklre , at PPE-gruppens officielle holdning er at sttte Dary-betnkningen i sin helhed .
Det er den officielle holdning .
<P>
Hr. kommissr , Deres forslag gavner ikke mlstningerne eller lser de udestende problemer inden for banansektoren , og politisk set kan vi ikke fremlgge det for vores producenter - det erkendte hr .
Schwaiger for et jeblik siden .
Kommissionens forslag lever heller ikke op til vores internationale forpligtelser .
Men det alvorligste er , at vi , mens vi er midt i en vanskelig forhandling med WTO , offentligt viser , sort p hvidt , hvad der kan vre vores svage punkter .
Jeg beder Dem derfor , hr. kommissr , om at De lytter til - og jeg siger ikke kun hrer p - Parlamentet , at De noterer Dem anvisningerne , som gr i den retning , der er anfrt i Dary-betnkningen og i udtalelserne fra de korresponderende udvalg .
<P>
Parlamentet sendte Dem et meget tydeligt politisk signal , som det korresponderende udvalg var fuldstndig enig i , og jeg hber , at et flertal i forsamlingen sttter det .
Et signal , som jeg er sikker p , vil blive opfattet p grund af den store politiske forstelse , som De altid har udvist over for os .
Jeg er desuden sikker p , at De vil kunne finde en mulig vej i den anviste retning .
Derfor , hr. kommissr , handl politisk , find lsningen og lyt til Parlamentet .
Tiden er ikke til , at man ikke tager hensyn til Parlamentet .
<SPEAKER ID=38 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne hjerteligt takke Dem , hr . Dary , for Deres omfattende vurdering af kommissionsforslaget om ndring af markedsordningen for bananer .
<P>
Indledningsvis skal jeg understrege , at Kommissionen ser positivt p de principper , som mange ndringsforslag er baseret p , f.eks. systemet om forvaltning af kontingenterne baseret p historiske referencer .
De svarer nemlig til udviklingen i vores samtaler med de lande , der har klaget til WTO , og med AVS-producenterne .
Men i den aktuelle vanskelige fase af forhandlingerne er det Kommissionens opfattelse , at vi ikke br ndre kommissionsforslaget nu . Derfor ser jeg mig tvunget til at afvise Deres ndringsforslag .
<P>
Jeg vil gerne begrunde denne afvisning i relation til de enkelte temaer .
Det frste tema er fjernelsen af henvisningen til en ren toldordning og den automatiske overgang til en sdan efter en vis overgangsperiode .
For at sige det klart , har vores forslag hovedsagelig til forml at bringe den flles markedsordning for bananer i overensstemmelse med WTO-reglerne .
Det vigtigste element i forslaget er indfrelsen af toldordningen efter en vis overgangsperiode .
En forudstning herfor er imidlertid , at der er enighed med de interesserede parter om forvaltningen af toldkontingenterne i overgangsperioden .
<P>
Kommissionen har i udprget grad den opfattelse , at Deres nske om at erstatte toldordningen med en varig toldkontingentordning kun frer til nye angreb i WTO .
I tilknytning hertil vil jeg gerne gre opmrksom p , at forslaget allerede indeholder en opfordring til Rdet om at bemyndige Kommissionen til at optage forhandlinger efter GATT ' s artikel 28 . En henvisning i forordningen er derfor ikke ndvendig .
<P>
Det andet vigtige tema er sprgsmlet om forvaltningen af toldkontingenterne .
Kommissionen forsger at forhandle med de vigtigste udbydere om at faststte toldkontingenterne p basis af historiske referencer .
S lnge disse drftelser ikke er afsluttet , ville det ikke vre formlstjenligt yderligere at definere de enkelte valgmuligheder .
Til kravet om , at den mde , en toldkontingentordning forvaltes p , ikke m have negative virkninger for de etablerede markedsdeltagere , skal det endvidere bemrkes , at nr vi nu er ndt til at ndre hele markedsordningen , kan der ikke vre nogen garanti for , at alt forbliver njagtigt , som det var .
Det ville jo virkelig vre cirklens kvadratur , man krver her .
<P>
Ved de drftelser , vi har frt , er der ogs diskuteret andre alternativer for forvaltningen af det skaldte C-kontingent . Det er imidlertid Kommissionens opfattelse , at det p nuvrende tidspunkt ikke ville vre hensigtsmssigt at ndre dets forslag om auktioner inden for rammerne af C-kontingentet , fordi sdanne auktioner under alle omstndigheder er en lovlig metode til uddeling af licenser .
<P>
Det tredje punkt , som hnger sammen med kontingentet , er forlngelsen af perioden for bibeholdelse af kontingentordningen til mindst 10 r .
Efter Kommissionens opfattelse ville en sdan forlngelse skade vores trovrdighed med hensyn til grundtanken i vores forslag , nemlig at vi s hurtigt som muligt vil bringe den flles markedsordning for bananer i overensstemmelse med WTO-reglerne .
Som vi har redegjort for i begrundelsen , ville dette nemmest kunne opns via toldordningen .
Overgangsperioden har Kommissionen foreslet , fordi producenterne i Fllesskabet og i AVS-landene p denne mde ville have tid til at forberede sig p den nye ordning .
<P>
Hvis der skal ske en automatisk overgang til en ren toldordning , ville det endvidere vre meningslst at foretage en midlertidig opgrelse eller revision ved afslutningen af overgangsperioden .
<P>
Vedrrende prferencen for AVS-landene er det Kommissionens opfattelse , at 275 euro pr. ton er tilstrkkeligt til at sikre disse lande adgang til Fllesskabets marked .
En hjere prference ville ligeledes igen medfre angreb i WTO .
Hvis den hjere prference begrnser adgangen for de latinamerikanske lande inden for rammerne af C-kontingentet , ville den kunne fortolkes , som om man de facto igen ville indfre et specielt AVS-kontingent .
<P>
Jeg kommer nu til de ekstra sttteforanstaltninger til fordel for vores egne producenter i Den Europiske Union .
Som jeg tidligere har sagt , drejer det sig for Kommissionen i dens forslag frst og fremmest om at bringe markedsordningen i overensstemmelse med WTO ' s voldgiftskendelse .
Denne voldgiftskendelse angr ikke vores stttesystem internt i Fllesskabet .
Desuden vil jeg gerne gre opmrksom p , at dette system fungerer som et deficiency payment-system , det vil sige , at der er indbygget en garanti : Hvis priserne falder , stiger sttten automatisk .
<P>
Det sidste punkt er foranstaltninger til ligestilling af kologisk dyrkede bananer og fair trade .
Jeg skal gre opmrksom p , at der allerede findes horisontale foranstaltninger , som sikrer , at kologisk dyrkede bananer fra tredjelande er ligestillet med kologisk dyrkede bananer fra Fllesskabet .
Yderligere kan Den Europiske Union sikre tilskud til produktion af kologiske bananer inden for rammerne af de miljforanstaltninger for landbruget , som er fastsat i bestemmelserne om sttte til udvikling af landdistrikterne .
<P>
Foranstaltninger til afstningssttte for kologiske bananer kan finansieres af de nationale og regionale programmer .
Ogs fair trade-bananerne ville vre omfattet af de horisontale foranstaltninger for fair handel , som jeg hber , snarest vil blive vedtaget p basis af en tilsvarende meddelelse fra Kommissionen .
I denne meddelelse drejer det sig som bekendt ikke kun om fair trade-bananer , men om fair trade som helhed .
<P>
Som supplement til de nvnte muligheder kan udviklingen af produktion af kologiske bananer og udviklingen af produktion af fair trade-bananer i AVS-landene stttes inden for forordningens rammer via bistanden til de traditionelle AVS-lande .
<P>
Kommissionen er taknemmelig for de omfattende drftelser , som vi har kunnet fre her i dag .
Selv om den i betragtning af de aktuelle internationale forhold ikke ser sig i stand til at overtage Parlamentets ndringsforslag , skal det fastholdes , at hele sagen er blevet behandlet srdeles konstruktivt og grundigt , bde i de forskellige udvalg , som har leveret bidrag til Dary-betnkningen , og ved den hring , som for nylig fandt sted i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.30 .
<P>
Jeg udstter mdet , indtil formanden er kommet .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.25 og genoptaget kl .
11.30 ) <CHAPTER ID=3>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , nr De finder det belejligt , vil jeg gerne bede Dem om , at De ved anvendelse af forretningsordenens artikel 161 , stk . 1 , anmoder ordfreren og formanden for Budgetkontroludvalget om , at de tilkendegiver , hvad der er deres holdning i forbindelse med sammenhngen mellem begrundelsen og den beslutning , vi er i gang med at stemme om .
<SPEAKER ID=41 NAME="Stauner">
Fru formand , tillad mig en kort bemrkning om de fire ndringsforslag , der foreligger .
Principielt mener jeg , at et s bredt kompromis , som stttes af de fire strste grupper i Parlamentet , ikke igen br drages i tvivl , ved at der stilles ndringsforslag .
Under forudstning af , at der i vrigt ikke ndres ved det kompromis , som jeg endnu en gang skal takke alle deltagerne hjerteligt for , vil jeg imidlertid bede Dem om at stemme for ndringsforslag 1 fra PSE-gruppen , fordi det indeholder en fornuftig tilfjelse .
<P>
ndringsforslag 2 og 3 skal jeg afvise , fordi de indholdsmssigt ville gribe for meget ind i det samlede kompromis .
Jeg m afvise ndringsforslag 5 .
Jeg mener ikke , det er juridisk gyldigt , fordi det stter den klare bestemmelse i artikel 161 i vores egen forretningsorden ud af kraft .
Forslaget drejer sig i vrigt i sidste ende om en afstemning om begrundelsen for min betnkning .
Det drejer sig desuden , s vidt jeg kan se , om noget , der ville kunne danne prcedens , og som enhver kollega her i Parlamentet i fremtiden med fuld ret ville kunne pberbe sig .
<P>
Formanden for Parlamentet har givet tilladelse til ndringsforslag 5 .
Af respekt for formandens hje embede respekterer jeg derfor ogs denne afgrelse .
<SPEAKER ID=42 NAME="Theato">
Fru formand , gruppeformanden Barn Crespo har henvendt sig til mig .
Vi havde faktisk sidste mandag en udfrlig diskussion i Budgetkontroludvalget om lovligheden af dette sprgsml eller om , hvorvidt jeg som formand for udvalget burde gre brug af artikel 161 .
Nsten hvert eneste medlem i udvalget tog ordet .
Jeg har selv flere gang undersgt sprgsmlet om sammenhngen mellem den beslutning , der nu foreligger som kompromis , og den begrundelse , som er indeholdt i ordfrerens kommentarer , og som hun har ansvaret for .
Jeg har fastslet , at der er en sammenhng , og jeg har klart og tydeligt sagt , at det er hrde ord , der anvendes i denne foreliggende begrundelse .
Jeg ser mig dog ikke i stand til at vurdere stil og ordvalg p en mde , s jeg kan uddele karakterer , fordi jeg i s fald mtte gre det ved hver enkelt begrundelse .
Fra mit synspunkt er den saglige sammenhng til stede , og derfor har jeg besluttet mig til og meddelt udvalget , at jeg ikke tilbageviser denne begrundelse .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Fru formand , jeg har med 37 kolleger fra PPE fremsat dette ndringsforslag , fordi jeg har vret overrasket over den mde , hvorp man via medierne har udnyttet begrundelsen , selv om enhver br vide , men ikke gr det , at denne udelukkende forpligter ordfreren , og at den p ingen mde forpligter plenarforsamlingen .
Jeg er sledes blevet slet af den modsigelse , der findes mellem tonen i henholdsvis denne begrundelse og i selve beslutningen , idet de er totalt forskellige .
Det er grunden til , at jeg har fremsat dette ndringsforslag .
<P>
Nr det er sagt , tror jeg , det er rigtigt , som De har gjort , fru formand , at erklre det for modtageligt , fordi afstemningen om dette ndringsforslag er ikke en afstemning for eller imod begrundelsen , den sigter simpelthen blot p at konstatere afstanden mellem denne begrundelse og beslutningen .
<P>
Efter fru Stauners og fru Theatos forklaringer , i hvilke de offentligt og meget tydeligt gjorde rede for , at begrundelsen kun forpligter ordfreren og p ingen mde plenarforsamlingen , m jeg dog indrmme , at dette ndringsforslag nu ikke lngere tjener noget forml , og det er rsagen til , at jeg trkker det tilbage .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , for det frste vil jeg gerne konstatere , at ordfreren ikke har udtalt sig om det , der str i forretningsordenens artikel 161 , stk .
1 , som - og jeg citerer den franske udgave - udtrykkeligt siger : " ...
l ' expos des motifs doit tre conforme au texte de la proposition de rsolution ... " .
Efter den forklaring , som formanden for Budgetkontroludvalget er kommet med om sprgsmlet , finder jeg , at hendes ytringer br fremg af protokollen , ikke kun af hensyn til Parlamentet , men ogs af hensyn til de mulige virkninger , som denne begrundelse til sin tid mtte f .
<P>

<P>
Da ordfreren ikke har udtalt sig om dette fundamentale sprgsml , finder jeg derfor , at ndringsforslaget fortsat er fornuftigt , og De Europiske Socialdemokraters Gruppe tager det til sig .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
De fastholder med andre ord , hr . Barn Crespo , p vegne af Deres gruppe ndringsforslag 5 i henhold til forretningsordenens artikel 139 .
Er det rigtigt forstet ?
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Ja , fru formand , og jeg vil desuden gerne takke ordfreren for , at hun i et s flsomt sprgsml udtalte sig om sprgmlet , sdan som hun er forpligtet til .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Fru formand , jeg vil gerne p Den Liberale Gruppes vegne sttte hr . Barn Crespos forslag .
<SPEAKER ID=48 NAME="Stauner">
Fru formand , kre kolleger , hr. formand for Den Socialdemokratiske Gruppe , jeg har ikke udtrykkeligt gentaget det endnu en gang , men De m tro p mig , nr jeg siger , at jeg bde ved formuleringen af beslutningen og til sidst ogs af teksten i begrundelsen har vret srdeles bevidst om , at de skal vre i overensstemmelse med hinanden , og jeg har ogs selv gransket det meget omhyggeligt de sidste uger .
Jeg har ikke anset det for ndvendigt endnu en gang at sige dette udtrykkeligt , men hvis De nsker det , gr jeg det gerne .
Jeg anser mig selv for s samvittighedsfuld og intellektuelt begavet , at De vel mtte g ud fra , at jeg har overvejet det meget nje og meget omhyggeligt , og at jeg nok skal ptage mig ansvaret og ogs alle de konsekvenser , som De mske truer mig med .
<P>
Om ndringsforslag 5
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Fru formand , lige et enkelt ord for at gre det helt klart .
Jeg havde trukket ndringsforslaget tilbage , fordi jeg mente , det var undvendigt . Men hvis det sttes til afstemning alligevel , er det klart , at jeg vil sttte forslaget , og jeg vil opfordre mine venner til at gre det samme .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 5
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Fru formand , selv om nogle er tilfredse med den beslutning , der er blevet truffet , skaber dette en meget farlig prcedens .
Nr vi fremover fr en begrundelse , som nogle i Parlamentet ikke bryder sig om , har vi nu indfrt en praksis , hvor vi hver gang kan stemme imod , hvis vi nsker det .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , eftersom der har vret en stemmeforklaring , finder jeg , at denne afstemning er vigtig , for den lgger en dmper p fristelsen til at skrive uacceptable politiske smdebreve i forbindelse med Parlamentets beslutninger .
<P>
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0089 / 2000 ) af Rhle for Budgetkontroludvalget om udsttelse af afgrelsen om decharge for regnskabsret 1998 til Kommissionen for den konomiske forvaltning af 6 . , 7. og 8 .
Europiske Udviklingsfond
<P>
( KOM ( 1999 ) 227 - C5-0003 / 1999 - 1999 / 2004 ( DEC ) )
<P>
om decharge for regnskabsret 1998 til bestyrelsen for Det Europiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkrene , Dublin
<P>
( C5-0150 / 2000 - 2000 / 2094 ( DEC ) )
<P>
om decharge for regnskabsret 1998 til bestyrelsen for Det Europiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse , Thessaloniki
<P>
( C5-0149 / 2000 - 2000 / 2093 ( DEC ) )
<P>
om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1998
<P>
SEKTION IV - DOMSTOLEN
<P>
SEKTION V - REVISIONSRETTEN
<P>
SEKTION VI - DEL B - REGIONSUDVALGET
<P>
( SEK ( 1999 ) 414 - C5-0008 / 1999 - 1999 / 2166 ( DEC ) )
<P>
om udsttelse af afgrelsen om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1998
<P>
SEKTION VI - DEL A : DET KONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
<P>
( SEK ( 1999 ) 414 - C5-0008 / 1999 - 1999 / 2166 ( DEC ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=52 NAME="Frahm">
Vi havde et problem , da vi skulle lave stemmeliste , og det var , at vi ikke kunne finde ndringsforslaget fra De Grnne , PPE-DE , PSE og ELDR til punkt 5 .
Jeg ved ikke , om der er en mulighed for , at vi kunne f det lst hjt , s vi har en chance for at forholde os til det .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Ja , jeg tror ikke , det vil forsinke os meget i vores arbejde , fru Frahm .
Jeg skal forsge at vre s klar som muligt ved afstemningen .
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to beslutninger og de tre afgrelser )
<P>
Betnkning ( A5-0092 / 2000 ) af Khanbhai for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for gennemfrelsen af Det Europiske Kul- og Stlfllesskabs budget for regnskabsret 1998
<P>
( C5 / 0153 / 2000 - 2000 / 2077 ( DEC ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to afgrelser og beslutningen )
<P>
Betnkning ( A5-0097 / 2000 ) af Kuhne for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemfrelsen af det almindelige budget for regnskabsret 1998
<P>
Sektion I - Europa-Parlamentet / Bilag - Ombudsmanden
<P>
( SEK ( 1999 ) 414 - C5-0008 / 1999 - 1999 / 2051 ( DEC ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="van Hulten">
Fru formand , der er stillet to ndringsforslag til hr . Kuhnes betnkning , hvor det foresls at udstte decharge for Parlamentets vedkommende .
I disse ndringsforslag henvises der til generalsekretren .
Hvis et af disse ndringsforslag vedtages , vil De da som Parlamentets formand ptage Dem det fulde politiske ansvar for indholdet og tage konsekvenserne , hvis kravene i dem ikke opfyldes inden for fristerne ?
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Hr. van Hulten , som formand tager jeg ansvaret for at erklre disse ndringsforslag for modtagelige .
Jeg udtaler mig ikke om indholdet .
Parlamentet har endnu ikke stemt om forslagene .
Det er min opgave at vurdere , hvorvidt de er modtagelige eller ikke .
Jeg erklrer hermed efter grundigt at have undersgt situationen , at disse ndringsforslag efter min bedste overbevisning er modtagelige .
Bliver de stemt igennem , vil de naturligvis blive effektueret , som alt andet vi stemmer om .
<P>
Om ndringsforslag 4
<SPEAKER ID=56 NAME="Kuhne">
Fru formand , der foreligger her et ndringsforslag , som p meget kort og knap mde angiveligt skal dkke indholdet af to revisionsbemrkninger fra Revisionsretten .
Hvis De anser det for ndvendigt , kan jeg lse hele ordlyden af disse revisionsbemrkninger op . For min skyld er der ingen grund til det .
Jeg vil blot sige , at jeg er imod disse ndringsforslag , fordi jeg faktisk ikke anser det for rimeligt , at vi i Parlamentets dokumenter optager tendentise og kortfattede sammendrag af officielle dokumenter , selv om disse tendentise sammendrag fremlgges af formanden for Budgetkontroludvalget .
<P>
Om ndringsforslag 1 fra Verts / ALE-gruppen
<SPEAKER ID=57 NAME="Kuhne">
Fru formand , i punkt 6 , som vi skal stemme om i dette ndringsforslag , er den 15. maj fastsat som bindende tidspunkt .
Hvis vi vedtager dette , kommer vi i konflikt med en paragraf , der allerede er vedtaget .
Et tidligere sted , nemlig under punkt 10 , vedtog vi , at vi med henblik p forhandlingssituationen vil have valgmuligheder med hensyn til en bygningsadministration og en finansieringsplan frem til den 1. juli .
Det har vi allerede vedtaget , og det blev i sin tid ogs besluttet enstemmigt i udvalget , fordi vi accepterede , at det kun er muligt under hensyntagen til forhandlingssituationen .
Hvis vi nu uden hensyn til forhandlingssituationen faststter en frist til den 15. maj , ville vi ikke blot beslutte noget , som iflge udvalgets enige opfattelse slet ikke kan opfyldes , men vi ville ogs komme i konflikt med det , vi allerede tidligere har vedtaget .
<P>
Derfor anmoder jeg De Grnne om at trkke dette punkt tilbage , og i modsat fald anbefaler jeg , at vi stemmer imod det , s vi er i overensstemmelse med den vrige del af beslutningen .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Rhle">
Fru formand , vi trkker naturligvis ikke dette forslag tilbage , fordi det er kernen i vores forslag .
Det drejer sig om , at vi opfordrer administrationen til inden den 15. maj at fremlgge en handlingsplan for , hvordan der njagtigt kan opns forbedringer .
Vi nsker ikke det katalog over foranstaltninger , som kan komme senere .
Der er overhovedet ingen selvmodsigelse .
Det drejer sig om en konkret handlingsplan for , hvordan der i lbet af det nste r kan opns helt bestemte forbedringer inden for indkb , bygningsvsen og i sprgsmlet om personalepolitik , og jeg beder Dem stemme for forslaget .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0095 / 2000 ) af Mulder for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for regnskabsafslutningen for EUGFL , Garantisektionen , for regnskabsret 1993 , 1994 og 1995
<P>
( C4-0128 / 1998 - C4-0372 / 1998 - C5-0167 / 2000 - 1997 / 2167 ( DEC ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges afgrelsen og beslutningen )
<P>
Betnkning ( A5-0079 / 2000 ) af Casaca for Budgetkontroludvalget om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 723 / 97 om gennemfrelse af medlemsstaternes aktionsprogrammer inden for kontrol med udgifter der phviler EUGFL , Garantisektionen
<P>
( KOM ( 1999 ) 169 - C4-0225 / 1999 - 1999 / 0091 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0086 / 2000 ) af Dimitrakopoulos og Leinen for Udvalget om Konstitutionelle Sprgsml om Europa-Parlamentets forslag til regeringskonferencen
<P>
( 14094 / 1999 - C5-0341 / 1999 - 1999 / 0825 ( CNS ) )
<P>
Om kompromisndringsforslag 224
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , dette er et kompromisndringsforslag , som grupperne har forhandlet om indbyrdes , og som de forskellige grupper naturligvis gennemgik i aftes .
<P>
Vores gruppe sttter dette kompromisndringsforslag , dog med undtagelse af et enkelt ord : " plus " - " plus proportionnelle " .
Den engelske udgave vil formentlig vre " more proportional " .
Vi kan ikke acceptere det ord .
Men i henhold til forretningsordenen kan man ikke anmode om opdelt afstemning om et kompromisndringsforslag .
Jeg skal bemrke , at hvis ndringsforslag 100 og 101 begge vedtages , bliver resultatet prcis samme tekst som dette kompromisndringsforslag med undtagelse af det problematiske ord " more " .
Da jeg ved , at kolleger i andre grupper har prcis samme problem med dette ord , vil jeg gre venner og kolleger opmrksom p , at det vil vre hensigtsmssigt ikke at acceptere kompromisndringsforslaget , men i stedet at stemme for bde ndringsforslag 100 og 101 , som er forenelige , og dette vil s give njagtig det resultat , som mange nsker .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Tak , hr . Corbett .
Men jeg bliver ndt til at overholde forretningsordenen .
Jeg har fet et kompromisndringsforslag .
<P>
Hr .
Brok , vil De udtale Dem om hr . Corbetts indlg , s vi kan vide , om De accepterer at rette p kompromisndringsforslaget ?
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , vi nsker at fastholde kompromisforslaget .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Jeg vender mig nu til Parlamentet .
Er der nogen indvendinger imod , at vi stter dette kompromisndringsforslag til afstemning ?
Jeg har forstet , at det er tilfldet .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , jeg mener , at det vil vre rigtigt at stemme om det .
Men min gruppe og mange andre vil stemme imod for at sttte ndringsforslag 100 og 101 , som vil give nsten samme virkning med nogle mindre forbedringer .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Ja , hr . Corbett , men jeg er ndt til at sprge Parlamentet , om der er nogen indvendinger imod , at jeg stter kompromisndringsforslaget til afstemning .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , der er her fremsat et forslag efter de gldende regler . S skal der stemmes om det .
Hvis det forkastes , kan vi g over til de regler , hr . Corbett har foreslet .
Det er den enkleste mde .
Man skal stemme om forslaget , og hvis det forkastes , glder den fremgangsmde , hr . Corbett har foreslet .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Undskyld mig , hr . Brok , forretningsordenens artikel 130 er meget klar .
Den siger , at Europa-Parlamentets formand skal indhente Parlamentets samtykke til at stte et kompromisndringsforslag til afstemning , hvis der er indvendinger imod at tage hensyn til et sdant .
Jeg flger kun forretningsordenen , sdan som jeg skal gre det .
<P>
( Forslaget om at stte kompromisndringsforslaget under afstemning forkastedes )
<P>
Om ndringsforslag 118 fra Verts / ALE-gruppen
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , der synes at vre manglende overensstemmelse mellem de forskellige sprogudgaver af ndringsforslag 118 .
I den franske udgave henvises der blot til " les autorits comptentes " , mens der i den engelske henvises til " the competent devolved authorities " , hvilket udvider betydningen p engelsk .
<P>
Vi har udarbejdet vores stemmelister for dette ndringsforslag p grundlag af den franske udgave .
Men jeg kan forst , at originaludgaven rent faktisk er den engelske . Dette betyder , at medmindre ordet " devolved " i den engelske udgave kan slettes , vil jeg anbefale min gruppe at stemme imod dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Fru formand , det er den franske tekst , der er autentisk .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Udmrket , tak for denne prcisering .
<P>
Om kompromisndringsforslag 227
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , i gr meddelte vi Deres medarbejdere , at vi ikke ville sttte dette kompromisndringsforslag .
<P>
Om ndringsforslag 174 fra PPE-DE-gruppen
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , vi vil gerne anmode om delt afstemning , frst om udtrykket " fire femtedele " og derefter om resten .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Faktisk er denne opdelte afstemning planlagt til den oprindelige tekst , det vil sige , hvis ndringsforslaget forkastes .
Hvis De trkker dette ndringsforslag tilbage , kan vi stemme om stk . 29 ved opdelt afstemning .
Er det rigtigt forstet , hr . Brok ?
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , hvis vi gjorde det her , behvede vi ikke at indstte det mundtlige ndringsforslag i 29 .
Derfor ville det vre lettere at foretage det her .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Hvis jeg har forstet Dem rigtigt , nsker De alts - og jeg vender mig ogs til vores ordfrere - at vi stemmer om stk . 29 med fremsttelsen af et mundtligt ndringsforslag .
Er det korrekt ?
<SPEAKER ID=75 NAME="Leinen">
Fru formand , jeg stter stor pris p Elmar Brok , men her tager han fejl .
Kompromiset gik jo kun ud p , at vi ud over " groft " ( schwerwiegend ) ogs skulle tilfje " vedvarende " ( continuing p engelsk eller anhaltend p tysk ) .
Det er den gamle tekst .
Vi er ikke blevet enige om et flertal p fire femtedele . Det er simpelthen for sent nu .
Vi kan ikke nu opdele det endnu en gang .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Hvis ndringsforslagene trkkes tilbage , vil jeg g til afstemning om den oprindelige tekst .
Men i forbindelse med den oprindelige tekst i stk . 29 mener jeg , jeg har modtaget en anmodning om et mundtligt ndringsforslag fra en af vores ordfrere .
Jeg vil derfor nu give ham ordet , s han kan fremstte sit mundtlige ndringsforslag , og vi vil derefter stemme om dette stk . 29 ved opdelt afstemning og ved navneoprb .
<P>
Hr . Dimitrakopoulos , vil De fremstte Deres mundtlige ndringsforslag , s Parlamentet kan tage stilling til det ?
<SPEAKER ID=77 NAME="Dimitrakopoulos">
Fru formand , det mundtlige ndringsforslag bestr i at tilfje ordet " continuing " til anden del .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Det er klart .
Er der nogen indvendinger mod at tage hensyn til dette mundtlige ndringsforslag ?
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , denne interessante tanke er blot en mundtlig formulering af det kompromisndringsforslag , der netop er blevet forkastet .
Det er virkelig ikke i overensstemmelse med vores normale procedure .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Er der 12 kolleger , der modstter sig , at der tages hensyn til dette mundtlige ndringsforslag ?
<P>
( Flere end 12 medlemmer rejste sig for at gre indvendig mod det mundtlige ndringsforslag )
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , mtte jeg bede Den Socialdemokratiske Gruppe om at hre efter flgende : Alle kompromisforslag , som den har underskrevet , har den derefter selv nedstemt , eller den har trukket sit navn tilbage uden at informere os .
Jeg mener ikke , at det er en fornuftig forretningsgang og en mde , som vi kan omgs hinanden p .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , jeg m afvise hr . Broks pstand .
Der blev indget en rkke kompromiser , og vi respekterede disse kompromiser , undtagen i to tilflde , hvor der er problemer , hvilket vi undertiden finder ud af , nr vi kommer tilbage til de forskellige grupper med kompromiserne .
Jeg foreslog en lsning i begge tilflde .
I dette tilflde meddelte vi i gr Deres medarbejdere , at vi ikke ville underskrive dette kompromisndringsforslag .
Derfor skulle det aldrig have vret stillet i vores navn .
Det har muligvis vret et kompromis mellem ELDR- og PPE-gruppen , men ikke et kompromis , som vi har tiltrdt .
<P>
Inden afstemningen om det samlede forslag til beslutning
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg vil gerne fremfre en politisk erklring p min gruppes vegne i forbindelse med et sprgsml , som jeg mener har efterladt en drlig smag i munden p alle Parlamentets grupper , afstemningen om stk . 3 om sammenstningen og fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet .
<P>
Min gruppe vil stemme for Dimitrakopoulos- og Leinen-betnkningen , men jeg foreslr , at man plgger Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , at det i sin visdom finder en lsning p dette sprgsml , for det er et yderst flsomt sprgsml for hele Parlamentet .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Formanden .
Jeg vil gerne meget kraftigt rose vores to ordfrere , hr . Dimitrakopoulos og hr .
Leinen .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg kunne godt blive fristet til at flge hr . Cox ' eksempel , nr det glder fru Stauners betnkning om budgettet , men jeg m rligt talt sige , at fr jeg tog afsted til Strasbourg , var der nogle pensionister , som spurgte mig , hvad jeg tog afsted for .
Da de hrte , at jeg bl.a. skulle stemme om den betnkning om udsttelse af decharge , som vi drfter nu , bad de mig om at gre Parlamentets formand opmrksom p , at pensionisterne og deres parti , som jeg reprsenterer , er af den opfattelse , at udgifterne tynger Europa-Parlamentets budget alt for meget .
De hber derfor , at disse udgifter bliver reduceret med 50 % , og at de midler , man fr til rdighed p denne mde , bliver anvendt til en forgelse af de 15 medlemsstaters pensionsfonde , som har vret i en vanskelig situation alt for lnge .
<SPEAKER ID=85 NAME="Cox">
Den Liberale Gruppe stttede i dag ndringsforslaget fra Jean Louis Bourlanges fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti , hvori han opfordrer til , at beslutningen adskilles fra begrundelsen .
Forklaringen skal findes i flgende citater :
<P>
" I Kommissionen har man benbart udstedt parolen " gem og glem " .
Med store ord og svulstige lfter for fremtiden bortleder man opmrksomheden fra nutidens ubehandlede tilflde af interne uregelmssigheder .
"
<P>
" ... tjenestemandssystemet , der kun alt for ofte styres af forbindelser , er blevet endnu mere dominerende , end det var under Santers formandskab .
"
<P>
Disse bemrkninger er under alle omstndigheder overdrevne , urimelige og fuldstndig upassende i forbindelse med dechargeproceduren .
<P>
Ved den endelige afstemning om beslutningen stod vi i dag over for tre valgmuligheder : at stemme for , at stemme imod eller at stemme hverken for eller imod .
Vi valgte at stemme hverken for eller imod , og dette krver en forklaring .
At stemme for Stauner-betnkningen er at stemme for en udskydelse af dechargen , som vi alt taget i betragtning mener br gives nu .
Som vi forklarede i Budgetkontroludvalget , foretrak vi at stemme " ja " til reformen , men " nej " til at lade denne Kommission undglde for forgngerens synder .
<P>
I Den Liberale Gruppe har vi konsekvent vret positivt indstillet over for mange af elementerne i Stauner-betnkningen ssom adgang til dokumenter - det er en pligt , der phviler den siddende Kommission , at give adgang til dokumenter .
Men det politiske sprgsml henstr - er dette det rette tidspunkt og den rette sag til et offentligt opgr mellem Parlamentet og Prodi-Kommissionen ?
Det mener vi ikke .
<P>
Nr vi ikke stemmer for betnkningen , skyldes det , at vi nsker at markere , at vi foretrkker at komme i gang med reformen nu frem for senere , fordi vi p grundlag af de foreliggende oplysninger mener , at denne Kommission er en reformvenlig Kommission .
<P>
At stemme imod betnkningen ville blot fre til , at betnkningen blev sendt tilbage til Budgetkontroludvalget uden nogen klar tilkendegivelse af , hvad der skal ske derefter og med hvilke metoder .
Vi er imod en sdan fremgangsmde .
<P>
S vi har valgt at stemme hverken for eller imod .
Denne afstelse fra at stemme er velovervejet og ikke tegn p ligegyldighed .
Vores gruppe havde foretrukket at stemme for at give decharge og samtidig fremme reformerne , hvilket efter vores opfattelse ogs er nsket hos Kommissionen .
Desvrre var dette ikke en af valgmulighederne i dag , og derfor har vi valgt at stemme hverken for eller imod .
<SPEAKER ID=86 NAME="Ferreira">
Den franske socialdemokratiske delegation har stemt for fru Stauners betnkning om udsttelse af decharge for regnskabsret 1998 , idet dette var resultatet af et kompromis mellem vores politiske gruppe og PPE-DE- og ELDR-gruppen .
Denne beslutning afspejlede viljen hos et flertal af medlemmerne i Budgetkontroludvalget til at komme ud af det ddvande , fremlgningen af Stauner-betnkningen havde placeret svel udvalget som Parlamentet i med en fastlsning af Parlamentets relationer med Kommissionen p grund af en betnkning , der udtrykte mistillid .
<P>
Den franske socialdemokratiske delegation glder sig over , at det er lykkedes at skabe et flertal for at stemme for ndringsforslag 5 , der klart viser misforholdet mellem den beslutning , Europa-Parlamentets medlemmer har stemt for , og begrundelsen .
Medlemmerne har med denne afstemning slet fast , at begrundelsen ikke forpligter andre end ordfreren .
<P>
Den betnkning , som fru Stauner fremlagde for Budgetkontroludvalget , fremkaldte et kraftigt rre , ikke kun hos medlemmerne af dette udvalg .
Faktisk var det fremlagte dokument meget langt fra resultatet af dechargeproceduren , hvilket vil sige godkendelsen af det pgldende rs regnskaber og lovformeligheden af de afholdte udgifter .
<P>
Den beslutning , der er blevet stemt om i dag her i Parlamentet , indeholder en lang rkke rimelige krav og henstillinger til Kommissionen .
Udsttelsen og henstanden til Kommissionen angende svarafgivelsen giver denne mulighed for at svare p sprgsml fra Budgetkontroludvalget i den mellemliggende periode .
Det giver endvidere Budgetkontroludvalget en udsttelse , der er tilstrkkelig til at udarbejde en betnkning , der trffer en endelig beslutning om Kommissionens budgetforvaltning for regnskabsret 1998 .
<SPEAKER ID=87 NAME="Napoletano">
Delegationen fra det italienske parti PDS i Europa-Parlamentet , som jeg har den re at vre formand for , stemte imod Stauners betnkning om decharge for 1998 , da den ikke deler grundholdningen i denne betnkning .
I betnkningen koncentrerer man sig nemlig ikke om Kommissionens virksomhed i 1998 , der er genstand for dechargen - sdan som den defineres i traktatens artikel 205a og 206 samt i finansforordningens artikel 89 , stk . 5 - men hfter sig ved formodede tilflde af svig , hvoraf strstedelen fandt sted i begyndelsen af 90 ' erne i forbindelse med de tidligere kommissrers virksomhed .
<P>
Prodi-Kommissionen er i gang med et omfattende reformarbejde , som er ndvendigt for at modernisere Europas offentlige forvaltning og tilpasse dens organer til de mange udfordringer , den kommer til at st over for i de kommende r .
Vi er ogs overbevist om , at det er ndvendigt at ndre budgetkontrolprocedurerne og programmernes administrationsmetoder , da disse systemer har vist sig at vre utilstrkkelige .
Man skal nemlig ikke blot undg , at de tidligere tilflde af svig gentager sig , men frst og fremmest srge for , at det antal af forvaltningsfejl , som Revisionsretten omtalte i sin rsberetning , reduceres betydeligt .
<P>
Det er dog ikke ved at forsge at genoptage nogle nu afsluttede disciplinrsager - i mangel af nye beviser - at man vil kunne foretage en ordentlig og effektiv reform af Kommissionen .
Man skal huske , at 80 % af EU-midlerne administreres p nationalt plan . Man m derfor ikke tro , at man kan forbedre den finansielle forvaltning af EU ' s budget uden medlemsstaternes indsats og samarbejde .
<P>
Vi frygter desuden , at der bag denne uberettigede forflgelse ligger et forsg p at udnytte disse begivenheder til at underminere og svkke ikke bare Kommissionens virksomhed , men EU-institutionernes virksomhed i det hele taget .
Vi kan sledes ikke tilslutte os dem , der fremmer sdanne manvrer , og vi har derfor forkastet denne betnkning .
<P>
Betnkning af Kuhne ( A5-0097 / 2000 )
<SPEAKER ID=88 NAME="Van Brempt og Van Lancker">
I betragtning af den mangelfulde forvaltning inden for rammerne af politikken vedrrende udbud , bygninger og personale , som nvnt i Kuhne-betnkningen og i finansinspektrens beretning , mener vi , at decharge for gennemfrelsen af Parlamentets budget for 1998 skal udsttes .
<P>
Europa-Parlamentet skal anvende de samme strenge kriterier for sin egen forvaltning som for Kommissionen .
<P>
Vi er overbevist om , at der kun kan gives decharge til Europa-Parlamentet for gennemfrelsen af budgettet for 1998 under forudstning af , at der trffes konkrete foranstaltninger med henblik p at ndre denne beklagelige tendens .
Vi bakker derfor fuldstndigt op om en konkret handlingsplan , hvormed en sdan drlig forvaltning undgs i fremtiden .
<P>
Betnkning af Dimitrakopoulos og Leinen ( A5-0086 / 2000 )
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , jeg vil gerne understrege , at ingen i Parlamentet er enig i alle punkter og alle afsnit i denne vigtige betnkning .
Det er klart .
Det overordnede budskab , som vi sender til regeringskonferencen , er , at Parlamentet nsker , at regeringskonferencen er ambitis , tnker langsigtet og ikke kortsigtet og lser alle de sprgsml , der skal lses , hvis en Union p nsten 30 medlemsstater skal kunne fungere effektivt .
<P>
Vi har fremlagt et stort antal forslag .
De vil selvflgelig ikke alle blive vedtaget i den form , Parlamentet har anbefalet .
Men det er vi klar over .
Vi finder det rigtigt , at regeringskonferencen kigger p disse sprgsml , ser serist p dem og finder frem til hensigtsmssige lsninger , der giver Unionen mulighed for at fungere .
<P>
Min gruppe har , som De ved , og som Barn Crespo netop sagde , nogle forbehold p bestemte punkter .
De drejer sig isr om Parlamentets sammenstning , hvor forsgene p at n en kompromislsning desvrre faldt til jorden i sidste jeblik .
Vi m vende tilbage til denne sag og fremstte et godt forslag om et sprgsml , der har direkte relevans for Parlamentet .
Jeg har tillid til , at det kan lade sig gre .
Vi var meget tt p en kompromisaftale .
Vi br kunne lse dette problem .
<P>
Vi stemmer med glde for betnkningen under disse forudstninger og med de forbehold , jeg netop har beskrevet .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg har stemt imod denne betnkning .
Det er jeg ked af at mtte sige .
Jeg har stemt imod denne betnkning af nsten de samme grunde , som hr . Corbett har stemt for .
Jeg har de samme ml : en ambitis regeringskonference , som behandler reelle sprgsml , og som er langsigtet .
<P>
Jeg finder , at det budskab , som Parlamentet sender til regeringskonferencen med denne beslutning , er forvirrende .
Den , der lser den , ved reelt ikke , hvad det er for et budskab , som Parlamentet nsker at komme med i forbindelse med regeringskonferencen .
Og derfor , hr. formand , er jeg fuldstndig enig med mange af de ting , som siges i beslutningen , men jeg er uenig i mange andre og savner f.eks. inden for et s vigtigt omrde som Domstolen den ndvendige reform heraf og de klare retningslinjer , som man burde vre kommet med i denne forbindelse , og som nsten helt er udeladt i denne beslutning .
Af disse rsager har jeg , og det vil jeg gerne gentage , stemt imod med vemod .
<SPEAKER ID=91 NAME="Berthu">
Hr. formand , vi har stemt imod Dimitrakopoulos og Leinen-betnkningen , fordi den foreslr en meget stram , integreret og centraliseret model for EU , der gr imod vores opfattelse , og som kun vil blokere for udvidelsen .
Tre hovedlinjer i betnkningen forekommer os i srlig grad at vre uheldige .
<P>
For det frste en fderalisering af institutionerne via en generel indfrelse af kvalificeret flertal i Rdet , medbestemmelsesproceduren med Europa-Parlamentet , oprettelsen af tvrnationale valg til EU og en styrkelse af Kommissionens befjelser , hvilket peger i retning af at gre den til en EU-regering .
Det er alle foranstaltninger , hvis ndvendige , men ikke indrmmede modstykke medfrer en marginalisering af de nationale demokratier .
<P>
For det andet en konstitutionalisering af traktaterne samt tilfjelsen af et europisk charter om grundlggende bindende rettigheder , der lidt efter lidt vil underlgge befolkningerne tekster , der gr hen over hovedet p dem , og som plgges dem , uden at den enkelte har nogen mulighed for at undslippe .
<P>
For det tredje den totalitre afledning af det skaldte demokrati i EU med oprettelsen af mekanismer , isr smidigere betingelser for at anvende EU-traktatens artikel 7 , der gr det muligt at suspendere en medlemsstats rettigheder , alts mekanismer , der giver en hndfuld ledere myndighed til at praktisere et tankepoliti over hele kontinentet , herunder mod befolkninger , der udtrykker sig demokratisk som i strig .
<P>
Under forhandlingerne er et af de strste konfliktpunkter forrsaget af modstningen mellem den forudsigelige vkst i antallet af Parlamentets medlemmer p grund af udvidelsen og loftet p 700 medlemmer , som Amsterdam-traktaten har plagt Parlamentet .
Denne begrnsning er blevet besluttet for at f Europa-Parlamentet til at minde om et nationalt parlament , men den gr ikke andet end at s splid mellem landene , idet ingen af dem vil acceptere at reducere deres antal af medlemmer , og det forstr vi godt .
<P>
Gruppen af Union for Nationernes Europa foreslr at stte en stopper for disse konflikter og sprnge loftet p de 700 medlemmer .
Hvorfor ikke et Europa-Parlament med 1.000 medlemmer ?
Det kunne arbejde med grupper ud fra en variabel geometri , og dets originalitet ville med vldig kraft kunne pvirke fantasien .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg vil forsge at udtrykke mig tydeligt i denne forbindelse .
Jeg har stemt imod . Det har jeg ikke gjort alene .
Vi har med overbevisning gjort det p vegne af de europiske regionalister fra Verts / ALE-gruppen .
Vi udgr en del af gruppen De Grnne , men vi ville gennem denne holdning udtrykke vores skuffelse over , hvad der foreligger her i dag . Denne dagsorden er selvflgelig for begrnset .
Europa er meget ambitist , nr det glder udvidelse .
Det er godt , men Europa er ikke tilstrkkeligt ambitist med hensyn til at srge for en virkelig demokratisk opbygning , der er baseret p regionerne og befolkningerne .
Alle ndringsforslag , som gr ud p at indbygge denne dimension i Europa , er til vores beklagelse blevet forkastet .
Vi har derfor mttet konstatere , at de store staters magt i modstning til , hvad vi forventede , vil blive strre , og at Europa-Parlamentets magt og vores regioners mulighed for at vre reprsenteret deri , vil blive formindsket .
Vi hber derfor , at det vil lykkes regeringskonferencen at pbegynde en gennemgribende reform .
Vi har mttet stemme imod , fordi opbygningen af dette demokratiske Europa i for ringe grad er i overensstemmelse med vores opfattelser .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , som mange andre i gruppen De Grnne har jeg stemt imod denne betnkning af mange rsager , men navnlig tre .
<P>
For det frste er det ikke , hvilket mange mske tror , fderalisme , der nu kommer til udtryk i Parlamentet synspunkt , men snarere centralisme .
Det er de store stater , der fr mere magt . Det er de centrale institutioner , der fr mere magt .
Der er ikke skyggen af decentralisering eller uddelegering af befjelser , ingen tegn p , at der virkelig skal mere " kd p " subsidiaritetsprincippet .
<P>
For det andet er der ikke tale om nogen tilpasning til udvidelsen , hvilket mske er det allermest alvorlige .
For at hndtere en Union med 28 medlemsstater er det ndvendigt med en fleksibel struktur .
Der skal vre tydelige definitioner af kompetencen for det , der skal besluttes centralt , det , der skal besluttes i medlemsstaterne og det , der skal besluttes p regionalt plan .
Det er der imidlertid ikke spor af .
For at kunne klare en s stor union er det klart , at en stor del af de beslutninger , der nu trffes p centralt plan , skal decentraliseres til et lavere plan .
Ellers imploderer hele systemet .
<P>
For det tredje er dette ikke nogen demokratisk , konstitutionel proces , men et magtspil , der foregr bag lukkede dre .
Derfor har jeg stemt nej .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg nsker at give udtryk for min skuffelse over mine grnne kolleger og min egen gruppe , fordi jeg ikke fik mulighed for at stemme om to centrale ndringsforslag til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det ene var et ndringsforslag om vbenindustrien og vbeneksporten , og det andet drejede sig om atomvben .
Det var meget vigtigt for os at f mulighed for at tilkendegive , hvorvidt atomvben skal spille nogen som helst rolle i den fremtidige flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Desvrre ans mine grnne kolleger disse ndringsforslag for undvendige , hvilket giver anledning til at sprge , om De Grnne er ved at ndre politik vedrrende atomvben og vbenindustrien .
Jeg stemte imod selve betnkningen , fordi jeg mener , at get centralisering frer til mindre sikkerhed for de sm medlemsstater , mindre demokrati , mindre inddragelse af folk p lokalt og nationalt plan .
Dette er ikke i den almindelige europiske borgers interesse .
En ny forfatning for Europa , der skal tilsidestte de nationale forfatninger , at gre Den Europiske Union til en juridisk person og naturligvis get militarisering : Det er ikke det Europa , jeg nsker .
Jeg nsker et demilitariseret Europa , et demokratisk Europa , hvor befolkningen og ikke bureaukraterne har det sidste ord .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for ndringsforslag 100 til Dimitrakopoulos ' og Leinens betnkning om Europa-Parlamentets forslag til regeringskonferencen . Det blev desvrre ikke vedtaget af Parlamentet .
ndringsforslaget tager sigte p , at man ved valg til Europa-Parlamentet snarest muligt skal stemme ved hjlp af lister , der er ens i alle de 15 medlemsstater , det vil sige egentlige europiske lister .
Jeg tror , at dette ndringsforslag omhandler et emne , der vil bringe borgerne meget tttere p Europa og p Den Europiske Union . De borgere , der skal stemme , bliver nemlig klar over , at kandidaterne er de samme i alle 15 stater , og det fr dem til at forst , at Europa eksisterer , og at der er en mening med Europa .
Derfor stemte jeg for dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , jeg stemte for beslutningsforslaget , selv om der var enkelte punkter , jeg ikke var enig i .
Jeg beklager , at kun 238 kolleger stemte for teksten til sidst , og jeg vil gerne rette en bn til de ansvarlige her i Parlamentet . Det br undersges , om procedurerne virkelig har vret rimelige .
Nr der indgives s mange ndringsforslag , er det for mig et bevis p , at man ikke har haft tilstrkkelig mange afstemninger forinden , og nr der endda er kompromisndringsforslag , der ikke er blevet vedtaget , er det for mig et bevis p , at vi endnu ikke har vret modne til at stemme om det p plenarmdet .
Jeg anmoder ogs Dem , hr. formand , om at tage denne afstemning op i Parlamentets Prsidium og overveje , om vi ikke kan finde en anden ordning for sdanne procedurer med et sdant mammutafstemningsprogram , hvor vi stemmer i to en halv time .
Jeg mener i vrigt , at ikke t eneste parlamentsmedlem til sidst havde overblik over , hvad der i sidste ende faktisk stod i det .
Vi br ikke mere gennemfre procedurer p den mde p plenarmdet .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir">
Hr. formand , selv om jeg godkender de brede linjer i Dimitrakopoulos-betnkningen om regeringskonferencen , har jeg afholdt mig fra at stemme ved den endelige afstemning .
<P>
Under et punkt , nrmere bestemt punkt 32 , hvis indhold helt sikkert er undsluppet strstedelen af vores kollegers opmrksomhed , har man faktisk bnet vejen for p ny i forhandlingerne om den internationale handel , isr inden for WTO , at stte sprgsmlstegn ved de offentlige serviceydelsers aktuelle status uden den enkelte medlemsstats samtykke under pskud af at ville ndre traktatens artikel 133 og reelt give mulighed for at bryde med princippet om tilslutning fra samtlige medlemsstater til at forpligte EU ' s holdning til tjenesteydelser , investeringer og intellektuel ophavsret .
<P>
En forkastelse af ndringsforslag 57 , der ville have gjort det muligt at fjerne denne tvetydighed , fik mig derfor til at afst fra at stemme om teksten , uanset at jeg som tidligere nvnt er enig i de brede linjer , hvad angr regeringskonferencen .
Jeg er i vrigt sikker p , at regeringskonferencen ikke vil fastholde den nuvrende formulering af punkt 32 .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , jeg stemte for Dimitrakopoulos-betnkningen , selv om jeg har visse forbehold .
Jeg mener nemlig ikke , at Dimitrakopoulos-betnkningen er vidtrkkende nok , hvad den fderalistiske udvikling af Den Europiske Union og integrationen angr .
Det er nemlig min opfattelse , at vi skal g meget lngere og langt strkere i retning mod fderalisme , bort fra nationalstaterne , mere til regionerne , til Europas befolkninger .
Selv om udsigterne fr denne regeringskonference ikke er de optimale , hber jeg alligevel , at det er muligt at n frem til en eller anden ny bning .
<P>
Jeg er realistisk nok til at vide , at det er en gradvis udvikling .
Derfor stemte jeg for betnkningen og hber , at der i den nrmeste fremtid vil vre mange yderligere sdanne skridt .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Dehousse">
Hr. formand , jeg har afholdt mig at stemme ved den endelige afstemning af en rkke strre og mindre rsager .
Det var vanskeligt for mig at godkende beslutningen , idet den fr svel de bedste som de vrste konsekvenser .
P den anden side ville jeg heller ikke stemme imod , idet beslutningen sandsynligvis er et udtryk for det bedste , Europa-Parlamentet er i stand til at udrette p nuvrende tidspunkt .
<P>
Jeg mener , den indlysende konklusion af dette er , at Parlamentet endnu har meget langt igen , fr det bliver i stand til at opfylde de inderligste nsker hos strstedelen af EU ' s borgere .
Forkastelsen p mdet af to kompromisndringsforslag vidner i vrigt om vanskeligheden ved at finde reprsentativt flertal , og det samme er tilfldet med en kneben forkastelse eller accept af yderst vigtige institutionelle bestemmelser .
<P>
For blot at nvne et enkelt eksempel havde Parlamentet besvr med at opn et kompromis om sammenstningen af Kommissionen . Men sandheden tvinger mig til at sige , at kompromiset sidestiller to modstridende pstande .
Den vedtagne tekst vurderer faktisk , at antallet af medlemmer i Kommissionen br vre begrnset , medmindre det ikke er det .
Er det virkelig en seris holdning for et Parlament ?
<P>
Ainardi , Bakopoulos , Eriksson , Figueiredo , Frahm , Koulourianos , Meijer , Herman Schmid , Seppnen og Sjstedt ( GUE / NGL ) , skriftlig .
( EN ) Vi er medlemmer af forskellige partier inden for GUE / NGL-gruppen og har ikke stemt for betnkningen om Europa-Parlamentets forslag til regeringskonferencen .
Vi er imod , at Den Europiske Union udvikler sig i retning af en stat med overordnede befjelser i forhold til medlemsstaterne p alle politiske omrder , hvilket i praksis er det , man gr sig til fortaler for i betnkningen .
I stedet for at omdanne EU til en stat mener vi , at Unionen br demokratiseres .
Demokratiseringen af Den Europiske Union skal opns ved at mindske Kommissionens befjelser , indfre benhed og gennemsigtighed i Rdets lovgivningsproces og styrke de nationale parlamenters rolle p EU-plan .
<P>
Vi protesterer endvidere mod , at man i betnkningen taler for en militarisering af EU .
Vi insisterer p , at EU skal forblive en civil organisation , og at de alliancefrie landes srlige status respekteres .
<P>
Vi har den holdning , at regeringskonferencen skal tage MU-projektet op til fornyet overvejelse og foretage en ny vurdering af mntunionens mangel p demokrati og hjredrejede politikker .
Vi krver , at stabilitetspagten tages op til fornyet overvejelse , og at artikel 56 i traktaten omskrives , s ECB underlgges demokratisk kontrol .
Vi gentager vores fordmmelse af , at man ikke har sendt MU-projektet ud til folkeafstemning i alle medlemsstater .
<SPEAKER ID=100 NAME="Blak og Lund">
. De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt imod Dimitrakopoulos- og Leinen-betnkningen om Europa-Parlamentets forslag til regeringskonferencen .
Vi finder , at Europa-Parlamentet ved at insistere p en bred dagsorden ikke gavner det , der m vre hovedopgaven for regeringskonferencen , nemlig at f lst de udestende institutionelle problemer om sammenstning og afstemningsregler i Rdet , Kommissionen , Europa-Parlamentet , Domstolen og de vrige institutioner , hvilket skal muliggre udvidelsen .
Europa-Parlamentet burde i stedet lfte den vigtige opgave at sikre , at de vsentlige sprgsml , som skal lses , bliver drftet p en sdan mde , at Europas borgere bliver inddraget og forholder sig til de vigtige emner , der er til debat .
EU br bygge p en flles politisk vilje til at n de overordnede ml om fred , milj og velstand i Europa , hvor det er borgerne , der str i centrum .
Behandlingen i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , der vedtog udkastet til betnkning med et meget lille flertal , samt det faktum , at der til behandlingen i plenarforsamlingen er stillet mere end 200 ndringsforslag , viser , at denne betnkning ikke kan bidrage til at skabe et flles fundament for regeringskonferencen .
Uanset at vi ikke finder , at Europa-Parlamentet skal foresl alle disse ndringer af traktaten , har vi valgt at forholde os til de enkelte punkter , hvilket vil fremg af vores stemmeafgivning .
Vi vil dog gerne srligt pege p de punkter , som vi mener , regeringskonferencen skal koncentrere sig om .
<P>
Hvad angr sammenstningen af Europa-Parlamentet har vi stemt for , at antallet af medlemmer fra hver medlemsstat beregnes degressivt , sdan at Europa-Parlamentet bde afspejler befolkningstallene i de enkelte lande , og ogs det forhold , at det har en selvstndig vrdi for Europa-Parlamentets reprsentativitet , at de forskellige politiske synspunkter i de enkelte lande har mulighed for at blive reprsenteret i Parlamentet .
Hvad angr sammenstningen af Kommissionen , er det vigtigt , at alle lande har ret til en kommissr med de samme rettigheder og pligter . Dette skal navnlig ses i lyset af , at Kommissionen efter vores opfattelse fortsat skal vre i besiddelse af initiativretten .
Med hensyn til afstemningsregler i Rdet finder vi , at der skal findes en balance mellem hensynene til henholdsvis de sm og de store lande , hvilket gres ved at stille krav om , at der skal vre et bestemt antal stemmer i Rdet , der samtidig skal reprsentere et simpelt flertal af den samlede befolkning i Unionen .
<P>
Vi er bne over for at drfte en get anvendelse af kvalificeret flertal , idet vi dog afviser , at det skal vre hovedreglen .
En overgang til kvalificeret flertal m dog i hvert enkelt tilflde analyseres og debatteres grundigt , idet der skal findes en balance mellem det , der er grundlggende for de enkelte lande , og hensynet til , at samarbejdet skal fungere .
Det er navnlig vigtigt , at dette emne drftes lbende med de europiske borgere .
Alle medlemslande br vise politisk vilje til at f samarbejdet til at fungere .
Det er denne vilje og nsket om flles lsninger , som EU ogs i fremtiden skal bygge p .
Derfor er vi ikke nervse for , at EU efter udvidelsen vil blive lammet , hvis ikke der gennemfres en gennemgribende reform af traktaten nu .
Sidelbende med regeringskonferencen drfter medlemslandene en flles europisk sikkerheds- og forsvarspolitik .
Disse drftelser er slet ikke frdige , og vi finder ikke , at Europa-Parlamentet br komme med forslag til traktatndringer , fr resultatet er kendt .
Vi mener fortsat ikke , at EU skal vre en egentlig forsvarsalliance .
EU skal p dette omrde navnlig fokusere p konfliktforebyggelse og civil krisestyring .
Ligeledes sidelbende med regeringskonferencen drftes skabelsen af et charter om grundlggende rettigheder .
Vi vil endnu en gang understrege , at vi nsker et charter i form af et politisk dokument , og at det ikke skal bringes op p regeringskonferencen med henblik p at optage det i traktaten .
<SPEAKER ID=101 NAME="Campos, Candal, Carrilho, Casaca, Damio, Lage, Marinho, Seguro, Soares, Sousa Pinto, Torres Marques og Vairinhos">
De portugisiske socialdemokraters forpligtelse over for det europiske projekt er en permanent reference for deres handlinger og et af deres grundlggende principper .
<P>
Opbygningen af det nye Europa er i dag mere end nogensinde fr absolut ndvendig ikke kun for freden og fremgangen i Europa , men for hele verden .
Det europiske projekt er en udviklingsproces , som har forstet at tilpasse sig virkeligheden og leve op til historiens omskiftelser .
<P>
I dag str vi over for et af disse srlige jeblikke , hvor Den Europiske Union skal genoverveje og tilpasse sine politikker og sine institutioner for bedre at kunne leve op til udfordringerne i forbindelse med udvidelsen og dens institutioners effektive og demokratiske funktion .
<P>
At stile mod en fremadskridende politisk union , som forflger den fderale logik , som ligger i dens tilblivelse , styrkelsen af unionsborgerskabet , den konomiske og sociale samhrighed og befolkningernes kulturelle mangfoldighed er vsentlige og uadskillelige elementer i vores valgmuligheder .
<P>
De institutionelle flger af udvidelsen m ikke skade den grundlggende balance - som traktaterne udtrykker med succes - mellem den dobbelte legitimitet som en union af folk og en union af stater , som ligger bag det europiske projekt , og som p afgrende vis har bidraget til udformningen af dets institutioner .
<P>
Udbygningen af den europiske integration p verdensplan i retning af en politisk union skal p tilfredsstillende mde bevare denne grundlggende balance , som har sikret det europiske projekts succes , og som har samlet stater , der er s indbyrdes forskellige med hensyn til befolkning og territorium .
<P>
Udvidelsen m ikke under nogen omstndigheder bruges som undskyldning for at indfre institutionelle ndringer , som ikke har en direkte logisk eller politisk forbindelse til udvidelsen , og som ubegrundet kunne skade de balancer , der s forstandigt er blevet opbygget siden 1957 .
<P>
Det er i trofasthed over for disse principper og overbevisninger , at vi bedmmer og stemmer om Europa-Parlamentets forslag til regeringskonferencen om revision af traktaterne .
<P>
Og det var ogs i trofasthed over for disse principper og disse overbevisninger , at vi s os ndsaget til at stemme imod Dimitriakopoulos- og Leinen-betnkningen , som efter vores mening forsger at besvare udfordringerne ved udvidelsen ved hjlp af lsninger , som slr til lyd for en betydelig ubalance mellem den dobbelte legitimitet som en union af folk og en union af stater .
<P>
Hvad angr den foreslede lsning til sammenstningen af Europa-Parlamentet , er der sledes visse forhold , som ikke er blevet ordentligt sikret , og som efter vores opfattelse er fundamentale , nemlig behovet for at fjerne kvantificeringen af det mindste antal medlemmer , som hver medlemsstat har i Europa-Parlamentet , og indfrelsen af et degressivitetsprincip , som kan korrigere for de negative virkninger ved en nje anvendelse af regelen om forholdsmssig reprsentation .
<P>
Det , der er nvnt i betnkningen om sammenstningen af Kommissionen , er efter vores opfattelse heller ikke fuldstndig tydeligt .
Vedtagelsen af et kriterium , som stiller alle medlemsstaterne lige , svel i tilflde af at Kommissionen bliver sammensat af en kommissr fra hver medlemsstat , som hvis den skal fungere med et kollegium med 20 kommissrer , synes vi ikke er fuldt bevist og belyst i betnkningens forslag .
Det samme kan man i vrigt sige om iden med en simpel rotationsordning og om definitionen af rammerne for dens funktion , som vi finder burde vre fuldstndig knsat i tilflde af , at man vlger hypotesen om en Kommission , der kun bestr af 20 kommissrer .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om vedtagelse af beslutninger i Rdet i henhold til regelen om kvalificeret flertal , finder vi faktisk ikke , at den foreslede regel er den mest acceptable .
Selv om vi er enige i kriteriet om dobbelt flertal , synes vi i virkeligheden stadig , at det ville bedre at vlge en lsning , som baserer sig p behovet for at opn to tredjedele af medlemsstaternes jastemmer og p simpelt flertal af medlemsstater , som reprsenterer et flertal af befolkningen , for at der kan trffes en beslutning i Rdet , da vi finder , at der p denne mde vil komme bedre sammenhng i beslutningsprocessen .
<P>
I forbindelse med rotationsordningen for formandskabet for Rdet kan vi heller ikke acceptere den nye regel , der er foreslet om fordeling af formandskab i henhold til de forskellige sammenstninger , som nvnte institution kan f , sledes at hver medlemsstat ikke samtidig kan have forsde for mere end n af dem , og hvor der ogs skal vre en rotationsperiode p mindst to r .
Denne nye regel sikrer efter vores mening ikke den ndvendige balance og lighed mellem medlemsstaternes reprsentation i Rdet .
<P>
Forslaget om valg af 10 % af medlemmerne til Europa-Parlamentet ved hjlp af europiske lister er heller ikke tilstrkkelig klart .
Sandheden er , at den formulering , der er anvendt i betnkningen til at beskrive denne mulighed , efter vores mening er temmelig vag , og derfor ikke giver garanti for , at den kan bruges til at skabe en virkelig europisk offentlig mening , sdan som vi nsker .
Den europiske liste er en god id , isr hvis den kan sammensttes af personer , som europerne virkelig kan forholde sig til .
Men vi finder , at den fortjener at blive genstand for en dybere overvejelse for at f fjernet den frygt , som vi her retmssigt giver udtryk for .
<P>
Regelen om udnvnelser p baggrund af beslutninger truffet med kvalificeret flertal kan vi ikke acceptere .
Indtil i dag er alle beslutninger om udnvnelser i Den Europiske Union blevet truffet ved enstemmighed , og der kan ikke undgs kriser ved udnvnelserne .
Vi finder , at regelen om enstemmighed har den dyd , at den sikrer en bedre balance og hindrer eventuelle konfliktsituationer mellem store og sm lande inden for Den Europiske Union .
<P>
Men lad os ikke blande meningen med vores stemme sammen med dem , som har en egoistisk vision , der er begrnset af nationale interesser .
I modstning til andre nsker vi en Europisk Union , som er politisk strk , og som er i stand til at fordele suvernitet og i stadig strre omfang bidrage til den sociale fremgang og velfrd for sine borgere .
<P>
De portugisiske socialdemokrater vil fortsat vre til rdighed side om side med alle de politiske krfter , der gr ind for udvidelsen og udbyggelsen af vores politiske union , for at finde de bedste formler , som gr det muligt at fortstte vores politiske kamp .
<P>

<P>
Denne erklring afleveres med det samme som foreskrevet i forretningsordenen , men nogle af punkterne er under forbehold af et nrmere kendskab til de foretagne ndringer .
<P>
Det skal ogs tilfjes , at det p grund af den hast , hvormed man gik over til afstemning , ikke altid har vret muligt at forst , hvad der skulle stemmes om ( isr en vis forvirring mellem afstemninger om ndringer og om afsnit ) , hvorfor de portugisiske socialdemokratiske medlemmer forbeholder sig ret til - efter at have gennemget afstemningsresultaterne - at f foretaget eventuelle ndringer af deres stemmerafgivninger .
<SPEAKER ID=102 NAME="Ferrer">
Den udvidelsesproces , som Den Europiske Union har indledt , har anbragt den ved en korsvej , og den vej , den vil vlge , afhnger af , om den kan blive ved med at komme fremad .
Man kan derfor hvde , at den regeringskonference , der har fet plagt at g i gang med de institutionelle reformer , der skal gre udvidelsen mulig , har Den Europiske Unions fremtid i sine hnder , da den skal beslutte , om det skal vre den minireform , der er forudsat i Amsterdam-traktaten , eller om det skal vre en vidtrkkende reform , der gr det muligt for Unionen at tage imod de lande , som er ved at forberede sig p tiltrdelsen , og fortstte sit arbejde for respekten for menneskerettighederne , freden og den sociale retfrdighed .
<P>
P grund af det skelsttende jeblik , som den europiske integrationsproces befinder sig i , var det derfor passende , at Parlamentet kom med et signal om de mileple , som reformen efter dets opfattelse br flge .
Og Parlamentet anfrer i Dimitrakopoulos- og Leinen-betnkningen , som vi netop har vedtaget , og som jeg har stemt for , at vi skal fortstte fremad , og at det derfor er ndvendigt at udstyre Den Europiske Union med de ndvendige midler til at fuldfre det flles projekt om fred og velfrd , der blev indledt for 50 r siden .
Lad os hbe , at regeringskonferencen har det overblik , som de store udfordringer , som Unionen str over for , krver , og at den flger den sti , som Parlamentet har anvist .
<SPEAKER ID=103 NAME="Gillig">
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har vedtaget et ndringsforslag , der sigter p at fje flgende stning til artikel 289 i Traktaten om De Europiske Fllesskaber :
<P>
" Dog trffer Europa-Parlamentet med absolut flertal af sine medlemmer afgrelse om placeringen af dets hjemsted og alle dets mder . "
<P>
Jeg vil gerne minde om , at dette punkt ikke er p regeringskonferencens dagsorden , hvis vigtigste forml er at tilpasse institutionerne til udvidelsen .
<P>
I vrigt er sprgsmlet om Europa-Parlamentets hjemsted blevet omtalt i en dom fra Domstolen ( dom af 1. oktober 1997 ) og derefter fastslet med protokollen om fastlggelse af institutionernes hjemsted , som er knyttet som bilag til Amsterdam-traktaten .
Dette br vre tilstrkkeligt til at srge for , at dette sprgsml ikke bliver taget op p ny .
<P>
Til dem , der har planer om at opbygge et EU , hvis arbejds- og beslutningssteder er samlet p t sted , vil jeg sige , at vi mere end nogensinde tidligere br skabe et demokratisk EU , der er tt p alle sine borgere .
Det drejer sig om selve Parlamentets identitet og de befjelser , det krver .
<P>
Som fransk socialdemokrat og medlem af Europa-Parlamentet er jeg derfor meget imod ethvert forslag , der sigter p igen at stte sprgsmlstegn ved Europa-Parlamentets hjemsted i Strasbourg .
<P>
Det er , fru formand , rsagen til , at jeg har stemt imod dette forslag .
<SPEAKER ID=104 NAME="Hedkvist Petersen">
Udvidelsen af Den Europiske Union er et af de vigtigste sprgsml for Europas fremtid .
Den igangvrende regeringskonference har til forml at forberede EU p denne udvidelse .
For at sikre den korrekte gennemfrelse er der behov for en rkke institutionelle ndringer : EU skal gres mere effektivt og mere demokratisk , balancen mellem de sm og store lande skal opretholdes , og det er vigtigt , at regeringskonferencen afsluttes inden rsskiftet , s den pbegyndte udvidelse ikke forsinkes .
<P>
Betnkningen om regeringskonferencen er Europa-Parlamentets bidrag til regeringskonferencen .
Den drejer sig bde om de ndvendige institutionelle reformer , som ikke blev lst med Amsterdam-traktaten , og en rkke yderligere sprgsml , som ligeledes skal behandles inden udvidelsen .
Vi , de svenske medlemmer Pierre Schori , Jan Andersson , Gran Frm og Ewa Hedkvist Petersen , bakker op om betnkningens hovedtrk , men vi nsker at understrege flgende , hvor vi til dels har en anden opfattelse , hvilket var grunden til , at vi afstod fra at stemme ved den endelige afstemning .
<P>
Europa-Parlamentets rolle er at reprsentere folket i Unionen .
Udvidelsen medfrer , at flere staters reprsentanter kommer i Parlamentet .
For at vi kan bevare en effektiv beslutningsproces m fordelingen af pladserne ndres .
Vi gr ind for et loft p 700 medlemmer i Europa-Parlamentet .
Fordelingen af antallet af medlemmer pr. land bestemmes af folketallet i det pgldende land gennem degressiv proportionalitet .
Ved et eventuelt system med en europisk valgkreds skal antallet af medlemmer ikke sttes i vejret .
<P>
En ny stemmevgtning i Rdet er en forudstning for en vellykket udvidelse af EU .
Det er vigtigt , at lsningen bliver permanent og ikke krver ndringer med fremtidige udvidelser .
Der br skabes en balance mellem princippet " Et land - en stemme " p den ene side og " En borger - en stemme " p den anden .
Som et alternativ kan stemmevgtningen i Rdet beregnes fra grunden p basis af folketallet i de enkelte lande .
<P>
Vi mener , at alle medlemsstater skal have et medlem i Kommissionen .
Medlemmerne i Kommissionen arbejder for hele Unionen , og det er vigtigt for at skabe overensstemmelse mellem medlemsstaterne .
Derfor skal der inden for Kommissionen findes viden og erfaring fra alle Unionens lande .
P den mde styrker man ligeledes Kommissionens legitimitet .
<P>
Opgaven med at beskytte Unionens interesser mod bedrageri skal ligge hos de enkelte medlemsstaters institutioner og ikke forests af en overstatslig myndighed .
Det er dog vigtigt og nskvrdigt , at der findes europiske anklagere i alle medlemsstater , og at disse samarbejder .
<P>
Det skal krves enstemmighed i Rdet i sprgsml af konstitutionel og grundlggende karakter . Til disse hrer ogs sprgsml om den flles sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
Et tttere samarbejde mellem mindst en tredjedel af medlemsstaterne kan ikke glde forsvarssamarbejdet .
<P>
EU-samarbejdet er i frste omgang et civilt , europisk projekt og br adskilles fra det militre .
Medlemsstaterne har forskellige baggrunde med hensyn til militralliancer og alliancefrihed .
I Kln og Helsinki gjorde vi store fremskridt med forberedelserne til en forebyggende krise- og konfliktstyring .
Derfor er det vigtigt , at traktaten afspejler forskellen mellem det civile og det militre samarbejde .
Gensidigt forpligtende militrbistand hrer ikke hjemme i EU ' s traktater .
<P>
Vi er ikke parat til at ophve vores veto over for militrt samarbejde .
<SPEAKER ID=105 NAME="Inglewood">
Regeringskonferencens dagsorden er nu fastlagt af medlemsstaterne .
Vi kender nu dens generelle omfang , og det er klart , at en stor del af denne beslutnings indhold , uanset dens berettigelse eller mangel p samme , ikke har noget med den at gre .
Selv om Parlamentet er i sin fulde ret til at vre fremadstrbende , er det en fejl , at vi ikke koncentrerer vores bidrag om det , der rent faktisk skal drftes og besluttes p regeringskonferencen .
Jeg er bange for , at denne undladelse vil skade Parlamentets rygte og status , og at vi dermed ikke vil kunne yde det bidrag til regeringskonferencen , som vi har mulighed for .
<SPEAKER ID=106 NAME="Korakas">
Europas borgere og navnlig arbejdstagerne , landmndene , de sm og mellemstore virksomheder , kvinderne , de unge , de nyfattige , alle , der lider p grund af EU ' s politikker , giver allerede nu p mere eller mindre kamplysten vis udtryk for deres forbitrelse over og modstand mod de unionseuropiske tiltag .
<P>
Men i stedet for at lytte til deres kvaler og sttte de krav , der stilles af disse samfundsgrupper , flger beslutningsforslaget om regeringskonferencen storkapitalens ordrer , stiller sig bag monopolernes nske om militarisering af Europa , om interventioner i tredjelande , ogs militrinterventioner , og om yderligere begrnsning af den nationale uafhngighed og de enkelte landes folkelige suvernitet .
<P>
Efter den flles akt , Maastricht-traktaten og Amsterdam-traktaten tager EU nu , presset af udvidelsen og den nye orden , fat p sprgsml , som ikke har kunnet lses p de foregende regeringskonferencer .
<P>
P trods af erklringer om det modsatte str vi over for en integreret plan for storkapitalens angreb p de demokratiske , sociale , kollektive og individuelle rettigheder og frihedsrettigheder , som arbejdstagerne har opnet med hrde kampe inden for rammerne af det borgerlige demokrati .
<P>
Den Europiske Union udnyttes som rambuk for imperialismen , for de multinationale , til at knuse befolkningernes oprr , knuse deres kamp for en bedre fremtid .
<P>
Hovedformlet med de initiativer , der tages , angiveligt i demokratiets og " institutionernes effektivitets " navn , er at tjene monopolernes interesser , og de vil ganske givet blive konfronteret med Europas arbejdstagere , Europas befolkninger .
<P>
Hvad betyder ellers den mere udbredte anvendelse af flertalsprincippet p grundlag af et flertal af stater og EU-borgere , hvis ikke det er udtryk for en total ligegyldighed over for og undervurdering af de " mindre " landes , de mindre udviklede regioners , de svageste samfundsgruppers og i det hele taget EU-arbejdstagernes og de folkelige samfundsgruppers interesser ?
<P>
Hvad betyder det ellers , nr man vil fjerne de enkelte landes mulighed for at nedlgge veto , nr deres vitale nationale interesser er berrt ?
<P>
Hvad betyder turnusordningen mellem de forskellige nationaliteter for medlemsskab af Kommissionen og den kendsgerning , at der ikke bliver en turnusordning for EU ' s formandskab , hvis ikke det skal bevirke , at et skaldt mindre land holdes fjernt fra magtens centrum i lange tidsrum , hvilket gr det praktisk taget umuligt for det at forsvare egne interesser og befolkningens interesser , s vidt som dette nu er muligt inden for EU ' s rammer ?
<P>
Hvad betyder nedskringen af antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet - p trods af forgelsen af EU ' s medlemslande - hvis ikke det er en udelukkelse af de rster , der er til gene for storkapitalen og dens planer , og et forsg p at fremme politiske procedurer , som ikke vil tillade alternative forslag og vil begrnse sig til magtndringer , der er indholdslse og ufarlige for kapitalen ?
<P>
Hvorfor svkkes de nationale parlamenters rolle med en reel begrnsning af enhver form for demokratisk kontrol ?
<P>
Hvorfor ndres vgtningen af stemmerne i Rdet , s de store lande favoriseres i forhold til de sm ?
<P>
Dette og alle de andre ting i Europa-Parlamentets beslutningsforslag , som medlemmerne af KKE vil stemme imod , og i vrigt ogs alt , hvad der indgr i Kommissionens seneste forslag , kan kun fre til t resultat .
Europas befolkninger kan ikke forvente noget som helst positivt af denne regeringskonference .
Deres rettigheder er deres egen sag , og de er de eneste , der kan forsvare dem med deres egne kampe . Kampe , som EU kommer til at opleve som mere og mere intense , mere og mere dynamiske , ogs selv om Unionen forsger at bedrage , kaste blr i jnene og indsukre den bitre pille , s den bliver nemmere at sluge .
Kampe , som vil fre frem til EU-befolkningernes flles aktion , til en paneuropisk , magtfuld folkelig front mod EU og dets politik , en kamp for et andet Europa uden herskere , uden udnyttelse og uden krige .
<SPEAKER ID=107 NAME="Krivine og Vachetta">
, skriftlig . ( FR ) De planlagte institutionelle ndringer med henblik p EU ' s udvidelse , hvad enten de drejer sig om sammenstningen af Kommissionen , vgtningen af landenes reprsentation eller afstemninger med kvalificeret flertal , besvarer ikke det grundlggende sprgsml , der rejser sig 10 r efter Berlinmurens fald : Hvilket EU nsker vi at leve i ?
<P>
EU ' s politik adskiller de mest udviklede regioner fra enhver solidarisk logik , hvilket accelererer spaltningen af de multinationale fderationer .
Den plgger tvungne privatiseringer .
Unionen frer isr en politik som en brandmand , der lider af pyromani , p Balkan , hvor vi endnu ikke kan overskue de politiske , sociale og kologiske konsekvenser .
<P>
Planen for stabilitet i Sydsteuropa er en fiasko . Erklringerne fra regeringerne i steuropa om loyalitet over for NATO forhindrer ikke EU i at udvise foragt for disse lande og gre dem til genstand for en asocial politik .
<P>
Det er ndvendigt at skabe et andet EU , der er i stand til at blive udvidet mod st og mod syd til alle de befolkninger , der demokratisk udtrykker et nske herom .
En reel offentlig debat , der samler alle befolkninger i arbejdet med at udforme et charter om rettigheder , et projekt for det flles samfund , vil gre det muligt at g den rigtige vej .
<P>
Det er rsagen til , at vi har stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=108 NAME="Lulling">
, skriftlig .
( FR ) Jeg beklager ikke at kunne afgive en positiv stemme for betnkningen , der indeholder Europa-Parlamentets forslag til regeringskonferencen , p trods af de bestrbelser isr ordfreren hr . Dimitrakopoulos har udfoldet for til en vis grad at tilgodese de sm medlemsstaters interesser og flsomme punkter .
<P>
Det er utilstedeligt at ville nedskre den mindste nationale delegation , nemlig Storhertugdmmet Luxembourg , med en tredjedel , selv om man ikke gr i detaljer med at faststte degressivitet for de store delegationer .
<P>
Der er andre overdrivelser i denne faktiske " indkbsliste " , man har stemt for her , som jeg nvnte i mit indlg i gr , isr hvad angr sammenstningen af Kommissionen og beslutningsprocedurerne .
Afstemning med enstemmighed kan ikke begrnses til at glde beslutninger af konstitutionel karakter .
Det er fuldstndig urealistisk og utopisk at tro , at medlemmerne af de nationale parlamenter vil ratificere en traktat , der indeholder en oplsning af deres rettigheder , der er lige s unyttig som uacceptabel , og reelt vil vre en kastrering af de nationale parlamenter .
<P>
Formlet med regeringskonferencen er ikke at forge Unionens kompetencer , men derimod at tilpasse Unionens evne til at fungere i en Union , der er udvidet fra 15 til 26 eller mske endda 30 medlemsstater .
<P>
Med disse overdrivelser har et flertal af Parlamentet ydet EU en drlig tjeneste .
<SPEAKER ID=109 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
, skriftlig .
( SV ) Regeringskonferencen er en historisk mulighed , hvor medlemsstaterne kan udvikle EU til en demokratisk , ben og effektiv organisation , og derfor beklager vi , at medlemsstaternes regeringer ikke har den politiske vilje til en tilbundsgende reform af Unionen .
Vi glder os derfor over , at Parlamentet tager udfordringen med at reformere Unionen i denne retning op , men vi nsker at prcisere vores synspunkt som flger :
<P>
En Union med 25-30 medlemsstater kan ikke fungere som en Union med 15 medlemsstater , men vi har behov for bde en gennemgang af institutionernes funktion og en klarere arbejdsfordeling mellem medlemsstater og EU .
EU kan kun fungere effektivt og demokratisk , hvis EU udelukkende beskftiger sig med de grnseoverskridende sprgsml , mens de vrige sprgsml hovedsagelig skal lses p nationalt plan .
<P>
Det vanskelige ved regeringskonferencen er at finde den rette balance mellem nsket om at skabe en effektiv og demokratisk union , samtidig med at man tager hensyn til den historiske magtbalance mellem sm og store medlemsstater , det vil sige , man m tage hensyn til , at EU er en union af bde folk og stater .
P denne baggrund finder vi , at det er vigtigt , at man ved denne regeringskonference faststter Kommissionens strrelse til en kommissr pr. medlemsstat .
Med hensyn til magtfordelingen i Rdet har Kommissionen foreslet et system med dobbelt flertal i visse sprgsml , det vil sige , at der krves et flertal af medlemsstaterne , men disse lande skal ligeledes udgre et flertal af borgerne , for at en beslutning kan gennemfres .
Dette er vigtigt ud fra et demokratisk synspunkt med tanke p , at det dermed tydeliggres , at det er folket , der str bag stemmerne .
Folkepartiet sttter Kommissionens forslag , men understreger , at de sm lande ikke m stilles ringere .
Parlamentet br have 700 pladser , som skal fordeles efter folketallet i henhold til en degressivt proportional fordelingsngle .
Vi stiller os positivt med hensyn til at prve et nyt system med europiske lister , det vil sige , at et begrnset antal af de 700 pladser skal kunne besttes inden for en flles valgkreds .
Vi er klar over , at europiske lister i jeblikket har en begrnset forankring hos borgerne , men vi tror p , at et supplerende system med europiske lister p lngere sigt vil kunne fre til en styrket europisk identitet .
<P>
Et EU med omkring 25-30 medlemsstater vil medfre , at flere lande vil udnytte muligheden for , at nogle lande kan g lngere end andre p visse politiske omrder ( det skaldte tttere samarbejde ) .
Vi mener ikke , at dette br ses som en permanent lsning p problemet , nr EU bliver udvidet .
Risikoen med et a la carte-Europa bestr i , at helheden og grundtanken med EU-samarbejdet gr tabt .
Der er fare for , at sammenholdet mellem de samarbejdende lande slr revner , noget , som kan f meget negative konsekvenser for Unionen som sdan .
Fleksibiliteten br snarere ses som et midlertidigt alternativ for lande , som endnu ikke er modne eller tilstrkkeligt velforberedte til at indg i et tttere samarbejde .
Amsterdam-traktatens formuleringer om et tttere samarbejde er derfor en passende og acceptabel lsning .
Alt for mange koncentriske cirkler frer til et system , der er vanskeligt at overskue .
Unionens flles ml skal fremmes inden for rammerne af et sdant samarbejde , og ingen medlemsstater m udelukkes fra at deltage .
<P>
Vi bifalder EU ' s forbedrede muligheder for at drive en trovrdig udenrigs- og sikkerhedspolitik , s EU kan ptage sig et strre ansvar med hensyn til at lse konflikter i sit nromrde .
Samtidig understreger vi , at denne udvikling ikke m fre til , at vi fr to parallelle organisationer for konfliktlsning , som konkurrerer indbyrdes .
Derfor er det vigtigt at understrege , at denne udvikling skal ske i et tt samarbejde mellem NATO og EU , og at reprsentanter for disse organisationer snarest stter sig ned og bliver enige om en tilfredsstillende arbejdsfordeling .
<SPEAKER ID=110 NAME="Martin, David W">
Selv om jeg ikke kan g ind for hvert eneste komma i betnkningen , sttter jeg dens hovedtendenser .
<P>
Hvis vi nsker en vellykket udvidelse , er der behov for en rkke nglereformer .
<P>
En Union , der ikke kan trffe beslutninger , vil ikke vre nyttig for hverken nuvrende medlemmer eller ansgerlande .
Derfor m vi ge brugen af kvalificeret flertal ved afstemninger i Rdet for at undg en lammelse af beslutningsprocessen , vi m begrnse antallet af kommissrer , s Unionens udvende organ fortsat kan vre effektivt , og vi m begrnse antallet af parlamentsmedlemmer til 700 , s Parlamentet kan fungere effektivt .
<P>
Vi m fortsat forbedre Fllesskabets evne til ekstern handling og gennemfre en yderligere demokratisering af Unionens ngleaktiviteter .
<SPEAKER ID=111 NAME="Miranda">
Europa-Parlamentet har endnu en gang indtaget en principiel holdning uden hold i virkeligheden i forbindelse med de institutionelle sprgsml .
Som det har for vane , forflger det uden hmsko en fderalistisk linje .
Det er sledes tilfldet med forslagene til nsten total afskaffelse af regelen om enstemmighed , almindelig udbredelse af princippet om medbestemmelse , institutionaliseringen af de europiske politiske partier , oprettelsen af en europisk valgkreds , integrationen af Vestunionen , styrkelsen af Europol eller en mere udprget og generel konstitutionaliseringen af traktaterne .
Det er nogle skridt , som vi altid utvetydigt har taget afstand fra , og som vi fortsat vil tage afstand fra .
<P>
Med den foreliggende betnkning foresls der imidlertid nye og utilstedelige skridt .
Med det argument , at der er behov for en institutionel tilpasning for at klare den planlagte udvidelse , foresls der nu faktisk en enorm styrkelse - p forskellige niveauer - af de store landes beslutningsmagt og en uacceptabel reduktion af den magt , der i dag bliver givet til de sm og mellemstore , idet der implicit foresls og tilskyndes til oprettelsen af politiske ledelser , som er fuldstndig utilstedelige , endog med mulighed for planer om et " forstrket samarbejde " .
Vi modstter os naturligvis disse skridt .
<P>
Med vedtagelsen af en sdan betnkning forholder Europa-Parlamentet sig imidlertid samtidig ligegyldigt over for benbare og tydeligt presserende aspekter som f.eks. behovet for at overvinde eller i det mindste reducere de dybtgende demokratiske underskud , at ndre de monetre retningslinjer - nrmere bestemt stabilitetspagten - som er baggrunden for de aktuelle socialdemokratiske svber som arbejdslshed og mangel p beskftigelse , at ndre statutten for Den Europiske Centralbank med henblik p at sikre en strre gennemsigtighed og kontrol med og begrnsning af dens befjelser , at virkeliggre det allerede knsatte princip om konomisk og social samhrighed , som er et helt ndvendigt grundlag for et solidarisk og fremtidssikret Europa .
Ved at tage disse skridt ville Europa-Parlamentet gre sig selv re .
Hvis det vlger dem , der er fremlagt i Dimitrakopoulos og Leinen-betnkningen , betyder det en voksende afstand fra de befolkninger , som det nsker at reprsentere .
Derfor stemmer vi imod .
<SPEAKER ID=112 NAME="Murphy">
Regeringskonferencens kompleksitet krver ndvendigvis en kompliceret reaktion fra Europa-Parlamentet .
Dimitrakopoulos- og Leinen-betnkningen dkker en lang rkke sprgsml , som br behandles inden for rammerne af regeringskonferencen , der finder sted i resten af 2000 .
<P>
Den debat , der er get i gang mellem medlemsstaterne , afspejles i de synspunkter , der kommer til udtryk i Europa-Parlamentet , og det glder ogs spndingerne med hensyn til regeringskonferencens omfang .
<P>
Labour i Europa-Parlamentet mener , at det er vigtigt at afslutte regeringskonferencen inden udgangen af 2000 , s EU kan vre fuldt forberedt p udvidelsen .
For at opn dette mener vi , at regeringskonferencens rolle skal begrnses til at " rydde op " i de udestende punkter fra Amsterdam plus et begrnset antal andre sprgsml .
<P>
Labour i Europa-Parlamentet har stemt i overensstemmelse med denne holdning og givet udtryk for vores bekymring p flgende punkter :
<P>
Der hersker tvivl om , hvorvidt det er praktisk gennemfrligt med en supplerende europisk liste fra 2009 , hvor 10 % af parlamentsmedlemmerne skal vlges i en flleseuropisk valgkreds .
<P>
Vi er bekymrede over den europiske anklagemyndigheds arbejde , samtidig med at vi lgger vgt p at beskytte Unionens interesser og ressourcer imod svig p hele Fllesskabets omrde .
P samme mde skal lovgivningsforanstaltninger p det strafferetlige omrde over for svig , der skader Unionens interesser , planlgges meget omhyggeligt .
<P>
Labour i Europa-Parlamentet mener , at enstemmighed ikke skal begrnses til forfatningsmssige sprgsml , da sprgsml vedrrende beskatning og socialsikring skal behandles nationalt .
<P>
En konstitutionalisering af traktaterne og en opdeling i to er ikke acceptabelt for Labour i Europa-Parlamentet , og den samme bekymring vedrrende enstemmighed gr sig gldende her .
<P>
Labour i Europa-Parlamentet nsker et charter om grundlggende rettigheder , men indtil charterets indhold er fastlagt , br sprgsmlet om , hvorvidt det skal vre juridisk bindende , st bent .
<P>
Selv om der er behov for get koordinering p europisk plan af vores luftrum ( det vil sige Eurocontrol ) , skal tjenesteudbuddet forblive p nationalt plan - Kommissionen har aldrig foreslet en enkelt instans , og Eurocontrol findes allerede som koordinerende organ .
Kommissionen har ikke tidligere opfordret til oprettelse af en enkelt europisk instans for flyvekontrol , og nsket i betnkningen er overfldigt .
<SPEAKER ID=113 NAME="Sacrdeus">
Som reprsentant for De Kristelige Demokrater fra Sverige , som anser udvidelsen mod st som det klart vigtigste sprgsml for EU , vil jeg gerne fremstte flgende bemrkninger fr stats- og regeringschefernes kommende behandling af Den Europiske Unions magtbefjelser og beslutningsprocedurer , den skaldte regeringskonference :
<P>
1 ) Der br vre en kommissr pr. medlemsstat ( punkt 10 ) .
Det drejer sig om Kommissionen legitimitet , folkelige forankring og fremtid .
<P>
2 ) Der br vre mindst seks medlemmer af Europa-Parlamentet pr. medlemsstat og derefter et degressivt proportionalt system som i dag ( punkt 3.2 ) , og ikke som det foresls af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender kun fire medlemmer pr. medlemsstat og derefter et udelukkende proportionalt system .
Dette er ndvendigt for at afspejle den politiske bredde og mangfoldighed i de enkelte medlemsstater .
<P>
3 ) Der br ikke vre flleseuropiske lister eller en flles EU-valgkreds ( punkt 4 ) .
For ikke at gre afstanden mellem vlgere og folkevalgte endnu strre skal medlemsstaterne best som valgkredse .
<P>
4 ) Man br ikke faststte tallet 700 som loft for antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet ( punkt 3 ) , men der br vre mulighed for en vis fleksibilitet afhngigt af antallet af medlemsstater i EU .
<P>
5 ) Der br ikke indfres EU-finansiering af partier , som arbejder p europisk plan , og heller ikke en demokratisk risikabel og positiv udelukkelsesprocedure ( punkt 6 ) .
<P>
6 ) Beslutninger med kvalificeret flertal i Rdet skal ikke trffes ved simpelt flertal blandt medlemsstaterne .
Dette br i stedet vre to tredjedele ( punkt 8 ) - dette for at styrke legitimiteten .
<P>
7 ) En s alvorlig beslutning som udelukkelse af en medlemsstat skal krve enstemmighed blandt de vrige medlemsstater , ikke som foreslet af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender med fire femtedele ( punkt 29 ) ,
<P>
8 ) Socialsikring skal ikke betragtes som et sprgsml af flles interesse ( punkt 42 ) , men br forblive under den nationale lovgivningskompetence i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet .
<P>
9 ) EU ' s finansiering skal ikke vre helt uafhngig af medlemsstaternes bidrag ( punkt 44.4 ) .
<P>
10 ) Respekten for alliancefrie staters forsvarspolitiske lsninger og egen beslutningsret skal tydeligt opretholdes inden for rammerne af FUSP ( punkt 34 ) .
<P>
11 ) Subsidiaritetsprincippet ( der savnes desvrre fuldstndige henvisninger til dette princip i betnkningen ) skal integreres p en sdan mde , at EU ' s kompetence koncentreres til klart definerede , grnseoverskridende kernesprgsml for at gre det lettere for borgerne i de enkelte medlemsstater at finde ud af , hvilket organ der har ansvaret for hvad .
De nationale parlamenter og de lokale myndigheder skal spille en vigtig rolle ved at sikre overholdelsen af subsidiaritetsprincippet og kontrollere regeringernes adfrd i Rdet .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Da Europa-Parlamentet i dag slog sine synspunkter vedrrende regeringskonferencen fast , anbefalede jeg lsninger , der ogs tilgodeser de sm landes interesser .
Tendenserne til mindre forstelse for de mindre landes behov i Parlamentet vil ge modstningerne mellem Parlamentet og Ministerrdet .
<P>
Jeg er foruroliget over , at der ikke findes vilje til en afbalanceret lsning vedrrende stemmevgtningen i Ministerrdet og antallet af kommissrer , hvor man kunne tilgodese bde sm og store medlemsstaters interesser .
<P>
Jeg har gennem min gruppe stillet et ndringsforslag , der har til forml at garantere , at alle et lands nationaliteter og regioner er reprsenteret i Parlamentet .
<P>
Jeg stttede ogs det forslag , som understregede regionale ministres ret til at deltage ved Ministerrdets mder i sager , som falder inden for rammerne af deres selvbestemmelsesret .
<P>
Derimod nsker jeg at udtrykke min tilfredshed med , at der er s stor opmrksomhed om EF-Domstolens funktion .
Regeringskonferencen m nu tage hensyn til Parlamentets konstruktive forslag .
Jeg er yderst forbavset over forslagene om , at Europa-Parlamentets medlemmer skulle have ret til at deltage i udnvnelsen af dommerne .
<P>
Finland sttter forslaget om , at Kommissionen kan f mandat til at fre handelsforhandlinger om tjenesteydelser og immaterielle rettigheder i henhold til en afgrelse med kvalificeret flertal i Rdet .
Da Rdet trffer beslutning om forhandlingsmandater p denne mde , br der ogs vre krav om Parlamentets deltagelse .
Ellers gr den demokratiske og parlamentariske kontrol over handelsforhandlingerne tabt .
<P>
Da jeg anser betnkningen for useris med hensyn til kravet til beslutningstagning i Rdet , udnvnelsen af dommere og antallet af medlemmer i Parlamentet , stemte jeg imod betnkningen ved den endelige afstemning ( 238 stemmer for , 147 stemmer imod og 73 hverken for eller imod ) .
Eftersom betnkningen er omfattende , og der hersker stor uenighed , fr Parlamentets synspunkter kun ringe betydning .
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Hermed nede vi til ende med afstemningstiden .
<P>
( Mdet udsat kl . 14.02 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Jeg ville blot bede Dem om at undersge , om hr . Berlusconis navn ikke ved en fejltagelse skulle vre blevet opfrt p den tilstedevrelsesliste , der er medtaget i grsdagens protokol .
Jeg mener nemlig ikke , at hr . Berlusconi var til stede i gr .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Fru Frassoni , de ansvarlige tjenestegrene vil naturligvis foretage en kontrol , og det p en meget enkel mde , nemlig ved at sprge hr . Berlusconi selv eller hans assistenter , om han var til stede i gr .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , med hensyn til det , fru Frassoni sagde , har vi her til morgen sendt et brev til formand Fontaine . Vi kunne nemlig ogs godt tnke os at vide , hvordan det kan vre , at hr .
Berlusconi , der har travlt med valgkampagnen i Italien , str opfrt p tilstedevrelseslisten . Vi kunne godt tnke os at vide , hvad det er for en spgefugl , der str bag denne meget drlige spg , eller om der ligger noget bag , som ikke har noget med politik at gre .
Vi har derfor bedt fru Fontaine , Parlamentets formand , om at vre s venlig at foretage en intern undersgelse , som vi hber bliver afsluttet i lbet af den lille mdeperiode i starten af maj .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Det er naturligvis en forkastelig episode , hr . Fiori , og jeg hber , at man med denne undersgelse kan kaste fuldstndigt lys over denne sag .
<CHAPTER ID=4>
AKTUEL OG UOPSTTELIG DEBAT
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=5>
Irak
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0342 / 2000 af McKenna , Cohn-Bendit , Gahrton , Lucas , Lagendijk , Schroedter , Hautala og Lannoye for Verts / ALE-gruppen om FN ' s embargo mod Irak ;
<P>
B5-0344 / 2000 af Cox , Nicholson of Winterbourne og Haarder for ELDR-gruppen om Irak ;
<P>
B5-0346 / 2000 af Collins for UEN-gruppen om Irak ;
<P>
B5-0349 / 2000 af Marset Campos , Vinci , Boudjenah , Brie og Morgantini for GUE / NGL-gruppen om evaluering af embargoen mod Irak ;
<P>
B5-0364 / 2000 af Le Pen , de Gaulle , Gollnisch , Lang og Martinez for TDI-gruppen om evaluering af embargoen mod Irak ;
<P>
B5-0365 / 2000 af Buttiglione og Morillon for PPE-DE-gruppen om den truende krise mellem FN og Irak ;
<P>
B5-0374 / 2000 af Nar , Schori , Wiersma , Swoboda , Sakellariou og Martnez Martnez for PSE-gruppen om situationen i Irak .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , det er meget vigtigt at ppege , at sanktioner i sig selv er en form for krigsfrelse .
De er rettet mod de mest uskyldige civile , de uskyldige i samfundet , navnlig brn , de mest srbare .
Sanktionerne imod Irak er blevet et massedelggelsesvben imod landets hjlpelse befolkning .
Over 200 brn dr hver eneste dag .
Det er ikke acceptabelt .
Vi kan ikke tillade , at dette fortstter .
Denis Halliday , som trdte tilbage fra sin post som direktr for FN ' s humanitre mission i Irak i protest mod sanktionerne , bekrftede UNICEF ' s statistikker om , at 5.000 til 6.000 brn dr hver mned som et direkte resultat af sanktionerne .
<P>
Mary Robinson , hjkommissren for menneskerettigheder , har udtalt sig imod sanktioner for lnge siden .
Hun sagde , at man ikke kan forvente , at hun fordmmer brud p menneskerettighederne andre steder i verden , og s lader FN selv vre ansvarlig for det , der sker i Irak som flge af sanktionerne .
I februar fulgte Hans von Sponek , FN ' s humanitre koordinator i Irak , i Denis Hallidays fodspor , da han ligeledes trdte tilbage i protest mod de igangvrende sanktioner og bombningen af den irakiske befolkning .
F timer efter hans tilbagetrden trdte chefen for Verdensfdevareprogrammet i Irak siden januar 1999 ligeledes tilbage i protest mod sanktionerne .
Disse opsigelser m f verdenssamfundet til p ny at overveje begrundelsen for at fortstte sanktionspolitikken og bombningerne .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at 70 kongresmedlemmer har sendt et brev til Bill Clinton i USA , hvori de bad ham ophve embargoen , bad ham ophve sammenkdningen mellem de konomiske sanktioner og de militre sanktioner , der i jeblikket anvendes over for Irak .
Det er ikke blot her i Europa , at folk er bekymrede , det er over hele verden .
Hvis nogen s den glimrende dokumentarudsendelse af den verdensbermte journalist John Pilger , kunne de se , hvad det er , der sker .
Kan vi tillade , at dette fortstter , uden at sige noget om det ?
Det er en himmelrbende overtrdelse af de internationale menneskerettighedslove .
<P>
Sanktionerne er rettet mod samfundets mest srbare og pfrer dem lidelser , og samtidig lider landets elite og de mennesker , der er en del af Saddam Husseins regime , ikke under sanktionerne .
Det er den jvne befolkning , der lider .
Vi kan ikke tillade , at dette fortstter .
Det er forkert , og de amerikanske kongresmedlemmer , der sendte brevet til Bill Clinton , har ret : Vi m fjerne sammenkoblingen mellem de konomiske sanktioner og de militre sanktioner , der anvendes i jeblikket .
<P>
Vi m ogs behandle de bombninger , der finder sted uden FN-mandat .
Det er fuldstndig uacceptabelt .
En hel familie blev udslettet ved disse bombninger , hvilket fremgik af John Pilgers dokumentarprogram .
Det er noget , vi ikke kan ignorere , og vi m stte en stopper for denne umenneskelige politik .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige til min kollega og ven fru McKenna , at jeg er enig i alt , hvad hun sagde .
<P>
Ingen af Parlamentets medlemmer kan vre uberrt af den fortvivlende situation , som s mange irakere befinder sig i .
Forholdene er blevet beskrevet af respekterede internationale organer som UNICEF .
Vi har ingen som helst grund til at betvivle deres sandhedsvrdi .
Der er mangel p vigtige levnedsmidler og landbrugsinfrastruktur , der resulterer i alvorlige ernringsproblemer .
Irak , engang et af de konomisk mest velstende lande i regionen , reduceres til underudvikling .
Men vi m ikke gre os nogen illusioner med hensyn til det irakiske regimes rolle i befolkningens lidelser .
Regimets konstante afvisning af at gennemfre FN ' s resolutioner fuldt ud har frt til en situation , hvor sanktionerne fortsat hviler tungt p landet nsten 10 r efter Iraks invasion af Kuwait .
Endvidere har regimets afvisning af at acceptere olie-for-mad-programmet gennem fem r bestemt bidraget til den humanitre situation .
<P>
Her i Parlamentet har vi gode hensigter over for Iraks befolkning , og vi nrer et serist nske om en fredelig og varig lsning .
Vi m koncentrere vores foranstaltninger om at overtale Irak til at gennemfre FN-resolutionerne .
Vi m gre det helt klart i dette forum , at FN-resolutioner er juridisk bindende for alle FN ' s medlemmer .
Europa-Parlamentet m ikke p nogen mde undergrave legitimiteten af sdanne resolutioner .
Ethvert forsg p noget sdant vil vre vand p det irakiske regimes propagandamlle .
<P>
Regimet har selv mulighed for at f FN ' s sanktioner ophvet .
Hidtil har regimet beklageligvis foretrukket at lade sin befolkning blive truet af sygdom og sult frem for at respektere folkeretten .
<P>
En fuldstndig gennemfrelse af resolution 1284 forpligter bl.a. Irak til at samarbejde med Rde Kors om overvgning af tilbageholdtes hjemvenden .
Vi m huske p , at Parlamentet i januar enstemmigt vedtog en beslutning , hvori vi opfordrede Irak til i det mindste at svare p Rde Kors ' henvendelser om , hvor de savnede kuwaitere , som der findes dokumentation for , befinder sig .
<P>
Jeg har ogs mdt nogle af disse mennesker .
Jeg har delt deres lidelser med dem .
Vi skal helt klart forst , at det er en tragedie i sig selv .
<P>
Vi er som en lus mellem to negle .
Det er hjertegribende at se uskyldige brn blive ofret af deres egne ledere ud fra udelukkende personlige , politiske motiver .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Hr. formand , her i Parlamentet har vi i de sidste dage set en usdvanligt strk dokumentarfilm om konsekvenserne af embargoen mod Irak , og det vil jeg gerne takke Patricia McKenna for .
Civilbefolkningen , kvinder , mnd og brn dr p grund af embargoen .
Jeg vil ikke nvne tallene endnu en gang , for dem kender vi , og de er blevet gentaget meget ofte her i Parlamentet .
Men hvilken modstning og hvilken tragedie !
De rige og strke vestlige lande drber og udsulter befolkningerne under pskud af at forsvare menneskerettighederne !
Da der var krig i Jugoslavien , bombede amerikanske fly konstant byerne og drbte civile .
Det er bedre at sige sandheden , nemlig at USA ' s interesser er vigtigere end befolkningernes motiver .
<P>
Vi vil i dag stemme for et meget vigtigt forslag , nemlig et beslutningsforslag , hvor vi beder om , at sanktionerne og embargoen hrer op .
Efter min mening skal vi s ogs handle derefter og fre vores beslutning konkret ud i livet .
Det er uden tvivl vigtigt , at Irak fr en anden politik , og det er ndvendigt at kontrollere og afskaffe de vben , der findes i Irak , men der er i den forbindelse rigtigt mange dokumenter , som viser , at atomvben og kemiske vben allerede er blevet afskaffet .
Og dette er absolut ndvendigt .
Jeg mener dog ogs , at man br fre en klar politik for at afskaffe atomvben de steder i Mellemsten , hvor man har sdanne vben .
F.eks. er Israel fuldt af atomvben , og der er ingen , der beder Israel om at afskaffe disse vben .
I Kairo stemte EU desvrre ikke for den resolution , som Egypten anmodede om .
Man br efter min mening gre den strst mulige indsats for , at denne verden virkelig bliver fri for atomvben .
<P>
I dag vil jeg ogs gerne takke Dennis Halliday , som fru McKenna talte om , og som er ansvarlig for olie for mad-programmet .
I en verden af hyklere og karrierejgere var Dennis Halliday modig nok til at sige : " Jeg kan ikke st her og tie om de konsekvenser , jeg ser for det irakiske folk , og om den falskhed , USA ' s ministerier udviser " .
Der er ingen tvivl om , at Saddam Hussein er ansvarlig og skyldig , men hvor er man ogs ansvarlig og skyldig , nr man fortstter med at fre en politik , der fastholder et folk i elendighed , et folk som det irakiske , der har en rig historie og kultur , et folk , der bestr af kvinder , brn og mennesker , som beder om at f lov til at leve .
Jeg hber , at enden p embargoen mod Irak bliver enden p alle embargoer i verden .
Jeg tror , at dette er vigtigt for os alle sammen .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , kre kolleger , netop nu , hvor vi taler om et dramatisk tema , der er en skam for os , er hverken hr .
Ford eller alle de andre store personligheder i Parlamentet til stede , og ikke desto mindre har embargoen allerede nu varet i 10 r i Irak , 10 r , kre kolleger .
<P>
Man tror p krigen og missilerne , giftgasserne er det slut med , men de beskidte virkninger af denne krig , der aldrig har vret ren , fortstter .
Der bombarderes stadig bde i nord og i syd .
Man brnder kornmarkerne af i et land , der har opfundet landbruget , og man brnder dadelpalmer af dagligt .
I gr fortalte en prst i DNA , Strasbourg-avisen , hvordan han havde sat livet p spil blot ved at rejse rundt i urlandet Babylons land . For dem , der som jeg og som Den Nationale Front rejser dertil og krer ambulancer og transporterer medikamenter , er Irak en umdelig stor koncentrationslejr .
Vestmagterne beskytter 18 millioner kvinder , mnd , brn og gamle , en hel arabisk befolkning , der er fange i sit eget land . Millioner af dde hver dag , i hundredvis af brn , et folkedrab , der er systematisk , videnskabeligt , minutist , planlagt , kynisk og fordrvet .
<P>
Man angriber ikke kun fysisk og berver folk fdevarer , mlk , kd og frugter , man angriber ogs psykisk .
Der findes ingen bger .
Selv blyanter er forbudte under pskud af , at blyantsstifterne kunne anvendes som klelegemer p atomkraftvrkerne .
Der findes skoler , men der er intet papir .
Der findes lger , men ingen medikamenter .
Der findes hospitaler , men her har man ingenting .
Dette er forkasteligt .
Vi siger til dem , at de kan f fdevarer for olie .
Men vi fratager dem bde den olie , der tilhrer dem , og de fdevarer , som de kan kbe .
<P>
Og med hvilken ret , kre kolleger , isr De , som ikke er til stede ?
Forhold Dem ikke tavse !
Bliv ikke medskyldige !
FN-funktionrer siger deres stillinger op .
Vi skal ikke som belgierne i Rwanda komme 30 r efter og sige undskyld eller som Sankt Peter , der gr knfald overalt .
<P>
Det vil tjene EU ' s re at tale for disse unge arabere og dette storslede folk , som vi sender ud i mrket .
Det er udmrket at beklage illusoriske farer i Wien , men overtrdelsen af menneskerettighederne finder sted i Bagdad .
Lad os hbe , at Nabuchodonosor fra Washington befrier dette folk , der er slave i sit eget hus .
Vi m se at f dem ud af denne ulykke .
<P>
Jeg appellerer til Deres samvittighed !
Europa fralgger sig ethvert ansvar !
Som i 1936 , da man forblev tavse med hensyn til det , der foregik i Spanien , og som man har vret tavse med hensyn til lejrene , er man nu begyndt at forblive tavse med hensyn til Irak .
Vi m ikke vente , da dette folk kan forsvinde .
Hr. formand , kre kolleger , jeg beder Dem om at handle hurtigt !
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , kre kolleger , hvis vi om kort tid kan fremlgge en flles beslutning for Parlamentet , er det ikke alene fordi vi har til hensigt at opn en god samvittighed ved effektivt at fordmme forlngelsen af en embargo , som alle er enige om aldrig har net sit ml .
Det er ogs fordi vi tror , der er en reel mulighed for at forebygge en ny risiko for at udlse militre aktioner i dette land p baggrund af erfaringerne fra vores kollega Buttiglione , der har vret i Irak , og som har advaret os om , at man i dag ikke kan se bort fra risikoen for , at bombardementerne vil blive genoptaget .
<P>
Han har haft lejlighed til at mdes med reprsentanter for den irakiske regering , fra hvilke han kan have opnet en forpligtelse til at overholde De Forenede Nationers resolutioner .
Det er rsagen til , at han p det tidspunkt forpligtede sig til , at der sendes et kraftigt signal fra Parlamentet til det irakiske folk i det omfang , landets regering accepterer at gennemfre FN ' s resolutioner .
Vi har forpligtet os til at anmode om en jeblikkelig ophvelse af vbenembargoen .
Det er formlet med den flles beslutning , De vil f forelagt om lidt , og som vi er blevet enige om med samtlige grupper sdan , at den bestemt ikke behver nogen ndringsforslag for at markere Parlamentets enstemmighed over for dette smertelige problem .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Nar">
Hr. formand , jeg kan kun erklre mig enig i de indlg , vi netop har hrt , isr indlgget fra hr . Morillon .
Vi kan virkelig ikke fortstte med at acceptere denne situation .
<P>
Vi kan i vrigt glde os over i dag at fremlgge en beslutning til afstemning i Parlamentet , og jeg kunne godt tnke mig , at man benytter lejligheden til at ndre sit repertoire en smule med denne beslutning om situationen i Irak , der for frste gang har opnet tilslutning fra nsten samtlige politiske grupper .
En sdan enstemmighed giver tillid , idet samtlige underskrivere af denne beslutning er enige om det essentielle , og det er de ganske simpelt , fordi vi i dag ved , at det essentielle er en bestemt opfattelse af menneskelighed , relationer mellem befolkninger , vrdier , kort sagt den civilisation , Europa stter i centrum for sin identitet .
<P>
Denne beslutning , hr. formand , taler klart om overholdelse af FN ' s resolutioner , isr resolution 687 , 688 og 1293 samt resolution 1284 , som vi beder om at f uddybet nrmere .
Det er i vrigt vigtigt at nvne , at sidstnvnte er blevet stemt igennem af bare to medlemmer af Sikkerhedsrdet imod opfattelsen hos tre andre medlemmer , der undlod at stemme .
Det vil sige , hr. formand , at det irakiske regime hverken er befriet fra sit ansvar eller sine forpligtelser .
Det betyder ogs , at det internationale samfund for frste gang har vist sig at vre i overensstemmelse med de principper , det forsvarer , idet FN ' s forskellige udvalg er enige om at konstatere , at Iraks styre praktisk talt har gennemfrt alle resolutionerne med undtagelse af mindre vigtige punkter , der enten drejer sig om fortolkninger eller detaljer .
P dette punkt adskiller min opfattelse sig en smule fra hr .
Collins ' . Resultatet er , at disse uoverensstemmelser mellem Irak og det internationale samfund ikke berettiger en opretholdelse af embargoen .
Vi skal huske p , at det irakiske folk er uskyldigt .
Men det er det og ikke dets ledere , der aldrig er blevet demokratisk valgt , der i dag med menneskeliv betaler prisen for denne embargo .
<P>
Den tidligere ansvarlige for FN ' s program " olie for mad " , hr . Hans von Sponek , som fru McKenna omtalte for et jeblik siden , sagde : " Jeg er et menneskeligt vsen med en nd og et hjerte , og jeg kunne ikke lngere tolerere det , jeg s i Irak .
" Han besluttede at forlade sin post .
Misforholdet mellem de stadig nye krav fra visse medlemmer af Sikkerhedsrdet for at fastholde en ndesls embargo med de konsekvenser , det har for det irakiske folk er - og her vejer jeg mine ord - rent ud sagt forfrdende !
UNICEF taler om en halv million dde brn , siden denne embargo startede for ni r siden , og det er sket med den strste ligegyldighed fra de civiliserede samfund .
<P>
Jeg vil godt minde om , at loven i en krigstilstand omfatter respekt for civile .
Jeg vil ogs gerne minde om , at en mangelsituation for befolkningen ikke br fre til hungersnd .
Dette er ogs en af de store hjrnestene i den vestlige civilisation !
<P>
Vores beslutning , hr. formand , er meget sammenhngende .
Vi anmoder frst og fremmest om , at man respekterer samtlige FN ' s resolutioner , en nrmere forklaring p resolution 1284 og som flge heraf ophvelse af embargoen , en fortsat overvgning af det irakiske styre , samtlige parters overholdelse af bestemmelserne i FN ' s charter , herunder de medlemmer af Sikkerhedsrdet , der udfrer militre aktioner uden for international lovlighed , samt endelig en indsats for at finde en overordnet politisk lsning .
Kun dette , hr. formand , kan reelt svkke de autoritre regimer og fremme samarbejdet mellem alle befolkninger i omrdet .
EU br for en gangs skyld tale med en europisk rst !
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , hr . Morillon har allerede forklaret min gruppes holdning , som gr ud p at vedtage den flles beslutning .
Jeg vil dog gerne selv henvise til proceduren , som i dette tilflde forekommer mig vigtig .
Vi er i gang med en debat om aktuelle , uopsttelige og srlig vigtige problemer , en debat , som er blevet devalueret i den forstand , at vi ikke fr en redegrelse fra Rdet , sdan som Parlamentet havde anmodet om , da det optog dette punkt som en redegrelse fra Rdet .
<P>
Uden at kunne fremlgge noget gyldigt argument vil jeg gerne sige , at jeg synes , at den holdning , som Rdet har lagt for dagen , er en mangel p respekt for Parlamentet , isr nr Parlamentet giver Rdet lejlighed til at komme med en redegrelse om en hvilken som helst sag i henhold til bestemmelserne i forretningsordenens artikel 37 .
Det er virkelig selvmodsigende , at Parlamentet ikke kan f en redegrelse fra Rdet om et s flsomt sprgsml som dette .
<P>
Jeg vil derfor gerne , hr. formand , meddele , at min politiske gruppe har til hensigt p det kommende mde i Udvalget om Udenrigsanliggender at anmode om , at dette udvalg med baggrund i forretningsordenens artikel 42 fremstter et mundtligt sprgsml til Rdet , s Rdet kommer med et svar .
Hvis dette initiativ ikke nyder fremme , vil min politiske gruppe med baggrund i samme artikel fremstte et mundtligt sprgsml til Rdet , s Rdet reelt tager Parlamentets uro og bekymringer alvorligt , og at det reelt ivrkstter det , der er fastsat i traktaterne , det vil sige informere Parlamentet om og inddrage det i alle de forhold , som berrer og bekymrer Den Europiske Unions borgere .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Hr . Salafranca , jeg tror , at De og de , der er af samme opfattelse som Dem , kan gre Formandskonferencen lydhr over for problemet .
Formandskonferencen afholder snart mde netop her i Strasbourg for at fastlgge programmet for de kommende mdeperioder . I den forbindelse kunne man opfordre til det , De lige foreslog .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg er lige s bekymret som alle andre i Parlamentet over den irakiske befolknings lidelser som flge af sanktionerne , men ogs p grund af deres egen regerings handlinger .
Vi br alle huske p , at sanktioner undertiden er bedre end de alternativer , vi kan vre tvunget til at overveje .
<P>
Hvis vi skal sttte denne beslutning , skal Irak helt klart opfylde sine forpligtelser i henhold til alle FN ' s resolutioner .
Som Parlament m vi st ved vores beslutning fra januar i r , hvor vi krver , at alle kuwaitere og andre ikkeirakiske statsborgere , der stadig holdes fngslet i Irak , lslades .
Jeg havde lejlighed til at besge Irak i sidste mned .
Jeg mdte familierne til de kuwaitiske fanger .
Jeg kan sige Dem , at fdre ikke glemmer deres snner , brdre ikke glemmer deres brdre , brn ikke glemmer deres fdre ; det m vi heller ikke her i Parlamentet .
Vi skal minde Saddam Hussein om , at han m opfylde sine forpligtelser over for det internationale samfund , og vi vil s opfylde vores forpligtelser over for Irak .
<SPEAKER ID=131 NAME="Lamy">
Hr. formand , Kommissionen deler den bekymring , der er udtrykt i lbet af forhandlingerne .
Den beklager Iraks beslutning om ikke at acceptere FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1284 . Som isr hr .
Collins og hr . Morillon har bemrket , forsinker denne beslutning igangstningen af det nye kontrolinstrument og dermed en smidigere forvaltning af sanktionerne .
<P>
Vi er af den opfattelse , at programmet " olie for mad " stadig er den bedste lsning p kort sigt for at lindre det irakiske folks lidelser , og vi mener , at den irakiske regering br ndre sin ikkesamarbejdspolitik for i stedet , som det er blevet sagt , at opfylde samtlige FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner .
<P>
Siden Golfkrigen har Fllesskabet vret den vigtigste yder af humanitr bistand til Irak . Vi har ydet godt 240 millioner euro for at afhjlpe det irakiske folks betydelige lidelser .
Vi kunne i vrigt have udrettet mere , hvis ikke den irakiske regering havde plagt ngo ' ernes aktiviteter restriktioner , der skader gennemfrelsen af de humanitre hjlpeprogrammer i Irak .
Nr det er sagt , er vi udmrket godt klar over , at den humanitre bistand kun p kort sigt kan lindre nogle af virkningerne af denne forfrdelige konomiske og menneskelige situation .
<P>
Den konomiske situation i Irak kan kun forbedres gennem en udvikling af de konomiske aktiviteter efter ophvelsen af sanktionerne , hvilket medfrer , at man mske mere end i dag inddrager den irakiske regering i en dialog om at gennemfre Sikkerhedsrdets resolutioner .
P dette punkt tilslutter vi os forslaget til beslutning .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i eftermiddag kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=6>
Tjetjenien
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-350 / 2000 af Markov , Vinci , Papayannakis og Ainardi for GUE / NGL-gruppen om Tjetjenien ;
<P>
B5-0363 / 2000 af Malmstrm , Haarder , Maaten og Nicholson of Winterbourne for ELDR-gruppen om Tjetjenien ;
<P>
B5-0366 / 2000 af Oostlander og Posselt for PPE-DE-gruppen om Tjetjenien ;
<P>
B5-0375 / 2000 af Sakellariou og Krehl for PSE-gruppen om Tjetjenien ;
<P>
B5-0387 / 2000 af Schroedter , Cohn-Bendit og Gahrton for Verts / ALE-gruppen om den vbnede konflikt i Republikken Tjetjenien .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , Parlamentet har i lngere tid beskftiget sig med situationen i og omkring Tjetjenien .
Vi har med bekymring fulgt , hvordan fundamentalistiske islamiske krfter har forsgt at lsrive Tjetjenien fra Den Russiske Republik .
Vi vender os kategorisk imod enhver form for terrorisme og sttter kampen mod terrorisme i ethvert land i verden .
For mig udgr ethvert lands territoriale integritet og suvernitet et ukrnkeligt grundprincip .
<P>
I flere mneder har der imidlertid raset en krig i Tjetjenien , som ikke kan begrundes med alle disse argumenter .
Jeg har tilbragt over seks r af mit liv i Rusland og fler mig meget knyttet til dette land .
S meget mere berrer det mig , at Rusland reagerer p en fuldkommen uforholdsmssig mde i tjetjenienkonflikten og anvender militr magt .
Det er for mig absolut uacceptabelt at mtte tage den russiske hrs krnkelser af den humanitre folkeret til efterretning .
<P>
Jeg beklager og er dybt foruroliget over , at det ogs i Rusland igen er blevet normal politik at tnke i militre kategorier .
Den ldgamle sandhed om , at der endnu aldrig er opnet en varig lsning p en konflikt med militre midler , m igen vinde gehr .
Det er p allerhjeste tid at afslutte denne krig og finde vejen til en politisk lsning p konflikten , s vanskeligt og kompliceret det end mtte vre .
<P>
Men derudover er der behov for en enorm kraftanstrengelse for at genopbygge den delagte region for de mennesker , der har mistet hjem og ejendele p grund af krigen , og igen gre den vrd at leve i .
Kun p den mde er det p langt sigt muligt at skabe fred i dette arnested for konflikter .
Min gruppe sttter det foreliggende forslag , og vi anser det for ndvendigt , at Parlamentet sammen med parlamentsmedlemmerne fra Dumaen tager initiativ til at finde muligheder , s der omgende kan skabes fred .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , for 10 dage siden vendte FN ' s menneskerettighedskommissr , Mary Robinson , hjem fra en rejse til Rusland , hvor hun skulle undersge situationen i Tjetjenien med hensyn til brud p menneskerettighederne .
Mary Robinson fik kun begrnset adgang .
Hun blev ngtet et mde med den russiske prsident og fik en meget ydmygende behandling .
<P>
I sin rapport til FN ' s mde om menneskerettigheder i Genve redegr Mary Robinson for vidnesbyrd fra enkeltpersoner om meget alvorlige overtrdelser i Tjetjenien .
De vidner , hun mdte , berettede om mord p civile , tilflde af summarisk rettergang , henrettelser , voldtgter , tortur og bortfrelser .
Disse overgreb kan aldrig bortforklares under henvisning til indre anliggender .
Vi har et globalt ansvar for at forsvare de grundlggende rettigheder .
Overtrdelser af disse kan ikke - m ikke - ses som indre anliggender .
FN ' s hjkommissr skal fortsat have sttte til sit arbejde .
<P>
Europa-Parlamentet har ved flere lejligheder udtrykt uro over situationen i Tjetjenien .
Vi sttter Europardets beslutning fra sidste uge om at suspendere Rusland , hvis landet ikke indfrer foranstaltninger .
For en liberal kan hensynet til handel og kortsigtede fordele ikke g forud for forsvaret af menneskerettighederne .
Derfor reagerer vi kraftigt imod disse overgreb , men det er ogs grunden til , at vi anser det for meget vigtigt at samarbejde med demokratiske krfter i Rusland og med den nye regering .
Vi hber derfor , at vi kan f sammensat en flles delegation fra Europa-Parlamentet og fra den russiske Duma , der kan tage til Tjetjenien og diskutere , undersge og f en dialog i gang p stedet .
Vi forudstter , at Rusland medvirker og lader delegationen rejse frit .
Vi hber desuden , at EU lidt efter lidt kan bidrage til et genopbygningsprogram i regionen .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , krigen i Tjetjenien chokerer os alle sammen overordentlig meget p grund af den mde , hvorp den fres .
En guerilla bekmpes , uden at civilbefolkningen i den forbindelse sknes , tvrtimod udsttes ogs civilbefolkningen i allerhjeste grad for de grusomheder , som en krig kan medfre .
<P>
Mens den frste krig om Tjetjenien endnu kunne fremkalde sympati hos os som en kamp for autonomi og uafhngighed , s man kunne f orden i sagerne i sit eget omrde , m vi nu sige , at man , efter at denne krig egentlig endte godt for tjetjenerne , ikke har brugt den mellemliggende tid , og at Tjetjenien som land er blevet et fuldstndigt kaos , hvor kidnapning hrer til dagens orden , og hvor borgernes sikkerhed er forsvundet .
Der fandt dengang p et vist tidspunkt endda en invasion sted af tjetjenske generaler i Dagestan , en aktion , som virkelig ikke fortjente nogen som helst sympati .
Vi ser derfor , at der er forskellige strmninger inden for Tjetjenien .
P den ene side strmningen med militret , som mere sger samarbejde med Afghanistan eller regner med Iran , hvad angr sttte fra dem .
De andre to grupperinger sger mere en politisk lsning .
Den ene mere p en mde , som er beslgtet med , hvad vi i Vesteuropa egentlig ogs ville mene , og den anden , hvis lsning p ny er et forbedret forhold til Rusland .
<P>
Tjetjeniens prsident har kun begrnset kontrol over tropperne i sit land .
Det glder os at hre , at Maskadov ikke sttter sine militre styrkers aktioner .
Vi stter ogs stor pris p at hre , at det efterhnden indrmmes , at hr . Putin indirekte optager kontakt med de tjetjenske myndigheder .
<P>
Vi konstaterer endvidere , at Europardet har indtaget en holdning .
Vi ved fra den russiske delegation , som var til stede her indtil i gr , at det var et hrdt slag for dem , og vi har talt udfrligt med dem om det .
Vi har ogs hrt , at et tilsagn er muligt om en blandet parlamentarisk delegation , som p de bedste betingelser p ad hoc-basis udfrer en informationsopgave for at kunne kigge overalt i Tjetjeniens omrde , hvor de finder det ndvendigt .
Noget sdant br finde sted meget hurtigt , og jeg synes , det er vigtigt , at der i beslutningsforslaget , som foreligger p grundlag af den liberale tekst , er optaget et ndringsforslag , der gr ud p dette .
<P>
Vi sttter , hvad det angr , et overordentligt kort beslutningsforslag , mske det korteste , der nogensinde er udarbejdet her i Parlamentet , bestende af de frste to punkter i det liberale beslutningsforslag fulgt af det punkt , hvori Europardets beslutninger nvnes .
Vi vil gerne stemme imod artikel 1 , fordi denne endnu en gang drejer sig om sttte til denne udtalelse , som vi hellere vil erstatte med vores egen udtalelse .
Vi vil derfor gerne sttte artikel 2 i det liberale beslutningsforslag og endvidere ogs ndringsforslag 2 , som vedrrer den blandede parlamentariske delegation , som mske ogs i fremtiden kan opn noget mere , for det er fremtiden , det glder om .
Delegationen skal undersge , hvad man kan gre for fortsat at forsvare menneskerettighederne i regionen , men den skal ogs undersge , hvad vi kan gre i fremtiden for at hjlpe Tjetjenien p vej mod en demokratisk retsstat .
Hvem ved , om der ved hjlp af Den Europiske Union og Rusland engang i Kaukasusomrdet kunne oprettes en stabilitetspagt for Kaukasus .
<P>
Hr. formand , derfor sttter vi et beslutningsforslag , som oprindeligt ikke var vores , men som i jeblikket giver det bedste grundlag for en udtalelse fra Parlamentet .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg skal ikke gentage det , de tre foregende talere har sagt , og som jeg fuldt ud kan tilslutte mig .
Desuden vil min kollega Swoboda sige noget om det indholdsmssige i denne krig . Her i Parlamentet er der meget , meget bred enighed om fordmmelsen af krigen mod civilpersoner i Tjetjenien og fordmmelsen af den terrorisme , der er udget fra Tjetjenien , og ogs om , at vi nsker at opretholde gode og srlige relationer til Rusland .
P den anden side er vi fast besluttet p ikke blot at se til , nr Rusland med denne krig i Tjetjenien overtrder alle internationale konventioner .
<P>
Vi sttter fuldt ud forslaget fra hr . Lukin , medformand i fllesudvalget for Europa-Parlamentet og den russiske Duma , om at sende en fact finding mission til Tjetjenien og dr indhente informationer p selve stedet .
Vi vil p et senere tidspunkt , det vil sige efter denne delegations tilbagekomst , benytte disse informationer til i en stor debat her i Parlamentet under deltagelse af Rdet og Kommissionen at vedtage en virkelig velbegrundet beslutning .
Derfor og kun derfor plderer vi i Den Socialdemokratiske Gruppe for , at vi ikke vedtager et beslutningsforslag i dag - det ville i vrigt allerede vre det syvende - og frst venter , til vi faktisk har disse informationer , for derefter i en strre debat at n frem til en flles beslutning .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige , at vi p grund af politisk pragmatisme og p grund af loyalitet over for det arbejde , som vi udfrer sammen med de andre grupper i Parlamentet , vil sttte en flles holdning , hvori den grundlggende sttte til Det Europiske Rds beslutning og til udsendelsen af en flles delegation fra Dumaen og Europa-Parlamentet er omhandlet .
<P>
Vi br ogs sige , at vi ikke deler denne form for stilhed , som spreder sig om disse sprgsml i Europa-Parlamentet , som om det var en lavtliggende tge , som efterhnden dkker det hele .
Vi har endog set , at selv Det Europiske Rd udviser mere mod end Parlamentet .
<P>
Det er skammeligt , hvad der er sket i Tjetjenien , hvor man knuser et helt folk , og det er ogs skammeligt , at vi her i Parlamentet har skullet lytte til Mister PESC tale om sprgsml som " en afbalanceret magtanvendelse " eller anbefale de russiske myndigheder , at de reducerer konfliktens intensitet .
Hvad er en afbalanceret anvendelse i et tilflde som Tjetjenien ?
Hvad betyder afbalanceret ?
Dette er uacceptabelt .
Hvad betyder det at reducere konfliktens intensitet i Tjetjenien ?
Betyder det mske , at man holder op med at beg massakrer mod kvinder og brn ?
At man holder op med at bombe hospitalerne ?
Vi vil gerne bede om en forklaring .
<P>
Vi vil naturligvis blive ved med at mene , at der er tilstrkkelige grunde til at ophve samarbejdsaftalen i henhold til menneskerettighedsklausulen .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at sige , at jeg fuldt ud tilslutter mig det , som min kollega Daniel Cohn-Bendit sagde her i Parlamentet : I det Europa og i den verden , vi gerne vil opbygge , m det nu vre slut med at pberbe sig indre anliggender for at dkke over denne slags overgreb p hele folkeslag , det m vre slut med den slags undskyldninger .
Der findes ikke indre anliggender i den verden , vi nsker at opbygge .
Enten findes menneskerettighederne , eller ogs findes de ikke .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , vores gruppe sttter kraftigt den korte beslutning fra Den Liberale Gruppe , som ogs i det vsentlige bygger p en id fra os , fordi vi vil vise tredobbelt solidaritet . For det frste solidaritet med det tjetjenske folk , der fortsat er udsat for en akut trussel om folkemord , for det er dt , det drejer det sig om , og om energiinteresser .
Nr der fr blev talt om en ordnende faktor , vil jeg gerne sige , at det 20. rhundrede har vret fuldt af strke mnd , som via efterretningstjenester og p anden mde har anrettet kaos for derefter at kunne profilere og prsentere sig selv som ordnende faktor .
Det m vi heller ikke acceptere fra Putins side - det vil jeg gerne sige helt klart .
Derfor skal det tjetjenske folk beskyttes mod at blive offer for et folkemord , der frst og fremmest er begrundet i rstofinteresser .
<P>
For det andet er vi solidariske med vores kolleger ovre p den anden side af Ill , med kollegerne i Europardets Parlamentariske Forsamling , som har foretaget et modigt skridt , og som vi ikke br st tilbage for i kampen for menneskerettighederne .
<P>
For det tredje vil vi vise solidaritet med det russiske folk , for krigen i Tjetjenien truer i nationalismens tegn med at blive det omdrejningspunkt , som man vil forsge at benytte til at afskaffe retsstatslige forhold og pressefrihed , som i Rusland stadig har en svag position , og skrue tiden tilbage i Rusland .
Netop nr man str p det russiske folks side , m man arbejde for , at det ikke skal lykkes at afskaffe pressefriheden i Rusland , som det tydeligvis er sket i Babitskij-sagen og i mange andre enkeltsager , og for , at Rusland fortsat bevger sig i retning mod frihed og strre tilnrmelse til Europa .
<P>
Derfor siger vi helt klart ja til skridt , der modarbejder denne uheldige udvikling , og vi mener , det er vigtigt , at Parlamentet hurtigt selv kommer til stede i Tjetjenien og flger det eksempel , som Europardet og ogs FN-kommissr Robinson har vist .
Vores flles delegation tager snart afsted .
Det ville vre et stort fremskridt , hvis det skulle lykkes .
Og som sagt er det helt afgrende , at vi entydigt gr det klart , at vi str p menneskerettighedernes side , bde hvad det tjetjenske og det russiske folk angr .
Vi vil hjlpe begge befolkninger , og begge befolkninger har ret til at flge den vej , der frer til frihed og til en passende plads i det internationale samfund .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , udenrigspolitik skal vre baseret p moralske grundvrdier og principper , men ogs p , om der kan opns resultater svarende til mlstningerne , hvilket ikke m forveksles med opportunisme .
P baggrund heraf sttter jeg alt det , der her er sagt om fordmmelsen af den barbariske krig , som Rusland frer , en krig , der minder om de vrste perioder i Sovjetunionen .
Vi nsker imidlertid et Rusland , som ikke er en direkte efterflger af Sovjetunionen , men et nyt Rusland .
<P>
Om den nye prsident Putin kan garantere dette , er for mig et srdeles bent sprgsml , i det mindste efter det , jeg hidtil har set .
Derfor rokker det ikke ved vores fordmmelse af denne krig , at vi ganske vist fordmmer terrorismen , men i den russiske holdning ser en fuldkommen urimelig , upassende og uacceptabel reaktion .
Det skal fordmmes .
Alligevel br vi ikke glemme , at vi i denne sag samtidig vil opn noget , som er vigtigt for freden i Europa som helhed og i verden , nemlig en dialog med Rusland og i sidste ende et partnerskab med Rusland .
<P>
Desvrre bliver dette ganske vist i dag accepteret af Rusland i ord , men ikke i handlinger .
Derfor anser jeg det ogs for vigtigt , at der eksisterer denne flles delegation af parlamentsmedlemmer .
Samtidig med , at rdsformandskabet og Kommissionen reprsenterer de moralske vrdier og fordmmer denne krig , er det deres opgave at strbe efter , at vi sttter de krfter , der desvrre er alt for svagt reprsenteret i Rusland , men som alligevel nsker at flge en europisk kurs forstet som et europisk partnerskab , et partnerskab med Den Europiske Union .
<P>
Lad os st fast p fordmmelsen af krigen og delegationens besg . Efter delegationens besg skal vi drage konsekvenserne .
Hvis konsekvenserne skal vre skrappe , br vi i bevidsthed om disse ting ikke vige tilbage fra det .
<SPEAKER ID=141 NAME="Lamy">
Hr. formand , endnu en gang diskuterer vi i dette forum situationen i Tjetjenien .
Kommissionen og medlemsstaterne har i lbet af de seneste dage afholdt adskillige mder med de russiske parter . Ministrenes trojka den 7. april i Moskva med hr .
Putin og hr .
Ivanov og samarbejdsrdet med Rusland sidste mandag i Luxembourg .
<P>
Under disse forhandlinger gentog vi vores primre krav : en standsning af fjendtlighederne og en politisk dialog , adgang for og tilstedevrelse af internationale og humanitre organisationer , nedsttelse af uafhngige kommissioner til undersgelse af eventuelle overtrdelser af menneskerettighederne .
Alle disse krav er ogs indarbejdet i Europa-Parlamentets beslutning og i henstillingen fra Europardets parlamentariske forsamling .
<P>
Som fremhvet af Europa-Parlamentet har vi ikke fet et tilfredsstillende svar fra de russiske myndigheder p disse anmodninger .
Vi kan blot notere , at opgaverne for EU ' s og ECHO ' s ambassadrer endelig er blevet accepteret af hr . Ivanov p det sidste mde i samarbejdsrdet .
<P>
Diskussionerne for nylig i Europardet og Menneskerettighedsudvalget i Genve samt her i Parlamentet giver udtryk for en voksende bekymring i den europiske opinion .
Vi fra vores side sttter kravet fremsat over for Rusland af FN ' s menneskerettighedskommissr , Mary Robinson , om p grundlag af internationalt anerkendte kriterier at nedstte en bredt sammensat og uafhngig kommission , der skal undersge eventuelle overtrdelser af menneskerettighederne .
Rdet ( almindelige anliggender ) understregede p sit mde sidste mandag det vigtige i at fastholde en dialog , der p samme tid er ben og meget rlig , med de russiske myndigheder , herunder ogs p dette omrde .
<P>
Vi mener , at gennemfrelsen af partnerskabsaftalen br flges op af Rusland p alle punkter - og jeg mener virkelig alle punkter - for at give flere resultater , end vi har p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i eftermiddag kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=7>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Jdiske fanger i Iran
<P>
B5-0340 / 2000 af Belder og van Dam for EDD-gruppen om jdiske fanger i Iran ;
<P>
B5-0351 / 2000 af Sylla , Brie og Morgantini for GUE / NGL-gruppen om fanger anklaget for spionage i Iran ;
<P>
B5-0362 / 2000 af De Clercq for ELDR-gruppen om 13 jder og otte iranske muslimer , der forflges i Iran ;
<P>
B5-0367 / 2000 af Morillon , Trakatellis , de Sarnez og Maij-Weggen for PPE-DE-gruppen om iranske jder , der trues med ddsstraf ;
<P>
B5-0378 / 2000 af Titley , Zimmeray og Karamanou for PSE-gruppen om fanger i Iran anklagede for spionage for Israel og USA ;
<P>
B5-0383 / 2000 af Jonckheer , Srensen og Cohn-Bendit for Verts / ALE-gruppen om fanger i Iran anklagede for spionage for Israel og USA .
<P>
Akin Birdal
<P>
B5-0352 / 2000 af Uca , Marset Campos , Korakas , Papayannakis , Morgantini , Ainardi og Miranda for GUE / NGL-gruppen om den nye anholdelse af Akin Birdal i Tyrkiet ;
<P>
B5-0358 / 2000 af Malmstrm , Thors , Ludford og Duff for ELDR-gruppen om anholdelsen af Akin Birdal i Tyrkiet ;
<P>
B5-0368 / 2000 af Salafranca Snchez-Neyra og Morillon for PPE-DE-gruppen om respekten for de fundamentale demokratiske rettigheder i Tyrkiet ;
<P>
B5-0379 / 2000 af Sakellariou og Schori for PSE-gruppen om fngslingen af Akin Birdal ;
<P>
B5-0385 / 2000 af Cohn-Bendit , Ceyun , Frassoni og Flautre for Verts / ALE-gruppen om fngslingen af Akin Birdal , tidligere formand for menneskerettighedsorganisationen i Tyrkiet og nstformand i Den Internationale Menneskerettighedsorganisation ( IFRM ) .
<P>
Tibet
<P>
B5-0343 / 2000 af Messner for Verts / ALE-gruppen om det tibetanske sprgsml p FN ' s Menneskerettighedskommissions 56. mde ;
<P>
B5-0353 / 2000 af Sjstedt , Eriksson og Morgantini for GUE / NGL-gruppen om Tibet ;
<P>
B5-0361 / 2000 af Malmstrm for ELDR-gruppen om Tibet ;
<P>
B5-0369 / 2000 af Thomas Mann for PPE-DE-gruppen om Tibet ;
<P>
B5-0373 / 2000 af Muscardini for UEN-gruppen om Tibet ;
<P>
B5-0377 / 2000 af Sakellariou for PSE-gruppen om Tibet .
<P>
Ddsstraf i USA - B5-0341 / 2000 af Frassoni og Wuori for Verts / ALE-gruppen om afskaffelse af ddsstraffen i USA , med srlig henvisning til dommen over Juan Raul Garza ;
<P>
B5-0354 / 2000 af Boudjenah , Brie , Di Lello Finuoli , Manisco , Gonzlez lvarez , Miranda , Korakas og Papayannakis for GUE / NGL-gruppen om anvendelse af ddsstraf i USA ;
<P>
B5-0359 / 2000 af Haarder for ELDR-gruppen om afskaffelse af ddsstraffen i USA , med srlig henvisning til dommen over Juan Raul Garza ;
<P>
B5-0370 / 2000 af Bethell for PPE-DE-gruppen om afskaffelse af ddsstraffen i USA ;
<P>
B5-0376 / 2000 af Titley for PSE-gruppen om afskaffelse af ddsstraffen i USA , med srlig henvisning til dommen over Juan Raul Garza .
<P>
Zimbabwe
<P>
B5-0381 / 2000 af Corrie og Elles for PPE-DE-gruppen om situationen i Zimbabwe ;
<P>
B5-0382 / 2000 af Mulder for ELDR-gruppen om Zimbabwe ;
<P>
B5-0386 / 2000 af Maes , Lucas , Rod , Lannoye og Schrling for Verts / ALE-gruppen om Zimbabwe ;
<P>
B5-0389 / 2000 af van den Berg for PSE-gruppen om Zimbabwe .
<P>
Jdiske fanger i Iran
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , hvad sigter det foreliggende flles beslutningsforslag mod ?
Faktisk en korrekt og offentlig retssag mod de 13 medlemmer af det jdiske samfund i den sydiranske by Shiraz .
Europa-Parlamentet bestrider slet ikke Den Islamiske Republik Irans ret til at vende sig mod udenlandske spionageforsg og , i tilflde af afgrende bevisbyrde , at straffe disse .
<P>
Problemet er imidlertid , at anholdelsen og fngslingen af de 13 jder fra Shiraz indtil nu er en ren karikatur af en normal retssag , notabene en procedure , som Den Islamiske Republiks grundlov selv faststter !
Hvilke fundamentale indvendinger har vi s imod de iranske myndigheders retslige optrden ?
Allerfrst blev der rettet skiftende , lidet plausible beskyldninger mod de anklagede .
F.eks. proselytisme mod islam og flles undervisning af drenge og piger , en krnkelse af den adskillelse af knnene inden for undervisning , som er sdvanlig i landet .
Sidstnvnte anklage ld meget lidt trovrdig for det ortodokse jdiske samfund i Shiraz .
Til sidst fremkom de officielle anklagere med det nsten stereotype tema spionage for " Amerika og zionisterne " , det vil sige staten Israel .
Og sledes hnger ddsstraffen over hovedet p disse 13 jder .
Det har den vel at mrke gjort i mere end et r , for de blev arresteret i marts 1999 .
<P>
Hele affren lugter imidlertid strkt af den uophrlige magtkamp mellem den reformvenlige lejr omkring prsident Khatami og de konservative omkring revolutionsleder Khamenei . Og det sker p bekostning af et vrgelst jdisk mindretal p ca .
30.000 mennesker .
<P>
Hvilken holdning br Europa-Parlamentet indtage i denne vanskelige , indenrigspolitiske kamp , i betragtning af den konkrete sag med de 13 jder i Shiraz ?
Sttte af de iranske krfter , som bent siger , at de strber efter et samfund , der er baseret p loven og menneskerettigheder , og som er bne over for kontakter med Vesten , er da fuldstndigt indlysende .
Dette principielle valg indebrer samtidig , at de , der flger den hrde linje i Den Islamiske Republik , ikke skal have noget pskud til at sabotere denne lovende reformkurs .
<P>
Vores ndringsforslag til punkt 5 er netop baseret p denne sidstnvnte overvejelse .
Iranske fundamentalister vil nok med det samme benytte sig af lejligheden og betegne den europiske anmodning af Teheran om at sttte den fuldstndige afskaffelse af ddsstraffen - vel at mrke en bestemmelse , som direkte strider imod den islamiske lovgivning - shari ' a - som et fornyet forsg p delggende ( ! ) vestliggrelse af deres egen Islamiske Republik .
Og efter deres opfattelse er afskaffelse af shari ' a ensbetydende med afskaffelse af den nuvrende iranske statsform .
Denne tilfjelse fremmer kort sagt overhovedet ikke de 13 jders sag i Shiraz .
<P>
Europa-Parlamentet m derfor netop i denne sag om liv og dd ikke levere propagandistisk ammunition til de ultrakonservative i Iran , som i de seneste r bestemt er trngt over i defensiven af Khatami og dennes tilhngere .
Hvad vi forestiller os , er en klar , juridisk afvikling af denne tragedie , som forhbentlig ender med lsladelsen af alle fanger .
Det ville virkelig tilfre en smuk side til det jdiske samfunds godt 2.500-rige historie i persernes land .
Gud give det .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , i dag starter retssagen i Teheran mod de 13 iranske jder , der er anklaget for spionage .
Retssagen foregr for lukkede dre .
Disse personer har vret indesprrede i adskillige mneder under forhold , vi nsten intet kendskab har til .
Det var frst i forgrs , advokaterne , hvoraf nogle er blevet beskikket , har fet adgang til sagens akter .
Der er overhovedet ingen garanti for forsvarets rettigheder .
Jeg frygter derfor , at der kun er tale om en skueproces , selv om den alvorlige anklage kan fre til ddsstraf .
<P>
Da sagen startede , kunne vi hre visse af styrets hjtstende embedsmnd offentligt opfordre til at drbe dem med det samme .
Denne sag - og det tror jeg , alle er overbeviste om - der er helt igennem fabrikeret , har mobiliseret den internationale opinion i meget hj grad .
Den kraftige mobilisering , der har fundet sted overalt i verden og ogs i dag her i Strasbourg , har haft en effekt , idet de iranske ledere har bjet deres holdning isr ved at erklre , at strstedelen af de tiltalte ikke lngere skal mde i retten anklaget for spionage , hvilket er det samme som ddsstraf .
Tre er blevet lsladt mod kaution , og endelig har domstolen nu til morgen meddelt , at retssagen er blevet udskudt til den 1. maj , hvilket er et skridt i den rigtige retning .
Dog er der nogle af de omtalte personer , der stadig kan risikere ddsstraf , og de vrige hrde straffe .
<P>
De forskellige holdningsskift hos myndighederne viser klart deres rdvildhed .
Indtil sidste jeblik har de vret ude af stand til klart at definere anklagepunkterne .
Det er ligeledes klart , at opflgningen af denne proces delvist afhnger af , hvordan den politiske situation udvikler sig i Iran .
De seneste parlamentsvalg i februar markerede den nuvrende reformretnings sejr over de konservative , som omfatter de mest ekstremistiske elementer .
Retssagen indledes sledes p et meget specielt tidspunkt . P den ene side kommer der fra Iran tegn p bning og fremskridt , mens de konservative p den anden side forsger at hage sig fast i magten ved at udnytte alle de midler , de har til rdighed .
<P>
Denne sag med de 13 iranske jder risikerer derfor at blive brugt af den ene gruppe imod den anden som et led i disses interne konflikter .
I denne kamp er der ikke meget plads til retfrdighed og endnu mindre til menneskerettigheder .
Vi er derfor absolut ndt til at reagere .
EU sttter sig til vrdierne i Verdenserklringen om Menneskerettigheder fra 1948 .
Iran , der er medlem af FN , br ligeledes respektere disse .
<P>
Dette er grunden til , at vi skal krve lsladelse af fangerne , de 13 iranske jder , men ogs de otte andre muslimske fanger og studerende , som vi overhovedet ikke ved noget om .
Vi br ogs henvende os til EU ' s regeringer og f dem til at gre det samme .
Vi anmoder endvidere om , at observatrer overvrer retssagen , idet offentlige retsforhandlinger er en grundlggende regel for at gennemfre en retfrdig retssag .
Endelig br vi sige hjt og tydeligt , at udviklingen i vores forhold til Iran vil afhnge af overholdelsen af menneskerettighederne i dette land .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
Hr. formand , hr. kommissr Lamy , kre kolleger , siden 1979 er 15 jder blevet henrettet i Iran anklaget for spionage , men isr for at vre jder .
<P>
I dag bnes der en ny proces i Chiraz , i syd .
13 jder og otte muslimer , der ogs har vret tilbageholdt gennem et r i de iranske fngsler , risikerer at blive hngt .
Den yngste er kun 16 r gammel .
<P>
Allerede i september krvede Parlamentet med fasthed , at man respekterede disse fangers grundlggende ret til at f en retfrdig , korrekt og offentlig retssag , advokater efter eget valg og tilstedevrelse af internationale observatrer .
Med sejren til de mere moderate elementer ved det sidste valg troede vi , vi var blevet hrt .
Ikke desto mindre er det en parodi af en proces , der tegner sig med en undtagelsesprocedure afholdt for lukkede dre for en revolutionr domstol ledet af en eneste dommer , der er religis af overbevisning .
Hvad angr observatrer , har Teheran indtil nu ikke udstedt nogen visa .
Det betyder , at vi er meget skuffede , skuffede og bekymrede .
Vi krver fortsat med den strste fasthed , at det internationale samfund fr mulighed for at flge denne sag helt til afslutningen .
<P>
Derudover opfordrer Europa-Parlamentet p anmodning fra Den Liberale Gruppe Rdet til jeblikkeligt at udsende en officiel delegation for at besge fangerne .
Der bliver ikke nogen intern sag , nr det drejer sig om overtrdelse af menneskerettighederne .
Vores flelser str i forhold til vores bekymring .
Lad os gre det fuldstndigt klart .
I dag har Irans eventuelle tilbagevenden til det internationale samfund en pris .
Vi hber , at , Rdet og Kommissionen uden tvetydighed vil slutte sig til vores holdning .
Vi br forblive uforsonlige p dette punkt : Menneskerettighederne kan ikke forhandles .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , hr. kommissr , hvis vi var de eneste , der havde hvet stemmen de seneste dage for at advare myndighederne i Iran , ville 13 iranere anklaget for spionage udelukkende under foregivende af at have haft relationer med slgtninge i en anden del af verden netop i dette jeblik vre blevet dmt for lukkede dre ved en undtagelsesprocedure , der ikke ville have levnet dem nogen chance for at bevare de mest elementre rettigheder til at f et forsvar .
<P>
De har netop fet bekrftet med vores kollega Syllas egne ord , at denne sledes planlagte pseudokendelse i det mindste er blevet udsat nogle dage .
Det betyder , at den anden flles beslutning Parlamentet vil stemme igennem om denne sag , mere end nogen anden begrunder en undersgelse efter hasteproceduren .
Det vil ogs sige , at denne beslutning , der fastslr vores harme , har chancer for at blive hrt i Iran , hvor resultatet af det seneste valg har fremkaldt hb om en positiv udvikling p dette omrde , hvor - alle har allerede sagt det fr mig - vi har en pligt til fortsat at vre p vagt , hvad angr menneskets mest elementre rettigheder .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FR" NAME="Zimeray">
Hr. formand , da vi for nogle mneder siden blev klar over , at de 13 iranske jder var blevet fngslet , det er nu et r siden , var vi bekymrede over deres skbne .
De iranske myndigheder , der nskede at berolige os , sagde p det tidspunkt : " Det er ikke en racistisk proces , fordi der sammen med de 13 jder ogs er mange muslimer , der er arresteret og anklaget for den samme forbrydelse . "
<P>
I dag indledes retssagen udelukkende mod de iranske jder adskilt fra de medanklagede muslimer , hvilket for os beviser , hvis et bevis overhovedet skulle vre ndvendigt , at denne retssag , som vi nu har fet at vide vil blive udskudt , ikke er en reel retssag .
<P>
For nogle r siden , hr. formand , kre kolleger , husker De , og det er blevet nvnt , at " et antal iranske jder blev arresteret for spionage for Israel . " ?
De blev dmt p dette grundlag , og de blev hngt .
<P>
Hvem er de anklagede ?
Det er ndvendigt at gentage det her . Det drejer sig om en skomager , en kirkegrdsbetjent , en ung mand , der endnu ikke er fyldt 16 r , og to oldinge .
Man har svrt ved at tro , at disse personer kan bringe det iranske demokrati i fare .
Hvad anklager man dem for ?
Det ved vi faktisk ikke !
Vi har ikke ret til at kende anklagen .
Et brev til en familie i Israel har mske vret tilstrkkeligt til at udlse denne sag .
<P>
Vi har i en tidligere beslutning og i gentagne breve stttet af formanden anmodet om at besge fangerne .
Det er blevet afslet .
Vi har dernst bedt om at mde familierne , der , s vidt jeg ved , ikke lever skjult .
Det er ogs blevet afslet .
Vi har anmodet om - og der er tale om en stttet beslutning - at kunne overvre retssagen .
Dette er indtil nu blevet afslet .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , vi br tage forholdsregler , der str njagtigt i forhold til den risiko , disse 13 personer lber , og med kraft gentage vores anmodning om at sende observatrer til denne retssag , vores anmodning om at f adgang til sagens akter og vores uforsonlighed i forholdet til Iran .
<P>
Jeg nsker ikke , at vi en dag om ikke s lnge skal vgne op og hre , at disse 13 personer er blevet henrettet , fordi de var jder .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. formand , kre kolleger , ogs Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance sttter helhjertet det flles beslutningsforslag , som vi i dag vil stte under afstemning .
Jeg tilslutter mig ogs alle de tidligere talere .
Men jeg tilslutter mig ogs de massive protester , som allerede i en rum tid har fundet sted i hele verden i forbindelse med denne sag , som f.eks. i dag kl . 18.00 i Bruxelles foran den iranske ambassade .
<P>
Det er en speciel dag i dag , den 13. april 2000 , dagen for den skaldte " retssag " .
Allerede i 1979 , 1993 , 1998 og 1999 er der fra Europa-Parlamentet sendt beslutninger til dette land , men hvad sker der med dem ?
Gennem Amnesty International og jdiske familier og organisationer har vi hrt , at der den 8. marts 1999 blev tilbageholdt og arresteret 13 iranske jder og ligeledes muslimer .
Den yngste er 16 r , den ldste 48 .
rsag : spionage .
Endnu en gang .
<P>
Man har anmodet om at sende breve , uden resultat .
Den israelske udenrigsminister , David Levy , sender et brev til forskellige ministre , herunder den belgiske minister , for at gre opmrksom p , at disse mennesker slet ikke er ansvarlige for spionage .
Det er sledes lrere i hebraisk og bl.a. ogs personer , der er ansvarlige for udfrelsen af religise ritualer .
<P>
Tre af de 13 har fet lov at vlge en advokat , de andre er blevet ptvunget en . I dag kl .
11.30 meddelte man mig , at forummet af jdiske organisationer i Belgien siger , at der ikke vil komme nogen retssag .
Der hersker angst i de jdiske samfund .
Hvilke muligheder er der ?
Mennesker forsvinder , de er stadig fngslede , men hvor lnge , eller de bruges i en studehandel ?
Det er hjst foruroligende at flge .
Jeg hber , at Iran vil handle i sknhed og klogskab , men ikke med had .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , vi skal vre klar over , at omkring 17 jder allerede er blevet henrettet i Iran efter anklager om spionage , som i grunden ikke bestr i andet end at kontakte nogen i verden udenfor , srligt i Israel eller USA .
Det er for mig en uacceptabel holdning for ethvert land , der hvder at respektere menneskerettighederne .
<P>
Disse 13 , der blev arresteret i hemmelighed , blev holdt fngslet et hemmeligt sted i to eller tre mneder .
Endvidere var disse 13 alle religise ledere eller ledere inden for det jdiske samfund .
Derfor kan vi kun tolke denne retssag som et overlagt angreb p det jdiske samfund i Iran .
Vi ved , at de ikke fr en retfrdig rettergang , den bliver ikke ben for offentligheden , og vi aner ikke , om disse mennesker fr bistand af en advokat .
<P>
Lad os udsende et meget klart budskab fra denne sal : Hvis Iran hvder at respektere menneskerettighederne , br retssager som denne aldrig tillades .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , vi var meget tilfredse med den styrkelse af prsident Khatamis moderniseringskrfter , som sidste valg udvirkede .
Samtidig blev der imidlertid ogs vakt hb om en fremskyndelse af demokratiseringsprocedurerne , respekten for menneskerettighederne uden diskrimination p grund af kn , religion og etnisk oprindelse og styrkelsen af dialogen inden for Den Europiske Union .
<P>
Imidlertid er sagen med de 13 medlemmer af det jdiske samfund , heriblandt en 16-rig , endnu et led i en lang rkke af forflgelser , der ofte er ledsaget af ubegrundede anklager , mangel p tolerance og diskrimination af de minoriteter , der lever i Iran .
Grkenland har p grundlag af sine gode forbindelser med Iran foretaget adskillige henvendelser og talt de 13 jders sag .
Ad diplomatisk vej har vi forsgt at hindre , at de blev idmt ddsstraf , og frst og fremmest at straffen blev eksekveret .
Det er vores vurdering , at et sdant skridt ikke blot vil stte forholdet mellem Israel og Iran p prve , men ogs bringe stabiliteten i Mellemsten i fare som den flsomme region , den er . Derfor br Europa-Parlamentet i dag sende et strkt signal til Iran , et signal om respekt for menneskerettighederne , respekt for de internationale aftaler , som Iran har underskrevet , og indfrelse af et stop for ddsstraf .
<P>
Akin Birdal
<SPEAKER ID=152 NAME="Frahm">
Hr. formand , Tyrkiet str nu ved en skillevej .
Man kan vlge fortiden , man kan vlge undertrykkelsen og barbariet , eller man kan vlge fremtiden , friheden og humanismen .
Sdan en udtalelse er Akin Birdal nu blevet fngslet for p trods af sin sygdom .
Vi str over for et land , som tilsyneladende frygter sine egne borgere s meget , at man er villig til at bryde de mest elementre menneskerettigheder og stte statens enhed over den enkeltes frihed og rettigheder .
Vi m sige til den tyrkiske regering , at den politik landet frer , hrer fortiden til .
Den mde at opfre sig p , hrer ikke til i den fremtid , hvor vi hber at menneskerettigheder vil st i front .
Et sdant land vil aldrig opn den enhed , det nsker .
Mit rd til Tyrkiet skal vre : vlg fremtiden og lslad Akin Birdal og hans kolleger .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , i Helsinki bekrftede EU ' s medlemsstater Tyrkiets status som ansgerland .
Den Liberale Gruppe stttede dette forslag .
Vi hber en dag at kunne byde Tyrkiet velkommen i Fllesskabet .
Vi mener , at dette budskab er et vigtigt signal til det tyrkiske folk .
Men - og det er et vigtigt men - der er behov for en del forandringer i Tyrkiet , fr man kan begynde at forhandle , ikke mindst med hensyn til menneskerettighederne .
Mange af os hbede p forbedringer p dette omrde .
Derfor er det s meget desto mere smerteligt at f kendskab til alle de rapporter om overgreb , der kommer nsten dagligt .
Tyrkiet har tiltrdt internationale konventioner om menneskerettigheder , men de respekteres ikke , hvilket er noget , journalister , forfattere , menneskerettighedsaktivister og oppositionspolitikere bittert m erfare .
<P>
Fra ELDR-gruppen nsker vi navnlig at give udtryk for vores uro vedrrende formanden for Tyrkiets Human Rights Foundation , Akin Birdal .
Han fik nppe en retfrdig rettergang og blev dmt p et usikkert grundlag .
Efter en tid i frihed er han atter fngslet og ngtes den lgebehandling , han behver til sine svre kvstelser efter attentatet i 1998 .
Han skal lslades straks !
<P>
I EU er vi stolte over ikke bare at vre en konomisk klub .
EU er en Union , der bygger p vrdier , respekt for menneskerettigheder , demokrati og retsstatsprincippet .
Disse kriterier skal respekteres af alle - bde nuvrende og kommende medlemmer .
Desvrre har Tyrkiet endnu lang vej at g .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , allerede under forhandlingerne i forgrs med Kommissionen og Rdet kommenterede jeg de brutale reaktioner hos visse ansvarlige tyrkere af frygt for , at EU ikke agter at blande sig i interne tyrkiske forhold som f.eks. det kurdiske sprgsml p et tidspunkt , hvor et nyt spor bner sig p vejen mod landets tiltrdelse .
Jeg kan kun her gentage med den allerstrste fasthed det , jeg allerede har sagt i Ankara under mit seneste besg .
Europa-Parlamentet vil p ingen mde stiltiende se p , at der udvikles et forgiftet klima af mikronationalisme , som netop har skabt et blodbad p Balkan .
Og den tyrkiske opinion skal ikke vre bange for , at vi kunne fle os fristede til i Tyrkiet at opmuntre til nogen som helst separatistiske krav , uanset af hvilken art de mtte vre .
<P>
En af de vrdier , vi bekender os til , er derimod respekten for den menneskelige vrdighed overalt i verden og EU-borgerens ret til at bevare sine rdder i den jord , denne er fdt p og i den kultur , denne er opvokset i .
Det er under alle omstndigheder min fortolkning af mindretallenes rettigheder .
Vi skal ikke belre nogen , men vi br ved enhver lejlighed sl fast , og det har fru Malmstrm lige sagt , at det ikke er EU ' s eneste ml at fremme rigdom p sit omrde , men at vi med indstillingen hos dens grundlggende fdre er mange i Parlamentet , der tror , at Unionen br fortstte arbejdet med at fremme og forsvare sine grundlggende vrdier .
Dette er formlet med det forslag til beslutning , De om lidt skal stemme om .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="SV" NAME="Schori">
Hr. formand , for to uger siden mdte vi Akin Birdal i Ankara p EU-delegationens kontor .
Dengang sagde han sdan til os : " I fem mneder har vi haft et nyt Tyrkiet .
Vi ser muligheder for demokrati og frihed i vores land , i og med at landet har fet status af ansgerland .
Dertil kommer , at den interne , vbnede konflikt er ophrt , og at vores relationer med Grkenland er blevet bedre .
" Sdan sagde Akin Birdal .
<P>
Akin Birdal var netop da p fri fod p grund af " drligt helbred " , som det hed sig .
Han ville imidlertid snart blive tvunget tilbage til fngslet , hvis han var for rask .
Han blev ogs frataget retten til at vre formand i menneskerettighedsorganisationen .
Hans skaldte forbrydelse bestod i , at han havde talt om det kurdiske folk p verdensfredsdagen .
For denne forbrydelse idmtes han i henhold til gldende lovgivning , artikel 312 , et rs fngsel og bder .
<P>
Akin Birdal er en blid og fredelig mand .
Han lider stadig af flgerne af attentatet i forret 1998 .
Under vores samtale sagde han , at han nskede demokrati , at han nskede en fredelig lsning p det kurdiske sprgsml , og han inds vrdien af et EU-medlemskab .
Han nvnte desuden betydningen af at ophve 152 love og bestemmelser , som begrnser ytringsfriheden og bringer s mange mennesker i fngsel .
<P>
Birdal blev fngslet igen dagen efter vores samtale , og efter at vi havde talt med premierminister Ecevit om ham .
Det , vi oplever i dette tilflde , er , hvordan et udemokratisk system fngsler , forflger og undertrykker demokratiske mennesker .
Det er derfor , at vi i beslutningen krver hurtig indgriben til fordel for ytringsfrihed , reform af retsvsenet samt lsladelse af alle politiske fanger .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , den sidste taler har gjort det nemt for mig , for han talte udfrligt om hr . Akin Birdals person , som var formand for menneskerettighedsorganisationen i Tyrkiet , og som frem for alt er kendt p grund af opfordringen til en fredelig lsning p det kurdiske problem .
I 1998 overlevede han et attentat beget af hjreekstremisterne , men siden da er hans helbred meget strkt svkket .
Nu er manden igen fngslet , prcis p det tidspunkt , hvor en rkke af vores kolleger besgte Ankara .
Af fru Schrlings vidneudsagn fremgr det meget tydeligt , at der ikke er noget , der er tilfldigt i denne sag .
Dette er en ren provokation .
Gennem den slags aktioner fjerner Tyrkiet sig selv fra Europa .
Klften bliver dybere i stedet for det omvendte .
Hvis Tyrkiet vil vre lydhr over for vores signal , kan det kun ske ved at lslade hr . Birdal , for det drejer sig her om en ren provokation .
<P>
Dette er ikke det eneste tilflde af krnkelse af menneskerettighederne , som vi er bekymrede over .
Jeg har hrt , at et pressebureau i Amsterdam er ryddet med det belgiske retsvsens formelle legitimation .
Nu ved vi ogs fra hndelser i Belgien , hvem der egentlig str bag .
Menneskerettigheder er entydige , menneskerettigheder er overalt de samme , og ogs i Tyrkiet m man indse dette , for ellers bliver Tyrkiet aldrig medlem af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Hr. formand , endnu en gang protesterer vi og beder den tyrkiske regering om at lslade en fange , der er skyldig , fordi han nsker at leve i et land , hvor demokrati , ret og frihed har hjemme .
Akin Birdal er ikke kurder , men tyrker .
Han er en fredens mand , der er dmt , fordi han har taget det kurdiske sprgsml op , og fordi han har sagt , at denne beskidte krig br f en ende .
Hans dom skyldes en illiberal lov , som de tyrkiske demokrater kmper for at f afskaffet , og som har ramt hundredvis af borgere .
De , der har mdt ham , vil ikke glemme hans smil og hans milde vsen , selv om hans lidelser har vret store .
<P>
Det er ikke frste gang , at han bliver fngslet , og en kommandostyrke forsgte at drbe ham . Han undslap , men han kunne ikke forlade landet og blev fngslet .
Leyla Zana er stadig i fngsel , og sammen med hende tusindvis af kurdere .
Hvor lnge skal de sidde i fngsel ?
Der er ingen undskyldning for den tyrkiske regerings opfrsel .
PKK har nedlagt sine vben , og dets leder calan anmoder fra fngslet om fred , forsoning og muligheden for at f anerkendt sit folks kulturelle identitet .
EU har anerkendt Tyrkiets status som ansgerland , og den tyrkiske regering br overholde aftalerne og konventionerne .
Enhver lsning br forsges - undtagen en militr lsning og embargo - og det glder frst og fremmest om at standse vbensalget , s der endelig kan blive demokrati og frihed i Tyrkiet .
<P>
<P>
Tibet
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , iflge alle iagttagerne er menneskerettighedssituationen i Kina blevet betydeligt forvrret .
Dette glder i endnu hjere grad for Tibet , hvor Dalai Lamas fornuftige fempunktsplan i jeblikket ikke har nogen som helst chance for at blive sat p dagsordenen .
EU kan ikke blive ved med at lade som ingenting .
USA fremlagde en resolution om overtrdelserne af menneskerettighederne i Kina p FN ' s Menneskerettighedskommissions 56. samling .
<P>
Vi er meget bekymrede over , at Rdet endnu ikke har givet udtryk for , at det agter at sttte denne resolution , ogs fordi - og det er mske ikke tilfldigt - instrumentet til en dialog mellem EU og Kina om menneskerettighederne ligger helt stille .
Det er vores nske , at denne politik , hvor man lukker jnene over for Kina , hrer op , og at EU er med til at sttte det amerikanske initiativ uden at vre bange for at g glip af nogle tillokkende konomiske muligheder og derfor tier stille og tolererer de fortsatte overtrdelser af menneskerettighederne i Kina og ikke mindst i Tibet .
Europa er med mje og besvr og med mange selvmodsigelser ved at vgne op fra sin dvale , nr det glder rdslerne i Tjetjenien .
Jeg hber virkelig - ogs selv om det er i klvandet p amerikanerne - at Europa endelig vgner op med hensyn til menneskerettighedssituationen i Kina .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , for to uger siden blev der i Europa-Parlamentet i Bruxelles afholdt en fllesparlamentarisk konference om menneskerettighedssituationen i Kina .
Vi medlemmer af Europa-Parlamentet var enige med udenrigsministeren i den tibetanske eksilregering , den amerikanske regerings kommitterede for Tibet og parlamentsmedlemmer fra nationale parlamenter om , at det nu m vre slut med tvivlsomme kompromiser med Kina p grund af rent konomiske interesser .
Den kinesiske side ngter stadig at indlede en konstruktiv dialog med Hans Hellighed , Dalai Lama . Den politiske undertrykkelse vokser .
Mennesker forflges ubarmhjertigt , religions- og ytringsfriheden begrnses .
Tibets kultur og identitet udslettes systematisk .
Disse vedvarende krnkelser af grundlggende rettigheder skal nu sttes p dagsordenen .
<P>
P FN ' s 56 . Menneskerettighedskonference i Genve har USA brug for Den Europiske Unions sttte .
Den Europiske Union skal udnytte sin ndvendige autoritet til at g i brechen for menneskets vrdighed , for mindretalsrettigheder .
Hvis den tager det frste skridt , vil andre lande , ogs ansgerlandene , med sikkerhed flge efter .
Det er min gruppe , PPE-DE , dybt overbevist om .
<P>
Hr. kommissr Lamy , Europa skal komme ud af busken .
Kommissionen og Rdet br st i spidsen for en bevgelse , som fuldt ud sttter Dalai Lamas fempunktsplan .
For det frste skal Tibet gres til en fredszone .
For det andet skal Kina endelig opgive sin politik med henblik p fordrivelse af mennesker .
For det tredje skal der sikres demokratiske frihedsrettigheder for alle minoriteter .
For det fjerde skal Tibets kultur og milj beskyttes .
For det femte skal der fres reelle forhandlinger om Tibets fremtidige autonome status .
<P>
Hr. kommissr Lamy , alle konomiske aftaler med tredjelande skal bygge p det samme grundlag , nemlig respekten for menneskerettighederne .
De , hr. kommissr Lamy , viste i Seattle - jeg havde mulighed for at vre til stede - at De ved , hvordan man bygger broer .
Hvordan ld ordene fra en tibetansk deltager i kongressen ?
Vi overlever p grund af jeres sympati , frst og fremmest p grund af jeres solidaritet .
Tashi delek !
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , efter at De nu har givet ordet til hver kollega p vedkommendes eget sprog , kan De jo tale bayersk til mig .
For otte r siden var jeg ordfrer vedrrende Tibet .
I 1992 forelagde jeg et beslutningsforslag , som blev enstemmigt vedtaget af Europa-Parlamentet .
I dag m jeg med bestyrtelse konstatere , at der otte r efter med samme berettigelse kunne forelgges det samme beslutningsforslag , som kunne beklage de samme drlige , skrkkelige forhold i Tibet .
Tibetanernes menneskerettigheder trdes under fode , den kulturelle og ndelige arv er frst og fremmest i Tibet truet af fuldkommen tilintetgrelse .
Natur og milj udsttes for belastninger og skader i et hidtil uset omfang .
<P>
Millioner af tibetanere har ingen menneskerettigheder for slet ikke at tale om borgerrettigheder , i frste rkke ingen forsamlingsfrihed og ingen organisationsfrihed og heller ingen religionsfrihed .
Derfor opfordrer vi indtrngende den kinesiske regering til i forhandling med de tibetanske politiske og religise ledere at finde en politisk lsning for Tibet , som bygger p Hans Hellighed , den 14 . Dalai Lamas forslag .
Hr . Mann har sparet mig for den opgave at understrege dette endnu en gang .
Jeg vil blot fremhve , at nr et folk for en gangs skyld er parat til at kmpe for sin autonome status uden at stte sprgsmlstegn ved grnser , uden separatistiske bestrbelser , s br vi virkelig sttte dette , for det er et forbillede ogs for vores egen model for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Hr . Sakellariou , desvrre forbyder det alvorlige emne mig at reagere p Deres indledende bemrkning med bayersk humor .
Emnet er s alvorligt , at det vil jeg ikke gre nu .
Det drejer sig her virkelig om srdeles mange mennesker .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , vi taler i dag om Tibet , men vi har ogs talt om og vil ogs tale om Tjetjenien , Kurdistan og Taiwan .
Det skyldes efter min mening , at nr man taler om menneskerettigheder , fokuserer man altid p de individuelle rettigheder , men negligerer alt for ofte befolkningernes rettigheder .
Den grundlggende ret til selvbestemmelse negligeres alt for ofte , mske fordi det ikke er politisk belejligt .
Det er mske lettere at gre en indsats for en fange , et menneske , der tortureres , og et menneske , der ikke har ytringsfrihed , end for en hel befolkning . Men det er netop sagens kerne .
For s lnge retten til selvbestemmelse ikke anerkendes og anvendes overalt , vil disse situationer fortsat gentage sig for jnene af os . Vi vil blive ved med at snakke og vedtage resolutioner , men som vores kollega Sakellariou ogs sagde , vil tingene desvrre ikke ndre sig .
Det er ndvendigt , at vi foretager en sand drejning og gr fra den enkeltes beskyttelse til befolkningernes beskyttelse , for det er ikke retfrdigt , at det kun er sttimoreserne , der har kunnet udve denne rettighed . Alle befolkninger , der beder om den , br ligeledes kunne udve den , lige fra Sahara til Tjetjenien , Taiwan , Kurdistan og naturligvis Tibet .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Det store flertal i Parlamentet er sikkert enigt i dette .
<P>
Ddsstraf i USA
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , som De uden tvivl ved , taler man i jeblikket meget om reformen af den aktuelle og uopsttelige debat , og nogle af de indflydelsesrige medlemmer fra de store grupper er af den opfattelse , at denne debat er formlsls , og at vores beslutninger er noget overfldige .
Alligevel er der mske ikke noget emne , der i lige s hj grad som ddsstraffen i USA har vist , at denne form for debat p en langsom og beskeden mde kan spille en vigtig rolle .
Tingene er ved at ndre sig i USA .
Jeg vil selvflgelig ikke vre s ubeskeden at mene , at det udelukkende er takket vre Europa-Parlamentet , men jeg tror , at dette ogs er sket takket vre den konstante opmrksomhed , som vores institution har vist dette sprgsml .
Efter min mening er det beslutningsforslag , vi nu skal stemme om , ikke bare et nummer i den uendeligt lange rkke af beslutningsforslag , men derimod endnu et bevis p , at tingene kan ndre sig .
Jeg tror desuden , at amerikanerne br gres opmrksom p de tre aspekter , der i denne beslutning fremhves som positive aspekter , nemlig Janet Renos holdning , guvernren i Illinois ' holdning og det amerikanske justitsministeriums holdning .
Ud fra dette synspunkt tror jeg , at vi kan vre tilfredse .
<SPEAKER ID=165 NAME="Frahm">
Hr. formand , man kan sige , at det er lidt en oplevelse af afmagt at st her endnu en gang og tale om ddsstraf i USA , for det er jo ikke frste gang , vi taler om det , heller ikke i min korte tid i Parlamentet er det frste gang .
Sidst talte vi om Mumia Jamal-sagen , og nu er det bl.a. Juan Raul Garza-sagen , der rrer sig .
Men disse mennesker er jo bare eksempler , for der har vret s mange , at man kan sige , at USA med sin retspolitik nrmest frer krig mod sine fattigste og mest udstdte .
P den mde har USA bragt sig selv p linje med Kina , Congo og Irak .
Man kan godt fle , at det er underligt at st i en nsten halvtom sal - bortset fra tilskuerne - og tale om s vsentligt et tema , men jeg synes nu , det er et tema , vi skal blive ved med at tage op , og jeg opfordrer medlemsstaterne til ogs at reagere p dette her , reagere hurtigt og skarpt over for denne skaldt venligsindede stat , som gentagne gange bryder de mest elementre menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har allerede forskellige gange vedtaget tekster , hvori der str , at ddsstraffen er et overgreb mod den menneskelige vrdighed , mod menneskerettighederne , og det er i hj grad rgerligt , at vi endnu en gang m konstatere , at ddsstraffen stadig findes hos vores amerikanske venner , at antallet af henrettelser dr desvrre stiger , allerede 350 siden 1990 .
Hvad der efter min mening er srdeles rgerligt , er , at ogs unge mennesker , mennesker under 18 r , kan dmmes til dden , og at selv udviklingshmmede kan dmmes til dden .
Det er da srdeles triste aspekter af den foreliggende tekst .
<P>
Enhver henrettelse er uigenkaldelig , og det gr den s speciel .
I det tilflde , som vi her taler om , er der ikke dmt livsvarigt fngsel , men ddsstraf , og det er sket p grundlag af kendsgerninger , som ikke var uomstdeligt bevist .
Derfor bad Inter American Commission on Human Rights om tid til at undersge denne sag p ny og til at kunne udtale sig derom og om , at der ikke blev fastsat en dato for henrettelsen .
Vi m kraftigt opfordre amerikanerne til , at de ikke blot griber ind i dette specifikke tilflde , men at de m srge for , at ddsstraffen afskaffes hos dem .
Sammen med et par andre lande , som stadig langtfra har demokrati , er de de eneste , hos hvem antallet af ddsstraffe stiger .
Absolut ikke nogen misundelsesvrdig rekord .
Den Liberale Gruppe har allerede gentagne gange opfordret til afskaffelse af ddsstraffen , ikke blot i dette specifikke tilflde , men i al almindelighed .
Jeg vil ganske srligt anmode vores amerikanske venner om nu endelig at gre det .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , vi br gre os klart , hvorfor denne beslutning i dag er s vigtig .
For det frste ved vi alle , at der ruller en blge af juridiske henrettelser hen over USA - over 600 siden 1977 - men dette vil vre den frste henrettelse i forbundsregi siden 1963 .
<P>
For det andet er det vigtigt , fordi dette er det eneste tilflde , siden man genoptog henrettelserne i 1977 , hvor beviser fra en uopklaret og ikke pdmt forbrydelse i et fremmed land er blevet lagt til grund for en ddsdom .
Juan Garzas ddsdom var et resultat af mord i Mexico , som han aldrig blev sigtet for .
<P>
For det tredje sidder der i jeblikket 21 fanger p ddsgangen i forbundsfngsler : 14 sorte , 5 hvide , en af asiatisk og en af latinamerikansk oprindelse .
Vi ved , at ved retssager i delstaterne vil sorte anklagede blive dmt til dden fire gange s hyppigt som hvide anklagede .
<P>
For det femte har guvernr Ryan fra Illinois , som vi allerede har hrt , indfrt et moratorium p ddsstraf i sin stat p grund af de forfrdelige tilflde af justitsmord .
<P>
Nr vi samler alle disse faktorer , kan vi se , at ddsstraf i USA er en vilkrlig proces og en grundlggende racistisk proces .
Derfor krver vi konstant , at ddsdommene ikke fuldbyrdes i USA .
I denne sag er det srlig vigtigt , fordi det er en ddsdom afsagt af en forbundsdomstol , og det vil vre den frste siden 1963 .
Derfor opfordrer vi prsident Clinton til at udstede en bendning i denne sag og indfre et moratorium p forbundshenrettelser .
<P>
Kampagnen til prsidentvalget er p vej .
Under en sdan valgkamp bliver henrettelser desvrre til en politisk fodbold i USA .
Prsident Clinton har muligheden - han genopstiller ikke - for at st fast i denne sag .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , jeg tilslutter mig dem , der fr mig har krvet en jeblikkelig og betingelsesls afskaffelse af ddsstraffen i svel USA som overalt i verden .
<P>
Denne straf er et politisk vben , der anvendes af det amerikanske statsapparat til at gre regnskabet op med forkmpere som Mumia Abu Jamal .
Den er ogs som hele fngselssystemet et instrument til social diskrimination , fordi afroamerikanerne , de etniske minoriteter og mere generelt de fattige i langt hjere grad end andre risikerer at blive idmt ddsstraf .
Det er ligeledes en straf , hvis irreversible karakter gr enhver skadeserstatning umulig i tilflde af juridiske fejl , der ikke desto mindre forekommer jvnligt .
En stat , der gr lovligt drab til en af grundpillerne i sit retsvsen , er langt mere kriminel end de , den foregiver at beskytte landet imod .
<P>
Ddsstraffen udtrykker fuldt ud grusomheden i en social organisation , der selv i verdens rigeste land med samme skala idmmer ddsstraf for svel brug af narkotika som usikkerhed , der reelt udtrykker materiel og moralsk elendighed , til s mange brn og unge , simpelthen fordi de har vret s uheldige at blive fdt i et fattigt kvarter .
En grusomhed , der p verdensplan dmmer millioner af mennesker til at d af sult eller sygdom , selv om man let kunne helbrede dem , men det sker ikke p grund af mangel p medikamenter .
<P>
Samtidig med , at vi vender os imod ddsstraffen , vender vi os ogs imod alle disse grusomheder og imod det barbari , hvormed en social organisation uden ophr koncentrerer alle rigdommene i hnderne p et lille mindretal og dermed dmmer en stor del af menneskeheden til ulykke .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , Portugal er et land , som afskaffede ddsstraffen for mere end 100 r siden .
Og for os portugisere er det at vre modstandere af ddsstraffen derfor et kulturelt sprgsml .
Jeg vil gerne erindre om en anden reference : Den nordamerikanske uafhngighedserklring , som definerer den trilogi , som USA ' s revolution baserede sig p , og som i et meget inspirerende dokument fremhver retten til livet , til friheden og til at sge efter lykken " right to life , to liberty and to the pursuit of happiness " .
Efter mere end 200 r er retten til livet endnu ikke fuldt knsat i den nordamerikanske retsorden , og dette fortjener en kraftig reaktion fra vores side .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , vores gruppe sttter kraftigt denne beslutning .
Vi kan ganske vist takke USA for , at det to gange har overvundet totalitre regimer , vi kan takke det for sejren over nationalsocialismen og kommunismen og for etableringen af demokrati og retsstatsforhold p hele kontinentet , men alligevel har USA med ddsstraffen skabt et faktum , som gr , at det hverken ville kunne blive medlem af Europardet eller EU .
Derfor m vi ogs til en s vigtig partner sige klart , at den omsider skal afskaffe ddsstraffen , p delstatsplan og da isr p forbundsstatsplan .
Den amerikanske valgkamp ville vre en enestende lejlighed til her at udsende et kraftigt signal .
Desvrre sker der det modsatte , der foregr et populistisk kaplb i dette sprgsml .
Vi mener , at demokrati og retsstatsforhold er grundlaget for den atlantiske alliance , og derfor skal retten til livet ogs st i centrum i USA ' s retssystem svel som i Europas .
Derfor vil ogs vi entydigt sige i vores charter om de grundlggende rettigheder , at vi bekender os til retten til livet , og at vi vender os imod en ddens civilisation , sledes som den ogs kommer til udtryk i ddsstraffen .
<P>
Zimbabwe
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , denne korte forhandling finder sted p baggrund af stigende spndinger i Zimbabwe .
Alle , der tager ordet , skal huske p , at ethvert ord i vores taler og i beslutningen vil blive ivrigt lst af alle parter i Zimbabwe inden for de nste 48 timer .
Derfor m vi alle tilskynde Zimbabwe til at g i retning af valg til maj .
<P>
Det gamle parlament blev oplst den 11. april , og prsident Mugabe lovede ved EU-Afrika-topmdet i Kairo , at der ville blive afholdt valg .
Derfor er det bekymrende , at der endnu ikke er afstukket valgkredse .
Dette kan tage op til tre mneder .
<P>
Jeg hber , at nr der udskrives valg , vil observatrer fra Europa blive inviteret til Zimbabwe for at overvge valghandlingen .
Det vil vre tegn p virkelig gennemsigtighed .
Der er ikke tale om , at Europa blander sig i en nations indre anliggender .
De afrikanske lande m samarbejde for at sikre deres fremtid .
Men i den gamle Lom-konvention blev demokrati , menneskerettigheder og retsstatsprincippet gjort til en forudstning for udviklingsbistand .
Den nye partnerskabsaftale gr videre endnu og indeholder krav om forsvarlig forvaltning .
Det eneste , vi beder om , er , at tvister af enhver art lses gennem domstolene og ikke i ben konflikt .
Jeg vil isr fremhve jordsprgsmlet .
<P>
Zimbabwe har meget at vinde gennem partnerskabsaftalen og har stor brug for bistand og eftergivelse af gld .
Meget af dette kunne g til landdistrikterne i forbindelse med aftalt tilbagegivelse af jord .
Det er skuffende , at Zimbabwe fler behov for at involvere sig i krigen i Den Demokratiske Republik Congo p et tidspunkt , hvor dyrebare ressourcer kunne bruges p indenlandske behov som uddannelse og sundhed .
<P>
Vi ser alle frem til en styrkelse af retsstaten og en demokratiseringsproces , der fungerer under en uafhngig dmmende magt , sledes at det civile samfund kan udtrykke sine nsker gennem en retfrdig og ben presse .
Zimbabwes befolkning skal have mulighed for at vlge deres fremtid .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , det sydlige Afrika har Parlamentet i de forlbne rtier med rette beskftiget sig temmelig meget med .
Vi har heldigvis kunnet se , at der er tilvejebragt et demokratisk styre i Sydafrika , som ser ud til at fungere godt .
I jeblikket hrer vi meget foruroligende beretninger fra Zimbabwe .
Der er tydeligvis tegn p , at demokratiet dr kunne komme i fare .
Dommerens udtalelser blev ignoreret .
Jeg hber inderligt , at den kendelse , som blev afsagt for omkring en time siden om , at politiet skal gribe ind over for dem , der bestter landbrugsbedrifterne , ikke vil blive ignoreret denne gang , men med hensyn til andre dommerkendelser var det desvrre tilfldet .
Hvad der er vrre , er , at der ves vold mod uskyldige mennesker , uden at der er nogen som helst grund dertil .
Den eneste grund , der kunne vre , er , at de er imod prsident Mugabes regering .
<P>
Alt dette er en opskrift p anarki , det er en fare for demokratiet , og det kunne vre farligt for hele regionen .
Vi synes derfor , at der hurtigst muligt skal afholdes valg , helst overvget af internationale observatrer , for at alle kan vre overbevist om , at det gr s rligt til som muligt .
Landreformer er ndvendige .
Der er mange landmnd uden jord i Zimbabwe , og der er mange arbejdslse .
Det skal imidlertid ske p lovlig vis .
Det m frem for alt ikke ske p grundlag af racer , og det m bestemt ikke vre sdan , at politiske funktionrer , uanset hvilket parti de er fra , skulle have fortrin ved fordelingen af jorden .
<P>
Til sidst vil jeg sige noget om den krig , som i jeblikket ogs raser i en bestemt del af Afrika .
Jeg synes ligesom hr . Corrie , at pengene dertil kan anvendes bedre p udviklingen i Zimbabwe , p undervisning , p oplring og p sundhedsvsenet .
Der er en hel rkke ting .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil allerfrst udtale min tillid til Zimbabwes befolkning .
Denne befolkning har i de forlbne r bevist , at den fortjener denne tillid .
<P>
Zimbabwe er et land , som siden sin uafhngighed i 1980 konstant har valgt vejen mod en fredelig udvikling under ledelse af prsident Mugabe .
Ikke blot konomisk , men ogs politisk , med en vis grad af pressefrihed , idet heller ikke landets ledelse er blevet sparet for kritik .
Som et af de toneangivende SADC-lande var det med i spidsen i kampen mod apartheid i Sydafrika .
Det ville vre srdeles rgerligt , hvis netop dette land blev offer for krig , racehad og borgerstridigheder .
<P>
Naturligvis har Zimbabwe stadig store problemer , men de europiske lande og Unionen vil fortsat kunne ptage sig deres ansvar ved som Zimbabwes partnere i fllesskab at tage fat p problemerne med fattigdom , sygdom og underudvikling .
Disse problemer vil ikke blive lst ved at lade Zimbabwes hr kmpe med i Congo .
Landet kan ikke tle en sdan reladning , det fremgr af den konomiske situation .
Heller ikke besttelsen af hvide landmnds jord vil lse problemerne .
Landreformer kan gennemfres p lovlig vis gennem en lovlig regering , og en lovlig regering kan komme til magten efter et normalt valg .
Dette er bebudet senest i juni .
Jeg hber , at ingen vil bruge de nuvrende problemer som pskud , bl.a. ved at puste disse problemer op og gre dem strre , til at udstte dette valg og udve pres p den spontane udvikling af denne bevgelse .
Jeg mener , at Zimbabwe fortjener vores tillid .
Befolkningen har valgt vejen mod udvikling .
Jeg hber ikke , at der p nogen som helst mde brat gres en ende herp .
P denne baggrund sttter vi beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="NL" NAME="van den Berg">
Hr. formand , jeg vil gerne p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne tilslutte mig mine kolleger .
Jeg tror , at vi har et rimeligt flles standpunkt .
Landreformer er et af de vigtigste anliggender i hele det sydlige Afrika . Derfor er det netop s banalt at se , at dette igen misbruges af Mugabe , sledes som han ogs gjorde det ved foregende valg .
Temaet er jo s vigtigt for mange sorte og fattige mennesker .
Dertil har man brug for valg .
Dertil har man brug for retssikkerhed .
Dertil har man brug for tillid til befolkningen og lovlige midler , og s kan det fungere .
<P>
Jeg sttter det , som jeg hrer fra andre kolleger fra SADC-landene , som uden tvivl vil flge udviklingen meget nje , og som uden tvivl arbejder p at opretholde en demokratisk atmosfre bag kulisserne .
Uden tvivl forholder det sig ogs sdan , at de vedbliver at opfordre til tilbagetrkning af tropperne fra Congo .
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet hjlper os med , at ogs Europa-Parlamentet fortsat kan vre involveret som observatr ved dette valg . For hvis det gr galt i Zimbabwe , er der mere , der gr galt i denne region .
Efter Sydafrika , det demokratiske styre der og den gode udvikling , som finder sted i regionen , har vi overordentligt stort behov for at se det positive .
Lad os udtale vores fulde tillid til befolkningen i Zimbabwe og nske dem et godt valg inden den 1. juni .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke, Johan">
Hr. formand , det er lige ved at vre for sent i Zimbabwe .
Alt tyder p , at landet ligger p en vulkan , som hvert jeblik kan komme i udbrud .
I optakten til valget tver Mugabe ikke med at bruge vold mod sine politiske modstandere .
Fredelige demonstranter blev i begyndelsen af denne mned angrebet af hans tilhngere , mens politiet s til .
Hvad der er endnu vrre , er , at demonstranterne blev arresteret , og angriberne lod man vre i fred .
<P>
Mugabe viger heller ikke tilbage for at fremkalde anarki og racehad ved at tilskynde til den ulovlige besttelse af hvide landbrugsbedrifter .
Hvide bliver systematisk intimideret og med vold fordrevet fra deres jord for at straffe dem for deres sttte til oppositionen og for at kbe stemmer fra landmnd uden jord .
<P>
Regeringen lader hnt om kendelser herom fra Zimbabwes hjesteret .
Den offentlige anklager advarede endda om , at ethvert forsg p at fjerne aktivisterne kan fre til borgerkrig .
<P>
Det er tydeligt , at Mugabe , der er blevet upopulr p grund af sin drlige konomiske politik og vovestykket i Congo , vil gre alt for at blive ved magten .
Nogle frygter endda , at han fremkalder kaos for at kunne erklre undtagelsestilstand og udstte valget .
<P>
Den Europiske Union har i denne uge omsider truet med at suspendere bistanden , hvis prsidenten ikke opfylder sit lfte om et frit og rligt valg .
Men allerede nu str det fast , at valget ikke gr rligt til .
En fjerdedel af navnene p listerne er fiktive eller dobbelte .
Prsidenten har stadig ikke givet udenlandske observatrer adgang .
Hvad skal der endnu ske , for at den strukturelle bistand suspenderes ?
Jeg vil gerne kraftigt opfordre Rdet og Kommissionen til ikke at vente , til det er for sent .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , jeg er ked af , at man ikke indtog denne holdning allerede p mdet i marts , ligesom jeg er ked af , at dette sprgsml ikke er blevet drftet bent p det nylige topmde mellem Den Europiske Union og Afrika .
Disse sprgsml br komme i frste rkke i Den Europiske Unions politiske aktion .
Vi kan ikke lade hnt om alvoren af det , der har fundet sted i Zimbabwe i flere uger .
Det er korrekt , at Hitler er p fri fod , Hitler gr rundt dr igen .
Det m ikke g upagtet hen , at lederen af den folkemngde , som str bag disse vilkrligheder i Zimbabwe , valgte navnet Hitler som sit eget navn .
Der findes en herre , som hedder Chenjerai Hitler Hunzvi .
Vi ved , at ophavsmanden er selve Zimbabwes prsident , men lederen af bevgelsen valgte dette navn , et navn som vi med gru kender fra vores egen historie .
Det er det , der er ved at ske i Zimbabwe .
Vi skal derfor reagere meget kraftigt .
Det kaos , de trusler , den tvang , der finder sted i nvnte land , er ikke acceptabelt , og det er ikke acceptabelt , at det bliver stttet fra hjeste sted i staten , fra selveste Zimbabwes prsident .
<SPEAKER ID=177 NAME="Lamy">
Hr. formand , jeg vil g ind p de forskellige sager , der har vret nvnt under forhandlingerne , og jeg begynder med Iran .
Den bekymring , der udtrykkes i Parlamentets forslag til beslutning om menneskerettighederne i Iran , deles fuldt ud af Kommissionen .
Vi er som De isr optaget af , hvad der vil ske med de 13 jder og de otte muslimer , der tilbageholdes p grundlag af denne underlige anklage for spionage .
Unionen og forskellige medlemsstater har taget en rkke initiativer i lbet af det sidste r .
<P>
I den rkke af opfordringer , der er fremsat i forslagene til beslutning , fortstter de rdfringer , der er udfrt p EU-plan , for at fastlgge , p hvilken mde man bedst kan garantere det , vi alle nsker , en korrekt og retfrdig retssag .
Nye initiativer og den eventuelle tilstedevrelse af observatrer kunne iflge os indg i denne opfattelse .
Vi m endvidere sige , at vi deler de synspunkter , nogle af Dem har givet udtryk for under forhandlingerne , at det i betragtning af den positive udvikling , vi har vret vidne til i Iran siden parlamentsvalget for nylig , ville vre en god id i det omfang , det overhovedet er muligt , at undg at give indtryk af en indblanding udefra , der kunne have en negativ virkning og nedbryde den forbedring , som vi mener at kunne konstatere i bde det interne og eksterne politiske klima .
<P>
Hvad angr Akin Birdal , deler vi ogs fuldt ud den bekymring , der er givet udtryk for under forhandlingerne og i beslutningen angende Akin Birdals tilbagevenden til fngslet , hvilket helt klart er for at udst resten af sin straf .
Vi sttter fuldt ud erklringen af 30. marts fra Unionens formand , der opfordrer den tyrkiske regering til at tage forholdsregler med henblik p at lslade denne forkmper .
Som De nvnte under forhandlingerne , bekrftede Det Europiske Rd i Helsinki Tyrkiets status som ansgerland ud fra de samme kriterier , som glder for de vrige ansgerlande .
Det er sledes vigtigt , at Tyrkiet med fasthed forpligter sig p en demokratiseringsproces og vedtager de reformer , der er ndvendige p menneskerettighedsomrdet .
En revision eller rettere sagt afskaffelse af straffelovens artikel 312 , der er blevet citeret , og som er grundlaget for domfldelsen af hr . Birdal for , jeg citerer , " tilskyndelse til had " , synes i den forbindelse at vre helt uundgelig .
<P>
I Kommissionens jvnligt forekommende beretning , som den har udsendt siden 1998 for Tyrkiet som for de vrige ansgerlande , flger Kommissionen p meget nrt hold situationen p menneskerettighedsomrdet .
I vores seneste beretning udsendt i oktober 1999 udtrykte vi allerede p det tidspunkt ngstelse over den midlertidige karakter , lsladelsen af hr . Birdal havde , og desvrre med god grund .
Vi vil derfor fortsat flge denne sag med en detaljeret undersgelse , som vi gr det hvert r .
<P>
Som De ved , er vi i gang med at udarbejde et tiltrdelsespartnerskab med Tyrkiet under frtiltrdelsesstrategien .
Dette dokument , der omfatter listen over de prioriteter , Tyrkiet skal opfylde for at forberede sig p tiltrdelsen , skal godkendes af Kommissionen i november mned .
Tyrkiet skal inden udgangen af dette r vedtage et nationalt program , der afspejler landets egne prioriteter for partnerskabet , og som angiver de midler , man vil anvende for at n mlene .
Vi skal derfor i den kommende tid holde nogle vigtige mder , og Kommissionen er af den opfattelse , at samtlige sprgsml angende demokratiseringsprocessen , og isr hvad angr ytringsfriheden , vil f en vigtig placering i gennemgangen af dette partnerskab .
<P>
Med hensyn til menneskerettighederne i Tibet deler vi ligeledes Deres bekymring .
Vi er som De bekymrede over den autonome region Tibets kulturelle , sproglige og religise identitet , som de kinesiske myndigheder helt klart ikke respekterer .
Vi opfordrer , som vi allerede adskillige gange tidligere har gjort det sammen med Dem , Kina til at forny dialogen med Dalai Lama .
Vi betragter en genoptagelse af denne dialog som det eneste realistiske middel til at n frem til en fredelig lsning p det tibetanske problem .
<P>
Som svar til hr . Mann kan jeg sige , at Unionen har taget fat p disse sprgsml adskillige gange under den srlige bilaterale dialog , den frer med Kina om menneskerettighederne .
Situationen i Tibet har ligeledes vret et af de vigtigste temaer p dagsordenen for det seneste topmde mellem Unionen og Kina , der blev afholdt i december mned i Beijing med de kinesiske myndigheder .
<P>
Hvad angr ddsstraffen i USA , er Kommissionen som mange af Dem bekymrede over det voksende antal personer , der er dmt til dden og henrettet , siden ddsstraffen blev genindfrt i 1976 .
Siden 1998 er oppositionen imod ddsstraffen blevet et af de mest synlige elementer i Unionens samlede politik p menneskerettighedsomrdet .
Med hensyn til USA er vi indget i en permanent dialog , ikke kun med regeringen , men ogs med andre relevante amerikanske myndigheder og isr med guvernrerne i de stater , hvor ddsstraffen ikke er afskaffet .
<P>
Kommissionen glder sig i vrigt over den beslutning , guvernren i Illinois har taget , om at indfre et moratorium for samtlige henrettelser , der er udsat i denne stat , og vi hber , at denne beslutning vil markere en vigtig etape p vejen mod at afskaffe ddsstraffen i denne stat .
<P>
Som Illinois ' guvernr , hr . Ryan , har sagt , er risikoen for at dmme uskyldige til dden et af de afgrende principper , der understtter Unionens holdning med hensyn til at afskaffe ddsstraffen .
Og vi agter , som vi allerede er begyndt at gre det , at tilskynde alle de fderale stater , der i USA anvender ddsstraffen , til at overveje denne risiko og at tage skridt til at indfre et moratorium i lighed med det , der nu glder i Illinois , med henblik p at n frem til en afskaffelse af ddsstraffen i hele landet .
<P>
Med hensyn til den mere specifikke sag angende Juan Miguel Garza er Kommissionen i jeblikket ved at klarlgge kendsgerningerne via vores delegation i Washington .
P baggrund af dette afklaringsarbejde vil Kommissionen i forhold til retningslinjerne fra 1998 beslutte , hvorvidt en srlig diplomatisk henvendelse til de amerikanske myndigheder er pkrvet .
De amerikanske myndigheder br vre forberedte p det .
De er ganske udmrket klar over Unionens enige modstand mod ddsstraffen og enhver eksekution .
<P>
Endelig handler den sidste sag om Zimbabwe .
Jeg vil hurtigt nvne de fire punkter , man har vret inde p under forhandlingerne : valgene , resultatet af vores samarbejde , interventionen i Den Demokratiske Republik Congo og endelig den vold , der er blevet udvet i forbindelse med landbrugsreformen .
<P>
Med hensyn til valgene glder vores vigtigste bekymring afholdelsen af frie og demokratiske valg .
Hvad angr muligheden for at sende et hold valgobservatrer fra EU , anerkender Kommissionen den lange erfaring i Europa-Parlamentet og Den Paritetiske Forsamling AVS-EF med denne type opgaver og isr hos en rkke EP-medlemmer , der er til stede her , og som har deltaget i forhandlingerne .
Vi m dog sige , at vi tvivler p effektiviteten af et sdant initiativ p grund af den usikkerhed , der hnger sammen med forberedelserne til valget .
P dette trin vil en af hjlpeformerne best i at intensivere de aktiviteter , vi driver p lokalt plan i form af uddannelse af borgerne , lokal undervisning og observation af valgene . Kommissionen er get ind i sidste fase af et projekt , der sigter p at uddanne mere end et tusind lokale vejledere til valgprocessen , og vi har taget kontakt til vores partnere i Fllesskabet , der str for udviklingen i det sydlige Afrika , SADC , for at definere deres rolle og se , om man eventuelt kunne planlgge udsendelsen af et hold observatrer fra SADC .
<P>
Med hensyn til det sprgsml , der er blevet stillet , om en eventuel suspendering af vores samarbejde , mener vi , at der godt kunne vre grunde til at suspendere vores konomiske samarbejde med Zimbabwe .
Men inden for Lom-konventionen er vi som fru Maes for jeblikket af den opfattelse , at et sdant skridt ville g imod det efterstrbte ml fr valgene .
<P>
P grund af regeringens mildt sagt middelmdige makrokonomiske resultater har Kommissionen , IMF og Verdensbanken allerede fastfrosset deres sttte til en strukturbestemt justering , og de kapitalindskydere , der deltager i landbrugsreformen , har ligeledes suspenderet deres institutionelle samarbejdsprojekter . Det har vi ogs gjort for vores part , men vi fortstter med at sttte programmer for genhusning af befolkningsgrupper med henblik p at bekmpe fattigdommen , og vi mener , det stadig er en god id at fastholde sttten til at bekmpe fattigdommen , der er blevet godkendt inden for rammerne af den 8 .
EUF i den sociale sektor .
<P>
Hvad angr Zimbabwes intervention i Den Demokratiske Republik Congo , sttter vi fredsaftalen fra Lusaka , der gr ind for en status quo for de tilstedevrende tropper og en indstilling af fjendtlighederne i overensstemmelse med denne aftales ordlyd .
<P>
Endelig har Unionen med hensyn til landbrugsreformen siden februar reageret med forskellige initiativer p de beklagelige begivenheder , der har fundet sted for nylig i landet formentlig tilskyndet af den zimbabwiske regering , ssom voldelige besttelser af grde og ikkeoverholdelse af den diplomatiske immunitet .
I de seneste uger har vi klart oplevet en intensivering af disse ulovlige besttelser , en forgelse af volden og skrmmehandlinger , isr fra oppositionens side . Vi fortolker desvrre disse manvrer som led i det regerende partis valgkampagne .
Som Europa-Parlamentet beklager vi kraftigt dette .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Lamy .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=8>
Verdensforum om uddannelse
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0355 / 2000 af Miranda m.fl. for GUE / NGL-gruppen ;
<P>
B5-0357 / 2000 af Andreasen og Sander for ELDR-gruppen ;
<P>
B5-0371 / 2000 af Banotti og Pack for PPE-DE-gruppen ;
<P>
B5-0380 / 2000 af van den Berg og Glenys E . Kinnock for PSE-gruppen ;
<P>
B5-0384 / 2000 af Lucas m.fl. for Verts / ALE-gruppen
<P>
om et verdensforum om uddannelse .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , verdensforummet om uddannelse i Dakar er en opflgning p den frste konference om uddannelse for alle , der blev afholdt i Thailand for 11 r siden .
Der er sket visse fremskridt , men desvrre endnu ikke nok .
<P>
I jeblikket findes der 125 millioner brn i verden , som ikke gr i skole .
Der findes 880 millioner voksne analfabeter , hvoraf to tredjedele er piger og kvinder .
Fllesskabet er den strste bidragyder til mange af disse lande .
Det er beklageligt , at vi ikke sender vores verste embedsmand til denne konference p Fllesskabets vegne .
Vi beklager ligeledes , at der endnu ikke er kommet nogen meddelelse om brns rettigheder fra Kommissionen .
<P>
En fremtrdende afrikansk leder kom med en meget relevant bemrkning .
Han sagde , at uddannelse er den eneste vaccine imod aids , der findes .
Et af de strste problemer med at sikre uddannelse i mange lande er aids ' katastrofale indvirkning p tilvrelsen ikke kun for brn , hvoraf mange er forldrelse , fordi de har mistet en eller begge forldre .
I mange af de afrikanske lande , jeg besgte for nylig , fik jeg at vide , at for at f n lrer skal skolerne uddanne tre , fordi s mange lrere allerede er dde af aids i en alder af 30 .
Dette understreger problemernes alvor .
<P>
Mange af de brn , der ikke gr i skole , arbejder i stedet .
Dette m donorlandene tage hensyn til i de fremtidige planer for uddannelsesprogrammer og -bevillinger til udviklingslandene .
Desvrre bruges kun 2 % af den hjlp , vi sender til disse udviklingslande , p uddannelse .
<P>
Vi hber virkelig , at denne konference vil tage sprgsmlet op igen og sikre det den umiddelbare opmrksomhed , der er ndvendig .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="NL" NAME="van den Berg">
Hr. formand , jeg har nu i omkring 10 r deltaget i kampagner for fremme af undervisning i hele verden .
125 millioner brn , frst og fremmest piger , fr ingen undervisning .
Jeg er overordentlig glad for , at jeg nu er medlem af Europa-Parlamentet og konkret kan fre kampagne for undervisning , og at der i dette beslutningsforslag fra alle gruppers side siges : fordobling af budgettet for EU ' s udviklingssamarbejde .
Vi taler ikke om flere penge til udviklingsbudgettet , men om omlgninger inden for dette budget .
Iflge kommissr Nielson bruger vi 5 % til den samlede undervisning , og det sknnes , at omkring 80 % deraf gr til den grundlggende skolegang .
Da jeg ogs er budgetordfrer for ret 2001 , hber jeg , at Parlamentet i godt samrd med kommissr Nielson - som for vrigt har sagt , at han vil g i denne retning - kan fordoble dette budget til nste r .
Det kunne virkelig vre et konkret skridt , for mange af de penge , som vi anvender , nr simpelthen ikke ud til de fattigste og er ikke et skridt i retning af virkelig udvikling .
Endelig kan vi ikke udvikle andre , de m udvikle sig selv , men dette er en glimrende chance med henblik derp . Parlamentet vil meget konkret sammen med Kommissionen snart kunne omstte dette beslutningsforslag til virkelige aktioner ogs i budgettet for 2001 .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , det er utroligt srgeligt og faktisk ydmygende for os alle , at der i r 2000 stadig findes brn , som ikke fr nogen som helst grunduddannelse eller skolegang , og at der stadig findes voksne - nsten en milliard mennesker - som ikke kan lse eller skrive og dermed ogs er forhindret i at deltage i samfundets politiske og demokratiske liv .
Det er naturligvis ogs slseri med menneskelige ressourcer , at det forholder sig sdan .
Desvrre er det ogs de lande , der har strst brug for disse mennesker - alts borgernes deltagelse for at opn en demokratisk udvikling - som mangler ressourcer til uddannelse .
<P>
I 1990 enedes verdens regeringer som sagt om , at man skulle srge for , at alle fik en grunduddannelse senest r 2000 .
Ved topmdet i Kbenhavn ndrede man dette til 2015 .
Nu er et nyt topmde i fokus , nemlig verdensforumet om uddannelse i Dakar i Senegal til april .
Vi ved , at uddannelse er nglen til bekmpelse af fattigdom , respekt for menneskerettigheder osv . Vi kan ikke acceptere , at denne frist udskydes endnu en gang .
<P>
Jeg er glad for denne beslutning .
Jeg hber , at den bliver enstemmigt vedtaget , og at det tydelige budskab bliver : Srg for en konkret ramme for en global handlingsplan for at prioritere uddannelsesbehovene i verden !
Stil ressourcer til rdighed !
Dette er ogs budskabet til Kommissionen .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , det nylige topmde mellem Europa og Afrika i Kairo har sat fattigdommen i centrum for vores bekymringer .
<P>
Som forfatter af den generelle rapport om fattigdom , der blev vedtaget i Bahamas af EU ' s Paritetiske Forsamling sammen med AVS-landene for nogle mneder siden , vil jeg gerne fremfre , at bekmpelsen af fattigdommen br vre et af vores ml , og i mange tilflde vores grundlggende ml .
<P>
I denne forbindelse er uddannelse , sammen med sundhed , det vrktj , som skal bruges til at formulere et ambitist bekmpelsesprogram for at vinde slaget om fattigdommen i verden .
Uddannelse er en universel menneskeret , det er nglen til en bredygtig udvikling for mennesket , det er et grundlggende ansvar for staterne , og det er isr et gennemfrligt ml , hvis man mobiliserer alle de ndvendige ressourcer for at n det .
<P>
Derfor giver vi vores sttte til dette initiativ , og vi opfordrer Kommissionen til , at den rejser de ndvendige budgetmssige og konomiske midler og vedtager passende institutionelle initiativer for at n dette ml .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="FR" NAME="Roure">
Hr. formand , som introduktion til mit indlg vil jeg sige , at hver gang et barns rettigheder ikke respekteres , er der tale om vold .
Og den frste form for vold , det er manglen p uddannelse .
Brn , der kommer fra familier i trange kr , lider , og ofte har de ikke adgang til en ordentlig uddannelse .
De fr langt frre chancer for at kunne klare sig socialt , og vilkrene taler for , at deres brn kommer til at leve i den samme situation .
Det er derfor p tide at prioritere forebyggende lsninger , der , idet de skaber en anden familesammenhng , endelig gr det muligt at undg individuelle og socialt undvendige lidelser og at praktisere en reel politik for inddragelse , socialisering og uddannelse lige fra fdslen .
<P>
Vi br opfinde nye lsninger og nye sociale holdninger .
Vi har en pligt til at beskftige os med alle disse brn og isr pigerne , fordi de i visse lande stadig betragtes som husslaver .
Det drejer sig om at blive bevidst om den spde barndoms og uddannelsens betydning for at undg , at de unge , fordi de blevet forngtet gennem hele deres barndom , ikke lngere har anden udtryksform tilbage end oprret .
<P>
Mennesker fdes i et afhngighedsforhold .
Den lille forsvarslse baby har ingen pligter , for det er ikke muligt .
Pligterne kommer med bevidstheden , der vkkes via uddannelsen .
Vi br derfor parallelt med at udrydde analfabetismen og generelt indfre uddannelse ogs indlede en kollektiv overvejelse angende brns levevilkr i forskellige lande og isr i byomrderne , sttte aktiviteter , der gr det muligt at tage ansvaret for brn , der lever p gaderne i tredjelande , men ogs i vores egne lande , gre det muligt at udvikle pilotaktiviteter og f.eks. lade sig inspirere af den frskolefamiliestruktur , ATD Quart-monde har foreslet .
<P>
Det glder om at g i spidsen for familierne og at hjlpe barnet i familien og dernst indlede et samarbejde og finansieringer for at sttte familier , der har det svrt , isr familier med kun en forlder og brn , der er udsatte .
Vi har reelt pligt til at starte en grundig overvejelse angende uddannelsen af brn p vores planet , hvis vi nsker en bedre fremtid for alle .
<SPEAKER ID=185 NAME="Lamy">
Hr. formand , Kommissionen har deltaget aktivt i forberedelsen af forumet svel via evalueringen " Uddannelse for alle 2000 " som gennem regionale forberedelsesmder og isr i Johannesburg i 1999 , og Kommissionen vil vre reprsenteret p Forum i Dakar ved generaldirektren for udvikling .
<P>
I overensstemmelse med disse internationale forpligtelser har Fllesskabets investeringer i uddannelse frst og fremmest vret inden for grunduddannelse og grundskoleundervisning , isr i samarbejdet med AVS-landene .
Sledes er en stor del af uddannelsesprogrammerne finansieret under den 8 . EUF koncentreret om grundskoleundervisning .
Midler afsat til denne post reprsenterer 80 % af det samlede belb til uddannelse .
<P>
Kommissionen har i alle sine politiske og strategiske uddannelsespapirer indarbejdet anbefalingerne fra Jomtien-konferencen om grunduddannelser , og i de vejledende nationale programmer har 35 AVS-lande ud af 71 valgt uddannelse som deres prioritet .
Jeg skal i vrigt gre opmrksom p , at selv om en afbalanceret metode krver , at man prioriterer grunduddannelserne , som det er blevet sagt , ser man ikke dermed bort fra de andre niveauer i uddannelsessystemet .
<P>
Med hensyn til vores uddannelsesmetodes effektivitet er vi enige om , at den krver en meget tt koordination mellem Fllesskabet og medlemsstaterne samt med de vrige kapitalindskydere .
Derudover er det efter vores mening ndvendigt at indlede en dialog med det borgerlige samfund , og det er her , Fllesskabet vil sttte nationale handlingsplaner p uddannelsesomrdet i AVS-landene .
Vi forflger endvidere mlet om at udrydde de relative uligheder mellem folkene inden 2005 i overensstemmelse med det , der er blevet nvnt i strategien for OECD ' s stttekomit for udvikling og i konklusionerne fra EU ' s sociale topmder .
<P>
Det sidste punkt i sprgsmlet fra hr. van den Berg om en fordobling af budgettet til grunduddannelser i 2001 .
Vi er af den opfattelse , at Fllesskabet og medlemsstaterne samlet br afstte flere ressourcer til uddannelser og isr til grunduddannelser .
Nr det er sagt , ved vi ogs , at dette kun kan have den forventede effekt , hvis modtagerlandene rder over den ndvendige absorberingskapacitet samt ressourcer , der kan sikre en stabil og varig udvikling af dette system .
Derfor er svaret ikke nej , men det er heller ikke fuldt ud ja .
Vi mener , at en relevant analyse af problemet krver en gennemgang land for land for at skabe en tilpasning i hvert enkelt tilflde .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Lamy .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=9>
Taiwan
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0347 / 2000 af Collins for UEN-gruppen ;
<P>
B5-0356 / 2000 af Haarder m.fl. for ELDR-gruppen ;
<P>
B5-0372 / 2000 af Jarzembowski m.fl. for PPE-DE-gruppen ;
<P>
B5-0388 / 2000 af Nogueira Romn for Verts / ALE-gruppen
<P>
om Taiwan .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , den valgte viceprsident for en Taiwan er af regeringen i Beijing kaldt " nationens udskud " .
Der er dirigeret ekstra tropper til den kinesiske provins Fujian nordvest for Taiwan .
Denne valgte viceprsident Annette Lu sagde i sidste uge , at Taiwan og fastlandet ganske vist geografisk ligger tt p hinanden , men p grund af historien var blevet fjerne slgtninge .
Kina reagerede rasende .
Lu havde vist sit sande ansigt som ekstremist og uforbederlig agitator for Taiwans uafhngighed .
Med sine ondskabsfulde ord ville hun opildne sine taiwanske kammerater til at hade deres landsmnd i moderlandet , iflge Beijing .
<P>
Lu sagde , at disse injurier fik hende til at tnke p den mde , hvorp Kuomintang havde behandlet hende - under dette partis lange diktatur havde hun vret fngslet i fem r - og at hun kun stiler efter forbedring af forbindelserne med Beijing .
Og sdan er det faktisk .
<P>
Vi kender Annette Lu og Taiwans nye prsident Chen Shui-bian .
Valget af dem er kronen p demokratiseringsprocessen i Taiwan .
Er det en risiko for Kina ?
Ja , bestemt , det er jo tydeligt , at det kinesiske folk udmrket er i stand til at opbygge et demokratisk system med respekt for menneskerettighederne .
Taiwanerne har vist det .
For den gamle mand i Beijing m den interne udvikling i Taiwan vre et mareridt .
Tror de virkelig , at deres trusler vil have resultater ?
<P>
Beijings opfrsel bekrfter vores opfattelse , nemlig at Taiwans fremtid hrer hjemme i taiwanernes hnder .
Vi europere m ikke blande os i det .
Med det kommer os ved , at denne store og selvstndige  er ordentligt reprsenteret p verdensscenen , i Verdenssundhedsorganisationen , Verdenshandelsorganisationen og lign .
Tanken om , at Beijing kunne reprsentere taiwanerne der , er absolut latterlig .
<P>
Det er af overordentlig stor betydning , at Parlamentet knytter tttere forbindelser med de valgte reprsentanter i Taiwan .
Demokratisering i den del af verden er vigtig , ogs for Europa .
Kina vil frst kunne blive genforenet , nr ikke blot Taiwan , men ogs fastlandet er baseret p demokrati , menneskerettigheder og retsstatsprincipper .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , hr. kommissr , som observatr for Europa-Parlamentet har min kollega Georg Jarzembowski og jeg kunnet flge prsidentvalget i Taiwan den 18. marts s at sige live p selve stedet .
I talrige samtaler med forskellige partier og ved besg i valglokaler kunne vi konstatere , at det forlb frit og demokratisk .
<P>
Vi fik indtryk af , at valget i Taiwan er udtryk for en voksende demokratisk bevidsthed i befolkningen .
Indicier herfor er bde den hje valgdeltagelse , som sammenlignet med prsidentvalget var steget med yderligere 6 % til nu 82 % , og ogs selve resultatet .
Efter at det hidtidige regeringsparti har vret dominerende i en meget lang periode p over 50 r , er der kommet liv i den politiske scene .
Oppositionens kandidat er blevet ny prsident , og for frste gang i Taiwans historie er der valgt en kvinde til embedet som viceprsident .
Disse begivenheder alene kendetegner et historisk vendepunkt .
<P>
Taiwans befolkning har med seismografisk flsomhed registreret alle forsg fra tredjelande p at pvirke dem .
Valgresultatet er ganske vist hovedsageligt udtryk for en indenrigspolitisk diskussion - den nyvalgte prsident , Chen Shui-bian , har i valgkampen nsten udelukkende satset p sdanne indenrigspolitiske temaer - og de aggressive og provokerende toner fra Folkerepublikken i perioden op til valget , hvem de s end kom fra , har da ogs snarere bevirket det modsatte .
Alligevel er alle involverede bevidste om situationen .
Chen Shui-bian blev ogs valgt , fordi det tidligere regerende Kuomintang-parti var delt p grund af , at der var opstillet to kandidater .
Kuomintang har imidlertid flertal i Taiwans parlament .
En radikal politik , der strber efter uafhngighed , ville vre dmt til at mislykkes , det ved Chen Shui-bian helt prcist .
Regionen har brug for sikkerhed og stabilitet .
Kun et godt samarbejde og en konstruktiv dialog mellem mainland-China og Taiwan kan fre til forsoning og varig fred .
Ogs med henblik p den konomiske udvikling er der behov for sunde relationer .
<P>
Vi hilser det derfor velkomment , at begge sider i denne konflikt satser p en fredelig lsning .
Vi glder os i den forbindelse over Chen Shui-bians initiativ til at indlede bilaterale samtaler , og vi glder os ogs over , at Folkerepublikken Kina har vist vilje til samarbejde .
Den tilstrber officielt en fredelig lsning , naturligvis under forudstning af , at Taiwan giver afkald p sine bestrbelser p at opn uafhngighed .
<P>
Vores beslutning skal yderligere fremme Taiwans demokrati , men Folkerepublikken opfatter den som en fornrmelse .
Derfor sprger jeg alvorligt mig selv , om vi alligevel ikke en gang imellem skulle sl ind p en anden vej , en vej , der frer til forsoning og ikke til polarisering .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , hr. kommissr , p vegne af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance vil jeg gerne understrege denne gruppes bidrag til forslaget til flles beslutning , svel med hensyn til dialogen med Folkerepublikken Kina og med Taiwan som med hensyn til den faste holdning , der er ndvendig i denne sag .
<P>


<P>
Vi finder , at der er et objektivt behov for , at Taiwan bliver strkere reprsenteret i internationale institutioner ; Europa-Parlamentet kan sttte det .
Vi sttter derfor forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Taiwans parlament via vores institutions delegation og endog behovet for at bne et EU-reprsentationskontor i Taiwan .
<P>
Nr det er sagt , nsker vi ogs , at dette behov for dialog fr et objektivt grundlag , som det er tilfldet med erklringerne fra den nye prsident Chen Shui-bian selv , som Folkerepublikken Kina dog har besvaret med en ny demonstration af tics , magt og foragt for demokratiet .
Vi skal afvise disse trusler som vrende fuldstndig upassende , men ogs fordi de er en objektiv trussel for den dialog , der er s ndvendig for at f lst dette problem .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , mange tak for , at De giver mig ordet for anden gang i dag .
Det for nylig afholdte prsidentvalg , som ikke kun overholdt alle demokratiske regler , men ogs betd en afslutning p Kuomintangs 50 rs herredmme , bragte Chen Shui-bian til prsidentembedet .
Den nyvalgte prsident er et bevis p , at Taiwan er blevet demokratisk modent .
S meget mere foruroligende er holdningen i Folkerepublikken Kina , som fr , under og efter det demokratiske valg i Taiwan ikke er holdt op med at overdnge sin lillebror med til dels fuldkommen uacceptable trusler .
<P>
Jeg forstr godt , at Folkerepublikken Kina ikke kan stille noget op med ordet demokrati .
Men den behver da ikke at bryde ud i panik , fordi der finder et demokratisk valg sted i nabolandet .
Demokrati er desvrre ikke smitsomt .
<SPEAKER ID=192 NAME="Lamy">
Hr. formand , vi glder os som De over , at det taiwanske folk for anden gang har kunnet udtrykke sig ved et demokratisk valg .
<P>
Som Unionen har mindet om gennem sit formandskab og senest i juli sidste r , gr vi ind for princippet om et udelt Kina , men vi nsker ogs , at de spndinger , vi kan notere os nu og da mellem Taiwan og Folkerepublikken Kina , kan blive lst fredeligt gennem en konstruktiv dialog .
Vi opfordrer derfor bde Beijing og Taipei til s hurtigt som muligt at sl ind p denne dialogens vej .
<P>
Vi opfordrer til at intensivere de konomiske relationer med Taiwan , og vi tror , at dette i vrigt bliver tilfldet , hvis Taiwan , som vi forestiller os det , bliver optaget i Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Vi har i vrigt taget anmodningen formuleret i Deres beslutningsforslag og gentaget af hr . Knrr Borrs om at bne et informationskontor i Taipei til efterretning .
Dette er ogs vores nske . Vi har dog ikke fastsat nogen tidsplan , idet vi har andre prioriteter i Asien og i verden , og De kender vores beskedne ressourcer p dette omrde , der tvinger os til at vlge .
Vi nsker det , men det indgr ikke for jeblikket i vores prioriteter .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.25 og genoptaget kl .
17.30 )
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemning om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<P>
Om det flles beslutningsforslag om Irak
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , det drejer sig om en forkert formulering i punkt 2 i denne beslutning .
Jeg ville foresl - i den tyske tekst er det rigtigt - at vi fremsender beslutningen til den hjtstende reprsentant for FUSP .
Men derefter hedder det : " og fremsendes til regeringerne " .
Jeg vil som mundtlig tilfjelse foresl " medlemsstaternes , USA ' s og Iraks regeringer " .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Dette er et mundtligt ndringsforslag til teksten .
Er der nogen , der gr indsigelse ?
Hvis ingen af vores kolleger gr indsigelse , er hr . Sakellarious forslag vedtaget .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg vil gerne have afklaret , hvorvidt denne beslutning er forenelig med den beslutning , vi vedtog i januar i r , hvor vi gjorde opmrksom p problemerne med de krigsfanger , der stadig befinder sig i Kuwait , eller hvorvidt denne beslutning skal ses som en modstning til vores beslutning fra januar .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Hr . Perry , Deres indsigelse er af politisk karakter og ikke af proceduremssig karakter .
Hr . Sakellariou har fremsat et forslag , som ingen modsatte sig , og forslaget er derfor vedtaget .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , i formiddags blev det diskuteret , om der i fremtiden skal vre plenarmde om fredagen eller ikke .
Som mulig begrundelse blev det anfrt , at dagsordenen for det meste er relativt uinteressant , og at man i hvert fald burde ndre dette .
Derfor og for at konstatere , om der er garanti for , at Parlamentet er beslutningsdygtigt en torsdag eftermiddag med interessante dagsordener og ganske vigtige afstemninger , vil jeg anmode Dem om at konstatere , om der foreligger beslutningsdygtighed .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Hr . Markov , De kan ikke stille mig et sdant sprgsml alene .
Der skal 32 parlamentsmedlemmer til at fremstte denne anmodning .
Hvis 32 medlemmer stiller mig dette sprgsml , kan jeg konstatere , om det beslutningsdygtige antal medlemmer er til stede .
Det ser ud til , at der er 39 eller 40 kolleger , som har rejst sig , og vi m derfor foretage en konstatering af , om det beslutningsdygtige antal medlemmer er til stede .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="FR" NAME="Nar">
Hr. formand , hvis man bliver enige p dette punkt , finder jeg metoden en smule klodset , hvis man nsker at undg en s vigtig afstemning .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Hr . Nar , denne metode er mske " klodset " , sdan som De siger , men problemet er , at iflge den gamle forretningsorden kunne et vist antal medlemmer bede om at f konstateret det beslutningsdygtige antal og herefter forlade salen .
Nu er der taget hjde for , at de , der anmoder om en konstatering af det beslutningsdygtige antal , skal blive i salen .
Andre medlemmer kunne sprge om det beslutningsdygtige antal og herefter undlade at stemme .
Derfor er det hele mske " klodset " , men ogs lidt mere praktisk .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg synes , det er forfrdeligt trist , at nogle medlemmer nu , hvor vi har vigtige afstemninger foran os , nsker at forhindre dette .
Jeg har hrt , at visse ansatte i Parlamentet har arbejdet indtil kl . 4.00 i morges , for at vi i dag kan stemme om Dimitrakopoulos / Leinen-betnkningen .
Jeg vil gerne p min gruppes vegne og - hber jeg - p alles vegne sige hjertelig tak til disse ansatte .
De har arbejdet flittigt , og vi br stemme flittigt .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Tak , hr .
Swoboda , men dette er en mulighed , som forretningsordenen giver , og enhver kollega kan benytte sig af den .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg synes , at vi skal stemme .
Blot en enkelt bemrkning , hvis De tillader : Jeg har forstet , at kollegerne ved forskellige lejligheder har nsket at f efterprvet , hvorvidt Parlamentet er beslutningsdygtigt .
Kan De ikke bede formanden opfordre Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til at overveje en ndring af forretningsordenen , s vi kan foretage denne kontrol elektronisk ?
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
Hr . Cox , tror De , at vi kan foretage denne ndring af forretningsordenen nu ?
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg forstr begrundelsen for , at det ikke gres elektronisk , fordi man ikke kan kontrollere , om alle bruger deres kort .
Jeg forstr , hvorfor De er ndt til at foretage en optlling .
<P>
Jeg vil gerne vide , prcis hvor mange personer De talte i salen i dag .
Lige foran mig kan jeg se mindst fire personer , lige p denne rkke , der er medarbejdere i grupperne - ikke medlemmer .
Hvordan kan De deroppefra se , hvilke personer der er medlemmer , og hvilke der er medarbejdere , og n frem til det rette tal ?
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Fru McKenna , Parlamentets tjenestegrene kender udmrket os parlamentsmedlemmer og ogs de medarbejdere , der har lov til at vre til stede i mdesalen . De kender udmrket hver enkelt af dem .
Hvis De er enig , vil jeg gerne g over til afstemning .
Der er andre medlemmer , som beder om ordet , men s fr vi en debat , der ikke er p sin plads .
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Om det flles beslutningsforslag om Tjetjenien
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , det drejer sig om afstemningen om Tjetjenien-beslutningen .
Vi konstaterede under debatten og ogs under forsget p at blive enige om et flles kompromisforslag , at vi politisk og indholdsmssigt har et ganske stort flertal , der har samme opfattelse .
Der foreligger kun taktiske overvejelser om , hvorvidt vi p dette tidspunkt , efter at vi allerede har vedtaget seks beslutningsforslag , endnu en gang skal sige det samme eller nsten det samme , uden at der er frt en seris debat med Rdet og Kommissionen .
<P>
Derfor vil jeg opfordre kollegerne i de andre grupper til flgende : Lad os dog frst i fllesskab sende delegationen til Tjetjenien .
Dette konkrete forslag har alle tilsluttet sig .
Lad os derefter , nr denne delegation er kommet tilbage , sammen med Rdet og Kommissionen fre en stor debat om Tjetjenien , og nr denne debat er slut ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
P anmodning af hr . Sakellariou er beslutningsforslag B5-350 / 2000 blevet trukket tilbage .
<CHAPTER ID=10>
AFSTEMNING ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , i henhold til artikel 69 , stk . 2 , anmoder jeg om en afbrydelse og vil gerne sprge Kommissionen , om dens holdning til ndringsforslagene har ndret sig efter afstemningen .
Nej , den har ikke ndret sig .
S behver vi ikke at forsinke mdet yderligere .
S foreslr jeg iflge artikel 69 , stk . 2 , at afstemningen om forslaget til lovgivningsmssig beslutning udsttes .
Jeg gr det som udvalgsformand og efter aftale med ordfreren og med forskellige gruppeformnd .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5 / 0069 / 2000 ) af Lagendijk for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om meddelelse fra Kommissionen om stabiliserings- og associeringsprocessen for landene i det sydstlige Europa ( KOM ( 1999 ) 235 - C5-0124 / 1999 - 1999 / 2126 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0059 / 2000 ) af Garca-Margallo y Marfil for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om meddelelse fra Kommissionen : Etablering af en ramme for de finansielle markeder : en handlingsplan ( KOM ( 99 ) - 323 - C5-0114 / 99 - 1999 / 2117 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0053 / 2000 ) af Kuckelkorn for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse om et indre marked for supplerende pensioner - Resultater af hringerne i forbindelse med grnbogen om supplerende pensioner i det indre marked ( KOM ( 1999 ) 134 - C5-0135 / 1999 - 1999 / 2131 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0098 / 2000 ) af Palacio Vallelersundi for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om meddelelse fra Kommissionen om strategien for EU ' s indre marked ( KOM ( 1999 ) 464 - C5-0212 / 1999 - 1999 / 2167 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , da afstemningstiden er en fortsttelse af frokostafstemningstiden , er det da korrekt , at de f afstemninger ved navneoprb , vi deltog i i eftermiddags , vil tlle med i vores daglige total , og at dette har direkte relevans for den tidligere afstemning om , hvorvidt vi er beslutningsdygtige eller ej .
Mske kan De lade mig det vide senere .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg ville blot sprge , hvorfor vi ikke stemmer om Etiopien nu .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Hr . Swoboda , afstemningen er planlagt til at finde sted i morgen tidlig .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , nu hvor afstemningen er overstet , vil jeg gerne vende tilbage til sprgsmlet om beslutningsdygtighed .
Jeg mener ikke , at det vil vre ndvendigt med en optlling , medmindre man frst har prvet med stemmekort , hvor resultatet er lavere end det krvede .
Det ville spare tid , hvis man prvede det frst .
<P>
F.eks. var der 226 ved den frste afstemning , efter at sprgsmlet om beslutningsdygtighed blev taget op .
Hvis man havde foretaget en prve med kortene , kunne vi mske have undget problemet med en optlling .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
Fru McKenna , det er ikke et sprgsml , som vi kan lse her i salen lige nu .
Deres indlg er blevet registreret , bde Deres indlg nu og det for lidt siden .
Vi skal se p , hvorvidt det er hensigtsmssigt at foretage en ndring af forretningsordenen .
Det er ikke et sprgsml , vi kan tage op p dette sted !
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for oprettelsen af EF-handlingsprogrammet for unge , sdan som man nede frem til enighed om i Forligsudvalget , og det gjorde jeg ikke mindst , fordi det bl.a. giver mulighed for at finansiere og gennemfre programmet med den europiske volontrtjeneste , hvor mange unge er beskftiget med samfundsnyttigt arbejde , f.eks. ldreomsorg .
Nr det er sagt , vil jeg gerne komme med et forslag til nste gang , vi tager dette ungdomsprogram op , og gre opmrksom p en ting , der bekymrede mig noget under afstemningen , selv om jeg stemte for , nemlig definitionen p ungdom .
Hr. formand , fler De Dem ung ?
Jeg tror , at De svarer ja .
Derfor ville det efter min mening vre hensigtsmssigt at fastsl , at de unge er dem , der fler sig unge , hvilket ogs ville gre det muligt for dem , der ikke lngere er unge af alder , men unge af sind , at benytte sig af disse tjenester .
<SPEAKER ID=218 NAME="Figueiredo">
Diskussionen af dette program har strakt sig over for lang tid med alle de konsekvenser , som denne forsinkelse indebrer , og der har ikke vret nogen kompensation for denne indsats i den bevilling , der blev aftalt ved forliget - 520 millioner euro over syv r , nr Europa-Parlamentets frste forslag ld p 980 millioner euro - hvilket helt klart er for lavt i forhold til programmets behov .
P den anden side vil ansgerlandenes indtrden betyde adgang for flere unge til programmet " Ungdom for Europa " og til udveksling af meget frugtbare erfaringer , men programmets budget sr tvivl om initiativets succes .
<P>
Selv om vedtagelsen af dette program skulle vise sig at vre positivt , er det af meget begrnset omfang , eftersom det kun knytter an til en del af den ndvendige ungdomspolitik , som overordnet br analysere de forskellige realiteter , som berrer ungdommen , f.eks. uddannelse , beskftigelse , bolig , sundhed og kultur .
<P>
Der er heller ikke tilstrkkelige henvisninger til , hvordan man skal lse problemet med forskelsbehandling og aldersbegrnsning for at deltage i programmet ( 15-25 r , selv om der er mulighed for undtagelser ) , eftersom den gennemsnitlige alder ved afslutningen af en hjere uddannelse ligger meget tt p den vre grnse , hvorfor denne burde hves til 30 r .
<P>
Endelig er det vigtigt , at de myndigheder i den enkelte medlemsstat , der er ansvarlige for udbredelsen af programmet , fr styrket deres rolle og ansvar , sledes at denne udbredelse bliver s effektiv og hurtig som mulig .
<SPEAKER ID=219 NAME="Scallon">
Jeg blev skuffet over at se , at i Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om oprettelse af EF-handlingsprogrammet for unge er henvisningen til familien blevet fjernet under de endelige forligsforhandlinger .
<P>
Denne henvisning , som blev accepteret af bde Kultur- og Ungdomsudvalget og af Parlamentet , vedrrte behovet for at undersge familiens rolle blandt de faktorer , der har fremmet og hmmet de unges integration i samfundet .
<P>
Familiens betydning for at fremme eller hmme de unges integration i samfundet anerkendes klart i dagens samfund og ligeledes i forskellige undersgelser .
I sin rapport Coherent and Integrated Family Policies udtaler Europardet , at familien spiller en fremtrdende rolle i socialiseringen , fordi den viderebringer vrdier , standarder , vaner og adfrd for de sociale grupper , brnene tilhrer .
<P>
Det er utilgiveligt , at denne henvisning til familien er blevet fjernet .
I en betnkning , der har til forml at vurdere og sttte vores unge mennesker bedst muligt , er fjernelsen af henvisningen til familien , den vigtigste enkeltstende pvirkning i et ungt menneskes liv , uforstelig .
<SPEAKER ID=220 NAME="Titley">
Jeg sttter helhjertet fru Grners anbefaling om at godkende aftalen med Rdet om EF-handlingsprogrammet for unge .
<P>
De tidligere ungdomsprogrammer , Ungdom for Europa og Den Europiske Volontrtjeneste , vil blive slet sammen i et overordnet program p mellemlangt sigt fra 2000 til 2006 , hvilket Europa-Parlamentet har bedt om .
Et langsigtet program vil sikre , at de unge fr mulighed for at udnytte sdanne ordninger i en garanteret periode .
Alle deltagere vil ligeledes f fuld adgang til sundhedstjenester og socialsikring , hvorved flest muligt af vores unge mennesker bliver inddraget .
<P>
Selv om finansieringen af disse programmer p 520 millioner euro ligger et godt stykke under vores oprindelige nske om 980 millioner euro , hvilket bliver ndvendigt for nye medlemsstater efter udvidelsen , bliver der mulighed for at hve dette belb , nr der stilles yderligere krav til budgettet efter udvidelsen .
<P>
Disse programmer vil helt sikkert gavne vores unge og give dem uvurderlige muligheder for at lre om sig selv , om andre og om Europa .
Det er ikke blot vsentligt for deres personlige udvikling , men i en barsk og konkurrenceprget verden vil det ge deres chancer p arbejdsmarkedet betydeligt .
At forbedre de unges frdigheder har altid vret en af vores prioriteringer , og vi m fortsat sttte denne mlstning .
<P>
De unge er Europas fremtid .
Vi m tilskynde dem til at lre om andre og om Den Europiske Union og samtidig udvikle deres egne vrdier , tanker og frdigheder .
Det er vigtigt , at de bliver i stand til at deltage i frivilligt arbejde i udlandet , udvekslingsophold p skoler samt til at lre sprog .
Finansieringen af disse typer af programmer er et vigtigt skridt i retning af mlstningen om at bne de unges jne og sind og forberede dem p at blive en del af en fleksibel og kvalificeret arbejdsstyrke .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="ES" NAME="Zimeray">
Vores samfund har ikke tilstrkkelig tillid til ungdommen .
Med de politiske ansvarsomrder , jeg har haft , har det altid slet mig , at ungdommens fremtid og dens bekymringer ikke har vret i centrum for den offentlige debat , at hverken den politiske verden eller medierne reelt forsger at hjlpe de unge .
<P>
Dette er isr sandt i Normandiet , den region , hvor jeg er valgt , hvor man alt for ofte forbinder ungdom med afvigelser og forbrydelser uden at stte pris p det enorme flertal af de unge , der arbejder , drmmer , elsker , lever og brer p alle vores hb .
<P>
EU-initiativet " Ungdom " er et frste skridt i denne retning , der vidner om , at vores institutioner er blevet bevidste om ungdommen .
I vrigt vil det vre afgrende , at denne indsats flges op i fremtiden , hvis den skal bre den nskede frugt i de unges og dermed i EU ' s interesse .
<P>
Jeg er alts overbevist om , at EU meget kraftigt skal tilskynde til og yde konomisk sttte til andre initiativer , isr hjlp til ungdomsorganisationer .
<P>
Betnkning af Graa Moura ( A5-0099 / 2000 )
<P>
Gasliba i Bhm ( ELDR ) .
( ES ) Hr. formand , det er p sin plads , at jeg p vegne af Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe giver udtryk for vores tilfredshed med vedtagelsen af Graa Moura-betnkningen i forbindelse med Det Europiske Sprogr 2001 .
Vi finder , at det er et storslet initiativ , at man p europisk plan giver et srligt r til sprogene i Europa , til kendskabet til dem og af anerkendelsen i hele Den Europiske Union af sprogenes betydning til sikring af den kulturelle og historiske rigdom og som udtryk for selve identiteten af de samfund , der udgr Unionen .
<P>
Vi har stttet denne betnkning , men der er to aspekter , som vi ikke er tilfredse med .
Jeg tnker p nogle ndringsforslag , som vi har fremlagt , svel for Den Liberale Gruppe som for en gruppe af medlemmer , under ledelse af fru Ferrer , og som gr ud p klart og tydeligt at medtage de officielle sprog , som er anerkendt i medlemsstaterne , for at de kan deltage direkte og p institutionel vis i udviklingen af Det Europiske Sprogr .
Denne prcisering er ikke blevet accepteret , og vi beklager den retningslinje , som Europa-Kommissionen med deltagelse af medlemsstaterne flger , for den udelukker hermed en deltagelse , som er srlig betydningsfuld i denne virkelighed med den deraf flgende risiko for marginalisering .
<P>
Jeg vil gerne erindre om , at Europa-Parlamentet anerkendte catalansk som et europisk sprog , og gav det en srlig personlighed .
Og det er dette sprog , man sammen med andre burde have taget hensyn til ved gennemfrelsen og afholdelsen af Det Europiske Sprogr .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for indfrelsen af Det Europiske Sprogr 2001 .
Det er uden tvivl en positiv og vigtig ting , selv om jeg er af den opfattelse , at det ville vre meget bedre , at det var sprogr hvert r .
Det er yderst vigtigt for Den Europiske Union , at borgerne i de 15 stater kan deres EU-medborgeres sprog .
Jeg hber ved den lejlighed , at sprogundervisningen - der modtager s meget sttte og finansiering , nr den er rettet mod de unge - ligeledes bliver gennemfrt og finansieret for de ldres vedkommende .
De bliver alt for ofte glemt i den forbindelse , og de vil meget gerne besge de andre EU-lande .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , jeg vil gerne forklare , hvorfor jeg stemte imod betnkningen om det europiske sprogr .
For det frste indtager sprog en vigtig plads i den europiske civilisation og kultur uanset numeriske overvejelser vedrrende befolkningens strrelse .
Dette glder bestemt for mindre udbredte sprog .
For det andet er beslutningen rettet mod r 2001 . De europiske borgere kan erhverve frdigheder i andre sprog , hvilket bevises af det forhold , at alle , der taler minoritetssprog , uden undtagelse , har en fremragende uddannelse i dette til flles .
De er alle tosprogede .
Det er helt forkert at udelukke minoritetssprog fra dette initiativ .
<P>
Det er beklageligt , at Parlamentet ikke har accepteret , at de mindre udbredte sprog kunne yde et betydeligt bidrag til en vellykket gennemfrelse af dette initiativ .
<SPEAKER ID=224 NAME="Caudron">
Jeg er meget glad for , at Europa-Parlamentet efter aftale med Rdet har taget dette initiativ til at gre 2001 til Det Europiske Sprogr !
<P>
I et EU , som omfatter 15 medlemmer , som str over for en udvidelse , hvor 11 sprog har status af officielle sprog , og hvor det myldrer med regionale sprog , er det faktisk meget vigtigt at gre Unionens borgere bevidste om fordelene ved at forst og tale andre sprog og om de forskellige muligheder , der findes for at lre dem .
<P>
At tale et andet sprog end sit modersml er ubestrideligt en garanti for at udvikle nden .
Det er grunden til , at vi m tilskynde brnene til at begynde i brnehaven og grundskolen med at lre sprog , der er et redskab til at skabe bevidsthed om den kulturelle mangfoldighed .
<P>
Visse europiske lande , isr de skandinaviske , er allerede politisk langt fremme p dette omrde , og man har kunnet se alle de fordele , det har givet .
Dette er god praksis , som vi br udbrede i de vrige medlemsstater .
Vi skal selvflgelig holde je med , at dette kendskab ikke reserveres til de privilegerede grupper i samfundet .
<P>
En udviklet indlring af fremmede sprog vil gre det muligt at knytte EU ' s borgere tttere sammen og give dem mulighed for at kommunikere og dermed lre hinanden at kende og knytte forbindelser , der vil stte kd og blod p konceptet om det europiske borgerskab .
<P>
bningen mod andre kulturer og kendskab til vores europiske naboers traditioner er et afgrende middel til at bekmpe intolerancen og racismen , der har sin rod i angsten for det ukendte .
<P>
P det praktiske plan skal man vide , at Det Europiske Sprogr faktisk er et flles projekt fra Den Europiske Union og Europardet .
For at dette skal vre synligt , er det at foretrkke , at de to parter til planlagte aktiviteter anvender et identisk logo og slogan .
For at sttte denne synlighed og gennemsigtighed vil jeg sttte oprettelsen af et interaktivt internetsted , der gr det muligt for borgerne at f adgang til samtlige nyttige oplysninger angende dette projekt .
<P>
Idet jeg gr ind for flersprogethed , beklager jeg i vrigt , at vi ikke parallelt hermed forsgte at udvikle undervisningen i esperanto .
Dette sprog , der har europiske rdder , er let at lre , rigt og nuanceret .
Som et hjlpesprog kan det udgre et middel blandt andre til at lette kommunikationen mellem alle EU ' s borgere .
Derfor beklager jeg , at det ikke nvnes i dette forslag !
<SPEAKER ID=225 NAME="Eriksson, Frahm, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
Undertegnede medlemmer fra GUE / NGL-gruppen bifalder fuldt ud bde Kommissionens og Kulturudvalgets synspunkt om , at sproget er en temmelig afgrende bestanddel af kommunikationen mellem mennesker . Det glder bde det talte og det skrevne sprog samt tegnsprog og kropssprog .
<P>
Der findes mennesker , som foretrkker esperanto til grnseoverskridende kommunikation .
Der findes endda sociolekter , forskellige dialekter inden for et og samme land samt minoritetssprog , hvilket man i dag anerkender i demokratier .
Det er ogs vigtigt for eftertiden at forske i uddende sprog .
<P>
Kort sagt anser vi forstelsen af sprogets betydning for uvurderlig , og det br ikke begrnses til noget , som Den Europiske Union udelukkende anerkender i et enkelt kampagner .
Vi hber , at denne opfattelse ogs deles af Rdet og af nationale parlamenter , bde inden for og uden for Unionen .
<P>
Det belb , som foresls af Kommissionen ( 8 millioner euro ) og af udvalget ( 10 millioner euro ) , er i vores jne alt for beskedent .
De foreslede midler burde kunne anvendes p andre ting , og derfor afholder vi os helt fra at deltage i denne afstemning .
<SPEAKER ID=226 NAME="Van Brempt">
Jeg er tilfreds med ordfreren Graa Mouras arbejde , og jeg er ham taknemmelig , fordi han har overtaget mine ndringsforslag .
<P>
De fleste af disse sigtede imod inden for rammerne af Det Europiske Sprogr at tilvejebringe et tttere samarbejde med medlemsstaterne , og det skal vre p alle politiske planer , alts ikke blot det nationale , men ogs det regionale og endda det lokale politiske plan .
En vsentlig forudstning herfor er , at medlemsstaterne afstter tilstrkkelige midler til at ivrkstte aktioner , som derefter medfinansieres af Den Europiske Union .
Hvis det ikke sker , risikerer Det Europiske Sprogr at blive begrnset til en PR-begivenhed , tom snak .
<P>
En anden hensigt med mine ndringsforslag var i de aktioner , som ivrksttes inden for rammerne af Det Europiske Sprogr , at lgge srlig vgt p socialt srbare grupper , indvandrere og drligt uddannede .
Dette krav ligger mig strkt p sinde : Indlring af aktiv beherskelse af fremmedsprog m ikke kunne bruges som en af de utallige mder , hvorp man bremser integrationen af denne mlgruppe , og blive et privilegium for de i forvejen privilegerede mennesker i vores samfund .
At lre et fremmedsprog er jo nglen til integration .
<P>
En tredje rkke ndringsforslag fra min side vedrrer tilbuddet inden for sprogkurser og adgangen dertil i de respektive medlemsstater .
Det er en offentlig hemmelighed , at der er stor forskel herp fra medlemsstat til medlemsstat .
Mindre medlemsstater , med et tilsvarende lille sprogomrde , m ipso facto gre sig meget strre bestrbelser , i henholdsvis de store medlemsstater og de store sprogomrder er dette konomiske incitament mindre .
Der er sledes en naturlig asymmetri mellem medlemsstaterne p dette omrde .
<P>
Jeg hber nu , at Rdet tilslutter sig dette initiativ , og at vi hurtigst muligt kan ivrkstte konkrete aktioner , for det er det , det glder om .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="NL" NAME="Zimeray">
Fru formand , kre kolleger , at give EU ' s borgere uanset deres oprindelse og deres uddannelsesniveau midler til bedre at forberede deres fremtid fra deres yngste r , det er frem for alt at give dem mulighed for at tale andre sprog end deres modersml .
<P>
La Haute-Normandie er en af de yngste regioner i Frankrig , men ogs en af dem , hvor ungdomsarbejdslsheden er hjest .
At kunne tale et andet europisk sprog vil helt klart vre en ngle til deres succes .
<P>
Faststtelsen af et Europisk Sprogr i 2001 , der vil gre EU ' s borgere bevidste om den sproglige mangfoldighed i EU , er en fremragende id , som jeg sttter fuldt ud .
<P>
Men jeg mener ikke , det kun skal vre ret , der skal afsttes til dette forml , det er i stedet en varig indsats , der er ndvendig .
<P>
Vi har faktisk en pligt til at vre ambitise og krve , at alle vores unge kan klare sig p et andet sprog , idet vi tilbyder dem tosproglig undervisning , nr dette er muligt .
<P>
Erfaringerne med IBIS ( Institut Bilingue Interuniversitaire de la Seine ) , som har set dagens lys i Haute-Normandie , er i den forbindelse ganske eksemplariske .
<P>
Jeg er overbevist om , at EU kraftigt br tilskynde til og give konomisk sttte til andre aktiviteter som disse .
<P>
Betnkning af Dary ( A5-0093 / 2000 )
<P>
Maes ( Verts / ALE ) .
( NL ) Hr. formand , vi har ikke blot begejstret stemt for denne betnkning , men ogs for de ndringsforslag , som Landbrugsudvalget havde stillet .
Vi er overbevist om , at der i vores AVS-partnerlande foretages vigtige investeringer , for at de kan konkurrere p kvalitet p verdensmarkedet .
Problemet er imidlertid prisen .
Mange af disse lande kmper stadig med for hje kostpriser , og jeg tror , at en lngere overgangsperiode , som jeg kraftigt opfordrer til , er meget vigtig for disse lande .
Jeg tror , at vores AVS-partnere ligeledes vil vre glade for resultatet af denne afstemning .
<SPEAKER ID=228 NAME="Adam">
Medlemmerne af det britiske Labour er strkt engagerede i producenterne i Vestindien og nsker en hurtig afklaring af tvisten inden for WTO .
<P>
Der er tale om vanskelige forhandlinger , og p nuvrende tidspunkt udelukker Det Forenede Kongerige ikke , at det ender med et udelukkende toldbaseret system .
<P>
I den sammenhng har vi stttet Dary-betnkningen , selv om vi er imod ndringsforslag 6 og 7 .
<SPEAKER ID=229 NAME="Beysen">
Af forhandlingerne er det endnu en gang fremget , at der i Unionen stadig er stor uenighed om varigheden af overgangsperioden , kontingenternes strrelse og systemet for tildeling af licenser .
<P>
Afstemningen om Dary-betnkningen har atter vist , at Europa-Parlamentet ikke overholder de internationale handelsregler .
<P>
Det er uacceptabelt , at der i Dary-betnkningen p ny foresls en overgangsperiode p 10 r , uden at der fastsls en definitiv ordning .
<P>
Idet man tager hensyn til de internationale handelsregler inden for WTO , GATT-overenskomsten og Den Europiske Unions interne markedsstrategi , br der opfordres til et tariff only-system hurtigst muligt .
Eventuelt kan vi midlertidigt g med til en toldkontingentordning i overensstemmelse med WTO , men under forudstning af , at der faststtes en dato for indfrelsen af tariff only-systemet .
<P>
Belgien har hele tiden opfordret til en jeblikkelig tilpasning af bananordningen , s den bliver i overensstemmelse med WTO , dog med en indrmmelse til AVS-landene .
Et tariff only-system br faktisk foretrkkes , fordi denne mulighed respekterer handelsstrmningerne mest og tydeligst er i overensstemmelse med WTO .
<SPEAKER ID=230 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Afstemningen i dag er p skrmt , idet de virkelige beslutninger tages ved hemmelige studehandler mellem de store kapitalistiske grupper fra USA og EU , hvor banankrigen kun er et af aspekterne , og bananproduktionen kun er et element i den samlede gruppe af interessekonflikter .
<P>
Denne krig , der fremstilles som en konflikt mellem producentlande , latinamerikanske lande og dollarzonen p den ene side og lande under Lom-konventionen og de oversiske europiske landomrder p den anden er i realiteten en krig mellem kapitalistiske grupper .
<P>
Dollarbananen domineres af tre store amerikanske kapitalistiske grupper , hvoraf Chiquita , der har fet nyt navn i stedet for det srgeligt bermte United Fruit , stttes af den amerikanske stat .
<P>
Men bag de producentlande , Den Europiske Union foregiver at sttte , str nogle store bkfamilier eller endda magtfulde engelske og franske grupper .
<P>
Selv om vi for vores part ikke vil blstemple de store hajer i dollarbanansektoren , agter vi heller ikke med vores stemmer at yde sikkerhed til de mindre hajer , der beskyttes af EU .
<P>
Det er i vrigt absolut ndvendigt , at der bliver taget forholdsregler for at beskytte de sm producenter , der arbejder p deres plantager uden at udnytte nogen , s de garanteres en anstndig minimumsindkomst uanset de udsving , der er p markedet .
<P>
Vi krver en beskyttelse af lnmodtagerne inden for landbruget , der ikke br vre ofre for den kommercielle krig , der styrer det globale marked .
<P>
Selv om der er oprettet en garantifond , br den sikre disse arbejdstageres lnninger og de sm producenters indkomst og ikke p nogen mde gre det muligt for bananmagnaterne at forge deres formue for at placere den i andre og mere rentable sektorer .
<SPEAKER ID=231 NAME="Butel">
Denne betnkning giver os lejlighed til at glde os over , at Europa-Parlamentet nu er blevet bevidst om det ndvendige i at forsvare bananproducenterne , AVS-landene ( som vi er forpligtede over for i forbindelse med fornyelsen af Lom-konventionen ) p den ene side og de ultraperifere EU-lande p den anden side .
<P>
Selv om organet for bilggelse af tvisteml i WTO har fordmt visse ngleelementer i AVS-operatrernes konkurrenceevne , har man aldrig p nogen mde stillet sprgsmlstegn ved gyldigheden af princippet om toldkontingenter .
Men vi oplever nu som s ofte fr en overdreven tjenstiver fra Kommissionens side , idet den er get for langt i de forhandlinger , der er indledt i WTO-regi .
I et forsg p at forlige kontradiktoriske interesser med hinanden har den endelig ikke kunnet eller villet f det til at lykkes .
<P>
Sledes viser det sig i det mindste underligt at konstatere det paradoks , at man m erkende , at operatrerne alle gr ind for et toldkontingent samtidig med , at de vlger lsningen med et system , der bestr af en enhedstold !
<P>
Vi roser derfor hr .
Dary og medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , der forsger at genskabe en smule orden i Kommissionens forslag , der , som det ligger , forekommer os at vre aldeles uacceptabelt . Det er det , fordi det slger ud af EU ' s interesser til fordel for de amerikanske multinationale selskaber , hvis standarder for produktion helt klart ikke kan sammenlignes med EU ' s .
Det er ganske vist helt igennem prisvrdigt at sge den bedste pris for forbrugerne , men man m dog sammenligne det , der kan sammenlignes , isr hvad angr produktionsvilkr ( social- og arbejdsmarkedslovgivning og beskyttelse af brn ) .
<P>
Lad os derfor fra nu af vre p vagt , s vi ikke styrer mod en harmonisering nedad af disse social- og arbejdsmarkedsvilkr . Lad os snarere forflge et prioriteret ml for en bedre kvalitet af produkterne uden hverken GMO , pesticider eller andet .
Udviklingen af bedre produkter vil trkke eftersprgselen og dermed produktionsvoluminet opad og dermed prisen nedad !
<P>
Efter r , der blev vanskelige p grund af den konomiske krise i de industrialiserede lande , og sammenbruddet af konomien i steuropa risikerer Kommissionens lsning at fremprovokere en tidlig forsvinden af disse producentlande , som p grund af manglende tid ikke kan n at omlgge sin konomi og sprede sin produktion .
Det er i dag indlysende , at det er ndvendigt , at EU uden at sge en konfrontation fremfrer sit synspunkt , der kan forsvares s meget mere , som EU ' s nuvrende og kommende forbrugere udgr en vigtig del af bananmarkedet .
<P>
Dette er rsagen til , at vi stiller os tilfredse med Dary-betnkningen , endda selv om det forekommer os , den ikke er get tilstrkkeligt langt , isr ikke hvad angr AVS-kontingenter , overgangsperioden udvidet til mere end 10 r , definitionen af en ny ordning for tildeling af importlicenser eller supplerende EU-sttte .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="IT" NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
EU ' s system for bananimport - som WTO-panelet den 7. april 1999 erklrede for diskriminerende - skal reformeres .
Hensynet til bananproducenterne i AVS-landene og i Unionens yderste randomrder er berettiget , men kan ikke begrunde nogen handelsmssig srbehandling .
<P>
Importtold og produktionssttte er ikke forenelige med vores liberale vrdier .
Efter vores opfattelse kan man kun gennem et frihandelssystem skabe en langsigtet og vedvarende global , konomisk udvikling .
I den henseende er Kommissionens forslag om en snarlig overgang til et system med faste enhedstoldsatser et skridt i den rigtige retning .
<P>
Betnkning af Lagendijk ( A5-0069 / 2000 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , jeg stemte med stor glde for dette forslag , der vedrrer Kommissionens meddelelse om stabiliserings- og associeringsprocessen for landene i det sydstlige Europa .
Det er et af de parlamentsforslag , jeg har syntes bedst om , for vi husker sikkert alle de alvorlige problemer , der for lidt over et r siden var i dette omrde under NATO ' s militre indgreb .
Efter min mening er dette netop den eneste mde at undg krig p , nemlig at vre tt p de andre befolkningers konkrete problemer .
Det er sandsynligvis kun med dette initiativ og med de andre initiativer , som Europa-Parlamentet vedtager og sttter , at det reelt vil lykkes os at holde dette omrde - og andre omrder , der mtte befinde sig i samme situation - fri for katastrofer .
<SPEAKER ID=233 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
I denne betnkning om Kommissionens meddelelse viser EU sin intention om at ophje sig til beskyttende magt for landene i Sydsteuropa .
Men i lbet af det rhundrede , der netop er afsluttet , har denne region i Europa ikke bestilt andet end at lide under denne intention , den har vret bytte for rivaliserende europiske magter , og den har vret emne for et Vesteuropa , der nskede at forene sig .
<P>
Selv om det er bekvemt for ordfreren at sige fra over for den lokale nationalisme og chauvinisme , der reelt er utlelig , hvem kan da glemme , at de store europiske magter altid har spillet p disse nationalistiske flelser og sat dem op imod hinanden i forhold til deres interesser som stormagter ?
<P>
konomiske og politiske stridigheder mellem de europiske magter har frt til to verdenskrige , hvoraf den frste udgik fra denne region , og den anden var srligt delggende i dette omrde .
<P>
Hvad angr det for nyligt forenede Europa , har det isr gjort sig bermt ved frst at bidrage til snderdelingen af det tidligere Jugoslavien og derefter ved at bombe Serbien og Kosovo .
Som det klart fremgr i dag , har denne krig yderligere forvrret situationen i regionen svel p det materielle plan som i forholdet mellem samfundene .
<P>
Hvis man under disse omstndigheder overlader stabiliteten i denne region til de europiske magter , svarer det til at stte ulven til at vogte fr .
<P>
Vores stemme imod denne betnkning udtrykker vores modstand imod de europiske magters tidligere og nuvrende politik .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="IT" NAME="Caudron">
Det er med stor tilfredshed , jeg har modtaget denne betnkning , der anmoder EU om at spille en rolle som leder i forbindelse med pagten for stabilitet og sammenslutning til fordel for landene i Sydsteuropa .
Man siger ofte , at Sydsteuropa er EU ' s baggrd i krise .
Denne region er karakteriseret ved en ekstremt flsom politisk kontekst , der har fundet sit hjdepunkt med konflikten i Kosovo .
Denne konflikt har haft potentiel politisk indvirkning p nabostaterne med risiko for at destabilisere Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , Albanien og Montenegro .
Der har ogs vret tale om alvorlige konomiske eftervirkninger p lande i regionen ssom Bulgarien og Rumnien .
Man forstr godt , at EU har en stor interesse i at stabilisere denne region , og denne interesse vil vre voksende i takt med den kommende udvidelse .
<P>
Den Europiske Union er forblevet traumatiseret over sin magteslshed over for den voldelige oplsningsproces , Balkanomrdet har oplevet .
Den har vret ude af stand til at tage de forholdsregler , der var egnede til at standse denne proces p grund af en manglende flles politisk vilje til at handle , men ogs p grund af et manglende politisk koncept og relevante instrumenter , der kunne stte den i stand til at styre krisen effektivt p internationalt plan .
Man kan sige , at krisen p Balkan har skabt en udlser og som flge heraf udmntet en holdning , der var afgrende for EU ' s forsvars- og sikkerhedspolitik .
Det Europiske Rds beslutninger i Kln og Helsinki om oprettelse af de militre og civile styrker , der er ndvendige for , at Unionen helt selvstndigt kan styre kriser , er beviset herp .
<P>
Rdets topmde i Kln mundede ud i konstruktionen af stabilitetspagten for Sydsteuropa den 10. juni 1999 , der som deltagere har EU ' s medlemsstater og selvflgelig ogs staterne i regionen , men endvidere USA og Rusland .
Denne pagt indgr som et led i den overordnede metode til stabilisering , som siden 1996 er blevet udviklet af EU .
Omdrejningspunktet for denne metode er aftalerne om sammenslutning og stabilisering , der skal underskrives af Bosnien-Hercegovina , Kroatien , Den Fderale Republik Jugoslavien , Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Albanien .
For jeblikket fres der forhandlinger med Makedonien .
Kroatien , der for nylig har oplevet positive politiske ndringer , vil blive inddraget i den nrmeste fremtid .
<P>
Disse aftaler udgr en kontraktmssig ramme , der er helt ny for landene i regionen . De bliver inspireret kraftigt af det institutionelle system og de srlige vilkr , der glder for europaaftalerne , der knytter de central- og steuropiske lande til EU .
Disse aftaler er skrddersyede og forskellige for at tage hensyn til den specifikke situation i det enkelte land .
De tilbyder et perspektiv for tiltrdelse p langt sigt til EU ' s strukturer p grundlag af Amsterdam-traktaten , og nr Kbenhavnskriterierne er blevet opfyldt .
Det drejer sig frst og fremmest om et vigtigt politisk signal og en afgrende ansporing for landene i krise i denne region .
Derudover tilskynder disse aftaler til et styrket regionalt samarbejde , hvilket forekommer mig at vre absolut ndvendigt , hvis man skal skabe en stabiliserende pol i denne region .
<P>
Betnkning af Garcia-Margallo y Marfil ( A5-0059 / 2000 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , jeg stemte ligeledes ja til betnkningen om Kommissionens meddelelse om " Etablering af en ramme for de finansielle markeder : en handlingsplan " , for der er ingen tvivl om , at det er vigtigt , at Europa-Parlamentet , Kommissionen , Unionen og Rdet gr en indsats for , at man gr fremskridt p konkurrenceomrdet , ogs via netvrkstjenester og elektronisk valuta , som er de nye former for konomisk aktivitet .
Jeg havde stemt ja med endnu strre glde , hvis man i denne betnkning havde medtaget et nske om , at man skulle forre en computer til alle pensionister , som hver deres pension for frste gang .
Det er nemlig ikke kun de unge , men ogs de ldre , der skal vre mere fortrolige med de nye handelsteknikker .
<SPEAKER ID=235 NAME="Figueiredo">
Betnkningen udtaler sig til fordel for den handlingsplan for de finansielle markeder , som Kommissionen foreslr , og som har til forml at liberalisere kapitalmarkederne .
Den er sledes i trd med topmdet i Lissabon , som nsker , at denne og andre liberaliseringer bliver fremskyndet .
<P>
Men sandheden er , at den finansielle ustabilitet bliver forget gennem denne proces , og at man tilskynder til en koncentration af kapitalmarkederne og finansinstitutterne , hvorfor vi er imod svel Kommissionens holdning som ordfrerens holdning .
<P>
Med det for je at der indfres konkrete foranstaltninger til bekmpelse af kapitalmarkedernes flygtighed og til kontrol med kapitalbevgelserne inden for Den Europiske Union , nrmere bestemt dem , der foretages i spekulationsjemed , og ogs som en mde til at minimere risikoen for finansielle kriser , forsgte vi imidlertid ved hjlp af et ndringsforslag at f vedtaget en opfordring til Kommissionen om , at den medtog konkrete foranstaltninger med dette ml i sin handlingsplan , isr fremlggelsen af en rapport om institutionalisering af en afgift p kapitalbevgelser , srlig dem , der foretages i spekulationsjemed .
Vi beklager , at vores holdning ikke blev vedtaget .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="IT" NAME="Lulling">
Beslutningen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml er klart forbedret i forhold til den oprindelige version , og jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Garca-Margallo y Marfil .
Jeg har dog ikke kunnet stemme for , fordi den ved udsendelsen til afstemning p plenarmdet stadig indeholdt en del uoverensstemmelser .
<P>
Hvad angr iden om at oprette et udvalg for brsoperationer , gr jeg varmt ind for en grnbog om konstituering eller en progressiv oprettelse af et sdant udvalg efter en gennemfrlighedsundersgelse .
I vrigt forpligter subsidiaritetsprincippet , lad os ikke glemme , at i en tid , hvor forgabelsen i grnseoverskridende investeringer i bevgelige vrdier oplever et betydeligt opsving , er de udstedende selskabers og investorernes interesser bedre sikret gennem en overvgning tt p og en kontrol med internationale investeringer samtidig med , at samarbejdskanalerne mellem de overvgende myndigheder bliver endnu mere effektive .
Overvgningen af markedet for bevgelige vrdier udfres bedst af dem , der er tt p markederne , og som har et dybtgende kendskab til disse .
<P>
I den forbindelse er sammenligningen med det eksisterende udvalg , SEC , i USA srligt uheldig , idet SEC er forbundet med et finansielt system , der i store trk er et resultat af en segmentering af erhvervet mellem kommercielle banker og investeringsbanker , selv om vi i Europa har valgt den universelle bankmodel , der har styrket bankernes rolle i det europiske finansielle system .
<P>
Det vil ligeledes vre en afvigelse at lade reglerne for brsnotering indg i et sdant udvalgs opgaver , idet det i langt hjere grad skal sikre sig respekten .
<P>
Skabelsen af en ordning for en enhedsnotering p brsen p EU-plan vil vre fuldt ud lige s vildledende .
Ordningerne for en harmoniseret notering garanterer , ogs selv om de konkurrerer med hinanden , en spredning af investeringsprodukterne .
Et system for notering p EU-plan ville gre det umuligt for de nationale brsmarkeder at blive ved med at g ind i nicheaktiviteter , og det ville indskrnke de muligheder for specialisering , der kunne udspringe af en konkurrencesituation , ogs selv om den var konvergerende .
I stedet for at fokusere p systemer for notering , der i vrigt allerede i store trk er harmoniserede , hvilket er til skade for spredningen , skal man lgge vgten p at tilnrme , det vil sige harmonisere de eksisterende ordninger og forhandlingsmiljer .
<P>
Med hensyn til en forsigtig overvgning bad jeg i gr indtrngende Kommissionen og Rdet om ikke at holde fast i den groteske id at overlade det til Den Europiske Centralbank at overvge samtlige kreditinstitutter i de 15 medlemsstater .
Bankaktiviteterne tilrettelgges af den politiske myndighed , og derfor er det ndvendigt , at overvgningsmyndighederne i den finansielle sektor afhnger af den samme myndighed og ikke af Den Europiske Centralbank .
Jeg har ikke stemt for stk . 26 , som endvidere i det store og hele er uforstelig p fransk .
<P>
Betnkning af Kuckelkorn ( A5-0053 / 2000 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , nr vi nu taler om supplerende pensioner , kan reprsentanten for Pensionistpartiet ikke lade vre med at tage ordet og forklare , hvorfor han stemte for dette forslag .
Jeg er overbevist om , at pensionisternes fremtid udelukkende ligger i supplerende pensioner , som dog skal kunne vlges frit og erstatte de obligatoriske pensionsordninger , der er som en si , hvor det hele lber lige igennem .
Nr man laver spaghetti - Italiens meget lkre nationalret - bruger man et drslag , det vil sige en skl , der er fuld af huller , s vandet kan lbe igennem .
I stedet for drslaget kunne vi bruge medlemsstaternes offentlige systemer , for der lber det hele desvrre ogs lige igennem . Der er bare det ved det , at det ikke er vand , men alle de tidligere arbejdstageres penge , som lber lige igennem og gr tabt .
Derfor skal vi gradvist erstatte medlemsstaternes offentlige pensionsordninger med private supplerende pensioner , der trder i stedet for de offentlige .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg stemte ved en fejl for ndringsforslag 39 .
Tvrtimod afviser jeg det af flgende grunde : I dette forslag siges det , at man gr ud fra , at der hverken fra Kommissionens beretning eller Parlamentets Kuckelkorn-betnkning skal udg tilskyndelser til strukturreformer i Den Europiske Unions medlemsstater med hensyn til en reform af systemerne til sikring af alderdommen .
Det modsatte er naturligvis rigtigt .
Vi har netop ved systemerne til sikring af alderdommen et betydeligt reformbehov i medlemsstaterne .
Derfor mener jeg , at enhver tilskyndelse fra Europa-Parlamentets side er nyttig for diskussionen i nationalstaterne , hvor vi stadig har flere sprgsml end svar .
<SPEAKER ID=238 NAME="Figueiredo">
Vi stemmer imod denne betnkning , da vi finder , at dens indhold ikke fjerner sig ret meget fra Kommissionens forslag , som gr ud p , at den sociale sikring fuldt og helt skal overlades til de finansielle markeder , og svkke eller endog erstatte de offentlige pensionsordninger med brslogik , og herved gr mlene i den skaldte " modernisering af den sociale sikring " , der blev besluttet p topmdet i Lissabon , meget tydelige .
<P>
Som vi ppegede i de forslag , vi fremlagde , er skabelsen af et indre marked for tillgspensionsordninger ikke et passende svar p de fremtidige demografiske problemer , og det er derfor ndvendigt med ekspansive konomiske politikker , som bidrager til skabelsen af faste arbejdspladser gennem en forhjelse af beregningsgrundlaget for bidrag til de offentlige ordninger .
<P>
Det er det offentlige system til social sikring , som finansieres kontinuerligt og uafhngigt af kommercielle interesser og af finansiel rentabilitet , og som er baseret p solidaritet mellem generationerne , som er i stand til at sikre retten til en vrdig pension og til sikring af alderdommen for de arbejdstagere , som har indbetalt bidrag til de offentlige pensionsordninger .
<SPEAKER ID=239 NAME="Lulling">
Jeg talte i gr om Kuckelkorn-betnkningen som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder .
<P>
Dette udvalg har udsendt en udtalelse om resultatet af rdfringen omkring grnbogen om supplerende pensionsordninger p enhedsmarkedet , lige som det ogs gjorde det om selve grnbogen .
<P>
Vi finder , at denne meget brede rdfring meget hurtigt br fre til et forslag til et rammedirektiv for at sikre udviklingen af et gte enhedsmarked for supplerende pensionsfonde , der hrer under den anden og den tredje sjle .
Den frste sjle , der br dkke de biometriske risici , br ikke desto mindre forblive hjrnestenen i systemet for social sikring i Den Europiske Union .
<P>
Formlet med et direktiv for den anden sjle af supplerende pension skal isr vre at definere rammen for at fjerne de forhindringer , der vil opst ved et frit valg af pensionsfond , fri bevgelighed for personer , frihed til at levere serviceydelser og dobbeltbeskatning .
<P>
P skatteomrdet er en lsning baseret p princippet om , at bidragene er fradragsberettigede i det mindste op til et nrmere bestemt loft , og at de indbetalte supplerende pension beskattes i overensstemmelse med den gldende lovgivning om beskatning af indkomster i boplslandet , den eneste acceptable .
<P>
Hvad angr det kontroversielle sprgsml om , hvorvidt ordningerne for supplerende pension br dkke de biometriske risici , m jeg minde om , at pensionsfondene , der ud fra et skattemssigt synspunkt ikke dkker disse risici , ikke kan diskrimineres i forhold til dem , der dkker dem , hvilket betyder , at ndvendigheden af at dkke disse risici afhnger af betydningen eller underudviklingen af den frste sjle i de forskellige lande .
Subsidiariteten og det frie valg forpligter .
<P>
Med hensyn til den forsigtige lovgivning br den ikke vre ude af proportioner for at garantere fondenes sikkerhed .
Den br vre differentieret , og kunne tilpasses til , om det drejer sig om et internt eller eksternt system i virksomheden .
Den br gre det muligt for forvalterne at fastlgge den bedst mulige placeringsstrategi .
<P>
I mangel af en aftale om nogle afgrende punkter med hensyn til den generelle ramme kan jeg ikke stemme for .
Det beklager jeg s meget mere , som at nsten alle de relevante konklusioner fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og mine anbefalinger indgr i forslaget til beslutning , isr de , der vurderer ,
<P>
at ogs ved supplerende pensionsordninger er bevarelsen af erhvervede rettigheder uomgngelig , nr en gteflle afbryder eller ophrer med sin erhvervsaktivitet for at koncentrere sig om sin familie eller tage sig af nre , som har behov for hjlp ,
<P>
at det er en god id ved beregning af pensionen at tage hensyn til visse perioder , der er afsat til brnenes uddannelse eller til pleje af familiemedlemmer ,
<P>
at det er hensigtsmssigt at forudse muligheden for en frivillig eller fortsat valgfri forsikring for at bevare og forbedre pensionsrettighederne samt for at garantere en ret til indbetaling af kapital under bestemte vilkr .
<P>
Det er helt klart ndvendigt at benytte denne lejlighed til at krve , at medlemsstaterne anvender princippet om lige behandling af kvinder og mnd for et arbejde af samme vrdi mere korrekt , idet en lnmssig diskrimination af kvinderne fr en eftervirkning p kvindernes pension .
Samtlige juridiske , men ogs kontraktmssige ordninger , der skader princippet om lige behandling af kvinder og mnd , br erklres totalt ugyldige .
<P>
Jeg skal endelig til sidst gentage mine meget gamle krav , der gennem alt for mange r stadig ikke er blevet fulgt op af Kommissionen , om en revision af de eksisterende direktiver om lige behandling af kvinder og mnd , hvad angr socialsikring , hvad enten det drejer sig om juridiske eller erhvervsfaglige ordninger .
Og lad os ikke glemme den medhjlpende gteflle , disse millioner af usynlige arbejdstagere , hvoraf et stort flertal er kvinder , for hvilke Parlamentet anmodede om en ndring af det koffeinfri direktiv i 1986 , idet man talte varmt for en reel rammestatut og en obligatorisk tilknytning af den medhjlpende gteflle til socialsikringsordningen og isr til pensionsordningen .
<P>
Jeg hber , at den ansvarlige Kommission og formand Prodi , der den 28. marts med syv af sine kolleger modtog prsidiet fra Udvalget om Kvinders Rettigheder , den europiske kvindelobby og prsidiet for det rdgivende udvalg for lige muligheder , ikke lngere vil se bort fra Europa-Parlamentets krav , som jeg netop har nvnt .
<P>
Betnkning af Palacio Vallersundi ( A5-0098 / 2000 )
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ogs for betnkningen om meddelelsen om strategien for EU ' s indre marked , selv om teksten ikke medtager udtalelsen fra hr .
Medina Ortega for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender . P side 20 i denne udtalelse str der , at nr det glder den sociale sikring , ville det ideelle for integrationen vre at indfre en egentlig social sikringsordning for EU - og jeg gentager social sikringsordning for EU - i stedet for den indfaldsvinkel , man flger i jeblikket , og som er baseret p en harmonisering af de nationale ordninger .
Jeg er sledes ikke den eneste , der hber , at de 15 regeringer snart beslutter endelig at g i gang med at indfre et socialt sikrings- og pensionssystem for hele EU . Det er den eneste mde , vi kan undg den nuvrende forvirring p .
<SPEAKER ID=241 NAME="Theonas">
Fortsttelsen af den samme politik , idet den flges endnu strengere og udvides til nye omrder , er Kommissionens politik for det indre marked i de kommende fem r . Dette fremgr af den meddelelse , den har udsendt herom .
Desuden sttter Europa-Parlamentets betnkning denne retning , samtidig med at den krver en fremskyndelse af de tilhrende foranstaltninger .
<P>
Udgangspunktet for de ml , der foresls , er " det indre markeds enorme fordele " , som det s karakteristisk formuleres .
Men det prciseres ikke , hvem det er til fordel for , og hvem der er ofrene for denne procedure .
Der er ingen tvivl om , at det eneste resultat , der kommer ud af alle de foranstaltninger , som gennemfrer principperne om fri etableringsret og fri bevgelighed for tjenesteydelser , foranstaltningerne til liberalisering af markederne og foranstaltningerne til varernes frie bevgelighed samt den tilhrende omfangsrige lovgivning , er en styrkelse af de store multinationale virksomheder , som har opdaget , at det er blevet nemmere at udvide deres aktiviteter til andre markeder med vsentligt frre omkostninger , og som har fet store fordele af de deregulerende foranstaltninger , idet de har set deres udbytte vokse og deres position blive styrket .
Desvrre kan man ikke sige det samme om de sm virksomheder , men heller ikke om de mellemstore virksomheder i de sm medlemslande , hvor den ekstreme intensivering af konkurrencen har medfrt flere konkurser , indskrnkning af aktiviteterne og nedskring af personalet .
For disse virksomheder er problemet ikke , at de " forhindres i at udnytte de muligheder , det indre marked giver " , men netop foranstaltningerne til virkeliggrelse af det indre marked , de principper , der indgr i EU ' s konkurrencelovgivning , og mindskelsen af de brede befolkningsgruppers eftersprgsel som flge af de befolkningsfjendtlige sparepolitikker .
Og naturligvis er lsningen ikke den risikovillige kapital og de finansmarkeder , der med de begrnsede midler , som de sm virksomheder har til rdighed , ger risikoen for de fleste af disse , men en anden konomisk udviklingspolitik , som kan sttte de produktive investeringer , ge eftersprgselen og gre det lettere at drive sm virksomheder .
<P>
Betnkningen krver ogs flere lettelser for virksomhederne via en " forenkling af de retlige , administrative og skattemssige rammer " samt en " lovgivning , som ikke bebyrder virksomhederne , s det gr ud over deres konkurrenceevne i forhold til de udenlandske konkurrenter " .
Kort sagt strre immunitet til kapitalen , s den kan gre , som den vil , og yderligere begrnsninger af lovreglerne .
Samtidig nvner den ikke et ord om arbejdstagernes rettigheder eller om den kendsgerning , at fjernelsen af flere " hindringer " betyder mindre arbejdsretlig beskyttelse og strre tolerance over for massefyringer , fusioner og flytninger .
Det er ikke tilfldigt , at hverken Kommissionens konkrete forslag eller Det Europiske Rds retningslinjer nvner noget om ndvendigheden af at begrnse disse fnomener , om kontrol af spekulation ved kapitalbevgelser og indfrelsen af afgiftsmssige og andre foranstaltninger for at begrnse denne .
Betnkningen krver , at liberaliseringen udvides til omrder ssom markedet for farmaceutiske produkter , og at skattepresset p beskftigelsen mindskes , og viser sledes , at de foranstaltninger , der trffes , skaber sult efter endnu mere liberalisering af kapitalens og profittens frie virke med yderst farlige konsekvenser for hele det sociale sikringssystem .
<P>
Ud fra disse betragtninger er denne betnkning helt p linje med den befolkningsfjendtlige konomiske og sociale politik , der fres inden for rammerne af det flles indre marked og MU ' en , og vi vil naturligvis stemme imod den .
<SPEAKER ID=242 NAME="Varaut">
Fru Palacios betnkning er baseret p et konstateret nederlag mellem p den ene side nationale regeringer , der ikke indarbejder fllesskabslovgivningen , nr den gr imod deres interesser , og p den anden side virksomheder , der normalt er de , der fr strst udbytte af enhedsmarkedet , og som man br kunne overbevise om dets fordele gennem oplysningskampagner og " incitamenter " .
Med henblik p succesen fra tidligere kampagner om euroen mangler man stadig at opgre resultaterne af disse .
Dette er endnu en gang en illustration af EU-institutionernes " sovjetmetoder " , der iflge den nye borger i Ludford-betnkningen foregiver at opfinde den nye forbruger og ivrkstter .
<P>
Selv om ordfreren sledes yder sin sttte til virksomheder , isr over for vanskeligheder som SMV ' erne mder i form af " krakileri og en tung administration " , inspirerer visse bestemmelser i den endelige tekst mig mere til at tage forbehold .
Betnkningen insisterer p " det afgrende vigtige i at accelerere og gre overtrdelsesprocedurerne mere effektive og hurtige " , og " den glder sig over de forslag , der er fremlagt p regeringskonferencen " p dette omrde : Det er ikke lykkedes centraliseringen i Fllesskabet at aflgge bevis p sin levedygtighed og sine fordele , og vi fler os derfor nu bundet til at st fast p de repressive procedurer der , hvor samarbejdet vil gre det muligt at udarbejde regler , der er smidige , og som lettere godkendes af de interesserede .
<P>
Dernst br Kommissionen , jeg citerer : " interessere sig for at oprette en refleks " det indre marked " inden for de nationale forvaltninger samtidig med , at den overvger den nationale gennemfrelse " .
Nr man kender den politiske ledelse , der udgres af funktionrerne i EU ' s institutioner , kan jeg godt blive bekymret over denne vilje til at betinge " reflekserne " hos funktionrerne i vores forvaltninger .
<P>
Endelig beklager betnkningen , at virksomhederne ikke er bevidste om den nyttevrdi , det har for dem selv at behandle hele EU som et enhedsmarked og ikke som en sammenstilling af nationale markeder .
For at lse op for denne " kuldskrhed " , der fjer sig til administrative forhindringer og forbrugernes adfrd , planlgger betnkningen " generaliserede oplysningskampagner , der kan sammenlignes med den , der blev lavet omkring euroen , samt incitamenter til , at de private aktrer ikke behandler andre medlemsstaters partnere p en ugunstig mde " .
<P>
Disse konstateringer synes ikke at rokke ved Parlamentets tillid til den valgte model for samarbejdet i EU : Det gr folk lykkelige , hvad enten de vil det eller ej .
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<CHAPTER ID=11>
Den flles markedsordning for mlk og mejeriprodukter
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkningen ( A5-0081 / 2000 ) af Pesl for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1255 / 1999 om den flles markedsordning for mlk og mejeriprodukter ( KOM ( 1999 ) 631 - C5-0339 / 1999 - 1999 / 0254 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=245 NAME="Pesl">
Hr. formand , hr. kommissr , der er i sandhed tale om en forordningsndring , som flytter befjelser fra Rdet til Kommisionen .
Kommissionen ville med denne ndring af forordningen f befjelser til at ndre varelister uden for den skaldte primrliste .
En tilsvarende befjelse har Kommissionen allerede inden for landbrugsprodukter som f.eks. korn , sukker , ris og g .
Det ville vre logisk , at befjelsen ogs omfattede mejeriprodukter .
Ved denne ndring af forordningen ville den blive overfrt til Kommissionen .
<P>
Nr man tager i betragtning , at de midler , der er afsat til eksportrestitutioner i medfr af WTO-aftalerne , allerede i lbet af et par r mindskes fra 587 millioner euro til 415 millioner euro , ville det vre godt , hvis Kommissionen havde befjelse til at revidere varelisten .
Der er mange eksportvarer , som indeholder meget andet end mejeriprodukter - som eksempel kan jeg nvne yoghurt , som indeholder sukker og frugt - og alligevel fr mejeriprodukternes eksportrestitutioner .
Sledes er der langt hen ad vejen tale om konsekvens , for at vi kan handle p samme mde , nr det glder korn , sukker , ris og g .
Der er ogs i stor udstrkning tale om budgetdisciplin , idet vi ogs i de kommende r - nr eksportbevillingerne bliver mindre - konsekvent kan overholde budgetdisciplinen .
<P>
Der har til en vis grad vret talt om , at en overfrelse af kompetence fra Rdet til Kommissionen ikke er godt .
Efter min opfattelse er der i sdanne situationer tale om - hvad man kalder - " nulsumsspil " .
Vi br vre konsekvente og udnytte de kompetencer og handlinger , der gr , at vi s godt og konsekvent som muligt kan tage os af sagerne .
Det er ikke kun et sprgsml om at ndre p ligevgten mellem institutionernes magt .
Efter min mening ligger der rationalisme og en hj grad af konsekvens til grund for dette .
Sledes burde man efter min mening ogs fremover - nr priserne og situationen p verdensmarkedet ndrer sig meget hurtigt - fortstte denne praksis i disse sager og handle , sledes at vi kan reagere hurtigt .
Jeg har indtryk af , at der er enighed i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i dette sprgsml .
Denne ndring af forordningen br gennemfres .
Den er srdeles god og positiv for alle isr for de personer , som producerer landbrugs- og mejeriprodukter .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. kommissr Fischler , frst m jeg sige hjertelig tak til hr . Pesl for hans redegrelse , men jeg m straks bemrke , at mit indlg gr i en noget anden retning .
<P>
De kender mske det gode tyske ordsprog " mlk gr trtte mnd kvikke " ( Milch macht mde Mnner munter ) .
Man kan imidlertid ogs sige : " mlk gr kvik " ( Milch macht munter ) . Vi har jo efterhnden ogs nogle kvinder i Kommissionen , som har et ord at skulle have sagt , og derfor fastholder jeg , at det er mit indtryk , at Kommissionen benbart fler sig opmuntret til nu ogs at fjerne eksportrestitutionerne for mlkeprodukter .
<P>
Kommissionen har befjelse til at fjerne eksportrestitutionen for varer inden for markedsordningerne for f.eks. korn , sukker , ris og g .
Ved varer , der ikke er opfrt i bilag I , er denne liste sledes blevet ndret .
Her er mit sprgsml s , om Kommissionen nu ogs vil have en fribillet , der glder for andre produkter .
Jeg ved , at landene ser meget forskelligt p dette , ogs ved forhandlingsbordet i Rdet .
nsker man virkelig dette for mlkesektoren som helhed ?
<P>
Det ville jeg gerne straks hre Deres svar p , idet vi overvejer , om det virkelig er effektivt .
Det er nemlig meddelt , at der skal skabes nye forvaltningsmuligheder , s det bliver muligt mere prcist at udvlge de varer , der kan ydes restitution for , sdan str der i Kommissionens tekst .
<P>
Mener Kommissionen ikke , at begrebet " effektiv udnyttelse " her lyder lidt af sknmaleri .
Hvad betyder det i klart sprog , effektiv ?
Effektiv betyder her ganske enkelt at fjerne eksportrestitutionen for mlkeprodukter .
I praksis betyder det , at der f.eks. heller ikke skal ydes eksportrestitutioner for mlkeandelen i yoghurt med frugt .
Derfor stiller jeg nu det sprgsml , om det ikke uden restitutionen for mlkeandelen m befrygtes , at eksportrestitutionerne for yoghurt vil blive reduceret .
Findes der her gte beregninger , plidelige tal for , hvordan det derefter vil se ud ?
<P>
Ordfreren , hr . Pesl , har jo allerede gjort opmrksom p , at dette netop ogs vil berre andre produkter .
Vi har jo ogs produkter , f.eks. bageriprodukter , som vi eksporterer , og som indeholder mlkeandele .
Derfor lyder det for mig en smule vanvittigt , nr vi p den ene side siger , at vi skal reducere omkostningerne , og der p den anden side mske opstr nye omkostninger til oplagring osv . , fordi der er mere mlk , end der kan slges p markedet .
<P>
Overskudssituationen i mlkesektoren bliver efter min opfattelse ikke forbedret , men snarere forvrret . Denne gradvise forhjelse af minimumsmarkedsadgangen og samtidige reduktion af den maksimale eksportrestitution er for mig en klar selvmodsigelse .
Den kan De sikkert opklare i Deres redegrelse om lidt .
Markedspolitisk foreligger der efter min mening ikke nogen tvingende ndvendighed , og derfor siger jeg ogs i mine vlgeres interesse , at jeg ikke kan se , hvordan jeg skal stemme for denne fremgangsmde med begejstring .
Det ville mske vre lidt svrt for mig at forklare for landmndene derhjemme .
<P>
Derfor sprger jeg endnu en gang , om denne fjernelse af eksportrestitutioner allerede er uomstdelig .
P topmdet i Berlin fastlagde vi naturligvis , at der skal spares , men p de rigtige steder , skulle jeg mene .
Det vil De sikkert straks kunne give os et svar p .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg skal frst sige hjertelig tak for Deres betnkning , hr . Pesl .
Hvad drejer det sig om ?
Med forslaget skal kompetencen til at ndre listen over forarbejdede produkter , der indeholder mlkeprodukter , og som der kan ydes restitutioner for , overfres til Kommissionen .
Som ordfreren allerede har sagt , har Kommissionen allerede denne kompetence for kornprodukter , sukker , ris og g .
De planlagte totale udgifter til eksportrestitutioner for varer , der ikke er opfrt i bilag I , er reduceret fra 610 millioner euro i regnskabsret 1999 til 551 millioner euro i regnskabsret 2000 .
Hvorfor ?
I indevrende r kan vi for sidste gang hve WTO ' s vre grnse p 475 millioner euro med de mngder , der ikke er anvendt i 1999 .
I det nste GATT-r begrnses de mulige totale udgifter p grund af WTO-ordningen til 415 millioner , og der er ikke mere nogen mulighed for overfrsel .
<P>
Hvis De foretager en sammenligning , havde vi sidste r 610 millioner euro , nste r m vi ikke bruge mere end 415 millioner .
Det betyder efter vores mening , at det ville vre uklogt at foretage dette kmpespring fra 600 til 400 p n gang .
Derfor har vi indsat et mellemtrin i indevrende r .
Forpligtelserne over for WTO og budgetdisciplinen krver en selektiv fremgangsmde .
Derfor kan vi fremover kun udbetale eksportrestitutioner for produkter , hvor dette er tvingende ndvendigt for at bevare konkurrenceevnen , og det berrer netop Deres sprgsml , fru parlamentsmedlem .
Vi nsker at kunne tilpasse listen dels efter destinationer , dels efter markedsmuligheder , s vi med det maksimalt tilladte belb i budgetmidler i fremtiden kan eksportere et maksimum af mlkeprodukter .
<P>
De nvnte eksemplet yoghurt . Det er et godt eksempel .
Der ser man netop ogs , hvor ulogisk et system kan vre . For tiden er det nemlig sdan , at hvis der tilsttes hvilke som helst sdemidler eller andre tilstningsstoffer til yoghurten , er den ikke et produkt i bilag I .
Hvis det er en ren naturlig yoghurt , som alts indeholder mlk og ellers ikke andet , er det et mlkeprodukt og ikke et produkt i bilag I .
For naturlig yoghurt har vi allerede lnge ikke betalt eksportrestitutioner , men for den aromatiserede yoghurt skal vi betale dem .
Er det logisk ?
<P>
Sdan m De forst det .
Det drejer sig her virkelig ikke om at give landbruget tommelskruerne p , men det drejer sig om , at man p kort sigt kan reagere p passende mde p markedssituationen .
Forslaget giver derfor i fremtiden Kommissionen mulighed for virkelig hurtigt og med medlemsstaternes medvirken at tilpasse listen over de varer , der ydes eksportrestitutioner for , fordi det jo sker i forvaltningsudvalget .
Afslutningsvis skal jeg sige , at jeg mener , det er diskriminerende , hvis mlk kun gr trtte mnd kvikke .
Hvorfor ikke ogs kvinder ?
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=12>
Flles markedsordning for mlk og mlkeprodukter
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0074 / 2000 ) af Maat for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1255 / 1999 om den flles markedsordning for mlk og mejeriprodukter ( KOM ( 1999 ) 608 - C5-0047 / 2000 - 1999 / 0246 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=250 NAME="Maat">
Hr. formand , det er min erfaring i de to mneder , hvor jeg har beskftiget mig med betnkningen , at skolemlk i Europa fremkalder mange flelser .
Mange reaktioner fra skoler i hele Den Europiske Union , ogs fra skolebrn .
Det syntes jeg faktisk er bemrkelsesvrdigt .
Der er ogs opstet mange diskussioner , fordi Kommissionen siger : Lad os g over til samfinansiering , det betyder afvikling af det europiske bidrag .
Navnlig det har mange skoler reageret p , og ogs fra mit bagland har jeg mrket , at man alligevel spurgte sig selv , om der nu ogs findes en lsning for skolemlken , og om denne ordning bibeholdes .
P denne baggrund m jeg sige , at jeg som nyt medlem af Parlamentet var meget glad for , at Parlamentet under behandlingen af budgettet for 2001 i hvert fald overtog mit forslag om at forhje budgettet for skolemlk fra 53 til 83 millioner euro .
<P>
Det forslag , som nu foreligger , og som blev vedtaget enstemmigt i Landbrugsudvalget , jeg understreger enstemmigt - og det var srdeles gldeligt , at alle partier i Landbrugsudvalget stttede forslaget - gr ud p , at der er brug for endnu flere penge , faktisk 96 millioner euro .
Det passer ikke helt i budgettet , men realiteten tvinger mig til at sige , i betragtning af forandringen p markedet for mejeriprodukter , at denne lille forskel mske ogs kan findes inden for mejeribudgettet .
Det er af denne grund , at jeg indtrngende opfordrer Parlamentet til at sttte betnkningen om skolemlk , for det er der al mulig anledning til .
<P>
Det er bemrkelsesvrdigt , hvor nonchalant vi sommetider omgs fdevarer i Europa .
De er der altid , og de frembyder egentlig ingen problemer .
Men det har tydeligt vist sig , at skolemlk har en mervrdi med henblik p brns kostvaner og ogs bidrager til en bedre ernring , i hvert fald i byomrder .
Det kan man se af undersgelser .
Ogs Kommissionen har fet foretaget en undersgelse .
Jeg synes , det var en begrnset undersgelse , p grundlag af en skrivebordsundersgelse , men i betragtning af den store deltagelse i Europa er der al mulig anledning til at fortstte ordningen .
Der er ekstra penge til undervisning inden for Internet , den elektroniske motorvej , der lgges strre vgt p miljet , der lgges stor vgt p at leve sikkert , p sociale vilkr , og her kan en god politik med hensyn til en rigtig anvendelse af fdevarer og bestemt ogs af mlk ikke undvres .
<P>
Af denne grund og for at se , om denne ordning kunne gres noget mere moderne , er jeg glad for , at betnkningen ogs i denne henseende er vedtaget i udvalget og forhbentlig ogs i Parlamentet .
Der er foretaget en udvidelse af antallet af produkter , som kan anvendes i skolemlksordningen .
Jeg tnker p drikkeyoghurt , mager ost , skummetmlk , og ogs i denne henseende er der stillet vrdifulde ndringsforslag fra min egen gruppe , men ogs fra Den Liberale Gruppe , bl.a. af hr . Pesl p Skandinaviens vegne .
Der er stillet meget mlrettede forslag , og det betyder , at vi p denne mde bedre kan tilpasse skolemlksordningen og bedre kan integrere den i de nuvrende kostvaner .
Det styrker faktisk bare det hele .
Den , som troede , at skolemlksordningen vil redde kostvanerne , tager fejl .
Man m ogs forblive realistisk .
Hvis denne betnkning vedtages i Parlamentet , vil der blive brugt omkring 12 euro om ret pr. barn til subsidier til skolemlk , hvilket er smpenge , forekommer det mig .
Det kan udmrket forsvares samfundsmssigt inden for budgettet og ogs med hensyn til en god ernringspolitik .
<P>
P grundlag af de nvnte kendsgerninger vil jeg varmt anbefale denne betnkning .
Jeg takker ogs medlemmerne af Landbrugsudvalget for deres enstemmige sttte , det giver gode perspektiver for afstemningen i Parlamentet .
Jeg takker ligeledes Kommissionen for dens beredvillighed til at stille de ndvendige oplysninger til rdighed og ogs for forberedelsen af betnkningen .
Jeg hber , at dette vil fre til en konstruktiv holdning med hensyn til gennemfrelsen af denne betnkning .
Jeg har forstet , at Ministerrdet i hvert fald vil holde mde p mandag .
Det ville sledes vre et godt tidspunkt , hvis Parlamentet vedtog denne betnkning og sledes ogs skolemlksordningen .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , p anmodning af vores kollega Arlindo Cunha kommer jeg her med vores holdning i denne debat om skolemlk .
Den Europiske Union har i mere end 20 r finansieret gratis uddeling af mlk i grundskolen .
I de seneste r har denne aktion svaret til en gennemsnitlig rlig omkostning p nsten 90 millioner euro for mere end trehundretusinde liter mlk , som er kommet ca . 10 millioner unge til gode , det vil sige nsten 20 % af skoleeleverne .
<P>
Der er to hovedrsager , som gr denne foranstaltning og en fortsttelse heraf berettiget .
Den frste er dens sociale dimension , som sikrer en bare nogenlunde afbalanceret kost for mange brn og unge , som ellers ikke ville have adgang hertil .
Det er isr unge fra de drligt stillede sociale klasser og fattige omrder p landet og i byen .
Den anden er , at der er et strukturelt overskud p markedet for mlkeprodukter , og denne foranstaltning er ogs et incitament til afstning af produktet p en mde , der er mere nyttig og konstruktiv end distribution , denaturalisering eller eksport til tredjelande til endnu hjere omkostninger .
Det er en skam , at Den Europiske Union ikke har flere aktioner for andre slags produkter , i stedet for at skille sig af med dem p de internationale markeder takket vre subsidier , som ofte er dobbelt s store som deres pris p disse markeder , hvorfor det er vanskeligt at forst det fremfrte ml om budgetbesparelser .
USA , som har ry for at vre mere individualistisk og mindre solidarisk , bruger nsten ni milliarder dollar om ret til uddeling af fdevarer til skolebrn , hvilket er 100 gange mere , end der bruges i Den Europiske Union .
Det , der sker er , at Den Europiske Union nu kommer med et forslag om at reducere finansieringen p 100 % og foreslr en samfinansiering p 50 % , hvilket isr gr ud over de mindre velstillede lande som f.eks. Portugal .
Som portugiser ville jeg blive chokeret , hvis foranstaltninger af denne art blev vedtaget , mens mit land har formandskabet for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="NL" NAME="van Hulten">
Hr. formand , min kollega , hr . Maat , gr p en imponerende mde en indsats for skolemlken .
Det er en god ting .
Jeg er selv en stor tilhnger af skolemlk .
Jeg synes for vrigt , at ikke blot brn , men ogs voksne burde drikke mere mlk .
Jeg beklager derfor , at der ikke udsknkes frisk mlk p Parlamentets hjemsted i Bruxelles .
Jeg hber , at hr . Maats nste kamp er rettet mod , at der udsknkes frisk mlk i Bruxelles .
<P>
Alligevel sttter jeg ikke hr . Maats forslag .
I den evalueringsrapport om skolemlksordningen , som Kommissionen selv citerer , str der : " Nr man kun tager hensyn til ordningens opstillede udtrykkelige mlstninger , som navnlig bestr i at opretholde og ge forbruget af mlkeprodukter og fremme afstningen af overskud , kan de positive virkninger kaldes ringe " .
Alligevel besluttede Kommissionen den 10. december ikke at trkke foranstaltningerne tilbage , men at halvere subsidierne .
<P>
Jeg har stillet Kommissionen en rkke sprgsml herom .
Jeg har spurgt kommissr Fischler , hvorvidt denne foranstaltning er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet .
Jeg mener , at denne foranstaltning udmrket kunne gennemfres af nationale parlamenter , og at nationale parlamentarikere udmrket ville vre i stand til det .
<P>
Jeg er heller ikke overbevist om den videnskabelige underbygning , nr det drejer sig om en rkke ting , som nvnes under punktet folkesundhed .
Desuden skal Kommissionen , nr det drejer sig om folkesundhed , ogs fremstte et sdant forslag p grundlag af kapitlet " Folkesundhed " i traktaten .
<P>
Det er heller ikke tydeligt for mig , hvor meget der i forbindelse med skolemlksordningen bruges p forvaltningsudgifter .
Det drejer sig om en s lille del af den samlede mlkeproduktion , at jeg tror , at dette er en ekstra stor belastning p Kommissionens budget .
Det er ogs uklart for mig , hvilke finansielle konsekvenser det vil have efter udvidelsen .
<P>
Jeg er ikke modstander af skolemlk , kun af skolemlk p denne mde .
Jeg tror , at Kommissionen skal begrnse sig til de vsentlige opgaver og overlade andre ting til medlemsstaterne .
Jeg sttter kommissionsforslaget og ikke forslagene fra Landbrugsudvalget .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , jeg vil takke hr . Maat for en god betnkning og et godt samarbejde , og specielt for omtalen af synet p folkesundheden .
Indtil nu har prisstningsgrundlaget nemlig begunstiget de mere fede produkter .
I Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter herskede bred enighed om , at man burde kunne ndre grundlaget sledes , at de fedtfattige produkter lettere fik andel i sttten .
Det har allerede i rtier vret et virkelig godt signal fra EU til folket , som har kunnet formidles specielt ved formidling til brn , skoleelever , skoler og hjem .
Ogs i den forstand br man fortstte ordningen og , som ordfrer Maat fastslog , modernisere den og derigennem fremme dette flles gode .
Specielt ndringsforslag 9 og 10 leder forslaget i retning af , at de fedtfattige produkter kommer op p linje med de mere fede .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Hr. formand , jeg glder mig over at f mulighed for at tale under denne forhandling , og jeg lyknsker ordfreren med hans arbejde .
Et tydeligt resultat af dette forslag om begrnsning eller fjernelse af tilskuddet til skolemlk er naturligvis , at der bliver mindre mlk og et mindre mlkeforbrug p skolerne .
Jeg sprger helt rligt : Er det virkelig det , De nsker ?
<P>
Det ernringsmssige aspekt er helt klart det centrale element her , og vi br arbejde i retning af et fortsat mlkeforbrug hos skolebrnene .
De foreliggende forslag gr helt klart i den modsatte retning .
<P>
Jeg vil forsge at beskrive , hvad det vil medfre .
Der er to muligheder .
Brn vil g over til at indtage ikkeernringsrigtige produkter , eller , Gud forbyde det , vi vil nrme os en situation , hvor brn skal betale for den mlk , de fr , hvorved man diskriminerer fattige brn fra drlige kr .
Vi anerkender alle mlstningen her .
Nemlig at begrnse tilskuddet til mlk .
Men at bruge skolebrn som middel til at opn dette ml er en barsk metode , navnlig i en verden , der bliver mere og mere sundhedsbevidst dag for dag .
Vi str i den ikkegenmanipulerede og kologiske mads tidsalder , og de foreliggende forslag udgr et stort tilbageskridt .
<P>
Vi skal vre klar over , at adskillige medlemsstater overhovedet ikke vil bruge denne ordning , hvis det nuvrende tilskud fjernes eller nedsttes .
Sdan stiller sagen sig .
Det ville vre en katastrofe , ikke kun for skolebrnenes helbred - fremtidens borgere - men ogs for lokalsamfundenes overlevelse .
<P>
Jeg kommer fra Wales , hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 % af EU-gennemsnittet , med andre ord et ml 1-omrde .
Det er jeg ikke stolt af .
Det er tegn p vores ugunstige situation .
Men en beskring af tilskuddet vil imidlertid gre mit samfund endnu fattigere , et samfund , hvor landmndene har mistet 80 % af deres indkomst p 2  r .
Det er ikke dn Europiske Union , jeg troede , at mit land var kommet med i .
Vi nsker et samhrighedens Europa , hvor man sger at sttte de ugunstigt stillede omrder og hjlpe de fattigste borgere .
<P>
Det er ogs en misforstelse , at medlemsstaterne p en eller anden mde vil klare regningen og dkke underskuddet ud fra en tankegang om , at det er deres ansvar at tage sig af sundheds- og socialpolitikken .
Jeg kan fortlle Dem , at min medlemsstat , Det Forenede Kongerige , allerede undlader at udbetale supplerende midler til Wales og Skotland som tilskud til EU-midlerne , noget , som jeg og mine kolleger allerede har fremhvet tidligere her i Parlamentet .
Det er ikke enestende for mit land .
Det glder desvrre ogs for andre lande .
<P>
Landmndene er blevet bedt om at diversificere , at blive multifunktionelle .
Det er de nye slagord i Den Europiske Union .
Men de har allerede diversificeret .
De er allerede blevet s multifunktionelle , som det er menneskeligt muligt .
Det er p tide , at vi belnner dem , navnlig i de perifere og ugunstigt stillede omrder af Den Europiske Union .
<P>
En nedsttelse af dette tilskud vil delgge et erhverv , der allerede er i kn .
Vi m give disse mennesker en chance og hjlpe dem med at klare sig selv , da de utvivlsomt str over for den vanskeligste periode nogensinde .
Det str klart for mig , at disse forslag ikke kun er en metode til at nedstte tilskuddet , men snarere til at fjerne det helt , hvis medlemsstaterne undlader at deltage konomisk i klvandet p en beskring af tilskuddet .
<P>
Denne fortsatte undergravning af mlkeindustrien er desvrre nok led i en generel tendens , som vi er vidne til inden for hele landbruget .
Uden landbrugere i vores landsbyer og lokalsamfund har vi ingen lokalsamfund i landdistrikterne ; ingen til at betjene dem af os , der undertiden besger landomrderne i rekreativt jemed .
Udviklingen med sammenlgning af landbrug og konsortiers opkb af landbrugsenheder , der presser priserne til urealistiske hjder , er allerede langt fremme i Wales og bliver det triste mnster ogs i andre regioner og nationer .
<P>
Jeg mener , at vi br standse denne generelle undergravning af landdistrikterne .
I jeblikket gr dette behov videre end behovet for at beskre mlketilskuddet .
Det er langt , langt vigtigere at forsvare vores lokalsamfund .
Vi m srge for , at mlkeproducenterne fortstter , og bevare de lokalsamfund , hvor de tjener til livets ophold , som levedygtige enheder .
<P>
Landbrugsudvalget fortjener al mulig sttte i den henseende . Hr .
Maat har gjort det godt i en meget vanskelig situation , og jeg nsker ham al mulig succes .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="FR" NAME="Mathieu">
Hr. formand , hr . Maats betnkning forsvarer med god grund millioner af europiske brns ret til at f mlk med konomisk tilskud i skolen .
Men nu foreslr Kommissionen at reducere EU ' s sttteniveau gennem en ndring af ordningen for den flles markedsordning i sektoren for mlk og mlkeproducenter .
Dette valg af medfinansiering kan medfre en tilbageholdenhed hos visse medlemsstater med at sttte projektet isr p grund af den konomiske binding , hvilket igen vil medfre , at man reducerer belbet for den disponible budgetramme og dermed skaber en diskrimination mellem skolerne i EU .
<P>
Men uddelingen af mlk i skolerne bidrager til at vedligeholde forbruget af mlkeprodukter , og mlkeprodukter er ndvendige for en sund ernring af barnet og en betingelse for en vkst uden handicap .
At vlge mlk med tilskud betyder at lre barnet afbalancerede spisevaner i en alder , hvor omgangen med fdevarer og opdragelsen til smag dannes for hele livet .
Denne funktion finder srlig genklang i perioden , hvor der er problemer med forholdet til fdevarer og med " drlig fde " .
F.eks. er stigningen i antallet af fede brn , der lever i sodavandskulturen med sukkerholdige flerfarvede drikkevarer , alarmerende .
<P>
Er det ndvendigt at minde om , at mlk dkker en afgrende del af behovet for proteiner , calcium , vitaminer og mineraler .
De brn og unge , der drikker den , styrker deres evne til at modst sygdomme , som skabes af et fdevareanarki . Hr .
Maat fremhver med god grund , at disse fdevarereflekser har fulgt udviklingen i vores livsformer .
Sledes gr stadig flere unge i dag i skole uden at have fet morgenmad , eller mlk indgr ikke i deres morgenmltid .
P den anden side skal vi ikke glemme , at visse brn , der kommer fra meget drligt stillede miljer springer over morgenmltidet af konomiske rsager .
Disse brn er udsatte for at f mangelsygdomme , og de har svrt ved at koncentrere sig i skolen .
<P>
Kommissionen fralgger sig ansvaret , selv om den hilser andre og mere bekostelige programmer velkommne .
Hvorfor netop stte sprgsmlstegn ved det , der angr sundheden for brnene i EU ?
P et tidspunkt , hvor vores skolers rolle som vrksted for forberedelse til livet i samfundet er vltet omkuld , er uddelingen af mlk med tilskud ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren med denne betnkning , der ikke kun indeholder en beskrivelse af problemet , men ligeledes nye ider for fremtiden .
<P>
I mange lande og omrder - som hvor jeg kommer fra i Nordirland - har sm brn mske ikke haft mulighed for den ernring og det kosttilskud , der stammer fra mlk , hvis ikke de havde fet mlk i skolen .
<P>
Jeg bde hber og tror , at de vil begynde at vrdstte det at drikke mlk og fortstte med det .
En ting forblffer mig , navnlig nr landdistrikterne og mlkeproducenterne gennemgr en s vanskelig periode , nemlig at folk er parat til at kbe mange andre produkter og betale betydelige belb for dem , men de er ikke parat til at betale de samme penge for mlk , hverken til sig selv eller deres brn .
<P>
Mlk giver en meget sund og afbalanceret kost , noget vi alle burde sttte .
Den Europiske Union burde tage hensyn til dette .
Det er pengene vrd .
Det opnr vi ikke altid .
Vi har i jeblikket en situation i Europa , hvor vi poster millioner af euro i landbruget , og alligevel har landmndene aldrig haft det vrre .
<P>
Vi m tnke os om endnu en gang og sprge os selv , hvilke ting vi prioriterer hjest .
Jeg vil gerne takke hr .
Maat . Han har fet os til at se ud i fremtiden , ikke kun med hensyn til selve mlken , men ogs til mlkeprodukter og metoder , som kan bruges for at tilskynde brn til at drikke mlk .
<SPEAKER ID=257 NAME="Blak">
Hr. formand , jeg har i revis talt for , at ordningen med skolemlk skulle laves om .
Jeg synes , den er helt hen i vejret .
Den er ernringsmssigt helt forkert , og den er umulig at administrere .
I jeblikket gives der fuld sttte til sdmlk , halv sttte til letmlk og ingen sttte til skummetmlk .
Ordninger som denne har til forml at komme overskuddet til livs , og da der er mest mlkefedt i sdmlk , har sdmlk fet mest sttte .
I stedet br vi give sttte pr. skoleelev .
Jeg havde hellere set , at vi havde sat mlkepriserne lngere ned , s vi kunne komme af med de bureaukratiske mlkekvoter .
P lngere sigt skal vi ndre EU ' s landbrugspolitik , s vi kan komme kunstige overpriser og overskudslagre til livs .
Men ordningen med skolemlk er en af de bedre .
Den er ikke kun til gavn for bnderne .
Ordningen er ogs til fordel for brn og deres forldre , isr hvis den laves om , s der gives tilskud til fedtfattige produkter .
Brn har ikke brug for s meget fedt .
Derudover bliver ordningen med sttte pr. skoleelev meget lettere at administrere .
Der er en kmpe administration involveret i den nuvrende ordning .
Jeg har fet mange klager fra skoler , der ikke kan finde ud af at administrere ordningen .
Det er en hel videnskab at udregne fedtprocenter i mlk og ost .
Skolerne ender tit med at skulle betale store summer tilbage .
Det er ikke , fordi de er ude p at snyde , med de kan simpelthen ikke finde ud af at administrere ordningen .
Jeg synes derfor , at vi skal stemme for ndringsforslagene fra min gode kollega og legekammerat Niels Busk .
Den ordning , han foreslr , er administrativt og ernringsmssigt den eneste rigtige .
<SPEAKER ID=258 NAME="Busk">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke ordfreren , hr . Maat , for hans betnkning , som jeg sttter i dens helhed .
Tak for i vrigt altid et godt samarbejde i Landbrugsudvalget .
Ligeledes tak til min gode kollega og gode ven , Freddy Blak , fra socialistgruppen for hans opbakning til mine ndringsforslag .
Skolemlksordningen handler om sundhed og ernring .
Brn og unge skal lre sunde spisevaner , og mlk er med sit protein- og kalciumindhold en meget vigtig del heri . P vegne af Den Liberale Gruppe har hr .
Pesl og jeg stillet tre ndringsforslag , der blot har til forml at gre skolemlksordningen langt lettere at administrere , men som ogs sger at gre skolemlksordningen mere fleksibel i forhold til de produkter , der stttes .
Der er forskellige traditioner for , hvilke mejeriprodukter der konsumeres , og ordningen forenkles ved , at sttten fordeles p grundlag af en kvart liter mlk pr. elev pr. skoledag .
For andre produkter end sdmlk br sttten beregnes p baggrund af fedtfattigt trstof eller et maksimumindhold af mlkefedt p 50 % .
Dermed tager ordningen hjde for de forskelle i mlketraditioner , der findes i de forskellige medlemslande .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , hr. kommissr , kommissionsforslaget om fremover at betale skolemlksprogrammet med 50 % medfinansiering har fremkaldt heftige reaktioner bde i Rdet og i Parlamentet .
S snart ordet medfinansiering nvnes p landbrugsomrdet , stritter man imod .
Mange betragter medfinansiering som renationalisering af den flles landbrugspolitik .
Ogs Landbrugsudvalget er imod Kommissionens planer .
Med en sdan holdning kan Parlamentet gre en god figur .
Lser vi i morgen i avisen " Europa-Parlamentet gr ind for subsidier til skolemlk og er alts i brechen for mejerisektoren " ?
Holder vi ikke os selv og sektoren for nar med denne argumentation ?
Er massiv modstand mod medfinansiering p langt sigt i sektorens interesse ?
Ikke efter min overbevisning .
<P>
Vi m njes med den i Agenda 2000 fastlagte finansielle pakke , og vi har at gre med udvidelsen af Unionen .
Ved en undret landbrugspolitik bliver det ikke til at betale .
Unionen br udvikle sin politik i dette perspektiv .
Det centrale sprgsml i den forbindelse er : Hvordan kan vi p en s effektiv mde som muligt anvende Den Europiske Unions begrnsede midler ?
Skal vi fortsat belaste landbrugsbudgettet med et skolemlksprogram p ca . 90 millioner euro om ret ?
Er det ikke mere fornuftigt at sge muligheder for at finansiere sdanne programmer andre steder ?
Hvis vi vil garantere landbrugssektoren et rimeligt sttteniveau , er dette tvingende ndvendigt .
Hvis vi ikke gr det , vil Kommissionen uden tvivl p andre mder forsge at forblive under landbrugsloftet .
Hvad mener De om en nedskring af de direkte producenttilskud ?
Den , der modstter sig medfinansiering , bringer sdanne pinefulde besparelser et stort skridt nrmere .
Vi nsker ikke at medvirke dertil .
At aflaste EU-budgettet gennem kreative lsninger , ssom medfinansiering , forekommer os ogs selv for landbrugssektoren at vre en bedre lsning .
<P>
Til sidst tilslutter jeg mig protesten med hensyn til , at denne skolemlk er uddelt under mder her i denne bygning til mennesker , som bestemt ikke har brug for den .
<SPEAKER ID=260 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne sige hjertelig tak til ordfreren , hr . Maat , for hans bestrbelser p at forelgge en afbalanceret betnkning om kommissionsforslaget .
De har jo ogs i debatten mrket , at der ved skolemlksordningen er tale om et srdeles vanskeligt sprgsml , hvor der er mange forskellige opfattelser og meninger , og derfor har han sikkert ikke haft nogen nem opgave .
<P>
De ndringer , der er foreslet i Maat-betnkningen , gr delvis ud p helt at afvise Kommissionens forslag .
Disse ndringsforslag kan jeg derfor ikke acceptere . Det drejer sig her om forslag 1 , 5 , 6 , 7 , 10 og 12 .
Jeg er nu som fr overbevist om , at den foreslede medfinansiering vil fremme engagementet hos de statslige og kommunale myndigheder - ogs hos skoleforvaltningerne og i mejerisektoren - hvilket igen er en forudstning for , at alle bestrbelserne kan fre til succes .
<P>
Det er jo ganske enkelt forkert at sige , at graden af sttte set fra en elevs synsvinkel falder .
Sttten er stadig den samme , kun finansieringskilderne er ndret , og ingen kan vel i alvor pst , at sttten kun er en god sttte , hvis den udbetales 100 % af Fllesskabets budget .
<P>
Jeg indrmmer ogs gerne , at der i denne forbindelse findes sundheds- , ernrings- og socialpolitiske ml .
Men ogs her glder der n ting , som ogs er grunden til , at en bestemt artikel i traktaten er anvendt som grundlag , nemlig at vi p landbrugspolitikkens omrde kun kan ivrkstte sttte med den begrundelse , at der derved opns yderligere afstning .
Hvis man har socialpolitiske eller sundhedspolitiske foranstaltninger i tankerne , skal man ogs finansiere dem inden for rammerne af sundheds- og socialpolitikken og ikke s at sige ad bagdren .
<P>
Ved ndringsforslagene 2 , 4 og 9 drejer det sig om at inddrage et bredere sortiment af mlkeprodukter i sttten .
Kommissionen nsker her at bibeholde den hidtidige ordning , hvor det er overladt til Kommissionen at udvlge de produkter , der skal ydes sttte til .
Derfor kan jeg ganske vist ikke acceptere ndringsforslagene , men jeg har stor forstelse for den tanke , der ligger bag , og som jeg gerne viderebringer , nemlig at det nuvrende produktsortiment skal efterprves , og jeg vil ogs srge for , at dette sprgsml tages op og diskuteres i forvaltningsudvalget for mlk og mejeriprodukter .
<P>
Endelig har ndringsforslag 3 form af en erklring , og derfor anser jeg det ikke for rimeligt at optage det i forordningens tekst .
Hvad angr de praktiske aspekter af forslaget , frygter jeg imidlertid , at det i lbet af kort tid kunne fre til divergerende tilskudssatser i medlemsstaterne og til store variationer i tilskuddenes strrelse .
Men da der sikkert ikke er nogen , der nsker dette , ville det vre bedre at bibeholde den gldende bestemmelse , som er entydig og bygger p objektive kriterier , og som ogs garanterer en vidtgende stabilitet .
<P>
Af de samme grunde kan jeg ikke acceptere forslag 8 og 10 , som sigter mod , at tilskuddets niveau skal kobles til andre mlkebestanddele end fedt .
Endelig skal det iflge ndringsforslag 8 og 9 prciseres , at tilskuddet udbetales for en fastlagt mngde mlk pr. elev pr. dag .
Det ville betyde , at den nuvrende situation reelt bliver bekrftet , og derfor er det faktisk et yderligere argument for ikke at acceptere ndringsforslagene .
Jeg takker for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=13>
Retningslinjer for vertikale begrnsninger
<SPEAKER ID=262 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0077 / 2000 ) af Thyssen for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om udkast til retningslinjer for vertikale begrnsninger ( C5-0009 / 2000 - 2000 / 2003 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=263 NAME="Thyssen">
Hr. formand , denne forhandling om retningslinjer for vertikale begrnsninger er forelbig den sidste i en rkke af fire om et yderst teknisk emne .
Erhvervslivet er udmrket klar over betydningen af EU ' s konkurrencepolitik for dets gren og laden , men lad os dog heller ikke glemme , at rlige og gode konkurrenceregler , der kan gennemtvinges , ogs har konsekvenser for forbrugerne .
Jeg har indtryk af , at hele sprgsmlet om vertikale begrnsninger for mennesker , som ikke er fortrolige med konkurrencepolitikken , forekommer at vre et noget livsfjernt anliggende , men alligevel forholder det sig sdan , at en stor del af den daglige distribution foretages , forvaltes og organiseres p grundlag af reglerne om vertikale begrnsninger .
Jeg havde til hensigt , hr. formand , lige at forklare dette over for mine kolleger , men nu hvor jeg ser , hvor f mennesker der er til stede i salen , tror jeg ikke , at jeg skal spilde Deres og tolkenes tid hermed .
Kommissren kender sin sag , og de mennesker , der vil fre ordet i denne sag , kender den mindst lige s godt som jeg selv .
<P>
Derfor vil jeg blot sige flgende . Jeg tror , at Parlamentet og jeg som ordfrer for konomiudvalget kan sige , at det er godt , at Kommissionen opstiller retningslinjer , og at den offentliggr disse .
Kommissionen er den vigtigste europiske konkurrencemyndighed , og alle , og i hvert fald retssikkerheden , vil have fordel af , at den forinden helt konkret begrunder sin nye politik .
<P>
Et andet punkt er flgende . Jeg hber , at Kommissionen vil optage de bemrkninger , som er opsummeret i betnkningen fra Udvalget om konomi , og som jeg heller ikke vil gentage her , i den definitive version af de retningslinjer , som snart vil blive offentliggjort , og jeg vil ogs gerne hre Dem sige det , hr. kommissr .
<P>
Endvidere har jeg nogle sprgsml .
For det frste , fr vi den evaluering , som vi har bedt om efter tre til fire rs ny politik for vertikale aftaler ?
For det andet , hvornr kan vi forvente forslag om en ny politik med henblik p de horisontale begrnsninger , en ny politik , som ogs Kommissionen har bebudet ?
For det tredje , bildistributionskontrakter falder forelbig uden for den nye politik , men forordningen for denne sektor udlber i 2002 .
Vi kan i r forvente , at der kommer en evaluering fra Kommissionen .
Hvornr fr vi denne , og har Kommissionen allerede frt forhandlinger med bildistributionssektoren og frem for alt med de sm distributrer ?
For det fjerde har vi trods alt stadig et meget fundamentalt sprgsml , et sprgsml , som vi gentagne gange forgves har stillet , og jeg m derfor alligevel endnu en gang gentage det : Hvorfor har Kommissionen dog valgt jeblikkeligt at anvende den nye politik ogs for disse sektorer , hvor konkurrencepolitikken , sledes som den hidtil er blevet organiseret , forlb godt ?
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg takke de kolleger - desvrre er de her ikke - som ogs i konomiudvalget har beskftiget sig med dette tema , ikke blot med henblik p denne betnkning , men ogs med henblik p de tre betnkninger , som er get forud for denne .
Jeg vil meddele dem , der har stillet ndringsforslag , og det er ndringsforslag , som er stillet p PSE-gruppens vegne , at jeg desvrre har mttet afvise disse ndringsforslag af den indholdsmssige grund , som jeg allerede tidligere har gjort rede for i konomiudvalget , og for det andet ogs , fordi disse ndringsforslag allerede tidligere er blevet stillet i udvalget , hvor det ene efter det andet blev forkastet .
<P>
Til sidst vil jeg undskylde , at jeg ikke kan vre til stede i morgen tidlig under afstemningen , men hr. von Wogau vil vre min stedfortrder som ordfrer , hvis det skulle vre ndvendigt .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , hr. kommissr , fru Thyssen har udfrt et godt arbejde , og jeg vil ogs gerne takke hende for det .
Selv nsker jeg i denne forbindelse kun at kommentere de relevante rettesnore for fortolkning af definitionen af produktmarkeder og markedsandele , specielt set ud fra samarbejdsaftalerne for servicestationsomrdet .
Disse ting medfrer problemer i hvert fald i mit hjemland , Finland , og i andre sm medlemslande .
<P>
Retningslinjerne for vertikale begrnsninger skal udformes sledes , at det klart og entydigt fremgr af dem , hvornr en slgers markedsandel p det relevante produktmarked overstiger den vedtagne anvendelsestrskel p 30 % .
Nr det drejer sig om samarbejdsaftaler p servicestationsomrdet tager det nuvrende udkast til bestemmelser ikke tilstrkkelig klart hensyn til srtrkkene ved omrdets markeder og leveranceaftaler .
<P>
Den grnse for markedsandelen p 30 % , der faststtes ved gruppefritagelsesforordningen medfrer problemer med ligestillingen i hvert fald for servicestationerne i Finland .
En vedtagelse af den nye regel kan fre til situationer , hvor f.eks. to samarbejdsaftaleforbindelser inden for servicestationsomrdet , der er fuldstndig sammenlignelige ved deres interne pvirkninger , hos os m undersges p forskellige mder , hvis markedsandelen for et selskab , der er beskftiget med servicestationsvirksomhed , potentielt er ved at overskride grnsen p de 30 % .
<P>
Det er vigtigt entydigt at definere de relevante markeder , der henvises til i gruppefritagelsesforordningens artikel 3 .
I bestemmelserne er det ikke med tilstrkkelig njagtighed defineret , hvorledes producentens og engroshandelsledets markedsandel opgres .
Dette oplever jeg som yderst problematisk .
<P>
Nr der er tale om den konkurrenceretlige regulering p et omrde , hvor der er konkurrence mellem varemrker , burde det klart fremg af bestemmelserne , at man i beregningen af markedsandelen altid undersger hvert leveranceled for sig .
Desuden burde bestemmelserne prciseres p en sdan mde , at det fremgik entydigt af dem , at man ved beregningen af trsklen p de 30 % inden for det relevante marked tager hensyn til leverandrens salg til detailhandlen eller engroshandlen ved hjlp af eget varemrke .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg glder mig over , at De vidste , at jeg var her , og at jeg skulle tale , De ved , at jeg ikke plejer at udbrede mig srlig meget .
<P>
Jeg vil blot begrnse mig til at forklare de ndringsforslag , der er blevet fremlagt af min kollega , hr . Berenguer , som ikke kan vre til stede .
Det drejer sig om ndringsforslag 2 , 3 og 4 .
<P>
ndringsforslag 2 drejer sig om muligheden for at frigre forhandleren ved tilbagelevering af indskuddene , nr kontrakten er udlbet .
Den metode , der anvendes , er den der str i stk . 147 i Kommissionens retningslinjer herom , hvilket den kalder afskrivningsperioden for investeringerne .
Der burde under visse omstndigheder vre mulighed for at frigre sig ved hjlp af en tilbagebetaling af investeringen .
Det vil sige , at forhandleren ikke bliver stavnsbundet i al evighed p grund af producentens oprindelige investering .
<P>
ndringsforslag 3 drejer sig om producentens prisfaststtelse - udsalgsprisen - i visse tilflde , f.eks. ved lancering af produktet .
Der er visse tilflde , hvor denne faststtelse af udsalgsprisen kan vre berettiget .
Det er omtalt i stk . 38 og 39 i Kommissionens retningslinjer , men det er klart , at der i visse tilflde skal vre fleksibilitet , og vi er sikre p , at Kommissionen vil forst det sledes .
<P>
Og endelig drejer ndringsforslag 4 sig om beskyttelse af forbrugeren over for forhandlerens pres for at tvinge ham til at forlnge kontrakten .
Vi taler om mrkevarekontrakter , stk . 131 og flgende .
<P>
Det er kort sagt nogle ndringsforslag , der simpelthen gr ud p at erindre om nogle konkrete aspekter , men det er klart , at svel de retningslinjer , der er foreslet af Kommissionen , som fru Thyssens betnkning holder sig inden for rammerne af det fornuftige og det praktiske .
Vi hber , at Kommissionen vil administrere disse retningslinjer fleksibelt , s at det p den ene side sikrer konkurrencen p markedet , og p den anden side , at man ikke kommer ud i situationer , hvor forhandlerne stavnsbindes eller begrnses i deres konomiske aktivitet .
<SPEAKER ID=266 NAME="Fischler">
Hr. formand , p grund af tidnd bliver det i telegramstil .
For det frste hjertelig tak til Dem , fru Thyssen , for Deres udmrkede betnkning .
For det andet ligeledes tak til medlemmerne af konomi- og Valutaudvalget for sttten til dette vigtige reformprojekt .
<P>
Udkastet er et vigtigt skridt i reformen af konkurrencepolitikken vedrrende de vertikale konkurrencebegrnsninger .
Siden offentliggrelsen af grnbogen i 1997 har udviklingen af politikken om de vertikale salgsbegrnsninger gennemlbet forskellige etaper , herunder senest vedtagelsen af den nye forordning 2790 om anvendelse af artikel 81 ,  3 , p vertikale aftaler .
Som De ved , gennemfrer Kommissionen med denne politik et afgrende skift fra det traditionelle grundlag , som er baseret p formelle kriterier , til et grundlag , der er baseret p en analyse af de konomiske virkninger .
<P>
Dette sigter mod at genoprette aftalefriheden for et stort flertal af virksomheder og forbedrer samtidig konkurrencebeskyttelsen til gavn for forbrugerne .
Derudover , fru Thyssen , skal jeg til Deres sprgsml om , hvorvidt der vil vre en review , sl fast : Ja , der vil vre en review af retningslinjerne efter fire r .
<P>
Til Deres sprgsml om de horisontale foranstaltninger skal jeg sige , at Kommissionens tjenestegrene for jeblikket er i frd med at udarbejde et st retningslinjer for disse horisontale samarbejdsaftaler .
Et frste udkast til disse retningslinjer vil s blive fremsendt til Europa-Parlamentet , fr det offentliggres i EF-Tidende .
Det er meget sandsynligt , at det vil ske endnu inden udgangen af april .
<P>
Det glder mig at kunne konstatere , at Europa-Parlamentet og Kommissionen har haft et tt og konstruktivt samarbejde i denne sag .
Thyssen-betnkningen viser endnu en gang , at denne vilje til samarbejde yder et afgrende bidrag til en hel rkke aspekter vedrrende disse reformer .
<SPEAKER ID=267 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.20 )
