<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
Fru Ludford , De har et indlg vedrrende protokollen ?
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Fru formand , jeg markerede , at jeg har en bemrkning til forretningsordenen , sknt punktet ikke optrder i protokollen .
Jeg nsker ikke at forsinke Parlamentet undigt , men i forbindelse med forhandlingerne om Europas opbygning er det vigtigt at lgge mrke til en skelsttende domstolsafgrelse i Det Forenede Kongerige .
<P>
Den skaldte historiker David Irving har tabt sin injuriesag mod den amerikanske akademiker Deborah Lipstadt , der har beskyldt ham for at manipulere med beviser for at bengte eksistensen af det nazistiske folkemord p jderne .
Dommeren har i en overvldende dom afsagt kendelse om , at han er " en aktiv holocaustforngter , antisemit og racist , og at han omgs hjreekstremister , der fremmer nynazismen " .
<P>
Denne dom er vigtig , ikke alene af hensyn til Europas fortid , men ogs af hensyn til dens fremtid .
Med den stigende racisme og antisemitisme og de ekstremistiske partiers valgsucces er denne dom en saltvandsindsprjtning i kampen for at befri Europa for racisme og gre den tryg ved mangfoldighed .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Tak , fru Ludford .
Jeg har noteret mig Deres indlg til forretningsordenen .
Jeg m imidlertid anmode om , at vi frst afvikler de indlg , der vedrrer protokollen , sledes at den kan godkendes .
Derefter vil der blive lejlighed til at fremkomme med indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , punkt 2 p protokollens side 5 - der er den frste egentlige side - omhandler de problemer , jeg nvnte , med visse politiske grupper , der jensynligt ikke overholder forretningsordenen , idet de lader enkelte medlemmer af deres gruppe fremstte ndringsforslag p plenarforsamlingen , angiveligt i gruppens navn , sknt det ikke kan vre tilfldet , fordi der fremsttes modstridende ndringsforslag fra samme gruppe .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at sknt protokollen specifikt nvnte PPE-DE-gruppen , s er det ikke den eneste gruppe , der har handlet p denne vis .
F.eks. har ogs den tekniske gruppe - TDI-gruppen - der overhovedet ikke fremsatte ndringsforslag under udvalgsbehandlingen , nu fremsat mellem 20 og 30 ndringsforslag p plenarforsamlingen , og mange af disse er indbyrdes modstridende .
De er fremsat af forskellige medlemmer i gruppen med forskellige holdninger , og derfor kan det umuligt vre udtryk for gruppens holdning .
Det er i modstrid med forretningsordenen , iflge hvilken kun 32 medlemmer eller en gruppe kan fremstte ndringsforslag p plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , mit indlg handler om min bemrkning til forretningsordenen under sprgetiden i aftes . Frst blev sprgetiden sat tilbage til kl .
6.30 , derefter stod det at lse p skrmen , at den ville starte kl . 18.50. Sprgetiden endte med at starte efter kl .
19.00. Iflge dagsordenen skulle frste del have varet 30 minutter , men den varede meget lngere .
<P>
Mit problem bestr primrt i , at jeg - ligesom flere andre - havde sprgsml til kommissr Byrne .
Vi havde gruppemder , da jeg s " sprgsml 41 " p skrmen .
Men da jeg nede frem til plenarforsamlingen f minutter senere , var man automatisk get videre til sprgsml 49 .
Fem eller seks personer havde sprgsml til kommissr Byrne , men ingen af os var til stede til at stille dem .
<P>
Kommissr Byrne har benbart flt sig krnket over dette og set det som en slags irettesttelse .
Men det er meget vanskeligt for medlemmerne at vre til stede ved samtlige sprgsml under sprgetiden blot for det tilfldes skyld , at vi springer fra nummer 1 til nummer 99 inden for nogle f sekunder .
Jeg vil derfor anmode om , at vi holder os til dagsordenen : 30 minutter til frste del af sprgetiden , 20 til anden del osv .
Vi br ikke ndre p dagsordenen , for det er meget vanskeligt for os at hndtere .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Tak , fru McKenna .
Jeg har noteret mig Deres bemrkninger og skal sikre mig , at dette ikke gentager sig .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , i de sidste par dage har der igen vret forfrdelige naturkatastrofer ved floden Tisza , og flere mennesker er omkommet .
Jeg vil derfor bede formanden om at sende kondolencer til bde det rumnske og det ungarske parlament .
Samtidig skal vi vre opmrksomme p , hvilke miljmssige konsekvenser dette kan f for vores flles europiske milj .
Tisza munder ud i Donaudeltaet , som er et af verdens vigtigste beskyttelsesomrder for miljet .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Tak , fru Thors , det skal jeg gerne gre .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Fru formand , jeg har et mindre alvorligt emne .
Da vi i aftes modtog forfriskninger i Budgetudvalget , bemrkede hr . Colom , at der p de sm mlkekartoner stod , at de kun var bestemt til skoler .
Havde der stet , at de kun var til skolebrn , kunne man forst , hvorfor de blev omdelt i Europa-Parlamentet , men der stod , at de var bestemt til skoler .
Kan vi f undersgt , hvad der er sket ?
Det er s pinligt .
Jeg ved , at vi har haft kampagner for mere skolemlk , men vi nskede den ikke ved denne lejlighed .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Tak , hr .
Wynn . Jeg kan ikke umiddelbart besvare Deres sprgsml , men jeg skal undersge sagen .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Fru formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at en del af det personale , som De og Europa-Parlamentets medlemmer dagligt mere eller mindre upagtet er i berring med , og som sikrer , at Europa-Parlamentet fungerer , nemlig vagtpersonale , personale i receptionen og brandfolk , i gr eftermiddag nedlagde arbejdet i protest mod arbejdsvilkrene .
De arbejder 12 timer i trk , uanset om det er i dag- eller nattevagt . Og nettolnnen udgr 6.000 francs uden tillg for natte- eller weekendvagter .
Jeg har forstelse for de ansattes protest og har i vrigt sammen med mine partifller sendt Dem en skrivelse desangende .
Vi hber , De vil tage denne henvendelse under velvillig overvejelse .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Tak , fru Laguiller .
Jeg skal nje studere indholdet i det omtalte brev .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Fru formand , jeg har nu lyttet lnge til oversttelsen i hovedtelefonerne , og selv om jeg skifter plads , forsvinder tolkningen indimellem , og det skratter ogs , ikke kun her , men ogs i grupperummet .
Der er en teknisk fejl . Jeg vil gerne bede de ansvarlige personer undersge , om her er for meget stj f.eks. p grund af mobiltelefoner .
Min hovedstillingen ndrer ogs p hrbarheden , og jeg kan jo ikke sidde her og lytte med hovedet p skr .
Min anden anmodning er til den tekniker , som regulerer lyden i salen .
Visse kolleger rber i mikrofonen , selv om mikrofonen netop er her , for at man ikke behver at rbe , og s kan man ikke hre noget som helst i hovedtelefonerne .
Det vil sige , s snart nogen rber i mikrofonen - selv om man ikke burde rbe - vil jeg bede om , at man snker lydstyrken i salen , sledes at man ogs kan hre noget i hovedtelefonerne .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Tak , hr . Paasilinna , vi skal undersge de ppegede forhold , i srdeleshed sprgsmlet om akustikken .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Regeringskonferencen
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0086 / 2000 ) af Dimitrakopoulos og Leinen for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om Europa-Parlamentets forslag til regeringskonferencen ( 14094 / 1999 - C5-0341 / 1999 - 1999 / 0825 ( CNS ) ) .
<P>
Jeg har modtaget et indlg til forretningsordenen fra UEN-gruppen , som har stillet forslag om at afvise sagen af formelle grunde .
Jeg m understrege , at Rdet har anmodet Europa-Parlamentet om en udtalelse vedrrende regeringskonferencen . Den omhandlede Dimitrakopoulos- og Leinen-betnkning er sledes sat p dagsordenen i henhold til forretningsordenens bestemmelser angende sdanne udtalelser .
<P>
Hr . Ribeiro e Castro bedes forelgge UEN-gruppens forslag .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Fru formand , kre kolleger , denne betnkning skulle ikke vre blevet antaget .
Dens hovedlinje er imod Europa , det , som Europa virkelig er , imod meget af det helt afgrende , som har bragt os sammen .
Symptomatisk for denne aggressivitet over for dette helt afgrende er beslutningsforslagets punkt 15 .
Vi er alle forpligtede over for de grundlggende rettigheder og retsstatsprincipperne , og dt allerede her i Parlamentet .
Hvordan skal man s forlige sig med , at der rejses tvivl om den grundlggende rettighed , at der kan appelleres til domstolene ?
Det drejer sig ikke om interne anliggender , men om eksterne anliggender af strste betydning .
Vi er parlamentarikere , vi reprsenterer vlgere .
Alt , hvad der juridisk og politisk diskriminerer vores partier og vores politiske grupper med hensyn til frihed og lighed , har betydning for vores rettigheder som folkevalgte og dybest set ogs for vlgernes rettigheder og frihed .
Det er dt , der str p spil , ikke mindst i en betnkning , der vil gribe diskriminerende ind i de politiske partiers statut .
Det , der str p spil , er det helt uundvrlige .
Den grundlggende rettighed om appelmulighed til domstolene m ikke drages i tvivl for nogen som helst . Retsstatsprincipperne m ikke drages i tvivl .
<P>
Punkt 15 fordrver hele teksten og er til skade for behandlingen af et meget alvorligt sprgsml .
Den fristelse til vilkrlighed fra de strkes side , som det afslrer , er et fremragende billede p alt det vrige - og derfor ogs et drligt tegn for alt det vrige .
Vi siger derfor i vores forslag om afvisning af betnkningen , at den ud over at have et tvivlsomt retsgrundlag ikke er gennemtnkt og heller ikke er befordrende for den brede enighed , som Europa skal bevge sig fremad med .
Det viser svel dette fatale og beklagelige punkt som det forhold , at det er kommet 225 , ja , hele 225 ndringsforslag .
Kan man f noget bedre bevis p , at vi har at gre med en betnkning , der ikke duer ?
Den duer overhovedet ikke . Vi foreslr derfor i forsvar for Europa og for retsstatsprincipperne , at betnkningen forkastes p forhnd .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Tak , hr . Ribeiro e Castro .
<P>
Er der et medlem , der nsker at udtale sig for forslaget om afvisning af sagen ?
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , jeg mener , det er helt korrekt , nr hr . Ribeiro e Castro nsker Dimitrakopoulos- og Leinen-betnkningen afvist af formelle grunde .
Den omhandlede betnkning er i modstrid med og krnker traktatfstede rettigheder . Det er sledes helt berettiget , nr hr .
Ribeiro e Castro peger p stk . 15 i betnkningen , hvori det anfres , at sager vedrrende Europa-Parlamentets interne organisatoriske anliggender ikke kan gres til genstand for retslig efterprvelse .
Dette forslag krnker helt klart den grundlggende rettighed for enhver borger , herunder ethvert medlem af Europa-Parlamentet , til at f sin sag prvet ved domstolene . Efter min opfattelse krnker den foreliggende betnkning imidlertid en rkke rettigheder , ikke mindst de sm og mellemstore medlemsstaters rettigheder , idet disse fra frste frd - tilbage til undertegnelsen af Rom-traktaten - har udgjort en vsentlig bestanddel af Fllesskaberne , hvilket vores institutioner i hj grad har respekteret .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Tak , hr . Berthu .
<P>
De to ordfrere , hr .
Dimitrakopoulos og hr . Leinen , nsker at udtale sig imod det fremsatte forslag .
<SPEAKER ID=20 NAME="Dimitrakopoulos">
Fru formand , kre kolleger , jeg respekterer mine kollegers holdning . Desuagtet finder jeg det srdeles urimeligt og uretfrdigt at begre vores betnkning afvist p grund af stk .
15 .
Der er andre kolleger , som har fremsat ndringsforslag til betnkningen og har foreslet punkt 15 forkastet . Man har sledes mulighed for at stemme for omtalte ndringsforslag .
<P>
Man kan vre enig eller uenig i indholdet i et afsnit i en konkret betnkning . Det er bde rimeligt og demokratisk , og det er selve baggrunden for Europa-Parlamentets debatter .
Jeg finder det imidlertid ikke rimeligt at begre en betnkning afvist af formelle grunde p grund af et bestemt afsnit i teksten .
Vi br stte den omhandlede betnkning under debat og afstemning i denne mdeperiode .
Afstemningen drejer sig ikke om de to ordfrere . Afstemningen drejer sig om Europa-Parlamentets udtalelse .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen">
Fru formand , jeg er meget glad for , at netop UEN-gruppen her gr i brechen for flere grundlggende rettigheder og get demokrati i Den Europiske Union .
Det glder mig , det er et stort fremskridt .
Ganske vist mener jeg ogs , at de strke ord , kollegerne benytter i den sammenhng , er helt ude af proportioner .
I EU ' s lande har vi helt forskellige kulturer .
I nogle lande har Parlamentet ret til selv at opstille sin forretningsorden , og man kan ikke g til domstolene .
I andre lande findes der andre bestemmelser derom .
Vi har punkt 15 . Hr .
Dimitrakopoulos har allerede sagt , at der foreligger ndringsforslag .
UEN-gruppen kan jo stemme imod , og s fr vi se , om det bliver stende eller fjernes .
Alt i alt mener jeg , at det er meget strke ord p det forkerte sted , og jeg gr ogs ind for , at vi forkaster dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , jeg mener ikke , at dette ndringsforslag kan sttes under afstemning , for Amsterdam-traktaten faststter udtrykkeligt , at der skal faststtes nye bestemmelser om institutionernes indbyrdes relationer og om procedurerne .
Set ud fra den synsvinkel er denne betnkning en gennemfrelse af Amsterdam-traktaten , og man kan ikke stemme om forkerte juridiske ndringsforslag , man kan kun forkaste dem !
<P>
( Munterhed og bifald )
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Sfremt De mener , De m forkaste forslaget , fr De mulighed herfor .
Jeg stter hermed UEN-gruppens indlg til forretningsordenen under afstemning , idet der stemmes ved navneoprb .
<P>
( Indlg til forretningsordenen forkastedes )
<SPEAKER ID=24 NAME="Dimitrakopoulos">
( PPE-DE ) , ordfrer . ( EL ) Fru formand , hr. minister , hr. viceminister , hr. kommissr , rede medlemmer , mine damer og herrer , vi str over for et virkeligt vigtigt jeblik i EU ' s videre udvikling .
EU skal i dag gennem regeringskonferencen behandle de store udfordringer , som ligger i overgangen fra det 20. til det 21. rhundrede . Udfordringer , som vi alle kender , som alle er vigtige , og som dagligt pvirker EU ' s kurs .
Udfordringer , som frst og fremmest stiller et grundlggende sprgsml : Hvor parate er vi som institution , som EU , til at tackle dem ? Regeringskonferencen forsger netop at give svar p dette sprgsml .
Det er en selvflgelighed , at EU , sdan som Unionen fungerer i dag og med udsigt til alle disse udfordringer , absolut har brug for visse ndringer . ndringer , hvis vigtigste ml er at videreudvikle EU p grundlag af det , som vi alle hidtil har accepteret .
<P>
Betydningen af den betnkning , som De har foran Dem i dag , ligger i flgende punkter .
Det frste punkt er endnu en gang at sikre EU ' s institutionelle natur .
Vi gentager og fastholder : EU er samtidig bde en union af stater og en union af befolkninger .
Det er netop anerkendelsen af dette princip , som har frt EU til de succeser , som vi kan henvise til , og som vi alle nu og da faktisk henviser til .
<P>
De andet punkt er bekrftelsen og sikringen af et andet vigtigt princip , nemlig princippet om styrkebalance . Et princip , som netop drejer sig om den rolle og det forhold , som de , der deltager i EU , spiller .
Et princip , som giver sig udtryk i den mde , som alle medlemsstaterne kommer til udtryk i alle - og jeg gentager alle - EU ' s institutionelle organer . Som De ved , fru formand og rede medlemmer , er EU kommet s langt , som den er i dag , har opnet det , som den har opnet , netop fordi den har fungeret og stadig fungerer p basis af en styrkebalance , som er blevet aftalt , og som er blevet accepteret i fllesskab .
<P>
Det tredje , grundlggende princip , som sikres i betnkningen , er netop forslaget om en generel - og jeg betoner ordet generel - revision af de samlede institutionelle organer , som udgr EU .
Mske er det for nogle et risikabelt forslag .
Men jeg skylder at betone , at det er ndvendigt og uundvrligt , isr og frst og fremmest fordi vi alle er enige om , at den undersgelse , som vi igen i dag gennemfrer , af den mde , som EU fungerer p , har direkte forbindelse med den store udfordring , som udvidelsen af EU er .
Og det er yderst naturligt , nr vi allerede i et Europa med 15 medlemslande kan konstatere og er enige i , at der findes visse ting , der fungerer drligt , og som skal rettes , at det i endnu hjere grad vil vre tilfldet , nr vi taler om et Europa med 18 , 20 , 25 eller 27 medlemslande .
<P>
Det fjerde punkt er nogle nye forslag , selv om de sprgsml , som de stiller , altid er blevet diskuteret .
Jeg omtaler helt specifikt det forstrkede samarbejde .
Det forstrkede samarbejde skal have to elementer , i det mindste sdan som vi oplever det .
For det frste br det vre en tilskyndelse og ikke en hindring - jeg betoner og ikke en hindring - det br vre en tilskyndelse til , at alle medlemslandene deltager yderligere og i dybden i de europiske processer .
For det andet br det udvikle opfattelsen af demokrati i meget hj grad . Det betyder , at alle de lande eller det land , som af den ene eller anden grund ikke nsker at deltage , i det mindste ikke i frste fase , ikke oplever , at de bliver holdt udenfor eller begrnset i deres tilstedevrelse i EU .
<P>
Vi har taget ganske mange skridt , og vi har i hvert fald to eksempler p det forstrkede samarbejde , nemlig Schengen-aftalen og selve MU ' en .
Jeg kunne ogs godt tnke mig at se det forstrkede samarbejde inden for udenrigspolitikken og andre omrder .
For at sige det rent ud , s er det forstrkede samarbejde en fllesskabsproces , og udenrigspolitikken og den flles forsvarspolitik br ogs indg i denne fllesskabsproces , for p den mde kan der etableres overvgningsorganer .
Til sidst vil jeg gerne sige mange tak til det portugisiske formandskab og isr til hr. da Costa for det samarbejde , vi har haft , til kommissr Barnier , til alle mine kolleger og naturligvis til min medordfrer hr .
Leinen , som jeg har haft et hrdt , men godt samarbejde med , ligesom ogs til medlemmerne i Parlamentets sekretariat , som har hjulpet os meget , og til tolkene , som mange gange har arbejdet over , for at vi kunne fre de , som De alle forstr , vanskelige forhandlinger .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen">
Fru formand , hr. kommissr , hr. minister , i Helsinki vedtog regeringerne noget , der nrmer sig en fordobling af antallet af medlemslande .
Jeg mener , det er baggrunden for den reform , vi nu krver , for at Den Europiske Union kan klare denne udvidelse .
En fordobling af antallet af medlemslande krver en dybtgende reform af arbejdsstrukturerne og beslutningsprocedurerne i Unionen , hvis hele dette foretagende skal forblive handledygtigt .
Det afgrende punkt er overgangen fra enstemmighed til flertalsafstemning .
Det er det vigtigste punkt , og herp skal denne regeringskonferences succes eller fiasko mles .
<P>
Det er helt klart , at man med 27 medlemmer nppe trffer beslutninger med enstemmighed lngere .
Enten varer det for lnge , eller man fr kun minimallsninger .
Det er ikke i de europiske borgeres og landes interesse .
Vi krver derfor , at kvalificeret flertal bliver regelen og enstemmighed undtagelsen .
Jeg ser ganske vist med stor bekymring p , hvorledes det foregr p regeringskonferencen .
Man ser jo , at der ikke er et eneste punkt , som regeringerne indtil nu har kunnet blive enige om i forbindelse med overgangen til kvalificeret flertal .
Jeg mener , at det her igen viser sig , at fremgangsmden med en regeringskonference ikke er den bedste , fordi der ventes lnge , indtil man virkelig forhandler , idet man fastholder sin udgangsposition for lnge og ikke kommer ud af starthullerne .
<P>
Min kollega Dimitrakopoulos kom ind p emnet fleksibilitet .
Jeg mener , at det ligeledes er et vigtigt princip i forbindelse med en udvidet union .
Med 27 lande kan vi ikke alle leve op til det samme integrationstempo .
Derfor er det tttere indbyrdes samarbejde mellem nogle af staterne , som vi kalder det , s vigtigt , hvis man nsker , at den europiske enhed finder sted i Den Europiske Unions regi og ikke uden for Den Europiske Unions regi .
Jeg gr opmrksom p , at debatten om den hrde kerne eller den fderale kerne jo blussede op igen efter Helsinki , fordi nogle er bange for , at det ikke er muligt i Unionen .
<P>
Jeg stiller mig selv det sprgsml , hvad denne regeringskonferences budskab til de europiske borgere er .
Jeg mener , at borgerne skal have at vide , at Unionen bliver mere demokratisk , mere gennemskuelig og fr get nrdemokrati .
Det betyder , at vi endvidere bliver ndt til at dkke den mangel p demokrati , som findes .
Parlamentet skal have medbestemmelse i alle de tilflde , hvor Rdet trffer afgrelse med flertal .
Vi vil endvidere forbedre mulighederne for at kontrollere Kommissionen .
Vi har jo udarbejdet forslag om , at formanden for Kommissionen kan anmode om et tillidsvotum i Europa-Parlamentet og om , at vi ogs noget nemmere kan give udtryk for mistillid , nr det er pkrvet .
<P>
Til et borgernes Europa - jeg nvner det her igen - hrer ogs charteret om EU ' s grundlggende rettigheder .
Vi krver , at dette charter kommer med i traktaten ved udgangen af indevrende r .
Derudover vil jeg gerne nvne , at ogs en europisering af den politiske debat ville vre et vigtigt skridt fremad .
Vi vil have en statut for europiske partier . Politikken skal jo foreg p europisk niveau og ikke kun p nationalt niveau !
Mange af os mener , at europiske lister ved kommende valg til Europa-Parlamentet ogs kunne bidrage til , at debatterne netop i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet ikke er rent indenrigspolitiske debatter i form af opposition mod regering - men bliver europiske debatter , s de emner , der optager os her p kontinentet , kommer i forgrunden .
<P>
Reformen af Europa-traktaterne skal resultere i begge dele : get effektivitet og get demokrati .
Hvis Europa-traktaten fra Nice frembringer det , har vi efter min mening gode forudstninger for at opn stabilitet og borgernes accept i en udvidet union .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne fremstte et par bemrkninger om udenrigspolitikken .
Jeg vil gerne tilskynde det portugisiske rdsformandskab , som indtil nu har frt forhandlingerne om regeringskonferencen med stor fantasi og megen hensyntagen til Europa-Parlamentet , til f.eks. at g ind for en udvidelse af mandatet netop p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde samt p omrdet grundlggende rettigheder og trffe de ndvendige beslutninger derom i Feira , efter at vi nu ved , hvad der er ndvendigt p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde p grundlag af implementeringen af de beslutninger , der blev truffet i Helsinki og Kln .
<P>
Her skal det virkelig lykkes at n frem til et samspil mellem den frste og den anden sjle samt til en get integration af den anden sjle i den frste , det vil med andre ord sige n frem til et tttere samspil mellem civil og militr krisestyring .
Amsterdam-traktaten har hidfrt en vidtgende integration af Den Vesteuropiske Union i traktaten og har navnlig overfrt Petersberg-opgaverne .
Jeg mener , det er ndvendigt , at Europa-Parlamentet sttes i stand til at varetage den parlamentariske kontrol , der er brug for her , for at der ogs p det punkt er et afbalanceret forhold mellem institutionerne .
Jeg siger kontrol , ikke medbestemmelse , undtagen hvad angr budgettet , fordi det er vigtigt for at gre det klart , at udenrigs- og sikkerhedspolitikken naturligvis frst og fremmest er den udvende magts opgave .
<P>
Vi br endvidere overveje , hvad der sker med artikel 5 , som efter min mening og efter udvalgets opfattelse skal indfjes i traktaten som protokol , s alle lande , der nsker det , efter en fri , suvern afgrelse kan tiltrde denne protokol .
Jeg tror , at vi dermed i lngden vil kunne realisere en Europisk Union , hvor vi ikke har lande med forskellig sikkerhedskvalitet .
En sdan forskel er efter min mening ikke acceptabel i betragtning af de interesser , der her stder sammen .
<P>
Den Europiske Union er ikke nogen stat .
Men dr , hvor den har befjelser , arbejder den som en forbundsstat .
Derfor skal institutionernes indbyrdes relationer i den henseende ogs faststtes som i en forbundsstat , der skal vre en balance mellem store og sm stater .
Det er givet en af de vanskelige opgaver p denne regeringskonference .
Jeg kan udmrket forestille mig - og det er ogs min gruppes opfattelse - at man kan arbejde effektivt med en Kommission , i hvilken alle lande er reprsenteret , hvis Kommissionens formand fr mulighed for at strukturere en sdan Kommission effektivt , det vil sige , hvis der med en styrkelse af Kommissionens formand skabes en sdan mulighed her .
<P>

Men nr denne hensyntagen til de sm lande er en given ting , skal vi ogs vre i stand til ud fra princippet om one man one vote at srge for en strkere legitimationsbasis for de strre lande og p det grundlag i Europa-Parlamentet tilvejebringe et andet proportionalt forhold med bestemte lfter om et mindsteantal af sder samt f indfrt lignende bestemmelser i det sprgsml i Rdet .

<P>

Det afgrende for denne regeringskonference er ganske vist at stte Unionen i stand til at udvide sig gennem get anvendelse af flertalsafgrelser .
Det skal derfor st klart , at med undtagelse af de konstitutionelle sprgsml falder alt ind under flertalsafgrelser , men at det naturligvis ogs er en klog fremgangsmde i det portugisiske rdsformandskabs og Kommissionens oplg , at man p omrder som f.eks. social- og skatte / afgiftspolitik klart skelner imellem , hvad der skal afgres med flertal efter europiske bestemmelser , fordi det indre marked krver det , og hvad der fortsat under enstemmighed skal falde ind under nationalstaternes kompetence .
<P>
Dermed er allerede sprgsmlet om et katalog over befjelserne taget op .
Det er efter min mening endnu en opgave .
Vi skal i Den Europiske Union gre det mere klart , hvem der hvornr er ansvarlig for hvad .
Nr denne klare opdeling af ansvaret er sket , fr vi ogs en hjere grad af gennemskuelighed , s fr vi tillige en strre vilje i befolkningen til at flge Den Europiske Union .
Jeg synes , at denne ambition ogs hrer med p denne regeringskonference , og forslagene om at dele traktaten og ndringsforslagene om at lade sdanne forskelle trde tydeligt frem forekommer mig at vre vigtige sammen med f.eks. den omstndighed , at Rdet omsider , nr det optrder som lovgiver , gr det i gennemskuelighed og i offentlighed , og vi sledes foretager en sondring mellem Rdets udvende og lovgivende roller .
Ogs det hrer hjemme her .
<P>
Om det tttere samarbejde mener jeg , at det bliver ndvendigt i et strre fllesskab navnlig i forbindelse med udenrigs- og sikkerhedspolitikken . Men jeg vil gerne gre det klart , hvor grnsen gr .
Grnsen gr dr , hvor retsordenens enhed og institutionens enhed er i fare .
Derfor m vi heller ikke drive det for vidt med det tttere samarbejde .
Det m ikke tjene som alibi for , at vi ikke udvider antallet af flertalsafgrelser i tilstrkkeligt omfang .
Jeg mener , at der ogs her findes bestemte regler , som vi er ndt til at overholde .
<P>
Den Europiske Union er et vrdifllesskab .
Det er derfor at hbe , at konventet under Roman Herzogs ledelse forelgger et katalog over grundlggende rettigheder , som vi juridisk bindende kan integrere i traktaten , og at vi p dt grundlag s ogs kan definere vores vrdier p en sdan mde , at en del af det , vi tidligere har haft af drftelser , ikke mere er muligt , fordi vi her har en klar retlig forudstning .
Lykkes det for os , har vi i det store og hele gjort betydelige fremskridt og dermed skabt betingelserne for udvidelsen af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Fru formand , som den , der har udarbejdet udtalelsen fra Budgetkontroludvalget , vil jeg gerne belyse to punkter nrmere , som vi har indbragt med henblik p betnkningen .
Men frst en hjertelig tak til de to ordfrere for deres store arbejde .
En hjertelig tak tillige for hr. kommissr Barniers benhed og tak til hr . Vitorino for navnlig det punkt , jeg gerne vil anfre nu .
<P>
Det drejer sig p den ene side om sprgsmlet om decharge , som netop nu er meget aktuelt .
EU-traktaten siger helt klart : Europa-Parlamentet meddeler Kommissionen decharge for gennemfrelsen af budgettet .
Men i praksis er det to dokumenter , vi udarbejder , p den ene side den politiske vurdering i afgrelsen om decharge og i et andet dokument afslutningen af regnskaberne .
Nu er det sledes , at det frste dokument kan falde forskelligt ud i den politiske vurdering .
Der er meddelelse af decharge , der er ngtelse , og der er udsttelse af decharge .
Det berrer ikke ndvendigvis afslutningen af regnskaberne , det vil sige det andet dokument , som alligevel kan afsluttes , selv om det frste dokument ngtes .
Det har den fordel , at en saldo fra afslutningen af regnskaberne kan fremfres til det kommende r .
Det burde vre forankret i traktaten , for det str allerede i vores forretningsorden , og det er som sagt praksis .
Desuden vil vi gerne have informationer direkte fra medlemslandene for at kunne foretage en bedre vurdering ogs af budgettets gennemfrelse .
<P>
Det andet punkt er oprettelsen af et europisk statsadvokatur .
Vi har i revis bestrbt os p at beskytte Fllesskabets finansielle interesser bedre .
Dt br nu ogs i den strafferetlige betydning ske p europisk plan i et meget bent og klart samarbejde med medlemslandene , det vil sige , at nr den grnseoverskridende kriminalitet til skade for EU-budgettet ges , er samarbejdet mellem medlemsstaterne p det politimssige og det retlige plan ikke tilstrkkeligt .
Derfor har vi her brug for en koordinering p europisk plan , uden at de nationale domstole dermed indskrnkes i deres kompetence til at fre sager .
Jeg er meget taknemmelig over , at denne id betragtes med velvilje i nogle medlemslande , men navnlig i Kommissionen .
<SPEAKER ID=28 NAME="Palacio Vallelersundi, Ana">
Fru formand , det vil ikke undre Dem , at jeg i forbindelse med denne meget interessante betnkning , som jeg lyknsker ordfrerne med , taler om borgernes rettigheder og friheder og om retsvsen .
Vores udvalg mener , at det er vigtigt at opbygge dette retsomrde , og derfor er det ndvendigt at reformere Domstolen .
For at reformere Domstolen br traktaten ndres , sledes at vedtgterne og forretningsordenen for Domstolen og for Retten i Frste Instans bliver effektive .
Med enstemmighed er de ikke effektive .
Det frste krav er derfor , at der faststtes kvalificeret flertal med samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet .
Ogs i forbindelse med Domstolen anmoder Europa-Parlamentet om at f lov til at deltage i processen med at udvlge dommere , hvilket allerede er tilfldet med posterne til vores medlemsstaters forfatningsdomstole .
<P>
P den anden side og i forbindelse med rettighederne og frihederne nsker vi fuld rekurs , sledes at borgerne i fllesskabsakterne kan kontrollere retsakternes gyldighed og juridiske betydning i tilflde af brud p de grundlggende rettigheder , hvilket de ikke kan for indevrende .
Vi nsker en reform af traktatens artikel 230 og 300 , sledes at Europa-Parlamentet bliver ligestillet med Kommissionen og Rdet , hvad angr ressourcer .
<P>
Og endelig , fru formand , nsker vi en reform af traktaten , sledes at Europa-Parlamentet inden for den tredje sjle ogs fr fuld adgang til retshndhvelse via annulationsrekursen i tilflde af manglende overensstemmelse i forordninger eller akter .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Fru formand , kre kolleger , som den , der har udarbejdet udtalelsen for Udvalget om konomi og Valutasprgsml , vil jeg gerne fremstte tre krav til regeringskonferencen , som imidlertid alle er sider af den samme sag .
Vi bevger os nu hen imod et fllesskab med flles valuta og med flles monetr politik , som hovedsagelig udformes af Den Europiske Centralbank .
Men vi har fortsat 15 forskellige konomiske politikker i Den Europiske Unions medlemslande , og det kan kun g godt p langt sigt , hvis denne konomiske politik udformes efter flles principper .
Derfor det frste krav , at vi i EU-traktaten forankrer den sociale markedskonomi , som bringer det menneskelige i forbindelse med markedet , som forbillede for vores konomiske politik .
<P>
Det andet krav gr ud p , at Europa-Parlamentets ret til medbestemmelse udformes mere formelt i forbindelse med udformningen af retningslinjerne for den konomiske politik , som vi jo allerede drfter i dag i Parlamentet ; det skal ske ved , at Kommissionen ikke forelgger os en henstilling , men et egentligt forslag , som vi s rent faktisk og i ordets egentlige betydning kan hres om .
<P>
Det tredje krav vedrrer konkurrencepolitikken .
Konkurrencepolitikken er p den ene side nglen til en social markedskonomi , men p den anden side tillige det strkeste instrument i den konomiske politik , som Det Europiske Fllesskab rder over . Her er der talrige enkeltafgrelser , og det er helt klart Kommissionens opgave .
Men hver gang der laves generelle regler og Kommissionen sammen med Rdet udarbejder retningslinjer , skal for fremtiden ogs Europa-Parlamentet inddrages gennem den flles beslutningsprocedure , for det er forudstningen for , at Parlamentet , sledes som vi nsker det , virkelig bliver til det europiske forum , hvor den europiske konomiske politik ikke kun drftes offentligt , men hvor Parlamentet er med til at udforme den .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Fru formand , kre kolleger , Domstolen skal vre udrustet til at kunne klare det stadigt stigende antal af tvister og sine stadig mere udvidede befjelser .
Domstolen m kunne koncentrere sig om de virkelig juridiske problemer og retsbeskyttelsen af EU-statsborgerne .
Retten i Frste Instans skal tilpasses bedre hertil , og de to jurisdiktioner m ogs mere autonomt kunne trffe beslutninger om deres egen struktur og deres egne procedurer .
God og rettidig retspleje er en vsentlig del af retsstaten .
I denne forbindelse skal ogs Europa-Parlamentets rolle opvurderes , s det bliver en fuldgyldig lovgivende instans og en fuldgyldig europisk institution .
<P>
Dette er i en nddeskal de motiver , som gemmer sig bag udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender .
Som ordfrer glder det mig ogs at kunne konstatere , at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender i hovedbetnkningen for langt strstedelens vedkommende flger samme kurs .
Jeg kan desvrre p grund af tidnd ikke g i detaljer .
Men for at bringe betnkningen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender s vidt muligt i overensstemmelse med udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender har jeg p plenarmdet stillet endnu fire ndringsforslag .
Nogle genfinder jeg ogs i udtalelserne fra de andre udvalg , sledes at jeg mener , at disse ndringsforslag fortjener hele Parlamentets sttte og mske ogs vil f denne .
<P>
Dette var mit korte indlg for at gre opmrksom p et ikke ubetydeligt bidrag til , hvad der mske vil blive den sidste regeringskonference inden den strste , mest historiske og ogs mest risikofyldte udvidelse siden begyndelsen af den nuvrende europiske integrationsproces .
Derfor m vi gribe denne chance med begge hnder for at gre Den Europiske Union parat til i alle sine institutioner og p alle omrder at tage det 21. rhundredes udfordringer op med succes .
<SPEAKER ID=31 NAME="Colom i Naval">
, ordfrer for udtalelsen fra Budgetudvalget .
( ES ) Fru formand , betingelserne for mit indlg her i mdesalen er paradigmatiske for budgetproblemet .
Jeg er lige kommet lbende fra et mde , der iflge traktaten ikke eksisterer .
Jeg deltager p Europa-Parlamentets vegne i en trepartsdialog om forslaget til at faststte budgetretningslinjer .
Det er netop dette punkt , som vi har fremsat p Budgetudvalgets vegne .
Det er tilpasningen af traktaten , navnlig artikel 273 , til den virkelige situation .
Vi har 12 rs erfaring med en kalender , der er fastlagt af de interinstitutionelle aftaler .
Vi har fornyet dem tre gange , og vi mener , at det er p tide at medtage de grundlggende principper i traktaten for ikke at havne i juridisk tvivlsomme situationer som i tilfldet med det mde , jeg netop nvnte .
Helt konkret skal vi simplificere proceduren for at forhindre blokeringen af budgetproceduren .
Den dag der er 25 medlemmer , vil den nuvrende procedure ikke kunne fungere .
Og vi burde simplificere proceduren samtidig med , at vi respekterer de eksisterende magtbalancer .
<P>
Et sidste ord , fru formand . Vi mener ligeledes , at Europa-Parlamentet som den instans , der har den demokratiske legitimitet , fuldt ud skal vre med i beslutningen om de egne indtgter .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Fru formand , kre kolleger , som ordfrer p vegne af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi vil jeg gerne give de to ordfrere en kompliment for deres betnkning og ogs takke dem for det behagelige samarbejde .
<P>
To punkter vil jeg gerne tage op .
For det frste synes mit udvalg , at Det Europiske Fllesskabs befjelser og sledes ogs Kommissionens forhandlingsmandat p det handelspolitiske omrde skal styrkes , men ogs Parlamentets rolle skal gres betydeligt strre .
For det frste gennem indfrelse af flles beslutningstagning med hensyn til den flles handelspolitik .
For det andet procedure med samstemmende udtalelse for alle eksterne aftaler . For det tredje en strre rolle til Parlamentet med hensyn til godkendelsen og overvgningen af forhandlinger p handelsomrdet .
<P>
Mit andet punkt vedrrer energi .
Kommissionen konkluderer , at en sammenhngende europisk energipolitik hidtil har manglet .
Der er ikke truffet klare bestemmelser om institutionelle mekanismer med henblik p defineringen af en flles energipolitik , for slet ikke at tale om samarbejde med henblik p at garantere energiforsyninger eller med hensyn til energipolitikkens miljaspekter .
Med henblik p en bredygtig udvikling skal der optages et nyt kapitel om energipolitik i traktaten , inklusive de pgldende dele af EKSF- og EURATOM-traktaterne .
Samtidig skal Europa-Parlamentets befjelser udvides passende .
Det betyder , at proceduren med flles beslutningstagning ogs br glde for EURATOM-traktaten .
Dette br i srdeleshed glde for opstillingen af minimumssikkerhedsnormer for konstruktionen , opfrelsen og driften af atomreaktorer i Unionen .
Indtil nu har medlemsstaterne hver isr haft deres egne tekniske normer og forskrifter .
Med henblik p tiltrdelsen af nye medlemsstater fra Central- og steuropa er det af vsentlig betydning , at vi opstiller ensartede europiske sikkerhedsnormer for atomreaktorer .
Dette forslag fra mig er desvrre ikke overtaget i den foreliggende betnkning .
Jeg anbefaler Dem derfor oprigtigt at stemme for ndringsforslag 60 , som jeg har stillet p min gruppes vegne , sledes at vi nr frem til ensartede sikkerhedsnormer for atomreaktorer .
Det fortjener vores borgere .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Fru formand , jeg vil gerne give ordfrerne en kompliment for deres betnkning . Det gr jeg i al mindelighed , men i srdeleshed fordi jeg alligevel synes , at det er lykkedes dem at tage de punkter op , som vi har givet udtryk for i vores udtalelse , selv om det ikke altid er ordret , i denne temmelig koncise betnkning , som forhbentlig bliver vedtaget med stort flertal p dette mde .
<P>
Det er meget vigtigt , at den sociale markedskonomi nvnes . Den talte hr. von Wogau ogs om .
Den giver en slags rammer for den interne politik , som vi har brug for , og gr en masse diskussioner overfldige .
Jeg tror , at der i hj grad hersker tilfredshed .
<P>
Det andet punkt , som er meget vigtigt , er Unionens juridiske personlighed .
Det er her formuleret , som om dette kun har at gre med udenrigspolitikken , men det har ogs meget stor betydning for indenrigspolitikken .
Det bliver nemlig muligt at ratificere en rkke konventioner som f.eks. ILO-konventionen og nogle FN-konventioner , som befinder sig p det sociale omrde , og det vil bidrage til juridisk klarhed om den slags sager .
<P>
Alligevel savner jeg to punkter .
Et af dem er sprgsmlet om artikel 137 , stk . 6 , som efter min mening br udg .
Der foreligger ogs nogle ndringsforslag . Jeg hber , at disse punker stadig kan tilfjes .
<P>
Endelig er der sprgsmlet om skatte- og afgiftspolitikken .
Den er der egentlig nsten ikke talt om i betnkningen .
Den skatte- og afgiftsmssige politik , og derunder hrer ogs den sociale sikringspolitik , er da meget vigtig , ikke blot for medlemsstaterne , men ogs Kommissionen har lagt temmelig stor vgt herp og har ogs gjort sig temmelig mange tanker herom .
Jeg synes egentlig , det er rgerligt , at vi taler s lidt om det nu .
Mske er det noget , som kommer i fremtiden .
Det findes implicit i betnkningen , men jeg synes alligevel , at vi p en vis mde gr glip af en chance , nr det ikke tages op nu .
Hvad det vrige angr , ndrer det ikke p den kendsgerning , at vi i hj grad psknner denne betnkning .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , kre kolleger , som ordfrer for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vil jeg fremfre det centrale krav fra vores udvalg .
Det drejer sig om , at landbrugspolitikken skal integreres helt og fuldt i medbestemmelsen , hvilket stadig ikke er tilfldet .
Amsterdam-traktaten har medfrt en styrkelse af Europa-Parlamentets befjelser bl.a. ved at udvide medbestemmelsen til ogs at omfatte forskellige politiske omrder .
Men p landbrugsomrdet er det sledes , at kun dr , hvor det er sundhedspolitikken og befolkningens sundhed , der drftes , er der tale om medbestemmelse i henhold til artikel 152 , mens det centrale omrde fortsat holdes uden for medbestemmelsen .
Det anser vi for grundlst .
Den flles landbrugspolitik er den fllesskabspolitik , der har udviklet sig over lngst tid og omfatter det videste omrde .
Det er absolut ndvendigt , ogs fordi der her er tale om et betydeligt budget , som jo udgr halvdelen af Europa-Parlamentets samlede budget , at Europa-Parlamentet fuldt ud kan udnytte sine kontrolbefjelser og sine befjelser p det lovgivningsmssige omrde .
<P>
Der skal i denne sammenhng tillige gres opmrksom p , at dette ikke str i noget konkurrenceforhold til de nationale parlamenter .
Heller ikke de nationale parlamenter har lngere nogen befjelse til at trffe afgrelser om landbrugspolitikken , den er en politik , som udelukkende bestemmes i lovgivningsakter af den udvende magt - det vil sige af Rdet .
Derfor er der her ikke tale om Europa-Parlamentets opgr med de nationale parlamenter , men om at denne politik overhovedet kommer ind under Parlamentets kontrol .
<P>
Jeg opfordrer alle kolleger til hos deres forskellige regeringer at virke for , at p denne regeringskonference inddrages landbrugspolitikken under medbestemmelsen .
Jeg takker Europa-Parlamentets reprsentanter p regeringskonferencen , de har med stor udholdenhed reprsenteret vores sag dr !
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Fru formand , hr. kommissr , i forbindelse med emnet medbestemmelse vil jeg endnu en gang gre fisk tillokkende for Dem .
Fiskeripolitikken er en af de politikker , som bidrager vsentligt til gennemfrelsen af det flles indre marked .
Den styrker det konomiske og sociale sammenhold .
Hvorledes ?
Jo , i Europa er der stadig mere end 250.000 mennesker direkte beskftiget i denne sektor - fra fangst over forarbejdning til markedsfring .
<P>
Iflge de seneste undersgelser kommer hver euro , der investeres , tre gange igen .
Af de beskftigede er en hel del - nemlig nsten 60.000 - afhngige af de internationale aftaler , fordi fisk iflge naturens orden er en yderst mobil ernringskilde og - som en sidebemrkning - oven i kbet en yderst vigtig leverandr af proteiner .
Det er op til os , dagens politikere , at hejse et signal og gre fiskeriet mere fremtidssikret .
Tnk p budskabet til afhngige europiske regioner .
Jeg gr isr opmrksom p den reform af fiskeriet , der skal finde sted i 2002 .
Vi skal frst og fremmest tage os af beskyttelsen og bevarelsen af disse ressourcer , hvilket vil f sociale , konomiske og kologiske konsekvenser .
Som De ser , er fiskeriet ikke en isoleret faktor , men har indvirkning p sektorer som udvikling , milj og forbindelser med tredjelande .
<P>
Fiskeriet vil som selvstndig fllesskabspolitik i EU-traktaten effektfuldt forene disse aspekter , for det , det drejer sig om for os , er fiskeriets administrative og lovgivningsmssige uafhngighed i forhold til f.eks. landbruget .
Af dette politiske ansvar flger ret beset som en naturlig ting kravet om s stor medbestemmelse som mulig .
Derudover er det benbart ogs en fordel i retning af strammere lovgivningsprocedurer , nr afgrelser truffet med kvalificeret flertal i Rdet og Parlamentets ret til medbestemmelse harmonerer .
<P>

Enhver sttte p regeringskonferencen er velkommen , kre forhandlingsledere !
<SPEAKER ID=36 NAME="Karamanou">
, ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder . ( EL ) Fru formand , forslagene fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder sigter p at styrke demokratiet og effektiviteten .
Det er et faktum , at Amsterdam-traktaten har vret et stort fremskridt for kvindernes rettigheder , eftersom den sikrer et fast grundlag for en effektiv ligestillingspolitik , men desvrre beskftiger den sig kun med erhvervsomrdet .
Derfor foreslr vi , at man i traktaten indfrer et flles og sammenhngende juridisk grundlag om ligestilling mellem knnene , som indeholder alle politiske omrder .
<P>
Vi mener , at en lige deltagelse af kvinder og mnd i beslutningsprocesserne p alle niveauer er et krav for at opn demokrati og social retfrdighed , og derfor nsker vi en modificering af de respektive artikler i traktaterne , for at man kan tage hensyn til dette princip i sammenstningen af Kommissionen , Europa-Parlamentet , Domstolen , Retten i Frste Instans , Budgetkontroludvalget , Udvalget om konomi og Sociale Anliggender samt Udvalget om Regionalpolitik .
<P>
Vi vil ogs gerne betone , at der skal vre en tt sammenhng mellem regeringskonferencen og udarbejdelsesprocessen af charteret om EU ' s grundlggende rettigheder , s den grundlggende rettighed om ligestilling mellem kvinder og mnd inkluderes i fllesskabsretten inden for rammerne af tilblivelsen af EU ' s grundlov .
Ud over den ndvendige ligevgt og sammenhold , som skal sikres mellem de store og de sm lande i EU , mellem de mest og mindst udviklede regioner og befolkningsgrupper , er det alts ogs ndvendigt , at man tager hensyn til ligevgten mellem knnene i planlgningen af EU ' s fremtid og i beslutningsprocessen .
<SPEAKER ID=37 NAME="Gama">
Fru formand , rede medlemmer , regeringskonferencen har vret kendetegnet ved en meget intens arbejdsrytme , denne gang med en styrket deltagelse fra Europa-Parlamentets side gennem dets formand og yderligere to reprsentanter , og af en meget intens dialog mellem formandskabet og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender i Europa-Parlamentet , men ogs takket vre den direkte information herfra og den debat , der foregr i salen .
Det er uden fortilflde , hvis man ser p de foregende konferencer , og er meget opmuntrende for denne konferences fremtidige resultater .
<P>



Indtil nu er der blevet afviklet tre store og grundige mder i den forberedende gruppe og tre mder i selve regeringskonferencen ; der er fastsat yderligere en rkke arrangementer i den resterende del af dette halvr bde for konferencen og for den forberedende gruppe , ligesom der skal udarbejdes en rapport , der skal fremlgges p Det Europiske Rd i Feira , og som formandskabet mener ikke blot skal vre en akademisk afhandling , men ogs en rapport , der indeholder anbefalinger , en rapport , der skal berede det flgende formandskab , det franske formandskab , til at fre dette arbejde videre og n frem til en afgrelse sidst p ret .
<P>
Det punkt , som vi behandlede p den seneste regeringskonference , drejede sig om omfanget af afstemninger med kvalificeret flertal .
Det viste en vis bning fra medlemsstaternes side , selv om mange endnu ikke har udtalt sig definitivt .
Der kan ogs forelbig konstateres nogle dispositioner , som hovedparten af medlemsstaterne er negativt indstillede over for , idet de mener , at man her skal bibeholde regelen om enstemmighed .
Diskussionerne om disse forhold viser , at der stadig findes en stor del tven , der dog mske kan overvindes i lbet af konferencen .
<P>
De forberedende arbejder , der hidtil er udfrt , har ogs drejet sig om sprgsml vedrrende Europa-Parlamentet , domstolene , Regionsudvalget og Det konomiske og Sociale Udvalg .
Hvad angr beslutningsprocessen i Europa-Parlamentet , er der udbredt enighed om , at der ikke skal ske nogen revision af traktaten , der betyder en ndring af den eksisterende balance mellem institutionerne .
Hvad angr omrdet for anvendelse af den flles beslutningstagning , kan der konstateres en vis bning over for at udvide den til alle tilflde , hvor der vedtages retsakter med kvalificeret flertal , uden dog at der dermed etableres nogen form for systematisk sammenhng .
<P>
Hvad angr Domstolen og Retten i Frste Instans , er der blevet dannet en gruppe formandskabets venner til at undersge mulige ndringer i traktaten for de to domstoles vedkommende .
Der er ogs blevet sat en undersgelse i gang angende eventuelle ndringer i traktaten med hensyn til Revisionsretten , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget .
Mange mener , at der kun br foretages de strengt ndvendige ndringer til at sikre , at Unionen kan fungere efter udvidelsen .
Ogs sprgsmlet om , hvilke emner formandskabet skal foresl sat p konferencens dagsorden , er blevet behandlet .
Man skal huske p , at konklusionerne fra Rdet i Helsinki bestemte , at formandskabet skal fremlgge en rapport til Det Europiske Rd , og at det i denne rapport kan foresl nye punkter sat p konferencens dagsorden .
<P>
Hvad angr sikkerhed og forsvar og charteret om de grundlggende rettigheder , mener formandskabet , at det , sdan som arbejdet har udviklet sig , m forbeholde sig ret til p Det Europiske Rd i Feira til juni at foresl eventuelle justeringer og tilfjelser til traktaterne , som viser sig ndvendige p disse omrder .
Med hensyn til andre emner , der kan blive inddraget i konferencens arbejde , har der vret en frste diskussion p grundlag af en liste udarbejdet af formandskabet .
Det argument , der er blevet fremfrt til fordel for en forsigtig tilgang med hensyn til at stte nye emner p dagsordenen , har vret , at denne diskussions tekniske kompleksitet mske kan medfre en udskydelse ud over den frist , december i r , der er fastsat for at afslutte konferencens arbejde .
<P>
Vedrrende sprgsmlet om Kommissionens strrelse og sammenstning er der enighed om , at den Kommission , der kommer ud af denne konference , skal vre strk , uafhngig og alment anerkendt , og at dens kollegiale natur skal bevares .
Der kan imidlertid konstateres en tydelig uoverensstemmelse mellem p den ene side de mindre og mellemstore stater , der gr ind for en Kommission , der er sammensat af et medlem fra hver medlemsstat med samme status , og p den anden side de store medlemsstater , der foretrkker et fast antal kommissrer uafhngigt af antal medlemsstater .
Strrelsen af kommissrkollegiet udgr det vsentligste stridssprgsml mellem delegationerne og pvirker den resterende debat om Kommissionen , eftersom nogle trkker en direkte forbindelse mellem dette punkt og deres holdninger med hensyn til denne institutions sammenstning , interne organisation og struktur .
<P>
Hvad angr kommissrernes individuelle ansvar , kan der konstateres almindelig sttte til at opretholde den forpligtelse , som den enkelte kommissr nu har ptaget sig om at trde tilbage , sfremt kommissionsformanden anmoder om det , hvor delegationerne dog deles i dem , der foretrkker , at denne forpligtelse forbliver uformel , og dem , der gerne s den formaliseret i traktaten .
Med hensyn til Kommissionens kollektive ansvar som kollegium er der en vis tven over for at acceptere ndringer i den nuvrende institutionelle ramme , og det bliver anfrt , at den kontrol , som Europa-Parlamentet nu udver , er tilstrkkelig .
Europa-Parlamentets tanke om , at Kommissionen kan udbede sig et tillidsvotum i Parlamentet , er blevet modtaget positivt .
<P>
Om sprgsmlet om stemmevgten i Rdet er der enighed med hensyn til , at det kriterium , der skal benyttes ved afstemninger med kvalificeret flertal i Rdet , skal vre en kombination af de to elementer , der er Unionens grundlag : befolkningen og eksistensen af suverne stater .
Unionen er jo netop en union svel af folk som af stater .
<P>
Angende konkrete mekanismer , der skal indfres i det fremtidige system , gr der sig stadig et skel gldende mellem dem , der gr ind for et dobbelt flertal , og dem , der foretrkker en enkelt afvejning .
Et genkommende argument er , at reformen skal vre acceptabel i offentlighedens jne og skal kunne komme igennem i de nationale parlamenter , en overvejelse , som alle medlemsstater er flles om , store som sm , ikke kun fordi ratificeringen af den nye traktat gr udvidelsen og overholdelsen af dens tidsplan mulig , men ogs fordi man fler , at der ikke m opst en europisk krise p grund af denne type reformer .
Hertil kommer ogs bevidstheden om , at disse reformer ogs skal bedmmes af offentligheden i de central- og steuropiske lande , ansgerlandene , for ikke at give det indtryk , at det er reformer , der bliver lavet i en fart , ikke for at gre EU bedre , men for at forhindre de nye medlemsstater i at f adgang til EU ' s beslutningssystem .
<P>
Ndvendigheden eller betimeligheden i at inddrage det tttere indbyrdes samarbejde p konferencen er ligeledes blevet diskuteret rent uformelt , og der kan konstateres forskellige opfattelser dels med hensyn til muligheden for at behandle dette emne , dels hvad angr omfanget og arten af mulige ndringer , og reprsentantgruppens nste uformelle mde , den 14. og 15. i Sintra i Portugal , vil se specifikt p denne sag .
Den er ikke let at behandle , da der ikke er eksempler at fremlgge , hverken konkrete eksempler , selv om Amsterdam-traktaten bner for tttere samarbejde , fordi ingen medlemsstat endnu har benyttet sig af dette instrument , eller teoretiske eksempler , som man aldrig hrer fortalerne fremfre .
Sprgsmlet er alts hyppigt tilbagevendende , men umdelig abstrakt .
<P>
Hvis man gr lidt ind i diskussionens substans og herunder , hvad angr indfrelsen af det tttere indbyrdes samarbejde i den anden sjle , fremgr det af de uformelle samtaler , at flertallets holdning gr ud p at anse det for undvendigt i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , idet man dog mener , at det vil kunne finde anvendelse inden for sikkerhed og forsvar .
Med andre ord : Hvis man gr videre med det tttere samarbejde i den anden sjle , skal der findes en srlig form til at konkretisere dette begreb p dette omrde , der ikke kan kopiere den frste sjle , fordi de to sjler ikke er ens .
<P>
Hvad angr fleksibiliseringen af den nuvrende model , som navnlig Kommissionen gr ind for , har man kunnet konstatere en vis bning i retning af at fjerne forelggelsen for Rdet , nr der nskes indfrt et tttere samarbejde , idet der dog er blevet sat sprgsmlstegn ved grnsen p otte medlemslande ogs af dem , der gr ind for en ndring af kravet om deltagelse fra et flertal af medlemsstaterne .
<P>
Som de rede medlemmer kan se , udfolder det portugisiske formandskab fortsat alle sine anstrengelser for at bringe dette arbejde fremad mod en altomfattende og afbalanceret aftale , som alle kan acceptere , inden for den fastlagte tidsplan .
Der er blevet opretholdt et tt samarbejde med Kommissionen og Europa-Parlamentet .
Med sidstnvnte dels gennem dets formand og to udvalgte medlemmer , dels gennem regelmssig information til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Parlamentet som helhed , hvilket gr det muligt at sikre , at dette reformarbejde af Fllesskabets institutioner foregr med en langt strre deltagelse fra Europa-Parlamentets side end den foregende traktatrevision , og dt er et godt tegn p , at vores arbejde bliver kronet med succes .

<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. formand for Rdet Gama , hr. kommissr Barnier , kre kolleger , frst vil jeg gerne p vegne af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater sige hjertelig tak og give udtryk for min anerkendelse over for Giorgos Dimitrakopoulos og Jo Leinen for den efter vores mening gode betnkning , og det er vigtigt , at vi i Europa-Parlamentet , og det siger jeg meget klart , i de principielle sprgsml vedtager Europas holdninger , som kan sttte sig p et bredt flertal i Europa-Parlamentet .
Trods al strid , trods al diskussion , som der ellers kan vre tale om , og denne diskussion og denne strid er ndvendig ogs mellem grupperne , har vi imidlertid brug for brede flertal , nr det drejer sig om Den Europiske Unions og de europiske institutioners fremtidige udvikling .
<P>
Hr. rdsformand , De og tillige det franske rdsformandskab , der flger efter Dem , har et meget stort ansvar , for resultatet af denne regeringskonference har historisk betydning bde positivt og negativt .
Hvis resultatet af regeringskonferencen bliver positivt , hvilket skal vre vores ml , vil denne konference ndre Den Europiske Unions ansigt i retning af mere gennemskuelighed og mere demokrati , og Den Europiske Union vil komme befolkningerne i Den Europiske Union nrmere .
Det har vi brug for .
Men hvis denne konference ikke frer til det ndvendige , vidtgende og nskede resultat , bliver det en tragedie for Den Europiske Union , fordi den s nemlig ikke er i stand til at udvide sig , og det ville vre slemt , hvis Den Europiske Unions porte ved dette rhundredes begyndelse ville vre lukkede for landene i Centraleuropa , som har rystet kommunismen af sig , hvis Den Europiske Union ikke var ben for staterne i Europas midte .
<P>
Derfor skal vi bestrbe os meget p , at denne konference bliver en succes .
Vi nsker en strk , en handledygtig og en demokratisk Europisk Union , og det siger vi netop nu f uger fr 50-rsdagen for den dag , den 9. maj 1950 , da Robert Schuman foreslog fllesskabsmetoden for Europas udvikling .
Den mlestok , der skal anlgges for regeringskonferencen , reprsenteres jo af tallet 1 - balancen mellem institutionerne , Den Europiske Unions dobbelte legitimation som en union af folk og en union af stater og - det er srlig vigtigt - balancen mellem de sm og de store stater i Den Europiske Union .
Den helt afgrende mlestok , det har De , hr. rdsformand , nvnt , er flertalsafgrelsen i Rdet .
Det er det centrale punkt , og vi skal n frem til , at dette princip om dobbelt flertal , det vil sige flertal i Rdet og flertal i befolkningen , gennemfres .
Vi bliver nok ndt til at drfte , hvorledes man gr det i detaljer , men dette princip om dobbelt flertal er i bund og grund rigtigt .
Lykkes det ikke at udvide flertalsafgrelsen drastisk og acceptere flertalsafgrelsen som det principielle beslutningssystem , bliver denne regeringskonference en fiasko , og det m den ikke blive af hensyn til udvidelsen af Den Europiske Union .
<P>
Hvad angr Kommissionen , har de sm stater efter min mening ret til ogs for fremtiden at vre reprsenteret ved Kommissionens bord , fordi man nemlig synes , at man er ndt til at vre med i Bruxelles .
Det har jeg forstelse for , og det skal vi sikre , og derfor skal kommissionsformandens stilling styrkes .
Vi nsker en strk formand , en strk Kommission i dag og for fremtiden .
Vi siger det netop ogs til dem , som mske ikke nsker at opfatte Kommissionen som en strk integrationskraft i Europa .
Vi skal styrke formanden , og han skal ogs have ret til at afskedige et medlem af Kommissionen , hvis dette medlem af Kommissionen ikke opfylder sine forpligtelser .
<P>
Naturligvis skal Europa-Parlamentet vre demokratiets afgrende faktor , og det skal have medbestemmelse i Den Europiske Unions lovgivningsmssige sprgsml .
Vi vil ikke have mindre demokrati i Den Europiske Union end p nationalt plan .
<P>
Lige et sidste synspunkt skal med , nemlig Den Europiske Domstol . Det er et meget vigtigt synspunkt , og jeg er meget glad for , at de to ordfrere har nvnt det .
Vi er et retsfllesskab , og der m ikke herske politisk opportunisme i Den Europiske Union og dens institutioner .
Derfor er vi ndt til at udstyre Den Europiske Domstol i dens egenskab af det retlige organ , der er kompetent , nr der er konflikter , p en sdan mde , at den kan handle og n frem til afgrelser i lbet af en rimelig tid .
<P>
Til slut en anmodning til Dem , hr. rdsformand , om at vi - eventuelt sammen med Kommissionen , med kommissr Barnier - informerer ansgerlandene fra Europas centrum og naturligvis ogs Malta og Cypern om fremskridtene og om drftelsen p regeringskonferencen .
For ansgerlandene har en legitim interesse i at f at vide , hvad der drftes p regeringskonferencen , og hvad de skal indstille sig p .
Derfor br vi efter min mening tage hensyn til denne berettigede interesse hos ansgerlandene ved , at vi er i en god dialog med dem , for vi har jo en flles fremtid med dem i Den Europiske Union i det 21. rhundrede .
Med henblik herp nsker jeg Dem , hr. rdsformand , held og lykke p regeringskonferencen med Deres arbejde , som jeg ogs gerne vil sige Dem mange tak for .
<SPEAKER ID=39 NAME="Tsatsos">
. ( EL ) Hr. formand , med Dimitrakopoulos- og Leinen-betnkningen , som vi forhandler , viser Europa-Parlamentet sin store vision om fremtidens EU .
Det er virkeligt et historisk jeblik , sdan som det er blevet betonet .
Vores medborgere venter p at blive orienteret om , hvad vi forventer af regeringskonferencen om denne fremtid .
<P>
Institutionelle forslag om srlige sprgsml , der mangler forudgende definering af den grundlggende filosofi for morgendagens Union med 27 lande , overbeviser ikke .
Forslaget til afstemning fastlgger alts helt rigtigt denne basale opfattelse gennem tre principper .
Iflge forslaget er EU bde en union af befolkninger og en union af stater .
Derfor har dens borgere bde en europisk og en national eksistens .
For det andet bygger den p en ligevgt mellem store og sm stater .
Det skal ikke kun vre p papiret .
For det tredje skal Unionen fungere mere effektivt for at kunne klare den store udvidelse .
<P>
Ovenstende filosofiske principper , som forslaget til afstemning forbliver tro over for , er ikke nogle metafysiske pfund fra Europa-Parlamentets side , men de fremkommer af historien og den politiske virkelighed , som kaldes Europa .
De , der ser bort fra det , bygger et Europa p sand .
Regeringskonferencen 2000 finder sted for at gre Union s effektiv , som den store udvidelse , der er blevet besluttet , krver .
Parlamentet har et meget stort ansvar i denne proces .
Derfor m Parlamentets godkendelse af udvidelsen afhnge af , om der bliver besluttet tilstrkkeligt mange institutionelle ndringer .
Dette er ikke nogen trussel , det er en ansvarserklring .
<P>
Fra alle sider prver man i god tro at f EU til at fungere mere effektivt gennem ndringsforslag .
Men er det nok at forenkle og forkorte processerne , for at de kan blive karakteriseret som effektive ?
En ting er effektivitet i en polititjeneste , som virkelig krver enkelthed og hurtighed , noget andet er effektiviteten i de grundlggende institutioner i en demokratisk retsorden .
Effektiviteten af demokratiske institutioner skal hverken mles med et ur eller med det antal beslutninger , der produceres .
Den skal mles med den grad af lovliggrelse , som den skaber .
EU ' s dobbelte lovliggrelse af den europiske og den nationale borger , af befolkningerne og af staterne gr af natur EU institutionelt sammensat .
Derfor er forenklingen og forkortelsen af processerne begrnset af fuldstndigheden af det sammensatte system med dobbelt lovliggrelse .
Lad os have disse ting i hu , nr vi i morgen skal stemme om ndringsforslag og tekst .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , i Europa-Parlamentets politiske grupper og p selve regeringskonferencen kmper vi fortsat med de vanskelige sprgsml fra Amsterdam-konferencen .
Disse sprgsml er vanskelige , fordi de bde viser de sm staters overdrevne selvhjtidelighed og de store staters folie de grandeur .
Problemerne kan kun lses gennem strre tillid mellem parterne - den type tillid , der er hovedkraften bag vellykkede statspagter .
Der er behov for netop denne type tillid , hvis de nye medlemsstater skal sikres en vellykket tiltrdelse .
Det er et faktum - og nogen skal sige dette - at udvidelsesprocessen skal udskydes , hvis ikke det lykkes at lse Amsterdam-problemerne p regeringskonferencen .
<P>
Den Liberale Gruppe sttter formandskabets og Kommissionens indsats for at opbygge den ndvendige ekstra tillid .
Vi sttter hovediden bag betnkningen .
Vi sttter specielt de dele , der udvider Den Europiske Unions evne til at gre en indsats i globale anliggender : De dele , der styrker borgernes status og profil , herunder charteret , og de dele , der vil krve yderligere politiske reformer til fordel for en strk udvende magt og et modent parlamentarisk demokrati .
<P>
I den henseende er det vigtigt med en opdeling af traktaterne .
Det er ogs vigtigt , at afgrelser med enstemmighed i Rdet begrnses til de allervigtigste sprgsml .
Overalt sttter de liberale ministre , der bidrager til udviklingen af et parlamentarisk demokrati .
Men vi er alvorlige kritikere af dem , der plejer snvre egeninteresser og truer optagelsen af nye medlemsstater .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , Europa-Parlamentet deltager ikke i regeringskonferencens forhandlinger .
Det spiller en sekundr rolle ligesom alle dem , der ikke er med i de nationale regeringer .
Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance har altid vret af den opfattelse , at regeringskonferencemetoden , som ikke inddrager de folkevalgte , og som forhindrer en offentlig debat , er en meget alvorlig begrnsning af traktatreformen og en stor hindring for dens succes .
<P>
Udgangspunktet for vores vurdering af denne betnkning er sledes , at den optrder i en utilfredsstillende sammenhng , hvor vores prioriteringer - nemlig et bent og velfungerende demokrati , der er i stand til at dreje den konomiske udvikling i en miljmssigt bredygtig retning , sikre respekten for og styrkelsen af borgernes og indbyggernes rettigheder og ikke mindst at optage nye medlemmer inden for kort tid - ikke er de samme som prioriteringerne hos de regeringer , der forhandler .
Regeringerne har n mlstning : at n frem til fuldstndig enighed om en hvilken som helst aftale , ogs for at undg flere mrkelige byer som Maastricht .
<P>
Selv om Parlamentet ikke forhandler , har det dog pligt til at angive nogle retningslinjer og til at trffe nogle klare valg for fremtiden uden at lade som om , at det er med ved forhandlingsbordet , og uden at lade sig pvirke af presset fra regeringerne eller fra kunstige modstningsforhold ssom modstningen mellem sm og store lande .
<P>
Betnkningen nr kun dette ml halvt , og derfor bliver vores gruppes endelige vurdering af den ikke enstemmig .
Men selv om der ikke er fuldstndig enighed i den endelige bedmmelse , er der til gengld fuldstndig enighed , nr det glder vurderingen af de positive og negative ting i dette forslag til beslutning .
Vi er meget enige om nogle vigtige punkter , som mange af regeringerne til gengld ikke er enige i , nemlig en systematisk udvidelse - og ikke fra gang til gang - af flertalsafstemningerne i Rdet , den flles beslutningsprocedure , en kraftig pmindelse om , at det er ndvendigt at gre charteret om grundlggende rettigheder bindende og at udvide muligheden for at indbringe sager for Domstolen til ogs at omfatte andre omrder end det konomiske , bestemmelserne om det styrkede samarbejde osv .
Vi er derimod meget kritiske over for , at man begrnser forfatningssprgsmlet til en rent teknisk operation , hvor traktaterne deles i to dele , som det i vrigt er meget vanskeligt at skelne fra hinanden .
<P>
Dette er ikke den forfatningsproces , der er helt anderledes end diplomaternes kringlede forhandlinger , og som efter vores mening er uundvrlig for at kunne give det eneste lft til integrationsprocessen , der kan f borgerne til at mobilisere sig for at skabe et bedre Europa .
Det forekommer os desuden , at det gr undigt meget ud over regionerne og de politiske retninger , som ikke er socialistiske eller konservative , at man hrdnakket fastholder grnsen for antallet af parlamentsmedlemmer p 700 , selv om Unionen skulle blive udvidet til at omfatte over 20 stater .
Vi hber i den forbindelse , at Parlamentet siger ja til vores ndringsforslag .
<P>
P visse andre punkter er vores gruppe ikke enig , nemlig med hensyn til det dobbelte flertal , det styrkede samarbejde , antallet af kommissrer og sikkerhedspolitikken .
Navnlig hvad angr antallet af kommissrer , vil vi sttte den fornuftige holdning , der kommer til udtryk i de ndringsforslag , som tager sigte p dels at sikre en passende reprsentation af medlemsstaterne og dels p Kommissionens effektivitet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at denne betnkning kunne vre et nyttigt instrument , der kunne hjlpe vores to reprsentanter i det arbejde - der ofte er meget frustrerende - som de dagligt udfrer under regeringskonferencen , hvor beslutningerne trffes af andre .
Vores borgere vil dog synes , at den er nsten lige s tget som et ministerielt cirkulre , og betnkningen lever isr ikke op til forventningen om , at den ligesom Spinellis traktat i 1984 skal vre en milepl og en klar og utvetydig angivelse af det ml , vi gerne vil n sammen med dem , der nsker det .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , vores gruppe vil takke ordfrerne , hr . Dimitrakopoulos og hr .
Leinen , for det vigtige arbejde , de har udfrt . Jeg m ogs sige , at der i min gruppe er forskellige synspunkter - det er normalt - alt efter forskellige nationale erfaringer .
Jeg siger det samme her , som jeg sagde i gruppen : Det drejer sig ikke om , hvorvidt vi nsker fderation eller ej .
Det drejer sig om den europiske opbygning i det jeblik , udvidelsen finder sted .
Det drejer sig om at opn , at der ikke alene findes et staternes Europa og et befolkningernes Europa , men isr et borgernes Europa .
Der skal skabes et fuldstndigt demokratisk institutionelt vv .
Vi ved , at der er demokratiske underskud , store demokratiske underskud .
Og det er netop denne udfordring , vi str over for i forbindelse med udvidelsen : At opn mere effektivitet og mere demokrati , som ordfrerne sagde .
Vi m ikke i slutningen af regeringskonferencen blive lige s skuffede , som vi blev med Amsterdam .
Vi m ikke fabrikere en Amsterdam 2 .
Der skal laves en traktat , som kan bruges til en sand europisk opbygning , hvor vi mere end 400 millioner europere kan dele konomisk fremgang , social dimension og demokratisk levevis .
Her ligger den store udfordring for de europiske institutioner og for den europiske politik .
<P>
Sdan som jeg ser den europiske opbygning , er jeg generelt enig i de grundlggende retningslinjer , der fremsttes i den betnkning , som vi behandler i dag .
Det er naturligvis ndvendigt at give Kommissionen de befjelser , den skal have , og at gre den ansvarlig over for Europa-Parlamentet .
Det handler netop om det , om at der skal vre en klar definition af de forskellige demokratiske magter inden for omrdet EU-befjelser . Man skal vide , hvem der trffer beslutningerne , og over for hvem man er ansvarlig .
<P>
Hr. formand , Europa-Parlamentet har ikke noget flles synspunkt .
Det krver det mindste , som et myndigt parlament , der skal bede Kommissionen om at st til ansvar , kan krve , men det skal ogs deltage aktivt i den europiske opbygning p de europiske borgeres vegne .
Og p vegne af de europiske borgere skal vi i dag ikke alene bede om dette eftersyn af beslutningstagningen , men ligeledes om , at charteret om grundlggende rettigheder bliver medtaget i traktaten , og at charteret om grundlggende rettigheder skaber mulighed for at krve over for de europiske domstole , at disse rettigheder opfyldes .
Dette er det synspunkt , vi har fremfrt p gruppens vegne , idet vi beder om mere effektivitet og mere demokrati .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Europa-Parlamentets forslag til regeringskonferencen som prsenteret i den foreliggende Dimitrakopoulos- og Leinen-betnkning peger efter vores opfattelse i den forkerte retning .
<P>
I lyset af EU ' s forestende udvidelse bestr den mest ptrngende opgave ikke i at intensivere integrationen af de nuvrende medlemsstater .
Vi skal ikke p ny fremdrage de velkendte fderalistiske lsningsmodeller .
Vi skal ikke p ny fremstte forslag om en superstat med egen forfatning , ensartede regler og flertalsbeslutninger .
Kre kolleger , den mest ptrngende opgave bestr tvrtimod i at vise klarsynethed , i at acceptere at den konomiske eller politiske integration ikke kan fres videre , og i at sge nye , langt friere samarbejdsformer , som tillader 30 stater at arbejde sammen i gensidig respekt .
<P>
Desvrre synes de nye toner , der lyder i samfundet , ikke at n frem til Europa-Parlamentet .
Europa-Parlamentet synes i dette sprgsml , som ogs nr det glder sprgsmlet om charteret om grundlggende rettigheder , at vre ude af stand til at ndre de fastlste fderalistiske tankest , som har vret fremherskende i adskillige r . Denne holdning frer imidlertid EU ind i en blindgyde .
Frer med hr . Tsatsos ' ord , om jeg forstod ham ret , til et Europa bygget p sand og ikke p klippegrund .
<P>
Det er en holdning , som er i modstrid med opfattelsen af EU som en samling af stater , en samling af demokratiske nationer , og det er en holdning , som vkker voldsomme protester i alle de lande , store som sm , der frygter en marginalisering .
Set i et videre perspektiv vidner de fderalistiske krusninger om et mere eller mindre bevidst nske om at rejse institutionelle barrierer imod udvidelsen , idet denne vil give anledning til fornyet debat om en rkke af de hidtidige procedurer .
<P>
Vi br anlgge en mere positiv holdning . Vi br fremme udvidelsen ved at bne mulighed for en ny og mere differentieret samarbejdsmodel .
En model , som er tro mod og tager afst i konklusionerne fra topmdet i Luxembourg og dermed i hjere grad respekterer national suvernitet . Jeg har argumenteret herfor i den mindretalsudtalelse , der er fremsendt som bilag til den foreliggende Dimitrakopoulos- og Leinen-betnkning .
<SPEAKER ID=44 NAME="Bonde">
Hr. formand , i Danmark findes et begreb , som kaldes selskabstmning .
Fine advokater og revisorer dmmes p stribe , fordi de har medvirket til at tmme selskaber for aktiver og efterlade de tomme selskaber med en skattegld .
Man straffes for at vre selskabstmmer .
Regeringskonferencen sigter mod at tmme vores grundlove og forfatninger for aktiver og efterlade en demokratisk gld til vlgerne , men denne grundlovstmning bliver ikke straffet .
Aktivet i vores forfatninger er vlgernes ret til at blive hrt og vlge reprsentanter , der kan vedtage love for os .
Hvis vi er utilfredse med lovene , kan vi vlge nogle nye reprsentanter og f nye love .
Sdan slr hjertet i vores demokratier . Demokratiets hjerte sttes i st af grundlovstmmerne .
De tager lovgivningsmagt fra vores 15 nationale parlamenter og flytter den til embedsmnd og ministre , fra vlgere og folkevalgte til den udvende magt , fra bne mder til lukkede dre i Bruxelles .
Vlgermagt flyttes fra vores forfatninger , men flyttes ikke til Europa-Parlamentet .
Vi , der sidder her , er et sidespor .
Magten ligger i Kommissionen og Ministerrdet .
EU er ikke et parlamentarisk demokrati , og de nationale parlamenter er endnu mere udrangerede .
Derfor er vi en rkke medlemmer i denne forsamling , som har udarbejdet 19 forslag til en demokratisk reform i EU .
Vi kalder initiativet for SOS Demokrati . SOS , fordi det haster , demokrati , fordi det er problemets kerne .
Vi har ikke demokrati i EU i dag .
Det vil vi gerne have i morgen .
Vi har forskellige meninger om , hvordan lovene skal se ud .
Vi har sttte fra kommunister til konservative , vi er uenige om meget , men enige om , at vores uenighed skal afgres i demokratiske parlamenter .
Vlgerne i vores lande skal altid have det sidste ord .
Vi afviser ethvert forsg p at tmme vores grundlove for demokratisk indhold , og vi opfordrer offentligheden til at blande sig i forhandlingerne om Nice-traktaten , fr det er for sent .
Kom med i SOS Demokrati , hr. formand .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , jeg er bestyrtet over , at 14 medlemsstater fortsat fordmmer strig , og vil i den foreliggende sag indskrnke mig til sprgsmlet om det tttere samarbejde med dets mange navne .
Siden beslutningen om Amsterdam-traktaten har synet p det jo ndret sig vsentligt .
<P>
Jeg husker stadig udmrket , hvor lnge man drftede det i det udvalg , der dengang endnu hed Det Institutionelle Udvalg .
Som et resultat heraf fremhvede Mndez de Vigo og Tsatsos , to kolleger , jeg stter stor pris p , i deres betnkning om Amsterdam-traktaten endnu farerne for en forskelligartet udvikling i medlemsstaterne og bifaldt , at disse farer gennem den udformning , traktaten fik , blev begrnset til et acceptabelt niveau .
I dag mener Dimitrakopoulos / Leinen , at det tttere samarbejde skal vre en tilskyndelse til en videreudvikling af Unionen , og at det endog skal have sit eget kapitel , en forbavsende udvikling , synes jeg , af en id , der engang blev anset for at vre selve risikoen for integrationsprocessen .
Europa i forskellige hastigheder blev til en metode .
Man ser nu et udgangspunkt for at mestre udvidelsen i en mulig avantgarde bestende af en tredjedel af medlemsstaterne , hvilket ikke betyder andet end , at de medlemsstater , som ikke vil vre med i fortroppen , kun kan vlge mellem absolut ikke at deltage eller senere g med i en ordning , som oprindelig ikke blev anset for at vre fornuftig .
En sdan differentieret integration kan ikke vre garant for en kohrent og stabil udvikling af Unionen !
<P>


Jeg er snarere af den overbevisning , at denne plan er en trussel mod Unionens ml mere , end den bidrager til en forbedring af dens beslutningsstrukturer .

Det var i hvert fald stadig EU-arkitekternes opfattelse i 1996 .

<SPEAKER ID=46 NAME="Snchez Garca">
) , ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme . ( ES ) Hr. formand , mine damer og herrer , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg taler som ordfrer for udtalelsen fra Parlamentets Udvalg om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
<P>
Jeg forstr godt , hvor vigtige de institutionelle reformer er , men jeg vil ogs gerne fremfre holdningen i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme til de sager , som vi skal behandle med henblik p regeringskonferencen .
<P>
Vi vil krve tre ting .
For det frste den aktive anerkendelse af regionernes rolle , hovedrolle og deltagelse i den europiske opbygningsproces , der blev pbegyndt for 50 r siden .
<P>
For det andet transportens betydning .
Derfor nsker vi en udvidet artikel 70 og ligeledes , at der tilfjes en bestemmelse om skabelsen af et flles europisk agentur for lufttrafikkontrol .
<P>
Og endelig turismens rolle svel for konomien som for beskftigelsen .
Derfor accepterer vi - i hvert fald accepterer jeg personligt - ndringsforslag 168 , som blev fremlagt af formanden for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om denne sag .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Barnier">
Hr. formand , de herrer ministre , mine damer og herrer , jeg har med interesse og opmrksomhed lyttet til ordfrerne , til reprsentanterne for de enkelte udvalg og til den portugisiske minister , hr .
Gama .
Jeg ser frem til at flge den videre debat og vil opmrksomt lytte til de indlg , der fremkommer i denne debat .
Tillad mig at fremfre Kommissionens holdninger . Som jeg fra frste frd har lovet , deltager Kommissionen aktivt i de forhandlinger , der fres i forbindelse med regeringskonferencen , side om side med Europa-Parlamentets reprsentanter og reprsentanter for medlemsstaterne .
<P>
Mine damer og herrer , lad mig benytte lejligheden til at understrege , at jeg fuldt ud anerkender den betnkning , som ordfrerne , Giorgios Dimitrakopoulos og Jo Leinen , har forelagt , og som i dag er sat under debat .
Betnkningen er bde klar , udfrlig og af hj kvalitet .
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender indtager en aktiv holdning , og jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse af det arbejde , udvalget og dets formand , hr . Napolitano , har udfrt i forbindelse med denne betnkning .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gerne knytte to bemrkninger til den foreliggende betnkning .
For det frste konstaterer jeg , at udvalgets holdninger , som sandsynligvis ogs , nr beslutningsforslaget sttes under afstemning , vil vise sig at vre Europa-Parlamentets holdninger , i vid udstrkning ligger p linje med Kommissionens holdninger .
Bde Europa-Parlamentet og Kommissionen erkender , at EU str over for store udfordringer i forbindelse med den hidtil mest omfattende udvidelse af EU , hvor bde antallet af medlemsstater og forskellighederne disse imellem ges markant .
Europa-Parlamentet er sig bevidst , at en reform af EU ' s institutioner er pkrvet , og at arbejdet hermed m bero p saglighed , sledes at kortsigtede nationale interesser ikke kommer til at prge arbejdet , og sledes at den traktat , der til sin tid forelgges for vlgerne , er solidt underbygget og vinder tilslutning i befolkningen .
<P>
Det er , mine damer og herrer , den udfordring , vi str over for i forbindelse med regeringskonferencen , der gerne skulle finde en succesfuld afslutning under Det Europiske Rds mde i Nice .
Og netop finde en succesfuld afslutning , hvilket ikke er det samme som at finde sin afslutning .
Det er mlet for topmdet i Nice .
<P>
Mine damer og herrer , disse ndringer er ndvendige for at sikre en succesfuld udvidelse .
De er efter min opfattelse i vrigt ndvendige allerede p nuvrende tidspunkt , idet vi oplever , at EU ' s struktur i flere henseender kommer til kort .
Jeg tnker eksempelvis p arbejdsbyrden ved Domstolen . Jeg tnker p , at vi inden for visse omrder oplever , at arbejdet standses p grund af kravet om enstemmighed i Rdet .
Europa-Parlamentet har indgende beskftiget sig med sprgsmlene om beslutningsproceduren i Rdet og Kommissionens sammenstning og arbejdsgange .
<P>
Europa-Parlamentet modtog den 26. januar Kommissionens udtalelse , som indeholder Kommissionens holdning til disse sprgsml .
Hvad angr Kommissionen selv , kan jeg for at undg enhver tvivl oplyse , at vi foreslr , at hvert enkelt medlemsland skal have sin kommissr .
P denne baggrund foreslr vi to mulige lsninger .
Enten at alle lande til enhver tid er reprsenteret i Kommissionen . Eller at de ikke alle er reprsenteret samtidig .
Som De vil kunne konstatere , indebrer begge de modeller , jeg her meget kort har skitseret , at medlemslandene er sikret lige reprsentation i Kommissionen , hvilket ikke er tilfldet i dag .
Vi har lagt vgt p , at der p dette som p andre omrder dels udstikkes grundlggende retningslinjer dels gives plads for debat og tid til at overveje fordele og ulemper ved de forskellige muligheder . Tid til at vlge mellem det kortsigtede , reflektoriske nske om at ndre mindst muligt og de langsigtede behov for at tilfre vores institutioner ny dynamik .
Forhandlingerne er endnu knap kommet i gang , nr det glder disse emner .
Uanset hvilken lsning der vlges i sidste instans , vil debatterne i Europa-Parlamentet og i Kommissionen bidrage til at sikre , at regeringskonferencen trffer sin afgrelse p et bedre grundlag og dermed p mere ansvarlig vis .
<P>
Nr det glder sprgsmlet om kvalificeret flertal , er Europa-Parlamentet og Kommissionen i vid udstrkning enige .
P det lovgivningsmssige omrde br Rdet som hovedregel trffe afgrelser med kvalificeret flertal . Det er ogs , hvad Kommissionen har anfrt .
Kommissionen har endvidere anbefalet en mde , hvorp man kunne n dette resultat , idet vi har defineret nogle kategorier af beslutninger , som det vil vre ndvendigt eller m sknnes rimeligt fortsat at trffe med enstemmighed .
Vi ved , nogle af de omhandlede kategorier er vanskelige at hndtere i visse medlemsstater .
Eksempelvis er det velkendt , at der udtrykkes forbehold , nr det glder det skattepolitiske omrde .
<P>
Kommissionen og Europa-Parlamentet br netop prve at stte sig ud over disse forbehold og bent og rligt , uden ideologiske hensyn , sprge , hvordan vi bedst sikrer et sammenhngende og effektivt fungerende indre marked .
Det var ogs baggrunden for det supplerende bidrag fra Kommissionen til regeringskonferencen , som redegjorde for mulighederne for anvendelse af kvalificeret flertal p visse omrder vedrrende beskatning og social sikring med det forml at sikre et velfungerende indre marked .
<P>
Mine damer og herrer , Europa-Parlamentet og Kommissionen indtager samme holdning til en rkke af de vrige sprgsml , der rejses . Det glder eksempelvis sprgsmlet om Europa-Parlamentets sammenstning , det tttere indbyrdes samarbejde og oprettelsen af en europisk anklagemyndighed , som omtalt af fru Theato , med det forml at sikre en mere effektiv bekmpelse af svig i forhold til EU ' s budget .
Det glder ogs sprgsmlene om Domstolen og om Retten i Frste Instans , ligesom det glder flere andre sprgsml . Enigheden mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen undrer mig p ingen mde , idet Kommissionens og Europa-Parlamentets synspunkter i disse forhold altid har ligget p linje og vret styret af en flles bestrbelse for at tilgodese almenvellet p europisk plan .
Vi vil fortstte denne linje frem til konferencens afslutning .
<P>
Den anden bemrkning , jeg gerne vil knytte til den foreliggende betnkning , vedrrer Europa-Parlamentets aktive rolle , som er en forudstning for et succesfuldt resultat .
Jeg m i lyset heraf understrege , at det er helt afgrende , at Europa-Parlamentet og de enkelte medlemmer af Europa-Parlamentet engagerer sig i denne sag . Dels under forhandlingerne i forbindelse med regeringskonferencen , hvilket Europa-Parlamentets reprsentanter i forhandlingsgrupperne , hr .
Brok og hr .
Tsatsos , kan bekrfte .
Deres indlg bidrager ofte til at stte debatten i nyt perspektiv .
Endvidere er Europa-Parlamentets engagement vigtigt i forbindelse med debatterne i Ministerrdet .
Jeg glder mig i denne forbindelse over det seneste mde , der fandt sted i forgrs i Luxembourg p formandskabets foranledning , og hvor ministeren , hr . Gama , havde lejlighed til at udveksle synspunkter med Europa-Parlamentets formand , Nicole Fontaine .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne understrege , at vi ogs str over for en vigtig opgave , som rkker ud over EU ' s officielle instanser og institutioner . Vi skal give oplysninger til og indg i dialog med de enkelte medlemslandes borgere og nationale parlamenter .
Det samme glder i forhold til de lande , der sger om optagelse i EU .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil sammenfattende srligt fremhve tre emner . Lad mig forinden minde om problemerne med at definere den korrekte dagsorden for regeringskonferencen .
Det glder mig at kunne konstatere , at disse problemer i dag stort set er lst . Jeg vil i den sammenhng gerne give udtryk for min anerkendelse af den indsats , det portugisiske formandskab , og i srdeleshed hr .
Jame Gama og hr .
Franciscos Seixas da Costa , har ydet . Formandskabet har valgt en pragmatisk og i videst mulige omfang objektiv lsning og har valgt at tage udgangspunkt i de aktuelle behov og de begrnsninger , der m tilskrives det nuvrende system , og foresl lsninger p baggrund heraf .
Formandskabet demonstrerer sledes , at det er muligt at arbejde ud fra det mandat , der blev fastsat i forbindelse med topmdet i Helsinki , blot der er politisk vilje hos formandskabet til at give impulser til det kommende franske formandskab .
<P>
Dagsordenen er i den nuvrende form fornuftig og sammenhngende , og som nvnt er den resultatet af en vanskelig proces . Der er imidlertid punkter , vi gerne havde set sat p dagsordenen , men som beklageligvis er udeladt .
<P>
Det kan imidlertid hurtigt blive aktuelt at trffe beslutning om disse forhold , og jeg vil gerne p Kommissionens vegne fremstte nogle tanker til overvejelse , nr det glder tre emner .
<P>
Det frste emne , jeg vil omtale , er den europiske forsvarsdimension .
I forlngelse af topmdet i Kln og i srdeleshed i forlngelse af topmdet i Helsinki arbejder Rdets Generaldirektorat p at opbygge de ndvendige og forelbige strukturer .
EU er sledes , i overensstemmelse med Amsterdam-traktatens bestemmelser , i frd med at udvikle de ndvendige ressourcer til at kunne varetage Petersberg-opgaverne . Disse omfatter humanitre opgaver og redningsopgaver , fredsbevarende opgaver , krisestyring og om ndvendigt fredsskabelse .
<P>
Forbindelserne mellem EU og NATO er sat under debat .
EU ' s forsvarsministre mdtes sledes den 28. februar .
Tankerne om den civile krisestyring har udmntet sig i de frste arbejdsdokumenter .
Vi kan alts notere fremskridt p dette omrde og klar politisk vilje til at fortstte denne udvikling .
Min gode kollega , Chris Patten , vil kunne bekrfte denne vurdering .
Det Europiske Rd mdes om nogle uger i Feira og vil ved den lejlighed tage stilling til , hvorvidt det er pkrvet at ndre traktaten for at konkretisere de retningslinjer , der blev udstukket i Helsinki .
<P>
Kommissionens reprsentanter har endnu ikke bragt disse sprgsml p bane . Jeg vil imidlertid gerne prsentere nogle overvejelser for Europa-Parlamentets medlemmer .
Mine damer og herrer , ud over det retlige samarbejde og politisamarbejdet er sikkerheds- og forsvarsomrdet efter min opfattelse det sidste store omrde , inden for hvilket EU br etablere en flles politik .
Amsterdam-traktaten bner mulighed for at udbygge samarbejdet p dette omrde ganske betydeligt .
Dette oplever vi allerede i dag .
Sprgsmlet er imidlertid , om alle forhold kan reguleres inden for den nuvrende traktats rammer .
Lad os for nrvrende se bort fra sprgsmlet om , hvad der fremover skal ske med hensyn til traktaten om Den Vesteuropiske Union og den flles forsvarsforpligtelse , der er indeholdt heri . Og lad os for nrvrende se bort fra , at medlemslandene har forskellig status i forhold til NATO og i forhold til Den Vesteuropiske Union .
<P>
Lad os i stedet koncentrere os om Petersberg-opgaverne . Det er min opfattelse , at Det Europiske Rd ikke har behandlet alle aspekter vedrrende EU ' s fremtidige politiske struktur i forhold til de forsvars- og sikkerhedsmssige strukturer , der er under opbygning .
Det er muligt , at regeringskonferencen br stte dette emne p dagsordenen og behandle sprgsmlet om de politiske strukturer samt vurdere , hvorvidt den nuvrende traktat er hensigtsmssig i relation til denne dimension .
Jeg har ikke noget svar p disse sprgsml , men jeg mener , vi br rejse sprgsmlene , gerne i forbindelse med regeringskonferencen .
Jeg mener sledes ikke , denne sag kan forventes afsluttet i Feira .
Jeg hber tvrtimod , hr . Gama , at formandskabet vil vre i stand til at puste nyt liv i debatten om EU ' s forsvarsdimension .
<P>
Det andet emne , jeg vil omtale , er charteret om EU ' s grundlggende rettigheder og demokratiske vrdier .
Iflge Antonio Vitorino , som reprsenterer Kommissionen i forsamlingen til udarbejdelse af charteret , skrider arbejdet planmssigt frem .
Der er stor interesse for dette projekt , og vi ser bestrbelser for at f charteret indskrevet i traktaten , hvilket efter min opfattelse vidner om , at der er behov for ved enhver given lejlighed at understrege EU ' s grundlggende vrdier , ligesom der er behov for en gang for alle at f fastslet de principper , der forener EU ' s borgere .
Samme behov afspejler sig i den betnkning , Europa-Parlamentet har udarbejdet desangende ( Duff- og Voggenhuber-betnkningen ) .
Man kunne hvde , at disse principper giver sig selv .
Imidlertid er gentagelse som bekendt undertiden en dyd , herunder gentagelse af fakta over for EU ' s nuvrende medlemsstater og over for de lande , der sger om optagelse i EU . Demokrati og respekt for borgerlige rettigheder er aldrig endegyldigt erhvervede rettigheder , men rettigheder , som til stadighed m erhverves og forsvares .
<P>
Europa-Parlamentet har drftet disse sprgsml og har drftet traktatens nuvrende bestemmelser om sanktioner i forhold til medlemsstater , som krnker EU ' s grundlggende principper .
Mine damer og herrer , jeg finder denne debat helt ndvendig , og Kommissionen deltager gerne heri , under forudstning af at den ikke udvikler sig til polemiseren .
<P>
Det tredje emne , jeg vil omtale , er omstruktureringen af traktaterne .
I den foreliggende betnkning tales der om en konstitutionalisering af traktaterne , hvilket undertiden ses omtalt i mere beskedne vendinger som en omstrukturering af traktaterne .
Det er et sprgsml om terminologi .
Jeg vil imidlertid gerne knytte et par bemrkninger hertil .
Kommissionen har , som det vil vre Europa-Parlamentets medlemmer bekendt , anmodet Robert Schuman Instituttet i Firenze om at undersge , hvorvidt det er muligt at foretage en opdeling af traktaterne , sledes at der skelnes mellem grundlggende bestemmelser p den ene side og gennemfrelsesbestemmelser p den anden side . Arbejdet skrider godt frem .
Jeg hber sledes inden lnge at kunne prsentere Europa-Parlamentet for resultaterne heraf .
Som s ofte afslres sprgsmlets kompleksitet i takt med , at man fordyber sig heri . Jeg m sledes understrege , at det bde teknisk og juridisk er en vanskelig opgave .
<P>
Traktaterne er ikke komplicerede ud fra et bevidst nske om at tage modet fra lseren .
Traktaterne er komplicerede , fordi de er blevet til over en periode p 40 r , og fordi de skal udtrykke seks , ni , 10 , 12 eller 15 medlemslandes flles synspunkter . Traktaterne fremstr sledes ikke som et resultat af en liner proces , og de fremstr ikke altid i en s logisk og enkel form , som det for en efterflgende betragtning forekommer nskeligt .
Dette forudstter , at arbejdet starter helt fra grunden .
Og hvem vil i fuldt alvor foresl den lsning ?
Vi m sledes tage afst i det foreliggende materiale og bestrbe os for at n det optimale , samtidig med at vi holder os inden for det muliges grnser .
Sfremt vi overbevises om , at en sdan omstrukturering af traktaterne er mulig , hvilket jeg personligt tror vil vre tilfldet , skal vi vurdere , hvilke procedurer vi tager i anvendelse ved ndring af de sledes nystrukturerede tekster .
Kommissionen nsker at tage et skridt ad gangen , og vi holder os for nrvrende til det pragmatisk orienterede arbejde med at omstrukturere teksten .
Jeg hber i lbet af maj mned at kunne forelgge resultaterne af dette arbejde .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , lad mig afslutningsvis understrege , at jeg og Kommissionens formand , Romano Prodi , gerne fortstter og styrker denne debat , sledes at vi sammen med Rdet fr gennemfrt en reel reform inden rets udgang .
Jeg tror , den flles indsats og de flles holdninger vil vre stadig mere pkrvede i takt med , at regeringskonferencen skrider frem .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , allerfrst vil jeg udtrykke min psknnelse af hr . Dimitrakopoulos ' og hr .
Leinens udmrkede arbejde . Jeg tror , at dette er en af de bedste betnkninger , som indtil nu er udarbejdet inden for rammerne af de forlbne rs regeringskonferencer .
Jeg siger det som tidligere ordfrer for Maastricht-traktaten .
Maastricht er for vrigt ikke nogen mrkelig by , fru Frassoni , det er en meget interessant by , hvor den nederlandsk-flamske , den tyske og den franske kultur mdes .
St Dem engang p en fortovsrestaurant , s vil De nok mrke det .
Det vil jeg sige til fru Frassoni p italiensk .
<P>
Det er rgerligt , at der er stillet s mange ndringsforslag , for det medfrer den risiko , at kvaliteten og balancen i betnkningen forstyrres .
De store grupper br derfor ved afstemningen begrnse sig til de absolut ndvendige ndringsforslag .
Det forekommer mig den bedste mde at beholde ordfrernes gode stykke arbejde p .
<P>
Hvad vores gruppe angr , m beslutningsforslaget dog ndres p nogle punkter .
Vi er f.eks. ikke enige i forslaget i beslutningsforslaget om at begrnse antallet af kommissrer til 20 og indfre en turnusordning for de mindre lande .
n kommissr pr. medlemsstat forekommer os en meget bedre lsning .
Med henblik p borgernes tillid til Kommissionen er det meget vigtigt , at hver medlemsstat har et medlem af Kommissionen .
Ogs vores gruppe har derfor stillet ndringsforslag hertil .
<P>
S er der antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet .
I beslutningsforslaget opfordres der til muligheden for europiske lister .
Det er en god id , men nr vi nsker 10 % af de europiske medlemmer p europiske lister , m det naturligvis ikke fre til ekstra parlamentsmedlemmer oven i de 700 , som er aftalt .
Vi holder alts fast ved et maksimum p 700 , hvad enten det er med den europiske liste eller ej .
Parlamentet er allerede temmeligt stort , bygningerne her er i forvejen fyldt , og det skal ogs kunne fungere .
<P>
Det tredje punkt vedrrer sprgsmlet om enstemmighed .
Vi synes , at beslutningsprocessen i en udvidet Union ikke konstant m blokeres af en for udvidet vetoret .
Enstemmighed skal sledes begrnses til det mest ndvendige , og det er konstitutionelle sprgsml ssom anvendelsen af militre styrker og sprgsml , som har at gre med territorial integritet .
Alle andre beslutninger skal henhre under det kvalificerede flertal med den stemmevgtning , der foresls , og , hvilket er meget vigtigt , Parlamentets befjelser i forbindelse med den flles beslutningstagning .
Vi takker ogs Kommissionen for denne sttte .
<P>
S er der lige det sidste punkt , og det er charteret om de grundlggende rettigheder .
Vores gruppe synes , at det er absolut ndvendigt , at det optages i traktaten .
Det arbejdes der p , og vi hber inderligt , at der kan leveres en tekst , som ogs alle kan acceptere , og som kan optages i traktaten .
Det er et meget vigtigt punkt for Europas borgere .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe give udtryk for vores sttte til Dimitrakopoulos- og Leinen-betnkningen og ligeledes takke det portugisiske formandskab for den positive indstilling , det har haft i forbindelse med at medtage Europa-Parlamentet i regeringskonferencen .
<P>
Denne betnkning er af afgrende betydning , og derfor tror jeg , at vi i dag i Europa-Parlamentet skal stemme for med flertal , for det er muligheden for at f en ben debat , en debat i fuldt dagslys og med stenografer om de store uafgjorte emner i Europa .
Og det er en debat , som er ved at opst mellem politiske familier og mellem statsborgere fra forskellige medlemsstater .
Hr. formand , tillad mig at komme med en rettelse : Her er der ikke store lande og sm lande .
Her er vi alle sm , for tidligere forsgte de lande , der betragtede sig som store i Europa , at plgge sit overherredmme ved magt .
Her er vi alle blandt lande , der er sm , navnlig med henblik p udfordringen med globaliseringen .
Jeg tror , at det burde vre et vigtigt element i vores sameksistens .
<P>
I den debat , der udspiller sig i Europa-Parlamentet , spiller politiske familier , borgere fra forskellige lande , interesser og forskellige fordomme ind . Dette gr det muligt for os at finde ud af , hvornr vi rrer ved et mt punkt , og hvornr vi skal vre forsigtige med det , vi foretager os .
Derfor er dette en vigtig debat , og det er en stillingtagen , som jeg mener , Rdet br tage hensyn til .
<P>
For det andet , hr. rdsformand , hr. kommissr , tror jeg ogs , at vi skal prve at give denne debat en dimension af overblik og af idealer .
Jeg har altid vret imod den id om , at vi skulle beskftige os med de resterende punkter fra Amsterdam .
Rester smides i skraldespanden .
Dette er nogle tydelige og grundlggende udfordringer , som alle refererer til , og er forbundet med Kommissionens sammenstning , formandens befjelser , ligelig fordeling mellem medlemsstaterne og s vigtige sprgsml som det forstrkede samarbejde , flertalsafstemning samt et absolut afgrende emne , charteret om grundlggende rettigheder .
Og jeg siger det isr efter den krise , vi har oplevet i en medlemsstat p grund af tilstedevrelsen af et parti , hvis grundlggende vrdier str i modstning til de vrdier , som vi forsvarer .
<P>
Og en sidste bemrkning : Kommissr Barnier talte om , at vi , fr regeringskonferencen afsluttes , skal lse nogle problemer i forbindelse med kommandokden .
Jeg tror , hr. formand , at vi i forbindelse med , at vi for offentligheden fremlgger det , vi er i gang med , klart skal fastsl principperne for demokrati og gennemsigtighed og ligeledes kommandokden .
Det kan ikke vre rigtigt , at en slags Loch Ness-uhyre vender tilbage i pressen hver mned , mens vi diskuterer dette .
Jeg kan godt forst journalisterne , men det kan ikke vre rigtigt , at der udbryder krise p grund af nogle anonyme tjenestemnd , som er nogle frustrerede mandariner , og nogle ambassadrer , som ligner pretorianergarden , og som ikke holder sig tilbage for at komme med anonyme kommentarer til pressen .
Den eneste risiko , der er i et demokrati , er den risiko , der er forbundet med afholdelsen af valg .
Det er den risiko , som minister Gama , kommissr Barnier og alle vi her har taget .
Men i Bruxelles ' sladdercentral er vi ved at skabe en virkelighed og nogle magtcentre , som ikke svarer til principperne for demokrati og gennemsigtighed , og som vi netop skal forstrke i denne regeringskonference .
Jeg tror , det er vigtigt , at vi i alle institutionerne konfronterer dette emne om ansvar .
Hvis vi ikke gr det , opnr vi ikke en regeringskonference , der er vellykket for Den Europiske Unions fremtid .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , EU str over for enorme udfordringer .
P f r skal Unionen udvides til nsten det dobbelte antal medlemmer .
Euroen skal indfres .
Vi skal have en sikkerhedspolitik , som er sit navn vrd , gennemfre administrative reformer og forhbentlig genvinde noget af borgernes mistede tillid til det europiske projekt .
<P>
Regeringskonferencen skal forberede EU til disse ndringer .
Den giver os mulighed for at tilpasse arbejdet til de nye medlemmer og de nye opgaver .
Det handler om at finde en balance mellem p den ene side demokrati og effektivitet og p den anden side om at opretholde den historiske balance mellem sm og store lande .
Det er disse sprgsml , som str tilbage efter afslutningen af Amsterdam-traktaten .
I disse debatter er det vigtigt ikke at fare vild i tekniske detaljer og glemme mlet , nemlig at gre EU mere bent , effektivt og forsteligt .
For at n disse ml m vi alle sammen ofre os .
<P>
Desvrre virker det , som om regeringerne har glemt disse ml .
Der sker kun begrnsede fremskridt p regeringskonferencen , hvilket ikke er det portugisiske formandskabs skyld .
Alting er , som det plejer , det vil sige , at fem minutter i lukketid den sidste dag bliver der indget et kompromis , som ingen rigtig er tilfreds med .
Man taler allerede om den nste regeringskonference , som s skal lse de store sprgsml .
Vi har hrt det fr .
Der begynder at g inflation i halvfrdige regeringskonferencer .
Borgerne har hjere forventninger end det , og vi har ikke meget tid .
Det er derfor , at vi m tage chancen nu .
EU skal ndres , sdan som vi liberale har krvet , det vil sige i retning af mere benhed , indblik , tydeligere krav om ansvar , mere klar fordeling af kompetence og en flles forfatning .
EU skal ganske enkelt blive mere liberalt .
Mange af vores ndringsforslag findes i betnkningen , og jeg sttter dem med nogle f undtagelser .
<P>
De udfordringer , som EU str over for , er spndende og historiske .
De burde inspirere os alle til at smge rmerne op .
Vi kan skabe noget enestende : et demokratisk , konkurrencedygtigt og fredeligt samarbejde p hele kontinentet .
Men i stedet for at vkke hb og entusiasme synes denne udvikling snarere at vkke angst hos regeringerne .
Man kan sprge sig selv , hvor det politiske lederskab og visionerne er henne .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , jeg vil gerne give udtryk for min hjagtelse over for ordfrerne Dimitrakopoulos og Leinen .
De skal vide , at min skepsis over for og mske min forkastelse af denne betnkning ikke er rettet mod dem , men mod Europa-Parlamentet , som ikke er strkt nok til at holde sit eget billede af den europiske integrations fremtid op for Det Europiske Rd .
<P>
Magtpolitisk eller i lyset af en konstitutionel tnkemde er Rdets vilje helt klar .
Det nsker et Europa med udvende magt , et Europa under ledelse af de nationale regeringer , et Europa som national interessebasar .
Det nsker regeringssamarbejdet som grundmodel for den europiske integration .
Det Europiske Rd nsker et Europa ledet af nogle f stater , et direktoriets Europa , en balancepolitik for de centraleuropiske stater efter modellen fra det 19. rhundrede .
Rdet kan ikke f je p nogen mangel p demokrati , hjst p mangel p effektivitet .
Magtens deling , offentlighed i lovgivningen , parlamentarisme , Den Europiske Domstol med befjelse til ubegrnset retskontrol , juridisk bindende grundlggende rettigheder , styrkelse af de oprindelige europiske institutioner - Kommission , Parlament og Domstol - er ikke Rdets sag .
<P>
Det er i lyset heraf , at Parlamentet skal sge sin opgave og fremkomme med en vision .
Parlamentet skal tage mod til sig og optrde som Rdets rival , nr det glder fastlggelsen af den europiske integrations fremtid .
Det glder intet mindre end en nyopfindelse af demokratiet p det supranationale omrde .
Det glder intet mindre end - og det er dt , der er eller skulle vre Europa-Parlamentets opgave - at gre den europiske enhed til res publica .
Der er lang vej igen .
<P>
Nr De krver en forfatningsproces , men slr Dem til tls med en tvedeling af traktaterne , s er denne forfatningsproces allerede forbi !
Nr De uden kritik accepterer , at Rdet ikke kun ser sig selv som staternes legitime reprsentant , men via det dobbelte flertal derudover gr krav p at vre folkenes reprsentant og dermed fratager Parlamentet legitimation , s er der en meget lang vej ...
<P>

( Formanden afbrd taleren )


<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , hvis man gennemfrer de ndringer i traktaten , som foresls i den resolution , vi diskuterer , ville Den Europiske Union tage et helt afgrende skridt i forvandlingen til en forbundsstat , en forbundsstat , hvor de nationale parlamenter mister kontrollen over nsten alle vsentlige politiske omrder . Ud over den massive forgelse af overstatslige beslutningsformer indeholder forslaget flere kvalitative ndringer i retning af en fderation .
Herunder f.eks. forslaget om at fjerne den nationale vetoret i forbindelse med ndringer af store dele af den nuvrende traktat . Og herunder ogs kravet om en flles EU-valgkreds i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg er overbevist om , at EU ' s forvandling til en forbundsstat p alle mder er en blindgyde .
EU ' s store problem i dag er ikke mangelen p centraliseret magt , men mangelen p virkeligt demokrati .
I stedet for mere overstatslighed har Unionen brug for en demokratisk reform , som indebrer , at Kommissionens politiske magt reduceres betydeligt , at lovgivningen i Rdet gres offentlig , og at de nationale parlamenter fr en afgrende indflydelse .
<P>
Med de traktatndringer , som foresls i resolutionen , ville EU blive en union , der helt er domineret af de store medlemslande .
De store landes magt ville blive get drastisk ved indfrelsen af et system med dobbelte flertal i Ministerrdet .
Deres magt ville ogs blive get ved , at deres reprsentation i Europa-Parlamentet stiger .
<P>
I et EU , som udvides med yderligere 12 lande , og hvor 700 pladser i Parlamentet ville blive fordelt som foreslet i resolutionen , ville Sverige f 13 pladser , Finland syv og Irland fem .
Det ville medfre , at vigtige politiske krfter i mange medlemslande ikke ville vre reprsenteret p EU-niveau .
Dette er yderligere et billede p , hvor svag den demokratiske forankring i et sdant parlament ville blive .
<P>
Sammenlignet med andre forbundsstater ville " EU-staten " med denne model blive usdvanligt centraliseret og have drlig beskyttelse for sm delstater .
Men kan jo sammenligne med USA , hvor det ene kammer i tokammersystemet har proportional reprsentation , mens der er lige reprsentation for samtlige delstater i det andet kammer .
I EU ville de store lande i stedet dominere begge kamre iflge det forslag , som vi diskuterer her .
<P>
For den , som vil ndre noget i valutaunionen , MU , er det nu , nr traktaten ndres , at der er mulighed for det .
Mange tilhngere af MU p venstrefljen har jo argumenteret for , at valutaunionen burde ndres , s Centralbanken kommer under demokratisk kontrol , og s mlene med den konomiske politik ikke kun er monetre .
Det er mrkeligt , at man nu slet ikke hrer noget fra dem , og at det nu kun er GUE / NGL-gruppen , som kommer med krav om demokratisering af valutaunionen .
Som De mske har bemrket , stemmer jeg imod denne resolution ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , jeg sttter udvidelsen af Den Europiske Union , fordi jeg ved , at det vil konsolidere de nye demokratier i Central- og steuropa .
Jeg ved , at det ogs vil gre Den Europiske Union til en strre handelsblok , s den med tiden bliver en mere konkurrencedygtig konomisk enhed .
<P>
Jeg ved , at der er behov for en reform af de eksisterende europiske institutioner .
ndringer i den interne beslutningsproces skal imidlertid vre afbalancerede og rimelige .
Vi nsker ikke en todelt Europisk Union , hvor de store medlemsstater dikterer hastigheden p bekostning af de mindre medlemsstater .
Den betnkning , der forhandles om i dag , anbefaler f.eks. en rotationsordning for sammenstningen af Europa-Kommissionen .
Det betyder , at man degraderer de mindre medlemsstaters automatiske ret til at f et medlem af Kommissionen .
<P>
Jeg synes ikke , at det er et specielt fornuftigt forslag .
380 millioner unionsborgere har en samhrighedsflelse med Kommissionen .
Det irske folk anerkender Kommissionens betydning som et institutionelt organ i Den Europiske Union .
Det er stadig den institution , der kontrollerer opgaver vedrrende konkurrencepolitik , den flles landbrugspolitik , den flles fiskeripolitik og den flles transportpolitik .
Unionen skal nrme sig Unionens borgere .
<P>
Vi skal ogs huske p , at nogle medlemsstater , herunder min egen , skal have en folkeafstemning om alle traktatndringer som flge af den kommende regeringskonference .
Det bliver sikkert meget vanskeligt om ikke umuligt at slge tabet af en automatisk ret til at indstille kandidater til hvervet som kommissr til de irske vlgere ved en sdan folkeafstemning .
<P>
Nu vil jeg gerne vende tilbage til sprgsmlet om beslutningstagning med kvalificeret flertal i Det Europiske Rd .
Rdet reprsenterer regeringerne i de 15 medlemsstater inden for Unionens institutionelle rammer , og i henhold til de eksisterende EU-traktater krves der enstemmighed blandt de 15 medlemsstater i forbindelse med skattemssige ndringer i Unionen .
Iflge nrvrende betnkning skal det vre muligt at trffe afgrelser med kvalificeret flertal i alle lovgivningsmssige aktiviteter , der ikke vedrrer forfatningsmssige sprgsml .
Jeg synes , at medlemsstaterne skal bevare deres vetoret i skattemssige sprgsml .
<P>
Det irske skattesystem er p mange mder innovativt , og det har bidraget til vores aktuelle vkstrate .
Jeg finder det ikke specielt positivt , at Det Europiske Rd skal kunne trffe afgrelser med kvalificeret flertal i skattemssige anliggender .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , en lignelse fra Bibelen lrer lseren at bygge sit hus p en klippe .
Et hus , der er bygget p sand , har jo ikke noget fast fundament .
Indholdet i denne lignelse henviser til grundlaget for troen .
Alligevel mtte jeg tnke p denne lignelse under diskussionen om regeringskonferencen .
De ihrdige forsg p at forene Europa politisk synes at vre bygget p kviksand .
Borgerne i Europa fler sig jo ikke som europere , og det vil heller ikke hurtigt ndre sig .
Alligevel hrer man under diskussionen om Den Europiske Unions fremtid begreber som europisk unionsborgerskab .
Det findes slet ikke og er sledes kviksand .
<P>
I diskussionen om regeringskonferencen lades det europiske samarbejdes endelige ml ude af betragtning , ogs i den foreliggende betnkning .
Hvad vil vi opn med Den Europiske Union ?
Jeg er spndt p Rdets og Kommissionens synspunkt , hvad det angr .
Hvis der er en gennemtnkt holdning til fundamentet for det europiske samarbejde , str den europiske konstruktion mere fast , og s kan den ogs tle drligt vejr .
Jeg deler UEN-medlemmet Berthus mindretalsopfattelse , som er optaget i denne betnkning .
Deri finder vi et solidt fundament for Unionen , nemlig at den er et samarbejde mellem selvstndige lande , hvor de nationale demokratier har den vigtigste legitimitet .
<P>
Ved udvidelsen m det st centralt , at ansgerlande kan blive fuldgyldige medlemmer af Unionen .
At " degradere " ansgerlande til andenrangsmedlemmer er ikke berettiget , og det har unskede politiske flger .
I stedet for tanken om forskellige hastigheder sttter jeg tanken om p europisk plan kun at gennemfre de vsentligste opgaver , det vil sige p grnseoverskridende politiske omrder .
<P>
Et andet konkret punkt vedrrer Kommissionen .
Dette hjtstende tjenestemandskollegium skal i fremtiden tlle hverken mere eller mindre end 20 medlemmer .
Eventuelt kan kombinationer af lande p skift levere en kommissr .
<P>
Jeg sttter den holdning , at Europa-Parlamentet skal deltage i den flles beslutningstagning i alle tilflde , hvor Rdet trffer beslutning med kvalificeret flertal .
Det skal imidlertid ledsages af en omhyggelig kontrol foretaget af de nationale parlamenters " egne " ministre i Rdet .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , ogs jeg er bestyrtet over , at 14 medlemsstater fortsat fordmmer strig , og vil her komme ind p udtalelsen fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , som gr opmrksom p nogle meget vigtige omrder .
Den kulturelle traditions mangfoldighed i Europa er ikke kun en broget mosaik af kunstneriske aktiviteter , men udtryk for en kulturel , religis og tillige en national mangfoldighed , en flelse af at hre til og en hjemstavnsflelse .
<P>
I Parlamentet blev kultur tidligere meget ofte blot betragtet som grobund for kunsten .
Der er imidlertid tale om meget mere , og det kan ikke adskilles fra et mindretals identitet og selvopfattelse og dermed heller ikke fra disse gruppers rettigheder , som skal respekteres .
De fleste mindretal i Europa definerer sig selv gennem deres kulturelle tradition , og det er kun muligt at give dem en rimelig beskyttelse , hvis man gr det muligt for dem at blive integreret i flertalssamfundet samtidig med , at man respekterer deres egne traditioner .
Man bliver ndt til at gre mere for at erkende og forst disse traditioner end at registrere forskellene som rent folkloristiske kendetegn eller som en liste over forskelsbehandling .
<P>
Nr vi i dag s ofte taler om manglende overholdelse af mindretallenes rettigheder , s kommer den meget ofte ogs til udtryk i form af kulturel forskelsbehandling .
Drftelsen af mindretallenes menneskerettigheder , af fremmedfjendtligheden og racismen navnlig med henblik p udvidelsesprocessen kommer ikke uden om en ny definition , det vil sige udvidelse af kulturbegrebet , ellers bliver det bare en evig gentagelse af tomme ord , som nppe siger nogen noget i dag .
<P>
Konventet br tage hensyn til disse tanker , nr det affatter charteret om de grundlggende rettigheder .
Definitionen og den nye tilegnelse af begrebet et mindretals kultur skal s tillige give identitetsgrundlaget , der er s vigtigt , en ny dimension og ikke betragte omrdet kultur i EU som blot et broget bilag til de ellers s vigtige ansvarsomrder .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Beazley">
Hr. formand , hr. kommissr , vi har et grundlggende problem med den aktuelle velse om at bevare balancen mellem en udvidelse af EU og den reform af institutionerne , der skal muliggre en sdan udvidelse .
De britiske konservative kan ikke acceptere betnkningen p grund af den lange liste af ekstra punkter , der ikke optrder p regeringskonferencens dagsorden .
<P>
Vi er foruroliget over forslagene om at etablere et forfatningsgrundlag for Unionen , over forslagene om at indskrive charteret om de grundlggende rettigheder i traktaten , over den gradvise mindskelse af sondringen mellem traktatens frste og anden sjle , over forslaget om , at Rdet med kvalificeret flertal skal kunne trffe afgrelser om de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker , for beskftigelsespolitikken og for den sociale konvergens .
Det er blot nogle eksempler p de mange komplekse og kontroversielle sprgsml i den forbindelse .
<P>
Vi stopper alt for meget ind p regeringskonferencens nskeseddel .
Hvis alle disse ekstra punkter kommer p dagsordenen , er der stor fare for , at vi ikke kan overholde den frist , der hedder december 2000 .
Hvad kommer det til at betyde for ansgerlande som Polen og Ungarn , hvis regeringsledere allerede har udtrykt bekymring over tidsplanen ?
<P>
Vi mener , at regeringskonferencen primrt skal handle om de vsentlige institutionelle reformer .
Den br sikre , at tidsfristen overholdes , at den frste udvidelsesblge omfatter de central- og steuropiske lande i 2004 , og at alle andre ndvendige reformer fortsttes , herunder fuld inddragelse af vores nye partnere .
Hvis EU udskyder udvidelsen alt for lnge , kan det blive vanskeligere eller umuligt for nogle ansgerlande at blive medlemmer inden for den foreslede tidsfrist .
Formanden kom ind p nogle af disse sprgsml i sin tale .
<P>
I sit indlg sagde kommissr Barnier , at reformerne skal lykkes , ikke ndvendigvis at de skal afsluttes .
Nogle mener , at det nu er sidste chance for reformer .
Jeg synes ikke , at det er en rimelig bemrkning til de ekstraordinre reformer , som mange af ansgerlandene har gennemfrt i de seneste 9-10 r , siden de var medlem af Warszawa-pagten eller Sovjetunionen .
Vores prioritet er udvidelse .
Vi br ikke skabe forvirring om vores prioriteter eller vende dem p hovedet .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , min gruppe glder sig over denne betnkning .
Den sender et klart budskab til regeringskonferencens deltagere om at vre ambitise , tnke langsigtet i stedet for kortsigtet , overveje , hvordan en Union med dobbelt s mange medlemsstater kan fungere effektivt , og benytte lejligheden til at ndre traktaterne , fordi det fremover vil blive langt vanskeligere at blive enige om reformer , nr der bliver nsten 30 deltagere i regeringskonferencerne .
<P>
Betnkningen indeholder ambitise forslag , sdan som det kunne forventes af Europa-Parlamentet .
Hvis den justeres med ndringsforslagene fra min gruppe , bliver det et afbalanceret st forslag - specielt afbalanceret med hensyn til det mtlelige forslag om balancen mellem store og sm medlemsstater .
Hvad angr Kommissionens strrelse , vil de formler , der sandsynligvis vedtages i morgen , enten dreje sig om n kommissr pr. medlemsstat eller om et mindre , fast antal kommissrer .
Kommissionen kan ikke fortsat vokse i det uendelige .
I det sidste tilflde bliver der tale om et rotationssystem , s alle medlemsstater - store svel som sm - har lige store muligheder for at f en af sine statsborgere som medlem af Kommissionen .
<P>
Hvad angr strrelsen p Europa-Parlamentet , har vi ogs fundet et ligevgtspunkt baseret p et minimum af parlamentsmedlemmer fra hver medlemsstat .
Alle medlemsstater vil naturligvis vre ndt til at ofre sig efter en udvidelse , men man vil sikre et minimumsantal af medlemmer med efterflgende aftagende proportionalitet .
<P>
Betnkningen er sledes afbalanceret , og jeg finder den acceptabel .
Den er ambitis .
Nogen siger , at regeringskonferencens deltagere aldrig vil blive enige om dette eller hint .
Men her i Europa-Parlamentet forsger vi ikke at gtte p resultatet af regeringskonferencen , vi forsger at lede den i en bestemt retning - en mere ambitis retning - og sikre os , at vi fr en Union , der kan fungere effektivt med nsten 30 medlemsstater .
Det er afgrende for vores fremtid .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Flesch">
Tak , hr. formand . Regeringskonferencen skal forene get medlemstal og get integration .
Blandt de sprgsml , der isr er behov for at tage op til vurdering , kan nvnes den interinstitutionelle balance , reprsentation i Kommissionen og i de vrige institutioner , stemmevgte og definition af omrder , inden for hvilke der trffes afgrelser med kvalificeret flertal .
Der br sledes fortsat trffes afgrelser med enstemmighed , nr der er tale om forfatningsmssige sprgsml og sprgsml af grundlggende art .
Gennem det tttere indbyrdes samarbejde sikres det , at EU fortsat kan fungere trods forskelligheder landene imellem , og uden at der rokkes ved EU ' s grundlggende struktur .
<P>
Mine kolleger fortjener anerkendelse for deres arbejde med den foreliggende betnkning . Betnkningen er da ogs forbedret markant i lbet af tilblivelsesprocessen .
Ikke desto mindre sker den skitserede reform fortsat p de sm medlemsstaters bekostning .
Det glder i srlig grad bestemmelserne om institutionernes sammenstning og arbejdsform .
Bestemmelser , som begrnser antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet til fire pr. medlemsstat og dermed forhindrer en afbalanceret reprsentation , som afspejler de politiske styrkeforhold , er sledes uacceptable . Det samme glder bestemmelserne vedrrende Rdet .
Reglerne for kvalificeret flertal m omdefineres , og den foreslede arbejdsform vil uundgeligt fre til blokering og manglende sammenhng . Endelig glder det bestemmelserne vedrrende Kommissionen .
Grundprincippet br vre et medlem pr. medlemsland .
<P>
Tillad mig afslutningsvis at nvne sprgsmlet om mdested og mane til ordholdenhed i denne henseende .
Europa-Parlamentet prioriterer respekten for mindretallenes rettigheder hjt , nr det glder andre , og det m derfor undre , at Parlamentet lader hnt om dette princip , nr der skal trffes beslutning om Europa-Parlamentets egne arkitektoniske rammer .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , fra vores side glder vi os over udvidelsen af Europa , og vi vil deltage i diskussionen om , hvordan vi bedst forbereder os p den .
Det Skotske Nationalistparti , som jeg reprsenterer , har med sit partiprogram og sin generelle politik forpligtet sig til at arbejde for tanken om Europa som en sammenslutning af folkeslag , lande og regioner , ikke som en suvern fderal union i sig selv .
Det er noget , som partierne i Den Europiske Frie Alliance har til flles , og vores stemmer vil blive afgivet i det skr .
<P>
Jeg vil specielt henlede opmrksomheden p ndringsforslag 138 og dets samspil med punkt 32 i Dimitrakopoulos- og Leinen-betnkningen .
Hvad angr forslaget om en paneuropisk kandidatliste , bekymrer vi os i Skotland - en lille nation i en stor medlemsstat - meget om Skotlands praktiske forsvinden som en srskilt enhed i Unionen . Det samme kommer til at glde for Euskadi , Flandern , Galicien , Andalusien og Wales .
Vores faldende reprsentation i Europa-Parlamentet kombineret med tilgangen af nye medlemsstater , der har en mindre befolkning end Skotland eller Wales , men som vil blive fuldt reprsenteret i alle Unionens institutioner , vil helt sikkert ge befolkningens nske om egen selvstndighed i denne store europiske sammenslutning .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Vi m afbryde forhandlingen nu og g over til afstemning . Forhandlingen genoptages kl .
15.00 . <CHAPTER ID=3>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=61 NAME=" om overholdelsen af additionalitetsprincippet i forbindelse med strukturfondsbevillingerne">
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om Rdets flles holdning ( 13300 / 1 / 1999 - C5-0065 / 2000 - 1998 / 0296 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om anvendelse af arealundersgelses- og teledetektionsteknik i landbrugsstatistik for perioden 1999-2003
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Forenklet procedure uden betnkning :
<P>
Forslag fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 95 / 50 / EF om indfrelse af ensartede kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej ( KOM ( 2000 ) 106 - C5-0129 / 2000 - 2000 / 0044 ( COD ) )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Udkast til Europa-Parlamentets , Rdets , Kommissionens , Domstolens , Revisionsrettens , Det konomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets afgrelse om organisationen og driften af Kontoret for De Europiske Fllesskabers Officielle Publikationer ( EF , EKSF , EURATOM ) ( C5-0080 / 2000 - 2000 / 2043 ( ACI ) ) ( Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0071 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 10323 / 1 / 1999 - C5-0225 / 1999 - 1998 / 0247 ( COD ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrndingsmotorer til fremdrift af landbrugs- og skovbrugstraktorer og om ndring af Rdets direktiv 74 / 150 / EF ( Ordfrer : Fitzsimons )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0102 / 2000 ) af Lehne for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Republikken Finland med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse vedrrende ordninger for samarbejde mellem finansielle efterretningsenheder i medlemsstaterne for s vidt angr udveksling af oplysninger ( 11636 / 1999 - C5-0330 / 1999 - 1999 / 0824 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0083 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 11216 / 1 / 1999 - C5-0012 / 2000 - 1998 / 0072 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer og om ophvelse af Rdets direktiv 90 / 220 / EF ( Ordfrer : Bowe )
<P>
Wallstrm , Kommissionen .
( EN ) Hr. formand , som jeg forklarede under grsdagens forhandling , kan Kommissionen fuldt ud acceptere ndringsforslag 9 , 17 , 19 , 29 og 47 .
Kommissionen kan i princippet ogs acceptere ndringsforslag 1-4 , 8 , 11 , 24 , 35-38 , 46 , 48 , 49 og 52 , for s vidt som de prciserer Kommissionens nske om at etablere effektive , gennemsigtige og afbalancerede rammer for GMO ' er .
Nogle af disse ndringsforslag skal blot bringes i overensstemmelse med den juridiske ordlyd i direktivets tekst og de overordnede lovgivningsmssige rammer .
<P>
Hvad angr de vrige ndringsforslag - f.eks. ndringsforslagene vedrrende antibiotikaresistensmarkrer - er princippet politisk acceptabelt , men den foreslede tekst sknnes uhensigtsmssig .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 5-7 , 10 , 12-16 , 18 , 20-23 , 25-28 , 30-34 , 39-45 , 50 og 51 .
Hvad angr ndringsforslag 22 , 23 og 25 , kan Kommissionen ikke acceptere dem i deres nuvrende udformning , men den er villig til at overveje , hvordan der kan tages behrigt hensyn til den bekymring , de er udtryk for .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , jeg har et sprgsml til Kommissionen , for at det kan st kollegerne helt klart , hvad vi stemmer om .
Jeg har Rdets flles holdning af 9. december 1999 .
I det dokument , Rdet har forelagt os , str der , at denne flles holdning blev vedtaget enstemmigt .
Husker jeg ret , var der endnu finsk formandskab i Rdet i december 1999 , og miljministeren var grn .
Den politiske enighed nedes i juni 1999 under tysk formandskab i Rdet , og miljministeren var ogs grn .
Jeg er imidlertid noget forvirret , for De Grnne i Europa-Parlamentet hvder , at den flles holdning er s svag , at det er absolut ndvendigt at f den skrpet .
Derfor vil jeg gerne endnu en gang sprge , om vi rent faktisk stemmer om den flles holdning , som alle grnne miljministre har stemt for , eller om der er tale om en fejltagelse ?
<P>
( Munterhed , bifald )
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Tak , kre kollega .
Jeg m erindre om , at forhandlingen er afsluttet .
Jeg giver imidlertid ordet til kommissr Wallstrm , sfremt hun mtte nske at fremkomme med en prciserende bemrkning desangende .
<SPEAKER ID=64 NAME="Wallstrm">
Det handler netop om denne flles holdning .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , eftersom hr . Liese i sit indlg retter et sprgsml direkte til Verts / ALE-gruppen , tillader jeg mig at besvare dette .
De Grnne er ikke forpligtede til at indtage samme holdning som Rdets ministre tilhrende De Grnne . Vi afgr selv , hvilken holdning vi vil indtage .
Jeg hber i vrigt , at det samme gr sig gldende for alle politiske grupper i Europa-Parlamentet .
<P>
Mit indlg drejer sig i vrigt netop om ndringsforslag 37 .
Det ville efter min mening vre logisk at stte ndringsforslag 11 under afstemning fr ndringsforslag 37 , eftersom ndringsforslag 11 er mere vidtrkkende end ndringsforslag 37 .
ndringsforslag 11 foreslr sledes et totalt forbud mod markrgener for antibiotikaresistens , hvilket ikke er tilfldet , nr det glder ndringsforslag 37 , eftersom sidstnvnte udelukkende vedrrer direktivets afsnit C .
Jeg finder det sledes logisk , at det mest vidtrkkende ndringsforslag i forhold til den oprindelige holdning sttes under afstemning frst .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Hr . Lannoye , ordfreren drftede i gr dette sprgsml med de kompetente afdelinger .
Jeg m med beklagelse konstatere , at han jensynligt ikke er enig med Dem i Deres rsonnement .
Ordfreren finder , at indholdet i ndringsforslag 11 gr det rimeligt at stte forslagene under afstemning i en anden rkkeflge , end De foretrkker .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 38 og 49 Formanden .
Vi m afbryde afstemningen her . Afstemningen genoptages efter det hjtidelige mde .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.00 p grund af det hjtidelige mde og genoptaget kl .
12.35 )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , jeg forstr udmrket , at det er en re for os at modtage en fornem statsgst .
Alligevel anmoder jeg Dem om , at De p det nste mde i Prsidiet kommer ind p , om det er rimeligt at afbryde en afstemning , hvor vi har brug for kvalificeret flertal , og hvor der kun mangler syv eller otte ndringsforslag .
Jeg anmoder Dem om at tage det op i Prsidiet .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Jeg skal gerne forelgge Deres sprgsml for Prsidiet , fru Roth-Behrendt . Jeg forsikrer Dem , at jeg i den aktuelle situation ikke kunne handle anderledes .
<SPEAKER ID=69 NAME="Bowe">
Hr. formand , De afbrd afstemningen meget brat lige inden det hjtidelige mde .
Det kom som noget af en overraskelse for mig - og sikkert ogs for mange af de vrige parlamentsmedlemmer , der under det hjtidelige mde udtrykte overraskelse over den mde , afstemningen var blevet afbrudt p .
<P>
Vi har netop set , at den frste afstemning efter det hjtidelige mde ikke opnede det ndvendige kvalificerede flertal .
Viser det ikke , hvad vi taler om , og understreger det ikke fru Roth-Behrendts pointe ?
Afstemninger om punkter , der krver kvalificeret flertal , br under ingen omstndigheder afbrydes af hjtidelige mder .
<P>
Der resterede otte afstemninger .
P baggrund af min erfaring kan jeg oplyse , at De kunne have afholdt dem p tre minutter .
Det er latterligt , at vi nu fortstter med afstemninger om punkter , der krver kvalificeret flertal , nr medlemmerne ikke har haft rimelig god tid til at vende tilbage til mdesalen .
Jeg hber , at De kan tage sagen op , hr. formand .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Jeg har fuld forstelse for Deres synspunkt , hr. ordfrer , og er rent faktisk ogs enig heri .
Af protokollre hensyn kunne jeg beklageligvis ikke handle anderledes . Som s ofte fr konstaterer vi , at disse hensyn har forrang .
Jeg medgiver dog gerne , at Deres bemrkninger forekommer rimelige , og Prsidiet br efter min opfattelse have dette forhold i erindring .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et sprgsml vedrrende fremgangsmden .
Nr mdet genoptages efter et hjtideligt mde , lyder der sdvanligvis en klokke , som annoncerer , at mdet genoptages , og afstemningen fortstter .
Jeg hrte imidlertid ikke nogen klokke og beder Dem derfor venligst prcisere , om dette er den sdvanlige fremgangsmde , idet det givetvis har skadet afstemningen i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Fru Lienemann , i princippet lyder klokken , nr mdet har vret afbrudt , for at kalde medlemmerne sammen .
I den konkrete situation havde nogle medlemmer forladt mdesalen , andre ikke .
Jeg havde imidlertid meddelt , at afstemningen ville fortstte umiddelbart efter det hjtidelige mde .
Det fremgr endvidere af protokollen og af dagsordenen .
Ogs jeg m leve med alle disse faktorer .
Jeg forsikrer Dem , at Deres bemrkninger vil blive videregivet til Prsidiet .
De er i vrigt selv medlem af Prsidiet .
Lad os sammen gre vores yderste for at sikre , at reglerne justeres .
<P>
( Stj )
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz">
Hr. formand , hvis det er et sprgsml om , at mdet skal genoptages , for at klokken lyder , er svaret enkelt .
Jeg foreslr , at formanden udstter mdet i to minutter .
Det er uacceptabelt ...
<P>
...
at antallet af tilstedevrende reduceres med ca . 60 personer af rent protokollre rsager , eftersom det gr det srdeles vanskeligt at f vedtaget de foreliggende ndringsforslag , som vil have betydning for de europiske forbrugeres sundhed i generationer .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg m endnu en gang konstatere , at dette var vilkrene , hvilket ogs jeg beklager . Og lad mig s foresl , at vi genoptager afstemningen .
<P>
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0088 / 2000 ) af Papayannakis for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om indfrelse af en ordning for identifikation og registrering af kvg og om mrkning af oksekd og oksekdsprodukter og om ophvelse af Rdets forordning ( EF ) nr .
820 / 97 ( KOM ( 1999 ) 487 - C5-0240 / 1999 - 1999 / 0204 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om topmdet i Lissabon
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes ) Beslutningsforslag ( B5-0320 / 2000 ) af Suominen m.fl. for PPE-DE-gruppen om resultaterne af Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Lissabon den 23.-24. marts 2000
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes ) Beslutningsforslag ( B5-0322 / 2000 ) af Cox og Jensen for ELDR-gruppen om resultaterne af Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Lissabon den 23.-24. marts 2000
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes ) Beslutningsforslag ( B5-0328 / 2000 ) af Le Pen m.fl. for TDI-gruppen om Det Europiske Rds mde i Lissabon
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes ) Beslutningsforslag ( B5-0329 / 2000 ) af Berni for EDD-gruppen om Det Europiske Rds ekstraordinre mde den 23.-24. marts med temaet " Beskftigelse , konomiske reformer og social samhrighed . Mod et Europa for fornyelse og viden "
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes ) Beslutningsforslag ( B5-0331 / 2000 ) af Figueiredo m.fl. for GUE / NGL-gruppen om resultaterne af Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Lissabon den 23.-24. marts
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes ) Beslutningsforslag ( B5-0333 / 2000 ) af Queir m.fl. for UEN-gruppen om resultaterne af Det Europiske Rds mde den 23.-24. marts 2000
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes ) Beslutningsforslag ( B5-0335 / 2000 ) af Flautre m.fl. for Verts / ALE-gruppen om resultaterne af Det Europiske Rds mde i Lissabon den 23.-24. marts 2000 , formandskabets konklusioner
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes ) Beslutningsforslag ( B5-0338 / 2000 ) af Goebbels for PSE-gruppen om Det Europiske Rds mde ( Lissabon , den 23.-24. marts 2000 )
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<P>
Flles beslutningsforslag om EU / Afrika-topmdet
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , der har indsneget sig en fejl i denne flles beslutning mellem Den Europiske Union og Afrika i punkt 15 , 17 og 18 .
I punkt 15 , hvor der str " OAU " , skal der i stedet st " de afrikanske lande " .
I punkt 17 skal der i stedet for " OAU " st " Afrika " .
Og i punkt 18 skal ordene " medlemmer af OAU " erstattes af " afrikanske lande " .
<P>
( Europa-Parlamentet tilkendegav , at det mundtlige ndringsforslag kunne sttes under afstemning )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) STEMMEFORKLARINGER
<P>
Beslutningsforslag om additionalitetsprincippet
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg vil gerne afgive flgende forklaring til min stemmeafgivelse under forhandlingen om additionalitetsprincippet .
Jeg vil specielt gerne fremhve punktet i forslaget om , at Parlamentet fuldt ud tilslutter sig Kommissionens redegrelse om , at additionalitetsprincippet samt lovens ordlyd er centrale hensyn , der har afgrende betydning for , at programmer har strst mulig effekt i praksis .
I dette lys er det helt uacceptabelt , at den nuvrende politik giver medlemsstaterne mulighed for efter indsendelsen af regionale planer at foretage en intern omfordeling af midler , sledes at de formelt overholder additionalitetsprincippet , samtidig med at de trodser dets nd .
Denne sag krver en hastig revision fra Kommissionens side .
<P>
Efter forhandlingen - det vil sige i gr - modtog jeg et meget hfligt og nyttigt brev fra hr . Barnier , der tyder p , at Kommissionen foretager en tilnrmelse til vores holdning .
Det glder mig meget .
Jeg vil gerne lyknske min kollega fru Evans med at have startet denne debat og med det flotte resultat , hun har opnet i dag .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , jeg er henrykt over , at Parlamentet har vedtaget denne beslutning i erkendelse af additionalitetsproblemerne .
Jeg reprsenterer Wales , der p grund af den britiske regerings praksis ikke har modtaget og ikke vil komme til at modtage de midler , som EU agter at bruge til fattigdomsbekmpelse ud over det almindelige offentlige forbrug - sknt omrdet har haft ml 1-status i den aktuelle programperiode .
<P>
Som kommissr Barnier har sagt , er det vigtigt at overholde bde additionalitetsprincippet og lovens bogstav .
Kommissren tilsluttede sig ogs kommissr Liikanens erklring om , at Kommissionen fremover vil vre srlig opmrksom p medlemsstaternes udgiftstal , nr udgifterne bevisligt falder i en eller flere regioner .
<P>
Nu hber jeg , at medlemsstaterne vil leve op til Parlamentets og Kommissionens nsker , s der ikke sker en underminering af den effektive mlretning af strukturfondsmidler mod de fattigste regioner .
<SPEAKER ID=78 NAME="McCarthy">
Delegationen fra Europa-Parlamentets Labour-gruppe stemte for kompromisbeslutningen om additionalitet , fordi vi mener , at additionalitetsprincippet er et af de centrale elementer i strukturfondsreformerne , som jeg var Parlamentets ordfrer for .
Jeg mener imidlertid , at dele af denne beslutning i stedet for at tydeliggre reglerne blot vil forvirre offentligheden og specielt finansieringsoperatrerne .
Punkt A blander fortsat additionalitetsprincippet sammen med det srskilte , men lige s vigtige samfinansieringsprincip .
Punkt G er uprcist .
Der er ingen lovgivningsmssige krav om en rlig kontrol med overholdelse af additionalitetsprincippet , men som det fremgr af forordningen , vil en forenkling krve tre kontroller med overholdelse af additionalitetsprincippet i programperioden .
<P>
Det er upassende , at medlemmer i forbindelse med denne beslutning forsger at omskrive forordninger , der er enstemmigt vedtaget af Parlamentet , og som frst skal revideres i 2006 . Det er ogs skuffende , at de britiske medlemmer hr .
Davies , hr . Bradbourn og fru Evans har spillet benlyse politiske spil i forbindelse med denne beslutning .
Det er ikke i de fattigste samfunds interesse , at man bevidst misinformerer og tager forhandlingen som gidsel af hensyn til snvre partipolitiske interesser .
Vi br have som vores virkelige ml at planlgge og sttte en vellykket forvaltning af disse midler for at forbedre fremtidsudsigterne for befolkningen i de fattigste regioner .
<P>
Mit parti er engageret i dette ml , og det vil indg i et konstruktivt og positivt samarbejde med andre partier om at n det .
<P>
Landbrugsstatistik for perioden 1999-2003
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , det er naturligvis vigtigt , eller rettere sagt ndvendigt , at EU ogs beskftiger sig med statistik .
Undertiden gr EU ' s indsats p dette omrde dog meget alvorligt ud over nogle af medlemsstaterne , sdan som det var tilfldet med mlkekvotepolitikken , der gik hrdt ud over mange europiske omrder .
Man br efter min mening srge for , at disse statistikker bliver lavet , og at de bliver lavet ordentligt , men jeg vil isr gerne benytte lejligheden og denne stemmeforklaring om statistik til at opfordre Parlamentet , Kommissionen og Rdet til at undg noget , der sker meget ofte - og som er et resultat af statistikkernes anvendelse p f.eks. mlkekvoter og landbrugsprodukter med hensyn til , hvor meget man m producere og ikke producere - nemlig det ressourcespild , der sker , nr man destruerer de fdevarer , som overskrider den foreskrevne mngde .
<P>
Kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for dette forslag , for det er klart , at man hele tiden br kontrollere transport af farligt gods .
Man skal gre alt , hvad man kan , for at det bliver det mindst mulige antal kretjer til farligt gods , der kommer til at kre p Europas veje .
Man br efter min mening prioritere jernbanetransport , stransport og lufttransport , og man br ikke mindst fremme ansttelsen af ldre mennesker som frere af disse kretjer og til transport af farligt gods .
Med deres ringe erfaring er de unge uden tvivl udsat for en strre risiko end de ldre .
Man br prioritere de erfarne arbejdstagere , som har udvet dette erhverv lnge , og man br sledes fremme ansttelsen af ldre i alle de erhverv , der er srligt farlige .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Bowe ( A5-0083 / 2000 )
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , vi er meget skuffede over afstemningen .
Jeg synes , det er beskmmende , hvorledes Europa-Parlamentet p centrale punkter har givet efter for genteknologiens lobbypres .
Kampagnen har vret massiv i de sidste uger , men jeg ville nske , at Parlamentet viser den ansvarlighed , som det gav udtryk for under frstebehandlingen .
<P>
Jeg vil begynde med punktet ansvar .
Det er jo latterligt blot i en betragtning at opfordre Kommissionen til inden r 2001 at forelgge et direktiv om miljansvar .
Vi ved helt prcist , at hvidbogen ikke indeholdt nogen ansvarsforsikring , og at hvidbogen kun vedrrte Natura-2000-omrder .
Nr industrien hvder , at gentekniske produkter er ufarlige , uden risiko , s forstr jeg ikke , hvorfor et flertal af parlamentsmedlemmerne har givet efter og tilladt , at industrien fortsat kan unddrage sig ansvaret .
<P>
Det nste punkt er antibiotika .
Et s voksbldt krav tager overhovedet ikke hensyn til forbrugernes interesser .
Alle videnskabmnd advarer om , at sygdomskim hos mennesker og dyr i stadig hjere grad bliver resistente , og krver , at man omgende giver afkald p antibiotikaresistensmarkrer .
Parlamentet har igen udsat det , igen ikke taget hensyn til disse store problemer - meget beskmmende !
<P>
Der glder det samme for punktet genetisk forurening .
Blot at krve , at der skal tages hensyn til problemet , er simpelthen at betragte som en spg , for det er lige , hvad miljrisikovurderingen faststter .
Parlamentets oprindelige krav ld , at medlemsstaterne og Kommissionen skulle forpligte sig til at trffe foranstaltninger .
Ogs her har Parlamentet givet efter .
<P>
Jeg synes , at dagen i dag har vret en sort dag for forbrugerbeskyttelsen , og jeg kan kun hbe , at denne afstemning vil vise sig at vre en bjrnetjeneste for industrien .
Forbrugerne vil forhbentlig fortsat give levnedsmidler med genetisk modificerede organismer det rde kort , for det er ikke acceptabelt , at industrien fr lov til at unddrage sig ansvaret .

<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , efter min mening skal man ikke protestere for hjlydt , og med hensyn til de genetisk modificerede organismer skal man ikke bremse videnskaben med en overdreven lovgivning .
Det er alligevel ikke lykkedes nogen at bremse videnskaben p noget tidspunkt .
Jeg har hrt , at man er ved at opdage det gen , der kan forlnge vi menneskers liv , og jeg er noget bekymret over , at man lgger s mange hindringer i vejen for den videnskabelige forskning og for brugen af genetisk modificerede organismer .
Nr dette gen er blevet opdaget , hber jeg ikke , at Parlamentet beslutter , at genetisk modificerede organismer - det vil sige os selv - ikke m komme i omlb , nr vi nu mske endelig har mulighed for at leve lngere og f et bedre helbred .
Derfor hber jeg i de ldres interesse , at der bliver frre regler for GMO ' er .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , jeg vil gerne med denne mundtlige stemmeforklaring tilkendegive , at vedtagelsen af den flles holdning ikke tjener Europa-Parlamentet til re .
Forbrugerne , de forskellige sammenslutninger og alle , der bekymrer sig om milj- og sundhedssprgsml og om de risici , udstning i miljet af genetisk modificerede organismer indebrer , havde forventet en markant holdning fra Europa-Parlamentets side .
<P>
Endnu en gang bjer vi os for tilhngerne af genetisk modificerede organismer og disses lobbyvirksomhed , idet vi erklrer , at videnskaben vil vide at hjlpe os til en bedre verden .
Vi ved imidlertid udmrket , at der p nuvrende tidspunkt ikke findes toksikologiske studier , som gr det muligt at vurdere flgerne af udstning i miljet af genetisk modificerede organismer .
Vi m derfor beklage , at alle de i s henseende langt mere vidtrkkende ndringsforslag blev forkastet .
<P>
Hr. formand , jeg m beklage , at Europa-Parlamentet har vedtaget dette kompromis , som er indget mellem de store politiske grupper , og som er ude af trit med forbrugernes og de forskellige sammenslutningers nsker og skuffende for alle , der havde sat deres lid til Europa-Parlamentet og havde forventet en markant holdning fra medlemmernes side .
<SPEAKER ID=84 NAME="Ahern">
Den 12. april stemmer Europa-Parlamentet om Rdets nye direktiv om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer ( GMO ' er ) .
Det er vigtige sprgsml , der str p spil .
<P>
Tiden er inde til at gre de mennesker , der udstter genetisk modificerede organismer , juridisk ansvarlige for skader p menneskers sundhed og miljet .
De skal gres ansvarlige for enhver skade som flge af sdanne udstninger , og det skal vre lovpligtigt at tegne en ansvarsforsikring , p samme mde som en bilist skal tegne en ansvarsforsikring , der kan give dkning , hvis han drber eller kvster et andet menneske .
Nogen har hvdet , at dette omrde i stedet br dkkes af en tvrgende lovgivning .
Det er imidlertid vrd at bemrke , at vi har hrt dette argument nvnt , siden drftelserne om direktiv 90 / 220 / EF startede i 1989 .
Dengang lovede Kommissionen , at det retlige ansvar for skader p miljet forrsaget af GMO ' er skulle dkkes af en tvrgende lovgivning , men vi har nu ventet i mere end 10 r p at f det lfte indfriet .
<P>
Vi skal vedtage et jeblikkeligt og kategorisk forbud mod brugen af antibiotikaresistente gener .
Mange videnskabsfolk og organisationer , herunder Pasteur-instituttet og British Medical Association , har krvet et forbud mod brugen af antibiotikaresistensmarkrer , der ikke har nogen relevant funktion p planterne , og som derfor er fuldstndig overfldige .
<P>
Den flles holdning vil blot " udfase " antibiotikaresistente gener i fremtiden , og kun hvis " de kan have unskede virkninger p menneskers sundhed og miljet " .
Det betyder , at man vil st tilbage med de antibiotikaresistente produkter , der allerede er givet tilladelse til .
Der findes mange mindre skadelige former for markrgener , og det er EU ' s politik at forbyde al undig brug af antibiotika , hvis det indebrer en risiko for menneskers eller dyrs sundhed .
Direktivet br markere et klart standpunkt og insistere p , at brugen af sdanne markrgener jeblikkeligt skal ophre .
<P>
Den farmaceutiske industri nsker en total fritagelse fra direktivet .
Miljudvalget vedtog to indbyrdes modstridende ndringsforslag - et om en total fritagelse og et andet om en stramning af den flles holdning om en betinget fritagelse med alle de normale miljrisikobestemmelser .
Det er uacceptabelt , at industrien bevilges en fritagelse , hvis ikke miljrisikobestemmelserne skal finde anvendelse .
<SPEAKER ID=85 NAME="Berthu">
Afstemningsresultatet i forbindelse med andenbehandlingen af ndringsforslagene til det foreliggende forslag til direktiv om procedurerne for godkendelse af genetisk modificerede organismer ( GMO ' er ) m betegnes som srdeles skuffende .
<P>
Efter frstebehandlingen stod det klart , at det ikke ville vre muligt at f vedtaget et forslag om forbud mod GMO ' er , eller i det mindste et moratorium med heraf flgende mulighed for gennemfrelse af yderligere undersgelser p omrdet .
Vi havde dog hbet , at Europa-Parlamentet i det mindste ville vedtage foranstaltninger , som kunne sikre en effektiv beskyttelse af forbrugerne .
<P>
Dette er imidlertid ikke tilfldet .
P tre helt afgrende punkter har Europa-Parlamentet givet efter , hvilket jeg finder beskmmende .
<P>
Dels nr det glder udstning af genetisk modificerede organismer , der indeholder gener , som udtrykker resistens over for antibiotika : ndringsforslagene 11 og 37 , som krvede et forbud mod udstning i miljet af sdanne GMO ' er , blev forkastet .
I stedet vedtoges et ndringsforslag , som blot krver , at dette problem i srlig grad tages i betragtning med henblik p identifikation og udfasning af antibiotikaresistensmarkrer i GMO ' er , som kan have unskede virkninger p menneskers sundhed og p miljet , inden 2005 .
<P>
Dels nr det glder unsket overfrsel af gener til andre organismer : ndringsforslag 12 , som krvede , at der blev truffet foranstaltninger med det forml at forhindre sdanne overfrsler af gener , blev forkastet .
I stedet vedtoges ndringsforslag 38 , som er langt mindre prcist og blot krver , at det skal vurderes , hvilke typer risici der kan knytte sig til de omhandlede overfrsler .
<P>
Dels nr det glder ansvar og forsikringspligt for personer , der foretager udstning i miljet af GMO ' er : Vi konstaterer med den strste beklagelse , at ndringsforslag 33 blev forkastet . Forslaget krvede , at de juridisk ansvarlige for udstning af GMO ' er skulle vre fuldt ansvarlige for enhver skade p menneskers sundhed eller p miljet , som forrsages af disse udstninger .
Forslaget krvede endvidere , at disse personer skulle tegne en ansvarsforsikring til dkning af eventuelle tab foranlediget af denne virksomhed . De vedtagne ndringsforslag er langt mindre vidtrkkende .
Det foresls , at der p sigt indfres en generel lovgivning vedrrende erstatningsansvar for miljskader , og Kommissionen plgges at fremstte et forslag , der omhandler bioteknologiens indvirkning p alle omrder henhrende under fllesskabsretten . Af Kommissionens hvidbog om erstatningsansvar fremgr det imidlertid , at Kommissionen ikke gr ind for forsikringspligt p dette omrde .
<P>
Vi finder det i srlig grad oprrende , at ndringsforslag 33 blev forkastet . nsker man at tillade markedsfring af produkter indeholdende GMO ' er , m man som et minimum krve , at de , der slger sdanne produkter , ptager sig ansvaret herfor .
Pressionsgrupper udget fra biotek-industrien forklarer , at der ikke er nogen risiko forbundet hermed , og siger samtidig , at kravet om forsikringspligt er urealistisk , eftersom der ikke kan tegnes en forsikring , som dkker denne risiko .
Det er da en nyttig oplysning .
Jeg har nemlig aldrig mdt en assurandr , der ikke var parat til at tilbyde dkning af en ikkeeksisterende risiko .
<P>
Blandt de mere obskure aspekter i forbindelse med denne sag kan anfres , at den franske regering , som iflge de seneste meldinger ogs tller miljaktivister , officielt har udtalt sig med forbehold om ndringsforslag 33 .
Endnu en gang m vi konstatere , at pressionsgrupper udget fra biotek-industrien har haft succes med deres indsats . Den udves p alle niveauer og med strste diskretion .
<SPEAKER ID=86 NAME="Caudron">
Jeg vil gerne rette en varm tak til hr .
Bowe for den foreliggende betnkning om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer . Emnet er genstand for megen debat og er yderst aktuelt .
I gr trdte sledes to forordninger i kraft , som plgger producenterne at mrke fdevarer og fdevareingredienser , som indeholder mere end 1 % GMO ' er . Mrkningskravet omfatter ogs genetisk modificerede tilstningsstoffer og aromastoffer , idet der for disse kategorier ikke anfres nogen bagatelgrnse .
Som forbruger glder jeg mig over dette mrkningskrav , der gr det muligt at foretage et bevidst valg . Jeg kunne dog have nsket mig en skrpelse af kravene , herunder krav om at mrkningen skulle omfatte en tydelig ptegning p emballagens forside .
Der er imidlertid taget et skridt i den rigtige retning , og bestemmelserne har fet flere store europiske virksomheder til at afst fra at anvende GMO ' er i deres produkter .
<P>
Dagens debat omhandler et forslag til ndring af direktiv 90 / 220 / EF vedrrende udstning i miljet af genetisk modificerede organismer , det vre sig i forskningsjemed eller med henblik p markedsfring af de pgldende produkter .
I lyset af den videnskabelige forsknings nye landvindinger p dette felt var der behov for at prcisere lovgivningens anvendelsesomrde for at beskytte svel forbrugernes sundhed som miljet p behrig vis .
Miljudvalgets forslag udstikker prcise og gennemsigtige lovgivningsmssige rammer og er sledes i overensstemmelse med forbrugernes nsker .
<P>
Jeg vil fremhve tre ndringsforslag , hvis indhold jeg fuldt ud sttter :
<P>
Forslaget om at hindre unsket overfrsel af genetisk materiale ved pollenspredning mellem genetisk modificerede og ikkemodificerede organismer .
For at n dette ml vil det vre ndvendigt enten at faststte krav om mindsteafstand mellem marker , hvor der dyrkes GMO ' er , og marker , hvor der dyrkes traditionelle , GMO-frie afgrder , eller at stille krav om , at GMO ' er dyrkes i srlige indhegninger eller vksthuse under hensyntagen til risikoen for genforurening .
<P>
Forslaget om at undg risikoen for udvikling af antibiotikaresistens ved overfrsel af resistensgener fra en art til en anden .
For at n dette ml m det sikres , at GMO ' er , der indeholder antibiotikaresistensmarkrer , ikke udsttes i miljet .
<P>
Forslaget om at plgge producenterne et utvetydigt erstatningsansvar .
Som ordfreren mener jeg , at den juridisk ansvarlige for udstningen af GMO ' er fuldt ud skal vre civilretligt ansvarlig for enhver skade p menneskers sundhed og p miljet .
I bestrbelserne for at minimere risiciene spiller princippet om erstatningsansvar en afgrende rolle i kombination med princippet om sporbarhed og ikke mindst forsigtighedsprincippet !
Vi beskftiger os med et omrde , hvor der fortsat hersker stor usikkerhed , hvilket br mane til den strste forsigtighed i omgangen med GMO ' er !
<P>
Lad mig afslutningsvis endnu en gang understrege , at vi br vre lydhre over for borgernes nsker og forventninger !
EU ' s borgere har gentagne gange taget afstand fra en udvikling i retning af Frankenstein-tomater og anden monstermad . De nsker sunde og naturlige fdevarer .
Vi br derfor som borgernes talerr arbejde for at opretholde et hjt kvalitetsniveau , nr det glder EU ' s fdevarer !
<SPEAKER ID=87 NAME="Figueiredo">
Det er positivt , at Rdets flles holdning allerede har indoptaget en del af de ndringer , som Europa-Parlamentet har vedtaget , men det er ndvendigt , som ordfreren foreslr det , at fastholde , at forslag vedtaget ved frstebehandlingen skal medtages , selv om Rdet ikke har gjort det .
<P>
Efter vedtagelsen af protokollen om biosikkerhed , der blev indget i Montreal i januar 2000 , er det vigtigt at g videre med at forsvare forbrugernes rettigheder og genskabe deres tillid .
<P>
Vi sttter derfor forslagene om , at direktivet skal indeholde forbud mod udstning af GMO ' er med gener , som udtrykker resistens over for antibiotika , ogs til forskningsforml , ligesom kravet til Kommissionen og medlemsstaterne om , at ingen GMO ' er og / eller produkter heraf forlader EU ' s territorium uden forudgende meddelt samtykke fra importlandet .
<P>
Vi sttter ogs , at der skal vre et fuldstndigt erstatningsansvar for miljskader , fordi det er uacceptabelt ikke at tvinge de bioteknologiske virksomheder til at trffe de forndne foranstaltninger til at beskytte menneskers sundhed og nedbringe faren for miljet mest muligt .
<P>
Til sidst skal det ppeges , at medlemsstaterne og Kommissionen , hver gang de tillader udstning , br srge for , at der bliver truffet foranstaltninger til at forhindre overfrsel af GMO ' er til andre organismer i miljet .
<SPEAKER ID=88 NAME="Martin, David">
Jeg glder mig over hr . Bowes betnkning , der er en afbalanceret og velovervejet behandling af det vigtige emne om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer .
<P>
De tre centrale sprgsml , der dkkes i hr . Bowes betnkning , er : erstatningsansvar for miljskader , antibiotika og genoverfrsler .
<P>
Hvad angr erstatningsansvar for miljskader , er jeg tilbjelig til at sttte Kommissionens holdning om , at det er bedst med en tvrgende lovgivning .
Med hensyn til antibiotika gr jeg ind for at forbyde , at der i GMO ' er anvendes gener , der kan overfre resistens over for antibiotika .
Hvad angr genoverfrsler , mener jeg , at det nye direktiv skal indeholde foranstaltninger vedrrende kontrol med udstning af GMO ' er , der kan krydses med andre planter .
<P>
Et strkt direktiv , der tager hensyn til miljet og sundhedsmssige risici i forbindelse med GMO ' er , kan i hj grad vre medvirkende til at sikre , at vi hster de potentielle fordele ved GMO ' er og undgr faldgruberne .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Genetisk modificerede organismer , GMO ' er , indebrer , at industrien , og i sidste instans mennesket selv , under pskud af sundhed , lgevidenskab , strre hstudbytte , insektresistente afgrder og andre tnkelige fremtidige fremgange og forbedringer for den menneskelige tilvrelse , indleder en vandring mod et ukendt ml .
Det vil mske en dag vise sig , at vejen frte til noget , som var det stik modsatte af alle de lfter , der blev givet , da rejsen begyndte .
Jeg vil i dag komme med denne advarsel .
<P>
Den Europiske Union har brug for nye og skrpede forskrifter i forhold til de frste og stadig gldende direktiver om GMO ' er fra 1991 .
Kommissionens forslag har vret under behandling siden 1998 .
Yderligere forsinkelser ville vre en fejltagelse .
<P>
Som svensk kristdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet vil jeg gerne sige , at det aldrig m vre GMO-industrien og de konomiske interesser , som skal styre lovgivningen og reglerne .
Deres fortalere har ved gentagne lejligheder sagt , at Europa " er kommet bagud " i forhold til GMO-industrien i isr USA og Kina , at GMO-industrien ikke kan " udvikles " lige s " frit " i Europa , og at nyetableringer og nye jobmuligheder " gr tabt " i EU ' s 15 medlemsstater .
<P>
Vores politiske stillingtagen skal i stedet vejledes af forvaltningsansvaret , ikke af manipulation af den genetiske kode .
Vores opgave er at efterlade jorden og miljet til kommende generationer i s god stand , som vi overhovedet kan .
Vi m vise , at menneskeheden har vilje til ud fra forvaltningsansvaret og forsigtighedsprincippet at afst fra noget , som p kort sigt kan fremst som en " gevinst " , til fordel for hjere og betydeligt mere langsigtede vrdier som omsorg for skabelsen og den genetiske mangfoldighed .
<P>
Rent praktisk indebrer dette et st regler , som garanterer minimal risiko for spredning af GMO ' er , et stop for anvendelse af antibiotikamarkrer , en stigning i uafhngig risikoforskning i GMO ' er , erstatningsansvar med udgangspunkt i princippet om strengt ansvar for den , som udstter GMO ' er med negative flger for sundheden eller miljet , langsigtede miljrisikovurderinger og sociokonomiske flger af GMO-udstning , permanent mrkning af GMO-produkter , overholdelse af alle gldende regler , f.eks. biosikkerhedsprotokollen , en ben ansgnings- og beslutningsproces med ret for offentligheden til at udtale sig , samt at hver ansgning behandles separat , og at ingen enkle ansgningsprocedurer godkendes .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Det er en vigtig betnkning , som Parlamentet har stemt om i dag .
Der er mange usikkerhedsfaktorer forbundet med genetisk modificerede organismer , og der er grund til stor forsigtighed .
P vsentlige punkter har Rdet villet indfre risikovurdering og vurdering af anvendelsen af genetisk modificerede organismer .
Direktivet garanterer et hjt beskyttelsesniveau .
<P>
P de fleste punkter er jeg enig med Miljudvalgets ndringsforslag , men p nogle punkter er der grund til at krve andre foranstaltninger .
Med hensyn til gener , der er resistente over for antibiotika , giver Rdets holdning mulighed for fortsat forskning under strenge betingelser , som tager udgangspunkt i miljhensyn og respekt for forbrugerne .
<P>
Intet er s bestende som det tilfldige .
Jeg mener derfor , at det er meget vigtigt at g ind for generelle ansvarsregler for miljskader .
At behandle GMO-sektoren separat kan medfre store forskelle i ansvarsreglerne p forskellige omrder .
<P>
Med hensyn til undersgelsen af den samfundskonomiske nytte og af omkostningerne i forbindelse med udstning af genetisk modificerede organismer har jeg stemt for ndringsforslag 8 for at sikre en fortsat diskussion om , hvordan undersgelsen br foretages .
Jeg mener dog , at sdanne undersgelser ikke kan udfres rligt .
EU br derfor ikke drukne sig selv i rapporter om det .
<SPEAKER ID=91 NAME="Titley">
Fru formand , jeg er meget begejstret for min kollega David Bowes indsats for at indfre foranstaltninger til kontrol med udstning i miljet af genetisk modificerede organismer .
Med en videnskab i hastig forandring og en rkke mulige ukendte virkninger er det vigtigt at beskytte Europas befolkning og miljet .
<P>
Det er afgrende med en skrap kontrol med planter for at hindre overfrslen af gener fra GMO ' er til andre arter .
Det vil beskytte andre arter .
Sikkerheden skal komme i frste rkke , og vi skal srge for , at GMO ' er ikke listes ind i fdekden ad bagdren .
<P>
Endvidere skal de ansvarlige for udstningen af GMO ' er have det fulde konomiske ansvar for enhver skade p menneskers sundhed og miljet .
Det er industrien , der skal betale for og tage konsekvenserne af sine handlinger , ikke manden p gaden .
Europa br kmpe for borgernes rettigheder og tvinge industrien til at tage et ansvar .
<P>
Borgernes sundhed og trivsel kommer naturligvis i frste rkke .
Jeg siger nej til udstning af GMO ' er , der er resistente over for antibiotika .
Vi m ikke udstte befolkningen eller vores dyr for en undvendig risiko .
<P>
Labour-medlemmerne af Europa-Parlamentet er get forrest i kampen for at beskytte borgerne og miljet .
Vi har konstant stttet forslag om at sikre en strk kontrol med GMO ' er og GMO-afledte produkter i EU .
David Bowes betnkning er endnu et bevis p en get miljbevidsthed i EU , hvor borgernes sikkerhed sttes i frste rkke .
<P>
Betnkning af Papayannakis ( A5-0088 / 2000 )
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for forslaget om mrkning af kvg .
Endelig kan vi f at vide , hvor de er fdt og opvokset , og sikkert ogs , hvad de forskellige ker hed , mske Nora eller Matilde .
Dette fr mig dog til at sige , at det ville vre dejligt , hvis man ligeledes holdt op med blot at betragte mennesker - og ogs pensionister - som numre . Det ville vre dejligt , hvis de heller ikke blev betragtet som procedurer lngere , men som personer med et navn , et efternavn og en historie .
Alt for ofte betragter de 15 medlemsstaters regeringer borgerne - og srligt de ldre og de pensionister , der beder om pension - som numre og som personer uden identitet , historie og fdselsdato .
Lad os lgge billeder af vores borgere i alle de sagsmapper , som bureaukratiet i vores lande oversvmmer vores kontorer med !
<SPEAKER ID=93 NAME="Figueiredo">
Det er positivt , at der oprettes en ordning for identifikation af kvg og om mrkning af oksekd og oksekdsprodukter , og at den trder i kraft s hurtigt som muligt , hvilket imidlertid nppe sker fr til september , da den flles beslutningstagning frst skal afsluttes .
<P>
Med denne ordning kan forbrugeren f oplysning om oprindelsen til det kd , der kbes , og kan flge dyrets historie .
Gennem denne bedre forbindelse mellem producent og forbruger kan mulige farer for folkesundheden sledes opdages tidligere og undgs mere effektivt .
<P>
Det er ligeledes vigtigt , at der anvendes tilsvarende mrkningsregler p kd importeret fra tredjelande .
Hvis ikke alle de oplysninger , der krves af fllesskabslovgivningen , er til stede , er det afgrende , at produktet forsynes med et srligt mrke , der tydeligt angiver " oprindelse : tredjelande " .
<P>
I Europa-Parlamentets betnkning foresls det til beskyttelse af forbrugerne endvidere , at erhvervsdrivende og organisationer , der producerer og afstter hakket oksekd , oksekdsafpuds eller opskret oksekd , ogs skal vre omfattet af den obligatoriske mrkningsordning og ikke skal bevilges de undtagelser , som Kommissionen foreslr , da det svarer til , at 30-50 % af oksekdet reelt kommer til at st uden for mrkningsordningen .
<SPEAKER ID=94 NAME="Martin, David W">
Jeg glder mig over hr . Papayannakis ' betnkning om forslag til indfrelse af en tvungen EU-ordning for identifikation af kvg og om mrkning af oksekd og oksekdsprodukter .
<P>
Det primre forml med den nye lovgivning er at give forbrugerne mulighed for at spore det indkbte kd helt tilbage til det dyr , det stammer fra .
Med dette system skulle det vre muligt at gre en hurtig og effektiv indsats over for potentielle trusler mod menneskets helbred .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at de samme regler skal glde for importeret oksekd fra lande uden for EU , og at det klart skal anfres , hvis ikke alle oplysninger er tilgngelige .
<P>
Hr . Papayannakis insisterer med rette p , at en mrkning skal nvne brugen af antibiotika og opkvikkende midler , samt at der ikke skal vre undtagelser for hakket oksekd , oksekdsafpuds og opskret oksekd .
<P>
Hvis forordningen anvendes korrekt , vil den i hj grad kunne forbedre det europiske oksekds rygte , kvalitet og sikkerhed , hvilket er godt nyt for bde forbrugere og producenter !
<SPEAKER ID=95 NAME="Thomas-Mauro">
Indledningsvis vil jeg minde om direktiv 79 / 112 , som klart angiver , at mrkning af fdevarer har til forml at oplyse og beskytte forbrugerne .
<P>
Der er behov for at genskabe forbrugernes tillid til fdevarerne .
Det er ikke kun et sprgsml om at ndre smagsvaner eller traditioner i forbindelse med chokoladefremstilling . Det er et sprgsml om omsider at drage de logiske konsekvenser af kogalskabsskandalen .
Meget str p spil i denne sag . Det m derfor vkke undren , at der s lnge efter denne krise endnu ikke er ivrksat et effektivt system til sikring af kdets sporbarhed .
Vi skal ikke gentage debatten fra december 1999 , blot pege p , at Kommissionen har forsmt nje at overvge , at denne forordning blev gennemfrt , og at Kommissionen derved har beget endnu en alvorlig politisk fejl .
<P>
Lad mig kort omtale forbuddet mod import af oksekd .
Den franske regering satte i denne sag rent undtagelsesvis fornuften og sikkerheden hjere end principperne for det indre marked .
Nr man kender Frankrigs holdning til EU , forstr man , at det har kostet megen overvindelse at n til denne beslutning .
Frankrig traf det omtalte valg , fordi EU endnu ikke har etableret et system , som gr det praktisk muligt at spore kdprodukter tilbage til producenten .
<P>
Det nuvrende system er klart mangelfuldt , nr det glder forbrugeroplysning og -beskyttelse . Eksempelvis kan en forbruger i EU ikke vide , om der indgr britisk oksekd i den ravioli , der er importeret fra et af de andre EU-lande .
Hvordan skulle EU ' s borgere kunne have tillid til Europa-Kommissionen , nr Kommissionen ikke sikrer oksekdets sporbarhed , men ophver importforbuddet ?
<P>
Jeg kan ikke acceptere , at Kommissionen anlgger en belrende tone over for Frankrig . Vi har oplevet , hvordan det har vret muligt at genskabe forbrugernes tillid bl.a. takket vre en konsekvent lovgivning p omrdet .
Vi har i vrigt argumenteret for dette synspunkt og har fremsat ndringsforslag bde i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<P>
Vi konstaterer med tilfredshed , at nogle af de omtalte ndringsforslag er blevet vedtaget .
<P>
Miljudvalget har foreslet Kommissionens forslag ndret p nogle helt afgrende punkter .
Det er p tide at f etableret et system , som beror p tillid og gennemsigtighed .
Vi har i forbindelse med afstemningen stttet de forslag , som tager sigte p en hurtig og konsekvent gennemfrelse af princippet om sporbarhed , idet vi nsker et finmasket sporbarhedssystem og en klar og gennemsigtig forbrugeroplysning .
Vi er tilfredse med afstemningsresultatet og hber ikke i lbet af nogle mneder at se resultaterne undergravet af nye skandalse krav om forlngelser og undtagelsesbestemmelser .
<SPEAKER ID=96 NAME="Titley">
Jeg vil gerne sttte hr . Papayannakis ' bestrbelser p at vedtage forslag om en tvungen EU-ordning for identifikation af kvg og om mrkning af oksekd og oksekdsprodukter .
<P>
Efter den seneste tids mange fdevareforskrkkelser - specielt i form af kogalskaben - er det meget vigtigt , at vi trffer foranstaltninger for at undg denne type fdevarerisici fremover .
Fdevaresikkerhed er en topprioritet , og vi skal arbejde hrdt for at berolige forbrugerne .
<P>
De nye forslag giver forbrugerne mulighed for at spore kdet tilbage til det enkelte dyr .
Det skulle gre det muligt at yde en hurtig og effektiv indsats over for potentielle sundhedsmssige trusler .
Fra september 2000 skal oksekdsmrkningen vise , hvor dyret er slagtet , og fra 2003 skal mrkningen bl.a. ogs indeholde oplysninger om , hvor dyret er fdt , opdrttet og slagtet .
<P>
Offentlighedens tillid til fdevaresikkerheden er faldet enormt p det seneste .
Vi skal selvflgelig stille sikkerheden i frste rkke og forsge at genopbygge offentlighedens tillid .
Specielt de britiske landbrugere erkender , at en tydelig mrkning er den bedste metode til at overbevise bekymrede forbrugere om , at det er sikkert at kbe oksekd .
Parlamentet br gre sit yderste for at sikre , at den offentlige sundhed og sikkerhed str verst p dagsordenen .
Forbrugerne kan kun overbevises om , at fdevaresikkerheden prioriteres hjt , hvis vi fremmer en tydelig mrkning .
<P>
Det Europiske Rds mde i Lissabon
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg tager nu ordet for sidste gang for at afgive en stemmeforklaring om resultaterne af topmdet i Lissabon .
<P>
Jeg er ikke srlig tilfreds . Jeg havde gerne set , at vores 15 regeringschefer udviste strre slagkraftighed , strre beslutsomhed , strre energi og strre mod .
Jeg havde gerne set , at man p det sociale omrde endelig besluttede sig til at indfre en flles europisk pension i EU .
Nr de europiske borgere bliver gamle , behandler alle regeringerne dem drligt .
Man sprger dem , hvorfor de lever s lnge , og s er det i virkeligheden , fordi man smider deres bidrag og deres penge ud ad vinduet .
De europiske borgere hber og nsker , at Europa med indfrelsen af en flles europisk pension vil vise sig at vre mere kompetent , bedre til at forvalte , mindre dsel og mindre frdsende end de enkelte regeringer .
<SPEAKER ID=98 NAME="Krivine og Vachetta">
Topmdet i Lissabon skulle st i det sociale Europas tegn .
I virkeligheden oplevede vi endnu et af de nyliberale blgeskvulp med det forml at gre EU kampklar til den globale konomiske fejde .
Med lovprisninger af profittnkning , af fleksibilitet p arbejdstagerside og fri konkurrence p alle fronter med privatiseringer og get liberalisering til flge bevgede topmdet sig vk fra sociale og demokratiske rettigheder og lidt nrmere den amerikanske sociale model .
Alt skal privatiseres .
Med alle de socialdemokratiske regeringers billigelse .
<P>
Med lfter om udvidet adgang til Internettet og flere og bedre uddannelsesmuligheder hber EU , at den bitre pille lettere glider ned .
Som kronen p vrket lokkes med fuld beskftigelse i 2010 . Der skal alts skabes 20-30 millioner nye job .
Flles for de mange gyldne lfter er en massiv forgelse af antallet af utrygge ansttelsesforhold , smjob og discountlnninger med konstant trussel om afskedigelse og som bonus en ulighedsbaseret radikal omlgning af det sociale sikringssystem .
Arbejdsgiverne nyder nok en gang godt af urimelige tilskud .
konomisk fornyelse , nuvel . Men opskriften er den nok s velkendte .
<SPEAKER ID=99 NAME="Martin, David">
Det portugisiske formandskab skal lyknskes , fordi det indkaldte til et topmde , hvor der blev fastsat nye strategiske ml for Unionen med hensyn til arbejdslshed , konomiske reformer og social samhrighed i lyset af den nye vidensbaserede konomi .
<P>
Rdet har ret i , at skiftet til en digital vidensbaseret konomi , der fremmes af nye ml og tjenester , vil vre en kraftig motor for vkst , konkurrenceevne og beskftigelse .
Endvidere vil det kunne forbedre miljet samt borgernes livskvalitet .
Det er imidlertid ogs sandt , at et sdant skifte uden aktiv intervention vil ge klften mellem de rige og de fattige .
<P>
Rdet skal sledes have ros for at erkende betydningen af at fremme social integration , for at understrege den almene uddannelses og erhvervsuddannelsens betydning for leve- og arbejdsvilkrene i videnssamfundet , for at fremhve behovet for flere og bedre job samt for at fastsl , at social beskyttelse skal underbygge den vidensbaserede konomis forandring .
<P>
Jeg forstr formandskabets konklusioner sledes , at det bekrfter mlet om , at alle dele af samfundet skal have mulighed for at nyde godt af den nye teknologi .
<SPEAKER ID=100 NAME="Ribeiro e Castro">
Topmdet i Lissabon skabte enorme forventninger .
Nogle s det som " beskftigelsestopmdet " , andre som " topmdet for fornyelses- og videnssamfundet " .
Til sidst s vi det frst og fremmest som " internettopmdet " , for det var dr , at - med en pleonasme - nogle af de mest lovende lfter blev koncentreret .
Gid de m g i opfyldelse .
<P>
Vi kan godt forst forventningerne , men vi vil ogs gerne kunne glde os over de praktiske resultater , der flger .
Dem kan frst fremtiden vise .
Vi vil dog allerede nu beklage visse svagheder .
De forsamlede europiske ledere - de fleste socialdemokrater - kunne ikke modst den forfrende retorik med at love resultater , der ikke s meget afhnger af dem , uden samtidig at forpligte sig p det , der virkelig er deres opgave , nemlig de midler , der skal til , for at vi kan n de resultater .
Vi vil sledes gerne se en strre indsats p to afgrende punkter : en nedbringelse af skattetrykket p lnarbejde og effektiv deregulering og afbureaukratisering , der stimulerer ivrksttere og fremmer vksten .
Det er rigtigt , at den " europiske sociale model " skal forsvares , men dette forsvar m ikke fres sledes , at det bremser den konomiske dynamik og sledes ogs selve denne models konkrete fremtid og kvalitet .
Dt er meningen med den mde , hvorp vi har stemt , og med de ndringsforslag , som vi har stillet .
<SPEAKER ID=101 NAME="Theonas">
( GUE / NGL ) , skriftlig . ( EL ) Det eneste , som topmdet i Lissabon , som kun med en eufemisme kan kaldes et " topmde om beskftigelsen " , til trods for de hjlydte proklamationer , som fulgte det , opnede , var at g endnu et skridt i retning af at ndre beskftigelsen til beskftigelsesgrad , af at gendefinere begrebet " lnarbejder " , af at deregulere de arbejdsmssige relationer og rettigheder p en sdan mde , at det p den for storkapitalen bedste mde kommer til at tjene den berygtede " Nye konomi " , det vil sige det nye tilnavn til den gamle og kendte , men endnu mere rendyrkede og hrde konomiske og sociale liberalisme .
<P>
Under den vidtlftige overskrift " modernisering af den europiske socialmodel med investering i mennesket " fremlgges med den strste kynisme storkapitalens krav om strre profit som middel til at " styrke beskftigelsen " : En styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne gennem en mindskelse af lnomkostningerne , en fuld liberalisering og fleksibilitet af arbejdsmarkedet , en styrkelse af de uformelle former for beskftigelse , en revision af de sociale sikringssystemer og en provokerende knusning af enhver form for velfrdsstat , der stadig mtte eksistere .
Dette er ikke en " investering i mennesket " , sdan som topmdet pstr .
Det er en fremmedgrelse af mennesket til fordel for markedet , en underkastelse af lnarbejderne under de finansielle kreditkriterier og krav , en underkastelse af socialstaten under den nominelle konvergens ' og MU ' ens indekser og kriterier .
<P>
Det , som retningslinjerne for konomi- og socialpolitikken i Lissabon fremmer , det , som forberedes i praksis for lnarbejderne , og som serveres bag pseudobetegnelsen " modernisering " - med henblik p at " f pillen til at glide lettere ned " , med henblik p at vildlede lnarbejderne og begrnse de samfundsmssige reaktioner mod EU ' s arbejderfjendske og folkefjendske finans- og socialpolitik - er et mindste fattigdomsniveau og ikke et mindste velstandsniveau .
" Den Nye konomi " prver intenst at skabe et bredt lag af " fattige med beskftigelse " gennem usle lnninger og begrnsede rettigheder til sikring og pleje , og som er ndt til at skifte arbejde alt efter det hmningslse markeds forgodtbefindende og lovene for den virkelige storkapitals ulovlige interesser .
<P>
EU viser ikke interesse for at bekmpe arbejdslsheden og fremme og styrke en fast og fuld beskftigelse .
Tvrtimod er den i gang - og det i hurtigt tempo - med at tvinge lnarbejderne til at leve under et system med fuld og permanent usikkerhed .
I vrigt erklres det frimodigt i formandskabets konklusioner , at man nsker at " forbedre beskftigelsesgraden " , og for at tjene dette forml fremfres i jernlnker bde informationssamfundet og uddannelsen som redskaber til at styrke delbeskftigelsen , fjernarbejde og det tilpassede arbejde .
<P>
Velstanden er bestemt for storkapitalen , for hvem der bner sig en strlende rens slagmark , eftersom man for at tilfredsstille dens krav om " et fuldt ud funktionelt indre marked " og strre konkurrenceevne over for USA fremmer en total overfrsel af den internationale konkurrences pressioner over p arbejdsmarkedet , fremskynder liberaliseringen og de skaldte " strukturelle ndringer " ( privatiseringer og markedsliberalisering ) af vitale omrder ssom energi- , telekommunikations- , post- , transport- , vandforsyningsomrdet o.a. I stedet for at der fres kontrol med dem , bliver det endnu lettere at gennemfre omstruktureringer , fusioner og ndrede virksomhedsanlg , hvilket frer til tusindvis af afskedigelser .
Man reducerer de offentlige og sociale investeringer , man undergraver systematisk de lige muligheder og bekmpelsen af enhver form for forskelsbehandling , som har forbindelse med adgangen til beskftigelse og de arbejdsmssige relationer , og man opprioritere alt det , som tjener kapitalens interesse efter " konomisk rentabilitet ved arbejdet " , det vil sige lave lnninger , manglende social beskyttelse , smidighed og ls tilknytning til arbejdet , konstant udelukkelse af kvinder , unge og personer med srlige behov fra arbejdsmarkedet .
<P>
De over 60 millioner personer , der er ofre for langtidsarbejdslshed , massefattigdom og social udelukkelse , samt alle de europiske lnarbejdere kan ikke vre " tilpasningsdygtige " , " solidariske " , " lydige " og " samarbejdsvillige " over for sdanne valg .
Man kommer til at se dem rebelske , kompromislse og ubjelige , mens de kmper for og strber efter fuld og fast beskftigelse , en socialpolitik , der indeholder sikkerhed , sundhed , pension , beskyttelse af de arbejdslse , virkelige lige muligheder , en kvalitativ uddannelse og en virkelig erhvervsefteruddannelse .
<P>
Det eneste , som man kunne vre enig med Lissabon-erklringerne i , er , at " menneskene er Europas mest vrdifulde kapital " . Men disse mennesker har blot ikke til sinds at " blive realiseret " p de internationale kapitalmarkeder eller at blive ofret for at sikre monopolerne en kraftig vkst i deres profitter .
Denne kapital er og vil vise sig at vre vrdifuld i kampen for et socialt , demokratisk og solidarisk Europa , et Europa med fred , fremgang og socialisme .
<P>
EU / Afrika-topmdet ( Kairo )
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Hr. formand , jeg har stemt imod beslutningsforslaget om topmdet EU / Afrika , og det har jeg flere grunde til .
Jeg gr det frst og fremmest , fordi jeg ikke i mdets konklusioner har fundet nogen nvnevrdig omtale af sprgsmlet om overholdelse af menneskerettighederne i Afrika , fremme af uafhngige retssystemer , og konkret har bemrket , at teksten undlader at omtale , at der i Angola i sidste uge fandt endnu et brutalt angreb sted p ytrings- og pressefriheden , vrdier , som EU jo stter s hjt .
<P>
To journalister og menneskeretsaktivister - Rafael Marques og Aguiar dos Santos - er af en domstol i Luanda blevet idmt ubetinget fngselsstraf og til at betale erstatning alene for i en avisartikel at have kritiseret Angolas prsident , Jos Eduardo dos Santos .
Enhver retsstats mest elementre bestemmelser om anklagedes rettigheder blev krnket for disse journalisters vedkommende , bl.a. fordi advokaten Rafael Marques ikke mtte vre til stede under domsafsigelsen , og fordi de ikke mtte fremlgge bevis for deres pstande med den begrundelse , at det drejede sig om prsidentens person .
<P>
Ud fra den opfattelse , at en reaktion er ndvendig fra det internationale samfund og ansvarlige europiske politikeres side over for det klima af intolerance og konstant mangel p respekt for menneskerettighederne i Angola , kan jeg ikke lade vre med frste gang , hvor de euro-afrikanske forhold diskuteres i Europa-Parlamentet , endnu en gang at protestere voldsomt mod dette overgreb mod ytringsfriheden fra de angolanske myndigheders side .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne benytte lejligheden til at bede Rdet - helt konkret dets formandskab - og formanden for Europa-Parlamentet om p baggrund af de her beskrevne forhold og den omstndighed , at Parlamentet for nylig har vedtaget en resolution om ytrings- og pressefrihed i Angola , der fordmmer de overgreb , som har fundet sted , at bruge alle til rdighed stende midler til at lgge pres p de angolanske myndigheder , s de genopretter retsstatens principper samt frihed og fred i landet og p den mde gr en ende p lidelserne hos et folk , der har lige s stor ret som ethvert andet til menneskelig vrdighed og lykke .

<SPEAKER ID=103 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
I den hjtidelige erklring fra det frste EU / Afrika-topmde , der blev afholdt i Kairo , ppeges det , at der i rhundreder har eksisteret nre bnd mellem Afrika og Europa beroende p flles vrdier , herunder nsket om en styrkelse af demokratiet .
<P>
Nr vi ved , at de omhandlede rhundreder kendetegnes ved slaveri , massakrer , tvangsarbejde , udplyndring , erobringer og kolonivlde , hvor de rige europiske lande har udsuget det afrikanske kontinent , m man sprge sig selv , hvori den strste gemenhed bestr . I de imperialistiske landes og disses reprsentanters hovmod ?
Eller i de afrikanske statslederes lidet glorvrdige accept af en sdan erklring , som de pberber sig at have underskrevet p det afrikanske folks vegne ?
<P>
Vores solidaritetsflelse er rettet mod de afrikanske folk , som har bragt store ofre til de herskende klasser i Europa . Det rkker ikke at eftergive en gld , som for lngst og til overml er tilbagebetalt .
Et oprigtigt samarbejde med Afrika m uomgeligt tage udgangspunkt i en tilbagelevering af alt , hvad vi gennem et rhundredes koloniherredmme har bervet det afrikanske kontinents befolkning , og ogs i dag fortsat berver dem .
<P>
Et oprigtigt og ligevrdigt samarbejde forudstter , at samarbejdspartnerne frigres fra de store industri- og bankkoncerners jerngreb , idet sidstnvnte i dag beriger sig gennem udnyttelse af arbejdende klasser p begge kontinenter .
<P>
Vi har p denne baggrund stemt imod det flles beslutningsforslag , hvori der udtrykkes glde over topmdet i Kairo . Men vi har stemt for det ene ndringsforslag , som indeholder konkrete forslag .
<SPEAKER ID=104 NAME="Krivine og Vachetta">
Topmdet i Kairo er det frste mde mellem EU og hele det afrikanske kontinent .
Ikke desto mindre opretholder EU en skelnen mellem Middelhavslandene og det vrige Afrika .
I en nykolonialistisk overgangsperiode sger EU at gennemtvinge en model , der bygger p en nyliberal tankegang , hvor lsenet er liberalisering og strukturelle tilpasninger .
Det bermmelige ligevrdige partnerskab har i virkeligheden til forml at minde afrikanerne om , at de er skyldnere og m acceptere de nyliberale vrktjer .
<P>
Man har drftet de forskellige konfliktomrder p det afrikanske kontinent , men ingen er parat til at sttte de pgldende omrder p grund af de vestlige stormagters indbyrdes rivaliseren . Man fordeler interessesfrer eller strides herom .
Nr det glder kampen mod aids , erkender vi , at problemet er ptrngende .
Der ansls en moraliserende tone , men de smukke ord kan ikke skjule de kolde kendsgerninger . Tallene taler deres tydelige sprog , og vi konstaterer , at EU ' s udviklingshjlp til Afrika reduceres , idet de central- og steuropiske lande nu prioriteres hjest .
<P>
At det er lykkedes de afrikanske lande at aftvinge visse EU-lande lfter om gldseftergivelse rokker ikke ved den kendsgerning , at EU fortsat modstter sig et generelt gldseftergivelsesprogram for tredjeverdenslandene , uanset gldsbyrdens skbnesvangre flger for befolkningen .
<P>
Vi er modstandere af programmerne for strukturel tilpasning . Vi slr fortsat til lyd for gldseftergivelse og ligger dermed p linje med Civilsamfundets Forum for Afrika-Europa-relationer ( Forum de la socit civile Afrique-Europe ) , som i marts mned samlede mere end 80 ngo ' er .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Vi har hermed afsluttet stemmeforklaringerne .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.25 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Fru formand , jeg havde bedt om at f ordet til formiddag , det havde vret bedre , men da det ikke var muligt , tager jeg det nu .
<P>
Jeg beklager , at det portugisiske formandskab i formiddags fik et strigsk ildebefindende og forlod salen , hvilket ogs frte til , at det ikke var til stede under afstemningen om de to beslutningsforslag i sager , der srlig havde dets interesse , nemlig topmdet i Lissabon og topmdet EU / Afrika .
<P>
Jeg m som portugiser og som europaparlamentariker beklage , at det portugisiske formandskab blander de holdninger , som det har taget som regering , hvad angr de bilaterale forbindelser til strig , sammen med det ansvar , som det skal ptage sig og udve , nr det str i spidsen for Rdets institutioner .
Og da vi alle har vret til stede , undtagen en politisk gruppe , der ogs p et tidspunkt forlod mdesalen , m jeg beklage , at det portugisiske formandskab ogs har indtaget en holdning , der bringer det sammen med en politisk gruppe , der netop har Parlamentets friskeste totalitre hukommelse .
<P>
Jeg m ogs , loyalt og respektfuldt , kritisere den adfrd , som formanden for Europa-Parlamentet har udvist .
Jeg respekterer hende srdeles meget , men jeg synes , at hun ogs skal respektere os .
Det mener jeg alts ikke , at hun har gjort .
Jeg finder , at formanden har overskredet protokollens regler , og at hun m forst , at det at vre formand for Europa-Parlamentet ikke er at vre leder for flertallet .
Hun reprsenterer institutionen og m agere og udtale sig i Parlamentet med respekt for de forskellige holdninger , der gr sig gldende her .
Hun er ikke leder af flertallet , og af den grund kan jeg ikke undlade at fremfre min protest .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Kre kollega , Deres bemrkninger vil selvsagt tilg svel Rdet som formanden .
<CHAPTER ID=4>
Regeringskonferencen ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A5-0086 / 2000 ) af Dimitrakopoulos og Leinen for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om Europa-Parlamentets forslag til regeringskonferencen ( 14094 / 1999 - C5-0341 / 1999 - 1999 / 0825 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Segni">
Fru formand , i morgen stemmer jeg for Dimitrakopoulos ' og Leinens betnkning .
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har efter min mening gjort et godt stykke arbejde og givet udtryk for en dristig og modig holdning til nogle af sprgsmlene i forbindelse med traktatreformen .
Hvis jeg skal sige min mening om EU-sagens samlede forlb , m jeg dog sige , at jeg er rdvild og bekymret .
Det nytter ikke noget , at vi stikker hovedet i busken , for der er nogle klare kendsgerninger i disse dage - nogle af dem er p opsigtsvkkende vis eksploderet i den politiske debat netop i de sidste par uger - som viser , at den omfatttende tvivl , tven og frygt , man havde givet udtryk for , i virkeligheden er gte nok .
<P>
Ud fra dette synspunkt er den artikel meget sigende , som de to opfindere af den europiske valutaslange , nemlig Schmidt og Giscard d ' Estaing , skrev for et par dage siden til Le Figaro , og som i bund og grund indeholder en konstatering , Delors allerede har foretaget tidligere . Denne konstatering gentages p en meget ligefrem og udtrykkelig mde : Uden en gennemgribende reform af institutionerne vil Det Europiske Fllesskab hurtigt blive omdannet til et frihandelsomrde .
<P>
Der er visse beslutninger , som jeg personligt mener er strkt forhastede eller ligefrem ubesindige , f.eks. forslaget om at lade Tyrkiet f adgang til Fllesskabet - Tyrkiet er et land , som jeg respekterer , og som br respekteres , selv om det adskiller sig strkt fra Fllesskabet , ikke bare p det historiske , kulturelle og politiske plan , men ogs med hensyn til statsopfattelsen , for slet ikke at tale om menneskerettighedssprgsmlet - og disse beslutninger giver indtryk af og er et varsel om en organisation , der hele tiden bliver mere konomisk end politisk .
<P>
Der er flgende alternativ : Hvis ikke de lande , der har stiftet Fllesskabet , begynder at g i en anden retning , vil vi langsomt , men sikkert vre dmt til at opgive ethvert hb .
Der er ikke engang tale om , at vi skal overveje en anden form for stat , for det er historien , der udvikler sig anderledes .
Det Europa , som vi europatilhngere nsker , er et staternes Europa , og det burde sledes ikke bekymre dem , som den nationale identitet med rette ligger p sinde i dag .
Der er ingen , som nsker at fjerne staterne , men det glder om at tilpasse alle disse nationale situationer - der efterhnden ikke kan klare de aktuelle udfordringer lngere - til et strre hele .
<P>
Jeg vil ogs gerne kort komme ind p det hrde angreb , formand Prodi var udsat for , ikke bare fra pressens side , men ogs fra politisk side .
Ogs i dette tilflde nytter det ikke noget at stikke hovedet i busken .
Jeg nsker ikke at dmme Kommissionens formand , for det er ikke det rette jeblik , men jeg tror , at man retter et skarpt angreb p Kommissionens linje , der har vret en fremskridtsvenlig og ben linje , og som til tider mske har vret lidt for optimistisk , men hvor man uden tvivl er get fremad .
<P>
Fru formand , eftersom jeg her i salen henvender mig til kommissr Barnier , som vi har haft lejlighed til at mdes med mange gange , ogs under mder , der fandt sted i en mere snver kreds , er jeg optimistisk med hensyn til forhandlingen i morgen , men pessimistisk , nr det glder Europas udvikling p langt og mellemlangt sigt .
Jeg tror , at Parlamentet vil skulle foretage nogle modige og beslutsomme handlinger , der er meget vigtigere end en beslutning , hvis man ikke udvider dagsordenen - hvilket jeg frygter - og hvis den overdrevne forsigtighed til sidst frer til det , som det ser ud til i dag , nemlig en konference , hvor man njes med at justere lidt p traktaterne uden at foretage en gennemgribende ndring af dem .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Fru formand , set fra et budgetmssigt synspunkt bliver det mere og mere ndvendigt at tilpasse traktaten til proceduren .
Integrationen af de finansielle overslag i traktaten bliver sledes en finansiel plan p mellemlangt sigt , som Europa-Parlamentet og Rdet bliver enige om .
Denne integration vil bringe meget mere stabilitet , ligesom den vil bringe juridisk sikkerhed , som hr . Colom i Naval , der er fast ordfrer for de finansielle overslag , talte om her til morgen .
Vi m huske , at proceduren for de finansielle overslag har bragt fred og stabilitet i Den Europiske Unions budget .
<P>
Imidlertid krver Europa-Parlamentet , at denne integration af de finansielle overslag i traktaten ud over stabilitet medtager tilstrkkelig fleksibilitet til at lette revisionen heraf , nr det er ndvendigt .
Hvis ikke , risikerer vi at forveksle de finansielle overslag med rlige budgetter .
Og denne forvirring vil r efter r fre til en konflikt .
<P>
Hvad angr bevillingens klassificering , hvilket er et andet gammelt krav fra Europa-Parlamentet , skal vi finde det institutionelle balancepunkt , som kombinerer Europa-Parlamentets anmodninger om at f strre medbestemmelse , hvad angr budgettet , med forsvaret af den privilegerede karakter for visse bevillinger , som danner grundlag for den konomiske og sociale samhrighed i Den Europiske Union .
<P>
Europa-Parlamentet nsker ikke , at fllesskabsbudgettet skal finansieres med medlemsstaternes bidrag , men med egne indtgter .
Derp hviler fremtiden for Den Europiske Unions skatte- og budgetselvstndighed og til dels ogs Den Europiske Unions egen politiske selvstndighed .
Men vi m huske , at hvis vi nsker , at Den Europiske Union skal have et selvstndigt finansieringssystem , s br vi samtidig udarbejde et retfrdigt skattesystem .
Den progressive beskatning br ikke alene baseres p bevillingerne .
Fr eller senere bliver vi ndt til at g i gang med den ndvendige progressivitet i de egne indtgter som grundlag for et sdant retfrdigt skattesystem .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Fru formand , vi er normalt meget kritiske over for Kommissionen og Rdet , nr de ikke er til stede under vores forhandlinger .
Tillad mig derfor at komme med en ironisk selvkritik , nr det glder Parlamentet , for de to ordfrere burde i det mindste have vret til stede , nr vi nu forhandler om de betnkninger , de har indgivet .
Jeg er godt klar over , at sdanne dage er meget anstrengende for alle , men pligten gr forud for alt andet .
<P>
Jeg lyttede til hr . Segnis indlg .
Da jeg selvflgelig har den fordel , at vi taler samme sprog , kunne jeg forst , at han ikke talte p vegne af Gruppen Union for Nationernes Europa , der har en helt anden opfattelse end den , som han gav udtryk for , og som jeg er enig i .
Vi str over for en historisk lejlighed , hvor der er en stor risiko , men hvor der ogs er nogle meget store muligheder .
Vi skal vide , at vi ved denne historiske lejlighed kan udvide nogle flles vrdier og ikke bare foretage en geografisk og omrdemssig udvidelse af en moderne konomi , der har forbedret vores befolkningers levevilkr .
Det er heri , den egentlige udfordring ligger !
Udvidelsen er derfor en lejlighed til at ndre reglerne for vores mde at arbejde p . Disse regler skal vre baseret p strre gennemsigtighed og sikkerhed for borgernes rettigheder , og de skal ligeledes vre mere effektive p det beslutningsmssige plan .
Det grundlggende krav , som vi rejser , er , at enstemmighed kun skal anvendes , nr der er tale om forfatningssprgsml , og at beslutningerne skal trffes med kvalificeret flertal , nr det drejer sig om andre sprgsml .
<P>
I de par sekunder , jeg har tilbage , vi jeg gerne henvise til punkt 51 , hvor det foresls , at vi sammen med de nationale parlamenter overvejer muligheden for en interparlamentarisk konference om EU ' s fremtidige strategier .
Ud fra dette synspunkt er det klart , at vores formand og det franske formandskab har et srligt ansvar .
Jeg er overbevist om , at denne lejlighed til at lade reprsentanter for bde EU-landenes og ansgerlandenes nationale parlamenter mdes for at drfte de fremtidige strategier og konsekvenserne for regeringskonferencen er en lejlighed , vi ikke m g glip af .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Fru formand , hvorfor er klften mellem Europa-Parlamentet og de europiske regeringer s stor ?
Der foreligger et udmrket beslutningsforslag , som peger p de mange ndvendige reformer .
Flertalsafgrelser som hovedregel samt styrkelse af Kommissionen og Europa-Parlamentet er faktisk uundvrligt for at f den udvidede Union til at fungere .
Fleksibelt samarbejde skal have strre spillerum , og hver medlemsstat skal beholde en kommissr .
<P>
Desvrre er de mange gode forslag fra Parlamentet i modstrid med regeringernes beredvillighed til at udvide dagsordenen for regeringskonferencen og opn kompromiser .
Hvis de europiske regeringer ikke i tide ndrer deres holdning , resulterer regeringskonferencen i Nice i en traktat , som garanterer en lammelse af Unionen efter udvidelsen .
Mange europiske regeringsledere har i de forlbne r gjort deres befolkning opmrksom p , at Den Europiske Union fr for stor magt , er for bureaukratisk og fjerner for megen national suvernitet .
De har bidraget til en atmosfre med skepsis over for Europa og kompromislshed .
<P>
Samtidig besluttede de samme politikere at foretage en kraftig udvidelse , og denne tvinger til reformer , som man netop frst havde erklret for tabu .
Sledes er mange europiske politikere blevet fanget i deres egen retorik .
Hvis de europiske regeringsledere mener det alvorligt med de nye tiltrdelser , m de have politisk mod til at g med til vidtrkkende reformer .
Vi er et parlament .
Hvis regeringerne kan mindske klften med Parlamentet , kan de i sidste instans mindske klften med deres egen befolkning .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Onesta">
Fru formand , jeg vil gerne trkke nogle af de tal frem , der skjuler sig i denne betnkning .
<P>
Frste tal : 700 .
Det er ikke i sig selv foruroligende , at antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet nskes begrnset til 700 , men det er problematisk , nr Europa-Parlamentet skal bevares som en reprsentativ forsamling .
Sm lande marginaliseres , og i de strste lande indfres hje sprregrnser med den konsekvens , at dele af den europiske befolkning ikke lngere vil vre sikret reprsentation i Europa-Parlamentet ene og alene p grund af et uhensigtsmssigt valgsystem .
Vi m understrege , at Europa-Parlamentets fornemste opgave bestr i at vre folkets reprsentant , at vre reprsentant for det europiske folk i dets mangfoldighed .
<P>
Andet tal : To tredjedele .
To tredjedele af stemmerne , det er det flertal , der krves for at udtrykke mistillid til Kommissionen .
Det strenge krav om to tredjedele af stemmerne er beklageligt og uhrt .
Kan nogen europisk regering mske prale af p samme vis ganske ustraffet at kunne unddrage sig parlamentarisk kontrol ?
Vi br sikre , at der er symmetri , nr det glder formalia .
Nr simpelt flertal er tilstrkkeligt for at godkende Kommissionen , m samme flertal vre tilstrkkeligt for at udtrykke mistillid til Kommissionen .
Hvad folkets reprsentanter har gjort , m de ogs kunne gre ugjort .
Det er grundprincippet overalt og br ogs vre grundprincippet i EU .
<P>
Tredje og sidste tal : 2009 .
Det foresls i betnkningen , at Europa-Parlamentets medlemmer ved valget i 2009 opstilles p transnationale lister . Kre kolleger , vi m vre konsekvente p dette punkt .
Enten mener Europa-Parlamentet , at dette ikke er nogen hensigtsmssig lsning , og i s fald m vi afvise forslaget , ogs i 2009 . Eller ogs mener Europa-Parlamentet , som vores gruppe , at transnationale lister er en forudstning for reelt at f etableret politiske grupper p europisk plan , og i s fald br vi bne for denne vigtige politiske debat allerede i forbindelse med valget i 2004 .
I modsat fald viser vi ikke den forndne klarsynethed og det forndne ambitionsniveau .
<P>
Klarsynethed og hjt ambitionsniveau synes i vrigt heller ikke at kendetegne den foreliggende betnkning .
Betnkningen er ikke ubrugelig , men den er utilstrkkelig i forhold til de udfordringer , vi str over for .
I takt med at EU ndrer strrelse , br EU ogs ndre karakter . Europa m bygge nyt , ikke blot trimme det bestende .
Regeringskonferencen er et beskedent initiativ , som under ingen omstndigheder kan munde ud i en forfatning , men i bedste fald betegne et skridt i den retning .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Fru formand , kre kolleger , lad os g tilbage til begyndelsen . Hvorfor er EU anderledes ?
Igennem rhundreder har vi mange gange set , at nogle stater har forsgt at herske over andre .
Iderne bag har godt nok vret forskellige afhngigt af tider og interesser , men systemet har vret det samme . Nogles overmagt , andres undertrykkelse .
Vi har haft rhundreder med krige , adskillige gange delggelse og ruin .
Mange gange har vi skullet begynde helt forfra . Sidste gang tog Europa denne opgave p sig .
Hvori er den forskellig ? I alt .
Det er et system , der hviler p alles gensidige frihed i stedet for p nogles overherredmme .
Det er en ramme , som hviler p en kontrakt mellem nationer , ikke p et diktat til nationerne .
Det er netop dt : en varig kontrakt mellem frie og suverne stater , mellem ligemnd .
Der har ikke vret skiftende flertal , der har vret kontraktens stabile regler , der har vret det forhold , at vi alle har vret mindretal .
Hemmeligheden bag den fred og det fremskridt uden lige , som vi har fet , ligger dr .
P hvilket grundlag ? P den ene side en flles menneskerettighedskultur , demokrati , retsstat , marked ; p den anden , nje gensidig respekt , hvor ingen af staterne trdes p .
Med hvilke redskaber ? En regel for formen : enstemmighed , eller , i det mindste , bred enighed , og en regel for indholdet : konkret tilnrmelsespolitik , fremme af konomisk og social samhrighed .
Og til hvilken pris ? Smnd en meget beskeden pris for s store resultater !
<P>
Vi m udvise tlmodighed over for hinanden , tlmodighed over for den tid , der tager for Europa at bevge sig videre p den mde , og vi m frem for alt ikke falde for den gamle fristelse til at ville ptvinge hinanden noget og bryde kontrakten mellem ligemnd .
Det har aldrig frt os til nogen union . At stte pris p iden om en union i Europa er at se virkeligheden i jnene og ikke at gennemtvinge en pseudo-oplyst filosofi .
De spilleregler , som med succes har frt os s langt , har man ingen ret til at delgge .
<P>
Beslutningsforslaget er efter min opfattelse udtryk for en farlig antieuropisk afvigelse , der fuldstndig delgger ligevgten .
For mit eget land , Portugal , ville det vre en katastrofe , og det ville det ogs vre for de andre mindre og mellemstore lande . For Europa som helhed , krise eller brud .
Der kan ikke vre tale om et Europa , hvor frre bestemmer over flere .
Der kan ikke vre tale om et Europa , hvor man bliver vred , men ikke lytter . Der kan ikke vre tale om et Europa , der vil erstatte en traktat mellem stater med en forfatning over stater .
Vi vil have et Europa , der tilbyder et rum , ikke et Europa , der udgr en spndetrje .
<P>
Kun et afsluttende ord om den transnationale id om europiske partier .
Her er et vidnesbyrd : Jeg er konservativ kristdemokrat . Mit parti , CDS-PP , var med til at grundlgge PPE .
For nogle r siden blev vi smidt ud af PPE .
Hvorfor ? Fordi vi forsvarede en folkeafstemning om Maastricht .
Nu er de tidligere strigske kammerater fra Den Kristelig-Demokratiske Union i vanskeligheder . Hvorfor ?
P grund af et valg i strig . En forbavsende opfattelse af demokrati !
Vi skal passe p , for den blinde fderalisme delgger dt med sine hnder , som den forkynder med sin mund . Hvorfor ?
Den tragter efter at bestemme , og den glemmer partnerskabet . Dn vej skal vi ikke g .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Fru formand , mine damer og herrer , det afgrende for mig , og jeg tror for de fleste af kollegerne , er , om der ved regeringskonferencens slutning forelgges et koncept , som skaber forudstningerne for at befste vores eget fundament og optage yderligere 12 stater .
<P>
Nr jeg lytter til den lbende drftelse og ser den modstand , der i de forlbne mneder har vret i Rdet , som nppe vil g videre end til de tre endnu ikke afklarede punkter , opfatter jeg det som hykleri , at der samtidig fres forhandlinger med ansgerlandene .
Udtalelsen fra Rdets formand Gama i dag indgyder mig en smule mere hb , men jeg kan endnu ikke se nogen politisk vilje hos de vrige medlemsstater .
<P>
Vores ml skal vre at give Europa-Parlamentets reprsentanter p regeringskonferencen et klart forhandlingsmandat med , der s tillige er vores mlestok for vurderingen af resultaterne af regeringskonferencen . Vsentlige punkter er set ud fra mit synspunkt en entydig bestemmelse om den proportionale sammenstning af et fremtidigt Europa-Parlament med maksimalt 700 medlemmer .
Forgelsen af antallet af flertalsafgrelser i Rdet skal som konsekvens have Europa-Parlamentets medbestemmelse . Rdets mder skal vre offentlige , nr det optrder som lovgivende magt .
Vi har brug for en klar afgrnsning s snart som muligt af befjelserne p europisk og p nationalt plan .
<P>
Jeg beklager dybt Rdets selvforskyldte krise .
Jeg vil gerne sprge Rdet om , hvorledes det uden retsgrundlag vil klare det kunststykke at holde en medlemsstat ude fra at deltage i drftelser , mens det p den anden side i forbindelse med traktatndringer igen fr brug for denne stat , nr der skal vre enstemmighed i Rdet .
<P>
Jeg kan ikke stemme for kravet i betnkningens punkt 29 om at gre det nemmere at udelukke en medlemsstat .
Ved afstemningen i morgen om den foreliggende beslutning vil min stemme afhnge af resultatet af afstemningerne om disse punkter .

<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Fru formand , regeringskonferencen burde forberede reformen af EU , sledes at vi kan gennemfre den ivrksatte udvidelse i sin helhed .
Nr man tnker p udvidelsen , er det vigtigske i Dimitrakopoulos- og Leinen-betnkningen en forgelse af fleksibiliteten .
Kun en intern differentiering af EU kan skabe forudstningerne for en omfattende udvidelse af den .
<P>
Det er vigtigt , at man i betnkningen foreslr at gre et tttere samarbejde lettere .
Den liberale gruppe har foreslet , at fleksibilitetsprincippet ogs skal gennemfers i form af et mere rummeligt samarbejde for de lande , der ikke kan eller ikke nsker at godkende Unionens statut i sin helhed .
Dette ville lette og fremskynde en udvidelse af Unionen .
<P>
I sine ndringsforslag konstaterer den liberale gruppe , at fleksibilitet kan fre til en bredere koncentrisk Union , som har en kerne af forbundsstater og en mindre integreret ydre cirkel .
P dette tidspunkt er der ikke behov for at tage detaljeret stilling til , hvorledes Unionen br differentieres .
Nu er det nok , at vi skaber de institutionelle rammer , for at svel en uddybning som en udvidelse af Unionen kan gennemfres i praksis .
Jeg hber , at den liberale gruppes ndringsforslag 154 vedrrende en forgelse af fleksibiliteten bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Fru formand , EU pbegynder den ndvendige udvidelsesproces med 13 nye lande uden at definere , hvad Unionen er , og ogs uden at vide , hvor stor den bliver , i en situation prget af uvished , der kan fre til oplsning af dens politiske karakter , sledes at den definitivt bliver forstet som Unionen af regeringer for stater , der mangler de midler , som de skulle have til at lse deres interne problemer med social samhrighed og ligevgt mellem landsdelene og til at placere sig i verden med hele sin politiske og konomiske vgt .
<P>
Som europaparlamentariker fra den galiciske nation og som borger i Europa vil jeg gerne give udtryk for min uenighed i forhold til Kommissionens lovgivningsinitiativ , en uenighed , der ikke s meget gr p de sprgsml , det omhandler , som de grundlggende mangler , som Parlamentet endnu kan udbedre .
<P>
Hvordan kan dette Parlament , der reprsenterer alle borgere , forbyde sig selv at have det fulde lovgivningsinitiativ ?
Hvordan kan vi i den samme forbindelse ikke g ind for , at kommissionsformanden skal vlges blandt medlemmerne ?
Hvorfor anerkender vi ikke nationaliteternes , de fdererede staters og de selvstyrende omrders lovgivningsbefjelser i forhold til Unionen ?
Hvordan kan vi forkaste , at der oprettes en europisk beskftigelsespolitik tilknyttet strukturfondpolitikken ?
Disse sprgsml , fru formand , skal vise nogle af de alvorlige mangler i lovforslaget om reform af traktaterne .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Fru formand , udvidelsen mod st er EU ' s vigtigste emne for fremtiden .
De svenske kristdemokrater mener , at Europa-Parlamentet skal ndre et par punkter i det forslag , som nu er blevet godkendt af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Jeg vil koncentrere mig om disse .
<P>

1 ) n kommissr pr. medlemsstat .
<P>
Dette drejer sig om Kommissionens legitimitet , folkelige forankring og fremtid .
Hvis der i fremtiden ikke er en kommissr pr. medlemsstat , vil Ministerrdet mske overtage den rolle , som Kommissionen spiller i dag .
<P>
2 ) Seks parlamentsmedlemmer pr. medlemsstat , som afspejler den politiske mangfoldighed og bredden i hvert medlemsland .
<P>
Dette er isr vigtigt , hvis stater som Estland , Letland og Litauen samt Slovenien bliver medlemmer af Den Europiske Union efter tidligere at have vret ufrivillige medlemmer af Sovjetunionen og Jugoslavien .
<P>
3 ) Ingen paneuropiske lister .


<P>
Afstanden til vlgerne bliver for stor .
<P>
4 ) En mere fleksibel indstilling til maksimalt 700 medlemmer i Europa-Parlamentet .
<P>
5 ) Ingen EU-finansiering af partier , som opererer p europisk niveau .
<P>
Dette er en forkert anvendelse af pengene og skaber stor plads for vilkrlighed . Partifinansiering kan misbruges .
Det ved vi i dagens Europa .
<P>
6 ) Det kvalificerede flertal i Det Europiske Rd , som nvnes i punkt 8.1 i resolutionen , skal vre to tredjedeles flertal - ikke simpelt flertal .
<P>
7 ) Udelukkelse af en medlemsstat skal besluttes enstemmigt uden deltagelse af den berrte stat .
<P>
Udelukkelse er en alvorlig foranstaltning .
<P>
8 ) EU skal ogs i fremtiden vre afhngig af medlemsstaterne med hensyn til finansiering .
<P>
9 ) Der findes ingen skrivelse om subsidiaritetsprincippet og en tydelig kompetencefordeling .
<P>
Der er brug for en sdan skrivelse .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , hr. reprsentant for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , hvilke udfordringer str vi over for i forbindelse med den omhandlede regeringskonference ?
Frst og fremmest drejer det sig tydeligvis om vilkrene for beslutningsprocessen i EU .
Vi lgger derfor stor vgt p sprgsmlet om en udvidelse af det omrde , inden for hvilket der trffes afgrelser med kvalificeret flertal .
<P>
Var vi sikre p , at der fremover ville kunne trffes afgrelser med kvalificeret flertal p alle omrder , ville vi ikke have rejst sprgsmlet om det tttere indbyrdes samarbejde .
Vi m imidlertid konstatere , at vi givetvis fortsat vil have brug for dette redskab .
Vi gav udtryk for dette synspunkt , da Europa-Parlamentet frste gang udtalte sig i denne sag , og jeg tror , vi har ydet vores bidrag til , at disse toner har vundet genklang blandt stats- og regeringscheferne .
Dette glder os naturligvis .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne henvende mig specielt til de medlemmer , som mener , at tttere indbyrdes samarbejde indebrer en risiko for , at der udvikler sig en unsket sammenspisthed de store medlemsstater imellem .
Efter min mening har alle EU ' s medlemsstater interesse i , at enhver form for tttere indbyrdes samarbejde etableres inden for EU ' s rammer og respekterer EU ' s retssystem og EU ' s institutioner .
Lad os derfor tillade , at der kan etableres tttere indbyrdes samarbejde , sfremt en tredjedel af medlemsstaterne deltager heri eller er berrt heraf . Og lad os tillade , at der i disse fora trffes afgrelser med kvalificeret flertal med samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet .
Det reelle sprgsml , der m rejses i tilknytning til det fremtidige samarbejde , er imidlertid , hvordan vi sikrer en demokratisk kontrol med disse fora for tttere indbyrdes samarbejde . Europa-Parlamentet br i denne henseende spille en fremtrdende rolle .
<P>
Jeg forstr ogs , at regeringskonferencen overvejer emneomrderne . Det glder mig .
Diskussionen nrmer sig dermed sagens kerne . Emnerne vil imidlertid fremg helt naturligt af de vrige drftelser inden for regeringskonferencens rammer .
<P>
Fru formand , tillad mig afslutningsvis endnu en bemrkning . Et ndrb angende udarbejdelsen af charteret om grundlggende rettigheder , som vi nsker indskrevet i traktaten .
Charteret og dets indskrivelse i traktaten er et vsentligt anliggende . Vi oplever , at der vendes op og ned p en rkke vrdier i EU , og i den situation kommer charteret om grundlggende rettigheder som kaldet .
Charteret giver imidlertid kun mening , hvis det indskrives i traktaten , og vel at mrke udformes som et vgtigt bidrag hertil .
Charteret m selvsagt holde sig inden for det mandat , der blev givet i forbindelse med topmdet i Kln . Omvendt m det udnytte dette mandat fuldt ud og omfatte ogs konomiske og sociale rettigheder .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Stockton">
Fru formand , det er en mrkelig , ubehagelig og skizofren betnkning .
Dele af den er helt klart lavet som nyttige forslag til regeringskonferencen , mens andre dele er fromme hb og nsker , der helt sikkert bliver forkastet p regeringskonferencen .
Det er vanskeligt at vurdere , hvor meget af denne skizoide kvalitet , der er udtryk for de to ordfreres holdning .
Hvis det er et udtryk for deres holdning , er jeg sikker p , at jeg kan tilskrive de bedre dele til min ven og kollega hr . Dimitrakopoulos samt de mere usdvanlige dele til hr .
Leinen .
<P>
Flertallet af mine konservative kolleger har imidlertid stemt imod betnkningen , og det vil de ogs gre her i Parlamentet .
Den konservative delegation finder mange af iderne i betnkningen centraliserende , syndikalistiske , overfldige og bagstrberiske .
I stedet for at undersge muligheden for nye , fleksible og gennemgribende tilgange til en udvidet Union p verdensmarkedet giver denne betnkning et klart budskab : Fortst uanfgtet ud af vejen fra Maastricht og Amsterdam !
<P>
Ved at forkaste denne betnkning viser den konservative delegation imidlertid , at den ogs har en skizofren kvalitet , idet den dermed forkaster det udmrkede ndringsforslag fra hr . Duff , der ville give medlemsstaterne , min ven hr .
Perry og andre mulighed for at vlge fra , s Parlamentet kan lade offentlige midler flge sine ord og dermed spare de store udgifter , der er forbundet med de absurde mdeperioder i Strasbourg .
Det er demokratiets og de demokratiske beslutningers natur . De er ofte ogs mrkelige , ubehagelige og skizofrene , men de er trods alt stadig det bedste , vi har .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Fru formand , den foreliggende Dimitrakopoulos- og Leinen-betnkning er bde ambitis og fremsynet . Der er imidlertid to vsentlige mangler , som vi br rde bod p i forbindelse med afstemningen her i plenarforsamlingen .
<P>
For det frste er udbredt anvendelse af dobbelt simpelt flertal ikke noget universalmiddel i forbindelse med den fremtidige europiske integration .
Et sdant ufravigeligt princip risikerer at vkke mishag i medlemsstaterne og blive mdt med afvisning bde i befolkningen og i de nationale parlamenter , nr det glder de mere flsomme emner , som netop er og br behandles som undtagelser .
Vi br i stedet som hidtil sge et kompromis , alle kan acceptere .
Det er et sprgsml om legitimitet og accept .
<P>
For det andet sikrer de befolkningsrige medlemsstater sig en god del af kagen .
Det underliggende princip - en mand en stemme - er uacceptabelt .
Det er ogs i modstrid med traktatens artikel 190 , som bestemmer , at medlemsstaterne skal vre sikret behrig reprsentation .
Det er et sprgsml om lighed og solidaritet .
<P>
Endelig hrer vi endnu en gang pstanden om , at Kommissionen ikke vil kunne fungere med mere 20 medlemmer , uden at der fremfres overbevisende argumenter til sttte herfor .
<P>
Lad os , ogs nr det glder Kommissionen , undg at gre antallet til et ufravigeligt princip .
Skal vi sikre , at de initiativer , der foresls af Kommissionen , opnr bred sttte i alle medlemsstaterne , er det tvrtimod afgrende , at alle er reprsenteret i Kommissionen .
Jeg hber , Europa-Parlamentet ved afstemningen i morgen retter op p disse punkter og fr fjernet enhver tvetydighed .
Skal vores forslag vinde genklang , m vi anlgge en holdning , som er nrmere de politiske realiteter .
Udviklingen standser ikke med den igangvrende regeringskonference .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="de Sarnez">
Fru formand , velfungerende institutioner , som er i indbyrdes balance , er i dag mere end nogensinde fr forudstningen for EU ' s videre udvikling . Jeg takker derfor ordfrerne , Giorgios Dimitrakopoulos og Jo Leinen for den gode indsats , de har ydet i forbindelse med udarbejdelsen af den foreliggende betnkning .
<P>
Vi er i Europa-Parlamentet enige om , at EU ' s udvidelse forudstter institutionelle og politiske reformer .
Vi str i s henseende over for betydelige udfordringer , idet der i befolkningen breder sig en flelse af tvivl og manglende politiske perspektiver .
Den Europiske Union , som Fllesskabernes grundlggere udtnkte og oprettede , m nu udvikle sig og underg betydelige forandringer .
Europa befinder sig ved en korsvej .
Enten slr vi os til tls med ogs fremover blot at vre et frihandelsomrde , eller vi vlger at opbygge en politisk union .
<P>
Men tag ikke fejl . Bliver vi stende midt i vadestedet , er det vrst tnkelige scenario det mest sandsynlige .
Nemlig et Europa med flles mnt , men uden den tilhrende politiske styrke . Et Europa , hvor konkurrencen nationerne imellem p ny vil f frit lb .
Det er p hje tid , at EU fr en egentlig politisk dimension , fr en social dimension og samtidig fr en flles udenrigs- og forsvarspolitik .
Europa-Parlamentets medlemmer br som folkevalgte arbejde for at sikre , at EU ' s institutioner fungerer effektivt og demokratisk .
<P>
Forudstningen for et demokratisk Europa er imidlertid , at folket selv fr mulighed for at bestemme , hvilke principper og regler Unionen skal bygge p .
Det glder mig , at den foreliggende Dimitrakopoulus- og Leinen-betnkning tager hjde for dette nske og foreslr en konstitutionaliseringsproces , som tager sigte p at forenkle og tydeliggre traktaterne .
Efter min opfattelse br vi imidlertid g skridtet videre . Vi har brug for en forfatning , en grundlggende lov , hvis EU skal opfattes som et fuldgyldigt demokrati .
<P>
De institutionelle reformer er sledes ikke blot en forudstning for EU ' s udvidelse . De er en forudstning for EU ' s overlevelse .
Hr. kommissr , jeg hber medlemsstaterne gennemfrer reelle reformer og forstr , hvilke udfordringer regeringskonferencen str over for , sledes at det 21. rhundrede bliver Europas rhundrede .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="NL" NAME="van den Berg">
Fru formand , frst og fremmest vil jeg takke de to ordfrere .
Den nederlandske socialdemokratiske delegation har srdeles aktivt beskftiget sig med regeringskonferencen , inden den startede .
Vi har frt store offentlige debatter i Nederlandene og gjort mange forberedelser .
Regeringskonferencen skal , nr alt kommer til alt , forberede Unionen p udvidelsen , og med henblik p denne udvidelse skal de nuvrende medlemsstater bringe ofre .
Men disse ofre er sm i betragtning af den historisk enestende chance for at forene st og vest i et sikkert Europa , som er prget af fred .
Desuden skal Europa naturligvis ogs bringes tttere p borgerne , for afstanden mellem Bruxelles og vores borgere er stadig alt for stor .
Med henblik herp skal regeringskonferencen bekmpe det demokratiske underskud .
Udvidelse af flertalsafgrelserne til at omfatte al lovgivning , med undtagelse af konstitutionelle anliggender , knyttet til Parlamentets befjelser i forbindelse med den flles beslutningstagning er vsentlig med henblik herp ligesom de kendte afstemninger med " dobbelt kvalificeret flertal " i Rdets beslutningsproces .
Udelukkende at mindske et demokratisk underskud er ikke tilstrkkeligt til at forbedre kontakten med borgerne .
Derfor har vi specifikt gjort en indsats for en bedre og institutionaliseret samfundsdialog med ikkestatslige organisationer , i betragtning af at disse forsvarer mange af vores borgeres interesser .
ndringsforslag 162 er med henblik herp det rette sted .
<P>
Det nste vigtige emne for os er at gre det styrkede samarbejde fleksibelt .
Det er tydeligt , at det faktiske veto , som nu er indgroet i denne procedure , skal forsvinde .
Styrket samarbejde kan efter udvidelsen vre til stor fordel for Unionen , nr den har en endnu strre mangfoldighed af medlemsstater inden for sine grnser .
Efter vores opfattelse gr betnkningen ikke langt nok p et andet punkt , nemlig med hensyn til det individuelle ansvar , som skal tilkendes kommissrer .
Vi mener absolut , at en kommissr , som mister Parlamentets tillid , ogs m kunne f en alvorlig advarsel af Parlamentet .
En sdan procedure ver efter vores opfattelse strre retfrdighed mod en demokratisk balance mellem institutionerne end Prodi-proceduren , men dette skridt viste sig desvrre at g for langt for de fleste af mine kolleger .
<P>
For s vidt angr kommissrerne , vil vi helst have n kommissr pr. land .
Hvis det er ndvendigt , en turnusordning for alle lande , for Den Socialdemokratiske Gruppes kompromis sttter vi .
Vi synes , nr alt kommer til alt , at der er fundet en god balance mellem sm og store medlemsstater i vores kompromis .
Vi hber , at dette vil blive stttet af Parlamentet .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Fru formand , hvorhen gr rejsen i Europa ?
Mod en europisk forbundsstat med et strkt centrum og vidtrkkende befjelser , eller skal det , der indtil nu har vret varemrket og garantien for den europiske integrations succes , nemlig en folkenes og de europiske staters Union , videreudvikles ?
Iflge teksten fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender kunne det nsten se ud , som om det allerede er lykkedes for de europiske fderalister med en Kommission , hvor ikke alle medlemsstater altid er reprsenteret , et Parlament , hvor endog de mellemstore staters reprsentanter ikke lngere vejer til , og et Rd , som i kernen bygger sine flertal p 51 % af medlemsstaternes samlede befolkning .
Selv for en begejstret europer ville det vre et vrngbillede .
<P>
Den tekst , vi vedtager i morgen , bliver forhbentlig en anden , en mere afbalanceret tekst , der tager hensyn til , at store og sm stater fortsat skal fungere i fllesskab , og som fortsat respekterer de europiske folks og staters sregenheder og sledes ikke bliver ved med at stille for store krav til de europiske borgere , som allerede nu stadig oftere har problemer med centralen Bruxelles .
<P>
Ogs p et andet punkt hber jeg stadig p en ndring af udvalgets ordlyd .
Dimitrakopoulos / Leinen foreslr i punkt 29 en ndring af proceduren for suspension af en EU-medlemsstat i tilfde af alvorlige krnkelser af demokratiet og menneskerettighederne . Jeg vil her udtrykke mig helt klart og fortlle Dem , hvorledes det store flertal i mit land , strig , ser p denne sag !
De gr for jeblikket den bitre erfaring , at gldende fllesskabsret allerede nu i den politiske korrektheds hellige navn ikke overholdes .
Det styrker ikke tilliden til det flles Europas centrale grundlggende vrdi .
Et retssamfund skal overholde sin egen ret .
<P>
At de skridt , der for jeblikket tages over for strig , alt sammen kun er bilateral politik , er simpelthen ikke sandt .
Den , der havde behov for endnu en bekrftelse af dette faktum , fik den i dag , da Europa-Parlamentets formand tog ordet .
Hvorledes skal man ellers forst den passus , at Nicole Fontaine hber , at strig igen en dag bliver fuldgyldigt medlem af Unionen ?
Hvad er vi da nu ? Lad os derfor undlade skinhellige ndringer af artikel 6 og 7 i EU-traktaten .
Lad os overholde den gldende ret og tage opgret med strigerne p den mde , EU-traktaten foreskriver .
Lad os ikke udelukke , men integrere !
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen">
Fru formand , udvidelsen er vigtig for Europas befolkning .
Vi skal derfor finde en mde , som vi sammen kan fungere i hele Europa p .
Udvidelsesforhandlingerne er nu i gang .
Derfor er det vigtigt , at regeringskonferencen bliver afsluttet inden rsskiftet .
I fremtidens Europa skal bde store og sm stater have mulighed for at f indflydelse .
Vi m opn balance .
Dette er ndvendigt , hvis borgerne skal have tillid til det europiske samarbejde .
<P>
Nr Europa-Parlamentets sammenstning skal ndres , anbefaler jeg derfor en proportionel reduktion med et degressivt antal medlemmer .
Alle nuvrende medlemsstater skal deltage og bidrage .
Samtidig skal de mindste stater garanteres et vist antal medlemmer inden for rammerne af de 700 pladser , vi har sat som maksimum .
<P>
Ved afstemninger i Rdet skal vi finde en metode til fordeling af stemmerne , som ikke skal genforhandles ved hver udvidelse .
Derfor anbefaler jeg et system , som tager hensyn til forskellene i befolkningstallene .
<P>
Det er vigtigt , at hvert land har et medlem i Kommissionen .
Kommissrerne arbejder for hele Unionen og er vigtige for at opn et helhedssyn mellem medlemslandene .
Derfor skal Kommissionen best af viden og erfaring fra alle medlemsstater .
<P>
EU-samarbejdet er i frste omgang et civilt europisk projekt og br adskilles fra det militre samarbejde .
Medlemsstaterne har forskellig baggrund , hvad angr militralliancer og alliancefrihed .
I Kln og Helsinki blev der gjort store fremskridt med hensyn til at forberede os til forebyggende krise- og konflikthndtering .
Det er derfor vigtigt , at traktaten afspejler forskellen mellem det civile og det militre samarbejde .
Oprettelsen af en europisk militralliance skal derfor ikke ske inden for rammerne af EU ' s institutioner , men mellem stater .
Gensidigt forpligtende militr bistand har ikke noget at gre i EU ' s traktat .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , udvidelsen er det mest centrale sprgsml i Europa for vores vedkommende .
Den str nu ogs verst p dagsordenen for det svenske formandskab .
Vi nsker imidlertid ikke at se det europiske samarbejde ophre og udarte sig i " kvl " , hvilket vi kan risikere , hvis 30 lande hele tiden kan nedlgge veto .
<P>
Man kan bare prioritere udviklingen serist ved ogs samtidig at hilse kvalificeret flertal velkomment p de fleste omrder undtagen f.eks. med hensyn til den nye traktat .
Vi vil ogs have flertalsbeslutning i artikel 289 , fordi man s skulle kunne lave regler for Europa-Parlamentets hjemsted og mder uden at spilde menneskelige ressourcer og skattepenge .
Svenske skatteydere , som for vrigt er nettobetalere til Unionen , forstr faktisk ikke , hvordan man kan gre noget s vanvittigt som hver mned at rejse frem og tilbage med flere tusinde kasser .
Mske var det mere effektivt at have kontoret i en paneuropisk campingvogn end at spilde alle disse arbejdstimer , som vi nu gr , p flyrejser .
Vi har respekt for fredssymboler , men de milliarder , som denne flakken til Strasbourg koster , kunne jo ogs bruges p naboerne i st . De har muligvis mere brug for disse " fredsmilliarder " , end vi har .
<P>
Til sidst vil jeg takke ordfrerne for en rigtig god betnkning og udtrykke mit hb om , at medborgerloven kommer til at indlede den nye traktat .
Jeg vil ogs slutte med at rette en srlig tak til kommissr Barnier for hans tilstedevrelse under hele debatten samt for hans engagement i disse sprgsml .
Han giver faktisk mig inspiration og hb mange gange , nr jeg synes , at medlemsstaterne er bde klynkende og umulige i en masse sprgsml , som vi europiske borgere virkelig har problemer med .
Jeg takker Dem , kommissr Barnier , for Deres indsats , som faktisk hjlper mig til at have et optimistisk syn p Europas fremtidige udvikling .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Fru formand , vi str over for en virkelig udfordrende opgave .
Der skal findes svar p udfordringerne i forbindelse med udvidelsen , men ogs Unionen i sin nuvrende strrelse har brug for renovering af spillereglerne og beslutningsprocessen .
Der skal findes en ligevgt mellem effektivitet , demokrati og medlemslandenes ligevrd .
Frem for alt m man forsge at genskabe borgernes tiltro til Den Europiske Unions beslutningsproces .
Dette sker ved at ge gte benhed og udvikle administrationen til at betjene borgerne .
Vi m sttte Kommissionen i at f gennemfrt ndringer , men ogs Rdet og Parlamentet m p egne vegne forsge at styrke borgernes tiltro .
Efter udvidelsen , men ogs med den nuvrende strrelse , m Unionen f gjort flertalsbeslutninger til den primre beslutningsform .
Vi har bemrket , at skatteanliggender f.eks. er blevet til en anstdssten .
Det er svrt at forst , at vi ikke kan f en fornuftig kapitalbeskatning inden for Den Europiske Union .
I jeblikket slipper kapitalen helskindet igennem .
<P>
Vi har alle meget at opn og forsvare i et flles Europa .
Man m holde fast ved den europiske solidaritet s lnge som muligt , ogs under forhold , der ndrer sig .
Jeg kan ikke acceptere den tanke , at man skulle kunne g ind i et styrket samarbejde med blot en tredjedel af medlemslandenes stemmer for .
Det krver efter min mening mere .
Kommissionens forberedelse af sager burde ogs vre s grundig som muligt , og dette er et argument for , at der ogs i fremtiden skal vre et kommissionsmedlem fra hvert medlemsland .
Ligevgten mellem de sm og de store medlemslande skal bevares ogs i Rdet , hvorfor man under ingen omstndigheder kan acceptere dobbelt stemmeflertal .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Fru formand , de forfatningsmssige sprgsml , vi i dag drfter , er omstridte sprgsml , hvilket ogs afstemningen i udvalget vidner om .
12 stemte for og 12 stemte ikke for den foreliggende betnkning .
Af de 12 , som ikke stemte for , stemte otte imod , mens fire undlod at stemme .
Det er ikke noget refuldt resultat .
Personligt finder jeg det betryggende , at s mange af Europa-Parlamentets medlemmer er enige om , at Europa-Parlamentet har spndt buen for hrdt med en stribe forslag fordelt p 52 afsnit og 58 underafsnit . Vi risikerer under de givne omstndigheder , at regeringskonferencen ikke tager en sdan nskeseddel alvorligt .
<P>
Talleyrands ord , at det er det overdrevne , som er det overfldige , er i denne sammenhng en ringe trst .
Jeg m tage afstand fra en del af disse forslag , herunder forslaget om at reducere antallet af medlemmer , som reprsenterer mit land i Europa-Parlamentet , med en tredjedel .
I forhold til indbyggerantallet har storhertugdmmet Luxembourg ganske vist flere reprsentanter i Europa-Parlamentet end de store lande . Det er imidlertid en bde forenklet og forhastet konklusion , man drager heraf .
Med seks medlemmer vil det vre fysisk umuligt at flge alle sager , som er af betydning for vores land .
Vi vil endvidere ikke have reprsentanter i alle udvalg .
En strre reprsentation tillader i hjere grad arbejdsdeling og specialisering . Den strste reprsentation , som tller 90 medlemmer , ville sledes kunne reduceres med en tredjedel og fortsat have mulighed for at praktisere den nvnte arbejdsdeling .
Indtil videre finder vi det tilfredsstillende , hvis pladserne i Europa-Parlamentet fordeles i henhold til et princip om degressiv proportionalitet , suppleret med bestemmelser om et minimumsantal pr. medlemsstat i overensstemmelse med traktatens artikel 190 .
<P>
Tankerne om europiske valglister er overilet , om ikke overspndt .
Der kan ikke vre tale om , at et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer mod de vrige medlemmers vilje kan trffe beslutning om Europa-Parlamentets mdested . Vi m respektere Edinburg-aftalen .
Trffes der beslutninger med kvalificeret flertal i Rdet , er det urimeligt at definere dette som et simpelt flertal af medlemsstater .
Der m opns et flertal p to tredjedele af medlemsstaterne , idet det samtidig forudsttes , at simpelt flertal af medlemsstater ogs udgr et flertal af EU ' s samlede befolkning .
Rdet br fortsat trffe afgrelser med enstemmighed , ikke blot nr det glder sprgsml af forfatningsmssig art , men ogs nr det glder grundlggende sprgsml som egne indtgter , beskatning m.v. Jeg hber tankerne om , at ikke alle medlemsstater skal vre reprsenteret ved en kommissr , er afget ved en naturlig dd .
Endelig m vi , hvis vi bner mulighed for styrket samarbejde , sikre , at dette omfatter mindst halvdelen af medlemsstaterne , idet vi ellers risikerer at skabe en form for direktion i EU .
<P>
Der kan ogs peges p andre mindre vellykkede forslag i den foreliggende betnkning , herunder forslag vedrrende EU ' s budget . Disse vil dog lykkeligvis ikke kunne vinde tilslutning i Rdet , og endnu vanskeligere kan man forestille sig , at noget parlament med respekt for sig selv vil kunne ratificere sdanne forslag .
Jeg kan ikke stemme for denne nskeliste , medmindre den ndres som netop beskrevet .
<SPEAKER ID=129 NAME="Carnero Gonzlez">
) Fru formand , jeg spekulerer p , hvad der er det mest serise at gre : Det , som Rdet har gjort med endnu en regeringskonferencemetode for at reformere traktaterne og en meget begrnset dagsorden for denne regeringskonference , hvor der tages hensyn til de udfordringer , vi har foran os , eller den betnkning , som vi vedtager i morgen i Europa-Parlamentet .
Jeg tror , at vores betnkning er mere seris .
<P>
Vores betnkning er ikke mindre seris .
Det er en betnkning , der prcist foreslr det , vi har brug for , der taler om at skabe en forfatning for Den Europiske Union , der foreslr hensigtsmssige ndringer i Den Europiske Unions institutioner , der beder om en udvidelse af politikkerne , og som navnlig med sine forslag handler om , at Den Europiske Union skal kunne klare s vigtige udfordringer som frst og fremmest globaliseringen og for det andet den nye konomi , som vi lige har talt om i Lissabon .
<P>
Jeg tror ikke , at de forslag , som vi fremstter i denne betnkning , gr for vidt .
De er i overensstemmelse med det , Europa-Parlamentet altid har sagt : mere demokrati og mere effektivitet i Den Europiske Union .
Og i den henseende mener jeg derudover , at ordfrernes bestrbelser i forbindelse med udarbejdelsen af det oprindelige udkast samt deres forsg p at sge kompromis med ndringsforslagene giver god grund til at bede Europa-Parlamentet og regeringerne om at tage hensyn til betnkningen .
<P>
Fru formand , jeg vil ogs prise de bestrbelser , som det portugisiske formandskab gr sig for indevrende og bede nogle regeringer - jeg vil ikke nvne hvilke - om at vre lidt mere generse over for selveste den europiske opbygning .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="PT" NAME="Almeida Garrett">
Fru formand , udvidelsen og de strategiske , politiske og konomiske flger , som den fr for EU , m ikke fortsat vre emner , der ikke er genstand for folkelig diskussion eller kun ses i et nationalt perspektiv .
Det er derfor , at den debat , som fremlggelsen af Europa-Parlamentets holdning til regeringskonferencen giver anledning til , er afgrende for at forst denne nye fase i den europiske opbygning , der p n gang er risikofyldt og lfterig .
Vi ser med glde , at dette bidrag fra Europa-Parlamentet fremhver demokratisering , effektivitet og strre kontrol med de europiske institutioner som de vsentlige kraftlinjer og ledende principper , netop dr , hvor der har vret de strste underskud , hvor der har vret strst fare for oplsning , forhold , som man har tilskrevet den betydelige vkst i medlemsstaternes antal .
<P>
Hvis hovedparten af forslagene sigter p at smidiggre og styrke det flles fremskridt og integrationsprocessen inden for denne nye og komplekse ramme , og de derfor m bifaldes , er der andre - og her taler jeg konkret om de europiske lister til Europa-Parlamentet og bestemmelserne om beslutninger ved kvalificeret flertal eller om tttere samarbejde , f.eks. , hvor der kan forsges en balance , der er mere retfrdig medlemsstaterne imellem og mere i overensstemmelse med de respektive organers reprsentation og legitimitet .
Heldigvis er der i morgen mulighed for her i salen at forbedre disse punkter .
Det er rigtigt nok , at det ogs i forhold til de lande , der i revis var underlagt tvungen og autoritr integration , og som nu banker p vores dr tiltrukket af den succes , som vores flles erfaring har haft , er vigtigt at modtage dem i et hus , hvor der er ryddet op , og som fungerer , men der skal dog p den anden side heller ikke herske nogen tvivl om , at alle skal deltage i arbejdet med de bedste lsninger for alle , eller om , at retfrdighed , demokrati og solidaritet er de vigtigste vrdier inden for det samme hus ' fire vgge .
Jeg lyknsker varmt ordfrerne for deres arbejde .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand for Rdet , hr. kommissr Barnier , jeg begynder mit indlg med det samme sprgsml som hr . Carlos Carnero Gonzlez .
Jeg sprger mig selv , der er en overbevist tilhnger af Europa , om hvorfor jeg i denne debat afviger fra mange andre overbeviste europatilhngere og ikke mindst fra ordfrerne .
Det er efter min opfattelse , fordi fundamentet for det europiske projekt i dets dobbelte legitimitet mellem en union af folk og en union af stater ikke afspejles som slutresultatet i denne betnknings forslag .
Nu , hvor Europa-Parlamentet skulle n frem til en enighed , der kunne vre politisk vejledende for regeringskonferencen , gr vores holdning os derfor kede af det .
Vi hber , at der i morgen kan vedtages nogle ndringsforslag , der er afgrende for at sikre en ligevgt mellem sm og store stater , alts mellem den dobbelte legitimitet mellem en union af folk og en union af stater .
Derfor hber vi , at vi i morgen kan finde grund til at stemme for , herunder for vedtagelsen af nogle f - seks eller syv - ndringsforslag , som for os udgr en uomgngelig betingelse for , at vi kan anskue dette sprgsml ikke ud fra et nationalegoistisk perspektiv , men ud fra en synsvinkel bestemt af det europiske projekts sammenhng og solidaritetsvrdi .
<P>
Den anden bemrkning , hr. formand for Rdet , retter jeg til Dem .
Det var med forblffelse , at vi i Deres indledende indlg hrte Dem fortlle , hvordan det gr med regeringskonferencen .
Vi er bekendt med det portugisiske formandskabs beslutsomhed , og jeg vil gerne i denne sidste del af mit indlg opmuntre det portugisiske formandskab til at fortstte arbejdet og til at finde veje til at f medlemsstaterne til at forst , hvor afgrende det er , at der er flere sprgsml , som afgres ved kvalificeret flertal , og at der er strre fleksibilitet i EU ' s beslutningsproces .
Jeg vil imidlertid ogs gerne opmuntre det , hr. formand , til at f regeringskonferencens dagsorden udvidet til at omfatte sprgsml , som vi anser for fundamentale , f.eks. charteret om de grundlggende rettigheder .
Vi hber , at det kan blive taget med i traktaten , fordi vi , hvis dt bliver tilfldet , ikke blot yder et meget vsentligt bidrag til EU ' s fremtid , men ogs kommer nrmere borgerne p et s vigtigt tidspunkt som nu , hvor det virkelig er ndvendigt atter en gang at bekrfte det vrdifllesskab , som jeg mener dette charter om de grundlggende rettigheder vil befste .
Tillykke , hr. formand .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen">
Fru formand , debatten er srdeles interessant .
Jeg er taknemmelig for de mange ider til min og min kollega Dimitrakopoulos ' betnkning .
Det kommer frem , at operation regeringskonference helt sikkert er vanskelig , men jeg ser ogs , at alle bestrber sig p at indg et kompromis , fordi vi er ndt til at fremme opbygningen af Europa .
Parlamentet skal vre motor .
Vi kan ikke i vores krav vre mere konservative end Kommissionen eller enkelte af medlemslandene .
Det gr ikke !
Det er vores rolle at vre motor for yderligere europisk enhed , og i den nd er ogs den betnkning af Parlamentet udarbejdet , som vi skal stemme om i morgen .
<P>
Jeg mener , vi har fundet balancen mellem staternes Europa og borgernes Europa .
Vi er borgerkammeret , Parlamentet er borgernes kammer , Rdet er staternes kammer .
Balancen er der ikke endnu .
Parlamentet er jo udelukket fra en hel rkke vigtige sprgsml , som normalt afgres af parlamenter , sprgsml vedrrende lovgivning , sprgsml vedrrende budget og sprgsml vedrrende medbestemmelse , nr personer , der skal ud i institutionerne , udpeges .
Jeg hber derfor , at denne regeringskonference benytter lejligheden til omsider at srge for balance mellem de to institutioner Parlament og Rd og til at give Parlamentet flere befjelser .
<P>
Meget vigtig - det er jeg enig i - er balancen mellem sm og store lande .
Det er et meget mt punkt , som man er ndt til at tage hensyn til , og jeg synes , at alle i de sidste uger har bestrbt sig p at finde denne balance .
Vi vil f at se , at der i besttelsen af Kommissionen bliver ligeberettigelse mellem de store og de sm lande , at det dobbelte flertal i Rdet , vi foreslr , er en fordel for de sm lande .
I den udvidede Union vil der vre langt flere sm lande end store lande .
Men nr man har brug for et flertal af stater , har de sm lande imidlertid en stor fordel , fordi mange skal g med , hvis der skal komme en eller anden afgrelse i stand , og jeg ser endvidere , at vi her ved fordelingen af sder i Parlamentet med degressivitetsfaktoren giver de sm lande en fordel , for at der dr er tale om reprsentativitet hos parlamentsmedlemmerne .
<P>
Den Europiske Union er ikke kun et konomisk fllesskab .
Vi er et vrdifllesskab .
Den Europiske Union skal ogs vrge sig mod krfter , som krnker den europiske nd og misbruger den .
Vi kender de populister , vi kender endvidere de nationalister og de racister , som findes i mange lande i Europa , og nr vi er en politisk Union , skal vi ogs have instrumenter til at gennemfre foranstaltninger bde p partiniveau og ved deltagelse i en regering .
<P>
Vi har en udmrket betnkning , som vi kan stemme om i morgen .
Jeg takker det portugisiske formandskab , som er meget samarbejdsvilligt .
Det vil jeg udtrykkeligt rose .
Samme tak gr til Kommissionen og kommissr Barnier , som altid er meget ben og samarbejder med os , og jeg takker endvidere mine kolleger i udvalget og min medordfrer .
Jeg tror , at Parlamentet i morgen nr frem til en position , som giver os en fremtrdende rolle p regeringskonferencen , og som tillige kan gre denne Europa-traktat til en succes .
<SPEAKER ID=133 NAME="Seixas da Costa">
Fru formand , jeg vil gerne benytte dette korte indlg i slutningen af denne debat , og med formandens tilladelse , til med det , som jeg mener m vre Rdets legitime rettighed , at svare p noget , der under et punkt til forretningsordenen blev sagt her ved mdets begyndelse .
<P>
Jeg mener , at der fremkom bemrkninger om Rdets manglende tilstedevrelse under den strigske prsidents tale til Parlamentet .
Jeg vil gerne sige flgende . For det frste var det ikke berammet , at formanden for Rdet skulle vre til stede p det tidspunkt , og det var heller ikke Parlamentets opfattelse .
Vi havde ikke modtaget nogen angivelse fra Parlamentets Prsidium i s henseende . Der var udelukkende tale om en sag for Parlamentet .
For det andet vil jeg med hensyn til sprgsml om politisk ansvarlighed gerne sige , at Rdet ikke tager imod belring om politisk ansvarlighed , og at det ngter at lade sig udstte for pression af noget , der meget mere bestr i portugisisk indenrigspolitisk chikane end i saglige sprgsml .
Efter min mening er Europa-Parlamentet blevet brugt som en slags scene for politiske provokationer . Jeg vil gerne sige , fru formand , at vi ikke finder det acceptabelt .
<P>
Vi har en fuldstndig klar opfattelse af , hvad der er det portugisiske formandskabs opgave i forhold til institutionernes virksomhed og med hensyn til strigs rolle i forhold til institutionerne .
Jeg tror , at dette har stet klart her i Parlamentet siden mit indlg under den debat , vi havde , da dette sprgsml begyndte .
Vi har inden for EU opstillet de rammer , der skal til , for at strig fuldt ud kan deltage i de europiske institutioner og disses virksomhed .
Vi br alts ikke blande tingene sammen , og vi skal ikke p grund af en simpel indenrigspolitisk provokation bringe sprgsml ind i denne debat , der ikke har noget med Europa-Parlamentet eller de europiske institutioner at gre .
<P>
I det jeg nu , fru formand , vender mig mod Dimitrakopoulos-Leinen-bekendtgrelsen , vil jeg gerne for det frste sige , at jeg har den strste respekt for det arbejde , som de to ordfrere har udfrt , for det er et meget grundigt og visionrt arbejde , der mske ikke i Rdet kan vinde den tilslutning , som gr , at det kan blive et skridt fremad for en uddybelse af Unionen , men jeg m sige , at jeg har stor respekt for det arbejde , der er udfrt , fordi det modsvarer en bestemt vision for Europa , en bestemt vision for , hvori den europiske ambition br best .
Det , jeg sprger mig selv om - og som vi alle sprger os selv om , og som vi sandsynligvis fr lejlighed til at uddybe i lbet af regeringskonferencens debat - er , om der her er skabt betingelserne for , at den ambition , der kommer til udtryk i denne betnkning , faktisk kan blive til virkelighed , isr inden for den tid , som vi har til rdighed .
Alts , om vi kan afslutte regeringskonferencen , sdan som vi alle nsker , inden rets udgang med en sdant ambitionsniveau for reformerne .
<P>
Dette punkt er af stor betydning for os .
Ogs Parlamentet m , nr det stemmer om denne betnkning , lgge sig p sinde , om den rkke forslag , som ligger dr , er udtryk for den ndvendige realisme i forhold til , hvad der bliver muligt at f vedtaget , inden regeringskonferencen er slut .
Uafhngigt , som sagt , af forslagenes fremragende kvalitet og den fremtidsvision , som betnknigen rummer .
Vi m imidlertid forst , at EU samtidig med , at det ledes af regler om effektivitet , demokrati og benhed , hele tiden , som hr . Jacques Poos har sagt det , str over for det systematiske problem , at de reformer , som vi gennemfrer , skal kunne godtages af den offentlige mening .
Vi har 15 parlamenter , som vi skal st til regnskab for , vi har 15 parlamenter , der skal ratificere denne konference , fordi vi , hvis blot t eneste af disse 15 parlamenter ikke ratificerer den , vil f en europisk krise .
Jeg hber , at man er fuldstndig klar over , at vi p regeringskonferencen udfrer et serist , realistisk og ansvarligt arbejde , og at vi ikke har noget nske om at lave den om til en tom velse , der i morgen kan f negativ effekt for netop det , der ligger bag denne velse , nemlig forventningen om en modernisering af Unionen , en reform , s den kan leve op til den kommende udvidelse , en udvidelse uden fortilflde i EU .
<SPEAKER ID=134 NAME="Barnier">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg har opmrksomt fulgt debatten om Europa-Parlamentets forslag til regeringskonferencen . Dagens debat nrmer sig sin afslutning , og i morgen afvikles den vigtige afstemning om de fremsatte forslag .
Lad mig benytte lejligheden til endnu en gang at takke de to ordfrere , Jo Leinen , som er til stede , og hr . Dimitrakopoulos , for det bde grundige og nyttige arbejde , de har udfrt i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning .
Som anfrt i mit indlg tidligere i dag kan denne betnkning bidrage til at sikre strst mulig samklang mellem Europa-Parlamentets og Kommissionens holdninger , hvilket styrker vores muligheder for at tilfre forhandlingerne i forbindelse med regeringskonferencen den tiltrngte politiske dynamik . I forlngelse af hr .
Seixas da Costas indlg vil jeg ogs gerne sige , at jeg oplever , som ogs anfrt af den portugisiske minister , at regeringskonferencen ledes dygtigt af det portugisiske formandskab , som anlgger en bde myndig , realistisk og pragmatisk holdning .
Det portugisiske formandskab indtager sledes hverken en midlertidig eller underordnet rolle , men udfylder en vgtig rolle og udfylder den med den forventede vgt , indtil stafetten gives videre til det franske formandskab .
Der er sledes grund til at takke Rdet for dets indsats .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne kommentere tre forhold , som har vret nvnt under dagens forhandling .
For det frste har mange indlg beskftiget sig med balancen mellem de skaldte store medlemsstater og de skaldte sm medlemsstater .
Vi erkender , at det er bde ndvendigt og vanskeligt at sikre denne balance .
Det er ndvendigt , eftersom Fllesskaberne fra frste frd , helt fra 1957 , har betragtet medlemsstaterne som lige og suverne stater . Det er samtidig vanskeligt , eftersom medlemsstaterne ikke har samme indbyggerantal , hvilket i demokratiets navn br afspejle sig i EU ' s institutioner .
Mine damer og herrer , Kommissionen fremsatte den 26. januar en rkke forslag , som tog sigte p at opn en sdan balance . Vi fastholder og forfgter fortsat de omhandlede forslag , ligesom vi forfgter princippet om dobbelt flertal .
Det er en mde , hvorp vi kan opn balance . Nemlig ved at sikre , at kvalificeret flertal altid omfatter mindst et flertal af medlemsstaterne og halvdelen af EU ' s befolkning .
<P>
Nr det glder Kommissionens sammenstning , som ogs er et sprgsml , som har givet anledning til megen debat og undertiden ogs ngstelse , er vi get et skridt videre .
Vi tilstrber ikke balance , men foreslr en lsning , som bygger p lighed .
Lad mig gentage , henvendt til dem , der giver udtryk for ngstelse , hvad dette sprgsml angr , at jeg ikke har set forslag , som indebrer , at ikke alle medlemsstater er reprsenteret ved en kommissr .
Vores forslag sikrer som nvnt , at hver enkelt medlemsstat er reprsenteret ved en kommissr , men vi foreslr to mulige mder , hvorp denne reprsentation kan organiseres .
Jeg beder Europa-Parlamentet nje overveje de to modeller . Vi har god tid til at overveje konsekvenserne af de to modeller , idet valget blot skal trffes inden rets udgang .
Den ene model , der er foreslet , opererer med en Kommission , hvor alle medlemsstater til enhver tid har sde , hver med en kommissr . Det betyder , at Kommissionen efterhnden kommer til at tlle 30 eller 35 kommissrer , hvorfor der ndvendigvis vil udvikle sig et vist hierarki inden for Kommissionens rammer .
Den anden model opererer med en Kommission , som ogs tller en kommissr pr. medlemsstat , men disse har ikke sde i Kommissionen p samme tid , hvorved Kommissionen i hjere grad fortsat fremstr som et kommissrkollegium .
<P>
Mine damer og herrer , Kommissionen finder det srdeles vigtigt at sikre balancen mellem store og sm medlemsstater .
Jeg deler derfor ogs den bekymring , mange af medlemmerne har givet udtryk for i forbindelse med dagens debat .
<P>
Det andet forhold , jeg vil kommentere , er Europa-Parlamentets helt afgrende rolle i forbindelse med regeringskonferencen . Jo Leinen var inde p dette emne .
Mine damer og herrer , som nvnt i mit indlg i formiddags er det efter min mening vigtigt , at Europa-Parlamentets medlemmer bruger tid p at forklare , hvilke udfordringer EU str over for . Det er et arbejde , som skal gres ikke blot i valgkredsene , ikke blot i det enkelte medlems hjemland , men overalt og nr som helst lejligheden byder sig .
Det er vigtigt ogs at skabe mulighed for samtale med de nationale parlamenter , som ligeledes m overbevises . Hr .
Napolitano har foreslet en interparlamentarisk konference . Jeg har selv p hr .
Napolitanos anmodning deltaget i et mde mellem de enkelte landes nationale parlamenter og Europa-Parlamentet , hvilket jeg fandt srdeles interessant .
Kommissionen er parat til at medvirke ved ethvert initiativ , som kan styrke dialogen og den gensidige forstelse mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter . Sidstnvnte m overbevises for at f en reel reform ratificeret .
<P>
Endelig hrte jeg hr . Poos erklre for et jeblik siden , at udviklingen ikke standser med den igangvrende regeringskonference .
Sandt nok .
Udviklingen standser ikke med udgangen af r 2000 . EU ' s institutioner vil fortsat underg forandringer .
Men , mine damer og herrer , jeg m kraftigt understrege , at der er nogle af de emner , der er sat p dagsordenen for regeringskonferencen , som ikke vil blive taget op igen , nr de igangvrende forhandlinger er afsluttet .
Det drejer sig om vigtige emner som Kommissionens sammenstning , fastlggelse af anvendelsesomrde for princippet om kvalificeret flertal , Revisionsrettens og Domstolens sammenstning samt valgsystemet .
Der vil ved rets udgang p en eller anden mde blive truffet beslutning om disse forhold . Og den beslutning vil st ved magt i lang tid .
I meget lang tid endda .
<P>
Vi br derfor grundigt overveje , hvad vi gr .
Mine damer og herrer , det , vi ikke s os i stand til at gennemfre i forbindelse med Amsterdam-traktaten , og det , vi ikke ser os i stand til at gennemfre nu , i rets lb , p grund af manglende politisk vilje , vil vi slet ikke vre i stand til at gennemfre , nr EU tller 20 , 25 eller 30 medlemsstater .
Jeg hber derfor , at Europa-Parlamentet og Kommissionen sammen med Rdet vil kunne styrke den politiske vilje og sledes sikre , at regeringskonferencen finder ikke blot sin afslutning , men en succesfuld afslutning ved rets udgang . Sikre at vi sammen kan vise kollektivt politisk mod af dimensioner , som overgr det resultat , vi nr , hvis vi blot adderer nationale interesser eller besindige hensyn .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=5>
Hungersnd i Etiopien
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelserne fra Rdet og Kommissionen om hungersnden i Etiopien .
<SPEAKER ID=137 NAME="Seixas da Costa">
Fru formand , rede medlemmer , jeg tror , at vi alle mindes billederne fra sulten i Etiopien i 80 ' erne , og at vi alle erindrer , hvad trken betd for Afrika i 90 ' erne , hvor den ramte en halv snes afrikanske lande .
Vi skal imidlertid ogs huske p , at det dengang kunne lade sig gre - gennem en indsats fra det internationale samfund , som vi alle ved ogs blev mobiliseret takket vre medierne , hvis betydning er blevet stadig strre - at bringe ca .
4 millioner ton fdevarer til Afrika syd for Sahara .
Jeg tror ogs , at det er meget vigtigt , at vi forstr , at der uanset de krisesituationer , der gr sig gldende , er blevet igangsat en indsats fra det internationale samfund .
Mske ikke den , der skulle til , ikke den , som vi gerne havde set , men i alle tilflde en reaktion fra det internationale samfund .
I dette internationale samfund har de europiske lande bde hver for sig og inden for EU ydet en relevant indsats , og jeg mener , at det er meget vigtigt , at vi er klar over det nu , da situationen i Etiopien endnu en gang gentager sig p grund af trke .
<P>
EU er indstillet p ikke at lade denne situation blive forvrret og p at mobilisere de midler , der skal til for at mindske den .
Vi har som sagt nu sat nogle effektive redskaber i gang bde p EU-plan og i forbindelse med den sttte , som EU yder de internationale organisationer .
Vi mener , at denne indsats har stor betydning for at klare problemet med de ca . 16 millioner mennesker , der i jeblikket er i fare i hele dette omrde .
Jeg tror , at hr. kommissr Christopher Patten vil f lejlighed til at senere at redegre for den indsats , som Kommissionen har planlagt eller allerede har gennemfrt .
Denne indsats er meget vigtig og er blevet gennemfrt i tide , ligesom beslutningerne er blevet taget p det rigtige tidspunkt .
Svel Generaldirektoratet for Udvikling som ECHO har allerede sendt tilstrkkeligt med fdevarer af sted til at dkke de mest akutte behov .
Netop i dag er generaldirektren for Verdensfdeprogrammet i Addis Abeba for at fre samtaler med den etiopiske regering om dette sprgsml , der ogs vedrrer problemer af teknisk og praktisk art med hensyn til transporten af fdevarerne .
Vi kan heller ikke lsrive dette sprgsml fra den politiske og militre situation , som rder i Etiopien .
Vi m vre klar over , at den situation , der allerede i sig selv er dramatisk p grund af trken , i dag forvrres netop p grund af den politisk-militre situation , der skaber vanskeligheder med hensyn til at mobilisere hjlp .
Det glder som sagt isr sprgsmlet om transportmidler , der , s vidt vi har forstet , kan mangle , fordi de bruges til andre forml end dem , som de var beregnet til .
<P>
Som nvnt har EU vret opmrksom p denne situation .
P Rdet ( almindelige anliggender ) fremlagde Kommissionen i forgrs en rapport om situationen p Afrikas Horn , og netop den humanitre situation var et af punkterne .
Disse bestrbelser har dog som sagt ikke kun vret i centrum af opmrksomheden hos Kommissionen , men ogs hos Rdet .
I gr var der et mde i Bruxelles blandt en gruppe eksperter netop for at finde frem til de bedste mder til at tackle denne situation .
Der var reprsentanter til stede fra ECHO , fra Generaldirektoratet for Udvikling og fra EU ' s medlemsstater , og forud for dette mde havde der vret et mde med ambassadren fra Etiopien med henblik p at sikre en mere effektiv koordinering mellem den hjlp og bistand , som EU kan mobilisere bde som helhed og i form af sttte fra de forskellige medlemsstater .
<P>
Jeg vil gerne sige , fru formand , for at afslutte dette indledende indlg , at situationen p Afrikas Horn bde politisk og humanitrt er i centrum for vores bestrbelser .
Vi havde i fredags i Rdet ( almindelige anliggender ) en debat om denne sag , hvor der var en srlig udsending fra Rdet til stede , som redegjorde for situationen og dennes alvor .
EU vedtog p samme Rd ( almindelige anliggender ) en rkke anbefalinger , der vil indg i den politiske indsats , som EU allerede har udfrt isr siden sidste r , hvor konflikten mellem Eritrea og Etiopien skrpedes .
Vi er opmrksomme p denne sag .
Desvrre kan vi ikke altid vre s hurtige , som vi gerne ville vre i de forskellige situationer , hvor der opstr menneskelig nd .
Jeg vil imidlertid gerne sige , at opmrksomheden bestr , og at vi hber , at den opmrksomhed , som debatten her i Parlamentet mtte vkke om dette sprgsml , ogs kan medvirke til at mobilisere offentligheden angende dette alvorlige problem .
<SPEAKER ID=138 NAME="Patten">
Jeg er glad for at f lejlighed til at deltage i forhandlingen , men jeg er ked af , at den overhovedet er ndvendig .
Jeg taler i stedet for min kollega hr. kommissr Nielson , der gerne selv ville have besvaret sprgsml .
<P>
Jeg har en ubehagelig fornemmelse af deja-vu - eller jeg skulle mske sige dja entendu - i forbindelse med dagens forhandling .
For mere end 10 r siden - fra 1986 til 1989 - var jeg udviklingsminister i mit hjemland .
Jeg ved , at flere af de rede parlamentsmedlemmer har haft samme job i deres hjemland .
Dengang deltog jeg i lignende forhandlinger om kriser p Afrikas Horn .
Historien er desvrre uhyggeligt velkendt : Der er tale om militre konflikter , miljmssige forringelser , trke samt undertiden - specielt tidligere - ekstremt malplacerede politiske tiltag .
Det er en ddelig blanding .
Den kan resultere i sult og elendighed i stor skala .
Som jeg ogs sagde i mdesalen i gr , str vi tilbage med de samme gamle frustrationer .
<P>
Trods alle problemerne vil der i sidste ende n hjlp ud til de sultende - ikke s hurtigt som vi kunne nske , men hurtigere end tidligere .
Vi forbedrer sledes vores evne til at hndtere humanitre problemer trods disse vanskeligheder .
Men vi kan desvrre stadig ikke forhindre de humanitre problemer i at opst . Meget ofte har problemerne politiske rsager .
Det er frustrerende .
<P>
Jeg vil gerne forsge at forklare de rede medlemmer , hvad vi gr for at afhjlpe den aktuelle krise .
I jeblikket har Kommissionen to delegationer i Etiopien - n fra ECHO og n fra enheden for levnedsmiddelsikkerhed under Generaldirektoratet for Udvikling .
De vil udarbejde henstillinger vedrrende vores fremtidige indsats .
Etiopiens regering har bedt om 821.000 ton fdevarehjlp , hvilket er en stigning p 25 % i forhold til de seneste r .
Denne mngde dkkes nsten af eksisterende tilsagn om hjlp fra det internationale samfund .
Kommissionen har planlagt levering af 283.000 ton , og vi skal til at trffe beslutninger om levering af yderligere op mod 260.000 ton .
<P>
Jeg vil ogs rette en unjagtighed , der cirkulerer , fordi hjlpeorganisationen Oxfam i en erklring oplyste , at Kommissionen kun sendte 50.000 ton fdevarehjlp til Etiopien i fjor .
Det virkelige tal er mere end tre gange s stort .
<P>
Dette rs bistand flger efter et kvart rhundredes fdevarehjlp fra Kommissionen til Etiopien .
I den tid har nsten 40 % af den samlede hjlp til Etiopien bestet af fdevarehjlp eller fdevaresikkerhedsprogrammer til en samlet vrdi af 875 millioner euro , heraf alene 250 millioner euro i de seneste fire r .
Det er baggrunden .
Det er vigtigt at vre opmrksom p dette forhold .
<P>
Der har vret fremsat en rkke pstande om utilstrkkelig EU-respons p krisen .
Det rede medlem fru Kinnock , der har stor viden om Afrikas Horn , har et beundringsvrdigt lserbrev i London-avisen The Independent , der forklarer de faktiske forhold .
Jeg hber , at brevet vil blive lst af mange .
Heri siger hun bl.a. og hun er formentlig en af de strste autoriteter p omrdet - at Den Europiske Union og dens medlemsstater fortsat er den strste bidragyder af fdevarehjlp til Etiopien .
Hun siger endvidere , at denne hjlp ikke er synlig , da den ydes via regeringen , Verdensfdevareprogrammet , Rde Kors , ikkestatslige organisationer med flere .
Det er en vigtig ting at huske p .
<P>
Lige nu glder det ikke om at rode op i disse gamle kontroverser .
Det glder frst og fremmest om at f hjlpen frem til de sultende .
Jeg vil gerne minde Parlamentet om , at Kommissionens samlede fdevarehjlp , der i jeblikket er ved at blive losset , afsendt eller tilvejebragt , belber sig til mere end 282 millioner meterton .
I sidste weekend ankom en sending med 30.000 ton fdevarehjlp fra EU til Djibouti via Verdensfdevareprogrammet .
P sndag ankommer endnu en sending med mere end 16.000 ton via EuronAid .
<P>
Senere flger flere sendinger via Djibouti og Berbera i betragtning af de begrnsede havnefaciliteter .
I alt ventes der at ankomme 504.000 meterton fra donorerne inden juli i r .
Det skulle vre tilstrkkeligt til at opfylde de umiddelbare behov .
Som tidligere nvnt har donorerne givet tilsagn om i alt 800.000 meterton fdevarehjlp .
Det er , hvad vi foretager os i jeblikket .
Vi vil fortsat yde krisen fuld opmrksomhed , indtil den er ovre , og vores udstationerede reprsentanter fra ECHO vil fortstte deres utrttelige indsats for at f hjlpen frem til de steder , hvor behovet er strst .
<P>
Vi har store problemer p grund af manglende havnefaciliteter til hndtering af fdevarehjlpen - ikke mindst fordi man ikke kan bruge Eritreas havne i Assab og Massawa og derfor str tilbage med Djibouti samt i mindre omfang Berbera .
600.000 meterton vil formentlig passere gennem Djibouti i de kommende tre mneder .
Vi sger med lys og lygte efter alternative muligheder , herunder bedre udnyttelse af havnen i Berbera gennem en hurtig forbedring af vejen fra Berbera til Etiopien .
Vi overvejer ogs at bruge havnen i Sudan .
Vejene i Sudan er ved at blive forbedret , og vejene i Etiopien skulle vre i rimelig stand .
<P>
Som min ven sagde ved starten p denne forhandling , er der naturligvis problemer p grund af konfliktomrdet , og jeg vil blot gentage , hvad jeg startede med at sige .
Jeg har vret ndt til at deltage i alt for mange forhandlinger om lignende kriser i omrdet omkring De Store Ser , i Etiopien , i Sudan og nu atter i Etiopien .
Jeg vil gentage , at vi er bedre til at f hjlpen frem nu , end vi var for 10 r siden , men det er utroligt frustrerende , at det overhovedet er ndvendigt med al denne hjlp .
Med millioner af sultende mennesker er det srdeles frustrerende , at regeringerne bruger mindre formuer p vben og p at bekmpe hinanden , nr de i virkeligheden burde koncentrere sig om at bekmpe sult , fattigdom og miljmssige forringelser og kmpe for strre fdevaresikkerhed . Vi har en moralsk forpligtelse til at hjlpe landene med disse opgaver .
Samtidig med at vi bekmper hungersnden , br vi derfor ogs sttte kampen for fred .
Vi giver vores fulde opbakning til alle dem , der kmper for en fredelig lsning p de regionale konflikter , herunder OAU og EU-formandskabets srlige udsending , ambassadr Serri .
De har vores uforbeholdne opbakning .
Jeg m desvrre tilfje , at erfaringerne viser , at de ogs har brug for vores bnner .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Fru formand , jeg glder mig frst og fremmest over kommissr Pattens redegrelse , hvor han fortller sandheden om EU-bistanden .
Nu ser vi atter billeder i fjernsynet af sultende brn i Etiopien , og vi husker rdslerne i forbindelse med den seneste hungersnd p Afrikas Horn .
Popstjerner og bermtheder kritiserer atter de europiske institutioner og nationale regeringer for at gre for lidt for sent .
Det er forblffende , hvor hurtigt nogle mennesker bliver eksperter , nr en sdan situation opstr , og de kan f presseomtale uden at kende noget videre til baggrunden for den overordnede holdning .
<P>
Krigen har splittet Somalia op i sm enheder , hvilket gr det ekstremt vanskeligt for alle - institutioner svel som ikkestatslige organisationer - at levere fdevarehjlp til den sultende befolkning .
Hvem forhandler man med i sdan en situation ?
<P>
Etiopien har grnsestridigheder med Eritrea , hvilket betyder , at det meste af arbejdskraften er bundet i en krigsfront , og at den hrdt tiltrngte mad i begge lande omledes til soldater i stedet for sultende brn .
<P>
Vi skal selvflgelig gre alt , hvad vi kan , for at afhjlpe hungersnden .
Nr der er tale om krigsfrende lande , m vi imidlertid udelukkende yde humanitr bistand gennem ikkestatslige organisationer for at sikre , at hjlpen nr frem til den sultende befolkning og ikke til krigsfronten .
Vi skal overvge situationen i Eritrea og om ndvendigt afbalancere den humanitre bistand .
Vi har et stort nske om , at de to lande skal underskrive en fredsaftale med OAU ' s mellemkomst , s vi kan genoptage udviklingsbistanden til begge lande i fuldt omfang .
<P>
For nylig tilbragte jeg en uge i bde Etiopien og Eritrea .
Jeg besgte flygtningelejre i begge lande og s med egne jne befolkningens trngsler og fattigdom .
Man kan ikke sige , at Etiopien har skreget p fdevarehjlp i de seneste to r , men krigen har slret synet hos mange af observatrerne .
Da jeg besgte landet , bad de om hjlp .
Jeg s strkt underernrede brn , der havde alvorlig brug for sundhedspleje , mad og ordentlig husly .
Jeg s familier , der boede i huler , hvor vandet lb ned af vggene , og feberplagede brn hostede trt .
Det ser slemt ud p fjernsynet , men det er hundrede gange vrre , nr man str blandt folk , der befinder sig i en sdan frygtelig situation .
<P>
Jeg s imidlertid , at tyske ikkestatslige organisationer leverede fdevarehjlp til en lejr med 16.000 mennesker , der var spredt ud over 7 kilometer af hensyn til frygten for bombeangreb .
Jeg s to strke mnd , der lftede 50 kilos skke op p ryggen af to kvinder , som vaklede bort til deres plastboliger flere kilometer borte .
Jeg s otterige brn g otte kilometer ud og otte kilometer hjem for at hente vand .
De var heldige : De fik mad .
<P>
Vi lrer benbart aldrig af fortiden .
Det br ikke vre fjernsynskameraer og popstjerner , der gr os opmrksomme p sult og trke . Der br vre et ordentligt overvgningssystem i de flsomme omrder p det afrikanske kontinent .
Det er mske en opgave for kommissr Pattens hurtige udrykningsenhed , som vi hrte om i gr .
Det er ndvendigt med en hurtig og determineret indsats .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="NL" NAME="van den Berg">
Fru formand , jeg tilslutter mig gerne hr . Pattens og hr .
Corries ord . Vi var alle sammen vidne til kampen mod sulten for 10 r siden .
Derefter besgte vi mange projekter , og vi oplevede mange ting , ssom meget dygtige lokale landmnd , som var med til opbygningen bde i Eritrea og i Etiopien .
Jeg synes , det er uacceptabelt , at vi fra etiopisk side hrer : Europa gr for lidt , De m sende fdevarer , mens man simpelthen bruger den logistiske kapacitet , lastbilerne , vejene og ogs pengene , til en regional krig .
Det mindste , de to parter kan gre , er at fastfryse de militre aktiviteter fuldstndigt .
Nr man taler om hurtigt at distribuere fdevarerne de rette steder , drejer det sig ogs om disse lastbiler , og disse lastbiler var styrken for bde den bevgelse , som nu har ledelsen i Etiopien , og den bevgelse , som har ledelsen i Eritrea .
Begge har en stor logistisk erfaring og viden og ligeledes stor sagkundskab .
Hvis de virkelig anvender deres energi og vil gre en indsats med det , som allerede nu er til rdighed , hvis de vil stille havne til rdighed , hvis de vil stille veje til rdighed , har de en stor kapacitet .
De taler om , at alt ansvar ligger p vores side .
Der ligger et enormt ansvar p Etiopiens og Eritreas side , og dette m man ikke forsge at vlte over p os med billige pr-aktioner .
De er sammen ansvarlige .
Denne militre handel skal fastfryses , man skal forsge at n frem til en fredsaftale , og i mellemtiden skal den militre lastbilskapacitet og mandskabet anvendes der , hvor det er ndvendigt .
<P>
Det andet punkt vedrrer fdevarerne .
Der er nu en enorm trang til at sende fdevarerne meget hurtigt .
Vi har den erfaring , at det kan g helt galt p grund af den mde , hvorp de distribueres , og hvorp de forbliver i pakhuse .
Forsg ogs at holde je med det med al den forhndenvrende kapacitet - det vil EU ' s nuvrende overvgningsinstanser i Etiopien bestemt gre .
Kan man kbe noget lokalt i regionen ?
Vi har med rette helt ndret vores fdevarebistandspolitik ; vi skal ikke sende vores overskud dertil , men se , om der kan kbes noget i omrdet .
For alt , hvad der kan hentes og ordnes lokalt , hjlper konomien der , og man undgr at forstyrre den lokale situation .
For i sidste instans er det strukturelt det , som hver gang forrsager ulykken foruden krigene .
Jeg hber , at kapaciteten med hensyn til tidlig varsling , som mange sagkyndige beskftiger sig med , ogs indbygges i vores evne til tidligere at opfange signaler .
Det er ikke let .
Alle ved det , men det kunne hjlpe enormt , hvis dette billede af uhensigtsmssig handlen fjernes .
Det endelige ansvar har frst og fremmest Etiopien og Eritrea .
Jeg sttter helhjertet alle foranstaltninger , som Kommissionen trffer p dette omrde .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Hr. formand , hvorfor gentager den katastrofale historie i Afrika sig til stadighed , sprger kommissr Patten med rette sig selv .
Igen trues millioner af mennesker af hungersnd .
rsagen hertil ligger ikke kun i den ekstreme trke .
Skylden ligger frst og fremmest hos de overordentligt uansvarlige ledere , som synes , at kampen om et stykke tr jord er vigtigere , end at deres egen befolkning dr .
Det er da himmelrbende , at regeringerne i det ludfattige Etiopien og Eritrea i stor udstrkning har kbt moderne vben i stedet for at opbygge tilstrkkelige fdevarelagre .
Frst og fremmest Etiopiens forblindede regering bidrager ved at vre s hrdnakket til , at dens egne landsmnd lider .
Hvordan kan det ellers forklares , at Etiopien afviste tilbuddet om at bruge havnene i Massawa og Assab ?
Flgen er , at en stor del af landets egen befolkning ikke kan ns .
Den Afrikanske Enhedsorganisation og Den Europiske Union m i Algier stte Etiopiens og Eritreas regeringer under det strst tnkelige pres for at bilgge deres strid , og ulandsmedarbejderne m jeblikkeligt have sikker adgang til befolkningen .
<P>
En etiopisk minister har sagt , at det internationale samfund frst reagerer , nr skeletterne vises i fjernsynet .
Han undlod at sige , at det ikke kun er mangel p regn , men frem for alt mangel p et ordentligt styre , der er rsagen til de makabre billeder .
<P>
Jeg er glad for , at kommissr Patten har reageret p kritikken af , at den europiske hjlp svigter .
Ikke desto mindre vil jeg sprge ham , hvad han har lrt af det , som nu er sket for Europa .
Det er vanskeligt ikke at blive fortvivlet over elendigheden p Afrikas Horn .
Alligevel behver vi ikke opgive hbet .
Naturen kan kun gre sit delggende arbejde her , hvis mennesker svigter .
Krig og drligt styre er , nr alt kommer til alt , menneskers arbejde .
Afrikas katastrofale historie behver ikke blive gentaget , hvis menneskeliv bliver vigtigere end skamlse lederes fejder .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , hr. kommissr , det er frygteligt og skuffende for menneskets integritet , at vi med jvne mellemrum hrer smerteskrig fra Afrika , der , mine damer og herrer , beder om mad og vand i det 21. rhundrede .
<P>
Hvorfor giver vi stadig anledning til dette ?
Har vi da ingen samvittighed ?
Den Europiske Union tildeler frre og frre midler , mindre sttte , globalt set , til de fattige lande i Afrika .
Hvordan kan denne situation s overraske os !
Hvordan kan det vre , at vi har lagre fulde af overskudsfdevarer , som vi ser os tvungne til at delgge , nr de undigt rdner op , eller nr de ikke lever op til de forbrugsbetingelser , vi stiller ?
Der er grunde hertil , men ingen grund kan retfrdiggre , at mennesker skal d af sult .
<P>
Det er ikke rigtigt , at vi er solidariske .
Nej .
Vi kommer kun for at slukke ildebranden med enkeltstende hjlpeforanstaltninger , uden en klar og resolut forebyggelsespolitik - nr vi udmrket ved , at hungersnd i Afrika og generelt i den tredje verden forekommer regelmssigt .
<P>
Jeg hber , at de tildelte tusinder ton fdevarehjlp ikke lukker munden p kommunikationsmidlerne , s de bliver ved med at berette om dramaet i Afrika .
<P>
Det , jeg siger , er ikke nyt .
Det er blevet sagt en million gange , og det vil blive gentaget i fremtiden , men i dag kommer det fra sjlen , og jeg fler Afrikas smerte , som var det min egen .
<P>
Hvornr fr vi en Marshall-plan for Afrika ?
For at opn det foreslr jeg , at man nedstter en uafhngig og anset komit af internationale eksperter , som skal evaluere situationen sammen med de internationale organisationer og anvende en rkke hasteforslag og -initiativer til fdevarehjlp og sanitr hjlp . Den skulle kunne handle her og nu og planlgge fremtiden og stille al vores humanitre artilleri til rdighed for ngo ' erne .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , situationen p Afrikas Horn , og srlig i Etiopien , har antaget en sjlden dramatisk karakter og krver af det internationale samfund , og navnlig af EU , opmrksomhed og hjlp til at forhindre en menneskelig katastrofe uden lige .
Det er rigtigt , at der allerede er blevet gjort noget , og jeg tnker her p den fdevarehjlp , som EU yder , sledes som hr. kommissr Christopher Patten netop har nvnt .
Men man m ikke holde inde .
Man m ogs overvinde alle de vanskeligheder , der er ude i omrdet , s fdevarer og lgemidler s hurtigt som muligt kan n frem til de befolkninger og til de udsultede og dende brn , der har brug for dem .
Til det forml m man st fast over for regeringerne i omrdet , s de , p trods af den herskende politisk-militre situation , tillader og sikrer , at de internationale organisationer fr hurtig adgang og transport til de steder , hvor den berrte befolkning findes , og at de garanterer , at ndhjlpen kommer frem til dens virkelige modtagere .
Det er ligeledes afgrende , at disse internationale organisationer , srlig WHO , UNICEF og FAO , handler koordineret , hurtigt og effektivt og som nvnt fr fdevarer og lgehjlp frem , men ogs eksempelvis srger for at f den primre sektor i gang i omrdets konomi , s der kan findes en varig lsning p mellemlang sigt , hvilket kan ske , hvis der sendes teknikere og specialister af sted , der kan sikre gennemfrelse af projekter p dette felt .

<P>
Situationens alvor , og fordi der uomgngeligt skal vises en srlig og akut solidaritet med disse befolkninger , fr mig afslutningsvis til at bede Kommissionen , og specielt de herrer kommissrer Christopher Patten og Poul Nielson , om at holde os regelmssigt og detaljeret informeret om situationens udvikling og isr om de foranstaltninger , som De har i sinde eller er i gang med for at afhjlpe den .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , den etiopiske regering bebrejdede i sidste uge det internationale samfund , at det ikke reagerer tilstrkkeligt alert med at sende fdevarer til landets sultne befolkning .
Donatorerne , herunder Den Europiske Union , skulle ikke have opfyldt deres lfter .
Jeg deler kommissrens mening , at bebrejdelsen fra Addis Abeba i hvert fald er malplaceret .
Malplaceret , fordi den kommer fra en regering , som i to r har vret forviklet i en vanvittig grnsekrig med et naboland , Eritrea .
I hundredvis af millioner dollar , der var livsvigtige til velfrdsforanstaltninger og forgelsen af fdevareproduktionen , er allerede pumpet ind i krigsmaskinen , og p det tidspunkt , da den etiopiske udenrigsminister overste det internationale samfund med skldsord , verserede der rygter om , at hans regering havde kbt et militrfly af Den Russiske Republik .
Det er p hje tid , at den etiopiske regering ptager sig sit ansvar og gr alt for at bringe krigen med Eritrea til ophr .
Sledes kan den omsider koncentrere sig om landets konomiske og sociale udvikling , hvorved en sdan hungersnd kunne undgs .
Men ogs bistandsindustrien , og det vil jeg fremhve , m holde op med ensidigt at give det internationale samfund skylden og p denne mde give det lokale regime et alibi .
Ndhjlp er absolut ndvendig , og den skal ges , men udviklingshjlp til begge krigsfrende regeringer skal knyttes til godkendelsen og gennemfrelsen af OAU ' s fredsaftale .
Som tegn p goodwill kan den etiopiske leder allerede nu begynde med at acceptere tilbuddet fra hans kollega fra Eritrea om en humanitr korridor , eller vil n mands stolthed og ego atter veje tungere end millioner af landsmnds interesse ?
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="FR" NAME="Carlotti">
Hr. formand , sult og Etiopien er to begreber , som synes nrt beslgtede , og som giver smertelige associationer .
I dette hjrne af Afrika , som er hjemsted for s mange plager , er 16 millioner mennesker ramt af hungersnd , heraf otte millioner i Etiopien . De venter p hjlp .
I Ogaden , i det sydstlige Etiopien , som er den hrdest ramte region , er der ikke faldet regn i mere end tre r . Begreberne trke og regntid giver ikke lngere mening .
<P>
S naturligvis m vi reagere .
Og reagere hurtigt . Vi ved kun alt for godt , at vores tven og vores forsinkelser koster menneskeliv .
Jeg vil derfor gerne takke Rdet og Kommissionen for den indsats , der allerede er gjort , og for de redegrelser , vi netop har hrt .
Det internationale samfund giver tilsagn om ndhjlpsrationer i strrelsesordenen 800.000 ton , og disse m selvsagt afsendes straks .
Landene i det hungerramte omrde m s til gengld gre deres yderste for at sikre , at hjlpen nr frem , i srdeleshed give adgang til havne , veje og infrastrukturer .
<P>
Den pgldende region hrges imidlertid fortsat af en konflikt , som i den nuvrende situation forekommer ekstra meningsls . Hvert eneste gevr , hver eneste kugle , der indkbes , bidrager til at forvrre den i forvejen uholdbare konomiske og sociale situation og forvrre fdevaresituationen .
Vi br derfor krve , at Eritrea og Etiopien indstiller alle militre aktiviteter , og at landene i stedet stter alle krfter ind for at hjlpe befolkningen , bde hvad logistik og mandskab angr .
Vbenlarmen har alt for lnge fet lov til at overdve de hungerramtes skrig .
<P>
Vi henstiller derfor til lederne i Etiopien og Eritrea , at de viser besindighed og indstiller konflikten , sledes at der med udgangspunkt i den af OAU udarbejdede fredsplan hurtigt kan opns enighed om de tekniske detaljer .
Nu og her m vi selvsagt koncentrere os om at hjlpe den lidende befolkning .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Hr. formand , for fire r siden kunne vi p fjernsynsskrmen se dd og elendighed i Etiopien .
Kameramndene forlod Etiopien , men det gjorde dden og elendigheden ikke .
Sult og dd hrger fortsat landet .
Etiopiens befolkning beder om regn .
Desvrre ser de kun kugleregn .
Befolkningen trster efter vand , mad og medicin .
Desvrre oplever de kun , at deres land og deres hjem smadres af de tanks og fly , som vores regeringer leverer til politikerne i Etiopien og Eritrea .
<P>
Disse politikere hungrer efter magt . De strides om grnser , mens befolkningen dr .
De nationale flag vajer p parlamenter og prsidentpaladser , men befolkningen ser desvrre kun ddens flag .
Sult , sygdom og dd er kendetegnende for disse lande .
Magtbegret skal ikke have lov til at tilsidestte livslysten .
<P>
Hr . Patten nvnte en rkke foranstaltninger , som EU har truffet for at hjlpe .
Hjlpen er modtaget med taknemmelighed , men den br sttes i perspektiv .
16 millioner mennesker sulter , og der er leveret 15.000 ton fdevarehjlp .
Jeg accepterer , at der er logisitikproblemer , men der er tale om mindre end t kilo mad pr. person .
Der er ikke givet nogen tidsfrist , og det vil med andre ord sige , at dette kilo skal vare evigt .
Foranstaltningerne er palliative .
De dulmer symptomerne , men helbreder ikke sygdommen .
<P>
EU skal g i spidsen i bestrbelserne p at lse dette alvorlige problem , og det kan den kun gre ved for det frste at standse vbenleverancerne til de krigsfrende parter og srge for , at vi bruger vores indflydelse over for leverandrerne . Dernst skal den lre indbyggerne , hvordan de dyrker jorden og hster , oplagrer og behandler afgrderne , s de kan blive uafhngige og f selvtillid i stedet for at forblive tiggere resten af livet .
<SPEAKER ID=147 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg synes , at vi har haft en meget vigtig debat i dag , og at den demonstrerer det engagement og den opmrksomhed , som Europa-Parlamentet viser humanitre sprgsml , herunder det , som har vret drftet her i dag .
Jeg mener , at kommissr Christopher Pattens indlg har klargjort ikke blot tankerne bag den indsats , der har fundet sted , men ogs bevidstheden om , at denne situation er utlelig , og at Europa-Kommissionen vil forholde sig beslutsomt til den svel i form af en konkret indsats som en overvgning af den i fremtiden .
<P>
For vores vedkommende , for Rdets vedkommende , vil jeg gerne sige , at det har den strste interesse i , at situationer af denne art kan overvges og flges permanent i nrt samarbejde med Kommissionen .
Vi mener , at det er vigtigt , at der i EU dannes en bevidsthed om , at vi skal stte stadig mere ind over for disse humanitre sprgsml , og at EU og dens medlemsstater i de relevante internationale organisationer skal sge at sikre , at disse sprgsml fr prioriteret opmrksomhed .
For f dage siden havde vi topmdet mellem EU og de afrikanske lande .
Det var et topmde , hvis udvidede dagsorden gav anledning til det , som vi hber bliver det frste i en rkke af mder i en organiseret dialog mellem Europa og de afrikanske lande netop med henblik p en mere integreret vision , en vision , der omfatter alle de sprgsml , der i dag berrer det afrikanske kontinent , og som ikke er ligegyldige for os .
Og det er vrd at have dette helt klart : De er ikke ligegyldige for det europiske kontinent af en lang rkke grunde , ogs grunde , der vedrrer det europiske kontinents egen sikkerhed og stabilitet .
<P>
Vi mener , at dialogen med de afrikanske myndigheder er vigtig , ligesom dialogen med de subregionale myndigheder .
Det er meget vigtigt at sikre en sammenhngende indsats til konfliktforebyggelse og oprettelse af hurtige interventionsmekanismer i disse situationer , og uden denne kollektive og organiserede dialog kan det ikke lade sig gre .
Det bliver ikke gennem ad hoc-aktioner , gennem punktvise indgreb , at det vil lykkes os at lse problemerne .
Hvis vi ikke formr at organisere det internationale samfund , og organisere det bde inden for de verdensomspndende internationale organisationer og inden for de mere regionale organisationer , vil vi ikke vre i stand til at imdeg de kriser , der systematisk rammer isr de mest srbare lande .
Jeg mener , at EU har et srligt ansvar p dette felt og har en tradition , der nrmest er en del af vores civilisation , for den mde , hvorp denne type problemer behandles , og har en samvittighed og en ansvarsflelse , som debatten i dag her i Parlamentet har vist s godt .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. minister .
<P>
Jeg har i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget fem beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p torsdag .
<CHAPTER ID=6>
Stabiliserings- og associeringsprocessen for landene i det sydstlige Europa
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0069 / 2000 ) af Lagendijk for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om meddelelse fra Kommissionen om stabiliserings- og associeringsprocessen for landene i det sydstlige Europa ( KOM ( 1999 ) 235 - C5-0124 / 1999 - 1999 / 2126 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , jeg vil i den tid , jeg har til rdighed , frst og fremmest tale om finansieringskonferencen om stabilitetspagten , som netop har fundet sted , fordi det i mine jne er mere fornuftigt at koncentrere mig om den end om teksten i min betnkning , som naturligvis er skrevet med henblik p denne konference .
<P>
Om denne konference vil jeg generelt sige flgende .
Jeg tror , at man kan sige , at den var en stor succes , ikke blot p grund af pengene , men ogs p grund af den kendsgerning , at hovedvgten under konferencen faktisk l p projekter , som knytter forskellige dele af regionen indbyrdes til hinanden , hvilket er en af de centrale punkter i betnkningen og hele hensigten med stabilitetspagten .
Det regionale samarbejde er et af de afgrende punkter i stabilitetspagten .
Jeg synes , det var rart at se , at denne indsats faktisk var til stede i alle arbejdsgrupper under konferencen .
Den var ogs en succes , og det siger jeg ikke kun for at give kommissren en kompliment , fordi det var tydeligt , at Den Europiske Union , Kommissionen , omsider gik i spidsen , selv om den efter min mening lidt for lnge forholdt sig passiv .
Det var de generelle bemrkninger om finansieringskonferencen .
<P>
I anledning af denne konference vil jeg fremhve fem centrale punkter i min betnkning .
For det frste finansieringen .
Alle afventede spndt , hvilket belb kommissren ville komme med .
Han kom i sidste instans med 530 millioner .
Jeg m sige , at det var et temmelig kreativt bogholderi , for af disse 530 millioner var 50 % gamle penge fra fr 2000 , fra Obnova- og Phare-programmerne , og 30 % var fra de samme programmer for r 2000 .
Nr alt kommer til alt , drejede det sig sledes kun om f nye penge .
Dette er ikke nogen bebrejdelse af Kommissionen , men det er en konstatering , en konstatering , som naturligvis er mere presserende , nr vi ved , at der stadig er 5,5 milliarder til rdighed , et belb , som navnlig Den Europiske Investeringsbank engang nvnte , og som senere blev overtaget af kommissionsformand Prodi , og hvorom det stadig er fuldstndigt uklart , i hvert fald for mig , hvordan det skal tilvejebringes i det kommende r .
Sprgsmlet til kommissren lyder derfor , hvordan det ser ud med det frste r , 2001 .
Hvordan gr det med forberedelsen af budgettet for stabilitetspagten ?
Hvad er hans reaktion p de stadig kraftigere rster , f.eks. fra Rdet og fra medlemsstaterne , om , at disse 5,5 milliarder til den vestlige del af Balkan og frtiltrdelsessttten til Bulgarien og Rumnien er at strbe alt , alt for hjt , og at et meget lavere belb ville vre langt mere realistisk , nr det f.eks. drejer sig om absorptionskapacitet ?
Jeg gr ind for p forhnd at holde fast ved disse 5,5 milliarder .
Jeg er blot meget spndt p , hvordan Kommissionen agter at skrabe disse penge sammen .
<P>
Der var ogs kravet om , at projekterne , planlgningen , under denne konference skulle spredes over alle arbejdsgrupperne : Demokrati , genopbygning og sikkerhed , idet vi ved , at en bro nu engang er dyrere end et trningscenter eller et minerydningsprogram .
Jeg m desvrre konstatere , at nr man efter konferencen gennemgr tallene systematisk , er hovedvgten forskudt temmelig meget i retning af genopbygning .
Af 4,2 milliarder er 80 % genopbygning , 17 % demokrati og kun 3 % sikkerhed .
Jeg opfordrer Kommissionen til , og omtrent samme holdning ses ogs i tilsagnet fra Europa , virkelig at tage 3-4 % alvorligt og til at udvide dette .
Jeg erindrer blot om en tragisk beretning i avisen i morges om , at tre brn s sent som i gr i nrheden af Sarajevo stdte p en mine og blev drbt .
Et minerydningsprogram falder ind under sikkerhed , er bestemt vigtigt og m ikke glemmes .
<P>
For det tredje opfordringen i betnkningen , stttet af Rdet ( almindelige anliggender ) , til , at handelsbegrnsningerne for landene burde ophves asymmetrisk og om ndvendigt ensidigt , med den tanke i baghovedet , at handel p lngere sigt er lige s vigtig som subsidier .
Hvordan str det til hermed ?
Hvad agter Kommissionen at gre for p kort sigt at ophve disse ensidige handelshindringer ?
<P>
For det fjerde er der ngo ' erne .
Jeg m til min beklagelse konstatere , at der lgges overordentlig lidt vgt , bde under forberedelsen og under gennemfrelsen , p ngo ' ernes rolle , navnlig de lokale ngo ' er , s meget mere som man ser , hvad man ved om stabilitetspagten i omrdet .
Jeg er overbevist om , at inddragelsen af lokale ngo ' er er ndvendig for at ge programmernes kvalitet , men ogs for i omrdet at ge kendskabet til stabilitetspagten , til , hvad vi nu prcist agter at gre .
<P>
Til sidst er der opgavefordelingen .
Hvem skal overvge , at alle disse planer hurtigt og effektivt omsttes til praksis ?
Jeg vil gerne give kommissren et rd .
I sidste uge blev han beskyldt for , at han ville save noget af kommissionsformand Prodis stoleben .
Hvis De nu absolut vil save noget af stolebenene , vil jeg gerne foresl Dem at tage hr .
Solanas stoleben . Efter min mening har han , i hj grad uberettiget , fet en ledende rolle p Balkan .
Det forekommer mig at vre meget mere logisk , at Kommissionen , kommissr Patten , fr denne ledende rolle med henblik p hurtigt og effektivt at gennemfre denne stabilitetspagt .
<SPEAKER ID=151 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil frst gerne lyknske ordfreren , hr . Joost Lagendijk , for den fremragende og vsentlige betnkning , som han har udarbejdet , og det er min opfattelse , at denne debat , som er fremkaldt af hans betnkning , ikke kunne vre kommet p noget bedre tidspunkt .
Som De ved , gentog Det Ekstraordinre Europiske Rd , der fandt sted i Lissabon , den strategiske prioritet , som fred og stabilitet i det sydstlige Europa har for EU , og dette sprgsml str derfor svel p EU ' s umiddelbare dagsorden som permanent p den politiske dagsorden for vores indsats .
<P>
EU er uden sammenligning den instans , der bidrager med strst bistand til denne region .
Mellem 1991 og 1999 var EU ' s samlede bistand til det sydstlige Europa , inkluderende bde Fllesskabets og medlemsstaternes , p mere end 19,3 milliarder euro .
EU er ogs den vigtigste handelspartner for alle regionens lande , som EU giver vrdifulde handelsfordele , og flere tusinde militrfolk , politifolk og civile fra EU er aktive i regionen , srlig i Kosovo .
<P>
Som sagt , hr. formand , lser vi med den strste interesse ordfrerens konklusioner om stabiliserings- og associeringsprocessen for landene i det sydstlige Europa .
Vurderingen af stabiliserings- og associeringsprocessens styrke og mangler giver bestemt stof til eftertanke , og jeg skal forsge at kommentere nogle af betnkningens tanker p dette punkt .
Som sagt bekrftede Det Europiske Rd i Lissabon , at vi fortsat har som overordnet ml , at landene i regionen integreres mest muligt i Europas politiske og konomiske system .
Stabiliserings- og associeringsaftalerne udgr et afgrende element i denne politik .
Som ordfreren meget prcist har bemrket , trder disse nye aftaler ikke umiddelbart i kraft , fordi vi frst skal forberede , forhandle og afslutte hver enkelt af dem .
Ordfreren konkluderer derfor , at der m skabes en slags mellemfristet regionalt stabiliserings- og udviklingsprogram .
<P>
Jeg er ikke ndvendigvis overbevist om , at denne analyse er den rigtigste mde at lse problemet p .
Omrdets generelle stabiliseringsproces kan slet ikke reduceres til blot at dreje sig om aftaler .
Det er klart , at de s at sige er det mest synlige og bemrkelsesvrdige i denne proces , men den indeholder andre vigtige instrumenter som f.eks. prferencehandelsaftaler , direkte bistand fra EU og den politiske dialog .
Flere af landene har allerede handelsfordele , og det blev bekrftet p Det Ekstraordinre Europiske Rd i Lissabon , at stabiliserings- og associeringsaftalerne skal foregs af en strre asymmetrisk liberalisering af handlen , der netop favoriserer disse lande i deres bilaterale handel med landene i Unionen .
<P>
Stabiliserings- og associeringsprocessernes bagvedliggende tanke er jo tilstrkkelig fleksibel og vidtfavnende til at sikre et konstant projekt p dette omrde .
Hvad angr aftalerne , s betyder det forhold , at det tager noget tid at udarbejde dem , ikke , at hele stabiliseringsprocessen sttes p spil .
Dt er ikke EU ' s erfaring i lignende regionale processer tidligere .
Derfor hber vi ligesom i andre globale aftaler at kunne rde over midlertidige aftaler , der omfatter perioden mellem undertegnelsen og ratificeringen af disse aftaler , idet der skal tages hjde for , at der normalt gr en snes mneder herimellem .
Det br ogs nvnes , at vi allerede opretholder aftalemssige forhold i form af handels- og samarbejdsaftaler med Albanien og med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
De nye aftaler , der bliver mere omfattende , men ogs mere krvende for vores partnere , eftersom de indeholder betingelser af mere politisk karakter , hvilket selvflgelig afspejler det , der nu er Unionens standard p dette omrde , skal netop erstatte de eksisterende aftaler i disse to tilflde , skal samle sig meget mere om regionalt samarbejde end de nuvrende aftaler og skal indeholde bestemmelser om samarbejde inden for retsvsen og indre anliggender , et omrde , der er af allerstrste betydning for fremtidens Europa .
<P>
Der er blevet indledt forhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om stabiliserings- og associeringsaftalen .
Den albanske regering har for nylig meddelt sin reaktion p den gennemfrlighedsundersgelse om indledning af forhandlinger , som Europa-Kommissionen har udarbejdet , og Rdet vil om kort tid analysere denne rapport .
Som flge af de indenrigspolitiske forandringer er Kommissionen ogs ved at forberede gennemfrlighedsundersgelse for Kroatien , som Rdet hbet at kunne se p umiddelbart fr eller umiddelbart efter sommeren .
<P>
Til Bosnien-Hercegovina er der under hensyntagen til et nske fra de lokale myndigheder blevet sendt en kreplan , et skaldt road-map , hvis effektuering skal lede videre til en gennemfrlighedsundersgelse af forhandlinger om en aftale af samme art .
Dette arbejder gr fremad i en god rytme , idet vi selvflgelig i dette srlige tilflde skal vre forsigtige og ikke skabe overdrevne forventninger , da den lokale virkelighed heller ikke gr , at vi er overdrevent optimistiske i denne sag .
<P>
Hr. formand , tillad mig her kort at omtale den nye forordning .
Eftersom vi er blevet enige med Europa-Parlamentet om , at vi skal skabe et ensartet retsgrundlag for bistand til regionen , afventer Rdet et forslag fra Europa-Kommissionen om en forordning fra Rdet , der skal trde i stedet for den bistand , som er ydet regionen gennem programmerne Phare og Obnova , og de anbefalinger , som den giver , bliver et vrdifuldt bidrag til de debatter , som vi skal tage hul p i Rdet om dette sprgsml .
Jeg har i denne forbindelse bemrket , at betnkningen fremhver , at genopbygningen ikke kun skal forsts i rent fysisk og konomisk henseende , men ogs betyder en social , samfundsmssig og institutionel genopbygning , de vsentligste ml for vores faktiske genopbygningstrategi for dette omrde .
Det drejer sig nemlig ikke kun om en rent materiel , men om en global stabilisering .
<P>
Ordfreren omtaler ogs kort stabilitetspagten , inden for hvilken vi har samarbejdet med disse fem lande og med de lande , der indgr i udvidelsesprocessen .
Den nylige regionalkonference om finansiering , der blev organiseret sammen med Europa-Kommissionen og Verdensbanken i tt samarbejde med den srlige reprsentant for stabilitetspagten , har betydet et mrkbart skub fremad for pagtens ml om at stte nyt liv i reformprocesserne og stimulere det regionale samarbejde , ligesom den har vist , at stabilitetspagten nu er kommet ind i en moden fase , og at den kan og br udvikles videre .
Vi tror , at den gensidige indsats er nglen til succes for pagten , og jeg mener , at dette punkt fremstod klart i den diskussion , som vi for nylig havde p den konference , som Europa-Kommissionen og Verdensbanken organiserede .
Den indsats , som landene i regionen skal yde i form af politisk-institutionelle reformer og ved at skabe et milj , der befordrer konomisk fremskridt , udgr en fundamental bestanddel af denne pagt .
Til gengld sttter det internationale samfund reformarbejdet , og donorerne og finansieringsinstitutionerne har lovet eller har tilvejebragt sammenlagt 2,4 milliarder euro .
Af dette belb har EU - Kommissionen og medlemsstaterne - lovet eller tilvejebragt 1,08 milliarder euro alene .
Det internationale samfund har navnlig finansieret en hurtig opstartpakke p 1,8 milliarder euro , der blev prsenteret p konferencen , og som har muliggjort den finansiering , der er ndvendig for at stte fart i forberedelsen og gennemfrelsen af projekter og initiativer i den kortsigtede pakke .
<P>
Konferencen er dog som sagt kun t punkt , et frste skridt i en lang proces .
EU er beredt til at spille en ledende rolle i denne sag og til at sikre en sammenhngende behandling af hele opflgningsprocessen .
EU er ligeledes parat til at flge og bist regionalreformprocesserne p en mde , der kan svare til de anstrengelser , som det enkelte land faktisk udfolder , s de kan prmieres ved fremskridt i processen med de nye instrumenter , og s der derved kan ske en konomisk og social udvikling hen imod det , der er europiske standarder .
Med undtagelse af Beograd , hr. formand , rede medlemmer , har alle regeringer i regionen forstet , at de m sl ind p reformernes vej .
Jeg vil imidlertid gerne gre det klart , at Rdet mener , at vores flles anstrengelser vil vre ufuldstndige uden Serbien .
Et demokratisk og samarbejdende Serbien , i fred med dets naboer , vil blive budt velkommen i den europiske familie , og vi m vre klar over , at regionens globale stabilitet ikke bliver fuldstndig , s lnge et land er kilde til ustabilitet .
Jeg ser gerne , at dette budskab vedrrende Serbien modtages af det civile samfund dernede , og at den sttte bliver bekrftet , som vi yder Montenegro og de stabiliseringsbestrbelser , som dette lands regering udfolder .
<P>
Vi bemrker ogs , og for at slutte , at det rede medlem nsker , at det europiske genopbygningsagenturs kompetenceomrde ikke begrnses til Kosovo .
P sit mde den 20. marts bad Rdet Kommissionen om at forberede et forslag og fremlgge det for Rdet med henblik p at inkludere Montenegro i dets mandat .
Parallelt hertil foregr der overvejelser om en mulig udvidelse af Den Europiske Investeringsbanks aktiviteter .
<P>
Til sidst vil jeg gerne nvne , at Rdet har anmodet dets generalsekretr , den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , om p vegne af Rdets formandskab og i fuld forening med Kommissionen at sikre sammenhngen i politikken for det vestlige Balkan .
P det sidste Rd ( almindelige anliggender ) blev der givet en frste prsentation af disse tanker , der netop hidrrer fra hr. kommissr Christopher Patten og hr .
Javier Solana , og vi er sikre p , at denne sag vil blive fulgt med den strste opmrksomhed p de kommende mder i Rdet ( almindelige anliggender ) , og at der vil blive taget effektive skridt til at fre denne politik ud i livet .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , frst vil jeg sige mange tak til hr . Lagendijk for hans betnkning .
Jeg sttter ham helt og fuldt , og jeg synes det er herligt , nr en kristelig demokrat helt og fuldt kan sttte en grn betnkning , for det betyder , at vi sammen er p rette vej og sammen har gjort de samme erfaringer .
<P>
Denne debat finder sted i dag p et gunstigt tidspunkt , som det allerede er blevet nvnt .
Donorkonferencen havde i det mindste p papiret gode resultater .
Der skal gives penge til projekter , som omsider kan give pagten et ansigt .
Hidtil har den vret som et fata morgana , resultatet var uhndgribeligt .
Nu skal arbejdet omsider i gang , og den kostbare snakken frem og tilbage er slut .
Det er egentlig en skam , at koordinatorens lretid skulle vare s lnge .
<P>
De projekter i regionen , som Den Europiske Union og Den Europiske Investeringsbank nu har fastlagt , har allerede lnge vret ret indlysende for kendere af regionen .
Vi kunne have indledt dem i efterret , og det skulle vi ret beset have gjort .
Jeg vil imidlertid ogs g til angreb p Rdets afgrelser her og sige , at det ikke vidner om srlig megen vilje til effektivitet , nr man opretter et genopbygningsagentur i Thessaloniki , stter en koordinator ind i Bruxelles og s ikke srger for indbyrdes samarbejde .
Uden genopbygning ingen stabilitet og omvendt .
<P>
Vi skal nu i en fart tilbageerobre det terrn , vi har mistet .
Med 1,8 milliarder euro over de kommende 12 mneder kan der sttes en del i gang , s folk i regionen omsider kan se , at vi gr alvor af vores store ord om at bringe stabilitet til regionen .
Stabiliteten kommer imidlertid ikke uden genopbygning og uden velfungerende institutioner .
Og her skal der ske noget i en fart .
Her er hver euro godt investeret , hvis den virkelig gr til projekterne og ikke bliver hngende i trngslen af for mange bagmnd og for mange organisationer eller endog forsvinder p grund af korruption .
Her skal vi vre p vagt .
Krigene i regionen har imidlertid i enhver henseende vret dyrere , end alle de ndvendige foranstaltninger bliver for os .
<P>
Iden med en stabilitetspagt er god , fordi den navnlig tager sigte p grnseoverskridende foranstaltninger og dermed p konfliktforebyggelse .
Nogle lokale politikere og regeringer har indset det og allerede etableret et grnseoverskridende regelmssigt arbejdsniveau .
Den Europiske Union kan med en konsekvent anvendelse af dette instrument lgge grunden til en succesfuld , mnstergyldig politik . Men alle , der er med i stabilitetspagten , har brug for udholdenhed .
At lgge grunden til stabilitet og befste den krver tid og kontinuitet . Det stiller isr krav til aftagerlandene om at reformere deres forvaltning og deres institutioner , s der bliver mulighed for udenlandske investeringer og de selv mere og mere uafhngige af sttte udefra .
<P>
Men stabilitet i regionen afhnger i hj grad p mange omrder ogs af , at kriminelle magtsystemer afskaffes , og der opbygges retsstatslige strukturer som f.eks. i Bosnien . Valg er ikke noget universalmiddel .
Man kan ikke vlge sig til et demokrati .
Tag f.eks. valget sidste sndag i Republikken Srpska i Bosnien . Karadzics og Kraijniks partier blev de strste .
Netop en tilbagevending af flygtningene ville ogs bidrage til normalitet og demokrati , og derfor skal f.eks. flygtningekarrusellen Bosnien og Kroatien sttes i gang s hurtigt som muligt . Det koster penge .
Minerydning , jobskabelse , skoler og sundhedsvsen skal g hnd i hnd med tilbagekomsten . Desvrre har ogs de hjtstende reprsentanter i Bosnien mistet megen tid .
De fandt sig for lnge i parallelle strukturer eller fremmede dem ligefrem .
Hvad angr overvindelsen af den etniske spaltning , der blev skabt af krigen og desvrre til dels viderefrt af Dayton , er vi langtfra s vidt , som vi kunne have vret .
<P>
F.eks. i Bosnien gr det drligt med organiseringen af reformen af retsvsenet og det at f den til at fungere .
Rettens domme implementeres overhovedet ikke .
I stedet for at opretholde et protektorat i rtier skal der gres en strre indsats for den samlede stat Bosnien Hercegovina .
<P>
Endu et par ord om iden med stabilitetspagten .
I lighed med Europas enhed kan det ikke kun dreje sig om at motivere stater , men ogs samfundsgrupper med deres interesser for det flles ml .
Med henblik p en stabilisering af det sydstlige Europa skal de konomiske , kulturelle og uddannelsespolitiske institutioner , der eksisterer eller skal oprettes i de enkelte stater , bringes frem til et stadig tttere samarbejde indbyrdes og med de tilsvarende europiske institutioner .
<P>
Vi bliver ndt til at gribe chancen nu og hurtigt skaffe eksempler , som viser ogs serberne i Jugoslavien , at det er bedre at befri sig for diktatoren Milosevic og s sammen med deres naboer at sl ind p vejen mod Europa .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , med den betnkning om stabiliserings- og associeringsprocessen for landene i det sydstlige Europa , som vi forhandler i dag , forsger man , og jeg tror med succes , at skabe en fast politisk ramme til at behandle tragedien p Balkan .
Det ligger uden for vores nuvrende emne at bedmme hndelser og situationer , som er get forud .
Lad os g ud fra , at vi i dag med denne betnkning vender os mod fremtiden og er i gang med at udforme fundamentet for en frste , succesfuld og vsentlig EU-politik , p sin vis FUSP ' s frste vellykkede handling .
<P>
Men her m vi vre opmrksomme p visse sprgsml .
Og hvilke er disse s ?
Det er ikke nogen hemmelighed , at p Balkan stder interesser fra mange sider og fra mange strategiske ml , der kun sjldent er ens , sammen .
Det m under alle omstndigheder ophre gennem entydige , politiske svar , som skal sendes ud i enhver retning .
Men hvad er det for svar ?
<P>
Det frste er , at FN ' s beslutninger for omrdet skal overholdes til punkt og prikke .
<P>
Det andet er , at omrdets landegrnser ikke er til at forhandle , selv ikke hvis det er ndvendigt , at man i krisesituationer flger smidige former for administrativt selvstyre og decentralisering .
Jeg vil gerne betone , at hvis nogen tror , at skabelsen af nye stater eller en omfordeling mellem staterne vil medfre en lsning , s tager de frygteligt fejl .
Vi vil stadig st over for en fortsat spnding p ubestemt tid . Et dominospil uden regler .
Det er ikke nogen overdrivelse , nr jeg siger , at vi i begyndelsen af 21. rhundrede vil f en ny 30-rs krig , som vi under alle omstndigheder desvrre allerede har gennemlevet de frste 10 r af .
<P>
For det tredje br politikken dreje sig om befolkningerne og kun dem .
Det er ogs i Europas interesse .
<P>
For det fjerde m sprgsmlet om konomisk og institutionel omstrukturering f hasteprioritet .
Gennem udvikling , demokrati og velstand vil de positive resultater dukke frem .
Det er frste gang , der skal tages stilling til et s komplekst problem lige uden for EU ' s egen dr .
Det er vigtigt , at vi opnr politisk trovrdighed og viser EU ' s egnethed .
Det er en satsning , som skal vindes .
Jeg hber , at Lagendijk-betnkningen vil opn den samme meget store sttte i Parlamentet , som den opnede i Udvalget om Udenrigsanliggender , og giver p den mde udtryk for vores alles vilje til en positiv og stabil udvikling .
<SPEAKER ID=154 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg skal takke ordfreren for en betnkning , som Den Liberale Gruppe fuldt ud kan bakke op om .
Jeg vil gerne tage et emne op , som hverken er nvnt i kommissionsmeddelelsen eller i betnkningen , og dermed lbe risikoen for , at man siger , at jeg bevger mig p et for lavt niveau .
Det emne , jeg vil tage op , er kvinders inddragelse i genopbygningsprogrammet , og jeg gr det , fordi kvinder og brn jo altid har vret de meget store ofre , nr der er tale om konflikter , borgerkrige og krige i det hele taget .
Overgreb p kvinder , voldtgt , drab , tortur er daglig kost og har vret daglig kost i de sidste mange r i landene i Sydsteuropa .
Jeg tror , at det er fuldstndig afgrende , hvis man skal fremme en kulturel forstelse , og hvis man skal lave et ordentligt genopbygningsprogram , at kvinder inddrages - og inddrages meget centralt - i processerne .
Jeg tager dette emne op , fordi der heldigvis er sket lidt , men ikke nok i virkeligheden .
Det er nemlig sdan , at der er etableret en gender task force under arbejdsgruppe 1 , men det er jo ikke sket , fordi der er kommet et initiativ ovenfra , men fordi der er kommet et initiativ nedenfra , idet en rkke kvinder har henvendt sig til arbejdsbordet - om jeg s m sige - og spurgt , om det ikke var rimeligt , at de p en eller anden mde fik en central placering i hele genopbygningsarbejdet .
Det er nogle helt konkrete , jordnre ting , disse kvinder har foreslet , det er opbygning af et ordentligt program for kvinder , det er inddragelse af kvinder i de almindelige udviklingsplaner , og drejer sig selvflgelig ogs om at f kvinder til at stille op til valgene p svel lokalt , regionalt som nationalt plan .
Men skal det lykkes , s er det alts ndvendigt , at disse kvinder ogs fr nogle penge til projekterne , for ellers lader det sig ikke gre , og det er sm penge i forhold til de vrige penge , der forhbentligvis ender med at komme til udbetaling i dette omrde .
Jeg skal derfor bede svel rdsformanden som kommissren om i det fremtidige arbejde at vre opmrksom p , at kvinderne bliver inddraget i opbygningsprocesserne .
Jeg tror faktisk ikke , projektet lykkes , hvis ikke dette sker .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , til trods for de positive ting , der ligger i betnkningen , indordner den sig under stabilitetspagtens krav og pbud .
Den accepterer alts faktisk , at ulven sttes til at vogte frene .
Stabilitetspagten er i steuropa kendetegnet ved indgreb , idet den foregiver at forsvare menneskerettighederne og demokratiet .
Jeg skal undlade endnu en gang at nvne , hvordan EU behandler de slende overtrdelser af menneskerettighederne i Tyrkiet og andre steder samt de skrende overtrdelser af disse rettigheder inden for EU ' s egne grnser med sin dobbeltmoralske politik .
Jeg vil forelbig konstatere , at denne pagts virkelige forml er at gre omrdets lande politisk og konomisk afhngige , at udplyndre deres rigdomme og udnytte deres arbejdskraft .
<P>
Srligt foruroligende , sdan som det betones i betnkningen , er det , at man i omrdet vil efterprve - og jeg refererer - " EU ' s evne til at udvikle en effektiv , civil og militr krisestyring , der tager sigte p konfliktforebyggelse " .
Der forberedes alts nye indgreb , sgar militre , der skal ndre omrdet til et protektorat .
Et eksempel p , hvad der kan ske , er den tragiske situation , der er opstet efter NATO ' s og EU ' s forbryderiske angreb p Kosovo og i al almindelighed i Jugoslavien .
<P>
Desuden er respekten for grnserne ikke et sprgsml om generaliserende proklamationer og nsker , sdan som de forefindes i betnkningen , men om i praksis at respektere landenes territoriale suvernitet og integritet , alts det stik modsatte af , hvad EU og USA gr .
Det er tydeligt , at tilhngerne af denne stabilitetspagt nsker at knkke enhver modstand mod deres planer , isr nr denne udstikker en kampvej .
De forsger enten med vold eller med konomisk afpresning at terrorisere befolkningerne og at underkaste dem den nye orden .
Sprgsmlet er , p grundlag af hvilket princip i international ret de handler sledes .
<P>
Da vi alts er overbeviste om , at stabilitetspagten vil pfre omrdets befolkning nye ulykker , mens den styrker USA ' s og EU ' s herredmme , stemmer vi imod betnkningen , og vi vil indlede en kamp mod pagten til fordel for fred , venskab og solidaritet mellem folkene .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , til hr . Lagendijks inspirerende , fortrffelige betnkning vil jeg gerne fremstte tre bemrkninger .
<P>
For det frste understreger stabilitetspagten for Sydsteuropa det regionale samarbejde p Balkan .
Netop dette samarbejde nsker Den Europiske Union fuldt ud at anspore til .
Men der er i jeblikket for meget galt med dette regionale samarbejde .
Indbyrdes national prestige- og konkurrencetrang skader de elementre bestrbelser efter de flles interesser og forsinker p den mde en hurtig gennemfrelse af den fornyende stabilitetspagt .
Kraftigt modspil fra Den Europiske Unions side er her pkrvet .
Dertil passer samtidig et uegennyttigt og mere afbalanceret udvalg af de regionale bistandsprojekter .
<P>
For det andet anser jeg punkt 26 i Lagendijk-betnkningen for at vre en prima id .
Stabilitetspagten er faktisk ogs af stor betydning for den udvidede region .
Derfor fortjener Republikken Moldova bestemt chancen for at deltage direkte heri .
Alternativet er jo , at Moldova ellers risikerer at havne i en slags politisk ingenmandsland .
Desuden er Moldova kulturpolitisk knyttet til det tilstdende Rumnien , og nr sidstnvnte land falder ind under stabilitetspagten , s skal Moldova ogs gre det .
<P>
For det tredje kan denne stabilitetspagt , hvis den forlber heldigt , danne en gunstig prcedens for landene mod st , nemlig en udvidelse af pagten i retning af det i jeblikket s ustabile Kaukasus .
Underskriver Rusland ikke ogs nu stabilitetspagten for Sydsteuropa ? !
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne gratulere hr . Lagendijk med hans udmrkede betnkning .
Jeg synes , det er rart og srdeles frugtbart , at der p tvrs af flere grupper er opnet enighed om , hvorledes man kan tage fat p problemerne i det sydstlige Europa - man kan ogs igen sige Balkan , efter at en reprsentant for Kroatien p mdet med fru Pack i formandsstolen meget interessant gav udtryk for , at de endog igen turde sige , at Kroatien hrer til Balkan .
<P>
Vi skal se p Balkan eller det sydstlige Europa - hvad vi nu vil kalde det - som helhed , fordi sammenhngene i meget hj grad er til stede .
Men det m ikke hindre , at vi reagerer forskelligt p forskellige lande afhngig af , hvorledes de er rede til at deltage i denne samlede proces .
Vi drftede for kort tid siden Makedonien - jeg havde lejlighed til at udarbejde en betnkning her og takker endnu en gang for de andres sttte - nemlig en stabiliserings- og associeringsaftale .
<P>
Nu glder det frst og fremmest Kroatien .
Kroatien har vret med til et politisk vendepunkt . Jeg vil ikke nu bagefter bedmme det , der var , men kun udtrykke hb om det , der skal komme .
Vi skal derfor i hj grad sttte Kroatien p denne nye vej , som ikke betyder udelukkelse af oppositionen , men et forsg p at tage oppositionen med . Der er imidlertid en ny regering med en ny indstilling til flygtningesprgsmlet , til den konomiske udvikling og navnlig til Europa .
Jeg vil isr anmode rdsformanden om , at han sammen med de vrige 14 lande srger for , at Den Europiske Investeringsbank omsider ogs kan yde ln til Kroatien . Det er grotesk , at Kroatien desvrre stadig ikke har mulighed for at f ln af Den Europiske Investeringsbank .
<P>
Ogs de vrige lande skal man naturligvis se p med samme jne og sttte .
Det er klart .
Det er der slet ingen diskussion om , men for jeblikket str efter min mening Kroatien forrest .
Nr vi har nogle stttepunkter i den regionale udvikling som Makedonien , Kroatien og forhbentlig ogs snart Albanien , er det muligt her at skabe et netvrk af stabilitet i det sydstlige Europa .
<P>


Det sidste punkt , jeg her vil komme ind p , er donorkonferencen , som var en stor succes - jeg takker rdsformanden og navnlig kommissren , fordi de bidrog til donorkonferencens succes - den koncentrerede sig frst og fremmest om den materielle infrastruktur , og den har vi ogs brug for i det sydstlige Europa .
Men vi har ogs brug for en tilsvarende ndelig infrastruktur . Vi har brug for en holdningsndring hos befolkningen i denne region .
Derfor vil jeg isr anmode Dem om p trods af de rygter , vi har hrt , at alt , hvad der str i forbindelse med indlring , med skole , med den skaldte Graz-proces , det vil sige med holdningsndringen , ndringen af folks indstilling , solidaritet og tolerance , stttes i passende omfang .
<P>
Belbene er jo relativt sm , og alligevel er det ndvendigt ogs at give befolkningen dr en vision om , at de hinsides det materielle - broer , veje , jernbaner osv. ogs har en flles fremtid , nr de forstr hinanden og sttter hinanden .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil gerne berre tre punkter .
Det frste er , at Lagendijk-betnkningen indeholder interessante ider og positive forslag , men jeg frygter meget , jeg frygter meget , at den er et skoleeksempel p en rapport , som ikke kan anvendes p Balkan med den politik , som EU frer .
Nr der mangler basale faktorer som respekt for Balkans grnser , nr vi spiller hasard med Montenegro og Kosovo , nr dette identificeres med den modstand , som man kunne have over for Milosevics styre , s tror jeg nok , at vi allerede er i gang med at underminere ethvert positivt skridt , som vi burde tage .
EU m komme til den konklusion , at den skal respektere grnserne p Balkan , og det er noget ganske andet end den indstilling , som den har til Milosevic .
<P>
Det andet punkt , som jeg gerne vil betone , er , at nu m den finansiering af en del af planerne for genopretningen , der medfrer en formindskelse af landbrugsmidlerne , ophre .
Jeg mener ogs , at donorernes topmde giver , eller ser ud til at give , denne mulighed .
<P>
Det tredje , som jeg vil ppege her , er , at der findes dele af Grkenland , ja , Grkenland desvrre , f.eks. Pieria amt , et turistomrde i det centrale Makedonien , som har lidt enorme konomiske afsavn , fordi turiststrmmen til dette omrde er ophrt .
Disse ting br vi ogs tage i betragtning inden for EU .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil ikke skndes med hr . Swoboda om , hvor Balkan begynder .
Engang sagde man , at Balkan begynder ved Rennweg i Wien .
Men uanset det er det sledes , at denne stabilitetspagt naturligvis lider under de involverede staters heterogenitet .
Vi har ansgerlande p frste og p anden rkke .
Vi har lande som Kroatien og Makedonien , som er i frd med at overhale ansgerlande .
Vi har stater som Bosnien Hercegovina og Albanien , hvor staten knap nok fungerer , og dernst de to afgrende udfordringer , nemlig Jugoslavien eller Serbien , hvor det glder om virkelig at f gennemfrt en demokratisering og udarbejdet en langsigtet strategi til en europisering af Serbien .
<P>
For det andet Kosovo , hvor vi aldrig vil f heldet med os , hvis der ikke etableres valgte politiske strukturer dr , og hvis der ikke kommer et perspektiv om , hvad der p lngere sigt skal ske med dette omrde , som aldrig mere vil blive en serbisk provins .
Vi m ikke lngere vige uden om dette sprgsml , ellers bliver det s at sige et forsg p kun at kurere symptomerne .
Men det er ikke kun dt , stabilitetspagten lider af , den lider ogs af mangel p trovrdighed , mangel p de internationale organisationers og tillige Den Europiske Unions trovrdighed , som p grund af kompetencekaos , dselhed og drlig administration s at sige frer begreber frem , som man , hvis de ikke forekom hos os , ville stemple som typiske for Balkan .
I denne region mister vi rigtig meget , hvad angr anseelse og respekt , og denne respekt og trovrdigheden er ret beset endog vigtigere end de penge , man giver lfte om , og som s ikke kommer .
Jeg er virkelig af den opfattelse , at vi her skal srge for orden i Den Europiske Union , og det skal frst og fremmest ske ved en styrkelse af Kommissionen i dette sprgsml .
<P>
Hr. kommissr , jeg har stor tillid til Deres arbejde , men jeg m sige , at vi som Parlament ogs skal srge for , at De kan udfre dette arbejde mere intensivt end hidtil .
Her har vi brug for , at vores to institutioner arbejder sammen med henblik p at styrke EU og dens trovrdighed .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hr. formand , jeg er ogs af den opfattelse , at denne betnkning er vsentlig og rigtig .
Der er dog et par punkter , som jeg gerne hurtigt vil understrege .
Vi husker p , at de sydsteuropiske lande er en af vores prioriteringer . Men vi skal passe p , at vi ikke fr en masse prioriteringer , som vi ikke er i stand til at gre noget ved , og vi skal passe p , at den ene prioritering ikke kommer i konflikt med den anden , for s bliver vi ikke srligt trovrdige .
Jeg tnker i den forbindelse p Middelhavspolitikken og p fredsprocessen i Mellemsten , der ligeledes er prioriteringer .
Vi skal derfor vre konsekvente , hvilket jeg ogs vil minde Rdet om , nr vi skal drfte budgetsprgsml .
<P>
Det skal desuden understreges , at den regionale indfaldsvinkel er vsentlig og rigtig , og at det er vigtigt , at EU spiller en vejledende rolle i alt dette .
Jeg opfordrer derfor Kommissionen og Rdet til , at de , nr de administrerer hele denne komplekse proces , er meget opmrksomme p balancen mellem pagtens regionale dimension og de bilaterale associerings- og stabiliseringsaftaler , for ellers risikerer vi at sende to modstridende budskaber til disse lande .
<P>
Herefter vil jeg gerne fremhve to andre punkter , nemlig det tidligere Jugoslavien og kriminaliteten .
Hvad det tidligere Jugoslavien angr , br vi efter min mening flge retningslinjerne i betnkningen og lempe embargoen over for civilbefolkningen for til sidst at lade den forsvinde helt , for Milosevic bliver siddende , s lnge vi opretholder embargoen .
Jo fr vi gr det , jo bedre .
Embargoen stiller desuden andre af omrdets lande i en vanskelig situation , herunder visse ansgerlande .
Dette gr alvorlig skade .
Og hvem andre end Europa kan gre det ?
Jeg tror , at USA mske ogs forventer , at vi gr det , men vi skal frst vre modige nok til at gre det .
<P>
Desuden er der , som andre af vores kolleger mindede om , ikke kun tale om infrastrukturen , men ogs om samfundet .
Det kunne mske vre interessant ogs at mdes med formndene for de tre arbejdsfora for at drfte disse projekter med dem . Dette kan Udvalget om Udenrigsanliggender mske gre .
Der er et samfund , og derfor er det ndvendigt at ivrkstte projekter , som har at gre med information og kultur .
F.eks. er min by , Rom , ved at tilrettelgge Biennalen for unge kunstnere i Sarajevo og ved at finansiere koncertsalen i Sarajevo , og det er netop for at skabe fornemmelsen af et samfund , der bliver genopbygget , og hvor der er en intern dialog , men ogs en dialog med os .
<P>
Endelig er der problemet med kriminaliteten .
Jeg kommer fra et land , der er med fremme i forreste rkke p det punkt , nemlig Italien .
F.eks. er Puglia en region , som str over for nogle kriminelle organisationer , der ogs har deres base i vores land .
Dette er efter min opfattelse ogs en af de prioriteringer , jeg var inde p fr , for ogs investeringerne vil i hj grad vre i fare , hvis en organiseret kriminalitet i denne strrelsesorden varer ved .
<SPEAKER ID=161 NAME="Patten">
Hr. formand , i eftermiddags ankom jeg til mdesalen med et ekstremt godt indlg , som jeg gerne vil takke mit kabinet for . Men jeg kan mske prsentere dette indlg p et senere tidspunkt , da jeg gerne vil komme med et uformelt indlg i forhandlingen .
<P>
Parlamentsmedlemmerne vil have bemrket , at den hjtstende reprsentant og jeg udarbejde en rapport til Det Europiske Rd i Lissabon . Hr .
Lagendijk har formentlig bemrket , at den har en slende lighed med hans egen betnkning . Jeg er ikke sikker p , hvad der er hnen og gget , men hr .
Lagendijk misforstr forhbentlig ikke min ros af hans betnkning som en skjult ros af hr . Solana og mig selv .
Der var imidlertid mange lighedspunkter . Det er rimeligt at sige , at vores arbejde forud for Det Europiske Rd i Lissabon i hj grad var motiveret af vores fornemmelse af , at en manglende succes p Balkan kan delgge hele trovrdigheden vedrrende vores forsg p at opbygge en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det er overordentlig vigtigt , at vi tager udfordringen op p Balkan .
<P>
I vores rapport forud for Det Europiske Rd i Lissabon gjorde vi regeringscheferne opmrksomme p , at stabiliserings- og associeringsprocessen skal vre en vsentlig del af vores strategi , hvilket ogs tydeligt viste sig , da jeg for nylig tilbragte en uge i regionen .
Min rede ven fru Pack udtrykte det sledes , at det handler om at planlgge og hjlpe landene med at finde vejen til Europa .
De vil gerne integreres i de euro-atlantiske strukturer og have dem som et alternativ til de seneste rs traumatiske oplsningsproces .
Vi skal gre det til en reel proces for dem .
<P>
Der var mange henvisninger til stabilitetspagtkonferencen forleden . Som flere allerede har sagt , var den en stor succes .
Donorlandenes tilbud oversteg langt forventningerne forud for konferencen .
<P>
Jeg vil gerne knytte et par bemrkninger hertil .
Til hr . Lagendijk vil jeg sige , at nogle af pengene til de EU-stttede hurtigt startende projekter ganske rigtigt stammer fra budgetterne for 1998 og 1999 .
Det har den naturlige forklaring , at vi i nogle tilflde allerede havde foretaget gennemfrlighedsundersgelser og forberedt sdanne hurtigt startende projekter .
Efter min mening er nye penge penge , der ikke allerede er brugt .
Da vores budget bygger p forpligtelser og udbetalinger og ikke blot p udbetalinger , sdan som det er tilfldet i de fleste af medlemsstaternes budgetter , er det desvrre en srlig vigtig faktor .
En forpligtelse af penge er ikke altid ensbetydende med , at pengene bruges det efterflgende r , to r senere eller i det nste rti .
Det er vigtigt at huske p .
<P>
Det er en opflgning p hr . Swobodas indlg , og jeg er helt enig heri .
Vi taler ikke blot om infrastruktur i form af hardware , vi taler ogs om infrastruktur i form af software .
Det glder ogs for retsstatsprincipper , demokratisering , de civile samfundsprojekter , som den rede herre omtalte , samt uddannelse , som jeg vil vende tilbage til om et jeblik .
<P>
Jeg vil gerne kommentere et par af emnerne fra Lissabon , som vi flger op p .
For det frste blev Kommissionen af Det Europiske Rd i Lissabon plagt at udarbejde en rkke forslag vedrrende asymmetriske handelskoncessioner for regionen .
Det er vrd at huske p , at den samlede eksport fra Balkan til Den Europiske Union udgr ca . 0,6 % af vores samlede import .
For landbrugsprodukter ligger tallet p ca . 0,16 % .
Det er derfor et omrde , hvor vi kan tillade os at vre lidt generse .
<P>
Vi forsger ogs at fremskynde vores bistand og gre den mere effektiv .
I gr kunne jeg bekendtgre , at Kommissionen er blevet enig om en hurtig udrykningsfacilitet .
I de kommende mneder vil vi prsentere Parlamentet for vores nye ordning for bistand til det vestlige Balkan , som forhbentlig vil vre hurtigere og mere fleksibel og have tilstrkkelig sttte til projekter til gavn for knsaspektet .
Jeg kan ikke komme i tanke om en enkelt model for vellykket konomisk eller politisk udvikling , der ikke har fornuftige programmer til sikring af kvindernes ligestilling som et centralt element .
<P>
En bemrkning vedrrende uddannelse : P trods af den megen kynisme var vores energi-for-demokrati-program i Serbien sidste vinter meget vellykket .
Det sker desvrre meget sjldent , at folk hylder Den Europiske Union p gaderne - alt for sjldent i det land , jeg kender bedst .
Men det skete i nogle af disse byer sidste vinter .
Borgmesteren i Nis har netop i et brev skrevet , at energi-for-demokrati-programmet var en model for den type politisk sttte , som vi br yde til hans land .
<P>
Vinteren er ovre , s i jeblikket er der ikke samme presserende behov for olie .
Vi undersger mulighederne for at udvide denne type ordninger .
Vi har bl.a. tnkt p uddannelse for demokrati : Det gr ud p at give skolerne udstyr , skolebger og andre faciliteter samt midler til istandsttelse af klassevrelser m.m. alt det , der kan gre livet lettere for brnene i de sm byer , mens de sammen med deres familier venter p hr . Milosevics - forhbentlig snarlige - afgang .
<P>
Jeg hber , at vi i det mindste kommer til at se strre fremgang i rensningen af Donau , der har stor betydning for regionen .
Vi havde nogle frugtbare mder med Donau-kommissionen i sidste uge , og jeg hber , at Donau-kommissionen p sit rlige mde i denne uge vil se , at det lykkes os at f det hele sat i gang , s Den Europiske Union betaler ca . 85 % af udgifterne til en rensning .
<P>
Jeg har tidligere givet udtryk for min bekymring vedrrende Montenegro .
Efter mit besg i Montenegro for ca. en mned siden har vi fordoblet vores sttte under Obnova-programmet fra 10 til 20 millioner euro .
Vi yder ogs en stor indsats i form af levnedsmiddelsikkerhed m.m. Jeg hber meget , at Den Europiske Investeringsbank inden lnge vil udlne penge til Montenegro p rimelige betingelser .
<P>
Endelig spurgte det rede medlem til omfanget af vores finansielle indsats p Balkan .
Jeg vil senere f lejlighed til at kommentere dette yderligere .
For mig er det vigtigt at se , om Rdets mange kommuniker og de mange lfter om Marshall-planer med videre er s meget som en bnne vrd !
I r kommer vi til at bruge omkring 540 millioner euro p det vestlige Balkan .
P grund af frontloading i forbindelse med vores forpligtelser i Kosovo kommer vi nste r til at bruge omkring 800 millioner euro p Balkan .
Heraf gr ca . 350 millioner euro til Kosovo .
<P>
Jeg m sige , at det ikke omfatter enorme stigninger i udgifterne andre steder , men vi skal hjlpe et land som Kroatien , hvor en god og hderlig regering forsger at udfre et vanskeligt job under meget vanskelige forhold .
Vi skal bruge penge sammen med de stabiliserings- og associeringslande , der forhandler serist med os om vejen til Europa .
<P>
Hvad angr de offentlige udgifter , finder jeg altid det frste r meget afgrende . Man er heldig , hvis der kommer et andet eller tredje r .
Det frste r er det store udgiftsr for os .
<P>
Da man i Istanbul spurgte os , hvor meget vi regnede med at kunne bruge i regionen , vidste vi , at det var op til budgetmyndigheden - nu kender jeg alt til disse sagers teologi - og vi skd p omkring 5,5 milliarder euro . Folk siger , at det er et vanvittigt tal .
Jeg er opsat p , at vi skal bevge os vk fra den nuvrende situation , hvor mange mennesker trods den interinstitutionelle aftale fortller os , at vi skal finde de ekstra penge til Kosovo inden for de finansielle rammer , der blev aftalt , inden Kosovo blev en ndvendighed .
<P>
Jeg har insisteret p et realistisk tal i vores budgettering i forbindelse med genopbygningen i Serbien , fordi jeg ikke om to eller tre r nsker at skulle finansiere ekstra udgifter til Serbien ud af det samme budget .
P baggrund af tallene for Kosovo regner vi med at skulle bruge ca . 2,3 milliarder euro p et serist program for genopbygning i Serbien .
Det kan frst ivrksttes , nr Milosevic er get af .
Efter min mening vil det imidlertid vre meget uansvarligt at prsentere Parlamentet eller Rdet for tal , som vi ikke finder realistiske for Serbien .
Tallene er baseret p konomernes udregninger og vores vurdering af , at vi skal ligge p samme udgiftsniveau i Serbien som i Kosovo .
<P>
De resterende 3,2 milliarder euro fordelt p syv r finder jeg ikke ekstravagant .
Sdan nede vi frem til tallet p 5,5 milliarder euro , og jeg er en smule pikeret over nogle avisers pstande om , at vi har grebet tallet ud af den bl luft , og at det ikke giver mening .
Jeg vil gerne komme med en mere detaljeret forklaring til Parlamentet samt til Rdet ( almindelige anliggender ) , nr tiden er inde .
Hvem ved , hvis jeg er heldig , fr jeg mske tilmed lov til at forklare mig over for finansministrene .
<P>
Det er mit svar p det rede medlems velmente sprgsml .
Tallet er ikke grebet ud af den bl luft : Det er et forsg p at foretage en rlig vurdering af vores retorik .
Folk kan ikke afvise , at de har bedt os om det . De bad os om det i forbindelse med Mellemsten - om at foretage en vurdering af , hvilke omkostninger en fredslsning vil have for EU ' s programmer .
S lad os se p omkostningerne p Balkan .
Hvis vi skal have en diskussion om forholdet mellem retorik og virkelighed , s lad os starte her .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at vi p Balkan helt klart taler om at skabe fred og sikkerhed , ikke kun i vores baghave , men ogs i vores forhave .
Vi taler om at gre fred og sikkerhed til en integrerende del af vores flles europiske hjem .
Jeg hber , at det i praksis kan lade sig gre i henhold til retorikken , lfterne og den optimisme , vi udviser i alle disse retoriske kommuniker .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=7>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0216 / 2000 ) .
<P>
Da sprgsml 1 , 2 og 3 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=164 NAME="Efstratios Korakas">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0255 / 00 ) :
<P>
Om : Tyrkiets benlyse krnkelser af retsstatsprincipperne og menneskerettighederne Lederen af det tyrkiske Folkets Demokratiske Parti blev sammen med 17 andre medlemmer af partiets ledelse idmt tre r og ni mneders fngsel p grund af deres understttelse af den sultestrejke , der blev gennemfrt i solidaritet med Abdullah calan , da han blev udleveret til den tyrkiske hemmelige efterretningstjeneste i Kenya .
Der blev ogs arresteret tre borgmestre fra byer i det sydstlige Tyrkiet , som tilhrte samme parti ; disse blev anklaget for at have samarbejdet med PKK .
Foruden HADEP har ogs andre tyrkiske partier gjort indsigelse mod disse arrestationer og domme , idet de hvder , at de er i benlys modstrid med demokratiet , ytringsfriheden og de grundlggende retsstatsprincipper .
<P>
Agter Rdet at tage sprgsmlet om fngsling og domfldelse imod forkmpere for demokratiet p grund af meningstilkendegivelser op samt krve , at der i Tyrkiet garanteres uindskrnket ytringsfrihed og frihed til at danne politiske partier , som har lov til at virke frit ?
<SPEAKER ID=165 NAME="Emmanouil Bakopoulos">
Sprgsml nr . 2 af ( H-0286 / 00 ) :
<P>
Om : Tyrkiets krnkelser af menneskerettighederne I december 1999 blev Tyrkiet anerkendt som ansgerland til Den Europiske Union .
Iflge artikel 10 i rdsformandskabets konklusioner fra Helsinki skal Tyrkiet opfylde de generelle optagelseskriterier , isr Kbenhavnkriterierne , for at kunne blive medlem af EU .
<P>
I februar 2000 blev tre kurdiske borgmestre ( fra byerne Diyarbakir , Siirt og Bingl ) , som sammen med fire andre kolleger havde underskrevet " lborg-charteret " i Hannover i Tyskland , hvorved deres byer var blevet medlemmer af " European Sustainable Cities and Towns Campaign " , arresteret , da de vendte tilbage til Tyrkiet , og de har siden siddet i fngsel .
<P>
Hvad agter Rdet at foretage sig for at f Tyrkiet til at opfylde kriterierne for tiltrdelse af Den Europiske Union , eftersom menneskerettighedskrnkelserne i Tyrkiet fortstter og gentages ?
<SPEAKER ID=166 NAME="Ioannis Theonas">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0299 / 00 ) :
<P>
Om : Tyrkiets fortsatte undertrykkelse af udtryksfriheden og krnkelse af retsstaten Lederen af det demokratiske folkeparti ( HADEP ) i Tyrkiet blev sammen med 17 andre medlemmer af dette partis lederskab idmt fngselsstraffe p tre r og ni mneder for at have stttet den sultestrejke , der blev afholdt til sttte for A . calan , da han blev overgivet til den tyrkiske efterretningstjeneste i Kenya .
Tre borgmestre i byer i det sydstlige Tyrkiet , der tilhrer det samme parti , blev ligeledes arresteret og anklaget for at have samarbejdet med PKK .
Foruden HADEP har ogs andre tyrkiske partier givet udtryk for deres modstand mod disse anholdelser og domme og hvdet , at de benlyst strider mod demokratiet , udtryksfriheden og retsstatens grundlggende principper .
<P>
Har Rdet til hensigt over for den tyrkiske regering at rejse sprgsmlet om fngslingen af og dommene over demokrater p grund af deres meningstilkendegivelser og inden for rammerne af frtiltrdelsesforhandlingerne at krve , at det sikres , at udtryksfriheden ikke hindres i Tyrkiet , samt at alle politiske partier frit kan dannes og fungere ?
<SPEAKER ID=167 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , Rdet har allerede over for de tyrkiske myndigheder rejst sprgsmlet om de demokratiske rettigheder for tyrkere af kurdisk oprindelse , herunder dem , der var nvnt i sprgsmlet , og det vil blive ved med at flge udviklingen i Tyrkiet p dette omrde og at handle derefter .
Mellem EU og Tyrkiet fandt der netop i gr et associeringsrdsmde sted , hvor disse sprgsml igen blev nvnt , og hvor de tyrkiske myndigheder blev gjort bekendt med den bekymring , hvormed EU naturligvis flger denne type sprgsml , og det hb som EU nrer om , at de tyrkiske myndigheder gr en ende p det , der i dag tolkes som en manglende opfyldelse af nogle vsentlige kriterier , hvad angr respekt for menneskerettighederne , demokratiske rettigheder og beskyttelse af mindretal .
<P>
Tyrkiet blev , som De ved , af Det Europiske Rd i Helsinki udpeget til ansgerland til EU .
Denne status tillader Tyrkiet at placere sig p et niveau , der er fuldstndig identisk med et hvilket som helst andet ansgerlands .
Og nr vi siger identisk , betyder dette , at det bde er for det gode og for det drlige , alts , at Tyrkiet bliver genstand for de samme krav , som stilles til et hvilket som helst andet ansgerland til EU , men det fr s naturligvis ogs de samme rettigheder .
EU kan ikke gre Tyrkiet til et specialtilflde ; Tyrkiet skal behandles p njagtig samme mde som et hvilket som helst andet ansgerland .
<P>
Tyrkiet befinder sig sledes nu i en proces , hvor dets situation skal bedmmes efter kriterierne fra Det Europiske Rd i Kbenhavn , kriterier , der er ganske klare , hvad angr retsstatsprincipperne , de demokratiske garantier , de grundlggende frihedsrettigheder og principperne om beskyttelse af mindretal .
Dette er en forhndsbetingelse for at indlede nogen som helst forhandlingsprocedure .
P vejen til denne forhandlingsprocedure er der mellem Kommissionen , p vegne af Unionen , og Tyrkiet ved at blive opstillet en frtiltrdelsesstrategi , som ngo ' erne , medlemsstaterne og den tyrkiske regering er blevet sammenkaldt til at forberede .
Dette tiltrdelsespartnerskab skal definere de prioriterede reformomrder , hvor EU mener , at Tyrkiet isr skal koncentrere sin bestrbelser p en forhbentlig stadig mere omfattende , effektiv og fuldstndig opfyldelse af Kbenhavnskriterierne .
Det er naturligvis i denne sammenhng , at de sprgsml , som sprgerne nvner , skal behandles .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Vi har i gr hrt hr . Verheugen og i dag reprsentanten for Rdet anerkende , om end nedprioriteret , visse af problemerne med respekten for menneskerettighederne i Tyrkiet , og de gav endog udtryk for deres beklagelse .
Men alligevel understregede de bde i gr og i dag det skaldte fremskridt , som det tyrkiske styre har gjort inden for dette omrde .
Det samme har ogs reprsentanten for Rdet fortalt os , sdan som vi hrte i dag .
Men sandheden er , i modstning til hvad ogs visse kredse i Grkenland hvder , at de konklusioner om Tyrkiet , der blev truffet i Helsinki , har fet det tyrkiske styre til at blive frkkere .
Det er ikke tilfldigt , at Tyrkiets ledere den flgende dag proklamerede , at Tyrkiet var blevet anerkendt som ansgerland uden betingelser .
Det er ikke tilfldigt , at de klager over , at de ikke har modtaget de bevillinger , som er fastsat i toldunionen , selv om de ikke har respekteret en eneste af deres forpligtelser .
De har fortalt os , at Tyrkiet har til hensigt at foretage visse skridt .
Men i revis , nok flere end 10 r , har vi ogs hrt det i Europardet , uden at der er sket noget .
Tvrtimod er situationen blevet vrre .
Akin Birdal , forkmperen for demokrati og menneskerettigheder , der blev skudt , er igen kommet i fngsel , i stedet for at hans attentatmnd er blevet straffet .
<P>
Mit sprgsml er alts : Hvornr prcis har det tyrkiske styre til hensigt at g i gang med en demokratisering af landets grundlov og straffelov , at skride til en frigivelse af HADEP ' s ledere og parlamentsmedlemmer samt alle de politiske fanger , og vil der snart blive fundet en politisk lsning p det kurdiske sprgsml , vil man sikre alle politiske partiers frie virke og aktivitet , og vil Tyrkiet omsider trkke sine tropper tilbage fra Cypern ?
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hvad angr den kommentar , som hr .
Korakas er fremkommet med , og som ikke var et nyt sprgsml , vil jeg gerne sige flgende . For det frste udstter Tyrkiets kandidatur til EU Tyrkiet - og jeg tror , at de tyrkiske myndigheder er fuldstndig klar over det - for en mere opmrksom iagttagelse med hensyn til dets ansvar for at opfylde de grundlggende kriterier for adgang til Unionen .
Hvad angr definitionen af frtiltrdelsesstrategien , tiltrdelsespartnerskabet , vil Tyrkiets problemer ganske givet blive genstand for strre opmrksomhed , navnlig med hensyn til respekt for de grundlggende kriterier for , hvorledes et samfund fungerer efter europiske standarder .
Frhen var Tyrkiet en stat , i forhold til hvilken vi systematisk og regelmssigt tog nogle ad hoc-initiativer afhngigt af , hvordan dets interne situation udviklede sig .
<P>
Men ikke nu !
Nu er den interne situation blevet af strategisk betydning for selve tilnrmelsen mellem Tyrkiet og EU . I det konkrete tilflde med hr .
Birdal , som jeg havde lejlighed til at trffe i Tyrkiet i januar i r , og som jeg med dette mde netop nskede at vise EU ' s solidaritet p baggrund af den meget srlige situation , som han befandt sig i , er det indlysende , at EU ikke har undladt ad den vej og p den mde , som vi har fundet mest passende , at meddele de tyrkiske myndigheder vores bekymring angende hans status og i srdeleshed over , at han atter er i fngsel .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EL" NAME="Bakopoulos">
I lang tid har vi bifaldet en udenrigspolitik , som , hvder vi , baserer sig p moralske regler .
Og ikke kun det .
Vi har selv troet p det , og vi giver os ud for at vre hele verdens moralske bevidsthed .
Men nu er vi kommet i en fastlst situation , ikke kun med hensyn til Tyrkiet .
For ser De , moral skal anvendes i samme grad over for alle , uanset farer og interesser .
Men sdan fungerer det ikke .
For ser De , Beograd kan bombes , men ikke Moskva , Beijing eller Ankara .
Lad os dog se det selvflgelige i jnene og vende tilbage til de gammelkendte opskrifter .
Lad os alts tale om interesser , styrkebalance og politik som det muliges kunst .
Hvis vi gr det , bliver vi selvflgelig ikke mere moralske , men vi bliver mere oprigtige , og i hvert fald anvender bde vi og De vores tid bedre i stedet for at spille teater , sdan som vi gr nu .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Jeg er ikke sikker p , om De stillede et sprgsml .
Hvis der ikke er noget sprgsml , er Rdet ikke forpligtet til at svare , men kun til at lytte , som De ved , hr . Seixas da Costa .
Hr . Theonas nsker at stille sit sprgsml .
Jeg anmoder alle om at begynde med sprgsmlet , fr De kommer med en erklring .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Jeg har bde en kommentar og et specifikt sprgsml : Ville det ikke vre en god id , om Rdet svarede mere specifikt , nr det selv nsker specifikke sprgsml ?
Det var min kommentar .
<P>
Og nu mit sprgsml : Hvis frtiltrdelsesproceduren med Tyrkiet varer 20 r , skal alle de mennesker , som i dag er i fngsel , s vente de 20 r , for at EU ' s interesser kan komme til udtryk ?
For det andet , har Rdet til sinds i hele denne proces at forsinke eller stoppe de af EU ' s forpligtelser , som stammer fra frtiltrdelsesproceduren , hvis de personer , som vi taler om , stadig er fngslet ?
Og til sidst , vil det krve , at Tyrkiet tager tiltag , som kan fre til lsningen af cypernsprgsmlet , eftersom det er et af de sprgsml , som skulle fremmes i frtiltrdelsesproceduren ?
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
For det frste , hr . Theonas , vil jeg gerne sige , at jeg ikke kan genkende mig selv i pstanden om , at formandskabet ikke svarer konkret p de sprgsml , som de rede medlemmer stiller .
Snarere tvrtimod .
Den tilnrmelse , som Tyrkiet er i frd med at foretage over for EU , og som er blevet indledt med anerkendelsen af dets status som kandidat i Helsinki , bliver en stigende tilnrmelse , og jeg ser gerne , at De forstr , at denne stigende tilnrmelse giver anledning til en strre opmrksomhed fra EU end tidligere over for den interne situation i Tyrkiet og over for , hvordan dette land stiller sig i forhold til det , som det internationale samfund krver af det .
Det er et meget vigtigt punkt at erindre .
Tyrkiet er nu p grund af dets eget initiativ , og fordi det politisk har besluttet det , genstand for en konkret opmrksomhed angende , hvordan det opfylder grundlggende kriterier .
De bliver ikke bedmt om 10 r ; de bliver bedmt fra dag til dag , og de vil blive bedmt normalt i lbet af frtiltrdelsesproceduren .
Hvis der skulle forekomme et tilbageskridt p afgrende omrder , der er under bedmmelse , vil frtiltrdelsesproceduren selvflgelig komme til at mrke flgerne heraf .
Det er et punkt , der str ganske klart for mig .
<P>
Desuden mener jeg , at Helsinki-konklusionerne , uafhngigt af , om de kan tolkes forskelligt , placerer sprgsmlet om Tyrkiet og dets forhold til Cypern i et nyt perspektiv , sledes som ogs de cypriotiske myndigheder med glde har set det .
Jeg tror , at vi skal drage de rette slutninger heraf med hensyn til , at udviklingen i den tyrkiske holdning i cypernsprgsmlet ogs kan hnge sammen med den tyrkiske holdning , hvad angr Tyrkiets tilnrmelse til EU .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Et sprgsml og en kommentar til reprsentanten for Rdet : Er det svar , som De gav os nu , specifikt ?
Vor Herre bevare os !
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr . Korakas , jeg m tilst en ting .
I det politiske liv er man vant til at forst det , der siges mellem linjerne .
I et s flsomt sprgsml som fortolkningen af en alvorlig situation , alts udviklingen i Cyperns situation og Tyrkiets tilnrmelse til EU , m man vre meget omhyggelig med sine ord .
I alle tilflde mener jeg , at jeg har gjort det ganske tydeligt , at der er en konkret forbindelse mellem Tyrkiets tilnrmelse til EU og Tyrkiets holdning i cypernsprgsmlet . Hvis dette ikke er klart , hr .
Korakas , s kan jeg ikke vre det mere .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=177 NAME="Konstantinos Alyssandrakis">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0294 / 00 ) :
<P>
Om : benlys forflgelse af assyrere-kaldere ( nestorianske kristne ) og krnkelse af deres rettigheder i Tyrkiet Titusindvis af assyrere-kaldere i Tyrkiet , som levede i den nordstlige del af landet , har fundet tilflugt i EU-medlemslande efter den forflgelse , de har vret udsat for fra den tyrkiske regerings side , delggelsen af mange af de landsbyer , hvor de boede , lukning og nedrivning af kirker , forbud mod anvendelse af og undervisning i deres sprog .
Der er fare for , at de resterende kultsteder samt sporene af selve dette mindretals eksistens p grund af anvendelsen af vold vil g definitivt tabt .
<P>
Vil Rdet oplyse , om det har til hensigt at rejse dette sprgsml inden for rammerne af frtiltrdelsesproceduren og at anmode den tyrkiske regering om at respektere det assyrisk-kaldiske mindretals rettigheder i Tyrkiet og navnlig at sikre , at klostrene Mar Gabriel i Midyat og Dayr Zafaran i Mardin kan fungere uhindret ?
<SPEAKER ID=178 NAME="Seixas da Costa">
Meget kort vil jeg sige , at det , som jeg har sagt om udviklingen af situationen i Tyrkiet og om Tyrkiets ndvendige udvikling med hensyn til respekt for mindretallenes rettigheder , ogs vedrrer denne specifikke situation . Vi str over for en konkret sag , som angr beskyttelsen af de kristne mindretal .
Styrkelsen af den politiske dialog , som blev aftalt i Helsinki , forudstter fremskridt i opfyldelsen af disse politiske kriterier , isr med hensyn til menneskerettighederne , og alle de forhold , der kommer til Rdets kendskab i lbet af frtiltrdelsesproceduren , vil blive behandlet .
<P>
Man skal bemrke , at dette specifikke sprgsml hnger sammen med , at de tyrkiske myndigheder ikke anerkendte det assyrisk-kaldiske samfund i Lausanne-traktaten af 1923 .
I denne traktat forpligtede den tyrkiske regering sig til at sikre fuld beskyttelse af kirker , synagoger , kirkegrde og andre kultsteder tilhrende de ikkemuslimske mindretal , og nu drejer klagerne fra det assyrisk-kaldiske samfund sig primrt om problemet om restaurering af klostre og officiel undervisning i aramisk samt problemet om den fri bevgelighed for borgerne fra dette samfund , der bor uden for Tyrkiet .
<P>
Det er frst og fremmest administrative sprgsml , men de vedrrer ogs menneskerettigheder og vil derfor blive behandlet - og vi er opmrksomme p dem - men de er af administrativ natur .
Rdet vil vre opmrksomt , og Kommissionen vil ikke undlade at rejse disse sprgsml i frtiltrdelsesforhandlingerne .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand for Rdet , jeg kan ikke pst , at Deres svar er tilfredsstillende .
Hvis der var tale om en virkelig interesse for menneskerettighederne , kunne man have forventet et mere tilfredsstilende svar .
Her er der tale om to oldgamle folk , som har vret udsat for et systematisk folkemord fra det tyrkiske styres side . Et folkemord , der mske ikke er s imponerende som det p armenierne , men lige s effektivt .
Adskillige tusinder er flygtninge eller indvandrere i EU , mens der er blevet nogle titusinder tilbage p det sted , hvor de har levet fra gammel tid .
Jeg vil gerne sprge , om De kan vre mere specifik .
Det er naturligvis udmrket , at De nvner Lausanne-freden , men herefter har EU ogs et ansvar for , at visse ting bliver betonet over for det tyrkiske styre med hensyn til , at menneskerettighederne skal overholdes , hvad enten de stammer fra Lausanne-freden eller har bredere betydning .
Vil Rdet tage noget specifikt tiltag i den retning ?
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
De siger , at svaret ikke var tilstrkkelig strkt .
Jeg erindrer s om sprgsmlet , for det er nok umagen vrd .
Der sprges , om Rdet har til hensigt at rejse dette sprgsml inden for rammerne af frtiltrdelsesproceduren og at anmode den tyrkiske regering om at respektere det assyrisk-kaldiske mindretals rettigheder i Tyrkiet og navnlig at sikre , at klostrene kan fungere uhindret , og der nvnes s to klostre .
Jeg ved ikke , hvilket strkere svar jeg kan give Dem end simpelthen at sige ja .
Det er faktisk Rdets hensigt at rejse dette sprgsml over for de tyrkiske myndigheder inden for rammerne af frtiltrdelsesproceduren .
Hvis ikke det er et klart svar , s ved jeg endnu en gang ikke , hvad et klart svar er .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=182 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0262 / 00 ) :
<P>
Om : Nye spndinger i Kosovo Det hersker generel enighed om , at NATO ' s " fredsmission " i Kosovo har vret til ringe nytte .
Til trods for FN ' s beslutning om at fastholde et Kosovo med en befolkning af blandet nationalitet vendte ingen serbiske flygtninge tilbage , den etniske udrensning p bekostning af serberne fortstter , situationen forvrres , og det anses for " ndvendigt " at udsende stadig flere nye militr- og politistyrker .
<P>
Den optrapning af spndingerne , der stadigvk foregr , intensiveres gennem erklringer fra NATO-officerer og nye omfattende manvrer foretaget af NATO-styrker .
<SPEAKER ID=183 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , EU ' s ml er i overensstemmelse med Sikkerhedsrdets resolution 1244 fortsat genetablering af et demokratisk og multietnisk Kosovo inden for de internationalt anerkendte grnser for den tidligere Forbundsrepublik Jugoslavien .
Rdet er enig i , at det haster med at finde en lsning p de stadige udbrud af etnisk vold , navnlig mod det serbiske samfund , mod sigjnerne og mod andre ikkealbanske samfund i Kosovo .
Rdet har systematisk stttet de bestrbelser , som er udfoldet af UNMIK og KFOR for at undg nye uddrivelser og for at muliggre , at alle , der har forladt deres hjem , kan vende tilbage i sikkerhed . Som svar p en indtrngende appel fra generalsekretrens srlige reprsentant , dr .
Bernard Kouchner , og fra den hjeststende reprsentant , hr . Javier Solana , har medlemsstaterne get deres bidrag vsentligt til FN ' s internationale politistyrker bde i form af finansiel og teknisk bistand og i form af mandskab .
Flere medlemsstater har ogs forstrket deres egne kontingenter i KFOR .
Jeg mindes , at vi tidligere her i Parlamentet har haft anledning til dybt at beklage den omstndighed , at disse forpligtelser ikke er blevet opfyldt , hvilket jo bestemt har vanskeliggjort de internationale myndigheders indsats i Kosovo .
I dag er der nye elementer , og der sker opfyldelse af nogle af disse forpligtelser , hvilket gr en anden indsats mulig , en mere effektiv indsats over for denne type problemer , selv om vi stadig helt klart er langt fra en blot nogenlunde acceptabel lsning .
Rdet har ogs p det kraftigste opfordret alle politiske ledere i Kosovo til at trffe hurtige foranstaltninger til at bekmpe voldsblgen , at forkaste yderliggende tendenser og bakke op om UNMIK og KFOR .
Vi mener , at det er meget vigtigt , at Rdet kommer videre med de fremskridt , der allerede er opnet med hensyn til at skabe forlig mellem folkegrupperne , og at det bliver muligt at fre resolution 1244 ud i livet .
<P>
Vi er engagerede i demokratiserings- og sameksistensprocessen i Kosovo .
Kun hvis reprsentanterne for mindretallene tager del i ansvaret , kan der opbygges et multietnisk Kosovo .
Vi m sprge os selv - og jeg kunne jeg godt tnke mig , at alle overvejede - om alle er interesserede i eksistensen af et multietnisk Kosovo , isr inden for Kosovo .
I denne sammenhng gentager Rdet derfor sin appel til de serbiske ledere om at deltage i de flles forelbige administrative organer .
Rdet tillgger UNMIK ' s og OSCE ' s nje forberedelse af lokalvalg allerede i r den allerstrste vgt , herunder de dispositioner , der er truffet for stemmeafgivning for ikketilstedevrende og for mindretallenes deltagelse .
Vi mener , at det er vigtigt at begynde at oprette folkevalgt lokalstyre i Kosovo , for det er den eneste mde , hvorp vi kan sikre , at de politiske krfter , der i dag kommer til udtryk p en ikkeorganiseret og ikkeinstitutionaliseret mde , vender tilbage til det normale politiske liv og endelig fr lejlighed til at udtrykke sig i Kosovo inden for rammerne af et demokratisk samfund .
<P>
Med henblik p at sttte denne demokratiserings- og sameksistensproces har EU samarbejdet med andre internationale partner om at genopbygge hverdagen for hele Kosovos befolkning uanset etnisk tilhrsforhold .
Ud over den vigtige bilaterale bistand , som medlemsstaterne yder , har Det Europiske Fllesskab ydet en humanitr hjlp for 1999-2000 p et belb af 429 millioner euro til flygtninge fra Kosovo , til internt fordrevne og til tilbagevendte .
Genopbygningen og den srlige finansieringshjlp , herunder sttte til UNMIK , lber for 1999 og 2000 op p 437 millioner euro .
Denne rkke aktioner og det engagement , som EU har udvist p dette omrde , er blevet anerkendt af det internationale samfund .
Desvrre er disse aktioners praktiske effektivitet ikke altid tilstrkkelig til at klare en situation , der er bragt ud af ligevgt og med spndingspunkter , som vi hber kan blive mindre i fremtiden .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Til en begyndelse skal jeg kommentere det faktum , at formanden for Rdet er ude for en sand storm af sprgsml fra de grske medlemmer .
Jeg tror , at det er udtryk for den store ustabilitet , der hersker i et af medlemslandene , men samtidig tror jeg ogs , at det er udtryk for fllesskabspolitikkens utilstrkkelige evne til at tackle serise problemer .
Jeg noterer mig ogs den indstilling , som jeg finder srdeles positiv , og som vi kun sjldent ser , nemlig at EU har et multinationalt og demokratisk Kosovo som ml inden for rammerne af forbundsrepublikken Jugoslaviens internationalt anerkendte grnser .
Jeg synes virkeligt , at det er positivt , jeg noterer mig det , og jeg vil gerne supplerende sprge om flgende , isr med hensyn til de mindretal , som i dag bliver forfulgt af et styre , der frer national udrensning i Kosovo , hvad enten de er serbere , af tyrkisk afstamning eller sigjnere , og som p den ene side er udsat for albanske ekstremisters pression , og som fra den anden har et Serbien , som er underlagt en embargo .
Findes der nogle srlige EU-sttteprogrammer for alle disse mennesker , som lever i elendighed og fortvivlelse ?
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , jeg tror , at det fremgik klart af det , jeg sagde , og som ogs er blevet anerkendt af det rede medlem , at EU ' s og det internationale samfunds generelle ml er at respektere det , der er indeholdt i Sikkerhedsrdets resolution 1244 , herunder hvad angr etableringen af et demokratisk og multietnisk Kosovo .
Jeg lgger ikke skjul p de store vanskeligheder , som man har mdt p stedet i forsget p at gennemfre disse beslutninger .
Vi behver ikke ty til eufemismer eller diplomatsprog om dt .
Det er et faktum , at den massive tilbagevenden af de albanere , der var blevet fordrevet fra Kosovo , og de spndingssituationer , der siden er opstet navnlig i forholdet til mindretallene af serbere , sigjnere og andre , har skabt en ny situation , en anderledes situation , men det er vigtigt , at vi ikke blot ser p nutiden , men ogs har lidt begreb om fortiden og det , der er baggrunden for det hele .
Vi kan ikke njes med at stirre p billedet af nutiden .
Mske ved at forst , hvad der er baggrunden for det hele , kan vi se mere velovervejet og afbalanceret p det , der er regeringen i Beograds ansvar , og isr p , hvordan det siden er get den som flge af dens adfrd i Kosovo . Det er dog rigtigt , hr .
Alavanos , og jeg anerkender det , at de serbiske mindretal , der har mttet forlade landet efter kosovoalbanernes tilbagevenden , endnu ikke har haft mulighed for at vende hjem , og at de , der endnu bor i Kosovo , har visse vanskeligheder i sameksistensen med det albanske flertal .
De m imidlertid anerkende det internationale samfunds tydelige anstrengelser for at beskytte disse mindretal og n frem til en sikkerhedssituation , der gr det muligt for disse mindretal at ogs vre der .
Vi m ikke glemme , at indsatsen er flles , og at den ogs indebrer , at de serbiske myndigheder indgr i de rdgivende organer .
Dette er en mde til at gre deres egen indsats i Kosovo trovrdig p , og vi har intet andet ml end at sikre , at den multietniske integration kan fortstte .
Dt er vores ml . Vi erkender , at der er en lang vej at g .
Og vi anerkender nok , at situationen for de serbere , der bor uden for Kosovo , og som ikke kan vende tilbage dertil , fordi de ikke kan gre det i sikkerhed , er en uretfrdig situation .
Der er ingen grund til at vre tvetydig herom : Det er en uretfrdig situation .
Vi m imidlertid forst , at det internationale samfund gr det bedst mulige .
Vi m ligeledes huske p , hr . Alavanos - og vi skal huske p det hele tiden - det , der er sket tidligere , for at retfrdiggre det , der sker nu .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Hr . Alavanos sagde , at alle de sprgsml , vi indtil nu har lyttet til , var grske .
Jeg kan fortlle Dem , at vi spaniere og portugisere blandt andre middelhavsbefolkninger er vant til dialog med grkerne .
Jeg tror , at Lissabon , det gamle Olissipona , blev grundlagt af Odysseus .
Det vil sige , at rdsformanden allerede har en lang tradition med grsk tilstedevrelse i Portugal .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge formanden for Rdet - og jeg accepterer fuldt ud alle hans gode intentioner med hensyn til et multietnisk Kosovo - om han ikke vil indrmme , at det internationale samfunds politik i alle facetter - Den Europiske Union , De Forenede Nationer , KFOR , NATO et al. i virkeligheden er en total og katastrofal fiasko , der bliver vrre dag for dag ?
Hvad gr man for at kontrollere KLA og de albanske bller , der helt klart ikke har nogen interesse i et multietnisk Kosovo ?
Der synes at herske en virkningsls eftergivenhed trods de mange sknne og prisvrdige intentioner .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr .
Purvis , frst vil jeg gerne sige , idet jeg kommenterer det , som formanden just har sagt , at jeg har den strste fornjelse af at vre under beskydning fra de grske medlemmer - og jeg har fine venner i Grkenland , hvor jeg ogs har holdt ferie .
Hvad angr situationen , sdan som De fremstiller den , tror jeg ikke , at det er en katastrofal politik , og jeg vil gerne sige Dem , at det er den eneste mulige politik ; og De ved , at det er den mulige politik , at denne politik er en flge af alt det , der er sket i omrdet de seneste r , ja , de seneste rtier .
Vi m forst , at den situation , som det internationale samfund befinder sig i - som ikke er strlende , hvad angr den praktiske gennemfrelse af disse foranstaltninger - er den mulige situation , hvis den konflikt skal lses , som , hvis vi skal udtrykke os tydeligt , det internationale samfund kun blev hidkaldt til at lse , fordi det var fuldstndig umuligt at finde en lsning inden for det tidligere Jugoslaviens rammer .
<P>
Det var prcis den situation , der var skabt i det tidligere Jugoslavien , der fremprovokerede denne indgriben .
De kommer med nogle bemrkninger om UCK .
Jeg skal minde Dem om , at UCK kun findes af den enkle grund , at det albanske samfund i Kosovo blev systematisk forfulgt og blev udsat for en total belejring .
Ndvendigheden af at organisere sig militrt for at klare den belejring frte naturligvis til UCK ' s aktion .
Det problem , som vi str over for , er , at vi i denne fase skal forsge at f de organer , der er blevet skabt uden for en demokratisk proces af den simple rsag , at den demokratiske proces heller ikke eksisterede i det tidligere Jugoslavien , til at finde et politisk udtryk , et udelukkende politisk udtryk , i et demokratisk Kosovo .
Vejen til dette demokratiske Kosovo er endnu langt fra fundet , men jeg tror , at det internationale samfunds indsats er meget positiv i denne sammenhng .
<SPEAKER ID=189 NAME="Frahm">
Hr. formand , hvis man nu skulle give en karakter mellem 1 og 10 for succesen for de to mlstninger , man har sat sig for aktionen , nemlig at Kosovo skal vre multietnisk , og at det skal forblive en del af Jugoslavien , s tror jeg nok , rdsformanden og jeg kan blive enige om , at den karakter ligger ganske lavt , men vi er enige om , at det er et resultat af en politik , der har vret frt indtil nu , et resultat af det , der er sket .
Mit sprgsml er s : gr man sig nogle overvejelser i Rdet om , hvordan man kan ndre denne politik fremover , eller har man tnkt sig stadigvk at anvende samme redskaber , alts militre aktioner , militre indsatser mod besvrlige omrder i omegnen ?
Hvad er i det hele taget iden i , at man opbygger en udrykningsstyrke p 60.000 mand , nr vi alle sammen er enige om , at det formentlig er nogle andre ting , der skal til , hvis man vil lse konflikter i Europa og i nromrderne ?
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">

Frst skal jeg beklage , at jeg ikke har mulighed for at stille de rede medlemmer sprgsml , for hvis jeg havde det , ville jeg sprge Dem om , hvilken anden lsning De ville foresl .
Jeg vil gerne som konkret eksempel p det , som de militre styrker kan foretage sig , nvne eksemplet Bosnien-Hercegovina .
Vi skal blot tnke p , hvordan situationen var i Bosnien-Hercegovina i flere r , vi skal blot tnke p , hvordan det internationale samfunds holdning var til den situation , og vi skal blot se p den virkelighed , der er der i dag - en ustabil virkelighed rigtig nok , men med fred takket vre de militre styrkers tilstedevrelse - s vil vi forst , at der er bestemte situationer , hvor forsg p oplsning af etniske spndinger kun kan ske gennem beskyttelse og adskillelse af parterne , og det er alts meget sandsynligt - vi ved ikke , hvor lnge , men vi nsker , at det skal blive s kort tid som muligt - at det ogs er det , som det drejer sig om i Kosovo .
Man skal ogs huske p , at det internationale samfund og herunder EU-landene ikke har nogen specifik interesse i at gribe ind i Kosovo og i at mobilisere ressourcer og materielle og menneskelige midler til en indsats af denne art .
Snarere tvrtimod .
Det , som det internationale samfund og i srdeleshed EU var klar over , er , at det var dets pligt og dets ansvar at reagere over for en dybt nedvrdigende situation i forhold til normer for international adfrd , nemlig det folkemord og den belejring , som hr .
Milosevic gennemfrte over for det albanske samfund i Kosovo .
De vil sige mig , at det praktiske resultat af denne situation ikke er det , som man nskede .
Jeg vil dog gre Dem opmrksom p , at det praktiske resultat af denne situation er , at situationen i dag , med visse undtagelser , trods alt er under kontrol sikkerhedsmssigt .
Vi har udfoldet og vi fortstter med at udfolde anstrengelser for , at der kan ske en strre integration af mindretallene .
Et mere effektivt resultat har faktisk ikke vret muligt .
Vi vil blive ved med at presse p i den retning , og vi mener , at en fornyelse af det civile samfunds institutionelle organisation gennem lokalvalg kan yde et stort bidrag til denne stabilitet .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=192 NAME="Ioannis Souladakis">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0279 / 00 ) :
<P>
Om : Beskyttelse af europiske virksomheder i Kosovo Trods Rdets manglende kendskab hertil ( svar p sprgsml E-2425 / 99 ) har de pgldende virksomheder rent faktisk rettet henvendelse til EU med anmodning om beskyttelse af deres interesser , da sprgsmlet henhrer under Rdets ansvarsomrde .
Da UNMIK og dets leder Bernard Kouchner ikke handler af egen vilje , men under internationalt tilsyn , noget Rdet ogs har en del af ansvaret for , br disses handlinger , nr de rammer de europiske virksomheders interesser , gres til genstand for en njere undersgelse fra Rdets side , sledes at Rdets svar ikke kan give anledning til tvivl om dets hensigter .
Endvidere plgger den lovmedholdige ivrksttelse af sjle 2 EU ' s institutioner yderligere forpligtelser .
Da Kommissionen , der desvrre ubegrundet endnu ikke har reageret , er orienteret om de pgldende virksomheders handlinger , og da enhver tvivl om Rdets ansvar for de manglende foranstaltninger br bortvejres , bedes det oplyse , hvorvidt det er indstillet p at trffe de foranstaltninger , der er ndvendige for at opfylde de forpligtelser , det har i henhold til traktaterne , med henblik p at beskytte de berrte virksomheders interesser ?
<SPEAKER ID=193 NAME="Seixas da Costa">
Sikkerhedsrdets resolution 1244 overdrog den midlertidige administration af Kosovo , UNMIK , myndigheden over omrdet , herunder den lovgivende og udvende magt samt forvaltningen af retsvsenet med henblik p at oprette en midlertidig administration med et mandat , der var beskrevet i selve resolutionen .
Denne indbefatter ogs en faseopdelt plan til konomisk genopretning .
Heraf flger , at de individuelle tilflde , som er nvnt i det rede medlems sprgsml , br behandles direkte med den srlige reprsentant for FN ' s generalsekretr for Kosovo , der er ansvarlig for den territoriale administration af omrdet , eller med udenrigsministeren fra den medlemsstat , hvor de givne virksomheder mtte hre hjemme .
Rdet ptager sig det overordnede ansvar for EU ' s deltagelse i UNMIK , der vedrrer opbygning og konomisk genopretning .
Hverken EU som sdan eller Rdet har nogen befjelse eller direkte ansvar for administrationen af omrdet og beskyttelsen af virksomheders individuelle interesser i omrdet , hvilket dels er FN ' s ansvar som omrdets administrator , dels de medlemsstatsregeringers ansvar , der virker der , hvad angr beskyttelse af virksomheder .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Jeg har nu ventet i seks mneder p at f svar p dette sprgsml .
Der findes et helt bind med sprgsml og svar , og det er til at blive helt forvirret over essensen og indholdet i svarene .
Hvad ligger der skjult i det ?
Enten gr tjenesterne ikke deres arbejde ordentligt og orienterer Dem forkert , eller ogs er der noget rddent i kongeriget Danmark , for der er mange , der siger , at hr . Kouchner frer en srprget administration .
Derfor vil jeg gerne sprge om flgende : Hvis det er tjenesterne , der ikke gr deres arbejde ordentligt , hvad vil De s gre , nr man kompromitterer Dem ?
Hvis det p den anden side er hr . Kouchner , der ikke gr sit arbejde ordentligt , hvad vil De s gre ?
Og et tredje sprgsml : Kan man forestille sig , at EU ' s borgere skal betale til stabilitetspagten , nr EU ikke kan beskytte de europiske virksomheder , der har deres virke dr ?
Det hrer ingen steder hjemme , det er absurd .
Det er alts godt at se virkeligheden i jnene , for jeg har det indtryk , at hr . Kouchner ikke spiller sin rolle ordentligt der .
Dr ligger problemet , og dr br vi alle se det som europiske borgere og som interesserede i udviklingen p Balkan .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Det sprgsml , som De stiller , er aldrig blevet forelagt for Rdet for Den Europiske Union , heller ikke af de virksomheder , der klager .
Rdets formandskab kender ikke til sagen .
Klager fremfres over for medlemsstaterne ; de har et udenrigsministerium , og det er dette , som sprgsml af denne type skal forelgges .
Man skal erindre , at administrationen af Kosovo ikke er EU ' s ansvar , men FN ' s .
Der er en specifik instans , der tager sig af denne administration .
Hvert land er normalt forpligtet til i international sammenhng at beskytte sine virksomheders aktivitet .
Hvert land har instanser til international beskyttelse af sine borgere og sine virksomheder , og der er srlige mekanismer hertil , som vi alle benytter hver dag i vores internationale aktiviteter .
EU er ikke et land .
<P>
Jeg ved ikke , hvorfor EU som sdan skulle udfolde en specifik global aktivitet som Union for at tage sig af disse sprgsml .
Medmindre vi nr til et punkt , hvor regeringerne mener sig ude af stand til at tage sig af beskyttelsen af deres egne virksomheder .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , et centralt element i genopbygningen af et samfund efter en krig er altid , at den lokale konomi hurtigst muligt blomstrer op og bliver handlekraftig .
Nu har de lokale virksomheder i Kosovo imidlertid et mrkbart problem : mangel p kompetent og sprogkyndig arbejdskraft , da hele den engelskkyndige arbejdskraft , eller nsten den hele , er rekrutteret til genopbygningsaktiviteter i Kosovo , og da de lokale virksomheder ikke kan konkurrere med de hje lnninger .
Mange erhvervsdrivende er naturligt nok meget bitre over denne lammelse af handlekraften .
Hr. reprsentant for Rdet , jeg ved ikke , om De er stdt p dette problem , men jeg vil alligevel gerne sprge , hvad De mener , at man kan gre p EU-niveau .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Dr . Bernard Kouchner har flere gange nvnt vanskeligheden med at rekruttere mandskab , ikke kun til administrationen , men ogs til landets almindelige konomiske genopretning .
Det er indlysende , at rekrutteringen til disse stillinger er meget dyr .
Vi mener , at det er inden for dr . Bernard Kouchners indsatsomrde , der som sagt ligger uden for EU ' s kontrol , selv om vi samarbejder p dette omrde , at denne type sprgsml skal stilles .
Unionen som sdan har ikke noget direkte eller konkret svar p denne type sprgsml .
Vi er parat til at hre og tage under overvejelse de anmodninger , som vi mtte f fra dr . Bernard Kouchner , og besvare dem inden for mulighederne af de forpligtelser , som EU har ptaget sig for de ekstremt hje omkostninger i omrdet .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , mit sprgsml er helt prcist og vedrrer , mener jeg da , EU .
Er det Rdet bekendt , at den serbiske regering har planer om at slge miner og vrdier i undergrunden i Kosovo til virksomheder fra EU og udgive det for at vre privatisering ?
Ved Rdet , at der er problemer her , hvad angr den etniske udrensning i en del af Kosovo , hvor serbere er blevet bosat i det omrde , der er rigest p vrdier i undergrunden , og hvor der er risiko for en deling for at sikre disse rstoffer ?
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr .
Posselt , jeg har ingen kendskab til denne sag , man vi vil ikke undlade at tage Deres oplysninger ad notam .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=201 NAME="Jan Andersson">
Sprgsml nr . 7 af ( H-0274 / 00 ) :
<P>
Om : Flles indsats for samordning af IT-satsninger Det portugisiske formandskab har p fortjenstfuld vis gjort opmrksom p behovet for en udvikling p IT-omrdet for at fremme konkurrenceevnen og beskftigelsen .
En samordning p europisk plan ville vre velkommen for IT-omrdets fortsatte udvikling .
<P>
Hvordan ser Rdet p behovet for en samordning p europisk plan for at udvikle IT-omrdet , og hvad mener det i denne forbindelse om oprettelsen af en europisk IT-myndighed ?
<SPEAKER ID=202 NAME="Seixas da Costa">
Hr . Andersson , som svar p Deres sprgsml vil jeg gerne indlede med at sige , at samordning p europisk plan p informations- og telekommunikationsteknologiomrdet er et afgrende element for Unionens fremtidige udvikling .
Vi har allerede her i Parlamentet behandlet det ekstraordinre topmde , der fandt sted i Lissabon den 23. og 24. marts , hvor det stod ganske klart , at en forbedret politik for informationssamfundet er et centralt element for at f gennemfrt de mlstninger , som topmdet stillede op , og som drejede sig om beskftigelsen , den sociale samhrighed og en forbedret konkurrenceevne for Europa i forhold til resten af verden .
<P>
Topmdet anmodede srligt Rdet og Kommissionen om at udarbejde en handlingsplan om eEurope , der skal forelgges Det Europiske Rd til juni .
Iden om en IT-myndighed blev prsenteret p Det Europiske Rd i Lissabon i et dokument , som den svenske regering sendte til Det Europiske Rd i Lissabon .
Denne id er endnu ikke blevet fulgt op , men den er en del af vores bestrbelser og vil blive behandlet og fulgt op i fremtiden .
Den er blevet diskuteret , ogs med henblik p at blive tilknyttet allerede eksisterende fllesskabsordninger , heriblandt projektkontoret for informationssamfundet , der i vrigt under det portugisiske formandskab har fostret en rkke forskellige initiativer .
<P>
Angende sprgsmlet om en eventuel europisk IT-myndighed vil jeg gerne erindre om , at det i en undersgelse udfrt for Kommissionen i oktober 1999 blev konkluderet , at der ikke var noget umiddelbart behov for et sdant organ , samtidig med at Rdet konkluderede , at reguleringen skal foreg s tt som muligt p de aktiviteter , der skal reguleres .
Vi kan sledes sige , at ogs her fungerer subsidiaritetsprincippet .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Jeg takker Rdet for svaret .
Jeg s med tilfredshed , at sprgsmlet om informationsteknologien og dens forbindelse til vkst og beskftigelse stod hjt p dagsordenen i Lissabon .
Det er vigtigt , hvad der sker fremover .
Den politiske opgave er jo ikke at starte IT-virksomheder , men at opbygge en infrastruktur , som stimulerer udviklingen p dette omrde .
Der er nemlig mangler inden for EU .
Desuden er der store forskelle mellem EU ' s medlemslande og endda mellem forskellige regioner inden for EU .
Forskellige befolkningsgrupper har forskellige muligheder og evner for at udnytte denne teknologi , hvilket i fremtiden kan skabe store uligheder .
<P>
Derfor vil jeg stille flgende sprgsml : Hvordan kan vi lave en samordning , s der ogs kan benyttes IT ude i de perifere omrder , s vi skaber strre jvnbyrdighed mellem forskellige regioner og mellem forskellige befolkningsgrupper ?
Er der s ikke behov for en flles myndighed , som kan samordne dette arbejde ?
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr . Andersson , De stiller mig to forskellige sprgsml .
Det frste er det grundlggende sprgsml om informationssamfundets demokratisering , som ogs var styrende for de bestrbelser , som Det Europiske Rd i Lissabon nskede at udvikle , nemlig at f spredt ud over hele det europiske samfund netop dr , hvor det viser sig mindst konkurrencedygtigt , og som en vrditilvkst til konomiens normale bestanddele , alle disse nye aspekter og innovations- og videnssamfundet .
Denne indsats har fet en tidsplan med konkrete foranstaltninger fremlagt i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Lissabon , srlig med hensyn til Internettet og de lrings- og uddannelsesformer , som vi finder kan udgre en fremtidig handlingsplan , der i vrigt skal vurderes hvert r p ekstraordinre mder i Det Europiske Rd , der altid skal finde sted om forret .
Det er t af sprgsmlene .
<P>
Det andet sprgsml , som De rejser , er , om der skal vre en organiseret struktur og en institution , som kan muliggre kontrol med denne proces og srge for , at der er srlig opmrksomhed om samordningen af disse sprgsml inden for EU .
De peger med rette p det problem , at gennemfrelsen af disse foranstaltninger ofte kan komme til at skabe eller forvrre uligheder .
Det er en fare og en risiko , som vi er opmrksomme p .
Regeringerne mener imidlertid ikke , at der behver bliver oprettet en ny struktur og en ny bureaukratisk mekanisme , der ogs ville indebre betydelige udgifter .
Tvrtimod mener de , at de organer , der nu findes til at formidle denne proces , ogs rkker til at flge den op .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , som striger er jeg meget stolt af , at rdsformandskabet har stillet udviklingen p IT-omrdet i centrum .
Det ville interessere mig at f at vide , hvorledes rdsformanden ser p bortauktionering af UMTS-licenser .
Det udbytte , dette omrde kommer til at give , kan jo give enorme impulser og navnlig styrke det portugisiske program tilsvarende , hvis vi stiller indtgterne fra de licenser , der bortauktioneres , til rdighed for f.eks. forskning og udvikling , skolegang , uddannelse og videreuddannelse eller infrastruktur .
Har De en id om , at vi her udarbejder tilskyndelsesprogrammer til medlemsstaterne for virkelig at kunne stte midlerne ind p dette omrde igen ?
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Det , der ligger i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Lissabon , drejer sig om en indsats p nationalt plan , som derfor er regeringernes ansvar ; det er objektive forpligtelser , som disse har ptaget sig ved at underskrive disse konklusioner , med henblik p en reorientering af de mekanismer og strukturer , planer og handlingsprogrammer , der findes inden for EU .
Der er med undtagelse af mulighed for sttte fra Den Europiske Investeringsbank ikke nye elementer , hvad angr finansieringsressourcer p dette omrde .
Det var i vrigt en af de objektive bekymringer , som man prsenterede os for under behandlingen af dette sprgsml i Lissabon .
Det var netop for at gennemtvinge strre sammenhng i de aktuelt eksisterende instrumenter , af den simple grund , at vi mente , at det var mere ndvendigt at reorganisere de nuvrende instrumenter end at skabe nye .
Og det er derudover ndvendigt , ligesom vi har gjort det med beskftigelsespolitikken , og ligesom vi gr det med den makrokonomiske politik , at prve at opn strst mulig sammenhng i den nationale indsats med hensyn til videns- og innovationssamfundet , at srge for , at denne indsats bliver genstand for en specifik plan , som den enkelte medlemsstat forpligter sig til at gennemfre internt i overensstemmelse med en bestemt tidsplan og gennem benchmarkingprocedurer , der gr det muligt for os at se , hvilke fremgangsmder der er de bedste , og med udgangspunkt heri at f de andre medlemsstater til at flge lignende fremgangsmder .
Denne procedure indebrer jo en national forpligtelse i forhold til de opstillede ml , og det er derfor indlysende , at der ikke findes finansieringsressourcer ud over dem , der kan tilvejebringes gennem det enkelte lands budget .
P et andet niveau er der derimod mulighed for sttte fra Den Europiske Investeringsbank , nemlig inden for den rkke af aktioner , som skal afvikles af Unionen selv som supplerende udbygning af de foregende aktioner , men ogs for at give Unionens programmer og aktioner strre sammenhng p dette omrde .
Kommissionen har vret srdeles aktiv p dette felt , og programmet eEurope , som Kommissionen har lagt frem , og hvis handlingsplan skal vedtages p Det Europiske Rd i Feira til juni , tilfrer dette omrde nye retningslinjer og en ny reorientering af Fllesskabets politikker p dette felt .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 8 .
<SPEAKER ID=208 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 9 af ( H-0275 / 00 ) :
<P>
Om : Kvinder i de nye beslutningstagende organer under FUSP Agter Rdet at drage omsorg for eller anbefale , at kvinder bliver passende reprsenteret i de nye beslutningstagende organer under FUSP ?
Hvorledes vil de blive reprsenteret i krisestyringsorganerne , den politiske og sikkerhedspolitiske komit samt konfliktforebyggelsesorganerne ?
Tager Rdet i den forbindelse hensyn til , at kvinder er velegnede til at arbejde for fred ?
<SPEAKER ID=209 NAME="Seixas da Costa">
Det sprgsml , som De stiller , er et grundlggende sprgsml , der vedrrer den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , de nye krisestyringsorganer som den politiske og sikkerhedspolitiske komit og konfliktforebyggelsesorganerne , og De sprger , om Rdet tager hensyn til , at kvinder er velegnede til at arbejde for fred .
Jeg tror , at det str mere end klart , at kvindernes arbejde for fred og p mange lignende felter , isr med hensyn til mobilisering af det civile samfund , er anerkendt og selvindlysende .
Vi ved alle , og der er ingen grund til at holde nogen diplomatisk tale om dt , at kvindernes rolle og tilstedevrelse i beslutningsprocesserne svel inden for FUSP som inden for adskillige andre organer ikke er , som det kunne vre nskeligt eller rimeligt .
Vi ved alle , at det internationale samfund har gjort sig anstrengelser p dette felt , og vi erindrer Beijing-erklringens konklusioner fra 1995 om denne sag .
Der skal som bekendt til juni afholdes en ekstraordinr session i FN ' s Generalforsamling med henblik p at vkke det internationale samfunds opmrksomhed om behovet for , at kvinderne kommer med i de aktioner , der skal gennemfres inden for Beijing-erklringen , og isr at der bliver truffet srlige foranstaltninger til at fremme disse aktioner .
<P>
Det er i denne sag vrd at erindre sig , at det ikke lader sig gre at fre en voluntaristisk politik p omrder , der vedrrer beslutningsprocessen .
Dt gr selvflgelig generelt bedre inden for de politiske aktioner og inden for uddannelse eller administration .
Vi tror ikke , at det er muligt at stte en specifik aktion i vrk , eksempelvis indfrelse af kvoter i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks organer .
Vi synes ikke , at det ville vre fornuftigt , og der er heller ikke noget forslag om det i Rdet .
Hver enkelt national regering kan foretage de ndvendige reformer af sit eget reprsentationssystem med henblik p at sikre en passende deltagelse af kvinder .
P EU-niveau er disse sprgsml , som De ved , i dag ved at blive indarbejdet i forordninger , og der findes anbefalinger som flge af Amsterdam-traktatens bestemmelser .
Vi mener , at det , eftersom reprsentationerne i EU som helhed foregr med personale , der kommer fra medlemsstaterne , er disse , der har den strste opgave med at sikre en s stor tilstedevrelse som mulig af kvinder , der kan stige op til beslutningsprocessen .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Mange tak til formanden for Rdet , hr . Seixas da Costa , for dette svar , som er lovende , da det viser , at Rdet forstr problemet , svarer politisk og viser endog sympati for iden .
Imidlertid mener jeg , at svaret , hr. rdsformand , i grunden er alt for tilbagestende .
Det portugisiske formandskab fik specifikt til opgave p topmderne i Helsinki og Kln at fremstte forslag til at styrke denne nye forsvarspolitik .
De sagde , at De er var imod kvoter , men at De gr ind for , at det skal nvnes .
Jeg sprger det portugisiske formandskab : Mener De ikke , at det i den henseende ville vre meget hensigtsmssigt at nvne det i form af en henstilling ?
For jeg tror ikke , at den rolle , som Den Europiske Union br spille , skal vre at st bag De Forenede Nationer eller stille sig tilfreds med en omtale af , hvad Beijing betd .
Den Europiske Union skal vre foregangsbillede for fremgangen .
Det er klart , at kvinder br vre med i de politiske beslutninger - ogs om freden - og jeg beder det portugisiske formandskab om p en eller anden mde at nvne dette i denne henseende .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Fru Izquierdo Rojo , jeg takker for den forhbning , som de nrer til det portugisiske formandskabs indsats , men jeg tror , at De ogs selv er klar over denne indsats ' begrnsninger netop p et omrde som det , De har omtalt .
Jeg siger dette lige ud , for dr , hvor jeg selv arbejder , er 80 % af de ansatte kvinder , ogs i ledende stillinger .
Det er imidlertid klart , at vi altid m have dette forhold med i vores overvejelser , nr vi frer politik , og at vi altid br medtage sprgsmlet om lighed og lige muligheder i knnenes reprsentation som en praktisk og konkret strrelse i dagliglivet og i vores handlinger .
Jeg mener , fru Izquierdo Rojo , i al benhjertighed og med fare for at blive betragtet som reaktionr , at der er grnser for den politiske voluntarisme i denne sag .
Idet jeg tager hjde for disse grnser , mener jeg , at det vil vre en smule vanskeligt , nr vi vurderer den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks nye organer , at sige til den militre komit eller til generalstaben , at de skal have en andel p 50 % kvindelige militrfolk .
Jeg tror , at det er lidt vanskeligt , fordi det helt prcist er medlemsstaternes afgrelse , om de har kvindelige generaler eller brigadechefer eller ej .
Fru Izquierdo Rojo , jeg kan ikke se p sdan et sprgsml udelukkende politisk korrekt i stedet for objektivt rligt .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=213 NAME="Eija-Riitta Anneli Korhola">
Sprgsml nr . 10 af ( H-0276 / 00 ) :
<P>
Om : Inddragelse af forskningspartnere fra udviklingslandene i de af Fllesskabet finansierede miljforskningsprogrammer Nglen til fremgang i udviklingslandene ligger i muligheden for selv at blive inddraget i udviklingsarbejdet svel ved konstateringen af problemerne som ved tilvejebringelsen af lsninger .
Hidtil er der p fllesskabsplan taget meget lidt hensyn hertil i videnskabelige og teknologiske projekter for udviklingslandene .
De flles rammeprogrammer udstrkker sig ikke til udviklingslandene .
Det betyder , at f.eks. nordafrikanske partnere ikke kan blive inddraget i videnskabelige og teknologiske miljprojekter .
Der er ganske vist ikke noget til hinder for deres forskningsaktivitet , men der er heller ingen finansieringsmuligheder , og udviklingslandene vil ikke blive optaget som partnere i konsortierne uden mulighed for at rejse penge hertil .
<P>
Hvorfor er dette ikke muligt , nr f.eks. Ruslands inddragelsesmuligheder er blevet udvidet ?
Skal denne problematik bl.a. anskues med de indvirkninger for je , som f.eks. rkendannelsen i Nordafrika eller problemerne i Middelhavet har for EU ?
Er EU villig til via adgang til konomiske midler at overdrage et strre ansvar til de lokale videnskabsmnd , sledes at arbejdet ogs bliver viderefrt , nr den finansierende partner ikke lngere er til stede ? Er EU endvidere villig til at sikre , at projekter ikke bliver gennemfrt uden inddragelse af lokale videnskabsmnd ?
<SPEAKER ID=214 NAME="Seixas da Costa">
Europa-Parlamentet og Rdet vedtog i 1998 femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling , der skal lbe fra 1998 til 2002 .
Et af dette rammeprograms karakteristika er , at det indeholder en rkke tematiske programmer , der definerer prioriterede forskningsomrder og horisontale temaer .
Et af disse temaer brer titlen " Befstelse af EF-forskningens internationale rolle " og har som forml at fremme det videnskabelige og teknologiske samarbejde internationalt og bidrage til gennemfrelsen af Fllesskabets udenrigspolitik p dette omrde .
De generelle ml om internationalt videnskabeligt samarbejde fastsls ogs i dette rammeprogram , herunder sttte til udvikling af et Euro-Middelhavssamarbejde og bidrag til konomisk , social og videnskabelig udvikling i udviklingslandene .
<P>
I december 1998 vedtog Rdet ogs regler for deltagelse fra virksomheder , forskningscentre og universiteter ligesom regler for udbredelse af forskningsresultater ved gennemfrelsen af femte rammeprogram .
Hvad angr deltagelse fra juridiske enheder i tredjelande og internationale organisationer , er alle indirekte forskningsaktiviteter under de tematiske programmer bne for forskningsenheder fra middelhavspartnerlande og udviklingslande , i princippet uden fllesskabsfinansiering - den eneste undtagelse angr situationer , hvor fllesskabsfinansieringen betragtes som helt vital for denne aktivitets forml .
<P>
Artikel 6 tillader dog deltagelse fra tredjelande i specifikke forsknings- og teknologiudviklingsaktiviteter under programmet til befstelse af EF-forskningens internationale rolle .
I januar sidste r vedtog Rdet femte rammeprograms specifikke programmer , der som bekendt specificerer ml og aktiviteter for de forskellige kategorier af tredjelande .
Hvad angr tredjelande fra Middelhavsomrdet , er der blevet afsat et belb p 55 millioner euro til forsknings- og udviklingsaktiviteter som f.eks. integreret forvaltning af kystzonen i Middelhavet , der omfatter miljaspekter , vandforvaltning , forvaltning af naturressourcer , bevaring og restaurering af kulturarven , samfundskonomisk modernisering osv .
<P>
Hvad angr udviklingslandene , er der et belb p 210 millioner euro til specifikke aktiviteter , eksempelvis sdanne , der vedrrer innovationsovertagelse , fremme af et bredygtigt forhold mellem demografisk pres , fdevaresikkerhed og anvendelse og forvaltning af kosystemer , produktionsforbedring og forebyggelse af naturressourcedelggelse .
<P>
Herudover er der blevet oprettet en stipendieordning under et specifikt program , der gr det muligt for kandidater og ph.d . ' er fra udviklingslande og fra lande i Middelhavsomrdet at deltage i europiske projekter .
Der er ligeledes afsat midler til samordning med Fllesskabets tekniske bistandsprogrammer , herunder programmerne Meda og EDF , ligeledes for Latinamerika og Asien .
<P>
Det er naturligvis Kommissionen , der tager sig af gennemfrelsen af de tre nvnte beslutninger bistet af de givne programkomiter .
Indtil nu er der blevet indkaldt specifikke forslag orienteret mod udviklingslandene og landene i Middelhavsomrdet med et budget p i alt 85,5 millioner euro .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. reprsentant for Rdet , tak for svaret .
Jeg nsker dog alligevel et svar , der er en anelse mere klart og mere prcist .
Er situationen nu den , at udviklingslandene allerede i dette jeblik kan ansge om bevillinger ?
Tidligere har det faktisk ikke vret sdan .
P hvilken mde adskiller situationen sig f.eks. fra situationen inden for steuropas Intas- og Interreg-programmer ?
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Da det drejer sig om sprgsml , der specifikt vedrrer Kommissionens kompetenceomrde , er det eneste , jeg kan love , at jeg ud fra det supplerende sprgsml , som De stiller , og inden for det omrde , som deres bekymringer glder , kan forsge at give et mere koncist svar , noget , som vi formodentlig m gre skriftligt .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 11 .
<SPEAKER ID=218 NAME="Esko Olavi Seppnen">
Sprgsml nr . 12 af ( H-0277 / 00 ) :
<P>
Om : Sprgsmlet om flles forsvar som emne for regeringskonferencen Der er fastlagt en " stram " dagsorden for regeringskonferencen , sledes at der fortrinsvis vil blive drftet institutionelle sprgsml .
Det er en generel opfattelse , at Portugal har planer om p samlingen i juni at udvide denne dagsorden .
Er denne opfattelse korrekt ? Vil Portugal dermed ogs lade sprgsmlet om flles forsvar indg p listen over emner for konferencen ?
<SPEAKER ID=219 NAME="Seixas da Costa">
Som bekendt , hr. formand , rede medlemmer , gav Det Europiske Rd i Helsinki det portugisiske formandskab mandat til inden for Unionens rammer senest 1. marts 2000 at oprette midlertidige forsvars- og sikkerhedsorganer .
<P>
Disse organer er blevet oprettet 1. marts , og der er nu en rkke aktiviteter i gang , der skal give dem en mere praktisk og konkret udformning og isr formulere den definitive model , som vi tror kan begynde at fungere nste r .
Parallelt til disse praktiske tiltag foregr der i jeblikket en diskussion inden for EU for at prcisere deltagelsesmekanismerne bde for de EU-lande , der ikke er medlem af NATO , og de NATO-lande , der ikke er medlem af EU , inden for den globale ramme , der dannes af de skaldte Petersberg-opgaver , som beskrives i Amsterdam-traktaten .
Det problem , der stiller sig , og som ogs er indeholdt i det rede medlems sprgsml - og som jeg takker for , ogs fordi jeg har det ansvar at vre formand for regeringskonferencens forberedende gruppe - er , om dette sprgsml skal med p listen over emner for konferencen .
Det skal kun inddrages p konferencen , hvis og nr det konstateres , at der skal ske ndringer af traktaten om EU , for at disse organer kan fungere i praksis .
Det str endnu ikke klart i denne fase af den debat , som vi frer inden for EU , om det bliver ndvendigt at foretage ndringer i traktaten .
S snart dette afklares , skal vi nok sige til .
Under det portugisiske formandskab skal vi fremlgge en rapport til Det Europiske Rd i Santa Maria da Feira i juni , i hvilken vi skal vurdere , hvor langt arbejdet er kommet , og om denne sag skal indg i regeringskonferencen eller ikke .
Hvis den skal indg , vil det frst kunne konstateres under det franske formandskab .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , hr. reprsentant for Rdet , man forbereder i jeblikket et europisk forsvar , og forskellige lande er med til at forberede det .
Der er NATO-medlemslande og lande , der ikke er medlemmer af NATO .
Hr. reprsentant for Rdet , tror De , at man kan skabe en forsvarsdimension for Europa , som er uafhngig af NATO , eller er alle disse nye organisationer i harmoni med grundstrukturerne i NATO ?
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr .
Seppnen , jeg er sikker p , at Deres sprgsml rummer en klar misforstelse , medmindre der har vret fejl i tolkningen . Vi taler ikke om forsvarspolitik .
Vi taler om krisestyring , om det , der i dag er befjelser , som er indeholdt i traktaterne , og vi taler alts ikke om nogen europisk forsvarspolitik , vi taler ikke om at oprette en europisk hr .
Vi taler om krisestyring , humanitre aktioner , om det , der almindeligvis i EU-jargonen kaldes " Petersberg-opgaverne " .
Og i disse opgaver yder alle EU ' s lande et vrdifuldt bidrag , ogs det land , som De selv kommer fra .
Det , som vi vil nu , er ikke at oprette en europisk forsvarspolitik , men en flles sikkerhedskultur , der gr krisestyring mulig for os .
Og p det punkt tror jeg ikke , at der er de store vanskeligheder .
Vi hber , at vi kan forlige alle de forskellige kulturer , der findes inden for Unionen .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg takker Rdet .
Jeg er dog lidt overrasket over svaret .
Jeg opfattede det sdan , at man ikke kan handle , hvis det er et nationalt retssystem , som har dmt , fordi dette ville vre at blande sig i nationale anliggender .
P denne mde ophves artikel 6 i Amsterdam-traktaten faktisk , det vil sige , hvis man handler ud fra nationale retssystemer .
Det kan vel ikke vre meningen , at en medlemsstat skal kunne gre hvad som helst , bare den gr det gennem sit eget retssystem .
<P>
Jeg vil ogs gerne sprge , om Rdet agter at se nrmere p denne sag og mske studere den lidt grundigere .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
De humanitre aktioner og krisestyring , der indgr i de Petersberg-opgaver , som Det Europiske Rd i Helsinki omtaler , er aktioner , der kan gennemfres inden for EU ' s rammer , men vores hensigt er at sikre , at disse aktioner alle er forenelige med det , der i dag findes i nogle lande i EU og i NATO-landene .
Hvorfor dt ? Fordi de mekanismer og de midler , der findes til at styre disse kriser , ikke er umdelige ; de er faktisk lige prcis i de fleste tilflde NATO ' s midler .
Det er midler til militr indsats og til varetagelse af sikkerhed , der i dag findes inden for EU og NATO , som skal benyttes .
Det er vigtigt at sikre et effektivt samarbejde med alle NATO-landene ; og nr vi taler om NATO-lande , taler vi om landene uden for EU , isr ansgerlandene , f.eks. Tyrkiet , samt Norge og Island .
Det er indlysende , at vi i en strre sammenhng , hvor vi ogs skal tage hensyn til operationernes omfang , ogs taler om USA og Canada .
Det drejer sig alts om et udvidet samarbejde , der skal sikre en ansvarsfordeling mellem alle dem , der i dag har en mlstning og en forsvars- og sikkerhedsskultur , der ligner hinandens .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=225 NAME="Mihail Papayannakis, overtaget af Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 13 af ( H-0283 / 00 ) :
<P>
Om : Krnkelse af udtryksfriheden Retten i Frste Instans i Thessaloniki , som ledes af en enkelt dommer , forbd for nylig handlen med en bog af forfatteren Mimis Andrulakis , under henvisning til , at den er ugudelig .
I artikel 6 i Amsterdam-traktaten hedder det , at Den Europiske Union bygger p principperne om frihed , demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
Desuden er Grkenland kontraherende part til Den Europiske Konvention om Menneskerettigheder , som garanterer udtryksfrihed og religionsfrihed .
Ud fra disse betragtninger og ud fra betragtningen om , at hjrnestenen af borgernes Europa er grundlggende respekt for frihed , pluralisme og menneskerettighederne . Hvorledes er da Rdets holdning til en sdan foranstaltning , og agter den at henvende sig til de kompetente grske myndigheder for at f sat en stopper for forflgelse af forfatteren og forbud mod hans bog ?
<SPEAKER ID=226 NAME="Seixas da Costa">
Hr . Mihail Papayannakis sprger Rdet om , hvordan det fortolker den afgrelse fra Retten i Frste Instans i Thessaloniki , der har forbudt handlen med en bog af forfatteren Andrulakis under henvisning til , at den er ugudelig , og sprger , om Rdet agter at henvende sig til de grske myndigheder .
Jeg vil gerne forklare , at Unionen iflge artikel 6 , stk .
1 , i traktaten om EU , Amsterdam-traktaten , respekterer en rkke grundlggende principper med henvisning til Den Europiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlggende Frihedsrettigheder .
Den bagvedliggende filosofi for denne artikel sigter p at ivrkstte en slags politisk kontrol med medlemsstaternes handlinger og at sikre , at de demokratiske vrdier og principper overholdes .
Denne artikel sigter sledes mod at sikre et flles st vrdier .
Artikel 6 kan dog ikke pkaldes for at udvirke en eller anden indblanding i medlemsstaternes indre anliggender , herunder p retsomrdet .
Unionen har ikke befjelse til at gribe ind over for retsvsenets virksomhed i medlemsstaterne , og Rdet kan derfor ikke blande sig i myndighedsafgrelser .
Den foranstaltning , som Retten i Frste Instans i Thessaloniki har truffet , og som er en foranstaltning , som en domstol i en medlemsstat har truffet i en konkret sag , har inden for det grske retsvsen alle muligheder for at blive appelleret til hjere retsinstanser .
Skulle disse appelmuligheder blive udtmt , foreligger der altid mulighed for at indbringe sagen for Menneskerettighedsdomstolen .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Mit tillgssprgsml drejer sig om , hvordan man skal fortolke beslutningen ved topmdet i Helsinki om militre , fredsbevarende samt fredsskabende operationer .
Den beslutning giver jo ogs ansgerlandene mulighed for at deltage i de militre strukturer , som EU skal opbygge .
Glder dette ogs for Tyrkiet , som jo har sgt om medlemskab ?
Indebrer dette , at man bner en dr for et militrt samarbejde mellem Tyrkiets og Den Europiske Unions styrker i f.eks. fredsbevarende aktioner ?
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr . Sjstedt , staterne forpligter sig til at handle inden for den ramme , som traktaten afstikker for dem .
Det er derfor , at de har underskrevet traktaten .
Hvis der mtte forekomme en grov og vedvarende krnkelse af borgernes rettigheder , sledes som disse artikler definerer dette , er der selvflgelig mder til at gribe ind over for staterne .
Unionen rder over mder til at gribe ind over for staterne . Men lad os vre konkrete .
En sag som denne , i et demokratisk land som Grkenland , er en sag , der har alle betingelser for at blive pdmt og for at g videre i det grske retssystem , indtil samme systems appelmuligheder er udtmt .
I modsat fald ville vi virkelig gre en sag til et fllesskabsanliggende , for hvilken der er en lang rkke appelmuligheder i et land , der fuldt ud overholder bde menneske- og borgerrettighederne .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Seixas da Costa .
<P>
Da sprgetiden til Rdet er udlbet , besvares sprgsml nr . 14-31 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Rdet afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.00 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=9>
Tale af Klestil , Republikken strigs prsident
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Hr. prsident , De har udtrykt nske om at f ordet i forbindelse med et hjtideligt mde i Europa-Parlamentet .
Europa-Parlamentet har ikke p noget tidspunkt afslet et sdant nske fra et medlemslands statschef , men har modtaget den pgldende p behrig vis og med agtelse for den pgldende person , for det hje embede , denne beklder , og den nation , denne reprsenterer .
<P>
( Kraftigt bifald ) I samme nd byder jeg Dem velkommen i Europa-Parlamentet i dag .
<P>
Som det vil vre Dem bekendt , har regeringsdannelsen i strig vakt betydeligt rre i alle EU ' s medlemsstater i rets frste mneder . Det glder bde p regeringsniveau og i befolkningen .
<P>
( Kraftigt bifald ) Er der noget , der samler Europa-Parlamentets medlemmer uanset politiske og nationale forskelle , er det en fast tro p EU ' s grundlggende vrdier og en ubetinget modstand mod alle tendenser til racisme og fremmedhad .
<P>
( Kraftigt bifald ) Hr. prsident , vi ved , at De ikke bifaldt denne regeringskoalition med et hjreekstremistisk parti , og at De gjorde en stor indsats for at finde en anden lsning ...
<P>
( Tumult blandt yderste hjre ) ...
og vi ved , at De , fr De accepterede den lsning , De fandt uundgelig , krvede , at de berrte politiske ledere skulle forpligte sig til at respektere EU ' s grundlggende vrdier . Regeringen forpligtede sig hertil .
<P>
( Bifald , og protest fra yderste hjre ) Europa-Parlamentet vil p denne baggrund og som et vidnesbyrd om vores nre relationer til og dybe respekt for det strigske folk opmrksomt lytte til Deres budskab .
Hr. prsident , vi er ikke i tvivl om , at De i denne forbindelse vil have i erindring , at et overvldende flertal af Europa-Parlamentets medlemmer gav udtryk for strk bekymring , da Europa-Parlamentet vedtog sin udtalelse af 3. februar .
Jeg vil hermed straks give Dem ordet .
<P>
( Samtidig med at prsident Klestil gr sig klar til at tage ordet , forlader adskillige af Europa-Palamentets medlemmer fra venstrefljen salen .
Fru Muscardini udbryder : " Skulle det vre demokrati , at man end ikke vil lytte til et indlg ...
" )
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="DE" NAME="Klestil">
Inden jeg tager ordet , vil jeg gerne sige til det rede medlem , at min principielle opfattelse af parlamentarisk demokrati er den , at man ogs lytter til den anden part i ro og orden , selv om man ikke er enig med den pgldende .
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
Fru formand , rede medlemmer , rede reprsentanter for Rdet og Kommissionen , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne sige tak til Dem , fru formand , og til medlemmerne af Europa-Parlamentet for lejligheden til at kunne tale til Dem her i dag .
<P>
Jeg er kommet til Strasbourg for at bekrfte strigs faste tilknytning til Den Europiske Union . De seneste opinionsundersgelser viser , at fire femtedele af mine landsmnd siger ja til strigs medlemskab af Den Europiske Union og fortsat vil gre det .
<P>
<P>
Det er for mig et meget vigtigt og et meget positivt signal . Jeg er kommet til Strasbourg for - idet jeg sttter mig til den holdning , mine landsmnd har - at afgive en klar bekendelse til Den Europiske Union som et vrdifllesskab .
Jeg mener , at strig siden sin tiltrden gentagne gange har bevist sin europiske bevidsthed og sit konstruktive medarbejde i Unionen .
<P>
For f dage siden bnedes i Wien Det Europiske Kontor til Overvgning af Racisme og Fremmehad .
Jeg deltog i bningen efter indbydelse fra forvaltningsrdet og gav i min tale udtryk for fuld forstelse for den bekymring , at racisme , intolerance , fremmedhad og antisemitisme igen kunne vokse - ikke kun hos os , men ogs i andre lande og regioner i Europa .
Jeg fremhvede , hvor vigtigt det ogs i dag er at gribe ind med det samme , hvor menneskets vrdighed og menneskerettighederne er i fare .
<P>
Vi m ikke tve med at gribe ind over for enhver form for radikalisering og polarisering .
Og vi skal beslutsomt imdeg dem , der gennem en opportunistisk , en populistisk politik forsger at opflamme folks angst og bekymringer for at sl politisk mnt deraf !
<P>
( Bifald )
<P>
Netop ungdommen skal advares imod en sdan politik - og mod de farer , den kan medfre for deres egen fremtid .
Det nuvrende strig , som i 1945 genopstod p ruinerne efter Anden Verdenskrig , er blevet opbygget af en generation , som havde taget ved lre af de skrkkelige erfaringer fra den frste halvdel af det 20. rhundrede - af pessimisme og resignation , af viljen til at bruge magt og af modtageligheden over for gale ider .
Den anden republik blev fra begyndelsen prget af strigernes strke bekendelse til deres stat og bret af deres overbevisning om , at de aldrig mere ville lade sig forlede af nationalisme , ekstremisme og fremmedhad .
<P>
I dag bor der ca .
800.000 udlndige i vores land - omtrent 10 % af den samlede befolkning .
I de forlbne rtier har strig taget imod i alt 1 million mennesker og integreret dem .
Dermed har vi - i forhold til landets strrelse - givet flere flygtninge ophold end noget andet medlemsland i Den Europiske Union .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg henleder opmrksomheden p flygtningestrmmene fra st i 1945 , fra Ungarn i 1956 , fra Tjekkoslovakiet i 1968 og i det forgangne rti fra det tidligere Jugoslavien .
Derudover kom der mange mennesker fra andre lande .
strig har endvidere bistet jdiske emigranter fra det tidligere Sovjetunionen med at komme til Israel og andre lande eller blive hos os .
<P>
Der har givet - hvad angr de senere r - ogs vret mange forsmmelser , som vi i dag er blevet os mere bevidst .
Jeg vil sledes ikke skjule min forlegenhed ved , at strig ikke - eller alt for sent - indbd de jdiske medborgere , der blev fordrevet i 1938 , til at vende tilbage . Netop de har ofte , det har jeg ved flere lejligheder bevget konstateret , bevaret en dyb krlighed til deres tidligere hjemstavn .
Der er endnu meget at gre , nr vi skal bearbejde vores fortid .
Frst nr de historiske kendsgerninger er klart belyst , ofrene har fet erstatning , og det historiske ansvar fuldt ud er placeret , str vi igen p fast grund .
<P>
Men som forbundsprsident er jeg ogs fast besluttet p at imdeg ubegrundet kritik af strig og strigerne , at tilbagevise den eftertrykkeligt .
Der er i de sidste uger blevet sagt og skrevet meget , som giver et vrngbillede af strig og ikke beskriver det i overensstemmelse med kensgerningerne - hvad enten det s skyldes ukendskab eller overfladiskhed .
<P>
Derfor appellerer jeg til de politisk ansvarlige og tillige til medierne i Den Europiske Union om - netop i lyset af de europiske vrdier , som med rette anses for at vre fundamentet for den europiske opbygning - ikke at miste pbuddet om objektivitet og om fairness af syne .
<P>

Jeg mener , at det er i alle medlemsstaters interesse at g ind for , at der gives et klart billede af den virkelige situation i strig , at kritik fjernes , at man sger mod det flles og ad dialogens vej bidrager til overvindelsen af denne situation , der er vanskelig for alle .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg er endvidere overbevist om , at det er i Europa-Parlamentets interesse at srge for , at arbejdet i de europiske institutioner afvikles forsvarligt og i overensstemmelse med reglerne og dermed tillige for , at strigs fulde og uindskrnkede medarbejde sikres ...
<P>
( Bifald )

<P>
...
netop for s vidt angr de store sprgsml , vi str over for , som udvidelsen af EU og reformen af institutionerne og den europiske sikkerhedspolitik .
<P>
Mine damer og herrer , strig er et stabilt demokrati og en velfungerende retsstat .
Den strigske forfatning bestemmer , at forbundsregeringen skal have forbundsprsidentens tillid .
Det giver mig et srligt ansvar - ogs med hensyn til regeringens politik .
Derfor har jeg sammen med formndene for de to regeringspartier udarbejdet en erklring , som forpligter regeringen til at overholde de europiske grundlggende vrdier og retsprincipper .
<P>
Som forbundsprsident er det endvidere min opgave at reprsentere republikken udadtil .
Allerede i 1992 og i 1998 har jeg her i plenum sagt , at strig - i kraft af sin historie og sin beliggenhed i Europas centrum - i srlig grad fler sig kaldet til at yde et engageret bidrag til fuldfrelsen af den europiske opbygning og til bevarelsen af freden .
<P>
Der hersker ingen tvivl om , at strig har en srlig interesse i udvidelsen af Den Europiske Union .
P baggrund af samhrigheden med befolkningerne i det centrale og sydstlige Europa gennem rhundreder har vi erfaringer , som i dag kan vre til srlig gavn for udvidelsen af Den Europiske Union i hele Europas interesse . Vi nsker ikke i lngden at blive ved med at vre en randstat i EU og bo ved en velstandsgrnse , der gr tvrs gennem Europa .
Kun udvidelsen giver os den enestende lejlighed til i Europas centrum at udforme et omrde med fred , stabilitet og fremgang .
<P>
Om f dage finder det nste rsmde mellem de centraleuropiske prsidenter sted i Ungarn .
Af den frste sammenkomst af denne art mellem fire prsidenter , som jeg indbd til for frste gang i 1993 i Salzburg , er der i mellemtiden blevet en kreds p 12 .
<P>
Her drejer det sig ogs om de sm og mellemstore staters stilling i Den Europiske Union . Den er et af de centrale punkter , som lige fra begyndelsen har prget den europiske integration .
Den tid , hvor Europas historie blev bestemt af store magters dominans , ligger bag os .
<P>
Netop Centraleuropa har en enestende mulighed for at blive det ny , strre Europas hjerte , et levende fllesskab , der bygger p en flles historie og flles erfaringer , og som kan yde et srligt bidrag til fuldfrelsen af Europa .
<P>
For at det kommende strre Europa kan best , skal det gre sig sit flles ndelige og kulturelle fundament helt klart . Alle Europas befolkninger skal bidrage med deres del .
Sledes er ogs det " strigske " i vores egen kultur i sidste instans resultatet af en rigdom , vi ser af europiske kilder , af viden om det centraleuropiske omrdes betydning , af de historiske og menneskelige bnd til befolkningerne i denne region , af den fderalisme og subsidiaritet , der er levende praksis , og af den erkendelse , den flles historie har givet os , at supranationalitet p ingen mde behver at vre lig med tabet af egen identitet .
<P>
For at udvidelsen skal lykkes , m Unionen vre i stand til at udvide sig .
Med indledningen af regeringskonferencen for knap to mneder siden begyndte den anden fase af den interne reformproces .
strig bifalder udtrykkeligt , at Europa-Parlamentet inddrages i regeringskonferencens arbejde . Allerede i forbindelse med de hidtidige reformer af Den Europiske Union har det ofte vret Parlamentet , som stillede de modigste og mest visionre forslag og dermed trovrdigt understregede sit krav p at blive den parlamentariske motor for den europiske integration .
<P>
Blandt de store udfordringer , Den Europiske Union str over for , er ogs sikkerhedspolitikken .
I lyset af de frygtelige konflikter , som i de sidste r isr har hjemsgt den sydstlige del af vores kontinent , er Europa ndt til at vokse sammen , ogs hvad flles forsvar angr .
<P>
Af Europa krves der netop i forbindelse med den militre krisestyring i srlig grad trovrdighed , beslutsomhed og styrke .
Det glder mig , at debatten om dette vigtige emne indledtes under det strigske formandskab .
EU-topmdet i Kln og Helsinki betd andre mileple .
Frem til Det Europiske Rd i Nice glder det om at skabe forudstningen for , at Unionen kan omstte sit rgerrige ml med hensyn til krisestyringens europiske kapaciteter til praksis .
<P>
strig er rede til solidarisk at bre sin del af udviklingen af Den Europiske Union hen imod et sikkerheds- og forsvarsfllesskab .
Vi ved , at en unions sikkerhed er udelelig , og vi ved , at fremtiden ogs for vores eget lands sikkerhed ligger i , at vi handler sammen med og for hinanden .
<P>
En anden srlig sag er for mig udarbejdelsen af et charter om EU ' s grundlggende rettigheder , da der jo her er tale om helt vsentlige sprgsml som beskyttelse og fremme af de grundlggende rettigheder og menneskerettighederne og disses gede kohrens og effektivitet .
Ogs her viser det sig , at strigs holdning i mange henseender stemmer overens med Europa-Parlamentets holdning .
<P>
I dag glder det sledes om at uddybe Den Europiske Union yderligere p vigtige omrder og tilpasse den til det 21. rhundredes krav . I centrum str fortsat den frste fredelige demokratiske forening af vores kontinent .
Det gr denne proces s unik , men tillige srbar . Vi skal gre den fundamentale betydning af viderefrelsen af den europiske integration for fred og stabilitet i hele Europa klar for dem , der allerede anser det flles Europa for en selvflge .
Demokrati er altid mjsommeligt .
Navnlig i den store europiske sammenslutning fordrer det et aktivt engagement hos de europere , hvis dom vi daglig m underkaste os .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , den situation , strig befinder sig i for jeblikket , er ubehagelig og skbnesvanger for mit land og navnlig for de mennesker , der bor der .
Men den er tillige ubehagelig og skbnesvanger for de vrige 14 medlemsstater i Den Europiske Union .
<P>
Der er ikke nogen som helst tegn p , at strig afviger fra den vej , det hidtil er get , nemlig det parlamentariske demokratis og de europiske vrdiers vej .
Derfor anmoder jeg Dem om sammen med mig , med os i fllesskab at sge og finde en vej ud af denne situation til den strigske befolknings og tillige til Den Europiske Unions bedste .
<P>
Til slut vil jeg gerne endnu en gang sige tak for indbydelsen til at tale i Europa-Parlamentet .
Jeg forsikrer Dem om , at strig ogs fremover af alle krfter og med stor overbevisning vil g i brechen for fuldfrelsen af Europas opbygning og fredens bevarelse .
<P>
Vi strigere er begejstrede europere , og det vil vi blive ved med at vre !
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )

<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">

Hr. prsident , tak for Deres tale , og tak fordi De med Deres ord ogs - som forventet - bekrftede Deres strke personlige overbevisning i denne sag .
<P>
Der vil blive mulighed for en mere uformel udveksling af synspunkter , nr De om nogle timer mdes med mig og med formndene for de politiske grupper i et lukket mde .
Jeg skal derfor ikke i detaljer kommentere Deres tale .
<P>
Inden vi afslutter det hjtidelige mde , vil jeg gerne ppege , at vores vagtsomhed ikke er rettet mod det strigske folk som helhed . Vi respekterer og holder af det strigske folk og ved , at det strigske folk , som ogs understreget i Deres tale , hr. prsident , fler sig strkt knyttet til Den Europiske Union .
Vores vagtsomhed er ikke partipolitisk .
Den er ikke udtryk for et felttog mod meninger . Ej heller overses den srlige politiske situation i strig i forbindelse med det seneste valg .
Vores vagtsomhed er heller ikke udtryk for indblanding . EU er nemlig ikke blot et marked , men et vrdifllesskab , og det glder mig , at De ppegede dette i Deres tale , hr. prsident .
Det , der sker i et af medlemslandene , vil altid have betydning for de vrige medlemslande .
<P>
Vores bekymring og vagtsomhed grunder sig p et faktum og en erindring .
Et faktum .
At den strigske regering omfatter et fremmedfjendsk parti .
De understregede selv i Deres tale , hr. prsident , at De har forstelse for , at udsigterne til en mulig ny blge af racisme , intolerance , fremmedhad og antisemitisme vkker bekymring .
<P>
En erindring .
Historiske begivenheder , som snderrev Europa , og som m tilskrives den omstndighed , at folket og ikke mindst dets ledere ikke reagerede i tide .
<P>
( Bifald ) Erindringen om disse begivenheder forbyder os at lade hjreekstremismen vinde indpas .
<P>
( Bifald ) Den vrste trussel mod samfundet ville vre et sdant skred i den kollektive bevidsthed . At vi vnner os til det uantagelige .
At vi relativiserer det utlelige .
<P>
( Bifald ) Hr. prsident , tak for de svar , De i Deres tale gav p vores sprgsml . Svar , som giver grund til at tro , at strig igen kan blive et fuldgyldigt medlem af Den Europiske Union .
Juridisk set har dette selvsagt hele tiden vret tilfldet ...
<P>
( Tumult blandt yderste hjre ) ... men vi hber , hr. prsident , at det ogs igen m glde vores tanker og vores hjerter .
<P>
( Kraftigt bifald . Tumult blandt yderste hjre ) ( Hjtideligt mde hvet kl .
12.30 )
<CHAPTER ID=10>
Finansielle markeder / supplerende pensioner
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0059 / 2000 af Garca-Margallo y Marfil for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om meddelelse fra Kommissionen : Etablering af en ramme for de finansielle markeder : en handlingsplan ( KOM ( 99 ) 323 - C5-0114 / 99 - 1999 / 2117 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0053 / 2000 af Kuckelkorn for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse om et indre marked for supplerende pensioner - Resultater af hringerne i forbindelse med grnbogen om supplerende pensioner i det indre marked ( KOM ( 1999 ) 134 - C5-0135 / 1999 - 1999 / 2131 ( COS ) ) .
<P>
Fr vi begynder , vil jeg gre Dem opmrksom p , at jeg , da dette er et aftenmde , og vi har meget arbejde foran os , vil vre meget striks med taletiden .
Derfor vil jeg ogs bede Dem om at udvise en tilsvarende selvdisciplin , s vi kan slutte p et rimeligt tidspunkt .
<SPEAKER ID=234 NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , hvis jeg i dag her og nu skulle nvne to komplicerede ting p det konomiske omrde , ville jeg uden tvivl nvne flgende : konsolideringen af de finansielle markeder og tilnrmelsen af reglerne for direkte beskatning - nrmere betegnet for beskatning af opsparing - som er under debat .
<P>
Den forhandling , som vi havde for nylig om institutter for kollektiv investering i vrdipapirer , og de reaktioner , som betnkningen om pensionsfonde , som vi skal behandle bagefter , har fremkaldt , beviser , hvor komplicerede og vigtige disse ting er .
De to omrder , liberalisering af markedet for finansielle tjenesteydelser og beskatning , behandles i den handlingsplan , der er mlet for min betnkning .
<P>
Det er derfor rimeligt at takke alle grupperne for deres samarbejde og igen at erklre over for Kommissionen , at den kan regne med Europa-Parlamentets aktive samarbejde i forbindelse med ivrksttelsen af denne plan , uden at vi giver afkald p vores befjelser , men udver dem ansvarligt .
<P>
Handlingsplanens indviklede karakter svarer ogs til ambitionen i den rapport , som Kommissionen har forelagt , der omfatter 43 foranstaltninger , som vedrrer alle sektorer p omrdet ( brser , banker , investeringsfonde , forsikringer osv . ) , og som er forbundet med det , der kaldes den nye konomi , som - iflge topmdet i Lissabon - er et af de midler , der skal til for at gre ende p arbejdslsheden i Europa .
<P>
Hvad omfatter de foranstaltninger ?
Hvad er formlet med dem ?
Efter min mening kort sagt flgende : liberalisering af de finansielle sektorer og ajourfring af reglerne for tilsyn og kontrol for at opn , at det europiske finansielle marked bliver mindst lige s konkurrencedygtigt som USA ' s .
I begrundelsen har jeg et stort afsnit , hvori de to typer markeder sammenlignes .
<P>
Med henblik p at n disse to ml foreslr Kommissionen en mde , der uden tvivl er diskutabel og risikofyldt : en hurtig lovgivningsprocedure , som p sin side kunne udtrykkes i tre handlinger .
<P>
For det frste en begrnsning af de bestemmelser , som det er ndvendigt at inddrage i en forordning eller i et direktiv , og som dermed krver Parlamentets deltagelse .
<P>
For det andet en begrnsning af de bestemmelser til definitionen af de generelle kriterier og grundlggende principper , som skal fastlgges p omrdet , idet Kommissionen gives mulighed for at videreudvikle dem .
<P>
Og for det tredje vidtgende fortolkningsbefjelser til Kommissionen .
<P>
Jeg er ikke i tvivl om , at proceduren skal fremskyndes , hr. kommissr , men Parlamentet er ikke rede til at give afkald p befjelser , som det har taget s lang tid at opn .
Derfor er en af de frste opgaver , som vi sammen skal udfre , at finde frem til en model , der gr det muligt at n begge ml .
<P>
Med hensyn til liberaliseringen , som er den frste af de opgaver , Kommissionen stiller sig selv , tager Kommissionen udgangspunkt i et prmis : en konsolidering af det indre marked for finansielle tjenesteydelser krver fjernelse af hindringerne for , at det fungerer gnidningslst .
Vi kan ikke vre mere enige .
Den naturlige flge er , at det , for at markedet kan fungere , er ndvendigt at fjerne disse hindringer .
Det er vi ogs enige i , men vi ved , at der er vanskeligheder forbundet med at flge denne vej , som skyldes behovet for at forene mlet om liberalisering med mlet om beskyttelse af investorerne .
<P>
For det frste identificeres hindringerne ikke .
Hr. kommissr , det er ikke nok at kunne udlede dem ved at lse om de foranstaltninger , som Kommissionen har foreslet .
Jeg ville personligt have foretrukket en fortegnelse over de nationale foranstaltninger , der i henhold til direktivet om finansielle tjenesteydelser i de enkelte lande hindrer , at markedet fungerer gnidningslst .
<P>
For det andet er den lsning , som Kommissionen har foreslet , ikke uden vanskeligheder .
Det er helt absurd , at en finansiel institution er underkastet og skal kende 15 forskellige regelst , men det er mindst lige s absurd , at en investor - i det mindste en almindelig forbruger - kan erhverve tjenesteydelser uden at vide , hvilke retlige regler der glder for dem , fra virksomheder , hvis solvens han intet kender til , og i tilflde af tvist skal anlgge sag i et land , ved en domstol og efter en procedure , der er fremmed .
<P>
Liberaliseringen skal derfor gennemfres parallelt med forgelsen af kontrol- og skatteforanstaltningerne .
<P>
Hvad angr kontrolforanstaltningerne , str vi over for et nyt problem : behovet for at tilpasse kompetencen og jurisdiktionerne hos myndigheder , der stadig er nationale , og som for strstedelens vedkommende anvender forskellige modeller , til en anden verden - prget af globalisering , international konkurrence og kapitalens frie bevgelighed .
<P>
Og til sidst , hr. formand , er det min personlige overbevisning , at markedet for finansielle tjenesteydelser , hvis vi ikke nsker , at liberaliseringen skal give anledning til konkurrenceforvridning og flugt til mildere klimaer i eller uden for Unionen , ikke vil kunne fungere ordentligt uden en vis tilnrmelse af de bestemmelser , der regulerer opsparingen .
Det er de bekymringer , der gives udtryk for i min betnkning .
Bekymringer , der er et udtryk for en konstruktiv interesse for at samarbejde med Kommissionen , som jeg altid har betragtet som Parlamentets loyale allierede , om udviklingen af et omrde , der er s enormt kompliceret .
<SPEAKER ID=235 NAME="Kuckelkorn">
Hr. formand , rede kolleger , supplerende pensioner i det indre marked optager i stigende grad de politiske forsamlinger bde nationalt og europisk .
Alene den lange optakt til denne debat om en meddelelse fra Kommissionen viste , hvor sprngfarligt emnet er .
<P>
Emnet " supplerende pension " er komplekst , idet det ogs inddrager socialpolitikken , virksomhedspolitikken , skattepolitikken og kapitalmarkederne .
Siden grnbogen blev offentliggjort , har Kommissionen koncentreret sig om kapitalmarkederne og sgt det kortsigtede ml gennem harmonisering af tilsynsordningen for pensionsfondene under begrebet " et indre marked for supplerende pensioner " .
I den forbindelse definerer den begrebet pension temmelig letfrdigt og skaber dermed en retningsgivende definition for yderligere lovgivningsinitiativer p det skattemssige og sociale omrde , giver endvidere stdet til europisk lovgivning , som pvirker national jurisdiktion .
<P>
Det er netop denne kortsynethed , jagten p hurtig succes uden langsigtede mlstninger , som jeg bebrejder Kommissionen , for mlet og den europiske mervrdi for den europiske borger , for virksomheder , arbejdstagere og pensionsmodtagere og pensionskasser er det grnseoverskridende medlemskab af en pensionsfond , der garanterer en gte pension i det indre marked .
Denne europiske mervrdi holder vi os for je , nr vi opfordrer Kommissionen til i forbindelse med fremtidige lovforslag at skelne mellem ren kapitaldannelse og pension , det vil sige at skelne mellem udbydere , der dkker biometriske risici , og dem , der blot anbringer kapital .
<P>
Sammen med lovgiverne i mange medlemsstater fastholder vi det standpunkt , at der kun kan vre tale om pension , nr den sikrer dkning af livsrisici som invaliditet , hele levetiden og efterladte .
Hvad betyder det s i enkeltheder ?
Dkning af hele levetiden vil sige , at pensionskassen er forpligtet til at betale mig en fastsat pension , s lnge jeg lever .
Den m alts hverken afspise den pensionsberettigede med et fast belb eller afkorte hans pension , fordi han er blevet for gammel i henhold til beregningerne .
<P>
Ydelser til efterladte dkker de efterladte - det vil sige familiemedlemmer , som har krav p afddes pensionsudbetalinger og er afhngige heraf . Invaliditet sikres til gengld af pensionsydelsen i tilflde af fuldstndig eller delvis tabt arbejdsevne .
Hvis vi virkelig nsker at sttte de lovbestemte pensionsordninger med supplerende pensioner i det indre marked , m pensionsordningerne omfatte dkning af disse risici .
<P>
Hvis der ikke tages hensyn til biometriske risici , kan man vel godt tale om alderdomsforsrgelse , men ikke om pensionsordninger .
Men det gr nemlig ikke kun at tale om pensionsordningernes kvalitet i Europa .
Kravet om at have forskelligt definerede produkter og produktudbydere p forskelligt lovgrundlag handler frst og fremmest om retssikkerhed i Europa og i medlemsstaterne og om bedre muligheder i forbindelse med den fremtidige integration af det indre marked .
<P>
Ligebehandlingen af pensionsprodukter fra udbydere er netop i modstrid med hensigten om at indfre en supplerende pension i det europiske indre marked . Her er det tydeligt , at Kommissionen frst og fremmest er interesseret i at skabe det europiske kapitalmarked .
Dertil nogle argumenter : At gennemtvinge senere beskatning i alle medlemsstater gr ikke blot den supplerende pension mere aktiv , det er den principielle forudstning for det ressourcebesparende , grnseoverskridende medlemskab . Det vil sige , at virksomhederne - store som sm - ikke lngere skal rde over 15 forskellige systemer til deres medarbejdere , men at det er tilstrkkeligt med en pensionsfond .
Men senere beskatning betyder indtgtstab for medlemsstaterne .
En skattepolitisk enighed mellem medlemsstaterne er kun mulig , sfremt EU entydigt definerer lovrammerne - med hvilket direktiv om dette emne , det nu m vre - og indtgtstabet for medlemsstaterne begrnses . Derfor krver vi , at der udarbejdes to direktivpakker : En til pensionsordninger med dkning af biometriske risici og en til alderdomsforsrgelse .
Med begge er det s muligt at forsge sig med fuldstndig europisk integration .
<P>
Nr det drejer sig om pensionsordningerne , har vi gode muligheder for at n det forlsende ml inden lnge .
Derfor br man ikke lade sig overtale af banker og investeringsindustrien til at trffe hurtige og kortsigtede beslutninger .
<P>
Kre kolleger , jeg anmoder om , at vi som medbestemmende beslutningstagere af fremtidige direktiver under afstemningen i morgen giver Kommissionen det rigtige signal om at srge for stabilitet , nr det glder sikring af alderdommen i Europa , en fremtidig supplerende pension i det indre marked , som ogs fortjener navnet !
<SPEAKER ID=236 NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg skal , som De har sagt , p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked tale om Kommissionens meddelelse om handlingsplanen for etablering af en ramme for de finansielle markeder .
<P>
Som hovedordfreren , hr . Garca-Margallo , har nvnt , er der p dette omrde to sprgsml , nemlig for det frste beskatningen - uden harmonisering af skatter og afgifter ville det vre meget vanskeligt at f finansielle markeder p fllesskabsplan - og for det andet den retlige ramme .
<P>
Hvad angr den retlige ramme , mener jeg , at der er et paradoks i denne sektor .
Jo mere liberaliseret en konomi er , jo mere ndvendigt er det med en stram regulering af de finansielle markeder .
Den amerikanske konomi , som sandsynligvis er en af de mest liberaliserede konomier , der findes , er den , der faststter de mest detaljerede regler for de finansielle markeder .
P side 18 i den spanske version af Kommissionens forslag siger Kommissionen efter at have anerkendt Parlamentets befjelser gennem den flles beslutningsprocedure i henhold til traktatens artikel 151 , at det er ndvendigt at anvende meget fleksible procedurer gennem komitologien .
I disse tilflde plejer komitologien at best i at give med den ene hnd og tage med den anden .
<P>
P det omrde er jeg helt enig i ordfrerens konklusioner .
Jeg mener , at det er ndvendigt med en meget klar lovmssig udvikling , og jeg er sikker p , at Kommissionen kan regne med Parlamentets sttte til den lovmssige udvikling .
Som ordfreren sagde for et jeblik siden , kan man ikke forvente at f investorernes tillid , forbrugernes tillid og i den sidste ende det finansielle markeds tillid , hvis de ikke har en klar retlig ramme .
Den eneste mde at gre det p er ved at erstatte de stive bestemmelser , der eksisterer i jeblikket , med en klar fllesskabslovgivning , som skaber sikkerhed i denne s flsomme konomiske sektor .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske forbindelser , Forskning og Energi beklager , at der i handlingsplanen for de finansielle markeder ikke er sknket de problemer opmrksomhed , som erhvervslivet og srligt de sm og mellemstore virksomheder har med finansieringen af grnseoverskridende aktiviteter .
Mange virksomheder fra sm firmaer i grnseomrdet til store multinationale selskaber vil gerne behandle deres konti som en national konto .
De nsker f.eks. at kunne modregne en positiv saldo i land A med en negativ saldo i land B . Derved sparer de renter .
De eksisterende regler forbyder eller vanskeliggr den slags cash management-teknikker .
Bankerne har allerede indgende gjort Dem opmrksom p denne problematik .
Jeg vil gerne p vegne af Industriudvalget sprge kommissren , om det er muligt at nedstte en forumgruppe , der skal undersge de lov- og skattemssige hindringer for virksomhederne , herunder srligt SMV , ved finansieringen af deres grnseoverskridende transaktioner i eurozonen og p den mde lse denne problematik .
Det vil jeg gerne have svar p .
<SPEAKER ID=238 NAME="Ferri">
Hr. formand , efter beslutningen af 3. december 1998 , der ikke lader til at vre nvnt i Kuckelkorns betnkning , er det endnu en gang vores opgave som Parlament at bede Kommissionen om s hurtigt som muligt at arbejde i retning af et direktiv eller - som hr . Medina Ortega s rigtigt bemrkede - i retning af en fllesskabslovgivning , hvor man samordner de forskellige nationale lovgivninger .
Kommissionen virker lidt ligegyldig og lader til at vre mere interesseret i et direktiv , der vedrrer forsigtighedsbestemmelserne for pensionsfonde . Den er mere ben over for forskellige muligheder , men er ikke handlekraftig i den retning , nr det glder fjernelsen af hindringerne for arbejdskraftens mobilitet og koordineringen af beskatningsordningerne .
<P>
Retsgrundlaget er meget vigtigt og naturligvis forskelligt . I betragtning af de forskellige domme fra Domstolen kunne artikel 47 og 55 vre gldende for pensionsfondene , mens artikel 42 kunne vre gldende for fjernelsen af hindringerne for arbejdskraftens mobilitet og artikel 94 for koordineringen af beskatningsordningerne .
Jeg vil dog gerne understrege , at det er ndvendigt og hensigtsmssigt , at man nr frem til en flles pakke , for kun p denne mde vil man reelt kunne f en samlet ramme , der ogs modererer nogle lovligt raske tiltag i flere ndringsforslag .
Her tnker jeg srligt p de biometriske risici , der er et meget vigtigt aspekt , men som br tages op p baggrund af punkt 7 og 8 i udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
Ved at gre det obligatorisk for fondene at dkke de biometriske risici risikerer man nemlig at gre systemet meget stift .
Jeg mener sledes , at det er korrekt at give srbehandling til de fonde , som ogs dkker de biometriske risici , mens enhver mde at gre systemet stift p til gengld udgr en egentlig risiko for , at der bliver en uheldig uligevgt for pensionsmodtagerne .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , virkeligheden er , som den er .
Eftersom 23 % af den europiske befolkning i dag er over 65 r , vil dette tal vre 40 % i 2025 , og forholdet p fire arbejdstagere for hver pensionist vil i 2020 vre to arbejdstagere for hver pensionist .
Det viser , hvor tvingende ndvendigt det er at fremme udviklingen af effektive supplerende bidragsfinansierede pensionssystemer i Den Europiske Union med henblik p at sikre et effektivt supplement til de offentlige pensionsordninger med lbende finansiering .
Vi ved alle , at vores medlemsstater gennemfrer modige strukturelle reformer , men det phviler ogs Den Europiske Union at intervenere p pensionsomrdet , srlig i forbindelse med de supplerende pensionsordninger , for inden for rammerne af det indre marked at lette arbejdernes fri bevgelighed , oprette et veritabelt flles kapitalmarked og sikre overholdelsen af lige ln for kvinder og mnd .
<P>
Med dette forml for je har Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender nsket at forene de supplerende pensioners sikkerhed og effektivitet for fremtidens pensionister . Det er endvidere en kendsgerning , at garantien for et hjere sikkerhedsniveau for pensionsmodtagerne opmuntrer til en sund og nskelig konkurrence mellem de europiske pensionsfonde .
Derfor vurderer vores udvalg , at direktivforslaget om Fllesskabets tilsynsregler over for pensionsfondene hurtigst muligt skal forelgges og vedtages , idet der tages hjde for vores forhandlinger i dag , med serise garantier for ekstern og intern kontrol af de omhandlede fonde og beregning af deres forsigtighedsforpligtelse .
<P>
I vrigt er det for os et absolut krav , at mulighederne for overfrsel og erhvervelse af pensionsrettigheder fra supplerende pensionsordninger i forskellige europiske lande forbedres hurtigst muligt med henblik p at fremme arbejdernes fri bevgelighed .
Det var Socialudvalgets udtalelse .
<SPEAKER ID=240 NAME="Lulling">
Hr. formand , i denne debat vil jeg gerne allerfrst sige , at vi inden for den nrmeste fremtid forventer at modtage et forslag til rammedirektiv for at sikre udviklingen af et veritabelt indre marked for supplerende pensionsfonde under anden og tredje sjle , mens den frste sjle , der dkker de biometriske risici , naturligvis skal forblive hjrnestenen i Den Europiske Unions sociale sikringssystem .
<P>
Dette direktiv skal bl.a. fastlgge rammerne for fjernelse af hindringerne for det frie valg af pensionsfond , personernes fri bevgelighed , friheden til at tilbyde tjenesteydelser og dobbeltbeskatningsproblemet .
Vi anbefaler en lsning baseret p princippet om , at bidragene er fradragsberettigede , og at de udbetalte supplerende pensionsydelser beskattes i henhold til de i boplslandet gldende bestemmelser om indkomstskat .
<P>
For s vidt angr det omstridte sprgsml om , hvorvidt de supplerende pensionsordninger skal dkke biometriske risici , vil jeg gerne understrege , at de pensionsfonde , der ikke dkker sdanne risici , ikke kan diskrimineres ud fra et skattemssigt synspunkt i forhold til de fonde , der dkker sdanne risici .
Med hensyn til tilsynsbestemmelserne skal disse vre korrekt afpasset for at garantere fondenes sikkerhed .
S meget om den generelle ramme .
Jeg vil gerne takke Udvalget om konomi og Valutasprgsml for at have inddraget alle de rammende konklusioner fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder i beslutningsforslaget .
<P>
Dette frer mig videre til betnkningen fra hr .
Garca-Margallo y Marfil . For s vidt angr handlingsplanen med henblik p at uddybe det indre marked for finansielle tjenesteydelser , vil jeg gerne advare mod visse strateger , der vil tage liberaliseringen af sektoren for finansielle tjenesteydelser som gidsel , fordi de indledte tiltag vedrrende opsparingsbeskatning efter deres mening ikke er net tilstrkkeligt langt .
Tingene er , som de er , og vi skal huske p , at et indre marked for kapital og finansielle tjenesteydelser fint kan fungere uden beskatningsharmonisering .
<P>
Med hensyn til de forslag , der forvirrer begreberne ambition og realitet , vil jeg gerne understrege , at oprettelsen af en brstilsynsmyndighed for EU absolut ikke har frsteprioritet , og da min taletid er udlbet , hr. formand , vil jeg afgive en stemmeforklaring i morgen for at sige det , jeg ikke nede at sige her , for som ordfrer for en udtalelse og taler for en anden betnkning er det virkelig umuligt at sige alt det , der skal siges , p to minutter .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="DE" NAME="Kauppi">
Hr. formand , rede reprsentanter for Kommissionen og Rdet , rede hr . Kuckelkorn , kre kolleger , frst vil jeg takke Kommissionen for dens gode arbejde .
Kommissionens meddelelse er liberal og fremtidsorienteret .
Hvorfor skulle Europa-Parlamentet nu indtage en mindre liberal holdning og stemme for stagnerende strukturer ?
Vi br ikke definere direktivets form og dkningsomfang for snvert .
I stedet br vi betragte emnet med benhed og ud fra et bredere perspektiv .
<P>
Det er meget vigtigt , at vi ikke definerer arten og omfanget af risikodkningen for snvert .
Vi br i stedet vre fordomsfri og se p sprgsmlet i et bredere perspektiv og tilskynde til etablering af nogle rammer , der er baseret p liberale markeder og livlig konkurrence mellem forskellige typer pensionsordninger .
Det , vi br fremme , er arbejdstagerens og arbejdsgiverens frie valg af den ordning , der passer dem bedst .
<P>
Sprgsmlet om biometriske risici har vist sig at vre ret s kontroversielt .
Det er min faste overbevisning , at alle de forskellige pensionsordninger br omfattes af det samme direktiv , s vi ikke beskytter visse typer ordninger fra konkurrence .
Forbrugere og arbejdsgivere skal have ret til at vlge den form for pensionsordning , der passer dem bedst , og derfor br ordninger , der dkker biometriske risici , behandles under det samme direktiv som ordninger , der ikke dkker disse risici .
Begge etablerer en pensionsordning , men fokuserer p forskellige konkurrencemssige fordele .
<P>
Hr . Kuckelkorn , ingen her i Parlamentet er af den opfattelse , at supplerende pensioner ikke skal dkke risikoen for et langt liv ved kb af en livrente eller et andet instrument .
Det er ikke Den Europiske Unions opgave at definere arten og omfanget af risikodkningen for andre biometriske risici .
Men det br bestemmes individuelt af hver enkel arbejdstager , som Kommissionen foreslr .
At overlade denne form for beslutning til den enkelte er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet .
<P>
Hvis man giver supplerende pensionsfonde frihed til at investere i en lang rkke instrumenter , ges den samlede investeringsportefljes sikkerhed .
get frihed fremmer kapitalmarkedets mde at fungere p og har en betydelig indvirkning p forgelsen af den risikovillige kapital i Europa .
<P>
Jeg gr ind for iden om , at vi som Europa-Parlament br tilskynde til sund konkurrence og valgfrihed for den enkelte .
Dette skal ikke blot fre til et indre marked for supplerende pensioner , men til hele lovpakken vedrrende finansielle tjenesteydelser .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , socialdemokraterne sttter Kommissionens bestrbelser for at indfre et transparent og flydende indre marked for finansielle tjenesteydelser .
Det er i de konomiske aktrers og alle forbrugernes interesse , at omkostningerne i forbindelse med at rejse kapital og udgifterne til finansielle mellemmnd holdes p et minimum .
De finansielle markeder i Europa lider for jeblikket af en national opdeling , selv om vi er vidne til et generelt koncentrations- og internationaliseringsfnomen som flge af globaliseringen af det internationale finansielle system .
<P>
Handlingsplanen vil ligestille det europiske marked med det amerikanske marked .
Det amerikanske markeds succes skyldes i vid udstrkning " dollarkongen " .
Det er derfor paradoksalt at konstatere , at nogle af de varmeste fortalere for den finansielle liberalisering p samme tid er imod euroen .
Men den endelige indfrelse af euroen i 2002 vil udlse en gennemsigtighed og konkurrence , der vil krve , at de nationale markeder tilpasser sig hurtigere end forventet .
Problemet er , at den lovgivende myndighed p nationalt og europisk plan tver med at f tilpasset det legale land til det virkelige land .
Personligt er jeg ikke imod en hurtig lovgivningsprocedure p betingelse af , at en sdan ikke bliver en opgave for ukontrollerede teknokrater .
<P>
Kommissionen kunne passende fremkomme med forslag ved at forenkle og kodificere de 11 direktiver vedrrende bankvsenet , de otte direktiver omhandlende investeringsfondene og de 21 direktiver , der vedrrer forsikringssektoren .
I denne forbindelse rejses problemet om kohrente lovgivningsbestemmelser inden for finansverdenens forskellige sektorer og isr problemet om overvgning og beskyttelse af almenvellet .
John Kenneth Galbraith har fremfrt illusionen om , at penge og intelligens skulle vre forbundne faktorer .
Fortjenestens duft er s tillokkende , at finansverdenen har tendens til at fremkalde en kollektiv eufori , der ofte ender i finansiel krise .
<P>
Kapitalens fri bevgelighed skal flges op af en effektiv lovgivnings- og tilsynsramme . Overvgningen af de forskellige markeder opdeles sledes efter land og sektor .
P samme tid udviskes grnserne mellem banker , forsikringsselskaber , investeringsfonde og pensionsfonde som flge af fusionerne , opkbene og koncentrationerne . Finland og Det Forenede Kongerige har taget konsekvensen heraf og indfrt en samlet tilsynsmyndighed for hele sektoren .
I traktatens artikel 105 , stk . 6 , hedder det , at Rdet kan overdrage ECB specifikke opgaver i forbindelse med politikker vedrrende tilsyn med kreditinstitutter og andre finansielle institutioner bortset fra forsikringsselskaber .
Burde vi ikke benytte regeringskonferencen til at oprette den juridiske baggrund , der er ndvendig , for at Rdet kan overdrage ECB visse specifikke opgaver - ligeledes i forbindelse med tilsyn med forsikringsselskaber ?
<P>
For s vidt angr Kuckelkorn-betnkningen , m jeg lyknske dens forfatter med den ihrdighed , hvormed han taler for de supplerende pensioner og for , at disse rent faktisk skal vre en anden sjle inden for alderdomssikring .
Hr. formand , jeg vil gerne slutte af med at sige , at dette skal forsts sledes , at vi uden at skubbe forsikringsprodukterne til side skal favorisere de produkter , der dkker biometriske risici .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="SV" NAME="Olle Schmidt">
Hr. formand , hr. kommissr , hvis Europa skal vokse , tiltrkke kapital og skabe beskftigelse , m det indre marked for finansielle tjenester realiseres .
Hidtil har det mest vret snak og alt for f konkrete foranstaltninger .
I dag hindres det finansielle marked og derved vksten i Europa af et utal af forskellige nationale regler og administrative krumspring .
Dette skader ikke blot virksomhederne , men naturligvis ogs Europas borgere .
<P>
Udviklingen af Internettet betyder og kommer til at betyde meget for udbuddet af finansielle tjenester over grnserne .
Frem for alt er det forbrugerne , som kommer til at drage fordel af denne udvikling , da de fr adgang til flere valgmuligheder og lavere priser .
<P>
Vi liberale ser ikke skatteharmonisering som en forudstning for en fuldbyrdelse af et indre marked for finansielle tjenester , selv om en vis harmonisering kan vise sig at vre ndvendig for at undg en skadelig skattekonkurrence .
Euroen har stabiliseret den konomiske udvikling og givet bedre muligheder for at reducere omkostningerne for kapitalanskaffelse , hvilket er til fordel for svel virksomheder som private husholdninger .
<P>
Det er min klare opfattelse , at hvis EU skal kunne give Europas borgere vkst og kraft , skal alle medlemslande deltage i EU-projektet fuldt ud , det vil sige vre medlemmer af MU ' en .
<P>
Romano Prodis udtalelse i dag til en svensk avis om , at Sverige skulle kunne st uden for MU ' en , er derfor overraskende bde ud fra et konomisk synspunkt og tvivlsomt ud fra et traktakmssigt synspunkt .
<P>
Vi hilser Kommissionens grnbog om liberalisering af de supplerende pensioner velkommen .
Det er dog vigtigt at understrege , at pensionerne i Europa kendetegnes af en national mangfoldighed , og at man ikke behver at harmonisere de forskellige systemer for at skabe et indre marked .
Det er vigtigt , at et stort antal systemer kan eksistere side om side .
Dette ger valgfriheden og mangfoldigheden .
Derimod er det nskvrdigt at indfre en minimumsharmonisering med hensyn til medlemslandenes skattemssige behandling af supplerende pensioner for at undg dobbeltbeskatning .
Jeg mener ogs , at medlemslandene selv m bestemme , hvordan systemet skal udformes , f.eks. om pleje af familiemedlemmer skal medregnes i pensionen .
Det er et sprgsml , som bedre kan lses p nationalt niveau .
<P>
Et sprgsml , som diskuteres meget i udvalget , er sprgsmlet om de biometriske risici .
Der har vret fremfrt synspunkter om , at kun de systemer , som dkker disse risici , skal omfattes af direktivet .
Vi mener ikke , at det skal vre sdan , specielt med hensyn til de sm og mellemstore virksomheders mulighed for at fungere .
Valgfrihed er godt .
<P>
Afslutningsvis vil jeg lyknske hr .
Garca-Margallo y Marfil og hr . Kuckelkorn for to betnkninger , der er vigtige for at skabe et konkurrencedygtigt Europa .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , siden ratificeringen af Fllesakten og p trods af De Grnnes advarsler opbygges markedet for finansielle tjenesteydelser uden en minimal harmonisering af bestemmelserne for beskatning af indtgter fra opsparing .
Det , der mtte ske , er sket .
De mest mobile faktorer har oplevet en skattemssig dumping , mens de mindst mobile faktorer , nemlig arbejdskraften , har fet overfrt en strre del af skattebyrden .
<P>
Ansvaret for blokeringen af den i Monti-pakken planlagte skatteharmonisering bres for jeblikket af t enkelt land , Storbritannien , der forsger at skyde skylden p Luxembourg , p trods af at sidstnvnte er klar til at indg et kompromis .
Jeg vil gerne sige til vores britiske kolleger , at denne holdning forbitrer resten af Europa .
Storbritannien er demokratiets og den moderne kapitalismes moder .
Landets opmuntring til skattesvig har en ikke blot konomisk og socialt , men ogs moralt korrumperende virkning .
Det drager selve samfundsgrundlaget for den europiske konstruktion i tvivl .
<P>
Derfor har Verts / ALE-gruppen besluttet at sige nej til alle nye forslag om liberalisering af kapitalmarkederne , der ikke forudstter , at Monti-pakken forudgende vedtages .
Dette glder i vrigt Prodi-Kommissionens eget forslag , og det var det afgrende punkt i Garca-Margallo y Marfils betnkning om handlingsplanen for harmonisering af markedet for finansielle tjenesteydelser .
Dette punkt er desvrre blevet fordrejet af de af hjrefljen i Udvalget om konomi og Valutasprgsml fremsatte ndringsforslag .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , med hensyn til supplerende pensioner er det afgrende , om man vil gre alderdommen tryggere for pensionisterne , eller om man vil styrke kapitalmarkederne i Europa .
Det er ikke bare to vidt forskellige mlstninger , men det er ogs svrt at kombinere dem i t og samme system .
Kommissionens forslag og de to betnkninger , som vi drfter i dag , prioriterer kapitalmarkedernes behov .
Derefter hber man , at de markedsbaserede pensioner ogs vil vise sig at vre gode for pensionisterne om 30 eller 40 r .
Hvordan det gr , ved vi dog ikke .
Nr man tnker p , hvordan Europa har forandret sig gennem de sidste 30 eller 40 r , og antager , at tingene vil forandre sig lige s meget i fremtiden , kan man se , hvor usikre sdanne forudsigelser er .
<P>
Der er stor mangel p tryghed og solidaritet p pensionsomrdet , fordi risikoen er s stor , og fordi man ikke kan f nok af tryghed og solidaritet .
Derfor er de supplerende forsikringer et problem .
De er jo meget mindre trygge end et grundlggende pensionssystem , som er finansieret solidarisk .
<P>
Jeg tror ogs , at der er behov for supplerende forsikringer og supplerende pensioner , men s burde disse vre forpligtede til at investere i noget , som giver en strk konomi p langt sigt - i stedet for at de kortsigtede brskurser og den globale finanskapitalisme skal bestemme , hvordan fremtiden for pensionisterne skal se ud .
<P>
Jeg mener ogs , at det ville vre godt , hvis disse systemer for supplerende pensioner kunne administreres i fagligt regi som f.eks. solidariske pensionskasser , som det er tilfldet i nogle medlemslande .
Selv om disse ogs er markedsbaserede , medfrer de meget strre stabilitet og tryghed end de private pensionsforsikringer .
Nu ser det ud til , at vi fr en liberal ordning p pensionsomrdet i Europa , og s vil jeg rde mine vlgere til at lgge deres sparepenge i sikrere ting end private pensionsforsikringer .
Til de unge vil jeg sige : Sats p uddannelse og kompetenceudvikling !
Og til de ldre : Skaf en god og billig bolig til livets efterr !
Vi politikere br satse p en strk og god grundlggende pensionsordning .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , Kommissionens grnbog har fet mange til at gribe til pennen . S mange , at hensigten med grnbogen nrmest er slret helt til i forslaget til beslutning .
Det glder ogs for ordfreren , hr . Kuckelkorn , der har gjort et meget stort arbejde , som jeg gerne vil takke ham for .
Hans hensigt er i den sidste ende heller ikke kommet godt frem i forslaget til beslutning . Det er nu op til Parlamentet at srge for en acceptabel helhed ved afstemningen i morgen .
<P>
Det primre ml er , at arbejdstagere , nr de flytter til en anden medlemsstat , kan tage deres supplerende pension med og udbygge den uden pensionsafbrk og med sikkerhed for vrdien af de opbyggede pensionsrettigheder .
Desvrre er Kommissionen i jeblikket ikke net srlig langt med realiseringen af dette nske .
Der er langt igen , inden der er tale om en obligatorisk vrdioverfrsel mellem medlemsstaterne .
<P>
Den frste trskel , der skal overskrides , er gensidig anerkendelse af tilsynsreglerne .
Det krver , at der er en klar adskillelse mellem pensionsfonde og kommercielle forsikringsselskaber .
Pensionsfonde har pligt til at acceptere alle .
En god pension dkker de biometriske risici .
Forsikringsselskaberne har mulighed for at udvlge forsikringstagerne , og deres produkter dkker ikke biometriske risici .
Fordi de dkkede risici ikke er identiske , vil myndighedernes tilsyn med pensionsfonde og forsikringsselskaber ogs vre forskelligt .
P baggrund af dette tilsyn er det forsvarligt , at begge har fuld investeringsfrihed .
Det giver gennemsnitligt en hjere forrentning .
Vi skal undg , at vi ikke for at opn supplerende pensioner sender individuelle borgere ind i det store investeringsvildnis , hvor den slemme ulv lurer p deres penge , p grund af den lavere forrentning af pensionsfonde .
<P>
Den anden trskel omfatter medlemsstaternes skattesystemer .
I betragtning af den stigende levealder i befolkningen er det nskeligt , at skattesystemerne stimulerer supplerende pensioner .
EET-modellen , hvor prmiebetaling er skattefrit , og pensionsudbetalingerne beskattes , opfylder dette kriterium og er endvidere almindelig i de fleste medlemsstater .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet og Kommissionen gr det indre marked for supplerende pensioner muligt langs disse linjer .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Hr. formand , kre kolleger , sikring af pensionen er en yderst vigtig opgave i vores tid .
Vi kan konstatere , at talrige pensionssystemer i de forskellige medlemslande , der er baseret p generationsaftaler , er i stadig strre vanskeligheder .
Derfor fr den supplerende pension srlig stor betydning , og det er den , vi debatterer her i aften .
Nr vi taler om denne supplerende pension og pensionsfondene , m vi i forbindelse med ordningen frst og fremmest sikre , at det flles markeds bestemmelser tilgodeses , og at der ikke , som det ofte er tilfldet , opstr yderligere hindringer for den frie bevgelighed for personer i Det Europiske Fllesskab .
<P>
Vi kan konstatere , at det stadig er tilfldet for de talrige sociale sikringssystemer , og vi m undg , at lignende hindringer kan opst for den frie bevgelighed for personer inden for dette nye omrde .
Derfor er det ndvendigt med visse flles minimumsordninger .
Vi har brug for visse mindsteregler til sikkerhed for pengeanbringelser , og vi forventer , at de pgldende forslag bliver fremlagt og forbedret .
<P>
Det andet helt afgrende sprgsml er den skattemssige begunstigelse , som er mulig p tre forskellige mder : Ved indbetalingen , derefter i forbindelse med de plbne renter og endelig ved udbetalingen .
Det reguleres forskelligt i de forskellige medlemslande , og nsker man , at disse fonde virkelig skal vre kompatible p tvrs af Det Europiske Fllesskab , m vi n frem til en flles ordning .
Det vil ikke vre helt let . Vi ved alle , at der skal vre enstemmighed i forbindelse med skatterne , men det er et af de grundlggende krav , som vi m stille .
<P>
Jeg kommer nu til opgavesprgsmlet , som vi diskuterer , nemlig : Hvad er pension ? Hvad er pensionsfonde ?
Vi befinder os stadig midt i debatten , m jeg tilst .
Vores gruppe er heller ikke endnu net frem til en endegyldig mening . Jeg kan med sikkerhed kun sige , at de biometriske risici m spille en rolle i et eller andet omfang i den samlede vurdering , det vil sige , uden hensyn til de biometriske risici kan de vrige sprgsml , som jeg har nvnt , heller ikke besvares .
Men vi foreslr helt bevidst en ben formulering , nemlig den formulering , som hr . Ferri for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har valgt i punkterne 7 og 8 .
Jeg tror , at den formulering vil opn den bredeste opbakning og gre det muligt for os at komme videre , for det afgrende er , at vi nu fr forelagt direktiverne . Jeg tror , at nogle af de sprgsml , som vi diskuterer i dag , i sidste ende frst bliver besvaret , nr vi har mulighed for at bedmme dem i lyset af Kommissionens forslag , og det vil sige de konkrete direktivforslag .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , som ordfreren , hr . Kuckelkorn , har sagt , m de statslige pensionsordninger under frste sjle suppleres med yderligere erhvervsrelaterede pensionsordningsmodeller , som er effektive , som alts ogs udbreder retssikkerhed , og som virkelig lever op til kravet om en pensionsordning .
Et direktiv m ikke benyttes til at profilere en form for sikring og samtidig sidestille pensionssikring med kapitaldannelsesprocesser , for produkterne til supplerende pension er nu en gang ikke normale investeringsprodukter .
Derfor mener jeg virkelig ogs , at det er meget vigtigt , at vi har forskellig skattemssig behandling i medlemsstaterne srlig for sdanne produkter , der ogs dkker biometriske risici .
<P>
Med dagens debat er det derfor faktisk lykkedes os at f gang i en yderligere uddybning af det indre marked , for med det indre marked og euroen har vi nu skabt rammebetingelserne for , at udbyderne af finansielle ydelser i EU ogs virkelig kan handle effektivt , og samtidig bliver iderne om finanslovgivning og finanstilsyn taget med i overvejelserne .
<P>
Vi vil naturligvis ikke berve udbyderne muligheden for at udnytte de forbedrede forretningsmuligheder .
Men p den anden side nsker vi ogs at sikre finansiel stabilitet og forbrugerbeskyttelsesinteresserne .
P det europiske topmde i Lissabon blev betydningen af integrerede og effektive finansmarkeder p ny understreget og med rette , og ogs Europa-Parlamentet er interesseret i at overholde en stram tidsplan . Men i den forbindelse drejer det sig om med det indre marked og indfrelsen af euroen for je at gre alt , specielt at forbedre kapitalgrundlaget for sm og mellemstore virksomheder og hjteknologiske virksomheder .
Vi m gre alt for , at vi ogs inddrager hensynet til foranstaltninger i en effektiv grnseoverskridende forbrugerbeskyttelses interesse .
Det er derfor ndvendigt at n frem til et forbedret samarbejde mellem regulerings- og tilsynsmyndigheder i europisk mlestok .
<P>
Vi efterlyser ogs finansiel stabilitet , og her m man sige , at det gede antal virksomhedssammenslutninger inden for finanssektoren i dag udgr et vigtigt problem .
Vi m ogs henvise til OECD ' s rapporter , der klart henviser til de risici , der er forbundet med megamergers p dette omrde .
Dannelsen af finanskonglomerater too big to fail begunstiger alts ikke kun moral hazard for de involverede institutter , men ogs den konomiske politik og finanspolitikken i de involverede stater konfronteres med nye risici .
Vi m gre alt for , at der ikke sker en opbldning af den finansielle stabilitet , som frer til , at overskud fra virksomhederne udnyttes , mens eventuelle tab m bres af skatteyderne .
<P>

Det beklagelige ved konklusionerne fra topmdet i Lissabon er , at forbrugerbeskyttelse ikke umiddelbart bliver taget i betragtning .
Uden plidelige lovrammer , et maksimum af information og gennemskuelighed , men ogs ansvar til fordel for forbrugerne kan det indre marked ikke realiseres ...

<P>


( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , p vegne af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance vil jeg sige min mening om det indre marked for supplerende pensioner .
For det frste vil jeg give udtryk for vores enighed i den fremstilling , der er baseret p de grundlggende statslige systemers solidaritet mellem generationerne med tilfjelse af de supplerende kapitaliseringssystemer .
Samtidig vil jeg gerne give udtryk for min enighed i det , hr . Kuckelkorn siger med hensyn til den vekselvirkning , der opstr mellem sociale sikringssystemer med dkningen af biometriske risici .
Vi taler ikke om systemer til finansiel anbringelse , men om pensionsplaner .
P den anden side er vi ogs enige i arbejdstagernes andel og i den presserende harmonisering af beskatningsreglerne .
<P>
Det er imidlertid ndvendigt at tydeliggre begrebet pensionsfond , sledes at det omfatter de supplerende sikringssystemer , som skal dkke biometriske risici .
Det er p den anden side ndvendigt at gre det klart , at systemet i det indre marked vedrrer alle arbejdstagere i Den Europiske Union . Der er ikke bare lnmodtagere i Den Europiske Union , men heldigvis ogs mange kooperative arbejdere .
Der skal satses p kollektive ordninger , men ikke kun for virksomheder - noget som er behandlet i betnkningen - men ogs sektorbestemte , hvorved der tages hensyn til isr de sm og mellemstore virksomheder , som fru Plooij-Van Gorsel har gjort opmrksom p .
Det er ndvendigt at tage hjde for de store forskelle , der er inden for Unionen , hvad angr udviklingen af supplerende systemer .
<P>
Derfor forstr og sttter vi regulerings- og kontrolsystemerne med henblik p beskyttelse af deltagernes rettigheder , men der skal , der hvor systemerne stadig ikke er srlig udbredte , lgges vgt p omrder som information eller ivrksttelse af nye planer .
<P>
Endelig vil jeg understrege vores sttte til oprettelsen af en europisk pensionsfond med deltagelse af erhvervslivets forskellige sektorer og pensionsudbyderne .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , befolkningens aldring og faldet i antallet af arbejdstagere er kendsgerninger , som fremfres af Kommissionen og andre kolleger med henblik p at bne vejen for pensionsfonde til de supplerende pensioner .
Vkst- og jobskabelsesdynamikken fjernes .
Med kapitaliseringsmekanismerne skal pensionsordningerne tilpasses til det indre marked og euroens indfrelse .
<P>
Denne tendens indebrer en risiko for , at et system baseret p privat forsikring progressivt kommer til at erstatte den sociale sikring .
Sundhed og pension ville ikke lngere vre rettigheder , men goder underlagt markedets love .
Pensionsfondenes strategi har som primrt forml at rette opsparingen mod de finansielle markeder .
Et sdant system er yderst farligt og dybt uretfrdigt , eftersom det favoriserer de rige , dem , der kan spare op , og lader de fattige tilbage med en elendig pension .
<P>
I hr . Kuckelkorns oprindelige betnkning opfattedes pension frst og fremmest som en social sikring mod visse vitale risici og derefter som en kapitaldannelsesproces .
Men de vedtagne ndringsforslag , der uden forbehold understtter kapitaliseringsmekanismerne , har ndret den grundlggende .
Derfor kan jeg ikke stemme for denne betnkning , der forringer Kommissionens tiltag .
<P>
Vi mener derimod , at den sociale sikring skal holdes p et hjt niveau og baseres p en solidaritet , der er uafhngig af finansiel rentabilitet .
Systemet med lbende finansiering garanterer arbejdstagernes rettigheder , sikrer dem en pension inden for rammerne af en national solidaritet - en solidaritet mellem aktive og pensionister , mellem generationer , mellem kvinder og mnd , mellem den offentlige og den private sektor .
Det skal tilstrbes at skaffe nye ressourcer og forbedre pensionernes kbekraft ved hjlp af bidrag , der eventuelt kan opkrves p de finansielle produkter p samme niveau som dem , der opkrves p lnningerne .
Arbejdsgiverbidragene br knyttes til virksomhedernes beskftigelsespolitik , og de virksomheder , der afskediger , br plgges en afgift .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , efterhnden som de lgevidenskabelige fremskridt bidrager til en stt aldring af vores befolkninger , bliver pensionsbyrden over hele Unionen stadig mere bekostelig .
I Det Forenede Kongerige , Chile og Singapore og i mindre omfang Nederlandene er byrden for staten og de efterflgende generationer blevet lettet betydeligt gennem tilvejebringelsen af supplerende private og erhvervspensionsordninger som anden og tredje sjle , der omfatter fonde , der vokser for at levere pensionsydelser efter medlemmernes pensionering .
Begge sjler har den fordel , at de er modstandsdygtige over for demografiske forandringer , og bne ordninger navnlig i den tredje sjle , der ikke er begrnset til bestemte selskaber , ger arbejdskraftens mobilitet og investorernes valg og er meget mere overkommelige for sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Jeg bifalder , at der er bred anerkendelse her i Parlamentet for at udvide disse supplerende ordninger til hele Europa , selv om der mtte vre uenighed om deres prcise art og mden , hvorp midlerne skal investeres .
Efter min mening br der straks gres noget ved problemet , idet de senere rs demografiske pres allerede skaber underskud i fordelingsordningerne i Frankrig , Tyskland , Italien og Spanien .
Det er endog blevet spet , at nogle lande , hvis den nuvrende tendens fortstter , vil komme til at st over for udgifter p op mod 20 % af deres BNP i de nste 10 r for deres pensionsforpligtelser .
<P>
Der er naturligvis mange risici i forbindelse med investeringer i andele , men stagnerende konomier er en endnu strre risiko for Europa .
Voksende pensionsfonde vil gre vores konomier dynamiske ved at tilvejebringe en masse ekstra kapital til investering ikke kun i EU , men ogs i nye markeder med bedre udsigter til fremtidig vkst og forrentning af den investerede kapital for vores pensionister .
<P>
I tilflde af definerede bidragsbaserede ordninger , som giver investoren en direkte andel i den nationale konomis overordnede sundhed , vil der ogs vre en flelse hos denne af at deltage i landets ve og vel .
Statsordningen vil naturligvis forblive den primre mekanisme for den grundlggende sikring af alderdommen .
Men personligt ansvar og valg vil blive parolen for succes , hvis det kommende rhundredes demografiske udfordringer skal imdegs med held .
Derfor br vi ikke vre alt for konkrete med hensyn til sprgsmlene om biometriske risici eller investeringsstrategier .
Vi har brug for brede lovgivningsmssige rammer med bilaterale beskatningsaftaler , der vil sikre overfrslen for de EU-statsborgere , der nsker at arbejde i udlandet over hele Unionen , og som vil fre til et gte indre marked for finansielle tjenesteydelser og give den europiske investor det bedst mulige valg .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="DE" NAME="Bullmann">
Hr. formand , rede kolleger , kernen i aftenens debat synes benbart at vre , at uden klar og utvetydig afgrnsning af produkter , der dkker biometriske risici , sledes som ordfrer Kuckelkorn foreslr , er det ikke muligt at skabe et flles indre marked for supplerende erhvervsrelateret pension , i al fald ikke noget virkeligt indre marked .
Vi har brug for en skattemssig harmonisering som bro til et attraktivt indre marked .
Vi har brug for senere beskatning , sledes som det ogs er foreslet i fuld enighed , fordi grnseoverskridende medlemskaber frst da bliver attraktive .
Hvorfor skal finansministrene betale to gange ?
Frst m de betale for at afvige fra en forudbeskattet ordning og affinde sig med mindre skatteindtgter p et senere tidspunkt .
Samtidig er de p den mde med til at betale for , at de muligvis er med til at begunstige utilstrkkelige produkter , der ikke forhindrer fattigdom i alderdommen , og mske skal de oven i kbet betale en tredje gang , fordi de desuden skal finansiere fattigdom i alderdommen via de offentlige kasser .
Sdanne finansministre skal endda muligvis betale endnu en gang , idet de m sige farvel til jobbet , fordi de bliver straffet for denne tbelige fremgangsmde .
<P>
Derfor er debatten om valgfrihed for de forsikrede , sledes som den bliver forelagt for os i ndringsforslag 30 , ogs en pseudodiskussion .
Til de kolleger , der foreslr det , vil jeg sige , at det drejer sig om de selvsamme forsikrede , som De blot for f uger siden for strstedelens vedkommende forsvor skulle vre i stand til at vre med til at bestemme over fondsformuer , over anvendelsen af de indbetalte bidrag , som jo mange steder er en del af lnnen , og om hvilke de forsvor , at de , der handler for dem , kunne vre med til at bestemme over en meningsfuld anvendelse af de pgldende fonde .
<P>
Vi gr strkt ind for fri beslutningsret for Europas borgere , men s lad os ogs definere subsidiaritetsprincippet ordentligt .
For subsidiaritet i henhold til den katolske sociallre betyder , at vi virkelig gr det muligt for de sm enheder - familierne og flertallet af lnmodtagerne - at kunne srge for deres egen alderdom , og s skal vi ikke tale s meget om enkelte udbyderes anlgsinteresser som kriterium , men i langt hjere grad tale om , hvordan vi fr fjernet hurdlerne for pensionsoptjeningsperioder . Vi skal tale om , hvorledes vi regulerer medbestemmelsesretten for de forsikrede og deres reprsentanter , og vi skal ogs tale om , hvorledes anlgskapitalen udnyttes p omrder , hvor der s kan skabes meningsfyldte nye arbejdspladser .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta">
Hr. formand , denne betnkning foregiver at harmonisere de supplerende pensioner i Europa .
Rent faktisk forsger den at bne de europiske pensionssystemer for finansverdenen - hverken mere eller mindre .
Den taler for udviklingen af et veritabelt indre marked for pensionsfonde , idet den ppeger den uundgelige kapitalisering .
Det kan i forbifarten bemrkes , at man , nr det drejer sig om de magtfuldes finansielle interesser , ikke tver med at glemme nrhedsprincippet til fordel for en enhedsmodel .
<P>
Betnkningen fremstter kyniske argumenter og vil fastsl iden om , at kun kapitalisering vil gre det muligt at beskytte de lavestlnnede bedre .
I virkeligheden handler det ikke om at supplere de offentlige pensionsordninger , men derimod om progressivt at tmme dem for deres indhold .
Arbejdstagerne ved imidlertid godt , at pension er en rettighed . De har kmpet for at opn den .
Denne rettighed er bygget p solidaritet mellem generationer .
Derfor vil de ikke under nogen omstndigheder spille deres pension p brsen .
Magtfulde sociale bevgelser har allerede i flere lande sat sig imod lignende tiltag .
Deres trusler har hidtil forhindret f.eks. den franske regering i at indfre pensionsfonde .
<P>
Nr vi stemmer imod en betnkning , der reducerer dette Parlament til lobby for den hje finansverden , er det i fuld overensstemmelse med denne tidligere , nuvrende og kommende kamp og for at sttte den .
Pensionisterne har behov for en tilstrkkelig , stabil og beskyttet pension .
Det kan ingen pensionsfond eller brs nogensinde garantere .
Som i s mange andre sammenhnge str valget her mellem at forhje enkeltes fortjeneste og tilfredsstille alles behov .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi gr alle ind for en fremtid for finansiering af pensionen , for en retfrdig , stabil generationsaftale for skabelse af en bredygtig , klart defineret model baseret p tre sjler , der ger valgmulighederne for den enkelte og sttter arbejdskraftens bevgelighed .
Vi siger alle ja til minimumsregler , fordi de ger bevgeligheden .
Vi sttter alle klare minimumsregler i forbindelse med tilsynsreglerne .
Alligevel er vi ikke enige om - og det beklager jeg - hvad vi forstr ved supplerende erhvervspension .
Vi er heller ikke enige i sprgsmlet , om den supplerende erhvervspension supplerer den frste eller den tredje sjle .
<P>
Vi er ikke enige om arbejdstagernes muligheder for medindflydelse .
Det har en rsag .
rsagen skyldes , at vi har forskellige systemer i alle lande , selv om vi har de samme overskrifter : forskellige skattebestemmelser , forskelligt omfang af ydelser , forskellige kulturer og en manglende bevgelighed .
Derfor vil jeg sige Dem min mening : Jeg siger ja til et indre marked for finansielle tjenesteydelser , ja til en liberalisering af markedet , men i forbindelse med den supplerende erhvervspension m der findes beskyttelsesmekanismer for arbejdstagerne , den sociale markedskonomi m vre en realitet .
Derfor gr jeg ogs ind for , at de tilbud p supplerende pension , der ogs omfatter biometriske risici , indebrer srlige fordele for de pensionsberettigede , og hele samfundet br ogs prioriteres ved at tilgodese valgmuligheden over for de andre , fordi jeg ikke nsker , at den , der er bevgelig , stilles ringere end den , der bliver hjemme !
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="NL" NAME="van den Burg">
Hr. formand , jeg vil begynde med at nske hr . Kuckelkorn tillykke , fordi jeg mener , at han har lavet en modig betnkning p baggrund af den trods alt meget stive og fastlste tyske pensionssituation .
Han vil klart tage skridt i retning af at udvikle et europisk indre marked for de supplerende pensionsordninger .
Jeg mener derfor , at han har fortjent ros .
<P>
Jeg kommer fra et land , der har en meget betydelig anden sjle for supplerende pensioner .
Nsten 90 % af erhvervsbefolkningen i den private sektor har en lnrelateret pensionsordning .
Den omfatter alts ogs de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
De nederlandske tjenestemnds pensionsfond er med en formue p mere end 150 milliarder euro den strste institutionelle investor af sin art p det internationale kapitalmarked .
De nederlandske pensionsfonde tr i stigende grad foretage risikoinvesteringer .
Nsten halvdelen af pensionsmidlerne blev i 1999 investeret i aktier , men p strenge vilkr .
Men den gennemsnitlige forrentning i de sidste fem r var p ca . 15 % i stedet for de 4 % , som der altid regnes med .
<P>
Det er pvist , at netop den obligatoriske deltagelse i kollektive pensionsfonde fremmer disse gode resultater .
Spredningen over generationer og risici gr , at fondene kan investere s meget i aktier .
Det giver pr. saldo den enkelte deltager en meget hjere forrentning , end han eller hun alene kunne opn gennem en spareplan eller investeringsfond .
Det er derfor meget ndvendigt , at jeg hjlper fru Kauppi ud af drmmeverdenen om , at det er bedre for den individuelle arbejdstager at have frit valg . Det glder ogs , hvis man hrer til de heldige , der ikke har arvelige sygdomme , er unge og af mandligt kn , fordi vi kvinder , fru Kauppi , desvrre fr det endnu drligere med individuelle engagementer , fordi vi gennemsnitligt lever lngere end mnd .
<P>
Jeg frarder derfor ogs p det kraftigste , at man vedtager et princip om frit valg p europisk plan .
Overlad det til medlemsstaterne og det frie marked .
<P>
Vedrrende et andet punkt , de biometriske risici , har andre talere sagt nok .
Jeg tilslutter mig p det punkt helt hr . Kuckelkorn og vil dermed angive , at sdan en definition er meget vigtig , fordi vi forventer flere direktiver fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , vi stemmer imod denne betnkning , der er en forsvarstale for de bidragsfinansierede pensionssystemer .
Dette system tvinger de arbejdstagere , der nsker at sikre sig en pension for at overleve , til at stille deres penge til rdighed for investeringsfonde , truster , forsikringsselskaber og andre private finansgrupper .
Det lader i samme anledning pensionsbelbene afhnge af finansmarkederne , det vil sige af spekulation .
Endvidere fr alle dem , hvis ln er for lav til , at de kan betale deres tribut til pensionsfondene , kun ret til en elendig pension .
<P>
Anvendelsen af argumentet om den demografiske udvikling for at retfrdiggre dette er rent bedrageri .
Produktiviteten er tidoblet over et halvt rhundrede , og hvis ikke dens frugter udelukkende var blevet omdannet til fordel for det private via virksomhedsejere og aktionrer , ville den give mulighed for at forhje lnningerne og sikre alle en rimelig pension .
Nr pensionsordningerne med lbende finansiering er i vanskeligheder , er det ikke , fordi der er frre arbejdstagere i forhold til antallet af pensionister . Det er fordi , der er for mange arbejdslse , og fordi lnningerne er s lave .
Hvis pensionskasserne skulle give underskud , ville det vre staternes opgave at tage over ved at tage de ndvendige midler fra de industrielle og finansielle grupper .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herre , pension , som vi taler om i dag , er et meget mtleligt omrde .
Som ung reprsentant for Europa-Parlamentet er min interesse naturligvis rettet mod de unge , hvis pensioner er de mest usikre for tiden .
Det glder ogs her om at sikre frihed i Europa og at srge for , at mennesker , specielt de unge mennesker , som er i bevgelse i Europa , ikke forfordeles i forhold til dem , der bliver hjemme hele deres liv .
For ikke at tabe af syne , at vi nsker sikre pensioner , glder det ogs om at liberalisere finansmarkedet i Europa , at skabe en ramme for bde at gre det indre marked samt det tyske og det europiske finansmarked konkurrencedygtigt i den globale konkurrence .
<P>
Det Europiske Folkeparti har ikke gjort det nemt for sig selv p dette omrde .
Lige som tidligere har vi nogle hrde diskussioner .
Det drejer sig isr om den anden sjle , hvor vi har lrt , at de statslige pensionsordninger under sjle et ikke er i stand til at yde mere , og vi derfor m styrke den anden sjle .
Her kan man komme med to argumenter .
For at styrke den anden sjle skal den vre en kvivalent til den frste og opbygges p tilsvarende mde , det vil sige tage hensyn til biometriske risici .
Eller man kan argumentere p flgende mde : Jeg m tillade nye produkter , for at dette omrde kan vokse effektivt og opn tilsvarende afkast , for at der i fremtiden kan udredes en pension .
<P>
Personligt foretrkker jeg , at vi rykker de biometriske risici frem i bevidstheden og netop stter dem i centrum i forbindelse med Kommissionens arbejde det nste halve r .
I forbindelse med de tre biometriske risici ligger min prference specielt ved dkning af hele levetiden , som efter min mening er urokkelig .
Men vi br ikke lgge os fast p et system i dag .
Verden udvikler sig fortsat , finansmarkederne bevger sig , og vi br ogs vre bne over for nye tendenser .
Vi m skabe plads for subsidiaritet i systemernes indbyrdes konkurrence , men ogs inden for skattelovgivningen . Jeg hber , at Kommissionen er i stand til at lse denne opgave .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Hr. formand , mine damer og herrer , den supplerende pension og de supplerende pensionsordninger fr naturligvis stadig strre betydning , og markedet bliver stadig strre p grund af den demokratiske udvikling .
Arbejdstagernes gede bevgelighed i Den Europiske Union krver en flles lovramme for at kunne administrere de supplerende pensionsordninger .
Men ogs inden for beskatningssystemerne m der bringes orden .
<P>
I parentes bemrket kommer jeg naturligvis i tanke om , at Kommissionens forslag absolut kun er rettet mod en standardisering af investeringsbestemmelserne , og det er for lidt om emnet , emnet er alts misforstet i dette tilflde !
Hermed nsker jeg blot at sige , at vi netop nu har mulighed for yderligere at videreudvikle det europiske sociale system p en fornuftig mde .
Husk p , at de supplerende pensionssystemer er systemer til forsrgelse i alderdommen .
Det giver mening og er af mange grunde ogs absolut ndvendigt for fremtiden .
Nr pension er et vigtigt anliggende for os , og det er det , s skal der ogs vre kvalitetsmssig god dkning , s skal der tages hensyn til de biometriske risici .
Kun kvalitetsmssigt godt sikrede produkter kan inden for rammerne af den anden og tredje slje ogs have en samfundsmssig funktion for den europiske sociale model .
Ellers ville vi jo her kun tale om opsparingsforsikring , og det er jo virkelig ikke det samme , det er produktforfalskning !
<P>
Lad derfor vre med at sttte forestillingen om , at man m indsluse de eksisterende kapitalinvesteringsprodukter i den europiske sociale model .
Det kan sagen bestemt ikke vre tjent med !
<P>
Mine damer og herrer , specielt den sidste stning tilegner jeg min kollega Balfe !
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , den stigende levealder i den europiske befolkning bevirker , at vi fr store problemer med at finansiere de lovpligtige pensionssystemer .
De medlemsstater , hvor de supplerende systemer er underudviklede i forhold til de lovpligtige , fler smerten strkest .
Vi m desvrre konstatere , at vi taler om flertallet af medlemsstaterne .
<P>
Et udviklet kollektivt system for supplerende pensioner , obligatorisk , hvis en medlemsstat nsker det , formindsker i hj grad afhngigheden af demografiske faktorer og gr pensionsfonden i stand til at profitere optimalt af de muligheder , som de finansielle markeder tilbyder .
Opmrksomheden om de supplerende pensioner skyldes naturligvis nsket om at gre arbejdstagerne mere bevgelige og fleksible p det europiske hjemmemarked og i eurozonen .
Det er en filosofi bag ved Den Europiske Union og Den Monetre Union , der krver , at det indre marked udnyttes bedst muligt .
I s fald skal man som arbejdstager kunne medtage sine opbyggede pensionsrettigheder til et andet EU-land .
Det krver , at der s hurtigt som muligt udarbejdes en lovramme p EU-plan .
Hvorfor skal en tysk arbejdstager f.eks. vente i 10 r , inden han har opbygget en pension , og en nederlnder kun et r ?
P den mde hindres tyskeren meget i sin bevgelighed .
Endvidere skal den skattemssige behandling af pensioner under opbygning og ved udbetaling koordineres .
Hr. kommissr , De beskftiger Dem med skatterne , hvor langt er vi kommet p det omrde ?
<P>
Jeg er ndt til at sige , at det ved denne parlamentsbehandling ser ud , som om vi er i gang med en fuldstndig harmonisering i stedet for en koordination .
Det sker desvrre p bekostning af de medlemsstater , der allerede nu har orden i tingene .
Nederlandene f.eks. , der oprindeligt blev gjort til eksempel for alle andre medlemsstater , er nu efterhnden blevet til en sjlden mrkvrdighed .
Men det nederlandske system er et godt system , der lader ldre mennesker , efterladte og srbare grupper p arbejdsmarkedet beholde selvrespekten .
Det supplerende pensionssystem er baseret p kollektivitet og solidaritet .
Det gr det muligt ogs for de sm og mellemstore virksomheder og UK-kollegerne at forsikre de biometriske risici til relativt lave prmier .
Betalbarhed og sikkerhed er det centrale , og det kan man ikke sige om forslagene fra nogle af kollegerne .
Hr . Bolkestein , hvordan vil De fre diskussionen tilbage til essensen : mobile pensioner for mobile mennesker .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="EN" NAME="Balfe">
Hr. formand , m jeg frst sige , at ECON-udvalgets betnkning er rigtig god , og jeg hber ikke , at vi ndrer den alt for meget .
Ngleordet er " supplerende " pensioner .
Vi forsger ikke at afhjlpe fattigdommen eller tilvejebringe en grundlggende indkomst i alderdommen .
Det andet punkt er , at det er vigtigt , at vi sikrer rimelige pensioner for at gre det muligt for borgerne at bevge sig rundt i Europa .
S jeg bifalder , at der bliver lagt vgt p at fjerne de restriktioner , der findes , for s vidt angr investering af pensionsfondsportefljer , og sttter mlet om at fjerne barriererne for arbejdskraftens bevgelighed .
Det , vi m gre , er at holde det enkelt , for ellers vil det ikke fungere , og det vil ikke fjerne barriererne .
<P>
Som hr . Tannock har sagt , ligger der et demografisk pres p os , og det er i vores interesse at fremme udviklingen af supplerende pensionsordninger bde omkring Europa og ogs i mange lande inden for Europa .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om de biometriske risici , som vi har hrt en masse om , s har en pension helt klart pr. definition n biometrisk risiko , nemlig et langt liv .
Nr man frst begynder at bygge oven p det , er man ude p gyngende grund , hvis man gr det til en betingelse for at opn et pas .
Det , vi har brug for , er at have et meget enkelt princip og s lade markedet ordne resten , for det er det , markedet er til for .
<P>
Problemet med de biometriske risici betyder mange forskellige ting for forskellige mennesker .
Vi m forsge at f et enkelt produkt , som er salgbart , og som kan flyttes omkring p dette marked , for hvis vi ikke gr det , vil vi st tilbage med et produkt , som slet ikke fungerer , og som de forskellige medlemsstater ikke kan bruge til noget .
S det , vi m gre , er at holde det enkelt og f det til at fungere .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , hvor lnge skal arbejdstagerne blive ved med at ofre en tredjedel af deres ln p statslige pensionsfonde , fordi de hber p at f pension , nr de bliver gamle , mens disse statslige pensionsfonde er s udspekulerede , at de er bedre til at f pensionerne til at forsvinde end tryllekunstneren Houdini ?
Fru Laguiller , det er rigtigt , at borgerne havde tiltro til staterne og regeringerne , og navnlig til venstrefljsregeringernes lfter , men nu str de tomhndede tilbage !
Hver dag sprger flere tusinde ldre , som har net pensionsalderen , deres regeringer , hvor deres pensioner bliver af .
Og regeringerne svarer : " I lever alt for lnge , vi har ikke pengene mere ! " De dkker sledes over sandheden .
For hvad er sandheden ?
De har dslet fondene vk , og de har raget arbejdstagernes penge til sig .
De socialistiske regeringer og venstreorienterede forvaltninger , som burde have beskyttet arbejdstagernes alderdom , skulle skamme sig !
<P>
Selv om der nu er en mde at bevare denne kapital og arbejdstagernes ansigts sved p , nemlig en kapitalisering af pensionsfondene , fr vi at vide , at det skal man ikke gre , for de nationale regeringer nsker ogs at f fingre i de private pensionsfonde .
Det er p tide , at man ndrer opfrsel og giver kejseren det , der er kejserens , og folket det , der er folkets !
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="DE" NAME="Niebler">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , det drejer sig i Kuckelkorn-betnkningen om et meget vigtigt , mtleligt emne , nemlig om pension .
I nsten alle medlemsstater er udformningen af pensionsordningerne baseret p tre sjler , nemlig p den lovbestemte pension , den erhvervsrelaterede pension og p den supplerende private pension .
Det er allerede blevet sagt mange gange , at der p grund af tilbagegangen i fdselstallet i Den Europiske Union er behov for handling for at sikre alderdommen mere effektivt .
I alle medlemsstater diskuterer vi i jeblikket , hvordan vi kan reformere pensionssystemet .
I alle medlemsstaterne er man ogs enig om , at mlet m vre at sikre levestandarden ogs i alderdommen .
<P>
Den lovbestemte pension vil p kort og lngere sigt ikke lngere kunne opfylde denne opgave alene .
Derfor er det kun rigtigt at udbygge pensionsordningen i den anden sjle - det vil sige , i den erhvervsrelaterede - og den private pensionsordning .
Kuckelkorn-betnkningen omhandler - hvilket jo allerede er blevet nvnt mange gange - pensionen under den anden sjle , det vil sige de erhvervsrelaterede pensionsordninger .
Hvad forstr man under pensionsordning ?
Det er der forskellige meninger om , hvilket der jo ogs er redegjort for .
<P>
I det flgende vil jeg begrnse mig til kun dette punkt .
I et stort antal medlemsstater er pension ensbetydende med dkning af elementre livsforndenheder .
Denne indeholder en dkning af de skaldte biometriske risici , finansiel sikring i alderdommen , i tilflde af invaliditet eller af de efterladte i tilflde af den forsikredes dd .
Konkret betyder det f.eks. , at en arbejdstager , der bliver invalid som 35-rig som flge af en bilulykke , ikke kun fr udbetalt sin hidtil indbetalte kapital , men ogs modtager en egentlig erhvervspension , fordi han bliver stillet , som om han havde arbejdet til sit 60. r .
<P>
Det samme glder for en 35-rig arbejdstager , der dr som flge af en bilulykke og efterlader kone og to brn .
Ved dkning af de biometriske risici modtager de efterladte ogs i dette tilflde en egentlig erhvervspension og ikke kun hans hidtil opsparede kapital .
Vi m sikre , at der ved begrebet pension ikke kun forsts en opsparingsproces , for en kapitalinvestering ...
<P>


( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , vi behandler et meget vanskeligt problem . Det beviser antallet af talere .
Jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Kuckelkorn , for det store arbejde , han har gjort for denne betnkning .
Jeg er lidt mindre tilfreds med hr . Kuckelkorn , nr han indgiver ndringsforslag , og dem har han indgivet mange af , og de gr videre end det ml , som vi her behandler , giver anledning til .
Jeg mener , at der her m skelnes mellem to Kuckelkorner .
<P>
Jeg mener , at de systemer , som vi skal tilstrbe i Europa , skal hvile p to ben .
Det ene er det lovpligtige ben pay as you go-systemet , og det andet er det tilknyttede kapitaldkningssystem . Nu er problemet , at alle lande har forskellige udgangssituationer .
<P>
Et land som Nederlandene har opnet en hvis ligevgt mellem disse systemer .
Det glder i mindre grad for andre lande .
Ogs de lande , der nsten udelukkende har kapitaldkningssystemer , f.eks. Storbritannien , opfylder ikke forventningerne , fordi ganske vist er risikoen for staten meget lille , men dkningen af de pensionsberettigede er yderst ringe .
Hvis det fryser i England , kan de f.eks. ikke betale deres regninger .
Jeg mener heller ikke , at det er den rigtige mde at lse problemet p .
<P>
Vi skal frst og fremmest huske , at det drejer sig om mennesker , og ud fra den kendsgerning skal vi udvikle et system , der muliggr gode pensioner , og det skal vi s vidt muligt overlade til medlemsstaterne .
Vi skal gribe ind s lidt som muligt .
Vi skal tilbage til udgangspunktet , nemlig at hvis man flytter fra et land til et andet eller tager arbejde eller gr p pension , skal man kunne tage pensionen med .
Kommissionen har altid forsgt det , og jeg mener ogs , at det er lykkedes for den .
<P>
Jeg mener , at der mangler to ting .
For det frste en god dkning mellem den anden og den tredje sjle , for det tales der alt for lidt om .
For det andet en beskrivelse af den frste sjle . For den frste sjle i det ene land er ikke den samme som i det andet land .
Hvis vi nu kunne fre disse nrmere til hinanden , ville vi mske have meget frre problemer end i jeblikket .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. formand , betnkningen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml tydeliggr , at der er behov for , at medlemsstaternes lovbestemte pensionsordninger , der er baseret p pay as you go-metoden , bliver suppleret med kapitalbaserede erhvervsrelaterede pensionsordninger eller andre supplerende pensionsordninger .
Hr . Kuckelkorn har givet os en meget god analyse af situationen , hjertelig tillykke !
<P>
Der er meningsforskelle mellem og internt i grupperne .
Der er behov for kompromiser .
Hvorfor skal systemer med og uden dkning af biometriske risici ikke medtages i et direktiv , men s behandles forskelligt i dette direktiv ?
Man kan p tvrs af grnserne dkke og begunstige arbejdende pensionsfonde eller lignende systemer , der dkker store dele af de nvnte risici , f.eks. gennem skattemssige mindsteordninger .
<P>
Det er i medlemsstaterne i forbindelse med de lovbestemte pensionsforsikringer udbredt at overveje en bidragsreduktion som f.eks. i Tyskland .
Her skal der ske en udligning af ydelser ved hjlp af erhvervsrelaterede supplerende forsikringer .
Det lovbestemte system indeholder selvflgelig f.eks. ogs enke- og invalidepension . Vi har behov for tilsvarende ordninger for supplerende pensionsordninger , ellers vil det ikke lngere vre muligt at opn ndvendige overenskomster om dette .
<P>
Et andet stridssprgsml er medbestemmelsen .
Jeg gr ind for kompromiset " medvirken " i stedet for det ofte blokerende begreb " medbestemmelse " .
Vi m strbe efter , at de begunstigede opnr minimumsrettigheder for medvirken , i det mindste i forbindelse med lukkede systemer som erhvervsrelaterede pensionsfonde , f.eks. via et investeringsudvalg , som faststter principperne for investeringspolitikken .
Det haster med at f fastlagt retningslinjerne for fremtiden .
For at sikre levestandarden i alderdommen er det stadig mere vigtigt med en supplerende selvpension .
Menneskene har brug for tid til at opbygge denne pension .
Dette er alternativet til pensionsmanipulationen og de mange finurligheder ved de lovbestemte systemer .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="NL" NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke begge ordfrerne , hr . Garca-Margallo og hr .
Kuckelkorn , for deres betnkninger og det arbejde , de har gjort .
<P>
Jeg vil endvidere gerne takke alle de andre talere , og det er nsten 30 , her i aften for deres indlg og de sprgsml , de har stillet .
Det drejer sig om et vigtigt emne , bde handlingsplanen om de finansielle tjenester og sprgsmlet om pensionerne , og det er inspirerende , at mange talere har deltaget i diskussionen .
<P>
Med hensyn til Margallo-betnkningen skal jeg bemrke , at den efter Kommissionens mening er ligevgtig , og at der er god balance mellem et vigtigt politisk synspunkt og de tekniske foranstaltninger , der er ndvendige for at komme videre .
Mske m jeg gre et par bemrkninger herom , idet jeg samtidig hber , at jeg kan behandle nogle af de foreslede ndringsforslag .
<P>
Kommissionen glder sig over den opmrksomhed , der gives ndvendigheden af , at kapitalmarkederne skal kunne fungere optimalt .
Jeg henviser ogs til Parlamentets krav om strmlinede regler for notering p brsen , markedsmanipulation og revidering af direktivet om investeringsselskaber .
bning af de finansielle markeder skal naturligvis ledsages af forbrugerbeskyttelse , og det er der i debatten i aften anmodet om .
Det er alts parallelle processer , p den ene side liberalisering og p den anden side forbrugerbeskyttelse , og det er to mlstninger , som man vil mde overalt , hvor de finansielle markeder er til diskussion .
Det er Kommissionens dobbelte mlstning .
<P>
Vi har i den forbindelse ogs en rkke konkrete forslag .
For det frste bedre information til borgerne om finansielle produkter .
For det andet bedre og mere klare klageprocedurer for borgere , der er utilfredse med finansielle udbydere fra udlandet .
For det tredje en bedre koordination af de nuvrende nationale regler om forbrugerbeskyttelse .
For det fjerde den elektroniske handel , p engelsk e-commerce .
Politikken og reglerne skal tage hensyn til dette uden at skabe undvendige barrierer .
P den anden side skal borgerne have samme grad af tillid og beskyttelse for handel online som for handel offline .
Til sidst er det ndvendigt med en god tilsynsstruktur for at sikre vores institutioners finansielle soliditet .
Betyder det nu en central tilsynsrolle for Den Europiske Centralbank i Frankfurt ?
ECB mener ikke , at det er ndvendigt .
Der er imidlertid et alternativ , nemlig konvergens af tilsynspraksis .
<P>
Vedrrende dette punkt , hr. formand , vil jeg gerne henvise til en bemrkning af fru Randzio-Plath .
Det er en vigtig bemrkning .
Fru Randzio-Plath henviste til forlydender fra OECD , og hun har brugt ord som megarisiko .
Jeg mener faktisk , at det er godt , at hun peger p de risici , der kan opst i den finansielle samhandel .
Hun pegede p store fusioner , der opstr , og uden at jeg ndvendigvis deler hendes synspunkt om risiciene , vil jeg gerne henvise til udtalelser fra hr . Lamfalussi , der er en kendt person i den europiske finansverden .
Han peger ogs p ndvendigheden af , at vi forbereder os p de finansielle risici , systemrisici , som vi konfronteres med .
Det er et meget vigtigt emne . Jeg mener stadigvk , at koordination , kooperation og tilpasning af tilsynspraksis er tilstrkkeligt til at kunne modst risici , men endnu en gang og af hensyn til denne sag vil jeg henlede fru Randzio-Plaths og andre parlamentsmedlemmers opmrksomhed p en rapport , der for nylig er udarbejdet af hr .
Brouwer , der er nummer to i den hollandske nationalbank . Denne rapport er udarbejdet p foranledning af Udvalget for konomiske og Finansielle Anliggender , der som bekendt er forportalen til KOFIN-rdet .
Rapporten omhandler finansiel stabilitet .
Rapporten offentliggres , og man vil utvivlsomt kunne finde den p Internettet .
Denne rapport drejer sig alts om det emne , som fru Randzio-Plath er s optaget af , og jeg anbefaler endnu en gang varmt , at Parlamentet lser denne rapport .
<P>
Mange af de punkter , som jeg lige har nvnt , genfinder jeg i ordfreren , hr . Margallos , forslag til beslutning og ogs i mange af de foreslede ndringsforslag .
Sammenfattende vil jeg om dette punkt sige , at vi uden tvivl vil fortstte debatten med hensyn til detaljerne , men vedrrende hovedpunkterne anser jeg Margallo-betnkningen som en gldelig bekrftelse af Kommissionens standpunkt .
<P>
Nu nogle ord om den mde , hvorp nogle af disse foranstaltninger skal realiseres , ndvendigheden af at se nrmere p vores regelgivningsteknik og den mde , regelgivningen opstr p .
Alle enige i , at vi skal vk fra overkompliceret og fossil regelgivning . Med andre ord regler , der ikke kan holde trit med den hurtige udvikling .
Den mde , som Den Europiske Union , det vil sige samspillet mellem Kommissionen , Parlamentet og Rdet , udarbejder regler p , skal foreg hurtigere .
Men hvordan ?
Det er der mange meninger om og ogs en del misforstelser , for nr hr . Margallo fortller mig , at Europa-Parlamentet ikke vil give afkald p rettigheder , som det netop har erhvervet , s er jeg naturligvis helt enig med ham .
Jeg har selv vret parlamentariker i lang tid , s jeg forstr udmrket hr . Margallos udtalelse .
Det er heller ikke Kommissionens hensigt , selv om Kommissionen havde magt til det , hvilket ikke er tilfldet .
Men vi skal alligevel arbejde hurtigere i vores strben mod at udarbejde de ndvendige regler .
Jeg anmoder Parlamentet om at overveje , hvordan det kan lade sig gre hurtigere og bedre .
Skal vi gre mere brug af udvalgsprocedurer ?
Skal der lgges mere vgt p overensstemmelse mellem institutionerne efter frstebehandlingen ?
Under alle omstndigheder er det Kommissionens hensigt at informere Parlamentet og de kompetente udvalg hurtigere og bedre om kalenderne , s de i hjere grad kan tilpasses hinanden , og vi derved ger tempoet med udarbejdelsen af den ndvendige regelgivning .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg gerne holde Parlamentet underrettet om alle udviklinger vedrrende handlingsplanen .
Hvert halve r sender vi en fremskridtsrapport til KOFIN-rdet , og jeg mener , at det vil vre en god ting at drfte disse rapporter med Parlamentet .
<P>
Hr. formand , de fleste talere har vret inde p sprgsmlet om pensionerne , og herom vil jeg gerne sige flgende .
I Kommissionens meddelelse herom fremsttes der forslag p tre omrder .
Det frste omrde omfatter gode regler for pensionsfonde , og her skal beskyttelsen af de pensionsberettigede vre det centrale punkt .
Der er ikke tale om at indfre regler , der kan true de fremtidige pensionisters rettigheder .
Det er der ikke tale om .
Ikke desto mindre skal reglerne om investering og forvaltning ogs kunne tjene andre interesser end beskyttelsen af de pensionsberettigede .
Nytteslse bestemmelser , der reducerer investeringernes resultater , vender sig i virkeligheden mod de pensionsberettigede og skal derfor afskaffes .
<P>
For det andet er koordination af medlemsstaternes skattesystemer en betingelse for grnseoverskridende deltagelse .
Fru Peijs har spurgt mig : Hvornr fr vi mobile pensioner for mobile mennesker ?
Ogs andre medlemmer som f.eks. hr. von Wogau og hans kolleger har talt om ndvendigheden af at ge arbejdstagernes bevgelighed i den Europiske Union .
Det krver , som allerede nvnt , ikke s meget harmonisering , et ord , man skal vre varsom med , fordi det i bestemte medlemsstater vkker forkerte associationer .
Jeg taler derfor hellere om koordination , koordination af skattesystemerne , der er forskellige med hensyn til taksterne .
Koordination er en ndvendig betingelse for grnseoverskridende arbejdstagertrafik .
Kommissionen forbereder i jeblikket en forslag om en generel ramme , der skal gre betaling af bidrag til erhvervspensionsinstitutioner , der ikke har kontor i en anden medlemsstat , nemmere .
Denne generelle ramme er naturligvis ogs noget , som Parlamentet har bedt om gennem f.eks. hr . Medina Ortega , men ogs fru Peijs har peget p ndvendigheden af en generel ramme .
<P>
Endvidere vil jeg gerne gre opmrksom p Domstolens konstante retspraksis .
Denne retspraksis har vist , at de for de grnseoverskridende bidrag og prmier gldende begrnsninger er i strid med traktaten .
<P>
For det tredje tilstrber Kommissionen at fjerne de hindringer , der str i vejen for arbejdstagere , der flytter .
Vi skal frst og fremmest , sdan som det ogs meget rigtigt understreges i forslaget til beslutning , lette overfrslen af rettigheder fra den ene medlemsstat til den anden , og det er naturligvis ogs meget vigtigt for arbejdstagernes bevgelighed .
<P>
Hr. formand , med hensyn til forslaget til beslutning vil jeg gerne begynde med at bemrke , at Parlamentets sttte er af afgrende betydning , hvis vi skal fre disse forslag ud i livet .
Jeg har derfor ogs med stor interesse gjort mig bekendt med det udmrkede arbejde af ordfreren , hr . Kuckelkorn , og af de kompetente udvalg , arbejde , der hidtil er udfrt p et meget bredt og teknisk meget indviklet omrde .
Det er ikke undget min opmrksomhed , at Parlamentet i forslaget til beslutning sttter den politik , som Kommissionen har foreslet .
<P>
Med hensyn til forslaget til beslutning har jeg flgende bemrkninger .
I forslaget til beslutning sls der til lyd for generel indfrelse af den beskatningsmodel , der omfatter skattefritagelse af pensionsbidrag og fondens investeringsgevinster og beskatning af pensionsudbetalingen , og nskeligheden heraf er ogs i aften understreget p ny af bl.a. hr .
Blokland .
Hr . Blokland har ppeget dette , og jeg mener , han har ret .
Sdan str det ogs i forslaget til beslutning .
En aftale om dette sprgsml ville vre en lsning af problemerne om enten dobbeltbeskatning eller ingen beskatning , som borgerne og medlemsstaterne er stillet over for i jeblikket .
Jeg vil dog gerne understrege , at det sprgsml som bekendt helt og aldeles er underlagt medlemsstaternes kompetence og derfor ligger uden for Kommissionens kompetence .
Men Kommissionen skal fre tilsyn med , at sfremt der ogs i fremtiden eksisterer forskellige systemer , m det ikke have negative flger for arbejdstagere , der udver deres ret til bevgelighed i Unionen .
<P>
Vedrrende ndringsforslagene vil jeg kraftigt ppege en ting , og det er anvendelsesomrdet , p engelsk scope , anvendelsesomrdet for det kommende forslag - for direktivet er endnu ikke frdigt - til et direktiv om regler for erhvervspensionsfondenes aktiviteter .
Sprgsmlet er alts - og mange af Parlamentets medlemmer med fru Kauppi i spidsen har nvnt det i aften - sprgsmlet er : Skal det forslag , som vi om kort tid offentliggr , omfatte alle former for pensionsopsparing , eller skal det begrnses til kun at omfatte pensionsprodukter , hvor deltagerne forsikres mod biometriske risici ? Mit svar p dette er som flger .
Jeg hber det er klart ? Det er ndvendigt med gode europiske normer for alle former for pensionsopsparing .
De normer vil adskille sig fra hinanden p nogle punkter alt efter de risici , der dkkes af institutionen .
Men der er ingen tekniske grunde til ikke at medtage alle disse forskellige opsparingsformer i et og samme direktiv .
Det er efter min mening forkert , og Den Europiske Union plgger sig derved kunstigt begrnsninger , hvis Kommissionen indskrnker det kommende direktiv til kun at omfatte pensionssystemer , der kun dkker biometriske risici , og udelukker andre pensionsformer , der ganske vist er rigtige pensionsforanstaltninger , fordi de ikke kan hves inden pensionsdatoen , men som iflge nogle af Parlamentets medlemmer ikke desto mindre skal udelukkes fra direktivet .
Jeg mener , at det er forkert .
Jeg mener , at Den Europiske Union ikke gr sig selv nogen tjeneste , hvis direktivet begrnses til de biometriske risici , og jeg ser rlig talt ikke nogen som helst grund til , at andre former for pensionsopsparing ikke medtages i samme direktiv , sdan som jeg lige har sagt .
<P>
Medlemsstaterne fr alts tilstrkkelige muligheder for at fremme bestemte pensionsprodukter f.eks. gennem skattelempelser .
De kan endvidere krve , at produkter , der udbydes p deres hjemmemarked , skal opfylde bestemte sociale kriterier . Det glder ogs , hvis det drejer sig om leverandrer med hjemsted i en anden medlemsstat .
Arbejdstagere og arbejdsgivere i samme virksomhed eller sektor kan frit vlge alt efter fordele eller ulemper ved de produkter , der udbydes p deres marked .
Medlemsstaterne har alts stadigvk stor frihed til at indrette pensionssystemerne inden for medlemsstaten efter deres eget forgodtbefindende .
Den frihed vil fortsat eksistere .
Det , som Kommissionen tilstrber , er at skabe , jeg gentager , en ramme , som liberaliserer oprettelsen og virkeomrdet for pensionsfonde til fordel for deltagerne i disse pensionsfonde .
<P>
Vi skal sledes inden for Den Europiske Union skabe denne juridiske ramme , der giver virksomhederne og fremtidens pensionister mulighed for p et gennemskueligt marked at vlge produkter , der tilbydes af institutioner , hvormed der fres et godt tilsyn .
Et godt tilsyn er afgrende ligesom liberaliseringen af pensionsfondenes virkeomrde .
Det er ikke Kommissionens rolle at definere , hvad et pensionsprodukt er .
Det er omfattet af nrhedsprincippet , og Kommissionen vil ikke foretage sig noget , som krnker dette princip .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , jeg anmoder kommissren om ogs at besvare min foresprgsel .
Jeg har ventet p svar i halvanden time .
Derfor vil jeg gerne nu have svar p mit sprgsml om cash management og lsningen af denne problematik srligt for de sm og mellemstore virksomheder .
<SPEAKER ID=267 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg havde reserveret besvarelsen af fru Plooijs sprgsml til bemrkningerne om betnkningen om det indre marked .
Det betyder faktisk , at fru Plooij er ndt til at vre til stede endnu lngere p dette mde , end hun allerede har vret .
Det forekommer mig , at det er en interessant beskftigelse .
I den sidste ende er mange af de bemrkninger , der fremsttes p dette mde , ogs af interesse for fru Plooij , men nu hvor hun husker mig p sit sprgsml , jeg gentager , som jeg ville svare p senere , vil jeg gerne sige , at det naturligvis er et sprgsml for det indre marked .
De sm og mellemstore virksomheder stder faktisk p hindringer , nr de arbejder over grnserne .
Det er Kommissionen helt klar over .
Formlet med det indre markeds virkningsomrde er selvflgelig at gre det lettere for de sm og mellemstore virksomheder at arbejde over grnserne .
Den nye strategi for det indre marked omfatter ca . 100 foranstaltninger , og heraf er mange til fordel for de sm og mellemstore virksomheder .
Men hvis fru Plooij vil kontakte mig med konkrete problemer vedrrende de sm og mellemstore virksomheder , der ikke behandles i den nye strategi for det indre marked , vil jeg gre mit bedste for at tilfredsstille hende p de punkter .
<SPEAKER ID=268 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=11>
Strategi for EU ' s indre marked
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0098 / 2000 ) af Palacio Vallelersundi for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om meddelelse fra Kommissionen om strategien for EU ' s indre marked ( KOM ( 1999 ) 464 - C5-0212 / 1999 - 1999 / 2167 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=270 NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , hr. kommissr , den betnkning , som jeg har ren af at forelgge , er resultatet af et ekstraordinrt samarbejde - som jeg takker for - mellem mennesker og mellem udvalg .
Og tillad mig at fremkomme med to bemrkninger : Retsudvalget har ikke accepteret alle forslagene fra de rdgivende udvalg .
Vi var helt enige i mange af dem og syntes , at de var meget interessante , men vi mente , at denne beslutning ikke var det rigtige sted for dem , og at budskabet ville blive uklart , hvis de blev inddraget .
<P>
Det har ogs vret mit kriterium , nr jeg anbefaler at stemme for de forelagte ndringsforslag .
Jeg skal derfor understrege - og Fiskeriudvalgets udtalelse er et godt eksempel - at nr de ikke er blevet inddraget i beslutningen , er det ikke , fordi indholdet af dem blev afvist , men fordi vi mener , at budskabet om strategien for det indre marked skulle vre klart .
Hvad var det budskab ?
Budskabet tager udgangspunkt i den holdning , som vi i Retsudvalget vedtog i vores beslutning af 4. november 1999 .
<P>
Og hvis De tillader det , hr. formand , vil jeg koncentrere mig om tre ider .
Retsudvalgets frste overvejelse - og jeg hber , at Parlamentet godkender den i morgen - er iden om det indre markeds betydning .
Hvad er det indre marked i det europiske projekt ?
I dag hrer vi sirenesangen om globalisering , og sidelbende fr vi den id , at vi skal vre internationale .
Det indre marked er blevet meget smt for os i denne nye globaliserede konomi .
Der er ikke noget , der er mere forkert .
Og dette dokument om strategien for det indre marked gr det helt klart .
Det indre marked er Europas platform i verden .
Det indre marked indeholder grundprincipperne for en globaliseret konomi med konkurrencefordele for Europa .
Det er det frste budskab fra Retsudvalget .
<P>
Vi skal lgge vgt p det , der er principperne for det indre marked : proportionalitetsprincippet , princippet om gensidig anerkendelse , princippet om oprindelseskontrol .
Det skal vre de store sjler , som strategien for det indre marked bygges p .
Det er klart , at vi ikke kommer p avisernes forsider med det , men det er vigtigt .
Ligesom det er vigtigt med gennemfrelse og kontrol af fllesskabslovgivningen , en gennemfrelse , der krver medlemsstaternes samarbejde .
Vi skal modvirke de procedurer , der bruges for ofte , som f.eks. gold plating .
Vi skal styrke vores procedure i tilflde af overtrdelse , vi skal konsolidere den , gre den mere gennemsigtig , mere tilgngelig .
Vi anmoder om , at beslutninger om at afslutte overtrdelsessager begrundes , og at Parlamentet informeres om dem .
Vi anmoder om , at overtrdelsessager behandles hurtigere og prsenteres bedre for borgerne .
<P>
Denne beslutnings andet budskab er , at vi skal gre den mere eller mindre rodede lovgivning , som vi har nu , og som borgerne opfatter som en byrde , til en rigtig lovgivning , en sammenhngende og klar lovgivningsmssig ramme uden omsvb , uden modsigelser .
De sm modsigelser opfattes af borgerne og erhvervslivet som byrder , som en mangel p klarhed i budskabet om , hvor vi er p vej hen .
<P>
Endelig er det tredje budskab en ndring af virksomhedskulturen i Europa .
Vi har brug for nogle arbejdsgivere , der tr ptage sig risici .
Og i den henseende skal vi ogs ndre nogle love , f.eks. de europiske love om insolvens i almindelighed , om betalingsstandsning og konkurs .
Vi skal lgge vgt p , at der skabes et gte marked for risikovillig kapital .
Vi skal overbevise de unge europere , som de unge amerikanere allerede er det , om , at den bedste lsning p en karriere ikke er at g ind i en stor virksomhed med tanke p et langt forlb , men at skabe nye virksomheder .
Og i den forbindelse skal den elektroniske handel , internetmiljet og de nye teknologier vre en god platform .
<P>
Kort sagt , hr. formand , hber jeg , at Parlamentet i morgen , nr det stemmer om den beslutning , giver udtryk for en klar id .
Vi sttter Kommissionen i dette initiativ , og vi nsker naturligvis at deltage i hele forlbet ved hele tiden at samarbejde , give ider og kontrollere .
<SPEAKER ID=271 NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , Europa-Parlamentet skal igen udtale sig om Kommissionens meddelelse om opbygningen af det indre marked , denne gang i en ny version .
<P>
En del af dens indhold har indflydelse p konomiudvalgets ansvarsomrder .
Det er de punkter , jeg vil tale om .
<P>
For det frste vil jeg generelt sige , at et af kritikpunkterne i forbindelse med tidligere versioner af dette dokument har mistet sin eksistensberettigelse .
Af Europa-Parlamentets beslutning af 4. november 1999 fremgik det , at dokumentet var meget lidt konkret , at det ikke indeholdt konkrete aktioner .
Denne nye version indeholder nu forslag , konkrete foranstaltninger .
Lad os analysere indholdet af disse forslag , om end det bliver i generelle trk .
<P>
P skatteomrdet har Udvalget om konomi og Valutasprgsml den holdning , at meddelelsen ikke er srlig ambitis , isr i sammenligning med tidligere dokumenter .
Vi er bevidste om de vanskeligheder , som skattepakken er stdt p , og om blokeringen af nogle af de omrder , den dkker , men i en sdan situation er det ndvendigt med strre politisk mod for at f gennemfrt forslag .
I dokumentet savner vi det politiske mod , idet man i afsnittet om skat begrnser sig til at gentage tidligere lfter fra Kommissionen og endda glemmer nogle af Europa-Parlamentets forslag .
<P>
Hvad angr konkurrencereglerne , er Kommissionen tilbjelig til at g i dybden med den igangvrende reformproces , og det fortjener vores sttte .
<P>
Hvad angr finansielle tjenesteydelser , skal det fremhves , at der indtil videre er sket nogle fremskridt p omrdet , men som det ses af den seneste resultattavle for det indre marked , er der stadig mange opgaver , der venter .
<SPEAKER ID=272 NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , da jeg har forfattet udtalelsen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , er det logisk , at mit indlg har til forml at gre opmrksom p de problemer , som strategien for udvikling af det indre marked kan foranledige set ud fra et socialt synspunkt .
<P>
Vi tager udgangspunkt i en europisk social model - som er en national model - og vi omdanner det samfunds konomiske struktur .
Mens vi gr det , frygter vi , at liberaliseringsindsatsen ikke opnr at omdanne essensen i den nuvrende europiske sociale model .
Dette kommer til udtryk p nogle jensynligt banale omrder som transport i byomrder .
Hvis transporten i byomrder ikke indgr i de politiske overvejelser og ikke reguleres af f.eks. lokale myndigheder , kan en enkel liberalisering gre bevgeligheden for at komme p arbejde nrmest umulig .
Vi har set eksempler , som det var tilfldet med Venezuela , hvor udelukkende privat transport frte til en voldsom social og konomisk krise i landet .
<P>
Liberaliseringen er forbundet med andre vanskeligheder .
Nr offentlige tjenesteydelser og offentlige virksomheder f.eks. bliver privatiseret , og de offentlige virksomheder herefter bliver kontrolleret af en privat sektor , som i realiteten erstatter et statsligt monopol med et privat monopol , kan det vre , at der ikke er tale om en reel liberalisering .
Liberalisering gennem privatisering af offentlige virksomheder kan ende med en konsolidering af dominerende holdninger og private monopoler , som - efter min mening - er mere skadelige end et monopol , der er skabt til fordel for almenvellet .
<P>
Et andet aspekt - som vi netop har talt om under forhandlingen om Kuckelkorn-betnkningen - er behovet for at koordinere den sociale beskyttelse .
Den sociale beskyttelse i et forenet indre marked kan ikke bare overlades til nrhedsprincippet .
<P>
Og endelig mener jeg ogs , at samhrighedspolitikkerne er vigtige .
Hvis der ikke er konomisk og social samhrighed , hvis levevilkrene ikke udlignes i de forskellige regioner i Fllesskabet , kan vi risikere , at Den Europiske Union bliver en uretfrdig Europisk Union , hvor nogle regioner gr strre fremskridt , mens andre bliver ladt tilbage .
Det er grundlaget for de ndringsforslag , som fru Berger og jeg fremstter , og som reprsenterer synspunkterne i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest takke for , at ordfreren udtrykkeligt nvnte Fiskeriudvalgets udtalelse , selv om vi m beklage , at den ikke har kunnet inddrages i betnkningen .
<P>
Det siger jeg isr , hr. kommissr , for at De kan videregive til Kommissionen og isr til hr . Fischler , at den flles fiskeripolitik er et af de f omrder p fllesskabsplan , hvor der hidtil kun er taget meget f skridt for at fremme etableringen af et virkeligt indre marked .
<P>
Denne manglende indsats beror p selve denne politiks oprindelse . Rdets gldende forordning nr .
3760 / 92 om en fllesskabsordning for fiskeri og akvakultur indfrte en rkke undtagelser i forbindelse med det indre marked . Artikel 6 og 7 muliggr undtagelse fra princippet om fri adgang , idet de giver medlemsstaterne eneret til udnyttelse af deres fiskeressourcer inden for en grnse p 12 smil fra kysten samt tillader en rkke privilegerede fiskerirettigheder gennem anvendelse af det skaldte princip om relativ stabilitet , som fordeler udvelse af fiskeriaktiviteter i nationale kvoter .
Samtidig blev der indfrt et antal begrnsninger p udvelse af fiskeriaktiviteter i visse omrder kaldet boxes .
Disse begrnsninger , der burde opretholdes midlertidigt , og som er blevet forlnget og er gldende indtil 1. januar 2003 , var udformet som en mekanisme , der skulle gre det muligt for medlemsstaterne at tilpasse sig de mere liberale konkurrenceregler i et hele tiden mere bent og globalt marked .
Der er get over 30 r , siden disse begrnsninger blev vedtaget , og nu , hvor vi str over for en generel revision af alle den flles fiskeripolitiks aspekter , som i henhold til forordningens bestemmelser br foretages i 2002 , er tiden - efter min mening - inde til at undersge , om det er hensigtsmssigt at afslutte denne overgangsperiode for tilpasning til den fri konkurrence , der er henvist til i nvnte forordning .
<P>
Efter min mening , mine damer og herrer , skal fiskerisektoren og den flles fiskeripolitik ogs indordne sig under det indre marked uden undtagelser .
Derfor skal de grundlggende principper og frihedsrettigheder , som traktaterne knstter , glde fuldt ud ogs for fiskeriet , det vil sige , at den retlige ramme for den flles fiskeripolitik skal tilpasses til den overordnede retlige ramme , som EF-bestemmelserne udgr .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , p min gruppes vegne vil jeg gerne varmt bifalde fru Palacio Vallelersundis fremragende betnkning .
Som hun sagde i sin indledning , har hun truffet den meget kloge beslutning at fokusere p , hvad der er de vigtigste sprgsml for etableringen af det indre marked .
<P>
Jeg vil gerne fokusere p et par af de vsentligste punkter , som hun kommer ind p .
Det frste er behovet for inden for Unionen at vurdere lovgivningens indvirkninger p virksomhederne .
Det er srlig vigtigt , at vi anmoder Kommissionen om at forstrke sine aktiviteter , sikre en ordentlig konsekvensanalyse og vurdere den nye lovgivnings omkostninger for virksomhederne .
Jeg vil sige til kommissren , at vi ikke forventer dette gjort som noget , den kommer i tanker om bagefter , efter at alle afdelinger i Kommissionen har udviklet lovgivning .
Det skal vre en integreret del af politikken og lovgivningsprocessen .
Han m sikre , at det fra nu af er et centralt ml at f det indre marked til at bevge sig fremad .
<P>
Vi var henrykte over at se et andet punkt p dagsordenen i Lissabon .
Vores udvalg , ja og vores gruppe , har , siden dette nye Parlament trdte til sidste r , understreget behovet for at tilskynde til udvikling af sm og mellemstore virksomheder over hele Den Europiske Union .
Fru Palacio Vallelersundis betnkning understreger en rkke vigtige punkter , ssom behovet for at gre det billigere og hurtigere at etablere virksomheder og for at fjerne nogle af de barrierer , der forhindrer , at ivrksttere nyder gavn af de risici , de lber ved at finansiere i etableringen af nye virksomheder .
<P>
Jeg er skuffet over at se , at vores socialdemokratiske kolleger foreslr , at denne bestemmelse skal tages ud af dette forslag til beslutning .
Jeg kan forsikre dem om , at vi vil g meget kraftigt imod dette i morgen .
Jeg opfordrer kollegerne til at forkaste det forslag .
<P>
Jeg vil slutte af med at bekrfte , at Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked fortsat vil presse kraftigt p for at n frem til en snarlig gennemfrelse af det indre marked .
Jeg hylder alle vores kolleger p tvrs af de politiske grupperinger for den fart , hvormed vi har behandlet direktivet om elektronisk handel i denne uge .
Jeg hber , at det er vrdsat .
Jeg hber , at det vil vise , at vi er rede til at arbejde hurtigt .
Jeg hber , at vi sammen virkelig kan f det indre marked til at fungere s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Kommissionenes aktuelle strategi for den virkelige gennemfrelse og forbedring af det indre marked har nu allerede flere gange vret genstand for drftelse i Europa-Parlamentet .
Denne kontinuerlige drftelsesproces er nu blevet sammenfattet i Palacio-betnkningen , og jeg vil gerne sige hende mange tak for dette arbejde , endda mange , mange tak , fordi jeg ved , at det ofte anses for et mindre ijnefaldende arbejde , der ikke krver tak , nr man gr en indsats for at supplere og forbedre allerede eksisterende projekter .
Store overskrifter fr man jo kun , nr man stter nye projekter i verden .
<P>
Men vi m ikke lgge det indre marked fra os som vrende uinteressant .
Indfrelsen af euroen har allerede sat alle manglerne ved det indre marked i relief , og det vil blive endnu tydeligere for fremtiden .
Overalt , hvor det indre marked ikke fungerer , svkkes Europa konomisk og i sin trovrdighed over for borgerne .
Hvis det hjlper , at der igen pustes liv i projektet det indre marked , skal vi ogs godtage den nye emballage , Kommissionen har fundet frem til , selv om den p en del punkter forekommer mig lidt for konstrueret og for kompliceret .
<P>
Det er vigtigt , at de foreslede foranstaltninger ivrksttes i en fart .
Som Parlament - hr .
Harbour var inde p det - har vi efter min mening ydet et vigtigt bidrag netop ved at vedtage den flles holdning om elektronisk handel .
<P>
Rdet er bagud p mange omrder .
Jeg tnker navnlig p s vigtige udkast til direktiver som direktiverne om ophavsrettigheder i informationssamfundet , fjernsalg og finansielle tjenesteydelser , hvor vi allerede har mttet vente lnge p den flles holdning .
<P>
Hvis vi vil udforme det indre marked sledes , at det kommer borgerne s nr , at de oplever det , skal vi imidlertid ogs inddrage alle de dermed forbundne aspekter p lige fod .
Det styrker det indre marked og stter det i sidste instans i stand til at fungere , hvis aspekter som forbrugerbeskyttelse , beskftigelsespolitik , social sikring , skatte- og afgiftspolitik , miljbeskyttelse og regionalpolitik ikke opfattes som en modstning , men inddrages straks fra starten . Med henblik herp har vi stillet nogle ndringsforslag som et supplement til Palacio-betnkningen .
<P>
Til slut en anmodning til kommissr Bolkestein : Fra Kommissionens erklring om Echelon ved vi , at efterretningstjenesten i hvert fald i en af Unionens medlemsstater - jeg formoder , at det ikke er den eneste , der er nok flere - udfrer aktiviteter med det forml , som ogs er tilladt i henhold til den nationale lovgivning , at beskytte en nations , en medlemsstats economic well being .
Jeg synes jo , at sdanne lovbestemmelser ogs skal betragtes ud fra det indre markeds og en flles europisk konomis , et flles europisk konomisk omrdes synsvinkel .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg kan kun have beundring for fru Palacios klare forslag til betnkning .
Ngleordene i Kommissionens meddelelse om EU ' s strategi for det indre marked er klart sammenfattet og understreget .
Nogle af disse punkter vil jeg gerne fremhve .
<P>
Den dialog , som Kommissionen har lovet med borgerne og erhvervslivet , skal stttes , fordi forholdet mellem Kommissionen , Parlamentet og samfundet skal vre interaktiv .
For at holde trit med den nuvrende lynhurtige teknologiske udvikling er en konstant dialog ikke kun nskelig , men ogs ndvendig .
Gennemsnitsborgeren har hidtil haft for lidt indsigt i , hvad det er , der driver Unionen , og hvilke fordele der kan hentes fra det europiske samarbejde .
Derfor er informationsaktiviteter meget vigtige , for Europa m ikke blive til et langtbortistan .
Back to basics skal vre spilleregelen .
<P>
I eEurope-initiativet anbefales anvendelse og kendskab til Internettet og multimedier .
Det er prisvrdigt , men det er vigtigere , at der ikke kun skabes en ramme , men at undervisningen ogs fr indhold .
Jeg vil gerne gentage den franske prsidents ord ved bningen af parlamentsbygningen . Jeg citerer : " Vi skal arbejde mod borgernes Europa , hvor alle fler sig engageret .
Vi skal alts srge for , at bygningen af dette store flles hus , hvor enhver kan fle sig hjemme , bliver en succes , et hus , hvor alle lever sammen i solidaritet , men hvor man ogs bevarer sin egenart " .
<P>
For at realisere disse mlstninger skal beboerne lre deres hus at kende og ikke mindst at opleve det .
Udbygningen af et rigtigt indre marked krver frst og fremmest , at man forsvarer de sm og mellemstore virksomheders interesser .
Men der er stadigvk for mange hindringer .
Virksomhedernes konkurrenceevne og dynamik er direkte afhngig af et lovgivningsklima , der fremmer investeringer , fornyelse og ivrkstternd .
<P>
Til sidst kan jeg kun bekrfte ndvendigheden af SLIM .
Lovgivningen skal forenkles og skres til efter menneskeml .
Flere overfldige love skal trkkes tilbage .
Det anbefales , at der laves en mltavle over love , der tilbagekaldes .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Under forhandlingen talte hr . Harbour om et ndringsforslag forelagt i mit og fru Bergers navn - ndringsforslag 2 til punkt 22 , anden bindestreg .
Hvis jeg ikke tager fejl , sagde hr . Harbour , at han er imod vores ndringsforslag .
Jeg tror , at der er opstet lidt forvirring .
I den spanske tekst , som jeg har , er der ikke noget problem .
ndringsforslaget er udarbejdet p basis af den tyske tekst , som giver nogen anledning til usikkerhed , fordi den refererer til aktieemissionsoptioner .
Jeg kan forestille mig , at der i den engelske tekst , som hr . Harbour har , heller ikke er noget problem .
Det eneste , der str i den spanske tekst , er " eliminar las barreras impuestas a los empresarios que capitalizan el valor de la empresa mediante la emisin de acciones en la bolsa " .
( fjerne hindringerne for arbejdsgivere , der omstter firmaets vrdi til rede penge ved aktieudstedelse p brsen ) . Hvis dette er den korrekte tekst , er der slet ikke noget problem , og i s fald vil jeg trkke ndringsforslaget tilbage og blot anmode om , at den tyske version tilpasses til det , der str i den spanske tekst .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="NL" NAME="Bolkestein">
Hr. formand , mange tak fordi De giver mig ordet i en sag , der ligger hele Kommissionen og naturligvis srligt undertegnede meget p hjerte , nemlig den nye strategi for det indre marked .
Jeg vil begynde med at takke ordfreren , fru Palacio , for hendes store sttte af de mange foranstaltninger , som Kommissionen har foreslet .
Kommissionen fler sig styrket af denne vigtige sttte fra Parlamentet .
<P>
Fru Palacio har fremhvet tre emner .
For det frste har hun understreget vigtigheden af det indre marked som platform i den verden , der er essentiel for konkurrenceevnen i den europiske industri og tjenesteydelsessektor , og det har hun naturligvis ret i .
Dette stttes endvidere af fru Berger , der har sagt , at det europiske marked ikke er en gammel hat , som man bare kan tage af . Det indre marked er og bliver som platform i verden essentiel for den europiske konkurrenceevne .
<P>
Fru Palacios anden bemrkning vedrrer bestemte kontradiktioner .
Hun siger , at man ikke altid ved , hvad man skal gre .
Det er en alvorlig mangel , hvis det er rigtigt i fuldt omfang .
Kommissionen tilstrber naturligvis intern konsistens mellem reglerne , men det er naturligvis muligt , at reglerne p bestemte omrder er i konflikt med hinanden .
Hvis det er tilfldet , vil Kommissionen gerne forbedre det .
Jeg er fru Palacio og de andre kolleger taknemmelig for bemrkninger , der angiver konkrete kontradiktioner mellem reglerne , s Kommissionen kan gre noget ved det .
<P>
Fru Palacios tredje bemrkning drejer sig om kulturforandringen .
Det er et vigtigt , men ogs meget vanskeligt emne . Det omhandler srligt , og det har fru Palacio ogs nvnt , hvorvidt der er risikovillig kapital til disposition .
Der findes bankfolk i kapitalindustrien , der mener , at der er penge nok i Europa , men at der mangler ivrksttere .
Med andre ord er flaskehalsen iflge disse bankfolk , som jeg netop har talt med , ikke , at der mangler risikovillig kapital , men at der mangler igangsttende erhvervsfolk , og det hnger sammen med den konomiske kultur .
<P>
Jeg er dog ikke enig med disse kritikere .
Problemet har to sider .
Dels skyldes det mangel p risikovillig kapital , srligt p grund af omkostningerne ved risikovillig kapital , dels skyldes det naturligvis ogs manglende ivrkstternd .
Det hnger sammen med den konomiske kultur i Europa , der stadigvk betyder , at en konkurs for unge erhvervsfolk er en plet , der vil flge dem lnge . I USA er en konkurs , som alle ved , noget , som man tager meget lettere p .
<P>
Jeg er alts enig med fru Palacio i , at der skal ske noget for at fremme erhvervskulturen i Europa .
Jeg formoder i vrigt , at der i lyset af den udvikling , der kaldes den " nye konomi " , vil vre stadigt flere unge mennesker , der fr lyst til at starte deres egen virksomhed .
<P>
Jeg kommer nu efter endnu en gang at have takket ordfreren , fru Palacio , til hr . Berenguers indlg .
Hr . Berenguer har sagt , at Kommissionen skal udvise mere politisk mod , srligt med hensyn til beskatningsproblemet .
Mit svar til hr . Berenguer er , skal Kommissionen udvise endnu mere politisk mod ?
Det , som Kommissionen forsger , er allerede s vanskeligt at f op og st .
Det glder ikke kun for det emne , der blev behandlet tidligere i aften , nemlig koordinationen af skatterne , af skattelovgivningen med hensyn til pensionsbidragene .
Det glder ogs for den skattepakke , som min forgnger , hr . Monti , udarbejdede .
I vrigt bemrkede hr . Lipietz under behandlingen af det foregende emne , at han og mske ogs hans gruppe ikke var indstillet p yderligere liberalisering af de finansielle tjenesteydelser , hvis Monti-pakken ikke blev vedtaget .
Jeg modstter mig en sdan sammenkobling , der heller ikke finder sttte i den virkelige verden .
Det ville med et engelsk ordsprog vre det samme som cutting off your nose to spite your face , hvis Parlamentet , hvis Kommissionen sagde : Vi nsker ingen fremskrift med hensyn til integrationen af de finansielle tjenesteydelser , hvis der ikke sker fremskrift med skattepakken .
Jeg mener , at det vil vre en forkert indstilling .
Selv om hr . Berenguer naturligvis ikke har udtrykt det sdan , benytter jeg alligevel lejligheden til endnu en gang at understrege dette .
<P>
Jeg sprger hr . Berenguer : nsker han , at Kommissionen skal udvise endnu mere politisk mod ?
Vi har allerede besvr nok med at opn det , vi foreslr .
Min indstilling er , at Kommissionen frst skal opn de ting , som den har sat sig for , og s kan vi g videre .
<P>
Hr . Berenguer har endvidere sagt , at der skal ske meget i sprgsmlet om de finansielle tjenesteydelser .
Han har naturligvis ret .
Hr . Berenguer kender naturligvis handlingsplanen for de finansielle tjenesteydelser , der blev vedtaget 13. maj 1999 , og som bestr af 43 mlstninger .
Dem forsger vi at realisere , det vil sige , at vi forsger at n det , der skal ns i r .
Jeg hber , at jeg p vegne af Kommissionen inden sommerferien kan fremlgge bestemte forslag vedrrende f.eks. pensionerne , som vi lige har talt om , men ogs om bning af postmarkedet , den offentlige service for varer og tjenester , offentlige licitationer og meget mere .
Vi er virkelig aktive p det omrde , der ligger hr . Berenguer s meget p hjerte .
<P>
Nu kommer jeg til hr . Medinas bemrkninger .
Han har sagt , at det , der truer med at ske i jeblikket , er , at statsmonopolerne erstattes med private monopoler . Lad mig sttte hr .
Medina . Det er naturligvis ikke meningen .
Den , der erstatter et statsmonopol med et privat monopol , er ikke kommet et skridt videre .
Det er bestemt ikke Kommissionens hensigt .
Det er derimod Kommissionens hensigt at give det , som Rdet har besluttet i Lissabon , indhold . Det vil sige hurtigere bning af markederne for gas , elektricitet , transport og post .
Det forsger Kommissionen at gennemfre , og det betyder ogs , at statsmonopolerne skal give plads til mere konkurrence p de omrder , som jeg lige har nvnt .
Men jeg gentager , erstatning af statsmonopoler med private monopoler er ikke noget , der tiltaler os .
<P>
Herefter vil jeg komme ind p hr .
Harbours bemrkninger .
Han har ligesom hr . Beysen og fru Plooij meget rigtigt ppeget betydningen for de sm og mellemstore virksomheder og p de omkostninger , der er forbundet med at drive disse virksomheder .
Kommissionen er helt klar over , at f.eks. omkostningerne ved at starte en mellemstor eller lille virksomhed er meget strre her end i USA .
I USA , for nu at give et indtryk af omkostningsforskellene , tager det gennemsnitligt fem dage at oprette en virksomhed . I Europa tager det meget lngere tid .
Det kan tage helt op til fem mneder , hvilket er et forhold p 1 til 30 .
Det afspejler sig naturligvis i udgifterne .
Nr vi sledes taler om kultur , jeg vender mig p ny til fru Palacio , s m vi alts meget hurtigt gre noget ved oprettelsesomkostningerne for sm virksomheder . Hvis vi ikke gr det , taber vi selvflgelig i konkurrencen med USA .
<P>
Til sidst kommer jeg til fru Berger .
Hr . Beysens sprgsml har jeg allerede besvaret , da han talte om de sm og mellemstore virksomheder .
Jeg har allerede citeret fru Berger om den hat , som man ikke bare kan tage af .
Det er et godt billedsprog , fordi Europas borgere faktisk har flelsen af , at det indre marked allerede eksisterer , det er blevet helt normalt , og det behver man ikke at gre mere ved .
Det er helt forkert .
Det indre marked er langt fra fuldendt .
Vi er ndt til , og det gr Kommissionen ogs , at arbejde p det og forsvare det hver eneste uge , fordi det indre marked er under konstant pres , og medlemsstaterne falder tilbage i gamle protektionistiske vaner , som vi skal bekmpe .
Hun har med rette henvist til direktiver , der bliver liggende i Rdet .
Vi kender alle eksempler p direktiver , der hnger bde fem , 10 eller 15 r i luften , fordi de ikke vedtages af Rdet .
Lad os hbe , at det ndrer sig .
Hvis jeg m have lov til at belyse et af aspekterne i den forbindelse : Vi hber naturligvis alle , at det problem , der skiller Spanien og Det Forenede Kongerige vedrrende en kendt klippe i den sydlige del af denne verdensdel , endelig lses .
I en bestemt artikel i en spansk avis har jeg lst , at det gr den rigtige vej , og det vil fjerne hindringerne for et halvt dusin direktiver .
Det venter vi alle p .
<P>
Til sidst , med hensyn til Echelon kan jeg forsikre fru Berger om , at det emne ikke har noget at gre med det indre marked , og at det ikke udgr nogen trussel .
<P>
Hr. formand , det var mine bemrkninger .
M jeg endnu en gang takke Parlamentet og srligt ordfreren for den vigtige sttte , som Parlament har givet den nye strategi for det indre marked .
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=12>
2001 : Det europiske sprogr
<SPEAKER ID=280 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0099 / 2000 ) af Graa Moura for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om det europiske sprogr 2001 ( KOM ( 1999 ) 485 - C5-0278 / 1999 - 1999 / 0208 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=281 NAME="Graa Moura">
Hr. formand , fru kommissr Viviane Reding , rede medlemmer , jeg kommer fra et land , hvis historie i de sidste 600 r har vret nrt forbundet med kendskab til fremmede sprog , talt de mest forskellige steder p vores planet .
Portugiserne har altid mttet lre de folkeslags sprog , som de var i dialog med , og de bragte selv et europisk sprog , portugisisk , ud til de fire verdenshjrner , hvor det i dag tales af 200 millioner mennesker .
<P>
For mig er et initiativ som Det Europiske Sprogr 2001 derfor bde naturligt og indlysende i en tid , hvor Europa str over for et nyt tidehverv i sin historie , og hvor vi alle er fuldt bevidste om den overvldende rigdom , som de europiske folks kulturelle og sproglige mangfoldighed udgr , og rder over en vidtgende begrebsudvikling , som Europardet og ogs dette Parlament har stttet , der fr os til at opfatte modersmlet som en af menneskets grundlggende rettigheder .
<P>
Det er i denne ramme , hvor historie og civilisation , de kulturelle processers dynamik og den juridiske virkelighed og nutidens naturlige forrang , som br kombineres med et perspektiv p fremtiden , at forslaget om , at alle borgere i EU skal lre fremmede sprog rigtig sttes i relief .
Med en dristig kampagne hvder Det Europiske Sprogr den afgrende kulturelle dimension , der ligger i svel den mundtlige som den skriftlige arv , som siden umindelige tider er blevet frembragt p alle de sprog , der tales i Europa .
Kendskabet til fremmede sprog betragtes som et afsondret element af selve opbygningen af unionsborgerskabet , fordi denne frdighed bner dren til bedre indbyrdes kendskab og fremmer tolerance og gensidig fortrolighed , af hvilken grund den ogs er af betydning i kampen mod racisme , fremmedhad , antisemitisme og andre uacceptable former for diskrimination .
Det har ogs den konomiske betydning p grund af de mangeartede faglige kvalifikationer , som beherskelse af fremmede sprog frer med sig , p grund af den adgang , som dette giver til videnskabelig og teknisk viden , og p grund af det vben , som det udgr i kampen mod arbejdslsheden .
<P>

I de mange ndringsforslag , som medlemmerne af dette Parlament har stillet til den oprindelige tekst , kom ikke kun disse bestrbelser til syne , men ogs overvejelser om en egentlig politik p dette felt , der , uden at stde sammen med subsidiaritetspincippet , har gjort det muligt at sikre kvalitet og effektivitet i kampagnen om fordelene ved indlring af fremmede sprog , og at ramme forskellige mlgrupper , isr de ringest stillede dele af befolkningen .


<P>
Den metodologi , jeg har fulgt i min betnkning , som i morgen vil komme til afstemning i Parlamentet , har bestet i ad helt og aldeles uformelle veje og gennem intensive og varierede kontakter med koordinatorerne for de politiske grupper i Parlamentets Kulturudvalg , med reprsentanter for det portugisiske formandskab og med kredse i Kommissionen systematisk at undersge grnselinjen mellem det , der kunne accepteres af de berrte parter , og det der ville mde modstand .
Der er sledes net frem til en tekst , som vi kalder et kompromis , for der er al grunde til at antage , at den har overfldiggjort en eventuel andenbehandling eller et eventuelt forlig , alts en lsning , der tillader , at proceduren kan afsluttes ved frstebehandlingen , og at de forberedende foranstaltninger til Det Europiske Sprogr kan trffes allerede i dette kalenderrs andet halvr , sledes at programmet kan trde i kraft straks ved begyndelsen af 2001 . De sidste vanskeligheder tror jeg ganske givet ryddes af vejen af den erklring , som vi alle hber fru kommissr Viviane Reding vil afgive .
<P>
Det betyder ikke , hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , at vi befinder os i den bedste af alle verdener .
Vi finder de i budgettet afsatte midler meget utilstrkkelige , vi mener , at der er aktioner i programmet , som afgjort m tillgges strre betydning og udvikles videre , og vi forstr ogs , at der er en hel rkke aspekter , der ikke er medtaget , fordi de ikke s meget vedrrer en sprogindlringskampagne som den status , nogle europiske sprog har , fordi de af en eller anden historisk eller politisk rsag er mindre talte eller mindre begunstigede i nogle medlemsstater .
Der er god grund til , at fllesskabsinstitutionerne tager hensyn hertil , men det ndrer ikke ved , at kompromisteksten indeholder et enormt potentiale af gode resultater , eftersom den afspejler et gte behov blandt Unionens borgere og direkte eller indirekte tilgodeser en god del af de store principper , der br glde p dette omrde .
<P>




Af alle disse grunde , og idet jeg takker for samarbejdet med mine kolleger , det portugisiske formandskab og Kommissionen , henstiller jeg til kollegerne at stemme for beslutninger om Det Europiske Sprogr i den version , der fremgr af kompromisteksten , hvis hovedlinje , jeg nu har fremlagt
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , sjldent har der vret vist s megen indsigt og fornuft af alle parter i Europa-Parlamentet , som vi har set i dag i forbindelse med denne debat .
Det skyldes nok ogs emnet , hvis uopsttelighed og betydning alle vurderer lige hjt .
Vi nsker at vre godt forberedt til det europiske sprogr .
Derfor er alle tre institutioner kommet hinanden i mde og har sparet langvarige mglinger .
Jeg siger udtrykkelig tak til hr . Graa Moura for hans arbejde .
Han har udfrt det p s fortrffelig vis , at alle koordinatorer i udvalget bare var ndt til at tilslutte sig ham .
Jeg indrmmer , at hans charme givet ogs har spillet en rolle og s naturligvis hans sagkundskab !
<P>
Hvad gr denne aktion , vi nu sttter s ivrigt , ud p ?
Vi vil have vores medborgere til at forst de fordele , det giver at kunne flere sprog .
De forskellige sprog indgr i den kulturelle mangfoldighed , og hele vores kulturs rigdom bner sig isr , hvis man forstr sproget .
At kunne lse og forst et digt af Verlaine p fransk eller et af Heine p tysk eller et af Vasco Graa Moura p portugisisk er simpelthen vidunderligt !
Men heller ikke i dagligdagen kommer man langt uden sprogkundskaber .
Det indre marked bner sig i sin helhed netop kun for den , der taler flere sprog .
<P>


Som ordfrer for Sokrates gr jeg strkt ind for , at navnlig det at lre det europiske nabolands sprog skal spille en stor rolle ogs i sprogret , og at der inden for sprogrets rammer skal gennemfres pilotprojekter om netop dette emne .


<P>
Vi hber naturligvis alle , at de fastsatte foranstaltninger for sprogret ikke er dgnfluer , men at de rkker langt ud over selve det r .
<P>
Jeg nsker dette r den succes , vi alle har brug for !
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="DE" NAME="Prets">
Hr. formand , fru kommissr , med det europiske sprogr 2000 skal vi n flere ml , bl.a. en styrkelse af bevidstheden om den kulturelle rigdom , som den sproglige mangfoldighed i Den Europiske Union betyder .
Derudover skal en s stor del af befolkningen som muligt bibringes forstelse for fordelen ved at have kendskab til flere sprog , da det er et vsentligt element i den personlige udvikling , karrieren og bedre kommunikation .
<P>
Det er i den forbindelse vigtigt for mig personligt , at budskabet ud over til skoleelever og studerende nr ud til de mlgrupper , der udgres af de socialt drligt stillede og indvandrerne , for at give dem fremtidsudsiger og -chancer .
Udveksling af informationer , indsamling og bearbejdning af erfaringer samt udarbejdelse af nye , moderne metoder til at lette adgangen til sprog og gre den mere effektiv er ligeledes et af de centrale punkter i dette projekt .
<P>
Med den eksisterende budgetramme p 8 millioner euro er det desvrre ikke muligt at lgge srlig vgt p og fremme mindretalssprogene , sledes som flere kolleger har krvet ; der skal naturligvis tages hensyn til dem i de regioner , hvor de forefindes - dt ved jeg af egen erfaring , jeg kommer fra en region , hvor der er tre mindretalssprog .
<P>
Formlet med dette sprogr er primrt , som allerede nvnt , at opfordre Europas befolkninger til at lre flere sprog , dels til gavn for dem selv , dels som grundlag for bedre forstelse og et bedre samvirke i Den Europiske Union . Det er p meget kort tid lykkedes at frdiggre denne betnkning og n frem til enighed om mere end 100 ndringsforslag .
Alle involveredes smidighed og vilje til kompromis har vret fortrinlig .
Ordfreren , hr .
Graa Moura , har vret en srlig indsigtsfuld og engageret forhandler i dette projekts interesse .
Jeg vil gerne sige mange tak og gratulere !
<P>
Men trods alt det positive vil jeg imidlertid i denne sammenhng ogs kristisere Rdet , som over for Parlamentet har ladet det skorte p den ndvendige tilforladelighed .
For to uger siden nede vi sammen med reprsentanter for Rdet , Kommissionen og Parlamentet til enighed , men den blev desvrre draget i tvivl mandag i denne uge .
Den fremgangsmde kan vi ikke acceptere , og vi forventer , at Rdet enten giver sine reprsentanter et mandat i forbindelse med forhandlinger eller over for os bekrfter , at der vil vre behov for yderligere samtaler .
Derved kan vi for fremtiden tillige undg undigt tidsspilde .
Jeg mener , det er vigtigt at komme hinanden i mde , og en vigtig sttte er kulturen , og vsentligt er sproget .
<SPEAKER ID=284 NAME="Andreasen">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr .
Graa Moura for et stort arbejde og den energi , han har lagt i udarbejdelsen af denne betnkning , og rette en tak til Rdet for dets imdekommenhed og til Kommissionen for dens formidlende rolle , ikke mindst i den sidste tid .
Den Liberale Gruppe sttter meget gerne initiativer , som kan skabe strre bevidsthed om den sproglige mangfoldigheds vrdi i Den Europiske Union .
Det er vigtigt , at EU ' s borgere anspores til indlring af fremmedsprog p et tidligt tidspunkt i skolen - og i vrigt igennem hele livet .
Sprogkundskaber er vigtige , for de europiske sprog har stor betydning for Europas kultur og civilisation , og gode sproglige kvalifikationer er jo ogs en betingelse for , at arbejdstagere kan finde beskftigelse i et andet EU-land end deres eget .
Programmet om det europiske sprogr er et glimrende udgangspunkt for at informere om de mange forskellige muligheder , der eksisterer for at lre fremmedsprog , og det er vigtigt .
Hr . Graa Mouras forslag medtager de 11 officielle EU-sprog plus nogle andre sprog , som anerkendes af medlemsstaterne , heriblandt irsk og letzeburgesh .
Den Liberale Gruppe finder ogs , at vi skal have de sprog med i programmet , som reelt findes i de respektive medlemsstater . Lad mig nvne sprog som det katalanske i Spanien og det frisiske i Holland som eksempler .
Og til sidst : I programmet om det europiske sprogr indgr hensyntagen til den forestende udvidelse af Unionen , noget vi i Den Liberale Gruppe anser for at vre af afgrende betydning for alle EU-programmer .
P vegne af gruppen kan jeg anbefale at sttte dette program .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="NL" NAME="Vander Taelen">
Hr. formand , jeg vil selvflgelig ogs gerne takke ordfreren for hans fremragende og enestende arbejde .
Jeg har dog et par bemrkninger til den europiske kampagne om at lre europere andre samfunds sprog .
<P>
Vi er selvflgelig alle overbevist om det nyttige heri .
Det , som imidlertid ofte gr galt med europiske kampagner , og jeg har heldigvis ikke vret politikker lnge nok til ikke at vide , hvordan den almindelige borger ser p tingene , er , at de tit ikke er mere end et smukt udhngsskilt , som man kigger p , men som der ikke bliver meget tilbage af .
Jeg vover da ogs at hbe , at denne kampagne byder p mere , og at det for en gangs skyld undersges nrmere , hvorfor europere har s vanskeligt ved at lre sprog , og p hvilke tidspunkter mennesker er i stand til at lre sprog .
Jeg kommer selv fra et tosproget land , og jeg har selv konstateret , at nogle mennesker i det land aldrig lrer det andet sprog , at de undertiden i revis flger sprogkurser , nogle i 12 r , men alligevel kan de ikke tale et andet sprog .
Det er en forfrdelig konstatering .
Jeg hber derfor , at man inden for rammerne af det europiske sprogr finder frem til den bedste sprogmetode og frst og fremmest , hvordan man p en moderne og tiltrkkende mde kan stimulere europerne til at lre de andre europeres sprog .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , kre kolleger , den sproglige mangfoldighed er en kilde til kulturel rigdom .
Jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Graa Moura , for at have genoptaget denne dimension , der manglede s flt i starten , for p stende fod at have pvist , at vi ikke kun str over for et teknisk informations- og kommunikationsproblem , for at have mindet os om , at sprogenes forskelligartethed er et produkt af den skriftlige og mundtlige civilisation .
Man skal passe p med at tage udgangspunkt i en funktionalistisk og utilitaristisk indgangsvinkel til sprog , for en sdan indgangsvinkel tager ikke hjde for , at sproget skaber tanker , og at tanker skaber statsborgerskab .
Enhver br efter min mening lre mindst to sprog for at kunne flge det europiske demokratis dynamik og for at sikre de studerendes og arbejdstagernes mobilitet .
<P>
Jeg sprger blot , hvilke andre midler vi har end gode ord og en lille smule penge til at fre denne politik ud i livet .
Vi skal kunne tnke med vores modersml , med eller p andre sprog .
Som den gode franskmand , jeg er , er jeg overbevist om , at frankofonien gr hnd i hnd med anvendelsen af fremmedsprog .
Derfor skal vi overbevise forldre , undervisere og politikere om , at sprogundervisningen skal starte p grundskoleniveau eller allerede p frskoleniveau .
Dette er ogs grunden til , at tolkning og oversttelse ikke lngere , som det stadig er tilfldet , blot kan betragtes som nogle frdigheder , der flger med sproget .
<P>
Vi kan ikke stille os tilfreds med at tale for sprogenes mangfoldighed og krve respekt for forskellene .
Det glder et Europa , der ptager sig en identiteternes identitet og ikke blot en forskellenes gensidighed .
Og dette leder os videre til debatten om de officielle EU-sprog og de anerkendte nationale og regionale sprog i alle nuvrende og kommende medlemslande , isr i forbindelse med den forestende udvidelse , der optager os i sproglig henseende .
<P>
Den europiske borger har ogs en arv , der begynder med oldgrsk og latin . Det understregede vi i udvalget , og vi m ikke miste disse sprog .
Borgeren m ikke vre uvidende om noget sprog . Han m ikke glemme immigranternes sprog , der er meget nrvrende i vores lande , og heller ikke tegnsprog , der er det mest typiske mindretalssprog .
Og efter min mening skal en vellykket oplysningskampagne naturligvis vise , at sprog br lres og anvendes til at kommunikere med , men den skal ogs minde os om , at sprog ligeledes er glde og leg .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Hr. formand , frst vil jeg ogs takke ordfreren for betnkningen , hr . Graa Moura , der har gjort et s godt stykke arbejde , at han opnede Kulturudvalgets enstemmige sttte , og derefter vil jeg koncentrere mig om et enkelt punkt , nemlig at det ikke kun er ndvendigt at kunne andre sprog af menneskelige , kulturelle og politiske grunde , men det har ogs betydning som et element i den konomiske dynamik .
Betnkningen peger desuden p de mange ekspertudsagn om , at beherskelsen af modersmlet og et indgende kendskab til de klassiske sprog , navnlig latin og oldgrsk , fremmer indlringen af andre sprog .
Hertil vil jeg godt tilfje , at kendskabet til de klassiske sprog ogs fremmer kendskabet til vores eget modersml .
Sandheden af dette ses i den kendsgerning , som ikke mange er klar over , nemlig at f.eks. det engelske sprog indeholder mindst 75.000 ord af grsk oprindelse .
Alts 75.000 engelske ord , der stammer fra klassisk grsk .
Der er et tilsvarende antal ord af grsk oprindelse i fransk og i de fleste andre moderne sprog .
Det er ligeledes en kendsgerning , at latin har en tilsvarende stor betydning i de fleste europiske sprog .
<P>
Viden er magt , mente den engelsk vismand Francis Bacon , og derfor ger kendskabet til de sprog , der danner grundlaget for de moderne europiske sprog , vores almene viden og styrker den europiske kultur , som foruden sin humanistiske vrdi ogs er et vben , der skal sikre , at vi kan overleve og klare os som europere i en globaliseret konomi .
I vrigt har vores samtidige tyske professorer , Augustos og Werner Karl Heisenberg , karakteriseret det oldgrske og det moderne grske sprog som moderen , der giver nring til den globale menneskelige kultur .
Jeg tror , at bevarelsen af latin- og oldgrskundervisningen i den almindelige skoleuddannelse vil ruste de nye generationer kulturelt til at modst invasionen af det amerikanske kulturelle budskab - som ellers udjvner alle forskelligheder - s de kun vlger at bevare dets positive elementer .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , rede kolleger , jeg takker ordfreren for betnkningen .
Det europiske sprogr er vigtigt og stttevrdigt .
Alle de europiske sprog har alts samme kulturelle vrdighed og vrdi .
<P>
Man kan sige , at sproget er alfa og omega .
Modersmlet er ikke kun et kommunikationsmiddel : det er i virkeligheden mere end alt andet . Det er selve tankeprocessen .
Sproget er den mest fredelige form for kommunikation .
Selvstndighed er sprog , og sprog er selvstndighed .
Kurderne er et folk uden deres egen stat og deres egne grnser . Sproget holder dem sammen .
Sproget er en vldig kraft .
Det er nationens vigtigste bnd .
Stormagter og ogs mange mindre lande undertrykker ofte ved hjlp af sproget .
Det er et middel til besttelse .
<P>
I mit eget land har vi en sproglovgivning , der hrer blandt de mest liberale i verden .
Vi har set , hvordan vores lands officielle sprog to gange har vret defineret som to fremmedesprog , frst i begyndelsen af det sidste rhundrede fik vi vores eget sprog , finsk , som officielt sprog .
Derfor har vi garanteret mindretalssprogene en vigtig position .
<P>
Den Europiske Unions flersprogethed er sledes en rigdom .
Samtidig er det ogs en ret for borgerne i hvert af medlemslandene .
Flersprogetheden skal ogs bevares efter udvidelsen , det er der ingen hindringer for .
Det er vildledende at anse flersprogetheden for dyr og ineffektiv .
Tolkning er nemlig ikke dyr , den er det mest effektive praktiske fredsarbejde .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , ud over at lyknske ordfreren vil jeg i denne forhandling fremhve , at iden til denne hjtideligholdelse kommer fra Europardet , en institution med en srlig interesse for de kulturelle og sociale aspekter af den gamle verden , som med sit initiativ til at ge kendskabet til og brugen af flere sprog blandt europerne sger at styrke forstelsen , tolerancen og en strre nrhed mellem borgerne .
<P>
Nr vi taler om de europiske sprog , m vi ikke glemme , at begrebet ikke begrnser sig til staternes officielle sprog .
I Europa tales der mange andre sprog , nogle over tusind r gamle , som baskisk i Baskerlandet eller glisk , hvis oprindelse fortaber sig i fortiden , og andre som catalansk , galicisk eller alsacisk , der netop tales her i Strasbourg .
Alle disse andre regionale sprog og mindretalssprog skal ogs have udbytte af dette initiativ , og i de organer , som staterne udpeger til at organisere deltagelsen i det europiske sprogr , skal der ogs vre reprsentanter for disse andre sprog , som ogs er europiske , og som er essensen i og rsagen til vores fllesskabs store mangfoldighed .
<P>
Desuden styrker indlring af andre sprog bevidstheden om den kulturelle mangfoldighed og er med til at udrydde fremmedhad , racisme og intolerance , hvilket er en del af EU ' s regelvrk og forml .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Cortines">
Hr. formand , jeg vil takke Kommissionen og samtidig ordfreren , hr . Graa Moura , for at have accepteret s mange ndringsforslag , mange af dem bne over for , at ret udvides , og at det nr ud til landdistrikterne og de mest ugunstigt stillede omrder .
Men samtidig vil jeg her gre opmrksom p nogle bekymringer i forbindelse med den konomiske begrnsning .
Jeg gr ind for , at der gives grnt lys for mange projekter , for det er klart , at kulturelle projekter tiltrkker masser af investeringer fra selvstyrende regioner og fra privat side , som vi ikke m g glip af .
<P>
Jeg vil ogs i denne tid , hvor flelserne mange gange gr frem for retfrdigheden , anmode om , at man ikke sttter projekter , der er ensbetydende med udelukkelse og udnyttelse af sproget for at bekrfte holdninger , som mange gange har til hensigt at skabe splittelse mellem folk , nr det er programmets forml at samle folk .
<P>
Jeg ville ogs nske , at man fra Den Europiske Unions side begyndte at tage hnd om og kle for sprog uden fdreland , modersml , der i mange tilflde hverken har skole eller undervisere , sprog , som tillige er spredt ud over hele det europiske omrde , som ikke har en stat , der beskytter dem , og som aldrig kan blive officielle .
Jeg taler om f.eks. rtoromansk eller jiddisch .
Sprog , som desuden heller ikke har egne kommunikationsmedier .
Blandt de mere end 150 sprog , der tales i Europa , burde der laves en liste over dem , der kun bringes videre fra mdre til deres brn , der kun tales i hjemmet , og som med den nuvrende invasion af kommunikationsmedier og de officielle sprog i skolerne kun vil eksistere f r endnu .
Jeg ville nske , at det europiske sprogr ogs ville bne sig for dem , at der blev lavet en niche til dem for at forberede dem til andre programmer , der mtte komme i fremtiden .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="FR" NAME="Poignant">
Hr. formand , mit indlg henvender sig naturligvis til mine parlamentariske kolleger , eftersom det handler om sprog , men ogs til vores tolke , der giver dette Parlament liv , og naturligvis til ordfreren . Ikke fordi han er ordfrer , men fordi han ogs er Parlamentets poet - og endda en poet , der taler mit modersml perfekt , har jeg opdaget .
Man kunne ikke have valgt en bedre ordfrer .
<P>
Nr man som jeg kommer her som nyt parlamentsmedlem , opdager man , at Parlamentet beskftiger sig med alt muligt . Chokolade , gamle biler , kvalificeret flertal , trrede bnner , spanske linser - alt .
Og derefter opdager man pludselig , at man skal beskftige sig med det , der udgr Europas historiske kerne , kontinentets kulturelle kerne , nemlig sprogene .
Nr man tnker tilbage p tidligere tider , jeg tnker p renssancen , en stor tid prget af udveksling og handel , har vi i dag ikke desto mindre stadig kulturen , arven fra den tid , og sdan vil det altid vre .
<P>
P det sproglige plan har Europa oplevet tider , hvor t sprog var dominerende , latin og ogs fransk .
I dag er det nrmere engelsk .
Hvad vil vi s sige til vores medborgere med dette r 2001 ?
Lad mig nvne et par emner .
Frst og fremmest at europisk enhed ikke er ensbetydende med sproglig ensartethed .
Dernst at ethvert sprog skal respekteres og fortjener at blive understttet og forsvaret .
Det gr man for en masse andre ting som monumenter , genstande og sdan noget .
Hvorfor ikke gre det samme for det , som mennesket er bedst til at producere , og som er mest langtidsholdbart , nemlig mden at kommunikere med ligesindede p ?
Og endelig at ethvert sprog frst og fremmest lres i familiens skd .
Det er derfor , det hedder " modersml " , og derfor kan ingen stat have som direkte , indirekte , udtrykkeligt eller stiltiende forml at delgge eller lade et af sine modersml forsvinde .
<P>
Og endelig kan Europa ikke eksistere uden sin sproglige mangfoldighed , for vi er ogs et af de sjldne , mske det eneste parlament i verden , der udtrykker sig p 11 sprog i en sdan grad , at man nogle gange taler for at blive oversat og ikke for at blive hrt direkte .
Det er op til os at etablere denne dialektik om den europiske enhed og dens sproglige mangfoldighed .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , en god betnkning , det m man sige .
Ogs jeg vil gerne frst takke hr . Graa Moura , men jeg vil ogs gerne fremhve det gode samarbejde , der her har vret mellem Rd , Kommission og Parlament , alt sammen i bestrbelsen p at f denne betnkning til afstemning i en fart .
Det viser , at alle har indset , at det haster med at fremme de europiske borgeres sprogkundskaber og tilskynde dem til ogs at lre nye sprog .
<P>
Sprog genspejler Den Europiske Unions mangfoldighed .
At kunne tale med hinanden betyder at forst hinanden , og det gr det tillige nemmere at opbygge sociale strukturer .
Men vores kultur i Europa bygger - trods al mangfoldighed - p flles historiske kilder , og vores sprog bygger p de klassiske sprog latin og grsk .
At beherske dem letter generelt adgangen til de vrige sprog .
Min hjemegn er Trier - den grnser op til Luxembourg og Belgien , og der er heller ikke langt til Frankrig - og for os er det ret beset uomgngelig ndvendigt at have kendskab til nabosprogene .
Mange arbejder i Luxembourg og handler med Belgien og Frankrig .
Sprogkundskaber skal ikke blot ses ud fra det medmenneskelige aspekt , de udgr netop inden for rammerne af det indre marked og globaliseringen et ret betydeligt konomisk potentiale .
<P>
Hvis jeg vil bne et marked , er jeg ndt til tale og kende markedspartnerens sprog .
I nogle dele af vores region lrer brnene f.eks. nabosprogene gennem leg allerede i brnehaven .
Brn lrer hurtigt , og jeg mener , at det m kunne udnyttes .
Ud over en stort anlagt informationskampagne skal der ogs foresls konkrete aktioner .
Indlringsforanstaltninger skal forbedres , lrerne skal uddannes og skoles i relevant omfang , og her m det ikke kun vre afhngig af deres private interesser , om de videreuddanner sig eller ej .
Lad os udnytte det europiske sprogr til en bedre forstelse af Den Europiske Union !
<SPEAKER ID=293 NAME="Reding">
Hr. formand , kre kolleger , jeg er meget glad for at kunne vre til stede her i aften for at diskutere med Dem og isr for at have haft lejlighed til at hre Deres indlg .
Frst og fremmest fordi det behandlede emne sprog ligger mig meget p hjerte .
Som luxembourger kommer jeg selv fra et omrde i Europa , hvor tresprogetheden lever i bedste velgende .
Det er en form for laboratorium , der kunne bruges som udgangspunkt for andre , der nsker at gre det , vi alle vil gre i det europiske sprogr , nemlig fremme indlringen af et modersml samt to supplerende sprog .
<P>
P den anden side str vi i en afgrende situation , hvor det ser ud til , at vi opnr enighed mellem Parlamentet og Rdet ved frstebehandlingen .
Det er imidlertid af afgrende vigtighed , at vi nr frem til denne enighed ved frstebehandlingen , da tidsplanen er meget stram .
2001 er lige rundt om hjrnet , og forberedelserne haster .
<P>
Hvad vil vi opn ved at afholde et europisk sprogr ?
For det frste er det vigtigt at gre de europiske borgere opmrksomme p den sproglige mangfoldighed og den rigdom , som denne mangfoldighed reprsenterer .
Vi ved godt , at kulturel mangfoldighed mske er Europas strste trumf , og vi skal sttte denne kulturelle mangfoldighed , der er baseret p sproglig mangfoldighed .
Den Europiske Unions forskellige sprog vil aldrig blive erstattet af t enkelt sprog . Det er jeg helt overbevist om .
Og selv om der er et sprog , der oftere og oftere anvendes som kommunikationssprog , er det fortsat ndvendigt at lre sprog for at kunne fungere i Den Europiske Union .
De har alle sagt det , og jeg sttter Dem .
<P>
Dette frer mig videre til det andet store ml med det europiske sprogr . Vi skal opmuntre borgerne til at lre sprog og gre det gennem hele livet ved at starte meget tidligt - allerede i brnehaveklassen .
Den sproglige indlring er vigtig for den personlige udvikling og den interkulturelle forstelse . Det har nogle af mine kolleger allerede sagt .
Sprog er et af de bedste vben i kampen mod fremmedhad .
Det er ogs , som nogle allerede har nvnt det , afgrende i forbindelse med jobsgning og for den enkeltes karrieremuligheder .
Og det er alligevel ikke muligt at forudse alles behov . Ud over at give en grundlggende uddannelse skal skolen derfor forberede den enkelte p livslang indlring , og i denne forbindelse skal princippet om t modersml og to andre sprog understreges .
t enkelt sprog er ikke tilstrkkeligt som baggrund for flersprogethed .
<P>
Det europiske sprogr er ogs den perfekte ramme for at udsende oplysninger om sprogindlringsmetoder .
Metoderne har udviklet sig i forhold til de traditionelle indlringsmetoder , og der er gjort et stort stykke arbejde p dette omrde .
Jeg mener , at dette r skal vise os de bedste fremgangsmder og lre os , hvordan man kommer ud over en 100 % teoretisk indlring af sprog for at n frem til en indlring af det talte sprog .
<P>
Det europiske sprogr er endvidere et supplement til allerede eksisterende initiativer .
Det henvender sig til hele den europiske befolkning og tager form som en stor oplysningskampagne .
For at lykkes skal vi p den ene side udvikle et image , logoer , sloganer og oplysningsmateriale .
Men da der p den anden side er planer om at samfinansiere projekter , der fremlgges af regionale og lokale myndigheder samt sammenslutninger , vil jeg gerne over for de kolleger , der kommer fra grnseomrderne , understrege , at det at lre nabolandets sprog br vre en af de store og slagkraftige faktorer , der skal sttes fokus p i dette sprogr .
<P>
ret afholdes i tt samarbejde med Europardet , hvilket er yderst vigtigt .
Europardet har mange rs erfaring inden for sprogundervisningsomrdet , og det er derfor godt , at vi kan forene vores krfter .
Der er allerede etableret adskillige frugtbare kontakter , og den permanente udveksling af oplysninger mellem vores tjenestegrene er af afgrende betydning for gennemfrelsen af sprogret .
<P>
Jeg vil nu gerne vende tilbage til denne aftens debat . Og allerfrst vil jeg gerne takke vores ordfrer , hr .
Graa Moura , for det fremragende stykke arbejde , han har udfrt . Jeg glder mig over den konstruktive nd og det gode samarbejde , der er etableret mellem ordfreren og parlamentsmedlemmerne , parlamentsmedlemmerne og mine tjenestegrene og endelig mellem de to institutioner og Rdet .
Jeg hber af hele mit hjerte , at dette vil gre det muligt at fre initiativet ud i livet og n til enighed ved frstebehandlingen for at kunne f sat ret i gang .
<P>
ndringsforslagene er mange , men de har i mellemtiden kunnet samles sammen i et mere begrnset antal .
Det er vigtigt at understrege , at de ndringsforslag , som Europa-Parlamentet vedtager , ogs skal kunne accepteres af Rdet , s vi kan n til enighed ved frstebehandlingen .
Jeg har noteret mig mine kollegers interesse for de regionale sprog og mindretalssprogene . De ved i vrigt godt , hvor meget disse sprog ligger mig p hjerte personligt .
Men De ved ligeledes , at dette emne er meget flsomt i visse medlemsstater .
<P>
Jeg mener , at definitionen af de omhandlede sprog som anfrt i artikel 1 , ndringsforslag 15 , giver en tilstrkkelig bning , samtidig med at den giver mulighed for at n til enighed med alle parter .
Og tro mig , jeg har meget store forventninger til de debatter , der vil blive afholdt i ret 2001 , da disse debatter vil give os mulighed for at overvinde de vanskeligheder , den frygt , der stadig eksisterer i forhold til mindretalssprogene .
Og det er mit nske , at der ved udgangen af dette r ikke lngere er modstand over for sprog , for - og dette er blevet sagt meget klart - der findes ingen sm sprog , der findes kun modersml , der alle er store sprog .
<P>
Jeg regner derfor med , at disse debatter kan forberede fremtidige aktiviteter inden for dette omrde , og jeg vil endvidere gerne henlede opmrksomheden p de supplerende betragtninger , der tager hjde for denne bekymring , nemlig ndringsforslagene 2 , 3 og 4 .
Betragtningerne giver ligeledes mulighed for at tage hjde for andre specifikke bekymringer - og mange af mine kolleger har allerede nvnt det - som de klassiske kulturer og sprog , der ikke vil blive glemt i det europiske sprogr .
<P>
Jeg vil ikke komme nrmere ind p ndringsforslagene 1 - 34 , som vi er enige om , og som jeg sttter , og jeg starter igen ved ndringsforslag 35 . I sit tekstforslag foreslog Kommissionen et begrnset antal undersgelser , der er direkte forbundet med gennemfrelsen af det europiske sprogr .
Parlamentsmedlemmerne har foreslet en lang rkke supplerende undersgelser . Det er klart , at omrdet sprogindlring er et omrde under konstant udvikling , og at disse undersgelser er ndvendige .
<P>
Kommissionen kan derfor acceptere disse forslag i det omfang , der er tale om mulige temaer .
Det europiske sprogr er pr. definition et kortvarigt initiativ med et lille budget , for lille .
De har rejst problemet , og alt kan ikke lade sig gre inden for denne ramme , men der findes ogs andre muligheder , hvilket jeg vil komme tilbage til .
<P>
Derimod er Rdet ikke klar til at acceptere en lang liste med undersgelser , der ikke alle kan gennemfres inden for rammerne af det europiske sprogr .
Jeg tror imidlertid , at alle er enige om , at dette punkt ikke er en grund til ikke at opn enighed ved frstebehandlingen .
Derfor ptager jeg mig over for Dem , over for Parlamentet , flgende hjtidelige forpligtelse : Kommissionen har noteret sig de mulige sprogundersgelsestemaer , der nvnes i de ndringsforslag , Parlamentet har fremlagt i forbindelse med behandlingen af forslaget om det europiske sprogr 2001 . Kommissionen er opmrksom p sprogenes betydning for den europiske integrationsproces og forpligter sig til at behandle disse temaer i forbindelse med sit undersgelsesprogram , der gennemfres inden for rammerne af og i henhold til procedurerne for de forskellige programmer og aktiviteter , der kan ivrksttes til dette forml , i overensstemmelse med artikel 8 i forslaget til afgrelse .
<P>



Som ansvarlig kommissr for Sokrates-programmet , der bl.a. omfatter afsnittene Comenius , Lingua og Eurydice samt Leonardo og Kultur 2000 , vil jeg gerne understrege , at dette program danner en passende ramme for at gennemfre flgende undersgelser , der vil gre det muligt at finde frem til de bedste fremgangsmder i forbindelse med sprogundervisning og -indlring samt grundene til , at sprogindlring s ofte ikke lykkes .
<P>
Undersgelser af en forbedring af sprogundervisningens kvalitet i Unionen , der nvnes i ndringsforslag 35 , del 2 , og ndringsforslag 39 , undersgelser af de sproglige kontakter , der etableres ud fra indvandrersamfund , som nvnes i ndringsforslag 37 , undersgelser af mulighederne for at fremme forstelsen ved parallel undervisning i sprog inden for samme sprogfamilie , der nvnes i ndringsforslag 38 .
<P>
For s vidt angr fremme af tosproglige udgivelser , der nvnes i ndringsforslag 41 , dkkes dette af Kultur 2000-programmet , og jeg vil personligt srge for , at de projekter , der ivrksttes inden for dette omrde , fr den opmrksomhed , de fortjener .
<P>
Endelig er det sandt , at udvidelsen af Unionen og stigningen i antallet af officielle sprog vil f visse konsekvenser , sdan som det fremfres i ndringsforslag 36 .
Dr er der imidlertid tale om et emne , der ligger uden for rammerne af det europiske sprogr , og som desuden involverer alle tre politiske institutioner . Jeg forpligter mig sledes til at gre alt , hvad der str i min magt , for at stimulere overvejelserne omkring dette punkt i den korrekte kontekst og hber at kunne regne med den ndvendige opbakning fra Europa-Parlamentet .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige et par ord om de ndringsforslag , der er blevet fremlagt p plenarmdet .
ndringsforslag 43 og 12 har samme indhold , men ndringsforslag 43 er formuleret bedre .
ndringsforslag 44 , 45 og 46 er tekniske ndringsforslag , der har til forml at tilpasse teksten til komitologien , og de er derfor ikke noget problem . Dog vil ndringsforslag 47 , 48 , 49 , 50 og 51 , der bl.a. vedrrer de regionale sprog og mindretalssprogene , ikke blive accepteret af Rdet , hvilket vi ved , eftersom vi allerede har haft denne debat i Kulturudvalget .
Da disse ndringsforslag risikerer at stte enigheden ved frstebehandlingen over styr , kan jeg ikke acceptere dem .
<P>
Hr. formand , det er i korte trk vigtigt hurtigt at n til enighed for at kunne ivrkstte det europiske sprogr . Jeg kan forsikre Dem om , at jeg har sat mig grundigt ind i Deres bekymringer , og jeg deler dem .
Jeg er overbevist om , at teksten i strst muligt omfang vil tage hensyn til dem , og jeg vil ogs tage hjde for dem i forbindelse med de vrige aktiviteter og programmer , der giver os mulighed for at handle til fordel for fremme og indlring af sprog , og det ikke blot i r 2001 , men ogs i de kommende r , for r 2001 bliver blot et udgangspunkt for den engagerede kamp for , at alle modersml skal anerkendes p europisk niveau .
<SPEAKER ID=294 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=13>
EF-handlingsprogrammet for unge
<SPEAKER ID=295 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0100 / 2000 ) af Grner for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om oprettelse af EF-handlingsprogrammet for unge ( C5-0116 / 2000 - 1998 / 0197 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , jeg vil gerne sige tak til alle de kolleger , der har holdt ud s lnge !
Jeg er glad for det kompromis , der er indget om EF-handlingsprogrammet for unge , og for resultatet af forligsproceduren .
Der er ganske vist stadig uopfyldte nsker , men Parlamentets delegation kan vre tilfreds med de 520 millioner euro til lbetiden p syv r med en klausul om en ndring , nr de central- og steuropiske ansgerlande tiltrder .
Jeg takker alle involverede for samarbejdet , navnlig kommissr Reding og hendes tjenestegrene , den portugisiske rdsformand Fontes , der nok ikke har haft det nemt med finansministrene , og for det input , der er kommet fra ungdomsforummet .
Forhandlingerne om ungdomsanliggenderne strakte sig over ca. trekvart r .
Det oprindelige kommissionsforslag , der ville sammenfatte de eksisterende programmer " Ungdom for Europa " og " Europisk volontrtjeneste for unge " i et femrsprogram , er blevet ndret meget af os .
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport stillede under frstebehandlingen 61 ndringsforslag , som tog sigte p en afbalanceret vgtning af de forskellige programdele og p med et klart get budget at f flere unge end de hidtil ca . 500.000 unge med i udvekslingen .
<P>
Vi nskede at forenkle forvaltningsstrukturerne og yde mere sttte til de drligt stillede unge .
Kommissionen overtog en del af Parlamentets ndringer , men Rdet kunne frst i juni 1999 enes om en flles holdning med 350 millioner euro til et femrsprogram .
Under andenbehandlingen koncentrerede Parlamentet sig om 13 ndringsforslag , p vsentlige punkter om budgettet , i tilknytning til Sokrates og Leonardo om en lbetid p syv r og endelig i komitologisprgsml om en fleksibel aldersgrnse og den sociale sikring .
<P>
Umiddelbart efter andenbehandlingen indledte jeg uformelt forhandlinger med det finske rdsformandskab for ikke at spilde tiden og n frem til , at programmet uden ophold skulle glde fra det ny rtusindes begyndelse .
Det skyldtes Rdet , at forligsproceduren frst blev indledt under det portugisiske rdsformandskab . Rdet accepterede hverken vores budgetforslag p 980 millioner euro eller det velbegrundede kommissionskompromis p 765 millioner euro .
<P>
P det andet mde i Forligsudvalget lykkedes det os efter vanskelige forhandlinger at n til enighed i alle sprgsml .
Lbetiden p syv r med et budget p 520 millioner euro med en klausul om en ndring , nr de central- og steuropiske lande tiltrder , var en succes for delegationen fra Europa-Parlamentet .
En anden succes er det , at vi for de unge deltagere opnede hjemlandets socialsikring , og at vi kunne f sygeforsikring i vrtslandet , og ligeledes at aldersgrnserne hndteres fleksibelt og ikke stift .
<P>
Som ordfrer glder det mig navnlig , at der med programmet for unge hejses et signal om , at programmet virkelig str bent for alle unge . I programmet har vi givet bde piger og drenge , studerende som arbejdslse , samt unge fra bde medlemslandene , ansgerlandene og tredjelande muligheden .
Vi har banet vejen for , at vi via Internet kan hre mere om de unges behov og ider og indg i en aktiv dialog med dem .
Jeg sprger Dem : Findes der en bedre mulighed og en bedre reklame for de europiske grundlggende vrdier ?
<P>
Klogt udnyttet kan programmet for unge bist med at overvinde europatrthed , og som optimist tror jeg , at der med det kan vkkes begejstring for Europa .
Jeg henstiller derfor til alle kolleger , at de udnytter de muligheder , som det ny program for unge indeholder .
Jeg henstiller til Dem , at De stemmer for det flles udkast om oprettelse af EF-handlingsprogrammet for unge .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="DE" NAME="Zissener">
Hr. formand , kre kolleger , om en mned , den 9. maj 2000 , fejrer Parlamentet halvtredsrsdagen for Robert Schuman-planen .
P baggrund af denne historiske kendsgerning br vores blik rettes fremad mod Det Europiske Fllesskab i de nste 50 r .
Nr det nste store jubilum fejres , vil vi imidlertid allerede ikke lngere vre med til at bygge videre p vores flles hus Europa .
Det skal s de gre , der flger efter os .
Vi er ndt til allerede nu at bane vejen for dem , der flger efter os .
<P>
Vejen til en yderligere integration i Europa er det ny handlingsprogram for unge .
Europas fremtid ligger hos ungdommen .
Vi skal gre alt for , at dagens ungdom vokser ind i Europas fllesskab , eller bedre endnu vokser sammen med det .
Med henblik herp var og er det uomgngelig ndvendigt at oprette et program , som giver alle unge - fru Grner har allerede nvnt det - mulighed for at komme i kontakt med Europa uanset herkomst , forudgende skoleuddannelse , sprogkundskaber , studier eller uddannelse .
<P>
Ogs det flgende punkt er en stor fornyelse af programmet for unge , nemlig at det er til rdighed for alle unge til forskel fra de allerede eksisterende programmer , som alle kun dkker et specielt omrde .
Det nye program lukker s at sige et hul mellem de allerede igangvrende ungdoms- og uddannelsesprogrammer .
Bde Parlamentet og Kommissionen og Rdet inds ndvendigheden af at oprette dette program , selv om der i forbindelse med den finansielle ramme - ordfreren har netop vret inde p det - jo var betydelige hurdler , der skulle overvindes .
Vi kan takke alle involverede parlamentsmedlemmers personlige indsats for , at der kunne indgs et kompromis om 520 millioner euro .
Jeg vil gerne endnu en gang sige mange tak til alle , som under forligsproceduren har kbslet om hver euro !
<P>
Fru Grner har allerede sagt , at selv om den finansielle ramme ikke lever op til de ider , man havde om den , var der jo alligevel mange ndringsforslag , der blev overtaget .
Det ny program er mere overskueligt og mere borgervenligt .
Deltagernes sociale sikring er blevet forbedret .
Programmet er blevet strkt decentraliseret , s det ogs giver unge fra vores lokale kredse mulighed for at deltage i det .
<P>
Vores gruppe stemmer for programmet , for at de unge ikke skal vente lngere p deres program !
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert">
Hr. formand , jeg er meget glad for ogs at tilkendegive min og min gruppes sttte til denne betnkning .
Denne betnkning har vret lnge undervejs .
Men det , at vi stadig er her s tidligt p morgenen , er en hyldest til ordfrerens arbejde med dette program , ja og til kommissren og det portugisiske formandskab - som har vist sig engageret i ungdommen , volontrtjenesten og i uddannelse i bredeste forstand .
Den betnkning , vi nu str med , er meget mere mlrettet med vgt p social beskyttelse og , som ordfreren har sagt , en mere fleksibel tilgang end i tidligere betnkninger .
<P>
Vi har ogs flere penge i programmet i erkendelse af dets betydning .
Vi vil altid anmode om flere penge .
Budgettet er ikke tilstrkkeligt .
Det er mske Parlamentets rolle at anmode om mere .
Men vi kan vre tilfredse med resultatet .
Vi kan vre sikre p , at , uanset hvor mange penge vi har i dette program , vil de vre rettet mod unge , og de vil p langt sigt vre penge , der er lagt godt ud .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at disse penge og dette program vil sikre , at indsatsen er mlrettet ikke blot mod nogle sm udsnit af samfundet , men , som kommissren sagde i en tidligere rapport , mod alle dele af samfundet .
Vi m srge for dem , der vil nyde strst gavn , og dem , der har de strste behov , og som ellers mske ville vre udstdt af samfundet .
<P>
Vi er henrykte over , at nogle af ansgerlandene i Central- og steuropa ogs vil nyde gavn af det .
Vi kan vre tilfredse med vores indsats og glade for denne betnkning .
Om syv r vil vi se tilbage p dagens ungdom , som har nydt godt af denne betnkning , og vre tilfredse med , at dette var indledningen til reelle fremskridt .
<SPEAKER ID=299 NAME="Andreasen">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Grner for hendes store arbejde og det personlige , nsten lidenskabelige , engagement , hun har lagt i udarbejdelsen af denne betnkning .
Tak til Rdet og til Kommissionen for deres medvirken til , at vi - langt om lnge - nede et godt resultat .
Den Liberale Gruppe sttter med stor glde de initiativer , som giver unge mennesker i Europa en mulighed for at erhverve kundskaber , frdigheder og kvalifikationer , som vil bidrage til at danne grundlaget for deres fremtidige udvikling .
Programmets styrke er jo , at det gennem tvrnationale udvekslinger fremmer ungdommens aktive bidrag til yderligere europisk integration .
Det vil ogs skabe forstelse for den kulturelle og sproglige mangfoldighed , som eksisterer inden for Den Europiske Union .
Jeg mener ogs , at programmet vil sikre en fortsat udbredelse af de grundlggende vrdier , som Den Europiske Union er bygget p .
Programmet vil indirekte , via det forgede samkvem mellem unge i Europa , medvirke til bekmpelse af fremmedhad og ge respekten for menneskerettighederne .
Og til sidst : I EF-handlingsprogrammet for unge indgr ogs hensyntagen til den forestende udvidelse af Unionen , noget vi i Den Liberale Gruppe anser for at vre af afgrende betydning for alle EU-programmer .
Jeg vil anbefale , at vi sttter dette program .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Hr. formand , jeg vil ogs rose betnkningen og takke fru Grner for den fremragende indsats , hun har gjort .
Det er en virkelig god betnkning .
Ungdommen er den sektor i vores fllesskab , der s ofte bliver overset .
Ja , i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport er den - sammen med sporten - " Askepot " sektoren , nr det glder finansiering .
Vi hber , at der vil blive rettet op p denne manglende balance .
<P>
Det mangelfulde engagement i ungdomsanliggender , som vi oplevede fra Rdets side , da Europa-Parlamentet anmodede om 980 millioner euro , viser efter min mening denne alvorlige skvhed og en mangel p engagement fra Rdets side i en meget vigtig sektor .
<P>
Faren her - ved de ndringer , der er foreslet , om at kombinere to programmer - Ungdom for Europa og Den Europiske Volontrtjeneste - er , at flere gode dele i de to programmer kan risikere at g tabt .
Det hber jeg ikke sker .
Vi br medtage de bedste dele af disse fremragende initiativer i alle de programmer , vi mtte formulere i fremtiden .
<P>
Det nye handlingsprogram for unge lgger vgt p udviklingsforbindelser med unge i ansgerlande .
Det er et fremragende initiativ .
De broer , der bygges mellem unge , vil vre de broer , der vil ende med at forene Europa .
<P>
Aftalen om lbende at revurdere situationen er et initiativ , som jeg kan g ind for .
Nr der er brug for flere midler , br budgetterne ikke vre urokkelige , men fleksible , sledes at de kan ndres i vrdigt trngende unges bedste interesse .
Hvilken vrdigere sag kan der vre end at sttte unge i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , god morgen , egentlig skulle alle politikere fle et ansvar for dette program og tage det srlig alvorligt .
For uden overbeviste unge europere , som senere kan videregive denne overbevisning , str det europiske hus p lerfdder .
Vi skal derfor gre alt for at skabe forudstninger for , at drenge og piger fler sig hjemme i Europa og lrer at respektere forskellene mellem os og stte pris p dem .
<P>
Dette program for unge er et vigtigt instrument til at lre at forst hinanden og ve sig i tolerance .
Aktiviteterne som frivillig inden for omrderne milj og kultur hjlper med til at lre den europiske virkelighed at kende og til at erhverve sprogkundskaber .
Kun kontakter med andre mennesker giver mulighed for at indve demokratiske vrdier og for at forst , hvad europisk borgerskab er .
Det tjener dette program til .
Jeg synes , at man i dette jeblik bliver ndt til ogs at sige , at det er kommet p dagsordenen at udelukke unge fra strig fra at deltage i disse programmer som flge af skaldte bilaterale sanktioner .
Det er uansvarligt , og det skal bekmpes af alle - frst og fremmest af Europa-Parlamentet og af Kommissionen !
<P>
Med det nye program har vi samlet og forbedret de hidtidige aktiviteter for unge .
Takket vre vores ndringsforslag har vi endvidere forbedret deltagernes sociale sikring .
Det belb , der nu er afsat , er naturligvis ikke tilstrkkeligt , selv om det i en flles indsats lykkedes os at f mere , end Rdet ville give os .
Men belbet dementerer ret beset ministrenes sknmaleri !
Alligevel er jeg sikker p , at vi vil f det bedste ud af det , og mange unge kan f fordel deraf .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke fru Grner , fordi hun har ptaget sig dette besvr og trods alt med Rdet og Kommissionen er net frem til et godt resultat .
Mange tak , jeg nsker alle held og lykke !
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , som en , der kom ind i politik gennem arbejdet med elever , unge og uddannelse , glder jeg mig over , at handlingsprogrammet for unge yder et bidrag til fremme af et Europa prget af viden .
Vi gr ind for udvekslingsprogrammet , fordi det styrker den gensidige tillid mellem unge fra forskellige lande og fremmer den gensidige tolerance samt viljen til samarbejde og solidaritet .
<P>
Det , der foregr inde i hovedet p de unge af i dag , er af srlig betydning for , hvorledes Den Europiske Union og en europisk bevidsthed udvikler sig og kommer til at fungere fremover .
Jeg vil tage to artikler ud , frst artikel 4 , stk .
2 , fordi den henleder opmrksomheden p , at det frst og fremmest skal pses , at de unges adgang til programmerne er garanteret fri for enhver form for forskelsbehandling .
Og dernst artikel 2 , stk .
1 , fordi det deri hedder , at de unges forstelse for Europas flles grundlggende vrdier udvikles , nr de deltager i grnseoverskridende udvekslingsprogrammer inden for Fllesskabet , og dermed fremmes respekten for menneskerettighederne og bekmpelsen af racismen .
Jeg fremhver disse to ting , fordi - som fru Pack allerede har vret inde p - sanktionerne mod strig navnlig rammer kulturomrdet og foranstaltninger dr , undervisningsomrdet og det videnskabelige omrde samt det videnskabelige samarbejde .
<P>
Dette paradoks viser , hvor ueuropiske og i hvilken grad i modstrid med rets- og vrdifllesskabet og hvor diskriminerende sanktionerne er .
Vi siger ja til handlingsprogrammet for unge og nej til de grundlse sanktioner mod strig !
<SPEAKER ID=303 NAME="Reding">
- ( FR ) Hr. formand , jeg slutter mig til alle dem , der har takket ordfreren , fru Grner , som har gjort et fremragende stykke engageret arbejde til fordel for unge .
I denne forbindelse er hun blevet stttet markant af medlemmerne af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , som jeg ogs gerne vil takke for deres arbejde .
<P>
EF-handlingsprogrammet for unge er et vitalt program for Unionen , som alle allerede har bemrket det , da der er tale om et unikt program , som alle unge uden undtagelse kan deltage i .
Jeg vil gerne berolige de parlamentsmedlemmer , der har talt om eventuelle sanktioner .
I forbindelse med EF-handlingsprogrammet for unge og ivrksttelsen af programmet er der ingen sanktioner mod nogen , heller ikke mod de unge strigere , der ikke vil blive diskrimineret .
Programmets forml er omfattende og vsentlige for udviklingen af et europisk statsborgerskab .
<P>
Programmet favoriserer og understtter efterstrbelserne efter og udviklingen af nyskabende aktioner p fllesskabsniveau og bidrager til at forbedre kvaliteten af aktioner til fordel for unge .
Endvidere er det et godt instrument for en samarbejdspolitik og bidrager til den europiske integrationsproces .
Ud over at sikre en effektiv ivrksttelse af programmet vil jeg over for Dem forpligte mig til at favorisere en proces for et struktureret og regulrt samarbejde med medlemsstaterne med henblik p at virke for udarbejdelsen af retningslinjer , der lever op til udfordringerne , og uden hvilke programmets effektivitet ville blive forringet .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne have lov til at benytte lejligheden til at tale om den fremtidige ungdomspolitik .
Jeg stod for frste gang frem for Dem i september sidste r .
Jeg talte om hvidbogen om Unionens ungdomspolitik , en prioritet .
Jeg vil her gerne understrege denne hvidbogs rolle og den rolle som politisk katalysator , som ungdomspolitikken skal spille i fremtiden .
Jeg vil gerne forberede hvidbogen p baggrund af en omfattende hring af de forskellige involverede aktrer , og nr man taler om involverede aktrer , taler man frst og fremmest om de unge .
<P>
Det er grunden til , at jeg i anledning af Rdet ( ungdom ) den 23. november sidste r foreslog medlemsstaternes ungdomsministre at afholde nationale ungdomsmder i det frste halvr af 2000 .
Dette forslag fik en meget positiv modtagelse i samtlige medlemsstater , og gennemfrelsen af disse nationale mder er i fuld gang .
De fleste medlemsstater har allerede fastsat datoer og forsikret mig om , at disse dage bliver bne for samtlige aktrer og naturligvis ogs for medlemmerne af Europa-Parlamentet .
<P>
Disse mder skal give de unge mulighed for at vre aktive og give deres nsker , forventninger og meninger til kende , men ogs deres anbefalinger til politiske aktioner inden for de omrder , der vedrrer dem .
De forskellige nationale mder skal munde ud i et stort europisk mde , der afholdes i starten af oktober mned under det franske formandskab .
<P>
Samtidig med hringen af de unge nsker Kommissionen at rdfre sig med de ungdomspolitisk ansvarlige p nationalt plan .
Den nsker , at disse i deres bidrag skal inddrage de lokale administrationers meninger og forventninger , der efter min mening spiller en afgrende rolle i forbindelse med ungdomspolitikken .
For at gre dette vil Kommissionen arrangere bilaterale forhandlinger med medlemsstaterne , der flges op af et seminar for ungdomslederne .
Vi vil endvidere sttte os til de forskellige undersgelser p ungdomsomrdet , der gennemfres inden for rammerne af EF-handlingsprogrammet for unge , samt den pgende undersgelse , der vedrrer de unges situation og den europiske ungdomspolitik .
<P>
Endelig vil jeg gerne knytte Europa-Parlamentet til denne opgave .
Samarbejdsbetingelserne skal fastlgges , men jeg kan allerede nu forsikre Dem om , at De vil blive inviteret til at deltage i det europiske ungdomsmde , og jeg skal regelmssigt holde Dem informeret om sagen .
<P>
Til slut vil jeg gerne understrege , at hringsprocessen , isr hringen af de unge , ikke er en punktuel opgave , da hvidbogens udgivelse vil udgre den anden etape i denne dialog med de involverede parter - en dialog , som jeg gerne vil have etableret p mere permanent basis .
<P>
Mine damer og herrer , vejen er lang , men opmuntrende .
Som mange allerede har understreget det , arbejder vi her ikke for politikken , men for Unionens fremtid . Og mit nske er , at den debat , der udvikler sig i anledning af hvidbogens udgivelse , giver os mulighed for at styrke vores flles handlekraft med henblik p at ivrkstte en veritabel strategi for forgelsen af vrdien af de talenter , disse 80 millioner unge unionsborgere besidder , som vi har et stort ansvar for .
<SPEAKER ID=304 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
Fr vi hver mdet , vil jeg takke tolkene for deres generse samarbejde i aften , hvor vi ikke har kunnet overholde tidsplanen .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.45 )
