<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , punkt 6 i protokollen , hvor vi modificerer dagsordenen for ugen , er korrekt , men nvner , mske med rette , ikke , at afstemningstiden p torsdag er blevet rykket frem til kl . 11.30 p grund af det store antal ndringsforslag , der er stillet til visse betnkninger .
Jeg vil derfor gerne sprge , om forretningsordenens artikel 139 , stk . 1 , er blevet korrekt anvendt .
<P>
Som De ved , bruger vi en masse tid p at stemme tirsdag , onsdag og torsdag omkring frokost .
Sidste r vedtog vi en rkke ndringer til forretningsordenen for at forsge at rationalisere vores arbejde .
I disse ndringer gav vi hvert medlem ret til at stille et ndringsforslag som enkeltperson p udvalgsniveau , men begrnsede retten til at stille ndringsforslag under plenarmder til 32 medlemmer eller en politisk gruppe .
<P>
Men hvis De ser p de ndringsforslag , der er blevet stillet til torsdag , f.eks. til Dimitrakopoulos- og Leinen-betnkningen , vil De se , at der er stillet over 100 ndringsforslag af enkeltpersoner , formentlig p vegne af deres politiske gruppe , men dette er muligvis ikke tilfldet .
<P>
Jeg noterer f.eks. , at Gruppen for Det Europiske Folkeparti har over 100 ndringsforslag , men at de kun er underskrevet af 18 forskellige medlemmer , hvoraf ingen er koordinator eller gruppeformand .
Over 20 af disse ndringsforslag strider indbyrdes mod hinanden , s de kan umuligt alle sammen vre udtryk for holdningen i Gruppen for Det Europiske Folkeparti .
Nogle er identiske , men stillet af forskellige medlemmer . Der er endog et tilflde , hvor to identiske ndringsforslag er stillet af samme medlem .
M jeg bede Gruppen for Det Europiske Folkeparti om at tage sig sammen !
<P>
Der bliver brugt og spildt s megen tid p afstemninger p denne mde , og det er en mde , hvorp man kan omg rationaliseringen af forretningsordenen , som vi vedtog her i Europa-Parlamentet sidste r .
ndringsforslag skal enten stilles p vegne af 32 medlemmer eller af en politisk gruppe og faktisk vre udtryk for denne gruppes holdning , ikke den persons , der tilfldigvis stiller det p gruppens vegne for at omg begrnsningen af retten til at stille ndringsforslag under plenarmder .
<P>
Jeg vil anmode mdetjenesten om for fremtiden at sikre sig , at sdanne ndringsforslag faktisk er stillet p gruppens vegne .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , jeg vil bare gerne lade hr . Corbett vide , at i Gruppen for Det Europiske Folkeparti kan et ndringsforslag ikke stilles i Europa-Parlamentet , medmindre det er blevet vedtaget af gruppen og har dennes sttte .
Han br vre helt klar over denne procedure i vores gruppe .
<P>
Desuden foregr der , som han utvivlsomt ved , i jeblikket et arbejde med at reformere Europa-Parlamentet .
Hvis han har nogen forslag at stille til Prsidiet om afstemningsprocedurer , vil det vre den korrekte mde at gre det p .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr . Corbett , jeg vil lade Deres bemrkninger g videre til formanden , og Prsidiet vil se p vores samlede arbejdsbyrde i maj mned .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , jeg var til stede i gr og underskrev tilstedevrelseslisten , men mit navn optrder ikke i protokollen .
Det vil jeg gerne have rettet .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Skal ske , fru McNally .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="NL" NAME="van den Berg">
Hr. formand , som ordfrer for Udvalget om Udvikling og Samarbejde i forbindelse med decharge 1998 vil jeg lige sige , at der fandt et delvist flles udvalgsmde sted i gr aftes om fru Rhles betnkning mellem Budgetkontroludvalget og Udvalget om Udvikling og Samarbejde , hvor man i princippet blev enig om en kompromisfremgangsmde , som senere ogs er udarbejdet .
I praksis drejer det sig om , at vi erstatter den eksisterende tekst med et nyt flles kompromisforslag , som frer til en faktisk udsttelse og en ny behandling i juni .
Teksten indgives utvivlsomt i lbet af formiddagen af grupperne i fllesskab , og debatten kan finde sted , men det er godt , at medlemmerne ved , at det mde fandt sted i gr aftes , og at der faktisk er opstet en ny politisk situation , hvor medlemmerne af Budgetkontroludvalget og Udvalget om Udvikling og Samarbejde har fundet hinanden p ny i det , som vi betragter som en mere positiv fremgangsmde .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , jeg vil blot til hr. van den Bergs bemrkning sige , at betnkningen om udsttelse af dechargen for Udviklingsfonden foreligger , og at der ogs stemmes under den forudstning , at det kun drejer sig om en udsttelse og ikke om en afvisning eller vedtagelse , og at alle de ting , som vi i fllesskab nede frem til i gr , kommer med i den endelige udgave , det vil sige , at vi alligevel debatterer fru Rhles betnkning og ogs stemmer om den .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg har en bn . Alle medlemmerne har en meget prcis tidsplanlgning .
Vi laver jo mange aftaler i borgernes interesse .
I dag finder der igen et fremskudt mde sted , frste gang kl . 8.30. Jeg tror , det ville vre vsentligt mere effektivt , hvis vi her i Parlamentet holdt fast i et rammeprogram og ikke igen og igen ndrede tidspunkterne med kort varsel .
Tak for Deres forstelse .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr . Rbig , der var tale om en srlig beslutning , som blev truffet ud fra bestemte nsker fra det portugisiske formandskabs side .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Kirkhope">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Det drejer sig om noget , som formanden sagde i gr om ndringer af dagsordenen for denne uge .
Jeg er virkelig meget bekymret over , hvad han som formand sagde om , hvem der ville vre til stede fra Rdet , nr den strigske prsident besger Europa-Parlamentet i morgen .
Der var og er stadig bekymring hos mange mennesker for , at ndringen af dagsordenen betyder , at Rdet ikke vil vre til stede ved denne vigtige lejlighed .
Jeg vil gerne have en forsikring om , at Rdet vil vre reprsenteret p tilstrkkelig hjt niveau til at vise den respekt , som Europa-Parlamentet traditionelt viser , nr vi har den slags besg .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Jeg skal lade Deres bemrkning g videre til formanden , hr . Kirkhope .
<CHAPTER ID=2>
Afstemning om anmodning om uopsttelighed
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , da Rdet har fremsat denne anmodning , og vi er helt tilfredse med at gre , hvad vi kan for at sikre , at tingene bliver fremskyndet , er der ingen grund til at stemme om denne uopsttelige forhandling i dag .
Den skal p dagsordenen i maj .
Sdan som det forholder sig med finanserne i jeblikket , vil der ikke vre noget problem med at finansiere Den Hje Reprsentant i Bosnien-Hercegovina , hvis bevillinger er garanteret indtil rets udgang , hvilket ogs glder for de betydelige midler , der er til rdighed for UNMIK ' s operationer dr .
Vi kan vente med resten til nste mned .
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<CHAPTER ID=3>
Decharge 1998 , budgetkontrol
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0087 / 2000 af Stauner for Budgetkontroludvalget om udsttelse af afgrelsen om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1998 ( SEK ( 1999 ) 412 - C5-0006 / 1999 - 1999 / 2050 ( DEC ) ) ;
<P>
A5-0089 / 2000 af Rhle for Budgetkontroludvalget
<P>
. om udsttelse af afgrelsen om decharge for regnskabsret 1998 til Kommissionen for den konomiske forvaltning af 6 . , 7. og 8 .
Europiske Udviklingsfond ( KOM ( 1999 ) 227 - C5-0003 / 1999 - 1999 / 2004 ( DEC ) )
<P>
. om decharge for regnskabsret 1998 til bestyrelsen for Det Europiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkrene , Dublin ( C5-0150 / 2000 - 2000 / 2094 ( DEC ) )
<P>
. om decharge for regnskabsret 1998 til bestyrelsen for Det Europiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse , Thessaloniki ( C5-0149 / 2000 - 2000 / 2093 ( DEC ) )
<P>
. om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1998
<P>
Sektion IV - Domstolen
<P>
Sektion V - Revisionsretten
<P>
Sektion VI , Del B - Regionsudvalget
<P>
( SEK ( 1999 ) 414 - C5-0008 / 1999 - 1999 / 2166 ( DEC ) )
<P>
. om udsttelse af afgrelsen om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1998
<P>
Sektion VI , Del A : Det konomiske og Sociale Udvalg
<P>
( SEK ( 1999 ) 414 - C5-0008 / 1999 ) ;
<P>
A5-0092 / 2000 af Khanbhai for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for gennemfrelsen af Det Europiske Kul- og Stlfllesskabs budget for regnskabsret 1998 ( C5-0153 / 2000 - 2000 / 2077 ( DEC ) ) ;
<P>
A5-0097 / 2000 af Kuhne for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemfrelsen af det almindelige budget for regnskabsret 1998
<P>
Sektion I - Europa-Parlamentet / Bilag - Ombudsmanden ( SEK ( 1999 ) 414 - C5-0008 / 1999 - 1999 / 2051 ( DEC ) ) ;
<P>
A5-0095 / 2000 af Mulder for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for regnskabsafslutningen for EUGFL , Garantisektionen , for regnskabsret 1993 , 1994 og 1995 ( C4-0128 / 1998 - C4-0372 / 1998 - C5-0167 / 2000 - 1997 / 2167 ( DEC ) ) ;
<P>
A5-0079 / 2000 af Casaca for Budgetkontroludvalget om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 723 / 97 om gennemfrelse af medlemsstaternes aktionsprogrammer inden for kontrol med udgifter der phviler EUGFL , Garantisektionen ( KOM ( 1999 ) 169 - C4-0225 / 1999 - 1999 / 0091 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=15 NAME="Stauner">
Hr. formand , kre kolleger , en total afvisning af svig og andre former for ukorrekt adfrd er en forudstning for at kunne genskabe offentlighedens tillid til EU-forvaltningen - det udtalte nstformanden for Kommissionen , Kinnock , som har ansvaret for reformen af Kommissionen , i Kommissionens konsultationspapir af 18. januar i r .
Med denne indsigt og med den store ambition om ikke at gentage fortidens synder - for knap et r siden faldt den forrige Kommission trods alt p grund af svig og uregelmssigheder - tiltrdte Prodis Kommission i september .
Det er p baggrund af denne ambition og p Kommissionens selvflgelige forpligtelse til som traktaternes vogter at garantere over for tredjemand , at de overholdes i dens eget hus , at denne Kommission m lade sig mle .
<P>
Under anlggelse af denne mlestok har Budgetkontroludvalget som korresponderende udvalg besluttet at anbefale , at dechargen udskydes til den 15. maj 2000 , og at krve 17 foranstaltninger af Kommissionen .
Disse foranstaltninger vedrrer isr fire omrder , som stadig venter p en afklaring eller den meget omtalte nye begyndelse .
<P>
For det frste skal den fejlprocent p 5 % , som Revisionsretten har ppeget i revis , snkes vsentligt inden 2001 , og der skal opns en positiv revisionserklring inden r 2003 .
For det andet skal de srligt pfaldende sager om svindel og uregelmssigheder i forbindelse med Flchard , ECHO , MED og kontrakterne med gsteforskere opklares til bunds og sanktioneres .
For det tredje skal Parlamentet sikres uhindret adgang til informationer og dokumenter til brug for dets kontrolvirksomhed , som det blev krvet allerede i dechargebeslutningen for 97 .
For det fjerde skal der rapporteres om de relevante disciplinre procedurer og udarbejdes en grundlggende reform .
<P>
Det har ikke vret let for udvalget at n frem til denne beslutning , men det vedtog dog til sidst med stort flertal , nemlig med 19 stemmer mod n , det forslag , som nu foreligger .
At dette forslag er kommet i stand som et kompromis mellem de fire store grupper , viser tydeligt , at Parlamentet i denne s vigtige sag trkker p samme hammel og sender et beslutsomt signal p tvrs af gruppeskel og eventuelle nationale og egoistiske interesser .
Det br Kommissionen tilslutte sig , s den bevarer sin trovrdighed i omgangen med de europiske borgeres skattepenge og i den demokratiske omgang med Europas valgte Parlament .
<P>
Effektiviteten og integriteten hos det europiske forvaltningsorgan , Kommissionen , netop set i lyset af EU ' s udvidelse , ligger mig srligt p hjerte , for Kommissionen skal have frie hnder til politiske opgaver og m ikke vre lnket til tidskrvende og nerveopslidende retfrdiggrelseskampagner .
Parlamentet tager den kontrolfunktion alvorligt , som det er blevet overdraget med de europiske traktater .
Alle de tilflde af svindel og uregelmssigheder , som er omtalt i beslutningen , vedrrer direkte regnskabsret 98 , selv om deres rdder til dels rkker langt tilbage i de foregende r .
Alle de krvede foranstaltninger kan derfor opfyldes inden for den frist , der er sat .
Alle sagerne er modne til beslutning .
<P>
Det er klart , at den nye Kommission ikke kan drages direkte til ansvar for de nvnte sager , selv om ikke alle dens medlemmer er nye .
Men den brer absolut ansvaret for , hvordan man hndterer fortidens synder , for kun en sknselsls og tilbundsgende undersgelse af disse sager kan positivt adskille denne Kommission fra dens forgnger .
Kommissionen br desuden undersge nje , hvordan den behandler de medarbejdere , hvis civilcourage i forbindelse med hndteringen af uregelmssigheder jeg kun kan udtrykke min absolutte hjagtelse for .
<P>
Trods utallige svulstige hensigtserklringer er der endnu ikke sket nogen virkelig ny begyndelse .
Kommissr Kinnocks reformpapir , som i hvert fald af omfang er tungtvejende , fr samtlige alarmklokker til at ringe netop p revisionsomrdet .
En decentralisering m ikke de facto fre til , at den interne revision bliver helt afskaffet .
Tvrtimod skal man srge for , at reformen koncentrerer sig om det vsentlige , og princippet om , at kvalitet kommer fr kvantitet , glder stadig .
<P>
Mit facit lyder : " Der er udvekslet ord nok , lad mig nu endelig se handling .
Mens I udfrdiger komplimenter , kan der ske noget nyttigt " .
Som De kan se , har gode gamle Goethe ogs fundet de rette ord til denne situation .
Jeg ser sledes beslutningsforslaget som en chance for Kommissionen til at retfrdiggre den tillid , som Parlamentet viste den og dens formand ved indsttelsen i september sidste r , og som det har gentaget med beslutningen om at give decharge for regnskabsret 1997 .
<P>
Med forslaget skal der ogs sendes et tydeligt signal til Kommissionens formand , som desvrre ikke er til stede , om Parlamentets sttte , hverken mere eller mindre .
Jeg vil sige til formanden : Udnyt denne chance , og gr brug af Deres direktivkompetence , hvis det er ndvendigt !
<SPEAKER ID=16 NAME="Rhle">
Hr. formand , kre kolleger , vi str over for vanskelige beslutninger i denne uge .
Kontrollen med den udvende myndighed er en af Parlamentets centrale rettigheder , og budgetkontrollen er det helt centrale element .
Det er imidlertid vanskeligt at give decharge for et budget , som ligger to r tilbage , og som - hvilket er endnu mere problematisk - ikke er den nuvrende Kommissions ansvar , men dens forgngers , en Kommission , som mtte g af , fordi den ikke varetog dette ansvar godt nok .
<P>
Det afgrende for os mtte derfor blive det centrale sprgsml om , hvordan det str til i dag under den nye Kommission med hndteringen af ansvaret .
Et godt eksempel p det er efter min mening dechargen for Udviklingsfonden .
Vores udvalg havde fortrolige informationer om drlig forvaltning , om uregelmssigheder lige til mistanke om korruption .
Som svar p vores sprgsml fik vi i lang tid kun utilstrkkelige informationer .
Derfor besluttede udvalgets flertal at udstte dechargen for at f flere informationer .
<P>
Nu er der imidlertid gldeligt nyt .
Sammen med reprsentanterne for Kommissionen og Parlamentets udviklingsudvalg opstillede vi i gr en handlingsplan , som kan gennemfres inden den 15. maj .
Jeg kan derfor korrigere min betnkning p dette omrde , det vil sige , vi erstatter min betnkning med denne konkrete handlingsplan og foreslr at udstte dechargen til den 15. maj , for s at give decharge den 15. maj efter Kommissionens rapport om handlingsplanen .
Jeg tror , at denne udvikling meget tydeligt viser , i hvilken retning det skal g .
Kommissionen og Parlamentet m samarbejde , m tilvejebringe strre gennemsigtighed med hensyn til budgettet og med hensyn til gennemfrelsen af budgettet .
<P>
Jeg m desvrre meddele endnu en udsttelse i min betnkning , som vedrrer konomi- og Socialudvalget .
Der er atter problemer i konomi- og Socialudvalget i sprgsmlet om afregning af rejseudgifter og udgifter .
Udvalget har ladet over 15 mneder g , fr det sendte informationer om begrundede tilflde af mistanke om korruption videre til OLAF .
Dechargen m derfor udsttes , indtil resultaterne af OLAF ' s undersgelse foreligger .
<P>
Der er endnu et problem i konomi- og Socialudvalget , hvad angr bygninger .
Vi betaler stadig leje for bygningerne Ardenne og Ravenstein .
Vi betaler desuden leje for Belliard-bygningen , og Parlamentet skal betale den nye parlamentsbygning , det vil sige , at de europiske skatteydere i jeblikket skal betale leje for tre bygninger .
Vi vil lgge pres p for at opn , at konomi- og Socialudvalget samt Regionsudvalget s hurtigt som muligt kan flytte over i Belliard-bygningen .
Vi har imidlertid ikke foreslet udsttelse p dette omrde , men hber p , at der opns en tilfredsstillende lsning , s vi i budgettet for 1999 ogs kan give decharge for bygningerne og ikke behver mere pres her .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne netop om bygningerne sige , at der p europisk niveau er behov for en bedre forvaltning .
Der er lignende problemer hos EF-Domstolen .
Her findes der en srlig rapport fra Revisionsretten , som vil f virkning i forbindelse med dechargen for 1999 .
Jeg vil som ordfrer foresl , at der i forbindelse med forvaltning af bygninger og lejer etableres et bedre samarbejde mellem de forskellige institutioner p europisk niveau , at vi lrer af hinandens fejl , s vi ogs p dette omrde kan opn en ansvarsbevidst omgang med midlerne over for de europiske skatteydere .
Netop som nyt medlem mener jeg , at jeg er ndt til at gre opmrksom p , at der absolut er mangler p dette omrde .
<P>
Da jeg ikke har megen tid , vil jeg prsentere resten af min betnkning meget sammenpresset og meget koncentreret .
Vi kan foresl decharge til EF-Domstolen og decharge til Revisionsretten .
Begge institutioner har svaret meget tilfredsstillende p de kritiske bemrkninger i min betnkning , og derfor mener vi , at vores sprgsml , vores anmrkninger , er blevet besvaret rettidigt og fyldestgrende .
Vi kan ligeledes foresl decharge til agenturet i Dublin og agenturet i Thessaloniki .
Vi nsker imidlertid , at den kontradiktoriske procedure i forbindelse med agenturerne bliver afkortet i fremtiden .
Vi hilser det velkommen , at agenturerne har besluttet at foretage en evaluering , og forventer , at denne evaluering bliver fremlagt inden december 2000 .
<P>
Alt i alt vil jeg som nyt medlem endnu en gang fastholde , at jeg mener , at udarbejdelsen af dechargen for 1998 var et vigtigt skridt fremad for atter at styrke skatteydernes tillid til de europiske institutioner .
<SPEAKER ID=17 NAME="Kuhne">
Hr. formand , mine damer og herrer , i de sidste dage , kort fr debatten om denne betnkning , er der i nogle presseorganer blevet vakt det indtryk , at vi skulle gres opmrksom p vores egne institutioners mangler udefra , at Parlamentet arbejdede med to forskellige mlestokke ved p den ene side at kritisere Kommissionen skarpt , mens det p den anden side lukkede jnene for sine egne mangler .
<P>
Jeg vil gerne fortlle , at ingen af de to ting er tilfldet , og det vil jeg sige meget tydeligt .
Mit udkast til betnkning forel for udvalget p alle sprog den 10. februar i r , og samtlige mangler , som pressen har berettet om , f.eks. i European Voice for ca . 10 dage siden , er allerede nvnt bent og kritisk i denne betnkning .
Der har ikke fundet nogen hvidvaskning sted .
I denne betnkning , som foreligger for Parlamentet i dag , findes der foruden beskrivelsen af manglerne ogs klare plg til Parlamentets forvaltning , inklusive tidsfrister , som gr det klart , hvad der skal gres for at overvinde disse mangler .
<P>
Vi behver heller ikke i modstning til dechargeproceduren i Kommissionen at beklage , at der er visse dokumenter , vi ikke har fet .
Nogle har vi mske fet lidt sent , men vi har fet dem alle sammen .
Ogs det er en forskel i forhold til dechargeproceduren .
Ganske vist har vi som Parlament sikkert ogs drlig forvaltning p visse omrder , som skal kritiseres og undersges , men vi har ingen gamle synder , som f.eks. svindelsager , som skal opklares .
<P>
Jeg siger dette for at understrege en vigtig forskel , fordi medierne fra interesserede personers side er blevet " fodret " med , at Parlamentet - hvis det anvendte samme mlestok - egentlig mtte n frem til samme resultat og ikke p den ene side kunne udstte dechargen til Kommissionen og p den anden side vre indstillet p at give sig selv decharge .
Jeg gr ind for at anvende samme mlestok , men samme mlestok behver ikke fre til samme resultat .
Vi br ikke stille os op som havenisser med blikket strategisk rettet mod det fjerne og sige , at nu m vi bukke ydmygt for dem , som har vakt det indtryk , at vi skulle klde os i sk og aske bare for at f vores beslutning om at udstte dechargen til Kommissionen til at se mere trovrdig ud .
Hvis vi gr det , kan jeg forsikre Dem om , at De p torsdag senest en halv time efter afstemningerne i Bruxelles helt til Strasbourg vil kunne hre champagnepropperne springe i visse kontorer i Bruxelles , hvor visse personer vil vre tilfredse , hvis Parlamentet indholdsmssigt gr sin egen decharge til en afhngig variabel af Kommissionens decharge .
Hvis vi gr det , behver ingen Kommission i de nste 20 r at vre bange for Parlamentets dechargeprocedure , hjst for dets ndeslse opportunisme !
<P>
Nu kommer jeg til sprgsmlet om , hvad det er for mangler , vi skal undersge .
Vi skal f.eks. undersge den tendens , at der er sket en voldsom stigning i antallet af direkte kontrakter i forhold til offentlige licitationer .
Det har hovedsagelig noget med indretningen af denne bygning at gre .
Det er heller ikke en metode , som i sig selv er ulovlig . Det ville vre forkert at tro det .
Vi m imidlertid insistere p , at denne tendens skal vendes af hensyn til en sober administrationskultur .
Der m ikke ske det , at denne metode med direkte kontrakter bliver den dominerende metode .
Det ville i lngden betyde , at vi accepterer stigende udgifter i forbindelse med ordrerne uden at kunne kontrollere , om ikke det kan fs billigere . Derfor m denne trend ndres .
<P>
Det andet punkt er , at vi som Parlament i de sidste r har tabt flere retssager om personalesprgsml ved EF-Domstolen , og Domstolens tale er barsk og tydelig .
Der tales klart om , at man benlyst har brudt sine egne , offentligt tilgngelige procedurer for besttelsen af visse stillinger for at f bestemte personer ind i disse stillinger .
Vi m som Parlament og som medlemmer srge for , at den slags ikke fr plads i vores egen institution . Vi m srge for , at vores medarbejderes motivation bevares , at de kan vre sikre p , at forfremmelser og stillingsbesttelser sker efter fortjeneste og kvalifikationer og ikke efter nepotisme .
<P>
Et andet punkt , som er vigtigt , er sprgsmlet om bygningerne , det er blevet omtalt .
Vi har konstateret , at vi som Parlament befinder os i en yderst vanskelig situation , som vi isr kan takke Rdet for , som finansierer sin egen bygning af budgettets obligatoriske udgifter og har forbudt Parlamentet at lave en direkte finansiering .
<P>
Jeg er modstander af - det siger jeg helt klart trods alle de vanskeligheder , vi skal overvinde - at sende endnu en ske chokolade til Rdet i dets bygning , som vi s oven i kbet binder en sljfe om , og sige javel , vi vedkender os , at alle procedurerne er juridisk problematiske .
Vi har sgar diskuteret dem udfrligt .
Vi har fet en hel masse dokumenter om det .
Jeg siger , at de , som stadig har problemer , kan g til EF-Domstolen og f det afgjort dr , men de skal ikke i stedet gre Parlamentet til et erstatningsjuridisk seminar , og de skal overveje politisk , hvilken betydning det har , hvis vi ogs giver Rdet denne godbid .
<P>
Inventaret er blevet omtalt .
Hr . Seppnen omtalte det i gr .
I selve betnkningen nvnes de vanskeligheder , der er dukket op , det store omfang af forsvundne - jeg siger tydeligt stjlne - genstande .
I mellemtiden har vi gud ske lov fet et elektronisk inventarsystem i Parlamentet .
Vi forventer , at vi fr oplysning om , hvordan dette elektroniske system fungerer .
<P>
Lad mig vende tilbage til mlestokkene og resultaterne .
Hvis Parlamentets flertal ikke trffer afgrelse af rsager , som har noget med denne betnkning at gre , men af rsager , som har noget at gre med , at visse grupper har en mere blakket samvittighed end andre , hvad angr omgangen med deres gruppemidler og omgangen med partifinansieringen , hvis alts et flertal benytter denne betnkning som kastebold , s vil vi som Parlament selv komme i en situation , hvor vi allerede i nste uge m sprge os selv , hvilken fremtid en dechargeprocedure for Kommissionen og Parlamentet egentlig har , som udelukkende er en kastebold for partipolitiske manipulationer og manvrer .
Den situation nsker jeg ikke Parlamentet i !
<SPEAKER ID=18 NAME="Mulder">
Hr. formand , den decharge , som vi drfter i dag med hensyn til landbruget , vedrrer rene 1993 , 1994 og 1995 , og De sprger utvivlsomt Dem selv , hvorfor vi er s sent p den .
Grunden er , at vi har udsat dechargen for 1992 lnge , fordi vi havde stillet bestemte krav til Kommissionen , og de var indtil sidste r endnu ikke opfyldt .
Vi er glade for , at det imidlertid er sket .
Hvilke krav stillede Parlamentet ?
<P>
For det frste skulle der oprettes 15 ekstra stillinger i kontrolafdelingen for landbruget , og de finansielle ndringer , hvis der skulle g noget galt med landbrugsudgifterne , mtte maksimalt forhjes fra 10 % til 25 % .
Det er i mellemtiden sket . Det vrdstter vi .
Det bekymrer stadigvk Parlamentet , at stillingerne endnu ikke er besat , og at det er meget vanskeligt .
<P>
Generelt kan vi med henblik p landbruget fastsl , at fejlprocenten ligger under budgettets generelle fejlprocent .
Som allerede nvnt ligger den generelt p 5 % , og for landbruget er den 3 % , s det gr den rigtige vej .
Det skyldes mske til dels , at landbrugspolitikken har ndret sig i lbet af rene .
Jeg mener , at det er nemmere at kontrollere en indkomstpolitik end en prispolitik .
Der er i mellemtiden opstet strre udgifter til distriktsudvikling , men det vender jeg tilbage til senere .
<P>
Europas indtgter krver ogs srlig opmrksomhed .
EU ' s egne midler falder , men er stadigvk en vigtigt indtgtskilde , og det er i mellemtiden aftalt , at bestemte medlemsstater m beholde 25 % .
Det m give Kommissionen endnu mere grund til grundigere at kontrollere , at EU modtager alle de penge , som det har krav p .
<P>
Hvad slr Budgetkontroludvalget isr til lyd for ?
For det frste mener vi , at Kommissionen hurtigt skal srge for , at fejlprocenten bliver endnu lavere , end den er nu .
Jeg mener , at vi i lbet af f r skal have en fejlprocent p 1 % .
En mde at opn det p er at faststte en plidelighedsgrad , et overslag , pr. sektor .
Det er noget , som Kommissionen selv skal gre .
Hvad er fejlprocenten i mlkesektoren , i mejerisektoren , i kornsektoren osv .
? Derved opstr en sund rivalitet mellem tjenesterne .
Alle vil vre bedre end de andre , og landbruget kan lbe med ren i forhold til de andre dele af budgettet .
<P>
Vi har i mange r drftet et integreret forvaltnings- og kontrolsystem for landbruget , og der er stadigvk lande , som endnu ikke kan opfylde dette .
Det skal have en ende .
Vi medtog i beslutningen , at Kommissionen fr to r til at lse dette problem , og man har forsikret mig om , at det er muligt .
<P>
En del af landbrugsbudgettet kontrolleres , men kan ikke kontrolleres p samme mde som garantiudgifterne , og det er landbrugets orienteringsafdeling .
Vi mener , at Kommissionen skal indgive forslag om ogs at anvende systemet for finansielle ndringer i strukturudgifterne for landbruget .
Et andet problem for Kommissionen er , og heri stttes vi af Revisionsretten , at der stadigvk begs store fejl i systemet om eksportrestitutioner .
<P>
Budgetudvalgets konklusion er alts at give decharge .
Der er stadigvk enkelte problemer . Et af problemerne er , og det har jeg allerede nvnt , eksportrestitutionerne .
Vi forventer en rapport herom .
Vi forventer ogs en rapport fra OLAF om svindelen med sttten til hr i bestemte lande og isr i Spanien .
Til sidst , og det vender jeg sandsynligvis tilbage til , venter vi p rapporten fra Revisionsretten om Flchard-affren .
Nr disse tre ting er ordnet , kan vi give Kommissionen decharge .
<P>
Der er endnu et punkt .
Siden 1995 er der med henblik p landbrugsudgifterne et forligsudvalg .
Hvis medlemsstaterne og Kommissionen er uenige om de finansielle ndringer , som skal gennemfres , er der et formidlingsorgan .
Indtil nu er vi ikke overbeviste om , at dette formidlingsorgans arbejde er nyttigt .
Kommissionen har lovet at evalurere det .
Vi afventer det i spnding , for vi vil nedstte antallet af retssager ved Domstolen i Luxembourg meget .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , Amsterdam-traktaten har i betragteligt omfang styrket beskyttelsen af EU ' s finansielle interesser ved i den nye artikel 280 at omformulere og uddybe Maastricht-traktatens bestemmelser .
Ud over det princip , som blev indfrt med Maastricht-traktaten , om , at medlemsstaterne skal trffe samme foranstaltninger , som de trffer for at bekmpe svig , der skader deres egne finansielle interesser , har Amsterdam-traktaten indfrt to nye elementer , nemlig , at Europa-Parlamentet har fet medbestemmelsesret , og at beskyttelsen af Fllesskabets finansielle interesser skal vre effektiv og ensartet .
Amsterdam-traktatens ikrafttrden betyder sledes gennemfrelsen af princippet om ligestilling af alle borgere og om , at alle handlinger skal behandles juridisk ens i relation til beskyttelsen af de finansielle interesser .
<P>
Hr. formand , vi skal nu tage stilling til den frste lovgivningsbeslutning mod svig og andre uregelmssigheder efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden .
Der er tale om en ndring af en forordning , der tager sigte p at forhindre svig og andre uregelmssigheder inden for den flles landbrugspolitik .
Den flles landbrugspolitik har vret oppe p hele 87 % af Fllesskabets udgifter i 1970 , og dens andel er langsomt faldet i lbet af de seneste tre rtier til ca .
45 % af Fllesskabets udgifter i dag . Det er derfor forsteligt , at lovgivningen mod svig har udviklet sig p selvstndig vis inden for den flles landbrugspolitik og ikke i form af generelle regler for hele budgettet .
I stedet for at foreg fra den til formlet oprettede afdeling , UCLAF , blev bekmpelsen af svig i landbruget frt fra Generaldirektoratet for Landbrug selv .
I dag , hvor Amsterdam-traktaten er i kraft , er denne situation ikke mere acceptabel .
Vi kan ikke tillade , at beskyttelsen af Fllesskabets finansielle interesser stadig skal foreg p grundlag af spredt , usammenhngende og selvmodsigende lovgivning , der behandler de forskellige skadevoldende handlinger over for Fllesskabets finansielle interesser afhngigt af den konkrete udgift , som de vedrrer , og ikke i overensstemmelse med ensartede principper .
<P>
Hvad angr beskyttelsen af de finansielle interesser , m vi gre op med de vandttte rum mellem Fllesskabets forskellige udgiftsomrder og sikre , at der glder den samme standard for alle .
At reformere Kommissionen m ikke blive ved med at best i fremsttelse af tomme klicher og metafysisk diskussion om fordele og ulemper ved forskellige kontrolmodeller ex ante og ex post og om decentralisering , men i stedet g ud p beslutsomt at gre op med bureaukratiske len og loger .
<P>
Af denne grund foreslr vi , at Parlamentet anmoder om , at retsgrundlaget for forordning om forhindring af svig og uregelmssigheder ndres fra artikel 37 til artikel 280 .
Ligesom Kommissionen og alle de europiske institutioner er net til accept og forstelse af , at kampen mod svig skulle fres effektivt og ensartet p alle omrder , og derfor har givet OLAF myndighed hertil , drejer det sig nu for Kommissionen om at acceptere , at ogs lovgivningen om forhindring af svig og uregelmssigheder bliver til p en effektiv og ensartet mde i nje overensstemmelse med Amsterdam-traktatens bestemmelser .
Vi er overbevist om , at Kommissionen vil ende med at vre helt enig i dette princip .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Hr. formand , min betnkning drejer sig om Det Europiske Kul- og Stlfllesskab , og hvordan det passer sammen med fru Stauners betnkning og denne decharge .
<P>
Vi har besluttet at give decharge p tre betingelser , og de er klart formuleret .
Vi hber , at de berrte senest den 15. august vil give os de oplysninger , vi anmoder om .
Det , jeg finder besynderligt , er , at 2 milliarder euro bliver forvaltet af dette relikt - det sidste , der er tilovers af Det Europiske Kul- og Stlfllesskab , der naturligvis historisk set har haft stor betydning , men ikke har det mere .
Det er ved at blive afviklet , og det er bemrkelsesvrdigt , at et sdant instrument fortsat har et sdant budget og et personale p 145 .
Jeg mener , at dette instrument br afvikles s hurtigt som muligt og s mske inkorporeres i en reformeret Europisk Investeringsbank ; en Europisk Investeringsbank , der er gennemskuelig og ansvarlig .
Sdanne investeringer kan og skal foretages af professionelle banker og ikke af et lille foretagende som i jeblikket .
Antallet af ansatte i forhold til de belb , der investeres , er helt ude af proportioner .
Jeg hber , at dette kan afvikles hurtigt og inkorporeres enten i Den Europiske Investeringsbank eller Den Europiske Investeringsfond , for det vil vre en bedre mde at bruge pengene og ressourcerne p .
<P>
Det glder for social- og forskningsfonden , men disse ml kan ogs bedre ns af en bank , som vil bede andre banker om at forvalte investeringerne , s vi fr det strst mulige udbytte .
<P>
Jeg hber , at de tre betingelser , den betingede decharge og den forpligtelse , de berrte har til at tage fat p disse betingelser , vil blive taget alvorligt .
Alt for ofte er det tidligere sket , at vi har set , at der blev givet lfter , som ikke blev holdt .
S jeg hber at Europa-Parlamentet og Budgetkontroludvalget fr deres svar .
<P>
Jeg tror , det er alt , hvad jeg har brug for at sige .
P denne baggrund anbefaler jeg , at Europa-Parlamentet giver decharge .
<SPEAKER ID=21 NAME="Deprez">
Hr. formand , kre kolleger , som ordfrer for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender er det med en vis tilfredshed , at jeg kan meddele , at Revisionsretten inden for vores ansvarsomrde ikke har fremsat nogen kritik med hensyn til anvendelsen af bevillingerne for 1998 .
Jeg har i vrigt heller ikke modtaget nogen klager fra funktionrer .
Jeg har ikke kendskab til nogen kritiske artikler fra journalister eller til en undersgelse fra OLAF , og jeg har for mit vedkommende ikke opdaget nogen alvorlige tilflde af drlig forvaltning , svig eller bedrageri i vores sektor .
Kort sagt , hvad angr vores udvalgs omrde , er der intet , der taler imod at give decharge til Kommissionen .
<P>
Men hvis jeg skal udtale mig personligt og mere generelt , vil jeg gerne sige , at jeg sttter konklusionerne i fru Stauners betnkning , der sigter mod at udskyde dechargen til Kommissionen for regnskabsret 1998 .
Den vigtigste borgerret er , at borgernes penge anvendes og forvaltes korrekt , og s lnge dette ikke er klart fastslet , kan dechargen ikke gives .
Dog vil jeg gerne komme med to bemrkninger .
Man m ikke forveksle bekmpelsen af drlig forvaltning , uregelmssigheder og svig med et politisk hvntogt eller angreb , hvor man gr efter personen .
Vi m i denne forbindelse undg at starte et politisk hvntogt mellem Unionens store institutioner .
<P>
Den anden bemrkning er , at man efter min mening skal vre lige s streng over for sig selv , som man er det over for andre , og jeg er i denne forbindelse bekymret over de konsekvenser - som jeg anser for meget farlige - der kan blive resultatet af at udskyde dechargen til Kommissionen p den ene side , mens Parlamentet p den anden side giver sig selv decharge - p trods af de erkendte forvaltningsproblemer - og mens de politiske grupper pudser glorien i forbindelse med deres egen forvaltning .
Jeg mener personligt , at vi skal indtage en mere kritisk holdning over for os selv .
<SPEAKER ID=22 NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , udgifterne til forskning udgr nsten to tredjedele af budgettet for intern politik .
Industriudvalget mener derfor , at det er ndvendigt , at Revisionsretten gennemfrer en grundig undersgelse af lovligheden og retmssigheden af betalinger p forskningsomrdet .
Industriudvalget beklager , at der er fejl ved en tredjedel af betalingerne .
<P>
Kommissionen betalte for det meste for meget , fordi de begunstigede havde deklareret ikketilskudsberrettigede udgifter .
Kommissionens tjenesters utilstrkkelige kontrol og mangelen p kontraktmssige bder for for hje deklarationer har desuden frt til forstlig overfakturering for nsten to tredjedele af betalingerne .
Hvad gr kommissren ved det ?
Er Kommissionen nogensinde get rettens vej ?
Eller har den til hensigt at gre det ?
Det vil jeg gerne have svar p .
<P>
Succesen og nytten af forskningsprogrammerne er ubestridelig .
Men en hensigtsmssig gennemfrelse krver en forbedring af de forskellige generaldirektoraters forvaltning , koordination og kontrol .
<P>
Industriudvalget anser det endvidere for vigtigt , at opgaverne vedrrende den finansielle forvaltning gennemfres af embedsmnd , som skal st til ansvar for deres arbejde over for institutionen .
Hvis der bruges penge fra Bruxelles , skal ansvaret ligge i Bruxelles og ikke hos eksterne tjenesteydere .
P de betingelser giver vi decharge .
<SPEAKER ID=23 NAME="Koch">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , mit hjerte er splittet !
P den ene side vil jeg gerne og br vel ogs p vegne af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme anbefale decharge til Kommissionen p grund af den tilfredsstillende procentuelle udnyttelsesgrad af de budgetposter , som angr os , og det trods talrige kritiske anmrkninger .
P den anden side kan jeg egentlig ikke anbefale dechargen p grund af uopklarede hndelser i Kommissionen , som har frt til en eksistenstruende belastning for regionale projekter , og som jeg som reprsentant for min hjemlige region har kmpet i mnedsvis for at f opklaret .
<P>
Det er for lidt , nr den nuvrende Kommission anerkender den gamle Kommissions fejl , men ikke finder lsninger .
Men den slags personlige erfaringer hrer vel ikke hjemme her .
Lad mig i stedet som reprsentant og ordfrer for udtalelsen fra REGI-udvalget pege p flgende kendsgerninger , som vi finder kritisable .
<P>
For det frste er der stadig nogle initiativer fra fr 1989 , som stadig er uafsluttede .
For det andet vedrrer de uregelmssigheder , som Revisionsretten har konstateret , isr fejl i forbindelse med dokumentationen for de udgifter , som medlemsstaterne er ansvarlige for .
Her er Kommissionen til en vis grad medskyldig , fordi den skulle have udstedt klare regler for tilskud og tilskudsberettigelse .
For det tredje Kommissionens forsinkede betalinger , som gr vores borgere usikre og til dels ruinerer dem , og som skyldes enten fejltagelser eller ineffektive bureaukratiske strukturer og slringsmanvrer eller likviditetsproblemer som flge af Rdets nedskring af betalingsbevillingerne .
<P>
En midlertidig udskydelse af dechargen , som er knyttet til betingelser , sdan som fru Stauner krver , m hilses velkommen .
Personligt nsker jeg mig fremover bedre muligheder for en kvalitativ kontrol af anvendelsen af EU ' s budgetmidler , og det skal ske p stedet !
<SPEAKER ID=24 NAME="van den Berg">
Hr. formand , Udvalget om Udvikling og Samarbejde har vret meget kritisk i dets bedmmelse af , hvad der er sket med udgifterne i 1998 vedrrende udviklingssamarbejdet .
Vi har omsat kritikken i en rkke meget konkrete sprgsml , svar og forslag for at opn en drastisk ndring af den politik , som fres i dag og i det kommende r .
Til vores tilfredshed str vi over for en drastisk reform af udviklingspolitikken .
En politik , som den blev frt i 1998 af Europa som en af de strste spillere i verden p dette omrde , havde egentlig intet klart fokus p fattigdommen , ingen klare , resultatorienterede mlstninger og kunne derfor vanskeligt evalueres med henblik p , om vi havde opnet noget .
<P>
De aftaler , som vi nu har lavet , handler om , at det samlede budget skal inddeles p ny i en rkke klare sektorer i overensstemmelse med internationale aftaler om bekmpelse af fattigdom , og at Parlamentet derfor rligt skal modtage en rsberetning om resultaterne i de forskellige sektorer .
Endvidere er man blevet enig om , at der skal faststtes klare mlstninger i sektorerne , og at isr sundhedspleje og folkeskoleundervisning som en del af den sociale udvikling skal forstrkes vsentligt i disse mlstninger .
Og det skal ikke begrnses til enten Parlamentets budget eller EUF ' s budget , men det samlede budget .
Det frer os ogs hen til nsket og aftalen om , at EUF , selv om det kun er i tal , i det mindste skal medtages i budget 2001 , s Parlamentet kan se , hvad pengene bruges til .
For det drejer sig for skatteyderne i Europa om et meget stort belb , som de forventer bruges til bekmpelse af fattigdom .
Hvis man imidlertid ser p det , der sker , drejer det sig ofte ikke om et barn , der gr i skole , eller fdevarer , som bedre kan dyrkes lokalt , men om ting , der tit har mere at gre med vores konomiske interesser , de europiske medlemsstaters , end med fattigdommen i de pgldende lande .
Det kan naturligvis i kontroludtryk mske alt sammen findes p de forskellige konti , men indholdsmssigt er det ikke korrekt .
Fokusering p fattigdommen er meget vigtig for virkelig at f noget for pengene .
<P>
Vi hber , at vi med den nye medtagelse af EUF i budget 2001 , selv om vi formelt ikke har nogen budgetbefjelse dr , kan fre en mere resultatorienteret politik ved at kategorisere i klare sektorer .
S kommer jeg til personalesprgsmlet .
Mange af manglerne , penge der ikke bruges , forpligtelsesbevillinger , hvor 80 % ikke altid anvendes , har noget at gre med en organisationstype , som ikke er god , for lidt decentralisering i de forskellige lande , med en type regler , som kontrollerer for lidt bagefter og giver for meget bureaukrati p forhnd .
En omfattende reform er derfor meget ndvendig p dette punkt .
Udvalget om Udvikling og Samarbejde har fuld tiltro til , at det kan opns med aftalerne med Kommissionen .
Gennem den aftale , som vi har indget med Budgetkontroludvalget , forventer jeg ogs , at handlingsplanen den 15. maj hjlper Parlamentet med at sl ind p en ny vej sammen med Kommissionen .
Jeg vil ogs understrege tilliden til Kommissionen og alle dens kommissrer .
<SPEAKER ID=25 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er anden gang i r , vi debatterer decharge til Kommissionen for regnskaberne for et tidligere regnskabsr .
For to en halv mned siden gav De Kommissionen decharge for regnskabsret 1997 , og De knyttede denne decharge sammen med mange og meget vidtrkkende opfordringer til Kommissionen , som udgjorde en meget strk impuls og spore for Kommissionens reform , og som er indget i Kommissionens hvidbog .
Jeg vil gerne p Kommissionens vegne endnu en gang sige tak , isr til den davrende ordfrer , fru van der Laan , og i denne forbindelse ogs til reformordfreren , hr. van Hulten .
<P>
I dag er det dechargen for regnskabsret 1998 , der skal debatteres .
Parlamentet har i henhold til den europiske traktat pligt til til dette forml at kontrollere regnskabsaflggelsen og balancerne samt Revisionsrettens rsberetning sammen med svarene fra de enkelte kontrollerede organer .
Revisionsretten har i sin rapport for regnskabsret 1998 , som blev fremlagt i oktober sidste r , givet Kommissionen en revisionserklring for indkomstomrdet samt for hndteringen af forpligtelsesbevillingerne .
<P>
Revisionsretten har ikke givet Kommissionen en revisionserklring for de gennemfrte betalingers lovlighed og rigtighed .
Revisionsretten mener , at den konstaterede fejl- eller mangelprocent er for hj .
Jeg er som budgetkommissr fuldt ud enig i , at manglerne i gennemfrelsen af budgettet p nogle omrder ganske enkelt er uacceptable .
Det er rsagen til , at jeg sammen med mine afdelinger straks har taget initiativ til at udarbejde en handlingsplan , hvor der sektor for sektor anfres konkrete initiativer p grundlag af en konkret tidsplan for at nedbringe antallet af fundne fejl .
<P>
Nsten 90 % af de fejl , som Revisionsretten har fundet eller beregnet , vedrrer medlemsstaterne .
Langt den strste del af betalingerne fra EU-budgettet foretages jo ikke direkte af administrationen i Bruxelles , men af administrative enheder i medlemsstaterne .
Denne decentralitet i gennemfrelsen af budgettet har mange fordele , men den krver p den anden side naturligvis et meget godt og tt samarbejde .
<P>
Hr . Kuhne har som ordfrer for initiativerne i forbindelse med SEM 2000 og den decentraliserede forvaltning beskftiget sig udfrligt med disse sprgsml , og jeg takker for hans arbejde p dette omrde .
Rdet har i sin debat om dechargen for 1998 - Rdet har anbefalet decharge til Kommissionen - inddraget sprgsmlene om shared management , og det blev foreslet , at medlemsstaterne mske selv skulle stte sig et ml for nedbringelse af fejl i forbindelse med gennemfrelsen af EU-midler - et meget interessant forslag .
<P>
Kommissionen vil intensivere sine anstrengelser for p sin side at formulere finansordningerne til administrationerne i medlemsstaterne , s de bliver nemmere at hndtere , og at stille rd og informationer til rdighed , isr om kontrolsystemerne , eller , hvis det bliver ndvendigt , at benytte finansielle korrektioner som en pekunir lftestang i forbindelse med udbetalingerne til medlemsstaterne , som det sker p landbrugsomrdet .
At fejlprocenten inden for landbrugsudgifterne f.eks. ligger langt under fejlprocenten for strukturfondene , skyldes mske bl.a. dette instrument med finansielle korrektioner .
Det vil min kollega Franz Fischler komme nrmere ind p om et jeblik , men jeg vil her gerne takke hr . Casaca for hans betnkning og udtrykke min store respekt for hr .
Mulder for hans betnkning .
<P>
Revisionsretten havde ingen kritiske bemrkninger til budgettet for Det Europiske Kul- og Stlfllesskab , og jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Khanbhai , for hans betnkning , som han lige har prsenteret .
Revisionsretten har ogs givet en revisionserklring for gennemfrelsen af budgettet for Den Europiske Udviklingsfond , men kom dog med kritiske bemrkninger .
Alt i alt er der for fonden konstateret et markant fald i fejlprocenten i forhold til de tidligere r .
<P>
Det fr imidlertid p ingen mde Kommissionen til at forfalde til selvtilfredshed .
Tvrtimod vil Kommissionen , nr det glder dette finansieringsinstrument , som jo er meget vigtigt for udviklingspolitikken , n mere tilfredsstillende resultater , og dette glder isr sprgsmlet om stttens hurtighed .
De omtalte det , hr. van den Berg .
Det er ogs et anliggende for ordfreren for denne betnkning , og jeg vil gerne takke Dem , fru Rhle , for Deres vilje til at optage argumenter fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde og fra Kommissionen i Deres betnkning og foresl en handlingsplan , og ogs p dette sted takke for hr . Blaks forarbejder p dette omrde .
<P>
I hjere grad , end det er tilfldet i medlemsstaterne , er der i Den Europiske Union overlapninger mellem lovgivningsbefjelser , budgetbefjelser og kontrolbefjelser i de enkelte institutioner .
Derfor er samarbejde et must , hvis den europiske politik skal fungere , og en forudstning er en klar og plidelig rollefordeling .
Derfor er de aktuelle samtaler og forhandlinger mellem Parlamentet og Kommissionen om den aftale , som ogs omfatter sprgsmlet om adgang til og omgangen med fortrolige informationer , yderst vigtig .
I denne forbindelse har formanden for Budgetkontroludvalget , fru Theato , en meget ansvarsfuld rolle .
Det er i vores alle sammens interesse , at disse forhandlinger forhbentlig snart bliver afsluttet med et resultat , som gr det muligt at opn en god politik og et godt samarbejde netop om s vigtige sprgsml som dechargen .
<P>
Kommissionen har forpligtet sig til gennemsigtighed og benhed . Det er ikke bare en floskel for Kommissionen .
Derfor har jeg i forbindelse med dechargeproceduren overgivet alle de fortrolige revisionsrapporter , som man har bedt om , til Budgetkontroludvalget eller dets ordfrer . Derfor har Kommissionen ogs svaret udfrligt p sprgeskemaer , selv om dette afviger fra den hidtidige praksis i rapporteringen .
<P>
Kommissionen har intet at skjule , og denne Kommission betragter det som sin pligt at yde Parlamentet fuld sttte til at opfylde sine pligter .
Vi har imidlertid brug for en procedure , som sikrer fortrolige informationer og isr det retsstatslige princip , som udelukker , at personer dmmes p forhnd .
Det m ogs glde for Kommissionens personale , ligesom det glder for personalet i de andre europiske institutioner og for alle borgere .
<P>
I den betnkning , som Budgetkontroludvalget har vedtaget , opfordres Kommissionen til inden den 15. maj at besvare forskellige sprgsml eller trffe direkte foranstaltninger .
Jeg vil gerne takke Budgetkontroludvalget for denne beslutning og ogs for det tidspres , som det kder den sammen med .
En del af punkterne drejer sig om skaldt gamle sager , det vil sige tilflde af uregelmssigheder eller mistanke om svindel fra tidligere r .
<P>
Jeg vil p dette sted gerne sige helt klart , at Kommissionen gr alt , hvad der ligger inden for dens handlingskompetence , for at bekmpe svindel , og det retter sig ikke kun mod fremtiden , men ogs mod opklaring af sager , som ligger tilbage i tiden .
Denne Kommission er ikke bange for nogen form for afslringer .
Det har Kommissionen bevist derved , at der i den skaldte Cresson- / Barthelot-sag blev udleveret dokumenter til domstolene , at der blev indledt disciplinre procedurer , at immuniteten for et tidligere medlem af Kommissionen blev ophvet , at undersgelsesdommeren naturligvis fik adgang til Kommissionens lokaler , og at Kommissionen krvede de udbetalte EU-midler betalt tilbage .
<P>
Men jeg gentager , at for Kommissionen glder princippet om retsstatslighed , det vil sige , at den naturligvis ikke kan pvirke sager ved domstolene , heller ikke selv om det er utilfredsstillende , at der f.eks. i ECHO-sagen endnu ikke er sket noget fra de domstoles side , som fik overdraget sagen for lnge siden .
Det betyder imidlertid ogs , at proportionalitetsprincippet ogs glder for Kommissionens krav i forbindelse med bder og krav om tilbagebetaling eller for medlemsstaternes krav om tilbagebetaling .
Det har EF-Domstolen prciseret endnu en gang med sin seneste dom for et par uger siden om halvering eller sgar ophvelse af bderne i sagen med cementkartellet .
<P>
Min kollega , Franz Fischler , vil om et jeblik komme nrmere ind p sprgsmlene om landbrugsbudgettet i forbindelse med dechargen .
Men jeg vil p dette sted ogs gerne sige , at jeg ikke betragter ethvert brev , som gr Kommissionen opmrksom p , at et bestemt initiativ fra Kommissionens side kan f et firma til at g konkurs , eller at der delgges arbejdspladser , som et ulovligt interventionsforsg , ligegyldigt om brevene kommer fra Parlamentet eller fra en medlemsstat , og ligegyldigt , om de kommer fra Frankrig , Irland eller Bayern .
<P>
Naturligvis skal disse afgrelser trffes efter klare retningslinjer og p en gennemsigtig mde , netop i de sager , hvor der er plads til et skn .
Jeg vil i forbindelse med finansforordningen arbejde for , at disse retningslinjer bliver klare .
Naturligvis vil Kommissionen nje tage til efterretning , hvad Revisionsretten anbefaler eller opklarer i forbindelse med revisionen af den skaldte Flchard-sag , og jeg kan kun sige , at jeg p min side er Revisionsretten meget taknemmelig for , at den har ptaget sig denne opgave .
<P>
Jeg kan ikke her komme nrmere ind p de enkelte punkter i vedtagelsen .
Kommissionen vil imidlertid straks orientere OLAF om Deres opfordring , og hvad angr den administrative undersgelse , har jeg taget skridt til opklaring .
<P>
I beslutningen presser De frst og fremmest p for at f nedbragt fejlprocenten i budgetgennemfrelsen .
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen virkelig fuldt og helt strber efter at n dette ml . Derfor har vi fremlagt handlingsplanen , hvor der er anfrt konkrete initiativer med konkrete tidspunkter .
Derfor omformulerer vi fuldstndig finansforordningen , og det vil jeg om kort tid orientere Parlamentet om .
Derfor styrkes Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig . Derfor har Kommissionen taget fat p reformen af hele den finansielle forvaltning med en styrkelse af ansvarligheden for alle , som har med de europiske skatteyderes penge at gre , med en forbedring af effektiviteten og med det klare ml at genvinde tilliden til de europiske institutioner .
<P>
Kommissionen vil gre alt for , at reformen skal blive en succes , og det ville vre godt , hvis alle europiske institutioner ville bne sig for sdanne reformer .
<SPEAKER ID=26 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil njes med at behandle den skaldte Mulder- og Casaca-betnkning .
Kre hr . Mulder , jeg vil gerne p Kommissionens vegne takke Dem for Deres betnkning om decharge for regnskabsafslutningen for EUGFL , Garantisektionen , for regnskabsret 1993 , 1994 og 1995 .
Betnkningens hovedlinje er , at der med regnskabet for de udgifter , som er finansieret af Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget , Garantisektionen , er ydet et godt stykke arbejde .
Det fremgr af de finansielle korrektioner i punkt 1 .
<P>
Det betragter jeg som en vis anerkendelse , men samtidig som en besked om at gre endnu mere fremover .
Jeg erklrer mig helt indforstet med punkt 4 .
Datoen april 2002 er ndvendig for at sikre , at det integrerede administrations- og kontrolsystem endelig fungerer fuldstndigt i alle medlemsstater .
Det er ogs en forudstning for , at vi kan nedstte fejlprocenten yderligere .
I forbindelse med opbygningen af en central database , som skal indeholde oplysninger om alle udbetalinger til de endelige modtagere , vil jeg gerne gre opmrksom p flgende : Interaktionen mellem den flles landbrugspolitik og de endelige modtagere krer i dag via de autoriserede udbetalende organer i medlemsstaterne .
De rder over alle oplysninger om alle endelige modtagere , som Kommissionens afdelinger selvflgelig ogs har ubegrnset adgang til .
Jeg vil imidlertid gerne understrege , at Kommissionen i og for sig ikke har brug for en central database for at udfre sine kontrolopgaver . Derfor synes jeg , det br overvejes , om man ikke skulle gennemfre en costbenefitanalyse i denne sag .
<P>
I jeblikket er man i frd med at undersge , om det er teknisk muligt at oprette en central database , som registrerer samtlige betalinger og dermed de endelige modtagere .
Selv om dette ikke er foreskrevet i loven , kunne det naturligvis lette mange procedurer , ikke kun for Kommissionen , men ogs for Revisionsretten eller OLAF .
Kommissionen er klar over , at det i denne forbindelse ogs spiller en rolle for Parlamentet , at man gerne vil kende navnene p dem , der modtager de strste stttebelb .
Her m jeg imidlertid gre opmrksom p , at det p grund af registerlovsbestemmelserne p unionsplan svel som p enkeltstatsligt niveau ikke er tilladt at offentliggre sdanne informationer , selv om det skulle vre teknisk muligt .
<P>
Med hensyn til personalet i regnskabsafdelingen kan jeg bekrfte , hr . Mulder , at det kun er de tre stillinger til de nye afdelingsledere , der skal offentliggres .
Indstillingsprocedurerne for de vrige seks poster vil blive afsluttet om kort tid , eller de er allerede afsluttet .
Den skaldte forligsinstans , der er nvnt i betnkningens punkt 16 , er et af de initiativer , der skal sikre , at bestrbelserne p at fremskynde proceduren ikke forringer kvaliteten af bilagsrevisionen .
Der er imidlertid kun tale om en rdgivende funktion . Det er i alle tilflde Kommissionen selv , der trffer afgrelse .
Jeg kan ogs forsikre Dem , at restitutionerne og sttteforanstaltningerne for hr og hamp bliver revideret meget samvittighedsfuldt .
Bl.a. er der for restitutionerne for regnskabsrene 1994 til 1998 foretaget korrektioner for i alt 249,8 millioner euro .
Men fr vi kan foretage flere korrektioner for de efterflgende regnskabsr , m vi gennemfre de planmssige kontrolbesg .
<P>
Lad mig til slut komme med et par bemrkninger om revisionserklringen .
I beslutningen foresls det , at der skal gennemfres en srskilt revisionserklring for EUGFL og de enkelte sektorer .
Dette sprgsml er naturligvis frst og fremmest rettet til Revisionsretten .
Kommissionen har med interesse noteret sig forslaget .
Et frste skridt i denne retning ville nok vre en revisionserklring for de enkelte politiske omrder , alts separat for Landbrugsfonden , for strukturfondene osv .
Dermed ville man allerede have opnet en vsentlig forbedring af dette instrument .
Afslutningsvis her i den forbindelse ogs en tak til Budgetkontroludvalget for det gode samarbejde under udarbejdelsen af betnkningen .
<P>
Nu ganske kort om hr . Casacas betnkning .
Jeg vil ogs gerne takke Dem , hr . Casaca , for Deres betnkning .
I henhold til Rdets forordning 723 / 97 deltager Fllesskabet i medlemsstaternes udgifter til nye aktionsprogrammer , der er en flge af nye fllesskabsforpligtelser , som er godkendt af Kommissionen , og som tager sigte p at forbedre strukturen eller effektiviteten af kontrollen med udgifterne under EUGFL , Garantisektionen .
Formlet med den ndring , der er foreslet , er at forbedre kontrollerne .
Desuden er der ogs fastsat konomisk deltagelse fra Fllesskabets side i de tilflde , hvor Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at gennemfre supplerende kontroller ud over de mindstesatser , der er nvnt i forordningerne .
<P>
Om ndringsforslagene vil jeg gerne sige flgende : Kommissionen kan desvrre ikke acceptere ndringsforslag 1 , fordi ordfreren her foreslr at ndre retsgrundlaget for forordningen fra artikel 37 til artikel 280 .
Kommissionen mener imidlertid , at traktatens artikel 37 er det rigtige retsgrundlag , fordi det vigtigste ml med forslaget er at forebygge uregelmssigheder i forbindelse med udgifterne under EUGFL , Garantisektionen .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 2 , kan Kommissionen ikke acceptere den del , som vedrrer stk . 2 i artikel 5a , hvor det drejer sig om de administrations- og personaleudgifter , som Kommissionen har p grund af administrationen af denne ordning .
Jeg er ganske vist enig i iden bag dette forslag , nemlig at sikre , at Kommissionen har tilstrkkelige midler til at udfre sine opgaver , men i dette forslag forveksler man Kommissionens administrations- og personaleudgifter , som jo udelukkende skal finansieres fra budgettets del A , med de operationelle udgifter i budgettets del B . Det kan jeg ikke tilslutte mig .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , kre kolleger , fru Schreyer , kre hr . Fischler , lad mig sige det med det samme : At udstte dechargen er ikke det samme som at ngte den , som det igen og igen fejlagtigt bliver antydet .
P den anden side er decharge en alvorlig procedure , som har konsekvenser , for dermed overtager kontrolinstansen ansvaret for , at alle den kontrolleredes aktiviteter og konomiske transaktioner er blevet gennemfrt retligt , konomisk og politisk korrekt .
Dette ansvar , som Parlamentet har over for de europiske borgere og skatteydere , vejer tungt . Derfor kan dechargen til Kommissionen for regnskabet ikke reduceres til en rlig , nrmest irriterende rutine , og jeg beklager , at formanden for Kommissionen ikke kan vre til stede i dag .
<P>
Tvrtimod er der behov for en omhyggelig kontrol ved hjlp af alle relevante informationskilder og en samvittighedsfuld vurdering af resultaterne .
Det er det , vi har gjort i Budgetkontroludvalget i de forlbne uger .
Ordfreren , fru Stauner , har , ligesom forfatterne til de vrige dechargebetnkninger og arbejdsdokumenter , som jeg lyknsker med deres arbejde , isr baseret sig p Revisionsrettens rsberetning og srberetninger , men ogs p Kommissionens svar .
<P>
Kilderne til de ndvendige informationer og dokumenter fra Kommissionens side sprang imidlertid kun sparsomt eller slet ikke , trods meget papir , som desvrre var uden klare udsagn om de sprgsml , der var blevet stillet .
Nr Kommissionen s i et klagebrev beklager sig over sprgeskemaer og arbejdspapirer fra medlemmerne af Budgetkontroludvalget , viser det sig , at der er noget galt i informationsstrmmen mellem kontrollren og den kontrollerede . Det m der rettes op p s hurtigt som muligt .
Vi arbejder p det .
Fru Schreyer nvnte det ogs i sit indlg .
Men jeg vil advare imod , at Kommissionen atter gr i samme flde som sin forgnger .
<P>
I henhold til traktatens artikel 276 har Parlamentet og dermed det udvalg , det har nedsat , ret til at f alle informationer og dokumenter , som det har brug for til sit arbejde med at forberede dechargen .
Hertil hrer ogs behandling af gamle sager .
Fire sager nvner ordfreren som eksempel .
Der kunne st flere sager p den liste , som Kommissionen desvrre endnu ikke har sendt os - trods den dato , der blev fastsat i dechargen for 1997 , og som hedder marts 2000 .
Ogs her misforstr Kommissionen vores basale rinde .
Ordfreren og Budgetkontroludvalget gr p ingen mde den nuvrende Kommission ansvarlig for de beklagelige misforhold i de tidligere r .
<P>
Det er imidlertid ikke klaret med den forrige Kommissions afgang .
Tvrtimod , den nye Kommission kendte , allerede fr den tiltrdte , alle de beskyldninger , der hang i luften , og forpligtede sig til gennemsigtighed og til at ptage sig ansvaret .
Det betyder i mine jne , at den skal opklare de gamle sager til bunds og - hvor der er grundlag for det - overgive dem til domstolene .
At dkke over noget eller sgar feje det ind under gulvtppet er ingen lsning .
Lsningen ligger snarere i viljen til at drage konsekvenser af de kedelige begivenheder , s noget sdant ikke kan gentage sig i fremtiden .
Det gr lige fra njagtige arkiveringsregler , s dokumenter ikke bare kan forsvinde , til en grundlggende reform af de disciplinre procedurer og meget andet .
<P>
Det er ogs i dette lys , den hvidbog , som hr . Kinnock har fremlagt , vil blive gransket .
I fru Stauners betnkning findes en liste over vores umiddelbare krav om sdanne konsekvenser , som vi alle betragter som gennemfrlige inden for den fastsatte frist .
Det har udvalget drftet p flere mder og til sidst vedtaget med kun n stemme imod .
Her skal ordfreren have en srlig tak for sin rlighed p den ene side , men ogs for sin store vilje til kompromis p den anden side .
Som et af de vigtigste ml m Kommissionen efter vores mening n frem til at nedbringe fejlprocenten i forbindelse med betalingerne kraftigt i forhold til de undrede over 5 % .
Jeg anerkender , at De , fru Schreyer , har fremlagt en handlingsplan .
Men stadigvk har fejlprocenten vret lige hj i fem r .
Det kommer vi til at diskutere .
<P>
Vi ved imidlertid ogs , at de fleste fejl sker i medlemsstaterne , og vi er som udvalg parat til ogs at drfte dette med Dem .
Alligevel er det set med vores jne og i henhold til traktaten Kommissionen , som har ansvaret for gennemfrelsen af det samlede budget .
Undskyldninger og lfter bringer os ikke videre .
Vi har brug for klare beviser for forbedringen .
Lgger vi alt det sammen , s bliver facit for mig , at vi har brug for en strk , handlekraftig Kommission , som arbejder bent sammen med Parlamentet og stiller alle ndvendige og udbedte informationer til dets rdighed .
<P>
Nr vi nu vil fremme dette med det pres , som udsttelsen af dechargen er , s er det et konstruktivt pres . Dermed fr Kommissionen nemlig en chance for hurtigst muligt at rette op p fejl , som skyldes langsommelighed , ubehjlpsomhed eller mske uvilje , s Parlamentet snarest - jeg hber , det bliver fr sommerferien - kan give decharge for 1998 .
Jeg mener , at formanden for Kommissionen , hr . Prodi , i denne forbindelse skal styre sit hold strkt for at bringe gennemsigtigheden i Europa endnu et stykke lngere frem .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , Budgetkontroludvalget har haft adskillige betnkninger til overvejelse i den seneste tid , de fleste i forbindelse med dechargeproceduren for 1998 .
Det er et mrkeligt tidspunkt for os at se p , hvordan Kommissionen klarer sig efter sin tvungne afgang sidste r p grund af mange af de sprgsml , der blev fremhvet i forbindelse med dechargen for 1996 .
<P>
Dechargeproceduren er naturligvis en mulighed for Europa-Parlamentet til at udve sit ansvar for at overvge Kommissionens og de andre institutioners adfrd .
Vi reviderer deres regnskaber .
Vi sikrer os , at de forskellige politikker er blevet godt forvaltet .
<P>
Kommissionen brugte sidste r til at forberede sig p radikale reformer , som er skitseret i den hvidbog , der blev forelagt den 1. marts , og vi forstr , at det vil tage mere end et par mneder at vende dette enorme tankskib .
Europa-Parlamentet og Budgetkontroludvalget vil imidlertid gerne sikre , at reformerne trder i kraft hurtigt , og det er derfor , vi har besluttet at udstte dechargen i forventning om , at Kommissionen inden for de nste to mneder vil n de ml , vi har formuleret for den .
<P>
Hvad angr betnkningen , er den meget anderledes end den frste betnkning , der blev forelagt af fru Stauner p vegne af Gruppen for Det Europiske Folkeparti .
Den blev helt klart brugt som en politisk rambuk .
Fru Stauner citerede Goethe .
Jeg vil citere Shakespeare .
Betnkningen var fuld af klingklang og bulder , som ingenting betd .
Det er grunden til , at Budgetkontroludvalget ikke har kunnet tilslutte sig den begrundelse , der er tilknyttet denne betnkning .
Den giver ingen mening i betragtning af betnkningen om udsttelse , og den er helt tbeligt og holdt i en hysterisk tone .
<P>
Men det glder os , at der var nsten enstemmig tilslutning til den nye praktiske tilgang til den generelle decharge .
Vi vil gerne takke ordfreren for hendes samarbejde i den forbindelse .
Vi forventer og hber , at Kommissionen vil levere varen , og ordfreren vil s mske vlge en mere velovervejet tilgang i sin endelige betnkning .
Men n ting , der er blevet helt klart for mig under denne proces , er , at vi trnger til en revision af dechargeproceduren , s vi undgr en sdan konfrontation en anden gang .
<P>
Dechargeproceduren br vre en mulighed for at studere systemfejl i Kommissionen .
I en ideel verden burde den vre baseret p Revisionsrettens beretning , men det betyder ikke , at bde Budgetkontroludvalget og Revisionsretten skal udvikle et meget tttere forhold .
Der er en stor mngde ekspertise til stede i Revisionsretten , en ekspertise , som Europa-Parlamentet br trkke p for at kunne drage sine egne politiske konklusioner .
Dechargeproceduren br ikke vre et tidspunkt , hvor man scorer politiske point eller jagter enkeltpersoner , men dr , hvor fejl i systemet frer til ineffektivitet eller - hvad der er vrre - til svig , er det Europa-Parlamentets pligt at korrigere dem .
<P>
Vi m ogs sikre os , at vi inden for dette system finder en mekanisme , der kan sikre , at vi tager hjde ikke bare for de betnkninger , der bliver forelagt af medlemmer af Budgetkontroludvalget , men ogs af medlemmer af andre udvalg .
<P>
Nr vi udskyder dechargen , har vi formuleret nogle klare punkter , som vi forventer , at Kommissionen reagerer p .
Vi vil aldrig mere acceptere en situation , hvor vi ikke kan komme til bunds i en sag , fordi dokumenter er forsvundet .
Der m etableres klare regler for placering af ansvar , s disciplinr indskriden flger , hvis der opstr problemer .
Vi vil aldrig mere acceptere en situation , hvor tjenesteforsmmelser eller drlig administration bliver bedmt af den pgldendes kolleger .
Vi forventer , at der skal inddrages folk udefra , sdan som Den Uafhngige Ekspertgruppe har tilrdet .
Det er kun to eksempler p , hvordan Kommissionen kan forbedre sit arbejde p kort sigt uden at vente p at gennemfre alle anbefalingerne i hvidbogen .
<P>
Der er et sprgsml , der m besvares , om , hvorvidt den nuvrende Kommissionen br eller kan ptage sig ansvaret for de fejl og problemer , der hrer den forrige Kommission til .
Lad os ikke glemme , at vi her overvejer decharge for 1998 .
Hvis vi frte dette til sin logiske konklusion , ville det betyde , at Europa-Parlamentet kun kunne bedmme en siddende Kommission i tre r af dens embedsperiode .
Derfor er det klart , at vi m tage fat p systemfejl snarere end at angribe enkeltpersoner eller enkelte kommissrer , der mske ikke lngere er involveret .
Vi nsker ingen heksejagt .
Vi nsker svar p , hvordan vi kan anvende de europiske skatteyderes penge p den bedst mulige mde .
<P>
Jeg vil gerne ganske kort komme ind p to andre betnkninger , som vi har forelagt i udvalget , og frst og fremmest Kuhne-betnkningen om Europa-Parlamentet . Hr .
Kuhne har gjort et glimrende stykke arbejde som ordfrer for dechargen til Parlamentet .
Der er ingen tvivl om , at der er sket store forbedringer af Europa-Parlamentets arbejde .
Vores budgetkontrolsystem har ikke s mange udbetalinger som Kommissionens , og derfor er det lettere at f styr p tingene .
Vi har naturligvis haft de evindelige problemer med bygningerne , hvilket ofte ikke er vores egen fejl , men skyldes beslutninger , som Rdet har ptvunget os .
Hvis Rdet virkelig var interesseret i budgetkontrol , ville vi i hvert fald ikke sidde i denne bygning nu .
<P>
Der har vret megen tale om en betnkning om de politiske gruppers udgifter .
Kendsgerningen er , at vores udvalg ikke har set denne betnkning .
Den er stadig ikke blevet offentliggjort , og derfor er det vanskeligt for os at kommentere den .
Men gennemskuelighed er et princip , som vi m vrne om i denne forbindelse .
Det glder mig , at fru Rhle har gjort sdan et udmrket arbejde med EUF-betnkningen . Hr .
Mulder har ogs gjort et godt stykke arbejde og vist sin sdvanlige talekvilibrisme i forbindelse med EUGFL-regnskaberne .
Vi sttter hr . Casaca i hans holdning , selv om vi naturligvis ikke forventer , at Kommissionen skal sttte os heri .
Vi forventer slet ikke , at Rdet vil sttte vores holdning vedrrende Casaca-betnkningen .
<P>
Vi stemmer for udsttelse af mange grunde .
De vigtige betnkninger kommer naturligvis herefter .
Vi hber , at vi under nste del af dechargeproceduren vil vre i stand til at udvikle en bedre tilgang .
Det er vigtigt , at vi finder nye mder at gre det p .
<P>
Tak for al Deres venlige sttte i renes lb til Budgetkontroludvalget , hr. formand .
Det stter vi altid stor pris p .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , andre har allerede sagt det : Efter episoderne sidste r skal denne Kommission vre meget sikker i sin sag , hvis den vil ignorere det , som Parlamentet siger i sine beslutninger .
I starten af denne debat kan jeg kun sige , at Kommissionen gr klogt i at undersge alle punktummer og kommaer i beslutningerne grundigt , for denne gang mener Parlamentet det alvorligt .
<P>
Hvad angr fru Stauners betnkning , sttter Den Liberale Gruppe kompromisbeslutningen .
Vi sttter , at Kommissionen fr den 15. maj skal komme med en udfrlig rapport om alle de punkter , som vi krver .
Vi hber sammen med fru Theato , at vi fr sommeren kan f ordnet denne sag .
Jeg tilfjer , at vi som gruppe stter mindre pris p den forklaring , som ordfreren gav til sin betnkning .
Det blev allerede drftet i gr aftes .
Vi mener , at en forklaring skal reflektere betnkningen , og at der ikke skal behandles andre sager .
<P>
Lige kort til hr . Kuhnes betnkning .
Vi vrdstter og beundrer ogs den mde , som hr . Kuhne har udarbejdet sin betnkning p .
Nr vi kritiserer Kommissionen , skal vi mske frst srge for , at vi har orden i vores egne sager .
Det er vanskeligt at kontrollere en anden , hvis vi ikke srger for , at Parlamentet har et godt ry .
Jeg mener derfor , at Parlamentets forvaltning gr klogt i at holde sig njagtigt til de mange datoer og frister , som nvnes i Kuhne-betnkningen .
<P>
Tilbage til Stauner-betnkningen og nogle af de punkter , som nvnes heri .
Om kort tid offentliggr Revisionsretten en beretning om den skaldte Flchard-affre .
Der er spekuleret meget herover i pressen , Parlamentet osv .
Vi skal ikke foregribe begivenhedernes gang , men der er allerede en rkke ting , som er klare , uafhngig af svindelaffren .
<P>
For det frste : Hvordan kan det lade sig gre , at dokumenter forsvinder hos de fire generaldirektorater eller direktrer , som er involverede ?
Dokumenterne forsvandt samtidig overalt .
Det store sprgsml til Kommissionen er , hvad den har gjort siden da p dette punkt .
For det andet : proportionalitet , en forklaring herp .
Skal store virksomheder betale strre bder end sm virksomheder ?
For det tredje : Hvor ligger kommissrernes ansvar ?
Hvorvidt kan embedsmnd selv bestemme noget ?
Et meget politisk punkt .
<P>
Generelt glder for denne Kommission , at fejlmargenen er for hj .
Det er ikke tilstrkkeligt at sige , at den skal snkes .
Vi har brug for en trinvis plan . I r er det Kommissionens ml at f fejlmargenen s og s meget ned p dette plan .
S ved Parlamentet , hvor det str .
S kan Kommissionen arbejde hen imod noget , og vi kan bedre slge os selv til den store offentlighed .
Det drejer det sig i sidste ende om .
Europas ideal skal bevares .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Rhle">
Hr. formand , fru kommissr , hr. kommissr , ogs jeg vil gerne endnu en gang bekrfte , at en udsttelse ikke er det samme som at ngte decharge .
Tvrtimod ! I vores udvalg har vi heller ikke nogen partipolitiske spil i sinde , vi har et bredt kompromis mellem alle grupper med en enkelt stemme imod .
<P>
Vi ser gode tendenser hos den nye Kommission , men det drejer sig om dechargen for 1998 , og den er vi ndt til at tage meget alvorligt .
Vi er ndt til at opfange det tillidstab , som de europiske institutioner har lidt i den europiske offentlighed .
Vi m genskabe tilliden , og det betyder , at vi som udvalg m kontrollere regnskabet for 1998 kritisk .
Der er hverken tale om at bagatellisere problemerne eller om sensationsjagt .
Tvrtimod var der brug for et positivt pres fra vores side , og vi betragter beslutningen som en chance , ikke som en straf .
<P>
Mlestokken har vret hndteringen af ansvar , gennemsigtighed , ben fremlggelse af mangler , ben fremlggelse af fejl .
Vi hber , at administrationens handlingsplan nu vil bidrage til en bedre forvaltning .
Vi mener imidlertid ogs , at den samme mlestok s skal bruges p Parlamentet , og dermed er vi absolut uenige med hr . Kuhne , hvis kritiske betnkning vi hilser velkommen .
<P>
Men kritik er den ene side , konsekvens er den anden , og vi forventer , at der nu ogs i Parlamentet findes et flertal for at udstte afgrelsen med det klare plg , at ogs Parlamentets administration skal fremlgge en handlingsplan for bedre forvaltning .
Det glder sprgsmlet om ordreplacering , sprgsmlet om bygningerne og sprgsmlet om personalet .
Vi er klar over det tidspres , som har hersket op til dechargen .
Den interne rapport fra finansinspektren blev f.eks. fremlagt relativt sent .
benbart har det ikke vret muligt at fremlgge denne handlingsplan inden beslutningen i dag .
Vi appellerer imidlertid netop derfor til Parlamentet om at g ind for en udsttelse , s man i fllesskab kan n at udarbejde en handlingsplan inden den 15. maj .
Ogs her ser vi en stor chance for Parlamentet til at genoprette tilliden og gre det klart , at den tager sin egen administration og manglerne i sin egen administration alvorligt .
<P>
Jeg m endnu en gang gre opmrksom p noget andet , som ogs blev antydet hos hr . Kuhne , nemlig at grupperne skulle have en interesse i at skjule noget .
Jeg kan som ny finansordfrer for De Grnne kun sige , at jeg allerede i november-december gik til svel administrationen som Revisionsretten og gjorde opmrksom p , at jeg , da jeg tiltrdte mit embede , havde konstateret nogle fejl i forvaltningen af finanserne , at der forekom drlig forvaltning , at jeg ville arbejde p at tage fat p denne drlige forvaltning i det nste kvartal , at jeg p dette omrde gr ind for stor gennemsigtighed og benhed , og at det er p hje tid , at vi beskftiger os med finansieringen af de europiske partier , s vi kan afkrfte beskyldninger om indirekte partifinansiering , som med rette rejses over for Parlamentet .
Vi har brug for klare kriterier og klare retningslinjer .
Det m hre op med grzonerne p europisk niveau , fordi vi alle ved , at grzoner altid kan misbruges og bliver misbrugt , og derfor m vi have gennemsigtighed og benhed .
<P>
Gennemsigtighed og benhed betyder - og det er min klare appel - at vi m anlgge samme mlestok for alle institutioner .
Alle de steder , hvor vi mener , at der inden for en mned kan udarbejdes en handlingsplan , som gr det klart for offentligheden , at vi tager vores fejl alvorligt og forsger at rette dem , br vi g ind for en udsttelse , og jeg understreger igen , at det ikke har noget at gre med , at vi dermed demonterer institutioner , tvrtimod , vi vil styrke dem , og vi vil atter skabe tillid i den europiske offentlighed .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , p tavlen str der : " Dcharge 1998 COBU " . Men her drejer det sig om COCOBU .
Mske kunne man korrigere det , og det siger jeg ikke uden grund , for budget og budgetkontrol bliver hele tiden forvekslet med hinanden .
Her drejer det sig faktisk om kontrollen .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Det er svrt at forveksle dem , fru formand , men under alle omstndigheder skal vi prve at f det rettet p skrmen .
Jeg har fet at vide , at der er et begrnset antal cifre til at skrive det .
Vi skal prve at finde frem til en formel , s det bliver klart , at det drejer sig om COCOBU .
Muligvis kunne CCB , som er den formel , man bruger i andre instanser , vre nyttig .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , Den Europiske Union mangler moralsk autoritet , og det er meget problematisk i pengesager .
Parlamentet kan mske opn den og den har viljen til det , hvilket klart fremgr af de foreliggende betnkninger . Men i denne sag mangler Parlamentet trovrdighed .
For at bevare sin selvrespekt skal Parlamentet snart godkende medlemmernes adfrdskodeks .
Parlamentet skal opklare budgetmisbruget i de politiske grupper .
Vores gruppe accepterer ikke , at der indfres partisttte for skatteydernes penge for at dkke over dette misbrug .
Parlamentet skal kulegrave sin egen dvaske kontrol i de anliggender , hvor Parlamentets midler p millioner af euro forsvinder .
Jeg forstr ikke rigtigt , at Parlamentet skal give decharge til sin egen virksomhed netop nu , hvor beretningen fra Revisionsretten , som er i gang med at udrede de finansielle og konomiske anliggender for 1998 , er ved at vre frdig og snart skal offentliggres .
<P>
Jeg minder om , hvor svrt det var i Europa-Parlamentet at rejse en sag om misbrug p baggrund af Kommissionens regnskaber fra 1996 .
Jeg minder om , hvordan specielt Socialdemokraterne tog Santers Kommission i forsvar , og hvordan vi var ndt til at indsamle medlemsunderskrifter til fremlggelse af et mistillidsvotum .
De parlamentsmedlemmer , der indsamlede disse underskrifter , havde benbart ret .
Regnskaberne og oplysningerne fra 1998 bekrfter tidligere konklusioner : Santers Kommission ser ud til at have godkendt en budgetdiciplin , hvor der var plads til misbrug .
Kommissrerne har i mange tilflde ikke gjort sig skyldige i deres strben efter at tilgodese egne interesser , men det har embedsmndene , og embedsmndene sidder fortsat i deres gamle stillinger , og denne Kommission skal holde disse embedsmnd i ave .
Som forsvar fr de mennesker , der har gjort sig skyldige i misbrug , sttte fra et halvt hundrede fagforeningsmnd betalt af EU .
De udgr en sikkerhedsstyrke for de embedsmnd , der har opfrt sig uhderligt .
Strstedelen af EU ' s embedsmnd er flittige og hderlige folk .
I dette tilflde skal kontrollen ges , og denne opgave var Santers Kommission ikke i stand til at opfylde .
Det virker heller ikke , som om Prodis Kommission er begyndt sin virksomhed godt i den henseende , og i srdeleshed er formanden for Kommissionen kommet med udtalelser , der peger p , at offentlighed og benhed ikke er holdt i hvd i denne Kommission .
I denne situation er en udsttelse af dechargen sledes begrundet og den rette foranstaltning .
Vi vil gerne give Kommissionen lejlighed til at forbedre sig og vise , at den er i stand til at klare den opgave , som den har arvet efter den tidligere Kommission .
<SPEAKER ID=34 NAME="Camre">
Udskydelsen af tildelingen af decharge er i sig selv et resultat af en helt utrolig situation .
Selv om der ikke er tale om en afvisning p indevrende tidspunkt , er udsttelsen en flge af , at Budgetkontroludvalget ikke har kunnet f tilstrkkelige oplysninger i rette tid , at dokumenter er forsvundet , og at s mange forhold i den konomiske og den administrative forvaltning er s angribelige , at man mere har fornemmelsen af , at vi beskftiger os med en sydamerikansk bananrepublik end med en overstatslig europisk organisation .
Disse utrolige resultater af en forsumpet administrationskultur gr tilbage til 1998 og er ikke denne Kommissions direkte ansvar , men det er denne Kommissions ansvar at vise , at det misbrug , den svindel og den mandatsvig , der har fundet sted , virkelig hrer fortiden til .
Det har vi endnu ikke p alle omrder fet beviser for , vi har hrt bortforklaringer , ofte i en afvisende tone fra Kommissionen , som om det var Kommissionen , der skulle give os decharge og ikke omvendt .
Vi har set en udtalt uvilje mod at gre ansvar gldende over for de tjenestemnd , der er ansvarlige for de kritisable forhold .
Det er jo ikke sdan , at der ikke er regler , det er tvrtimod sdan , at reglerne tilsidesttes med fuldt overlg p mange omrder .
<P>
Det er , som hr . Kuhne rigtigt nvnte , vigtigt , at vi ogs retter kritikken mod Parlamentets egen konomiske forvaltning .
Jeg vil isr fremhve den helt uacceptable bygningsforvaltning og omgelsen af reglerne om brug af licitations- og tilbudsprocedurer .
Man kan ikke undg at f det indtryk , at ordrer gr til ftter et og ftter to og onkel og venner , og det skulle licitationsproceduren jo netop forhindre .
Derfor vil vi stemme imod decharge for Parlamentets 1998-regnskab .
Hvis der ikke sker dramatiske forbedringer i den konomiske forvaltning , vil de europiske skatteydere vide at reagere mod dette uansvarlige misbrug af deres penge .
Kommissionen m forst , at den ikke er Europas herremnd , men de europiske borgeres tjenere .
Jeg vil gerne fremhve den brede enighed i Budgetkontroludvalget om at udskyde dechargen for de vigtigste regnskaber , og jeg vil takke ordfrerne for et meget stort og omhyggeligt arbejde .
Og jeg vil ganske srligt fremhve fru Stauners og fru Rhles meget dygtige arbejde , ligesom jeg gerne vil takke fru Theato for en meget seris og effektiv ledelse af Budgetkontroludvalget .
Fru Theato skal vide , at vi vrdstter hendes vilje til at kalde tingene ved det rette navn .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , fr jeg gr over til Stauner-betnkningen , vil jeg bekrfte det , som allerede er sagt , nemlig at Parlamentet med rette slr Kommissionen over fingrene og i det mindste udstter dechargen for regnskabet for 1998 .
Det sker p et tidspunkt , hvor der i Parlamentet cirkulerer et forslag til beretning fra Revisionsretten , hvoraf det fremgr , at Parlamentet heller ikke omgs skatteydernes surt tjente penge korrekt .
Det er alts godt allerede nu i al rlighed at faststte , at de bebrejdelser , som vi i dag med rette retter mod Kommissionen , i morgen helt sikkert , og lige s berettiget , rettes mod Parlamentet .
For hvis det er rigtigt , hvad der str i forslaget til beretning , s anvender grupperne meget slset og selv svindlerisk de mange millioner , som de gud ved af hvilken grund fr , og Parlamentets forvaltning er ogs alt andet end pletfri , for at sige det mildt .
<P>
Det kommer kun oven i de situationer , som allerede i mange r har stet p , f.eks. den meget nonchalante anvendelse af de godtgrelser , som parlamentsmedlemmerne fr , i princippet til at anstte medarbejdere . Et andet eksempel er Parlamentets bygningsforvaltning , som er s mrkvrdig , at det er vanskeligt ikke at tnke p bedrageri i stort omfang .
Kort sagt , vi optrder i dag som anklagere , men vi skal huske p , at Parlamentet i morgen selv er den anklagede .
Men det , at tyv tror , hver mand stjler , m ikke vre en grund til og isr for nogle heller ikke et alibi for at tolerere bedrageriet , svindelen , misbruget af skattepenge eller til ikke at dmme dem , som i revis har beriget sig hermed , og dem , der i revis har gjort sig skyldige heri .
<P>
Jeg siger dette , fordi jeg er meget overbevist om , at svindel og drlig forvaltning faktisk hnger naturligt sammen , og at de er knyttet kausalt sammen med systemer , hvor der nsten ikke er en synlig sammenhng mellem indtgter og udgifter , mellem skatteopkrvning p den ene side og den politik , der finansieres med skatteindtgterne , p den anden side .
Jeg har i mit eget land kendskab til skaldt europisk finansierede projekter , som borgerne aldrig ville have accepteret eller nsket , hvis de havde vret klar over , at det var deres skattepenge , der blev brugt .
Man er altid og overalt mindre nrig med skaldt europiske penge end med skattepenge , som ikke har taget en omvej via Europa .
Det sker under mottoet : " Hvis vi ikke bruger de europiske penge , s gr en anden det " .
Det lyder mske hrdt , for min skyld mske endda simpelt , men sdan er det .
<P>
Og s nvner jeg ikke engang , at der i rigtigt mange af de europiske bevillinger er tale om gentagelser .
De nationale stater giver udviklingshjlp , det gr Europa ogs .
De nationale stater bekmper racisme , det gr Europa ogs .
De nationale stater sttter kvindebevgelsen , det gr Europa ogs .
De nationale stater sttter fagforbundene og partierne , det gr Europa ogs .
De nationale stater sttter alle mulige bevgelser fra den tredje vej , det gr Europa ogs .
Og der er mange flere eksempler .
Mannaen falder uden videre ned fra himmelen , og der er ingen , der ved , om den anvendes nyttigt , eller rettere sagt , vi ved meget godt , at mange af pengene ikke anvendes nyttigt , men det klages der ikke over , fordi der med europiske penge kbes en slags proeuropisk goodwill hos forskellige interessegrupper .
<P>
For at vende tilbage til dagens emne vil jeg gerne nske ordfreren , fru Stauner , tillykke med hendes betnkning .
Kommentarerne til forslaget til beslutning lses som en kriminalroman med en opremsning af de i mellemtiden velkendte skandaler om dselhed , vennepolitik , tyveri , Flchard-affren , ECHO og ligende , for ikke at nvne fru Cressons direkte involvering .
Vi skal ikke gentage det , som str sort p hvidt i betnkningen .
Jeg vil kun tilfje , at jeg som reprsentant for mange hundredtusinde skatteydere er chokeret over at hre , at ogs den nuvrende Kommission udfrer adskillige manvrer og forsg p at beskytte nogle ansvarlige for denne drlige forvaltning .
Jeg mener , at vi skal bruge hrde ord over for Kommissionen , og at vi , hvis den fastholder den vrede tone , simpelthen skal sanktionere med en ny tillidskrise efter den 15. maj , om ndvendigt med et nyt mistillidsvotum , for halvhjertede forholdsregler frer ikke til resultater .
<SPEAKER ID=36 NAME="Bonde">
Hr. formand , Budgetkontroludvalget laver et flot arbejde under fru Theatos , van der Laans , Bsch ' og Blaks kyndige ledelse .
Jeg vil ogs gerne rose fru Stauner for en god betnkning .
Min gruppe vil ikke give decharge for et regnskab , som skjuler mere , end det viser , og fremlgges af en Kommission , som foragter benhed , nrhed og demokrati .
Hvor er forskellen til den Kommission , som vltede ?
Fr vores ordfrere nu fuld besked og svar p det , de sprger om ? Nej .
Er der indledt administrative procedurer mod den , der tog af kassen eller dkkede over dem , der tog af kassen ? Nej .
Er Paul van Buitenen belnnet for sin modige indsats med at gre Kommissionen til en ansvarlig administration ?
Nej , han er forflyttet til Luxembourg og har mttet acceptere en mundkurv , og alle kommende van Buitenen ' er ved , at de bliver fyret , hvis de optrder , som enhver retskaffen forventer det af Kommissionens embedsmnd .
Hr . Prodis Kommission har ikke skyld for fortidens synder , men alle 20 brer nu sammen p ansvaret for , at der ikke bliver ryddet op , gjort rent og startet p en frisk .
Det er jer 20 , der har ansvaret for , at Kommissionens forslag til forordning om benhed vil lukke dokumenter , som i dag er bne .
Det er jer 20 , der har ansvaret for , at vi som parlamentsmedlemmer fortsat ikke fr , hvad vi beder om .
I krer efter enevldens principper .
Spring dog ud af mrket og erkend , at det ikke lngere er muligt at regere med gammeldags lukkethed !
Erkend , at I vlter , hvis I fortstter med at feje snavs ind under gulvtppet !
Snart har I siddet et r , s m vi konstatere , at I ogs bliver skyldige , nr I svigter ansvaret .
Og den samme kritiske mlestok m vi anvende mod os selv .
Vi br ikke godkende Parlamentets regnskab , s lnge vi har assistenter , der ikke betaler skat og fr social sikring , og s lnge rejsegodtgrelse udbetales uden forbindelse med de faktiske udgifter .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , for nogle f r siden plejede decharge her i Europa-Parlamentet at blive drftet i overfladiske debatter , der bestemt ikke blev holdt p tirsdag formiddage .
Men vi har nu videre rammer til at drfte dette emne , og i de seneste r har man forstet , at decharge er en meget vigtig del af livet i Den Europiske Union . I henhold til traktatens artikel 276 , stk .
2 , skal Kommissionen for Europa-Parlamentet forelgge al ndvendig information om afholdelsen af udgifterne og for , hvorledes de finansielle kontrolsystemer fungerer . I traktatens artikel 276 , stk .
3 , forlanges det , at Kommissionen skal trffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme Parlamentets bemrkninger i forbindelse med afholdelsen af udgifterne .
<P>
Det br ikke komme som nogen overraskelse for observatrer udefra eller for dem indefra , at efterhnden som Europa-Parlamentet er blevet mere myndigt med hensyn til at sikre institutionens demokratiske ansvarlighed , vil det ikke lade sig spise af med mangel p svar p sprgsml , der er blevet stillet , ligegyldig hvor langt tilbage i fortiden de gr .
<P>
Jeg vil gerne komplimentere alle dechargeordfrerne , hvis betnkninger er forelagt Europa-Parlamentet her til morgen .
Jeg har et par bemrkninger til hr . Kuhnes og fru Stauners betnkninger .
<P>
For det frste vedrrende sprgsmlet om decharge til Parlamentet .
Der er sket vsentlige fremskridt med hensyn til flere udestende sprgsml , men det fremgr klart af hr . Kuhnes betnkning i dag , at der stadig er en rkke problemer , der skal afklares : Sprgsmlet om udbud i licitation , sprgsmlet om finansieringsplaner for bygninger , sprgsmlet om sikkerhedstjenesten her i huset og ikke mindst det sprgsml , der rejses under punkt 15 i Kuhne-betnkningen angende personalepolitik .
Her str der , og jeg citerer : " beklager meget dybt , at disse sager har efterladt det indtryk , at nepotisme synes at spille en vigtig rolle i forbindelse med udnvnelsen til ledende stillinger inden for Parlamentets administration " .
<P>
Hvis vi ser p sammenhngen i denne betnkning , vil vi se , at den m st alene .
Hvis vi hertil fjer Revisionsrettens beretning om de politiske gruppers virksomhed , er vi i vores politiske gruppe net frem til den konklusion , at det er ndvendigt at udskyde dechargen af hensyn til selve sagen .
Det er ikke et sprgsml om , at der drikkes champagne mellem Bruxelles og Strasbourg , det er , hvis jeg m sige det hfligt , irrelevant .
Det er ikke et sprgsml om paralleller , det er et sprgsml om substans .
<P>
Hvad angr godkendelse af ndringsforslaget , vil jeg gerne henlede Parlamentets tjenesters og Deres opmrksomhed , hr. formand , p , at bilag V i vores forretningsorden ikke drejer sig om decharge til Europa-Parlamentet , men til Kommissionen , og derfor br ndringsforslagene kunne godkendes .
<P>
For det andet gr jeg over til fru Stauners udmrkede betnkning og begrundelse .
Det er en skam , at fru Morgan ikke lngere er til stede i salen , for jeg forstod , at hun sagde , at man ikke bare kan overlade decharge til systemerne . Det er et sprgsml om adgang til oplysninger , s vi her i Europa-Parlamentet kan give decharge .
Man kan bede om adgang til informationer , men hvis man ikke fr dem , m man anvende en vis strenghed og udstte dechargen .
Grundene til dette er meget klart formuleret i begrundelsen .
<P>
Jeg kommer til to punkter her .
Det frste drejer sig om adgang til informationer .
Vi har ikke i jeblikket en rammeaftale mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet - det mangler stadig inden for rammerne af bilag III .
Hvorfor ?
Fordi Europa-Parlamentet og Kommissionen ikke kan blive enige om , hvilken adgang vi skal have til oplysninger .
Det indtryk , der str tilbage , er , at vi slber p fdderne , men faktisk fr vi ikke fuldstndige svar p de sprgsml , hr . Bsch og hr .
Blak har stillet . Europa-Parlamentet fr ikke de svar , det behver .
<P>
For det andet er der sprgsmlet om den disciplinre procedure .
Det er en arbitrr procedure .
Det ser ud til , at hjtplacerede embedsmnd kan slippe for tiltale , hvorimod eksparlamentarikere , der er i Kommissionens tjeneste , bliver degraderet uden pviselig grund og imod de oplysninger , der foreligger .
Jeg tnker i srdeleshed p Zavvos-sagen .
<P>
Derfor br vi her i Europa-Parlamentet se p hver enkelt af disse sager , sdan som de forholder sig .
Min gruppe vil g ind for at udstte dechargen bde til Kommissionen og til Europa-Parlamentet , indtil vi har alle oplysninger stillet til disposition .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , kre kolleger , denne debat hrer sandsynligvis for denne Kommission til de mere vigtige ting , som den skal forhandle med Parlamentet om i jeblikket , ikke bare af de grunde , som allerede er blevet omtalt .
I dag er det nemlig helt blevet glemt , at finansministrene i Unionen , s vidt jeg husker , for frste gang ikke enstemmigt har anbefalet at give Kommissionen decharge .
Tingene bliver alts ikke bedre , fru kommissr Schreyer , de gr benbart i en anden retning , og derfor m vi , tror jeg , s njagtigt som muligt flge de anbefalinger , som fru Stauner har givet her i Budgetkontroludvalget .
Her tilslutter jeg mig , hvad informationspolitikken angr , fuldt ud min kollega Elles .
<P>
Vi gr Dem ikke ansvarlig for fortidens fejl , men vi kan meget pragmatisk , vil jeg mene , forvente to ting af Dem .
For det frste at De srger for , at penge , som er betalt med urette , eller som i Flchard-sagen med urette udstedte belb , bliver hentet hjem .
Srg alts for at gre skaden god igen for skatteyderne , s vidt det kan lade sig gre .
For det andet at De srger for , at de ansvarlige for misforhold og forkert udvikling konsekvent bliver straffet , eventuelt ogs ved at de skal betale en del af den opstede skade tilbage af egen lomme .
Det ville vre to nyheder i Kommissionen , for s vidt jeg ved , har man hidtil aldrig krvet tilbagebetaling fra en embedsmand til EU-kassen .
De finansregulerende bestemmelser behver ikke blive korrigeret i denne forbindelse .
Det krver ikke reformer , det krver anvendelse af disse bestemmelser , ellers er de dd lovgivning .
<P>
Under disse aspekter , tror jeg , vil De ogs forst , at vi er alvorligt i tvivl om nogle af de forslag , som De fremsatte over for den europiske offentlighed i forbindelse med den stort opslede reform af Kommissionen .
Jeg nvner blot Deres projekt med at afskaffe forhndskontroller udfrt af en uafhngig - og jeg understreger uafhngig - revision , eller Deres projekt med at slette bestemmelser om konomisk hftelse for overordnede medarbejdere fra finansforordningen .
<P>
Her mrker man , at der er nogle herskaber , som har siddet meget lnge i et glashus i Bruxelles .
Hvis en af os kommer hjem til sin valgkreds og siger til sine egne vlgere , at efter at Kommissionen for frste gang er get af p grund af bedrageri og ukorrekt adfrd , stryger man den uafhngige revision og embedsmndenes hftelse fra de relevante bestemmelser , s har vi ved gud gjort Europa en bjrnetjeneste .
Fru Schreyer , kre medlemmer af Kommissionen , tag udsttelsen af dechargen for regnskabsret 1998 som en chance for som nyt team at vise lederstyrke og handlekraft !
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="van der Laan">
Hr. formand , Parlamentets vigtigste opgave er og bliver at genoprette de europiske borgeres tillid til det europiske projekt .
Vores strkeste vben hertil er dechargen .
Derfor sttter Den Liberale Gruppe den foreslede udsttelse af dechargen , indtil Kommissionen har opfyldt vores konkrete betingelse .
P den mde holder vi trykket oppe og stte rigtige reformer i gang .
<P>
Desvrre har Rdet heller ikke i r fulgt Parlamentets gode eksempel , men har givet decharge for 1998 , som om det ikke er noget srligt .
Det er endnu mere en skam , fordi de nationale regeringer er ansvarlige for 80 % af de europiske udgifter og alts for mange af uregelmssighederne .
Det er nu p hje tid , at Rdet flger vores eksempel og ptager sig sit ansvar .
<P>
At vores beslutninger om decharge virker , fremgr af de vidtgende reformer , som Kommissionen har ivrksat .
Jeg nvner et nyligt eksempel .
P grund af vores pres har Parlamentet modtaget det frste udkast fra Kommissionen om en drastisk revidering af udenrigspolitikken .
Jeg vil derfor ikke skjule mit frste indtryk for Dem .
Planerne om at forandre project cycle og omdanne SCR til et europisk kontor er et fremskridt .
Men jeg savner stadigvk den rigtige politiske prioritering , som er ndvendig for anvendelsen af vores meget begrnsede midler .
<P>
Opmrksomheden om dechargen til Kommissionen er overvldende , men jeg mener , at dechargen til Parlamentet skal have lige s megen , hvis ikke mere opmrksomhed .
I Kommissionen er der under pres fra Parlamentet udarbejdet et dramatisk reformprogram .
Desvrre har det indtil nu ikke vret muligt at tage de samme drastiske skridt i Parlamentet .
<P>
Hr . Kuhnes betnkning er den frste betnkning fra Parlamentet , hvor dechargen tages alvorligt .
Det er ikke kun lykkedes hr . Kuhne at stte fingeren p det mme punkt p alle vigtige omrder , der er ogs aftalt konkrete deadlines .
Det vil Parlamentet blive bedmt efter , og han fortjener vores respekt for dette arbejde .
<P>
Nogle siger , at Parlamentet skal bedmmes efter de samme strenge mlestokke som Kommissionen .
Det er jeg ikke enig i .
Jeg mener , at vi med hensyn til os selv skal vre strengere .
Vi er den kontrollerende institution .
Vi har den direkte forbindelse til borgerne .
Vi er hovedansvarlige for genoprettelsen af deres tillid til det europiske projekt .
Derfor er det ikke nok , at vi mler os med Kommissionens ikkevalgte embedsmnd .
Vi skal vre et langt skridt foran i den forbindelse , men desvrre er det langt fra sandheden .
<P>
Ansvaret for Parlamentets drlige ry giver jeg klart dem , der altid har haft flertallet .
De to store partier er ansvarlige for den atmosfre af vennepolitik og underhndsaftaler , som behersker Parlamentet .
Men ogs de sm partier , som har vret slsede med partifinansieringen , har p ny bragt os alle i et drligt lys .
<P>
Hr . Kuhnes betnkning er et vigtigt vben , som kan bruges af reformvenlige elementer i Parlamentet .
Men sprgsmlet er , om den vedtages p dette tidspunkt .
Der er nemlig risiko for , at vi , hvis vi giver Parlamentet decharge , mens vi endnu ikke har gjort det til Kommissionen , s i hj grad svkker denne betnkning , og det vil vi netop ikke .
Det skal vi tnke nje over , s vi virkelig kan genvinde borgernes tillid .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , kommissrer , kre kolleger , det , der er bjet , skal ikke rettes ud .
Det er den holdning , vi skal have ved den vanskelige prve , som den rlige decharge nu engang er .
At give decharge er en alvorlig sag . Det sagde fru Theato med rette .
At give decharge er kort og godt at afgive et bevis p en god forvaltning .
Jeg vil gerne takke alle ordfrerne , men ogs kollegerne i Budgetkontroludvalget , for det serise arbejde , som de har gjort .
Fru Stauners betnkning , inklusive kommentarerne - som jeg i vrigt sttter fuldt ud - er meget kritisk med hensyn til Kommissionen .
De fire strste grupper opnede et kompromis , som anbefaler udsttelse af decharge , og hvor Kommissionen fr en huskeseddel med 17 konkrete sprgsml .
Jeg sttter denne fremgangsmde , og jeg anmoder Dem derfor om at vedtage Stauner-betnkningen undret .
<P>
I anden instans vil jeg komme ind p hr . Kuhnes betnkning .
Det , der er bjet , skal ikke rettes ud ! Det er min drivfjeder .
Jeg vil her udtrykkeligt understrege , at hr . Kuhnes betnkning ikke gr det .
Hr . Kuhne har leveret et udmrket stykke arbejde .
Hans betnkning er en skarp anklage imod det , som gr galt inden for vores institutioner .
Fru Morgan sagde netop , at vi ikke skal jage spgelser .
Fru Morgan , det gr vi da heller ikke .
Det , vi anklager , str sort p hvidt i den modige betnkning af vores finansinspektr , hr . O ' Hannrachain .
Anklagerne er overvldende . Drligt inventar og mange tyverier .
Jeg var selv offer for det sidste r , da min computer og printer blev stjlet .
<P>
For det andet er der alt for mange begrnsede anvisninger og underhndsanvisninger .
De underhndsanvisninger skulle vre undtagelser , og hvad ser vi ? I 1998 var der i 50 % af tilfldene tale om underhndsanvisninger .
Det er ikke lngere en undtagelse .
<P>
For det tredje bygningspolitikken .
En salamipolitik .
En politik , hvor der trffes beslutninger skridt for skridt . En politik af fuldbyrdede kendsgerninger .
Kre kolleger , vi har brug for en bygningspolitik p langt sigt , s politikken ikke kun gennemfres rigtigt , men s man ogs undgr nytteslse udgifter . F.eks. bygningen af en underjordisk tunnel her i Strasbourg mellem trykkeriet i IPE-I-bygningen og denne bygning .
En underjordisk tunnel , som forbinder trykkeriet med vores distribution .
Pris 27,4 millioner franske franc , det er vanvid !
Hr . Kuhne angreb i dag i pressen min gruppe af De Grnne og regionalisters holdning .
Han siger , at vi spiller et partipolitisk spil . Nej , hr .
Kuhne , vi spiller ikke noget partipolitisk spil her .
Vi har imidlertid en konsekvent holdning .
Spiller man altid et partipolitisk spil , nr man anmoder om at behandle Parlamentets budget p samme mde som Kommissionens ?
Derfor har vi indgivet vores ndringsforslag om udsttelse af dechargen for Parlamentets budget og givet generalsekretren en liste , som skal besvares inden 15. maj .
Jeg konkluderer med glde , kre kolleger , at hr . Deprez netop indtog samme holdning .
Jeg konkluderer med glde , at hr . Elles , p vegne af PPE-gruppen , har indgivet et lignende ndringsforslag .
Jeg hber alts p lidt mere sttte til vores ndringsforslag . Det blev fuldstndig forkastet i Budgetkontroludvalget .
Jeg hber nu p et flertal p plenarmdet .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Caullery">
Hr. formand , kre kolleger , fru Stauners betnkning , som vi i dag forhandler om , er interessant p mere end n mde .
Den er sledes af direkte interesse for borgerne i vores respektive lande , eftersom den omhandler Den Europiske Unions finanser , og de europiske befolkninger har ret til at krve regnskaber for , hvad deres penge gr til .
<P>
Denne betnkning er ligeledes vigtig , fordi den behandler de alvorlige funktionsforstyrrelser i Europa-Kommissionen i forbindelse med den budgetmssige gennemfrelse , og det er funktionsforstyrrelser af omfattende konomisk omfang .
<P>
Vores gruppe er pr. definition for alle foranstaltninger til bekmpelse af svig og deler derfor ordfrerens holdning med hensyn til behovet for at styrke og effektivisere Europa-Kommissionens forvaltning .
<P>
Vi er yderst bekymrede over bde de uregelmssigheder , der begs i forbindelse med MED- og ECHO-programmet , og over visse informationer vedrrende Flchard-sagen .
Gruppen Union for Nationernes Europa er overbevist om , at en sdan praksis kun kan skade Unionens trovrdighed alvorligt og sledes ogs dens omdmme generelt .
<P>
Man skal ogs huske p , kre kolleger , at vi har mttet konstatere utilstrkkeligheder i dialogen med Kommissionen , som tilsyneladende ikke har kunnet eller nsket at leve op til og svare p forventningerne og sprgsmlene fra Parlamentet som kontrolorgan .
<P>
I forbindelse med de mange uopklarede tvivlssprgsml , hvad enten det drejer sig om uregelmssigheder eller gldende budgetbelb , mener vores gruppe ikke , at vi i jeblikket kan undg at ngte decharge for 1998 .
Vi kan kun opfordre Europa-Kommissionen til snarest at videresende alle de oplysninger , Budgetkontroludvalget har anmodet om med hensyn til de foranstaltninger , som den har truffet , og som kan fjerne de forhindringer , der er for decharge .
<P>
At give decharge uden at bede Europa-Kommissionen om yderligere uddybninger ville vre et tegn p manglende styrke hos Europa-Parlamentet .
Parlamentet ville tabe ansigt og delgge sit rygte blandt befolkningen i vores lande . Det nsker vi ikke .
<P>
Med hensyn til Kommissionens forslag kan Gruppen Union for Nationernes Europa under ingen omstndigheder acceptere en opdeling af beslutningen om decharge .
Det faststtes sledes klart i traktaterne , at Parlamentet er det eneste kompetente organ med hensyn til budgetkontrol .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , dechargeproceduren for 1998 gr det p ny klart , at Den Europiske Unions drlige ry ikke er grebet ud af den bl luft , men er baseret p kendsgerninger .
Revisionsretten konstaterer i sin rsberetning fra 1998 en uacceptabel hj fejlprocent og ser sig notabene ndsaget til at afgive en negativ plidelighedserklring .
Slnge Kommissionen ikke forpligter sig til drastisk at snke fejlprocenten fra nste r , kan vi ikke give Kommissionen decharge .
Fru Stauners betnkning fortjener al sttte p det punkt .
<P>
Parlamentet stiller hje krav til Kommissionen . Men stiller vi de samme krav til os selv ?
Vi krver med rette af Kommissionen , at den baserer budgettet p njagtige overslag .
Men hvor njagtige er overslagene for Parlamentets eget budget ? r ind og r ud opstr der p mange af Europa-Parlamentets budgetposter store overskud .
Det er mit indtryk , at mange administrative udgifter bevidst gres meget strre for at have ekstra penge til bygningerne i reserve .
Sdanne uigennemskuelige tricks skal standses med det samme .
<P>
Med hensyn til offentlige licitationer skal Parlamentet gribe i egen barm .
Det er uacceptabelt , at antallet af underhndskontrakter i 1998 er steget til halvdelen af alle kontrakter .
Hvor kommer denne store stigning fra ?
Generalsekretren nvner enkelte processuelle grunde , men er alt dermed sagt ?
Det er ndvendigt , at grunden til denne store stigning opklares .
<P>
Ordfreren , hr . Kuhne , peger ogs p problemerne med finansieringen af Spinelli-bygningen .
Det er den 117. affre vedrrende de nye bygninger .
Er det efterhnden ikke p tide , at der kommer en uafhngig undersgelse af beslutningstagningen ved byggeprojekterne ?
<P>
Med hensyn til ovennvnte sager m vi ikke lngere lade , som om der ikke er noget i vejen .
Vi skal udve parlamentarisk pres for at gennemfre de ndvendige reformer .
ndringsforslag om at udstte dechargen , indtil generalsekretren kommer med konkrete planer , sttter vi derfor ogs .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , jeg byder velkommen til de to kommissrer , der har mest med budgetudarbejdelsen at gre , og jeg er slet ikke i tvivl om , at formand Prodi vil vre til stede ved debatten , som afholdes om to mneder .
<P>
Hvis vi begynder med den vigtigste decharge , dechargen for Kommissionens regnskaber - den politisk set mest relevante og kvantitativt vigtigste - er vi klar over , at Kommissionens ansvar , hvad angr bevillingerne , er begrnset , og at en stor del af ansvaret , for s vidt angr bevillinger , er medlemsstaternes .
Kommissionen m frst og fremmest forsge at udvise et eksempel , som landene kan flge , og De m derfor forst , at vi krver endnu mere af Dem , og vi m en dag begynde at tale alvorligt om de sager , som altid tages frem ikke i Kommissionen , men i Rdet .
<P>
Derudover nsker jeg , at De vil se p Stauner-betnkningen ud fra et s positivt synspunkt som muligt .
Vi er i alle grupperne net frem til en aftale om at tage 17 sprgsml op i forbindelse med nogle sager .
Det er ikke de eneste .
Vi kunne ogs have nvnt andre problemer fra Tacis- eller Phare-programmerne .
Efter krisen i den tidligere Kommission , som De er begyndt at forvalte , nsker vi - fordi vi tror p Deres hensigter og nsker en strk og uafhngig Kommission , og derfor giver vi Dem tid - at f et positivt svar i forbindelse med nogle meget konkrete sager .
Jeg forsikrer Dem om , at De til hver enkelt af sagerne , som vi tager frem , kan svare bekrftende .
Derfor kunne vi p et tidspunkt fra nu af og til sommer afholde et mde for at give decharge .
Vi er ikke alene lige s interesseret , som De er , i at f decharge , vi er mere interesseret .
Jeg vil i denne henseende bede Dem se p betnkningen , som Gabriele Stauner fremlgger med stor enighed blandt grupperne .
<P>
Dette er en politisk debat , og De m forst , at vi har brug for , at De gr nogle ting .
Dokumenter m ikke forsvinde .
De m gre noget , uafhngigt af at jeg nsker , at vi hurtigt nr frem til en aftale om , hvordan vi behandler de dokumenter , der kaldes fortrolige .
Som ordfrer for Kommissionens budget for 1999 vil jeg meget gerne kunne udfre mit arbejde og vre fuldstndig klar over , hvilke dokumenter vi har adgang til , og hvilke dokumenter vi ikke har adgang til , og hvorfor ikke .
<P>
Jeg kan give Dem en yderligere oplysning .
Vi br ikke koncentrere os for meget om en debat , der alene er en regnskabsdebat .
Debatten er en politisk debat , som rkker ud over den blotte undersgelse af , hvad De har gjort med budgettet for 1998 .
Det er en generel debat .
Vi m ogs n frem til en rammeaftale om , hvordan vi i denne debat - som fr strre og strre betydning - ikke alene fr medtaget regnskabsemnerne , men ogs emner fra andre r , som har med bevillingerne eller decharge at gre .
<P>
De ved , at jeg ikke er klar over , hvor mange penge der mistes p grund af svig eller underslb .
De har en stor udfordring , for der mistes langt flere ressourcer p grund af manglende motivation , denne virus , som har invaderet hele Kommissionens administration , og som De skal skride hrdt ind over for .
Det er denne manglende motivation snarere end underslb , der er rsagen til , at der mistes mange ressourcer .
Dette er et kvalitativt faktum , som man bliver ndt til at tage mere og mere hensyn til i denne debat .
<P>
Endelig skal jeg tale om Europa-Parlamentets budget , og jeg vil gerne svare dem , der siger , at eftersom vi formodentligt er hrde eller krvende over for Dem , skal vi ogs feje for egen dr .
Naturligvis .
Men vi skal ikke sammenligne forskellige emner .
F.eks. har finansinspektren ikke fundet nogen uregelmssigheder i Europa-Parlamentets budget .
Derfor skal vi vre fornuftige og retfrdige og behandle hver enkelt efter det , den er .
Vi skal krve det samme af Europa-Parlamentet , som vi krver af resten , men hvad angr Europa-Parlamentet , hrer vi hjemme her , vi har flere oplysninger , og derfor kan vi have et anderledes kriterium , nr der , som Kuhne-betnkningen gr , skal foresls en betinget vedtagelse og ikke en udsttelse af vedtagelsen .
<P>
Jeg afslutter med at sige , at De kan svare p de 17 sprgsml , vi har stillet .
Vi nsker , De skal gre det , og vi mener , at vi sledes sttter Dem for at De , som netop er kommet til Kommissionen , virkelig kan kontrollere Deres institution og " tage tyren ved hornene " , som vi siger i Spanien , og at vi inden sommeren kan opn , at flertallet af Europa-Parlamentets grupper stemmer for decharge for dette rs budget .
<SPEAKER ID=44 NAME="Blak">
Hr. formand , den nye Kommission har ikke ansvaret for de gamle sager , men den skal dmmes p viljen til at rydde op .
Det har den indtil videre ikke haft den store vilje til .
Kommissionen har lagt lg p , og det har vret umuligt at f de ndvendige informationer .
Kommissionen pstr , at sagerne ikke hrer til under decharge 1998 .
Det er ikke rigtigt .
Alle sagerne er dukket op i 1998 , og derfor skal de selvflgelig ogs behandles under decharge 1998 .
Kommissionen har i det hele taget foretaget mange krumspring for at undg at svare p vores sprgsml , og det er helt uacceptabelt .
Traktaten er klar : Parlamentet har iflge artikel 276 ret til at f alle forndne informationer i forbindelse med dechargeproceduren .
Jeg vil gerne give et eksempel .
I overensstemmelse med almindelig praksis sendte jeg som stende ordfrer for udviklingshjlp et sprgeskema til Kommissionen om ECHO .
Det blev sendt til Kommissionen i november mned .
Frst i marts fr jeg et svar , hvor der i vrigt str , at jeg kan rende og hoppe .
I mellemtiden modtager fru Fontaine et brev fra hr . Prodi , hvori der str , at Kommissionen er trt af at svare p alle de dumme sprgsml fra Budgetkontroludvalget .
Undskyld , men enten har manden fet solstik , ellers m han have nogle utrolig drlige rdgivere .
Kommissionen har pligt til at svare p vores sprgsml , uanset om de kan lide indholdet eller ej .
Indtil de har forstet det , synes jeg , at vi skal udstte dechargen .
Jeg hber , Kommissionen vil tage vores krav alvorligt .
Hvis de ikke gr det , skal vi vre parate til at sende dem p en meget lang ferie i maj mned .
<P>
Jeg vil gerne forklare , hvad ECHO-sagen handler om .
Frst og fremmest vil jeg gerne understrege , at det ikke handler om personhetz , men vi skal rydde ordentlig op .
Hvilket signal sender man til nuvrende og kommende ledere i Kommissionen , nr de ansvarlige slipper for ptale ?
ECHO-skandalen har endnu ikke fet nogen konsekvenser .
Sagen krer i jeblikket ved Domstolen i Luxembourg , som indrmmer , at der sandsynligvis ikke vil ske noget i sagen , og at den nok vil sende den videre til de belgiske myndigheder om et par r .
Problemet er , at ECHO-sagen ikke handler om berigelseskriminalitet .
Der er tale om grov forsmmelse og om en embedsmand , der har taget beslutninger uden om finansforordningen .
Beslutningen om at frikende den tidligere direktr blev taget af den tidligere Kommission , og det var en ren politisk beslutning .
Nu har Kommissionen indtil den 15. maj til at lse problemet .
Hvis de ikke kommer med tilfredsstillende lsninger , vil jeg kmpe for , at vi fr et parlamentarisk undersgelsesudvalg , der kan kuglegrave sagen .
Jeg synes ogs , at det er en god id at se lidt mere p dechargen for Udviklingsfonden .
Der er stadigvk ulste krav , men hvis vi udstter dechargen , skal det ledsages af klare krav til Kommissionen .
Kommissionens delegationer har svigtet .
Der er flere eksempler p , at de kunne have forhindret svindel , hvis de havde vret lidt opmrksomme .
Der er desvrre for mange champagnedelegationer .
Derfor har jeg ogs bedt om lov til at lave en initiativrapport , s vi kan f afklaret disse ting .
Det sidste jeg vil sige , hr. formand , er , at Kommissionen skal forpligte sig til at sende svindelsagerne til OLAF .
Jeg fik 11 rapporter under Pentagon-lignende betingelser , men OLAF ved stadigvk ikke noget om dem , og derfor synes jeg , at det er p tide , at der bliver ryddet op i det , og det glder mig , at hr .
Nielson nu har vist initiativ til at ville gre det .
Jeg glder mig til at se de resultaterne .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , at give decharge til EU ' s institutioner er en bred helhed .
Det er bemrkelsesvrdigt af den grund , at der nu i flere tilflde foresls en udsttelse af dechargen .
For Kommissionen drejer det sig nu om femte r i trk , hvor Revisionsretten ikke har givet en entydig , positiv udtalelse .
For medlemsstaterne , det vil sige Rdet , der har vret for decharge , er der snart tale om en strukturel konflikt .
Det er benbart , at Revisionsretten mere njagtigt br specificere mangler og misbrug og stole lidt mindre p matematikken .
<P>
Selv om jeg siger dette , formindsker det ikke p nogen mde Kommissionens ansvar , der er stort .
Betnkningerne om decharge viser , at der er et enormt behov for reformer i forvaltningen .
Kommissr Kinnocks reformpakke skal uden forsinkelser gennemfres .
Det vigtigste er at reformere den interne kontrol af alle institutioner .
Forvaltning og kontrol skal kobles sammen , sledes at det personlige ansvar bevares og ges .
Det eksisterende system , hvor udbetaling af regninger krver flere underskrifter , udsletter det personlige ansvar .
De ansvarlige findes slet ikke .
Forbedring af kvaliteten i forvaltningen er en grundpille for en ansvarsfuld og effektiv forvaltning .
At ge kontrollen er kun tegn p , at forvaltningens organisering er mislykket .
<P>
De centrale konomiske problemer findes i den strste budgetpost , landbruget .
Dette skyldes , at landbrugssttte stort set enten bygger p arealet eller antallet af husdyr og betales af medlemsstaten .
Denne udvikling skyldes hovedsageligt aftalen med Verdenshandelsorganisationen , WTO , hvor forskellige former for landbrugssttte samt klassifikation og nskede udviklingsretninger er defineret .
Systemet har frt til et gigantisk bureaukrati , i hj grad get kontrol , og p langt sigt kan det forventes ogs at fre til ineffektivitet og delggelse af landbrugets karakter som ivrkstter .
Samtidig er de europiske bnder blevet verdensdelens mest njagtigt kontrollerede befolkningsdel , og det er derfor , jeg nsker en klar opklaring af det agromonetre system i de kommende WTO-forhandlinger .
<P>
rede formand , vi har i de seneste dage kunnet lse i aviserne om , at Europa-Parlamentet er et paradis for tyve .
Dette er bde pinligt og frygteligt .
Vi skal virke p den mde , at EU ' s ejendom behandles med samme respekt som enhver anden ejendom .
I denne forbindelse skal vi efterlyse Parlamentets forvaltning .
EU ' s budget i r omfatter en bevilling p 300.000 euro remrket til undersgelse af Parlamentets forvaltning .
Denne undersgelse skal efter budgettet udfres af en ekstern ekspert .
Hvor bliver undersgelsen af , hvorfor er den ikke pbegyndt , og hvad er hensigten at gre ved det ?
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , de problemer , som er resultatet af den omfattende svindel inden for fremstilling af vin og andre produkter , har gjort os mere bevidste om , at midlerne under EUGFL , Garantisektionen , ofte anvendes til at fremme produktionen i store bedrifter , hvis eneste praktiske forml er at f sttte , men som ikke bekymrer sig om , hvorvidt der er et marked for denne produktion .
Det sker samtidig med , at sm familiebrug , der eksempelvis producerer mlk , ikke fr sttte og m se selve deres overlevelse bragt i fare .
<P>
Derfor er vi enige i Kommissionens forslag om at ndre forordning 723 / 97 og ogs i at ndre retsgrundlaget for forordning om forhindring af svig og uregelmssigheder fra artikel 37 til artikel 280 , sdan som ordfreren , hr . Casaca foreslr det .
P denne mde vil landbrugsudgifterne blive behandlet ligesom alle mulige andre , der anvender Unionens midler , hvilket vil styrke Parlamentets indflydelse .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , hr. kommissr , i Stauner-betnkningen har jeg ansvaret for den del , der omhandler den interne politik , forskningsomrdet .
Jeg har vret helt klar over betydningen .
Det var imidlertid ikke til at forudse , at der med afstemningen om den samlede betnkning igen ville opst nsten samme eksplosivitet som ved den ngtede decharge for 1996 .
Nr jeg refererer til de tilsvarende passager om forskningen , taler jeg ogs om det , som indimellem bevidst nedsttende bliver omtalt som " gamle sager " .
At en sag er gammel , er imidlertid ikke ensbetydende med , at den er glemt , den er en gammel byrde , som Kommissionen nu endelig m lfte af vores skuldre .
<P>
Revisionsretten har inden for forskningsomrdet for 1998 peget p en rkke mangler .
Den bemrkede fremdateringen af kontrakter samt en samlet set stor fejlprocent ved revisionen af betalingerne p grund af ukorrekte udgiftsbilag og -oplysninger , en fejlprocent , som Kommissionen mske ikke er 100 % ansvarlig for , men dog mindst 90 % .
Hertil kommer de netop omtalte gamle sager som sagen om gsteforskeren B og hans kontrakt .
Dertil hrer ogs den interne revisionsrapport fra 1997 fra den davrende forskningskommissr Cressons omrde .
Denne rapport forsvandt i en skuffe indtil slutningen af 1999 / begyndelsen af 2000 .
P samme tid havde vi den skaldte europiske nuklearaffre .
Hvem kan det da overraske , at der bliver konstateret en forbindelse mellem finansinspektrernes skuffe og det omkringflakkende plutonium s sent som i slutningen af 1999 ?
<P>
Vi kunne vre tilfredse med de forklaringer , som Kommissionen har p disse begivenheder .
Jeg har fra mange samtaler , og det siger jeg gerne , med plidelige embedsmnd i Kommissionen fet det indtryk , at man absolut er indstillet p ndringer .
Det er vi ogs .
Men der er beget fejl , og revisionen er foreget s hfligt som hos en revisor , som kommer p besg i firmaet .
Det er imidlertid Revisionsretten , der har revideret , en instans , som ikke har nogen som helst personlig interesse i sagen . S nytter det ikke at bagatellisere fejlene .
Nr ordfreren i dag trods alt mener , at disse sager ikke er lst tilfredsstillende , tilslutter jeg mig det fuldt ud og uden forbehold , ligesom Budgetkontroludvalget med kun n stemme imod .
<P>
Jeg har en opfordring til Kommissionen : Giv os straks tilstrkkelige svar , som holder i offentligheden .
S kan enhver danne sig et sandt billede .
Sprgsml kan gre ondt .
Vi har stillet dem , fordi mistro og kritik har bredt sig siden den ngtede decharge i 1996 .
Det afgrende er imidlertid de resultater , som bliver prsenteret den 15. maj .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Ferreira">
Hr. formand , rede reprsentanter for Kommissionen , kre kolleger , dechargeproceduren er en indviklet affre .
Vi skal vurdere et budget to r efter , at Kommissionen har gennemfrt det , idet vi bde tager hensyn til det budget , der i jeblikket er under udarbejdelse , de ndvendige forbedringer i forbindelse med budgetgennemfrelsen og opnelsen af Den Europiske Unions politiske ml .
<P>
Til denne komplekse situation kommer ogs den srlige situation , som vi nu i mere end et r har befundet os i - det vil sige en vis miskreditering af Den Europiske Union efter Santer-Kommissionens afgang sidste r - en ny Kommission , hvor flertallet af medlemmerne ikke var medlemmer af den , der blev tvunget til at g af , et nyt Parlament med adskillige medlemmer , der for frste gang str over for denne dechargeprocedure , reformer eller reformforslag , der direkte vedrrer Den Europiske Unions finanser .
Jeg tnker p strukturfondene med hensyn til det , der allerede er gennemfrt , og p finansforordningen med hensyn til det , der skal udfres .
<P>
I denne kontekst blev Stauner-betnkningen forelagt for os . En betnkning , der desvrre kun giver en meget kort vurdering af Kommissionens gennemfrelse i regnskabsret 1998 af de mange politiske ml , som Den Europiske Union havde fastlagt .
Selv om det er ufatteligt og utleligt , at offentlighedens penge kan anvendes til svindel og svig , og selv om vi samtidig skal bekmpe de mekanismer , der har muliggjort dette misbrug , og afslre dem , der er skyldige i det , skal vi ligeledes stte sprgsmlstegn ved den metode , der er anvendt ved udarbejdelsen af denne betnkning .
<P>
Denne betnkning var uacceptabel i sin oprindelige udformning , for den gjorde det ikke muligt at danne sig en mening om , hvorvidt der var tale om en korrekt anvendelse eller ej fra Kommissionens side af budgettet 1998 .
Man indgik et kompromis , men begrundelsen er stadig ikke tilfredsstillende . Sledes afspejler den ikke betnkningens nye retning , der fastfryser forbindelserne mellem vores institutioner i et forhold med manglende tillid p trods af , at vores borgere nsker at fremme et frugtbart samarbejde til fordel for et bedre samarbejde mellem vores stater .
Indholdet og argumentationen i visse andre betnkninger retfrdiggr ikke yderligere udsttelsen af decharge .
<P>
F.eks. kan jeg henvise til hr . Khanbhais betnkning , der - i forbindelse med Det Europiske Kul- og Stlfllesskabs regnskaber - afslrede nogle problemer , selv om Kommissionen og Den Hje Myndighed er i gang med at nedtone dem , eftersom Det Europiske Kul- og Stlfllesskab afvikles i 2002 , bl.a. solvensngletallene og overfrelsen af fast ejendom .
I denne srlige situation er den nuvrende dechargeprocedure tilsyneladende et risikabelt foretagende .
Krver den ikke nogle mere prcise rammer for medlemmernes arbejde i Budgetkontroludvalget ?
<P>
Jeg vil slutte af med nogle bemrkninger om den interne reform i Kommissionen .
Kommissionen har bl.a. forbedret finanskontrollen ved hjlp af forskellige redskaber : nye strukturer , anvisningsberettigedes ansvar , finansinspektrer i alle generaldirektoraterne .
Vi skal vre ppasselige med , at reformen gr det muligt at n de fastsatte ml og kommer til at give sig udslag i en egentlig ansvarlighed fra de forskellige finansielle aktrer inden for generaldirektoraterne .
Det m ogs vre vsentligt , at reformen - sammen med viljen til i effektiv grad at reducere uregelmssigheder og svindel - omfatter ivrksttelsen af vores politikker i medlemsstaterne , hvor et af problemerne vedrrer betalingsfristerne og utilstrkkeligheden i visse bevillinger .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , dette er en nyttig og meget ndvendig procedure .
t problem , jeg har med den , er en naturlig tendens til at koncentrere sig meget mere om de 4 % af budgettet , som mske er blevet spildt , eller de 2 % , der sandsynligvis blev spildt , end de 98 % af budgettet , der er blevet korrekt anvendt .
Det er ndvendigt at erkende , at 98 % er blevet korrekt anvendt .
Det er ogs vigtigt at forsge at korrigere situationen , nr tingene er get galt , men i og med at man gr det , m man ikke overdrive p en sdan mde , at man i den europiske offentlighed skaber et billede af en Europisk Union , der er ude af kontrol , som er et hav af korruption og ikke kan betros skatteydernes penge .
<P>
Der har vret svig p alle regeringsniveauer , dr hvor jeg har arbejdet - lokalt , nationalt , europisk og regionalt .
Det findes altid , men lokale og nationale organer kan mske bedre tle kritik end den yngre institution , Den Europiske Union , der er mindre accepteret .
Det er naturligvis vigtigt at f tingene i orden og at indgive folk tillid , men det hjlper ikke p deres tillid , hvis vi overdriver omfanget af misbrug og spild af penge .
<P>
Jeg takker fru Stauner for hendes betnkning .
Nogle har kritiseret den for at vre lidt for streng .
Fru Stauner er ny i Budgetkontroludvalget , men hendes udtalelse afspejler meget rligt den stemning og den debat , der foregik dr .
Jeg er naturligvis ikke enig i det hele , men ikke desto mindre blev det vedtaget af et flertal .
Jeg vil ikke helt acceptere begrundelsen .
Det er fru Stauners egen begrundelse , men det er beslutningsforslaget , som vi her i Europa-Parlamentet skal trffe beslutning om .
<P>
Et andet punkt , som jeg gerne vil fremhve , er , at nr vi forsger at gre alle ansvarlige , hvad enten det er embedsmnd eller medlemmer af Kommissionen , br vi , som hr . Deprez har sagt , forsge at undg denne hvntogt mellem institutionerne .
Vi br i srdeleshed undg hvntogter mellem en institution og enkelte kommissrer .
Vi br se denne Kommission som en helhed , og mens de enkelte kommissrer m holdes ansvarlige , br vi ikke desto mindre se objektivt p , hvad der foregr , og passe p , at vores bedmmelse ikke bliver farvet , enten af europisk partipolitik eller af international politik .
<P>
Det sidste , jeg gerne vil sige , er , at vi ikke bare har pligt til at sikre , at regnskabet bliver frt bedre , og at der bliver gjort bedre rede for pengene .
Vi har ogs pligt til at sikre , at vi , nr vi vedtager forordninger , vedtager sdanne , som kan gennemfres i praksis .
I renes lb har jeg vret vidne til vedtagelse af alle de forordninger , der skaber problemerne , og min erfaring her i Europa-Parlamentet har vret , at vi gerne ville tkkes den offentlige mening .
Vi har aldrig forsgt at sikre , at vores forordninger var gennemfrlige .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="van Hulten">
Hr. formand , sidste r frte Parlamentets ngtelse af decharge for regnskabsret 1996 til Santer-Kommissionens fald .
Parlamentet gjorde dermed under srlige forhold og p en klog mde brug af dets befjelser .
I mellemtiden er der tiltrdt et kollegium af kommissrer , som har prsenteret et ambitist reformprogram .
Hvor der for et r siden var tale om , at Kommissionen modarbejdede Parlamentet , udvikler der sig nu et godt samarbejde .
<P>
Parlamentet skal naturligvis fortsat flge Kommissionen kritisk .
Anvendelsen af dechargeproceduren som vben i en partipolitisk motiveret strid er upassende og frer desuden til udhuling af Parlamentets indflydelse p langt sigt .
Det forslag til beslutning , som fru Stauner fremsatte , og som forel frst , var i den henseende uligevgtigt og unuanceret og s ud til kun at have til forml at skade den nye Kommission .
Hendes forslag til beslutning indeholdt alvorlige beskyldninger mod Kommissionen , som oven i kbet ikke vedrrte 1998-budgettet .
I mellemtiden er forslaget til beslutning ndret drastisk , og det foresls at udstte afgrelsen om decharge .
Kommissionen fr mulighed for at svare p en rkke presserende sprgsml og anmodninger fra Parlamentet fr den 15. maj .
<P>
Jeg vil gerne belyse et enkelt punkt .
I det forlbne r blev det klart , at Kommissionens disciplinrprocedure ikke fungerer godt .
I uendeligt mange tilflde blev der ikke gjort noget , eller frte handlingerne ikke til noget resultat .
Proceduren skal revideres grundigt .
Kommissionen har indgivet forslag herom i sin hvidbog .
Disse forslag er imidlertid ikke tilstrkkeligt vidtgende .
Den Uafhngige Ekspertgruppe har anbefalet at optage en uafhngig udenforstende i proceduren , helst som formand for det disciplinre udvalg .
Parlamentet stttede dette forslag i januar og gr det p ny gennem dette forslag til beslutning .
Jeg henstiller til Kommissionen , at den skifter standpunkt .
<P>
I de forlbne uger har medierne udfrligt berettet om Parlamentets finanser . Hr .
Kuhne har udarbejdet en betnkning om dette emne , som jeg nsker ham tillykke med . Hr .
Kuhne har ikke ladet sig friste til at tilpasse sin afbalancerede fremgangsmde under pres fra ofte provokerende publikationer .
I Kuhne-betnkningen foresls det at give Parlamentet decharge , men der stilles ogs en rkke klare krav .
Sledes krves det med rette af Parlamentets tjenester , at de fleste kontrakter i fremtiden udbydes i offentlig licitation .
<P>
Derudover skal Parlamentet angive , hvornr den reformproces , der er sat i gang i Kommissionen , finder genklang i Parlamentet .
Et af de vigtigste forslag er at lave en adskillelse mellem revisionen og de finansielle kontrolstillinger .
Kommissionen har allerede angivet , at den indgiver forslag herom inden sommeren .
Jeg mener , at sdan en adskillelse ogs skal finde sted i Parlamentet .
Der skal s hurtigt som muligt oprettes en uafhngig parlamentarisk revisionstjeneste , som skal kontrollere , at Parlamentet anvender de offentlige midler hensigtsmssigt .
Sdan en tjeneste skal rligt og om ndvendigt tiere udtale sig om Parlamentets tjenesters arbejdsmde .
Frst nr Parlamentet har fet orden i sit eget regnskab , er det trovrdigt , nr det drejer sig om at bedmme og nogle gange fordmme Kommissionen og medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg er normalt ikke - og det ved Kommissionen godt - en nem , servil og eftergivende forhandlingspartner , og derfor bekommer det mig godt i dag at kunne give udtryk for de bekymringer , som dechargeproceduren vkker hos mig .
<P>
Jeg sr ikke tvivl om kompromiset , som det fremgr af beslutningen , der har vret forhandlet mellem de politiske grupper og ordfreren .
Dette kompromis har tre markante fordele i forhold til det oprindelige udkast fra ordfreren .
For det frste gr det vk fra den heftige og aggressive tone i det oprindelige udkast , der nrmest minder om Kenneth Starrs , og som ikke hrer hjemme i Parlamentet , men snarere passer til tabloidpressen , og som under ingen omstndigheder karakteriserer relationerne mellem en ansvarlig institution som vores og Kommissionen , over for hvilken vi for f mneder siden tilkendegav vores tillid .
Set ud fra det synspunkt er forslaget bedre .
<P>
For det andet gr betnkningen bort fra den uretfrdige mistnkeliggrelse af funktionrer , der muligvis har truffet mere eller mindre passende beslutninger , men som ikke p nogen mde fortjener at blive retsforfulgt og vanret i en procedure , der mangler juridisk grundlag .
<P>
For det tredje stiller betnkningen sprgsml til Kommissionen , som denne kan besvare inden for rimelige tidsfrister , og gr det sledes muligt at n frem til en vedtagelse om decharge inden for en frist , der er forenelig med bestemmelserne i traktaten .
Der er alts tre fordele .
<P>
Men til gengld er jeg bekymret over tre ulemper .
Den frste er , at vi i jeblikket glemmer , hvad dechargeproceduren er .
Vi m huske p , at dechargen bestr i - og kun skal best i - at godkende rsregnskabet og udgifterne og ikke igen og igen foretage obduktion p alle de lig , der i revis har rdnet op i skabene rundt omkring i de forskellige institutioner .
Det er paradoksalt og endda unormalt , at den omtalte betnkning i s ringe grad behandler regnskabsret 1998 .
<P>
Den anden ulempe er , at man har glemt begrundelsen , man har adskilt den fra betnkningen .
Vi har p den ene side en betnkning , der er upartisk , objektiv og uden tvivl ndvendig , men velbegrundet ndvendig , og p den anden side en begrundelse , der ganske vist kun er forpligtende for ordfreren , men som pressen har taget til sig .
Men hvem af journalisterne ved , at det kun er beslutningen , der er forpligtende for Parlamentet , mens begrundelsen kun forpligter ordfreren ?
Vi mener alts , at dette er et bekymrende motiv .
<P>
Den tredje og sidste ulempe er den adskillelse , der foretages mellem Parlamentets behandling af egne problemer og behandlingen af andres problemer .
Dydighed kan ikke gradbjes , og vi lber en enorm politisk risiko ved at udvise strre overbrenhed over for os selv end over for andre .
<P>
Hr. formand , jeg vil afslutte , og jeg vil blot minde om en grundstning : " Seriemorderen fanges altid af politiet , nr han ger hyppigheden af sine forbrydelser " .
Vi vltede Kommissionen for et r siden , det er p tide , at Parlamentet tjler sit drberinstinkt .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Hr . Bourlanges , De har talt lidt lnge , men De er en s engageret kmper , at man virkelig ikke kan standse Dem !
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="McAvan">
Hr. formand , jeg vil kun fokusere p t punkt : adgangen til informationer .
Mange af mine kolleger har rejst dette sprgsml her til morgen .
Vi har brug for bedre adgang for at kunne gre fremskridt .
I mit udvalg , Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , er vi besluttede p at tage vores ansvar som medlemmer af Europa-Parlamentet meget alvorligt .
Vi har anmodet medlemmer af Europa-Parlamentet om at melde sig som frivillige til at flge de forskellige budgetkonti .
Disse medlemmer er nu ved at henvende sig til Kommissionens tjenester for at tale med de embedsmnd , der er ansvarlige for de pgldende konti .
Vi har problemer med at finde ud af , hvem der er den rigtige . Dem , vi taler med , er ikke klar over , hvad deres ansvar er , eller hvilke informationer de br give os .
Nogle tjenester samarbejder udmrket . Nogle indkalder til briefinger for medlemmer af Europa-Parlamentet , men andre gr det ikke .
<P>
Det , vi behver fra Kommissionen , er et nyt system .
Vi behver en bedre rapporteringsmekanisme for Parlamentets udvalg , for de udvalg , der er med til at vedtage udgifterne , s vi ved , hvilke informationer den vil give os .
En begyndelse kunne vre en liste over , hvem der er ansvarlig for hvad p hvilke budgetkonti i hvert enkelt udvalg .
Kun p denne mde kan vi gre det , vi formodes at gre , og genoprette offentlighedens tillid , som fru Schreyer talte om her til formiddag .
Vi har brug for at vide , at pengene bliver brugt p en ordentlig mde .
Hvis vi har tillid hertil , kan vi give dette budskab videre til den europiske offentlighed .
<P>
Min kollega , fru Morgan , har tidligere talt om ndvendigheden af at tage hele dechargeproceduren op til revision .
Det er rigtigt .
Alt for lnge har man set p decharge som et bureaukratisk og ret undvendigt foretagende - noget man skulle have fra hnden i en fart .
Nu m vi bevge os vk herfra , vi m se grundigt p det igen , og jeg hber , at ordentlige mekanismer for rapportering til udvalgene bliver en del af denne revision .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg taler her isr som ordfrer for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Jeg vil for det frste takke ordfreren mange gange for hendes betnkning .
Jeg er meget glad for , at der foreligger et bredt kompromis om dechargen , som gr det muligt for Kommissionen at gre fremskridt og endvidere lse en rkke problemer , som vi har haft i den forlbne periode .
<P>
Jeg vil endvidere gerne pege p nogle punkter i betnkningen fra Beskftigelsesudvalget .
For det frste deler vi Revisionsrettens kritik af den manglende mlelighed af beskftigelsesvirkningerne af strukturforanstaltningerne .
Jeg anmoder Kommissionen om at undersge dette nrmere .
Vi har efterhnden gjort store fremskridt p dette omrde , men det kommer endnu ikke til udtryk i den mde , som vi gr det p med fondene .
<P>
Det andet punkt er sprgsmlet om finansiering .
Vedrrende betalingsbevillingerne til isr Den Sociale Fond var der i den forlbne periode problemer .
Disse problemer er der stadigvk .
Det skal ogs have opmrksomhed .
<P>
Til sidst er der problemet med Leonardo-programmet .
De ved , at Leonardo-programmet spillede en meget vigtig rolle i det hndelsesforlb , som frte til den forrige Kommissions fald .
Vi understreger , at det efterhnden skal have en klar afslutning , og der skal ogs gives det , man har lrt med hensyn til Kontoret for Teknisk Bistand , stor opmrksomhed .
Det er de vigtigste punkter , og dem lgger jeg vgt p .
Budgetkontroludvalget har naturligvis ikke kunnet overtage disse punkter helt .
Det ville heller ikke vre passende , men jeg benytter alligevel denne lejlighed til at tilfje disse specifikke punkter til den liste , som De allerede har fet .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik har vi diskuteret Stauner-betnkningen p grundlag af en udtalelse fra kollega Thieleman og er enstemmigt net frem til konklusioner , som indebrer en anden politisk vurdering vedrrende dechargen for 1998 . Hertil tre bemrkninger .
<P>
For det frste mener vi , at vi ganske vist skal tage ved lre af fortidens tilflde og naturligvis opklare alt til bunds , som vi har ekstra , nye beviser for , men vi vil imidlertid give Kommissionen fremadrettede opgaver og ikke lade den bearbejde en fortid , som den ikke engang har ansvaret for .
<P>
For det andet overdrog vi i sidste valgperiode i en enestende krafthandling strafbare misforhold til retsvsenet .
Vi srgede for , at OLAF fik strukturer og muligheder for at efterforske enhver mistanke og enhver uregelmssighed .
Vi vil vise retsvsenet , OLAF og de afsluttede disciplinre procedurer og beslutninger tillid og arbejde tillidsfuldt sammen med Prodis nye Kommission , netop p grundlag af de nye regler og pligter , der er skabt p dette omrde .
<P>
Hertil hrer for det tredje ogs at tage sdanne resultater til efterretning og acceptere dem - hr . Bourlanges var inde p det fr - som f.eks. den afsluttede disciplinrsag i ECHO-sagen , ogs selv om hr .
Blak , som han sagde fr , vil kmpe med nb og kler imod det . Det m langt om lnge g op for alle kollegerne , at vi som parlamentsmedlemmer ganske vist skal udfre vores kontrolopgaver meget omhyggeligt , men at vi hverken er detektiver eller statsadvokater og mindst af alt hvnende engle , s at sige black vengeance angels .
<P>
Det er ikke srlig befordrende for Parlamentets trovrdighed af forlange en fornyet undersgelse af sager uden at fremlgge nye beviser eller elementer !
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Hr. formand , jeg glder mig over alle betnkningerne om dechargeproceduren , srlig fru Stauners betnkning .
Fr jeg kommer med mine frste kommentarer , vil jeg gerne udtrykke min glde over det , fru McAvan sagde om adgang til informationer fra Kommissionen .
Jeg har ved flere lejligheder fundet det overordentlig vanskeligt at f vigtige dokumenter og informationer fra den , srlig om forskellige budgetkonti , der har at gre med kultur .
Det ville vre meget nyttigt , hvis Kommissionen ville frigive flere informationer til os og give os de rapporter , vi beder om .
<P>
Jeg glder mig over fru Stauners betnkning af flere grunde .
n af dem er , at vi , da vi behandler 1998 , br se p fortiden og forsge at finde svar p de sprgsml , vi har rejst om Flchard- , ECHO- og MED-problemerne .
De er alle relevante nu om stunder , for vi m drage den ndvendige lre af dem .
Ethvert nyt bevis , som kommer fra disse sager , m undersges .
Disse undersgelser m vre meget indgende , og der m rapporteres tilbage til os .
OLAF m bruge sine tnder .
<P>
De tre tilflde , jeg har nvnt , er ogs ganske vigtige , fordi de stiller fire af de nuvrende kommissrer i et temmelig drligt lys .
De m alle fire se omhyggeligt p fortiden og indrmme deres fejl og vise den nye Kommission , hvor der er brug for reformer .
Jeg hber , at kommissr Kinnock hrer denne debat og vil tnke over den .
Der er noget at lre og mange sprgsml at besvare , og han er den , der har ansvaret for at f disse sprgsml besvaret for os nu .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige et par ting om Kuhne-betnkningen om Parlamentets egen dechargeprocedure .
Vi kaster hele tiden med sten mod Kommissionen , men nr det glder om at se p vores egne finanser , er vi undertiden lidt langsomme i optrkket .
Selv om vi har anbefalet decharge for vores eget budget denne gang , er der flere punkter i dechargebetnkningen , som vi br se p , srlig mngden og vrdifortegnelsen og det nye system .
Jeg glder mig over , at Kuhne-betnkningen har efterlyst en rapport om det nye inventarstyresystem til Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen tager sig tid til at se alvorligt p denne debat .
Europa-Parlamentet mener det meget alvorligt med den mde , hvorp det giver decharge for forskellige budgetter .
Jeg er enig med fru Morgan i , at vi mske br se p , hvordan vi vil give decharge i fremtiden .
Men for nrvrende har Kommissionen flere sprgsml at besvare , og jeg hber , den vil starte lige nu .
<SPEAKER ID=57 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er anden gang i dag , jeg fr lov at tage ordet , og jeg vil gerne takke for den meget konstruktive atmosfre i denne meget udfrlige debat .
Jeg vil af tidsmssige rsager naturligvis ikke kunne komme ind p hvert enkelt indlg , men i stedet forsge at samle de forskellige temaer .
<P>
Et centralt element i de forskellige indlg var sprgsmlet om adgangen til informationer for at kunne gennemfre dechargeproceduren med den ndvendige serisitet , med de ndvendige bilag , som De har brug for til dechargeproceduren .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne endnu en gang pege p , at Kommissionen har givet ordfrerne og Budgetkontroludvalget alle de fortrolige rapporter , de har bedt om .
S m jeg ganske enkelt bede om , nr man fremstter en sdan beskyldning om , at noget ikke er blevet udleveret , at man nvner konkret , hvad det drejer sig om , for kun p den mde kan vi udrydde misforstelser eller give Dem flere informationer , og det skal ikke mislykkes p grund af Kommissionen .
Der er faktisk et stridspunkt , som ogs skal reguleres for fremtidens procedurer , og det er sprgsmlet om protokollerne om disciplinre procedurer eller administrative undersgelser .
Dette sprgsml er p grund af de beskyttede personlige interesser nu som fr ikke omfattet af aftalen , og jeg vil gerne gre opmrksom p , at der ogs for Parlamentet glder srlige ordninger i forbindelse med disciplinre procedurer .
<P>
Jeg vil ogs gerne komme ind p hr . Blaks sprgsml om sprgeskemaerne .
Tidligere har man haft en srlig procedure for sprgeskemaer .
Det har udvalget nu ndret , s at sige uformelt .
Det har for Kommissionen frt til forvirring om , hvorvidt det sprgeskema , som hr . Blak har udformet , men som ikke er bekrftet af udvalget , er et officielt sprgeskema eller ej .
Kommissionen har , selv om dette sprgsml ikke er afklaret , sagt , at den naturligvis vil besvare sprgeskemaet .
Her viser det sig igen , at det virkelig vil vre fornuftigt at opstille klare procedureregler p dette omrde .
Kommissionen er virkelig ikke interesseret i sdanne misforstelser eller konfrontationer , lad os i stedet skabe klare procedurer , s samarbejdet bliver fuldstndigt og tilfredsstillende for alle .
<P>
Jeg vil gerne tage et punkt op fra formanden for Budgetkontroludvalget , fordi der blev spurgt om , hvorfor listen over de gamle sager endnu ikke er udleveret .
Hertil kan jeg kun henvise til , at proceduren er ndret med retsgrundlaget for OLAF .
I retsgrundlaget for OLAF str der helt klart , at det er OLAF ' s direktr , som har ansvaret for at informere om undersgelser og undersgelsesresultater .
Jeg tror , at vi sammen med Budgetkontroludvalget m drfte dette med direktren for OLAF , fordi Kommissionen ikke lngere har kompetencen .
Med hensyn til , hvilke undersgelser der befinder sig i hvilken fase , har Kommissionen ikke flere informationer , end De har , og det mener jeg ogs er rigtigt .
Derfor m vi tale med direktren for OLAF om det .
Jeg vil naturligvis ogs videresende alle anmodninger , men jeg kan ikke i stedet for direktren for OLAF give Dem disse informationer .
<P>
Et andet vigtigt punkt var sprgsmlet om de disciplinre procedurer . Det vil jeg gerne tage op igen .
Kommissionen har jo i sin hvidbog forklaret hr. van Hulten , at den vil underkaste disse disciplinre procedurer , sdan som de er i dag , en reform .
I forbindelse med reformerne skal vi imidlertid holde os inden for den europiske traktat .
Til gengld kan vi gre det , at vi inddrager eksterne personer i de disciplinre procedurer for at gre det klart , at der ikke er tale om en eller anden form for closed shops , men om en reguleret procedure , som foregr objektivt for at kunne efterforske beskyldninger .
<P>
Blandt de mange stikord vil jeg ogs gerne tage sprgsmlet om dechargeproceduren op .
Fru Morgan , jeg vil gerne takke Dem for Deres forslag til prcisering inden for dechargeproceduren og ogs i denne forbindelse takke hr . Bourlanges , som p dette punkt refererede til sprgsmlet om fortolkningen af den nuvrende traktat .
<P>
Hr . Bsch , De bemrkede , at Rdet i r ikke enstemmigt har anbefalet decharge til Kommissionen .
Det er rigtigt , at Nederlandene ikke stttede denne beslutning , og det skete med henvisning til , at Kommissionen skulle udarbejde en klar tidsplan .
Hr . Mulder , De refererede ogs til det .
Jeg tror , vi br drfte det , ogs i Budgetkontroludvalget , for selv om proceduren i Nederlandene naturligvis er en anden , er der vrdifulde elementer , som man mske ogs kunne overtage til proceduren i forbindelse med det europiske budget .
<P>
Nu til sprgsmlet om reformen og revisionen , som der ogs kom mange bemrkninger , kritik og inspiration til .
Kommissionen har i sin hvidbog gjort det klart , at reformen af revisionen er et af de centrale punkter .
Nr der i hvidbogen str et forslag om , at ex ante-revisionen , som hidtil har vret centraliseret , skal afskaffes og decentraliseres , hr . Bsch , tager vi et forslag op , som igen og igen bliver understreget i beretningen fra Den Uafhngige Ekspertgruppe og af Revisionsretten .
Der er jo ikke tale om at forringe kontrollen , men om at gre kontrollen mere effektiv .
Jeg er overbevist om , at det til dette forml er ndvendigt virkelig at gre enhver embedsmand , som har med europiske penge at gre , ansvarlig for , at pengene gives effektivt og korrekt ud .
Ingen m kunne gemme sig bag ryggen p en centraliseret revision .
<P>
Kommissionen har jo ogs besluttet at indfre en separat intern ex post-revisionstjeneste , og jeg tror , at det dermed endnu en gang bliver klart , at Kommissionen faktisk mener det meget alvorligt med en forbedret revision .
<P>
Det blev sagt tydeligt , at mlet m vre at f nedbragt fejlprocenten , og det kan jeg kun vre enig i .
Men jeg kan naturligvis heller ikke efterflgende snke fejlprocenterne for budgetterne 1998 eller 1999 .
Mlet er derimod i klare trin at n frem til et bedre resultat i fremtiden .
Det er jo ogs indholdet i den aktionsplan , som er blevet fremlagt af Kommissionen .
<P>
I denne forbindelse vil jeg ogs gerne endnu en gang tage det op , som De , hr . Poms Ruiz , sagde , at Kommissionen mske ogs skulle meddele udvalget , hvilke fortrolige rapporter den har fremlagt for dechargeproceduren .
Denne opfordring vil jeg meget gerne efterkomme , fordi jeg tror , at det ogs vil medvirke til afklaringen .
<P>
Fru Langenhagen kritiserede i sit indlg Unionens uafhngige finansinspektr med hensyn til en rapport om forskningscenteret i Geel .
Jeg vil imidlertid gerne pege p , at det er forkert at sige , at finansinspektren skulle vre ansvarlig for plutoniumsagen i Geel , for hun har hverken atomopsynet eller noget andet opsyn i Geel .
Men jeg har naturligvis noteret denne beskyldning og allerede indledt en administrativ undersgelse for at f konstateret , om der forel en pligt til at informere om diskussionen af rapporten med forskningscenteret og til at give rapporten videre til Revisonsretten .
<P>
Fru Ferreira , jeg nsker Dem tillykke med Deres frste tale i Parlamentet og takker for Deres indlg om samarbejde til gavn for den europiske politik .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at jeg ikke opfatter udsttelsen af dechargen som en konfrontation , jeg ser tvrtimod , at Europa-Parlamentet gr brug af sin ret til at forlange informationer og stille betingelser og opfordre Kommissionen til at trffe foranstaltninger .
Det er Europa-Parlamentets gode ret . I kravene i beslutningen ser jeg ogs en sttte p vejen mod en fornyelse af den europiske politik , og derfor kan jeg virkelig love Dem , at vi vil se meget nje p hvert enkelt punkt i denne beslutning , tage dem meget alvorligt og meget hurtigt give Dem vores svar p de krvede informationer og de indledte skridt .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.45 og genoptaget kl .
12.00 ) <CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="***">
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0080 / 2000 ) fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af I .
Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om adgang til at optage og udve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sdan virksomhed ( 12004 / 2 / 1999 - C5-0306 / 1999 - 1998 / 0252 ( COD ) ) og II . Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 77 / 780 / EF om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udve virksomhed som kreditinstitut ( 12005 / 1 / 1999 - C5-0307 / 1999 - 1998 / 0253 ( COD ) ) ( Ordfrer : Kauppi )
<P>
Inden afstemningen
<P>
Bolkestein , Kommissionen .
( EN ) I forlngelse af den debat , der fandt sted i aftes , og idet jeg gentager de argumenter , jeg fremfrte i gr , vil jeg gerne opsummere Kommissionens holdning som flger : De frste to ndringsforslag drejer sig om indlsning til parivrdi .
Det er Kommissionens opfattelse , at dette indfrer en undvendig juridisk usikkerhed i teksten .
Det er grunden til , at Kommissionen ikke ser sig i stand til at g med til de frste to ndringsforslag .
<P>
I ndringsforslag 3 og 4 foresls en vsentlig begrnsning af de omstndigheder , hvorunder medlemsstaterne kan se bort fra nogle af eller alle bestemmelserne i direktivet i forbindelse med visse begrnsede elektroniske pengesystemer .
Som jeg sagde i gr , kan legitime indvendinger behandles ved revisionen af hele proceduren inden for de nrmeste r .
Derfor kan Kommissionen ikke g med til ndringsforslag 3 og 4 .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 5 , som er det sidste , er Kommissionen , selv om den nok er mindre negativ over for dette ndringsforslag end over for de frste fire , stadig af den opfattelse , at det vil vre bedre at forkaste alle fem ndringsforslag og lade forslaget st som i jeblikket .
<P>
( Formanden erklrede den frste ndrede flles holdning og den anden flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0084 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 95 / 53 / EF om principperne for tilrettelggelse af offentlig kontrol p foderstofomrdet ( 10804 / 1 / 1999 - C5-0273 / 1999 - 1998 / 0301 ( COD ) ) ( Ordfrer : Staes )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Bolkestein">
P Kommissionens vegne og i srdeleshed p vegne af min kollega , hr . Byrne , vil jeg gerne sige , at Kommissionen kan acceptere alle de ndringsforslag , Europa-Parlamentet har stillet .
Jeg behver ikke tilfje mere , eftersom jeg er sikker p , at Parlamentet vil glde sig herover .
<P>
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0072 / 2000 ) af Lannoye for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 95 / 2 / EF om andre tilstningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sdestoffer ( KOM ( 1999 ) 329 - C5-0068 / 1999 - 1999 / 0158 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0090 / 2000 ) af Kirkhope for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Republikken strig til vedtagelse af Rdets afgrelse om bekmpelse af brnepornografi p Internettet ( 10317 / 1999 - C5-0318 / 1999 - 1999 / 0822 ( CNS ) )
<P>
Inden den endelige afstemning
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Schreyer">
Mine damer og herrer , Kommissionen sttter alle de vedtagne ndringsforslag .
<P>
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0091 / 2000 ) af Frahm for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets beslutning om Den Europiske Flygtningefond ( KOM ( 1999 ) 686 - C5-0120 / 2000 - 1999 / 0274 ( CNS ) )
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslagene
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , Gruppen for Det Europiske Folkeparti slr til lyd for en srskilt afstemning om ndringsforslag 19 , og i den forbindelse foreslr vi opdelt afstemning .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Jeg er ked af det , men det er for sent .
Anmodningen blev ikke fremsat i tide .
Den skal fremsttes aftenen fr afstemningen .
Her er forretningsordenen ganske klar .
<P>
Jeg br forklare for Europa-Parlamentet , at grunden til , at vi gr dette , er for at sikre , at alle grupper kan forberede deres afstemningssedler , s der ikke opstr nogen forvirring under afstemningen .
Hvis vi begynder at bryde denne regel , vil det frst skabe kaos under afstemningerne .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<P>
Betnkning af Staes ( A5-0084 / 2000 )
<SPEAKER ID=64 NAME="Caudron">
Det forslag , vi forhandler om , sigter mod at ndre direktiv 95 / 53 / EF med henblik p at kunne rde over et juridisk instrument , der i hjere grad er tilpasset behovet for kontrol p foderstofomrdet .
<P>
Efter dioxinkrisen i maj 1999 har vedtagelsen af en sdan lovgivning vist sig uundvrlig .
Kommissionen havde sledes bebudet et lovgivningsprogram , der skulle forbedre bestemmelserne om fdevaresikkerhed .
Programmet blev vedtaget af Rdet og Europa-Parlamentet og omfatter en ny behandling af direktiv 95 / 53 / EF .
<P>
P det tidspunkt opdagede man adskillige problemer .
Sledes kunne man konstatere forstyrrelser i forvaltningen af krisen , navnlig en drlig koordinering mellem de forskellige berrte myndigheder , med hensyn til Kommissionens kontrol .
Kommissionen fremkom for sent med oplysninger om dioxinforureningen , og de foranstaltninger , der blev truffet p nationalt plan , var utilstrkkelige .
<P>
For at afhjlpe manglerne sigter forslaget mod at give Kommissionens og medlemsstaternes eksperter en mulighed for at foretage kontrol ikke kun i Fllesskabet , men ogs i tredjelande , bl.a. som flge af fnomener , der sundhedsmssigt kan have en negativ indvirkning p dyrefoder , som markedsfres i Fllesskabet , vedtage en sikkerhedsordning og give Kommissionen mulighed for om ndvendigt at indstte eksperter fra Fllesskabet for at kontrollere , om fllesskabsbestemmelserne overholdes , og vedtage eventuelle hensigtsmssige foranstaltninger , betro Kommissionen den opgave at vedtage - ud over de generelle programmer , der allerede er fastsat i direktiv 95 / 53 / EF - koordinerede specifikke kontrolprogrammer i tilflde af uventet forurening , der kan udgre en overhngende og alvorlig fare for mennesker og dyr .
<P>
I den flles holdning omtales ikke Kommissionens ret til i ndstilflde at trffe hensigtsmssige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med dyrefoder .
Det er selvflgelig meget kritisabelt og endda uansvarligt !
Det er derfor , ordfreren foreslr at genindfre denne bestemmelse , hvilket jeg glder mig over , for uden den kan man ikke garantere en beskyttelse af forbrugerne i tilflde af en fdevarekrise .
<P>
Betnkning af Lannoye ( A5-0072 / 2000 )
<SPEAKER ID=65 NAME="Caudron">
Jeg vil gerne lyknske ordfreren med hans arbejde i forbindelse med ndringsforslaget til direktiv 95 / 2 / EF .
Dette direktiv godkender anvendelsen af visse nye tilstningsstoffer , der i jeblikket er forbudte , men som for nylig er blevet vurderet af Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler og nu er anset som egnede til mennesker .
<P>
Betnkningen er et udmrket udtryk for forbrugernes bekymringer over den blge af tilstningsstoffer og kemiske stoffer , der findes i den daglige mad .
Vores mad har ndret sig fuldstndigt som flge af ndringerne i livsstilen og fremkomsten af ny teknologi .
Den tid , der bruges p tilberedning af mltiderne , er reduceret i betydelig grad .
Det betyder , at vi ofte spiser frdiglavede retter , hvilket er praktisk , men det opfylder ikke vores krav til smag og slet vores behov p langt sigt for vitaminer og mineralske salte .
Sledes har de industrielle fdevarer , som ender p vores tallerkener , ofte gennemget en kraftig forarbejdning , der medfrer tab af smag , konsistens og farve .
For at opveje disse ulemper tilstter kemikerne i landbrugsfdevaresektoren smagsstoffer , smagsforstrkere , stivelsesmidler , farvestoffer osv . Og eftersom distributionskden for fdevarer bliver lngere og lngere , bliver anvendelsen af konserveringsmidler og antioxidanter mere og mere uundvrlig .
<P>
Dette medfrer naturligvis bekymringer hos forbrugerne , der - som flge af de seneste fdevarekriser - i hjere og hjere grad nsker at vide , hvad der er , de har p deres tallerken !
For at udrydde disse bekymringer har den Europiske Union udstyret sig selv med en temmelig indviklet lovgivning , som skal fjerne enhver risiko for forbrugeren .
Sledes skal tre kriterier - med en meget bred fortolkningsmargen - opfyldes med henblik p at begrunde anvendelsen af et tilstningsstof i fdevarerne .
For det frste er der det teknologiske behov for det stof , der skal tillades . Det teknologiske behov afgres naturligvis af industrien , der frst og fremmest tnker p nedskring af produktionsomkostningerne og erobring af markeder .
Dette kriterium vejer i jeblikket meget tungt p vgtsklen .
Nytte for forbrugeren er et srdeles vagt begreb .
Har forbrugeren virkelig lyst til at spise en frugt eller en grntsag , der kan ligge i kleskabet i en mned uden at ndre udseende ?
Endelig er der uskadeligheden .
Forud for enhver tilladelse til at anvende et stof som tilstningsstof til levnedsmidler underkastes dette principielt en toksikologisk evaluering .
Normalt tester man stoffet talrige gange p forsgsdyr for at afgre , om det er uskadeligt , og i hvilken dosis det kan anvendes uden risiko .
<P>
Denne fremgangsmde er imidlertid behftet med vsentlige mangler .
Dels reagerer mennesker ikke altid som dyr , og derfor volder det altid problemer at overfre resultater , der er opnet med dyr , til mennesker .
Dels evaluerer man ved disse forsg virkningen af hvert stof hver for sig .
Men vores kost indeholder ofte en cocktail af forskellige stoffer , som man ikke altid kender virkningerne af !
Forsigtighedsprincippet br anvendes med den strst mulige omhyggelighed , nr det drejer sig om fdevarer !
I Kommissionens forslag tages det ikke i betragtning i tilstrkkelig grad !
Vi forventer alts , at man fremstter forslag om bestemmelser , der gr i retning af en bedre beskyttelse af forbrugeren , men ligeledes i retning af en forbedring af kvaliteten af vores madvarer !
<P>
Betnkning af Kirkhope ( A5-0090 / 2000 )
<SPEAKER ID=66 NAME="Blak og Lund">
. De danske socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet har valgt at stemme for betnkningen og bakker helt og fuldt op omkring de initiativer , der tages i denne .
Internettet har skabt en helt ny situation for mangfoldiggrelse , salg og distribution af brnepornografi .
Internettet fungerer uafhngigt af landegrnser , det er derfor ikke muligt for en enkelt stat effektivt at dmme op for udbredelsen af brnepornografi .
Initiativer som dette , hvor samarbejdet mellem stater ges i flles kamp mod udbredelsen af brnepornografi , er tvingende ndvendige .
<SPEAKER ID=67 NAME="Caudron">
Som jeg sagde p det foregende mde i forbindelse med debatten om brnesexturisme , er der ikke noget mere skrmmende og kelt end seksuel udnyttelse af brn . Men vi m imidlertid erkende , at Internettet gr denne " praksis " lettere ved at gre det muligt for alle mulige sygelige personer at besge disse ulovlige sider anonymt .
<P>
Nr man har konstateret denne aldeles alarmerende situation , m man med henblik p at beskytte vores brn overveje , hvilke midler der findes til bekmpelse af dette fnomen .
Jeg vil i vrigt rose det arbejde , Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har udfrt , og som har frt til fremsttelsen af nogle meget interessante forslag .
Sledes forslr udvalget , at der i alle medlemsstater oprettes specialenheder inden for politiet , der skal have til opgave at overvge Internettet i sgningen efter brnepornografisk materiale .
Det er sledes ikke nok at reagere over for overtrdelser , der allerede er afslret , hvis man vil skride effektivt ind mod den brnepornografi , der findes p Internettet .
I vrigt faststtes grnsen for , hvornr det drejer sig om brneporno , til 16 r i betnkningen .
<P>
Jeg sttter ligeledes ordfreren , nr han understreger , at Rdets afgrelse br vre mere forpligtende , og at de foreslede forholdsregler ikke m vre op til medlemsstaternes forgodtbefindende .
<P>
I samme forbindelse skal definitionen p den " ulovlige brnepornografi " udvides kraftigt !
Det foresls at tilfje , at " fremstilling , salg og distribution eller andre former for ulovlig omgang med brnepornografi og besiddelse heraf medfrer strafferetlige sanktioner " . Imidlertid medfrer " besiddelse af materiale kun strafferetlige sanktioner , hvis det er resultat af en forstlig eller bevidst handling " .
Ellers ville folk , der surfer p Nettet og ved et tilflde falder over brneporno , ligeledes kunne straffes .
Definitionen p den ulovlige handling udvides ligeledes til at omfatte en fremstilling , hvor der optrder personer , der ser ud som brn , selv om de ikke er det .
Straffen for at bruge brnepornografisk materiale skal statuere et eksempel .
<P>
Det er desuden meget vigtigt at organisere et bedre samarbejde mellem politistyrkerne i medlemsstaterne via Europol .
<P>
Europa-Parlamentet skal komme med dristige forslag og vise sig rvgent .
Vi m mobilisere alle forebyggende , strafferetlige og mulige midler til bekmpelsen af dette fnomen .
Forslaget gr i denne retning , og derfor kan jeg kun sttte det .
<SPEAKER ID=68 NAME="Darras">
Rdets initiativ er tvingende ndvendigt , for barndommen og barnlig naivitet skal ikke udnyttes til kommercielle forml , der degraderer og forngter enhver menneskelig vrdi .
Det er altafgrende at kunne forebygge disse overtrdelser af menneskerettighederne og overgreb mod barndommen , og man m ikke stille sig tilfreds med blot at reagere .
Jeg deler vores ordfrers og Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggenders opfattelse af , at Rdets forslag skal gres mere bindende .
Definitionen p den ulovlige brnepornografi skal ligeledes strammes , og udvalgets definition passer mig fint , nemlig at " fremstilling , salg og distribution eller andre former for ulovlig omgang med brnepornografi og besiddelse heraf medfrer strafferetlige sanktioner " , men " besiddelse af materiale medfrer kun strafferetlige sanktioner , hvis det er resultat af en forstlig eller bevidst handling " .
<P>
Der er behov for hjlp fra alle borgere , alle skal vre opmrksomme , ikke kun politistyrkerne via Europol og de offentlige myndigheder , men ogs internetbrugerne og netproducenterne , sledes at vi fr identificeret brugerne af disse elektroniske beskeder .
Der str alt for meget p spil til at undlade at krve en generel mobilisering mod denne fare , og derfor kan jeg kun stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
Vi har flgende bemrkninger til ndringsforslag 22-28 , der er genstand for en flles afstemning : Vi ser med strste alvor p problemet med brnepornografi p Internettet og i andre medier , og vi er selvflgelig enige i , at bde medlemsstaterne og ansgerlandene skal gre alt , hvad de kan , for at bekmpe brnepornografien .
Vi finder det ligeledes vigtigt , at der vedtages flles og effektive foranstaltninger , samt at Europa-Parlamentet holdes lbende informeret om udviklingen i dette arbejde .
<P>
Af samme grund , som vi stiller os negative til forslaget om oprettelse af srlige registre over dmte seksualforbrydere ( ndringsforslag 21 , 30 og 32 ) , finder vi ndringsforslag 24 lidet politisk attrvrdigt .
At fastsl identiteten af de personer , der fr en e-mail-adresse , vil - hvis det overhovedet er teknisk muligt - vre en alt for vidtgende indskrnkning af den personlige integritet , samtidig med at det vil kunne hindre den lovlige og hjst nskvrdige brug af Internettet .
<SPEAKER ID=70 NAME="Montfort">
Det 21. rhundrede er kommunikationens rhundrede .
Paradoksalt nok er det blevet mere almindeligt at kontakte venner eller kolleger p den anden side af jorden end at diskutere med sine naboer .
P det brede internetmarked er der nogle , der har fundet en mde , hvorp de kan tjene lette penge p menneskelig elendighed .
Amoralske producenter og distributrer har besluttet at opfylde nogle menneskers afvigende behov ved at udbrede brneporno p Internettet .
<P>
Ingen er oprrt over at se masser af prostituerede p gaderne lige ved siden af denne bygning eller se dem udstillet i vinduer i Bruxelles , ingen protesterer over , at kioskerne tilbyder i hyldevis af blade , der viser de vrste former for afvigelser , herunder pdofili .
Og dog - som om alt dette intet havde med sagen at gre - oprres Parlamentet i dag over brnepornografien .
Dette er et tydeligt tegn p , hvilken skade eftergivenhed forvolder . Mens den tilfredsstiller visses afvigelser , er den grunden til andres elendighed .
Det er sledes ndvendigt , at politiet og domstolene i vores respektive stater fr midlerne til at bekmpe et onde , der rammer de svageste blandt os .
Det ville vre nyttigt - inden for dette omrde , der af natur er grnseoverskridende - hvis Unionen bidrog hertil .
<P>
Men selv om kampen skal ske gennem internationalt samarbejde , er det ligeledes uundvrligt , at man frer en daglig kamp med hensyn til at bremse banaliseringen af denne praksis .
Man vil sikkert svare mig - som s ofte fr - at dette altid har eksisteret og altid vil eksistere .
Men hvor er denne bemrkning fyldt med fatalisme og opgivelse og ringeagt for menneskets vilkr .
Det glder mig , at Parlamentet i dag bliver bevidst om denne tragedie , som tusindvis af brn i verden - herunder i vores lande - udsttes for , og at det beslutter sig til at gre noget ved det .
<P>
Jeg er dog bange for , at der igen vil blive gjort forskel , og at disse foranstaltninger derfor bliver meningslse . For hvordan kan man have tiltro til politikker , der vil begrnse kampen for den menneskelige vrdighed til at glde for nogle , men ikke for andre ?
Det er klart , at brnene har et srligt behov for , at vi beskytter dem , men i et samfund , der har mistet sine holdepunkter , hvad de end mtte vre , og som i den individuelle friheds navn efterlader dem , der er hrdt ramt af livet , i vejkanten , er det vores pligt at kmpe for , at alle brn og voksne kan leve et vrdigt liv .
<P>
Jeg hber - uden dog at tro for meget p det - at der kommer en dag , hvor det flles bedste igen bliver vores strste bekymring med henblik p at opfylde ikke de vrste forventninger , men de bedste forhbninger .
<P>
Betnkning af Frahm ( A5-0091 / 2000 )
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , oprettelsen af Den Europiske Flygtningefond er det mindste , man kan gre i forbindelse med modtagelsen af de flygtninge og fordrevne personer , der kan komme til Europa .
Derfor stemmer vi for denne fond , selv om den tydeligvis er alt for utilstrkkelig til at sikre en ordentlig modtagelse af flygtninge , og selv om den fortrinsvis tjener som et alibi .
<P>
Man br blot huske p den usmagelige holdning , der er i mange europiske lande , og navnlig i de lande , som er ansvarlige for bombningerne af Serbien og Kosovo , over for flygtninge , der har vret ndt til at flygte netop p grund af disse bombninger .
Flygtninge som det rige Europa for strstedelens vedkommende har overladt til nabolandene i regionen , der stadig lider under dette .
<P>
Desuden ppeger vi det faktum , at staterne i Den Europiske Union bliver mere og mere restriktive og mere og mere tilfldige , hvad angr tildelingen af flygtningestatus .
Vi ppeger det faktum , at mange mnd og kvinder , der flygter fra undertrykkelse , oplever at blive afvist og sledes m leve som illegale indvandrere med en evig trussel om tilbagesendelse - med de ofte store risici , dette ville medfre - hngende over hovedet .
<SPEAKER ID=72 NAME="Berthu">
Oprettelsen af Den Europiske Flygtningefond , som Parlamentet netop har vedtaget p trods af modstanden fra Gruppen Union for Nationernes Europa , er et smukt eksempel p disse hykleriske forslag , der intet lser , og som kun vil bidrage til at forvrre situationen ved at overfre dyre og ukontrollerede kompetencer til Europa .
<P>
Som jeg sagde i mit indlg i gr , er denne fond ikke specielt beregnet til at klare de sjldne , exceptionelle og dramatiske situationer med flygtningestrmme fra kriseramte lande . Den har til forml fra dag til dag at styre fordelingen af bevillinger til forvaltning af den almindelige strm af alle former for flygtninge , der styrer mod de mest udviklede lande .
<P>
Men hvad vil denne fond bibringe i forhold til den nuvrende situation ?
Som det var tilfldet med strukturfondene , vil man lade Europas borgere tro , at Europa giver dem penge , der er faldet ned fra himmelen , for at hjlpe dem med at forvalte flygtningestrmmene .
I virkeligheden falder disse penge ikke ned fra himmelen , de tages fra de samme borgeres lommer , uden at disse gr sig det klart .
Sledes sammenstrikker Europa sig et godt ry for f penge .
<P>
Proceduren er altid den samme : Man vlger en forstemmende situation ( denne gang flygtningesituationen ) for at tale til folks medlidenhed og ikke til folks rationelle tankegang .
Man forklarer , at Europa vil st sammen om at lse problemet s billigt som muligt , og for at bevise det erklrer man , at den nye fond vil vre et let organ , hvortil der kun skal knyttes begrnsede bevillinger .
Men i lbet af de kommende r vil man blive klar over , at de kompetencer , der overfres til Bruxelles , varetages med meget lidt omhyggelighed , fordi det foregr alt for langt fra borgerne , at fonden har gjort staterne uansvarlige , og at det derfor er ndvendigt med flere penge og mere europisk kontrol for at overvge anvendelsen af bevillingerne , at det er ndvendigt med en europisk myndighed til at forvalte det , der nu er blevet et ukontrollabelt uhyre .
<P>
Vi har netop medvirket direkte til oprettelsen af en ny europisk afvej , der vil blive meget dyr for os alle , og hvis eneste resultat vil blive at omdanne staterne til assistenter - og det oven i kbet for deres egne penge .
<SPEAKER ID=73 NAME="Caudron">
I slutningen af 1998 fremlagde Kommissionen et udkast til et flles handlingsprogram , der skulle sigte mod at fremme integrationen af flygtninge i Unionen .
Som flge af vores udtalelse og Rdets reaktioner har Kommissionen erstattet dette udkast med et forslag om oprettelse af Den Europiske Flygtningefond i frste omgang af en varighed p fem r ( 2000-2004 ) , og jeg m sige , at jeg er yderst tilfreds med dette !
<P>
Ved at prsentere et flerrigt udkast om et bredt aktionsomrde baserer Kommissionen sig p Amsterdam-traktaten for p langt sigt at fre aktioner til fordel for flygtninge og fordrevne personer og opfylde de krav , der er fastsat af Rdet i Tampere i oktober 1999 om oprettelse af hensigtsmssige bestemmelser for ndsituationer .
<P>
Dette udgr en klar forbedring i forhold til den praksis , der har vret gldende indtil nu .
<P>
Med denne fond indfres et system til finansiel omfordeling med henblik p at afveje medlemsstaternes byrde med hensyn til modtagelse af flygtninge og gre det muligt for medlemslande , hvis modtagelsessystem er mindre udviklet , at indhente det forsmte .
<P>
Fonden omfatter i t instrument de tre aspekter vedrrende den europiske flygtningepolitik : modtagelse , integration og repatriering af flygtninge og fordrevne personer .
Den vil sledes gre det muligt i staterne at sttte aktioner til forbedring af modtagelsesbetingelser og -procedurer som infrastrukturer eller tjenester ( indlogering , materiel bistand , social bistand og hjlp med administrative formaliteter ) , integrationen af personer , der drager fordel af en form for international stabil beskyttelse , frivillig repatriering og genintegration i hjemlandet .
<P>
Mlgruppen er flygtninge i henhold til Genve-konventionen og personer , der har anmodet om denne status , og fordrevne personer , der har anmodet om en tidsbegrnset beskyttelse .
Som supplement til de strukturelle foranstaltninger foreslr Kommissionen via fonden at finansiere ndforanstaltninger i tilflde af en massiv og pludselig tilstrmning af flygtninge .
<P>
For regnskabsret 2000 foreslr Kommissionen en bevillingsramme p 26 millioner euro for de strukturelle foranstaltninger og p 10 millioner euro for ndforanstaltningerne .
Dette svarer som s ofte fr ikke til behovene .
Fondens bevillingsramme skal hves , hvis man nsker at opn resultater .
Kommissionen m fremstte finansielle overslag , der dkker hele programperioden for de nuvrende finansielle overslag , og eventuelt et ndringsforslag for disse bevillinger , eftersom det vil blive ndvendigt med meget strre belb , hvis fondens ml skal realiseres .
<P>
Jeg vil afslutte med at understrege , at oprettelsen af Den Europiske Flygtningefond udgr det frste skridt mod en flles asylordning , og at vi fortsat m arbejde i denne retning !
<SPEAKER ID=74 NAME="Schrder, Ilka">
Hvis formlet med at skabe en europisk flygtningefond var at gre asyl- og flygtningepolitikken mere menneskevrdig og ben , ville det vre et gldeligt skridt .
Men den fond , som ganske enkelt opstr ved , at man lgger tre budgetposter sammen til n , vil ikke yde dette .
Ikke alene debatten har vist , hvad det i virkeligheden drejer sig om med skabelsen af Den Europiske Flygtningefond , nemlig om " byrdefordeling " .
<P>
Det er et grundlggende forkert udgangspunkt at opfatte tilvandring af personer , som sger beskyttelse , til EU som en " byrde " , der skal " fordeles " .
P en sdan basis kan der ikke opbygges en politik , som menneskeretligt tager hjde for forfulgte og flygtede personers interesser .
Medlemsstaternes og Unionens politik er - det blev senest tydeligt med optagelsen af " tilbagetagelsesklausulen " i Lom-aftalen - rettet mod afskrmning og afvisning af flygtninge .
Hvis grundlinjerne i den europiske asyl- og flygtningepolitik ser sdan ud , og hvis flygtninge opfattes som " byrder " , s er skabelsen af en flygtningefond kosmetik , som skal skjule det sande ansigt , nemlig en europisk afskrmningspolitik .
<P>
Fonden motiverer i denne form ikke nogen stat til at skifte politik til strre benhed i forhold til tilvandring af flygtninge .
Den kan heller ikke forbedre retssikkerheden for forfulgte personer , som sger beskyttelse .
Det er imidlertid det , det burde handle om , samt om flygtningenes ret til at have og tage del !
<P>
Den Europiske Union forlanger verdensomspndende frihed for kapitalen .
Friheden for personer begrnser den yderligere ved at lukke grnserne og afskrme sig fra flygtninge og asylansgere .
Hvert r mister mange flygtninge livet ved EU ' s ydre grnser , bliver drbt .
<P>
P denne baggrund ville det vre en illusion at tro , at skabelsen af en flygtningefond ville gre asyl- og flygtningepolitikken mere human . Derfor undlader jeg at stemme .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.25 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
Resultaterne af Det Europiske Rds mde den 23.-24. marts 2000 i Lissabon
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandlingen om Rdets beretning og Kommissionens redegrelse om resultaterne fra Det Europiske Rds mde den 23.-24. marts 2000 i Lissabon , det sociale topmde .
<SPEAKER ID=77 NAME="Gama">
Fru formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , Det Europiske Rd i Lissabon har helt sikkert betydet ny fremdrift for den europiske dagsorden , og de rede medlemmer kender givetvis dets resultater , bde fordi De har lst konklusionerne , men ogs gennem den omfattende offentlige opmrksomhed , som dette Rd har fet i den europiske og internationale presse .
Det centrale ml med hensyn til at opstille en ny global strategi for EU i en ben , konkurrenceprget , global verdenskonomi er blevet net , nemlig at gre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede konomi i verden , en konomi , der kan skabe en holdbar konomisk vkst med flere og bedre job og strre social samhrighed .
En vidensbaseret konomi , ogs understttet af informationssamfundet og af forskning og udvikling , er en mgtig udviklingsfaktor for EU og forudstter selvflgelig en optrapning af strukturreformprocessen og fuldfrelsen af det indre marked .
<P>
Dette ml forudstter desuden en modernisering af den europiske sociale model , hvor der investeres i mennesker , og hvor den sociale udstdelse bekmpes , og det forudstter ogs , at der fres sunde vkst- og beskftigelsesfremmende makrokonomiske politikker .
<P>
Lissabonstrategien har som et helt fundamentalt element en strkere vejledende og koordinerende rolle for Det Europiske Rd , der ved et mde i Det Europiske Rd hvert forr skal overvge fremskridtene og ogs fastlgge de grundlggende retningslinjer for ministerrdene .
Der er blevet fastlagt en ny koordinationsmetode med objektive tidsplaner p kort , mellemlangt og langt sigt , med angivelse af ml , sammenligningsmetoder baseret p bedste praksis og ogs indikatorer af anden type .
Det er en ben koordinationsmetode , som vi hber kommer til at give de bedste resultater .
Disse retningslinjer vil ogs blive omsat til nationale politikker , der periodisk overvges og evalueres i en gensidig lreproces .
<P>
De ml , som Det Europiske Rd i Lissabon stiller op , er meget vidtgende og indebrer specifikke mandater til Kommissionen .
S sent som i gr fremlagde formanden for Kommissionen , hr . Romano Prodi , dennes program p dette omrde for Rdet og ogs for Rdets forskellige afdelinger , da det er afgrende at vre opmrksom p , at lissabonstrategien fordeler sig p adskillige platforme og vedrrer felter som forskning , uddannelse , det indre marked , industri osv .
Udviklingen af den elektroniske handel , liberaliseringen af telekommunikationsmarkedet og mulighederne for at nedbringe udgifterne ved adgang til Internettet er selvflgelig afgrende for , at denne moderniseringsstrategi kan f succes , og handlingsplanen eEurope , der bliver fremlagt p Det Europiske Rd i Feira , vil ogs udgre et afgrende redskab til at stte skub i EU ' s udvikling hen imod informationssamfundet .
<P>
S sent som i gr kunne jeg meddele Rdet ( almindelige anliggender ) , at det portugisiske formandskab allerede har forberedt tidsplanen for de mandater , som Rdet giver , til at gennemfre konkrete foranstaltninger p de forskellige omrder og ogs med henblik p en hensigtsmssig forberedelse af Det Europiske Rd i Feira og Det Europiske Rd i Nice .
Rdet ( konomi og finans ) skal frst og fremmest tage sig af styrkelsen af cardiffprocessen , handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser , handlingsplanen for risikovillig kapital , skatte- og afgiftspakken , midtvejsvurderingen af retningslinjerne for beskftigelsen og vurderingen af offentlige finansers bidrag til vkst og beskftigelse .
<P>
Rdet ( det indre marked ) skal tage sig af den elektroniske handel , ophavsret og beslgtede rettigheder , kontrol med eksporten af varer med dobbelt anvendelse samt offentlige indkb , Fllesskabets og medlemsstaternes indkb online , udarbejdelse af en koordineret strategi til forenkling af de lovgivningsmssige rammer og sprgsmlet om EF-patentet .
<P>
Rdet ( arbejds- og socialministrene ) skal tage sig af revisionen af retningslinjerne for beskftigelsen , give Gruppen p Hjt Plan vedrrende Social Beskyttelse mandat til at udarbejde en undersgelse af holdbarheden af pensionsordningerne inden 2020 , anvende en ben koordinationsmetode p de politikker , der skal bekmpe social udstdelse , og overveje socialpolitikkens fremtidige retning med henblik p at n til en aftale om en europisk social dagsorden p Det Europiske Rd i Nice .
<P>
Rdet ( forskning ) skal srge for handlingsplanen eEurope og fremme oprettelsen af et europisk omrde for forskning .
<P>
Rdet ( telekommunikation ) skal afslutte gennemgangen af retsreglerne om telekommunikation og gennemfre liberaliseringen af markedet p dette felt .
<P>
Rdet ( forbrugerpolitik ) skal srge for fjernsalg af finansielle tjenesteydelser - vedtagelse af den lovgivning , der er under forberedelse - og udenretslig bilggelse af tvister p forbrugeromrdet med oprettelse af fllesskabsnetvrk .
<P>
Rdet ( uddannelse ) skal overveje de fremtidige ml for uddannelsessystemerne med henblik p at bidrage til luxembourgprocessen og cardiffprocessen , definere nye grundlggende frdigheder inden for en europisk sammenhng , srge for indfrelse af et europisk bevis for grundlggende IT-frdigheder , fjernelse af hindringer for lrermobiliteten og udvikling af en flles europisk formular for curriculum vit samt flge op p de enkelte medlemslandes gennemfrelse af mlstningerne om , at skolerne senest i 2001 har adgang til Internettet , og at alle de forndne lrere senest i 2002 er uddannet til at anvende informationsteknologierne .
<P>
Rdet ( industri ) skal udarbejde et europisk charter om sm virksomheder og srge for at ivrkstte benchmarking af omstndighederne for et gunstigt milj for etablering og udvikling af innovative virksomheder , specielt SMV .
<P>
Rdet ( retlige og indre anliggender ) skal tage sig af vedtagelse af den lovgivning , der er under forberedelse om retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgrelser .
Det skal bemrkes , at udfrelsen af disse opgaver , der er besluttet i Lissabon , forudstter et godt samarbejde mellem Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet , eftersom mange af de retsakter , der skal vedtages , hrer under den flles beslutningstagning .
Som parlamentsmedlemmerne kan konstatere , har de bestrbelser , som er udfrt at det Det Europiske Rd i Lissabon med henblik p at faststte disse ml , givet sig udslag i en vigtig tidsplan for den indsats , som Kommissionen og Rdets forskellige afdelinger nu skal udfre .
Det portugisiske formandskab har allerede truffet de foranstaltninger p rdsniveau , der skal srge for , at de givne afdelinger straks kan tage fat p at stte de programmer i gang , der vedrrer dem , og at der p dette omrde kan foreg en hensigtsmssig koordination ved fremlggelse af en sammenfattende rapport dels fra Det Europiske Rd i Feira til juni , dels ogs fra Det Europiske Rd i Nice under det franske formandskab .
<SPEAKER ID=78 NAME="Prodi">
Fru formand , hr. formand for Rdet , rede parlamentsmedlemmer , det topmde , der blev afholdt i Lissabon for nylig , var , som hr . Gama sagde , en stor succes for Europa .
Det udgjorde uden tvivl et vendepunkt .
<P>
Det Europiske Rd angav en ny strategi for Unionen , nemlig en strategi , der vil gre den til en frende magt i den nye vidensbaserede konomi , og som vil gre det muligt at genskabe de betingelser , der kan give fuld beskftigelse .
Allerede i dag fr de oplysninger , vi har om de ndrede prognoser for bde den konomiske vkst og beskftigelsen , os til at vre optimistiske .
<P>
Det Europiske Rd i Lissabon gav et fast politisk lfte om at g videre med en ambitis sociokonomisk plan . Det nede frem til enighed om nogle klare mlstninger for reformerne , det styrkede den europiske socialmodel , og det srgede ikke mindst for , at de lfter , det gav , umiddelbart kan blive fulgt op af konkrete handlinger .
Alt dette sender et helt nyt signal om tillid til Europas fremtid og til fremtiden for vores konomi og vores sociale samhrighed .
<P>
Succesen i Lissabon skyldes i hj grad den glimrende kvalitet af det forberedende arbejde , som det portugisiske formandskab havde udfrt .
Antnio Guterres ledte debatten p en eksemplarisk mde , men ogs Kommissionen gav et afgrende bidrag til denne succes .
Konklusionerne er nemlig i stor udstrkning en gengivelse af det forudgende og sammenfattende dokument , vi havde udarbejdet som forberedelse til dette rdsmde .
<P>
Det fremgik af debatten i Lissabon , at der var bred enighed om de fleste sprgsml .
De eneste virkeligt omstridte punkter var fristerne for liberaliseringen af markedet for energi og transport , sprgsmlet om de offentlige tjenester , skattepakken og de regionale myndigheders kompetence p undervisnings- og uddannelsesomrdet .
Disse punkter er vsentlige , men er trods alt meget begrnsede .
Denne brede enighed gjorde det muligt for formandskabet at faststte en meget ambitis dagsorden .
<P>
Jeg vil ikke foretage en detaljeret gennemgang af konklusionerne , men blot komme ind p nogle hovedpunkter .
<P>
Det Europiske Rd slog fast , at det er vigtigt med en sund og strk makrokonomisk politik , et solidt skattesystem , bredygtige finansielle politikker og strukturreformer .
<P>
Hvad informationssamfundet angr , ivrksatte man de vsentligste aspekter af initiativet eEurope , som Kommissionen havde nsket , og navnlig retsgrundlaget for elektronisk handel , bningen af telekommunikationsmarkederne , skolernes opkobling til Internettet og uddannelsen af underviserne .
Kommissionen blev opfordret til at udarbejde en benchmarkingstrategi for at finde ud af , hvilke fremgangsmder der er de bedste , og for ikke blot at srge for indfrelsen af den ndvendige infrastruktur , men ogs for , at den ndvendige kapital er til rdighed .
<P>
Med hensyn til det indre marked har Det Europiske Rd vedtaget nogle ambitise mlstninger for offentlige kontrakter samt for gennemfrelsen af handlingsplanerne for finansielle tjenesteydelser og risikovillig kapital .
Der vil desuden blive truffet foranstaltninger for at fremskynde liberaliseringen af transport , energi og posttjenesterne .
Man vil give en kraftig saltvandsindsprjtning til forskning , undervisning og videreuddannelse .
Rdet var desuden enigt om , at det er ndvendigt med en strk stigning i beskftigelsesprocenten , srligt for kvindernes vedkommende , og jeg vil gerne gentage , at de aktuelle prognoser p dette omrde er meget lovende .
<P>
Et af de vigtigste fremskridt var , at medlemsstaterne nede frem til enighed om , at det er ndvendigt at undersge mulighederne for at modernisere sikringsordningerne og gre pensionssystemerne bredygtige p baggrund af et initiativ fra Kommissionen .
En sdan enighed var utnkelig indtil for kort tid siden , og dette kan vre et yderst vigtigt punkt .
<P>
Kommissionen vil sledes spille en central rolle i opflgningen p dette topmde .
<P>
Tillad mig nu at minde om nogle af de ting , vi vil gre .
For det frste vil vi udarbejde nye lovgivningsforslag , navnlig om retsgrundlaget for elektronisk handel , som er noget , der haster meget - den elektroniske handel er nemlig ikke mulig med det retsgrundlag , vi har nu - og om offentlige kontrakter . For det andet vil vi foretage en benchmarking for at administrere den " bne samordningsproces " i alle dens faser inden for forskning , virksomhedspolitik og politik mod social udstdelse .
For det tredje vil vi offentliggre vores meddelelse om en ny social dagsorden for Europa , og den vil udgre grundlaget for det topmde i Nice , som det franske formandskab afholder . Endelig vil vi forberede nogle rdsmder , der finder sted om forret , og som er en rlig sammenfatning af de fremskridt , der er sket p det konomiske og sociale omrde , det vil sige en slags generel redegrelse for den konomiske og sociale situation i Europa .
Disse forrsrd - som kommer til at finde sted hvert r - bliver vigtige , nr det glder om at gre status over de opnede fremskridt og udarbejde kommende strategier .
<P>
Kommissionen vil sledes spille en afgrende rolle for at sikre , at Det Europiske Rds lfter bliver omsat til konkrete handlinger . Kun p denne mde vil mdet i Lissabon for alvor have vret en succes for Europa .
Kommissionen skal vre drivkraften bag denne proces .
Allerede i morgen skal jeg mdes med mine kolleger i Kommissionen for at sikre mig , at arbejdet gr i gang med det samme , og at man nr de forskellige mlstninger , der er fastsat .
Jeg er besluttet p at srge for , at Kommissionen holder sine lfter .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Parlamentet for dets tilskyndelse og opmuntring , men ogs for de forslag , det har givet os under disse debatter .
<P>
I Lissabon drftede vi ogs balkansprgsmlet . Det var et mde , der fandt sted p det tidspunkt , hvor vi skulle have middag , og som ikke var opfrt p dagsordenen for det egentlige arbejde , men som trods alt var et arbejdsmde .
Ved den lejlighed rejste jeg sprgsmlet om EU ' s politiske ansvar for Balkanomrdet , og jeg understregede , at det er hele vores trovrdighed , der str p spil .
Det Europiske Rd skrev under p en flles beretning , udarbejdet af Kommissionen og den hjtstende reprsentant , og p vores nske om en mere effektiv samordning mellem de forskellige programmer , som EU gennemfrer i omrdet .
Jeg vil gerne gentage her , at denne samordning er ndvendig , og at den haster utroligt meget .
P mit initiativ blev stats- og regeringscheferne enige om , at det er ndvendigt at foretage en rensning af Donau .
Vi har samlet midlerne sammen , og nu venter jeg bare p , at der bliver truffet nogle passende initiativer .
Vi blev desuden enige om at forenkle procedurerne for ydelsen af sttte til Balkan .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at med hensyn til Rusland anerkendte Det Europiske Rd den strategiske karakter af vores forbindelser til Moskva , og det opfordrede prsident Putin til at tage hjde for vores bekymring for situationen i Tjetjenien .
Jeg har sendt ham et brev , hvor jeg lyknsker ham med valget , og hvor jeg understreger Kommissionens oprigtige interesse i et nrt samarbejde med den russiske regering . Vi mindede dog ogs specifikt om tjetjeniensprgsmlet .
<P>
Fru formand , jeg vil gerne slutte af med at takke Parlamentet for det vrdifulde bidrag , det har givet til topmdet , og for det arbejde , det har udfrt for at sikre , at mdet i Lissabon blev en succes .
<P>
rede parlamentsmedlemmer , resultatet af dette topmde er efter min mening meget opmuntrende , og jeg vil gerne gentage endnu en gang , at Kommissionen bestrber sig p at srge for , at Det Europiske Rds beslutninger bliver gennemfrt hurtigt og effektivt .
Jeg regner i den forbindelse med Deres fulde sttte og samarbejde .
De europiske borgere , som De reprsenterer , kigger p os , og de har store forventninger til resultaterne af mdet i Lissabon .
Det er vores opgave ikke at skuffe dem .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen">
Hr. formand , rede reprsentant for Rdet , minister Gama , formand Prodi , topmdet i Lissabon kan med god grund kaldes historisk p grund af dets politiske indhold .
Unionens strategiske ml for mdet var at blive verdens mest konkurrencedygtige og mest dynamiske vidensbaserede konomi , der har en stabil vkst og skaber flere og bedre arbejdspladser .
Mdet gres imidlertid ikke historisk af mlstningerne alene , men ogs af det udvalg af midler , som mdet anbefaler , at Unionen og dens medlemsstater skal anvende for at n mlet .
<P>
Jeg citerer konklusionerne fra rdsformanden : For det frste skal man for at n mlet isr stole p den private sektor samt p samarbejdet mellem den private og offentlige sektor .
Dette afhnger af mobiliseringen af de tilgngelige markedskrfter og af medlemsstaternes egne foranstaltninger .
Unionen fungerer som katalysator for processen .
For det andet skal beskatningen af arbejdstagerne reduceres , specielt i brancher med forholdsvist lavtlnnede medarbejdere med lavere uddannelser .
For det tredje skal de offentlige udgifter omdirigeres til at ge den forholdsvise betydning af kapitalvksten p bde fysiske og humane omrder .
For det fjerde skal der sttes fart p frigrelsen af konkurrencen p bl.a. omrderne gas , elektricitet , post og transport med henblik p et fuldt ud fungerende indre marked ogs p disse omrder .
<P>
Jeg har kun fremlagt nogle f eksempler for at konstatere , at Den Europiske Union med 15 lande , hvoraf de 14 har regeringer med socialdemokratisk ledelse , har tilegnet sig en komplet centerborgerlig konomisk politik og udviklingspolitik , hvor den i lighed med PPE-DE-gruppen p flere punkter tilfjer det sociale ansvar .
Nr jeg p min gruppes vegne konstaterer dette med tilfredshed , gr jeg det ikke p nogen mde med spot , for vi mener ikke , at det centrale i politik skal vre at finde konflikter , men at anvende de rette midler til nytte for borgerne .
I beslutningerne fra Lissabon bestr de af midler til social markedskonomi , og det er godt .
<P>
Et par advarende ord : Det centrale ansvar for opnelse af resultatet forbliver hos medlemsstaterne , hvad der er fordelagtigt for forbrugerne med hensyn til frigrelse af markeder og udvikling af den elektroniske handel .
Jeg sprger , om den astronomiske pris p den nye generations mobiltelefonrettigheder , som nu er p auktion i England , er en fordel for fremtidens forbrugere ?
Det er den ikke .
Griskhed ved salget hvner sig i form af dyre systemer og langsom ibrugtagning .
Jeg tager dette eksempel p grund af dets aktualitet og ikke for at fremhve , at netop Det Forenede Kongerige gr noget , der strider mod beslutningerne fra Lissabon .
<P>
Et andet advarende ord : Vi str p trskelen til udvidelsen .
Nr vi nu trykker p gaspedalen for eEurope i unionsomrdet , ger vi s tilpasningsproblemerne for de lande , der snart skal tiltrde Unionen ?
Svaret kan selvklart ikke vre : Vi skal ikke accelerere udviklingen mod Unionens eEurope .
Svaret er et sprgsml : Er det muligt at f den planlagte udvidelse , der oven i kbet er planlagt til at ske forholdsvis langsomt , til at harmonere med budgetkonomien , hvor beslutningerne om Agenda 2000 respekteres ?
Skal den strukturpolitiske sttte alligevel ges , s de stater , der sger om medlemskab , ikke forbliver endnu lngere tilbage i udviklingen i forhold til den nuvrende Union ?
<P>
Mine kolleger , rede reprsentanter for Rdet og Kommissionen , jeg konstaterer p PPE-DE-gruppens vegne , at vi har fuldstndig tillid til , at formand Romano Prodi og Kommissionen under hans ledelse er i stand til at gennemfre mlstningerne fra Lissabon .
PPE-DE-gruppen og , jeg vil tro , hele Parlamentet sttter Kommissionens arbejde med konstruktiv kritik .
Nr ufuldkommenhed i det indre marked igen skyldes medlemsstaternes opbremsning , er gennemfrelsen af de enkelte beslutninger fra Lissabon p det institutionelle plan desuden frst og fremmest afhngig af , om medlemsstaterne i de kommende r ogs i deres gerninger str bag de festlige teser fra Lissabon .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Fru formand , topmdet i Lissabon vil blive skelsttende .
Efter Luxembourg i 1997 , hvor Europa afdkkede sit flles ansvar for beskftigelse , har Rdet netop skitseret en ny konomisk strategi , der ikke bare skal gre Unionen til et konomisk system grundlagt p verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske viden , men ligeledes til et forbillede med hensyn til beskftigelse og social samhrighed .
<P>
Belgiens liberale premierminister sagde , at det nye ved dette topmde er , at det drejer sig om helheden af den konomiske og sociale politik .
Han og den franske prsident samt de strigske , spanske , irlandske og luxembourgske regeringschefer godkendte konklusionerne fra Lissabon .
Ikke desto mindre har visse politiske krfter i Parlamentet tilsyneladende nsket at gre topmdet i Lissabon til en slags international socialistisk happening .
Hvordan kan man ellers fortolke Kristdemokraternes og De Liberales afslag p at forhandle om en flles beslutning med de vigtigste politiske krfter i Parlamentet ?
Visse konservative og liberale ayatollaher vil tilsyneladende ikke vide af en makrokonomisk og monetr politik til fordel for den europiske sociale model .
Det frie og ukontrollerede marked er benbart deres eneste gud .
<P>
Og dog kan markedskonomien kun vre social .
Her er en lille gde .
Hvem udtalte i Lissabon , at borgerne forventer af Unionen , at denne tydeligt manifesterer sin sociale dimension ?
Hvem sagde , at hvad angr borgerne , er det arbejdslsheden , der delgger folks liv og vores samfund gennem generationer , og som stadig i dag er den dominerende prioritet , selv om den begynder at falde ?
At det generelle fald i vksten i dag giver mulighed for det , der var umuligt i gr ?
At den uhmmede kapitalisme , der p grund af virksomhedsflytninger resulterer i social dumping som flge af udnyttelsen af forskellene mellem vores sociale og skattemssige lovgivninger , stter en maksimal profit hjere end mnds og kvinders skbne p arbejdet ?
<P>
Disse ord er fru Fontaines , formand for Parlamentet .
Den Socialdemokratiske Gruppe sttter ogs fru Fontaine i hendes erklring fra Lissabon om , at Parlamentet er optaget af den europiske sociale model i alle dens facetter .
Formanden har vores sttte , nr hun beder Rdet om at regulere virksomhedsfusioner i Unionen , og nr hun krver , at de fusioner , som ikke overholder en bindende europisk lovgivning med hensyn til forudgende oplysning og hring af arbejdstagerne , forbydes , og at der forud for disse fusioner skal foretages omhyggelige vurderinger af den sociale indvirkning , og nr hun konstaterer , at de ukontrollerede fusioner , der udelukkende udfres i kraft af en dominerende kapitalistisk magt , har en delggende effekt p den sociale samhrighed i Unionen .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe sttter formanden i hendes krav om et observationscenter for industrielle ndringer , en mere ligelig fordeling af indtjeningen mellem den skabende kapital og det producerende arbejde .
Kort sagt tilslutter Den Socialdemokratiske Gruppe sig konklusionerne fra vores formand , som vi lyknsker med disse modige og rigtige udtalelser .
<P>
Parlamentet gr sig selv til grin , hvis det vedtager det flles beslutningsforslag , der er indgivet af Kristdemokraterne og De Liberale , som tilsyneladende ikke kun forngter vores formand , men ogs tager afstand fra bde hr . Prodi og de kristdemokratiske og liberale premierministre , der skrev under i Lissabon .
<P>
Derfor rder jeg kristdemokrater , liberale og generelt alle demokrater , der nsker en social markedskonomi , til at stemme for Socialdemokraternes beslutningsforslag .
Vi vil forene konomisk effektivitet med livskvalitet og social beskyttelse .
Vi nsker en bredygtig udvikling i alle henseender .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=81 NAME="Jensen">
Fru formand , hr. kommissionsformand Prodi , hr. rdsformand Gama , jeg vil indledningsvis sige , at vi i ELDR-Gruppen ikke var srlig enige med fru Fontaine i de betragtninger , hun kom med i sin tale p lissabontopmdet .
Til gengld var vi meget glade for de fremsynede budskaber , der l i konklusionerne fra topmdet .
Isr er vi glade for betoningen af , at Europa skal skabe velstand og beskftigelse gennem styrkelse af markedskonomien og styrkelse af konkurrenceevnen , bl.a. gennem get fleksibilitet p arbejdsmarkedet og et lavere skattetryk p arbejdskraft for de lavtlnnede .
Jeg vil ogs udtrykke tilfredshed med , at den bne koordinering , vi kender fra beskftigelsespolitikken , vil blive brugt som redskab p andre omrder , til fremme af informationsteknologiens anvendelse , til styrkelse af uddannelse og til styrkelse af forskning .
At arbejde for flles ml p denne bne og fleksible mde , hvor landene kan mle sig med hinanden og lre af hinanden , er en god vej til bde at sikre fremskridt og p samme tid sikre det enkelte lands frihed til at sge egne lsninger p egne problemer .
<P>
Jeg vil ogs udtrykke stor tilfredshed med , at udtalelsen stter tidsrammer for udviklingen af det indre marked p vigtige omrder , frst og fremmest tilsagnet om hurtigt at skabe en legal ramme for elektronisk handel .
Men der er jo et lige s stort behov for udvikling af den traditionelle konomi , og derfor glder jeg mig over betoningen af en strkere forskningsindsats og udbygningen af det indre finansielle marked samt Rdets sttte til , at man skal liberalisere inden for energisektoren , post- og transportsektoren , dog uden at Rdet har sat tidsramme for disse liberaliseringer .
I udviklingen af beskftigelsespolitikken og kampen mod social udstdelse er det rigtigt at satse , ikke blot p konomisk vkst , men ogs p uddannelse og aktivering som en vej til , at udstdte kan f fodfste p arbejdsmarkedet og blive selvhjulpne .
Der er store fordele i en koordinering baseret p benchmarking , men vi skal selvflgelig passe p , at det hele ikke udvikler sig i bureaukratisk retning eller leder til en detailstyring .
Til sidst vil jeg komme med en vigtig og mske mindre rosende bemrkning .
Rdet refererer i slutteksten fra Lissabon meget til , hvad Rdet i fremtiden skal gre , eventuelt efter oplg fra Kommissionen .
Jeg hber ikke , at vi skal lgge for meget i denne tilsyneladende betoning af en mellemstatslig karakter af EU-samarbejdet .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , det er efter min mening klart , at da det portugisiske formandskab offentliggjorde sit frste dokument i januar , var udgangspunktet glimrende .
Den massive udbredelse af kommunikationsteknologi skulle medfre nogle betydelige ndringer - og medfrer nogle betydelige ndringer - i europernes mde at leve og arbejde p .
<P>
Det portugisiske formandskabs konklusioner indeholder en lang rkke positive mlstninger og lfter .
Nr det er sagt , risikerer de at blive udvandet , og nr man lser det beslutningsforslag , der er indgivet af PPE-gruppen og ELDR-gruppen , fr man et virkeligt forvrngende billede af disse konklusioner . Dette billede vil f Parlamentet til at dele sig omkring den gode , gamle klft mellem hjre og venstre , der reelt ikke svarer til de konkrete politikker , man kan se blive frt i de 15 medlemsstater , og som bestemt heller ikke er p hjde med den fremtidige udfordring .
<P>
Nr det er sagt , hr . Prodi , vil den sande udfordring vre , at De i de kommende mneder ikke skriver under p dette beslutningsforslag , hvis det vedtages af Parlamentet i morgen .
Vi opfordrer Dem derfor til sammen med Rdet at foretage en grundigere overvejelse af nogle punkter , som efter vores mening i hj grad mangler i konklusionerne fra Lissabon .
<P>
Det frste punkt er den strategiske mlstning .
Har man glemt den strategiske mlstning for en bredygtig udvikling , der skulle vre en integreret del af det 21. rhundredes konomi , som skal kunne opfylde jordens og dens indbyggeres behov ?
Der er ikke n eneste linje om de beretninger , Kommissionen trods alt fremlagde i Helsinki under Det Europiske Rd .
Der er ikke n eneste linje om den konkrete gennemfrelse af unionstraktatens artikel 6 .
Det er ndvendigt at skabe en forbindelse mellem udbredelsen af den moderne kommunikationsteknologi og ivrksttelsen af en bredygtig udvikling .
<P>
Det andet punkt er beskftigelsen .
Man m ikke hemmeligholde over for de europiske borgere , at udbredelsen af denne kommunikationsteknologi vil skabe arbejdspladser , men ogs afskaffe arbejdspladser , og at den i selve hjertet af vores samfund - svel p makrokonomisk plan som p mikrokonomisk plan - rejser sprgsmlet om en omfordeling af arbejdstiden og af indkomsterne .
At g uden om disse sprgsml er at g nogle alvorlige sociale kriser i mde til trods for den optimisme , der kendetegner konomien lige nu .
<P>
Dette er ogs tilfldet med det skattesprgsml , De nvnte .
I et af sine dokumenter om integrationen af finansmarkederne skriver Kommissionen selv , at denne integration kun er mulig med et minimum af skatteregulering .
Det glder ogs for Montis pakke .
Man nr ikke videre med disse sager , og at integrere finansmarkederne uden en skatteregulering p europisk plan vil altid fre til et Europa med to forskellige hastigheder .
<P>
Endelig er det efter min mening ikke fornuftigt , hr . Monti , at Kommissionen med hensyn til det sociale omrde opgiver ethvert lovforslag p det arbejdsretlige omrde .
Den nye konomi bestr ogs i at give arbejderne mulighed for - nr der sker omstrukturering af virksomheder , eller nr man netop skal tale om integration - at f teknologisk innovation i virksomhederne , og det p nogle ordentlige betingelser .
Dette br ogs st i den sociale dagsorden fra Nice , og vi opfordrer Dem til at srge for , at det bliver sledes , for min gruppe nsker en strk og ambitis Kommission , som vi vil sttte , hvis De tager de bemrkninger , jeg lige har fremsat , til efterretning .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , mange iagttagere har understreget , at dette ekstraordinre Rd var prget af en triumf for Blairs og Aznars teorier .
Hvis man dermed mener , at topmdet i Lissabon bekrfter det liberale syn p Europa , er jeg naturligvis og desvrre enig i denne analyse .
Men det kan jeg ikke stille mig tilfreds med .
Jeg nsker nemlig p ingen mde at lade de nuvrende britiske og spanske regeringschefer f monopol p en offensiv holdning til informationsrevolutionen .
I mine jne er der nemlig tale om en meget stor udfordring , der skal tages op .
S nr jeg i konklusionerne fra topmdet kan lse , at Europa stter sig det ml at fremme en dynamisk vidensbaseret konomi , der kan skabe en varig vkst ledsaget af en kvantitativ og kvalitativ forbedring af beskftigelsen , tnker jeg " pokkers " .
Jeg gr absolut ind for , at man hvert r ger investeringen i de menneskelige ressourcer og frer en viljestrk politik , der tager sigte p fuld beskftigelse .
<P>
Den politiske uenighed mellem os gr sledes ikke p valget af moderniteten , men p opfattelsen af denne modernitet og navnlig p den plads og den rolle , mnd og kvinder skal have her uden undtagelse , bde som lnmodtagere og som borgere .
I den forbindelse er Blair , Aznar og de , der har fulgt dem , fanget i nogle banalt konformistiske og forldede gammelliberale opfattelser , nemlig at man skal lade markedet - og navnlig finansmarkedet - passe sig selv , gre lnmodtagerne fleksible og reducere arbejdsomkostningerne , om man s skal skabe ulighed , utryghed og udstdelse i produktionsapparatet over hele verden .
Det er her , hunden ligger begravet : Er man eller er man ikke modig nok til at tage hul p disse tabuer nu , hvor vi ser de frste lovende resultater af en ny etape for den menneskelige civilisation ?
Efter min mening er det p dette omrde , at man vil kunne mle Europas reelle ambition og venstrefljens sande modernitet .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil frst gerne udpege nogle positive konklusioner , som Det Europiske Rd i Lissabon er net frem til , og som i vrigt ogs i det vsentligste er taget med i det udkast til flles beslutning , som bl.a. min gruppe har skrevet under p , og som allerede i den grad er blevet angrebet fra socialdemokratisk side .
Stats- og regeringscheferne har fremlagt disse konklusioner inden for rammerne af et strategisk ml om p 10 r at gre EU til den mest konkurrencedygtige konomi i verden gennem udvikling af en vidensbaseret konomi og gennemfrelse af politikker til fordel for vkst og fuld beskftigelse .
<P>
Jeg vil dog gerne sprge , om ikke erklringerne fra EU ' s aktuelt ansvarlige , der for de flestes vedkommende er socialdemokrater og i adskillige r har haft regeringsmagten i deres respektive lande , snarere afslrer deres uformenhed og de store mangler i den europiske udviklingsmodel , som de har sgt at gennemfre .
Hvad er det egentlig , der er nyt og originalt i konklusionerne fra topmdet i Lissabon , som ikke allerede blev pvist og fremsat i hvidbogen om vkst , konkurrenceevne , beskftigelse fra 1993 ?
Dengang satsede man p - og jeg citerer " informationsnetvrk " . I dag understreger man satsningen p - og jeg citerer igen - " viden og adgang til informationssamfundet " .
Dengang var betoningen lagt p " undervisning og livslang uddannelse " , citat .
Nu - og jeg citerer igen - p " hjere prioritering af livslang uddannelse " .
<P>
Og vi kunne fortstte med utallige konklusioner helt magen til hvidbogen fra 1993 .
Der er imidlertid et forhold , der fortjener srlig omtale , hvad angr de politikker , der skal give fuld beskftigelse .
I 1993 var mlet at nedbringe antallet af arbejdslse til halvdelen , nemlig fra 17 til 8,5 millioner .
Faktum er , at vi befinder os i r 2000 , arbejdslsheden bliver liggende p de 15 millioner , og topmdets konklusioner lover os nsten fuld beskftigelse om 10 r .
<P>
Det er i hvert fald politisk uansvarligt og afslrer en srlig mentalitet hos Socialdemokraterne , ogs hos tilhngerne af den tredje vej , baseret p en voluntaristisk strategi , der - som alle ved - er et produkt af mangfoldige faktorer , men som i sidste ende str og falder med virksomhedernes prstationer .
Som en kendt analytiker har sagt , har de europiske ledere besluttet , at de ikke kan opfylde de givne lfter .
At stille ambitise ml om vkst og beskftigelse i udsigt , som de har gjort , er det samme som at love en get vkst i befolkningen eller flere dage med solskin .
Vi mener , at regeringerne hellere skulle satse p at udvikle de midler , der stter de sociale og konomiske aktrer i stand til at frembringe rigdom og fremskaffe positive resultater p de omrder .
<P>
Et andet forhold , der fortjener vores opmrksomhed , er , at topmdet tilsyneladende har set bort fra , at landene i EU har en forskellig historie og forskellige konomiske og sociale strukturer , forskelle , som udvidelsen mod st kun kommer til at understrege , og at der eksisterer asymmetrier , som ikke engang en gennemsnitlig udviklingstakt kan fjerne .
Det glder bde de positive og de negative forhold .
Hvordan skal man f.eks. forklare , at Sverige og Finland , lande med strkt udviklede velfrdssystemer , udviser samme procentdel for husstande med adgang til Internettet som USA , ca . 50 % , mens det i England , et langt mere liberalistisk land , kun ligger p 29 % ?
<P>
Hvordan kan det ogs vre muligt , at der i EU stadig er brutale forskelle i minimumslnningerne for nogle medlemsstaters vedkommende eller mrkbare forskelle i velfrdssystemerne eller i alderdomspensionernes strrelse eller i arbejdslsheden eller den skjulte arbejdslshed , for ikke at tale om de stadigt flere tilflde af fattigdom og udstdelse ?
<P>
EU kan udmrket have indledt sit kaplb om at n de udviklingsniveauer , som den amerikanske konomi og de amerikanske virksomheder udviser i dag . Det gte Europa , dt str stadig tilbage at opbygge , s lnge konvergensen imellem landenes konomi og den interne konomiske og sociale samhrighed ikke har frsteprioritet .
<SPEAKER ID=85 NAME="Krarup">
Jeg har med stor interesse fulgt Det Europiske Rds mde i Lissabon , og det er en meget imponerende retorisk opvisning , der frst og fremmest demonstrerer en kolossal og omsiggribende magteslshed .
Det er jo et smukt og godt strategisk ml at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske og vidensbaserede konomi i verden med henblik p at skabe holdbar vkst .
Men problemet er for det frste , at der ikke er aftegnet nogen form for konkrete handlinger , der kan give denne ambition en forbindelse med virkeligheden .
Og for det andet , at de sociale problemer , som flger med , og som jo er en meget vsentlig del af vores virkelighed i Den Europiske Union p godt og navnlig p ondt , er forbiget .
Der tales i formandsskabets konklusioner om " den europiske sociale model " .
Jeg kender ikke nogen europisk social model .
Jeg kender en rkke forskellige modeller for social velfrd , og de er nationalt bundet til bestemte traditioner .
I det land , jeg kommer fra , findes der en tradition , som adskiller sig markant fra det dominerende i Den Europiske Union .
Det , som er det virkelige problem , forbigs helt .
Det antydedes i forhandlingerne inden for regeringskonferencen , og det er sprgsmlet om at reformere og skabe en europisk social model .
Det m jeg strkt advare imod .
Man gr ind for flertalsafgrelser p dette omrde .
Det modstter regeringen i det land , jeg kommer fra , sig , og det samme gr vi , som ser med skepsis p denne selvsvingende udvikling i Den Europiske Union .
Det vsentligste bidrag fra Det Europisk Rds mde i Lissabon er alle de problemer , der ikke bliver lst .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Fru formand , kre kolleger , topmdet i Lissabon stod i beskftigelsens , den konomiske reforms og indgangen til den digitale tidsalders tegn .
Topmdet i Lissabon er imidlertid ikke det frste topmde , hvor man har diskuteret beskftigelse .
Siden topmdet i Essen har der vret mange hensigtserklringer og velmente handlingsprogrammer .
Den eneste metode til en permanent vkst i beskftigelsen er at give virksomhederne de rammebetingelser , som de har brug for som erhvervsmssigt frirum .
De foreslede initiativer til sttte for SMV er begrnset til analyser og udarbejdelse af flere uforbindende hensigtserklringer .
Papir er taknemmeligt .
Konkrete resultater er desvrre helt fravrende .
En varig forbedring af beskftigelsessituationen kan kun opns gennem strukturelle reformer . Konkret betyder det , at skattetrykket skal snkes , styresystemerne skal forenkles , og det skal vre lettere at starte egen virksomhed .
Disse krav kender alle .
Alle siger : " Ja , det er helt rigtigt " .
Men realiseringen mangler .
<P>
Som strigsk medlem m jeg i forbindelse med topmdet i Lissabon ogs omtale sanktionerne fra De 14 i EU .
Evnen til demokrati hnger altid sammen med evnen til diskussion .
S meget mere eftertnksom blev jeg ved at se formandskabets bestrbelser p at bandlyse emnet " strig " fra dagsordenen .
Det er ogs i Unionens interesse at f afklaret forholdet mellem strig og EU .
At ngte at samtale har endnu aldrig vret et koncept til at lse konflikter .
Mange mennesker hjemme hos mig sprger : " Hvordan kan man opbygge det fredelige europiske hus , hvis de hjeste reprsentanter samtidig ikke hilser eller ngter at samtale ?
" Disse symbolske gebrder kan f gamle sr mellem mennesker til at bryde op igen .
Jeg siger derfor til enhver , som erklrer , at sanktionerne glder regeringen , ikke befolkningen , at en sdan opdeling ikke er mulig !
En regering , som er legitimeret gennem demokratiske valg , kan ikke adskilles fra det folk , som har valgt den .
Dette dokumenteres af de absurde eksempler som taxiboycotten i Bruxelles , problemer med udvekslingsprogrammerne for skoleelever og flere andre .
<P>
Den mistro , som strig mdes med , selv om det siden 1945 aldrig har overtrdt de demokratiske principper , str i klar modstrid med dette Fllesskabs nd .
Bedm den strigske regering p dens gerninger !
De vil ikke finde nogen overtrdelser af Unionens nd !
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Fru formand , jeg vil gerne overbringe formanden for Rdet min hilsen og nske ham alt mulig held i udvelsen af det portugisiske formandskab for Den Europiske Union .
Vi kan alle som helhed tilslutte os lissabontopmdets strategiske ml om at omskabe EU til - og jeg citerer - " at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede konomi i verden , en konomi , der kan skabe en holdbar konomisk vkst " .
Ingen kan vre i tvivl om vigtigheden i at forberede vores borgere p de krav , der stilles af informationssamfundet , om viden og beherskelse af de nye kommunikationsteknologier som strategiske vben til at klare sig i fremtiden , men som ogs vil skabe beskftigelse , bedre kvalitet og hjere indkomster .
Alt ville vre godt , hvis lissabontopmdet var blevet sammenkaldt for netop at diskutere denne slags problemer , hvorfor det skulle have heddet topmdet om informationssamfundet , topmdet om konomi og viden eller topmdet om den ny konomi , alt efter smag og behag eller prtentioner .
At kalde det beskftigelsestopmdet er imidlertid at forfejle mlet .
Det er en forkert varebetegnelse , fordi betegnelsen ikke svarer til varen .
Af politiske rsager , i dette tilflde .
<P>
Sagen er jo , at beskftigelsesmlet gr langt ud over disse sprgsml .
For det frste fordi den nye konomi , der i bund og grund er en generationsudfordring , ikke m stte en bombe under den gamle konomi , som danner grundlaget for det , vi er , og hvis modernisering og strukturelle tilpasning udgr en etape , som vi skal igennem .
Det forudstter jo en diskussion om omstillingsstrategierne for vores konomis traditionelle sektorer , ligesom det krver , at vi tnker de valg , som vi skal trffe med hensyn til Verdenshandelsorganisationens styrende principper , igennem igen .
For det andet fordi en strategisk diskussion om beskftigelsen m begynde med en grundlggende analyse af vilkrene for EU ' s konkurrenceevne , da det er p det plan , at holdbar konomisk vkst afgres , og dermed ogs beskftigelse og velfrd .
<P>
I en diskussion af denne art kan vi selvflgelig ikke undlade at sprge os selv om rsagerne til , at EU i de senere r har haft en vkst , der ikke engang er halvt s stor som USA ' s , eller hvorfor ingen regering har vovet at stte sprgsmlstegn ved de mest negative sider af den skaldte " europiske sociale model " , fordi visse sider af denne model - der bestemt ogs indeholder noget positivt - lgger op til passivitet , til ubekymrethed og dovenskab hos dele af befolkningen , der kunne og burde arbejde .
Vi br derfor sprge os selv , hvorfor det i s ringe omfang er lykkedes at bringe arbejdsdygtige , der har nydt godt af solidaritetspolitikken , tilbage p arbejdsmarkedet , sdan som det isr er tilfldet i systemer med " garanteret minimumsindkomst " , eller hvorfor vi i Europa har en s statscentreret og statsinterventionistisk tradition , der pvirker konomiens konkurrenceevne negativt , og som - under dkke af argumenter om sociale hensyn og stabilitet - kan skjule bestemte udgiftsstrategier og sgar ofte pleje af politiske klientforbindelser .
Det pvirker nemlig den konomiske vkst , fordelingen af rigdommen og derfor ogs beskftigelsen negativt .
En dybtgende diskussion af beskftigelsesproblematikken i EU m selvflgelig tage ordentligt fat p disse sprgsml .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy">
Fru formand , ogs jeg vil gerne sige hjertelig velkommen til formandskabet og komplimentere Dem for de gode resultater ved topmdet i Lissabon .
Jeg tror , vi i fremtiden vil f at se , at alle veje frte til Lissabon via Luxembourg , Cardiff og Kln , for Lissabon burde vise sig at blive slutningen p en proces , der faktisk kan give resultater med hensyn til de prioriteringer , vi gerne vil bringe til en heldig afslutning i hele Den Europiske Union .
<P>
Det afgrende sprgsml er , hvordan vi omstter konklusionerne fra topmdet i Lissabon til handling . Vi m sikre , at vi omstter retorikken fra Lissabon til realiteter .
<P>
Jeg vil ikke g meget ind p detaljerne fra dette topmde .
Mange af os har vret igennem det allerede , og vi glder os over mange af konklusionerne .
Jeg vil gerne se p de udfordringer , der ligger i lissabonprocessen for Europa-Parlamentet , Kommissionen og faktisk for alle tre institutioner .
I srdeleshed for Europa-Parlamentet er det en stor udfordring at virkeliggre de fulde lovgivningsmssige implikationer af frdiggrelsen af det indre marked .
Der er en udfordring i at realisere den elektroniske konomis fulde potentiale .
Det er en udfordring for Europa-Parlamentet at spille sin rolle med at hjlpe Europa til at blive det dynamiske centrum for bredygtig jobskabelse , fornyelse , konkurrencedygtighed og moderniseret velfrd .
<P>
Det er en udfordring , som Europa-Parlamentet m leve op til i samarbejde med de andre institutioner , hr . Prodi og hans kolleger , og Rdet .
Hvis vi ikke gr det , vil ingen forst eller tilgive os for ikke at n vores ml .
Det har , som jeg nvnte forud for topmdet i Lissabon , noget at gre med dem , der sidder i tilhrerlogen i dag - Europas borgere .
Vi m srge for , at Lissabon kommer til at betyde noget for dem , noget for folk i min egen by , Wolverhampton .
<P>
For mig drejer Lissabon sig om at skabe et Europa med hjtlnnede , hjtkvalificerede arbejdspladser , der giver stor vrditilvkst .
Hvis vi kan n et sdant Europa ud fra lissabonprocessen , vil det vre godt for vores borgere og for Europa som helhed , for hvad kan vre mere socialt retfrdigt og altomfattende end et Europa , der virkelig nyder fordel af fuld beskftigelse og gode arbejdspladser , som alle kan nyde godt af ?
Det er udfordringen for os .
<P>
Afslutningsvis takker jeg det portugisiske formandskab meget .
Jeg takker rdsformanden , ministeren og i srdeleshed premierminister Guterres for det personlige arbejde , han har lagt i denne proces .
I Lissabon gav det portugisiske formandskab os nglen til at lukke op for et tir med vedholdende fornyelse , konkurrencedygtighed og jobskabelse p hele vores kontinent .
Nu er det p tide , at vi her i Europa-Parlamentet , i Kommissionen og i Rdet arbejder sammen for at sikre , at denne ngle bliver brugt .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , Romano Prodi , hr. formand for Rdet , Jaime Gama , den tekst , der er blevet vedtaget p topmdet i Lissabon , har en s abstrakt karakter , at dens gennemfrelse kan medfre uretfrdigheder .
Den vedtagne politik kan mske skabe en stor vkst , der vil ligne den i USA , men den kan hverken undg social udstdelse eller opn social samhrighed og ligevgt mellem de forskellige omrder .
<P>
Tillad mig at nvne dette problem , der vedrrer grundlggende europiske politikker .
Det Europiske Rd burde vre klar over , at den laveste indkomst pr. indbygger og den hjeste arbejdslshed i dag i Europa findes side om side i de samme omrder og lande .
Det krver en europisk beskftigelsespolitik med eget budget tilknyttet den strukturfondpolitik , som Det Europiske Rd ikke blindt vil acceptere .
Rdet burde ogs vre klar over , at der inden for EU findes lande , som ikke er s udviklede , men som er parat til den vidensbaserede konomi , med gode faglige , tekniske og akademiske uddannelser .
De vil imidlertid , fordi de ikke har den ndvendige konomiske udvikling , igen se deres unge snner og dtre udvandre og paradoksalt nok spille den samme rolle , som de IT-specialister spiller , der er uddannet i Indien , men som arbejder i USA .
Dt burde Rdet tnke p og arbejde for et virkeligt Europa .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , resultaterne af topmdet i Lissabon viser , at alt det , som det portugisiske formandskab forud fremlagde som prioriteringer om beskftigelse og kamp mod social udstdelse , ikke har vret andet end n stor mystificering .
De , der gr ind for disse konklusioner , kan smnd godt binde lyserde bnd omkring pakken med dem , hvad enten det drejer sig om den skaldte modernisering af den europiske sociale model eller planen om , at EU skal blive den meste konkurrencedygtige konomi i verden , for de formr ikke at skjule deres ml om et arbejdsmarked uden de betingelser , som sttes af en lovgivning , der beskytter lnmodtagernes rettigheder , eller hvad enten det drejer sig om at stille hele velfrdssystemet til fuld rdighed for finansmarkederne eller stte mere fart i liberaliseringen af grundlggende sektorer som gas , elektricitet , posttjenester , transport og telekommunikation .
<P>
I stedet for flere job af hj kvalitet og med rettigheder , nedsttelse af arbejdstiden for samme ln og uden fleksibilisering vil det , som topmdet har besluttet , sledes fre til ringere og mere usikker beskftigelse , med frre rettigheder og uden effektive velfrdsordninger .
I stedet for offentlig service af hj kvalitet , som lever op til brugernes behov , sikrer de mest udsatte befolkningsgrupper og skaber beskftigelse af hj kvalitet , vil det , som topmdet har besluttet , stte fart i privatiseringerne for at tilfredsstille visse konomiske gruppers interesser og ge deres profitter , med negative flger for beskftigelsen og ringere arbejdsvilkr , milj og fysisk planlgning .
<P>
Som noget positivt kan man se den vigtige demonstration af tusinder af lnmodtagere , der uden for topmdet i Lissabon demonstrerede mod den stigende usikkerhed i beskftigelsen , arbejdslsheden og den sociale udstdelse og krvede flere job af hj kvalitet , bedre lnninger , flere sociale rettigheder og andre retningslinjer for de europiske politikker , s der bliver konomisk og social samhrighed .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , under den forhandling , der gik forud for Rdet i Lissabon , sagde jeg , at nr man s de forberedende dokumenter , lod det til , at stats- og regeringscheferne med hensyn til den nye konomi ikke vidste , om de skulle vlge en bureaukratisk og centraliseret indfaldsvinkel eller en mere fri og ganske enkelt samordnet indfaldsvinkel .
<P>
Her kort tid efter dette rdsmde ser det ud til , at det er friheden , der vejer tungest . I konklusionerne fra Lissabon str der nemlig , at man ikke skal tilfje ny europisk lovgivning til den allerede eksisterende , og at man tvrtimod skal indfre - et udtryk , der bliver gentaget flere gange - en ny og ben samordningsmetode .
<P>
Den vidensbaserede konomi , vi gr ind i , har sledes allerede tilbagevirkende kraft p vores opfattelse af EU-institutionerne . For vi ved allerede , at denne nye samordningsmetode m betyde , at man opgiver den autoritre integration fra oven , og at man opgiver de ensrettende bestemmelser og erstatter dem med et system , hvor staterne og de nationale demokratier kommer til at spille en meget vigtigere rolle og gr sammen i et netvrk , netop p samme mde som et edb-netvrk .
Unionen som sdan har s blot til opgave at srge for enighed og vre drivkraft . Dette ord str i vrigt lige prcis i konklusionerne fra Lissabon .
<P>
Denne nye metode indebrer ogs , at Det Europiske Rd skal genoptage sin grundlggende opgave med at udstikke de strategiske retningslinjer og overlade det til de forskellige ministerrd at trffe de konkrete beslutninger og til Kommissionen at udfre det forberedende arbejde og srge for gennemfrelsen .
P denne mde vil vi endelig f nogle mere harmoniske og mere demokratiske EU-institutioner .
<P>
P andre punkter giver konklusionerne fra Lissabon dog anledning til en del forbehold , hr. formand .
Da tiden er knap , vil jeg kun nvne et enkelt , nemlig den ivrige mlstning om at f antallet af erhvervsaktive kvinder til at stige fra 51 % til 60 % i 2010 .
Det er virkelig en autoritr adfrd , der br ndres .
Det tilkommer ikke de offentlige myndigheder at bestemme , hvor mange kvinder der skal arbejde .
Det er de pgldende kvinders og det civile samfunds egen sag .
De offentlige myndigheder skal udelukkende srge for , at de hjemmegende husmdre fr en retfrdig behandling , og at man frit kan foretage nogle personlige valg .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , jeg besluttede at tage ordet under denne debat , da jeg lste den virkelig fremragende analyse af den nuvrende situation i Europa , som Europa-Kommissionen havde udarbejdet op til topmdet i Lissabon .
<P>
Det er sandt , at lissabontopmdet ogs reprsenterede en ret voldsom holdningsndring over for verdenssamfundet , i srdeleshed over for sprgsml som e-handel .
Samtidig var der i Lissabon en spnding mellem den gamle verden af internationale socialister og den nye verden af dem , der har et videre perspektiv .
S Henrik Sfarerens by kan blive netscape-surfernes by , en ny holdning , som jeg er meget glad for .
<P>
Topmdet blev bde beskrevet som et socialt topmde og et e-topmde osv .
Der blev sagt meget om den konomiske politik og den socialpolitik , som formodes at blive resultatet af Lissabon .
Kendsgerningen er , at den europiske sociale model nu bor i London og hedder Laetitia Casta .
Det er Marianne , Frankrigs symbol , men skatterne i Frankrig er nu s hje , at hun m tage til London til trods for den voldsomt forgede beskatning under Labour .
Snart vil regeringen rejse 16 milliarder pund ved salget af tredjegenerationsmobiltelefonlicenser , som hr . Suominen har mindet os om .
<P>
Der er spnding i hele Europa , men samtidig mrker jeg en forandring .
Jeg taler sjldent under debatter efter topmder , men denne er vigtig .
Derfor ser jeg frem til nogle virkelige initiativer fra Kommissionen .
Det er handling og ikke ord , der er brug for .
Nr jeg taler om ord , tnker jeg p ord som " benchmarking " og " kollegial supervision " .
Jeg er sikker p , at der ikke er mange her i Europa-Parlamentet , der forstr , hvad benchmarking og kollegial supervision er for noget .
Det skal I ikke vre kede af . Det betyder ingenting .
Det , der faktisk betyder noget , er , at man ikke tager for tungt p direktivet om e-handel og om telekommunikation .
Giv folk frihed til at drage fordel af Internettet , af sociale grunde , af uddannelsesmssige grunde , til gavn for de handicappede - alle de fordele , Internettet kan give os .
Vi behver ikke at have fortidens hrdhndede regulering .
Vil De ikke nok ignorere Deres venner i venstre side af salen , hr . Prodi , og holde dem til den nye verden , ikke til den gamle .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="EN" NAME="Katiforis">
Hr. formand , lad mig sige til hr . McMillan-Scott , at der er et spgelse , der gr gennem Europa , det spgelse , man kan kalde konomisk effektivitet , og man spekulerer p , hvorfor det er s flygtigt til trods for de store anstrengelser , liberalismen har lagt i det .
Det er i virkeligheden et sprgsml om strategi .
<P>
Hvilken strategi skal vi anvende for at opn denne fantastiske konomiske forvandling , som man har lovet os i Lissabon ?
Det er en radikalt nyskabende strategi .
Indtil nu har alle , der har taget fat p problemet med den europiske konomi , forsgt at lse det inden for de gamle konomiske rammer .
<P>
Guterres besluttede , at problemet er s godt som ulseligt , nr det er inden for disse rammer , og i stedet for at kmpe med den gamle konomis blindgyder , besluttede han at g uden om dem .
Dette er hans store strategiske tanke . Europa vil med hele sin vgt kaste sig ind i den nye konomi , ind i informationsteknologien og ind i telekommunikationen i hb om , at den nye konomi vil vokse og slbe den gamle med sig ud p de nye veje .
Og det grundlggende eksempel er beskftigelsen .
Europa har i dag 16 millioner arbejdslse og kan ikke finde plads til dem alle .
Samtidig har det p nuvrende tidspunkt 800.000 hjtspecialiserede job inden for den nye konomi , som ikke kan besttes med personale , fordi der er mangel p specialiseret arbejdskraft .
Der er rster fremme om , at vi nste r vil have 1.600.000 ledige arbejdspladser .
Hvis Europa ikke meget snart lrer at lse elektroniske bogstaver , vil der blive mange flere ledige job , og konomien vil g ned .
Og selv om vi fr besat de 800.000 ledige job , er der stadig 15 millioner arbejdslse tilbage .
Tilsyneladende har vi ikke lst t eneste problem .
<P>
Men de nye teknologier - i det omfang vi sttter dem - giver afkast i form af konkurrenceevne og mindskede omkostninger inden for andre sektorer .
Efterhnden som alle de andre sektorer opnr strre produktivitet takket vre indflydelsen fra den nye konomi , skaber de ogs nye arbejdspladser .
Dette er den simple og storslede id fra Lissabon .
Sprgsmlet er , om det vil give udbytte i praksis .
Og om det vil gre dette , afhnger af , om vi kan f en ny finansiel holdning her i Europa .
<P>
Europa har i alle disse r vret overbevist om , at det ikke kunne betale sig at bruge skatteydernes penge p at investere i den gamle konomi .
Dette ligger ogs til grund for alle nulunderskuddene og stabilitetsplanerne m.m. Det kan diskuteres , hvor berettiget KOFIN-Rdets overdrevne konservatisme i det hele taget var , men i dag kan vi mske lse dette problem .
Lissabon giver os muligvis metoden til at komme ud over dette , for hvis de ml , der blev sat , skal realiseres , m vi have offentlige investeringer i den nye konomi .
Vi skal bygge informationsmotorvejene , og p dem kan de private virksomheder konstruere deres egne biler og fare af sted .
Men det er kun medlemsstaterne , der kan bygge motorvejene , det er det offentlige , det er Den Europiske Union , der kan bygge dem .
Og lissabonbeslutningernes skbne afhnger netop af dette , om vi vil vre i stand til at kde den offentlige konomi sammen med den private p en usdvanlig og original mde .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , for Det Europiske Rd i Lissabon , der trods alt var helliget beskftigelsen , er de 18 millioner arbejdslse kvinder og mnd i Unionen og det menneskelige og sociale drama , der flger heraf , kun en mrk plet i en konomisk konjunktur , der ikke har vret s lovende fr i en hel generation .
S meget kynisme grnser til det benhjertige !
Konjunkturen , der er glimrende for de store arbejdsgivere og den besiddende klasse , stammer nemlig lige prcis fra den omfattende arbejdslshed , det pres , arbejdslsheden lgger p lnningerne , og den almindeligt udbredte usikkerhed .
<P>
Hvad angr lftet om at skabe 20 millioner arbejdspladser i de kommende r , er det lige s falsk , som det er latterligt .
Rdet fremstillede den skaldte nye konomi som den strste kilde til arbejdspladser i fremtiden . Men den brskrise , der fandt sted et par dage efter topmdet , viste , i hvor hj grad den nye konomi frst og fremmest var en sttte for den gamle spekulation , og at de arbejdspladser , der var blevet lovet inden for kommunikations- og informationsteknologi , udelukkende var virtuelle .
<P>
Samtidig mindede den strejke , de europiske arbejdere fra Alsthom foretog i Bruxelles , om , at man i den virkelige konomi , nemlig de store virksomheders konomi , fortstter med at nedlgge tusindvis af arbejdspladser og forvrre arbejdslsheden , alt imens regeringerne giver disse virksomheder en hjlpende hnd ved at afskaffe bistand og sttte til de arbejdslse for at f dem til at tage et hvilket som helst arbejde til en hvilken som helst ln og uanset betingelserne .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , p den ene side af medaljen str der , at den konomiske vkst og beskftigelsestallene stiger , at eEurope-handlingsplanen er ved at tage form , at arbejdslsheden begynder at falde let , og at de konomiske prognoser og beskftigelsesprognoserne er gode .
<P>
P den anden side af medaljen kan man lse , at der stadig er 15 millioner arbejdslse , en underudviklet servicesektor inden for telekommunikations- og internetomrdet , manglende kvalifikationer inden for informationsteknologien , strukturel langtidsarbejdslshed , for mange statslige monopoler og bnd , konkurrenceulemper i forhold til USA og mangler i realiseringen af europiske innovationer .
<P>
Topmdet i Lissabon vakte forventninger om en overvindelse af manglerne .
Den , som vkker forventninger , m lade sig mle p gerningerne , konsekvent indfre benchmarking , gennemfre en regelmssig followup , formulere ambitise ml , udarbejde en masterplan for hvert land for , hvordan disse ml skal realiseres , og isr hurtigt lade handling flge efter ord .
Vi vil mle Dem , kre medlemsstater - reprsenteret ved Rdet - p , hvornr alle skoler i Europa har internetadgang , hvornr liberaliseringen af el- , gas- , telekommunikations- , post- og trafikmarkederne er afsluttet , hvad der virkelig str i charteret om sm virksomheder , og hvornr offensiven for oprettelse af virksomheder bliver realiseret .
Vi vil mle Dem p , hvornr eller fra hvornr det indre marked for finansielle tjenesteydelser er realiseret , og innovationskvantiteten og -kvaliteten samt implementeringen af dem har gjort Europa til det mest konkurrencedygtige , dynamiske konomiske omrde i verden .
<P>
Lad mig ogs sttte fru Raschofer ved at sige , at p baggrund af vores erfaring med Dem vil vi ogs mle Dem p , hvordan De i denne proces forholder Dem over for Parlamentet og Kommissionen , og hvornr arbejdslsheden virkelig synker varigt .
Vores model for den kosociale markedskonomi er grundlaget for vores handling , og samtidig er det ndvendigt fortsat at udvikle sig .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Hr. formand , jeg glder mig over konklusionerne fra Lissabon .
Set i beskftigelsens og den sociale politiks perspektiv og p baggrund af den lange rkke af topmder , der gik forud , udmrker Lissabon sig sammen med Luxembourg ved de muligheder , det giver os .
Jeg understreger ordet " muligheder " , for som andre har sagt , m vi nu se p , hvordan der flges op .
Denne opflgning er til dels institutionel .
Vi skal f.eks. se meget nje p , hvordan de generelle konomiske retningslinjer udarbejdes , og p hvor meget held bidraget fra Rdet ( arbejds- og socialministrene ) vil have med at understrege behovet for beskftigelse og social samhrighed , nr Rdet formulerer de generelle konomiske retningslinjer .
<P>
Vi fr ogs at vide , at Det Europiske Rd hvert forr vil se p en samlet rapport , som skal udarbejdes af Kommissionen og beskftige sig med strukturelle indikatorer , som man frst skal enes om .
Vi vil gerne vide , hvem der skal enes om disse strukturelle indikatorer , og hvor strk den synteserapport , som Kommissionen skal udarbejde , vil blive .
Hvilken rolle skal Kommissionen og denne institution spille ?
Bliver det faktisk noget , som frst og fremmest regeringerne tager sig af ?
Hvis det er tilfldet , tror jeg , vi vil blive skuffede .
<P>
Men vi er ikke bare bekymrede for opflgningen p institutionelt plan .
Vi er ogs bekymrede over substansen .
Hvilke forslag vil Kommissionen f.eks. fremlgge inden juni i r om social inddragelse , sdan som den blev opfordret til at gre i konklusionerne fra Lissabon ?
Og hvor hurtigt kan Gruppen p Hjt Plan vedrrende Social Beskyttelse begynde at bevge sig ind p omrdet konvergensstrategi for social beskyttelse , som Europa-Parlamentet har opfordret til ?
S vi er ogs bekymrede over substansen i opflgningen .
<P>
Der er n ting , der skuffer mig - det er Gruppen for Det Europiske Folkepartis holdning til alt dette .
De forsger at foregive , at de glder sig over resultatet , fordi det stort set er liberalt og koncentrerer sig om de liberale markedsaspekter .
De br vre rlige og sige , at de ligesom os altid har stttet en social markedskonomi .
Vi glder os over den vgt , der lgges p en gnidningsls og effektiv funktion af markederne .
Men som altid vil vi gerne have det afbalanceret af solidaritet og social inddragelse .
Jeg hber , gruppen har politisk rlighed nok til at vedg , at den fortsat sttter dette synspunkt .
<SPEAKER ID=97 NAME="Palacio Vallelersundi, Ana">
) Hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , lad mig blandt de meget interessante konklusioner fra Lissabon fremhve en deklaration , der , fordi den tilsyneladende er teknisk - selv om jeg kan forst , at den har stor politisk vgt - ikke hidtil er blevet kommenteret af de tidligere talere .
Det drejer sig om den anmodning , som vi fremstter til Kommissionen om , at den inden r 2001 skal fremlgge en koordineret strategi p lovgivningsomrdet .
<P>
For indevrende har vi - for blot at nvne nogle f initiativer - SLIM , Business Test Panel , Regulatory Policy Guidelines , Better Law-Making Report , for ikke at tale om de initiativer , der drejer sig om kodificeringen eller kvaliteten af lovgivningen .
Naturligvis skal alt dette koordineres , og man skal g lngere , nr den nye lovgivning skal udformes , eller nr den eksisterende lovgivning skal omstruktureres .
<P>
Forbedringen af kvaliteten skal ikke alene rette sig mod fllesskabslovgivningen , men ogs mod medlemsstaternes lovgivning .
I enhver ny lovgivning skal vi faststte en bedre balance mellem self regulation og public regulation , i trd med det , der i lissabontopmdets konklusioner i visse initiativer kaldes samregulering .
Vi skal revidere initiativet Best Business Impact .
Vi skal i hele dette arbejde tage hensyn til forbrugernes interesser og miljets interesser , og det er svre opgaver .
<P>
Hvis vi vender tilbage til simplificering , har SLIM-initiativet brug for en fuldstndig revision .
Vi har brug for et klart program .
Derudover har vi brug for , at dette program fr en national dimension , hvor der stadig findes meget gold plating i direktiverne , nr de omsttes .
Vi har brug for kvalitetsklausuler . Vi har brug for at forbedre kodificeringen .
Nu er kodificering et alt for tungt instrument , alt for ineffektivt , og derfor skal vi eventuelt ndre traktaten .
Vi skal i gang med den traktatreform .
Og endelig skal vi lovgive p mindre tid og vre mere effektive .
Nr vi lever i internetraen , skal vi vre klar over , at t r hjst svarer til tre mneder p Internettet .
Derfor skal vi ogs forbedre det omrde .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , tillykke med et overordentlig fokuseret topmde med hensyn til mlenes klarhed , analysen af de ting , der skal gres for at n disse ml , og det indbyggede system til sikring af fremskridt .
Ved dette topmde understregede man i srlig grad det europiske forsknings- og fornyelsesomrde i forlngelse af den glimrende meddelelse fra hr . Busquin .
Det er et omrde , hvor Den Europiske Union i alvorlig grad er bagefter .
Vi trnger til mere viden inden for videnskab og teknologi .
<P>
Vi har forstet ndvendigheden af at afhjlpe denne mangel - ved hjlp af patentbeskyttelse , kortlgning af omrder , hvor der er net srlig fine resultater , skattebegunstigelse for forskning og udvikling samt et elektronisk netvrk og get mobilitet for forskere .
Det sjette rammeprogram vil blive endnu et redskab .
<P>
Ud over mere dybtgende viden trnger vi til mere omfattende viden .
Vi har brug for de mennesker , der er sat udenfor , nr det glder videnskab og teknologi - kvinder , ldre og i srdeleshed dem , der holdes udenfor - for at kunne vre med i eftersgningen af en mere udstrakt viden .
Det er ndvendigt , at vi bruger denne viden p en bedre mde .
<P>
Naturligvis har vi brug for nye produkter og nye processer og nye ider om , hvordan vores samfund skal forvaltes .
Vi trnger ogs til en ny bredygtig teknologi .
De Europiske Socialdemokraters Gruppe sttter fuldt ud det spring fremad , som er muligt efter den grundige analyse , der fandt sted ved topmdet i Lissabon .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer">
Hr. formand , i mange indlg er der blevet draget sammenligninger mellem Den Europiske Union og det tidligere Sovjetunionen , og ikke for det gode .
Begge har vret dybt antidemokratiske , begge har syntes at modstte sig foretagsomhed og skabelse af velstand .
P topmdet i Lissabon viste det sig , at EU igen havde fundet vejen til at sttte foretagsomhed .
Selv om jeg har nogle forbehold i forbindelse med henvisningerne til det sociale marked i beslutningsforslaget fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti , vil jeg gerne sttte det .
Lad os hbe , at det kan sttes i vrk , og at det er mere end soundbites og pressemeddelelser .
<P>
I direkte modstrid hermed holdt Europa-Parlamentets formand en bemrkelsesvrdig tale i Lissabon , der indeholdt et voldsomt og ondsindet angreb p de multinationale selskaber , p liberal konomi , p frie markeder og p selve hjertet i den vestlige kapitalisme .
Jeg nrer ingen tvivl om , at hun blev drevet af de bedste humanitre hensigter .
Men vi m forst , at hvis hendes forslag blev frt ud i livet , ville de skade konkurrencedygtighed og produktivitet , de ville afskrkke fra investeringer , skade velstanden og frem for alt ge arbejdslsheden i Europa .
Hun angreb intet mindre end selve grundlaget for vestlig kapitalisme , den motor , der har givet velstand og succes i et omfang , som tidligere generationer aldrig havde turdet drmme om .
<P>
Hun sagde , europerne er strkt forargede over " den uhmmede kapitalisme , som i form af udflytninger af virksomheder medfrer social dumping ved benhrd udnyttelse af forskellene i medlemsstaternes social- og skattelovgivning , og som stter den strst mulige profit hjere end arbejdstagernes skbne , stder borgernes retfrdighedssans og fremkalder svel kollektive som personlige traumer " .
Det gr langt ud over socialisme , det er den rene marxisme .
Den kunne mske have vret passende for Kreml i 1960 ' erne , men den passer slet ikke i det 21. rhundredes Europa .
Det er typisk for Europa-Parlamentet , at vi opfordrer til at f gjort en ende p arbejdslsheden og alligevel fremmer initiativer , der har den modsatte virkning .
Hendes bemrkninger passer udmrket ind i denne deprimerende tradition .
Jeg ved ikke , om hun talte p vegne af sit parti , for Parlamentet eller p egne vegne , men jeg m absolut afvise , forngte og fordmme hendes bemrkninger , og jeg er meget glad for at have fet denne lejlighed til offentligt at tage afstand fra dem .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , i januar og i sidste mned havde vi lejlighed til at lyknske det portugisiske formandskab med at have taget initiativ til at afholde dette ekstraordinre mde i Rdet og for den grundige og serise mde , som det er blevet forberedt p .
Vi vil s her i dag , nu da mdet er afholdt , ogs nske tillykke med de konklusioner , som Rdet er net frem til , og lyknske formanden for Kommissionen , hr . Romani Prodi , med , at Kommissionen under hans ledelse har bidraget med en tekst , der betids kunne inddrages af Rdet .
<P>
Men , hr .
Jaime Gama , alle topmdekonklusioner lider ligesom disse af en skavank , nemlig , at de ikke laver om p virkeligheden straks dagen efter , og vi har her i dag hrt mange indlg af medlemmer , der ville have , at det portugisiske formandskab skulle indfinde sig her og sige : " Fr topmdet havde vi 15 millioner arbejdslse , i dag har vi kun 10 millioner .
Fr topmdet havde vi 40 millioner fattige , i dag har vi kun 30 millioner " .
Vi ved , hvor besvrlig virkeligheden er , og vi ved , hvor besvrligt det er at skabe enighed i EU om et strategisk ml . Jeg vil gerne her give udtryk for en dyb bekymring : Mens formandskabet , de 15 medlemsstater , formanden for Kommissionen , Kommissionen , formanden for Europa-Parlamentet og en betydelig del af Europa-Parlamentets medlemmer er enige om ml og strategi , er Europa-Parlamentets strste gruppe dybt splittet om , hvad den vil , og hvilken vej den vil have , at EU skal g .
Vi for vores del bekrfter , at vi vil g ind for dette ml , men vi bekrfter ogs , at vi i den amerikanske model kun er interesserede i at flge vkstmlet , eftersom vi ikke vil have den amerikanske model som en fotokopi for Europa , ligesom vi heller ikke p det sociale omrde vil vide af den amerikanske model .
Vi opfordrer det portugisiske formandskab og Kommissionen til fortsat at kmpe mlbevidst for , at vi af de muligheder , som internationaliseringen og globaliseringen tilbyder os , forstr at uddrage det , der tjener vores egen model , s den skabte rigdom kan bekmpe fattigdommen og kan blive fordelt bedre , s social samhrighed , fuld beskftigelse og bredygtig udvikling bliver konklusionerne - om 10 r og i stadig strre omfang indtil da - af dette mde i Lissabon .
Tillykke , hr. formand .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg m sige , at jeg har lyttet til denne debat med stigende forbavselse , isr nr jeg hrer Den Socialdemokratiske Gruppe udtale sig om vores forslag til beslutning .
Den Socialdemokratiske Gruppe vil benbart kun hre bifald og hurrarb om alt , hvad der har fundet sted i Portugal .
Ogs vi nsker Dem tillykke , hr . Gama .
De er faktisk lidt som Deres historiske forgnger , Vasco da Gama ved Kap Det Gode Hb .
Situationen med hensyn til beskftigelsen i Europa ser endelig ud til at forbedres lidt .
I den henseende er lyknskninger p deres plads , ogs fordi der er sagt en del gode ting .
Sprgsmlet er kun , hvad det bliver til i praksis .
Det er slet ikke s klart , for det var man p topmdet pfaldende uklar med hensyn til . Isr de tre vigtigste ministerprsidenter , som vi har med at gre .
For det frste hr .
Blair , stor sthej , men i mellemtiden er han i gang med at delgge den engelske industri p grund af pundets alt for hje kurs .
Den franske regering er i gang med en definition af socialpolitikken , som betyder , at der ikke m forandres noget , hvilket i sidste ende frer til vanskeligheder med socialpolitikken , og ogs det er et problem .
Til sidst hr .
Schrder , som slet ikke foretager sig noget , s ham er vi hurtigt frdige med .
<P>
Hr. formand , i den situation kan det da ikke forventes af PPE-gruppen , at den kommer med hurrabeslutninger .
Vi er tilfredse med det , som det portugisiske formandskab har sagt og gjort , men vi m afvente og se , om der ogs sker noget .
Vi har nvnt nogle problemer .
Bde ting , som er fremlagt af Den Liberale Gruppe , og ting , som er fremlagt af min gruppe som bemrkninger .
Men PPE-gruppen - og det str klart i forslaget til beslutning - tager udgangspunkt i den sociale markedskonomimodel , og det er det , det drejer sig om .
Det har taget Socialdemokraterne lang tid at komme s vidt . Vi er glade for , at de nu nsten har net mlet .
Vi hber ogs , at de s ogs gennemfrer det hensigtsmssigt .
Indtil nu har det desvrre ikke vret tilfldet .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , kre kolleger , det er altid en oplevelse , nr Europa-Parlamentet bliver informeret om resultaterne af topmder , en oplevelse , for hvis bare halvdelen af det , som regelmssigt forkyndes for os , virkelig ville ske , hvis Europa allerede havde net disse resultater , som vi nu har fet prsenteret som hovedid for Rdet - bekmpelse af arbejdslsheden og Den Europiske Unions frerposition p verdensmarkederne - ville det allerede vre en succes .
Har Rdet da ikke lrt , hvor lidt dets politiske lfter er vrd , hvis det bagefter ikke gennemfrer noget , og smting blokeres i revis i Rdet ?
Har Rdet da heller ikke lrt , at vi ikke lser nogen problemer i Europa bare ved at skubbe dem over p europisk niveau ?
Kan Rdet egentlig s let smyge sig uden om sit ansvar i de enkelte medlemsstater ?
<P>
Dette m vi som Europa-Parlament ikke acceptere .
Den rigtige model til at klare globaliseringens udfordringer er konkurrencen om den mest succesrige konomiske politik , beskftigelses- , forsknings- , uddannelses- og socialpolitik , ikke det europiske ligemageri !
Hvem skulle kunne finde et svar her , hvis ikke Europa med dets forskellige traditioner og kulturer , hvis vi lader problemlsningskompetencen blive dr , hvor den hrer til , nemlig p medlemsstatsniveau ?
<P>
Der er ingen mening i at definere europiske mlstninger for den konomiske vkst , hvis vi ikke p medlemsstatsniveau rydder de barrierer af vejen , som hindrer vksten .
Der er ingen mening i at harmonisere uddannelsespolitikken p europisk niveau , nr vi stadigvk i praksis har utallige problemer med at anerkende erhvervsuddannelser .
Heller ikke nsket om at slutte alle skoler til Internettet er et sprgsml , der hrer hjemme p europisk niveau .
Det skal gres lokalt .
Som medlem af Budgetudvalget advarer jeg ogs mod at gre dette med europiske midler fra det europiske budget .
<P>
I Lissabon forspildte man den store chance for virkelig substantielt at forbedre noget for borgerne i Europa .
I stedet blev der formuleret nskedrmme , som aldrig kan kontrolleres , og som Rdet har ansvaret for i medlemsstaterne , ikke p europisk niveau .
Et sdant Europa vil menneskene i sidste ende tage afsked med .
Det m vi ikke tillade .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="NL" NAME="Smet">
Hr. formand , jeg har tillid til en flles strategi , som Europa skal flge .
Jeg mener , at topmdet i Lissabon har givet en ny impuls i den retning .
Det er vigtigt , for det er ting , som man forventer af et topmde .
Men vrdien af dette mde , hvor der kom mange gode hensigter til udtryk , som ogs er baseret p en udmrket analyse , skal naturligvis bedmmes efter , hvad man gr med disse hensigter .
For nogle af de ting , som blev frt sammen p topmdet - for det er det , der skete i sidste ende - er allerede fremlagt af Kommissionen .
Jeg tnker f.eks. p dokumentet om elektronisk handel .
Det er et eksisterende dokument .
Jeg tnker f.eks. p viljen til at udfre lovgivende arbejde i forbindelse med pensionsfondene .
Det er en vilje , som allerede har eksisteret lnge .
<P>
S kommer jeg foruden de gode ting , som har fundet sted , til min kritik af alle topmderne .
Man forsger at stte fart i tingene , og det er ogs ndvendigt , men derefter gr luften af ballonen , fordi der sker s lidt bagefter , hvorved man mister tiltroen til den flgende opstart .
Nu skriver pressen , at det vigtigste ved topmdet i Lissabon er , at det fandt sted og ikke andet .
Det er meget alvorligt .
Indholdet af mdet var ikke drligt , men tiltroen til , at det frer til resultater , er benbart ved at forsvinde , og det er meget alvorligt .
<P>
Jeg vil nvne tre ting , som efter min mening mangler .
Det er for det frste den fiskale integration . Det har der vret tale om s lnge .
Hvis man vil gre noget konomisk , skal man have fat i den fiskale integration .
For det andet den sociale sikkerhed .
Der skal udarbejdes et konvergensprogram , retningslinjer for den sociale sikkerhed .
For det tredje , hvis man vil gre noget ved kvinders beskftigelse , skal der udvikles noget for plejesektoren og ikke kun i forbindelse med de nye teknologier , ligegyldigt hvor vigtige de er , men plejesektoren vil i fremtiden ogs vre meget vigtig .
<P>
Til sidst , jeg er ikke enig med de engelske konservative . Det vil jeg ogs klart understrege .
Det er vigtigt for en gangs skyld at sige , at der inden for PPE-gruppen ogs er andre stemmer end deres .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="PT" NAME="Gama">
Hr. formand , rede medlemmer , denne debat og det , at jeg nu har hrt Deres opfattelser og synspunkter , Deres bidrag , men ogs Deres kritik , har haft stor betydning for mig , for uden denne kritik kan Europa ikke vokse .
De har imidlertid nok bemrket , at jeg ikke er kommet her for at fejre den succes , som Det Europiske Rd i Lissabon har haft , for det er allerede gjort , og det havde vret spild af den tid , jeg har sammen med Dem , og ogs spild af Deres tid , hvis jeg var kommet for dt .
<P>
Det , jeg er kommet for at sige , er derimod , hvad det portugisiske formandskab er i frd med for at fre det ud i livet , som Det Europiske Rd i Lissabon har besluttet , hvad det er i frd med i form af konkrete programmer , som skal gennemfres i Rdet ( konomi og finans ) , Rdet ( det indre marked ) , Rdet ( uddannelse ) , Rdet ( telekommunikation ) og Rdet ( forskning ) .
Vi har allerede en rkke specifikke programmer , s de givne ministerrd straks kan pbegynde arbejdet , og ogs formanden for Kommissionen har i gr i Rdet og i dag her i Europa-Parlamentet fremlagt en meget detaljeret tidsplan for den indsats , der skal til for at gennemfre programmet om det elektroniske Europa .
<P>
Vi gennemlever en periode af stor betydning for Europa .
Vi har formet at kontrollere inflationen p europisk niveau og i de enkelte medlemsstater , vi har formet at stabilisere de offentlige udgifter , nedbringe underskuddene , vi har formet at sikre en vis vkst , vi har formet at nedbringe arbejdslsheden , vi har formet at udsende den flles mnt , og vi er i gang med at definere sammenhngende politikker for en institutionel reform , reformer af Rdet og en reform af Kommissionen .
Vi er ogs engageret i udvidelsen , i opbygningen af en meget dynamisk og fornyende sikkerheds- og forsvarspolitik udadtil .
Vi kunne sledes ikke undlade at benytte denne lejlighed - og det er det , som Det Europiske Rd i Lissabon har gjort - til at give Europa en sammenhngende strategi til modernisering af konomien og modernisering af beskftigelsen , idet vi tager hensyn til , at vi ikke kan gre det isoleret , men kun , hvis vi tager i betragtning , at vi indgr i globaliseringen , at vi str foran en konkurrenceudfordring p globalt plan , og at vi skal mde denne udfordring med et europisk svar .
Derfor har Det Europiske Rd i Lissabon overrasket de alt for ideologisk indstillede , for det har ikke behandlet beskftigelsessprgsmlet efter fortidens klicher .
Kan De huske det ?
For to , tre , fem r siden diskuterede man kun arbejdslsheds- og beskftigelsessprgsmlet ud fra to metafysiske modstninger : ny beskftigelse gennem jobskabelse fra det offentliges side , med forgede offentlige udgifter og underskud til flge , eller ogs ny beskftigelse gennem arbejdslshed , gennem fyring af den overbldsdne politik p det sociale omrde .
<P>
Nuvel , Det Europiske Rd i Lissabon markerer et erkendelsesbrud , hvad angr mden at opfatte dels de udfordringer , som stilles som flge af moderniseringen af den europiske konomi i en global konkurrencesituation , dels de sprgsml , som vedrrer beskftigelsen , men det er alligevel et Rd , der er strkt koncentreret omkring bde moderniseringen og beskftigelsen .
Det er frste gang , at EU faststter ml for den konomiske vkst ikke p en defensiv , men p en ekspansiv mde , nemlig 3 % .
Det er frste gang , at EU faststter ml p det samlede beskftigelsesomrde ved at forsge at f bragt den samlede beskftigelse op fra 61 % til 70 % og kvindernes beskftigelse op fra 51 % til 70 % ; det er frste gang , at EU faststter ml for de dele af befolkningen , der ikke har tilstrkkelig uddannelse , i aldersgruppen mellem 18 og 24 r , og det er frste gang , at EU faststter meget klare ml for en moderniserende erhvervsuddannelse , netop en erhvervsuddannelse , der stter borgeren i stand til at klare beskftigelsesproblemer i en srdeles konkurrencebetonet konomi og ikke en gammel , forldet eller udelukkende produktionsorienteret konomi .
Nr Det Europiske Rd i Lissabon endvidere faststter meget klare ml for skattepolitikken , s den bliver fordelagtig for beskftigelsen , eller nr det faststter ml for , at Kommissionen skal udarbejde en undersgelse af holdbarheden af den sociale beskyttelse inden 2020 , s opstiller det ogs en ny social dagsorden i Europa og skaber forudstningerne for , at det nste Europiske Rd bliver det Rd , der kan tematisere det , som Det Europiske Rd gennem rene aldrig har villet tematisere , nemlig en europisk social dagsorden .
Og m dt ske uden skandale , uden stort sknderi , men p en fuldstndig enig mde , for det er meget vigtigt .
<P>
Derfor er det , at jeg vil sige , for at afslutte og takke for Deres indlg , at man ikke kan tale om konomisk fornyelse og social fornyelse p samme mde fr og efter Det Europiske Rd i Lissabon .
Vi , der har gjort s meget i Det Europiske Rd i Lissabon , med at forberede det i samarbejde med alle , med Kommissionen , med Parlamentet , med arbejdsmarkedets parter , s dette sprgsml ikke blev behandlet i form af en karikatur , har ogs nu pligt til at sige : Udmrket , nu er tiden kommet til , at alle kan komme med p billedet , men dem , der vil vende tilbage til karikaturen , kommer ganske givet ikke med p billedet .



<SPEAKER ID=105 NAME="Prodi">
Hr. formand , som afslutning p denne debat tror jeg , at det er tilstrkkeligt med nogle f ord , eftersom debatten i sig selv var yderst forklarende og prcis .
<P>
Jeg vil gerne tage udgangspunkt i en bemrkning , nemlig i hr .
Martinez ' lykkelige skyld , som kom til udtryk under de to forhandlinger . Jeg siger " lykkelige skyld " , fordi jeg tror , at den nste forhandling , nemlig den om Afrika , ikke vil kunne undg at tydeliggre en situation , der p tragisk vis er s forskellig fra den , som gjorde sig gldende under forhandlingen om topmdet i Lissabon .
De f dage - jeg vil endda sige de f timer - som markerede tidsforskellen mellem Lissabon og Kairo , gr det tydeligt , at der er en verden til forskel . Nr vi taler om et nyt og nyskabende Europa , m vi ikke glemme , at vi str over for et Afrika , som befinder sig i en dramatisk situation , der er ude af kontrol .
<P>
For at vende tilbage til Lissabon vil jeg gerne sige , at debatten var s intens og lidenskabelig , fordi den drejede sig om nogle konkrete og vigtige emner .
Der er dog t punkt , hvor vi skal udtrykke os fuldstndig klart . Det er sandt , at vi i Lissabon talte om den nye konomi , men det forholder sig ikke sdan , at der eksisterer to kategorier , nemlig en ny og en gammel konomi .
Europa har dybe rdder , og Europas konomiske styrke er netop traditionen for at arbejde inden for alle sektorer , ogs de traditionelle , og at vre srligt dygtige inden for disse traditionelle sektorer .
Udbredelsen af ny teknologi - nemlig det , der kaldes den nye konomi - bliver dog en saltvandsindsprjtning til den gamle konomi og en helt usdvanlig mde at ndre denne p , og det er derfor , at den nye konomi er effektiv .
Elektronisk handel er ikke en sektor i sig selv eller en separat sektor , og Internettet og de nye instrumenter vil ikke st isoleret , men give sig udslag i en meget stor stigning i de traditionelle sektorers produktivitet .
Nr de mest enkle og elementre varers distributionsmde ndrer sig , ndrer dette hele konomien .
Det var det lft , vi havde brug for , og det er det lft , vi nu er i stand til at skabe med den store samordning i Lissabon .
<P>
Herefter er det ndvendigt at fremstte en anden bemrkning til mdet i Lissabon .
Jeg kunne hre , at der her i Parlamentet var en vis uenighed om det , som Europa skal gre , og det , som de enkelte lande skal gre .
Husk p , at der er tale om et netvrk .
Mdet i Lissabon er ikke vigtigt , fordi visse ting skal gennemfres p europisk plan . Der er naturligvis visse store investeringssamordninger , der skal foretages p europisk plan , men der er ingen tvivl om , at strstedelen af disse innovationer er de nationale regeringers eller ligefrem de lokale myndigheders ansvar .
Vigtigheden ligger i , at vi ved at handle i fllesskab stter skub i systemets produktivitet .
Hvis de enkelte lande skulle handle hver for sig - selv om det stadig er dem , der skal handle - ville dette skub ikke vre s kraftigt , at det kunne give nyt liv til Europas konomi .
Det er det vigtige ved disse topmder , for hvis vi kan finde ud af at gre en flles indsats , bliver den indsats , vi gr , meget mere effektiv .
Dette er efter min mening den potentielle vigtighed af mdet i Lissabon .
<P>
Endelig er det andet aspekt , at vi skal lgge vgt p de menneskelige ressourcer .
Ogs dette glder for bde den gamle og den nye konomi .
Europa investerer stadig for lidt i menneskelige ressourcer , og det er et meget stort omrde , hvor vi skal indhente det tabte .
Mlstningen om at halvere antallet af unge mellem 18 og 24 r , der ikke gr i skole eller er under uddannelse , er efter min opfattelse en realistisk og utroligt vigtig mlstning .
Det er klart , at det er denne mde , vi skal lse de problemer p , vi har haft i de seneste mneder , ogs i nogle af de store europiske lande , nemlig en flaskehals med hensyn til unge teknikere og ndvendigheden af at importere IT-teknikere fra den tredje verden eller lignende problemer .
Det viser tydeligt , at der er en hindring for udviklingen , som netop skyldes den ringe udnyttelse af vores menneskelige potentiale .
<P>
I Lissabon var denne problemstilling i hj grad i centrum for vores politiske indsats . Derfor traf vi i Lissabon nogle yderst vigtige tvrgende beslutninger , hvor vi ikke bare mobiliserer befolkningen , men ogs vores fantasi .
Det blev sagt her i salen - og det glder mig , for det er der ikke s mange , der husker p - at man i Lissabon ogs talte om professorers og forskeres mobilitet .
Denne mobilitet p europisk niveau er en revolution .
Nu skal vi dog gennemfre de bestemmelser , der virkelig gr professorer og forskere mobile .
Dette er noget , der er s nyt med hensyn til udviklingen af Europas intellektuelle krfter , at hvis det lykkes , vil det virkelig give et stort lft til Europas produktivitet og mentalitet .
Efter min mening er dette faktisk de tvrgende beslutninger , der var vigtige i Lissabon .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at det ogs er ndvendigt med lidt held . Alt det nye kan nemlig blive frt ud i livet , hvis man tror p opsvinget .
Europa har hngt forfrdeligt med hovedet i de sidste tre r .
Hvis vi ikke tror p os selv , vil vi ikke kunne gre disse ting , for det er ikke kun et sprgsml om penge , det er ogs et sprgsml om at tro p det .
I Kommissionen har vi i dag holdt et mde om fremtidsudsigterne , og jeg m sige , at der i de sidste par mneder er sket noget nyt i Europa , bde med hensyn til beskftigelsen , ordrer og virksomhedsbeslutninger .
Med den makrokonomiske stabilisering , formand Gama var inde p , vil vi faktisk kunne f en lang periode med udvikling .
Jeg tror , at vi i Lissabon har skabt forudstningerne for at udnytte denne udvikling . Nu er det os , der skal handle ud fra disse forudstninger .
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. formand for Kommissionen .
<P>
I henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , har jeg modtaget otte beslutningsforslag .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=6>
EU / Afrika-topmde ( Kairo den 3.-4. april 2000 )
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Rdet om EU / Afrika-topmdet afholdt i Kairo den 3.-4. april 2000 .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="PT" NAME="Gama">
Hr. formand , rede medlemmer , gennemfrelsen af dette topmde i Kairo er resultatet af fire rs diplomatiske bestrbelser , som har gjort det muligt at samle landene i EU og i Afrika om dette initiativ , det frste inden for denne ramme , og for at vi kunne n s langt , har der vret mange hindringer at overvinde med hensyn til svel indhold som form .
Kairotopmdet har oprettet en mekanisme til en altomfattende dialog p hjeste politiske niveau , som kan tilfre de euro-afrikanske relationer en ny dimension , s meget mere som disse relationer hidtil har forlbet inden for enten bilaterale rammer eller regionale dialogplatforme som AVS-samarbejdet eller barcelonaprocessen .
Det udgr et vendepunkt i relationerne mellem de to kontinenter og vil gre det muligt for EU at uddybe sit strategiske partnerskab med Afrika i samme omfang som partnerskaberne med Asien , Golfstaterne og Latinamerika .
<P>
Den frste sikre antydning af topmdets succes og dets historiske betydning var mngden af europiske og afrikanske lande , der var reprsenteret : 58 lande - 45 afrikanske og 13 europiske - var reprsenteret af deres stats- eller regeringschef .
Alle temaer af flles interesse for EU og Afrika kunne tages op , og begge sider havde p lige fod lejlighed til at give udtryk for deres bestrbelser og for de flles mlstninger .
Alle temaer i forbindelse med disse bestrbelser og mlstninger blev diskuteret p en benhjertig og direkte mde - konomiske , politiske og udviklingsmssige .
<P>
Jeg tillader mig at fremhve nogle betydningsfulde foranstaltninger , som topmdet har vedtaget .
P det konomiske plan nede man til enighed om behovet for at definere politikker , der stter de afrikanske lande i stand til mest muligt at drage nytte af liberaliseringen af verdenshandlen , sledes at den aktuelle tendens , der systematisk og i stigende omfang isolerer Afrika i verdenshandlen , kan vendes .
Forpligtelsen til at nedbringe fattigdommen i verden til halvdelen af det nuvrende niveau blev bekrftet .
Med hensyn til det vigtige sprgsml om den afrikanske gld , og ogs selv om en lang rkke lande bekendtgjorde deres politik p dette felt , blev det bestemt , at en biregional arbejdsgruppe af hjtplacerede embedsmnd , der i frste omgang skal srge for gennemfrelsen af topmdets beslutninger , ogs skal udarbejde en rapport om de afrikanske landes gldssituation .
Denne rapport skal senere vurderes p ministerniveau i sammenhng med topmdets opflgningsmekanisme .
De afrikanske lande forpligtede sig p deres side til at fremme og overholde menneskerettighederne , fjerne forskelsbehandling af kvinder , give fuld sttte til oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol og bekmpe diskrimination og intolerance .
Hvad angr god regeringsfrelse og retsstatslighed , gav begge parter udtryk for deres bestrbelser p at trffe konkrete foranstaltninger til at forebygge og bekmpe bestikkelse , korruption og nepotisme .
I denne forbindelse udtrykte de deres beredvillighed til at trffe de ndvendige foranstaltninger for at sikre , at offentlige midler , der er blevet erhvervet p ulovlig vis og indsat i fremmede banker , bliver genstand for efterforskning og tilbageleveret til rette ihndehavere i oprindelseslandene .
Der blev ligeledes givet udtryk for bekymring angende de konstant stigende militrudgifters negative flger for udviklingen .
<P>
Andre vigtige temaer som undervisning , aids og milj blev behandlet p udviklingsomrdet ud fra den forstelse , at de er afgrende elementer i den udfordring , som en bredygtig udvikling i Afrika og udryddelsen af fattigdommen udgr .
Et af de vsentlige udestender mellem Europa og Afrika er sprgsmlet om tilbagelevering af stjlne eller ulovligt udfrte kulturgoder .
Ogs p dt punkt blev der gjort fremskridt .
Den biregionale gruppe af hjtplacerede embedsmnd vil udarbejde en rapport til vurdering p ministerniveau om mulighederne for videre tiltag p dette felt .
<P>
Den sidste del af handlingsplanen vedrrer opflgningsmekanismerne .
Disse mekanismer skal sikre , at denne altomfattende euro-afrikanske dialog kan fortstte p hjeste politiske niveau , p ministerniveau og mellem hjtplacerede embedsmnd , og det ligger allerede fast , at det andet topmde skal finde sted i Europa i r 2003 , sledes at der sikres kontinuitet i denne proces , der nu er indledt med det frste EU / Afrika-topmde , topmdet i Kairo .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Nielson">
Hr. formand , afholdelsen af topmdet var i sig selv en succes , som blev net efter adskillige vanskeligheder .
Disse vanskeligheder - hvoraf de fleste er af politisk karakter - er der stadigvk , og det er ndvendigt , at Afrika og Europa tager fat p dem , bde hver for sig og tilsammen .
Topmdet var det frste mde p hjeste politiske niveau mellem Afrika og medlemslandene i EU .
Det vil fje en ny strategisk og global dimension til det eksisterende forhold mellem Afrika og Europa og vil bringe dette forhold p samme niveau som det , vi allerede har til Asien og Latinamerika .
<P>
EU har allerede et dybtgende forhold og omfattende relationer til Afrika , i srdeleshed p udviklingsomrdet , hvor forholdet er enestende og bliver stttet med betydelige midler .
Vi bruger udviklingsbistandsmidler i et omfang af 2,5 milliarder euro om ret .
For vores del har vi gjort , hvad vi br og mere til , hvis vi ser p HIPC-initiativet til at hjlpe de meget forgldede fattige lande .
Her venter EU stadig p , at et antal G7-lande skal gre deres del .
<P>
Vi vil gerne se de afrikanske lande som ligevrdige partnere i det 21. rhundrede - det frste rhundrede , de gr ind i som frie stater .
EU har en relativ fordel med hensyn til regional integration , som Afrika kan drage nytte af , og vi vil sikre , at det fr fordel heraf i de kommende r , nr organiseringen af det regionalkonomiske samarbejde kommer til at dominere dagsordenen i Afrika .
<P>
Topmdet gav mulighed for nyttige drftelser af gld og andre bilaterale problemer .
Det gav ogs mulighed for at understrege behovet for , at afrikanerne deltager aktivt i WTO-processen , og at sge sttte til Fllesskabets holdning .
Ved topmdet var det muligt for EU sammen med afrikanske ledere at tage fat p politisk flsomme sprgsml ssom god ledelse og menneskerettigheder .
Andre vanskelige sprgsml ssom returneringen af kulturskatte blev ogs drftet .
<P>
Den erklring og handlingsplan , der blev vedtaget p topmdet , tager hensyn til de flsomme sprgsml p begge sider .
Internationalt anerkendte principper , i srdeleshed menneskerettighederne , er respekteret og klart afspejlet i erklringen .
Dette er vigtigt at notere i betragtning af de meget f udtalelser , der blev fremsat under topmdet , som afveg noget fra den generelle konsensus om de grundlggende principper , som vi og andre tager for givet .
<P>
Det er beklageligt , at Civil Society Forum ikke kunne finde sted i Kairo , men reprsentanter for dette forum blev modtaget i Kairo i udkanten af topmdet .
Den tekst , der blev vedtaget i Lissabon af dette forum , blev distribueret vidt og bredt af det algeriske og portugisiske formandskab .
<P>
Opflgningen p topmdet br stte EU i stand til at afrunde sit nuvrende forhold til Afrika med et forhold p hjt plan , som i srdeleshed dkker en kontinental tilgang til politiske sprgsml og sikkerhedssprgsml svel som konomiske sprgsml .
<P>
Kommissionen vil bestrbe sig p at opn succes med mderne i de biregionale grupper , der skal holdes p topembedsmandsplan .
Mderne p ministerniveau , der skal holdes mellem topmderne , br koncentrere sig om sprgsml , der berrer hele kontinentet , idet man m indtage en kontinental holdning til politiske sprgsml og sikkerhedssprgsml samt sprgsml , der ikke er dkket af de mekanismer , der er etableret under de nuvrende AVS / EU- , middelhavs- og sydafrikaaftaler .
Det er vores opfattelse , at opflgningen p topmdet , nr det er muligt , br forflges gennem eksisterende mekanismer .
<P>
Baggrunden er , at vi allerede har et trovrdigt og fungerende forhold .
Med den nye AVS / EU-konvention , som forventes afsluttet med succes om nogle f mneder , og med den aftale om samarbejde mellem EU og Sydafrika , der nu er ved at blive gennemfrt som planlagt , har vi to meget vsentlige tilfjelser til Meda-samarbejdet og barcelonaprocessen .
Det betyder , at vi ikke blot har perspektivet for dette kairotopmde , men ogs en veletableret basis for fortsttelse , udvidelse og forbedring af vores daglige arbejde .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , jeg glder mig over , at topmdet mellem EU og Afrika i Kairo har fundet sted , men jeg m understrege min skuffelse over , at ingen fra dette demokratisk valgte Parlament havde mulighed for at tale p topmdet , og at ngo ' erne heller ikke kom til at bidrage .
I det mindste kunne de to flles formnd for Den Paritetiske Forsamling AVS / EU have fremsat erklringer , og det kunne have givet en balance mellem EU og Afrika .
<P>
Medlemmer af Europa-Parlamentet har gennem Udvalget om Udvikling og Samarbejde og Den Paritetiske Forsamling AVS / EU lagt grunden til mange af de politiske initiativer i udviklingslandene : Martens-betnkningen i 1997 , der ppegede fordelene ved Lom-aftalen ; Rocard-betnkningen i 1998 , der styrkede mlene for fremtiden ; min egen i 1999 om regionalt samarbejde og integration , som str verst p handlingsplanen fra Kairo ; og sidst fru Kinnocks udmrkede betnkning i r 2000 om den kommende AVS / EU-partnerskabsaftale , som har banet vejen for de nste 20 r .
Den endelige handlingsplan fra Kairo er et udmrket dokument , hvis vi nu kan omstte ord og gode hensigter til konkret handling .
<P>
Jeg ved , at hjlp til gldssanering stod verst p den afrikanske dagsorden , og man m gre alt muligt for at afhjlpe fattigdommen , men vi m have beviser for , at midler , der spares , gr til bedre sundhedspleje , uddannelse og en forbedret levestandard for befolkningen og ikke til vben og krigsmateriel .
<P>
Hvis disse ider skal kunne lykkes , m de afrikanske lande selv anstrenge sig for at f gode regeringer .
Vi har allerede set nogle gode valgresultater .
Lad os hbe , at vi kan f det samme at se i Zimbabwe , Elfenbenskysten og Togo ved de kommende valg .
<P>
Det , man br prioritere hjest ved samarbejde og integration , er store politiske fordele og handelsfordele .
Nr kun 6 % af Afrikas handel foregr ud af Afrika , er der store muligheder for en forgelse af handlen , hvis told- og handelsbarriererne fjernes .
<P>
Mange af disse lande vil behve bde tid og finansiel bistand til at konkurrere p verdensmarkedet , men disse lande m forst , at der ikke er noget andet valg i denne nye globaliseringens ra .
Det er alt sammen uopneligt uden fred og fredsskabelse . Forebyggelse , hndtering og lsning af konflikter m st verst p den afrikanske dagsorden .
<P>
OAU m have international sttte til at fortstte sit arbejde , og fredsinitiativerne m komme fra de afrikanske lande selv .
Dr , hvor man opnr fred , m der gives hjlp til demobilisering og reintegration , og man m forbyde anvendelsen af brnesoldater under 18 .
<P>
Etnisk udrensning har vret en rdsel i de sidste 25 r , og religionskrige delgger selve samfundets struktur i et land .
Freden kan bringe velstand .
Det , vi derfor isr m sigte mod , er bedre uddannelse , som kan fre til bedre sundhedspleje .
Via aids og malaria mister Afrika den generation , den behver for at opbygge sin fremtid .
<P>
Dette topmde var en begyndelse , men der m gres meget mere for at omstte ord til handling , og vi , medlemmerne af Europa-Parlamentet , m vre en del af denne nye verden .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock">
Hr. formand , jeg er glad for , at hr . Corrie har dkket s mange emner .
Jeg vil gerne koncentrere mig om det synspunkt , at udryddelse af fattigdom i Afrika m begynde med brnene og tilvejebringelsen af rettigheder for brn .
<P>
Kairotopmdet vil blive fulgt af et andet forum i Dakar om elementr uddannelse .
Manglen p elementr uddannelse er den vigtigste rsag til global fattigdom .
Derfor er det ndvendigt at sikre , at i srdeleshed piger fr lige adgang til uddannelse .
Vi kan se , at uddannelse giver udbytte , det vil stimulere konomien , det vil give muligheder for at begrnse befolkningstilvksten og forge opmrksomheden omkring sundhedssprgsml .
Dakar giver en mulighed for at n ml , som der er international enighed om .
<P>
EU br stte sin politiske vilje bag kravet om universel elementr uddannelse senest r 2015 .
Klare forpligtelser , som er indget for 10 r siden , er ikke blevet til noget .
Afrika synker dybere og dybere ned i masseanalfabetisme og fattigdom og bliver yderligere marginaliseret i forhold til den generelle udvikling p det konomiske og demokratiske omrde .
I landene syd for Sahara er der nu flere brn uden skolegang end for 10 r siden .
I dag er der 40 millioner afrikanske brn , der ikke gr i skole .
En tredjedel af klassevrelserne i Afrika har ikke engang en tavle .
De har ingen toiletter .
70 % af deres skoler har ikke rent vand .
Lrerne er underkvalificerede , ofte ukvalificerede , og de kmper uden blyanter , kladdehfter eller tavler og forsger ofte at undervise brn , der simpelthen er for sultne til at hre efter eller koncentrere sig .
<P>
Julius Nyrere , en af Afrikas mest bermte lrere , sagde i de optimistiske dage efter Uafhngigheden , at uddannelse ikke er en mde at undslippe fra fattigdommen p , det er en mde at bekmpe den p .
Nogle af Dem er mske klar over , at Julius Nyrere brugte sin fritid til at overstte Shakespeare til swahili .
Men denne mands vidunderlige drmme gik ikke i opfyldelse .
Han skulle opleve at se , at en tredjedel af mndene og to tredjedele af kvinderne i Afrika var analfabeter .
<P>
Jeg opfordrer Kommissionen og Rdet til at etablere en forbindelse mellem udryddelsen af fattigdom og elementr uddannelse .
Fordelene for os alle vil vise sig ved en forget gennemsnitlig levealder for brn , en beskring af befolkningstilvksten og forbedringer af landbrugsproduktionen .
Vi har planerne , og jeg opfordrer alle med politisk vilje til at gre noget for at give Afrikas brn det , de behver .
<SPEAKER ID=112 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformanden og kommissren for redegrelserne for kairotopmdet og sige , at jeg egentlig synes , at man kan undre sig over , at der aldrig har fundet et sdant mde sted fr , men nr man s hrer , at det har taget fire r at arrangere det , s er det mske ikke s mrkvrdigt .
Kommer der s noget ud af et sdant mde ?
Ja , det afhnger jo nok af jnene , der ser .
Hvis man som udgangspunkt tager de katastrofer , den hungersnd , de konflikter og de aids-problemer , Afrika str over for , s er der , som Prodi siger , ungteligt langt fra Lissabon til Kairo , og s kom der ikke ret meget ud af det , men det synes jeg faktisk heller ikke , at man kunne forvente , det var jo ikke det , der var meningen med mdet .
Meningen med mdet var , at man skulle starte en dialog mellem EU og de afrikanske lande .
Den dialog kom i gang , og den var indimellem rimelig robust med sine demonstrationer og sine sknderier eller i hvert fald markeringer - kan man vist roligt sige - og jeg tror faktisk , at begge sider , bde den afrikanske og EU-siden , lrer af den type dialoger , og jeg tror ogs , at det er en forudstning for , at vi ikke risikerer en bitterhed fra visse afrikanske landes side over den historie , de har mttet gennemleve , bl.a. sammen med lande i Europa .
Jeg tror , at slutdokumentet ender med at blive et vigtigt referencepunkt i forbindelse med det videre samarbejde mellem EU og Afrika .
Det skyldes for det frste , at dokumentet er et vigtigt signal i sig selv om et get samarbejde mellem EU og Afrika og om , at vi ikke har glemt Afrika , og for det andet , at dokumentet understreger , at demokrati , politik og konomi hnger sammen , og at Afrikas integration og udvikling derfor skal ses som en helhed og ikke noget , der er stykkevis og delt .
Om det s frer til konkrete resultater , afhnger selvflgelig af den politiske vilje , vi udviser fremover .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , kre kolleger , dette mde i Kairo havde vakt mange forhbninger i de afrikanske lande , og navnlig i de lande , der hbede p en eftergivelse af deres gld .
Hertil svarede Europa , at det ikke ville have rd til at g i retning af en fuldstndig eftergivelse af glden .
<P>
Vi er tvrtimod af den opfattelse , at det set ud fra et politisk synspunkt er ndvendigt at genskabe balancen i forbindelserne mellem Afrika og Den Europiske Union .
Efter at have udplyndret Afrikas naturlige ressourcer i meget stor udstrkning - hvilket vi i vrigt bliver ved med at gre - br vi nu betale vores gld til deres historie ved at eftergive deres gld til vores banker .
Dette ville gre det muligt at fortstte vores forbindelser p et sundere grundlag .
Det er desuden ndvendigt , at EU ' s medlemmer holder op med at bilde sig selv noget ind .
<P>
Vi beder de afrikanske lande om at respektere de demokratiske principper , men vi fortstter med nogle udemokratiske metoder for at sikre vores finansielle interesser - i lighed med Elf og Total - i visse lande .
Vi giver de afrikanske lande ordre til at sikre mangfoldigheden af politiske partier og give ngo ' erne ytringsfrihed , men vi forhandler kun med nogle statschefer , som for strstedelens vedkommende kun reprsenterer sig selv , og vi glemmer at invitere ngo ' erne med til topmdet i Kairo .
<P>
Vi beder de afrikanske lande om at give kvinderne en strre plads i samfundet , men vi burde begynde med at indfre ligestilling hos os selv .
Behver jeg at minde om , at der i visse lande i Den Europiske Union er under 10 % kvinder i deres nationalforsamlinger ?
<P>
Vi forlanger vbenhvile af de afrikanske lande . Men vi fremmer brugen af disse vben via vores vbeneksport til de krigsfrende parter .
<P>
Men det er ikke det vigtigste .
S lnge EU ikke gr det muligt at f gennemfrt aftalerne om udstedelse af obligatoriske licenser til produktionen af lgemidler , hvormed man kan bekmpe folkesygdommen aids , hrer det med til de fromme nsker at hbe p konomisk fremgang i Afrika .
For hvordan vil De have , at et land , som mister en fjerdedel af sine unge hvert r p grund af aids , skal kunne hbe p en blomstrende konomi ?
<P>
Som vi har sagt fr , er det endnu en gang ndvendigt , at Unionen og medlemsstaterne srger for overensstemmelse mellem deres erklringer og praksis .
Mens vi tver , diskuterer og kommer med undskyldninger , dr Afrika .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne understrege , at jeg finder det positivt , at dette topmde faktisk har fundet sted .
Vi har altid haft den opfattelse , at alle anstrengelser skulle udfoldes , for at det skulle ske , da vi altid har ment , at det ville vre en god lejlighed til at sstte et gte partnerskab mellem de to kontinenter .
Vi mener imidlertid ogs , at dets resultater ligger langt fra det , som var muligt og nskeligt .
Jeg mener ligefrem , at de vanskeligheder , der gik forud , frte til den opfattelse , at det vsentlige kun og udelukkende var , at begivenheden fandt sted eller , hjst , den formelle sammenkomst og fotografiet af de deltagende , men ikke det , der skulle og kunne komme kom ud af det med henblik p at f udformet en strategi for det nvnte partnerskab p et nyt grundlag .
<P>
Konklusionerne synes mig sledes ikke p hjde med hverken det , der er ndvendigt eller muligt nu .
Det er indlysende , at de konomiske sprgsml stiller sig i vejen for en virkelig tilnrmelse mellem de to kontinenter , et faktum , som visse medlemsstaters individuelle holdninger ikke kan skjule , da de er af begrnset rkkevidde , selv om de er positive .
Jeg tnker isr p eftergivelsen af udviklingslandenes udlandsgld .
Sdan er det , fordi EU , der systematisk og fejlagtigt har indskrnket samarbejdet , lader sig lede eller bestemme af to fundamentale forhold , hvad angr samarbejdet med Afrika : dels opfattelsen , at traditionelle prferencer skal aflses af Verdenshandelsorganisationens snvre rammer ( hvilket fremstod tydeligt i forhandlingerne om Lom-aftalens efterflger ) , dels den prioritering , som relationerne til steuropa har fet , hvilket viser sig klart i , at midlerne til samarbejde skres ned i de igangvrende budgetforhandlinger .
<P>
Det siger sig selv , at det med sdanne perspektiver og over for de enorme problemer og behov , som de fleste afrikanske lande har med hensyn til konomi , milj , sundhed , infrastruktur , konfliktlsning , fattigdom osv . , er vanskeligt , for ikke at sige umuligt , at befste et gte , effektivt og varigt partnerskab .
Det er dog i den retning , vi skal bevge os fremover .
Og jeg siger " skal " , fordi til forskel fra det , der nu er foreget , hber jeg , at Europa-Parlamentet og ngo ' erne i fremtiden bliver en del af denne proces , og jeg hber ogs , at dette frste topmde i det mindste kan bidrage til en strre bevidstgrelse om de virkelige problemer , der gr sig gldende i samarbejdet med Afrika , og kan betyde , at man nr til en forstelse af , at der skal skiftes kurs p dette omrde .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , kre kolleger , i 1960 ' erne sagde man , at Afrika var kommet drligt fra start . I r 2000 er Afrika stadig ikke net i ml .
Og hvorfor ikke ?
Fordi man ikke har sat sig noget ml .
For i hvilken retning skal Afrika g , og hvilket ml skal det g efter ?
Frst var Afrikas mlstning uafhngighed , med stater i stedet for etniske stammer , og resultatet heraf var Rwanda , hutuerne , tutsierne , Nigeria , iboerne og Biafra .
Derefter var mlstningen socialisme og blonde kammerater .
Det sorte Afrika skulle vre rdt .
Resultatet heraf var hungersnden i Etiopien og et Algeriet uden landbrug , for slet ikke at tale om Guineas Skou Tour .
Den hvide mand , Mitterrand , foreslog s Afrika et parlamentarisk demokrati og partier i stedet for stammer .
Resultatet heraf var vedvarende statskup , selv p Elfenbenskysten .
<P>
Nu skulle mlstningen vre liberalismen , markedet , IMF og Verdenshandelsorganisationen .
Resultatet heraf er de fattiges oprr i Tunis , de fattiges oprr i Casablanca over prisstigningerne , det europiske kd , der skader fulbefolkets dyreopdrt i Afrika , de sydamerikanske bananer , som skader bananerne fra Cameroun og Elfenbenskysten , og endda de fedstoffer udvundet af GMO ' er , der vil skade Elfenbenskystens kakaoproduktion .
Alt i alt , efter at vre get fra det socialistiske Afrika til det ultraliberale Afrika , fra Den Europiske Udviklingsfond til Verdensbanken og efter topmderne i Bujumbura , Addis-Abeba , Nairobi , Casablanca og nu i Kairo den 3. april , er status stadig den samme , med det samme treklver : fattigdom , epidemier og massakrer .
<P>
Den 4. januar fandt FN alligevel en endelig lsning eller en mirakellsning , nemlig udvandringen af en del af de 800 millioner afrikanere .
Man fastlagde endda antallet : 159 millioner afrikanere skal fra nu af og til 2025 strmme ind over Europa .
Ligesom man ikke kan lse forstdernes problemer ved at bygge byer p landet , vil man heller ikke kunne lse Afrikas problemer ved at flytte en del af det over til Europa .
<P>
Det , man skal gre , er at anvende det p Afrika i dag , som har fungeret andre steder , det , som har givet fantastiske resultater hos os tidligere , i USA og i Europa , den lsning , der har givet os svrindustri , landbrug og tekstilindustri , og den lsning , der har givet os vkst og bredygtig udvikling .
Denne lsning har et navn , nemlig protektionisme . Denne lsning har et instrument , nemlig toldbarriererne .
Og denne lsning er blevet omsat til teori under navnet " selvcentreret udvikling " .
Senegals nye prsident er i vrigt inspireret af denne lsning , idet han siger til ungdommen , at de hellere skal komme i sving i stedet for at vente p milliarderne fra Europa .
<P>
Konkret er det ved at beskytte sit landbrug , sit dyreopdrt , sit hndvrk og sin spirende konomi , at Afrika vil klare den frste etape af vksten efter Rostows model .
Med en bning mod verdensmarkedet vil det tvrtimod vre den strkes lov , der glder , det vil sige de multinationale selskabers udplyndring af Afrikas naturlige ressourcer ssom tr , olie , mineraler , flora og endda fauna .
Det har vi i vrigt set , kre kolleger , med privatiseringen af visse strategiske sektorer i Afrika .
Resultatet var drligt for afrikanerne .
<P>
Derfor har Afrika hverken brug for en ukontrolleret global konomi , for den barmhjertige verdens konomi med Den Hellige Fader og den hellige Jacques Chirac eller for eftergivelsen af en statsgld p 300 milliarder euro .
Kodeordet i denne lsning er toldbeskyttelse fra afrikansk side og et fornuftigt mellemstatsligt samarbejde fra europisk side , et samarbejde , som Lom-konventionen var den frste model for .
Middelhavsomrdet kunne i den forbindelse fungere som prvebnk for en euro-afrikansk politik , hvor man respekterer identiteterne .
<P>
I Front National har vi foreslet en konkret arbejdsmetode , idet vi behandler sagerne , vandressourcerne , jorderosionen , rkendannelsen , forvaltningen af fiskeressourcer , dyreopdrt , forurening og kontrol med indvandringsstrmmene . Det er en Marshall-plan for Middelhavsomrdet og Afrika , der skal finansieres via told , som kan tilbagebetales til de afrikanske lande i form af kbskredit , der bnes i de europiske banker .
Vi har foreslet en international organisation med et mellemstatsligt hjsekretariat for Middelhavsomrdet .
Dette kunne have sde i Kairo , Tanger eller Tunis .
Det skal vre en interparlamentarisk forsamling som den , man har for AVS-landene .
Jeg tror , at det er ndvendigt med sdet i Athen , og mske endda med et universitet i Valencia , Montpellier , Nice og Barcelona .
Og s er det mske ndvendigt med det , Raymond Loulle sagde .
Den konkrete gennemfrelse af disse euro-middelhavsprojekter , hvor man respekterer bde den sydlige og den nordlige kysts identitet , og hvor man inddrager ca . 20 euro-middelhavslande , vil bane vejen for en mere omfattende ambition .
Man kan herefter udvide den til ogs at omfatte forbindelserne mellem Europa og landene syd for Sahara .
<P>
Hr. formand , det er et stort projekt , der er lige s stort som menneskeheden , og menneskeheden har brug for afrikanerne og europerne .
Det er endnu en grund til , at man ikke skal drukne afrikanerne under den ukontrollerede verdenskonomis flodblge eller drukne europerne under den demografiske flodblge .
Menneskeheden har brug for Afrika , hvor man siger , at mennesket rejste sig for at g oprejst for frste gang , nemlig i Kenya . Og menneskeheden har brug for Europa , hvor der for frste gang opstod en filosofi med det forml at tnke p den rigtige mde , nemlig i Grkenland .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , da hr . Solana i sidste uge var gst i vores gruppe , svarede han p et sprgsml om resultaterne af topmdet i Kairo : Vi talte om en god stemning , og det er vigtigere end resultater .
Det er jeg ikke enig med ham i .
Kommissr Nielson sagde ogs noget i den retning .
Jeg mener , at stemningen er vigtig , men isr som grundlag for gode aftaler .
Hvis disse aftaler ikke bliver til noget , s har man ikke meget ud af en god stemning .
Det er alligevel godt , at der fandt et euro-afrikansk topmde sted .
Jeg er derfor glad for det portugisiske formandskabs initiativ .
Dette store kontinent plages stadigvk af mangel p demokrati , krig , krnkelser af menneskerettighederne , trke , oversvmmelser , kronisk fattigdom i en stor del af befolkningen .
Der er bestemt nogle lande , som klarer sig bedre , som har gode vksttal , og hvor der er en begyndende velfrd , men der er ogs lande , hvor situationen er forringet dramatisk .
<P>
Hr. formand , EU har i de forlbne 25 r gjort meget ud af udviklingssamarbejdet .
Det er skuffende at mtte konstatere , at al den hjlp ikke altid har givet resultat .
Efter vores mening er en ny afrikapolitik ndvendig , en politik , hvor demokrati og et godt styre er absolutte betingelser for hjlp og samarbejde .
S m det samtidig krves af Unionen , at den tilpasser sin landbrugs- og handelspolitik sledes , at Afrika har mere fordel af den , og ikke , som det nu ofte er tilfldet , flere ulemper .
P den anden side kan der s krves af de afrikanske lande , at de arbejder bedre samen p regionalt plan , bner deres markeder og giver konomien en rimelig chance .
Samtidig har Afrika brug for en god budgetforvaltning med en god social- og undervisningspolitik og et godt sundhedsvsen .
Det skal undgs , at der bruges for mange penge p forsvar eller nytteslse projekter .
<P>
Hr. formand , de afrikanske lande har anmodet om eftergivelse af deres gld .
For de fattigste lande er det virkelig ndvendigt og sikkert , nr der er tale om et godt styre og et afbalanceret budget .
Men det er isr ndvendigt - og det understregede hr . Nielson ogs - at vi behandler Afrika p en voksen mde .
Sttte , hvor det gr godt , men ogs turde fordmme det , som er forkert .
Der skal gives sttte til de gode ledere og regeringer , men ingen sttte til diktatorer , drlige styrer og lande med megen korruption .
Hvis afrikamdet i Kairo har frt til sdan en realisme , s er der opnet mere end en god stemning , og s er vi sandsynligvis p rette vej .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , det seneste EU / Afrika-topmde giver anledning til bekymring og endda til irritation , men ogs til tilfredshed og forhbninger .
Bekymring p grund af den mde , hvorp topmdet udviklede sig - det stod ikke engang p programmet for dette semester - med forvirrede jeblikke , spnding og med rigelige mngder rygter . Det var uforeneligt med den alvor og den stringens , som burde kunne tilskrives Den Europiske Union og betydningen af dette historiske mde , som var det frste p hjeste niveau blandt de mest hjtstende ledere fra Europa og fra det afrikanske kontinent .
<P>
Bekymring og irritation p grund af den mde , hvorp Europa-Parlamentet blev holdt uden for topmdeprocessen til dels p grund af vores ligegyldighed .
Denne marginalisering af os og af de afrikanske parlamenter viser klart og tydeligt en betydelig mangel p sammenhng fra organisatorernes side .
Det er usammenhngende at drage rundt i verden og prdike for god regeringsledelse , demokrati og retsstatslighed og i praksis ignorere den parlamentariske institution , der er uundvrlig for at gennemfre disse krav .
<P>
Irritation ved at konstatere , at visse ngo-mder - det sociale samfunds forum - som burde vre afholdt i Kairo og sponsoreret af selveste Kommissionen , ikke kunne afholdes p grund af manglende kommunikation eller p grund af det endnu ikke afklarede veto fra en eller anden side af topmdets organisation .
<P>
Men vi sagde i begyndelsen , at vi ved dette topmde i Kairo ogs vrdstter positive aspekter , som er tilfredsstillende , og som giver grund til forhbning .
Tilfredshed , fordi konferencen har kunnet afholdes - noget der i sig selv allerede har stor vrdi - og derfor m vi lyknske det portugisiske formandskab og kommissr Nielson , hvis ihrdighed var strkere end hindringerne , intrigerne og den eftergivende defaitisme hos mange , som allerede tog for givet , at et sdant topmde , som skulle udfylde et helt urimeligt tomrum i Den Europiske Unions udenrigsforbindelser , ville blive indstillet .
<P>
Ligeledes tilfredshed med nogle af de hndgribelige resultater fra konferencen i forbindelse med emner som gldseftergivelse , udryddelse af antipersonelminer og tilbagelevering af kulturgoder , som kolonimagterne bervede .
Nu m Europa ud over at forpligte sig til at forhindre og lse vbnede konflikter ogs forpligte sig til humanitr hjlp til hungersnd og til behandling af sygdomme som aids eller malaria , som decimerer den afrikanske befolkning .
<P>
Men et topmde af denne kaliber burde ogs bne en vigtig vej mod forhbning , navnlig hvis det ikke udgr en isoleret kendsgerning , men et skridt i en proces , hvor man skal i gang med arbejdet nu , og derudover med udsigt til , at forholdet mellem Den Europiske Union og Afrika begynder at ndre profil . Det nuvrende mnster overbeviser mig ikke .
Iflge dette fremstter de afrikanske samtalepartnere deres anmodninger om sttte til at lse deres problemer , hvorefter de europiske samarbejdspartnere til dels tildeler en sdan sttte og ikke ret meget mere .
Vi skal g meget lngere , ud over det blotte udviklingssamarbejde , der pr. definition er et ulige samarbejde .
Der skal nedsttes nogle dialog- og samarbejdsplatforme , hvor vi europere og afrikanerne kan diskutere de flles problemer , og hvor vi sammen organiserer strategier til at kunne handle koordineret i en verdensorden , hvor nogle af os br spille en hovedrolle p lige fod , hvad angr vrdighed og ansvar .
Sledes kan denne verdensorden blive mere retfrdig , mere solidarisk , mere sammenhngende , mere demokratisk og mere samhrig med de vrdier , som vi i Den Europiske Union proklamerer som vores identitetstegn .
<P>
Hr. formand , i overensstemmelse med denne problemstilling vil vi stemme om den gode beslutning , som afslutter denne debat .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Hr. formand , bortset fra billeder og flotte ord har afrikatopmdet ikke givet mange resultater .
Afrika forlangte bedre markedsadgang og gldssanering af Europa og gav kun uklare lfter tilbage .
Europa krvede mere respekt for menneskerettighederne , bekmpelse af korruption og standsning af voldelige konflikter af Afrika og fik uklare lfter til gengld .
<P>
Den hjtidelige erklring fra Kairo blev underskrevet af regeringer , som er alt andet end gavmilde med hensyn til betaling af gld og bning af egne markeder .
Dokumentet er ogs underskrevet af lande , hvor menneskerettighederne krnkes i stort omfang , hvor kvinderne diskrimineres , hvor de f disponible penge bruges til at udrydde andre befolkningsgrupper , og hvor korruptionen har fet nsten uudryddelige dimensioner .
<P>
Det rige Europa skal sttte demokratiske institutioner , folkeskolen og sundhedsvsenet meget mere i Afrika og lette glden meget .
De afrikanske lande skal indse , at det uden et ordentligt styre ikke bliver til noget med deres udvikling , og begge parter skal forst , at en stringent befolkningspolitik er uundgelig .
P billederne fra Kairo str de afrikanske og europiske ledere tt ved hinanden . I virkeligheden str kontinenterne stadigvk alt for langt fra hinanden .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , det frste topmde mellem EU og Afrika var en vigtig begivenhed og bnede store muligheder for at tage betydningsfulde initiativer for at reducere marginaliseringen af de afrikanske lande .
S det er en skam , at flere ting forhindrede , at dette potentiale blev fuldt udnyttet .
For det frste var hverken Europa-Parlamentet eller Den Paritetiske Forsamling AVS / EU inviteret til at deltage i topmdet .
For det andet er det meget trist , at det civile samfund ikke havde mere at bidrage med til mdet .
Ngo ' erne fra EU og de afrikanske lande tog dette topmde meget alvorligt , og det var en forsmt mulighed for at engagere sig i en mere meningsfuld dialog med dem .
Det civile samfund har en afgrende rolle at spille i forbindelse med Afrikas udvikling .
<P>
Endelig kunne dette mde have resulteret i en vidtrkkende handlingsplan for konkrete initiativer .
Det , vi har , er en plan fuld af store ord og gode hensigter , men uden mange prcise lfter , i srdeleshed nr det glder handel .
Det er naturligvis hyggeligt at erindre om EU ' s vigtige beslutning om at give toldfri adgang for stort set alle produkter , men det ville have vret mere betydningsfuldt at vre get videre end til " stort set alle " og f de produkter med , som har virkelig betydning for de fattigste lande , ssom landbrugsprodukter .
<P>
Endelig lagde man - desvrre - mrke til , at varepriserne slet ikke stod p dagsordenen .
De fleste afrikanske lande er i overvejende grad afhngige af n eller to varer , hvorfra de fr de fleste af deres indtgter i fremmed valuta .
Indtil der bliver gjort noget for at vende faldet i rvarepriser , kan man ikke for alvor tage fat p fattigdommen i Afrika .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , hvis man nsker partnerskabsforbindelser mellem det gamle kontinent og Afrika , skal man frst og fremmest stoppe det nuvrende system , der har fungeret til stormagternes og nogle f korrupte sydafrikanske eliters store fordel .
<P>
Det afrikanske kontinent er hrget af epidemier som aids og af synlige eller undertiden glemte krige .
Landminer slr fortsat uskyldige mennesker ihjel , og vben af enhver art florerer og ender mellem hnderne p brnesoldater .
Antallet af underernrede personer i det sorte Afrika er steget fra 90 millioner i 1970 til 180 millioner i 1995 .
Disse tal taler for sig selv .
Der er get 30 r mellem den hungersnd , der p ny plager Etiopien , og hungersnden i Biafra , men det ser ud , som om tiden er stet stille .
Analfabetisme og arbejdslshed rammer langt de fleste unge p det afrikanske kontinent .
<P>
Det ville i dag vre utopisk at tro , at tre fjerdedele af menneskeheden og af verdens befolkning kan fortstte med at leve i denne fattigdom , uden at det medfrer en alvorlig destabilisering p verdensplan .
Vi br ligeledes holde op med vores bistandspolitik . Det svarer nemlig til , at man - som ordsproget siger - giver fisk til indbyggerne i landsbyen ved floden i stedet for at hjlpe dem med at bygge fiskestnger .
Resultatet er , at der aldrig er fisk nok , og at der stadig bliver flere mennesker , som sls om benene .
<P>
IMF har i vrigt beordret nogle ultraliberale politikker , nemlig de skaldte strukturtilpasningspolitikker .
Disse politikker har aldrig virket nogen steder .
Tvrtimod .
Jeg kender ikke t eneste eksempel p et land , der har haft fremgang ved at flge deres retningslinjer .
Det er rigtigt , at kampen mod korruption og for demokratiet ligeledes skal vre et krav , som EU stiller under alle sine forhandlinger , men p den anden side kan de afrikanske lande ogs bede om , at Le Pens , Haiders og Martinez ' venner holder op med deres regelmssige forflgelser af de afrikanske befolkninger , der bor her .
<P>
Vi er enige om , at vi ikke kan fortstte med at sttte diktatorer i realpolitikkens navn .
Vi br give vores uforbeholdne sttte til demokraterne .
Det , der skete i Senegal , er i den forbindelse et strkt tegn , som viser , at Afrika ikke er dmt til at finde sig i konflikter , statskup eller stammekrige .
<P>
Det er ndvendigt med en ny politik , der er baseret p medudvikling , konfliktforebyggelse og en afvisning af finansmarkedernes diktater .
Dette skal naturligvis ske ved hjlp af eftergivelsen af den gld p 350 milliarder dollars , der kvler enhver udvikling i disse lande .
<P>
Endelig , hr. formand , er Europa ligeledes blevet rig takket vre kolonierne og slaveriet .
Europa str sledes i moralsk gld til Afrika .
En del af vores rigdom stammer fra kolonitidens udplyndring af Afrika .
At anerkende , at slaveriet var en forbrydelse mod menneskeheden , ville vre en vigtig symbolsk handling .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke, Johan">
Hr. formand , efter mneder med endelse sknderier om dagsordenen og deltagerne fandt topmdet i Kairo endelig sted .
For n gang for alle at faststte , hvad vi alle allerede lnge havde vidst , nemlig at flertallet af den afrikanske befolkning stadigvk lever under fattigdomsgrnsen og tynges af en stor gldsbyrde .
De mange uformelle kontakter , som topmdet frte til , har utvivlsomt vret nyttige .
Men i al rlighed sprger jeg mig selv , om der kan vre tale om et euro-afrikansk topmde , nr det civile samfund forvises til Lissabon , og hverken Parlamentet eller AVS-EU-forsamlingen involveres p nogen som helst mde .
<P>
Rdet er bukket under for kravet fra afrikanske diktatorer om ikke at give parlamenter adgang .
Hvor meget mere trovrdigt ville ord som demokrati og folkets interesse ikke have lydt , hvis folket virkeligt ogs havde vret til stede .
Set i det lys var mdet i Kairo ikke et euro-afrikansk topmde , men et mde mellem eliter .
Med sin udtalelse om , at Afrika ikke har brug for demokrati , men vandpumper , har oberst Gaddafi utvivlsomt sagt det , som mange af hans kollegadiktatorer mener .
<P>
Det er evident , at vores politiske skemaer ikke uden videre kan omplantes .
Afrika skal finde sin egen opfattelse af ordet demokrati .
Men grundlggende principper , god forvaltning , adskillelse af magten , frie og rlige valg og respekt for menneskerettighederne kan ikke diskuteres .
EU reagerer nogle gange svagt og ofte delt p krnkelser af disse principper .
Tag f.eks. Zimbabwe , hvor politiske modstandere angribes op mod valget , hvide landmnd trues og tvinges ulovligt til at afst deres ejendom , og hvor Mugabe fremlokker vold .
Hvilke flere signaler skal Kommissionen have for at udstte udviklingshjlpen ?
<P>
I et interview med Sunday Times fra sidste lrdag bebrejdede Kofi Annan de afrikanske ledere deres grdighed , storhedsvanvid og mislykkede forsg p at forbedre leveforholdene i deres lande .
P baggrund af Kofi Annans ord er sprgsmlet , om befolkningen ikke betragter organisationen af hjmesser , som den i Kairo , som en sammensvrgelse mellem eliter .
Det internationale samfund m ikke lade afrikanske ledere , som ikke har nogen form for demokratisk legitimitet , pdutte sig en skyldflelse .
Det er p hje tid , at EU gr Afrikas diktatorer opmrksom p deres ansvar .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , mine damer og herrer , for alt for mange i Europa er Afrika et fortabt kontinent , og derfor var det mere end p hje tid , at dette EU / Afrika-topmde fandt sted .
Det m ikke vre nogen alibiforestilling , det skal tvrtimod markere begyndelsen p et gte partnerskab .
Hvis vi skal vre rlige , m vi ogs gribe i egen barm , for hnden p hjertet - en art afrikatopmde ville ogs vre passende for Europa-Parlamentet , for som regel beskftiger vi os hjst med emnet i forbindelse med aktuelle begivenheder , mest af dramatisk art . Dermed kommer konceptionelle diskussioner og bestrbelser p at opn gte perspektiver for det meste til kort , hvis man ser bort fra , at Afrika er et dominerende tema i AVS-forsamlingen .
Men hvem bemrker det herhjemme hos os ?
<P>
Afrika er det kontinent , som er hrdest ramt af uretfrdighederne i det internationale konomiske og finansielle system og af flgerne af globaliseringen .
Lftet fra den tyske regering og andre europiske lande om at gennemtrumfe en fuldstndig gldseftergivelse for de fattigste lande i verden kan vre en stor hjlp , for den store gldstning hmmer i de berrte lande investeringer i infrastrukturer af enhver art . Den er dermed en af de strste hindringer for bekmpelse af fattigdommen .
De regeringer , som endnu ikke mtte have tilsluttet sig dette skridt , br gre dem det efter , som allerede har taget det .
<P>
I lngden kan man kun opn succes , hvis man ikke sger det , der adskiller , men det , der forbinder , og bestrber sig p gensidig forstelse for at integrere Afrika i det internationale samfund .
Det er imidlertid klart , at der m krves noget af Afrikas regeringer , nr det drejer sig om overholdelse af menneskerettighederne , om demokratiske grundprincipper og om retsstatslighed .
Det kan ikke g an , at der tillades diktaturer p det afrikanske kontinent , der som nu i Zimbabwe fremmer racisme , ekspropriering og voldelig undertrykkelse og stter et fungerende retssystem ud af kraft .
Lom-aftalen er her en egnet ramme for konsultationer , en politisk dialog og om ndvendigt en afbrydelse af samarbejdet .
<P>
Endnu mindre kan det g an , at konomisk hjlp og fdevarehjlp fra Den Europiske Union misbruges til at skaffe vben .
Fra Etiopien flimrer der for tiden igen ynkvrdige sultbilleder over fjernsynsskrmen , mens regeringen samtidig bruger millioner p nyt militrudstyr og efter forlydende sgar har afslet Eritreas tilbud om trods den fortsatte krigstilstand at stille sine havne og transportveje til rdighed for hjlpeforsyninger til Etiopien .
Det er umoralsk , og dermed har man mske forspildt en vigtig chance for at nrme sig en forsoning .
<P>
Forvisningen af ngo-mdet fra Kairo var et hjst kedeligt ledsagefnomen .
Afrikas lande m vnne sig til , at ngo ' er har en betydelig position som en del af det civile samfund . De kan vre formidlere for udviklingen af et ansvarligt civilt samfund i disse srbare lande p vejen mod stabilitet og fred .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , kairotopmdet har virkelig vret vigtigt , en historisk milepl .
Det var vigtigt svel p grund af betydningen som p grund af , hvor lidt der kom ud af det .
Mdet havde historisk betydning , eftersom det er frste gang , det koloniserende Europa , der er ansvarlig for Afrikas tilbagestenhed og fattigdom , stilles over for konsekvenserne herfor og mdes med de afrikanske lande , der er hensunket i en frygtelig tilbagestenhed .
Det var ligeledes vigtigt , fordi mdets konklusioner ikke kunne have vret mere skrbelige .
<P>
Det blev bemrket , at mdet blev afholdt som en ren kosmetisk manvre i al hast og uden at ptage sig ansvaret for fortiden og uden at forberede forstende og solide programmer om fremtiden for forbindelserne mellem Den Europiske Union og Afrika .
<P>
Det er virkelig meningslst at beklage sig over den fortsatte manglende stabilitet og over krigene , nr der foregr en magtkamp om kontrollen med Afrikas ressourcer , som samtidig forvrrer fattigdomscirklen og skubber blger af emigranter mod Europa .
Det er ligeledes selvmodsigende , at vi beklager os over aids , nr rsagen hertil har vret den ustabilitet og usikkerhed , der blev skabt i disse lande p grund af de strukturtilpasningsplaner , som vi , IMF og Verdensbanken plagde dem .
<P>
Derfor har Europa i rhundreder oparbejdet en enorm historisk gld til Afrika og burde gre sin fejl god igen ikke alene ved at bede om undskyld , men ogs ved at udvikle nogle sociale , konomiske , politiske og kulturelle bnd , der skal vise en ufravigelig solidaritet .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmerling">
Hr. formand , EU / Afrika-topmdet blev i pressen forsynet med overskriften : " Mange venner skal I vre !
" Desvrre forspildte man her en enestende chance for at nrme de forskellige anskuelsesvinkler p de aktuelle problemer til hinanden og bringe dem til en lsning .
I frste omgang er det overraskende og p ingen mde tilfredsstillende , at Europa-Parlamentet ikke blev involveret i denne dog angiveligt fremtidsorienterede konference .
Det ser ud til her , at den tanke endnu ikke har vundet indpas hos de europiske rdsmedlemmer , nemlig at den europiske befolkning i frste linje er reprsenteret af dette Parlament .
benbart er man ikke srlig interesseret i at gre dette klart for de afrikanske stater .
<P>
Et mobiliseringstopmde , som det ogs blev beskrevet som i pressen , var det derfor bestemt ikke .
Hvad angr den indholdsmssige del , kan man nok flge udviklingslandenes interesse i at f afdraget deres gldsbyrde , men der kan ikke blive tale om en komplet eftergivelse uden betingelser .
I forbindelse med det sidste mde p vores AVS / EU-mde i Abuja mtte vi erfare , at f.eks. i Nigeria , som atter er vendt tilbage til demokratiet , har en af de sidste diktatorer overfrt flere milliarder euro til private konti .
Her kan man kun give udviklingslandene det eftertrykkelige rd at forflge disse handlinger , som ogs er strafbare i Afrika , og konfiskere pengene .
<P>
S ville allerede en del , og sgar en vsentlig del , af belbene til gldsafdrag igen vre til rdighed .
Man ville kunne se udviklingslandenes gode hensigter og ville derefter kunne forhandle om afdrag og eftergivelse af restglden .
Ogs dette hrer efter min mening med til good governance , som de afrikanske lande har forpligtet sig til , hvis der skal strmme mere udviklingshjlp til landene .
<P>
For det andet er det for mig helt uforsteligt , at f.eks. den tyske forbundskansler slr ind p en vej , hvor - i modstrid med de vrige EU-landes retning - det frst er de fattigste af de fattige lande , der skal have eftergivet al gld .
Denne storskrydende og sagligt meget lidt hndfaste optrden er i modstrid med beslutningerne p G8-topmdet sidste r og passer til hans sortie fra denne konference .
Det hjlper ganske enkelt ikke p sagen , nr man , i stedet for at deltage i arbejdsmder , hellere vil tale 10 minutter med Gaddafi .
Hvad det kan have handlet om , det kan man kun spekulere over .
<P>
Mediekansleren , som han ogs kaldes hos os , havde dermed sin optrden , og han var benbart ligeglad med , hvad der kom ud af vedtagelsen af den afsluttende erklring , som frst fandt sted timer senere .
Sdan kan man efter min opfattelse ikke lave udviklingspolitik , og man kan heller ikke udvirke den hjst tiltrngte afstemning af de nationale udviklingspolitikker .
Jeg mener , at vi som Europa-Parlament fortsat skal kritisere denne nationale enegang skarpt og drage medlemsstaternes regeringer strkere til ansvar .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="NL" NAME="van den Berg">
Hr. formand , nogle kolleger ser ud til isr at ville give afrikanerne skylden for Afrikas problemer . Andre derimod har angivet , at isr Europa og de gamle kolonisatorer er ansvarlige .
Sdan ser det ogs ud til at vre med det billede , der gives af topmdet i Kairo .
Enkelte mener , at det er en forspildt chance , og er meget skuffede og giver mange skylden herfor , mens andre derimod betragter det som en enestende , historisk begivenhed .
<P>
Det , at der frste gang i historien har vret sdan et mde mellem ledere fra Afrika og Europa , er naturligvis historisk .
At der meget tidligere fandt lignende kontakter sted med Latinamerika og Asien , betyder , at der benbart er noget i vejen med den normale kontakt mellem Afrika og Europa .
Det er naturligvis ogs rigtigt , for det er tit ikke udenrigsministrene , men ministrene for ndhjlp , der m rejse til Afrika og derfra fre politik .
Der har vret for lidt almindeligt politisk samspil med det afrikanske kontinent med alle de forskellige midler som handel , landbrug , udenrigsanliggender og naturligvis udviklingssamarbejde .
Det har utvivlsomt noget at gre med vores dobbelte holdning med medlidenhed p den ene side og misericordia p den anden side , det vil sige manglende evne til at forlade de gamle koloniale forhold mellem Europa og Afrika .
Det glder bde for Afrika og for Europa .
I den henseende betragter jeg det mere som en god chance og et nyt tidspunkt til p grundlag af topmdet , med al den elendighed , som naturligvis er til stede - naturligvis er der diktatorer , naturligvis er der p vores side politik , som ikke duer - alligevel at starte p ny .
Jeg takker det portugisiske formandskab , for det kunne lige s godt have ladet chancen g forbi , det kunne nemt have taget lngere tid , fordi det i hvert fald har gennemtrumfet det .
Nej , der er ikke opnet konkrete , store ting , men det drejer sig om de ting , som sker bag kulisserne .
<P>
Parlamentet modtog et brev fra hr . Prodi , hvori han siger , at han p vegne af Kommissionen har givet ordre til allerede i r at komme med forslag om at give mange afrikanske produkter adgang til det europiske marked til nultakst .
Sdan et skridt er af stor betydning .
Det er sagt : Vi vil give et stort belb og deltage i et meget mere vidtgende initiativ om gldssanering , men det skal kobles sammen med social udvikling . Hr .
Nielson slr til lyd for en fuldstndig revision af udviklingspolitikken , hvor der bde inden for AVS-konventionen og EU skal fokuseres meget mere p social udvikling og fattigdom .
Man kan ikke udvikle afrikanerne herfra .
Afrikanerne har selv planer og vil udvikle sig selv , men vil have hjlp hertil .
Sdan en ny ramme skaber mange muligheder .
Inden for denne ramme skal konfliktforebyggelse ogs have en chance .
Almindelige , normale kontakter er ikke enestende , og de frer heller ikke til nye og fantastiske ting , men de er ndvendige .
Jeg er glad for , at det portugisiske formandskab har sagt , at det har til hensigt at srge for , at der om et stykke tid p ny finder et topmde sted .
Det skal vre almindeligt .
I et almindeligt forhold kan vi arbejde hrdt og sagligt med hinanden og ogs anvende vores mlrettede politik .
<P>
Jeg har endnu et punkt .
Jeg hber , at budget 2001 - og kommissren ved , hvor meget det bekymrer mig , for jeg er budgetordfrer for den del - giver udtryk for nogle af disse lfter .
Hvis 45 millioner brn i Afrika endnu ikke har vret i en skoleklasse , og vi var i stand til at fordoble undervisningsbudgettet i det kommende r , ikke det samlede budget , men hvis vi kunne flytte lidt rundt inden for det , s fr vi med det samme noget for pengene , for endnu en gang at bruge et gammelt , klassisk nederlandsk ordsprog .
Endvidere talte jeg i vrigt p vegne af hele Den Europiske Socialdemokratiske Gruppe .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani">
Mange tak , hr. formand , ogs fordi det er frste gang , at jeg fr lov til at f ordet her i Parlamentet .
<P>
Jeg bifalder ogs initiativet til det frste topmde mellem Europa og Afrika .
Det var ndvendigt , og det har man mske talt om i 50 r .
Som medlem af Udvalget om Udvikling og Samarbejde giver jeg dog udtryk for mit forbehold over for Europa-Parlamentets fravr .
Jeg beklager ligeledes , at der i Agenda 2000 slet ikke er taget hjde for EU ' s fremtidige ansvar over for netop udviklingslandene .
Ud fra dette synspunkt er der to indfaldsvinkler til sprgsmlet .
P den ene side er der Europas krav om respekt for menneskerettighederne , den gode regering og de demokratiske institutioner , og p den anden side er der et strkt nske fra de afrikanske landes side om en eftergivelse af glden , der betragtes som vrende skyld i , at udviklingen , vksten og befolkningernes velfrd hmmes .
<P>
Man skal finde et punkt , hvor der er ligevgt , og hvor man kommer hinanden i mde .
Parlamentet har flere gange beskftiget sig med dette sprgsml , men jeg tror ikke , at det nogensinde er net frem til nogle klare resultater . Det er ndvendigt med et kraftigt , dybtflt og udbredt initiativ .
Man har fra flere sider - ogs fra kirkens side i anledning af Jubelret - anmodet om en kraftig reduktion , om ikke en fuldstndig eftergivelse af den internationale gld , og det p nogle vilkr , som fremmer de mest forgldede landes deltagelse i det globale produktionskredslb og i den globale samhandel .
Jeg tror , at det konkret er ndvendigt at indfre et organ , som analyserer de forskellige landes situation og foretager en vurdering af den politiske situation for at finde ud af , hvorvidt man skal nedstte glden eller eftergive den helt , ogs i betragning af , om finansieringen er blevet anvendt korrekt og sledes har inddraget regeringerne , det civile samfund , den lokale kirke og de ikkestatslige organisationer .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Hr. formand , almindelige mennesker i de fleste afrikanske lande er fattigere i dag , end da disse lande blev uafhngige .
Fattigdommen er derfor en sygdom , som onde diktatorer samt grdige og korrupte politikere ptvinger deres uskyldige befolkning .
Naturkatastrofer , herunder klimatiske ndringer , har forvrret problemet .
Tuaregerne i rkenen i det nordlige Niger og makondefolkene i Tanzania og Mozambique tager deres familier og kommer deres f ejendele i en lille kurv , hvis de vil flytte .
De er fattige , usikre og udsat for elementerne .
De har ingen vand , sanitet , energi , medicin , uddannelse eller ordentlige boliger .
Den slags desperate mennesker kan ikke tnke p demokrati og menneskerettigheder p den mde , vi gr det i vores huse og blomstrende forstder i Vesten .
De ejer ikke noget i deres landsby eller har nogen andel i deres regionale eller nationale konomi .
Sdanne rodlse , desperate mennesker falder let som ofre for ond politisk manipulation , og det er derfor , vi ser s megen konflikt og uro i disse lande .
<P>
Vi her i Parlamentet tilbyder disse mennesker ben og fri adgang til EU ' s markeder .
Vi indbyder dem til at vre en del af verdenskonomien , s de kan komme og sidde med ved bordet i Seattle ved WTO-drftelserne .
Hvad betyder det for disse fattige mennesker , hvoraf de fleste lever i bushen uden viden om eller midler til effektivt at dyrke , hste , bearbejde og pakke den smule , de dyrker ?
De kan ikke engang markedsfre det i deres egne lande for slet ikke at tale om at slge det i udlandet .
<P>
S mit forslag er : Lad os lre dem at stole p sig selv og blive uafhngige ved at lre dem , hvordan de skal dyrke og hste , hvad der er i disse lande .
Lad os overfre teknologi til dem , som giver mening , fr vi siger , at vores markeder str bne for dem .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="PT" NAME="Gama">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil gerne takke for de indlg , der er blevet fremfrt , og som opmuntrer os til at g videre med denne politik fra EU ' s side i forhold til Afrika .
Jeg vil gerne tydeliggre nogle punkter .
For det frste sprgsmlet om de parlamentariske forbindelser , Den Paritetiske Forsamling AVS-EU og Europa-Parlamentet .
Som De ved , blev dette topmde forhandlet med en anden part , der hverken blev eller kunne blive ptvunget noget , det var ikke et topmde kun for EU , og vi havde en samtalepartner , som skulle respekteres , fordi konsekvensen af ikke at respektere samtalepartneren ville vre , at der hverken blev dialog eller topmde .
Nuvel , lad os sige , at der var vanskeligheder med at f indfrt henvisninger til AVS-gruppen i slutdokumentet .
Hvorfor s det ?
For det frste fordi man mente , at dette var den frste store altomfattende tilnrmelse mellem Afrika og Europa , og ikke alle afrikanske lande er med i AVS .
For det andet er AVS-gruppen ikke kun afrikansk , men ogs caribisk og asiatisk .
Derfor var det , som De kan forst , ikke let at inddrage AVS-gruppen som sdan i dette topmde , isr Den Paritetiske Forsamling , eftersom den heller ikke var til stede p andet niveau .
<P>
For det andet i relation til Europa-Parlamentet . Vi forstr , at det er vigtigt , at Europa-Parlamentet knyttes til disse initiativer , og derfor har vi , formandskabet , vret i kontinuerlig dialog med Europa-Parlamentet i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik og i dag her i salen .
Jeg beklager kun , at tilstedevrelsen er beskeden , men dog alligevel meget kvalificeret .
Vi har talt meget sammen om dette topmde , men sagen er jo , at det har fet sttte fra to sider , s det kunne blive til noget : den ene , EU , den anden , OAU .
Og sagen er jo ogs , at OAU p sin side ikke har noget parlament .
Der var derfor et problem i at bringe inden for rammerne af et topmde , der , gentager jeg , er et topmde for ligemnd , ikke et topmde for forskellige strrelser , en institution , som den anden medvirkende organisation ikke rdede over en pendant til .
I forbindelse med forberedelsen af det nste topmde , det i 2003 , kan vi ganske givet finde mder til at styrke Europa-Parlamentets deltagelse i en sammenhng , hvor vi skal tage hensyn til den anden part , eftersom denne anden part findes .
Ingen forstr noget af forholdet til Afrika , hvis man ikke forstr , at Afrika skam findes , har en mening og har en opfattelse af sagerne .
Vi skal ikke tro , at alle vores opfattelser , blot fordi de er vores , automatisk overtages og indfres i de forhandlinger , der foregr .
<P>
Et andet vigtigt punkt er glden .
Jeg er ikke s skeptisk som det , jeg har hrt i nogle af indlggene , og jeg mener ogs , at reaktionen fra afrikansk side p og efter topmdet over for den mde , som gldssprgsmlet dr blev behandlet p , var en reaktion , der gav udtryk for tillid .
Vi m ikke glemme , at der er en kvalitativ forskel .
Jeg erindrer om den forpligtelse , som EU ' s medlemsstater har i forhold til de strkt forgldede fattige lande i verden om at ned- eller helt godskrive glden , uden at jeg dog vil glemme Unionens bidrag p 1 milliard euro til dette program .
Jeg henleder ogs de rede medlemmers opmrksomhed p den omstndighed , at EU i r 2000 vil forpligte sig til inden r 2005 at gennemfre et program , der uden told skal give adgang for varer fra mindre udviklede lande , hvilket er et stort bidrag til at stimulere disse landes konomi i en situation med asymmetrisk liberalisering af handlen .
Det har ingen fortilflde , det er ikke blevet gjort af nogen anden gruppe lande .
Det er en virkelig fornyelse , som disse lande tager meget godt imod .
Og bekrftelsen af disse principper p topmdet blev hilst velkommen af de afrikanske lande .
Topmdet er ikke en international finansieringsorganisation , og det er ikke p topmdet , at man kan lse problemet med en nedskrivning eller en godskrivning af glden .
Topmdet har bidraget til at bekrfte vrdier og hensigter , og det har ogs vret af stor betydning , at mange af landene i EU benyttede lejligheden til offentligt at tilkendegive nedskrivninger eller godskrivninger af de strkt forgldede fattige landes gld , med det eksempel til efterflgelse og den synergieffekt , som det har givet .
<P>
Det vigtigste , der er sket , skal understreges , og det er da ogs meget vedholdende blevet fremhvet fra afrikansk side , nemlig , at EU for frste gang er get med til at behandle de afrikanske landes gld med kontinentet som helhed gennem topmdets opflgningsmekanismer , eftersom den biregionale gruppe p hjt niveau er blevet plagt at udfrdige en rapport om den afrikanske gld , der derp skal diskuteres p ministerniveau , hvilket markerer en fuldstndig vending p dette omrde .
Det er frste gang , at EU , uden for de internationale finansieringsorganisationers sammenhng , accepterer at indg i en institutionaliseret diskussion med de afrikanske lande om problemet med deres gldstning .
De afrikanske lande betragter dette som en af de mest relevante mileple i dette topmdes historie .
<P>
Jeg br sige , at EU ' s portugisiske formandskab havde til hensigt at foretage sig noget i forhold til Afrika , ikke blot fordi vi allerede havde gjort det i forhold til andre kontinenter og andre omrder , Latinamerika , Asien , men ogs fordi andre lande eller landegrupper , USA , Japan og sgar Kina , var begyndt p det fr os .
Det var p tide at indhente dette efterslb .
I samarbejde med kommissr Poul Nielson tog Rdet ( udviklingssamarbejde ) derfor for frste gang i historien fat p temaet EU / Afrika .
Det havde det aldrig gjort fr .
Det var frste gang .
Et fremragende arbejde , der s fandt udtryk - og dt godt - i topmdets resultater .
<P>
Vi har ogs fet afsluttet AVS-aftalerne om Lom-konvention II , og vi har fet afsluttet frihandelsaftalen med Sydafrika .
Og vi arbejder meget hurtigt i barcelonaprocessen med at bringe de afrikanske lande med i de associeringsaftaler , der skal skabe en frihandelszone inden r 2010 .
Vi er i frd med at gennemg middelhavsstrategien , vi er i gang med en nje udarbejdelse af charteret om sikkerhed og stabilitet for Middelhavsomrdet og ogs forordningen om Meda II .
Vi har afholdt middelhavsforum i Funchal , og vi skal have et uformelt ministermde i Lissabon om barcelonaprocessen , netop for at se p , hvad der fungerer drligt , og hvad der fungerer godt , hvad der skal rettes , og for at forberede det topmde , der skal finde sted i det andet halvr .
Topmdet i Kairo stod ikke oprindeligt p vores program , fordi det ikke , da vi overtog formandskabet , var endegyldigt aftalt , men vi har hele tiden sagt , at hvis problemet blev lst , ville vi vre klar til at gennemfre det .
Senere foreslog vi s topmdet , fik problemerne ryddet af vejen og afholdt et topmde , der har fet et resultat , som de afrikanske lande er meget glade for .
Vi har naturligvis ikke klaret alt fra den ene dag til den anden for det afrikanske kontinent , men der skulle tages et skridt . Der skulle tages et skridt for at stte Afrika p den europiske dagsorden .
Der skulle afholdes et topmde med denne tyngde , denne dimension , og der skulle anvises disse veje .
Vi har taget dette skridt .
Nu skal der s fortsttes , men jeg er sikker og vis p , at vi , nr den afrikanske dagsorden er blevet njere placeret inden for EU ' s politiske omrder , vil kunne bevge os videre p en holdbar mde og med rimelig succes , for det afrikanske kontinent krver , den dr rdende situation med konflikter , elendighed og sygdomme krver virkelig ansvarlig handling fra EU ' s side .
EU skal have en afrikansk dagsorden .
Vi arbejder alle , Parlamentet , Kommissionen og Rdet , i den retning .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Nielson">
Lad mig referere til nogle af de ting , som er blevet sagt under debatten .
Fru Kinnock nvnte det kommende mde i Dakar om elementr uddannelse .
Som en del af vores forberedelse til dette mde har jeg gennemget det meste af , hvad vi gr med hensyn til grundskoleuddannelse i Afrika , og jeg er glad for at kunne sige noget positivt om , hvad jeg har set i Kommissionen .
Vi gr meget mere , end jeg havde ventet , og jeg vil med glde informere Europa-Parlamentet om den rkke aktiviteter inden for grundskoleuddannelse , som vi er involveret i i Afrika .
Hermed vil jeg ikke sige , at vi ikke kunne gre mere , men det er langt bedre end det generelle billede .
<P>
For det andet , med hensyn til hr . Rod , som sagde , at jo lngere tid vi diskuterer , jo flere mennesker vil d af aids i Afrika - jeg har kun fem minutter .
Jeg har drftet aids i Afrika med prsident Mugabe .
Det var ganske interessant , at han bent indrmmede over for mig , at de nu frer en politik med ben og rlig information om aids og hiv , meget p linje med , hvad Uganda har gjort med en vis succes .
Hermed vil jeg ikke sige , at problemet er lst , men jeg mener , det er et virkeligt fremskridt , at en af de statsmnd i Afrika , som under denne drftelse i nogen tid blev set som en del af problemet snarere end lsningen , nu bent siger , at han ved , at han m ndre sin politik .
Jeg pstr ikke , at jeg hermed skildrer hele situationen i Zimbabwe , men det er et vigtigt punkt .
<P>
Hr . Miranda mindede os om de indirekte virkninger p budgettet for Afrika af koncentrationen om steuropas og Balkans problemer .
Hvis man ser talmssigt p det , har vores fokusering p Kosovo og andre aktiviteter ikke betydet en reduktion af , hvad vi faktisk gr i Afrika .
Relativt er det tilfldet , men vi har kunnet beskytte Afrika mod direkte nedskringer af omfanget af det , vi gr .
Jeg psknner Europa-Parlamentets sttte hertil .
<P>
Fru Maij-Weggen nvnte , at udviklingsbistanden har gjort fremskridt i renes lb .
Jeg ville nske , det var sandt .
Hvis vi ser p den samlede officielle udviklingsbistand , er den alt i alt faktisk get tilbage .
Vi er nu nede p 0,23 % , og mange regeringer burde og kunne gre mere .
P denne baggrund er det et privilegium at reprsentere Den Europiske Union internationalt p dette omrde , for vi har ikke vret en del af denne nedadgende tendens .
I samlede tal m vi forudse , at vi vil forge det , vi gr , i de kommende r .
Europa-Parlamentet , vores budget og vores aktiviteter str som en slags korrektiv foranstaltning i forhold til den globale tendens .
Det br vi vre stolte af , og vi br ogs f mest muligt ud af det med hensyn til politiske forbindelser .
<P>
Hr. van den Bos og andre har talt om gldssanering , og disse problemer behver bestemt megen opmrksomhed .
Jeg vil minde Dem om , at de fleste initiativer i forbindelse med den milliard euro , som er EU ' s bidrag til HIPC II-initiativet , vil blive rettet direkte mod Afrika .
De 680 millioner euro , som er vores bidrag som donor , ikke som kreditor , vil g direkte til Den Afrikanske Udviklingsbank , remrket inden for de srlige bndlagte midler i HIPC-initiativet for at f Afrika ud af gldsfngselet og gre det muligt for Den Afrikanske Udviklingsbank fortsat at betjene de fattige lande i Afrika .
Vi gr en hel del , og problemet nu er , i hvilken udstrkning G7-landene - der startede HIPC II-initiativet i Kln sidste r - vil levere varen , ikke bare som donorer , men ogs i deres mere snvert definerede rolle som kreditorer .
<P>
Vi glder os over sletningen af den bilaterale gld , som er relativt let at beslutte politisk , den vanskelige del er den multilaterale gld .
Det er her , EU som donor - ikke direkte involveret som kreditor - har kunnet yde vsentlig sttte .
Det er noget , man ikke br glemme under de igangvrende drftelser .
Det er muligvis ikke nok , men det er bestemt mere end nogen gruppe af donorer har gjort indtil nu .
<P>
Hr . Zimmerling nvnte problemet med Nigeria og med at f penge tilbage .
Vi foretog nogle ndringer af teksten i sidste jeblik i Kairo , hvilket styrkede de synspunkter , der var kommet til udtryk , og jeg hber , at Europa vil vre i stand til at give en hjlpende hnd , nr det glder at finde nogle af disse penge og f dem tilbage dertil , hvor de hrer hjemme .
Det br vre en del af den internationale konomiske styring .
Det burde ikke vre muligt for penge at forsvinde , sdan som det er sket .
<P>
Det var virkelig betydningsfuldt , at stats- og regeringsoverhovederne tilbragte to dage sammen .
De kom fint ud af det med hinanden .
Det var rart at vre vidne til , og det er af stor betydning , ikke bare for stemningen mellem Europa og Afrika , men ogs for den slags partnerskab , vi gerne vil skabe , hvortil man ogs behver disse personlige forbindelser .
De udviklede sig i hvert fald fint p de to dage .
<P>
Endelig vil jeg gerne benytte denne lejlighed til at sige tak for det udmrkede samarbejde , der blev etableret med det portugisiske formandskab under denne betydelige kraftanstrengelse .
Det havde stor succes , og det har vret en fornjelse at arbejde sammen med formandskabet .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
I henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , har jeg modtaget syv beslutningsforslag .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=7>
Eksterne forbindelser
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om pakken om eksterne forbindelser .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Hr. formand , vi har drftet et antal problemer i Kommissionen i dag , herunder de generelle konomiske retningslinjer , der er blevet gjort til genstand for en udtalelse fra min kollega , hr . Solbes , et andet sted i Parlamentet i lbet af eftermiddagen .
Men jeg vil gerne fokusere p to sprgsml , der har at gre med eksterne forbindelser , og t af disse i srdeleshed .
Frst vil jeg dog ganske kort nvne vores meddelelse om valgobservation og bistand , som vi nu vil offentliggre , og som jeg ser frem til at drfte med Europa-Parlamentet i de kommende uger og mneder .
<P>
Jeg m sige med det samme , eller rettere skrifte - og da hr . Paisley ikke er til stede , kan jeg vel godt komme med et skrifteml - at dette papir ikke reprsenterer en radikalt ny holdning , men det forsger at bringe orden p en aktivitet , som er blevet et virkeligt vkstomrde i de seneste r .
Vi har brugt 150 millioner euro p denne vigtige aktivitet .
Det er nu klart en aktivitet under frste sjle efter vedtagelsen af de forordninger , som skaber retsgrundlaget for menneskerettigheder og demokratiseringsaktiviteter .
<P>
Som de rede medlemmer vil forst , opfordrer denne meddelelse bde Europa-Parlamentet og Rdet til at arbejde sammen med os om en mere koordineret tilgang .
Den indbyder alle til at lre af fortiden .
Det er et meget praktisk dokument .
Det siges , at vi behver strre sammenhng i det , vi gr , og jeg ser frem til at hre de rede medlemmers mening om dokumentet , som jeg hber de vil betragte som et vigtigt og nyttigt bidrag til den debat , der bliver mere og ikke mindre vigtig i de kommende r .
<P>
Lad mig g over til et emne , som jeg gerne vil tale indgende til Europa-Parlamentet om .
Det er et emne , som mit hjerte er meget med i - hvor skrbeligt det ellers kan vre .
Det er den hurtige varslingsenhed , som vi har drftet i nogen tid , og som vi m n til en beslutning om .
<P>
Min kollega , hr . Nielson , talte for et jeblik siden om topmdet i Kairo mellem EU og Afrika for lidt over en uge siden .
Det er sandt , at Kommissionens formand samt mine kolleger , Pascal Lamy og Poul Nielson , og jeg selv alle under dette topmde blev konfronteret med et sandt litani af klager over den langsomhed , hvormed bistand fra Den Europiske Union blev ydet .
De , der fremsatte disse klager , havde meget ofte ret - ikke altid - men meget ofte .
Det er ikke noget nyt problem , som de rede medlemmer vil vide - i srdeleshed de , der har vret p delegationsbesg i andre lande .
Jeg har vret frustreret over vores langsommelige og besvrlige procedurer , lige siden jeg fik sde i Kommissionen sidste efterr .
Jeg vil gerne endnu en gang sige , at det ikke er et problem , der skyldes vores personale , som arbejder meget hrdt til trods for deres ringe antal .
Det er et problem , som de har mttet arbejde med i en rrkke .
<P>
Problemet med langsom beslutningstagning og levering er bde af strukturel og kulturel art .
Vores procedurer er gammeldags , de er , som jeg sagde , " besvrlige " .
Men den traditionelle lovgivningsmssige tilgang til fllesskabsanliggender passer ogs tit meget drligt til realiteterne i eksterne forbindelser , som ndrer sig meget hurtigt .
Dette glder i srlig grad bestrbelserne p konfliktforebyggelse og konfliktlsning .
<P>
I dag bliver vi kritiseret for at vre langsomme , i dag bliver vi kritiseret for , at vi for ofte bliver overhalet af begivenhederne , og jeg vil gerne lne en klich , der lyder : " Historien vil ikke vente lngere p os " , ej heller vil vores internationale partnere , og ikke engang Rdet , og de har ret .
Vi m sikre os , at vi er parate og rede til at gre noget , nr der er brug for det , ikke seks uger eller seks mneder senere .
Vi m gre det bedre , og det kan vi ogs .
Nu er vi get i gang med en ambitis reform af vores programmer for eksterne forbindelser , som skal fre til vsentlige forbedringer af deres effektivitet og den hurtighed , hvormed de bliver gennemfrt .
Vi vil forelgge vores forslag inden for de nrmeste uger .
Noget kan vi gre relativt hurtigt , andre ting vil tage lngere tid , hvis der f.eks. er brug for komplicerede ndringer af lovgivningen .
Den hurtige varslingsenhed er noget , som vi efter vores mening kan indfre temmelig hurtigt , hvis vi fr sttte fra Europa-Parlamentet , og hvis vi fr sttte fra Rdet .
Jeg hber , vi fr denne sttte , for der er ingen tid at spilde .
Det Europiske Rd i Helsinki opfordrede os inden for rammerne af udviklingen af Unionens kriseforvaltningsstrukturer inden for EFSP til at etablere en mekanisme til hurtig reaktion .
Slvhed er kun en del af vores problem i dag .
<P>
Vi m vre i stand til at kombinere forskellige redskaber mere effektivt og fleksibelt til en skrddersyet blanding , som kan passe til den enkelte situation .
Den hurtige varslingsenhed svarer til disse behov .
Meningen med den er , at den skal gre det muligt for os uden forsinkelse at trkke p eksisterende fllesskabsressourcer og ekspertise for at tage fat p enkelte krisesituationer og supplere det vrdifulde arbejde , som ECHO allerede gr p det humanitre omrde .
Jeg foreslr en mekanisme med flgende generelle karakteristika : For det frste er der uopsttelige tidsbegrnsede operationer i krisesituationer eller under udviklingen af kriser .
Sdanne initiativer br normalt ikke vare mere end ni mneder .
For det andet , hvor langsigtet intervention er ndvendig , vil aktioner under den hurtige varslingsenhed kunne sttes ind inden operationer under de eksisterende instrumenter , som kan overtage en aktion og flge de normale procedurer .
For det tredje m procedurerne vre strmlinjede , ligesom det var tilfldet med ECHO .
Kommissionen br for det meste kunne handle p eget ansvar , og hvis det skal rdsprge medlemsstaterne , skal det vre p den enklest mulige rdgivende basis .
For det fjerde vil ansvaret for forvaltningen af den hurtige varslingsenhed hvile p et lille hold , krisekoordineringsenheden i Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser .
Jeg nsker ikke at opbygge store strukturer , hvor folk skaber arbejde , mens vi venter p , at en krise skal indtrffe .
<P>
Den gede vrdi af en hurtig varslingsenhed er hurtighed og fleksibilitet med hensyn til fllesskabsindgriben i krisesituationer .
Det vil hjlpe os til at overvinde proceduremssige hurdler , som har forsinket os tidligere , og det vil gre det muligt at kombinere adskillige instrumenter inden for rammerne af en enkelt ordning og til et enkelt forml .
<P>
Se , jeg har hrt folk give udtryk for bekymring for , at vi ptager os et nyt ansvar , nr vi hellere br koncentrere vores bestrbelser .
Jeg forstr denne bekymring , men den hurtige varslingsenhed skaber ikke noget nyt ansvar , den forsger at f mere ud af det , vi allerede har .
Den bygger p eksisterende fllesskabsinstrumenter og gr det muligt at anvende dem i kombination inden for en ny ramme .
Den kan dkke aktioner p omrder s forskellige som menneskerettighedsarbejde , valgobservation , mgling , opbygning af institutioner og sttte til medierne , told- og grnsekontrol , mineaktioner , sttte til politioperationer , civil ndhjlp samt repatriering og genhusning .
<P>
Der er en uundgelig og ndvendig overlapning af omrder med eksisterende instrumenter .
Jeg gentager : Varslingsenheden skaber ikke et nyt instrument .
Den tilvejebringer en mekanisme , der gr det muligt mere effektivt at trkke p de eksisterende , og overlapningen er begrnset af , at den hurtige varslingsenhed er processuel , samt af tidsbegrnsningen for interventioner .
<P>
Varslingsenheden er en slags pakke til hurtigstart .
Den vil gre det muligt at reagere i tide og om ndvendigt tage initiativ , nr det er ptrngende .
Det vil stte os bedre i stand til at f mest muligt ud af Fllesskabets erfaring og ressourcer i den samlede Unions flles interesse .
Men aktioner under den hurtige varslingsenhed skal ikke vare lngere end absolut ndvendigt .
Hvis det er ndvendigt at fortstte i en krisesituation ud over den jeblikkelige tidsgrnse , br arbejdet s hurtigt som muligt overtages af det normale geografiske eller tematiske fllesskabsinstrument , som er bedst egnet p langt sigt .
Det er derfor , Kommissionen har foreslet et beskedent budget til den hurtige varslingsenhed : ca . 30 millioner euro i r og 40 millioner euro i de flgende r .
<P>
Vi m have tilstrkkelige midler til rdighed til hurtigt at f kriseaktionen i gang , men vi vil ikke binde store ressourcer , som kunne og burde anvendes bedre i de regulre programmer .
Ligeledes nsker vi ikke at skabe et nyt bureaukrati , som bare vil sidde og vente p den nste krise .
Det har jeg talt om allerede i dette indlg .
<P>
For at opsummere er jeg overbevist om , at varslingsenheden vil hjlpe os bde materielt - jeg ville bestemt gerne have haft den , da vi ivrksatte energi for demokrati-programmet sidste efterr - og institutionelt ved at yde et konkret fllesskabsbidrag til EFSP , der er under udvikling .
Det er ikke nogen ideel lsning .
Min egen yndlingskonom og guru , Jane Jacobs , har ppeget , at alt i praksis viser sig skuffende .
Der er sjldent ideelle lsninger , men jeg tror , at det er en meget funktionsduelig lsning , og hvis vi , nr vi ser p programmet igen om tre r , opdager , at vi ikke lngere har brug for det , fordi vi har fet integreret lignende hurtige reaktionsmekanismer i de regulre programmer til ekstern bistand , s vil ingen vre lykkeligere end jeg .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , jeg vil for det frste gerne takke hr . Patten for hans grundige redegrelse .
Jeg har et sprgsml til hans frste punkt .
Jeg har forstet , og det er jeg glad for , at Kommissionen vil indfre mere struktur i den mde , der fra EU ' s side fres tilsyn med valg i tredjelande p .
Mit sprgsml er , om det bliver en struktur , som kan sammenlignes med det , USA gr .
Jeg lgger nemlig altid mrke til , at det er Carter-instituttet , der leder tilsynet ved valgene . Det gr det altid meget professionelt og desuden p en meget synlig mde .
EU , som er til stede med mange mennesker , mangler faktisk sdan en institution .
Kan De fortlle mig , om De vil tage ved lre af det , for det er efter min mening et godt eksempel p , hvordan det kan gres godt , og hvor godt det skal vre .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Det rede medlem har som sdvanlig gjort en srdeles skarpsindig iagttagelse .
Der er et imageproblem .
Det er et problem , vi tager fat p i meddelelsen .
Vi vil gerne sikre , at det som Unionen gr , bliver mere synligt . Det er ikke bare et sprgsml om logoer eller armbnd , men om hele forelggelsen af det , vi gr .
<P>
Jeg tror , at de rede medlemmer undertiden har vret frustrerede over at se , at folk fra andre lande , endog Nordamerika , og andre lande , p basis af midler fra Den Europiske Union fr al ren , og at intet af den gr til den europiske skatteyder , som betaler hele gildet .
Der findes ikke noget , der hedder europiske midler , der er midler fra de europiske skatteydere , og det er vigtigt huske p .
Image er vigtigt , og det har vi taget fat p i dette dokument .
Hvis det rede medlem ikke mener , at vi har gjort dette i tilstrkkelig grad , hber jeg , hun vil lade os det vide .
En del af formlet med dette dokument er at f flere ider fra medlemmerne af Europa-Parlamentet , som naturligvis er helt fortrolige med den vigtige aktivitet , vi forsger at tage fat p .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg kan tilslutte mig fru Maij-Weggens sprgsml .
Jeg har deltaget i flere valgobservationer , og efter princippet " gr godt , og tal om det " har vi - ikke kun jeg selv - ofte mrket , at synligheden mange gange ikke var til stede .
Nu gr jeg meget ind for , at vi ogs fortsat samarbejder med OSCE og Europardet , men at vi - som det nogle gange er sket - som Den Europiske Union afholder samtlige udgifter , men at man nppe mrker noget til , at Den Europiske Union har deltaget i valgobservationen , er meget drligt , og jeg ville dog mene , at man her absolut br tage fornuftigt hensyn til visibility .
<P>
For det andet , hr. kommissr , vil jeg gerne sprge Dem , hvornr De vil have i det mindste basisudstyret for Deres rapid reaction facility i funktion , for det er jo ogs vigtigt for det parlamentariske arbejde .
Hvilken tidsplan skal vi indstille os p ?
For det tredje , hr. kommissr , kan ikke alle , men nogle af de kriser , vi m reagere p , forhindres .
Er De tilfreds med tilstanden og udviklingen i kriseforebyggelsen , og hvordan vil De knytte kriseforebyggelsen sammen med rapid reaction facility ?
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Frst med hensyn til synlighed : Det er et af de frste punkter i denne temmelig langtrukne meddelelse , som efter min mening opsummerer problemet udmrket .
Der str , at EU ' s synlighed af flere forskellige grunde ikke er s tydelig , som man kunne nske .
Den frste grund er mangelen p en klar EU-politik og de ndvendige instrumenter til gennemfrelse af den .
Vedtagelsen af en flles aktion under FUSP er ingen garanti for forget synlighed , som folk opdagede i Nigeria sidste r .
<P>
En anden faktor er Den Europiske Unions deltagelse under paraplyen af andre internationale aktrer .
Det har ofte vret et problem p Balkan og t , som det , det rede medlem nok er fortrolig med .
I andre tilflde , som i Palstina , har mangelen p synlighed vret forrsaget af utilstrkkelige anstrengelser over for medierne .
<P>
S vil vi slutte lidt provokerende : " I modstning til USA udpeger Den Europiske Union ikke pensionerede hjtrangerede politikere til den slags stillinger " .
Vi har politikere , der faktisk stadig er i bageriet , hvor de mrker lugten .
Mske br vi lre noget af det , selv om jeg er enig i , at der er nogle vigtige pensionerede overordnede politikere , som man ikke ndvendigvis ville have lyst til at se overvge valgene .
P hvilket punkt forsigtighed er en borgmesterdyd .
<P>
For det andet , for s vidt angr den hurtige varslingsenhed , vil jeg gerne se den i funktion s hurtigt som muligt .
Jeg har anekdoter nok til at retfrdiggre min utlmodighed .
Jeg nrer ingen tvivl om , at vores energi for demokrati-programmet , som jeg nvnte i mine bemrkninger , har vret en overordentlig succes .
Borgmesteren i en af de byer , der har haft fordel af det , skrev i sidste uge til sine kolleger i den serbiske opposition , hvor han fremhvede dette .
Vi ser nu p , hvad vi kan gre i sommerens lb , nu hvor vinterens ndsituation er ovre , for at bygge videre p det .
<P>
Jeg nrer overhovedet heller ingen tvivl om , at de pinsler , som vores embedsmnd mtte gennemg for at f ordningen sat i gang , ville have vret langt lettere at hndtere , hvis vi havde haft en sdan varslingsenhed .
Enhver , der mener , at vi ikke behver nogen , skulle bare prve at tale med vores embedsmnd , der forvaltede sjle 4 i UNMIK i Kosovo .
Ogs her er der en masse nsten utrolige historier , som understreger betydningen af en enhed som denne - en enhed , der ikke er en billig udvej eller en mde , hvorp man kan sno sig uden om budgetproceduren , men en metode , der gr det muligt for os inden for vores eksisterende budget at gre tingene mere effektivt og fleksibelt .
<P>
Hvis man kan handle hurtigere , yder man naturligvis et bidrag til forebyggelse af kriser .
Det er en af de ldste talemder , at det er langt dyrere at udkmpe en krig end at holde fred .
Meget ofte er det , der krves for at holde fred eller for at forebygge en krise , ikke bare at gre tingene uden smlighed , men at gre dem hurtigt og uden smlighed .
Som det rede medlem ved , for han har vret i denne branche meget lngere end jeg , er vi aktivt involverede i et forsg p at udvikle en intellektuelt respektabel argumentation for forebyggende diplomati , idet vi forsger at samle alle de forskellige ml , som vi mener er ndvendige , undtagen dem , der vedrrer den militre kapacitet .
<P>
Der er flere ting , vi vil gre .
Jeg ser frem til at komme til Europa-Parlamentet med yderligere ider i de kommende mneder .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , De talte om den langsomme betalingsafvikling , som i forbindelse med diverse aktioner ogs skader Den Europiske Unions image .
Vi er i jeblikket i gang med forligsproceduren i forbindelse med late payment-direktivet , dette er alts ikke kun et problem i de eksterne forbindelser , det er ogs et problem inden for Europa .
Jeg tror , det ville vre fornuftigt , hvis De som kommissr ville sttte , at late payment-direktivet ogs skulle have gyldighed for de europiske institutioner , da betalingen s , hvis der findes et retsgrundlag , kan ske inden for en vis frist , nemlig mellem 21 og 30 dage , og vi hber , det kan ske endnu hurtigere .
Jeg forestiller mig , at man ogs kunne anvende late payment-direktivet for disse omrder .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Det er en interessant og vigtig pointe , som jeg vil flge op p .
Det er et yderst vrdifuldt bidrag .
<P>
Jeg er ogs bekymret over et endnu strre sprgsml , nemlig den mngde tid , der gr , fra vi forpligter os , til vi skriver kontrakt .
Det er et alvorligt sprgsml , og jeg hber , at vi vil kunne komme med nogle nyttige tanker om det i lbet af de nrmeste uger og mneder .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere kommissren for de fremskridt , han har gjort med hensyn til den hurtige varslingsenhed .
<P>
Jeg vil ogs gerne stille et par sprgsml til kommissren .
For det frste : Er han , til trods for at jeg erkender , at han gerne vil holde budgettet nede og bruge de eksisterende instrumenter , sikker p , at budgettet i udgiftsomrde 4 er tilstrkkeligt til , at den srlige hurtige varslingsenhed kan udfre alt , hvad den skal , i finansrets lb ?
For det andet , med hensyn til koordinering : Hvad vil forholdet vre mellem denne enhed og Den Europiske Unions srlige udsendinge ?
Et af de problemer , vi havde med Kosovo , var ikke bare koordinering inden for Kommissionen , men ogs koordinering mellem medlemsstaterne af de initiativer , de tog som individuelle regeringer .
Hvilket forhold vil De kunne have til medlemsstaterne for at sikre koordinering af deres uafhngige aktiviteter ?
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Som det rede medlem ved - for et papir , som den hjtstende reprsentant og jeg skrev for Rdet , fandt p mirakuls vis vej til aviserne - er sprgsmlet om bedre koordinering af medlemsstaternes aktiviteter noget , som bde Javier Solana og jeg nrer meget strke flelser for .
Til at begynde med ville det vre rart altid at vide , hvad medlemsstaterne laver .
<P>
Den hjtstende reprsentant og hans kolleger i sekretariatet gr alt , hvad de kan , for at sge at sikre dette i jeblikket .
De prver f.eks. over for USA at forklare det fulde omfang af , hvad Europa gr p Balkan .
Vi har haft problemer , der ikke burde vre opstet , for vi har ikke altid tilstrkkeligt detaljeret vidst , hvad svel medlemsstaterne som Kommissionen er i gang med .
S det er ndvendigt , at vi arbejder tttere sammen og p en mere koordineret mde .
Det er et sprgsml , som den hjtstende reprsentant og jeg forsger at gre noget ved .
Jeg hber , at konferencen om stabilitetspagten for et par uger siden var en hjlp hertil , men vi vil bestemt fortstte med at forflge dette ml .
<P>
Med hensyn til forholdet mellem den hurtige varslingsenhed og de srlige udsendinge , der naturligvis er ansvarlige over for Rdet - selv om vi er ansvarlige over for budgettet - vil vi gerne arbejde tt sammen med dem .
Der er i srdeleshed nogle , hvis aktiviteter har indflydelse p de ting , som vi mske gerne vil sttte via den hurtige varslingsenhed , som f.eks. det arbejde , der bliver gjort af en af vores srlige udsendinge i regionen omkring de store ser i Afrika .
Vi vil holde os i kontakt med dem .
<P>
Jeg tror ikke , at de belb , vi taler om , vil give os budgetmssige problemer .
Vi kan klare 30-40 millioner euro .
Jeg er sikker p , at jeg fr andre muligheder for at vende tilbage til Europa-Parlamentet og forklare noget af det pres , vi har med hensyn til de langt strre udgiftsposter under udgiftsomrde 4 . En af de ting , som jeg fortsat er optaget af , er klften mellem det , vi siger i vores meddelelser , og det , der bliver vedtaget , nr finansministrene mdes for at drfte disse ting .
Jeg ser frem til , hvad jeg tror kaldes en fuldstndig og kammeratlig samtale med Europa-Parlamentet om disse sprgsml .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Deva">
Jeg vil gerne begynde med at takke kommissren for en udmrket redegrelse om den hurtige varslingsenhed .
Den er der hrdt brug for .
Jeg vil gerne sprge ham , hvordan han forestiller sig katastrofehjlp af den slags , der var brug for i Mozambique for nylig - hvordan skal denne hurtige varslingsenhed indg forbindelse og samarbejde med medlemsstaternes hre og flder ?
<P>
Vil han ogs overveje , om han vil udstrkke anmodningen om hjlp - hvis det bliver ndvendigt - ud over landene i Den Europiske Union ?
I Mozambique fandt jeg det f.eks. helt besynderligt , at den indiske flde var p den anden side af Det Indiske Ocean og ikke kunne komme til Mozambique meget hurtigt , men ingen involverede dem overhovedet i katastrofehjlp i Mozambique , mens folk hang i trerne .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Der er forskellige former for kriser og katastrofer .
De forfrdelige oversvmmelser i Mozambique var et klassisk tilflde , hvor ECHO mtte gribe ind med humanitr ndhjlp .
Den voksende fdevarekrise ved Afrikas Horn er et klassisk tilflde af tilvejebringelse af traditionel fdevarehjlp , selv om det sker med ndhjlpsskibsladninger og hastehjlp med lastbiler osv .
<P>
Det er meget vanskeligt at inddele disse kriser .
Ofte har man brug for en rkke forskellige instrumenter .
F.eks. opdagede vi p et meget tidligt tidspunkt under mozambiquekrisen behovet for helikoptere og vigtigheden af at bruge nogle militre faciliteter til sttte for de civile operationer .
Det , vi m sikre , er , at der ikke opbygges " kinesiske mure " mellem disse forskellige operationer .
<P>
Der skal kun vre kinesiske mure i budgetmssig henseende .
Vi m gre det helt klart , at vi ikke bruger den hurtige varslingsenhed til at lave smarte lsninger uden om vores budgetpraksis , hvis det ikke retfrdiggres af en katastrofesituation p stedet .
Men det rede medlem har helt ret i , at Mozambique viste , i hvilken udstrkning de forskellige former for integration er sammenvvede , og at det er meget vanskeligt at lave prcise kategorier af forskellige former for sttte .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Mange tak for Deres udtalelse , hr. kommissr .
Jeg glder mig meget over denne hurtige varslingsenhed .
Den er svaret p en bekymring , som mange af os lnge har nret .
De fortjener ros for det arbejde , De har gjort .
<P>
Jeg vil gerne sige lidt mere om det , min kollega , Nirj Deva , nvnte .
Vi taler ikke bare om , at det haster , vi taler ikke bare om initiativernes effektivitet .
Sprgsmlet om sammenhng er meget vigtigt .
Fra Kommissionens synspunkt har De det overordnede ansvar for eksterne forbindelser .
Jeg tnker igen p ECHO ' s rolle .
Forudser De ikke en mulighed her for at bringe ECHO ind under Deres planlgning , s vi fr en mere sammenhngende holdning til ndsituationer , nr de opstr , s vi ikke har dette problem med forskellige instrumenter , men kan tage fat p problemet i fllesskab og derved levere varen hurtigt og effektivt ?
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Jeg erkender , at meget taler for sammenhng .
Det ville politisk vre en udfordring at holde en tale for mangel p sammenhng .
Det har det rede medlem helt ret i .
Men man m huske p to vigtige kendsgerninger om ECHO .
ECHO vger forsteligt nok skinsygt over sit ry for at kunne yde humanitr bistand uden politiske betingelser og uden politisk indblanding .
F.eks. kan man udmrket skelne mellem den humanitre bistand , som ECHO har givet i Serbien , og den , vi har givet via energi for demokrati-programmet .
Begge dele hjlper med at forbedre folks levestandard , som er blevet elendig p grund af Milosevic , men det er klart , at det er forskellige ting , der udlser dem , og at de har lidt forskellige forml .
<P>
Desuden er det meget ofte tilfldet , at det , som markedsstrateger ville kalde deliverables ( det , som skal leveres ) , er forskelligt .
Nr det drejer sig om ECHO , taler man ofte om fdevarer , medicin og tpper .
Nr det er vores hurtige varslingsenhed , taler man ofte om rdgivere , mglere , observatrer , toldembedsmnd , politifolk osv .
<P>
Der er forskelle .
Men jeg accepterer fuldt ud , at det er ndvendigt at f mere sammenhng .
Det er en stor fordel , at de , der har at gre med eksterne forbindelser i denne Kommission , arbejder sammen som et hold .
Vi skal til at begynde at dele alle beslutninger om planlgning .
Jeg hber meget , at vi uden at nedbryde vigtige skel kan sikre , at Fllesskabets forskellige instrumenter , der involverer brugen af ganske betydelige belb til ndhjlp , arbejder i samme retning .
Det har ikke altid vret tilfldet tidligere .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , jeg er sikker p , at kommissren er enig i , at det lette er at skrive rapporten .
Den praktiske gennemfrelse er noget helt andet .
Nr denne hurtigt reagerende styrke faktisk bliver samlet , vil den s i visse tilflde arbejde p regional basis svel som p national basis ?
Der er situationer , som den ved Afrikas Horn , der dkker mere end n stat .
Problemerne i regionen omkring de store ser strkker sig over et antal lande .
Det ville vre nyttigt , hvis man kunne forbinde disse problemer p regional basis og arbejde herudfra .
Er kommissren ikke enig i det ?
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Jeg er enig med det rede medlem p dette punkt .
Jeg tror , at vi ogs p en mngde andre omrder br se mere konstruktivt p regionale lsninger , ikke mindst nr det glder nogle af vores handelsforbindelser med andre lande .
Denne varslingsenhed skal bruges , og ikke bare p bilateral basis , men til at hjlpe grupper af lande med , hvad der ofte er flles politiske problemer , miljproblemer og andre problemer .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Jeg vil gerne komplimentere kommissren for hans svar .
Jeg er lidt foruroliget over snakken om hurtig varsling og afvisningen af politiske bidrag til ECHO .
Helt rligt trnger ECHO til mere end en politisk indsprjtning : Den trnger til , at nogen ser p , hvad der foregr dr .
<P>
Da hr .
Deva stillede et sprgsml til hr . Nielson om Mozambique og om forsinkelsen med at f helikoptere frem , blev det uden videre afvist af hr .
Nielson . Det er uacceptabelt .
<P>
Vi har en situation i Etiopien , hvor vi i de sidste tre r har vidst , at der var en hungersnd p vej .
Lagrene dr er tomme .
Hvor var ECHO ?
Hr. kommissr , hvorfor foruds ECHO ikke dette , samt at der ville blive brug for fdevarer dr , nr s mange mennesker var truet ?
Udvalget om Udvikling og Samarbejde og jeg har den ene gang efter den anden advaret ECHO og Kommissionen om , at der burde gres noget ved dette .
Der er ikke blevet gjort noget som helst .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Hvis det rede medlem , der har fremfrt nogle alvorlige ting , ikke har andet at gre i morgen formiddag , kan han komme til debatten om Etiopien , som jeg selv vil deltage i , fordi min kollega skal vre et andet sted .
Jeg vil fremlgge tallene for de penge , vi faktisk har brugt p fdevarehjlp til Etiopien og Eritrea .
<P>
Jeg vil bare tilfje to ting .
For det frste deler jeg ikke det rede medlems opfattelse af ECHO : ECHO gr et udmrket arbejde under vanskelige omstndigheder .
Jeg vil gerne sige dette om Afrikas Horn .
Jeg var udviklingsminister fra 1986 til 1989 og tilbragte en stor del af min tid med at forsge at gre noget ved fdevarekrisen dengang i Etiopien og Eritrea .
<P>
Jeg fler temmelig strkt , at vi i renes lb trods problemer nu og da har vret i stand til at forge vores evne til at skaffe mad og anden bistand til folk under de mest forfrdelige og vanskelige omstndigheder .
Vi har ogs haft held med at forge vores evne til at give humanitr bistand .
Det , vi ikke har gjort , er at forge vores evne til at overfldiggre denne bistand .
Der er fdevarekrisen ved Afrikas Horn .
Der er to store hre , som har gravet sig ned i skyttegrave , og som kber dyrt militrt udstyr fra andre lande for penge , som burde g til forbedringer af landbruget , til forbedringer af vandingsprojekter og til at forbedre sm brns og nybagte mdres chancer for overlevelse .
S jeg hber at se Dem i morgen under debatten og f lejlighed til at sige noget af dette .
<P>
Jeg har stor sympati for de problemer , Etiopien og Eritrea str over for .
Men jeg m sige , at jeg beskftigede mig med disse problemer for 13-14 r siden , og desvrre er der sket langt frre fremskridt , end man kunne have hbet .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Til forretningsordenen , hr. formand .
Kan De lade os vide , prcis hvordan sprgetiden skal organiseres nu ? Vil sprgsml til Kommissionen - som burde finde sted mellem kl .
18.30 og kl . 19.00 - blive besvaret ?
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Jeg kan meddele Dem , at vi vil have en times sprgetid .
Derfor skal vi arbejde fra kl . 19.00 til kl .
20.00. Frste del af sprgetiden er til Kommissionen og varer 30 minutter .
Vi vil specifikt bruge 10 minutter p hver enkelt kommissr i stedet for de sdvanlige 20 minutter .
<CHAPTER ID=8>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5-0216 / 2000 ) .
<P>
Efter anmodning fra Kommissionen vil vi begynde med det tredje sprgsml , for at hr . Patten kan besvare det .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=153 NAME="Richard Graham Corbett">
Sprgsml nr . 34 af ( H-0306 / 00 ) :
<P>
Om : Kommissionens deltagelse i Rdets Militrkomit Er Kommissionen enig med mig i , at dens deltagelse i mderne i Rdet og alle dets organer er en etableret del af acquis communautaire og et vsentligt element i den institutionelle ligevgt i EU ?
<P>
Vil Kommissionen kommentere rygterne om , at den ikke deltager i arbejdet i den nye Militrkomit ?
Kan den forklare , hvorfor den ikke deltager ?
Vil den fastholde sin ret til at deltage ?
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Kommissionen deler den opfattelse , at dens deltagelse i Rdets mder og i mder i alle dets organer er en del af EU ' s acquis og et afgrende element i den institutionelle opbygning af Den Europiske Union .
Kommissionens deltagelse er udtrykkeligt hjemlet i Rdets forretningsorden , hvori der str , at Kommissionen tager del i alle Rdets mder og i mder i dets forberedende organer .
Kun under usdvanlige omstndigheder og i enkeltstende tilflde kan Kommissionen udelukkes fra disse mder .
<P>
I Helsinki blev det bekrftet , at udviklingen af EFSP skulle foreg inden for de eksisterende institutionelle rammer .
Dette afspejler Kommissionens fulde tilslutning til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og det ansvar , som den deler med Rdet for at sikre konsekvens i Unionens eksterne forbindelser .
At udelukke Kommissionen fra arbejdet p dette omrde ville vre det samme som at acceptere en fjerde sjle i traktaten i modstrid med slutdokumentet fra Helsinki .
Men selv om Kommissionen har ret til at vre til stede ved alle arbejdsmder i Rdet og dets organer , har den ikke pligt til det .
Der er eksempler , hvor Kommissionen beslutter sig til ikke at deltage i et mde , sdvanligvis fordi den mener , at det , der skal behandles dr , ikke direkte angr den eller Fllesskabets anliggender .
<P>
Vi er uden vanskeligheder blevet enige om at tage del i alle strukturer , der flger af Helsinki , ssom det midlertidige politik- og sikkerhedsudvalg med n undtagelse .
Vi drfter stadig arrangementer for det midlertidige militre organ .
Vi vil helt klart ikke have noget at bidrage med til dette organ , nr det beskftiger sig med rent militre anliggender , men der m fra tid til anden ogs vre lejligheder , hvor det drfter sprgsml , som spnder over bde civilt og militrt samarbejde .
I sdanne tilflde mener jeg , at det ikke blot er naturligt , men ogs i alles interesse , at Kommissionen deltager i mdet for at bidrage til den generelle sammenhng og effektivitet af Den Europiske Unions politikker og aktioner .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , m jeg takke kommissren for det udmrkede og grundige svar , der har bidraget meget til at berolige mig .
M jeg bede ham bekrfte , at Kommissionens valg om ikke at deltage i visse mder , som han siger , vil blive truffet mde for mde , ikke struktur for struktur , afhngig af hvad der drftes .
At trffe en beslutning struktur for struktur ville skabe et uheldigt prcedens og underminere acquis communautaire , som er , at Kommissionen tager del i alle Rdets mder og forberedende mder .
Det ville faktisk stride mod traktaten , hvori der str , at Kommissionen er " fuldt ud tilknyttet FUSP " , ikke delvis , og at det vil forblive Kommissionens valg , om den vil deltage eller ej .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Jeg er klar over , at det rede medlem er en strre ekspert i disse institutionelle sprgsml , end jeg er .
Det er derfor ikke overraskende , at han straks har ramt hovedet p smmet .
Sprgsmlet er , om valget er mde for mde eller struktur for struktur , og vi har blidt og elskvrdigt , men bestemt , gjort det klart , hvordan vi ser p denne sag .
Jeg hber meget , problemet kan lses p en tilfredsstillende mde i de kommende uger .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , hvis Rdet ikke er enig med Kommissionen , betyder det s , at Kommissionen skal slbe Rdet for Domstolen for at deltage i Militrkomitens mder ?
For det andet , har Kommissionen draget nogen konklusioner med hensyn til sikkerhedsimplikationerne af dens deltagelse i Militrkomiten ?
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Til det andet vil jeg sige , hvis jeg m g lidt uden for emnet , at de sidste 50 rs historie ikke tyder p , at det er organer som Kommissionen , der sdvanligvis er et problem i denne forbindelse .
Jeg mener ikke , det er et reelt problem .
Der er et sprgsml om sikkerhed , som jeg ved den hjtstende reprsentant er ved at tage fat p , og med rette .
<P>
Hvad angr det frste , hber jeg meget , at vi kan lse disse ting i al fredsommelighed , og jeg er sikker p , at hvis begge de rede medlemmer forelgger det , som de lige har forelagt for mig , med lige s megen energi over for deres venner i Det Forenede Kongeriges regering , vil det i hj grad hjlpe med at lse disse sprgsml , uden at det skal vare for lnge .
Jeg hber ikke , at vi bliver ndt til at gribe til foranstaltninger som dem , det rede medlem har nvnt .
Jeg hber , vi kan lse dette p en civiliseret og fornuftig mde .
<P>
Jeg gentager , vi har ikke storhedsvanvid - hvis jeg m udtrykke det sdan .
Vi prver at flge traktatens bestemmelser og kun at gre det , nr det er nyttigt for den generelle gennemfrelse af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Patten .
Jeg tror , at vi nu har stillet Dem alle de sprsml , som De skulle besvare i dag , og vi siger derfor tak for i dag .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=161 NAME="Per-Arne Arvidsson">
Sprgsml nr . 32 af ( H-0293 / 00 ) :
<P>
Om : Dialyseramte personers mulighed for at foretage rejser inden for EU Den fri bevgelighed for medlemsstaternes borgere er en grundlggende rettighed inden for EU .
En gruppe medborgere , som ikke kan udnytte denne bevgelighed , er personer , som p grund af drlig nyrefunktion skal have regelmssig bloddialysebehandling .
For rejser er de afhngige af at f behandling i andre dialyseenheder end den , de normalt tilhrer .
Isr i den europiske sommerferieperiode er dette et stort problem , da nsten alle dialyseenheder mindsker deres aktivitet og ofte afviser " gster " , som er p gennemrejse eller besg .
For familier med et dialyseramt medlem bliver muligheden for at foretage rejser strkt begrnset .
<P>
Agter Kommissionen inden den forestende sommerferieperiode at tage initiativ med henblik p at forbedre dialyseramte personers muligheder for at foretage rejser inden for EU uden at skulle give afkald p den ndvendige behandlingsrutine ?
<SPEAKER ID=162 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst gerne gre hr . Per-Arne Arvidsson opmrksom p Fllesskabets bestemmelser om koordinering af enkeltstaternes sociale sikringssystemer .
Efter disse bestemmelser har personer , som midlertidigt opholder sig i en anden medlemsstat end den , hvor de er forsikret , krav p helbredsmssige ydelser , hvis deres tilstand akut krver det .
De pgldende skal hos deres forsikringsselskab bede om formular E 111 og forelgge denne som forsikringsbevis for den pgldende instans i den medlemsstat , hvor de midlertidigt opholder sig .
<P>
For at lette situationen for dialysepatienter under midlertidige ophold og for at fjerne en eventuel uklarhed omkring begrebet akut ydelse er medlemsstaterne blevet enige om srlige ordninger , som er fastsat i beslutning 163 fra De Europiske Fllesskabers Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring af 31. maj 1996 .
I henhold til disse ordninger er dialyse en akut ydelse , hvis opholdet sker til andre forml end medicinske forml .
Da mulighederne for dialysebehandling imidlertid kan vre forskellige fra en medlemsstat til en anden , kan de pgldende patienter naturligvis p forhnd trffe de ndvendige aftaler med det sygehus , som tilbyder ydelsen , for at forvisse sig om , at de kan f dialysebehandling under et midlertidigt ophold i denne medlemsstat .
<P>
Til sprgsmlet om , hvorvidt Kommissionen vil tage initiativ til at ge mulighederne for dialysebehandling i ferietiden , vil jeg svare Dem , at fllesskabsretten ikke omfatter et flles socialt sikringssystem , og at det ligger inden for hver enkelt medlemsstats kompetence at udforme sit eget sociale sikringssystem og at afgre , hvilke ydelser der tilbydes , hvem der har krav p dem , og i hvilket omfang de udfres .
Derfor ligger det ikke inden for Kommissionens kompetence at intervenere p dette punkt og pvirke arbejdsgangen p sygehuse og klinikker i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson">
Mange sygehuse betragter ikke kronisk dialysebehandling som en akut foranstaltning , og de kan derfor ngte dialyseramte personer muligheden for at f dialysebehandling under rejser .
<P>
Brn , forldre eller unge mennesker i dialyseramte familier har ofte stor rejselyst .
De arbejder og har ferie , men de kan ikke tage p almindelige ferierejser .
At kunne rejse udenlands er for disse mennesker et internationalt sprgsml , og nr de nationale myndigheder ikke gr noget , m de fste lid til EU .
Selv om det ikke er muligt at foretage rent juridiske indgreb , findes der mske andre muligheder for at ptale behovet for at ge dialysevirksomheden i medlemslandene i ferieperioderne .
Man kunne f.eks. fremhve de sygehuse , der gr en ekstra indsats , eller mske uddele en smuk europisk pris til dem , der vedtager foranstaltninger .
<SPEAKER ID=164 NAME="Fischler">
Hr. medlem , min frste forklaring blev mske lidt for juridisk , og jeg kan mske gentage mig selv med simple ord . Hvad angr fllesskabsretten , har det kompetente udvalg prciseret , at dialyse under et midlertidigt ophold i en medlemsstat er en akut ydelse .
Det har alts ikke noget at gre med , om man er kronisk syg eller er et akut tilflde .
Det afgrende sprgsml er , om det drejer sig om en akut ydelse . Svaret er ja .
<P>
For det andet kan Kommissionen p dette punkt , som jeg forklarede , kun stille visse informationer til rdighed eller komme med inspiration .
Kommissionens tjenester har ogs gjort sdanne informationer tilgngelige .
Men i det enkelte tilflde og med hensyn til et ganske bestemt feriested - det er De nok enig med mig i - vil det i hvert tilflde vre tilrdeligt p forhnd at undersge , om det pgldende sygehus eller den tilsvarende institution rder over dialyseudstyr .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=166 NAME="Pasqualina Napoletano">
Sprgsml nr . 33 af ( H-0298 / 00 ) :
<P>
Om : Beskyttelsesforanstaltninger for chokolade Som led i politikken til fremme af landbrugsprodukters og levnedsmidlers kvalitet har EU indfrt beskyttelsesordninger for traditionelle produkter , som ogs chokolade kan omfattes af .
Iflge Rdets forordning 2082 / 92 skal Kommissionen oprette og fre et register over specificitetsattesteringer , p grundlag af hvilket producenter af chokolade , der ikke tilsttes andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr , kan anmode om en specificitetsattest for deres produkt ( garanti for traditionel specialitet ) , sledes at produktet kan anerkendes som levnedsmiddel fremstillet af traditionelle rvarer .
<P>
Har Kommissionen allerede fra medlemsstaterne modtaget anmodninger fra producenter om optagelse af sledes fremstillet chokolade i registret over specificitetsattesteringer ?
Vil Kommissionen trffe alle de ndvendige foranstaltninger for at virkeliggre de bestemmelser , der allerede er indeholdt i forordningen , og for at indfje chokolade , der ikke er tilsat andre vegetabilske fedtstoffer , blandt de levnedsmidler , der anerkendes med garantimrket for traditionel kvalitet ?
<SPEAKER ID=167 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen har ikke modtaget ansgninger fra producenter om udstedelse af en skaldt specificitetsattest for chokolade , der ikke tilsttes andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr .
Hvis der bliver indsendt en sdan ansgning , foretages der en prvning efter de metoder , der er fastsat i forordning 2082 / 92 om specificitetsattestering af landbrugsprodukter og levnedsmidler .
De betegnelser , der er registreret i specificitetsattesterne , m fre tilfjelsen - jeg citerer - " garanti for traditionel specialitet " samt et EF-symbol , som er forbeholdt dem .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hvis jeg har forstet det rigtigt , overvejer Kommissionen ikke denne mulighed .
Jeg vil dog gerne understrege dette sprgsml , for jeg tror , at forbrugerne er bekymrede for , at indfrelsen af det indre marked skal betyde , at man lgger mindre vgt p produkternes kvalitet .
Vi br efter min mening tage hensyn til denne bekymring , og jeg er derfor af den opfattelse , at Kommissionen ogs i forbindelse med hvidbogen om fdevaresikkerhed br srge for - naturligvis sfremt en medlemsstat indgiver en ansgning herom fra producenternes side - at beskytte den chokolade , der er fremstillet efter de traditionelle metoder og uden tilstning af andre vegetabilske fedtstoffer - og som er et af Europas kvalitetsprodukter - og ikke godkende en smag , der er et udtryk for den laveste fllesnvner , og som er god nok iflge markedet , men som mske ikke er god nok , nr det glder produkternes kvalitet og vores forbrugeres livskvalitet .
<SPEAKER ID=169 NAME="Fischler">
Hr. formand , fru medlem , som sagt er der hidtil ikke noget chokoladeproducerende firma , som har interesseret sig for en sdan beskyttelse .
Vi har ikke fet nogen ansgninger .
Men for at forklare Dem det lidt nrmere , som De har nsket , m jeg gre Dem opmrksom p , at der i den forordning , jeg citerede fra , principielt er fastsat to muligheder for en retlig beskyttelse af betegnelser .
<P>
Den ene mulighed er , at en betegnelse kun kan beskyttes , hvis den er forbundet med fllesskabsbetegnelsen " garanti for traditionel specialitet " og det tilsvarende EF-symbol . I et sdant tilflde er det muligt at finde andre produkter p markedet , som brer samme navn som det registrerede produkt , men som er fremstillet efter en anden proces og derfor ikke har ret til at fre fllesskabsbetegnelsen og EF-symbolet .
Det er ulempen ved denne variant .
<P>
Den anden mulighed er , at betegnelsen som sdan kan beskyttes , hvis denne svarer til en eneste fremstillingsart , nemlig den registrerede . I et sdant tilflde er det s ikke lngere muligt at finde et produkt med samme betegnelse p markedet , som er fremstillet under andre betingelser .
<P>
En registrering af betegnelsen " chokolade " med udstedelse af en specificitetsattest ville kun vre mulig efter den frste metode .
En registrering efter den anden metode ville vre i modstrid med det kommende chokoladedirektiv , fordi chokolade fr en ny definition og ogs kan indeholde andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr op til en vis procentsats .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Kommissren besvarede faktisk mit sprgsml i anden del af sit svar .
Som en , der lnge har nret lidenskabelig krlighed til chokolade - og det i lngere tid , end jeg bryder mig om at tnke p - er jeg sikker p , at kommissren vil vre enig i , at hvis folk i 60 r har spist noget , der kaldes " chokolade " , s har de ret til at spise dette produkt , som kaldes " chokolade " .
Jeg er meget glad for , at vi endelig har fet taget hnd om dette direktiv i sidste mdeperiode .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Vi noterer Deres bemrkning til fordel for den gode chokolade , fru Banotti .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=173 NAME="Mary Elizabeth Banotti">
Sprgsml nr . 35 af ( H-0307 / 00 ) :
<P>
Om : Brns rettigheder Der har vret forlydender om seksuelt misbrug , brneprostitution og brn , der bor p gaden i ansgerlandene i steuropa . Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at trffe for inden for rammerne af de nuvrende tiltrdelsesforhandlinger at sikre , at brns rettigheder og beskyttelse af brn prioriteres hjt , og at der tages hensyn til brns velfrd under forberedelsen af disse lande til deres kommende medlemskab af Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=174 NAME="Verheugen">
Hr. formand , fru medlem , jeg vil frst gerne sige , at jeg deler den bekymring , som ligger til grund for Deres sprgsml .
Det er et srligt forstemmende problem , at vi i en rkke st- og centraleuropiske stater oplever , at netop brn lider ganske srligt under konsekvenserne af den samfundsmssige forandring - her m jeg hellere sige : under de ikkebeherskede konsekvenser .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne - fr jeg besvarer Deres sprgsml med de retlige argumenter , som er sdvanen her - frst sige noget politisk .
Det er ikke et srligt problem for tiltrdelseskandidaterne til Den Europiske Union .
Problemet omfatter - som De sikkert ogs ved - desvrre mange lande p kloden , jeg vil nsten tro de fleste .
Det er helt tydeligt et udviklingsproblem , et fattigdomsproblem , et samfundsmssigt forsmmelsesproblem og - tror jeg - ogs et ligegyldighedsproblem eller en manglende beslutsomhed i vores samfund til virkelig at gre noget mod denne skrkkelige form for udnyttelse af brn .
<P>
Jeg vil gerne fortlle Dem , hvad vi kan gre i forbindelse med tiltrdelsesforhandlingerne .
Det er - for at sige det med det samme - desvrre ikke meget , men det er sdan , at tiltrdelseslandene naturligvis har forpligtet sig til at overtage fllesskabsgodset .
Dertil hrer ogs de bestemmelser , som er retligt bindende for beskyttelsen af brn .
<P>
Det vigtigste er den flles aktion til bekmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn , som blev vedtaget den 24. februar 1997 .
Kommissionen vil desuden i r 2000 , alts allerede i r , forelgge Rdet et forslag om , at menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn , under srlig hensyntagen til brnepornografi p Internettet , gres til strafbare handlinger .
Hvis dette forslag bliver vedtaget , ville det blive en del af det fllesskabsgods , som ogs skal anvendes af tiltrdelseslandene .
<P>
I forbindelse med frtiltrdelsesaftalerne om bekmpelse af organiseret kriminalitet , som Den Europiske Unions medlemsstater og de tiltrdelsesvillige lande i Central- og steuropa og p Cypern har indget - det var den 28. maj 1998 - samarbejder medlemsstaterne og ansgerlandene i vidt omfang om bekmpelse af enhver form for organiseret kriminalitet og andre former for alvorlig kriminalitet .
Programmer som Phare og Meda og de relevante specifikke programmer inden for retlige og indre anliggender som Grotius , Stop , Odysseus og Falcone giver ogs mulighed for at sttte ansgerlandene i denne henseende , og det sker ogs .
<P>
For beskyttelsen af brn er flgende programmer relevante : Frst er der Daphne-programmet , som blev vedtaget den 24. januar 2000 .
Det vedrrer perioden 2000-2003 , omfatter forebyggende foranstaltninger til bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder og giver mulighed for at stille midler til rdighed for statslige og kirkelige organisationer , som er aktive p dette omrde .
Dette program kan ansgerlandene ogs deltage i .
<P>
Derudover er der Stop-programmet for perioden 1996-2000 .
Dette er et sttte- og udvekslingsprogram for personer , som har ansvaret for foranstaltninger mod menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn .
Dette program tjener til at udvikle koordinerede initiativer til bekmpelse af menneskehandel og den seksuelle udnyttelse af brn .
Kommissionen vil i lbet af i r udarbejde et forslag til forlngelse af Stop-programmet , som s ogs vil st bent for ansgerlandene .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Kommissren viste os i sine indledende bemrkninger , hvor hans hjerte var .
Jeg vil gerne sprge ham , om han er klar over , at der , til trods for gennemfrelsen af mange af fllesskabsprogrammerne , i et tv-program i BBC , Newsnight , for nylig var klare tegn p , at der i srdeleshed i Rumnien findes et klart avlsprogram , hvor brn avles til eksport og salg .
Det var et helt igennem gruopvkkende program , selv om jeg er enig i , at social udelukkelse er en vsentlig faktor ved disse forfrdelige hndelser .
Der var brn , der blev fdt med det forml at blive anbragt p en institution , hvorfra de senere blev solgt til folk , der kommer til landet for at kbe sm brn .
<P>
Der er ogs sprgsmlet om internetpornografi .
Polen er et af de vigtigste lande , hvorfra meget bliver udsendt .
Det er ikke nok , at vi har disse sm underfinansierede programmer .
Hvad gr vi reelt i forbindelse med tiltrdelsesdrftelserne med disse lande for at gre vores mening helt klar over for dem om , at dette er uacceptabelt ?
<SPEAKER ID=176 NAME="Verheugen">
Fru medlem , jeg vil endnu en gang vise Dem , hvordan jeg fler i denne sag , ikke kun hvad det juridiske sprgsml angr .
Hele problemet kunne ikke opst og ville ikke eksistere , hvis ikke der i vores rige samfund , bl.a. i Den Europiske Unions medlemsstater , var en eftersprgsel efter dette skrkkelige tilbud .
Hele problemet opstr kun ved , at der i vores samfund findes mennesker , som betaler penge for det .
I Rumnien findes der ikke den slags mennesker , som betaler for det .
De findes i det land , hvor vi befinder os , i alle nabolandene , i alle Den Europiske Unions lande .
<P>
Jeg ville vre det rede medlem meget taknemmelig , hvis hun , fr hun beskriver et af de fattigste lande i Europa her i sit sprgsml , ogs ville pege p , at det egentlige ansvar for disse skrkkelige forbrydelser ligger hos dem , som betaler for det og eftersprger dem .
<P>
Nu kommer jeg til Rumnien .
Brn i Rumnien er , som De ved , et af de emner , som Kommissionen beskftiger sig mest intensivt med , jeg personligt i vrigt ogs .
Der findes ikke t eneste emne i forbindelse med tiltrdelsesforhandlingerne , undtagen mske sikkerheden omkring atomkraftvrker , som jeg selv har beskftiget mig mere intensivt med end brnenes vilkr i Rumnien inklusive det problem , De omtalte .
<P>
Jeg kan ikke bekrfte rigtigheden af BBC ' s reportage .
Det faktum , at noget er blevet sendt i BBC , betyder ikke automatisk , at det ogs er rigtigt .
Dermed vil jeg ikke sige , at det er forkert .
Vi kan ganske enkelt ikke bekrfte det .
Derfor har jeg svrt ved at svare klart ja eller nej til Deres sprgsml om , hvorvidt der i dette land avles sm brn med henblik p seksuelt misbrug .
Det , jeg kan sige Dem , er , at Kommissionen , som det ogs fremgik i sidste uge i Bruxelles i Parlamentets hring om emnet brn i Rumnien , gr alt , virkelig alt , hvad den kan , for at forbedre brnenes vilkr i dette land .
<P>
Jeg siger Dem , fru medlem , at vi i den forbindelse gr langt ud over det , som er vores opgave , og egentlig ogs langt ud over det , som egentlig er politisk tilladt i forbindelse med tiltrdelsesforhandlingerne .
Jeg vedstr imidlertid , at vi gr det , fordi det i mine jne ogs er et menneskerettighedssprgsml , som skal betragtes under de politiske kriterier , som glder for tiltrdelsen .
Men her m jeg endnu en gang meget udtrykkeligt sige , at jeg modstter mig , at dette her kunne fremstilles som et problem - det tror jeg ikke , at De ville , fru medlem - som specifikt er et problem for tiltrdelseslandene eller tiltrdelseskandidaterne .
Det er et problem , som alle i Europa har grund til at beskftige sig med .
Men nr vi behandler sprgsmlet om , hvad vi kan gre i Rumnien eller i andre lande for at bekmpe udbuddet , s beder jeg Parlamentet om ogs at beskftige sig med , hvad vi kan gre for at bekmpe eftersprgselen .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=178 NAME="Anna Karamanou">
Sprgsml nr . 36 af ( H-0289 / 00 ) :
<P>
Om : Albansk ruffervirksomhed i Europa Iflge nogle oplysninger , som for nylig blev offentliggjort i avisen " Le Monde " , benytter nogle albanere , der driver " hvid slavehandel " , sig af flgerne af krigen i Kosovo og det netvrk , der er skabt for menneskesmugling mellem Albanien og Italien , idet de seksuelt udnytter ca. tre hundrede tusinde kvinder - hovedsagelig fra Kosovo men ogs fra Moldavien , Rumnien og Bosnien - i Frankrig , Tyskland og Belgien .
Kvinderne tvinges til prostitution ved brug af trusler og vold , og de albanske ruffere foregiver ofte at vre fra Kosovo for at opn flygtningestatus . Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen trffe , og hvilken politik vil den fre for at bekmpe dette fnomen ?
Rder Kommissionen over oplysninger om denne gede handel med kvinder fra steuropa ? Hvilke resultater er der opnet gennem de enkelte programmer , og hvilken indsats gres der for at harmonisere medlemsstaternes straffelovgivning og koordinere bestrbelserne p at bekmpe denne " hvide slavehandel " ?
<P>
Anden del
<P>
Sprgsml til Michaele Schreyer
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="PT" NAME="Vitorino">
Hr. formand , Kommissionen er fuldt ud klar over behovet for en koordineret og tvrfaglig indsats i EU i form af svel forebyggelse som bekmpelse af handlen med kvinder , sledes som de to meddelelser , som Kommissionen afgav til Europa-Parlamentet i denne sag , den frste i november 1997 og den anden i december 1998 , klart viste .
<P>
Kommissionen har stttet og vil fortsat sttte forskellige ngo ' er p dette omrde i flere ansgerlande , og den har for nylig finansieret to forebyggelseskampagner , som vi anser for vellykkede , en i Polen og en anden i Ungarn , og parallelt hermed er den samme type kampagner blevet finansieret i Ukraine og i Bulgarien af den amerikanske regering inden for den transatlantiske dagsorden , hvad angr forebyggelse af handel med kvinder med henblik p udnyttelse .
<P>
Med hensyn til politisamarbejdet erindrer Kommissionen om , at Europol i 1996 fik et mandat af Rdet til bekmpelse af handel med mennesker med det fundamentale ml at f oplst de smuglernetvrk , der virker i Europa .
Hvad angr de strafferetlige sprgsml , gentager Kommissionen her , at det er dens hensigt inden udgangen af indevrende halvr over for Rdet og Europa-Parlamentet at fremlgge en rkke lovforslag , der har som ml at g lngere end den flles indsats fra februar 1997 og derved fre punkt 48 i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Tampere ud i livet , s der kan vedtages en rammebeslutning om definition , tiltale og flles strafferamme for handel med mennesker .
<P>
Kommissionen understreger endelig , at den gennem programmerne Stop og Daphne allerede har finansieret utallige samarbejds- og uddannelsesprojekter i forbindelse med bekmpelsen af menneskehandel , herunder handel med kvinder med henblik p seksuel udnyttelse , og alle relevante aktrer er blevet inddraget i disse programmer , politi- og retsmyndigheder , ngo ' er og sociale myndigheder .
Kommissionen agter i lbet af i r at forelgge Europa-Parlamentet et nyt retsgrundlag for Stop-programmet , der skal dkke perioden 2001-2005 .
Efter dette nye retsgrundlag for Stop-programmet bliver det muligt ogs at finansiere projekter til bekmpelse af menneskehandel , som fremlgges af ngo ' er og af offentlige myndigheder i ansgerlandene .
<P>
Hvad den specifikke situation i Albanien angr , erkender Kommissionen , at de menneskehandlernetvrk , der hidrrer fra Balkan , giver anledning til alvorlig bekymring p grund af det stigende antal tilflde i de europiske lande .
I denne sammenhng erkender vi , at der inden for rammerne af stabilitetspagten for Balkan skal gives prioritet til bekmpelsen af menneskehandel .
Jeg kan fortlle det rede medlem , at en ekspertgruppe allerede er i gang med at finde frem til de bedste mder at bekmpe menneskesmuglernetvrkerne p , og jeg har selv for nylig under et besg , som jeg aflagde i Grkenland , haft lejlighed til at udveksle synspunkter med den grske indenrigsminister med henblik p et samarbejde med den grske regering om afklaringen af disse tiltag og disse prioriteter under hensyntagen til den indsats , som Grkenland allerede yder p det bilaterale plan , hvad angr menneskehandlen p Balkan .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Jeg takker for svaret , hr. kommissr , som jeg er delvist tilfreds med , idet jeg kender Deres egen personlige interesse for sprgsmlet og de initiativer , De har taget for at bekmpe hvid slavehandel .
Vi m dog se i jnene , at vi indtil nu ikke har vret srligt effektive , eftersom denne handel breder sig , og vi har p det seneste hrt vidneudsagn om udnyttelse af isr kvinder fra Albanien og Kosovo .
Naturligvis hnger dette problem ogs sammen med de konomiske , sociale og politiske forhold p Balkan , der frer til forringelse af vilkrene for og strre udnyttelse af srbare befolkningsgrupper som f.eks. kvinder .
Vi m dog erkende , at EU-institutionernes indsats hverken er tilstrkkelig eller effektiv .
Ved De , hr. kommissr , at der ogs findes koncentrationslejre , hvor kvinderne voldtages , fr de tvinges til prostitution ?
De europiske kvinder vil gerne have svar p , om der er en politisk vilje til at gre en ende p den kriminelle hvide slavehandel , om der findes et politimssigt og retsligt samarbejde , og om der findes foranstaltninger til sttte af ofrene .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="PT" NAME="Vitorino">
Jeg er enig med det rede medlem i , at der p dette omrde stadig er meget at gre , og jeg synes derfor , at den udtalelse , som jeg i dag er kommet med , er vsentlig , nemlig , at Kommissionen erkender , at der inden for rammerne af stabilitetspagten for Balkan m gives prioritet til bekmpelse af menneskehandlen .
Derudover er skabelsen af normale konomiske og sociale forhold p hele Balkan et af de afgrende redskaber til at bekmpe social udstdelse og flgelig ogs bekmpe handlen med mennesker .
I alle tilflde erkender Kommissionen , at der ikke findes fuldstndig plidelige statistikker om menneskehandlens rlige strrelse , og jeg kan fortlle Dem , at vi har arbejdet intenst p at forbedre koordinationen og udvekslingen af informationer mellem medlemsstaternes politistyrker og Europol , s vi kan f et mere realistisk og prcist billede af problemets omfang .
Det kommende svenske formandskab har forpligtet sig til i begyndelsen af nste r for Rdet ( retlige og indre anliggender ) at fremlgge forslag til en rkke foranstaltninger , der skal harmonisere kriminalstatistikkerne , s vi kan f en mere prcis og njagtig vurdering af denne trafiks dimensioner .
<P>
Hvad angr kampagnerne , m jeg sige til det rede medlem , at den vurdering , som Kommissionen anlgger , er , at forebyggelseskampagnerne har haft succes , for s vidt de ikke blot har betydet en vsentlig hjere grad af bevidsthed om de risici og farer , der er forbundet med menneskehandlen i oprindelseslandene , men ogs har kunnet drage nytte af medvirken og engagement fra ansgerlandenes politi- og retsmyndigheder .
Jeg erkender , at der imidlertid er et meget vanskeligt problem at tackle , nemlig at mange af disse lande i dag ikke mere er oprindelseslande , men kun transitlande for de kvinder , der handles med .
Dette forhold gr , at Europols muligheder for at samarbejde med ansgerlandenes politistyrker m udvikles , men frst i sidste mned gav Rdet Europols direktr mandat til at udvikle dette bilaterale samarbejde mellem denne institution og ansgerlandenes politistyrker .
Jeg tror , at vi p dette punkt er p rette vej .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Jeg vil bede Dem gre det kort .
Dette er Europa-Parlamentets forretningsorden .
Til deres information er der i forretningsordenens bilag II , del B , stk . 3 , nogle henstillinger til sager som denne , hvor der ikke er tid til sprgsml .
Derfor vil vi i henhold til de omtalte henstillinger kun tillade t tillgssprgsml til hvert emne og kun 30 sekunder , der kan blive til 35 , men s heller ikke mere , til at omformulere sprgsmlene .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=184 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 37 af ( H-0272 / 00 ) :
<P>
Om : Midler fra landbrugsbudgettet til betaling af udenrigspolitiske aktioner i Kosovo Vil der blive taget midler fra landbrugsbudgettet til betaling af regningen i Kosovo ?
Vil der mere konkret blive brugt 300 millioner euro fra dette budget til dkning af behovet i Kosovo ?
<SPEAKER ID=185 NAME="Schreyer">
Hr. formand , fru medlem , genopbygningen i Kosovo og stabiliseringen i Sydsteuropa er en af Den Europiske Unions vigtigste opgaver i de kommende r .
Dette er blevet understreget i mange beslutninger fra Rdet og Parlamentet , senest i Lissabon , og for Kommissionen har denne opgave uden tvivl en ndvendig hj prioritering .
<P>
I overensstemmelse med disse beslutninger skal de ndvendige midler til denne opgave forankres i budgetplanlgningen .
Da Rdet p topmdet i Berlin sidste forr traf beslutning om de finansielle perspektiver for 2000-2006 , var denne opgave endnu ikke med .
Jeg vil gerne minde om , at beslutningen om Agenda 2000 blev truffet samme dag , som kosovokrigen begyndte .
Med den interinstitutionelle aftale om de finansielle perspektiver , som blev indget i maj 1999 mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen , fastholdt Parlamentet og Rdet s , at Kommissionen i lyset af udviklingen p Balkan skulle anmodes om i givet fald at fremlgge de ndvendige budgetforslag i form af et forslag om revision af det finansielle overslag .
Det er netop denne anmodning , fru medlem , Kommissionen efterkommer .
<P>
I denne forbindelse er Kommissionen get frem som flger : For det frste er der foretaget et skn over strrelsen af den ndvendige hjlp fra EU-budgettet , for det andet er der foretaget omprioriteringer inden for de eksterne aktiviteter for at finde midler til Sydsteuropa ved omlgninger , og for det tredje er der for det resterende ndvendige belb foreslet en omlgning mellem kategorierne , alts mellem de forskellige politiske omrder .
Forslaget om at omlgge 300 milliarder euro fra de udgifter , som var afsat som maksimale udgifter til landbruget , skyldes bl.a. , at der i det finansielle overslag er medtaget en stigning i landbrugsudgifterne fra 2000 til 2001 p 2,8 milliarder euro .
Eftersom Rdet for r 2000 nedsatte belbene i budgettet i forhold til det maksimale belb , alts i forhold til det loft , der var planlagt for 2000 , med 400 millioner , ville den maksimale stigning for nste r sgar vre p 3,2 milliarder euro .
<P>
For den eksterne hjlp derimod fremgik der alene af tallene i det finansielle overslag en nedsttelse af udgifterne nste r i forhold til i r , og jeg tror , der er enighed om , at dette virkelig ikke svarer til den reelle situation og det reelle behov .
Derfor har Kommissionen besluttet at foresl budgetmyndigheden en omlgning af 300 milliarder euro , s vksten i landbrugsudgifterne bliver tilsvarende mindre .
Jeg hber , at ogs Parlamentet i lyset af disse realiteter vil sttte Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Kommissren bekrfter vores bange anelser , som kommissr Fischler jo skjuler , og s gemmer han sig .
Det undrer mig ikke , at han har forladt mdesalen for knap 10 minutter siden , for dette er et pinligt forslag : at man fra landbruget skal trkke et belb ud , der svarer til betalingen af en af De Forenede Nationers missioner i Kosovo med ressourcer fra Den Europiske Union og med ressourcer fra landbrugspolitikken .
En kommissr , der ngter at give landmndene sttte til skalfrugter , hvis produktion de vil tabe , og som ngter det europiske landbrug sttte til at afhjlpe trken .
<P>
Alt dette viser , at Agenda 2000 har vret en stor fyrvrkeri-afledningsmanvre .
Dette er en skndsel for det europiske landbrug .
Det undrer mig ikke , at den ansvarlige kommissr efter denne forseelse ...
En skndsel ...
En skndsel ...
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David W">
Hr. formand , jeg hber , jeg kan risikere at udstte mig for fru Izquierdos vrede ved at sige , at jeg er enig med kommissren .
Jeg vil gerne sige til hende , at det er langt bedre at reducere vkstraten i landbruget for at beskytte de penge , der i jeblikket gr til de meget fattige i denne verden , for alternativet ville vre at presse budgetkontiene under udgiftsomrde 4 endnu mere .
Det ville vre uacceptabelt at finde penge til Kosovo - som jeg sttter - p bekostning af de meget fattige i verden .
Er kommissren ikke enig i dette ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Schreyer">
Hr. medlem , jeg takker for Deres ord .
Jeg vil ogs gerne prcisere , at det virkelig ikke er min kollega hr . Fischlers natur at gemme sig nogen steder .
Det er klart , at der er nye prioriteter , nye opgaver , og alle , ogs her i Parlamentet , m komme med et forslag til , hvordan disse nye prioriteter kan sikres konomisk .
Kommissionen har taget det skridt , og som er indeholdt i den interinstitutionelle aftale , nemlig at undersge , om der kan foretages omlgninger i den pgldende kategori og s komme med et andet forslag .
Vi har undersgt dette nje . Hr .
Patten og hr . Nielson er kommet til det resultat , at der i perioden frem til r 2006 kan omlgges i alt 1,6 milliarder euro til Sydsteuropa inden for den eksterne hjlp , og jeg tror virkelig , man i hj grad m anerkende , at dette skridt er gjort .
<P>
Derudover er der stadig et behov , som skal finansieres , og jeg vil gerne endnu en gang sl fast , at vkstraten inden for landbrugspolitikken er usdvanlig hj for nste r , og min kollega Fischler har naturligvis regnet meget nje p , om det er muligt at reducere landbrugsudgifterne med dette belb , som set i forhold til landbrugsbudgettet er et lille belb .
Jeg vil her ogs sige klart , at denne omlgning naturligvis ikke har nogen som helst betydning for indkomststtten til landmndene .
Jeg m ogs henvise til , at Kommissionen vil foresl , at man nste r sgar hver de udgifter , der er afsat til sttte til udvikling af landomrderne , og gr helt op til loftet .
Jeg tror imidlertid , at det i forbindelse med denne vigtige forpligtelse , som Den Europiske Union har i Sydsteuropa , er et flles ansvar at finde et svar , ogs p det konomiske omrde .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=190 NAME="Gran Frm">
Sprgsml nr . 38 af ( H-0287 / 00 ) :
<P>
Om : Efterslbet i betalingerne EU ' s budget lider under , at forpligtelsesbevillingerne i alt for ringe grad modsvares af betalinger .
Betalingerne som andel af de samlede forpligtelser er i mange r blevet reduceret og iflge oplysningerne er det knap 80 % af forpligtelserne , der kommer til udbetaling .
Det er bl.a. en konsekvens af forsinkelser i gennemfrelsen af Unionens projekter .
Det urimelige i dette system viser sig mere og mere ; EU ' s medlemslande ptager sig at finansiere aktiviteter i Unionens regi , mens gennemfrelsen halter bagefter i projekter , som siden hen i lang tid mangler legitimitet , og som med dette system fuldstndig urimeligt fortstter med at blive finansieret .
En sdan situation er uholdbar , ikke mindst nr man tnker p den negative opinion , der er i en del af EU-landene ,
<P>
Hvilke strukturelle foranstaltninger mener Kommissionen er ndvendige for at afhjlpe efterslbet i betalingerne ?
<P>
Sprgsml til Neil Kinnock
<SPEAKER ID=191 NAME="Schreyer">
Hr. formand , Kommissionen gr , hvad den kan for at udligne ordinre betalingsanmodninger inden for 60 dage .
Langt den overvejende del af regningerne kan ogs betales inden for denne frist , og antallet af overskridelser af fristen er gldeligvis aftagende .
Medlemmets sprgsml drejer sig imidlertid tydeligvis ikke kun om betalingsafvikling i snver forstand , men ogs om sprgsmlet om , hvor mange bundne midler fra tidligere budgetr , der stadig er , og som skal afvikles .
Konkret handler det alts om tidsrummet mellem det frste tilsagn om midler til et initiativ og en konkret kontrakt og om tidsrummet mellem bindingen og den faktiske betaling af midler .
<P>
Kommissionen fremlagde sidste r et arbejdsdokument fra budgetmyndigheden , som indeholder en omfattende analyse af udviklingen - opdelt p sektorer og de tilgrundliggende faktorer , og som indeholder lsningsforslag .
Denne analyse er ved at blive opdateret af Kommissionen .
Strrelsesmssigt svarer summen af forpligtelser i slutningen af 1999 , som alts skal omsttes i betalinger i senere r , til ca . 71 milliarder euro .
<P>
De facto pvirkes udviklingen af de gamle forpligtelser af flere faktorer , og jeg tror , det er vigtigt at gre det klart her .
Den frste faktor er forholdet mellem forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger , som budgetmyndigheden indstter i budgettet hvert r .
For r 2000 er der f.eks. vedtaget ca . 4 milliarder euro mere i forpligtelsesbevillinger i budgettet , end der er vedtaget betalingsmidler .
<P>
Den anden faktor er benyttelsen af disse budgetmidler , alts bde forpligtelses- og betalingsbevillingerne .
En ikke uvsentlig rolle spiller endelig ophvelsen af sdanne middelbindinger , hvor der ikke lngere kan forventes at indlbe betalingsanmodninger , alts de skaldte sovende commitments - et noget vildledende udtryk - hvor det er klart , at de ikke lngere vil blive omsat til konkrete forpligtelser og konkrete betalingsforpligtelser .
<P>
Kommissionen kan imidlertid ikke tilslutte sig medlemmets opfattelse , nemlig at forsinkelsen med gennemfrelsen af fllesskabsprojekterne systematisk fratager disse enhver legitimitet , tvrtimod .
S snart Kommissionen er kommet til den konklusion , at der ikke lngere kan forventes begrundede betalingsanmodninger i forbindelse med et projekt , f.eks. hvis projektet indstilles eller opgives , srger den for , at den pgldende middelbinding ophves .
Dette er i 1999 sket for et belb p ca . 1 milliard euro .
<P>
Jeg m understrege , at det er karakteristisk for mange unionsprogrammer , at der er en tidsmssig forskydning mellem globale forpligtelsesbevillinger og deres realisering som konkrete projekter .
Det er f.eks. tilfldet i forbindelse med de flerrige programmer , og de kvantitativt vigtigste er strukturfondene , hvor der jo er en delt administration , hvor alts Kommissionen laver forpligtelsesbevillinger og disse s omsttes til konkrete projekter p medlemsstatsniveau .
<P>
For at forbedre den tidsmssige sammenhng mellem tilsagn , den konkrete gennemfrelse og betalingerne er det for det frste vigtigt , at budgetmyndigheden beslutter et afbalanceret forhold mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger , og for det andet , at der virkelig findes et pres for at fremskynde gennemfrelsen af programmer .
Kommissionen har netop i dag diskuteret dette emne i forbindelse med revisionen af finansforordningen , og jeg kan forsikre Dem , at vi ndrer reglerne , s den tidsmssige proces bliver strammet op .
Jeg hber p Deres sttte i denne forbindelse !
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="SV" NAME="Frm">
Jeg takker for svaret .
Jeg er glad for , at kommissren er opmrksom p problemet og agter at gre noget ved det , s betalingerne hurtigere bliver gennemfrt .
<P>
For nogen tid siden ppegede kommissr Patten i Budgetudvalget , at der i kategori 4 findes otte et halvt r gamle forpligtelser , der endnu ikke er kommet til udbetaling .
Dette faktum tyder enten p , at vi har store effektivitetsproblemer med gennemfrelsen af budgettet , eller at vi faktisk burde have en langt skrappere deadline eller endnu skrappere sanktioner , nr det handler om at afskrive gamle forpligtelser .
Vi sidder muligvis med begge problemer , og i s fald br Kommissionen gre noget ved dem .
<SPEAKER ID=193 NAME="Schreyer">
Hr. medlem , en undersgelse har vist , at realiseringen af forpligtelsesbevillinger i konkrete kontrakter tager ca. halvandet r .
Det er ganske godt , men der findes netop ogs gamle , slumrende commitments , og jeg kan fortlle Dem , at der senest foruden de 60 stillinger , som blev vedtaget til SCR i december , er stillet 20 ekstra stillinger til rdighed for at se , hvilke commitments der ikke lngere trkker betalinger med sig , og s der s at sige kan blive ryddet op .
Jeg takker Dem meget hjerteligt for Deres inspiration .
Det er netop den vej , som Kommissionen vil g i forbindelse med revisionen af finansforordningen , og hvad det angr , er jeg allerede nu sikker p at have en sttte i Parlamentet .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , flgende ville interessere mig : Tror De , at prompte betaling fra de europiske institutioner , som det egentlig er fastsat i late payment , et direktiv , som er under behandling , kan forbedre Den Europiske Unions image mrkbart ?
Har De i sinde af anvende benchmarking - eller best practice-metoder ?
<SPEAKER ID=195 NAME="Schreyer">
Hr. medlem , det er faktisk et ganske vsentligt punkt for at forbedre Unionens omdmme , at bde den netop omtalte afstand mellem - lad mig kalde det - lfter og konkrete kontrakter skal afkortes , og at der skal ske betaling , nr der indsendes regninger , alts begrundede betalingsanmodninger .
Naturligvis bestr benchmarking i , at der ikke skal g mere end 60 dage , og som jeg har sagt , er det et stigende antal betalinger , der afvikles inden for denne frist .
Mlet er naturligvis at f s godt som ingen undtagelser .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Schreyer .
<P>
Da sprgetiden til fru Schreyer er udlbet , besvares sprgsml nr . 39 skriftligt .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=198 NAME="Martin Callanan">
Sprgsml nr . 40 af ( H-0332 / 00 ) :
<P>
Om : Institutionel reform I handlingsplanen for reformer nvnes , at en " ekstern juridisk ekspert " skal udve en rdgivende funktion i disciplinrrdene .
<P>
Hvad er den njagtige definition p denne " eksterne juridiske ekspert " , og hvilken juridisk ekspertise krves af denne person ?
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock">
Kommissionen er i jeblikket ved at gennemfre eller forberede det juridiske grundlag for at gennemfre de forskellige aktioner , der er formuleret i hvidbogen om reform af Kommissionen .
<P>
Det sprgsml , det rede medlem formentlig henviser til , er aktion 57 og 58 i reformhandlingsplanen , som bl.a. specificerer en forpligtelse til at stille forslag om etablering af et interinstitutionelt disciplinrrd .
<P>
Handlingsplanen specificerer imidlertid ikke , at der skal vre en ekstern juridisk ekspert i dette rd .
Kommissionen vil forelgge detaljerede forslag om modernisering af de disciplinre procedurer og dermed forbundne arrangementer i en hringsskrivelse , der efter planen skal offentliggres til oktober .
Denne skrivelse vil indeholde anbefalinger vedrrende forbedring af de administrative procedurer og relevante forbedringer af personalevedtgterne .
Konsultation om disse forslag er et juridisk krav , og Europa-Parlamentet og medlemsstaternes opfattelse , svel som personalets , vil naturligvis blive taget med i betragtning af alle relevante anliggender , herunder den mulige brug af eksterne eksperter i det interinstitutionelle disciplinrrd .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Callanan">
Jeg takker kommissren for hans svar .
<P>
Er der ikke i forlngelse af van Buitenen-sagen og Kommissionens temmelig elendige reaktion p den , noget der taler for , at disse disciplinrrd - og i srdeleshed de , der nedsttes for folk , som rber hemmeligheder - br vre helt uafhngige af Kommissionen ?
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock">
Jeg er det rede medlem taknemmelig for hans sprgsml .
Sagen med hr. van Buitenen blev frt fuldstndig i overensstemmelse med de eksisterende personalevedtgter , og ligegyldig hvordan man efterprver den , er jeg sikker p , at enhver retfrdig person vil komme til denne konklusion .
<P>
Hvad angr afslring af hemmeligheder , vil vi , som det rede medlem sikkert ved , fremlgge meget omfattende forslag om radikale ndringer af de nuvrende ordninger , som , nr de gennemfres - forhbentlig med bistand fra Europa-Parlamentet som lovgivende myndighed - vil give Den Europiske Unions institutioner det bedste , mest retfrdige og effektive system til at sikre , at embedsmnds pligt til at videregive deres mistanke om angribelige forhold vil vre helt benlys og vil blive gjort helt effektiv .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=203 NAME="Christopher Heaton-Harris">
Sprgsml nr . 41 af ( H-0342 / 00 ) :
<P>
Om : Institutionel reform For jeblikket indebrer anmeldelse ( " whistle-blowing " ) , at medarbejdere i Kommissionen overtrder artikel 12 og 17 i Kommissionens personalevedtgt . Hvis nogen derfor trder frem som anmelder , vil de nsten med sikkerhed blive straffet .
<P>
Punkt 47 i Kommissionens handlingsplan omtaler denne situation , men indeholder ikke retningslinjer for , hvordan problemet skal lses .
Hvordan vil Kommissionen tage fat p dette ?
Undersger Kommissionens personale for jeblikket dette problem og i bekrftende fald , hvilke medlemmer i kabinettet eller generaldirektoratet er aktivt involveret i at finde en lsning p dette modstningsforhold ?
<P>
Sprgsml til David Byrne
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock">
Hr. formand , det rede medlems sprgsml drejer sig om Kommissionens forslag om anmeldelse i hringsdokumentet om reformer vedtaget af Kommissionen den 18. januar 2000 .
I forlngelse heraf blev der formuleret en mere detaljeret orientering i hvidbogen om reform af Kommissionen , der blev vedtaget , offentliggjort og forelagt for Europa-Parlamentet den 1. marts .
<P>
Med hensyn til det prcise sprgsml , det rede medlem stiller , forhindrer den nuvrende personalevedtgts artikel 12 og 17 ikke medlemmer af personalet i at rapportere om angribelige forhold inden for Kommissionen , og det er derfor ikke sdan , at embedsmnd m overtrde vedtgten for at anmelde mistanke eller bekymringer .
<P>
Herudover indeholder den beslutning , Kommissionen traf i juni sidste r , om implementering af forordningen , der etablerede et antisvigkontor , OLAF , den bestemmelse , at embedsmnd og ansatte ved Kommissionen , og jeg citerer , " who become aware of evidence which gives rise to the presumption of the existence of possible cases of fraud , corruption or any other illegal activities detrimental to the interest of the Communities " ( der bliver opmrksom p ting , der vkker formodning om mulig svig , korruption eller nogen anden ulovlig aktivitet , der skader Fllesskabets interesser ) , skal informere deres hierarki eller generalsekretren eller direktren for det europiske antisvigkontor , OLAF .
<P>
Lovteksten garanterer ogs udtrykkeligt , at embedsmnd og andre ansatte i Kommissionen , og jeg citerer , " in no way suffer inequitable or discriminatory treatment as a result of having communicated such information " ( ikke p nogen mde [ skal ] udsttes for urimelig eller diskriminerende behandling som resultat af at have videregivet sdanne oplysninger ) .
Det flger heraf , at personalevedtgtens artikel 12 og 17 ikke forhindrer personalet i at anmelde angribelige forhold , enten inden for Kommissionen eller til OLAF .
I intet af disse tilflde vil der blive truffet disciplinre foranstaltninger som et resultat af sdanne anmeldelser .
<P>
I hvidbogen om reform og andre steder har Kommissionen direkte forpligtet sig til at g ind for reformer , der yderligere vil forbedre de regler , der har at gre med at rapportere mistanke om angribelige forhold .
Der er brug for mere prcise regler vedrrende rettigheder og pligter for embedsmnd til at rapportere om angribelige forhold via indre kanaler og til OLAF , og regler , der definerer ydre kanaler til rapportering af pstede angribelige forhold , skal samles og fremsttes , og det vil ske .
<P>
Disse regler om anvendelse vil blive forelagt i ndringsforslagene til personalevedtgten , og embedsmnd , der flger dem , vil ikke blive udsat for disciplinre foranstaltninger .
Kommissionen vil forelgge detaljerede forslag i et dokument , der efter planen skal vre frdigt i oktober i r .
Som loven krver , vil der blive indledt forhandling om disse forslag med personalet og med de andre institutioner i Den Europiske Union .
<P>
Der er forberedende arbejde i gang med forslagene under generaldirektren for administration .
Et medlem af mit kabinet har som sin vigtigste opgave ansvaret for reformen af personalepolitikken , herunder anmeldelse , og andre er naturligvis aktivt involverede i de samlede sprgsml .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
M jeg i forlngelse af mit sprgsml sprge , da kommissren lige har nvnt , at Kommissionen er ved at formulere sit forslag om anmeldelse , om dette f.eks. vil blive udformet som i den svenske eller britiske regerings regler om anmeldelse ?
Kan Kommissionen underrette Europa-Parlamentet om , hvilken situation Paul van Buitenen helt prcis befinder sig i nu ?
Bliver han stadig udsat for disciplinre foranstaltninger fra Kommissionen , og er noget af den ln , der blev tilbageholdt tidligere , blevet tilbagebetalt til ham ?
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock">
Jeg takker det rede medlem for hans sprgsml .
For det frste tager forslagene om anmeldelse fuldt ud hjde for best practice i adskillige medlemsstater .
Kommissionen er faktisk klar over , hvilke bestemmelser der lnge har vret etableret i de nordiske demokratier og for nylig ogs er blevet udviklet i den britiske lov om offentlighed i forvaltningen , og adskillige lignende love .
<P>
Som det rede medlem kan forvente , vil institutionen tage hensyn til bredden i bestemmelserne og sge at sikre , at vi med hensyn til tilgngelighed , anvendelighed og karrieresikkerhed giver det bedst mulige system , der sikrer effektiv anmeldelse , for vi mener , det er passende som supplement til god opfrsel i en international administration , der er ansvarlig over for offentligheden .
<P>
For s vidt angr hr. van Buitenen , tiltrdte han den 1. april en stilling i Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse i Luxembourg i en meget ansvarsfuld position , som Europa-Parlamentet ville forvente .
Han er ikke i jeblikket involveret i nogen disciplinrsag , og det rede medlem m vide , at umiddelbart efter , at den periode , hvor hr. van Buitenen var suspenderet , endte i april sidste r , fik han sin fulde ln , sine arbejdsbetingelser , status og pensionsrettigheder tilbage , som det var hans ret .
Jeg har tidligere meddelt Europa-Parlamentet , at hr. van Buitenen kort tid efter , at hans suspendering var ophrt , blev underrettet om , at han havde ret til at sge beskftigelse ved enhver anden fllesskabsinstitution i en stilling , han var kvalificeret til .
Han ansgte om et par stillinger , og en af dem var et job i Kommissionen .
Denne ansgning blev imdekommet , og jeg er glad for at kunne sige , at han derfor blev ansat .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
Vi takker nstformand Kinnock for hans svar .
<P>
Da sprgetiden til hr . Kinnock er udlbet , besvares sprgsml nr .
42 og 43 skriftligt .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 44-48 .
<SPEAKER ID=209 NAME="Lone Dybkjr">
Sprgsml nr . 49 af ( H-0284 / 00 ) :
<P>
Om : Mllergrdens Vivaldi - en Shetlandspony Udvalget for Andragender besluttede den 15. maj 1997 at behandle en sag om shetlandsponyen Mllgergrdens Vivaldi fra Danmark , som de svenske myndigheder ikke vil acceptere bliver indfrt som avlshingst i Sverige .
Kommissionen konkluderede i et svar den 29. oktober 1997 , at de svenske myndigheder er i modstrid med Kommissionens beslutning 96 / 78 fra 10. januar 1996 og Rdets direktiv 90 / 427 fra 26. juni 1990 .
Svenskerne har siden hen ndret reglerne .
Kommissionen har endnu ikke fastslet , om de svenske myndigheder nu flger gldende EU-regler .
<P>
Oplysninger fra i r fra Sveriges Shetlandsselskab peger p , at svenskerne ikke opfylder reglerne , idet en hingst fortsat skal fremvises til hingsteprmiering , inden den kan anvendes i Sverige .
En hingst skal for at blive godkendt til avlsbrug i Sverige gennemg en matrialprve for at komme i den svenske Rigsstambog .
Dette m vre i modstrid med EU-reglerne , idet det m forventes , at en hingst , der allerede er godkendt i et medlemsland , automatisk godkendes i et andet medlemsland .
<P>
Mener Kommissionen , at de svenske myndigheder overholder flles regler ?
Hvis ikke , hvordan vil Kommissionen s sikre , at de svenske myndigheder overholder EU-lovgivningen p dette punkt ?
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Byrne">
En frsteklasses dansk shetlandsponyhingst ved navn Vivaldi og dens afkom er ngtet optagelse i hovedafdelingen af den svenske Rigsstambog for shetlandsponyer .
Striden mellem det , jeg kunne kalde en modig privat avler fra n medlemsstat og en avlsforening i en anden medlemsstat , afspejler manglerne i gennemfrelsen i medlemsstaterne bde af nden og bogstavet i de relevante fllesskabslovbestemmelser , i srdeleshed direktiv 90 / 427 om zootekniske og genealogiske betingelser , der skal styre handel i Fllesskabet med heste og lign .
<P>
Jeg vil gerne minde Dem om , at det er medlemsstaternes ansvar at sikre , at alle uoverensstemmelser afgres ved , at de kompetente myndigheder tager aktion i samarbejde med den organisation , der frer stambogen for den pgldende race eller endog dennes oprindelse .
<P>
Efter at have stillet sprgsml blev Kommissionen officielt forsikret om , at reglerne for den svenske stambog var blevet bragt i overensstemmelse med EU ' s lovgivning .
Men i lyset af de nye oplysninger har Kommissionen ptaget sig at tage sagen op igen og at srge for en zooteknisk inspektionsmission , hvis det er ndvendigt .
<SPEAKER ID=211 NAME="Dybkjr">
Jeg vil gerne takke for svaret .
Jeg gr ud fra , at Kommissionen straks tager aktion i denne sag , eller er det sdan , at man endnu en gang skal henvende sig til Kommissionen for at f denne sag gennemfrt ?
Jeg vil gerne sige , at det drejer sig om en enkelt borger , der rammes p brdet .
Det er noget , der koster fantastisk mange penge .
Som nogle af os , der har beskftiget sig med hestebranchen , ved , er der rigtig mange penge involveret i denne sag .
Det har kostet en almindelig borger , som har gjort dette til sit erhverv , utrolig mange penge , fordi svenske selskaber ikke har villet godkende hans hingst .
Og derfor vil jeg sprge , om det er ndvendigt , at man endnu en gang henvender sig om denne sag , eller kunne man ikke forvente - med al den snak der er om , at Kommissionen vil gre noget for borgerne - at Kommissionen umiddelbart selv tog et initiativ ?
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Byrne">
Jeg takker medlemmet for hendes tillgssprgsml .
Som jeg tidligere har givet udtryk for , er dette i alt vsentligt en sag mellem to medlemsstater .
Den danske avlsforening burde efter min mening have taget sagen op med den svenske forening .
Det er i virkeligheden ikke Kommissionens opgave at g videre med denne sag , men den gr det p den mde , jeg har nvnt , for at hjlpe den private avler , der - dr er jeg helt enig med Dem - ikke br tvinges til at g igennem alt dette for at f et resultat i denne sag .
Som jeg har nvnt , har Kommissionen i lyset af de nye oplysninger lovet at tage sprgsmlet op igen og om ndvendigt srge for en zooteknisk inspektionsmission .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Den mde , sprgetiden forvaltes p , er ikke acceptabel .
For det frste starter den ikke til tiden .
Vi havde gruppemder . Jeg sad og s p skrmen , og De sprang fra sprgsml 41 til 49 .
Det gr det umuligt for medlemmerne at vre her .
Derudover startede sprgetiden ikke p det tidspunkt , der var fastsat p dagsordenen .
Hvordan skal vi kunne fungere p denne mde ?
Det gr det s godt som umuligt for os , og det er ikke en rimelig fremgangsmde .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Fru McKenna , dagens sprgetid er blevet ratificeret af Europa-Parlamentets plenarforsamling .
Det blev forklaret her til morgen ved mdets begyndelse . Vi har accepteret nogle regler , og vi har sprunget sprgsml over , nr stillerne ikke var til stede .
Derfor er jeg meget ked af det , men vi m afslutte sprgetiden .
Vi takker isr hr . Byrne , der har vret til stede hele eftermiddagen for at kunne svare .
<P>
Da sprgetiden til Kommissionen er udlbet , besvares sprgsml nr . 50-93 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.10 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=9>
Situationen i Tyrkiet
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om situationen i Tyrkiet .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="PT" NAME="Gama">
Fru formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , dagen i dag markerer et meget vigtigt skridt i forholdet mellem Tyrkiet og EU , ikke mindst med hensyn til gennemfrelsen af helsinkikonklusionerne .
I tre r havde der ikke vret mde i Associeringsrdet mellem Unionen og Tyrkiet , og der havde heller ikke fundet noget mde sted af denne art efter samtalerne og de kriterier , der blev fastlagt i Helsinki .
Det har vret et vigtigt mde med en dagsorden , der ikke blot indeholdt relevante punkter for den politiske dialog , men ogs egentlige beslutninger , der vil indebre fremskridt i forhandlingsprocessen , ikke mindst gennem oprettelsen af otte underudvalg , der nu vil stte Kommissionen , der i denne sag reprsenteres af hr. kommissr Gnter Verheugen , i stand til meget grundigt at forberede screeningen og ligeledes indlede forhandlingen om offentlige tjenester og markeder , en forhandling , der vil styrke liberaliseringen af handlen mellem Unionen og Tyrkiet i forhold til det nuvrende niveau .
<P>
Tyrkiet har med fastlggelsen af helsinkikriterierne og med den udvikling , der er foreget i landet , taget sikre skridt mod denne forhandling , som det er vrd at bemrke , og Tyrkiet har ved at gennemfre eller forpligte sig til at vedtage en lang rkke institutionelle eller juridiske ndringer gradvist get sine forpligtelser .
Der er tale om fremskridt , som er ved at ske i den rigtige retning , fremskridt , der naturligt nok stadig kan komme ud for forsinkelser eller afbrydelser , og kun en viderefrelse af denne proces kan sikre , at de lykkes til fulde .
Derfor er det vigtigt , at den screening , der er under forberedelse , bliver gennemfrt , at Tyrkiet har forpligtet sig til at indarbejde fllesskabslovgivningen og har forpligtet sig i forhold til Kbenhavnskriterierne .
I den politiske dialog med den tyrkiske delegation kunne vi ikke blot vurdere fremskridtene , men ogs fremstte bemrkninger om det , som vi anser for utilstrkkeligt p det institutionelle og det juridiske plan samt vedrrende gennemfrelsen af de konomiske politikker .
<P>
Mdet i dag finder sin fortsttelse i det mde , der om kort tid skal vre i et associeringsudvalg , hvor disse sagsakter skal gennemgs nrmere .
Det skal ogs fremhves , at forberedelsen af dette associeringsrd har vret prget af en meget konstruktiv nd , hvad angr udarbejdelsen af en flles holdning for de 15 medlemsstater i dette associeringsrd .
Det har naturligvis indebret et meget grundigt arbejde ogs i forhold til den grske delegation , der flger denne sag i overensstemmelse med den betydning , som Athens diplomati tillgger den , men nu ogs p baggrund af den nd af diplomatisk tilnrmelse , som har kunnet observeres i forhold til nabolandet siden det jordsklv , der ramte Tyrkiet og det derp flgende udtryk for solidaritet fra Grkenlands side .
Det er et fremskridt i de bilaterale relationer , der vil f stor indflydelse p udviklingen i denne sag fremover , som vil f stor indflydelse p forholdet mellem de to lande , og som helt sikkert ligesom denne forhandling mellem EU og Tyrkiet ogs vil bidrage til at skabe gunstige omstndigheder for en lsning af cypernproblemet .
<P>
Vi arbejder i den rigtige retning .
Ikke alt er endnu tilfredsstillende , men denne rigtige og sikre retning er den eneste , der ogs kan gre det muligt for det store land , som Tyrkiet er , at tage de rigtige skridt mod dets egen konomiske og institutionelle modernisering og dets fulde integration blandt de moderne demokratiske samfund .
<SPEAKER ID=217 NAME="Verheugen">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg glder mig meget over dagens debat , da den giver mulighed for at gre status for frste gang fire mneder efter topmdet i Helsinki , og det med udgangspunkt i Associeringsrdet , som rdsformanden allerede har talt om .
De beslutninger , der blev truffet i Helsinki , har helt entydigt forbedret klimaet mellem Den Europiske Union og Tyrkiet i vsentlig grad .
Nu er det langt om lnge igen blevet muligt at tale med hinanden om alle anliggender , bent og kritisk .
Der finder igen en styrket politisk dialog sted p alle niveauer .
<P>
Mdet i dag har vret prget af en konstruktiv og ben forhandling , og jeg kan sledes sige , at vores status samlet set absolut falder srdeles lovende ud , ogs selv om der selvflgelig - som det altid forholder sig i sdanne tilflde - er positive og negative ting p samme tid .
<P>
I Helsinki blev det isr bekrftet , at det er en uomgngelig forudstning for at indlede forhandlinger , at de politiske tiltrdelseskriterier overholdes .
De politiske Kbenhavnskriterier vedrrer demokrati , retsstatsprincipper , menneskerettigheder og beskyttelse af minoriteter .
Tyrkiet har endnu ikke opfyldt de nvnte kriterier . Derfor bliver forhandlingerne frst indledt , nr det er tilfldet .
I mellemtiden vil Tyrkiet dog , p lige fod med de vrige ansgerlande , komme til at nyde godt af en frtiltrdelsesstrategi og en styrket politisk dialog .
Det vsentligste af de enkelte elementer i denne frtiltrdelsesstrategi bliver tiltrdelsespartnerskabet , som vi er ved at forberede , og i hvilket man fastlgger de prioriteter p kort og mellemlangt sigt , som Tyrkiet skal opfylde i henhold til Kbenhavnskriterierne inden for omrderne politik , konomi og acquis communautaire .
Vi ptnker at fremlgge det frste tiltrdelsespartnerskab til efterret .
<P>
Jeg tror , at tiltrdelsespartnerskabet bliver et centralt instrument i forbindelse med fremskyndelsen af de politiske og konomiske reformer i Tyrkiet , og i de forhandlinger , vi har frt i Bruxelles , Luxembourg og Ankara , har vi gjort det helt klart , at man skal tage fat p nogle vigtige sprgsml i forbindelse med demokratiseringsprocessen og menneskerettighederne i dette tiltrdelsespartnerskab .
<P>
Screening har rdsformanden allerede talt om . Det behver jeg ikke gre her .
Jeg vil gerne sige noget vedrrende den politiske situation i Tyrkiet .
De vil sikkert vre enig med mig i , at der har vret en rkke hndelser i de seneste mneder , der absolut har givet anledning til bekymring .
Sledes blev f.eks. 18 medlemmer af det prokurdiske parti Hadep idmt fngselsstraf p tre r og ni mneder , og tre ledende Hadep-medlemmer blev arresteret , men dog frigivet igen kort derefter .
De tre borgmestre , der tilhrer Hadep , blev lsladt , efter at EU ' s trojka havde givet udtryk for sine alvorlige bekymringer over for den tyrkiske regering .
<P>
Jeg beklager isr , at Akin Birdal , hvis sundhedstilstand benlyst stadig vkker bekymring , kom i fngsel igen den 28. marts , s han kunne afsone sin fngselsstraf p fire en halv mned .
Kommissionen beklager overordentlig meget , at Akin Birdal , en forkmper for en fredelig lsning p konflikten og for beskyttelsen af menneskerettigheder , igen er kommet i fngsel .
Jeg beklager , at man ikke udnyttede muligheden for at udskyde fngslingen af humanitre rsager .
Det understreger efter min mening alt sammen , hvor tvingende ndvendigt det er at tage resolut fat i reformerne og at beskytte ytringsfriheden effektivt .
<P>
Jeg vil dog i denne forbindelse gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p noget , der vkker et vist hb for fremtiden , nemlig den kendsgerning , at et interministerielt udvalg i den tyrkiske regering for jeblikket drfter de reformer , der skal gennemfres for at opfylde de politiske kriterier .
Dette interministerielle udvalg skal fremlgge en rapport - det frste udkast er i vrigt allerede blevet offentliggjort for nylig i den tyrkiske presse , den endelige rapport bliver formentlig fremlagt til juni og vil s indeholde konkrete forslag til politiske reformer og ndvendige lovndringer .
<P>
Det er efter min mening vigtigt , at De , rede parlamentsmedlemmer , gr Deres indflydelse gldende ved fremtidige kontakter med den tyrkiske part , isr parlamentet , for at arbejde hen imod , at de rigtige reformforslag bliver vedtaget .
I konomisk henseende kunne Tyrkiet gre nogle hurtige fremskridt nu .
Landet har en klar strategi for strukturreformer , der stttes af IMF og Verdensbanken .
Jeg hber , at Tyrkiet kan udbygge den sociale dialog og den aktive arbejdsmarkedspolitik yderligere med henblik p at underbygge tilpasningsprocessen .
Landet har et dynamisk erhvervsliv og en befolkning med stor virkelyst , som vil f gavn af en mere afbalanceret og gennemskuelig vkstmodel baseret p EU ' s erfaringer .
<P>
Efter mdet i Helsinki er vores forbindelser til Tyrkiet get ind i en ny fase , og det udgr en udfordring for begge sider med henblik p at fremme det nye , vigtige arbejde .
Selvflgelig vil jeg fortstte med at informere Dem lbende om alle aspekter af disse nye bestrbelser .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg fik styrket min overbevisning og min fornemmelse ved at hre Deres erklringer .
Min overbevisning er , at den vej , som vi bnede i Helsinki , vil blive lang , og at ingen i dag kan forudsige , hvad den vil fre med sig , andet end at Tyrkiet vil komme til at indtage en vigtig plads , om det s bliver inden for eller uden for Unionen .
Det kan alle de offentlige og private forhandlingspartnere , som for nyligt mdtes i Tyrkiet , nemt blive enige om .
<P>
Min fornemmelse er , at visse reprsentanter for det tyrkiske folk som flge af beslutningen i december vil erfare , at der ikke kun skal ske gennemgribende reformer af deres institutioner , fr de kan blive optaget i Unionen , men ogs radikale ndringer af mentaliteten .
Som et resultat heraf reageres der med mistro over for de europiske institutioner som helhed , men ogs over for de enkelte reprsentanter for Europa-Parlamentet , som De ogs netop har beskrevet det , hr. kommissr .
<P>
Frst kom afslaget p et besg hos Leyla Zana , som betd , at mdet mellem de blandede parlamentariske udvalg EU-Tyrkiet , som var planlagt til den 22. og 23. februar i r , blev udsat .
Og p netop samme tidspunkt , som Deres ordfrer befandt sig i Ankara , blev tre kurdiske borgmestre fra den sydstlige region arresteret .
Endelig blev hr . Akin Birdal , som er formand for den tyrkiske menneskerettighedsorganisation , arresteret og fngslet p ny den 28. marts , netop som en delegation fra Europa-Parlamentet opholdt sig i landet .
<P>
Jeg anmoder Rdet og Kommissionen , om det ikke under disse omstndigheder vil vre p sin plads tydeligt at signalere , at Unionen ikke er ude p at lse nogen teksten , men at Unionen er baseret p viljen til at fremme og beskytte en rkke grundlggende vrdier , hvoraf de vigtigste angr respekten for menneskerettigheder og for minoriteters krav og forpligtelser .
<P>
Det er , hvad Parlamentet endnu en gang vil henlede opmrksomheden p i den beslutning , der sttes til afstemning blandt medlemmerne nste torsdag , for at opfordre Tyrkiets regering og politiske partier til at benytte sig af den igangvrende forfatningsndring til i overensstemmelse med helsinkiaftalen at ivrkstte de uopsttelige reformer , som vil gre det muligt for den tyrkiske stat at sikre de demokratiske rettigheder , som vi betragter som vigtige .
Bolden ligger nu i Tyrkiets lejr , og det er op til landet selv at beslutte , om de frste forhindringer p den nye vej skal vre uovervindelige eller ej .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , rede kolleger , det er gldeligt at hre , at bde rdsformanden og kommissren i den frste status efter fire mneder nr frem til det resultat , at der er sket en atmosfrisk forbedring i Unionens forhold til Tyrkiet , og at forhandlingsmulighederne er blevet bedre .
Det er gldeligt at hre for os parlamentsmedlemmer , fordi vi forud for beslutningen i Helsinki for en ganske stor dels vedkommende og p tvrs af alle grupper i Europa-Parlamentet gav udtryk for vores tvivl om , hvorvidt beslutningen i Helsinki var det rigtige p davrende tidspunkt .
<P>
Nu har Det Europiske Rd i Helsinki gjort det , som er dets ret , og har truffet en beslutning , som knyttede forventninger til den tyrkiske part allerede i Helsinki - og her er Det Europiske Rd og Europa-Parlamentet i hj grad enige .
Disse forventninger har hr. kommissr Verheugen formuleret kort og klart endnu en gang .
Han har talt om demokrati , retsstatsprincipper og beskyttelse af minoriteter som tre grundlggende elementer i de forventninger , som Den Europiske Union , Kommissionen , Rdet og ogs Parlamentet har til Tyrkiet og formulerer over for landet .
<P>
Fire mneder efter mdet i Helsinki kan jeg sige p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe , hr. kommissr , at vi absolut er enige med Dem i , at atmosfren i forbindelserne er forbedret , men at der ikke er opnet fremskridt med hensyn til de tre punkter , som De har nvnt .
Det er svrt at vide , hvordan den demokratiske udvikling vil foreg i disse frste fire mneder .
Ogs fremskridtene i forbindelse med beskyttelsen af menneskerettigheder lader meget tilbage at nske , og ogs sprgsmlet om retsstatsprincipper gr os skeptiske .
<P>
De har eksemplet med Akin Birdal for je , og Tyrkiet skal netop i lyset af dette eksempel sprge sig selv , hvordan det p trovrdig vis vil prsentere fremskridt p de nvnte omrder , nr der internt i landet sker ting , for hvilke netop eksemplet med hr . Birdal efter min mening er meget reprsentativt .
Hr . Birdal er en fredelig forkmper .
Hr . Birdal er en forkmper , der netop nsker at lse minoritetsproblemet uden brug af vold .
Hr . Birdal er en menneskerettighedsforkmper , der er anerkendt langt ud over Tyrkiets grnser .
<P>
Den tyrkiske regerings omgang med hr . Birdal , det tyrkiske retsvsens omgang med denne mand forekommer mig s ogs at vre reprsentativ for den mde , hvorp Tyrkiet ptnker at omgs personer , der str for lige netop det , vi som Europisk Union krver af Tyrkiet .
Nr politik indeholder symbolske budskaber , var det efter min mening en alvorlig fejl fra det tyrkiske retsvsens side fire mneder efter mdet i Helsinki , da man behandlede Birdal-sagen p den mde , man gjorde .
<P>
Europa-Parlamentet forventer langt strre bestrbelser i denne proces , end man hidtil har gjort sig , og vi gr ud fra , at det , vi siger her i denne debat , ikke dr hen uden at blive hrt .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr. formand , Tyrkiets optagelse i Den Europiske Union vil have betydelige konsekvenser og fordele .
EU vil vre ndt til at tilpasse sig og vise imdekommenhed .
P kortere sigt er det dog Tyrkiet , som skal foretage de fleste tilpasninger , frst og fremmest for at opfylde de politiske krav i Kbenhavnskriterierne .
Det glder mig , at kommissren understregede disse kriterier .
Vi opfylder ikke vores rolle som kritiske venner ved at nedtone behovet for drastiske ndringer , isr nr det glder sikring af den enkeltes frihed og kurdernes rettigheder .
Nglen til reform er at f afsluttet krigen mod kurderne , som er et pskud for at indfre undtagelsestilstand og undertrykke befolkningen .
<P>
Kurderne fortjener en fredelig lsning , som giver dem en vis grad af politisk selvbestemmelse og respekterer deres kulturelle og sproglige rettigheder .
At g ind for det er ikke at vre antityrkisk .
Mon ikke en sdan lsning ogs vil vre til gavn for andre tyrkiske statsborgere ?
<P>
Arrestationen og fngslingen af HADEP-ledere som Sakharov-prisvinderen Leyla Zana og menneskerettighedsforkmperen Akin Birdal str i vejen for tyrkisk medlemskab af EU .
Hvis Europa-Parlamentet til sin tid skal stemme for Tyrkiets optagelse , m reformvenlige krfter i Europa og Tyrkiet sammen presse p for at f indfrt ndringer , sdan som kommissren anbefalede .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , min gruppe stttede for strstedelens vedkommende Kommissionens tyrkietpolitik og Rdets beslutning i Helsinki .
Det var og er meget vigtigt for os , at demokratiet og dermed ogs hndteringen af menneskerettigheder i Tyrkiet bliver ndret fundamentalt , nr landet fr kandidatstatus .
<P>
Vi modtog den tyrkiske ministerprsidents erklring om , at Tyrkiet vil opfylde Kbenhavnskriterierne s hurtigt som muligt , med stor glde .
Ogs beslutningen om at udskyde ddsdommen over calan var et skridt i den rigtige retning , som vi gldede os over .
<P>
S mtte vi dog notere os nogle hndelser , der ikke var og er acceptable for os .
Borgmestrene fra Hadep blev anholdt , og vi kritiserede med rette dette tiltag .
Det glder os , at den tyrkiske stat reagerede hurtigt , og at borgmestrene blev lsladt . Vi vil flge processen mod dem .
<P>
Den tidligere prsident for den tyrkiske menneskerettighedsorganisation , Akin Birdal , er igen kommet i fngsel , selv om han har brug for medicinsk behandling .
Han skal desvrre afsone endnu seks mneder af en fngselsstraf p et r .
<P>
Det str klart for os , at foranstaltningerne med henblik p at gennemfre en bredygtig demokratiseringsproces i det tyrkiske samfund ikke kan indledes fra den ene dag til den anden .
Det er imidlertid absolut ndvendigt med sm skridt , der understreger over for os , at Tyrkiet er parat til at g den vej , som Spanien , Portugal og Grkenland er get .
<P>
Som det eneste land i Europa skal Tyrkiet langt om lnge afskaffe ddsstraffen .
Heller ikke en reformpolitik , hvad angr det kurdiske sprgsml , m lade vente lnge p sig .
Vi glder os over dagens beretning fra Luxembourg , men vi m alligevel sige , at Tyrkiet skal vide , at en overholdelse af menneskerettigheder , grundlggende rettigheder og minoritetsrettigheder er prmisserne for enhver tiltrdelsesforhandling .
Vi er parate til at udvise tlmodighed , hvad angr den hastighed , hvormed demokratiseringsprocessen finder sted .
Vi accepterer dog ikke stilstand i forbindelse med netop dette sprgsml .
<P>
Da min kollega , Daniel Cohn-Bendit , besgte Leyla Zana , sagde hun til ham - og efter min mening ogs til os - at vi br sttte reformerne i Tyrkiet , og at beslutningen fra Helsinki er den eneste chance for Tyrkiet .
Vi vil flge den videre helsinkiproces ud fra den betragtning .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="DE" NAME="Uca">
Hr. formand , rede kolleger , de , der vil optages i EU , skal overholde Kbenhavnskriterierne og afskaffe ddsstraffen .
Ogs Tyrkiet !
Trods hyppigt aflagte lfter fra den tyrkiske regerings side bliver menneskerettighederne hele tiden krnket .
Jeg vil gerne nvne nogle eksempler i den forbindelse : Siden den 20. februar har den kurdiske demokratiske bevgelse vret udsat for angreb .
Tre kurdiske borgmestre fra HADEP blev for nylig arresteret og lsladt igen , de m dog ikke forlade Tyrkiet .
<P>
Desuden blev den tidligere formand for HADEP , Murat Bozlak , og den nuvrende formand , Ahmet Turan Demir , sammen med yderligere 18 medlemmer af HADEP idmt en fngselsstraf p tre r og ni mneder .
Begrundelsen var , at HADEP sttter og hjlper PKK , der gr ind for fred i stedet for krig .
<P>
Akin Birdal er begyndt at afsone den resterende del af sin straf .
Det tyrkiske militr marcherede i begyndelsen af april ind i det nordlige Irak med tusindvis af soldater .
Mere end 50.000 soldater er stationeret ved grnsen for at kmpe mod PKK , som dog har opfordret til fredelige metoder .
<P>
Hvorfor leveres der vben til Tyrkiet ?
Under mottoet " fred , broderskab og demokrati " samledes mere end 300.000 mennesker i Diyarbakir til newroz-fest .
Efter at have deltaget og fet et personligt indtryk kan jeg sige , at folk lnges efter fred og demokrati .
<P>
Partiformanden for ANAP , hr . Mesut Jilmaz , sagde ved et arrangement i Diyarbakir , at vejen til EU gr gennem Diyarbakir .
Jeg opfordrer derfor den tyrkiske regering til at respektere menneskerettighederne og lse det kurdiske problem politisk .
For kun en opfyldelse af Kbenhavnskriterierne frer til Europa .
<P>
Det bliver Europa-Kommissionens og Rdets opgave at arbejde for denne sag i hjere grad .
Lige nu bestr den vigtigste opgave i at fremme demokratiseringsprocessen i Tyrkiet . Derfor opfordrer jeg alle til uden tven at forene sig og styrke demokratiet og freden .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Schori">
Hr. formand , alle vi , der har besgt Tyrkiet for nylig , ved , at situationen er meget kompleks .
For det frste er der en slags EU-eufori i de tyrkiske medier .
Debatten er meget livlig , og det er vigtigt .
<P>
For det andet udsender fagforeningerne og de folkelige bevgelser de samme signaler .
De ser det som noget positivt , at Tyrkiet er blandt ansgerlandene .
Aftenen fr Akin Birdal blev fngslet , hrte vi ham endda sige , at et nyt Tyrkiet er spiret frem i lbet af de sidste fem mneder .
<P>
Vi m gre os klart , at vi vil opleve bde fremskridt og tilbageslag i forhold til Tyrkiet .
Mske er en ny ra p vej .
Men det gamle juridiske system findes stadig .
Det er det , der arbejder imod demokratiets talsmnd som Akin Birdal .
Der er imidlertid ogs reformister , som godt ved , hvad der skal til for at opfylde Kbenhavnskriterierne .
En partileder fortalte os , at mindst 65 artikler i forfatningen og straffeloven skal ndres .
<P>
De mennesker , vi talte med under Den Socialdemokratiske Gruppes besg i landet , gav udtryk for tre forskellige holdninger til EU-medlemskab .
Frst er der antireformisterne , fundamentalisterne osv . , som ikke nsker medlemskab .
Dernst er der reformisterne - inden for regeringen , den offentlige forvaltning , menneskerettighedsgrupper og andre dele af det civile samfund - som brndende nsker det .
Endelig er der en tredje gruppe , som siger , de nsker tyrkisk medlemskab , men p Tyrkiets betingelser .
Her er Kbenhavnskriterierne , Kommissionen og vores vurdering af ansgerlandene vigtige .
Hvis Tyrkiet p et tidspunkt skal med i EU , vil der nsten automatisk blive stillet visse krav til landet .
<P>
Vi fik to budskaber med hjem fra de mennesker , vi talte med , i de to eller tre dage vi var der .
Det frste er , at uden et strkt civilt samfund sker der ingenting i Tyrkiet .
Mange af dem , vi mdte , sagde ogs , at de vrdstter hjlpen fra Den Europiske Union , men at det sommetider gr noget langsomt .
Det ved vi godt , og vi vil gerne have Kommissionen til at se p sagen .
<P>

Det sidste budskab er : Ja , vi har fet nogle retningslinjer , men vi har brug for mere specifikke oplysninger , s vi kan afstikke den rette kurs .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , om Tyrkiet hrer til Europa , er ikke i frste instans et geografisk sprgsml og heller ikke et konomisk sprgsml .
Om Tyrkiet vil deltage i en europisk vrdipakke , hvor menneskerettigheder , demokrati og beskyttelse af mindretallene garanteres , er afgrende .
Det krver ikke ofre , i modstning til resten mske , men det er til fordel for alle Tyrkiets indbyggere .
Den politiske lsning af det kurdiske sprgsml vil ikke kun vre en befrielse for kurderne , den vil ogs befri Tyrkiet for en tung byrde .
Jeg mener i vrigt , at den ikke skal gres tungere gennem vbenleveringer .
Jeg tilhrer skeptikerne med hensyn til tiltrdelsen , men den nuvrende proces kan vre en fordel for freden og stabiliteten .
Derfor skal vi lade tvivlen komme Tyrkiet til gode .
Om Tyrkiet bliver medlem , skal alts i frste omgang afhnge af , hvordan Tyrkiet svarer p sprgsmlene om menneskerettigheder , demokrati og beskyttelse af mindretal .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EL" NAME="Folias">
Jeg vil gerne opfordre svel Rdet som Kommissionen til at se tingene gennem virkelighedens briller og ikke gennem den falske virkeligheds briller .
Jeg vil gre opmrksom p flgende : Grkenland trak i Helsinki sit forbehold tilbage , og Tyrkiet fik status som ansgerland .
Grkenland har gjort mange gestus som tegn p sin gode vilje som god nabo , virkelig mange gestus .
Tyrkiet har ikke gjort n eneste .
S sent som i dag har Tyrkiets udenrigsminister , hr . Cem , udtalt i Associeringsrdet , at der ikke er nogen besttelsestropper p Cypern , kun tropper , der blev sendt derover for at befri bde de grske og de tyrkiske cyprioter .
Jeg vil gerne vide , hvem det er , de forsger at befri nu 25 r senere , og fra hvem .
Er det ikke lykkedes dem endnu ?
Jeg vil ogs gre opmrksom p , at vi anmodede om at trffe Leila Zana , da vi var i Tyrkiet som reprsentanter for Parlamentet .
Det kunne vi ikke f lov til , da hun var fngslet .
Akin Birdal , som havde samtaler med hr . Baron Crespo , blev fngslet , da han kom fra udlandet .
Derfor sprger jeg , om Kommissionens beklagelse vil hjlpe med at f Akin Birdal ud af fngslet i morgen .
Er det et tilstrkkeligt drastisk skridt ?
<P>
Til sidst vil jeg - for at overholde tiden - njes med at sige , at de tyrkiske aviser for kun to uger siden offentliggjorde en liste over ca . 100 europiske journalister , parlamentsmedlemmer og andre vigtige personer , herunder Grkenlands rkebiskop , Christodoulou , som var unskede i Tyrkiet , og s siger hr .
Cem i dag , at denne liste var en journalistisk overdrivelse , men Tyrkiet forbeholder sig i bund og grund ret til at udsende lister over unskede personer .
Jeg vil slutte med at sige , at jeg hber , mine ord i dag ikke bliver hrt lngere vk , s jeg ogs kommer p denne liste , for jeg holder meget af Konstantinopel og rejser ofte dertil .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg deltog i den delegation fra vores gruppe , der besgte Tyrkiet , og jeg vil ikke komme med en lang introduktion , men derimod videregive mit indtryk direkte , og dette indtryk er skuffende .
Jeg er meget skuffet over , at man fire mneder efter , at Tyrkiet har fet kandidatstatus , stadig ikke har foretaget sig noget serist , der gr i retning af , at Kbenhavnskriterierne , isr de politiske kriterier , bliver opfyldt .
<P>
Hr. kommissr , De talte om det interministerielle udvalg .
Det er rigtigt , at der opbygges mange strukturer .
Jeg har set det i Tyrkiet siden 1995 .
Nr de skal opfylde noget , begynder de med udvalg , med kommissioner , interministerielt , ekstraministerielt og alt muligt .
Strukturerne er fantastiske , dem kan vi alle tilslutte os .
Men der bliver ikke udrettet noget .
Her ville det imidlertid have vret meget let at afskaffe f.eks. straffelovens artikel 312 uden udvalg , uden kommissioner - det havde kun krvet en afstemning i den store tyrkiske Nationalforsamling - og dermed havde en rkke intellektuelle , forfattere , journalister og Akin Birdal vret ude af fngsel , de ville vre befriet .
S simpelt er det at tage det frste skridt !
<P>
Tyrkerne sagde til os , at de havde brug for tid , at de havde brug for lang tid , fordi disse reformer kun kan skride fremad et skridt ad gangen .
Jeg advarede mod det !
Jeg har sagt til Dem , at der netop her i denne sal , i Europa-Parlamentet , findes mange parlamentsmedlemmer , der er parate til at give dem al den tid , de har brug for - 200 r , 400 r eller mere .
Men jeg tilhrer en gruppe , der begejstret har hjulpet Tyrkiet med at f kandidatstatus , ikke for at Tyrkiet skulle blive kandidat , men for at Tyrkiet virkelig skulle f en chance for at blive medlem , for at indlede forhandlingerne .
<P>
Derfor vil vi fastholde og presse p for , at Tyrkiet rent faktisk bliver forsynet med en road map og en konkret tidsplan og selvflgelig det tiltrdelsespartnerskab , som kommissren var inde p tidligere , og at det ikke bliver ved en kandidatstatus .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , Tyrkiet fik kandidatstatus p topmdet i Helsinki , men tiltrdelsesforhandlingerne m vente , til de ndvendige interne reformer bliver gennemfrt , og menneskerettighedssituationen er tilpasset de europiske principper .
Under Deres sidste besg i Ankara gjorde De , hr. udvidelseskommissr Verheugen , ligeledes opmrksom p , at den krnkelse af menneskerettighederne , som stadig finder sted , underskuddet i forbindelse med opbygningen af en retsstat samt den manglende lsning p det kurdiske sprgsml str i vejen for en snarlig tyrkisk tiltrdelse af EU .
<P>
Det entydige underskud p dette omrde str i modstning til udtalelser fra ministerprsident Ecevit om , at Tyrkiet kan vre parat til tiltrdelsesforhandlinger allerede i 2004 .
Nogle kendsgerninger , der allerede er blevet opremset flere gange her , viser , at det er for tidligt at komme med en sdan prognose .
Ogs den omstndighed , at regeringschef Ecevit har betegnet kurdisk som en dialekt af det tyrkiske sprog , selv om de to sprog har forskellige rdder , er et udtryk for en skrpelse af den politiske situation i Tyrkiet .
At alt dette ledsages af en offensiv mod PKK i det nordlige Irak for nylig , fuldender billedet .
Der kan hverken vre tale om , at Den Europiske Union er interesseret i en radikalisering af islam i Tyrkiet , eller at det trotskistiske PKK , der ligeledes har gjort sig skyldig i massive krnkelser af menneskerettighederne , vil opmuntre til nye kamphandlinger .
<P>
Man fr dog mere og mere indtryk af , at det er europafjendtlige krfter i hren og forvaltningen , der str bag arrestationerne for nylig og den nye offensiv mod PKK i det nordlige Irak for at forhindre en tyrkisk tilnrmelse til Den Europiske Union .
Dette viser , at det muligvis var for tidligt at komme med en indrmmelse over for Tyrkiet i Helsinki , og at strategien over for dette land , der er s vigtigt for den vestlige sikkerhed , br overvejes p ny .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har vret i Tyrkiet tre gange i de sidste seks mneder , en gang fr og to gange efter beslutningen fra Helsinki .
Jeg har gang p gang oplevet positive overraskelser , men ogs gang p gang skuffelser .
Det forholder sig ganske rigtigt sdan , som nogle af mine kolleger har beskrevet .
Der findes krfter , der gr sig store bestrbelser p at opn en tilnrmelse til Den Europiske Union , og andre krfter , der gang p gang delgger det med attentater , med at sende Akin Birdal i fngsel igen , krfter , der ligefrem provokerer de proeuropiske krfter i Tyrkiet .
<P>
Det er sikkert positivt , at der nu foreligger et skriftligt udarbejdet program fra den tyrkiske regering , i hvilket man har fastlagt de skridt , Tyrkiet nu skal tage p grund af Den Europiske Unions krav .
Men landet skal ogs tage disse skridt , for papir er taknemmeligt .
Her skal der ske ndringer .
ndringerne vedrrer ogs det nationale sikkerhedsrd , der i henhold til dette forslag nu skal omorganiseres til et udvalg og ikke lngere er den sidste verste instans i det tyrkiske demokrati eller de tyrkiske forhold .
<P>
Det er helt sikkert negativt , at der hele tiden er tilflde som arrestationen af Akin Birdal , der - som hr . Schori allerede har sagt - selv har en s positiv indstilling til forandringerne i Tyrkiet .
Det er ogs negativt , at det endnu ikke er lykkedes at opn en gradvis lsning p det kurdiske problem , hvor forudstningerne i dag er meget bedre , og her m jeg sige til fru Stenzel , at jeg ikke er bekendt med udtalelser fra Ecevit om , at kurdisk er en tyrkisk dialekt .
Det , Ecevit sagde til os , var , at der findes adskillige kurdiske dialekter , at han p visse betingelser endda kan forestille sig , at det kurdiske sprog virkelig kan blive anvendt officielt i Tyrkiet .
<P>
Jeg vil gerne indtrngende bede Dem , hr. rdsformand , om en ting , nemlig at De sammen med de andre 14 EU-medlemslande srger for , at Den Europiske Investeringsbank langt om lnge ogs officielt fr bemyndigelse til at yde Tyrkiet finansiel sttte .
For det er helt sikkert ogs et kritikpunkt i forbindelse med finansprotokollen , som vi ikke fr fjernet s let , at vi ikke har holdt vores lfte om at yde finansiel sttte til moderniseringen og den strukturelle udvikling i Tyrkiet .
<P>
Som et sidste punkt vil jeg gerne sige , at vi selvflgelig alle her i Europa-Parlamentet ved , at det tyrkiske sprgsml ogs med hensyn til forbindelserne til Grkenland hnger sammen med det cypriotiske sprgsml .
Hvis vi kan opn , at Tyrkiet bliver mere bent og samarbejdsvilligt i forbindelse med Cypern , er det en meget positiv udvikling .
Her i Europa-Parlamentet vil jeg dog under alle omstndigheder gerne understrege p vegne af vores gruppe , men , tror jeg , ogs mange andre , at hvis ikke Tyrkiet gr sit med hensyn til menneskerettigheder og demokrati , ogs selv om landet er samarbejdsvilligt , hvad angr Cypern , hvis ikke Tyrkiet er parat til at ndre det interne demokratiske system , kan der ikke blive tale om en vej mod Europa .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , dagens forhandling er meget interessant , men vi er ndt til at se i jnene , at Tyrkiet skal behandles p grundlag af de rene europiske kriterier , s vi ikke kommer til at bruge relationerne mellem Tyrkiet og Grkenland som et figenblad , hvor der gemmer sig en anden virkelighed bagved .
<P>
Jeg vil gerne tilfje et par ting .
Tyrkiet har sine interne problemer , men det har ogs problemer , som ikke er interne .
Det kunne f.eks. acceptere Den Internationale Domstols og Menneskerettighedsdomstolens jurisdiktion .
Det sker ikke .
<P>
For det andet m vi se i jnene , at vi i vores forsg p at hjlpe Tyrkiet ind i Den Europiske Union er ndt til at overholde de politiske standarder meget nje .
Det betyder , at hvis vi forsger at opbygge en fiktiv virkelighed , bliver det en falsk virkelighed .
Og i politik skaber en falsk virkelighed falske resultater .
Hvad angr de problemer , som Tyrkiet hvder at have , har vi den kemalistiske teori , der siger , at " vi str med en fare for splittelse af vores enhed som stat , og s m vi ikke sige , at vi er tyrkere , men vi skal kalde os tyrkere " .
Der er stor forskel i betydningen , for nr man siger , at man ikke er tyrker , men kalder sig tyrker , ligger der for nogles vedkommende den id bag , at alle nationaliteter homogeniseres ned i en eller anden masse , hvorfra det nye menneske s kommer frem .
Som bekendt virker dette ikke historisk set .
<P>
Ud fra denne betragtning str det for det frste klart , at demokratiseringsprocessen i Tyrkiet er det maksimale , vi skal strbe efter , men samtidig ogs det minimale , og for det andet at vi er ndt til at befri Tyrkiet for frygten for at risikere at blive splittet , hvis det anerkender de rettigheder , som skal tilkendes minoriteterne , for det er ikke kun kurderne , det er ogs araberne , de hemmelige kristne og andre .
Under alle omstndigheder str det fast , at hvis vi virkelig nsker at hjlpe Tyrkiet , m vi p ingen mde fravige de politiske kriterier , og her vil jeg gerne tilfje en ting : S vidt jeg ved , er de eneste reelle krfter indtil nu i Tyrkiet , der gr ind for den europiske strategi , de konomiske krfter , og dette er noget , vi br tage i betragtning .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="PT" NAME="Gama">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil takke for det bidrag , som Europa-Parlamentets medlemmer har givet gennem denne debat .
Jeg har ikke fortolket Deres opfattelser og synspunkter som et rdt lys , der siger : " Nej , den politik er forkert . Vi vil have en anden .
Vi vil ikke have , at Tyrkiet en dag kommer ind i EU " .
Nej !
Det er der ikke nogen , der har sagt !
Og det viser endnu et sted , hvor vi er enige .
Jeg har fortolket de indlg , der er blevet fremfrt , som indlg , der krver , at hele denne proces forlber under iagttagelse af megen omhu .
Europa-Parlamentet har naturligvis her en vigtig rolle .
Tyrkiet vil ikke blive optaget uden Europa-Parlamentets godkendelse .
<P>
Nuvel , det , der blev besluttet i Helsinki , er et krvende forlb , et forlb med klare benchmarkings , og man er ikke i gang med at forhandle om Tyrkiets optagelse i EU .
Tyrkiet er blot blevet anerkendt som ansger .
Allerede i 1963 blev der i vrigt i Ankara-aftalen bnet for den mulighed , at Tyrkiet kunne blive optaget i EU i takt med udviklingen i associeringsaftalen gennem dens indlednings- , overgangs- og slutfase .
Kbenhavnskriterierne er tydelige , og Tyrkiet bliver ikke udsat for hverken negativ eller positiv forskelsbehandling .
Selve den omstndighed , at vi nu gr meget store fremskridt i udvidelsesforhandlingerne med Central- og steuropa , viser os jo klart , at Tyrkiet ikke bliver udsat for forskelsbehandling .
Landet bliver tvrtimod sat p lige fod i den forstand , at det skal opfylde en rkke betingelser , at det skal ndre sin lovgivning , og at det skal udvise en adfrd i denne proces , der er magen til de andre landes , der har ansgt om optagelse .
<P>
Sagen er , at Kommissionen ikke engang har indledt en screening .
Den er ikke begyndt endnu , men Kommissionen har fet mandat til at forberede den .
Kommissionen har bilaterale samtaler med Tyrkiet med henblik p at meddele det betingelserne .
Vi er ikke engang net til den forhandlingsfase , hvor screeningen skal foreg i en multilateral sammenhng , hvor alle landene deltager .
Vi befinder os med andre ord stadig i en sonderende fase .
Vi er i gang med at sende klare budskaber til Tyrkiet om , at det skal gennemfre institutionelle , juridiske og administrative reformer .
I dette associeringsrd har vi stillet krav til Tyrkiet , og det har i et vist omfang medgivet , at ikke alt er tilfredsstillende , og har givet udtryk for sin beredvillighed til at gennemfre forbedringer , hvad angr bl.a. presseloven , retsplejeloven og anerkendelse af borgerrettigheder ogs p det kulturelle og sproglige omrde .
Jeg mener , at der ogs p dette punkt er sket nogle praktiske fremskridt , selv om det mske endnu ikke er fremskridt , der har fet en klar juridisk udformning .
Der har ogs vret tilbageskridt , og vi har givet udtryk for vores dybe skuffelse over det , der er foreget med lederen for en af de mest reprsentative menneskerettighedsbevgelser , med nogle borgmestre og med politikere , der er blevet anholdt i den seneste tid .
<P>
Den politiske proces i Tyrkiet er ganske jensynligt ret kompleks .
Vi kan imidlertid ogs nu konstatere , at til forskel fra det , der tidligere er hndt i krisesituationer , hvor Tyrkiet altid har vret udsat for truslen om militr magt eller truslen fra ekstremistiske krfter i landet , har den afklaring og den tilknytning , som skete i Helsinki , betydet , at vi kan se , at denne strategi har bidraget til , at de proeuropiske krfter er blevet styrket i Tyrkiet . Disse krfter skal selvflgelig udvikle et fuldstndig proeuropisk program for forfatningsmssige reformer , politiske forbedringer og en ndret lovgivning .
De skal kritiseres , ikke for at forhindre dem i at komme videre i denne proces , men de skal analyseres nje med henblik p , at de ndvendige ndringer sker , s denne proces kan bevge sig fremad med succes .
<SPEAKER ID=231 NAME="Verheugen">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig rdsformandens bedmmelse og ogs sige , at jeg synes , denne debat har vret en hjlp og en sttte for den vej , Kommissionen er slet ind p .
Det gr dog ikke noget , at Parlamentet ytrer sig mere kritisk , end jeg i jeblikket kan gre det af grunde , som De vil forst .
Jeg har gjort den tyrkiske regering , de tyrkiske partier og det tyrkiske parlament opmrksom p den rolle , som Europa-Parlamentet spiller som vogter over , at der ikke indgs politiske kompromiser i tiltrdelsesforhandlingerne med ansgerlandene og i Tyrkiets forberedelse af tiltrdelsesforhandlingerne , som er i modstrid med Kbenhavnskriterierne .
<P>
Der gives ikke - det vil jeg gerne understrege her - rabat p tiltrdelsesbetingelserne til nogen , alts heller ikke til Tyrkiet .
Jeg vil ogs gerne gentage , hvad jeg allerede har sagt ved tidligere lejligheder : Vi skal vre bevidste om , at den proces , vi har indledt nu , ikke vil forlbe uden tilbageslag .
Jeg ved ikke , hvad der er let , og hvad der er svrt i Tyrkiet .
Men n ting ved jeg : Der finder for jeblikket en diskussion sted i Tyrkiet , af hvilken vi kun fr en del med , en diskussion , der afgr dette lands skbne , og til dels sikkert ogs Europas skbne .
Vi er meget interesserede i , at de reformorienterede , demokratiske , europavenlige krfter bliver sejrherrerne i denne diskussion .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at vi virkelig kun lige er begyndt .
Vi er egentlig ved begyndelsen af begyndelsen .
Vi er kun ved at forberede frtiltrdelsesstrategien .
Vi har overhovedet ikke denne frtiltrdelsesstrategi endnu . Derfor forekommer det mig at vre lidt tidligt allerede nu at tale om skuffelser og om , at man br finde p en ny strategi .
Det forholder sig sdan med strategier , at de egentlig kun fortjener deres navn , nr de kan anvendes i lngden .
Jeg anbefaler alts , at man vbner sig med tlmodighed .
<P>
Vi kommer til at se nrmere p , hvilke konkrete fremskridt vi kan forvente , nr vi til efterret fr frtiltrdelsesstrategien med alle dens elementer , og nr vi s ogs fr svar fra Tyrkiet .
Svaret skal komme i r , og svaret skal referere klart og tydeligt til det , som vi forventer af Tyrkiet , og landet skal sige til os , hvad det rent faktisk vil gre .
S er tiden mske inde til at sige noget mere , end det har vret muligt i dag med denne forsigtige vurdering .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted ved nste afstemning .
<CHAPTER ID=10>
Udstning i miljet af genetisk modificerede organismer
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0083 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer og om ophvelse af Rdets direktiv 90 / 220 / EF ( 11216 / 1 / 1999 - C5-0012 / 2000 - 1998 / 0072 ( COD ) ) ( Ordfrer : Bowe ) .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg mener , vi i dag str over for en af de vigtigste debatter , der har vret i Europa-Parlamentet i de senere r , nemlig sprgsmlet om udstning af genetisk modificerede organismer i miljet .
Det her kan blive en historisk afstemning .
Forhbentlig fr vi vedtaget et nyt , stramt regelst , som skal sikre , at genetisk modificerede afgrder og andre GMO-produkter benyttes p en sikker og fornuftig mde , som tager hensyn til bde miljet og folkesundheden i Europa .
<P>
Der er en rkke centrale sprgsml , som der skal tages stilling til .
Frst og fremmest er der sprgsmlet om producentens ansvar .
Europa-Parlamentet har lnge nsket at f vedtaget en lovgivning , som sikrer , at virksomheder , der nsker at producere genetisk modificerede organismer , bliver 100 % ansvarlige for de produkter , de fremstiller .
Med andre ord skal virksomhederne i henhold til ndringsforslagene tegne en forsikring , som dkker eventuel sundheds- eller miljskade forrsaget af GMO ' er , og virksomhederne kan retsforflges , hvis deres afgrder slipper ud i miljet og skaber superhvede eller forurenede kologiske afgrder , eller hvis GMO-afgrder viser sig at vre sundhedsskadelige for mennesker .
<P>
Desvrre er der en rkke virksomheder , der ikke nsker at leve op til deres ansvar . I stedet har de ivrksat massive kampagner i det skjulte for at forhindre behandlingen af dette forslag .
<P>
Jeg er ikke i tvivl om , at der vil herske en del forvirring , nr vi diskuterer emnet i morgen , og mange parlamentsmedlemmer fr nok svrt ved at finde ud af , hvad de skal mene om sagen .
Efter min mening er det kompromis , vi har indget med Kristdemokraterne , levedygtigt og brugbart , og jeg hber , det finder opbakning i denne forsamling .
Kommissionen kan tilkendegive sin sttte ved at forsikre om , at den vil fremlgge forslag om et sdant producentansvar .
<P>
Jeg ser gerne , at det forslag , Europa-Kommissionen fremlgger for Parlamentet i nr fremtid , har bid .
Ud over dette centrale sprgsml er der en rkke andre vigtige sprgsml , vi skal tage fat p .
Jeg hber , at mine kolleger i morgen ligesom ved frstebehandlingen bakker op om kravet om en strk begrnsning af brugen af GMO ' er , som indeholder antibiotikaresistente gener .
Parlamentet har tidligere efterlyst et forbud mod alle GMO-afgrder og -fdevarer , der indeholder sdanne gener , ogs til forskningsforml .
<P>
I morgen anlgger vi mske en bldere linje , men vi nsker at se handling p dette omrde .
Vi nsker en seris overvejelse af farerne ved at bruge disse afgrder .
<P>
Noget andet , som der ogs er brug for - og som jeg vil bede om Parlamentets sttte til i morgen - er nye tiltag for at begrnse faren ved krydsning af GMO-planter med deres naturlige , vildtvoksende slgtninge .
Der er behov for at sikre , at hvis produkterne - det vre sig planter eller dyr - kommer ud p markerne , sker der ikke krydsninger , som gr ubodelig skade p naturens balance .
<P>
Et andet emne , som vi gik uden om ved frstebehandlingen , er sprgsmlet om kontrol med import og eksport af GMO-afgrder og andre GMO-produkter .
Her skal vi g mindst lige s langt og mske lngere end det , der blev aftalt i Cartagena-protokollen om biosikkerhed , der blev indget i Montreal i januar .
Mange frygter de eventuelle flger af genetisk forurening , og det er vores opgave at imdeg denne frygt .
Emnet er hjaktuelt som flge af opdagelsen af GMO-forurenede bomuldsfr , der er importeret fra USA til Grkenland til bomuldsproduktion . Sdanne fr er i jeblikket ikke godkendt til kommerciel brug inden for EU , men ikke desto mindre har de fundet vej over grnsen til mindst n medlemsstat .
<P>
Lobbyister fra en lang rkke grupper har kontaktet os under udarbejdelsen af denne lovgivning .
Ikke kun industrien , men ogs Friends of the Earth og Greenpeace har udtrykt deres sttte til forskellige dele af Parlamentets betnkning .
De har bakket op om vores fortsatte bestrbelser p at presse Ministerrdet til at vedtage nye regler for GMO-tilladelser s hurtigt som muligt for at gre en ende p det moratorium , der i realiteten glder for nye kommercielle GMO-godkendelser , og som har vret gldende , siden Kommissionen offentliggjorde sit forslag for nsten to r siden .
<P>
Lobbyisterne har vret ganske aktive de seneste uger .
Resultatet af afstemningen i Parlamentet i morgen vil sikkert vre overraskende for nogle .
I lbet af et halvt rs tid skulle Europa-Parlamentet , Ministerrdet og Kommissionen imidlertid gerne vre net til enighed om et forslag til et revideret direktiv om kommerciel brug af bioteknologiske opfindelser og produkter .
Det vil give bioteknologivirksomhederne og andre involverede parter inden for branchen et klart billede af de regler , de skal overholde , og dermed et mere gennemsigtigt og forudsigeligt regelst .
Det kan kun gavne den fremtidige udvikling af denne nye teknologi inden for Den Europiske Union .
<P>
Samtidig hber jeg , at regeringerne i de enkelte lande vil vre i stand til at overbevise borgerne om , at GMO ' er , som udsttes i miljet i Europa , overholder de meget strengere krav , vi faststter her i Parlamentet i morgen , og at der er taget hnd om borgernes bekymring for , om sundheden og miljet beskyttes mod farerne ved GMO-opfindelser .
Jeg hber , et af de vsentlige ikkelovgivningsmssige resultater af denne proces bliver en forskydning af magtbalancen i forbindelse med godkendelse og kontrol af GMO-afgrder og -fdevarer til fordel for borgerne .
Det kan kun gavne den bioteknologiske industri ved at skabe en atmosfre hvor industrien kan arbejde omhyggeligt og grundigt og forhbentlig f succes med at udnytte denne fagre nye teknologi positivt . Vi br hilse udviklingen velkommen , men tage de ndvendige forholdsregler .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne starte med at takke ordfreren , David Bowe , for det hrde arbejde , han har udfrt .
Han har virkelig hele tiden sgt kompromiser i denne vanskelige sag , men det er ikke lykkedes at finde kompromiser p alle omrder , som alle grupper her i Europa-Parlamentet kunne sttte . Derfor vil vi stemme kontroversielt et par steder i morgen .
<P>
De , der kender mig , ved , at jeg ikke er kritikls tilhnger af genteknologi .
Mange ting gr mig ogs bekymret .
Ogs meldingerne fra sidste uge om den nsten fuldstndige afkodning af det menneskelige genom fremkalder blandede flelser hos mig , for jeg mener ikke , at vi har tilstrkkeligt strenge regler for bioteknologiens anvendelsesomrde p mennesker i Den Europiske Union .
<P>
I dag handler det imidlertid om udstning af genetisk modificerede organismer , isr om planter .
Og her forholder sagen sig efter min og PPE-gruppens mening anderledes .
Den flles holdning er ikke for svag til at garantere befolkningens sikkerhed , som nogle vil have os til at tro , den er derimod meget , meget streng .
Der findes ret mange regler vedrrende overvgning , mrkning og information af offentligheden .
Den flles holdning giver tilstrkkelig sikkerhed for mennesker og milj . Derfor er PPE modstander af en skrpelse af den flles holdning , isr p nogle kritiske omrder .
<P>
Hvis nogle af forslagene om en skrpelse godkendes , kan man godt glemme bioteknologi p planteomrdet , og s kan man ogs lige s godt forbyde det helt , men det er ikke det , vi nsker .
<P>
Jeg kan nvne eksemplet med genoverfrsel .
Her tales der hele tiden om monsterplanter , om superukrudt .
Hvis man ser nrmere p sagen , forholder det sig dog ikke sledes , at enhver krydsning med en genetisk modificeret plante er en katastrofe for miljet .
Jeg har et kronvidne her .
Den tidligere forskningspolitiske talsmand for De Grnne i Forbundsdagen sagde engang , at der ikke vokser monsterplanter p markerne .
Desvrre opstillede De Grnne ham ikke til Forbundsdagen igen , men han har alligevel ret . Derfor har vi fremsat et forslag om , at man skal have disse risici for je , men at man dog ikke br forbyde overfrselen af gener fuldstndigt .
<P>
Vi er ogs modstandere af en diskriminering af bioteknologien inden for omrdet erstatningsansvar .
Vi nsker ikke noget genteknikspecifikt ansvar , men derimod et generelt erstatningsansvar for miljskader .
Nu bliver det ofte fremfrt , at Kommissionen skal tvinges til langt om lnge at gre noget .
Det er jeg enig i , men vi br dog frst rose fru Wallstrm . Hun lovede ved hringen i Europa-Parlamentet , at hun ville prsentere en hvidbog om erstatningsansvar for miljskader , og det har hun gjort .
Det lykkedes ikke for hendes forgnger at gre det , selv om hun havde flere r , og nu br vi arbejde videre p grundlag af denne hvidbog og vedtage den specifikke ansvarsbestemmelse i direktivet her .
<P>
Den flles holdning er ikke for svag , nogle steder er den efter vores mening endda for streng .
Den generelle frist for tilladelse til udstning p 10 r er ikke rimelig inden for planteavl , og derfor sttter vi David Bowes forslag om , at de 10 r frst skal glde fra godkendelsen af planterne .
<P>
Jeg tror , vi har ret god kontrol med risiciene takket vre den flles holdning .
Vi br ikke beg den fejl , at vi miskender mulighederne i bioteknologien , og derfor stemmer vi ikke for alle ndringsforslag .
<SPEAKER ID=236 NAME="Lund">
Hr. formand , jeg vil allerfrst sige tak til hr . Bowe for det arbejde , der er udfrt i forbindelse med indstillingen ved andenbehandling om ndring af udstningsdirektivet .
Jeg synes , det er et meget dygtigt arbejde , der er lavet , og jeg synes , at der er sket nogle vigtige forbedringer i forhold til den flles holdning .
Jeg skal fremhve de punkter , som jeg synes er vigtigst .
Frst og fremmest synes jeg , at det er rigtigt , at vi nu fr foreslet et egentligt forbud imod at anvende stoffer , der kan give resistens over for antibiotika .
Jeg mener , det er vigtigt af sundhedsmssige grunde .
Det andet , jeg vil pege p er , at jeg i modstning til hr . Liese , synes , at det er godt , at der indgr forslag om , at man skal prve at trffe foranstaltninger for at forhindre , at der sker overfrsel af GMO-organismer til andre organismer , den skaldte GMO-forurening .
Jeg synes ogs , at det er vigtigt , at man i forbindelse med risikovurdering ikke alene skal vurdere fra sag til sag , nr man ser p ansgningerne og sprgsml om tilladelser , men at man skal prve at foretage en samlet vurdering af de akkumulerede virkninger af de mange tilladelser , der bliver givet , bde i forhold til jordens frugtbarhed , fdekden , den biologiske mangfoldighed og i forhold til de sundhedsmssige sprgsml , der er af betydning for os som mennesker .
Jeg synes , det er en stor mangel ved den praksis , man hidtil har haft p dette omrde .
I den forbindelse synes jeg ogs , at det er rigtigt , at man br tage tilladelserne op hvert tiende r , alts at man kun kan give tilladelser for indtil 10 r ad gangen .
S har vi en god sikkerhed for , at der sker den forndne overvgning .
<P>
Jeg synes ogs , det er rigtigt , at vi med dette forslag fr en lovgivning , der sikrer , at man , nr der laves vertikal lovgivning p specielle omrder , skal leve op til de samme betingelser med hensyn til risikovurdering og med hensyn til overvgning , som glder for det generelle direktiv .
Endelig vil jeg pege p sprgsmlet om det objektive ansvar .
Jeg synes , at det oprindelige forslag , som indgr i hr . Bowes betnkning , er det rigtige , nemlig at man giver koncernerne , der nsker en tilladelse , et objektivt ansvar , og at man samtidig skal tegne ansvarsforsikring i forbindelse med tilladelserne .
Kan der ikke tegnes en forsikring for disse forhold , s er risikoen nok for stor ved at give tilladelse .
Jeg hber , vi kan f vedtaget disse skrpelser af den flles holdning .
Hvis vi kan det , s tror jeg ogs , at vi fr et retsgrundlag for fremtidige tilladelser p GMO-omrdet , som vi kan vre tjent med , og som giver den forndne sikkerhed .
Hermed fr vi i virkeligheden det retsgrundlag , som burde have foreligget , inden man gav den frste tilladelse i sin tid til nye GMO-afgrder .
Det nuvrende retsgrundlag er efter min mening alt for svagt .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , jeg understreger , at dette er en debat om proceduresprgsml i forbindelse med forsttelig udstning i miljet af genetisk modificerede organismer , GMO ' er .
Det er alts ikke , som man undertiden kunne tro , en grundlggende debat om fordele og ulemper ved GMO ' er eller de principielle sider heraf .
Det er naturligvis sledes , at vores mening om GMO ' er kommer til udtryk i de holdninger , som vi har i diskussionen om disse procedurer , og den ramme , som de passer ind i .
Kort sagt , det mest fremtrdende ved de mange ndringsforslag til denne i vrigt udmrkede betnkning ser ud til at vre , om vi enten vil gre livet lettere for GMO-industrien eller give den svnlse ntter .
<P>
Diskussionen gr det desuden klart , at der ved produktionen af genetisk modificerede fdevarer opstr ret mange sprgsml . Etiske og moralske sprgsml , sprgsml , som vedrrer folkesundheden og miljet , sprgsml om de chancer , som industrien og forskningen fr , samt sprgsml om forbrugernes valgfrihed .
<P>
For Den Liberale Gruppe er flgende punkter de vigtigste , og det kommer derfor ogs frem ved afstemningen :
<P>
For det frste forbrugernes valgfrihed .
Det er naturligvis egentlig vanvittigt , at folk , der nsker GMO-frie fdevarer , ikke kommer videre end til fdevarer , der med garanti ikke indeholder mere end 1 % GMO ' er .
Direktivforslaget vedrrer ikke dette direkte , men offentlig information , mrkning og indsigt , som omfattes af forslaget , vedrrer i hj grad dette .
<P>
For det andet gode muligheder for offentligheden for medbestemmelse under godkendelsesproceduren for GMO ' er .
<P>
For det tredje en strmlinet procedure , som giver sikkerhed for bde forbrugerne og producenterne og efter vores mening en bedre harmonisering i EU .
<P>
For det fjerde fremme af forskning i Europa inden for bioteknologi , alts ogs klarhed om , hvad der er tilladt og forbudt .
<P>
Et kontroversielt punkt er producenternes ansvar .
Vi er i hj grad tilhngere af den selvregulerende virkning , som det bevirker .
Vi foretrkker , at dette ansvar medtages i den lnge ventede horisontale ordning om miljansvar .
Nogle af os er trtte af at vente p denne horisontale lovgivning , som Kommissionen har ruget over i nsten 10 r , og vil nu se fremskrift .
Det foreliggende forslag er vigtigt , bde for producent og forbruger , og det hilses velkomment af Den Liberale Gruppe , og vi vil ogs gerne komplimentere den utrttelige ordfrer med denne betnkning .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , afstemningen i morgen bliver lakmusprven p Europa-Parlamentets ansvar og trovrdighed .
Det centrale punkt for os er forpligtelsen til at tegne ansvarsforsikring .
Hvis genteknologien er s risikofri , som industrien og hr . Liese forsikrer os om , kan man sprge sig selv , hvorfor der er en s massiv modstand mod strenge ansvarsbestemmelser .
Ogs vi nsker et generelt erstatningsansvar for miljskader , men vi ved , at Kommissionens forslag ikke indeholder noget passende erstatningsansvar for genteknologi , ikke noget bredt erstatningsansvar . Derfor fremstter vi kompromisndringsforslag 45 , der indeholder netop det .
Alt andet ville vre at gemme sig bag en relang henholdende politik og udskyde tingene til den 30. februar .
<P>
Det er latterligt at sige , at vi kun opfordrer Kommissionen til at gre det inden 2001 .
Hvad sker der , hvis den ikke gr det ? Hvad sker der , hvis det horisontale erstatningsansvar for miljskader ikke dkker omrdet genteknologi adkvat , eller , fru Wallstrm , som De har gjort , kun Natura 2000-omrder ?
<P>
Et andet centralt punkt for os er forbuddet mod antibiotikaresistens . Her har vi brug for et klart forbud .
Hr . Bowe , jeg kan ikke forst , at De siger , vi fr en bld afstemning i morgen .
Er det Deres knfald over for den genteknologiske industri ? Det str efter min mening helt klart - og det er dokumenteret ved videnskabelige studier - at flere og flere sygdomsfremkaldere bliver resistente hos mennesket , og at det ville vre en katastrofe , hvis antibiotika gr tabt som behandlingsmiddel for altid .
<P>

Mit sidste punkt vedrrer genetisk forurening .
Jeg mener , at vi har brug for en helt klar forpligtelse hos medlemsstaterne , og jeg hber , at vi med afstemningen i morgen kan sende et tydeligt signal om beskyttelse af miljet og forbrugerne , og at dagen i morgen ikke bliver en sort dag for beskyttelsen af miljet og forbrugerne .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , ved udstning i miljet af genetisk modificerede organismer m forsigtighedsprincippet vre afgrende .
I dag burde det indebre et moratorium mod udstning af nye modificerede organismer .
Bde videnskabelige uklarheder - ikke mindst hvad angr spredningsrisici - samt mangler i lovgivningen og gennemfrelsen af internationale aftaler taler for et moratorium .
<P>
Vi mener ogs , at alle EU-lande skal have ret til at fre en mere restriktiv politik end EU p dette omrde , og vi stemmer derfor imod ndringsforslag 6 om en central procedure p fllesskabsplan for udstning af GMO ' er .
<P>
De forslag , der bliver vedtaget i morgen , bliver ikke nr s vidtgende , som vi nsker .
Vi stemmer derfor for , at det hele skal blive s godt som muligt .
Det betyder , at vi stemmer for de fleste , men ikke alle forslag i Bowe-betnkningen .
Vi stemmer for , at de mennesker , der forestr de pgldende udstninger , skal gres strengt civilretligt ansvarlige .
Vi nsker et stop for brugen af antibiotikaresistensmarkrer . Vi nsker en tydelig obligatorisk mrkning og krver , at alle ansgninger skal behandles individuelt uden forenklede ansgningsprocedurer .
Vi er ogs positive over for en tydelig oplysningspligt og en godkendelse fra modtagerlandets side ved eksport til tredjelande .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , direktivforslaget om godkendelsesprocedurerne for genetisk modificerede organismer indstilles til andenbehandling her i Parlamentet , selv om de situationer , som er opstet siden frstebehandlingen , kun har styrket den ngstelse , som vi dengang gav udtryk for .
<P>
Ved frstebehandlingen den 11. februar 1999 var vi da ogs imod dette forslag , idet vi vurderede , at vi overhovedet ikke er i stand til at styre den risiko , som GMO ' er kan udgre for milj , dyresundhed og den menneskelige helbredstilstand . Bare det , at man benytter forsigtighedsprincippet , burde vre nok til at medfre om ikke et endeligt forbud mod udstning af disse organismer , s i det mindste et flerrigt moratorium .
Derudover kritiserede vi forslagets godkendelsesprocedurer , som vi ikke fandt strenge nok , men samtidig ogs alt for centralistiske .
<P>
Siden sidste r har undersgelser imidlertid endnu bedre vist , hvilke farer der er forbundet med udstning af genetisk modificerede organismer .
For mindre end en uge siden konkluderede et undersgelsesudvalg nedsat af den franske Nationalforsamling , at den finder det forhastet at bringe nye produkter af genetisk modificerede organismer p markedet .
<P>
Disse forhold taget i betragtning forekommer dokumentet til andenbehandling os mere og mere forldet .
Alle vores principielle indvendinger er mere aktuelle end nogensinde , inklusive kravet om et formelt moratorium . Og vi krver , som i sagen om kogalskab , at et land , som er overbevist om , at det lber en alvorlig risiko , har ret til at tage nationale forholdsregler omkring forbud og beskyttelse .
<P>
Hvordan kan det vre , at vi i dag er tvunget til at gre krav p en s indlysende rettighed ?
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , i februar 1999 debatterede vi ved frstebehandlingen revisionen af direktiv 90 / 220 .
Jeg minder om , at hr . Blokland i sit indlg dengang pegede p vigtigheden af forsigtighedsprincippet .
Vi er derfor glade for , at dette princip understreges af Rdet i den flles holdning .
Bde i direktivets tekst , isr i artikel 1 , og i anvendelsen har forsigtighedsprincippet fet en vigtig plads i forhold til de konomiske interesser .
Jeg tnker isr p begrnsningen af den forenklede procedure og opmrksomheden om opsporingen af GMO ' er .
Generelt kan Parlamentet derfor vre tilfreds med de foreliggende forslag .
<P>
Vi er ordfreren , hr . Bowe , taknemmelig for hans betnkning .
Han fremstter heri en rkke forslag , som vi sttter fuldt ud . Vi er isr tilfredse med skrpelsen af teksten om formindskelse af forbrugerrisiciene .
<P>
Sammenlignet med ndringsforslag 32 var det oprindelige ndringsforslag til artikel 28 , stk .
1 , efter vores mening strkere . Det indeholdt eksplicit muligheden for at rdsprge etiske udvalg i forbindelse med etiske sprgsml .
I det foreliggende ndringsforslag 32 er det kun vigtigheden af offentliggrelse , der str centralt .
Vi beklager dette tilbageskridt .
<P>
Til sidst vil jeg bemrke , at det ikke er tilstrkkeligt at kortlgge og begrnse risiciene for denne nye produktionsmetode .
Planter og dyr er ikke produktionsfaktorer , som kan modificeres p simpel vis .
Debatten om bioteknologi krver en integral , etisk tilnrmelse .
Vi tror p , at Gud har skabt verden .
Ud fra den tro har vi pligt til at omgs vores naturlige omgivelser ansvarsfuldt .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , denne debat drejer sig som planteforskning og om beskyttelse af planter mod forskning .
Den drejer sig om de potentielle fordele ved GMO ' er samt de potentielle risici , og hvordan vi styrer disse risici .
Risici kan ikke afskaffes , de er en del af naturen .
Vi kan ikke forhindre menneskeskabte risici - det ville spnde ben for videnskabelige fremskridt .
Vi er imidlertid ndt til at reagere p borgernes bekymring om de potentielle og ukendte farer for miljet , fdekden og menneskers sundhed .
<P>
Efter min mening er der fire omrder , hvor vi skal stte ind , og jeg mener , vi kan gre det uden at delgge bioteknologien .
For det frste skal vi udfase antibiotikaresistente gener .
I ndringsforslaget er der angivet en realistisk , men kort frist til 2005 .
For det andet skal vi vre bne om , hvor der dyrkes forsgsafgrder .
Det er kun ret og rimeligt .
Til gengld m vi bede miljaktivisterne vise tilbageholdenhed og ansvarlighed , nr de fr denne viden .
For det tredje skal vi bygge videre p Montreal-protokollen med hensyn til eksport af GMO ' er , og det skal ske p grundlag af flles overenskomst og gennemsigtighed .
For det fjerde er der , som det allerede er blevet sagt , sprgsmlet om ansvar . Det er imidlertid et sprgsml , om der er behov for andre regler om ansvar end dem , der glder for andre miljrisici .
Det tror jeg ikke , s lnge lovgivningen allerede omfatter strafansvar , civilt ansvar , produktansvar og miljansvar .
Det burde vre nok , men det ville vre klogt ogs at inddrage forsmmelighed som noget , der kan fres retssag p .
<P>
Der er en rkke fordele ved GMO ' er , hvis vi griber sagen rigtigt an .
Hvis vi f.eks. benytter GMO-afgrder , der ikke krver s meget sprjtning , vil det vre til gavn for miljet .
Men vi skal have offentligheden med os , ikke kun videnskaben .
Jeg mener , de nvnte tiltag er med til at sikre dette .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , det ville vre at foretrkke , at GMO ' er slet ikke blev udsat i miljet .
Men hvis det skal ske , m vi ivrkstte en rkke tiltag for at sikre , at de industrier , der hvder , at teknologien er sikker , vedkender sig deres ansvar .
Jeg forstr ikke , hvorfor industrien og lobbyisterne er s engagerede i sprgsmlet om producentansvar .
Hvis de er overbeviste om , at deres produkter er sikre , hvorfor er de s bange for at tage det fulde ansvar ?
<P>
Det andet emne , jeg gerne vil tage op , er sprgsmlet om genoverfrsel .
I den nuvrende situation kan traditionelle landbrug f.eks. blive forurenet med GMO ' er .
Dermed er der reelt ikke valgfrihed , hverken for landmndene - heller ikke de kologiske - eller for forbrugerne p lngere sigt .
Det er ikke acceptabelt .
I sidste ende har GMO-industrien ikke noget at tilbyde forbrugeren eller miljet , heller ikke med hensyn til brug af kemikalier .
Det er lidt ironisk at tnke p , at de industrier , som nu taler for dette skaldte kemikaliefrie landbrug , i revis har bombarderet os med kemikalier og nu fremstiller afgrder , som ogs fremover vil vre afhngige af kemikalier .
<SPEAKER ID=244 NAME="Gonzlez lvarez">
) Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Bowe for hans betnkning og p et minut tage fire grundlggende sprgsml op , som er blevet omtalt .
<P>
For det frste beskyttelsen af den offentlige sundhed .
Vi mener , at anvendelsen af gener , der er resistente over for antibiotika , br forbydes fuldstndigt .
Tyskland , Luxembourg og strig har statueret et eksempel ved at forbyde Novartis-majs , som har et gen , der er resistent over for ampicillin , der er et bredspektret antibiotikum .
<P>
For det andet kompromiset i forbindelse med de internationale aftaler .
ndringsforslag 1 drejer sig om Montreal-protokollen og behovet for at beskytte biosikkerheden samt for at hre og anmode tredjelande om eksporttilladelse .
<P>
For det tredje klausulen om erstatningsansvar , som er helt klar for dem , der er ansvarlige for udstningen af disse genetisk modificerede organismer , som kan f virkninger for helbredet eller miljet .
<P>
Og endelig , hr. formand , forebyggelsen af genetisk forurening .
Det vil sige at undg spredningen af transgene pollen , som kan spredes og forurene andre planter og derfor alvorligt pvirke miljet .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr . Bowe for hans objektive og afbalancerede fremlgning .
Jeg har ved flere lejligheder fremfrt mit eget syn p bioteknologien .
I den korte tid , der er til rdighed , beder jeg indtrngende Kommissionen - og Parlamentet - om hurtigt at trffe de ndvendige beslutninger for at imdeg forbrugernes frygt for folkesundheden , miljet og de etiske aspekter af en teknologi , som kunne bidrage vsentligt til fdevareproduktionen og folkesundheden .
<P>
Naturligvis er forbrugerne bekymrede .
De har krav p en dybdegende og uafhngig vurdering af denne teknologi , som udvikler sig med rivende hast .
Jo lngere der hersker forvirring , jo lngere gr der , inden samfundet kan f den fulde gavn af teknologien .
Bioteknologiindustrien har i hj grad selv bidraget til den offentlige usikkerhed ved at foresl uacceptable fremgangsmder som seed terminator-teknologi samt andre etisk flsomme sprgsml som forsg med menneskefostre .
Det er isr dette Parlaments rvgenhed , der har vret med til at skabe debat om mange aspekter af anvendelsen af denne forskning .
<P>
Der er imidlertid tegn p , at industrien har forstet Parlamentets bekymring .
Et eksempel p den genetiske forsknings positive bidrag til fdevareproduktionen s vi for nylig , da Monsanto annoncerede et vsentligt gennembrud , hvad angr den genetiske struktur af ris , som er basisfdevaren for millioner af mennesker i udviklingslandene , og som har givet anledning til en del bekymring med hensyn til , om der fremover ville kunne produceres tilstrkkelig store mngder .
<P>
Det afgrende i forbindelse med anvendelsen af GMO-teknologi , isr til fdevareproduktion , er gennemsigtighed , forbrugeroplysning og prcis mrkning .
Forbrugeren skal kort sagt altid have en valgmulighed .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , mine damer og herrer , de genetisk modificerede organismer og deres udsttelse bekymrer med rette de europiske forbrugere .
I den hellige profits navn fortstter den industrielle lobby uden skrupler med at lege troldmandens lrling og p faretruende vis jonglere med fdevaresikkerheden og forbrugernes helbred .
Europa skylder sig selv at lovgive grundigt p omrdet , s alkymister ansvarliggres , og produktkvaliteten overvges , samtidig med at forbrugeren fr klar information .
<P>
Vi er helt enige i tankegangen bag denne betnkning .
Der skal lgges afgrende vgt p sporbarheden via grundig information , hvilket ogs glder tredjelande , importrer eller eksportrer af GMO ' er .
Forbrugersikkerheden krver , at alle behandles lige , s vi undgr enhver form for fordrejning af samhandlen og eksport af produkter , som er uslgelige p det europiske marked .
Vi skal ogs krve forudgende samtykke fra modtagerlandet , fr der indgs nogen form for handel .
<P>
Hvis en erhvervsdrivende formelt skal kunne drages til ansvar for at have udsat genetisk modificerede organismer , skal ansvaret tydeligt defineres , uden at vi forhaster os , s vi undgr en for generel miljmssig ansvarliggrelse .
Endelig br de miljmssige risici opgres i en rlig costbenefitanalyse af GMO-udsttelser . Opgrelsen skal vre gennemsigtig og omfatte bde dyre- og plantesundhed svel som det offentlige og det private omrde .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , vi ser i dag en strk forgelse af de bioteknologiske omrder , og de fr strre og strre betydning for konomien og samfundet , fordi udnyttelsen af de genetisk modificerede organismers anvendelsesmuligheder bliver afgrende for forbedringen af den menneskelige livskvalitet .
Dette gr det ndvendigt at fastlgge en tidssvarende ramme , som kan regulere udviklingen , frigivelsen og udnyttelsen af de genetisk modificerede organismer .
<P>
Europa kan ikke blive ved med at halse bagefter USA og Japan .
Det betyder imidlertid ikke , at vi skal tilsidestte den sikkerhed , som br ledsage alle disse nye anvendelsesmuligheder , sikkerhed for den offentlige sundhed og beskyttelse af miljet .
Jeg m gre opmrksom p , at vi i den sidste tid har vret vidner til en konstant krig af meddelelser , der vedrrer sikkerheden omkring genetisk modificerede organismer .
Dette skaber forvirring hos forbrugerne , s de bliver ude af stand til at danne sig en fornuftig mening om fordele og risici ved bioteknologiens anvendelsesmuligheder .
Derfor er vi ndt til at vinde forbrugernes tillid , og den bedste vej til dette er via foranstaltninger , der styrker sikkerheden .
F.eks. skal vi have et forbud mod at skabe eller udnytte genetisk modificerede organismer med gener , der overfrer resistens mod antibiotika , og der skal vre objektiv og fyldig information af de relevante instanser og af offentligheden i det hele taget . Med foranstaltninger som disse kan vi skabe tillid .
<P>
Under frstebehandlingen af dette direktiv krvede Parlamentet en rkke ndringer , som omfattede ovennvnte to mlstninger , det vil sige en anvendelig ramme af regler om hensigtsmssig frigivelse af og handel med genetisk modificerede organismer ledsaget af sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af folkesundheden og miljet , samtidig med at man srger for information af offentligheden og forbrugerne .
Det er ogs vigtigt , at man faststter mulighed for revision og ndring af direktivet og tilpasser det til de omstndigheder , der er en flge af den hurtige udvikling af bioteknologien og dens anvendelsesomrder .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige et par ord om en ting , som jeg ogs fremhvede i Miljudvalget , og som fortjener vores opmrksomhed . Det har med sikkerheden at gre .
Hvad dette angr , forventer vi , at Europa-Kommissionen kommer med et mere bredt forslag vedrrende det ansvar og den sikkerhed , som br ledsage et produkt .
Vi er ndt til at undg for mange uregelmssigheder , hvis dette s lovende omrde skal fremmes og stttes af det direktiv , som vi nu skal stemme om .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="NL" NAME="de Roo">
Hr. formand , genetisk ndring af fdevarer er at nedbryde grnsen mellem forskellige arter , f.eks. tilstning af et fiskegen til et jordbr .
Det er ikke muligt i konventionelt landbrug .
Der er forbundet ukendte farer med dette genpuslespil .
Derfor er forholdsregler for at undg genoverfrsel ndvendige for at forhindre , at dette fiskegen spreder sig til konventionelt eller kologisk dyrkede jordbr .
<P>
Genteknologiindustrien pstr , at risikoen for sdan en unsket spredning er lille .
Hvis risikoen er s lille , er det uforsteligt , at genteknologiindustrien ikke vil acceptere det juridiske ansvar .
Men mske er der alligevel en fare for miljet og folkesundheden , og s er sdan en ansvarsklausul absolut ndvendig .
De kristlige demokrater spiller et farligt spil .
Ved direktivet om deponering af farligt affald stttede de en ansvarsklausul , men nu , hvor det drejer sig om genteknologien , vil de pludselig vente i fem r .
Hvis der ikke nu kommer en ansvarsklausul for genfdevarer , vil befolkningens mistro til denne type fdevarer kun stige .
<P>
De kristelige demokrater holdning vil ramme genindustrien som en perfekt boomerang .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="DE" NAME="Sommer">
Hr. formand , genteknologi og bioteknologi hrer til de absolutte ngleteknologier i fremtiden .
Hvis vi i EU vanskeliggr eller endda blokerer for anvendelsen af genetisk modificerede organismer , udmanvrerer vi os selv endegyldigt p dette vigtige omrde .
Vi er allerede nu langt tilbage i forhold til andre stater .
De deraf flgende konkurrencemssige ulemper ville vre enorme for vores forskning , opdrt , fremavl , landmnd og ogs for forbrugerne .
Men der er mange grupperinger i Den Europiske Union , der flger netop denne forhindringstaktik .
Den lader benbart til at vre af ideologisk karakter , for mange ting kan som regel slet ikke begrundes rent saglig .
<P>
Sdanne forhindringsforsg er ogs at finde i en rkke af ndringsforslagene til Bowe-betnkningen .
De er kendetegnet ved , at de forlanger det umulige , vel vidende at disse krav ikke kan opfyldes og sledes kan blokere for udstningen af GMO ' er generelt .
Det glder navnlig for den overfrsel af gener , der finder sted p friland , og som ganske enkelt ikke kan undgs , og ogs for sprgsmlet om erstatningsansvar .
Kravet om et srligt erstatningsansvar medfrer , at landmndene ikke tr anvende GMO ' er .
Desuden mener jeg , det er urealistisk med et register over dyrkningsarealer uden for den eksperimentelle fase , for jeg gr ud fra , at 80-90 % af landbrugets nytteareal vil vre optaget i dette register inden for nogle f r .
<P>
Ingen nsker at bagatellisere genteknologien , heller ikke jeg .
Men det kan heller ikke vre rigtigt , at vi lgger den for had .
Landbruget har altid bestrbt sig p at udvikle effektivt plante- og dyremateriale gennem mlrettede avlsindgreb .
Teknikkerne udvikles til stadighed - det er ogs tilfldet p avlsomrdet - og genetisk modifikation er en ny teknik .
Det er vores opgave at srge for og ikke at forhindre en ansvarsfuld anvendelse af denne teknik .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , jeg opfordrer mine kolleger til at styrke denne betnkning ved at insistere p miljansvar .
Det br vre et krav , at producenter af GMO ' er forsikrer sig mod sundhedsskader og skade p miljet som flge af udstning af deres produkter i miljet .
Kommissionen lovede at indfre horisontal lovgivning for over 10 r siden .
Selv om vi nu har en hvidbog , ligger egentlig lovgivning stadig nogle r ude i fremtiden .
Det betyder , at hvis miljansvar ikke inkorporeres i direktivet , bliver det ofrene , der kommer til at betale , og ikke de virksomheder , der tjener p produkterne .
<P>
Tusindvis af mennesker i hele Europa har valgt ikke at kbe produkter , som indeholder GMO ' er , fordi der er tegn p , at de kan vre sundheds- og miljskadelige .
Det er noget , vi m tage hjde for .
<P>
Jeg opfordrer mine kolleger til at vedtage min gruppes ndringsforslag vedrrende ansvarsforsikring , GMO-forurening og et forbud mod antibiotikaresistente gener .
Forbrugerne krver den strengest mulige kontrol og stiller sig ikke tilfreds med mindre .
Det er meget vigtigt , at alle de ndvendige sikkerhedshensyn inkorporeres i direktivet .
<SPEAKER ID=251 NAME="Rovsing">
Hr. formand , jeg er glad for , at Parlamentet i samarbejde med Rdet nu endelig kan give Europa en chance for at gre sig gldende p GMO ' ernes omrde .
Men vi m vre opmrksomme p , at vi ikke hermed bare kan lne os tilbage og tro , at arbejdet er gjort .
Vi har valgt en godkendelsesprocedure , som bliver mere restriktiv end den amerikanske , og det vil naturligvis f betydning for vores muligheder for at holde p de bedste virksomheder og de bedste forskere .
Derfor skal de behandlingsfrister , vi vedtager , vre udtryk for et absolut maksimum snarere end reglen .
Vi skal forkaste forslaget om , at hele ansvaret for eventuelle skader lgges over p udstteren af GMO ' er .
Det m vre en naturlig konsekvens af den strenge europiske godkendelsesprocedure , at myndighederne ptager sig en del af ansvaret .
Kun ved en sdan deling af ansvaret mellem myndigheder og virksomheder kan de konkurrencemssige svagheder ved den besvrlige procedure kompenseres , og kun p denne mde kan vi blive konkurrencedygtige over for amerikanerne .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="EN" NAME="Wallstrm">
- ( EN ) Hr. formand , da jeg blev kommissr sidste efterr , stod det mig hurtigt klart , at direktivet om udstning af GMO ' er i miljet ville blive et af de mest flsomme sprgsml inden for mit ansvarsomrde .
<P>
Genetisk modificerede produkter og bioteknologi giver anledning til en rkke sprgsml og overvejelser , frst og fremmest : Hvad er fordelene ?
Hvad er risiciene ?
Hvordan undgr vi bedst eventuelle negative effekter ?
Hvordan sikrer vi , at vi har adgang til alle relevante oplysninger ?
<P>
De bekymringer , som borgerne har givet udtryk for , krver en bred og ben debat med deltagelse af alle centrale aktrer , ikke kun eksperterne .
EU ' s institutioner , medlemsstaterne , industrien og videnskaben skal alle tage deres del af ansvaret .
<P>
Hvis vi skal tackle disse nye udfordringer , m vi have et effektivt og gennemsigtigt retsgrundlag .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Bowe , og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik for deres store indsats for hurtigt at udarbejde et vsentligt indlg .
<P>
Vores rolle som europiske politiske beslutningstagere er at imdeg disse nye udfordringer p en afbalanceret mde .
Vi har brug for et retsgrundlag , der bygger p sikkerhed og forsigtighedsprincippet , som skal sikre omfattende beskyttelse af sundheden og miljet .
Samtidig skal samfundet kunne drage nytte af udviklingen inden for moderne bioteknologi .
<P>
Vores europiske lovgivning om GMO ' er sikrer en individuel og grundig risikovurdering af hvert enkelt GMO-produkt , som kommer p markedet i Europa .
<P>
Vores opgave i dag er at styrke og forbedre det eksisterende retsgrundlag .
Emnets flsomhed og kompleksitet forklarer mske , hvorfor vi str over for hele 52 ndringsforslag ved andenbehandlingen .
<P>
Kommissionen kan fuldt ud g ind for ndringsforslag 9 , 17 , 19 , 29 og 47 , som er med til at forbedre teksternes kvalitet og klarhed .
Kommissionen kan i princippet ogs g ind for ndringsforslag 1-4 , 8 , 11 , 24 , 35-38 , 46 , 48 , 49 og 52 .
De understtter Kommissionens mlstning om at etablere et effektivt , gennemsigtigt og afbalanceret retsgrundlag vedrrende GMO ' er .
<P>
Jeg vil godt knytte et par kommentarer til ndringsforslag 1 og ndringsforslag 13 , 14 og 28 , som alle vedrrer protokollen om biosikkerhed samt forpligtelser i forbindelse med import og eksport af GMO ' er .
Det Europiske Fllesskab var en af drivkrfterne bag vedtagelsen af Cartagena-protokollen om biosikkerhed i januar .
Kommissionen er enig i nden i ndringsforslag 1 , det vil sige behovet for at fremlgge de forndne forslag til gennemfrelse af protokollen , nr den er blevet ratificeret .
Det arbejde er allerede get i gang . Kommissionen kan imidlertid ikke g ind for , at bestemmelser vedrrende import- og eksportforpligtelser inkluderes i teksten til direktivet .
Vi mener ikke , protokollens fulde indvirkning p det overordnede EU-retsgrundlag er klarlagt endnu .
Derfor kan vi ikke g ind for ndringsforslag 13 , 14 og 28 i deres nuvrende udformning .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om ansvar ved jeg , at det er et vigtigt politisk emne for alle i salen .
Da jeg talte for Parlamentet i efterret , lovede jeg , at jeg ville henvise specifikt til GMO ' er i hvidbogen om miljansvar .
Det gjorde Kommissionen ved vedtagelsen af hvidbogen i r .
Kommissionen er af den opfattelse , at en horisontal fremgangsmde er den mest effektive mde at sikre omfattende regler for ansvar i forbindelse med beskadigelse af miljet .
Det vil skabe klarhed vedrrende klager og forhindre smuthuller .
Det er ogs den bedste mde at komplementere det eksisterende horisontale produktansvarssystem , som allerede dkker GMO ' er .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om , at jeg vil gre mit yderste for at kunne fremlgge et forslag til lovgivning vedrrende ansvar inden udgangen af 2001 .
Jeg kan derfor i princippet godt g ind for ndringsforslag 2 , 36 og 46 i det omfang , de vedrrer Kommissionens hvidbog .
Lad os f det p det rene , at hvis dette skal medtages i direktivet , skal der udarbejdes regler , der sikrer juridisk klarhed , og hvor lang tid tager det ?
Det skal der tages hjde for .
<P>
Jeg kan imidlertid ikke g ind for ndringsforslag 33 , 40 og 45 .
Jeg er fuldstndig klar over den politiske vigtighed af visse andre aspekter , som de foreslede ndringsforslag tager op .
Det er klart , at antibiotikaresistente markrgener skal udfases og erstattes med noget andet , s hurtigt det kan lade sig gre .
Denne udfasning er der allerede taget hjde for i den flles holdning .
Kommissionen er enig i , at dette politiske budskab skal styrkes .
Kommissionen kan ikke g med til et generelt forbud mod GMO ' er , som indeholder antibiotikaresistente markrgener .
I jeblikket er der intet videnskabeligt bevis for , at alle GMO ' er af denne type har skadelig indvirkning p sundhed og milj .
I stedet br vi fortstte med at foretage omfattende risikoanalyser fra sag til sag .
<P>
Inden for disse rammer kan vi derfor principielt g ind for ndringsforslag 11 , 37 , 48 og 52 .
I princippet kan Kommissionen ogs g ind for ndringsforslag 3 , 4 , 8 , 24 og 35 i det omfang , de stemmer overens med logikken i teksterne og passer ind i det overordnede retsgrundlag .
Kommissionen kan derfor g ind for en indledende klausul vedrrende de sociokonomiske aspekter , som henviser til Kommissionens rapporteringsforpligtelse .
Det vil finde sted hvert tredje r i henhold til artikel 30 .
<P>
Kommissionen hilser ndringsforslag 38 og 49 vedrrende genoverfrsel velkommen .
Der er tale om en gylden middelvej mellem en total forebyggelse og en liberal holdning .
Formuleringen skal dog tilpasses direktivets tekst .
Desuden skal henvisningen til Kommissionen slettes , da Kommissionen ikke ndvendigvis spiller nogen rolle under Del B - nationalt samtykke .
<P>
Kommissionen kan imidlertid ikke g ind for ndringsforslag 12 vedrrende forebyggelse af genoverfrsel .
Genoverfrsel mellem organismer er som bekendt almindeligt forekommende i naturen .
I stedet skal vi sikre , at potentielle risici ved genoverfrsel vurderes grundigt , fr GMO-produkter frigives til forskning eller kommer p markedet .
<P>
Kommissionen kan ikke g ind for ndringsforslag 22 og 23 i deres nuvrende form , da de bestemmelser , som disse ndringsforslag forudstter , ikke ville fungere inden for det autorisationssystem , direktivet etablerer .
Der er bde administrative og juridiske grunde til dette .
<P>
Kommissionen anerkender imidlertid , at disse ndringsforslag tager hjde for de eventuelle problemer , som visse industrier kan f med stramme tidsfrister for godkendelse .
Det glder isr for planteavl .
Kommissionen vil derfor overveje , hvordan der kan tages fornden hjde for dette , samtidig med at den politiske , juridiske og administrative ensartethed sikres .
I denne forbindelse kan vi heller ikke g ind for ndringsforslag nr . 26 , da det ville begrnse fleksibiliteten i den valgfrie tidsbegrnsning i forbindelse med godkendelse af en fornyelse .
<P>
ndringsforslag 25 forsger at indfre en bestemmelse , som tillader indfrelse af differentierede procedurer under Del C af direktivet .
Det bygger p det oprindelige forslag , som blev fremlagt ved frstebehandlingen i Parlamentet .
ndringsforslaget gr imidlertid videre end Kommissionens forslag , og Kommissionen kan derfor ikke g ind for det i sin nuvrende form .
Kommissionen er imidlertid villig til at genoverveje ndringsforslaget i lyset af sit oprindelige forslag og inden for rammerne af et overordnet kompromis .
<P>
Endelig betragter jeg de ndringsforslag , jeg endnu ikke er kommet ind p , samlet .
Kommissionen kan ikke g ind for ndringsforslag 21 , idet det juridiske grundlag for fremtidige retsakter er underkastet dets indhold og ikke kan etableres p forhnd ved dette direktiv .
<P>
ndringsforslag 6 vedrrende en centraliseret fllesskabsprocedure kan vi ikke g ind for .
Jeg vil dog gerne understrege , at der vil vre en omhyggelig vurdering af en centraliseret procedure i den betnkning fra Kommissionen , som krves i henhold til direktivets artikel 30 .
<P>
Adgang til det arbejde , der udfres af Den Europiske Gruppe vedrrende Etik og til dens holdninger , er en vigtig del af den generelle vurdering .
Kommissionen er imidlertid af den opfattelse , at dette omrde allerede er tilstrkkeligt dkket i udvalgets forretningsorden .
Vi kan derfor ikke g ind for ndringsforslag 32 .
<P>
Vi kan heller ikke g ind for ndringsforslag 5 , 7 , 10 , 15 , 16 , 18 , 20 , 27 , 30 , 31 , 34 , 39 , 41-44 , 50 og 51 , da de ville medfre juridisk og teknisk usikkerhed eller stte den overordnede balance p spil , som vi har opnet i den flles holdning .
<P>
Sammenfattende kan jeg sige , at der er akut behov for et revideret direktiv 90 / 220 .
Det skal sikre en hj grad af beskyttelse af sundhed og milj og samtidig tillade samfundet at drage nytte af udviklingen inden for den nye teknologi .
For at kunne finde den rette balance mellem disse to vsentlige overvejelser har vi brug for en gennemsigtig proces , en bred dialog og en strk politisk ledelse .
Vi skal alle tage et ansvar i denne forbindelse , kun sdan opnr vi borgernes tillid .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , jeg mener , at afstemningen i morgen er s vsentlig , at jeg gerne vil anmode kommissren om mske at prcisere to ting , s vi i morgen ved , hvad vi stemmer om .
<P>
Fru kommissr , mit frste sprgsml lyder : Har jeg forstet det rigtigt , kan De forsikre , at De forbinder erstatningsansvaret for miljskader med en forpligtelse til at tegne ansvarsforsikring , ja eller nej ?
Jeg beder Dem om at svare ja eller nej .
Eller er det rigtigt , at De udelukkende gr ind for et erstatningsansvar , sdan som det er beskrevet i hvidbogen , det vil sige kun for Natura 2000-omrder , det vil sige uden forpligtelse til at tegne ansvarsforsikring ?
Det betyder kort og godt , at nr der indtrder en skade , og den , der har forrsaget skaden , ikke kan gres ansvarlig , er det almenheden , skatteyderne , der betaler .
Kan De garantere helt klart over for Parlamentet - jeg vil gerne hre et ja eller nej - at der findes en forpligtelse til at tegne ansvarsforsikring i et horisontalt direktiv ?
<P>
Mit andet punkt er flgende : De kom desvrre ikke ind p ndringsforslag 42 .
Kan De bekrfte , at der ikke findes nogen EU-lovgivning for GMO ' er inden for contained use ?
De ved , at direktivet om contained use udelukker det , og at der samtidig ikke er indeholdt nogen bestemmelser for GMO ' er beregnet til contained use i den flles holdning , artikel 2 , stk .
4. Der er alts et hul i lovgivningen p dette punkt , og jeg mener , at det er meget vigtigt for afstemningen i morgen .
Bare lige en oplysning : Transgenetic fish in contained use ville alts f.eks. ikke vre dkket af de to direktiver .
Jeg vil gerne bede Dem om at tage entydigt stilling til det .
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden">
Jeg har ikke tnkt mig at genbne debatten .
Kommissren fr ordet , hvis hun nsker at konkretisere disse to punkter , men jeg fandt kommissrens svar bde klart og fyldestgrende .
<P>
Fru kommissr , nsker De at svare ?
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="EN" NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg vil begynde med den anden del af fru Breyers sprgsml .
Det er korrekt , at der ikke findes specifik fllesskabslovgivning vedrrende indesluttet anvendelse af genetisk modificerede planter og dyr .
Imidlertid forpligter artikel 2 , stk . 4 , i den flles holdning medlemsstaterne til at sikre , at disse GMO ' er kun overdrages til tredjepart , hvis strenge indeslutningsforanstaltninger overholdes , ellers krves der indberetning i henhold til direktivets Del C .
ndringsforslag 42 forhindrer enhver udveksling af genetisk modificerede planter og dyr til forskningsaktiviteter under indesluttet anvendelse , indtil fllesskabslovgivningen er p plads .
Derfor kan vi ikke g ind for ndringsforslag 42 .
<P>
Som bekendt har vi udgivet en hvidbog om miljansvar .
Vi modtager gerne kommentarer og synspunkter og vil gerne diskutere den , for jeg vil godt vre sikker p , at miljansvaret ogs glder GMO ' er .
Produktansvar er allerede omfattet .
Forsikringssprgsmlet skal vi have set nrmere p , og vi skal hre andre parters meninger om en rkke praktiske aspekter i denne forbindelse .
Hvidbogen er frste skridt .
Den skal diskuteres grundigt , og jeg vender tilbage med et forslag .
Jeg tror , det vil vre muligt at indfre et forsikringssystem .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=11>
Identifikation , registrering og mrkning af oksekd
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0088 / 2000 ) af Papayannakis for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om indfrelse af en ordning for identifikation og registrering af kvg og om mrkning af oksekd og oksekdsprodukter og om ophvelse af Rdets forordning ( EF ) nr . 820 / 97 ( KOM ( 1999 ) 487 - C5-0240 / 1999 - 1999 / 0204 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , vi ved alle , at den krise , der opstod som flge af BSE - kogalskab - ogs er en forbrydelse , som der aldrig er blevet givet nogen straf for , og jeg tvivler p , at det nogen sinde vil ske .
Som en sidegevinst til selve den alvorlige sag fik vi ogs en institutionel krise , en markedskrise , et fald i salget af oksekdsprodukter , et prisfald og en forbrugertillidskrise , hvilket er det vrste .
<P>
Den forordning , vi drfter her , kommer sent , alt for sent efter min mening , men i det mindste kan den vre med til at give nogle svar , nogle lsninger , den kan bidrage til , at vi trffer nogle foranstaltninger , s vi kan genvinde forbrugernes tillid .
I forbindelse med denne forordning mtte vi , som De vil huske , i december kmpe for at bevare Europa-Parlamentets rettigheder .
Vi mtte ogs kmpe for at f en fremskyndelse af ikrafttrdelsen af bestemmelserne i forordningen .
Kort sagt ved vi alle , hvad det drejer sig om .
I henhold til denne forordning skal hele kvgbestanden om ganske kort tid , i lbet af r 2000 , iflge reglerne forsynes med identifikation og flges frem til slagtningen .
Det kd , som fremstilles af kvget , skal bre mrker , det skal mrkes med oplysninger om oprindelse og livsbane for de dyr , som kdet stammer fra .
<P>
Vi har under behandlingen af denne forordning forsgt at kombinere mange krav og synspunkter .
Vi har nsket , at bestemmelserne i forordningen skulle vre s enkle som muligt , s de er mulige at gennemfre og kan gennemfres hurtigt , s hurtigt som muligt .
Vi m ikke glemme , at den ordning , vi her skal til at anvende , er yderst kompliceret , yderst teknologisk og vedrrer ca . 100 millioner dyr i hele Den Europiske Union .
Vi taler alts om noget , der er yderst kompliceret .
Ordningen skal alts vre enkel og anvendelig , den skal vre forstelig for alle forbrugere , noget vi stter i hjsdet , og isr skal den ikke rumme undtagelser og smutveje , det vil sige muligheder for at overtrde forordningens bestemmelser ved hjlp af indviklede formuleringer og lokale eller srlige undtagelser og anvendelsesmder .
Jeg tror , dette er lykkedes os .
Systemet - i hvert fald sdan , som Parlamentet forsger at udforme det med sine ndringsforslag - kan tages i anvendelse fra 1. september 2000 , og det vil vi fastholde , for det var et krav fra hele Parlamentet , at der blev sat dato og frister p , s vi kan komme i gang .
<P>
Jeg vil njes med at pege p to ndringsforslag , to grupper af ndringsforslag .
For det frste stiller jeg som ordfrer , i al beskedenhed , krav om , at vi snarest , inden for et r , fr en rapport og et forslag fra Kommissionen om anvendelsen af ordningen p forarbejdede kdprodukter .
Hvis vi nsker at vre serise , er vi ndt til ogs at skabe tillid hos forbrugerne til sdanne kdprodukter , som der som bekendt er srdeles mange af .
For det andet er der de ndringsforslag , der drejer sig om , hvordan der gives tilladelse til bedrifterne og andre , grossister osv . , til at anvende dette mrke , til at mrke kdet .
De bestemmelser , Kommissionen foreslr , er efter min opfattelse alt for elastiske .
Den pgldende fremstter en anmodning , og efter et vist tidsrum glder den ordning , han nsker at anvende .
Jeg foreslr en radikal ndring af denne ordning .
Den pgldende skal for at kunne mrke kdet have en udtrykkelig godkendelse fra de ansvarlige offentlige myndigheder .
Det kan synes lidt tungere , men vi har i forvejen et tungt system , og der er ndt til at vre en offentlig godkendelse fr mrkningen af kdet , for ellers er jeg bange for , at ordningen vil blive for ls , for ikke at sige falde fra hinanden , og s vil vi ikke opn det , der var vores vigtigste ml , nemlig at skabe tillid hos forbrugerne til ordningen .
<SPEAKER ID=259 NAME="Kindermann">
Hr. formand , som ordfrer for udtalelsen fra Landbrugsudvalget vil jeg gerne endnu en gang komme kort ind p nogle anliggender , som er vigtige for vores udvalg i denne sag .
Det vigtigste ml i Kommissionens forslag er - og det vil jeg gerne understrege endnu en gang - sporbarheden af oksekd eller kvg fra deres fdsel til forarbejdning og salg .
<P>
Det er en af konsekvenserne af BSE-krisen , og nr vi alts nu debatterer , hvilke oplysninger der skal st p etiketten , m vi altid have opmrksomheden henledt p mlstningen for dette forslag , alts sporbarheden .
Vores krav til mrkningen er , at den skal vre rimelig , simpel , sikker , billig og let at kontrollere .
Etiketten skal vre forstelig for forbrugerne , og derfor br oplysningerne begrnses til et minimum .
Forbrugerne vil have informationer og ikke en roman .
<P>
Oplysninger om opfedningsproceduren og eventuelt ordineret antibiotika eller andre stimulanser , sdan som det krves i ndringsforslag 48 , har derfor overhovedet ikke noget at gre p etiketten .
Oplysninger , der ikke henhrer under den obligatoriske mrkning , og som nskes af markedsdeltagerne eller allerede nu forefindes p etiketterne i medlemsstaterne , br fortsat kunne anfres som led i den frivillige mrkning .
Det glder navnlig ogs for angivelse af den region , kdet stammer fra .
<P>
Hvad angr forordningens ikrafttrden , sttter vi principielt Kommissionens initiativ , for det foresls , at den obligatoriske mrkning indfres i to trin , men vi er ikke indforstede med tidsplanen , idet vi mener , at datoen 1. januar 2003 ligger for langt ude i fremtiden .
<P>
Det er ikke s let at forklare forbrugerne .
I Landbrugsudvalget var vi i et kompromis i forbindelse med indfrelsen af en obligatorisk angivelse af oprindelsesstedet , alts trin 2 , blevet enige om at bruge formuleringen " senest den 1. januar 2002 " .
Nu har Miljudvalget lagt sig fast p den 1. september 2001 , og jeg mener , at vi kan g med til denne dato .
Der er jo immervk kun tale om en forskel p fire mneder .
Vi afviser dog resolut , at der i stedet for en totrinsmodel bliver pligt til at anfre alle oplysninger inklusive fdselsstedet , nr forordningen trder i kraft , alts allerede i september 2000 .
Det giver ingen mening , da den elektroniske database , der jo danner grundlag for kdets sporbarhed , stadig ikke er funktionsdygtigt i strstedelen af medlemsstaterne .
En obligatorisk ordning med mrkning af oksekd kan ikke vre bedre end mrkningsordningen for kvg og registreringen af alle bevgelser .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
Hr. formand , mrkning af oksekd har to klare forml , nemlig sporbarhed i forbindelse med fdevaresager - f.eks. fundet af E. colibakterier i Skotland for nylig - og oplysning til forbrugerne p salgsstedet om oksekdets oprindelse .
Disse to forml m ikke blandes sammen .
For at sikre sporbarhed skal myndighederne have flest mulige oplysninger til rdighed , nr og hvor der er brug for det , mens forbrugeroplysningerne skal vre enkle , prcise og entydige .
<P>
Behovet for information opstod i forbindelse med BSE-krisen .
Ikke alle medlemsstater har lige stor forekomst af BSE , men der er ogs forskel p , hvilke foranstaltninger der ivrksttes for at udrydde BSE og beskytte forbrugerne .
Selv om Det Forenede Kongerige har den hjeste forekomst af BSE , har det ogs de mest omfattende kontrolforanstaltninger .
Andre lande , som ganske vist har en mindre erklret forekomst af BSE , benytter en slagtepolitik , hvor hele bestninger slagtes . Det , som medfrer risiko for underrapportering af tilflde .
Derfor vil borgerne gerne vide , hvor deres oksekd kommer fra .
<P>
Oplysninger om , at kdet stammer fra en bestemt region , br vre en frivillig tilfjelse , ikke et alternativ til angivelse af oprindelsesland .
Selv et omrde som Yorkshire , Storbritanniens frende region , og tilfldigvis ogs den region , jeg reprsenterer , kendes ikke af alle EU-borgere .
Fra en marketingsynsvinkel kan man angive mindre omrder og regioner samt regionale racer , f.eks. Aberdeen Angus .
Den veletablerede betegnelse " skotsk oksekd " br fortsat anvendes .
<P>
Sm gammeldags slagterbutikker , som slger uindpakket oksekd , skal have mulighed for at vise oplysningerne i butikken frem for at mrke hver enkelt vare .
Mange forbrugere bliver bare forvirrede over oplysninger om hngning eller modning , som de kunne komme til at forveksle med sidste salgsdag .
<P>
Jeg vil godt gre srligt opmrksom p ndringsforslag 41 , som gr ud p at udelukke landmnd fra EF-sttteordninger , hvis forskrifterne ikke overholdes strengt .
Jeg er tidligere blevet gjort bekendt med tilflde vedrrende andre EU-ordninger , hvor rlige fejl beget af landmnd , som ikke er professionelle bureaukrater , har resulteret i sanktioner , som i mange tilflde stter slgtsgrdens fremtid p spil .
Vi br ikke flge denne vej .
En oversigt over antibiotika og stimulanser , som dyrene kan have fet , ville i givet fald skabe et todelt oksekdsmarked .
Det ville g ud over dyrevelfrden , da landmndene ville tve med at behandle dyrene .
Der br heller ikke medtages henvisninger til opfedningsmetoder .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet ved ndringen af denne forordning for en gangs skyld forenkler tingene og gr mrkning af oksekd forbruger- , slagter- og landmandsvenlig .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , min gruppe hilser hr . Papayannakis ' betnkning velkommen og takker ham for hans udholdenhed .
Det siger jeg , fordi han kommer fra en lille politisk gruppe - og derfor kan det tit vre svrt at komme nogen vegne her - og fordi han kommer fra en sydeuropisk medlemsstat , som p nogle omrder bliver ndt til at sluge et par kameler og indfre lovgivning for at sikre effektiv , ordentlig mrkning af oksekd overalt i Fllesskabet .
<P>
Han har ogs mttet kmpe mod den forvirring og de forsinkelser , Rdet har skabt .
Det , at vi har mttet vente to r p dette forslag , siger noget om , hvor vigtigt de finder det , selv om situationen tydeligvis var kritisk fra det jeblik , BSE-krisen opstod .
Formlet med dagens debat er imidlertid ikke at slynge beskyldninger i hovedet p hinanden .
I stedet skal vi se fremad . Nu har vi chancen for at rette op p forsinkelserne .
<P>
Hvis Parlamentet er indstillet p at gribe chancen , har vi mulighed for at stte en realistisk tidsfrist for en gennemfrelse i to trin af en omfattende proces til mrkning af oksekd og oksekdsprodukter .
<P>
I Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har vi stttet de fleste af de ndringsforslag , som ordfreren og andre er kommet med , og det gr vi fortsat .
Vi gr det ud fra den forudstning , at tidsfaktoren er afgrende .
Nogle versioner af betnkningen har vret selvmodsigende med hensyn til datoer .
Vi taler nu om at gennemfre frste trin i september 2000 og andet trin i september 2001 .
Det gldede mig at hre reprsentanten for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter sige , at det kunne g ind for at rykke datoen fire mneder frem fra januar 2002 .
Vi mener , dette er ndvendigt , fordi vi nu skal have sat hele Den Europiske Union i sving .
<P>
Derfor nsker vi , at det andet trin som anfrt i artikel 13 , stk . 5 , skal vre tydeligt og tilpas fordelagtigt .
Hvorfor nsker vi det ?
Der er nogle af de tilstedevrende - fra nogle af de medlemsstater , som allerede har meget effektive sporings- og mrkningsordninger - som nsker , at det hele skal indfres her og nu .
De ville s kunne sige til de andre : Hvis De ikke kan klare det , er der noget galt .
Det er vores opgave at bringe alle 15 medlemsstater sammen , s sporingsprocessen for produktet i hele fdekden - fra dyrets fdsel til dets slagtning og bortskaffelse - er ens overalt i Den Europiske Union .
Til dem , der er imod dette , siger vi : Husk , at alle skal vre med .
Det , som alle er interesseret i - det vre sig landmnd , borgere eller forbrugere i Det Forenede Kongerige og alle andre steder i Unionen - er , at de kan fle sig trygge ved det produkt , de forbruger , uanset hvor de befinder sig .
<P>
Vi har strget andet led i artikel 13 , stk . 5 , og alle andre ndringsforslag af samme skuffe , som tillader uprcis blandet oprindelse eller betegnelsen " EU-oprindelse " .
En dag vil sidstnvnte mske vre tilstrkkeligt , men det er det ikke i jeblikket .
Vi skal vide , hvilken medlemsstat et produkt kommer fra .
Jeg ved , der er folk i Nederlandene , som er uenige med mig , og jeg vil gerne hre hvorfor .
Jeg kan ikke se , at betegnelsen " EU-oprindelse " er fyldestgrende for tiden , og vi er imod dette forslag .
<P>
Vi er ogs imod undtagelsen af hakket oksekd , som kan glde op mod 30 % af oksekdsproduktionen , som ogs br mrkes .
Risikoen ved hakket oksekd er lige s stor som , ja mske endda strre end , risikoen ved alle andre typer oksekd , da det hakkede kd ofte kommer fra flere forskellige kilder .
I mit land slges der ogs blandinger af hakket okse- og lammekd samt andre typer kd .
Her er der i hj grad ogs brug for sporbarhed og mrkning .
<P>
Vi er enige med ordfreren i , at overholdelsesbestemmelserne i ndringsforslag 42 og 43 skal strammes op , og at farten skal sttes op .
Vi er ogs enige i , at supplerende oplysninger kan og br skaffes til de medlemsstater , der har brug for det , og til de srlige regioner , som har vigtige oplysninger at videregive .
<P>
Til sidst vil jeg gerne vende tilbage til det , jeg begyndte med .
Mit land , hr. formand , og Deres - hvis jeg ogs m kalde Skotland mit land , som jeg bestemt ville - har mrket flgerne af BSE .
Vi ved , at vi bar en stor del af ansvaret for det .
Vi var ndt til at tage srlige forholdsregler hvad angr fdevaresikkerhed .
Efter rs anstrengelser kan vi nu med rette sige , at det , vi nsker for os selv , nsker vi ogs for resten af Fllesskabet .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , ordfrer , parlamentsmedlemmer , det er vigtigt at genskabe tilliden til markedet .
Det er imidlertid endnu vigtigere at genskabe borgernes tillid til den mad , de kber og spiser , og i virkeligheden er det mske p den mde , man styrker markedet .
Den afgrende faktor er , at man med sikkerhed skal kunne spore , hvad man spiser .
<P>
ndringsforslag 29 er meget vigtigt for producenterne , mske specielt for de sm producenter i udsatte omrder .
Dette forslag giver ret til at komme med supplerende oplysninger i mrkningen ud over angivelsen af oprindelsesland .
Der er mulighed for f.eks. at anfre , at kdet kommer fra et bestemt omrde , at der er tale om en srlig race , eller at der er anvendt srlige opdrtsmetoder .
Der skal imidlertid ikke lovgives herom , man skal blot sikre sig , at det ikke er tilladt at lyve .
<P>
Jeg er meget glad for hr . Whiteheads bemrkninger om hakket kd .
Jeg sttter helt og fuldt ud ndringsforslag 30 fra ordfreren .
Det vigtigste for mig i hele dette sprgsml er , at der ikke indfres undtagelser for den billige mad .
Vi , der sidder i plenarforsamlingen - primrt velbeslede og midaldrende - ved udmrket , at det er brnefamilier og unge mennesker , der kber og spiser den billigste mad - plser , hamburgere osv . I alle sociale systemer og til alle tider har de flsomme grupper haft den laveste kbekraft .
Det er vores moralske pligt frst og fremmest at sikre den billige mad , inden vi sikrer oksefileten .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hr. kommissr , Europa-Parlamentet har vist sig at vre fremsynet i denne sag , og jeg vil gerne takke de to ordfrere fra Miljudvalget og fra Landbrugsudvalget mange gange for deres arbejde .
De har taget det op , som Europa-Parlamentet har ppeget i denne sag .
Jeg vil gerne endnu en gang minde om , hvad vi tidligere har oplevet : Egentlig har den obligatoriske mrkning jo vret gldende i lang tid , for forordning 820 / 97 trdte i kraft pr . 1. januar 2000 .
Den udskydelse , man har foretaget , er ikke retmssig .
Europa-Parlamentet klager over for Rdet , fordi beslutningen om udskydelse ikke var Rdets .
<P>
Kommissionen har heller ikke ligefrem optrdt genialt her .
Den har nemlig fremsat forslaget til denne tilsyneladende elegante , men ret tvivlsomme fremgangsmde .
Hvis der ikke sker noget , trder den obligatoriske mrkning i kraft den 1. september 2000 .
Derfor er det tvingende ndvendigt at rde Kommissionen til at godkende Europa-Parlamentets forslag i denne procedure med flles beslutningstagning inden 1. september .
Med denne klage har vi forsgt at forhindre - jeg hber , at det lykkes os at stte en stopper for dette - at man den 1. september endnu en gang p samme mde elegant forsger at gennemfre en forlngelse .
<P>
Hvis vi ikke kan blive enige om Parlamentets forslag inden 1. september , vil den gamle forordning trde i kraft , og s har vi den obligatoriske mrkning .
Derfor hber jeg , at De tilslutter Dem Parlamentets fornuftige forslag nu , og at De opgiver Deres projekt om at udskyde tingene til r 2003 endnu en gang .
Det er ikke muligt at forklare det for borgerne , og det stder helt sikkert ogs p voldsom modstand i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Hr. formand , mine damer og herrer , forbrugerne fr ved strstedelen , og jeg understreger , ved strstedelen af levnedsmidlerne og det oksekd , der produceres i hele denne komplekse proces , sikre oplysninger om oprindelse , hvis det da nskes .
Det grundlggende var og er stadig hvert enkelt dyrs pas , der informerer om sted , oprindelse og fdsel .
<P>
Ved hjlp af omfattende kontroller og en rkke oplysninger i forbindelse med dyrehandlen kan der tilvejebringes dokumentation for oprindelse og opdrt .
Jeg mener dermed ikke , at vi starter forfra , og som producent af nogle ton oksekd om ret ved jeg , hvad jeg taler om .
Den seneste krise i fdevaresektoren kan retfrdiggre , at der indfres en streng mlestok , sdan som det str i betnkningen . Hvor det er muligt , skal bureaukratiet dog begrnses .
<P>
Jeg stemmer uanset tidspunktet for indfrelsen for alle ndringsforslag , der indeholder en bedre fremme af regional markedsfring og forarbejdning af landbrugsprodukter og dermed bidrager til , at opbygningen af regionale markeder bliver mere gennemskuelig .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , de , som frst m blive overrasket over denne nats forhandling , m vre de europiske forbrugere .
De vil blive forbavset over at hre , at Den Europiske Union stadig ikke har et plideligt system til sporing af oksekd s mange r efter , at kogalskabskrisen frst brd ud .
Der var dog helt klart et hastende behov for at genskabe forbrugerens tillid ved at sikre , at kdet p ufejlbarlig vis kunne spores lige fra stalden til bordet , sledes at enhver potentiel risiko for menneskets helbred fjernes tidligt og effektivt .
<P>
Den pfaldende langsommelige reaktion fra Fllesskabets side opvejes heldigvis af relevante initiativer fra de mest foretagsomme medlemslande .
Det er derfor kun s meget mere beklageligt , at Amsterdam-traktaten har frataget dem denne mulighed .
Her tnker jeg isr p det obligatoriske mrkningssystem , som blev udviklet i Frankrig sammen med opdrttere og forhandlere , og som har vret gldende siden 1996 .
Systemet har vist sig at vre meget effektivt , og det er lykkedes at genvinde forbrugernes tillid .
<P>
Det var for at bevare den genvundne tillid , at Frankrig med al rimelighed ikke nskede at ophve embargoen for tidligt p britisk oksekd , som ikke havde den samme sikkerhed for sporbarhed .
Frankrig havde bare glemt , at det m man ikke lngere .
Det er bestemt et underligt Europa , som straffer de medlemsstater , som tager de ndvendige initiativer og gr en uundvrlig indsats for at skabe tillid blandt forbrugerne og bevare borgernes helbred !
<P>
Hvis det nu kun er muligt at lovgive p fllesskabsplan , s lad os i det mindste gre det hurtigt og ikke lngere udskyde p ubestemt tid , at de forpligtelser , som blev indget i 1997 , ivrksttes , s forbrugerne fr adgang til en gennemsigtig og forstelig information .
<P>
Derfor skal vi hurtigst muligt tage den obligatoriske oprindelsesmrkning i brug og bestemt ikke udskyde den til 1. januar 2003 , som Kommissionen foreslr det .
Der skal ikke bevilges nogen undtagelser , som Kommissionen ogs foreslr , med hensyn til hakket kd og opskret kd , som vil betyde , at 30-50 % af al oksekd , alt efter hvilket land vi taler om , ikke vil vre omfattet af obligatorisk mrkning .
Vi skal heller ikke acceptere endnu et forslag fra Kommissionen om at holde os til fllesmrket EU , som er alt for generelt .
Forbrugerne vil vre sikre p , at de erhvervsdrivende har styr p kdets oprindelse .
Derfor skal medlemsstaten fremg af etiketten .
Oksekd , som er importeret fra tredjelande , skal vre underlagt de samme mrkningsregler som kd fra Fllesskabet , og hvis kdet ikke lever op til Den Europiske Unions forordninger om sporbarhed , skal der naturligvis tydeligt gres opmrksom herp .
<P>
Dette er indholdet , hr. formand , af de ndringsforslag , som jeg p vegne af UEN-gruppen har indgivet til fru Thomas-Moreau , og vi vil opfordre alle vores bekymrede kolleger til at bidrage til at f fastlagt en god sporbarhed for oksekd .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , 14 r efter det frste udbrud af BSE behandler vi nu langt om lnge emnet om mrkning af kd for at beskytte forbrugerne og sikre sporbarheden .
<P>
Det er en beskyttelse , som i princippet uden tvivl kommer for sent , men som isr er uladsiggrlig i praksis .
For det frste omfatter forslaget til forordning ikke en obligatorisk mrkning af 50 % af det hakkede og opskrne kd fra Europa .
Der er frst obligatorisk mrkning for de resterende 50 % i 2003 , hvilket betyder , at vi har tre r til at afstte det britiske overskudslager .
Og efter 2003 kan angivelse af oprindelsesland ganske enkelt begrnses til " EU-oprindelse " uden angivelse af land .
Derudover forvirrer man yderligere og overfylder etiketten ved at nvne , hvor dyret er fdt , opfedet , slagtet og udbenet , og hvor dyret stammer fra , det vil sige land , region og bestning . Dette drejer sig om i alt 12 informationer plus pris og vgt , alts i alt 14 informationer .
Det vil vre ulseligt .
<P>
S hr . Papayannakis forbedrer ordningen , fremrykker fristen for den obligatoriske mrkning fra 2003 til 2001 i stedet for 2000 , udelader nogle oplysninger p etiketten , beholder de nationale etiketter , som er obligatoriske i Frankrig , Belgien og Finland .
Alt sammen meget godt .
Og vi stemmer s om ndringsforslagene .
Men undskyld mig , hr. kommissr , Kommissionens modvilje er tydelig for alle .
Mrkningsordningen er en falsk god id .
Mrkning er ikke en beskyttelse mod GMO ' er , beskytter ej heller chokolade mod vegetabilsk fedt eller mod morgendagens GMO-fedtstoffer . Mrkning vil heller ikke senere beskytte mod amerikansk hormonkd eller mod kd med prioner .
<P>
Den eneste effektive beskyttelse er kontrol , som krver stater og grnser .
Men vi har ophvet grnserne , og det er prisen for vores Europa . Vi har fet fri bevgelighed p bekostning af sikkerheden .
Jeg hber , kre kolleger , at ingen vil blive straffet , nr morgendagen kommer .
For hvor vi fr fik slag med tyrepisken , kan vi nu straffes med britiske steaks .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop">
Hr. formand , forhandlingen her om mrkning af oksekd kan forenes med vores tidligere bekymringer om fdevaresikkerhed .
<P>
Denne betnkning og dens konklusioner , hvis disse vedtages , vil fjerne en rkke usikre flelser hos forbrugeren i forbindelse med et meget flsomt emne , hvor kogalskabssyndromet stadig er dominerende .
<P>
For EDD-gruppen er produkternes sporbarhed en pant og en sikkerhed bde for at beskytte forbrugernes helbred og for at fremme kvalitetsprodukter , som alle producenter , sm som store , kan frembringe ved at prioritere kvalitet frem for uvrdige merkantile og konomiske interesser , som nsten ikke involverer det menneskelige sundhedsbegreb .
I denne betnkning er det meget vigtigt og yderst ndvendigt for os , at alle produkter i hele oksekdssektoren omfattes af kravene om mrkning , det vil sige lige fra rt kd p slagteriet til afledte produkter , hakket kd , opskret kd osv .
<P>
P samme mde skal forbrugeren bestemt have adgang til alle informationer , ved at man p etiketten angiver samtlige omrder , der har haft betydning for dyrets liv og slagtning , det vil sige , hvor dyret er fdt , opdrttet og slagtet , hvilke foder- og opfedningsmetoder , der har vret anvendt , uden at glemme den antibiotika og de vkstfremmere , som dyret eventuelt mtte have fet .
<P>
Endelig er det vigtigt , at disse ordninger ivrksttes s hurtigt som muligt , for vi taler her om forbrugernes rettigheder .
Lad os ikke vente , og da isr ikke eftersom denne sag gr langt tilbage .
Vi m handle nu .
Forbrugerens tillid kan man ikke lovgive sig til , den skal vkkes .
<P>
Derfor , som jeg ogs allerede bekrftede under forhandlingen den 5. oktober 1999 , vil CPNT-medlemmerne af EDD-gruppen sttte ethvert middel , som gr i retning af en fuldstndig sporbarhed , som kun kan vre til gavn for alle . For forbrugeren , for han vil vide det , og for den gode producent , for han vil sikre sig .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , jeg vil godt sl fast med syvtommersm , at landmndene i Nordirland er rasende p den britiske regering , fordi den ikke har sgt EU-sttte til mrkning af oksekd . Andre lande har taget imod sttte p ca .
4 millioner pund - Irland har taget imod 100.000 pund - men londonregeringen forholder britiske landmnd denne sttte . Det er en skndsel .
<P>
Jeg vil ogs godt ppege , at det oprindelsessted , der angives p etiketten , skal vre det reelle oprindelsessted , for iden med at angive det sted , hvor kdet forarbejdes , som oprindelsessted , er ikke acceptabel .
Det er et centralt sprgsml , som skal vre helt klart tilkendegivet i den lovgivning , vi vedtager .
Fdevaremkning skal vre prcis og plidelig , bde for producenter og forbrugere .
Uanset Unionens politik med hensyn til en ben markedskonomi skal de folk , som nsker at kbe kd , der er produceret i deres eget land , have ret til at vide , at det er produceret dr .
Landmndene skal have en garanti for dette , og det skal forbrugerne ogs .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , i diskussionen om mrkning af kd er vi kommet til et punkt , hvor det er meget vigtigt , at producenternes og forbrugernes tillid genoprettes .
Betnkningen omhandler mulighederne for at efterspore kd , njagtig viden om , hvor kdet stammer fra , men samtidig kan vi ikke betragte dette uafhngigt af forbrugernes tillid , for de vil informeres .
<P>
Det er pfaldende , at Parlamentet netop derfor slr til lyd for ogs at gre national mrkning mulig , at gre det obligatorisk , i modstning til Kommissionen , som lgger vgt p mrket " produceret i EU " .
Jeg er overbevist om , at der kommer en dag , hvor vi p ny er stolte af et mrke , hvor der str " produceret i EU " , og hvor vi har et sikkerhedskontor for fdevarer i EU med store befjelser , som overgr medlemsstaternes og hurtigt kan gribe ind , nr der er problemer .
Det skal vre vores ml , for s er vi der , hvor vi skal vre .
Indtil da skal vi prcist kunne opspore , hvad der er sket , skal vi give forbrugerne god information , og indtil da m vi vre tilfredse med de lappelsninger , vi har .
Hertil hrer helt bestemt ogs brugen af et mrke med medlemsstatens navn .
Det er en god ting , for det er begyndelsen til genoprettelsen af producentens tillid , isr i en tid , hvor fdevaresikkerheden er p et hjt niveau .
Det er ganske enkelt ndvendigt .
<P>
Det er godt , nr det angives , at der kan vre et tidspunkt , hvor tilliden kan genoprettes .
I den henseende m jeg sige , at der i min delegation og i dele af min gruppe er sttte til hr . Maatens og hr. de Roos ndringsforslag 61 , hvori det angives , hvornr der p bestemte tidspunkter er tillid til kontrollen af BSE og andre ting , og at der kan komme et tidspunkt , hvor EU-mrket finder anvendelse .
Det ser jeg som et mellemtrin , og til sidst ser jeg t stort ml , nemlig genoprettelsen af tilliden , at vi fr et strkt EU-mrke og i sidste ende et strkt sikkerhedskontor for fdevarer , for de diskussioner hnger sammen .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , hr. kommissr , fdevaresikkerhed er mske det mest populre samtaleemne hos borgerne , og det er derfor godt , at vi ogs her i Europa-Parlamentet tager det op .
Men det vigtigste er , at det ikke kun bliver et samtaleemne , men at vi ogs gr noget ved det .
Papayannakis ' arbejde har allerede fet megen tak her , hvilket jeg tilslutter mig , det udgr et godt grundlag for en strre forbrugersikkerhed i hele Europa .
Vi har jo talrige eksempler p , at det ikke er forbrugerne , der er blevet prioriteret i fdevareproduktionen .
<P>
Det indre marked og varernes frie bevgelighed giver borgerne en strre valgfrihed og bedre markeder for producenterne .
Nr der er tale om fdevarer , er det endnu vigtigere end ellers at sikre , at friheden ogs begrnses med ansvar , for at forbrugerne bliver beskyttet . Forbrugerne har ret til at vide , hvad deres nring bestr af .
I dette tilflde er det yderst vigtigt , at kd og forarbejdede kdprodukterne hrer til de produkter , som forbrugerne ved , hvorfra de stammer .
Rigtigt mange her har allerede konstateret , at der er behov for mere prcise informationer end bare EF-mrkning .
Det er jeg enig i .
Det er absolut ndvendigt at kende produkternes oprindelsesland .
Derudover skal det ikke kun glde for kdprodukterne , men ogs for forarbejdede kdprodukters rvarer , at oprindelsen skal fremg p den bedst mulige mde .
Mrkningsordningen skal ogs hurtigst muligt gres obligatorisk .
Den tidsplan , som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har foreslet , er ikke for meget forlangt .
Medlemsstaterne br allerede have forberedt sig p dette .
<SPEAKER ID=271 NAME="Busk">
Hr. formand , denne ordning kan ikke udskydes lngere , og jeg sttter fuldt ud de opstramninger i tidsplanen , Europa-Parlamentet lgger op til i ndringsforslagene til Kommissionens forslag .
Forbrugerne har krav p informationer om , hvor dyret er fdt , opdrttet og slagtet , og kvg skal identificeres og registreres , s sporbarhed kan garanteres .
Kommissionen m langt kraftigere , end vi har set hidtil , stte tommeskruerne p over for de lande , der ikke har oprettet databaser , sdan at disse lande bliver fuldt operationelle .
Denne sag er ogs et sprgsml om trovrdighed omkring implementering af flles beslutninger i alle medlemslande .
Denne sag handler i vrigt om borgernes tillid til og tro p , at fdevarekvaliteten er i orden .
Der skal udvises handlekraft og ikke gives undtagelser for kvg , der grsser i bjergene .
Hvad er i vrigt forskellen p kvg , der grsser i bjergene , og kvg , der grsser i dalen eller p engen , hvor registreringen er pkrvet ?
Jeg gr ind for , at oksekd mrkes med det eller de lande , kdet kommer fra , og jeg er strkt imod at indfre et flles EU-mrke , hvor forbrugerne ikke kan se , hvilke lande der er tale om .
Mlet med denne ordning m vre at opn , at forbrugerne har tillid til kd fra samtlige EU-lande .
Indtil det er en realitet , har forbrugerne krav p at vide prcis , hvilket land kdet kommer fra .
Jeg har stillet et ndringsforslag om , at slagteriets autorisationsnummer ikke skal fremg p etiketten .
Med mit forslag nskede jeg at sikre , at sm og mellemstore slagterier fortsat kan levere kd til opskring .
Dette autorisationsnummer giver ikke forbrugeren nogen anvendelig information og har ingen konsekvens for sporbarheden .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne starte med at rette en hjertelig tak til alle dem , der har deltaget konstruktivt i udarbejdelsen af denne betnkning .
Den obligatoriske ordning med mrkning af kvg , som nu snart trder i kraft , er forudstningen for en fornuftig mrkning af oksekd .
Som landmand er det vigtigt for mig , at alle forbrugere kan lse , hvor deres schnitzel kommer fra .
Enhver landmand er stolt over sin kvalitetsproduktion , og det er derfor i borgernes interesse , at alle ved , hvem de skal takke fdevarernes hje sikkerheds- og sundhedsniveau for .
<P>
For at opn mlene skal en sdan ordning vre udformet p en mde , s den kan praktiseres .
Man skal ogs tage hensyn til , hvordan procedurerne forlber i praksis .
De store topografiske forskelle i Europa krver helt forskellige arbejdsmder og produktionsmetoder af landmndene .
Jeg vil sledes gerne gre opmrksom p den srlige situation med opdrivningen af kvg p ster i alperegionerne .
De ved , at der hvert forr opdrives i alt 400.000 okser p ster i Italien , strig og Tyskland , der bliver dr om sommeren i ca. tre mneder .
For ikke at tvinge landmndene ud i yderligere undige forvaltningsudgifter skal der tages hensyn til de opdrivningslister , der allerede er i brug , og som tager hjde for denne situation .
<P>
Som sagt skal sporbarheden vret garanteret under alle omstndigheder .
En ordning skal dog vre tilpasset de faktiske og lokale forhold for ikke kun at udlse mishag som flge af en EU-chikane langt vk fra borgerne , men for derimod at opn accept i befolkningen .
Jeg hber derfor , at ndringsforslag 19 til artikel 7 , stk . 1 , 2. led , fr hele Parlamentets tilslutning .
Forslaget er allerede blevet godkendt i Miljudvalget og Landbrugsudvalget .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , diskussionen om mrkningen af kd er meget flelsesladet .
Et vigtigt sprgsml er , om mrket " produceret i EU " skal tillades som ekstra mulighed .
Det mener Kommissionen .
Mange i Parlamentet mener , at oprindelseslandet skal st p mrket .
Baggrunden er fdevarekriserne .
<P>
Jeg er fuldt ud enig i , at kd skal vre tilstrkkeligt sporbart , og at det skal ske s hurtigt som muligt .
Jeg indser endvidere , at forbrugerne stadigt tiere vil informeres om deres fdevarers oprindelsesland eller -region , det er ofte et smagssprgsml .
Jeg er desuden enig i analysen om , at mrket " produceret i EU " kan misbruges af lande , som ikke har orden p deres fdevaresikkerhed .
Men jeg slr ikke til lyd for at udelade muligheden for at skrive " produceret i EU " p mrket .
Jeg mener , at vi skal vlge en anden indfaldsvinkel .
Vi skal stille betingelser til brugen af mrket " produceret i EU " .
En betingelse er f.eks. fuldstndig implementering og overholdelse af identifikations- og registreringssystemet .
Der er naturligvis andre muligheder for at aftvinge overholdelse , men denne metode er meget mere direkte .
Parlamentet skal holde je med overholdelsen af de direktiver , som det laver .
Denne indfaldsvinkel har desuden den fordel , at mrket " produceret i EU " er positiv .
I stedet for en skamplet for de lande , som ikke har orden p deres fdevarekvalitet , er mrket " produceret i EU " p den mde en kvalitetsgaranti .
Hvis producenten foretrkker at skrive oprindelseslandet , er det i orden .
<P>
Der er flere underordnede argumenter for at muliggre mrket " produceret i EU " .
Sledes peger kdindustrien og detailhandlen p alle de praktiske indvendinger og den administrative byrde af alt for detaljeret information .
Det vil jeg ikke komme ind p , for det er efter min mening ikke s vigtigt .
<P>
Jeg anmoder derimod om Deres opmrksomhed i et principielt sprgsml .
Det indre marked er et stort gode .
Princippet om gensidig anerkendelse er grundlaget .
Gensidig anerkendelse krver tillid , og tillid krver , isr med henblik p fdevaresikkerhed , flles normer .
Hvis vi umuliggr mrket " produceret i EU " , er vi tilfredse med en sikker renationalisering af det indre marked .
Vi stiller os tilfredse med , at vi har mere tiltro til nogle lande end til andre , og det vidner om meget lidt tro p vores egen politik om fdevaresikkerhed .
Efter min mening er det uacceptabelt .
Alle medlemsstater i EU skal garantere sikkert kd .
" Produceret i EU " str s for kvalitet , og jeg slr derfor til lyd for at sttte ndringsforslag 60 og 61 .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , hr. kommissr , efter min opfattelse er der ikke alene tale om tillid til fdevaresikkerheden i jeblikket , men det er netop ogs meget vigtigt , at vi retter blikket mod den nre fremtid .
Vi skal have bragt orden i vores eget hus , vores eget omrde .
EU er ved at udvide sig mod st , og vi er alle klar over , hvilken kapacitet og volumen de pgldende lande har , nr det f.eks. drejer sig om kd- og oksekdsproduktion .
Det er et budskab , der fortller os , at de ogs allerede nu skal begynde at bringe deres huse i orden med henblik p at kunne indordne sig under den model , vi har her .
Hvis vi ikke har den klar , hvordan kan vi s krve det af andre , der kommer med ?
Det er derfor , at mrkningen skal vre meget enkel , og den skal omfatte oplysninger om oprindelsesland og derudover om produktionsomrde , hvis det nskes .
Men mrkningen af , hvilket land produktet stammer fra , er yderst vigtig for os , nr vi tnker p forbrugernes tillid til fdevaresikkerheden ogs fremover .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="FR" NAME="Daul">
Hr. formand , hr. kommissr , oksekdssektoren har indget en aftale med offentligheden . Aftalen har som grundbestanddel den gennemsigtighed , som forbrugeren forlanger , ja , jeg vil endda sige krver .
Inden for oksekdssektoren glder denne gennemsigtighed i dag p to omrder , som ganske vist er forskellige , men alligevel tt forbundne , nemlig BSE og mrkning .
<P>
Frankrig styrker sine forsigtighedsprincipper angende defineret risikomateriale og ivrkstter en omfattende protokol for at vurdere BSE-testene p kvg .
I morgen gr Den Europiske Union sig klar til at definere et testprogram for alle medlemslande .
Forbrugerne vil i denne sammenhng ikke kunne forst , at mrkningsordningen kan vre forsinket .
Derfor er jeg meget opsat p , at de erhvervsdrivende inden for denne sektor ikke kommer til at st over for et juridisk tomrum , som med al rimelighed vil f offentligheden til at stte sprgsmlstegn ved , om man virkelig nsker en strre gennemsigtighed .
<P>
Hvordan skal vi i vrigt kunne forklare , at vi p europisk plan har kunnet komme til enighed om chokolade , nr det p et s flsomt og vigtigt omrde som oksekd ikke lykkes os at overholde de fastsatte frister ?
<P>
Lad os ikke tage fejl af forhandlingen .
Jeg er overbevist om , at mrkning af oksekd ikke er en ukompliceret teknisk udfordring .
Jeg vil gerne minde om n ting , og det er , at nr mrkning betyder s meget for forbrugeren , er det , fordi den er en sikkerhed for , at produktets sporbarhed styrkes , at samtlige led i produktionskden samt de nationale og europiske myndigheder ansvarliggres , og at kontrolsystemet samtidig forbedres .
<P>
Endelig forlanger vores medborgere en ret til information .
En sdan ret er en naturlig modvgt til handelsudviklingen og en god konkurrenceudvelse .
Takket vre den gennemsigtighed , som mrkning vil fre med sig , vil det vre muligt at forbedre den fri bevgelighed for oksekd , samtidig med at forbrugeren beroliges og sikres friheden til at vlge fuldt vidende .
Inden for oksekdssektoren vil en forbedring af forbrugeroplysningen gennem mrkning vre et klart signal fra Europa til vores handelspartnere . Ud over at sikre sunde produkter viser vi sledes vores vilje til at vrne om forbrugerens frie valg .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg er enig med de mange talere fr mig i , at det vigtigste i jeblikket er at oprette et system , som muliggr sporbarhed i alle produktionsfaser .
Integral kdeovervgning ( IKO ) er heldigvis allerede i mange lande et begreb .
Efter min mening afhnger det ikke af de nationale grnser .
Hvis bestemte betingelser opfyldes - og jeg henviser ligesom andre til ndringsforslag 60 og 61 i forbindelse med kontrollen med BSE - s er " produceret i EU " efter min mening tilstrkkeligt .
Det betyder ikke , at al anden frivillig information ikke kan anbringes p mrket .
Der skal st , hvilket land produktet kommer fra , hvilken region , by , landsby osv . , lad forbrugeren vlge , hvor han vil kbe det .
Men det behver ikke at vre et EU-krav .
Hvis det var tilfldet , betyder det p sin vis en renationalisering af det flles marked i Europa , og det er et tilbageskridt .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Hr. formand , jeg er meget skuffet over forsinkelsen , selv om det glder mig , at vi nu fr en tydelig , obligatorisk mrkning .
Jeg hber , dette vil genoprette forbrugernes tillid til oksekd , isr oven p BSE-krisen .
<P>
Jeg nsker en angivelse af ikke bare oprindelseslandet , men ogs -regionen .
Jeg reprsenterer West Midlands , som har noget af verdens bedste oksekd - Herefordshire og Shropshire .
De betegnelser vil jeg gerne have med p etiketten .
Jeg er meget strkt imod , at der blot skal st " EU " og ikke oprindelsesland og -region p etiketten .
<P>
Jeg er ogs bekymret for nogle af de ord , der kan komme p etiketten .
Et af disse ord er " slagtet " .
Det er ikke med til at hjne forbrugernes tillid , tvrtimod kan det skrmme forbrugere vk , hvis de fr at vide , hvor dyret blev " slagtet " .
Jeg ville nske , vi kunne finde et andet ord for det .
I det store hele er jeg dog glad for , at vi endelig fr en tydelig mrkning , og som sagt gr jeg ind for angivelse af bde oprindelsesland og -region .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil begynde med at sige , at jeg hilser betnkningen velkommen .
Et flles EU-system til identifikation af kvg skulle for lngst have vret indfrt .
Der er hrdt brug for det - om ikke andet s for at udjvne forskellene mellem medlemsstaterne og sikre , at alle lande kommer op p samme niveau .
<P>
Jeg vil dog ogs godt mane til forsigtighed .
Jeg kommer fra et omrde i Nordirland , hvor vi har et identifikations- og sporingssystem , der er s godt , som det kan blive .
Intet system er 100 % perfekt , det kan ikke lade sig gre .
Der vil altid vre nogen , der er ude p at misbruge systemet .
Sdan har det vret i rhundreder - og sdan vil det blive ved med at vre .
Man kan kun prve at indfre maksimal sporbarhed .
<P>
Jeg har en rkke sprgsml .
For det frste : Hvem skal betale for det ?
Min erfaring fra Nordirland siger mig , at det er forbrugerne , der kommer til at bre strstedelen af omkostningerne ved den forbedrede sporbarhed .
Det er ikke detailhandlen .
I sidste ende betaler forbrugerne mske - eller mske ikke .
Men det kan blive dyrt for dem .
<P>
Dernst vil jeg gerne sprge Kommissionen : Er det klogt at nationalisere oksekdsmarkedet igen ?
Eller at regionalisere det inden for landene ?
Det stter jeg et stort sprgsmlstegn ved .
Inden for Den Europiske Union har vi i revis kmpet for at opn et indre marked , og nu nationaliserer vi det marked igen .
Jeg vil gerne have et svar fra Kommissionen i aften .
Er det et klogt trk ?
Lad os ikke tnke kortsigtet , men langsigtet , for det er p lngere sigt , udfordringerne ligger - ikke fem eller 10 r frem i tiden , men 15 r fra nu .
Hvordan vil situationen p oksekdsmarkedet vre til den tid ?
<P>
Som sagt har vi fuldstndig sporbarhed i Nordirland , og vores tiltag rkker lngere end forordningen .
Og jeg m desvrre meddele Kommissionen og producenterne i andre medlemsstater , at mine producenter hidtil ikke har opnet nogen konomisk fordel til gengld for deres anstrengelser .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll">
Forslaget har , som hr .
Goodwill anfrte , to hovedforml : sikring af sporbarhed for oksekd og oplysning til forbrugerne , s de har et reelt grundlag for at trffe deres valg .
Selv om de to ml er forenelige , er der desvrre nogle modstridende interesser , nr vi kommer ned i enkelthederne . Dette glder frst og fremmest artikel 13 og artikel 13 , stk .
2 , der isr tjener det frste forml , og artikel 13 , stk . 5 , der isr tjener det sidste forml
<P>
ndringsforslag 26 og 28 til artikel 13 , stk . 5 , virkede derfor lidt forvirrende - det ene gik ud p mindre detaljerede forbrugeroplysninger , det andet p mere detaljerede oplysninger .
Uanset hvordan den endelige udformning af artikel 13 bliver , betragter jeg derfor ndringsforslag 15 og 29 som de vigtigste .
Isr ndringsforslag 29 giver omrder inden for EU , som med god grund er stolte af deres produkters kvalitet , mulighed for at skilte med det .
Hvad angr min egen valgkreds , s er Aberdeen Angus-oksekd med rette bermmet i hele verden , men jeg ved ikke , om det samme gr sig gldende for kd fra andre egne af Det Forenede Kongerige eller fra andre medlemsstater .
<SPEAKER ID=280 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne starte med at takke ordfreren , hr . Papayannakis , og hr .
Kindermann , ordfreren for udtalelsen fra Landbrugsudvalget , for deres konstruktive bidrag til forhandlingerne om det forslag til forordning , som vi skal diskutere . Der er formuleret en lang rkke ndringsforslag til Kommissionens forslag , hvoraf Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik godkendte 44 den 22. marts .
Herefter blev der s fremsat yderligere 18 ndringsforslag til dette plenarmde .
<P>
Jeg vil gerne starte med Kommissionens holdning til de frste 44 forslag .
18 heraf kan ogs accepteres af Kommissionen .
Dertil hrer de , der accepteres helt eller delvis , samt de , hvor jeg foreslr mindre ndringer i ordlyden .
Ved 12 andre ndringsforslag kan jeg godt nok tydeligt se , hvad det er , der er vigtigt for Dem , men Kommissionen kan ikke godkende disse forslag .
Jeg vil dog srge for , at Rdet bliver informeret om Deres holdning .
Det vedrrer forslag som f.eks. ndringsforslag 20 .
<P>
Nogle ndringsforslag , som Kommissionen kan godkende , nemlig forslag 2 , 3 , 4 , 18 og 19 , frste del , 21 , 33 , 35 og 42 , vedrrer prciseringer i ordlyden .
Ligeledes accepterer jeg ndringsforslag 19 , anden del , der gr ud p en forenkling for det kvg , der opdrives p ster i sommermnederne .
P samme mde kan forbedringerne vedrrende definitionen p mrkning accepteres .
Det samme glder for oplysninger , der skal st p etiketten , og for fortolkningen af begrebet oprindelse .
Derfor er jeg parat til at acceptere ndringsforslag 22 og 23 , s vidt de vedrrer mrkningen , samt de dele af ndringsforslag 25 , 26 og 28 , iflge hvilke den pgldende region ikke skal anfres .
<P>
Da vi alle er interesseret i en s hurtig indfrelse af ordningen med mrkning som muligt , glder jeg mig meget over ndringsforslag 39 , som forkorter medlemsstaternes frist til at udpege kompetente myndigheder .
Og ndringsforslag 44 , iflge hvilket forordningen skal trde i kraft den 1. september 2000 , gr i njagtig samme retning .
Det er efter min mening ogs en god id med den nye betragtning , der foresls i ndringsforslag 6 , og iflge hvilken medlemsstaterne skal srge for , at deres databaser bliver operationelle s hurtigt som muligt .
<P>
Derudover kan jeg acceptere de dele af ndringsforslag 25 , 26 og 28 , iflge hvilke det ikke skal vre obligatorisk at anfre regionen . Her gr jeg ud fra , at denne oplysning s , medmindre andet besluttes , hrer under den frivillige ordning .
Da jeg ogs mener , at muligheden for en forveksling med de beskyttede geografiske oplysninger i henhold til forordning 2081 / 92 skal udelukkes , kan jeg fuldt ud tilslutte mig den nye betragtning , der foresls i ndringsforslag 15 .
Dog skal det stadig undersges , hvordan det nvnte ml skal ns , og her kunne jeg godt tnke mig en mere omfattende lsning end den , der foresls i ndringsforslag 29 .
<P>
Et vigtigt punkt er sprgsmlet om , hvornr den obligatoriske oplysning om oprindelse skal indfres .
Da forpligtelsen til at anfre fdselssted og samtlige opdrtssteder i dyrets pas og databasen kun er blevet indfrt for dyr , der er fdt efter den 1. januar 1998 , bliver det et problem i de kommende fem r at bestemme kvgets oprindelse komplet .
Iflge vores beregninger vil dette problem vedrre knap halvdelen af oksekdet fra r 2003 , hvorfor jeg tver med at indfre den obligatoriske oplysning om oprindelse p et tidligere tidspunkt eller , som det foresls i ndringsforslag 26 , allerede fra den 1. september 2001 .
Jeg vil ogs gerne fastholde i denne forbindelse , at Landbrugsudvalget har anbefalet den 1. januar 2002 som indfrelsesdato .
<P>
Desuden ser jeg , at De ved oprindelsesoplysningen fastholder , at landet skal angives , ogs selv om der s skal angives flere lande p etiketten .
Jeg beklager , at den forenklede oplysning " Oprindelse : Den Europiske Union " , som er i overensstemmelse med principperne for det indre marked , ikke ser ud til at vre acceptabel for Dem .
Hvad mrkningen af hakket kd angr , skal vi tnke p , at produktionen af hakket kd , f.eks. til hamburgere , er en kontinuerlig proces .
Forpligtelsen til at anfre komplette oprindelsesoplysninger for dette kd vil derfor skabe tekniske problemer og kan medfre , at den samlede handel med forarbejdet kd inden for Fllesskabet ganske enkelt lammes .
<P>
Jeg vil derfor foresl , at man overvejer den forenklede mrkningsordning endnu en gang .
Den foreslede mrkningsforordning giver mulighed for ikke at registrere hvert enkelt dyr for sig , men derimod at sammenfatte dyr i grupper . Men producenter , der bestrber sig p at garantere sporbarheden helt ned til hvert enkelt dyr , fr dog et incitament i form af et srligt logo .
<P>
Jeg m indrmme , at jeg ikke helt forstr , hvorfor De i ndringsforslag 14 og 31 forlanger , at vi skal give det eneste instrument , med hvilket vi kan garantere en gte og komplet sporbarhed helt ned til hvert enkelt dyr , fra os .
<P>
Hvad angr Kommissionens befjelser til at kunne reagere p ekstraordinre og uforudsete forhold , m jeg sige , at jeg desvrre ikke kan acceptere ndringsforslag 16 og 38 , da disse forhindrer en lsning , der kan praktiseres .
Endelig er det efter min mening for tidligt at fastlgge sig p at udvide mrkningsordningen til ogs at omfatte forarbejdningsprodukter indeholdende oksekd , sdan som det foresls i ndringsforslag 40 .
Lad os frst hste nogle erfaringer med den nu foreslede ordning og derefter vende tilbage til denne id .
<P>
Hvad angr de ndringsforslag , som blev fremsat i slutningen af sidste uge , har jeg med hensyn til ndringsforslag 45 og 46 allerede forklaret , at Kommissionen er enig med Dem i , at frste trin i den obligatoriske ordning skal begynde den 1. september i r .
Hvis ndringsforslag 44 godkendes , trder forordningen dog automatisk i kraft fra og med denne dato .
Derfor er ndringsforslag 45 og 46 overfldige alene af lovtekniske rsager .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 47 vil jeg gerne frarde , at man bibeholder de nationale obligatoriske ordninger med mrkning af oksekd , nr den fuldstndige EU-ordning er indfrt .
Det ville medfre , at vi til sidst ville have 15 forskellige nationale ordninger og dermed forpurre det indre marked fuldstndig .
<P>
ndringsforslag 48 vedrrer oplysningen om anvendelse af antibiotika eller stimulanser og opfedningsmetoder .
Denne id ser mske nok simpel ud p papiret , men det er imidlertid meget vanskeligt at forvalte og isr at kontrollere dette .
Desuden findes der ingen definition p de forskellige opdrtsmetoder , og hvert enkelt dyr bliver med sikkerhed ikke fodret efter en og samme metode hele sit liv , men derimod efter forskellige metoder .
Hvad angr medikamenterne , ville det vre meget bedre , hvis vi bibeholdt vores hje veterinre standard og dermed garanterede , at der kun kommer sikkert oksekd p markedet .
Kommissionen foretrkker derfor at undlade at flge dette forslag .
<P>
Med hensyn til den frivillige ordning , der skal fungere parallelt med den nye obligatoriske ordning , sledes at man kan registrere alle oplysninger , der ikke bliver forpligtelse til at anfre , kan Kommissionen acceptere to af de fire ndringer , som Miljudvalget har godkendt , nemlig forslag 33 og 35 .
<P>
Af afstemningen i udvalget fremgr det , at Parlamentet benbart ikke gik ind for at ndre den grundlggende id , som Kommissionen havde foreslet med henblik p at forenkle godkendelsesproceduren .
Jeg konstaterer dog nu , at der er fremsat i alt ni nye ndringsforslag til dette plenarmde , som ikke er godkendt af Miljudvalget .
Disse ndringer tager sigte p at genoptage en procedure med formel godkendelse for frivillige oplysninger p etiketter .
<P>
Jeg kan forsikre Dem for , at sdanne ndringer ikke giver store problemer , da mlet med dem er at styrke den administrative procedure .
I vrigt peger de seneste diskussioner i Rdet i samme retning som Deres .
Jeg er derfor optimistisk og tror , at sdanne ndringsforslag vil blive modtaget positivt i Rdet .
<P>
Fra nu af vil Kommissionen i denne sag optrde som mellemled mellem de to instanser , der skal trffe beslutningerne .
Med kun lidt over tre mneder har vi ikke lang tid til at trffe en endegyldig beslutning .
I betragtning af hvor hurtigt Parlamentet har arbejdet her , vil Rdet forhbentlig fastlgge sin flles holdning s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=281 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.10 ) .
