<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 30. marts 2000 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Fru formand , i lbet af det sidste rs tid har Udvalget om Udvikling og Samarbejde opfordret Kommissionen til at gre noget ved trken i Etiopien .
Der er ikke sket noget , selv om Kommissionen reagerede prompte , da det blev offentligt kendt , at 12 millioner mennesker var truet af hungersnd i Etiopien .
Da det haster , foreslr jeg , at kommissr Nielson kaldes til Parlamentet i denne uge for at forklare , hvorfor Den Europiske Union reagerer s langsomt p en trke , der har varet i de sidste tre r .
<P>
Vi kan tilsyneladende godt skaffe vben til eritreerne og etiopierne , s de kan fortstte med at bekrige hinanden af meningslse rsager , og samtidig , mens Den Europiske Union og den vestlige verden eksporterer vben til Etiopien og Eritrea , fortstter hungersnden , og mange millioner menneskers liv er truet .
<P>
Jeg har vret her i Parlamentet siden 1984 , og jeg har sjldent oplevet , at Den Europiske Union i den grad har forsmt - bevidst forsmt - at gre noget ved en s omfattende hungersnd lige uden for vores dr .
Det er yderst pinligt , at hver gang et sprgsml som dette rejses over for kommissr Nielson , eller over for Kommissionen , slr han det hen , som om det var uden betydning - som om han ikke tror p , at det finder sted .
Kommissr Nielson skal komme her til Parlamentet og gre rede for sin brug af pr-folk og spin-doktorer i dette skndige eksempel p forsmmelse .
Selv om det bengtes , kan de sagtens f for to milliarder dollars vben ind i konflikten i Etiopien og Eritrea .
Hele sagen viser Parlamentets manglende evne til at handle .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Andrews , der er naturligvis ingen grund til at indlede en debat om dette sprgsml .
Jeg vil blot gre Dem opmrksom p , at Parlamentet om et jeblik vil stemme om , hvorvidt vi skal tilfje endnu et emne til punktet " Menneskerettigheder " , og det ene af de to gruppers forslag omhandler netop hungersnden i Etiopien .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Fru formand , som mange af vores kolleger ved , blev Observatoriet for Racisme og Fremmedhad bnet i Wien sidste fredag .
Jeg vil gerne takke Dem for Deres strke tale .
Ved denne s vigtige lejlighed sagde De , at der absolut ikke kan vre nogen forbindelse mellem forsvaret af menneskerettighederne og den menneskelige vrdighed p den ene side og racisme , fremmedhad og antisemitisme p den anden side .
Det sagde De meget klart og kraftigt , og De sendte sledes et budskab om tillid til det strigske folk og til alle Europas befolkninger .
Mange af vores kolleger fra Europa-Parlamentet var til stede , og fra nsten alle Parlamentets grupper var der medlemmer til stede fra mange lande , naturligvis ogs mange strigske kolleger samt formanden for Udvalget om Menneskerettigheder , hr . Graham Watson .
De bad mig alle om - og det er en opfordring , jeg med glde tager imod - at takke Dem for Deres tale , der fik os til at fle os stolte af at vre medlemmer af Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Tak , hr . Imbeni , for disse meget venlige ord .
Jeg vil gerne sige til alle de kolleger , der var til stede ved denne bevgende og meget vigtige ceremoni , at jeg mener , at vi sammen reprsenterede Parlamentet rigtig godt , og jeg ved , at alle deltagerne var meget opmrksomme p denne brede tilstedevrelse .
Jeg tror , at det var meget vigtigt for Parlamentet .
Tak , hr . Imbeni , for Deres ord .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Fru formand , hvis jeg er rigtigt informeret , har Rdet opgivet at afgive sin redegrelse om Irak . Den vil alts ikke finde sted i denne uge .
Ville det vre muligt for Dem at bede Rdet om at afgive en redegrelse om Etiopien i stedet for redegrelsen om Irak ?
S ville vi have opfyldt punktet , men det afhnger naturligvis af , om Rdet ogs er i stand til det .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Hnsch , vi vil behandle dette punkt , nr vi behandler udkastet til dagsorden om et jeblik , og vi vil s bestemme , hvordan vi klarer denne situation .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Fru formand , jeg vil gerne gre opmrksom p et internt anliggende .
Nogle af de ansatte i Europa-Parlamentet bde her og i Bruxelles bliver mdt med eder og skldsord fra parlamentsmedlemmer , nr de forsger at hndhve Europa-Parlamentets regler - f.eks. at rygning er forbudt i ikkerygeromrder og andre af Europa-Parlamentets regler .
I andre parlamenter bliver betjentene behandlet med den respekt , de fortjener .
Jeg kunne godt tnke mig , at det samme var tilfldet i Europa-Parlamentet .
Ved De , om der er nogen disciplinrmidler , vi kan anvende mod de medlemmer , som behandler de ansatte s respektlst , hvis situationen ikke bliver bedre ?
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Jeg kan ikke forestille mig disciplinre foranstaltninger , men jeg lover Dem at tage Deres to bemrkninger til efterretning - bde med hensyn til ikkerygeromrderne og holdningen over for parlamentsbetjentene .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Vander Taelen">
Fru formand , kre kolleger , at lse den internationale presse er en interessant aktivitet , hvis man vil vide , hvad visse kolleger her beskftiger sig med .
For det meste lser man det med nogen interesse , fascination eller forbavselse , men man tnker samtidig ogs , at Europa-Parlamentet er en blandet forsamling .
Man tnker sit , og man tier .
<P>
I sidste uge fandt der imidlertid en episode sted , som vi ikke lngere kan fortie .
Et fremtrdende medlem af Parlamentet , hr . Berlusconi , fandt det passende under en fornjelsesudflugt som led i sin valgkampagne at komme med , jeg kan ikke engang kalde det bemrkninger , men vittigheder om mennesker , som er dende af den frygtelige sygdom aids .
De m tilgive mig , nr jeg fortller Dem , hvad hr . Berlusconi sagde , men jeg tror , at De vanskeligt kan bedmme det , hvis De ikke ved , hvad han sagde .
Hr . Berlusconi fortalte nemlig flgende vittighed : Ved De , hvorfor en aids-patient skal tage et sandbad ?
Svaret er : Fordi han p den mde vnner sig til at ligge i jorden .
Disse ord er udtalt af et medlem af Parlamentet .
Jeg tror ikke , at der er nogen her , som ville tage det roligt , hvis det drejede sig om jder eller negre .
Jeg synes , at en reaktion fra Dem , fru formand , i allerhjeste grad er p sin plads .
Samtidig vil jeg ogs sprge formanden for PPE-gruppen og gruppeformanden for denne politiske bevgelse om , hvad han mener om sdanne bemrkninger .
Jeg kan blot sige , at de har chokeret mig overordentlig meget .
I solidaritet med alle mennesker , og det drejer sig om millioner , som lider af denne frygtelige sygdom , kan jeg kun skamme mig p det rede medlem Silvio Berlusconis vegne .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Tak .
Den kollega , De citerer , er ikke til stede og kan ikke svare Dem eller forsvare sig ...
<P>
( Stj )
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Fru formand , vi har lst i aviser , at Parlamentet er blevet bestjlet for 5 millioner euro , og at Parlamentets husholdning er frt drligt .
Desuden er der rapporten fra Det Europiske Fllesskabs Revisionsret om budgetanvendelse i Parlamentets politiskegrupper , og den er heller ikke meget smigrende for Parlamentet .
De er alle store sager , hvor Parlamentet br stramme sig gevaldigt op .
<P>
Jeg vil tale om bagateller , og jeg bryder mig for vrigt ikke om at fremlgge sdanne ved Parlamentets plenarmde , men det forbavser mig , at bureaukratiet her i Parlamentet ikke er i stand til at udrette sm ting .
Jeg har allerede op til flere gange her ved plenarmdet klaget over , at Parlamentets fjernsynssystem ikke kan vise finske tv-billeder .
Finland er det eneste land , hvis fjernsynsudsendelser ikke kan ses i Parlamentet .
Jeg hber , at sdan en bagatel kan ordnes .
Nederlnderne har ofte ved plenarmdet klaget over , at det nederlandske fjernsyn ikke kan ses .
Nu har de fet to kanaler , og jeg hber , at vi finner fr mindst n kanal .
Hvis man s ogs fik lov til at nske , at der kom varmt vand ud af vandhanen , som det slet ikke har vret tilfldet under det nye Parlaments mandatperiode endnu .
Ogs dette har jeg allerede flere gange klaget over ved plenarmder .
Hvad er det i vejen med jer bureaukrater , nr I ikke engang kan f ordnet s sm ting i dette hus ?
Udover at tillade tyverier for 5 millioner euro !
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Tak , hr . Seppnen .
Det er ikke en detalje .
De ved ganske sikkert , at der er gjort en stor indsats for at vores hollandske kolleger kan rde over en kanal p deres eget sprog , og med hensyn til Finland er problemet endnu ikke lst .
Fru Banotti , der tager sig af sprgsmlet , vil give Dem de seneste oplysninger om emnet .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , jeg har mindst tre gange vret ude at lede efter vores finske kollega for at forsikre ham om - som jeg selv blev forsikret om p sidste plenarmde - at han ville f et kort , der giver ham mulighed for ikke alene at hre , men ogs se , finsk fjernsyn i Parlamentet .
Jeg beklager meget , at han ikke har fet det kort .
Jeg skal srge for , at det sker i denne uge .
<P>
I Kvstorkollegiet har vi ogs - fordi det ogs bekymrer os - drftet de rverier , der finder sted i Parlamentet .
Jeg kan forsikre Dem for , at kvstorerne arbejder p det .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Tak , fru Banotti .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Fru formand , kre kolleger , den dagsorden , der foresls , er betydeligt ndret .
Der er flyttet rundt p betnkninger , og der er endda tidspunkter , der er ndret .
I morgen begynder vi for frste gang kl .
8.30. Den omfattende dagsorden har imidlertid ikke frt til en bedre spredning af betnkningerne over de fulde fem dage , som denne Strasbourg-mdeperiode varer . Tvrtimod er to betnkninger taget af dagsordenen for fredag , og der er kun sat tre mundtlige foresprgsler p dagsordenen .
Dette stiller os i et dilemma .
Som valgte parlamentsmedlemmer udgr vi en afspejling af vores vlgerkorps , og denne skal komme til udtryk i alle afstemninger .
Dagsordenen for fredag er imidlertid nu , og det har den ogs ofte vret tidligere , s mager , at mange kolleger oprigtigt mener , at de kan bruge deres tid bedre i deres eget land .
Hvordan skal vi nu bedst opfylde vores forpligtelser ?
<P>
Jeg har talt udfrligt herom med kolleger fra forskellige grupper , og vi er net frem til den konklusion , at Parlamentet m vlge : Enten fylder vi dagsordenen for fredag tilstrkkeligt op , sledes at ogs flere medlemmer er til stede under afstemningerne , eller ogs aflyser vi mdet .
Dette er ikke nogen anti-Strasbourg-kampagne , men en indtrngende opfordring til , at medlemmerne er til stede under afstemningerne , og ogs til , at Parlamentet ger sin anseelse .
<P>
I sidste uge modtog De en e-mail om , at vi p fredag agter at anmode om at f verificeret Parlamentets beslutningsdygtighed .
Ogs Formandskonferencen har modtaget et brev herom .
Dette har imidlertid ikke frt til , at dagsordenen for fredag er fyldt mere op , tvrtimod er den som sagt blevet endnu mere mager .
Vores planer holder vi derfor fast ved , og dette indebrer , at afstemningen p fredag ikke kan finde sted , hvis de ndvendige 209 medlemmer ikke er til stede .
Vi ville bebude dette i god tid for at give Dem lejlighed til ved hjlp af Deres tilstedevrelse eller fravrelse , og ikke kun ved mundtlig bekrftelse , at vise , hvad De nu egentlig vil med disse fredage : fylde dagsordenen mere op eller aflyse mderne .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg anmoder Dem om ikke at indlede en debat - i form af et indlg til forretningsordenen - om et sprgsml , der vil opholde os til langt ud p natten .
Til gengld lover jeg Dem , at jeg vil tage sprgsmlet op p Formandskonferencen .
Gruppeformndene har hrt , hvad De har sagt , og vi vil tage problemet op p Formandskonferencen , nr den nste dagsorden er fastlagt og derudover selvflgelig mere generelt .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhne">
Fru formand , jeg vil ganske kort komme ind p hr . Seppnen , ikke p det finske fjernsyn , men p det frste punkt , som han nvnte .
Jeg har naturligvis taget til efterretning , at en bestemt artikel fra European Voice blev gentaget igen og igen i hele Europa for ca . 10 dage siden .
I forbindelse med vores egen institutions decharge ville jeg som ordfrer have bifaldet , hvis hr . Seppnen havde haft lejlighed til at kaste et blik p min betnkning , hvor dette sprgsml om inventaret blev behandlet tydeligt og kritisk , og som allerede stod til rdighed i alle sprogversioner den 10. februar for alle kolleger i Parlamentet .
Jeg ville ogs bifalde , hvis vi benyttede dette som anledning til at lgge os vores egne dokumenter , vores egne beslutningsforslag , som absolut er kritiske - ogs over for os selv - mere p sinde og ikke altid kun reagerede pr. refleks p bestemte presseorganer .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil gerne gre formanden og Prsidiet opmrksom p et punkt p dagordenen for i dag . , som jeg synes er srdeles alvorligt .
I Dimitrakopoulos og Leinen-betnkningen , der skal til forhandling p onsdag , er der en passage , som jeg vil lse op p fransk fra originalteksten :
<P>
" Les affaires du Parlement europen ne peuvent pas faire l ' objet d ' un recours juridictionnel .

"
<P>
Jeg mener , at dette er srdeles alvorligt .
Det er en yderst alvorlig krnkelse af grundlggende rettigheder , det er en overtrdelse af en grundlggende regel i en retsstat , det er hentet fra totalitre ideologier . Jeg mener , at Prsidiet m afvise at modtage en betnkning af en sdan karakter .
<P>
Jeg vil derfor med al respekt henlede formandens opmrksomhed p dette sprgsml og samtidig sige , at hvis den forbliver p dagsordenen for onsdag , forbeholder jeg mig ret til at fremstte forslag i henhold til forretningsordenens artikel 143 .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Tak , hr . Ribeiro , vi vil behandle Deres bemrkning omhyggeligt .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Fru formand , jeg vil gerne gre Dem opmrksom p en episode i sidste uge , hvor to fodboldfans p tragisk vis blev myrdet p vej hen for at se deres hold spille en UEFA-cupkamp .
Fodbold er en international sport .
Nsten alle lande spiller fodbold .
Det er kendt for at vre en flot sport .
Om ca. tre mneder skal Belgien og Holland vre vrtslande for EM 2000 .
Det er overvejende sandsynligt , at episoder som den i sidste uge ogs vil finde sted i Belgien og Holland .
<P>
Kunne De ikke - via Deres effektive kontorer - kontakte alle de medlemsstater , som deltager , og bede dem begrnse disse problemer mest muligt ?
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Tak , hr .
Miller .
Vi vil skride til handling i denne forbindelse . Vi har ofte stemt om henstillinger om vold inden for sport , og Deres udtalelser er meget bekymrende .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen">
Fru formand , hr . Hnsch har netop fremsat en meget vigtig bemrkning , og eftersom dette punkt jo hnger sammen med den samlede dagsorden , vil jeg da ogs udtale mig derom .
<P>
For det frste vil jeg sige , at PPE-gruppen nu , hvor Rdets erklring om Irak ikke bliver til noget , sttter forslaget om at erstatte dette punkt med Etiopien .
Jeg synes , at det er et meget fornuftigt forslag .
Vi vil dermed ogs have mulighed for at opfre Irak under debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml , fordi Parlamentet i sidste instans skal udtale sig herom .
Det kan ikke vre sdan , at vi ikke taler om det i Parlamentet , fordi Rdet ikke er klar .
<P>
Mit sidste punkt : Vi ville stte stor pris p , at ogs Zimbabwe optages under menneskerettighederne , bl.a. i betragtning af de overordentligt foruroligende fjernsynsbilleder , som vi har set i den seneste tid .
Vi har en samlet pakke , og dermed er vi mske i stand til at tage alle de punkter , der er vigtige for Parlamentet , i betragtning .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Hr. van Velzen , De vil f lejlighed til at udtale Dem om alt dette om et jeblik , eftersom vi nu gr over til arbejdsplanen .
<CHAPTER ID=2>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 , er omdelt .
<P>
Mdeperioden 10.-14. april 2000 i Strasbourg
<P>
Tirsdag :

<P>
Rdet har meddelt , at det ikke nsker at afgive redegrelse om evaluering af embargoen mod Irak . Det beklager vi naturligvis , men sdan er det .
Vi har ikke mulighed for at aftvinge Rdet en sdan redegrelse .
<P>
Men jeg havde en foresprgsel fra socialdemokraterne om at fremskynde Rdets og Kommissionens udtalelser om situationen i Tyrkiet , der i jeblikket er fastsat til onsdag den 12. april .
Forslaget gr ud p at opfre disse udtalelser p dagsordenen i stedet for redegrelsen om Irak .
<P>
Jeg sprger nu hr .
Hnsch : Er denne foresprgsel ndret , s den nu lyder som flger .
De foreslr alts at opfre en redegrelse om hungersnden i Etiopien i stedet for redegrelsen om Irak - og hvis jeg har forstet det korrekt , stttes denne anmodning af hr. van Velzen for PPE-gruppen - og at lade forhandlingen om Tyrkiet blive der , hvor den oprindeligt var fastsat .
Er det Deres forslag ?
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Fru formand , vi nsker , at punktet om Tyrkiet fremrykkes , men det betyder s - hvis vi behandler Tyrkiet tirsdag i stedet for onsdag - at der er plads til punktet om Etiopien . P onsdag kan vi s tale om Etiopien , hvis Rdet godkender det .
Alts Tyrkiet tirsdag , Etiopien onsdag .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen">
Fru formand , jeg synes ikke , at forslaget er s godt , fordi Rdet ikke er til stede p onsdag , hvis jeg er korrekt underrettet .
Jeg vil sledes gerne fre forhandlingen om Etiopien under ogs Rdets tilstedevrelse .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Hr. van Velzen , Rdet vil vre til stede onsdag , det er blevet bekrftet .
<P>
Med hensyn til tirsdag foreslr jeg alts at fremrykke Rdets og Kommissionens redegrelser om situationen i Tyrkiet , det vil sige at opfre dem p dagsordenen i stedet for redegrelsen om Irak .
<P>
Hr . Hnsch har netop begrundet denne anmodning .
Hvis ingen nsker tage ordet mod forslaget , stter jeg det til afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges ) Onsdag :
<P>
Jeg foreslr Dem nu at erstatte redegrelserne om Tyrkiet , som vi netop har fremrykket til tirsdag , med forhandlingen om hungersnden i Etiopien .
<P>
Er der nogen , der er imod dette forslag ?
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , jeg vil i dette tilflde foresl , at der bliver mulighed for at vedtage en kort beslutning om Etiopien .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Ja , helt enig .
<P>
( Forslaget vedtoges ) Torsdag :
<P>
Med hensyn til den aktuelle og uopsttelige debat har jeg en rkke ndringsforslag .
<P>
Frst og fremmest en anmodning fra ELDR-gruppen om at erstatte punkt 1 i ikkespredningstraktaten med et nyt punkt om Irak .
<SPEAKER ID=31 NAME="Haarder">
Fru formand , det ville vre meget en stor hjlp for mange af os , hvis vi mtte stemme om punkt 4 frst . For jeg tror , at der er stort flertal for vores forslag under punkt 4 .
S kan vi frafalde vores forslag under punkt 1 .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Med andre ord , hr . Haarder , nsker De , at vi straks gr over til forslaget om at erstatte punkt 4 " verdensforum om uddannelse " med punktet " Irak " , der er et forslag , De har fremsat , i tilflde af at det frste forslag blev forkastet .
<P>
S hvis jeg har forstet Dem korrekt - men det vil De sige mig , om jeg har - tilbagetrkker De Deres anmodning om at erstatte punktet om ikkespredningstraktaten , eftersom det er punkt 4 , som vi agter at erstatte , hvis Parlamentet er enigt naturligvis .
Medmindre De nsker , at vi stemmer med det samme om erstatningen af punkt 4 ?
<SPEAKER ID=33 NAME="Haarder">
Fru formand , jeg ville vre glad , hvis vi kunne stemme om punkt 4 , fr jeg tager stilling hertil .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Fru formand , hvis jeg har forstet det rigtigt , har Den Liberale Gruppe anmodet om at erstatte punktet om ikkespredningstraktaten med punktet om Irak .
Lad os dog stemme om det !
Hvis De trkker det tilbage og nsker at stte Irak i stedet for verdensforummet for uddannelse , skal De anmode om det , og s stemmes der om det som fjerde punkt , nr vi kommer til verdensforummet .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Jeg mener faktisk , at det er klart .
Jeg foretrkker , at man flger den rkkeflge , anmodningerne er fremsat i .
<P>
Jeg stter anmodningen fra ELDR-gruppen , der sigter mod at erstatte punktet " Ikkespredningstraktaten " med et nyt punkt om Irak , til afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Vedrrende punktet " Menneskerettigheder " har PPE-DE-gruppen anmodet om , at det fjerde underpunkt " Ddsstraf i USA " erstattes af et nyt underpunkt om Zimbabwe .
nsker nogle at tage ordet for dette forslag ?
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , da vi jo har punktet om Etiopien , som vi nsker at tilfje , et andet sted nu , vil jeg sprge forslagsstilleren , om han vil vre indforstet med , at Zimbabwe tilfjes som femte punkt .
Vi kan jo have fem punkter .
Hvis vi behandler Zimbabwe som ekstra punkt , kan vi stemme for .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Ophavsmndene til forslaget er tilsyneladende enige .
Jeg takker Dem .
Det er ikke ndvendigt at stte denne anmodning til afstemning , eftersom den nu er trukket tilbage .
<P>
Jeg har modtaget fem anmodninger , der sigter mod at tilfje et femte underpunkt til emnet " Menneskerettigheder " .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Fru formand , jeg vil gerne gre det klart , at hvis vi er enige om , at Zimbabwe er det femte punkt , er der ingen grund til at stemme om andre punkter , for vi har allerede fem punkter p dagsordenen .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Hr . Elles , jeg vil lige straks , fordi jeg tror , at det er i overensstemmelse med aftalen , der netop er indget , fremstte forslaget om at opfre Zimbabwe som femte underpunkt til emnet menneskerettigheder .
Parlamentet vil trffe afgrelsen .
Vi er helt enige .
Men jeg gr Dem alligevel opmrksom p de andre forslag - om ikke andet s af respekt for de kolleger og grupper , der har udarbejdet dem .
<P>
Jeg har alts forslaget om Zimbabwe .
Dernst har jeg et forslag fra De Grnne til et underpunkt " overtrdelse af menneskerettighederne i Australien : Vilkrlige domme mod aboriginals " .
Forslaget om hungersnden i Etiopien er uden emne .
Dernst kommer en anmodning om Zimbabwe , som jeg netop har fremrykket til frste punkt , og forslaget fra De Liberale om tilfjelsen af underpunktet " Pinochet " .
<P>
Hvem stemmer for , at det femte underpunkt i punktet menneskerettigheder bliver Zimbabwe ?
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Fredag :
<P>
Med hensyn til de mundtlige sprgsml om skovbruget anmoder socialdemokraterne om , at debatten afsluttes med indgivelsen af beslutningsforslag , som ikke sttes til afstemning , men som indgives .
<P>
nsker nogle at tage ordet for eller imod dette forslag ?
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Fru formand , jeg gr ind for , at der knyttes en beslutning om flgerne af stormen i december sidste r til sprgetiden til Kommissionen .
Borgerne kan ikke forst , hvis vi blot diskuterer her og bagefter ikke siger , hvilke lsningsforslag og muligheder Den Europiske Union kan tilbyde .
Derfor anmoder jeg om , at der knyttes en beslutning til sprgetiden .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Efter det mundtlige sprgsml om stormen , er det korrekt ?
Jeg tror ikke , at det er et problem .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Mdeperioden den 3.- 4. maj 2000 i Bruxelles


<P>
Ingen ndringer .
( Den sledes ndrede dagsorden godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Bekmpelse af brnepornografi p Internettet
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0090 / 2000 ) af Kirkhope for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Republikken strig til vedtagelse af Rdets afgrelse om bekmpelse af brnepornografi p Internettet ( 10317 / 1999 - C5-0318 / 1999 - 1999 / 0822 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Kirkhope">
Fru formand , i 1996 havde jeg den store re at reprsentere den britiske regering p verdenskongressen til bekmpelse af seksuel udnyttelse af brn , som blev afholdt i Stockholm i Sverige i FN-regi .
P det tidspunkt tog vi en rkke initiativer , som vi mente ville hjlpe brn , der jo er den mest srbare gruppe i vores samfund .
De drejede sig hovedsagelig om emner som sexturisme og generelt misbrug i lande i hele verden .
<P>
De omhandlede generelt ikke sprgml vedrrende Internettet - denne nye teknologi , som lynhurtigt har vundet indpas i de seneste r , og som kan bruges til mange gode ting , men ogs til mange drlige ting .
Der findes meget f regler for brug af Internettet .
Selv om mange lande gerne vil se deres borgere drage fordel af de gode ting , Internettet kan tilbyde , og selv om begrebet e-handel er ved at blive en vigtig del af hverdagen , har vi endnu ikke set effektive regler til beskyttelse af dem , som bliver misbrugt , og isr dem , som bliver misbrugt ved , at billleder af dem anvendes i pornografisk jemed .
<P>
Det er rsagen til min betnkning - nsket om at beskytte brn , at prve at hjlpe brn mod denne srlige type misbrug .
Min betnkning opstiller for frste gang en definition .
Vi har hidtil manglet en definition .
I det oprindelige strigske initiativ , som denne betnkning sttter , var der ingen definition .
I vores betnkning har vi medtaget en definition , som vi hber vil vre internationalt acceptabel .
Vi kan kun gre noget ved dette problem , hvis vi handler p internationalt plan .
Vi handler kun p europisk plan nu , men forhbentlig vil verden reagere , enten i FN-regi endnu en gang eller blot med sin almindelige , sunde fornuft .
Med lidt held vil hele verden arbejde p at gre denne meget skadelige praksis ulovlig .
<P>
Vi har i vores betnkning krvet , at europiske nationalstater skal have handlingsplaner til bekmpelse af det misbrug , som finder sted .
Vi tnker p produktion , salg , distribution og forstlig besiddelse af pornografiske billeder af brn , og vi nsker at udrydde dette rystende misbrug .
<P>
I vores betnkning nsker vi at sikre , at politimyndigheder i hele Europa gr noget for at bekmpe disse forhold .
Vi vil gerne opfordre og i nogle tilflde ligefrem plgge nationalstater at se p deres nuvrende lovgivning og sikre , at de har mulighed for at efterforske dette misbrug og retsforflge dem , som misbruger brn p denne mde .
<P>
Vi str over for en vanskelig opgave , ikke kun med hensyn til den definition , som vi har besluttet os til at opstille , men ogs fordi s mange lande har forskellige holdninger til , hvad f.eks. et barn er .
Vi har prvet at n frem til et kompromis i vores drftelser , og jeg mener , at det er lykkedes os .
<P>
Som ordfrer vil jeg gerne takke alle involverede , ikke kun i mit eget udvalg - Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender - men ogs i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked og Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport .
Vi har kun modtaget positive indlg .
I mit eget udvalg blev denne betnkning vedtaget med 27 stemmer for og n , der undlod at stemme .
Det ser jeg som meget positivt og et godt varsel for fremtiden .
P grund af den store opbakning bag dette initiativ , bde i udvalgene og fra offentligheden , er jeg fuld af hb om , at initiativet , nr det er behandlet i Parlamentet , vil blive frt ud i livet og bidrage til at beskytte denne srbare gruppe i samfundet , som behver beskyttelse p dette nyteknologiske omrde , som udvikler sig og vokser s hurtigt .
<SPEAKER ID=44 NAME="Cederschild">
. ( SV ) Fru formand , brnepornografi er en modbydelig form for forbrydelse .
Det er ndvendigt at trffe grnseoverskridende foranstaltninger , ikke mindst fordi Internettet er denationaliseret .
<P>
Jeg vil gerne gratulere ordfreren , hr . Kirkhope , med hans glimrende betnkning .
I den forbindelse er det nok srlig gldeligt , at hr . Kirkhope kommer fra netop Storbritannien .
Det er godt , at han har defineret brnepornografi , og jeg tror , at vi er kommet frem til et godt kompromis .
Det er ikke mindst godt , at hr . Kirkhope har besluttet , at alt , som har en snert af at vre brnepornografi , ogs skal falde ind under denne definition .
<P>
Der skal oprettes kontaktpunkter i medlemsstaterne , specialiserede enheder , i henhold til forslaget .
Det vil forhbentlig fre til bedre undersgelser .
P dette omrde er der brug for mere sagkundskab for at kunne foretage kvalificerede undersgelser .
Europol vil blive involveret ligesom ansgerlandene .
Det er godt , at en strafbar handling i et tredjeland vil blive straffet i henhold til national lovgivning .
<P>
Definitionen af " brn " - brns alder - er formuleret for at vise , at vi vil skabe det mest effektive beskyttelsesniveau , nr det handler om brnepornografi .
Vores rsonnement medgiver en fleksibilitet til at finde den definition af aldersgrnsen , som slr hrdest ned p brnepornografi .
Det handler om at skabe den mest effektive beskyttelse for brn , sledes at de kan beholde den barndom , de har ret til .
Alle brn burde have ret til en barndom !
Det burde vre en grundlggende menneskerettighed .
<SPEAKER ID=45 NAME="Prets">
- ( DE ) Europa-Parlamentet , medlemsstaterne , de mest forskelligartede organisationer har i mange r beskftiget sig med beskyttelse af brn , brns rettigheder , seksuelt misbrug , seksuel udnyttelse , sexturisme , handel med kvinder og brn og brnepornografi p Internettet p baggrund af forskellige lovgrundlag , aftaler og beslutninger .
Med initiativet fra Republikken strig til vedtagelse af Rdets afgrelse om bekmpelse af brnepornografi p Internettet skal medlemsstaterne forpligtes - og jeg tror , at det er det afgrende ord , at de forpligtes - til at trffe foranstaltninger til bekmpelse af brnepornografi p Internettet .
Denne forpligtelse skal virke rent juridisk .
<P>
Internettets betydning er klar for os alle .
Det er imidlertid blevet uundvrligt som moderne kommunikationsmiddel .
Vi har brug for det til informationsudveksling , til lring og til alle mulige processer .
Men den gede anvendelse af Internettet ger ogs adgangen til vold , til pornografi og i sidste ende til brnepornografi .
Ogs brn fr adgang til vold p Internettet , hvilket vi alle skal misbillige .
Forldrene str magteslse over for dette fnomen , fordi de ikke kan flge med det tekniske fremskridt .
Vi lgger - specielt ogs i det nye Media 2000-program , som udarbejdes - stor vgt p , hvordan man omgs det i fremtiden .
<P>
Det er derfor tvingende ndvendigt med en effektiv bekmpelse af brnepornografi p Internettet .
Det krver avanceret software , sledes at oprindelseslandet kan fastsls , billederne flges tilbage , og gerningsmndene eller producenterne anholdes .
Det krver en hjtkvalificeret teknik .
Vi har brug for teknikere , der udvikler ngler til at f adgang , og her m man afvige en smule fra pressefriheden .
Vi har brug for et net af organisationer . Vi har brug for et net af hjlpeorganisationer , ngo ' er , for at kunne handle hurtigt og g effektivt frem p dette omrde .
<P>
Men n ting m vi ikke glemme : Den vigtigste grund til , at brn bliver tvunget dertil , er fattigdom .
Vi skal bekmpe fattigdom og intolerance og starte her .
Det er den vigtigste forebyggelse , det vil sige , at vi har brug for forstelse for brnene .
Men det vil ogs sige , at vi skal beskytte ofrene , at vi skal tilbyde dem hjlp til at komme p benene igen , at vi skal hjlpe dem til at finde tilbage til et normalt liv .
Vi m alts ikke kun forebygge , men skal ogs hjlpe de berrte brn efterflgende .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , i lbet af det seneste rti er kravet om en egentlig brnepolitik modnet efter FN ' s konvention om brns rettigheder fra 1989 , der er blevet ratificeret af alle medlemsstater .
Opmrksomheden om denne sag er vokset betragtelig i alle medlemsstaterne .
P EU-niveau har brnenes behov - selv om de udgr ca. en femtedel af Unionens befolkning - kun sjldent fet eksplicit opmrksomhed i hverken de konomiske politikker eller p andre omrder .
<P>
Over hele verden er tusinder af brn ofre for grove og systematiske krnkelser af deres grundlggende rettigheder , lige fra grusomhed i familien , der ikke afslres og straffes , og konomisk udnyttelse af deres arbejdskraft , hvorved de berves skolegang og barndom , til anvendelse af dem i krig , og lige fra det forfrdelige i brnesoldater til brugen af dem i prostitution og pornografi .
<P>
Iflge Det konomiske og Sociale Udvalgs overslag er der mere end fem millioner brn , der arbejder i Europa .
En stor del af disse brn arbejder inden for pornografi , narkohandel og sexturisme .
Disse brn har i srlig grad brug for samfundets beskyttelse .
<P>
Udviklingen af Internettet , dets svimlende udvikling og dets stigende betydning rejser i dag sprgsmlet om dets anvendelse til disse forkastelige forml .
Vi diskuterede p det foregende mde her i Strasbourg , hvad vi skal gre med Internettet , og EU har til hensigt at bevge sig hurtigst muligt fremad inden for e-handel og satse mere mlbevidst p de nye teknologier og p uddannelse .
<P>
Vi diskuterer i dag , hvad vi skal undg , og hvad vi skal bekmpe : udveksling og udbredelse af brnepornografi , som har udvist en forfrdende vkst .
Hvis vi p den ene side skal opmuntre hjemmesideadministratorerne og udbyderne til at fastlgge adfrdsnormer og til at regulere sig selv samt internetbrugerne til at underrette myndighederne , hver gang de stder p brnepornografisk materiale , s skal vi ogs huske p , at der ligger et ansvar i staternes og Unionens lovgivning .
<P>
Hr . Kirkhopes fremragende betnkning viser tydeligt , hvor meget vi endnu har at gre - og gre bedre - med hensyn til oprettelse af specialiserede enheder , styrkelse af samarbejdet og informationsudvekslingen mellem staterne , Europols virksomhed , effektiviteten i medlemsstaternes tiltag , herunder om ndvendigt revision af gldende lovgivning og procedurer , s effektive strafferetlige sanktioner sikres .
<P>
Hvad angr Unionens srlige ansvar , glder jeg mig over , at det charter for de grundlggende rettigheder , der er ved at blive udarbejdet , ogs skal omfatte brnenes specifikke rettigheder , nr man tager i betragtning , at Unionen kan yde et vsentligt bidrag ikke mindst i denne sag .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Kessler">
Fru formand , der er efter min opfattelse tale om en stigende perversion : nr hndelsen ud over den seksuelle udnyttelse af et barn p den ene eller anden mde optages og efterflgende realiseres materielt .
Disse handlinger sker dagligt , hver time , mske hvert minut .
Gerningsmndene benytter den mest moderne teknologi til distributionen og finder med Internettet et medium , der som intet andet er egnet til at agere anonymt .
De pdofile stder kun p grnser i forbindelse med deres egne tekniske evner eller det udstyr , som de har rd til .
Samfundet , staten har hidtil kun kunnet stille relativt lidt op imod de ulovlige aktiviteter p Internettet i forhold til de nsten uendelige muligheder dr , isr fordi cyberspace ikke kender til nogen stat eller geografiske og politiske grnser , og dets imponerende egenskab er den globale adgang .
Internettet kan ikke beg strafbare handlinger .
Det er ca . 3-5 % af internetbrugerne , der er kriminelle , som misbruger Nettet til ulovlige forml .
95-97 % af det , der foregr p Internettet , er lovligt .
Internettet er sledes en afspejling af det globale samfund .
Prcis som i den virkelige verden er kriminaliteten ogs en fast bestanddel i den virtuelle verden .
<P>
Men Internettet er ikke noget lovlst omrde .
Problemet med kriminaliteten p Internettet kan ikke lses ved , at n stat gr enegang .
I den forbindelse er det ndvendigt med ensartede regler for lovovertrdelser og definitioner i hele verden , sledes at retshndhvende myndigheder kan handle globalt med hinanden og ikke mod hinanden .
Isr inden for brnepornografi , hvor brns rettigheder konstant trdes under fode , er det tvingende ndvendigt med en global regulering .
EU har allerede truffet flere foranstaltninger i den retning , som jeg ikke vil komme mere ind p her .
Jeg gratulerer hr . Kirkhope med hans betnkning .
Det er en tekst af hj kvalitet !
<P>
For at bekmpe brnepornografi effektivt er det efter min mening imidlertid ndvendigt , at Europol straks informeres om tilflde af brnepornografi , og at informationsudvekslingen med de ansvarlige myndigheder sker hurtigt og direkte , som det blev nvnt i Gerhard Schmids ndringsforslag 20 .
<P>
Alle de foreslede foranstaltninger er velegnede til og ndvendige for en effektiv bekmpelse af brnepornografi .
Men man m ikke glemme , at man ud over de tekniske og politimssige foranstaltninger skal bekmpe fattigdom og uvidenhed samt fordomme , idet det billede , som samfundet har af brn , og som disse har af sig selv , skal opvurderes , og idet ofrene hjlpes , og beskyttelsen af ofrene har hidtil spillet en alt for lille rolle !
Vi har brug for et flles klima , hvor ofrene for afskyelige forbrydelser ikke lades alene , og hvor gerningsmndene ikke stttes ved passivitet og angst for pinlige afslringer !
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , jeg takker hr . Kirkhope for hans udmrkede betnkning .
Alle er overbevist om , at brns fysiske og psykiske integritet og beskyttelsen af ofre for seksuelle forbrydelser er af fundamental betydning og br st centralt i Den Europiske Unions overvejelser .
Til trods for tidligere initiativer fra Kommissionens og Parlamentets side er misbrug og det skadelige og ulovlige indhold p Internettet blot get , og det viser sig gang p gang , hvor vanskeligt det er at bekmpe brneporno .
<P>
Hvad er nu ndvendigt for en effektiv bekmpelse af brneporno , frst og fremmest p Internettet ?
For det frste et genkendeligt , lettilgngeligt kontaktpunkt .
Jeg kan sige Dem , at Nederlandene som det frste land allerede havde et sdant kontaktpunkt i 1996 som initiativ fra internetudbyderne .
<P>
For det andet er det med henblik p hndhvelse ndvendigt , at politiet og retsvsenet har strre kendskab til Internettet og beslgtede digitale teknikker .
For det har de simpelthen ikke .
Embedsmnd skal vre ordentligt uddannede , ellers kan der ikke vre tale om bekmpelse .
<P>
Det sidste punkt er , at straffen skal harmoniseres i Europa , og at den skal vre hjere .
Ellers fortstter Internettet med at vre en trussel , og s bliver det aldrig den udfordring , som det kan vre .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. formand , kommissr Vitorino , kre kolleger , frst og fremmest vil jeg give hr . Kirkhope en kompliment .
Hans navn udtrykker for vrigt hb .
Endvidere m jeg sige , at der ligger temmelig meget bag ved hr . Kirkhopes udfrte arbejde , mange brnepinsler og mange menneskelige pinsler .
Vi er meget tilfredse med , at der omsider findes en definition .
<P>
For det andet er det ndvendigt , at dette fnomen hele tiden gres offentligt kendt , og at der kommer bindende foranstaltninger , bl.a. kontaktpunkter som i Belgien og Holland , ogs i de andre medlemsstater i Den Europiske Union og i ansgerlandene .
For det er tydeligt , at der findes en forbindelse mellem brneporno p Internettet og brnehandel .
Denne forbindelse er synlig i oprindelseslandene , transitlandene og ankomstlandene i Den Europiske Union .
Dette fremgr ogs af de undersgelser , som politiet har foretaget p dette omrde i forbindelse med mindrerige asylansgere , som forsvinder alene eller endog under ledsagelse fra asylcentrer og dukker op i prostitutionsmiljet .
Denne forbindelse findes ogs ved eventuelt bortfrte og savnede brn .
For nylig genkendte mdre deres brn p et pornowebsted , som kunne ses hos politiet i Frankrig .
Vi ved ogs , at menneskers identitetsoplysninger bruges eller misbruges af folk , som arbejder med brnepornowebsteder p Internettet .
For at skjule deres egen identitet misbruger de andres bankoplysninger .
<P>
Bekmpelsen af brneporno krver sledes en multidisciplinr lsning .
Politiet og efterforskningstjenesterne m kunne arbejde .
Det vil sige , at politikerne skal srge for , at politiet kan arbejde .
Politiet her , i Den Europiske Union , arbejder ikke som i nogle ansgerlande , sledes som andre kolleger for lidt siden sagde .
Ogs politikerne m tro p , at brneporno p Internettet eksisterer .
Ngo ' erne udfrer meget nyttigt arbejde .
Til sidst vil jeg gre opmrksom p , at nogle alfonser misbruger Internettet ved at udbrede billeder af unge mennesker inden for prostitution .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , det gode ved Kirkhope-betnkningen er , at den gr Rdet opmrksom p nogle forfrdelige kriminelle gerninger .
Selv om jeg sttter de i betnkningen fastsatte foranstaltninger - og jeg vil i vrigt ogs gerne takke ordfreren - mener jeg ikke , at de foreslede foranstaltninger er p hjde med det problem , vi str over for .
Kommunikationsteknikken forvandler informationerne .
Sledes strukturerer og spreder Internettet handlen med brnepornografisk materiale .
Omfanget af handlen og de geografiske omrder , den dkker , er hidtil ukendt .
Det haster , og der m trffes specifikke foranstaltninger , fordi vi str over for netvrk .
I alle Unionens medlemsstater straffes individuelle pdofile handlinger , men der hersker fortsat en mangel p forstelse for og utilstrkkelighed i forbindelse med bekmpelsen af netvrk .
Vi har at gre med endags-hjemmesider , der ustandseligt tilpasses , og som er vanskelige at kontrollere .
Denne virkelighed krver , at vi danner os et overblik over de pdofile netvrk i landene i Den Europiske Union .
<P>
Tilstedevrelsen af disse net understreger behovet for et retsligt samarbejdsomrde .
Endnu en gang opfordrer ordfreren Unionen til at vende sig mod medlemsstaterne og bede dem om at gre en indsats for at gre lovgivningerne inden for dette omrde forenelige .
Jeg deler hans holdning , men over for dette internationale problem m man finde en lsning p unionsplan .
Det flles juridiske omrde findes i kraft af Europol , Schengen og Eurodac .
Vi m konstatere , at disse instrumenter frst og fremmest - eller endda udelukkende - anvendes til kontrol af migrationer og bekmpelse af illegal indvandring .
Men selv om der i alle medlemsstater er truffet foranstaltninger til oprettelse af srlige enheder , der samarbejder , som det anbefales i betnkningen , lser dette ikke problemet med netvrk , fordi arbejdet fortsat begrnses af nationale grnser .
De , som handler med brnepornografisk materiale , er ofte straffet adskillige gange tidligere og er derfor velkendte .
Det drejer sig om at udfre et forebyggende arbejde med henblik p at uskadeliggre dem og oplse deres netvrk .
Unionen m udstyres med en hensigtsmssig struktur - et europisk informations- og aktionsredskab .
Dette redskab skal gre det muligt at inddrage staterne med henblik p at opfordre dem til at videresende informationer , men ogs at give dem pbud om at oplse netvrkene .
Unionen burde kunne straffe en stat , der ikke lever op til sit ansvar i forbindelse med en sag om pdofili .
<P>
Ud fra en cd-rom , der viser 10.000 brnepornografiske billeder eller sekvenser p Internettet , har det hollandske politi udarbejdet en liste p over hundrede brn .
Interpol har indrmmet , at de ligger inde med akter , der indeholder 800 billeder .
Hvorfor anvendes dette vrdifulde materiale ikke ?
Hvem er disse brn ? Hvad skal vi gre for at finde dem ?
Der findes et register over de kriminelle , og det er muligt at lave et register over ofrene .
Det er vores pligt - og det er et etisk og humanitrt sprgsml - at gre alt for at finde dem .
<P>
Af alle disse grunde mener jeg , at Den Europiske Union burde gre bekmpelsen af denne type kriminalitet til en prioritet .
Hr . Kirkhopes betnkning er fyldt med gode hensigter , men vi m udarbejde andre forslag med hensyn til den nuvrende situation .
Jeg mener , at Kommissionen og Rdet burde trffe foranstaltninger , der lever op til det , der str p spil her , nemlig at beskytte tusindvis af uskyldige ofre mod kriminalitet .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="La Perriere">
Hr. formand , takket vre hr . Kirkhopes glimrende betnkning beskftiger vi os igen med sexturismen i en debat om de mrke sider i vores moderne samfund .
De aktioner , som den strigske regering foreslr , gr i den rigtige retning , nemlig i retning af en bekmpelse af alle , der fremstiller , slger , udbreder eller bevidst besidder materiale , der indebrer seksuel udnyttelse af brn .
Hvad skal man sledes sige om de utilstrkkelige ressourcer med hensyn til ansatte og penge , der i dag bevilges politiet , som har til opgave at overvge Internettet , der af natur er verdensomspndende ?
<P>
Men at regere er at faststte .
Og vi m sge efter de egentlige grunde til dette onde for at forsge at lse problemet effektivt .
Det er sandt , at man grundlggende kan bebrejde en utilgivelig brist i nogle mennesker , hvis eventuelle elendighed aldrig vil kunne retfrdiggre deres forbrydelser , samt den lette fortjeneste for producenter og distributrer af denne type dokumenter .
Men vi m isr vre opmrksomme p forldres konomiske elendighed , der tvinger dem til at udnytte deres brn for at overleve , eller forladte brn , der er frarvet ethvert holdepunkt og enhver beskyttelse , og som kun har denne udvej for at klare sig .
<P>
I vores samfund - og her i Parlamentet - siges det tit , at menneskets fremtid er frihed uden ansvar og rettigheder uden pligter .
Dette er en uansvarlig holdning .
Sledes betaler vi i dag prisen for denne overbrenhed , som nogle har forsvaret i mere end 30 r som et fremskridt . Men har vi set andre fremskridt end en stigende ensomhed blandt vores medborgere , splittede familier og brn , der - overladt til sig selv - som en nsten naturlig ting vender sig mod narkotika , gr fra forhold til forhold , opsger sekter og ender i alkoholisme .
<P>
Respekten for den menneskelige vrdighed , som netop krves i Rdets beslutning , sker dels gennem en kompromisls understregelse af , hvor farlige disse afveje er , og dels gennem vedtagne politikker , som gr det muligt - i Europa og i tredjelandene - for familierne at tage imod brnene og opdrage og beskytte dem og for brnene at finde faste holdepunkter , som hvad der er rigtigt og forkert .
Den berettigede og ultimative meddelelse i betnkningen vil kun blive hrt og vil kun vre gavnlig , hvis vi samtidig klart gentager elementerne i en livskultur , en kultur , der respekterer livet , der er gldende for alle og overalt , og hvis vi p nationalt niveau og unionsniveau leverer alle de ndvendige midler til gennemfrelse heraf .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , der er sagt meget om denne betnkning af vores kollega Kirkhope , som indeholder mange interessante elementer , og til alle disse kommentarer vil jeg gerne tilfje nogle banaliteter . Men jeg vil dog begynde med at sige , at brnepornografi frst og fremmest er et resultat af to fnomener .
<P>
Det frste fnomen er eksplosionen af pornografi i almindelighed , og det andet er naturligvis udnyttelsen af brn til seksuelle forml .
Jeg taler om eksplosionen af pornografi generelt , fordi jeg ikke mener , at det er muligt fuldstndigt at isolere brnepornografi fra resten af pornografien .
Sledes opstr der en tilvnning - om jeg s m sige - hos forbrugeren , som , nr han i fjernsynet , p hoteller - herunder i Bruxelles og Strasbourg - i alle blade og p kioskdiske udsttes for tilskyndelser til porno , ndvendigvis fr eller siden , ligesom det sker for narkomaner , m have mere og mere .
<P>
Det er det , der sker , og det er grunden til , at f.eks. de , der i Frankrig i 1987 i frihedens navn protesterede kraftigt mod en fornuftig foranstaltning , der betd , at pornografiske blade skulle fjernes fra kioskernes diske og kun mtte slges i bagbutikken , brer et ansvar for det , de fordmmer i dag .
<P>
Jeg hrte for lidt siden vores kollega Ainardi - der reprsenterer venstrefljen - klage over , at der f.eks. er udarbejdet et antal registre , som ikke udnyttes til politimssige forml og til bekmpelse , som de burde .
Jeg ville gerne minde vores kollega om , at en af de allerfrste domsmssige , retslige og politimssige foranstaltninger , som den venstreorienterede regering i Frankrig tog , var at beordre , at alle registre over seksualforbrydere skulle destrueres .
<P>
S man m ikke blive forbavset over , at vi er net hertil , og at udnyttelsen af brn til seksuelle forml banaliseres .
Men er det ikke den uundgelige fortsttelse af et antal andre foranstaltninger ?
F.eks. banaliseringen af homoseksualitet .
Jeg ved godt , at al brnepornografi ikke ndvendigvis stammer fra ...
<P>
( Stj ) ...
der kan De se , De udviser lige njagtigt den form for meningstyranni , som jeg omtaler .
Vi har sledes kolleger , der her fordmmer brnepornografi , men som krver , at f.eks. homoseksuelle par - hvorfor i vrigt begrnse sig til par - skal kunne adoptere brn .
De har sledes en omvendt opfattelse af begrebet adoption , nemlig at adoption ikke lngere sker for barnets skyld , men udelukkende for den voksnes skyld .
De tager det frste skridt i en retning , der ndvendigvis fr eller siden frer til den afsporede brnepornografi .
<P>
Ja , ja , jeg kan godt hre hr . Schulz ' sdvanlige protester .
Men de forhindrer mig ikke i at sprge , om dette forfrdelige sammenbrud i moralske normer og sociale forpligtelser ikke ogs skal ses i forbindelse med udryddelsen af ufdte brn ?
Hvordan kan man sledes p de offentlige hospitaler foretage statskontrolleret udryddelse af ufdte brn og finde det moralsk forkasteligt at udnytte de fdte brn til voksnes seksuelle lyster ?
<P>
Det var det , mine kre kolleger , jeg ville sige .
Der findes i medlemsstaterne en klar overbrenhed med hensyn til denne praksis - alle ved det - helt op til de verste politiske lag .
Vi nsker ikke , at man ikke kan se skoven for trer .
Det er ndvendigt med internationalt samarbejde p dette omrde , ligesom en udvidelse af Europols aktioner - og hvorfor ikke Interpols mandat - er ndvendig , men hvis brnepornografien skal udryddes , skal den bekmpes og dette uanset mediet !
Hvad enten det er personlige netvrk , telefonen eller minitel falder det ikke nogen ind at genindfre censur eller at bne post med den begrundelse , at brnepornografi ogs kan sendes med post .
Internettet , minitel og postvsenet er i sig selv kun medier .
Det er egentlige aktrer , der skal bekmpes .
Internettet i sig selv er ikke skyldigt , men det er de , der fremstiller brnepornografi , og de skal sttes fast uden overbrenhed .
Alle ved , at dette ikke sker i dag .
<P>
( Bifald og stj )
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , pionererne fra Internettet betragtede den elektroniske motorvej som det ultimative kommunikationsmiddel og vejen til en ny social orden .
Det skulle underkastes s f regler som muligt .
I mellemtiden har det vist sig , at Internettet ikke er andet end en afspejling af vores samfund .
Foruden enorme mngder af information og viden viser det ogs samfundets kriminelle bagside som f.eks. brnepornografi .
<P>
P grund af Internettets art er den anonyme og hurtige grnseoverskridende spredning af brnepornografi gjort lettere .
En god grund for Unionen til at gribe ind over for dette .
Ogs vores brn br beskyttes imod dette respektlse misbrug , som degraderer dem til brugsgenstande og skader dem for resten af livet .
Rdets nuvrende forslag bifalder jeg derfor helhjertet ligesom betnkningen af ordfreren Kirkhope .
<P>
Jeg sprger dog mig selv , om der ikke krves for meget af Rdet , idet Parlamentet fjer nye elementer til beskrivelsen af forbrydelsen " brnepornografi " .
Harmonisering af strafferetten p europisk plan er noget helt andet end at skabe en europisk strafferet .
<P>
Et vanskeligt punkt er endvidere den aldersgrnse , under hvilken der er tale om brnepornografi .
Jeg er selv tilhnger af en aldersgrnse p 18 r i stedet for 16 r .
Men det nuvrende kompromis , hvori begge aldersgrnser nvnes , uden at der foretages et valg , skaber forvirring .
Jeg tror ikke , at vi serist kan forvente , at Rdet overtager denne tekst . Det ndrer ikke min psknnelse af det arbejde , som ordfreren og Kommissionen har udfrt .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , som en , der er dybt chokeret over de 14 medlemsstaters vedvarende ubegrundede fordmmelse af strig , glder det mig srligt , at initiativet til den foreliggende betnkning er udget fra strig .
Emnet har beskftiget os i lang tid , i for lang tid efter min mening .
Hvor vigtigt det er , viser det stadigt stigende antal forbrydere p omrdet .
Alligevel m man ikke fjerne sig fra det skyldsstrafferetlige princip uanset betydningen af en effektiv strafforflgelse p dette omrde og postulere , at der er foretaget en vellykket anholdelse .
Betnkningen gr derfor den rigtige vej .
Efter min mening er det vigtigste , at der i alle medlemsstater , men ogs i ansgerlandene , s tidligt som muligt skabes retlige og tekniske muligheder for at gennemsge Internettet for brnepornografisk materiale .
<P>
Til sidst gentager jeg den opfattelse , som jeg har haft i mange r , nemlig at ogs udbyderne skal forpligtes . Jeg vil som afslutning tillade mig at understrege , at det mske ville vre fornuftigt at udforme begrebet og definitionen p et barn ensartet i Unionen .
Brnene bliver gamle p forskellige tidspunkter i Unionen .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det er ofte blevet nvnt , at forslaget til et flles initiativ for alle EU-medlemsstater kom i stand p vegne af den strigske forbundskansler , dr . Wolfgang Schssel , der som udenrigsminister under det strigske formandskab kom med dette initiativ i 1998 over for Europa og over for FN i New York for at foranledige , at udkastet til en flles foranstaltning til bekmpelse af pornografi p Internettet blev genoptaget .
<P>
Motivet bag dette initiativ var helt tydeligt , at alle de mennesker , som nsker at fre politik for fremtiden , p den ene side skal have modet til at gennemfre ndvendige reformer og p den anden side skal udnytte mulighederne ved den tekniske og globale udvikling samt de menneskelige ressourcer offensivt og med sund fornuft , men p ansvarlig vis ogs konstant skal gre opmrksom p risici og forskellige former for fejludvikling og trkke grnser .
Den , der ikke gr imod , at brn og unge misbruges og forfres , bringer fremtiden i fare !
<P>
Det strigske initiativ har ligesom de tidligere talere til hensigt at gre opmrksom p , at Internettet p grund af sin srlige egenskab skaber nye og ud fra dets dimension ikke kun positive muligheder , men ogs utrolige muligheder for distribution af brnepornografisk materiale .
Pornografisk materiale kan udbredes meget hurtigt via Internettet i ubegrnsede mngder .
Der er en risiko for , at brn surfer p Internettet og selv stder p pornografiske billeder af brn som dem selv og p denne mde fr psykiske skader heraf .
Bekmpelsen af brnepornografi og misbrug af Internettet er derfor en global og ogs en specifik europisk opgave , og vi forlanger handling fra alle medlemsstaternes side i overensstemmelse med betnkningen .
<P>
Vi hilser debatten om en aldersgrnse velkommen .
Jeg er dog enig med Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport i , at vi skulle have fastlagt en grnse p 18 r , og jeg hber , at initiativerne frer til , at der i alle medlemsstater fastlgges den hjst mulige aldersgrnse .
<P>
Vi bifalder , at det resulterer i en ensartet definition , og jeg sttter alle foranstaltninger , der ogs gr udbyderne medansvarlige , fordi den aktuelle diskussion kun er begyndelsen p en debat og kun kan udg fra initiativer , men slet ikke er afslutningen . Der skal ogs handles .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , rede kolleger , i en debat , hvor der allerede er blevet sagt mange ting , behver jeg ikke at gentage mig selv , men jeg kan ikke lade vre med at komme ind p to bemrkninger fra hr . Gollnisch , der nu beklageligvis , men som sdvanlig , allerede har forladt mdesalen igen .
Hr . Gollnisch er et fascistisk medlem af Parlamentet , der benytter enhver lejlighed , som byder sig , til at tale nedsttende om folk , ogs her i Parlamentet .
Det er de venstreorienterede , det er bsserne , der er ansvarlige for brnepornografi .
Det hele bliver rrt godt sammen i n gryde .
Den venstreorienterede franske regering er ansvarlig for , at strafferegisteret for seksuelle forbrydere blev afskaffet . Dermed er den ansvarlig for brnepornografi iflge denne rkefascists logik .
Det er den gift , han sprjter med her .
Dernst sniger herren sig udenom , for hele denne horde sidder kun i Parlamentet af den ene grund , at den hermed permanent kan forflge alle andre mennesker for derefter at trkke sig tilbage og ikke ptage sig ansvaret eller deltage i debatten .
Herskaberne deltager jo alligevel ikke i parlamentsarbejdet . Det er p tide , at det fastsls n gang for alle , for de taler jo altid kun for gsterne .
Det lyder da altid s vidunderligt .
Virkeligheden er , at herskaberne ikke deltager i 99 % af arbejdet .
De sprjter med deres gift her , og derefter stikker de af .
<P>
Jeg deler hr . Hagers opfattelse af , at vi br forpligte udbyderne .
Jeg mener , at det er et punkt , der er vrd at tnke over , og som hr . Kirkhope br tage hjde for i sin betnkning .
<P>
Ogs ikkefjernelsen fra skyldsstrafferetten sttter jeg udtrykkeligt .
Det gr ikke , at vi fjerner et af de mest elementre omrder , nr det handler om angreb p menneskets vrdighed - isr under hensyntagen til den srlige beskyttelsesvrdighed for mindrerige - fra skyldsstrafferetten .
Jeg mener , at dt - selv om det undertiden er omdiskuteret i grupperne p venstrefljen - skal understreges .
P det punkt har hr . Hager ret .
<P>
En sidste bemrkning : Den permanente adgang , der er betinget af Internettets struktur , til det seksuelle p udelukkende anonymiseret , privat omrde og den kendsgerning , at seksuelt misbrug er uden for offentlig og dermed social kontrol , er en af de centrale udfordringer , som denne nye mde at leve sammen p som mennesker stiller os over for .
Vi kan ikke bare lse det ved hjlp af Interpol og en skrpet strafferet .
Internettet - det beviser netop brnepornografi - skaber fuldstndigt nye udfordringer for ens egen subjektive , individuelle ansvarsbevidsthed .
Det br vi diskutere i mindst lige s hj grad som en skrpelse af strafferetten .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , seksuel misbrug af brn er en forbrydelse , uanset hvem der gr det , hvad enten det nu er homofile eller heterofile .
At udbrede brnepornografi p Internettet er ogs en forbrydelse . At fremstille brnepornografi er ligeledes en forbrydelse .
Ofre for pdofile handlinger fr ofte livslange traumer , og en del af dem bliver mske senere selv gerningsmnd .
Denne udbredelse fremmes af Internettet .
Ikke blot bliver udbredelsen mere omfattende , men forbrydelsen risikerer ogs at blive banaliseret .
<P>
Forskellige kolleger har i anledning af denne rosvrdige betnkning sagt meget , bl.a. hvor godt og hvor ndvendigt det er , at der er kontaktpunkter , at politiet har kendskab til sagen , og at der er en tydelig straf .
Dette fremhvede fru Plooij .
Men den , som er noget fortrolig med dette usmagelige emne , ved , at kontaktpunkterne er ved at drukne i enorme mngder af oplysninger , og at antallet af mennesker , der skal analysere disse oplysninger - i skarp kontrast hermed - er meget begrnset .
Jeg har medlidenhed med dem . Ikke blot p grund af det , de m se , men ogs p grund af mngden af materiale , som de fler sig magteslse over for .
For vi lader her , som om vi alle sammen er enige , men i praksis forholder det sig ikke sdan .
I praksis er der megen modstand .
Turistomrder , ogs i Den Europiske Union , vil ikke indrmme , at fattige brn p grund af fattigdommen kommer ud i prostitution .
Internettet har en aura af fremskridt .
Og nr det drejer sig om tilpasning af vores lovgivning p europisk plan , henviser man meget hurtigt til alle mulige vigtige juridiske principper .
Jeg synes , at den , der vil n mlet , ogs m vre rede til at bruge midlerne .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , det er godt , at vi frer denne debat om brnepornografi p Internettet .
Der er blevet sagt meget klogt , bortset fra en del meget grove , uvidende indlg fra min modpart .
Jeg vil minde om , at mange pdofile faktisk forgriber sig p brn i deres nrhed .
Det er ikke skilsmisser , alkoholisme eller noget andet , som driver denne adfrd frem .
Det er meget velkendt , at det ikke er nogen direkte normal handling , at man bliver seksuelt ophidset af brn , og det skal vi vre glade for .
<P>
Internettet gr det lettere at f udbytte af billeder , og det er det , vi skal diskutere .
Jeg er helt enig med fru Maes i , at vi har meget gode politimyndigheder , som beskftiger sig med disse sprgsml .
I forhold til , hvor meget problemet er vokset , er de imidlertid for f til at kunne analysere hele situationen .
Det er da lidt synd , at vi straks stter gang i og trkker p Europol .
Vi har haft diskussioner med reprsentanter for Europol , nr det drejer sig om handel med kvinder og brn , og de siger , at de har to rapporter .
Disse rapporter er dog ikke officielle , s det er kun Europol , som kender til Europols egne opgaver .
Det er et problem .
<P>
De politifolk , jeg har vret i kontakt med i mit hjemland , Sverige , og som beskftiger sig med disse sprgsml via Interpol , har naturligvis brug for mere sttte - prcis som deres kolleger i andre lande .
Det er nemlig ikke bare et EU-sprgsml .
Der er meget at gre , selv om det handler om Thailand , Filippinerne og andre steder rundt om i verden , som politimyndighederne beskftiger sig med .
Det er ikke udelukkende et vesteuropisk anliggende at beskftige sig med dette sprgsml .
<P>
Der er et aspekt , som ikke forekommer s ofte i svaret p denne betnkning , men som jeg alligevel vil referere til i debatten , nemlig resocialiseringen af ofrene .
Problemet med Internettet er , at kopierne er s tydelige .
Brn , som ikke er s sm , risikerer at blive forfulgt konstant p Nettet og at blive genkendt i al evighed .
Vi skal tnke p , hvordan vi i medlemslandene kan tage os af de brn , som har vret udsat , og hvis fotografier findes p Nettet .
<P>
I Sverige har vi ogs erfaring med , at folk har sgt ind i skoleverdenen eller barneplejen , fordi de er pdofile .
Det er en skam , at vi ikke har diskuteret de enorme nedskringer og de omfattende privatiseringer p disse omrder .
Vi skal naturligvis ogs med forebyggelse for je srge for , at ingen arbejder alene med brn , det vre sig i privat eller offentlig skolevirksomhed eller inden for barnepleje og andre steder .
<P>
Jeg bifalder virkelig denne debat , men nsker , at vi skal huske p , at pdofili ikke er nogen normal og almindeligt udbredt adfrd , hvilket vi , som sagt , skal vre glade for .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , da jeg ogs er chokeret over de 14 medlemsstaters vedvarende uberettigede fordmmelse af strig , finder jeg det srligt vigtigt og er glad for , at vi kan demonstere enighed her .
Til denne glimrende betnkning er der egentlig kun flgende at tilfje eller understrege : for det frste en passende uddannelse af specialister , s de kan forflge gerningsmndene , for det andet ndvendigheden af at kunne foretage retsforflgelse p internationalt plan og for det tredje ndvendigheden af , at strafbare handlinger , som begs i tredjelande , kan straffes efter national ret .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed med , at medlemslandene i EU str s samlet og aktivt bag det strigske forslag og ikke bare flygter ind i slagord og klicher .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. kommissr , s lnge der er eftersprgsel efter brnepornografi , vil der blive produceret brnepornografi .
S lnge det er en forretning , vil ogs Internettet blive brugt til det , fordi Internettet er en ekstra hjlp : Det dkker nemlig over , hvem der er forbruger , og det gr i hjeste grad udbyderne anonyme .
Men s lnge der er denne eftersprgsel , vil der ogs vre misbrugte brn og brn , der er skadet for livet .
Derfor bifalder jeg dette initiativ , der endelig er blevet taget p s omfattende mde af det strigske formandskab .
Jeg bifalder isr de udvidede forslag , som ordfreren , hr . Kirkhope , har fremsat her .
Han har bidraget meget til , at det instrument , som medlemsstaterne nu kan tage i hnden , er mere effektivt , end det har vret nogensinde fr .
Jeg vil gerne komme ind p fem punkter , som forekommer mig srligt vigtige i forbindelse med bekmpelsen af brnepornografi .
<P>
Det frste punkt er , at det ikke kun er salg og distribution , der straffes , og det med afskrkkende virkning , men ogs besiddelse af brnepornografi .
<P>
Det andet punkt er aldersgrnsen .
Man kan ikke stte den hjt nok .
Derfor appellerer jeg til , at det ml , som udvalget har sat sig , nemlig at faststte aldersgrnsen til 18 r ved harmonisering p europisk plan , gennemfres s hurtigt som muligt .
Vi har kun taget det frste skridt med en aldersgrnse p 16 r .
Mlet skal blive ved med at vre 18 !
<P>
Det tredje punkt er , at vi har brug for eksperter i forbindelse med bekmpelsen af brnepornografi p Internettet .
I den forbindelse er det endnu vigtigere , at denne ekspertise kombineres , at denne ekspertise koordineres , og her tilbyder netop Europol sig igen som egnet institution .
<P>
Det fjerde punkt for mig er , at der i hele Europa forhbentlig hurtigt oprettes et register over de personer , som er blevet dmt p grund af distribution af brnepornografi eller p grund af seksuelt misbrug af brn , og at adgangen gres mulig af alle medlemsstater og af Europol .
<P>
Det femte punkt er , at vi gr frem efter personalitetsprincippet for at straffe forbrydelser s effektivt som muligt .
<P>
Til sidst vil jeg gerne appellere til ansvarsflelsen hos alle dem , der benytter brnepornografi .
De skaber denne produktion og pfrer brnene skade .
Dernst vil jeg gerne rette en appel til medlemsstaterne om s hurtigt og effektivt som muligt at gennemfre de foranstaltninger , som er blevet foreslet af ordfreren i hans fremragende betnkning og p baggrund af det strigske initiativ p vegne af de svageste i vores samfund .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , mine damer og herrer , mange tak for ordfrerens meget gennemtnkte forslag !
Jeg vil gerne i overensstemmelse hermed , for endnu en gang at vise konsekvensen af forslagene , foresl et par flgeforanstaltninger , for det er ikke kun e-mails , der kan sendes anonymt , nej , det kan breve ogs .
For s vidt burde alle offentlige postkasser lukkes , og forsendelsen af breve burde kun vre mulig fra posthuset , pr. identifikationskontrol fra officiel side .
<P>
Det andet punkt vedrrer telefoner , for ogs telefonopkald kan foretages anonymt .
Alle telefoner burde derfor afskaffes , bortset fra nogle f telefonbokse , som naturligvis skulle overvges af politiet .
Som flge heraf burde alle faxmaskiner ogs afskaffes s direkte som muligt - ellers er der ikke mere , der falder mig ind !
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Vitorino">
Hr. formand , Kommissionen vil gerne ligesom en del af talerne takke ordfreren for hans fremragende betnkning om udkastet til Rdets afgrelse .
Som allerede understreget er formlet mere effektive aktioner til forebyggelse og bekmpelse af seksuelt misbrug af brn , isr hvad angr produktion , besiddelse og distribution af brnepornografi p Internettet .
<P>
Kommissionen bifalder strigs initiativ til genfremsttelse af udkastet til flles aktion om bekmpelse af brnepornografi p Internettet , som Parlamentet allerede har afgivet positiv udtalelse om .
Et vsentligt og positivt aspekt ved teksten er , at den opfordrer til internationalt samarbejde , som allerede er veludviklet p andre omrder inden for bekmpelse af kriminalitet , f.eks. narkotika og ulovlig indvandring .
<P>
Da Internettet ikke kender til nationale grnser , er de personer , der efterforsker internetforbrydelser , ogs ndt til at kunne krydse grnserne .
Der skal derfor opfordres s kraftigt som muligt til internationalt samarbejde .
Kommissionen har vret tt involveret i internationale aktiviteter og initiativer om dette emne , f.eks. den internationale konference om bekmpelse af brnepornografi p Internettet , der blev afholdt 29. september til 1. oktober 1999 i Wien .
Konferencen var arrangeret af den strigske og amerikanske regering og Kommissionen i fllesskab som led i Stop-programmet .
P konferencen vedtog man konklusioner og henstillinger , som aktivt flges op .
Kommissionen glder sig derfor over , at udkastet til afgrelse understreger behovet for at inddrage de retshndhvende myndigheder og branchen , isr internetudbydere , i en konstruktiv dialog med henblik p at forbedre den gensidige forstelse og udveksle erfaringer .
<P>
Der er et klart behov for at finde passende fora til behandling af de retshndhvende myndigheders og branchens betnkeligheder og udvikling og gennemfrelse af adfrdskodekser og god praksis .
Vi br huske , at nglefaktorerne er selvregulering og internetbrugernes individuelle ansvar .
<P>
Kommissionen har lnge vret bekymret over brnepornografi p Internettet .
For at bekmpe den foreslog den en flerrig EF-handlingsplan til fremme af en mere sikker anvendelse af Internettet ved bekmpelse af ulovligt og skadeligt indhold p globale net .
Denne handlingsplan blev vedtaget af Rdet og Parlamentet den 25. januar 1999 .
<P>
Handlingsplanen understtter konkrete tiltag p fire omrder : et europisk net af hotlines , selvregulering i branchen , filtrering , klassificering og gning af brugernes bevidsthed .
Desuden deltager Kommissionen , og Unionen som helhed , i G8 ' s arbejde med at oprette et net af kontaktpunkter , der fungerer dgnet rundt .
Den deltager ogs i de aktuelle forhandlinger om et udkast til en konvention om internetkriminalitet inden for rammerne af Europardet , hvor dette srlige problem med brnepornografi p Internettet vil blive behandlet .
<P>
Kommissionen sttter fuldt ud den holdning , der kommer til udtryk i betnkningsudkastet , at emnet brnepornografi p Internettet br fre til indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser .
Vi er overbevist om , at der br indgs aftaler om flles definitioner , flles forpligtelser og flles sanktioner i forbindelse med visse typer kriminalitet .
Vi har p resultattavlen vedrrende oprettelse af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed medtaget en srlig foranstaltning , der skal gre det strafbart at udnytte brn seksuelt - under srlig henvisning til brnepornografi p Internettet - som stats- og regeringscheferne opfordrede til p Det Europiske Rds mde i Tampere .
Et forslag om en rammeafgrelse om flles definitioner , flles forpligtelser og flles sanktioner fremsttes efter sommerferien .
<P>
Kommissionen vil deltage fuldt ud i drftelserne i Rdet med henblik p vedtagelse af dette afgrelsesudkast for at se , hvilke yderligere foranstaltninger der er og bliver ndvendige .
Vi hilser Parlamentets forslag vedrrende retsgrundlag velkomment : Som rammeafgrelse br den baseres p traktatens artikel 34 , stk . 2 , litra b .
<P>
Kommissionen vil ogs sammen med medlemsstaterne overveje , hvordan man fremmer afgrelsens gennemfrelse gennem andre projekter , som finansieres under Stop-programmet .
Disse kunne vedrre fremme af yderligere uddannelse af og udveksling mellem de ansvarlige i medlemsstaterne for bekmpelse af dette fnomen , f.eks. politimyndighederne , men ogs domstolene , og tt samarbejde mellem disse myndigheder , Europol og det fremtidige Euro-Jus-net .
<P>
Endelig kan Kommissionen fortlle Parlamentet , at den fuldt ud sttter alle de ndringsforslag , som hr . Kirkhope og Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har fremsat , da de indebrer en yderst nyttig prcisering af definitionerne og beskrivelsen af de aktiviteter , der skal gres strafbare , af aldersgrnsen , af , at besiddelse er en strafbar handling og af behovet for , at de retshndhvende myndigheder , politiet og domstolene vedtager de teknologiske instrumenter , som er pkrvet , hvis Internettet skal scannes , og kampen mod brnepornografi ikke blot skal vre et retorisk sprgsml , men en konkret foranstaltning fra Unionen som helhed og fra de enkelte medlemsstater .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Europisk fond for flygtninge
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0091 / 2000 ) af Frahm for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets beslutning om Den Europiske Flygtningefond ( KOM ( 1999 ) 686 - C5-0120 / 0000 - 1999 / 0274 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=65 NAME="Frahm">
Hr. formand , det rige Vesteuropa bliver naturligt en magnet for alle , der sger beskyttelse , alle , der flygter fra forflgelse .
Vores del af den opgave , som en stigende flygtningestrm medfrer , m naturligvis have en tyngde og en strrelse , som svarer til vores velstand , og som svarer til vores globale og historiske rolle .
Men mdet mellem mennesker fra forskellige kulturer er ikke altid enkelt , og derfor skal det hjlpes p vej , ligesom mennesker p flugt skal have sttte til at starte en ny tilvrelse p det nye sted .
Medlemsstaterne griber disse sager meget forskelligt an , og det m jo ogs vre forskelligt , eftersom de tager udgangspunkt i deres forskellige kulturer og traditioner .
Men alle flygtninge har nogle flles minimumsbehov , og for srlige grupper er det ndvendigt med en professionel hjlp og sttte , for at de atter kan komme til at leve en mennesketilvrelse .
Desuden er der brug for rd og vejledning i forbindelse med myndighederne i det nye land og i forbindelse med selve asylansgningen .
<P>
Alle flygtninge har som udgangspunkt en drm om at vende hjem .
For nogle bliver den til virkelighed , men for andre bliver tiden i eksil s lang , at en tilbagevenden ikke er realistisk .
Man fr brn og venner , man fr en ny tilvrelse , brnene slr rdder i det nye land , og de bliver strkere end forldrenes i det gamle land .
Derfor vlger nogle mske til sidst at sge statsborgerskab i det nye land , men en rkke undersgelser viser , at selv for de personer , som realiserer drmmen om at vende hjem , er det meget vigtigt , at perioden i eksil har vret meningsfuld , at man har fet lov til at udvikle sig som menneske undervejs , at ens kvalifikationer er blevet brugt , s man ikke som menneske gr i st eller bliver handicappet af stilstand , passivitet , usikkerhed og manglende opkvalificering til udviklingen p ens arbejdsfelt .
Derfor er integration og repatriering ikke modstninger , og integration er ikke kun for personer , som nsker at skifte land for al fremtid .
Det er ogs en vigtig hjlp for dem , der vender hjem .
Det kan faktisk vise sig at vre en forudstning for , at repatriering bliver en succes .
Derfor forstr jeg ikke , at nogle nsker at skelne mellem fordrevne og flygtninge .
<P>
Opgaverne i Europa er skvt fordelt , bde i forhold til medlemsstaternes strrelse og i forhold til deres velstand .
Den Europiske Flygtningefond er et frste og meget spagt forsg p at lave en fordeling af ressourcer , som str i forhold til de opgaver , den enkelte medlemsstat lfter .
Det handler jo ikke om forholdet mellem antallet af flygtninge og oprindelige borgere , det handler om den faktiske opgave , der skal varetages .
Det er ikke det relative antal , men det faktiske antal det drejer sig om .
Jeg tror , at en rkke ndringsforslag fra PPE-gruppen og ELDR-gruppen m bero p en misforstelse p det her omrde .
Jeg hber , at diskussionen kan gre det lidt mere klart , hvad tanken er .
Men fordi opgaven er stor , og fordi opgaven er skvt fordelt , er det naturligvis trist , at fonden er s lille .
Der er tale om 26 millioner euro til det lbende arbejde til de faste udgifter fordelt p 15 medlemsstater .
Det levner jo ikke meget til de medlemsstater , som virkelig har taget et stort ansvar p sig .
I tysk eller italiensk mlestok m det opleves som det , vi i Danmark kalder en " snebold i helvede " .
Derudover er der jo nogen usikkerhed omkring fondens konomiske fremtid .
Jeg er meget spndt p , om kommissren har noget godt nyt med til os , og om man har gjort sig de ndvendige overvejelser i Kommissionen , s fonden fr en fremtid og ikke bare bliver tomme streger i de kommende r .
Men alt i alt skal Den Europiske Flygtningefond jo ses som en start .
Og fr den en god begyndelse , og fr vi lov til at flge op p sagen , s m det naturlige jo vre , at vi hver belbet , s fonden virkelig kan komme til at leve op til sit navn som Den Europiske Flygtningefond .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Hr. formand , jeg vil give ordfreren en kompliment med hendes betnkning og samtidig takke hende for det samarbejde , som jeg har oplevet som ordfrer for udtalelsen .
<P>
Da jeg lste Kommissionens forslag , blev jeg meget begejstret .
Kommissionen gr hermed tydeligvis i den rigtige retning .
Det er vigtigt , at det finansielle ansvar for flygtninge fordeles mellem medlemsstaterne .
Det er en bedre lsning end at flytte rundt med mennesker , og det er en forudstning for , at der kan gres en ende p den onde cirkel , idet medlemsstaterne skubber det ansvar fra sig , som de har iflge de internationale konventioner .
<P>
Budgetudvalget har imidlertid to indvendinger .
For det frste overtrdes finansforordningen groft .
Det drejer sig nemlig om et flerrigt program , selv om der kun er udarbejdet et overslag over finansieringen for t r .
Det andet problem er mere omfattende .
Det foreslede belb p 26 millioner til strukturelle foranstaltninger og 10 millioner i reserven til ndforanstaltninger kan aldrig fre til det ml , som Kommissionen sigter imod , nemlig en virkelig spredning af dette finansielle ansvar .
Medlemsstaterne skal skabe alle mulige strukturer og procedurer for at fordele byttet .
<P>
Solidaritet mellem medlemsstaterne og solidaritet med dem , som sger beskyttelse , risikerer p den mde at blive get med en uforholdsmssig hj administrativ byrde .
Budgetudvalget foreslr derfor , at det foreliggende forslag med de nvnte belb betragtes som et eksperiment , et meget prisvrdigt eksperiment .
Men en virkelig europisk flygtningefond vil koste betydeligt mere .
Hvor meget mere , det skal undersges , og Budgetudvalget har enstemmigt besluttet , at vi forventer et resultat heraf inden den 31. marts 2001 .
<P>
Kommissionen er p rette vej .
Lad os nu ikke komme p afveje p grund af begrnsninger af de finansielle overslag , hvis nettoresultatet bliver positivt .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , frst vil ogs jeg gerne takke fru Frahm for hendes arbejde og vilje til at sttte en rkke ndringsforslag fremsat af bde udvalget og mig selv .
Det har alt for ofte vret en yderst forhastet proces , der ikke har givet os mulighed for at samarbejde , som vi gerne ville , om at finde optimale lsninger p visse problemer .
Som eksempel kan isr nvnes tildelingen af midler , der ikke engang er i overensstemmelse med Kommissionens nske om at tage srligt hensyn til lande , der er berettiget til sttte fra Samhrighedsfonden .
Den foreslede revision er sledes vsentlig .
<P>
Asylsgere er ikke en byrde , men et ansvar .
EU-medlemsstaterne er det valgte ml for relativt f i forhold til de fattige lande i verden , f.eks. i Afrika .
Et af vores udvalgs ndringsforslag gr ud p , at alle aktioner under denne fond skal sigte p fremgangsmder , der kan fjerne enhver forekomst af fremmedhad , racisme , diskrimination og forskelsbehandling .
Dette er srlig vigtigt i lyset af FN ' s Flygtningehjkommissariats kritik for nylig af visse partier i mit eget land , fordi de sttter sdanne negative synspunkter eller lader dem st uimodsagt . Den kritik er i mine jne fuldt berettiget .
<P>
Vores udvalg foreslr en ndring af finansieringen , sledes at hver stat sikres et minimumsbidrag , der kan bruges til bevidstgrelsesarbejde .
Mit udvalg mener , at midlerne , som p nuvrende tidspunkt er utilstrkkelige , br anvendes til at forbedre de tilbudte faciliteter og tjenesteydelser , og derfor nsker vi ogs en overordnet strategi for udvikling af tjenesteydelser , s flygtninge og fordrevne kan spille en aktiv rolle som ligevrdige i samfundet .
Som andre allerede har ppeget , ville enhver anden holdning vre kortsigtet .
<P>
Udvalget har ogs foreslet , at afgrelser og evalueringer vedrrende midlernes anvendelse i hjere grad skal trffes af partnerskaber p medlemsstatsniveau , der ogs omfatter flygtningeorganisationerne .
Vi nsker ogs , at det skal vre en pligt for det udvalg , der bistr Kommissionen , at hre andre organisationer .
Hvordan vi behandler de fordrevne er et sprgsml , der vedrrer hele samfundet , ikke kun regeringen .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , min gruppe er meget tilfreds med forslaget om oprettelse af en europisk flygtningefond og ligeledes med den mde , hvorp fru Frahm som ordfrer har behandlet dette problem .
Asylpolitikken trnger til at blive behandlet p europisk plan hurtigst muligt .
Vi nsker ikke en skrue uden ende , hvor medlemsstater kappes om at gre deres eget land utiltrkkende . F.eks. som Nederlandene i sin tid gjorde gennem en udsendelse p CNN , hvori der vistes hullede telte , hvor flygtninge kunne modtages .
Den slags politik nsker vi ikke i Europa .
Vi vil slet ikke have , at det ene land skubber sit ansvar over p et andet .
<P>
Oprettelsen af denne fond er derfor et skridt i den rigtige retning .
Den viser forelbig p en symbolsk mde den nskede solidaritet i Den Europiske Union .
Det er fuldstndig rigtigt , at de lande , som gr temmelig meget pr. indbygger , er de frste , som skal stttes finansielt .
Det er ogs hovedformlet med ndringsforslaget fra vores gruppe .
Dernst skal stttebelbene vre i forhold til de absolutte antal .
Disse to overvejelser skal anbringes i en algebraisk formel . Det overlader jeg gerne til tjenestemndene .
Naturligvis kan denne indsats mles ud fra tilstrmningen af asylsgere i hvert land , antallet af personer , der er blevet tilkendt flygtningestatus , selvflgelig i overensstemmelse med Genve-konventionen , og ud fra omfanget af modtagelsen af fordrevne .
<P>
Bde forslaget og ordfreren kommer ind p de opgaver , som stttes af fonden .
Vi er meget glade for den brede opbakning af vores id om sttte , der er tilpasset efter behovene .
Jeg mener derfor - fru Frahm talte ogs om det for lidt siden - forskellen mellem dem , som individuelt har opnet flygtningestatus , og dem , som nyder midlertidig beskyttelse , og som i massevis er fordrevet .
Individuelle flygtninge har fordel af , at deres integration p alle mulige omrder , et fast job , en bolig , hele familiens optagelse i samfundet osv . , gribes an s ihrdigt som muligt i Den Europiske Union .
<P>
Fordrevne derimod er i massevis fordrevet mod deres vilje , og de nsker at komme tilbage igen til deres eget land .
For dem m vi optimalisere chancen for at vende tilbage p en vrdig mde .
Med henblik herp har de behov for at bevare deres egne sociale netvrk samt for aktiviteter , som styrker deres perspektiver i deres hjemland ved tilbagevenden og naturligvis ogs deres selvrespekt .
<P>
ndringsforslag 19 vedrrer , hvad det angr , flygtninge og ndringsforslag 21 fordrevne .
Vi m egentlig tydeliggre dette lidt mere .
<P>
Til integration hrer efter min opfattelse - og det er min personlige opfattelse - anerkendelsen af de nye mindretals religion .
Derfor er mit ndringsforslag 20 , som jeg som den eneste i udvalget stemte for , p mystisk vis atter optaget i betnkningen , sledes at enhver kollega , der p dette punkt vil bevise sin tolerance , p en eller anden mde nu fr en sidste chance for ogs at optage dette ndringsforslag i betnkningen .
<P>
Det er kommet mig for re , at Kommissionen gennemfrer en sammenlignende undersgelse af medlemsstaternes asylpolitik .
Jeg er meget spndt p , om den rapport ogs snart kommer .
Det ville i sig selv kunne vre et bidrag til den flles politik , der er baseret p optimal praksis .
Det er ogs meget vigtigt at f denne rapport hurtigt , for i denne uge behandles f.eks. i det nederlandske Andetkammer - og andre steder vil det ogs ske - igen en asylpolitik , som er udformet sledes , at den fuldstndigt er ude af trit med alt , hvad der sker i Den Europiske Unions medlemsstater .
Det forekommer mig overordentligt uklogt af Nederlandene .
Men mske sker det ogs andre steder , og jeg tror , at man fra Kommissionens side kunne flge udviklingen nje , naturligvis p en taktfuld mde , men ikke desto mindre flge udviklingen nje .
<P>
At fonden frst og fremmest er koncentreret om forbedring af procedurerne , er logisk , men mindst lige s interessant er EU ' s mde at gribe fnomenet fordrevne an p .
Dette er jo en kategori , som i srlig grad er kendetegnet af behovet for sikkerhed , uden at der i den forbindelse vlges en medlemsstat i Den Europiske Union som sdan .
<P>
Vi sttter ligeledes EU-sttten til en flles opflgning , som undersger tilbagevendte personers erfaringer og ogs srger for en vis grad af garanti .
At ogs vi glder os overordentligt meget over private organisationers og bestemt ogs flygtninges og fordrevnes egen indsats , er indlysende for en kristdemokrat .
<P>
Denne nye type strukturfond , for det er det egentlig , nsker jeg p min gruppes vegne held og lykke , og jeg vil ogs give ordfreren , fru Frahm , en kompliment for behandlingen af dette vigtige tema , idet jeg samtidig hber , at hun ogs vil acceptere betydningen af min indsats for en sttte , der er tilpasset efter behovene , nemlig at der skelnes mellem flygtninge og fordrevne .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Keler">
Hr. formand , min gruppe bifalder dette forslag .
Det er vigtigt , at dette instrument er i kraft i hele femrsperioden , og at de centrale elementer i et flles asylsystem kodificeres inden for denne periode .
Fonden br bidrage til at udligne de forskelle , der er mellem medlemsstaterne , hvad angr modtagelse og integration af personer , der har brug for beskyttelse .
Forudstningen herfor er , at der tages rimeligt hensyn til de forskellige faktorer ved fordelingen af midlerne .
Det er ndvendigt , at retsgrundlaget for fonden vedtages s hurtigt som muligt , sledes at en kontinuerlig EU-finansiering af flygtningeprojekter garanteres .
<P>
Det skal hilses velkommen , at der skelnes mellem midler til regulre projekter og ndforanstaltninger - artikel 5 .
Masseflugtssituationen krver srlige foranstaltninger og separate budgettildelinger .
Kun p denne mde kan regulre langsigtede foranstaltninger ogs gennemfres konsekvent .
P langt sigt kan der kun opns en effektiv fordeling af ansvaret , som det tilstrbes med fonden , hvis der tages fat p de eksisterende problemer med hensyn til de meget forskellige kapaciteter .
Dette krver ekstra sttte til medlemsstater med et mindre godt udbygget asylsystem .
Derfor mener jeg , at et fast belb til de medlemsstater , der har problemer med udbygningen af deres asylsystemer , er fornuftigt .
<P>
Beskrivelsen af de sttteberettigede opgaver og foranstaltninger i artikel 3 kunne fre til , at det hovedsageligt er foranstaltninger til forbedring af modtagelsesbetingelserne for asylsgere , der stttes . Det br ikke vre sdan , at ndvendige foranstaltninger til en mere retfrdig og effektiv asylprocedure forsmmes herved .
<P>
Jeg er af den opfattelse , at fonden br finansiere foranstaltninger til information af offentligheden om medlemsstaternes politik og praksis med hensyn til flygtninge , asylsgere og andre personer , der har brug for midlertidig beskyttelse .
De positive resultater af sdanne aktiviteter fra tidligere taler for en fortsttelse af en sdan finansiel sttte , som br gres tilgngelig for enhver kvalificeret ansger .
<P>
Jeg vil gerne gratulere fru Frahm med hendes glimrende betnkning , og jeg tilslutter mig fru Frahms og fru Buitenwegs krav om en akkumulering af belbet fra Flygtningefonden .
<SPEAKER ID=70 NAME="Haarder">
Hr. formand , Pernille Frahm og hendes parti har i Danmark frt an i kampen mod det , de kalder " mere union " .
De agiterede mod Danmarks deltagelse i den flles mnt , som vi skal stemme om i september , og de har vret imod ved fire af de fem tidligere danske folkeafstemninger .
Derfor er jeg s glad for at lse Pernille Frahms betnkning , hvori hun ikke blot godkender , men ogs beder om " mere union " i form af gensidig hjlp til den byrde , som flygtningestrmmene plgger os .
Hun vil oven i kbet have flere penge overfrt fra den nationale flygtningehjlp til EU ' s flygtningehjlp .
Jeg er enig .
Hvis der kommer et stort antal albanske flygtninge til Italien eller et stort antal baltiske flygtninge til Skandinavien , s er det mere fornuftigt at fordele udgifterne over hele Unionen frem for tvangsmssigt at sprede flygtningene ud over hele Unionen .
Flygtningefonden gr det muligt at hjlpe flere flygtninge i nromrdet , hvor de kan opretholde forbindelsen til familien og den hjemlige kultur og bevare presset p de tyranner , der fordrev dem .
Derfor er det ogs godt , at EU kan rykke ud med hjlp til underhold af store flygtningestrmme .
Vi s behovet under kosovokrigen .
Tnk , hvis langt flere kosovoere kunne vre blevet hjulpet i grnselandet i Makedonien og Albanien .
Det ville de langt have foretrukket frem for at blive sendt tusind kilometer bort til fjerne lande .
S er der nogen , der str sammen i denne sag , s er det Pernille Frahms og mit parti .
Hr. formand , kunne vi dog ikke gre Pernille Frahm til ordfrer ogs for eurosamarbejdet , s er jeg sikker p , at vi ogs kunne enes om det .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Hr. formand , kre kolleger , det er med stor lettelse , at vi nu har modtaget Rdets beslutningsforslag om oprettelsen af en europisk fond for flygtninge .
Efter Kosovo , Tjetjenien og Afghanistan - for blot at nvne nogle af de tragedier , der har medfrt blodsudgydelser p vores jord - haster det mere og mere med oprettelsen af et sdant organ .
Betnkningen viser , hvor gavnlig den parlamentariske aktivitet kan vre for Europa .
Derfor sttter vi disse forslag .
<P>
Vi vil her blot understrege tre punkter .
For det frste er oplysningerne om de finansielle midler i denne betnkning overhovedet ikke tilfredsstillende .
De summer , der er tildelt fonden , er meget sm med hensyn til omfanget af fondens opgaver , nemlig forbedring af modtagevilkrene , integration af personer med international beskyttelse og fremme af frivillig tilbagevenden gennem bistand til reintegration i hjemlandet .
Disse opgaver er enorme og forudstter summer , der er strre end dem , der oprindeligt blev fastsat .
Vi skylder os selv at tildele vores flles ambition ordentlige midler , at gre Europa til et gstfrit og solidarisk omrde , der respekterer den menneskelige vrdighed og de menneskelige vrdier , som er grunden til , at tusinde sger asyl , bl.a. fred og demokratisk ytringsfrihed .
<P>
For det andet skal lgebehandling til alle og brns skolegang og uddannelse medtages i forbedringen af modtagelsesbetingelserne .
Familierne , der allerede er rodlse p grund af deres eksil , skal kunne drage fordel af skolegang for brnene og uddannelsesplaner for de unge med henblik p at genfinde en vis stabilitet , fremme deres sociale og konomiske integration og deres eventuelle tilbagevenden .
<P>
For det tredje er vi mange , der krver , at ngo ' erne og de foreninger , der dagligt arbejder med flygtninge , skal hres bde med hensyn til faststtelsen af ndvendige programmer og ivrksttelsen af disse .
At udelukke de kvinder og mnd , der ofte med deres uvurderlige erfaring retter op p statens fejltagelser , fra denne proces ville vre en alvorlig fejl .
<P>
Afsluttende vil jeg gerne endnu en gang understrege det stadigt voksende behov for hurtigt at n frem til en flles lovgivning p asylomrdet .
Sledes vil kun en sdan foranstaltning gre det muligt at f det fulde udbytte af denne europiske fond .
<SPEAKER ID=72 NAME="Camre">
Hr. formand , lad mig for det frste understrege , at det danske folk ved folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen i 1993 afviste at indg i EU ' s retlige samarbejde , og Danmark er derfor ikke omfattet af nogen forpligtelser til at lade EU bestemme , hvilke flygtninge der skal modtages i Danmark .
Og anstndigvis kan man jo ikke modtage penge fra EU , hvis man ikke ogs vil lade EU bestemme , hvilke flygtninge der skal fordeles til hvilke lande .
Jeg mener , at det er de enkelte landes ansvar selv at finansiere deres flygtningepolitik , og alene af den grund m jeg stemme imod den foreliggende betnkning .
Reprsentanter for Flygtningehjkommissariatet i Genve har i dansk tv givet udtryk for , at kun n af hver 10 , der kommer for at f asyl , er berettiget dertil .
Nr man som i Danmark alligevel giver de fleste , der kommer til Danmark , asyl eller opholdstilladelse , s bliver berettigede flygtninge ladet i stikken .
Danmark har verdens hjeste konomiske sttteniveau for flygtninge og tiltrkker derfor mange , som alene kommer for at skaffe sig et konomisk bedre liv , og det drejer flygtningekonventionen sig jo ikke om .
Jeg er dog enig med fru Frahm om n ting , og det er , at de 26 millioner euro er et alt alt for lavt niveau .
Alene i Danmark er sttteniveauet p 2 milliarder euro om ret , og derfor har denne lille fond slet ikke nogen virkning .
Vi mener derfor , at det er ndvendigt , at vi styrer hele fordelingen og prioriteringen af flygtningeindsatsen p en langt mere rationel mde .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , jeg bifalder principielt og af flere grunde det , som Kommissionen har fremlagt . For det frste fordi Kommissionen signalerer over for medlemsstaterne , at de ikke er alene med problemet med hensyn til migration , flygtninge og fordrevne , for det andet fordi et delaspekt af byrdefordelingen i det mindste reguleres hermed , og for det tredje fordi Kommissionen tilbyder et differentieret opgavekatalog til to forskellige grupper , nemlig til anerkendte flygtninge p den ene side og til fordrevne , det vil sige ansgere , der har brug for midlertidig beskyttelse , p den anden side .
Jeg bifalder forslaget , fordi mlgrupperne defineres prcist her , fordi modtagelsesbetingelserne br forbedres , og integrationen af flygtninge br stttes , og fordi reintegrationen af midlertidige flygtninge skal fremmes .
<P>
Jeg er dog ikke enig i , at fru Frahms betnkning kan accepteres nsten kritiklst , for jeg mener ikke , at foranstaltninger , der rkker ud over disse definerede opgaver , er mlrettede .
For det frste str midlerne ikke til rdighed , og for det andet er det helt andre grupper , De nvner , nr De under et punkt taler om grupper , der har et srligt behov for beskyttelse . Der er afgjort tale om personer i henhold til Genve-konventionen .
<P>
Jeg sttter heller ikke Deres forslag om at trffe modstridende foranstaltninger for grupperne .
Nr det handler om flygtninge , er der andre foranstaltninger , end nr det drejer sig om fordrevne .
De kan ikke forlange , at fordrevne , for hvem det frst og fremmest handler om at vende tilbage til deres hjemland , skal integreres p arbejdsmarkedet i modtagelses- og vrtslandet .
Det er i strid med den grundlggende intention .
<P>
Vi br dog tilstrbe en ndring i forbindelse med tildelingen af midler , hvor antallet af flygtninge og fordrevne pr. indbygger i et medlemsland skal danne grundlag .
<P>
Et sidste punkt , som jeg gerne vil komme ind p - og jeg forstr ikke , hvorfor fru Frahm ikke nsker det - er , at vi ogs skal have mulighed for at stille midler til rdighed for modtagelsescentrene for flygtninge .
Det afviser De . Jeg forstr slet ikke hvorfor , for det er det frste modtagelsessted , det frste sted , hvor der gives konkret hjlp til at fremskynde procedurerne og fremme integrationen af flygtninge .
<P>
Ved alle de foranstaltninger , der trffes her , m vi dog ikke ignorere , at der er t ml , som ikke er blevet nvnt , nemlig hensynet til den personlige byrdefordeling .
Hav venligst det i baghovedet ved gennemfrelsen af de ndvendige og positive foranstaltninger .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest tilslutte mig lyknskningerne til ordfreren , fru Frahm , for jeg mener , at hun virkelig har udfrt et godt stykke arbejde .
Hendes betnkning udtrykker desuden Parlamentets glde .
For os er oprettelsen af denne fond en god nyhed .
<P>
Vi har siden 1997 forsgt at udfre et sammenhngende arbejde p det omrde , og vi har allerede opnet nogle positive resultater .
Men for at det virkelig kan lykkes , har vi behov for et retsgrundlag , der sikrer fortsttelsen af arbejdet for at forbedre forholdene for asylansgere og flygtninge i Den Europiske Union i forbindelse med deres modtagelse , integration eller frivillige tilbagevenden p rimelige betingelser .
De tre ting skal garanteres , og jeg er enig i , at der skal vre en reserve , der kan benyttes i situationer med tilstrmning af fordrevne personer , uden at udviklingen af bedre infrastrukturer og bedre praksis i Unionen bringes i fare .
<P>
Ved fordelingen af midlerne skal der tages hensyn til solidariteten med de lande , der har store forpligtelser i forbindelse med flygtninge , men der skal ogs - som der str i betnkningen - tages hensyn til behovet for , at de lande , der har mindst tradition for at modtage - som mit - forbedrer deres infrastrukturer og tjenester , s de kan komme op p det samme niveau som de vrige og ptage sig - for det er efter min mening mlet - en strre del af ansvaret sammen med de vrige lande i Den Europiske Union .
<P>
Medlemsstaternes rolle og indsats er vigtig i den forbindelse .
Men jeg vil gre opmrksom p , at det ogs er ndvendigt at udnytte erfaringerne med forvaltning af andre fonde , srligt forvaltningen af strukturfondene , for ud over medlemsstaterne at inddrage lokale og regionale myndigheder og de organisationer , der reprsenterer det civile samfund , i denne forvaltning .
Det ville give en ekstra fordel , for kontakten med ngo ' erne og de lokale myndigheder kunne bidrage til , at racismen blev bekmpet , at samfundet blev inddraget , og at borgerne i modtagerlandene blev informeret om vigtigheden af asyl og tilflugt .
Desuden kunne interaktionen mellem fondene fremmes af , at den allerede udviklede praksis i forbindelse med forvaltning af disse blev anvendt .
<P>
Endelig kan jeg ogs tilslutte mig anmodningerne om en strre bevillingsramme for Den Europiske Flygtningefond .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , frst vil jeg takke ordfreren , fru Frahm , for denne fantastiske , omfattende betnkning .
Imidlertid vil jeg gerne , hvilket hun ogs har gjort , skildre nogle problemer , som efter vores mening stadig er vigtige , og som skal korrigeres .
Fordelingskriterierne , der retter sig efter det gennemsnitlige antal asylsgere og anerkendte flygtninge samt kvaliteten af forehavendet , er muligvis ikke tilstrkkelige til at opn en retfrdig byrdefordeling .
I praksis vil de lande , der modtager det strste antal flygtninge , sandsynligvis ogs f tildelt de fleste midler .
S vidt er det korrekt , men af den grund m de andre EU-stater ikke komme til kort , og i sidste ende de flygtninge , der ikke ubetinget er talrige i disse lande , heller ikke vre dem , som ikke kan nyde godt heraf .
<P>
Der skal ogs tages hjde for de finansielle midler , som skal anvendes , og som skal st i forhold til de erklrede ml .
Finansieringen skal sikres indtil 2004 .
Hidtil har finansieringsoversigten ikke indeholdt noget klart udsagn om tiden efter 2001 .
Hvis vi kan besvare netop dette sprgsml , er der en mening med det .
Kun p denne mde kan Den Europiske Flygtningefond bruges fornuftigt og effektivt .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , det forekommer rimeligt , at Europas stater udviser solidaritet i tilflde af usdvanlige , massive og pludselige flygtningestrmme , der skyldes en katastrofe i udlandet . Men det , Kommissionen foreslr os i dag , er noget helt andet .
Det drejer sig om at oprette en permanent fond , der skal fordele midler med henblik p at hjlpe medlemsstaterne med forvaltningen af de normale strmme af gte eller falske flygtninge .
Dette forslag rejser adskillige sprgsml .
<P>
Er medlemsstaterne ikke lngere i stand til selv at forvalte den flygtningestrm , de modtager i en normal periode ?
Hvori findes forbedringen for medlemsstaterne , hvis de skal give penge til Bruxelles , der dernst lige s hurtigt giver dem tilbage igen ?
Vil der vre nettobidragydere og nettobidragmodtagere ? Og hvis ja , hvem ?
Disse sprgsml besvares ikke i den fremlagte betnkning .
Man finder ikke s meget som et eneste skema over antallet af flygtninge , der i dag opholder sig i de forskellige europiske lande .
<P>
Sledes foresls det endnu en gang , at vi trffer en vigtig beslutning i blinde .
Det er endnu mere bekymrende , fordi det omtalte system i sig selv kan fremme en farlig tendens , fordi det umiddelbare fald i staternes udgifter kan svkke deres rvgenhed og i sidste ende ge de samlede omkostninger .
Det er en farlig virkning , som forsikringsbranchen kender til .
<P>
Denne risiko er s meget desto strre , fordi definitionen i den fremlagte tekst p hvem , der kan opn flygtningestatus , er meget vag .
Naturligvis er der flygtninge i medfr af Genve-konventionen af 1951 - hvilket er normalt - men man bliver klar over , at alle fordrevne personer kan tilfjes , herunder mennesker , der ikke er modtaget p grund af internationale forpligtelser , men p grund af nationale lovgivninger , beslutninger eller praksis .
<P>
Under disse omstndigheder er faren for at komme ind p et finansielt vildspor overhngende , hr. formand , og dette fremgr i vrigt af betnkningen selv , nr det fastsls , at de afsatte midler - som alligevel belber sig til 36 millioner euro - overhovedet ikke vil sl til over for den potentielle eftersprgsel .
Hvis vi vil eliminere denne fare , er der iflge Gruppen Union for Nationernes Europa kun n lsning . Vi m bevare staternes finansielle ansvar for modtagelsen af flygtninge og forbeholde den europiske solidaritet til srlige og dramatiske omstndigheder .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , adskillige gang har flere af os efterlyst oprettelsen af Den Europiske Flygtningefond .
Det har vret ndvendigt med s illustrerende eksempler som det , der skete med Kosovo - og i mindre skala med Timor - for at behovet for denne fond stod lysende klart .
Amsterdam-traktatens ikrafttrden har muliggjort denne nye tilgang for den europiske asyl- og flygtningepolitik , der - som hr . Oostlander allerede har sagt det - forudstter solidaritet mellem medlemsstaterne , sledes at der skal findes mekanismer til at skabe ligevgt mellem den indsats , som medlemsstaterne yder , nr de tager imod flygtningene , og til at srge for , at de p kort og p langt sigt kan klare de byrder , som dette indebrer .
<P>
Vi synes , at det er rigtigt , at fonden fr en ordning for ndforanstaltninger , der skal bruges i tilflde af en pludselig massiv tilstrmning af personer med behov for international beskyttelse , men som samtidig sikrer finansieringen af strukturpolitiske foranstaltninger , sledes at der inden for rammerne af et flerrigt program gives effektiv sttte til foranstaltninger , der for det frste skaber bedre omstndigheder omkring modtagelsen , for det andet fremmer integrationen , for det tredje letter den frivillige tilbagevenden og for det fjerde letter reintegrationen .
<P>
Erfaringen i Kosovo har vist , at en stor del af de fordrevne , herunder ogs personer , der havde opnet flygtningestatus , var parat til at vende hjem , s snart forholdene var til det .
Jeg vil sledes gerne fremhve det , som hr . Pirker har sagt , nemlig forskellen mellem indvandring og midlertidige flygtninge .
Hvor der i det ene tilflde er brug for en politik til fremme af integrationen , er der i andre tilflde brug for en politik til sttte for tilbagevenden til det land eller den region , som flygtningene er blevet tvunget til at flygte fra .
De to situationer er forskellige , og de skal tackles forskelligt .
At blande dem sammen er at bje sig for demagogi .
Jeg vil ogs gerne fremhve , at der skal skabes lovhjemmel for , at de fonde , der allerede er bestemt til dette forml i budgettet for r 2000 , kan stilles til rdighed .
Der m ogs defineres specifikke regler for kriterier og organisatoriske forholdsregler ved tildelingen fra disse fonde og for de respektive kontrolmekanismers virksomhed .
<SPEAKER ID=78 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg vil begynde med p vegne af Kommissionen at takke fru Frahm , ordfreren for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , for hendes glimrende arbejde , kvaliteten af hendes betnkning og den sttte , der heri gives til Kommissionens forslag .
<P>
De ved lige s godt som jeg , at Rdets beslutningsforslag om denne fond blev vedtaget af Kommissionen den 14. december 1999 .
Det er en foranstaltning , som jeg personligt fremlagde ved hringen over for Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
Fonden samler medlemstaternes sttte til aktioner i forbindelse med modtagelse , integration og frivillig repatriering af flygtninge og fordrevne personer i t instrument , der tidligere var genstand for flles aktioner og projekter , som blev frt p grundlag af bevillinger , der rligt blev indskrevet i Fllesskabets budget p initiativ af Europa-Parlamentet .
<P>
Denne fond sigter ikke mod at erstatte medlemsstaternes indsats inden for modtagelse og integration af flygtninge , men den udgr det frste skridt i understregningen af et vigtigt politisk aspekt i en europisk strategi , nemlig at strategien inden for asylomrdet skal baseres p et delt ansvar p europisk niveau .
Jeg mener , at vedtagelsen af denne fond er med til at vise , at Den Europiske Union som sdan kan tilfje noget til medlemsstaternes indsats p dette omrde .
<P>
Vi indfrer en europisk flygtningefond for en periode p fem r i frste omgang .
For r 2000 er den finansielle sttte p 36 millioner euro , hvoraf 10 millioner er til ndhjlp .
Jeg forstr udmrket ordfrerens bemrkninger om , at dette belb er utilstrkkeligt i forhold til fondens store behov og ambitioner .
Kommissionen har allerede oplyst over for Parlamentets Budgetudvalg , at den i budgetudkastet for r 2001 agter at komme med et forslag , der sikrer fonden finansielt de nste fem r .
Sagt p en anden mde vil Kommissionen foresl at ge budgetrammen fra 36 millioner euro for r 2000 til 45 millioner euro for de kommende r , og den samlede bistand for de fem r vil sledes blive 216 millioner euro .
Det er efter min mening et skridt i den rigtige retning .
<P>
Den Europiske Flygtningefond er et solidaritetselement mellem medlemsstaterne , hvis forml - og det er blevet understreget af adskillige talere - er at srge for en balance i den indsats , der er omtalt i artikel 63 , stk .
2 , afsnit b , i traktaten . I denne forbindelse er der fastsat en forholdsmssig fordeling af ressourcerne mellem medlemsstaterne alt efter det antal asylansgere , der kommer til landet ( 2 / 3 af ressourcerne ) p den ene side og det antal flygtninge , som landet huser p sit territorium ( 1 / 3 af ressourcerne ) p den anden side .
<P>
Jeg forstr godt , hvorfor det er blevet foreslet at overveje antallet af flygtninge i forhold til den samlede befolkning i hver stat .
Jeg m indrmme , at Kommissionen selv har forsgt at medtage dette kriterium , men det forekom os yderst vanskeligt at finde en matematisk formel , der virkelig kunne overholde princippet om fordeling af byrderne og indsatserne , hvis dette kriterium medtages .
Jeg er fuldt ud klar til at undersge konkrete lsninger , men vi m ikke njes med en formulering af princippet .
Vi m finde en konkret lsning , og jeg indrmmer , at det ikke er let .
<P>
Med Den Europiske Flygtningefond vil medlemsstaternes aktioner kunne samfinansieres med op til 50 % , en andel , der kan hves til 75 % i medlemsstaterne , som er underlagt Samhrighedsfonden .
Beslutningsforslaget faststter ligeledes muligheden for at finansiere ndforanstaltninger i tilflde af massive flygtningestrmme ved hjlp af en reserve p 10 millioner euro .
I denne henseende er den det frste svar p den anmodning , der blev fremsat af Rdet i Tampere .
<P>
Min kollega Michaele Schreyer og jeg har allerede indledt en debat om muligheden for i ndstilflde at kunne mobilisere strre ressourcer , der er tilpasset behovets strrelse .
Men inden for dette omrde er det , der bekymrer mig - i hjere grad end tal , fordi man desvrre eller mske heldigvis ikke kan forudse de ndvendige belb til ndstilflde som Kosovo - og det , vi efterstrber , en finansiel og ogs administrativ mekanisme , der er tilstrkkelig i en sdan grad , at man p effektiv vis opfylder behovene i ndstilflde .
<P>
Udvlgelsen og forvaltningen af fondens projekter med hensyn til struktur er uddelegeret til medlemsstaterne i forbindelse med anmodningerne om samfinansiering .
Metoderne til ivrksttelse , kontrol , opflgning og vurdering er inspireret af de bestemmelser , der er gldende for strukturfondene .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene , har Kommissionen taget alle de fremsatte ndringsforslag til efterretning og kan acceptere de principper , der ligger bag nogle af dem - sommetider dog p betingelse af formndringer - og som sigter mod en bedre prcisering i indledningen af Den Europiske Flygtningefonds forml eller at gre visse bestemmelser mere prcise .
Det drejer sig bl.a. om pmindelsen i indledningen om ngo ' ernes vigtige aktioner , om visse nyttige prcisioner som f.eks. gennemsigtighed i udvlgelsesprocessen i forbindelse med projekterne , eller behovet for p langt sigt at fremme kontinuiteten i projekterne .
Princippet om fondens minimumsdeltagelse gr det muligt for alle stater uanset strrelsen af flygtningestrmmene at srge for en effektiv bistand .
<P>
Til gengld kan Kommissionen ikke tilslutte sig andre ndringsforslag , navnlig de budgetmssige ndringsforslag .
Sledes er disse formlslse , hvis budgetmyndigheden stadfster Kommissionens forslag om at faststte fondens bidrag til 216 millioner euro i lbet af fem r .
Den kan ikke tilslutte sig de ndringsforslag , der drejer sig om medlemsstaternes strategi og indfrelsen af et partnerskab med forskellige aktrer , der er berrt af politisk asyl .
Der er sledes tale om en frste erfaring med et decentraliseret program p asylomrdet , og de nationale ansvarlige myndigheder p omrdet er ikke bekendt med disse procedurer .
Man skal i denne beslutning undg alt , der kan forge deres arbejdsbyrde og forsinke processen , og huske p , at de belb , der er p spil i jeblikket , ikke er enorme , og at vedtagelsen af beslutningen i lbet af dette r for r 2000 kun giver kort tid til at forberede ansgningerne om samfinansiering .
Kommissionen foreslr at lade sig inspirere af visse tanker i ndringsforslagene i forbindelse med faststtelsen af de praktiske metoder for ivrksttelse af dette instrument og den dialog , den indleder med de ansvarlige nationale tjenester .
<P>
Endelig tror jeg , at man skal vre meget entydig , hvad angr ndringsforslagene om samarbejde med ansgerlandene .
Fonden har til forml at sikre balancen i medlemsstaternes indsatser .
Man m ikke spilde disse allerede beskedne ressourcer p sekundre forml .
Et sdant samarbejde med ansgerlandene ville overlappe andre programmer , specielt Phare-programmet om gennemfrelse af lovgivningen og klargrelsen af de ansvarlige myndigheder i de st- og centraleuropiske lande .
<P>
Afsluttende , hr. formand , glder Kommissionen sig over Europa-Parlamentets sttte til dette initiativ .
Jeg mener , at vi i dag sammen pbegynder en rejse til fordel for asylvrdierne , en rejse , der skal vise , at vi alle vil tage udfordringen om europiske solidaritet p asylomrdet op .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Vitorino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Adgang til at udve virksomhed som udsteder af elektroniske penge
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0080 / 2000 ) fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml :
<P>
om Rdets flles holdning ( 12004 / 2 / 1999 - C5-0306 / 1999 - 1998 / 0252 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om adgang til at optage og udve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sdan virksomhed
<P>
om Rdets flles holdning ( 12005 / 1 / 1999 - C5-0307 / 1999 - 1998 / 0253 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 77 / 780 / EF om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udve virksomhed som kreditinstitut ( Ordfrer : Kauppi ) .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Kauppi">
) , ordfrer . ( EN ) Hr. formand , de to direktiver om tilsyn med e-pengeinstitutters virksomhed er af strste betydning for udviklingen af e-handel i Den Europiske Union .
Formlet er at sikre e-pengeinstutternes finansielle integritet og bidrage til at skabe et milj , der fremmer udviklingen af denne nye betalingsform .
<P>
Da der er taget hensyn til mange af Parlamentets ndringsforslag fra frstebehandlingen , mener jeg personligt , at Parlamentets synspunkter i tilstrkkeligt omfang er indarbejdet i den flles holdning .
<P>
Den flles holdning er udtryk for et kompromis , der er opnet efter langvarige forhandlinger i Rdet .
Jeg er helt klar over , at mange af ndringsforslagene til Rdets flles holdning indebrer en reel risiko for , at direktivet gr tabt i forligsproceduren , da direktivet var , og stadig er , et meget spinkelt kompromis .
Som ordfrer har jeg forsgt at undg , at direktivet skal gennem forligsproceduren .
Jeg fremsatte et kompromisforslag , der desvrre ikke blev godkendt i min politiske gruppe .
Jeg tror ikke , vi kan n til en konklusion , som er bedre for de berrte parter end denne flles holdning .
<P>
Sprgsmlet for os som medlemmer af Europa-Parlamentet er sledes , hvorvidt ndringsforslagene er absolut ndvendige i forhold til risikoen for , at vi slet ikke fr de tilsynsmssige rammer .
Det vil betyde , at situationen fortsat er usikker for forbrugerne .
Jeg vil ogs minde mine kolleger om , at de foreliggende ndringsforslag er nye og sledes ikke bygger p Parlamentets holdning under frstebehandlingen .
De er alle sammen ECB ' s ndringsforslag , der blev enstemmigt forkastet af Rdet .
<P>
Jeg er ogs bange for , at vi ved at understrege Den Europiske Centralbanks rolle i forbindelse med kontrol af den monetre stabilitet skaber store problemer for de medlemsstater , der ikke tilhrer euroomrdet .
Vi m huske p , at ECB ikke har vetoret , nr det drejer sig om fllesskabslovgivning .
ECB ' s kontrol af den monetre stabilitet bygger p Fllesskabets oprettelsestraktater , og den br ikke udvides gennem bestemmelser i EF-direktiver .
<P>
ndringsforslag 1 og 2 tilfjer ordene " til parivrdi " i betnkningen .
Disse tilfjelser er ikke strengt ndvendige , da betingelserne for indlsning fremgr af artikel 3 .
I den artikel er det underforstet , at indlsning skal ske til parivrdi , medmindre der er rimelige omkostninger , som skal trkkes fra parivrdien .
I sidstnvnte tilflde betyder tilfjelsen ikke noget , og den vil vre vildledende for forbrugeren .
Ved at tilfje ordene " til parivrdi " i artikel 3 , stk . 1 , vildledes forbrugeren , da det altid er muligt at fratrkke de omkostninger , der er strengt ndvendige for at gennemfre transaktionen .
<P>
Iflge den flles holdning kan medlemsstaterne tillade , at deres kompetente myndigheder undlader at anvende nogle af eller alle bestemmelserne i det foreslede direktiv .
Dette er muligt i tilflde , hvor de samlede udstedte elektroniske pengebelb er begrnsede , og hvor de udstedte elektroniske penge kun anerkendes som betalingsmiddel af et begrnset antal foretagender .
Undtagelsesbestemmelserne kan f.eks. anvendes i forbindelse med universiteters betalingskort eller lokale transportsystemer .
I alle disse tilflde kan der maksimalt lagres 150 euro .
Endvidere finder bestemmelserne om det europiske pas ikke anvendelse p ordninger med undtagelse .
<P>
Hvad angr finansiel stabilitet , kan disse begrnsede nationale ordningers virksomhed ikke sammenlignes med store e-pengeordningers eller kreditinstitutters virksomhed .
Disse begrnsede ordninger har sansynligvis ingen afsmittende virkning , der kan true stabiliteten p det finansielle marked .
Endvidere vil disse begrnsede nationale ordninger ikke vre uden tilsyn , da undtagelser iflge teksten krver srlig beslutning fra tilsynsmyndighederne .
Institutter med undtagelse vil derfor altid blive registreret og overvget af tilsynsmyndighederne .
<P>
ndringsforslag 3 , 4 og 5 reducerer undtagelsens omfang .
Rdet var klar over , at prisen for at f et direktiv var at medtage muligheden for undtagelse .
Rdet var kun i stand til at vedtage sin flles holdning , fordi det mente , at et direktiv , der indeholdt en undtagelse , men skrpede reglerne og tillod konkurrence p et flles marked , var bedre end slet intet direktiv .
Kommissionen var af samme opfattelse .
Jo hurtigere direktivet vedtages og gennemfres , jo hurtigere trder de forbedrede regler i kraft .
Hvis dette stadig giver anledning til bekymring i praksis , er der stadig revisionsbestemmelsen i artikel 11 at falde tilbage p .
<P>
Hr. formand , der er i jeblikket intet krav om tilsyn med nationale e-pengeordninger .
Derfor mener jeg ikke , at Europa-Parlamentet br vedtage nogen ndringsforslag , da der i s fald er risiko for , at hele direktivet tabes p gulvet .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , jeg vil gerne sige principielt til dette direktiv , at det forflger mlet for det frste med hensyn til at reagere p den hurtige vkst i de elektroniske betalingsmidler , for det andet med hensyn til at skabe et flles retsgrundlag for disse og for det tredje med hensyn til at srge for en likviditetsgaranti , der skaber sikkerhed og beskyttelse for forbrugerne .
Derfor hilser vi dette direktiv velkommen .
Vi hilser ogs velkommen , at ikkebanker i denne forbindelse underkastes en bestemt banktilsynskontrol , og at der faststtes en minimumsreservepligt for dem .
Vi bifalder ogs , at der ikke er nogen undtagelser i forbindelse med genindlsningspligten .
<P>
Ordfreren gjorde allerede i sit indlg opmrksom p , at der trods denne principielle bekrftelse af retningen og ndvendigheden af dette direktiv var nogle ndringsforslag p den ene side og nogle diskussionsomrder p den anden side , der gik ud over .
Selv om ordfreren tilhrer min gruppe , og jeg vrdstter hendes engagement meget , tilbageviser jeg dog t punkt for hvert parlamentsmedlem , der har givet udtryk for betnkeligheder og har stillet sprgsml , nemlig det faktum , at alle ndringsforslag stammer fra ECB .
ECB kan ikke fremstte nogen ndringsforslag her , og det er en insinuation over for alle de parlamentsmedlemmer , der har fremsat ndringsforslag , om , at de har fremsat disse ndringsforslag og stillet disse sprgsml p vegne af tredjemand og ikke p baggrund af deres egen afgrelse og deres eget ansvar , disse ndringsforslag og sprgsml , som i vrigt alle er blevet vedtaget enstemmigt i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , fordi betnkningen med ndringsforslagene blev vedtaget enstemmigt .
<P>
Hvad handler det om nu ?
Ved disse betnkeligheder og sprgsml , som ikke drager den principielle bekrftelse i tvivl , handler det om fire omrder , i princippet om flgende sprgsml : Er undtagelsesbestemmelserne i artikel 8 formuleret for bredt , eller br de ikke formuleres mere snvert ?
Mere snvert - og Udvalget om konomi og Valutasprgsml har tilsluttet sig dette sprgsml - fordi sprgsmlet om , hvilke konsekvenser disse omfattende undtagelsesbetingelser fr for kontrollen af valutabeholdningen , ligger i luften .
Hvilken effekt har disse omfattende undtagelsesbetingelser for valutastabiliteten ?
Kan denne omfattende opremsning af undtagelsesbestemmelser eventuelt ikke fre til , at der finder omgelser sted , og at undtagelsen sledes bliver regelen ?
<P>
Sprgsmlet om kontrol af valutabeholdningen og stabiliteten samt om , hvorvidt undtagelsen ikke kan blive til regelen , har frt til ndringsforslagene .
Hvis henstillingen vedtages uden ndringsforslag , anmoder jeg om , at Kommissionen og Rdet gr brug af det , der str i direktivet , og om kort tid udarbejder en beretning til Parlamentet om konsekvenserne af direktivet med de eventuelt ndvendige ndringsforslag .
Det vil vi holde je med .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , elektroniske penge har endnu ikke den samme betydning i Den Europiske Union som e-konomi , e-handel og e-Europa .
Naturligvis m vi indse , at vi ogs p dette omrde skal styrke den europiske konkurrencedygtighed i forhold til USA .
Indfrelsen af euroen vil sikkert bidrage med et positivt resultat , og det er netop p tide , at vi ogs fr et ensartet regelst , sledes at den elektroniske samhandel ogs sikres .
<P>
Elektroniske penge vil efter min mening ikke kun f strre betydning i samhandlen , men ogs hos forbrugerne , netop fordi sikkerhedsforanstaltningerne p Internettet opfattes som utilstrkkelige , og mange derfor tver med at vlge denne mulighed .
Man m konstatere , at elektroniske penge snarere har sjldenheds- end brugsvrdi i dag i Den Europiske Union .
Det skal ndres !
I den forbindelse skal jeg ogs gre opmrksom p , at disse elektroniske betalingssystemer heller ikke fungerer inden for Den Europiske Union , fordi interoperabiliteten ikke er sikret .
Jeg mener , at der ogs br holdes je med det , nr vi propaganderer for dette betalingsmiddel i fremtiden .
Vi skal ogs gre det ud fra forbrugernes interesser , fordi der kan spares omkostninger .
<P>
Udstedelsen af elektroniske penge har dog ikke kun med en forenkling eller en sikring af betalingstransaktioner at gre , men der er faktisk ogs tale om , at betalingssystemernes finansielle stabilitet og funktionsmde bliver berrt .
Derfor har vi brug for et ensartet regelst , og vi skal vide , at der isr er tale om frygt , hvis elektroniske penge ikke kun udbetales i kontanter eller en tilsvarende afregning p bankkontoen , men ogs gives i form af kredit .
Jeg mener , at det isr er anledning til frygt for ustabilitet i stedet for den stabilitet , som vi jo nsker at garantere i Den Europiske Union .
Derfor mener jeg , at artikel 8 , som faststter en udvidelse af fritagelsesmulighederne , skaber et for bredt spillerum for skn .
Det kan medfre , at mange udstedere af elektroniske penge ikke er berrt af de bestemmelser , der glder for kreditinstitutter .
Det kan ikke vre tilfldet , det br ikke vre tilfldet , og vi ved alle , at den nationale udstedelse af elektroniske penge slet ikke kan sikres mere i dag , nr vi ser p formuleringen isr i artikel 8 , led c .
<P>
Rdets ndringsforslag , som udvider pengenes anvendelsesomrde , kan ikke vre i overensstemmelse med forbrugernes nsker .
Vi har brug for elektroniske penge , som er gyldige i et bestemt omrde .
Det skal netop derfor vedrre hele det europiske gyldighedsomrde og ikke kun et nationalt omrde .
I vrigt mener jeg ogs , at de institutter , der udsteder elektroniske penge , burde behandles lige .
Det er helt sikkert ogs vigtigt at tnke p Den Europiske Centralbanks rolle - f.eks. i forbindelse med styringen af pengemngderne .
Men jeg tnker isr ogs p forbrugerne .
Hvis elektroniske penge ogs kan anvendes uden begrnsning p Internettet og til mobiltelefoner , kan dette ogs virke mod hensigten .
For s vidt kan jeg ikke godkende den nye formulering i artikel 8 , led c .
Jeg mener , at vi skal gre alt for at styrke forbrugernes tillid i e-penge-tidsalderen , og for at forbrugerne ikke bygger p bjerge , der ikke er stabile .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EN" NAME="Huhne">
Hr. formand , det er meget beklageligt , at denne flles holdning , som Rdet har udarbejdet med s stor omhu , og som tog behrigt hensyn til Parlamentets synspunkter under frstebehandlingen , nu er ved at falde fra hinanden .
Jeg mener , at vi er ved at miste en yderst nyttig retsakt , der ville have indfrt de ndvendige rammer for tilsyn med et af vkstomrderne inden for finansielle tjenesteydelser , nemlig lagring af kontanter p plastickort og andre former for e-penge .
<P>
De betnkeligheder , som Den Europiske Centralbank har givet udtryk for , og som i det store og hele , men mske ikke 100 % , er taget med , fremstilles p en sdan mde , at de med stor sandsynlighed vil skade udviklingsmulighederne p dette omrde .
Betnkelighederne , isr vedrrende undtagelsen , er ubegrundede , netop fordi den ville vre meget begrnset : Den ville vre begrnset til kun 150 euro p et hvilket som helst kort .
Alle udstedere ville blive overvget af de nationale myndigheder , og p baggrund af de ordninger , der allerede eksisterer i en rkke medlemsstater , ved vi , at udstedelser af denne type kun medfrer en ubetydelig risiko for pengemngdevkst . P universiteterne kan de studerende f.eks. bruge deres plastickort til at kbe noget i baren , i kantinen eller i universitetets boghandel .
<P>
Faktum er , at andre centralbanker i Fllesskabet - navnlig Sveriges Riksbank og Bank of England - ikke er bekymrede for en stigning i pengemngden .
Hvis vi ser p realiteten bag ECB ' s betnkeligheder inden for de seneste r , kan vi se , at der ikke har vret et stabilt forhold mellem pengemngden og vksten i den nominelle indkomst .
Pengenes omlbshastighed har varieret betydeligt p grund af nye udviklingsomrder inden for finansielle tjenesteydelser , og dette er blot t af disse .
I rene inden ECB overtog euroomrdets pengepolitik , var selv den tyske Bundesbank derfor ikke i stand til at respektere vksten i sine pengemngdeml .
<P>
Det , vi ser her , er et forsg p at f virkeligheden til at stemme overens med teorien , nr man opdager , at en bestemt teori om monetr kontrol ikke virker og ikke stemmer overens med virkeligheden , til skade for medlemsstaternes og deres finansielle systemers innovative kapacitet .
Det er meget beklageligt .
Kommissionen har indbygget mange sikkerhedsforanstaltninger heri , som Rdet omhyggeligt har drftet , og jeg hber meget , at vi fuldt ud sttter Rdets flles holdning vedrrende dette sprgsml .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , siden januar 1999 har euroen vret den nye valuta i strstedelen af Den Europiske Union .
Siden da har der ikke eksisteret valutakursrisici , og omkostningerne for forbrugerne ved grnseoverskridende pengeoverfrsler og omveksling mellem euroomrdets valutaer burde i teorien vre faldet kraftigt .
<P>
De finansielle institutioner i Unionen er forpligtet til kraftigt at reducere omkostningerne for forbrugerne ved grnseoverskridende pengeoverfrsler .
Som vi husker , gennemfrte den europiske forbrugerorganisation , der reprsenterer forbrugerne i Den Europiske Union , s sent som sidste r en omfattende undersgelse af gebyrerne for grnseoverskridende betalinger .
Undersgelsens konklusion viste tydeligt , at omkostningerne for forbrugerne ved pengeoverfrsler mellem landene i Europa stadig er for hje .
<P>
Med hensyn til den forventede vkst i elektronisk handel i de nste r vil hje vekselgebyrer lgge en alvorlig dmper p forbrugernes lyst til at handle p Internettet .
Det er vigtigt , at forbrugerne sikres i forbindelse med elektroniske betalinger i form af lovgivningsmssige rammer .
Undersgelsen viste ogs , at forbrugerne stadig betaler meget mere for grnseoverskridende overfrsler end for nationale overfrsler .
Det giver ingen mening .
Euroen har fjernet valutakursrisiciene , og omkostningerne burde vret faldet kraftigt .
<P>
Jeg hilser direktivet om grnseoverskridende pengeoverfrsler , der nu er trdt i kraft i Unionen , velkomment .
Sluttelig vil jeg sige , at jeg strkt tror p , at det nye direktiv om grnseoverskridende pengeoverfrsler vil gavne forbrugerne .
Det vil ogs gavne de finansielle institutioner .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Hr. formand , ligesom nogle af de foregende talere her i aften er jeg meget glad for , at Rdet har fremsat dette forslag .
Jeg tror ikke , at de ndringsforslag , som er fremsat her i Parlamentet i dag og i vores udvalg , vil gavne forslaget .
Uanset hvad de siger om , at de til sidst skulle stemme om betnkningen i sin helhed i udvalget , mener jeg stadig , at nogle af udvalgsmedlemmerne ogs har vret bekymrede over nogle af disse ndringsforslags virkninger .
<P>
Nogle af mulighederne p dette nye marked , som vi ser opst i Den Europiske Union , vil blive berrt af nogle af de fremsatte forslag .
Selv om enhver centralbank naturligvis har en meget direkte interesse i pengemngden , kan det i dette tilflde ikke direkte udledes , at det vil have den virkning , som alle mener , det vil have , nemlig at e-penge vil vre alt andet end et middel til omveksling , en indlselig kvittering , om man vil , eller en mekanisme , der kan anvendes i forbindelse med handel .
P grund af netop de begrnsninger , som hr . Huhne har nvnt , vil dette vre underlagt meget nje kontrol som flge af Rdets forslag om undtagelse og isr nogle af de fornuftige kompromiser , der er blevet foreslet tidligere .
<P>
Personligt kan jeg , og Labour-medlemmerne i Europa-Parlamentet , helhjertet sttte ndringsforslag 5 , som fru Kauppi fremsatte i udvalget , men jeg er bange for , at denne retsakt falder til jorden , hvis ndringsforslag 3 og 4 vedtages her i Parlamentet i denne uge .
Vr vis p det , denne retsakt falder til jorden .
Jeg vil vre alvorligt bekymret over motiverne hos de personer , som nsker , at denne retsakt falder til jorden , for det tomrum , der opstr , vil Den Europiske Centralbank lidt efter lidt havne i .
Jeg finder dette bekymrende for en institution , der har holdt sig uden for enhver form for regulering , der vedtages her eller andre steder .
<P>
Jeg vil gerne bede alle de kammerater og kolleger , der er til stede her i dag , om at overveje konsekvenserne af de ndringsforslag , der kan blive vedtaget i denne uge , den skade , de kan forvolde , den mangel p tillid , som de helt sikkert vil medfre , og den skade , som det vil forvolde p dette nye marked .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at udtrykke Kommissionens dybflte tak for det arbejde , som fru Kauppi har ydet .
Vi stter meget stor pris p dette arbejde og p hendes betnkning , fordi den vedrrer et anliggende , som er af stor betydning , ikke s meget for regeringerne , men frst og fremmest for Den Europiske Unions private borgere , som fru Randzio-Plath sagde for lidt siden .
Jeg vil ogs gerne nvne , at Europa-Kommissionen psknner Parlamentets vedvarende sttte til e-pengeinitiativet og ogs til alle Kommissionens e-handelsinitiativer .
<P>
Kommissionen har noteret sig det omfattende samarbejde mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen i bestrbelserne p hurtigt at n til enighed om e-pengeforslagene .
Som bevis herp kan jeg nvne det store antal ndringsforslag , som Parlamentet fremsatte , og som Rdet og Kommissionen derefter vedtog .
Vi har bestemt taget behrigt hensyn til Parlamentets nsker , og vi har , som hr . Huhne bemrkede , gjort vores bedste for at integrere dem i de forslag , der nu ligger foran Dem .
<P>
Jeg vil dog gerne give udtryk for Kommissionens skuffelse over , at fru Kauppis oprindelige betnkning ikke blev vedtaget .
Den afspejlede det omfattende samarbejde mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet samt den flles holdnings skrbelighed .
<P>
Med hensyn til de specifikke ndringsforslag vil jeg nu gerne sige flgende .
De to frste , der drejer sig om indlsning til parivrdi , forlener teksten med undig juridisk usikkerhed .
Den bestemmelse om indlselighed , der blev fremsat af Parlamentet under frstebehandlingen - for nsten et r siden - og blev vedtaget af Rdet , er klar nok .
Den betyder , at e-penge p anmodning skal indlses til mnter og sedler minus eventuelle rimelige transaktionsomkostninger .
Det er for mig at se et yderst rimeligt standpunkt .
<P>
Anerkendelsen af , at rimelige omkostninger skal kunne fratrkkes , er i modstrid med forpligtelsen til at indlse til parivrdi .
Derfor kan jeg beklageligvis ikke acceptere de to frste ndringsforslag .
ndringsforslag 3 og 4 medfrer en vsentlig begrnsning af de omstndigheder , hvorunder medlemsstaterne m undlade at anvende nogle af eller alle direktivets bestemmelser , til visse begrnsede e-pengeordninger . Her er jeg bekymret p grund af en misforstelse i forbindelse med undtagelsesbestemmelserne .
Disse bestemmelser er valgfri , de finder anvendelse p individuel basis og kun p bestemte , nrmere definerede ordninger .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at ordninger , der har fordel af en undtagelse , ikke vil have fordel af det europiske pas .
De vil fortsat vre kreditinstitutter og er derfor underlagt Den Europiske Centralbanks monetre kontrol i euroomrdet .
Begrundelsen for at udelade dem , som bygger p pengepolitiske overvejelser , er derfor uberettiget .
De skal fortsat rapportere til de kompetente myndigheder med regelmssige mellemrum .
<P>
Mens vi er ved dette , s finder jeg parlamentsmedlemmernes sprgsml og bemrkninger om monetr stabilitet og pengemngde interessante . Som hr .
Skinner sagde , sker der i forbindelse med e-penge det , at kunden frst indbetaler sine penge og derefter fr det tilsvarende belb i elektroniske penge .
Der skabes med andre ord ikke en re under hele processen .
Overvejelser , der bygger p pengemngde eller monetr stabilitet - som et medlem udtrykte det , e-penge som kreditskaber - er derfor ganske simpelt ikke relevante .
E-penge betyder ikke , at der skabes penge .
Det betyder , at penge indbetales til et institut og modtages i en anden form , men det er stadig samme belb .
Derfor vil jeg gerne fjerne denne frygt .
Fnomenet e-penge kan p ingen mde fre til monetr ustabilitet .
<P>
For at vende tilbage til undtagelsesbestemmelserne : Hvis direktivet falder til jorden , fordi undtagelsesbestemmelserne udelades - og Parlamentet foreslog oprindeligt , at de skulle udvides - er der en meget stor sandsynlighed for , at det vil vre meget vanskeligt , mske endda umuligt , at harmonisere regler om e-penge fremover .
Vi nsker disse regler .
Vi nsker , at de skal harmoniseres , ikke mindst fordi borgerne i Den Europiske Union nsker det .
Hvis disse to direktiver falder til jorden , vil det vre til skade for de europiske forbrugere og virksomheder og hele e-handelsinitiativet .
Hvis der er tale om rimelige betnkeligheder , eller hvis der opstr nye sprgsml inden for de nste par r , kan der altid tages hjde for dem ved revisionen af direktivernes anvendelse .
Kommissionen er forpligtet til en revision tre r efter direktivernes ikrafttrden .
<P>
Jeg kan derfor beklageligvis ikke acceptere ndringsforslag 3 og 4 .
Kommissionen nsker , at de bliver forkastet af Parlamentet , ligesom ndringsforslag 1 og 2 forhbentlig bliver forkastet .
Hvad angr ndringsforslag 5 , der ndrer teksten , s medlemsstaterne forbydes at undlade kravet om indlselighed , men ikke p anden mde begrnser bestemmelserne i artikel 8 , der tillader medlemsstaterne at blive undtaget fra direktivets bestemmelser med hensyn til visse begrnsede ordninger , er Kommissionen mere venligt stemt over for dette ndringsforslag end over for ndringsforslag 1-4 .
Vi tilslutter os dog den opfattelse , som fru Kauppi gav udtryk for , da hun sagde , at det ville vre bedst for alle parter , hvis alle fem ndringsforslag blev forkastet .
P baggrund af disse overvejelser beder jeg yderst indtrngende Parlamentet om at tage sine ndringsforslag op til fornyet overvejelse af frygt for , at direktiverne tabes p gulvet eller forvanskes i forligsprocessen .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Offentlig kontrol p foderstofomrdet
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0084 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 10804 / 1 / 1999 - C5-0273 / 1999 - 1998 / 0301 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 95 / 53 / EF om principperne for tilrettelggelse af offentlig kontrol p foderstofomrdet ( Ordfrer : Staes ) .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , praksis viser , at skandaler eller kriser kan virke rensende og kan bidrage til forbedringen af lovgivning .
Det er helt bestemt tilfldet med hele den lovgivning , som direkte eller indirekte har at gre med fdevaresikkerhed .
Det er der utallige eksempler p .
<P>
For allerede mere end 20 r siden udgjorde opdagelsen af tilstedevrelsen af kvindelige knshormoner i glas med babymad den direkte anledning til udstedelsen af hormondirektiverne af 1981 , 1985 og senere genoptaget i 1988 .
Sledes forrsagede ogs clenbuterolskandalen , hvor mere end 15.000 kalve i Nordrhein-Westfalen blev beslaglagt , en ndring af den oprindelige lovgivning i hormondirektiverne i 1996 .
I mit eget land , Flandern , forrsagede en hel rkke af attentater p kdinspektrer og mordet p den engagerede dyrlge Karel Van Noppen , hvad jeg roligt tr kalde Europas strengeste nationale hormonlovgivning .
<P>
Skandaler kan virke rensende .
Det mrker vi ogs i dag , hvor vi ser nrmere p ndringen af direktiv 95 / 53 .
For til grund for denne ndring ligger der p ny en mindre skandale , nemlig importen af citruskvas , der er forurenet med dioxin , fra Brasilien .
Citruskvas tjener som foder for malkeker , og sledes kom der dioxin i konsummlk .
Myndighederne i Baden-Wrttemberg opdagede dette , fik sat gang i sagen og konstaterede , at der i alt skulle vre indfrt nsten 106.000 ton forurenet citruskvas i Den Europiske Union i lbet af perioden december 1997 til februar 1998 .
Skandalen lrte os , at Kommissionen rdede over utilstrkkelige muligheder til at gribe kraftigt ind i presserende tilflde .
Kommissionen fremlagde derfor p medlemsstaternes anmodning den 4. november 1998 et forslag om ndring af dette direktiv .
Allerede den 16. december samme r godkendte Parlamentet dette forslag uden at stille et eneste ndringsforslag .
Efter ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktaten ndrede Kommissionen med det samme ogs retsgrundlaget fra 100 A til 152 .
Den 15. november sidste r vedtog Rdet den foreliggende flles holdning .
Rdet foretog en rkke redaktionelle ndringer , og det har vi i Miljudvalget egentlig ingen indvendinger imod .
Det har vi dog imod den mde , hvorp Rdet fratager Kommissionen muligheder for at gribe ind jeblikkeligt i ndstilflde .
<P>
Her m jeg lige vre teknisk og komme ind p den indviklede konstruktion , som komitologilovgivning er . For siden kommissionsforslaget blev fremsat , er komitologilovgivningen ndret , og fremover er Rdets afgrelse 1999 / 468 gldende .
Denne lovgivning giver os forskellige procedurer til at overdrage Rdets befjelser til Kommissionen .
Vi m i dag koncentrere os om artikel 5 og artikel 6 i Rdets afgrelse .
Artikel 5 giver os lovgivningsproceduren , artikel 6 beskyttelsesproceduren .
Det oprindelige kommissionsforslag , som ogs Parlamentet godkendte under frstebehandlingen , var tydeligvis skrevet p grundlag af den nuvrende beskyttelsesprocedure .
Rdet vil nu af med denne i sin flles holdning og vil have , at lovgivningsproceduren anvendes .
Det m imidlertid vre tydeligt for alle kolleger , at Kommissionen ikke kan gribe ind selvstndigt med denne sidstnvnte procedure , men hver gang er ndt til at anmode Rdet om tilladelse .
Efter citruskvasskandalen anmodede medlemsstaterne selv om , at Kommissionen greb ind .
Jeg mener , at vi m give Kommissionen mulighed for at gribe hurtigt ind .
De fire ndringsforslag , som er stillet , har til forml at srge for , at artikel 6 i komitologilovgivningen og sledes beskyttelsesproceduren kan anvendes .
Kommissionen kan s i ndstilflde gribe ind jeblikkeligt og f.eks. suspendere importen af produkter , som bringer menneskers og dyrs sundhed i fare .
Rdet har derefter 30 dage til at ndre denne beslutning , supplere den eller eventuelt endog ophve den .
Hvis Rdet i disse 30 dage ikke foretager sig noget , bortfalder de af Kommissionen trufne foranstaltninger .
Jeg tror , at dette er en god arbejdsmetode - Kommissionen har indtil nu aldrig misbrugt den slags befjelser - og den fortjener sledes vores sttte mod Rdet .
<P>
Vi m ogs alle sammen vre helt klar over , kre kolleger , at denne sag kun er et mellemstadium .
P selve den dag , hvor min betnkning blev vedtaget i Miljudvalget , fremsatte Kommissionen et nyt forslag om ndring af direktiv 95 / 53 / EF .
Med det samme tog den ved lre af dioxinkrisen .
Hvis Parlamentet og Rdet flger Kommissionen , kommer der et helt kapitel , hvori beskyttelsesklausulen udformes nrmere , og dyrefoder kommer ogs ind under et hurtigt system .
Ting , som for vrigt stod i hvidbogen , og hvormed Kommissionen opfylder sine frste lfter med hensyn til hvidbogen om fdevaresikkerhed .
<P>
Jeg vil foresl , hr. formand , at vi i morgen sttter Kommissionen fuldt ud ved at vedtage de fire ndringsforslag .
Lad os sammen med Kommissionen indlede kampen mod Rdet og sledes g i retning af forligsproceduren .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , hr. kommissr , mine rede damer og herrer , vi har alle i de senere r p grund af de mange problemer og kriser p foderstofomrdet fet at vide , hvor vigtig offentlig kontrol p foderstofomrdet er .
Ordfreren , hr . Staes , har nvnt nogle her .
<P>
Foderstof , det ved vi , er det frste led i fdekden , i hvis ende mennesket str , og derfor skal foderstof vre sikkert .
BSE og dioxin er blot de mest kendte slagord i den forbindelse . Disse ord fr igen og igen mange mennesker til at fare sammen i Den Europiske Union , og de stiller sprgsml , som vi som politisk ansvarlige skal svare p .
Det er sprgsml som : Hvad giver det indre marked os , hvis risici kan frigres ukontrolleret ?
Hvem beskytter os , og hvem giver os sikkerhed ?
Her str Europa med ansvaret og forpligtelsen , og vi er forpligtet til at forme det indre marked , som vi har skabt , og som vi alle nsker , sledes , at risici , navnlig for borgernes og forbrugernes liv og lemmer , holdes p et s lavt niveau som muligt med det forml at kunne udelukke dem helt i sidste ende .
<P>
Det fremsatte ndringsforslag til direktiv 95 / 53 / EF om tilrettelggelse af offentlig kontrol p foderstofomrdet skal danne retsgrundlag for en harmoniseret procedure til kontrol af dokumenter og kontrol af varer fra tredjelande .
Med disse landes godkendelse skal det ogs vre muligt at foretage kontrol p stedet .
Det er legitimt , for den , der nsker at handle med os , skal ogs opfylde betingelserne og levere sikre varer .
<P>
Rdet har nu foretaget ndringer i sin flles holdning i forhold til det kommissionsforslag , som Parlamentet godkendte under frstebehandlingen uden ndringsforslag , og de ndringer kan vi ikke acceptere .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik fremstter nu i plenarforsamlingen fire ndringsforslag i Staes-betnkningen .
Denne betnkning blev vedtaget enstemmigt i udvalget , og alle grupper tager dermed del heri .
<P>
Kommissionens oprindelige forslag blev alts genoptaget af os .
Vi mener , at det i alvorlige tilflde er ubetinget ndvendigt , at man kan handle hurtigt .
Erfaringen viser , at sikkerhed desvrre ikke kan skabes med gode regler alene , men at det absolut ogs er ndvendigt med et kontrolsystem med adgangskompetencer , hvor der kan handles hurtigt og for alle tilfldes skyld ogs ivrksttes effektive sanktioner .
<P>
Kommissionen skal som vogter af traktaterne have kompetencer p dette omrde .
Derfor har PPE-gruppen i Miljudvalget talt for en ndring af artikel 9a i direktivet om offentlig kontrol p foderstofomrdet , som tildeler Europa-Kommissionen initiativret ved akut fare , der bemyndiger den til selvstndigt at trffe foranstaltninger afhngig af , hvor alvorlig misforholdet er , og inden for rammerne af proportionalitetsprincippet .
Inden for 30 dage er Rdet s forpligtet til at beskftige sig med disse foranstaltninger for at retfrdiggre og legitimere disse eller eventuelt tilbagekalde dem .
<P>
Jeg mener ikke , at vi har brug for en ny komit , vi har Den Stende Foderstofkomit .
Der findes et bevinget ord i Tyskland , der lyder : " Wenn ich nicht mehr weiter wei , berufe ich einen Arbeitskreis " ( Nr jeg ikke lngere ved , hvad jeg skal , tilkalder jeg et arbejdsudvalg ) .
For mange komiter og udvalg forsinker og forvirrer i sidste ende .
Vi skal udnytte de eksisterende organer og ogs bruge disse .
<P>
Europa og det indre marked kan kun eksistere , hvis de ogs accepteres af borgerne og forbrugerne .
Til det forml har de brug for tillid , og tillid vokser kun gennem benhed og gennemskuelighed .
De skandaler , som vi allerede har diskuteret , viser , at gennemskuelighed og benhed bliver vigtigere .
Medlemsstaterne , Rdet og Europa-Kommissionen skal anse sig selv for naturlige partnere , der sttter hinanden gensidigt og arbejder konstruktivt sammen ved den tillidsskabende beskyttelse af borgerne og forbrugerne .
<P>
Jeg vil gerne her til sidst takke ordfreren hjerteligt for det gode samarbejde og hans velovervejede betnkning !
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , ordfreren sagde tidligere i sin introduktion , at kriser virker rensende .
Jeg har hrt p ham og hbet , at det , som han sagde , var rigtigt .
Han er tydeligt mere optimistisk end jeg .
Jeg tror ikke rigtig p , at kriser virker rensende .
Hvis kriser virkede rensende , ville der vre mere i landbrugsministrenes hoveder , end der jensynligt er .
Endnu en gang sidder og str vi i Parlamentet over for en tid , hvor vi er indbyrdes enige og ogs enige med Kommissionen , og den , som vi ikke er enige med , nemlig rdsreprsentanten , mangler .
Det er nu engang sdan .
Det ville vre sknt , hvis han fik overbragt beskeden , men det er sandsynligvis snarere usandsynligt .
<P>
Ordfreren og ogs fru Kla , som netop har talt , har ppeget flgende : Parlamentet har ladet Kommissionens forslag passere undret under frstebehandlingen .
Det betyder alts , at de institutioner , der ikke altid er enige , var enige i dette sprgsml .
Hvad har Rdet s lrt af det ?
Det var Rdet - og det siger jeg endnu en gang med al tydelighed , ogs p baggrund af min egen historie i de seneste r - der hovedsageligt rodede os ind i BSE-skandalen .
Det var ikke Parlamentet , det var i det uvsentlige Kommissionen , det var Ministerrdet , der altid forsgte at holde tingene skjult .
Hvad har Rdet s lrt af BSE-krisen ?
Har det lrt , at det er bedre at vre gennemskuelig ?
Har det lrt , at det er bedre at tillade beskyttelsesmuligheder og beskyttelsesklausuler ?
Har det lrt , at det er ndvendigt at handle hurtigt ?
Det har intet lrt !
Det har fremsat en flles holdning , hvor Kommissionen netop skal fratages muligheden for en beskyttelsesklausul .
Den skal ikke have mulighed for at gribe hurtigt og ubureaukratisk ind med beskyttelsesklausuler .
Den skal heller ikke have mulighed for at foretage uanmeldt kontrol p stedet .
Den skal ikke vre i stand til at handle hurtigt .
Og den skal heller ikke informere Europa-Parlamentet . Den skal heller ikke offentliggre nogen kontrolrapporter , for guds skyld , offentligheden kunne jo erfare noget , der gr den urolig .
Det er bedre , at landbrugsministrene har kontrol over det .
<P>
Jeg kan se , at rdsreprsentanten skriver ivrigt , og jeg hber , at det ogs formidles videre til formandskabet og til de andre medlemmer af Rdet ( landbrug ) .
Jeg er ked af , hvis jeg ikke er s venlig for jeblikket , og oven i kbet ville jeg med min forklelse meget hellere vre mild , men det er jeg overhovedet ikke .
Jeg mener , at den flles holdning er en skandale !
Vi , der har arbejdet for renere foderstof i de senere r , som har lrt , at vi har fet BSE , fordi foderstof er blevet sammenblandet p en mde , som det ikke skulle have vret sammenblandet , vi , der har lrt , at der er dioxin i appelsinskrllerne og andet , og at vi har det i dyrefoder , vi , der har lrt , at kloakslam ikke hrer hjemme i foderstof , vi , der har lrt , at hormoner ikke skal vre en vkstfremmer og ikke hrer hjemme i dyrefoder , vi , der har lrt , at antibiotika ikke hrer til dr og heller ikke er hostemedicin for kalve - det har vi lrt . Ih , du milde , jeg frer imidlertid mere landbrugspolitik fra valgkredsen Berlin , der er en ren bymssig valgkreds , end mine vlgere kan forestille sig , fordi det er forbrugerbeskyttelsespolitik - og nr vi alle ved det , hvad lrer Rdet s af det ?
<P>
Endnu en gang anfrer vi p tvrs af alle grupper - med ordfreren , med fru Kla , som netop har talt p vegne af sin gruppe , og med mig p vegne af min gruppe - et eksempel p , hvordan institutionerne arbejder tt sammen .
Vi sttter Dem , hr . Byrne , i , at De skal have de muligheder , som De har brug for , i Kommissionen i Bruxelles. f.eks. med Food and Veterinary Office i Dublin , at De hurtigt kan gennemfre kontrol , at De kan trffe beskyttelsesforanstaltninger , sledes at vi rent faktisk er i stand til at sige til forbrugerne , ja , vi srger for sikre fdevarer , og sikkert foderstof og kontrol p foderstofomrdet er de frste skridt i den retning .
Jeg takker Dem for , at De jensynligt ogs snart kan fremstte et forslag om en grundlggende kontrol af produkter fra Den Europiske Union , ikke kun - som i dette tilflde - vedrrende tredjelande .
Det giver da kun mening , hvis vi forhindrer det sammen , og kun p den mde giver hvidbogen for fdevaresikkerhed , hr. kommissr , som De har fremlagt , mening .
Derfor hber jeg , at vi rent faktisk kan give Ministerrdet en lussing i morgen , idet vi enstemmigt bekrfter ordfreren i de fire beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , p et minut kan jeg ikke n at filosofere .
S det er vigtigt at takke Kommissionen og vores ordfrer , hr . Staes , for endelig at gre den hvidbog , som Romani Prodi prsenterede , og som indeholdt et kapitel om fdekden og dyrefoder , meningsfuld .
Dette frste led i kden begynder med dyret og ender med mennesket .
Men vi har ikke indtryk af , at Rdet har forstet dette .
Rdet vil tilsyneladende ikke indse , at efter dioxinkrisen har der hver dag siden rets begyndelse overalt i Europa vret tilflde af kogalskab .
Rdet kan alts ikke se det , som vi har set , det vil sige , at det med henblik p at flge op p denne europiske lovgivning er ndvendigt at have kontrolstrukturer , der griber hurtigt ind i tilflde af problemer .
<P>
I forbindelse med den snarlige oprettelse af den europiske sundhedsmyndighed er det sledes nskeligt , at der tildeles egentlige midler til denne med henblik p at muliggre en hurtig opdagelse og sledes undg enhver smitte .
Det vil ligeledes vre nskeligt , at alle erhvervsdrivende inden for dyrefdevarebranchen og de ansvarlige sundhedsmyndigheder underskrev egentlige driftsbetingelser med henblik p at reducere ulykkerne s meget som muligt og at acceptere trskelbegreber , der gr det muligt at fjerne alle former for tilstningsstoffer eller bestanddele af dyrefoder fra rstofferne for at give forbrugeren tilliden tilbage .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EN" NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Staes for hans betnkning om tilrettelggelse af kontrol p foderstofomrdet og for den store sttte , som Kommissionens holdning ogs har fet af hr .
Olsson , fru Kla og fru Roth-Behrendt . Jeg stter srlig stor pris p det gode samarbejde med Parlamentet i dette tilflde .
Allerede under frstebehandlingen stttede Parlamentet fuldt og helt Kommissionens forslag .
<P>
Forslaget sigter mod at forbedre kontrolforanstaltningerne p foderstofomrdet .
Formlet er at harmonisere kontrolprocedurerne for alle produkter , der indfres fra tredjelande .
I 1998 viste fundet af dioxin i rmaterialer , der blev indfrt i Fllesskabet , at der var behov for et retsgrundlag , der giver Kommissionen mulighed for at vedtage beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med produkter fra tredjelande , hvis der er alvorlig risiko for folkesundheden .
<P>
Forslaget udvider ogs retsgrundlaget til at omfatte kontrol p stedet bde i medlemsstaterne og i tredjelande .
Jeg m sige , at jeg var overrasket over , at Rdet forkastede Kommissionens forslag til en beskyttelsesklausul og indfrte en udvalgsprocedure , der ikke garanterer , at der trffes en jeblikkelig beslutning , hvis der opstr en alvorlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed .
Faktisk demonstrerede dioxinkontamineringen tydeligt , hvor vigtigt det er at handle hurtigt , isr nr en fare breder sig fra foderstoffer til fdevarer .
Det br ogs understreges , at der allerede findes lignende bestemmelser i fdevare- og veterinrlovgivningen , og der er ikke tegn p , at dette instrument misbruges .
<P>
Kommissionen , der ikke var imod de fleste af Rdets ndringsforslag , afviste ikke desto mindre kraftigt Rdets ndringsforslag vedrrende beskyttelsesproceduren .
Rdet har ngtet Kommissionen mulighed for at handle med det samme i hastetilflde uden frst at konsultere medlemsstaterne .
Kommissionens mulighed for at reagere hurtigt i hastetilflde uden at skulle konsultere medlemsstaterne frst er af afgrende betydning .
Drftelserne i det foreliggende tilflde skaber vigtig prcedens for fremtiden .
<P>
Efter dioxinkrisen i maj 1999 annoncerede Kommissionen lovgivning , der skulle forbedre de juridiske bestemmelser om fodersikkerhed .
I det forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv , som blev vedtaget den 21. marts , indfrte Kommissionen den samme beskyttelsesklausul vedrrende foderstoffer , der er fremstillet i Den Europiske Union .
Dette sprgsml er derfor ogs relevant i forbindelse med en rkke yderst vsentlige foranstaltninger vedrrende foderstoffer , som meddeles i hvidbogen om fdevaresikkerhed .
<P>
Af alle disse rsager kan jeg fuldt ud acceptere ndringsforslag 1 , 2 og 4 , hvormed Parlamentet genindfrer den oprindelige bestemmelse om beskyttelsesprocedurer .
Selv om det ikke er s vigtigt som de vrige ndringsforslag , kan jeg ogs acceptere ndringsforslag 3 om kontrol p stedet .
<P>
I lyset af plenarforsamlingens sttte til Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitiks ndringsforslag vil jeg endnu en gang indtrngende ppege over for Rdet , at der er meget strke argumenter for at sttte forslagets oprindelige bestemmelser .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Andre tilstningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sdestoffer
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0072 / 2000 ) af Paul Lannoye for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 95 / 2 / EF om andre tilstningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sdestoffer ( ( KOM ( 1999 ) 329 - C5-0068 / 1999 - 1999 / 0158 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=97 NAME="Lannoye">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi kommer her ind p et andet aspekt af problematikken omkring fdevaresikkerheden .
Sledes er antallet af de tilstningsstoffer , der anvendes i fdevarer , gennem rene blevet forget , bl.a. i forbindelse med industrialiseringen af produktionen .
Man behver blot at se p tallene .
Som det ser ud i dag , er 307 tilstningsstoffer tilladte i EU .
Man gr sledes ud fra princippet om en positivliste .
Alle de tilstningsstoffer , der er opfrt i denne liste , er tilladte , og de , der ikke er det , er de facto forbudte .
307 tilladte tilstningsstoffer , hvoraf kun 163 kan anses som fuldstndigt harmlse , hvilket betyder , at mange andre er enten tvivlsomme eller direkte problematiske i forbindelse med fdevaresikkerhed .
Jeg tnker bl.a. p problemet med allergi .
<P>
Hvad foreslr man os i dag ?
Ikke at reducere denne liste , men at forlnge den yderligere , eftersom Kommissionen fremkommer med 9 forslag , der enten er tilfjelser af nye tilstningsstoffer til listen eller en udvidelse af anvendelsesomrdet for allerede tilladte tilstningsstoffer .
<P>
Hvilke kriterier anvendes i princippet , nr et tilstningsstof godkendes ? Der er tre .
Det teknologiske behov , nytten for forbrugeren og uskadeligheden .
Man m indrmme , at det teknologiske behov gennem tiden har vret det vigtigste kriterium , ikke fordi man ignorerede uskadeligheden , men begrebet uskadelighed har udviklet sig en smule med tiden .
Det er almindeligt kendt , at forsigtighedsprincippet endnu for syv eller otte r siden praktisk talt blev ignoreret , mens det i dag er dominerende .
Derfor m man se p situationen med andre jne , end vi gjorde for nogle r siden .
<P>
Derfor finder jeg det ret forblffende - og Miljudvalget liges - at man foreslr os at tillade at antal tilstningsstoffer , som vi ikke har tilstrkkelige oplysninger om .
Ud af Kommissionens ni forslag mener vi , at fem af dem er betnkelige af forskellige rsager i vrigt .
Jeg vil kort nvne dem .
Frst og fremmest foresls et tilstningsstof kaldet natriumalginat til brug i revne gulerdder .
Nytten for forbrugeren er , at disse revne gulerdder kommer til at se friske ud , selv om de ikke er det .
Det er helt klart , man skal bare lse , hvad der er skrevet om dette emne .
Hvad angr risikoen for forbrugeren , er denne benbart ikke ret stor , men de videnskabelige komiter , der har beskftiget sig med emnet , mener , at dette tilstningsstofs affrende virkning , kombineret med andre stoffer med samme virkning , kan vre problematisk .
Derfor er dette ikke ndvendigvis anbefalelsesvrdigt .
Eftersom det ikke drejer sig om at forbedre forbrugerens stilling , men tvrtimod om at vildlede denne , mener vi ikke , at man kan godkende tilstningsstoffet .
<P>
Der er et andet tilstningsstof , der er yderst problematisk , og det er E 467 .
Jeg nvner ikke stoffets officielle navn , for det er alt for langt og indviklet , og det vil sikkert vre endnu vanskeligere at overstte .
E 467 er problematisk med hensyn til uskadeligheden , fordi det indeholder ekstremt farlige urenheder .
En af disse urenheder er ethylenoxid , som har vist sig at vre krftfremkaldende , hvilket anerkendes af de pgldende videnskabelige komiter .
Derfor siger vi ligeledes nej .
<P>
Endelig er der tre andre tilstningsstoffer , der er foreslet som teknologiske hjlpemidler .
Det drejer sig om de brandfarlige drivgasser butan , isobutan og propan .
Idet vi ved , at det er muligt at erstatte stofferne - det teknologiske behov er sledes reelt , men man kan opfylde det med andre tilstningsstoffer - og idet man i vrigt ved , at restkoncentrationen efter afbrnding - efter anvendelse af disse produkter - i form af organiske produkter ikke ndvendigvis er ufarlig , mener vi , at det er bedre helt at afst fra brugen heraf .
<P>
Dette var en kort oversigt over problemet .
Efter vores mening m fem tilstningsstoffer ikke tillades , mens fire ikke giver benlyse problemer , nr man lser om dem .
Eftersom vi ikke er ekstremister , kan man efter vores mening godt tillade disse .
<P>
Jeg tror , at det er vigtigt , hr. formand , hr. kommissr og kre kolleger , at vi overvejer den gldende lovgivning om tilstningsstoffer .
Kommissionen meddeler os en gennemgende ndring af direktivet .
Jeg mener , det ville vre at sende et positivt signal , hvis vi viser , at vi ikke nsker at fortstte den holdning , der har vret den dominerende gennem rene , og som har gjort det muligt at forge tilstningsstofferne , hvilket i vrigt medfrer blandinger med virkninger , som vi intet ved om .
Vi mener , at man tvrtimod skal g mod en mere begrnset liste og snarere fjerne de mest tvivlsomme tilstningsstoffer fra listen .
Jeg har selv nvnt ca . 50 .
Andre kan anvendes i meget mindre omfang .
Jeg tnker f.eks. p nitritter , nitrater og sulfitter , der medfrer - og det ved man - alvorlige sundhedsproblemer .
<SPEAKER ID=98 NAME="Pohjamo">
) , ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Energi og Forskning . ( FI ) Hr. formand , kre kommissr , kre tilhrere , jeg vil takke ordfreren for et grundigt arbejde , men jeg mener , at udarbejdelsen dog er foreget for pertentligt og med overprioritering af forsigtighedsprincippet .
<P>
Jeg vil gerne her ppege et par punkter , der er anfrt i udtalelsen fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Energi og Forskning .
Udvalget konstaterede , at forslaget til direktiv ikke svarer til proceduren fastsat i grunddirektivet om tilstningsstoffer .
ndringerne i Kommissionens forslag bygger p behovet i n medlemsstat , og Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler er kommet med en positiv udtalelse om disse .
<P>
Det drejer sig nu om tilladelse til anvendelse af et par nye tilstningsstoffer .
Ordfreren og Udvalget om Milj  og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har imidlertid kritiseret forslaget i strke vendinger og foreslr underkendelse af anvendelsen af de fleste nye tilstningsstoffer i Kommissionens forslag .
Herved opstr et par sprgsml .
Den Videnskabelig Komit for Levnedsmidler er kommet med en udtalelse om tilstningsstoffer , der sttter medlemsstaternes forslag .
Lever den ikke op til sine opgaver , eller er det virkelig Miljudvalget , som er get for langt i sin tolkning af forsigtighedsprincippet ?
Hvordan er der taget hensyn til industriens indfaldsvinkel i betnkningen ?
Br der ikke ogs tages mere hjde for ibrugtagning af nye innovationer og bedre tilstningsstoffer samt den europiske fdevareindustris konkurrenceevne ?
<P>
Vi kan ogs sprge , hvordan Parlamentet fremover vil klare den enorme opgave , hvis det indfrer en s minutis sagsbehandling .
Br Parlamentet ikke tage en beslutning om mlstninger og metoder , som bl.a. en tryg ibrugtagning af tilstningsstoffer kan sikres ved ?
Hvis betnkningen godkendes i den foreliggende form , kan man s ikke forny godkendelsesproceduren for nye tilstningsstoffer en gang for alle og checke hele listen over tilstningsstoffer samtidig ?
Jeg beder ordfreren og ogs kommissren om at svare p disse sprgsml .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , den mde , hvorp mennesker ernrer sig , er udtryk for den mde , hvorp vi lever .
Nogle mennesker kritiserer , hvad jeg ville kalde den moderne vestlige levemde , med rette eller med urette .
Ofte bestemmes svaret p dette sprgsml af valg , som mennesker foretager .
Hvad det for PPE-gruppen glder om , er , at forbrugerne kan foretage et valg .
Det forudstter bde , at der findes oplysninger , og at det sikres , at det , som tilbydes p markedet , ikke udgr nogen sundhedsrisiko , og at alle produkter er fremstillet iflge de gldende regler og fremgangsmder .
<P>
Hvad angr tilstningsstoffer , genfinder vi grundreglerne i rammedirektivet fra 1989 .
Dette direktiv faststter , at et tilstningsstof kun m tillades , hvis det er tilstrkkeligt teknisk ndvendigt , hvis der ikke er nogen risiko for forbrugernes sundhed , og endvidere hvis forbrugerne ikke vildledes .
Denne sidstnvnte forudstning er efter vores opfattelse ikke opfyldt for tilladelsen af natriumalginat for skrllede og snittede gulerdder .
Hvis en forbruger kber friske gulerdder , m vedkommende kunne g ud fra , at disse er ubehandlede og uforarbejdede , og vedkommende forventer ikke , at de er dyppet i et konserveringsmiddel .
<P>
For at vurdere om anvendelsen af tilstningsstoffer er ndvendig , opsummerer rammedirektivet forskellige godkendte mlstninger .
En af dem er leveringen af ingredienser eller bestanddele af fdevarer til ditpatienter .
Den af Kommissionen foreslede brug af E 467 , og jeg njes med forkortelsen , forekommer os at opfylde mlstningen .
<P>
Endelig siger rammedirektivet ogs , at det er et acceptabelt nyttekriterium at gre det lettere at producere og tilberede fdevarer .
I dette lys ser vores gruppe , i modstning til Miljudvalget , ikke s negativt p tilladelsen af tre tilstningsstoffer i bagespray .
Alle andre ndringsforslag fra Miljudvalget sttter vi , ogs det ndringsforslag , som PSE-gruppen har stillet .
<P>
Hvis De tillader det , vil jeg tilfje flgende : For det frste har ordfreren - og han har arbejdet meget hrdt , jeg har sjldent set en ordfrer , som har gjort sig s mange bestrbelser for n betnkning , og det vil jeg give ham en kompliment for - fuldstndig ret , nr han beklager sig over , at Kommissionen giver Parlamentet utilstrkkelige oplysninger i KOM-dokumentet .
Der er bagefter tilfjet nogle flere , men jeg tror ikke , at det kan fortstte p denne mde , og jeg vil gerne af kommissren have at vide , om han agter at afhjlpe dette i fremtiden .
<P>
For det andet skal vurderingen af konsekvenserne for folkesundheden selvflgelig ske p et videnskabeligt grundlag .
Vi rder med henblik herp over videnskabelige udtalelser fra Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler .
Efter BSE-krisen er de videnskabelige komiter p vores anmodning omstruktureret , og som vi tidligere har sagt , ogs omstruktureret til vores tilfredsstillelse .
Nu mener vi enten det ene eller det andet : Enten accepterer vi i princippet udtalelserne fra de videnskabelige komiter , eller ogs gr vi det ikke , men s skal disse videnskabelige komiter p ny omstruktureres , men vi kan ikke bde blse og have mel i munden .
Jeg er bange for , at hvis vi nsten principielt ikke accepterer de videnskabelige komiters konklusioner , gr det bde os selv og den lovgivning , som vi laver , utrovrdige , og at vi - det har jeg problemer med - stter vores overbevisning i stedet for videnskabsfolkenes sagkundskab i de videnskabelige komiter .
<P>
For det tredje ville jeg gerne have haft at vide af Kommissionen , om den agter regelmssigt at teste de tilladte tilstningsstoffer og undersge dem i lyset af videnskabens indsigt p det pgldende tidspunkt , sledes som ordfreren med rette anmoder om i sin begrundelse .
<P>
Mit fjerde og sidste punkt vedrrer regelhierarkiet .
Vi anmoder om et regelhierarki i betnkningen om regeringskonferencen , og vi har ogs berrt dette andre steder .
Jeg ville gerne have haft at vide af kommissren , om han mener , at opstillingen af positivlister eller suppleringen af positivlister efter hans opfattelse er en sag , som helst skal behandles i Europa-Parlamentet og Rdet efter proceduren for flles beslutningstagning , eller om det er noget , som efter hans opfattelse henhrer under en kontrolleret udvende magts opgaver .
<SPEAKER ID=100 NAME="Lund">
Hr. formand , vores fdevarer - det glder ogs de helt friske varer , f.eks. de skrllede gulerdder , som vi har hrt nvnt i dag - bliver sminket p alle mder i dag med farvestoffer , med sdestoffer , med aromastoffer , med konserveringsmidler , med alle mulige former for stoffer .
Og alt sammen med det forml at dkke over varernes naturlige egenskaber .
Det er jo ikke f stoffer , vi taler om , vi bruger i dag flere tusinde tilstningsstoffer , og for hovedpartens vedkommende er det jo oven i kbet sdan , at vi ikke kender de sundhedsmssige konsekvenser .
Ja , for et stort antal er det oven i kbet sdan , at vi ved , at de er sundhedsskadelige , og alligevel tillader vi , at de bruges .
Jeg synes , Fllesskabets politik i forhold til brugen af tilstningsstoffer har udviklet sig helt uansvarligt .
Derfor vil jeg gerne tilslutte mig hr . Lannoyes betnkning .
Jeg synes , der er udfrt et flot stykke arbejde .
Der br siges nej til nye tilstningsstoffer , og der br siges nej til at ge mngden af accepterede og tilladte stoffer .
Tvrtimod mener jeg , at der er brug for , at Kommissionen for alvor foretager en sanering af mngden af tilstningsstoffer .
Hr . Lannoye peger i de generelle bemrkninger i sin betnkning p mange stoffer , der br undersges , herunder tilstning af antibiotika direkte til fdevarer .
<P>
Jeg vil godt pege p et yderligere problem .
Det er et problem , som hr . Lannoye ogs nvnte i sit indlg , nemlig sprgsmlet om tilstning af nitrat og nitrit i kdprodukter .
Efter min mening tillades de i alt for store mngder .
En stor undersgelse fra fem forbrugerorganisationer i Europa har for nylig pvist , at en stor del af kdprodukterne indeholder de skaldte nitrosaminer i ganske store mngder .
Nitrosamin er et krftfremkaldende stof , som kommer af , og som dannes af nitrat og nitrit .
Jeg synes , situationen er uacceptabel p dette omrde , men jeg har ikke set , at undersgelsen har gjort noget indtryk p Kommissionen .
Jeg mener , at man br nedstte mngden af tilsat nitrat og nitrit meget vsentligt , nr det drejer sig om kdprodukter , og jeg mener , at man br lave en obligatorisk kontrol af mngden af nitrosaminer , der jo som sagt er et strkt krftfremkaldende stof , som man i dag slet ikke mler for i vores fdevarer .
Jeg hber , at kommissr Byrne , der har overtaget ansvaret for dette omrde , vil se p sprgsmlet om de tilsatte mngder af nitrat og nitrit .
Jeg mener , at vi her har et alvorligt problem , og jeg hber , at han vil give et bekrftende svar i dag .
Til sidst vil jeg sige , at jeg synes , at vi har brug for , at der bliver foretaget en ganske omfattende sanering af mngden af tilstningsstoffer i vores fdevarer .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , betnkningen handler om tilfjelse til positivlisten af andre tilstningsstoffer til levnedsmidler end farve- og smagsstoffer .
Det betyder , at Kommissionen foreslr , at tilstningsstoffer , som hidtil ikke er blevet brugt , tilfjes til denne liste .
Men det betyder ikke , at der fjernes tilstningsstoffer fra denne liste .
Nr det nu drejer sig om fdevarer og fdevaresikkerhed , br der tages strre hensyn til forbrugernes behov og nsker , end det hidtil har vret tilfldet .
Det betyder naturligvis ikke , at vi kan ignorere fdevareproducenternes interesser , og heller ikke , at vi ikke skal vre bne for moderne metoder for fdevareproduktion , sledes som hr . Pohjamo ogs netop nvnte .
Men det betyder , at fdevaresikkerhed br st verst p dagsordenen .
Selv om mange tilstningsstoffer er uskyldige , glder det ikke for andre .
Og hvis det ikke er sikkert , at de er uskadelige , hersker der ingen tvivl om , at det eneste rigtige valg er ikke at tillade anvendelsen af produktet .
Desuden er det gavnligt at lade producenten oplyse , hvilken nytte tilstningen har for forbrugerne .
Eksemplet med E 401 natriumalginat - et ord , som jeg godt kan udtale - er nvnt , hvorved gamle gulerdder ser ud til at vre friske .
Hvilke forbrugerinteresser tjener man dermed ?
Hvad der er i forbrugernes interesse , er forskelligt alt efter forbrugerne og ligeledes alt efter de enkelte grupper af forbrugere .
Men det er tydeligt , at alle forbrugere har gavn af ordentlig forbrugerinformation , for at de ikke bliver frt bag lyset .
I denne betnkning kastes der et - bogstaveligt talt - forfriskende blik p problematikken .
Det var tvingende ndvendigt . Vi giver ordfreren en kompliment for det , og Den Liberale Gruppe sttter det .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , selvflgelig tilslutter vi os vores kollegers lyknskninger .
Hr . Lannoye har gjort et fremragende stykke arbejde , han har nemlig gjort det , som Kommissionen har forsmt .
Kommissionen taler stadigvk kun om forsigtighedsprincippet , men hr . Lannoye har med sin betnkning netop vist , at det ogs handler om at omstte det til handling og at gre forsigtighedsprincippet til motivet i virkeligheden .
<P>
Jeg savner ogs det , som Kommissionen har lovet , nemlig gennemskuelighed .
Der er endda tale om forbrugervildledning , nr der foreggles en friskhed her , som i virkeligheden slet ikke findes .
Hr. kommissr , De skal endelig bekende kulr med hensyn til , hvorfor De ikke faststter , at ikkeemballerede fdevarer , isr frugt og grntsager , ogs skal mrkes automatisk .
<P>
Jeg vil ogs gerne endnu en gang understrege det , som hr . Lannoye har sagt .
Denne betnkning fremhver , at vi har brug for en reform af tilstningsstofferne .
Det gr ikke , at vi bringer hundrede af tilstningsstoffer p markedet , bare fordi industrien nsker det .
Det har intet med konkurrence at gre , nr man blot nikker til det , som Kommissionen foreslr .
Vi har rent faktisk brug for - ligesom i Japan - en begrnset liste med 70-100 tilstningsstoffer , og jeg ville ogs gerne vide , hvordan kommissren forholder sig til det .
S m industrien beslutte , hvilke den vil have .
Det ville for n gangs skyld vre et innovativt synspunkt , der gr konkurrence til et grundlag .
Hr . Lannoye har ret , vi skal bekende kulr her og tage hjde for forsigtighedsprincippet .
<SPEAKER ID=103 NAME="Sandbk">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne sige , at nr Paul Lannoye er ordfrer for en betnkning , s er den lagt i meget kompetente hnder , og jeg kan fuldt ud tilslutte mig alle hans konklusioner .
Der er som bekendt tre forudstninger , som skal vre opfyldt , for at man kan medtage tilstningsstoffer p positivlisten .
Der skal vre et teknologisk behov , produktet skal vre til nytte for forbrugeren , og det skal vre dokumenteret uskadeligt .
Paul Lannoye gr med rette opmrksom p , at ingen af disse forudstninger er til stede for stoffet natriumalginats vedkommende .
Stoffet er ikke til nytte for forbrugeren , tvrtimod vildleder det direkte forbrugeren ved at f snittede gulerdder til at tage sig friske ud , selv om de ikke er det .
Det er ogs meget beklageligt , at synergieffekten ikke er undersgt .
Principielt er det meget betnkeligt , at Kommissionen kan udvide listen over tilstningsstoffer , bare fordi stofferne er tilladte i dele af EU .
Denne regel br laves om , sledes at et tilstningsstof kun kan komme p positivlisten , hvis der foreligger et klart dokumenteret teknologisk behov , som alts vel at mrke ogs er til gavn for forbrugerne .
<P>
Det er paradoksalt at skulle behandle dette forslag s kort tid efter offentliggrelsen af Kommissionens hvidbog om fdevarer .
I hvidbogen lgger Kommissionen jo netop selv vgt p , at indtagelsen af tilstningsstoffer begrnses for - som Kommissionen udtrykker det - p den mde at undg negative virkninger for helbredet .
Kommissionen udtaler ligeledes , at det er dens nske p bedst mulige mde at vejlede forbrugerne , s de selv kan trffe et valg .
Nr man ser p dette direktivforslag , m man konkludere , at der er meget lidt sammenhng mellem ord og handling i EU ' s behandling af tilstningsstoffer .
Det foresvver mig , at den oprindelige hensigt med udarbejdelse af en positivliste ogs var , at man skulle kunne tage beslutning om at fjerne tilstningsstoffer fra listen .
Den igangvrende liberalisering af mngden af tilladte tilstningsstoffer er bekymrende .
Lad os derfor snarest f listen begrnset i stedet for at udvide den .
I forlngelse af det , som hr . Lund har sagt om nitrit og nitrat , vil jeg nvne , at jeg under sidste mdeperiode spurgte Kommissionen , om ikke de nye videnskabelige fakta om de sundhedsskadelige virkninger af disse to stoffer har fet Kommissionen til at revurdere sin holdning .
Svaret var desvrre nej , og det nej vil jeg gerne ligesom hr . Lund have begrundet her i dag .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson">
Hr. formand , jeg deler ordfrerens principielle holdning om , at nye tilstningsstoffer i levnedsmidler ikke skal godkendes , hvis der ikke er tale om et virkeligt behov .
Derimod vil jeg gerne ppege , at vi br vre opmrksomme p , at der kan vre en lokal eller en national tradition , som begrundes med , at et tilstningsstof br godkendes .
<P>
Det tilstningsstof , jeg tnker p i denne sag , er ethylhydroxyethylcellulose .
Stoffet er ingen delikatesse , og det kan ikke misbruges .
Man har dog anvendt ethylhydroxyethylcellulose i Sverige og Finland i over 20 r , og endda ogs i Norge , tror jeg , som bindemiddel i glutenfrit brd og glutenfrit bagvrk .
Det anvendes for at undg , at glutenfrit brd og glutenfrit bagvrk skal smuldre , og for at den relativt lille gruppe personer , som er allergiske over for gluten , skal kunne spise brd og bagvrk i samme former som andre raske personer .
<P>
Ethylhydroxyethylcellulose anvendes isr i den brdtradition , som findes i det nordlige EU-omrde .
Stoffet kan derfor ikke erstattes helt af andre , allerede godkendte celluloser .
Ordfreren pstr , at der er en smittefare forbundet med ethylhydroxyethylcellulose , som skal have en cancerogen effekt , og antyder ligeledes , at hje doser skal have en affrende virkning .
Men jeg vil pst , at det kan virke modsat i virkeligheden .
<P>
At brdet holdes sammen og ikke m spises med ske p grund af , at det er smulret helt , er isr vigtigt for brn med glutenallergi .
Brn med glutenallergi har svrt ved at forst , hvorfor de skal spise brdkrummer , nr andre brn spiser helt brd , som ikke smulrer .
Hvis barnet slser med sin kost , ges risikoen for underernring .
Hvis glutenallergikere undgr smulerne og spiser almindeligt brd , rammes de af mavesmerter , og de kan f diarr .
P langt sigt ges desuden sandsynligvis selve risikoen for cancersygdomme i mave- og tarmomrdet .
<P>
For mange familier med brn med glutenallergi er livssituationen presset , og det ekstra arbejde for at klare diten er stor .
Disse familier kan ikke kbe deres brd , men skal selv bage det og tilstter selv deres bindemiddel .
Hvorfor skal vi gre livssituationen mere vanskelig for disse familier ?
Hvorfor m de ikke fortsat kunne anvende det bindemiddel , som de er vant til at bruge ?
<P>
Hvis ikke ethylhydroxyethylcellulose godkendes , er det det samme som at gre det svrere for personer med glutenallergi og for familier med brn med glutenallergi .
I dette tilflde gr det ikke at henvise til forsigtighedsprincippet for at udstede forbud .
Forsigtighedsprincippet taler tvrtimod for , at man skal godkende ethylhydroxyethylcellulose .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , ligesom alle andre i denne forhandling vil jeg gerne lyknske hr . Lannoye .
Han og jeg krydser nogle gange klinger , nr det glder sprgsmlet om andre tilstningsstoffer til levnedsmidler , men i dette tilflde drejer det sig i hj grad om kernen i bevisbyrden , inden denne liste udvides yderligere .
Han har gjort udvalget og Parlamentet en tjeneste ved at ppege , at denne procedure tilsyneladende nsten altid er ensidig .
<P>
Kommissionen er ndt til at udtale sig om to principsprgsml .
Det frste er , om der er behov for en revision af selve procedurerne , som Kommissionens talsmand nvnte i debatten i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbugerpolitik . Det andet er , om der er en mere virkningsfuld mde at fjerne og tilfje tilstningsstoffer p .
<P>
Det forekommer os , at listen bliver lngere , og vi mener , at bevisbyrden stadig skal ligge hos dem - i medlemsstaterne , i Kommissionen eller i de videnskabelige komiter - som nsker , at den tilpasses .
Jeg er indstillet p at acceptere , at nogle af dem er uskadelige .
Rent faktisk var udvalget og selv hr . Lannoye indstillet p at acceptere E949 og E650 .
<P>
Jeg vil ikke hvde , at jeg er ekspert - og de vil de vrige medlemmer af udvalget heller ikke - med hensyn til , hvilke af de forskellige sprayer med fremdrivningsmiddel , der er sikre i brug , men der blev i udvalget rejst tilstrkkelig tvivl om sprayer med fremdrivningsmiddel generelt , ikke mindst da Kommissionens reprsentant udtalte sig .
Producenterne har tilsyneladende brug for dem , fordi de giver en jvn pfring af fedtstof p det pgldende redskab .
<P>
En af dem er kun til erhvervsmssig brug .
De to andre anses for sikre for alle .
Vi vil alle gerne se p sprgsmlet igen og undersge , hvorfor de er blevet udvalgt , og om vi nu skal tve med at godkende dem , i det mindste indtil den foreslede revision er gennemfrt .
<P>
Hvad angr de to ndringsforslag , vil min gruppe , selv om den sttter iden bag ndringsforslag 1 , ikke g s langt som at indskrive selve forsigtighedsprincippet i netop dette direktiv .
Vi synes ikke , det er den rette kontekst .
Vi ville foretrkke at udelade betragtning 5 , og vi stemmer i overensstemmelse dermed .
Det er den rette kontekst at drfte bevisbyrden i , men ikke det generelle forsigtighedsprincip .
<P>
Endelig vil jeg p min gruppes vegne gerne sige , at ndringsforslag 2 udelukkende er et redaktionelt ndringsforslag , der skal fjerne henvisninger til den flles beslutningsprocedure .
Men betydningen er stadig krystalklar .
Vi mener ikke , at disse tilfjelser skal ske , medmindre det kan pvises , at forbrugeren har fordel heraf .
Nr alt kommer til alt , er alt dette af hensyn til forbrugeren .
Det sker i forbrugerens navn .
Derfor anbefaler vi ndringsforslag 2 .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , de seneste dioxinkriser og kogalskabskrisen har med al tydelighed bevist , hvis der var behov for et bevis , at forbrugeren fremover vil have garantier om sine fdevarer .
I denne forbindelse udgr Lannoye-betnkningen endnu et skoletilflde .
Ordfreren sprger berettiget om tilstningsstofferne i vores fdevarer virkelig er ndvendige , og navnlig om de virkelig er skadelige for vores helbred .
Hvad taler vi om ?
Paul Lannoye har lige husket os p , at der findes 307 tilstningsstoffer i alt , hvoraf kun 163 er fuldstndigt og helt uskadelige .
Hvem gavner tilstningsstofferne - denne invasion af kemiske stoffer p vores tallerken ?
I hvert fald ikke forbrugeren , der i hjere og hjere grad eftersprger madvarer , der er 100 % sunde , til sig selv og sine brn .
<P>
I denne forbindelse og uden at g ind i tekniske detaljer ville jeg gerne komme tilbage til de tre kriterier , der er fremhvet i betnkningen .
For det frste opfylder tilstningsstofferne et teknologisk behov ?
Man m mildest talt sige , at forbrugerens interesse ikke altid flger producenternes .
P den anden side er tilstningsstoffer gavnlige for forbrugerne ?
I denne forbindelse belyser ordfreren mindst et tilflde , hvor forbrugeren kunne blive vildledt . Er det da ikke bedrag at gre en revet gulerod hrdere og forhindre dens naturlige blegning som flge af ldning ?
Svaret giver sig selv .
<P>
Og er tilstningsstoffets uskadelighed fastslet ?
Igen br forsigtighedsprincippet vre ledende for vores overvejelser , fordi at vlge en gulerod , der har fet et lft med E 401 , er det samme som - og det ved forbrugeren ikke altid - at udstte sig for potientielle ubehagelige bivirkninger , som ikke kan ignoreres eller bagatelliseres .
<P>
Konkluderende sttter De Liberale Lannoye-betnkningen , fordi den meget konkret sigter mod at forbedre kvaliteten af forbrugernes liv og desuden at sikre , at de kender sandheden om det , der ligger p deres tallerkener .
Denne tankegang br g forud for enhver anden .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EN" NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Lannoye for hans betnkning om Kommissionens forslag om ndring af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 95 / 2 om andre tilstningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sdestoffer .
Kommissionen mener , at der er behov for tilpasning af direktiv 95 / 2 p baggrund af den seneste tekniske og videnskabelige udvikling .
Vores forslag bygger p tre hovedprincipper .
Godkendte tilstningsstoffer er uskadelige og udgr ingen risiko for folkesundheden .
Sikkerhedssprgsml vurderes af Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler .
Tilstningsstoffer til levnedsmidler tillades kun , hvis det kan pvises , at der er et teknologisk behov for dem , og at forbrugerne ikke vildledes , men har den fordel at kunne vlge nye produkter af bedre kvalitet .
<P>
Flere af de tilstningsstoffer , der nu foresls , har vret midlertidigt godkendt af nogle medlemsstater .
Forudsat at Den Videnskabelige Komits udtalelser respekteres , at der pvises et teknologisk behov , og at forbrugerne ikke vildledes , br fllesskabslovgivningen anerkende medlemsstaternes erfaring med anvendelsen af disse tilstningsstoffer .
Kommissionen kan derfor ikke godkende ndringsforslag 3 , 4 og 5 .
ndringsforslagene tager ikke i tilstrkkelig grad hjde for Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidlers udtalelser og det teknologiske behov , der eksisterer i visse medlemsstater .
Hvis disse ndringsforslag vedtages , forsvinder nogle helt uskadelige fdevarer fra fdevarebutikkernes hylder i visse medlemsstater .
<P>
Hvad angr det frste ndringsforslag , er det ikke hensigtsmssigt at anvende forsigtighedsprincippet , hvilket en rkke talere ogs har nvnt her i aften .
Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler har vurderet sikkerheden af de tilstningsstoffer til levnedsmidler , som vi drfter .
Det er det grundlag , hvorp Fllesskabets lovgivere tidligere har godkendt tilstningsstoffers anvendelse , og det er det grundlag , hvorp Kommissionen nu foreslr , at nye tilstningsstoffer til levnedsmidler skal godkendes .
Derfor gr Kommissionen ikke ind for det frste ndringsforslag .
Kommissionen mener ikke , at ndringsforslag 2 og 6 er ndvendige eller hensigtsmssige i forbindelse med dette direktiv .
Kommissionen har udarbejdet dette direktiv ud fra veletablerede kriterier , nemlig at de pgldende tilstningsstoffer iflge Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidlers vurdering er uskadelige , at der er et teknologisk behov , og at forbrugerne ikke vildledes , men har den fordel at kunne vlge mellem flere produkter af bedre kvalitet .
<P>
Det er dog min personlige overbevisning , at et sdant ndringsforslag kunne vre hensigtsmssigt i forbindelse med rammedirektiv 89 / 107 af 21. december 1998 , og punkt 42 i hvidbogens bilag indeholder henvisning til dette dokument .
Det er hr . Whiteheads forslag i forbindelse med ndringsforslag 2 , der har givet mig lejlighed til at overveje dette srlige aspekt , og hvorvidt der er behov for at hjne standarden p dette omrde p en srlig mde .
Jeg er kommet til den konklusion , at han har ret , og at der br gres noget ved det .
Men jeg tror nok , at det er bedst at gre det i forbindelse med rammedirektivet og ikke dette direktiv .
Det ville have mere almen gyldighed og have den virkning , som vi alle nsker , at det skal have for forbrugerne .
S nr vi skal ndre det pgldende direktiv , det vil sige direktiv 89 / 107 , vil jeg alvorligt overveje dette forslag og hr . Whiteheads ndringsforslag .
<P>
Der er nvnt en rkke forskellige punkter , som jeg gerne vil gre opmrksom p , og jeg vil se , om jeg kan svare p de sprgsml , som er rejst .
For det frste har en rkke talere i forbindelse med natriumalginat nvnt , at forslaget ville indebre , at forbrugerne blev vildledt , fordi formlet er at holde gulerdderne friske .
Det er strengt taget ikke en korrekt analyse af formlet med dette tilstningsstof .
Gulerdderne er frdigpakkede og dermed mrkede , og forbrugeren ved derfor , at der er anvendt et tilstningsstof .
<P>
Hensigten med tilstningsstoffet er , at det skal anvendes som konsistensmiddel , og ikke , at det skal f fdevaren til at se friskere ud , end den faktisk er , eller antyde , at den er det .
Dets anvendelse er derfor under disse omstndigheder berettiget .
<P>
Hr . Lannoye nvnte anvendelse af forsigtighedsprincippet .
Jeg har ganske kort vret inde p det , men lad mig blot sige , at jeg rbdigst erklrer mig enig med en rkke af talerne her i aften om forsigtighedsprincippets rette kontekst .
Jeg mener ikke , at forsigtighedsprincippet hrer hjemme i den situation , som vi behandler her i aften , hvorimod det hrer hjemme i situationer , hvor der ikke foreligger videnskabeligt belg .
Men i netop dette tilflde har Den Videnskabelige Komit undersgt forholdene og afgivet udtalelse om , at disse tilstningsstoffer er uskadelige .
<P>
Ligesom en anden tidligere taler er jeg betnkelig ved at fremfre vores synspunkter i stedet for de videnskabelige udtalelser .
Jeg har strke forbehold mod at hndtere et givet problem p den mde , og vi br derfor i fuld udstrkning tage hensyn til de videnskabelige komiters udtalelser .
Vores beslutninger br vre videnskabeligt underbyggede .
At lade vores egne holdninger trde i stedet for videnskabsmndenes udtalelser er efter min mening en farlig vej at sl ind p , og dette er i hvert fald ikke den rette kontekst for forsigtighedsprincippet .
<P>
Jeg blev ogs spurgt , hvorfor Kommissionen foreslr anvendelse af tilstningsstoffet E 467 , der angiveligt indeholder farlige urenheder som f.eks. ethylenoxid .
Jeg vil sige , at urenheden ethylenoxid ikke hindrede Den Videnskabelige Komit i at konkludere , at denne cellulose er sikker i brug .
Der vil blive fastsat grnsevrdier for urenheder i de specifikationer , der udarbejdes som et kommissionsdirektiv , nr tilstningsstoffet er godkendt til anvendelse .
<P>
Jeg blev ogs spurgt , hvorfor Kommissionen ikke foreslr sletning af tilstningsstoffer til levnedsmidler i stedet for altid at tilfje nye til positivlisten .
Nr Kommissionen underrettes om , at et tilstningsstof ikke lngere anvendes , foreslr den , at stoffet fjernes fra positivlisten .
Ved nste revision af dette direktiv vil Kommissionens tjenestegrene f.eks. foresl sletning af calciumhydrogencarbonat og magnesiumcarbonat .
<P>
Fru Thyssen nvnte , at Kommissionens dokument indeholdt for f oplysninger , og det tager jeg til efterretning .
<P>
Der er noget , der taler for det , De siger i denne forbindelse .
Jeg foreslr , at der trffes foranstaltninger , nr Kommissionen udarbejder flere forslag om dette emne .
Mske kan dokumentet give strre klarhed og en bedre begrundelse for medtagelse ud fra kriteriet om fordele for forbrugerne .
Mske kan man ogs forsvare at medtage flere tekniske oplysninger .
<P>
Hr . Lund fremfrte , at der tilsttes farvestoffer til uforarbejdede fdevarer .
Det er ikke rigtigt .
Der tilsttes overhovedet ingen farvestoffer til uforarbejdede fdevarer .
Han spurgte ogs , om man ikke burde tage den forbrugerundersgelse vedrrende nitrater , der blev foretaget i december , i betragtning .
Jeg er blevet underrettet om , at den er under aktiv behandling , og at der fres drftelser med medlemsstaterne vedrrende netop denne undersgelse .
<P>
Hr . Whitehead foreslog , at vi forsgte at finde en mere effektiv mde at fjerne tilstningsstoffer p .
Jeg henviser til den tidligere del af mit svar , hvor jeg nvnte , at to bestemte tilstningsstoffer vil blive fjernet fra listen , men jeg vil sge yderligere oplysninger hos min tjenestegren med hensyn til , hvilken procedure der flges , og hvilke oplysninger parlamentsmedlemmerne har adgang til , s der ikke hersker tvivl om , hvilke procedurer det drejer sig om .
Ogs andre talere end hr . Whitehead har nvnt dette i deres indlg .
Der hersker tydeligvis en del bekymring over de utilstrkkelige oplysninger p dette omrde .
Jeg skal srge for at undersge det nrmere , s jeg kan give medlemmerne yderligere oplysninger til sin tid .
<SPEAKER ID=108 NAME="Lannoye">
Jeg svrger , hr. formand , at jeg gr det meget kort .
Jeg mener ikke , at vi har tid til eller at det er muligt at have en uddybende debat om en problematik , der er s kompleks som denne , men jeg vil meget gerne diskutere dette med Kommissionen uden for denne mdesal .
<P>
Frst og fremmest har jeg en bemrkning om de videnskabelige komiter .
Det er ikke nok , hr. kommissr , at lse konklusionerne fra de videnskabelige komiter , man er ndt til at lse rapporten , og det er det , jeg har gjort .
Og det sker nogle gange , at denne lsning resulterer i flere tvivlspunkter end sikkerheder .
Jeg vil anmode Dem om fremover at vre en smule mere velovervejet , inden De forkaster stort set alle ndringsforslag , sknt jeg ligeledes pstr at have udfrt et videnskabeligt arbejde .
Jeg har fremsat et vist antal synspunkter , jeg har lst teksterne , og jeg kan sige Dem , at De er en smule hurtig til at affeje alle de ndringsforslag , vi fremstter .
<P>
Dernst er der et andet element , der ikke er taget stilling til , nemlig synergien af de mange tilstningsstoffer i fdevarerne . Vi undersger aldrig disse tilstningsstoffer sammen .
Vi undersger dem hver for sig . Og det er et element , De br tage i betragtning .
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 21.20 )
