<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , sammenholdes mit og hr . Vander Taelens indlg , som gengivet p side 6 i protokollen , fr lseren efter min mening nemt et fejlagtigt indtryk .
<P>
Jeg vil gerne understrege to forhold .
For det frste berettiger min holdning til Den Europiske Union - en holdning hr . Vander Taelen erklrer sig uenig i - p ingen mde til de personlige og helt ubegrundede angreb , jeg er blevet udsat for fra den canadiske delegations og dennes formands side .
Hr . Vander Taelen har i vrigt selv udtalt , at han ikke var til stede , da disse begivenheder fandt sted .
<P>
For det andet forstr jeg ikke , hvordan hr . Vander Taelen har kunnet f det indtryk , at jeg er imod EU ' s udvidelse .
Jeg har ikke p noget tidspunkt givet udtryk for en sdan holdning .
Tvrtimod . Jeg har utallige gange udtalt her i Europa-Parlamentet , at udvidelsen er en historisk ndvendighed .
Jeg har imidlertid ppeget , at EU ' s institutioner , som de fungerer i dag , utvivlsomt lgger hindringer i vejen for en udvidelse . Det er imidlertid et ganske andet sprgsml .
Jeg er da positivt indstillet over for EU ' s udvidelse mod st .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Tak , hr . Berthu .
Vi skal nje undersge , om der er behov for at ndre og prcisere protokollen p dette punkt .
<P>
Hvis ingen andre gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Fru formand , selv om det ikke var mig , der var taler , men hr . Katiforis , konstaterer jeg , at der i protokollen str , at han sagde , at de tyrkiske myndigheder har udarbejdet et register over grske statsborgere , som bor i Tyrkiet .
Sdan sagde han ikke .
Han sagde kun " grske statsborgere " , alts indbyggere i Grkenland .
Jeg nvner dette , da hr . Katiforis ikke selv er til stede , og for at protokollen kan blive rettet .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Bestemt .
Det husker jeg ogs .
Vi skal foretage den forndne korrektion .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Fru formand , det drejer sig ikke om protokollen , men om et indlg til proceduren .
Jeg er i gr og i dag adskillige gange blevet kontaktet af folk fra pressen , som har fet nys om , at Revisionsretten i gr tilsendte Dem en rapport om den mde , hvorp finansieringen af de politiske grupper foregr .
Jeg forstr , at dette er et meget mtleligt tema , og at vi m undg , at der kommer vilde rygter om det i pressen .
Temmelig mange mennesker sprger , hvad der vil ske med denne rapport .
Vil den blive offentliggjort ?
Jeg har forstet , at gruppeformndene har kunnet se p den .
Jeg vil gerne sprge Dem , hvad De agter at gre med denne rapport .
Vil De p en eller anden mde give den til pressen eller til dem , der vil have den , forsynet med nogle kommentarer , ja eller nej ?
Jeg tror , at vi her skal flge en ben , gennemsigtig strategi , sledes at vi i fuld benhed kan sige , hvordan vi hidtil har anvendt de penge , som grupperne fr stillet til rdighed .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Staes , det er en helt sdvanlig fremgangsmde .
Revisionsretten har ganske rigtigt sendt mig et udkast til den omtalte rapport . Dette vil nu blive behandlet i henhold til det kontradiktoriske princip .
Jeg har sledes sendt formndene for de enkelte politiske grupper et eksemplar af udkastet med anmodning om , at de fremkommer med bemrkninger hertil , sledes at vi kan samle og videregive disse til Revisionsretten .
Frst herefter vil Revisionsretten udarbejde den endelige rapport .
<P>
Jeg ser det ikke som min opgave som formand for Europa-Parlamentet at videregive denne rapport til pressen .
Og jeg ser ikke dette som et tegn p manglende gennemsigtighed .
Det er ikke min opgave .
Det er til gengld min opgave at videregive den til formndene for de berrte grupper , hvilket jeg har gjort .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg modtog i gr oplysninger om , at den tidligere formand for menneskerettighedskommissionen i Tyrkiet , hr . Akim Birdal , p ny er blevet fngslet .
Hr . Birdal havde anmodet om lsladelse af helbredsmssige rsager , idet han har vret offer for et attentat og lider under flgerne heraf .
Anmodningen blev imidlertid afvist , og hr . Birdal er fngslet , fordi han for nogen tid siden vovede at stille forslag om , at man sger en politisk lsning p det kurdiske problem .
<P>
Jeg tror , en passende henvendelse fra Dem i Deres egenskab af formand for Europa-Parlamentet stilet til de tyrkiske myndigheder med anmodning om lsladelse af denne hderlige mand , ville vre velkommen .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Jeg er ganske enig med Dem , hr .
Wurtz . Sprgsmlet blev drftet i gr , og jeg er parat til som foreslet at rette henvendelse til de tyrkiske myndigheder .
<CHAPTER ID=2>
Echelon-systemet
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelserne fra Rdet og Kommissionen om eksistensen af det skaldte Echelon-system , som giver USA mulighed for at aflytte telefonsamtaler og overvge al elektronisk kommunikation i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=11 NAME="Gomes">
Fru formand , rede medlemmer , i forlngelse af det brev , som Europa-Parlamentet sendte til Rdet , og af den hring , der er gennemfrt af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vedrrende databeskyttelse inden for Den Europiske Union , fandt Europa-Parlamentet , at det skulle hre Rdet og Kommissionen om den eventuelle eksistens af et Echelon-system , som foretager aflytning af telekommunikation uden nogen form for retsgrundlag inden for aktiviteterne retfrdighed og indre anliggender .
Jeg vil gerne takke Dem , fordi De har indbudt Rdet til at tale om dette sprgsml , da vi p denne mde ikke kun fr lejlighed til at belyse vores holdning , men ogs til at informere Parlamentet om alle de foranstaltninger eller samling af foranstaltninger , som Rdet har truffet med hensyn til den lovlige aflytning af telekommunikationen .
<P>
Den Europiske Union skal respektere de grundlggende rettigheder , sdan som de er sikret af Den Europiske Menneskerettighedskonvention , og som er et resultat af forfatningsmssige traditioner , der er flles for medlemsstaterne med hensyn til fllesskabsrettens generelle principper .
I denne forstand vil Rdet gre alt , hvad der er muligt , for at beskytte disse principper , isr med hensyn til den kendsgerning , at ethvert menneske har ret til respekt for sit privatliv og familieliv , for sin bopl eller for sin korrespondance i overensstemmelse med Den Europiske Menneskerettighedserklring , som udgr hjrnestenen i vores politiske arbejde .
Vi ved alle , at der pgr et arbejde , som Europa-Parlamentet er fuldt ud involveret i , med det forml at samle de grundlggende rettigheder , som skal glde i Unionen , i et charter .
<P>
Det er grunden til , at formandskabet kraftigt nsker at give udtryk for sin holdning til den eventuelle eksistens af et system til aflytning af telekommunikation p europisk plan , og som ikke har noget retsgrundlag .
Rdet kan ikke acceptere , at der oprettes eller findes et system til aflytning af telekommunikation , som ikke respekterer medlemsstaternes lovgivning , og som overtrder de grundlggende principper , som gr ud p at beskytte den menneskelige vrdighed .
<P>
Nr det er sagt , finder formandskabet , at det er ndvendigt at gre alt , hvad der er muligt , for at skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed p europisk plan .
Det er vores ml at opbygge et mere bent og mere sikkert Europa , som er forankret i den samme hengivenhed over for vores flles grundlggende vrdier .
P dette omrde vil det nogle gange vre ndvendigt at tillade muligheden for at aflytte telekommunikation for at beskytte disse vrdier og i retfrdighedens interesse , men det m kun ske i det absolut ndvendige omfang .
En sdan aktivitet , som skal vre ordentlig afgrnset og overholde proportionalitetskriterierne , skal have et prcist forml som f.eks. bekmpelse af den organiserede kriminalitet .
Ved udvelsen af denne rettighed , som er fuldt og helt knsat i Den Europiske Menneskerettighedskonvention , finder formandskabet , at det ligeledes er ndvendigt at respektere Den Europiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis i forbindelse med behovet for en afbalancering mellem en indblanding i privatlivet og det offentliges interesse .
Under disse omstndigheder kan aflytning af telekommunikation rent undtagelsesvis vre berettiget i visse velafgrnsede tilflde .
Vi vil i denne sag handle helt bent , sledes at Europa-Parlamentet kan holde sig fuldstndig orienteret om status for det arbejde , der finder sted i Rdet om lovlig aflytning af telekommunikation .
<P>
Men herudover er der nogle omrder , som vi nsker at behandle , og som blev taget op i det allerede omtalte brev , og som var blevet ppeget af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , og i det brev , som formanden netop har sendt til Rdet .
Og det er de sprgsml , der drejer sig om politimssigt samarbejde , om retligt samarbejde i straffesager , om Europol , om Schengen og om status for de frste overvejelser , man gr sig for jeblikket , om databeskyttelse inden for rammerne af den tredje sjle .
Det var de sprgsml , der blev omtalt af Kommissionen , og som jeg blev anmodet om at se nrmere p i det brev , som formanden sendte .
<P>
Hvad det politimssige samarbejde angr , vedtog Rdet en beslutning den 17. januar 1995 om lovlig aflytning af telekommunikation .
Denne beslutning , som blev offentliggjort i De Europiske Fllesskabers Tidende , indeholder en liste over medlemslandenes specifikationer , som bemyndiger dem til at foretage en lovlig aflytning af telekommunikation med hensyn til netvrksoperatrer og tjenesteleverandrer .
Denne liste gr det muligt for den enkelte medlemsstat at vedtage sin egen nationale lovgivning med henblik p at identificere og overvinde vanskelighederne ved indfrelsen af tekniske specifikationer for aflytning af de moderne telekommunikationssystemer .
<P>
I november 1995 blev der fastsat en adfrdskodeks mellem de 15 medlemsstater og Norge , som medtager den samme specifikationsliste , der str i beslutningen .
I denne forbindelse vil jeg gerne sige til Dem , at USA ' s , Canadas og Australiens regeringer meddelte Rdet , at de ikke ville underskrive denne adfrdskodeks , men at de ville fre en politik , som var magen til den , der fremgr af kodeksen .
I 1999 fik Rdet et initiativ vedrrende lovlig aflytning af telekommunikation med hensyn til de nye teknologier til vurdering .
Lige efter pbegyndelsen af dette arbejde besluttede Rdet at hre Europa-Parlamentet om dette forslag , som Parlamentet tilkendegav sin opfattelse af i maj 1999 .
Rdet fortsatte arbejdet med dette sprgsml , og det har endnu ikke taget endelig stilling til dette dossier .
P sit mde den 28. maj 1998 vedtog Rdet beslutningen om kryptering og forbud for at sikre integriteten og fortroligheden i den digitale kommunikation , som har betydelige fordele for den elektroniske handel og for folks privatliv , og som ogs gr det muligt at forebygge svindel og andre overtrdelser .
Vi er naturligvis klar over de bekymringer , der er kommet til udtryk om de negative divergenser , som udbredelsen af krypteringstjenester med henblik p fortrolighed kan f for bekmpelsen af visse former for kriminalitet .
Derfor blev det besluttet at overvge anvendelsesgraden af krypteringsteknikkerne tt , nrmere bestemt storforbryderverdenens anvendelse heraf til egen fordel .
Disse foranstaltninger br afvejes grundigt i forhold til andre vigtige interesser - og man skal isr tage behrigt hensyn til behovet for at beskytte de grundlggende rettigheder , der str i Den Europiske Menneskerettighedskonvention , samt det indre markeds funktion - med det forml at sikre udviklingen af den elektroniske handel .
<P>
Hvad det retslige samarbejde i straffesager angr , fortjener forslaget til konvention om gensidig retshjlp i straffesager mellem Den Europiske Unions medlemsstater en srlig interesse .
Mere end fire rs forhandlinger om forslaget til konventionen om gensidig retshjlp i straffesager er ved at vre tilendebragt .
Rdet ( retlige og indre anliggender ) behandlede p sit mde den 27. marts de vigtigste udestende sprgsml , inklusive dem om aflytning af telekommunikation .
Det er med stor tilfredshed , at jeg kan oplyse , at der p dette mde blev opnet fuld politisk enighed om bestemmelserne om aflytning , hvorfor man kan hbe , at vedtagelsen af det dokument , som opretter konventionen , vil ske p Rdets ( retlige og indre anliggender ) mde i maj .
<P>
Der blev ligeledes forudset foranstaltninger til databeskyttelsen inden for rammerne af Europol-konventionen .
I denne forbindelse br det understreges , at Europol ikke har befjelser til efterforskning og gennemfrelse af aktiviteter af operationel karakter .
Europols opgave er reelt at analysere de data , som de fr fra medlemsstaterne eller tredjepart , og Europol kan ikke indsamle disse data direkte .
For at give Europa-Parlamentet et mere fuldstndigt billede af dette sprgsml , beder jeg Dem om lov til at komme med nogle yderligere opklarende bemrkninger herom .
Det phviler den enkelte medlemsstat at sende dataene til Europol .
Al kontrol med databeskyttelsen udfres sledes af den medlemsstat , de kommer fra , med fuld respekt for Europardets konvention fra januar 1981 og af henstillingen fra 1987 , som blev vedtaget af Europardets ministerkomit i september .
P denne mde overholder man de generelle regler om beskyttelse af data , som sendes til Europol af medlemsstaterne .
Det er i denne sammenhng , at konventionen nvner , at sprgsmlet om , hvorvidt dataene er blevet indsamlet p passende vis af medlemsstaterne , skal besvares p nationalt plan i den enkelte medlemsstat .
Det phviler alts den enkelte medlemsstat at korrigere , fjerne eller ndre de data , som er blevet sendt til Europol , s snart den erfarer , at disse data ikke er korrekte eller overtrder de gldende regler p omrdet .
Det er meget vigtigt at understrege , at Europol ikke selv er i stand til at bestemme , om de data , der er fremsendt af en medlemsstat , er blevet indsamlet p passende vis .
Alle de nationale kontrolmyndigheder har en meget vigtig opgave at udfre p dette omrde .
<P>
Endnu en gang et par ord om reglerne til databeskyttelse inden for rammerne af Schengen-informationssystemet .
Dette informationssystem forudstter en ansvarlig myndighed for beskyttelse af personlige data .
Denne kontrolmyndighed , som er flles , er sammensat af de forskellige medlemsstaters kontrolmyndigheder og overvger , at systemets principper om databeskyttelse bliver overholdt , isr med hensyn til indholdet af dem , der findes i det , og af den anvendelse , der er gjort af disse data .
Der foreligger alts en fuldstndig beskyttelse af borgernes interesser i overensstemmelse med de instrumenter , der er ratificeret af medlemsstaterne .
<P>
Endelig et sidste ord om databeskyttelse inden for den tredje sjle .
Medlemsstaterne og Kommissionen vil undersge det sprgsml , som bestr i at finde ud af , i hvor hj grad man burde indfre databeskyttelse i et horisontalt perspektiv for den tredje sjle som helhed .
Der er flere aspekter i forbindelse med denne diskussion , som skal overvejes grundigt . Man skal f.eks. se nrmere p , om det ikke ville vre p sin plads at oprette en flles kontrolmyndighed for samtlige de instrumenter , der vedrrer den tredje sjle , eller om det ikke ville vre fornuftigt at oprette et flles sekretariat for disse myndigheder .
Derudover har det portugisiske formandskab til hensigt til sin tid at fremsende de frste overvejelser om muligheden for at udvikle de generelle principper om databeskyttelse , som skulle finde anvendelse for samtlige instrumenter under den tredje sjle , til Rdets overvejelse .
Disse overvejelser er endnu p det meget indledende stadie .
Under alle omstndigheder vil jeg gerne sige til Dem , at det portugisiske formandskab ved lejlighed vil oplyse Europa-Parlamentet om den kommende udvikling af dette arbejde , idet det naturligvis vil respektere Fllesskabets arbejdsmekanismer fuldt ud .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , det var nogle ord om Rdets stillingtagen i forbindelse med de arbejder , der stadig er i gang , eller som allerede er afsluttet , om lovlig aflytning af telekommunikation .
Afslutningsvis vil jeg gerne give udtryk for den strste forstelse for de politiske bekymringer , Europa-Parlamentet har i lyset af dette initiativ .
Formandskabet nsker at understrege , at det er parat til at flge udviklingen i Europa-Parlamentets arbejde med dette sprgsml tt , for det finder , at der er alt mulig grund til ikke at g p kompromis , nr det er principperne om frihed , demokrati og respekt for menneskerettighederne og borgernes grundlggende rettigheder , der er til debat .
<SPEAKER ID=12 NAME="Liikanen">
Fru formand , Kommissionen har med bekymring taget den seneste forhandling til efterretning .
<P>
Vi modtog i gr et brev fra fru Fontaine til hr . Prodi , hvori hun bad Kommissionen prcisere sine erklringer om visse sprgsml .
Jeg vil forsge at dkke de fleste af dem .
<P>
Respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincippet udgr fundamentet for Den Europiske Union .
I Den Europiske Menneskerettighedskonvention anerkendes retten til privatlivets fred som en af disse rettigheder .
Alle Den Europiske Unions medlemsstater har tiltrdt konventionen .
<P>
De specifikke kompetenceomrder , som er tildelt Kommissionen , findes defineret i traktaten .
Kommissionen kan kun handle inden for de befjelser , den tildeles i henhold til traktaten .
Fllesskabet har en entydig kompetence inden for databeskyttelse samt forskning og udvikling .
Unionen har kompetence i henhold til den skaldte tredje sjle med hensyn til hndhvelse af lovgivningen og bekmpelse af kriminalitet .
Nationale sikkerhedssprgsml henhrer under medlemsstaternes enekompetence .
<P>
Ved Lissabon-topmdet i sidste uge opstillede man ambitise ml om at gre Europa til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede konomi i verden .
Udnyttelsen af det fulde potentiale ved informationsteknologien og Internet er ngleelementer i forbindelse med opnelsen af dette ml .
Den elektroniske kommunikation spiller en stadig vigtigere rolle i de europiske borgeres hverdag .
En velfungerende elektronisk kommunikationsinfrastruktur er blevet af stor betydning for vores konomier .
<P>
En forudstning for gennemfrelsen af mlstningerne fra Lissabon er , at borgerne og virksomhederne kan have tillid til den elektroniske kommunikation .
Kryptering eller kryptografi er et vigtigt vrktj til sikring af fortroligheden i forbindelse med elektronisk kommunikation .
Kryptering betyder , at data kodes til et format , der er ulseligt for alle , der ikke har en dekrypteringsngle .
Da Europa-Parlamentet behandlede sprgsmlet om aflytning af telekommunikation i 1998 , understregede det i sin beslutning krypteringens betydning .
<P>
Den europiske forskningsindsats og forholdsvis bne markedsadgang har skabt betingelser , der har givet europiske virksomheder mulighed for at udvikle ekspertise i verdensklasse og krypteringsprodukter af hj kvalitet .
Det er vrd at bemrke , at den amerikanske regering for nylig har taget initiativer til at lempe sine eksportkontrolbestemmelser for krypteringsprodukter .
<P>
De nuvrende bestemmelser for fllesskabshandel er fastlagt i forordningen om teknologi med dobbelt forml .
Hvad angr udenrigshandel indeholder Wassenaar-aftalen krav om eksportkontrol p kraftige krypteringsprodukter .
Mlet med eksportkontrol er at forsge at undg den unskede udbredelse af disse produkter til visse lande og kriminelle organisationer .
Kommissionen anerkender behovet for at afveje adgangen til krypteringsprodukter i forhold til nsket om offentlig sikkerhed og kampen mod kriminalitet .
<P>
P Det Europiske Rds mde i Lissabon opfordrede man Rdet og Parlamentet til - hurtigst muligt - og endnu i r - at vedtage eksportkontrolordningen for teknologier med dobbelt forml .
Kommissionen hber , at revisionen af forordningen om teknologi med dobbelt forml kan afsluttes under det portugisiske formandskab .
Endvidere er budgettet for forskning i sikkerheds- og fortrolighedsfremmende teknologier forget i det femte rammeprogram .
<P>
Kommissionen mener , at en forbedret kommunikationssikkerhed over Internet gennem brug af kryptering m prioriteres hjt .
Indfrelsen af sdanne produkter er ikke ukompliceret .
Software , hvis kildekode ikke er ben , skaber usikkerhed for brugeren .
Muligheden for en indbygget omgelse af krypteringen kan ikke udelukkes .
For det andet krver en effektiv brug af kryptering et sikkert system til ngleadministration .
<P>
Hvad angr Kommissionens egen kommunikationsinfrastruktur arbejder Kommissionen p at introducere strkere europiske krypteringsprodukter til sin elektroniske kommunikation .
<P>
Nu med hensyn til databeskyttelse .
I henhold til direktivet om databeskyttelse fra 24. oktober 1995 skal medlemsstaterne beskytte fysiske personers grundlggende rettigheder og friheder og navnlig deres ret til fortrolig behandling af personoplysninger .
Endvidere er medlemsstaterne forpligtet til at oprettet en tilsynsmyndighed med ansvar for at overvge gennemfrelsen af direktivets bestemmelser .
<P>
Databeskyttelsesdirektivet suppleres af direktivet om databeskyttelse og fortrolighed inden for telekommunikationssektoren .
Dette direktiv omfatter ogs juridiske personer , og det krves , at udbydere af offentlige telekommunikationstjenester garanterer sikkerheden og fortroligheden ved kommunikationen .
<P>
Ingen af disse direktiver omfatter aktiviteter , der falder uden for Fllesskabets kompetence .
I artikel 1 i direktivet om databeskyttelse ved telekommunikation hedder det : " Dette direktiv glder ikke for sdan behandling af personoplysninger , som ivrksttes med henblik p udvelse af aktiviteter , der ikke er omfattet af fllesskabsretten , som f.eks. de aktiviteter , der er fastsat i afsnit V og VI i traktaten om Den Europiske Union , og under ingen omstndigheder for behandling , der vedrrer den offentlige sikkerhed , forsvar , statens sikkerhed ( herunder statens konomiske interesser , nr behandlingen er forbundet med sprgsml vedrrende statens sikkerhed ) og statens aktiviteter p det strafferetlige omrde .
" Som De ved , henviste afsnit V og VI til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og til retlige og indre anliggender i Maastricht-traktaten .
<P>
Direktivets ordlyd afspejler ordlyden i artikel 8 i Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
<P>
Gennem vedtagelsen af disse direktiver sgte Rdet og Parlamentet at skabe ligevgt mellem retten til privatlivets fred og det legitime behov for hndhvelse af lovgivningen og den offentlige sikkerhed .
Samtidig mtte aktiviteter uden for Fllesskabets kompetenceomrde holdes udenfor .
<P>
Kommissionen er ikke fuldt ud tilfreds med gennemfrelsen af databeskyttelsesdirektiverne .
Hvad angr det generelle databeskyttelsesdirektiv har Kommissionen indledt overtrdelsesprocedurer imod seks medlemsstater .
Hvad angr direktivet om databeskyttelse inden for telekommunikation har Kommissionen ligeledes indledt overtrdelsesprocedurer imod seks medlemsstater .
<P>
Med hensyn til aktiviteterne under den skaldte tredje sjle , som formanden for Rdet talte med hr . Prodi om i dag , er der en rkke foranstaltninger p vej med hensyn til hndhvelse af lovgivningen og kampen mod kriminalitet , som omfatter sprgsmlet om lovlig aflytning af telekommunikation i forbindelse med efterforskning af kriminalsager .
<P>
Som nvnt falder efterretningsaktiviteter vedrrende kommunikation , der udves af medlemsstaternes efterretningstjenester , uden for fllesskabslovgivningens rammer .
<P>
Kommissionen er blevet spurgt , om den kan bekrfte eksistensen af de aktiviteter , der beskrives i Cambell-betnkningen .
Det ligger i selve efterretningsaktiviteternes natur , at de involverede i disse aktiviteter hverken kan be- eller afkrfte deres eksistens .
Men det er klart , at de teknologiske muligheder for at aflytte elektronisk kommunikation foreligger .
Og der foreligger ingen beviser for , at den tilgngelige teknologi ikke anvendes .
<P>
P grund af de seneste pstande i den offentlige debat har Kommissionen anmodet om en forklaring fra den medlemsstat , der har vret nvnt i denne sammenhng .
<P>
Vi har modtaget et brev fra Det Forenede Kongeriges reprsentant ved Den Europiske Union .
I brevet slr man fast , at de britiske efterretningstjenester opererer inden for de juridiske rammer , der er fastlagt af Det Forenede Kongeriges parlament , og som indeholder en klar definition af de tilflde , hvor aflytning er tilladt , nemlig den nationale sikkerhed , beskyttelse af nationens konomiske velfrd samt forebyggelse og opklaring af alvorlig kriminalitet .
Det hedder endvidere i brevet , at Den Europiske Menneskerettighedskommission har fastslet , at det system , der er oprettet under britisk lov , er i overensstemmelse med Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
I henhold til den britiske lovgivning skal der nedsttes et srligt parlamentarisk tilsynsudvalg .
<P>
Kommissionen har ligeledes bedt den amerikanske regering om en forklaring .
I gr modtog vi et brev fra det amerikanske udenrigsministerium , hvori det hedder , at de amerikanske efterretningstjenester ikke er involveret i industrispionage .
Det hedder endvidere , at den amerikanske regering og de amerikanske efterretningstjenester ikke tager imod opgaver fra private virksomheder og ikke indsamler ejendomsmssige , kommercielle , tekniske eller konomiske oplysninger til gavn for private virksomheder .
<P>
Fru formand , lad mig gentage , at Kommissionen lgger meget stor vgt p overholdelsen af menneskerettighederne og retsstatsprincippet .
Kommissionen vil ikke svigte sine forpligtelser i henhold til traktaten , hvis fllesskabslovgivningen er blevet overtrdt .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Klamt">
Fru formand , jeg er frst og fremmest glad for , at Rdet og Kommissionen i dag har afgivet klar stillingtagen med hensyn til Echelon-problematikken .
Tidligere blev et stort antal foresprgsler fra Parlamentet ganske enkelt ignoreret .
Derfor er dagens erklring et skridt i den rigtige retning . Dette kan dog kun vre frste skridt af en lang rkke .
Vi m nu holde hovedet koldt og overveje , hvilke foranstaltninger vi skal trffe for effektivt at beskytte den europiske industri .
Imidlertid gavner det ikke sagen ret meget med de mange forhastede forslag fra de fire sm grupper i Europa-Parlamentet .
Nr jeg i TDI-gruppens forslag lser , at man er bange for et " Superechelon " , der via overvgning vil kontrollere hele informationssamfundet , viser dette , hvor lidt saglig viden , der ligger til grund for denne sagsfremstilling .
Her drejer det sig ikke om en virkeliggrelse af Huxleys fagre nye verden , men derimod ganske enkelt om industrispionage .
<P>
En alliance af grnne , venstreorienterede og hjreorienterede nsker benbart med forslaget om at nedstte et undersgelsesudvalg , at Europa-Parlamentet skal lege James Bond .
Hvem , sprger jeg mig selv om , skal dette undersgelsesudvalg indkalde ?
Den amerikanske prsident eller chefen for den britiske efterretningstjeneste , som ikke engang er kendt i England ?
Hvad skal dette udvalg finde ud af ?
Lige siden interviewet med den tidligere CIA-direktr Woolsey den 7. marts i r har vi vidst , at Echelon eksisterer , og at det ogs benyttes til industrispionage .
Nej , vi skal ikke undersge og debattere lngere , men derimod handle .
Ud over at give vores amerikanske og britiske venner klar besked har vi brug for et europisk krypteringssystem , der er uafhngigt af USA , til at beskytte vores data .
<P>
Vi m stte dette emne p dagsordenen p Verdenshandelsorganisationens nste konference .
Vi skal udarbejde en adfrdskodeks , og vi m i hjere grad end hidtil gre vores industri opmrksom p , at den selv m srge for at sikre egne data gennem kodning .
I modstning til et i dette tilflde meningslst undersgelsesudvalg er dette et konstruktivt tiltag .
<P>
Fru formand , jeg er kommet med dette indlg p vegne af hr. von Boetticher , der var ndt til at tage tilbage til Tyskland i gr p grund af et ddsfald .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , rede kolleger , vi befinder os i en vanskelig situation med hensyn til den afgrelse , som vi nu skal trffe , efter at have hrt bde Rdet og Kommissionen .
Hvor vanskelig situationen er , kan De se af de to udtalelser , der er afgivet inden for de sidste tre minutter .
Fru Klamt siger , at vi alle ved , at USA driver industrispionage .
Kommissren har netop forklaret os , at USA naturligvis ikke driver industrispionage . Det forklarede de skriftligt s sent som i gr ?
Ja , og hvad nu ?
<P>
Det taler naturligvis for , at vi efter alt det , som vi har hrt under hringen i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender fortstter vores strategi , som vi socialdemokrater anser for rigtig .
Her bebrejdede man Rdet og Kommissionen . Det hed sig , at der ikke var tilstrkkelig beskyttelse af den enkelte EU-borger mod aflytning og overvgning , at de konkurrenceulemper , som den europiske industri er udsat for p grund af Echelon-systemet , ikke bliver bekmpet i tilstrkkeligt omfang af EU-institutionerne inden for rammerne af fllesskabsretten , at der ikke bliver udarbejdet passende modstrategier .
S sagde vi , at vi vil hre , hvad Rdet og Kommissionen siger hertil og derefter beslutte , hvordan vi skal fortstte .
<P>
Jeg vil sige , at det , som jeg har hrt fra begge institutioner her til morgen , giver anledning til flere sprgsml , end der findes svar .
Derfor vil Den Socialdemokratiske Gruppe gre det , som den allerede har besluttet for flere uger siden i lyset af den nuvrende indsigt , og med kendskabet til begge institutioners forklaringer afgr vi i nste uge - og det bliver vi ogs ndt til , vil jeg understrege : nsker vi et undersgelsesudvalg ?
nsker vi et midlertidigt udvalg ?
nsker vi en initiativbetnkning ?
nsker vi at trffe andre foranstaltninger for at kaste mere lys over de bne sprgsml , at f flere svar og frem for alt for at kontrollere om fllesskabsretten er blevet krnket ?
Hvordan vi gr det , beslutter vi i nste uge , men en ting vil jeg understrege : Med den holdning til en opsttende behandling af problemet - det er mit personlige indtryk - sledes som jeg hrte det her til morgen , lser vi hverken det politiske problem eller det politiske drama , der ligger bag sprgsmlene , som blev fremlagt her .
<P>
Jeg ved ikke , om det var en god id allerede nu at sige , at vi nsker et undersgelsesudvalg , for retsgrundlaget for et undersgelsesudvalg m afklares fuldt og helt , hvis det skal opn et godt resultat .
Ogs her er der fortsat bne sprgsml .
Jeg mente derfor , at det var for tidligt .
Men jeg vil ikke udelukke , at vi under debatten nr frem til den erkendelse , som vil f vores socialdemokrater her i Parlamentet til at sige : Hvis blot der er s meget som snerten af mistanke om , at fllesskabsretten krnkes og borgernes friheder og vores industris og konomis konkurrencelighed ikke beskyttes i tilstrkkeligt omfang , s vil vi handle eftertrykkeligt !
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Fru formand , p dagsordenen for i dag str der , og jeg citerer ordret : " Redegrelser fra Rdet og Kommissionen - Echelon-systemet " .
Jeg kan ikke lade vre med at sige , at jeg desvrre ikke har hrt minister Gomes fra det portugisiske formandskab sige et ord om Echelon-systemet .
Ikke et ord .
Jeg vil gerne anmode ham om og udfordre ham til alligevel at komme ind p dette punkt .
<P>
Det er under hringerne blevet tydeligt for min gruppe , at Echelon-systemet virkelig eksisterer som et amerikansk spionagenetvrk .
Sprgsmlet er nu , om USA samtidig ogs misbruger dette militre spionagenetvrk til konomisk spionage p europiske virksomheders bekostning .
For hvis det forholdt sig sdan , og jeg tilslutter mig kommissren , ville det naturligvis resultere i en benbar strid med de gode alliance- og handelsforbindelser mellem USA og Europa .
<P>
Under hringen den 23. februar blev eksemplerne i undersgelserne ikke srlig godt underbygget .
Alligevel synes ELDR-gruppen , at denne sag skal tages alvorligt . For hvis det er rigtigt , kan ogs borgerlige rettigheder vre blevet krnket .
ELDR-gruppen vil i hvert fald udvide den eksisterende europiske lovgivning om databeskyttelse til ogs at omfatte omrdet rets- og politisamarbejde .
<P>
Endvidere synes vi , at de nationale parlamenter i Den Europiske Union , men ogs USA ' s Kongres i Washington skal inddrages i denne sag .
Det er ndvendigt , fordi det vedrrer et spionagenetvrk .
<P>
Efter denne forhandling vil ELDR-gruppen drfte , om det efter vores opfattelse er ndvendigt at nedstte et midlertidigt undersgelsesudvalg .
Det vil bl.a. afhnge af et eventuelt nrmere svar fra Ministerrdet .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , indledningsvis vil jeg gerne takke formanden for Rdet for dennes indlg . Formanden giver udtryk for en principiel holdning , nr han anfrer , at det system , der er genstand for denne debat , er uacceptabelt .
Det er et skridt i den rigtige retning .
Nr dette er sagt , m jeg indrmme , at jeg havde forventet yderligere detaljer om det problem , vi behandler i dag .
Jeg fler ikke , vi har fet en fyldestgrende forklaring .
<P>
Med et billede fra sportens verden , nrmere betegnet fra fgtekunsten , vil jeg sige , at Rdets og Kommissionens reprsentanter med deres redegrelser har sgt at undvige et std .
I fgtekunsten er undvigemanvrer effektive .
I politik finder jeg dem lidet tiltalende . Jeg fortryder sledes ikke , at min gruppe og jeg har krvet , at der nedsttes et parlamentarisk undersgelsesudvalg i denne sag .
Det ville tjene Europa-Parlamentet til re at vedtage et forslag af denne art , og det er mit hb , at alle Europa-Parlamentets medlemmer tilslutter sig denne holdning .
<P>
Taler og debatter er selvsagt interessante ud fra en principiel betragtning . Jeg m imidlertid minde om , at vi ogs skal have mod til at tale om kendsgerningerne .
For halvandet r siden deltog den davrende kommissr , hr .
Bangemann , i et mde her i Europa-Parlamentet og besvarede en rkke sprgsml fra Europa-Parlamentets medlemmer . Kommissr Bangemann anfrte ved den lejlighed , at det var et alvorligt problem i forhold til borgernes rettigheder og i forhold til Den Europiske Union , sfremt der eksisterede et sdant system .
Det er siden blevet bekrftet , at systemet rent faktisk eksisterer . Men vi ved ikke prcis , hvordan det fungerer .
Der er grund til at antage , at en af Den Europiske Unions medlemsstater - mere prcist Storbritannien - medvirker i dette system .
Jeg havde forventet en udtalelse fra Rdet om dette .
Kan vi forvente , at Storbritanniens regering udtaler sig klart om denne sag ?
Medvirker Storbritannien i det omhandlede system eller ej ?
Vi har efter min opfattelse ret til et klart svar p disse sprgsml .
<P>
Hvad angr Kommissionen , vil jeg gerne ppege , at denne bl.a. har til opgave at overvge , at fllesskabsretten overholdes .
Der er grund til at antage , at fllesskabsretten krnkes .
Hvad er formlet med EU ' s direktiver , som ganske vist er nyttige , hvis de overholdes , nr der tydeligvis findes tekniske systemer , som gr det muligt at omg disse direktiver ?
Og nr vi i vrigt erfarer , at der sandsynligvis er medlemsstater , der medvirker til en sdan omgelse af EU ' s direktiver ?
Jeg finder dette srdeles foruroligende .
nsker Europa-Parlamentet at leve op til rollen som reprsentant for EU ' s borgere , m vi efter min opfattelse sikre , at denne situation afklares .
Det opnr vi ikke , hvis vi konsekvent afventer Rdets og Kommissionens initiativer .
<P>
Lad mig minde om , at vi allerede for halvandet r siden vedtog en beslutning , hvori det anfres , at vi krver , at sdanne overvgningsteknologier gres til genstand for en ben debat .
Dagens debat kan imidlertid nppe betegnes som en virkelig ben debat .
<P>
I den omtalte beslutning anfrer Europa-Parlamentet videre , at der br etableres effektive konomiske beskyttelsessystemer og en effektiv kryptografi .
Det er de samme forslag , vi prsenteres for her halvandet r senere .
Skal vi p mdet i Strasbourg blot vedtage en beslutning , som gentager indholdet i beslutningen fra 1998 ?
<P>
Efter min mening er denne argumentation for lngst overhalet af kendsgerningerne .
Fru formand , kre kolleger , det er p tide , vi stter farten op . Europa-Parlamentet har som EU-institution pligt til at vre p hjde med situationen .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , redegrelserne fra Rdet og Kommissionen var efter min opfattelse i virkeligheden srdeles oplysende .
USA erkender i dag , at Echelon-systemet eksisterer .
I flere af EU ' s medlemsstater begynder regeringerne af f tungerne p gled .
Medierne bugner med detaljer om dette vidt forgrenede elektroniske overvgningsnetvrk .
<P>
Ikke desto mindre vidner redegrelserne om , at sprgsmlet volder Rdet og Kommissionen de strste kvaler . Der bruges mange ord p at vige uden om de sprgsml , der er rejst .
Vi fik sledes ingen forklaring p , hvorfor Rdet frste nu indirekte og yderst ndtvunget indrmmer , at der er et problem .
Europa-Parlamentets medlemmer kom for nsten to r siden kom frem med denne omfattende sag . Og Europa-Parlamentets medlemmer har for nylig fremlagt beviser for , at afslringerne var sandfrdige .
<P>
Lad mig gentage , hvori problemet bestr .
Der eksisterer nre og helt specielle relationer mellem en allieret og et af EU ' s medlemslande . Disse relationer udnyttes , idet de to lande gr flles sag og i al hemmelighed overvger privat kommunikation og driver spionage mod virksomheder i andre EU-lande .
Hvor er vi s henne ?
- Fader , beskrm os mod vores venner . Vores fjender klarer jeg selv !
Det er nu godtgjort , at omhandlede problem eksisterer , hr. kommissr , og De vil derfor givetvis have forstelse for , at vi fler , vi har ret til at krve en grundigere besvarelse af de sprgsml , alle stiller i den aktuelle situation .
<P>
For det frste .
Hvilken type oplysninger opfanges af det omhandlede system ?
Hvem modtager i sidste ende de oplysninger , der sledes videregives ? Og hvordan vil De beskrive sikkerheden , nr det glder EU ' s systemer til beskyttelse af borgernes privatliv og systemer til beskyttelse af virksomhedernes strategiske oplysninger ?
For det andet .
Hvilke konkrete foranstaltninger er der truffet i forhold til de amerikanske myndigheder - ud over den officielle brevveksling , som kommissren omtalte ? Og med hvilket resultat ?
For det tredje . Kan De oplyse , hvilken rolle Storbritannien har spillet , eller i det mindste hvilken rolle landet fremover kommer til at spille i dette system ?
<P>
Om man synes om det eller ej , kan det konstateres , at Echelon-sagen nu er sat p dagsordenen . Der er ingen vej tilbage .
Ikke blot Europa-Parlamentet , men ogs andre forsamlinger , herunder den amerikanske Kongres , har taget sagen op . Jeg har i vrigt vret i kontakt med sidstnvnte , hvilket understreger , at vores initiativ p ingen mde er inspireret af en fjendtlig holdning over for USA .
Borgerne er opskrmte .
Jeg vil derfor , henvendt til de kolleger i Europa-Parlamentet , som fortsat er tvende , sige , at ethvert forsg p at standse dette initiativ m betegnes som bagstrberisk og ude af trit med den offentlige mening , hvorfor et sdant forsg utvivlsomt vil blive mdt med fordmmelse .
<P>
Gr vi derimod en indsats for i fllesskab at fremme internationale relationer , som beror p sandhed , gennemsigtighed og etik , lever vi op til de forventninger , der stilles til os .
Jeg noterede mig i denne forbindelse Den Socialdemokratiske Gruppes og Den Liberale Gruppes indlg i debatten .
Det vil efter min opfattelse tjene Europa-Parlamentet til re , om der opns flertal for denne holdning .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , jeg skal fatte mig i korthed , eftersom jeg kun har et minuts taletid til rdighed .
Jeg vil ppege , at afslringen af det elektroniske spionagenetvrk Echelon , som er etableret af det amerikanske efterretningsvsen ( National Security Agency ) , vidner om den strste nonchalance i forhold til EU-landenes rettigheder , herunder frihedsrettigheder og suvernitet .
Vi vlger at tro , at dette ikke er kendetegnende for den generelle holdning til Den Europiske Union .
<P>
Rdets redegrelse m i denne henseende vkke forundring .
Formandskabet indleder p udmrket vis med at fastsl , at ethvert aflytningssystem er uacceptabelt , sfremt det ikke overholder principperne vedrrende menneskelig vrdighed , og sfremt det er i strid med gldende ret i medlemslandene . Den vrige del af Formandskabets redegrelse er imidlertid srdeles uprcis .
Der tales om videregivelse af data inden for EU , om Schengen-informationssystemet og om Europol . Kort sagt om en rkke forhold , som m sknnes at vre denne sag uvedkommende .
<P>
Det er i virkeligheden et uhyre enkelt sprgsml , Rdet skal tage stilling til . Nemlig om vi vil krve , at aktiviteter , som udfres inden for Echelon-netvrket , bringes til ophr , for s vidt disse krnker borgernes rettigheder , herunder frihedsrettigheder ?
Fru formand , hvis det er korrekt , at Echelon-netvrket har til forml at bekmpe organiseret kriminalitet , br vi anmode om optagelse heri .
S br vi bre vores del af byrden , og der br oprettes en international organisation med dette ml for je . I modsat fald br det omhandlede netvrk lukkes .
Vi tilslutter os derfor forslaget om nedsttelse af et undersgelsesudvalg . Flere af de politiske grupper har stillet forslag herom , herunder Gruppen Union for Nationernes Europa .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Fru formand , den nye konomi har forsynet os med et verdensomspndende kommunikationsnetvrk .
I denne diskussion bliver ogs de negative sider deraf synlige .
Telefonsamtaler , ogs private , viser sig at vre meget nemme at aflytte gennem det verdensomspndende spionagenetvrk Echelon .
At diskutere eksistensen af Echelon under denne forhandling forekommer mig at vre overfldigt .
Vi m frst og fremmest nje undersge de politiske konsekvenser heraf .
<P>
I den forbindelse er det vigtigt at vre klar over , at vi ikke kan bekmpe eksistensen af de anvendte teknikker .
Med henblik p kriminalitetsbekmpelse , vbenleverancer og international sikkerhed er deres eksistens berettiget .
Det afgrende i denne forbindelse er , om de anvendes retmssigt .
konomisk fortjeneste m ikke vre et motiv .
Enkeltpersoners ret til et privatliv kan ikke uden videre krnkes .
<P>
I Europa m vi imidlertid ogs gribe i egen barm . Ogs hos os anvendes der uretmssige spionagemetoder .
Desuden mangler der stadig en definition af retmssig spionage .
I den transatlantiske debat m vi tage dette op , sledes at borgere i hele verden kan regne med en ensartet beskyttelse af deres privatliv .
I jeblikket beskytter USA sine egne borgeres rettigheder til et privatliv , mens Washington ikke synes at have indvendinger imod krnkelse af disse rettigheder gennem verdensomspndende spionagenetvrker , nr det glder ikkeamerikanere .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , det forlyder , at den globale kommunikation , det vre sig via kabel , satellit , telefon , telefax , e-mail eller mobilnet , aflyttes af det land , vi ellers forbinder med frihedsgudinden , Jefferson , Lincoln og menneskerettighederne !
Vi er rystede . Ikke at det rokker ved vores viden om krypteringsteknik , men det rokker ved vores politiske overbevisning .
<P>
Vi havde en klippefast tro p det globale marked , p den frie konkurrence og konkurrenceevnen - med WTO som opmand . Vi gjorde vores yderste for med hr .
Monti , og tidligere hr . Van Miert , i spidsen at bevare den frie konkurrence ren og uplettet , ogs selv om indsatsen ramte vores egne virksomheder , vores banker , vores flyfabrikanter , vores forsikringsselskaber , selv om den ramte virksomheder som Crdit Lyonnais og Rhne-Poulenc .
Og s afslres det , at dette marked er kendetegnet ved snyd , spionage og konkurrenceforvridende aktiviteter .
<P>
Europa-Parlamentet havde planer om at drive spionage mod Parlamentets medlemmer , idet man pberbte sig via OLAF at ville beskytte konomiske interesser i EU . Europa-Parlamentet opdager nu , at USA driver spionage mod os , mod vores konomiske interesser , selv inden for WTO ' s rammer .
Vi troede , det var strig og hr . Haider , der udgjorde en trussel mod vores frihedsrettigheder .
Og det viser sig , at det er Storbritannien , Tony Blair og Glyn Ford , der udgr en trussel med 15.000 agenter , som opererer fra Gibraltar , fra Cypern , og sgar fra britisk territorium .
Fru formand , vil De fortsat besge London , Sydney , Ottawa , Wellington ?
<P>
Vi troede p solidariteten inden for EU ' s rammer .
Og s ser vi , at Storbritanniens solidaritet rkker over Atlanten . Vi troede , mlet var europisk integration .
At vi stod sammen for at st strkere .
St strkere over for hvem , kan man sprge ?
St strkere over for Irak ?
St strkere over for serberne ?
St strkere over for nationerne , over for de nationalistiske krfter ?
Echelon viser imidlertid , at ogs bag Boeing str der en nation , ogs bag Rayton str der en nation , og at der foretages spionage mod Airbus og mod Thomson , for det er ikke samme nation , der str bag dem .
Med Echelon konfronteres vi med nationalismen , en etnisk baseret nationalisme med rod i det angelsaksiske , omfattende Australien , Storbritannien , New Zealand , USA og Canada .
En religist baseret etnisk gruppe , en hellig alliance mellem Adam Smith og Calvin .
<P>
Svarer det katolske Europa med Gasperi , Schuman og Adenauer med at bede om tilgivelse ?
Tilgiv de udspionerede , at de har udvist s stor overbrenhed .
Jeg kan frygte , at vi , i takt med at Echelon-netvrket afslres , kommer til at afslre , at vi i sidste fase str tilbage , bervet enhver form for vrdighed .
Kre Europa-Kommission , kre Rd for Den Europiske Union , kre Europiske Union , vi er tilbage , hvor vi begyndte !
Er man undfanget i et auditorium p Harvard under den amerikanske general George C .
Marshalls formandskab , vil man altid forblive tro mod sit ophav .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen">
Fru formand , jeg vil gerne takke Rdet og kommissren mange gange for deres reaktion og frem for alt ogs konstatere , at der stadig er temmelig mange ting , der er uklare .
Jeg vil gerne stille Rdet og Kommissionen et par sprgsml , og hvis de ikke vil besvare dem i dag , vil jeg anmode om , at de giver mig et skriftligt svar meget hurtigt .
<P>
Under hringen viste det sig , at to virksomheder har meddelt , at de er get glip af ordrer p grund af konomisk spionage .
Mit frste sprgsml til Rdet lyder : Kender Rdet til flere tilflde med virksomheder , som har klaget til medlemsstaterne over , at ordrer ikke bliver til noget p grund af konomisk spionage ?
<P>
Mit andet sprgsml retter jeg til Rdet og Kommissionen : Vi har alle sammen travlt med at kryptere .
Det er glimrende .
Hvilke garantier er der for , at den krypteringsteknologi , der udvikles i Europa , udvikles sikkert og ikke kommer i tredjeparts hnder ?
De forstr selvflgelig , hvad jeg sigter til .
<P>
Mit tredje sprgsml vedrrer artikel 3 .
Hr .
Woolsey , den tidligere direktr for CIA , skriver i Wall Street Journal af 22. marts i r , at USA faktisk er ekstra opmrksom p teknologi med dobbelt forml . Jeg vil gerne sprge Rdet : Hvordan fungerer denne ekstra sikring , som finder sted fra USA ' s side med hensyn til teknologi med dobbelt forml .
Kan De give os et indblik i , hvilken srlig rolle den amerikanske efterretningsstjeneste spiller her ?
<P>
Mit fjerde sprgsml til Kommissionen er flgende .
Der findes et direktiv om databeskyttelse .
Dette direktiv plgger udbydere af tjenesteydelser p net forpligtelser , men det viser sig , at software lades ude af betragtning .
Mit frste sprgsml lyder : Er Kommissionen rede til at lukke dette smuthul for software ved en revision af dette direktiv ?
Mit andet sprgsml til Kommissionen lyder : Kontrollerer Kommissionen som led i sin opgave med at overvge , at det europiske direktiv omsttes til national lovgivning , proportionaliteten af foranstaltninger , som medlemsstater trffer med hensyn til de undtagelser , som er tilladt i det europiske databeskyttelsesdirektiv ?
Hvilke resultater er De net frem til p dette omrde ?
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , hr .
Gomes for Rdet og hr . Liikanen for Kommissionen er begge kommet med helt klare udmeldinger her til formiddag .
Som britisk medlem af Parlamentet forstr jeg medlemmernes bekymring .
Her til formiddag og de seneste dage i srdeleshed har vi lst og hrt en lang rkke pstande .
Selv i dag har vi hrt tale om James Bond , om amerikansk spionage , og vi har hrt galningen til venstre for mig rable ls for lidt siden .
Men bde i dag og i Udvalget om Borgernes Rettigheder har vi hrt f faktuelle oplysninger p grund af fortroligheden .
<P>
Det er trods alt nden i efterretningsvsen og militrt informationsarbejde .
Hvis det ikke var hemmeligt , og vi alle kendte til det , ville det ikke tjene det forml , som er hensigten med det , og som er ndvendigt .
Medlemmerne vil derfor forst , at det er praksis hos den britiske regering , og sikkert hos de fleste eller alle andre regeringer , ikke at kommentere pstande om aflytning , uanset om pstandene er baseret p rygter eller mske p noget meget substantielt .
<P>
Som hr . Liikanen sagde , sker alt i Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med de korrekte juridiske rammer .
Alt er underkastet grundig parlamentarisk kontrol i Underhuset .
Vi har en meget stram kontrol , bde uafhngige kontroller og kontroller , der ivrksttes af ministeren med den britiske regerings fulde billigelse .
<P>
Til sidst vil jeg gentage noget vigtigt , nemlig at alt , hvad der er sket , eller som vil ske , er i fuld overensstemmelse med lovgivningen i Det Forenede Kongerige og i USA , og vigtigst af alt er det sket med al skyldig respekt for og i fuld overensstemmelse med Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , ved afslutningen af disse indlg finder vi det alle pvist , at der findes et organiseret system , der er kontrolleret af den amerikanske efterretningstjeneste , som har mulighed for at aflytte praktisk taget alle former for telefon- og datakommunikation i hele verden .
Det , vi endnu ikke har fet pvist , men som vi frygter og har mistanke om , er , at systemet er blevet ndret , s det ikke lngere har rent militre og forsvarsmssige forml , men ogs kommercielle , industrielle og teknologiske forml .
<P>
Vi br derfor stille tre sprgsml .
Det frste er til Rdet og Kommissionen og lyder : Hvad er betydningen af udtrykket fair trade , hvad er meningen med det , nr store amerikanske virksomheder kan f ulovlige fordele takke vre priviligerede oplysninger , som er leveret af dette system ?
<P>
Det andet lyder : Hvad betyder de borgerlige rettigheder , det princip , som vi lovpriser s meget , for os , nr statschefernes , vores regeringers og vores borgeres privatliv kan krnkes , uden at det , som det krves i vores love , sker p grund af kriminalitetsbekmpelse eller ved hjlp af en retlig afgrelse ?
Hvordan tror Rdet og Kommissionen , at den amerikanske stat ville reagere , hvis den vidste , at Europa kunne aflytte dens prsidents , dens regeringsmedlemmers eller dens borgeres kommunikation ?
<P>
Og endelig , hvordan skal vi forsvare os mod denne trussel ?
Kommissren har allerede talt om at anvende kryptering , hvilket allerede fremgik af Europa-Parlamentets sidste anbefaling .
Men hvad er der konkret blevet gjort for at styrke krypteringssystemet , for at investere i europisk teknologi , som kan sikre os et bedre forsvar over for denne trussel ?
Og endelig , hvad mener Rdet og Kommissionen om Frankrigs beslutning , som for nylig besluttede at fjerne de kommercielle edb-operativsystemer med lukket kildekode fra sine offentlige systemer og anvende systemer med ben kildekode med henblik p - som det franske forsvarsministerium udtrykte det - at sikre , at ingen nation og ingen forsvarssystemer er prisgivet en enkelt mand , en enkelt virksomhed ?
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti">
Hr. formand , Echelon-systemet bekymrer de europiske borgere , ikke bare p grund af den misbrug , der mske er sket af dette system , men ogs - og ikke mindst - p grund af de risici , det indebrer i sig selv , eftersom det er et utvivlsomt eksisterende system med vilkrlig , generel og automatisk aflytning .
Det er ndvendigt med nogle omhyggeligere vurderinger for at sikre borgernes grundlggende rettigheder og for at sikre de europiske virksomheder , og det er ndvendigt med politiske initiativer for at skabe et mere loyalt samarbejde mellem de medlemsstater , som offentliggr deres aftaler med tredjelande p dette omrde .
Der er behov for ajourfring , harmonisering af lovgivningerne , forenkling og styrkelse af kontrolmyndighederne , og der er naturligvis behov for teknologi for at beskytte telekommunikationen mod risikoen for en uforholdsmssig stor og uberettiget aflytning .
Dette er en bred vifte af foranstaltninger , som Rdet og Kommissionen frst sent , forsigtigt og delvist har bebudet .
Parlamentet br sttte alle de ndvendige foranstaltninger , ogs for at f sandheden frem i lyset og for konstant - og ikke bare nu , hvor sagen har vakt opsigt - at holde et vgent je med dette , for uden de offentlige myndigheders gennemsigtighed og uden sikkerhed for de individuelle rettigheder er der ikke tillid til demokratiet .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , da mange sprgsml beklageligvis er forblevet ubesvarede i dag , vil jeg stille nogle flere sprgsml og bede om , at de bliver besvaret af Rdet og Kommissionen .
<P>
Er det rigtigt , og her er der s en henvisning til Rdet og Kommissionen om , at reprsentanter for Rdet og Kommissionen under amerikansk formandskab har arbejdet p europiske telekomstandarder , der er Echelon-kompatible , inklusive aflytningsmuligheder , og dette inden for rammerne af det skaldte ILETS , et skaldt seminar ?
Det har s givet os de berygtede Enfopol-dokumenter .
Hvor stor er den allerede opstede skade for den europiske industri ?
Har andre virksomheder lidt skade bortset fra Airbuskonsortiet og Thomson ?
Hvad gr Rdet og Kommissionen , og hvordan vil man omgs de medlemsstater , der udspionerer deres partnere i Unionen for - som man ogs medgav - at beskytte deres economic well being ?
Hvordan vil Rdet og Kommissionen reagere p amerikanernes svar , som blev lst op i dag , og som str i klar modstning til det , som den tidligere CIA-direktr Woolsey har sagt ?
<SPEAKER ID=26 NAME="Gomes">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har med stor interesse noteret mig de bekymringer , der er blevet givet udtryk for her .
Jeg vil gerne meget direkte og meget kort tilfje flgende :
<P>
For det frste har jeg mere end n gang henvist objektivt til Echelon-systemet , som jeg utvetydigt har fordmt , og jeg har i mit indlg bekrftet , at Rdet ikke kan acceptere , at der oprettes eller findes et system til aflytning af telekommunikation , som ikke overholder medlemsstaternes lovgivning .
Hr . Wiebenga hvdede , at jeg ikke har ytret mig direkte og objektivt om fordmmelse af Echelon : Det er benlyst , at jeg omtalte det , og jeg bekrfter det igen .
Det er ikke , som det fremgr af denne drftelse , forekomsten eller ej af et system til aflytning af telekommunikation , der str til debat .
Det er klart . Det , der er til debat , er sprgsmlet om , hvorledes denne aflytning skal anvendes .
<P>
Og i forbindelse med dette sprgsml vil jeg ogs gerne tilfje flgende : Rdet rder ikke over oplysninger , som gr det muligt at konkludere - jeg svarer hr. van Velzen - om der er mere end nogle f virksomheder , eller endog om de virksomheder , han taler om , har draget nyttet af eller er blevet skadet som flge af aflytning ved hjlp af dette system .
Vi har ingen prcise oplysninger , for hvis vi havde dem , er det helt sikkert , at Rdet ikke ville undlade at indtage en klar holdning .
Medlemmets andet sprgsml kan jeg kun besvare skriftligt p et senere tidspunkt , for jeg har ikke de njagtige oplysninger .
<P>
Jeg vil ogs gerne oplyse Parlamentet om flgende : De bekymringer , der er kommet til udtryk her , bekymrer naturligvis ogs formandskabet .
Og derfor vil det portugisiske formandskab p det kommende Rd ( retlige og indre anliggender ) den 29. og 30. maj tage dette sprgsml op i Rdet for at f dets holdning .
Vi vil til hver en tid holde Parlamentet orienteret om udviklingen i denne sag .
<SPEAKER ID=27 NAME="Liikanen">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Parlamentet for denne forhandling .
Der er en ting af grundlggende betydning , som nogle medlemmer har taget op , nemlig garantien for , at der kommer kraftige , europiske krypteringsprodukter .
Det er meget vigtigt at ge de europiske borgeres og virksomheders bevidsthed om , at elektronisk kommunikation skal krypteres for at sikre fortroligheden .
<P>
Her har vi haft programmer i 18 mneder .
De europiske forskningsprogrammer har vret forholdsvis vellykkede , og i diskussionerne i andre lande erkender man ogs den europiske kompetence p dette omrde .
<P>
For det andet til hr. van Velzens sprgsml om software og datas fortrolighed inden for telekommunikation .
Som hr. van Velzen ved , arbejder vi nu med en gennemgang af telekommunikationslovgivningen , og dette sprgsml skal analyseres i den sammenhng . Jeg vil give Dem svar skriftligt s hurtigt som muligt , hvor jeg vil besvare resten af sprgsmlene .
<P>
Fru Berger spurgte , om der findes virksomheder , der er get glip af kontrakter p grund af spionage .
Ingen virksomheder har kontaktet Kommissionen om noget sdant .
Med hensyn til sprgsmlet om USA og Det Forenede Kongerige : Grunden til , at vi bad om en forklaring , var de interviews , som en tidligere tjenestemand ved et amerikansk efterretningskontor havde givet .
Det var grunden til , at vi kontaktede den amerikanske regering og bad om en forklaring , og det , jeg har sagt her , var deres svar p netop det sprgsml .
<P>
Endelig er der her tale om meget vigtige og flsomme omrder , og vi m st helt fast p , at fortroligheden og privatlivets fred i forbindelse med telefonsamtaler og telekommunikation kan garanteres .
Den Europiske Menneskerettighedsdomstol kom for nogen tid siden med en afgrelse , hvori det hed , at optagelse og andre former for aflytning af telefonsamtaler udgr et alvorligt indgreb i privatlivets fred og den private kommunikation og skal derfor have hjemmel i en lovgivning , der er srligt prcis .
Det er vigtigt at have tydelige og detaljerede regler om emnet , navnlig fordi den teknologi , brugerne har adgang til , bliver mere og mere avanceret .
<P>
Jeg finder denne afgrelse meget klar .
Kommissionen vil respektere disse principper i alle sine foranstaltninger , og vi vil ikke undlade at handle i henhold til vores traktatmssige forpligtelser , hvis der sker overtrdelser af fllesskabslovgivningen .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget fire beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i nste mdeperiode .
<CHAPTER ID=3>
Patentmyndighedens afgrelse om kloning af mennesker
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om patentmyndighedens afgrelse om kloning af mennesker .
<SPEAKER ID=30 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg skal i dag afgive en erklring over for Dem om europisk patent nr . EP 69 53 51 , som Den Europiske Patentmyndighed udstedte til universitetet i Edinburgh den 8. december 1999 .
Efter udstedelsen af dette patent er der blevet rejst en rkke sprgsml , bde her i Parlamentet og ligeledes af organisationer som Greenpeace , vedrrende det fulde omfang af dette patent .
<P>
P Kommissionens vegne vil jeg gerne sige , at Kommissionen deler denne bekymring .
Det synes klart for alle de involverede , at dette patent ikke skulle have vre udstedt i den form , det skete .
Den Europiske Patentmyndighed har udsendt en pressemeddelelse , hvori man gr dette klart .
Jeg ved , at nogle af de tilstedevrende her i dag mener , at Den Europiske Patentmyndighed i bedste fald har vret karrig med sandheden eller i vrste fald har forsgt at vildlede offentligheden .
De skal i dag tage stilling til et forslag til flles beslutning , der rummer sdanne anklager .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at Den Europiske Patentmyndighed ikke er noget fllesskabsorgan : Dens eksistens og handlinger er baseret p en international aftale , som alle Den Europiske Unions medlemsstater og fire andre lande er parter i , men ikke Fllesskabet som sdan .
<P>
Derfor kan jeg ikke give Dem nogle endegyldige oplysninger om Den Europiske Patentmyndigheds handlinger i denne sag .
Men i lyset af mine erfaringer med Den Europiske Patentmyndighed , som jeg for nylig besgte i Mnchen , vil jeg personligt blive meget forbavset , hvis denne uheldige hndelse skyldes andet end en fejl under sagsbehandlingen .
<P>
Uanset rsagen til problemet er det klart , som jeg netop sagde , at patentet ikke skulle have vret udstedt i dets nuvrende form .
Derfor er sprgsmlet : Hvad har Kommissionen i sinde at gre ved det ?
Det er grunden til , at jeg er her i dag .
<P>
I det foreliggende beslutningsforslag opfordres Parlamentet og Den Europiske Unions vrige institutioner til formelt at gre indsigelse mod dette patent inden for den 9-mneders periode , hvor der kan gres indsigelse i henhold til bestemmelserne for udstedelse af europiske patenter .
<P>
Der er allerede gjort indsigelse mod dette patent .
Men hvis Den Europiske Patentmyndighed flger sine sdvanlige regler med hensyn til indsigelser , er det usandsynligt , at dette vil fre til ndringer af dette patent fr december 2000 og mske frst senere endnu .
En sdan forsinkelse med hensyn til at rette det , man indrmmer er en fejl , er helt klart ikke nskvrdig .
Jeg har derfor skrevet til Den Europiske Patentmyndighed i Mnchen og anmodet den om at undersge alle muligheder for en hurtigere lsning i denne sag .
<P>
Jeg er glad for at kunne sige , at Den Europiske Patentmyndighed p grund af sagens srlige karakter har indvilliget i straks at nedstte et skaldt indsigelsesudvalg , der hurtigt efter oprettelsen vil udsende en frste meddelelse med en forelbig udtalelse .
<P>
Nu har Den Europiske Patentmyndighed givet udtryk for , at en sdan forelbig udtalelse ikke vil foregribe indsigelsesudvalgets endelige afgrelse i denne sag .
Men patentmyndigheden har forsikret mig om , at proceduren hurtigt vil blive afsluttet under overholdelse af parternes ret til at blive hrt .
<P>
Hr. formand , jeg er sikker p , at Parlamentets medlemmer lige som jeg , stter pris p Den Europiske Patentmyndigheds vilje til at reagere p nogle af de sprgsml , som Parlamentet har rejst , og som er et direkte resultat af Kommissionens henvendelse .
Hr. formand , jeg stiller med glde kopier af mit brev til Den Europiske Patentmyndighed og dens svar til Kommissionen til rdighed for Dem .
Jeg vil naturligvis snarest muligt informere Dem om de konklusioner , som Kommissionens juridiske tjeneste nr frem til efter en njere gennemgang af Den Europiske Patentmyndigheds svar p det brev , jeg for nyligt tilsendte den .
<P>
Derfor vil jeg slutte med at gentage , at Kommissionen i lighed med alle andre beklager , at dette patent er blevet udstedt i dets nuvrende form .
Vi har truffet foranstaltninger , som - med Den Europiske Patentmyndigheds fulde samarbejde - efter min mening vil fre til en hurtig afslutning p denne uheldige tildragelse .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , udstedelsen af patentet p genetisk modificerede menneskelige embryoer og en teknik , der muligvis kan benyttes til kloning af mennesker , er en kmpe skandale .
Dette er en slende klar krnkelse af menneskets vrdighed .
Tilfldet viser , hvor rigtigt det var , at Europa-Parlamentet under diskussionen om direktivet om patentering af bioteknologiske opfindelser klart fik forankret i direktivet , at teknikker til kloning af mennesker , teknikker til indgreb i menneskelige knsceller og frem for alt i mennesket p alle stadier af dets udvikling er udelukket fra patentering .
<P>
Mange sagde dengang , at disse prciseringer slet ikke var ndvendige , fordi et sdant patent aldrig ville blive udstedt .
I dag ser vi , hvor vigtig denne prcisering var dengang .
Den Europiske Patentmyndighed har i sine retningslinjer overtaget Den Europiske Unions direktiv .
Den er ganske vist ikke direkte bundet af Rdets og Parlamentets direktiv , men har i sine bestemmelser for anvendelse ordret overtaget de ting , som vi vedtog dengang .
Derfor er det , der sker her , en klar overtrdelse ogs af Den Europiske Patentmyndigheds egne regler .
<P>
Jeg har heller ingen sympati og forstelse for dem , der siger , at det jo egentlig ikke var s slemt , og at vi ikke skal hidse os sdan op , og at den teknik , som det drejer sig om her mske alligevel ser meget lovende ud .
Der forel en pressemeddelelse - Europabio - som ikke gavnede sagen ret meget , og jeg har skrevet et brev til chefen for Europabio om , at en s ambivalent holdning til det foreliggende patent p ingen mde bidrager til at fremme folks forstelse for bioteknologien .
Det m ogs blive mdt af kraftige protester fra Europa-Parlamentet !
<P>
Men det handler ikke om , at det direktiv , vi vedtog i 1998 , er drligt .
Det handler derimod om , at det skal anvendes bedre .
Det er en overtrdelse af direktivet , og derfor br vi ikke drage direktivet i tvivl , men srge for , at direktivet bliver brugt af Den Europiske Patentmyndighed og ogs i forbindelse med gennemfrelsen af national lovgivning .
Vi understregede dengang , at vi gr ind for bioteknologien og dens muligheder , men vi nsker klare , etisk motiverede grnser !
<P>
Endnu en ting m vre klar : Europa-Parlamentet har altid taget stilling bde imod patentering af teknikker , der krnker menneskets vrdighed , men ogs imod teknikkerne som sdan .
Kloning af mennesker , indgreb i menneskelige knsceller og forskning i menneskelige embryoer , hvorved embryoet delgges , har Parlamentet altid afvist , f.eks. i Tannert-betnkningen om det pgldende forskningsprogram inden for dette omrde .
Derfor har Det Europiske Folkeparti indgivet ndringsforslag 4 for endnu en gang at understrege , at vi ikke viger fra vores holdning .
Vi vil under alle omstndigheder stemme for denne beslutning , fordi Europa-Parlamentet m markere sig tydeligt .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , patent 695 / 351 vedrrende genmanipulation af menneskelige celler og menneskelige embryoer , som Den Europiske Patentmyndighed har udstedt , har forsteligt nok vakt afsky i offentligheden .
I den anledning har min gruppe straks efter , at den blev bekendt med sagen , stillet en mundtlig foresprgsel . Den skulle skabe klarhed omkring de rejste principsprgsml og konsekvenser .
Men foresprgselen er forsvundet under Europa-Parlamentets forretningsgang .
I stedet for de ndvendige svar har vi i dag fet en redegrelse af Kommissionen , som ikke kan vre det sidste ord for Europa-Parlamentet .
<P>
Hvorfor nvner jeg det ?
Ganske enkelt ! Det afskyelige patent med dets forhistorie og det , at en parlamentarisk foresprgsel forsvinder , viser , hvordan vi netop ikke m omgs bioteknologien , sorglst og lemfldigt .
Det ville bane vejen for en katastrofe , som delgger menneskets ukrnkelighed og vrdighed .
Det er klart , at vi m gre alt for at f skaffet patent 695 / 351 og eventuelt lignende vildfarelser af vejen .
Det er klart , at vi m lukke hullet i loven for det manglende europiske patent hurtigst muligt .
Det er klart , at vi m skabe en vej , der er ben for alle , for en uafhngig retsforflgelse af patenter , eller nsker vi mske fortsat at overlade den interne kontrol til en mgtig myndighed , der ikke engang fungerer tilnrmelsesvis tilfredsstillende ?
<P>
Det er klart , at udviklingen inden for bioteknologi og alle nye teknikker m underkastes get offentlig kontrol .
I den forbindelse fr Europa-Parlamentet en srlig opgave , der krver en rlig rapport om arbejdet i Den Europiske Gruppe for Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi .
For mig og min gruppe er det ligeledes klart , at menneskehedens arvemasse skal forblive allemandseje , og at den ikke m falbydes p de bonede brsgulve .
<P>
Vi kan kun benytte bioteknologien ansvarsbevidst , hvis vi respekterer dens etiske grnser og gr den genetiske kode tilgngelig for alverdens forskere .
Endelig m det sls fast en gang for alle , at vores direktiv om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser ikke kun udelukker patentering af mennesket , dele af det menneskelige legeme samt manipulation af genomet , men derimod ogs forbyder kloning af mennesket p alle stadier af dets udvikling .
Det skal alle rette sig efter !
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Europa-Parlamentet er med rette bekymret , og dette er bestemt en underdrivelse , over det patent , som Den Europiske Patentmyndighed har givet universitetet i Edinburgh .
Vi gr ikke andet her end at fortolke offentlighedens bekymring , angst og forvirring .
Imidlertid har Europa-Parlamentet allerede klart formuleret sin holdning i denne flsomme sag .
Jeg henviser til to elementer .
<P>
For det frste er der direktivet om bioteknologi .
I dette direktiv , som Parlamentet vedtog endeligt under andenbehandlingen i 1998 , indtages der , som De ved , en klar holdning efter langvarige , grundige og til tider heftige diskussioner , hvori der gives udtryk for alle synspunkter , meninger og interesser .
Det har i parentes bemrket ogs vret et emne , hvor Parlamentet mske for frste gang har vist sin magt og virkelig har sat sig p den hje hest .
Resultatet er en afbalanceret tekst , som giver videnskaben mulighed for at komme videre , men det skal vre i menneskehedens interesse og til gavn for denne .
En rkke ting er i dette direktiv klart og tydeligt udelukket fra patentering , f.eks. menneskets legeme eller dele deraf p alle stadier af dets udvikling , som det hedder i artikel 3 , samt kloning af mennesker , som det hedder i artikel 9 .
<P>
Det er sledes tydeligt , at dette registrerede patent ikke kan blive til noget .
Det er derfor ogs godt , at Parlamentet nu reagerer skarpt .
Af disse grunde vil ELDR-gruppen ikke blot godkende forslaget , men ogs de af PPE-gruppen stillede ndringsforslag 1 , 3 , 6 , 8 og 9 , fordi disse tydeligt gentager , hvad der nvnes i det pgldende direktiv .
<P>
For det andet har Europa-Parlamentet allerede adskillige gange nvnt mangelen p et ensartet europisk patent og strkt kritiseret lakunerne i den europiske patentret .
Dette er igen tilfldet , se punkt 5 i beslutningsforslaget .
Jeg henviser til det ndringsforslag , som jeg har stillet om netop ndvendigheden af et europisk patent , og som blev vedtaget enstemmigt af Udvalget om Industripolitik .
Ogs deri opfordres der kraftigt til en hurtig indfrelse af dette europiske patent , hvilket hidtil er mislykkedes p grund af de udgifter , der er forbundet med oversttelsesproblemet .
Kan De forestille Dem det ?
Men vi kan undg beklagelige misforstelser , sledes som man kalder det i Den Europiske Patentmyndighed , nr vi definitivt har lst problemet med den europiske patentret , og fjerne sdanne misforstelser , for nr alt kommer til alt , er det stadig bedre at forebygge end at helbrede .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , patent nr .
695 / 351 har rystet os dybt , det er en overlagt udstedelse af et patent p menneskeopdrt !
Det genetisk forandrede menneske er selv blevet degraderet til et genetisk produkt , og dette er en klar krnkelse af menneskets vrdighed !
Derfor glder det os , at Parlamentets beslutningsforslag indeholder De Grnnes forslag om at indgive en klage til Den Europiske Patentmyndighed i Mnchen , og at Parlamentet ogs flger os i vores kritik af strukturproblemerne hos Den Europiske Patentmyndighed . For at gennemsigtighed og etik skal kunne gre sig gldende , har vi brug for en uafhngig kontrol af Den Europiske Patentmyndighed .
Dette patent er imidlertid ikke enestende .
Det er kun toppen af isbjerget . Pandoras ske har vret ben lnge .
Patentmyndigheden har udstedt en lang rkke patenter p menneskelig arvemasse og sledes krnket Den Europiske Patentkonventions bestemmelser .
<P>
Det er utleligt , at menneskedele er blevet til opfindelser og erklret for tredjemands ejendom og kommercialiseret .
Kommercialiseringen af mennesket og disse slende klare krnkelser af menneskets vrdighed m vi imdeg med beslutsomhed .
Det forudstter imidlertid , at patenteringen af menneskedele og selve generne , der ogs er blevet mulig som flge af patenteringsdirektivet , bliver underkastet en prve .
Vi har brug for et moratorium med hensyn til patentering af menneskegener og menneskedele , sledes at de stadig mere synlige samfundsmssige og etiske pvirkninger efterprves , for dette patent m vre en formaning og en sidste advarsel til os om , at vi m omgs dette p en anden mde .
Jeg havde faktisk forventet mere af Kommissionen i dag , mere kritik , flere nrgende sprgsml ogs med hensyn til patenteringsdirektivet , der ligefrem er en legitimering af patentmyndighedens hidtidige praksis .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Montfort">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , UEN-gruppen sttter det flles beslutningsforslag vedrrende Den Europiske Patentmyndigheds strkt kritiserede afgrelse . Jeg vil i vrigt gerne rette en srlig tak til hr .
Liese .
Det glder mig , at PPE-DE-gruppen har indarbejdet artikel 11 i UEN-gruppens beslutningsforslag i den foreliggende tekst i form af et ndringsforslag . Det understreges sledes , at menneskets vrdighed prioriteres hjere end enhver form for forskningsmssige eller konomiske hensyn .
<P>
Den Europiske Patentmyndighed anfrer til sit forsvar , at der er tale om et sprogligt problem .
Patentets ordlyd afkrfter imidlertid til dels denne pstand , idet den engelske tekst i artikel 11 udtrykkeligt anfrer , at termen " animalsk " omfatter alle celler fra dyr , i srdeleshed pattedyr , herunder celler fra mennesker .
Disse angivelser synes at vre i modstrid med patentmyndighedens forklaring om sproglige fejl . Det m sledes befrygtes , at fejlen ikke blot er af teknisk art , som hidtil pstet .
<P>
Det er helt afgrende , at der ivrksttes en undersgelse med henblik p at f placeret ansvaret for en sdan fejl . Det er afgrende , at der ivrksttes sanktioner , og ikke mindst er det afgrende , at medlemslandene i Den Europiske Patentorganisation og Den Europiske Patentmyndighed selv trffer de forndne forholdsregler for at undg gentagelser .
Det skal understreges , at det ikke blot drejer sig om at anvende gldende regler i EU eller anvende patentmyndighedens egne regler .
<P>
Det drejer sig om at beskytte menneskets vrdighed , fra undfangelsesjeblikket til den naturlige dd .
Vi ved imidlertid , at kloning udgr en trussel mod menneskets vrdighed , i srdeleshed nr der manipuleres med menneskefostre bag laboratoriernes nedrullede gardiner .
Vi ved , vrdigheden krnkes , nr det planlgges at producere kopier , som skal tjene som leverandrer af sunde celler til brug for originalen .
<P>
Det enkelte individ er unikt og ukrnkeligt .
Den ringeagt for mennesket og for alt levende , vi oplever i dag , kan hos skrupellse videnskabsmnd kun give nring til vildfarne fantasier .
Det er vederkvgende i det mindste for en kort stund , mens denne debat pgr , at f slet fast , at den enkelte er unik og har en grundlggende ret til at bevare sin identitet .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , vi er opskrmte over meddelelsen om , at Den Europiske Patentmyndighed har udstedt patent til manipulering af menneskelige celler og embryoer .
Hvad enten der nu var tale om en oversttelsesfejl , sledes som det siges , eller om det var med vilje , skal jeg lade vre usagt .
At det var forkert at udstede patentet , har Den Europiske Patentmyndighed i hvert fald indrmmet .
<P>
Kommissionen siger , at omstning i tide af direktivet om patent p bioteknologiske opfindelser kunne have forhindret denne fejl .
Det bestrider jeg .
<P>
For det frste mtte patentet heller ikke udstedes p grundlag af national patentret . For det andet betvivler jeg , at direktivet er s entydigt , som Kommissionen benbart tror .
I mit eget land , Nederlandene , er direktivet endnu ikke gennemfrt . Grunden hertil er den nederlandske anmodning til Domstolen om , at dette direktiv erklres for ugyldigt , bl.a. p grundlag af dets " indre inkonsistens " .
<P>
Jeg anmoder indtrngende Kommissionen om at fjerne al utydelighed og alle lakuner i direktivet .
Den europiske Gruppe af Rdgivere vedrrende Etik skal desuden undersge , om menneskets vrdighed virkelig beskyttes tilstrkkeligt .
<P>
Respekt for mennesker , dyr og planter , som Gud har skabt dem , er af afgrende betydning for vores samfund .
Kommissionen vildleder sig selv , hvis den tror , at gennemfrelsen af direktivet betyder afslutningen p al usikkerhed .
I direktivet er der spndinger mellem konomiske interesser og etiske overvejelser , som vedvarende vil afstedkomme diskussioner .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Buttiglione">
Hr. formand , rede kolleger , efter min mening er offentlighedens bestyrtelse over udstedelsen af dette patent i hj grad berettiget .
For det frste befinder vi os i en fase , hvor vi har almindelig interesse i at undg , at der udstedes patenter p det menneskelige kromosom , s det i strst mulig grad bliver muligt for den videnskabelige forskning at finde frem til behandlingsmder og mder at anvende kendskabet til det menneskelige gen p for at forbedre sundheden , hvilket er et forml , der burde g forud for den ganske vist legitime beskyttelse af forskernes konomiske interesser .
<P>
For det andet kan vi konstatere , at der er en fejl i lovgivningen . Vi er nemlig klar over , at det ikke kan vre rigtigt , at Den Europiske Patentmyndighed ikke har nogen forbindelse til Europa-Kommissionen , og at det ikke er et EU-organ .
<P>
For det tredje - og det er det vigtigste punkt - drejer det sig om et sprgsml , der vedrrer vores civilisations grundlag .
Kristendommen har lrt os om det enkelte menneskes vrdighed , og i venstrefljens tradition er den grundlggende opfattelse , at mennesket ikke er en vare og ikke m gres til en vare .
Nu str vi dog over for en klart angivet mulighed for helt eller delvist at gre mennesket til en vare , og dette berrer vores civilisations rdder , bde i den mere traditionelle kristne udgave af vores civilisation og i den udgave , der er afledt af oplysningsfilosofien og marxismen .
Jeg tror , at vi alle sammen br reagere meget beslutsomt og kraftigt p dette , idet vi ogs skal huske , at fosteret er et individ , som tilhrer menneskeracen .
Uanset vores forskellige holdninger til abort har ogs de , der gr ind for fri abort , altid vret enige om n ting , nemlig at moderens rettigheder gr forud for fosteret rettigheder , men at fosterets rettigheder trods alt eksisterer .
Det er udelukkende moderens rettigheder , der gr forud for fosterets , og ikke et eller andet multinationalt selskabs ret til fortjeneste .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , jeg takker for Kommissionens redegrelse . Jeg vil gerne opfordre Kommissionen til at gre officiel indsigelse mod dette patent .
Rdet br give Kommissionen dette mandat .
Som begrundelse henviser jeg til , at det m vre Kommissionens anliggende at skaffe biopatentdirektivet gyldighed .
Der stilles sprgsmlstegn ved , om biopatentdirektivet , som jeg var ordfrer for , nu ogs er et egnet instrument til at lse problematikken .
Det havde vret gavnligt , om en og anden , der her fr luftet sin forargelse , havde gjort sig den umage at lse patentet !
S kunne vedkommende konstatere , at der er to rsager til , at patentet krnker biopatentdirektivet , nemlig for det frste fordi patentbeskyttelsen omhandler en teknik til genetisk modificering af menneskelige embryoers knsceller , og for det andet fordi patentbeskyttelsen omhandler brug af embryoer til kommercielle og industrielle forml .
Det er to klare overtrdelser af biopatentdirektivet !
<P>
Hvordan man kan gre dette til en anledning til igen at drage direktivet i tvivl uden at have lst patentet og uden at have lst direktivet , det overstiger min forestillingsevne !
Derfor beder jeg Parlamentet om ikke igen at drage direktivet i tvivl , sledes som fru Breyer mener , hun br gre .
Det er faktisk den frste tekst i verden , der p en tilfredsstillende mde lser problematikken omkring patentbeskyttelse og bioteknologiske opfindelser , den frste tekst i verden , der i vrigt har fet sttte overalt .
Alts , det drejer sig ikke om nu igen at drage direktivet i tvivl , men at skaffe det gyldighed !
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood">
Hr. formand , lad mig frst forklare , at jeg ikke har nogen som helst tilknytning til universitetet i Edinburgh , men jeg mener , at det er vigtigt at understrege , at de har vret i god tro .
Det er trods alt et af mit lands fornemste universiteter .
Da de sgte om og fik godkendt dette patent , hvilket de gjorde med helt lovlige forml , var de i god tro .
De har ingen interesse i at klone mennesker : De er snarere interesseret i at kunne arbejde med menneskeligt vv for at bidrage til at finde en behandling for f.eks. Alzheimers syndrom og leukmi , og det , de gr , strider ikke mod nogen lov i Det Forenede Kongerige .
<P>
Som tidligere forklaret blev denne patentansgning behandlet , fr 1998-direktivet trdte i kraft i september 1999 , men selve patentet blev udstedt efter denne dato , og som det er blevet sagt , skete der fejl med hensyn til den form , i hvilket det blev udstedt .
P nuvrende tidspunkt har jeg ikke set noget som helst bevis for andet end fejl beget af patentmyndigheden .
Jeg vil naturligvis gerne tilfje , at dette er yderst bekymringsvkkende .
Men indtil der foreligger flere oplysninger , mener jeg , at de mere vidtlftige pstande og antydninger br ignoreres .
<P>
Som jeg har forstet det , kan fejlen med hensyn til patentet rettes ved , at patentindehaveren anmoder om at f rettet dokumentet , eller ved at tredjemand gr indsigelse , hvilket benbart allerede er sket .
Universitetets rdgivere har meddelt mig , at de ikke vil protestere , nr blot den klausul , der mtte blive tilfjet patentet , giver dem mulighed for at fortstte deres lovlige arbejde med menneskeligt vv .
Der er med andre ord tale om en ndring , der har til forml at fjerne de omstridte dele af patentet og derved gre det lovligt , men ikke at annullere det fuldstndig .
<P>
Jeg mener , at det arbejde , der udfres i Edinburgh , ikke er tilladt i henhold til den nationale lovgivning i nogle af de andre medlemsstater .
Men Parlamentet og Fllesskabets institutioner og internationale organer br ikke forsge at lovgive for nationale parlamenter p omrder , der hrer under den nationale kompetence , og efter min mening br ethvert forsg p dette afvises p det kraftigste ud fra overordnede forfatningsmssige principper .
<SPEAKER ID=40 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Parlamentets medlemmer mange gange for deres sprgsml og kommentarer .
Mske tillader De , at jeg knytter et par bemrkninger til det , de forskellige medlemmer har sagt .
<P>
Frst vil jeg gerne sige som svar til hr . Rothley , at Kommissionen netop har forbeholdt sig retten til at gre formel indsigelse over for patentet .
Som jeg sagde tidligere i dag , skrev jeg et brev til Den Europiske Patentmyndighed p Kommissionens vegne .
Jeg har ikke noget som helst imod at offentliggre dette brev .
I nstsidste afsnit str der : " I den forbindelse m jeg meddele Dem , at Kommissionen som kollegium allerede har besluttet at trffe formelle foranstaltninger , nemlig at gre indsigelse p Kommissionens eller Fllesskabets vegne , hvis det viser sig umuligt at n frem til en pragmatisk lsning " .
<P>
Med andre ord , selv om vi foretrkker en forhandlingslsning , fordi det vil g hurtigere end de ni mneder , der er gldende i henhold til patentmyndighedens bestemmelser , har vi sikret os den rette metode til at gre indsigelse mod patenterne , hvis der ikke gres fremskridt ved hjlp af den hurtige metode .
S hvad det angr , kan hr . Rothley vre sikker p , at Kommissionen har forbeholdt sig denne ret .
<P>
Dernst vil jeg gerne sttte hr . Liese , der understregede , at der ikke er noget galt med direktivet .
Jeg er enig med ham .
Jeg mener , at det er et godt direktiv .
Hr . Rothley sagde selv , at direktivet er det frste i verden af sin art , og at det har fet international anerkendelse .
<P>
Hvis jeg ser p artikel 5 i direktivet , hvor det hedder , at der ikke kan tages patent p visse processer , er direktivet efter min mening helt entydigt . Hr .
Blokland har sagt , at direktivet er uklart og inkonsekvent , og Kommissionen vil bestemt vre meget interesseret i en uddybning af den udtalelse .
<P>
Fru Gebhardt nvnte ogs , at kloning af mennesker burde forbydes .
Tjah , hr. formand , det er forbudt .
Lad mig henlede fru Gebhardts opmrksomhed p , at dette specifikt forbydes i direktivet .
Som jeg ser det , er det alt , hvad vi behver at gre , naturligvis forudsat at direktivet anvendes korrekt .
<P>
Det sidste sprgsml , jeg gerne vil tage op , er sprgsmlet om et fllesskabspatent .
Adskillige talere har her til formiddag talt om europiske patenter .
Et europiske patent er rent faktisk det , Den Europiske Patentmyndighed udsteder .
Den korrekte betegnelse er et fllesskabspatent .
Det er med andre ord en ansgning , der sendes til Den Europiske Patentmyndighed i Mnchen , men denne myndighed vil s udstede et fllesskabspatent , som da med t skulle glde i hele Den Europiske Union .
Det er noget , vi arbejder p .
Jeg vil gerne sige til fru Gebhardt og hr . De Clercq , som nvnte dette , at vi bestemt arbejder hrdt med muligheden for at f et fllesskabspatent .
<P>
Det er ikke let , isr fordi Den Europiske Patentmyndighed ikke er nogen fllesskabsinstitution .
S det , vi vil have Den Europiske Patentmyndighed til at gre , skal ske p Europa-Kommissionens vegne , da patentmyndigheden ikke selv er nogen fllesskabsinstitution .
Det giver os visse juridiske problemer , som vi forsger at lse i jeblikket .
<P>
Det er bestemt korrekt , at der er betydelige sprogproblemer .
Gennemsnitsudgiften for et patent er omkring 30.000 euro , langt hjere end i USA , og 40 % af disse udgifter skyldes sprogproblemer - udgifter til oversttelse - og vi forsger at finde en lsning p dette problem .
<P>
Endelig har Kommissionen til hensigt at offentliggre et dokument med nrmere bestemmelser vedrrende et europisk patent inden sommerferien , og jeg ser frem til at komme i dialog med Parlamentet om indholdet af dette dokument .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , jeg vil blot endnu en gang have en prcisering .
Hr. kommissr Bolkestein , jeg beklager , hvis De ikke har hrt ordentligt efter , eller hvis oversttelsen ikke har vret helt prcis , men jeg har ikke stillet krav om , at kloning skal forbydes .
Det krav har jeg ikke stillet .
P grund af min kritiske holdning til lovgivningen vedrrende direktivet om bioteknologiske opfindelser er jeg udemrket klar over , hvad der str .
Jeg vil blot anmode om , at De ogs er opmrksom p det .
Jeg sagde , at jeg nskede en fuldstndig prcisering om , at dette faktisk ogs str der .
Det er noget helt andet end det , De lgger mig i munden !
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget syv beslutningsforslag .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 10.55 og genoptaget kl .
11.05 ) <CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , jeg ved , at der ikke bliver stemt om de udtalelser , som de forskellige udvalg har fremsat .
Kvindeudvalget har fremsat en srlig udtalelse .
Jeg vil blot ppege , at det vigtigste her naturligvis er , at der afsttes ordentlige midler til mainstreaming .
Der har dog indsneget sig en fejl i vores udtalelse .
Jeg nsker ikke , at der er en fejl i udtalelsen , selv om vi ikke stemmer om den .
Punkt 4 i vores udtalelse , sidste del , efter Fllesskabets handlingsprogram , skal annulleres .
Det har udvalget valgt fra , men ved en fejltagelse er dette punkt alligevel kommet med .
Jeg nsker , at denne del tages bort , hvilket jeg meddeler nu , inden vi gr over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0068 / 2000 ) af Ferber for Budgetudvalget om retningslinjerne for 2001-budgetproceduren - Sektion I - Europa-Parlamentet , Sektion II - Rdet , Sektion IV - Domstolen , Sektion V - Revisionsretten , Sektion VI - Det konomiske og Sociale Udvalg , Sektion VII - Regionsudvalget , Sektion VIII - Ombudsmanden .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0289 / 2000 ) af Jackson og Blokland for Udvalget for Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om stjdmpede fly
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om Middelhavspolitikken
<P>
Om ndringsforslag 4 og 5 :
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hr. formand , det mundtlige ndringsforslag , jeg vil lse op nu , trder i stedet for ndringsforslag 4 og 5 .
Der er enighed mellem alle grupperne , som er med i kompromiset .
Dette ndringsforslag skal tilfjes til punkt 16 og lyder som flger : " opfordrer til afholdelse af en Euro-Middelhavskonference om landbrug med deltagelse af reprsentanter fra institutionerne , medlemmer af foderstof- og levnedsmiddelindustrien og reprsentanter for producent- og forbrugerorganisationerne " .
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0057 / 2000 ) af Hernndez Mollar for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om asylansgere og emigranter : handlingsplan for oprindelses- eller transitlandene . Gruppen p Hjt Plan ( C5-0160 / 1999 - C5-0161 / 1999 - C5-0162 / 1999 - C5-0163 / 1999 - C5-0164 / 1999 - C5-0165 / 1999 - C4-0133 / 1999 - 1999 / 2096 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0052 / 2000 ) af Klamt for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om ivrksttelse af foranstaltninger til bekmpelse af brnesexturisme ( KOM ( 1999 ) 262 - C5- 0096 / 1999 - 1999 / 2097 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0061 / 2000 ) af MacCormick for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Rdets beslutning om Kommissionens grnbog om produktansvar ( KOM ( 1999 ) 396 - C5-0184 / 1999 - 1999 / 2158 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0078 / 2000 ) af Turmes for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om elektricitet fra vedvarende energikilder ( VEK-E ) og det indre marked for elektricitet ( SEK ( 1999 ) 470 - C5-0342 / 1999 - 2000 / 2002 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om Den Europiske Patentmyndigheds afgrelse om kloning af mennesker
<P>
Om ndringsforslag 4 :
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , undskyld min stemme er noget medtaget . Jeg er forklet .
Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance har forlangt opdelt afstemning til dette ndringsforslag .
Jeg mener , at frste del er sikker , hvorimod der er et sprogligt problem i anden del .
Jeg tror , det er et oversttelsesproblem .
Det var ikke PPE  DE-gruppens hensigt at starte en ny debat , men blot endnu en gang at bekrfte det , som Parlamentet allerede vedtog i sidste mdeperiode , f.eks. i forbindelse med det femte rammeprogram for forskning eller Tannert-betnkningen til det specifikke rammeprogram for forskning .
Det er derfor vigtigt , at vi tilpasser ordlyden i den tyske version til den valgte terminologi i det femte rammeprogram for forskning .
Her er den engelske tekst originaludgaven , og i den tyske skal det s hedde " forskning i menneskelige embryoer , hvorved embryoet delgges " , sledes som Parlamentet har vedtaget i forbindelse med rammeprogrammet for forskning .
Det drejer sig alts ikke om en skrpelse af Parlamentets holdning , men derimod en understregning af det , som vi har vedtaget .
I den tyske udgave skal der derfor st " forskning i menneskelige embryoer , hvorved embryoet delgges " .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Jeg vil blot ppege , at min gruppe nu alligevel stemmer imod dette ndringsforslag , fordi jeg ikke mener , at diskussionen om forskning i menneskelige embryoer hrer hjemme her , og derfor stemmer vi imod ogs efter denne sproglige ndring .
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges )
<P>
<P>
STEMMEFORKLARINGER - Betnkning af Haug ( A5-0070 / 2000 )
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte imod Haugs betnkning om budgetretningslinjerne for 2001 af en grund , som mske er uvsentlig efter de andre tilstedevrende parlamentsmedlemmers mening , men som er meget vigtig for mig , der er valgt ind i Parlamentet som reprsentant for Pensionistpartiet , og jeg agter at gre alt , hvad der er muligt og umuligt for at prve at skabe opmrksomhed omkring de ldres instanser , krav og behov .
<P>
Vi har ca . 120 millioner ldre i Europa - strstedelen af dem er pensionister , og nogle f uheldige ldre fr ikke engang pension - men i disse budgetprocedurer og retningslinjer nvnes der slet ikke noget om en EU-politik til fordel for de ldre og pensionisterne .
Jeg er derfor modstander af denne procedure , og jeg hber , at det vil lykkes mig at forbedre situationen for pensionisterne og de ldre i de kommende r .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Hr. formand , jeg har selvsagt stemt for den foreliggende Haug-betnkning om retningslinjer for budgetproceduren . Jeg finder det gldeligt , at naturkatastrofer p ny figurerer som en budgetpost , som vedtaget i forbindelse med formiddagens afstemning .
Som jeg flere gange har anfrt , mener jeg , EU ' s erklrede mlstning om , at EU skal vre mere nrvrende og synlig for den enkelte borger , ndvendigvis m give sig udslag i , at EU ikke vender borgerne ryggen , nr disse er i vanskeligheder eller rammes af ulykker .
<P>
Jeg har sledes med glde stemt for stk . 21 og 34 .
Jeg ser personligt gerne , at disse bestemmelser gennemfres hurtigt , i srdeleshed inden for skovbruget , idet denne sektor er prget af strukturelle vanskeligheder og har oplevet et voldsomt stigende udbud .
Det vil efter min opfattelse vre et naturligt indsatsomrde for Den Europiske Union , og jeg hber , den foreliggende betnkning kan overbevise Europa-Parlamentet og Kommissionen om , at der er behov for en indsats p dette omrde .
<SPEAKER ID=49 NAME="Malmstrm og Olle Schmidt">
Vi har stemt imod en rkke punkter i Haug-betnkningen om retningslinjerne for 2001-budgetproceduren .
<P>
Den strste udfordring , som Den Europiske Union vil st over for i de kommende r , er udvidelsen med landene i st- og Centraleuropa .
Udvidelsen vil p mange mder blive dyr .
Derfor er det vigtigt , at EU budgetterer med store belb til dette forml , ikke bare frtiltrdelsessttte .
P trods af dette nvnes udvidelsen ikke i Haug-betnkningen .
I stedet for vlger man som det vigtigste punkt i retningslinjerne for 2001-budgettet at beskftige sig med " Europas sociale og kulturelle dimension " .
<P>
Vi mener , at EU skal bruge sine krfter p de problemer , som medlemsstaterne ikke selv kan lse - de grnseoverskridende sprgsml .
Kulturpolitik og socialpolitik er meget vigtige politiske omrder , men br ikke overvejende vre genstand for en flles lovgivning .
<P>
Sttten til genopbygning af Kosovo tages op i Haug-betnkningen som et andet prioritetsomrde , hvilket vi sttter helhjertet .
Vi mener dog , at de midler , der er brug for i Kosovo , br tages fra sttten til tobaksdyrkning og anden produktion inden for den flles landbrugspolitik .
Som liberale mener vi , at landbrugspolitikken skal tilpasses markedet og afbureaukratiseres .
Hvis Parlamentet tager udvidelsen mod st alvorligt , skal man arbejde for omfattende nedskringer i omkostningerne til landbruget .
Al direkte sttte til landbrugsproduktion br afskaffes gradvist .
<P>
EU spiller en vigtig rolle , nr det handler om beskftigelse , isr via det indre marked .
Vi vil dog understrege , at arbejdslsheden ikke kan reduceres udelukkende med politiske beslutninger p europisk niveau .
Vi er overbeviste om , at foranstaltninger i medlemsstaterne som f.eks. lavere skatter p arbejde , fleksibel arbejdsret og et godt arbejdsklima frer til get beskftigelse og en dynamisk udvikling i hele Unionen .
<SPEAKER ID=50 NAME="Migulez Ramos">
Jeg vil gerne lyknske fru Haug med det fremragende stykke arbejde . Jeg er enig i hendes holdning om , at beskftigelsesdannelsen skal gives hj prioritering i Unionen .
Fiskeriudvalget nsker ikke flere penge .
Vi nsker bare at blive nvnt i retningslinjerne , for det , som ikke nvnes , eksisterer ikke , og fiskeriet eksisterer , det er endog en flles politik .
<P>
Fiskeriet er altafgrende for at bevare beskftigelsen og konomien i de europiske randomrder , der er afhngige af dette erhverv .
Denne sektor skaber endvidere mange arbejdspladser p landjorden inden for forarbejdningsindustrien og skibsvrfterne .
De billigste arbejdspladser er dem , der ikke skal skabes , fordi de ikke er forsvundet .
Det er bedre at sttte aktiviteter , som allerede skaber beskftigelse , end p et senere tidspunkt at skulle investere kolossale summer i skabelse af nye industrier .
<P>
I Fiskeriudvalget mener vi , at de internationale fiskeriaftaler fortjener udtrykkelig budgetsttte , for at fllesskabsflden kan fortstte sine aktiviteter , og konomien i fiskeriregionerne ikke kommer i krise .
I forhandlingsproceduren vil vi derfor srge for , at Unionens sttte til fiskeriet konsolideres og forges .
I lbet af den nuvrende budgetprocedure vil vi ogs fremhve vores bekymringer for bevarelsen af fiskeriressourcerne samt forbedringen af sektorens arbejdsforhold og sikkerhed .
<SPEAKER ID=51 NAME="Miranda">

Af parlamentsmedlems Haugs betnkning fremgr det klart , at der er en alvorlig risiko for i budgetproceduren for 2001 at gentage det , som allerede kunne konstateres i den forrige : En nje overholdelse af stabilitetspagten indebrer en filosofi om budgetstramning , som berrer virkeliggrelsen af Den Europiske Unions traditionelle prioriteringer og i srdeleshed vsentlige udfordringer som f.eks. bekmpelse af arbejdslsheden , fremme af den konomiske og sociale samhrighed , en passende forberedelse af udvidelsen eller den ndvendige samarbejdspolitik .
<P>
Det er vigtigt , at de nye prioriteringer bliver modsvaret af nye finansielle midler .
Og i den aktuelle situation krver finansieringen af genopbygningen af Kosovo og af stabilitetspagten for Balkan en overordnet revision af de finansielle overslag .
<P>
Man kan alts under ingen omstndigheder acceptere den logik , der er indeholdt i betnkningen , og som giver sig udslag i en " beskring " - selv om den er retfrdig - af alle budgetkategorierne med henblik p at f lst det omtalte aktuelle behov .
<P>
Derfor kan vi kort sagt , da det er blevet bekrftet , at man billiger en sdan logik , ikke stemme for den foreliggende betnkning .
<P>
Betnkning af Ferber ( A5-0068 / 2000 )
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr formand , jeg undlod at stemme om Ferbers trods alt glimrende betnkning om de vrige sektioner af budgettet for 2001 , da jeg er af den overbevisning , at man ikke er tilstrkkeligt opmrksom p at reducere udgifterne til EU ' s bureaukratiske maskineri , og foruden Kommissionen glder dette isr ogs for Parlamentet .
Personaleudgifterne er efter min mening for store .
Europa-Parlamentets administration er en damptromle , der trkker alt for hrdt p de i forvejen beskedne konomiske muligheder , vi har , og jeg har en svag mistanke om , at der ogs er en vis trghed i EU ' s finansielle effektivitet af denne grund .
<P>
Betnkninger af Haug og Ferber ( A5-0070 / 2000 og A5-0068 / 2000 )
<SPEAKER ID=53 NAME="Kuntz">
De franske medlemmer af UEN-gruppen har stemt imod den foreliggende Haug-betnkning og Ferber-betnkning om retningslinjer for budgetproceduren , idet disse afspejler politiske prioriteringer , som vi finder uacceptable .
Ordfreren prioriterer sledes finansieringen af de politikker , der blev introduceret med Amsterdam-traktaten , hjest , hvilket vi finder strkt kritisabelt .
UEN-gruppen m tage afstand fra den fderalistiske tankegang , der gennemsyrer hele denne betnkning , idet den politiske integration nskes styrket for s vidt angr retlige og indre anliggender .
<P>
UEN-gruppen m ogs tage afstand fra den holdning , der kommer til udtryk , nr Europa-Parlamentets store politiske grupper - Socialdemokraterne , Kristdemokraterne og De Konservative - nsker at anvende bevillinger til landbruget , rubrik 1 i de finansielle overslag , til finansiering af omrder , der fremover henhrer under Den Europiske Unions " udenrigspolitik " .
Vi finder det sledes urimeligt , at genopbygningen af Kosovo skal finansieres p bekostning af landbruget . Og vi finder det urimeligt at tro , at deklamatoriske vendinger rkker , nr det glder denne problemstilling .
Et sdant bondefangeri br ikke g uptalt hen .
EU br tvrtimod fastholde landbrugsudgifterne og eventuelt nedjustere andre budgetposter , som endnu bner mulighed herfor .
<P>
Alle er sledes enige om , at bevillingerne til Kosovo for r 2000 p 360 millioner euro er af en strrelsesorden , som langt overstiger , hvad omrdet vil kunne udnytte ( nogle ville mene , der er tale om en sand guldgrube ) , idet scenen i denne del af det tidligere Jugoslavien domineres af stadig strkere krfter , som skaber splittelse i regionen .
Andre donorlande , herunder ikke mindst USA , tver da ogs med at opfylde deres konomiske forpligtelser , nr det glder sttten til denne region , og giver udtryk for , at hjlpen kommer for sent , og at koordinationen er utilfredsstillende .
Regionen er fortsat en sand krudttnde , hvor det bliver stadig tydeligere , at udviklingen ikke gr i den retning , vi havde hbet , og hvor kampvognene hres langt hyppigere end gravemaskinerne .
<P>
UEN-gruppen kan heller ikke , uanset aftalens realitet i vrigt , acceptere , at der stilles sprgsmlstegn ved konklusionerne fra topmdet i Berlin , idet der krves lbende revision af de finansielle overslag for perioden 2000-2006 og de forskellige rubrikker , der indgr heri , mens der ikke ligger prcise beregninger til grund for Kommissionens ambitise program for Balkan-omrdet ( 5,5 milliarder euro ) .
Kravet om revision af de finansielle overslag savner sledes ethvert grundlag , og der er , sfremt budgettet for 2001 vedtages med de maksimumbelb , der blev godkendt p topmdet i Berlin , mulighed for at forge de disponible midler med 5-6 % .
Vi br sledes modstte os denne uheldige lsning , og vi m i srdeleshed p ansvarlig vis sikre , at EU ' s budget ligger p linje med udviklingen i de enkelte landes nationale budgetter , ikke mindst nr det glder betalingsbevillinger .
<P>
UEN-gruppen lgger vgt p en sammenhngende lsning og tager derfor lige s klart afstand fra forslaget om en rlig finansiering af de 5,5 milliarder euro til Balkan-omrdet ved dels en forhjelse af udgiftsloftet , nr det glder eksterne foranstaltninger , dels en reduktion af udgiftsloftet , nr det glder landbrugspolitikken , idet forslagsstillerne meget besnrende gr gldende , at belbene til dkning af bevillingerne ikke vil pfre landbruget ekstra omkostninger , men at der for 2001 og 2002 skal sikres en get avance .
Der er grund til at ppege , at der i 2003 i henhold til konklusionerne fra topmdet i Berlin vil blive udarbejdet en midtvejsevaluering af Agenda 2000 .
Der er en betydelig risiko for , at den omhandlede praksis til sin tid af mange vil blive betragtet som en standardprocedure , og at den dermed kommer til at danne prcedens til skade for landbruget i medlemslandene .
<P>
De tal , Kommissionen fremlgger , nr det glder sttten til Balkan-omrdet , er i hj grad politisk begrundede og bygger ikke p prcise undersgelser . Ministerrdet vurderer til sammenligning , at det p nuvrende tidspunkt er muligt at finansiere hjlpeprogrammerne til Balkan-omrdet inden for udgiftsloftet for rubrik 4 ( eksterne foranstaltninger ) .
<P>
Vi m sledes krve , at Kommissionen snarest - hvilket vil sige , inden det forelbige udkast til EU ' s budget for 2001 fremlgges i slutningen af april - udarbejder og fremlgger et overslag med en prcis opgrelse over de reelle behov og en nje flerrig budgetplanlgning , som overholder visse grundlggende principper .
Det er sledes uacceptabelt og uprofessionelt , at vi her 10 mneder efter kosovokonflikten endnu ikke har modtaget plidelige skn over de reelle behov for hjlp i regionen .
<P>
Afslutningsvis er der grund til at erindre om , at budgettet for rubrik 4 vedrrende Den Europiske Unions eksterne foranstaltninger ikke er det eneste emne , der optager sindene i EU . Retningslinjerne for budgetproceduren synes imidlertid ikke at afspejle disse andre , ligeledes vigtige emner .
Eksempelvis konstaterer vi med beklagelse , at der , nr det glder naturkatastrofer , ikke er nogen separat omtale af den ndvendige indsats for at sikre nyplantning af skov .
Frankrig blev hrdt ramt i forbindelse med efterrets uvejr , men m nu opleve , at de voldsomme skader nedtones og ligestilles med andre situationer , som i virkeligheden ikke tler sammenligning hermed .
<P>
Beslutning om stjdmpede fly ( B5-0289 / 2000 )
<SPEAKER ID=54 NAME="Morgan">
Jeg stemte imod forslaget til beslutning , fordi henvisningen i artikel 1 til " omcertificerede fly med lave bypass-faktorer " rent faktisk vil betyde enden p et projekt for montering af nye motorer p fly p en sort plet p beskftigelseskortet i West Wales , som vil kunne skabe 400 arbejdspladser .
Dette skyldes , at de motorer , som den pgldende virksomhed planlgger at benytte , har en bypass-faktor p under tre og dermed vil vre udelukket fra EU ' s luftrum i henhold til den nuvrende formulering i forordningen .
I henhold til artikel 2 , stk . 2 , udelukkes kun fly , der er blevet ndret ved udskiftning af motorerne " med fanjetmotorer med et bypass-forhold p 3 og derover " , fra direktivets dkningsomrde .
Dette til trods for , at de pgldende motorer med lethed kan opfylde alle stj- og emissionsstandarder .
Flystj afhnger ikke kun af motorens bypass-faktor , og jeg mener , at flystjen br mles som den faktiske stj ved start , forbiflyvning og landing , hvilket er tilfldet under Chicago-konventionen .
<SPEAKER ID=55 NAME="Thomas-Mauro">
Forordningen tager sigte p at reducere stjgenerne i omrder beliggende tt p EU ' s lufthavne , som typisk er placeret tt p EU ' s konomiske centre og dermed i strkt urbaniserede omrder .
Forordningen indebrer , at srligt stjende fly , som er forsynet med stjdmpende udstyr , skaldt hushkit , forbydes fra maj 2000 .
Den civile luftfart oplever en rlig vkst p ca . 6 % , og denne ventes at vre fordoblet om 10 r !
En sdan vkst m ndvendigvis give anledning til en gradvis skrpelse af kravene om stjdmpning af fly .
Stjproblemerne er ogs ptrngende omkring de amerikanske lufthavne .
Der br sledes p internationalt niveau , i ICAO-regi , faststtes skrpede standarder for flystj .
Dette understreges ogs i beslutningsforslaget .
Forordningen er blevet udskudt et r , fra 1999 , og vil vre gldende fra maj 2000 , idet den dog rummer en rkke undtagelsesbestemmelser .
<P>
De seneste samtaler mellem EU og USA tyder ikke p en snarlig lsning af konflikten .
USA har ydermere indgivet en klage til ICAO .
Der udves betydelig pression fra den amerikanske flyindustris side , og det forestende prsidentvalg komplicerer blot sagen yderligere .
USA indtager en tvetydig holdning til den omhandlede forordning . Selv om den amerikanske regering sledes nsker striden bragt til ophr , er de amerikanske flyproducenter modstandere af de standarder , der faststtes i forordningen , og finder , at disse vil straffe industrien .
<P>
Men hvordan kan man forsvare sdanne undtagelsesbestemmelser med henvisning til , at der verserer en tvist ?
Sagde vi til de franske og belgiske chokoladefabrikanter , at EU ' s direktiv ville blive udsat , eller at der ville blive indfjet undtagelsesbestemmelser heri ?
Sagde vi til jgerne , at " fugledirektivet " var stillet i bero , eller at der ville kunne opns dispensation herfra med henvisning til den verserende konflikt ?
Hvad skulle vre formlet med at faststte regler og bruge mneder p konsultationer , udvalgsarbejde og formulering af tekster , hvis vi ikke gennemfrer de pgldende regler ?
Er det virkelig Den Europiske Unions opgave at tjene stormagterne og de multinationale virksomheder ?
<P>
Der er ikke blot tale om " en storm i et glas vand " .
EU br ikke lade sig skrmme af amerikanske trusler og gengldelsesforanstaltninger .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har med enstemmighed vedtaget det foreliggende beslutningsforslag , som sttter Europa-Kommissionen , som vender sig imod en udsttelse p ubestemt tid af forordningens ikrafttrden , og som opfordrer USA til at afst fra gengldelsesaktioner .
Der er behov for en markant tilkendegivelse fra EU ' s side for over for det internationale samfund klart at understrege EU ' s synspunkter , nr det glder bekmpelse af stjgener .
<P>
Beslutning om Middelhavspolitikken
<SPEAKER ID=56 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Det , der betegnes som Den Europiske Unions Middelhavspolitik , er i virkeligheden en indsats , som tager sigte p at skabe de politiske forudstninger for , at store europiske industrikoncerner kan drage nytte af de lave lnninger i det sydlige og stlige Middelhavsomrde , ligesom de kan drage nytte af landenes naturgivne ressourcer og offentlige indkb og her finde nye afstningsmuligheder for deres varer .
Denne " samarbejdspartner " m betegnes som en ulv i freklder . For det fattige flertal i befolkningen indebrer samarbejdet blot den tvivlsomme fordel , at de nu udnyttes bde af lokale matadorer og europiske virksomheder .
<P>
I to rhundreder har Frankrigs Middelhavspolitik udmntet sig i en kolonisering af Marokko , Tunesien og Algeriet .
Italiens Middelhavspolitik frte til okkupation af Libyen , mens Englands frte til en skamls udplyndring af Egypten .
<P>
Der er medlemmer af Europa-Parlamentet , som - med rette - rejser kritik af diktaturet i Tunesien og , om end i mildere udgave , i Marokko .
Vi kan imidlertid ikke blot lukke jnene for den materielle , militre og diplomatiske sttte , Frankrig har ydet til de pgldende landes styre .
Vi kan ikke lukke jnene for Frankrigs ansvar i forbindelse med algierkrigen og den ulykkelige situation , der prger landet ogs i dag .
<P>
Vores solidaritetsflelse er rettet mod arbejderklassen i Middelhavsomrdet , og vi er derfor modstandere af det samarbejde mellem besiddende og regerende , som styrkes med det foreliggende beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=57 NAME="Caudron">
Med konferencen i Barcelona sgte EU at puste nyt liv i Middelhavspolitikken , idet der blev taget initiativ til Euro-Middelhavspartnerskabet mellem Den Europiske Union og 12 Middelhavslande . De konkrete resultater af dette initiativ er imidlertid noget skuffende .
rsagen er primrt , at EU og EU ' s medlemsstater forsmmer nord-syd-relationerne .
Omvendt opprioriteres de central- og steuropiske lande , som modtager betydelig konomisk sttte .
<P>
Jeg nsker p ingen mde , at hjlpen til stlandene indstilles , men der er tydeligvis behov for hurtigst muligt at rette op p den omtalte ubalance .
Den Europiske Union m vende sig mod syd .
Middelhavet hrer blandt EU ' s indre farvande og har sledes stor strategisk betydning for det europiske kontinent og dets stabilitet .
<P>
Det ville vre uansvarligt at overse Middelhavslandenes behov og forventninger .
De manglende fremskridt brer sledes i sig kimen til en mulig krise i dette udsatte omrde .
Den Europiske Union br bde kvantitativt og kvalitativt prioritere Middelhavsomrdet hjere , svel politisk som konomisk .
<P>
Med underskrivelsen af Barcelona-erklringen forpligter EU sig da ogs til at yde en sdan indsats , idet Euro-Middelhavspartnerskabet omfatter tre aspekter . Dels et politisk og sikkerhedsmssigt aspekt , dels et konomisk og finansielt aspekt og endelig et socialt , kulturelt og menneskeligt aspekt .
Vi m imidlertid konstatere , at der , hvad angr det frstnvnte aspekt ikke er sket de store fremskridt , og at den politiske dialog stort set har vret virkningsls .
Vi m derfor genoptage denne dialog .
De politiske forandringer , der kendetegner flere af landene i Middelhavsregionen , bner nye muligheder , om end der stadig er vanskeligheder .
<P>
P mdet i Stuttgart sidste r blev der udstukket retningslinjer for et charter om fred og stabilitet . Dette charter kan bidrage til at stte gang i den omtalte politiske dialog .
Der er imidlertid blot tale om en hensigtserklring , medmindre partnerne , Middelhavslandene og Den Europiske Union , ogs forpligter sig til jvnligt at mdes ved forhandlingsbordet .
<P>
Nr det glder de konomiske aspekter , som har vret hjest prioriteret , kan der konstateres fremskridt takket vre Meda-programmet , som er det vigtigste finansielle instrument i forbindelse med Euro-Middelhavspartnerskabet .
Takket vre Meda-programmet har det vret muligt at finansiere forskellige bilaterale initiativer mellem EU og partnere i Middelhavsregionen .
Imidlertid negligerer Meda-programmet stort set det interregionale samarbejde , hvorfor der er grund til at forstrke indsatsen p dette felt .
get regional integration ville sikre konomisk velstand i omrdet og ville dermed skabe strre politisk stabilitet og sikre den sociale udvikling .
Bedre levevilkr ville ogs svkke de fundamentalistiske krfter , idet fattigdommen gder jorden for sdanne strmninger .
Endelig ville ogs udvandringsstrmmen aftage .
<P>
Sammenfattende kan vi sl fast , at Den Europiske Union br gre en aktiv indsats for at fremme den omtalte regionale integration , idet der p lngere sigt ogs vil knyttes nre bnd til Den Europiske Union .
Jeg forestiller mig , at samme model vil kunne overfres til strelationerne , idet der kunne skabes regional integration med Rusland som centrum .
Jeg er klar over , at dette kan forekomme at vre et ambitist projekt . Imidlertid er det et projekt , som anskuer den omhandlede politik i et overordnet og langsigtet perspektiv , hvilket mske netop er , hvad vi mangler i jeblikket .
Det er selvsagt ogs dette synspunkt , jeg har fremfrt i forbindelse med debatten i plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=58 NAME="Esclop og Mathieu">
Siden konferencen i Barcelona den 27. og 28. november 1995 , hvor Euro-Middelhavspartnerskabet blev ssat , har den politiske situation udviklet sig betydeligt , og vi m konstatere , at partnerskabet ikke har indfriet deltagerlandenes forventninger .
<P>
Vi nsker at bevare Middelhavsomrdet som et omrde karakteriseret ved samhandel og dialog og nsker derfor , at der pustes nyt liv i Barcelona-processen , uden uoverlagte initiativer fra Den Europiske Unions side .
EU br sledes arbejde p at f skabt et kulturelt , social og menneskeligt partnerskab .
Specielt p det sociale omrde str vi over for mange udfordringer .
<P>
Det er pkrvet , at der etableres et konomisk partnerskab , isr med sigte p landbrugssektoren .
Den Europiske Union br sge at afhjlpe nogle af de grundlggende problemer , erhvervet str over for . Problemerne er srligt udtalte , nr det glder afgrder som frugt og grntsager samt vin .
omrderne i Middelhavet fortjener srlig opmrksomhed , bde nr det glder fiskeri og landbrug .
<P>
Vi nsker at opn en synergieffekt ved at koordinere de interregionale og transnationale samarbejdsprogrammer og ved at koordinere EU-programmerne Interreg og Meda .
<P>
Ville det ikke vre hensigtsmssigt at afholde en Euro-Middelhavskonference om landbrug og fiskeri med deltagelse af reprsentanter for lokale og regionale myndigheder samt faglige organisationer ?
Nr vi ikke har nsket at deltage i eller stemme for det flles beslutningsforslag , skyldes det , at vi ikke kan g ind for , at Den Europiske Union i alle henseender trder i medlemsstaternes sted , nr det glder Middelhavspolitikken .
Medlemsstaterne er som bekendt direkte berrt af denne politik .
Den Europiske Union br vre srdeles opmrksom p importen af landbrugsprodukter , som kan bringe hele den europiske produktion i fare .
<P>
Betnkning af Hernndez Mollar ( A5-0057 / 2000 )
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , udarbejdelsen af handlingsplaner for asyl og migration med fokus p problemerne i oprindelses- og transitlandene forekommer os i princippet at vre et udmrket initiativ .
Vi er derfor forundrede over den hrde medfart , forslaget fr i den foreliggende betnkning , og forundrede over tonen i grsdagens debat .
<P>
Skal vi agere hensigtsmssigt i forhold til migrationsproblematikken , m vi agere i forhold til de bagvedliggende rsager .
Handlingsplanerne har sledes til forml for hvert enkelt land , der er berrt af dette sprgsml , at opstille en liste over de konkrete problemer , hvad enten disse vedrrer politiske institutioner , menneskerettigheder , konomi eller forvaltning , og foresl EU ' s medlemslande samt tredjelande en samlet lsning . Denne omfatter hjlp til udvikling , juridiske foranstaltninger og udenrigspolitiske initiativer .
Det er sledes efter vores opfattelse en forstandig fremgangsmde , som oftere burde tages i anvendelse p europisk plan .
<P>
Hvorfor er mange af Europa-Parlamentets medlemmer s kritiske over for forslaget ?
Frst og fremmest fordi denne forstandige fremgangsmde efter deres opfattelse i for hj grad har karakter af en mellemstatslig proces , idet Gruppen p Hjt Plan , som har til opgave at udarbejde handlingsplanerne , tller reprsentanter for Kommissionen og ( i overtal ) embedsmnd fra de berrte lande .
Det er sledes nyttigt , at der er enighed om initiativerne p europisk plan . Men skal handlingsplanerne gennemfres effektivt , er det efter vores opfattelse netop en forudstning , at embedsmnd fra de berrte lande deltager , og at landene spiller en vigtig rolle i beslutningsprocessen .
<P>
Kritikken glder ogs et andet forhold . Handlingsplanerne kritiseres for at vre for strenge , idet de indeholder foranstaltninger til bekmpelse af illegal indvandring , ligesom de rummer forslag om get anvendelse af hjemsendelsesaftaler indget med tredjelande .
Dette er efter vores opfattelse ikke nogen ulempe .
Tvrtimod anser vi det for at vre en god id og i virkeligheden en ndvendig del af de omtalte planer .
Man kan ikke bde blse og have mel i munden .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ikke imod Hernndez Mollars betnkning om asylansgere og emigranter , fordi jeg er modstander af en modtagelses- og sttteindsats - som jeg tvrtimod gr meget kraftigt ind for - til fordel for de personer , som er mindre heldige end os , og som er tvunget til at bede om asyl i nre eller fjerne lande , men fordi man i denne betnkning ikke lgger tilstrkkelig vgt p metoderne til at skelne mellem gte asylansgere og falske asylansgere . Sidstnvnte virker desvrre kun destabiliserende , og det gr ud over dem , der virkelig og konkret har brug for asyl og hjlp , og som derfor br hjlpes .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Jeg afstod fra at stemme ved den endelige afstemning om denne betnkning p grundlag af mit indlg onsdag aften .
Jeg er p ingen mde modstander af hensigterne og flelserne i betnkningen , men det skete udelukkende p grund af handlingsplanen for Sri Lanka .
Jeg mener , at den er utilstrkkelig , og at der lgges alt for lidt vgt p behovet for at finde en politisk lsning i Sri Lanka .
<P>
Det fremgr med al nskelig tydelighed , at vi ikke kan stole p , at den srilankanske regering vil give politikere og journalister uafhngig adgang til krigszonerne , og ej heller at den vil give os upartiske vidnesbyrd om , hvad der i virkeligheden sker med hensyn til krnkelser af menneskerettighederne og pstande om tortur og lign. praksis , der udves af den srilankanske regering eller med dennes stiltiende accept .
<P>
Hr. formand , krigen i Sri Lanka kan ikke vindes af nogen af parterne , og medmindre der aftales fredsforhandlinger og frem til sdanne indledes , vil der konstant komme asylsgere til Vesten , hvoraf de fleste vil vre tamilere .
<P>
Jeg mener , at Europa-Parlamentet skal spille en central rolle med at argumentere for , at Den Europiske Union skal lgge pres p den srilankanske regering for at f den til at g fredens vej .
Europa kan blive fredsmgleren , der bringer en fredelig lsning til Sri Lanka og fred til de tamilske og singalesiske befolkningsgrupper og andre i Sri Lanka .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Med den foreliggende betnkning nsker Europa-Parlamentet angiveligt at bidrage til udarbejdelsen af en europisk indvandrings- og asylpolitik .
Forslaget anskuer imidlertid ikke sagen med udgangspunkt i nsket om fri bevgelighed og eventuel mulighed for at bostte sig i EU for personer fra fattige lande . Betnkningen anskuer snarere sagen som et sprgsml om slavehandel , hvor opgaven bestr i at regulere indvandrerstrmmen i takt med europiske industrivirksomheders eftersprgsel .
<P>
Nr det glder retten til at opn asyl , m der skelnes mellem principerklringer og realiteter .
For Frankrigs vedkommende blev eksempelvis kun 2.000 af de 7.000 asylansgninger imdekommet .
De asylansgere , der afvises , ender som illegale indvandrere . Disse jagtes nu p en ganske vist reguleret , men ikke desto mindre srdeles usmagelig mde ...
<P>
Hvad er det vel vrd at anlgge en subtil skelnen mellem immigration og regulr asyl , sdan som det sker i denne betnkning , nr den sociale virkelighed er en anden ? Nr en skv konomisk verdensorden bevirker , at tusindvis af mennesker er dmt til tortur eller til at d enten sultedden eller dden i diktaturernes fangehuller ?
<P>
Nr vi ikke stemmer imod den foreliggende betnkning , skyldes det udelukkende , at vi ikke nsker at blive slet i hartkorn med den yderste hjreflj og dens nedrige fantasmer .
<P>
De eksisterende institutioner er imidlertid grundlggende uegnede til at fjerne rsagerne til , at millioner af mnd , kvinder og brn verden over tvinges i eksil , p flugt fra undertrykkelse eller fattigdom . En ndring af disse forhold ville krve en ligelig fordeling af de frembragte vrdier og ikke en situation , hvor fordelingen af vrdierne overlades til nogle tusinde finanskoncerner og disses aktionrer .
<SPEAKER ID=63 NAME="Martinez">
) , skriftlig .
( FR ) Efter flere rhundreders pause har vi det sidste halve rhundrede oplevet massive folkevandringer kloden over . Fra syd mod nord .
Fra st mod vest . For Europas vedkommende indebrer disse uophrlige strmme af indvandrere en ubalance , bde nr det glder konomiske , finansielle , sociale , urbane , religise og kulturelle forhold .
<P>
Sikkerheden , der er en af de helt grundlggende frihedsrettigheder , kan ikke lngere opretholdes i de europiske byer . Siden 1970 ' erne har vi oplevet problemer i form af narkotika , overfald i tog , p gader og i offentlige transportmidler .
Vi har set biler blive brndt af og skoler blive udsat for hrvrk .
Nye former for grov og brutal kriminalitet er dukket op .
Lovlsheden rder i forstderne , bymidten affolkes , frygten lurer overalt og bliver en del af hverdagen .
<P>
Vi kan konstatere , at de to fnomener , migration og utryghed , er nrt forbundne i bde tid , rum og personer , og det m anses for rimeligt at konkludere , at der bestr en rsagsrelation mellem de to fnomener .
<P>
Hvordan reagerer EU over for disse udfordringer ? Regulering af asyl- , flygtninge- og indvandrersprgsml er som bekendt med Amsterdam-traktaten blevet et EU-anliggende .
EU fremdrager planer og udarbejder foranstaltninger , 108 i alt , idet finansieringssprgsmlet selvsagt lades ubesvaret .
Det globale migrationsfnomen mdes med planer , budgetter og oplysningskampagner .
Havde Rom , Byzans , Spanien og Europa vidst at udarbejde sdanne planer , havde man utvivlsomt undget Alarik , Attila , saracenerne , Tamerlan , osmannerne , Roms og Konstantinopels fald og plyndringstogterne i Middelhavsomrdet . Man havde undget rhundreder prget af frygt .
<P>
Det turde vre indlysende , at EU ' s beslutningstagere endnu en gang undlader at tage fat p rsagerne til problemerne og ej heller erkender disses omfang .
Nr indvandringsstrmmen har retning mod Europa , skyldes det , at det europiske kontinent affolkes .
For Italiens vedkommende , eksempelvis , vil den erhvervsaktive befolkning i perioden 2000-2050 blive reduceret med 17 millioner . Med henvisning til FN ' s befolkningsstatistikker konkluderer EU , at der frem til 2050 m " importeres " 159 millioner personer fra lande uden for EU .
<P>
EU kunne imidlertid udnytte de midler , der vil medg til den omtalte " import " af personer fra lande uden for EU , p anden vis . EU kunne ivrkstte en befolkningspolitik rettet mod EU ' s egne borgere og dermed over to generationer frem til 2050 sikre en tilsvarende befolkningstilvkst .
<P>
Med en sdan befolkningstilvkst ville EU sikre det indre marked , skabe ny eftersprgsel og sikre ny dynamik , hvilket samtidig ville lse den del af arbejdslshedsproblemet , som skyldes en uhensigtsmssig indvandrerpolitik , en lavkonjunkturpolitik og en udbytningspolitik i skattemssig henseende .
<P>
Forudstningen er imidlertid , at EU ivrkstter en behandling rettet mod rsagerne , og ikke njes med at behandle symptomerne , ikke njes med palliativ og stttende behandling til et kontinent , hvis befolkning befinder sig i den fjerde alder og nu fr lov til at forsvinde i den demografiske malstrm af indvandrere af asiatisk og afrikansk oprindelse .
<P>
Betnkning af Klamt ( A5-0052 / 2000 )
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="La Perriere">
Hr. formand , vi har selvsagt stttet den foreliggende Klamt-betnkning , idet vi nsker , og ser det som vores pligt , at beskytte vores brn og i vrigt alle svage og udsatte befolkningsgrupper .
Betnkningen er i s henseende et godt udgangspunkt .
<P>
Mine kolleger har i de foregende indlg givet udtryk for en bde ndvendig og legitim fordmmelse af brneprostitution , idet fordmmelsen rettes mod svel dem , der udbyder , som dem , der eftersprger sdanne ydelser . Jeg vil imidlertid gerne knytte et par bemrkninger til begrebet prostitution .
I forlngelse af fru Grners og fru Roures indlg m jeg sledes erindre om , at prostitutionen har grebet om sig i Strasbourg og Bruxelles i den tid , Europa-Parlamentet har holdt sine mder her .
Ganske vist har Europa-Parlamentet ikke som sdan ansvaret for denne svbe , men det omtalte sammenfald er ikke desto mindre srdeles forstemmende .
<P>
Det er beskmmende og uansvarligt , at folkevalgte med ansvar for de flles vrdier tolererer prostitution og lukker jnene for den omstndighed , at der , ogs her i Bruxelles , forekommer udstillingsvinduer , hvor prostituerede prsenteres som salgsvarer . Det er beskmmende og uansvarligt , at medlemmerne nsker , at disse aktiviteter skal betragtes som erhverv og kunne registreres som sdan i Handelsregisteret .
Det kan ikke undre , at der er personer - i bedste fald psykisk skrbelige , i vrste fald bevidst kriminelle personer - som mister ethvert holdepunkt og begr forkastelig handlinger , ikke p grund af geografisk afstand eller kulturelle forskelle , men fordi de ogs i deres hjemlande savner sdanne holdepunkter .
<P>
Menneskelig vrdighed er ikke forbeholdt brnene , om end de pr. definition udgr en specielt udsat gruppe , som vi skylder at beskytte i enhver henseende .
Vi br vrne om den enkeltes vrdighed uanset kn og alder .
Begrebet m omfatte alle mennesker , ellers giver det ingen mening .
En effektiv bekmpelse af prostitutionens svbe forudstter , at vi ophrer med at tale p n mde , nr det glder os selv , og en anden mde , nr ordene er mntet p andre . En effektiv bekmpelse forudstter , at vi ogs i medlemslandene hndhver de principper og forholdsregler , vi nsker at se hndhvet i andre lande .
<P>
De , der slger deres krop for at overleve , befinder sig ofte i en hbls situation , som vi br sge at afhjlpe ved at fre en ambitis udviklingspolitik og ved at yde sttte til velgrende organisationer , som srger for brns skolegang .
Det er en kriminel handling at udnytte andres konomiske og sociale elendighed , uanset om det sker som udbyder eller som kunde , og vi br anskue disse handlinger i dette perspektiv .
Den foreliggende Klamt-betnkning er mske ikke vidtrkkende nok , men den betegner i alt fald et skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ikke bare for Klamts-betnkningen , fordi jeg naturligvis er tilhnger af enhver foranstaltning , der gr det muligt at begrnse den plage , som brnesexturisme er , men ogs fordi jeg p denne mde nsker at opfordre til , at man gr en endnu strre indsats . Efter min mening mangler der dog stadig noget i denne betnkning .
Hvad er det , man mangler ? Man mangler at lgge strre vgt p de mder , hvorp man kan straffe de personer og EU-borgere , som desvrre er de strste udvere af denne afskyelige form for turisme .
Vi m ikke glemme , at der er mange europere , som str bag denne afskyelige plage i r 2000 , og som er drivkraften bag den , om jeg s m sige .
<SPEAKER ID=66 NAME="Caudron">
Den tekst , der i dag er sat under debat , berrer os dybt . Det drejer sig om at beskytte brn mod sexturisme .
<P>
Europa-Kommissionen gr status over de forholdsregler , der allerede er truffet p dette omrde .
Det fremgr tydeligt , at medlemsstaterne br ge indsatsen for at bekmpe sexturisme og udnyttelse af brn .
Medlemsstaterne br vedtage ekstraterritoriale bestemmelser , som gr det muligt at undersge , retsforflge og straffe personer , som i udlandet har beget forbrydelser , der omfatter seksuel udnyttelse af brn .
<P>
Vi br g videre og trffe yderligere foranstaltninger i form af en sammenhngende politik til beskyttelse af brn . Det generelle retsgrundlag herfor br etableres i forbindelse med den nste ndring af traktaten , ligesom den forndne finansiering br tilvejebringes via EU ' s budget .
Jeg finder det ligeledes afgrende , at brns rettigheder indskrives i charteret om grundlggende rettigheder .
<P>
Samtidig br der tages konkrete initiativer , som opfordrer rejsebureauer og -arrangrer , flyselskaber og reklamebureauer til at etablere selvreguleringsmekanismer med det sigte at bekmpe brnesexturisme . Der br endvidere tages initiativ til etablering af gratis hjlpetjenester for brn i nd , uanset hvor i EU de mtte befinde sig .
<P>
Personer , der gr sig skyldige i de her omtalte uhyrligheder , br straffes konsekvent , idet straffen ogs har et prventivt sigte .
Personer , der befinder sig i et fremmed land og under fjerne himmelstrg , kan handle helt anonymt og overbevise sig selv om , at misbrug af brn er mindre forkasteligt under de dervrende sociale og kulturelle omstndigheder , og at hjemlandets moralforestillinger ikke er gldende der .
En sdan holdning er helt uacceptabel !
Vi br heller ikke vre blinde for , at Internettet bidrager til denne udvikling .
Europa-Parlamentet opfordrer derfor Kommissionen til at undersge sammenhngen mellem brnepornografi p Internettet og den omsiggribende sexturisme og p baggrund heraf fremstte forslag til konkrete forholdsregler over for dette fnomen .
<P>
Det er ligeledes vigtigt at ppege , at prostitution , hvad enten den omfatter brn , kvinder eller mnd , i udviklingslandene ofte er et resultat af fattigdom .
Ogs p dette felt br der sttes ind , idet der altid er personer , som uden skrupler udnytter andre menneskers nd .
<P>
Lad mig afslutningsvis understrege , at brnene , vores flles fremtid , udgr en af de mest udsatte grupper i befolkningen med srligt krav p beskyttelse .
Den enkeltes barndom og de familiemssige og sociale vilkr , der prger opvksten , er som bekendt i vid udstrkning bestemmende for voksenlivet .
Derfor br beskyttelsen af brns rettigheder , som fastslet i De Forenede Nationers konvention af 20. november 1989 , vre ledetrden for alle initiativer , som ivrksttes af en af EU ' s institutioner eller af de enkelte medlemsstater .
<SPEAKER ID=67 NAME="Mathieu">
Jeg stemmer efter rlig overbevisning for den foreliggende Klamt-betnkning om bekmpelse af brnesexturisme .
<P>
I ndringsforslag 1 prciseres det , at begrebet " brn " defineres som personer , der endnu ikke er fyldt 18 r . Denne prcisering er efter min opfattelse afgrende for at sikre en sammenhngende tekst .
Betnkningen anskuer helt korrekt denne form for slaveri i lyset af den grnseoverskridende , organiserede kriminalitet .
Bekmpelsen af brnesexturisme kan sledes ikke ske uden sammenhng med problemer som menneskehandel og brnepornografi .
Sidstnvnte fnomen er i strk vkst via Internettet , hvilket retfrdiggr ndringsforslag 2 .
<P>
Det er helt afgrende at understrege , at disse overgreb mod brn er kriminelle handlinger , idet der i visse kredse breder sig en opfattelse af , at de , der arbejder inden for sexindustrien , udver et erhverv som alle andre .
Nr brn , som udnyttes seksuelt , ogs fremstilles som arbejdstagere , er grnsen ikke kun net , men klart overskredet .
Det er i virkeligheden ensbetydende med , at man accepterer brnesexturisme med henvisning til , at de sociale og kulturelle omstndigheder er anderledes i de pgldende lande , hvor det ikke er usdvanligt , at brn allerede fra femrs alderen arbejder som sm slaver .
<P>
For at imdeg en sdan afsporet debat anbefaler Klamt-betnkningen sledes helt korrekt , at den frivillige protokol til konventionen om barnets rettigheder godkendes . Protokollen vedrrer handel med brn , brneprostitution og pornografisk udnyttelse af mindrerige .
<P>
Strafferetten henhrer og br fortsat henhre under de enkelte medlemsstaters kompetence . Effektiv bekmpelse af organiseret kriminalitet forudstter imidlertid en styrkelse af det retlige samarbejde , nr det glder det strafferetlige omrde , og krver en udvidelse af Europols mandat .
ndringsforslag 3 peger i denne retning .
Situationen i ansgerlandene er foruroligende , og i medlemsstaterne er der unge , som er srligt udsatte ( asylansgere , illegale indvandrere , unge fra oplste og marginaliserede familier ... ) .
Forslaget om oprettelse af et europisk center for forsvundne brn skal ses i lyset af disse forhold .
<P>
Vi br beskytte de sm , der bliver ofre for de her omtalte overgreb , ikke blot af hensyn til de psykiske flger , men ogs af hensyn til de sundhedsmssige konsekvenser .
Sexindustrien delgger fremtiden for de brn , der smittes med aids eller andre sygdomme , der overfres ved seksuelt samkvem .
Og disse brn , som i dag er syge , kan end ikke vende tilbage til deres familier , idet disse ogs er udtrede af fattigdom og social eller etnisk diskrimination .
Hvad angr pdofile , som kendes skyldige , m de , som foreslet i ndringsforslag 9 , forbydes at udve aktiviteter , der indebrer kontakt med mindrerige , og der br faststtes strenge straffe i sdanne sager .
<SPEAKER ID=68 NAME="Montfort">
Den foreliggende Klamt-betnkning er prisvrdig . Jeg glder mig over , at den omfatter de ndringsforslag , der blev fremsat af min kollega Marchiani med det forml at understrege , at sexturisme er en kriminel handling .
Samtidig m jeg beklage , at andre af de fremsatte forslag er blevet forkastet . Der var tale om forslag , som ikke ndrede det overordnede budskab i betnkningen , men blot tog sigte p at skrpe de principper , der omhandles i teksten .
<P>
Denne form for " turisme " er selvsagt en grov forbrydelse .
Vi sidder her som forldre , som mdre og som folkevalgte , og vi er dermed i dobbelt forstand ansvarlige for samfundets fortsatte besten . Hvordan skulle vi derfor ellers betegne disse handlinger , der er s meget mere afskyelige , som de gr ud over de allersvageste ?
Og dog m vi sprge , hvorfor vi finder dette fnomen s rystende , nr vi generelt ikke tager anstd af den stigende prostitution ?
Hvis vi fordmmer ryggeslse personer , der under fjerne himmelstrg begr overgreb mod brn , m vi s ikke ogs fordmme dem , der enten som udbydere eller som kunder , udnytter unge piger fra stlandene , der lokkes til Vesten med lgne , hvis de da ikke tvinges hertil ?
<P>
I dette forhold mere end i noget andet m vi undg enhver form for partiskhed .
Belgien rystes i jeblikket af pdofiliskandaler og -retssager . Tilsvarende sager opleves jvnligt i andre medlemslande .
Vist er nden i visse dele af verden stor , og ryggeslse voksne ser i dette forhold en forklaring p den seksuelle udnyttelse af brn . Imidlertid er den omhandlede svbe givetvis affdt af den tolerance , der prger vores samfund .
Af den grnselse frisindethed , der kendetegner visse kredse , og endog afspejles her i Europa-Parlamentet . Den geografiske afstand tjener blot som et illusorisk og parodisk alibi for skrupellse personer .
Vi kan ikke glde os over , at skaldte tabuer brydes , og samtidig chokeres over forbrydelser , som i virkeligheden er en flge af , at der i vores samfund ikke lngere eksisterer naturlige regler for moralsk optrden .
<P>
Vi m fordmme disse handlinger .
Medlemsstaterne br sikre , at de kan retsforflge og dmme personer , der gr sig skyldige i sdanne handlinger .
Ogs den forebyggende indsats i EU er imidlertid vsentlig . Vi m i vores lande og i vores byer bekmpe enhver form for seksuel udnyttelse af brn , som er den skndigste af alle former for seksuel udnyttelse af andre mennesker .
Ledetrden for vores indsats br i dette som i alle vrige forhold vre bestrbelserne for at vrne om den menneskelige vrdighed . Et begreb , som omfatter alle mennesker , ogs de svageste .
<SPEAKER ID=69 NAME="Titley">
Jeg kan erklre min helhjertede sttte til Ewa Klamts betnkning om kampen mod udnyttelse af brn .
I betnkningen fokuseres der specifikt p kampen mod brnesexturisme , men som vi alle ved , er emnet langt mere omfattende end dette .
<P>
Det str fast , at med ny teknologi og globalisering er navnlig brnepornografi p Internet et internationalt problem i stadig vkst .
De teknologiske fremskridt sker hurtigere , end de enkelte regeringer kan lovgive .
Europa kan handle ved at skrpe lovgivningen om beskyttelse af brn og ved at sikre en tilstrkkelig beskyttelse af brn , navnlig i nogle af ansgerlandene som Rumnien og Ungarn .
<P>
I jeblikket lader det til , at dyr har flere rettigheder end brn i Europa .
Jeg mener , at vi m vre p vagt og srge for at indfre strke og effektive foranstaltninger til beskyttelse af brns rettigheder i eEurope .
<P>
Der sker naturligvis fremskridt .
Flere og flere europiske midler gr til bekmpelsen af brnesexturisme og til at ge den offentlige bevgenhed om beskyttelse af brn med en srlig budgetpost p 1 million euro og programmerne Stop og Daphne .
Men selv om jeg hilser de positive toner fra Bruxelles velkommen , er det ikke nok .
<P>
Fru formand , jeg opfordrer ikke til barnepigemetoder fra statens side , men simpelthen til , at vi i et civiliseret samfund anerkender brns ret til en barndom .
Den er for dyrebar til at blive til legetj for velhavende , vestlige turister .
<P>
Betnkning af MacCormick ( A5-0061 / 2000 )
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for MacCormicks betnkning om produktansvar , fordi det er helt rimeligt .
Tillad mig dog at sige , at det stadig ikke er tilstrkkeligt for mig , og at det stadig ikke er tilstrkkeligt for Pensionistpartiet .
EU skal gre en strre indsats for ogs at sl ned p ansvaret for skader , der gr ud over borgerne , navnlig de svage borgere , og som er opstet som flge af mangelfulde produkter fra den offentlige forvaltnings side .
Utallige gange fr de europiske pensionister deres pension udbetalt for sent !
Utallige gange fr de ldre og enkerne ikke den sttte , de skulle have haft !
Det er staternes ansvar , for det er dem , der er skyld i dette .
Hvis vi straffer privatpersoner og med rette fr dem til at betale skadeserstatning , hvorfor s ikke krve den samme erstatning - jeg ville endda sige en strre erstatning - nr skaden er forrsaget af den offentlige forvaltning ?
<P>
Betnkning af Turmes ( A5-0078 / 2000 )
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , miljbeskyttelse er et politisk omrde , der prioriteres hjt , og det med rette .
Men netop emnet vedvarende energikilder skal frigres fra ideologiske bnd , nsketnkning og materielt misbrug .
Den foreliggende betnkning om vedvarende energi gr lige prcis det modsatte , og derfor har jeg stemt imod den .
Hvad skal man f.eks. mene om de meget roste fordele ved vindkraft ? Jeg mener , at det er en konomisk og miljmssig vildfarelse .
Energibehovet i de avancerede industrilande kan ikke dkkes af vindkraft sledes , at man kommer op energibalancens procentomrde .
Vi forbliver i promilleomrdet .
<P>
I Tyskland blev der sidste r produceret 2 milliarder kWh via elektricitet fra vind .
Det samlede behov udgr imidlertid 2.500 milliarder kW , og det er lige netop 0,8 Promille , og netop dette har samlet kostet skatteyderne 3 milliarder D-mark i tilskud .
Det viser tydeligt , at dette ikke er nogen fremtidsorienteret vej , og derfor br vi ogs f stoppet denne konomiske og miljmssige afvej og g i en anden retning .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg har lst Turmes ' betnkning om elektricitet opmrksomt , og jeg stemte for den .
Hvordan kan man vre andet end enig i et hvilket som helst initiativ , der understreger elektricitetens vigtighed , som vi alle er klar over ?
Men nr jeg tager ordet for at afgive en stemmeforklaring , er det ogs , fordi jeg nsker at sige , at der ogs mangler noget her , hr. formand .
Hvad mangler der i Turmes ' betnkning ? Der mangler en retninglinje , s de svageste borgere i vores Europiske Union - de , der har de ringeste konomiske muligheder - ikke bare kan f elektricitet til lavpris , men helt gratis .
Vi kan ikke lngere leve uden elektricitet .
Elektricitet er som det vand , vi drikker , og som den luft , vi indnder .
Betaler vi mske for den luft , vi indnder ?
Hvis vi ikke har nogen konomiske midler , br vi heller ikke betale for elektricitet .
<SPEAKER ID=73 NAME="Malmstrm og Olle Schmidt">
Til punkt 11-16 om sttte til vedvarende energikilder vil vi gerne prcisere flgende :
<P>
Vi nsker at fremme vksten af vedvarende energikilder , men mener ikke , at det skal ske gennem direkte subventioner , men i stedet for ved anvendelse af forskellige konomiske midler , f.eks. en hrdere beskatning af fossile brndstoffer , miljafgifter og en mere striks anvendelse af " forureneren betaler " princippet .
Endvidere br der gives sttte til forskning og udviklingsprojekter til fremme af vedvarende energikilder .
<SPEAKER ID=74 NAME="Montfort">
Den foreliggende Turmes-betnkning m i den endelige udgave , som i dag er sat under debat , vkke ubehag hos alle , der nsker at forene en hensigtsmssig energipolitik og livsndvendig miljbeskyttelse .
<P>
Det er selvsagt ikke betnkningens overordnede mlstning , der volder problemer .
De aktuelle forhold , herunder de mange katastrofer , minder os jvnligt om , hvilke udfordringer , vi str over for . Det krver ingen strre indsats at overbevise fiskere , stersopdrttere og andre erhvervsdrivende i de franske kystegne om , at det er nskeligt at f sat en stopper for en energipolitik , som indebrer , at krftfremkaldende olieaffald fragtes i de efterhnden s velkendte rustbrune fartjer , som sejler under bekvemmelighedsflag og unddrager sig enhver kontrol .
<P>
Den foreliggende betnkning vidner imidlertid dels om de kompromiser , der er s populre i Europa-Parlamentet , dels om et kologisk tankest , som tager udgangspunkt i kendsgerninger , men derp bevger sig ad utopiernes mest teriske veje og munder ud i rene luftkasteller , fjernt fra det oprindelige ml , nemlig at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder .
<P>
Hr. ordfrer , vi vil ndigt undlade at kommentere konsekvenserne af Deres forslag om en CO2-afgift . Det flger af Deres forslag , at atomenergi er at betragte som en kologisk , en " ren " energikilde , som bidrager til at bevare ozonlaget .
Vi glder os over denne mulige udlgning af teksten , om end vi tvivler p , at den er tilsigtet .
<P>
Til gengld br det ikke g uptalt hen , at De dermed , i tekstens allerfrste afsnit , foreslr intet mindre end en europisk afgift .
Vedtager vi en sdan foranstaltning , risikerer vi at skabe et prcedens , som er srdeles unskvrdigt for alle modstandere af en flles europisk skattepolitik .
<P>
De foreslr meget uskyldigt , at fllesskabsbestemmelser vedrrende statssttte br finde anvendelse p ensartet vis , sledes at alle medlemsstater og alle energikilder underlgges de samme bestemmelser .
De nsker sledes p sigt , og gerne hurtigst muligt , at gennemfre ikke en flles , men en identisk energipolitik fra nord til syd og omfattende ogs de fjernestliggende omrder i EU .
Det er i denne forbindelse betegnende , men ogs beskmmende , at det eneste ndringsforslag , der fremlgges for plenarforsamlingen , er et forslag , der ppeger de srlige omstndigheder , der gr sig gldende for samfundene . Dette vidner om manglende dmmekraft affdt af Deres enjede bestrbelser for at gennemtvinge Deres energipolitiske holdninger .
<P>
Deres lighedsmani slr imidlertid over i doktrinr forblindelse , nr De nsker at ptvinge medlemsstaterne bindende mlstninger p det energipolitiske omrde med tilhrende straffeforanstaltninger , som krves ivrksat , sfremt mlene ikke ns .
Jeg m ppege , at sdanne krav er hjst upassende inden for EU ' s rammer , s lnge vi , i alt fald officielt , fortsat betegner medlemsstaterne som uafhngige stater , der frer den politik , de nsker .
<P>
Det skal anfres til Deres ros , at De lgger kortene p bordet , om end det sker i en noget bydende tone . De erklrer , at medlemsstaterne anerkender behovet for at fremme vedvarende energikilder .
Det er efter vores opfattelse afgjort ndvendigt at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder , men vi mener , udgangspunktet br vre en samlet energiplan , som udarbejdes med respekt for den aktuelle situation , og som omfatter de tilpasninger af de nukleare infrastrukturer , som er ndvendige af sikkerhedsmssige hensyn .
En total afskaffelse af atomenergi , som De synes at foretrkke , er urealistisk , medmindre syv tiendedele af klodens overflade forbeholdes udviklingen af , hvad De definerer som alternative energikilder .
<P>
Alene denne omstndighed betyder , at vi m afvise den foreliggende betnkning . De gode hensigter formr ikke at opveje en fderalistisk tankegang og en farlig mangel p realitetssans .
<P>
Beslutning om kloning af mennesker
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , vi var enige med hensyn til mange punkter i beslutningsforslaget , f.eks. forslaget om , at Europa-Parlamentet skal indgive en klage til patentmyndigheden , men ogs med hensyn til kritikken af strukturerne i Den Europiske Patentmyndighed .
Men under afstemningen var vi splittede .
Jeg stemte f.eks. for beslutningen , fordi signalet om menneskets vrdighed er vigtigt for mig .
Mange i gruppen har med rette , finder jeg , undladt at stemme , fordi de fleste af ndringsforslagene fra PPE-DE-gruppen blev vedtaget .
<P>
Jeg tror , at PPE-DE-gruppen ville forsge at forvandle dette beslutningsforslag til en skamrosning af patenteringsdirektivet .
Det er ikke lykkedes , alligevel har den afsvkket denne beslutning .
Jeg har dog tillid til , at Europa-Parlamentets selvbedrag fr en ende inden for en overskuelig fremtid , nemlig det selvbedrag at tro , at patenteringsdirektivet forbyder patentering af menneskegener og menneskedele .
Det er desvrre ikke tilfldet .
Her hjlper det ikke at stikke hovedet i busken og blive ved med at pst det modsatte efter mottoet : Jo mere man pstr det samme , desto mere svarer det til virkeligheden .
Tvrtimod , dette patent er ikke enestende .
Den Europiske Patentmyndighed har i revis patenteret menneskegener , der ikke har oprindelse i legemet , men det er og bliver en patentering af menneskelige gener og dele af mennesker .
Det er en krnkelse af menneskets vrdighed , det medfrer ogs en kommercialisering af det menneskelige legeme .
Jeg er meget glad for , at bde Den Europiske Lgeforening og Den Tyske Lgeforening ser det s tydeligt og ogs har advaret imod en hindring af forskningen .
<P>
Det er alts vrvl og selvbedrag at pst , at patenteringsdirektivet skulle forbyde det .
Jeg mener , at dette tilflde netop viser , at vi har brug for en revision af patenteringsdirektivet , og frem for alt har vi brug for et moratorium for patentering af menneskelige gener og dele af mennesker , for jeg tror , at de etiske og samfundsmssige pvirkninger er blevet mere end tydelige med dette patent .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , jeg beklager ogs p min gruppes vegne , at det er lykkedes mindretallet at gre beslutningen om ndvendige forandringer i forbindelse med den patentretlige beskyttelse af bioteknologien til et ideologisk anliggende med usaglige elementer .
Dette skaber hverken klarhed omkring patentlovgivningen i Den Europiske Union eller forbedrer den bydende ndvendige beskyttelse mod hmningsls kommercialisering af livets byggeklodser , tvrtimod !
Sledes som teksten er blevet vedtaget i dag , bliver det minimale beskyttelsesnivau , der er indeholdt i biopatentdirektivet fra 1998 yderligere reduceret .
Derved ges risikoen for , at menneskets genetiske arvemasse fra at vre allemandseje bliver gjort til et profitabelt handelsobjekt for de f .
For at imdeg denne risiko , har jeg stemt imod alle elementer under afstemningen , og min gruppe har sammen med mig stemt imod de elementer , der ikke har noget med patentbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser at gre .
Til sidst stemte vi ogs samlet imod .
Det skal dog ikke forhindre mig og os i ogs i fremtiden at kmpe for , at alle etiske grnser i forbindelse med medicinsk forskning og terapi bliver overholdt .
I den forbindelse er menneskets vrdighed den afgrende mlestok .
<SPEAKER ID=77 NAME="Ahern">
Vi har haft en lang forhandling i Parlamentet om patentering af bioteknologi .
Dengang advarede jeg sammen med andre " grnne " medlemmer om konsekvenserne .
Jeg advarede navnlig om , at patentering af menneskelige gener eller dele af menneskelige gener ville bringe forskningsfriheden i fare og bremse lgevidenskabens fremskridt .
<P>
Genetiske oplysninger kan kun opdages , ikke opfindes .
<P>
Kommercialiseringen af den viden om det menneskelige genom , der er indsamlet gennem forskning i mange dele af verden , vil skade den lgelige anvendelse af denne betydningsfulde videnskabelige viden om den menneskelige krop og dens funktioner .
<P>
Der br ikke kunne tages patent p det menneskelige genom og dets sekvenser .
<P>
Den Europiske Patentmyndigheds udstedelse af dette patent er dybt chokerende og m annulleres .
<SPEAKER ID=78 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Eftersom vi ikke har tillid til medicinalindustrien , som stter profit over menneskelige hensyn , og eftersom vi beklageligvis m konstatere , at der er forskere og lger , der anlgger samme holdning , tilslutter vi os selvsagt de synspunkter , der kommer til udtryk i ndringsforslag 3A ( nyt ) , som afviser enhver form for indgreb i det menneskelige genom og enhver form for kloning af mennesker .
<P>
Nr vi stemmer imod kloning af mennesker , er det primrt et udtryk for manglende tillid til de nuvrende konomiske og sociale strukturer , ikke manglende tillid til videnskaben og dens muligheder .
<P>
Vi er ikke af princip imod indgreb i genomet , sfremt indgrebet har til forml at sikre , at en person kan fde brn uden risiko for medfdte misdannelser . Vi er heller ikke af princip imod kloning , sfremt formlet er at udvikle vv til brug ved transplantationer .
Disse og tilsvarende fremtidige teknikker betegner uomtvistelige fremskridt for menneskeheden , hvis de vel at mrke anvendes til gavn for denne , idet der bevidst og fordomsfrit tages stilling hertil , og debatten ikke , som det er tilfldet i dag , afspores af profithensyn .
<SPEAKER ID=79 NAME="Hudghton">
Min stemme i denne sag er til sttte for behovet for , at Den Europiske Patentmyndighed forbedrer sine procedurer for at forebygge enhver anvendelse af patenter inden for kloning af mennesker .
<P>
Ansgningen fra universitetet i Edinburgh om denne patent har intet at gre med kloning ( kloning blev anset for umuligt , da ansgningen blev indgivet !
)
<P>
Det er en veletableret og legitim praksis inden for bde akademisk og biofarmaceutisk forskning at genmanipulere menneskelige celler i vvskultur .
Det har man gjort i mange r , og det er en vsentlig metode , nr man nsker at finde ud af , hvordan gener og celler fungerer .
Det har intet at gre med genmanipulation af mennesker eller embryoer .
Det er misvisende at pst , at formlet med dette patent er at genmanipulere mennesker .
Universitetet i Edinburgh har givet udtryk for sin vilje til at samarbejde om enhver passende ndring af patentet .
<P>
Det skal sls fast , at den mulige anvendelse af dette patent p menneskelige celler drejer sig om at styre produktionen af bestemte celler , der kan vre nyttig til transplantationsterapi for lidelser som Parkinsons syge , slagtilflde , diabetes og hjertefejl .
<P>
Det er det , forskningen i Edinburgh drejer sig om .
<SPEAKER ID=80 NAME="Sacrdeus">
Den Europiske Patentmyndighed godkendte den 8. december 1999 " ved en fejltagelse " patent 695 / 351 om genmanipulation af menneskelige celler og embryoner .
<P>
Som svensk kristdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet har jeg stttet den beslutning , som i dag tager meget kraftigt afstand fra Den Europiske Patentmyndigheds beslutning , der strider imod offentlighedens moralbegreb og mod den EU-lovgivning og den nationale lovgivning om patentret , som glder i Den Europiske Union .
<P>
Med denne stemmeforklaring vil jeg udtrykke min vrede og dybeste skuffelse over , at Den Europiske Patentmyndighed hndterer et sprgsml om selve livet p en s total uforsvarlig , overfladisk og skdesls mde .
<P>
Samtidig forudstter jeg , at Den Europiske Patentmyndighed som myndighed , og dets personale personligt , drager de ndvendige konsekvenser af det skete .
<P>
Denne totalt uacceptable patentbeslutning om genmanipulation af menneskelige celler og embryoner skal sledes snarest ophves og tilbagekaldes - for at beskytte livet , den strste og helligste gave , vi har fet .
<SPEAKER ID=81 NAME="Scallon">
Frst vil jeg gerne lyknske dem , der har udarbejdet og stemt for direktiv 98 / 44 / EF , som er et fremskridt i retning af beskyttelsen af mennesket .
<P>
Desvrre har nogle virksomheder allerede udviklet og patenteret kloningsteknikker .
Selv om de erklrer , at de sttter forbuddet mod " forplantningsmssig kloning " , har de allerede patenteret og markedsfrt lukkede menneskelige celler med henblik p behandling af aldersbetingede og degenerative sygdomme .
Der har vret udstedt patent p disse teknikker i Det Forenede Kongerige siden august 1995 .
<P>
Selv om jeg forstr argumentet om , at kloningseksperimenter i god tro kan bidrage til videnskabelige fremskridt , der kan lette menneskelige lidelser , m jeg ppege , at der findes et smuthul for en totalt uacceptabel brug af det menneskelige embryo p stamcellestadiet , kulturer " uden for deres naturlige milj " .
Disse forsg under betegnelsen " terapeutisk kloning " er rent faktisk allerede patenterede og genstand for igangvrende forskning .
I lyset af denne kendsgerning vil jeg bede Kommissionen udsende en srlig henvisning til patentering af det menneskelige embryo p stamcellestadiet .
<SPEAKER ID=82 NAME="Thomas-Mauro">
Videnskabelig forskning er ikke lngere udelukkende et sprgsml om at udforske og analysere verden . Det drejer sig ogs om at forandre verden .
Patentmyndigheden har erkendt , at der er sket en fejl af sproglig karakter .
Artikel 11 i patentmyndighedens meddelelse synes dog ikke helt at bekrfte dette . Under alle omstndigheder antager en sdan fejl symbolsk karakter , idet den kan opfattes som en lapsus , der afslrer den bagvedliggende tankegang .
Det er da ogs baggrunden for dagens debat , som er af principiel karakter . Umiddelbart drejer debatten sig om kloning , men den rejser i hj grad ogs sprgsmlet om patentering af levende objekter .
<P>
Snart vil kloning af husdyr vre en realitet .
Vi har for nylig hrt Bill Clinton og Tony Blair udtale sig om fri adgang til menneskets arvemasse , udtagelse af patenter p planter , dyr og gener . Vi har hrt Craig Venter erklre , at han nu har kortlagt 97 % af det menneskelige genom .
Genmodificerede majs , indgreb i levende objekter , transplantation af dyreorganer til mennesker . Vi betrder ukendt land og undgr ikke at gribes af angst .
Hvor gr grnserne ?
Er det rimeligt at stte al vores lid til videnskaben , nr vi bevger os ad disse nye veje ?
Vi stilles over for sprgsml og deltager i debatter , hvis indhold bliver stadig mere komplekst . Som politikere risikerer vi at blive sat ud af spillet .
Vi m snart sekunderes af sagkyndige , som behersker flere sprog og har indgende kendskab til flere kulturer , hvis vi vil forst , hvad der foregr , og ikke ukritisk vil tage eksperternes udsagn for gode varer .
<P>
Videnskaben og eksperterne konfronteres med flgerne af svre kriser og skandaler ( kogalskaben eksempelvis ) , og endnu ukendte , fremtidige kriser m ventes , eftersom vi ikke kender flgerne af de indgreb , der foretages . Spredning af GMO ' er i miljet eller indgreb i levende objekter og genmanipulation .
Videnskaben er tilsyneladende selv sat ud af spillet . Troldmandens lrlinge haster videre og kender ikke til tabuer eller moralske og etiske grnser .
Forskerne levede i mange r en tilbagetrukket tilvrelse i deres elfenbenstrn . Nu er de p alle sider omgivet af de mange salgskontorer , der skyder frem i det bioteknologiske eldorado .
De frister en tilvrelse mellem viden og profit .
Mange penge er p spil . Har politikerne den forndne styrke til at regulere dette nye marked og sikre , at genteknologien ikke overskrider de etiske rammer ?
Befinder vi os inden lnge i en deterministisk verden , som skildret i den udmrkede film Gattaca ?
Det er ikke tilstrkkeligt , at patentmyndigheden indrmmer at have beget en fejl og beder om tilgivelse herfor .
Der hersker fortsat usikkerhed om juridiske og moralske aspekter , og vi ved ikke , om de tusindvis af patentansgninger , der i jeblikket indsendes , vil blive godkendt og materialet anset for patenterbart .
<P>
Bioteknologiens moralske grnser og kontrollen hermed er nu sat under debat .
Vi m givetvis definere nogle kategorier af " forbudt viden " , uden dog at beg samme fejl som de , der fordmte Kopernikus , William Harvey ( hjertet er ikke blot en bolig for sjlen , men et vigtigt organ ) eller Edward Jenner ( koppervaccinen ) .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<CHAPTER ID=5>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.40 )
