<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 17. marts 2000 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Kre kolleger , som De ved , fandt der tirsdag i denne uge en frygtelig katastrofe sted i Kitzsteinhorn nr Salzburg , hvor 11 personer blev drbt i en lavine .
Det endelige tal er endnu ikke opgjort og kan blive hjere i de kommende timer .
Jeg vil blot sige , at i denne svre stund er mine tanker , vores tanker hos ofrene for denne katastrofe og hos deres familier .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Fru formand , en bemrkning til det fuldstndige forhandlingsreferat fra 16. marts , hvor et af mine indlg ikke er blevet gengivet korrekt .
Jeg vil gerne korrigere det , fordi det er meningsforstyrrende .
Der str : " Jeg kan derfor sige her , at svel Felix Habsburg-Lothringen som Karl Ludwig Habsburg-Lothringen har et gyldigt rejsepas uden begrnsninger " .
Nu kommer fejlen : Ingen af dem har underskrevet de afstelseserklringer , som forlanges af forfatningsmyndighederne , fordi de " distancerer sig " fra familien Habsburg , str der i referatet .
Der skal st : " aldrig vil distancere sig " .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Fru formand , jeg vil gerne bede Dem , da De er vores formand , men ogs Rdet og Kommissionen om at gribe ind over for de tyrkiske myndigheder og det tyrkiske parlament med hensyn til nogle sprgsml , der er opstet i de seneste par dage .
Det drejer sig for det frste om eksistensen af en liste over parlamentsmedlemmer og reprsentanter for visse ngo ' er , som den tyrkiske regering anser for at vre unskede , og for det andet om arrestationen af menneskerettighedsforkmperen Akin Birdal , der i vrigt fandt sted p et tidspunkt , hvor en delegation af medlemmer af Europa-Parlamentet befandt sig i Tyrkiet .
Hans helbred var desuden vaklende , da han blev arresteret . Herudover er der en betydelig forvrring af den undertrykkelse , journalisterne udsttes for , og det er sprgsml , som andre krfter ogs har gjort rede for .
<P>
Det er efter vores mening virkelig alvorligt , at Tyrkiet ogs har ivrksat disse aktioner mod parlamentsmedlemmerne .
Jeg vil gerne have , at man sprger , om der eksisterer lister for andre europiske lande foruden Italien .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Tak , fru Morgantini .
Vi vil naturligvis se grundigt p dette .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg tager ordet i forbindelse med fru Morgantinis indlg for et jeblik siden .
<P>
Efter at jeg som leder af den socialdemokratiske delegation , der besgte Tyrkiet , havde talt med premierminister Ecevit , mindet om hr . Birdals og fru Zanas situation og givet udtryk for vores standpunkt - og jeg kan fortlle , at vi fik mulighed for at modtage den frste rapport , som den tyrkiske regering er i gang med at diskutere om tilpasningen af den tyrkiske forfatning og lovgivning til Kbenshavnskriterierne - holdt vi mandag aften et mde i Kommissionens sde i Ankara med reprsentanter for ngo ' erne , deriblandt hr .
Birdal , som deltog meget aktivt i mdet .
<P>
I gr , tirsdag morgen , blev hr . Birdal fngslet for at afsone den dom , som de tyrkiske domstole har idmt ham .
Fra Tyrkiet fordmte vi p det kraftigste , at en menneskerettighedsforkmper igennem mange r , som hr .
Birdal - der desuden har betalt for denne kamp , heldigvis ikke med sit liv , men med sit helbred - blev fngslet , og desuden gav vi udtryk for vores synspunkt - som jeg tror ikke blot er Den Socialdemokratiske Gruppes , men hele Parlamentets - om , at det , for at Tyrkiet kan udvikle sig i en retning , der kan give mulighed for et godt forhold med henblik p fuld tiltrdelse , naturligvis er ndvendigt - som den tyrkiske regering nu siger - at ndre forfatningen og lovgivningen og desuden at tage en lov om amnesti i anvendelse , for at mennesker som fru Zana , der er i fngsel , eller hr . Birdal , der lige er blevet fngslet , ikke skal straffes for holdningsforbrydelser , som heldigvis ikke findes i nogen af vores lande .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , De husker nok , at alle de politiske grupper uden undtagelse ved det foregende plenarmde her i Bruxelles fordmte ETA ' s mord p det baskiske , socialdemokratiske parlamentsmedlem Fernando Buesa .
Siden da , fru formand , har dusinvis af baskiske og spanske borgere vret udsat for attentater , afpresninger og trusler i vrste fascistiske stil .
Vi er faktisk nsten hver eneste dag vidner til begivenheder , der frer os tilbage til de mrkeste sider af Europas historie .
<P>
Fru formand , jeg vil gerne gre en spansk journalist , Carlos Herrera , til et symbol for disse ofre , og bede Dem om p Europa-Parlamentets vegne at overbringe ham vores solidaritet , idet denne solidaritet skal tages som et udtryk for , at vi socialdemokrater til enhver tid vil forsvare ytringsfriheden .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Tak , hr . Galeote Quecedo .
Vi husker naturligvis alle den meget flelsesbetonede debat , som vi havde om dette emne .
Vi kan forsikre journalisten om , at han har Europa-Parlamentets fulde opbakning mod denne meget uvrdige handling .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , jeg vil gerne informere Parlamentet om en episode , som kom til at prge et flles mde mellem Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne til Canada og den tilsvarende canadiske delegation , som besgte os i sidste uge .
Hr . Sturdy , som er formand for vores delegation , har ikke mulighed for at vre til stede netop nu , men han har skrevet til Dem i morges for at bekrfte , hvad jeg nu vil fortlle .
<P>
Det var temmelig overraskende , hvad der fandt sted p et mde af denne art .
Formanden for den canadiske delegation begyndte pludselig uden nogen grund hertil at komme med ganske modbydelige angreb mod min person , og dette i en sdan grad at medlemmerne af hans delegation tog ordet for at tage afstand fra ham .
Alle var meget overraskede over denne adfrd .
<P>
Det er overordentlig beklageligt med en sdan adfrd , eftersom det var et glimrende besg , og eftersom vi nsker at bevare de bedst mulige forbindelser til Canada efter r , som isr p grund af fiskerikonflikter har vret problematiske .
Det er altafgrende , at vi fr genoprettet det gode forhold , og derfor beklager vi dybt denne episode .
Fru formand , jeg ser gerne , at De retter henvendelse til den canadiske regering for at f en forklaring p disse udtalelser .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Naturligvis , hr . Berthu .
Det er ganske rigtigt en meget beklagelig sag .
I vrigt mener jeg at vide , som De ogs netop sagde , at den canadiske delegations medlemmer undskyldte sig og beklagede , at denne episode havde fundet sted .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Fru formand , den 13. april vil der blive indledt en retssag i Iran mod 13 iranske borgere , som tilhrer den jdiske tro .
Eftersom de er anklaget for spionage for USA og Israel - der i vrigt har bengtet , at de har haft nogen som helst forbindelse til disse mennesker - har vi en strk mistanke om , at de 13 borgere risikerer at blive idmt ddsstraf .
Fru formand , jeg ved , at De p nogle parlamentsmedlemmers opfordring allerede har grebet ind for at anmode om , at en delegation fra Europa-Parlamentet kan vre til stede under retssagen . S vidt jeg ved , har den iranske regering endnu ikke givet et svar , hverken et positivt eller et negativt svar .
Jeg er ndt til at bede Dem om at gribe ind endnu en gang , og jeg er ndt til at bede Kommissionen om at gribe ind , s denne retssag kan finde sted med fuld respekt for menneskerettighederne , og s 13 mennesker ikke dmmes til dden uden hverken at vide hvordan eller hvorfor , ogs i betragtning af , at Parlamentet flere gange har givet udtryk for at vre modstander af ddsstraf .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem for alt det , De vil gre , og for alt det , som Parlamentet og Europa-Kommissionen vil gre for at forsvare friheden og respekten for forsvarsrettighederne i denne retssag mod 13 iranske jder .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Hr . Tajani , jeg er fuldstndig enig med Dem .
Jeg har da ogs henvendt mig , men har endnu ikke fet et svar .
Jeg vil derfor gre et nyt forsg , det kan De regne med .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Dagsordenen for i morgen indeholder punktet kloning af mennesker .
Det er vigtigt for medlemmerne af Parlamentet , nr de forbereder sig til denne debat , at de er klar over , at de forskere , der str bag den forskning , der frte til patentet , har givet en kategorisk forsikring om , at deres projekt ikke har noget at gre med kloning , og at det ikke p noget tidspunkt har vret rettet i den retning .
<P>
Dette berrer ikke nogen af de centrale sprgsml i debatten om patentmyndighedens adfrd , men eftersom det har noget at gre med individers renomm , finder jeg det kun ret og rimeligt , at dette br tages ad notam af medlemmerne af Parlamentet .
<P>
Jeg br ogs nvne den interesse , jeg har i det , eftersom jeg er professor ved det universitet med orlov uden ln fra den institution , der ogs er involveret .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Vander Taelen">
Fru formand , jeg vil gerne reagere p det , som hr . Berthu netop sagde om den pinlige episode med den canadiske delegation .
Jeg var desvrre ikke til stede , da det skete , og derfor vil jeg heller ikke kommentere det .
Jeg vil selvflgelig ikke undskylde formanden for den canadiske delegations uacceptable opfrsel .
<P>
Jeg vil dog bemrke , at de tilstedevrende reprsentanter for EU , bl.a. fru Thyssen og undertegnede , bestemt ikke er glade for den tale , som hr .
Berthu mente at skulle holde p vegne af Parlamentet .
I sin tale gav han et meget ensidet billede af Parlamentets holdninger , og det modstter jeg mig meget .
Nr en europisk delegation mder en delegation fra et andet land , skal man indtage en diplomatisk holdning .
Hvis hr .
Berthu p det tidspunkt fandt det ndvendigt at pege p , at euroen er totalt mislykket , s er det efter min mening meget upassende over for potentielt meget vigtige handelspartnere .
<P>
Endvidere mente hr . Berthu , at det var ndvendigt at udtale sig klart mod en udvidelse af Den Europiske Union , og han udtalte sig p et tidspunkt endog om forskellen , og jeg citerer , " mellem vrdier mellem de lande , som nu tilhrer Unionen , og andre lande , som gerne vil tilhre Unionen " .
Sdanne udtalelser er upassende ved sdanne mder .
Hvis formanden for den canadiske delegation s reagerede herp p en mde , som jeg ikke godtager , s mener jeg , at hr .
Berthu ogs skal passe lidt mere p sit ordvalg ved sdanne mder .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg vil gerne hurtigst muligt begynde p dagsordenen .
Jeg fornemmer , at alle disse indlg ikke er rigtige ndringsforslag .
Dog er der to endnu .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , jeg skal gre det kort .
Ligesom vores kollega Galeote Quecedo fordmmer vi alle den politiske vold i Baskerlandet .
Nr dette er sagt , og nr man tager kendsgerningerne i betragtning , forekommer det mig intellektuelt mere rligt og mere retfrdigt , at ansvaret for volden placeres hos dem , der virkelig str bag .
Det er ikke Benito Mussolinis doktrin , som inspirerer morderne i Baskerlandet , det er marxismen .
Det er ider , som skal findes p den yderste venstreflj , og som er reprsenteret her i Parlamentet .
Dog sledes at man alts tager i betragtning , at de nyder ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Lad os nu se , om hr . Katiforis ' indlg er et rigtigt ndringsforslag .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Fru formand , jeg vil gerne kommentere det , som fru Morgantini sagde angende de registre , der findes i Tyrkiet .
Det ser ud til , at der ogs findes et register over grske statsborgere , og jeg ser , at Tyrkiets udenrigsministerium har udtalt , at ethvert land har lov til at lave sdanne registre .
Jeg forestiller mig naturligvis , at han mener hvert land , som ikke er medlem af EU ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Tak , hr . Katiforis , vi vil se nrmere p dette .
<CHAPTER ID=3>
Velkomstord
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Kre kolleger , det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til det skotske parlaments udvalg om europiske anliggender , som har taget plads i den officielle loge . Udvalget ledes af hr .
Hugh Henry , som er dets formand .
<P>
<P>
Det skotske parlament er en af de nyeste institutioner i Den Europiske Union , for som De ved , blev parlamentet valgt i maj 1999 og trdte sammen for frste gang i juli samme r .
Vores tidligere kollega , fru Ewing , som jeg byder srligt velkommen , bnede det frste mde i dette parlament .
<P>
( Bifald )
<CHAPTER ID=4>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Onsdag :
<P>
Jeg gr Dem opmrksom p , at Kommissionens meddelelse om beslutninger fra dagens mde foretages af hr . Byrne , og at den omhandler almindelig produktsikkerhed .
Derudover har Rdet anmodet om , at debatten om stjdmpede fly rykkes frem p dagsordenen , s den str opfrt netop efter Kommissionens meddelelse om almindelig produktsikkerhed .
<P>
Er der indsigelse mod denne anmodning ?
<P>
Det er ikke tilfldet .
<P>
Anmodningen er sledes vedtaget .
<P>
( Hr . Gollnisch afbrd for at gre indsigelse og anmode om afstemning )
<P>
Hr . Gollnisch , jeg har noteret mig det , og selvflgelig stemmer vi herom .
Det er Deres ret som parlamentsmedlem .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen om at fremrykke debatten om stjdmpede fly .
<P>
( Anmodningen vedtoges )
<P>
PSE-gruppen og Verts / ALE-gruppen anmoder om , at det mundtlige sprgsml til Kommissionen om natteflyvning og stjgener udskydes til mdeperioden i april for at have lidt mere tid til at forberede sagen .
<P>
Er der indsigelse mod denne anmodning ?
<P>
( Hr . Gollnisch afbrd for at anmode om afstemning ) Vi gr nu over til afstemningen om Gruppen de Grnnes anmodning .
<P>
( Anmodningen vedtoges )
<P>
Torsdag :
<P>
Hvad angr erklringerne fra Rdet og Kommissionen om Echelon-systemet , anmoder Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder om , at afstemningen om et flles beslutningsforslag , der afslutter debatten , udskydes til mdeperioden i april i Strasbourg , s grupperne har mulighed for at vurdere de oplysninger , som de fr under debatten .
Jeg giver ordet til hr . Watson , som er formand for det pgldende udvalg .
<SPEAKER ID=22 NAME="Watson">
I morgen vil vi hre udtalelser fra Kommissionen og formandskabet for Rdet om aflytning af kommunikation .
Det er et flsomt emne .
Det er et emne , hvor Unionens befjelser er meget begrnsede , og de strre politiske grupper har ikke nsket at indtage en holdning , fr de havde hrt p Rdet og Kommissionen .
<P>
S vi vil bede om , at afstemningen bliver udsat til mdeperioden i april , og at fristen for at fremstte ndringsforslag i henhold til artikel 37 i forretningsordenen bliver forlnget for at gre det muligt for udvalget at fremstte et ndringsforslag om dette sprgsml .
Punktet er p dagsordenen for vores nste udvalgsmde .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , jeg er enig i dette forslag .
Jeg m sige , at det faktisk forekommer mig overordentligt fornuftigt , for hvis debatten finder sted om ganske kort tid , s vil vi vente p informationer , som betyder , at vi vil kunne udtale os mere klart om dette meget vigtige sprgsml .
<P>
I vrigt tror jeg under alle omstndigheder , at det er fornuftigt , fru formand , at vi venter med at udtale os , indtil vi har alle de ndvendige oplysninger , og isr at vi f.eks. venter med at udtale os om en bemrkning til forretningsordenen , indtil taleren har brugt dennes berettigede taletid .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Er der indsigelse mod hr . Watsons anmodning p sit udvalgs vegne om at udskyde afstemningen om beslutningen om Echelon-systemet til mdeperioden i april ?
<P>
Det er ikke tilfldet .
<P>
( Anmodningen vedtoges )
<CHAPTER ID=5>
Almindelig produktsikkerhed - BSE-test
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om almindelig produktsikkerhed .
<SPEAKER ID=26 NAME="Byrne">
Fru formand , to sager inden for mit kompetenceomrde blev taget op i Kommissionen her til formiddag , og det er mig en glde og re at aflgge redegrelse for Parlamentet om begge disse sager .
<P>
Den frste omhandler , som De nvnte , forslag til ndring af direktivet om almindelig produktsikkerhed .
Det er mig en stor glde at kunne forelgge Dem udkastet til en revision af direktivet om almindelig produktsikkerhed , som Kommissionen godkendte i dag .
Iden bag direktivet er rent faktisk ret enkel .
Kun sikre fdevarer eller industriprodukter m markedsfres , og dette glder bde europiske produkter og importerede produkter .
<P>
De to hovedml med direktivet om almindelig produktsikkerhed er for det frste at sikre et hjt og ensartet beskyttelsesniveau for forbrugernes sundhed og sikkerhed over hele Europa og for det andet at sikre , at det indre marked fungerer ordentligt .
Vi har indledt en omfattende undersgelse af status for gennemfrelsen af det gldende direktiv .
Rapporten om de vigtigste resultater vil blive rundsendt sammen med forslaget til revision af direktivet .
<P>
Selv om den generelle indfaldsvinkel i direktivet er solid , har erfaringen vist visse svagheder , som vi nu forsger at rette op p .
Vi nsker frst at afklare direktivets omfang .
Dette direktiv har til forml at tilvejebringe ensartede forsikringer til forbrugerne om produkters sikkerhed .
Det har ogs til forml at udfylde eventuelle huller i sektorlovgivningen , f.eks. i forbindelse med markedsovervgning eller ndforanstaltninger , som der sjldent er taget hjde for i konkret lovgivning .
Men det glder ikke , hvor en srlig lovgivningssektor omfatter de aspekter , der er under overvejelse .
<P>
Vi nsker at sikre , at direktivet srger for den bedst mulige dkning for produkter , der anvendes af forbrugerne .
Dette betyder ogs produkter , der er overget fra det faglige omrde til personlig brug , ssom laserpegepinde , og for det andet produkter , der anvendes til at levere en tjenesteydelse .
To eksempler p dette er hrtrrere i en frisrsalon eller udstyr i et motionscenter .
Vi nsker at have et mere effektivt system .
Dette indebrer derfor yderligere forpligtelser for producenter og distributrer om at tilvejebringe information .
Dette er formentlig det vigtigste element i dette ndrede st af bestemmelser .
<P>
Den nuvrende situation er rent faktisk langt fra ideel .
Det er ret s besynderligt , at myndighederne i en medlemsstat f.eks. blev informeret af USA om et bestemt produkt , der var farligt , fordi de regler , der glder i Den Europiske Union , ikke indeholder bestemmelser herom .
Denne anmeldelse er obligatorisk i USA , men har ikke hidtil vret det i Den Europiske Union .
Denne srlige bestemmelse har til forml at rette op p denne situation .
<P>
Jeg nsker ligeledes en styrkelse af medlemsstaternes markedsovervgning .
Som De ved , findes der ingen god lovgivning , hvis den ikke bliver anvendt ordentligt .
Medlemsstaterne vil nu blive anmodet om at styrke overvgningsmyndighedernes opgaver .
De vil blive anmodet om at indfre sanktioner . De vil ogs skulle udvikle forbindelser til andre medlemsstater , bl.a. via et netvrk af udvende myndigheder i medlemsstaterne .
Det er ogs yderst vigtigt af hensyn til industrien , at man sikrer sig , at der bevares ensartede spilleregler mellem konkurrenter , navnlig i relation til importerede varer .
<P>
Vi nsker ogs at forbedre det hurtige varslingssystem , der drives af Kommissionen , og som har til forml at overvge oplysninger om farlige produkter og trufne forholdsregler .
Rkkevidden af Rapex , som det kaldes , udvides til ogs at omfatte frivillige forholdsregler truffet af industrien med henblik p at trkke et produkt tilbage .
Den praktiske drift af systemet vil blive forbedret .
Vi forudser nu ogs en mulighed for at bne systemet for tredjelande , herunder ansgerlandene .
Vi har ligeledes i sinde at indfre bestemmelser , der skal forenkle procedurerne for hastende beskyttelsesforanstaltninger p fllesskabsplan , sledes at vi kan skride til hurtig handling efter rd fra et forskriftsudvalg .
Jeg vil nvne her , at vi nu har indfrt et eksportforbud mod produkter , der er trukket tilbage p fllesskabsplan .
<P>
Et andet punkt , som jeg gerne vil henlede Deres opmrksomhed p , er en get gennemsigtighed .
Forbrugerne mangler ofte tillid , fordi de ikke ved , hvad der foregr .
Vi mener , at borgerne i overensstemmelse med Kommissionens almindelige politik har ret til at vide , hvilke farer de er udsat for , og hvilke forholdsregler der er truffet .
Begrnsningerne i denne henseende er naturligvis tavshedspligten , som den er defineret i artikel 287 i traktaten , men det glder naturligvis ikke , nr hensynet til folkesundheden tilsidesttes .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at forbrugerne br have tillid til , at produkterne p markedet reguleres konsekvent , at farlige produkter overvges p passende vis , og at der tilvejebringes oplysninger herom .
Jeg mener , at dette direktivforslag vil kunne bidrage aktivt til vores flles ml om at sikre et hjt niveau af forbrugersundhed og -sikkerhed , og jeg glder mig til mere indgende drftelser med medlemmerne i fremtiden om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
M jeg p vegne af min gruppe forsikre kommissren om , at disse forslag er velkomne og blot stille ham et par sprgsml om dem . Kan han for det frste sige mere om hringsprogrammet vedrrende ansgerlandene ?
Det er af yderste vigtighed , at de lande , der strber efter at slutte sig til Den Europiske Union , er fuldstndig p det rene med den gldende fllesskabsrets omskiftelige natur og med de bestemmelser , som de vil skulle flge .
Vil der blive tale om en regulr dialogproces , som de vil blive inddraget i ?
<P>
M jeg for det andet stille et sprgsml om den proces , hvorved farlige produkter eller produkter , som anses for at vre farlige , fjernes fra markedet .
Er det i dette tilflde muligt at fremskynde proceduren under den srlige udrykningsproces med at fjerne noget fra markedet , s snart det er blevet antaget for at vre farligt ?
<P>
M jeg endelig sprge ham om de produkter , som mange mennesker , herunder ogs jeg selv , har skrevet til ham om , og som antages for at vre farlige , men som ikke p dette stadium har vret med i Kommissionens overvejelser .
Brandfarlige mbler er et eksempel , som jeg har i tankerne .
Vil kontrolomrdet blive udvidet , sledes at der ogs tages hjde for produkter af denne slags ?
<SPEAKER ID=28 NAME="Byrne">
Tak , hr . Whitehead , for disse stttende ord , som jeg hilser inderligt velkommen .
M jeg til Deres sprgsml om ansgerlandene sige , at der for nrvrende finder en drftelse sted om dette sprgsml . Min tjenestegren og hr .
Verheugens tjenestegren , der naturligvis er den frende tjenestegren i relation til udvidelsen , er i frd med at drfte dette - ikke kun hvad angr sprgsml om folkesundhed , men ogs forbrugerbeskyttelse .
Emner som denne srlige bestemmelse vil ogs st i centrum for vores bestrbelser .
<P>
Hvad angr anden del af Deres sprgsml , om den hurtige fjernelse af farlige varer , vil jeg gerne forsikre Dem om , at produkter , som er blevet fundet farlige , hurtigt vil blive fjernet fra markedet under det hurtige varslingssystem , Rapex-systemet .
<P>
For det tredje er jeg klar over Deres bekymring med hensyn til brandfarlige mbler og andre ting , og der fres lbende kontrol med disse .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Hr. kommissr , De har netop sagt , og dette er meget vigtigt , at forbrugerne skal have tillid .
De skal have tillid til alle omrder , og det forekommer mig , at en hel rkke vrktjer er indfrt med henblik herp , hvoraf isr kan nvnes Hvidbogen om fdevaresikkerhed .
<P>
For at alle disse overvejelser om forbrugersikkerhed giver mening , og for at Europa kan nrme sig det civile samfund , som jo havde lejlighed til at udtale sig i Seattle og andetsteds , og som udtrykte bekymringer for fdevarekvaliteten og fdevaresikkerheden , kan Kommissionen s ikke i dag tage initiativ til at organisere et forum , hvor der kan finde en debat sted mellem p den ene side Kommissionens ansvarlige , regeringsreprsentanter og parlamentsmedlemmer , ja , men ogs reprsentanter fra det civile samfund , ikkestatslige organisationer , forbrugerorganisationer og fagfolk , sledes at debatten nr helt ud til den europiske borger ?
Dette vil kunne forhindre , at vi igen beskyldes for at vre et lidt tillukket forum , som ikke inddrager borgeren tilstrkkeligt i alle debatter .
Vil De vre for dannelsen af et sdant forum ?
<SPEAKER ID=30 NAME="Byrne">
Jeg kan bekrfte , at der er en rkke forslag p vej om netop det sprgsml , som De nvner .
Min tjenestegren er f.eks. for nrvrende ved at lgge sidste hnd p rammedokumentet om folkesundhed , og indeholdt i dette dokument er en henvisning til nedsttelsen af et folkesundhedsforum , hvor det vil vre muligt at drfte sprgsml vedrrende folkesundhed og i forlngelse heraf de fdevare- og forbrugeranliggender , som De peger p .
<P>
Jeg har beskftiget mig med inddragelsen af det civile samfund i de sprgsml , De taler om , navnlig i forbindelse med handel .
Jeg deltog ligeledes i WTO-forhandlingerne i Seattle for at fremme de ider , som De nvner , nemlig at inddrage og give en stemme til det civile samfund , ngo ' er og forbrugere generelt i de drftelser , der omgiver hele WTO-sprgsmlet .
<P>
S jeg kan forsikre Dem om , fru Auroi , at jeg beskftiger mig med disse sprgsml .
Jeg mener , at det er vigtigt , at der er en forbindelse mellem arbejdet i Kommissionen og det civile samfund , og dette er naturligvis noget , som det generaldirektorat , som jeg er leder for , m vre tt forbundet med .
Jeg tager dette ansvar alvorligt , og vi vil bevge os fremad p denne mde .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , nr der nu trder et eksportforbud i kraft for varer , som er forbudt inden for Fllesskabet , har De s undersgt og vurderet , hvor mange arbejdspladser der gr tabt i Europa i den anledning ?
Er det aftalt med fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne ?
<SPEAKER ID=32 NAME="Byrne">
Jeg m understrege , fru formand og mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , at mit ansvar ligger inden for omrdet folkesundhed og forbrugerbeskyttelse .
Jeg har ved en rkke lejligheder , herunder her i Parlamentet , sagt , at det primre hensyn m vre beskyttelse af offentligheden .
Under omstndigheder , hvor der kan vre en konflikt mellem beskyttelse af forbrugerne , og navnlig deres sundhed , og konomiske hensyn , m folkesundheden naturligvis komme i frste rkke .
Det er ikke det samme som at sige , at de hensyn , som De nvner , skal ignoreres .
Det er ikke muligt , men i enhver konfliktsituation , hvor man m vlge det ene frem for det andet , vil folkesundheden altid komme frst .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="PT" NAME="Campos">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil gerne lyknske Kommissionen med dette initiativ , som jeg finder srdeles vigtigt .
Jeg vil dog gerne bede kommissren om at forklare , hvorledes man kan tage dette initiativ p baggrund af en flles landbrugspolitik , der gr stik imod produktsikkerhed og levnedsmiddelkvalitet .
Hvis den flles landbrugspolitik frst og fremmest betaler for at producere , og kun har mngde som kriterium , hvis landmndene modtager efter den mngde , som de har produceret , hvordan kan det s lade sig gre at godtage sdan et direktiv uden frst at lave landbrugspolitikken om til en kvalitetspolitik , en politik , der satser p fdevaresikkerhed ?
Eller drejer det sig bare om en mde til at imdekomme en offentlig mening , der nrer en strre og strre mistillid til fdekden , men som det med denne landbrugspolitik ikke kan lade sig gre at fjerne ?
Hvorfor begynder man ikke at lave om p landbrugspolitikken , s forbrugerne kan komme til at nre fuldstndig tillid ?
<SPEAKER ID=34 NAME="Byrne">
Lad mig sige , at de bestemmelser , der er indeholdt i dette srlige lovgivningsdokument om fdevarer , vil glde , indtil den generelle fdevarelovgivning trder i kraft .
De vil vre klar over , at vores planer , som er angivet i hvidbogen om levnedsmiddelsikkerhed , indeholder en bestemmelse om indfrelse af lovgivning med hensyn til en generel fdevarelov , og der er mange andre retlige bestemmelser indeholdt i hvidbogen , som har til forml at beskytte levnedsmiddelsikkerheden og herved ogs forbrugerne .
<P>
I forbindelse med fremsttelsen af denne lovgivning vil det naturligvis vre ndvendigt at foretage en indgende hring af de vrige kommissrer , og navnlig kommissr Fischler , som er ansvarlig for den flles landbrugspolitik .
Jeg kan forsikre Dem om , hr . Campos , at det samspil , der foregr p kommissionsplan om disse sprgsml , tillgger levnedsmiddelsikkerheden stor betydning .
Jeg er overbevist om , at der ikke vil vre eller ikke fr lov til at vre nogen konflikt mellem hensynet til landbrugets udvikling og hensynet til levnedsmiddelsikkerheden .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori">
Fru formand , jeg vil ogs gerne give udtryk for min tilfredshed med Kommissionens meddelelser i dag .
Men jeg vil gerne standse lidt op ved punktet benhed , for jeg er af samme mening som Dem , hr. kommissr , nemlig at benhed har en direkte og vigtig forbindelse med borgernes tillid til fdevarernes sikkerhed .
Men De nvnte begrebet " fortrolig " i forbindelse med benheden , s derfor vil jeg gerne sprge Dem , hvor begynder og hvor slutter dette begreb " fortrolig " , for jeg mener , at det er et meget mtleligt punkt , nr vi taler om at vinde de europiske borgeres tillid tilbage .
<SPEAKER ID=36 NAME="Byrne">
Denne srlige bestemmelse omhandler get gennemsigtighed , og som jeg nvnte i min forelggelse for Dem tidligere , mener vi i Kommissionen , at borgerne i overensstemmelse med den generelle politik har ret til at f kendskab til de reelle farer , som de er udsat for , og de foranstaltninger , der kan trffes for at beskytte dem .
<P>
Som jeg nvnte , er begrnsningen for dette tavshedspligt eller fortrolighed som defineret i artikel 287 i traktaten - undtagen under omstndigheder , hvor der er et altovervejende hensyn at tage til folkesundheden .
Under disse omstndigheder m de bestemmelser , der er indeholdt i artikel 287 , trde i baggrunden .
Under disse omstndigheder beskftiger bde traktaten selv og den lovbestemmelse , der bliver forelagt her i eftermiddag , sig med netop den situation , som De peger p , og tilvejebringer passende og fuld beskyttelse til forbrugeren og fuldstndig gennemsigtighed .
<P>
Lad mig ogs sige , at jeg er helt enig med Dem i , at forbrugertilliden bedst ges ved bestemmelsen om fuld informering .
Gennemsigtighed er yderst vigtigt i denne henseende , og enhver opfattelse blandt forbrugerne af , at de ikke fr alt at vide , har en uhyre skadelig virkning p forbrugertilliden .
Jeg er meget strkt bevidst om dette sprgsml , og jeg er derfor fuldt ud enig i betydningen af Deres sprgsml .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Fru formand , hr. kommissr , fdevaresikkerhed , produktsikkerhed - jeg vil gerne udvide spektret .
Vi ved , at kdproduktionen begynder i stalden .
Vi taler i jeblikket om total deklaration af foderstofferne .
Vi oplever , at foderstofindustrien allerede p forhnd er imod , fordi man siger , at det er et urealistisk krav .
Mit sprgsml er , hvordan vi kan beskytte vores landmnd som producenter , nr de i sidste ende ikke ved , hvad det er , de giver deres dyr at spise , og bagefter mske bliver draget til ansvar ?
<SPEAKER ID=38 NAME="Byrne">
De sprger om , hvordan vi bedst kan beskytte vores landmnd , nr de ikke ved , hvad det er , de fodrer deres dyr med .
<P>
Der findes allerede en samling love , der beskftiger sig med dyrefoder , og dette sprgsml behandles ligeledes i hvidbogen .
Der er lovbestemmelser i bilaget til dokumentet , som angiver Kommissionens intentioner , hvad dyrefoder angr .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Fru formand , jeg vil ogs gerne takke kommissren for dette vigtige direktiv , der , som han selv siger , skal genoprette forbrugernes tillid .
Kommissren er sikkert helt klar over , at den offentlige mening i Belgien er meget rystet , og at forbrugernes tillid er faldet efter dioxinkrisen .
Der blev dengang endda nedsat et undersgelsesudvalg i det belgiske parlament .
Jeg vil stille kommissren et prcist sprgsml om rapid alert system .
Dette undersgelsesudvalg pstr , at den belgiske regering , de ansvarlige myndigheder , satte rapid alert system i gang for langsomt .
Reaktionen herp var , at procedurerne for rapid alert system og alarmeringstidspunkterne ikke er helt klare .
Kan kommissren garantere , at dette problem nu kan lses med disse nye forslag ?
<SPEAKER ID=40 NAME="Byrne">
De har fuldstndig ret i det , De siger om de belgiske myndigheders levering af oplysninger i forbindelse med dioxinsagen .
Der gik ret lang tid dengang , hvilket bekymrede alle , ikke kun Kommissionen , men ogs helt klart Parlamentet .
Det bekymrede Kommissionen i en sdan grad , at den indledte retsforflgning mod Belgien ved Domstolen .
Denne sag er stadig ikke afsluttet , selv om de andre aspekter af det konkrete problem , som De rejser , er blevet lst , p grund af udsttelsen af anmeldelsen af denne srlige sag til de relevante myndigheder og Den Europiske Union .
<P>
Mske jeg m fortstte med de andre aspekter i mit indlg for Parlamentet her i eftermiddag , som handler om forslaget om indfrelse af BSE-test , og det er mig en glde at forelgge dette for Parlamentet her i eftermiddag .
<P>
Jeg har ved flere lejligheder tilkendegivet , at jeg anser de nye hurtige obduktionstest for at vre et af de vigtigste redskaber i vores bestrbelser for at f has p BSE .
Kommissionens tjenestegrene har arbejdet p et forslag om at indfre disse test i BSE-overvgningen i hele Fllesskabet siden september sidste r .
<P>
Vi har for nrvrende tre forskellige test , som man har fundet giver fremragende resultater , nr de anvendes til at teste dyr med kliniske sygdomstegn efter deres dd .
Testene giver nye muligheder for at teste et stort antal dyr p rutinebasis .
Et aktivt overvgningsprogram gennemfrt i Schweiz har pvist , at anvendelsen af obduktionstest vil kunne ge BSE-overvgningens effektivitet betydeligt , og navnlig hvis den mlrettes mod dyr , som dr p bedrifter eller sendes til ndslagtning .
Siden 1998 har Fllesskabet rdet over et BSE-overvgningsprogram , som er baseret p undersgelse af dyr med kliniske symptomer p BSE .
<P>
Kommissionen foreslr nu at erstatte dette program med et nyt program , hvor hver enkelt medlemsstat tester et reprsentativt udsnit af kvg , der er dde p bedriften eller blevet ndslagtet p dens omrde .
Sammenlignet med den nuvrende overvgning vil strrelsen af denne stikprve ges 25 til 100 gange i hver enkelt medlemsstat afhngig af kvgbestandens strrelse .
Jeg forventer , at den foreslede nye overvgning vil srge for en betydelig bedre informering om BSE-forekomsten i Fllesskabet , end vi har p nuvrende tidspunkt .
Jeg er ogs glad for at kunne fortlle Parlamentet , at disse srlige test giver resultater inden for 24 timer .
<P>
Vi foreslr , at der bliver foretaget test p mindst 65.000 dyr om ret i hele Fllesskabet , og testningen vil begynde i januar 2001 .
Forslaget til beslutning har ikke i sig selv nogle indvirkninger p fllesskabsbudgettet , men det er et sprgsml , der vil blive drftet i det srlige veterinrudvalg i nste uge .
<P>
Jeg anbefaler Parlamentet disse forslag , som er blevet vedtaget i Kommissionen her i eftermiddag .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Fru formand , hr. kommissr , det overrasker Dem sikkert ikke , at jeg ikke er tilfreds .
Jeg har adskillige sprgsml .
Parlamentet har siden BSE-kontroludvalget krvet , at der indfres obligatoriske BSE-test .
Jeg har gennem lang tid gentagne gange spurgt Dem , om ikke ogs De mener , at indfrelsen af obligatoriske test , som frst glder fra januar 2001 , langt fra er nok og kommer alt for sent , efter at BSE-testene nu er blevet evalueret i et r ?
Mener De ikke ogs , hr . Byrne , at det er utilstrkkeligt at tage faldne og syge dyr , men at man derimod kun kan f et virkeligt overblik , en screening s at sige , hvis man alt efter medlemslandenes BSE-status tester for hver 5.000 , 6.000 eller 10.000 dyr , som kommer til slagtning ?
Hvis det er sdan , hr . Byrne , at dette svage forslag fra Kommissionen kun skyldes , at medlemsstaterne ikke vil vre med , er De s parat til her at sige , hvilke medlemsstater det er , der ikke har stemt for et mere vidtgende forslag ?
<SPEAKER ID=42 NAME="Byrne">
Dette srlige forslag vil , som jeg har nvnt , blive forelagt Den Stende Veterinrkomit inden for den nste uges tid eller deromkring , og hvis man nr til enighed dr , vil systemet blive indfrt meget hurtigere end planlagt .
Sfremt man ikke skulle n til fuld enighed , vil de relevante procedurer , der er fastsat , naturligvis skulle overholdes , og det vil sige , at de skal gennem Landbrugsudvalget m.v .
<P>
S skal systemerne naturligvis etableres i medlemsstaterne , for at dette kan ske , s de datoer , jeg har sat for dette , er s at sige et forsigtigt skn .
Det kan meget vel vre , at det kan ske p kortere tid .
I vrigt har en rkke medlemsstater allerede bebudet , at det er deres hensigt at indfre deres egen testning p medlemsstatsplan , og det kan meget vel vre , at vi vil have medlemsstater , der indfrer disse systemer p kortere tid .
<P>
Man m imidlertid altid have i erindring , at et system som dette ikke blot krver lovbestemmelser for at blive etableret , men de tekniske detaljer skal ogs vre p plads .
Test skal vre tilgngelige for at sikre , at de systemer , der etableres , overvges og fungerer ordentligt .
Alt dette skal etableres for at sikre , at vi fr de bedst mulige resultater af det arbejde , der er gjort , og for de penge , der er lagt ud .
<P>
S den bedst mulige dato , som jeg kan forudse , for at alt dette kan ske , og det bedste skn , jeg kan give for en begyndelsesdato , er under hensyntagen til alle disse faktorer januar 2001 .
Men hvis medlemsstaterne er i stand til at gre det tidligere , s er det helt i orden og s meget desto bedre .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Daul">
Hr. formand , hr. kommissr , De har allerede delvist svaret p det frste sprgsml om prverne .
Jeg har endnu et sprgsml til Dem .
Jeg er overbevist om , at over for forbrugerne vil vi blive taget mere serist af producenterne , hvis vi ligeledes fjerner de risikofyldte slagtninger , og hvis vi havde den samme lovgivning i hele Fllesskabet .
<P>
Det andet punkt omhandler gennemfrelsen i 2001 , hr. kommissr .
Jeg tror , at man br tilfje , at ndslagtning af syge dyr skal ophre , og at kun ndslagtning af tilskadekomne dyr m finde sted .
Kontrollen ville sledes vre meget mere seris p produktionsplan og ogs for forbrugeren .
<SPEAKER ID=44 NAME="Byrne">
Jeg er helt enig i , at der er grund til bekymring over hjrisikoslagteaffald , og det er da ogs grunden til , at vi vil fremstte forslag om fjernelse af srlige risikomaterialer .
Vi ved , at der allerede ligger et forslag , og det vil nu blive fremskyndet .
Jeg hber , at dette sprgsml vil blive behandlet i Landbrugsudvalget i eller omkring juni , og at man vil tage sig af de bekymringer , der er rejst p grund af sprgsmlet .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Hr. kommissr , vi er isr bekymrede , for vi fler ikke , at beslutningen besvarer forbrugernes bekymringer .
Fra det jeblik hvor testene ikke er systematiske eller er begrnset til syge dyr og selvdde dyr , giver vi overhovedet ikke indtryk af at have en s at sige systematisk og dermed trovrdig holdning til kdets kvalitet og den epidemiologiske politik , som kunne fres .
<P>
De sagde tidligere , at den offentlige sundhed gr forud for hensyn til arbejdspladser og konomi .
Tror De ikke , at sprgsmlet om prisen p vacciner og pengene nu gr forud for forbrugerinteresser ?
<SPEAKER ID=46 NAME="Byrne">
Dette srlige forslag er , som De siger , rettet mod syge dyr og dyr , der er blevet slagtet som flge af ndprocedurer , men det er ikke udelukkende rettet mod dem .
Grunden til , at det er rettet mod disse dyr , er , at det er dr , vi med strst sandsynlighed fr den bedste og mest njagtige information .
<P>
Derudover br det imidlertid erindres , at der er forslag fremme om fjernelse af srlige risikomaterialer , som giver et ekstra lag af sikkerhed for forbrugeren .
De har desuden kendskab til de eksisterende forslag om kontrol med dyrefoder , der indeholder kd- og benmel .
<P>
S alle disse faktorer br betragtes samlet .
Det er ikke kun t forslag , vi fremstter for Dem her til eftermiddag som den eneste reaktion p beskyttelsen af borgerne i forbindelse med konsum af oksekd .
Der er tale om en reaktion i mange lag , der er mange sprgsml i denne sag , og jeg har angivet nogle af dem for Dem her til eftermiddag .
Jeg nsker at forsikre Dem om , at man meget gerne vil sikre en maksimal beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med konsum af alle fdevarer , herunder oksekd .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg deler de bekymringer , som den foregende taler har beskrevet .
Jeg har som producent en srdeles stor interesse i , at forbrugerne langt om lnge genvinder tilliden til produktionen af kvg og fr og de relaterede produkter .
Mit sprgsml til Dem , hr. kommissr , er flgende : strig har indtil nu Gud ske lov ikke haft et eneste tilflde af BSE .
Bliver disse kontroller ogs gennemfrt i strig ?
<SPEAKER ID=48 NAME="Byrne">
Ja , disse test vil blive udfrt i hver enkelt medlemsstat , herunder strig .
Kun ved at gennemfre disse test i alle medlemsstater kan vi opn den form for sikkerhed , som vi mener er ndvendig .
Mange af os har talt om behovet for at stte forbrugernes beskyttelse , levnedsmiddelsikkerheden og folkesundheden fr alt andet , og under disse omstndigheder er den ordning , vi har udtnkt for disse test , baseret p , at det for at opn de mest vrdifulde og njagtige oplysninger er ndvendigt at gennemfre test over hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Kan vi blot for at koncentrere medlemsstaternes tanker sprge , hvad Kommissionen , ja og da ogs Den Stende Veterinrkomit , har konkluderet som et resultat af de test , der er blevet udfrt i Schweiz med hensyn til det antal dyr , enten i antal eller andel , som er indget i menneskets fdekde ?
<SPEAKER ID=50 NAME="Byrne">
Jeg m sige , at jeg ikke er i stand til at lse Den Stende Veterinrkomits tanker , men dette srlige sprgsml vil blive forelagt komiten i nste uge , og mine reprsentanter dr vil naturligvis fremkomme med alle de argumenter , som jeg har fremsat for Dem her til eftermiddag .
Dem er De , hr . Whitehead , srlig bekendt med .
Jeg forventer og hber , at forslagene vil blive bifaldet i komiten , og der vil ikke vre behov for , at forslagene derefter bliver forelagt for Landbrugsudvalget .
<P>
Men jeg beklager , at jeg ikke er i stand til at lse komitens tanker .
Jeg hber , at vi vil f et godt svar , og jeg er fra de kontakter , vi har haft med nogle af medlemsstaterne , overbevist om , at der hersker en reel ngstelse med hensyn til disse sprgsml , ikke mindst som flge af det ene tilflde , der blev konstateret i Danmark for ganske nylig .
Det har haft en tendens til at koncentrere tankerne ret s meget .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Blot et lille sprgsml , som supplerer det , som hr . Daul og fru Lienemann allerede har sagt .
Hvad kan vi gre ?
Ville det ikke ogs vre klogt at fjerne de dyr , som bringes til slagterierne i sidste jeblik , og som jo ofte er dyr i risikozonen ?
Er det ikke bedre at beslutte at fjerne dem fra fdekden ?
<SPEAKER ID=52 NAME="Byrne">
S vidt jeg har forstet , bliver disse dyr normalt udtaget af fdekden .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Mit sprgsml til hr . Byrne omhandler den nylige rapport fra Fdevare- og Veterinrkontoret i Dublin om BSE-forekomsten i Frankrig .
Der er her tale om en rapport , der omhandlede en periode i 1999 , men som kom til Europa-Parlamentet og dets medlemmer for ikke s lang tid siden .
<P>
De resultater , der fremgr af rapporten , udgr en yderst foruroligende lsning .
En lang rkke franske departementer - jeg tror omkring 23 departementer - havde benbart ikke overvget kvgbestningerne inden for deres departementer for BSE , selv om der var tale om departementer , hvor der var et stort antal malkekvg .
Betingelserne og kontrollen p slagterierne var sdan , at man drog konklusionen efter at have lst rapporten , at det er udmrket muligt her i dag , den 29. marts 2000 , at dyr med BSE stadig indgr i fdekden i Frankrig .
Det m vre et sprgsml , der i hj grad bekymrer kommissren .
<P>
Jeg rejste dette sprgsml over for den franske landbrugsminister , hr . Glavany , da han var i Bruxelles i sidste uge .
Han afviste uden videre konklusionerne i Fdevare- og Veterinrkontorets rapport og inspektrernes undersgelsesresultater .
Jeg vil gerne vide , hvad kommissren gr ved dette .
Jeg erkender , at det ville vre mere p sin plads , hvis jeg stillede mit sprgsml til landbrugskommissren , men hr . Byrne er ansvarlig for levnedsmiddelsikkerhed , og der er helt klart en risiko for levnedsmiddelsikkerheden i Frankrig , hvis Fdevare- og Veterinrkontorets resultater godkendes .
<P>
M jeg derfor sprge hr . Byrne om , hvad han gr med denne rapport .
<SPEAKER ID=54 NAME="Byrne">
Denne srlige rapport kom som et resultat af et kontrolbesg , der fandt sted i juni sidste r .
Efter dette skulle rapporten skrives og evalueres og derefter drftes med de franske myndigheder .
Det foregik i efterret , og jeg er blevet forsikret om , at de sprgsml , der blev bekendtgjort for de franske myndigheder i denne forbindelse , er blevet tacklet i betydelig grad i de franske myndigheders reaktioner .
<P>
I forbindelse med rapporterne fra Fdevare- og Veterinrkontoret m jeg sige , at jeg har haft drftelser med dem om rapporterne , og vi er for nrvrende ved at gennemg , hvordan rapporterne bliver til , hvordan de skrives , og hvilke oplysninger de indeholder .
Jeg deltog s sent som i sidste weekend i et seminar i Dublin , hvor man drftede disse sprgsml med Den Europiske Unions ledende veterinrer og med Fdevare- og Veterinrkontoret .
<P>
Vi har fremsat en rkke forslag , og jeg er glad for , at vi , nr disse forslag er blevet vedtaget , vil have imdekommet medlemsstaternes bekymringer med hensyn til dette og naturligvis ogs taget hensyn til forbrugernes bekymringer .
<P>
Jeg er glad for , at de franske myndigheder har truffet foranstaltninger i denne sag . Jeg vil ogs gerne henlede Deres opmrksomhed p , at den franske landbrugsminister , hr .
Glavany , bebudede sin hensigt om at indfre ca . 40.000 test af den type , som jeg har drftet med Dem her til eftermiddag , for at fastsl tilstedevrelsen af BSE og smitteniveauerne i Frankrig .
<CHAPTER ID=6>
Stjdmpede fly
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om to mundtlige foresprgsler til Kommissionen :
<P>
B5-0018 / 2000 af Hatzidakis for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om stjdmpede fly ;
<P>
B5-0020 / 2000 af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om sprgsmlet om stjdmpede fly .
<SPEAKER ID=56 NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg ser med stor interesse frem til kommissrens svar p denne debat .
Det frste sprgsml , man gerne ville sprge , er : Har The Financial Times ret , nr avisen her til morgen forudser , at kommissren vil besvare vores sprgsml ved at sige , at kun en del af stjforordningen vil trde i kraft , nemlig den del , der glder for Den Europiske Union , den 4. maj .
Vi tror , at det , kommissren vil sige , er , at den del , der beskftiger sig med tredjelande , og som skulle trde i kraft fra 2002 , ikke vil trde i kraft og rent faktisk vil blive suspenderet .
<P>
Miljudvalget er det udvalg inden for Europa-Parlamentet , der er ansvarligt for den oprindelige forordning om flystj , og vi har med nogen mishag set USA ' s tven med at acceptere , at Den Europiske Union er i sin fulde ret til at insistere p at ivrkstte forordningen fra den fastsatte dato .
<P>
Baggrunden herfor er efter vores mening fortsatte udflugter fra den amerikanske regerings side , som hidtil kun har givet os utilstrkkelige garantier for , at de er villige til at forhandle serist via ICAO for at finde en vej ud af vores vanskelige situation .
Miljudvalget insisterer p , at vi som flge af mange europiske lufthavnes beliggenhed tt p bymssig bebyggelse er i vores fulde ret til at forsge at f lavere stjniveauer fra fly , der lander i Europa , uanset hvor de kommer fra , og hvem der driver dem .
<P>
Europere br helt bestemt vre i stand til at lovgive , som de har lyst til for at beskytte Europas befolkning og give dem de hjst mulige standarder for stjbeskyttelse .
Hvordan vil vi for at udtrykke det s groft som muligt forklare situationen for Europas folk , hvis de stadig efter 2002 hrer larmende gamle fly fra tredjelande udstyret med lyddmpningsanordninger , som vi finder utilstrkkelige , skramle rundt oppe p himlen ?
<P>
Dette er naturligvis et vanskeligt sprgsml i et amerikansk valgr .
Vi kan forst , at amerikanske politikere kun har lidt manvrefrihed .
Jeg tror imidlertid , at kommissren er ved at vre klar til at bebude for os , at der er lys forude , og at vi kan se en vej frem , der vil gre det muligt for begge parter at blive tilfredse og muliggre en fortsttelse af fornuftige forhandlinger mod en global lsning .
<P>
Det frste kompromis , der blev fremsat for ikke s lnge siden , blev af mange her i Parlamentet opfattet som alt for usikkert .
Faktisk ville Den Europiske Union have suspenderet hele forordningen , og s ville USA have suspenderet sin klage til ICAO , og forhandlingerne ville have fortsat .
Eller ville de nu ogs det ?
Faren forekom os at vre , at Den Europiske Union ville have stet tilbage med absolut ingenting .
<P>
Vi glder os til at hre , hvad kommissren har at sige , og jeg m understrege , at det er meget vigtigt , at hun stiller Miljudvalget og Parlamentet tilfreds , ikke mindst fordi det , hvis hun beder os om at suspendere anvendelsen af en hvilken som helst del af forordningen , vil skulle gennem Parlamentet i form af en flles beslutningstagning .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , som ordfrer for Miljudvalget har jeg i de forlbne uger ndtvungent fordybet mig i en konflikt mellem USA og EU , der er eskaleret alt for meget .
<P>
Hvad er problemets kerne ?
I 1997 er det i international forbindelse aftalt , at gamle , larmende fly skal erstattes med nye , stjdmpede fly .
Problemerne begyndte , da USA unilateralt besluttede at udskifte larmende fly hurtigere .
Det er i sig selv godt , men for at snke de store udgifter i forbindelse hermed udstyrede USA forldede , larmende fly med dyre stjdmpningssystemer , de skaldte hushkits .
Det var imidlertid ikke mere end et dyrt kunstgreb , eftersom det af undersgelser i lufthavne fremgr , at hushkit-fly stadigvk forrsager forholdsvis megen stj .
Det skyldes bl.a. , at faststtelsen af normerne sker p grundlag af fly uden last .
Endvidere har det aldrig vret meningen med den internationale aftale fra 1977 at forlnge levetiden for fly , der skal erstattes , p kunstig vis , eller at flytte fly fra kapitel 2 til kapitel 3 .
<P>
For at tage problemet med stjbelastningen alvorligt er forordningen meget vigtig .
Men faste og konkrete aftaler mellem USA og EU om strengere stjnormer for fly foretrkkes .
For at opn det skal vi indg en aftale med USA , hvor vi faststter et konkret tidsskema for udskiftningen af de mest larmende kapitel 3-fly , inklusive hushkit-flyene .
Endvidere skal vi aftale internationale standarder for nye kapitel 4-fly .
Derudover skal vi undg , at fly , som anvendes i USA , slges til lande , hvorfra de larmende fly kommer til Europa .
Hvis der ikke er andre muligheder , skal vi udvikle vores egen europiske standard , men det er klart en second best solution .
<P>
I vrigt er det strste problem i konflikten mellem USA og EU , at der benbart ikke mere er grundlag for tillid .
Det fremgr af den mistnkelighed , som kommer til udtryk fra begge sider .
Denne tillid skal genoprettes i stedet for at stte gang i mistilliden .
<P>
I den forbindelse sprger jeg Rdet og Kommissionen , hvordan de vil opn det .
Det foreliggende forslag til beslutning fra Miljudvalget har til forml at klargre Parlamentets holdning .
Der skal findes vej ud af det nuvrende ddvande .
Det ser ud til , at begge parter har viljen , s nu mangler vi kun resultaterne .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , det er tydeligt , at vi har stillet dette sprgsml , fordi forordningen 925 / 99 om en stjdmpning af fly meget snart br sttes i kraft , sknt der stadig foregr forhandlinger mellem fru de Palacio og den amerikanske side . Den amerikanske side fler sig generet af denne forordning , som Rdet og Parlamentet har godkendt , og den beder om , at den bliver trukket tilbage eller udsat .
<P>
Denne forordning blev tydeligvis vedtaget for at beskytte miljet og borgerne .
Men samtidig ser det ud til , at denne forordning stder den amerikanske industris interesser .
For at vise sin gode vilje udsatte Rdet og Parlamentet ikrafttrdelsen af forordningen et r .
Til trods for vores positive indstilling har amerikanerne fra deres side fremvist en arrogance isr over for Europa-Parlamentet ved , sdan som jeg sagde lige fr , frst at bede om , at forordningen blev trukket tilbage , og senere trak de lidt i land og talte om en udsttelse p ubestemt tid .
<P>
Som vi ved , fik fru de Palacio mandat af Ministerrdet til at forhandle med den amerikanske side .
Jeg er ikke i tvivl om , at disse forhandlinger ud over at vre langvarige ogs har vret vanskelige .
P et vist tidspunkt s det ud til , at der skete en vis fremgang , som dog langt fra var at betragte som tilfredsstillende , men selv denne lille fremgang er til sidst forsvundet de senere dage , eftersom den amerikanske side har anvendt artikel 84 i Chicago-konventionen til at indgive en klage til ICAO mod EU p grund af denne forordning , der , som jeg sagde , sger at beskytte miljet .
<P>
Vi fra vores side nsker at gre flgende helt klart : Vi nsker ikke at skabe spndinger med amerikanerne , vi nsker ikke en handelskrig , vi nsker ikke at skabe problemer i vores forhold , vi anser dem som vores allierede og venner , men , som de selv kunne formulere det , s m de forst , at it takes two to tango .

<P>
Vores indstilling er alts :
<P>
1 . Vores strategi br sigte mod en global aftale , der gr i retning af meget strengere forskrifter angende flystj .
<P>
2 . Hvis der ikke findes nogen aftale , er det tydeligvis ndvendigt , at EU handler p egen hnd .
<P>
3 . Vi finder USA ' s holdning om , at forordningens ikrafttrdelse skal trkkes tilbage eller udsttes p ubestemt tid , for helt og aldeles uacceptabel .
<P>
4 . Vi hilser det fremskridt velkommen , der er sket i Aviation Environment Protection , som frer til indfrelsen af en gradvis fjernelse af de stjende fly , der findes i dag .
<P>
5 .
Vi er modstandere af en yderligere udsttelse af forordningen om medlemsstaternes fly . Vi anser det nemlig som vores eget indre anliggende , og vi mener ikke , at amerikanerne skal blande sig i , hvad vi gr med vores egne fly .
<P>
6 . Vi er parat til at revidere forordning 925 / 99 med hensyn til tredjelandes fly , hvis der dog i mellemtiden indgs en aftale med ICAO om de nye modeller .
<P>
Denne aftale kan blive virkelighed , hvis der findes god tro .
I den mellemliggende tid er der ikke nogen grund til udsttelse med hensyn til tredjelandenes fly af den simple grund , at forordningen om disse fly frst trder i kraft i 2002 .
Amerikanernes vedholdenhed virker derfor fuldstndig uforstelig p mig , nr de hele tiden taler om en udsttelse af vores forordning .
Vi er naturligvis derfor ogs af den mening , at amerikanerne br trkke den klage tilbage , som de har indgivet til ICAO iflge artikel 84 i Chicago-konventionen , for den delgger samarbejdsklimaet .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne til sidst fremfre to enkelte bemrkninger .
Min frste bemrkning er : Det skal fremst klart , hvem der forhandler fra amerikansk side .
Fra vores side kender vi forhandleren , det er fru de Palacio , som indtil videre har vret en glimrende forhandler .
Fra den anden side fremgr det ikke tydeligt .
Dette faktum bidrager til , at vi ikke har nogen fast indstilling fra amerikanernes side , og det vanskeliggr ogs vores arbejde .
Min anden bemrkning er flgende : Amerikanerne m forst , at Europa-Parlamentet ikke er den forsamling , som det var tidligere , i foregende rtier .
Det er nu et mgtigt organ .
De bliver alts ndt til at forst , at de ud over Rdet ogs m forhandle med Parlamentet og tage serist hensyn til Parlamentets indstillinger , for uden Parlamentet sker der ikke noget fremskridt .
Hvis de nsker , at vi skal hjlpe dem , s m de frst hjlpe os . De m selv frst bidrage til fremskridtet ved at vise deres gode vilje .
Med disse tanker vil jeg gerne sprge kommissren og Rdet om deres holdning .
<SPEAKER ID=59 NAME="de Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er n ting , der er sikker : Den 4. maj trder hushkit-forordningen i kraft i Den Europiske Union .
Det er det eneste , der er helt sikkert .
S m vi se , hvordan vi fortstter forhandlingerne med USA .
<P>
Formlet med denne forordning er meget enkelt : at sikre at det , der allerede er aftalt i ICAO-regi , overholdes , alts at de fly , der lander i vores lufthavne , virkelig overholder ICAO ' s stjstandarder .
Denne forordning fordrer ikke mere , men jeg mener , at vi skal vre mere ambitise .
De nuvrende standarder stammer , som hr . Blokland mindede om , fra 1978 .
Siden da har luftfartsteknologien p verdensplan gjort store fremskridt .
I dag er stjniveauet nogle gange i forholdet 1 : 20 , 1 : 40 eller endda 1 : 50 mellem nye og gamle fly .
<P>
Derfor skal der findes frem til nogle nye stjniveauer som internationale standarder i ICAO-regi .
Og derfor er det ndvendigt , at vi samarbejder med amerikanerne , der desuden er vores allierede og vores venner .
<P>
Det faktum , at denne forordning snart trder i kraft , betyder ikke , at vi ikke skal fortstte forhandlingerne med amerikanerne med det forml at forbedre stjstandarderne i ICAO-regi .
Og hvad kan der forhandles om ?
Der kan forhandles om to ting :
<P>
For det frste at vi skal finde frem til nogle bedre internationale standarder inden for rammerne af ICAO , at vi skal samarbejde i ICAO-regi , og at vi skal finde frem til en flles mlstning , som gr ud p at nedstte stjen endnu mere i lufthavnene og dermed forbedre stjniveauerne ved at anvende de mest moderne teknologier med en udfasningsperiode for de mest stjende fly ved indfring af et kapitel 4 .
<P>
For det andet at amerikanerne trkker deres krav i ICAO-regi i henhold til artikel 84 tilbage , og at vi - det kan vi forhandle om - suspenderer den del af forordningen , der drejer sig om selskaber fra tredjelande . Under ingen omstndigheder det , der drejer sig om de europiske selskaber , da det trder i kraft den 4. maj i r .
Hvad angr de europiske selskaber , er der alts ikke mere at tale om . Der kan kun forhandles om det , der angr selskaber fra tredjelande - det har vi tiden frem til 2002 til - og der kan blive tale om at suspendere den del .
Og nr vi opnr en ny aftale i ICAO-regi , er det klart , at fllesskabslovgivningen skal tilpasses til ICAO ' s nye standarder , som under alle omstndigheder vil vre bedre end dem , der er i den nuvrende forordning .
<P>
Mine damer og herrer , hr . Hatzidakis spurgte mig , hvem vi forhandler med , og fru Jackson mindede om det mde , som de har haft med transportminister Slater .
Jeg har forhandlet med temmelig mange mennesker i den amerikanske forvaltning .
Det eneste problem er , at det , der er ndvendigt - og jeg hber , at vi p et tidspunkt opnr det - ikke bare er forhandlingerne , men en bekrftelse p , at de foraftaler , som de enkelte forhandlere indgr , stttes af de amerikanske myndigheder .
<P>
Jeg har informeret Dem punktligt og helt bent i hele denne periode .
Jeg vil ikke udbrede mig om de forskellige faser , for De kender dem udmrket .
Den seneste , i mandags , med hr . Slater .
Og med udgangspunkt i det , som jeg har forelagt Dem , opns der muligvis en aftale . Vi vil fortstte med at arbejde p den .
Derfor , fru Jackson , er det , der str i Financial Times , overhovedet ikke rigtigt .
Kun hvis der er en aftale om de andre forhold , vil jeg bede om Parlamentets sttte til en udsttelse med hensyn til selskaber fra tredjelande , til en suspension af forordningens bestemmelser p det konkrete omrde .
<P>
Jeg hber , at vi sammen opnr den aftale .
<SPEAKER ID=60 NAME="Coelho">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg har netop hrt kommissrens indlg , og jeg vil gerne oplyse Europa-Parlamentet om , at der i gr var mde i Rdet ( transport ) , og at dette emne selvflgelig blev diskuteret , i hvilken forbindelse man enigt gav udtryk for fuldstndig sttte til den upklagelige mde , som kommissren har frt forhandlingerne med USA p .
<P>
Jeg vil derfor gerne tilslutte mig det , som kommissren her har sagt om den strategi , som Kommissionen har for den videre udvikling i denne sag , og meddele de rede medlemmer , at Rdets formandskab og Kommissionen mener , at dette sprgsml skal behandles inden for rammerne af en strre problematik , som vi har fundet det hensigtsmssigt at forelgge Parlamentet i dag .
Denne strre problematik vedrrer et omrde af helt afgrende betydning for Europas fremtid , nemlig lufttransport og milj og de udfordringer , som en bredygtig udvikling stiller os over for .
I gr havde vi endvidere lejlighed til i Rdet at hre en meddelelse fra Kommissionen om denne sag , og jeg mener , at det bliver afgrende at anskue sprgsmlet om hushkits inden for mere global strategi for opbygningen af et anderledes Europa p dette omrde .
<P>
Jeg vil ogs gerne , hvis De tillader , hr. formand , meget hurtigt redegre for de konklusioner , som Rdet i gr nede frem til i denne sag , som ogs omfatter sprgsmlet om hushkits .
<P>
For det frste er der den snarlige indfrelse af internationale normer for stj , en beslutning , der skal tages p ICAO ' s Forsamling i 2001 , ligesom der kan forudses overgangsordninger mod en gradvis udfasning af de mest stjende luftfartjer , hvilket vil vre til gavn for de lokaliteter , hvor der stilles hjere miljkrav , og som har de alvorligste stjproblemer .
<P>
For det andet skal der indfres konomiske tilskyndelser til at nedbringe miljpvirkningen fra de forskellige luftfartsoperationer , i hvilken forbindelse der skal lgges vgt p at undg konkurrenceforvridninger , de srlige forhold , der glder for operationer , der gr til fjerntliggende destinationer , og gevinsten ved frivillige aftaler med industrien .
<P>
For det tredje er der den fremtidige udvikling i retningslinjerne for lufthavnenes bredygtige udvikling , som skal udgre et objektivt grundlag for de foranstaltninger , som de ansvarlige myndigheder p basis af subsidiaritetsprincippet skal trffe ud fra de behov , der kommer til udtryk fra den befolkning , som bor nr lufthavnene .
Rdet mener , at de foranstaltninger , der skal trffes , p n gang skal sikre , at der opretholdes et hjt sikkerhedsniveau , en fair konkurrence , et effektivt transportsystem og lige adgang for alle til transportfaciliteterne samtidig med , at der tages hensyn til de forskellige landes og regioners srlige forhold inden for EU og isr til de krav , som den konomiske og sociale samhrighed stiller .
Det er disse principper , der efter vores opfattelse br glde ogs for sprgsmlet om hushkits , fordi vi ellers kan beg den fejl kun at se p t problem , selv om dette er alvorligt nok , og vi m bestemt st fast p dette punkt .
Vi str fast , og Kommissionen str fast , og kommissren har netop i dag sagt , at forordningen vil trde i kraft den 4. maj .
Samtidig m vi dog ogs vre realistiske , og vi m srge for , at de forhandlinger , som kommissren frer , fr succes .
Med henblik herp besluttede Rdet i gr enstemmigt , hvor fleksible vi kan vre for at n frem til en aftale i disse forhandlinger .
At forhandle er kompromisets kunst , ikke et sprgsml om at ptvinge modparten sin mening .
USA m ikke ptvinge sin mening , men EU m heller ikke ptvinge sin .
Det er formandskabets overbevisning , at vi nok skal n resultater , og jeg vil gerne endnu en gang over for Parlamentet give udtryk for vores fulde tillid til det arbejde , som kommissren udfrer .
Jeg er sikker p , at den formel , der bliver fundet , ogs vil f Parlamentets sttte , s vi n gang for alle kan f lst dette problem .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , den forordning , som vi drfter i dag , daterer fra den 29. april sidste r .
Parlamentet udtalte sig dengang enstemmigt for denne forordning .
Formlet med forordningen er at udarbejde EU-forskrifter , som skal srge for , at certificerede supersoniske civilfly ogs omfattes af nye miljkrav .
<P>
Jeg lgger derfor ikke skjul p , at jeg allerede sidste r havde store problemer med udsttelsen af forordningen , en udsttelse af de af EU foreslede forholdsregler , som i vrigt var resultatet af en anmodning fra USA ' s regering , der truede med en officiel klage .
<P>


<P>
Forhandlingsprocessen om denne forordning , som fulgte p foranledning af de amerikanske myndigheders anmodning , var lang og vanskelig .
I den forbindelse nsker jeg den ansvarlige kommissr , fru Palacio , tillykke .
Hun lste sin opgave p en meget god mde og gjorde en stor indsats for sagen .
Det vil sige uden blokader fra vores side , men derimod en absolut flles vilje til at f fastsat regler , hvortil jeg vil bemrke , at USA allerede har fet to r mere til at udskifte .
<P>
Jeg , og mange andre parlamentsmedlemmer vil vre enige med mig , kan ikke slge til mine vlgere og heller ikke til mit bagland , at vi i vores egne medlemsstater skal bruge mange millioner nederlandske gylden p at nedrive og isolere husene omkring civile lufthavne , mens man undlader en effektiv bekmpelse ved kilden .
Jeg mener , at det er uacceptabelt , at de europiske borgere fortsat udsttes for stjniveauer , som forrsager skader finansielt , men ogs sundhedsmssigt .
Derfor sttter PPE-gruppen enstemmigt vores eget forslag til beslutning og ogs fru Palacios politik .
Jeg anmoder i vrigt endnu en gang USA ' s myndigheder om at tage den europiske lovgivning alvorligt .
<P>
Jeg blev lidt bange , da jeg hrte rdsformanden sige , at man i gr havde skabt nye betingelser . Jeg sprger mig selv , hvad mener han .
Det er enten det ene eller det andet .
Vi lader forordningen trde i kraft nu . De kan heller ikke p nogen anden mde finde p noget andet nu .
Det gr slet ikke , for den er vedtaget .
Det gik allerede forkert til sidste r med hensyn til lovgivningen . Hvis Parlamentet dengang var get til Domstolen , s havde det fet medhold .
Jeg har p fornemmelsen , at man laver en noget tvende , omgende bevgelse , som i hvert fald ikke er acceptabel i denne sag . Vi skal sttte vores kommissr og respektere den lovgivning , som vi selv har vedtaget .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , jeg ville gerne indlede min tale med titlen p et Shakespeare-skuespil " Stor Sthej for Ingenting " , men det ville desvrre vre helt upassende .
Det er jo netop stor sthej og larm for en hel del .
S ndig jeg end vil stte tingene i deres rette sammenhng og dermed mske fjerne mig noget fra rdsformandens standpunkt , s m jeg sige , at her taler vi ikke om milj - det gr jeg ellers gerne , som De ved - vi taler om sundhed !
Det , vi taler om i dag , har ikke ret meget med lovgivningen om trafik eller milj at gre , det , vi laver her , er en lovgivning , som skal beskytte menneskene .
Alle videnskabsmnd i hele verden , i vrigt ogs i USA , har i de seneste r konstateret , at stj gr mennesker syge .
Stj gr mennesker syge og skader dermed ikke kun menneskene selv og belaster dem , den skader ogs almenvellet , nemlig samfundskonomien .
Det er noget , som mange af os her ogs altid vil holde os for je . Derfor har vi lavet denne lovgivning .
Det er den eneste grund .
Det vil vi holde os for je , selv om vi naturligvis i vrigt altid vil integrere transportpolitik i andre politikomrder og omvendt vil integrere miljpolitikken i transporten .
<P>
Lovgivningen er i kraft , det har alle sagt her i dag , og ogs kommissren har vret s venlig at understrege det meget klart endnu en gang .
De sidste gange , jeg har kunnet hre Dem , fru Palacio Vallelersundi , har jeg vret meget begejstret over den meget klare , meget logiske og meget deciderede mde , De har forklaret det p .
Det hilser jeg meget velkommen , og jeg vil gerne lyknske Dem med det .
<P>
Lovgivningen er i kraft , og derfor har jeg undret mig over , hvad der var , Rdet ( transport ) beskftigede sig med i gr .
Det beskftigede sig nemlig i grunden med ingenting , medmindre det da vil forelgge os en ny lovgivning . Med det vil det benbart ikke .
Fru Palacio Vallelersundi sagde fr , at det kan vre , at hun p et tidspunkt fr brug for Parlamentets sttte til anden del af forordningen , nemlig til den del , som vedrrer tredjelande og dermed ogs USA og Sydamerika eller de steuropiske lande , alts alle lande uden for Den Europiske Union .
Det er den del , som skal trde i kraft i april 2002 .
Hvis De alts kommer til os , fru Palacio Vallelersundi , og nsker , at vi skal udstte denne del , s tror jeg , det vil krve mere , end De tilbyder i jeblikket , og det ved De ogs .
Hvis De gr tilbage og forhandler , s er der en ting , der m st klart , og jeg hber og tror , at der er ret stor enighed i Parlamentet om dette , nemlig at det m st klart , at vi skal have entydige normer i en erklring .
<P>
Vi m vre klar over og enige om , hvor vi vil hen , og hvad endemlet er .
Her vil jeg ikke tinge om et halvt r , men jeg vil gerne have klare ml , og vi m have en klar tidsplan .
Hvis det ikke - og det siger jeg helt off the record , for s vidt det nu er muligt i en debat , som bliver frt til protokols - hvis det ikke skulle blive april 2002 , men september 2002 eller sgar januar 2003 , s ville jeg vre den sidste til at gre stor sthej ud af det , men jeg vil have en klar , bindende tidsplan , som alle de involverede skal overholde , ogs USA .
Nr vi har alt dette , s ser jeg gerne , at det i september gr gennem generalforsamlingen i den internationale civile luftfartsorganisation ICAO .
<P>
Hvis det er get igennem i september nste r , har vi stadigvk tid nok til at suspendere ordningen .
Jeg er ikke parat til at se p en suspension uden disse betingelser , som jeg netop har formuleret .
Men hvis De kommer med det , s er det muligt , men s m det g gennem den normale lovgivningsprocedure , og s skal De have Parlamentets sttte - det m ogs USA forst - og s kan vi mske alligevel i den sidste ende komme til at st med et Shakespeare-stykke , idet vi siger : Ingen sthej for ingenting !
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , jeg synes , at det er en skam , at De har brugt s megen tid og energi p denne sag , for som hr . Blokland sagde , kigger vi hele tiden bagud p reglementerne fra 70 ' erne i stedet for at se fremad .
Det er meget beklageligt .
Vi skal indfre den nye norm s hurtigt som muligt .
Det er vigtigt for os , og det , vi mangler , er amerikanernes engagement .
Det er klart .
<P>
Det mangler vi , og det gr os mistnksomme .
Vi har s tit fet det .
De har s tit halvt sagt , at de ville gre det og s taget det tilbage igen osv .
Det er klart , at mistnksomheden skyldes amerikanernes uvilje til at engagere sig i noget , som skal finde sted .
Frst nr de gr det skriftligt , kan vi i Unionen hjlpe med til at lse problemet .
Vi skal ikke vende tingene om .
<P>
I gr havde vi en samtale med hr . Slater , den amerikanske transportminister .
Mit indtryk p det mde var , at hr . Slater ogs mener , ligesom vi , at hushkit-flyene faktisk er en sekundr sag , som str i vejen for mange meget vigtigere ting , og at vi skal fjerne det s hurtigt som muligt , men ogs hos dem hersker der er stor mistillid .
Jeg mener , at der skal komme et klart signal , men frst og fremmest fra deres side .
De skal sige , at de nsker at finde en lsning , ikke p et lukket mde et eller andet sted , men p officielt papir .
De kan ikke anmode os om at udstte ensidige forordninger .
Deres engagement for fremtiden hnger sammen med en eventuel udsttelse fra vores side .
Deres klage til den internationale organisation for civil luftfart er faktisk en overfldig trussel .
Den skal de trkke tilbage . Hr .
Hatzidakis sagde : tilbagetrkning . De siger : udsttelse .
Jeg har indgivet et ndringsforslag om , at den skal trkkes tilbage .
Jeg mener , at forordningen skal vre skarpere , end den er nu .
Jeg vrdstter , fru kommissr , at De har den samme holdning som Parlamentet og benbart ogs som Rdet .
Jeg mener , at vi hermed str strkere over for amerikanerne , og vi skal gre alt for at bevare denne stilling .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , kre kolleger , et amerikansk firma , Pratt and Whitney , producerer stadigvk skaldte hushkits .
Det er stjdmpere p gamle og ogs forurenende fly , som isr kbes af udviklingslande og steuropiske lande .
Parlamentet og Rdet har besluttet , at der efter den 4. maj ikke m lande flere , end der gr nu , af disse larmende fly fra Amerika i europiske lufthavne .
Dette flyfirma har benbart s megen lobbystyrke , at Clinton-regeringen flger det blindt .
Den amerikanske regering har truet med , at Concordeflyet ikke lngere m lande i USA , hvis Europa ikke trkker denne beslutning tilbage .
<P>
De 15 transportministre og Kommissionen under ledelse af fru de Palacio var s forskrkkede over denne trussel , at de ville imdekomme amerikanerne .
Heldigvis har Parlamentet medbestemmelsesret p miljomrdet .
Det er grunden til , at der ikke blev gjort indrmmelser .
<P>
Kommissionen imdekom ikke den amerikanske regering , isr under pres fra Parlamentet . Derfor besluttede Clinton-regering i sidste uge at anklage Europa i forbindelse med den internationale civilluftfart .
Det er en stor fejl .
I sidste ende kan USA mske f udelukket Europa fra dette forbund . Men det skal vi ikke vre bange for , for s kan vi meget nemmere gennemfre strenge miljnormer .
Men det er nok ikke s slemt , som det ser ud til .
S vidt kommer det ikke . Efter det amerikanske prsidentvalg fres diskussionen videre i et mindre ophidset tonefald .
<P>
Min gruppes politiske konklusion er , at Europa skal udarbejde sin egen politik om stj og miljforurening fra fly , bde nye og gamle .
Den europiske holdning skal vi forhandle om med amerikanerne , isr med henblik p verdensforhandlingerne i 2001 .
<P>
Hvis der indgs et kompromis med amerikanerne , s kan problemet om hushkit-flyene , det lille problem om hushkit-flyene , ogs lses i et samlet kompromis .





<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , i Europa vil vi af med larmen omkring lufthavnene .
At ngte larmende fly adgang er et af midlerne til at opn dette .
Med rette har vi tidligere fastsat regler , som er bedre end i andre dele af verden , og som betyder et brud med perioden med Tupolev- , Concordefly og gamle , larmende fly med stjdmpere .
<P>
I Amerika er betydningen af profit stadigvk meget strre end betydningen af mennesker og deres livsmilj .
Profitten kan bl.a. opns ved fortsat at flyve med gamle , larmende fly eller ved at slge brugte fly til fremtidige EU-medlemsstater .
Bagefter m vi konstatere , at Europa gav Amerika det forkerte signal for et r siden .
Vi troede , at udsttelse af vores forholdsregler ville bidrage til en hurtige overensstemmelse om stjbegrnsning verden over .
Amerikanerne troede derimod , at vi ikke lngere tog sagen alvorligt , og at vi forelbigt var tilfredse med mindre strenge stjnormer .
<P>
I mellemtiden har vi lrt , at det ikke er muligt at opn hurtig og nem overensstemmelse .
Der er ikke lngere plads til illusioner om hurtig amerikansk imdekommelse i dette valgr .
Hvis vi for enhver pris vil undg en handelskrig , skal vi tage krigen til os .
<P>
Vi kan nu vlge mellem at imdekomme USA eller fastholde vores tidligere fastsatte skarpe krav . Det er ikke en skandale , hvis Europa fortsat faststter strengere normer end USA eller ICAO p verdensplan .
Jeg beklager , at nogle medlemmer op til denne debat gav udtryk for , at det er vigtigere at opn enighed med amerikanerne end at beskytte miljet . Den herved opstede misforstelse str forhbentligt ikke i vejen , nr vi i morgen skaber klarhed ved afstemningen .
Europa skal vre parat til at forhandle med USA om flles strenge miljnormer p kort sigt , men ikke til forsinkelser eller imdekommelse af kortsynethed .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , kommissr de Palacio gr efter min mening helt ret i at sttte Europas holdning over for USA .
Det er ikke frste gang , at vi har holdninger , lovgivninger og regler , som er forskellige fra USA ' s .
Tnk f.eks. p de genmodificerede organismer .
Hvis vi nsker at gre vores selvbestemmelsesret gldende , skal vi gre det p alle omrder , ogs p dette omrde .
<P>
Efter min mening er det dog ikke et sprgsml om , hvilke anordninger der monteres p flyene for at dmpe stjen , for der eksisterer efterhnden nogle standardiserede procedurer for mlingen af flystj . Det , som er vigtigt , er , at flyene ikke overskrider grnserne .
Om de s gr det med ndrede efterbrndere eller med andre stjdmpningsanordninger , er efter min mening uvsentligt .
Det , som er vsentligt , er , at de grnser , der er opstillet for at beskytte vores befolkninger , bliver overholdt , og at de ansvarlige herfor srger for disse grnsers overholdelse .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , fru nstformand , hr. formand for Rdet , det glder mig , at vi i dag er sammen - efter de sidste mneders mange diskussioner - og kan konstatere , at alle tre institutioner - de to lovgivningsinstitutioner og forslagsmyndigheden , Kommissionen - er af den opfattelse , at forordningen naturligvis skal trde i kraft i maj i r .
Det ville jo heller ikke kunne lade sig gre p anden mde , for der findes jo ingen lovgivningsproces , som ville vre hurtig nok til , at man kunne n at forandre noget i maj .
Det afgrende er imidlertid vores opfattelse af , at bestemmelserne om stjbegrnsning er rigtige for vores befolkning , at vi m beskytte befolkningen rundt om lufthavnene , og indtil videre berres amerikanernes interesser i hvert fald ikke .
Det er muligt , at enkelte interesser for amerikanske firmaer er berrt , men forordningen trder jo frst i kraft i r 2002 for fly , som er registreret i tredjelande . Derfor m vi vare vores mund lidt og vlge vores formuleringer meget omhyggeligt , hr. rdsformand !
<P>
Jeg sprger mig selv , om vi br ophve denne forordning , for s vidt den angr fly fra tredjelande .
Den er jo slet ikke i kraft !
Den str ganske vist i loven , men den trder frst i kraft i maj 2002 .
Hvorfor skulle vi s ophve den ?
Efter min mening br vi indlede en lovgivningsprocedure i slutningen af ret .
Nr man i ICAO ' s arbejdsudvalg er blevet enige om globale standarder , kan vi begynde med at overtage disse globale standarder i vores forordning , for s vidt dette vedrrer tredjelandsfly for ret 2002 .
Hvis der i lbet af lovgivningsprocessen , som varer et halvt eller et helt r , s i september kommer signal om , at disse normer ogs er blevet vedtaget p ICAO ' s generalforsamling , kan vi afslutte lovgivningsprocessen i god tid fr maj 2002 .
Det var ogs det , min kollega spurgte om .
Vi br ikke pbegynde lovgivningsprocessen under stikordet " ophvelse " , men under stikordet " tilpasning til de nye standarder , som er aftalt i fllesskab " .
For s vidt tror jeg hr . Slater m komme med noget mere konkret .
Han skal ikke bare sige , at han vil n til enighed med os , han m ogs , som nstformanden gentagne gange har krvet , sige , hvilke kvalitetsstandarder for stjbegrnsninger han vil enes om .
P den basis , fru nstformand , har De fortsat vores fulde sttte !
<P>
Vi beundrer Dem , for der har jo vret gentagne angreb fra Rdet for at f Dem til straks at lave et lovgivningsforslag og bje Dem for amerikanerne .
De har med rette sagt , at amerikanerne er vores venner , men vi lader os ikke afpresse , nr det drejer sig om vores egen miljbeskyttelse .
Hold fast i Deres position , fru nstformand !
Vi har , hvis amerikanerne kommer os i mde i denne sag , alts med hensyn til normerne for reduktionen af stjen , absolut mulighed for af indlede lovgivningsproceduren , i princippet kan vi gre det i overmorgen .
Jeg vil imidlertid rde til , at man afventer de frste arbejdsresultater fra ICAO ' s arbejdsgruppe om stjbegrnsningsbestemmelser .
S kan vi indlede en god lovgivningsprocedure i alle borgeres interesse , fordi vi vil have globale standarder , som er strengere end de hidtidige !
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Hr. formand , fru Roth-Behrendt citerede Shakespeare i sit indlg , og jeg vil gerne citere fra Hamlets monolog : " Om det er sjlen hderligst at tle den kde skbnes pileskud og stenkast eller at fre krig mod sorgers hav og ende dem med trods " .
Som formand for Delegationen for Forbindelserne med De Forenede Stater er jeg kun alt for klar over den kde skbnes mange pileskud og stenkast , som handelstvisterne mellem EU og USA udgr .
Men nr dette er sagt , er det vigtigt at f hver enkelt handelstvist sat i de rigtige proportioner .
Vi ville alle gerne se det lille tegn p fremskridt , der kommer efter mderne med minister Slater og ambassadr Morningstar .
Jeg siger dette fuldt bevidst om det massive pres , der ligger p Kongressen i et valgr .
Jeg vil ikke vre alt for kritisk . Som parlamentarikere kender vi kun alt for godt til valgpres , men det er vrd at sige , at presset i USA ikke s meget kommer fra borgerne og vlgerne som fra store virksomheder , der sttter begge partier og begge kampagner , og som gr en stor forskel .
<P>
Kommissren og andre har skitseret grundlaget for eventuelle drftelser .
Jeg vil ikke komme ind p alle dem igen , men blot sige , at der er brug for ikke blot en tidsplan til at n til enighed om strenge stjstandarder , men ogs for at blive enige om en tidsplan for deres gennemfrelse .
Fru Roth-Berendt har nvnt et ml , som jeg kan g ind for .
<P>
Jeg vil gerne understrege et andet lille punkt , for denne tvist fremhver behovet for tidligere og mere ligefremme drftelser om de mange sprgsml , der skiller os .
Som De sikkert ved , planlgger Delegationen for Forbindelserne med De Forenede Stater en transatlantisk dialog mellem lovgivere ved brug af videokonferenceteknikker , sledes at vi kan drfte og forst - og amerikanerne har helt klart brug for at forst - hvilke bemyndigelser dette Parlament har , de positive og ogs de negative bemyndigelser , og ogs betydningen af timingen i vores flles forhandlinger .
Begge parter har noget at lre , men jeg hber meget strkt , at vi selv p dette sene tidspunkt kan n frem til en eller anden lsning .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , jeg sttter i hj grad de forslag til beslutning , der ligger foran os , og det gr jeg ikke kun p grund af betydningen af sprgsmlet om lyddmpning selv , selv om ingen br undervurdere den kmpemssige forstyrrelse og de meget reelle og betydelige sundhedsindvirkninger , som stj har , men ogs fordi det etablerer princippet om et Europa , der stter sine egne regionale standarder .
Sprgsmlet om stjdmpningsanordninger ses ogs vidt og bredt som et frste tilflde af , hvordan flytekniske sprgsml vil blive behandlet i fremtiden af det nye Parlament og den nye Kommission .
<P>
Det er meget klart , at ICAO-standarderne skal ses som et gulv og ikke som et loft .
Det burde vre ret s muligt og rigtigt at g ud over dem .
Dette er et kritisk tilflde , for det handler om , hvordan vi tackler vanskelige sprgsml om , hvordan vi begynder at gre en strkt ubredygtig industri en smule mindre skadelig .
Det handler om , hvordan vi frer Amsterdam-traktatens bestemmelser om integration af bredygtighedssprgsml i alle politiske omrder , selv de vanskelige , ud i praksis .
<P>
Jeg kunne godt lide at vide , om vi kan bruge denne konflikt og disse forhandlinger med USA til at g ind i en bredere diskussion af en proaktiv global miljpolitik for flytransport generelt .
Stjdmpningsanordninger er vigtige , for stjforurening er blot t aspekt af ruteflyindustriens miljskader .
Det er den hurtigst voksende kilde til drivhusgasemissioner , og vi ved , at den er hjst ubredygtig .
Vi br se p en ny politisk struktur for at beskftige os med alle disse sprgsml .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , jeg har problemer med tilblivelsesmden for forordning nr . 925 af 1999 , som forslaget til beslutning foran os omhandler .
Det blev stemt igennem det sidste Parlament uden nogen forhandling .
Det er i modstrid med princippet om ikkeforskelsbehandling .
Det krnker det grundlggende krav om begrundelse , der fastsls i artikel 253 i traktaten , idet der ikke findes nogen som helst forklaring i den forordning om anvendelse af bypass-forholdet for en flymotor som kriterium , nr der allerede eksisterer certificering af internationalt godkendte stj- og emissionsstandarder for flymotorer .
Det er i modstrid med princippet om proportionalitet , og hvad der er endnu vigtigere , det er i modstrid med WTO-reglerne , der krver anvendelse af standarder for funktion og ikke for design , som det er tilfldet med denne forordning .
<P>
I hvis interesse var det ikke at anvende de gode , gamle procedurer og praksis med at anvende objektive kriterier for funktion for miljstandarder i dette hurtigt gennemtrumfede stykke lovgivning ?
Denne lovgivning indeholder et forslag , som Airbus fremkom med ved et mde i Toulouse den 29. og 30. september og 1. oktober 1997 , som det var vrt for - helt klart et kommercielt sponsoreret stykke lovgivning .
Ved det mde fik de tilstedevrende medlemmer af Den Europiske Konference for Civil Luftfart ( ECAC ) at vide af deres juridiske rdgiver , at de ikke kunne fortstte under ICAO-aftalen som krvet af Airbus , og s overtalte Airbus Kommissionen til at lovgive dr , hvor ECAC ikke kunne .
<P>
Vi har nu en lovgivning , der kan give anledning til en anden transatlantisk handelskrig - men det er en anden sag - som ikke overholder bedste miljpraksis med kriterier for funktion , og som mrkelig nok udelukker fly , der anvender en moderne motor fremstillet i USA samtidig med , at den tillader fortsat anvendelse af Rolls Royce-motoren , der meget bekvemt har et bypass-forhold p 3 : 1 .
<P>
Ja , hr. formand , stjforurening berrer 20 % af vores befolkning , og 0,01 % kommer fra fly .
Jeg sttter fuldt ud de ndvendige standarder , der skal beskytte vores borgeres sundhed og livskvalitet .
De strengest mulige kriterier til reduktion af stj og emissioner fra flymotorer kan imidlertid kun ns ved at anvende kriterier for funktion og ikke kriterier for design , som er kommercielt sponsorerede og hurtigt gennemtrumfede i en konkurrencebegrnsende lovgivning .
<P>
Miljlovgivning baseret p designkriterier , siger jeg Dem , er uden fortilflde og det med god grund .
Jeg vil med al respekt bede kommissren om i sagens interesse at undersge fuldt ud , hvordan den pgldende forordning er blevet til for at sikre indvirkningen af dens gennemfrelse p flyindustrien over hele verden .
Jeg er ligeglad , om det er Amerika , Europa , Kina eller Mars - over hele verden er ret og rimeligt .
<P>
Frem for alt br det s vidt muligt tjene de vigtige miljmssige ml , det giver sig ud for at ville n .
Jeg sttter fuldt ud mlet om regulering , og vi m n til enighed om en tidsplan for gennemfrelsen af stjstandarder , men det skal vre en tidsplan , der er baseret p objektive kriterier for funktion og ikke for design .
Europa-Parlamentets integritet krver indgende svar p sprgsml , der giver anledning til udbredt tvivl om aspekterne ved en forordning , som det forslag , vi har liggende foran os , er baseret p , og som vi vil blive bedt om at stemme om i morgen .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror ikke , at fru Doyle har undersgt , hvad der ligger til grund for denne kendsgerning , for vi har gentagne gange diskuteret sagen i Europa-Parlamentet .
Jeg kan ikke forestille mig , fru Doyle , at Rdet enstemmigt og Europa-Parlamentet nsten enstemmigt har truffet en beslutning , der kun har til hensigt at beskytte Airbus .
Nej , der er tusinder af indbyggere , som bor i omrder omkring lufthavne , og som lider under betydelige gener .
Det er tydeligt , at forordningen beskytter dem bedst muligt , sdan som tingene ser ud nu , og sdan som den internationale lovgivning er udformet .
<P>
For det andet , fru kommissr , hr. reprsentant for Rdet , s har jeg lrt en lektie af dette rs udsttelse , og det er , at det har vret formlslst af den simple grund , at de amerikanske interesser - og nr jeg taler om amerikanske interesser , mener jeg de interesser , som en del af den amerikanske industri har - tydeligt er interesser , som ikke gr i retning af en generel forbedring af kravene , og dette endnu mindre nr det drejer sig om stjdmpende anordninger .
Der er kun to forhold , der kan f dem til at ndre mening . Den Europiske Union skal for det frste lgge pres p USA , dernst skal der ogs komme et pres fra den amerikanske offentlighed , for desvrre er USA et stort territorium , og stjgenerne er derfor mindre omkring lufthavnene end i de overfljne territorier i Europa , der p grund af sin geografiske udformning er mere berrt af dette problem .
Den amerikanske holdning vil alts kun flytte betydeligt p sig , hvis vi advarer dem som europere .
<P>
Jeg beklager , at vores partnere har kunnet opfatte dette rs udsttelse , som om vi vakler i vores holdning .
<P>
Det er derfor , at jeg tillader mig at sige , fru kommissr , hr. reprsentant for Rdet , at vi gerne ser , at forhandlingerne fres med fast hnd .
Der er ingen grund til at ophve forordningen .
Vi kan ndre den til det bedre , men kun i det tilflde , hvor en international aftale gr det muligt at forbedre situationen og udarbejde en flles rammeaftale .
Ved en flles aftale mener jeg ikke , at vi bevidst skal forvirre vores samtalepartnere for at opn enighed , for det gjorde mig lidt usikker at hre Rdet .
Er vi alle enige om , at rammeaftalen skal omhandle stjkrav og ikke skal sigte mod at dkke et for bredt omrde , som ville betyde , at vi mtte indg et vist antal kompromiser p stjomrdet p bekostning af jeg ved ikke hvilken form for forurening , som ganske vist ogs fortjener vores opmrksomhed , men som ikke m medfre , at vi opgiver sagen .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , fru kommissr , som De ved , bor jeg i Bilbao , en by i Baskerlandet , der som andre europiske byer har en stor befolkningstthed .
Vores lufthavn er meget tt p beboelser , og ligesom 20 % af de europiske borgere lider vi under nogle stjniveauer fra flyene , som eksperter inden for sundhed anser for uacceptable .
Den 29. april 1999 vedtog Den Europiske Union Rdets forordning med henblik p at kontrollere og nedbringe stjen fra subsoniske flys motorer ved at indskrnke tiden for anvendelse af stjdmpere , der ikke lser problemet helt , og tilskynde til , at selskaberne moderniserer deres flder med en ny generation af fly , der forurener mindre .
<P>
Det har de store amerikanske virksomheder , som flyfabrikanter , kunnet lide , men det skader dem , fordi de samtidig er investorer , der er indehavere af tusinder af fly , som er leaset til alverdens lande , fly , der , fordi de er forldede , ville f vanskeligt ved at operere i Europa .
De amerikanske fabrikanter af stjdmpere til flymotorer , de skaldte hushkits , er heller ikke begejstrede over den europiske forordning , og derfor har USA bl.a. bebudet finansielle og handelsmssige foranstaltninger mod Den Europiske Union , hvis vi ikke udstter ikrafttrdelsen af vores lovgivning .
<P>
Jeg mener , at vi ikke skal vre ufleksible , vi skal give dialogen og forstelsen en chance , men for at det kan ske , er det ndvendigt , at USA er enig i at indtage visse holdninger .
USA skal forpligte sig til , at der ved det nste mde i ICAO vedtages en ny og mere restriktiv standard for stj fra fly , og ligeledes forpligte sig til at trkke deres krav og tvangsforanstaltninger tilbage .
Kun p disse betingelser kunne vi acceptere en udsttelse af vores forordning for tredjelande .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , det britiske medlem har netop talt under hr . Bowes taletid .
Jeg vil gerne give hende de dokumenter , som jeg har fet af fru de Palacio , og som afkrfter hendes beretning , s hun kan se p dokumenterne endnu en gang , s hun ikke bringer hele Parlamentet i miskredit .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Jeg tror , hr . Blokland , at De kunne have gjort dette uden egentlig at have bekendtgjort det for Parlamentet , men det er lige meget .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , som de fleste andre talere her kan jeg absolut ikke se nogen som helst grund til nogen form for jeblikkelig eller hastende suspendering af stjdmpningsforordningerne .
Der er forordninger , vi vedtog dem .
Jeg var her ved frstebehandlingen i Parlamentet i Strasbourg .
Der var ikke srlig mange af os her - langt frre , end der er i dag , da vi indfrte disse forordninger til at begynde med .
<P>
Det er gode forordninger .
De vil blive nyttige forordninger , og de vil vre til god gavn for Europas folk .
Det betyder imidlertid ikke , at man ikke skal forhandle .
Jeg var s heldig at f lejlighed til at tale med statssekretr Slater i gr sammen med en rkke af mine andre kolleger .
De synes at vre fornuftige mennesker , der er villige til at tale fornuftigt med n om en bedre , langfristet lsning .
Vi ved , at der er bedre langfristede lsninger , for vi ved , at vores forordning kun glder i Europa .
Selv om det mtte have en vis afsmittende virkning p tredjelande i den ikke alt for fjerne fremtid , s er der ikke tale om en global virkning .
<P>
Deres ml , fru Palacio , er at n frem til en global virkning .
Deres ml er at sikre Dem fuldstndig , at en hvilken som helst aftale , De mtte n frem til med amerikanerne , inden for et overskueligt tidsrum sikrer en ny kontrol med flystj over hele verden uden for ICAO .
Det er ikke kun et sprgsml om at n til enighed om kontrol og niveauer , man m ogs n til enighed om en tidsplan for gennemfrelsen , der gr os glade og tilfredse her i Parlamentet .
Det er det mandat , vi giver Dem her i dag .
Det er det , vi gerne ser , at De kommer tilbage med en gang ude i fremtiden .
<P>
I mellemtiden br De imidlertid hndhve og gennemfre forordningerne , som vi forventer , at de bliver hndhvet og gennemfrt .
Sig til amerikanerne , at hvis de nsker at forhandle i en atmosfre fuld af tillid og god vilje , s er det frste , de m gre , at suspendere deres artikel 84-klage i ICAO .
De behver ikke at trkke den tilbage , de behver ikke at fjerne den , de behver blot at se til , at den ikke bliver sat p dagsordenen for det nste mde .
Foresl dem det , fru Palacio .
Indled forhandlingerne , og kom s tilbage til os med et fornuftigt kompromis .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , det er klart , at enhver har krav p stilhed .
Det er meget vigtigt for folkesundheden .
Hr . Roth-Behrendt pegede med rette herp .
Problematikken om stjbelastningen fra fly er et vigtigt politisk emne , ogs i mit valgdistrikt i Flandern .
Vi kmper bl.a. med alvorlige problemer og de srligt larmende fly , som lander i lufthavnen i Oostende .
Problemerne med de larmende natfly ved Zavertem forstyrrer ogs befolkningen .
<P>
I denne debat vil jeg understrege fire ting .
For det frste skal der i hele verden udarbejdes strengere stjnormer for fly .
For det andet skal der gres fremskridt med hensyn til den gradvise udskiftning af de mest larmende fly .
For det tredje skal forordning 925 / 1999 om fly med stjdmpende systemer uformindsket finde anvendelse .
Det er faktisk en skandale , at amerikansk pres frte til et rs udsttelse .
Det er godt , at Parlamentet her viste tnder .
Jeg er glad for fru de Palacios holdning , og at forordningen trder i kraft den 4. maj .
Det er godt .
For det fjerde sttter jeg hr .
Sterckx i hans analyse af den gensidige mistillid mellem USA og EU .
Hr. de Roo pegede med rette p virksomheden Pratt and Whitneys enorme indflydelse .
Bolden ligger klart p den amerikanske halvdel .
De skal trkke klagen , som blev indgivet i medfr af artikel 84 i ICAO , tilbage .
Jeg sttter forslaget til beslutning , som vi skal stemme om i morgen , og jeg er glad for , at kommissren nu indtager en konstruktiv holdning .
<SPEAKER ID=77 NAME="de Palacio">
Hr. formand , frst vil jeg takke Dem alle for Deres indlg , og srligt for indlgget fra Portugals transportminister , som er formand for Rdet .
I gr diskuterede vi denne sag , og jeg blev stttet fuldt ud af Rdet , noget , som jeg vil takke offentligt for .
<P>
Mine damer og herrer , det skal vre helt klart , at vores ambition ikke m vre at stille os tilfredse med hushkit-forordningen om stjdmpere .
Forordningen om stjdmpere gr ikke andet end at hndhve stjniveauerne fra 1978 , og vi er i 2000 .
Vi skal videre .
Vi skal opn en aftale i ICAO-regi , og for at opn den er det en uomgngelig betingelse at kunne regne med USA ' s sttte og samarbejde .
Det er ndvendigt at samarbejde ikke blot med USA , men ogs og isr med USA .
<P>
Vi skal overvinde det , der har vret en reaktiv handling i henhold til princippet om aktion og reaktion , og indtage nogle ambitise holdninger med fremskridtsvenlige forslag .
Og i den forbindelse skal vi tale om to ting : internt om den meddelelse om lufttransport og milj , som minister Coelho omtalte , og som vi i gr diskuterede i Rdet , en meddelelse , der omfatter mange andre ting end blot stj , ssom emissioner og en rkke andre ting , og med hensyn til USA skal vi forsge at opn et samarbejde , der er mere vidtrkkende end det , der eksisterer i ICAO-regi .
<P>
Vi skal forsge at opn en flles transatlantisk flyvezone , som er en regional zone , hvor vi kan gennemfre en bedre integration af markederne p den ene og den anden side af Atlanterhavet , for det er et geografisk omrde med nogle udviklingsniveauer , der svarer til hinanden , og med planetens voldsomste lufttrafik .
Det er indlysende , at de spndinger og konfrontationer , der er i forbindelse med stjdmpersprgsmlet , vanskeliggr den form for aktiviteter .
Derfor er det ndvendigt at forsge at opn en aftale , der gr det muligt at overvinde den konfrontationssituation , som vi har i jeblikket .
<P>
Jeg vil gre det helt klart , at forordningen om stjdmpere trder i kraft den 4. maj for de europiske luftfartsselskabers vedkommende .
Det kan ikke diskuteres .
Vi har foreslet amerikanerne - hvis de mener , at denne definition af bypass-faktorer er diskriminerende , hvilket vi ikke mener - at vi kan finde frem til en anden definition .
Men USA har ikke villet tage del i denne type diskussioner .
<P>
Forordningen trder for de europiske selskabers vedkommende i kraft den 4. maj .
Hvis vi imidlertid , mine damer og herrer , kunne opn en aftale med USA om at handle i fllesskab for at opn bedre niveauer og strre krav , hvad angr stjemissioner fra fly , er jeg parat til at stille Parlamentet og Rdet et forslag om at suspendere den nuvrende forordnings bestemmelser , hvad angr tredjelande .
<P>
Jeg mener , som hr . Sterckx har sagt , at gensidig mistillid og konfrontationer skal overvindes , og jeg mener , at en gestus af denne type , hvis den fra amerikansk side ledsages af ikke blot den aftale , men ogs af en tilbagetrkning eller endog suspension af artikel 84 i ICAO-regi , er umagen vrd , hvis vi til gengld opnr sammen at gre fremskridt for at opn nogle bedre internationale standarder , som ogs finder anvendelse her i Europa , og som giver os mulighed for at komme lngere , end vi kan med denne forordning om stjdmpere i jeblikket .
<P>
Det var alt , og mange tak , hr. formand .
Jeg vil gentage min tak for den sttte , som De har givet mig , og ogs min tak til formanden for Rdet ( transport ) og Rdet ( transport ) som helhed for det svar , jeg fik i gr .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget et forslag til beslutning fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik i henhold til artikel 42 , stk . 5 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen .
<CHAPTER ID=7>
Middelhavspolitikken
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om 12 mundtlige foresprgsler om Middelhavspolitikken :
<P>
B5-0015 / 2000 af Napoletano , Sakellariou , Obiols i Germ og Nar for PSE-gruppen til Rdet ;
<P>
B5-0016 / 2000 af Napoletano , Sakellariou , Obiols i Germ og Nar for PSE-gruppen til Kommissionen ;
<P>
B5-0202 / 2000 af Rutelli for ELDR-gruppen til Rdet ;
<P>
B5-0203 / 2000 af Rutelli for ELDR-gruppen til Kommissionen ;
<P>
B5-0204 / 2000 af Morgantini for GUE / NGL-gruppen til Rdet ;
<P>
B5-0205 / 2000 af Morgantini for GUE / NGL-gruppen til Kommissionen ;
<P>
B5-0210 / 2000 af Queir og Muscardini for UEN-gruppen til Rdet ;
<P>
B5-0211 / 2000 af Queir og Muscardini for UEN-gruppen til Kommissionen ;
<P>
B5-0212 / 2000 af Fiori for PPE-DE-gruppen til Rdet ;
<P>
B5-0213 / 2000 af Fiori for PPE-DE-gruppen til Kommissionen ;
<P>
B5-0214 / 2000 af Bautista Ojeda for Verts / ALE-gruppen til Rdet ;
<P>
B5-0215 / 2000 af Bautista Ojeda for Verts / ALE-gruppen til Kommissionen .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Rutelli">
Hr. formand , Europa-Parlamentets frustration og skuffelse er stor , nr man gr status over gennemfrelsen af de programmer og mlstninger , der var indeholdt i Barcelona-erklringen , nsten fem r efter denne dato .
Denne skuffelse og frustration bliver endnu strre , hvis vi tnker p den betydelige udvikling , der er sket med de europiske politikker i andre retninger . Her tnker jeg p stlandene , p Centraleuropa og p Balkanlandene , og her tnker jeg ogs p forbindelserne med Latinamerika .
Det er klart for os alle sammen , at Euro-Middelhavspartnerskabet skal skabe ligevgt i europisk politik , nr det glder Middelhavsomrdet .
<P>
Jeg vil gerne understrege nogle vigtige punkter , med hensyn til hvilke vi forventer et klart svar under denne forhandling , nemlig den bestemmelse om overholdelsen af menneskerettighederne , der ligger til grund for aftalerne , lftet om at udvikle nogle ratificeringsinstrumenter til de associeringsaftaler , som endnu ikke er blevet gennemfrt , samt udvikling og fremme - sfremt de politiske forudstninger herfor er til stede p den nste konference i Cairo den 3. og 4. april 2000 - af nye forbindelser med henblik p en samarbejdsproces med Libyen .
Hr. formand , jeg vil ogs gerne understrege , at det er ndvendigt at modernisere de konomiske strukturer , at det er ndvendigt at fremme de mlstninger , der gr det muligt at ge det civile samfunds inddragelse ved at skabe netvrk mellem byer , havne , universiteter , brancheforeninger , erhvervsdrivende og ngo ' er , at Interreg-programmerne skal anvendes til at fremme en harmonisk udvikling i konomien og i omrdet - ogs ved hjlp af en modernisering af de konomiske strukturer - og at Meda-programmet , som er s skuffende med hensyn til de faktiske udgifter , endelig kan bre frugt .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , hr. formand , at Unionens Middelhavspolitik kan blive en af de flles strategier p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde , der er taget hjde for i unionstraktatens artikel 12 , og at den kan gavne den parlamentariske dialog via sin specifikke dimension , hvor den drftes i Parlamentet .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hr. formand , vores gruppe har sammen med andre grupper taget initiativ til at afholde en debat om Middelhavspolitikken , og jeg vil ikke lgge skjul p , at vi har taget dette initiativ , fordi der er to ting , som bekymrer os .
<P>
Den ene ting , der bekymrer os , er af generel karakter .
Jeg vil gerne sige meget klart til Rdets og Kommissionens reprsentanter , at vores gruppe - og jeg tror ikke , at det kun er vores gruppe , der har dette indtryk - er bekymret over , at Middelhavspolitikken , som i 1995 var midtpunkt for et stort projekt , nemlig Barcelona-projektet , ikke er en af Unionens politiske prioriteringer i dag .
Dette er sledes en generel politisk bekymring .
Vi er af den opfattelse , at Middelhavspolitikken sammen med udvidelsen - eller mske i hjere grad end udvidelsen , eftersom udvidelsen allerede er ivrksat som strategi - har brug for en omhyggelig uddybning og en fornyet udvikling .
<P>
Den anden ting er af indholdsmssig karakter .
Efter vores mening havde man i Barcelona identificeret de centrale punkter i denne politik , men nogle af dem er get tabt i mellemtiden .
Det er vores indtryk - og det vil De kunne se i det beslutningsforslag , Parlamentet skal stemme om - at man har givet absolut frsteprioritet til en fremgangsmde , der frer til et frihandelsomrde , og at man har givet en sekundr plads til de andre politikker , som efter vores opfattelse br ledsage mlstningen om at skabe det frihandelsomrde , som vi selv er enige i , og som vi ikke bestrider .
Dette betyder , at de sjler , der var grundlaget for Barcelona-processen , skal genoptages og mske ogs styrkes .
Det drejer sig nemlig om en politik , hvor investeringerne stttes , og en politik for beskftigelse , decentraliseret samarbejde og flles administration af indvandringsstrmmene , og det drejer sig ogs om kultur , skoler , unge og muligheden for reelt at indlede en kraftig og overbevisende udveksling med disse lande og med deres samfund .
<P>
Vi understreger desuden , at selv om associeringsaftalerne er vigtige - og deres ratificeringsprocedurer skal forenkles - kan de ikke udgre det centrale punkt i en politik , der skal bygge p multilateralitet .
Dette er et svagt punkt .
Vi bifalder derfor - da det efter vores mening er vigtigt - Europa-Parlamentets beslutning , som er truffet via gruppeformndenes beslutning , om at afholde et interparlamentarisk forum .
Vi gr ind for et civilt forum .
Vi glder os over , at det franske formandskab har bebudet i sit program , at det nsker at afholde en Euro-Middelhavskonference i Marseille . Vi mener dog ikke , at Euro-Middelhavskonferencen i Marseille m vre en ganske almindelig konference .
Det politiske signal , vi alle skal sende i fllesskab , og de instrumenter , der skal flge heraf , skal p en trovrdig mde stte nyt skub i denne politik .
<P>
Jeg tror , at jeg har udtrykt mig p en overbevisende mde , for vi vil gre alt dette med stor overbevisning og med et stort engagement .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Hr. formand , vi fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe ser med meget stor bekymring p det ddvande , Euro-Middelhavspartnerskabet befinder sig i , og der er efter vores mening ikke nogen forklaring p den passivitet , Kommissionen og Rdet udviser , nr det glder om at stte gang i dialogen igen .
Og det p trods af , at to af de vigtige rsager , der fik forhandlingerne til at g i st , ikke eksisterer lngere i dag . I Bruxelles er der nemlig indsat en ny Kommission , som hvder , at en af dens prioriteringer er at skabe et Euro-Middelhavsomrde med fred og stabilitet i Mellemsten , og fredsforhandlingerne mellem Israel , Palstina , Syrien og Libanon er kommet i gang igen , selv om det var yderst vanskeligt , og selv om der var meget uenighed .
<P>
Det er p tide , at Europa sender et politisk signal om , at dialogen med tredjelandene i Middelhavsomrdet skal genoptages . Vi er derfor yderst positivt indstillet over for det forslag , som det kommende franske formandskab for Rdet har fremsat om at afholde en ny Euro-Middelhavskonference .
De konkrete problemer skal dog vre opfrt p dagsordenen , den skal ikke vre vag , sdan som den lader til at vre .
Vi er til gengld meget bekymrede over at se , at Kommissionen tilsyneladende ikke viser noget som helst tegn p interesse for genoptagelsen af forhandlingerne .
Der er trods alt meget , der skal gres for at stte gang i de tre kapitler af Barcelona-samarbejdet igen .
Med hensyn til det politiske samarbejde og sikkerhedssamarbejdet skal der indledes et omfattende arbejde om de emner , der drejer sig om at fremme beskyttelsen af menneskerettighederne i retsstaten , og der skal vre gensidig respekt . Nr det glder menneskerettighederne og deres overholdelse , m man nemlig ikke vre bldsden over for nogen , heller ikke over for det civile Europa .
<P>
Europa-Parlamentet har lnge foreslet , at der oprettes en Euro-Middelhavsdomstol for menneskerettigheder efter samme model som domstolen i Strasbourg , og det har ligeledes foreslet , at man indfrer systemer med gensidig hring for at udvikle nogle instanser til en fredelig konfliktlsning og til bekmpelse af organiseret kriminalitet .
Vi mener , at den politiske dialog br struktureres og tage form af regelmssige hringer .
Vi foreslr i den forbindelse , at der regelmssigt afholdes topmder mellem Middelhavslandenes og EU ' s stats- og regeringschefer , hvorved man ogs styrker den rolle , som den srlige udsending for Mellemsten spiller , og ikke udelukkende lader USA have den rolle , vi gerne vil have . Med hensyn til den politiske dialog mener vi ogs , at man br overvinde de sidste vanskeligheder med Libyen , som br vre en integreret del af Barcelona-processen , navnlig efter at FN har ophvet sanktionerne .
Ogs striden med Storbritannien og USA er blevet lst . Der er i dag ikke nogen grund til at udelukke Libyen fra dialogen , og landet br derfor deltage i den nste Euro-Middelhavskonference .
<P>
Hvad det konomiske og finansielle samarbejde angr , er det Kommissionens pligt at genoptage forhandlingerne om undertegnelsen af socialt bredygtige handelsaftaler .
Dette er virkelig vigtigt i den forbindelse , da de gensidige interesser er meget vigtige .
Samtidig vil jeg dog gerne understrege , at den bilaterale indfaldsvinkel , Kommissionen har fulgt hidtil , efter vores mening ikke er i stand til at tage Middelhavsomrdets mange udfordringer op og lse dem .
Nr det glder det konomiske samarbejde , er det ndvendigt , at man gr plads for en multilateral og multibilateral indfaldsvinkel , der ogs gr det lettere at fremme samhandlen mellem Middelhavslandene og landene fra det sydlige Middelhavsomrde .
Denne multilateralitet skal ligeledes komme til udtryk inden for det kulturelle og sociale samarbejde .
Nr man fremmer de forskellige kulturer , den frie eksistens , den menneskelige mangfoldighed , sameksistensen og dialogen mellem religionerne - med respekt for menneskerettighederne , der er universelle , hvilket ogs er tilfldet med kvinders rettigheder og frihedsrettigheder - skal det ske ved hjlp af multilaterale samarbejdsprogrammer , som flere lande skal deltage i .
Det er i den forbindelse vigtigt - og det er i vrigt Unionens opgave - at sttte de demokratiske organisationer i Middelhavslandenes organiserede civile samfund og den parlamentariske dialog med Euro-Middelhavsforummet som forbillede .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , indfrelsen af et Euro-Middelhavsomrde med fred , konomisk retfrdighed , borgerskab og stabilitet er et krav , som man er flles om p begge sider af Middelhavet .
Det er en stor udfordring , og vi s gerne , at EU-institutionerne fulgte denne udenrigspolitik for at give Unionen et kulturelt og politisk projekt , der skaber sameksistens og vkst mellem forskellige omrder og kulturer , s det ud over historiens glansfulde myter virkelig lykkes os at gre Middelhavet til et fredens hav og ikke til et konflikternes og krnkelsernes hav eller et hav , hvor stakkels indvandrere mister livet i hb om at n frem til Europa .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , til Middelhavsomrdets udvikling er det navnlig ndvendigt med nogle politiske strategier , der ikke gr det muligt for bureaukratiet at administrere og kontrollere det hele .
Europa har nogle vigtige vrdier , nemlig fred , frihed og social fremgang , og det er vrdier , som skal forsvares hver eneste dag , netop fordi man har mttet kmpe hrdt for dem .
I dag sttes der dog sprgsmlstegn ved Europas konomiske fremgang , og det skyldes den igangvrende globaliseringsproces , hvor vores kontinent lber en alvorlig risiko for tilbagegang som flge af konkurrencen fra Sydstasien - hvor arbejdsomkostningerne er 10 gange mindre end hos os - og fra USA og Japan .
At lukke sig inde i et indre marked og indfre hindringer og beskyttelse er en forsvarstaktik , der i den sidste ende vil vre en strategi , som giver bagslag .
Globaliseringens udfordringer kan ikke undgs . Men det glder om at forst , hvordan man skal tage dem op og styre dem i den rigtige retning .
<P>
Middelhavsomrdet er i dag den vigtigste prvebnk for Europas evne til at handle ud over sit eget kontinents grnser .
Det drejer sig i den forbindelse om at udarbejde en Middelhavspolitik i en Union , der hlder alt for meget mod nordst , og som er stadig mindre opmrksom p sin sydlige del , nemlig Middelhavsomrdet .
Middelhavspolitikken er sammensat i en verden med forskellige interesser og med skjulte spndinger , og den skal derfor omfatte diverse aspekter , nemlig udviklingen af fredsbevarende initiativer , nu hvor fredsprocessen i Mellemsten er blevet genoptaget - og i den forbindelse er vi ogs taknemmelige for , at pavens rejse bevirker , at der opstr et nyt forhold mellem de forskellige religioner , s de forstr og sttter hinanden - samt ivrksttelsen af partnerskabsprojekter , der inddrager bde Nordeuropa og Sydeuropa , netop fordi mlstningen om at gre Middelhavsomrdet til et omrde med dialog , tolerance og samarbejde , hvor freden og stabiliteten sikres , ikke kan ns uden en strk politisk vilje og en varig og ligevgtig konomisk og social udvikling .
Vi m ikke ignorere kravet om en anderledes og mere effektiv konomisk politik for Middelhavsomrdets udviklingslande .
Der er alt for mange unyttige aktioner , mens der stadig mangler vandledninger , skoler og midler , hvormed de unge , som har et diplom eller en kandidatuddannelse , kan begynde et nyt liv .
<P>
Jeg mener derfor , at vi stadig mangler at gre et stort stykke arbejde , hr. formand .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , vi er midt i et afgrende jeblik for Den Europiske Unions fremtid .
Vi er nemlig ved at forberede en udvidelse uden fortilflde , og vi arbejder samtidig p en institutionsreform , der skal gre det muligt for os at administrere en politisk enhed af denne strrelse p den bedst mulige mde .
Vi m ikke undervurdere Middelhavsomrdet i vores indsats , for det skal vre en af de privilegerede dialogpartnere for vores politikker og en vigtig grnse , som vi skal rette vores opmrksomhed imod .
Den proces , der blev ivrksat for at skabe et reelt Euro-Middelhavspartnerskab , og som blev fastlagt i Barcelona i 1995 , er endnu ikke afsluttet p trods af EU-regeringernes udtrykkelige nske om at medtage Middelhavspolitikken i deres prioriteringer , et nske , som vores gruppe er helt enig i .
P trods af de fremskridt , der er sket p det bilaterale og multilaterale plan , er stabilitets- og sikkerhedscharteret endnu ikke blevet frdiggjort .
Partnerskabet har langt fra net de fastlagte mlstninger .
Udviklingen i de multilaterale forbindelser har ikke gennemget en konstant vkst , og det kulturelle , sociale og menneskelige partnerskab er s afgjort utilstrkkeligt .
Eftersom fredsprocessens afslutning er vsentlig for , at Euro-Middelhavspartnerskabet kan udvikle sig p en mere harmonisk mde , mener Kommissionen s ikke , at Unionen br gre en kraftig indsats for at fremme fredsprocessen i Mellemsten ?
<P>
Med hensyn til det konomiske og finansielle partnerskab vil jeg gerne sprge Kommissionen , om den kan prcisere , hvilke aktioner den har til hensigt at ivrkstte i de pgldende lande for ikke blot at indfre et frihandelsomrde inden 2010 , men ogs n mlstningerne for den makrokonomiske stabilisering , liberaliserings- og privatiseringsprocessen , en forenkling af lovgivningen og en styrkelse af socialpolitikkerne ?
Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at trffe med henblik p en mere effektiv administration af Meda-programmet ?
Hvilke aktioner har den til hensigt at ivrkstte for at bidrage til at mindske ulighederne mellem velfrdsniveauerne samt for at fremme udfrelsen af infrastruktur og foretage en vurdering og ajourfring af handelsaftalerne ?
Hvilke specifikke aktioner agter Kommissionen at ivrkstte for at skabe et gte kulturelt , socialt og menneskeligt partnerskab ?
<P>
Lad os tage udgangspunkt i Barcelona igen , og lad os overtage den overordnede indfaldsvinkel , man havde her , idet vi fremmer de prioriteringer , vi hidtil har negligeret , og sttter afholdelsen af civile fora , s vi ger samfundets aktive deltagelse .
Lad os med en klar politisk vilje stte gang i Middelhavspartnerskabet og fastlgge en ny generation af programmer , s vi undgr en opdeling og i stedet sikrer en bedre samordning og en effektiv anvendelse af ressourcerne .
<P>
Vores gruppe tror p Middelhavsomrdet , og den nsker , at Middelhavsomrdet fr den strategiske , konomiske og politiske vigtighed for Den Europiske Union , som historien har givet dette omrde .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , udvidelsen er ndvendig og virkelig vigtig for Den Europiske Unions fremtid som den eneste mde , hvorp man kan undg , at Europa bliver en  med velstand omgivet af fattigdom .
Men hvis udvidelsen mod st er indiskutabel , er det ikke til at forst , at den udvidelse udelukkende sker i n retning og fjerner os fra Middelhavets kyster , der er s tt p os , idet vi glemmer , hvor tt Maghreblandene , hvoraf nogle har en srlig associeringsaftale med Den Europiske Union , er p os , og at vores fremtid er knyttet tt sammen med dem .
Og det er ikke ndvendigt at minde om de store interesser , som vi har til flles med de lande inden for landbrug og fiskeri , ej heller om de alvorlige indvandringsproblemer , som Andalusien og Marokko har til flles , og som skaber yderligere problemer .
<P>
Europiske regioner som Andalusien , der er meget tt p Maghreblandene , har flere interesser og problemer til flles med de lande , end de vrige medlemsstater i Unionen , og mange flere end de fremtidige ansgerlande i forbindelse med udvidelsen .
I virkeligheden skaber dette had-krlighedsforhold mellem visse fllesskabsomrder og Maghreb undvendige , svel konomiske som sociale , spndinger , som vi skal afhjlpe ved at gre os de strste anstrengelser ved forhandlingsbordet og anvende alle eksisterende , nye eller fremtidige mekanismer for at genoprette Euro-Middelhavssamarbejdet .
<P>
Mener Rdet og Kommissionen i den forbindelse , at oprettelsen af et interterritorialt organ eller rd for strdet med deltagelse af politiske reprsentanter for de tilgrnsende territorier og for Den Europiske Union selv kunne vre nyttig og muliggre en decentralisering af samarbejdet ?
<SPEAKER ID=86 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , tillad mig frst at fremhve , at forbindelserne med Middelhavslandene er en prioritering , der er fastlagt som sdan i det portugisiske formandskabs arbejdsprogram for dette halvr .
Vi kender de vigtigste mekanismer , som EU har oprettet p dette omrde , hvorfor jeg undlader at omtale dem .
Hvad angr Euro-Middelhavsomrdets partnerskab , vil jeg derimod gerne nvne , at der under det portugisiske formandskab vil finde et uformelt udenrigsministermde for EU og Middelhavslandene sted den 25. og 26. maj , hvis forml er at f sat en fri og benhjertig dialog i gang om partnerskabets funktion og prioriteringer og srlig at foretage en opgrelse og en kritisk analyse af , hvilken holdning vi har til , hvordan partnerskabet skal fungere - og vi ved jo , at nogle stater p begge sider af Middelhavet ser forskelligt p dette sprgsml - s der kan tilfres dette partnerskab mere dynamik i alle dets tre bestanddele .
Mdet skal ogs forberede det formelle udenrigsministermde Barcelona IV , der skal finde sted til november i Marseille inden for Barcelona-proceduren .
Vi mener , at det er vigtigt at gennemfre denne evaluering ikke blot for systematisk at gre det , som vi allerede har gjort i Stuttgart , men for ogs at vurdere , hvilke nye prioriteringer vi kan opstille p omrder , hvor samarbejdet endnu kun er svagt udviklet .
<P>
Hvad angr oprettelsen af en frihandelszone , der er en anden af Middelhavspolitikkens bestanddele , mener vi , at den ikke br ses som et ml i sig selv , men som et middel til at forbedre levevilkr og hve indkomstniveauet for disse landes borgere , s den afstand , der i dag er i forhold til borgerne i EU , kan blive formindsket .
Oprettelsen af en sdan frihandelszone vil helt sikkert give Middelhavslandene mulighed for at tage del i en verden prget af strre gensidighed og sledes ikke mere forblive i udkanten af den almindelige udvikling hen imod strre velstand og velfrd .
<P>
Med hensyn til Meda-programmet , der er et vigtigt instrument i denne sammenhng , er midlerne for programmet Meda-II for perioden 2000-2006 endnu ikke kendt , og Kommissionen har meddelt , at den snart fremlgger forslag for fordelingen af budgetpost IV for de eksterne forbindelser , som Meda-programmet indgr i .
Rdet har det forslag til vurdering , som Kommissionen fremlagde i slutningen af sidste r til en forenkling og forbedring af Meda-forordningens procedurer , hvilket imdekommer et nske fra vores middelhavspartnere .
Vi har kunnet konstatere p foranledning dels af nogle af landene syd for Middelhavet , dels af nogle lande i Fllesskabet , dels ogs af Kommissionen - der p dette punkt har foretaget en konkret vurdering af systemets effektivitet - at en del af dette system trngte til at blive forbedret .
Vi tror , at de foreslede mekanismer gr i den retning .
<P>
Europa-Parlamentet er jo blevet hrt om dette forslag , og Rdet forventer snart at blive bekendt med dets udtalelse .
Meda-programmet finansierer ogs aktiviteter inden for undervisning og faglig uddannelse og udlser inden for den aktuelle ramme midler svarende til ca .
1 milliard euro pr. r . Ln fra Den Europiske Investeringsbank , der udgr et tilsvarende belb , retter sig primrt mod finansiering af infrastruktur og miljprojekter .
<P>
Jeg vil gerne nvne , at der inden for Barcelona-procedureren vil finde et ekspertmde sted den 31. marts og den 1. april om beskftigelse og faglig uddannelse netop med henblik p at overveje , hvordan der kan ydes landene syd for Middelhavet sttte til at definere nationale beskftigelses- og faguddannelsespolitikker og til at udveksle informationer og erfaringer .
Det mere overordnede forml er selvflgelig at bidrage til en get konkurrencedygtighed , thi denne afhnger jo i vid udstrkning af de menneskelige ressourcers uddannelsesniveau .
<P>
Hvad angr den rolle , som den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal spille , hvilket er nvnt i et af de sprgsml , som Rdet har fet , vil jeg gerne sige , at EU tillgger det en meget stor betydning , at der fres en sammenhngende og global politik i Middelhavsomrdet .
P dette felt sger vi at spille en aktiv rolle ikke kun i forbindelse med Barcelona-proceduren , men ogs i den mellemstlige fredsproces .
Den hjtstende reprsentant er srlig engageret i disse sprgsml og har deltaget i styringsgruppens seneste mde i Moskva , der har givet fornyet liv til den multilaterale side af fredsprocessen i Mellemsten , hvor EU ogs deltager .
<P>
Andre konkrete punkter , hvor EU sger at stte ind , er , som De ved , udarbejdelsen af en flles strategi for Middelhavsomrdet , sledes som det blev besluttet p Det Europiske Rd i Kln og gentaget p Det Europiske Rd i Helsinki .
Det portugisiske formandskab er i jeblikket i frd med at forberede denne flles strategi , der - skynder jeg mig at bemrke - tager sig anderledes ud end de to foregende flles strategier , svel den med Rusland som den med Ukraine .
Det er en flles strategi af mere horisontal natur , med multilateral karakter , og den omfatter en rkke bestanddele , der efter vores mening vil g ud over det , som Barcelona-proceduren allerede indeholder .
Hvis den flles strategi nemlig ikke bliver andet end en gentagelse af det , som er indeholdt i Barcelona-proceduren , fr vi ikke noget ekstra , hvad angr en sammenhngende politik fra EU ' s side i forhold til vores partnere mod syd .
Vores id er , at denne flles strategi skal bidrage til en ny dimension og srlig tage hensyn til udviklingen i den mellemstlige fredsproces og den mde , hvorp denne udvikling - i en forhbentlig positiv retning - kan afspejle sig i Middelhavsomrdets strategiske forhold .
<P>
EU arbejder ogs p et perspektiverende papir om regionens fremtid , s EU kan vre forberedt p fuldt ud at spille sin rolle , nr den mellemstlige fredsproces faktisk munder ud i fred .
En analyse af de felter , hvor EU i srlig grad skal gre sig gldende , vil ogs komme til at omhandle sikkerhed , vand og flygtninge .
<P>
Hvad angr charteret om et velstende og stabilt omrde i Middelhavsomrdet , som har vret genstand for Parlamentets opmrksomhed , og som ogs Rdet beskftiger sig med , er der i forlngelse af det mandat , som blev givet af ministerkonferencen i Stuttgart i april 1999 , sket planlgning af arbejdet i denne sag , og der er blevet afholdt mder i november , december og marts om dette emne .
Indtil videre har diskussionerne isr drejet sig om de principper , som charteret skal indeholde , dets midler og dets mekanismer samt dets institutionelle implikationer .
Et nyt mde er fastsat til at finde sted om nogle dage her i Bruxelles .
Arbejdet skrider ogs fremad med hensyn til udfrdigelsen af en rapport om de fremskridt , der er sket , hvilket skal analyseres , om end p en uformel mde , p det udenrigsministermde , der skal foreg i Lissabon under det portugisiske formandskab .
<P>
Rdet overvejer i denne fase ikke - og hermed besvarer jeg et andet sprgsml - muligheden for en multilateral traktat mellem tredjelandene .
EU mener , at det spontane samarbejde syd-syd , der stadig er ret beskedent , frst m udbygges p alle planer , ligesom der m sttes fart i handelsaftalerne mellem Middelhavslandene , hvilket der er blevet stillet teknisk hjlp til rdighed for .
Tillad mig i denne forbindelse , hr. formand , at nvne , at mange af de klager , der fremfres om , hvordan middelhavsproceduren fungerer , nsten altid afspejler sig i den mde , hvorp forholdet nord-syd foregr .
Uden at det skal forsts som en kritik , vil jeg her gerne klart understrege , at dette ogs vedrrer et punkt , der blev tydeligt pointeret i Barcelona , nemlig at der er et stort indbyrdes hjemmearbejde at udfre for landene syd for Middelhavet med hensyn til deres intraregionale forbindelser .
Dette arbejde er endnu ikke gjort , hvad landene syd for Middelhavet ogs erkender , og uden denne indsats , hvad angr det intraregionale samarbejde syd for Middelhavet , kan samarbejdsproceduren mellem EU og disse lande ikke f succes .
Det er vigtigt , at denne besked ogs nr frem til vores partnere mod syd , thi i modsat fald bliver vi ikke andet end en slags individualiserede formidlere af EU ' s forhold til disse lande enkeltvis , og vi kommer aldrig til at opbygge et flles rum .
Hvis dette flles rum skal blive til noget , m landene syd for Middelhavet forst , at de m komme hinanden i mde og opretholde en konstruktiv dialog gennem en udbygning af det intraregionale samarbejde .
<P>
Jeg vil gerne nvne , at det franske formandskab agter at viderefre det arbejde , der inden for Euro-Middelhavsomrdets partnerskab blev pbegyndt i Haag i marts 1999 om migration og befolkningsudveksling , og vil organisere et nyt mde p hjt embedsmandsniveau i lbet af dette rs andet halvr .
Det drejer sig om et srdeles flsomt problem , og vi anerkender , at det sprgsml , som Rdet er blevet stillet , er vigtigt og relevant , men at det krver en god forberedelse .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om det objektive tidspunkt 2010 og det sprgsml , som vi har fet stillet om oprettelsen af en komit til at overveje , hvilke aktioner der skal sttes i vrk , kan jeg sige , at vi ikke lige nu agter at oprette nogen komit , men at vi er fast besluttede p at viderefre og s hurtigt som muligt at afslutte associeringsaftalerne mellem EU og Middelhavslandene .
Hvis det skal kunne ske , m der vre vilje dertil fra begge parter .
Associeringsaftalen med Marokko er trdt i kraft den 1. marts , og formandskabet regner p baggrund af de fremskridt , der er sket i landenes ratificering af aftalen med Israel , at aftalen med dette land ligeledes kan trde i kraft til juni .
Som bekendt viderefres forhandlingerne med Algeriet i midten af april , og de skulle vre viderefrt med Syrien sidst i marts , men er blevet udskudt som flge af dannelsen af den nye regering .
Det portugisiske formandskab hber dog , at der kan ske afgrende fremskridt i lbet af dette halvr .
<P>
Hvad angr disse aftaler mellem EU og Middelhavslandene , er det imidlertid , hr. formand , ogs p sin plads at sige , at vi br vare os for at nre alt for vidtgende forventninger til dem .
Aftalerne mellem EU og Middelhavslandene m ikke virke som en slags affyringsrampe for , at de lande , der undertegner dem , hele tiden fr flere fordele end de foregende , hvilket jo ville tilfre denne proces en art spejlsalseffekt .
Det er vigtigt , at landene syd for Middelhavet forstr , at vi m sikre en ligelig behandling af alle , og at der ikke vindes fordele i forhold til de vrige aftaler ved frst at begynde senere i forlbet , samt srlig at tidligere aftaler ikke kan revideres i kraft af fordele opnet gennem senere aftaler .
Der er ikke tale om en akkumulerende proces , men om en proces prget af ligevgt og ligelighed .
<P>
EU har bestrbt sig for at vise landene syd for Middelhavet , at det har vret en positiv erfaring at oprette det indre marked .
Derfor har vi ogs i forlngelse af det , som jeg just har nvnt , opfordret disse lande til s vidt som muligt at forsge at harmonisere deres lovgivning med den , der findes i EU .
Dette indgr i regionalprogrammet for industrisamarbejde inden for Euro-Middelhavsomrdets partnerskab , og det portugisiske formandskab har i samarbejde med Cyperns regering besluttet at gre status p et industriministermde den 21. til 23. juni , hvilket vi finder srdeles vsentligt .
Det bliver det tredje industriministermde p dette omrde inden for Euro-Middelhavsomrdets partnerskab .
<P>
Med hensyn til den mellemstlige fredsproces lgger Parlamentets sprgsml op til mere principielle overvejelser .
Det er ikke noget ml i sig selv for EU at vre synlig i den mellemstlige fredsproces .
Vi mener , at Rdets afgrende begrundelse for vores tilstedevrelse og vores indsats m vre , at det bidrager til fredsprocessens succes .
Vi har vedholdende stttet denne fredsproces ikke blot gennem et betragteligt konomisk bidrag - og dette bidrag har ikke nogen parallel i det , der er blevet gjort i Mellemsten - men ogs gennem egne politiske initiativer og konstruktiv sttte til de bestrbelser , som USA og de vrige centrale deltagere har udfoldet .
Man skal mrke sig flgende : EU ' s synlighed og tilstedevrelse i den mellemstlige fredsproces bliver sdan , som deltagerne i denne proces nsker , at den skal vre , og ikke den , der ndvendigvis svarer til det nske om at vre synligt til stede , som visse lande mtte nre i denne sag .
Vi vil gre det , som ligger inden for vores rkkevidde til nytte for fredsprocessen , fordi det er freden , der interesserer os , og ikke ndvendigvis at vre synlige i denne fredssammenhng .
Jeg vil i den forbindelse gerne fremhve vores indsats i relation til den palstinensiske del , hvor vi har stttet gennemfrelsen af de indgede aftaler og ydet vores bidrag til samtalerne om en vedvarende status .
Hvad angr den syriske del , har Rdet ikke mindst gennem dets srlige udsending - hvis arbejde jeg gerne her vil fremhve som srdeles positivt - hele tiden mlbevidst bestrbt sig p at bist begge parter med at genoptage de bilaterale forhandlinger , hvilket jo som bekendt ogs skete i december .
Vi hber , at de nye omstndigheder med hensyn til Syriens internationale relationer ogs kan fre til udvikling i s henseende , idet vi til fulde er klar over , hvorledes de forskellige sider alle afhnger af hinanden i den mellemstlige sammenhng .
<P>
Sammen med USA og Rusland , der str for processens multilaterale dimension , som blev pbegyndt 1991 i Madrid , har Rdet arbejdet for , at denne dimension efter en afbrydelse p tre r kan genoptages i normalt omfang .
Denne indsats har frt til det ministermde i styringsgruppen , der fandt sted den 1. februar , og hvor der blev givet grnt lys til de fleste multilaterale grupper , der nu genoptager deres virksomhed dette forr .
Som formand for arbejdsgruppen om regional og konomisk udvikling , der tller 53 medlemmer i regionen , vil Rdet og Kommissionen samle denne gruppe den 8. til 11. maj .
EU lgger ogs hus til styringsgruppens nste mde i juli .
<P>
P sin samling den 24. januar anmodede Rdet den hjtstende reprsentant , bistet af den srlige udsending og af Kommissionen , om nje at vurdere , p hvilke felter EU er srlig skikket til at spille en afgrende rolle , f.eks. vedrrende sikkerhed , vand og flygtninge .
Det bad ham ogs om at fremlgge et arbejdspapir om regionens fremtidsperspektiver , s EU kan vre helt forberedt til at spille en vigtig rolle , s snart der er opnet fred .
<P>
Samarbejdet med det civile samfund , som er nvnt i et andet sprgsml , er fortsat et afgrende element i udviklingen af Barcelona-procedurens tredje kapitel .
En hel rkke aktiviteter er allerede blevet sat i gang - eksempelvis oprettelse af et ungdomsforum - og jeg hber , at mdet i Lissabon kan n frem til , hvilke omrder disse aktiviteter i den tredje dimension srlig skal koncentrere sig om , s det civile samfund kan spille en stadig vigtigere rolle p dette felt .
Hvad angr sprgsmlet om finansiel sttte til ngo ' er , der er virksomme p dette omrde , hrer dt selvflgelig under Kommissionen .
<P>
Med hensyn til det arabiske Maghrebs unionsbestrbelser er Rdet overbevist om , at et samarbejde i en region med 80 millioner indbyggere , der ogs er flles om det samme sprog og den samme religion , er bde nyttigt og ndvendigt .
Derfor har Rdet som sagt systematisk opmuntret til regionalt samarbejde i Maghreb gennem den politiske dialog , som foregr med svel Algeriet som med Tunis og Marokko .
Vi nrer derfor ogs p trods af de konjunkturudsving - som vi hber blot er forbigende - der kan have pvirket forbindelserne inden for Maghreb negativt , forhbninger om , at der kan ske en positiv udvikling i fremtiden .
<P>
Hvad angr forbindelserne med Libyen , er der blevet taget et vsentligt skridt med ophvelsen af sanktionerne , dog med undtagelse af forbuddet mod vbensalg , sidste r i september .
Rdet har bekrftet sit nske om at se Libyen deltage fuldt ud i Barcelona-proceduren og hber , at det kan tilslutte sig alle Barcelona-procedurens bestemmelser uden forbehold .
Trojkaen har p ambassadrniveau netop vret i Libyen den 26. og 27. marts , og her blev det tydeligt meddelt Libyen , at dets accept af Barcelona-bestemmelserne vil betyde , at det br forhandle en associeringsaftale med EU med henblik p at kunne tilslutte sig Euro-Middelhavsomrdets frihandelszone , som er planlagt til oprettelse i 2010 . Forhandlingen om en sdan aftale str ikke for jeblikket p dagsordenen , men Rdet vil diskutere den , hvis og nr den bliver aktuel .
<P>
Rdet er klar over den udfordring , der - og det er et punkt , som et andet sprgsml omhandler - ligger i private investeringer , som udgr en af de vsentligste drivkrfter for vkst .
P portugisisk forslag fremsat p Forum for Middelhavsomrdet og senere viderefrt under Barcelona-proceduren fandt der , med betydelig deltagelse fra den private sektor , en konference sted om investeringer i hele Middelhavsomrdet i Lissabon den 28. februar og den 1. marts .
Deltagerne fremhvede investeringsstrmmens beskedne og utilstrkkelige niveau i Middelhavsomrdet i forhold til dettes muligheder og sammenlignet med andre regioner i verden .
De fremhvede endvidere de forskellige investeringsbefordrende faktorer , som m bringes sammen og ges , herunder ikke mindst et tilstrkkelig stort marked , som m skabes gennem en fortlbende udbygning af Euro-Middelhavsomrdets frihandelszone .
<P>
Ved den lejlighed meddelte Kommissionen , at der skal oprettes et samarbejdsnetvrk for Euro-Middelhavsomrdet mellem kontorer for fremme af investeringer , der skal befordre , at disse fres ajour og styrkes institutionelt gennem et uddannelses- og knowhowprogram .
Der blev ogs sat en undersgelse i gang om hindringer for direkte udenlandske investeringer , som vi antager vil kunne fremlgge sikre data sidst p ret .
<P>
Hvad angr Vestsahara , som er nvnt i et af de andre sprgsml , har Rdet stttet de bestrbelser , som FN ' s generalsekretr og dennes srlige reprsentant , ambassadr Eagleton , og den srlige udsending , hr .
Bacon , har udfoldet .
Rdet har taget den rapport til efterretning , som hr .
Bacon fremlagde den 17. februar , iflge hvilken den fastlagte tidsplan ikke mere glder , og der i denne fase endnu ikke prcist kan faststtes en ny dato for folkeafstemningen . Vi er klar over , at denne nye omstndighed kan f negativ indvirkning for hele processen .
Rdet kan imidlertid kun glde sig over , at dets hjtstende reprsentant har anmodet sin srlige udsending om at undersge veje og midler til at finde en acceptabel og varig lsning p denne konflikt . Rdet bekrfter , at det er parat til at medvirke til tillidsskabende foranstaltninger mellem alle parter , s der kan findes en lsning p Vestsahara-sprgsmlet baseret p menneskerettighederne og respekt for de demokratiske principper .
<P>
Jeg vil slutte af , hr. formand .

Sagen er jo , at jeg besvarer en meget lang rkke sprgsml , og hvis jeg ikke svarer tilstrkkelig detaljeret p de forskellige sprgsml , kan nogle af de rede medlemmer f det indtryk , at formandskabet ikke tager notits af deres sprgsml .
<P>
Selv om dette emne efter min opfattelse fortjener yderligere uddybning , mener jeg dog , at vi har fet prsenteret nogle af den aktuelle Middelhavspolitiks forskellige elementer . Hvis der kan gre sig en vis skuffelse gldende p baggrund af de forventninger , som opstod i forbindelse med Barcelona-procedurens igangsttelse i november 1995 - og jeg er vel her en af de f , der var til stede dengang , da aftalen blev underskrevet - ligger forklaringen herp frst og fremmest i de politiske omstndigheder i Mellemsten , der var gunstige i november 1995 , men som er blevet kraftigt forvrret p grund af den blokerede fredsproces .
Vi m imidlertid ikke overse , at Barcelona-proceduren p trods af disse vanskeligheder alligevel har kunnet bevge sig fremad , og jeg mener , at det er vigtigt at fremhve , at der er tale om den eneste sammenhng , hvor de arabiske lande , Israel og EU mdes om det samme bord , hvilket efter min opfattelse i sig selv udgr et meget stort fremskridt . Med tiltrdelsen af den nye israelske regering , med dens nye politik , der skal genoplive fredsprocessen , mener vi , at der endnu en gang kan vre grund til hb om , at udviklingen i den mellemstlige fredsproces vil blive pvirket i en positiv retning .
<SPEAKER ID=87 NAME="Nielson">
Hr. formand , p min kollega Chris Pattens vegne vil jeg gerne komme med flgende kommentarer .
Kommissionen er enig i , at det er ndvendigt at genoplive Barcelona-processen , og den vil snart fremstte en rkke ider , som skulle stte os i stand til at bringe processen fremad i r , navnlig i lyset af Euro-Middelhavstopmdet , der sandsynligvis vil finde sted i midten af november .
Teksten til charteret om fred og stabilitet br vedtages ved mdet medio november .
Det br vre s meningsfuldt og vidtrkkende som muligt .
Jeg ser gerne , at regelmssige drftelser om sikkerhed og stabilitet er bne for alle partnere , der er villige til at deltage .
Vi br desuden udvikle et samarbejde om narkotika , terrorisme , migration , god styring og konfliktforebyggelse i det mindste med Maghreblandene .
<P>
Jeg nsker ligeledes at se en get menneskerettighedsdimension i partnerskabet .
Vi br have en ben og rlig dialog om de politikker , der er ndvendige for partnerregeringerne , for at forbedre situationen i denne henseende .
Vi vil gre brug af Meda og det srlige demokratiprogram under Meda til at sttte positive foranstaltninger , navnlig ledet af ngo ' er , til fremme af overholdelsen af menneskerettighederne og de demokratiske frihedsrettigheder i regionen .
Det konomiske ml med partnerskabet er at skabe en omrde med flles velstand gennem en gradvis etablering af frihandel ledsaget af betydelig EU-sttte til den konomiske overgang og for at hjlpe partnerne til at modst de sociale og konomiske udfordringer , dette medfrer .
<P>
Programmer finansieret af Meda er allerede p plads til at sttte modernisering af industrien , strukturtilpasning , udvikling af den private sektor svel som uddannelse og fremme af sm og mellemstore virksomheder .
Alle programmer indeholder betingelser , der sikrer , at der tages hjde for deres sociale indvirkning .
Jeg vil srge for , at der sttes endnu strammere fokus p prioriteringer i vores finansielle samarbejde i fremtiden , navnlig ved at vi koncentrerer os om hovedmlene for partnerskabet , og vil ogs forbedre udbetalingsraten for Meda .
<P>
Gennemfrelsen af Meda har vret udsat for kritik , hvoraf en del har vret begrundet , andet ikke .
Det er et ungt program med srlige ml i forbindelse med gennemfrelsen af frihandel med partnerne .
Ofte er de endelige modtagere ikke partnerregeringerne .
Dette har i sig selv get de indviklede forhold med hensyn til gennemfrelsen .
<P>
Kommissionen har fremsat et forslag om ndring af Meda-forordningen for at sikre en mere strategisk tilgang til programmeringen , en bedre samordning med andre donorer , herunder medlemsstaterne , og en strmlining af procedurerne .
Forslaget er stadig under drftelse i Rdet , og jeg er bange for , at Rdet er langt fra at ville sttte disse ml og mske snarere bevger sig i retning af at gre procedurerne endnu tungere .
Jeg regner med , at Parlamentet vil sttte vores bestrbelser .
Jeg for min del vil ogs sikre , at de interne procedurer i Kommissionen bliver reformeret p en mde , der ger ydeevnen .
<P>
Investering er et vsentligt sprgsml , som blev taget op ved den vigtige konference , der blev holdt i Lissabon den 29. februar og 1. marts .
Denne konference viste , at nglen til at ge regionernes tiltrkningskraft for investorer er , at partnerne har blomstrende , bne og konkurrencedygtige konomier med et sikkert og forudsigeligt retligt og administrativt milj .
Vi skal bruge Meda til at sttte partnernes bestrbelser i denne henseende .
<P>
Det er ogs af meget stor betydning med et regionalt samarbejde for at sikre , at regionen udgr et samlet marked .
Frihandelsomrder p regionalt plan br stttes som et skridt henimod det samlede ml .
Jeg vil gerne tilskynde til harmonisering af enhedsmarkedsforanstaltninger blandt partnerne - et handlingsprogram br vedtages senere i r - og tilbyde diagonal kumulation for oprindelsesregler til de partnere , der enes om frihandel blandt dem .
<P>
En regional infrastruktur er vsentlig for konomisk udvikling .
Meda sttter bl.a. infrastrukturmssige samarbejdsforbindelser , hvad angr energi , transport og ny teknologi .
Investeringer inden for disse omrder stttes primrt ved ln fra Den Europiske Investeringsbank svel som andre donorer .
Jeg vil fortsat sikre , at der anvendes den rigtige finansieringsblanding , sledes at de offentlige og private aktrer kan spille deres relevante rolle .
<P>
Hvad landbruget angr , br der foreg en grundig overvejelse af alle de sprgsml , der er forbundet med denne sektor , for at se , hvad vi kan gre for at forbedre markedsadgangen med mlet om frihandel .
Vi overvejer desuden at indfre et regionalt samarbejdsprogram , som vil kunne fokusere p forarbejdning og konservering , kvalitetsstandarder og dyresundhed .
<P>
Sttte til det civile samfund er nglen til udviklingen af den menneskelige dimension i partnerskabet .
Jeg vil srge for , at det civile samfund bliver stttet , men hvad angr de gamle decentraliserede samarbejdsprogrammer , vil jeg ikke gentage de fejltagelser , der tidligere er blevet gjort med hensyn til forvaltningen af sttten .
Ngo ' erne kan nyde gavn af en rkke programmer .
Som eksempler kan nvnes Smart-programmet om miljet , handlingsprogrammet for kulturarven , Euromed-ungdomsprogrammet og Meda-demokrati .
Jeg vil overveje , hvad vi ellers kan gre samtidig med , at vi respekterer behovet for en sund finansiel forvaltning .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , p nuvrende tidspunkt er det klart , at dette parlamentariske initiativ skyldes den generelle bekymring , der er opstet i Parlamentet , over trgheden , og endda p visse omrder lammelsen , hvad angr gennemfrelsen af de aftaler , der blev undertegnet inden for rammerne af Barcelona-konferencen for mere end fire r siden .
Af en eller anden grund gennemfres disse aftaler bare ikke .
<P>
Vi kunne ganske givet vre tilfredse , og vi ville have taget et stort skridt i den rigtige retning , hvis denne forhandling havde til forml at tilskynde Kommissionen til at udvise en strre aktivitet med hensyn til relancering af Euro-Middelhavsassocieringsaftalen .
Ved at lse Parlamentets beslutningsforslag , som vi sandsynligvis vedtager i morgen , kan man helt sikkert uddrage konkrete forslag , der kan bruges som udgangspunkt .
<P>
Jeg er sikker p , at vi alle er enige i den strategiske vigtighed , som er afgrende for Den Europiske Union , af Unionens engagement i Middelhavsomrdet . Politisk , fordi vores naboskab krver , at vi skaber et forhold , der gr ud over oprettelsen af et simpelt frihandelsomrde , konomisk , fordi der efter min mening ikke er nogen tvivl om , at der skabes muligheder til fordel for alle , som vi ikke udnytter tilstrkkeligt , og ogs socialt , fordi problemer med omfanget af den eksisterende ulighed i velstand eller det voldsomme indvandringspres krver koordinerede lsninger af strukturel karakter , og det er naturligvis ogs ndvendigt at nvne sikkerhedssprgsmlet .
<P>
Ud fra det synspunkt er det ikke mindre rimeligt , selv om det er en gentagelse , med Parlamentets anmodning om , at Den Europiske Union bidrager strkere til fredsprocessen i Mellemsten , isr efter at konfliktens parter udtrykkeligt har anmodet om det under det besg , som formanden for Europa-Parlamentet var p i regionen for nylig .
<P>
Vi er overbeviste om , at Den Europiske Unions flles udenrigs- og sikkerhedspolitik for at lykkes m holde fast ved iden om ligevgt for at tage hensyn til alle medlemsstaterne og dermed de europiske borgere .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ">
Hr. formand , mine damer og herrer , til november er det fem r siden , at Barcelona-erklringen blev undertegnet .
Tiden er derfor kommet for at gre status over Euro-Middelhavspolitikken , en status over de opnede resultater og ogs over forsinkelser og mangler p omrdet .
I den henseende er denne forhandling og de beslutningsforslag , som de politiske grupper i Parlamentet har forelagt , et meget passende initiativ .
<P>
I denne status er der bestemt positive aspekter .
For det frste - og det er ikke s lidt - har processen fortsat til trods for de vanskeligheder , som fredsprocessen i Mellemsten har vret prget af .
Topmder og mder er blevet afholdt hele tiden med tilstedevrelse af alle de implicerede lande , herunder Syrien , Libanon og Israel .
For det andet er ogs en rkke associeringsaftaler - om end langsomt - blevet undertegnet , ratificeret og ivrksat .
For det tredje er der blevet udviklet en rutine for permanent mellemstatsligt samarbejde , og projekterne med de forskellige former for finansiel sttte under Meda-programmet er blevet ivrksat .
<P>
Men disse resultater kan ikke f os til at ignorere forsinkelser og mangler , der til dels har skuffet de forventninger , som den frste Euro-Middelhavskonference skabte i november 1995 .
For det frste har der ikke vret en strk politisk tilskyndelse , nr det var bydende ndvendigt .
I virkeligheden kan det i dag bekrftes , at Middelhavspolitikken set ud fra et politisk synspunkt burde vre hjest prioriteret i Den Europiske Unions udenrigsstrategi .
Udvidelsen mod st frer strategisk og historisk set til et scenarium , der ikke har andre uvisheder end dem , der er forbundet med tidsplaner , tempi , udgifter og midler .
Og nr man dertil lgger eventuelle nye regionale konflikter , er det meget vanskeligt at forestille sig et andet scenarium end kulmineringen af udvidelsesprocessen .
I Middelhavsomrdet er der derimod ingen vished om fremtiden .
Den politik , som Den Europiske Union frer , er i hj grad afgrende for , om denne region bliver et sun belt med en genoprettelse af den konomiske og sociale balance i en struktur med sikkerhed , udvikling og fred , eller et slum belt , hvor regelen er stigende ulighed mellem nord og syd , galopperende fattigdom i syd og tiltagende opsten - endog i overflod - af vanskeligheder af enhver art : vold , ustabilitet , terrorisme og ukontrollabelt indvandringspres .
<P>
For det andet mener jeg , at den konomiske og finansielle dimension er lbet ind i forhindringer og forsinkelser som flge af denne mangel p politisk ledelse .
I den forbindelse er det vrd at nvne vanskelighederne med ivrksttelse af Meda-programmerne , den overdrevne centralisering , stttekriteriernes uensartethed , fravret af en flles overvejelse om muligheden for en flles middelhavslandbrugspolitik , og for det tredje , og som flge af det , de begrnsede direkte investeringer i syd : kun 2 % af Den Europiske Unions samlede direkte investeringer i udlandet .
Og det forklarer det , vi kunne kalde hele det europiske systems " strategiske blindhed " .
<P>
Alts : Det er ndvendigt med en ny fase med det portugisiske og det franske formandskab , en brand-new start p Euro-Middelhavspolitikken , som kan lede ind p den vej , der kan fre til de ml , som blev fastsat korrekt p Euro-Middelhavskonferencen i Barcelona i november 1995 .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Obiols .
Det ekstra minut tildelte jeg Dem i Deres egenskab af formand for delegationen for Maghreb .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , Rdet og Kommissionen br lgge vel mrke til Parlamentets praktisk talt udelte holdning til fordel for genoptagelse af Unionens politik med hensyn til Middelhavsomrdet , sdan som den blev fastlagt p Euro-Middelhavskonferencen i Barcelona i 1995 under spansk ledelse , og hvis hovedtrk er blevet fremhvet her .
P den anden side ved vi , at forskellige , hovedsageligt politiske , hindringer , har stet i vejen for dens korrekte gennemfrelse .
<P>
Jeg vil blot minde Dem om , at befolkningen i den sydlige del af Middelhavsomrdet om f r vil vre strre end befolkningen i den nordlige del , men at praktisk talt al velstanden vil vre i den nordlige del af Middelhavsomrdet , og ikke i den sydlige del .
Hvis Den Europiske Union ikke handler hurtigt for at rette op p denne situation , svel p det demografiske som p det sociale , konomiske og politiske omrde , efterlader vi os en eksplosiv situation for de kommende generationer .
<P>
Derfor er det en politisk mlstning at udve politisk lederskab , naturligvis ledsaget af et konomisk samarbejde med henblik p at forbedre disse befolkningers fremtidsperspektiver , og opn , at velstand og stabilitet hersker i hele Middelhavsomrdet , for Den Europiske Unions velstand og stabilitet afhnger ogs af det .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , mine damer og herrer , i Barcelona underskrev vi under stor hjtidelighed middelhavspagten , og i centrum for denne pagt satte vi retsstaten og menneskerettighederne .
Det glder mig meget , at vi i det flles beslutningsforslag genoptager den tidligere fremsatte id om at anmode Kommissionen og Rdet om hvert r at offentliggre en statusrapport over menneskerettighederne og retsstaten i Middelhavslandene .
<P>
Jeg mener ikke , det er nok at bruge menneskerettighederne og retsstaten som et argument , fr man gr i kirke om sndagen , for derefter at glemme dem , nr man gr hjem igen - som man glemmer s mange andre ting .
Jeg mener , at denne politik skal gres til et vsentligt element i det bilaterale forhold .
Derfor br vi sige til de lande , hvor menneskerettighederne ikke overholdes , at det bilaterale forhold kan forringes , og til de lande , hvor der rent faktisk sker en udvikling , f.eks. Marokko og andre lande , at det bilaterale forhold kan forbedres .
<P>
Jeg vil gerne bruge Tunesien som eksempel . Tunesien var et af de frste lande , vi indgik en partnerskabsaftale med .
I dette land er status over retsstaten og menneskerettighederne en skandale .
Der er mennesker , der i dag sidder i fngsel p grund af deres politiske overbevisning .
Den tunesiske regering hvder , at den er for bne konomiske forbindelser , men hvem har ret til et pas for at komme ud af Tunesien ? Hvem har ret til at rejse og sledes gre brug af Middelhavsomrdet ?
Ikke modstanderne . Der er for jeblikket to personer , der sultestrejker i Tunesien for at f et pas , s de kan rejse .
En af disse personer er hr .
Ksilas hustru , der er redaktr , og som var en af dem , der var nomineret til Sakharov-prisen .
<P>
Nr jeg kommer frem med disse tanker , er det fordi , jeg mener , at vi fortsat skal stille Middelhavslandene til ansvar for deres handlinger , nr det drejer sig om retsstaten og menneskerettighederne .
Det er ikke nok at have en god konomisk balance .
Det er ikke nok at udvise gode resultater inden for landbrug eller andre sektorer .
Overholdelsen af menneskerettighederne skal prioriteres hjst i vores politik , og det er ikke tilfldet for jeblikket .
Det er ikke tilfldet , og det er dr , vi skal ndre os - bde Parlamentet , Kommissionen og Rdet .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. formand , som det allerede er blevet sagt , er Euro-Middelhavspartnerskabet , der blev lanceret i 1995 , get i st .
Dets genopblomstring , der er blevet annonceret i forbindelse med det kommende franske formandskab for Den Europiske Union , er et lovende tegn , for udfordringerne for landene i Middelhavsomrdet er mange og presserende .
For at kunne tage disse udfordringer op er det vigtigt , at der tages hensyn til Middelhavslandenes reelle interesser , og at deres befolkninger deltager aktivt i partnerskabet .
Lad det vre sagt med det samme : Tiden er moden til en omlgning af Euro-Middelhavspolitikken .
<P>
For det frste skal mlet med en sdan politik vre at bekmpe de slende uligheder mellem landene p nord- og sydkysten , der holder de sydlige befolkninger fast i en eksplosiv konomisk og social situation .
Fattigdom , hj grad af analfabetisme , massiv arbejdslshed , der isr rammer de unge , meget store uligheder , strre og strre teknologisk afstand til de vestlige lande .
De infrastrukturelle behov er store - for ikke at tale om de miljmssige sprgsml .
<P>
Hvis denne grft fortstter med at vokse , vil det kun i endnu strre omfang favorisere den mest voldelige nationalisme og fundamentalisme , krigene .
Den tyngende udlandsgld , prisfaldet p rstoffer , strukturtilpasningsprogrammerne har imidlertid allerede tvunget disse lande til at flge nedbrydende sparepolitikker og delagt deres udviklingskapacitet .
Udsigterne til en frihandelszone som en form for regional AMI risikerer at forvrre dette dominationsforhold yderligere .
Undersgelser viser sledes , at to tredjedele af den tunesiske industri ikke vil overleve grnsernes bning .
<P>
Svkkelsen af processen skyldes i vrigt lige s meget fastlsningen af fredsprocessen i Mellemsten som de mange bekymringer , der kommer mere og mere bent til udtryk . Som f.eks. den frste Euro-Middelhavsfagforeningskonference , der fandt sted for et r siden , og som understregede den manglende sociale dimension .
Mulighederne for at bygge noget nyt op fra bunden er imidlertid til stede .
Borgerne , de ikkestatslige organisationer , fagforeningerne kmper hver dag for at skabe solidaritet blandt befolkningerne og fre et stort antal lokale samarbejdsprojekter ud i livet .
Euro-Middelhavsprojektet udtrykker sledes nsket om en samlet indsats , der er favorabel for alle , for at n frem til et omrde med flles fremgang , som var det egentlige forml i Barcelona .
<P>
Der er lang vej igen for at komme ud af den dogmeophjede frihandel , der blev anfgtet i Seattle .
Det er p hje tid , at vi eftergiver de sydlige lande deres gld , overfrer teknologier , indleder et samarbejde inden for uddannelsesomrdet mellem de offentlige myndigheder .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at jeg ud over fred i Mellemsten , som Den Europiske Union skal fortstte med at arbejde for , indtrngende nsker , at Europa skal spille en langt mere aktiv rolle for at sikre , at den strkt truede folkeafstemning om selvbestemmelse i Vestsahara finder sted under kontrollerede forhold under FN ' s ledelse .
Det glder den europiske udenrigspolitiks trovrdighed .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux">
Hr. formand , mens dette Parlament fortaber sig i detaljer , bliver vi nu ndt til at lbe hurtigt hen over et af de vsentligste europiske interessepunkter , nemlig Middelhavet .
<P>
I kraft af den komplementaritet , der hersker mellem det europiske og det afrikanske kontinents interesser , denne store euro-afrikanske enhed , som Middelhavet er et naturligt centrum for , har vores Middelhavspolitik en betydning eller serisitet , der desvrre p yderst ringe vis afspejles i de programmer , der hidtil har vret ivrksat af de europiske institutioner , og den kendsgerning , at tre fjerdedele af de vedtagne programmer , som Meda , aldrig bliver frt ud i livet .
<P>
Alt tyder p , at vi i denne henseende slet ikke har forstet , hvad det er , der str p spil .
Udfordringerne er enorme . Det er allerede blevet sagt , men lad os bare gentage det .
Hvis vi nr frem til en broderlig forening mellem landene nord og syd for dette hav , forbliver vi i centrum for verdens ligheder i stedet for at blive forvist til disse ligheders periferi , hvilket naturligvis ville vre til fordel for andre geostrategiske enheder som frst og fremmest Atlanten , Det Indiske Ocean og isr Stillehavet , p hvis kyster vi i hjere og hjere grad reduceres til statister .
<P>
Her er alt forgves ud over den voluntarisme , der forudstter - lad mig bare sige det rent ud - at vi opfatter den atlantiske solidaritet og forholdet til det asiatiske kontinent som sekundrt for at koncentrere os om et privilegeret - og jeg mener " privilegeret " i ordets egentlige forstand - forhold til den arabiske verden .
Dette ville f.eks. krve , at vi optog lande som Marokko , Tunesien og Algeriet som fuldgyldige medlemmer af Unionen .
<P>
Uden denne voluntarisme har vi ingen chance for at komme til at beherske verdens ligheder eller nrmere voksende uligheder , de konomiske strmninger - jeg tnker isr p rstofferne , men ogs p landbrugsprodukterne - de demografiske strmninger , som er under kraftig udvikling til vores ulempe , det ved enhver , men ogs de kulturelle strmninger , for vi har uden tvivl ingen bedre allierede end vores arabiske og afrikanske partnere , hvis vi vil gre modstand mod det , der forhastet kaldes internationalisering , og som for mig meget virker som en amerikanisering af verden .
<P>
Vores nationers skbne som stormagter i det kommende rhundrede bestemmes af , om de har prvet krfter med Middelhavspartnerskabet eller ej .
<P>
Det er overfldigt at give udtryk for vores pessimisme i den henseende .
For det frste fordi denne vsentlige dimension forsinkes af talernes dvaletilstand og bekvemme lse forst , som den blege - h s blege - Barcelona-proces vidner om , et miserabelt alibi for vores grundlggende ligegyldighed .
<P>
Pessimisme - ogs fordi vores atlantiske partner , USA , til fulde har forstet , at der ikke findes nogen bedre metode til at underkaste Europa dets imperium end ved at bryde de frugtbare bnd , som Europa har til sine naboer omkring Middelhavet , og fordi USA gr sit bedste for at bygge en usynlig , men effektiv mur p begge sider af vandet .
Episoder som Golfkrigen , nationernes isolation af Libyen og Syrien , hvor Washington behndigt fik os trngt op i en krog , er kun de seneste eksempler herp .
<P>
Endelig pessimisme , fordi Europa stadig er alt for delt med hensyn til dette sprgsml , idet alt for mange stater , isr de nordeuropiske stater , foretrkker det atlantiske bnd frem for de euro-arabiske og euro-afrikanske bnd , hvilket den progressive opgivelse af den skaldte Lom-politik og Middelhavspolitikkens anmi vidner om .
<P>
Alt i alt er der i denne som i de vrige sager kun nationerne tilbage , herunder Frankrig , som er Middelhavslandenes strste magt , og som vil tage denne enorme udfordring op via sin politik for de arabiske og de fransktalende lande .
Frankrig skal mske nok gre det alene , men gr det til fordel for hele Europa .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , EU ' s Middelhavspolitik giver anledning til en rkke sprgsml , som det fremgr af denne debat .
Jeg har ogs nogle sprgsml vedrrende Meda , og ikke kun med hensyn til Kommissionen , men lige s meget med hensyn til indgiverne af disse sprgsml .
Sledes har jeg indvendinger mod den konklusion , som de baserer deres sprgsml p .
De taler om fremskridt i fredsprocessen i Mellemsten , den tilbagevendte fred i Balkan og en forbedring i situationen i Maghreb .
Sammen med dem nsker jeg , at der virkelig er tale om strukturelle forbedringer i de pgldende regioner .
Jeg mener dog , at det er for tidligt at ndre Middelhavspolitikken drastisk p grundlag af denne , mske tilfldige , udvikling .
Desuden har jeg problemer med den holdning , at Middelhavspolitikken helt er mislykket .
I de fire r , som partnerskabet har eksisteret , er der bestemt opnet succeser , isr ved indgelsen af de forskellige associeringsaftaler .
<P>
Dermed siger jeg ikke , at Parlamentet uden videre skal godtage EU ' s nuvrende Middelhavspolitik .
Den kan for strstedelen forbedres .
Her drejer det sig for mig frst og fremmest om en holdningsndring .
Hvis vi angiver vores forbindelser med Middelhavslandene med ordet partnerskab , har vi pligt til at tage vores partnere alvorligt .
Det frer utvivlsomt til beskedne tanker om Europas rolle i forskellige fredsprocesser og overholdelsen af menneskerettighederne i partnerlandene .
Det frer ogs til en afbalanceret EU-Middelhavspolitik .
Partnerskab betyder , at ikke kun de europiske , men ogs Middelhavslandenes meninger om politisk og konomisk samarbejde kommer til orde .
<P>
Der drejer sig imidlertid ikke kun om den underliggende holdning .
Ogs forvaltningen og gennemfrelsen af Meda-programmet skal have vores opmrksomhed .
I de forlbne r er der i den forbindelse kommet alvorlige mangler frem i lyset .
Kommissionen indgav forrige r ndringsforslag .
Inden for disse rammer skal vi i den kommende tid drfte Middelhavspolitikkens fremtid .
Under denne debat er tilfldige udviklinger ikke vores hovedmotiv , men det drejer sig om en holdning p langt sigt .
rlighed , balance og ligevrdighed er her ngleordene .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , principielt m det hilses velkommen , at Middelhavsomrdet igen i hjere grad betragtes som en partner for Den Europiske Union .
Jeg betragter det som afgrende at inddrage Libyen .
Isr her er der meget at indhente i kommunikationen efter embargoens afslutning .
Jeg havde lejlighed til at besge dette land for en mned siden , og jeg kunne konstatere , at der var en meget ben stemning og en interesse for Europa , srligt blandt de unge .
I samtaler med universitetets rektor og med studenter blev der klaget over , at den relange embargo hos mange unge mennesker har efterladt en slags afmagtens trauma og en distance til Norden .
Jeg tror , at vi nu alle m stte alt ind p at bevise over for menneskene i alle Middelhavslandene , at vi anerkender dem som fuldgyldige og ligeberettigede partnere , og p at tilbyde dem hjlp , bde for at opbygge den gensidige tillind og ogs for at lse deres sociale og konomiske problemer .
Det vil bestemt vre til gavn for begge sider .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Cocilovo">
Hr. formand , alene den forhandling , der har fundet sted her i Parlamentet , har efter min mening vist en betydelig enighed , nr det glder bevidstheden om , hvor vigtig Euro-Middelhavspartnerskabets udvikling i forbindelse med Barcelona-processen er for fastlggelsen af selve udseendet af og strategien for Europa i begyndelsen af det tredje rtusinde med henblik p en fredelig sameksistens med stabilitet og sikkerhed mellem befolkningerne og med henblik p en plan og et projekt med en konomisk og social udvikling , som samtidig bygger p en yderst nje overholdelse af de grundlggende menneskerettigheder , civile rettigheder og politiske rettigheder .
Alt dette markerer og udgr ogs en retningslinje for Euro-Middelhavspartnerskabets udvikling .
<P>
Ligesom andre af vores kolleger , der talte fr mig , er jeg overbevist om , at hvis der har vret nogle forsinkelser , skyldes de mske ikke kun tekniske aspekter , men ogs , at man i grunden nsker - hvilket jeg ikke er enig i - at begrnse denne proces til udelukkende at vedrre indfrelsen af et frihandelsomrde , selv om et sdant omrde selvflgelig ogs er vigtigt .
Udviklingen af Euro-Middelhavspartnerskabet skal vre andet end dette . Der er ingen tvivl om , at man ogs skal fremme en infrastruktur , der er knyttet til de civile samfunds vrdi , til de kulturelle og sociale udvekslinger og udvekslingerne inden for turisme og sport samt til en opprioritering af disse bidrag , som ikke umiddelbart har at gre med indfrelsen af et frihandelsomrde , men som gr det muligt at fuldfre dette omrdes virkninger .
<P>
Som man siger i mit hjemland - og ikke kun i mit hjemland - skal man ikke holde bryllup , hvis det ikke m koste noget .
Jeg mener derfor , at vi med en aktiv indsats fra Kommissionens og Rdets side - og med Parlamentets klare sttte - ogs br stte nogle midler af til Euro-Middelhavspartnerskabet , som p en vis mde str i forhold til de midler , vi allerede i dag anvender til udvidelsen med stlandene .
Det Europiske Rd i Cannes har allerede slet til lyd for dette , hvilket man skal huske p .
Det er ndvendigt at fremme et milj , som tiltrkker private investeringer , nemlig at sttte den tekniske bistand , der ogs sikrer disse tredjelande den samme slags sttte og bistand , som man giver de st- og centraleuropiske lande , at muliggre et interregionalt og tvrnationalt samarbejdsprogram , der i forbindelse med Meda og Interreg skal supplere og fuldstndiggre den indsats , der gres mellem kystlandene , og endelig at muliggre en ny generation af programmer , s man kan g bort fra den nuvrende opdeling og ineffektivitet med de myriader af EU-programmer , der er rettet mod den sydlige del af Middelhavsomrdet , og som - hvilket vi kan se , hvis vi foretager en hurtig undersgelse - allerede i dag vedrrer over 17 kommissionsdirektorater samt et utal af mikroprojekter , der sandsynligvis ikke er beregnet p dette forml .
<P>
Jeg har fremsat nogle konkrete forslag , ogs fordi jeg er enig i de andre kollegers indlg , nr det glder de mere strategiske og politiske punkter .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg mener at denne forhandling i slutningen af den periode p fem r , som Meda blev programsat til , er hensigtsmssig , men jeg mener ogs , at vi vil have tid til at diskutere denne nye forordning , som nu er under behandling i Parlamentet .
Jeg vil sige , at jeg under alle omstndigheder deler Kommissionens bekymring , og at jeg mener , at det forslag , den fremstter om forenkling af procedurerne , er positivt .
Jeg hber , at den opnr Parlamentets sttte til det .
<P>
I de f sekunder , jeg rder over , vil jeg kun tale om to forhold , som jeg mener , at der m tages fat p straks i forbindelse med Meda-programmerne .
For det frste det decentraliserede samarbejde og de aktiviteter , der er opstet p grund af Barcelona-processen mellem de mest aktive sociale aktrer i de Middelhavslande , der ikke er med i Fllesskabet , og Den Europiske Union , projekter , som ud over deres egentlige vrdi ogs sikrer vkst i disse sociale sektorer i disse lande .
Da vi nsker et omrde med frihandel og velfrd og desuden nsker at fremme demokratiseringen af dette omrde i den sydlige del af Middelhavsomrdet , mener jeg , at det er absolut ndvendigt , at vi sttter de mnd og kvinder , der forsger at arbejde p dette omrde .
Vi m bremse den miskredit , som Unionen er i hos dem nu , og vi skal igen srge for , at deres forventninger og ambitioner stttes af Unionen .
Desuden mener jeg , at Kommissionen m have de menneskelige og materielle ressourcer , der er ndvendige for at gre det .
<P>
Min anden bekymring drejer sig om inddragelsen af indvandring i forordningen .
Jeg spekulerer p , hvordan dette sprgsml skal behandles i forbindelse med Middelhavsomrdet .
Vi br ikke blot skabe aftaler i forbindelse med tilbagetagelsesklausuler , ikke blot afstte midler til kontrol af grnser , men ogs med fantasi og nye forslag om samforvaltning med disse lande skabe mulighed for at placere sprgsmlet om emigration inden for lovens rammer og for , at de ikke bare fler , at vi har lukket grnsen for dem , men at ogs personer kan bevge sig frit inden for rammerne af dette frihandelsomrde .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , i dag er det belejligt at fremkomme med en rkke Euro-Middelhavsbetragtninger , fordi der foregr en rkke begivenheder af kulturel , social , religis og politisk karakter , som ikke kan g upagtet hen for os , der fra det europiske vagttrn nsker det bedste for samfundene i de lande , hvis kyster Middelhavet skyller ind p , og som desuden igennem historien har haft oplevelser til flles med nogle europiske befolkninger .
<P>
Denne forhandling er ogs relevant , da Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Maghreblandene i sidste uge besgte Marokko og Tunesien med en stram arbejdsplan .
<P>
Der er ingen tvivl om , at situationen er anderledes , end den var for nogle r siden , idet der er sket sm forbedringer p konkrete omrder , ssom menneskerettighedsomrdet , og - som det sker p det konomiske omrde - til trods for nogle funktionsforstyrrelser .
Generelt kan der konstateres et flles nske om at associere sig med de naboer i nord , der udgr Den Europiske Union , fordi de i os ser redningsplanken , nr de skal lse problemerne i deres dagligdag .
Derfor skal vi i de forskellige europiske institutioner , Parlamentet , Kommissionen og Rdet , gre en indsats , for at disse befolkninger i Middelhavsomrdet kan forbedre deres situation .
Men det er ndvendigt , at vi p vores side gennemfrer en fast og dristig politik , der gr det muligt med succes at tage fat p de udfordringer i Euro-Middelhavsomrdet , der er opstet i denne s globaliserede verden .
Middelhavsomrdet og dets befolkninger har brug for os .
Vi kan ikke ignorere dem .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta">
Hr. formand , det grundlggende konomiske vrktj til ivrksttelse af vores Middelhavspolitik , der er en udlber af Barcelona-processen , er uden tvivl Meda-programmet , som jeg er aktivitetsordfrer for , og for hvilket vi er i gang med at ndre forordningen sammen med vores kollega , hr . Valdivielso de Cu .
Jeg vil gerne henlede mine kollegers opmrksomhed p disse betnkninger , der for jeblikket diskuteres i udvalg , og som vil blive forelagt denne forsamling i juni .
<P>
Jeg vil her gerne understrege to vigtige punkter . For det frste er Meda et godt program , et ungt program , der hidtil har lidt under svigt i ivrksttelsesfasen .
Ud af en bevillingsramme p omkring 3.500 millioner euro for de seneste fire r er mindre end 30 % blevet udbetalt . Begrundelsen herfor er betalingsforsinkelser , kommentarer fra Revisionsretten om sagernes behandling , for lange frister .
Derfor skal vi ndre denne forordning , udvide Kommissionens personale og udarbejde forslag til Parlamentet med henblik p at sikre en mere effektiv behandling af sagerne .
Dernst er 90 % af bevillingerne forbeholdt det bilaterale samarbejde og kun 10 % det regionale samarbejde , som interesserer os meget .
Derfor skal denne procentdel ges , det decentraliserede samarbejde dynamiseres , og det civile samfunds deltagelse udnyttes .
<P>
For det andet er dette program ikke kun af konomisk karakter mlrettet mod frihandlen .
Det er ogs en definition af et flles omrde med fred og stabilitet og et nske om at tilnrme befolkningerne ved hjlp af et socialt og kulturelt partnerskab .
Endelig har det til forml at bringe landene uden for EU p niveau med landene inden for EU med hensyn til overholdelse af menneskerettighederne , og i denne forbindelse sker der i mange lande ingen forbedring .
Vi anmoder derfor Rdet og Kommissionen om hvert eller hvert andet r at offentliggre en rapport om menneskerettighederne i de lande , som deltager i Barcelona-processen , der kan fungere som baggrund for ivrksttelsen af samarbejdstiltag mellem Den Europiske Union og tredjelande .
Tunesien , som Daniel Cohn-Bendit nvnte for et jeblik siden , har alene modtaget 10 % af Meda-bevillingerne , og de er nsten alle blevet udbetalt .
Vi skal tage hjde for netop sdanne forhold for at sikre , at det er Den Europiske Union , der styrer projekterne , og at disse ikke blot vedtages i henhold til ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at vores forhandling er vigtig , men jeg fler isr en udmattelse og en handlingslammelse p grund af de svar , som formanden gav , selv om han helt sikkert har de bedste hensigter .
<P>
Ud fra hele den uro , der ses fra alle sider , mener jeg , at vi kan konkludere visse ting .
I det ene minut , jeg har til min rdighed , vil jeg sige , at EU ' s Middelhavspolitik mangler strategi , den mangler en tidsplan og en mlplan , i modstning til EU ' s politik om steuropa , om De vil .
Hvis man vil opsummere ministerens svar i fem punkter , er det umuligt at opsummere det . Det kan ikke lade sig gre , for han svarede ganske vist p alle sprgsmlene , men han svarede ikke p nglesprgsmlene .
<P>
For det andet mangler politikken efter min mening mod .
EU bliver hngende i de frie udvekslinger , selv om vi har negative konomiske og sociale resultater i de regioner , der har zoner med frie udvekslinger , og sknt Unionen kunne tage direkte , specifikke og effektive foranstaltninger inden for sprgsml ssom gld og udveksling af teknologi , hvor vi oplever en tven og en ineffektivitet .
<P>
Det tredje punkt er efter min mening , at EU ikke har autonomi .
Det ser vi i Mellemsten i forhold til USA , og vi ser det generelt .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg tror ikke , at der vil kunne ske en udvikling i Euro-Middelhavspolitikken , hvis man ikke nr videre med fredsprocessen i Mellemsten , og dette sprgsml er efter min mening en vigtig del af det beslutningsforslag , vi drfter her i Parlamentet . Man m dog sprge sig selv , hvilken rolle Den Europiske Union kan og skal spille for at fremme fredsprocessen .
Den Europiske Union m naturligvis ikke vlge at tage parti for en af de to stridende parter .
Jeg mener derimod , at den br spille en vigtig rolle for den konomiske udvikling i disse omrder , idet den navnlig gr en indsats for den konomiske vkst hos de befolkninger , der bor rundt om staten Israel , for de politiske og ikke bare de religise konflikter forstrkes uden tvivl af de kraftige sociale forskelle - man behver blot at sammenligne de israelske borgeres indtgt pr. indbygger med indtgten pr. indbygger hos borgerne og indbyggerne i nabolandene og i de omrder , der grnser op til staten Israel .
En konomisk vkst hos disse befolkninger ville utvivlsomt medfre en kraftig reduktion af de politiske og sociale konflikter , der har frt til betydelige sammenstd .
<P>
At mindske spndingerne er en vsentlig opgave for Den Europiske Union .
Jeg gr derfor ind for alle de punkter i beslutningsforslaget , hvor man understreger ndvendigheden af konomiske indgreb med henblik p at udvikle programmerne , fremme de private investeringer og i stadig strre grad fremme EU ' s privatpersoners tilstedevrelse i de omrder , der grnser op til Israel .
Alt dette vil helt sikkert medfre en vkst i den konomiske velfrd , som i hj grad vil mindske de sociale konflikter .
Hvis EU og vi er i stand til at gre dette , vil vi s afgjort have givet et vsentligt bidrag til opnelsen af fred i Mellemsten .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Den Europiske Unions nske om at fre en ambitis Middelhavspolitik er ikke noget nyt fnomen , i hvert fald ikke hvad angr taler og hensigtserklringer , og det bekrfter denne aftens debat .
Fra Lissabon 1992 til Cannes 1995 og isr til Barcelona samme r har man efterlyst et solidt Euro-Middelhavssamarbejde .
Det var derfor med tilfredshed , at Den Europiske Union og 12 Middelhavslande i 1995 vedtog den famse Barcelona-erklring .
<P>
Erklringen havde meget store ambitioner i konomisk og finansiel , politisk , sikkerhedsmssig , social , kulturel og human henseende .
Men som andre har sagt det fr mig , er vores partnere siden denne dato blevet endnu mere skuffet . Meget f associeringsaftaler og endnu ikke rigtig nogen aftaler er blevet ivrksat , omfattende europiske bevillinger er blevet afsat , men langt frre bevillinger er blevet fordelt , og endnu frre udbetalt - det siger alle vores partnere igen og igen .
<P>
Alle gr opmrksom p og henviser til tekniske problemer , politiske vanskeligheder , lave direkte investeringer , en enorm overforgldning hos vores partnere .
Resultaterne af alt dette er katastrofale . Vores partneres desillusion , utilstrkkelig konomisk udvikling , voldsom indvandring i Europa , frembrud af fundamentalisme overalt .
<P>
Som alle har sagt det i aften , skal Barcelona-processen derfor sttes i gang igen , den skal lettes administrativt , det skal accepteres , at vores europiske markeder bnes yderligere , glden skal nedsttes , og alt dette til gengld for store anstrengelser fra vores partneres side med hensyn til menneskerettighederne . Det hele skal ske i en global vision omkring Middelhavet , der skal sikre lighed og fred mellem alle de omrder , der indgr i Euro-Middelhavsenheden .
<P>
Vi har i vrigt ikke andre alternativer , og jeg vil gerne i aften takke formanden for Rdet for alle de vigtige og relevante oplysninger , han har givet os .
Derfor sttter jeg som socialist strstedelen af de forslag , der fremgr af vores flles beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FR" NAME="Martin, Hugues">
De herrer formnd , hr. kommissr , jeg vil gerne i forbindelse med denne debat understrege vigtigheden og effekten af pavens besg p hellig jord .
Uanset vores tro , vores religise overbevisning , m vi konstatere , at Johannes Paul II ' s meddelelse i stor udstrkning bidrager til at fremme fredsprocessen i omrdet .
P mineret jord , i en kontekst , hvor hvert et ord , hver en handling minutist blev analyseret for deres symbolske vrdi , forstod paven svel i Jordan og Israel som i de palstinensiske omrder at tage fat p de problemer , der findes mellem samfundene , i den rigtige tone .
<P>
Den Hellige Fader viser os , at konflikternes religise dimension ikke kan ignoreres , og at den interreligise dialog i lige s hj grad som den politiske dialog er en stabilitetsfaktor .
Denne rejse har vret en fremragende demonstration af den mulige forstelse mellem alle parter .
Jeg mente , at denne store fredens mand , denne utrttelige pilgrim , fortjente , at hans handlinger blev rost i denne anledning .
<P>
Jeg vil endvidere gerne stille to sprgsml til Rdet og Kommissionen . Det frste vedrrer det regionale samarbejde mellem landene syd for Middelhavet , mens det andet vedrrer Europa-Parlamentets rolle i forbindelse med Barcelona-processen .
<P>
Men frst det regionale samarbejde - formanden svarede delvist p dette sprgsml for et jeblik siden - Unionen baserer sin Middelhavspolitik p Barcelona-processen .
Denne indgangsvinkel skulle vre global og regional og opfatter Middelhavet som en regional enhed .
Det er fornuftigt at mene , at et samarbejde mellem staterne omkring dette hav burde st langt strkere .
<P>
Det andet sprgsml drejer sig om Europa-Parlamentets rolle , og det m konstateres , at den i dag er alt for lille .
Som jeg nvnte det fr , skulle Unionens Middelhavspolitik vre global .
Europa-Parlamentet hres imidlertid kun i forbindelse med de bilaterale aftaler .
Derfor burde Europa-Parlamentet enten bringes tttere p dette forum i lighed med Den Paritetiske Forsamling AVS-EU eller deltage mere aktivt og regelmssigt i ministermderne .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , Unionens Middelhavspolitik skal have ikke bare form , men ogs indhold , den skal fyldes med indhold og ikke tmmes for det .
Det er , mine damer og herrer , absolut ndvendigt at styrke de politiske , konomiske og sociale bnd og at fortstte med at gre fremskridt .
Vi har en associeringsaftale med Marokko , som trdte i kraft den 2. marts , der gr dette land til vores privilegerede partner .
Men et snvert samarbejde med Marokko duer ikke , uden at en aktivitet , som konomien i mange europiske regioner afhnger af - fiskeriet - tages i betragtning .
<P>
Jeg taler om fiskeriaftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Marokko , som udlb den 30. november sidste r .
Nuvel , fire mneder senere befinder vi os stadig i et tomrum .
Vi har endnu ikke datoen for , hvornr forhandlingerne indledes .
Hvis den aftale ikke blev fornyet , ville det vre et tilbageskridt for vores Middelhavspolitik , for hvis den ikke skal begrnses til den rene retorik , er det ndvendigt , at vi gr fremskridt i de konkrete tilflde .
<P>
Middelhavspolitikken har sit navn fra det hav , hvor de europiske og de nordafrikanske fiskere har fisket sammen i rhundreder .
Gid Kommissionen opfylder sine forpligtelser og opnr n gang for alle at f sat skub i disse forhandlinger .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , hvis vi med denne forhandling formr at henlede Rdets og Kommissionens opmrksomhed p Middelhavets sydlige kysters betydning for den europiske politik , vil vi til dels have net vores ml .
<P>
Som det er blevet sagt her , har en delegation fra Parlamentet lige besgt Marokko og Tunesien .
Menneskerettigheder , Vestsahara , fiskeri , landbrug , investeringer , Meda , emigration var emner , som medlemmerne , myndighederne og reprsentanterne for det civile samfund beskftigede sig med .
Resultatet er , at de har anmodet os om , at Unionen engagerer sig mere politisk i Middelhavsomrdet .
Der er ngstelse for udvidelsen , og der er en flelse af , at opmrksomheden rettes mere mod nord og st end mod syd .
Det ville vre godt , hvis dette sprgsml blev besvaret af de reprsentanter for Kommissionen og Rdet , som er til stede .
<P>
P den anden side skal investeringerne i regionen fremmes , og under hensyntagen til dens sregenhed skal der samarbejdes med de lande , s de gr fremskridt i deres demokratiske processer , og hvad angr overholdelse af menneskerettighederne , idet vi skal acceptere det tempo , som de bestemmer , men ogs gre dem klart , at Den Europiske Union ikke bare nsker at investere i konomisk udvikling , men ogs i fred og stabilitet p grundlag af respekt for menneskets grundlggende rettigheder og demokratisk udvelse af deres frihedsrettigheder .
<P>
Det er ikke nogen let opgave , men kun med dialog og ikke konfrontation kan den udfres .
Den Europiske Unions handlinger er stadig meget diffuse og indviklede p dette omrde .
Barcelona-konferencen er mere et udtryk for en politisk vilje end for en rigtig strategi med henblik p at skabe et reelt Euro-Middelhavsomrde , hvor det konomiske er en vigtig del , men kun en del , af en permanent dialog og af et politisk samarbejde p det sociale og kulturelle omrde , som tillige skal forsvare de flles interesser , der skal sikre den fred og stabilitet , som vi alle nsker i det omrde .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , jeg har ikke villet tage ordet fr for ikke at forstyrre forhandlingen .
Jeg vil blot sige til Dem , at jeg er fuldstndig uenig med den foregende formand med hensyn til taletiden , for han respekterede ikke den tid , der var tildelt grupperne , og som naturligvis er blevet fordelt mellem medlemmerne .
Den foregende formand lavede en tydelig forskelsbehandling til fordel for andre medlemmer , som han tillod at tale lngere , end reglerne foreskriver .
<P>
Nr vi sidder her , er alle medlemmer lige , og vi skal alle sammen overholde reglerne .
Selv om dette beskedne medlem ikke reprsenterer et multinationalt selskab i stemmer , anmoder han derfor om , at man respekterer den taletid , som hans gruppe har tildelt ham .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Hr . Bautista Ojeda , Deres bemrkninger vil fremg af protokollen og blive viderebragt til Prsidiet .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Raffaele">
Hr. formand , rede kolleger , jeg har med interesse lst de dokumenter , som Parlamentet behandler i dag , og jeg har konstateret , at Parlamentets anmodning er en anmodning , der omfatter mange omrder , og mske endda for mange omrder .
Man beder nemlig om fred - hvilket vi talte om for lidt siden - om sundhed , om velfrd , om nogle effektive offentlige tjenester og om social fremgang .
Jeg er dog af den opfattelse , at nr man beder om det hele - og det er i vrigt rimeligt at bede om det for at forebygge - opnr man ofte nogle middelmdige resultater .
Det er efter min mening hensigtsmssigt at vlge de perspektiver , man kan arbejde ud fra i Middelhavslandene , bde p bilateralt plan og via Unionens indsats .
<P>
Der er visse omrder , som uden tvivl vil give et godt resultat , hvis de udvlges omhyggeligt .
Det glder for det frste om at f den lokale forvaltning til at fungere efter hensigten ved hjlp af en privatisering , der allerede er begyndt i nogle lande , og ved teknologiens hjlp .
For det andet skal man forbedre sundheden , hvilket er et omrde , vi ogs har drftet for nylig , da vi forberedte personalet , nemlig det tekniske personale p lokalplan og det specialuddannede medicinske personale , ogs via de europiske lande .
Endelig skal vi fremme den del af Meda-programmet , der bestr i en kraftigere udveksling af programmer , hvilket endnu ikke har fundet sted .
Med hensyn til dette program - som jeg af forskellige rsager har beskftiget mig med i mit udvalg - m jeg sige , at jeg skuffet over , hvor vanskeligt det er at f informationer , og hvor vanskeligt det er at sammenholde informationerne med Parlamentets resultat .
<P>

Der er tid nok for Kommissionen .
Den blev jo frst indsat for nogle mneder siden , og den har sledes mulighed for bde at lade arbejdet tage en markant drejning og for at give Parlamentet nogle mere detaljerede oplysninger ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , mine tanker gr automatisk tilbage til den forhandling , som vi frte for ca. fem r siden her i salen , da EU ' s nye Middelhavspolitik pompst blev annonceret af den davrende Kommission .
<P>
I dag er vi alle enige om , at de ting , der dengang blev annonceret , ikke er blevet realiseret , i det mindste for strstedelens vedkommende .
Desuden mener jeg , at forklaringen p , hvorfor vi har disse pauvre resultater , er en blanding af mangel p politisk vilje p den ene side og mangel p penge p den anden .
Jeg mener , at vi skal tillgge Middelhavspolitikken strre vgt , idet vi sttter os p bde demokrati og udvikling .
Demokrati i landene i det sydlige og stlige Middelhav , for det vil hjlpe til , at vi bedre forstr hinanden , og udvikling , fordi udviklingen vil ud over meget andet formindske den store indvandrerblge , som vi oplever nu og vil opleve de kommende r .
<P>
Rdet og Kommissionen m alts gre sig al mulig anstrengelse for p ny at fremme det forhold mellem Europa og Middelhavslandene , som blev aftalt inden for rammerne af topmdet i Barcelona .
Det er desuden vigtigt , at man gr et nyt fremstd i Meda-programmerne , samt at man samtidig styrker programmer ssom Meda-Demokrati , Euromed-Audiovisual samt regionalprogrammer til uddannelse af journalister .
Desuden har Parlamentet for lang tid siden foreslet , at der skal praktiseres et program med mellemregionalt og mellemstatsligt samarbejde , som gennem en effektiv finansiel og organisatorisk koordinering af programmerne Interreg og Meda sigter p en effektiv konomisk og social integration af de deltagende lande og regioner p begge sider af Middelhavet .
<P>
Jeg vil ogs gerne stoppe op ved et andet emne , som mske ikke forekommer Dem vigtigt , men det er det for mig personligt .
Jeg mener , at erne i Middelhavet , f.eks. Malta , Cypern og Kreta , skal spille en vigtig og afgrende rolle for et succesfuldt udfald af samarbejdet mellem Europa og Middelhavslandene , idet de ligger midt mellem de to sider af Middelhavet .
Eftersom disse er traditionelt har forbindelser med bde den ene og den anden side af Middelhavet , kan de udgre centre for dette samarbejde , og jeg mener , at vi skal indordne mange af programmerne inden for rammerne af Meda i den retning .
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til at meddele Dem , at statssekretren formelt har undskyldt , at han ikke kan vre sammen med os under fortsttelsen af forhandlingen .
<CHAPTER ID=8>
Gruppen p Hjt Plan " Asyl og Migration
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0057 / 2000 ) af Mollar for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om asylansgere og emigranter : handlingsplan for oprindelses- eller transitlandene . Gruppen p Hjt Plan ( C5-0160 / 1999 - C5-0161 / 1999 - C5-0162 / 1999 - C5-0163 / 1999 - C5-0164 / 1999 - C5-0165 / 1999 - C4-0133 / 1999 - 1999 / 2096 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=113 NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke de politiske grupper i Parlamentet , som har stttet denne betnkning i Udvalget om Borgernes Friheder , og som har beriget den med deres deltagelse i de intense diskussioner , vi har haft .
Jeg vil ogs gre opmrksom p den positive holdning og samarbejdsvilje , som Kommissionen har udvist , og som jeg personligt , hr. kommissr , vil takke den for .
<P>
Handlingsplanerne for de seks lande udvalgt af Gruppen p Hjt Plan vedrrende Asyl og Migration udgr , og det er efter min mening vigtigt , Den Europiske Unions frste indsats udadtil , hvad angr indvandring og asyl , og er , som kommissr Vitorino s rigtigt sagde i Strasbourg , prioriterede ml for medlemsstaterne , og det hber jeg , at de bliver ved med at vre .
<P>
Min betnkning , hr. formand , omfatter p den ene side alle de politiske gruppers kritiske opfattelse af formelle og grundlggende aspekter i forbindelse med forelggelsen og udarbejdelsen af planerne .
Det har ikke vret os muligt at gennemg hver enkelt af dem , og vi har mttet begrnse os til meget generelle overvejelser , og p grundlag af det har vi fremsat nogle forslag , som jeg hber , at Kommissionen og Rdet vil vre meget opmrksomme p i forbindelse med disse og fremtidige handlingsplaner .
<P>
Hr. formand for Rdet , hr. kommissr , den blotte ivrksttelse af disse handlingsplaner er allerede positiv i sig selv .
Kombinationen af aktioner vedrrende udenrigs- , samarbejds- og udviklingspolitik og ivrksttelse af foranstaltninger , der skal bringe orden i indvandringen , er ogs positiv .
Men jeg mener ikke , at den mde , hvorp Rdet har forelagt de planer for Parlamentet , har vret positiv , for Rdet har optrdt som forstenet ved udvlgelsen og udarbejdelsen .
<P>
Vores grundlggende bekymring vedrrer den virkning , som de planlagte aktioner kan f i lande som Afghanistan , Somalia eller Irak , hvor der ud over de ustabile politiske forhold sker permanente krnkelser af de mest grundlggende menneskerettigheder .
Det er noget andet med Marokko og endog Albanien eller Sri Lanka , som der er flere muligheder for at samarbejde med p flere omrder , og der er tillige begunstigede situationer som i tilfldet med Marokko , hvor der netop er ivrksat en associeringsaftale .
<P>
Ud over det umulige i at overholde fristerne for strstedelen af aktionerne , er der ogs mangelen p midler p budgettet for nogle af de fastlagte foranstaltninger , eftersom mere end 50 % af dem ikke har finansielle ressourcer .
Netop derfor gr et af vores forslag ud p , at der oprettes en ny konto p budgettet for 2001 , som dkker disse behov .
<P>
Jeg vil ogs gre opmrksom p uligevgten mellem foranstaltningerne til kontrol af indvandringen og dem , der fremmer et virkeligt samarbejde i forbindelse med de udvalgte landes udvikling , inklusive integrationsforanstaltningerne .
Vi kan ikke kriminalisere indvandringen , hverken af politiske eller konomiske grunde .
Som flge heraf er det bydende ndvendigt at ivrkstte bestemmelserne i Amsterdam-traktaten og fra topmdet i Tampere om at overflytte asylpolitikken og den retfrdige og humanitre behandling af flygtninge og indvandrere til fllesskabskompetencen .
Der br lgges vgt p de humanitre forhold i modtagelsescentrene og ogs drages nytte af visse landes erfaringer med regional tilnrmelse .
<P>
Og til den konomiske indvandring og samarbejdet med oprindelseslandene skal der fjes planlgning af arbejdsmarkedet i medlemsstaterne selv , social integration af indvandrerne og bekmpelse af de mafiaer , der smugler mennesker .
Tilbagetagelsesaftaler og grnsekontrol lser , selv om de er ndvendige , ikke problemet alene , men de synes at vre dominerende i planerne i forhold til de foregende .
<P>
Jeg mener desuden , at det er ndvendigt at oprette et overvgningscenter for indvandring , for det gr det muligt , ud over at koordinere statistiske oplysninger , at udfre sociologiske undersgelser vedrrende migrationsfnomenet , som kan vre en sttte , nr beslutningerne skal trffes .
<P>
Hvad angr respekten for menneskerettighederne , ville det vre vigtigt med et strre samarbejde for at modernisere de administrative strukturer i nogle af de udvalgte lande , bidrage til uddannelse af politistyrker og isr sikre deres samarbejde med ngo ' erne , som spiller en social rolle i denne sammenhng .
<P>
Endelig , hr. formand , hber jeg , at man i forbindelse med disse og de kommende planer retter de fejl , som er angivet i denne beslutning , indgr i et snvrere samarbejde , det glder isr Gruppen p Hjt Plan og Rdet , med Parlamentet og naturligvis udstyrer Kommissionen med de midler , der er ndvendige for udfrelsen .
Den Europiske Unions succes eller fiasko i dens frste indsats udadtil p et omrde , der i dag er s flsomt for det europiske samfund , som indvandrings- og asylomrdet er , afhnger af disse planers succes .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne nske hr . Hernndez Mollar tillykke med det meget fine arbejde , som han har udfrt , og med den fremragende betnkning , som han har lagt frem .
Han har allerede p udmrket vis fremhvet , at godt nok er indvandring og asyl nrt forbundne , men alligevel er de af forskellig natur , og det er ogs de svar , som EU skal give , selv om det skal erindres og erkendes , at der i begge tilflde er fordele ved en overordnet fremgangsmde p tvrs af sjlerne .
<P>
Vi ved , at et stadig strre antal mennesker sger bedre muligheder eller beskyttelse for gennem udvandring at undslippe krig , forflgelse , fattigdom , arbejdslshed eller krnkelser af menneskerettighederne .
Vi ved , at der foregr en stadig mere omfattende illegal indvandring , almindeligvis styret af kriminelle netvrk , der ofte er skyldige i udnyttelse og grove krnkelser af menneskerettighederne .
Vi er klart tilhngere af en overordnet fremgangsmde , hvor der ogs inddrages sttte til demokratisering og fremme af retsstaten , sttte til konfliktforebyggelse og forsoning , respekt for menneskerettighederne og udvikling mod fattigdom og for bedre levevilkr og strre muligheder for arbejde i de lande og regioner , som indvandrere og asylsgere kommer fra eller bevger sig igennem .
<P>
Af alle disse rsager og ogs uanset den kritik , som hr . Hernndez Mollar netop har fremfrt her i salen af bl.a. Parlamentets og visse landes indsats , m Parlamentets engagement i denne sag vre serist og konsekvent .
Vi kan ikke p n gang give udtryk for vores gode hensigter og samtidig ikke fre dem ud i livet p grund af manglende midler .
Der m gennemfres informationskampagner i nrt samarbejde med oprindelses- og transitlandene om de reelle muligheder for lovlig udvandring , og p den mde m problemet sges formindsket eller fjernet ved dets kilde .
<P>
Kampen mod den ulovlige indvandring m styrkes , ofrene for de kriminelle netvrk m have sikret deres rettigheder , der m sttes yderligere ind p at forebygge alle former for menneskehandel , i hvilken forbindelse man skal vre srlig opmrksom p kvinders og brns rettigheder , og de kriminelle netvrk , der er aktive p disse omrder , skal opspores og delgges .
<P>
Inden for Unionen m vi gennemfre en nje vurdering af situationen i de forskellige medlemsstater og en tilnrmelse af deres lovgivning om adgang og ophold under hensyntagen til Unionens konomiske og demografiske udvikling , den enkelte medlemsstats muligheder for at tage imod og de historiske og kulturelle bnd , som den givne medlemsstat har til oprindelseslandene .
Sammenfattende er vi enige i den flles europiske asyl- og indvandringspolitik , der hviler p fire sjler : partnerskab med oprindelseslandene , en flles europisk asylordning , en ligelig behandling af tredjelandsborgere og en mere effektiv styring af flygtningestrmmene .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg vil frst p vegne af min gruppe give udtryk for vores forundring over Rdets forslag p et tidspunkt , hvor vi i Unionen arbejder for - og det bekrfter de initiativer , som Kommissionen har taget og tager - at det , vi har kaldt den tredje sjle , overfres til fllesskabskompetencen , og for udvikling af en indvandringspolitik og en politik for modtagelse af borgere fra tredjelande .
Og forundringen skyldes , at vi ikke rigtigt forstr , hvor denne gruppe p hjt plan kommer fra , og hvorfor den opretholdes , hvorfor Rdet fremstter et forslag p denne mde , og det forslag er omfattet af Tampere , hvad Kommissionen vil gre i disse handlingsplaner , og hvad sammenhngen er mellem dette forslag og det arbejde , som Rdets gruppe p hjt plan har udfrt , og resten af Kommissionens forslag til politikker , der skal udformes i Unionen .
Jeg mener , at det er temmelig vigtigt , og jeg vil gerne have et svar fra Rdet .
<P>
For det andet vil jeg give udtryk for blandede flelser i forbindelse med disse handlingsplaner .
P den ene side synes indholdet af dem at vre meget fornuftigt . Det kan vre fornuftigt at skabe bilaterale politikker mellem Den Europiske Union og nogle af de lande , hvor problemet med udvandring af emigranter og flygtninge er strst .
Det kan vre nyttigt . Det er tilfldet med f.eks. Marokko , med hvilket der efter min mening br etableres en bilateral forbindelse , som er seris og vigtig for inden for lovens grnser at begrnse indvandringen fra landet .
Og det kan ogs vre tilfldet med Balkanlandene , hvor der er klare forhandlingspartnere .
<P>
Men p den anden side er der lande p denne liste , hvis regeringer ikke engang fortjener at blive kaldt regeringer , og lande , som jeg tror vi ikke engang kan tale med , som det er tilfldet med Afghanistan .
Jeg ville gerne have , at Rdet fortalte mig , om det vil tage til Afghanistan og sige til dem : " Goddag .
Vi kommer for at sige til Dem , at De skal overholde menneskerettighederne , for De sender os for mange flygtninge .
" Det er efter min mening temmelig naivt eller temmelig usandsynligt .
<P>
Desuden mener jeg , at det er vanskeligt og farligt at tage dette emne op med disse lande .
Jeg mener , at der er mennesker , som vi principielt ikke br tale med overhovedet .
Af denne rsag , og fordi en tilnrmelse af sjler - alts tredje og frste sjle - ikke kan gres ad den smalleste vej , mener jeg , at Rdet igen burde hre Parlamentet om hver eneste af de handlingsplaner , der skal ivrksttes , i overensstemmelse med bestemmelserne for frste sjle .
<P>
Jeg har gjort opmrksom p to problemer . Hvem skal tage sig af disse handlingsplaner ?
Og med hvem ?
<P>
Der er et tredje problem . Hvordan skal vi betale dem ?
Der er ikke afsat midler p budgettet til det , og for foranstaltninger , der krver en vis grad af finansiering , er der tale om at tage penge fra f.eks. samarbejdsprogrammer som Meda .
Jeg mener , at iden om samudvikling og iden om at arbejde med disse lande for at gre noget ved emigrationen , dr hvor den stammer fra , er vanskelig at forene med iden om med henblik p kontrol af de ydre grnser at tage midler fra udviklingssamarbejdet .
Det br overvejes .
<P>
Endelig er udarbejdelsen af handlingsplanerne p resultattavlen .
Det er godt , men jeg vil minde om , at der er en udarbejdet handlingsplan , den for Irak , som ingen nogensinde har informeret os om .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske hr . Hernndez Mollar for det fremragende arbejde , han har gjort med denne betnkning , og for den samarbejdsnd , hvormed han har sgt at n til enighed med alle parter om sttte til sine anbefalinger .
Jeg vil ogs gerne hylde det arbejde , som Kommissionen har gjort inden for dette omrde .
<P>
Vi str over for en rkke udfordringer i en verden , hvor driften til emigration og driften til immigration til Europa stadig er meget stor .
Vi str helt klart over for en situation , hvor der er faktorer , der skubber p i oprindelseslandene , og faktorer , der holder igen i vores egne lande .
Det er vigtigt , at vi gr ind i denne debat med en meget klar skelnen mellem asyl og ulovlig indvandring .
Det er vigtigt , at vi holder fast ved den forpligtelse , der ligger i Genve-konventionen , og en human indfaldsvinkel .
<P>
Hvis jeg skulle videregive t budskab til medlemsstaternes regeringer , er det , at de alt for ofte falder for fristelsen til at sge nemme overskrifter ved at vlge den populistiske indfaldsvinkel til de skaldte problemer med asylansgere og ulovlig indvandring .
Alt for sjldent ser de p de principper , som de er get ind p , og forsger at lse dette problem serist .
<P>
Denne betnkning angiver en rkke forslag til foranstaltninger , som efter min mening er velkomne .
Den ser bl.a. p immigration og de nuvrende datas utilstrkkelighed .
Den ser p problemerne med de handlingsplaner , der er blevet udarbejdet , og som ikke indeholder den rette balance mellem sikkerhed og immigration .
Den ser p overvgningen af den ulovlige indvandring og opfordrer til , at der fokuseres p at bekmpe handel og ulovlig beskftigelse .
Det er det , medlemsstaterne burde gre .
<P>
Og naturligvis - hvad der er vigtigst af alt - ser den p budgetter og p , at under halvdelen af de foreslede foranstaltninger har budgettildelinger , sledes at vi , hvis vi skal vre serise med hensyn til dette , m have Rdet til at give et retsgrundlag til de budgetter , som foresls .
<P>
Som konklusion , hr. formand , bifalder jeg p vegne af Den Liberale Gruppe denne betnkning , som vi vil stemme om i morgen .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , handlingsplanerne for Gruppen p Hjt Plan " Asyl og Migration " lever desvrre ikke op til det stillede kommissorium .
Efter en nje gennemlsning af handlingsplanerne viser det sig , at initiativerne til bekmpelse af illegal indvandring optager den strste plads .
Det kan imidlertid ikke kun vre det , det drejer sig om .
Der behandles hverken udviklingspolitiske eller udenrigspolitiske initiativer , som skulle behandle rsagerne til flugt og udvandring fra disse omrder .
Selv om arbejdsgruppen selv har konstateret , at krnkelser af menneskerettighederne er en vigtig rsag til flugten , tages der kun i utilstrkkelig grad hjde for dette i handlingsplanerne .
<P>
Lad os se p situationen i Irak .
Dr er det i jeblikket bestemt ikke enkelt at komme med egnede forslag , som i den nuvrende politiske situation kunne have en chance for at blive gennemfrt .
I Afghanistan ser det ligesdan ud . Dr er det sgar tvivlsomt , hvem man overhovedet skal tale med .
Hvem skal man lgge pres p for at f dem til at overholde menneskerettighederne ?
Ogs den mde , Gruppen p Hjt Plan er opstet og arbejder p , m kritiseres .
Europa-Parlamentet er ikke blevet konsulteret , hverken ved nedsttelsen af gruppen eller ved udvlgelsen af kriseregionerne .
Denne fremgangsmde er ikke acceptabel .
<P>
Den foreliggende betnking af kollega Hernndez Mollar gr meget kritisk ind p Gruppen p Hjt Plans arbejde .
Med denne betnkning er det nu muligt at udvikle et nyt udgangspunkt for vurderingen af det arbejde , Gruppen p Hjt Plan udfrer . Derfor sttter min gruppe ordfreren .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , nr det glder de to aspekter af dette emne , vil jeg i hjere grad komme ind p indvandringssprgsmlet end p asylsprgsmlet , og her vil jeg ikke tale specifikt om disse lande , men om denne problematik i almindelighed .
<P>
Frst vil jeg gerne sige , at i modstning til , hvad mange mske tror , eksisterer der absolut ingen indvandringsret .
En sdan ret er ikke stadfstet i nogen aftaler eller nogen internationale konventioner , og det er derfor fuldt legitimt at opstille nogle regler og grnser for indvandringen .
Desuden var ogs europerne afhngige af kvoter og tilladelser , da de i sin tid emigrerede til f.eks. USA eller Sydamerika .
Jeg er barnebarn af en emigrant , og derfor ved jeg , at der var nogle regler dengang .
P samme mde skulle jeg , da jeg for en kort periode emigrerede til et afrikansk land , have visum og underkastes nogle kontroller .
Ogs da jeg for nylig deltog i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU , skulle vi have visum og vaccineres .
<P>
Disse regler er grundlggende , og man kan bestemt ikke beskylde dem , der gr ind for disse reglers eksistens og overholdelse , for hverken racisme eller fremmedhad .
Reglerne skal tage hjde for en harmonisk modtagelse og sledes for det antal , det er muligt at lukke ind i Den Europiske Union , s vi undgr at f nogle grnser , der er lige s hullede som en si , og s vi ogs undgr , at der p grund af gentagne legaliseringer opstr en illusion om eller ligefrem en sikkerhed for , at det , der tller , er at komme ind i Den Europiske Union , f.eks. i visse lande som Italien , der s afgjort er mere large end andre lande .
Nr man frst er inde , kan man tage det roligt - eller mske ikke helt s roligt , for man kan sagtens beg et par forbrydelser , fr eller senere sker der jo alligevel en legalisering . Dette er absolut ikke acceptabelt !
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Hannan">
Hr. formand , jeg hber , at de rede medlemmer vil tilgive mig , hvis jeg forholder mig passiv og stiller et grundlggende sprgsml .
Hvorfor har Den Europiske Union brug for en flles asylpolitik ?
Ingen vil bengte , at dette er et omrde , hvor lande kan have et udbytte af et gensidigt samarbejde , men der er intet nyt i samarbejde blandt vores hjemlande inden for asylomrdet .
Siden lnge fr undertegnelsen af Rom-traktaten har medlemsstaterne vret forbundet af et indviklet net af aftaler om asylret , behandling af flygtninge , princippet om non-refoulement og meget andet .
<P>
Vi m ikke beg den fejltagelse , som vi s ofte synes at beg her i Parlamentet , at tro , at det eneste alternativ til en indsats p EU-plan er en eller anden form for anarki , hvor ingen lande rdfrer sig med nogen andre .
Tvrtimod er alternativet til en indsats p EU-plan forhandlinger om bilaterale eller multilaterale aftaler blandt uafhngige nationer .
Sdanne aftaler har - forekommer det mig - to potentielle fordele frem for en indsats p fllesskabsplan .
For det frste er de ofte velprvede og veletablerede , og der er tillid til dem , og for det andet kan de naturligvis ogs glde for stater uden for Den Europiske Union .
<P>
I min egen valgkreds i det sydstlige England har det lokale politi og de lokale immigrationsmyndigheder lnge haft fremragende relationer til deres franske og belgiske sidestykker .
Ja , det kan i det mindste fremfres , at vi havde et tttere samarbejde med andre medlemsstater for 10 r siden , end vi har i dag efter Dublin-konventionens og ledsageforanstaltningers ikrafttrden .
<P>
Hvordan er det nu muligt ?
Jo , det var Aristoteles , der frst antydede princippet om , at det , ingen ejer , er der ingen , der vil passe p .
Hans anvisning holder sikkert blandt nationer p samme mde , som den gr blandt individer .
For at sige det rent ud kan det vre , at en grnsevagt , der ser , at en rejsende er p vej til et ml p den anden side af hans grnse , kun har et ringe incitament til at holde denne tilbage og sledes fremprovokere en asylansgning inden for hans eget embedsomrde .
<P>
Iflge FN ' s Flygtningehjkommissariat ansgte 93.000 mennesker om asyl i Det Forenede Kongerige sidste r .
Det gr Storbritannien til det mest almindelige ml for asylansgere i Europa , og det er en plads , vi deler med Tyskland .
Men det , der er mest overraskende , er , at dette tal er steget i Det Forenede Kongerige med omkring 40 % siden midten af 1990 ' erne , mens det i Europa som helhed er forblevet relativt stabilt .
Jeg siger " overraskende " , fordi strsteparten af ansgerne i min valgkreds har passeret adskillige sikre lande inden deres ankomst dertil .
<P>
Og en gte flygtnings prioritet m da vre at komme ud af et bestemt land og ikke at rejse ind i et .
Medmindre der er tale om helt srlige omstndigheder , er det ikke urimeligt at forvente , at en person , der flygter fra undertrykkelse , ville sge om asyl , s snart han nr til en sikker stat .
<P>
Jeg er stolt over Storbritanniens rolle gennem rhundreder som et sikkert tilflugtssted for dem , der flygter fra uretfrdighed og overgreb , og jeg ved , at medlemmer p tvrs af Parlamentet fler en lignende stolthed over deres landes refulde rekord .
Denne rekord afhnger af vores evne til at skelne mellem konomiske flygtninge og gte flygtninge , og det afhnger meget strkt af , at vi har en beslutsomhed , nr det glder om at sikre vores grnser mod falske asylansgere .
Som samarbejdende stater kan vi gre dette , men som et flles omrde lader beviserne forst , at vi ikke kan gre det .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Hr. formand , kre kolleger , denne betnkning peger p de mange utilstrkkeligheder og uklarheder , der prger disse handlingsplaner .
For det frste kan man stte sprgsmlstegn ved partnerskabet , herunder ngo ' ernes plads .
De er ikke blevet hrt , eller deres mening er ikke blevet taget i betragtning .
En anden fejl bestr i at behandle sprgsmlene om asyl og emigration p samme vis .
Det er rigtigt , at man ikke kan undersge rsagerne til migrationsstrmmene uden at tale om menneskerettigheder .
Jeg vil tale om asyl .
<P>
Europa indgr med visse lande aftaler omfattende tilbagetagelsesklausuler , i henhold til hvilke det er muligt at sende statsborgere fra tredjelande tilbage uden at tage statsborgerens eller landets politiske , konomiske eller sociale situation i betragtning .
Disse klausuler er i modstrid med international ret .
De drager princippet om non-refoulement i tvivl uden at bekymre sig om , hvorvidt det drejer sig om et sikkert land .
Hvordan kan man tro , at personer , der sendes tilbage til visse lande , accepteres uden risiko , mens isr kvindernes rettigheder i de pgldende lande overtrdes hver eneste dag ?
Hvordan kan man acceptere at betinge udviklingsbistand af indgelse af sdanne aftaler ?
<P>
Europa skal tage bindet fra jnene .
Det bedste middel til at begrnse migrationsstrmmene bestr i at sttte udviklingen i disse lande og befolkningernes levestandard .
Eftergive udviklingslandenes gld .
Denne eftergivelse af glden ville give mulighed for at udvikle undervisningsstrukturerne samt de sociale og medicinske strukturer til direkte fordel for befolkningen .
<P>
I vrigt br modtagelsesstrukturerne for flygtninge og asylansgere forbedres . De behandles i dag som kriminelle , der vil udnytte proceduren .
De skal beskyttes , isr med hensyn til adgang til lgehjlp , sociale rettigheder og undervisning af brnene .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sprge , om det ikke er mere presserende at f harmoniseret vores asyl- og immigrationspolitikker og indfre en veritabel fllesskabspolitik p dette omrde ?
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , hvert enkelt af de lande , der er nvnt i denne betnkning , er forskellige , og hver enkelt plan varierer tilsvarende .
Jeg vil kun komme ind p Sri Lanka , et land , som jeg har besgt , og et land , hvorfra mange indbyggere har sgt tilflugt i London og i andre dele af Den Europiske Union .
<P>
Det er et land , hr. formand , der har vret hrget af borgerkrig i de sidste 18 r - 18 r , hvor den andel , som den srilankanske regering bruger p forsvarsbudgettet , er steget stt .
Disse penge bruges p at kmpe en krig , som den srilankanske regering ikke kan vinde , og det er en krig , som tamilerne heller ikke kan vinde .
Den eneste lsning m vre en mglet fred .
Det kunne vre , at Den Europiske Union med dens historiske forbindelser kunne agere som denne mgler .
<P>
Min kollega Anna Terrn har sagt , at denne betnkning er naiv .
Jeg mener , at betnkningen lister uden om det virkelige sprgsml og udgr en afstikker fra den debat , vi br have om Sri Lanka og de andre lande .
I betnkningen siges det , at der ikke er nogen ende p den etniske konflikt i Sri Lanka .
Den taler om krnkelser af menneskerettighederne , tilflde af hjlp , der ikke nr frem til de mest desperate omrder , og om konomiske afsavn .
Det er flger af krigen , og det siges deri , at vi br have et tttere samarbejde med den srilankanske regering .
<P>
Og dog er det dem , der kontrollerer , hvad vi ved , og det er dem , der kontrollerer den dkning , vi fr , og vi m vre varsomme .
Vi kender alle til de opreklamerede tilflde af tamilske aktioner mod regeringsstyrkerne .
Vi har hrt mindre om hospitaler og skoler , der er blevet delagt , og om tortur udfrt af den srilankanske regerings tropper .
<P>
S nr der str i betnkningen , hr. formand , at vi br prve at finde frem til mder , hvorp der kan findes en politisk lsning p denne konflikt , er jeg enig .
Intet andet er af betydning .
Intet andet vil lse problemerne eller mindske krnkelserne af menneskerettighederne .
Intet mindre end et ophr af konflikten vil stte en stopper for tamilernes elendige forhold i Sri Lanka , og intet andet vil stoppe antallet af folk , der sger asyl i Den Europiske Union .
Intet andet vil f folk til at holde op med at flygte fra landet .
En handlingsplan p hjt niveau , hr. formand , som ikke anerkender disse grundlggende rapporter , er - vil jeg pst - ikke det papir vrd , som den er skrevet p .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren , men jeg vil til gengld ikke lyknske Den Europiske Union , for nr den behandler sprgsmlet om de offentlige frihedsrettigheder , kan den kun finde ud af at gre dette ved at se p det undertrykkende aspekt ved sprgsmlene og ikke andet .
Derfor er jeg s meget mere tilfreds med , at man i betnkningen har medtaget en henvisning til FN ' s meget vigtige undersgelse om substitutionsindvandring , der netop er blevet offentliggjort , for denne undersgelse indeholder nogle oplysninger , der ikke kan undg at bekymre os , og som viser den ubnhrlige aldringsproces og demografiske tilbagegang , der finder sted .
Europas befolkning vil falde 12 % i lbet af 50 r , sfremt indvandringsstrmmene forbliver p deres nuvrende niveau .
Faldet i fdsels- og ddelighedsprocenten medfrer en halvering af forholdet mellem erhvervsaktive og pensionister . Man vil i EU g fra fire arbejdstagere pr. pensionist til mindre end to arbejdstagere pr. pensionist i 2050 , hvilket giver frre penge til pensionsudgifter og sociale udgifter , eftersom der sker en vertikal nedgang i skatteindtgterne .
<P>
Disse betragtninger m ikke glemmes , hvis man nsker at fre en fornuftig indvandringspolitik , for eftersom vi er stillet over for denne demografiske og snart ogs konomiske katastrofe , er det ndvendigt at foresl nogle liberale indvandringspolitikker , der ikke er baseret p forbud , og som tager hjde for de konomiske behov og arbejdsmarkedets eftersprgsel i modstning til den protektionistiske , nationalistiske , etniske og umenneskelige forbudspolitik , man frer i Europa i dag , og hvis eneste resultat hidtil har vret at kriminalisere de indvandrere , som er efterspurgt p arbejdsmarkedet , og at lade de illegale indvandrere vre overladt til kriminalitet , lige fra tilrettelggelsen af deres indrejse p europisk omrde til deres deltagelse i sort arbejde og ulovlige aktiviteter .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , hr. formand , at mens USA forhandler med de indiske universiteter om at f de bedste kandidater inden for ny teknologi , foretrkker Europa at forhandle med Taleban-styret for at se , hvordan man kan f frigivet et par kvinder , som forflges af denne form for styre .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Raffaele">
Hr. formand , rede kolleger , jeg vil gerne sige med det samme , at jeg ikke er enig i de konklusioner , som min kollega - der kommer fra samme land som jeg - lige fremsatte .
Ligesom ham vil jeg dog ogs gerne lyknske ordfreren og ligeledes udvalget med det omhyggelige arbejde .
<P>
Hvad kan vi se af dette stykke arbejde ? Vi kan hovedsagelig se , at der er en betydelig meningsforskel mellem Rdet og Parlamentet .
Det er en holdning , som vi godt kunne kalde historisk , men som vi i dag formelt noterer os ved hjlp af et dokument . P den ene side er der Rdet , der fastholder en vis linje over for de enkelte stater , som er med i denne institution .
Det angiver nogle retningslinjer , som er et resultat af staternes valg . Og p den anden side er der Fllesskabet , isr Parlamentet , som gerne ville have , at der blev truffet et anderledes og mere harmoniseret , samordnet og ensartet valg .
Denne forskel er efter min mening vigtig , for mens Parlamentet er mere idealistisk , forhbningsfuldt og utopisk , har medlemsstaterne nogle strre konkrete problemer . De skal ogs tage hensyn til borgerne , som ikke s let lader sig overbevise af forhbninger og illusioner , men som kender den vanskelige situation , der i mange tilflde - bde i mit eget land og i mange andre europiske lande - har medfrt et fnomen , som er vanskeligt at acceptere , nemlig en ukontrolleret indvandring .
<P>
Derfor er det efter min opfattelse vigtigt , at EU-politikken gr op i en hjere enhed , nr man tnker p svel sikkerhedssprgsmlet som indvandringssprgsmlet , der er et fnomen , som opstr p grund af de fattige lande , der har behov for at lse mange problemer , og hvor enkeltpersoner , grupper og familier ikke bare har brug for en ndlsning , men ogs for sikkerhed og for nogle andre forhold .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Hr. formand , de handlingsplaner , som Gruppen p Hjt Plan har udarbejdet , er som bekendt et utilstrkkeligt redskab til i fllesskab at imdeg et problem , der for nogle kun drejer sig om sikkerhed , for andre kun om integration , og hvor det oftest er nsten umuligt at afgre , hvor grnsen mellem retten til asyl og retten til at overleve konomisk ender og begynder .
Jeg siger et utilstrkkeligt redskab , fordi jeg ikke synes , at de analyser , der begrunder handlingsplanerne , bringer noget nyt og brugbart , der kan lgge op til effektive foranstaltninger , da der for det meste er tale om generelle forslag af klassisk udenrigspolitisk type eller om udviklingssttte , der kun tjener et forml over for myndigheder i mllande , der er legitime og stabile , hvad de jo desvrre ikke er i de fleste tilflde .
<P>
Deraf handlingsplanernes fristelse til i de foreslede foranstaltninger at lgge meget mere vgt p forvaltningen af den ulovlige indvandring end p integration af fremmede statsborgere , meget mere vgt p bekmpelse og kontrol end p en europisk asylpolitik og en gte midlertidig beskyttelse af dem , der banker p Europas dr af alle mulige rsager , men altid i en situation prget af gte nd .
<P>
De handlingsplaner , som Tampere bifaldt og vedtog skulle fortstte trods deres svaghed i forhold til problemets kompleksitet , kan dog forbedres , s lnge EU ikke har en egentlig asyl- og indvandringspolitik .
Det kan derimod ikke lade sig gre at balancere mellem relativ ubrugelighed og den forvrrede situation , der gr sig gldende for menneskerettighedernes vedkommende , nr indvandrere , der sger asyl , betragtes som potentielle forbrydere og som " politisager " , hvor det ville vre bedre at se dem som udstdte p verdensplan .
<P>
Denne betnkning , rede medlemmer , er fremragende .
Den stter fingeren p alle de mme punkter i dette drama , men det ville vre bedre , hvis vi her analyserede forslag fra Kommissionen end forslag fra regeringseksperter .
Vi har dog ikke mistet hbet om , at vi her snart kommer til at debattere disse sprgsml i dialog med kommissr Antnio Vitorino .
Det vil betyde , at Europa er net frem til en flles politik baseret p ligevgt mellem sikkerhed og integration , og at det endegyldigt har gjort op med utilstrkkeligheden .
<SPEAKER ID=125 NAME="Vitorino">
Hr. formand , Kommissionen vil gerne takke Parlamentet for lejligheden til af have denne drftelse , og jeg vil personligt gerne takke ordfreren , hr . Hernndez Mollar , varmt for hans fremragende betnkning og det fremragende forslag til beslutning .
<P>
Jeg stter pris p , at Parlamentet kan sttte den foreslede integrerede tilgang p tvrs af sjlerne , som - og jeg citerer fra betnkningen - " kan " fre til positive resultater .
Jeg forstr , at Parlamentet vlger en forsigtig tilgang til disse handlingsplaner , og Kommissionen vil gerne flge samme linje .
Dels er Kommissionen glad for at se , at Rdets tilgang ved udviklingen af disse handlingsplaner stort set er ret s meget p linje med den tilgang , som Kommissionen gjorde sig til fortaler for i sin meddelelse om immigration i 1994 , og som fik s bred sttte her i Parlamentet .
Dels m man vre klar over , at disse planer for nrvrende kun findes p papir .
<P>
Hvis disse planer skal gennemfres , krver det , som flere medlemmer allerede har fremhvet , en kombination af meget forskellige politikker : politisk samarbejde , menneskerettigheder , retsprincipper og demokrati , handels- , social- og udviklingspolitikker , og at behovet for konomisk bistand bliver tilpasset foranstaltningerne til en mere forsvarlig styring af den migration , der foregr fra disse lande og regioner .
Og det er helt klart ikke nogen enkelt opgave .
<P>
M jeg have lov til at fremhve og g ind for en rkke vigtige elementer i Deres forslag til beslutning .
Partnerskabet med de pgldende tredjelande vil altid vre et vsentligt element for , at en sdan politik til fremme af udviklingssamarbejde bliver en succes .
Jeg vil derfor sttte Deres synspunkt om , at vi har brug for at indlede en politisk dialog om gennemfrelsen af handlingsplanen p et aftalt grundlag , der er af gensidig gavn bde for Unionens medlemsstater og for de pgldende tredjelande .
Vi m erkende , at denne politiske dialog vil skulle tage hensyn til den meget forskellige politiske situation , der hersker i de fem lande .
Derfor vil jeg gerne understrege den vigtige rolle , som ikkestatslige organisationer vil have i gennemfrelsen af disse handlingsplaner .
<P>
Vi er alle godt klar over , at migrationsproblemerne ikke vil vre lst inden for den kommende mned .
Vi m have denne meget alvorlige begrnsning i erindring , nr Det Europiske Rd i december i r modtager den frste evaluering af disse handlingsplaner .
Jeg er kun alt for enig i Deres iagttagelse om , at Den Europiske Union br vedtage en langfristet strukturpolitik , der skal behandle rsagerne til migrationen , og jeg er derfor enig i , at de tidsfrister , der er sat i handlingsplanerne , er ret s optimistiske .
<P>
Handlingsplanerne kan imidlertid betragtes som et frste skridt p vejen til at skabe en migrationspolitik for Den Europiske Union over for tredjelande og br derfor gives en chance .
Jeg er ogs enig i Deres synspunkt om , at modtagelse i regionen ikke fritager medlemsstaterne fra deres forpligtelser over for asylansgere i henhold til Genve-konventionen .
<P>
Nr handlingsplanerne gennemfres , er det yderst vigtigt at bevare en balance mellem de forskellige foranstaltninger , sledes at indsatsen ikke kun er koncentreret om kortfristede forsvarsaktioner .
Kommissionen understreger , at den vil spille en aktiv rolle , nr det glder om at opretholde denne balance .
Gennemfrelse vil krve et tt samarbejde mellem Rdet og dets kompetente organer , Kommissionen og medlemsstaterne i overensstemmelse med deres respektive ansvar , som er fastslet i traktaten .
<P>
Den vigtige rolle , som medlemsstaterne har at spille , blev for vrigt anerkendt ved mdet i Rdet ( justits- og indenrigsministrene ) sidste mandag , den 27. marts .
Formandskabet har opfordret medlemsstaterne til at udmnte deres politiske forpligtelser i virkelige aktiviteter , og det er en opfordring , som Kommissionen har stttet .
<P>
Kommissionen er naturligvis rede til at spille den vigtige rolle , som den forventes at spille , navnlig inden for sdanne omrder som udviklings- og konomisk bistand , menneskerettigheder , forsvarlig styreform og opbygning af institutioner .
Kommissionen mangler for nrvrende de konomiske midler til at kunne spille en lignende rolle for andre foranstaltninger .
Jeg bifalder derfor i hj grad Deres anbefaling om en mulig tildeling af ekstra midler til at dkke samarbejdet med tredjelande inden for det justits- og indenrigspolitiske omrde med srlig henvisning til immigration .
<P>
Med disse budgetposter br det frem for alt overvejes ikke blot at yde humanitr bistand , herunder til forbedring af de grundlggende levevilkr , som vi allerede gr i vores brug af ECHO-midlerne , men ogs at have forskellige initiativer , der sigter p konomisk udvikling , get respekt for menneskerettighederne , en get uafhngighed til domstolene , en get ligestilling mellem mnd og kvinder i tredjelandene , men ogs at hjlpe tredjelandene til at etablere retlige og praktiske mekanismer til behandling af asylansgere og flygtninge .
<P>
Hr. formand , endelig bemrker jeg , at De finder , at handlingsplanerne gr for lidt ud af de interne politikker .
Men jeg har forstet , at det primre forml med handlingsplanerne er at bidrage til udvikling af en migrationspolitik for Unionen over for tredjelande .
Lad mig alligevel forsikre Dem om , at Kommissionen vil ptage sig sit ansvar i udviklingen af en flles intern EU-immigrations- og asylpolitik som fastsat i konklusionerne fra Tampere .
<P>
En detaljeret opgrelse over vores intentioner er allerede angivet i den liste over ml , der blev godkendt af Rdet ( justits- og indenrigsministrene ) i mandags , og som blev forelagt Parlamentet tidligere .
Til efterret vil vi atter f lejlighed til at drfte prioriteringerne for en omfattende immigrationspolitik for Unionen , nr Kommissionen forelgger en revurdering af meddelelsen fra 1994 for Rdet og Parlamentet for at indarbejde den nye dynamik og den nye sociale , politiske og konomiske realitet , der hersker i den verden , vi lever i , hvad immigrationspolitikken angr .
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=9>
Budgetretningslinjer 2001
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0070 / 2000 af Haug for Budgetudvalget om budget 2001 : Sektion III ;
<P>
A5-0068 / 2000 af Ferber for Budgetudvalget om budget 2001 : vrige sektioner .
<SPEAKER ID=128 NAME="Haug">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , med budgettet for r 2001 str vi over for store udfordringer .
Dette frste budget i det nye rtusinde skal styrke Europas sociale og kulturelle dimension og tage de forpligtelser op , som Den Europiske Union ptager sig i forhold til sine borgere og i forhold til det internationale samfund .
Hvad betyder det konkret , og hvad forventer vi af Kommissionen i forbindelse med opstillingen af det forelbige budgetforslag , fru kommissr ?
<P>
Naturligvis gr vi ud fra , at de politikker , som blev indfrt eller styrket med Amsterdam-traktaten , fr en tilsvarende plads i budgettet .
Selv om vi i Budgetudvalget bevidst har valgt ikke at medtage detaljerede oplysninger og udtalelser for hvert af disse politiske omrder , betyder det ikke , at de prioriteres lavere , men simpelthen en reduktion til den ndvendige korthed . Vi forventer alts , at de fr en tilsvarende plads .
Desuden er gennemfrelsen af lige muligheder , ligestilling og miljhensyn fortsat omrder , som vi prioriterer hjt , og som skal vre forankret i budgettet .
<P>
For budgettet 2001 m det som hidtil vre en central prioritet fortsat at vre aktiv i kampen mod arbejdslsheden .
Det betyder ikke - og det vil jeg gerne understrege endnu en gang - finansiering af store beskftigelsesprogrammer p europisk niveau - det er der ingen , der nsker !
Det , vi nsker , er en strategisk impuls , som hurtigt stter de sm og mellemstore virksomheder i stand til at udnytte strukturerne i de nye informations- og kommunikationsteknologier , til at deltage i informationssamfundet .
Et sdant strategisk initiativ sikrer den internationale konkurrence- og udviklingsevne og styrker dermed de virksomheder , som nu som fr har de fleste arbejdspladser i Den Europiske Union , og hvor der nu som fr skabes flest nye arbejdspladser .
Det glder mig , at vi p dette punkt ogs er enige med Rdet , og jeg er sikker p , at vi i samarbejde og konsekvent vil kunne gennemfre dele af de forpligtelser og ml , som blev formuleret i Lissabon , i det kommende budget .
<P>
Ud over dette centrale initiativ for budgettet 2001 br vi med den kvalitet for den konomiske og politiske integration , som vi efterhnden har opnet , imidlertid ikke glemme vores kulturelle identitet som europere .
Det betyder ikke centralisering og standardisering , p ingen mde , tvrtimod , det betyder , at den kulturelle mangfoldighed fremmes .
Med sttten til den regionale kulturindustri sikrer vi det konomiske grundlag og udviklingsevnen .
<P>
Desuden vil vi med det nste budget opfylde kravene om en effektiv forvaltning og den ndvendige gennemsigtighed i de europiske finanser .
Vi sttter Kommissionens bestrbelser ved at indfre en skaldt activity based budgeting .
Vi sttter bestrbelserne p ben og klar henfring af udgifterne til administration og personale for de enkelte budgetomrder . I denne forbindelse skal man ogs strbe efter en forbedring af den politiske styring af budgettet og en forbedring af gennemfrelsen af de politiske prioriteringer .
Det er srligt vigtigt netop for Parlamentet .
Disse ml vil vi flge opmrksomt i forbindelse med reformprocessen .
En ting skal st helt klart : Vi vil ikke acceptere nogen forsg p at reducere den parlamentariske kontrol og styringen af budgettet .
<P>
Den strste udfordring , vi str over for , er imidlertid vores forpligtelser for genopbygningen og sikring af fred og stabilitet i Balkanregionen .
Jeg understreger her klart og tydeligt , at hvad angr mlene og ndvendigheden af at stille de ndvendige midler til rdighed , hersker der fuldstndig enighed .
Ogs Europa-Parlamentet vedkender sig disse forpligtelser .
Vi ved , at Rdet ogs vedkender sig sine forpligtelser , og s sent som i dag p donorkonferencen udtalte den portugisiske udenrigsminister som fungerende rdsformand , at Rdet vil sikre varig stabilitet p Balkan , og at dette vil krve flere rs anstrengelser .
Det betyder alts , at Rdet anerkender disse krav , disse forpligtelser .
Vi forventer imidlertid ogs af Rdet , at det ptager sig disse nye udfordringer og handler efter det .
Vi kan ikke acceptere , at vi p dette vigtige udenrigspolitiske omrde vinder handleevne og samtidig mister denne handleevne p grund af overdrevne besparelser p andre udenrigspolitiske omrder .
<P>
Lad mig forklare det , s det ikke kan misforsts .
Den interinstitutionelle aftale og budget 2001 er ganske vist to forskellige par sko , men begge par skal passe , ellers kan man ikke g i dem og kommer ikke fremad .
Jeg understreger , at vi ikke stiller sprgsmlstegn ved den interinstitutionelle aftale som sdan , vi str ved denne aftale , men vi krver p et bestemt omrde , nemlig for de ekstra belastninger , som er en flge af hjlpen til Balkan og nogle andre udenrigspolitiske initiativer , en kontrol , som virkelig lever op til kravene .
Dette krav er rettet til Kommissionen , det er klart , og Kommissionen vil ogs komme med et forslag , men dette budskab gr ogs til Rdet , og isr til Rdet .
Jeg har nemlig indtryk af , at finansministrene , nr de hrer ordet revision af den interinstitutionelle aftale , straks tnker p dslen med penge og gr i sort .
Men en revision er ingen katastrofe , men en helt normal procedure , som p ingen mde stiller sprgsmlstegn ved aftalens nd .
<P>
Her frer det ingen vegne hen at dramatisere , det trkker kun undvendige fronter op .
Det , vi har brug for for at kunne finansiere de nvnte initiativer , er imidlertid fleksibilitet .
Uden en sdan fleksibilitet gr det ikke .
Jeg appellerer alts til Rdet om ikke at bre mere ved til blet , om ikke at lse sig fast i en blokadestilling , nr det glder revisionen !
Tag vores signaler til efterretning , og arbejd sammen med os om at finde en konstruktiv lsning , som kan overvinde de mere overdrevne positioner hos begge parter !
<P>
I de seneste dage er der p topmdet i Lissabon blevet sendt nogle vigtige og prisvrdige signaler for Europas udvikling og fremtid .
Dem vil vi sttte med det kommende budget og koncentrere vores anstrengelser p de pgldende omrder .
Samtidig anerkender vi som Parlament , at det er ndvendigt at omgs sparsommeligt og effektivt med budgetmidlerne .
De mlstninger , jeg har nvnt , og som vi i mange tilflde ligesom Rdet og Kommissionen har en flles interesse i , kan kun realiseres , hvis vi gennemfrer budgetproceduren i en tillidsfuld og ligevrdig atmosfre .
Her glder det om under alle omstndigheder at undg en eskalering af konflikten om finansieringen af de eksterne initiativer .
Lad os derfor i de kommende uger benytte de forestende samtaler og diskussioner om Kommissionens kommende forslag til et flerrigt program til at finde en bredygtig lsning , som sikrer vores udenrigspolitiske handleevne og ikke blokerer vores prioriteringer indadtil !
<SPEAKER ID=129 NAME="Ferber">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , i forhold til det , som kollega Haug kunne prsentere , indeholder de vrige institutioners budgetter kun peanuts - sdan ville bankfolk mske udtrykke det - sm budgetter , som ikke er s betydningsfulde , heller ikke politisk , men de er naturligvis ikke mindre vigtige , fordi de andre institutioner bruger dem til at gre deres arbejde gennemsigtigt og , tror jeg , dermed ogs kan st deres prve over for borgerne .
<P>
Hvad er det for udfordringer for det kommende r , vi skal tage hjde for i forbindelse med de sm budgetter ?
For det frste , og det glder for alle budgetter , er det sparsommelighed .
Nr jeg ser , at vi alene i Europa-Parlamentet budgetterer med en stigning p 0,07 % i forhold til r 2000 , er denne sparsommelighed absolut til stede , og her kan vi godt vre os selv bekendt !
Med et budget p i alt 965 millioner euro tager vi ikke en alt for stor bid af den kage , der er til rdighed .
<P>
Hvilke udfordringer str vi over for i forbindelse med activity based budgeting ?
Det er naturligvis en problemstilling , som vi ogs m anvende i forbindelse med de andre institutioner , hvor det er fornuftigt .
Nr jeg ser mig omkring her i salen , kunne man sprge , hvor store udgifterne er i forhold til de tilstedevrende medlemmer .
Det er ikke den slags problemstillinger , vi tnker p , tvrtimod drejer det sig ogs her om at skabe gennemsigtighed for udgifterne p budgetposterne , s alt kan kontrolleres .
Vi m lave en personaleplanlgning p mellemlangt sigt , fordi vi naturligvis str over for den store udfordring med udvidelse af Den Europiske Union .
Den stiller netop os i Parlamentet og i de andre institutioner over for store udfordringer inden for oversttelsesomrdet .
<P>
Vi har forberedt os p det i de sidste r , og allerede i r 2001 m vi begynde at tage udfordringerne op og dermed ogs drive personaleudvikling .
Det frer til endnu en overvejelse , som vi m gre os .
Hvordan kan vi samarbejde med andre institutioner , nr det glder rekruttering af personale ?
I de kommende r kommer vi jo til at st over for de samme opgaver , som skal dkkes p de enkelte omrder , og her er det absolut fornuftigt at overveje , om sdanne aktiviteter kan organiseres i fllesskab og centraliseres .
<P>
Vi m ikke glemme , at vi med Amsterdam-traktatens ikrafttrden ogs str med nye udfordringer til det lovgivningsmssige arbejde .
Nr jeg ser p Kommissionens arbejdsprogram , som planlgger 108 flles beslutningsprocedurer , s er det en udfordring , som vi ikke har set fr .
Selv i de travle r i begyndelsen af 90 ' erne , hvor det drejede sig om at gennemfre det indre marked , havde vi kun en tredjedel af den arbejdsbyrde , som nu er foreslet af Kommissionen , og det betyder , at vi m organisere vores arbejde mere effektivt og ogs stille ressourcer til rdighed , s vi kan udfre vores arbejde .
Hertil hrer ogs det videnskabelige forarbejde , ogs det vil jeg gerne sige helt klart .
Vi har at gre med en Kommission , som rder over en flles forskningsinstans .
Vi har at gre med 15 medlemsstater , som rder over deres nationale ressourcer , og her skal Parlamentet som ligeberettiget lovgiver naturligvis udnytte sine chancer .
<P>
Jeg foreslr , og Budgetudvalget sttter mit forslag , at der inden for pr-arbejdet indfres en forbedring , s vi har et sted , hvor borgere , som vil orientere sig om Parlamentets arbejde , kan gre det , uden at de behver vre med i en officiel besgsgruppe .
Vi foreslr , at vi p bestemte omrder nok planlgger nye stillinger , men kun , hvor det er absolut ndvendigt .
Det kommer vi til at undersge meget intensivt i de nste uger og mneder , fordi vi har lidt spillerum .
Inden for bygningspolitikken har vi haft en meget fornuftig udvikling , hvad angr udgifterne til Europa-Parlamentets bygninger , men der er ingen mening i at delgge dette nye spillerum igen allerede i r 2001 .
<P>
Nogle f bemrkninger om de andre institutioner .
Jeg tror , at vi inden for tolketjenesten allerede i dag br forsge at arbejde tttere sammen med konomi- og Socialudvalget , Regionaludvalget .
Her er der muligheder for samarbejde .
Vi m flge Domstolen meget opmrksomt .
Jeg hber , at der i forbindelse med revisionen af traktaten bliver udviklet nye spilleregler for Domstolen , som gr det muligt at arbejde effektivt og dermed ogs permanent at finansiere personaleplanlgningen .
Jeg vil gerne udtrykkeligt rose Revisionsretten , som ikke kun kontrollerer os strengt , men som ogs selv nje overholder sine lfter , og jeg tror , at ogs hos Ombudsmanden m vi vre opmrksomme p , at man er sparsommelig i omgangen med ressourcerne , isr hvad angr nye stillinger .
<P>
Jeg vil gerne takke alle , som har deltaget i dette arbejde , isr vores egen forvaltning , for det korrekte og meget positive forarbejde , alle kollegerne , som har gjort det muligt , at vi trods tidspresset meget hurtigt har kunnet prsentere et ordentligt resultat for Parlamentet .
<SPEAKER ID=130 NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg bifalder denne procedure her i r , for det er den tidligste start , vi nogensinde har haft , og det gr det muligt for os , hber jeg , at tage sagen op til mere seris og mere indgende overvejelse , efterhnden som processen skrider frem .
S jeg ser dette som en begyndelse og ikke som en afslutning . Som en begyndelse vil jeg sige , at Miljudvalget gerne vil gentage de krav , det fremsatte sidste r med hensyn til budgettet .
Vi har et vedvarende og klart behov for at fortstte arbejdet med at gre budgettet grnnere inden for alle politiske omrder , og jeg ser gerne mere arbejde med dette i r .
<P>
Endvidere bruger vi en masse penge p vores politikker over for tredjelande , navnlig via Phare- og Tacis-programmerne , p mder , hvorp vi kan udvikle den rolle , som miljet og den bredygtige udvikling spiller i disse omrder , der er s nr vores egne grnser .
Jeg vil gerne se mere arbejde fra Kommissionen , der viser , hvordan de penge bliver ordentligt og korrekt brugt , og hvilke positive resultater der er .
<P>
Jeg vil ogs henlede min opmrksomhed mere p , hvad agenturerne gr , og indtage en mere differentieret holdning til dem afhngig af deres srlige roller og aktiviteter , hvilket vi ikke tidligere har gjort .
Vi vil isr se p de problemer , som Amsterdam-traktaten udgr , og p den kendsgerning , at de fulde finansielle indvirkninger af Amsterdam-traktaten frst bliver gennemfrt i r , og vi har taget fuld hjde for det .
<P>
Udvalget vil ogs gerne gentage sin opbakning til en fortsat konomisk sttte til ngo-deltagelsen i det meste af det tekniske udvalgssamarbejde i Parlamentet og Kommissionen .
Endelig vil jeg gerne sige , hr. formand , at vi fortsat er imod tobakssubsidierne , som stadig betales af Kommissionen , og jo snarere vi fr en chance for at gre noget ved det , jo bedre .
Det er Europa-Parlamentets mening .
<SPEAKER ID=131 NAME="van den Berg">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg takke for det gode samarbejde med Budgetudvalget .
Der er optaget enkelte punkter .
Det drejer sig om en drastisk ndring , som vi str over for ved budgettet for 2001 . For det frste ved at basere de forskellige kategorier og udgifter p moderne DAC-1- og DAC-2-kategorier .
Det er kodesprog for nogle , men i praksis betyder det , at man kan se , til hvilke kategorier af fattigdomsbekmpelse pengene bruges , og senere kan der ogs aflgges rapport i samme sprog .
I jeblikket kan De ikke angive , hvor mange af pengene til bekmpelse af fattigdom der gr til folkeskoleundervisning .
Det skal ndres i fremtiden .
<P>
Der skal bruges flere penge inden for denne kategori til folkeskoleundervisning , sundhedspleje og til lande med den laveste indtgt .
Ikke ved at gre det samlede belb strre , men ved at flytte inden for det samlede belb , s poverty focus tages alvorligt .
<P>
For det tredje skal EDF-udgifterne , som ligger uden for Parlamentets budget , integreres , ikke fordi vi har noget at sige p det punkt , gid vi havde , men i det mindste s man kan se , hvordan de samlede udgifter til bekmpelse af fattigdom anvendes , fordi en ny rsberetning om disse udgifter ellers er vrdils .
<P>
Til sidst , det fremgr klart af vores fremgangsmde , at vi vil samle de forskellige budgetposter under forskellige headings , s der kommer en bedre oversigt over sammenhngen i budgettet , og s der ikke er en lang rkke budgetposter , hvorved budgettet bliver uigennemskueligt .
Det skal vre en gennemskuelig fremgangsmde .
Vi er heldigvis meget enige med Budgetudvalget p det punkt .
Det drejer sig ikke s meget om flere penge , men om en bedre anvendelse og ansvar .
<SPEAKER ID=132 NAME="Avils Perea">
Hr. formand , udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder opfordrer Budgetudvalget til at optage flgende konklusioner i det beslutningsforslag , det vedtager :
<P>
Understreger betydningen af en hensigtsmssig uddannelse for kvinder ud over det traditionelle mnster , fremme af livslang lring , specialisering og integrering for kvinder p omrdet nye teknologier , sledes at samfundet kommer til at rde over et stort antal hjt kvalificerede kvinder , der kan deltage p alle - erhvervsmssige , politiske og sociale - niveauer p grundlag af kvalitative og ikke kvantitative kriterier , og anmoder under henvisning til , at informationssamfundet indebrer enorme potentielle muligheder for kvinder ikke alene med hensyn til uddannelse og erhvervelse af viden , men ogs hvad angr nye former for beskftigelse og nye arbejdsformer , der gr det lettere at forene arbejds- og familieliv , om , at der oprettes en ny budgetpost til eEurope-initiativet .
<P>
Ppeger ndvendigheden af , at der opfres tilstrkkelige bevillinger og tilfjes de relevante anmrkninger i budgettet med henblik p en streng anvendelse af princippet om mainstreaming , der sikrer lige muligheder for mnd og kvinder med hensyn til programmering , gennemfrelse og evaluering af alle EU-projekter og programmer .
<P>
Henstiller til Kommissionen at bakke op om det femte handlingsprogram om lige muligheder for mnd og kvinder , der er udformet med henblik p at afhjlpe manglerne i det tidligere program og sikre , at princippet om lige muligheder for mnd og kvinder gres gldende i alle EU ' s politikker .
<P>
Anmoder om , at der ivrksttes et beskftigelsesprogram , der specifikt er rettet mod kvinder , og flgelig om , at der oprettes en budgetpost med henblik p finansiering af et sdant program , og henviser til , at formlet hermed frst og fremmest skulle vre at indfre reel ligestilling mellem mnd og kvinder p arbejdsmarkedet , ikke alene ved hjlp af foranstaltninger , som vrner om denne ligestilling , men ogs ved hjlp af srlige foranstaltninger , der muliggr fuldstndig integrering af kvinder p arbejdsmarkedet , uden at dette sker p bekostning af andre facetter af kvinders liv .
<P>
Understreger , at det , hvis Den Europiske Union skal n sine ml med hensyn til lige muligheder for mnd og kvinder , er vigtigt at samarbejde med de ikkestatslige organisationer og sammenslutninger , der via deres aktiviteter er med til at komplementere Fllesskabets handlingsprogrammer .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , kolleger , retningslinjerne for 2001-budgetproceduren , som de kommer til udtryk i Haug-betnkningen , udgr udgangspunktet for en debat , der kan forudsiges at blive hrd og hed ret igennem om EU ' s budget for r 2001 .
Ordfreren , som jeg hilser , har med sin benhed helt sikkert bidraget til , at der er blevet skabt et bredere grundlag for enighed .
<P>
I de frste fire punkter i forslaget til beslutning , der opstiller Europa-Parlamentets politiske prioriteringer , alts dem , der indeholder det vsentlige i dets holdning , ser jeg de flgende pointer . Der sges tilstrkkelige bevillinger til bde med interne og eksterne aktioner at finansiere politikker , der er blevet indfrt eller styrket med Amsterdam-traktaten .
Der gives p den mde at klart politisk signal .
Det , som traktaten siger , skal fres ud i livet , og den er ikke bare en ren hensigtserklring .
Det modsatte ville vre en alvorlig demonstration af politisk hykleri og som sdan ganske uacceptabelt .
Det , som str i traktaten , skal opfyldes .
<P>
Beskftigelsessprgsmlet behandles i et jobskabelsesperspektiv , der p sin side knyttes til de meget sm , sm og mellemstore virksomheder samt til anvendelsen af de nye teknologier .
Det er det perspektiv , der vedrrer os .
Det er afgrende at f skabt nye job , og dt afhnger af virksomhedsejernes kreativitet .
Der skal alts investeres i en ivrkstterkultur .
<P>
Det bekrftes , at der skal sikres et bredygtigt flerrigt bidrag til den finansielle bistand til genopbygningen i Kosovo og stabiliseringen af Balkanregionen inden for rammerne af en revision af de finansielle overslag .
En sdan finansiering m alts ikke ske p bekostning af eksisterende forpligtelser , hvad enten det er andre eksterne aktioner eller ved beskringer i den flles landbrugspolitik .
Til nye behov nye finansieringer , men p betingelse som altid af , at behovene nje prciseres , og at midlerne anvendes med strenghed , sdan som det altid br vre tilfldet , hvilket i relation til Kosovo synes at vre i srlig grad fornuftigt .
<P>
Der insisteres p reformen af EU ' s administrative system som betingelse for get effektivitet , ansvarlighed og gennemskuelighed .
Med denne debat er proceduren sat i gang . Sidst p ret , nr den afsluttende gennemgang af budgetforslaget for 2001 skal foreg , skal den indeholde essensen af Europa-Parlamentets holdning .
Hvis det ikke bliver tilfldet , vil den demokratiske legitimering , som Parlamentet giver EU ' s beslutninger p isr budgetprocedurens omrde , vre et umdeligt blndvrk , som borgerne vil forst at gennemskue , og som de ikke vil kunne tilgive os .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Gill">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at lyknske hr . Ferber med de fremragende retningslinjer .
Jeg bifalder den klare kurs , der er i betnkningen , nr det glder planlgning af udvidelsen .
Kampagnen for effektivitet er srlig vigtig i forbindelse med udvidelsen .
Det er endog vigtigt p dette tidlige stadium , at vi har en klar strategi for , hvordan institutionerne vil reagere p tiltrdelsen af nye medlemmer .
Vi br vre opfindsomme med hensyn til , hvordan vi tackler sprgsmlene vedrrende personale- og bygningskrav .
Institutionerne kan ikke reagere p udvidelsen ved blot at tilfje en ekstra stilling her og et kontor der .
Vi nsker ikke en Lego-tilgang til udvidelsen .
<P>
Vi har brug for en hjere grad af nytnkning i relation til forvaltningen af ressourcerne , og det medfrer , at alle institutioner skal se p alternative mder at gre tingene p og tage imod den nye informationsteknologi med bne arme .
Det er navnlig vigtigt , hvad den sproglige sttte angr .
Jeg er fuldt ud for den id , der er blevet skitseret af hr . Ferber vedrrende oprettelsen af et interinstitutionelt rekrutteringskontor , for jeg tror , at det vil vre med til at mindske udgifterne og konkurrencen mellem institutionerne , nr det glder om at tiltrkke nyt personale .
Som alle her er ndt til at erkende , er der vsentlige begrnsninger , for s vidt angr de ressourcer , der er til rdighed som flge af udvidelsen , og der er indvirkninger for de finansielle overslag i relation til kategori 5-udgifter .
<P>
Men disse retningslinjer handler ikke kun om udvidelsen . De handler om den politiske kurs for alle institutioner nste r .
Derfor br strre ansvarlighed og gennemsigtighed have hjeste prioritet , for de europiske borgere skelner ikke mellem de forskellige institutioner .
Alle andre institutioner skal gennemfre en grundlggende revurdering lig den , der er foreslet i Kommissionens reformdagsorden , for det , de europiske skatteydere nsker , er en forsikring om , at de fr noget for deres penge , og det glder ikke blot institutionerne , men ogs de politiske partier , medlemmerne af Parlamentet og personalet .
Enhver forandring m vre klart begrundet og gennemsigtig .
<P>
Forbedringer og effektivitetsforgelser br pvises af den enkelte institution , og jeg tror , at dette kun vil kunne ns ved hjlp af sdanne redskaber som aktivitetsbaseret budgettering og en grundig revision af de nuvrende politikker og systemer og procedurer .
En af de strste mangler p effektivitet , vi har , er EU-institutionernes beliggenhed , og hvis vi nsker at blive taget alvorligt , m vi fokusere vores arbejde p , at Parlamentet kun har t domicil .
Jeg er godt klar over , at vi har traktatmssige forpligtelser , hvad angr de forskellige beliggenheder , men vi m sikre os , at disse ikke udvides .
Mange her er klar over , at Det Forenede Kongerige er modvillig over for at udvide omfanget af afstemninger ved kvalificeret flertal , men dette er et sprgsml , hvor Det Forenede Kongerige med glde ville se flertalsafstemning finde sted .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at vores gruppes prioriteringer er budgetmssig forsigtighed , effektivitetsforgelse , mere effektiv budgetkontrol , bedre ressourceudnyttelse og generelle forbedringer i tjenestegrene og forvaltning , s jeg opfordrer alle de vrige institutioner til at tage disse til sig og gennemfre disse forbedringer energisk .
<SPEAKER ID=135 NAME="Virrankoski">
Hr. formand , fru kommissr , ordfrerne for Unionens budget for nste r , Haug og Ferber , har udarbejdet deres frste betnkning .
Jeg nsker dem begge held og lykke i deres krvende arbejde .
Udarbejdelsen af budgettet handler om anvendelsen af skatteydernes penge .
Derfor er arbejdet vanskeligt og krver streng budgetdisciplin .
Der er mange gode udgiftsposter , men der er kun f obligatoriske .
Man kan kun finansiere de obligatoriske udgiftsposter med offentlige midler .
<P>
Ud over en streng budgetdisciplin nsker vi at understrege flgende ting : Vores gruppe giver sin fulde sttte til kommissr Kinnocks reformpakke .
En aktivitetsbaseret budgettering og ledelse er hjrnestenene i denne reform .
De betoner det personlige ansvar , mindsker bureaukratiet og effektiviserer arbejdet , men reformen forudstter et godt samarbejde med personalet .
Derfor m man til de kommende forhandlinger drage omsorg for , at personalevedtgterne reformeres .
Den nuvrende tjenestestruktur skal gres mere fleksibel og gennemskuelig , bl.a. for at lette omrokering af ressourcer .
Reformarbejdet kan ogs krve ekstra budgetforslag , hvilket vi opfordrer Kommissionen til at forberede sig p .
<P>
I Haugs betnkning understreges kulturomrdets betydning som skaber af arbejdspladser .
Kulturen som sdan hrer inden for medlemslandenes kompetenceomrde .
Imidlertid er kulturomrdet som branche et omrde i kraftig udvikling .
Derfor sttter vi betnkningen i det omfang , den betoner udviklingen af dette brancheomrde inden for rammerne af strukturforanstaltningerne .
I budgettets senere behandling vil vi rette opmrksomheden mod tilstrkkeligheden af videnskabs- og forskningsbevillingerne og finansieringen af bekmpelsen af enhver form for diskriminering som nvnt i EF-traktatens artikel 13 .
Vores gruppe mener heller ikke , at udgiftsomrde 1 i de finansielle overslag - landbrugsudgifterne - skal anvendes som primr finansieringskilde til finansieringsbehov inden for den eksterne politik .
<P>
Om Ferbers betnkning vil vi bemrke , at vi endnu ikke nsker at tage stilling til enkelthederne , bl.a. oprettelsen af stillinger .
I stedet anser vi det for ndvendigt at gennemfre reformen af medlemsstatutten hurtigt i overensstemmelse med tidligere aftaler .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Hr. formand , mens vi holder mde , afholdes der et andet sted i Bruxelles en konference om genopbygningen af Balkan .
Ordfreren , fru Haug , som jeg gerne vil takke for det gode samarbejde , vi har , siger , at Kommissionen ikke m afgive finansielle lfter eller skabe forventninger uden samrd med budgetmyndigheden .
Det sttter jeg .
Samrd er godt , og det er vigtigt at vide , fra hvilken retning vinden blser .
Men det m ikke betyde en krnkelse af Kommissionens ret til initiativtagning .
Netop Kommissionen skal tjene den europisk interesse , mens vi ogs under forhandlingerne om budgettet for r 2000 alt for ofte s , at den ene halvdel af budgetmyndigheden isr tnker p den nationale skattekiste .
<P>
Emnet egen interesse leder mig faktisk automatisk til punkt 22 .
Jeg ved , at fru Haug ikke vil flde en tre , hvis vi fjerner dette punkt fra teksten .
Det gr min gruppe heller ikke .
Men Rdet gr det .
Jeg gr imidlertid ud fra , at det er tilhnger af , at vi i teksten medtager , at srlige budgetbehov skal spredes ligeligt over alle budgetkategorier .
Det frer jo til nedsttelser i programmerne i de overfyldte kategorier 2 og 3 , mens strstedelen af de resterede penge ved udgangen af ret kan pumpes tilbage i de nationale kasser .
Jeg hber , at vi kan skifte mening vedrrende denne faststtelse , og at vi sammen med kollegerne kan aftale , at vi frst afventer Kommissionens forslag .
<P>
Til sidst en bemrkning til vores ndringsforslag til fru Ferbers betnkning .
Institutionerne anmodes om ikke lngere at diskriminere p grundlag af karakteren af embedsmnds langvarige forhold .
Nogle kolleger ans det for at vre for detaljeret for retningslinjerne .
Jeg gr imidlertid opmrksom p , at vi i denne tekst blander os i embedsmnds underholdspligt og tillg i forbindelse med forsrgelsen af brn .
I lbet af dette r vedtages der hjst sandsynligt et direktiv , hvor diskrimination p grundlag af seksuel orientering forbydes p arbejdsmarkedet .
Jeg hber , at De griber chancen for at g forrest i kampen om lige behandling .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , fru kommissr , jeg m sige , at jeg har det drligt med denne betnkning , isr efter Budgetudvalgets ndringsforslag .
Det drejer sig sledes ikke om fru Haug .
Set hver for sig er mange af betnkningens punkter acceptable , nogle endog fremragende , og min gruppe stemmer naturligvis for disse .
Men overordnet set mener jeg - uden at tale om det og det punkt , som vi ikke kan acceptere - at denne betnkning mangler den klare politiske vilje , den strke ambition , de beslutsomme valg , som Parlamentet i mine jne burde give udtryk for allerede nu i budgetkampen , for ogs i r ser det ud til , at denne kamp bliver meget hrd .
<P>
Vi husker alle sidste rs magtkamp med Rdet , da det ville finansiere genopbygningen i Kosovo ved at tage fra bevillingerne til samarbejdet med de sydlige lande .
Det endte dog med , at flertallet i Parlamentet accepterede budgettet mod en begrnset indrmmelse fra Rdets side , men isr mod Rdets forpligtelse til i r 2000 at acceptere at revidere de finansielle overslag , hvis det skulle vise sig , at udviklingen af situationen p Balkan krvede en konomisk indsats , der l langt over det planlagte .
<P>
Det er klart tilfldet i dag . Hverken Kommissionen eller Rdet synes imidlertid at vre indstillet p at overholde denne forpligtelse , eller sagt p en anden mde at finansiere vores nye prioriteringer uden at kompromittere vores traditionelle prioriteringer .
Selv om betnkningen minder om denne holdning i de forskellige punkter , herunder punkterne A , B og D , taler den til gengld i det allerede nvnte stk . 22 for en ligelig fordeling af budgetrestriktionerne i stedet for en begrnset revidering af de finansielle overslag med yderligere ressourcer .
Endnu en gang overvejer man at sende sorteper videre under henvisning til den ukrnkelige budgetstabilitetspagt .
<P>
Jeg for min del er overbevist om , at vi i stedet klart skal stille flgende sprgsml : Vil vi spille en aktiv rolle p kontinentet og i verden ?
Hvis ja , skal vi fornuftigt , men bestemt , have stillet de ndvendige konomiske midler til rdighed .
Det samme rsonnement glder for de vrige nvnte , men ikke realiserede prioriteringer som de sociale og beskftigelsesrelaterede prioriteringer samt samarbejdet med landene mod syd .
<P>
Ud over denne afstemning hber jeg , at vi er nok til at overtage initiativet i tide - i denne nd - og denne gang holde ud til den bitre ende .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke fru Haug og hr . Ferber for deres betnkninger , der s afgjort er uddybende og meget prcise med hensyn til alle de planlagte retningslinjer .
Samtidig vil jeg gerne starte med at understrege den vigtige opgave , det er at stte gang i EU ' s beskftigelse ved at benytte sig af den rolle , som spilles af de sm og mellemstore virksomheder , der , nr alt kommer til alt , er den egentlige hrde kerne blandt vores virksomheder i Europa .
Dernst vil jeg gerne understrege henvisningen til den kulturelle konomi og den nye teknologi . Dette skal man ogs henvise til , nr det glder den redegrelse , der bliver lavet i Lissabon , og efter min mening er det p disse punkter , at vi for alvor vil kunne stte gang i beskftigelsen .
Jeg vil nemlig gerne tilfje , at man ofte taler om new economy , men hvis vi s i den sidste ende ikke fokuserer p det , der virkelig kan vre den grundlggende kerne i denne new economy - i dette tilflde kulturen og den nye teknologi - vil det bestemt ikke lykkes os at lse sprgsmlene .
<P>
Herudover vil jeg gerne understrege , at man i de planlagte retningslinjer igen medtager de katastrofer , der risikerer at finde sted i vores lande .
Hvorfor nu det ?
Fordi vi p denne mde kan hjlpe de medlemsstater , der har vret udsat for katatrofer som f.eks. jordsklv , ellers kan folk ikke forst , hvorfor vi hjlper lande som Kosovo , men ikke vores egne stater .
Det er efter min mening vigtigt , at dette aspekt er blevet medtaget i budgettet igen .
<P>
I den forbindelse vil jeg dog ogs gerne komme ind p et omtalt stridssprgsml , nemlig nedskringen af landbruget .
Dette kan efter min opfattelse ikke altid finde sted ud fra et begrebssynspunkt , det vil sige ud fra et logisk synspunkt . Det er klart , at vi skal finansiere missionen i Kosovo som en grundlggende politisk mlstning , s dette drama bliver glemt , og s vi samtidig viser , at der er en politisk mlstning , men det m vi ikke gre ved hele tiden at skre ned p landbruget .
Desuden vil jeg understrege , at Rdet og Kommissionen konstant giver os de planlagte retningslinjer , netop fordi vi ikke kan klare os med det samme budget som det , vi havde sidste r , og det var kun takket vre formand Wynns tlmodighed og ihrdighed , at det lykkedes os at n vores ml - dette m ikke ske igen .
Endelig vil jeg fremhve , at det er ndvendigt at omstrukturere budgettet , f.eks. ved at fjerne Kontorerne for Faglig Bistand , for mske kan vi finde nogle nye ressourcer her .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , budgettet er det bedste middel til at trffe politiske valg .
Ved behandlingen af retningslinjerne for 2001 er sprgsmlet derfor ogs , hvilke prioriteringer stiller vi til den europiske politik i de kommende r .
Ordfreren , fru Haug , nvner fire prioriteringer , hvoraf enkelte er tvivlsomme .
Det er imidlertid alvorligere , at hun nsten ikke nvner frsteprioriteten for de kommende r , nemlig udvidelsen , og hvor hun gr det , er det nrmest intetsigende .
Vil hun give os skyklapper p ?
Mere Europa , flere sociale og kulturelle programmer , mere beskftigelse . Det lyder velkendt fra den forldede id om et samfund , der kan formes , men hverken de nuvrende medlemsstater eller ansgerlandene har fordel af en fed opgavepakke .
Mere og mere vinder tanken om , at EU ' s opgavepakke skal tages op til diskussion , gehr . Det har kommissr Kinnock ogs peget p .
<P>
Det er i orden , at fru Haug vil have en betnkning om den opgavepakke , men resultatet er benbart allerede klart for hende .
Af punkt 4 fremgr det jo , at hun vil beholde alle eksisterende programmer !
Hvis det er udgangspunktet , og hun endda slr til lyd for nye opgaver , er en diskussion om hovedopgaver dmt til at mislykkes .
Lad os bent starte diskussionen om hovedopgaverne og vre villige til at tage ved lre at fortidens fejl .
<P>
Parlamentet diskuterede sidste r prmaturt de finansielle lofter ved at bruge finansieringen af Kosovo og hele Balkanomrdet som brkjern for at revidere disse lofter . Det er Rdet med rette endnu ikke parat til .
Hvad er de finansielle rammer for Agenda 2000 vrd , hvis vi allerede efter et r ikke respekterer dem ?
Udtalelsen fra kommissionsformand Prodi om , at der i de kommende r skal lgges mere end 5 milliarder euro p bordet til Balkanlandene , var mildt sagt ikke gennemtnkt . Han skabte forventninger uden samrd med budgetmyndigheden og angav lige s lidt , hvor pengene skal komme fra .
Alle politikere burde vide , at der skal vre dkning for nye udgifter . To ndringsforslag , bl.a. fra mig , ppeger dette dette .
<P>
Vi venter p Kommissionens flerrsplan i nste mned .
Den frste dkning , 300 millioner , leder den benbart efter i landbrugsbudgettet .
Med punkt 22 modstter jeg mig ensidig finansiering p bekostning af landbruget .
Agenda 2000 har netop standset den tidligere s omfattende budgettering af kategori 1 .
I andre kategorier er der efter min mening mere plads , f.eks. i strukturfondene .
Som ordfreren selv sagde , " den store , den meget store opdmmede s " er ogs for strukturfondene fortsat loftet , anvendelsesmlet .
Ordfreren vil , at denne s bruges p n gang i det kommende r !
Det er ikke godt .
Forceret anvendelse af fondene frer til svindel og sker p bekostning af hensigtsmssigheden .
<P>
Til sidst ordfrer Ferbers anmodning om at lave et kommissionsforslag til en vedtgt for politiske partier .

Den slags er en opgave for partierne selv , bortset fra at de europiske partier udvider klften mellem borgerne og den europiske politik .


<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Jns">
Hr. formand , kre kolleger , Beskftigelsesudvalget sttter hovedordfrerens initiativ med ogs i dette r at prioritere beskftigelsespolitikken hjt og isr give sttte til sm og mellemstore virksomheder inden for informations- og kommunikationsteknologien .
Men her er det naturligvis vigtigt ogs at tage hensyn til de sociale aspekter . Derfor krver vores udvalg et srskilt initiativ , som isr skal sikre , at alle har ligeberettiget del i de nye teknologier .
For det gr vel ikke an , at det indtil i dag kun er 30 % af kvinderne , der har adgang til Internettet , og at adgangen til Internettet er tre gange s stor blandt folk med hj indkomst som blandt folk med lav indkomst .
<P>
Der er ogs et andet punkt i dette budget , som er vigtigt for os .
Det er den civile dialog .
For den og for de ngo ' er , som deltager i den , krver vi , at der findes en bredygtig finansieringsmulighed for at sttte den vigtige rolle , som de har som stemme for de forfordelte .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , fru kommissr , i forbindelse med budgetdiskussionen spiller beskftigelsen naturligvis ogs en afgrende rolle i Fiskeriudvalget .
Sund vkst og lav arbejdslshed , det nsker vi alle !
Europa m afstikke rammerne , og til det forml skabte man ogs Amsterdam-traktaten .
Et green card alene - som det er planlagt i Tyskland - gr ingen mester .
Praksis viser derhjemme , om et medlemsland selv er nyskabende , eller om det med uskyldig mine gemmer sig bag EU .
Det ville vre billigt og ikke rigtigt .
<P>
I det kommende r glder det om at f en mngde internationale fiskeriaftaler og konventioner p plads . De har alle sammen relevans for budgettet .
Hvis vi vil blive p verdensmarkedet med vores produkter , har vi brug for rstoffet og importen , og den har sin pris . Men sdan rigtig sl til sren kan vi ikke i Fiskeriudvalget endnu , kre fru kommissr , fordi De fortsat forholder os de costbenefitanalyser om vores fiskeriaftaler , som vi er blevet lovet gennem lang tid .
Hvordan skal vi s kunne hamle op med Budgetudvalgets sparekrav ?
<P>
Fra r 2002 kommer der en ny fiskeripolitik i EU , et stort og fascinerende projekt med globale dimensioner .
Allerede i dag er vi i gang med den ndvendige forberedelse . Derfor har vi brug for strke retningslinjer som planlagt af hovedordfreren , ogs inden for fiskeriet .
Senere har vi brug for de penge , der skal til .
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Langenhagen .
Jeg nsker Dem tillykke med , at De har vret i stand til at give udtryk for Deres holdning p kortere tid end den , der var afsat .
Det sker ikke s ofte .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , fru kommissr , mine kolleger , frst vil jeg gerne hjerteligt lyknske hr . Ferber og fru Haug med det arbejde , de har ydet .
Det frste r , hvor den fulde budgetprocedure gennemfres , er det nok sdan , at alle gr til den med stor iver .
Alle vil have deres hjertesag med , og det har man kunnet mrke p de seneste dages og ugers meget aktive og livlige debat .
<P>
Den Europiske Unions budget med sine 90 milliarder euro indeholder uhyre mange forhbninger , forhbninger hos mennesker , som forventer sttte .
Det er for det frste landmndene i vores Europiske Union , som for deres produktion af sunde fdevarer naturligvis vil have en tilsvarende ln , som de ogs har fortjent .
Det glder for de mindre udviklede regioner i Europa , som venter sig meget af Den Europiske Unions solidaritet , nemlig hjlp til deres udvikling hen mod et afbalanceret samhrighedssystem i Den Europiske Union , hvad angr arbejds- og levevilkrene .
<P>
Det er forhbningerne hos de arbejdslse , som vil have vores sttte p deres vej tilbage til arbejdsmarkedet .
Det er forhbninger hos de unge , det er forhbninger i hele verden , hvor vi kan yde hjlp som dette rige kontinent Europa , som vi jo er .
Og det er forhbningerne midt i dette Europa , hvor vi har en krftsvulst , som kaldes krig , hvor der lever mennesker , som m bo under de kummerligste forhold , som har brug for et perspektiv , for hb .
<P>
Men nr disse penge skal fordeles i de nste uger og mneder , skal det vre uden de besynderlige opgavefordelinger , der er ved at tegne sig i jeblikket .
Det ser ud til , at der p den ene side er nogle , som giver lfter alle vegne og forhjer deres satser .
Landbrugsomrdet vil , i modstrid med hvad der altid bliver gentaget her , nste r stige med nsten 5 % eller sgar over 5 % og ikke blive reduceret .
Man br ikke skrmme landmndene for meget i Den Europiske Union !
Det kan alts ikke g an , at der p den ene side er nogle - og det vil her sige Rdet - som afgiver lfter og forhjer midler , hvorefter de kommer til os i Parlamentet og siger , I skal srge for , at de samlede udgifter holdes nede , spar alts p alle andre omrder , og sig til alle andre , som har forhbninger , I fr ikke noget !
Denne opgavefordeling kan ikke vre rigtig !
<P>
Det kan heller ikke vre rigtigt , at de internationale samfund stiller sig op p donorkonferencer og lover penge og siger til Kosovo og alle dem , der bor p Balkan , vi sttter jer , I fr penge til det , I har brug for .
Fremover skal det vre gravemaskiner , der rasler med kderne hos jer , ikke panservogne !
I skal kunne opbygge , vi vil hjlpe jer .
Det kan ikke vre rigtigt , at de lover s meget dr og bagefter kommer til os og siger , tag nu de penge fra de mest trngende , som vi skal bruge til dt .
Det gr ikke !
<P>
Vi har rakt hnden frem .
Det har fru Haug gjort .
Hun har sagt , vi er rede til at arbejde meget bent sammen med Rdet og Kommissionen .
Vi vil vise dem , at det ikke behver blive heglet gennem hele budgetproceduren i en konfrontation som i sidste rs srgespil .
Vi kan samarbejde med hinanden .
Det br De vide .
Tag imod den udstrakte hnd !
Men det vil jeg ogs gerne sige helt klart p dette sted , at hvis det bliver signaleret , at der ikke er nogen vilje til at samarbejde med os , men at man styrer mod en konfrontation , s er dette Parlament hverken vrgelst eller magteslst ! Vi vil stte vores krfter ind for de mennesker , som nrer forhbninger til os , og vi vil helt sikkert ikke skuffe dem !
Tag imod den udstrakte hnd , og lad vre med at gentage fnidderet fra sidste r , for det skader os alle i Europa og de mennesker , som nrer forhbninger til os !
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne starte med at nske fru Haug og ogs kommissren med hendes frste budget held og lykke p de mange etaper , som de skal aflgge , inden de i december kan underskrive budgettet .
<P>
Jeg er helt enig med fru Haug , da hun i sin indledning fortalte , at hun gik ind for et sparsomt budget .
Den mening deler jeg .
Jeg mener , at det har vi af mange grunde pligt til over for vlgerne .
Ogs i r vil diskussionen blive frt i lyset af , hvad vi skal gre i Balkanlandene og srligt i Kosovo .
Min mening er nsten den samme som sidste r .
Jeg er villig til at gre noget , men jeg vil frst vide , hvor mange penge det koster .
Et tilfldigt tal p 5,5 milliarder , som er nvnt , det har jeg ikke set tilstrkkelige argumenter for .
<P>


Jeg er ogs enig med mange andre talere i , at det ikke m vre sdan , at kun en kategori p budgettet skal bre alle udgifterne .

Pengene skal komme fra de budgetposter , hvor der virkelig er penge tilovers , og det kan for en gangs skyld godt vre landbruget .
<P>
ndring af de finansielle overslag er kort sagt ikke et ml i sig selv , men er efter min mening kun muligt i ndstilflde .
Det sidste punkt , som jeg gerne vil nvne , er noget , som ikke er specifikt for det kommende r , men for de kommende r .
I hele landbrugsbudgettet er der en meget lille post , hvis der udbryder smittefarlige animalske sygdomme .
Jeg mener , at det vil vre helt ubetaleligt , hvis vi p ny fr en svinepest- eller en BSE-krise i Europa .
Jeg mener derfor , at Kommissionen s hurtigt som muligt skal udarbejde et forsikringssystem for udbrud af denne type af smittefarlige dyresygdomme .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Hr. formand , fremtidssikring har altid vret et vanskeligt emne , hvad enten det har drejet sig om hvidbog , deregulering , partnerskab eller strukturtilpasning .
Den konomiske situation bestemmer altid over den fremtidige udvikling .
I hovedbetnkningen er de store emner rigtigt placeret . Betnkningen mangler indholdsmssig udformning .
Bekmpelsen af arbejdslsheden gennem konomisk vkst er den strste europiske udfordring .
Konferencen i Lissabon fastsatte pejlemrkerne frem til r 2010 .
Det m alts forventes , at kommende regeringskonferencer vil underbygge , hvordan det skal ske .
<P>
Landmndene og kooperativerne forventer af Den Europiske Kommission , at de afbureaukratiserer landbruget og vedtager budgetpolitiske retningslinjer , som sigter mod kalkulerbarhed , plidelighed og fremskridtsvenlige strukturer .
Med beslutningerne i Berlin blev landbrugspolitikken fastlagt frem til r 2006 .
Det er en position , som erhvervet og politikken har opnet gennem en vanskelig kamp .
Hvis der skulle blive behov for at revidere den fr tiden , fordi den samfundsmssige analyse stter andre standarder , s kun i forhold til tal og fakta , og man br bevare det , som har vret en succes - plidelighed og ikke denne delggelse af Agenda 2000 efter salamimetoden til en nsten uigenkendelig overlevelsesformel .
<P>
Nppe var budgettet 2000 vedtaget , fr fru Schreyer forlangte en konomisk revision og et overslag over prioriteringerne samtidig med inddragelsen af de negative udgifter .
Hvis disse midler ikke kommer tilbage til landbrugsbudgettet , er Agenda 2000 i fare , isr da der m forventes yderligere tekniske uoverensstemmelser .
Det er en uoverlagt politik , som er baseret p ren iagttagelse .
Naturligvis skal Balkan opbygges , men sammen , som samfundsmssig solidaritet .
S - det er jeg helt overbevist om - vil ogs landmndene og kooperativerne yde deres bidrag .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , vi kan ikke give vores samtykke til den overordnede konomi i forslaget til beslutning om retningslinjerne for 2001-budgetproceduren i dets nuvrende udformning .
Vi protesterer imod den foreslede veritabelt svigagtige anvendelse af bevillingerne , nemlig den uhensigtsmssige anvendelse af ressourcer afsat til landbrugsudgifterne under udgiftsomrde 1 i de finansielle overslag som finansieringskilde til finansieringsbehov inden for den eksterne politik .
For os er det en benbar uretfrdighed at ville finansiere genopbygningen af Kosovo p bekostning af de europiske landmnd , og det er benbart skandalst bedrageri at ville give udtryk for , at der ikke findes andre budgetmssige lsninger .
<P>
Vi skal derimod fastholde landbrugsudgifterne , de obligatoriske udgifter og moderere udgifterne under de vrige udgiftsomrder - der , hvor der ubestrideligt er en margen .
Derfor br den rlige finansiering p 5,5 milliarder euro til fordel for Balkan afvises . Dette belb er udregnet af Europa-Kommissionen , vi ved p hvilken baggrund , ved at ge loftet for de eksterne udgifter og snke lofterne for landbrugets udgiftsomrder med den vildledende begrundelse , at bevillingerne ikke vil blive taget fra landbruget , men at der skulle frigres margener for 2001 og 2002 .
<P>
Vi ved imidlertid , at der i 2003 vil blive gennemfrt en halvvejsundersgelse som planlagt p topmdet i Berlin .
Der er ingen tvivl om , at hvis den af Kommissionen foreslede tvivlsomme fremgangsmde - som vores gruppe p det kraftigste afviser - godkendes af Parlamentet , vil den af mange blive opfattet som en landvinding .
Den er derfor et ekstremt farligt foregangstilflde for vores landmnd .
Det er i vrigt den klare meddelelse fra Det Europiske Rd i Lissabon , der utvetydigt ngtede at fje Kommissionens nske om at nedstte landbrugsbudgettet med 300 millioner euro i 2001 og et belb af samme strrelse i 2002 ind i sine konklusioner .
<P>
Bortset fra selve realiteterne kan vi ikke acceptere , at beslutningerne fra topmdet i Berlin drages i tvivl , sdan som det sker i kraft af dette permanente krav om revidering af de finansielle overslag og de forskellige udgiftsomrder .
Vi kan endnu mindre acceptere det , eftersom Europa-Kommissionens ambitise program for Balkan ikke er gennemfrt med stringens og njagtighed , eftersom Unionens eksisterende bevillinger til Kosovo ikke kan udbetales i deres helhed , og eftersom de vrige bidragsydende lande ikke overholder deres konomiske forpligtelser .
<P>
Lad mig derfor gentage det , hr. formand , intet retfrdiggr det foreslede krav om revidering af de finansielle overslag .
Og derfor afviser vi det .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="ES" NAME="Vidal-Quadras Roca">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest give udtryk for vores enighed i de politiske prioriteringer , som fru Haug har angivet .
Vi savner dog en udtrykkelig sttte til omrder s vigtige som videnskabelig forskning og teknologisk udvikling og innovation .
Udeladelsen af disse omrder i en hvilken som helst generel budgetudformning for Unionen ville svare til at g ud uden paraply p en regnvejrsdag .
Uden en varig og strk indsats p disse omrder er der ingen konkurrenceevne , og uden konkurrenceevne er der ingen jobskabelse .
Derfor har vi fremsat et ndringsforslag om det .
<P>
En anden ndring , som vi har foreslet i overensstemmelse med det , der blev vedtaget p Det Europiske Rd i Lissabon , drejer sig om , at beskftigelsen er en af Unionens store politiske prioriteringer for de kommende r , og en sdan mlstning gr uvgerligt , som fru Haug s rigtigt bemrker , via politikker , der begunstiger sm og mellemstore virksomheder .
Men vi kan ikke begrnse os til at give dem adgang til de nye kommunikations- og informationsteknologier .
Nettet er et instrument , ikke en tryllestav .
Uden et resolut program om grundlggende strukturelle reformer , der forbedrer konkurrenceevnen i vores erhvervsstruktur , vil den digitale tidsalder vre en skuffende periode for Europa . Vores ndringsforslag tjener derfor til at minde om denne sandhed , der er s indlysende , men samtidig s ilde hrt .
<P>
Endelig har vi , hvad angr det , som fru Haug definerer som " kulturel konomi " , gjort opmrksom p , at det nvnes under de politiske prioriteringer , men at det ikke forekommer i den vrige del af betnkningen .
For at rde bod p denne metodologiske inkonsistens har vi fremsat et ndringsforslag , der videreudvikler dette foreslede begreb .
Under alle omstndigheder har ordfreren efter vores mening fastlagt grundlaget for sektion III i Den Europiske Unions budget for 2001 korrekt , og vi er glade for at kunne lyknske hende med arbejdet .
<SPEAKER ID=148 NAME="Wynn">
Hr. formand , jeg nsker hovedsagelig at koncentrere mig om revisionen og blot sige til dem , som er kommet med kommentarer , der fordmte Kommissionen for forslaget om at tage penge fra 1A : " Lad os vente og se , hvad der foresls i det forelbige budgetforslag " og ikke afskrive alt p dette tidspunkt .
Ralf Walter kom med det meget relevante argument , at landbrugsudgifterne rent faktisk vil vokse , og hvis der tages penge fra 1A , vil det vre fra overskuddene , men lad os vente , til det forelbige budgetforslag kommer .
<P>
Vi arbejder p basis af antagelser , nr vi fremlgger denne betnkning af fru Haug .
Her taler jeg kun om Haug-betnkningen og ikke Ferbers betnkning .
Jeg lyknsker dem begge , men i denne betnkning af fru Haug gr vi visse antagelser om revisionen , om omplacering i kategori 4 og om Kosovos behov .
Men jeg m erindre Rdet - og vi har i det mindste en villig skriftklog dernede , hvis der ikke er nogen andre , der tager nattevagten for Rdet , til at f budskabet overbragt - om , at de , hvis Kommissionen fremstter det forslag , som vi forventer , at de gr , virkelig er forpligtede p grund af den interinstitutionelle aftale til at tage en drftelse med Parlamentet om , hvad denne revision br g ud p inden deres frstebehandling .
<P>
Jeg har det p fornemmelsen , at der ikke vil komme nogen aftale i stand med Rdet om at f en revision af de finansielle overslag .
Og hvis det er tilfldet , br budskabet g ud nu hjt og klart om , at vi vil f de samme problemer med budgettet i r , som vi havde sidste r , og De vil ikke vinde .
Vi vil st fast p at gre vores bedste for Balkan og Kosovo , men samtidig vil vi vre realistiske med de andre politikker , som Parlamentet anser for at vre vigtige .
<P>
Problemet med Rdet er , at alt drejer sig om , hvad man nede til enighed om i Berlin .
Vi fr hele tiden at vide , at det , man enedes om i Berlin , er stbt i beton .
Men som Hugh McMahon , der var en af mine kolleger indtil det sidste Parlaments embedsperiode , engang sagde i en debat om skibsbyggeri : " Vi vil ikke have det stbt i beton , vi vil have det stbt i tynd cement " , og jeg gr ud fra , at det , vi nsker her og nu , er at have Berlin-aftalen i en form for tynd cement , s man i det mindste kan vre fleksibel nok til at enes med os om , at der skal forandringer til .
<P>
Jeg vil sige , hr. formand , som jeg gjorde i gr i Budgetudvalget , at der i de 12 r med de finansielle overslag har vret 38 revisioner , som har omfattet i alt 7.000 milliarder euro .
Kosovo er et af de omrder , hvor de finansielle overslag ikke er fleksible nok , og de m ndres , og det budskab m overbringes , for ellers vil vi f problemer .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , der skal en vis selvtillid til at pst , at beskftigelsen er en - jeg citerer - " konstant prioritet for de europiske institutioner " , mens der er 18 millioner arbejdslse i Den Europiske Union , og flere af de store - og rigeste - europiske virksomheder , mens jeg taler , annoncerer brutale arbejdspladsnedlggelser , uden at omtalte institutioner bevger en lillefinger for at forhindre det .
<P>
Ikke at det er umuligt at stoppe arbejdslsheden nu og her , men det ville krve en voluntarisk politik , der ikke tver med at tage fra finans- og industrikoncernernes fortjenester og storaktionrernes personlige formue .
Hvordan kan man opfatte det som vrende andet end hyklerisk , nr de europiske institutioner foregiver at ville - jeg citerer - " afskaffe fattigdommen overalt " , samtidig med at de lader industrikoncernerne forvrre fattigdommen her i Europas rigeste lande og fungerer som politiske instrumenter for selvsamme koncerner for at favorisere den kriminelle udplyndring , der finder sted i de fattige lande .
<P>
Vi ved , at det ville vre forgves at bede de europiske institutioner om noget , de p grund af deres opbygning ikke kan give , idet de ligesom nationerne er baseret p at favorisere profit og reprsentere de riges interesser .
Af disse grunde stemmer medlemmerne af det franske arbejderparti Lutte Ouvrire imod Haug-betnkningen .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , jeg lyknsker begge ordfrere med deres betnkninger , som har opnet bred tilslutning .
Ferber-betnkningen er en meget modig fremstilling af Parlamentets nuvrende og fremtidige behov .
Et Europa-Parlament , der er interesseret i de nye informationsteknologier , et Europa-Parlament , der er bevidst om , at dets organisering primrt skal dreje sig om de nye opgaver , som Amsterdam-traktaten plgger medlemmerne .
Det er en betnkning , hvori der foresls ndringer , ndringer mder altid modstand i institutionerne , og derfor er ordfrerens vilje til at fre denne betnkning igennem med PPE ' s og forhbentlig resten af Parlamentets politiske gruppers sttte endnu mere prisvrdig .
<P>
Ordfrer Haug p sin side har inddraget store kompromislsninger i sin betnkning , som vi hber bliver respekteret under afstemningen , og som styrker Parlamentets holdning med hensyn til beskftigelse , kultur , de nye politikker fra Amsterdam og ikke mindst de budgetmssige forpligtelser og rettigheder .
Strstedelen af Parlamentet stemte for de finansielle overslag , som afspejlede de politiske ligevgte fra Berlin , ogs selv om vi alle sammen var bevidste om deres utilstrkkelighed i tilflde af uventede udefrakommende omstndigheder .
Parlamentet stemte i december sidste r for at bibeholde de finansielle overslag og den interinstitutionelle aftale til trods for , at Rdet p det tidspunkt strammede forhandlingen til det yderste .
<P>
I dag er Rdet , Parlamentet og Kommissionen knyttet sammen af en undertegnet aftale .
En meget seris aftale .
Hvis der skal finansieres nye politikker , skal der findes ny finansiering .
Hvis Rdet forsger at finansiere Balkan p bekostning af de nuvrende udenrigs- og landbrugspolitikker , viser det ikke blot , at det ikke har politisk vision , men ogs , at det ikke overholder de aftaler , det indgr .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr Schreyer , under hringen af Kommissionen sagde hr . Liikanen , at vi i r 2002 kommer til at mangle ca .
1,2 millioner arbejdspladser inden for e-commerce . Det er alts en virkelig udfordring at stille de tilsvarende kvantiteter og kvaliteter til rdighed p dette omrde .
<P>
Fru kommissr Schreyer , jeg vil gerne sprge Dem , om De egentlig kan sige os , hvilke budgetposter der skaber , bevarer eller tilintetgr virksomheder og / eller arbejdspladser ?
Findes der egentlig en evaluering , ud fra hvilken vi kan sige , med hvilken budgetpost vi sttter skabelsen af nye arbejdspladser ?
Findes der et videnskabeligt arbejde eller en dokumentation fra DG IV , som har behandlet dette emne ?
Nr vi har en budgetprocedure , kan vi s konstatere , om vores aktuelle hovedml p europisk plan bliver net , hvor opstr der nye arbejdspladser , eller hvor delgger vi nye arbejdspladser ?
<P>
Jeg spurgte i dag i sprgetiden Kommissionen , hvor mange arbejdspladser der gr tabt , nr man afskaffer produktioner i Europa , som ikke skal eksporteres , fordi de er forbudt i Europa .
Kommissr Byrne sagde helt rigtigt , at for ham har folkesundheden hjeste prioritet .
I formiddags talte vi om miljbeskyttelse .
Da hed det , at miljbeskyttelsen havde hjeste prioritet .
Jeg tror , vi br n frem til en objektiv procedure , som sikrer nye arbejdspladser .
Til dette forml har vi isr ogs brug for en ordentlig reprsentation fra arbejdsgiverorganisationernes side , isr for de sm selvstndige , for 1-10-mandsvirksomhederne .
Jeg tror , at dette segment fremover skal stttes meget mere , ogs p europisk niveau , for det er her , arbejdspladserne skabes , de nye produkter kommer fra , og fremtiden udformes .
<P>
Jeg tror , at det ogs er en chance for EU-udvidelsen .
Her m vi arbejde p isr ogs at involvere de sm virksomheder .
Det er en vigtig funktion . Her er det ndvendigt med en social dialog .
Det ville glde mig , hvis vi kunne tage nye initiativer p dette omrde .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfrerne for deres arbejde og sige , at de er net til god enighed og har fremstillet gode betnkninger .
Jeg vil gerne nske den nye kommissr alt vel med hendes frste budget og sige , at jeg inderligt hber , at vi kan f en smidig og effektiv procedure , hvor vi alle vil gre vores bedste for at n frem til et fornuftigt budget p den mest effektive mde .
<P>



<P>
Hvis vi skal have problemer - og nogle gange er der problemer - vil det vre med hensyn til hele dette sprgsml i forslaget om at finansiere underskuddet i kategori 4 med penge fra landbrugsafsnittet i budgettet .
Dette forslag vil med strre sandsynlighed skabe psykologiske problemer i landdistrikter i hele Den Europiske Union , end det vil skabe reelle problemer .
Vi m berolige de europiske landmnd og sige til dem , at der er forordninger p plads , at disse forordninger giver rettigheder til europiske landmnd , og uanset hvad der sker , er det ikke muligt , at disse forpligtelser kan afvises af Den Europiske Union .
<P>
Ikke desto mindre har vi et indtgtsfald .
Vi har fet en udtalelse fra Kommissionen om perioden 2000-2006 , og den angav visse perimetre for landbrugsudgifterne . Nu har vi hrt om nye forslag om helt nye politikker over for de nye medlemsstater og uden nogen bestemmelser om , hvordan disse vil blive finansieret .
Vi har brug for lidt mere klarhed , og der er ved at udvikle sig spndinger mellem institutionerne om balkansprgsmlet . Jo snarere , Kommissionen kan foresl os klare tal for udgifter r for r , jo bedre .
<P>
Jeg tror faktisk ikke , at det er ndvendigt at tage penge fra landbruget for at finansiere et anstndigt program inden for det belb , der er foreslet - 5,5 milliarder euro - i betragtning af , hvad der er Unionens forpligtelser , hvad medlemsstaterne vil lgge p bordet , og hvad der med sandsynlighed vil blive ndvendigt som flge af situationen i Serbien .
S hvorfor skabe en kamp om slle 300 millioner euro , som jeg ikke mener , at vi , nr alt kommer til alt , vil vre ndt til at tage fra landbruget ?
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , at afspejle prioriteringerne i den europiske politik i Den Europiske Unions budget , det er mlet for denne meget tidlige debat om budgettet for 2001 .
Det er det frste budget , hvor den nye Kommission opstiller et forelbigt budgetforslag , og det frste budget for mig som ny kommissr , som jeg udarbejder fra grunden .
Jeg oplever det som srdeles nyttigt , at der allerede nu er mulighed for en flles fremgangsmde mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen , en enighed om , hvilke prioriteringer der krver en konomisk sikring i budgetret 2001 .
<P>
Det drejer sig alts endnu ikke om de konkrete tal , endnu ikke om input , nu taler vi faktisk om output .
Hvad vil vi , hvilke ml vil vi opn eller sttte med budgettet ?
Efter min mening er det godt , at debatten om et budgetr begynder med en sdan prioritering .
I forbindelse med prioriteringen for det nste budgetr konstaterer jeg , at der er rigtig mange sammenfald mellem betnkningerne , Deres og Kommissionens prioriteringer .
Jeg tror , det er en god forudstning for , at vi kan n frem til et godt resultat af budgetproceduren .
<P>
Jeg vil naturligvis isr gerne p Kommissionens vegne takke ordfrerne .
Jeg vil frst kommentere hr . Ferbers betnkning og her takke ham for den sttte , som han udtrykker i sin betnkning til Kommissionens initiativ med lbende at omstille budgetrapporteringsproceduren til activity based budgetting .
Betnkningen indeholder ogs et forslag om , at ogs de andre institutioner efterhnden vil flge dette nye initiativ .
Frem for alt udtrykker betnkningen ogs sttte til Kommissionens forvaltningsreform , som jeg gerne vil takke for .
Naturligvis glder det Kommissionen , nr ogs de andre institutioner bliver opfordret til at overveje , hvilke initiativer til reform af forvaltningen der kunne vre behov for og ville kunne realiseres .
<P>
Hr . Ferber , De har i Deres betnkning ogs peget p andre sprgsml , som m lses .
Jeg vil eksplicit nvne emnet partifinansiering .
Jeg tror , det er et tema , hvor det er ndvendigt i fllesskab hurtigt at n frem til en lsning .
<P>
Nu om Haug-betnkningen .
Fru Haug , jeg m virkelig lyknske Dem med denne betnkning og med , at det er lykkedes Dem at koncentrere Dem om prioriteringerne , for jeg kan godt forestille mig , at De er blevet prsenteret for rigtig mange nsker om at medtage alt det , som nu ligger n p hjerte - som var det en nskeseddel til juleaften .
De har i stedet koncentreret Dem om de virkelige prioriteringer , og jeg tror , at det er meget vrdifuldt for forstelsen .
<P>
De understregede isr de udenrigspolitiske opgaver . Dem vil jeg ogs kommentere om et jeblik .
Men De understregede ogs vigtigheden af at prioritere og fokusere p forskningsomrdet - det er ogs Kommissionens opfattelse - og at det er ndvendigt at sttte udviklingen af en fremtidsorienteret konomi med budgetmidler .
P dette punkt vil jeg ogs - De har ogs allerede debatteret det - gerne komme ind p resultaterne fra topmdet i Lissabon .
Jeg mener , at topmdet i Lissabon alt i alt var en succes for Den Europiske Union , fordi der var en forstelse for , at det nu er ndvendigt hurtigt at sttte informations- og kommunikationsteknologierne og brugen af dem , og det br vre et flles anliggende at overveje , hvorvidt der i budgettet kan tages hjde for denne opgave , denne mlstning .
<P>
Fru Haug , jeg vil i den forbindelse ogs gerne hilse en bemrkning velkommen , som De netop kom med i Deres indlg , nemlig at det ikke handler om at konkurrere med medlemsstaternes beskftigelsesprogrammer , men om ved hvert initiativ at overveje , hvad der er den specielle europiske opgave , og hvad vi kan sttte specielt fra europisk side .
Jeg vil i den forbindelse gerne kommentere Deres sprgsml om , hvor beskftigelseseffektiv det europiske budget egentlig er .
Naturligvis er strukturfondprogrammet det vigtigste instrument til at fremme beskftigelsen .
Ogs for den nye strukturfondperiode har vi som horisontalt ml endnu en gang fastslet , at der allerede i forbindelse med forundersgelserne skal laves opstillinger over forventningerne og beregninger over , hvordan dette specielle program vil pvirke arbejdsmarkedssituationen .
Jeg er ogs meget glad for , at ogs min kollega Barnier siger , at Kommissionen her ikke vil stille sig tilfreds med luftige udtalelser , man vil have konkrete beregninger , s det hele kan kontrolleres .
<P>
Hvad angr prioriteringen fra Kommissionens side , vil jeg gerne pege p , at Kommissionen p sit mde den 23. februar diskuterede prioriteringen og kom frem til den beslutning , at der i budgettet for 2001 srligt skal tages hjde for Den Europiske Unions gede udenrigspolitiske engagement samt ogs for det vigtige ml at fremme udviklingen af landomrderne og ogs sttte overgangen til informationssamfundet .
<P>
Jeg vil nu kommentere sprgsmlet om de ndvendige udgifter til stabilitetspagten p det vestlige Balkan .
Den har jo ogs spillet den strste rolle i debatten i dag .
Kommissionen har p grundlag af en beregning , som siger , at der i perioden frem til r 2006 er behov for midler i strrelsesordenen 5,5 milliarder euro , draget konsekvenserne ogs for prioriteringen i budgettet for 2001 .
Der er her fra flere sider gjort opmrksom p , at der er bud efter Kommissionen p dette punkt .
Det har De jo ogs forlangt af Kommissionen og Rdet i Deres beslutning af 16. december .
Kommissionen skal i april fremlgge konkrete skn over de ndvendige midler og samtidig meddele , hvorvidt der er behov for en revision af det finansielle overslag .
<P>
I prioriteringsdebatten for budget 2001 er Kommissionen net frem til det resultat , at de ndvendige midler ikke kan tilvejebringes alene ved en omfordeling inden for det udenrigspolitiske omrde . Naturligvis har vi ogs set p , hvor vi kan omfordele noget inden for det udenrigspolitiske omrde .
Min kollega Chris Patten har taget sig af denne opgave sammen med hr . Nielson .
Vi er imidlertid alligevel net frem til den konklusion , at der er brug for ekstra midler , som s skal finansieres med andre initiativer , som jeg kommer tilbage til om et jeblik .
<P>
Allerede p dette sted vil jeg gerne understrege , at der med rette er stillet sprgsmlstegn ved belbet eller sknnet p 5,5 milliarder euro for perioden frem til 2006 .
I denne forbindelse vil jeg gerne gre opmrksom p , at der i perioden 1991 til 1999 er tilget disse regioner 4,5 milliarder euro fra Den Europiske Unions budget .
Nr vi nu taler om 5,5 milliarder euro , s er det naturligvis en vsentlig forhjelse , men det er heller ikke nogen helt overdreven forhjelse , den str ogs i forhold til den hidtidige hjlp .
Jeg tror , vi alle er enige om , at den konomiske sttte og den konomiske hjlp til disse regioner skal have strre vgt i forhold til det sidste rti .
<P>
Nu vil jeg gerne kommentere finansieringsforslaget , isr hvad angr punktet omfordeling fra det landbrugspolitiske omrde .
Det er for s vidt et srligt anliggende for mig , fordi der mske ogs her i debatten vkkes nogle bekymringer , som der efter min opfattelse virkelig ikke er grundlag for . Hr .
Walter , De gjorde opmrksom p det i Deres indlg . Det drejer sig jo ikke om at nedskre landbrugsudgifterne i 2001 i forhold til 2000 , det drejer sig om , hvilken vkst der er behov for .
I henhold til det finansielle overslag ville der i forhold til budgettet for 2000 inden for udgifterne til landbrugsomrdet rent teoretisk i henhold til tallene vre mulighed for en stigning p 3,1 milliarder euro .
Kommissionen stiller et forslag , som indebrer en yderligere stigning p 2,8 milliarder euro p landbrugsomrdet .
Derfor vil jeg gerne bede om , at man noterer sig dette og ikke siger , at man inden for landbrugspolitikken lukker op for noget , som truer samtlige udgifter .
Jeg gentager endnu en gang helt klart , Kommissionen siger det ogs , den direkte indkomststtte til landmndene berres overhovedet ikke af beslutningen , tvrtimod er der i alt , hvad angr landbrugsudgifterne , regnet med en stigning i strrelsesordenen over 7 % , hvad angr sttten til udvikling af landomrderne sgar en stigning p 9,5 % , det er virkelig enormt !
Jeg hber , at dette ogs bliver stttet af Budgetmyndigheden , for jeg tror , at dette program til fremme af udviklingen af landomrderne indeholder rigtig mange muligheder for at fremme nye initiativer inden for landbrugspolitikken .
<P>
Lad mig komme med en kort bemrkning om den samlede forhjelse af budgettet .
Det har vi haft mulighed for at diskutere to gange i Budgetudvalget .
Vi kommer sikkert ogs til sammen med Rdet at diskutere meget intensivt , hvilken stigningstakt der er behov for p udgiftssiden .
Her vil jeg pege p , at der p udgiftssiden er behov for en stor stigning for at kunne betale de gamle forpligtelser , som man har ptaget sig tidligere , og som naturligvis skal betales .
<P>
Til sprgsmlet om det finansielle overslag vil jeg gerne sige , at Kommissionen foreslr , i overensstemmelse med Europa-Parlamentets andragende og opfordring , at udgifterne til sttte til Cypern og Malta fremover placeres i rubrikken for udvidelsesudgifterne , alts i kategori 7 .
Jeg tror , det ville bidrage strkt til at forbedre budgettets gennemsigtighed , og jeg hber ikke , Rdet vil holde fast i sin afvisning af forslaget .
<P>
Jeg vil endnu en gang vende tilbage til budgetproceduren for budgetret 2000 .
Sidste rs budgetprocedure var jo , lad mig udtrykke det diplomatisk , yderst spndende .
Jeg havde god lejlighed til ogs at lre Dem intensivt at kende , og jeg oplevede , at Budgetudvalget er et meget robust udvalg med stor udholdenhed .
Jeg gr ud fra , at Europa-Parlamentets Budgetudvalg ogs for budgettet 2001 er fast besluttet p at indtage en meget fast position , men netop ogs ud fra denne faste position er parat til at fre forhandlinger .
Alligevel nsker jeg for os , at budgetproceduren 2001 ikke ndvendigvis igen stter vores udholdenhed p prve , men mske kan forlbe i strre enighed .
Jeg er imidlertid ogs overbevist om , at hvis der atter skulle opst konflikter , vil Budgetudvalget udvise samme udholdenhed .
Jeg kan forsikre Dem , at Kommissionen ogs vil stille med stor udholdenhed for at n frem til et godt resultat .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Bekmpelse af brnesexturisme
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0052 / 2000 ) af Klamt for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om ivrksttelse af foranstaltninger til bekmpelse af brnesexturisme ( KOM ( 1999 ) 262 - C5-0096 / 1999 - 1999 / 2097 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Klamt">
Hr. formand , brnesexturisme er ikke et nationalt og ikke et europisk problem , det er et verdensomspndende problem , som er vokset i de senere r , bde hvad angr aktualitet og omfang .
Det er denne omstndighed , det foreliggende beslutningsforslag tager hjde for .
Det gr langt ud over en punktuel , national og europisk dimension .
Den bekymrende stigning i tilflde af seksuel udnyttelse af brn viser , at Den Europiske Union og dens medlemsstater m stte alle til rdighed stende midler ind p at beskytte de svageste medlemmer i vores samfund , nemlig brnene .
Derfor indeholder beslutningsforslaget to centrale krav .
<P>
For det frste m det i tilflde af brnesexturisme vre tilstrkkeligt med ensidig strafbarhed , det vil sige , at selv hvis seksuelt misbrug ikke er strafbart i gerningslandet , m det alligevel vre muligt at retsforflge gerningsmndene i deres oprindelseslande .
For det andet skal der tages hjde for princippet om ekstraterritorial kompetence .
Vi har brug for overensstemmende nationale lovgivninger p europisk niveau , som gr brnesexturisme beget af borgere i Den Europiske Union strafbar , uanset hvor forholdet er beget .
Europa m ptage sig ansvaret for sine borgere , ogs ud over de europiske grnser .
<P>
Disse krav kan formuleres kort . Brns krav p beskyttelse bliver ikke mindre af , at deres hjemland ngter dem den ndvendige beskyttelse .
Lige s lidt m vi lukke jnene for , hvad der sker inden for Den Europiske Union .
Vi kender alle sammen til tilflde af misbrug af brn i vores eget hjemland . Rdet og Kommissionen har ganske vist bekrftet princippet om ekstraterritorial kompetence , men disse forlg giver i undtagelsestilflde mulighed for at stille krav om dobbelt strafbarhed .
Det betyder , at det i undtagelsestilflde stadig ville vre muligt , at sexturister , som har misbrugt brn , slipper ustraffet fra det , hvis misbrug af brn ikke er strafbart i gerningslandet .
Denne mulige undtagelsesordning afviser Europa-Parlamentet klart .
<P>
Medlemsstaterne skal g energisk frem mod alt , som fremmer eller bagatelliserer brnesexturisme .
For grundlggende at sikre beskyttelsen af brn skal overholdelsen af brnerettighederne forankres i de europiske traktater .
Effektiviteten af de initiativer , der hidtil er taget , skal undersges , og ogs i fremtiden skal der stilles EU-midler til rdighed til bekmpelse af brnesexturisme .
I denne forbindelse skal ngo ' ernes rolle understreges .
Kommissionen opfordres til at udarbejde en status over de nationale straffelovgivninger p dette omrde og om ndvendigt stille forslag om de strafbare forhold .
Alle de punkter , som nu skal reguleres inden for Den Europiske Union , skal have samme opmrksomhed i tiltrdelsesforhandlingerne , relationerne til tredjelande og isr ved fastlggelse af anvendelsen af midler i udviklingssamarbejdet .
<P>
Borgernes frihedsrettigheder omfatter ogs legemets og sjlens ukrnkelighed .
Dette glder ikke kun for vores brn , men for alle brn .
Det er vores opgave at gennemfre dette med alle de midler , der str til vores rdighed .
Dette kunne alle de involverede n til enighed om .
<P>
Denne beslutning er efter min opfattelse et eksempel p et konstruktivt og frugtbart samarbejde p tvrs af grupperne .
Det vil jeg gerne takke alle kollegerne for , isr dem fra de andre involverede udvalg , hvis udtalelser jeg har indarbejdet i min betnkning .
Det er ogs forklaringen p , at min gruppe ikke har modtaget mange ndringsforslag .
De er allerede indeholdt i betnkningen , til dels med en anden formulering .
Jeg er overbevist om , at vi sender en god og fornuftig beslutning til beskyttelse af brnene af sted .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke fru Klamt for denne omfattende og grundige betnkning , og jeg glder mig over , at udtalelsen fra Kvindeudvalget er blevet indarbejdet i betnkningen .
Brnesexturisme foregr ikke kun i Europa , men over hele verden .
Den seksuelle udnyttelse af brn er en tragisk og rystende realitet , og i nogle egne af verden er dette problem blevet vrre i de seneste r .
<P>
Derfor m Parlamentets overvejelser om dette onde g ud over Europas grnser .
Ud over miljet i lande i Fjernsten findes der ogs t ved den tysk-tjekkiske grnse . Derfor skal dette problem ogs drftes konkret i forbindelse med tiltrdelsesforhandlingerne .
Det er vigtigt at klarlgge den retlige situation og se bort fra princippet om dobbelt strafbarhed .
Lovene i gerningsmndenes oprindelseslande skal vre bindende for den strafferetlige forflgning .
Gerningsmndene m ikke tro sig i sikkerhed , som om de befandt sig i et retslst omrde .
En gerningsmand skal ogs kunne straffes , selv om misbruget ikke er strafbart i gerningslandet .
Dette problem kan ikke lses med enkeltstatslige midler .
Det er ndvendigt med flles handling fra Den Europiske Unions og medlemsstaternes side i samarbejde med de berrte tredjelande .
<P>
Barnet som indehaver af egne , ukrnkelige rettigheder fortjener vores srlige beskyttelse , uanset hvilket land det lever i .
Denne beskyttelse skal vre sikret bde materielt og immaterielt .
Der skal stilles tilstrkkelige konomiske midler til rdighed til en effektiv offerorienteret bekmpelse af dette onde .
Beskyttelsen af brnene skal sikres med de ndvendige lovgivningsmssige initiativer og tilnrmelser i alle Den Europiske Unions medlemsstater .
Ikke mindst skal beskyttelsen af barnet som en selvstndig personlighed med ret til fysisk og psykisk ukrnkelighed ogs optages i Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren , fru Klamt , med et fint og vellykket arbejde .
<P>
Svenske rejsearrangrer bliver de frste i verden , der aktivt modarbejder den handel med brnesex , som grasserer i mange skaldte turistparadiser .
Alle de store i turistbranchen i Sverige har allerede lovet at flge en srlig adfrdskodeks .
Nr de har vist , at de kan opfylde kodeksens krav , bliver de godkendt , certificeret .
<P>
Allerede i begyndelsen af april i r indledes en kampagne for at gre de rejsende bevidste om , hvad der foregr .
Der bliver tale om tv- og biografreklamer , plakater i lufthavnene og store annoncer .
Bag affrdskodeksen str den svenske gren af ECPAT , en organisation , der arbejder mod seksuel udnyttelse af brn .
De krav , der stilles til rejsevirksomheder , er bl.a. , at de skal uddanne deres personale , bde p hjemmefronten og p rejsedestinationen , og informere de rejsende .
De skal ogs srge for , at hotellets ejer og ansatte kender til og deltager i arbejdet mod handel med brnesex .
Det handler om at n folks samvittighed .
<P>
Lad mig afslutte mit indlg med at tale om brnene - vores strste gave , det fineste , vi har .
De er vrgelse , uspolerede og sger tryghed .
Vi skal vkke borgernes samvittighed med hensyn til vores brn .
Jeg vil ogs tale om seksuallivet .
Voksensamfundets manglende meningsdannelse om bde det vidunderlige og det ansvarsfulde ved seksuallivet kan voksensamfundet ikke lbe fra .
Det handler om at vise krlighed og mhed , om livets gave , om at fre livet videre og om troskab .
Vi skal vkke borgernes samvittighed med hensyn til vores krlighedsliv .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="FR" NAME="Roure">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest lyknske fru Klamt med hendes betnkning .
Den er ikke blot fremragende , den viser sig ogs at vre yderst nyttig .
For vi er alle enige om at sige og tnke , at brnene er verdens fremtid . De udgr en af de mest srbare befolkningsgrupper p vores jord .
For vrigt tilkender FN-konventionen af den 20. november 1989 om barnets rettigheder dem nogle srlige rettigheder , og alle vores handlinger br tage udgangspunkt i anerkendelsen af disse rettigheder .
<P>
Vi skal tage fat p et forfrdeligt problem , nemlig den seksuelle udnyttelse af brn .
Det er " kunder " , i gsejne , s rdselsfuldt er ordet , der kber brn for at tilfredsstille deres seksuelle fantasier .
Disse kunder , der kommer fra Europa , USA og Japan , udgr den hrde kerne af brnemishandlerne .
Denne skndsel finder hovedsageligt sted i tredjeverdenslandene , der lider under elendigheden .
rsagerne er isr fattigdommen , de sociale uligheder , nedbrydningen af familiens og samfundets sikkerhedsnet , knsdiskriminationen over for pigebrnene og uvidenheden .
Alle disse rsager udgr stbeskeen til liv , der delgges af begrligheden hos nogle og de afvigende tendenser hos andre .
<P>
Vi kan genkalde os et gammelt japansk ordsprog , der siger " den rejsende kender ikke skammen " .
Det , visse mennesker ikke ville gre derhjemme , gr de uden skam i et andet land .
Det er anonymiteten , friheden for straf , forstrket af en foragt , som man kan kalde racistisk , der gr , at visse mennesker opfatter barnet som en ting , man bruger , snavser til og smider vk .
Hovedparten af de prostituerede brn er en del af det samlede marked for prostitution , som er skabt af mafiaen for hvid slavehandel .
Det er yderst vanskeligt at lokalisere disse brn og f dem ud af denne prostitutionstilstand .
Internettet udnyttes desvrre af visse individer , der leverer detaljer om deres skndigheder samt adresser for at skaffe sig brn .
<P>
Vi kan ikke fortsat stille os ligegyldige over for denne svbe , der er et forfrdeligt angreb p brns rettigheder og p menneskerettighederne , og vi m beskytte disse brn ved at tage fat om ondets rod og ved at forflge de pdofile .
For at tage fat om det onde m vi frst tage fat om elendigheden og uvidenheden .
Vi m strafferetligt forflge de individer , der praktiserer seksuel udnyttelse af brn .
Den Europiske Konvention om Barnets Rettigheder siger i sit indledende kapitel , at man ved " barn " mener enhver person , der ikke er fyldt 18 r .
Jeg foreslr , at vi fastholder denne alder . Enhver mindrerig person skal ubetinget beskyttes .
Det er vores pligt over for denne generation , der er vores fremtid , denne generation , der forventer beskyttelse og respekt af os .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Denne betnkning og Kommissionens meddelelse , som den reagerer p , udgr to vsentlige bidrag til fremskridt med at sge at mindske den seksuelle udnyttelse af brn gennem den skaldte sexturisme .
<P>
Det frste er ved at bidrage til konstruktionen af et internationalt menneskerettighedsfllesskab . P alle mulige mder har der vret en get anerkendelse af , at Europa m fremme internationale standarder for respekt for menneskerettighederne , f.eks. ved de internationale krigsforbryderdomstole for det tidligere Jugoslavien og Rwanda , aftalen om vedtgten for Den Internationale Straffedomstol , Pinochet-sagen , interventionen i Kosovo for at stte en stopper for etnisk udrensning - alle disse ting har udviklet en drivkraft .
<P>
At sige , at vi ikke vil tillade vores borgere at udnytte brn i udlandet seksuelt passer ind i dette mnster , og den del af fru Klamts betnkning , der taler om , hvordan vi m insistere p , at dobbeltmoral er uacceptabel , er meget rammende og srlig vrdifuld .
Det er ikke acceptabelt , at vores borgere opfrer sig i udlandet p en mde , som de ikke ville gre det hjemme .
<P>
For det andet yder denne betnkning et bidrag til politi- og retssamarbejdet i Den Europiske Union .
Dette er et strkt eksempel , hvor de euroskeptikere , der er imod samarbejde inden for dette omrde , er p gale veje .
Det er kun ved flles indgriben over hele linjen , at vi kan tackle dette sprgsml , ikke mindst ved at enes om grnseoverskridende anvendelse af strafferetten .
<P>
Tilnrmelse af gensidig anerkendelse af nationale strafferetlige bestemmelser , som ikke er det samme som harmonisering , vil vre yderst nyttigt , og det samme vil samarbejde gennem politiet og Europol vre , idet der hele tiden , som Parlamentet gr , insisteres p relevant parlamentarisk og retlig kontrol .
S jeg lyknsker fru Klamt med en meget vrdifuld betnkning , og jeg hber , at der fortsat vil blive bygget videre p den i fremtiden .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , stillet over for den foruroligende udvikling i sexturismen , og mere generelt over for den seksuelle udnyttelse af brn i Europa og i hele verden , har fru Klamt fuldstndig ret i i sin betnkning at foresl tiltag , der er p hjde med alvoren i den situation , som vi str over for .
<P>
Jeg holder isr fast ved at indfre barnets rettigheder i EU-charteret om grundlggende rettigheder og ved at skabe gratis telefonlinjer for brn .
Det haster med at ivrkstte en sammenhngende politik til beskyttelse af brnene .
Derfor sttter jeg ndringsforslag 4 , der krver oprettelse af et europisk center for forsvundne brn og ofre for sexmisbrug , for at koordinere aktiviteten i de organisationer , som er oprettet i de enkelte medlemslande .
Kommissionen m st inde for , at denne europiske database reelt sttes i vrk .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at Parlamentet allerede har vedtaget nogle beslutninger desangende .
Vi m konstatere , at de stillede forslag kun delvist er blevet frt ud i livet .
Vi har brug for langt mere effektive tiltag .
Til sidst vil jeg gerne sl alarm mod den bevgelse , der er i gang .
Det drejer sig ikke lngere blot om sexturister , der rejser til tredjeverdenslandene , nu drejer det sig ogs om brn , som man bringer med sig som pakker , her til Europa .
Og sledes , i betragtning af problemets transnationale karakter , mener jeg , at vi m krve , at Europol lgger srlig vgt p de nationale og transnationale undersgelser og aflgger en rlig beretning om sit arbejde .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil ogs gerne sende en varm tak til fru Klamt .
Jeg synes , at hun har skabt en betnkning , der foreslr nogle konkrete lsninger . Det var noget , mange af os havde hbet p , og jeg takker hende herfor .
Jeg synes ogs , at hun undgr farerne ved en vis seksofobi , som visse ytringer ikke er helt renset for .
<P>
Problemet er meget alvorligt .
Denne betnkning er en god betnkning , og jeg nsker ikke , som jeg frygter det vil ske , at en del af Parlamentet saboterer eller i hvert fald amputerer den i morgen .
Det er helt sikkert udmrket at tale om problemet i den tredje verden , men jeg tror , som det ogs er blevet nvnt tidligere , at der samtidig melder sig nogle store problemer inden for den Europiske Union , og jeg har lige fet at vide , at Den Socialdemokratiske Gruppe har anmodet om en srskilt afstemning om nogle vigtige dele af denne betnkning .
En srskilt afstemning betyder afskaffelse af visse tekstdele .
Den Socialdemokratiske Gruppe anmoder isr om at afskaffe nedsttelsen af et undersgelsesudvalg .
Jeg finder dette yderst alvorligt .
<P>
Vi kender og har allerede talt om situationens alvor i visse lande inden for Unionen , srligt i Belgien .
I dette jeblik , mens jeg taler til jer , dannes en iltboble endelig p belgisk national-tv , RTBF , med en yderst gennemfrt undersgelse - jeg har desvrre ikke haft mulighed for at se det hele - af den bermte Dutroux-affre .
Den fortller , at dette lands allerhjeste myndigheder har gjort alt for at f denne undersgelse til at g i st ved at trkke sagen i langdrag , forflytte politimnd og dommere og , for at det ikke skal vre lgn , bagvaske nogle af de ofre , der afgav deres vidneudsagn .
Det er yderst alvorlige forhold , der indbefatter personligheder p meget hjt plan , men alt dette forbliver fuldstndigt skjult og fuldstndig uden for rettens rkkevidde .
<P>
Jeg mener , at man kan og skal se p , hvad der foregr i den tredje verden , og man kan og skal , endnu en gang tak til fru Klamt , foresl nogle lsninger .
Jeg er enig med fru Ludford i , at vi m tnke i institutionelle baner , p en international domstol , og allerede nu overveje at udvide de internationale domstoles kompetenceomrder , men vi m ikke falde for eksotismen .
Der foregr ogs ekstremt alvorlige ting inden for Unionens grnser .
<P>
Det er meget vigtigt , at Unionen , og dermed Parlamentet , der er ansvarligt p dette omrde , i henhold til artikel 6 og 7 om alvorlige og fortsatte brud p retsstaten , menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder snarest giver sig i kast med dette meget alvorlige sprgsml , eftersom en impliceret medlemsstat ikke kan gre det , sprgsmlet om hundreder , ja tusinder af brns forsvinden , og om de mindst 150 brn i Belgien , der , som De ved , og som De ser det p opslagene p banegrde og ved busstoppesteder , fortsat er forsvundet , brn , der ikke blot er blevet voldtaget , men som ogs er blevet drbt og lemlstet p grund af nogle lyster , som vi kunne bruge lang tid p at diskutere .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , Klamt-betnkningen fastslr , at brnesexturister bilder sig ind , at brnemisbrug i et land langt vk fra Europa er mindre forkasteligt , fordi der er tale om en anden kultur , og fordi de moralske opfattelser hjemmefra ikke glder der .
<P>
Jeg mener , at brnesexturister mod bedre vidende bilder sig dette ind for at have en undskyldning for deres forkastelige adfrd .
Det kan da ikke vre sdan , at den moralske opfattelse pludseligt forandres , nr man er i et andet land .
Vi skal kritisk sprge os selv , hvordan det kan vre .
Lever de p kristelige og humanistiske traditioner baserede vrdier og normer stadigvk i vores overfladiske vesteuropiske samfund ?
<P>
Jeg sttter Kommissionens handlinger rettet mod moralsk bevidstgrelse .
Men det er ikke tilstrkkeligt .
Det drejer sig om alvorlige forbrydelser , hvor forbryderne skal straffes .
Jeg anmoder Rdet om at anvende ekstraterritorialprincippet uden indskrnkninger .
<P>
Kravet om dobbelt ulovlighed , som stadigvk anvendes i enkelte medlemsstater , faststter , at en beget forbrydelse kun er strafbar , hvis den ogs er strafbar i det tredje land .
Ironisk nok passer denne regel helt til sexturisternes illusion om , at de moralske opfattelser ikke glder i en anden kultur .
Denne betingelse skal afskaffes med det samme .
<P>
Kravet om et retsgrundlag for en europisk brnepolitik sttter jeg ikke .
Denne diskussion hrer ikke hjemme i denne betnkning om den verdensomspndende problematik om brnesexturisme .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , det forhandlede emne , som fru Klamts virkeligt enestende betnkning behandler , regnes blandt de mest brndende og stadigt voksende , moderne problemer , som krver en meget hurtig lsning .
Selvflgelig skal Kommissionens initiativer , isr oplysningsaktionerne , ikke undervurderes , men desvrre har de vist sig utilstrkkelige , eftersom den seksuelle udnyttelse af brn og brnesexturismen tager stadigt strre dimensioner , ikke kun i de " traditionelt " underudviklede lande , men ogs inden for selve EU .
<P>
Vi har alts jeblikkeligt brug for en samlet og sammenhngende fllesskabsbrnepolitik , og det er virkeligt srgeligt , som ogs andre medlemmer har nvnt , at Amsterdam-traktaten ikke frembyder det ndvendige , juridiske grundlag .
Men udsigten til , at der bliver skabt et flles omrde kendetegnet ved frihed , sikkerhed og retfrdighed i nrmeste fremtid , hvilket forudstter et retligt og politimssigt samarbejde om bekmpelsen af international , organiseret forbrydelse , styrker vores hb om en mere effektiv tackling af de grupper , som tilbyder og eftersprger brnesex .
Derfor er det vigtigt , at brns rettigheder , sdan som de kommer til udtryk i FN ' s Konvention om Barnets Rettigheder af 20. november 1989 , inkluderes i udformningen af et charter om EU ' s grundlggende rettigheder .
<P>
Vi har desuden brug for en lovgivning med gyldighed over grnserne , s strafbare handlinger , som begs i udlandet , straffes , og alvorlige bestemmelser , der muliggr , at man kan retsforflge de rejsearrangrer og transportvirksomheder , som fremmer den ulkre brnesexturisme .
Vi har brug for flere midler til at ivrkstte specifikke planer , vi har brug for det tttest mulige samarbejde mellem Kommissionen og turistindustrien for at faststte en moralkodeks .
Vi br se p det gode eksempel i Sverige .
<P>
Endelig br vi handle i retning af at beskytte og sttte de brn , der er blevet ofre for seksuel udnyttelse , samt de unge flygtninge og indvandrere , som udgr en srligt srbar gruppe .
Sammenfattende mener jeg , at vi har brug for en flles front og en flles strategi p tre niveauer .
Det frste er oplysning , det andet er bekmpelse , og det tredje retter sig mod beskyttelse og rehabilitering af ofrene .
<SPEAKER ID=165 NAME="Liikanen">
Hr. formand , i november 1996 vedtog Europa-Kommissionen sin frste meddelelse om bekmpelse af brnesexturisme .
Et r senere , i november 1997 , pviste en beslutning fra Europa-Parlamentet og en redegrelse fra Rdet ( turisme ) den store institutionelle konsensus , der var med hensyn til de store linjer i meddelelsen fra Kommissionen .
<P>
Denne sttte er siden blevet konkretiseret gennem oprettelsen af en ny budgetpost , hvor de fonde , der er stillet til rdighed , er afsat til oplysningskampagner i den Europiske Union imod udviklingen i brnesexturismen .
Den giver sig fremover udtryk i Rdets konklusioner af den 21. december 1999 , der angiver en ny bindende politisk forpligtelse over for et strre samfundsproblem , som det er vores ansvar at finde en lsning p .
Hvis Europa-Parlamentet fornyr sin sttte til dette tiltag , hvilket man kan hbe p , vil samtlige aktrer i bekmpelsen af denne svbe blive styrket i deres beslutsomhed .
Samtidig vil nye fremskridt p omrdet udgre lige s mange nye elementer af svar p de bekymringer , som de europiske borgere har udtrykt angende udbredelsen af denne svbe .
<P>
Klamt-betnkningen ligger i forlngelse af Kommissionens meddelelse fra maj 1999 , der beskriver de aktioner , som er blevet gennemfrt i perioden 1997-1998 , og fastlgger den operationelle opflgning set i lyset af lanceringen og / eller gennemfrelsen af nye aktioner .
<P>
De har kunnet konstatere , at fllesskabsaktionen til bekmpelse af brnesexturisme skrider frem i et jvnt tempo inden for rammerne af den oprindeligt aftalte strategi , idet den p den ene side forsger at snke eftersprgslen i samarbejde med isr turistindustrien og de involverede ngo ' er , og p den anden side at tage fat om udbudskilderne i turisternes destinationslande ved hjlp af alle formlstjenlige midler , indbefattet Fllesskabets politikker med hensyn til forbindelser med tredjelande og udviklingssamarbejde .
<P>
Kommissionen har i vrigt allerede i 1998 , i forbindelse med defineringen af stttestrategien til udvikling af en bredygtig turisme i udviklingslandene , gjort opmrksom p vigtigheden af denne anden del , der har til forml at fremme behandlingen af det specifikke problem med brnesexturisme inden for rammerne af en struktureret politisk dialog med de mest berrte lande , isr p regionalt niveau .
<P>
Udviklingen i brnesexturismen er et voldsomt overgreb p selve iden om et menneskeligt fllesskab samlet om vrdier som respekt og vrdighed , flles goder og en erindring .
Man kan desuden vre af den opfattelse , at effektiviteten krver , at man i stedet for at give nring til debatten om selvregulering / regulering samler opmrksomheden om at udforske og udnytte synergierne mellem disse to interventionsmetoder , som stort set supplerer hinanden , nr det kommer til stykket .
S meget mere som udviklingen inden for politi- og retssamarbejdet i Europa parallelt med de opnede fremskridt inden for en effektiv selvregulering , det vil sige en selvregulering , der indeholder mekanismer til kontrol af de indgede forpligtelser , ikke er uden positive konsekvenser for udryddelsen af brnesexturismen .
<P>
Rdets flles foranstaltning af den 24. februar 1997 angende bekmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn , der ptnker , at hver medlemsstat skal forpligte sig til at revidere den nationale lovgivning angende forholdsregler mod forskellige former for forstlig handling , udviser en eksemplarisk karakter desangende .
Det faktum , at muligheden for en dobbelt anklage stadig eksisterer via formalitetsindsigelser , skal sandelig ikke skjule denne flles foranstaltnings strste bidrag , nemlig en stadfstelse af princippet om eksterritorial kompetence , der kan anvendes p en af dens statsborgere eller p en person , der har fast bopl p dens territorium .
<P>
Man forstr nu bedre den store interesse , som lovreformerne p omrdet og deres konkrete fortolkning vkker i den daglige anvendelse af lovbestemmelserne .
Hvoraf den vgt , som Europa-Parlamentet lgger p evalueringen af medlemsstaternes overholdelse af deres forpligtelser i henhold til denne flles foranstaltning , hvor evalueringen kunne vre en lejlighed til at udvise srlig opmrksomhed over for bekmpelsen af brnesexturismen og give en forelbig vurdering af situationen .
<P>
P operationelt plan er ivrksttelsen af de samlede planlagte aktioner skredet frem i et jvnt tempo .
Bekmpelsen af brnesexturismen giver Kommissionen lejlighed til at mobilisere sine forskellige forvaltninger inden for rammerne af en styrkelse af den interne koordinering .
Kommissionen fr ligeledes lejlighed til at styrke sit samarbejde med de implicerede nationale statsadministrationer , professionelle sammenslutninger og ikkestatslige organisationer .
Set i lyset af en voksende inddragelse af turistindustrien er andre af Kommissionens initiativer ligeledes mundet ud i konkrete resultater , srligt hvad angr udarbejdelsen og styrkelsen af nogle retningslinjer og andre selvregulerende mekanismer inden for turistindustrien .
<P>
De m nu have forstet , at Deres sttte ikke kan andet end opmuntre os til beslutsomt at flge den anviste vej .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl .
11.00 .
<CHAPTER ID=11> Produktansvar
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0061 / 2000 ) af MacCormick for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Rdets beslutning om Kommissionens grnbog om produktansvar ( KOM ( 1999 ) 396 - C5-0184 / 1999 - 1999 / 2158 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=168 NAME="MacCormick">
Det er en re og en fornjelse at f lejlighed til at forelgge denne betnkning for Parlamentet her i dag .
Den handler om det meget vigtige emne produktansvar , som Det Europiske Fllesskab indfrte sin frste lovgivning om i form af et direktiv for s lnge siden som i 1985 .
Det blev omsat til national lovgivning af medlemsstaterne p en noget afslappet mde , og i nogle tilflde kan vi endog sige p en chokerende langsommelig mde .
S det er frst for ganske nylig , at der p tvrs af Unionen har vret erfaringer med , hvordan produktansvarsordningen fungerer , hvilket naturligvis ikke p nogen mde er absolut ensartet i de forskellige lande , da der er omrder , hvor man kan have forskellige synspunkter i overensstemmelse med direktivet .
<P>
Denne lovgivning stter p en mde distributiv retspraksis i stedet for korrigerende retspraksis inden for dette meget vigtige omrde , som loven om civilretligt ansvar er .
Det er iden , at forbrugeren , hvis et defekt produkt slges og anvendes og p nogen mde skader denne , br have ret til erstatning , uden at der foreligger bevis for fejl fra producentens side , blot bevis for , at det defekte produkt har forrsaget en skade .
Dette er en meget god id .
Det bidrager til at sprede skadesrisiciene bredt og sikre erstatning .
Men det sikrer naturligvis ikke i sig selv produktsikkerhed .
Det gres bedre ved andre ordninger , der regulerer forskellige industrier , og vi har en god reguleringsordning i de fleste af vores industrier i Den Europiske Union nu .
<P>
Man br desuden ikke tro , at dette er det eneste grundlag , hvorp folk , der skades , kan hjlpes .
Vi har andre systemer for distributiv retspraksis p denne side af Atlanten , der ikke har sine paralleller i f.eks. USA , som har en anderledes , men noget barskere produktansvarslovgivning , end vi har .
Dr er det imidlertid en form for retslotteri , som akademikere har kaldt det , fordi mange mennesker , der har lidt en skade , ikke fr noget som helst , mens andre , som har lidt skade , fr enorme erstatninger .
Det er almindeligvis og med rette opfattelsen , at det er klagerens advokater , der fr mest ud af sagen .
Vi br holde os til vores eget syn p socialsikring som hovedgrundlaget for hjlp , men ogs have denne produktansvarsordning .
<P>
Grnbogen rejste sprgsmlet , om denne ordning br udvides , og om der br foretages nogen ndringer .
Dette var som svar p drftelser i Parlamentet sidste r , som frte til ndringen af direktivet til ogs at omfatte landbrugsrvarer .
<P>
Selv om grnbogen p god mde har indledt debatten , tror jeg ikke , at den vil afslutte den fuldstndig .
Heri blev der givet et nyttigt sammendrag af den mde , hvorp loven har udviklet sig og er blevet anvendt , og derefter blev der stillet en rkke sprgsml til interessenterne og afkrvet svar inden udgangen af november sidste r .
Det er en god mde at finde frem til , om der er foruroligende og hastende sprgsml , der krver hurtig handling .
Det er en drlig mde at fremstille en grundig og videnskabelig undersgelse af et lovkompleks ' indvirkning p det civile samfund og p livet i vores Union .
<P>
Vi har brug for flere og mere dybtgende undersgelser til dette forml .
I mellemtiden kunne vi indtage det synspunkt , at medmindre det fremlagte bevis viser et strkt sagligt baseret behov for en hurtig ndring , br vi reflektere yderligere og dybere over sagen , og vi br have en drftelse , der strkker sig videre end den debat , der er blevet udlst af grnbogen selv .
Der er en stor del meget interessant arbejde af en akademisk og videnskabelig art , og der kunne gres mere , hvis det var kendt , at dette var rigtig under overvejelse .
<P>
Jeg ved , at denne tilgang har skuffet nogle kolleger , og navnlig dem , der rejste debatten sidste r , og det er blevet hvdet , at Parlamentet blot ville vige uden om vigtige sprgsml , hvis vi lod det vre ved det .
Jeg ville ikke selv synes om at lade det vre ved det .
Jeg har derfor fremsat nogle kompromisndringsforslag , som foreslr , at der skal en yderligere og mere dybtgende dialog til om dette , som fokuserer p de sprgsml , der er blevet rejst uden p forhnd at sl fast , hvad der er det rette svar for dem .
Jeg mener ikke , at det br sls fast p forhnd .
Jeg ville ikke selv synes om at bidrage til at plgge Europa den " skat p skadevoldende handlinger " , som amerikanerne har udsat sig selv for .
<P>
S jeg foreslr , at vi indtrngende henstiller til Kommissionen , at vi fr en lngere og mere dybtgende dialog om dette - ikke for at fremskynde handling , men velovervejede overvejelser .
Vi har en god lov , og talemden " hvis en ting ikke er i stykker , s lad vre med at reparere den , men lad ikke st til heller " passer fint her .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling">
Hr. formand , i gr , mine damer og herrer , tilkendte en amerikansk dom nikotinofferet Leslie Whiteley en erstatning p ikke mindre end 44 millioner dollars .
For en uge siden stttede Det Europiske Rd i Lissabon et innovationens Europa .
P denne baggrund sprger vi os selv , om vi skal ndre p vores europiske lovgivning om produktansvar .
nsker vi amerikanske forhold i vores produktansvarsbestemmelser ?
Hvordan kan vi udforme produktansvarsbestemmelser , som er fremmende for innovationen og ikke hindrer denne innovation ?
<P>
Vi hilser det velkommen , at Kommissionen i frste omgang har fremlagt en grnbog om dette emne , fordi vi synes , det er fornuftigt i frste omgang at evaluere erfaringerne med det eksisterende direktiv , fr man laver nye bestemmelser .
Som Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater gr vi i retssikkerhedens interesse ind for en klar skelnen mellem skadeserstatning og straf , hvilket den amerikanske lovgivning netop forhindrer .
I middelstandens interesse vil vi forhindre ukalkulerbare produktansvarsrisici , og vi nsker heller ingen overkompensation til nogle f skadelidte til ulempe for alle forbrugere , som i den sidste ende naturligvis kommer til at betale for sdanne skadeserstatningsregler via hjere priser .
Vi nsker produktansvarsbestemmelser , som er fremmende for innovationen og ikke rummer ukalkulerbare produktansvarsrisici for dem , som vil bringe nye produkter p markedet .
<P>
I forbindelse med vurderingen af de detaljerede udtalelser til grnbogen nsker vi , at Kommissionen skal have frie hnder til at bedmme , om det er ndvendigt med en reform af produktansvarsdirektivet .
Vi nsker , at De fordomsfrit skal vurdere de meldinger , der kommer ind .
<P>
Vi mener , at det ved en frste betragtning ser ud til , at de eksisterende produktansvarsbestemmelser giver mulighed for en fair udligning mellem forbrugernes interesser p den ene side og producenternes interesser p den anden side .
Virksomhederne skal uden skyld hfte for skader hos forbrugeren .
Til gengld er der p den anden side fastsat en hftelsesfrist p 10 r og en maksimumsgrnse for hftelsen p 75 millioner euro .
Vi mener derfor , at man kun skal tage fat p at ndre direktivet , hvis der er klar dokumentation for , at det er ndvendigt .
Her er der brug for omhu og besindighed .
Det vedrrer millioner af tilflde dag for dag .
Vi nsker Kommissionen en heldig hnd i forbindelse med vurderingen af grnbogens resultater .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , kre kolleger , vores kollega MacCormick har beskftiget sig indgende med grnbogen om civilretligt ansvar for defekte produkter . Han fortjener vores tak for sit arbejde og det kollegiale samarbejde .
Jeg vil p min gruppes vegne blot komme med et par bemrkninger om ndvendige ndringsforslag , som vi i forvejen allerede i vidt omfang har opnet enighed med Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om .
Der er hovedsageligt tale om undersgelsesnsker til Deres institution , hr. kommissr Bolkestein . Det drejer sig dels om bevisbyrden , som i henhold til artikel 4 alene skal bres af den skadelidte .
Kommissionen br , mener min gruppe , undersge , om ikke ogs prima facie- og indiciebeviser kan komme i betragtning p alle bevistrin .
Dette er srligt vigtigt , fordi produktverdenen bliver stadig mere kompleks , og det bliver stadig vanskeligere for en enkelt skadelidt person at fremlgge beviser p dette omrde .
<P>
Det drejer sig ogs om undtagelser fra producentens generelle ansvar , isr den skaldte udviklingsrisiko .
Det er ndvendigt at undersge , om disse undtagelsesordninger er hensigtsmssige og srger for balance mellem producent og forbruger .
Dette glder isr , nr det drejer sig om nrings- og lgemidler .
Vi kan ikke se , at de risici , der er forbundet med det tekniske fremskridt , alene skal plgges forbrugerne .
Direktivets gyldighed alene for privat brug og forbrug forekommer mig tvivlsom .
Kommissionen br undersge , om ikke direktivet br udvides til varer til erhvervsmssig brug .
En virksomheds skade adskiller sig principielt ikke fra en privatpersons .
Denne ulige behandling er desto mere belastende , jo mindre virksomheden er .
En retstilnrmelse p fllesskabsniveau ville vre i overensstemmelse med formlet med direktivet om produktansvar , isr da det mere fleksible arbejdsmarked i stadig flere tilflde betyder , at der ikke lngere er en klar skelnen mellem privat- og arbejdslivet .
<P>
Ogs den tidsmssige ansvarsbegrnsning skal overvejes .
I tilfldet BSE viste det sig , at en generel ansvarsbegrnsning p 10 r i nogle tilflde kan vre utilstrkkelig .
Man kunne f.eks. overveje at lade det afhnge af produkttypen .
Men ikke kun disse enkelte punkter er vigtige , vi br ogs serist udnytte alle muligheder for yderligere at harmonisere produktansvaret med henblik p en omfattende forbrugerbeskyttelse i Den Europiske Union .
Hvis vi supplerer MacCormick-betnkningen p denne mde , har Europa-Parlamentet ydet et godt stykke arbejde i forbrugernes interesse .
Det er det , vi er valgt til .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis">
Hr. formand , jeg vil gerne bifalde noget , der er en meget velovervejet betnkning , som opfordrer os til at tage et skridt tilbage og gre status , fr vi begiver os ud i yderligere lovgivning p dette omrde - en forfriskende undtagelse fra dette Parlaments tendens til nogle gange at haste , eller blive tilskyndet til at haste , kompliceret lovgivning igennem .
<P>
Jeg vil isr gerne fokusere mine kommentarer p de sprgsml , der er rejst i denne betnkning om yderligere harmonisering af privatretten .
I vores entusiasme glemmer vi undertiden , hvor flsomt et emne harmoniseringen af privatretten er . Det berrer de nationale retlige traditioner i vores medlemsstater - retlige traditioner , der er affdt af vores forskellige historie og kultur i adskilte nationer og jurisdiktioner .
Professor MacCormick vil kun vre alt for klar over dette i Skotland - med dets egen retlige arv .
<P>
Jeg er p ingen mde imod en yderligere harmonisering . Den kan vre nyttig for det indre markeds funktion , men en pduttet lovgivningsmssig harmonisering br overvejes nje og bent , for ellers kan vi risikere at finde ud af , at vi har efterladt vores borgere bag os i dette projekt .
<P>
Den traditionelle tilskyndelse til harmonisering har vret det indre marked , hvortil vi nu kan tilfje aspirationerne fra Tampere om et flles omrde for europisk retfrdighed .
<P>
Men harmoniseringen m respektere subsidiaritetsprincippet - vi har ikke brug for at styrte frem imod en ensartet civilret inden for dette produktansvarsomrde .
Vi br vre klar over , at ensartethed kan kvle nyskabelse og forhindre tilpasning til lokale eller nationale omstndigheder og problemer .
Det er en slidt sandhed , at europisk ret har vret i stand til at nyde gavn af evnen til at trkke p et rigt , komparativt materiale af varierende retlige traditioner i vores forskellige medlemsstater .
Det ville vre farligt at kvle dette med ensartethed .
<P>
Lad mig hvde , at aspirationerne fra Tampere kan imdekommes p bedre vis inden for det ptnkte charter om grundlggende rettigheders offentligretlige omrde end ved yderligere pduttet lovgivning , der harmoniserer vores privatretlige traditioner .
Forskningen synes at vise , at vores traditioner har en tilbjelighed til langsomt at konvergere .
Mske skulle vi vre parate til at bist og styre denne konvergens og respektere betingetheden af den yderligere harmonisering , som er en integreret del af professor MacCormicks forslag .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , jeg vil gerne slutte mig til mine kolleger og give en varm velkomst til professor MacCormicks meget realistiske betnkning .
Nr vi ser p hele produktansvarssprgsmlet , m vi sige , at det gldende direktiv synes at have fungeret godt .
Der er ikke meget , der tyder p , at forbrugerne p nuvrende tidspunkt er srlig ugunstigt stillede .
Jeg vil hvde ret kraftigt , at vi er net frem til en meget retfrdig og rimelig balance mellem de forskellige interesser .
<P>
Jeg vil gerne tage det punkt , min kollega hr . Wuermeling kom med , op om , at vi m passe srlig p udviklingsrisiciene i det milj , vi nu befinder os i .
Det var et vsentligt sprgsml ved Lissabon-topmdet , og nye produktnyskabelser er nglekonkurrenceaspektet for det europiske erhvervsliv .
Hvis vores forordninger om produktansvar kvler konkurrenceevnen og nyskabelsen , vil forbrugerne efter min mening ligeledes befinde sig i en ugunstig situation .
Forbrugerne vil vre dem , der taber , hvis en strm af konkurrencedygtige og nyskabende produkter bliver kvalt .
S lad mig gentage det , hr . MacCormick sagde : Der er behov for mange flere sagligt baserede beviser , fr vi ndrer lovgivningen .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , jeg er bange for , at mine holdninger ikke falder sammen med hr .
Harbours eller hr . Wuermelings , eftersom jeg , nr det tages i betragtning , at direktivet om produktansvar fra 1985 var en milepl i forbindelse med forbrugerbeskyttelse og desuden et omrde , hvorp Kommissionens arbejde har vret meget vigtigt og udprget fremskridtsvenligt , mener , at der samtidig nu er get s mange r siden dets vedtagelse i 1985 .
Derfor mener jeg , at det er indlysende og prisvrdigt , at Kommissionen har lagt op til , at det revideres .
Denne grnbog er det frste skridt hen imod den revision .
Det er vrd at huske p , at der i 1985 ikke blev indfrt nogle principper , som i dag anses for grundlggende , og som p det tidspunkt ikke kunne indarbejdes i direktivet , fordi debatten ikke var tilstrkkeligt fremskreden .
<P>
Blandt disse principper skal i frste rkke nvnes behovet for , at producenten i det mindste p visse omrder ptager sig udviklingsrisiciene .
Jeg er fra et land , Spanien , hvor producenten i henhold til forbrugerlovgivningen skal ptage sig ansvaret for udviklingsrisikoen .
Det har hverken frt til forsikringsselskabers eller producenters konkurs , og det tekniske fremskridt er ikke blevet hindret af det .
Nu kan det vre nok med , at forbrugeren er den eneste , der skal betale for denne fremskridtsrisiko .
<P>
Det andet princip bestr i at fritage skadelidte for bevisfrelsen .
Vi taler om et objektivt ansvar , og derfor skal den bevisfrelse , som skadelidte er plagt , mindskes mest muligt .
<P>
Det tredje princip vedrrer kvantificeringen af erstatningerne .
I direktivet nvnes den mulighed , men man m vre opmrksom p , at domstolene har for vane at betegne denne kvantificering af erstatningerne som den lovgivende magts indblanding i deres opgaver , og derfor br dette omrde ogs revideres .
<SPEAKER ID=174 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , mange tak for , at jeg m f ordet , og jeg vil indledningsvis takke ordfreren , hr .
MacCormick , for hans betnkning og det arbejde , som han har udfrt .
Jeg vil endvidere gerne takke de vrige medlemmer af Parlamentet for deres bemrkninger og de sprgsml , som de har stillet .
<P>
Hr. formand , hr. ordfrer , produktansvar blev behandlet af Parlamentet for ca. to r siden .
Kommissionen foreslog dengang ogs at anvende princippet om risikoansvar for produkter med fejl , som findes i direktiv 85 / 374 , p landbrugsrstoffer og jagtprodukter .
De husker mske , at Kommissionen under debatten i november 1998 prsenterede den kommende rapport om direktivets virkning som den bedste mulighed og mde til at overveje en revision af direktivet fra 1985 p .
Ved udgangen af dette r forelgges denne rapport Parlamentet og Rdet .
Endvidere lover Kommissionen at stte en bred diskussion i gang med alle parter ved hjlp af en grnbog , og denne grnbog foreligger til diskussion i Parlamentet .
<P>
Den 29. juli sidste r godkendte Kommissionen den nuvrende grnbog om juridisk ansvar for produkter med fejl .
Formlet med denne grnbog var og er at f oplysninger om to sprgsml hos alle parter , isr erhvervslivet , forbrugerne , forsikringsselskaberne og myndighederne .

<P>
Det frste sprgsml lyder , hvordan produktansvaret fra 1985 fungerer i praksis .
Det andet sprgsml er , i hvilket omfang dette direktiv skal ndres .
Dokumentet var ment som en stimulans , som jeg sagde , til refleksion og debat .
I en vigtig del af grnbogen anmodes alle involverede til at begrunde deres holdning om ndvendigheden af en revision .
I den del behandles en lang rkke emner .
Hertil hrer de punkter , som Parlament forelagde i en diskussion for to r siden , nemlig bevisbyrden , udviklingsrisiciene , godtgrelse af psykiske skader , franchise , forldelsesfristen og maksimumsbelbene , men ogs andre ting , ssom ndvendigheden af mere gennemskuelighed , leverandrens ansvar og mulighederne for regres .
<P>
Det er emner , som ogs , i hvert fald delvis , nvnes af fru Gebhardt . Hun talte endvidere om bevisbyrden , udviklingsrisiciene og den videre harmonisering p dette omrde og industrielt brug .
Det er to serier af emner , som overlapper hinanden . Det er i hvert fald klart , at alle emner skal behandles i en rapport , som Kommissionen udarbejder ved udgangen af dette r .
<P>
De i grnbogen nvnte forslag om en eventuel revision skal vre ledetrd i en ben diskussion .
Hr .
MacCormick pegede i sit indlg i aften ogs p ndvendigheden af , at Kommissionen uddyber debatten yderligere .
Det lover jeg p vegne af Kommissionen , men det skal naturligvis ske sammen med Parlamentet og sammen med de vrige involverede , for Kommissionen er naturligvis henvist til de meninger , som kommer fra samfundet og Parlamentet .
<P>
Kommissionen vil dermed ikke foregribe eventuelle fremtidige initiativer fra Kommissionen .
Den opfordrer dog parterne til at basere deres reaktioner p kendsgerninger .
Det er ogs et punkt , som understreges af hr .
Harbour , som siger , at kun tungtvejende grunde , som er baseret p kendsgerninger , m fremfres som argument for at ndre direktivet . Kommissionen er helt enig med hr .
Harbour .
Vi er naturligvis altid villige til at overveje vores holdning p ny i lyset af argumenter , der er baseret p kendsgerninger , men kun i det tilflde . Det er ogs grunden til , at Kommissionen endnu en gang opfordrer Parlamentets medlemmer til ikke at begrnse sig til rene principholdninger .
<P>
Parlamentets kompetente udvalg i denne sag deler min og hr .
Harbours mening , men udvalget mener , at alle revisioner af direktivet fra 1985 skal vre baseret p uomstdelige kendsgerninger .
Fr der kan gennemfres revisioner , skal den flles lovgiver undersge virkningerne af den eksisterende lovgivning grundigt .
Ved den undersgelse skal bl.a. nogle af sprgsmlene i grnbogen behandles .
Af den grund er man i bestemte tilflde ikke enig med forsgene p at f Kommissionen i aktion .
Denne sidste konklusion deles af Kommissionen .
Det er klart , at alle sager , som nvnes i grnbogen , skal analyseres grundigt i rapporten .
Indtil nu er der indgivet ca .
100 bidrag fra nationale og europiske forbrugerorganisationer , forskellige sektorer i erhvervslivet , statsinstanser i medlemsstaterne , andre europiske lande og endvidere fra institutioner , som er specialiseret i produktansvar .
Heraf fremgr det , hvor vigtigt dette emne er , og hvor rigtigt det er , at Parlamentet i aften henleder opmrksomheden herp .
<P>
Analysen af direktivets virkning , som laves p grundlag af disse bidrag , optages i rapporten .
Kommissionen udtaler sig p nuvrende tidspunkt ikke i diskussionen om , hvorvidt det er ndvendigt at revidere direktivet fra 1985 .
Kommissionen lader sig i diskussionen om , hvorvidt det er ndvendigt at revidere direktivet fra 1985 , lede af denne analyse .
Hvis en revision viser sig ndvendig , udarbejder Kommissionens tjenester naturligvis et forslag .
<P>
Jeg hber derfor ogs , at Parlamentet er enig i denne fremgangsmde , og at det vedtager forslaget til beslutning , der er udarbejdet af det kompetente parlamentsudvalg , undret .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=12>
Elektricitet
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0078 / 2000 ) af Turmes for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om elektricitet fra vedvarende energikilder ( VEK-E ) og det indre marked for elektricitet ( SEK ( 1999 ) 470 - C5-0342 / 1999 - 2000 / 2002 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=177 NAME="Turmes">
Hr. formand . Hvorfor et direktiv om vedvarende energi eller en initiativbetnkning fra Parlamentet ?
Jeg tror , at man m placere denne betnkning samt det direktiv , der er i sin vorden , inden for rammerne af den Europiske Unions energipolitik med dens tre ml : konkurrencedygtighed , forsyningssikkerhed og miljbeskyttelse .
<P>
Siden den 29. februar i r har vi haft et fllesmarked for elektricitet , men desvrre stadig med nogle anselige konkurrenceforvridninger , der beklageligvis er til skade for svel kraftvarmeproduktion af vedvarende energier og for energiforvaltningen som for fremtidige energiformer .
rsagerne hertil er energipriser uden internalisering af eksterne omkostninger og med betragtelige tilskud , der bestr svel i atomenergisektoren som i den fossile brndstofsektor .
<P>
Det direktiv , der er under udarbejdelse , br efter min mening forflge to ml .
For det frste har vi brug for en ndvendig regulering af dette ufuldendte marked for at beskytte denne stadig s skrbelige plante , som de vedvarende energier er , og for det andet m vi bygge nogle fundamenter for de vedvarende energier , sledes at de bevger sig i den retning , de skal , inden r 2030 , 2040 , det vil sige , sledes at de bliver i stand til at dkke strstedelen af det Europiske Fllesskabs mix af energiformer .
<P>
Vi har et utal af grunde til at bevge os i denne retning .
For det frste miljbeskyttelsen , men ogs jobskabelsen .
Vi ved fra nogle undersgelser stttet af nogle tal , at de vedvarende energieomrder skaber flere job end de klassiske energiomrder .
Vi ved , at vi skal forberede Europa til et verdensmarked for vedvarende energier , og vi har ogs nogle geostrategiske fordele ved at mindske vores afhngighed af regioner , der ofte er i krise .
<P>
Og hvad skal s vre hjrnestenene i dette kommende direktiv ?
Frst er det ndvendigt , at det baseres svel p traktatens artikler , i forbindelse med det indre marked , som p de artikler , der omhandler miljet .
Vi har brug for nogle ambitise og klart definerede ml p europisk plan i samme strrelsesorden som Kommissionens hvidbog , det vil sige 12 % for energiens og 23 % for elektricitetens vedkommende .
Nr vi har fastsat disse ml p europisk plan , er det ndvendigt med en forhandling af burden sharing-typen mellem Kommissionen og medlemsstaterne for at n frem til en gensidig aftale om de specifikke nationale ml , der egentlig , nr man lgger dem sammen , udgr det europiske ml .
<P>
Med hensyn til hvilke instrumenter der skal indfres , anbefaler min betnkning nrhedsprincippet .
Jeg tror , at det er for tidligt at give en vurdering af de forskellige instrumenter , der kan kategoriseres .
P den ene side har vi prisgarantisystemerne , der har givet et opsving til industrien for vedvarende energi i Europa .
Og p den anden side har vi trading-systemerne , der er opstet for nylig i Nederlandene og i Danmark , hvor der endnu er mange administrative og tekniske problemer , der skal lses .
<P>
Vi foreslr sledes , at Kommissionen foretager en evaluering af de forskellige instrumenter i r 2005 , og at der indtil denne dato eksisterer et nrhedsprincip og ogs en tilbageholdenhed fra Kommissionens side med hensyn til regulering af tilskud til vedvarende energi .
Jeg tror ikke , at det er hensigtsmssigt at skre i tilskuddene til den vedvarende energi , s lnge der gives langt strre tilskud til atomenergi- og kulsektoren .
<P>
Et sidste punkt , som jeg vil fremhve , er , at vi har brug for et labelling- og informationssystem til alle former for elektricitet .
Forbrugeren p et indre marked skal vre informeret , og enhver form for elektricitet , ikke kun den grnne , skal vre omgivet af information .
<P>
Jeg vil gerne p forhnd sige tak til alle de kolleger , der har hjulpet med at redigere denne betnkning i et teamwork , og jeg er spndt p at hre deres kommentarer .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren . Det er et udmrket stykke arbejde .
Inden for de vedvarende energier har vi i og for sig glimrende basisdokumenter , f.eks. den nvnte hvidbog , med en fremragende argumentation .
Men i det store hele er alle for det .
Alle siger ja , vi har brug for disse nye energikilder .
De er en vsentlig bestanddel af det 21. rhundrede , af tnkningen i det 21. rhundrede .
Men alle vil gerne lave det en lille smule anderledes , og resultatet er meget ofte , at vi ikke har fundet nogen flles linje til at opfylde disse ml .
<P>
Det andet punkt , vi har , er det problem , at vi polariserer .
P den ene side , siger vi , er der tilhngerne af de vedvarende energikilder , kologisk orienterede mennesker , fremtidsorienterede .
P den anden side er der energiforsynerne , oliehandlere , olieproducenter , og de vil prcis det modsatte .
Her opbygges der en fjendskabsposition .
Den tror jeg vi br overvinde og erkende , at disse vedvarende energikilder har en eneste fjende .
Denne fjende er uvidenhed om de fantastiske muligheder , vi str over for .
<P>
For det frste de kologiske fordele , for det andet arbejdspladsfordelene .
For det tredje tror jeg , at alt , hvad der investeres i dette omrde , hverken er subsidier eller sttte , men samfundskonomisk fornuftige investeringer .
Det m vi erkende .
For det fjerde m vi gre os klart , at de fossile energikilder i den seneste tid har bragt prissvingninger med sig , som gr fra 10 dollars til 30 dollars pr. tnde .
For det femte er der stadig flere undersgelser , som siger , at de faktiske fossile energikilder er vsentligt mindre , end vi fr at vide i dag .
For det sjette frer vi konflikter over hele verden - og det kan vi se , fra Tjetjenien over Golfen til Afrika - om jordens resterende ressourcer .
<P>
Hvis vi nu erkender , at ogs De kommer med fred , s har vi sandsynligvis taget et stort skridt , nr vi vedtager denne betnkning i morgen .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur">
Hr. formand , fru nstformand , mine damer og herrer , kre kolleger , siden 1996 har der stort set vret enighed i Parlamentet om dette sprgsml .
Det var Parlamentet , det vil jeg gerne minde om , som mtte lede den forrige Kommission hen til denne politik .
Det begyndte ikke med hvidbogen , men med Parlamentets initiativ , det vil jeg i min egenskab af ordfrer dengang gerne minde om .
<P>
Vi har brug for en markant strre andel af den primre energi .
Vi er allerede kommet langt , men langt fra langt nok .
Vi har brug for det af klimarsager og ogs af industripolitiske rsager , for her drejer det sig om at erobre et verdensmarked .
For s vidt vil jeg gerne takke ordfreren for udvalget og konstatere , at der som flge deraf konsekvent nok er enighed om 80 % af de fremlagte beslutninger .
Lige en sidebemrkning : De , som stadig er her i aften , m jo virkelig have vedvarende energi !
Alts er vi passende reprsenteret i forhold til emnet !
<P>
Desvrre m jeg konstatere , at der ogs er nogle udtalelser i betnkningen , som er forkerte , er i strid med traktaten eller ikke kan stttes politisk .
Det er f.eks. forkert at erklre systemet med faste afregningstariffer for helligt .
Det er naturligvis rigtigt , at de stater , som har systemer med faste afregningstariffer , er kommet meget langt , men det er de ikke p grund af de faste afregningstariffer , men p grund af den finansiering , der betales dr .
Disse rsager skal man holde ude fra hinanden .
Det frer ogs til , at vi er enige med Kommissionen i , at staterne i frste omgang skal have lov til at eksperimentere .
Det er for tidligt at erklre t system for helligt og diskvalificere et andet .
<P>
For det andet er betnkningen p nogle punkter i modstrid med traktaten .
Det er isr dens afsnit om stttepolitikken .
Det er rigtigt , at de vedvarende energier i dag og sandsynligvis i lang tid endnu har brug for sttte for at komme i gang .
Det er ogs helt korrekt og i overensstemmelse med traktaten .
Men det er ikke rigtigt at give dem samme sttte som alle andre energier , for de bidrager jo ogs helt forskelligt til energimikset , og det er slet ikke rigtigt at knytte den enes sttte sammen med varigheden af de andre .
<P>
Min tredje bemrkning vedrrer ogs et punkt , hvor beslutningen ikke svarer til traktaten .
Vi kan her i Den Europiske Union ikke udstede nogen tvangsforpligtelser til medlemsstaterne .
Det har Den Europiske Union ikke noget retligt grundlag for at gre , ingen legitimation , og fordi den ikke har det , kan den heller ikke udstede sanktioner .
Det har Rdet i vrigt ogs lige afvist i Lissabon for arbejdsmarkedsomrdet .
Derfor er det rigtigt , at det betragtes som et konomisk politisk anliggende af flles interesse ; derfor burden sharing-forhandlinger .
<P>
Jeg kan isr ikke tilslutte mig det , nr der tales om det billigste tilbuds forbandelse .
Et sdant udsagn foragter forbrugeren og lader hnt om udbud og eftersprgsel .
Desuden er vi - det vil De forst - ikke varme p nye bureaukratier , heller ikke selv om de kommer smukt indpakket i form af et EU-agentur .
Fru nstformand , derfor tre anbefalinger fra min side til Kommissionen .
<P>
For det frste br De i Deres direktiv , som vi venter p et forslag til , fremme anvendelsen af alle vedvarende energier og s vidt muligt kunne foresl en flles sttteramme .
<P>
For det andet br man , hvad den finansielle sttte angr , skelne mellem alle og dem , som har behov for denne finansielle sttte .
Der m man vel kunne differentiere .
<P>
Det tredje punkt er meget vigtigt i investorernes interesse . Hvis der engang i stedet for de nuvrende velafprvede systemer i Europa skulle komme et nyt system , enten i staterne eller i Unionen , s m de mennesker , som har investeret nu , naturligvis ikke komme til at lide under det .
De m beskyttes varigt !
Det m vre et klart udsagn bde fra Konkurrencemyndigheden og fra Kommissionens energiafdeling , som vi nsker os til markederne .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne p min gruppes vegne takke hr . Turmes hjerteligt for det glimrende detailarbejde , som findes i hans betnkning .
Det er jo ikke betnkninger , vi mangler .
Vi har haft Mombaur-betnkningen , Rothe-betnkningen , vores tidligere kollega fru Bloch von Blottnitz har lavet en betnkning , fru Ahern har lavet en betnkning , og hvis jeg husker rigtigt , har jeg ogs en gang lavet en betnkning om det .
Betnkninger har vi alts nok af . De er alle sammen oversat til alle mulige sprog .
<P>
Det , det egentlig drejer sig om , er , at vi tager initiativer til ogs at gennemfre det , vi har besluttet .
Vi har besluttet , at de vedvarende energiers andel skal stige fra 6 % til 12 % .
Vi er , hvis jeg husker tallene rigtigt , i jeblikket ikke engang njagtig p 6 % , men p 5,4 % .
Sdan gengiver jeg i det mindste Kommissionens tal .
Hvordan klarer man det ?
95 % af den vedvarende energi i Den Europiske Union er biomasse og vandkraft .
Kun 5 % er vind , solenergi , solceller osv . , kun 5 % !
Det betyder , at hvis jeg vil fordoble dette tal og for vandkraftens vedkommende stder p simple fysiske grnser , nr man ikke kan blive ved med at bygge flere store kraftvrker - der er grnser for , hvor meget Alperne kan udnyttes - s m man finde p noget , f.eks. en bro over til landbrugspolitikken .
<P>
Fru kommissr , jeg vil virkelig bede Dem om at bygge bro over til landbrugspolitikken , at indg en pagt .
Nr f.eks. Den Europiske Union bliver udvidet med lande som Polen , som har store landbrugsarealer , som har en stor andel af deres befolkning i landbruget , som for en stor dels vedkommende vil blive arbejdslse i de nste 10 , 20 r , fordi de vil drive et mere intensivt landbrug , s har vi et spillerum her .
S m man imidlertid sprge , hvordan det skal finansieres . Men her har vi i det mindste et teknisk spillerum .
<P>
Hvad angr den vedvarende energi og dens finansiering p nationalt niveau , vil jeg blot komme med et par stikord .
Jeg mener , at systemerne , s forskellige de end er , i det mindste p mellemlangt sigt m gres kompatible , s vi virkelig fr et europisk marked p dette omrde .
For det andet skal sttten ogs vre degressiv .
Den skal mske ikke vre radikalt degressivt , ellers kommer der ikke noget ud af det i den sidste ende , men den skal have en degressiv tendens , s det er de bedste teknologier , der bliver anvendt , for ogs for den vedvarende energis vedkommende finder der hele tiden et teknisk fremskridt sted .
<P>
Jeg kan sagtens forestille mig , her deler jeg ikke hr . Mombaurs opfattelse , at vi m overveje sanktioner , for ellers er der ingen mening med det hele .
Vi har f.eks. i forbindelse med Kyoto forpligtet os til at overholde bestemte kvoter .
Man kan ikke straffe nogen for ikke at overholde kvoterne .
Hvis vi havde indfrt euroen p den mde , hvis der ikke blev udstedt sanktioner , nr nogen ikke overholder bestemmelserne for euroen , s var euroen ikke blevet en succes .
I forbindelse med den vedvarende energi eller CO2-politikken kommer det i lngden ikke til at g uden sanktioner .
Man kan ikke bare indg forpligtelser efter forgodtbefindende og s ikke overholde dem .
Det hager jeg mig hele tiden fast i , at uden sanktioner vil denne flles energipolitik , for det er i sidste ende det , den er , ikke fungere .
Det er mske ubehageligt , men ellers kommer det ikke til at fungere !
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren for den yderst samarbejdsvillige mde , hvorp han har kastet sig over denne vigtige betnkning , og jeg er glad for at deltage i dette intime mde for vedvarende energifanatikere s sent p aftenen .
<P>
Tre punkter - for det frste hele sprgsmlet om ensartede spilleregler .
Det forekommer vsentligt for os , at det , hvis vi skal give den vedvarende energi det pusterum og den fremdrift , den fortjener , er rigtigt at forsge at sigte p at f ensartede spilleregler .
Det krver frem for alt et nedadvendt pres p de uacceptabelt hje og juridisk tvivlsomme subsidieniveauer , der fortsat tilflyder de fossile energikilder i Den Europiske Union , navnlig , men ikke undskyldeligt , kulindustrien i en rkke store medlemsstater .
S lnge disse markedsforvridende subsidier fortsat tildeles de fossile energikilder , kan vi ikke realistisk tale om retfrdige eller ensartede spilleregler i Den Europiske Union .
I denne sammenhng tilslutter vi os ordfreren i flelsen af , at en form for srlige bestemmelser vedrrende subsidier er p sin plads , s lnge disse markedsforvridende subsidier fortstter andetsteds .
<P>
Hvad mlene angr , er jeg meget enig med hr . Linkohr .
Vi kan ikke vre serise med hensyn til dette , hvis vi ikke forsger at give mlbegreberne en form for bid - det vre sig moralsk , finansielt eller andet .
Vi var ikke s glade for de frste versioner fra ordfreren , for vi flte , at mlene deri nsten udgjorde en mikrostyring af markedet for vedvarende energikilder .
Det er hverken gennemfrligt eller nskeligt , men en blanding af presset for at n ml og konkurrence mellem vedvarende energiindustrier forekommer os at vre den langsigtede tilgang , som vi br vlge .
<P>
Jeg vil slutte af med at komme med en indtrngende opfordring p vegne af min gruppe : Lad os ikke oprette endnu et agentur .
Afsnit 22 i denne betnkning opfordrer til oprettelsen af et europiske agentur for vedvarende energi .
Europa-Parlamentet og de europiske institutioner har udklkket myriader af nye agenturer overalt i Den Europiske Union .
Det gr det ikke ndvendigvis muligt for os at flge de politikker , som vi nsker at flge . Det kunne rent faktisk have den effekt at isolere politikken fuldstndig .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med hans store arbejde og navnlig den fremragende definition af vedvarende energi .
Dette direktiv br udelukkende vre rettet mod sttte af nye vedvarende teknologier , som endnu ikke er kommercielt levedygtige .
<P>
Direktivet har , som nogle talere allerede har sagt , brug for at have bindende ml , for at medlemsstaterne og hele EU skal n frem til en betydelig forgelse af de vedvarende energikilders andel af det samlede energimarked .
Jeg bemrker mig , at Kommissionen foreslr en revision i 2005 , men jeg vil indtrngende indstille til , at De beder medlemsstaterne om at udarbejde rsberetninger om , hvordan de nr mlene i hvidbogen .
<P>
Jeg kunne ogs godt tnke mig , at direktivet ikke faststter noget loft eller nogen begrnsning for de direkte stttemekanismer , der vlges af de enkelte medlemsstater .
Det br ligeledes tilskynde til en rimelig og ikkediskriminerende netadgang som dets vigtigste punkt .
Direktivet br ogs indeholde mekanismer , der , som vi allerede har hrt , afholder medlemsstaterne fra deres markedsforvridende subsidier til de traditionelle energiformer , og navnlig fossile energikilder og atomkraft .
Der findes en masse skjulte subsidier til atomkraftsektoren , som har eksisteret lnge , og som det er p hje tid at revidere betydeligt om ikke forbyde totalt .
Forsg p at sige , at sttte til vedvarende energi er en forvridning af markedet , nr der ydes kmpemssige subsidier til atomkraften og de fossile energikilder , der findes i Den Europiske Union , er totalt forlorent .
Jeg hber , at kommissren virkelig vil tage dette til sig .
<P>
Direktivet br udtrykkelig foresl et sttte- og fordelsystem for de sm og mellemstore virksomheder , der beskftiger sig med decentraliseret produktion og distribution af vedvarende energi .
Det br omfatte incitamenter , der gr det muligt for medlemsstaterne klart at sttte fordele for regionerne , og navnlig landdistrikter , nr det glder arbejdsintensiv grn produktion .
Og mest vigtigt br direktivet foresl mekanismer til internalisering af eksterne omkostninger for den traditionelle energiproduktion .
<P>
Endelig vil jeg understrege , at det er vigtigt , at nogle af medlemsstaternes aktiviteter til inddragelse af vedvarende energikilder i energiblandingen i elektricitetssektoren skal vre mindst lig med den samlede EU-forpligtelse , der er angivet i hvidbogen om vedvarende energi , som blev vedtaget af Rdet og Europa-Parlamentet .
Jeg vil isr pege p den utilfredsstillende optagelsesrate i Det Forenede Kongerige , Irland og Frankrig .
Her kan vi helt klart se af empiriske undersgelser , at netadgangen helt bestemt er den bedste mde at n hje procenter af vedvarende energi p frem for de andre metoder , der er blevet anvendt i disse lande .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg tror , at vi alle er enige i , at udviklingen af vedvarende energikilder er vejen frem .
Hvis vi mener dette alvorligt , m vi vre rede til at stille midler til rdighed til forskning og udvikling inden for dette omrde bde p nationalt og p europisk plan .
<P>
Parlamentet stemte for nylig for at bevare og ge finansieringen af Save-programmet .
I mit hjemland , Irland , er der blevet afsat i alt 125 millioner euro til udvikling af en miljmssigt bredygtig energisektor .
Jeg er glad for , at ordfreren peger p forbindelserne mellem sprgsmlet om vedvarende energikilder og de videre politiske hensyn .
<P>
Etableringen af et indre marked for elektricitet br give elektricitetsforbrugerne et reelt valg .
Indfrelsen af et konkurrenceelement i enhver industri br fre til mere gunstige prisfaststtelser for forbrugeren .
<P>
Selv om det er nskeligt at skabe ensrettede spilleregler , kan det ogs vre ndvendigt at tildele subsidier til visse energityper for at fremme andre ml .
Udviklingen af vedvarende energikilder er helt klart forbundet med miljmssige ml svel som sprgsml om beskftigelse , regional udvikling og fremme af lokale initiativer .
Jeg ser gerne udviklingen af sm lokale initiativer , som vil styrke udviklingen af landdistrikter ved at skabe f.eks. 20-30 arbejdspladser pr. projekt .
Sdanne projekter br ikke kun vre bne for erhvervslivet , og lokale grupper ssom sm lokalt baserede kooperative virksomheder br hjlpes med at skabe sdanne lokale virksomheder .
<P>
Denne betnkning udtaler , at sttte til vedvarende energikilder ikke m ses som en direkte sttte i henhold til reglerne om statssttte .
Det , der er vigtigt , er , at medlemsstaterne har lov til at sttte vedvarende energikilder , som endnu ikke er konomisk bredygtige .
Bortset fra de klare miljmssige og andre fordele kan dette rent faktisk retfrdiggres af konkurrencemssige rsager .
Det er klart , at der findes alvorlige forvridninger p energimarkedet med mange skjulte subsidier til bde kul- og oliegenereret energi .
Det ville vre s godt som umuligt at kvantificere disse subsidier , der har vret en del af industrien i rtiers generatorkonstruktion .
<P>
Vi str stadig over for en betydelig udfordring , nr det glder om at opfylde vores forpligtelser om at begrnse drivhusgasemissionerne fra energisektoren i henhold til Kyoto-protokollen samtidig med , at vi fremmer vkst inden for vores konomier .
Jeg tror ikke , at indfrelsen af et eneste bindende ml ville vre nyttigt samtidig med , at man plgger hver enkelt medlemsstat at skulle arbejde henimod mlet om 12 % vedvarende energi - p grund af de forskellige strukturer , som energimarkedet har i medlemsstaterne .
<P>
Alt , hvad jeg har sagt indtil nu , har vret p den positive side , men p den negative side opfordrer betnkningen specifikt til , at trv udelukkes .
Trvekraftvrker fungerer meget fint i mit land og udgr et vigtigt bidrag til Irlands energiforsyning .
Herudover opfordrer betnkningen med eftertryk til , at der indfres en europisk energiskat .
Jeg er fuldt og helt imod denne tilgang , og jeg afviser denne beskatning .
Derfor m jeg med beklagelse sige , at min endelige stemme for dette projekt vil blive alvorligt berrt heraf .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="ES" NAME="Vidal-Quadras Roca">
Hr. formand , behovet for at prioritere fremme af vedvarende energikilder er et vsentligt omrde , nr talen ledes hen p sprgsml som aftalen om Kyoto-protokollen og opfyldelsen af vores forpligtelser til at reducere emissionen af drivhusgasser , eller nr vi taler om bredygtig energipolitik .
Ligeledes ved vi alle , at sttte til vedvarende energikilder er et af de vigtigste midler til at opn effektive resultater , srligt med hensyn til at kontrollere CO2-udslip og n det ml , der er foreslet i hvidbogen , om at 12 % af energien skal vre vedvarende i 2010 .
I bevidstheden om dette behov er der en rkke relevante ting , der skal tages i betragtning .
<P>
For det frste skal det siges , at vedvarende energikilder for jeblikket har den ulempe , at de er mindre konomieffektive , hvorfor det i en indledende fase er ndvendigt med stttemekanismer , der gr dem rentable for virksomhederne .
<P>
For det andet skal de stttemekanismer , der indfres , vre realistiske og sammenhngende , men isr skal de vre sikret en stabil retlig ramme , som er velegnet til at opn den nskede virkning .
Enhver aktion , der gr ud p at udvikle projekter for investering i disse teknologier , vil , for at projekterne kan gennemfres , krve , at der findes en retlig ramme , der gr , at de regler , som den skal baseres p , er gennemsigtige .
<P>
For det tredje er de vedvarende energikilder karakteriseret ved , at udgangspunktet i de forskellige stater er forskelligt , hvilket gr det tilrdeligt , at alle lsninger tager hjde for denne forskel .
<P>
For det fjerde m vi ikke begrnse begrebet vedvarende energikilder for meget , selv om det er fornuftigt at indfre visse restriktioner i sttteaktioner for installationer , hvis strrelse og ydelse mtte krve det .
<P>
Til sidst mener jeg , at betnkningen af vores kollega , hr . Turmes , som Parlamentet skal stemme om , omfatter mine strste bekymringer i tilstrkkelig grad .
Den indeholder den ndvendige ligevgt , som gr det muligt for os at vurdere den positivt , men vores endelige holdning kommer til at afhnge af resultatet p visse afgrende punkter .
<P>
Vi kunne ikke slutte uden at lyknske ordfreren med hans evne til dialog og med hans dristige og gennemarbejdede betnkning .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , jeg har en - om end ikke finansiel - interesse i dette emne , idet jeg er formand for det skaldte Northern Energy Initiative , en virksomhed , der opererer i det nordstlige England , og som bestr af et vedvarende energiagentur , hvis ml det er at fremme udviklingen af vedvarende energi .
<P>
Det Forenede Kongerige fr kun en lille del af sin elektricitet fra vedvarende energikilder . Jeg tror , at det er en af de mindste .
Og dog har undersgelser i min hjemregion vist et betydeligt potentiale for vedvarende energiprojekter : vindkraft , ogs offshore , mindre vandkraftanlg , gas fra deponeringsanlg , affaldsforbrnding , biomassebrndstoffer og solceller .
Det er vigtigt at have EU- og nationale ml , men det er ogs vigtigt at have et europisk direktiv , der vil sttte indsatsen p lokalt og regionalt plan , hvor mange af beslutningerne rent faktisk tages .
<P>
Mere generelt er der behov for at opbygge en bevidsthed blandt arkitekter og potentielle kunder for de teknologier , der er til rdighed .
Sttte til demonstrationsprojekter br inkorporeres i ethvert direktiv .
Strre udviklingsprojekter fr ofte ikke nogen anlgstilladelse , undertiden p grund af offentlig modstand .
Mere proaktive planlgningsretningslinjer , om muligt koblet til regionale vedvarende ml og forundersgelser , ville vre nyttige tilfjelser til direktivet .
<P>
Det er uhyre vigtigt med adgang til elektricitetsnettet til rimelige priser .
Den initiativhmmende faktor ved hje kapitalomkostninger i forbindelse med opkoblingen til elektricitetsnettet fra fjerntliggende vedvarende energianlg og hindringen af overfrselssanktioner er andre sprgsml , som direktivet br tage op .
Jeg hber , at Kommissionen vil tage disse punkter til efterretning .
Jeg vil indtrngende bede om sttte til ndringsforslaget om at bist med fremme af vedvarende energikilder p Fllesskabets fjerntliggende er .
Jeg er sikker p , at det var en forglemmelse , at det ikke kom med , da teksten blev til .
Jeg m sige , at medlemmerne af det britiske Labour-parti vil stemme imod udelukkelsen af affaldsforbrnding fra definitionen af vedvarende energi ud fra den forstelse , at dette henviser til materiale , som ikke kan genbruges .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , det mest centrale ml for det indre marked for elektricitet br vre rligt spil .
Dette ml fremgr tydeligt af Kommissionens arbejdsdokument .
Hr . Turmes ' betnkning afspejler imidlertid ikke p alle omrder den samme tankegang .
Vitterligt er der mange gode tanker i betnkningen .
Det ml , Kommissionen har forfattet , om at fremme de vedvarende energikilder er selvflgelig stttevrdigt .
Man m virkelig satse p forskning inden for energikilder .
Man m dog huske p , at det frie marked for elektricitet i fremtiden skal baseres p en bredygtig , fri konkurrence , ikke p favorisering af de vedvarende energikilder ved diskriminering af de vrige .
Enhver form for elektricitet skal have fri adgang til markedet .
En harmonisering af afgifts- og stttesystemerne er et separat sprgsml .
Elektricitetsproducenterne skal have mulighed for at bestemme , i hvilket prisniveau de er villige til at slge .
Hvis Unionen begynder at forstyrre det spirende elektricitetsmarked , f.eks. med ordninger med faste afregningspriser , mindsteprisgarantier eller kvotemodeller , kan man godt vinke farvel til det frie marked .
Man kan ogs gre de vedvarende energikilder mere konkurrencedygtige ved at forge forbrugernes valgmuligheder .
I den forstand er en certificering af elektriciteten en tanke , der br stttes .
Hvis vi vil betale mere for f.eks. energi produceret ved vindkraft end for anden elektricitet , er denne mulighed nskelig for os .
<P>
Betnkningen forvirrer undigt definitionen p vedvarende energi ved at gre trv til et srsprgsml .
Man kan ikke definere trvs stilling kommensurabelt med f.eks. biogas .
Derfor br trv fremover kategoriseres i en energigruppe for sig selv , for at afgiften for det kan defineres p et fornuftigt plan .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren med hans benhed over for dialog i forbindelse med hele betnkningen og ndringsforslagene .
Jeg mener , at vi br betragte alle sprgsml om vedvarende energikilder som meget vigtige i betragtning af , at vi nsker at videregive en planet , der er beboelig for de kommende generationer .
<P>
Det er underligt , at vi langsomt nsten tager livet af os selv , uden at alarmklokkerne ringer som flge af forureningen af jordkloden , og hvad kan vi egentlig gre ?
Jeg mener , at vi frst og fremmest skal finde frem til alle de vedvarende energikilder , udnytte dem , fremme dem og anvende passende incitamenter for gre dem rentable , samtidig med at de forurenende energikilder straffes .
<P>
Jeg ved , at alt dette er lettere sagt end gjort , men hvis vi ikke handler straks , vil vi om f generationer vre gldsatte . Efter min mening burde vi begynde med at skelne imellem kompensation og sttte .
Som bekendt forrsager strstedelen af de traditionelle energiformer , undtagen vandenergi , vindenergi osv .
, en rkke skader p miljet , der i mange tilflde er s alvorlige som CO2 , syreregn , olieudslip osv . Disse skader udbedres som oftest af de offentlige myndigheder gennem programmer for genoprettelse og beskyttelse af miljet .
Hvad angr de vedvarende energikilder , som ikke skader omgivelserne , mener jeg , at det ville vre fornuftigt at kompensere dem , i det mindste s lnge der ikke er en skat p emission af forurenede partikler som CO2 og andre .
<P>
S lnge de offentlige myndigheder tager sig af at udbedre de skader , som varme- og atomkraftvrker forrsager , sttter vi alts disse energikilder p bekostning af de vedvarende .
<P>
Til sidst vil jeg gerne henholde mig til , at der etableres en retlig ramme , der er passende for denne type energikilder , og som fremmer en hurtig udvikling af disse , idet de vedvarende energikilder br vre dominerende p langt sigt .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , fru kommissr Palacio Vallelersundi , mine damer og herrer , som sammenfatning af dagens diskussion vil jeg konstatere , at det isr er tre principper , der er vigtige for os .
For det frste energikildernes bredygtighed .
For det andet forsyningssikkerheden , som netop for Europa har en ganske srlig virkning , isr ogs med henblik p den ustabile politiske situation i de lande , hvor energien til Europa kommer fra i jeblikket .
For det tredje naturligvis konomien , fordi energi er et vsentligt element i vores internationale konkurrenceevne , og vi derfor altid m srge for , at energiforsyningen er rentabel .
<P>
Jeg kommer selv fra Obersterreich , og Obersterreich stter for tiden nye rekorder , nr det glder om at spare p energien og anvende vedvarende energi .
Vi er et land , hvor vedvarende energi har hjeste prioritet , og i Obersterreich findes der et energispareagentur , som fungerer fremragende .
Her kommer subsidiaritetsprincippet til anvendelse , og jeg tror , at ogs energisparemessen , som fandt sted for f dage siden , blev skabt af dette energispareagentur , og at man p denne mde sikrede behovet for uddannelse og information til brede befolkningslag .
Jeg tror ogs , at forskning og udvikling p dette omrde har behov for mere sttte .
Vi br forsge at anvende best practice-modellen i Europa , alts se p , hvor der findes forbilleder - og i Wels p denne energisparemesse prsenterede vi et tykt katalog med best practice-modeller - og p den anden side med benchmarking vise , hvor vi ligger foran i Europa , men at der ogs findes fremskridt p verdensplan .
Jeg tror , at denne managementsystematik har en ganske srlig betydning for fremtiden for Europas energiforsyning .
<SPEAKER ID=189 NAME="de Palacio">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest lyknske hr . Turmes med den betnkning , som han har udarbejdet , for den vil vre til stor nytte for Kommissionens arbejde .
Jeg vil minde om , at Kommissionen i april sidste r vedtog et arbejdsdokument om elektricitet fra vedvarende energikilder , og hovedformlet med det var at forelgge en samlet oversigt over de forskellige staters sttteprogrammer for vedvarende energikilder samt at fremhve nogle konklusioner og muligheder for vedtagelse af fllesskabsforanstaltninger p omrdet .
<P>
Ved den lejlighed pegede Kommissionen i arbejdsdokumentet p , at der ikke var fundet frem til en endelig konklusion , og at der ville blive vedtaget en endelig beslutning om alle de fremsatte punkter i lyset af de reaktioner , som dokumentet fremkaldte .
Derfor er Parlamentets bidrag et yderst vigtigt element i denne proces .
Parlamentet har altid med overbevisning stttet aktive politikker , der har til forml at fremme de vedvarende energikilder . Jeg vil benytte lejligheden til at gentage min tak til hr .
Turmes for det udfrte arbejde . Og en ting til .
Som hr . Linkhor har sagt , skal det siges , at det er Parlamentet , der til en vis grad forrsager , at Kommissionen gennemfrer mere konkrete aktioner p omrdet for vedvarende energikilder , og at Parlamentet altid har optrdt som initiativtager og motor p dette omrde .
<P>
Vi er alle enige om , at vedvarende energikilder skal spille en afgrende rolle med hensyn til at garantere energiforsyningen og bidrage til en mindre afhngighed af import samt sikre opfyldelsen af Kyoto-forpligtelserne .
Men desuden kan de sttte Den Europiske Unions teknologiske udvikling og dermed give mulighed for eksport af rene teknologier til andre omrder p planeten .
<P>
Jeg vil sige , at der i hr . Turmes ' betnkning fuldt ud gives udtryk for de samme holdninger .
Kommissionen sttter allerede energiproduktion ved hjlp af vind , sol , biomasse , sm vandkraftvrker , jordvarme , alts alle de vedvarende energikilder bortset fra de store vandkraftvrker , som vi ikke mener , at det er ndvendigt at sttte , fordi de har muligheder nok , og fordi de desuden giver anledning til nogle meget negative aspekter set ud fra et miljmssigt synspunkt , for bygning af en dmning er altid ensbetydende med oversvmmelse af en dal .
<P>
Men jeg skal sige til hr . Turmes , at vi imidlertid ikke kan anse trv for at vre en vedvarende energikilde .
<P>
Altener-programmet gr det muligt at udfre et fremragende arbejde , og Parlamentet har altid vret allieret og samarbejdspartner i forbindelse med Kommissionens bestrbelser , og endda - som sagt - vret den motor , der har tilfrt Kommissionens forslag strre ambitioner .
<P>
Vi str over for en stor udfordring : at definere de mekanismer , der er mest hensigtsmssige for at sttte udviklingen af grn elektricitet , inden for et bent indre marked for elektricitet , som er det , vi strber efter at opn inden for Den Europiske Union .
<P>
Jeg kan garantere Dem for , at der vil blive taget hensyn til alle de sprgsml , der er blevet gjort opmrksom p her , i det direktiv , som begynder at blive behandlet i de kommende dage .
<P>
Hvad angr konkrete punkter , vil jeg sige , at s godt som alle de punkter , der er angivet i hr . Turmes ' betnkning , fortjener vores sttte og er helt i overensstemmelse med vores analyse .
Selv om det ogs er rigtigt , at der er nogle omrder , som er mere diskutable , fortjener de ogs en tilbundsgende analyse , selv om de i nogle tilflde bliver afvist , fordi de ikke er praktisk gennemfrlige , eller fordi de foranlediger strre problemer end dem , de lser .
Jeg vil insistere p , at betnkningen understreger vigtigheden af mlet med at fordoble , fra 6 % til 12 % , de vedvarende energikilders andel i bruttonationalforbruget af energi .
<P>
Vi hber i forslaget til direktiv at kunne forelgge nogle ml udvalgt pr. land , individuelle ml for hvert land i Den Europiske Union .
Ikke nogle obligatoriske ml , men nogle ml , der i det mindste set ud fra et politisk synspunkt har indflydelse p resultaterne , og det er efter min mening et meget vigtigt skridt .
<P>
Jeg er enig med hr . Turmes i behovet for at beskytte de forskellige nationale systemer , der er gldende ved dette direktivs vedtagelse .
Det er det , vi vil gre , og det betyder ikke , at der ikke om fem r skal ske en revision af de forskellige systemer og satses p dem , der har vist sig at vre mest effektive og har skabt en strre udvikling af vedvarende energikilder i de pgldende lande .
<P>
Under alle omstndigheder forelagde jeg som bekendt p Rdet ( energi ) den 2. december 1999 et sprgeskema for medlemsstaterne for at f belyst punktet , f gjort status , og kunne forelgge et direktiv , som kan opn en enighed , der er tilstrkkelig til , at det hurtigt kan blive frdigbehandlet i svel Parlamentet som Rdet .
Jeg hber , at resultatet af sprgeskemaet , som er blevet analyseret af tjenestegrenene , og som har frt til et dokument , der efter min mening er af fremragende kvalitet , giver os mulighed for forholdsvis hurtigt at f overstet behandlingen i Parlamentet og Rdet .
Forslaget gr - for at sige det klart - kort og godt ud p at fremme produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder inden for Unionen .
<P>
Jeg vil sige , at jeg har lagt vel mrke til det , som hr . Linhkor har sagt om landbrugspolitikken og muligheden for at fremme non food-produktion .
Som tidligere landbrugsminister er jeg interesseret i disse sprgsml , og det er et af dem , der ogs p sin vis er med i forslaget .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at det , som vi nsker med alt dette , er at have en energiforsyning , der er mere garanteret , mere sikker og mere respektfuld over for miljet inden for Unionen .
<P>
Endelig , hr. formand , tales der i andre indlg om afskrivning . Det sagde svel hr .
Vidal-Quadras som hr . Valdivielso ogs for et jeblik siden .
I dag er vedvarende energikilder ikke konkurrencedygtige over for traditionelle energikilder , isr s lnge de traditionelle energikilder har nogle eksterne omkostninger , der naturligvis ikke er internaliserede .
<P>
Det er ndvendigt at sttte vedvarende energikilder .
Jeg mener ikke , at man lige nu kan beskatte de andre energikilder - det er min teori , selv om jeg ved , at der er andre teorier - p grund af konkurrenceforhold og vkst .
Men man kan sttte de vedvarende energikilder netop p grund af deres klare medvirken til , at miljet beskyttes , og emissionerne reduceres .
Derfor er det ndvendigt at give dem , der satser p vedvarende energi , en garanti for , at de vil f et rimeligt udbytte af deres investeringer .
Og der skal naturligvis skabes en stabil ramme , der gr det muligt at foretage investeringer , der frst kan afskrives efter et vist antal r .
Det er en af de ting , der er blevet diskuteret i Kommissionen , og som i visse tilflde har vret vanskeligst sammen med nogle andre ting , men nr alt kommer til alt , er alle i Kommissionen enige om behovet for at fremme grn energi .
<P>
Hr. formand , jeg vil takke ordfreren og alle talerne og forsikre Dem om , at dette stabilitetsaspekt , der gr det muligt at trffe beslutninger om investeringer p mellemlangt sigt , ogs vil vre indeholdt i det forslag til direktiv , som jeg hber at kunne prsentere Dem for om kort tid .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.10 )
