<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmerling">
Hr. formand , vi erfarede i gr aftes i tv-nyhederne p ARD , at anklagemyndigheden igen har indledt en undersgelse mod EU ' s ansvarlige for Balkan , hr . Hombach .
Da der allerede har vret store problemer i denne retning og ogs med henvisning til problemerne i den tidligere Kommission , drejer det sig nu om en mistanke om , at der angiveligt er blevet udbetalt 300.000 D-mark uden modydelser til et agentur .
Jeg anmoder Dem om at informere Rdet herom og opfordre det til at suspendere hr . Hombach fra alle hans pligter , indtil der er truffet en endelig og retskraftig afgrelse i undersgelsessagen .
Vi kan ikke tillade os , at der igen opstr et negativt indtryk i forbindelse med Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Vi har noteret os Deres bemrkning , kre kollega .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
I gr aftes efter afstemningerne her i salen blev der fremsat en kommentar , som jeg gerne vil tage afstand fra og ikke forbindes med .
Det var ikke nogen fejl ved tolkningen , og medlemmer af Europa-Parlamentet omtalte Den Tekniske Gruppe som Den Tekniske Gruppe af Racister .
Det var en urimelig kommentar .
Ingen kunne i deres vildeste fantasi betragte f.eks. Emma Bonino som racist .
<P>
Folk br vre meget forsigtige med , hvordan de behandler andre her i salen .
Nogle bryder sig mske ikke om , at Den Tekniske Gruppe er blevet etableret , men det er sket .
Disse medlemmer blev valgt ligesom jeg og ethvert andet medlem af Europa-Parlamentet , og det m vi acceptere .
Folk har rettigheder , og jeg finder ikke , at den kommentar , der blev fremsat i gr , var acceptabel .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Vi har noteret os Deres bemrkning , frue .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , da jeg p mdet i mandags takkede den franske stat , Strasbourg by og Europa-Parlamentet for , at der kun var lyd p den finsksprogede fjernsynskanal , og at der kom koldt vand ud af hanerne , men ikke varmt , mente jeg ikke , at det skulle vre sdan , men mente , at disse ting burde ordnes .
Jeg hber , at den franske stat , Strasbourg by og Europa-Parlamentet indleder foranstaltninger for at rette op p den slags smting i en s dyr bygning .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Udmrket , hr . Seppnen , vi har ligeledes noteret os Deres bemrkning .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , da jeg lste protokollen , opdagede jeg til min forfrdelse , at jeg endnu en gang har undladt at underskrive tilstedevrelseslisterne , selvom jeg deltog i et antal mundtlige afstemninger , der var ret vigtige .
Jeg nsker , at min tilstedevrelse opfres i protokollen for i gr .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Det er ikke noget problem .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , jeg har ingen bemrkninger til protokollen , men til Europa-Parlamentets informationstjeneste .
Jeg ved ikke , om det her er et passende tidspunkt at sige dette .
Det vedrrer ikke protokollen , men derimod er det en anden bemrkning .
Kan jeg komme med den nu ?
Alts , jeg har fra en kollega netop modtaget session news om grsdagens debat om betnkning af Ludford , og jeg m med beklagelse konstatere , at den forklaring , som jeg afgav p vores gruppes vegne , ikke er refereret her .
Jeg anmoder Parlamentets tjenestegrene om at undersge , hvorfor det ikke blev nvnt .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr . Poettering , Parlamentets tjenestegrene vil undersge det nrmere , det lover jeg Dem .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Manders">
Hr. formand , vedrrende protokollen fra i gr vil jeg bemrke , at jeg er meget skuffet over , at der var mindre end 200 medlemmer til stede ved afstemningen i gr .
Det fremgr af protokollen .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Godt , hr . Manders , alt er noteret .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hvad enten den er national eller europisk , er en centralbank altid udelukkende til tjeneste for storkapitalen og dens ejere .
Vi ngter at vlge mellem de forskellige mder , hvorp de kapitalistiske grupper og overklassen kan forvalte deres bankforretninger , for under alle omstndigheder sker det i strid med arbejderklassens og strstedelen af befolkningens interesser .
Vores nej er et udtryk for vores modstand over for en national svel som en europisk organisation af banksystemet .
<SPEAKER ID=15 NAME="Butel">
Den Europiske Centralbanks forslag har fet os til at undre os og til fare frem med lempe med hensyn til to aspekter .
<P>
Hvad angr metoden , kan man konstatere , at fremgangsmden fortsat er den samme . Fllesskabsinstitutionerne fremstter ufuldstndige betnkninger , der nedtoner konsekvenserne for medlemsstaterne i forbindelse med endnu en suvernitetsafgivelse , og de gr gradvist frem .
<P>
Sledes understregede Kommissionen under indfrelsen af euroen , at staternes suvernitet ikke p nogen mde var truet af ECB eller ECBS , der er ophjet til detentor og forvalter af medlemsstaternes officielle valutareserver .
Man glemmer dog at minde om , at nationalbankerne forvalter disse midler for ECB , der er enerdig med hensyn til fastlggelsen af den monetre politik , og at man - selvom der i artikel 30-1 i ECB ' s vedtgter faststtes et maksimumbelb p 50 milliarder euro med hensyn til reserverne , hvilket man mente var tilstrkkeligt til at sikre ECB ' s uafhngighed - i uafhngighedens navn to r senere anvender artikel 30-4 for at f supplerende midler med det forml at kunne ge bankens uafhngighed og trovrdighed .
Vi mener , det er berettiget at sprge sig selv , om dette er et gabende og bundlst hul !
<P>
Med hensyn til indholdet m vi ikke lade os narre af den mde , dette nye overdrevne krav er pakket ind p .
Det drejer sig ikke kun om at tildele strre finansielle midler til en uafhngig institution for at gennemfre en effektiv monetr politik til fordel for medlemsstaterne , men ligeledes om indirekte at skaffe supplerende ressourcer til en teknokratisk struktur med henblik p at gre det muligt for den at finansiere de stadig strre funktionsbehov .
<P>
Klogt nok opretholdes den kunstneriske vaghed sledes , og selvom euroen burde vre strk og stabil , og at det fra begyndelsen var meningen , at reserverne var til forsvarsbrug i overgangsperioden ( hvis det blev ndvendigt ! ) , lader det i dag til , at hverken den ene eller den anden af disse forudsigelser er blevet overholdt , og at Frankfurt er fuldstndig ubevgelig !
<P>
Derfor opstr et nyt sprgsml omkring den effektive anvendelse af disse finansielle midler .
Hvorfor skulle medlemsstaterne overlade deres ressourcer til en fllesskabsinstitution , der p grund af sin uafhngighed ikke kan kontrolleres ?
<P>
Som afslutning vil jeg minde om , at en stat ikke blot defineres ved den suvernitet , den besidder p grund af sin handlefrihed .
Erfaringen viser , at dens autoritet og trovrdighed p den internationale scene i meget hj grad afhnger af de ressourcer , som den rder over . Man m derfor vre p vagt , fordi en gradvis fratagelse af begge dele p lngere sigt vil vise sig at give bagslag .
<CHAPTER ID=3>
Informationsforanstaltninger vedrrende den flles landbrugspolitik
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0046 / 2000 ) af Izquierdo Rojo for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om informationsforanstaltninger vedrrende den flles landbrugspolitik ( KOM ( 1999 ) 536 - C5-0249 / 1999 - 1999 / 0209 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=17 NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , jeg forelgger en betnkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om informationsforanstaltninger vedrrende den flles landbrugspolitik .
<P>
Det er en betnkning , som skaber prcedens , for det er frste gang , Rdet hrer Parlamentet om disse foranstaltninger .
<P>
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har med stor interesse og hast studeret dette forslag til lovgivningsmssig beslutning , og det har vedtaget det enstemmigt .
<P>
Blandt de ndringsforslag , som Parlamentet forelgger , vil jeg fremhve flgende aspekter : For det frste inddrages informations- og igangstningscentrene for landdistrikterne i ndringsforslag 2 som mulige aktrer i forbindelse med disse foranstaltninger .
For det andet henvises der udtrykkeligt til den vigtige rolle , som unge landmnd kan spille for nvnte foranstaltninger .
<P>
For det tredje henleder vi Kommissionens opmrksomhed p formlstjenligheden ved forenkling og hurtig forvaltning i forbindelse med den administrative behandling med hensyn til svel analysen af programmerne som den efterflgende kontrol .
<P>
For det fjerde fremhver vi mnd og kvinder inden for landbruget , landbrugere og vrige aktrer i landdistrikterne som ideelle mlgrupper for disse foranstaltninger .
Hvis man ser p vores ndringsforslag , vil man lgge mrke til , at de er humane , og at der lgges op til en ben og meget mere dynamisk debat .
Der tages afstand fra informationsforanstaltninger vedrrende den flles landbrugspolitik , som er udelukkende bureaukratiske , teknologiske og passive .
Derfor mener vi , at Parlamentets ndringsforslag forbedrer teksten .
<P>
For det femte nsker Parlamentet , hvad angr medfinansieringssatsen , at Kommissionen kunne forhje denne sats og dermed forhje finansieringen , nr det drejer sig om organisationer eller foreninger uden konomiske midler .
<P>
For det sjette ved vi med hensyn til de lovede bevillinger allerede , at det iflge forslaget drejer sig om et belb p 4,5 millioner euro om ret gennem EUGFL - Garantisektionen , hvilket for indevrende periode 2000-2006 svarer til 27 millioner euro .
Men i Parlamentets forslag peges der p , at Kommissionen skal srge for , at der afsttes tilstrkkelige budgetbevillinger til det store antal organisationer , der er omfattet af denne forordning .
<P>
Endelig , hr. formand , vil jeg fremhve indholdet af ndringsforslag 10 , hvorved der foresls en ny artikel 5a , hvor de kriterier , der skal glde for de sttteberettigede programmer eller aktioner , er flgende : at det er programmer , der styrker et bredygtigt og multifunktionelt landbrug , at de opretholder og skaber beskftigelse , fremmer social og geografisk samhrighed , giver kvinder og unge en mere fremtrdende rolle , beskytter miljet og sikrer vandforsyningen , luft- og jordbundskvaliteten , forarbejder landbrugsaffald og begrnser energiudgifterne i landdistrikterne og transporten .
<P>
Det drejer sig efter vores mening om projekter , der skal fremme udviklingen af landdistrikterne , forbedre fdevaresikkerheden og produktkvaliteten .
<P>
Europa-Parlamentet ser gerne , at Kommissionen i forbindelse med disse kommende informationsforanstaltninger foranlediger , at disse prioriteringer , som er prioriteringerne for landbruget i 2000 , anskueliggres .
<P>
Det var det hele , hr. formand .
Jeg vil takke for samarbejdet og for den opbakning , jeg har fet fra alle medlemmer af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter p alle de mder , som vi har holdt .
Jeg hber ogs , at Europa-Kommissionen p en eller anden mde tager Parlamentets synspunkter i betragtning .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , der er tale om et mlrettet instrument , som er yderst vigtigt for alle borgerne , men hvis hovedpersoner skal vre landmndene .
Dette kunne kort fortalt vre vores holdning til forslaget til forordning om informationsforanstaltninger vedrrende den flles landbrugspolitik . Efter GD VI ' s administrationsperiode og sttten fra EUGFL ' s Udviklingssektion fr vi endelig en mulighed for yderligere gennemsigtighed , som vi absolut ikke m g glip af .
Den flles landbrugspolitik er et instrument for landmndene og er den sjle , der skal give landbrugsbedrifterne en global anerkendelse af landmndenes rolle , bde med hensyn til forbrugerne og med hensyn til de store miljsprgsml .
Det er ogs en mde , hvorp man kan gre en mere tidssvarende bevidsthed udbredt blandt landmndene , en bevidsthed , der ikke mindst er nrt knyttet til hele det europiske samfunds behov .
<P>
Vi har hrt alt for mange lovprisende ord om den produktive , miljmssige , landbrugs- og forbrugerbeskyttende rolle .
Disse ord har ofte vist sig at vre et ml i sig selv , uden at man fik nogle klare lejligheder til konkret at fre de muligheder , der blev tilbudt , ud i livet .
Vi har nu muligheden for at sende et klart budskab til landbruget .
Vi er derfor ikke s glade for medtagelsen af alle forbruger- og miljorganisationerne , der ikke kan udve eller krve nogen rettigheder og pligter med hensyn til en sdan aktion .
I modsat fald ville vi g glip af endnu en lejlighed til at n de mlstninger om vkst , fllesskab , multifunktionalitet og opprioritering af kvaliteten , som de europiske aktioner til fordel for landbrugssektoren er baseret p .
Hertil kommer vores bekymring over de ringe finansielle midler , der er sat af til gennemfrelsen af programmet .
<P>
Der er derfor s meget mere grund til , at man ikke kan have en politisk udvidelse , der inddrager det strst mulige antal potentielle erhververe af udbuddene . Denne udvidelse skal derimod - med udgangspunkt i det , jeg lige sagde om mlstningerne for landbrugets reprsentativitet - give sig udslag i en fornuftig finansiering med et hensigtsmssigt forml , som er beregnet p det , der er nvnt i selve programmets titel , nemlig den flles landbrugspolitik , hvor ordet " landbrug " efter vores mening er meget sigende .
Hvis man i stedet nsker at g i en anden retning , vil vi blot fremhve , at der bliver en rolleforvirring , som hverken gavner det frste eller det sidste led i fremstillingsprocessen .
<P>
Med dette programs betydning kan man til gengld ogs fastlgge og anerkende ansvaret for at give landbruget en effektiv lejlighed til at spille en hovedrolle i de igangvrende ndringer .
Med alt dette nsker man naturligvis heller ikke at glemme eller forbig betydningen af de andre organisationer , der har spillet den bedst mulige rolle med hensyn til landbrugsproduktionen . Hertil kommer , at udvidelsen med informations- og igangstningscentrene allerede fremstr som en udvikling af muligheder , der er anerkendt af Unionen .
Overgangen fra EUGFL ' s Udviklingssektion til EUGFL ' s Garantisektion er endnu et positivt element , nr det glder om at n de tidligere fastlagte mlstninger og samtidig kunne flge med i midlernes anvendelse og ikke mindst i de mlstninger , man har til hensigt at n .
<P>
I tilknytning til alt dette og for at fremhve de holdninger , der blev givet udtryk for , m man ikke glemme meningen med programmet i mere snver forstand , nemlig landmndenes inddragelse i en mere klar stillingtagen til vrdien af de instrumenter , der ivrksttes med reformen af den flles landbrugspolitik .
Dette instrument lader i dag til at vre blevet forstet fuldt ud af en stor del af landmndene .
Der er dog stadig nogle , som mangler at blive inddraget . Det er sandsynligvis den del af dem , der er strkest knyttet til de traditionelle modeller , som vanskeligt kan forbindes med den hurtige og overvldende udvikling , vi oplever i jeblikket .
Men det er en del , som EU agter at fre i retning af en situation , der i hjere grad er tilpasset til de aktuelle levevilkr i vores europiske samfund , nemlig euroen , globaliseringen , det bne marked og de markedsnicher , der er kendetegnende for nogle konomisk solide omrder , som br fremmes i endnu strre grad .
<P>
I den forbindelse kommer man ret spontant til at drage en parallel til f.eks. landboturismen , der er en indtgtskilde og samtidig et instrument til bevarelse af borgernes omrde , og som er et forbilledligt eksempel p , hvordan der kan sttes nyt skub i et europisk landbrug , som nsker at tage hjde for de mest forskellige muligheder for produktion og indtgtskilder .
Eksemplet med landboturisme gr godt i spnd med det kologiske landbrug , men kommer ogs helt ud til yderspidsen af de produkter , hvis kvalitet er anerkendt af EU .
Det er faktorer , der bekrfter , at landbrugspolitikken skal integreres i de andre former for konomisk og social udvikling i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=19 NAME="Busk">
Hr. formand , benhed og information af borgerne i EU om arbejdet i EU br prioriteres s hjt som muligt .
Det at informere om samarbejdet i Europa p et sagligt og reelt niveau er meget vigtigt i disse r , hvor vi str over for meget store udfordringer med udvidelsen med Central- og steuropa .
Isr er det vigtigt at forklare , hvad den flles landbrugspolitik handler om , og at informere om ml , midler og udviklingsmuligheder .
Der er mange mlgrupper , der er frst og fremmest landbrugerne , men ogs offentligheden i det hele taget og alle indirekte og direkte berrte personer .
Det er vigtigt , at der bliver etableret et samarbejde med landbrugsorganisationerne og ogs med forbrugerne , hvis dette arbejde skal lykkes .
Den flles landbrugspolitik er den frste , men ogs den strste af Fllesskabets integrerede politikker og udgr en meget stor del af EU ' s budget .
Det er derfor ogs vigtigt at prcisere , at tilskudsordningerne sikrer forbrugerne fdevarer til priser , der som flge af tilskuddet er lavere , end de ellers ville vre uden tilskud .
Det vil sige , at EU ' s landbrugsordninger er til gavn for alle borgere i EU .
Den flles landbrugspolitik er altid i udvikling og under forandring .
Det stiller store krav til information og isr til den koordinering , der er ndvendig , for at samarbejdet kan lykkes , bde i medlemslandene og p tvrs af medlemslandene .
Forholdene er meget forskellige , og derfor br det vre landbrugets organisationer , der er hovedaktrer , fordi disse organisationer frst og fremmest fokuserer p landmndene .
<SPEAKER ID=20 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , min gruppe vil frst gerne takke ordfreren , fru Izquierdo , for denne betnkning .
Det er det ndvendige forsg p at skabe et juridisk grundlag for finansiering af interessegrupper og -organisationer i Den Europiske Union inden for landbrugsomrdet .
Budgetposten har altid eksisteret , blot har den ikke vret retligt sikret , og det har Revisionsretten ptalt .
Kommissionen efterkommer nu denne ndvendighed med denne retlige foranstaltning .
<P>
Vanskeligheden ved gennemfrelsen ligger blot i , at Kommissionen nu selv tager en stor del af budgettet , som tidligere - i forskellig strrelsesorden - stod til fuld rdighed for organisationerne , og anvender den til egne informationsforanstaltninger - det siger man der .
Vi m frygte , at disse midler holdes tilbage for organisationerne , og det er ikke nogen srlig heldig udvikling .
<P>
P den anden side blev pengene tidligere stillet til rdighed for organisationerne , der selv skulle opstille kriterier for , hvorledes disse penge skulle bruges . Det var og er ikke lngere tilladt , og derfor er det rigtigt , at der nu anfres kriterier .
Her fastlgges imidlertid nu - og det har Izquierdo vret inde p - bestemte procentsatser for finansiering og dermed fratages sm konomisk svage organisationer muligheden for at f adgang til denne pulje , fordi de ikke selv har midler . De sm svage organisationer bliver diskrimineret .
Derfor bifalder vi i hj grad , at fru Izquierdo ogs er kommet med det forslag , at fuld finansiering kan komme p tale , sfremt det er dokumenteret , at foranstaltningerne opfylder kriterierne , og sfremt der er tale om finansiel svaghed muligvis ogs om en svag konomi i hele regionen , sledes at disse omrder ikke sakker fuldstndig bagud .
<P>
Vores gruppe bifalder alts , at vi nu fr et juridisk grundlag , og vi sttter ogs ndringsforslagene , som ordfreren har indgivet .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , rede medlemmer , informationsforanstaltninger vedrrende den flles landbrugspolitik m have som ml i frste rkke at etablere en kommunikationsstrategi i forhold til aktrerne i landdistrikterne .
Efter vores opfattelse er den vsentligste kritik , som man kan rette mod dette forslag til forordning fra Kommissionen , at denne budgetlinje bnes for organisationer uden for landbruget , og at bevillingerne skres ned til 4,5 millioner euro .
Denne situation bliver yderligere forvrret af den budgetreserve , som Kommissionen tillgger sig selv , hvilket sammen med punktaktionerne kun efterlader 3 millioner euro til organisationerne , hvilket er en klart formindsket bevilling .
<P>
Det forslag , som ordfreren fremlgger , er sledes positivt , nr hun foreslr , at Kommissionen srger for , at der afsttes tilstrkkelige budgetbevillinger til det store antal organisationer , der er omfattet af nrvrende forordning .
Et andet negativt aspekt ved Kommissionens forslag er begrnsningen af medfinansieringen til 75 % , nr de aktioner , som Kommissionen ivrkstter direkte , finansieres med 100 % .
Desuden er det jo sdan , at forslaget om forordningsvejledningen vil gre det endnu vanskeligere for organisationerne at f adgang til omtalte budgetlinje , isr de konomisk svageste , alts netop dem , der har brug for mest sttte .
<P>
Derfor betydningen af det forslag , som vi stiller i forlngelse af betnkningens hovedtanke .
Med vores forslag nsker vi , at fllesskabsfinansieringen kan g op til 75 % , nr der er tale om organisationer , der reprsenterer de sm brug og familiebrugene med konomiske vanskeligheder .
Det hber vi kan vedtages .
<P>
Forslaget om at skre 1 million euro fra Kommissionens bevilling for i stedet at ge punktaktionerne mener vi kan vre en mulig lsning til at forbedre Kommissionens forslag til forordning .
Til slut skal det understreges , at Kommissionen br forenkle de administrative procedurer , bde med hensyn til vurderingen af de programmer , som organisationerne fremlgger , og den pflgende kontrol .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg glder mig over denne foranstaltning .
Fra et administrativt synspunkt er formalisering af det gode .
Men nr vi kommer til at tnke p belbet , er det ganske lille - 27 millioner euro over en periode p seks r .
I betragtning af landbrugsbudgettets strrelse og af , at det gr til hver eneste afkrog af Unionen , er det et relativt lille belb .
Det er derfor , jeg glder mig over , at det meste af det bliver brugt med en finansieringssats p 50 % snarere end 75 % .
Jo mere af det , der bruges med en finansieringssats p op til 50 % , jo lngere vil pengene rkke , og jo strre vil virkningen blive .
<P>
Den flles landbrugspolitik bliver udsat for en masse kritik .
En af de ting , der ikke har vret almindelig forstelse for , er vigtigheden af denne politik fra et socialt synspunkt : det at den flles landbrugspolitik socialt set i alle regioner med nedgang i Unionen har opretholdt befolkningstallet og stttet lokalsamfundet , som ellers ikke ville have overlevet .
Det glder i srlig grad for landene i randomrderne , ssom Irland , Grkenland , Spanien og Portugal , hvor lokalsamfund , der ville vre forsvundet , er blevet stttet og opretholdt , om ikke for bestandig , s i hvert fald indtil der skete en ndring i det konomiske milj , indtil den nye teknologi kom .
Den langsigtede virkning af den flles landbrugspolitik p dette omrde vil vre strre , end folk ofte har forestillet sig .
<P>
Jeg har ikke noget at udstte p den mde , hvorp Kommissionen har samarbejdet med landbrugserhvervet i renes lb .
Iflge min erfaring har Kommissionen vret mere ben over for henstillinger og udveksling af information med landbrugserhvervet end de fleste landbrugsministerier i de fleste medlemsstater .
Kommissionen har i renes lb lrt medlemsstaterne , hvordan de skal vre bne med meget begrnsede ressourcer .
Men der er nye former for pres , der opstr p grund af forbrugernes bekymring for nye processer og systemer til fremstilling af fdevarer .
De m forklares ikke bare for landbrugerne , men ogs for forbrugerne .
Der findes mange myter om , hvad der er sikkert , og hvad der ikke er sikkert .
Vi har et vigtigt stykke arbejde at gre med at forklare , hvorledes hele produktionssystemet fungerer for Europas forbrugere og for dem uden for Unionen , der vil kbe vores fdevarer .
Det er vigtigt , at vi anvender s mange ressourcer som muligt herp .
<P>
Det sidste , jeg gerne vil fremhve , er , at vi som flge af disse former for pres vil f en reaktion fra landbruget .
Efterhnden som vi uundgeligt m afvikle nogle af sttteordningerne under udvidelsesprocessen og samtidig opretholde presset for at beskytte miljet og forbrugerne , vil der opst gnidninger mellem producenterne og Unionens administration .
Det vil vre klogt at afstte s mange ressourcer som muligt af hensyn til det gode forhold .
<SPEAKER ID=23 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil frst takke ordfrer Maria Izquierdo Rojo og udvalgets medlemmer for betnkningen .
Meningen med den foreslede forordning er at give Kommissionen et middel , som Kommissionen kan bruge til at prsentere den europiske landbrugsmodel og skabe bredere kendskab til den flles landbrugspolitik .
P denne mde vil gennemfrelsen af landbrugspolitikken blive lettere .
<P>
Dernst vil jeg tale om de ndringsforslag , Parlamentet er fremkommet med .
De sigter generelt ikke mod at ndre indholdet , men snarere mod en justering af forslagene .
<P>
ndringsforslag 2 og 6 vedrrer de sammenslutninger og organisationer , der hrer under stttens omrde .
Efter Kommissionens mening er det ikke ndvendigt at nvne grupper og organisationer ved navn .
Med artikel 2 kommer alle landbrugssammenslutninger og aktrer i landdistrikterne med i billedet .
Sledes er tillg til forslaget undvendige .
<P>
ndringsforslag 5 , 8 og 10 vedrrer de sttteberettigede aktiviteter .
ndringsforslag 5 indeholder prciseringer af informationsforanstaltninger og diskussionsfora for mnd og kvinder indenfor landbruget .
De er undvendige , da de allerede er indeholdt i Kommissionens forslag .
En af de prciseringer , der fremsttes i dette ndringsforslag , " at sttte dem med hensyn til de valg , de trffer " , er ikke i overensstemmelse med Kommissionens forslag .
Denne forordning har ikke til hensigt at tilbyde landbrugerne en srlig tjeneste .
Det kan de lokale institutioner gre bedre .
De midler , der er til rdighed , ville heller ikke rkke til det .
Derudover , hvad angr tilfjelserne til artikel 3 , vil jeg gre opmrksom p , at informationsbesg ikke er udelukkede .
Listen over sttteberettigede aktiviteter er nemlig ikke udtmmende , hvilket fremgr af ordet " bl.a. " .
Kommissionen er dog parat til at godkende denne prcisering .
Man kan imidlertid ikke godkende finansiering af lngerevarende udvekslingsprogrammer , da sdanne aktiviteter ikke hrer ind under informationspolitik .
<P>
ndringsforslag 10 vedrrer artikel 5 .
Kommissionen sttter de her nvnte ml , hvilket bevidnes ved , at de er indeholdt implicit i artikel 1 , som vedrrer den europiske landbrugsmodel .
Derfor er der ingen mening i at gentage indholdet af denne model i detaljer .
<P>
ndringsforslag 7 og 13 vedrrer den procentuelle andel af finansieringen .
Efter Kommissionens mening er det ikke nskeligt at betale mere end 75 % af de sttteberettigede omkostninger .
De midler , der er til rdighed , er knappe .
Jo lavere andelen af finansieringen bliver , des strre antal aktiviteter kan man sttte , og des strre bliver virkningen .
ndringsforslag 9 og 12 vedrrer tildelingen og sikringen af bevillinger .
Som bekendt har Kommissionen budgetmyndighed sammen med Rdet .
Derfor behver man efter Kommissionens mening ikke ndringsforslag 9 .
Hvad angr ndringsforslag 12 , hvor man foreslr at indarbejde tildelingen af bevillinger i forordningen , vil jeg konstatere , at hvis man p forhnd lgger lg p bevillingerne , mister budgetpunktet den for forvaltningen ndvendige fleksibilitet , hvilket kan vre skadeligt for de fremsatte finansieringsansgninger .
<P>
ndringsforslag 11 vedrrer evaluering .
Kommissionen er enig med Parlamentet i det gavnlige i regelmssig evaluering .
Det kan man bedst tage med i betragtning i forordningen om gennemfrelsen .
ndringsforslag 4 vedrrer den administrative behandling .
Dette ekstra afsnit i indledningsdelen er efter Kommissionens mening undvendig i forordningen .
I Kommissionens forordning om gennemfrelsen bestemmes de administrative detaljer , den lbende evalueringen og den senere evaluering .
I denne forbindelse er der grund til at konstatere , at man i proceduren m sikre en effektiv kontrol med de offentlige midler , uanset hvor ben og simpel proceduren end er .
<P>
ndringsforslag 1 og 3 er sproglige prciseringer .
Disse prciseringer anser Kommissionen ikke for fornuftige , da afsnit 4 og 7 i indledningsdelen til Kommissionens forslag ikke er lige s begrnsede .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=4>
Blgplanter
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5  045 / 2000 ) af Izquierdo Rojo for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning nr . 1577 / 96 om indfrelse af en srlig sttte for visse blgplanter ( KOM ( 1999 ) 428 - C5  0187 / 1999 - 1999 / 0182 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=26 NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , jeg forelgger en betnkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1577 / 96 om indfrelse af en srlig sttte for visse blgplanter .
<P>
Europa-Parlamentet har analyseret dette forslag siden oktober 1999 , og den 23. februar 2000 vedtog det dette forslag til lovgivningsmssig beslutning enstemmigt .
Jeg vil fremhve flgende aspekter af de ndringsforslag , som Europa-Parlamentet fremstter .
<P>
For det frste ndringsforslag 1 vedrrende betragtning 2a .
Dette ndringsforslag supplerer Rdets politik , som er helt igennem handelsorienteret , og gr ind for et forslag med et bredere sigte p konomisk og menneskeligt plan , og hvad angr fdevarekvalitet .
Hvor Rdet udelukkende taler om markedet , gr Parlamentet opmrksom p , at produktionen af disse blgplanter er af konomisk interesse p fllesskabsplan .
Som flge af underskuddet i proteinafgrder i Den Europiske Union mener Parlamentet , at det er ndvendigt at forbedre ordningen , uden at sttteniveauet mindskes .
<P>
For det andet foreslr Parlamentet i ndringsforslag 2 , at sttten ogs skal omfatte produktion af vikker til fravl .
Denne sttte til fr eksisterer allerede for ris , kikrter og linser .
Det foreslr vi , fordi produktion af fr , som vi alle ved , er underkastet yderligere tekniske krav og kvalitetskontrol , sledes at hvis produktionen ikke stttes , ville opgivelse heraf f meget negative flger for kvaliteten af vikkeproduktionen .
<P>
For det tredje fremgr det af ndringsforslag 3 , at Kommissionen efter vores mening uden yderligere forsinkelser skulle fremstte forslag for produktionsret 2000-2003 .
<P>
Fr jeg slutter , hr. formand , vil jeg minde om , at Rdet i 1993 - som snart er lnge siden - meddelte , at det var dets intention gradvist at udbygge den gldende sttteordning for blgplanter .
Det er imidlertid endnu ikke sket .
For det andet viser produktionsrene gang p gang , at vi str over for en kronisk fejljustering af denne ordning .
Det garanterede maksimumsareal indskrnkes systematisk , og dermed straffes de landmnd , som har vret udsat for stttereduktioner p op til 20 % , gang p gang .
<P>
Af alle disse rsager , hr. formand , nsker Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i Europa-Parlamentet virkelig at forbedre ordningen .
Vi er godt klar over det , som Kommissionen siger til os , om at vi befinder os i en periode med store budgetbegrnsninger , at vi ikke kan gennemfre dem uden at mindske sttten .
Det er derfor , vi forelgger dette forslag , som i virkeligheden er et forslag om vedligeholdelse , og det , vi siger til Kommissionen , er , at den uden opsttelse senest til produktionsret 2000-2003 skal udarbejde forslag , der forbedrer denne ordning , uden at sttten mindskes .
<P>
Jeg takker for samarbejdet og sttten fra alle medlemmer af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og for Budgetudvalgets udtalelse og ogs tak til Kommissionen for dens vilje til dialog og dens forhbentlig bne indstilling til vores forslag .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Hr. formand , hr. kommissr , den betnkning , som vi i dag bliver foreslet at vedtage i Parlamentet , drejer sig om en minimal reform af forordning nr . 1577 / 96 om sttte til blgplantesektoren .
Reformen er s minimal , at den ikke engang ndrer det samlede garanterede maksimumsareal , om end den deler det i to blokke , og heller ikke sttten pr. hektar .
Den byder kun p en enkelt nyhed , hvad angr forvaltningskomiten , idet den erstattes med en forvaltningskomit for korn .
<P>
Som et spansk ordsprog siger - meget apropos denne forordning - " Dette er linser . Hvis du vil , tager du dem , hvis ikke , lader du dem ligge " .
Derfor vil min gruppe sttte ordfrerens betnkning og i srdeleshed ndringsforslag 2 , hvori det foresls , at sttten omfatter arealer til produktion af vikker til fravl , for det vil sikre kvalitetsafgrder .
<P>
Jeg vil imidlertid gre opmrksom p , at man har forspildt chancen for at sttte et stort , temmelig ufrugtbart omrde i Sydeuropa , hvor jorden ikke byder p andre dyrkningsmuligheder .
Desuden er eftersprgselen efter vikker til kvgfoder voksende , hvilket kan bevises ved , at det tilsede areal , i det mindste i Spanien , i de seneste tre produktionsr har oversteget det foreslede garanterede maksimumsareal med et gennemsnit p 100.000 ha. pr. produktionsr .
<P>
Desuden skyldes de fdevareproblemer , vi har haft i Den Europiske Union , at plantedende kvg er blevet fodret med foder af animalsk oprindelse , og hvis vi ikke nedstter udgifterne ved og sttter , at kvgbestandene fodres med planteproteiner som blgplanter , vil landmndene fortstte med at bruge mel af animalsk oprindelse , for de er presset af en enorm konkurrence .
<P>
Til slut vil jeg blot endnu en gang beklage , at Kommissionens landbrugspolitik gr mere ud p at nedbringe udgifterne - eller i bedste fald ikke at forge dem , som i dette tilflde - end at bevare den gte europiske landbrugssektor , som er s vigtig for at skabe ligevgt i omrdet .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , jeg tager ordet i denne forhandling for at sttte betnkningen af min kollega , Mara Izquierdo , hvis forslag i lighed med Kommissionens forekommer mig gavnlige og interessante .
<P>
Blgplanter er en traditionel afgrde i nogle dele af Sydeuropa , bl.a. Spanien , nrmere betegnet Castilien-La Mancha , den region , som jeg kommer fra , og hvor en tredjedel af Spaniens samlede areal anvendt til denne type produktion befinder sig .
<P>
Vi har derfor interesse i , at sttteordningen for denne sektor inden for landbrugsproduktionen , nrmere betegnet produktionen af kikrter , linser og vikker , ikke forvrres .
<P>
Kikrter og linser er to vsentlige produkter for den spanske gastronomiske kultur og for vores kost , middelhavskosten , nu s lovprist af videnskaben , hvor trrede blgfrugter indgr i vores traditionelle opskrifter .
<P>
Kbet af trrede blgfrugter i Spanien er for opadgende og stiger med op til 5 % om ret .
I mit land nr forbruget op p 6,5 kg pr. indbygger pr. r , og alle , der ved , hvordan disse produkter tilberedes , kan bekrfte , at det er meget .
<P>
Religise skikke f.eks. , gr , at man ikke spiser kd i fastetider , og med vores landsmnds opfindsomhed og fornuft er kdet blevet erstattet af andre - og meget lkre - retter , som vores kikrte- og spinatsuppe .
<P>
Det drejer sig om skikke , som er groet fast op gennem historien og strkker sig over hele ret , ogs for mennesker , der ikke praktiserer religionen eller er ikketroende , og som har efterladt sig en rkke nsten uendeligt varierede menuer p basis af trrede blgfrugter som hovedret , der utvivlsomt ger forbruget .
<P>
En anden sektor , der har behov for denne type produkter er kvgsektoren .
I en tid hvor vi er vidner til svindel med opfedning af kvg og brug af produkter , som ikke er godkendte , er det vigtigt , at der p markedet udbydes naturligt kvalitetsfoder til en fornuftig pris , f.eks. noget af det , der er omfattet af denne forordning , nrmere betegnet vikker .
<P>
Nr alt kommer til alt , taler vi om en fllesskabsbeskyttelse af en produktion , som sidste r i min region gav 17.000 familier mulighed for at leve vrdigt og af deres arbejde .
Desuden drejer det sig om en sektor , hvor de dusrjgere , som slr sig ned i landbruget for at inkassere sttte fra Unionen , heldigvis ikke har formeret sig .
<P>
Det drejer sig om traditionelle afgrder , dyrket af mennesker , der generation efter generation stter deres krfter ind p dem , og som har bidraget til at profilere en stor del af landskabet og af gastronomien i betydningsfulde regioner i Europa , et landskab og en gastronomi , som vi alle interesserer os for , og som vi skal bevare .
<P>
Jeg anmoder derfor om Parlamentets sttte til Kommissionens forslag og til de forbedringer , som ndringsforslagene i Mara Izquierdos betnkning udgr .
<SPEAKER ID=29 NAME="Busk">
Hr. formand , vi kan sttte en forlngelse af forslaget , men samtidig vil jeg minde om , at Agenda 2000 , der blev besluttet sidste r i Berlin , jo bygger p , at vi skal sge i retning af frihandel , at vi skal bestrbe os p at f de nuvrende sttteordninger reduceret og p at f truffet nogle aftaler i WTO-regi , som gr , at vi kraft af markedsmekanismer kan f strre adgang til de mange markeder ude i verden .
Jeg vil ogs minde om , at det konventionelle landbrug i disse r er sat under pres , der er prisfald p stort set alle produkter .
Det er det , nogle kalder stabilitet , landbrugerne oplever det noget anderledes , fordi omkostningerne jo stiger , og derfor vil en fastlsning af prissystemerne pr. automatik virke som tilbagegang .
Jeg vil ogs minde om , at Kommissionen for nylig har strammet betingelserne for intervention p kornomrdet .
Isr hvedeavlerne vil blive ramt meget kraftigt , hvilket de er i forvejen p grund af et prisfald p 15 % , men dertil kommer s stramningen med hensyn til kvalitet og med hensyn til proteinbegrebet , og det betyder , at der - isr i den nordlige del af EU - vil vre yderligere prisfald p vej .
Jeg vil , som jeg sagde , p vegne af min gruppe sttte en forlngelse af ordningen , men jeg vil strkt opfordre til , at Kommissionen inden 2002-2003 virkelig lgger sig i selen for at undersge mulighederne for , at der kan ske nogle ndringer med hensyn til , hvordan vi anvender midlerne , s vi ogs fortsat kan sikre den gruppe af avlere , der indtil nu har vret sikret gennem disse sttteordninger .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , kre kolleger , som bekendt skal dyrkningen af afgrder med blgplanter stttes ved at forbedre ordningen , men uden at sttteniveauet mindskes , p grund af det nuvrende underskud i blgplanter svel til menneskefde som til dyrefoder .
Sagen er , at den sttteordning , der blev indfrt i 1989 , er blevet ndret flere gange , men der er ikke blevet fremlagt en beretning om anvendelsen af den nuvrende ordning .
Nu nsker Kommissionen , da den gr ud fra et garanteret maksimumsareal p 400.000 ha , at reducere produktionsgennemsnittet i de tre seneste produktionsr med ca . 100.000 ha , hvilket vil medfre betydelige nedskringer i sttten .
<P>
Selvom vi ikke er uenige i opsplitningen af det garanterede maksimumsareal i to , mener vi , at der m ske en korrigering af den periode , som hver enkelt garanteret maksimumsareal beregnes ud fra , ved at fjerne de tre sidste hstr , s den negative virkning for Portugal mindskes , hvad angr produkter bestemt til menneskefde .
<P>
Til slut skal det nvnes , at det for Portugal er vigtigt , at stangbnner bliver omfattet af denne ordning , ogs uden ndringen af det garanterede maksimumsareal .
Vi insisterer derfor p , at Kommissionen tager hensyn til disse forslag til ndring af den nye ordning , som den nsker at indfre for blgplanter .
<SPEAKER ID=31 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil igen takke ordfrer Maria Izquierdo Rojo for en fremragende og konstruktiv betnkning .
Som grundlag for sprgsmlet om blgplanter , som nu er til behandling , ligger der to dokumenter fra Kommissionen .
Det frste er en rapport om stttesystemet for blgplanter og det andet et forslag til forbedring af administrationen af systemet .
Hvilke vkster er der egentlig tale om ?
Jeg ved , at de spanske medlemmer er godt inde i sagen , men der er grund til at konstatere , at man med blgplanter mener trerige vkster , hvis proteinindhold er hjt og som hstes som trre fr .
Som menneskefde anvendes linser og kikrter , mens man anvender frene fra vikker , som er mere fremmede vkster for os , til dyrefoder .
Blgplanter dyrkes specielt p markerne i den sydlige del af Unionen , da de gror godt i et trt klima .
Rent faktisk er Spaniens andel af EU ' s blgplanteavl da ogs p 90 % .
<P>
Blgplanterne hrer ikke med i det stttesystem , som blev reformeret med Agenda 2000 , selvom de kan anvendes til avlsrotation sammen med andre markvkster ssom korn .
Blgplanter har deres eget system , hvor strrelsen p den faste hektarsttte er 181 euro , og det garanterede maksimumsareal er 400.000 hektar .
Systemet blev oprettet i 1989 , da dyrkningsarealerne for blgplanter formindskedes til fordel for korn , som der allerede var overproduktion af .
Formlet med srarrangementet var at bevare de oprindelige blgplanteplantager ved hjlp af hektarsttte .
<P>
Hvad er Kommissionens konklusioner af rapporten ?
Ved en undersgelse af systemets anvendelse bemrkede man , at det garanterede overfladeareal p 400.000 hektarer systematisk overskrides .
Af dette kan man drage to konklusioner .
For det frste er mlet med systemet opnet med succes , og for det andet er der grund til at kontrollere arealerne bedre .
Ved undersgelsen af overskridelserne af maksimumsarealet i de senere r bemrkede man , at arealerne specielt blev overskredet for vikkes vedkommende .
Selvom systemet som helhed blev anvendt tilfredsstillende , var administrationen af maksimumsarealer problematisk , da de producenter , der overskred arealerne , ikke blev behandlet anderledes end de vrige producenter .
<P>
Hvorledes kunne man forbedre systemet ?
Man mtte forsge at finde mder at forbedre det p inden for rammerne af det nuvrende system og inden for de bevillinger , der var afsat til det .
Vi er i en situation , hvor reformen af Agenda 2000 er vedtaget og de internationale handelsforhandlinger er p vej .
<P>
Jeg vil ogs understrege , at den ndring , ordfreren foreslr , om at man kunne akkumulere vikkeproducenternes nuvrende sttte sammen med sttten til det andet markedssystem , det vil sige markedssystemet for fravl , ikke ville medfre den nskede forbedring .
Dette er alts ndringsforslag 2 .
Det kan ikke godkendes af to rsager : For det frste str systemerne i indbyrdes modstrid , da frene under det ene system principielt hstes til dyrefoder , mens de under det andet er beregnet til ssd .
Den anden rsag er , at det kunne medfre ekstraudgifter .
<P>
Kommissionen foreslr i overensstemmelse med sin rapport , at det garanterede maksimumsareal p baggrund af den tidligere arealfordeling deles i to dele i forholdet 40 / 60 .
S er opdelingen flgende : Linsers og kikrters samlede andel er 160.000 hektar og vikkes andel er 240.000 hektar .
Desuden foreslr man i forslaget , at Forvaltningskomiten for Trret Foder erstatter Forvaltningskomiten for Korn .
Formlet med denne ndring er udelukkende at indfje en praksis i foreskrifterne , som er blevet almindelig i komiterne .
<P>
Til sidst vil jeg konstatere , at Kommissionen godkender de ndringsforslag , fremsat af ordfreren , som styrker dens holdning , og hvori det foresls , at Kommissionen skal fremlgge en ny rapport , det vil sige ndringsforslag 3 , og forsge at forbedre systemet , det vil sige ndringsforslag 1 .
<P>
rede parlamentsmedlemmer , i lyset af de kommentarer , jeg har fremsat , skulle det ikke vre vanskeligt at godkende forslaget sledes , at man kan gennemfre det fra produktionsret 2000-2001 .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=5>
Additionalitet
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er flgende mundtlige forsprgsler til Kommissionen :
<P>
B5-0207 / 2000 af Jillian Evans m.fl. for Verts / ALE-gruppen om additionalitet ;
<P>
B5-0209 / 2000 af Davies og Attwooll for ELDR-gruppen. om additionalitetsprincippet i strukturfondsbestemmelser .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , hr. kommissr , formlet med strukturfondene er at hjlpe de fattigste og mest nedslidte omrder i Den Europiske Union , de , der trnger mest til udviklingsbistand , for at hjlpe dem til at begynde at genopbygge deres konomi , skabe job og genrejse de fattigere omrder .
Additionalitet skal sikre , at dette sker , og forhindre , at regeringerne bruger midler fra EU til at erstatte deres egen bistand , da det ville modvirke hensigten .
Men i mange regioner og nationer er det det , der sker i jeblikket , og jeg kan illustrere problemet med et eksempel fra Wales .
Det , at det vestlige Wales og dalomrdet fik status under ml 1 sidste r , var udtryk for en erkendelse af fattigdommen i to tredjedele af landet .
1,2 milliarder euro i EU-bistand kunne , hvis pengene blev brugt effektivt , give netop den ekstra hjlp , som man nskede .
Men hvis vi ser p regeringens budget for Wales , vil der i praksis ikke blive brugt flere penge fra den britiske regering nste r under ml 1 , end det sker i dette r fr ml 1 .
<P>
Budgettet for Nationalforsamlingen , der kommer fra det britiske Finansministerium , forbliver det samme , s der i det mindste i de frste 15 mneder af den nye programperiode ikke tilfres nogen som helst ekstra ressourcer .
Pengene bliver taget fra andre budgetter under Nationalforsamlingen , ssom sundhed og uddannelse .
Derfor bliver centralregeringens udgifter reduceret .
<P>
Under strukturfondene bliver de omrder , der har de strste behov , udpeget og udvalgt ud fra regionale kriterier .
Men nr Kommissionen ser p additionalitet , behandles det p medlemsstatsniveau .
Det er klart selvmodsigende .
Sdan som reglerne er nu , er dette lovligt .
Der er ikke noget lovkrav om , at medlemsstaterne skal vise additionalitet p regionalt niveau eller programniveau .
Jeg er enig i den udtalelse , som hr . Barnier har fremsat i et skriftligt svar til mig , hvor han sagde , at det er vigtigt at tage hensyn til nden i additionalitetsprincippet snarere end til lovens bogstav i denne sag .
<P>
Vi har brug for en revision af systemet , og en vsentlig del heraf er at se p additionalitet inden for de enkelte medlemsstater p programniveau svel som p medlemsstatsniveau .
Der m etableres mekanismer , der kan sikre , at medlemsstaterne respekterer princippet og nden i additionaliteten , sledes at pengene bliver mlrettet og brugt effektivt .
S i dette sprgsml , hr. kommissr , beder vi om bekrftelse af , at dette vil ske , og jeg ser frem til afstemningen om denne debat i april .
<SPEAKER ID=35 NAME="Liikanen">
Hr. formand , princippet om additionalitet eksisterer for at sikre , at overfrsler til medlemsstaterne under strukturfondene supplerer snarere end erstatter nationale bevillinger til strukturelle udviklingsforanstaltninger .
P denne mde fr Den Europiske Unions strukturpolitik strre virkning i retning af at reducere regionale og sociale uligheder .
<P>
Ex-ante-verifikationen af additionalitet foretages i jeblikket under anvendelse af artikel 11 i forordning 1260 / 99 .
Det er en integrerende del af forhandlingerne om strukturfondenes programmer for medlemsstaterne .
Dette er en demonstration af medlemsstaternes hensigt om at gennemfre princippet om additionalitet i lbet af den programperiode , der ligger forude .
Hvor det er ndvendigt , kan Kommissionen bede medlemsstaterne om at gre njere rede for detaljer i deres prognoser for sttteberettigede udgifter i perioden 2000-2006 .
Hertil kommer , at Kommissionen har forberedt detaljerede gennemfrelsesbestemmelser til medtagelse i programdokumenterne , der bde skal dkke situationen ex ante og midtvejs samt den endelige verifikation af additionaliteten .
<P>
Det andet problem , som dette sprgsml rejser , er muligheden af verifikation for additionalitet p regionalt niveau .
Jeg vil gerne uddybe nogle elementer i tidligere svar .
For det frste er det sdan , at selvom additionalitet gennemfres i forhold til de samlede sttteberettigede udgifter fra medlemsstaterne snarere end p regionalt niveau , m man erindre , at den samlede additionalitet , som krves bevist , pr. definition er summen af sttteberettigede udgifter p lavere niveau .
I praksis vil det at reducere den nationale sttte til sttteberettigede udgifter skulle afbalanceres med en forgelse i andre regioner , for at additionaliteten kan overholdes i det samlede billede .
Angende dette kan Kommissionen klart forsikre , at hvis der findes vidnesbyrd om en reduceret national indsats i n eller flere givne regioner , vil man vre srlig opmrksom med hensyn til trovrdigheden af de samlede tal .
<P>
Et andet punkt , der trnger til forklaring , drejer sig om omfanget af additionalitet og den id , at nr additionaliteten gennemfres p nationalt niveau , er den mske uforenelig med strukturfondenes regionale karakter .
Man m erindre , at de udviklingsrelaterede udgifter i en medlemsstat , der lgges til grund for vurderingen af additionalitet , normalt bestr af en blanding af ressourcer , der bevilges og forvaltes p nationalt niveau , og de , der forvaltes p regionalt niveau .
<P>
Der kan ganske vist vre nogle udgiftskategorier , hvor man vil forvente stabilitet p regionalt niveau i de forskellige programperioder , men man kan nppe pst , at udgifterne f.eks. til strre infrastrukturprojekter skal opretholdes p samme niveau i hver region uanset de aktuelle behov .
Det er derfor , Kommissionen er af den opfattelse , at en streng anvendelse af additionalitet p regionalt niveau ville fre til en overdreven stivhed i medlemsstaternes forvaltning af deres egne udviklingsbevillinger .
<P>
Endelig med hensyn til budgetmssige bestemmelser inden for medlemsstaterne , der angr forholdet mellem centralregeringen og regionerne , kan Kommissionen kun gentage , at disse sager udelukkende henhrer under det nationale niveau og ikke har noget at gre med additionalitet , sdan som det er defineret i forordningerne .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan">
Hr. formand , m jeg begynde med at takke min kollega fra Wales , Jillian Evans - selvom hun kommer fra et andet parti - for at have rejst dette sprgsml .
Jeg mener ikke , der er noget vigtigere sprgsml i Wales i jeblikket end anvendelsen af bevillinger under ml 1 , og det er vigtigt at se p baggrunden for de sprgsml , vi har til overvejelse i jeblikket .
<P>
Der er to vsentlige nye historier p trapperne i Det Forenede Kongerige i dag .
Den ene er den chokerende nyhed om BMW ' s beslutning om at splitte Rover-Land Rover-gruppen med truslen om massive afskedigelser over hele Det Forenede Kongerige , og den anden nyhed , der er p vej ud her til morgen , er Det Konservative Partis overvldende sejr ved suppleringsvalget i Ayr , hvor det forsvarende Labour-parti blev tvunget ned p en elendig tredjeplads og tabte nsten 10 procentpoint .
<P>
Disse historier er ikke bare lokal baggrund for denne debat .
Efter min mening understreger de netop de sprgsml , som vi har til overvejelse inden for strukturfondenes bevillinger under ml 1 og 2 i de dele af Den Europiske Union , der str over for store konomiske problemer .
Som vi allerede har hrt fra Jillian Evans , har en strre del af Wales i valgkredse , som ogs jeg reprsenterer , fet status under ml 1 , men desvrre er vores problemer i Wales faktisk blevet endnu vrre , lige siden Kommissionen kom med denne meddelelse .
Som direkte flge af hvad jeg ville kalde Det Forenede Kongeriges regeringspolitik , er vores landbrugs konomi nsten faldet sammen .
Landbrugernes indkomster er p det laveste niveau i en generation , og denne nedgang rammer ogs vores produktionssektor .
<P>
Jeg undskylder ikke , at jeg siger , at den massive overvurdering af pundet , som giver Det Forenede Kongeriges Labour-finansminister en valgkrigskasse af en strrelse uden fortilflde , har handicappet hver eneste producent i Wales og Det Forenede Kongerige , der forsger at eksportere til det europiske marked .
Det er ikke underligt , at BMW direkte giver Det Forenede Kongeriges regerings konomiske politik skylden for beslutningen om Rover , men det er vist desvrre kun en ringe trst for de tusinder af arbejdstagere hos Rover , der har forsgt at forbedre virksomhedens effektivitet , kun for at se , at deres anstrengelser er blevet undermineret i Downing Street .
<P>
Jeg gr nu over til den centrale rolle , Labour-regeringen har haft med hensyn til pakken med sttte fra de europiske strukturfonde .
Det Forenede Kongeriges regerings uacceptable opfrsel i denne sag har allerede og fuldt fortjent gjort ende p frstesekretren for Den Walisiske Forsamlings karriere .
Desvrre har sprgsmlet om udbetaling fra strukturfondene vret karakteriseret ved forsinkelser p grund af uenighed om afbalanceret medfinansiering og ogs om sprgsmlet om additionalitet .
For at det ikke skal komme op senere under debatten , s lad mig gre flgende klart : Det er ikke noget nyt sprgsml , og jeg deler den opfattelse , at det er et sprgsml , som Kommissionen selv m se meget nje p .
<P>
Jeg har den re at vre udpeget som ordfrer for betnkningen fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om retningslinjerne for strukturfondene for 2000-2006 , og ved den lejlighed enedes udvalget p basis af vores indstilling til Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om , at Kommissionen burde vre opmrksom p sprgsmlet om additionalitet .
Vi gentog vigtigheden af at sikre , at strukturfondene ikke bare s at sige erstatter offentlige udgifter , der ellers er remrket til de omrder , der er sakket agterud .
Jeg er ret ked af , at Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme ikke tog dette med i selve betnkningen , men sdan er det .
<P>
Der er flere sprgsml , jeg gerne vil bede hr . Liikanen om at tage med tilbage til hr .
Barnier . Jeg forstr , at han er fungerende kommissr i dag , men han kan muligvis ikke selv besvare disse sprgsml .
Men det er ting , som jeg gerne vil have placeret inden for rammerne af det omrde , jeg reprsenterer , og jeg er sikker p , at Jillian Evans p sit partis vegne vil sttte dem .
Hvilke fremskridt sker der i Kommissionen med hensyn til godkendelsen af programdokumenter ?
Vil kommissren af hensyn til gennemskueligheden p et passende tidspunkt offentliggre den korrespondance , der har fundet sted mellem Kommissionen og Nationalforsamlingen ?
Jeg m sige , at vi af en temmelig selvtilfreds konomiminister , der nu er blevet frstesekretr , bliver forsikret om , at alt er get ordentligt for sig .
Men alligevel hrer vi af bemrkninger , der fra tid til anden falder fra Kommissionen , at der er reelle problemer , og vi finder det vanskeligt at gre vores arbejde her i Europa-Parlamentet uden en sdan grad af gennemskuelighed .
<P>
S vil Kommissionen ptage sig at stille oplysninger til rdighed for alle medlemmerne af Europa-Parlamentet ?
Vil den ptage sig at holde os underrettet om disse sprgsml ?
Vil den love at f medlemsstaterne til at gre rede for de kort , der er blevet tegnet i forbindelse med ml 2 , hvor der ogs har vret klare tegn p fusk med grnsedragningen ?
Sprgsmlet om additionalitet er vigtigt , men jeg m sige , at det ikke er det eneste , der bekymrer mange medlemmer af Europa-Parlamentet meget .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , jeg vil gerne lige berre et par problemer , som hr . Evans har rejst .
<P>
For det frste erkender jeg , at der er vanskeligheder i The Midlands i England med Rover-gruppen .
Jeg vil ndig score politiske point p det .
Der str mange arbejdspladser p spil .
For det andet nvnte han ogs deres suppleringsvalg .
Jeg komplimenterer hans parti for sejren ved dette suppleringsvalg .
Men i modstning til ham har jeg vret i Ayr inden for de sidste tre uger , lige dr hvor det foregik .
Jeg kan fortlle Dem , at sprgsmlet om additionalitet ikke blev rejst n eneste gang .
<P>
Jeg gr nu over til den sag , vi har foran os .
Jeg takker Nationalisterne for at have rejst den .
Det er rigtigt , at vi fr en ordentlig diskussion om hele sprgsmlet om strukturfondene .
Men jeg nrer mistanke om et mere skummelt komplot her .
Hvad er det , de forsger at opn ?
Jeg har hrt , hvad fru Evans sagde .
Grundlggende var det , jeg fik ud af hendes bidrag , at hun gerne vil omdefinere forordningerne om strukturfondene .
Jeg vil gerne minde Europa-Parlamentet om , at det ikke er s lnge siden , at Europa-Parlamentet ved proceduren med samstemmende udtalelse vedtog de regler og bestemmelser , der styrer strukturfondene , herunder artikel 11 , der definerer additionalitet .
<P>
Er det derfor Europa-Parlamentets opgave nu at ndre dette ?
Det br vi ikke gre .
Europa-Parlamentets rolle er at sikre , at reglerne bliver overholdt .
Det er det , vi br koncentrere os om .
<P>
Jeg ved , at fru Evans sammen med sin kollega , Dafydd Wigley , og et medlem af Det Skotske Nationalistparti , hr . Wilson , tog til mde hos hr .
Barnier .
Jeg vil gerne lse den udtalelse , hr . Barnier fremsatte efter dette mde :
<P>
" I know that there has been a great deal of debate in Scotland and Wales recently about European regional funding . But I have the impression that this has sometimes confused two separate issues - additionality and co-financing .
" ( Jeg ved , at der i den seneste tid har vret megen debat i Skotland og Wales om den europiske regionalsttte . Men jeg har det indtryk , at man her undertiden har sammenblandet to separate sprgsml - additionalitet og medfinansiering .
) Jeg er ikke overrasket over , at der hersker en vis forvirring hos Nationalisterne om dette . " Additionality , whether or not EU funds are providing additional impact , compared to what would otherwise have happened , can be used as one of the selection criteria by the local programme planners before they decide to approve aid to individual projects .
The Commission , on the other hand , is obliged by the rules to make a global assessment of additionality for the UK as a whole , with the specific aim of ensuring that the European financial aid is additional to , and not a substitute for , national finance . We have always been satisfied in the past that the national requirements have been met .
" ( Additionalitet kan , hvad enten EU-midler yder et ekstra bidrag eller ej , i sammenligning med hvad der ellers ville vre sket , bruges som et af udvlgelseskriterierne af de lokale planlggere , fr de beslutter at godkende bistand til de enkelte projekter . Kommissionen m p den anden side iflge bestemmelserne foretage en samlet vurdering af additionaliteten for hele Det Forenede Kongerige med det specifikke forml at sikre , at den finansielle sttte fra Unionen gives i tilgift til og ikke som en erstatning for nationale midler .
Vi har indtil nu altid vret overbevist om , at disse krav om national finansiering blev overholdt . )
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll">
Hr. formand , det fremgr klart af det , kommissren har sagt , at Kommissionen er samvittighedsfuld med at mle additionaliteten ved den strukturelle finansiering p medlemsstatsniveau , og det var ogs godt at hre hans forsikringer om de forskellige niveauer af evaluering , der finder sted .
<P>
Som Kommissionen vil vre opmrksom p , har et antal medlemsstater inden for Den Europiske Union imidlertid udviklet systemer med regionale regeringer .
Sdanne regionale systemer bliver normalt finansieret helt eller delvis af centralregeringen .
Det forekommer mig , at centralregeringen under de nuvrende bestemmelser kan indbygge EU-bidraget til planstrukturel finansiering i sine beregninger for de regionale regeringers budget .
<P>
Der synes til trods for , hvad kommissren har sagt , ikke at vre nogen mekanisme , der sikrer flgende to ting : For det frste at regelen om additionalitet anvendes under disse beregninger , og for det andet at det belb i EU-finansiering , som i sidste instans nr de enkelte regioner , direkte svarer til det belb , der er afsat til disse regioner p planlgningsstadiet .
I det mindste bringer det gennemskueligheden i fare .
Det kan ogs betyde , at additionalitetsprincippet ikke gennemfres ordentligt region for region .
<P>
Jeg forstr ligesom fru Evans , at dette strengt taget ikke er i modstrid med bogstavet i den europiske lovgivning om denne sag .
Men jeg synes ligesom hun , at det er i klar modstrid med nden i additionalitetsbestemmelserne og underminerer selve det forml , der l bag etableringen af strukturfondene fra begyndelsen .
Selvom jeg kommer fra Skotland , ved jeg , at disse sprgsml ikke kun bekymrer mine liberaldemokratiske kolleger fra andre dele af Det Forenede Kongerige , men ogs ELDR-medlemmer , der reprsenterer regioner spredt ud over hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest lyknske vores walisiske kollega med hendes fremragende redegrelse og ogs glde mig over , at folk med andre ideologiske holdninger er enige i baggrunden for sprgsmlet .
<P>
Nogle af os , der er nye i Parlamentet , var allerede begyndt at blive trtte af gode intentioner , storslede programmer og af at blive fortalt om nden i fllesskabslovgivningen .
For det ender med , at det vi fr i stedet for nd , er spgelser og svnlse ntter , fordi forpligtelserne ikke bliver opfyldt .
Derfor vil det i forbindelse med dette sprgsml om additionalitet vre passende , hvis de europiske institutioner selv starter med at overholde deres forpligtelser .
Revisionsretten udarbejdede allerede i juni 1999 en oversigt over gennemfrelsen af additionalitetsprincippet , og den viser , at den er en katastrofe og en tbelighed .
<P>
For det andet skal der tages hensyn til - og dette er en politisk erklring - det virkelige Europa , borgernes Europa , nationernes Europa og de enkelte staters befolkninger , for s lnge der ikke tages hensyn til det , har vi det evigt tilbagevendende problem .
Skotland , Wales , Baskerlandet , Catalonien , Galicien , selv en region s stor som Andalusien , kan ikke ligge under for , hvad en central stat beslutter , ligegyldigt hvor meget stat den er .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg gr de ord , som hr . Miller udtalte for lidt siden , til mine - og jeg beklager , at han ikke er til stede nu - da han kritiserede dem , der har stillet dette sprgsml , og sagde , at vores vigtigste opgave er at srge for , at reglerne bliver overholdt .
De frste regler , der skal overholdes , er traktatens , i dette tilflde artikel 158 , der stter den konomiske og sociale samhrighed allerhjest .
Vores opgave er derefter at srge for , at forordningerne og Kommissionens arbejde nr og tjener til at n disse ml , og ogs for , at vi her er p vagt med kritik og ppegning af problemet , nr vi konstaterer , at det ikke sker .
Vi er enige i anledning og betydning , hvad angr den sag , som er rejst i det mundtlige sprgsml , og vi tilslutter os de betragtninger , der er kommet til udtryk .
Vi appellerer til Kommissionen om i stedet for , som det forekommer os , at nedtone mlet om konomisk og social samhrighed , at den stter mere ind p , at disse redskaber faktisk virker til gavn for de regioner , der har strst behov .
<P>
Denne sag er selvflgelig flsom , og der har vret meget diskussion om den i de seneste r , med mange regler , der systematisk er blevet revideret , men det , som man ikke kan acceptere , er , at revisionen af reglerne og bureaukratiets udvikling altid skal skade dem , der har strst behov .
Vi kan f.eks. ikke g med til , at der rejses forhindringer for sammenkobling af fondene til regioner udpeget til de forskellige programmer , fordi hvis disse regioner er blevet udpeget , er det , fordi de netop har strst behov . Alt det , der vanskeliggr disse fondes anvendelse , forhaler regionernes udvikling og er til skade for mlet om den konomiske og sociale samhrighed .
Vi kan heller ikke acceptere , at Kommissionen p nogen mde slutter sig til visse nationale regeringers inerti , nr de ikke str p spring til at komme de regioner til undstning , der har strst behov .
Vi appellerer derfor til Kommissionen om at ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg har i mange r iagttaget hele dette sprgsml om strukturfondene og additionalitet , og der er mange ting , vi kan lre af fortiden .
For det frste at pengene i absolutte tal er temmelig sm i de fleste regioner af Fllesskabet , og at virkningen er politisk snarere end konomisk - selvom dette ogs er vigtigt .
Jeg har ofte sagt , at det er vigtigt , at vi her i Den Europiske Union ikke bare laver forordninger , der fortller folk , hvad de m eller ikke m gre , men at vi br give offentlig europisk bistand , der bringer mrkbare fordele til den europiske offentlighed og til regionerne .
Selv i velstende regioner vil de vrdstte , at Den Europiske Union forsger at indsnvre klften mellem de rige og de fattige .
<P>
Det andet , vi kan sige i makrokonomisk forstand , er , at hvis et vist belb af strukturfondene bliver bevilget til Portugal eller Grkenland eller Irland , sdan som det har vret tilfldet tidligere , gr disse penge til de pgldende stater under alle omstndigheder , og det er den frste virkning af dem .
Pengene bliver faktisk overfrt , og ligegyldig hvordan lovens bogstav bliver overholdt eller ikke , s stilles disse lande bedre .
<P>
Desuden vil jeg gerne sige , at vi kan lre af fortiden .
For det frste har vi nu i en vis udstrkning saneret forordningerne , men oprindelig blev de skrevet i en bestrbelse p at glde alle sektorer og politiske interesser , s det blev umuligt med det personale , Kommissionen havde til rdighed , at overvge anvendelsen af bevillingerne , og det er stadig i vid udstrkning tilfldet .
<P>
Vi befinder os nu ved det tredje eller fjerde program .
Det , vi m lre at gre , er at lre af fortidens fejltagelser og forsge at anvende denne lre for fremtiden .
Hvis man vil vre helt effektiv med hensyn til , hvordan pengene gives ud , m man se p , hvad et land tidligere har brugt og s bede dem om at forelgge deres planer for Kommissionen .
Kommissionen udpeger s svaghederne i planen og siger , sdan vil vi gerne have brugt vores penge ud over det , I allerede har bevilget til det arbejde , I agter at gre .
<P>
Iflge min personlige erfaring i Irland har jeg aldrig hrt Kommissionen kritisere Irland for ikke at have levet op til additionalitetsprincippet .
Men man br erindre , at strukturmidlerne til Irland toppede mellem 1982 og 1992 . De bliver mindre nu , og dengang var det mange penge .
Men mellem 1982 og 1992 blev programmet med offentlige midler faktisk reduceret , selv nr man regner strukturmidlerne med .
I faste priser gik det tilbage med 30 % .
S hvor blev pengene fra strukturfondene af ?
Strukturfondene gik faktisk til lnninger til den offentlige sektor og til velfrd , og det kan i hj grad diskuteres om , de gavnede den irske konomi i disse r , for de bidrog til inflationen og gede lnpresset .
S der er en lektie at lre : Over for det personale , Kommissionen havde til rdighed til at hndtere det irske problem - 3-4 mennesker - havde Irland 30.000 embedsmnd , og den irske centraladministration vandt hver eneste gang !
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg vil tale om noget , som ingen af de foregende talere har nvnt .
Nemlig Revisionsrettens beretning om additionalitetsprincippet .
Det er en beretning , der blev offentliggjort i De Europiske Fllesskabers Tidende den 9. marts i r .
<P>
I den beretning er der et meget interessant afsnit - afsnit 62 - som drejer sig om privatiseringer .
I de senere r har flere regeringer i Den Europiske Union entusiastisk kastet sig ud i en privatiseringspolitik , som har anbragt den formue , der fr var samfundets , p f hnder .
I Spanien f.eks. er der i lbet af de sidste fire r blevet privatiseret offentlige virksomheder til en vrdi af 4 billioner - med b som Barcelona , med b som Bruxelles - offentlige virksomheder , der er kommet p private hnder .
<P>
Hr . Liikanen er en ekspert i regnskabsudtryk , og han ved , at privatisering er en form for offentlig negativ investering , og at der konkret kan vre tale om negativ investering p regionalt plan .
Hvis man f.eks. privatiserer et luftfartsselskab , der flyver p regionale strkninger , kan der ske en negativ investering p regionalt plan , og dermed ville vi overtrde additionalitetsprincippet .
<P>
Revisionsretten har henvist til dette ved at sige , at nr udgifterne som flge af privatiseringer er faldende , har medlemsstaten , som allerede kender resultaterne , strst interesse i , at de udelades .
I betragtning af at der er tale om meget store udgiftsomrder - telekommunikation , energi m.m. kan denne enkle transaktion ndre det endelige resultat betydeligt .
<P>
Og vi har ogs Kommissionens svar , som m vre meget nyt , og som kommissr Liikanen , som medlem af Kommissionen , udemrket m kunne huske .
Og Kommissionen svarer her efter et system , som vi i Spanien kalder Olendorf-metoden , en metode til indlring af sprog , som bestod i , at lreren spurgte eleven : " Har De min onkels underbukser ?
" , og eleven svarede " Nej , men jeg har min bedstemors briller .
" Og det svar , som Kommissionen giver os p afsnit 62 , er meget enkelt .
Det lyder : " Selvom den private sektor sommetider foretager investeringer p omrder , der traditionelt anses for at ligge inden for den offentlige sektor , ville det vre yderst vanskeligt at udvide additionalitetskontrollen til ogs at omfatte private investeringer . En sdan praksis ville krve indsamling og gennemgang af en rkke private firmaers regnskaber - og disse ville ikke p nogen mde vre forpligtet til at give hverken de nationale myndigheder eller Kommissionen relevante oplysninger .
" Kommissionen svarer alts efter Olendorf-metoden .
Kommissr Liikanen , som har et stort kendskab til dette omrde , er her , og mske kan han give et mere prcist svar , for jeg mener , at det har stor indflydelse p kernen i additionalitetsprincippet .
<P>
Det andet emne drejer sig om , at der i de finansielle overslag fra Berlin blev planlagt en voldsom reduktion af strukturfondene .
I r har vi 29.430 millioner euro , i 2006 vil vi have 26.600 millioner euro i faste priser , det vil sige , at der sker en reduktion p 14 % p syv r .
Hvis man tager inflationen i betragtning , fr jeg det til en reduktion p 20 % .
Det vil sige , at strukturfondene fra nu og frem til 2006 vil have et tab p mere end 20 % i forhold til det , der er i dag , og derfor vil det blive meget vanskeligt at imdekomme de behov , som vi imdekommer i dag , og at dmme efter det , vi har hrt , vil der fortsat vre mange problemer i mange af Fllesskabets regioner .
<P>
Og der er endnu et problem , som heller ikke har undget hverken kommissrens eller Parlamentets medlemmers opmrksomhed : Vi taler om en nrt forestende udvidelse af Den Europiske Union med 13 nye medlemsstater , hvoraf strstedelen har et gennemsnitsindkomstniveau , som er meget lavere end niveauet i de fattigste regioner i Fllesskabet , og der er ikke gjort noget for at forberede samhrighedspolitikkerne p ansgerlandene .
Jeg ved , at kommissren ikke kan svare mig p det , men jeg vil alligevel gre Parlamentet og kommissren opmrksom p det problem , som det vil blive for Fllesskabets samhrighedspolitikker .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , samtidig med at jeg er enig i alt det , som hr . Medina Ortega har sagt , vil jeg sige til ham , at selvom vi er en meget lille gruppe , og vi har meget kort tid til at fremstille vores synspunkter , har jeg faktisk refereret til den beretning fra Revisionsretten , som han nvnte , og som netop er fra den 9. marts i r .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , hr. kommissr , som det her er blevet konstateret , kan vi ikke med EU-fondenes midler erstatte medlemslandenes offentlige og hermed ligestillede sttte .
Dette additionalitetsprincip er vigtigt , for at den reducering af de regionale forskelle , som er mlet for Unionens regional- og strukturpolitik , kan opfyldes .
Kommissionen br forpligte medlemslandene til at arbejde for , at additionalitetsprincippet gennemfres svel nationalt som lokalt .
<P>
Jeg har en mistanke om , at man i medlemslandene groft bryder dette princip .
Det svkker effekten af Unionens regionalpolitik afgrende , at regeringerne snker den nationale , den offentlige og den strukturelle sttte til omrderne , endog betydeligt mere , end hvad der kommer ind til regionerne via Unionens fonde .
I nogle tilflde er brud p additionalitetsprincippet skjult ved at regne de udviklingsmidler , der er beregnet hovedsageligt for de hurtigst voksende regioner , med til den nationale regionalfinansiering .
Regional forsmmelse i forhold til additionalitetsprincippet tilspidser medlemslandenes interne regionale forskelle , hvilket er i strid med mlstningen i Unionens regionalpolitik .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , det er en stor skam , at kommissr Barnier ikke har vret i stand til at komme her til morgen , for det er en sag inden for hans omrde , der volder stor bekymring ikke bare i Skotland og Wales , men ogs i andre dele af Unionen .
Det er noget , der virkelig bekymrer , fordi det ser ud som om , at en ordning , der skulle give mlrettet hjlp , faktisk ender med bare at vre en tryllekunst , der involverer Kommissionen og de nationale regeringer , og hvor ekstra penge formodes at komme ind , men s fr vi bagefter at vide , at det ikke gr nogen forskel , om der kom ekstra penge til en bestemt region , nr bare de kom ind i hele landet .
Det er simpelthen uacceptabelt .
<P>
Men vi hrer yderligere , at alt er i orden , fordi reglerne i forordningen om additionalitet bliver overholdt p en ordentlig mde .
Og s hrer vi fra Revisionsretten i netop den rapport , vi har talt om , at de siger flgende : De vanskeligheder , man kommer ud for , skyldes den begrnsede udvikling af princippet med hensyn til begreber og metode og den flles fiasko med at finde passende og effektive procedurer til at verificere det med .
Og to afsnit senere hedder det , at konstateringen af tilstedevrelsen af den strukturelle bistand i de omrder , der skal have den , er uplidelig , og det frer til medtagelse af en masse skn og hypoteser , som er svre at verificere .
<P>
Ja , de er vel nok " svre " .
Det er ikke underligt , at dette volder uro i hele Fllesskabet , og m vi bede Kommissionen om at give sagen sin fulde opmrksomhed .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Bradbourn">
Hr. formand , det er med srlig interesse , jeg tager ordet under denne debat i dag .
Storbritannien modtager som helhed ca . 10 milliarder pund i sttte fra strukturfondsprogrammet .
En del af min egen valgkreds i West Midlands har faktisk fet 550 millioner pund under ml 2 .
<P>
Ud over strukturfondsprogrammet giver Den Europiske Union ved at have dette program faktisk en mulighed - en mulighed for , at regionerne kan udvikle sig , og at de forskellige lokalsamfund kan styrkes , en mulighed for , at erhvervslivet kan blomstre og befolkningens livskvalitet forbedres .
Strukturfondsprogrammet giver i mange tilflde den vigtigste og mest positive mulighed for , at vores vrst ramte og mest underprivilegerede omrder kan komme p benene igen .
Det er et prisvrdigt ml og noget , som jeg hber , ethvert medlem af Europa-Parlamentet sttter .
<P>
Men strukturfondene giver ogs de nationale regeringer en mulighed .
Hvis de ikke bliver underkastet kontrolbestemmelser og overvget , giver de en mulighed for , at de nationale regeringer kan mildne deres lommesmerter og jvne deres regnskabsmssige vanskeligheder - eller for at sige det mere kynisk , tilrane sig midler til at fre valgkamp for eller til at betale for skattelettelser , der kan vinde stemmer .
Bevillinger af strukturfondsmidler bliver ofte udbasuneret af regeringerne som et tegn p succes , mens det faktisk blot er udtryk for en erkendelse af de vanskelige problemer , en region str over for .
Mlet med strukturfondsprogrammet er ikke at hjlpe regeringerne med at vinde valg , men at lette livet for Europas borgere .
Derfor er det en stor skam , at vi blot ved at have denne debat her i dag giver udtryk for , at vi er klar over , at penge fra strukturfondsprogrammerne i mange medlemsstater ikke bliver brugt , som de br .
<P>
Vi accepterer f.eks. , at de nationale regeringer ofte undlader at give bevillinger , der svarer til strukturfondsbevillingerne , og at tallene ved kreativ bogfring ofte bliver tilslret og forvansket .
S hvad kan vi gre ?
Hvad kan man gre for at sikre , at vi nr vores ml ?
Til en begyndelse m additionalitet betyde , prcis hvad ordet betyder - at der bliver brugt ekstra penge dr , hvor der er mest brug for dem , og til de vigtigste projekter .
Vi m arbejde hrdere for at sikre , at de rigtige udgiftstal bliver nje checket , og at man mere klart fr hold p pengeforbruget .
For ganske nylig har Kommissionen offentliggjort en snderlemmende kritik af den britiske regerings hndtering af strukturfondene , som i vid udstrkning gr p , at der ikke kommer tilstrkkelig mange penge fra den offentlige sektor .
Det er helt klart uacceptabelt .
<P>
Alene i t omrde - Liverpool og Merseyside - bringer mangelen p sttte fra Det Forenede Kongeriges finansministerium skabelsen af 10.000 arbejdspladser i fare , og op til 5.000 af de nuvrende vil g tabt iflge en rapport fra Liverpools handelskammer . Det endelige resultat af alt dette er , at partnere fra den private sektor kun kan have ringe tiltro til projekterne , hvilket ofte frer til fiasko for gode projekter .
<P>
Afslutningsvis m vi , som jeg har sagt her i Europa-Parlamentet under tidligere debatter om dette emne , bestrbe os p at sikre , at disse midler ikke bliver set som en almisse , men som hjlp til selvhjlp .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Hr. formand , et af de vigtigste problemer i hele denne sag er , at der ikke er nogen juridiske sanktioner fra Unionen , der kan sikre , at medlemsstaterne holder sig til den udmrkede id med additionalitet .
Jeg tror , vi m se nje p dette problem , og vi trnger ogs til en bedre koordination mellem generaldirektoraterne om denne sag .
<P>
Additionalitet er Deres begreb , og det er op til Dem at sikre , at det fungerer effektivt i medlemsstaterne .
Vi forstr naturligvis ogs det problem , De str over for med hensyn til overlappende programmer , der skaber problemer med kontinuiteten for Dem .
<P>
Verifikation er en anden sag , som m afklares med medlemsstaterne , for de brer ogs en del af skylden .
Vi forstr Deres problem , at de ikke giver Dem tilstrkkelige data i rette tid , srlig nr det glder ml 2 , 3 og 4 , til at De kan sikre , at systemet arbejder mere effektivt .
En af de vrste syndere i denne forbindelse er Det Forenede Kongerige .
Der er ikke blevet bygget nogen ekstra penge ind i budgettet for vores forsamling i Wales .
Det er et klart tegn p overtrdelse af bestemmelserne .
<P>
Europa-Parlamentet og Den Europiske Union indrmmer , at vores nation i Wales er fattig , og alligevel har Det Forenede Kongeriges regering , og ikke kun Labour-regeringen , ikke rettet sig efter additionalitetsprincippet .
Det er meget godt , at min kollega , Jonathan Evans , antyder , at det ikke er hans partis skyld .
I 18 lange r overholdt hans regering heller ikke additionalitetsprincippet .
<P>
Jeg tror , at vi er ved at miste tempo , hr. formand .
Jeg talte med nogle lokalrd i Wales i gr .
De har brug for , at denne ordning gr videre .
Den svarer til det udmrkede princip om samhrighed , og vi anmoder Kommissionen om at holde sig til det og at bist de fattigste regioner i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg havde ikke tnkt mig at tage ordet i dag , for jeg reprsenterer det sydstlige England , som er en af de mere velstende regioner i England og i Europa .
Vi betaler de skatter , der indgr i de bevillinger , som andre omrder modtager .
Vi har ingen midler under ml 1 .
De midler under ml 2 , vi havde , er blevet reduceret af den nuvrende regering , og Conver-fonden , der plejede at vre meget nyttig , er nu ved at blive afviklet .
S hvorfor tager jeg ordet ?
Fordi der selv i det sydstlige England findes underudviklede lommer .
<P>
Jeg vil i srdeleshed gerne tale om Isle of Wight , en smuk  med 130.000 brave borgere , men med et bruttonationalprodukt p 68 % af det europiske gennemsnit - en meget fattig region .
Den fr ingen sttte fra Unionen .
Hvorfor ikke ?
Det gr den ikke , fordi den under Nuts II bliver slet sammen med Hampshire .
Hampshire er et velstende amt - omkring 100 % af det europiske gennemsnit , s derfor fr Isle of Wight ingen penge .
Men en har en befolkning p 130.000 , en strre befolkning end landserne , som hrer under Nuts II , og som fr penge fra Den Europiske Union .
en har indbragt sin klage over den britiske regering , som den fler behandler den uretfrdigt , for Hjesteret i London .
Jeg tror , de har en chance for at vinde .
<P>
Hvad angr Europa , har de p min anbefaling indbragt deres sag for ombudsmanden , fordi vi mente , at EUROSTAT ved at ngte at definere Isle of Wight som en srlig region under Nuts II behandlede en urimeligt . I denne uge har ombudsmanden i , hvad jeg vil sige er en skelsttende afgrelse sagt , at dette udgr drlig administration fra EUROSTAT og Kommissionen .
Lad mig lse hans udtalelse : " In the present case the Commission has not provided the Ombudsman with elements which show that EUROSTAT , when deciding not to classify the Isle of Wight as a separate NUTS II region , has taken into account all relevant factors including Article 158 of the Treaty and the Viola report of the European Parliament .
" ( I den foreliggende sag har Kommissionen ikke over for ombudsmanden fremfrt noget , der viser , at EUROSTAT , dengang man besluttede ikke at klassificere Isle of Wight som en srlig region under Nuts II , har taget hensyn til alle relevante faktorer , herunder artikel 158 i traktaten og Viola-betnkningen fra Europa-Parlamentet .
) Han har anbefalet , at Kommissionen og EUROSTAT ser p dette problem igen .
<P>
Jeg vil anmode Kommissionen om at se fordomsfrit p denne henstilling fra ombudsmanden , s jeg kan g tilbage til folk p Isle of Wight og sige , at man vil se p denne sag igen . Vi kan forvente , at ens problemer vil blive behandlet p en fair mde .
S kan vi ogs begynde at interessere os for additionalitet og tage kampen op med den britiske regering for at sikre , at vi fr sttte fra Unionen og fra den britiske regering til at behandle en  ordentligt , som til dato hverken er blevet behandlet ordentligt af den britiske regering eller Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , Tony Blair og Donald Dewar har nok ikke sovet i nat !
Deres vrste mareridt er blevet til virkelighed .
Labours centrale omrde i Skotland har sendt dem et umisforsteligt budskab .
Den skotske Labour-vlger - som man s lnge har taget for givet - har talt .
Kandidaten for det skotske Konservative Parti i Ayr , John Scott , har ydmyget Labour og henvist det til tredjepladsen - 5.000 stemmer eller mere bagud .
<P>
Det vil kun blive vrre for Labour , nr sandheden om deres inkompetente og kyniske administration af Den Europiske Unions strukturfonde bliver bedre kendt og bedre forstet .
P grund af Labour-regeringens sendrgtighed med at fremlgge de kort , der var foreslet , og som kom med en forsinkelse p ni mneder i december i stedet for i marts sidste r , kmper den stadig for at f formuleret acceptable , prcise projekter .
De skotske lokalmyndigheder sidder og ved ikke , om de projekter , de har mtte skrive under p , faktisk fr sttte fra strukturfondene .
<P>
Tre sprgsml , hr. kommissr :
<P>
Hvornr forventer De at vre i stand til at give vished til de skotske regioner og deltagerne i de projekter , som s hrdt trnger til sttte fra EU ?
Er De tilfreds med de skotske myndigheders vilje til at give tilsvarende bevillinger og til at forsikre Dem om , at disse bevillinger faktisk udgr additionalitet ?
Eller er det bare den sdvanlige varme luft fra Labour og de Liberale , en masse ord , mens de slber p fdderne hen over Edinburghs brosten , og penge fra Unionen bliver kapret af Finansministeriet i London ?
<SPEAKER ID=50 NAME="Liikanen">
Jeg har hrt nje p denne interessante debat , og jeg vil videregive alle sprgsml , der er blevet rejst her , til min kollega , Barnier , som vil besvare dem .
Jeg er sikker p , at han vil besvare i det mindste alle de sprgsml , der drejer sig om strukturfondene og additionalitet .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , hr . Liikanen kunne naturligvis ikke gre andet end at afgive et formelt svar p debatten og sige , at han havde hrt , hvad der var blevet sagt , og ville give det videre .
Det er ikke srlig tilfredsstillende for de mange medlemmer af Europa-Parlamentet , der har bragt vigtige problemer p bane .
Jeg vil anmode om , at hr . Barnier giver et skriftligt resum af sine svar p disse ting .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Jeg er sikker p , at hr . Barnier ikke vil undlade at flge op p denne interessante debat .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted den 11. april .
<CHAPTER ID=6>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg nsker Dem en god weekend og erklrer hermed Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 10 .
50 )
