<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="EN" NAME="Formanden.">
Jeg giver ordet til hr . Evans .
<P>
Evans , Robert ( PSE ) .
( EN ) Hr. formand , til forretningsordenen . Det drejer sig om forretningsordenens artikel 148 og 135 vedrrende omdeling af protokollen og navnlig afstemninger ved navneoprb .
<P>
Her til morgen har alle medlemmer fet en lille bog med 113 siders afstemninger ved navneoprb .
Jeg er sikker p , at dette vil vre interessant for en rkke medlemmer , og at nogle f medlemmer vil kigge den igennem .
Men af hensyn til konomien og miljet vil jeg foresl , at Parlamentet , eller Parlamentets tjenestegrene endnu en gang ser p fortolkningen af ordet " omdeling " .
<P>
Mske burde resultaterne af afstemninger ved navneoprb distribueres via vores Intranet eller udleveres til de medlemmer , der nsker det , s vi undgr dette spild og den overfldige omdeling af et 113-siders dokument med resultater af afstemninger ved navneoprb til alle .
Hr. formand , kan De ikke bede Deres tjenestegrene undersge det endnu en gang ?
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Tak , hr . Evans , for Deres bemrkning .
Den vil blive forelagt , ikke tjenestegrenene , men naturligvis Prsidiet .
For hvis De ogs tog den konomiske belastning p Parlamentets budget , som hver enkelt af disse afstemninger udgr , i betragtning , s ville De have endnu en grund til bekymring .
<CHAPTER ID=1>
Interimsaftale EU-Mexico
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0066 / 2000 ) af Ferrer for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets beslutning om den holdning , Fllesskabet skal indtage i Det Flles Rd EF-Mexico med hensyn til gennemfrelsen af artikel 3 , 4 , 5 , 6 og 12 i interimsaftalen ( 5965 / 1 / 2000 - C5-0076 / 2000 - 2000 / 0024 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=4 NAME="Ferrer">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , den forhandling , jeg indleder om denne s lange titel , som De netop har bekendtgjort , udgr den sidste del af et arbejde , som Parlamentet i snvert samarbejde med Kommissionen har gennemfrt for at styrke forbindelserne med Mexico p basis af de principper og vrdier , som er grundlaget for det demokratiske system .
<P>
Parlamentet afgav faktisk i maj 1999 sin samstemmende udtalelse om indgelse af en aftale om konomisk partnerskab , politisk samordning og samarbejde undertegnet i 1997 mellem Det Europiske Fllesskab og dets medlemsstater p den ene side og Mexico p den anden , som , nr den er ratificeret af alle medlemsstaterne , erstatter den samarbejdsaftale , der blev undertegnet i 1991 mellem Fllesskabet og Mexico .
<P>
Aftalen fra 1997 var ledsaget af en midlertidig interimsaftale om handelsmssige aspekter , for hvilken Europa-Parlamentet afgav samstemmende udtalelse i maj 1998 , og som havde til forml at sikre , at forhandlingerne om liberalisering af de handelsmssige aspekter , som henhrer under Fllesskabets kompetenceomrde , der er indeholdt i den globale aftale , kunne indledes hurtigst muligt , uden at det var ndvendigt at vente p , at de 15 medlemsstater havde ratificeret den .
<P>
Da disse forhandlinger nu er afsluttet , og Rdet har udtalt sig om deres indhold , er det Parlamentets opgave som svar p Rdets formelle hring at afgive udtalelse om resultaterne af nvnte forhandlinger .
I den forbindelse vil jeg takke Kommissionen , som har muliggjort Rdets hring i et nske om samarbejde med Parlamentet - hvilket jeg glder mig over og hber danner prcedens - selvom jeg m beklage , at den ikke har gjort den forrige Kommissions lfte om at informere os om forhandlingernes forlb til sit i betragtning af vigtigheden af de rejste sprgsml .
<P>
Hvad angr selve indholdet af min betnkning , vil jeg starte med at fremhve , at vi str over for en gennemfrelsesaftale , hvis indhold udelukkende vedrrer handel , men med en politisk dimension , som vi ogs skal vre opmrksomme p , nr vi skal afgive vores udtalelse .
Det er sdan , eftersom aftalen om konomisk partnerskab , politisk samordning og samarbejde , som min betnkning vedrrer , er en aftale , der er resultatet af nsket om at fremme et fuldstndigt , politisk system , der overholder menneskerettighederne , de sociale rettigheder og miljrettighederne og fremmer mere retfrdige sociale forhold ved hjlp af den strre konomiske udvikling , som liberaliseringen af handlen vil skabe .
<P>
Faktisk fremgr det af artikel 1 i denne aftale , at overholdelsen af de demokratiske principper og menneskerettighederne i videste forstand er et vsentligt element og det grundlag , som aftalen er baseret p .
<P>
P sin side garanterer inddragelsen af en klausul om opfyldelse af forpligtelser , der gr det muligt at suspendere aftalen i tilflde af manglende opfyldelse af bestemmelserne i artikel 1 , ogs parternes lfte med hensyn til demokrati og overholdelse af menneskerettighederne .
<P>
Ved p den anden side at institutionalisere samarbejdet mellem Den Europiske Union og Mexico , isr hvad angr menneskerettigheder , sociale anliggender og fattigdomsbekmpelse , skaber man et instrument , som kan vre meget nyttigt til nedbringelse af de sociale uligheder , der stadig eksisterer i Mexico , og til forbedring af levevilkrene for de drligst stillede sociale lag i befolkningen .
<P>
For det andet og hvad angr indholdet af forhandlingerne om gennemfrelsen af artikel 3 , 4 , 5 , 6 og 12 i interimsaftalen om handel med varer , offentlige indkb , konkurrence , konsultationsordning vedrrende intellektuel ejendomsret og bilggelse af stridssprgsml , skal det understreges , at den aftalte foranstaltningspakke er en god aftale , om end den har nogle drlige sider for nogle sektorer - jeg tnker konkret p tekstilsektoren , som er meget bekymret over isr oprindelsesreglerne - hvis virkninger vil vre til gavn for svel Den Europiske Union som Mexico .
For Den Europiske Union , fordi oprettelsen af et frihandelsomrde vil gre det muligt at genvinde den position , som medlemsstaterne havde p det mexicanske marked fr NAFTA-aftalens ikrafttrdelse , hvilket betyder nye ekspansionsmuligheder for de europiske virksomheder .
For Mexico , fordi det fr mulighed for at sprede og skabe balance i sine udenlandske handelsforbindelser , som i dag afhnger 80 % af dets NAFTA-partnere , og samtidig forge eksporten til Den Europiske Union med den deraf flgende positive indvirkning p den mexicanske konomi .
<P>
Det er rigtigt , at den aftale , der er indget , i overgangsperioden og s lnge liberaliseringen ikke glder alle varer , er mere fordelagtig for Mexico end for Den Europiske Union , men denne uligevgt glder ogs , hvad angr den europiske konomis udviklingstrin og konkurrencedygtighed i forhold til den mexicanske .
<P>
Til trods for denne uligevgt skal det alligevel erkendes , at Fllesskabets producenter nu vil vre i en meget bedre position end hidtil for at konkurrere med det mexicanske marked .
<P>
Af alle disse grunde , mine damer og herrer , anbefaler Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi med stort flertal , at De stemmer for Rdets afgrelse om resultatet af nogle forhandlinger , hvis fordele vi har til opgave at overvge , s de virkelig bidrager til at fremme et politisk system , der er mere demokratisk , overholder menneskerettighederne og er i overensstemmelse med den sociale retfrdighed .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EL" NAME="Folias">
Hr. formand , jeg vil gerne nvne et specifikt omrde for at vise faren for , at dette sprgsml kan blive et meget alvorligt problem for den europiske konomi og samfund .
<P>
Jeg taler om det europiske reglement om oprindelse af sko . Det blev indfrt med aftalen mellem Mexico og EU .
Det europiske reglement er en faktuel aftale mellem Kommissionen og skotjsindustrien , der skal overholdes , og det fordi denne specifikke industris konkurrenceevne er blevet forbedret p verdensplan .
<P>
Desvrre er der sket det modsatte med aftalen med Mexico .
Her overholdes et andet oprindelsesreglement : Mexicos reglement .
Det er til skade for den europiske skotjsindustri , som p den mde er dmt til at lide tab inden for dens eksport til Mexico .
<P>
Som flge heraf findes der en eksportkvote p 865.000 par sko fra EU til Mexico .
Det vil sige , at til en befolkning p 90 millioner mexicanere er det kun lykkedes os at eksportere et par europiske sko pr . 100 indbyggere til Mexico .
Det kan man ikke kalde en stor succes .
Tvrtimod .
<P>
Jeg vil gerne give udtryk for den bekymring , som de sm og mellemstore virksomheder , der beskftiger sig med fremstilling af sko i EU , nrer , og sige , at problemet ikke lses ved , at vi forsikrer dem om , at der findes en undtagelse i aftalen . For den specifikke undtagelse i oprindelsesreglementet berrer 15.000 sm og mellemstore virksomheder i Europa og 650.000 lnmodtagere .
Jeg hber ikke , at vi fr mange af disse undtagelser , for s vil de problemer , som vi allerede str overfor , blive endnu strre .
<P>
Jeg vil gerne have , at Kommissionen garanterer , at denne undtagelse i aftalen med Mexico ikke gentager sig og ikke anses som prcedens for andre undtagelser i andre aftaler .
<P>
Kommissionen m forst , at hvis dette fortilflde med undtagelsen med Mexico gentager sig , s vil 50 % af skotjsindustrien i Europa vre i fare for at forsvinde .
<P>
Og jeg vil gerne vide , om det , som vi her oplever , er Kommissionens opfattelse af en virkelig sttte til de sm og mellemstore virksomheder , som vi kalder for EU ' s rygrad ? Er det sdan , vi skal bekmpe arbejdslsheden ?
<P>
Jeg hber ikke , at en sdan svipser gentager sig , s den lille og mellemstore industri og lnarbejderne i EU igen skal betale regningen .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne takke fru Ferrer for denne udmrkede betnkning .
Hun har gjort sig overordentlig stor umage og har ogs fremstillet problemerne og fordele og ulemper ved dette projekt med Mexico i sit dokument .
Det er en handelsaftale , som hrer under Den Europiske Unions kompetence , og som De s rigtigt sagde , har vi kun mulighed for at sige ja eller nej .
Vi kan ikke genforhandle denne aftale .
Alt i alt vil vores gruppe stemme for denne handelsaftale , og vi er ogs glade for den .
I vrigt vil jeg ogs gerne sige til hr . Folias , nr han mener , der er problemer med sko , at helt generelt har handelsforbindelserne mellem Europa og Mexico hidtil altid vist sig at vre nyttige .
Vi kunne nemlig have sparet os betnkningen af Lannoye i gr om chokoladen , hvis ikke mexicanerne tidligere havde givet os kakaoen .
I vrigt er chokolade - chocolatl - et mexicansk ord .
Denne erfaring fra fortiden vil nok hjlpe os med den videre udbygning af forbindelserne til Mexico i fremtiden .
<P>
Fordelen for Mexico er benbar .
Mexico vil med denne aftale til en vis grad kunne udjvne sin ensidige afhngighed af USA .
Jeg vil gerne minde om , at 85 % af Mexicos eksport gr mod nord , kun 5 % til Europa .
Her har Mexico mulighed for at opn den fordel , som en strre balance i handlen vil vre .
Fordelen for Mexico ligger sikkert ogs inden for bilindustrien , som jo i vrigt til dels er af europisk oprindelse , for bilerne kan s muligvis ogs eksporteres til Europa .
<P>
For os indebrer det i vrigt ogs en fordel , i hvert fald for den europiske industri , om det nu er det mexicanske marked eller den kendsgerning , at man via det mexicanske marked ogs kan eksportere til USA .
Set ud fra handelsmssige aspekter er det hele alts fordelagtigt .
<P>
Jeg vil imidlertid kort komme ind p to problemer eller i det mindste nvne dem .
Det ene er de sociale problemer , det vil sige , at Mexico kommer nok til at se p sin socialpolitik , for handelspolitik alene kan ikke lse de sociale problemer .
Der er ogs tabere i forbindelse med den voksende frihandel .
Fattigdommen i Mexico er snarere vokset end aftaget .
Socialpolitik er alts et vigtigt tema for Mexico , som vi br integrere i dialogen med Mexico .
<P>
Det andet er det videnskabelige og tekniske samarbejde .
Her tror jeg , der ligger nogle muligheder mellem Europa og Mexico , som vi br udnytte .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , aftalen om konomisk partnerskab , politisk samordning og samarbejde undertegnet med Mexico i december 1997 tages igen op af Parlamentet med henblik p analyse af de handelsforanstaltninger , som blev aftalt i forbindelse med interimsaftalen .
<P>
For f uger siden besgte jeg af forskellige grunde Mexico bl.a. for at f indblik i mexicanernes holdning til den nye ramme for relationerne mellem deres land og Den Europiske Union , som var blevet udbasuneret i mange medier .
<P>
Efter at have analyseret det , som jeg s , lste og hrte under mit ophold i De Forenede Mexicanske Stater , nede jeg til den samme konklusion som fru Ferrer , der er ordfrer for den betnkning , som vi diskuterer i dag , og som jeg lyknsker offentligt : Det er den bedste aftale , Den Europiske Union har indget for at fremme samhandel og investeringer , og den er gunstig for begge parter .
<P>
Visse ting har ndret sig p det sidste i Mexico siden offentliggrelsen og vedtagelsen af aftalen , hovedsagelig i positiv retning .
Derfor sttter jeg ordfrerens konklusioner , selvom virkningen af toldliberaliseringen for afskrne blomster bekymrer mig , da den kan f negative flger for nogle europiske regioner , som er specialiserede i denne type landbrug , hvilket er tilfldet med regionerne i den yderste periferi .
<P>
For mig , der kommer fra en region som De Kanariske er , der er placeret i den nordvestlige del af det afrikanske kontinent , og som har et politisk tilhrsforhold , der er delt mellem Europa og Amerika , er det gldeligt at vre vidne til forhandlingen om fru Ferrers betnkning , hvori Parlamentets holdning til partnerskabsaftalen kommer til udtryk , ikke blot p grund af dens handelsmssige baggrund , men p grund af det , den betyder set i et politisk perspektiv , i et scenarium , der er s enestende , som det vi oplever p grund af globaliseringen .
<P>
Den Europiske Union og Mexico slr med denne aftales ivrksttelse - efter min mening - uden tvivl ind p en vej , der giver hb om forbedring af indkomstniveauet og livskvaliteten i de samfund , der omfattes af den , i en tid og under omstndigheder , der til trods for afstandene erindrer om det legendariske mde mellem Suchil og Quetzalcatl , som er uddeliggjort i Salvador de Madariagas vrk El corazn de piedra verde .
<P>
Alligevel fremkommer vi i forbindelse med forslaget om at sttte denne betnkning med nogle konstruktive detaljer om flgende : for det frste behovet for at give de ansvarlige tjenestegrene og departementer i Fllesskabet flere menneskelige ressourcer for at sikre strre effektivitet i handelsaktionerne , og for det andet tilstedevrelsen af finansielle instrumenter for virksomhederne , nr de skal implementere de forskellige handelsomrder i det planlagte euromexicanske partnerskab , f.eks. i de gamle ECIP , som gav Mexico sdan nogle gode resultater .
<P>
Hvis det ikke sker , kan vi risikere at gre denne s betydningsfulde aftale til et vrdilst dokument .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , det er nu tredje gang , vi behandler aftalen mellem EU og Mexico , og netop i forbindelse med den mest omfattende aftale , Den Europiske Union nogen sinde har indget med et tredjeland , er det vigtigt , at man ikke kaster de principper over bord , som er karakteristiske for et fremtidsorienteret samarbejde .
Ikke kun vi , men ogs mexicanerne har store forhbninger til denne aftale .
De har set den som en mulighed for at overvinde den ensidige afhngighed af NAFTA .
De troede , at de med EU kunne f en partner , som str for demokrati og menneskerettigheder og for en social og kologisk udvikling .
I dag analyserer vi aftalen og konstaterer , at aftalen med EU ikke bare skaber samme forhold som med NAFTA , men i visse dele endog er vrre .
<P>
Investeringsfrihed , som den med rette kuldsejlede MAI - gentaget p bilateralt plan - srger ikke ligefrem for et demokratisk styret erhvervsliv , som er rettet mod lokal udvikling .
Den grnselse bning af de offentlige indkb frer kun til , at de store udbydere p verdensplan sluger de sm .
Bestemmelser som behandling af indlndinge og forbud mod pbud betyder , at f.eks. firmaer , som fortrinsvis vil anstte kvinder eller producere miljvenligt , bliver hgtet af .
Her har EU forbeholdt sig undtagelser .
For Mexico findes de ikke !
Et andet tilbageskridt i forhold til NAFTA er , at man dr har en aftale om arbejdstagerrettigheder med sanktionsmekanisme . EU-aftalen kender ikke engang FN ' s sociale charter .
<P>
Omvendt har man imidlertid husket at f en dispute settlement-mekanisme med sanktionsmulighed for handelstvister med .
Fra WTO ved vi imidlertid , at den slags tvister ofte frer til , at miljlove bliver sat ud af kraft .
" En frihandelsaftale , som skal bres af mexicanerne " .
Med denne titel opfordrer det mexicanske civile samfund i disse dage Senatet til at forbedre aftalen og ikke forhaste sig med at tilslutte sig den .
P nogle punkter er den sgar i modstrid med den mexicanske forfatning .
" Vi lider ikke af globalfobi " , skriver selskabet til slut , " men vi nsker en globalisering , som er til velsignelse for menneskeheden , og en retfrdig verdensorden uden social udstdning " .
<P>
Heller ikke vi i Europa-Parlamentet er modstandere af en aftale med Mexico .
Tvrtimod !
Vi kan imidlertid ikke tilslutte os denne aftale af de allerede nvnte grunde , derimod m vi fortsat arbejde for , at der fremover indgs bedre aftaler .
En sidste bemrkning : Det er ogs ndvendigt , at der her i Europa-Parlamentet findes en kritisk stemme , som nu som fr sttter det mexicanske samfund i dets berettigede anliggender og krav .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Jeg vil gerne takke ordfreren , fru Ferrer , for betnkningen om gennemfrelsen af forskellige artikler i interimsaftalen om samhandlen mellem EF og Mexico .
Det er et grundigt stykke arbejde , hvor jeg dog m beklage , at jeg ikke er enig i henstillingerne eller i de valg , der er foretaget , selvom vi sttter nogle af kritikpunkterne i betnkningen .
Der er dog andre kritikpunkter , som gr , at vi ikke gr ind for betnkningen .
Her tnker jeg f.eks. p den manglende demokratiske gennemsigtighed i det forlb , der gik forud for aftalens indgelse . Vi - og sikkert ogs alle de andre parlamentsmedlemmer - har i den forbindelse vret udsat for meget kritik fra organisationer i Mexicos og Europas civile samfund , sdan som vores kollega Kreissl-Drfler var inde p .
<P>
Vi beklager navnlig , at ordfreren glder sig over de fremskridt , som Mexico har gjort med hensyn til menneskerettighederne og demokratiet , og som skulle have fundet sted efter gennemfrelsen af den globale aftale .
Vi har nemlig andre beviser , der tvrtimod afslrer en forvrring af menneskerettighedernes overtrdelse . Det er beviser , der ikke kun kommer fra det civile samfund , men ogs fra nogle af FN ' s reprsentanter og embedsmnd , Mary Robinson selv , det interamerikanske udvalg om menneskerettigheder og mange andre .
De strste overtrdelser bestr i systematisk brug af tortur , ulovlig fngsling , personers forsvinden , henrettelser foretaget af paramilitre styrker , arrest af fagforeningsfolk , strejkeforbud og tvangssterilisering i staten Guerrero .
Samtidig overholder man ikke San Andrs-aftalerne eller den lsning , hvor de indfdtes rettigheder respekteres .
Situationen er velkendt , s det er ikke ndvendigt at komme med flere eksempler .
<P>
Ligesom parlamenterne i Tyskland og Belgien er vi af den opfattelse , at vi br forlange en reel overholdelse af artikel 1 i aftalen , som udgr grundlaget for denne , og indfre nogle egentlige instrumenter og kontroller med hensyn til gennemfrelsen .
<P>
Der er mange andre sprgsml , som efter vores mening br ndres i denne aftale . Det er tilstrkkeligt med et enkelt eksempel p disse , nemlig EU ' s konomiske politik , der ikke tager hjde for den sociale og konomiske situation i Mexico eller for landets menneskelige udvikling .
Aftalen mellem EF og Mexico risikerer at f nogle uheldige konsekvenser , hvis man ikke tager hjde for , at det er ndvendigt med en harmonisk udvikling og ikke en ukontrolleret liberalisering , der kan ge fattigdommen og ulighederne .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Montfort">
Hr. formand , titlen p fru Ferrers betnkning forekommer os i bedste fald ufuldstndig og i vrste fald misvisende .
Det ville sledes vre mere korrekt at tale om en aftale mellem EU og NAFTA og ikke om en aftale , der kun vedrrer Mexico og EU , for denne aftale , der fremstilles af ordfreren som den vigtigste , der nogensinde er underskrevet af EU med et tredjeland , vil ikke kun berre vores relationer til Mexico , men vil f konsekvenser for vores forbindelser til alle landene i Nord- og Centralamerika .
<P>
Ferrer-betnkningen , der er et udtryk for en stil , der tydeligvis er moderne i Europa-Parlamentet , lgger sig fast p et ml om at sttte skabelsen af nye rammer , der gr det muligt for de europiske virksomheder at konkurrere p lige fod med bl.a. USA og Canada .
Dette ml er totalt umuligt at opn i en nr fremtid , og det er tydeligt , hvem de anbefalede foranstaltninger i teksten er til fordel for .
Er det sledes ikke klart for enhver , at nedgangen i europisk eksport til Mexico skyldes NAFTA-aftalen , der gr hele zonen til n stor frihandelszone ?
<P>
Hvem kan for alvor mene , at f.eks. europiske tekstilprodukter og biler , der i dag beskattes med 35 % og 23 % , inden lnge skal kunne konkurrere p lige fod , uanset detaljerne i den gennemfrte foranstaltning , med den amerikanske eksport , der til sammenligning beskattes med 1,8 % ?
Hvem kan p disse betingelser forsvare , at bningen af de respektive markeder sker med forskellig hastighed til skade for europerne ?
Og endelig , hvem frygter ikke , at man derimod jeblikkeligt kommer til at mrke konsekvenserne i beskftigelsen i Europa inden for de sektorer , der bnes for mexicanske produkter , navnlig i de svage sektorer - tekstilsektoren for bare at nvne en enkelt - som ikke har brug for yderligere konkurrence , til gengld for bningen af markeder , der er blokerede af amerikanerne ?
<P>
Desuden har de formuleringer , der skulle berolige os med hensyn til de regler , der er gldende for beskyttelsen af oprindelsesbetegnelser , nrmere den modsatte effekt , for deres vaghed og ordlyd forekommer os snarere at udgre en trussel end en garanti .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , afslutningen af handelsforhandlingerne mellem Den Europiske Union og Mexico kan set fra den positive side betyde nye og varige rammer for institutionaliseringen af den politiske dialog og samarbejdet , hvis denne handelsaftale bliver til gavn for begge parter .
Desvrre viser erfaringerne med NAFTA , at den mlstning ikke opfyldes af sig selv , idet der er tegn p , at frihandel har en negativ indvirkning p mange menneskers hverdag , forvrring af miljskaderne og marginalisering af store dele af Mexicos befolkning - s meget desto mere , som mexicanske menneskerettighedsorganisationer ogs har meldt om en forvrring af menneskerettighedssituationen , siden interimsaftalen trdte i kraft i 1998 .
S alt i alt har den nuvrende aftale ikke givet Mexico mulighed for at beskytte srbare og arbejdskraftintensive sektorer og indfre minimumsstandarder p miljomrdet .
<P>
I lyset af dette kan vi ikke vre optimistiske , idet den procedure , man har fulgt ved de nylige forhandlinger uden effektiv kontrol i hverken Parlamentet eller i det mexicanske Senat , klart har vist , at aftalen mangler de mekanismer , der er absolut ndvendige for at sikre , at de skader , der sker i jeblikket , ikke vil blive gentaget i fremtiden .
<SPEAKER ID=12 NAME="Westendorp y Cabeza">
Hr. formand , hr. kommissr , vi skal stemme om noget , der er et skridt til ad en ny vej , som der blev slet ind p i midten af 1995 , og som p det tidspunkt , som alt nyt , blev mdt med megen kritik og mange hentydninger .
<P>
I dag er kritikken og hentydningerne heldigvis taget af , men man hrer desvrre stadig noget , f.eks. det , der blev sagt for et jeblik siden her i Parlamentet .
<P>
Jeg mener , at vi skal vre bevidste om , at det vi gr netop er at imdeg den frygt , der er blevet givet udtryk for her , med en aftale , som i dette tilflde udelukkende vedrrer handel .
Vi imdegr alts frygten for , at Europa fr mindre betydning i forhold til USA , hvad angr eksport til Mexico .
Samtidig styrker vi ogs med denne aftale demokratiseringsprocessen i landet .
<P>
Som et resultat af det mde mellem civilisationer , som fandt sted for 500 r siden , er Mexico et land , der kulturelt og politisk er knyttet til Europa .
Alligevel har det vret USA , den magtfulde nabo i nord , der har haft den grundlggende indflydelse p det politiske og det geopolitiske omrde .
Og indtil disse aftaler begyndte at udvikle sig , var USA ' s magt p det konomiske omrde og vedrrende handel og investeringer praktisk talt uindskrnket .
<P>
Men Mexico har ogs gjort store fremskridt p menneskerettighedsomrdet .
Det er trdt ind som permanent observatr i OECD , og det har gennemfrt en forfatningsreform i 1999 , hvorved det har givet den nationale menneskerettighedskommission autonomi .
<P>
Af disse to grunde , af konomiske grunde og ogs af politiske grunde , anbefaler vi indtrngende , at denne aftale vedtages .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , dette er et emne , som Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance ikke har en flles holdning til .
Denne sidste del af gruppen , der som bekendt reprsenterer grupper , som anser sig selv for at vre fortalere for nationer og regioner internt i de europiske stater , har en divergerende holdning , og i gruppen er der naturligvis frihed til at indtage forskellige holdninger .
<P>
Vi er selvflgelig enige i den grundlggende bekymring , hvad angr menneskerettigheder , bredygtig udvikling og isr i en ramme , hvor der ikke findes social udstdelse .
<P>
Alligevel er vi mange , der mener , at vi reelt set oprigtigt talt ikke kan modstte os en aftale , som den , vi i dag beskftiger os med , isr fordi vi mener , at den objektivt set vil skabe betingelser for mere udvikling og mere demokrati , og fordi selve aftalen desuden omfatter en klausul om suspension i tilflde af , at menneskerettighederne krnkes .
Samtidig mener jeg , at der kan trffes opflgningsforanstaltninger med henblik p at se dens virkninger p alle planer , ikke kun hvad angr toldndringer osv .
<P>
Jeg er mere bekymret over det , som hr . Snchez har sagt her : at vi underskriver en aftale , som bagefter ikke kan gennemfres , fordi der f.eks. ikke er tilstrkkelige ressourcer og tjenester , eller at den har negative virkninger , fordi vi ikke har planlagt finansielle instrumenter for virksomhederne .
<P>
Lad os derfor gre alt det og vre rvgne for at undg det , vi nsker at undg : at menneskerettighederne fortsat krnkes .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest lyknske fru Ferrer med hendes fremragende arbejde og ogs sige , at vi desvrre ikke denne gang kan stemme for det til trods for , at det er et godt stykke arbejde .
Denne beslutning har ikke noget at gre med hendes indsats , men med situationen i Mexico .
<P>
For tre uger siden havde jeg en samtale med prsident Zedillo i Madrid , og jeg gav udtryk for vores bekymring over de oplysninger , vi modtog , om krnkelser af menneskerettighederne i Mexico , situationen p universitetet og situationen i de indfdtes kommuner i Chiapas og andre steder . Hr .
Zedillo lovede at skaffe mig alle oplysninger for at vise mig , at vores bekymring var ubegrundet .
Dagene er get , og alligevel kommer disse oplysninger ikke fra hr .
Zedillo , hvorimod vi fr oplysninger fra mange kilder , der indikerer , at den alvorlige situation med krnkelse af menneskerettighederne fortstter mange steder , hvilket forstrker vores bekymring .
Vi forstr fuldt ud de forbedringer , som det konomiske indhold af aftalen udgr , men vi mener ogs i den forbindelse , at vi ikke - som det var vores intention - har kunnet fortrnge den kolossale nordamerikanske indflydelse , der som en stvle lgger pres p Mexico og de vrige lande i Latinamerika .
<P>
Derfor rdfrte vi os ligesom sidste gang med de venstreorienterede partier i Mexico om , hvordan vi skulle stemme - hvor vi valgte at undlade at stemme - denne gang kan vi ikke engang undlade at stemme , for jeg mener , at der skal gives et signal til Mexicos regering , et venligt signal , et solidarisk signal , for at den tager behovet for respekt for menneskerettighederne , overholdelse af San Andrs-aftalerne og genoprettelse af normale demokratiske forhold alvorligt , sdan som det fremgr af vores demokratiske klausul .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , jeg vil ikke omtale indholdet i denne aftale , flere af vores kolleger og ordfreren selv har allerede haft lejlighed til at gre det , men jeg vil gerne henlede opmrksomheden p et politisk betydningsfuldt aspekt , det vil sige indgelsen af denne frihandelsaftale mellem Den Europiske Union og Mexico .
<P>
For det frste er det ud fra et strategisk synspunkt , ud fra et politisk synspunkt vigtigt at have en sdan forbindelse med et land med den betydning , som det har i den del af verden , og isr et land , som er i frd med at udvikle sig og tilslutte sig menneskerettighederne .
For kort tid siden blev dets tilslutning til OECD nvnt , og det er ogs p sin plads at erindre om dets tiltrden som observatr i Europardet .
P den anden side m vi heller ikke glemme de muligheder , som vi tilbydes p grund af de nsten 100 millioner indbyggere , der er i Mexico .
Det er klart , at denne politiske symbolik ikke br f os til at se bort fra nogen af vores bekymringer , og mange kolleger har allerede henvist til dem her i dag ( miljsprgsmlene , de sociale sprgsml og ikke mindst menneskerettighedssprgsmlene ) .
<P>
Men vi finder , at disse bekymringer br forstrke de krav , vi stiller i forholdet til Mexico .
Og det er det , vi vil gre om 10 dage .
Den delegation i Europa-Parlamentet , som tager sig af forbindelsen til Mellemamerika og Mexico , rejser til sidstnvnte land .
Og vi tager ikke kun af sted med henblik p en institutionel dialog mellem samhandelspartnere , mellem Kongressen og Europa-Parlamentet .
Vi vil tale med ngo ' er .
Vi tager ogs til Chiapas for at tale med de indfdte og med reprsentanter fra det lokale samfund .
Vi finder , at vi fortsat skal fastholde disse krav , men det br ikke afholde os fra at kunne give vores sttte til vedtagelsen af denne aftale .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Carraro">
Alt i alt tror jeg ikke , at man kan vre andet end tilhnger af denne aftale , og det p grund af de betragtninger , som vores kolleger Westendorp y Cabeza og Seguro gav udtryk for , og som jeg er enig i .
Aftalen har dog nogle begrnsninger , som blev fremhvet i forhandlingen i dag , nemlig en mangelfuld forbindelse mellem den konomiske liberalisering og garantien for overholdelsen af menneskerettighederne , de demokratiske rettigheder , fagforeningsrettighederne samt bestemmelserne om brnearbejde , og der er ligeledes en farlig undtagelsesbestemmelse om produkternes oprindelse , som uden tvivl er tilbjelig til at g ud over de europiske produkter , navnlig inden for tekstil- , bekldnings- og skotjssektoren .
<P>
Eftersom det drejer sig om europiske produktionssektorer med en hj grad af arbejdskraft , ville det virkelig vre paradoksalt , at det netop skulle g ud over de europiske produkter til gavn for metoder , som er i modstrid med menneskerettighederne , og for uacceptable arbejdsmetoder - tnk f.eks. p brnearbejde - eller manglende fagforeningsbeskyttelse .
Det ville virkelig vre paradoksalt , at vi til skade for vores skotjs- og bekldningsvirksomheder skulle ende med at gavne virksomheder og forhold , hvor man krnker de menneskerettigheder , vi altid giver udtryk for at ville beskytte .
<P>
Derfor er det efter min opfattelse ndvendigt , at Rdet og Kommissionen udviser stor forsigtighed og opmrksomhed i gennemfrelsesfasen , og at de fortsat er meget p vagt i denne aftales gyldighedsperiode .
Jeg gr ind for denne aftale i sin helhed , for det er en aftale , der s afgjort er et fremskridt .
Alligevel vil jeg ogs gerne opfordre til rvgenhed , opmrksomhed og forsigtighed i lbet af denne aftales kommende gyldighedsperiode .
<SPEAKER ID=17 NAME="Liikanen">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke fru Ferrer for hendes betnkning og Parlamentet for de meget konstruktive bidrag vedrrende resultaterne af handelsforhandlingerne med Mexico .
Disse resultater af handelsforhandlingerne er baseret p EU-Mexico-aftalen , som Parlamentet gav grnt lys for den 6. maj sidste r .
<P>
Denne aftale er baseret p menneskerettigheder og demokratiske principper .
Den dkker alle vores forbindelser med Mexico , navnlig samarbejde og politisk dialog .
<P>
Forhandlingsresultaterne er afbalancerede , ambitise og giver begge sider gode muligheder .
Alle de vigtige omrder er med , navnlig varehandel , tjenesteydelser , offentlige indkb , intellektuelle ejendomsrettigheder , konkurrence , kapitalbevgelser , investering og konfliktlsning .
EU ' s erhvervsliv vil meget hurtigt kunne konkurrere p det mexicanske marked p lige fod med andre landes virksomheder , navnlig fra USA .
<P>
Som i alle forhandlinger var det ndvendigt at finde kompromiser p visse omrder , men resultaterne er en afbalanceret pakke , hvor markedsadgangen sikres , samtidig med at visse flsomme omrder beskyttes .
<P>
Sidst , men ikke mindst , vil jeg gerne have lov til at udtrykke Kommissionens vrdsttelse af , at Parlamentet vil fremstte sin udtalelse inden for den meget korte frist p en mned .
Det er meget vigtigt , da det vil bane vejen for afholdelse af et mde i Det Flles Rd EF-Mexico i forbindelse med Det Europiske Rds mde i Lissabon i nste uge .
Dette vil give mulighed for en hurtig gennemfrelse af resultaterne , hvilket naturligvis vil vre bde i vores og i Mexicos interesse .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Liikanen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=2>
Et informationssamfund for alle
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0067 / 2000 ) af Read for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om eEurope - et informationssamfund for alle : Kommissionens initiativ op til Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 ( KOM ( 1999 ) 687 - C5-0063 / 2000 - 2000 / 2034 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=20 NAME="Read">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Kommissionen for dens betimelige , velovervejede og veldokumenterede dokument .
Det er selvflgelig planen , at det skal falde sammen med topmdet i Lissabon i nste uge , og Parlamentet har mttet arbejde utroligt hurtigt , og jeg vil gerne takke de mange kolleger , der har hjulpet med dette , og naturligvis ogs sekretariatet .
<P>
Da jeg var barn , bnede der et bibliotek i den landsby , hvor jeg er fdt og opvokset ; da overlreren i landsbyskolen bnede biblioteket , sagde han , at der var over 4.000 bger i biblioteket , og jeg tnkte med hele en seksrigs visdom : N , det er alle bger i hele verden .
Nu har jeg selv over 4.000 bger , og selvom det nppe er nogen vidensrevolution i sig selv , er det alligevel et tegn , omsat fra det personlige plan til det politiske plan , p den hastighed , hvormed vurderingen , formidlingen , anvendelsen og forfinelsen af viden ndrer sig .
Vi br dog anbringe dette i en eller anden sammenhng og minde os selv om , at de fleste mennesker i verden aldrig har og sikkert aldrig kommer til at foretage et eneste telefonopkald .
<P>
Kommissionens forslag og Parlamentets reaktion er en tydelig erkendelse af , at markedet kan og br vre lokomotivet for mange af disse ndringer , men ikke i alle tilflde .
Udfordringen bestr i at finde ud af , hvornr Den Europiske Union skal lade markedet g forrest , og hvornr man br gribe ind og regulere - hvornr vi br gribe ind , i hvis interesse og hvor lnge .
Vi skal huske p - og det understreges i Kommissionens forslag og Parlamentets svar - at tredjegenerations mobiltelefoner , som s meget af vores fremtid afhnger af , er et omrde , hvor Den Europiske Union helt klart har en vigtig frerposition , og at dette til dels , om end ikke helt , kan forklares med indgreb .
Indfrelsen af GSM-standarden har betydet , at Den Europiske Union har en utrolig fordel .
<P>
I vores betnkning nvner vi sprgsml vedrrende social sikring og de sociale flger af denne forandring , og jeg er taknemmelig over for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og navnlig hr . Cercas , ordfrer for udtalelsen fra dette udvalg - det eneste udvalg , der har net at udarbejde en udtalelse inden for den korte frist - for deres hrde arbejde .
Hvis jeg kort skal beskrive proceduren , stemte Socialudvalget mandag aften samtidig med Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , og med ordfrerens tilladelse har jeg overtaget nogle af hans forslag og medtaget dem p min egen politiske gruppes vegne .
Jeg hber , at disse finder sttte , da de indeholder en betydelig mngde vigtige detaljer .
<P>
Andre ndringsforslag vedrrer sprgsml om handicappedes rettigheder .
Jeg har rdfrt mig mange steder vedrrende behovet for at sikre , at visse grundlggende principper for handicappede brugeres og arbejdstageres rettigheder medtages i denne betnkning og forhbentlig ogs i kommende lovgivning under 1999-gennemgangen af telekommunikationslovgivningen , p et tilstrkkeligt tidligt tidspunkt .
<P>
Vi har ndringsforslag om forbrugerbeskyttelse - hvilket er meget vigtigt for opbygningen af tilliden til e-handel - om beskatningens fremtid og om virkningerne for sundhed og transport .
Noget srligt vigtigt bliver de beskftigelsesmssige konsekvenser , som allerede kan ses , og jeg har virkelig bestrbt mig p et finde en balance : ikke at ringe alt for meget med alarmklokkerne , for naturligvis vil nogle af disse ndringer fre til arbejdslshed , men p den anden side m vi ogs se p mulighederne for nye former for arbejde , som disse ndringer vil medfre .
Mens jeg sgte materiale til brug i mine bemrkninger til Dem i dag , ledte jeg efter eksempler , for jeg mener , at de er gode , nr man over for Den Europiske Unions borgere skal illustrere , hvordan denne udvikling vil medfre fordele i deres hverdag .
Det er ogs vigtigt , at vi her i Parlamentet og i Den Europiske Unions institutioner anvender moderne metoder , der er kendetegnet af gennemsigtighed og benhed , ved vores egne forhandlinger .
<P>
Jeg vil gerne bruge de sidste par sekunder til at henlede Deres opmrksomhed p tre projekter i mit eget omrde .
Et af disse ligger i Rutland , det mindste grevskab i England , hvor man har oprettet Rutnet for at samle mennesker i landlige og isolerede samfund om fritid , transport , beskftigelse og samfundslivet generelt .
Lngere nordp har landbordet i Nottingham oprettet et tilsvarende projekt i et omrde med mange minelukninger , og dette giver store fordele for omrdets befolkning .
P et lidt bredere plan har M-net , det europiske East Midlands net , der hjlper sm virksomheder og hndvrksvirksomheder og knytter dem til universiteter og videregende uddannelsesinstitutioner , ogs stor betydning .
<P>
Endelig , hr. formand , nogle bemrkninger om , hvad fremtiden vil bringe .
Det er interessant at forsge at skue ud i fremtiden , og jeg vil gerne citere nogle ord fra en bermt sang med Louis Armstrong , " What a wonderful world " : " Babies are born , we watch them grow , they ' ll learn much more than I ' ll ever know " .
Jeg tror , at vores brn og brnebrns fremtid bliver en fremtid med store muligheder , men ogs med stor usikkerhed .
Det er prisvrdigt , at Kommissionen nsker at spille en ledende og central rolle i denne udvikling , og jeg anbefaler Kommissionens forslag og min egen betnkning for Dem .
<SPEAKER ID=21 NAME="Cercas">
Hr. formand , hr. kommissr Liikanen , kre kolleger , jeg vil , fr jeg gr i gang med mit indlg p vegne af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , oprigtigt og hjerteligt takke ordfreren , fru Read .
Det har vret et kaplb med tiden , og vi har haft at gre med en solidarisk kollega , som har vret meget ben over for at inddrage alle de perspektiver , som vores udvalg har nsket at f med i denne vigtige forhandling .
Mange tak , fru Read , for Deres betnkning og for Deres mde at vre p .
<P>
Med henblik p Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Lissabon den 23. og 24. marts har Kommissionen forelagt et meget vigtigt initiativ , initiativet eEurope , som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender sttter og har store forhbninger til .
<P>
Vi bifalder naturligvis Kommissionens intentioner om , at informationssamfundet skal vre til gavn for alle sektorer og alle regioner i Europa , men vi har nu ogs mulighed for under overvrelse af kommissren at tage borgernes synspunkter i betragtning og at minde Kommissionen og offentligheden om , at vi ikke kan stille os tilfredse med blot retorisk at tilkendegive mlene eller udtrykke nsker , for vi nsker , at snakken konkretiseres mest muligt med konkrete ml og prcise finansielle lfter , for kun p den mde er vi i besiddelse af en reel strategi , som omfatter alle aspekter af informationssamfundet , og kun hvis der er konkrete lfter , vil det vre til nytte for de svageste grupper og borgere , som ellers er i strre fare for at blive udelukket fra det nye samfund .

<P>
Kommissionen er ganske vist meget geners , men nr problemet ses ud fra arbejdernes eller de ugunstigt stillede menneskers synspunkt , besvarer den stadig ikke sprgsml , som Parlamentet har stillet i mange dokumenter , f.eks. i grnbogen " Liv og arbejde i informationssamfundet : mennesket i centrum " , for vi ved fortsat ikke rigtigt , hvem der skal finansiere denne enorme digitale alfabetiseringsindsats , der skal gennemfres i Europa for at overvinde den klft , der er mellem os og USA .
<P>
Vi ved ikke rigtigt , hvordan ansvaret mellem regeringer og Kommission skal fordeles , hvilken rolle de faglige organisationer har i det civil samfund .
Derfor nsker vi , at supplerende analyser tages i betragtning , og at der er mere konkrete lfter , at der er et bestemt punkt , hvorp beskftigelsen og den sociale samhrighed i informationssamfundet styrkes - for der str intet om det i Kommissionens meddelelse - og at der er en strategi med retningslinjer , med henstillinger , med indikatorer .
<P>
Vi nsker , at der bliver talt om de ldre , ikke kun om de unge , at der bliver talt om de ugunstigt stillede grupper , vi nsker , at De ogs husker p ligestilling .
Det nye samfund kan ikke vre en anledning til en ny ulighed mellem mnd og kvinder .
<P>
Vi har , hr. kommissr , store muligheder , men de skal n ud til hele befolkningen .
Og vi nsker , at der vrnes om den europiske sociale model .
<P>
Derfor beder vi Dem om at g et skridt videre , at give mere konkrete lfter og om , at den politiske og finansielle indsats prciseres meget mere .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Niebler">
Hr. formand , hr. kommissr Liikanen , kre kolleger , Europa-Kommissionens eEurope-initiativ er i princippet meget positivt .
Det er hvet over enhver tvivl , at de nye teknologier vil fre til dybtgende ndringer , ikke kun i forretningslivet , men i alle aspekter af det samfundsmssige liv .
Det er ogs korrekt , at udviklingen fra industrisamfundet hen mod informationssamfundet ikke kan bremses , og at det derfor politisk set kun kan vre rigtigt at forberede Europa bedst muligt p informationssamfundet .
<P>
Jeg er derfor helt enig i udtalelsen i eEurope-initiativet , som siger , at dette frst og fremmest har til forml at fremskynde den positive forandring hen mod informationssamfundet i Den Europiske Union og at styre forandringen i retning af social og regional integration .
<P>
Europa-Kommissionen opregner i sin meddelelse om eEurope-initiativet 10 initiativer , som skal jvne vejen til informationssamfundet i Europa .
Lige s positive , som de enkelte initiativer er , lige s pkrvet er det at strukturere initiativerne som helhed og stte klare prioriteter for politikken .
Dette indebrer , at der skelnes klart mellem de opgaver , som Den Europiske Union selv kan og skal lse , og de opgaver , der tilfalder de enkelte medlemsstater . I denne forbindelse skal der tages hjde for , at nogle medlemsstater og regioner allerede i flere r har stttet de nye teknologier og deres udbredelse hos borgerne .
Derfor m man ved rdsmdet i Lissabon gerne give de enkelte stater anbefalinger , men ikke omfattende forpligtelser , isr ikke alt for store konomiske byrder .
<P>
Hvad skal Den Europiske Union gre inden for rammerne af eEurope-initiativet ?
Unionen har efter min opfattelse flgende opgaver , som ogs skal vre omtalt som centrale punkter i betnkningen af Read , som jeg gerne vil benytte lejligheden til at takke hjerteligt .
For det frste er det ndvendigt , at vi skaber en ben og moderne , multimedial hjeffektiv infrastruktur .
Det m vre en politisk opgave at srge for en moderne hjeffektiv infrastruktur i Europa , som giver mulighed for , at der kan udbydes og eftersprges kommunikationstjenester af hj kvalitet , fra telefonen over pc ' en og fjernsynet .
<P>
Hertil hrer , at internetadgangen for alle borgere i Europa bliver billigere . Det krver , at konkurrencen fremmes yderligere srligt inden for lokalnettene , f.eks. ved hjlp af adskilt faststtelse af takster for abonnementstilslutningen .
Men hertil hrer ogs , at samtlige platforme bliver gjort tilgngelige for tjenesteudbydere til konkurrencedygtige priser , det vil sige f.eks. ogs , at fjernsynskablerne gres tilgngelige .
Hertil hrer ogs , at frekvenspolitikken i Europa tages op til fornyet overvejelse , og at vi i hjere grad gr over til en strategisk model , som hviler p konomiske principper , sdan som De ogs har foreslet , hr. kommissr .
Men i den forbindelse m vi naturligvis ikke forsmme kommercielle anvendelser , som for den strste dels vedkommende udfres i offentlighedens interesse , som f.eks. den offentlige radio .
Tvrtimod skal der tages hjde for denne ved frekvenstildelingerne i et omfang , som modsvarer dens rolle som en meningsdannende og alsidig institution .
<P>
For det andet m vi hurtigt skabe juridiske rammebetingelser for den elektroniske handel .
F.eks. skal lovgivningsprojekter , som allerede er indledt , f.eks. e-commerce-direktivet eller direktivet om ndring af beskyttelsen af ophavsrettigheder , vedtages hurtigt .
Der er dog grund til at vre forsigtig p det lovgivningsmssige omrde , for s vidt som der ikke m overreguleres p omrdet , i forbindelse med nye lovgivningsprojekter br man alts altid frst sprge , om de overhovedet er ndvendige .
<P>
For det tredje m vi stille det europiske initiativ p en eEurope-prvestand .
Jeg har allerede nvnt , at forandringerne inden for informationsteknologien og de nye medier pvirker alle livsomrder .
Derfor er der ogs behov for at stille samtlige initiativer p europisk niveau p eEurope-prvestanden , det vil sige konkret ...
<P>

( Formanden afbrd taleren )
<P>
Hr. formand , undskyld .
Jeg vil gerne bede om at f lov til at afslutte min stning .
Jeg er kommet til at tale for lnge , men lad mig med min afsluttende stning endnu en gang understrege , at jeg hilser eEurope-initiativet velkommen , men jeg beder om , at de opfordringer , jeg her er kommet med , ogs kommer med i mit indlg .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , i dag er det p plads med lyknskninger til fru Read for hendes fremragende betnkning og ligeledes til kommissr Liikanen .
Det er en positiv forhandling , meget positiv for Europa , og der er vist interesse fra mange sider , hvilket bevises af det store antal ndringsforslag .
Jeg vil gerne pege p de punkter , vi finder af strst betydning : infrastruktur , retssikkerhed - folk m vide , hvor de str - og kvalifikationsoffensiven , som jeg vil bede Dem ikke udelukkende rette mod vores skolebrn og studerende , men ogs mod grupper , der er blevet forsmt , ssom kvinder og ldre , der kunne udgre en kmpemssig kvalifikationsreserve , hvis den blev udnyttet .
Det er en skndsel , at store lande tidligere ikke har forudset behovet for at uddanne disse grupper , og lande som Tyskland og Det Forenede Kongerige burde ikke have behov for at hente arbejdskraft andre steder .
<P>
Jeg ved , at vi fr en meget god reklame- og informationskampagne , og at vi vil appellere til de europiske borgeres fantasi .
Vi m ikke glemme de handicappede .
Det forholder sig sledes , at dokumentationen ikke er tilgngelig for svagtseende , og det er en fejl , som kan rettes fremover .
Vi m undg skel , skel mellem Europas regioner , mellem Europas husholdninger og mellem Europas borgere .
Kommunikationen mellem virksomheder fungerer udmrket , men vi m forbedre kommunikationen mellem virksomheder og forbrugere i Den Europiske Union , hvor vi halter bagud i forhold til USA .
For at opn dette m vi naturligvis sikre , at borgerne - forbrugerne - har tillid til , at privatlivets fred og sikkerheden er garanteret , og Deres foranstaltninger vil bidrage til at skabe den tillid .
<P>
Kommunikation mellem virksomheder og forbrugere er srlig vigtig for de ldre , for mennesker , der er bundet til deres hjem , og mennesker med familiemssige forpligtelser , der har svrt ved at jonglere med arbejde og karriere , hovedsagelig kvinder .
Der findes etiske sprgsml , som skal tages i betragtning , men jeg er meget optimistisk , og jeg tror , at fru Read vil fortstte sit arbejde sammen med Dem , og her i Parlamentet findes der mange fortalere for meddelelsen om " eEurope " .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , hr. kommissr , dette initiativ er vigtigt med henblik p at give beslutningstagerne i almindelighed strre indblik i udviklingen , men ogs for at gre dem bevidste om , at der er stor forskel p udviklingsniveauet i Europa .
Det kan vi ogs se i de baggrundsdokumenter , Kommissionen har udarbejdet .
Initiativet er vigtigt , fordi vi m holde op med at sige , at USA har den ubestridte frerposition p verdensplan inden for denne udvikling .
I henhold til 2000 IDC / World Times Information Society Index , som blev offentliggjort i februar , har Sverige overhalet USA som det frende land inden for informationskonomi .
USA har andenpladsen .
Finland , Norge og Danmark befinder sig p de flgende pladser .
Man kan have forskellige holdninger til vrdien af denne type undersgelser , men jeg finder det vigtigt at gre opmrksom p , at den amerikanske model ikke er den eneste , der frer til succes i IT-samfundet , hvilket alt for mange her i Parlamentet har sagt .
Norden klarer sig fint i kraft af sin sociale infrastruktur og mske ogs i kraft af sine pensionssystemer .
Dette br vi have i tankerne , hvilket jeg er overbevist om , at Kommissionen ogs har haft .
<P>
Vi skal ogs huske p , at EU-landene er meget forskellige , og at udviklingen gr meget hurtigt .
Det skal fremg af handlingsplanen .
Det er ogs vigtigt ikke at bremse de hurtigste lande i deres udvikling .
Det er vigtigt , at vi slr fast , hvad der skal gres p EU-niveau , og hvad der skal gres for EU-midler , samt at vi ogs er parat til at foretage ndringer i regionalpolitikken og omdirigere en del af forskningsmidlerne til gavn for eEurope .
Jeg er ogs skeptisk over for informationsforanstaltninger og -kampagner p EU-niveau i lyset af landenes forskellige udviklingsniveau. eEurope er mere end blot e-handel .
<P>
Direktivet om elektronisk handel drejer sig mest om andre ting end forbrugernes indkb .
Jeg vil gerne opfordre Kommissionen til at undersge det sprgsml , der drftes i et tilstdende lokale med Federal Trade Commissioner Thompson : Hvordan vi kan styrke forbrugernes tillid .
Forbrugeren er kongen , nr det glder elektronisk handel , ellers kommer den aldrig rigtigt i gang .
Nr der diskuteres alternative metoder til lsning af tvister , br vi samarbejde med USA p globalt plan .
Vi br ligeledes sttte arbejdet i OECD .
<P>
Sprgsmlet om bredbndsnet , sprgsmlet om god infrastruktur er p dagsordenen i de fleste lande .
Det er ndvendigt med mangfoldighed , men nu efterlyser man flere standarder for de Digital Subscriber Lines , som kan bruges til opgradering af nettene .
Mange pstr , at telefonselskaberne ikke benytter sig af teknikken , fordi der mangler standarder .
<P>
Kre kolleger , smart cards , kryptering , mobiltelefoner og eEurope er vores styrke !
Vi m fortstte udviklingen p disse omrder , men vi m intensivere arbejdet med standarderne .
Det er ikke os politikere , der skal faststte standarderne , men vi skal lade industrien blive enige om standarder , fordi der findes et nske om disse standarder .
Det er vores opgave at lovgive hurtigere og at se nye lovgivningsmnstre , hvor det er muligt .
Jeg er glad for , at dette punkt er med i betnkningen .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , kre ordfrer , som jeg her vil takke for den bne debat og naturligvis ogs for betnkningen .
Frst vil jeg kommentere det politiske initiativ i eEurope-initiativet og ogs betnkningen af Read .
Via Internet , e-mail og mobiltelefon vil man afskaffe arbejdslsheden .
Virkeligheden ser anderledes ud .
Over for boomet i informationsteknologien str fusioner og afskedigelser .
Ogs historisk viser det sig , at denne metode har slet fejl .
Industrialisering , atomkraft og bioteknologi bragte ikke velstand og frihed til alle .
<P>
I initiativet og betnkningen gives der udtryk for , at vejen skal jvnes for de yngste og bedste .
Denne id ignorerer desvrre fuldstndig , at denne gruppe allerede er vinderne , det er den brede masse , der kommer til kort .
For os m det da dreje sig om at lade alle mennesker profitere af tekniske fornyelser , lige meget hvor gamle eller hvor rige de er , eller hvilken region de bor i .
Vi br se p det reelle indhold i vores princip om lige muligheder .
En universal service viser den rigtige retning , men iden m ikke gennemfres af den slags udbydere , som censurerer Internettet ved teknisk at ngte deres kunder adgang til dele af nettet .
<P>
Kommissionen vil med sit forslag skabe lighed ved hjlp af skaldt markedsliberalisering .
Det er i sig selv noget vrvl , for en liberalisering gr altid ud fra , at den strke bliver endnu strkere , og at staten skal sttte de svage mindst muligt .
Men nr det drejer sig om informationsteknologier , er udgangspunktet jo et helt andet .
Der findes f.eks. mange initiativer , som fremmer Internet og computere p skoler .
Men hvis man ikke tager hjde for , at der i enhver klasse sidder en elev , som ved mere end lreren , kan initiativet kun mislykkes .
At der desuden mange steder i betnkningen af Read anvendes en strkt antiamerikansk argumentation for liberaliseringspolitikken , viser blot endnu en gang , i hvor hj grad det er privatindustriens interesser , der har dikteret teksten .
<P>
Dermed kommer jeg til det nste stridspunkt , nemlig borgerrettighederne .
Det , vi egentlig har brug for , er vel et koncept for en universal data protection .
I stedet forestiller Kommissionen og dele af Europa-Parlamentet sig et smart card . Det ville betyde , at alle Deres data var lagret p t kort .
S ville Deres sygekasse vide , at De er homoseksuel , Deres arbejdsgiver vil til enhver tid vre fuldt informeret om hidtidige og kommende formodede sygdomme samt om Deres forfdre .
Det er et skridt hen mod det gennemsigtige menneske , og det vil igen betyde , at staten trnger lngere ind i privatsfren .
P den mde planlgger man med fuldt overlg en yderligere massiv indskrnkning af de grundlggende frihedsrettigheder og gennemfrer den p europisk niveau .
Det slges p den ene side som en innovativ politik , p den anden side strides man her i Parlamentet netop med andre institutioner om et charter for grundlggende frihedsrettigheder .
Hvordan passer det sammen ?
Netop set i lyset af Echelon krver jeg , at man langt om lnge ndrer kurs i denne sag .
Der er brug for registersikkerhed og kryptering .
I vrigt er det borgerne , der skal kontrollere staten , ikke omvendt !
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , i det oprindelige engelsksprogede dokument anvender Kommissionen udtrykket information society , og ikke udtrykket knowledge society .
Det er to forskellige ting .
Information er rmateriale for viden .
Information er kaos , mens viden er orden , orden i kaos .
Et informationssamfund er et kaossamfund .
Et videnssamfund er mere , det kan ogs vre et samfund med social orden , kulturel mangfoldighed og solidaritet mellem borgerne .
Informationssamfundet har for borgernes vedkommende hidtil vist sig som kaotiske brskurser .
Priserne p aktier inden for teknologien er steget p en mde , der ikke kan forsvares konomisk .
Ofte er pengene ikke get til nye investeringer i virksomheder , men til virksomhedsejerne , der er blevet millionrer og milliardrer .
P den mde ligner informationssamfundet en boblekonomi , som er tegn p social ulighed og skvhed .
<P>
Informationssamfundet har indebret , at millionrer har lavet en social revolution . De har p en fornyende mde nedbrudt de gamle samfundsstrukturer .
Deres revolution har vret at slge hardware og software til alle .
Vi andre er ndt til at lave en kontrarevolution .
Vi skal stile hjere end Kommissionen .
Vi skal krve et videnssamfund og ikke et kaotisk informationssamfund for alle .
Det skal ikke kun vre et sprgsml om , at alle har en mobiltelefon , hvordan e-mail fungerer , og hvad der kbes via elektronisk handel .
I bedste fald kan videnssamfundet vre en social dimension for ny kapitalisme .
Et informationssamfund for alle er en alt for beskeden , for kommerciel og kulturel begrnset mlstning .
Vi skal nske et videnssamfund for alle , det er demokrati .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Montfort">
Hr. formand , " det bedste er det godes fjende " , siger man i Frankrig , og jeg er bange for , at fru Reads betnkning er et typisk eksempel p dette .
<P>
Der er ingen , der bengter den rolle , kommunikationsmidlerne og bl.a. Internettet har for vores samfunds fremtidige udvikling , det forspring , som medlemsstaterne i jeblikket giver USA p dette omrde , eller behovet for at lovgive om den potentielt anarkistiske udvikling af disse midler , sledes at man begrnser de problemer , som de kan medfre , og sikrer dem den strst mulige succes hos vores befolkninger .
<P>
Jeg frygter dog , at listen over gode hensigter , der i dag er fremlagt for os , i virkeligheden er til skade for det tilsigtede ml .
I stedet for at g gradvist frem sender Europa-Parlamentet - idet det over for medlemsstaterne faststter et konkret og defineret ml p kort eller mellemlangt sigt - et afvigende og forvirrende signal , hvilket godt nok for en stor dels vedkommende skyldes mrkvrdigheder i udvalgsarbejdet .
Vi havde gerne set en hjere grad af prcision med hensyn til det srlige ved den europiske tilnrmelse til emnet og navnlig med hensyn til , hvordan Kommissionen agter at hjlpe medlemsstaterne med at standse den galopperende ensretning , der er en efterligning af den amerikanske model , som ikke vil undlade at lette en udvikling af disse vrktjer , der udelukkende er baseret p tekniske og kommercielle overvejelser .
De pdagogiske og sociale overvejelser i betnkningen er godt nok prisvrdige , men de vil i sidste ende veje temmelig lidt i forhold til de virkninger , udvidelsen af dette redskab - i den nuvrende udformning - vil f for det europiske folk .
<P>
Hvordan kan Kommissionens tekst og tilstedevrelsen af skattemssige sregenheder i de forskellige medlemsstater med hensyn til handel og beskftigelse forenes ?
Hvilken mulighed er der for at respektere vores opfattelse af individuel frihed og ytringsfrihed , som endnu ikke er harmoniseret p verdensplan ?
Hvilke garantier er der for at garantere vores staters sikkerhed inden for rammerne af udviklingen af en teknologi , hvis strste aktrer tilhrer en stormagt , der , alt imens den belrer hele verden om liberalisme , aldrig selv undlader omhyggeligt at srge for , at dens virksomheder overholder dens opfattelse af begrebet national interesse ?
<P>
Man bliver overrasket , fru ordfrer , nr man lser i punkt 55 i Deres betnkning , at Europa-Parlamentet resolut slutter sig til ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , det vrimler med muligheder i IT-verdenen , hvis vi skal tro meddelelsen fra Kommissionen og Parlamentets beslutning .
Det bengter jeg heller ikke .
Jeg har dog en bemrkning til informationssamfundets grnselse muligheder .
<P>
Jeg har lagt mrke til , at informationssamfundets bagside nsten ikke behandles .
Med bagside side mener jeg ikke kun udelukkelsen af bestemte grupper , men ogs dannelsen af en ny elektronisk virkelighed .
En virkelighed , som ikke tager hensyn til normer og vrdier .
Udviklingen af en IT-etik , som fru Schrder foreslr , er en god ting .
Sdan en IT-etik m ikke vre uforpligtende , men skal omsttes til adkvate regler .
<P>

Sttte til udviklingen af filtre for at kunne tilbyde et rent Internet skal udgre en del af sdan en etik .
<P>
Jeg mener , at det er vrdifuldt , at der i Parlamentets beslutning stilles sprgsml om Kommissionens og medlemsstaternes befjelser .
Nr det drejer sig om undervisningsinitiativer vil jeg understrege , at Europa ikke har nogen befjelser .
Med hensyn til den politik er det meget mere effektivt , hvis medlemsstaterne har ansvaret .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke ordfreren , fru Read , for hendes arbejde .
Det er takket vre hende , at vi fr topmdet i Lissabon kan stemme herom .
Hende frste version var mere konsistent end det foreliggende forslag til beslutning .
Det er en blanding af stillingstagener , hvor der nogle gange str modsatte ting .
Lad os i fremtiden srge for konsistens i vores beslutninger .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , hr. kommissr , det er meget positivt , at det i Lissabon primrt er hensigten at diskutere udviklingen af det europiske videnssamfund .
Ny konomi , the new economy , er kommet for at blive ogs i Europa .
Det europiske svar p nye udfordringer og udnyttelse af muligheder har imidlertid ladet vente p sig .
Det er derfor , eEurope-initiativet spiller en mere central rolle end nogensinde fr med hensyn til Unionens konkurrenceevne og derved ogs for borgerne .
De reformforslag , der er fremlagt i initiativet , er ambitise , men ikke ndvendigvis tilstrkkelige .
Specielt for mit hjemland , Finland , hvor vi i mange henseender er foran vores europiske partnere , hvad angr netvrk , er mlstningerne for beskedne .
Der br sledes tilfjes fremtidige udfordringer ogs for stater med et hjtudviklet videnssamfund i initiativet .
<P>
Kre kommissr , jeg stter pris p det arbejde , De rosvrdigt har gjort for sagen om videnssamfundet .
Heller ikke vi , medlemmer af Europa-Parlamentet , kan vre bekendt at st ved sidelinjen og se p , nr Europa konstant sakker bagud i forhold til de globale udfordrere i internetverdenen .
Den klare europiske frerposition inden for global trdls kommunikation er ikke nok til at eliminere bekymringen for den europiske fremtid med hensyn til videnssamfundet og for , at vi virkelig kan flge med i konkurrencen .
<P>
Skabelsen af det europiske videnssamfund krver primrt en reel konkurrence inden for telekommunikationsnet .
Konkurrence stter omkostningerne ned , og det er netop kommunikationsomkostningerne , vi skal snke , s forbrugerne og de sm og mellemstore virksomheder fuldt ud kan f gavn af den elektroniske revolution .
Ud over en reduktion af omkostningerne er det ogs en forudstning for den elektroniske handel , at sikkerhedssprgsmlene bliver lst p en mde , der tilfredsstiller forbrugerne , og at mangler i lovgivningen bliver rettet .
Jeg mener , at det er srlig vigtigt , at der indfres foranstaltninger til at ge risikovillig finansiering for de sm og mellemstore virksomheder inden for hjteknologien .
I jeblikket er de 20 milliarder euro , som rligt anvendes til risikovillig finansiering , kun en fjerdedel af , hvad der samtidig anvendes i USA .
Belbet er alt for lavt .
Det er heldigt , at Kommissionen ogs i denne sag imidlertid har vret initiativrig og lagt mrke til behovet for en hurtigere udvikling .
<P>
Den accelererende udvikling af videnssamfundet forandrer afgrende vores milj , arbejds- og levevilkr .
Vi har som europiske lovgivere en virkelig stor udfordring foran os , hvis vi agter at holde lovgivningen ajour .
Det er ikke altid , at en lovgiver skal gribe ind over for udviklingen , for i visse tilflde kan industrien og aktrerne selv med deres samarbejde lse problemerne hurtigt .
Vi kan som eksempel nvne de positive erfaringer , der blev net med den flles standardisering af andengenerations mobiltelefonisystemer , og som nu kan ses som en direkte get konkurrenceevne for tredje generations vedkommende .
<P>
Administrationen af et nyt arbejdsmilj krver ogs gede tekniske og pdagogiske frdigheder af uddannelsessystemerne .
Det er derfor , at vi ogs i de europiske uddannelsesprogrammer i stigende grad skal fokusere p uddannelse af undervisere .
Til sidst vil jeg gerne sige , at jeg gr ind for ibrugtagningen af mlere til udviklingen af videnssamfundet , benchmarking .
Hvad angr de konkrete forslag i eEurope-meddelelsen , kan jeg kun undre mig over , hvorfor de ikke tidligere er behandlet i Rdet , s medlemsstaternes forpligtelse var sikret .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi">
Hr. formand , i forbindelse med Kommissionens meddelelse om informationssamfundet er det efter min mening srligt vigtigt at fremhve den vgt , der blev lagt p ndvendigheden af , at den nye teknologi skal vre tilgngelig for alle de europiske borgere .
Det er ikke kun en konomisk udfordring , men mske i endnu hjere grad en gennemgribende kulturel ndringsproces , der vil berre alle familier , alle skoler , alle virksomheder og alle offentlige myndigheder .
<P>
For at n denne vigtige mlstning skal man p den ene side fremme udbredelsen af den nye teknologi , men p den anden side er det ogs fundamentalt , at man ivrkstter de foranstaltninger , der er ndvendige for at styrke forbrugernes tillid til de store muligheder , som den elektroniske handel giver .
Dette er en sand ndvendighed p grund af den store forsigtighed , som vores medborgere nrmer sig disse nye instrumenter med .
Kun en hj grad af beskyttelse vil muliggre en reel udbredelse af brugen af den nye teknologi i millioner af menneskers dagligdag , og kun en fastlggelse af nogle klare regler vil gre det muligt for de europiske borgere at benytte sig fuldt ud af fordelene ved den nye teknologi .
<P>
P den baggrund havde jeg forelagt en rkke ndringsforslag for Udvalget om Industripolitik , og de tog netop sigte p at understrege vigtigheden af forbrugerbeskyttelse i det projekt med henblik p udbredelsen af ny teknologi , som Prodi-Kommissionen har foreslet .
Jeg har med beklagelse mttet konstatere , at kun en del af disse ndringsforslag er medtaget i vores kollega Reads betnkning , som jeg i vrigt er enig i i store trk , og jeg hber brndende , at dette kun var p grund af nogle uheldige omstndigheder , der medfrte , at mit udvalg , som beskftiger sig med forbrugerbeskyttelse , ikke nede at vedtage en officiel udtalelse i tide .
Jeg er sikker p , at der bliver et mere effektivt samarbejde mellem de to udvalg i fremtiden , nr det glder behandlingen af den handlingsplan , som flger efter topmdet i Lissabon .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , kommissrer , kre kolleger , nr man med rette gr en stor indsats for at skabe mulighederne for at opn et informationssamfund for alle mennesker , skal vi ligeledes gr alt for , at vi ikke p ny skaber et opsplittet samfund med informatikeksperterne p den ene side og dem , der ikke har forstand p informatik , p den anden side .
<P>
Jeg tillgger desuden forsvaret af de sm og mellemstore virksomheder , isr de sm virksomheder , stor betydning .
I den forbindelse er det vigtigt at srge for , at der indbygges garantier for reklamefrelsen .
P grund af mangelen p en harmoniseret politik om kommerciel kommunikation kan der opst hindringer , som isr rammer de sm virksomheder .
Tvungen harmonisering af kommerciel kommunikation er en uundgelig flge .
I sidste instans understreger jeg endvidere vigtigheden af , at i hvert fald de involverede parter , forbrugerne p den ene side og de erhvervsdrivende p den anden , stadigvk skal vre i stand til at lave aftaler p forhnd om den jurisdiktion , der skal anvendes .
Hvis regelen er , at forbrugerne stadigvk kan stvne for egen domstol , s bliver det umuligt for sm virksomheder , idet de skal have juridisk bistand i de 14 andre medlemsstater , hvilket naturligvis ikke er opneligt for dem .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , kre kolleger , med initiativet eEurope minder Kommissionen os om , at Europa er sakket bagud i udviklingen af informationssamfundet .
Og nr man siger sakket bagud , mener man i forhold til USA , hvilket ikke kan bengtes .
Men ud over at konstatere det m man vurdere denne forsinkelse .
Hvordan mler vi den ud fra et konomisk , politisk og socialt synspunkt ?
<P>
Kommissionen vil lancere et politisk initiativ , s lad os tage den p ordet .
Ja , der eksisterer en europisk forsinkelse i adgangen til informationssamfundet som redskab , redskab til viden , skabelse og udveksling .
Ja , der findes en forsinkelse i udviklingen af den handel , der er gjort mulig af Internettet .
Men er disse to forsinkelser det samme ?
Nogen ville sige , at det er lige meget , og at man m udvikle dette fantastiske redskab , som den elektroniske information er , i alle retninger , og at denne mlstning er nok i sig selv .
Dette kunne vre det indtryk , Kommissionens initiativ giver .
<P>
Sledes stiller man sig tilfreds med en rkke mlstninger , hvor udviklingen af de sm virksomheder sttes p samme niveau som udviklingen af den offentlige service , hvor den elektroniske handel gr universitetsuddannelser rangen stridig .
Igen opstr sprgsmlet , gennem sit fravr , om indholdet af denne information , der skal cirkulere ved hjlp af det elektroniske redskab .
Skal man have et standardiseret indhold eller et indhold , der afspejler den kulturelle eller sproglige forskellighed i Europa ?
Et socialt eller et udelukkende handelsmssigt indhold ?
<P>
Allerede i dag fremstiller informationssamfundet sociale netvrk , udvikler nye kulturelle erfaringer , skaber debatsteder for politiske debatter og meningsudvekslinger .
Det glder om at tage dette i betragtning .
Kommissionen taler om den europiske forsinkelse og om , hvor vigtigt det er at indhente denne forsinkelse .
Men midt i al snakken om forsinkelse og hast skal vi ikke stille os tilfredse med blot at fremskynde en proces , der skader overvejelsen af demokratiske og politiske vilkr i udarbejdelsen .
<P>
Det teknologiske fremskridt er et alt for velkendt slogan .
Imidlertid er den ndring , vi er vidner til , magen til den , man s ved bogtrykkerkunstens opfindelse .
Det , der str p spil , og de ndringer , der sker , forudstter en egentlig overvejelse .
Hvis mlet er udviklingen af beskftigelsen og den demokratiske adgang , som fru Reads betnkning s fint minder om , vil det vre en skam at se , at denne udvikling kun sker til fordel for markedet og den konomiske udvikling .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman">
Hr. formand , det er svrt p tre minutter at sammenfatte de tanker og flelser , der helt naturligt melder sig , nr man skal kommentere et s bredt og interessant initiativ som det , hr . Liikanen har udarbejdet .
<P>
De nye teknologier , som vi drfter her , har frt til en radikal ndring af forudstningerne inden for de fleste omrder af samfundet : produktion , service , distribution , handel , forskning , brug af information osv .
Produktiviteten stiger , kvaliteten af forskellige produkter er stigende , og en af grundene til , at vi har en forholdsvis hj vkst i verdenskonomien og samtidig en lav inflation , er netop disse nye teknologier .
Jeg tror , at vi alle er fascinerede af alle de nye produkter og applikationer , der udbydes .
Det er imidlertid vigtigt , at vi som politikere er opmrksomme p de forudstninger , der skyldes , at disse nye teknologier bidrager til lsninger p relevante samfundsproblemer , som markedskonomien ikke automatisk tager op .
<P>
Et eksempel p dette er naturligvis uddannelsesomrdet .
Vi lever i en tid , hvor viden som produktionsfaktor bliver stadig vigtigere .
Et lidt overset aspekt p dette omrde er , at viden til forskel fra andre produktionsfaktorer , f.eks. kapital , land , jord eller mineraler , ikke er en knap ressource .
Viden har en klar tendens til at ges , at udvide sig , nr den bruges .
Dette bner dren for en utroligt spndende udvikling med hensyn til demokrati og lighed .
Vi fdes alle med forudstningerne for at lre og erhverve viden .
Dette kan dog ikke ske uden gode betingelser for uddannelse og indlring .
Derfor er betnkningens forslag om en indsats inden for uddannelse og indlring s vigtige .
<P>
Det drejer sig ikke blot om teknisk udstyr , det er ogs et sprgsml om ny pdagogik og om at udvikle fjernundervisningen .
Det er vigtigt i vores egen del af verden , men det er naturligvis ikke mindst vigtigt i de fattige lande .
Jeg hber , at alle de erfaringer , som vi gr os i EU p dette omrde , ligeledes udnyttes inden for vores udviklingssamarbejde . Jeg opfordrer hr .
Liikanen til at tage en grundig diskussion med hr . Nielson om dette .
<P>
Et andet omrde , som er lige s vigtigt , er mulighederne for at effektivisere energi- og materialeanvendelsen gennem de nye teknologier .
I dette program henvises der til transportomrdet , hvilket er udmrket .
Glem dog ikke , at man ogs kan nedbringe transportbehovet rent fysisk , og det er noget , vi br forsge at opn !
<P>
Endelig med hensyn til elektronisk handel er det utroligt vigtigt , at der skabes rammer , der giver forbrugerne tryghed ved denne form for handel , at det gres lettere at handle inden for EU , at afgiftssprgsmlet behandles lempeligt , og at man er opmrksom p at beskytte personers integritet .
Vi befinder os kun i starten af en vigtig diskussion , og jeg ser frem til en fortsat spndende dialog . Tak til hr .
Liikanen og tak til fru Read for en interessant betnkning .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , hr. kommissr , med de nye informations- og kommunikationsteknologier har vi virkelig - for nu at bruge et billede - fet nyt brndstof til vores konomiske lokomotiv , s vi atter kan fyre op under vores kosystem .
Men jeg vil ogs gerne nvne tre ting , som man mske ogs br overveje .
For det frste krves det helt tydeligt i Amsterdam-traktatens artikel 6 , at alle politiske omrder skal udformes efter princippet om bredygtighed .
Helt rligt , hr. kommissr , nr jeg kigger meddelelsen igennem , s synes jeg , at der er taget for lidt hensyn til bredygtigheden , til sprgsmlet om kologiske produkter , incitamentet til at leve kologisk , sprgsmlet om , hvilke konsekvenser informations- og kommunikationsteknologierne har for miljbeskyttelsen .
Her er der alts behov for forbedringer .
<P>
For det andet er der sprgsmlet om , hvordan vores arbejdsliv , vores arbejdsrelationer ndrer sig .
Kan folk f indflydelse p det ?
Sprgsmlet er alts , om man ikke i lyset af denne revolutionre udvikling har brug for nye strukturer for medarbejderindflydelse , nye strukturer for hring og udformning .
Ogs det br man i hjere grad inddrage .
<P>
For det tredje indeholder netop det femte forskningsrammeprogram mange sociokonomiske forskningsprojekter , som sigter mod at analysere , hvad det er , der holder Europa sammen , netop inden for informations- og kommunikationsteknologierne .
Vi kan da ikke nu give os til at forsyne lokomotivet ordentligt med brndstof og p den anden side i rammeprogrammet udfre den sociokonomiske ledsagende forskning , men uden relation til denne meddelelse .
Essensen er alts et ja til at fyre op under lokomotivet , men det er ikke lige meget , hvor det krer hen , vi har brug for skinner til dette lokomotiv .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Hr. formand , kolleger , ikke siden den almindelige stemmeret blev udbredt i sidste rhundrede , har vores samfund stet over for en s betydelig potentiel overfrsel af magt .
Informationssamfundet har potentiale til at overfre magt fra regeringen til borgeren , fra bureaukraten til borgeren og naturligvis fra erhvervslivet til forbrugerne .
Det bner for et globalt marked og nrmest uendelige informationer for alle med adgang til en computer .
Det er den strste maskine til nedbrydning af barrierer mellem samfund og nationaliteter , vi nogensinde har set - strre end noget EU-direktiv kan blive .
Det rummer mere magt , flere valgmuligheder , lavere priser for borgere i hele Europa og i hele verden , og efter min mening er det bedste , regeringerne kan gre i cyberspace , s vidt muligt at holde sig ude af det og lade forbrugerne , virksomhederne og borgerne drive deres forretning og leve deres liv .
<P>
Lovgiverne kan ikke holde trit med denne teknologi , selvom de prver .
Teknologien og industrien er bedre rustet til at imdekomme forbrugernes nsker p et utroligt konkurrencebetonet marked .
Det er det konkurrencebetonede marked , der vil sikre , at forbrugerne beskyttes , ikke restriktiv lovgivning , der kan kvle e-handlen og give andre rundt om i verden mulighed for at hste frugterne af denne revolution i vores konomi , der ikke har haft sit sidestykke siden den industrielle revolution i det 19. rhundrede .
Men vi ved alle , at vi har brug for en grnse for myndighedernes indgriben .
Vi har brug for grundlggende lovgivningsmssige rammer for e-handel .
Jeg hber , at der bliver tale om smidige rammer , men vi skal have dem hurtigt p plads , for e-uret tikker , og der findes mange organisationer verden over , der kmper om denne branche .
Det er i vores interesse at sikre , at vi fr svarene og lovgivningen p plads , men ogs at det sker hurtigt .
<P>
Her i Parlamentet br vi srge for at f direktivet om e-handel med princippet om oprindelsesland igennem hurtigst muligt .
Vi br vedtage nye regler om gldende lovgivning , hvor vi udviser tillid til , at forbrugerne kan trffe et velfunderet valg om , hvilken lovgivning de nsker at vre underlagt .
Vi br presse liberaliseringspakken p telekommunikationsomrdet igennem , da det kun er p et konkurrencebetonet telekommunikationsmarked med rimelige priser , at vi leverer denne magt , disse lave priser og disse store muligheder til forbrugerne , for kun ad den vej kan vi sikre lave priser for vores forbrugere .
Vi nsker at udbygge Europas frerstilling inden for mobiltelefoni og lre af eksemplerne med store globale aktrer som det finske Nokia .
Medlemsstaterne br udbygge undervisningen i IT-frdigheder p skolerne , men det skal g hurtigt , for ellers snupper andre gevinsten her , nemlig dominansen p det globale marked for e-handel .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest takke fru Read for denne betnkning , og jeg vil gerne straks sl fast , at jeg blot vil koncentrere mig om de sociale aspekter , som efter vores mening br udvikles .
<P>
Her nogle dage efter afholdelsen af topmdet i Lissabon mener jeg , at Europa-Parlamentet skylder sig selv at sende et klart signal til regeringerne i medlemsstaterne , sledes at Europas indtrden i den elektroniske tidsalder , og som flge heraf i en ny konomi med et enormt potentiale , ikke skader den sociale samhrighed .
<P>
Behovet for en solid social forankring og hensynet til borgernes egentlige behov er efter min mening ndvendige betingelser for informationssamfundets succes , som vi forstr det i Europa , der ikke vil kunne opbygges ud fra markedskrfterne alene .
Vi m med omhu srge for , at alle samfundets sektorer drager fordel af informationssamfundet , og at man undgr et samfund , hvor adgangen til nye teknologier og udnyttelsen af det potentiale , der ligger heri , er betinget af den sociale inddragelse eller udstdelse .
<P>
Jeg mener , vi m overveje tre aspekter med de risici og bekymringer , som de medfrer .
Den frste vedrrer brugeren og risikoen for at skabe en afgrund mellem de forskellige ofre for social udstdelse .
Sledes er prisen for internetadgang , tilsidesttelsen af hele befolkningsgrupper ( unge arbejdslse , hjemmegende kvinder , ldre medborgere ) , manglerne i uddannelsessystemet eller med hensyn til erhvervsuddannelserne nogle af de forhindringer , der skal lses , sledes at informationssamfundet kan vre til glde for alle .
<P>
Den anden overvejelse drejer sig om de personer , der skal arbejde i denne sektor . Lnmodtagerne skal , p grund af den fleksibilitet , som karakteriserer sektoren , drage fordel af organisationsstrukturer og garantier for deres rettigheder , hvad enten det drejer sig om social sikkerhed , pensioner eller udfrelsen af arbejdet under de ndvendige sikkerhedsbetingelser .
<P>
Det tredje og sidste element omhandler sprgsmlet om offentlig tjeneste og forbedring af de demokratiske systemer til udvikling af procedurer ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Hieronymi">
Hr. formand , hr. kommissr , eEurope er p vejen fra industrisamfundet til informationssamfundet et virkelig vigtigt program for alle .
Jeg vil derfor gerne lyknske det portugisiske formandskab med beslutningen om at gre dette emne til et centralt emne p det srlige topmde .
Jeg lyknsker Kommissionen med dens forslag og ordfreren med hendes betnkning , og jeg vil ogs meget tydeligt sige , hvorfor jeg udtaler denne ros , og hvorfor jeg ogs gerne vil tage dem alle sammen p ordet .
<P>
Centralt i betnkningen og som frste ml i Kommissionens forslag erklres det , at det er ndvendigt at opn lige muligheder og lige deltagelse for alle borgere i informationssamfundet. eEurope , str der i teksten , skal frst og fremmest vise hver eneste borger , hver eneste husholdning og skole , hver eneste virksomhed og forvaltning vejen til den digitale tidsalder og til Nettet .
<P>
Dette ml giver efter min mening ikke grundlag for de bekymringer , der er givet udtryk for her , om at samfundet vil blive opdelt i to grupper , dem , som har denne informationsadgang , og dem , som ikke har den .
Og nr jeg understreger dette ml s kraftigt , s er det , fordi jeg tror , at det p en srlig mde kan tydeliggre fordelen ved Den Europiske Unions indsats for informationssamfundet over for borgerne , men selvflgelig kun , hvis vi str ved vores ord og opfylder de lfter , som vi giver borgerne , hvis vi faktisk inden udgangen af r 2002 garanterer og muliggr , at alle skoleelever - det str der i dette program - har en hjhastighedsadgang til Internettet og til multimediale ressourcer i deres klassevrelse , hvis vi faktisk sikrer , at borgerne inden r 2003 - og det glder alle , rig eller fattig - har en omfattende sikret adgang til sundhedssystemer , hvis vi virkelig inden for den fastsatte tidsramme opfylder det , som vi har hrdt brug for til sttte for vores SMV ' er , nemlig sikring af de flles risici for risikovillig kapital i Fllesskabet .
Det er en opgave for Rdet , Parlamentet og Kommissionen .
I borgernes interesse nsker jeg os alle held og lykke .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg gratulerer ordfreren for et vellykket arbejde , der er udfrt p kort tid .
Et informationssamfund for alle er bestemt kommissrens vgtning i denne proces .
Det er vigtigt , og jeg takker ham for det .
Netop p grund af denne tanke br man ogs i Lissabon aftale principperne for en bredygtig finansiering af den sociale sikring .
Der skal ogs opns enighed med arbejdsmarkedsparterne om f.eks. fjernarbejde og faguddannelse , nr der er tale om et informationssamfund for alle .
Det kan jo ikke vre det uden at sikre de grundlggende rettigheder for arbejdstagerne .
Der er fare for , at alle tjenester bliver selvbetjening p grund af Internettet , og det bliver s igen et stort beskftigelsessprgsml .
<P>
For det andet har vi i ca . 10 r foretaget frigrende regulering i telebranchen , og nu opstr der igen den situation gennem fusioner af storkoncerner , at disse begynder at regulere markeder .
Jeg synes , at der skal gribes ind her .
Det m ikke ske , og jeg forventer , at Kommissionen holder nje je med dette og indfrer de ndvendige foranstaltninger .
<P>
For det tredje steg brskurserne for n netudbyder for nylig 400 % p n mned , og det skete udelukkende ved at give brsmeddelelser uden dkning .
Nr mange virksomheder er magen til eller omtrent magen til , er en stor del af branchen alts en boble , og nr den brister , hber jeg , at skatteyderne ikke kommer til at betale .
Kan den rede kommissr give et bud p , hvad der kan gres , hvis denne branches ballonvirksomheder brister , s skatteyderne ikke skal betale , som det f.eks. skete under bankkriserne ?
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg synes , at det er meget vigtigt , at Europa-Parlamentet deltager i drftelsen om , hvordan Den Europiske Union ser p de muligheder , som informationssamfundet har bnet for den - emnet er p dagsordenen for topmdet i Lissabon .
<P>
Selvom vi var mange , der havde forventet nogle mere klare svar herp fra topmdet om beskftigelsen , s undervurderer jeg ikke emnets relevans og behovet for at definere en europisk strategi for sektoren .
Vi er ogs alle klar over , at Unionen er sakket bagud i forhold til USA inden for dette omrde , der er s flsomt og essentielt for vores fremtid .
Jeg er enig i den betnkning , som fru Read har forelagt for os , og jeg vil , idet jeg bruger et udtryk , der blev anvendt af formanden for Rdet , Antnio Guterres , ppege de tre vigtigste mangler inden for sektoren .
<P>
For det frste er der for lidt pragmatisme .
Som det s udmrket nvnes i betnkningen af Read , er Kommissionens foreslede dokument fuld af generelle retningslinjer og hensigter , som fortjener vores ros , men det er svagt med hensyn til konkrete foranstaltninger og konsekvente aktioner .
Jeg nsker ikke at tro , at Rdets konklusioner begrnser sig til denne opremsning .
Det , vi behver inden for dette omrde , som inden for s mange andre , er ikke flere erklringer og taler , men foranstaltninger og beslutninger , som gr det muligt at mindske den klft , der adskiller os fra USA .
<P>
For det andet er der for lidt demokrati . Ogs her er der for lidt demokrati - selvom det m indrmmes , at det har vret vrre - men det er vigtigt at bekmpe opdelingen mellem dem , der har adgang til Internettet , til de nye teknologier og til informationssamfundets fordele , og dem , der er bervet denne mulighed af konomiske rsager eller p grund af utilstrkkelig information og IT-uddannelse .
En satsning p uddannelsessystemet og transport- og telekommunikationsstrukturerne , som gr adgangen til Internettet billigere , hurtigere og kraftigere , er de prioriteringer , som vi frst skal bekymre os om .
<P>
Og endelig er der for f investeringer .
Som det s udmrket nvnes i betnkningen , kan man ikke overlade det til markedet alene at finde et svar p disse problemer .
Inden for sundhedsvsenet , den offentlige forvaltning , i forholdet mellem staterne og borgerne , inden for de offentlige serviceydelser i al almindelighed kan der gres , og skal der gres meget , s Europa kan tage det kvalitative spring , som vi alle her har erkendt , at der er behov for .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , p det srlige topmde i Lissabon i nste uge drejer det sig om at definere en selvstndig vej for europerne til fremtidens arbejdsverden .
Hvordan bliver vi mere konkurrencedygtige ?
Hvordan skaber vi nye markeder ?
Hvordan skaber vi permanent hjere kvalificerede job ?
I morgendagens globale informationssamfund kan vi spille en af hovedrollerne , hvis vi behersker repertoiret .
Europa har talenter .
Europa har evner .
Indimellem mangler der kompetente instruktrer til motivationen .
For mig er det vigtigt , at brede mlgrupper fr aktiv del i de graverende forandringer .
Fra sm skal de gres fortrolige med Internet og databaser .
Min kollega Hieronymi gjorde opmrksom p det .
Skoler uden computerudstyr skal blive en sjldenhed !
Vi har brug for en kvalificeringsoffensiv med computerstttet undervisning og aktiv udnyttelse af netvrk .
Europa-Parlamentets Udvalg om Beskftigelse og Sociale Anliggender plderer for , at informationssamfundet skal vre et alment gode for alle borgere , ogs de socialt svage , ogs de handicappede og de ldre .
<P>
I det europiske erhvervsliv sker forandringerne med stadigt hjere tempo .
Virksomheder oplever hele tiden reorganisationer , aktieopkb , strategiske alliancer , venlige eller fjendtlige overtagelser .
Konsekvensen for arbejdstagerne og for lederne er den samme , nemlig hj mobilitet og stadig hurtigere tilpasning .
Der bliver flere selvstndige , men ogs flere pseudoselvstndige .
I virksomhederne ndres kompetencerne .
Teams har stadig kortere holdbarhed .
Det har konsekvenser for arbejdstagernes indre sammenhold og reprsentationen af deres interesser .
Mange virksomheder er for sm til at oprette samarbejdsudvalg , eller de er s store , at der ikke opstr noget tilhrsforhold , og arbejdstagerreprsentanterne bliver til rejsende pampere .
Folk inden for informations- og kommunikationsteknologierne , som har mange friheder , analytikerne , ingenirerne eller de kreative planlggere , vil lede sig selv .
De strber efter nye arbejdstidsordninger , og p grund af variable kontrakter ogs nye tarif- og bonussystemer .
<P>
Desuden frygter fagforeningerne i andre brancher , at der vil ske en udbredelse af uregulerede strukturer og en snkning af sociale standarder .
Borgerne m blive fortrolige med nye arbejdsformer og arbejdsrelationer inden for informations- og kommunikationsindustrien , om det nu er p hardware- eller softwareomrdet , inden for service eller rdgivning .
<P>
Frst nr de kan f del i innovationerne , nr de kan overbevises om informationssamfundet , m det blive klart , at det ikke kun er en succes eller en fordel for de private og offentlige virksomheder , men i lige s hj grad for forbrugerne og arbejdstagerne .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne takke fru Read for alt det arbejde , hun har lagt i denne betnkning .
Det er morsomt med den store interesse for dette omrde .
Jeg finder det vigtigt , at vi nu ger vores viden om og gr os klar til forandringer med hensyn til denne komplicerede og spndende udvikling i Europa-Parlamentet .
Kommissr Liikanen med sit personlige engagement og Kommissionens eEurope-dokument str for et positivt syn p den nye konomi og en vkstorienteret politik , som jeg sttter helhjertet .
<P>
Det er ulykkeligt , at nogle medlemmer ser det fremvoksende informationssamfund som en trussel i stedet for at glde sig over de muligheder , det indebrer .
Det er svrt at overvurdere e-handlens betydning .
Hidtil har det indre marked kun vret virkelighed for de store virksomheder . E-handlen betyder , at det indre marked bliver helt anderledes tilgngeligt for de mindre virksomheder og frem for alt for enkeltpersoner , kunder og forbrugere , som nu endelig kan drage nytte af hele det indre marked i Europa .
I klvandet p de tekniske forandringer ndres ikke blot handelsmnstrene , men der opstr nye muligheder inden for kultur , fornjelser og kontakter .
<P>
For at sttte denne nye konomi bedst muligt er det vigtigt , at vi politikere ikke tror , at vi kan forudsige alle virksomheders og privatpersoners behov .
Vi m lade markedet , det vil sige kber og slger , vlge selv .
Med tanke p hvordan denne del af samfundet og konomien ser ud , bliver det stadigt vigtigere ikke at styre virksomhederne i alle detaljer i et anfald af reguleringsiver .
Vi m i stedet deregulere markederne yderligere for ad den vej at skabe get konkurrence med det forml at bringe priserne ned .
Det er helt klart den bedste metode til at gre informationstjenesterne tilgngelige for alle borgere .
<P>
Et vigtigt aspekt i skabelsen af vkst i den nye konomi er at ge tilstrmningen af risikovillig kapital til nystartede og ekspanderende virksomheder .
Vi m ge konkurrenceevnen og idudviklingen i vores del af verden , i Europa .
Det absolut vigtigste , stats- og regeringscheferne kan gre i Lissabon , er at pbegynde en nedsttelse af kapitalbeskatningen i de forskellige lande , da disse i dag udgr den strste hindring for en get tilstrmning af risikovillig kapital .
<P>
Til venstre side af salen vil jeg sige flgende efter denne forhandling : Prv at fremhve informationsrevolutionens muligheder for folk !
Vr ikke s ngstelige og negative !
Lyt til Villiers indsigt !
Tag Wijkmans globale og positive holdning til jer , og lr af unge Kauppis erfaringer !
Jeg mener ikke , at vi skal undervurdere problemet med omstilling , men vr rare ikke at begrave dette initiativ i jeres gamle forestillingsverden .
Det vil vre til skade for Europa !
<SPEAKER ID=42 NAME="Liikanen">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke fru Read og Parlamentet for denne betnkning , som er blevet udarbejdet utroligt hurtigt , og som har stor betydning , idet det ekstraordinre topmde finder sted i nste uge , hvor eEurope-initiativet er et af de centrale dokumenter .
<P>
eEurope-initiativets undertitel , " Et informationssamfund for alle " , eller vi kunne ogs sige , som hr . Seppnen gjorde det , " Et videnbaseret samfund for alle " , vidner om initiativets vidtrkkende ml .
Vi glder os over Parlamentets bidrag til denne meget vigtige politiske debat .
<P>
Kommissionen bidrager i jeblikket til forberedelserne forud for nste uges topmde i Lissabon .
I den forbindelse har Kommissionen vedtaget flere meddelelser , herunder en statusrapport om eEurope i sidste uge og et dokument med en dagsorden for konomisk og social fornyelse for Europa for to uger siden .
Jeg anser det for meget vigtigt , at Parlamentet gennem forhandlingen i dag deltager i diskussionerne forud for Lissabon-topmdet .
Forhandlingen har vret meget oplysende og har bevist Parlamentets store interesse og ekspertise inden for dette omrde .
Vi hber , at Det Europiske Rd i Lissabon vil give sin sttte til konkrete , mlrettede politiske foranstaltninger , der kan sende et kraftigt signal om , at Europas ledere er fast besluttede p at omdanne Europa til en dynamisk og konkurrencedygtig konomi .
<P>
Med hensyn til indholdet i Deres betnkninger har jeg bemrket , at De udtrykker bekymring over , at mekanismerne for gennemfrelse af mlene i eEurope ikke beskrives fyldestgrende i vores oprindelige dokument .
Situationsrapporten , som Kommissionen forelagde p Rdets mde i Lissabon i sidste uge , og som ogs blev forelagt for Dem i sidste uge , indeholder yderligere oplysninger .
Vi vil endvidere udsende en handlingsplan for e-handel i juni mned , sledes som vi blev bedt om p Helsinki-topmdet .
Jeg hber , at disse dokumenter vil indeholde svar p Deres nsker med hensyn til gennemfrelsen af mlene for eEurope , men det er muligt , at nogle af sprgsmlene ikke vil blive taget op , da vi m forsge at koncentrere indsatsen inden for dette initiativ .
<P>
Jeg er isr glad for at konstatere , at man i betnkningen deler Kommissionens holdning til de centrale aspekter af eEurope .
Det er vigtigt at skabe en moderne , multimediebaseret og hjtydende e-infrastruktur , at skabe retssikkerhed inden for e-handel , at modvirke mangelen p kvalifikationer og give den risikovillige kapital bedre mulighed for at stimulere innovation .
Deres sttte til at g videre med disse centrale aspekter af eEurope er yderst velkommen .
<P>
Jeg finder tanken om at afholde en e-regeringskonference meget interessant .
Det er vigtigt , at vi inden for de europiske institutioner sammen med medlemsstaterne udvikler effektive metoder til udnyttelse af potentialet i regionale teknologier for at ge svel effektiviteten som gennemsigtigheden i vores forbindelser med borgerne .
<P>
Jeg kan meddele Dem , at dette bliver et af hovedemnerne for en ministerkonference , der afholdes af det portugisiske formandskab i Lissabon i begyndelsen af april mned .
Jeg vil ogs gerne tilfje , at hvidbogen om den interne reform af Kommissionen indeholder en " e-Kommission " foranstaltning .
Mlet er at styrke Kommissionens IT- og kommunikationsinfrastruktur med henblik p at yde en bedre service via Internet .
<P>
Jeg vil gerne kort reagere p nogle punkter , hvor fokus i diskussionen mske har vret en lille smule anderledes end i Kommissionens dokument .
Kommissionen blev bedt om at medtage en 11. aktionslinje om beskftigelse og social samhrighed .
Jeg erkender fuldt ud , at dette er meget vigtige prioriteringer , og netop derfor har vi udarbejdet srlige meddelelser om disse emner .
Jeg vil isr gerne nvne meddelelsen " Strategier for job i informationssamfundet " .
Jeg er ogs enig med Dem i , at informationssamfundet mske udgr vores hidtil strste mulighed inden for struktur- og samhrighedspolitikkerne , fordi det betyder , at afstandene forsvinder .
<P>
I " eEurope " meddelelsen fokuseres der p foranstaltninger , der er ndvendige for at fremskynde overgangen til informationssamfundet .
Disse foranstaltninger vil resultere i et stigende antal arbejdspladser og vil dermed fre til en reduktion af den vsentligste rsag til social udstdelse , nemlig arbejdslshed .
<P>
I Deres betnkning udtrykkes der bekymring om smart card-foranstaltningen .
Jeg vil gerne forsikre Dem om , at formlet med denne foranstaltning ikke er at gribe ind p et omrde , der , som det korrekt nvnes i betnkningen , skubbes fremad af markedet .
Kommissionen skal udelukkende fungere som en hjlper , der kan samle ngleaktrerne og give dem mulighed for at komme videre i retning af en aftale om standardmetoder .
Mlet er ikke at stille andre teknologier ringere .
Det str ikke klart , hvordan Kommissionen kan garantere etisk sikkerhed for alle tjenester , men jeg er fuldstndig enig i synspunktet om , at vi br trffe alle foranstaltninger for at sikre respekten for menneskerettighederne ; disse sprgsml tages op inden for eksisterende aktioner , navnlig handlingsplanen for Internet .
<P>
Endelig vil jeg gerne slutte med endnu en gang at takke Dem for Deres arbejde p dette omrde .
Deres anstrengelser bekrfter , at De deler vores opfattelse af , at dette er et betydningsfuldt og relevant sprgsml for Europa .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , forhandlingen om min betnkning om Den Europiske Unions handlingsplaner vedrrende indvandring og asyl er blevet udsat til i aften kl . 18 , og afstemningen til i morgen kl .
9. Da emnet er meget relevant , s jeg ogs gerne , at forhandlingen i Parlamentet og den efterflgende afstemning fik samme relevans . Derfor vil jeg bede Dem om at anmode Parlamentet om , at den udsttes til nste mdeperiode i Bruxelles .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Jeg finder , at det fr disse afstemninger er vigtigt , at plenum og Prsidiet endelig beslutter , om mderne i Strasbourg slutter om torsdagen , eller om man fastholder mderne om fredagen .
Det giver ingen mening , at vi er ved at ndre dagsordenen , fordi det er hensigtsmssigt p grund af nogle personers rejser , og stte for mange ting p dagsordenen p minimderne i Bruxelles , hvor der altid er for mange ting p programmet .
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0064 / 2000 ) af Duff og Voggenhuber for Udvalget om Forfatningssprgsml om Rdets afgrelse om udarbejdelse af et charter for Den Europiske Unions grundlggende rettigheder ( C5-0058 / 1999 - 1999 / 2064 ( COS ) )
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , jeg bad blot om ordet for at sige , at den italienske oversttelse af punkt 6c er meget mrkelig .
Eftersom den skrivelse , vi allerede har fremsendt i den forbindelse , ikke var til megen nytte , beder jeg Dem nu om at undersge sagen .
Der str praktisk taget i teksten , at man godt kan krnke de grundlggende rettigheder , hvis Europa-Parlamentet nsker det , hvilket forekommer mig at vre temmelig absurd .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede opmrksomheden p teksten i afsnit 6 , litra c , i trd med den tvivl , der er blevet rejst af min italiensksprogede kollega .
Vi foretog en hurtig kontrol , og den portugisiske tekst peger i samme retning som den franske tekst , det vil sige , at det , man kan slutte , er , at strstedelen af Parlamentet opfatter det sledes , at man kan krnke de grundlggende rettigheder , nr Europa-Parlamentet er enigt .
Jeg ved ikke , om det er et sprogligt eller et politisk problem set i lyset af de indlg , som vi har hrt her i forbindelse med de politiske rettigheder i strig .
Men det er et yderst mfindtligt sprgsml , som jeg gerne vil henlede Prsidiets opmrksomhed p , s denne sag kan blive afklaret . For hvis det faktisk er med den intention , at man har stemt , s finder jeg , at der er blevet skabt en meget alvorlig politisk prcedens .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Vi foretager altid en kontrol af sprogudgaverne for at sikre , at de stemmer overens med den originale sprogudgave ved afslutningen af afstemningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , ganske kort om et andet punkt .
Jeg m respektere , at vi fr med flertal udskd kollega Hernndez Mollars betnkning . Men jeg vil gerne bede om , at det ikke sker igen , at man under afstemningen mellem to betnkninger , uden talere for eller imod og uden at tnke p konsekvenserne , bare ndrer dagsordenen .
Det er et brud p forretningsordenen og br ikke ske igen .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Jeg kan udmrket se relevansen af denne bemrkning .
Mske burde vi bede Udvalget om Forfatningssprgsml om at gennemg de proceduremssige metoder , vi anvender her .
Det er helt klart , at hvis en betnkning er kommet fra et udvalg , kan dette udvalg anmode om at f den henvist til fornyet udvalgsbehandling .
Men nr den er sat p dagsordenen ved ugens begyndelse , er jeg ikke klar over , om medlemmerne kan bede om at f den henvist til fornyet udvalgsbehandling .
Jeg var ikke sikker , s vi br henvise sprgsmlet til Udvalget om Forfatningssprgsml .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , inden afstemningen om Jackson-beslutningen om strukturfondene vil jeg gerne henlede Europa-Parlamentets opmrksomhed p statsrdets dom i Frankrig af 27. september 1999 , som annullerer overfrelsen af 500 omrder , der kunne klassificeres som srlige bevaringsomrder , og som derfor udgr et problem .
Kommissionen har ikke udtalt sig herom .
<P>
Statsrdet fastslog , at der var tale om manglende overholdelse af proceduren , det vil sige manglende hring af de pgldende borgmestre , lokalomrder , organisationer og foreninger .
Man ved ikke helt , hvor man str i jeblikket .
For at medlemsstaterne ikke skal straffes uretfrdigt , anmoder jeg om , at denne betnkning vedtages p et senere tidspunkt , nr Kommissionen har afgivet sin udtalelse og begrundelse om den opflgning , der skal ske p statsrdets dom .
Jeg mener heller ikke , at Parlamentet bde kan vre dommer og part i sagen p en gang .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Vi kunne drfte dette sprgsml lnge , men frem for at havne i en proceduremssig hrdknude vil jeg sige , at De strengt taget ikke kan foresl dette .
Jeg vil ikke diskutere det .
Det letteste er at stemme om det .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Hr. formand , jeg vil gerne gentage det , jeg sagde i gr , nemlig at de franske socialister ikke deltager i afstemningen i betragtning af , at denne fremgangsmde ikke er korrekt , eftersom de eneste miljdirektiver , der er omtalt , omhandler vilde fugle og i vrigt Natura 2000 , selvom det blev aftalt , at der skulle vre en mere ligevgtig indfaldsvinkel .
For det andet mener vi ikke , at det tilkommer den lovgivende myndighed at vre et dmmende organ med hensyn til gennemfrelsen af love , men at dette ansvar henhrer under Kommissionen og i vrigt domstolen .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at hvis fru Lienemann er s bekymret , er det en skam , at hun ikke deltog i forhandlingen og fremfrte sine synspunkter over for kommissren der .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , jeg vil fremstte samme bemrkning , for jeg undrer mig over visse indlg .
Sledes er det frste gang , at der er den slags bemrkninger , som man ikke hrer i udvalgene , og det beklager jeg .
I dag skal vi stemme om denne beslutning , og det er derfor , vi anmoder om , at det arbejde , der er gjort i udvalget , bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=56 NAME="Krarup">
Jeg synes , at det er en udmrket ting , at vi forsger at overholde forretningsordenen , og p grundlag af det , som blev fremfrt af min franske kollega for et jeblik siden , er det helt jensynligt , at der foreligger omstndigheder , som ikke har vret behandlet i udvalget , og derfor tillader jeg mig under henvisning til forretningsordenen at foresl , at sagen udsttes , og at den tilbagevises til udvalget .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en personlig bemrkning og minde fru Jackson , som bestemt har meget arbejde som formand for udvalget , om , at under det frste udvalgsmde , hvor vi behandlede dette emne , gav jeg udtryk for min uenighed med hensyn til den partipolitiske udvlgelse af nogle direktiver og ikke andre .
Jeg fremsatte i vrigt , hr. formand , adskillige ndringsforslag , der sigtede mod ophvelsen af de mange artikler , som De foreslog .
Mine ndringsforslag blev ikke vedtaget i udvalget , og jeg mente sledes ikke , at det var acceptabelt , at vi fortsatte p dette grundlag .
Fru Isler Bguin var ikke til stede i udvalget i de dage , hvor vi behandlede disse emner .
<P>
I protokollen over udvalgets mde og i mine fremsatte ndringsforslag finder De njagtig den argumentation , som jeg kunne fremfre i dag .
Jeg ved , at vi har meget arbejde i udvalget , og at kollegerne ikke altid kan huske detaljerne i ndringsforslagene , og det forstr jeg udmrket .
Men jeg ville minde om det .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , hvis De vil henvise denne sag til behandling i Udvalget om Forfatningssprgsml , kan De s ikke ogs bede dem overveje det fornuftige i at udarbejde et beslutningsforslag flere uger fr forhandlingen med kommissren og stemme om det , efter at kommissren har afgivet sine svar , som gr videre end hele formlet med beslutningen .
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0227 / 2000 ) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om programmer under strukturfondene i medlemsstaterne og den nationale gennemfrelse af EU ' s miljlove
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Forslag til flles beslutning om 50-ret for Genve-konventionerne af 12. august 1949 og den humanitre folkeret
<P>
( Forslag til flles beslutning vedtoges )
<P>
rlig betnkning ( A5-0060 / 2000 ) af Malmstrm for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om internationale menneskerettigheder og Den Europiske Unions menneskerettighedspolitik , 1999 ( 11350 / 1999 - C5-0265 / 1999 - 1999 / 2002 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , undskyld , at jeg prver at tiltrkke mig Deres opmrksomhed , men De gr meget hurtigt frem , hvilket jeg kun kan rose Dem for .
Jeg vil blot gerne sige med hensyn til fru Jacksons betnkning , at jeg ikke har deltaget i afstemningen af nogenlunde samme grunde som fru Lienemann .
Jeg mener , at overholdelsen af fllesskabsretten skal vre generel og ikke m kunne vre genstand for selektive fortolkninger , der ndvendigvis er vilkrlige .
Jeg nsker , at det indfres i protokollen , at jeg ikke har deltaget i afstemningen .
<P>
rlig betnkning ( A5-0050 / 2000 ) af Haarder for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender om respekten for menneskerettighederne i Den Europiske Union ( 1988-1999 ) ( 11350 / 1999 - C5-0265 / 1999 - 1999 / 2001 ( INI ) )
<P>
Om punkt 45
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hr. formand , fr vi stter punkt 45 under afstemning , vil jeg gerne have , at ordfreren hrer , hvad jeg har at sige .
I anden del af punktet taler man frst om seksuelle overgreb samt fysisk og psykisk vold mod brn , og til sidst str der s i den italienske udgave , at man opfordrer dem til kun at ty til fngsling af personer , der misbruger brn , som en sidste mulighed .
Jeg ville gerne vide , om det er , hvad der str p hans eget sprog .
Jeg beder derfor ordfreren om at vre s venlig at opklare dette sprgsml og fortlle , at det er hans udgave , der er gldende , for ellers er betydningen den stik modsatte .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Jeg vil gerne hjlpe Parlamentet , hr. formand .
Jeg har lst teksten p fransk , og i denne tekst str der noget helt andet .
I den italienske tekst str der , at man ikke skal fngsle dem , der misbruger brn , hvilket forekommer mig uforsteligt , men i den franske tekst str der , at man ikke skal fngsle brn , der overtrder loven .
Jeg tror , at det er den franske tekst , der er autentisk .
Det er en ret alvorlig oversttelsesfejl , og der er ingen tvivl om , at det er blevet forkert oversat til italiensk .
Jeg tror , at der i den originale tekst str " opfordrer dem til kun at ty til fngsling af brn , der overtrder loven , som en sidste mulighed " .
<SPEAKER ID=62 NAME="Haarder">
. Jeg kan bekrfte , at det er hr . Imbenis udlgning , der er den rigtige .
Den italienske , den danske og den engelske udgave er korrekt .
Det skal forsts prcist , som Imbeni sagde .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , hvis man ndrer betydningen af dette punkt , begynder debatten igen .
Det er tydeligt , at der ofte ikke er overensstemmelse mellem teksterne her i Parlamentet .
Kan De huske , da vi for et par mneder siden skulle bede prsterne om at uddele kondomer ?
Nu skal vi i nogle sprogudgaver beskytte dem , der misbruger brn !
Hr. formand , hvis man ogs ndrer den engelske sprogudgave nu , fr vi en ny debat , og i betragtning af , at De skal n et fly kl . 16.30 , mener jeg bestemt ikke , at det ville vre rigtigt at gre dette .
Mske var det nemmere , hvis vi sluttede ved kommaet dr , hvor der str " seksuelle overgreb , fysisk og psykisk vold og alle former for forskelsbehandling " .
Sprgsmlet om , hvorvidt vi skal kodificere holdningen til brn , der overtrder loven , kan vi tage op p et senere tidspunkt i en af alle de betnkninger , Parlamentet producerer .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , ordfreren har entydigt forklaret tekstens mening , sdan som hr . Imbeni udlagde den .
De har oplst den engelske version , som accepteres af det overvldende flertal af de tilstedevrende .
Nu vil jeg virkelig gerne bede Dem om at fortstte afstemningen , isr da disse semantiske lege altid kommer fra de folk , som ikke deltager i det faglige arbejde i udvalget .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hvis Parlamentet kan acceptere det , kunne vi klare alle de problemer , vi har med de forskellige sprogudgaver , ved at tilfje et separat punkt - enten som et underpunkt til 45 eller et nyt punkt 45 ( a ) - hvori det hedder " og opfordrer medlemsstaterne til at undlade fngsling af mindrerige lovovertrdere , medmindre det er den sidste udvej " .
P den mde kan vi lse alle problemerne .
S er der ingen tvetydigheder og ingen usikkerhed .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Det lyder meget fornuftigt .
Det kan s indsttes mellem det nuvrende punkt 45 og 46 .
<P>
Om punkt 61
<SPEAKER ID=67 NAME="Haarder">
. Hr. formand , i den danske udgave er der faldet nogle ord ud i punkt 61 .
Det er den engelske udgave , der er den rigtige .
I den danske udgave skal der efter ordet " sammenslutninger " tilfjes : " og den enkeltes rettigheder i forhold til faglige sammenslutninger " .
Der er alts ikke kun tale om retten til at danne faglige sammenslutninger , men ogs om de rettigheder , man har i forhold til disse faglige sammenslutninger .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Vi stemte om denne betnkning i udvalget , et udvalg , hvor alle grupper er reprsenteret .
Vi stemte om 170 ndringsforslag til denne betnkning i udvalget .
Nu fr vi prsenteret 66 ndringsforslag i plenum .
Der er ikke tale om nogen lovgivningsmssig beslutning .
Hvis Parlamentet fortstter med at tilrettelgge sit arbejde p denne mde , bliver vi ikke kun til grin , men der er mange vigtige ting , som vi ikke nr .
Vi beder de relevante instanser i Parlamentet foretage endnu en gennemgang af vores tilrettelggelse af arbejdet .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Vi har tilfldigvis en betnkning af hr . Provan , hvor Prsidiet nu skal se nrmere p , hvordan procedurerne for plenarmdet fungerer .
Vi drftede det i Prsidiet i tirsdags , og jeg fremfrte prcis det samme argument , som De netop har gjort .
S jeg er fuldstndig enig med Dem .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Hr. formand , det er kun fjerde gang , jeg i mine 11 r i Parlamentet har en bemrkning til forretningsordenen , s jeg hber , at De vil lytte .
Jeg vil gerne bede Dem og de andre , der leder disse mder , om at vre strenge med hensyn til indlg til forretningsordenen .
Vi spildte nsten en halv time her til formiddag , og mange af de indlg til forretningsordenen , der blev fremfrt der , og som ofte fremfres her , er betragtninger , som medlemmerne lige synes , at de vil dele med andre .
Det kan nppe betragtes som indlg til forretningsordenen .
<P>
Jeg fler mig sikkert srlig irriteret , fordi min egen betnkning om eEurope , som er Parlamentets eneste bidrag forud for topmdet i Lissabon , er blevet skubbet hen til et tidspunkt , hvor der vil vre forholdsvis f til stede . Jeg beder Dem - og jeg er enig i det , hr .
Watson sagde i sit indlg til forretningsordenen - forelgge disse synspunkter for formanden og Deres med-nstformnd og bede dem vre langt strengere .
Det gr Dem mske upopulr p kort sigt , men jeg tror , at det vil gre Dem elsket og beundret p lngere sigt .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Jeg bliver normalt beskyldt for at vre for skrap over for medlemmer , der nsker at tage ordet til forretningsordenen .
Det er en umulig kamp .
Problemet er , at nr folk beder om ordet til forretningsordenen , kan man ikke vide , om punktet er relevant , fr taleren har fremfrt det .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , De har tilkendegivet , at De ville afbryde nu .
Jeg vil imidlertid indtrngende bede Dem om at fortstte afstemningen .
Vi lider under , at der igen og igen med kort varsel foretages ndringer af dagsordener eller udsttelser .
Jeg beder Dem derfor om hurtigt at fortstte og afslutte afstemningen om Ludford-betnkningen , og hvad der ellers er p programmet .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Jeg er enig med hr . Pirker , og det er sikkert det eneste , jeg vil vre enig med ham i , hvis vi vedtager Ludford-betnkningen .
Det bliver en interessant afstemning .
P nuvrende tidspunkt er det urimeligt at udskyde den til et tidspunkt , hvor mange vil vre taget af sted .
Hvis De nsker at udskyde den til kl . 17.30 , vil det fuldstndig forvanske afstemningen om denne betnkning .
Jeg opfordrer til , at vi fortstter nu , idet jeg har forstelse for alle de problemer , De har nvnt .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har forstelse for det , som er foreslet her .
Men jeg m sige til Dem , se Dem dog om her i salen . Der har allerede fundet en afstemning sted , med fdderne !
Kollegerne er her jo allerede !
Vi kan ikke arbejde serist , hvis vi gr frem p den mde , som De sagde , hr. formand , men heller ikke , hvis vi arbejder med tilfldige flertal .
Lige nu mangler der mske flere kolleger fra en gruppe end fra en anden , det forvansker mske det hele i forbindelse med kollega Ludfords betnkning .
Det nsker hun jo heller ikke selv bagefter .
I vrigt kan man ogs stemme i aften kl .
17.30. Det er absolut muligt .
Jeg synes , man br g frem efter en ordnet procedure .
Vi har allerede overskredet tiden med 45 minutter .
Jeg foreslr , at vi stemmer i aften !
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , hvis flertallet i Parlamentet , hver gang det skal foretage ndringer af forretningsordenen , opfrer sig ligesom De gjorde , da De gav mig ordet til sidst , og giver sin mening til kende p denne mde , nemlig i sm grupper , s vil jeg hellere have , at tingene forbliver helt , som de er .
Hver gang Parlamentet har villet lse problemet med den lange afstemningstid , er det nemlig endt med at undertrykke de enkelte parlamentsmedlemmers rettigheder .
Kre kolleger , problemet er , at mdeugen strkker sig fra mandag til fredag . Hvis De skal g fr tiden , er det Deres egen sag , det er ikke et problem , der har med afstemningen at gre .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr. formand , jeg vil gerne anmode om , at vi ikke skal stemme i aften .
Afstemningen vil blive fuldstndig misvisende .
Vi ved , at mange vil tage af sted i eftermiddag .
De forventer ikke denne type afstemning en torsdag eftermiddag .
Kan vi ikke udskyde den til mdeperioden i april i Strasbourg ?
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Jeg er bange for , at det skal besluttes , fr vi tager afstemningen i aften .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , der er andre kategorier af arbejdstagere , som udfrer et meget mere anstrengende arbejde end vores , og som p grund af deres arbejde ogs er ndt til at udskyde deres mltid lidt . De klager ikke , og de render ikke fra deres arbejdsplads , sdan som vi gr nu .
Jeg synes , at det er flovt .
Vi har ikke engang vret her i to timer , og vi er allerede trtte af at arbejde .
Hvad skal smnd , piloter , chauffrer , vagtlger og ansatte p tankstationer s sige ?
Vi er ikke i stand til at arbejde mere end to timer i trk , og det synes jeg virkelig er absurd !
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
De fremfrer det samme argument , som jeg gjorde , da jeg sagde , at vi ikke skulle fortstte afstemningen .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , mske fik vi ikke en njagtig oversttelse af det , hr .
Speroni sagde , for det forekommer mig , at han sagde noget helt andet end det valg , man har truffet .
Hvis ogs parlamentsmedlemmerne kunne vente en halv time med at spise , ville det efter min mening ikke vre et alt for stort offer .
Der er rent faktisk nogle problemer , nr De helt tilfldigt flytter alle de vigtige forslag til fredag .
Forslaget om narkotika , der er et omstridt emne , blev sat under afstemning om fredagen , og vi skal stemme om disse forslag enten om aftenen eller om fredagen .
Det er efter vores mening et politisk valg , hvor man forsger at f nogle planlagte flertal , for De vlger dagsordenen og tidsplanerne alt efter , om De nsker at f visse forslag vedtaget eller ej .
Hr. formand , jeg mener , at De for at vre korrekt burde have bedt om et indlg for og et indlg imod beslutningen om , hvorvidt man skulle afbryde mdet eller fortstte det med de planlagte afstemninger .
Endnu en gang er Parlamentet blevet tilsidesat .
Demokrati er et ord , der kun findes p papiret , og som ikke anvendes her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg beklager , men jeg bad om ordet fra starten af .
To helt konkrete punkter .
For det frste ville jeg stemme for ndringsforslag 24 og ikke imod .
For det andet vil jeg gerne sige , at der findes et reglement her , normalt en praksis , hvor vi stemmer til kl . 13.30 om torsdagen , og der stemmes om resten om aftenen kl .
18.00 efter afstemningerne om aktuelle og uopsttelige emner . Sdan har det vret i revis , og det kan man ikke flytte rundt p efter forgodtbefindende , snart den ene vej og snart den anden vej .
Det skulle man mske repetere over for alle kolleger .
Kollegerne skal ganske enkelt arbejde her til fredag , s vi ogs kan tage os af vores gster midt p dagen !
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mske kan jeg hjlp .
Ordfreren har sagt , at hun er indforstet med Deres forslag - alts med formandens forslag .
Jeg rekapitulerer : Formanden sagde , vi stemmer kl . 17.30 i eftermiddag om udsttelse af afstemningen til nste plenarmde .
Jeg beder om , at vi nu gr frem p den mde .
Sarah Ludford har sagt , at hun er indforstet med det .
Alts , kl . 17.30 afstemning om , at betnkningen af Ludford udsttes til nste plenarmde .
Det foreslr jeg .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Det er der absolut ingen problemer med .
Det er helt i overensstemmelse med forretningsordenen .
Det kan ske umiddelbart efter afstemningen .
I henhold til forretningsordenen skal De anmode om udsttelse inden den pgldende afstemning .
<P>
Afstemningen af afsluttet .
<P>
STEMMEFORKLARINGER - Betnkning af Graefe zu Baringdorf ( A5-0044 / 2000 )
<SPEAKER ID=84 NAME="Figueiredo">
Sprgsmlet om veterinrsundheden fortjener vores strste opmrksomhed , isr for kvg og svin . Det er derfor , at veterinrkontrollen med handlen med kvg og svin inden for Fllesskabet er s vigtig .
Denne debat br ogs tage hensyn til behovet for en strre opmrksomhed for definitivt at f udryddet sygdomme som leukose , tuberkulose og brucellose og for passende procedurer inden for sundhedsomrdet .
<P>
Men det er vigtigt ikke at glemme behovet for at sttte producenterne ordentligt og tage srligt hensyn til de sm bedrifter og til familielandbruget , eftersom de sm landbrugs i forvejen beskedne indkomst , som det er tilfldet i Portugal , ofte bliver dybt berrt af disse sygdomme , som de lave erstatningsbelb almindeligvis ikke kompenserer for .
Der br derfor i fremtiden faststtes en intervention , som gr det muligt p ordentlig vis at varetage svel forbrugernes som producenternes interesse , isr de sm landbrugs .
<P>
Betnkning af Ferrer ( A5-0066 / 2000 )
<SPEAKER ID=85 NAME="Krarup, Okking og Sandbk">
. Vi kan ikke stemme for betnkningen , da menneskerettighederne i Mexico overtrdes groft .
Dette er senest pvist i en Amnesty-rapport fra december 1999 , hvor der bl.a. peges p de alvorlige problemer i Chiapas-regionen .
Vi mener , det er fint , at der i handelsaftalen er indbygget et krav om fremme af demokrati i Mexico - herunder overholdelse af menneskerettighederne - men s lnge dette krav ikke flges op af konkret handling , er der blot tale om tomme ord .
I den gamle handelsaftale med Mexico var der ogs indbygget en demokratiklausul , men denne er ikke blevet efterlevet .
Der m derfor lgges pres p Mexico via internationale organisationer som FN og via de enkelte lande , og frst derefter , nr der er sket vsentlige forbedringer p menneskerettighedsomrdet , mener vi , at vi kan indg en ny handelsaftale med Mexico .
<SPEAKER ID=86 NAME="Krivine og Vachetta">
P mdet den 7. maj 1999 godkendte Europa-Parlamentet hele associeringsaftalen EF-Mexico , selvom ingen kendte forhandlingsbetingelserne i handelsdelen .
<P>
Desuden forekommer der stadig ustraffede overtrdelser af menneskerettighederne i Mexico .
De sociale bevgelser undertrykkes , og der fres en skjult krig mod de indfdte i Chiapas - dette blev bl.a. afslret af FN ' s Hjkommissariat for Menneskerettigheder og den tvramerikanske menneskerettighedskomit - og en sdan praksis er i strid med de forpligtelser , som de mexicanske myndigheder har skrevet under p i aftalen ( kapitel 1 , artikel 1 ) .
<P>
Associeringsaftalen EF-Mexico er udarbejdet til fordel for de store virksomheder p begge sider af Atlanten , som det ses i indholdet af kapitel IV , der henviser til kapitalflytninger og betalinger i denne forbindelse .
I det afsnit , der vedrrer handel , genfinder man adskillige af de farligste punkter i den multilaterale investeringsaftale .
<P>
Endelig gr denne aftale det umuligt at gennemfre de fleste af forslagene fra de sociale organisationer , fagforeninger , menneskerettighedsorganisationer eller miljorganisationer i Mexico og EU , der nsker , at det sociale , kulturelle og politiske aspekt kommer fr de kommercielle aspekter .
<P>
Af alle disse grunde stemmer vi mod ratifikationen af denne aftale .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Jeg har stemt imod aftalen mellem EU og Mexico - ikke fordi jeg principielt er imod et mere intensivt samarbejde mellem Den Europiske Union og Mexico , men fordi aftalen i den form , der ligger til afstemning , mangler balance og er udviklingspolitisk forkert .
<P>
Aldrig tidligere er Mexico kommet med s mange indrmmelser i forhold til en langt strkere handelspartner som nu i forhold til Den Europiske Union .
Konsekvenserne for Mexico er uoverskuelige . Men allerede NAFTA-aftalen betd , at store dele af den mexicanske befolkning forarmedes , og smvirksomheder gik til grunde .
Ordningerne i den aftale , som vi har stemt om , gr endnu lngere end NAFTA-bestemmelserne .
F.eks. omfatter den tilstrbte liberalisering af investeringerne alle erhvervssektorer .
Her opstr en lille MAI .
Den allerede eksisterende velstandsklft og ulighederne mellem Den Europiske Union og Mexico bliver yderligere skrpet .
Mens Mexico har mttet komme med mange indrmmelser ( f.eks. inden for landbrug , investeringer , offentlige indkb ) , faststter EU undtagelser og begrnsninger for sig selv , som skal holde konkurrencen vk .
<P>
At den europiske side - isr Europas store koncerner - vil profitere af aftalen med Mexico , er benbart .
Den er en gave til den europiske storindustri .
Derimod vil den ikke bidrage til at forbedre leve- og arbejdsforholdene for menneskene i Mexico . Man m forvente det modsatte .
Arbejdstagerrettigheder og sociale standarder er overhovedet ikke omtalt i aftalen .
Den er i modstrid med udviklingspolitiske mlstninger . Bl.a. derfor har mexicanske ngo ' er opfordret deres lands senat til ikke at underskrive aftalen .
<P>



<P>
Det , som EU ikke opnede ved WTO-konferenen i Seattle , bl.a. p grund af modstanden fra udviklingslande , forsger den nu at opn gennem individuelle aftaler med udviklingslande og nyindustrialiserede lande .
Dens hovedml i det foreliggende tilflde er at opn adgang til det lukrative NAFTA-omrde via Mexico . Menneskenes levevilkr tages der ikke hensyn til .
<P>
Denne aftale er ikke noget nskvrdigt fremskridt i relationerne mellem Europa og Mexico , og den dur heller ikke som forbillede for lignende aftaler , som skal indgs fremover , f.eks. med Mercosur . Aftaler med lande , som er under udvikling , skal frst og fremmest tjene disse landes interesser , ikke de europiske koncerners .
<P>
Forslag til flles beslutning om det rlige lovgivningsprogram
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis">
Hr. formand , jeg vil gerne afgive stemmeforklaring p Den Liberale Gruppes vegne om Kommissionens lovgivningsprogram .
Vi afstod fra at stemme som gruppe .
Grunden hertil er , hvilket vi gjorde klart under tirsdagens forhandling , at vi mener , at selve proceduren har vret forkert , ikke fordi vi ndvendigvis er uenige i indholdet .
Nu , hvor vi har markeret vores holdning for denne gangs skyld , nsker vi en revision af proceduren med henblik p senere , s der bliver tale om mere end , at Parlamentet blot udveksler lister med Kommissionen .
Vi nsker noget mere udfrligt og meningsfyldt .
<SPEAKER ID=89 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har stemt mod det flles beslutningsforslag , fordi det udgr en godkendelse , der p forhnd er givet til Kommissionen , som vi er uenige i bde med hensyn til form og indhold .
<P>
Vi undlod at stemme om Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppes beslutning , for selvom vi er enige i en del af kritikken over for Kommissionen , omtales Kommissionen som et uundvrligt institutionelt redskab , hvilket vi ikke er enige i .
<P>
Betnkning af Duff og Voggenhuber ( A5-0064 / 2000 )
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , vi hrte i gr talerne fra det fderalistiske flertal i Europa-Parlamentet sige , at charteret for Den Europiske Unions grundlggende rettigheder , der er under udarbejdelse , ville stte skub i borgernes rettigheder .
<P>
Dog tyder de betingelser , under hvilke denne operation er blevet ivrksat , snarere p en ringeagt over for borgernes holdning og kan senere give anledning til alvorlige bekymringer .
Frst og fremmest s vi for nogle mneder siden , at beslutningen om at pbegynde udarbejdelsen af charteret for Den Europiske Unions grundlggende rettigheder opstod i en afkrog af konklusionerne fra Kln , nemlig i punkt 44 og 45 .
Hvem var blevet hrt forudgende ?
Ingen , og slet ikke de nationale parlamenter , som aldrig havde hrt tale om det .
Imidlertid skal man huske p , at de grundlggende rettigheder for strstedelens vedkommende henhrer under de nationale parlamenters oprindelige befjelser og for alles vedkommende under de forskellige folk i Europa .
<P>
Der er selvflgelig nogen , der vil sige , at det ikke drejer sig om at realisere en ny udarbejdelse af allerede eksisterende rettigheder , men det er klart , at operationen vil g meget lngere , idet Europa-Parlamentet allerede nsker et fornyende charter .
Under alle omstndigheder var der ikke grund til at fjerne de nationale parlamenter .
<P>
Sidstnvnte befinder sig nu inden for den aftale , der udarbejder charteret , men som en partner blandt andre , der tjener som garant for et arbejde , den ikke har kunnet magte .
Hvad vrre er , de vil ikke engang deltage i den endelige etape , eftersom konklusionerne fra Kln har fastsat , at charteret skal proklameres i fllesskab af Rdet , Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Ja , jeg sagde Kommissionen .
<P>
Sledes er de nationale parlamenter krt ud p et sidespor og erstattet af et funktionrorgan , der vil proklamere et charter .
Man vender tingene p hovedet !
Demokratier bliver tilsidesat - efter sigende for borgernes bedste .
Men er det ikke sdan , Europa normalt fungerer ?
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg har trods forskellige betnkeligheder stemt for betnkningen , fordi kollega Morgans glimrende ndringsforslag vedrrende mindretalssprog og kulturer blev optaget .
Det ville have gldet mig , hvis ogs kollega Vidals forslag var blevet vedtaget .
Jeg tror imidlertid , at vi her har taget et vigtigt skridt hen mod en bedre beskyttelse af de traditionelle mindretal i Den Europiske Union .
Vi kan ikke hele tiden opstille kriterier for tiltrdelseskandidaterne , som vi ikke selv opfylder .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , mit parti , Socialdemokratiet i Nederlandene , gr ind for demokratisk samarbejde nedefra mellem de europiske folkeslag , men gr ikke ind for en stor europisk superstat ligesom USA .
En europisk grundlov kan vre begyndelsen til sdan en superstat .
Jeg har derfor stttet enkelte ndringsforslag fra UEN- og EDD-gruppen til Duff- og Voggenhuber-betnkningen .
Det glder ikke for lignende ndringsforslag fra TDI-gruppen , selvom jeg helt sttter kritikken af , at nationale parlamenter forbigs , mangelen p folkeafstemninger og forsgene p at lave EU om til en superstat .
Hvis partierne i TDI-gruppen altid konsekvent stttede ligevrdigheden af alle mennesker og demokrati , stttede jeg bestemt deres ndringsforslag .
Jeg har dog i mine overvejelser mttet tage hensyn til indgivernes verdensbillede .
Det er for alle reprsenterede grupper i det mindste ligevrdighed , demokrati og menneskerettigheder .
Derfor har jeg ikke stttet deres ndringsforslag .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , i denne uge har vi i Parlamentet behandlet charteret for Den Europiske Unions grundlggende rettigheder , og vi har - efter min mening p en god mde - konkretiseret borgernes individuelle rettigheder .
Men som reprsentant for Baskerlandet savner jeg stadig - og jeg hber , at de inddrages snart - de kollektive rettigheder som f.eks. retten til selvbestemmelse for de europiske befolkninger og nationer , der har en kollektiv bevidsthed om at vre det , og det skal ske , for at de , hvis et flertal af borgerne p demokratisk vis bestemmer det sdan , kan vre en del af Den Europiske Union p en direkte mde og ikke bare gennem de nuvrende stater .
<P>
Vi har ogs vedtaget inddragelsen af retten til at beskytte mangfoldigheden af sprog og kulturer i Europa , srligt de nationale og regionale sprog , som er mindst udbredte og anvendte , hvilket ogs udver retfrdighed for de officielle sprog i selvstyrende omrder og regioner , som det er tilfldet med baskisk i Baskerlandet .
<P>
I denne verden - som globaliseres mere og mere - er der nogle , der forsger at ensrette os , som om vi alle sammen var soldater eller fremstillet p samlebnd .
Jeg vil gre krav p retten til selve den individuelle og kollektive identitet , retten til mangfoldighed og forskel .
Det er nemlig en grundlggende rettighed , som det er vrd at vrne om i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=94 NAME="Andersson, Blak, Hedkvist Petersen, Hulthn, Lund, Schori og Thorning-Schmidt">
De danske og svenske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Andrew Nicholas Duff og Johannes Voggenhuber om udarbejdelsen af et charter for Den Europiske Unions grundlggende rettigheder .
Vi sttter udarbejdelse af et charter for grundlggende rettigheder i form af et politisk dokument .
I denne periode med reformer af EU , herunder udvidelsen , er det vigtigt at fokusere p , at EU er sat i verden for at beskytte de enkelte borgere .
Et charter kan bidrage positivt til dette .
Ved udarbejdelsen af et charter for grundlggende rettigheder er der altid en vis fare for , at borgerne alene opfatter det som et pnt stykke papir , der kan bruges ved festlige lejligheder , og som derfor vil skuffe deres forventninger .
Et flertal i Europa-Parlamentet taler derfor for , at chartret skal have bindende virkning og indarbejdes i traktaten . At dagsordenen for den igangvrende regeringskonference med andre ord skal udvides .
<P>
Vi har i forbindelse med tidligere afstemninger om dette emne klart givet udtryk for , at vi mener , at der ikke skal flere emner p dagsordenen , end det er muligt at afslutte ved topmdet i Nice til december .
Vi har tidligere understreget , at der ikke m lgges yderligere hindringer i vejen for udvidelsen .
At udarbejde et st bindende grundlggende rettigheder rejser en rkke meget principielle og vanskelige sprgsml , bde indholdsmssigt , men ogs med hensyn til forholdet til andre st af grundlggende rettigheder , eksempelvis Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
Det er derfor ikke realistisk at forvente , at man bliver frdig inden december .
Og allerede af den grund mener vi ikke , at de grundlggende rettigheder skal ind p dagsordenen for den igangvrende regeringskonference .
Dette har vi tilkendegivet ved de enkelte afstemninger undervejs i betnkningen .
Nr vi alligevel vlger at stemme for den samlede betnkning , skyldes det , at vi finder , at grundlggende menneskerettigheder er et af de fundamenter , som EU hviler p , og at vi nsker , at der udarbejdes et charter for dette i form af et politisk dokument .
Om det efterflgende skal indarbejdes i traktaten p bindende vis , m afhnge af en vurdering af , om indholdet giver borgerne en bedre beskyttelse , end den de har i dag .
<SPEAKER ID=95 NAME="Arvidsson, Carlsson, Cederschild og Stenmarck">
Det vigtigste med hensyn til EU ' s fremtid netop nu er , at man p regeringskonferencen nr til enighed om de reformer , der er ndvendige for at gennemfre udvidelsen i henhold til den fastsatte tidsplan .
Det er derfor vigtigt , at man p topmdet i Nice kan trffe beslutning om de resterende punkter fra Amsterdam .
<P>
Vi har stemt for , at charteret for Den Europiske Unions grundlggende rettigheder skal behandles p regeringskonferencen for derigennem bl.a. at sikre borgernes rettigheder over for EU ' s institutioner .
Charteret er udtryk for EU ' s ambition om at bringe EU tttere p borgerne .
Vores udgangspunkt er , at arbejdet med revisionen af traktaten skal fortstte efter Nice , og at charteret for Den Europiske Unions grundlggende rettigheder skal indg i den efterflgende proces .
<SPEAKER ID=96 NAME="Bonde, Eriksson, Frahm, Krarup, Okking, Sandbk, Schmid, Seppnen og Sjstedt">
EU-Parlamentets betnkning om charteret brer prg af n gennemgende ting : nsket om et unionsborgerskab i en overnational statsdannelse , om man kan lide denne betegnelse eller ej .
Denne tankegang er grundlggende anderledes end vores vision om et europisk fllesskab .
Unionen er og skal fortsat vre en sammenslutning af stater .
Derfor m det sikres , at charteret p ingen mde griber ind i medlemsstaternes nationale forfatninger eller tilsvarende ordninger for grundlggende rettigheder .
Dette er ikke en opbakning til den holdning , at magthavere kan skalte og valte inden for et givet lands grnser , men et udtryk for , at menneskerettighederne netop er universelle og krver universelle redskaber til beskyttelse .
Vi nsker desuden ikke at se to st rettigheder p det europiske kontinent - et for borgere i EU-lande , et andet for borgere i ikkeEU-lande .
Sledes er det centralt , at et eventuelt EU-charter heller ikke berrer , men snarere blot krver EU-landenes underskrivelse af eksisterende internationale konventioner og erklringer om rettigheder .
<P>
Der opstr stigende problemer , nr EU fr flere og flere befjelser som stat uden at kunne forpligtes i forhold til eksempelvis Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
Men vi anser det ikke for en lsning , at EU tiltrder Menneskerettighedskonventionen som juridisk " person " , da vi ikke deler den opfattelse , at EU har eller skal have status som srskilt politisk-statslig identitet .
Ej heller sttter vi den konstitutionelle proces , som vedtagelsen af et charter er en integreret del af .
Vi foretrkker , at det i traktaten fastsls , at EU ' s myndigheder respekterer Menneskerettighedsdomstolens kompetence og afgrelser .
Denne retspraksis gr det muligt at fordmme et kritisabelt aspekt ved fllesskabsretten , som er opstet ved en medlemsstats anvendelse heraf .
EF-Domstolens jurisdiktion skal ikke omfatte omrder , der allerede er garanteret af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg eller andre internationale organer .
Hvis man ikke finder , at de eksisterende konventioner er tilstrkkelige , eksempelvis fordi den bioteknologiske udvikling udgr nye problemer , s er det et internationalt problem , der skal sges internationale lsninger p .
Det er ikke et EU-anliggende alene , og vi m i internationale fora sge en international / global konsensus .
Derfor stemmer vi imod den samlede betnkning .
<SPEAKER ID=97 NAME="Bordes">
Vores forbehold over for charteret er ikke p nogen mde et tegn p modstand mod dets europiske karakter .
Vi er tvrtimod overbevist om , at fremtiden tilhrer et Europa uden grnser mellem befolkningerne , som er forenet fra den ene ende af kontinentet til den anden .
<P>
Dog er de europiske institutioner - i lighed med de nationale institutioner - i langt hjere grad reprsentanter for storkapitalens interesser end for befolkningen generelt og den arbejdende befolkning i srdeleshed .
<P>
De demokratiske rettigheder og friheder - som demokratiet selv - kan i virkeligheden kun komme til udtryk i den udstrkning , de ikke er i strid med de store finansielle og industrielle koncerners interesser .
<P>
Uanset om man vedtager den ene eller den anden af de to institutionelle udviklinger i debatten om charteret , kan disse grupper selvstndigt trffe katastrofale konomiske beslutninger for en hel befolkning , der kan medfre f.eks. lukning af fabrikker eller delggelse eller forurening af en hel region .
<P>
Derfor mener vi , at et gte forenet og demokratisk Europa kun kan eksistere , hvis det skiller sig af med de store industrielle og finansielle koncerners store magt , hvilket er en ndvendig betingelse for befolkningernes gte og demokratiske kontrol af deres institutioner .
<SPEAKER ID=98 NAME="Caudron">
Det var med stor tilfredshed , at jeg i juni blev klar over beslutningen fra Rdet i Kln om at indg en aftale ( mellem reprsentanter for stats- og regeringscheferne , Europa-Parlamentet , de nationale parlamenter og Kommissionen ) med henblik p at udarbejde et charter for de grundlggende rettigheder .
<P>
Dette charter viser sig uundvrligt for den gode fortsttelse af den politiske udvidelse af EU .
Sledes vil det gre det muligt at afhjlpe den fejltagelse , som eksisterer , efter at Unionen og EU har set deres kompetencer udvikle sig , hvor de europiske institutioner trffer beslutninger , som stadig mere direkte berrer de europiske borgeres liv .
Disse skal rde over en tekst , hvortil man skal henvise for at underbygge deres forsvar ved De Europiske Fllesskabers Domstol .
Man m i denne forbindelse faststte en direkte appelmulighed efter faste metoder .
<P>
Charteret vil desuden bidrage til definitionen af " den kollektive arv af vrdier og rettigheder , der knytter europere sammen og underbygger alle Unionens politikker " , en arv , vi uophrligt m forsvare over for racisme og fremmedhad , som desvrre ikke er forsvundet !
<P>
Som reprsentant for EU ' s befolkninger skal Europa-Parlamentet vise sig srlig rvgen med hensyn til indholdet af dette dokument .
Borgernes forventninger skal fre til , at vi bliver dristige .
Vores krav skal vre klare .
<P>
Charteret skal vre juridisk bindende og m indfres i traktaten .
Til dette forml anmoder Udvalget om Forfatningssprgsml Rdet om at opfre charteret p dagsordenen for regeringskonferencen .
<P>
Enhver ndring af charteret skal flge samme procedure som i forbindelse med udviklingen , herunder en samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet .
Enhver lovgivningsmssig disposition , der kan indvirke p de grundlggende rettigheder , skal godkendes af Europa-Parlamentet .
<P>
De grundlggende rettigheders uadskillelige karakter skal anerkendes , og anvendelsesomrdet skal omfatte alle institutioner og Unionens organer og alle dens politikker ( herunder de politikker , der henhrer under 2. og 3. sjle inden for rammerne af de kompetencer , det har i medfr af traktaten ) .
<P>
Medlemsstaterne skal respektere charteret i den udstrkning , de anvender eller gennemfrer Unionens lovgivning .
<P>
Med hensyn til charterets egentlige indhold forekommer en fordeling af rettigheder i de tre kategorier nskeligt .
Charteret skal omhandle de borgerrettigheder , der er direkte forbundet med det europiske borgerskab - som stemmeretten , retten til at indgive andragender , retten til at rette henvendelse til ombudsmanden , menneskerettighederne - det vil sige alle de rettigheder , der er beskyttet af de forskellige internationale organisationer og de nye rettigheder ( bioetik , beskyttelse af personlige oplysninger ) og de sociale rettigheder , nemlig retten til en minimumsindkomst , strejkeretten , retten til arbejdslshedsunderstttelse .
<P>
Jeg vil afslutte med det faktum , at dette charter skal skabes som et centralt stykke i en proces , der skal ende med , at EU udstyres med en forfatning !
<SPEAKER ID=99 NAME="Crowley">
Jeg vil gerne anfre grundene til , at jeg flte , at jeg var ndt til at afholde mig fra at stemme ved den endelige afstemning , selvom jeg i lighed med andre medlemmer gr helt og fuldt ind for beskyttelsen af grundlggende friheder og rettigheder og for , at det bliver muligt at tage hensyn til den fremtidige udvikling i samfundet .
<P>
Inden for Den Europiske Union har medlemsstaterne allerede ratificeret og omsat Den Europiske Menneskerettighedserklring i national lov , og selvom denne erklring er nsten 50 r gammel , har den vist sig i stand til at udvikle sig i takt med ndrede forudstninger , og det har ogs vre muligt at udvikle nye rettigheder .
<P>
Jeg mener , at det , der nu foresls med dette charter , efterhnden vil fre til konflikter mellem fortolkningen af rettigheder i henhold til forskellige dokumenter , hvilket kan skabe et juridisk tomrum og ironisk nok indskrnke de rettigheder , der er til rdighed .
<P>
Vi har behov for mere tid og flere drftelser af disse politiske konflikter .
<SPEAKER ID=100 NAME="Gahrton, McKenna og Schrling">
P Rdets mde i Kln besluttede man at udarbejde et charter for Den Europiske Unions grundlggende rettigheder .
I charteret skulle man samle og fastsl de rettigheder , der findes i traktaterne , og gre dem tydeligere og udbrede kendskabet til dem .
<P>
Vi hilser et sdant charter for grundlggende rettigheder velkommen . Det kan naturligvis ogs omfatte rettigheder fra eksisterende internationale konventioner , som medlemsstaterne har underskrevet .
Samtidig skal menneskerettigheder betragtes som et internationalt og globalt sprgsml og ikke blot som et anliggende for EU-borgere .
<P>
Vi stiller os derimod tvivlende med hensyn til at gre et sdant charter juridisk bindende , inden det str helt klart , hvad det vil indebre i praksis .
Forholdet mellem EF-Domstolen og EF-Domstolen forekommer f.eks. juridisk kompliceret og vil kunne undergrave Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
<P>
Vi mener , at der findes en rkke sprgsml , som br afklares , inden man lgger sig fast p en model .
Derfor afstr vi fra at stemme ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=101 NAME="Haarder">
Venstres fem medlemmer af Europa-Parlamentet , Bertel Haarder , Anne E .
Jensen , Ole Andreasen og Niels Busk , har i dag stemt imod pkt . 14a i betnkningen , da man nsker at holde charteret ude fra regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=102 NAME="Kirkhope">
Denne betnkning bekrfter vores vrste frygt med hensyn til visse personers hensigter med dette charter , og derfor har vi stemt imod .
Vi stemmer ikke imod selve charteret , men hidtil synes processen at lede frem til en forspildt mulighed for at beskytte Europas borgere mod de europiske institutioners overvldende magt .
Der er et hul , der skal udfyldes , ved at give medlemsstaternes borgere grundlggende rettigheder med hensyn til regulering og lovgivning p europisk plan .
I denne betnkning ignorerer man dette behov og reducerer dermed charterets potentiale .
<P>
I forbindelse med at vi har stemt imod , har vi naturligvis forsgt at forbedre indholdet til gavn for borgerne i Europas nationalstater , der kan blive berrt , og nogle af de ndringsforslag , vi har stttet , har netop dette forml .
<P>
De konservative MEP ' er vil fortsat flge udviklingen med hensyn til det foreslede charter gennem vores reprsentant i dette organ , Timothy Kirkhope , MEP ( Yorkshire ) , samt i diskussioner med vores kolleger i Europa-Parlamentet , og vi vil vre s positive som muligt i denne proces .
<P>
Vi har imidlertid ikke de store forhbninger om at ndre hele dette projekt til noget , der kan blive virkeligt positivt med hensyn til at vende flodblgen af lovgivningsmssigt bureaukrati og overregulering og indfre en reel beskyttelse af de europiske borgeres menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=103 NAME="Krivine">
Diskussionen om charteret for grundlggende rettigheder afslrer en mangel p lovmssighed og gennemsigtighed i forbindelse med Europas konstruktion . For konkurrencelovgivningen og profitten gr forud for menneskerettighederne .
<P>
Vi gr ind for en anden tankegang , der tager udgangspunkt i kravet om , at konomien underordnes overholdelsen af rettigheder og menneskelige og miljmssige behov .
<P>
Udarbejdelsen af charteret br ske gennem en offentlig debat , der fres af hele befolkningen , herunder ansgerlandene , ved at sammenstte fagforeninger , foreninger , kvindebevgelser og arbejdslse i en grundlovgivende proces .
<P>
P grundlag af de mest avancerede fremskridt skal et sdant charter blande de sociale og demokratiske rettigheder .
En radikal nedsttelse af arbejdstiden , som fremmer ansttelser og ikke fleksibilitet , forbud mod fyringer , rekvirering af tomme boliger , lighed og ret til at vlge for kvinder , stemmeret og retten til fri bevgelighed for indvandrere : Det er , hvad der br fremg af denne tekst .
<P>
Et sdant charter ville vre en sttte til alle dem , der kmper mod et Europa , der fyrer lnmodtagere eller udviser illegale indvandrere .
<SPEAKER ID=104 NAME="Lulling">
Jeg har undladt at stemme om beslutningen , selvom jeg gr ind for at udarbejde et charter for grundlggende rettigheder , fordi den indeholder krav , som skyder langt over mlet og risikerer at fre til et stort roderi med forskellige formuleringer af de samme rettigheder og isr at true menneskerettighedernes universalitet .
<P>
Jeg mener heller ikke , at dette charter skulle indeholde konomiske og sociale rettigheder , som kan indbringes for domstolene .
Sidstnvnte er forbeholdt medlemsstaternes arbejdsret og arbejdsmarkedets parters autonomi .
<P>
De , som vil lsse for meget p vognen , f.eks. med nye grundlggende rettigheder inden for informations- og bioteknologi og miljbeskyttelse , og som ser charteret som en del af en europisk forfatning , gr den sympatiske id om et unionscharter , som skal indeholde subjektive grundlggende rettigheder , som kan indbringes for domstolene , en bjrnetjeneste .
<P>
Jeg s meget hellere , at Den Europiske Union og naturligvis alle medlemsstater hurtigt tiltrdte menneskerettighedskonventionen af 1950 frem for en uvgerligt forprogrammeret strid om nye formuleringer af unionsborgernes grundlggende rettigheder .
<P>
For at sikre en flles domspraksis og forhindre forskellige fortolkninger br det vre forbeholdt Den Europiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg at trffe afgrelser , som jo med kvaliteten af sin domspraksis gennem 40 r har gjort konventionen fra 1950 til et dynamisk instrument , som til fulde tager hjde for de sociale , konomiske og etiske udviklinger i vores samfund .
<P>
Hvilke uoverensstemmelser eller misforhold forskellige ideologisk farvede opfattelser kan fre til , fremgr af udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder , som f.eks. krver , at charteret for grundlggende rettigheder skulle indeholde en bestemmelse om et forbud mod diskriminering af seksuel orientering , men som hvder , at familiens rettigheder som sdan ikke eksisterer .
<P>
Der er grund til at vre forsigtig over for mske velmente , storsindede forslag , hvis vi vil forhindre , at beslutningsprocesser i EU lammes af en mangfoldighed af ankesager , at EF-Domstolen skal mere end fordoble antallet af dommere , og ingen lngere vil vide , hvor det nu er , han kan f prvet sine grundlggende rettigheder , og hvor lnge han skal vente p en dom .
<SPEAKER ID=105 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
Vi glder os over det arbejde , der nu er get i gang vedrrende udarbejdelsen af et charter for grundlggende rettigheder i EU .
Et sdant charter har en meget vigtig symbolvrdi og vil styrke unionsborgernes tillid til EU og den europiske integration .
Charteret for grundlggende rettigheder skal ses som et supplement til Den Europiske Menneskerettighedskonvention , som efter vores mening skal indskrives i traktaten .
<P>
I charteret br man koncentrere sig om forholdet mellem borgerne og de europiske institutioner .
Dets primre ml skal vre at garantere , at Unionen styres i benhed .
Charteret skal vre juridisk bindende , idet det ogs indskrives i EU-traktaten .
Charteret m ikke blot blive en erklring uden nogen som helst forpligtelser for EU ' s institutioner og medlemsstater .
<P>
Vi nsker at understrege subsidaritetsprincippet , og at charteret skal vre koncentreret om borgernes grundlggende rettigheder og frihedsrettigheder , sledes som disse fremstilles i henhold til medlemsstaternes flles forfatningstraditioner .
Vi nsker at fremhve den sociale dimensions betydning inden for EU ' s aktiviteter , men mener , at socialpolitik i hovedsagen er et anliggende , som medlemsstaterne selv skal trffe beslutning om .
<SPEAKER ID=106 NAME="Marchiani">
Charteret for grundlggende rettigheder er den seneste legemliggrelse af den skve udvikling , som fllesskabslovgivningen er .
Sledes er der en tydelig fordel i en sdan tekst , hvis man anser den som en mulig indledning til en europisk forfatning . Men ellers vil den vre overfldig i forbindelse med medlemsstater , der medtager de skaldte rettigheder i deres egen forfatning og egne juridiske traditioner og bekrfter dem ved ratifikationen af internationale tekster som Den Europiske Konvention eller Verdenserklringen om Menneskerettigheder .
<P>
Man kan altid forestille sig lsninger til at forbedre anvendelsen af de eksisterende tekster , men den teknokratiske karakter i konstruktionen af Fllesskabet gennemtvinges endnu en gang ved udarbejdelsen af en supplerende tekst , hvor man vil f svrt ved at udg gentagelser .
<P>
Det , der bekymrer mig mest , er dog det indhold , som man agter at give disse rettigheder .
Sledes diskuterer vi p dette mde betnkningerne fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender , som prsenterer os for en anarkistisk vision med hensyn til samfundet .
Det er ikke s meget sprgsmlet om at forsvare og fremme menneskerettighederne som at gre rent bord med hensyn til alle de mrkepunkter , som er grundlaget for vores samfund , og erstatte dem med et individualistisk sammensurium " uden hverken Gud eller herre " .
I denne konstruktion finder man grundlaget for et nyt totalitrt system , i hvilket mennesket befinder sig alene over for en fllesskabsadministration , der bde er fjern og upersonlig , idet de mellemliggende vrdier - og navnlig den vsentligste af dem , nemlig familien - gradvist er blevet delagt .
Vores samfund vil ikke lngere vre et fllesskab af skbner , men en sammenstning af mindretal , der alle har deres rettigheder uden at have fllesskabspligter .
<P>
Den konklusion , jeg vil uddrage med hensyn til disse tekster , er , at den retfrdige kamp for menneskerettighederne er blevet et ideologisk legetj for uansvarlige personer og egoister .
De forslag , der i dag fremlgges af folk , der udelukkende beskftiger sig med menneskerettighederne , fordi de har glemt , hvad mennesket frst og fremmest er , og hvad der er dets rdder og hb , betyder enden p det flles bedste og i vrigt ogs p selve livets betydning .
<SPEAKER ID=107 NAME="Miller">
De britiske Labour-medlemmer erklrer deres fulde sttte til et charter for grundlggende rettigheder , der vil synliggre borgernes rettigheder overalt i EU .
<P>
Men vi befinder os meget tidligt i processen med fastlggelse af charteret .
Det er derfor for tidligt at sige , hvilke ting der skal vre juridisk bindende .
Denne afgrelse vil blive truffet p et senere tidspunkt , hvilket ogs fremgr af punkt 6 i betnkningen .
I samme punkt hedder det , at enhver juridisk bindende status skal indeholde en anerkendelse af , at de grundlggende rettigheder er udelelige ved at lade charteret glde for alle Den Europiske Unions institutioner og organer og alle dens politikker .
Det er et anerkendelsesvrdigt ml , som de britiske Labour-medlemmer vil sttte .
<P>
Da charterets endelige tekst ikke foreligger , giver vi charteret vores principielle sttte , men afventer den endelige udgave .
<P>
Det er en kompliceret proces , hvor der er behov for klarhed og prcision i alle faser for at sikre , at slutresultatet bliver et positivt og synligt skridt fremad for befolkningerne i alle EU-lande .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Nr vi undlader at stemme om den foreliggende betnkning om charteret for de grundlggende rettigheder i Den Europiske Union , sker det primrt ud fra den betragtning , at det kan blive indskrevet i en fderalistisk logik , som vi er uenige i , og som kunne vre et klart og tydeligt udtryk for , at man udstyrer Den Europiske Union med en forfatning , som man slr til lyd for i betnkningen , og som nvnte charter kunne vre en vigtig del af .
<P>
Imidlertid har identificeringen af mange af de rettigheder , som man nsker indskrevet i charteret ( og som desuden er indholdt i den portugisiske republiks forfatning ) , foranlediget os til ikke at stemme imod betnkningen , selvom vi finder , at den bebudede samling af rettigheder s absolut kunne eller burde omfatte det sociale omrde , hvilket ville kunne ske ved vedtagelsen af de ndringsforslag , som GUE / NGL har fremlagt i s henseende .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Beslutningen om ikke at stemme ja til Duff- og Voggenhuber-betnkningen er ikke et udtryk for en kritik af indholdet i de grundlggende rettigheder , som er anerkendt af medlemsstaterne ; som man minder om i EU-traktaten ; som Domstolen i Luxembourg anvender i mange af sine afgrelser , og som i lang tid har vret medtaget i Menneskerettighedskonventionen , som det nye charter tilsyneladende er inspireret af .
<P>
Disse rettigheder udgr forfatningsgrundlaget i alle EU-landene . De sikrer sledes den europiske borger mod eventuelle krnkelser og misbrug i alle medlemsstaterne , og via fortolkningen af retspraksis er de en del af de specifikke situationer i EU-landene .
<P>
Man kan godt vre enig i , at der skal udarbejdes et charter , som er en ren politisk erklring med et hjt moralsk indhold , hvormed Unionen fastslr - hvis ellers der stadig er brug for dette - de grundlggende rettigheders betydningsfulde , stabile og uforgngelige karakter .
P denne mde kunne det nye charter vre inspirationen til en filosofi , som medlemsstaterne - eller nogle af dem - kunne implementere i deres systemer .
<P>
Jeg mener til gengld , at udvidelsen af et EU-charter for grundlggende rettigheder , som er bindende for institutionerne , men indirekte ogs for medlemsstaterne i deres forhold til borgerne , kan skabe forvirring , nr det glder forholdet mellem Unionen og medlemsstaterne , forvise subsidiaritetsprincippet til andenpladsen og skabe et system , hvor de forskellige nationale og europiske niveauer , som disse grundlggende rettigheder og beskyttelsen af dem fungerer p , naturligvis ville overlappe hinanden , hvilket ville medfre nogle farlige sammenblandinger med forskellige fortolkninger af t og samme princip .
<P>
Denne mulige situation ville , nr alt kommer til alt , paradoksalt nok vre i modstrid med det princip , som ligger bag EU-charteret for grundlggende rettigheder , nemlig at man nsker at beskytte og sikre de europiske borgere bedre .
<SPEAKER ID=110 NAME="Rovsing">
Den Europiske Union hviler p grundlggende principper om frihed , demokrati og respekt for menneskerettighederne .
Nr jeg imidlertid finder det betnkeligt at indfre et nyt st menneskerettigheder i EU-traktaterne , skal det ses i lyset af det forvirrende signal , der dermed ville udsendes , samt frygten for , at man stter eksisterende og velfungerende instrumenter p spil .
En erklring ville i mine jne vre mere passende .
Den Europiske Menneskerettighedskonvention udgr et udmrket instrument til beskyttelse af menneskerettigheder i Europa .
Den indebrer en hndhvelse af disse rettigheder p grundlag af domme , afsagt af Menneskerettighedsdomstolen , som har udviklet en stor ekspertise p omrdet samt en omfattende praksis .
Den har desuden den fordel , at den ikke kun begrnser sig til EU-omrdet , men opererer i forhold til nsten hele det europiske kontinent .
Samtidig tager EF-Domstolen i sin praksis hensyn til de nationale grundrettigheder i medlemsstaterne .
Denne praksis ville kunne blive pvirket , sfremt EU selv skulle f sit eget st grund- og menneskerettigheder .
<P>
Beslutning af Jackson ( B5-0227 / 2000 )
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Min gruppe stemte for Jackson-beslutningen om strukturfondene p miljomrdet , da vi tror p princippet om at sikre en effektiv gennemfrelse af miljlovgivningen - i dette tilflde direktivet om vildfugle og levesteder .
Vi er imidlertid overraskede over , at Parlamentets medlemmer stemte for det oprindelige forslag i punkt 7 om at beskre midlerne til nogle af de fattigste regioner i EU .
I sin reaktion p diskussionen sagde kommissren netop , at hun ikke ville standse godkendelsen af de centrale finansieringsprogrammer .
Miljudvalgets medlemmer kan umuligt vre klar over de urimelige forsinkelser , som enhver manglende godkendelse af strukturfondsprogrammerne vil medfre eller den nye budgetprocedure , der ikke blot vil medfre forsinkelser , men ogs tab af millioner i sttte , for Det Forenede Kongeriges vedkommende til Merseyside , South Yorkshire , the Highlands and Islands , Nordirland , Cornwall og Isle of Wight .
Der er tale om vitale , livsndvendige midler til arbejdspladser og vkst .
<P>
Jeg glder mig over , at et flertal i Parlamentet stemte imod beskringen er ressourcerne .
Kommissren ville under alle omstndigheder ikke have nogen juridisk kompetence til at standse godkendelsen , og derfor er jeg glad for , at den sunde fornuft sejrede til sidst ved afstemningen .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Miljbeskyttelse i Fllesskabet har ingen lobby , selv ikke hos fllesskabsorganerne , ser det ud til .
P anden mde kan det ikke forklares , hvorfor Kommissionen i gr gav efter og pludselig har en ny fortolkning af strukturfondsforordningen .
<P>
Efter at Kommissionen sidste r virkelig mandede sig op og langt om lnge indkrvede meldingerne fra FFH-omrderne for det flles vedtagne projekt " Natura 2000 " , som skulle have vret indleveret for flere r siden , har den nu spndt ben for sig selv ved at acceptere , at meldingerne kan indleveres senere .
<P>
Det var ikke ndvendigt , for i forordningen var der fuld dkning for Kommissionens krav om , at FFH-listerne skulle indleveres senest samtidig med planerne , og den giver i og for sig ikke Kommissionen noget spillerum her .
Strukturfondsforordningen , som blev vedtaget enstemmigt sidste r af alle medlemsstaterne , siger helt klart , at den forudgende evaluering er en forudstning for de programmer og planlgningsdokumenter , som medlemsstaterne forelgger for Kommissionen til godkendelse .
<P>
Strukturfondsforordningen siger ogs , at denne forudgende evaluering omfatter en vurdering af miljsituationen , isr af de omrder , som muligvis kan blive pvirket af en strukturfondsintervention .
Dermed har Kommissionen pligt til at vre opmrksom p , at den bliver oplyst om potentielle omrder for europisk naturbeskyttelse i papirerne , fr den godkender planerne .
<P>
Det giver ingen mening at indlevere FFH-listen , efter at planerne er godkendt - hverken indholdsmssigt , fordi fredningsomrderne bliver formindsket og tilpasset til planlagte investeringer ( og det ikke , som fastlagt i forordningen , er fredningsomrderne , som udgr rammen ) , eller juridisk , fordi der s naturligvis sker netop det , som Kommissionen ville forhindre , nemlig at planlgningskonflikter trkker lange stridigheder efter sig .
Det er en illusion , nr Kommissionen tror , at den via artikel 39 kan indhente det , som den undlod at krve i forbindelse med den forudgende evaluering .
<P>
Hvordan kan en sdan Kommission vre trovrdig for de europiske borgere , hvis den ikke er i stand til at stte sine egne krav igennem ?
Kommissionen har ved at give efter mistet sin tillid hos mange , som opfatter bredygtig udvikling som den nste generations chance .
<SPEAKER ID=113 NAME="Thomas-Mauro">
De franske parlamentsmedlemmer fra Gruppen Union for Nationernes Europa er meget optagede af bevarelsen af vores naturarv generelt og af de flsomme omrder i srdeleshed .
Vi deler bekymringen om at bevare et milj , som vi har pligt til at overlade intakt til vores brn .
<P>
Der er tale om en ndvendig og prisvrdig ambition .
<P>
Dog har Kommissionen , der er tro mod sin natur og sine vaner , ikke kunnet lade vre med at benytte sig af lejligheden til at overlsse medlemsstaterne og deres borgere med nye direktiver og sm pedantiske regler , der ofte er utilpassede i forhold til den lokale virkelighed .
En sdan overbydning medfrer kun , at man lidt efter lidt lammer de konomiske aktrer og forhindrer det frie initiativ .
Det var f.eks. tilfldet i forbindelse med CTE , der ville omdanne vores landmnd til miljfunktionrer , som ikke skulle lnnes gennem afkastet af deres arbejde , men af den sttte , der gives som godtgrelse til gengld for at underkaste sig Bruxelles ' Gosplan .
<P>
Fremover vil vi kategorisk afvise at sammenknytte , som fru Jackson foreslr det , strukturfondenes bidrag og medlemsstaternes gennemfrelse af fllesskabslovgivningen inden for miljomrdet .
Dette er en meget farlig blanding , der kan bane vejen for en udbredt praksis af finansiel afpresning , der er endnu mere uacceptabel i betragtning af , at strukturfondenes penge frem for alt fortsat er - og det skal man huske p - frugten af medlemsstaternes bidrag til Fllesskabets budget .
<P>
Betnkning af Malmstrm ( A5-0060 / 2000 )
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , jeg vil i hvert fald gerne takke Parlamentet for dets sttte til hjlp til Mongoliet .
Jeg hber , at det bevirker , at Kommissionen indtager en meget mere aktiv holdning , for det har jeg savnet indtil nu .
Det kan ikke vre rigtigt , at Kommissionen om et land , som ganske vist ikke har rstoffer , som med hensyn til menneskerettigheder i denne region klarer sig relativt godt , og som er lille og ogs meget landbrugsorienteret , kan sige , at det ikke gr fra eller til .
Det er ikke rampelyset , men derfor er nden stadigvk stor .
Parlamentet har erkendt og stttet det , og jeg anmoder Kommissionen om at tage det signal meget alvorligt og srge for hjlp .
<SPEAKER ID=115 NAME="Bordes">
Selvom jeg deler visse konkrete bekymringer i betnkningen , bl.a. om kvinders rettigheder , og selvom jeg stemmer for visse ndringsforslag , der gr i retning af fremskridt , kan vi ikke st inde for EU ' s pstande om at gre respekten for og fremme af menneskerettigheder og grundlggende friheder til grundlag for dens udenrigspolitik .
<P>
Inden for Den Europiske Union overtrdes en af de grundlggende menneskerettigheder , nemlig retten til at kunne leve ordentligt af sit arbejde for nsten 20 millioner kvinder og mnd .
En strre eller mindre del af illegale indvandrere , dem , man omtaler som papirlse , er udelukket fra enhver lovlig eksistens .
<P>
Og med hensyn til udenrigsanliggender sttter , bevbner og finansierer flere stater - nogle af de mest magtfulde - i Den Europiske Union infame diktaturer i bl.a. deres gamle koloniimperier .
<P>
Og hvad er der at sige om denne demonstration af respekt for menneskerettighederne , som gav udslag i en ugelang bombning af Kosovo og Serbien ?
<P>
Under disse betingelser undlader vi at stemme om denne betnkning .
<SPEAKER ID=116 NAME="Caudron">
I denne debat om menneskerettighederne analyserer den pgldende betnkning de instrumenter , Den Europiske Union har til rdighed med henblik p at fremme disse rettigheder i verden og deres konkrete gennemfrelse fra 1. juni 1998 til 30. juni 1999 .
<P>
Som De ved , er Unionens internationale aktion til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne baseret p flere instrumenter , hvad enten det drejer sig om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik eller om udviklingssamarbejdet .
Med ivrksttelsen af Amsterdam-traktaten er Unionens synlighed p den internationale arena blevet styrket gennem udnvnelsen af den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik Javier Solana .
Amsterdam-traktaten har gjort respekten for menneskerettighederne til et af de store ml i udenrigspolitikken og i Den Europiske Unions sikkerhedspolitik .
<P>
Den Europiske Union rder over flere instrumenter p dette omrde .
Sledes findes der flles strategier ( et nyt instrument , der er skabt siden Amsterdam-traktaten , som sigter mod at styrke den samlede samhrighed i Unionens aktioner p internationalt plan ) , de flles holdninger ( som fastslr Unionens indfaldsvinkel p et bestemt emne ) og de flles aktioner ( der vedrrer visse srlige situationer og medfrer jeblikkelige reaktioner med hensyn til humanitr bistand ) .
Der eksisterer ligeledes specifikke og horisontale aktioner med hensyn til en bestemt politik .
Det er bl.a. tilfldet for kampen mod ddsstraf .
Endelig gr den skaldte menneskerettighedsklausul , der siden 90 ' erne har vret medtaget i strstedelen af samarbejdsaftalerne og udviklingsaftalerne med tredjelande , det muligt for Unionen af opretholde presset med hensyn til respekten for menneskerettigheder over for de lande , den har forbindelser med .
Denne klausul ndrer ikke det grundlggende i aftalerne , men gr det muligt p alle fronter at gentage de flles vrdier og principper som forudgende betingelse for enhver form for samarbejde af konomisk eller af anden art .
<P>
Ordfreren vurderer imidlertid , at den nuvrende europiske menneskerettighedspolitik er opdelt og skal erstattes med en flles sammenhngende strategi , som er kendetegnet ved et bedre interinstitutionelt samarbejde .
Jeg er naturligvis enig i denne konstatering .
Jeg mener , at det ville vre muligt at skabe mere sammenhng og sledes mere effektivitet gennem initiativer som nedsttelsen af en rdgivende gruppe , der omfatter reprsentanter fra Unionens institutioner , medlemsstater og menneskerettighedseksperter , en gruppe , der har til opgave at debattere strategiske aspekter med hensyn til aktiviteterne p dette omrde .
I samme forbindelse er Unionens egen udarbejdelse af indikatorer med henblik p at overvge respekten for menneskerettigheder , udnvnelsen af en srlig udsending fra Europa-Parlamentet for samvittighedsfanger samt oprettelsen p Internettet af en hjemmeside om menneskerettigheder nogle af de forslag , der fortjener at blive godkendt .
<P>
Betnkningen understreger ligeledes det faktum , at den systematiske elimination af diskriminationen af kvinder skal vre en prioritet i EU ' s strategi .
Jeg giver min ubetingede sttte til et sdant krav !
<SPEAKER ID=117 NAME="Titley">
Labour-medlemmerne i Europa-Parlamentet stemte imod ndringsforslag 7 , da vi ikke mener , at en henvisning til det formodede Echelon-net er relevant i denne betnkning .
Pstandene om eksistensen af et sdant Echelon-net er baseret p rygter og indicier .
Endvidere er det demokratiske tilsyn med nationale efterretningstjenester under alle omstndigheder i frste rkke en opgave for de nationale parlamenter .
Det Forenede Kongerige har et af verdens mest effektive systemer til demokratisk tilsyn , bde politisk og juridisk , med sine efterretningstjenester .
Det politiske tilsyn udves af et udvalg i Underhuset , der har fuld adgang til dokumentation .
Desuden er efterretningsoperationer udfrt af tredjelande , herunder USA , der sker i samarbejde med britiske efterretningstjenester i Det Forende Kongerige , underlagt samme demokratiske tilsyn .
<SPEAKER ID=118 NAME="Van Orden">
De britiske konservative gr i spidsen , nr det drejer sig om at forbedre menneskerettighederne i mange dele af verden .
Selvom vi kan sttte store dele af Malmstrm-betnkningen , er der desvrre vsentlige aspekter i betnkningen , som vi finder uacceptable .
<P>
Vi deler f.eks. ikke entusiasmen for et EU-charter for grundlggende rettigheder .
Vi er skeptiske over for kravene om betydelige forhjelser af udgifterne og af den bureaukratiske aktivitet samt af EF-finansierede ngo ' ers rolle .
Vi er bekymrede over , at man stimulerer forskellene mellem mindretallene , mens der kun i begrnset omfang lgges vgt p integration .
Vi er bekymrede over , at begrebet menneskerettigheder udvides til at omfatte f.eks. vold i hjemmet , som i bund og grund er en sag , der br behandles ved hjlp af andre juridiske instrumenter .
Vi er imod indfrelsen af generelle nye kategorier med hensyn til asylret , som kan give anledning til misbrug .
Mange af os sttter ikke princippet om afskaffelse af ddsstraf .
Og vi er skeptiske over for forslag om indfrelse af yderligere adfrdskodekser for erhvervslivet .
<P>
Selvom vi vrdstter EU ' s rolle som garant for menneskerettighederne , mener vi , at regulering og lovgivning p menneskerettighedsomrdet , som for s mange andre aspekter af forholdet mellem borger og stat , er et anliggende for de nationale regeringer , og vi bifalder ikke en udvidelse af EU ' s indgriben p dette omrde .
<P>
Af disse grunde har de britiske konservative stemt imod Malmstrm-betnkningen .
<P>
Betnkning af Haarder ( A5-0050 / 2000 )
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg ville have stemt for Haarder-betnkningen p trods af visse afsnit og indlg - bl.a. fra talerstolen - hvoraf det fremgr , at der ikke skal vre rettigheder for familien , og at det ville vre diskriminerende eller endda en racistisk handling at tildele familien srlige rettigheder .
<P>
Tilhngerne af denne teori burde blive enige med sig selv .
Hvis der ikke findes rettigheder for familien - som Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder besluttede mod min vilje - findes der heller ikke rettigheder for de andre hetero- eller homoseksuelle forhold , og kapitlet " Livsstil og samlivsformer " hrer ikke hjemme i denne betnkning .
<P>
Jeg har selv vret s heldig at vokse op i en helt normal familie , der bestod af en mor og en far , der ikke var skilt , og jeg mener fortsat , at en lykkelig og forenet familie er en af grundstenene for vores samfund .
Denne model fortjener stadig at blive anerkendt og nyde godt af en privilegeret status , der ikke falder i god jord hos nogle , men resultatet af afstemningen om ndringsforslagene faldt ud p en sdan mde , at jeg i sidste ende virkelig ikke kunne stemme for denne betnkning , navnlig fordi punkt 18 blev vedtaget .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig kollega Lulling .
Jeg vil gerne sige , at kollega Haarder har gjort sig forbilledlige anstrengelser for at n frem til en konsensus .
Derfor er hans betnkning blevet meget bedre end alle tidligere betnkninger .
Jeg har alligevel sammen med den strste del af min gruppe stemt imod denne betnkning , fordi der i 52-56 alligevel er medtaget kontroversielle samfundspolitiske krav , som ganske vist stttes af venstre side af Parlamentet , men som ikke har noget med menneskerettigheder at gre .
Den tyske grundlov stiller gteskabet og familien under forfatningens srlige beskyttelse , og det har ikke noget med en overtrdelse af menneskerettighederne at gre .
Det er tvrtimod en menneskerettighedsgaranti .
gteskab og familie er menneskerettighedernes basis , ligesom retten til livet .
Derfor tror jeg , man skulle have udeladt disse punkter i menneskerettighedsbetnkningen .
S ville denne menneskerettighedsbetnkning have opnet enstemmighed her i Parlamentet , fordi kollega Haarders arbejde var forbilledligt bortset fra dette .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , jeg konstaterer med nogen forundring , at jeg nu kommer til til sidst , selvom jeg som den frste skriftligt bad om ordet .
For det andet vil jeg ogs gerne bemrke , at min gruppe i det store og hele sttter betnkningen af Haarder og udtrykkeligt understreger , at der har vret et fremragende samarbejde med ordfreren .
Vi er endelig kommet s langt , at der foreligger en betnkning , som virkelig tager fat p dette tema , den angivne periode og ogs med rettigheder , som kan indbringes for domstolene .
Derfor vores principielle sttte .
Men vi har stemt imod , fordi to punkter her er blevet vedtaget af Parlamentets flertal , nemlig 53 og 54 , som omhandler emnet familie og den uforholdsmssigt store sttte eller srlige sttte til alle alternative former for partnerskaber .
<P>
Vi i Det Europiske Folkeparti betragter familien som en vrdi i sig selv , som samfundets grundsten , om De vil , som samfundets hjerte , og vi accepterer ikke , hvis alternative livsformer skal have srlig sttte og dermed sttes over familien , som vi betragter som kernen i vores samfund .
Men efter at det blev tilfldet med disse punkter og flertalsbeslutningen i Parlamentet om 53 og 54 , at der alts netop sker en srlig sttte til alternative samlivsformer , og disse former dermed sttes over familien , anser vi det ikke for muligt at stemme for den samlede betnkning .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , jeg ville kun som supplement til kollega Pirker sige , at jeg har stemt for 42 i Haarder-betnkningen , selvom den indeholder en fejl , fordi strig nvnes i forbindelse med den frie bevgelighed .
strigs regering har p grundlag af en beslutning i regeringens hovedudvalg vedtaget i henhold til  2 i lov af 3. april 1919 at erklre hovedudvalgets enighed med forbundsregeringens beslutning af 26. marts 1996 og betragte Felix Habsburg-Lothringens og Karl Ludwig Habsburg-Lothringens afstelseserklringer som tilstrkkelige , sledes at der ikke er noget til hinder for udstedelse af pas , som ogs har gyldighed for indrejse i strig .
<P>
Jeg kan derfor sige her , at svel Felix Habsburg-Lothringen som Karl Ludwig Habsburg-Lothringen har et gyldigt rejsepas uden begrnsninger .
Ingen af dem har underskrevet de afstelseserklringer , som forlanges af forfatningsmyndighederne , fordi de distancerer sig fra familien Habsburg , men har anfrt en formulering i deres pasansgning , som lyder som flger : " For at undg misforstelser skal det i denne sammenhng bemrkes , at jeg , ansgeren , ikke har stillet eller stiller sprgsmlstegn ved strigs republikanske statsform eller p noget tidspunkt har overvejet at fremkomme med nogen form for magtkrav " .
Opfordringen til strig om at gre noget for den frie bevgelighed savner derfor ethvert grundlag .
<SPEAKER ID=123 NAME="Berthu">
Europa-Parlamentet har med vedtagelsen af Haarder-betnkningen netop beget en af disse pludselige vendinger , som det har for vane .
I betnkningen krves der bl.a. lige rettigheder for homoseksuelle par og traditionelle familier og en nedsttelse af den seksuelle lavalder i forbindelse med homoseksuelle forbindelser .
<P>
Jeg vil blot minde om , at iflge Verdenserklringen om Menneskerettigheder ( artikel 16 ) er familien det naturlige og grundlggende element for samfundet og skal beskyttes af samfundet og staten .
Familien er i samme artikel defineret som gteskab mellem mand og kvinde .
I den internationale konvention om konomiske , sociale og kulturelle rettigheder gentages samme holdning , idet der i artikel 10 str , at der skal ydes s stor beskyttelse og bistand som muligt til familien , der er et naturligt og grundlggende samfundselement .
<P>
Nr den traditionelle familie har ret til denne anseelse , er det , fordi den sikrer en tjeneste , man ikke kan prisstte , nemlig generationernes fornyelse , samfundets bevarelse , brneopdragelsen og viderefrelsen af vrdier .
Denne tjeneste retfrdiggr , at familien nyder godt af srlige fordele , der er forbeholdt den alene .
<P>
Ved ikke at vre klar over denne naturlov viser Haarder-betnkningen , at de europiske mekanismer p dette punkt - som p mange andre - ikke alene gr imod nationerne , men ogs mod selve samfundet .
<SPEAKER ID=124 NAME="Bonde, Okking og Sandbk">
Vi sttter de generelle henstillinger i betnkningen til medlemsstaterne om at leve op til de internationale konventioner om menneskerettigheder .
Ligeledes deler vi de i betnkningen nvnte bekymringer vedrrende situationen i visse lande med hensyn til rettighederne for asylansgere , mindretal , kvinder , brn o.a. Vi er derimod modstandere af , at den rlige betnkning om menneskerettigheder bliver brugt til at fremme yderligere integration i EU .
Vi sttter ikke de institutionelle nyskabelser , der bliver foreslet i betnkningen , herunder at EU skal fastlgge en flles retlig ramme og en flles flygtninge- og asylpolitik .
Vi mener , at menneskerettighedsproblemerne skal bekmpes p lokalt plan og gennem de internationale menneskerettighedsinstitutioner og -fora , der allerede eksisterer og er oprettet til dette forml , f.eks. FN og Europardet .
Vi sttter heller ikke , at EU udarbejder et nyt EU-charter for grundlggende rettigheder med juridisk bindende kraft , idet vi er af den opfattelse , at et sdant charter vil skabe konflikter i forhold til Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
Et EU-charter for grundlggende rettigheder vil ikke i sig selv bidrage til en forbedring af den menneskelige situation , hverken p europisk eller internationalt niveau .
Vi har imidlertid valgt at stemme for betnkningen p trods af ovenstende , idet vi mener , at det er ekstremt vigtigt at kmpe for , at menneskerettighederne bliver forbedret i Europa .
<SPEAKER ID=125 NAME="Caudron">
Jeg vil rose det arbejde , der blev udfrt af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik i forbindelse med den rlige betnkning om menneskerettigheder for den del , der angr EU .
<P>
Jeg minder om , at denne betnkning erstatter det traditionelle memorandum om Unionens aktiviteter p dette omrde , som indtil nu hvert r har henvendt sig til Europa-Parlamentet for at informere os om Unionens aktioner med hensyn til menneskerettighederne i verden gennem det forlbne r .
Dokumentet sigter mod at fremme forstelsen for Unionens motivationer samt de institutionelle strukturer og instrumenter , som den rder over for at ivrkstte en aktiv politik i overensstemmelse med menneskerettighederne .
<P>
Mere specifikt oplyses i betnkningen , at der er skabt nye bestemmelser i medfr af Amsterdam-traktaten inden for menneskerettighedsomrdet med henblik p at styrke Unionens aktionsgrundlag , navnlig inden for FUSP .
Vi m udnytte disse nye muligheder .
Traktaten har sledes gjort respekten for menneskerettighederne , som er garanteret med Rdets konvention om bevarelse af de grundlggende menneskerettigheder , til et princip .
Unionen baserer sledes sin aktion p demokratiske principper , respekten for de grundlggende menneskerettigheder og grundlggende friheder .
<P>
I forbindelse med udvidelsen har Den Europiske Union klart bebudet , at alle ansgerlande som grundlggende kriterium for tiltrdelsen br overholde demokratiet , lovgivningen , menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder .

<P>
Europa-Parlamentet er en vigtig aktr i udarbejdelsen og konkretiseringen af Den Europiske Unions politik med hensyn til menneskerettigheder .
Vores kompetencer er lidt efter lidt blevet udbredt indtil det punkt , hvor Europa-Parlamentet er blevet et diskussionsforum om menneskerettighederne - et anerkendt forum , som vores forhandling i dag viser det !
<P>
Den betnkning , vi diskuterer , minder os om , at selvom EU foregiver at eksportere sin model til tredjelande , er situationen inden for EU ikke problemfri . Sledes er 11 medlemslande ud af 15 nvnt i Anmesty Internationals beretning for 1999 , hvori de beskyldes for strre eller mindre overtrdelser af menneskerettighederne .
<P>
Ordfreren kommer foruden kritikken med konkrete forslag , som jeg sttter , f.eks. at udvide stemmeretten og valgbarheden i forbindelse med lokalvalg og valg til Europa-Parlamentet til ogs at omfatte personer uden statsborgerskab , der har opholdt sig i et medlemsland i mere end fem r .
<P>
Der findes andre forslag om forbedringen af asylretten , der forekommer mig vldig interessante , og som skal konkretiseres hurtigt .
<P>
Med hensyn til situationen i ansgerlandene skal der stadig ske store fremskridt , navnlig hvad angr mindretallenes rettigheder .
Europa-Parlamentet skal sledes fortsat vre rvgent .
<SPEAKER ID=126 NAME="Cederschild">
Vedrrende udtalelsen i ndringsforslag 32 af Rack , Schleicher , Cederschild og Mndez de Vigo for PPE-DE-gruppen til Duff- og Voggenhuber-betnkningen om et EU-charter for grundlggende rettigheder stiller vores gruppe sig under de nuvrende omstndigheder tvivlende over for , hvorvidt det stadig er ndvendigt for Unionen at blive kontraherende part i Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
Det er et sprgsml , som krver en njere analyse .
Overlapning og konflikter mellem De Europiske Fllesskabers Domstol og Den Europiske Menneskerettighedsdomstol br under alle omstndigheder undgs .
<SPEAKER ID=127 NAME="Cushnahan">
Jeg mener , at dette er en god betnkning , som fortjener sttte .
Der er imidlertid problemer med bestemmelserne i punkt 52 , 53 , 54 og 56 .
Jeg stemte for disse punkter , fordi jeg er enig i ordfrerens mlstninger .
Jeg nsker imidlertid at sikre , at man ikke misforstr baggrunden for min stemmeafgivelse .
<P>
Med hensyn til punkt 52 sttter jeg retten til individuel samvittighed .
Nr dette princip er slet fast , vil jeg ogs gerne gre det helt klart , at dette p ingen mde betyder , at jeg personligt gr ind for abort .
<P>
Med hensyn til punkt 53 , 54 og 56 er jeg modstander af diskriminering p grund af seksuel orientering .
Jeg nsker dog at tage visse forbehold .
For det frste gr jeg ikke ind for homoseksuelle pars ret til adoption .
For det andet sttter jeg ikke en snkning af lavalderen til under 18 r .
<P>
Med disse forklaringer til protokollen stemmer jeg med glde for Haarder-betnkningen .
<SPEAKER ID=128 NAME="Doyle">
Alt taget i betragtning er dette en fremragende betnkning med undtagelse af punkt 52 til 56 .
Denne del af betnkningen er drligt formuleret og tvetydig .
Der er tale om anliggender , der klart ligger inden for de enkelte medlemsstaters kompetence , og det br fortsat vre sdan .
<SPEAKER ID=129 NAME="Ferreira">
Jeg vil gerne lyknske Haarder for kvaliteten af betnkningen om overholdelsen af menneskerettigheder i EU .
Jeg er tilhnger af tekstens generelle filosofi , som sigter mod at styrke den europiske politik med hensyn til politiske og borgerlige rettigheder , men ogs med hensyn til de konomiske , sociale og kulturelle rettigheder for Den Europiske Unions borgere .
<P>
Jeg nsker ikke desto mindre at henlede mine kollegers opmrksomhed p to elementer i betnkningen , som efter min mening er problematiske , nemlig punkt 19 i betnkningen om beskyttelse af de nationale mindretal samt punkt 20 , der anbefaler en ratificering af den europiske pagt om regionale sprog og mindretalssprog , og som giver anledning til alvorlige overvejelser .
<P>
Selvflgelig forstr vi godt tankegangen bag ordfrerens bemrkning om beskyttelse af de nationale mindretal . Den er et kraftigt signal til visse ansgerlande - og navnlig de steuropiske - hvor ikke alle borgere har opnet grundlggende rettigheder .
Europa-Parlamentet fordmmer overtrdelserne af de grundlggende friheder overalt i Europa , og Haarder-betnkningen minder kraftigt om dette .
Vi beklager dog , at der hentydes til de nationale mindretals rettigheder , for betydningen af dette udtryk er mere begrnset end betydningen af et mere universelt udtryk som menneskerettigheder .
<P>
Desuden forsvarer vi iden om en udelelig europisk politik , hvor tilhrsforholdene ikke er skjulte , men " distancerede " .
Republikken vil ikke kunne anerkende specifikke mindretal eller fllesskaber , da der i dens jne kun eksisterer selvstndige , frie borgere med lige rettigheder .
<P>
Vores overbevisning frer os ligeledes til at komme med strke indsigelser mod punkt 20 i betnkningen , som omtaler pagten om regionale sprog og mindretalssprog .
Alle er frie til at praktisere et eller flere sprog efter eget valg ud over republikkens sprog , og alle har ret til at modtage undervisning i dette sprog i skolen .
Men der er tale om et valg og ikke om en pligt .
Charteret er for uklart i denne forbindelse , hvilket kan bevirke fremkomsten af regionale samfund , der sledes ikke blot truer republikkens enhed , men p sigt ogs Den Europiske Unions samhrighed .
<P>
Ikke desto mindre stemmer jeg for hr . Haarders betnkning p grund af tekstens kvalitet og den filosofi , der ligger til grund herfor .
<SPEAKER ID=130 NAME="Kirkhope">
Vi har naturligvis intet imod , at der i Europa-Parlamentet forelgges en betnkning om menneskerettigheder , men da alle Den Europiske Unions medlemsstater er kontraherende parter i Den Europiske Menneskerettighedskonvention , og alle borgere derfor ( om end indirekte ) kan indbringe sager om overtrdelser af disse menneskerettigheder for en domstol til endelig afgrelse , er vi bekymrede over , at man i betnkningen gr langt videre end de vsentlige principper , der er fastlagt af FN og Den Europiske Menneskerettighedsdomstol .
<P>
Det er ikke Parlamentets primre funktion at udarbejde omfattende og kontroversielle tilfjelser til den eksisterende lovgivning og supplerende muligheder for genoprejsning ud fra en antagelse om , at disse automatisk vil vre acceptable , blot fordi de er blevet foreslet .
<P>
Vi nsker alle , at menneskerettighederne prioriteres hjt hos nationale og europiske lovgivere .
Det bliver de ogs i de fleste tilflde .
<P>
Vi har hverken brug for denne betnkning til at minde os om dem eller til at forsge at skubbe dagsordenen over p omrder , der efter al sandsynlighed vil vre meget kontroversielle , og som vil fre til det stik modsatte af en forbedring af de allerede fastlagte menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Endnu en gang fremtrder EU ' s hykleri tydeligt , bde hvad angr tilstanden af og respekten for menneskerettighederne inden for Unionens egne grnser , og hvad angr dens internationale politik inden for disse sprgsml .
<P>
Vi er isr bekymrede over forslagene om den forstrkede afgrelse med hensyn til disse sprgsml under udvelsen af EU ' s udenrigspolitik . Naturligvis ikke s meget fordi vi undervurderer deres betydning og behovet for at fremme og sikre dem , men fordi erfaringen viser , at de anvendes selektivt .
<P>
EU lukker sine jne for tilstande af grov overtrdelse af menneskerettighederne og prioriterer sine egne imperialistiske interesser .
Et grelt eksempel er EU ' s holdning over for det tyrkiske styre .
<P>
Andre steder anvendes det flsomme emne , menneskerettighederne , som pskud for interventioner , sgar militre , til at gennemtvinge specifikke politikker og retningslinjer .
<P>
Den nylige og fortsatte invasion i Kosovo under pskud af , at mindretallenes rettigheder bliver overtrdt , og de krav , som fremsttes mod Jugoslaviens lovformelige regering , er et karakteristisk eksempel p , at interventionen bliver udnvnt til at vre et generelt princip om international ret p bekostning af princippet om nationalt herredmme og suvernitet .
<P>
Selve den politik , som EU og medlemsstaterne frer internt , frer til en virkelig nedprioritering af en rkke menneskerettigheder og til , at de bliver forvandlet til et indholdslst skrift .
Resultaterne af denne politik kommer allerede til udtryk i opvksten af yderliggende fascistiske krfter og racistiske opfattelser , og det ikke kun i strig .
Sledes fremgr det ikke af rapporten om bekmpelse af racisme , at man har draget de ndvendige konklusioner .
<P>
Vi anklager derfor EU ' s forsg p at anvende dem som pskud til at styrke sin folkefjendske og antidemokratiske karakter , til at gennemfre nye interventioner mod befolkningen .
<P>
Vi opfordrer befolkningen til at vre rvgen og ikke tillade , at dens rettigheder bliver trdt over ende af de selvbestaltede " frelsere " , men gennem sin kamp skal den krve lsninger , som sikrer , at dens rettigheder fremmes og blomstrer .
<P>
Af alle disse grunde afholder de tre parlamentsmedlemmer fra Det Grske Kommunistparti ( KKE ) sig fra at stemme .
<SPEAKER ID=132 NAME="La Perriere">
Jeg vil gerne drage en parallel mellem fru Ludfords og hr . Haarders betnkning og hr .
Duffs og Voggenhubers betnkning .
<P>
Det er foreslet , at man deltager i udarbejdelsen af et charter for de grundlggende rettigheder .
Og hvorfor ikke ?
Ikke desto mindre kan vi ikke se , hvad denne ekstra tekst vil bibringe kampen for menneskerettighederne - andet end en yderligere juridisk forvirring .
<P>
Og hvad skal man synes om , at Europa-Parlamentet lader som om , at det kmper for disse rettigheder ?
Ved lsningen af Ludfords og Haarders betnkning aner man en begyndelse : Projektet om et anarkistisk samfund , der er grundlagt p rettigheder uden pligter og p frihed uden ansvar .
<P>
Man kan ikke lovgive om frihed .
Dette er den europiske konstruktion tilsyneladende ikke bevidst om : Den vil ikke alene skabe folks lykke ud af intet , idet den ser bort fra deres forskelle og deres forhbninger , men i vrigt oprette et samfund uden holdepunkter , uden forskel mellem det , man kan gre , og det , man ikke kan gre , et samfund , der er tilhnger af hedonisme eller ddskultur .
<P>
Mennesket m ikke opfatte sig selv som en uafhngig del af omgivelserne og udelukkende bekymre sig om det , der er vigtigt i jeblikket .
Det er sandt , at det har rettigheder , hvoraf den vigtigste paradoksalt nok er den , der forkastes oftest , nemlig retten til livet , som man skal forsvare og fremme , men det virker , som om De har glemt , at mennesket har brug for , at der bliver etableret objektive grnser , der er ndvendige for ethvert liv i samfundet .
<P>
Mennesket har ikke kun brug for , at man giver det midler til at leve for , men ogs - og isr - grunde til at leve for .
Et supplerende charter , uanset om det er europisk eller ej , vil uden tvivl ikke leve op til dette .
<SPEAKER ID=133 NAME="Maes og Staes">
Vi har stttet Haarder-betnkningen , men har flgende bemrkninger til punkt 19 og 20 i forslaget til beslutning .
<P>
Punkt 19 vedrrer anmodningen til Belgien om at underskrive pagten for nationale mindretal .
Det er ikke sdan , at Flandern ngter , at Belgien skal ratificere denne pagt for nationale mindretal , men det skal konditioneres ved at faststte , at det ikke finder anvendelse p den belgiske konstitutionelle kontekst .
I den belgiske fderation er delstater ligevrdige i henhold til grundloven .
Ingen udgr et egentligt mindretal .
Da pagten ikke indeholder en klar definition af nationale mindretal , mener Flandern ikke , at den finder anvendelse p omrdet omkring Bruxelles .
For Flandern betyder " nationale mindretal " i en sdan kontekst kun et mindretal , som i rhundreder har boet i et bestemt omrde , mens de fransktalende kun har boet der i tre rtier og ngter at integrere , hvilket normalt forventes ( sammenlign den flamske flytning til Vallonien og dens perfekt integrerede efterkommere ) .
Desuden rder de fransktalende i omrdet omkring Bruxelles med deres sprogfaciliteter over en beskyttelse , som virkelige mindretal kan skyde en hvid pind efter .
<P>
De , der via dette charter forsger at ndre situationen i omrdet omkring Bruxelles , reviderer implicit balancen i den belgiske grundlov og gr det endnu en gang klart , at europisk mangel p viden om vores fderale system frer til den konklusion , at det er bedre at vre srskilte medlemsstater som Flandern og Vallonien end den fderale medlemsstat Belgien .
<P>
Fransktalende belgiske medlemmer af Parlamentet vil hjst sandsynligt misbruge denne afstemning til interne belgiske politiske spil .
Det vil vi ikke have noget med at gre , og det distancerer vi os klart fra .
Vi beklager desuden , at der i punkt 5 i Ludford-betnkningen om racisme og xenofobi anvendes en lignende tekst .
<P>
Ud fra det samme perspektiv mener Flandern , at pagten om mindretallenes sprog , jf. punkt 20 i Haarder-betnkningen , ikke vedrrer situationen med hensyn til det franske sprog i omrdet omkring Bruxelles , men f.eks. dialekten i Limburg ( anerkendt i Nederlandene ved anvendelse af denne pagt ) eller Arelertysk i Luxembourg .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Bortset fra de godkendte eller forkastede ndringsforslag og de ophvede eller ndrede punkter er vi virkeligt forargede over , at der i en rlig betnkning fra Europa-Parlamentet om et s vanskeligt og presserende emne som beskyttelsen af menneskerettighederne er nogle punkter , hvor man foreslr , at man kun skal ty til fngsling af personer , der misbruger brn , som en sidste mulighed , og over , at man anmoder medlemsstaterne om at snke lavalderen for homoseksuelle forhold .
<P>
Vi skal bekmpe pornografi , den stadig mere udbredte pdofili , handel med mnd og kvinder samt sexturisme , der altid gr ud over brnene .
<P>
Vi skal bekmpe diskrimination og vold , ogs psykisk vold , nr det glder arbejde , information , politik og familien , der igen er blevet midtpunkt for debatten p et tidspunkt , hvor brn er ved at blive et redskab , der skal opfylde det egoistiske nske hos dem , der har mistet alle andre vrdier , og som med et " teknologisk " moderskab eller faderskab forsger at tilfredsstille deres eget ego og deres besiddelsestrang .
<P>
Vi forkaster med beklagelse et forslag til beslutning , der delgger sine positive punkter med de vildfarelser , vi har nvnt , og det er med bekymring , at vi udsender denne advarsel : Den vej , som De er slet ind p , vil delgge Den Europiske Union og fjerne den fra den almindelige holdning hos det altovervejende flertal af befolkningen .
<SPEAKER ID=135 NAME="Patrie">
Jeg vil gerne forklare grundene til min forkastelse af den rlige betnkning om respekten for menneskerettighederne i Den Europiske Union .
To af bestemmelserne i teksten er henvendt til et antal lande - bl.a. Frankrig - for at f dem til hurtigt at ratificere den europiske rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og den europiske pagt om regionale sprog og mindretalssprog .
<P>
Frst og fremmest vil jeg gerne udrydde en misforstelse , der skmmer debatten om regionale sprog . Der er ikke tale om at forbyde nogen at tale , undervise i eller promovere regionale sprog eller mindretalssprog .
Sledes gr jeg ind for enhver foranstaltning , der fremmer bevarelsen og viderefrelsen af disse sprog , der er en del af nationernes kulturelle arv , for s vidt som undervisningen heri eller anvendelsen heraf fortsat forbliver en personlig sag .
<P>
Jeg har udtalt mig imod denne betnkning , fordi Haarder-betnkningen gennem ratificeringen af den omtalte rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og den europiske pagt om regionale sprog og mindretalssprog agter at fremme en opfattelse af den europiske konstruktion , som hviler p en fllesskabsvision , som jeg ikke kan tilslutte mig .
I denne opfattelse rder individet over srlige rettigheder p grund af sit tilhrsforhold til et bestemt omrde eller til en etnisk eller religis gruppe , idet dette fllesskab udgr det uomgngelige mellemled mellem individet og den ret , han krver .
<P>
Men selvom anerkendelsen af et sdant fllesskab ved frste jekast kan forekomme som en beskyttelsesfaktor til fordel for integrationen af minoriteterne , udgr den tvrtimod i virkeligheden en magtfuld faktor til adskillelse og social tilbagegang ( man br tnke p de unge tyrkiske eller nordafrikanske piger , der er udelukket fra de frigrende fordele ved sammensmeltningen i skolen , og som er underkastet en arkaisk kvindestatus ) .
<P>
Og selvom anerkendelsen af en srlig status for samfundene tilsyneladende beskytter de svageste og mindst begunstigede , udgr den tvrtimod en social adskillelse , hvoraf den triumferende liberalisme skummer flden .
<P>
Og selvom det i vrigt er sandt , at udvidelsen af Den Europiske Union tvinger os til at overveje visse nationale mindretals srlige skbne , udgr fllesskaberne intet fremtidsperspektiv i forbindelse med truede eller undertrykte befolkninger .
Tvrtimod har nyere historie vist , i hvor hj grad et overdrevet tilhrsforhold til et fllesskab kan blive den gnist , der fr de etniske stridigheder til at blusse op , og som frer til forfrdelige borgerkrige .
<P>
Frem for denne opfattelse foretrkker jeg den universalistiske vision om et republikansk Europa , hvor hvert individ fuldt ud kmper aktivt for sine rettigheder og friheder .
Jeg foretrkker et Europa , der giver en chance for integration til alle dem , der tilslutter sig de flles vrdier , hvad enten de har et tilhrsforhold til en religion eller ej , om de taler deres forfdres sprog , eller om de har valgt at stte sig ud over deres rdder .
<P>
Dette Europa garanterer en frende rolle for et princip , der mangler i Haarders betnkning , nemlig princippet om verdslighed , der indeholder og sammenfatter alle andre friheder : retten til et privatliv , tros- og religionsfriheden , ytringsfriheden og foreningsfriheden .
<P>
Republikken Europa skal fortsat opbygges : Lad os nske , at det charter for grundlggende rettigheder , der i jeblikket er under udarbejdelse , vil vre frste del af og hjrnestenen i dette Europa .
<P>
Ovennvnte grunde har fet mig til at undlade at stemme om denne betnkning om bekmpelse af racisme og fremmedhad i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=136 NAME="Sacrdeus">
Det er ikke foreneligt med subsidaritetsprincippet , at Europa-Parlamentets 626 medlemmer skal fastlgge , hvilket familiesyn og hvilken familielovgivning de 15 medlemsstater og de 12 ansgerlandes nationale parlamentet skal komme frem til .
<P>
I hjtidelige tal og vendinger understreger man , som formandslandet Portugals premierminister gjorde det i Parlamentet i denne uge , gang p gang rigdommen i Europas forskellige kulturer , traditioner , sprog og nationale identiteter .
<P>
Nr man derefter gr ind for , at sprgsml om familiens , dermed ogs indirekte om brns , retlige stilling skal ensrettes i hele Europa , hvilket sker i dette beslutningsforslags punkt 53 og 54 , er der tale om en grundlggende krnkelse af den nationale lovgivningsret og af EU ' s eget subsidiaritetsprincip , sledes som dette er formuleret i Maastricht- og Amsterdam-trakaterne .
<P>
Som svenske kristelige demokrater vil vi naturligvis fortstte vores arbejde i den svenske Rigsdag til fordel for familiens grundlggende stilling og for gteskabet mellem mand og kvinde med henblik p at gre vores lands lovgivning mere familie- og brnevenlig og ud fra en aktiv vilje til at sttte stabile og langvarige forldrerelationer til gavn for brns behov for tryghed , omsorg og videregivelse af normer .
<SPEAKER ID=137 NAME="Thomas-Mauro">
Den rlige betnkning om respekten for menneskerettigheder i Den Europiske Union er normalt en anledning til en politisk korrekt og temmelig bedrvelig overbydning .
Tilhngerne af en anarkistisk ideologi undlader aldrig at gribe lejligheden til at udarbejde en rkke krav , der er mere eller mindre groteske og omkranset af gode hensigter .
Mske skal det bare vre sledes .
Her i det nye r undslipper vi desvrre heller ikke denne mrkvrdige tradition .
<P>
Idet man strkker sig over stemmeret til udenlandske statsborgere ved lokalvalg og valg til Europa-Parlamentet , harmoniseringen af asylretsproceduren inden for Den Europiske Union og at give " par af det samme kn de samme rettigheder som traditionelle par og familier " , mangler der intet , heller ikke Bruxelles ' evige vilje til at tilrane sig nye befjelser .
<P>
Som medlem af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder vil jeg njes med at fremhve dels ligheden mellem mnd og kvinder og dels familien .
<P>
Selvom den fortsatte diskrimination mellem mnd og kvinder , f.eks. i lnningerne , er utilstedelig , er det at stte mnd og kvinder op mod hinanden , som de feministiske bevgelser ofte gr , sterilt og farligt for det sociale grundlag .
Derfor forkaster vi kategorisk enhver kvotepolitik og positiv srbehandling , der er det foretrukne emne i den politisk korrekte tale .
En sdan politik ville , som vi havde lejlighed til at udtrykke det i Bruxelles den 1. marts , sledes markere en dyb ringeagt over for kvinder : Kvinderne skal ikke have adgang til politiske og administrative poster gennem et mekanisk kvotesystem , men gennem anerkendelsen af deres gerninger og kompetencer .
<P>
Kvinden har en speciel rolle i samfundet , nemlig den vigtige familierolle gennem skabelsen af nye uundvrlige generationer , der er uundvrlige for samfundet , en opdragelsesrolle med hensyn til de unge generationer , en konomisk rolle som mor i familien , men ogs inden for familievirksomheder ( landbrug , handel , SMV ) .
Denne rolle er alt for lnge blevet nedprioriteret , selvom den er altafgrende .
<P>
Man m p den ene side give en stabil status til selvstndiges gtefller , der deltager i dagligdagen i familievirksomheden , og p den anden side anerkende den konomiske og sociale rolle , familiemoderen spiller .
Man m give kvinden mulighed for at forene et familieliv med arbejdslivet og give hende alle muligheder for at trffe sine egne valg : Hvor mange kvinder giver ikke efter for konomiske vanskeligheder og opgiver at f det tredje barn , de nsker ?
Hvor mange er ikke forpligtet til at ofre mere tid p deres arbejdsliv , end de nsker ?
<P>
En sdan politik ville krve , at man giver familien dens rette plads .
Men i betnkningen rettes et farligt angreb mod familien .
Der krves samme rettigheder for par af samme kn og traditionelle par og familier , og man glemmer den vsentlige rolle , familien spiller for sammenhngen i samfundet .
<P>
Men vi m ikke fordmme . Alle frer det privatliv , de foretrkker , der er ikke tale om at lfte dyner .
Ikke desto mindre har de homoseksuelle relationer som sdan ingen nytte for samfundet , de er ufrugtbare og kan kun tilfre samfundet sterilitet , og samfundet kan sledes ikke anerkende dem eller tilkende dem rettigheder .
Samfundet br ignorere dem . Familien er derimod det grundlggende fundament , der sikrer samfundet stabilitet .
Den skal tilbyde s stabile rammer som muligt for en fornyelse af generationerne og deres opdragelse og dermed bidrage til menneskehedens overlevelse .
<P>
Der er endda nogle , der ved kraftig anvendelse af de europiske beslutninger og under pres fra interessegrupperne , planlgger at give homoseksuelle par ret til at adoptere et barn .
Forestil Dem , hvilken psykisk skade et barn , der har haft to fdre og ingen mor eller to mdre og ingen far , kan tage .
Et barn har i sin udvikling brug for en far og en mor , det har brug for et stabilt familieliv .
<P>
Over for denne tilintetgrende kultur er det vores pligt at fremme den livsbekrftende kultur .
Vi tillgger menneskets vrdighed stor betydning , og hermed mener vi alle mennesker - uden diskrimination - fra undfangelsen til dden .
Dette krver , at vi bryder med den materialistiske og individualistiske opfattelse af mennesket og indser , at der i hvert vsen er en hellig del , der er grundlaget for dets vrdighed .
<P>
Dette er betingelsen for , at vi effektivt kan forbyde menneskekloning eller diskrimination , der udves p grund af genetiske arveanlg , en diskrimination , som f.eks. brn med Downs syndrom - i den bedste menings navn - alt for ofte er ofre for .
<P>
Dette er prisen for at bryde med det uacceptable hykleri , der tillader os at sludre fredeligt om menneskerettighederne , mens vi lukker jnene for et konomisk og kommercielt system , der i frihandlens navn fremmer udnyttelsen af brn i adskillige lande i den tredje verden .
<P>
Sledes vil vi kunne slippe ud af en mindretalspolitik , der er et levn fra en individualistisk tankegang , der truer den sociale fred , en minoritetsideologi , der er et nyt udtryk for klassekamp , som overser den menneskelige families fasttmrede fllesskab og udarbejder overfladiske delinger , der er baseret p race , seksuelle vaner , alder , etnisk tilhrsforhold , og som for hver af disse krver specielle rettigheder .
<P>
Mennesket er hverken et CPR-nummer eller en bonde i det sociale og konomiske skakspil , som man kan manipulere med efter forgodtbefindende og smide vk efter brug .
Mennesket er mere vrd end det . Ethvert menneske er en hellig historie .
<SPEAKER ID=138 NAME="Van Brempt og Van Lancker">
Parlamentsmedlemmerne fra SP-gruppen Anne Van Lancker og Kathleen Van Brempt stemte hverken-eller ved afstemningen om punkt 19 og 20 i forslaget til beslutning om efterlevelse af menneskerettighederne i EU , hvor Belgien anmodes om at underskrive Den Europiske Rammeaftale om beskyttelse af nationale mindretal af 1995 og Den Europiske Pagt om dialekter og mindretallenes sprog af 1998 .
<P>
" Vi underskriver fuldt ud de internationale aftaler om beskyttelse af mindretal og mindretallenes sprog .
Vi kan imidlertid ikke tolerere , at sdanne internationale aftaler misbruges i Belgien af bestemte grupper til at revidere sproglovgivningen , som sikrer et fredeligt forhold mellem de tre sprogsamfund . "
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 14.11 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=4>
AKTUEL OG UOPSTTELIG DEBAT
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=5>
Vestsahara
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0246 / 2000 af Gonzlez lvarez m.fl. for GUE / NGL-gruppen ;
<P>
B5-0253 / 2000 af Snchez Garca m.fl. for ELDR-gruppen ;
<P>
B5-0262 / 2000 af Carnero Gonzlez m.fl. for PSE-gruppen ;
<P>
B5-0272 / 2000 af Schrder m.fl. for Verts / ALE-gruppen ;
<P>
B5-0278 / 2000 af Salafranca Snchez Neyra m.fl. for PPE-DE-gruppen
<P>
om Vestsahara .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , vi har i mange r her i Parlamentet anmodet om , for det frste at FN ' s resolutioner opfyldes , for det andet at Den Europiske Union , det vil sige Kommissionen og Rdet , inddrages mere i lsningen af det vestsahariske problem , og for det tredje at selvom vi vil stemme for denne beslutning - som efter min mening er en god beslutning med bred opbakning , hvor der igen anmodes om det , der er indlysende - ville jeg mske have formuleret visse ting anderledes .
Her tnker jeg p bekrftelsen af , at begge parter , Marokko og Vestsahara , skal stte alt ind p at finde en lsning p konflikten .
<P>
Vi mener , at Marokko skal anmodes kraftigere om at stte al sin politiske vilje ind p at lse konflikten , for vestsaharanerne har givet utallige beviser p , at de nsker at lse den n gang for alle .
De har frigivet fanger , og de har accepteret det , som FN har sagt om de mulige stemmeberettigede , og det betyder , at det er Marokkos regering , der har lagt hindringer i vejen for lsning af konflikten .
Den sidste hindring , som har udsat denne afstemning p ubestemt tid , er 76.000 klager til FN indgivet af mulige stemmeberettigede ved folkeafstemningen om Vestsahara .
<P>
Hvis der fortsat bliver lagt hindringer i vejen , bliver vi muligvis ansvarlige for , at der opstr en alvorligere konflikt .
<P>
Der er mennesker , som bliver forargede over , at den vestsahariske befolkning igen siger , at den kan gribe til vben igen , hvis der ikke er anden udvej .
Jeg bliver ikke forarget .
Jeg forstr det godt , for det er en lsning , som ingen naturligvis nsker , men det er den , vi tvinger dem til at gribe til .
<P>
Hr. formand , Den Europiske Union - og dermed naturligvis Parlamentet - skal bestrbe sig p at undg en ny konflikt i et omrde , der allerede i sig selv er temmelig konfliktfyldt .
Lad os ikke hbe , at Vestsahara bliver et nyt sttimor , hr. formand .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er omstndigheder , der gr sprgsmlet om Vestsahara yderst aktuelt , og som er relevante i eftermiddag .
Den frste er FN ' s Sikkerhedsrds resolution af 29. februar , som indeholder en beslutning om at forlnge MINURSO ' s mandat til udgangen af maj i r .
For det andet den kritiske fdevaresituation , som de vestsahariske flygtninge i rkenlejrene befinder sig i .
<P>
Det er ndvendigt at nvne de alvorlige begivenheder , der p det seneste har fundet sted i de besatte omrder af Vestsahara , hvor demonstrationerne for afstemning er blevet bekmpet af de marokkanske myndigheder .
Det er ogs vrd at nvne Maghreb-delegationens besg i Marokko i nste uge , og den marokkanske konges indstilling til , at Europa-Parlamentet for frste gang besger Vestsahara .
<P>
Den ustabile situation , der kan opst i denne del af det afrikanske kontinent , kan f indflydelse p nogle af Fllesskabets regioner i den yderste periferi , hvilket er tilfldet for min region , De Kanariske er , og mange borgere nsker en fredelig lsning p konflikten i Vestsahara og nsker , at den vestsahariske befolkning kan afholde en fri , gennemsigtig og demokratisk folkeafstemning .
<P>
Og endelig er et af mlene med Den Europiske Unions flles udenrigs- og forsvarspolitik opretholdelse af fred og styrkelse af den internationale sikkerhed .
Og i den forbindelse ville det vre hensigtsmssigt , om den hjtstende reprsentant for FUSP , hr . Solana , spillede en mere aktiv rolle for at opn de ndvendige garantier for den vestsahariske befolkning gennem aktiv tilstedevrelse og direkte deltagelse i faserne i forbindelse med fredsprocessen og folkeafstemningen .
<P>
Derfor sttter vi forslaget til beslutning .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="ES" NAME="Ojeda Sanz">
Hr. formand , det er frst og fremmest ndvendigt her at give udtryk for vores bekymring for den vestsahariske befolkning , en befolkning , der i mange r har levet under forhold , som i mange tilflde har vret prget af eksil og lidelser .
Og for at lse denne befolknings problem er det ndvendigt med en overholdelse af de allerede fastsatte tidsfrister for afholdelse af folkeafstemningen , som er blevet udsat den ene gang efter den anden .
Der kan alts ske endnu en udsttelse , som kunne fre til en alvorlig forvrring af problemet .
<P>
Stabiliteten , sikkerheden og freden i Maghrebomrdet afhnger af denne folkeafstemning .
Men for at denne folkeafstemning kan tjene til at opfylde disse ml , er det ndvendigt at overvge , at det forberedende arbejde udfres ordentligt , og isr at processen med identifikation af de stemmeberettigede foregr korrekt , hvilket endnu ikke er tilfldet , og det er ndvendigt at insistere p , at de kriterier , der glder for denne identifikation , opfyldes til punkt og prikke .
<P>
Og i denne proces - som er vigtig ikke bare for omrdet , men ogs for hele Europa og isr for visse lande - er det ndvendigt , at Den Europiske Union fuldt ud ptager sig sin rolle som mgler .
En rolle , der bl.a. skal udfyldes ved at sttte FN ' s beslutninger og overvge , at processen gennemfres med fuld gennemsigtighed og maksimale garantier og med fuldstndig trovrdighed og respekt for demokratiet .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , efter selvbestemmelsesprocessen i sttimor er den i Vestsahara den sidste , der er tilbage i verden .
En selvbestemmelsesproces , som desuden foregr i en situation , der bliver vanskeligere dag for dag , hvilket nyhederne i lbet af den sidste uges tid om den undertrykkelse , der finder sted i de besatte omrder af Vestsahara , vidner om .
<P>
Stabiliteten , freden og ogs den konomiske integration og udviklingen i hele Maghreb afhnger af , om denne selvbestemmelsesproces fr et positivt udfald .
Jeg drister mig endog til at sige , at den overgang til fuldt demokrati , som synes at vre ivrksat i Kongeriget Marokko , ogs afhnger af det .
<P>
Efter vores mening skal kulminationen af selvbestemmelsesprocessen i Vestsahara ske ved gennemfrelse af fredsplanen fra FN og ogs fra Organisationen for Afrikansk Enhed .
Og kernen i den fredsplan er netop afholdelse af en retfrdig og fri folkeafstemning om selvbestemmelse , hvor de stemmeberettigede kan give udtryk for deres holdning uden at vre udsat for nogen form for pression .
<P>
Til trods for FN ' s bestrbelser , til trods for MINURSO , til trods for de fremskridt , der er gjort i forbindelse med identifikation af de stemmeberettigede , udsttes folkeafstemningen nrmest i det uendelige .
Det er rigtigt , at forsinkelsen af afstemningen hovedsageligt kan tilskrives den ene af parterne , som ikke kan acceptere de betingelser , hvorp den skal finde sted .
<P>
For at den afstemning kan blive gennemfrt , sledes at Vestsaharas selvbestemmelse kan blive en realitet meget snart , er det ndvendigt , at vi anvender de instrumenter , som vi har til rdighed : frst og fremmest Houston-aftalerne og dernst James Bakers foranstaltninger .
Og det er pkrvet , at der er en direkte dialog mellem parterne .
Kongeriget Marokko og Frente Polisario br genoptage den direkte dialog , som fandt sted i slutningen af 80 ' erne , og som ogs mundede ud i Houston-aftalerne .
<P>
Det skal vre af strste vigtighed for Den Europiske Union at samarbejde for at sikre , at denne proces ikke standser , at denne proces lykkes .
Og hidtil har Unionen desvrre ikke handlet p den mest hensigtsmssige mde .
Der har vret mange erklringer , men der er blevet gjort meget lidt i praksis .
Det vigtigste ved den beslutning , som vi vedtager her i dag , er Europa-Parlamentets opfordring til , at Rdet vedtager en flles aktion , sdan som det fremgr af Traktaten om Den Europiske Union , for Vestsahara .
Og det betyder erklringer , instrumenter , at anvende alle de instrumenter , vi har til rdighed , for at sikre at denne selvbestemmelsesproces lykkes , ved at hjlpe hr . Baker , sttte FN , anmode parterne om at respektere betingelserne i de internationale resolutioner og ogs ved at ivrkstte det ndvendige humanitre hjlpearbejde .
P den mde bidrager vi til at n et prioriteret ml : fred i Maghreb .
Selvbestemmelsen i Vestsahara er en betingelse for den .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , p min gruppes vegne vil jeg gerne meddele Europa-Parlamentet , men isr Kommissionen og Rdet , vores store bekymring over den aktuelle situation i Vestsahara .
Den gentagne udsttelse af folkeafstemningen om Vestsaharas fremtid er uacceptabel .
I de besatte omrder hersker der undtagelsestilstand .
Mindst 56 mennesker er blevet anholdt , deraf 27 kvinder , fordi de havde engageret sig for deres ret til selvbestemmelse .
<P>
Vi appellerer til Marokkos regering om at indstille repressionen , ophve undtagelsestilstanden og tillade ytringsfrihed .
Vi opfordrer Rdet til at vedtage flles initiativer , som gr det muligt omgende og korrekt at gennemfre fredsplanen .
Det hidtidige engagement hos den personlige udsending for FN ' s generalsekretr , hr . James Baker , br udnyttes til et fortsat formidlingsarbejde for at f gennemfrt FN ' s Sikkerhedsrds resolution nr .
1292 / 2000 .
<P>
Vi opfordrer indtrngende Europa-Kommissionen til straks at srge for at sikre fdevareforsyningen til menneskene i flygtningelejrene .
Forsyningssituationen er blevet dramatisk forvrret .
Alle forrd af basisfdevarer er opbrugt .
Iflge oplysninger fra forskellige ngo ' er har fdevarerne vret rationeret siden december . Den bilaterale hjlp er igen trukket tilbage fra flere staters side .
Verdensfdevareprogrammet forlader sig p EU , hvilket betyder , at ECHO nu m yde 80 % af den fdevarehjlp , som oprindeligt var tnkt som komplementr .
<P>
Rdet og Kommissionen m derfor omgende lgge pres p FN for at f forbedret fdevaresituationen .
Kommissionen m oprette en konomiske sikkerhedsfond for de nste tre mneder .
Er det korrekt , at der i jeblikket ikke ydes fdevarehjlp p grund af personaleproblemer hos ECHO , og fordi der mangler en ny samlet plan ?
Det , der bliver bevilget i dag , bliver tidligst gennemfrt i august . S lnge kan menneskene imidlertid ikke undvre forsyninger , medmindre det er meningen , at de skal sulte ihjel .
<P>
For et r siden havde vi en lignende dramatisk situation i sttimor .
Der fandt en folkeafstemning sted .
Der fulgte undtagelsestilstand .
Frst da reagerede den internationale hjlp , men en prventiv konfliktforebyggelse udeblev .
<P>
Derfor opfordrer vi Kommissionen og Rdet til at handle nu , fr det er for sent !
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , frst vil jeg erklre mig enig i det meste , der er blevet sagt , navnlig af min kollega Gonzlez lvarez .
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at rette en opfordring til Rdet .
S vidt jeg har forstet , har Portugal under sit formandskab ingen planer om at tage initiativer p dette omrde .
Jeg vil derfor opfordre Frankrig til at gre det under deres kommende formandskab , og sidst , men ikke mindst vil jeg opfordre mit eget land Sverige til under deres formandskab , hvis der ikke er sket noget inden da , at indfre foranstaltninger med henblik p en fredelig lsning p denne konflikt efter alle disse r .
<P>
Jeg er isr glad for , at kommissr Nielson er til stede her i dag .
Jeg hber , at vi forholdsvis hurtigt kan mdes og diskutere det , som tyske hjlpeorganisationer fortalte her i Europa-Parlamentet forleden dag , nemlig at flygtningene i lejrene kommer til at sulte , og at brneddeligheden og ddeligheden i forbindelse med svangerskab allerede er steget til forfrdelige hjder inden for de seneste mneder .
ECHO har ptaget sig det store ansvar med lbende at levere forsyninger til flygtningene , og nr denne organisation svigter , str de frivillige organisationer rundt omkring magteslse .
De har brugt deres bistand , og der savnes en velfungerende koordinering .
<P>
Jeg opfordrer virkelig kommissr Nielson til at handle hurtigt .
Jeg opfordrer ligeledes Budgetudvalgets formand og medlemmer til at behandle dette sprgsml snarest muligt .
Jeg kan ikke forestille mig noget vrre end at sidde i 25 r ude midt i sandklitterne , at blive snydt ved folkeafstemninger r efter r og derudover senere sulte ihjel .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , sprgsmlet om Vestsahara er desvrre et gammelt sprgsml .
Det er en af de f rester fra kolonitiden , der stadig er tilbage i r 2000 , og det er et sprgsml , hvor Marokko ikke overholder FN-resolutionerne .
Man har efterhnden skullet afholde en folkeafstemning i flere r , en folkeafstemning , som er blevet afholdt i andre lande , f.eks. sttimor , Letland og andre steder , hvor folkene har krvet at kunne udve deres ret til selvstyre .
<P>
Europa-Parlamentet har altid vret tilhnger af , at Vestsaharas folk kunne udtrykke sig frit , ikke af deres uafhngighed .
Det kan de dog stadig ikke i dag , hvilket skyldes forskellige pskud .
I mellemtiden er Vestsaharas folk efterhnden blevet meget drligt stillet , og selv folkets fysiske overlevelse er nu truet .
P trods heraf fortstter man med at have gode forbindelser til Marokko , og man fortstter med at indg handelsaftaler p forskellige omrder , lige fra fiskeri til citrusfrugter , mens man overhovedet ikke tager hensyn til overtrdelsen af menneskerettighederne og folkenes ret til selvstyre .
<P>
Jeg anmoder derfor om , at man gr alt , hvad der er muligt for at stadfste Vestsaharas folks ret til selvstyre , eventuelt ogs ved at ndre og stte tempoet ned i forbindelserne til Marokko , der i vrigt allerede har brugt alt for mange penge p at kmpe mod dette princip .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , fredsprocessen i Vestsahara , der er indledt og ledet af FN ' s generalsekretariat , er p rette vej .
Identificeringen af vlgerne blev gennemfrt takket vre den effektive FN-mission MINURSO .
<P>
Men den marokkanske regering har p kunstig vis mangedoblet klagerne over de stemmende med det klare forml at forhindre afholdelsen af folkeafstemningen om selvstndighed .
Den stillede sig i vrigt ikke tilfreds med disse forhalingsmanvrer .
Den har i de seneste uger ivrksat en voldelig undertrykkelse af befolkningen i Vestsahara , der har givet sig udtryk i arrestationer , forsvindinger og indfrelsen af en egentlig belejringstilstand i de besatte omrder .
<P>
Min gruppe gentager i beslutningsforslaget det vestsahariske folks ret til selvbestemmelse og anmoder Marokko om at stoppe enhver form for undertrykkelse og gennemfre Houston-aftalerne , som det har underskrevet .
FN skal stte alt i vrk for , at folkeafstemningen kan afholdes inden udgangen af 2000 .
Jeg opfordrer Rdet og medlemsstaternes regeringer - og isr Frankrig og Spanien - til at stoppe al overbrenhed over for de marokkanske myndigheder og engagere sig mere aktivt i en fuldendelse af fredsplanen indtil afholdelsen af folkeafstemningen , der er en demokratisk og hensigtsmssig metode til at n til en fredelig og bredygtig lsning p konflikten i Vestsahara .
<SPEAKER ID=150 NAME="Nielson">
Kommissionen flger nje udviklingen med gennemfrelsen af Sikkerhedsrdets plan til bilggelse af konflikten i Vestsahara .
Som Den Europiske Unions medlemsstater sttter den helhjertet de bestrbelser , som FN ' s generalsekretr og hans personlige udsending James Baker udfolder for at finde en retfrdig , rimelig og varig lsning for Vestsahara .
Kommissionen er klar over , at afholdelsen af folkeafstemningen i jeblikket pvirkes af problemer med frdiggrelsen af valglisterne , og hber , at James Bakers besg i regionen vil fre til det nskede gennembrud .
<P>
Med hensyn til humanitr bistand har Kommissionen i perioden 1993 til 1999 kanaliseret mere end 61 millioner euro gennem ngo-partnerne for at skaffe mad , medicin og sanitr bistand til Sahrawi-flygtningene i Tindouf-regionen , og selvom forholdene med hensyn til levering af humanitr bistand i dette tilflde er ret vanskelige , vil det ikke afholde os fra at fortstte vores sttte .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Nielson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=6>
Mozambique
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0244 / 2000 af Miranda m.fl. for GUE / NGL-gruppen ;
<P>
B5-0251 / 2000 af Queir og Ribeiro i Castro for UEN-gruppen ;
<P>
B5-0254 / 2000 af van den Bos for ELDR-gruppen ;
<P>
B5-0263 / 2000 af Carrilho m.fl. for PSE-gruppen ;
<P>
B5-0276 / 2000 af Rod m.fl. for Verts / ALE-gruppen ;
<P>
B5-0279 / 2000 af Maij-Weggen m.fl. for PPE-DE-gruppen
<P>
om uvejret i Mozambique .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , jeg kender til den dramatiske situation , som man gennemlever i Mozambique , hvorfor det haster meget med at yde den ndvendige hjlp , s regeringen kan klare de mest presserende behov for befolkningen og kan genopbygge de enorme omrder , hvor delggelsen har vret nsten total .
Det er sledes afgrende ndvendigt , at Kommissionen og medlemsstaterne gr beslutsomt ind i alle sttteaktionerne , inklusive finansiel bistand til materialer og udstyr , til teknisk bistand til minerydning af de omrder af landet , hvor dette problem stadig findes , til sttte til gennemfrelse af en international konference til rejsning af den strst mulige ndhjlp og til rejsning af de ndvendige konomiske midler til genoprettelse af den mozambiquiske konomi , som er blevet s hrdt ramt af oversvmmelserne .
<P>
Og det er ligeledes vigtigt , at alle landene eftergiver Mozambique al gld for at fremme genoprettelsen .
Vi anmoder derfor om den strst mulige indsats fra alles side i aktiv solidaritet med Mozambique , inklusive Parlamentet , hvorfor vi finder , at det er vigtigt , at der udsendes en delegation , s medlemmerne kan f et mere indgende kendskab til situationen med henblik p at f genopbygget landet .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , vi husker endnu og har stadig printet p nethinden de tragiske billeder , som nede os fra Mozambique i forlngelse af en sjldent forekommende rkke af ekstremt hrde naturbegivenheder , og vi kan ogs stadig huske , hvor langsomt der blev reageret p en katastrofe af dette omfang .
Vi finder , at den beslutning , som vi skal stemme om i dag , er en forlngelse af den uopsttelige debat , som fandt sted p plenarmdet i Bruxelles .
Vi identificerer os med alle de punkter , der nvnes her : Behovet for stadig at rejse midler til redning af og hjlp til de mennesker , der har mttet flygte , for at lave en opgrelse over de samlede virkninger af krisen og behovet for at koordinere og forene indsatsen for at afhjlpe de forudsigelige sundhedsmssige flger , for at erstatte landbrugsafgrderne og genopbygge landet .
<P>
Men vi br ikke vre alene om at bre byrden for denne forsinkelse .
Det er ogs ndvendigt , at vi sprger os selv om , hvad andre lande fra andre kontinenter har gjort .
Hvad har Indien eller Pakistan , som har betydelige immigrantsamfund i Mozambique , gjort ?
Hvad har de andre afrikanske lande , som ligger tttest p , gjort ?
Angola har f.eks. et strkt militr , som kunne have ydet et vrdifuldt bidrag , eller Zimbabwe , som ligger ved siden af , eller Nigeria , som har et operationelt flyvevben .
Man skal ogs stille dette sprgsml i lyset af det umiddelbart forestende topmde mellem Den Europiske Union og Afrika , s vi kan kommunikere bedre i vores flles bekymring for solidariteten .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at vi har forstelse for sprgsmlet om eftergivelse af udlandsglden , men vi er mere enige med den tekst , som fremgr af den flles beslutning .
Jeg vil gerne sige , at jeg som kristdemokrat har forstelse for disse appeller , som den katolske kirke er kommet med i dette jubelr , om at den tredje verdens udlandsgld bliver genstand for en konkret behandling .
Men for mange afrikanske landes vedkommende er vi ndt til at skelne mellem forholdene .
Der er tilflde , hvor den formue , der er blevet oparbejdet af disse landes ledere , ville kunne betale glden til udlandet , hvorfor der her er nogle mtlelige sprgsml , der skal afvejes .
Vi ved , at det ikke forholder sig sdan i Mozambique p grund af landets fattigdom .
Men vi finder , at den beslutning , der fremgr af forslaget til flles beslutning , er korrekt , og jeg m sige , at vi er enige i den holdning , som den portugisiske regering har taget om jeblikkelig eftergivelse af halvdelen af Mozambiques udlandsgld .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Hr. formand , medierne har givet et forkert billede af katastrofen i Mozambique .
Mens verden s p fortvivlede mennesker p tage og i trer , var hjlpen allerede kommet i gang , uden for billedet .
De gribende billeder har i hvert fald haft en strk mobiliserende virkning p den offentlige mening og har skabt et bredygtigt grundlag for hjlpen .
Men den negative side er , at katastrofer , som ikke nr nyhederne , faktisk ikke eksisterer .
Derfor er det meget vigtigt , at den internationale hjlp ikke lader sig lede af medierne , men kun af det , som menneskerne i nd har brug for .
<P>
Iflge de involverede organisationer er hjlpen ikke desto mindre kommet i gang forholdsvist hurtigt .
Det kan vre korrekt , men det glder ikke for de primre redningsaktioner .
Det var Kommissionen ikke ansvarlig for , men regeringerne .
Fly , helikoptere og medicin skal hele tiden vre disponible og kunne anvendes jeblikkeligt .
Jeg mener bogstaveligt talt jeblikkeligt .
Ventetiden m kun vre afhngig af afstanden og ikke bureaukratiet .
I den forbindelse er et langt bedre samarbejde mellem hjlpeorganisationerne og hren ndvendigt .
<P>
Det er godt , at kommissr Nielson hurtigt rejste til Mozambique .
Hvilke erfaringer har han fet , og hvad mener han om kritikken af regeringerne ?
Og kritikken af koordinationen ?
Belbet p 25 millioner til hjlp er i jeblikket tilstrkkeligt , men skal senere forhjes .
<P>
Mozambique er nu kommet ind i en vanskelig fase .
Det skal undgs , at der udbryder sygdomme , minerne , som ligger rundt omkring , skal ryddes op , og genopbygningen af boligerne skal pbegyndes .
For store dele af befolkningen i Mozambique begynder elendigheden frst nu , hvor medierne er vk .
Parlamentet , Rdet og Kommissionen skal derfor selv holde je med ofrene .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="PT" NAME="Carrilho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi sprger os alle igen , hvordan det var muligt ?
Det er en kendsgerning , at den internationale mobilisering kom sent i gang og til at begynde med var utilstrkkelig med undtagelse af den jeblikkelige hjlp fra nabolandene , det vil sige Sydafrika , og frst i begyndelsen af marts begyndte der at strmme en betydelig international bistand til .
<P>
En frste konstatering viser , at der ikke findes de ndvendige internationale organisationsstrukturer til at klare sdanne katastrofer , for der findes tekniske midler , og der er inden for militret og sikkerhedsstyrkerne i de enkelte lande styrker , som er uddannet til eftersgnings- og redningsoperationer .
Opgrelsen af katastrofen er endnu ikke helt frdig .
Man ved , at nsten to millioner mennesker er berrt , man ved , at mangelen p drikkevand for jeblikket er tragisk , man ved , at mange af minerne , som man regner med , at der er ca. halvanden million af i landet , er blevet slbt med vandet ud p marker og veje , som allerede var blevet ryddet for miner .
<P>
Det drejer sig nu om at genopbygge et land , som blev pint af en kolonikrig frt af en regering , som i Portugal ogs undertrykte det portugisiske folk indtil befrielsen den 25. april 1974 .
Et land , Mozambique , som indtil for et par r siden blev snderrevet af en blodig borgerkrig , men som er kommet i gang med en konomisk , social og politisk udvikling , som har vundet international anerkendelse .
<P>
Det drejer sig i frste omgang om at trste og give det mozambiquiske folk modet tilbage .
Det er ndvendigt at fordje chokket og f gang i landets konomi igen .
P nuvrende tidspunkt er det p sin plads at hilse den igangvrende internationale mobilisering velkommen , og Mozambiques prsident har allerede selv takket for betydningen af denne bistand .
Hvad angr Den Europiske Union , br den ptage sig en hovedrolle .
P den ene side har Parisklubben mulighed for at bidrage effektivt materielt set , og den har faktisk netop lige besluttet at suspendere betalingen af afdrag og renter p glden , indtil man nr frem til en global aftale om en total eftergivelse af glden .
Efter vores mening br landene i Den Europiske Union handle hurtigt i denne sag .
<P>
P den anden side kan Den Europiske Union i samarbejde med de lokale myndigheder og andre lande og organisationer , nrmere bestemt FN , gre en seris organisatorisk indsats for at sttte opbygningen af Mozambique .
Vi vil arbejde for dette , vi vil ihrdigt sttte den internationale konference om genopbygningen af Mozambique , som vil blive organiseret af Canada .
Vi vil bestrbe os p , at det internationale samfund kan udstyre sig med de ndvendige midler til hurtigt at kunne klare alvorlige humanitre katastrofesituationer .
Vi vil i Europa-Parlamentet vre opmrksomme p , om Den Europiske Union opfylder sin rolle .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , vi ved alle , at flgerne af de tragiske oversvmmelser og af katastrofen i Mozambique ville have vret mindre , hvis de mest udviklede lande , og i srdeleshed dem i Den Europiske Union , som har et srligt ansvar over for en tidligere portugisisk koloni , havde reageret med det samme og havde sendt de ndvendige ressourcer , isr helikoptere , til at redde befolkningen .
I flere dage forsgte blot syv helikoptere at f den ndvendige hjlp bragt ud til disse mennesker .
<P>
Den Europiske Union m aldrig mere optrde p denne mde .
Nu br den for at afhjlpe situationen s meget som muligt yde Mozambique al den hjlp , der er ndvendig for at bekmpe sygdomme , for at skaffe befolkningen mad og genopbygge landet materielt og om ndvendigt overskride de restriktioner og antieuropiske begrnsninger , der er fastsat i de egoistiske budgetaftaler i Agenda 2000 .
<P>
Isr br medlemsstaterne eftergive Mozambique dets gld til dem .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , de nylige oversvmmelser i Mozambique , fulgt af stormen , har forrsaget en enorm katastrofe i et land , som netop var i gang med at komme sig over fortidens politiske vold .
Det drejer sig endvidere om et af de fattigste lande i verden .
Det er en skam , at hjlpen kom forholdsvist sent i gang , det vil sige , det var det indtryk , man fik udad til .
Billederne af mennesker p tage og i trer , som blev sendt verden over , har naturligvis vret rsag til sprgsml til det internationale samfund og ngo ' er om , hvor hurtigt de handlinger kommer i gang , som er ndvendige for at klare den vrste nd .
Verden har desuden kunnet se , hvordan sydafrikanske helikoptere hurtigt var til stede og kunne redde flere tusinde mennesker , hvilket er prisvrdigt .
<P>
I mellemtiden har vi hrt fra kommissr Nielson , at der er gjort meget mere , end der er offentliggjort .
Vi vrdstter , at han rejste til Mozambique for at undersge situationen og for at se , hvad EU kan gre .
Jeg mener , at det program , der er udarbejdet sammen med regeringen i Mozambique , er et godt program .
Ogs fordi det skal udfres i faser . Frst ndhjlpen , s boligerne og infrastrukturen og derefter strukturel hjlp til de ramte omrder .
Der er ogs stillet betydelige midler til disposition .
Jeg har forstet , at det internationale samfund har lagt ca . 100 millioner p bordet , og at EU indgr med mere end en proportionel andel .
Desuden hrte jeg i morges , at glden i mellemtiden er blevet udsat , men at man vil undersge , hvordan man skal fortstte .
Det ville naturligvis vre godt , hvis hele glden kunne udsttes , for s kan regeringen i Mozambique bruge pengene til genopbygningen .
<P>
Hr. formand , der er stadigvk noget , som giver mig en ubehagelig fornemmelse , nemlig at de transmitterede billeder benbart ikke svarede til virkeligheden .
Hr. van den Bos pegede ogs herp .
Det indebrer , at Kommissionen br overveje , om der i forlngelse af den interventionshr , som hr . Solana er i gang med at oprette , ogs kan oprettes en europisk interventionsstyrke til humanitr hjlp , som arbejder hurtigt , og som kan informere medierne hurtigt om det arbejde , der udfres .
Billederne var drlige , katastrofen var meget srgelig , men EU stod ikke , som det er blevet antydet , med hnderne i lommerne .
Der er bestemt gjort en indsats .
Det skal ogs frem .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , det er sjldent , at Europa-Parlamentet har rettet en del af sin opmrksomhed mod naturkatastrofer under s dramatiske omstndigheder , og som i den grad fortjener vores sttte .
Det er ikke kun katastrofens omfang , som alle kender , og dens udtryk i antallet af omkomne , i isolerede befolkninger , i husdyr , som ikke har noget at spise , i delggelsen af huse og ejendomme eller i den forsinkede sttte , som flere allerede har talt om i dag .
Det er den ironiske omstndighed , at et folk , som efter uafhngigheden og krigen havde mulighed for og fornuft nok til at vlge freden og demokratiet , og som , nr det begynder at genopbygge sine strukturer og at fortstte udviklingen , bliver ramt af en naturkatastrofe af disse proportioner , som tvinger landet til at begynde forfra inden for mange omrder .
<P>
En styrkelse af den humanitre bistand , eftergivelse af glden for et af verdens fattigste lande og gennemfrelsen af den internationale konference , som er bebudet i beslutningen , som jeg hber , vi vedtager , er det mindste , vi kan gre for at komme dem , som stdigt holder fast ved deres vej mod fred , demokrati og udvikling , i mde .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Nielson">
Som De ved , besgte jeg Mozambique den 2. og 3. marts sammen med den portugisiske minister hr . Amado .
Vi kunne besge nogle af de oversvmmelsesramte omrder , herunder Chaquelanomrdet , hvor mere end 28.000 allerede modtog hjlp p davrende tidspunkt , og vi kunne sledes p nrmeste hold se konsekvenserne af oversvmmelseskatastrofen og ligeledes se de umiddelbare virkninger af en del af vores bistand .
<P>
Lige fra krisens start har Kommissionen behandlet flere aspekter af flgerne af oversvmmelserne i Mozambique .
Vi har rettet vores opmrksomhed mod flgende omrder : umiddelbar ndhjlp , genhusning , genopbygning , makrokonomisk stabilitet og langsigtet udvikling .
<P>
Med hensyn til fasen med eftersgning og redning forholder det sig sledes , at Kommissionen ikke har instrumenter , der er velegnede til denne form for indsats .
Medlemsstaterne har den logistiske kapacitet , der er ndvendig for denne type aktiviteter .
Hvad angr fasen med ndhjlp og genhusning , har Kommissionen godkendt to ECHO-beslutninger til i alt 2,7 millioner euro til Mozambique , og vi er i frd med at forberede en tredje beslutning til 5,5 millioner euro .
Disse omfatter fdevarehjlp , vand og sanitet , vigtige ndhjlpseffekter samt genopbygning i mindre skala af den vsentlige sundhedsinfrastruktur samt forberedelse p koleraepidemier .
Endvidere har vi stillet 1,4 millioner euro fra budgetposten for fdevaresikkerhed til rdighed lokalt for delegationen og regeringen i Mozambique .
Kommissionen planlgger at finansiere leveringen af ssd og vrktj til bnderne for at give mulighed for genbeplantning , s snart vandet fra oversvmmelserne trkker sig tilbage .
Ud over de foranstaltninger , der allerede finansieres i Botswana , foretager Kommissionen i jeblikket en vurdering af behovet for humanitr bistand i Zimbabwe , Zambia og Madagaskar .
<P>
Med hensyn til genopbygningsfasen meddelte jeg under mit besg , at vi i frste omgang vil yde 21 millioner euro i form af supplerende midler fra udviklingsbudgettet , hvoraf 5-10 millioner kommer fra budgetposten for samfinansiering af ngo ' er og resten fra omfordeling af tidligere EUF-midler .
Kommissionen insisterer p behovet for en styrket koordinering med regeringen vedrrende de flles rammer for genopbygningen .
En kernegruppe af donorer mdes hver uge med regeringen p ministerplan i Maputo .
EU-formandskabet og Kommissionens delegation er medlemmer af denne gruppe .
Kommissionen har til hensigt at bidrage til forberedelserne til en international donorkonference , der sandsynligvis vil blive indkaldt i slutningen af april .
Kommissionen vil udbetale sine midler til genopbygningen i tt koordinering med EU ' s medlemsstater og andre donorer .
<P>
Med hensyn til makrokonomisk stabilitet og langsigtet udvikling er Kommissionen i jeblikket i frd med at vurdere forslag , der skal hjlpe Mozambique med at fastholde makrokonomisk stabilitet . Vurderingen sker i samarbejde med regeringen og Verdensbanken .
Der kan stilles yderligere ressourcer p op til 15 millioner euro til rdighed .
For at fastholde den hurtige vkst , som Mozambique har oplevet gennem de senere r , vil vi fastholde og udvide niveauet med hensyn til samarbejde i forhold til fr katastrofen .
Dette vil resultere i udbetalinger til dette forml , der sknnes at ligge p 150 millioner euro i r sammenlignet med 100 millioner euro sidste r .
Fra Fllesskabets side vil vi bidrage med 1 milliard euro til nedskrivning af AVS-landenes gld .
I denne sammenhng figurerer Mozambique blandt de retroaktive tilflde og kan vre berettiget til gldsnedskrivning under det udvidede HIPC-initiativ i r .
<P>
Med hensyn til koordinering med andre donorer og bistandsagenturer udgr regeringen i Mozambique sammen med FN ' s koordinationskontor for ndhjlp ( OCHA ) den centrale platform for koordineringen af ndhjlp og bistand i henhold til de konsoliderede appeller , der er fremsat .
Det lokale ansvar for koordineringsprocessen br ikke anfgtes af udefrakommende donorer , i det mindste ikke s lnge det fungerer nogenlunde godt , og det er rent faktisk tilfldet , har vi hrt fra FN-organisationerne i Maputo .
<P>
Man har konstateret problemer med denne forfrdelige katastrofe .
Omfanget og pludseligheden af oversvmmelseskatastrofen i Mozambique har stillet Kommissionen , sammen med medlemsstaterne og andre donorer , over for sprgsmlet om , hvorvidt ndhjlpsindsatsen kunne vre sat hurtigere i gang , hvilket man ogs har henvist til i denne forhandling .
Jeg er i jeblikket ved at undersge , hvordan vi kan lse disse problemer med den humanitre bistand , s Kommissionen kan yde bistand endnu hurtigere og mere effektivt end i jeblikket .
Men man m ikke glemme , at det rent faktisk var en katastrofe , der rummede mange overraskende elementer , og det var heller ikke srlig let for medlemsstaterne at mobilisere og indstte flsomt og kompliceret materiel ssom helikoptere med ganske kort varsel .
Det er ikke s nemt .
<P>
Endelig vil jeg gerne fremhve tallene vedrrende den internationale reaktion .
Det samlede bidrag efter denne katastrofe belber sig nu til omkring 109 millioner euro globalt set , hvoraf mere end 91 millioner euro kommer fra Kommissionen og EU ' s medlemsstater .
Det er allerede blevet sagt i denne forhandling , at den europiske reaktion forholdsmssigt har vist , at Europa er sig sit ansvar bevidst .
Rent konomisk har vi ydet et ret stort bidrag .
Det er ikke hele lsningen p problemet , og vi vil fortsat arbejde p at finde bedre og hurtigere mder at reagere p .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Nielson .
<P>
Vi hber alle , at vores hjlp i Mozambique virkelig vil hjlpe folk ud af den vrste nd .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=7>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Prsidentvalg i Peru
<P>
B5-0252 / 2000 af Marset Campos og Jov Peres for GUE / NGL-gruppen ;
<P>
B5-0255 / 2000 af Di Pietro for ELDR-gruppen ;
<P>
B5-0264 / 2000 af Medina Ortega og Fava for PSE-gruppen ;
<P>
B5-0270 / 2000 af Lipietz og Knrr Borrs for Verts / ALE-gruppen ;
<P>
B5-0280 / 2000 af Salafranca Snchez-Neyra for PPE-DE-gruppen
<P>
om valget i Peru .
<P>
Krigsforbrydelser i Tjetjenien - B5-0245 / 2000 af Markov m.fl. for GUE / NGL-gruppen ;
<P>
B5-0256 / 2000 af Haarder og Vyrynen for ELDR-gruppen ;
<P>
B5-0261 / 2000 af Oostlander m.fl. for PPE-DE-gruppen ;
<P>
B5-0265 / 2000 af Sakellariou og Krehl for PSE-gruppen ;
<P>
B5-0271 / 2000 af Schroedter m.fl. for Verts / ALE-gruppen
<P>
om krnkelsen af menneskerettighederne og humanitre rettigheder i Tjetjenien .
<P>
Pressefrihed i Serbien
<P>
B5-0247 / 2000 af Morgantini m.fl. for GUE / NGL-gruppen ;
<P>
B5-0257 / 2000 af Haarder for ELDR-gruppen ;
<P>
B5-0266 / 2000 af Swoboda og Sakellariou for PSE-gruppen ;
<P>
B5-0273 / 2000 af Lagendijk m.fl. for Verts / ALE-gruppen ;
<P>
B5-0281 / 2000 af Oostlander m.fl. for PPE-DE-gruppen
<P>
om pressefrihed i Forbundsrepublikken Jugoslavien .
<P>
Situationen i Irak- B5-0268 / 2000 af Nar og Sakellariou for PSE-gruppen ;
<P>
B5-0282 / 2000 af Buttiglione for PPE-DE-gruppen
<P>
om situationen i Irak .
<P>
Situationen i Jumma og Kashmir
<P>
B5-0250 / 2000 af Swoboda for PSE-gruppen ;
<P>
B5-0258 / 2000 af Lynne for ELDR-gruppen ;
<P>
B5-0283 / 2000 af Elles m.fl. for PPE-DE-gruppen ;
<P>
B5-0285 / 2000 af Messner og Maes for Verts / ALE-gruppen
<P>
om situationen i Jammu og Kashmir .
<P>
Prsidentvalg i Peru
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , krnkelsen af menneskerettighederne i Peru er endnu et af de tilflde , som , med USA ' s velvilje og medvirken , finder sted i en lang rkke lande i Latinamerika .
<P>
Det kommende valg giver ingen demokratisk garanti , og derfor burde Den Europiske Union optrde som en kvalificeret reference for krav om en sdan garanti for de peruvianske borgere og landets demokratiske partier .
<P>
I betragtning af det , der sker i dette land , og i Colombia , Mexico , Ecuador osv . , vil det vre hensigtsmssigt , hvis Den Europiske Union opretter et permanent menneskerettighedsobservatorium for Latinamerika .
<P>
Det er ikke bare euroen , der skal konkurrere med dollaren , vores etiske og politiske principper om menneskerettigheder skal erstatte den gamle baggrds- og kanonpolitik , som USA gennemfrer i omrdet .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , Peru er et land , som har haft et temmeligt uroligt liv , hvad angr forfatningssprgsml , med hyppig militr indblanding i det civile liv .
<P>
Efter en genoprettelse af demokratiet , der - uden tvivl - var en flge af terrorhandlinger udfrt af en organisation , som er kendt under navnet Den Lysende Sti , gennemfrte den demokratisk valgte prsident for Peru , hr . Fujimori , det , der blev kaldt et selvkup , som bestod i , at parlamentet blev oplst , og at der blev udarbejdet en forfatning , som passede prsidenten .
<P>
Europa-Parlamentet fordmte p det tidspunkt prsident Fujimoris optrden p disse punkter .
<P>
Der er ingen tvivl om , at prsident Fujimori har genoprettet en vis ro , om man vil , i Peru , men han har fortsat ad autoritetens vej .
Jeg vil faktisk mene , at prsident Fujimori for mange ikke er andet end den civile reprsentant for den militrmagt , der udves indirekte .
<P>
Det er sandt , at der stadig afholdes valg i Peru , at der er politiske partier , at der er medier , og at der er visse garantier .
Men garantierne er ikke fuldstndige .
Et bevis p det er , at han med henblik p at blive genvalgt fik tre dommere fra forfatningsdomstolen fjernet , fordi de var imod hans genvalg .
Garantierne er alts ikke fuldstndige .
Den lovgivende magt eller forfatningsmagten er ikke uafhngige .
<P>
For det andet har Peru for nylig trukket sin accept af Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstols bindende jurisdiktion tilbage , og det er efter min mening et meget drligt tegn for landet .
Jeg mener , at vi skal anmode Perus regering om at tage denne afgrelse op til fornyet overvejelse .
<P>
Og for det tredje er der i jeblikket stadig militre aktioner i Perus indre , som i mange tilflde vanskeliggr demokratiet .
<P>
Vi m huske p , at Peru som medlem af Andespagten er knyttet til Den Europiske Union af en demokratiklausul , og Det Europiske Fllesskab , nrmere betegnet fllesskabsinstitutionerne , har et vist ansvar for i kraft af den demokratiklausul at forlange , at valgprocessen i Peru i videst muligt omfang overholder nogle vsentlige demokratiske krav .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , som medlem af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance og ogs som medlem af Europa-Parlamentet fra Baskerlandet , et land , som har leveret ikke s f emigranter til lande i Latinamerika , vil jeg give udtryk for min solidaritet med alle dem , der kmper for menneskerettighederne - ikke bare i Peru , men i hele verden .
Og fordmme den situation , der er i Peru , en situation , der , som det er blevet sagt her , ikke blot skyldes USA ' s velvilje med dets medvirken , men ogs mange andre landes , herunder europiske , og det hykleri , der hersker p den internationale politiske arena .
<P>
Det er velkendt - og det er , hvad rapporten fra Carter-fonden drejer sig om - at det er ndvendigt hurtigst muligt at sikre adgang til medierne , at gre en ende p deres partiskhed , at ophre med forflgelsen af kandidater og lokale valgobservatrer , at gre opmrksom p den utilbrlige anvendelse af offentlige midler med henblik p valget , at forge gennemsigtigheden i valgprocessen , at sikre , at alle partier kan deltage i valget , og at sikre de uafhngige valgobservatrers rettigheder .
Derfor mener jeg , at det , der er blevet sagt her om at oprette et permanent menneskerettighedsobservatorium for Latinamerika , er yderst relevant .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , den 9. april i r afholdes der i Republikken Peru prsidentvalg og parlamentsvalg for at vlge de 90 medlemmer til kongressen .
<P>
Den Europiske Union har , som der er blevet gjort opmrksom p her , forbindelser med Peru inden for rammerne af den samarbejdsaftale , der er undertegnet med Andespagten , som har vret i kraft siden 1998 .
Den aftale har bret frugt , og Den Europiske Union er Perus vigtigste samarbejdspartner i konomisk henseende og ogs den strste investor - sammen med medlemsstaterne - idet den i de sidste syv r har investeret mere end 6,5 milliarder dollars .
<P>
I det venskabelige forhold og den samarbejdsnd , der knytter os sammen med Republikken Peru , har vi tiltro til , at prsident- og parlamentsvalget afholdes retfrdigt og gennemsigtigt i overensstemmelse med almindeligt anerkendte principper , og at de tjener til at konsolidere og forbedre retsstaten og den demokratiske modenhed i de peruvianske institutioner .
Vi hber , at alle de politiske partier kan deltage i valget i frihed og p samme betingelser .
<P>
Fra 1980 til for knap to mneder siden var der regioner i Peru , som var under de vbnede styrkers kontrol p grund af usikkerheden skabt af Den Lysende Stis terrorisme , som har kostet Peru - og det er det vrste - 25.000 liv i lbet af de sidste 15 r og tab for over 30 milliarder dollars .
<P>
I oktober 1998 blev fredsaftalen med Ecuador undertegnet , en anden anledning til konflikt og tilstedevrelse af vbnede styrker i grnseomrder , og siden da er der blevet gjort bestrbelser for at omstille og reorganisere de vbnede styrkers tilstedevrelse , og de skal efter vores mening fortstte .
<P>
Hr. formand , jeg vil ikke slutte uden at nvne det forhold , at vi , uanset om Peru er partner i den amerikanske menneskerettighedskonvention , er foruroligede over , at Republikken Peru for nylig har trukket sig ud af Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstols jurisdiktion .
Netop derfor vil vi benytte denne forhandling til at anmode Peru om at tage afgrelsen op til fornyet overvejelse og igen at deltage i arbejdet og i denne konventions jurisdiktion .
<P>

<P>
Krigsforbrydelser i Tjetjenien
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , vores fornemmeste pligt i kampen for at beskytte civilbefolkningen , flygtningene og krigsfangerne i Tjetjenien er at gre alt for , at krigen i Tjetjenien langt om lnge bliver afsluttet . Dette br ogs st forrest i bestrbelserne for den delegation her fra Parlamentet , som i de kommende uger rejser til kriseomrdet .
Kun en politisk lsning p alle sprgsml , som hnger sammen med konflikten , og genopbygning af regionen kan sikre , at den frygtelige situation for menneskene i de delagte byer og landsbyer , i flygtningelejrene og i krigsfangelejrene kan ndre sig .
<P>
P den anden side vil jeg imidlertid ogs gerne advare mod ensidige fordmmelser og ansvarsplggelser til den russiske side .
Som det bl.a. er dokumenteret i rapporten fra Europardets delegation , har alle krigsfrende parter overtrdt menneskerettighederne og beget krigsforbrydelser .
De skal opklares , og de skyldige skal konsekvent drages til ansvar .
Men vi br ogs give de kompetente russiske organer mulighed for selv at udfre dette arbejde .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne">
Hr. formand , i gr havde vi her i Parlamentet et velkomment besg fra NUS ' parlamentariske forsamling .
Det gav os en enestende mulighed for at drfte Ruslands krig med Tjetjenien direkte med andre parlamentarikere .
Gsterne appellerede til os om at forst , at Rusland , som de udtrykte det , kmper mod terrorisme og ikke udkmper en egentlig krig , og at denne kamp imod terrorismen var blevet gjort vanskeligere af vbenleverancer udefra og trningslejre sponsoreret af aggressive nationer , der er misundelige p Ruslands magt .
<P>
Vi svarede .
Rusland er medlem af Europardet , og selv behovet for at skabe sikkerhed med henblik p at beskytte landets borgere imod angreb udefra fritager ikke Rusland for sit ansvar i henhold til internationale konventioner .
Jeg vil pst , at hvis Rusland standsede vbenleverancerne fra Rusland , ville det vre et yderst velkomment fremskridt i de flles bestrbelser p at bekmpe terrorismen .
<P>
Der er imidlertid to sider af denne politiske fortlling om krig og lidelser , og jeg tror , at vi skal lede lidt mere for at forst rsagerne til konflikten mellem Rusland og Tjetjenien , sledes at vi nste gang hurtigere kan hjlpe med til at bremse spildet af menneskers blod .
Jeg mener ikke , at man skal overveje sanktioner , ingen konomiske sanktioner over for Rusland denne gang .
Vi har pligt til , nu hvor krigen er nsten forbi , at skaffe os adgang til ofrene og yde hjlp til genopbygningen .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg m meget tydeligt modsige hr . Markov .
Det er ikke nogen ensidig ansvarsplggelse , nr man taler om , at Rusland har beget folkemord mod det tjetjenske folk , sdan som lord Judd gr i rapporten fra Europardets observationsmission .
Naturligvis er der sket overgreb p begge sider i denne konflikt , men lord Judds diagnose er ret entydig : folkemord .
Derfor er det naturligvis ikke tilstrkkeligt , at vi opfordrer Rusland til at undersge overgrebene og krigsforbrydelserne .
Det er meget usdvanligt , at man beder morderen om at efterforske mod sig selv , tvrtimod har vi her brug for internationale organer .
Nu m vi have Den Internationale Straffedomstol , og vi m stille de ansvarlige for retten .
Det m vi naturligvis opfordre de russiske myndigheder til , men vi m blande os mere intensivt end hidtil , for der er netop ikke bare tale om et lands indre anliggende , men tvrtimod om massive krnkelser af menneskerettighederne i et omrde , som er underlagt Europardets menneskerettighedskonvention , i et omrde , som er underlagt OSCE ' s rets- og vrdisystem .
Vi bliver ved med at glemme , at den tjetjenske regering blev valgt under OSCE ' s opsyn , og at vi m g i brechen for denne legitime tjetjenske regering , men i dag kan vi slet ikke finde denne regering , fordi dens reprsentanter sidder et eller andet sted i bjergene og kmper for bare at overleve .
Derfor advarer jeg mod en pseudoligevgt .
<P>
Naturligvis skal man fordmme overgreb p begge sider , men man br dog ikke forveksle folkemorderen med hans offer , og det betyder , at vi helt klart m srge for , at der ikke kun ydes humanitr hjlp - det skal ske , og det er p hje tid , at der ogs sker noget fra EU ' s side her - men vi m ogs opn , at der kommer en politisk lsning p konflikten .
En politisk lsning p konflikten kan ikke fremtvinges med den russiske hrs vben , for s vil krigen blive ved med at komme igen i ny form som guerillakrig eller terrorisme eller noget andet , f.eks. undergrundskrig .
Vi m alts srge for , at der bliver opnet en forhandlingslsning med det tjetjenske folks valgte reprsentanter .
<P>
Nr der her i dag blev talt om Vestsaharas ret til selvbestemmelse , vil jeg gerne sige , at ogs det tjetjenske folk har ret til at leve , og vi m sikre det tjetjenske folk dets ret til at leve , enten i fllesskab med Rusland eller p egen hnd .
S langt er vi ikke kommet endnu , men vi hrte i morges fra en ekspert , hvordan det russiske samfund i jeblikket radikaliseres .
<P>
Vi har engageret os i lsladelsen af den russiske journalist Babitskij .
Han skulle i dag have vret her i Europa-Parlamentet og talt om situationen i Tjetjenien , som han har oplevet som jenvidne . Hr .
Babitskij fik ikke lov til at rejse ud af Rusland . Han mtte ikke komme til Strasbourg , fordi de russiske myndigheder er bange for en uafhngig journalists frie og bne udsagn , som ser begge sider kritisk , som her ville belyse sandheden og gre opmrksom p folkemordet p det tjetjenske folk .
Det er skandalst , det kan vi ikke acceptere .
Pressefrihed for Rusland er ogs en tjeneste for det russiske folk !
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , det ser ud til , at krigen , som blev startet for at fjerne terrorismen , nu er ved at ende i , at der blot starter en ny terrorisme .
Det ser ud til at blive et varigt fnomen i regionen .
Vi har fordmt de russiske handlinger i fem forskellige konklusioner i de seneste mneder .
Stedvis har de indeholdt ensidighed , der ikke har forbedret effekten af dem .
F.eks. frer iderne om at anvende sanktioner mod Tacis-programmet kun til , at den almindelige befolkning lider under dem , og det har ikke ndret holdningen i den russiske regering .
<P>
Udvidelse af krigen og i hvert fald terrorismen er en stor flles trussel .
Det er derfor , vi har brug for en fredskonference i Kaukasus , fordi disse problemer ikke kun vedrrer Tjetjenien .
For det andet er situationen uholdbar med hensyn til menneskerettighederne , og derfor er der brug for en reel redegrelse om krnkelser af menneskerettigheder for alle parters vedkommende .
Desuden skal der absolut sikres en hurtig , uhindret adgang for ndhjlpsorganisationer til omrdet .
For det tredje skal krigen afsluttes , og forhandlinger skal pbegyndes .
Og for det fjerde er det ndvendigt med aktiv russisk deltagelse i arbejdet mod international terrorisme og ulovlig vbenhandel .
<P>
Til slut er det en hovedregel med hensyn til flygtninge , at hjlp til dem ydes tt p deres bopl , og at der ydes hjlp til hjemvendelsen .
Vi skal imidlertid minde os selv om - s vi ikke bliver for skinhellige - at da der fra tjetjensk side kom henvendelse til os vedrrende modtagelse af flygtninge , modtog vores lande ikke flygtninge fra dette omrde , som vi i stort omfang gjorde fra Kosovo .
Der kan vi se kortsynetheden i vores egen politik .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , vi ved , at Ruslands internationale omdmme har lidt alvorlig skade p grund af tjetjenienkrigen .
Det er ogs i Ruslands politiske interesse , at der sker en fuldstndig opklaring af overtrdelserne af menneskerettighederne under international overvgning .
Det synes den russiske regering imidlertid ikke at vre srlig overbevist om .
Det kunne ikke forsts p anden mde , da den ikke gav FN ' s udsending Mary Robinson adgang til Groznyj og til lejrene .
<P>
Den aftale , som Europardets menneskerettighedskommissr Gil Robles har opnet med hr . Kalamanov , er et rigtigt skridt i den rigtige retning .
Men den vil kun bevare sin trovrdighed , hvis Europardets to udsendinge ogs virkelig fr lov til at arbejde uafhngigt og bevge sig frit og selvstndigt rundt i landet .
Vi afviser enhver egenvillig fortolkning af aftalen fra den russiske regerings side , det vil vi ikke acceptere .
Hvis det skulle komme dertil , at den russiske regering ikke overholder denne aftale , m Den Europiske Unions medlemsstater g til Den Europiske Menneskerettighedsdomstol med et mellemstatsligt sagsanlg mod Rusland og srge for , at der sker en international opklaring af overtrdelserne af menneskerettighederne , og jeg kan kun sttte hr . Paasilinna .
Det er ogs op til os at opn et stop for udvisning af flygtninge i vores lande , sdan som den tyske regering har gjort .
Det er ogs op til os nu at give tjetjenere politisk asyl i vores lande .
Det ville vre meget fornuftigt , hvis alle medlemsstater ville antage den tyske regerings forslag p dette omrde .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hr. formand , uden at bifalde den politik , de tjetjenske ledere frer , vil jeg gerne p vegne af mine kammerater og p egne vegne udtrykke vores vmmelse over de uhyrligheder , der begs af den russiske hr i Tjetjenien .
Det er en grusom krig , og ofrene er frst og fremmest den tjetjenske befolkning , men ogs de russiske soldater .
<P>
Men vi er ogs indignerede over vestmagternes holdning og navnlig Europas .
Den engelske regeringsleders nylige rejse til Moskva og hans sleskeri over for morderen Putin illustrerer holdningen hos alle vestmagterne .
Over for offentligheden fordmmer man med f erklringer visse aspekter i krigen , men i virkeligheden yder man politisk og konomisk sttte til Kreml .
Den del af de vestlige ln , der ikke er get i Jeltsin-klanens lommer , kan sledes anvendes til fortsttelsen af krigen mod Tjetjenien .
<P>
En stor del af de partier , der er reprsenteret i Europa-Parlamentet , er med i regeringer , der frer denne overbrende politik og stttepolitik .
Formlet med afstemningen i Europa-Parlamentet er under disse omstndigheder udelukkende at skjule de store vestmagters hykleri og deres dybe involvering i de forbrydelser , der begs af de russiske ledere i Tjetjenien .
<P>
Pressefrihed i Serbien
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="SV" NAME="Olle Schmidt">
Hr. formand , adgangen til frie medier i en ben og fri debat er en af hovedhjrnestenene i et frit og demokratisk samfund .
Det har verdens diktatorer altid vidst .
Alle de samfund , alle de stater , der undertrykker deres egen presse , er kun ude p n ting : at bringe debatten til tavshed og kvle demokratiets lys , den bne og frie dialog .
<P>
Dette foregr nu hver eneste dag i Serbien .
De f frie radio- og tv-medier , der findes i Serbien , chikaneres og forflges for til sidst at blive lukket fuldstndig .
Kritiske rster bringes til tavshed .
En desperat leder med diktatoriske tilbjeligheder , som undertrykker sine egne .
Milosevic truer Montenegro , han angriber den svage opposition i Serbien , han infiltrerer i Kosovo .
Milosevic og hans medskyldige m vk .
Demokratiet skal reddes .
<P>
Jeg vil derfor stille et sprgsml til kommissr Nielson . Hvad gr han og EU for at srge for , at Milosevic stilles for retten ved den internationale krigsforbryderdomstol i Haag ?
Det er en skam for verden , at Milosevics krigsforbrydelser ikke er blevet prvet ved en domstol , og at han fr lov til at fortstte sine angreb p freden , p friheden , p demokratiet og p den frie presse .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Befolkningen i Forbundsrepublikken Jugoslavien lever fortsat under nogle dramatiske betingelser , da de er ramt af deres egen regerings selvmords- og mordpolitik , af NATO ' s bombeangreb og af det internationale samfunds embargo .
De demokratiske oppositioner frer en vanskelig tilvrelse , ikke kun p grund af de serbiske myndigheders undertrykkelse , men ogs p grund af de afsavn , som hele befolkningen m lide , og som ogs er det internationale samfunds ansvar .
Det er afsavn og betingelser , der skaber endnu flere konflikter , og som avler vold .
<P>
Vi nsker i dag at give udtryk for vores solidaritet med de journalister og demokrater , hvis rettigheder er blevet krnket , og at erklre , at vi vil gre en indsats mod den undertrykkelse af presse- og ytringsfriheden , som Milosevics regering har gjort sig skyldig i .
De serbiske myndigheder undertrykker aviser , uafhngige radiostationer og de radiostationer , der har at gre med oppositionsgrupper eller oppositionspartier .
Jeg vil blot nvne eksemplet med radiostationen Studio B , som myndighederne ikke alene lagde pres p ved at give den store bder , men som ogs fik sit udstyr delagt af maskerede personer , der havde fet ordre til dette .
<P>
Man har i den forbindelse opfordret de serbiske myndigheder til at afslutte undersgelserne og straffe dem , der har gjort sig skyldige i kriminelle handlinger , bringe de tiltagende undertrykkelser til ophr og ndre den nye lov , som begrnser mediernes frihed .
Vi nsker konomisk EU-sttte til den uafhngige presse , men ogs en plan for konomisk sttte til Serbien , der kan hjlpe hele den ramte befolkning og bidrage til , at den serbiske befolkning endelig kan leve og vlge en demokratisk regering .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , Jeg tror , at Parlamentet i dag er enig om behandlingen af dette emne og den mde , som medierne i Serbien behandles p .
Situationen i Jugoslavien forvrres dagligt .
Det ser ud til , at Milosevic og hans tilhngere spiller et tredobbelt spil , hvor de forsger at delgge alt , som kan delgges .
<P>
Spndingen omkring Montenegro stiger .
Ved grnsen til Kosovo er der megen uro , og regeringen i Beograd er i gang med at skabe et klima , hvor der kan ske store ulykker .
<P>
De forlbne uger blev karakteriseret af en rkke repressive forholdsregler mod de uafhngige medier .
Det varierede fra hje bder til direkte intimidation .
Desuden er der tale om en slags intern isolation .
Det er stadigt vanskeligere at komme ind i landet .
Det mrkede jeg selv , da jeg for et par uger siden forsgte at deltage i de serbiske oppositionspartiers kongresser .
Jeg blev ngtet et visum i den weekend , mens mange internationale gster to uger tidligere fik lov at besge Milosevics egen fantastiske kongres .
Heraf fremgr det , at man p alle mder forsger at undg al indflydelse udefra .
Endvidere er der tale om kontrol af telefon- og e-mailtrafikken og posten .
Det ser ud til , at regeringen har til hensigt at fordrive oppositionen fra de lokale magtcentre , som de efter det forrige kommunevalg stadigvk rder over .
<P>
Det nye kommunevalg , som forventes i maj , kan den nye regering kun vinde , hvis oppositionen sttes ud af spillet .
Det er efter min mening et farligt spil .
<P>
Vi slr derfor ikke kun til lyd for , at der protesteres imod denne undertrykkelse af medierne , EU skal endvidere finde mder at sttte de uafhngige medier i Serbien direkte p .
De spiller en meget vigtig rolle for oppositionen , som dette forr p ny planlgger aktioner , og som i den forbindelse bestemt har brug for vores sttte , ogs med hensyn til medierne .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , det er tydeligt , at man er get i gang med en ny runde i Milosevics krig mod de frie medier .
Det ligner en noget pervers start p valget .
Kampagnen er begyndt , og alle , der ikke er enige med ham , skal holde deres mund .
Der er virkelig uacceptabelt , at der om kort tid finder et valg sted , et skaldt formelt demokratisk valg i et land , hvor oppositionen frst fratages alle muligheder for at ytre sig .
Det er kendetegnet p en totalitr regering , som udmrket ved , at frie , uafhngige medier er besvrlige og oven i kbet en stor trussel mod en regering som Milosevics .
Sttten - som vi hjst sandsynligt alle er enige om - fra EU kan gives p to mder .
Sttte til medierne i de omkringliggende lande , Kroatien er nvnt og enkelte andre lande , ville vre godt .
Det gr jeg ind for .
Men det skal aldrig vre et alternativ til sttten til medierne i Jugoslavien , i Serbien , som fortjener denne sttte .
EU gr en forskel .
EU gjorde frhen en forskel med denne sttte og burde og kan ogs gre det i fremtiden .
Inden for rammerne af det nye Cara-program , det er i orden , men ogs og isr om to uger ved stabilitetspagten .
Ved finansieringskonferencen om stabilitetspagten kan og skal EU holde fast ved enkelte programmer .
De programmer er disponible , og det er ndvendigt , s lad os handle hurtigt og klart .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , ligegyldigt hvordan vi ser p Balkanlandene , ud fra den nylige grusomme fortid eller i fremtiden , i forbindelse med stabilitetspagten stder vi altid p den afskyelige Milosevic og hans bandemedlemmer , personer , som har en rkke forbrydelser mod menneskeheden p deres samvittighed , og det er meget ndvendigt , at de stilles for domstolen i Haag .
Bl.a. fordi de nsten har monopol p radio og tv og p grund af undertrykkelsen af alle kritiske uafhngige alternativer , kan denne skurk , denne gamle kommunistiske skurk , blive siddende p magten .
<P>
EU foretager sig bde det ene og det andet , ssom at forsyne uafhngige stationer med udstyr .
Men nu , hvor de lukkes n for n , skal EU p ny gre noget i samrd med de ramte stationer . Vi hrte netop , at hr .
Wiersma blev ngtet et visum for at kunne besge oppositionen i Beograd .
Det mrkelige er , at EU ikke er sig bevidst om , at det ogs er et middel , som vi kan bruge , og at vi f.eks. kan ngte de serbiske fodboldhooligans adgang , fordi det er mennesker , som p den mest grusomme mde profiterer af Milosevics politik .
<P>
Nu hvor stabilitetspagten begynder at spille en rolle , er hjlp fra de omkringliggende lande en god ny mulighed , sikkert nu , hvor der har fundet en politisk omvltning sted i Kroatien .
Via stationer i Kroatien og i Montenegro kan der direkte srges for alternative nyhedsmeddelelser .
Stabilitetspagten kan blive en succes , hvis Serbien er en demokratisk retsstat , og frst da . Og hvis de kriminelle stilles for retten i Haag .
S lnge Milosevic og hans tilhngere kan indfre love , som gr op med de klassiske menneskerettigheder og menneskets friheder , s lnge det er sdan , er perspektiverne for Serbien fortsat mrke .
Det er en skam , at den indenlandske opposition er s svag og nationalistisk fordelt .
EU skal lede efter krfter i Serbien , som ikke drives af snversynet nationalisme , men af vrdier , hvis efterlevelse ogs i EU har vist sig at vre positive for menneskeheden .
<P>
Hr. formand , vi sttter gerne kompromisbeslutningen , og det gr vi med stigende glde , efterhnden som GUE / NGL har trukket sig vk fra den .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , det er jo ikke frste gang , vi taler om medierne i Serbien , det har vi allerede talt om i revis .
Vi br huske p , at i oktober 1998 , efter at NATO havde skrinlagt det frste planlagte angreb p Serbien for at hjlpe kosovoerne , fordi Milosevic angiveligt havde ndret kurs og ladet ubevbnede OSCE-observatrer komme ind i landet , at det var netop p dette tidspunkt , at denne Information act blev udsendt , som betd , at alle uafhngige medier kom i vanskeligheder , og nu har vi resultatet .
I de sidste to r har vi kunnet konstatere , at medierne bliver trngt mere og mere i defensiven .
Men det er allerede blevet sagt her .
<P>
Hvor svagt m Milosevic-systemet egentlig ikke fle sig , nr man ser , hvordan det behandler medierne ?
Det er benbart bange for , at den forfrdelige sandhed om dets relange menneskeforagtende opfrsel over for alle Serbiens borgere , og isr mod serberne i Serbien , langt om lnge kunne g op for et flertal af disse borgere , bange for , at folket derfor snart kunne behandle Milosevic og hans bdler p samme mde , som rumnerne behandlede Ceaucescu .
Jeg tror , regimet nrer denne angst , og vi br hjlpe medierne til at kunne udbrede sandheden om Milosevic og hans regime .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , Milosevic-styret er benbart langt fra trt af at sls .
I den seneste tid gr det isr systematisk til vrks over for lokale radiosendere .
Man skyer i den forbindelse ikke vold .
Lige s lidt viger de fra hjere hnd kontrollerede medier tilbage for en direkte hetz mod landets uafhngige medier .
De kaldes nedsttende for henholdsvis " NATO ' s betjente " og " landsforrdere " .
<P>
Ikke uden grund opererer det magtfulde serbiske politiapparat nu srligt p lokalt plan , og s isr i de byer , hvor oppositionen vandt kommunevalget i november 1996 .
Med det samme valg i udsigt samt parlamentsvalg formoder mange i Serbien , at Milosevic-regeringen allerede er begyndt p sin valgkampagne .
<P>
Mlet , de regionale radio- og fjernsynsstationer , er ud fra Milosevics perspektiv klart .
De , som i de sm og mellemstore byer i Serbien vil hre og se noget andet end det , som statsmedierne sender fra Beograd , er henvist til disse sendere .
I parentes bemrkes , at de f uafhngige aviser nsten ikke fs i provinsen .
Det understreger endnu en gang vigtigheden af politisk modstand i den serbiske ter !
<P>
Som det kan forventes , frer Serbiens enehersker ikke sine felttog mod de endnu ikke kontrollerede medier med bent visir .
Lovlige argumenter om manglende licenser eller restancer til staten dkker over de virkelige politiske hensigter , nemlig at lukke munden p befolkningen .
Erklret officielt egnet er de politisk korrekte popsendere , der ejes af Slobos sn Marko og datter Marija .
<P>
I betragtning af denne triste situation skal alle i Serbien , som kmper for pressefrihed , have vores sttte .
Det skal ikke kun vre verbalt , men som det foreliggende flles forslag til beslutning faststter i punkt 3 , lige s vel konkret ved i samrd at stille nyt sendeudstyr til rdighed for de ramte stationer .
S m Milosevics villige tjenere gerne beholde det tekniske udstyr , som er beslaglagt .
<P>
Situationen i Irak
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FR" NAME="Nar">
Hr. formand , strstedelen af Sikkerhedsrdet - Frankrig , Kina , Rusland - gr nu p visse betingelser ind for at hve embargoen mod Irak efter nsten 10 r .
Eller embargoen mod det irakiske folk , skulle jeg mske sige .
FN ' s vbeninspektrer i Irak har delagt eller ladet delgge vbenlagre og materiel eller produkter , der kunne anvendes til fremstilling af vben til massedelggelse .
De har sikret sig , at Irak ikke rder over en eneste langdistanceraket , der kan true landets naboer .
Det Internationale Atomenergikontor har efter flere undersgelser konkluderet , at Irak ikke rder over nogen kapacitet til fremstilling af atomvben , og dette er bekrftet i rapporterne fra de tre ekspertgrupper i Irak , som det i dag understreges i Sikkerhedsrdets resolution 1284 .
Derfor anmoder vi i vores beslutning om at hve embargoen .
<P>



<P>
P trods af dette ngter USA at hve embargoen definitivt under pskud af , at Irak ikke overholder sine forpligtelser .
Uden at komme med det mindste bevis fortstter Washington med at beskylde Irak for i hemmelighed at fremstille biologiske og kemiske vben .
For at svare p denne bekymring - der iflge eksperterne er ubegrundet - har Frankrig foreslet Sikkerhedsrdet , at en ophvelse af embargoen flges op af fortsatte vbeninspektioner og en kontrol af Iraks import .
<P>
Washington har ogs afslet dette forslag og har sledes skabt en situation , som isr skader den irakiske befolkning og ikke landets ledere .
Iflge FN ' s humanitre kontorer er hundredtusindvis af irakere , heraf 500.000 brn , som flge af embargoen dde for tidligt p grund af mangel p fdevarer , medicin og hensigtsmssig pleje .
For frste gang i 10 r offentliggjorde en amerikansk delegation af rdgivere og parlamentsmedlemmer i gr den 14. marts efter hjemkomsten fra en rejse til Irak en rapport , i hvilken den af humanitre grunde opfordrer til at ophve embargoen .
Programmet " mad for olie " er iflge delegationen ikke tilstrkkeligt til at klare irakernes fysiske og hastende behov .
Hr . Eric Rouleau , der er Frankrigs tidligere ambassadr , taler om et langsomt folkemord .
<P>
Vores beslutning opfordrer sledes til at gre en ende p denne situation .
Men vi mener ogs , at vi m have en udvidet debat p omrdet , og derfor fremstter vi i dag denne beslutning til afstemning .
Med hensyn til et s dramatisk sprgsml foretrkker vi allerfrst at anmode Kommissionen og Rdet om en erklring .
Vi foreslr alts at udskyde denne forhandling til april .
Vi forsger sledes at opn sttte fra alle dem , der nsker , at denne umenneskelige praksis ophrer , men dette - og det skal understreges - skal ske uden at give Saddam Husseins diktatoriske regime en blankocheck .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="IT" NAME="Buttiglione">
Hr. formand , rede kolleger , den situation , vi skal gre noget ved , er den situation , der skyldes , at den irakiske regering ikke vil acceptere FN ' s resolution 1284 .
Som det ser ud nu , er den irakiske regering ikke villig til at acceptere denne resolution , og nr den FN-komit , der har til opgave at kontrollere destruktionen af massedelggelsesvben , anmoder om indrejsetilladelse , er der en reel fare for , at denne tilladelse bliver ngtet .
Den britiske regering og USA ' s regering har allerede givet klart udtryk for , at vi i dette tilflde kan vente os en forvrring af fjendtlighederne .
Vi kan sledes forestille os , at der om et par mneder bliver et kraftigt sammenstd . Det bliver ikke den langtrukne krig , som desvrre allerede er i gang p nuvrende tidspunkt - ogs i disse dage falder bomberne fortsat regelmssigt - men et sammenstd med massive bombeangreb , der strkker sig over et par uger .
<P>
Jeg tror , at vi skal koncentrere vores indsats om muligheden for at undg , at dette sker .
Jeg er overbevist om , at den irakiske regering er villig til at acceptere resolution 1284 - det bekrfter de kontakter , jeg har haft med dette lands verste ledere - men den har brug for , at visse punkter , der p en mde allerede er medtaget i resolutionen , kommer til at fremg tydeligt .
Det , der skal fremg tydeligt , er , at nr FN-komitens mission er fuldfrt , skal embargoen ophves . Den skal ikke bare indstilles , men ophves .
Der er ingen , som vil tage til Irak og begynde genopbygningen , hvis de ved , at der kun er fire sikre mneder , og at embargoen herefter risikerer at blive genindfrt uden nye og overbevisende begrundelser .
<P>
Ved hjlp af embargoen har vi forsgt at belejre Irak og at tvinge det irakiske folk til at udskifte sin ledelse . Det er ikke lykkedes os , selvom vi nu har prvet i syv et halvt r .
I stedet for at f irakerne til at kmpe mod styret har embargoen gjort dem fjendtlige over for vestmagterne og har under alle omstndigheder hmmet disse magters aktionsmuligheder .
Jeg tror , at det vil vre mere destabiliserende for styret at vende tilbage til en mere tlelig situation med hensyn til handelsforbindelserne - nemlig til en situation , hvor folk kan have bare et spinkelt hb om lykke - end det vil vre at fortstte embargoen , som faktisk ikke er i stand til at vlte styret , men kun til at pfre befolkningen og navnlig de irakiske brn nogle meget store og alvorlige lidelser . Irak dr ikke af sult .
Der er ikke noget fdevareproblem , men et meget alvorligt sundhedsproblem .
Vandforsyningsnettet er i forfald , kloaksystemet er delagt , kloakvand og drikkevand bliver blandet sammen p dramatisk vis og skaber s mange tilflde af dysenteri , at brneddeligheden er steget og blevet meget hj .
Der er ikke alene behov for medicin , det er ogs ndvendigt at genopbygge vandforsyningsnettet , kloaksystemet og elvrkerne samt genskabe betingelserne for en civil tilvrelse .
<P>
I vores beslutning br vi efter min mening ogs berolige staten Israel .
Vi m ikke glemme , at Irak ikke har nogen atomvben , og at landet formodentlig heller ikke vil kunne fremstille nogen , men det er klart , at Iraks ledelse - eller i hvert fald en del af den - ville bruge disse vben , hvis den havde dem .
Det er sledes ndvendigt , at vi forklarer Israel , at forsvaret af staten Israel og af staten Israels ret til at eksistere er en hjrnesten i vores politik .
<P>
Vi skal udarbejde en velafbalanceret beslutning , der er acceptabel for alle sagens parter , hvis vi nsker at undg det sammenstd , der risikerer at komme . Det skal ikke vre en demagogisk erklring , men et politisk forslag , hvor Europa spiller en hovedrolle , idet det gr en indsats for at forsvare freden i verden og udfrer sin vigtige rolle i dette omrde p en ansvarlig mde .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne indrmme , at jeg er meget utilfreds med , at vi ikke stemmer om dette forslag i dag .
Hvert jeblik , der gr , risikerer nemlig p dramatisk vis at fre os i retning af et sammenstd , som vi br undg .
Allerede i sidste mdeperiode bad jeg om , at man drftede dette sprgsml , og det undrer mig , at der har kunnet g en mned , uden at vores socialdemokratiske venner blev enige med os om et forslag , som det ville vre let for os at n frem til enighed om , eftersom vi er enige om det fundamentale grundlag .
Jeg er dog ogs klar over , at det er vigtigt , at vi nr frem til den bredest mulige enighed , s vores regeringer fr en solid sttte .
Men jeg opfordrer til , at man ikke lader tiden g til ingen nytte , for jeg vil ndig have , at det sker endnu en gang - sdan som det er sket ved tidligere lejligheder - at vi siger , hvad der havde vret ndvendigt for at bevare freden , nr krigen allerede er brudt ud .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Hr . Buttiglione , man kan sammenfatte Deres ord , som bekrfter den besked , som i mellemtiden p Deres gruppes vegne er net frem til formandskabet , om , hvilket ogs er i overensstemmelse med hr .
Nar , at denne beslutning br trkkes tilbage . Men forhandlingen fortstter , uanset hvad det ender med p det nste mde i april , som jeg hber bliver i overensstemmelse med det politiske nske , som De begge her har givet udtryk for .
Forhandlingen fortstter derfor , og beslutningerne trkkes tilbage .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg er ogs ked af , at afstemningen ikke skal finde sted .
Jeg er ligesom de vrige talere bekymret over den irakiske befolknings lidelser .
Vi m aldrig glemme , at den irakiske befolknings lidelser pfres dem af deres egen regering .
Vi m ikke glemme , at Parlamentet i januar i r vedtog en beslutning , hvori vi opfordrede til , at de kuwaitiske krigsfanger , der stadig er fngslet i Irak , lslades , eller i det mindste , at deres familier underrettes om deres situation , og at Irak skal overholde FN ' s resolutioner .
Det er ikke sket , og vi m sende et utvetydigt budskab til Irak og til befolkningen i Kuwait om , at vi i Europa ikke vil glemme og ikke vil ignorere lidelserne hos de mennesker , der stadig holdes uretmssigt fngslet i Irak .
Vi nsker at afsende dette budskab s klart og utvetydigt , som vi overhovedet kan .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , FN ' s sanktioner er blevet et massedelggelsesvben , der krver mindst 200 brns liv hver dag .
Dennis Halliday , som trak sig fra sin stilling som direktr for FN ' s humanitre mission i Irak i protest over sanktionerne , bekrfter UNICEF ' s statistikker - 5.000-6.000 brn dr hver mned som en direkte flge af sanktionerne .
Mary Robinson , FN ' s hjkommissr for menneskerettigheder , har fordmt sanktionerne , som strider mod folkeretten , hvori man forbyder udsultning af civile som led i krigsfrelsen .
Hun siger : " Hvordan kan De forvente , at jeg fordmmer overtrdelser af menneskerettighederne i Algeriet , Kina og andetsteds , nr FN selv har ansvaret for situationen i Irak ?
" Som flge af FN ' s konomiske sanktioner ngtes Irak adgang til at kbe reservedele til genopbygning af infrastrukturen , hvorfor smitsomme vand- og luftbrne sygdomme florerer .
Endvidere fr mangelen p medicin og fdevarehjlp antallet af ddsfald p grund af disse sygdomme , som kan behandles , til at n epidemiske hjder .
Iflge FN ' s skn dr 5.000-6.000 brn undvendigt hver mned p grund af sanktionerne , selv efter indfrelsen af FN ' s program " mad for olie " .
Sanktionerne udgr en sknselsls , ddbringende kraft , og uskyldige irakere , som er fanget mellem de stridende parter , betaler prisen .
Det m ikke fortstte .
<P>
I John Pilgers dokumentarudsendelse p britisk tv for to uger siden fremgik det tydeligt , hvordan situationen er , og ingen med blot et gram medflelse over for sine medmennesker kan ignorere disse lidelser og forflge den uskyldige befolkning , der ikke har nogen kontrol over Saddam Hussein .
Det er latterligt : Der fres krig mod umlende brn , hovedsageligt fordi USA og ligeledes briterne gr ind for denne umenneskelige behandling af deres nste .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne">
Hr. formand , det irakiske folk befinder sig uden tvivl i den mrkeste nat , de nogensinde har oplevet .
De relevante sundhedsstatistikker kommer fra Verdenssundhedsorganisationen .
Verdenssundhedsorganisationens statistiske profiler for landene i den stlige Middelhavsregion , som omfatter Irak , blev offentliggjort for nylig .
Der er tale om de nationalt godkendte tal , der offentliggres af WHO .
<P>
Disse meget flsomme sundhedsindikatorer viser , at Irak befinder sig p det lavest mulige niveau efter Afghanistan , Djibouti og Somalia som det mindst udviklede land i regionen . Det er det land , der beregnet pr. indbygger har mulighed for at vre verdens rigeste .
Jeg kan imidlertid bevise , at det er Saddam Husseins regime , regeringen i dette stakkels land , der har det fulde ansvar for disse brns sundhed .
I nabolandet Den Islamiske Republik Iran bor 95.000 irakiske flygtninge - og en forholdsmssig del af de midler , der er blevet sendt til Irak , er blevet brugt p disse brn og deres mdre ; 35.000 af dem er under 5 r gamle ; alligevel er der sket en betydelig forbedring af disse brns sundhedstilstand , og den svarer nu nsten til sundhedstilstanden i vrtslandet Iran og i den vestlige verden .
92 % af de brn , der fdes i disse lejre , har en acceptabel vgt , hvilket ikke er muligt i Irak . Fejlen ligger hos den irakiske regering .
<P>
Situationen i Jumma og Kashmir

<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , vi bruger nogle f minutter p et emne , som ligger fjernt fra Europa og dog s tt p , eftersom urocentre i dag kan have konsekvenser for hele verden .
Vi har alle en interesse i at undg en ny krise , en ny krig i Kashmir . For i sidste ende ville det handle om et krigerisk opgr mellem to nationer , som har atomvben , som strber efter atomvben , som er parat til at erhverve atomvben .
Hvad der end er korrekt i det enkelte tilflde , s er det under alle omstndigheder en forbandet farlig situation , som vi m undg .
<P>
Uden at foretage en vurdering , s tror jeg , at begge lande , Indien og Pakistan , m vre yderst tilbageholdende .
Den ene part med gentagne grnsekrnkelser , den anden med gentagne dokumenterede diskrimineringer af dele af befolkningen , srligt muslimske befolkningsgrupper i Indien .
Jeg vil ikke vurdere dette , ikke lgge det p vgtsklen , men i begge tilflde hersker der en fanatisme , en i dette tilflde religist begrundet fanatisme og ekstremisme , som betyder , at dette kriseomrde igen og igen bliver farligt .
<P>
Den Europiske Union m - og vi har i de sidste dage talt meget udfrligt om menneskerettigheder , om fremmedhad , om diskriminering - forsvare sig mod denne ekstremisme , overalt , p sit eget territorium , i udvidelseslandene , men ogs i hele verden med alle midler , som den har til rdighed , og med strste intensitet .
<P>
Vi m sttte alle de initiativer , der findes .
Det er ikke os , der i frste rkke kan tage initiativer .
Det er FN og sikkert ogs USA .
Men det er op til os klart at sige , at det glder om at lse denne konflikt , ikke om at optrappe den .
<P>
Derfor , hr. formand , anser jeg det for vigtigt , at ogs Europa oplader sin rst og opfordrer de to lande Indien og Pakistan til selv at gre alt , hvad de kan , og alligevel tilbyder begge , at de skal overveje , om ikke det er ndvendigt og fornuftigt med en international hjlp til at lse denne konflikt .
Vi m i hvert fald ikke forholde os tavse !
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Hr. formand , jeg er glad for , at vi drfter dette beslutningsforslag i dag , selvom jeg havde foretrukket , at vi havde drftet ELDR ' s beslutningsforslag frem for det , vi drfter .
Indien og Pakistan har vret i konflikt i mere end 50 r .
Der har vret FN-resolutioner , hvor man har opfordret til en folkeafstemning for befolkningen i Kashmir for s lnge siden , og der er stadig ikke sket noget .
Det er endnu mere vigtigt at finde en lsning nu , isr fordi bde Indien og Pakistan er atommagter .
Hvis der kommer en ny krig hen over denne grnse , kan den efter min mening ende i en atomkrig , og det bliver ikke kun et problem for Indien og Pakistan og Kashmirs befolkning , men for os alle .
Derfor hber jeg , at Indien og Pakistan vil stte sig til forhandlingsbordet sammen med befolkningen i Kashmir .
Jeg kunne tnke mig at se enten Den Europiske Union eller USA som en uvildig mellemmand , en forligsmand , for at forsge at bringe denne konflikt til afslutning .
<P>
Men uanset hvad der sker , m overtrdelserne af menneskerettighederne hre op .
Vi fr daglige rapporter om voldtgt , mord , tortur , og mange siger " h , det er bare overdrevet " .
Men jeg var i Azad Kashmir og besgte en af flygtningelejrene for nogle f r siden , og jeg blev meget rrt over de frstehndsberetninger , jeg hrte .
Jeg blev endnu mere rrt , da jeg gik ind i et telt , hvor kvinderne og brnene opholdt sig .
Jeg gik hen til en kvinde , og selvom vi ikke talte hinandens sprog , stod vi og omfavnede hinanden .
Kvinden hulkede voldsomt .
Jeg kunne nsten rre ved smerten , virkelig fle denne kvindes smerte .
Hun spillede ikke skuespil , hun lod ikke som om - ingen bor i en flygtningelejr for sjov .
De var der , fordi de var blevet tortureret , de var blevet mishandlet , og de var p flugt .
Det var ikke et isoleret tilflde , og det sker den dag i dag .
Vi m finde en lsning .
De er ndt til at stte sig til forhandlingsbordet .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , jeg er lige s glad som de vrige for , at vi har denne forhandling for frste gang i det valgte Parlament i denne session .
Den har lnge vret tiltrngt af de grunde , de tidligere talere allerede har understreget .
Forholdet mellem Indien og Pakistan bliver vrre og vrre , og Kashmir er i srlig grad stridens ble .
Spndingen er blevet forvrret som flge af , at de to lande er atommagter .
Overskriften i Herald Tribune tirsdag den 14. marts 2000 var flgende : " Atomkrig mellem Indien og Pakistan en reel mulighed " .
<P>
Alene af denne grund , hvilket ogs underbygges af de velkendte FN-resolutioner og den tidligere henvisning til de konstante overtrdelser af menneskerettighederne , er Kashmir et problem , der ikke lngere kan fejes ind under gulvtppet og forties her i Parlamentet , hvilket er sket gennem mange r .
Det er et stadig mere internationalt problem , og et problem , hvor mgling efter min mening bliver af stor betydning .
<P>
S hvad kan vi gre for at skabe langsigtet stabilitet i denne urolige region ?
Vi drftede dette sprgsml , da vi mdtes med medlemmer af den amerikanske Kongres inden for rammerne af vores normale delegationsmder tidligere i r .
USA gr ind for mgling , men det slr mig , at nr prsident Clinton besger disse to lande i nste uge , br han bede Indien komme til forhandlingsbordet , s landet sammen med Pakistan kan finde en langsigtet lsning p kashmirsprgsmlet .
<P>
Ved formuleringen af sin politik over for Sydstasien br Den Europiske Union ligeledes prioritere dette sprgsml hjere , sledes at vi i Udvalget om Udenrigsanliggender kan f mere tungtvejende grunde til at f en forhandling her i Parlamentet om nogle mneder .
Mens disse to bestrbelser er i gang , er denne tosidede indsats fra Den Europiske Unions og USA ' s side efter min mening den bedste mde at indlede processen hen imod varig fred og stabilitet i denne region .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg er meget glad for , at vi i dag kan drfte denne nsten glemte konflikt , for konflikten er ikke helt glemt , fordi disse mennesker bor som politiske flygtninge i vores egne byer og nabolag og kommer og drfter dette problem med os .
S skammer jeg mig tit over , hvor lidt indflydelse vi som konomisk stormagt kan udve p det politiske omrde .
Derfor er det godt , at vi i dag behandler denne konflikt .
Men det ville ikke vre godt kun at behandle det som en konflikt mellem Pakistan og Indien om deres respektive indflydelsessfrer , sdan som de nsker konflikten lst .
For det meste tages der i den forbindelse ikke hensyn til de folk , der bor i omrdet , uanset at FN i resolutioner fra 1948 og 1949 har bestemt , at Kashmirs og Jammus skbne skal faststtes gennem en folkeafstemning under internationalt tilsyn .
Men s vidt er det aldrig kommet . Indien og Pakistan skulle gre det selv , men det har kun frt til en endels rkke af sm konflikter , som - og det understregede de forrige talere med rette - er blevet mere truende , efter at begge lande er blevet atommagter .
Det har benbart p ny vkket verdensopinionen .
Jeg er overbevist om , at international formidling er nskelig og ndvendig .
Jeg tilslutter mig derfor gerne det , som Kofi Annan har sagt herom , men jeg hber , at den involverede befolknings ret til selvstyre ogs respekteres .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , for over et r siden , i februar 1999 , var der hb om nye relationer mellem Indien og Pakistan .
I erklringen fra Lahore bekrftede begge statsledere deres vilje til at opfylde Simla-aftalen fra 1972 .
I forbindelse med opgret om Kargil fra maj til juli 1999 gik Lahore-processen desvrre i st .
Den seneste udvikling i Kashmir er bekymrende .
Vi fordmmer de vedvarende menneskerettighedskrnkelser , den religise fanatisme , sabotage og terrorisme .
rsagen er aktiviteter fra rebeller , som fra pakistansk side , den skaldte line of control , opererer grnseoverskridende og systematisk ogs angriber vrgelse civile .
Indien har gentagne gange beskyldt regeringen i Islamabad for at forsyne disse paramilitre grupper med teknisk og militr knowhow .
Grnseoverskridelser skal forhindres , selvom terrnet er 700 km langt og vanskeligt at overskue .
Den politiske og militre situation skal stabiliseres yderligere for at skabe en atmosfre for bilaterale samtaler .
<P>
Den indiske regering har allerede erklret sig villig til at genoptage forhandlingerne . Forudstningen er , at demarkationslinjen overholdes strengt , og at fundamentalistiske tendenser inddmmes .
Nr USA ' s prsident Clinton - som James Elles gjorde opmrksom p - besger Sydstasien i slutningen af marts , og nr vi som SAARC-delegation fra Europa-Parlamentet kommer til Indien i april , m Kashmir st verst p dagsordenen .
Vi m arbejde hen imod at opn en tilnrmelse mellem de to nabolande , det islamisk prgede Pakistan og det multietniske Indien .
<P>
Kommissr Patten og Rdets hjtstende reprsentant , Solana , har ogs et ansvar for , at Den Europiske Union fr en chance for at profilere sig som en effektiv international formidler i konfliktsituationer .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EN" NAME="Nielson">
Frst vedrrende prsidentvalget i Peru opfordrede de peruvianske myndigheder bde EU ' s myndigheder og Kommissionen til at sende observatrer til valget .
Der fandt en konsultation sted mellem Kommissionen og medlemsstaterne , og konklusionen blev , at situationen ikke kan begrunde klargring og udstationering af et helt observationshold fra EU .
Nogle medlemsstater meddelte imidlertid , at de ville udsende observatrer p et bilateralt grundlag , herunder i visse tilflde reprsentanter for de nationale parlamenter .
De sttter ogs udsendelsen af observatrer fra Organisationen af Amerikanske Stater anfrt af Guatemalas tidligere udenrigsminister Eduardo Stein .
<P>
Jeg har flgende bemrkninger til menneskerettighedssituationen i Tjetjenien .
Kommissionen er ligeledes dybt bekymret over de stadig flere rapporter om brud p menneskerettighederne i Tjetjenien .
Vi nsker , at Rusland overholder sine forpligtelser under OSCE / Europardet og sger en politisk lsning , tillader uafhngige undersgelser af de rapporterede brud p menneskerettighederne , forbedrer den uafhngige presses muligheder for at arbejde og behandler de legitime nsker fra humanitre organisationer .
Disse sprgsml nvnes ogs i Deres beslutning .
Det var prcis disse sprgsml , jeg drftede ganske direkte med den russiske regering under mit besg i regionen i begyndelsen af februar .
<P>
Kommissionen gentog ogs dette budskab gennem udenrigsminister Ivanov under ministertrojkaen den 2. marts , hvor vi forelagde ham en rkke konkrete forslag , herunder ECHO-vurderingsmissioner til Tjetjenien , adgang for ngo ' er og grundlggende anmodninger , EU-diplomaters besg i regionen forud for prsidentvalget med henblik p at rapportere om de civile forhold , den humanitre situation , pstede overtrdelser af menneskerettighederne og undersgelser .
Vi venter stadig p svar fra de russiske myndigheder om disse konkrete forslag .
<P>
Med hensyn til mediesituationen i Serbien var myndighedernes rkke af indgreb over for Studio B i sidste uge fuldstndig uacceptable , og vi beklager dem .
Det stigende pres , der lgges p de uafhngige medier , viser netop , hvor vigtige disse medier er .
<P>
Europa-Kommissionen har ydet en stor indsats for at sttte de uafhngige medier i Serbien .
I december 1999 godkendte vi et sttteprogram til 3,3 millioner euro .
Vi har reserveret en finansieringspakke til ndstilflde , hvormed vi fr mulighed for at levere udstyr og overlevelsesmidler til disse medier , herunder tv-stationer som Studio B . Kommissionen afstter nu nyt personale til gennemfrelsen af medieprojekterne , og vores kontrakter med modtagerne er blevet tilpasset for at prve at fremskynde udbetalingen af sttte .
<P>
Der distribueres satellitudstyr i hele regionen til Kroatien , Bosnien-Hercegovina og Makedonien .
<P>
Europa-Kommissionens tjeneste Europe-by-satellite fortstter sin sttte ved at stille ledig sendetid til rdighed for uafhngige tv-stationer i Serbien , s disse kan transmittere oplysninger , der nr ud til resten af regionen , og vi tilskynder til udveksling af programmer .
<P>
Med hensyn til Irak har jeg flgende bemrkninger . Kommissionen er bekymret over Iraks ensidige beslutning om at g imod vedtagelsen af FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1284 og den efterflgende forsinkelse af indfrelsen af det nye overvgningsorgan UNMOVIC og lempelsen af sanktionerne .
" Olie for mad " er fortsat den bedste , kortsigtede mulighed for at lette den irakiske befolknings lidelser .
P lngere sigt kan den konomiske og sociale situation i Irak kun forbedres gennem get konomisk aktivitet , der stimuleres gennem en ophvelse af sanktionerne .
Der br gres forsg p at inddrage den irakiske regering i en dialog om gennemfrelsen af Sikkerhedsrdets resolutioner , hvilket kan fre til en gradvis lempelse af sanktionerne .
<P>
Men vi siger det ligeud - nglen til ophvelse af sanktionerne ligger hos irakerne .
Siden Golfkrigen i 1991 har Kommissionen vret den strste donor af humanitr hjlp til Irak i strrelsesordenen 242 millioner euro .
Der ydes yderligere 8,6 millioner euro fra ECHO ' s 2000-budget .
Kommissionen er imidlertid bekymret over den irakiske regerings restriktioner p ngo ' ernes muligheder , hvilket kan bringe gennemfrelsen af ECHO-finansierede humanitre hjlpeprogrammer i Irak i fare .
<P>
Endelig , hr. formand , vedrrende situationen i Jammu og Kashmir bifalder Kommissionen Europa-Parlamentets dybe bekymring over konflikten i Kashmir , som kommer til udtryk i de forskellige beslutningsforslag .
Det internationale samfunds bekymring for regionen er legitim , isr fordi begge sider rder over atomvben , og fordi dialogen mellem parterne rent faktisk er brudt sammen i jeblikket .
Netop p grund af denne blindgyde og den hje risiko m udefrakommende indtage en afbalanceret holdning .
Tredjelande kan opfordre begge sider til at afvikle den militre konfrontation p en struktureret mde og genoptage dialogen med henblik p en genoptagelse af Lahore-fredsprocessen .
Vi m bede Pakistan standse infiltreringen af paramilitrt personel , der krydser grnsen fra deres side af kontrollinjen .
Indien br opfordres til at undersge og udnytte det fulde potentiale i retning af indenrigspolitiske lsninger for at opfylde forventningerne hos befolkningerne i Jammu og Kashmir i overensstemmelse med muligheden for get selvstyre , som er indskrevet i forfatningen .
<P>
Kommissionen mener , at man ved sin stillingtagen til dette sprgsml br tage hensyn til den utroligt flsomme situation , navnlig med henblik p det kommende EU-topmde med Indien , hvor Kashmir bestemt vil blive drftet .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Mange tak , kommissr Nielson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 , med undtagelse af den om situationen i Irak , sdan som det er blevet besluttet .
<CHAPTER ID=8>
Bekmpelse af den organiserede kriminalitet
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0248 / 2000 af Di Lello Finuoli , Manisco og Papayannakis for GUE / NGL-gruppen om den kriminalitet , der er forbundet med smugleriet i Apulien ( Italien ) ;
<P>
B5-0259 / 2000 af Procacci for ELDR-gruppen om bekmpelsen af den organiserede kriminalitet , der stammer fra Sydsteuropa ;
<P>
B5-0267 / 2000 af Lavarra m.fl. for PSE-gruppen om bekmpelse af den organiserede kriminalitet ;
<P>
B5-0274 / 2000 af Frassoni m.fl. for Verts / ALE-gruppen om den ndsituation , der er opstet som flge af den kriminalitet , der er forbundet med smugleriet i Apulien ( Italien ) ;
<P>
B5-0277 / 2000 af Le Pen m.fl. for TDI-gruppen om organiseret kriminalitet ;
<P>
B5-0284 / 2000 af Fitto m.fl. for PPE-DE-gruppen om bekmpelse af den organiserede kriminalitet .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="IT" NAME="Formentini">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte det flles beslutningsforslag , der er indgivet af en lang rkke kolleger , og som stttes af de mest reprsentative grupper her i Parlamentet , s vi gr medlemsstaternes regeringer kraftigt opmrksomme p , at det er ndvendigt at styrke bekmpelsen af den organiserede kriminalitet - og ikke mindst at gre den mere effektiv - nr denne ikke kun drejer sig om cigaretsmugling , men ogs om narkotikahandel , vbenhandel og , hvad vrre er , menneskehandel .
<P>
Italienerne er godt klar over , hvilke vanskeligheder man stder p , nr man skal bekmpe den organiserede kriminalitet .
Vi ved , hvordan den organiserede kriminalitet ud fra disse former - der undertiden lader til , men ogs kun lader til , sdan som det er tilfldet med cigaretterne , ikke at vre s alvorlige - i virkeligheden fr de midler , hvormed den delgger enhver mulighed for at gribe ind .
<P>
Europa spiller en vigtig rolle i udviklingen af disse nye omrder - som for en stor dels vedkommende i vrigt har udsigt til at blive optaget i Fllesskabet - men alle vores investeringer vil sandsynligvis vre forgves , hvis ikke det lykkes os at bekmpe denne organiserede forbryderverden , som ellers vil drage den strste fordel af disse investeringer .
De midler og ressourcer , som Fllesskabet stiller til rdighed , vil ikke give nring til befolkningernes sunde systemer , men vil tvrtimod f den organiserede forbryderverdens krftknude til at vokse yderligere .
Jeg vil derfor gerne understrege et meget positivt aspekt i beslutningen , nemlig at der str , at Fllesskabet skal fremme befolkningernes konomiske og sociale udvikling , for det er netop dr , at man fr de bedste resultater .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , kre kolleger , det er ikke frste gang , vi beskftiger os med problemerne med den organiserede kriminalitet i Den Europiske Union . At vi i dag gr det inden for rammerne af den uopsttelige debat , har en konkret anledning , nemlig mordet p to betjente fra Guardia di Finanza i Brindisi den 24. februar , som endnu en gang gjorde det lysende klart , hvor udsatte de kolleger i medlemsstaternes sikkerhedsorganer er , som skal beskytte Den Europiske Unions ydre grnser , eller som arbejder i de regioner , som - fordi de ligger ved Den Europiske Unions ydre grnser - er operationsomrder for den organiserede kriminalitet .
<P>
Disse medarbejdere ved de offentlige politiorganer fortjener ikke kun vores fulde solidaritet og respekt , de fortjener frem for alt , at vi endelig fatter - lige meget hvor vi har hjemme i Den Europiske Union - at betjentene i Guardia di Finanza i Apulien f.eks. ogs - det siger jeg som tysk medlem - beskytter mit lands territorium og borgere .
<P>
Jeg synes , at vi her i Europa-Parlamentet skylder ofrenes prrende at sl fast , at respekten for de dde ikke er et italiensk , men et europisk anliggende .
Det er det frste punkt , jeg gerne vil fastholde her .
<P>
Det andet er en politisk opfordring , som vi efter min mening ikke tager alvorligt nok .
Vi taler om ndvendigheden af effektivt at bekmpe den organiserede kriminalitet og holder os alt for sjldent for je , at det indre europiske marked , som vi selv har skabt , med fri bevgelighed for tjenesteydelser , kapital , varer og personer har skabt et enormt friomrde for erhvervsaktivitet , men at der overalt , hvor det frie og legale erhvervsliv trives , ogs er mulighed for et frit illegalt erhvervsliv .
Med dette enorme legale erhvervsomrde har vi ogs skabt et enormt omrde for det illegale erhvervsliv . I dag er det muligt at operere p stort plan i hele Europa med smugleri , menneskehandel , kreditkortbedrageri , narkotikahandel , prostitution , med alle mulige former for den mest alvorlige kriminalitet .
<P>
De politimssige modstrategier , som er ndvendige , ligger imidlertid stadig frst og fremmest inden for den nationale kompetence .
Instrumenterne til at bekmpe den organiserede kriminalitet organiseres p mellemstatsligt niveau .
Der hvor jeg kommer fra , omrdet omkring Aachen , ligger der en by ved navn Herzogenrath .
P den ene side af gaden ligger Holland , p den anden side Tyskland , og hvis De begr et bankrveri p den tyske side og kommer hurtigt nok over p den hollandske side , s har De haft heldet med Dem , fordi ingen tysk politibetjent m lbe efter .
Det er et praktisk eksempel p vanskelighederne ved at bekmpe organiseret kriminalitet , og det illustrerer ndvendigheden af at handle grnseoverskridende , eller rettere sagt , europadkkende .
<P>
Dermed vil jeg udtrykke , at Den Europiske Union i forbindelse med de former for alvorlig kriminalitet , som kun kan bekmpes p europisk plan , har brug for operationelle befjelser for de europiske politiorganer under Europa-Parlamentets kontrol .
<P>
Jeg tror , at vi skylder dem , som bliver ofre for den stadigt mere omsiggribende organiserede forbrydelse , at vi som politikere i Rdet , Kommissionen og Parlamentet skaber de instrumenter , som er ndvendige for effektivt at imdeg forbrydelserne .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , i Italien var der i lang tid noget nsten romantisk over cigaretsmugling , navnlig i efterkrigstiden takket vre de neorealistiske film .
Det , der sker i Apulien og i Syditalien , har dog overhovedet ikke noget romantisk over sig , tvrtimod .
De to finansbetjentes tragiske dd er ikke kun et problem , der vedrrer den offentlige sikkerhed i Italien , det er ogs et europisk problem . Og det er ikke kun et europisk sikkerhedsproblem , men ogs - og ikke mindst - et problem , der vedrrer vores forhold til naboerne p den anden side af Adriaterhavet .
<P>
EU giver et vsentligt bidrag til genopbygningen af det tidligere Jugoslavien .
De lokale myndigheders indsats og vores mobilisering for at hjlpe dem i deres bestrbelser er aspekter , som er helt afgrende for bekmpelsen af den organiserede kriminalitet og sledes ogs for europernes sikkerhed .
Vi beklager i den forbindelse , at man i kompromisbeslutningen ikke nskede - sdan som vi havde foreslet - at gre de nye genopbygningsprogrammer betingede af , at det tidligere Jugoslaviens regeringer forpligter sig til et aktivt samarbejde om bekmpelsen af den organiserede kriminalitet .
Vi hber i stedet , at Rdet og Kommissionen vil kunne mobilisere disse regeringer gennem deres bestrbelser , og at de to institutioners deltagelse i den konference , der er planlagt til at finde sted den 19. og 20. maj , vil vre begyndelsen p en effektiv indsats i den retning .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , p Rdets ekstraordinre mde i Tampere sidste r tog man allerede hjde for den meget vanskelige situation , som nogle europiske regioner befinder sig i , og besluttede den konference , der finder sted den 19. og 20. maj i r , og som netop drejer sig om sikkerheden og udviklingen i dette omrde .
Europa forsger i jeblikket at udvide sine egne grnser og drfter omrderne med retfrdighed , sikkerhed og frihed .
Adriaterhavet udgr en grnse , og det gr Det Joniske Hav ogs .
Hvis vi nsker at lgge vgt p Europas udvidelsesprocesser , er det ndvendigt , at vi forsikrer vores borgere , vores medborgere og indbyggerne i disse omrder for , at vores ord ikke bare er politiske projekter , men derimod rigtige projekter , der bliver frt ud i livet , og for , at nr vi taler om retfrdighed og sikkerhed , giver vi dem nogle midler , situationer og systemer , der fr dem til at fle sig sikre .
Vi har allerede betalt prisen med alt for mange dde . Alt for mange civile har mistet livet i denne form for strejftog , som finder sted i Apulien .
Vi har mistet alt for mange mnd fra ordensmagten . I betragtning af , at vi i vrigt har en stabilitetspagt , er det ndvendigt at gribe konkret ind for at vise , at nr vi udvider Europa , udvider vi ogs vores folks sikkerhed .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , nr det glder dette emne , er jeg splittet .
P den ene side er det naturligvis rigtigt - og jeg var ordfrer for studvidelsen og den indre sikkerhed - at vi ikke kun skal srge for hje sikkerhedsnormer i kandidatlandene , sdan som vi gr i selve EU , men naturligvis ogs i alle europiske lande .
Vi har brug for et flles europisk system for indre sikkerhed , og her m en srlig bekymring naturligvis glde Balkan , fordi vi har ptaget os et srligt ansvar i Kosovo og i naboregionerne .
Men p den anden side skal vi passe p , at vi ikke klassificerer bestemte folkeslag p nogen mde .
<P>
Derfor vender vi os mod punkt 4 i den flles beslutning , hvor Montenegro nvnes .
Naturligvis har ogs Montenegro problemer med den indre sikkerhed , ligesom vi i vrigt ogs har det i EU .
Men Montenegro trues massivt i jeblikket , og De har hrt , at Milosevic allerede har indledt militre operationer mod Montenegro , hvilket NATO erklrede helt officielt i gr .
Her skal vi passe p , at vi ikke giver ham noget pskud .
Derfor ja til en solidarisk kamp mod den organiserede kriminalitet , men venligst ingen specifik passus mod Montenegro , men tvrtimod sttte til Montenegro p dets vanskelige vej mod strre frihed .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="IT" NAME="Lavarra">
Hr. formand , det er efter min mening meget vigtigt med den enighed , man er net frem til her i Parlamentet om et nyt initiativ til bekmpelse af organiseret kriminalitet , isr fordi man - og frst og fremmest den gruppe , som jeg taler p vegne af - har forstet , at den dramatiske hndelse i Brindisi ikke er et fnomen , der er begrnset til regionen Apulien , men har at gre med vrdier , principper og mlstninger , der er en integreret del af den nye europiske politik , og med sprgsmlet om EU-borgernes retfrdighed og sikkerhed .
Parlamentet og EU-institutionerne br antage denne indfaldsvinkel for at give et rationelt svar p borgernes frygt og usikkerhed over for kriminaliteten og for at bekmpe alle aspekter af den , bde den brutale vold , hvor man ikke tver med at sl politiet og forsvarslse borgere ihjel , og den egentlige konomiske og finansielle kriminalitet med overstatslig karakter .
<P>
P grund af forbindelserne mellem de kriminelle bander i forskellige lande og p grund af det stadig strre geografiske omrde er det ndvendigt med en overstatslig indsats .
I vrigt er sikkerheden en af Europas mlstninger fra Amsterdam , og den blev drftet p Det Europiske Rd i Tampere i efterret ' 99 .
Vi hber , at der bliver truffet nogle konkrete beslutninger som dem , der blev foreslet i Tampere om at oprette nogle flles undersgelsesgrupper , en europisk politiskole og et egentligt europisk retsorgan som Eurojus .
Det er denne vej , vi skal g , idet vi i Unionens forbindelser med Balkanlandene tager hjde for , at kriminaliteten i disse lande skal bekmpes .
<P>
Endelig vil ogs jeg gerne have lov til her i Parlamentet at give udtryk for min medflelse og solidaritet med ofrenes familier samt min anerkendelse af den meget store pligtopfyldenhed , disse to betjente udviste p denne tragiske dag , nemlig den 24. februar .
<SPEAKER ID=200 NAME="Nielson">
Kommissionen har med stor interesse gennemget beslutningsforslaget om trusselen , der stammer fra det stigende antal ulovlige aktiviteter , der udves af kriminelle grupper i flere lande i Sydsteuropa .
Vi deler den bekymring , der udtrykkes i beslutningsforslaget vedrrende risikoen for , at genopbygnings- og udviklingsbestrbelserne i forbindelse med stabilitetspagten bringes i fare af internationale netvrk af kriminelle , der hovedsagelig beskftiger sig med menneskesmugling , narkotika- og vbensmugling samt varesmugling .
Det er klart , at mange af disse kriminelle aktiviteter har alvorlige og negative konsekvenser for Fllesskabet og medlemsstaterne .
<P>
Som De ved , har Det Europiske Rd vist sin strke vilje til at bekmpe den organiserede kriminalitet og demonstreret behovet for en sammenhngende og koordineret indsats ved i juni 1997 at vedtage handlingsplanen for bekmpelse af organiseret kriminalitet .
Selvom mange af aktionerne har til forml at fremme samarbejdet mellem de 15 medlemsstater , ses der i planen heller ikke bort fra behovet for at udvikle et bredere internationalt samarbejde .
Det synlige resultat var , at Rdet i 1998 indgik frtiltrdelsespagten om samarbejde imod kriminalitet med ansgerlandene .
<P>
Med hensyn til det specifikke sprgsml , der rejses i beslutningsforslaget vedrrende situationen p Balkan , er Kommissionen enig i , at der eksisterer en reel fare for en stigning i de organiserede kriminelle aktiviteter , hvis der ikke gennemfres sammenhngende og koordinerede aktioner i denne region fra de forskellige donorers og de internationale og regionale aktrers side .
<P>
Kommissionen mener , at medlemsstaterne har en nglerolle med at stille ekspertise og menneskelige ressourcer til rdighed gennem sttte til specialiserede projekter inden for kampen mod forskellige kriminelle aktiviteter p Balkan , herunder kampen mod korruption .
Kommissionen mener , at den kan yde et nyttigt bidrag til stabilitetspagten ved at kombinere medlemsstaternes ekspertise og Fllesskabets midler med henblik p at oprette mlrettede kriminalitetsbekmpende projekter og aktiviteter .
I den henseende er Kommissionen ogs parat til at fungere som koordinator i tt samarbejde med den srlige koordinator for stabilitetspagten .
<P>
Jeg m endvidere understrege , at Kommissionen er i frd med at udarbejde et forslag til et nyt specifikt finansielt instrument , der skal udgre et samlet retsgrundlag for Fllesskabets bistand til hele regionen .
Et officielt forslag vil blive forelagt Rdet sidst i denne mned , og vi hber , at en ny forordning kan trde i kraft hurtigst muligt , forhbentlig lige efter sommerferien .
<P>
Kommissionen er fortsat overbevist om det vsentlige i at yde hele den ndvendige indsats til sttte for effektive foranstaltninger til bekmpelse af organiseret kriminalitet og er fast besluttet p inden for disse rammer at udvikle regionale projekter inden for retlige og indre anliggender .
<P>
Kommissionen kan endvidere allerede nu meddele , at den i forbindelse med planlgningen af bistandsmidlerne til de regionale programmer for 2000 har remrket 2 millioner euro til projekter inden for retlige og indre anliggender .
<P>
Hvad angr smugling af bestemte varer ssom cigaretter , og for s vidt denne smugling ogs berrer Fllesskabets omrde og konomiske interesser , har OLAF endvidere oprettet tvrfaglige og multinationale indsatsgrupper .
Disse grupper arbejder med at bekmpe organiseret kriminalitet , hvis tvrnationale dimension er blevet pvist ved adskillige lejligheder .
Grupperne er blevet nedsat for at yde sttte og operationel bistand , idet undersgelserne er koncentreret om de sektorer og produkter , der er mest srbare over for svig , hvilket er tilfldet for cigaretter .
<P>
Resultaterne af disse indsatsgruppers aktiviteter gennem de sidste par r er meget betydningsfulde .
I 1996 l cigaretsmuglingen , navnlig i forbindelse med fllesskabsforsendelse , p i alt 800 millioner ecu .
De samlede konomiske flger af svig inden for dette omrde i 1997 sknnes at vre 1,6 milliarder ecu , hvilket dkker Fllesskabets egne indtgter og landenes nationalindkomst .
Antallet af undersgelser vedrrende cigaretsmugling steg endda i 1998 , selvom de konomiske flger var lavere end i de foregende r .
Dette kan forklares med fortsttelsen af store internationale undersgelser og succes i kampen mod cigaretsmugling fra Andorra og kampen mod det sorte marked i Spanien .
Alt i alt tager vi disse trusler mod Fllesskabet meget alvorligt og vil fortsat arbejde hrdt for at bekmpe dem .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
Mange tak , kommissr Nielson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=9>
CITES
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0243 / 2000 af Maij-Weggen og Bowis for PPE-DE-gruppen om konventionen om international handel med truede arter ( CITES ) ;
<P>
B5-0249 / 2000 af Sjstedt m.fl. for GUE / NGL-gruppen om konventionen om international handel med truede dyr og planter ( CITES ) ;
<P>
B5-0260 / 2000 af Davies m.fl. for ELDR-gruppen om konventionen om international handel med truede dyr og planter ( CITES ) ;
<P>
B5-0269 / 2000 af Roth-Behrendt for PSE-gruppen om konventionen om international handel med truede arter ( CITES ) ;
<P>
B5-0275 / 2000 af De Roo og Isler Bguin for Verts / ALE-gruppen om international handel med truede dyr og planter ( CITES ) .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , kre kolleger , indledningsvis vil jeg undskylde indgiveren af dette forslag til beslutning , fru Maij-Weggen .
Hun mtte pludseligt tage af sted p grund af et ddsfald og en begravelse i familien .
<P>
Det er ikke frste gang , at Parlamentet drfter CITES-konventionen .
I renes lb har denne konvention , som 148 lande har skrevet under p , reddet mange planter og dyr , som var ved at udd .
Det skete tit efter hrde aktioner fra milj- og dyrevrnsorganisationer , gennem aktioner , som mange gange blev overtaget af Parlamentet , de nationale parlamenter og f.eks. ogs den amerikanske Kongres .
<P>
Ogs nu ser det ud til , at der p CITES-mdet i Nairobi trffes forkerte beslutninger , og ogs denne gang kmper vi for at undg det .
Jeg vil i dette indlg koncentrere mig om tre trusler .
<P>
Den frste er , at en rkke sydafrikanske lande har foreslet at flytte den afrikanske elefant fra bilag I til bilag II , hvilket betyder , at kontrolleret jagt tillades .
Disse lande vil sammen " hste " mere end 50 ton elfenben .
Vi anmoder indtrngende Kommissionen og medlemsstaterne om ikke at g med til dette .
Listen over ulovligt elfenben er allerede nu s lang , at lovlig jagt kun forvrrer problemet , og det mens det samlede antal af afrikanske elefanter er faldet fra 1,3 millioner til 625.000 i lbet af 20 r . Som bekendt er der hermed net en kritisk grnse .
<P>
En anden trussel , som jeg vil pege p , er forslaget fra Norge og Japan om p ny lovligt at jage vgehvaler i det Nordlige Atlanterhav og den sydlige del af Stillehavet .
Det er vi ogs imod , ogs fordi disse flotte dyr allerede jages af begge lande .
P den mde belnnes drlig opfrsel endnu mere .
Desuden er ogs denne dvrghval i fare , og det er bedre , at vi holder os til aftalen om at beskytte alle hvaler .
<P>
Til sidst det tredje eksempel .
Cuba har anmodet om p ny at flytte karetteskildpadden over i bilag II .
Det er resultatet af et typisk isoleret syn p et dyr , som generelt er ved at udd .
Fordi denne art isr kommer til Cuba for at lgge g , tror man , at der er nok , og derfor vil man nedlgge 500 af disse skildpadder om ret , og De ved til hvad , nemlig til eksklusive restauranter og for at slge skjoldet til Japan .
Dette ville vre en kraftig opfordring til at fortstte den ulovlige jagt .
Cuba burde skamme sig over dette forslag , og dets eget forslag opfylder desuden ikke den af Cuba forsvarede ideologi , som jeg i vrigt heller ikke sttter .
<P>
Det er alts tre eksempler p en rkke forslag i Nairobi , som gr os meget bekymrede .
Vi anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om ikke at sttte denne type forslag , men at beholde CITES , som den er nu .
Lad os ikke begynde dette rhundrede drligt , men godt og sammen srge for , at ikke endnu flere planters og dyrs eksistens trues .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , som den foregende taler sagde , henvender vi os med denne beslutning til partnerne i CITES-konventionen , som mdes i Nairobi i april .
Og vi henvender os for igen at forsge at bevare udryddelsestruede arter som det asiatiske skldyr , gorillaerne i Congo , elefanterne - p grund af salget af elfenben - og andre arter , som nvnes i beslutningen .
<P>
Jeg vil kort nvne tre uomgngelige foranstaltninger , som br trffes i Nairobi i de kommende dage .
Den frste er oplysning og bevidstgrelse af offentligheden , dem , der kber , og dem , der slger .
Den anden er sanktionsmekanismer for dem , der endnu ikke har truffet lovmssige foranstaltninger , som forhindrer straffrihed , isr for krybskytter .
Og den tredje er samarbejde med udviklingslande i hvis landomrder , der i visse tilflde ikke er andre mder at overleve p end ved at handle med udryddelsestruede arter .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Hr. formand , beskyttelsen af truede dyre- og plantearter er mere end blot at redde naturens rigdomme .
Det drejer sig om en kamp mellem civilisation og barbarisme .
Redning af biodiversiteten er ogs mere end kun at srge for , at bestemte dyrearter ikke uddr , ligegyldigt hvor vigtige de er , f.eks. elefanter og hvaler .
Eftersom de ikke selv kan det , skal vi hjlpe individuelle dyr , ikke kun hjemme , men overalt .
Det betyder f.eks. , at den internationale transport af tropiske dyr skal standses .
Den finder stadigvk tit sted under skandalse forhold , bde ved lovlig og ulovlig transport .
Overudnyttelse og misbrug skyldes ikke kun fattigdom .
Det drejer sig ofte om ubarmhjertige handelsmnds berigelse .
Uden at man lgger mrke til det , er dyr desuden i et vidt omfang offer for naturkatastrofer og isr ogs krige i Afrika .
Dyr tager pr. definition ikke parti .
Mere opmrksomhed for deres grusomme skbne er et sprgsml om civilisation .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , ved den forrige CITES-konference vedtog Parlamentet nsten enstemmigt et forslag til beslutning om at give den afrikanske elefant den hjeste beskyttelsesstatus .
Den afrikanske elefant er iflge IUCN stadigvk en truet dyreart .
14 ministre fra EU stemte dengang fejt hverken-eller og gjorde sledes nedskydningen af elefanter i Afrika lovligt .
Kun den nederlandske minister gik dengang ind for fredning af elefanten .
I nste mned fra den 10.-20. april str elefantens skbne endnu en gang p verdenssamfundets dagsorden .
Vrtslandet Kenya og Indien har foreslet , at den afrikanske elefant p ny fr fuldstndig beskyttelse .
Nedskydning af elefanter for at slge deres elfenbensstdtnder til Japan og p papiret give udbyttet til beskyttelsen af vilde dyr er en pervers logik .
Desuden virker det ikke .
Sydafrika , Botswana , Namibia og Zambia vil nu skyde endnu flere elefanter .
Disse blodpenge bliver ogs hos de forkerte folk .
Jeg anmoder de 15 miljministre , inklusive de fem grnne ministre , om at vise mod og give den afrikanske elefant fuldstndig beskyttelse p miljmdet den 30. marts .
<P>
Fuldstndig beskyttelse er endvidere ndvendigt for havskildpadden , som kun findes i Cuba .
I tre generationer er mere end 80 % af skildpadderne forsvundet .
Kommissionen foretrkker blodhandel med Japan frem for den afrikanske elefant og havskildpadden .
Det er en skandale .
<SPEAKER ID=207 NAME="Nielson">
Hr. formand , Det Europiske Fllesskab er ikke underskriver af CITES .
I henhold til konventionens nuvrende tekst er det kun enkeltlande , der kan deltage .
Gaborone-ndringen til CITES-teksten fra 1983 vil give os mulighed for at underskrive konventionen .
Men denne ndring er imidlertid endnu ikke trdt i kraft , da der ikke er tilstrkkeligt mange CITES-parter , der har ratificeret den .
Kommissionen fortstter sin diplomatiske indsats for at sikre et tilstrkkeligt antal ratificeringer , sledes at Fllesskabet kan komme til at spille en mere proaktiv rolle inden for denne vigtige konvention .
<P>
Uanset at vi endnu ikke er part i konventionen , har Fllesskabet den lovgivning , der skal til for at gennemfre CITES .
Vores lovgivning er blandt de mest grundige og omfattende af sin art i verden .
Kommissionens politik er baseret p bde fredning og bredygtig brug , principper , hvor det anerkendes , at befolkninger og stater er de bedste beskyttere af deres egen vilde fauna og flora .
<P>
Med hensyn til de specifikke punkter i Parlamentets beslutningsforslag er vi enige i behovet for at intensivere hndhvelsesforanstaltningerne inden for handlen med vilde dyr i Indien .
Vi vil rette henvendelse til de indiske myndigheder i henhold til de foreslede retningslinjer og fortsat gre alt , hvad vi kan for at sttte og fremme mlstningerne med CITES .
<P>
Hvad angr forslagene om den kommende konference for CITES-parterne , har Kommissionen endnu ikke vedtaget noget formelt forslag .
Men vores generelle retningslinjer med hensyn til de vigtigste sprgsml er som flger :
<P>
Vedrrende hvaler skal Fllesskabets holdning vre utvetydig .
Ingen genoptagelse af kommerciel hvalfangst , fr Den Internationale Hvalfangstkommission vurderer , at de relevante kontrolmekanismer er p plads .
Vi br derfor g imod de japanske og norske forslag om at genoptage erhvervet .
<P>
Vedrrende afrikanske elefanter gr vi ind for opretholdelse af status quo , indtil der tegner sig et klart billede af konsekvenserne af den internationale handel , der blev tilladt i 1997 .
Vi br ikke sttte nogen af de forslag , der er fremsat .
<P>
Vedrrende forslagene om cubanske havskilpadder br Fllesskabet modstte sig en genoptagelse af den regelmssige rlige handel med skjold .
Vi m imidlertid indtage en mere ben holdning til salget af de cubanske lagre af skjold , indtil vi kender holdningen hos Cubas nabolande .
<P>
Endelig vedrrende hajer er der grund til bekymring , og forslaget om brugder fortjener navnlig sttte .
Her skal CITES imidlertid arbejde tt sammen med de regionale fiskeriinstanser og FN ' s Organisation for Ernring og Landbrug .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Mange tak , kommissr Nielson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , her p dokumentet vedrrende dagsordenen kan jeg se , at afstemningen om situationen i Irak er blevet fjernet .
Jeg vil gerne vide , hvem der har bedt om dette og med hvilken begrundelse .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
Hr. kollega , det er ikke afstemningen , der er trukket tilbage , men forslagsstillerne , der har trukket deres to forslag tilbage .
Nr der ikke er nogen forslag , man kan stemme om , s er det ogs klart , at det ikke lngere optrder i afstemningen .
Jeg kender ikke de nrmere rsager til , hvorfor forslagsstillerne har gjort det - det m De sprge de to om - men det er helt klart , at nr de er trukket tilbage , kan man ikke stemme om det .
Mske kan kollega Swoboda kort forklare , hvad der ligger bag .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , De har fuldstndig ret , vi har trukket forslagene til beslutning tilbage .
Lad mig forklare det for vores kollega . Vi har trukket dem tilbage , fordi vi p det nste mde i Strasbourg skal have en lngere , udfrlig debat om emnet .
Jeg tror , at det i lyset af den alvorlige situation i Irak er mere fornuftigt at tage stilling efter en debat , efter erklringer fra Rdet og Kommissionen , og ikke inden for den uopsttelige debat .
Det var grunden til , at forslagene blev trukket tilbage .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , jeg vil selvflgelig bekrfte , at hr . Swobodas udtalelser ogs glder for PPE-DE-gruppen .
Vi har trukket vores beslutning tilbage af samme grund , det vil sige den forhandling , der skal finde sted i april .
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kollega . Nu tror jeg , motiverne er klarlagt .
<P>
Om forretningsordenen , hr. kollega Buttiglione .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="IT" NAME="Buttiglione">
Hr. formand , jeg har trukket forslaget tilbage , selvom jeg er overbevist om , at det er forkert af os ikke at benytte lejligheden til at gribe ind , mens tid er , nu hvor vi har muligheden for at n frem til almindelig enighed om dette forslag .
Jeg vil gerne understrege , at det er anden gang , vi udstter godkendelsen af dette forslag . Jeg hber ikke , at begivenhederne lber lbsk , uden at vi har fet mulighed for at prve at pvirke dem til fredens fordel .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kollega .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<CHAPTER ID=10>
AFSTEMNING ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr. formand , selvom det havde vret bedre , at vi havde stemt ved frokosttid , er jeg tilfreds med at f afstemningen nu .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , jeg sttter med fornjelse forslaget fra min rede , meget elskvrdige kollega , baronesse Ludford .
Lad os stemme !
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg ville blot sprge , hvorfor kollegaen s pludseligt har skiftet mening .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , jeg vil foresl , at De sprger kollegerne om det bagefter .
Jeg vil ikke have en offentlig debat om det her i salen .
<P>
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 53
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af GUE / NGL-gruppen trkke ndringsforslag 53 og 55 vedrrende punkt 17 i betnkningen tilbage .
<P>
Det viser sig sledes , at udarbejdelsen af disse to ndringsforslag kan fre til modsigende fortolkninger , bl.a. i nogle af de forskellige sprogudgaver .
<P>
Jeg er mod den etniske opdeling , for dette stempler indvandrerne .
ndringsforslag 53 og 55 sigter mod at fjerne termen etnisk .
Anvendelsen af termen oplysning kan henvise til statistikkerne om racisme og diskrimination , hvilket kan vre positivt , men dette kan ogs vre en henvisning til oprettelsen af sagsakter med alle de problemer , dette medfrer , og som vi talte om i forbindelse med EURODAC .
<P>
Det er grundene til , at vi har trukket de to ndringsforslag tilbage .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kollega .
Det tager vi til efterretning .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir">
Hr. formand , jeg takker hr .
Sylla for , at han trak de to omtalte ndringsforslag tilbage , men jeg nsker at sprge ham , om han ikke mener , at der i ndringsforslag 54 - i den del , der ikke er blevet ndret - og hvor der str flgende p engelsk , det er den engelske udgave , jeg har foran mig : " stresses that the EU must collect reliable ethnic data as a basis for review " , om han ikke mener , at denne del , det er min mening , og mere prcist ordene " reliable ethnic data " , skaber samme type problemer , og om han ikke kunne fremstte et mundtligt ndringsforslag med henblik p ligeledes at ndre dette begreb " ethnic data " ?
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
Hr. kollega , forslagsstilleren har vret s forudseende at trkke forslaget tilbage allerede fr afstemningen .
Vi stemmer alts ikke om det .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg vil ikke trkke tiden ud , jeg vil bare bede Prsidiet overveje fremover at undlade at acceptere forslag , som sletter hele afsnit , s vi undgr det problem , der er dukket op i dag .
Det beder jeg om , at man overvejer .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Hr. kollega , det hnger sammen med , at vi i vores store visdom har ndret forretningsordenen p denne mde , og hvis jeg husker rigtigt - fordi jeg sidder bag ved Dem , ved jeg det - stemte De ogs for det dengang .
<P>
<P>
Hvis De ikke lngere nsker det sdan , m De stille forslag om , at vi ndrer forretningsordenen igen , og s skal jeg gerne gre det anderledes .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg indrmmer gerne , at jeg godt kan blive endnu klogere .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Hr . Swoboda , det er vi flles om !
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="Robert Evans">
Hr. formand , til forretningsordenen . Jeg er meget glad for , at denne betnkning er get igennem .
Vi har brugt meget lang tid p at stemme om den .
De fleste af disse ndringsforslag blev stillet af den tekniske gruppe af racister eller af PPE vedrrende punkter , hvor de tabte afstemningen i udvalget .
Vi burde ikke bruge s lang tid p at stemme om ndringsforslag , der stilles , fordi man har tabt afstemningen om samme punkt tidligere .
Vi kunne have gjort det langt hurtigere , fordi resultatet har vret helt tydeligt .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Hr. kollega , De nvner et principielt problem , som har at gre med den mde , vi har skrevet det p i vores forretningsorden .
Hvis ndringsforslagene stilles inden for fristen i henhold til forretningsordenen , bliver de annonceret og behandlet normalt af formanden .
<P>
Hr . Speroni om forretningsordenen .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , jeg ved ikke , om det skyldes oversttelsen , men vores kollega sagde " Den Tekniske Gruppe af Racister " . Vi er Den Tekniske Gruppe af Uafhngige Medlemmer .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
Hr. kollega , det var sikkert et sprogligt oversttelsesproblem .
Det er jeg helt overbevist om !
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0055 / 2000 ) af Belder for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om meddelelse fra Kommissionen om bekmpelse af racisme , fremmedhad og antisemitisme i ansgerlandene ( KOM ( 1999 ) 256 - C5-0094 / 1999 - 1999 / 2099 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0067 / 2000 ) af Read for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Europe - et informationssamfund for alle : Kommissionens initiativ op til Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 ( KOM ( 1999 ) 687 - C5-0063 / 2000 - 2000 / 2034 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , kolleger , det er den frste stemmeforklaring , jeg afgiver i mange r , og den frste stemmeforklaring som formand for PPE-DE-gruppen .
Vores gruppe kunne af principielle grunde desvrre ikke stemme for Ludford-betnkningen " Bekmpelse af racisme og fremmedhad i Den Europiske Union " .
Vi mener , at man her misbruger en god sag , nemlig kampen mod racisme og fremmedhad , til uvedkommende forml , og at der er emner i denne betnkning , som intet har at gre med racisme og kampen mod racisme og fremmedhad .
Derfor har strsteparten af vores gruppe undladt at stemme eller stemt imod .
rsagerne ligger i flgende synspunkter .
<P>
For det frste negligerer og krnker Ludford-betnkningen det grundlggende subsidiaritetsprincip , nr den i 4 , 6 , 27 , 2. pind , 11 og 20 krver tiltag som optagelse af tredjelandsstatsborgere i den offentlige tjeneste eller forpligtende ndring af skolernes lreplaner og lreruddannelsesprogrammerne .
<P>
For det andet indeholder betnkningen punkter , som absolut ikke har noget at gre med selve emnet i betnkningen , nr der i punkt 19 , 22 og 30 krves foranstaltninger som indrmmelse af valgret for tredjelandsstatsborgere ved kommunalvalgene og valget til Europa-Parlamentet
<P>
For det tredje anfrer Ludford-betnkningen punkter , som ligger uden for betnkningsperioden , og som overhovedet ikke har noget at gre med betnkningen .
Og jeg vil demonstrere denne betnknings absurditet - jeg ville nske , der var flere , der ville hre efter nu , isr dem , som netop er p vej ud - og jeg beklager at mtte sige dette netop i forbindelse med denne betnkning .
Absurditeten ligger i det flgende : Ikke nok med , at under en tredjedel af kollegerne har deltaget i afstemningen , men man kommer her med en udtalelse over for en af Den Europiske Unions medlemsstater , nemlig strig , en udtalelse om , at Parlamentet nu tilslutter sig de 14 medlemsstaters sanktioner .
<P>
<P>
Parlamentet besluttede efter en lidenskabelig debat i februar i Bruxelles med stort flertal ikke at tilslutte sig disse sanktioner , og i dag , med et s lille flertal , med en s ringe deltagelse , tilslutter vi os disse sanktioner .
Der er alts to grunde . For det frste er det et emne , som ikke vedkommer denne betnkning , og for det andet tager vi her et emne op , som vi for lngst har truffet afgrelse om med stort flertal .
Det synes jeg ikke er i orden .
Min gruppe har af disse rsager enten mttet undlade at stemme eller mttet stemme imod .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg har stemt imod denne betnkning , fordi jeg ikke vurderer en god flaske vin p dens etiket , men p dens indhold .
Denne betnkning brer ganske vist etiketten antiracisme , men indholdet er en ufordjelig bryg af ideologisk forvirring og fortjener ikke at bre navnet antiracismebetnkning .
Denne betnkning kunne ikke forbedres , og jeg advarer Parlamentet mod at blive ved med at gre sig selv til grin med den slags absurde betnkninger , for antiracisme er for vigtig en sag til at blive brugt som grundlag for et eller andet ideologisk spilfgteri .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Selvom vi ikke er enige i en stor del af punkterne i betnkningen om bekmpelse af racisme og fremmedhad , har vi stemt for betnkningen , fordi den tager stilling mod diskrimination og for minoriteters rettigheder .
<P>
Vi kan dog ikke tilslutte os den ros , Europa-Parlamentet giver sig selv .
For det frste fordi strstedelen af forslagene til fordel for minoriteternes eller indvandrernes rettigheder fortsat er for vage og ikke er bindende .
For det andet p grund af det hykleri , der bestr i at erklre sig som forsvarer for minoriteter og indvandrere , nr man selv frer en politik mod indvandrerne , f.eks. jagten p de illegale indvandrere .
Endelig omtaler betnkningen overhovedet ikke de konomiske og sociale problemer , der letter racistiske og fremmedfjendske demagogers agitation p den yderste hjreflj , bl.a. arbejdslshedens strrelse og forvrringen af fattigdommen for en voksende del af befolkningen .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg tager ordet p vegne af den spanske delegation i Det Europiske Folkepartis Gruppe for at forklare , hvorfor vi undlader at stemme , hvilket i dette tilflde er en meget klar stillingtagen , til trods for at stemmeundladelse i regelen ikke er det .
<P>
Vi undlader at stemme , fordi vi p den ene side er enige i den symbolske id og principperne om bekmpelse af racisme og fremmedhad , for visse dele af denne betnkning indholder vigtige erklringer . For blot at nvne to kan jeg nvne afsnit 8 om de opgaver , som Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad har , og afsnit 24 , hvor medlemsstaterne opfordres til at bekmpe racisme og fremmedhad p nogle meget konkrete omrder .
<P>
Men p den anden side er dette , til forskel fra Haarder-betnkningen , som vi stemte om i formiddags , en fuldstndig demagogisk betnkning og uden juridisk stringens .
Og Parlamentet , som er medlovgiver , skal vide , at enhver af dets udtalelser har enten retskraft eller , som i dette tilflde , retskraftlignende status , og derfor skal det vre mere forsigtigt .
Lad mig blot give et enkelt eksempel : Afsnit 22 , hvor der anmodes om at give det europiske statsborgerskab et reelt indhold ved at give tredjelandsstatsborgere , der opholder sig i Fllesskabet , valgret ved lokalvalg og valg til Europa-Parlamentet .
<P>
Det er indlysende , at det for det frste gr imod traktaten .
Det er drligt formuleret .
Og jeg kunne give flere lignende eksempler , som retfrdiggr vores stemmeundladelse .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en ganske kort erklring p vegne af den strigske socialdemokratiske delegation .
Vi har stemt for denne betnkning , fordi vi tror , at den trods enkelte formuleringer er en god betnkning , og jeg finder absolut ikke den mde retfrdiggjort , som denne betnkning til dels er blevet omtalt p her i stemmeforklaringer .
Vi har undladt at stemme i forbindelse med punkt 10 .
Vi ville have foretrukket en erklring , som nje svarede til det , som Europa-Parlamentet vedtog i sin beslutning om strig .
Da dette punkt alligevel blev vedtaget , har vi stemt for denne betnkning p grund af dens principielt positive tendens .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , jeg er klar tilhnger af bekmpelsen af enhver form for racisme og fremmedhad , men jeg undlod at stemme ved afstemningen om den beslutning , der var fremsat af fru Ludford , fordi jeg mener , at der er tale om en af disse rodekasse-beslutninger , hvor man siger det hele og nogen gange det modsatte .
Jeg mener ikke , at denne type beslutninger tjener Europa-Parlamentet til re .
<SPEAKER ID=238 NAME="Agag Longo og Robert J">
Min gruppe og jeg selv er glade for at have stemt for og stttet Ludford-betnkningen , som drejer sig om noget s vigtigt som kampen mod racisme og fremmedhad .
<P>
De , som har stemt imod familiesammenfringer ; imod opfordringen til etniske minoriteter om at deltage i valg ; imod en politistyrke , der afspejler Europas mangfoldighed og imod multietniske parlamenter m begrdes og fordmmes .
<P>
De britiske Labour-medlemmer og PSE-gruppen stemte for ndringsforslag 2 om sletning af punkt 17 , ikke fordi vi var imod holdningerne og hensigterne , men fordi det gav mulighed for fejlfortolkning eller beskyldninger om tvetydigheder .
<P>
Kampen mod racister og fremmedhadere i vores samfund , de mennesker , der sger at splitte Europa , er en kamp , som skal vindes , og som vil blive vundet .
<SPEAKER ID=239 NAME="Arvidsson og Stenmarck">
Vi fra Moderaterne sttter de fleste af foranstaltningerne mod racisme og fremmedfjendtlighed i Ludford-betnkningen .
Vi afholder os imidlertid fra at stemme ved den endelige afstemning , da vi mener , at arbejdsmarkedslovgivningen br vre omfattet af subsidiaritetsprincippet , hvilket omtales i punkt 17 .
<SPEAKER ID=240 NAME="Berthu">
Ludford-betnkningen mod racisme og fremmedhad er - ligesom Haarder-betnkningen , der kom samtidig - tilsyneladende motiveret af lumske bagtanker , som systematisk resulterer i - ud over den retmssige beskyttelse af rettigheder , der er forbundet med den menneskelige vrdighed - et forsg p n for n at fjerne alle de forhindringer , der er for statsborgerskab , uanset i vrigt om det er nationalt eller europisk .
<P>
Man har indtryk af , at begge betnkningers ambition er at forsvare rettighederne for det uspecificerede individ , der kunne bo hvor som helst p jorden , og ikke rettighederne for de oprindelige europiske indbyggere , som har arvet traditioner og besidder gte vrdier - kort sagt borgerne i vores respektive lande - og som har sendt os hertil for at beskytte dem og ikke for noget andet .
Jeg mener , at de foranstaltninger , der findes i disse betnkninger , nrmer sig en slags mandatmisbrug .
<P>
F.eks. ser man i Ludford-betnkningen , at der erklres lighed mellem europiske borgere og tredjelandes borgere , en lighed , der gr s vidt som til at foresl , at de fremmede skal kunne blive funktionrer i EU eller i medlemsstaten , eller at de skal kunne drage fordel af de samme rettigheder til fri bevgelighed og familiesammenfring som de europiske borgere .
Forskellene udviskes p alle niveauer , eftersom man i Haarder-betnkningen ogs krver lige rettigheder for traditionelle og homoseksuelle par .
<P>
De to betnkninger anmoder ligeledes enstemmigt om stemmeret til indvandrere ved lokalvalg og valg til Europa-Parlamentet .
Kategori nr. to er meget betegnende .
For mens kravet om deltagelse i lokalvalg sommetider kan forsvares med praktiske argumenter , har kravet om deltagelse ved valgene til Europa-Parlamentet udelukkende en ideologisk betydning : Det drejer sig om at vise , at det kommende Europa ikke m vre en overnation ( selvom der er en superstat ) , men tvrtimod en ben forsamling , et gennemtrkssted , hvor de rettigheder , der er taget fra nationalstaterne , vil blive uddelt til alle .
<P>
Et andet flles punkt er , at de to betnkninger anmoder om , at de nye foreslede rettigheder skal nedfldes i charteret for grundlggende rettigheder for Den Europiske Unions borgere , der er under udarbejdelse , og som jeg allerede udtalte mig om i forgrs under forhandlingen om Duff- og Voggenhuber-betnkningen .
Og selvflgelig insisterer de p , at dette dokument i fremtiden bliver udstyret med en bindende retskraft over for medlemsstaterne .
Dette er et ekstra element , der viser , at dette charter , hvis det virkeligt blev vedtaget under den form , Europa-Parlamentet beder om - hvilket vi er absolut imod - ville fungere som en maskine , der skal reducere nationerne .
<P>
Som sdvanligt kan vi se , at Europa kun udviser ringe modstand over for pressionsgrupper , excentriske minoriteter og endda udenlandske interesser .
Og vi drager endnu en gang den samme konklusion : Borgerne skal bevare deres befjelser tt p og om ndvendigt kun overgive dem til gennemsigtige institutioner , der er opsatte p at forsvare borgernes interesser , og som de kontrollerer fuldstndig .
<SPEAKER ID=241 NAME="Bonde, Okking og Sandbk">
Vi sttter den humanistiske vinkel , som betnkningen er udarbejdet p baggrund af .
Vi sttter , at betnkningen fokuserer p grobundene for racisme og fremmedhad i Europa .
Vi mener , at det er vigtigt at bekmpe racisme og fremmedhad ved at sikre borgerne ret til uddannelse , ret til adgang til arbejdsmarkedet osv . Det er ligeledes positivt , at betnkningen anbefaler , at tredjelandsborgere fr bedre muligheder for at blive integreret .
Vi har af ovennvnte grunde valgt at stemme for betnkningen , da vi generelt mener , at det er ekstremt vigtigt , at racisme og fremmedhad bliver bekmpet .
Vi understreger imidlertid , at vi ikke kan sttte de midler til bekmpelse af racisme og fremmedhad , som betnkningen anbefaler .
Vi mener , at tiltag som eksempelvis fastlggelse af en flles asylpolitik og EURODAC - der indebrer en mistnkeliggrelse af asylansgere - ikke fremmer bekmpelse af racisme og fremmedhad .
<SPEAKER ID=242 NAME="Caudron">
Jeg vil lyknske ordfreren for kvaliteten af hans arbejde i forbindelse med Kommissionens beretning om ivrksttelse af det europiske r mod racisme ( 1997 ) .
<P>
De seneste begivenheder i strig viser os , at kampen mod racisme , antisemitisme og fremmedhad desvrre fortsat er aktuel .
Som det fremgr af betnkningen , er der virkelig grund til at vre forfrdet over Jrg Haiders partis indtrden i den strigske regering .
Jeg vil anvende denne lejlighed til at understrege ndvendigheden af at bevare presset p den strigske regering og til fortsat at holde gang i denne debat i offentligheden .
Risikoen for at vnne sig til situationen er stor .
Jeg gentager , at en banalisering er den strste af alle farer .
<P>
Dette skr i det , der udgr fundamentet for Den Europiske Union , nemlig den ubetingede respekt for grundlggende rettigheder , m ikke skabe prcedens .
Overalt i Europa hber den ekstreme hjreflj p at drage fordel af , at denne koalition med fascistiske undertoner er kommet til magten .
Det er vores pligt som europiske demokrater at forblive rvgne og at fremprovokere et fejltrin , der kan fre til , at den siddende regering falder .
Personligt er jeg klar til at fre kampen til ende !
<P>
Jeg mener i lighed med ordfreren , at den etniske , religise , kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa er en kilde til vitalitet og er essentiel for den konomiske fremgang og for Europas sociale fremtid .
Derfor m myndighederne i medlemsstaterne og i EU ' s institutioner p aktiv vis fremme den racemssige lighed og indlede konkrete aktioner for at n til en strre etnisk spredning blandt deres ansatte .
Jeg sttter i vrigt iden om , at en enkelt kommissr fr ansvaret for bekmpelsen af racisme og fremmedhad samt fremme af lige muligheder .
<P>
Der er et andet forslag , der fortjener hele vores opmrksomhed .
Det er foreslet , at medlemsstaterne indrager flgende temaer som obligatoriske emner i undervisningsprogrammerne og i lrernes uddannelsesprogrammer : Europas plads i verden , navnlig slaveri og kolonialisme , mindretallenes historie og kultur , racismens , fremmedhadets og intolerancens farer , herunder holocaust og antisemitisme , den tvingende ndvendighed af tolerance og de vrdier , der er forbundet med forskelle .
<P>
Men for at komme tilbage til strig . Mske er en af grundene til , at vi er net til sdanne ekstremer , at dette land ikke i tilstrkkelig grad har arbejdet objektivt med sin historie .
<P>
Jeg vil afslutte med at anmode om , at man inden for rammerne af regeringskonferencen overvejer en mulig ndring af Amsterdam-traktaten , navnlig artikel 7 , der sigter mod at straffe en medlemsstat , der gr sig skyldig i alvorlige og gentagne overtrdelser af de grundlggende friheder og rettigheder .
<SPEAKER ID=243 NAME="Figueiredo">

Det er ikke muligt at bekmpe racisme og fremmedhad alene ved at skabe en lovgivning til dette forml , men frst og fremmest ved hjlp af foranstaltninger , som tilstrber en grundlggende ndring af de bagvedliggende rsager , som skaber de betingelser , som er med til at udbrede dette fnomen .
<P>
Den betnkning , der drftes nu , omhandler en rkke forhold , som vi er fuldstndig enige i , ikke mindst dem , der nsker at sikre de grundlggende rettigheder hos de tredjelandsborgere , som vlger en af Den Europiske Unions medlemsstater som arbejds- og opholdssted .
Det er srlig vigtigt at fremhve behovet for at tildele politiske rettigheder , i form af stemmeret til lokale og europiske valg , til de tredjelandsborgere , som opholder sig i Den Europiske Union .
Af de anfrte rsager vil vi stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=244 NAME="Kirkhope">
Som tidligere britisk minister for racerelationer er jeg meget bevidst om behovet for hele tiden at vre p udkig efter mder , hvorp man kan forbedre relationerne mellem alle grupper og interesser i befolkningen .
Dette krver en omhyggelig blanding af frst og fremmest uddannelse og kun , hvor det er absolut ndvendigt , af lovgivning .
I denne betnkning er der overhovedet ikke tale om en afbalanceret indfaldsvinkel .
Det er politisk spilfgteri af vrste skuffe , hvor forfatterens tydelige ideologi vinder over den sunde fornuft .
<P>
Den er skadelig p grund af dens hjtrbende karakter .
Den anerkender ikke de store fremskridt i racerelationerne i EU-landene .
Den indeholder kun en defaitistisk dagsorden , ikke en positiv dagsorden .
Den fornrmer dem , der prver at forbedre situationen , og derfor er den stdende for mange .
Den er kort sagt udtryk for et misbrug af de muligheder , som Parlamentet har for at diskutere og behandle sprgsml som dette , som er vitalt og betydningsfuldt og fortjener bedre end dette .
<P>
De af os , der virkelig er berrt af dette , kender problemerne med dette emne .
Vi kan simpelthen ikke sttte et s forfrdeligt st forslag , navnlig da baronesse Ludfords fremgangsmde kan f det uheldige resultat at vende flertallet mod mindretallet snarere end at harmonisere forholdene .
<P>
Denne betnkning vil fre til undergravning snarere end en forbedring af racerelationerne .
Det kan ikke vre et nskvrdigt resultat .
<SPEAKER ID=245 NAME="Lang">
Sarah Ludfords betnkning er et mestervrk i morbid hrdnakkethed og tilintetgrelse af Europas identitet og befolkninger , af europernes ret til at vre forskellige , til at rde selv , til at vre deres egne herrer , til at forkaste den sociale , kulturelle og institutionelle oplsning .
<P>
Det patologiske , fanatiske og neurotiske antiracisme-vanvid er ikke andet end et effektivt redskab til kolonisering af Europa og underkastelse af dets befolkninger .
<P>
Den forrykte skyldiggrelse af europerne , der dog er generse , gstfri , bne over for andre kulturer og racismens og intolerancens modpol , har ikke andet forml end at f dem til at acceptere det uundgelige , at f dem til i stilhed at underkaste sig en bred og massiv kolonisering , et nyt samfund , hvor de ikke vil vre andet end en undertrykt minoritet .
<P>
Den moralske inkvisition , propagandaen og den vedvarende psykiske bearbejdelse , som man udstter os for , lever helt op til de nedrige metoder , der blev anvendt i de kommunistiske regimers opdragelseslejre .
<P>
Men takket vre baronessen og hendes folk betyder denne betnkning i det mindste , at man kan kende de nye kollaboratrer .
<P>
Tag Dem i agt !
<SPEAKER ID=246 NAME="La Perriere">
Europa har store vanskeligheder i dag .
Hvad enten det vil se det i jnene eller ej , reprsenterer det ikke for de europiske borgere den strlende vej fremad , det gerne ville .
Det fremstr som det , det er , nemlig et fjernt og begrnsende maskineri , hvis eneste opgaver tilsyneladende er at udarbejde smlige standarder under pskud af centralisering og harmonisering .
<P>
Det er i denne sammenhng , debatten om menneskerettighederne dukker op i verden og i EU - sdan som det er tilfldet hvert eneste r - og i r er den fulgt af kampen mod racisme og fremmedhad i Unionen og i ansgerlandene .
Dette kunne have bidraget med et " ndeligt supplement " til et organ , der har hrdt brug for det .
<P>
Men sdan skulle det ikke vre .
Ordfrerne , Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender og Europa-Parlamentet har fremlagt tekster for os , der lugter flt .
Disse pseudoforsvarere for menneskerettighederne har simpelthen glemt , at mennesket ikke er et koncept eller et punkt i et politisk program .
Den menneskelige personlighed har en vrdighed , en opgave , der er meget vigtigere , eller som mske endda str i modstning til det , som man foreslr i dag .
<P>
At respektere mennesket er at anerkende , at til retmssige rettigheder hrer retmssige pligter , at frihed udves under ansvar , at menneskets naturlige vrdighed forudstter moralske holdepunkter .
Der er ikke tale om at begrnse friheden , men derimod om at blive bevidst om , at mennesket lever midt i et familiemssigt og nationalt fllesskab og en menneskelighed , der ptvinger det regler , uden hvilke civilisationen ville blive et synonym for barbari .
<P>
Jeg vil ikke sige , at Europa-Parlamentet er get glip af lejligheden , men snarere , at det endnu en gang har vret tro mod sig selv - det er anarkistisk og i sidste ende frihedsdelggende .
<SPEAKER ID=247 NAME="Lulling">
Jeg har ikke kunnet stemme for baronesse Ludfords betnkning , og jeg nsker , at min stemme skal vre et udtryk for en dybflt foragt p grund af den usmagelighed og de overdrivelser , der fremgr af visse afsnit af denne betnkning .
<P>
Forskellige overdrevne erklringer og krav - navnlig hvad angr tredjelandsborgere , der bor i Den Europiske Union - har en provokerende karakter , der medfrer de reaktioner , som betnkningen kalder racistiske , selvom strstedelen af borgerne i vores medlemslande ofte ikke forstr , at de tredjelandsborgere , der bor i deres land , absolut skal have samme rettigheder som dem selv , nr der ikke findes nogen gensidighed for Den Europiske Unions borgere , der bor i disse tredjelande .
<P>
Jeg ved , at jeg med disse prcisioner risikerer at blive genstand for en dmonisering i medierne og at falde i den flde , som visse af de partier , der str bag betnkningen , graver for dem , der endnu tr give udtryk for deres mening med hensyn til de overdrivelser , der er grundlaget for den stigende racisme og det fremmedhad , som baronesse Ludford mener at kunne konstatere i sin betnkning .
<SPEAKER ID=248 NAME="Montfort">
I dag prsenterer Europa-Parlamentet det nye menneske i den nye verden .
<P>
Ludford-betnkningen er ikke en konstatering om en god eller drlig virkelighed vedrrende racisme i Den Europiske Union . Den er et politisk program for den anarkistiske yderste venstreflj , der i sidste ende er meget lidt optaget af menneskets naturlige rettigheder .
Ved lsning af teksten ser man , at Europas lande og navnlig medlemsstaterne fremstilles som et helvede , hvor de mest elementre menneskerettigheder dagligt trdes under fode , hvor regeringer og deres organer , bl.a. " politiet , retsvsenet og immigrationsmyndighederne " , udver umenneskelige og totalitre politikker .
h , hvor m det dog vre dejligt at bo i Kina , p Cuba eller i Nordkorea !
<P>
Over for disse tyranner vger Den Europiske Union : Den vil kunne - fordi den er s tt p menneskene og s optaget af deres lykke , at den forvalter deres dagligdag - fremme nye indtil nu ukendte rettigheder . Den vil kunne - fordi dens fundament og funktion er s demokratisk - skabe en stat , der er fri for enhver synd .
Den vil kunne vre en uanfgtelig leder , der frer alle tilhngerne mod den lysende morgendag .
<P>
Alt dette er ikke serist .
Samfundene , hvad enten de er nationale eller europiske , har behov for holdepunkter , som ikke er ensidige , men garanter for bredygtige relationer .
Vores nationer er ofte mange hundrede r gamle , de har altid samlet befolkningerne og anderledes etniske grupper , som har medtaget deres vrdier til deres vrtsland .
Dette skete uden problemer , fordi vores nationer prsenterede disse nyankomne for et veldefineret samfund , som de kunne fle sig tilpas i , og hvor de kunne finde deres plads .
Fru Ludford foreslr os et samfund uden forbillede , hvor den strkestes lov vil glde .
Frihed er en retfrdig og identisk lov for alle , men nr ethvert individ eller enhver gruppe har sin egen lov , er det anarki eller barbari .
Den europiske konstruktion kan ikke ske ved en simpel tilstning af dem , den bestr af . Den skal vre et resultat af et sammenfald af synspunkter bde med hensyn til dens skbne og metoderne til at n hertil , eller ogs vil den slet ikke findes .
Vi er i dag med Ludford-betnkningen kommet lngere vk fra dette .
<P>
Betnkning af Belder ( A5-0055 / 2000 )
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hr. formand , nr vi har stemt for denne tekst , er det udelukkende for at understrege vores principielle modstand mod enhver form for racisme , fremmedhad og undertrykkelse af mindretal , det vre sig inden for eller uden for Unionen .
Dog er vores stemme ikke et tegn p , at vi er enige i alle tekstens punkter eller forslag .
<P>
Desuden mener vi ikke , at de stater , der allerede er med i EU , er i en position til at belre de lande , der er ved at ansge om optagelse , s lnge den skammelige racisme og fremmedhadet udbredes i strstedelen af medlemsstaterne af demagoger p den ekstreme hjreflj , der endda findes her i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=250 NAME="Caudron">
Med fremlggelsen af denne meddelelse om bekmpelse af racisme i ansgerlandene opfylder Kommissionen en opfordring fra Rdet i Wien den 11. og 12. december 1998 .
<P>
Jeg glder mig over meddelelsen , der vidner om Den Europiske Unions vilje til at hjlpe ansgerlandene til effektivt at bekmpe racisme , fremmedhad og antisemitisme og at opfylde Kbenhavnskriterierne om menneskerettigheder , der er en ufravigelig betingelse for indtrdelse i Den Europiske Union .
<P>
Den omfattende forandring , der har vret i gang siden 1989 i Central- og steuropa , har affdt en get racisme , fremmedhad og antisemitisme .
Den hje arbejdslshedsprocent ( det var tidligere et ukendt socialt problem , men er i dag officielt anerkendt ) skyldes konomiske reformer og fremmer individets usikkerhed .
Alt dette udgr en ideel basis for udviklingen af racistiske fnomener .
<P>
De ndringer , der er et resultat af ivrksttelsen af acquis communautaire , risikerer at ge de sociale spndinger i ansgerlandene yderligere .
Det er derfor , det er af afgrende interesse s hurtigt som muligt at indlede en energisk sttteaktion i forbindelse med disse lande med henblik p , at de bliver i stand til at lse deres problemer .
Dette kunne ske gennem Phare-programmet ( og mere specifikt " Phare-Democracy " , der er medtaget i det europiske initiativ for menneskerettigheder ) og Meda for Tyrkiets vedkommende , der br ledsage disse ndringer .
<P>
Det Europiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad , der bner i Wien den 10. april , skal ligeledes bidrage med relevante elementer til en udvidet bekmpelse af racisme , fremmedhad og antisemitisme i ansgerlandene .
<P>
Betnkningen understreger afgrende problemer , der er opstet i ansgerlandene , problemer i forbindelse med respekten for minoriteters rettigheder .
Jeg tnker navnlig p romanibefolkningen , der er udsat for en uacceptabel diskrimination i adskillige st- og centraleuropiske lande .
Jeg tnker naturligvis p problemet med den institutionaliserede diskrimination af det kurdiske folk , og jeg vil benytte mig af lejligheden til minde om , at Leyla Zana , der er tyrkisk parlamentsmedlem med kurdisk oprindelse , stadig sidder fngslet i et tyrkisk fangehul efter en parodi af en retssag .
Der er blevet lagt meget pres - bl.a. fra Parlamentet - p de tyrkiske myndigheder , men det har ikke pvirket dem .
Fru Zanas tilflde er desvrre ikke enkeltstende !
Tyrkiet skal gre betragtelige fremskridt med hensyn til den kurdiske befolkning .
Dette er en betingelse for landets indtrden i Den Europiske Union , og vi br vre urokkelige p dette punkt !
<CHAPTER ID=11>
ECB ' s yderligere indkaldelse af valutareserveaktiver
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0042 / 2000 ) af Goebbels for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om henstilling fra Den Europiske Centralbank om Rdets forordning om Den Europiske Centralbanks yderligere indkaldelse af valutareserveaktiver ( ECB 0001 / 1999 - C5-0202 / 1999 - 1999 / 0817 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=252 NAME="Goebbels">
Hr. formand , kre kolleger , Den Europiske Union er nu blevet udstyret med en politisk uafhngig centralbank , hvis opgave det er at bevare prisstabiliteten .
ECB ' s uafhngighed br i det mindste vre finansiel .
Iflge traktaten er bankens oprindelige kapital fastsat til 5 milliarder euro , mens valutareserverne er fastsat til 50 milliarder euro .
Eftersom Det Europiske System af Centralbanker kun omfatter 11 nationale centralbanker , er den frigjorte kapital kun p 3,9 milliarder euro , mens de reserver , der rent faktisk er overfrt , ikke udgr mere end 39,46 milliarder euro .
15 % er i guld , og de resterende 85 % er i dollars eller yen .
Det skal oplyses , at renterne p egenkapitalen udgr den eneste plidelige indkomstkilde for Den Europiske Centralbank .
P kort sigt varierer disse indkomster efter rentesatsen .
<P>
Den anden indkomstkilde stammer fra renterne p ECB ' s officielle reserver .
Man skal dog fratrkke de renter , der er betalt af ECB for investeringerne i euro til de nationale centralbanker .
Valutareserverne figurerer i bilaget for ECB i valutaer , mens investeringerne mod nationalbankerne , der er dets modstykke , er opfrt i euro .
<P>
I jeblikket er nettorenteindtgten i forbindelse med renteforskellene mellem euroen p den ene side og dollaren og yennen p den anden side positiv .
Dog vil den del af indkomsten , der stammer fra renter , i tilflde af udsving i rentesatserne i den udstrkning , hvor indkomstkilden er meget flsom over for renteforskelle , meget hurtigt kunne falde og endda medfre et tab .
Eftersom ECB besidder valutaer mod investeringerne i euro , lber den ligeledes en risiko for kurstab , hvis euroen skulle stige betragteligt i forhold til de reservevalutaer , den har i sin beholdning .
<P>
En intern udregning i ECB viser , at the value at risk ved vekselrisikoen kunne overstige ECB ' s nuvrende kapital .
Et fald p 10 % i dollaren eller yennen i forhold til euroen kombineret med et fald p 10 % i guldpriserne ville kunne tmme hele ECB ' s kapitalbeholdning .
I traktaten faststtes en mekanisme , hvorigennem ECB kan beskytte sig mod en udhuling af sin kaptal .
Renteindtgten for eurosystemet kan delvist eller helt bevares af Den Europiske Centralbank .
Ikke desto mindre ville en bank , der er afhngig af gentagne bjrgningsmanvrer , ikke vre srlig trovrdig .
Men Den Europiske Centralbank vil afslutte regnskabsret for 1999 med et underskud , der sandsynligvis overstiger 200 millioner euro .
Det er derfor af afgrende vigtighed , at dette strukturelle problem lses s snart som muligt .
<P>
Europa-Parlamentet havde allerede afgivet en positiv udtalelse den 4. april 1999 om en anbefaling fra ECB , der p langt sigt sigter mod en fordobling af bankens kapital .
Anbefalingen sigter mod at give Styrelsesrdet bemyndigelse til at foretage en yderligere indkaldelse af valutareserveaktiver p op til 100 milliarder euro .
Der er alts kun tale om en principiel bemyndigelse med henblik p at gribe ind , nr der opstr behov for det , uden at der er tale om ekstraordinre begivenheder .
ECB ville f.eks. kunne anvende denne procedure til i konkrete tilflde at supplere sine reserver , isr i en periode med massive interventioner , men eventuelt ogs i tilflde af , at portefljen , der reevalueres hvert kvartal efter markedskurserne , udviser en latent mindrevrdi .
<P>
Der skal i denne sammenhng mindes om , at eurosystemets samlede reserver overstiger 350 milliarder euro .
Som formand Duisenberg bekrftede under sin hring over for Europa-Parlamentet , agter ECB ikke at gribe ind p valutamarkederne for at forsge at f indflydelse p euroens eksterne vrdi .
I tilflde af en ny international finanskrise , der i betragtning af markedernes irrationelle overflod fortsat er mulig , ville en samlet indgriben fra de strste centralbanker kunne blive ndvendig .
<P>
For at gre det muligt for ECB at vre en aktiv del af aftaler - som de skaldte Plaza- eller Louvre-aftaler - forekom det selvflgeligt for Udvalget om konomi og Valutasprgsml at anbefale Europa-Parlamentet at vedtage anbefalingen .
Jeg foreslog ikke mine kolleger en skaldt politisk beslutning .
Personligt - og jeg har tidligere sagt dette - er jeg af den opfattelse , at Europa-Parlamentet stemmer om for mange beslutninger , og at denne stigende tendens er til skade for vrdien af de uundvrlige politiske beslutninger .
Her drejer det sig om at sige ja eller nej .
Et massivt ja er ligeledes et politisk signal .
<P>
Vi nsker , at ECB i al uafhngighed - ogs med hensyn til den materielle uafhngighed - fortsat kan arbejde mod sit vigtigste ml , nemlig opretholdelse af prisstabiliteten .
Vi nsker samtidig - og hr . Duisenberg er efter min smag for undvigende i denne forbindelse - at Det Europiske System af Centralbanker ligeledes bidrager med sin faste sttte til Den Europiske Unions overordnede konomiske politikker .
Vi nsker , at Centralbanken til fulde opfylder sin rolle p den internationale scene , og at den deltager aktivt i faststtelsen af nye bestemmelser , der gr en problemls drift af det internationale finansielle system mulig .
Vi har tillid til , at Styrelsesrdet i tilflde af spnding p markederne gr den bedste brug af eurosystemets valutareserver .
<P>
Der er ingen , der pstr , at valutainterventioners afskrkkende virkning er proportionel med reservernes strrelse , men muligheden for p et hvilket som helst tidspunkt uden varsel at kunne mobilisere yderligere aktiver er med til at ge trovrdighed .
Det ville imidlertid vre rimeligt , om disse interne overfrsler inden for ESCB , som ikke kommer til at fremg af eurosystemets konsoliderede ugeoversigter , blev afslret p et senere tidspunkt .
<P>
Europa-Parlamentet gr ogs ud fra , at ECB ' s formand vil redegre for Styrelsesrdets beslutninger , nr han deltager i mderne i Udvalget om konomi og Valutasprgsml og i forbindelse med plenarmderne .
ECB har alt at vinde i forbindelse med denne gede gennemsigtighed med henblik p at styrke sin trovrdighed .
<P>
Hr. formand , jeg afslutter min betnkning med en personlig bemrkning til ECB . Jeg vil gerne understrege , at den er til for de europiske kvinder og mnd og til tjeneste for hele konomien .
Dens rolle er sledes ikke blot at opfylde de finansielle markeders forventninger .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , jeg vil gerne fortstte dr , hvor ordfreren , som jeg takker hjerteligt for hans arbejde , holdt op , og endnu en gang henvise til , at i mngden af beslutninger , som ikke hrer til dette Parlaments vigtigste opgaver , er forhjelsen af valutareserverne en beslutning , som er betydningsfuld .
Hvad er det juridiske grundlag for debatten i dag ?
I henhold til artikel 3 i statutten for Det Europiske System af Centralbanker er det en af ECB ' s opgaver at besidde og administrere officielle valutareserver .
<P>
Denne opgave udfres parallelt af ECB og de nationale centralbanker , idet sidstnvnte overdrager en del af deres reserver op til en vrdi af 50 milliarder euro til ECB , som det str skrevet i artikel 30 , stk . 1 , i statutten .
Artikel 30 , stk .
4 , bestemte allerede dengang - og derfor er diskussionen i dag ikke overraskende - at ECB ud over det i artikel 30 , stk . 1 , fastsatte belb kan krve indbetaling af yderligere valutareserver .
Denne indkrvning skal udstedes i form af en forordning fra Rdet . I jeblikket ansges der om en yderligere forhjelse p 50 milliarder euro .
<P>
Vi , gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , og det samlede Udvalg om konomi og Valutasprgsml , som ordfreren allerede sagde , hilser dette forslag velkomment .
Begrundelserne er fremlagt udfrligt , og det er allerede ret sent . Men lad mig sige , at forhjelsen set fra vores synspunkt er ndvendig .
For det frste fordi den bidrager til at hjne ECB ' s finansielle uafhngighed , og Den Europiske Centralbanks uafhngighed er en vsentlig forudstning for denne valutas stabilitet og uantastelighed .
Udbyttet af den hidtil indbetalte kapital og de officielle reserver udgr i jeblikket ECB ' s eneste indtgtskilde , hvoraf den selv skal finansiere sin drift .
<P>
Vi ved , at der var underskud i 1999 .
Derfor m vi sige , at mangel p midler fratager ECB muligheden for at udforme sin politik uafhngigt og transparent .
Derfor skal finansieringsbehovet dkkes , s uafhngigheden aldrig kan drages i tvivl .
<P>
For det andet gr vi ind for denne forhjelse , fordi den bidrager til ECB ' s trovrdighed p markederne .
En finansiel uafhngighed for ECB , s den selv kan finansiere sin drift , styrker Den Europiske Centralbanks trovrdighed p de internationale markeder og styrker derfor ogs euroen p vej til tredje trin pr . 1. januar 2002 .
<P>
For det tredje ger forhjelsen ECB ' s reaktions- og tilpasningsevne .
I forbindelse med strk uligevgt p markederne har Den Europiske Centralbank med en potentiel fordobling af sine reserver mulighed for at udfre sine opgaver med henblik p en stabilitetspolitik hurtigere og mere effektivt .
Den fr mulighed for at reagere mere fleksibelt , fordi den rder over de ndvendige midler .
I vores betnkning har vi ogs medtaget en ekstra model for at styrke gennemsigtigheden i denne proces , og jeg beder om tilslutning til forhjelsen af reserverne .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , i forslaget til lovgivningsmssig beslutning godkender Parlamentet ECB ' s henstilling til en rdsforordning om indkaldelse af yderligere valutareserver .
Som begrundelse nvner man for det frste , at traktaten indeholder denne mulighed .
Hvis den ikke anvendes via en forordning , ville dette kunne fortolkes som uenighed mellem ECB og Rdet .
For det andet skal ECB ' s ndvendige konomiske uafhngighed styrkes .
For det tredje for at styrke trovrdigheden af valutaindgreb som instrument og for at sttte ECB ' s reaktionsevne p forskellige scenarier .
<P>
Naturligvis kan man ikke have noget at indvende mod en strukturel forbedring af ECB ' s finanssituation .
Men sprgsmlet er bare , om det p langt sigt vil lse problemet at hlde flere penge i udefra .
For at kunne bedmme dette ville man mindst skulle diskutere flgende sprgsml frst :
<P>
For det frste om det er samfundskonomisk fornuftigt at fre en s restriktiv pengepolitik , som ECB gr , mere restriktiv end FED .
For det andet om ikke forhjelsen af rentesatserne for marginale lnefaciliteter og indskudsfaciliteter , som fandt sted den 9. februar 2000 , er i modstrid med konjunkturudviklingen .
For det tredje om ikke mere alvorligt mente skridt til en varig nedbringelse af arbejdslsheden er det bedste middel til at sikre prisstabilitet .
<P>
For det fjerde er sprgsmlet , om ikke man sidelbende med en udbudsorienteret konomisk politik br lgge strre vgt p en eftersprgselsorienteret konomisk politik - alts en styrkelse af det europiske indre marked ved hjlp af en nedsttelse af bundskatten i medlemsstaterne .
For det femte om det er s forkert at antage , at faststtelsen af vekselkursen i forbindelse med indfrelsen af euroen i hjere grad var et udtryk for politisk nsketnkning end for konomisk realitet .
For det sjette hvad de konkrete rsager er til , at ECB formentlig kommer ud med et underskud i 1999 .
<P>
Besvarelsen af disse sprgsml betyder for vores gruppe , at den ikke kan stemme for dette beslutningsforslag .
Ikke fordi ECB rder over for f valutareserver , men fordi den er strukturelt forkert og derfor permanent vil klage over disse likviditetsvanskeligheder .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="FR" NAME="Caullery">
Hr. formand , Den Europiske Centralbank anbefaler Rdet at fordoble dens valutareserveaktiver .
Den fremkommer i denne forbindelse med to forskellige typer argumenter .
<P>
Den frste type omhandler dens egne forvaltningsvanskeligheder , stigningen af bankens personale forekommer proportionel med faldet i indtgter fra aktiver , indtgter , som man dog kunne hbe p var tilstrkkelige til dens uafhngighed .
<P>
I et anfald af klarhed erklrer ECB , at en centralbank med et strukturelt underskud simpelthen ikke ville vre trovrdig .
Dette er sandt , og det vkker bekymringer i forbindelse med forvaltningsevnerne hos dem , der har behov for forhastede beslutninger .
<P>
Det anden type sigter mod at muliggre en forgelse af ECB ' s interventionskapacitet p markederne i forbindelse med et fald i euroens vrdi - i strid med de forsikringer , man havde givet os - eller med gentagne angreb fra en medlemsstat , der godt nok har vret klog nok til ikke at deltage i den flles mnt .
<P>
Vi behvede sledes ikke at vente lnge , fr det antagede redskab til uafhngighed og til Den Europiske Unions konomiske magt p ubarmhjertig vis afslrede sine utilstrkkeligheder .
Det er temmeligt lamslende at lse ordfrerens ord om , at hvis de politiske myndigheder ( Europa-Parlamentet og Rdet ) skulle ngte at bidrage til en bedre struktur for ECB , ville denne ikke lngere blive anset som uafhngig af markederne .
Man forstr godt ECB ' s prioritet . Banken har for vane at stte de politiske miljer fr et fait accompli , og den forsger frst og fremmest at opn anseelse fra finansverdenen , hvilket benbart er vigtigere end befolkningens tillid .
<P>
Nej , det er faktisk os lige meget , om ECB fordobler sin delggelseskapacitet eller ej .
Vi havde foretrukket en egentlig selvkritik fra de rigtige ansvarlige , det vil sige de 15 landes regeringer , og en tilbagevenden til fornuften , der skulle gre det muligt for befolkningerne i medlemsstaterne at gre sig fri af den standardiserede skbne , der er fabrikeret til dem af et afvigende par bestende af teknokrater fra den guddommelige fderalistiske lovgivning og globaliserede spekulanter .
<P>
Hr . Goebbels understreger , at et afslag fra Europa-Parlamentet vil kunne fortolkes som et tegn p dyb uenighed i retmssigheden af Den Europiske Centralbanks politik .
Dette er grund nok for os til at opfordre til at stemme mod denne tekst .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , der er god grund til at undre sig over Den Europiske Centralbanks anmodning om en fordobling af dens mulighed for indkaldelse af valutareserveaktiver hos nationalbankerne .
Det er sandt , at en forgelse af det nuvrende loft p 50 milliarder euro - hvilket i virkeligheden er 39,5 milliarder , fordi visse lande ikke deltager i den flles mnt - til 100 milliarder kan virke acceptabelt ved frste jekast , hvis man tnker p , at nationalbankerne stadig vil kunne rde over et belb p 300 milliarder euro i egne officielle reserver .
Men denne operation er s tt p det tidspunkt , hvor den flles mnt blev indfrt , at den med tydelighed viser , at vurderingen af reservernes strrelse dengang var strk undervurderet .
<P>
Hvorfor ?
Ud over visse tekniske detaljerede forklaringer , ssom det njagtige antal af ansatte i ECB , finder man kun en gyldig grund : Den eurooptimisme , der omgav indfrelsen af euroen - for at bruge et udtryk fra dengang - frte til , at man troede , at den flles mnt naturligvis ville vre strk , og man mente derfor , at sprgsmlet om reserver var sekundrt .
Alle er tilsyneladende nu tilbage i virkeligheden .
Men sagen er dog ikke slut , for begrundelsen i udkastet til forordning - i lighed med begrundelsen i Europa-Parlamentets betnkning - er snarere bekymrende , fordi den lejlighedsvis signalerer , at forgelsen af loftet har flgende forml - og jeg citerer - at " stte ECB i stand til at tage hjde for forskellige scenarier " .
Eftersom vi ikke sigter efter et scenarium med en stigning af euroen - for s ville der naturligvis ikke vre noget behov for ekstra reserver - sigter man alts efter et fald i euroens vrdi .
<P>
Europa-Parlamentets betnkning forekommer endnu mere alarmerende , eftersom den ordret nvner euroens potentielle ustabilitet , som iflge betnkningen ikke lngere vil kunne godkendes .
Denne fejltagelse vil garanteret ikke glde hr . Duisenberg , der for sit vedkommende hver dag forklarer , at euroen i bund og grund er en stabil valuta .
Men det er alligevel en sigende fejltagelse .
Det er alts ikke realistisk at tro , at en kunstig valuta kan indgyde samme tillid som en valuta , der bygger solidt p en befolkning .
<SPEAKER ID=257 NAME="Nielson">
Hr. formand , p min kollega hr . Solbes vegne vil jeg gerne fremstte flgende bemrkninger .
Kommissionen er blevet konsulteret af Rdet - og af Parlamentet - om Den Europiske Centralbanks henstilling vedrrende ECB ' s yderligere indkaldelser af valutareserveaktiver .
Kommissionen vedtog sin udtalelse om denne henstilling den 8. marts , som har flgende ordlyd : " Kommissionen , der noterer , at bde Kommissionen og ECB har initiativret , tilslutter sig det initiativ , der er taget af ECB .
Kommissionen sttter fordoblingen af grnsen for ECB ' s indkaldelse af valutareserveaktiver i det omfang , at disse indkaldelser tjener til at supplere beholdningerne af reserveaktiver op til den oprindelige grnse p 50.000 millioner euro , der er fastsat i ESCB-statutten " .
<P>
Kommissionen har dermed vedtaget en positiv udtalelse om ECB ' s henstilling . Hvis Parlamentet vedtager hr .
Goebbels ' betnkning i dens nuvrende form , vil det betyde , at Parlamentets og Kommissionens synspunkter er sammenfaldende , hvilket jeg vil hilse velkommen .
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.35 )
