<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="NL" NAME="Formanden.">
Jeg giver ordet til fru Maes , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<P>
Maes ( Verts / ALE ) .
( NL ) Hr. formand , Parlamentet blev underrettet om en brevveksling . Hr .
Prodi har skrevet et brev til fru Fontaine som formand for Parlamentet , og heri kritiserede han kraftigt den mde , som Budgetkontroludvalget gr sit arbejde p .
Vi er i jeblikket ikke i besiddelse af et svar fra fru Fontaine , men De forstr - og Deres formandskab m fle det samme - at dette brev har overrasket os meget , for at sige det mildt .
<P>
Hr .
Prodi har endvidere skrevet et brev til hr . Sderman , hvor han kritiserer den mde , som hr .
Sderman varetager sit embede p . Hr .
Sderman har svaret herp .
Dette brev er vi i besiddelse af . Hvad foretager formandskabet sig med hensyn til denne brevveksling ?
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Fru Maes , det sprgsml , De har rejst , vil straks blive undersgt af formandskabet og Formandskonferencen .
<CHAPTER ID=1>
50-rsdagen for Genve-konventionen - humanitr folkeret
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelsen fra Rdet om 50-rsdagen for Genve-konventionen - humanitr folkeret .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , for f mneder siden fejrede vi 50-rsdagen for Genve-konventionen om beskyttelse af krigsofre .
For 50 r siden undertegnede 63 lande de fire konventioner og de to protokoller , der endnu i dag danner grundlag for den humanitre folkeret .
Det er vrd at erindre , at disse folkeretlige aftaler blev vedtaget i perioden kort efter Anden Verdenskrig , og at de dengang var udtryk for det internationale samfunds bevidsthed , der stadig var dybt prget af denne krigs delggende virkninger .
Det , der er sket siden da , har givet alle dem ret , der mente , at det var afgrende at styrke rettighederne for dem , der befinder sig i krigszoner , hvad enten det er civile eller militrpersoner , der ikke er direkte involveret i den givne konflikt .
<P>
En ny adfrdsetik er sledes blevet et krav til krigsfrende parter p linje med den strre vrdighed , som er blevet tillagt livet , og som p flere andre felter er blevet styrket i folkeretten .
<P>
Desvrre har virkeligheden vist , at konventionernes bindende karakter og mden , hvorp de kan bringes i anvendelse , langtfra kan leve op til de situationer , hvor de skal yde beskyttelse .
Vi er i dag stadig vidner til barbariske krigshandlinger , hvor der ses helt bort fra de rettigheder , som glder for civile og militrpersoner , der ikke er i kamp , og mange stater og krigsfrende styrker udviser en adfrd , der ikke tager hensyn til nogen principper overhovedet , men kun er styret af krigens logik .
Ikke sjldent kan man ogs konstatere , hvorledes netop civilbefolkningerne er den militre aktions foretrukne ml , bde gennem terrorisme og som middel til politisk pression .
<P>
Endvidere kan visse konflikters atypiske karakter , isr hvor de tager form af borgerkrig , synes at tjene som yderligere undskyldning for de alvorligste forbrydelser , der ofte kan gennemfres takket vre manglende oplysninger til omverdenen og en form for den brndte jords politik , der skal sikre sejr for enhver pris , selv folkemord .
Her bliver alle de handlinger srligt tydelige og srligt chokerende , der udfres mod samfundets mest srbare grupper , hvis forsvarslshed udstter dem for umenneskelig behandling af alskens art .
Brn og ldre synes i dag at vre de vigtigste ofre i en vis type konflikter og synes sgar undertiden netop at blive udvalgt som eksempel .
<P>
Her indgr ogs sprgsmlet om de humanitre organisationer , hvis rolle ofte pvirkes af en uacceptabel adfrd hos de krigsfrende parter , der kynisk forsger at vinde tid til at befste deres sejr eller til at gennemfre hvnaktioner til skade for udsatte befolkninger .
Det er vigtigt at blive ved med at styrke disse organisationers muligheder for at agere frit og beskytte ndhjlpsarbejderne .
Jeg vil i denne forbindelse gerne gre srlig opmrksom p Den Internationale Rde Kors Komit , der i sine rapporter allerede peger p behovet for en prcisering af , hvorledes Genve-konventionernes bestemmelser skal gennemfres .
Havde det ikke vret for massemedierne og den nye rolle , som de spiller for at bringe oplysninger ud om konflikter - og den chokvirkning , som nogle af disse oplysninger har med hensyn til at mobilisere det internationale samfund - ville den situation , som vi i dag oplever i visse krigszoner , vre langt vrre , og krigsforbryderne ville endnu lettere kunne slippe for straf .
<P>
Hr. formand , EU , der str for et st vrdier , som vi med stolthed kan sige placerer sig forrest i det internationale samfund , har med styrke understreget , hvor fundamentalt det er , at Genve-konventionerne iagttages .
EU sger at fremme disse vrdier ogs udadtil og sikre , at de er en fast bestanddel af dets praktiske politik .
Vi er derfor meget opmrksomme p alt det , der kan ligne et brud p de principper , som forener os p dette omrde , og vi har inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks rammer ikke undladt at ppege alle de overtrdelser , der mtte forekomme .
Vi sger i disse tilflde at tage de redskaber i brug , som vi rder over , for at sikre , at der bliver lagt det ndvendige pres i den givne situation .
Ikke altid - det er vi klar over - er det lykkedes i det omfang , som vi kunne nske , men det er vores faste hensigt at forflge denne politik med den samme mlbevidsthed ogs i fremtiden .
<P>
Hr. formand , selvom de krnkelser af menneskerettighederne , som Genve-konventionerne og deres protokoller skal sge at hindre , er mange og hyppige , tror jeg , at det nye rtusinde rummer nogle elementer af hb .
Dette hb ligger frst og fremmest i den stigende stabilisering af et internationalt vrdifllesskab , hvor det allerede nu er vanskeligt at sge tilflugt i forldede kriterier som kulturelle forskelle og visse nationale srforhold .
Selvom det sker langsomt , er vi i dag utvivlsomt p vej mod dette nye internationale vrdifllesskab , som informationsglobaliseringen fremmer og hjlper til at flde sig i vores samfunds kollektive bevidsthed .
Det er vigtigt , at borgerne fr inderliggjort disse vrdier , s der skabes et automatisk reaktionsmnster over for handlinger , som betyder manglende respekt for de grundlggende principper , der i dag m anses for en flles arv .
<P>
Med oprettelse af internationale domstole som dem , der i dag vedrrer det tidligere Jugoslavien eller Rwanda , har vi taget endnu et skridt til at gre livet mere besvrligt for dem , der udfrer handlinger imod Genve-konventionernes vrdier .
Disse personer m begynde at forst , at verden er blevet et sted , hvor straffrihed ikke er det sdvanlige .
Hvis dette budskab bliver hrt , vil vi helt sikkert komme til at bidrage til en styrkelse af menneskerettighederne og til den ndvendige proces med at gre de principper , som Genve-konventionerne og deres protokoller sger at beskytte , mere trovrdige og effektive .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">

Idet jeg gerne vil lyknske formanden af hjemlige rsager , taler jeg nu for Den Socialdemokratiske Gruppe under denne forhandling , som flger efter den - for os - tilfredsstillende redegrelse fra Rdet i forbindelse med Genve-konventionerne , og jeg vil gerne komme med en frste betragtning , som retfrdiggr , hvorfor min gruppe fremsatte en beslutning om det selv samme sprgsml p det sidste plenarmde i Parlamentet i 1999 , og som endte med ikke at blive forhandlet af rsager , som er sagen uvedkommende .

<P>
Vi finder , at det er helt berettiget , at vi i Europa-Parlamentet udtaler os om regler , som har beriget det regelst , der glder for menneskeheden , og man skal benytte enhver lejlighed til at erindre om og styrke gyldigheden af nvnte instrumenter p grund af den beskyttelse , de giver , og de rettigheder , de sikrer .
<P>
Et andet argument for at vedtage en beslutning , som den vi forelagde , er begrundet i det faktum , at meget af det , som de europiske institutioner gennemfrer , gr ud p at skabe ligevgt og lighed , og det er to begreber , som er meget lidt eller overhovedet ikke forenelige med situationer med vbnede konflikter .
De hrdest ramte ofre i konflikterne - brn , kvinder , befolkningen i al almindelighed - str i forreste rkke , nr det glder trusler og lidelser , og vi kan ikke lade vre med at medtage beskyttelsen af dem blandt de prioriterede ml for vores aktion .
<P>
Jo mere vi gr mod krnkelserne af den internationale humanitre folkeret , jo mere vi minder de vrige stater - og her skal vi benytte os af alle de lejligheder , som vores forbindelser med tredjelande giver os - om behovet for at ratificere og efterleve Genve-konventionerne , jo mere gr vi for de svageste .
Og jo flere lidelser vi undgr , desto mindre vil den aktion , som vi skal udvikle for at f afhjulpet de store skader , som krigen forvolder , vre .
<P>
Hvad mere kan man s gre for at sikre en bedre efterlevelse af den internationale humanitre folkeret og p denne mde begrnse ofrenes lidelser ?
Man kan f.eks. udbrede kendskabet til denne folkeret , ikke mindst i selve samfundet , blandt ungdommen , blandt masseorganisationerne og ogs blandt de vbnede styrker og sikkerhedsstyrkerne .
Men der er ydermere en forpligtelse til gennem uddannelse at fremme vores borgeres nske om fred .
Den Europiske Union skal i denne forstand vre en vigtig fredsaktr , men den skal ogs vre en vigtig sttte for den indsats , som de organisationer udfrer , som det internationale samfund har plagt ansvaret for beskyttelsen af ofrene i konflikterne og forsvaret af deres rettigheder .
Blandt disse organisationer br Internationalt Rde Kors fremhves .
Alle institutionerne i Den Europiske Union br beslutsomt sttte Internationalt Rde Kors ' arbejde , for dets virke er simpelthen uundvrligt .
<P>
Endelig finder jeg det ikke acceptabelt , at Kommissionen siger , sdan som den gjorde det i sit svar til mig for et par mneder siden , at den hverken har befjelse eller midler til aktioner til fremme af den internationale humanitre folkeret , og p denne mde giver den udtryk for en helt igennem bureaukratisk holdning og en forstelse , som ligger meget langt fra den , som Rdet gav udtryk for i sit svar p et andet sprgsml , hvor jeg fremfrte en bekymring af samme type , og som ogs er forskellig fra den forstelse , som Rdet har udvist i sit indlg i dag .
<P>
P dette omrde har Den Europiske Unions institutioner - naturligvis ogs Kommissionen - et flles ansvar , for det drejer sig om at udbrede og sttte vsentlige vrdier , som ydermere er de samme som dem , der ligger bag vores europiske projekt .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , jeg beder Dem derfor om at sttte den beslutning , som er blevet forelagt , og som medtager alt det vsentlige i det beslutningsforslag , som blev forelagt af Den Socialdemokratiske Gruppe ved udgangen af sidste r .
<SPEAKER ID=6 NAME="Watson">
Hr. formand , den 12. august 1949 er en dag , som de gamle romere ville have sagt burde markeres med en rd sten .
Den udgjorde et stort skridt fremad for menneskeheden - og alligevel er flere mennesker dde i vbnede konflikter i de 50 r , der er get siden da , end der dde i hele Anden Verdenskrig , selvom vores halvdel af kontinentet har levet i fred og fordragelighed .
<P>
Vi har ikke haft held til at sprede de vrdier og den lre , vi drog af den konflikt .
Alt for ofte har vores egne medlemsstater taget del i konflikter - enten gennem fremstilling og salg af vben , gennem produktion og distribution af landminer eller gennem fristelsen til - for at bruge de ord , der er blevet udtalt af en stor victoriansk statsmand i mit land - at foretrkke , at deres krige bliver udkmpet p afstand og s vidt muligt i guds navn .
Vi har ikke haft held til at opdrage mod forherligelse af krig i vores egne samfund .
Vi har ikke haft held til at opdrage mod problemerne i forbindelse med racisme og fremmedhad og denne svbe selv .
<P>
Og dog har vi takket vre den globale kommunikation en konstant pmindelse via vores tv-skrme om de frygtelige virkninger af menneskets umenneskelige adfrd over for andre mennesker - og ikke mindst kvinder og brn .
Vi har for nylig i det tidligere Jugoslavien og nu i Tjetjenien set de frygtelige virkninger af vbnet konflikt , og vi ser desuden virkningerne af regeringers bestrbelser p at undertrykke mediernes dkning af sdanne konflikter og en udvikling mod totalitr regeringsmagt .
<P>
Hvis Den Europiske Union skal blive et fllesskab af vrdier - hvis vi skal spille en sand rolle i den nye globale styring , s m vi gre noget for at promovere vrdierne i Genve-konventionerne ikke kun over for vores egne soldater og sikkerhedsstyrker , men ogs over for folk i vores civile samfund .
Vi m skubbe p for at f en permanent international straffedomstol og tilskynde vores egne medlemsstater til at underskrive og ratificere konventionen .
Vi m arbejde hrdt p at bekmpe racisme og fremmedhad .
<P>
De Liberale her i Parlamentet er stolte over , at tre af forfatterne til den betnkning , vi har liggende foran os her i dag , fru Malmstrm , hr . Haarder og baronesse Ludford , har taget livtag med disse sprgsml og givet Parlamentet disse betnkninger i dag .
Vi lever i hbet om , at det 20. rhundrede , som Europa har gennemvdet med blod , kan lade pladsen for et 21. rhundrede , hvor menneskets evne , nd og entusiasme kan blive anvendt til at bygge en mere retfrdig , fredelig og bredygtig verden .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FI" NAME="Wuori">
Hr. formand , jeg kan med glde tilslutte mig , hvad der er blevet sagt i de foregende indlg .
I gr talte vi om et charter for EU ' s grundlggende rettigheder , i dag taler vi om menneskerettighederne .
I et fortrffeligt indlg i gr blev det konstateret , at vi har en moralsk pligt til at forsvare og udvikle vores demokrati og menneskerettigheder .
Det reelle indhold af denne moralske pligt og den reelle mlestok af vores bestrbelser og forpligtelser er alligevel det , som sker i den nederdrgtige virkelighed , som krige og vbnede konflikter str for .
Deres karakter er totalt forandret i lbet af det seneste rhundrede .
Humanitr folkeret er den tommestok , hvorved vi kan pvise , om den moralske pligt kun retorisk opfrisker os , eller om den faktisk tilvejebringer gerninger og aktiviteter .
Vi fr i dag fortalt om tilfldet Albin Kurti fra Kosovo .
Genve  konventionerne er en essentiel del af dette minimumsniveau .
Vi skal ogs srge for , at ratificeringerne af Ottawa  protokollen vedrrende forbud mod antipersonelminer og traktaten om den internationale kriminaldomstol bliver sikret .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="IT" NAME="Segni">
Hr. formand , som svar p et sprgsml under et radiointerview den 20. januar i r sagde den russiske ambassadr i Paris , at det , de foretager sig i Tjetjenien , er at bekmpe terrorismen , og at ogs Europa og hele verden vil vre dem taknemmelige senere , nr dette er get op for dem .
Personligt mener jeg ikke , at Europa-Parlamentet skal takke Rusland .
Jeg tror tvrtimod , at det er ndvendigt , at Parlamentet giver udtryk for sin skarpe fordmmelse , som skal vre skarpere og mere tydelig end den , det har givet udtryk for hidtil , og som ikke kun skal inddrage EU-institutionerne , men ogs de enkelte regeringer .
For et par dage siden s jeg til min sorg og beklagelse en meget anset person p den internationale scene , nemlig Tony Blair , tage p officielt besg i Moskva , hvor han efter en svag og ikke srligt overbevisende protest mod begivenhederne i Tjetjenien omfavnede og opmuntrede Putin varmt .
P et tidspunkt , hvor vi fejrer 50-rsdagen for en s vigtig hndelse inden for international humanitr folkeret som Genve-konventionen , m vi ikke lukke jnene for den kendsgerning , at man ikke s langt fra Europa i bund og grund overtrder praktisk taget alle punkterne i Genve-konventionen p trods af den russiske pstand om , at der ikke er tale om en krigstilstand , men om en intern undtagelsestilstand .
<P>
Hr. formand , for f dage siden sagde en delegation fra Det Europiske Rd nogle forfrdelige ting , da den kom tilbage fra Tjetjenien .
Hvis vi virkeligt nsker , at vores indsats skal have nogen effekt , br vi srge for , at ogs en delegation fra Europa-Parlamentet rejser til Tjetjenien , og at regeringerne forpligter sig til at overholde punkt 6 i den beslutning , vi mske vedtager om lidt , hvor Parlamentet anmoder Rdet om at srge for , at samarbejdet med tredjelandene er betinget af menneskerettighedernes overholdelse .
Vi m bede alle de europiske lande om at vre bare en lille smule konsekvente , hvis vi nsker at kmpe ordentligt for menneskerettighederne i verden .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , jeg vil frst undskylde den frste taler , lord Bethell .
Der m vre sket noget , for han er normalt meget prcis , men han var her ikke i morges , og jeg overtager alts hans opgave som frste taler .
<P>
Hr. formand , tak for det portugisiske formandskabs erklring og ogs tak for Kommissionens erklring .
Jeg vil endvidere gerne lyknske det portugisiske formandskab , fordi det igen i denne uge har vist sig , at det er til stede ved nsten alle vigtige debatter .
Det glder ikke for alle formandskaber , men portugiserne gr det , og det skal vi efter min mening takke dem for .
<P>
Hr. formand , Genve-konventionen er mere aktuel end nogensinde fr . Isr i betragtning af , hvad vi blev konfronteret med de sidste r .
I Kosovo blev hundredtusinder mennesker fordrevet fra hus og hjem , fordi de ikke havde den nskede etniske baggrund .
Det samme skete fra begyndelsen af 90 ' erne i hele det tidligere Jugoslavien .
Serbere blev fordrevet ud af Kroatien . Kroatere ud af Serbien , serbere og kroatere fra en del af Bosnien , og i Bosnien gjorde muslimbefolkningen oprr , og det hele fandt sted med militre enheder fra de pgldende delstater .
Det billede str skrevet i vores hukommelse , fordi det skete i Europa . Det str endnu tydeligere skrevet i vores hukommelse , fordi det minder os om de barske tider i 30 ' erne og den frygtelige krig , som fulgte .
Det m ikke ske igen .
Det havde politikken i Europa i efterkrigsperioden til hensigt , og sledes opstod det europiske samarbejde og Genve-konventionen .
Lnge troede vi , at Europa kunne undg disse katastrofer , og at vi havde udarbejdet tilstrkkelige midler til at undg den type voldelige katastrofer .
Det viste sig ikke at vre sdan .
Jugoslavien beviste , at Europa fortsat er srbart , s lnge Unionen begrnser sig til Vesteuropa .
Unionens opgave er at udvide det system , som vi har skabt , til at omfatte hele Europa , isr for at bibeholde freden .
<P>
Det er lige s vigtigt at se p verden omkring os .
Tjetjenien , hvor befolkningen er offer for en strid mellem den russiske hr og terrorister .
Asien , hvor i isr Burma hele befolkningsgrupper med militr vold sendes vk fra deres traditionelle omrder .
Indonesien , Timor , men ogs Molukkerne , hvor hundredtusinder af mennesker er fordrevet fra hus og hjem , og ogs her er det sket med sttte fra hren , der har spillet en aktiv rolle .
Sudan , hvor den sydlige befolkning i revis flygter fra de nordlige magthavere , og hvor krigsretten ikke overholdes .
Omrdet omkring de store ser i Afrika , hvor kampen mellem hutuerne og tutsierne , det bedste eksempel p en etnisk strid , jager millioner af mennesker p flugt .
De trues mere af de nationale hrenheder i stedet for at blive beskyttet .
Grnseomrderne i Etiopien og Eritrea , som er en glemt krig , hvor regeringerne kmper om en prcis grnse , og hvor der i mellemtiden er fordrevet nsten 100.000 etiopiere fra Eritrea og eritreere fra Etiopien .
Der er ingen , der ser ud til at lgge mrke til det problem .
<P>
Det er kun et lille udsnit af de problemer , som Genve-konventionen blev udarbejdet for . I og uden for Europa .
50-rsdagen for Genve-konventionen er egentlig skrevet med blod , nr man ser p de katastrofale kendsgerninger .
Samtidig er Genve-konventionen ogs et positivt holdepunkt , fordi vi har en konvention , hvormed vi kan stte sagerne i gabestokken , og fordi der ogs er positive ting at berette om .
Det positive er Den Europiske Union , hvor - for at citere Mitterand , som talte her - " der efter 400 rs krig har vret fred i mere end 40 r " .
Det har store politikere , ogs fra vores kreds , og isr fra vores kreds , vret med til .
Der er alts en lsning af alle de humanitre folkeretsproblemer , som Genve-konventionen har med at gre , og den lsning er vi dagligt med til at bestemme i Parlamentet , hvor 15 nationaliteter arbejder sammen p fredelig vis .
Vi m ikke lukke jnene for lidelserne omkring os , men vi skal samtidig vre taknemmelige for , at vi lever i et Vesteuropa med fred og velfrd og hbe , at denne fred og velfrd og voldens ophr nr ud til alle mennesker i verden . I steuropa , Sydsteuropa , Asien , Afrika og alle steder , hvor det er hrdt tiltrngt .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hvis jeg i dag skal tale om 50-rsdagen for Genve-konventionen om beskyttelsen af menneskerettighederne i krigstid og derefter , er jeg desvrre i den vanskelige position at mtte sige , at denne konvention er faldet helt fra hinanden p selve det europiske kontinent .
<P>
Alt , hvad der er sket i lbet af de sidste r p Balkan , hvor man " uden tanke , uden skam " , som en fremragende grsk digter siger det , forsgte at bekmpe ondt med utallige andre former for ondt , har gjort denne konvention til et velskrevet stykke litteratur uden sidestykke .
<P>
For nylig har vi oplevet en kolossal humanitr katastrofe , som udspandt sig via en skaldt humanitr intervention .
Vi oplevede en enorm blge af flygtninge , samtidig med at vi overvrede bombninger af sygehuse og ambassader og civile borgere , der blev gjort til militre ml , og Balkanhalven vil i mange r fremover indkassere straffen for og de smertelige flger af den miljkatastrofe , som bombningerne har forrsaget .
<P>
Hvad angr konventionens andet kapitel , navnlig artikel 13 og 14 , som omhandler beskyttelsen af srede , syge , ldre , brn og gravide mod krigens flger , er vi ndt til at stoppe op og se p Kosovo og det , som afslres i FN ' s rapport .
Nsten 50 % af alle for tidligt fdte brn dr .
P grund af underernring udvikler nyfdte sig ikke s meget som normalt .
Antallet af aborter stiger voldsomt .
Mange kvinder dr p grund af mangel p basal lgebehandling p klinikker , hvor der hverken er elektricitet , varme eller vand .
<P>
S den bedste mde , hvorp vi kan fejre 50-rsdagen for Genve-konventionen , er ved at styrke Unionens demokratiske og politiske karakter , s den kan spille en mere afgrende rolle p den internationale scene omkring lsningen af de forskellige konflikter med fredelige midler , som respekterer menneskerettighederne og frst og fremmest de rettigheder , der vedrrer denne reelt enestende Genve-konvention .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne">
Hr. formand , symbolet for Rde Kors- / Rde Halvmne-bevgelsen bringer hb til krigsskuepladser over hele verden .
Man vil nok lade mig lovprise disse konventioner , eftersom det var et af mine familiemedlemmer , der grundlagde den britiske Rde Kors-bevgelse .
<P>
Artikel 1 ( b ) i den relevante konvention forbyder gidseltagning .
I artikel 23 i den islamiske verdenserklring om menneskerettigheder str der , at ingen skal vre tvunget til at forlade sit boplsland eller blive vilkrligt deporteret derfra .
Millioner af mennesker lider over hele verden .
Talere her i dag , fra og med Graham Watson , er kommet ind p dette allerede .
Men lad os blot tnke p nogle f mennesker for at beskrive rdslen og lidelserne .
<P>
Vi husker , at Irak den 20. august 1990 invaderede Kuwait i et ensidigt angreb , som blev fordmt af alle .
Ni r senere er der stadig mere end 600 krigsfanger , som ikke er blevet frigivet , og som ikke er forklaret af Irak .
Irak er en formidabel fjende .
UNSCOM har destrueret 38.000 kemiske vben , 690 ton kemiske kampmidler , 3.000 ton prkursorkemikalier , 48 Scud-missiler og en biologisk vbenfabrik , der havde til forml at fremstille op mod 50.000 liter anthrax , botulismetoksin og andre stoffer .
Landets styrke og magt , nr det glder onde forml , str kun ml med dets faste beslutning om ikke at finde de savnede fanger .
Efter ni r har det kun leveret oplysninger nok til at afslutte tre sager .
<P>
Her i eftermiddag , hvor vi drfter Irak , m vi ikke glemme de savnede kuwaitiske krigsfanger .
Vi m ikke ophve de konomiske sanktioner , s lnge deres skbne stadig er uvis .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , kre kolleger , kre medlemmer af Kommissionen , hr. formand for Rdet , Rdets tilstedevrelse i denne debat kan jeg kun hilse velkommen .
Jeg sttter fuldt ud rdsformandens opmuntrende ord .
Jeg m dog sige , og mske ved rdsformanden ikke , at det ikke er frste gang , at Parlamentet drfter menneske- og folkerettigheder , men hver torsdag eftermiddag finder der en aktuel og uopsttelig debat sted , hvor Rdet desvrre tit ikke er til stede .
Det beklager jeg meget .
<P>
I dag vil jeg benytte lejligheden til endnu en gang at henlede Deres opmrksomhed , hr. rdsformand , p kosovoernes skbne i de serbiske fngsler .
Parlamentet har tre gange siden tiltrdelsen i juli gjort offentligheden opmrksom p disse fangers skbne og endvidere anmodet Rdet om at gre noget .
Situationen i Kosovo bliver drligere bl.a. p grund af albanernes uro med hensyn til deres medborgeres skbne i serbiske fngsler .
Vanviddet i Serbien stiger .
Sidste mandag blev den albanske studenterleder Albin Kurti dmt til en fngselsstraf p 15 r , kun fordi han efter bombardementerne havde organiseret kurser i frstehjlp .
Det var skaldt hjlp til UCK !
Det er vanvid !
<P>
I mellemtiden er menneskerne fortsat meget urolige over de fngsledes skbne .
Der er beretninger om , at der finder totur sted .
I mellemtiden tiltager Milosevic-regeringens repression af den egne serbiske opposition .
Hr. rdsformand , jeg anmoder Dem endnu en gang om at behandle de beslutninger , som Parlamentet op til tre gange har vedtaget , og m jeg sprge , hvad De gr ved sagen ?
<SPEAKER ID=13 NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , menneskerettigheder er individuelle rettigheder , der er blevet optaget som forstatslige og umistelige rettigheder eller normer i nationale forfatninger og folkeretlige aftaler .
De omfatter personlige og politiske frihedsrettigheder samt sociale og konomiske grundlggende rettigheder .
Iden bag menneskerettighederne er en af de mest hjtidelige ider , som menneskeheden nogensinde har frembragt , og som opstod i forrige rhundrede ud fra erfaringerne med koncentrationslejrene og de sovjetiske arbejdslejre .
Den appellerer til mennesket med det , som gr ham eller hende til et humant vsen og gr ham eller hende bevidst om sin vrdighed , magelshed , frihed og lighed med alle andre mennesker .
Udbredelsen af iden viser den store udstrlingskraft , som dette menneskebillede har , bekymringen om menneskelig vrdighed er kernen i enhver menneskerettighedspolitik .
<P>
50 r efter den generelle menneskerettighedserklring er der endnu lngere mellem krav og virkelighed .
Ganske vist er der flere mennesker end nogensinde fr , som lever i demokratiske systemer , og bevidstheden om menneskerettigheder er get , men alt i alt er gennemfrelsen og overholdelsen globalt fuldstndig utilstrkkelig .
Overholdelsen af menneskerettighederne er ikke kun srlig vigtig af moralske , men ogs af politiske grunde .
Politiske fanger , krnkelse af de mest elementre rettigheder for kvinder , brnesoldater , for mange fattige , der m leve under eksistensminimum , konomisk udbytning , delggelse af miljet , der medfrer , at mange menneskers livsgrundlag bortfalder , massakre mod civile i vbnede konflikter er blot eksempler .
<P>
Det er en ond cirkel .
konomisk succes er ikke mulig i lngden uden at overholde menneskerettighederne og uden garantier for rets- og forfatningsstaten .
Dr , hvor menneskerettigheder ikke respekteres , truer ikke kun ufred , men ogs konomisk og social nedgang .
Dr , hvor udviklingsspiralen drejer nedad , gr det ogs nedad for menneskerettighederne .
Overholdelsen af menneskerettighederne er elementr i forbindelse med forebyggelse af konflikter og konsolidering af fred .
Den , der trder menneskerettighederne under fode i dag , brer ved til konflikterne i morgen .
<P>
Regeringer , der er plagt et demokratisk regnskab , srger som regel bedre for deres befolkningers ve og vel .
Dr er sttten til demokrati det verste bud og forbundet hermed principperne om tolerance og pluralisme , men en pluralisme , som ikke er vrdifri , men netop orienteret mod menneskerettighederne .
I den forbindelse gr det heller ikke nogen forskel , om mennesker tilintetgres i en races eller en klasses navn .
Der er ikke noget politisk motiv for undertrykkelse af mennesker , hvad enten det foregr fra en hjre- eller venstreekstremistisk kreds .
<P>
Menneskerettigheder er ikke lngere noget internt anliggende i en globaliseret verden . Derfor skal den generelle anerkendelse af en globalisering af menneskerettighederne fortsat styrkes .
Menneskerettigheder er udelelige .
Det universelle ved menneskerettighederne er , at gennemfrelsen af dem er blevet til en mlestok for fremskridt , det civile og kulturen i politik og samfund .
Den Europiske Union skal som global aktr i hjere grad tage hensyn til menneskerettighederne indadtil og udadtil ved hjlp af en styrket menneskerettighedspolitik .
Den skal vise sig som vrdifllesskab .
Den skal arbejde prventivt inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken samt udviklingspolitikken og reaktivt gennem sanktioner , f.eks. udsttelse af bistand .
For s vidt er den globale menneskerettighedspolitik i stigende grad en central opgave for udenrigspolitikken .
<P>
Men en mere ansvarlig menneskerettighedspolitik skal begynde derhjemme .
De demokrater , der er orienteret mod menneskerettighederne , som brer de grundlggende rettigheder i deres forfatninger og nsker at realisere dem , skal i den politiske kamp vise , at de er parate til at g imod hjre- og venstreekstremisme , sledes at der ikke kan finde overtrdelser af menneskerettighederne sted af nogen som helst grunde , og her skal vi , tror jeg , understrege overalt , at menneskerettighederne efter vores mening ikke kan bruges til mere eller mindre at retfrdiggre et bestemt politisk system , men at det her handler om menneskets individuelle rettigheder , om menneskelig vrdighed , og at politiske motiver derfor ikke er acceptable for p en eller anden mde eller i en eller anden udviklingsfase at krnke menneskerettighederne .
Derfor betyder det , at demokraterne skal holde sammen i en sdan grundlggende konsensus mod enhver ekstremisme , ikke kun mod hjre , men ogs mod venstre .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg bifalder Rdets udtalelse her til formiddag og samtidig med , at jeg sttte de flelser , der er udtrykt af formanden , br vi stille sprgsmlet : Hvad gr EU og dets medlemsstater , for at disse prisvrdige principper kan komme til udtryk ?
Jeg er enig med hr . Martnez , nr han understreger vigtigheden af at srge for passende beskyttelse og sttte til ofre .
Men vi m ogs gre noget for at sikre , at der bliver frre ofre i fremtiden .
Den ene sikre vej til at n dette er at sende et klart budskab til dem , der er skyldige i forbrydelser mod menneskeheden , om , at de vil blive draget til ansvar for deres onde gerninger .
<P>
De domstole , som de , der er skyldige i grusomheder p Balkan , nu er stillet for , udsender et klart budskab .
Desuden havde Pinochet-sagen , selvom den endte i noget af en fiasko , visse positive aspekter .
Den banebrydende afgrelse , der blev truffet af det britiske Overhus , illustrerer n mde , hvorp berrte lande kan vise dem , der begr forbrydelser mod menneskeheden , at der ikke findes nogen skjulesteder for dem .
<P>
Uanset hvor velkomne nogle af disse udviklinger mtte vre , er der behov for at gre mere .
Der m bygges videre p dem , og etableringen af en international straffedomstol var en vigtig udvikling inden for menneskerettighedsomrdet .
Det vil imidlertid ikke symbolisere meget andet end en ytring af banaliteter og tom retorik , hvis dens statut ikke trder i kraft .
Det krver , at 60 medlemsstater ratificerer den , og blandt de syv , der indtil nu har gjort det , m jeg med beklagelse meddele , at der kun er t EU-land , nemlig Italien .
<P>
Jeg vil gerne sige til Rdet , og jeg vil sige til formandskabet her til formiddag , at hvis De nsker at sikre , at de , der krnker den humanitre lovgivning , bliver draget til ansvar for deres gerninger , hvis De nsker at udsende et klart budskab , og hvis De nsker at forhindre , at der kommer flere ofre i fremtiden , br De bruge Deres formandskab til at starte en kampagne , der som minimum omfatter EU-medlemsstaterne .
De br ratificere Rom-statutten , og De br anvende den indflydelse , De mtte have andetsteds i verden , p at n dette magiske ml med de 60 for at sikre , at statutten for Den Internationale Straffedomstol bliver en realitet .
<SPEAKER ID=15 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg tilslutter mig fuldt ud Rdets erklring om , at Genve-konventionerne har vret en meget vigtig etape i udviklingen af den humanitre lovgivning .
Jeg er ogs enig i , at konventionerne er lige s ndvendige i dag , som de var for 50 r siden .
Lad mig benytte denne lejlighed til at udtrykke min fulde anerkendelse af det store humanitre arbejde , som Internationalt Rde Kors og andre humanitre organisationer udfrer , bde med hensyn til at sprede kendskabet til de humanitre principper , som de er udtrykt i Genve-konventionerne , og at bist krigsofre i hele verden .
Efter min opfattelse knytter der sig i dag to hovedproblemer til Genve-konventionerne .
For det frste er der en klft mellem principperne og deres efterlevelse , og for det andet er der vsentlige forhold , der ikke er dkket af konventionerne .
Lad mig illustrere den stadigt voksende klft mellem de principper , konventionerne indeholder , og den aktuelle efterlevelse af dem ved at nvne , at der under konflikter i lbet af det seneste tir er drbt 10 gange s mange civile som soldater .
Dette er omtrent det omvendte af situationen under den frste verdenskrig .
Den voksende klft mellem principper og efterlevelse heraf skyldes efter min mening , at krigenes karakter har ndret sig i de forlbne 50 r .
Stadigt flere krige udkmpes under anarkistiske betingelser , hvor der ikke findes stabile strukturer , og hvor de krigsramte omrder ikke kontrolleres af nogen regering .
<P>
Verden har ogs vret vidne til et stigende antal krige , hvor vbnene bevidst har vret rettet mod civile , og hvor formlet med krigen har vret at udslette bestemte samfundsgrupper .
I disse situationer er humanitr bistand til ofrene naturligvis ikke velkommen , og dette efterlader verden i et frygteligt dilemma .
Det andet problem er , at Genve-konventionerne ikke i tilstrkkeligt omfang behandler de humanitre aktrers virksomhed .
Selvom Genve-konventionerne indeholder bestemmelser om retten til at yde humanitr bistand i krisesituationer , er det ogs fastsat , at denne ret krver samtykke fra regeringen i det berrte land .
Dette er isr tilfldet , hvis der er tale om interne konflikter .
Princippet om humanitr adgang eller det internationale samfunds ret til at bist og beskytte ndstedte , hvis en stat er ude af stand til - eller uvillig til - at gre det selv , anvendes derfor ikke universelt .
Dette er en alvorlig krnkelse af det humanitre princip , og er i nogle tilflde en fatal mangel , som har mange krigsofre p sin samvittighed .
Netop sprgsmlet om at skabe normal adgang for humanitre organisationer var hovedpunktet for mit besg i Tjetjenien-omrdet i begyndelsen af februar .
<P>
Efter min opfattelse er det et vigtigt sprgsml i dag , i hvilken udstrkning omstndighederne krver en revision af Genve-konventionerne og p hvilken mde .
Jeg tror , vi har to valgmuligheder , som ikke udelukker hinanden .
Den frste er at ndre konventionerne , s de bedre kan takle nutidens komplekse kriser , eksempelvis ved at fastlgge retten til at yde humanitr bistand til ndstedte .
Den anden mulighed er at sikre , at de humanitre principper , som de er fastlagt i Genve-konventionerne , rent faktisk efterleves , eksempelvis ved at forbedre mekanismerne til at hndhve dem .
Den frste valgmulighed , at tage konventionernes indhold op til fornyet overvejelse for at fylde alle hullerne ud , er en kompliceret og risikoprget mulighed . Kompliceret , fordi krigsfrelsen til stadighed skifter karakter , og risikoprget , fordi det ikke kan udelukkes , at bningen af konventionerne for nye forhandlinger kan fre til , at der ikke opns nogen ny enighed .
Med lad mig sige klart , at jeg helhjertet sttter en fastlggelse af princippet om humanitr adgang i alle situationer og styrkelse af de ndstedtes ret til at modtage humanitr bistand .
Hvad angr den anden valgmulighed , at sikre en bedre efterlevelse af de eksisterende principper , mener jeg , at retsforflgelse af lovovertrdere er en af de mest lovende muligheder , som br forflges .
Staters forpligtelse til at retsforflge krigsforbrydere er fastsat i Genve-konventionerne , men dette er tydeligvis ikke nok .
Jeg tilslutter mig derfor helhjertet kravet om en hurtig ratifikation af statutten for ICC , Den Internationale Straffedomstol .
Dette har ogs vret fremfrt i debatten her i dag .
Jeg vil p Kommissionens vegne give min tilslutning til , at vi br arbejde sammen om lsningen af denne opgave og f dette gjort til retslig realitet .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Nielson .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget fire beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p torsdag .
<CHAPTER ID=2>
Menneskerettigheder , racisme , fremmedhad og antisemitisme
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0060 / 2000 af Malmstrm for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om internationale menneskerettigheder og Den Europiske Unions menneskerettighedspolitik , 1999 ( 11350 / 1999 - C5-0265 / 1999 - 1999 / 2002 ( INI ) ) ;
<P>
A5-0050 / 2000 af Haarder for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender om respekten for menneskerettighederne i Den Europiske Union ( 1998-1999 ) ( 11350 / 1999 - C5-0265 / 1999 - 1999 / 2001 ( INI ) ) ;
<P>
A5-0049 / 2000 af Ludford for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender om bekmpelse af racisme og fremmedhad i Den Europiske Union ( KOM ( 1999 ) 268 - C5-0310 / 1999 + C5-0015 / 2000 - 1999 / 2205 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0055 / 2000 af Belder for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om meddelelse fra Kommissionen om bekmpelse af racisme , fremmedhad og antisemitisme i ansgerlandene ( KOM ( 1999 ) 256 - C5-0094 / 1999 - 1999 / 2099 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=18 NAME="Malmstrm">
Hr. formand , der er nu get 50 r , siden vi vedtog Menneskerettighedserklringen .
Efter Anden Verdenskrigs grusomheder nrede sikkert mange mennesker et strkt hb om , at vi ville f en bedre verden og en mere humanistisk fremtid .
Desvrre er forhbningerne i mange henseender ikke blevet indfriet .
En stor del af Jordens befolkning bliver stadig undertrykt og frarvet mange af deres grundlggende rettigheder .
Hver dag kan vi lse beretninger om grove krnkelser p grund af kn , religion , oprindelse , politisk overbevisning , seksuel orientering osv .
<P>
Det Europiske Fllesskab blev dannet for at forhindre , at Anden Verdenskrigs modbydeligheder skulle blive gentaget .
EF blev ikke bare et konomisk fllesskab , men ogs et vigtigt vrdifllesskab , som netop er baseret p respekten for menneskerettigheder .
Det er det fundament , som bde det interne arbejde og udenrigspolitikken hviler p .
Europa-Parlamentet har altid betragtet det som en af sine vigtigste opgaver at fremme disse rettigheder .
Dette arbejde er blevet vigtigere i lbet af rene .
Ingen kan tage fejl af det engagement , som findes bl.a. her i Europa-Parlamentet .
<P>
EU har en i mange henseender god menneskerettighedspolitik , men desvrre er den alt for uensartet og usammenhngende .
EU har derfor et akut behov for en samordnet , strategisk og konsekvent politik p dette omrde .
Det frste vigtige skridt var Rdets rapport , som kom i oktober sidste r .
Det var en velkommen rapport , som Parlamentet havde ventet p i mange r , og som forhbentlig kommer igen .
Den er vigtig , men den har flere mangler og skal fuldstndiggres .
Jeg mener , at en del af disse mangler er forbundet med strukturelle forhindringer og mangelen p netop en flles EU-strategi for menneskerettigheder .
Vi har brug for en bedre samordning , ikke bare mellem EU ' s institutioner , men ogs mellem EU og medlemslandene .
<P>
Menneskerettigheder skal integreres i EU ' s aktiviteter p en naturlig mde : i bistand , i handel , i konomisk , kulturelt og politisk samarbejde .
Vi har brug for en konsekvent politik , som er trovrdig og forudsigelig .
EU skal tale med n stemme og sende de samme signaler til de lande , som overtrder menneskerettighederne .
Der m ikke herske nogen tvivl om , hvad EU str for .
Visse grundlggende rettigheder er universelle .
Overtrdelser kan derfor aldrig undskyldes med henvisning til religion , kultur eller traditioner .
Alvorlige overtrdelser , som specificeres i internationale konventioner , kan ikke - m ikke - betragtes som et internt anliggende .
Derfor vil jeg gerne opfordre Rdet til at udarbejde en strategi for , hvordan arbejdet kan blive bedre , mere mlrettet og forhbentlig mere vellykket .
Nogle af de forslag , som kan indg i en sdan strategi , er f.eks. , at Rdet br fastlgge sine egne indikatorer for menneskerettigheder , som kan anvendes i forbindelse med handelsaftaler .
Disse klausuler kan anvendes konstruktivt , men de skal prciseres med hensyn til anvendelse , implementering og sanktioner .
<P>
Vi kan desuden nedstte en rdgivende gruppe med reprsentanter fra EU ' s institutioner .
Gruppen br holde regelmssige mder og diskutere fremme af menneskerettigheder p kort og langt sigt .
Der br forefindes eksperter i EU ' s delegationer i tredjelandene .
Vi skal arbejde mere systematisk med at indsamle data , information og baggrundsmateriale samt med at evaluere .
Vi har brug for et system til tidlig varsling af overtrdelser af menneskerettigheder .
Vi har desuden brug for en hjemmeside , der prsenterer arbejdet med menneskerettigheder , f.eks. hvem der gr hvad , hvilke resultater der er opnet .
Denne side kan desuden indeholde links til forskellige organisationer .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige et par ord om kvinders rettigheder , et sprgsml , jeg har valgt som et srskilt tema i betnkningen .
Kommissionen udnvnte 1999 til ret for bekmpelse af vold mod kvinder .
Det var et rosvrdigt initiativ , men kampagnen var mildt sagt diskret .
Vi har brug for et langsigtet arbejde , ikke tilfldige kampagner .
Kvindernes rettigheder bliver krnket systematisk verden over .
Der offentliggres rapporter om vold i hjemmet , voldtgter , rituel vold og overgreb i fngsler .
I 1990 ' erne blev voldtgt anvendt systematisk som krigshandling i flere vbnede konflikter .
Dette kan nu blive genstand for en undersgelse ved Den Internationale Straffedomstol .
Voldtgt er blevet den mest udbredte voldsgerning i verden .
<P>
Fra FN kommer der oplysninger om , at der hvert r dr flere kvinder som flge af vold i hjemmet end af trafikulykker , malaria , krig og krft tilsammen .
Handlen med kvinder og brn tager til med en alarmerende hastighed .
I visse lande frer regimerne en ren apartheidpolitik mod kvinder .
Unge piger i tusindvis omskres hver dag .
<P>
Vold mod kvinder er et globalt anliggende , der skal hjt op p den internationale dagsorden , og som skal spille en central rolle i EU ' s politik , ikke mindst i forholdet til lande , som ikke overholder rettighederne .
Anliggendet skal indg i de diplomatiske forbindelser og tages op i udvidelsesforhandlingerne med ansgerlandene .
<P>
EU ' s lande skal snarest ratificere protokollen fra Den Internationale Straffedomstol , s den kan begynde at arbejde .
EU kan spille en vigtig rolle , nr det handler om at opfordre landene til at ratificere forskellige internationale konventioner til beskyttelse af menneskerettigheder .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige , at det fremgr af de betnkninger , der skal diskuteres efter min , at menneskerettighederne ogs overtrdes i EU .
Det skal vi selvflgelig tage fat i .
Hvis vi nsker at vre trovrdige internt , m vi ogs have en god politik eksternt .
<SPEAKER ID=19 NAME="Haarder">
Hr. formand , menneskerettighederne har vi ikke grebet ud af luften , og vi har ikke hentet dem i partiprogrammer .
De er universelle , det vil sige , de er flles p tvrs af lande og partier .
De handler ikke om meninger , men om handlinger , de beskytter mod overgreb og diskrimination .
De skal vre klare og forstelige , ikke best af ls snak .
Vi skal bygge p fast grund , nr vi taler om menneskerettigheder , og derfor skal vi isr bygge p de konventioner , som landene har tiltrdt , og den retspraksis , som Europardets menneskerettighedsdomstol s fornemt har udviklet siden Anden Verdenskrig .
EU skal ikke lave det om eller opfinde det igen .
EU skal i stedet have status som juridisk person og tiltrde menneskerettighedskonventionerne og dermed sikre overholdelse af menneskerettighederne , ogs der , hvor EU bestemmer .
<P>
Den nvnte retspraksis er ikke statisk .
Den udvikler sig heldigvis hele tiden , jf. den seneste dom om ligestilling af homoseksuelle , som har fet Storbritannien til at ndre lovgivningen , og det samme vil forhbentligt snart ske i strig .
Jeg hber ogs , at der snart kommer en dom , som sikrer , at borgerne ikke blot har ret til at danne fagforeninger , men ogs ret til at vre fri for at vre med i dem .
Ogs konventionerne fr stadig nye tilfjelser .
Vi har fet konventioner om bioetik , om beskyttelse af personoplysninger og privatliv , men jeg vil gerne i dag isr gre opmrksom p to nye konventioner fra 1995 og 1998 om nationale mindretal .
Jeg tror , Bosnien og Kosovo har lrt os alle , at nationale mindretal udgr den strste krudttnde i fremtidens Europa .
Vi m stille det krav til de nye medlemslande og til Tyrkiet , at de , hvis de vil vre med i Fllesskabet , m garantere , at de nationale mindretal kan leve en hverdag i fred og med det sprog , de altid har talt i det pgldende omrde .
De nye lande skal ikke blot leve op til dette i jeblikket , de skal ogs garantere , at de vil gre det i fremtiden , og derfor skal de underskrive og ratificere , sdan som de ogs gerne vil , hvis de ikke allerede har gjort det .
Men s m vores nuvrende medlemslande ogs gre det .
Lad os derfor indtrngende opfordre de lande , der ikke har ratificeret disse konventioner om nationale mindretal , til nu at f det gjort .
To medlemslande har efter fem r endnu ikke underskrevet konventionen om beskyttelse af nationale mindretal , det er Belgien og Frankrig , som jo ellers er s brndende interesseret i forholdene i andre lande .
Nu synes jeg , de skulle gre forholdene i orden i deres egne lande og f underskrevet disse konventioner .
<P>
De krav , vi stiller til andre , m vi ogs stille til os selv .
Vi m sige til alle 15 regeringer : G hjem og f underskrevet og ratificeret konventionerne .
Husk ogs pagten om mindretalssprog og regionale sprog , og husk konventionen om den internationale krigsforbryderdomstol , som kun Italien har ratificeret .
Den m vi alle ratificere , for det eneste middel mod den onde cirkel af hvn og selvtgt er , at krigsforbrydere bliver bragt for retten og dmt .
Jeg vil ogs nvne torturkonventionen , som Irland ikke har ratificeret , og hverken Belgien , Irland eller Storbritannien har endnu anerkendt , at FN ' s torturkomit kan behandle klager fra enkeltpersoner .
Jeg kunne tale lnge , ogs om forholdene for asylsgere i vores medlemslande .
Hvis blot halvdelen af det , der str i Amnesty International ' s og Human Rights Watch ' s rapporter er rigtigt , s er tilstanden uholdbar , nr det glder behandlingen af asylsgere .
Jeg kunne ogs nvne brns rettigheder , som er et kmpe problem , ogs i en rkke ansgerlande .
Jeg kunne nvne den fortsatte diskrimination af handicappede , og s vil jeg gerne understrege i forlngelse af Cecilia Malmstrms indlg , at nr det glder kvinders ligestilling , s har vi stadig mangler , ogs i Unionens medlemslande .
Til sidst vil jeg sige , at vi mske skal have visse nye instrumenter til at overvge menneskerettighederne , og jeg vil nvne , at nr det glder de nationale mindretal , s var det mske en id , at vi i forbindelse med overvgningscenteret for racisme i Wien ogs fik en overvgning af behandling af nationale mindretal , og jeg vil nvne mit forslag om , at vi fr en kontrolinstans til beskyttelse af personoplysninger og privatliv .
Teknologien udvikler sig , og det m vores menneskerettighedsinstrumenter derfor ogs gre .
<SPEAKER ID=20 NAME="Ludford">
Hr. formand , denne betnkning bygger p et tidligere fremragende arbejde udfrt i Europa-Parlamentet og andre EU-institutioner .
Dens udgangspunkt er Det Europiske r mod Racisme i 1997 , men vi har bevget os et godt stykke fremad siden da .
Jeg bifalder meget den solide placering , som bekmpelse af racediskrimination har fet i en menneskerettighedssammenhng , ved , at dette er blevet taget op ved denne forhandling , for det er i hj grad den tilgang , der er valgt i denne betnkning .
<P>
Det frste fremhvede tema er , at vi i det sidste r har fastsat to kendsgerninger i lov og praksis .
Den frste er Den Europiske Unions retlige kompetence til at bekmpe racisme .
Den anden er , at racediskrimination er et brud p en grundlggende rettighed og EU-lovgivningen .
Dette afspejles i bekrftelsen gennem tiltrdelsesprocessen og ikke mindst i Kommissionens meddelelse , som hr . Belder har udarbejdet en betnkning om , og jeg lyknsker ham med den , om , at respekten for racelighed og mindretalsrettigheder falder inden for Kbenhavnskriterierne .
M jeg blot som en sidebemrkning sige , at ELDR-gruppens ndringsforslag til hr . Belders betnkning udvider snarere end er i modstrid med hans betnkning og blev fremsat , fordi der desvrre ikke blev stemt om Borgerrettighedsudvalgets udtalelse i Udenrigsudvalget .
<P>
Det andet tema , der er fremhvet i min betnkning , er , at vi positivt br hilse mangfoldigheden velkommen som en kilde til vitalitet for samfundet , konomisk velstand og international indflydelse .
Den europiske identitet er ikke en ensartet hvid kultur , og den kan og m udvides til ogs at omfatte mindretalssamfundenes erfaringer og kultur .
<P>
For det tredje bemrker jeg i min betnkning , at racefordomme og -diskrimination forgifter hele vores samfund , herunder de hvide .
Undersgelser viser , at racismen er get , og at der er sket en forgelse i den racistisk betonede vold og sttte til ekstremistpartier .
P den anden side er der ogs gjort om end ujvne fremskridt , og nogle regioner og byer i Europa er ved at finde sig til rette med at leve i et samfund med mange racer og kulturer .
Jeg vil her nvne London , som jeg reprsenterer , som Europas multiraciale hovedstad .
Jeg mener helt bestemt , at vi br tale en masse om racisme og mangfoldighed og identitet og ikke bringe sprgsmlene ud p sidelinjen eller tale i kodesprog .
Nogle vil mske finde sproget i min betnkning djrvt og direkte , og det er bestemt formlet , at det skal vre klart og utvetydigt .
Denne betnkning understreger betydningen af en rettighedsbaseret tilgang og bifalder navnlig udsigten til en EU-antidiskriminationslovgivning med hjemmel i artikel 13 og andre retlige foranstaltninger ssom gede rettigheder for borgere fra tredjelande .
Men det kan ikke vre det sidste ord , der er sagt i denne sag , og der foresls da ogs foranstaltninger inden for omrderne uddannelse , medier og politik og retfrdighed i overvgnings- , immigrations- og asylpolitikken , der vil tage sigte p at bakke op om gennemfrelsen af lovgivningen .
<P>
M jeg blot komme ind p tre aspekter , som jeg forstr gav nogle problemer for nogle medlemmer af PPE-DE-gruppen .
Det frste er omtalen af strig og Haiders partis indtrden i regeringen og erindring om Parlamentets beslutning i februar .
Jeg m sige , at det ville vre perverst at drfte Den Europiske Unions styrkede imdegelse af racismen uden at nvne nylige udviklinger , der har udgjort en milepl , nr det glder om at fastsl , at Den Europiske Union er et fllesskab af vrdier baseret p respekten for menneskerettigheder .
Det andet omrde , hvor der jensynligt er tven i PPE-DE-gruppen , vedrrer gede rettigheder til borgere fra tredjelande med lovlig bopl i EU , hvoraf der er omkring 20 millioner i Unionen .
Det er min forstelse , at der ikke er noget i denne betnkning , som PPE ikke har vret i stand til at acceptere tidligere .
Det tredje omrde , som jeg forstr skaber nogle problemer for PPE-DE-gruppen , er opfattelsen af , at denne betnkning er et brud p subsidiaritetsprincippet , fordi den nvner sdanne ting som uddannelse og overvgning .
Men som jeg sagde i indledningen , har kombinationen af artikel 6 og 7 , 13 og 29 i traktaterne fastslet , at bekmpelse af racediskrimination er et ml og en kompetence for Den Europiske Union , herunder overvgningsomrdet .
<P>
Der er nogle f af PPE-DE-gruppens ndringsforslag , som jeg kan acceptere , selvom det mske er en skam , at de ikke bidrog mere p udvalgsstadiet .
M jeg appellere til medlemmerne af denne gruppe om at behandle de punkter , som de er uenige i , ved at gre brug af stemmeforklaringer .
Jeg tror , at denne betnkning vil modtage sttte fra flertallet her i plenum .
Den blev vedtaget af et stort flertal i udvalget , og nogle af de konservatives og kristelige demokraters sttter vil mske ikke synes om , at de ikke var del af dette flertal .
<P>
M jeg slutte af med at sige , at jeg kan acceptere nogle af ndringsforslagene fra Gruppen De Grnne og GUE-gruppen , navnlig det ndringsforslag , som jeg bifalder , om at erstatte termen " holocaust " med " shoah " .
Der hersker nogen forvirring i GUE-gruppen om hensigten med etnisk overvgning , hvilket blot betyder at indsamle statistik om de fremskridt , der gres af de etniske mindretal , sledes at dette kan udgre et grundlag for den fremtidige politik .
Det er ikke for at identificere diskrimination , og jeg hber , at de vil forst , at jeg afviser deres ndringsforslag herom .
<P>
Jeg hber meget strkt , at betnkningen vil opn et stort flertal ved afstemningen senere .
<SPEAKER ID=21 NAME="Belder">
Hr. formand , racisme , fremmedhad og antisemitisme kan slet ikke forenes med EU ' s politiske principper .
Jeg vil gerne komme med en direkte tilfjelse .
Disse grusomme og skadelige menneskelige fnomener er helt i strid med Bibelen .
Guds ord understreger gentagne gange vigtigheden af gstfrihed og barmhjertighed over for fremmede og virkelig nstekrlighed som flge af vores krlighed til Gud vores skaber .
<P>
I mellemtiden skuffer dagligdagens realitet os .
Racisme , fremmedhad og antisemitisme er realiteter i st- og Vesteuropa .
Denne situation m ikke fre til lammende gensidige bebrejdelser eller mistnkeliggrelser .
Tvrtimod , en flles samfundsmssig fare krver en flles politisk indsats .
<P>
Det er grunden til den opportune meddelelse fra Kommissionen fra maj sidste r og den foreliggende betnkning fra Udenrigsudvalget .
Betnkningen og udtalelserne beviser , at Parlamentet tillgger bekmpelsen af racisme , fremmedhad og antisemitisme i medlemsstaterne stor vrdi .
Denne specifikke opmrksomhed krver samtidig selvundersgelse .
Det vidner Ludford-betnkningen om .
EU ' s moralske mlestokke for ansgerlande glder lige s meget for medlemsstaterne selv .
<P>
Med hensyn til manifestationer af racisme , fremmedhad og antisemitisme gr sidstnvnte slet ikke fri .
Det er faktisk sdan , at hjreekstremister i Vesteuropa opsger ligesindede i Central- og steuropa og kaster ved p blet . Bl , som nogle gange er tndt af det hemmelige politi fra de tidligere kommunistiske regeringer .
Her kommer den store problematik omkring romanibefolkningen i Mellem- og steuropa klart frem og det p en dobbelt mde .
Kvantitativt , fordi det rammer mange millioner mennesker , og kvalitativt , fordi denne meget differentierede befolkningsgruppes eksistens er i fare .
<P>
Hermed har jeg i vrigt kun flygtigt berrt det indviklede romanisprgsml , for hvordan kan den samfundsmssige isolations nedbrydning og den nrmest generelle diskrimination af romanibefolkningen kombineres med bibeholdelsen af romaniidentiteten ?
Hvordan kan romanibefolkningen mobiliseres til social deltagelse og en ndvendig mentalitetsforandring ?
<P>
Det er gldeligt , at disse indtrngende sprgsml finder officiel og halvofficel genlyd i ansgerlandene .
Resultatet er velovervejede og hbefulde indenrigske initiativer og projekter . Det koster dog mange penge .
En direkte appel til EU-staternes solidaritet over for deres fremtidige kollegamedlemsstater .
Eller rammer den skarpe kritik fra vestlige videnskabsmnd af EU om den afvisende holdning over for romaniasylsgere alligevel plet ?
Citat : " P den ene side sttes landene i Central- og steuropa i gabestokken p grund af deres strukturelle diskriminationspolitik osv . , og p den anden side udviser de fleste EU-lande romanibefolkningen kollektivt som konomiske asylsgere .
"
<P>
I trilogien racisme , fremmedhad og antisemitisme mangler sidstnvnte i hvert fald ikke i ansgerlandene .
Efter holocaust , efter det mlbevidste massemord p flere millioner fra det europiske jdesamfund var og er antisemitisme ikke forsvundet fra Central- og steuropa .
Venstre- og hjreekstremister skyede og skyer ikke dette forkastelige og delggende politiske kampmiddel .
<P>
Det er korrekt , at antisemitisme slet ikke hnger sammen med antallet af tilstedevrende jder .
Sledes peger folkeledere helst p deres hadede politiske rivalers formodentlige jdiske baggrund .
Sledes fulgte genoptryk efter genoptryk af den velkendte antisemitiske Zions Vises Protokol , tsarens hemmelige politis falsifikation fra 1897 om jdernes plan om at tage magten i hele regionen .
Endnu mere utrolige er sammensvrgelsesiderne fra ultranationalistisk side , hvor de skaldte traditionelle fjender , det vil sige de nationale mindretal i adskillige ansgerlande , systematisk sttes i forbindelse med jderne .
I denne optik er jderne og ungarerne landsforrdere i Rumnien .
Det samme glder jderne og tyskerne , henholdsvis jderne og tjekkerne for Tjekkoslovakiet ligesom jderne og tyskerne for Polen og tyrkerne for Bulgarien .
<P>
Mod denne mrke baggrund str punkt 32 i forslaget til beslutning .
Parlamentet maner til konstant politisk og samfundsmssig agtpgivenhed og skrpet strafferetlig forflgelse af de stadigt eksisterende antisemitiske ytringer i de forskellige ansgerlande , ogs i betragtning af den forholdsvis omfattende spredning af skjulte antisemitiske flelser og tanker .
<P>
Takket vre den frugtbare og dybtgende diskussion i Udenrigsudvalget og bestemt ogs udtalelserne fra ordfrerne fra de andre udvalg foreligger betnkningen i denne form .
ndringsforslagene er behandlet grundigt i Udenrigsudvalget . Mange er taget til flge .
Isr for at undg gentagelser sttter jeg kun delvist de nye ndringsforslag .
Kort sagt krver den foreliggende betnkning efter min mening jvnlig opflgning og lbende evaluering .
Hvis dette nske opfyldes , er ordfreren tilfreds .
<SPEAKER ID=22 NAME="Moraes">
Hr. formand , jeg vil gerne bifalde den lidenskab , hvormed hr . Belder har forelagt sin betnkning om romanibefolkningen og situationen i steuropa .
Det er de mest yderliggende versioner af racisme i Europas yderkanter , som vi er foruroligede over .
Da debatten om strig , som har mange elementer og mange indviklede beskaffenheder , fandt sted , blev vi klar over , at der i strigs periferi var betydelige ansgerlande , der , mens de gr fremskridt inden for de konomiske og sociale aspekter , udgr et virkeligt problem , hvad angr deres behandling af deres mindretal .
I Slovakiet , Tjekkiet og Ungarn var der store problemer omkring behandlingen af romanisigjnerne .
Det , vi m erkende , er , at vi , nr vi udvider Europa , fr et betydeligt ansvar for at sikre , at ethvert land , der nsker at komme med i Den Europiske Union , ogs m reformere den mde , hvorp det behandler sine mindretal , og den mde , hvorp det behandler hele sprgsmlet om racediskrimination .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p to-tre andre meget enkle punkter .
Det , romanisigjnernes situation viser , og det , hr . Belders betnkning viser , er , at der helt klart findes en yderliggende version af diskrimination over hele Den Europiske Union .
Ellers ville vi ikke drfte dette sprgsml . Der er mange sprgsml , som vi m drfte .
Hvor langt vil vi skubbe p med sprgsmlet om artikel 13 ? nsker vi virkelig beskyttelse mod racediskrimination i hele Den Europiske Union ?
Svaret er ja .
Vi m have en omfattende lovgivning , og vi m have den hurtigt .
Nr vi ser rundt p de europiske institutioner og Parlamentet , m vi erkende , at der er meget f ansigter fra de etniske mindretal .
Denne situation er ved at blive bedre , men vi har faktisk institutioner , hvor de ikke er reprsenteret .
Det er reprsentation og andre lignende sprgsml , som vi nu m tage op .
Racisme er et kompliceret sprgsml .
Vi er begyndt at drfte det p passende vis , men vi har stadig meget lang vej at g .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , jeg vil gerne nske fru Malmstrm tillykke med hendes meget afbalancerede og mlrettede betnkning .
Af debatten i udvalget fremgr det , at der er stor enighed i Parlamentet om principperne om menneskerettigheder , og det er jeg glad for .
Jeg sttter ogs ordfrerens nske om at behandle emnet om kvinders rettigheder nrmere .
Med den kommende sharia i forskellige dele af verden er emnet mere aktuelt end nogensinde fr .
Situationen i Afghanistan er fortsat meget bekymrende , fordi kvinder siden Taliban-regeringens tiltrdelse ikke lngere m arbejde uden for hjemmet , afstraffes offentligt p grund af uanstndigt tj , og de har nsten ingen adgang til lgehjlp .
Iflge beretninger , som jeg har modtaget i de forlbne dage , er antallet af selvmord blandt kvindelige intellektuelle steget dramatisk i de forlbne uger .
<P>
Eksemplet fra Afghanistan viser , at diskriminationen af kvinder ikke er et kulturelt , men politisk problem .
Afghanistan er i vrigt ikke det eneste land , som i hj grad krnker kvinders rettigheder .
Millioner af kvinder verden over omskres eller bortgiftes stadigvk .
I mange lande i Afrika m kvinder ikke have nogen ejendom eller bankkonto uden mandens tilladelse .
Andre ting som polygami eller nedarvning af enker er uholdbare i en aids-periode som denne .
Det er ikke overraskende , at der i Afrika er smittet flere kvinder end mnd med aids .
Vi skal fordmme alle handlinger , som for kvinder har lemlstelse eller dden til flge .
Inden for EU skal kvindeomskring vre strafbart .
Det har ikke noget med tradition eller kultur at gre , det er et sprgsml om elementre menneskerettigheder .
Men grusomhederne i resten af verden m ikke f os til at glemme grusomhederne i vores egne lande .
Vold i hjemmet er stadigvk et stort problem i EU .
Det skal vi turde sl hrdt ned p . Ogs strafferetligt .
Handlen med kvinder og piger med henblik p seksuel udnyttelse er lige s alvorlig . 500.000 om ret kun til Vesteuropa .
En handel , som UNDP anslr til en vrdi af 7 milliarder dollars .
En hrd og koordineret fremgangsmde er ndvendig i alle medlemsstater for at bekmpe denne skandalse menneskehandel .
<P>
Hr. formand , betnkningen er et klart signal til Rdet og Kommissionen .
Jeg anmoder indtrngende begge institutioner om at gre noget synligt , noget konkret , noget konstruktivt med den .
Vi bedmmer i alle tilflde begge institutioner p deres handlinger og ikke p deres ord .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Fava">
Hr. formand , p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed med vores kollega Malmstrms forslag til beslutning .
Menneskerettigheder er et emne , hvor det er nemt at komme med nogle generelle principerklringer , og som ofte risikerer at blive betragtet som en bekvem og nyttig almisse .
I dette forslag til beslutning har man til gengld forstet menneskerettighedernes foranderlighed samt ndvendigheden af en konstant tilpasning af vores sikringsinstrumenter og vores evne til at gribe ind over for risici , ndsituationer og nye behov .
<P>
Dette forslag til beslutning har den anden fordel , at det betragter og definerer menneskerettighederne som et centralt element i Den Europiske Unions identitet , en Europisk Union , som har flles vrdier , og hvor menneskerettighederne er det centrale punkt i alle vores bestrbelser og slutninger .
Enten skal Den Europiske Union vre rettighedernes Union , eller ogs skal den slet ikke eksistere .
Hvis ikke vi er i stand til at forlange , at alle de tredjelande , som Unionen har konomiske og politiske forbindelser med , overholder menneskerettighederne , er de 15 landes Europa dmt til kun at forblive en konomisk sammenslutning .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne komme hurtigt ind p to ting , der tager udgangspunkt i bevidstheden om , at det ofte forholder sig sdan , at den vestlige verden ikke bare er aktr , men ogs hovedperson i krnkelserne af menneskerettighederne .
Derfor var det efter vores mening hensigtsmssigt , at man i dette forslag til beslutning medtog anmodningen til EU-landene om at fremme eftergivelsen af den tredje verdens landes gld .
Retten til udvikling er efter vores opfattelse en global prioritet og en uundvrlig betingelse for , at menneskerettighedspolitikkerne i disse lande bliver politikker , der reelt kan fres ud i livet .
<P>
P grund af kravet om lydhrhed skal vi ligeledes tage hjde for de nye rettigheder , der krnkes , og som globaliseringsprocesserne viser os .
Her tnker jeg p de konomiske og sociale rettigheder , s vi undgr en fremtid med nogle f privilegerede - der har fred i samvittigheden p grund af de skaldte dle og almene kampe mod f.eks. ddsstraf - og alt for mange udstdte , som ddsdmmes af de konomiske udstdelses- og udelukkelsesprocesser .
<P>
Jeg tror ogs , at vi skal vre srligt opmrksomme p retten til privatlivets fred , der er genstand for et ndringsforslag , som vi fremstter p plenarmdet i morgen .
Vi er mnd , kvinder og borgere , ikke bare numre . Vi nsker at beskytte vores ret til at skrme vores tanker , meninger og flelser mod big brothers teknologiske indtrngen , og det gr vi p baggrund af den nylige Echelon-sag , som Parlamentet skal beskftige sig med om kort tid .
<P>
Endelig vil jeg gerne benytte mig af denne lejlighed til at gre kollegerne opmrksomme p , at der er blevet indsamlet over 100 underskrifter fra medlemmer af Europa-Parlamentet for at sttte indstillingen af Madres de la Plaza de Mayo til Nobels fredspris .
Dette er vigtigt , og det er det ikke bare af symbolske rsager , men ogs fordi det bekrfter , at retten til at huske er en absolut ufravigelig ret .
Vi har ret til - og ogs pligt til - ikke at glemme . Vi anmoder Europa-Parlamentet om med den politiske kultur , det giver udtryk for , og de vrdier , det gr ind for , at hjlpe menneskeheden med ved enhver lejlighed at bevare mindet om alle ustraffede overgreb og alle krnkede rettigheder , fra Plaza de Mayo til Tienanmenpladsen .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , rede kommissrer , jeg vil gerne lyknske ordfrerne , fru Malmstrm og hr . Haarder , p det hjerteligste med de glimrende , systematiske og innovative betnkninger .
De giver Kommissionen og Rdet , men ogs Parlamentet , mange ider til aktiviteter med henblik p virkelig at forbedre og garantere menneskerettighederne .
Tag f.eks. fru Malmstrms forslag om en srlig reprsentant til at beskytte menneskerettighedsforkmpere .
Det er ogs op til Parlamentet at foretage en systematisk kontrol af menneskerettighederne i ansgerlandene .
Vi har nemlig en god viden , men vi skal koordinere den og srge for , at den anvendes , s vi kan pvirke udvidelsen p en mde , som respekterer menneskerettighederne .
<P>
Jeg glder mig ogs meget over , at hr . Haarder har behandlet minoriteternes rettigheder .
Det er et historisk jeblik , hvis vi vedtager hr . Haarders betnkning og peger p de overtrdelser af og den manglende respekt for minoriteternes rettigheder , som der er tale om i EU .
Det er p tide at stte en stopper for de tvetydige budskaber , vi har sendt i denne forbindelse , og som har betydet , at vi har krvet mere af ansgerlandene end af os selv .
Jeg vil faktisk ikke tve med at sige , at det er et historisk jeblik , nr vi vedtager hr . Haarders tekst - det havde ikke vret muligt tidligere .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne nvne en anden sag , som ligger mit hjerte nrt , nemlig den sttte til Kommissionens arbejde for brnenes rettigheder , som der gives udtryk for i fru Malmstrms betnkning .
Den sttte har Kommissionen brug for .
Vi br ogs give vores sttte , nr det handler om at bevilge penge til arbejdet for brnenes rettigheder .
P dette omrde mener jeg ogs , at vi m srge for , at brn ikke bliver en handelsvare .
Haag-konventionens regler bliver heller ikke respekteret . Hvad det angr , har vi ogs meget , meget alvorlige problemer i ansgerlandene .
<SPEAKER ID=26 NAME="Wuori">
) Hr. formand , vi har fet forelagt en betnkning om menneskerettigheder p et usdvanligt hjt niveau , og jeg taler nu om Malmstrm-betnkningen , hvor det ogs er gldeligt , at udarbejdelsen af den er foreget i tt samarbejde med ngo ' er .
Uden civilsamfundet nr vi ikke noget .
Vi kan ikke nde , hvis vi ikke fr impulser udefra , fra grsrdderne .
<P>
Betnkningen indeholder en rkke udmrkede og velovervejede forslag .
Her henleder jeg blot opmrksomheden p tre af dem , som min gruppe har vret aktivt med i .
Behovet for at gribe ind over for angreb rettet mod uafhngige journalister , behovet for at beskytte militrngtere og desertrer og behovet for at udvikle intelligente sanktioner , smart sanctions , der ikke gr forholdene elendige for store befolkningsgrupper , men rettes mod politiske tyranner , der har indsamlet formuer .
Det er de specielle vben , som i stigende grad br udnyttes .
<P>
Mere generelt vil jeg konstatere , at vi , som Malmstrm ogs selv sagde , skal udvikle en strategisk mde at gribe ind over for de problemer , som vi taler om i dag .
Den skal vre dynamisk , den skal ligeledes kunne gennemtrnge alle niveauer i hverdagens virkelighed .
Vi kan ikke lade de enorme mangler , der skal rdes bod p , vre afhngige af en retorisk forpligtelse .
Den finske forfatter Samuli Paronen skrev " der skal mange - millioner - aktrer til store forbrydelser - alle dem , der ikke foretager sig noget " .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , de betnkninger , som vi har hrt om i formiddag , taler deres tydelige sprog .
Racisme og antisemitisme har udviklet sig inden for og uden for Den Europiske Union .
Det frste , man m gre , er ikke at resignere og offentligt tage afstand fra situationen , som den er .
<P>
Fru Ludfords betnkning indgr aktivt i denne kamp i kraft af dens klarsynethed .
At undsige racismen , herunder racistisk tale , er ikke at udve censur i forhold til menings- og ytringsfriheden , som nogle vil have det til at se ud , for racisme er ikke en mening , men en forbrydelse , eftersom den er et angreb p den menneskelige vrdighed .
Racisme er en asocial mde at opfre sig p , som gr s vidt som til at anfgte personers fysiske integritet .
Som man s det for nylig i El Ejido i Spanien eller for nogle r siden i forbindelse med angrebet p tyrkiske arbejderes boliger i Rostock , eller da den unge Ibrahim Ali blev drbt i Marseille af plakatopklbere fra Den Nationale Front i 1995 .
I hvert enkelt tilflde har man bevbnet nogle mennesker ideologisk med det forml at f dem til at skride til handling .
<P>
Og s er der denne anden form for racisme , som bestr i daglige chikanerier og ydmygelser .
Man mder den i form af diskrimination i forbindelse med adgang til bolig , fritidsaktiviteter og beskftigelse .
De kender sikkert alle eksemplet - som den franske presse for nylig har gentaget i t vk - om den unge mand fra Strasbourg , som sendte to fuldstndig identiske curriculum vitae til samme virksomhed .
P det ene af de to figurerede et fremmedklingende navn , og p det andet et typisk fransk navn .
Jeg vil overlade det til Dem selv at gtte , hvilken af de to " kandidater " der fik ret til en jobsamtale .
<P>
P samme mde kan vi heller ikke i dag njes med at forsvare dem , som man har rubriceret som minoriteter ; vi m se at komme ud af denne anden ghetto .
Det er ikke en minoritet , som skal beskyttes , men et europisk statsborgerskab , som skal indfres , et statsborgerskab , som bygger p flles vrdier , et flertal for en flles skbne , et flertal for at opbygge et samfund , hvor enhver kan udfolde sig , et flertal for at forkaste ethvert tillb til , at vi gr under i barbari .
<P>
Europa har i lbet af sin historie vret i stand til bde det strste og det vrste .
Det strste er Menneskerettighedserklringen , det er Genve-konventionen , men det vrste er ogs kolonialismen , shoah ' en , stalinismen , nazismen .
Alt det m vi lre vores brn .
Vi m n gang for alle vlge det , som gr Europa strkere , og forkaste det , som gr det svagt , og i samme forbindelse sende en tydelig besked om , hvilken type samfund vi nsker at opbygge .
Jeg vil sige det lige ud : De , som tror , man kan indg en alliance med ekstremister for at vinde et valg , de vil blive fejet ud og endegyldigt blive smidt p Historiens mdding , for at alliere sig med folk som Haider eller Le Pen er som at spise med djvelen : Man skal have en lang ske , og nr man skal spise med den slags mennesker , kan skeen aldrig blive lang nok .
Og jeg vil minde dem , som gr ind for en etnisk opfattelse af nationen , om , hvad Clmenceau sagde : " Patriotisme , det er krlighed til sit land , nationalisme , det er had til de andre " .
De har virkelig valgt side .
<P>
Alt det skal nu omsttes i konkrete tiltag , i lovgivning .
Vi m harmonisere lovgivningen mod racisme og give ordene mening .
Lige muligheder er at give alle brn , der er fdt p europisk jord , mulighed for at opn et europisk statsborgerskab og nyde godt af jordens ret fra fdselen .
Lige rettigheder er at opn stemmeret og kmpe mod alle former for diskrimination , uanset om den er rumlig , geografisk , social eller racemssig .
P den mde kan vi omsider komme med et vgtigt svar , nr det glder de vrdier , som vi sls for .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , som jeg allerede understregede i gr , er det efter min mening vigtigt , at menneskerettighedssprgsmlet netop bliver behandlet her p fransk jord , som sammen med USA p en mde er disse principerklringers vugge .
Det forekommer mig dog , at man ikke altid husker ordentligt p , hvilke rettigheder der er tale om , og at man medtager eller nsker at medtage nogle rettigheder , der ikke er planlagt i de internationale konventioner og traktater .
Der er f.eks. ikke nogen indvandringsret .
Indvandrerne og dem , der kommer fra et land uden for EU , har naturligvis ret til at nyde godt af deres rettigheder , men det , at man stter nogle grnser og frer kontrol med indvandringen kan ikke betegnes som racisme eller fremmedhad , netop fordi der ikke str noget om retten til at indvandre i nogen tekster .
I vrigt er en helt ukontrolleret indvandring utnkelig , om ikke andet p grund af antallet og omrdets strrelse .
Desuden br man ikke kun minde om rettighederne , men undertiden ogs om pligterne .
<P>
Man talte f.eks. om romanibefolkningen .
Romanibefolkningen har selvflgelig sine rettigheder , og de m ikke diskrimineres , men mange af dem - jeg vil ikke sige flertallet , men iflge statistikkerne er der s afgjort tale om et stort antal - tjener ikke deres penge p lovlig vis .
Mange af dem lever af at udnytte deres kvinder og ikke mindst deres brn .
Man ser ofte de mishandlede og drligt kldte brn , og det er netop for , at den forbipasserende skal f medlidenhed og give dem en skilling .
Desvrre lukker myndighederne meget ofte jnene for det , ligesom de lukker jnene - og mske lukker dem helt i - for de andre ulovlige aktiviteter , der udfres af visse personer , som nppe betaler skat eller er integreret fuldstndigt i vores samfund .
<P>
Det lader ligeledes til , at der i vores samfund eksisterer nogle frizoner , nr det glder visse overtrdelser af menneskerettighederne . Her tnker jeg f.eks. p bestemte former for seksuel lemlstelse , der praktiseres meget ofte , og som der ikke sls tilstrkkeligt hrdt ned p .
<P>
Det er naturligvis rimeligt , at indvandrerne har deres rettigheder , men det er ogs rimeligt , at de respekterer reglerne i de lande , de opholder sig i , for vi m ikke glemme , at den europiske kultur - den kristne kultur og oplysningskulturen - har sine rdder og ikke vil acceptere at blive rykket op med rode , selvom vi skal vre gstfri og bne over for andre kulturer .
Vi m undg , at det er os , der bliver i mindretal , og at det er os , der bliver diskriminerede i vores eget Europa .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , rsberetningen om efterlevelse af menneskerettighederne i EU i 1998 og 1999 overskrider ikke s lidt sine egne grnser .
Der vies udvidelsen af europiske befjelser p menneskerettighedsomrdet , som der benbart forventes meget af , al for megen opmrksomhed .
Asylpolitikken behandles meget grundigt , ligesom forskellig livsstil og forskellige samlivsformer .
P det punkt henledes opmrksomheden uforholdsmssig meget p de homoseksuelles rettigheder , og der stilles alle mulige krav til medlemsstaterne .
Det er pfaldende , at der er s stille , nr det drejer sig om de virkeligt svages rettigheder , f.eks. ldre , smbrn og handicappede .
Hvor er retten til liv ?
Hvor er beskyttelsen af familierne ?
<P>
Kort sagt er det en betnkning med gode hensigter , som dog bliver hngende i et alt for individualistisk syn p mennesket og samfundet , og som ikke tager tilstrkkeligt hensyn til livets egen beskyttelsesvrdighed .
<P>
Racisme , fremmedhad og antisemitisme skal bekmpes hrdt .
Jeg er helt enig i denne tese fra Ludford-betnkningen .
Men i modstning til det , som faststtes i betnkningen , er den ensidige positive behandling af det multikulturelle samfund som " kilde til social vitalitet " ingen lsning for at undg racisme og fremmedhad .
Iden vidner om naiv intellektualisme .
Nederlandene har i de forlbne r frt sdan en politik rettet mod skabelsen af et multikulturelt samfund .
Det er ikke blevet en succes , hvilket fremgr af , at der nu tales om det " multikulturelle drama " .
Mange udlndinge er p grund af denne poltik endt som en underklasse i samfundet med alle de deraf flgende konsekvenser .
<P>
I stedet for relativeringen af ens egen kultur kan en god , realistisk bevidstgrelse af denne kultur , svel de positive som de negative sider , fre til en bedre kontakt med hinanden og accept af kulturforskellene p begge sider .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at racisme , fremmedhad og antisemitisme desvrre altid har eksisteret overalt .
Lad os i forstelse heraf holde fast ved det rhundredgamle bibelbud " Du skal elske din nste som dig selv " .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , selvom jeg er chokeret over de 14 medlemsstaters ubegrundede fordmmelse af strig , tager jeg Haarder-betnkningen til efterretning med tilfredshed , for den giver strig en flot karakter , hvad angr menneskerettighedssituationen , ogs i forhold til andre medlemsstater . Efter min mening en selvflge for dette land i Europas hjerte .
Den bekrfter mig hermed i min pstand om , at De 14 ' s handlinger mangler et sagligt grundlag , hr . Schulz .
<P>
Betnkningen kritiserer bl.a. , at det europiske charter for regionale sprog og mindretalssprog fra 1998 endnu ikke er blevet ratificeret i strig .
Jeg vil derfor gerne fremhve , at netop ratifikationen af det omtalte charter for mindretalssprog er en del af regeringsprogrammet .
Koalitionen har forpligtet sig til at videresende dette til nationalrdet inden januar 2001 , og den sledes heftigt kritiserede regering fortstter med at polere det fremragende billede af strig vedrrende menneskerettigheder .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Cornillet">
Hr. formand , det er i min egenskab af fungerende ordfrer for PPE-gruppen , at jeg tager ordet til betnkningen om menneskerettigheder , som vil blive sat til afstemning her i forsamlingen , og jeg gr det med det ene forml at erindre om , hvad der er gruppens principper , og hvilken form for analyse den er blevet genstand for .
<P>
Vi har flere enkle principper .
<P>
Det frste har vret ikke at g ud over betnkningens tidsmssige ramme , som er rene 1998 og 1999 , idet vi dermed kan undg enhver konjunkturbestemt bemrkning , som skyldes den aktuelle politik .
<P>
Det andet bestr i , i det omfang det er muligt , at undg , at denne betnkning bliver en sk , der er forudbestemt til at indeholde mlstninger , fromme nsker eller principielle bnskrifter , som ikke reelt ville vre retsundergivne , det vil sige konkrete , verificerbare og praktisk gennemfrlige i Unionens lande .
<P>

Den tredje ledetrd i vores holdning mener vi er i overensstemmelse med de overbevisninger , der altid har vret PPE-gruppens , det vil sige , at selvom vi ikke mener at vre mindre generse eller mindre bne end andre grupper , s nsker vi ikke desto mindre , at det reelt er retsundergivne rettigheder , der tages op , hvilket undertiden har fet os til at stemme imod et antal rettigheder , som vi i vrigt anser for at vre helt igennem legitime og stttevrdige , men som ikke hrer hjemme i en betnkning om menneskerettighedernes tilstand i Unionen .
<P>
Vi har ogs villet undg , i det omfang det overhovedet er muligt , at bestemte lande blev nvnt eller sat i gabestok , al den stund betnkningen om rettighederne i r ikke indeholder nogen systematisk analyse land for land .
<P>
Desuden har vi altid villet henfre dette under subsidiaritetens domne med henvisning til , at det er medlemsstaternes opgave at ivrkstte beskyttelsen af menneskerettighederne og de nationale domstoles opgave at straffe eventuelle overtrdelser .
<P>
Endelig er det vores nske , at betnkningen for nste r tager hjde for at udarbejde et charter for de grundlggende rettigheder , s vi allerede nste r kan vre i besiddelse af en betnkning , som er i overensstemmelse med virkeligheden , og som giver mulighed for , takket vre en parallel udarbejdelse af et charter for de grundlggende rettigheder , at analysere landene t for t og rettighederne n for n .
Vi hber , at den nste betnkning , der bliver stemt om , vil blive imdeset med endnu strre frygt end denne , og at den vil demonstrere , hvor stor interesse Unionen tillgger menneskerettighederne inden for fllesskabernes territorium .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , i denne store debat om menneskerettigheder er det overraskende , hvor sjldent vi hrer om brn - de mennesker , der er mindst i stand til at beskytte sig selv i relation til menneskerettighederne .
Brn er rent faktisk usynlige i EU-traktaterne .
Dyr har rettigheder , brn har ikke .
Og dog er brn berrt af de love , som EU vedtager , og af det indre marked .
Den elektroniske revolution synes at have givet mere frihed til udnyttere , pdofile og pornografer end til erhvervslivet .
<P>
I et 21. rhundrede , hvor vi anser os selv som civiliserede , finder der stadig slavehandel sted , hvor brn kbes og slges til seksuel udnyttelse over hele verden .
Vi har problemer i ansgerlandene .
Der er for jeblikket en skandale i Letland , der efter forlydende har udlbere helt ind i regeringen .
Vi ser billeder i tv nsten hver dag om brnesoldater , der kmper i konflikter over hele verden .
Og vi har naturligvis velkendte historier om brnearbejde .
<P>
Vi er ndt til at trffe strengere forholdsregler .
Vi m f sat brnene p dagsordenen .
Det betyder ikke , at EU skal begynde at vre ansvarlig for en brnepolitik , men vi kunne begynde med at sikre , at EU-lovene er brnesikrede .
Vi br sikre , at de foranstaltninger , der udvikles af Kommissionen , har en srlig brnedimension .
Vi br sikre , at der er nogen i Kommissionen med ansvar for brneanliggender .
<P>
I 1998 udnvnte min egen regering en brnerettighedsekspert fra Red Barnet til Ministeriet for Udenrigs- og Commonwealth-anliggender til at udvikle strategier og praktiske projekter i relation til brns rettigheder .
Hvorfor kan vi ikke gre det samme her ?
<P>
I Storbritannien har vi ogs et srligt brneudvalg , der kan foretage undersgelser af brnemisbrug og afhre ekspertvidner .
Hvorfor kan vi ikke have det samme her ?
Kan vi sikre , at charteret for de grundlggende rettigheder har et afsnit , der omhandler brn ?
Jeg ved , at vi har meddelelser .
Vi har handlingsplaner og konventioner , men det , vi nsker , er handling , ikke gode intentioner .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Hr. formand , hvorfor er menneskerettighederne fortsat i den grad bagud i forhold til menneskehedens fremskridt ?
Videnskab , teknologi og kommunikation , menneskene ved og kan stadigt mere .
Verden plages stadigvk af utrolig mange menneskerettighedskrnkelser . Hovedrsagerne er stadigvk krig , fattigdom og magtmisbrug .
Her skal vi gre alt , hvad vi kan .
<P>
Men ogs kulturelle vrdimnstre ligger til grund for krnkelserne .
Det er derfor berettiget , at fru Malmstrm i sin udmrkede betnkning krver mere opmrksomhed om kvinders stilling .
I rigtig mange samfund er kvinderne stadigvk offer for institutionaliseret og i nogle tilflde ogs lovligt magtmisbrug fra mine knsfllers side .
Det er ikke de flles skikke , men flgerne for de individuelle mennesker , som skal vre afgrende ved vores vurdering .
Det frer f.eks. til , at vi ikke skal respektere kvindeomskring som en gammel tradition , men bekmpe den med alle civiliserede midler .
Europisk udenrigspolitik lader sig pvirke alt for ensidigt af rent konomiske interesser .
Det er p hje tid , at menneskerettighederne ikke kun af navn , men ogs af gavn prioriteres s hjt , som de har krav p .
Dermed kan Europa yde et vigtigt bidrag til fremskridtet , civilisationens fremskridt .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Hr. formand , kre kolleger , eftersom vi her drfter betnkninger , som drejer sig om menneskerettighederne inden for og uden for Unionen , er det en glimrende anledning til at se nrmere p indflydelserne frem og tilbage mellem " inden for " og " uden for " .
<P>
Det er oplagt , at det bedste middel , Unionen har til sin disposition , nr det glder om at udbrede sin version af menneskerettighederne , er de erfaringer , indvandrerne har gjort .
Vores strste forsmmelser p menneskerettighedsomrdet vedrrer netop dem .
<P>
Jeg vil give to eksempler for at illustrere dette forhold .
For det frste m vi fle os betnkelige ved den form , aftalerne om fornyet adgang har fet : De er en direkte trussel mod de grundlggende rettigheder ssom retten til asyl eller retten til at leve i familie .
Unionen har bekrftet sin forpligtelse i forhold til Genve-konventionen og Dublin-konventionen , som knstter princippet om ikketilbagesending .
P den baggrund er det utilladeligt , at visse aftaler om fornyet adgang kan tillade at tilbagesende en statsborger fra et tredjeland til hans eller hendes land , nr man ved , at der alt for tit ingen garantier er for overholdelse af menneskerettigheder og demokratiske frihedsrettigheder .
Det er fuldt ud lige s uacceptabelt at se familier revet op , undertiden endog mindrerige brn overladt til sig selv som flge af , at deres forldre er blevet udvist , fordi de ikke har nogen opholdstilladelse , uanset at nogle af dem har levet og arbejdet i Europa i nsten 10 r .
<P>
Hvilket syn p menneskerettighederne tror De , disse mennesker tager med sig tilbage til deres land efter at have vret ude for angribelige levevilkr , ydmygende kropsvisiteringer , fornrmelser , registrering , forhr p politistationer , i lukkede centre eller i tilbageholdelsescentre ?
Til sidst sender vi dem tilbage til de lande , som de netop forsger at flygte fra , ofte af grunde , der i lige s hj grad er politiske og konomiske som humanitre .
<P>
Disse aftaler om fornyet adgang er farlige , svel for asylansgerne som for menneskerettighedernes udbredelse i verden og for Den Europiske Unions internationale omdmme .
<P>
Hvis Unionen vil tages alvorligt i sprgsmlet om menneskerettigheder , skal den hurtigt standse disse udvisninger , legalisere alle disse kvinder og mnd , som lever uden at nyde alle disse rettigheder , herunder retten til at leve i familie eller retten til fri bevgelighed , og som i dag fastholdes i officiel illegalitet .
<P>
Endnu et hndgribeligt overgreb p menneskerettighederne vedrrer endnu en gang udlndingene , nemlig statsborgerskabet .
Hvordan kan man bede disse borgere i tredjelande om at lade sig integrere og deres brn om at overholde lovene og tro p , at de demokratiske rettigheder er en realitet , nr man ikke engang tillader dem at udve disse rettigheder ?
<P>
Med henvisning til hvad skulle vi , p et tidspunkt , hvor Unionen er i frd med at udarbejde et charter for de grundlggende rettigheder , kunne tillade andenrangsborgere ?
Her er virkelig tale om grundlggende rettigheder .
Hvordan kan vi acceptere , at visse personer bliver udelukket fra dem ?
Hvordan skal disse mennesker kunne tro p , at der er realiteter bag ved Menneskerettighedserklringen ?
P menneskerettighedsomrdet har Unionen muligheden for at vre stolt af at vre den frste i historien , som definerer statsborgerskabet ud fra et boplskriterium i stedet for at indfre en diskrimination med udgangspunkt i nationaliteten .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , denne forhandling finder faktisk sted p et vigtigt tidspunkt for Parlamentet . De fremragende betnkninger af fru Malmstrm , hr .
Haarder , hr .
Ludford og hr . Belder giver os europere en mulighed for analyse og , ikke mindst , selvkritik .
<P>
I r har vret srlig betydningsfuldt .
Et r efter at vi gennemfrte en krig mod Jugoslavien i menneskerettighedernes navn , er vi nu uflsomme vidner til en endnu strre krnkelse af menneskerettighederne fra Ruslands side i Tjetjenien .
For to uger siden tillod vi , Spanien og Storbritannien , at Pinochet , under USA ' s protektion , unddrog sig sit ansvar over for retfrdigheden p grund af meget alvorlige krnkelser af menneskerettighederne .
Og i r har vi ogs set , hvordan et racistisk og fremmedhadsk parti er kommet med i regeringen i strig , ligesom der i Spanien har vret udbrud af voldelig racisme i El Ejido .
Vi har efter det nylige valg kunnet konstatere , at borgmesteren i denne by har fet opbakning af 75 % .
Det er ogs i r , at den katolske kirke har udsendt en undskyldning for krnkelserne af menneskerettighederne i tidens lb .
<P>
Vi kunne derfor godt tnke os at udvikle en mere konstruktiv holdning i Den Europiske Union .
Jeg foreslr derfor fem punkter , som er Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstres bidrag til de forskellige betnkninger .
<P>
For det frste at man holder op med at vre hyklerisk og skre de forskellige lande over n kam .
For det andet at man forpligter sig til mlbevidst at forsvare menneskerettighederne alle vegne , endog inden for det konomiske omrde , p fabrikkerne . For det tredje at man udviser srlig bekymring for menneskerettighederne i hele verden , i Latinamerika ( i Mexico , i Argentina , i Peru ) osv .
For det fjerde at man uden forbehold accepterer kvindernes kamp for menneskerettigheder .
Og endelig at man anbefaler en ratifikation af Den Internationale Straffedomstol .
<SPEAKER ID=36 NAME="Krarup">
Jeg bliver ndt til at delgge den gode stemning i dette lokale , for min erfaring efter 25 rs intensiv drftelse og analyse af menneskerettighederne viser , at gode hensigter i kombination med massiv uvidenhed om virkeligheden giver nogle forfrdelige resultater , eller sagt p almindeligt jvnt dansk : " Alle taler om vejret , men ingen gr noget ved det .
" Det handler ikke s meget om , hvad man siger , og jo mere man taler om menneskerettigheder , des vrre er krnkelserne .
Jeg vil godt sige tre sm ting .
For det frste er jeg fuldstndig enig med min landsmand og ordfrer for betnkningen , hr . Haarder , nr han siger , at vi m stille samme krav om minoritetsbeskyttelse til os selv , som vi stiller til ansgerlandene .
Det skulle EU ' s institutioner have tnkt p i 1991-1992 , da man i strid med gldende regler om minoritetsbeskyttelse anerkendte frst Slovenien og senere Kroatien og dermed kastede ved p blet , som senere blev til Balkan-katastrofen .
Det andet punkt ligger i forlngelse af debatten i gr .
En insisteren p at indskrive menneskerettighedscharteret i EU ' s forfatning - i EU ' s traktat - vil ikke blot medfre nogle kolossale og uoverstigelige forfatningsmssige problemer , specielt i et land som Danmark , det vil gre EU ' s traktat til en egentlig forfatning med grundrettigheder .
Man siger , at jo flere rettigheder , vi har , des bedre , men rettigheder indgr i et kompliceret spil i systemerne .
Resultatet af et EU-charter vil vre et uendeligt kompliceret juridisk og forfatningsretligt problemmorads .
Hvem er afgrelsesinstansen ?
Er menneskerettighedskonventionens rettigheder bedre end EU ' s charter ?
Er dette igen bedre end de nationale forfatninger ?
Det er et sprgsml , som ikke har nogen mening .
Endelig er den tredje bemrkning en kompliment til ordfreren , hr . Haarder .
I punkt 61 ser jeg med tilfredshed og stor interesse , at den kollektive ret for fagforeninger bliver fremhvet . Derimod er hr .
Haarders gamle mrkesag om enkeltpersoners ret til at st uden for fagforeninger ikke medtaget som en anbefaling .
Jeg vil lyknske hr . Haarder med den nye politiske indsigt , som her kommer til udtryk .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , betnkningen indeholder vigtige forudstninger for de fremtidige kandidatlande og lfter dermed problemerne vedrrende menneskerettigheder op p samme niveau som de konomiske forudstninger .
Vi bifalder isr , at problemet vedrrende religionsfrihed blev nvnt , da der allerede i nogle lande - isr i Den Tjekkiske Republik - er blevet udstedt meget restriktive love over for religise mindretal .
Det er ogs interessant med passagen om menneskerettighedssituationen inden for EU , der p ingen mde giver anledning til en skolemesteragtig adfrd over for de nye tiltrdelseslande .
<P>
Vi strigere befinder os for jeblikket - efter sigende for at overholde menneskerettighederne - i en situation , som man ikke lngere ved , om man skal grine ad eller grde over .
For et par uger siden ngtede taxichauffrerne i Bruxelles at acceptere strigere som passagerer .
strigere blev afvist p hoteller og i restauranter i Belgien og Frankrig .
Fransklrerne til vores assistenter erklrede , at de ikke lngere ville undervise nazister , og udvekslingsprogrammer for elever blev annulleret .
strigere , der arbejder i udlandet , fik delagt deres biler , der blev kastet sten mod deres huse , deres brn blev truet i skolerne .
I dag blev det offentliggjort , at der er blevet sendt afbud til den strigske deltager i en springturnering i Grenoble .
Kommunalbestyrelsen i Grenoble havde lnge diskuteret , om hesten skulle inviteres , men det endte med , at den heller ikke blev inviteret , da den ikke havde distanceret sig udtrykkeligt fra den strigske regering .
<P>
Mske stryger man ogs snart Mozart fra de internationale operascener .
Hvem ved , hvor det ender ? Hvem der end brer det politiske ansvar for dette antifascistiske mesterjakelteater her i Parlamentet og i de pgldende EU-lande , kan virkelig vre stolt af sin holdning .
Jeg kan ogs berolige de foregende talere , som betegnede mig som djvelens ven , med , at der ikke er skjult noget her .
Hvis dette irrationelle , kollektive had mod et helt folk fremkaldes s let i EU , er vi ikke langt fra at komme til at bestemme over andre lande .
<P>
Hvis alle disse gode mennesker , som kommer til orde her , bare havde levet for 60 r eller lngere tid siden , hvad havde Europa s ikke sparet ?
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er noget latterligt over vores stdige nske om at binde menneskerettighederne sammen med det europiske projekt , hvis drivende logik , sdan som vi opfatter den , drager disse rettigheder i tvivl , ja sgar er en trussel mod dem .
<P>
For os at se er der ikke nogen menneskerettighed mulig uden for et politisk samfund og specielt uden for denne ypperste form for et pacificeret , politisk samfund , som nationen er udtryk for , og dette glder svel for freden indadtil i samfundet som for ligevgten mellem nationerne og dermed for den internationale fred .
Men Europa er i frd med at opbygges imod selve denne sokkel og nsker at delgge den , for s vidt angr to for Europa grundlggende punkter : p den ene side res publica og p den anden side suverniteten .
<P>
Det er ikke noget tilflde , at menneskerettighedserklringen i Frankrig faldt sammen med bekrftelsen af den nationale suvernitet .
De Gaulle sagde meget rigtigt , at den frste menneskerettighed var den nationale suvernitet af den simple grund , at der ikke eksisterer nogen ret uden for et frit politisk samfund vis-a-vis p den ene side feudalsystemerne og p den anden side imperierne , det vil sige uden for den folkelige suvernitet og den nationale suvernitet , hvilket prcis langsomt , men sikkert , delgger det europiske projekt .
<P>
P samme mde anser vi det for umuligt at kmpe mod racisme , antisemitisme eller fremmedhad uden at gre menneskene til borgere , det vil sige uden at lsgre dem , i det mindste politisk , fra deres private tilhrsforhold , det vil sige fra deres etniske grupper , eller det som man i dag kalder minoriteterne , og som man ser dukke op igen og igen ikke bare i diverse betnkninger fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender , men ogs , og det anser vi for yderst farligt , i selve vores politik , sdan som vi har frt den i Kosovo .
<P>
Ved at rehabilitere de etniske grupper , ved at rehabilitere minoriteterne bner vi p farlig vis op for tilhrsforholdet til srinteresser imod det politiske tilhrsforhold , som er det nationale tilhrsforhold , og denne Pandoras ske vil blive ved med at stte brand i vores kontinent en tid endnu .
Derfor forekommer det os ret latterligt , at vi svlger i menneskerettigheder p et omrde , hvor vi fr eller siden vil blive udsat for de vrste regressioner .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Buttiglione">
Hr. formand , rede kolleger , jeg lste Ludfords betnkning med stor interesse , og jeg vil gerne lyknske ordfreren med hendes betragtninger om strig og om situationen i strig .
Jeg vil dog understrege , at disse betragtninger ikke hrer hjemme i en betnkning om menneskerettigheder .
Nr vi skal have en forhandling om strig , og nr vi skal udarbejde et dokument om situationen i strig - hvis ellers Parlamentet anser dette for at vre hensigtsmssigt - kan vi godt overlade det til fru Ludford at udfrdige et dokument , som vi s alle sammen kan drfte .
Disse betragtninger hrer ikke hjemme i et dokument om menneskerettigheder , ligesom de heller ikke hrer hjemme i den tid , der er sat af til at drfte baronesse Ludfords betnkning , og de fr derfor en bitter bismag af politisk udnyttelse af en s alvorlig ting som menneskerettighederne .
<P>
En anden bemrkning , som jeg gerne vil fremstte til denne betnkning , vedrrer europernes ret til at have en identitet .
I hele dokumentet nvner man ikke europernes og de europiske landes identitet p en positiv mde en eneste gang - den nvnes kun som en mulig kilde til fremmedhad og racisme .
Jeg er en religis mand , der er overbevist om min tro . Er det nu en grund til at mistnke mig for fremmedhad ?
Lad os snarere sige , at det er den religise fanatisme , der kan fre til fremmedhad , for religion som sdan gr menneskene til brdre .
Jeg er en overbevist , italiensk patriot , s iflge punkt O i dette dokument er jeg under mistanke for at vre fremmedfjendsk .
Dette afslrer efter min mening en kulturel holdning , der ger fremmedhadet , fordi den ger frygten for globaliseringen , der fr mange lokalsamfund til at trkke sig ind i sig selv og afvise en dialog , nemlig en dialog om identiteten .
<P>
Vi skal sl fast , at der findes en kulturel europisk identitet , som bygger p den grske arv , p den jdisk-kristne arv og p oplysningsfilosofien , og som frit gr i dialog med andre identiteter .
Et multikulturelt Europa uden en europisk kultur ville vre begyndelsen til en katastrofe og til kulturens delggelse .
Der er ikke tale om en hvid kultur , for kultur har ingen farver .
Kultur har at gre med vrdier og ikke med farver .
<P>
Der er mange sprgsml , som drejer sig om fremmedhad og racisme , men det br overlades til de lokale myndigheder at trffe afgrelse herom .
Det er ikke vores opgave at fastlgge kvoter for arbejdsmarkedet , kvoter for ansttelsen inden for politiet eller kvoter for ansttelsen andre steder . Det er en fremgangsmde , der ikke fremmer integrationen , men hindrer den .
<P>
Min sidste bemrkning er flgende : Er vi virkelig overbevist om , at alle dem , som ikke gr ind for en totalt ukontrolleret indvandring , er racister ?
Og er vi overbevist om , at alle vores forfatninger er racistiske , nr de indeholder nogle andre kriterier for statsborgerskab end dem , baronesse Ludford nvner ?
Jeg mener , at disse ting br overvejes omhyggeligt , og at mange af dem br ndres , ellers bliver det svrt at n frem til almindelig enighed om denne betnkning her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="PT" NAME="Soares">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil gerne frst lyknske fru Cecilia Malmstrm med hendes betnkning og alle dem , der har bidraget til den .
Det er en betnkning , der forekommer mig ganske fyldestgrende og med nogle meget gode pointer .
Jeg vil gerne henlede de rede medlemmers opmrksomhed p tre vsentlige punkter vedrrende menneskerettighederne , som jeg ser dette sprgsml nu .
<P>
Det ene angr sprgsmlet om vand .
Der skal om f dage , sidst i denne uge , i Haag foreg et forum om vand .
P dette forum behandles vand som et konomisk gode , et sjldent gode .
Det er alvorligt , fordi hvis det er rigtigt , at vand i stadig hjere grad er et gode af stor konomisk betydning , s et det ogs tilfldet , at retten til vand udgr en menneskeret for alle folk i alle samfund .
Derfor vil jeg gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p netop vandsprgsmlet , der bliver et debatemne hele ret .
Situationen bliver stadig mere tilspidset , men retten til vand m ogs ses som en menneskeret .
<P>
Det andet punkt , som jeg gerne vil nvne her ganske kort , drejer sig atter en gang om Angola .
Betnkningen siger , at krnkelserne af menneskerettighederne i Angola er blevet behandlet med overdreven diplomatisk diskretion .
Jeg mener , at det prcis er det , der er sket . Der har vret et forhng af tavshed om Angola , et land , der har vret i uafbrudt krig i 40 r , og i de 25 i borgerkrig .
Det ville vre nskeligt , om der herskede en mere informeret og oplyst opfattelse af , hvad der foregr i Angola , som jeg sagde det her , da sprgsmlet om de angrebne journalisters menneskerettigheder blev drftet .
<P>
Men det , der bekymrer mig mest , og det , der bekymrer mig mest i Angola , er brnenes rettigheder , de brn , der tvinges ind i krigen , og kvindernes rettigheder , for det er dem , der lider mest under denne grusomme krigs flger .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Di Pietro">
Hr. formand , rede kolleger , jeg tager ordet for at fortlle , hvorfor jeg stemmer nej , og hvorfor jeg er uenig i to sprgsml , der er medtaget i forslaget til beslutning p opfordring af visse parlamentsmedlemmer , som efter min mening er interesserede i at udnytte Europa-Parlamentets trovrdighed politisk for at fremme srinteresser , der navnlig er i modstrid med EU ' s og Italiens generelle interesser .
Jeg tnker her p punkt 38 samt p punkt 41 og 42 i Haarders betnkning , hr. formand .
Med punkt 38 - som i vrigt er en forvrret udgave af ndringsforslag 22 , der blev gentaget her i salen i dag - nsker man for at sikre dommerens uvildighed ikke at tvinge Italien - og gad vide , hvorfor det kun er Italien - til at foretage en opdeling mellem den juridiske magt og den politiske magt , sdan som Montesquieu lrte os , men derimod til en opdeling inden for den juridiske magt mellem undersgelsesdommere og dmmende dommere .
Det endelige forml med denne absurde id er , at dem , der i dag - sdan som det er tilfldet i Italien - er undersgelsesdommere inden for retsvsenet , ender med at blive ansat ved den udvende magt , hvilket - og det er rigtigt - medfrer en egentlig fare for , at undersgelser om korruption og politisk magtmisbrug ikke lngere vil kunne udfres ordentligt .
<P>
Med hensyn til punkt 41 og 42 bifalder jeg forslaget om , at ingen statsborger , heller ikke de mandlige efterkommere af tidligere konger , m berves retten til indrejse i den stat , hvor de er statsborgere , men jeg er uenig i , at dette kun br glde Italien og strig . Der er nemlig andre EU-lande , som har konger og kongebrn , der bor i udlandet .
Hvad Italien angr , forekommer det mig ikke mindst , at fastlggelsen af en maksimal frist p seks mneder , efter hvilken der trder nogle sanktioner i kraft , er i modstrid med Italiens forfatning , hvor der netop krves en forfatningsmssig afgrelse .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , de rlige betnkninger om menneskerettigheder , racisme og fremmedhad er den bedste anledning til Parlamentets kritiske , eller bedre udtrykt selvkritiske , omgang med staterne i Den Europiske Union .
Her kan ansgerlandene og deres parlamentsmedlemmer - nr jeg tnker p mange parlamentsmedlemmer i det tyrkiske parlament - egentlig lre meget om , hvor uafhngigt f.eks. folkereprsentanter handler og skal handle , nr det drejer sig om menneskerettigheder i deres eget land .
Men vi m indrmme , at vi stadig har mange lektier for .
Det er ikke tilstrkkeligt at udve selvkritik .
Vi er beret , men det alene er ikke tilstrkkeligt .
<P>
Nr vi i vores betnkninger fordmmer politifolks eller fngselsbetjentes mishandling og frygtelige behandling af anholdte eller fngslede personer , m vi indrmme , at der hidtil kun er gjort lidt mod det fra de ansvarliges side .
Det glder ogs for behandlingen af flygtninge i mange unionslande .
I hvor lang tid vil vi blive ved med at diskutere omstndighederne i mange fngsler som et kendt , men hidtil endnu ulst problem ?
Nr det handler om , at vi vil vinde de mennesker , der er i fngsel , til vores samfund , m vi indrmme , at de fleste europiske fngsler overhovedet ikke er egnet til denne opgave for jeblikket .
<P>
Med rette kritiserer vi overtrdelsen af menneskerettighederne og diskriminationen i ansgerlandene , f.eks. i Tyrkiet eller i nogle steuropiske stater , nr det handler om romanibefolkningen og andre mindretal , men netop derfor skal vi handle forbilledligt , nr det handler om menneskerettigheder i Den Europiske Union .
I denne forstand mange tak .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , de betnkninger , vi har hrt , trkker den rigtige vej , men vi kan ikke skrive under p de betragtninger , der udtrykker selvtilfredshed med de nuvrende traktater .
<P>
Hvis kampen mod diskriminering skal vre effektiv , er der brug for bredere og isr mere konkrete forholdsregler .
Det er sledes ndvendigt at fjerne enhver restriktion , der har med nationalitet at gre , nr det glder adgang til job i den offentlige sektor .
Fllesskabernes institutioner og staterne m vise vejen .
P samme mde forudstter et fuldt statsborgerskab , at personer , som kommer fra lande uden for Fllesskabet , men som har bopl i Unionen , fr stemmeret , og det til samtlige valg .
S lnge personer , der ikke er fra fllesskaberne , er afskret fra politiske rettigheder , vil de vre skydeskive for demagogisk tale og diskriminerende behandling .
Hvis deres status som skatteydere retfrdiggr deres adgang til denne rettighed , hvorfor s begrnse denne ret til lokalt og europisk niveau ?
<P>
Endelig trnger en legalisering af alle papirlse sig p i Europa . En sdan legalisering ville gre det muligt at kmpe mod ulovlig handel med arbejdskraft og mod det fremmedangste had , som f.eks. for nylig fik frit lb i Spanien .
Det indebrer et brud med bestemmelserne i Schengen- , Amsterdam- og Dublin-traktaterne , som er virkelige fornrmelser mod asylretten .
<P>
Derudover mener vi ikke , at kampen mod racisme i bund og grund er afhngig af et juridisk arsenal , det vre sig nok s godt , men af konkrete foranstaltninger for at komme arbejdslshed og udstdelse til livs , og det er p det omrde , man venter p os .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , vi kan skrive alt det , vi vil om menneskerettigheder , og vi kan skrive betnkninger om og drfte sprgsmlet , men medmindre vi flger vores intentioner og betnkninger til drs , er de meningslse , for s vil de ligge og samle stv p hylderne i Kommissionen og i velmenende folks og regeringers kontorer .
Vi m udvise lederskab , og det samme m medier , uddannelsesinstitutioner og kirker . De har ikke udvist et sdant lederskab fr .
Vi burde skamme os over at have ignoreret Mozambique s lnge og over at have gjort for lidt , for sent .
Vi er et kontinent , der sender vben til en vrdi af 2 milliarder amerikanske dollars til det trkeramte Etiopien , og vi kan ikke finde et par helikoptere at sende af sted straks for at redde folk fra at drukne i Mozambique .
Det er en virkelig skam , der tilfalder os og de andre europiske institutioner , at vi ikke er i stand til at reagere p denne type katastrofer .
Vi burde skamme os over at lade Iraks brn d i et omfang af 5.000 om mneden .
En halv million er dde siden indfrelsen af sanktionerne .
Der foregr stadig en barbarisk krig i Irak .
Bombningen fortstter ndeslst , uden at nogen hrer om det .
Det er en krig mod brn og uskyldige borgere i dette land .
<P>
Vi burde skride ind med Sikkerhedsrdet individuelt og samlet for at sikre , at der leveres medicin til folket .
Vi burde skamme os over at tillade salg af vben til regionen omkring de store ser i Afrika .
Vi burde skamme os over ikke at udrydde racisme og fremmedhad , der er udbredt i mit eget land og i EU som helhed .
Racisme er en forbrydelse - en forbrydelse , der ikke bliver forfulgt i Unionen - en overtrdelse af en lov , der ikke bliver hndhvet i Unionen .
Det er noget , vi har et stort ansvar for at gre noget ved .
Vi gr overhovedet intet ved det .
<P>
Borgerne i denne Union er vores dommere og juryer .
Hvis vi ikke udviser lederskab over for dem og en ml- og retningssans , vil de afsige deres domme i de kommende r .
Vi vil have svigtet dem , hvis vi ikke gr noget ved racismen og fremmedhadet i Den Europiske Union .
Jeg vil sige til min regering , at vi br gre det samme hjemme i Irland .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg vil gerne nske hr . Belder tillykke med hans solide betnkning om bekmpelse af racisme , fremmedhad og antisemitisme i ansgerlandene .
Det drejer sig her om , hvilken filosofi om mennesket og samfundet man inspireres af , og p det punkt er hr . Belder meget klar .
Betnkningen tager udgangspunkt i , at menneskeslgten er en enhed , et kristent udtryk , som udgr en solid barriere mod afsporinger af racistisk karakter .
Man kunne tale om mennesket som brer af Guds billede .
Det gr det umuligt at se medmennesket som en trussel eller krnke dets vrdighed .
Belder gr udtrykkeligt ikke ud fra ideologien , som af nogle kaldes for konservativ , om forsvaret af samfundenes identitet mod kulturelle pvirkninger udefra .
Sdan en ideologi , som overvurderer samfundstanken , sdan en filosofi indeholder for f barrierer mod tendenser til diskrimination .
Jeg forkaster sdan en konservativ ideologi .
<P>
I ansgerlandene forventer man , at EU er et retssamfund , som er baseret p en samfundsmssig accept af vrdier , som for det meste er af jdisk-kristen oprindelse .
Det er logisk , at vi overholder disse vrdier .
Det er ikke altid i overensstemmelse med deres og vores primre reaktioner , men det er nu engang kendetegnet for gode principper .
De er ikke altid til vores fordel .
Mennesker skal glemme deres angst og interesser p kort sigt .
Vi skal hjlpe ansgerlandene hermed p en kritisk og opbyggende mde og sige tingene , som de er .
Belder-betnkningen giver enkelte konkrete anvisninger herp .
Isr kirkerne , fagforeningerne , kvindeorganisationerne og andre undervisningsinstanser spiller her en afgrende rolle .
Min gruppe havde ingen grund til at indgive flere ndringsforslag .
<P>
Med hensyn til Ludford-betnkningen tilhrer jeg i min gruppe det mindretal , som ikke finder manglerne i betnkningen alvorlige nok til at stemme imod .
Forslag om stemmeret for udlndinge hrer ganske vist ikke hjemme i en betnkning om xenofobi , men vi gr i princippet ind for en udtalelse p dette punkt .
Jeg har bidraget til den praksis i Nederlandene i ca . 25 r startende med folk fra Sydmolukkerne .
Med hensyn til at tilbyde stillinger i staten har jeg slet ingen problemer .
Det er godt nok ikke et ideologisk punkt for mig , men nr man ser p EU ' s reprsentationer i udlandet , s vrimler det med udlndinge i EU ' s tjeneste , selv i betroede stillinger .
Myndighederne gr klogt i at gre etniske mindretal mere synlige , f.eks. i politiet .
Begrnsning af mulighederne herfor er efter min mening meget upraktisk , og det vil jeg overhovedet ikke gre til et krav .
Hvis interesser tjener vi hermed ?
Hvis Ludford-betnkningen ikke ndres negativt af ndringsforslag , stemmer det mindretal , som jeg reprsenterer , for .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , rede kolleger , til den foregende taler , hr . Oostlander , har jeg to korte bemrkninger .
Det er positivt , at han vil sttte Ludford-betnkningen , men hans pstand - det vil jeg korrigere direkte - om , at Den Europiske Union er et kristeligt vrdifllesskab , er mindre positiv .
Kristendommen bidrager til Den Europiske Unions vrdikatalog , men der er ogs kommet andre strmninger ind i Den Europiske Unions vrdikatalog . Jeg anser det for meget vigtigt , at vi fr det slet fast .
<P>
<P>
Nr vi taler om betnkningerne af Ludford og Haarder , vil jeg p vegne af min gruppe gerne komme med nogle tekniske bemrkninger . Hr .
Haarder har fremlagt et glimrende forslag til betnkning i udvalget . I den forbindelse gav det 170 ndringsforslag og 22 kompromisforslag i udvalget .
Det er i alt 192 ndringsforsg . Det beskftigede udvalget sig med i dagevis , dernst vedtog det en ndret betnkning med temmelig bred tilslutning , og s ser vi igen 69 ndringsforslag her p plenarmdet .
Det er i sig selv ikke dramatisk , men nsten halvdelen af ndringsforslagene er fremsat af den gruppe , der kalder sig TDI : Den Tekniske Gruppe af Uafhngige Medlemmer - Blandet Gruppe .
<P>
Det er en blanding af fru Bonino og hr . Le Pen , hvilket i sig selv er en sensationel blanding , men denne klub deltager aldrig i forhandlingerne i forbindelse med det faglige arbejde .
Disse damer og herrer er aldrig til stede i udvalget .
De deltager aldrig i detailforhandlingen om problemerne .
Hvorfor s disse ndringsforslag p plenarmdet ?
Det kan man hre i deres taler , som vi ogs har kunnet nyde her i dag .
De nsker at benytte dette forum til at fremstte deres platheder p podiet over for s mange mennesker som muligt .
Fagligt arbejde , nej tak .
Forsimplet oppiskning af stemningen , ja tak .
Det er den politiske strategi for hjreekstremisterne i Parlamentet !
<P>
Det andet punkt , jeg vil komme ind p her , er flgende : Nr vi taler om menneskerettighedssituationen inden for Den Europiske Union , taler vi , hvilket hr . Ceyhun har beskrevet rammende , om navlebeskuelse , som vi er forpligtet til , nr vi for det frste nsker at tale om overtrdelse af menneskerettighederne i andre dele af verdenen , og vi for det andet nsker at sige til tiltrdelseslandene , at vi omgs os selv med selvkrititk , og hvordan vi anlgger mlestokken , nr det handler om overholdelse af menneskerettighederne hos os selv .
Det er s vigtigt , fordi det kun er dem , der omgs kritisk med sig selv , der har ret til at kritisere andre .
<P>
Derfor er disse betnkninger - bde Ludford-betnkningen om antiracisme og Haarder-betnkningen om menneskerettigheder - retningsgivende betnkninger .
Den rlige debat om disse emner er retningsgivende for den principielle politiske udformning af Den Europiske Union .
Men nr jeg s oplever , at disse betnkninger misbruges til platte indenrigspolitiske overvejelser , handler de , der udver dette misbrug , forkert .
Jeg tnker p punkt 38 i Haarder-betnkningen , hvor det handler om karriereadskillelse mellem den dmmende dommerstand og undersgelsesdommerstanden , og som den tilstedevrende kollega , Cornillet , har fremsat et ndringsforslag til , der helt generelt omhandler den dmmende dommerstand og undersgelsesdommerstanden i Italien .
Jeg sprger mig selv , hvad det har med menneskerettigheder at gre !
Den , der misbruger en betnkning om menneskerettigheder til at fre national indenrigspolitik , rammer 100 % forbi emnet .
<P>
Hvor meget det har p sig med prinserne fra Savoyen , som skal rejse til Italien igen , i punkt 41 og 42 , hvor det handler om overtrdelse af menneskerettighederne , det er ikke get op for mig !
Jeg mener , at den , der serist nsker at diskutere menneskerettigheder i EU , faktisk ogs br tale om menneskerettighederne og ikke forsge at misbruge disse vrdifulde og gode betnkninger til sm taktiske , indenrigspolitiske lege .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , debatten er jo ikke slut endnu , men jeg vil alligevel gerne benytte lejligheden til at takke for parlamentsmedlemmernes kommentarer og sttte samt for det gode samarbejde , vi har haft i Udenrigsudvalget under arbejdet med denne betnkning .
<P>
Hr. kommissr , hr. rdsformand , efter denne debat br det st fuldkommen krystalklart , at menneskerettigheder ikke er noget , som man bare taler om om sndagen i sndagstjet .
Menneskerettighederne skal integreres i hele EU ' s politiske samarbejde .
Det krver konsekvens , tlmodighed og en gennemtnkt strategi for , hvordan smukke ord ogs kan blive til konkret handling , som frer til et resultat .
<P>
Jeg hber , at budskabet er net frem , og at vi her i Parlamentet snart kan f nogle konkrete forslag fra Rdet til , hvordan vi kan fortstte sammen i dette arbejde .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , til trods for at det gr i den rigtige retning , er alt ikke lyserdt .
<P>
I nogle stater respekterer man f.eks. ikke den grundlggende rettighed til at blive uddannet og til at ytre sig p sit eget sprog .
I Baskerlandet , hvor vi til trods for problemerne kan vlge det sprog , som vi nsker , at vores brn skal uddannes p , har den spanske hjesteret erklret det for ulovligt , at kommunerne slutter sig sammen for at fremme udviklingen af sproget , og det er et klart eksempel p , hvordan fortolkningerne af loven sls med de politiske intentioner , og p hvordan ikke alle rettighederne bliver respekterer her og nu i Den Europiske Union .
<P>
Og hvad skal man sige om tilbjeligheden til at tale om menneskerettigheder p steder , der ligger tusindvis af kilometer vk , nr man hjemme gr det modsatte eller graduerer holdningerne p grund af politiske eller handelsmssige interesser ?
<P>
Chirac taler om inuitternes rettigheder i Quebec , men han glemmer de sproglige rettigheder i Frankrig .
Man bebrejder Jospin , at han for egen regning har ringet til Hizbollah , mens man prdiker om andre slags organisationer og praler af , at man samarbejder med Spanien om terrorbekmpelse .
Den spanske ministerprsident omtaler Tjetjenien som et indre anliggende , hvorved han gr sig til medskyldig i udryddelsen af det tjetjenske folk .
<P>
Vi kan p ingen mde vre enige i denne mde at fre politik p , for det er det rene og skre hykleri .
<P>
Endelig kan der ikke for de baskiske borgere , som jeg reprsenterer , vre nogen undskyldning p grund af indre anliggender eller politisk belejlighed .
For os findes der , her og andre steder , mennesker , borgere , som har nogle umistelige rettigheder , som vi nsker at bygge vores sameksistens p .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Cossutta">
I den italienske forfatning stadfstes det hjtideligt , at de tidligere konger af slgten af Savoyen , deres gtefller og deres mandlige efterkommere har forbud mod at rejse ind i og opholde sig p nationalt omrde .
Den italienske forfatning er et resultat af den vigtige historiske enighed , der blev skabt mellem alle de demokratiske krfter i kampen mod fascismen og i den nationale befrielseskrig .
Det er uacceptabelt , at Europa-Parlamentet anmoder om en krnkelse af teksten i denne forfatning , der er en af de mest demokratiske forfatninger og en af de forfatninger , som er lngst fremme i verden .
<P>
Det er i den forbindelse ikke overfldigt at minde om , at slgten af Savoyen ikke blot fremmede indfrelsen af det fascistiske diktatur , stttede fascisternes angreb p det demokratiske Spanien og gik ind for fascisternes imperialistiske krig mod Etiopien , men ogs muliggjorde alliancen med Hitlers racistiske regime og endda indfrte de skndige racelove mod jderne i Italien .
Da de s havde fet Italien og hele Europa ind i den katastrofale verdenskrig , flygtede de fra Rom og overlod p skammelig vis de italienske tropper til deres egen skbne uden hverken ordrer eller retningslinjer , da der blev vbenstilstand med de allierede .
Slgten af Savoyen har i vrigt aldrig villet anerkende Den Italienske Republiks suvernitet og det uigenkaldelige valg af republikken , som er stadfstet i forfatningen .
Hr. formand , kre kolleger , der kan ikke vre nogen tvivl eller usikkerhed om , at vi br forkaste den anmodning , man s uventet fremstter her om at krnke Den Italienske Republiks forfatning .
Der kan sledes ikke vre nogen tvivl om , at vi br sl fast , at der i mit land ikke er plads til efterkommerne af Italiens tidligere konger .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Varaut">
Hr. formand , disse to betnkninger af Ludford og Haarder afslrer s sandelig det raseri , hvormed visse personer forsger at efterabe USA i , hvad de har af mindre brugbare ting , i udviklingen af vores egne samfund .
<P>
Jeg har hftet mig ved tre srligt karakteristiske punkter .
Vi opfordres til at g i gang med en etnisk diversificering af vores personale , hvilket er ensbetydende med , at vi for en periode foretager en etnisk mrkning af alt personale .
Det betyder , at jeg , som f.eks. er af parisisk etnisk oprindelse , er bekymret over , hvordan vi skal bre os ad med at blive tilstrkkeligt reprsenteret i Unionens organer , og hvordan man bedst opretter de etniske filer , som gr det muligt at overholde en sdan etnisk mangfoldighed .
Vi skal oprette kontrollerede , sanktionerede filer , eller med andre ord fre en politik , som er racediskriminerende i den masochistiske udgave af racismen , som kaldes positiv srbehandling .
<P>
Vi opfordres samtidig til at anerkende alle nye religise fllesskaber og , naturligvis , til at give dem de samme rettigheder og den samme tilvrelse som den hellige bogs religioner .
Der er her tale om et ganske ubehageligt ekko af en afgrelse , som De Europiske Fllesskabers Domstol i Luxembourg for nylig traf , og som giver Scientology-kirken den tilfredsstillelse at blive behandlet som alle europiske religioner .
<P>
Endelig foreslr man os at indrmme homoseksuelle par samme rettigheder som familier .
Dermed glemmer man , at nr familierne har fet sine rettigheder fra staten og fra nationerne , s er det helt indlysende , fordi de giver staten og nationerne mulighed for at fortstte med at eksistere , og at de har en flles interesse .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , som det er tilfldet hvert forr mellem blommetrernes og kirsebrtrernes blomstring , ser vi nu en modeopvisning af moralske og intellektuelle smagfuldheder , som pberber sig kampen mod Satan og alt hans vrk og vsen , eller rettere sagt med de betegnelser , man benytter sig af : mod fremmedhad , racisme og antisemitisme .
<P>
Som universitetsmenneske og underviser i fjernstlige sprog og civilisationer , som jeg havde viet mit liv til , fr jeg gik ind i politik , og som tidligere dekan for et fakultet , hvor man underviser i 28 fremmede sprog og civilisationer , mener jeg ikke at vre fremmedhader .
Det gr det s meget lettere for mig at sige til Dem , at alle disse former for skaldt antiracistisk ordskvalder udviser visse flles trk , hvoraf det frste er den intellektuelle flovhed , og det andet den frihedsdelggende funktion .
<P>
Intellektuel flovhed : de anvendte begreber defineres end ikke . Hvad er racisme ?
Hvad er fremmedhad ? Hvad er nationalisme ?
Hvad er ekstremisme ? Hvad dkker disse begreber over ?
Hvad er deres filosofiske oprindelse ?
Hvilke doktriner brer rundt p dem ?
Fortjener de , der beskyldes for dem , denne skamplet ?
Ingen ved det , og ingen nsker at vide det . Sagen er nemlig , at hvis man prciserede disse begrebers konturer , ville man svkke deres egentlige nyttevirkning , som er at medvirke til at pvirke flelser og bevidstheder gennem besvrgende gentagelser af de samme blandinger og gennem truslen om at diabolisere de genstridige .
<P>
Det , det i virkeligheden drejer sig om , er p bedragerisk vis at stte lighedstegn mellem den patriotiske flelse og en ekspansionistisk nationalisme , mellem en legitim afvisning af den herskende indvandrerpolitik og fremmedhad , mellem nationernes nske om at bevare deres identitet og racisme .
Alt dette er absurd .
Racisme er viljen til at sttte en races dominans over en anden .
Hvem er racist i Europa i dag ?
Fremmedhad er afvisningen af en fremmed tilstedevrelse .
De kan naturligvis flde moralske domme over det , men politisk set burde De tnke p , at fremmedhadet , i bogstaveligste forstand , ligger til grund for alle de nationale frihedsbevgelser , som vi til andre tider har skamrost .
<P>
For s vidt angr antisemitismen , som tilsyneladende skulle vre p vej til at opleve en renssance i Europa , hvorfor s ikke stille de rigtige sprgsml ?
Den lrestning , som den venstreorienterede filosof Jean-Paul Sartre udviklede , og iflge hvilken jden i sit vsen er en kunstig frembringelse , skabt af antisemitter , er tydeligvis forkert , lige som resten af denne filosofs tnkning , men mske er den modsatte udlgning sand , nemlig at visse jdiske miljer har brug for antisemitismen for at eksistere , for at afstive deres identitet og endog for at styrke deres moralske , politiske og sgar finansielle autoritet ?
<P>
Det hvder i hvert fald en rkke intellektuelt hderlige og modige jder , som tilmed beklager , at ppegningen af jdeforflgelserne under Anden Verdenskrig , under t omfattet af den vage og religise betegnelse " shoah " - en ppegning , der foregr dagligt , og som er uafrystelig , ensidig og undertiden ligefrem overspndt - p pervers vis udnyttes til politiske og finansielle forml , som ikke lngere har den mindste forbindelse med at re de dde og fastholde mindet om dem .
<P>
Men problemet om den skaldte antiracisme er ikke jagten p sandheden eller den sttte ... Hr .
Schulz , min familie har aldrig accepteret nogen tysk kapo , og den har ikke tnkt sig at begynde med Dem !
...
alts , den sttte , der skal ydes til indvandrere . Nej , det drejer sig om at kvle ethvert nske , som nationerne mtte have om at modstte sig udslettelsen af deres identitet , i fdslen .
Den antiracistiske religion har sine dogmer , den har sine prster , sine inkvisitorer , sine hekseprocesser .
Historien vil vre hrd i sin dom over protagonisterne for denne infame ideologi , som vi er stolte over at bekmpe uophrligt .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Den engelske filosof John Locke sagde engang , at et land uden lov er et land uden frihed .
50 r efter undertegnelsen af Den Europiske Menneskerettighedskonvention , 20 r efter Helsinki-slutakten , 10 r efter Berlinmurens fald og et r efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden findes der stadig forfatningsmssige bestemmelser i Europa , der hrer middelalderen til - bestemmelser , der ikke hrer hjemme i et moderne Europa .
<P>
F.eks. var Victor Emmanuel af Italien tvunget til at forlade Italien , da han var et nirigt uforstende barn , og i 50 r har han vret ude af stand til at vende tilbage .
Hvis han sejler fra sit hjem p Korsika i retning af italienske territorialvande , mobiliseres kystvagten med moderne satellitteknologi , og denne beordrer ham med hjttalere til at vende tilbage .
Hans 28-rige sn har kun vret i Italien n gang , fordi hans fly blev omdirigeret til lufthavnen i Milano p grund af drligt vejr .
Flyet blev omringet af politi , og han fik besked p ikke at forlade flyet .
Hvordan kan han dadles for det , hans oldefader gjorde under fascisttiden ?
80 % af italienerne mente i en opinionsundersgelse for nylig , at disse mennesker skulle have lov til at vende tilbage uden restriktioner .
Ingen af dem udgr nogen tnkelig trussel mod den italienske stat .
Dette er ikke , som nogen har forsgt at hvde , et sprgsml , der kun berrer nogle f . Det er selve kernen i Den Europiske Unions forpligtelse til at respektere Menneskerettighedskonventionen svel som sine egne traktater og retsprincipper .
<P>
Der er megen tale om et charter for grundlggende rettigheder .
En sdan tale vil lyde mere og mere hul , hvis Parlamentet ikke frst gr alt , hvad det kan for at takle de eksisterende krnkelser af traktaten .
Jeg taler som n , der nrer en dyb og vedvarende krlighed for Italien og dets folk , men jeg siger til Dem her i dag og til Italiens prsident Ciampi , at Italien hverken havde en moralsk eller juridisk ret til at underskrive Amsterdam-traktaten , fr den havde fjernet denne srlig grove krnkelse af konventionen fra sin forfatning .
<P>
Dette glder ogs for strig , hvor det blev krvet af Otto von Habsburg , at han forngtede sin egen identitet og gav afkald p de rettigheder , der tilfaldt ham selv og hans familie , for at kunne rejse ind i strig .
Rettighederne i traktaten er efter min opfattelse ikke betingede .
Traktaten forskelsbehandler ikke enkelte familier , og traktatens bestemmelser er derfor blevet krnket .
Retten til at rejse ind , sl sig ned og d i sit eget land er grundlggende , hellige og ukrnkelige rettigheder , og jeg hber , at Parlamentet vil vrne om dem .
Jeg anbefaler derfor stk . 41 og 42 for Parlamentet .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel">
Hr. formand , respekt for menneskerettighederne ligger til grund for EU .
Det str i traktaterne , og det gr vi hele tiden hinanden opmrksomme p .
Det er derfor godt , at Parlamentet rligt offentliggr en rapport om overholdelsen af menneskerettighederne i Den Europiske Union .
Selvom jeg frst sidste r blev medlem af Parlamentet , ved jeg , at behandlingen af denne rlige menneskerettighedsrapport i de forlbne r har medfrt stadigt mere politisk uro og forvirring .
Denne uro er berettiget med henblik p emnets karakter , men det er forvirringen ikke .
Jeg er derfor meget glad for , at der i r foreligger en rapport , som er meget afbalanceret og saglig , bortset fra et enkelt driftsuheld , som hr . Schulz allerede har nvnt , og som Parlamentet af og til ogs m phre forkastelige manifestationer af .
Heldigvis kan vi med trommehvirvler p vores borde gre det klart , at det vil vi ikke acceptere .
Bortset fra det vil jeg gerne takke ordfreren , Bertel Haarder , mange gange for den store indsats og det konstruktive samarbejde , som jeg har haft med ham som skyggeordfrer for Den Socialdemokratiske Gruppe .
Diskussionerne med ham har efter min mening uddybet sagens kompleksitet meget , og jeg vil isr rose hans bne holdning .
<P>
Vedrrende betnkningens indhold vil jeg komme nrmere ind p enkelte emner .
Er det ikke mere end ironisk , at netop asyl- og migrationssprgsmlet , som er en af topprioriteterne p den politiske dagsorden i Europa , finder s klar en genklang i denne betnkning ?
Skulle den europiske asyl- og migrationspolitik ikke netop fre til frre menneskerettighedskrnkelser ?
At stille sprgsmlet er at svare p det .
Agtpgivenhed er fortsat ndvendigt ved efterlevelsen af menneskerettighederne for de store mindretal i Europa .
Mennesker fra disse grupper , hvoraf mange er konomisk svage , har stor risiko for at blive offer for diskrimination .
Realiteten er , at millioner af mennesker i vores rige og privilegerede Europa lever i fattigdom .
Betnkningen beskriver denne problematik om fattigdom og tilbagestilling med rette i menneskerettighedstermer , og det er efter min mening et skridt fremad i denne diskussion .
<P>
Betnkningen henleder ogs i hjere grad end i de forlbne r opmrksomheden p sprgsmlet om lige behandling af kvinder og mnd og lige behandling af forskellige samlivsformer og livsstile .
Frie valg , som mennesker trffer i deres privatliv , og som ikke skader andre , skal honoreres med respekt for forskellighed og med sikring af princippet om lige behandling .
Som det fremgr af enkelte andre ndringsforslag , er kampen , hvad dette angr , endnu ikke endt .
<P>
Hr. formand , der er mange , ogs i Parlamentet , som det fremgr af debatten , som vil forrangsbehandle gteskab og familie og dermed offentligt fornrme og diskriminere alle dem , som vlger noget andet i deres privatliv .
Min gruppe derimod lgger stor vgt p princippet om lige behandling .
Menneskerettigheder er nemlig for alle mennesker .
<SPEAKER ID=54 NAME="Haarder">
. Hr. formand , jeg vil gerne takke for den brede sttte til hovedlinjerne i denne betnkning .
Menneskerettighederne drejer sig jo om det , vi har flles p tvrs af partier og p tvrs af landegrnser , og derfor er det vigtigt , at vi i dette Parlament fr bred enighed om det , for en rettighed kan jo ikke vre universel , hvis halvdelen af Parlamentet er imod den .
Jeg vil gerne i srlig grad takke fru Swiebel , bde for de venlige ord i dag , men ogs for det intense samarbejde , vi har haft , og som naturligvis har givet hende en betydelig indflydelse .
Jeg vil gerne sige til hende , at jeg glder mig ogs til at stemme for de yderligere ndringsforslag , hun har stillet , og som vi skal stemme om i morgen .
Men jeg vil ogs gerne takke hr . Pirker og fru Palacio .
Jeg vil gerne takke for den brede enighed , vi fr om denne betnkning .
Det synes jeg er godt , netop i r , hvor menneskerettigheder er kommet s hjt p dagsordenen i Den Europiske Union .
Til sidst vil jeg sige til hr . Krarup , at den glde , han udtrykte over ndringen i punkt 61 , m han trkke tilbage , for det er en ren fejl .
Der er 10 ord , der er faldet ud i den danske udgave .
Hvis han lser den engelske udgave , vil han kunne se , hvorledes ordlyden skal vre .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , Kina udsttes for kritik i denne betnkning .
Jeg tilslutter mig kritikken til trods for , at jeg som formand for delegationen for forbindelserne med Kina dermed lber risiko for at f endnu et protestbrev fra Beijing , hvor man sprger , om Europa-Parlamentet frer en fjendtlig kampagne mod Kina . Med sttte i fru Malmstrms og hr .
Haarders betnkninger kan jeg svare helt entydigt : " Nej , vi frer ingen kampagne mod Kina , men derimod for menneskerettigheder - overalt . "
<P>
Betnkningerne kritiserer omkring 20 lande uden for Europa og nsten alle EU-lande og ansgerlande .
Jeg har faktisk tnkt mig at sende betnkningerne til Folkekongressen i Beijing , til dens EU-komit , og opfordre dem til at gre noget tilsvarende .
Hvorfor ikke en selvkritisk rapport fra Folkekongressen om menneskerettigheder i Kina og en rapport om menneskerettigheder i verden og i EU set med kinesiske jne ?
Det er jo faktisk en dialog om menneskerettigheder , vi skal fre med kineserne .
S skal kineserne jo indg i en dialog og ikke bare protestere .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , vi er meget bekymrede over den hykleriske og selektive mde , menneskerettighederne anvendes p , nr Den Europiske Union frer udenrigspolitik , isr nr de bruges som pskud til at sttte militre operationer .
<P>
Samtidig lukker Den Europiske Union jnene for situationer , hvor der sker grove krnkelser af menneskerettighederne , idet den stter sine imperialistiske interesser i frste rkke .
Et klart eksempel p dette er EU ' s holdning til det tyrkiske styre .
Det seneste , vedvarende angreb p Kosovo , hvor mindretallenes rettigheder blev brugt som pskud , og de utrolige krav , der stilles til Jugoslavien , er et typisk eksempel p , at militrintervention gres til alment folkeretligt princip under tilsidesttelse af princippet om national suvernitet .
<P>
I vrigt er Den Europiske Unions indenrigspolitik reelt en omgelse af en rkke grundlggende menneskerettigheder .
De politiske og sociale rettigheder rammes , og de personlige rettigheder og demokratiske frihedsrettigheder trdes under fode .
<P>
Resultaterne af denne politik er allerede synlige i den styrkelse af de yderligtgende racistiske og fascistiske krfter , vi har set , ogs andre steder end i strig .
Imidlertid fremgr det ikke af betnkningen om bekmpelse af racisme , at man har draget de ndvendige konklusioner .
<P>
Vi opfordrer befolkningerne til at udvide kampen mod den krnkelse af rettigheder erhvervet gennem hrde kampe og ofre , som sker fra deres selvbestaltede frelseres side , og vende den nuvrende kurs , som kun tjener dem , der udnytter dem .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , velovervejet , mdeholden og behndig er de ord , som kendetegner hr . Haarders fremragende arbejde , og som jeg lyknsker .
Og jeg har desuden haft den re at arbejde sammen med ham i forbindelse med tidligere rlige betnkninger om menneskerettighederne .
Jeg ved , hvor vanskeligt det er : Jeg nsker ham , som han selv har anmodet om , en bred opbakning i Parlamentet , og jeg hber , han opnr det .
Det fortjener han .
<P>
Hr. formand , hr . Haarder sagde i begyndelsen af sit indlg , at Europa ikke har opfundet menneskerettighederne , og det er sandt .
Men det , der rent faktisk kendetegner Europa , er , at man ved at f trukket dem ud af privatsfren og ind i den offentlige sfre , hvor krnkelser af menneskerettighederne kan indbringes for domstolen , har gjort menneskerettighederne til det flag , det srkende , som kendetegner os som europere .
<P>
Der er blevet talt om forsvaret for disse menneskerettigheder , og jeg vil gerne understrege den opfattelse , at det er en naturlig flge af proklameringen af menneskerettighederne , at det er muligt at udve dem .
Og til alle de aspekter , man har nvnt i denne forbindelse , og som jeg sttter , vil jeg gerne tilfje endnu et : Det , der drejer sig om dem , der ikke kan udve deres rettigheder , fordi de fler sig presset af bevgelser , af organisationer .
<P>

Jeg vil blot komme med et enkelt eksempel : For kort tid siden kom medlemmerne af borgersammenslutningen " Foro de Ermua " her til Parlamentet , og jeg minder Dem om , at dets medlemmer kommer fra hele det politiske spektrum , fra venstre til hjre , at de er intellektuelle , at de er mnd og kvinder , som bor i Baskerlandet , og at de ikke kan udve deres rettigheder , at de ikke kan udve deres ytringsfrihed , fordi de konstant fler sig presset af ETA ' s politiske arm , det vil sige Herri Batasuna .
<P>
Et enkelt eksempel herp er , at der sidste sndag kom en truende opfordring til , at baskerne ikke skulle stemme .
Heldigvis udviste det baskiske folk mod - og man skal have oplevet det for at forst , hvilket mod der krves - og strmmede i stort tal til for at stemme .
<P>
Hr. formand , jeg slutter , som jeg begyndte : Her fra Parlamentet skal vi sige hjt og tydeligt , at den vigtigste konsekvens af respekten for menneskerettighederne er at kmpe for , at de kan blive udvet - at kmpe for , at de kan udves uden indskrnkninger - over for alle dem , som hindrer ytringsfriheden , ikke mindst visse bevgelser og organisationer .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert">
Hr. formand , jeg vil gerne tale et jeblik om Ludford-betnkningen om bekmpelse af racisme i Den Europiske Union .
Det er et meget vigtigt emne .
Det er absolut vsentligt for konstruktionen af et fredeligt og harmonisk Europa - et Europa , der er forenet i dets ml , og som er i fred med sig selv og sine borgere .
Det er i det mindste , hvad vi i denne side af salen mener .
Det er , hvad denne betnkning sigter p at gre .
Men PPE-gruppen og andre i den anden side af salen nsker helt klart ikke dette .
For et jeblik siden hrte vi en skndig tale fra hr . Gollnisch p vegne af hans parti .
Fru Palacio , der er ved at g nu , har sagt , at menneskerettigheder er ndvendige p et offentligt sted og generelt .
Og dog sger de med deres ndringsforslag til Ludford-betnkningen at dele Europa og gre millioner af brdre og sstre fra de etniske mindretal til andenklassesborgere .
Det er det klare sigte med de ndringsforslag , der er fremsat i hr . Hernandez Mollars og hans kollegers navn , og dette gr igen i alle de ndringsforslag , der er fremsat p vegne af PPE - det skaldte Europiske Folkeparti - der rent faktisk afslrer sig selv i sine ndringsforslag som et parti for nogle af folket , men ikke for alle .
<P>
PPE-gruppens ndringsforslag sger at dele familier .
De er imod familiesammenfringer .
Deres ndringsforslag 12 sger at fjerne henvisningen til behovet for familiesammenfring i Europa .
PPE synes ikke at acceptere , at etniske mindretal fler sig fremmedgjort fra valgprocessen .
De mener ikke , at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter br afspejle Europas forskelligartede etniske karakter .
Det er mlet med ndringsforslag 13 .
Det fjerner dette fra betnkningen .
De er imod etnisk mangfoldighed , og de accepterer ikke det udbytte , som vores samfund har af alle deres folk .
De accepterer ikke , at alle har en rolle at spille i valgprocessen .
<P>
Vi kan ikke klage over det , der foregr i ansgerlandene , s lnge vi fr ndringsforslag som dette forelagt i Den Europiske Union .
PPE-gruppen synes heller ikke at mene , at de etniske mindretal br tilskyndes til at stemme .
Deres ndringsforslag 21 fjerner opfordringen til at tilskynde de etniske mindretal til at deltage i valg som vlgere eller kandidater .
Er det det , vi nsker ?
Det tror jeg ikke , at det er .
Vi i denne side af salen afviser denne holdning fuldstndig .
Vi vil skaffe omtale for PPE-gruppens holdning og dens ndringsforslag , hvad enten de bliver vedtaget eller ej .
Vi beklager den linje , som hr . Hernndez Mollar og hans kollega har fremsat .
Vi opfordrer Den Liberale Gruppe til at tage afstand fra dens forbindelser til PPE-gruppen med hensyn til ndringsforslagene , for det har vist sig at have racistiske instinkter inden for sit parti .
<P>
Sfremt PPE-gruppens ndringsforslag til denne betnkning skulle blive vedtaget , vil vi g imod hele betnkningen .
PPE-gruppens ndringsforslag svkker betnkningen og vil gre Parlamentets holdning vrre , end den er for jeblikket .
Det vil gre den s svag , at det ville vre en betnkning , som vi ikke vil kunne sttte .
Det vil udgre et tilbageskridt .
S jeg opfordrer alle kolleger til at afvise de ndringsforslag , der er fremsat af Det Europiske Folkeparti og deres kolleger p den yderste hjreflj .
<SPEAKER ID=59 NAME="Ludford">
Hr. formand , jeg takker alle dem , der har talt om min betnkning .
Jeg vil blot gerne afklare et par misforstelser .
<P>
For det frste str det ikke at lse nogen steder i denne betnkning , at bekmpelse af racisme betyder , at der ikke skal vre nogen immigrationskontrol .
Det str i den , at sdan kontrol ikke br vre racediskriminerende , og at den br undg at bre ved til blet til fremmedhadske holdninger eller fjendtlighed over for etniske mindretal .
Henvisningerne til gede rettigheder til borgere fra tredjelande betyder naturligvis rettigheder til dem , der har en lovlig opholdstilladelse .
<P>
For det andet hvad religion og identitet angr , er der en pstand om , at der ikke er nogen eneret .
Jeg er enig med hr . Schulz .
Kristendommen har vret en vigtig bidragyder til de europiske vrdier , men den har ikke monopol p dem .
<P>
For det tredje er der blevet nvnt kvoter .
Kvoter er ikke nvnt nogen steder i betnkningen .
Som liberal er jeg imod kvoter .
<P>
For det fjerde hvad strig angr , er det blevet hvdet , at vi ikke br nvne strig p grund af betnkningens tidsrammer .
Denne betnkning er den rlige debat om racisme i r 2000 .
Den behandler , hvor vi befinder os lige nu .
<P>
Jeg hilser hr . Oostlanders bemrkninger velkommen og ligeledes hans sttte til betnkningen .
Som en goodwill-gestus vil jeg acceptere fem sm ndringsforslag fra PPE-gruppen , dog i vrigt ikke nogen af dem , hr . Evans nvnte .
Jeg hber inderligt , at flere medlemmer fra PPE-DE-gruppen vil sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Hr. formand , noget , der endnu ikke er blevet understreget nok i debatten , er efter min mening demokrati og subsidiaritet .
Mange af grusomhederne p Balkan , som vi talte om tidligere , og meget af racismen og antisemitismen skyldes , at samfund overalt ikke har fet lov til p linje med subsidiaritetskonceptet at udvikle det demokrati inden for deres egne samfund , som folk har behov for overalt , hvis de skal udvikle sig og inden for deres egne regioner og nationer skabe sociale rettigheder , retfrdighed , respekt for mindretal , sameksistens mellem forskellige folk og respekt for alle racer og folkeslag .
<P>
Artikel 3 b ) i Maastricht-traktaten afgrnser , hr. formand , stadig betydningen af subsidiaritet til forholdet mellem Den Europiske Union og medlemsstaterne .
Regioner og statslse nationer overses .
Derfor lider folk inden for deres egne samfund .
De er ude af stand til at skabe de strukturer , de har brug for , sledes at menneskerettighederne kan blomstre , og racismens skamplet kan blive fjernet for altid .
<P>
I min egen nation , Wales , har vi f.eks. ingen kompetence til at skabe vores egne love til at imdeg racismen og forsvare menneskerettighederne .
Principperne om samhrighed og drivkraften til at begrnse fattigdom og afsavn i vores samfund er et fast koncept i Den Europiske Union .
Men det m omfatte respekt for mindretallene overalt , hvis det skal inspirere verden til at besejre racisme og forsvare menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Jeg vil gerne rette en hjertelig tak til ordfrerne for det arbejde , de har udfrt .
Vi skal i stadig strre grad flge vores ord op af handling .
Den manglende overholdelse af menneskerettighederne , racisme , fremmedhad og antisemitisme eksisterer ikke bare p andre kontinenter , men ogs her hos os , i vores dagligdag og i vores institutioner .
Der bliver ogs givet udtryk for racistiske og fremmedfjendske holdninger her i Parlamentet .
Vi skal starte med os selv , hvis vi nsker at skabe en verden , hvor alle hjlper hinanden .
Vores indsats i de lande , der bengter eksistensen af menneskerettigheder og sociale rettigheder - svel kurdernes , palstinensernes og tjetjenernes rettigheder som de afghanske kvinders rettigheder - str strkere , hvis vi ikke er hykleriske i vores optrden .
<P>
Der er mange af Haiders slags i Europa .
Man er en Haider , nr man , sdan som det skete i Rom i sidste uge - og her nvner jeg bare et lille eksempel - med borgmesterens samtykke uden skelnen deporterer bosniske romaniflygtninge og jager dem hjlpelse tilbage til de steder , hvor der er konflikt , idet man adskiller brn og mdre samt sstre og brdre . Man jager dem bort uden overhovedet at give dem tid til at tage noget med sig og tager brn ud af skolen , der er fdt i Italien , og som er integrerede og vellidte af deres skolekammerater .
Man er en Haider , nr man som hjrefljens oppositionspartier og ogs oppositionens nye centrumpartier i Rom ansporer befolkningen til at vre hadefuld og forhindrer kommunen i at give romanibefolkningen lov til at opholde sig p beskyttede steder , hvor der er lys og vand .
Jeg siger dette uden at forsvare mange romaniers og indvandreres ulovlige handlinger .
<P>
Jeg s gerne , at alle havde den opfattelse , at ingen er fremmede i vores lande .
Jeg sttter derfor i srlig grad de forslag , der er medtaget i beslutningerne om at styrke og sttte alle de krfter , som praktiserer en kultur med sameksistens og medborgerskab .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler">
Hr. formand , jeg vil isr koncentrere mig om enkeltaspekter i Belder-betnkningen , som er en god analyse af den aktuelle situation i kandidatlandene .
Hvad angr disse kandidatlande , og det er allerede blevet sagt , skal vi undg , at de fr det indtryk , at vi krver hjere standarder af dem , end vi selv opfylder .
Vi m ikke sammenligne de reelle tilstande dr med vores perfekte retstekster , men derimod med vores egne realiteter , ellers ville kandidatlandene i virkeligheden klare sig endnu drligere .
<P>
Det er helt sikkert hvet over enhver diskussion , at de lande , der nsker tiltrdelse , og som frst har genvundet deres uafhngighed for kort tid siden , f.eks. Estland , Letland og Litauen , har ret til at definere og artikulere deres egen nationale identitet p ny .
Da det tidligere kommunistiske diktatur i sagens natur ikke stttede nogen pluralistisk diskussionskultur , forekommer mange former af udtrykket national identitet os som overdrevne eller indirekte endda rettet mod mindretallene i eget land eller i den ene eller den anden nabostat .
<P>
Vi br ikke fordmme disse fnomener p forhnd oppe fra den hje moralske ganger , s lnge det handler om midlertidige fnomener p vej mod en selvdefinition .
Vi br dog yde disse stater konkret sttte p deres vej ind i EU , som er pkrvet , for at den ndvendige finden-sig-selv ikke i frste omgang opstr af en negativ afgrnsning over for mindretal eller naboer .
<P>
Jeg vil gerne nvne situationen i Estland og Letland som eksempel p en p ingen mde selvflgelig , positiv udvikling mellem to befolkningsgrupper .
Ikke selvflgelig p grund af den historiske belastning i form af ulovlig besttelse og deportation , en politisk mlrettet befolkningsoverfrsel til disse stater og undertrykkelse af ethvert udtryk for national selvbestemmelse indtil slutningen af 1980 ' erne . At der meget ofte stod " Vi kommer igen !
" p de russiske panservogne , der trak sig tilbage i 1994 , var heller ikke noget bidrag til at fremme forstelsen mellem baltere og russere .
Trods denne belastning har det ikke frt til t eneste tilflde af voldelige sammenstd mellem befolkningsflertal og -mindretal , siden uafhngigheden blev genvundet .
Vi br derfor over for esterne og letterne give udtryk for vores store anerkendelse af , at de trods alt har bevaret hovedet koldt , og at de har adgang til vores argumenter , nr det handler om tilpasning af den relevante lovgivning til de europiske standarder .
<P>
Jeg er derfor af den opfattelse , at der ikke er brug for den udtrykkelige opfordring i nr . 14 i Belder-betnkningen , hvor der opfordres til at fortstte med foranstaltningerne til integration af det russiske mindretal .
Prcis dette finder allerede sted .
Men med den udtrykkelige omtale fr man det forkerte indtryk , at det ikke er tilfldet .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , det er en kendsgerning , at der i de seneste r , samtidig med at strmmen af indvandrere er vokset , langsomt er vokset en stemning frem , der er prget af fordomme , og den racistiske vold er blevet mere og mere almindelig , idet der ogs er oprettet politiske partier , som bygger p denne racistiske ideologi .
Der skabes p denne mde et socialt klima , som kom til udtryk i en af Parlamentets flje tidligere i dag , og som antyder , at beskyttelsen af menneskets vrdighed , respekten for forskelligheder , de demokratiske vrdier og den sociale solidaritet endnu ikke er helt og fuldt opnet .
<P>
Derfor br vores indsats til fordel for respekten for menneskerettighederne og skabelsen af et retfrdigt samfund med konstruktiv sameksistens mellem mennesker indg i et bredt spektrum af politikker og foranstaltninger , som tager sigte p forbedringen af de konomiske og sociale forhold for alle og bekmpelsen af arbejdslshed , fattigdom og social udstdelse .
Den nye multikulturelle virkelighed i Europa br ledsages af en politik , som sikrer indvandrernes og de forskellige samfundsgruppers og minoriteters integration i de nationale samfunds sociale , politiske og konomiske liv .
Der er ingen tvivl om , at vi har brug for en flles europisk asyl- og indvandrerpolitik baseret p de europiske humanistiske vrdier .
<P>
En anden vigtig sektor er undervisningssektoren , og der br ske store forbedringer inden for undervisning af brn af indvandrere og sigjnere .
Samtidig opfordres medierne til at bidrage til bekmpelsen af fordomme ved at vise den sknhed , som de moderne mangefarvede og multikulturelle samfund indeholder .
I denne forbindelse br respekten for alle , der pberber sig samvittighedsgrunde , f.eks. i forbindelse med militrtjeneste , vre en selvflgelighed .
Jeg vil benytte lejligheden til at forsikre Europa-Parlamentet om , at det problem , der har vret i Grkenland , ikke lngere eksisterer efter vedtagelsen og ikrafttrdelsen af en lov af 1.1.1998. Den henvisning , der er i hr . Haarders ellers fremragende betnkning , har sledes ikke lngere noget grundlag .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Jeg nsker at give udtryk for min forargelse over , at USA , det mgtigste land p planeten , som hvder at inkarnere civilisationens avantgarde , anvender ddsstraf i nsten industriel skala .
Uafhngigt af risikoen for justitsmord , hvad skal man da mene om et samfund , som for at hvne sig p visse personers modbydelige og barbariske handlinger aktiverer et helt juridisk apparat for koldblodigt og helt bevidst at beg en fuldt ud lige s barbarisk handling , andet end at det bekender sig til en adfrd , som er vrre end den , det fordmmer ?
At forlange afskaffelse af ddsstraf overalt er det mindste , man kan gre , nr man hvder at forsvare menneskerettighederne .
<P>
Visse ddsdmte venter sommetider i mange r p deres henrettelse i de amerikanske fngsler .
Jeg vil i srdeleshed tale imod den trussel om henrettelse , der hviler over Leonard Peltier og Mumia Abu-Jamal , som begge to er ofre for et politi og et retsmaskineri , der er gennemsyret af racisme .
I virkeligheden er de begge to dmt til dden for deres politiske ider .
Efter i henholdsvis 26 og 18 r at have vret udsat for den umenneskelige tortur , det er at vente p ddsgangen , br de straks sttes p fri fod .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Det er nu afstemningstid , og vi afbryder derfor forhandlingen under t , som vil blive genoptaget kl . 15.00 .
<CHAPTER ID=3>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , jeg vil bare udtale mig prcist og klart om de ndringsforslag , der er fremsat : der er i alt 29 plus et forslag om at forkaste den flles holdning .
Det siger sig selv , at jeg som ordfrer sttter ndringsforslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Endvidere vil jeg gerne sige , at jeg ogs sttter alle ndringsforslag , hvis sigte det er at genindfre den holdning , Europa-Parlamentet vedtog ved frstebehandlingen .
<P>
Derimod - og her udtrykker jeg mig som ordfrer - vil jeg have , det skal vre klart , at jeg ikke kan sttte de ndringsforslag , som afviger for meget fra den holdning , der blev vedtaget ved frstebehandlingen .
Dette glder isr ndringsforslagene 17 , 16 og 19 .
Jeg kan naturligvis heller ikke sttte forslaget om forkastelse , som Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe har fremsat , jeg taler her om ndringsforslag 8 .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Tak , hr .
Lannoye , disse prcisioner er fuldstndig klare .
<P>
Efter afstemningen
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Fru formand , kan Kommissionen bekrfte , at den har accepteret ndringsforslag 1 fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik ?
Dette betyder , at direktivet vil kunne vedtages med kvalificeret flertal , og s vil vi vre i stand til at f direktivet af bordet .
Belgiere og franskmnd vil derefter vre i stand til at nyde britisk chokolade lige s meget , som briter har nydt fransk og belgisk chokolade .
<P>
<P>
( Formanden erklrede den ( ndrede ) flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0054 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 10656 / 2 / 1999 - C5-0223 / 1999 - 1996 / 0312 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljmrke ( Ordfrer : Schnellhardt )
<P>
( Formanden erklrede den ( ndrede ) flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0056 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 11472 / 1 / 1999 - C5-0274 / 1999 - 1998 / 0289 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om forbrnding af affald ( Ordfrer : Blokland )
<P>
( Formanden erklrede den ( ndrede ) flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0062 / 2000 ) af Davies for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om luftens indhold af ozon ( KOM ( 1999 ) 125 - C5-0048 / 1999 - 1999 / 0068 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0063 / 2000 ) af Myller for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer ( KOM ( 1999 ) 125 - C5-0047 / 1999 - 1999 / 0067 ( COD ) )
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Fru formand , jeg vil ppege en oversttelsesfejl , der glder ndringsforslag 18 og 30 .
De ansvarlige tjenester er gjort bekendt med dette , og det er ogs nvnt p afstemningslisten , der er uddelt til os , men jeg vil minde om det , s der tages hjde for det under afstemningen .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Naturlighvis , fru Myller , jeg har fet besked om , at sprogtjenesterne allerede er vidende om disse fejl .
Vi kan sledes gre opmrksom p dem , nr tiden er inde .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 18
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
I begge ndringsforslag , bde 18 og 30 , skal der st " kritiske belastninger overskrides ikke " .
I stedet for ordet overskrides str der opns , der er lige det modsatte .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Udmrket , det har alle vist forstet .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Forslag til beslutning om Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Lissabon den 23.-24. marts 2000
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , rede kolleger , jeg ville vre meget taknemmelig , hvis vi kunne gre beslutningen af Caroline Jackson fra Miljudvalget frdig , det kan vi klare p tre , fire minutter .
Jeg ville vre meget taknemmelig , hvis vi kunne gre det nu .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Jeg tror ikke , vi skal spilde mere tid p dette emne .
Jeg vil sprge forsamlingen .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Fru formand , jeg beder Dem lgge mrke til , at de i salen tilstedevrende franske socialdemokrater ikke vil tage del i afstemningen . Det er deres opfattelse , at forslaget , som er lagt frem for os , ikke er rimeligt .
Faktisk mener de , at miljdirektiverne skal appliceres og integreres i de europiske politikker , men at det skal ske en bloc , det vil sige ikke blot direktiverne Natura 2000 og det om trkfugle .
De mener endvidere , at gennemfrelsen af direktiverne henhrer under retsvsenet , under Kommissionen og under Domstolen .
De nsker derfor ikke at deltage i denne afstemning , som de mener er partipolitisk .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Under alle omstndigheder ved vi endnu ikke , om vi kommer til at stemme i formiddag , for det skulle jeg jo hre forsamlingen om .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg vil gerne minde Dem om , at De havde sagt , at den forrige afstemning var den sidste , og jeg vil ogs gerne ppege , at denne beslutning , som er en flge af en uheldig ophobning af to mundtlige sprgsml i modstrid med forretningsordenen og sdvanen , skaber alvorlige problemer i alle grupperne , og jeg finder ikke , at det er den rette mde at behandle den p .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg tror , vi skal se tingene i det rette perspektiv .
Da vi begyndte p afstemningerne , sagde jeg , at vi ville blive ved indtil beslutningen om Det Europiske Rd i Lissabon . Det sagde jeg hjt og tydeligt .
Jeg sagde , at vi ville holde kl . 13.15 , og den tidsramme har vi overholdt .
Jeg tror , vi skal holde os til , hvad der er blevet besluttet .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , jeg er ikke indforstet med denne beslutning .
Det str Parlamentet frit for at afgre , om vi skal stemme herom nu eller ej , og derfor anmoder jeg om , at vi stemmer om , hvorvidt vi skal stemme .
<P>
( Formanden hrte Parlamentet , som besluttede at afbryde afstemningerne )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , det var ikke min hensigt at afbryde afstemningen , da jeg ankom lidt sent .
Kunne vi mon bede om , at klokkerne ringer lidt tidligere ?
Folk p 12. etage havde store vanskeligheder med at n frem til afstemningen her , da elevatoren standsede op p hver enkelt etage , og vi kunne ikke n herned hurtigere , end vi gjorde .
Elevatoren var fuld af nstformnd , kvstorer og alle slags mennesker , der kommer ned fra 12. etage .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Naturligvis , fru Banotti .
Det skal vi notere os .
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Lannoye ( A5-0047 / 2000 )
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , ved at indgive ndringsforslag til direktivet om chokoladevarer forsgte vi at give en bedre beskyttelse til de forbrugere , der vil vide , om de tilbydes gte chokolade eller et produkt , som i stedet for kakaosmr ogs indeholder fedtstoffer af anden oprindelse .
Disse ndringsforslag blev desvrre ikke vedtaget .
Vores bekymring vedrrer derfor fortsat kakaoprodukter fra den tredje verden .
Vi forudser , at til trods for mulige forbedringer for producenterne af andre vegetabilske fedtstoffer vil den globale balance for den tredje verden i hvert fald vre negativ .
Det er beklageligt , at undersgelsen af flgerne af det nye direktiv for de sydlige lande ikke blev foretaget p forhnd .
Fra nu af er chokolade ikke lngere et produkt , som kun bestr af kakaosmr .
I nogle dele af Unionen anvendte man allerede navnet chokolade , nr der var tale om erstatningsprodukter .
Vi beklager , at harmoniseringen fandt sted p forbrugernes og kakaoproducenternes bekostning og som flge af profithensyn .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Montfort">
Fru formand , " nringsstof fremstillet af kakaobnner , som er ristede eller findelt med sukker , vanille og andre aromastoffer " , sdan lyder den traditionelle definition af chokolade , som man i dag kan finde i diverse leksika .
Men her tegner sig en anden definition : " gammelt navn p et autentisk , sundt kvalitetsprodukt , oprindelig fremstillet ud fra en ldgammel tradition , og som stadig vkker en vis sdmefyldt gammeldags nostalgi .
Anvendes i dag som betegnelse for et produkt , der er sort eller kastanjebrunt eller hvidt eller af en hvilken som helst anden farve , indeholdende vegetabilske eller industrielle fedtstoffer eller hvad som helst andet , nr blot slutresultatet finder et marked , helst et verdensmarked " .
<P>
Det er faktisk det nye direktiv , som ligger foran os i dette jeblik , anvendt til sit yderste , og denne definition kan sagtens ende med at erstatte den definition p chokolade , som vi kender , men det er jo en kendt sag , at erstatningsprodukter er en specialitet for den industrielle lobby , som synes at have inspireret dette forblffende direktiv .
<P>
Endnu en gang ser det ud til , at det store kbemarkeds lov , eller med andre ord den strkes lov , er blevet foretrukket frem for forsvaret for forbrugerne , de sm og mellemstore virksomheder og vores hndvrkere ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Fru formand , jeg insisterer p at udtrykke mig her oven p den katastrofale afstemning for lidt siden om chokolade , og jeg er ikke ret stolt af , hvad vi har vedtaget .
Jeg mener faktisk , man skal mrke sig , at Europa-Parlamentet har taget ansvar for at ndre selve chokoladens sammenstning , idet det har accepteret , at der kan anvendes olier og vegetabilske fedtstoffer , som ikke er kakaosmr .
<P>
Jeg vil gerne sige , at Europa-Parlamentet absolut ikke er i overensstemmelse med sin offentlige mening af et antal forskellige grunde .
For det frste er det ikke i samklang med forbrugernes nsker , som forlanger en tydelig mrkning .
Den mrkning har vi ikke villet give dem for chokolades vedkommende .
Parlamentet er heller ikke i samklang med opinionen , som bliver mere og mere forbeholden over for genmanipulerede organismer .
Vi var tre stemmer fra lige akkurat ikke at afvise genmanipulerede organismer i chokolade .
<P>
Endvidere har vi sat os p forsigtighedsprincippet ved at afvise forudgende undersgelser med det forml at finde ud af , hvilken virkning dette direktiv vil have p producentlandene osv .
Intet er sket .
Man kan stille sig selv det sprgsml , hvem denne manipulation egentlig gavner og ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Fru formand , jeg kan smage en sd sejr for britiske chokoladeproducenter ved vores afstemning her i dag i deres kamp for at f god britisk chokolade anerkendt over hele Europa som det lkre produkt af hj kvalitet , det er .
Sejrherrerne er ikke blot de britiske chokoladeproducenter , men chokoladekonsumenter over hele Europa , som nu frit vil kunne svlge sig i Dairy Milk , Galaxy og Milky Way s meget , som de mtte have lyst til .
En klar mrkning vil gre det muligt for forbrugerne at vlge og nyde den chokolade , som de har lyst til .
Deres smagslg vil ikke lngere komme til at lide afsavn p grund af Europas chokoladepoliti .
<P>
Udviklingslandene er ogs sejrherrer her .
Denne lovgivning tager hensyn til verdens fattigste bnders behov .
De vegetabilske fedtstoffer , der er tilladt , vil vre af tropisk oprindelse , og der vil finde en gennemgang af direktivets indvirkning sted efter tre r .
Bedst af alt er det , at direktivet vil ge det samlede chokoladesalg og derved udvide markedet for udviklingslandenes eksport .
S inkarnerede chokoladespisere kan nu gnaske ls i sikker viden om , at de gr deres del for den tredje verden .
<P>
Jeg er sikker p , at De er enig i , at EU tidligere har siddet med Twix ' en i postkassen i denne sag .
Nogle regeringer har fet Snickers p hjernen af at forsge at beskytte deres chokoladeindustri .
For dem er Crunchie-tiden nu inde , og de har nu Creme Egg over hele ansigtet .
Det er p hje tid , at Europa-Parlamentet gav to Cadbury ' s Fingers til chokoladesnobberne .
<SPEAKER ID=86 NAME="Banotti">
Det er nu 16 r siden , at debatten om chokolade startede i Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg mener ikke engang , at vi skulle have vret involveret i dette direktiv .
<P>
Debatter om national smag og nationale produkter giver os en alt for stor grobund for latterlige diskussioner .
<P>
Forbrugervalget vil blive udvet , uanset hvad EU gr , og det er kun ret og rimeligt .
<P>
Den nationale chauvinisme har alt for ofte vist sit ansigt i chokoladedebatten .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Bruxelles-Kommissionens direktiv om tilladelse til at lade et antal vegetabilske fedtstoffer , som er mindre dyre end kakaosmr , indg i chokolades sammenstning tjener helt klart de fem multinationale selskabers interesser , som deler tre fjerdedele af det europiske marked mellem sig .
<P>
I det omfang det produkt , som misvisende kaldes chokolade , ikke engang bliver mindre dyrt , vinder forbrugeren ikke det tilbage p prisen , som hun stter til i gennemsigtighed i forhold til produktets natur .
<P>
Selvom vi ikke deler de protektionistiske bekymringer , der skjuler sig bag forsvaret for den " rigtige chokolade " , s ser vi ingen grund til at stemme for Bruxelles ' direktiv .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Carlotti">
Efter mere end to rs udsttelse har Rdet i oktober 1999 vedtaget en flles holdning om direktivet om kakao- og chokoladevarer .
<P>
I det foreliggende tilflde giver denne tekst hverken mulighed for at beskytte forbrugernes , chokolademagernes og kakaoproducenternes interesser eller for at garantere chokoladens kvalitet .
I virkeligheden banaliserer den brugen af andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr , foreskriver ikke prcis information til forbrugeren og gr meget lidt ud af fravret af en tilforladelig metode til at analysere og mle de fedtstoffer , der optrder i chokoladen .
Dette forslag svarer sledes i ingen henseender til de bekymringer , medlemmerne af Europa-Parlamentet gav udtryk for ved afstemningen i forbindelse med frstebehandlingen den 23. oktober 1998 .
<P>
Denne tekst slr dren p vid gab for industriel produktion af erstatningsprodukter for kakaosmr p grundlag af palmeolie , hvis pris ligger betragteligt under prisen p kakao .
Vedtagelsen af den ville medfre et dramatisk indkomstfald for de 11 millioner mennesker , der lever af kakao i Vestafrika , og for samtlige producentregioner .
<P>
For bedre at f os til at sluge denne bitre kalk har man gjort sig umage med at give teksten en eftersmag af social ansvarlighed ved at hvde , at den gr det muligt at forsvare de fattigste galamsmrproducenters interesser , ssom Mali og Burkina Faso .
<P>
Der findes imidlertid ingen garanti for , at chokoladeindustrien vil benytte okie fra galamndder , som under alle omstndigheder kun kan erstatte op mod 50 % af kakaosmrret .
<P>
Der er her tale om en langt hen kunstig modstning mellem kakaoproducenter og galamproducenter , mellem fattige lande og endnu fattigere lande .
I virkeligheden udtrykker dette forslag til direktiv isr de multinationale chokoladeproducenters holdning , og det forsvarer i hvert fald helt sikkert udelukkende deres interesser .
Det kan sledes ikke stille mig tilfreds .
<P>
Derfor sttter jeg fuldt ud de ndringsforslag , der tager hensyn til chokoladehndvrksmestrenes bekymringer , forbrugernes interesser og fremtiden for millioner af kakaoproducerende bnder .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Jeg m til en begyndelse lyknske ordfreren med den vedholdenhed , han har lagt for dagen i denne " chokoladesag " .
<P>





<P>
Jeg vil kort erindre om de store linjer i denne sag . I 1996 foreslog Kommissionen os at ndre direktivet fra 1973 , som gav Det Forenede Kongerige , Irland og Danmark lov til at afvige fra den gldende norm og erstatte en del af kakaosmrret i chokolade med andre vegetabilske fedtstoffer med op til 5 % af den totale vgt .
Med optagelsen af nye medlemslande steg antallet af lande , som tillader andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr , til syv med Finland ( som tillader 10 % ) , strig , Portugal og Sverige . De andre otte lande forbyder dette ( Tyskland , Belgien , Spanien , Frankrig , Grkenland , Italien , Luxembourg , Nederlandene ) .
Det aktuelle forslag gr sledes ud p at give medlemsstaterne i almindelighed mulighed for at tillade tilstning af andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr i chokoladeprodukter med op til maksimalt 5 % af det frdige produkts vgt .
<P>
Dette har naturligvis ikke undladt at give anledning til debatter , der undertiden er stormfulde , og isr har det ikke undladt at genoplive legitime bekymringer hos forbrugerne .
De samme forbrugere , som flte sig specielt truede for nogle r tilbage , da Europa , via harmoniseringsdirektiver , forsgte at ptvinge os " europrodukter " , har givet udtryk for deres vilje til at forsvare deres kulinariske traditioner .
Der har sidenhen tegnet sig en frelsende tendens for at promovere fdevarernes kvalitet samtidig med fdevarernes mangfoldighed .
<P>
I denne sag kan der ikke indvendes noget imod , at de medlemsstater , der anvender vegetabilske fedtstoffer i stedet for kakaosmr , har ret til at markedsfre deres produkter , sprgsmlet er alene , om det er legitimt at gre det under betegnelsen " chokolade " .
For erstatningen af kakaosmr med andre vegetabilske fedtstoffer rejser sprgsmlet om , hvorvidt selve chokoladens natur er bevaret .
Man skal derfor naturligvis spinde dette marked ind i garantier , som er tilstrkkelige for forbrugerne , men samtidig ogs for kakaoproducenterne . Vi m krve :
<P>
en analysemetode , der gr det muligt at bestemme det njagtige indhold af andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr , hvilken Kommissionen ikke havde opereret med ; dette krav har , desvrre , ikke fundet vej til den flles holdning fremsat af Rdet , men jeg mener nu som fr , at der er tale om et sine qua non for overholdelsen af regelen om de 5 % .
<P>
en meget eksplicit mrkning bestemt for forbrugerne , s de kan kbe ind med bne jne ;
<P>
en forbeholdelse af ptegningen " kvalitetschokolade " for de produkter , som indeholder kakaosmr ;
<P>
en begrnsning af erstattende vegetabilske fedtstoffer til kun at omfatte tropiske vegetabilske fedtstoffer , der ikke er opnet ved hjlp af enzymbaserede fremstillingsteknikker og ikke er resultatet af genetisk manipulation ;
<P>


en evaluering af effekten af en sdan foranstaltning for udviklingslandenes eksport af kakao .
<P>
Jeg kan skrive under p disse krav , som ogs optrder i de ndringsforslag , ordfreren har fremsat .
Jeg er nemlig en forbruger , som er meget opmrksom p den traditionelle chokolades kvalitet og smag .
Jeg er i vrigt af den opfattelse , at forbrugerbeskyttelsespolitikken , som nu er blevet ophjet til en fllesskabspolitik , ikke lader sig reducere til fdevaresikkerhed og til sundhedsbeskyttelse .
Den br som ml have fremme af kvalitetsfdevarer , som indgr i en mere almen filosofi , nemlig om livskvalitet !
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Darras">
Dette direktivforslag fra 1996 hrer hjemme i sammenhng med harmoniseringen i forbindelse med det indre marked , og Kommissionen giver sledes medlemsstaterne mulighed for at tillade tilstning af andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr i chokoladeprodukter indtil hjst 5 % af det endelige produkts vgt .
Den forudser endvidere markedsfring af disse chokoladeprodukter med et indhold af vegetabilske fedtstoffer i alle medlemsstater , forudsat de brer en etikette med en fortegnelse over ingredienserne .
<P>
P linje med ordfreren er jeg af den opfattelse , at vi skal vende tilbage til frstebehandlingen , som Parlamentet foretog i 1997 , og ikke tillade denne tilstning og markedsfring .
Jeg mener fortsat , at vi skal forbeholde betegnelsen " kvalitetschokolade " alene for de chokolader , der ikke indeholder vegetabilske fedtstoffer som erstatning , og jeg bliver ved med at tale for , at der gennemfres en undersgelse af virkningen for de kakaoeksporterende udviklingslande .
Endelig nsker jeg stadig , at der skal vre en prcis og tydelig mrkning til gavn for forbrugerne .
<P>
Her er for mit vedkommende tale om en principiel holdning , som der vanskeligt kan forhandles om , eftersom det drejer sig om et forsvar for kvalitetsprodukter og for de forbrugere , som vi alle er .
Derfor opfordrer jeg forsamlingen til at stemme for de ndringsforslag , vores ordfrer har fremsat , og dermed udtale sig imod holdningen i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Lang">
Man stiller tingene p hovedet .
I et Europa , der proklamerer sin vilje til at beskytte forbrugeren , som taler om kvalitets- og gthedsmrkninger , str vi alts her over for en flles holdning fastsat af Rdet , som foretrkker at forvanske et produkt , der hidtil har vret et kvalitetsprodukt , frem for at trde den multinationale fdevareindustri over terne .
<P>
Sprgsmlet er , om man behver undres over dette , for det samme Europa producerer gale ker , rystende fr , dioxin-kyllinger og importerer hormonkd og genetisk manipuleret brdkorn .
<P>
Ganske vist " informerer " man forbrugeren om , at det produkt , han kber , er forfalsket . Men hvilket hykleri !
Sikke en information ! Med bittesm bogstaver , i et uforsteligt sprog , bag p indpakningen .
<P>
De har for vane at gre , hvad der passer Dem , under pberbelse af Deres dogmer , ssom den fri bevgelighed , den fri konkurrence , frihandlen .
Vr s venlig ikke at gre , hvad der passer Dem , med vores gastronomiske traditioner , med vores kvalitets- og egnsprodukter .
Leg ikke med maden .
Se , det ville virkelig vre et fremskridt .
<P>
De har sikkert forstet , at mine kolleger fra de europiske hjrepartiers koordination og jeg agter at stemme for " nullsningen " , nul andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr i chokolade .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Ville De have troet det ?
Mere end 25 r efter den frste debat i Europa-Parlamentet om chokolade er jeg p ny involveret i en diskussion om det store sprgsml , hvorvidt et produkt kan kaldes chokolade , nr det ikke er fremstillet udelukkende af kakaosmr .
<P>
I dag som for 25 r siden deler dette sprgsml Parlamentet i en sdan grad , at min gruppe ikke lavede nogen stemmeliste , og at gruppedisciplinen var sat ud af kraft , hvad jeg elsker under den slags omstndigheder .
Jeg kunne sledes udtale mig frit til fordel for den lsning , der forekommer mig at vre den bedste for producenterne af gte chokolade , sdan som de feinschmeckere stter pris p den , som mener , at man skal kalde en spade for en spade og chokolade for chokolade , forudsat den virkelig er fremstillet med kakaosmr .
<P>
Jeg beklager dybt , at man ikke kunne enes om den lsning , der forekommer mig at vre den mest indlysende , nemlig at betegnelsen " chokolade " blev forbeholdt produkter , der indeholder 100 % vegetabilske fedtstoffer , baseret p kakao , og at tilstedevrelsen af andre fedtstoffer blev angivet tydeligt p de produkters indpakning , som indeholder sdanne , s man kunne oplyse forbrugeren i stedet for at vildlede ham , idet markedsfringen af sdanne produkter p det indre marked s selvflgelig skulle garanteres .
<P>
Nr det drejer sig om chokolade svel som om andre ting , er der forskellige kulturer og traditioner , det ved vi .
Naturen har plads til enhver smag .
Ved siden af et aspekt , der hedder " produktets smag og kvalitet " , kan man naturligvis finde et aspekt , der hedder " udviklingspolitik " .
Det er nemlig sdan , at de associerede lande , AVS-landene , frygter indtgtstab p henved 160 millioner dollars , hvis vores store industrielle chokoladeproducenter skulle begynde at bruge andre vegetabilske fedtstoffer op til 5 % , et tal , som er pbudt , men som ikke kan kontrolleres .
<P>
Som tingene str , ville jeg have foretrukket , at man forkastede den flles holdning , ligesom jeg foretrkker god , hndvrksmssigt fremstillet chokolade frem for et industrielt produkt , som for indevrende ikke kan kontrolleres .
Ulykkeligvis stemte et lille flertal i Parlamentet ikke p en mde , s forbrugerne kan nyde den gode og gte chokolade .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Vi afviser p forhnd princippet om , at det i alle medlemsstater skal tillades at anvende en procentdel af andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr i fremstillingen af chokoladevarer .
Det gr vi for at sikre de kakaoproducerende landes legitime interesser og af hensyn til forbrugerbeskyttelsen .
<P>
En sdan foranstaltning vil uundgelig have negative flger for de kakaoproducerende lande , hvortil kommer som afgrende rsag til , at vi indtager denne holdning , at det end ikke overvejes at gennemfre en undersgelse af den virkning , som en sdan foranstaltning mtte have for de udviklingslande , der producerer kakao .
<P>
Imidlertid danner faststtelsen af en grnse p 5 % for andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr i fremstillingen af chokoladevarer ogs en farlig prcedens , der p sigt ikke blot vil kunne fre til anvendelse af disse med en strre procentdel end den nu fastsatte , men ogs bne dren for fremstilling af chokoladevarer med en anden slags fedtstoffer , herunder og i vrste fald sdanne , der mtte vre resultat af genetisk modifikation .
<P>
Der er i vrigt endnu ikke udviklet en analysemetode , der gr det muligt med sikkerhed at afgre den faktiske andel af disse fedtstoffer i fremstillingen af chokoladevarer , ligesom der heller ikke stilles krav om mrkning , der i det mindste p en tydelig mde kunne adskille gte chokolade , der kun indeholder kakaosmr , fra den type varer , hvor der indgr andre fedtstoffer i deres sammenstning .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Roure">
Dette direktiv laver om p selve definitionen p chokolade , som vi mener skal fremstilles p grundlag af kakaobnner og -smr .
<P>
Vi har ikke ret til at vildlede forbrugeren ved at benytte betegnelsen chokolade om produkter , som ikke ndvendigvis er fremstillet af kakao .
<P>
Forbrugerne krver tydelig og klar besked .
De vil ikke lngere finde sig i at blive snydt .
Afstemningen i dag rakte langt videre end til problemet med hensyn til chokolade alene . Det er vores medborgeres tillid , der str p spil .
<P>
Derfor har jeg stemt for alle de ndringsforslag , der havde som forml at forbedre dette direktiv , og som blev fremsat af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
<SPEAKER ID=95 NAME="Rovsing">
. Grundlaget for velfrden i EU er konkurrence .
Og hvad der tilsigtes i forbindelse med vedtagelsen af et nyt direktiv om chokoladevarer , er netop at forbedre konkurrencen i EU .
Hvad angr fdevarepolitik og beskyttelse af forbrugerne , m vi vre meget forsigtige .
Men her er ikke tale om sundhed eller miljbeskyttelse .
Her er udelukkende tale om , hvorvidt vi skal tillade , at man helt uden sundhedsrisiko skal have fri konkurrence i chokoladebranchen , sledes at alle chokoladeproducenter kan slge deres chokolade i alle EU-lande og ikke kun i de syv lande , der indtil videre tillader de omtalte vegetabilske fedtstoffer .
Set fra forbrugernes side er det udelukkende et sprgsml om smag .
Det kan derfor ikke vre rigtigt , at politikerne skal beslutte , hvad forbrugerne skal have lov at vlge imellem .
Varerne skal tilbydes , og det skal vre klart , hvad varerne indeholder , men s m vi ellers stole p forbrugernes egen dmmekraft .
Andet kan vi ikke vre bekendt .
Forbrugerne skal nok selv finde ud af , hvad der smager bedst !
<P>
Nr vi i dag m notere en betragtelig modstand mod forslaget her i Parlamentet , kan det ikke opfattes som andet end et forsg fra visse chokoladeproducenters side p at bremse konkurrencen .
Ser man p , hvor modstanden kommer fra , er det ogs tydeligt , at den p tvrs af grupperne frst og fremmest kommer fra de lande , der i forvejen beskytter deres chokoladeindustri ud fra de gldende regler .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Trods Paul Lannoyes rosvrdige anstrengelser har jeg personligt ikke stemt for den tekst , som er blevet fremlagt for os , og som har til forml at tillade op til 5 % vegetabilske fedtstoffer i chokolade , fordi der er tale om netop den type europisk forordning , som vores medborgere ikke kan forst , og som giver euroskeptikerne vind i sejlene .
<P>
Dr hvor en tydelig og utvetydig mrkning ville have vret tilstrkkelig til at markedsfre alle typer chokolade , som findes i Europa , foreslr man os i stedet et af disse groteske kompromiser , som vi har nglen til : det bliver ikke 0 % vegetabilske fedtstoffer som i 8 lande , det bliver ikke 10 % som i andre , kdksen faldt ved 5 % overalt i Europa !
5 % vegetabilske fedtstoffer , som naturligvis ikke kan kontrolleres , til stor gammen for industrien , som hurtigt vil f oversvmmet markedet med billig , imiteret chokolade og s i vrigt fremkalde en prisstigning p gte chokolade , som nu vil vre ophjet til et luksusprodukt for privilegerede forbrugere .
<P>
Vil man mon i morgen harmonisere sammenstningen af ketchup , sennep , kdplg , oste , l eller pizzaer med henvisning til et indre , flles marked og med det forml at promovere en flles smag , alene for at gre tingene lettere for den store fdevare " business " ?
<P>
Hvis det er legitimt , af hensyn til den offentlige sundhed , at lovgive om produkternes fremstillingsmetoder og deres sporing , s er det ikke mindre legitimt at ville gennemtvinge et gastronomisk " mao-jakkest " i hele Europa , til gavn alene for storindustrien .
<P>
Uanset at oprettelsen af det indre marked er et middel til at styrke Europa i den verdensomspndende konkurrence , s m dette ikke blive et totalitrt dogme og blandes ind i alle omrder af vores familieliv .
<P>
Ikke mindst gastronomisk mangfoldighed og forskellige madvaner indgr i Europas kulturelle arvemasse , ogs selvom prisen er , at der findes lokale srprg , som ikke passer ind i det flles marked .
<P>
Europerne vil ikke vide af et standardiseret forbrugs-Europa , med lsdrift inden for et uniformiseret , stort indre marked .
De forventer sig en stor politisk ambition af Europa , og ikke smlige og uvsentlige regler .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Det nye " chokoladedirektivs " fortrdeligheder illustrerer frst og fremmest , hvor usdvanligt tung og langsom fllesskabernes lovgivningsprocedure er .
" Forenklingen " af direktivet fra 1973 blev ssat af Det Europiske Rd i Edinburg i 1992 , men fandt frst i 1996 vej til et forslag fra Kommissionen , som Parlamentet havde frstebehandling af i 1997 , og der skulle alts g endnu nsten to og et halvt r , fr Rdet fastsatte den flles holdning , som ligger p vores bord i dag .
<P>
Jamen , betyder en s lang forberedelsestid s , at vi fr en brugbar tekst ?
Svaret er klart bengtende .
Det nye direktiv er ikke svar p nogen ndvendighed .
Direktivet fra 1973 definerede klart , uden mindste tvetydighed , hvad chokolade er : et produkt bestende af sukker og kakao .
For at tage hjde for fdevarevanerne i visse nordlige lande gjorde man plads til nogle afvigelser .
Situationen var sledes tilfredsstillende .
Hvorfor s ndre den ?
Hvorfor siger man , at man " forenkler " direktivet fra 1973 , nr det , man har for , i virkeligheden er at omstde det ?
Er det sdan , at acquis communautaire ikke lngere er urrligt ?
<P>
Hvis man ndrer direktivets indhold , er det i realiteten efter pres fra de fem multinationale selskaber ( Nestl , Suchard , Mars , Cadbury og Ferrero ) , som allerede deler 70 % af det europiske marked mellem sig , men som flte deres produktion generet af Europas dobbelte lovgivning .
Et anlg i Frankrig kan f.eks. ikke fremstille chokolade , der ikke lever op til de franske standarder , som siger , at chokoladen ikke m indeholde andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr .
Men frst og fremmest drejer det sig for disse multinationale selskaber om at holde deres omkostninger til rvarer p et minimum . Det er s bare rgerligt , hvis prisen er , at man kommer til at forvanske chokoladens sammenstning .
Kakaosmr reprsenterer mellem 8 og 9 % af chokoladens samlede pris .
Galamsmr koster en tredjedel af , hvad kakaosmr koster , og palmeoliesmr er 10 gange s billigt .
<P>
Ved at godkende en liste over erstatninger for kakaosmr og ved at operere med en fast procent bner det nye direktiv en breche , og det er det afgrende .
Nste gang behver man blot udvide denne breche , ge procentdelen og tilfje f.eks. soja til listen over de vegetabilske fedtstoffer , man foreslr os i dag .
Galamsmr vil s have udspillet sin rolle som alibi , og producenterne af det vil opleve de samme virkninger som dem , der i form af prisfald kommer til at ramme producenterne af kakaosmr , alt sammen fordi man har vedtaget et direktiv , som beslutsomt ser bort fra sine egne konsekvenser , nr det glder udvikling , og som kynisk udskyder en undersgelse af disse konsekvenser p ubestemt tid .
<P>
For at n deres ml - at producere og slge en falsk chokolade billigere overalt i Unionen under betegnelsen chokolade - har disse multinationale ikke haft rist eller ro , fr undtagelserne fra 1973 blev gjort til regelen , uden at bekymre sig om chokolademestrenes og kakaoproducenternes interesser .
<P>
Den flles holdning imdekommer fuldt ud deres krav , idet den foreslr , at en undtagelse , der respekterede en fdevaretradition i nogle af medlemsstaterne , ophjes til almen og obligatorisk regel i alle 15 medlemsstater .
Hver man s i det mindste niveauet for , hvad man krver af kvalitet , i samtlige medlemsstater ?
P ingen mde .
Tvrtimod .
Man finder som sdvanlig sammen om mindste fllesnvner .
Det eneste , der er alment , er en lavere grad af kvalitet , s man til sidst kan ende med en standardiseret eurosmag p bekostning af smagsoplevelsen .
Og bevisbyrden i forbindelse med at pvise kvalitet phviler paradoksalt nok den chokolademager , der fremstiller produktet hndvrksmssigt , og som kan glde sig over , at det ikke er ham forbudt at oplyse , at han ikke har tilfjet andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr ! ! !
<P>
Giver den nye tekst s i det mindste forbrugeren mulighed for lettere at skelne mellem gte og falsk chokolade ?
Nej , for direktivets tekst er uvederhftig , i det omfang den opererer med muligheden for at indfre en ekstremt prcis procentdel ( 5 % ) af andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr i fremstillingen af chokolade , nr enhver ved , at vi ikke rder over en trovrdig analysemetode , som kan kontrollere dette .
Kommissionen faststter alts en procentandel , som den ved , det er umuligt at verificere .
Sdan noget er at stikke folk blr i jnene .
<P>
Teksten indeholder ligeledes uhderlige bestemmelser , nr det drejer sig om mrkning .
Parlamentet havde under frstebehandlingen , p initiativ af hr . Lannoye , meget belejligt vedtaget et ndringsforslag , iflge hvilket det var obligatorisk , at der p produktets forside optrdte en letlselig oversigt over , hvilke vegetabilske fedtstoffer varen indeholdt foruden kakaosmr .
Dette ndringsforslag har Rdet ikke medtaget , og forbrugeren bliver sledes ikke korrekt oplyst .
I alle lande kan forbrugere , som lgger vgt p autentisk chokolade , for fremtiden komme ud for , at betegnelsen chokolade helt lovligt kan dkke et fuldstndigt forvansket produkt .
<P>
Til fordel for en fllesskabsmekanisme , som uafladeligt har den effekt at udvande hver enkelts ansvar , udskifter man nu definitionen p et produkt , som er grundlggende i vores ernring , og det sker med det ene forml at give nogle multinationale mulighed for at maksimere deres profitter .
Chokoladeelskere , nyd nu endelig religist jeres forestende pskeg !
Det bliver nemlig sidste gang , I kan vre sikker p , at det er fremstillet af rigtig autentisk chokolade fra fr den store harmonisering .
Og efter chokoladen , hvad str s for tur ?
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro">
Mrkning , nr frst vi er i din vold ...
<P>
Her er tale om et europisk kendemrke , som vi nsker at give fornyet gennemslagskraft .
Dette miljmrke er , i lighed med det franske NF Environnemnt , frivilligt at benytte , det vil sige , at det er op til de industrielle producenter selv at anmode om det .
Det hviler p princippet om en global tilgang , der medregner hele den cyklus , produktet har gennemlevet .
<P>
Alle nationale mrker br dog ikke skubbes i baggrunden .
Forbrugerne , kberne har nemlig deres egne koder , og deres tillid er tt knyttet til de logoer , som de kender .
Et nske om at erstatte det nationale logo ville endnu en gang genere borgeren , der som indbygger i Den Europiske Union fler sig fortabt mellem indholdsfortegnelser , kvalitetsmrker , logoer og regionale denominationer ... en jungle af oplysninger .
Man skulle nsten tro , man stod foran en ske chokolader ...
<P>
Eftersom det ligger os p sinde at forsvare de sm og mellemstore virksomheder , nr det glder om at f let adgang til det EF-miljmrke , som m komme , agter vi at give vores sttte til ordfreren .
<SPEAKER ID=99 NAME="Titley">
Fru formand , jeg sttter helhjertet Europas skridt til at blive et kovenligt kontinent .
Denne foranstaltning er endnu et bevis p EU ' s engagement , nr det glder om at f en grnnere tilgang til sine politikker .
<P>
Siden 1992 er EU-miljblomsten blevet et symbol p miljvenlige produkter , lige fra vaskemaskiner til skrivepapir .
Men forbrugernes begejstring for grnne varer mangler stadig at blive matchet af industrien .
De foranstaltninger , der er indeholdt i denne trerige strategi , vil forhbentlig f producenterne med om bord .
<P>
Storbritanniens Labour-regering er naturligvis get i spidsen i kampen for at gre vores planet renere .
I Kyoto lykkedes det f.eks. mod al forventning for vicepremierminister John Prescott at f en aftale i stand om at nedbringe de samlede emissioner .
Storbritannien er allerede godt p vej til at n sit ml om at nedbringe kuldioxidemissionerne med 20 % inden r 2010 .
Da den ikke finder , at det er nok , har regeringen for nylig sat mlet op til 60-70 % inden 2050 .
<P>
Parlamentet her br anspore andre medlemsstater til at flge det britiske eksempel .
De vil f deres chance til at gre dette ved den forestende Kyoto-opflgningskonference i Haag i november i r .
<P>
Beskyttelse af planeten indebrer naturligvis meget mere end blot at gre atmosfren renere .
Det indebrer ogs beskyttelse af det naturlige milj p jorden .
Ogs her gr Storbritanniens Labour-regering i spidsen .
Dens nyligt fremsatte lovforslag om naturfredning vil f.eks. yde strre beskyttelse til udrydningstruede dyrearter end nogensinde tidligere .
Endvidere vil lovgivningen om " retten til at vandre i naturen " give den britiske offentlighed frihed til at nyde vores smukke landomrder .
<P>
Fru formand , der er et uopstteligt behov for sammenhngende foranstaltninger p lokalt , nationalt og europisk plan for at gre vores jord , hav og luft renere .
EU-miljblomsten er bare et element i den bredere miljstrategi , der er brug for for at redde vores klode .
Vores borgere nsker at se konkret handling .
De nsker ikke at se mere varm luft fra politikere , der blot ger den globale opvarmning .
Ved at udnytte EU-flower power kan vi alle bidrage til en renere og grnnere verden .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Blokland ( A5-0056 / 2000 )
<SPEAKER ID=100 NAME="Banotti">
Blokland giver med rette udtryk for alvorlige bekymringer over bortskaffelsen af affald , herunder forbrnding .
<P>
Da jeg kommer fra et land , der for 90 % af sit affalds vedkommende gr brug af lossepladser , er det min konklusion , at kontrolleret forbrnding er bde ndvendig og uundgelig .
<P>
Den irske regerings engagement , nr det glder seris genbrug og affaldssortering , er langt fra klart .
Affaldssortering , herunder anvendelse af organisk affald til kompostering , br vre en prioritet i enhver affaldsstrategi .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Affaldshndtering er en meget kompleks opgave , og lobbyvirksomheden er betydelig .
Derfor har Den Europiske Union vedtaget en global strategi for at imdeg denne store milj- og sundhedsrisiko .
<P>
Det direktiv , vi drfter i dag , indgr i dette kompleks , da det er et forsg p at opstille regler for termisk behandling af farligt eller ikkefarligt affald .
Jeg m sige rent personligt , at jeg altid har vret ngstelig over at se forbrnding af farligt affald og af ikkefarligt affald behandlet inden for rammerne af n og samme lovgivning .
Jeg har allerede indviet salen i mine bekymringer og de sprgsml , de rejser , under frstebehandlingen .
<P>
Et flertal har udtalt sig for kombineret forbrnding , hvilket ikke stiller mig tilfreds .
Derfor sls jeg i dag for , at der skal trffes forholdsregler for at garantere , at der ikke sker nogen svkkelse af normerne for emissioner fra farligt affald .
<P>
Enhver ved , at mngden af affald , der skal forbrndes i Den Europiske Union , vil stige .
For s vidt angr kommunalt affald , forbrndte man 31 millioner ton i 1990 , og tallet bliver p over 56 ton i r .
Det er der flere grunde til , som har at gre med forgelsen af mngden af affald og med faldet i mngden af det affald , der kres p lossepladser .
<P>
Man ved , at forbrnding af affald giver anledning til emissioner af substanser , som forurener luft , jord og vand ganske alvorligt , og som derfor er sundhedsfarlige .
De forurenende substanser , der slippes ud , afhnger bde af affaldets natur og den teknologi , der anvendes ved hndteringen af det .
Derfor er vores bekymringer koncentreret om emissioner af tungmetaller , dioxiner og furaner .
<P>
Debatten har isr udkrystalliseret sig omkring de kombinerede forbrndingsanlg .
Jeg skal minde om , at disse anlg anvender farligt affald som brndstof i produktionen af energi eller materielle elementer .
Ganske vist faststter bestemmelserne i de relevante direktiver en grnse for anvendelsen af farligt affald p hjst 40 % af det anvendte brndsel . Denne procent er for hj !
Der br indfres srdeles strenge kontrolstandarder for disse forbrndingsanlg , og disse standarder br vre lige s strenge som dem , man ptvinger krematorieovne .
<P>
Endvidere m jeg insistere p , at denne generelle tilladelse til at anvende farligt affald ikke br f os til at vnne os til at producere den slags affald .
<P>
Der er rent faktisk en stor risiko for , at vi i morgen skal hre , at nu hvor der er investeret med henblik p at opfre medforbrndingsanlg , bliver vi ogs ndt til at gre dem rentable !
Jeg afviser p forhnd heftigt den slags argumenter , som vil fre til , at man ger omfanget af transporter med farlige stoffer med alle de risici , det indebrer for miljet og for sikkerheden .
<P>
Min konklusion er , at samtidig med at man skal huske at sanktionere over for overtrdelser , og at man skal hjlpe de lokale myndigheder , som indretter deres forbrndingsanlg efter standarderne , s skal man ogs holde fast i , at vores frsteprioritet er , og fortsat skal vre , at forebygge produktionen af affald , uanset om det er farligt eller ikke .
<SPEAKER ID=102 NAME="Collins">
Den Europiske Union har i de seneste r get i spidsen med at udtnke nye affaldshndteringsstrategier .
Ja , mlet med det direktiv , vi drfter her i dag , er at mindske affaldsforbrndingens negative virkninger p miljet og folkesundheden ved i betydelig grad at reducere emissionsgrnsevrdierne for flere vsentlige forurenende stoffer .
Dette direktiv sger ogs at kontrollere udledningen af affald i vores vandsystemer .
<P>
Denne betnkning ligger nu foran os ved andenbehandling .
Jeg bemrker mig , at en af henstillingerne fra Det Europiske Rd er , at hvis en operatr af et anlg , der forbrnder ikkefarligt affald , nsker at begynde at forbrnde farligt affald , skal der foreligge en integreret forureningsforebyggelses- og kontroltilladelse .
Jeg mener , at dette er et srligt fornuftigt forslag .
<P>
Det er meget vigtigt , at Den Europiske Union udfrer et aktivt stykke arbejde med at fremstte nye affaldshndteringsforslag .
I Europa er der blevet genereret affald i en strrelsesorden af over 1 kg pr. person pr. dag .
2 milliarder ton affald genereres i EU hvert r .
Den Europiske Union er bevidst om t aspekt af vores affaldsbortskaffelsesproblem , og det er , at affaldsbortskaffelsens fremtid ikke ligger hos de lokale myndigheder p langs og tvrs af dette land , der sger efter nye lossepladser .
Der hersker voksende bekymring omkring de miljmssige konsekvenser af lossepladser generelt .
Intet mindre end et vsentligt skift fra afhngighed af lossepladser til mere integrerede affaldshndteringsplaner vil vre tilstrkkeligt .
<P>
Den Europiske Union sttter fuldt ud de strenge , ambitise , men opnelige genbrugs- og genvindingsml , der er blevet fastsat af den irske regering .
Disse ml , som vil skulle ns over de nste 15 r , omfatter flgende :
<P>
 En afledning af 50 % af det samlede husholdningsaffald fra lossepladser .
<P>
 En reduktion p mindst 65 % af det biologisk nedbrydelige affald , der for nrvrende sendes til lossepladser .
<P>
 Udvikling af affaldsgenanvendelsesfaciliteter ved brug af miljvenlig teknologi , der kan behandle op til 300.000 ton biologisk nedbrydeligt affald pr. r .
<P>
Alle disse foranstaltninger afspejler en ndring i den offentlige mening om sprgsmlet om affaldshndtering .
Lossepladsernes dage er nu talte , og de m erstattes af mere miljvenlige teknologier .
Der er enstemmig sttte til denne holdning i alle 15 medlemsstater i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Montfort">
Den imponerende mngde affald , som vores industrialiserede bysamfund frembringer , udgr ubestrideligt en af de store udfordringer , som Den Europiske Union skylder sig selv at tage op i det 21. rhundrede : Planeten bliver lidt efter lidt umrkeligt oversvmmet , og hvert r produceres der ikke mindre end 2.000 millioner ton affald i Fllesskabets medlemsstater .
<P>
Under disse omstndigheder kan der ikke vre tale om at acceptere , at dette affald hndteres ud fra , hvad der her og nu er forbundet med frrest omkostninger .
Den blomstrende industri ( med titusinder af job og milliarder af euro ) , som udfolder sig omkring dette voksende behov , har utvivlsomt meget , den skal opfinde for p korrekt mde at opfylde sin mission , isr hvis den skal undg selv at forurene under dkke af at nyttiggre . Affaldsforbrnding sender partikler af tungmetaller og dioxiner op i atmosfren , rensningsanlg skaber unsket slam , og visse genbrugsmaterialer har endnu ikke fundet deres marked ( er ) .
<P>
Den bedst mulige beskyttelse af milj og sundhed opnr man derfor ved at srge for betydelige fremskridt i gennemfrelsen af lovgivningen vedrrende affaldshndtering , som iflge en nylig rapport fra Kommissionen endnu langtfra er tilfredsstillende overfrt til de nationale lovgivninger .
<P>

I den situation er det p sin plads at skubbe kraftigt til medlemsstaterne og deres industrier for at f dem til hurtigt at gre sig de ndvendige anstrengelser for at tilpasse , for de frstnvntes vedkommende deres nationale lovgivninger til principperne om forsigtighed over for og beskyttelse af miljet , og for sidstnvntes vedkommende deres teknikker med det forml at fjerne forureningsproblemet i stedet for at flytte det , men samtidig ville det vre klogt af Europa-Parlamentet at skitsere realistiske veje til ml , som har en mulighed for at blive indfriet , frem for at give sig hen til sine lyriske tilbjeligheder og svlge i idealistiske udsagn og derved skade sin trovrdighed .
Nr det drejer sig om milj , er det ved at opn det umiddelbart mulige , at man bibeholder chancerne for at n det varigt nskvrdige .
<P>
Derfor har UEN-gruppen ikke stemt for ndringsforslag , som er uigennemfrlige i vores stater , og hvis forudsigelige konomiske konsekvenser ville vise sig at vre skbnesvangre .
<P>
I vrigt hber jeg i min egenskab af lokalt valgt , at en fusion og en forenkling af EF-direktiverne vil gre det regelst tydeligere og mere hndterligt , som de amtskommunale planer for hndtering af affald skal arbejde inden for .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva">
Vedtagelsen af dette direktiv om forbrnding af affald , der skal gennemfres fra 2005 , forbedrer betragteligt affaldshndteringen i Europa ved at lgge strre vgt p folkesundheden og beskyttelsen af borgernes rettigheder .
<P>
Hvis dette direktiv trdte i kraft straks , men det sker desvrre frst i 2005 , ville det i vrigt vre praktisk talt umuligt for den portugisiske regering at viderefre sin medforbrndingsstrategi .
Da det i alle tilflde er et direktiv , der stter strenge tekniske , juridiske og procesmssige begrnsninger for alle forbrndings- og medforbrndingsanlg i Europa , fremgr det tydeligt , at den strategi , der flges i Portugal , er grundlggende forkert .
<P>
Selvom jeg kunne have nsket , at man var get lngere i de begrnsninger , der skal indfres for forbrndings- og medforbrndingsprocesserne , kan jeg kun glde mig over de opnede resultater , eftersom direktivet :
<P>
1 - faststter strengere grnsevrdier for emissioner , srlig af carbonoxider og stv ;
<P>
2 - stiller forbrndings- og medforbrndingsanlg lige med hensyn til grnsevrdier og standser den srordning , som sidstnvnte har vret omfattet af ;
<P>
3 - giver utvetydigt udtryk for , at forbrnding og medforbrnding kun br benyttes som sidste udvej , efter at alle andre tekniske muligheder er udtmt ;
<P>
4 - faststter meget strenge betingelser for den samlede affaldshndtering og for forbrndings- og medforbrndingsanlggenes beliggenhed og dimensionering , betingelser , der skal vre opfyldt , fr godkendelse bevilges ;
<P>
5 - ger de kompetente myndigheders mulighed for at gribe ind , hvis anlggene ikke overholder grnsevrdierne ;
<P>
6 - drastisk begrnser muligheden for at anvende affald fra forbrnding og medforbrnding i f.eks. byggeri ;
<P>
7 - indfrer periodiske dioxinmlinger som et krav for forbrndings- og medforbrndingsprocesser ;
<P>
8 - ger borgernes deltagelse i beslutningsprocessen om anlggenes placering ;
<P>
9 - sikrer , at der offentliggres en rlig miljrapport om overholdelsen af grnsevrdierne ;
<P>
10 - betragteligt begrnser undtagelserne for anlg med cementovne ;
<P>
11 - for frste gang faststter en grnsevrdi for ammoniakemissioner ( NH3 ) p grund af den forsuring af atmosfren , som denne kemiske forbindelse forrsager .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
Forslaget til direktiv om forbrnding af affald er en kompleks og teknisk sag , og dets konsekvenser , bde de konomiske og de miljmssige , skal omhyggeligt afvejes .
<P>
Efter frstebehandlingen havde Europa-Parlamentet i hj grad sat sit fingeraftryk p debatten ved at foresl en sammensmeltning af de to direktiver om forbrnding af husholdningsaffald og forbrnding af farligt affald .
<P>
I dag mener jeg , at den flles holdning , som Rdet har fremlagt for os , er et udmrket kompromis , som jeg kan slutte op om .
Jeg vil dog gerne nvne et srligt punkt , nemlig sprgsmlet om kombineret forbrnding i cementindustrien , og retfrdiggre min afvisning af to ndringsforslag .
<P>
P den ene side frste del af ndringsforslag 25 , i tillg II , som faststter emissionsgrnsevrdier for cementindustrien , og isr vrdien p 15mg / m3 for stv .
De fleste medlemsstater har i jeblikket grnsevrdier p 50mg / m3 .
I en costbenefitanalyse for nylig konkluderede Kommissionen , at vrdier p 30mg / m3 er det bedste kompromis .
At gennemtvinge normer p 15mg / m3 ville indebre en overdreven miljomkostning og ville ikke vre rentabelt .
<P>
P den anden side genindfrer ndringsforslag 14 om definitionen af kommunalt affald en definition af det blandede kommunale affald , uanset en sdan allerede er forudset i artikel 3 , stk .
3. En forkert fortolkning af denne artikel kan fre til , at man udelukker brugen af kommunalt affald i cementindustriens ovne . Men netop denne type behandling opereres der med i mange offentlige myndigheders affaldsplaner .
<P>
Denne stemme bringer mig ikke p kant med mine bekymringer for miljet , eftersom kombineret forbrnding i cementindustrien ikke er specielt skadeligt for miljet .
Cementovnene er nemlig underlagt strenge regler for emissioner .
Desuden er kombineret forbrnding undertiden en integrerende del af visse staters eller regioners politik for hndtering af affald p vilkr , som er bde konomisk og miljmssigt acceptable .
<SPEAKER ID=106 NAME="Sacrdeus og Wijkman">
At skrpe reglerne for forbrndingsanlg er i hj grad nskvrdigt .
Det er dog tvivlsomt , om man br opstille samme typer regler for anlg beregnet til usorteret affald som for anlg , der udelukkende anvendes til at hndtere visse affaldsfraktioner , det vil sige affald , som er sorteret .
<P>
Anlg til usorteret affald krver mere avanceret udstyr .
Nr der stilles sdanne krav til alle typer forbrndingsanlg , kan det medfre , at affaldssortering modvirkes , og at genindvinding og genanvendelse vanskeliggres , inklusive kompostering af organisk affald .
<P>
Vi svenske kristdemokrater vil derfor gerne opfordre Kommissionen til at tage nje hensyn til disse synspunkter i det fortsatte arbejde med affaldsanliggender .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Jeg har lst denne betnkning i min egenskab af borgmester , eftersom Kommissionens forslag hovedsageligt gr p at styrke gldende lovgivning om kombineret forbrnding af kommunalt affald , hvilket , sagt i forbifarten , udmrket illustrerer , hvor nyttigt det er for et medlem af Europa-Parlamentet at kunne bestride det meget komplementre hverv som borgmester , en mulighed , som den siddende franske regering agter at fratage os p en bde uretfrdig og absurd mde , for det kan ikke vre i nogens interesse at afskre europaparlamentarikere fra deres bagland .

<P>
Direktivets mlstning er rosvrdig : Man skal forebygge og formindske de negative flger af forbrnding og af kombineret forbrnding af affald .
<P>
Men vi kan ikke sttte det forslag , der har som sigte at underlgge alle anlg de samme emissionsstandarder .
Det er ikke den vej , vi skal g for at komme til at gre noget ved problemet med overkapacitet i de europiske forbrndingsanlg . Ordfreren er enig heri .
Visse typer affald er det bedre at hndtere p et kombineret forbrndingsanlg .
Det er vores opfattelse , at nogle af de foreslede ndringer af den flles holdning reelt risikerer at forstyrre en justering af de eksisterende anlg og at straffe kombineret forbrnding af farligt affald i cementindustrien , noget som i srlig grad berrer Frankrig og Belgien .
<P>
Vedrrende kommunalt affald vil jeg fremstte flere bemrkninger .
For det frste er det ikke hensigtsmssigt at skabe forvirring , hvad angr definitionen af " blandet kommunalt affald " i forbindelse med kombineret forbrnding .
At stte lighedstegn , som ndringsforslag 14 gr det , mellem " delvist sorteret affald " og " blandet , ubehandlet kommunalt affald " indebrer risiko for at indvirke negativt p affaldssorteringserhvervet , som vi prver at udvikle , og hvorfra visse rester eller visse brkdele kunne tnkes at blive medforbrndt .
<P>
Hvis man p den anden side ndrede artikel 7-4 og p den mde trak betegnelsen " ikkebehandlet " tilbage i forhold til det kommunale affald , s ville det vre det samme som at forbyde kombineret forbrnding af dele af det sorterede kommunale affald ( papir , pap ... ) , som ikke kan genanvendes , medmindre det indsamles separat .
<P>
Endelig kan vi ikke acceptere en snkning af trskelen p 6 ton i timen , over hvilken de eksisterende forbrndingsanlg for kommunalt affald er underlagt en grnsevrdi for atmosfrisk emission p 200 mg pr. kubikmeter for NOx , for amters og kommuners planer for tilpasningen af de eksisterende anlg finder sted over denne trskel ( se tillg V-a ) .

<P>
Selvom vi udmrket ved , at forbrnding ikke er den perfekte lsning , s reprsenterer den et betydeligt skridt fremad for mange lokalsamfund , som i vrigt har indvilget i betydelige investeringer for at udvikle en moderne forvaltning af den kommunale hndtering af husholdningsaffald og assimileret affald .
Det skal man holde sig for je , selvom overvejelserne og forskningen naturligvis m g videre .
Affaldsbehandlingsindustrien vil helt sikkert blive ndt til at udtnke mange nye lsninger for fremtiden , hvis den skal undg selv at forurene .
Vi br flgelig udarbejde bredere strategier for affaldsforvaltning og aktivt begunstige forskning og udvikling p dette omrde , der er s centralt for lokalsamfundenes liv og fremtid .
<SPEAKER ID=108 NAME="Titley">
Jeg finder det utroligt i betragtning af hans UKIP-allieredes anti-Bruxelles-hysteri , at hr . Blokland har formet at fremstille et s overreguleret uhyre af en betnkning .
Men mindst tre forslag vil gre det muligt at slippe af med det antieuropiske skidt , som hr . Blokland og UKIP falbyder , p en miljvenlig mde .
<P>
Formlet med disse forslag er at forbedre luftkvaliteten og beskytte folkesundheden .
Forbrnding er ofte den mest effektive og sikre affaldsbortskaffelsesmetode .
Undertiden kan den imidlertid slippe farlige kemikalier ssom dioxiner ud i atmosfren .
Det er derfor af vital betydning , at disse biprodukter overvges og forhindres i at slippe ud i miljet .
<P>
Der findes allerede teknologi til at rense udledningerne fra affaldsforbrndingsanlggene .
Vi m blot sikre os , at den bliver anvendt .
De fornuftige foranstaltninger , der er blevet foreslet af Kommissionen , br tilskynde til anvendelse af denne teknologi .
<P>
UKIP ' s hykleri fr mig til at tabe vejret .
Jeg vil opfordre UKIP til at forklare deres egne sttter , hvordan de kan vre allierede med en s ijnefaldende supporter af EU-overregulering .
De foregiver at vre eurokratens fjende , men de er helt klart hans ven .
<P>
Jeg er bange for , at oprensningen af miljet kan vise sig at vre barnemad sammenlignet med opgaven at overtale UKIP til at f orden i egne rkker .
Taberne vil beklageligvis vre vores egne borgere .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro">
Hvis man skal tro , hvad man skrev i Antikken , s frembd bortskaffelse af affald allerede et problem i det antikke Rom , selvom samme affald siden da har henrykket generationer af arkologer .
Dengang var langt strstedelen af affaldet biologisk nedbrydeligt , hvilket langtfra er tilfldet i dag
<P>
Vi har talt om chokolade .
Nuvel , det er en udmrket mde konkret at illustrere problemet p , hvis man f.eks. flger den vej , som emballagen omkring en plade chokolade tilbagelgger fra skraldespanden til forbrndingsfabrikken , og p den mde opdager , at dette stykke aluminium udvikler giftige gasser .
<P>
Nr det drejer sig om affaldshndtering , er vi oppe imod en ganske betydelig udfordring .
Alligevel tror jeg , der er visse lande , som ikke er forberedt herp , hverken materielt eller intellektuelt .
I dag overlades en tredjedel af det husholdnings- og assimilerede affald , som hndteres af franske bortskaffelsesanlg , til 300 forbrndingsanlg .
Forbrndingen medfrer forurenende emissioner : Stv , metaller og dioxiner , som det er ndvendigt at f under kontrol ved hjlp af et system til rgbehandling .
Reglerne for begrnsning af bortkastning er gradvist blevet strammet .
Naturligvis er det ndvendigt med aktioner for at f reglerne overholdt , fordi det er ndvendigt at beskytte sundheden og miljet , men vi nsker ikke , for s vidt angr kombineret forbrnding , at anvendelsesomrdet for og definitionen af disse anlg bliver lavet om .
<P>
Man skal passe p med ud fra nsket om at konsolidere nogle af disse regler og komplicere andre ikke at vkke mistillid til EU-lovgivningen p miljomrdet , som forkynder snart det ene snart det andet og dermed henstter visse erhverv og industrier i stor uvished .
P den anden side risikerer man , hvis man ndrer den lovgivning , der glder for kombinerede forbrndingsanlg eller for srlig hndtering af farligt affald , at afstedkomme omkostningsforvridninger , mske ligefrem en helt uforsvarlig " affaldsturisme " .
<P>
Der eksisterer en reel risiko , nemlig at man kommer til at begunstige den ene eller den anden industri p bekostning af de andre ved at indfre drligt tilpassede grnsevrdier , uanset at vi har brug for fire forbrndingsindustrigrene : n , der er specialiseret i farligt affald , n , der er specialiseret i ikkefarligt affald , kombineret forbrnding og forbrnding i anlg med tilpasset brndsel .
<P>
Jeg vil henlede mine kollegers opmrksomhed p et andet punkt , selvom det er sekundrt .
Ikke desto mindre er det efter min mening ndvendigt med et stykke kommunikationsarbejde oven p sammensmeltningen af disse direktiver .
Befolkningen har nemlig det indtryk , at det hele , om det er specielt affald , farligt affald , ikkefarligt affald eller kommunalt affald , vil blive blandet sammen og f samme behandling , i n og samme ovn , i t og samme anlg .
Flgelig forekommer affaldssortering dem at vre undvendigt p deres niveau .
Der er derfor brug for et virkeligt stykke arbejde med at informere og forklare .
<P>
Betnkning af Davies ( A5-0062 / 2000 )
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
I denne debat om luftkvaliteten diskuterer vi via Davies-betnkningen indirekte problemet om tilstedevrelsen af ozon i den luft , der omgiver os .
<P>
Alle specialister er enige om , at det er bydende ndvendigt at hve standarderne for luftkvalitet , for at alle borgere i hele Den Europiske Union kan vre effektivt beskyttet mod den risiko , som tilstedevrelse af ozon i luften medfrer for sundheden .
Ozons indvirkning p helbredet er mangeartet : irritation af jne , nse og svlg , ndedrtsbesvr , hoste , hovedpine osv .
Ozon medvirker ogs til at udlse astmaanfald , forringe luftvejenes funktioner og ge bronkiernes reaktivitet .
P lngere sigt kan dette sgar medfre prmatur ldning af lungerne .
<P>
En sdan konstatering er intet mindre end forskrkkende , og det er derfor med stor tilfredshed , jeg tager imod dette forslag til direktiv !
Dets sigte er nemlig at ndre den eksisterende EF-lovgivning om ozon i overensstemmelse med kravene i Rdets direktiv 96 / 62 / EF om evaluering og forvaltning af luftkvaliteten .
<P>
Dette direktiv faststter nogle langsigtede mlstninger foruden nogle overgangsml for ozon i den omgivende luft .
Det indfrer ligeledes et st normer med det forml at beskytte menneskers helbred og miljet .
Endelig opfordrer det medlemsstaterne til at holde je med koncentrationerne af ozon og til at kommunikere resultaterne til offentligheden .
Direktivet vil sledes blive et referenceinstrument for ozonniveauet i den omgivende luft .
<P>
Nr det glder faststtelsen af de langsigtede mlstninger , foreslr Kommissionen , at man benytter de retningslinjer , som Verdenssundhedsorganisationen vedtog i 1997 for luftkvaliteten .
Det frste ml er at forhindre , at disse lofter bliver overskredet og dermed at undg de skadelige virkninger p menneskers helbred og p miljet .
Kommissionens forslag faststter dog ikke nogen dato for virkeliggrelse af disse ml .
Det er beklageligt .
<P>
Til en begyndelse opstilles der mlvrdier .
Mlet er at n dem , i det omfang det er muligt , i r 2010 .
Disse vrdier bygger ligeledes p WHO ' s retningslinjer , men der er plads til , at de kan overskrides et vist antal dage om ret .
Det skal understreges , at Kommissionens forslag ikke tager hjde for de ndringer , der kan blive resultatet af de forpligtelser , Fllesskaberne har indget omkring klimandringsproblematikken .
Disse forpligtelser forudser en reduktion p 8 % for drivhusgassers vedkommende .
Og hvis de overholdes , burde medlemsstaterne vre mere ambitise , hvad angr mlvrdierne for reduktion af ozonniveauerne .
<P>
Sammenfattende er jeg forholdsvis tilfreds med teksten i dette forslag til direktiv , for det udgr en vigtig etape for virkeliggrelsen af det hovedml , der blev fastsat i det femte miljhandlingsprogram : aldrig at overskride de kritiske niveauer for ozon i den omgivende luft .
<P>
Betnkning af Myller ( A5-0063 / 2000 )
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Vi drfter i dag et forslag til lovgivningsmssig beslutning , som vedrrer os alle direkte , idet det har som sit sigte at forbedre kvaliteten i den omgivende luft .
Der er tale om et forslag til direktiv om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer ( et direktiv henhrende under rammedirektivet om luftkvalitet ) .
Det hrer hjemme i Fllesskabets femte miljhandlingsprogram ( PAE ) .
<P>


<P>
Hovedmlet er at begrnse emissionerne af syredannende og eutrofierende forurenende stoffer og af forlberne for ozon med det forml at opn en bedre beskyttelse af miljet og af menneskers helbred mod de skadelige virkninger af forsuring og eutrofiering af jorden og af troposfrisk ozon .
De lofter , der anfres i denne tekst , skal vre overholdt allersenest i r 2010 .
<P>



Medlemsstaterne skal , set i lyset heraf , udarbejde programmer for en gradvis reduktion af deres rlige nationale emissioner og oplyse Kommissionen herom inden udgangen af 2002 .
Programmerne skal revideres og ajourfres i 2006 .
Medlemsstaterne plgges ligeledes senest r 2010 at forberede og regelmssigt ajourfre emissionsfortegnelser og forudsigelser om nationale emissioner af SO2 , NOx , COV og NH3 .
Disse fortegnelser og forudsigelser skal hvert r indberettes til Kommissionen .
<P>
Ordfreren har stillet ndringsforslag med det sigte at styrke dette forslag . Hun foreslr sledes , at der faststtes strengere normer , som skal overholdes , for emissioner af de fire forurenende stoffer , der er tale om .
Rent principielt kan jeg kun tilslutte mig sdanne forslag .
For nr det glder sundheden og miljet , skal man vise sig ambitis , hvis man vil gre sig hb om at forbedre situationen . Det kan dog virke imod hensigten at stte overlggeren for hjt op .
Derfor tror jeg , det lige nu er bedre at holde sig til de ml , der er fastsat i de internationale konventioner , vel vidende at man altid kan revidere lofterne i lyset af de fremskridt , der er gjort . I vrigt anmoder betnkningen Kommissionen om inden r 2004 at fremlgge nye ndringsforslag til direktivet .
Den vil p denne mde kunne ndre de lofter , som er fastsat i teksten , de forelbige miljmlstninger og de nye foranstaltninger , som er indfrt for at sikre , at lofterne overholdes . Disse mulige korrektioner vil gre det muligt at tilpasse direktivet de tekniske og videnskabelige fremskridt og skulle gre det muligt eventuelt at n mlstningerne for 2010 .
Det er efter min mening et godt kompromis .
<P>
Ordfreren foreslr ogs , at der faststtes mldatoer for at n de vedtagne mlstninger .
Det synes jeg er helt ndvendigt .
For uden frister , der skal holdes , bliver teksterne alt for ofte blot hensigtserklringer uden flger .
I samme nd br der hurtigst muligt vedtages et st sanktioner , som skal kunne anvendes ved overtrdelser af direktivets bestemmelser .
<SPEAKER ID=112 NAME="Malmstrm, Olsson, Paulsen og Olle Schmidt">
Vi gr ind for , at EU gennem en rammelov fastlgger faste grnsevrdier p miljomrdet , hvor de fleste problemer er generelle og grnseoverskridende .
Medlemslandene har forskellige traditioner og forudstninger , hvorfor de selv skal have ansvaret for gennemfrelsen , s de flles mlstninger kan opns fuldt ud .
<P>
Vi har valgt at stemme mod ndringsforslag 16 og 17 , eftersom disse forslag undtager de sm medlemslande fra kravet om at opn de fastlagte miljml p en alt for generel og unuanceret mde .
<P>
Beslutningsforslag til Det Europiske Rd i Lissabon
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Ambitionen om fuld beskftigelse , et udtryk , som dukker op p dagsordenen , s snart der registreres en vis vkst , er bestemt en rosvrdig intention , men hvis man ikke tager fat p arbejdslshedens reelle rsager , s bliver den vanskelig at n .
<P>
Vi ved alle sammen , at p trods af vksten er skabelsen af job i Europa notorisk utilstrkkelig .
De , der skabes , er tillige kendetegnet ved usikkerhed , ikke mindst nr der er tale om job for kvinder og unge .
Man m ud over blot at fremstte hensigtserklringer , de vre sig aldrig s positive .
Stillet over for meget strke sociale forventninger er det ved at blive en hastesag at faststte mlelige og verificerbare mlstninger .
<P>
Jeg havde meget hbet , at man havde ptaget sig nogle forpligtelser i forhold til de forslag , der var formuleret i beslutningsforslaget fra min gruppe , f.eks. i form af :
<P>
ivrksttelse af en proces med reduktion af arbejdstiden , uden lnnedgang eller fleksibilitet ;
<P>
revision af direktiverne om de europiske virksomhedskomiter og kollektive afskedigelser , med det forml at styrke lnarbejdernes og deres faglige organisationers rettigheder og befjelser , isr ved fusioner og omstruktureringer ;
<P>
indfrelse af en EU-skat p spekulative kapitalbevgelser og en styrket indsats mod bedrageri og skatteunddragelse .
<P>
Jeg beklager strkt , at man ikke tager fat p en ny type varig udvikling baseret p en mere retfrdig fordeling af rigdommen , p en get kbekraft i familierne og p en forstrket indsats i form af gede offentlige og sociale investeringer .
<P>
Af alle disse grunde vil vi ikke stemme for den flles beslutning .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Portugal , som har formandskabet i Den Europiske Union i dette frste halvr af r 2000 , har besluttet i slutningen af denne mned , i Lissabon , at afholde et ekstraordinrt mde i Det Europiske Rd centreret om flgende problematik : " Beskftigelse , konomisk reform og social samhrighed - p vej mod et fornyelsens og kundskabens Europa " .
<P>
Jeg kan kun glde mig over et sdant initiativ !
For arbejdslshed , fattigdom og den sociale udstdelse , der er resultatet , er svber , som vi er ndt til at tage livtag med !
Til det forml er der ingen vej uden om at udarbejde en sammenhngende og ikke mindst koordineret strategi sammen med samtlige medlemsstater !
Allerfrst skal vi stte os nogle ambitise ml .
Og det er de ml , som er nvnt i det portugisiske formandskabs dokument : tilbagevenden til fuld beskftigelse , stabil vkst , en proces hen imod reel social samhrighed , lige muligheder og kamp mod fattigdomen .
<P>
Som hr . Guterres , formanden for Rdet , har understreget , har vi vret i stand til at koordinere vores konomiske politikker forud for lanceringen af euroen .
Den Europiske Union br nu tage udfordringen op og gre noget lignende ved at foresl nogle retningslinjer for en politik , der kan medfre beskftigelse og social integration !
<P>
Jeg glder mig ligeledes over iden om at faststte nogle kvantificerede ml og nogle pejlemrker , som skal ns , isr for den rlige gennemsnitlige vkst i EU ( 3 % ) og for beskftigelsesraten ( 70 % ) .
Som et supplement hertil synes jeg , det er uomgngeligt at indfre et gennemsigtigt system til justering af prstationerne , s man kan evaluere de fremskridt , medlemsstaterne noterer i virkeliggrelsen af disse ml , i form af et bent system , hvor man lader sig evaluere af hinanden og koordineret .
<P>
Dokumentet fra formandskabet insisterer ligeledes p en ndvendig styrkelse af den sociale konvergens og p modernisering af vores sociale sikringssystemer .
En ufravigelig betingelse er naturligvis en garanti for hj beskftigelse .
Det sker ved at skabe arbejdspladser , i srdeleshed i servicesektoren , men ikke en hvilken som helst arbejdsplads , kvalitetsarbejdspladser .
Det sker ogs ved at beholde arbejdspladserne i Europa , hvor tendensen i den seneste tid rent faktisk har vret massive og systematiske fyringer .
Og det sker ved at tilpasse arbejdskraften til de nye informationsteknologier .
<P>
Jeg kan sledes for en stor del skrive under p dette program .
Jeg hber , at mlstningerne under topmdet i Lissabon vil blive omsat i konkrete og ambitise forholdsregler , der er egnede til at tilfredsstille de legitime forventninger hos Europas borgere !
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Endnu et topmde , denne gang p det portugisiske formandskabs initiativ , vil - angiveligt for at " fremme " forslag og foranstaltninger , der kan sttte beskftigelsen og bekmpe arbejdslsheden - give sit bidrag til intensiveringen og styrkelsen af de neoliberalistiske , monetaristiske politikker , som brer ansvaret for den aktuelle ugunstige situation , modarbejder enhver form for socialpolitik og beskftigelsespolitik og frer til en drastisk forgelse af arbejdslsheden , ansttelsesmssig usikkerhed , diskrimination , social udstdelse og strre udbredelse af fattigdommen .
Det er en selvmodsigelse , det er ironi og hykleri og en provokation af arbejdstagerne , nr man som foranstaltninger til bekmpelse af arbejdslsheden foreslr at styrke virksomhedernes konkurrenceevne ved at reducere arbejdsomkostningerne , gre arbejdsmarkedet totalt frit og fleksibelt og styrke atypiske ansttelsesformer .
<P>
Bevarelsen og styrkelsen af stabilitetspagten , den prioritet , der gives til kriterierne for nominel konvergens , og den mde , hvorp socialpolitikken fuldstndig underkastes finansielle kriterier og krav , er netop det , som frst br bekmpes og ndres , hvis vi vil tale om egentlige beskftigelsespolitikker .
<P>
Beskatning af overskudsgivende kapitalbevgelser , afskaffelse af skatteparadiser , bekmpelse af skattesnyd og -unddragelse , omfordeling af rigdommen og indkomsten til fordel for arbejdssiden , kontrol af virksomhedssttte og en jeblikkelig fjernelse af fordele forbundet med omlgninger , sammenslutninger og flytninger , der medfrer masseafskedigelser , samt udvikling af en social beskyttelse , der er baseret p solidaritet og uafhngig af kommercielle og konomiske interesser , ville vre det , der blev prioriteret hjest , hvis beskftigelsen virkelig var i centrum for EU ' s opmrksomhed , og det ikke handlede om , hvordan man fr arbejdstagerne til at sluge den bitre pille og narrer dem , s man begrnser de sociale reaktioner over for den arbejder- og befolkningsfjendtlige konomi- og socialpolitik .
<P>
Hvis mlet var at forbedre arbejdstagernes levestandard , ge deres kbekraft , sikre stabile arbejdspladser , styrke de offentlige og sociale investeringer , skabe ligestilling og bekmpe alle former for diskrimination , hvad angr adgang til beskftigelse og arbejdsmarkedsrelationer , ville der blive sat en stopper for de politikker , der bygger p privatiseringer , lave lnninger og manglende social beskyttelse , p fleksibilitet og midlertidigt arbejde og vedvarende udelukkelse af kvinder , unge og personer med srlige behov fra arbejdsmarkedet .
<P>
Det , som styrkes af de konomi- og socialpolitiske retningslinjer , det , som der i praksis arbejdes hen imod for arbejdstagerne , er imidlertid et mindsteniveau for fattigdom og ikke et mindsteniveau for velfrd .
Velfrden begrnses til storkapitalen , der kan se frem til velmagtsdage , idet den fr strre og strre immunitet , nr man , angiveligt for at forbedre produktivitet og konkurrenceevne , deregulerer arbejdsmarkedet yderligere og forbryder sig mere og mere mod basale , tilkmpede rettigheder p det sociale omrde og styrker den holdning , at den moderne ( anti- ) sociale stat kun br sikre befolkningen et vist minimum p almisseniveau .
<P>
De over 60 millioner mennesker , der er ofre for langtidsledigheden og den sociale udstdelse og i det hele taget alle europiske arbejdstagere , har ikke i sinde at optrde sdan , som De s ivrigt forsger at overtale dem til , og vre " tilpasningsdygtige " , " solidariske " , " fjelige " og " samarbejdsvillige " over for sdanne valg .
De vil komme til at se dem st ubjelige , kompromislse og uvillige til at underkaste sig , og de vil kmpe og krve fuld og fast beskftigelse og et socialpolitisk system , der omfatter sikringsordninger , sundhedssprgsml , pensioner og beskyttelse af arbejdslse , reel ligestilling , kvalitetsuddannelser og god erhvervsuddannelse , De vil komme til at se dem kmpe for et socialt , demokratisk og solidarisk Europa , et arbejdstagernes og befolkningernes Europa .
Og De vil komme til at se os kmpe ved deres side .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.35 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=4>
Menneskerettigheder , racisme , fremmedhad og antisemitisme ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Kre kolleger , nste punkt p dagsordenen er flles drftelse af fire betnkninger om menneskerettigheder , racisme , fremmedhad og antisemitisme .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Brie">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Belder udtrykkeligt for hans betnkning .
Racisme , fremmedhad og antisemitisme er ogs et alvorligt problem inden for Den Europiske Union .
Bekmpelsen heraf hrer til de flles ml for nsten alle politiske grupper i Parlamentet .
Parlamentet vil vre parat til diplomatisk tilbageholdenhed p mange omrder , men ikke i dette sprgsml !
Det er godt p den mde .
Hr . Belder ved , at udvalget og jeg ville nske , at man kunne omtale de pgldende problemer i ansgerlandene specifikt og mere direkte .
Nogle af ndringsforslagene af Ludford forsger at korrigere dette . Derfor sttter jeg dem .
<P>
Behandlingen af de sociale rsager til racisme i ansgerlandene og af de meget vigtige sociale og beskftigelsespolitiske konsekvenser af en konsekvent antiracistisk politik forekommer mig at vre alt for generel . At hr .
Belder var parat til at tale tydeligt om antisemitisme , hrer til de vigtigste resultater i diskussionsprocessen . Ogs det skal De , hr .
Belder , have tak for .
<P>
Nr man gennemgr de forskellige udtalelser fra Kommissionen , Parlamentet , Europardet og Det Europiske Observatorium i Wien , ser man , at antisemitisme optrder som en speciel og srlig farlig form for racisme i mange overskrifter , men ogs kun i overskrifterne .
Der mangler nsten totalt en analytisk vurdering og specielle programmer til bekmpelse heraf .
I Kommissionens programmer i ansgerlandene , hr. kommissr , er man endda ndt til at udelade " nsten " .
Det anser jeg for at vre en uacceptabel forsmmelse , og jeg henvender mig specielt til Dem i denne sag .
Antisemitisme er uden tvivl meget udbredt og eksisterer ofte latent , hvilket gr diskussionen vanskelig .
Vi oplevede her i Parlamentet i formiddags en af dens mest modbydelige former , da den urgamle pstand om , at jderne selv er skyld i antisemitisme , blev gentaget .
Diskussionen br dermed vre en selvstndig og meget , meget konkret opgave for os og Kommissionen !
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Fru formand , Rdets forelggelse af en frste EU-redegrelse om menneskerettighederne var et velkomment bidrag til den igangvrende debat .
Jeg bifalder navnlig de oplysninger , den indeholder vedrrende menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina .
Mens denne dialog kan spille en rolle og faktisk ogs gr det i forbindelse med behandlingen af menneskerettighedsproblemerne i Kina , vil den kun bre frugt , hvis Den Europiske Union taler og handler med n stemme .
Hidtil har EU-medlemsstaterne alt for ofte ladet sig afpresse af Kina .
<P>
Ved tidligere mder i FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve , hvor nogle medlemsstater rejste sprgsmlet om Kinas rystende menneskerettighedsforhold , blev de pillet ned n efter n med trusler om handelssanktioner fra Kina .
<P>
At kapitulere over for Kina var bde umoralsk og fejt .
Det var umoralsk at give hjere prioritet til handelsinteresser end til menneskerettighederne , og det str i ijnefaldende kontrast til vores tilgang , nr det glder de bilaterale handelsaftaler , vi har med udviklingslande .
Det var ogs fejt .
Historien har gentagne gange vist , at den korrekte tilgang er ikke at lade sig kujonere af en tyran .
Forsg p at g p kompromis tolkes altid som svaghed af tyranner , og Kina er en sdan tyran .
<P>
Vi ser dette i dets reaktion p legitime internationale bekymringer omkring dets menneskerettighedsforhold .
Det behandler den omkringliggende verdens synspunkter med foragt .
Det var vi atter vidne til ved sidste uges konference i Den Nationale Folkekongres i Beijing .
Dets krigeriske tone over for Taiwan er uacceptabel og en direkte indblanding i Taiwans prsidentvalg .
Dets arrogance i dets behandling af Falun Gong-udvere og dissidenter kan heller ikke tolereres .
<P>
I Genve og andre steder br EU benytte sig af enhver lejlighed til med n stemme at udtrykke sit mishag .
Selvom jeg i hj grad gr ind for Kinas optagelse i WTO , br vi give Kina en dosis af dets egen medicin .
Vi br bruge disse forhandlinger som et magtmiddel til at sikre , at Kina ikke blot lytter til EU ' s bekymringer med hensyn til dets fortsatte overtrdelse af menneskerettighederne , men at det ogs gr en indsats for at forbedre sine forhold .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Roure">
Fru formand , kre kolleger , hvis vi vil forstrke beskyttelsen af menneskerettighederne i Unionen , er det vigtigt , at vi frst bekymrer os om dem , som er mest srbare , det vil sige de fattigste .
<P>
Den frste krnkelse af menneskerettighederne er , nr man ikke giver alle mulighed for at leve anstndigt .
Respekten for mennesket br vre det , der leder os , og denne respekt br fre til , at fattigdom og elendighed ikke fr mulighed for at delgge individer og familier , at brn ikke fjernes fra deres forldre p grund af fattigdom , og at de , som end ikke har ret til arbejde , ikke formenes retten til at slutte sig sammen .
<P>
Mlet er at skabe rimelige levevilkr for enhver borger .
Enhver br vre sikret mod fattigdom og udstdelse .
Enhver har ret til uddannelse , kultur og sundhed .
Enhver har ret til en anstndig bolig og til en anstndig indkomst , som stter ham eller hende i stand til at leve oprejst .
<P>
Vi skal holde fast i at afvise fattigdom .
Vi skal holde fast i , at enhver har ret til at have sin fysiske og mentale integritet , og at denne integritet forudstter et anstndigt liv .
<P>
Sprgsmlet er , om iden om broderskab kan blive et nglebegreb for det 21. rhundrede .
Behovet for drmmen er strkt i ethvert menneske , og broderskab er i dag det , der bedst udtrykker det vsentligste af , hvad vi forventer til gavn for de fattigste .
Det er iden om broderskab , som giver solidariteten mening , som afviser udstdelse og ensomhed , og som gr det muligt at respektere forskelle .
Det er broderskabet , som skal inspirere de fattigstes rettigheder .
<P>
Vores rhundrede bliver fremskridtets rhundrede , et rhundrede , hvor de vildeste utopier skal blive til virkelighed .
Broderskab er en af disse utopier , og sammen , kre kolleger , skal vi virkeliggre dem .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Fru formand , rede medlemmer , vi vier endnu en gang en del af vores forhandlingstid til et af de dleste emner for vores parlamentariske arbejde , beskyttelsen af menneskerettighederne , uanset hvilke de er , og uanset hvor i verden det er .
<P>
Jeg vil gerne takke Prsidiet for den kloge beslutning , at vi skal diskutere disse fire betnkninger under t .
Selvom vi ikke har tid til at vie hver enkelt den opmrksomhed , som den fortjener , s udelukker vi dog ikke , nr vi diskuterer menneskerettighederne ude i verden , ogs at se nje p , hvad der endnu str tilbage at gre hr inden for EU ' s omrde .
Selvom vi lykkeligvis inden for EU ikke stder p s grove krnkelser som dem , der vkker vores bekymring i andre stater , er det dog sdan , at vi ogs i vores medlemsstater skal hjne respekten for disse rettigheder , konomiske og sociale rettigheder , borgerlige og politiske rettigheder , hvor srligt skal fremhves respekten for privatlivets fred og beskyttelsen af data om individet , brns , kvinders og flygtninges rettigheder .
Hvad angr politi- og fngselsvold og kampen mod racisme og fremmedhad , har vi stadig meget at gre .
<P>
Hvad angr tredjelande , er det helt afgrende , at EU har en flles strategi , som Rdet skal udarbejde sammen med Europa-Parlamentet , og som skal gre alle EU ' s politikomrder , srlig samarbejds- og udviklingspolitikken , til et sammenhngende hele .
Det er urimeligt , at vi p grund af realpolitik stiller strre krav nogle steder end andre , at vi ser med strre overbrenhed p nogle stater end p andre , og at vi viderefrer samarbejdspolitik med stater , der ikke respekterer individets grundlggende rettigheder , hvor retsstaten ikke fungerer , og hvor grove uregelmssigheder ikke straffes .
Hvis vi fortsat sttter lande konomisk og politisk , hvor den slags foregr , er vi medskyldige i forhold til regimer , der ikke respekterer menneskerettighederne , og hvor vi med rette kan sprge , om den humanitre hjlp nr ud til de befolkninger , hvis udvikling vi nsker at fremme , eller om det kun er til fordel for nogle lederes forfngelighed , rigdom og hemmelige bankkonti .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti">
Fru formand , mit indlg drejer sig om betnkningen af hr . Haarder , som jeg gerne vil lyknske , da hans betnkning efter min mening er komplet , velafbalanceret , informativ og udtmmende .
Desvrre blev den en smule forringet af nogle uhensigtsmssige tilfjelser - som ordfreren ikke nskede - af specifikke sprgsml om nationale polemikker , der ikke har meget at gre med den europiske menneskerettighedsdimension .
Det har Di Pietro , Schulz og Cossutta allerede vret inde p .
Sprgsmlet om det tidligere italienske kongehus ' eksil er til behandling i Europa-Parlamentet .
Det er overraskende , at de strke tilhngere af det subsidiaritetsprincip , som Cornillet gentog her , er de samme som dem , der krver et europisk indgreb for at ophve bestemmelser af nationalpolitisk karakter .
<P>
Det er overraskende , at man nsker at gre et omtvisteligt sprgsml , der vedrrer retssystemet , til et sprgsml om respekt for menneskerettighederne .
Man nsker at gennemtvinge en karriereadskillelse for dommerne og at hindre , at politikere dmmes af dommere , der er med i de faglige sammenslutninger , som Europardet anser for at vre vrdifulde dialogpartnere .
Man krver , at ingen af dem , der har udvet hvervet som statsadvokat , m udve hvervet som dommer .
I Frankrig og Italien glder den modsatte regel af enhedskarrieren , hvilket ikke er tilfldet andre steder , men udfaldet er det samme .
F.eks. har hr .
Brner , som vi lige enstemmigt har udnvnt til direktr for OLAF , vret dommer i Tyskland .
Frst var han dommer , herefter statsadvokat og s dommer igen , hvorefter han p ny blev statsadvokat , og dette skete uden at forarge nogen og uden at overtrde nogen menneskerettigheder .
I Italien bliver sprgsmlet i dag genstand for en kommende folkeafstemning , men det har naturligvis ikke noget at gre med hr .
Haarders udmrkede betnkning , der under alle omstndigheder fortjener vores sttte .
Denne sttte m ikke blive mindre p grund af dette beskedne forsg p at bruge en forsamling , der br behandle sprgsml af en helt anden serisitet og vrdighed , til nogle forkerte forml , sdan som en stor del af indlggene i dag har vist .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Fru formand , mine damer og herrer , hvis man stadig kan betragte forholdene en smule fordomsfrit , kan man konstatere , at der bredt i Parlamentet helt sikkert ikke er nogen spor af racisme .
Selvom man diskuterer en betnkning om racisme i Parlamentet , skyldes det ikke racismen i Parlamentet , men nrmere betnkningen .
<P>
I denne betnkning siges der f.eks. ikke kun noget prisvrdigt om bekmpelse af racisme , men der behandles ogs emner som tredjelandsstatsborgeres valgret i bestemte stater eller tjenestemandsretten - adgangen til de offentlige institutioner - som man kan afgre sdan eller sdan , men som ikke har det mindste med racisme at gre .
Og netop i forbindelse med disse holdninger bliver denne betnkning til et smudsigt makvrk - det nsker jeg at sige tydeligt .
Her misbruges og slges bekmpelsen af racisme , som vi alle er forpligtet over for , billigt for sm politiske mnter . Derfor fr betnkningen i den nuvrende form heller ikke vores godkendelse .
<P>
Jeg er afgjort imod , at man bagatelliserer racismen p denne mde , nr man som sagt p denne mde gr den til genstand for en politisk diskussion .
Det er vores graverende kritik af fremgangsmden i denne betnkning .
Vi er alle imod racisme . Vi yder alle et bidrag til bekmpelsen heraf .
I den forbindelse burde der vre bred enighed her i Parlamentet .
Det gr imidlertid ikke , at dette begreb indlemmes for den ene del af Parlamentet , og at der dermed fres en politisk kamp . Vi skal derimod fastholde , at et sdant emne skal behandles som acceptabelt for alle , og det er ikke tilfldet her .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , jeg lyknsker de fire ordfrere med deres arbejde og navnlig baronesse Ludford for at forelgge et stykke arbejde , som jeg blandt andre hjalp med til at igangstte for nsten 15 r siden med det frste Undersgelsesudvalg om Racisme og Fascisme i Europa , hvis ordfrer var et fremragende medlem af Kristdemokraterne og af Nea Dimokratia , Dimitrios Evregenis , om hvis arbejde hr . Le Pen har sagt , at han vil gre alt , hvad der str i hans magt , for at srge for , at det ikke bliver frt ud i livet .
<P>
Jeg vil gerne komme med to kommentarer til de betnkninger , der ligger foran os : n til Belder-betnkningen , der indeholder en version af et ndringsforslag , som jeg har fremsat , vedrrende behandlingen af de russisktalende mindretal i Estland og Letland .
Jeg mener , at det hrer hjemme her .
Det , der skete for 15 r siden i strig , var , at hr . Haider rent faktisk forfulgte det slovensktalende mindretal dr .
Kun f af os nskede at stille os op og sige noget dengang .
Vi m fortlle esterne og letterne , at deres udsigter til at komme med i Den Europiske Union vil blive s meget ringere , hvis de fortstter med denne behandling .
<P>
For det andet er der til Ludford-betnkningen blevet fremsat en rkke ndringsforslag af Kristdemokraterne , hvori de rejser indvendinger mod en rkke afsnit , som var med oprindeligt i Evregenis-betnkningen for 15 r siden - og som blev godkendt af Kristdemokraterne dengang - om ndring af personalevedtgten for at gre det muligt for medlemmer af de etniske minoriteter at blive ansat i EF-institutionerne .
Hvad jeg ikke forstr med hensyn til stemmeretten og udvlgelsen af kandidater fra de etniske mindretal er , om de ikke har nogen institutionel hukommelse , eller om deres politiske stilling har ndret sig , hvilket er en mere ildevarslende udvikling .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Fru formand , jeg sttter ligesom min gruppe med begejstring Haarder-betnkningen om menneskerettigheder , fordi vi har fundet en meget god linje heri , og det er der mange gode grunde til .
<P>
Min gruppe og jeg har dog de strste forbehold over for Ludford-betnkningen , fordi der under etiketten bekmpelse af racisme og fremmedhad diskuteres mange politiske foranstaltninger , som intet har at gre med en analyse , og som overhovedet ikke har mistet noget i denne betnkning , naturligvis ud over mange andre foranstaltninger , som vi absolut sttter .
Jeg vil ogs gerne angive , hvilke punkter vi ikke kan acceptere , og hvorfor .
Det er de punkter , der ligger uden for den angivne betnkningsperiode 1997-98 .
Og hvis Sarah Ludford mener , at betnkningen beskftiger sig med 2000 , m hun have clairvoyante evner , for dette r str jo stadig for dren .
<P>
For det andet vender vi os imod alle de punkter , som taler imod det grundlggende princip om solidaritet .
Hr . Nassauer har allerede ppeget , at der krves indgreb i tjenestemandsretten .
Her skal man ogs sprge forfatteren , om hun allerede har forsgt at f fodfste som tjenestemand i f.eks. Marokko .
De tjenestemandsmodtagelser , der finder sted i et medlemsland og ligeledes hos politiet , er udelukkende det pgldende medlemslands sag .
<P>
For det tredje nvnes der punkter , som ikke hrer hjemme i betnkningen , f.eks. tredjelandsstatsborgeres valgret ved valget til Europa-Parlamentet eller kommunalvalgene .
<P>
Det sidste punkt er meget vigtigt for mig .
Som striger kan jeg ikke acceptere en betnkning , som vender sig mod mit land , strig , p en meget ukvalificeret og meget uberettiget mde , og som udtrykkeligt bifalder og sttter De 14 ' s partipolitisk motiverede handling og uretfrdige boykotforanstaltninger .
Det er foranstaltninger , der i sidste ende retter sig mod ungdommen , erhvervslivet , sporten og strigs befolkning . Og det hrer ikke hjemme i betnkningen .
Betnkningen holder ikke , hvad titlen lover !
<SPEAKER ID=125 NAME="Thorning-Schmidt">
Fru formand , tak til hr . Haarder for et grundlggende meget fint stykke arbejde .
Der er dog et punkt , hvor jeg m sige , at jeg er uenig med ordfreren . Da jeg lste den danske udgave af hr .
Haarders betnkning , s troede jeg et kort jeblik , at hr . Haarder var blevet klogere med rene , og jeg havde taget til efterretning , at der nu findes en dom fra den danske hjesteret , der fastslr , at de skaldte " eksklusivaftaler " ikke er i strid med menneskerettighederne .
Jeg troede og hbede , at jeg kunne erklre mig enig med hr . Haarder i at understrege den enkeltes ret til medlemskab af faglige sammenslutninger .
Men nr man lser betnkningen p andre sprog , s kan man se , at hr .
Haarder ikke er blevet klogere , eller ogs skjuler han det bare godt .
I nogle uklare formuleringer ser det ud , som om ordfreren fortstter sit korstog mod den danske model , hvor arbejdstagere og arbejdsgivere kan aftale , at kun medlemmer af en bestemt fagforening kan blive ansat i en bestemt virksomhed .
Ingen berves retten til arbejde , ingen berves retten til at blive optaget i en fagforening , men enkeltpersoner kan ikke nyde godt af vidtgende sociale aftaler uden ogs selv at vre medlem af netop den fagforening , der har skabt aftalerne . Hr .
Haarder gr langt videre i sit angreb , for han forsger indirekte at styrke de fagforeninger , der ikke anerkender netop de kollektive kampskridt , som har bidraget til at skabe den velfrd og de menneskerettigheder , som vi har brugt hele dagen p at debattere .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="ES" NAME="Vidal-Quadras Roca">
Fru formand , jeg kan se , at De ikke har kaldt p hr . Hernndez Mollar , og han havde givet mig sit indlg , s jeg kunne tale for ham .
Jeg vil derfor , fru formand , anmode om , at De giver mig hr . Hernndez Mollars to minutter , s jeg kan fremlgge hans bidrag , og derefter de fire minutter til mit eget indlg , hvis De ikke har noget at indvende .
<P>
Jeg gr over til at fremlgge hr . Hernndez Mollars indlg .
<P>
Mine damer og herrer , fru formand , forhandlingen om fremmedhad og racisme er altid en forhandling af stor politisk og social betydning .
<P>
Ludford-betnkningen indeholder nogle meget acceptable punkter , som enhver demokrat kan og skal ratificere , men den indeholder ogs nogle punkter , som gr lngere , end der er politisk eller endog juridisk baggrund for .
Unionsborgerskabet er et abstrakt begreb , som mangler retlig gyldighed .
Medlemsstaterne regulerer deres borgeres politiske rettigheder i kraft af deres egne demokratiske love , ligesom det er tilfldet i mange af de oprindelseslande , som de borgere , som indvandrer til europiske omrder , kommer fra .
<P>
At anmode om politisk deltagelse i lokale , nationale eller europiske valg , eller endog om adgang til offentlige embeder for dem , der ikke er statsborgere i medlemsstaterne , uden overhovedet at overveje gensidighedsprincippet , er at g lngere end , hvad der er politisk realistisk , og hvad der er juridisk baggrund for .
<P>
Det er umuligt at efterkomme et forslag af denne art , og jeg anmoder derfor fru Ludford om at trkke det tilbage , s man kan stemme for hendes betnkning .
<P>
Fremmedhad og racisme skal bekmpes gennem uddannelse , arbejdsmssig og social integration , srlig hensyntagen inden for bolig- og sundhedsomrdet eller de sociale bistandsydelser , men lad os ikke forfalde til demagogi i et sprgsml , der isr krver stringens og serisitet .
<P>
Det var s hr . Hernndez Mollars indlg .
<P>
Og nu begynder mit , fru formand .
<P>
Eksistensen af en samling af grundlggende borgerlige , konomiske , sociale og politiske rettigheder , som garanteres fuldt ud af forfatningerne og af de offentlige myndigheder , er et af de vsentlige kendetegn ved den moderne vestlige civilisation .
<P>
De forskellige chartre og erklringer om rettigheder , som i frste omgang har kendetegnet den europisk-amerikanske historie og siden ogs verdenshistorien , er nogle mileple , som adler menneskehedens kollektive liv , og som p baggrund af kristne vrdier og Oplysningstidens anskuelser har frt det frem til det nuvrende demokratiske ideal .
<P>
Den Europiske Union har altid betragtet respekten for de grundlggende menneskerettigheder som en af grundpillerne i den nd , den har bygget p , og den har ciseleret dem i titelbladet p traktaterne om oprettelse af Fllesskabet .
Uden denne uomgngelige bestanddel i vores moralske opfattelse af den sociale opbygning ville selve Unionens eksistens vre meningsls , for ud over at den faststter reglerne for et omfattende omrde med konomisk frihed , nsker borgerne i de 15 medlemsstater mere end noget andet at vre et eksempel for resten af verden p en samvittighedsfuld respekt af disse rettigheder .
<P>
Men denne faste og utvetydige vilje skal udves inden for de retlige rammer og ikke mindst med sund fornuft .
Statsborgere fra stater , som ikke er medlem af Unionen , og som opholder sig lovligt inden for vores omrde , skal behandles p lige fod med borgerne i medlemsstaterne med hensyn til adgang til uddannelse , sundhed og social sikring .
Og alt dette skal ske med fuld respekt af deres religise tro og srlige kulturelle kendetegn .
Selv det mindste udbrud af racisme , intolerance eller fremmedhad skal rives op med rode i enhver medlemsstat , hvor det mtte opst .
<P>
Men en ting er den administrative egenskab af bosiddende , og noget andet er den politiske egenskab af unionsborger .
Borgerne i Unionen er det i politisk forstand , fordi de er borgere i en af medlemsstaterne , og det bemyndiger dem til fuld politisk deltagelse og i srdeleshed til at afgive deres stemme ved valgene , til at ptage sig reprsentative forpligtelser som folkevalgte eller ansge om faste stillinger i de offentlige forvaltninger .
<P>
Den kunstfrdige opbygning af et europisk unionsborgerskab , som ikke opfylder den indledende og uomgngelige betingelse om at vre statsborger i en medlemsstat , om et europisk unionsborgerskab , som svver over forfatningerne i de medlemsstater , som udgr Unionen , og som hverken har et retsgrundlag eller et solidt politisk grundlag , og som man i al hast giver til indehaverne af pas fra tredjelande , uanset hvor bosiddende de end mtte vre , giver anledning til forvirring og risikerer at krnke statsborgernes rettigheder i de 15 medlemsstater .
<P>
Den Europiske Union skal vre et omrde , som tager venligt imod fremmede , som er bent for alle de personer , der kommer for at bidrage med deres indsats og deres arbejde til den generelle fremgang , eller som sger asyl eller tilflugt p grund af undertrykkelse eller forflgelse .
Men et fuldt politisk statsborgerskab skal opns i overensstemmelse med den enkelte medlemsstats lovgivning .
<P>
P sin bermte Sorbonne-konference " Hvad er en nation " advarede Ernest Renan os om ikke at forlade det grundlggende princip om , at mennesket er et moralsk fornuftsvsen , fr det bliver udstyret med dette eller hint sprog , fr det bliver medlem af denne eller hin race , fr det bliver et menneske , som hrer til denne eller hin kultur .
Mange af tragedierne i Europa i det 20. rhundrede skyldes , at man har glemt disse vise ord .
<P>
Lad os derfor genopfriske hukommelsen som anfrt af Renan , men uden at ty til urimelige og moralske overdrivelser .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Fru formand , jeg vil gerne nske hr . Belder tillykke med hans betnkning .
Den vil jeg gerne behandle i dag .
<P>
Der kommer mange relevante punkter frem i betnkningen .
Og der er mange , for sprgsmlet om racisme og diskrimination i ansgerlandene krver megen opmrksomhed .
Jeg hber , at ansgerlandene til EU anvender de udtalelser , som betnkningen indeholder . Jeg hber endvidere , at vores fremtidige partnere , udvidelseslandene , hurtigt tilslutter sig det flles handlingsprogram mod diskrimination , som Parlamentet drfter om kort tid .
<P>
Jeg koncentrerer mig imidlertid om situationen vedrrende romanibefolkningen , ogs kaldet sigjnere .
Store dele af romanibefolkningen i ansgerlandene lever under meget drlige forhold .
De er tit offer for mange former for diskrimination .
Under det kommunistiske styre var de underkastet en assimilationspolitik , og derefter , i 1989 , blev de mere eller mindre overladt til deres egen skbne .
Lnge var der megen lidt opmrksomhed om deres skbne , men heldigvis var Europardet det frste , der fik jnene op .
Nu har Kommissionen , med henblik p udvidelsen , med rette sat problemet verst p prioritetslisten .
<P>
I de involverede ansgerlande er mange regeringer endvidere blevet aktive p dette omrde . Mange af os har ogs lagt mrke til den pludselige strm af grupper af sigjnere til enkelte medlemsstater .
Parlamentet vil gerne vide mere om og modtage en liste over EU ' s og Kommissionens handlinger og hensigter og anmoder derfor Kommissionen om et sammenhngende program , ud fra en styrket koordination , med mlstninger og tidsskemaer .
Vi vil , at EU engagerer sig mere direkte for at gre noget ved romanibefolkningens problemer .
Ikke kun Kommissionen , men ogs Parlamentet burde gre mere ved det .
<P>
For det frste ud fra en mere omfattende fremgangsmde .
Det drejer sig ikke kun om at bekmpe diskrimination og forandre menneskenes mentalitet .
Der skal ogs gres noget ved rsagerne til diskriminationen .
Regional udvikling og en god socialpolitik er uundvrlige i den forbindelse .
Romanibefolkningen bor ofte i omrder , hvor alle har det vanskeligt .
Der skal udarbejdes en handlingsplan ud fra et lokalt perspektiv .
<P>
De lokale samfund og ledere spiller den vigtigste rolle ved lsningen af romanibefolkningens problemer .
Der skal udarbejdes forbedringsprogrammer p det plan inden for undervisnings- , bolig- og arbejdsomrdet , og de skal organiseres sledes , at hele befolkningen har fordel af dem .
Lokalt samarbejde er derfor ogs et godt vben mod fordomme og diskrimination .
Den negative kde af tilbagestilling og diskrimination kan kun brydes p lokalt plan .
<P>
Det er endvidere vigtigt , at romanibefolkningen selv gr en indsats .
Det er efter min mening ogs ngleordet .
Romanibefolkningen skal gre sig mere gldende .
Den skal involveres direkte og gres medansvarlig ved forbedringen af dens forhold .
En officiel anerkendelse af romanibefolkningen som mindretal kan efter min mening bidrage til strre politisk selvstndighed .
<P>
Det er endvidere ndvendigt med flere sraktioner for at ndre mentaliteten .
Tendensen til diskrimination stikker ofte dybt , ogs i statsapparatet .
Det krver srlig opmrksomhed .
Jeg slr til lyd for et tt samarbejde mellem EU og Europardet .
Vi skal anvende den ekspertise , som er udviklet der , bedre .
<P>
Til sidst understreger jeg , at det isr er ndvendigt med hurtige og synlige resultater .
Med megen god vilje er der sat mange aktioner i gang , og EU er ogs meget aktiv .
Det er i sig selv prisvrdigt .
Men samtidig anmoder jeg Kommissionen om at strbe efter hurtige og synlige resultater med den frste udvidelse af EU som ml , s vi kan vise vores egne borgere , at vi har gjort noget ved sagen .
Nogle investeringer krver megen tid , og det varer lnge , inden de virker , men andre ting , ssom boliger og lsning af beskftigelsesproblemet , kan hurtigt give synlige resultater .
<P>
Ansgerlandene skal nu selv gre noget ved romanibefolkningens problemer , for det er der , de mennesker bor .
Det skal gres s hurtigt som muligt for at undg , at det om seks r er vores problem .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , menneskerettigheder , grundlggende frihedsrettigheder og retsstaten er udgangspunkter og mlstninger i enhver politik .
Vi tager dem for givet , men i det ellers s civile Europa lader det til , at dette ikke er tilfldet .
Vores kollega Haarder har beskrevet situationen for os i de 15 medlemslande , og resultatet er , at der uden tvivl stadig er meget , der skal gres . Jeg vil nvne et par eksempler .
Det er utilladeligt og nsten foruroligende , at der i dag stadig er nogle lande , som fordmmes af Amnesty International p grund af deres manglende overholdelse af de mest elementre menneskerettigheder .
Det er absurd , at visse stater - og mit hjemland er desvrre ogs en af dem - er blevet dmt af Den Europiske Menneskerettighedsdomstol for retssagernes alt for lange varighed .
Det er ligeledes uforeneligt med ethvert menneskerettighedsprincip , at der i nogle medlemslande stadig glder en bestemmelse om eksil .
<P>
Hvis EU nsker at blive udvidet og at vre et harmonisk system , som er et forbillede for det internationale samfund , er det selvflgelig ndvendigt med en kraftig og konsekvent reaktion fra EU-institutionernes side , men det er ogs ndvendigt , at vi alle stter os ud over vores nationale politiske interesser og gr det , der er bedst for Unionen , i kraft af en politisk og ikke mindst menneskeligt ansvarlig stemme om disse emner .
Vi er alle sammen godt klar over , at denne betnkning ikke bliver bindende for vores regeringer . S lnge charteret for grundlggende rettigheder ikke er frdigt , og s lnge det ikke er medtaget i traktaterne , vil vores holdning ikke kunne vre andet end en opfordring til medlemsstaterne .
Den politiske ansvarlighed burde dog overvinde denne hindring .
<P>
P et tidspunkt , hvor Unionen forsger at indfre en selvstndig hr for at kunne gribe ind de steder , hvor retsstaten anfgtes , og p et tidspunkt , hvor Kbenhavnskriterierne er en vigtig del af EU ' s acquis , som ansgerlandene skal implementere , er det uacceptabelt , at menneskerettighedssituationen i de 15 lande stadig er s uensartet .
Vi skal g videre og opfordre vores regeringer til at vre europere helt igennem .
Der er mange fr mig , som allerede har sagt , at Den Europiske Union hverken m eller skal vre ensbetydende med konomi alene .
Den Europiske Union er noget meget dybere , den har flles rdder og en drm , som vi skal kmpe for , ikke mindst ved hjlp af de borgerlige rettigheder .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
) . ( EL ) Hr. formand , vi kunne godt sige , at dagens mde er en festligholdelse af menneskerettighederne .
De , som har bagtanker , kunne sige , at Europa holder justits over sine skyldssprgsml .
Jeg ser sdan p det , at Europa genvkker sine hb og fremtidsperspektiver .
<P>
Menneskerettighedssprgsmlene er en vigtig kapital og et grundlag for den europiske udvikling .
Og p dette omrde m vi under ingen omstndigheder give kb .
Vi opstiller diverse kriterier for de lande , der skal optages i EU , og for andre lande i alle verdenshjrner .
Et eksempel er ddsstraf .
Og dog eksisterer og anvendes ddsstraffen hos en af vores allierede , USA - for at give et eksempel p international ironi .
Jeg siger dette for at understrege , at hvis vi vil bygge et Europa , som har de humanistiske principper som grundlag , m det aldrig gre indrmmelser i politisk pragmatiske sprgsml , hvor imdekommende over for fremtiden dette end ville vre .
<P>
Det er fire gode betnkninger , vi skal stemme om .
Det er ndvendigt med nogle forbedringer , og jeg tror , hele Parlamentet vil tilsidestte pragmatismen og bagtankerne og bidrage hertil .
Navnlig Belder-betnkningen , som vedrrer ansgerlandene , er en udmrket betnkning , som jeg hber ender med at blive endnu bedre .
<P>
Og jeg vil give efter for fristelsen til at forbedre kvaliteten og som et bidrag og et samtykke lse to stninger , to forslag , som vedrrer to af ansgerlandene .
<P>
Vedrrende Cypern : Cypern opfylder Kbenhavnskriterierne , men som en sidebemrkning skal det indrmmes , at der desvrre kun er sket meget f fremskridt , hvad angr Cyperns politiske deling .
<P>
Vedrrende Tyrkiet : Kommissionens rapport viser ingen fremskridt i det grundlggende kurdiske sprgsml .
Kort sagt opfylder landet fortsat ikke Kbenhavnskriterierne .
<P>
Vi gr ind for Tyrkiets optagelse i Den Europiske Union .
Men vi br ikke give kb p principper , ligegyldigt hvem vi har med at gre .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , hr. formand for Rdet , rede kommissrer , jeg vil isr sige n ting til Belder-betnkningen : Den er glimrende , meget seris og meget vigtig . Jeg sttter den fuldstndigt .
Den er baseret p de europiske grundlggende vrdier , som selv gr kraftigt imod racisme , fremmedhad og antisemitisme .
Efter min mening m kun den , der bruger disse grundlggende vrdier som basis i Den Europiske Union , ogs udve kritik udadtil dr , hvor disse grundlggende vrdier krnkes .
Derfor tror jeg , at den debat , der fres i forbindelse med den strigske regering , nr den fres serist , er s vigtig , fordi den netop handler om at kmpe for disse europiske grundlggende vrdier og reprsentere dem indadtil og udadtil .
<P>
Der er forskellige grupperinger i ansgerlandene , i kandidatlandene , som i srlig grad fortjener vores hensyntagen , vores opmrksomhed .
De frste , som jeg vil nvne , og det er ogs allerede blevet sagt , er romani- og sintibefolkningen , der er en meget stor befolkningsgruppe . Med hensyn til denne gruppe m vi serist overveje , hvordan vi kan integrere den i samfundet p en fornuftig mde .
I den forbindelse m man ogs tilst , at det er et problem , fordi romani- og sintibefolkningen selv har forskellige forestillinger om , hvordan denne integration kan fungere .
Men vi skal hjlpe dem med hensyn til uddannelse .
Vi skal hjlpe dem med at finde et arbejde , og vi skal yde et stort oplysningsarbejde , sledes at det , der skete for kort tid siden - en i den sandeste betydning af ordet indemuring og adskillelse af romani- og sintibefolkningen fra de vrige indbyggere i en kommune - ikke gentages .
<P>
Den anden gruppe , som jeg vil nvne , er kurderne .
Tyrkiet - et kandidatland , selvom vi endnu ikke forhandler med Tyrkiet - anerkender ikke nogen mindretal , og slet ikke det kurdiske mindretal .
Jeg anser denne konception for forkert og for en modstning , ogs til Europardets erklringer .
Men selvom man ikke anerkender kurderne som mindretal , og man ikke nsker at give dem nogen kollektive rettigheder , skal Tyrkiet anerkende , at det krnker den kurdiske befolkning med hensyn til dens individuelle rettigheder og den kulturelle frihed , ytringsfriheden samt den konomiske frihed og de konomiske rettigheder .
Derfor mener jeg ogs , at det er meget vigtigt at hjlpe kurderne , s de kommer til deres ret p en fornuftig mde , p en fredelig mde .
Ogs dette siges meget klart i Belder-betnkningen .
<P>
En tredje gruppe , som jeg vil minde srskilt om , befinder sig isr i Estland og Letland , nemlig de russisktalende mindretal .
Jeg forstr mange af de argumenter , som jeg har hrt i de baltiske lande , nemlig at det er vanskeligt at acceptere og behandle mindretal , der ikke er autoktone , men som er kommet med en besttelsesmagt , lige .
Her er der ogs mange flelsesmssige forhindringer p spil , og alligevel er det vigtigt , at disse skridt tages , og det er jo ogs allerede sket til dels .
Dem skal man dog fortstte modigt med , og fortiden og det , som disse mindretal har vret udsat for fra besttelsesmagtens side , skal overvindes , sledes at der ogs opstr en ny flles fremtid med den russisktalende befolkning i de baltiske lande .
<P>
Den 7. april indvies Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad i Wien .
Jeg har p vegne af min gruppe bedt formanden for Parlamentet om at notere sig denne dato , fordi jeg objektivt set anser den for en meget vigtig dato , uafhngigt af den aktuelle situation i strig .
Jeg hber ikke , at dette observatorium kun stttes p indvielsesdagen og dr fr meget publicity og opmrksomhed , men at Parlamentet , Rdet og Kommissionen ogs sttter dette observatorium aktivt i de nste r .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Martelli">
Hr. formand , rede kolleger , jeg gr ind for Haarders betnkning i sin helhed , inklusive punkt 38 , og min holdning afviger sledes fra retningslinjerne i den socialdemokratiske arbejdsgruppe , selvom jeg er med i denne gruppe . Jeg mener nemlig , at de fire punkter , der er nvnt i punkt 38 - varetgtsfngslingens alt for lange varighed , retssagernes alt for lange varighed , den manglende karriereadskillelse mellem statsadvokater og dommere samt risikoen for , at dommere , der har haft med politik at gre , beskftiger sig med politikere i deres undersgelser - alle er elementer , som br give stof til eftertanke og f os til at stemme ja .
<P>
Jeg startede i vrigt denne kamp , da jeg var justitsminister i Italien , og i denne kamp havde jeg den vigtigste , bedste og mest bermte italienske dommer ved min side , nemlig Giovanni Falcone , der ligesom jeg og ligesom os var af den opfattelse , at det er ndvendigt med en karriereadskillelse for dommerne .
Det er selvflgelig ikke for at straffe dem , men for at skabe overenstemmelse med de forskellige opgaver , der varetages af undersgelsesdommeren - som er anklager og part i sagen - og med dem , der varetages af den dmmende dommer , som jo skal sikre retfrdighed og uvildighed .
At Europa-Parlamentet griber ind p dette omrde forekommer mig hverken at vre et udtryk for magtmisbrug eller overdrivelse . Jeg mener tvrtimod , at det stemmer overens med tanken og nsket om et europisk retsvsen , der navnlig er harmonisk og sikkert i kraft af de velfungerende offentlige myndigheder .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Fru formand , rede medlemmer , jeg agter at gre dette indlg forholdsvis kort .
Jeg mener , at den debat , som vi har haft her i dag , er af strste betydning , og at de forskellige opfattelser , der er kommet til udtryk p baggrund af de forskellige betnkninger , har givet anledning til nogle interessante sprgsml , nogle udtrykt p en ret polemisk facon , andre med fremhvelse af visse selvmodsigelser i vores ageren , nogle undertiden enige i formen , men nppe i indholdet .
I alle tilflde mener jeg , at det er fire betnkninger , der som helhed behandler srdeles vsentlige og aktuelle problemer for os alle , isr p et tidspunkt , hvor EU svel internt som eksternt sger at give indhold og tyngde til en rkke grundlggende vrdier , der egentlig ogs er den grobund , som skal danne grundlaget for dens egen politiske union .
Det er vores opfattelse , at vi ikke kan sikre en uddybelse af EU , hvis vi ikke er rede til ogs hos os selv at sikre et flles st principper og sikre , at disse principper ogs danner vsensgrundlaget for vores ansigt udadtil .
<P>
Jeg har sagt ansigt udadtil , og jeg har talt om EU ' s indre forhold .
Der er i dag blevet sagt meget direkte eller indirekte om den holdning , der er blevet indtaget over for strig , og det er af og til ogs sket p en ret flelsesladet mde , jeg vil nsten sige p en forstelig flelsesladet mde , fra personer , der har relationer til dette land .
Da det portugisiske formandskab , den portugisiske premierminister , har reprsenteret den holdning , som 14 lande i EU har udtrykt , hvad angr deres bilaterale forhold til strig , ser jeg gerne , at flgende str helt klart : Vi har ikke nogen negativ opfattelse af den mde , hvorp strig har ageret p internationalt plan , eller mere specifikt af den mde , hvorp strig har opfyldt sine forpligtelser i forhold til EU .
Det er helt ubestrideligt , at strig har opfyldt sine forpligtelser i forhold til EU .
<P>
Vi skal imidlertid gre os n ting klart , som er afgrende for , hvordan vi opfatter den europiske situation . Vi er alle strigske statsborgere .
Statsborgerskab i EU i dag er et europisk statsborgerskab .
En strigsk statsborger er portugisisk statsborger .
En portugisisk statsborger er strigsk statsborger .
Der er ikke hjemlige sprgsml , nr bestemte ideologier og bestemte politiske krfter udbreder og forsvarer en vis type ideologier , selvom de bagefter eventuelt af taktiske grunde kan foretage et tilbagetog fra de holdninger , som de har indtaget .
Man m ikke tro , at dette er ligegyldigt for de andre lande .
<P>
I dag arbejder vi inden for et europisk rum , et flles rum , der ogs sges knyttet til et st grundlggende principper af samme slags som mange af dem , der fremhves i de betnkninger , der hr er til debat .
Vi m anlgge et europisk perspektiv p disse sprgsml , og vi kan ikke blot systematisk sge tilflugt i det alibi , som subsidiariteten giver , til at sige , at disse sprgsml er nationale , og at der er tale om indblanding i et givet lands indre forhold .
Det er ikke rigtigt .
Som jeg sagde , er strigs indre anliggender EU ' s indre anliggender .
Nr vi nsker , at adfrden i det politiske liv i strig skal leve op til de principper , som EU gr ind for , og som strig ogs har forpligtet sig til at g ind for , mener vi ikke , at vi blander os i de indre anliggender .
Idet vi ser bort fra den flelsesmssige side af sagen og selvflgelig ogs fra de reaktioner , som denne slags situationer kan medfre , mener vi , at der m ske en grundig overvejelse over , hvad denne handling har betydet , en handling , der - skal det pointeres - har vret af bilateral karakter , og som er - lad os sige det klart - en handling til politisk forebyggelse .
Vi mener , at politisk forebyggelse nok er den bedste m til at undg , at sygdomme og , ikke mindst , gamle spgelser i fremtiden igen skal vise sig i den europiske sammenhng .
<P>
Hvad angr forholdet udadtil , fru formand , rede medlemmer , mener vi , at EU i dag rder over et solidt st vrdier , som uddybelsen bl.a. gennem disse betnkninger givetvis vil sikre og forbedre .
P dette felt er der selvflgelig visse kontroversielle sprgsml . Der er flere omrder , hvor der er forskellige opfattelser .
Nr vi taler om racisme og siger , at vi alle er imod racisme , noget , som alle her vil istemme , s ved jeg ikke , om vi alle i virkeligheden er enige , om vi alle gr ind for konkrete foranstaltninger til at bekmpe racismen .
Nr vi alle siger , at vi er imod fremmedhad , s ved jeg ikke , om vi alle er indstillet p at acceptere aktive foranstaltninger til integration af fremmede statsborgere i EU og acceptere foranstaltninger til beskyttelse af udlndingenes interesser i EU .
Vi fr i vrigt lejlighed til at gennemfre en interessant test . Denne test bliver charteret for de grundlggende rettigheder for Unionens borgere .
<P>
Hvis der i EU bliver politisk vilje til , at dette charter udvides til ogs at omfatte udenlandske statsborgere , der bor i EU , vil vi give et signal om , at vores indsats imod fremmedhad begynder hos os selv og med de foranstaltninger , som vi selv beslutter at gennemfre p det indenrigspolitiske omrde .
Jeg vil derudover i relation til forholdsregler mod diskrimination og de forskellige former for diskrimination , som betnkningerne behandler , gerne sige , at der er et hav af forskellige foranstaltninger .
Vi ved ogs , at der inden for staternes lovgivning gr sig store forskelle gldende for , hvordan disse sprgsml betragtes .
Jeg mener imidlertid ogs , at den mde , hvorp disse sprgsml tages op i Europa-Parlamentet , den mde , hvorp disse betnkninger hjlper os til at overveje disse problemer , rusker op i vores flles bevidsthed og udgr et vigtigt bidrag til , at vi kommer videre i arbejdet med at diskutere denne type sprgsml .
Det er et arbejde , som ikke kun phviler regeringerne ; det phviler ogs ngo ' erne , de sociale lobbyer og de politiske lobbyer .
Sprgsmlet skal blive ved med at st p vores dagsorden , og dt er grunden til denne debat , og hvorfor den er s vigtig .
<P>
Til sidst , og som afslutning p mit indlg , vil jeg gerne henlede opmrksomheden p den rkke af foranstaltninger , som Det Europiske Rd allerede har ivrksat p dette omrde , de forskellige flles aktioner , der er blevet gennemfrt .
Der er eksempelvis blevet ivrksat en rkke initiativer i forbindelse med Det Europiske r mod Racisme i 1997 , og jeg vil ogs gerne fremhve et meget vigtigt forhold , og som vi sandsynligvis endnu ikke helt er blevet os bevidst , nemlig det , som den nye Amsterdam-traktat betyder p dette omrde .
Det var ikke let at n frem til enighed , da vi forhandlede Amsterdam-traktaten . Jeg var selv med til disse forhandlinger , og det var ikke let at opn enighed om at medtage den rkke foranstaltninger , der i dag udgr artikel 6 og 7 .
Sandsynligvis vil det ogs med baggrund i de aktuelle erfaringer vre en god id at forbedre det , der str dr , at forbedre disse bestemmelser .
Mske kan vi i lbet af regeringskonferencen n frem til en flles opfattelse , der gr det muligt at komme videre p dette felt .
<P>
Jeg vil imidlertid ogs gerne henlede opmrksomheden p betydningen af en handling , der meget symbolsk skal finde sted i Wien den 8. april , nemlig igangsttelsen af Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad .
Dette organ vil f stor betydning , og jeg finder det meget vigtigt , at vi alle samarbejder om effektivt at bekmpe racisme og fremmedhad inden for EU og ogs om at udvikle det , som vi kunne kalde Unionens " etiske sjle " .
EU er en union af principper , det er en union , som vi skal uddybe , og der bliver ikke nogen politisk union i fremtiden , hvis vi ikke formr at sikre , at disse principper deles af det store flertal inden for EU .
<SPEAKER ID=133 NAME="Patten">
Fru formand , ved afslutningen af denne yderst interessante debat kan jeg mske f lov til at forklare arbejdsdelingen i Kommissionen .
Jeg vil navnlig komme ind p Malmstrm- og Belder-betnkningerne og min kollega kommissr Vitorino vil tage sig af de to andre vigtige betnkninger , selvom der helt klart vil vre nogle overlapninger i det , vi har at sige .
Lad mig starte med Malmstrm-betnkningen .
<P>
Jeg mener , at den frste rsberetning fra dette nye Europa-Parlament er grundig og rettidig .
Rettidig , fordi jeg hber , at den liges nye Kommission vil n at vedtage en meddelelse om menneskerettigheder i politikkerne udadtil inden sommerferien .
Den vil omfatte mange af de omrder , der er behandlet i betnkningen , og alle Europa-Parlamentets henstillinger udgr et yderst nyttigt input til vores arbejde .
Jeg kan ikke reagere p alle punkterne i betnkningen p dette stadium .
Jeg vil i stedet forflge dem , herunder under drftelser med Europa-Parlamentet , i de kommende mneder , sledes at vi fr en god meddelelse , der afspejler de vigtige argumenter i denne betnkning .
<P>
Jeg vil gerne koncentrere mine indledende bemrkninger om kvinders og brns rettigheder , eftersom ordfreren har valgt at fokusere p disse vigtige ml .
Det er et betimeligt valg med henblik p Beijing + 5-handlingsplatformen i r ved FN ' s Generalforsamling i New York .
Kvindekonferencen i Beijing bekrftede , at kvinders rettigheder er universelle menneskerettigheder , og at kvinder har en central rolle at spille i opbygningen af demokratiske og retfrdige samfund .
Det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder afspejler dette .
Kvinder er udtrykkeligt omfattet som en mlgruppe for sttte .
Foranstaltningerne omfatter en bred rkke omrder - lige fra kvinders deltagelse i beslutningstagningen p Balkan til sttte af kvindelige hushjlpere p Elfenbenskysten .
Sdanne sprgsml som vold mod kvinder er med rette blevet kategoriseret som menneskerettighedssprgsml .
Som sdan br de fremmes med styrke som en integreret del af vores udenrigspolitik og udviklingsbistand .
Fru Malmstrms betnkning fremhver nogle af de krasse realiteter ved den vold , der udves mod kvinder i mange former og p alle niveauer af samfundet .
Fra voldtgtens rdsler til lemlstelse af knsorganer , fra hjemmet til fngselscellen .
<P>
Vores programmer , Daphne og Stop , udgr grundpillerne i Kommissionens reaktion .
Daphne har stttet udvekslingen af information og god praksis blandt ngo ' er og medlemsstater gennem mere end 100 tvrnationale projekter .
Et nyt Daphne-program for perioden 2000-2003 til et belb af 5 millioner euro pr. r blev vedtaget i december 1999 .
Som reaktion p en parlamentsbeslutning i 1997 har Kommissionen gennemfrt en oplysningskampagne om vold i hjemmet i medlemsstaterne .
Vi br bruge det , vi lrer fra sdanne kampagner , og dele denne viden med ansgerlandene , mske inden for rammerne af Daphne-programmet .
<P>
Jeg noterer mig det , betnkningen siger om den grusomme praksis med lemlstelse af knsorganer og mangelen p data om emnet .
Kommissionen vil se p mder , hvorp vi kan bidrage til at finde en lsning p dette .
<P>
Kommissionen samarbejder ogs med andre for at f sat en stopper for den afskyelige handel med kvinder , der har vret voksende i de seneste r .
Vi udarbejdede en meddelelse herom i 1998 .
Da var fokus sat p forebyggelse , forskning , retshndhvelse , effektiv domfldelse af menneskehandlerne og sttte til ofrene .
I denne sag samarbejder vi , som det rede medlem ved , med ngo ' er , OSCE og ansgerlandene .
<P>
Hvad brns rettigheder angr , har Stop-programmet samfinansieret 67 projekter , der handler om handel og seksuel udnyttelse af brn , med et budget p 6,5 millioner euro for de frste fem r .
Et nyt Stop-program vil efter planen starte i r , og det vil vre bent for ansgerlandene .
<P>
Jeg vil nu bevge mig over til mere generelle sprgsml . Jeg nvnte den kommende meddelelse om menneskerettigheder og forbindelserne udadtil .
Det er mit ml at indtage en mere effektiv og sammenhngende tilgang til politikken og til bevillingerne og navnlig til at forbedre forvaltningen af vores programmer p dette omrde .
<P>
Menneskerettighedsprojekter er meget forskellige fra projekter , der har til forml at bygge broer eller styrke undervisningen p de frste klassetrin af grundskolen .
Ngo ' er og partnere i det civile samfund er absolut ndvendige for deres gennemfrelse .
Projekterne gennemfres ofte under flsomme eller farlige forhold ude i marken .
De , der gennemfrer projekterne , kan endog opleve at se deres egne rettigheder truet , hvilket formentlig er grunden til , at ngo ' er ofte fler sig en smule krnket over , at de skal forsyne Kommissionen med en hel kasse fuld af kvitteringer , nr de vender tilbage til kontoret .
<P>
Den Europiske Unions finansielle procedurer , og herunder finansforordningen , er for at sige det mildt ikke ngo-venlige , hvilket giver anledning til at stille sprgsmlet : Skal vi helt holde op med at finansiere ngo ' er , eller skal vi ndre vores procedurer ?
Frstnvnte er helt klart lige s umuligt , som det ville vre helt unskvrdigt .
Vi kunne ikke arbejde uden ngo ' erne .
En reform af vores procedurer , hvoraf mange blev fastsat af medlemsstaterne i en tid , hvor ngo ' erne knap nok eksisterede , vil tage tid , men vi arbejder p det - ikke mindst som en del af den samlede reformpakke .
Vi vil desvrre ikke komme til at se en hurtig forandring .
<P>
Dette frer mig til budgettet og Parlamentets forslag om en flles erklring om rlige forgelser af udgifterne til menneskerettighedsforanstaltninger .
<P>
Budgettets strrelse kan ikke adskilles fra sprgsmlet om vores evne til at forvalte det .
Ellers ville vi komme med for mange lfter , som vi ganske enkelt ikke kan opfylde , og nr der er tale om at sttte ngo ' er , er der ofte tale om utilstrkkelige budgetter .
Brudte lfter kan hurtigt fre til sammenbrud .
Vi har en masse uigennemfrte projekter , og vi har ikke opbrugt menneskerettighedsbudgettet tidligere , s jeg finder det meget vanskeligt at begrunde en forgelse af budgettet , fr vi har fet orden p dette .
Men jeg vil gerne gre dette klart : Jeg vil gerne s hurtigt , som det overhovedet er muligt , bringe mig selv i en situation , hvor vi kan bruge hver eneste re og sledes begrunde at bruge en hel del mere .
<P>
Oprettelsen af et menneskerettighedsagentur , som blev drftet i Wien og Kln , kunne hjlpe os her .
Jeg mener , at et sdant agentur br vre operationelt og ikke rdgivende .
Jeg vil komme nrmere ind p dette i meddelelsen .
Potentialet for et agentur br ogs betragtes i den bredere reformsammenhng i relation til vores bistand udadtil og udlggelse af opgaver som helhed .
<P>
Jeg vender mig nu til de sprgsml , der er rejst i Belder-betnkningen , og som udgr en reaktion p Kommissionens meddelelse om bekmpelse af racisme , fremmedhad og antisemitisme i ansgerlandene .
Jeg svarer p dette p mine egne og min kollega , kommissr Verheugens vegne .
Jeg vil gerne lyknske forfatterne til denne omfattende betnkning .
Den kritiserer naturligvis mangelen p konkrete forslag i Kommissionens meddelelse , men jeg br bemrke , at vedtagelsen af denne meddelelse kom efter kommissrkollegiets tilbagetrden i marts 1999 , hvor Kommissionen , og jeg siger dette med lempe , ikke var i sin bedste position til at udarbejde nye forslag .
Jeg hber , at denne reaktion vil give nogle fingerpeg om fremtiden .
<P>
Kampen mod racisme er et vsentligt element i Unionens menneskerettighedspolitikker og i frtiltrdelsesstrategien .
Den har to hovedelementer : ansgerlandenes vedtagelse og gennemfrelse af gldende fllesskabsret , herunder den flles aktion fra 1996 vedrrende racisme og fremmedhad og Genve-konventionen fra 1951 og New York-protokollen om asylansgere og flygtninge fra 1951 , og en effektiv brug af vores samarbejdsprogrammer .
<P>
Mindretalslovgivningens kompatibilitet rejses i forbindelse med screeningprocessen og i de bilaterale drftelser og i associeringsudvalgene .
Vi har f.eks. set p sproglovene i Litauen , Estland og Slovakiet - et emne , der blev rejst under forhandlingerne , og lovgivningen vedrrende romanisigjnerne i Tjekkiet og Slovakiet .
Disse drftelser har frt til konkrete resultater .
<P>
Det andet element , vores samarbejdsprogram , omfatter de nationale Phare-programmer , Phare-demokrati og Meda-programmet .
Under Phare er der i overensstemmelse med ordfrernes forslag blevet givet prioritet til reform af politiet , strafferetten og asylsystemerne .
Denne reform er med til at skabe de ndvendige holdningsndringer inden for institutionerne .
<P>
Mlet om at ge politiets bevidsthed om racisme og fremmedhad er ligeledes blevet indarbejdet i den europiske lseplan for politiuddannelsen i Central- og steuropa .
<P>
Vi vil fortstte med sdanne foranstaltninger .
Vi er ogs bne over for muligheder for at styrke dem .
Et centralt ml , der gr igen i bde Malmstrm- og Belder-betnkningen , er behovet for at bygge videre p vores relationer til ngo ' er i ansgerlandene .
Det nye Access-program , der trder i stedet for Lien- og partnerskabsprogrammerne , sigter p at styrke det civile samfund .
<P>
Endelig sger Kommissionen for s vidt angr romanisigjnerne , hvis forhold er blevet nvnt af flere talere , at gre sin sttte til sigjnersamfundene mere sammenhngende .
Vi har i sinde at slutte os til det mde , der vil blive arrangeret af Det Europiske Overvgningscenter , og hvortil der vil blive inviteret reprsentanter fra Europa-Parlamentet . Dette mde er indkaldt for at give inspiration til ider til en forbedring af EU-bistanden til sigjnersamfundene .
<P>
Disse betnkninger omhandler yderst vigtige sprgsml .
Der er tale om sprgsml , der i stadig hjere grad optager EU-borgerne , der dagligt bliver bombarderet med mediedkning af krnkelser af menneskerettighederne - det vre sig i Kaukasus , Colombia , p Balkan , i Sierra Leone , Kina m.v. Jeg ser frem til , at Den Europiske Union vil tage disse krnkelser op ved FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve , hvori jeg deltager den 27. marts .
<P>
Jeg er Parlamentet taknemmelig for dets betimelige input .
Kommissionen og Parlamentet er godt placeret til at samarbejde om menneskerettigheder .
Vi er godt placeret til at vise vejen for andre .
Jeg ser navnlig frem til at samarbejde med medlemmerne af Parlamentet for at sikre , at den meddelelse , vi vil udarbejde senere i r , giver et intellektuelt og politisk vink om dette sprgsml og vil blive opfattet af ngo ' er , parlamentarikere og andre som banende vej for en drftelse af disse grundlggende sprgsml .
<SPEAKER ID=134 NAME="Haarder">
. Fru formand , jeg opfattede min gode ven hr . Seixas da Costas bemrkninger som et forsvar for sanktionerne mod strig , og derfor vil jeg gerne for en ordens skyld sprge ham , om han fremsatte dette forslag som rdsformand , alts p vegne af Rdet , eller om det var p vegne af de 14 regeringer .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Fru formand , for det frste vil jeg sprge , i hvilken funktion De har afgivet denne erklring .
For det andet mente jeg , da jeg talte om subsidiaritet , de punkter i betnkningen , som vedrrer det forhold , at der skal gribes ind i nationalstaternes rettigheder , som i henhold til traktaten entydigt er disse staters opgave .
Den tredje bemrkning tillader jeg mig , hr. minister da Costa , at rette mod Dem : Hvad der sker i et land i Den Europiske Union , interesserer de andre lande , det er fuldkommen klart .
Ikke mindst derfor er man netop ogs medlem af denne Europiske Union , og det skal ogs stttes , at man indhenter oplysninger , og at man viser interesse .
Men at vise interesse betyder for mig ogs at lade sig informere objektivt om et land og udve kritik dr , hvor kritik er berettiget , og trffe foranstaltninger , nr fejltagelser rent faktisk har indfundet sig , og ikke prventivt eller om muligt efter politiske synspunkter .
<P>
Hr. forbundsminister , jeg vil p vegne af den strigske delegation gerne invitere Dem til direkte at indhente de oplysninger , som De og sandsynligvis mange andre - formodentlig alle 14 - ikke har .
Hvis De nsker at vide , hvem der har valgt dette parti , som ogs er i regering , nemlig Frihedspartiet , m man sige , at 50 % af de arbejdere , der tidligere valgte socialismen , nu har valgt dette parti , at halvdelen af ungdommen har valgt dette parti .
Det var ikke hjreekstremister , dem har vi sikkert ogs i strig , mske 3 % eller 5 % , hvilket desvrre ogs er tilfldet i de andre lande .
Men motiverne er anderledes , vlgerne har simpelthen over en bred kam fravalgt den gamle regering og socialismen og derfor sgt et alternativ .
<P>
Hvis De afgiver vrdiladede domme her , beder jeg Dem virkelig om at informere Dem grundigt p forhnd og udve kritikken dr , hvor den rent faktisk er berettiget og ikke baseret p formodninger eller mistanke .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , hr .
Pirker talte ikke om forretningsordenen , men , smart som han er , holdt han under dkke af et forslag til forretningsordenen en lille tale p to og et halvt minut , hvilket man ikke m tage ham som striger , der oven i kbet kommer fra Krnten , ilde op .
Jeg vil gerne bemrke flgende til forretningsordenen : Hvad hr . Pirker gjorde , hrte ikke til forretningsordenen .
Jeg appellerer til formanden for Rdet p vegne af min gruppe : Fortst med , lige meget i hvilken funktion , at vre s opmrksom og kritisk over for racisme og fremmedhad , som De har fremstillet det her !
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Fru formand , jeg takker for denne lejlighed , som De giver mig til endnu en gang at tydeliggre , p hvis vegne jeg har fremsat disse betragtninger .
Selvflgelig er den holdning , som formanden for Rdet og portugisisk premierminister har givet udtryk for , blevet indtaget p vegne af de 14 lande i EU bortset fra strig .
<P>
Den er blevet anlagt p en mde , der siden begyndelsen - som jeg havde lejlighed til at gre klart den 2. februar i det indlg , som jeg holdt her i Europa-Parlamentet - ikke har haft indvirkning p , hvorledes Fllesskabet fungerer .
Derfor har de tre planer , hvorp de 14 lande har reageret over for strig , kun bilateral karakter .
Det at vre formand for Rdet betyder blot at koordinere den flles holdning for de forskellige lande .
Jeg gentager og understreger det , som jeg har sagt om strigs opfyldelse af sine forpligtelser i forhold til EU indtil nu , og jeg mener , at jeg med tilstrkkelig tydelighed har givet udtryk for , at strig har vret en loyal partner inden for EU , og at det ikke drejer sig om , hvorvidt strig har opfyldt sine forpligtelser .
Det drejer sig heller ikke om nogen form for overtrdelse fra strigs side af bestemmelserne i Amsterdam-traktatens artikel 6 og 7 .
<P>
Derfor er sanktionerne bilateral natur netop kun sanktioner p et rent bilateralt plan og ikke i EU-sammenhnge .
Intet omrde inden for EU ' s formelle virke er blevet berrt under dette formandskab p grund af situationen i strig .
Der kan have vret uformelle sider , der er blevet berrt , men p det formelle plan deltager strig i Rdets arbejdsgrupper , i ministerrdsmderne og i Det Europiske Rd , der snart vil finde sted .
<P>
Hvad angr det politiske sprgsml , som det rede medlem stiller med hensyn til den holdning , som medlemsstaterne har indtaget i forhold til den strigske regerings faktiske handlinger , vil jeg gerne fremhve noget , der ikke altid er kommet tilstrkkeligt klart frem i denne sag , nemlig at ogs for strig , ogs for det politiske liv i strig , er den nuvrende situation ikke business as usual .
Det er ikke tilfldigt , at det parti med nstflest stemmer ikke blev opfordret til at danne regering .
Det er ikke tilfldigt , at det parti , der fik flest stemmer , blev opfordret til at danne regering , og at man derefter vendte sig mod det parti , der fik tredjeflest stemmer .
Det er ikke tilfldigt , at prsidenten for Republikken strig tvinger de to partier i koalitionsregeringen til at udfrdige en erklring , der forpligter dem over for en rkke grundlggende principper .
Det er ikke tilfldigt !
Det er , fordi den nuvrende situation ikke er business as usual i det politiske liv i strig , og det er grunden til , at vi , ligesom strigerne har deres tvivl om denne situation , har al ret til at nre denne tvivl og give udtryk for den p det bilaterale plan .
<P>
S lnge strig i forhold til EU agerer som fuldgyldig partner , ligesom det har gjort indtil nu , vil intet p EU-plan virke imod strig .
Det str helt klart .
P det bilaterale plan m vi imidlertid udvise det ansvar , den ret og pligt , at gre opmrksom p det , som vi anser for at vre et brud p et tillidsforhold , som visse personer p grund af de udtalelser , som de er kommet med tidligere , og de politiske forslag , som de har fremsat , ikke sikrer .
Det er et politisk sprgsml , det er en politisk erklring , som vi drager konsekvenserne af p det bilaterale plan , et plan , hvor ingen kan ngte os retten til at drage slutninger , hvad angr vores forhold til strig .
<P>
Vi beklager , at det skal vre p den mde , og vi hber , at situationen i strig vil udvikle sig sdan , at vi kan g frem p en anden mde .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Vitorino">
Fru formand , som min kollega Chris Patten tydeligt sagde det , er det min opgave at give udtryk for Kommissionens holdning til de to vrige betnkninger , vi behandler her i eftermiddag , nemlig Haarder-betnkningen og Ludford-betnkningen .
<P>
Lad mig allerfrst sige , at Kommissionen deler Europa-Parlamentets opfattelse af , at den nye juridiske kontekst som flge af Amsterdam-traktatens vedtagelse giver Unionen gede befjelser og ansvar p menneskerettighedsomrdet .
<P>
I den forbindelse ser Kommissionen med tilfredshed p Det Europiske Rds initiativ med at udarbejde et charter for de grundlggende menneskerettigheder i Den Europiske Union , som kan gre disse rettigheder mere synlige og , hber jeg , tillige gre dem juridisk mere sikre , i det mindste hvis et sdant charter , som Parlamentet og som sagt ogs Kommissionen nsker det , bliver et juridisk bindende instrument , som str under domstolenes beskyttelse .
<P>
I denne forbindelse , og som kommissionsformandens personlige reprsentant i det konvent , som har fet til opgave at redigere dette charter , er det min agt at forsvare det synspunkt , at charteret br udstrkkes til ogs at glde for tredjelandes borgere , som opholder sig lovligt p medlemsstaternes territorium .
<P>
Kommissionen noterer sig i vrigt med tilfredshed , at dens og Europa-Parlamentets synspunkter om dette charters indhold og natur ligger meget tt p hinanden .
Det glder den forhandling , vi i gr havde om Duff og Voggenhuber-betnkningen , og det glder tillige konklusionerne i betnkningen af hr . Haarder , som jeg hermed gratulerer .
<P>
Kommissionen deler et aktivt nske - ikke blot et retorisk nske - om , at der indfres en vis sammenhng i de standarder , som anvendes p menneskerettighedsomrdet , bde af de nationale domstole , af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg eller af De Europiske Fllesskabers Domstol .
<P>
I den forbindelse er der efter vores opfattelse ingen tvivl om , at Den Europiske Unions eventuelle tiltrdelse af Den Europiske Menneskerettighedskonvention ville skabe strre klarhed i det retsvidenskabelige hierarki og give en udvendig beskyttelse , nr der er tale om fllesskabsret , som det jo allerede er tilfldet med medlemsstaternes juridiske orden .
Jeg m gentage , at i vores jne er en sdan tiltrdelse ikke uforenelig med udarbejdelsen af et charter for grundlggende rettigheder , som fr retsgyldig karakter .
<P>
For s vidt angr indholdet af hr . Haarders betnkning , vil jeg isr koncentrere mit bidrag til debatten om de sektorer , som direkte henhrer under mit kompetenceomrde i Kommissionen .
<P>
Jeg tror , at konklusionerne fra Det Europiske Rd i Tampere frembyder en meget klar politisk ramme for Den Europiske Unions politik for overholdelse og fremme af rettighederne for migranter i ordets bredeste forstand .
Stats- og regeringscheferne understregede , at de flles politikker , som skal udarbejdes p omrder som indvandring og asyl p Amsterdam-traktatens grund , burde hvile p principper , som p n gang er tydelige for borgerne og tilbyder de personer garantier , som sger beskyttelse i Den Europiske Union eller beder om ret til at komme ind p dens territorium .
<P>
P den anden side fastlgger formandskabets konklusioner de fire grundpiller , som for fremtiden skal danne basis for en flles europisk asyl - og indvandringspolitik : et partnerskab med oprindelseslandene , en flleseuropisk asylordning , en retfrdig behandling af borgere fra tredjelande og en mere effektiv hndtering af migrationsblger .
<P>
Jeg vil isr gerne fastholde , at det er ndvendigt for Den Europiske Union at have en samlet strategi for indvandring , som medtnker de politiske aspekter , menneskerettighederne og udviklingsproblematikken i lande eller regioner , som indvandrere kommer fra eller bruger til transit : bekmpelse af fattigdom , forbedring af levevilkr og beskftigelsesmuligheder , konfliktforebyggelse , konsolidering af demokratiske stater og overholdelse af menneskerettighederne , herunder mindretals rettigheder .
<P>
Det er mig magtpliggende at bekrfte den betydning , som Unionen og dens medlemsstater tillgger den indiskutable ret til at bede om asyl p baggrund af en uindskrnket anvendelse af Genve-konventionen .
Jeg nsker ogs at understrege ambitionen om at udvikle en dynamisk politik , for s vidt angr integrationen af borgere fra tredjelande , som opholder sig lovligt p medlemsstaternes territorium .
Endelig er vi ndt til at indrmme , at selvom disse forholdsregler er ndvendige for at garantere den sociale fred i vores medlemsstater , s skal vi ogs styrke kampen mod den ulovlige indvandring og srge for at beskytte de menneskers rettigheder , som er ofre for de kriminelle netvrk , der organiserer denne indvandring , og i den forbindelse vre srligt opmrksomme p , hvordan det str til med kvinders og brns rettigheder .
<P>
Jeg deler sledes ordfrerens og , hber jeg , tillige Parlamentets bekymringer .
Kommissionen nsker at henlede Deres opmrksomhed p , at vi for at imdeg Deres bekymringer , vores egne bekymringer og de krav , som Tampere-mandatet rejser , har i sinde i lbet af r 2000 at prsentere Parlamentet og Rdet for alle de vigtigste instrumenter i asylpolitikken : flles procedurer , en revision af Dublin-konventionen og Eurodacs endelige instrument .
Men samtidig har Kommissionen i sinde i efterret at prsentere Parlamentet for en meddelelse om indvandringspolitikken i Den Europiske Union .
Vi tror , det er ndvendigt at genoverveje meddelelsen fra 1994 og aktualisere tilgangen til de problemer , som har at gre med politikken for folkevandringer i Unionen , alt sammen i lyset af konklusionerne fra Rdets mde i Tampere .
<P>
For s vidt angr utilstrkkelighederne i de retslige systemer , som blev understreget under debatten , s har Kommissionen ikke planer om at g ind i en rkke af de teoretiske og praktiske problemer , som ellers er hjst interessante , ssom strukturen i de nationale dommerembeders lbebaner eller retssagernes varighed i flere af medlemsstaterne , for jeg tror , at man i disse sager frst og fremmest skal respektere subsidiaritetsprincippet og anerkende , at det er op til hver medlemsstat at vlge , hvad der er mest vsentligt .
<P>
Kommissionen nsker i denne forbindelse at fremhve , at en grnbog om retshjlpen er et godt bidrag til den ndvendige definition af flles regler for beskyttelse af de anklagede , svel som en garanti for tolke- og overstterassistance ved processer , som finder sted hen over landegrnser , og til indfrelse af et mere omfattende program for gensidig anerkendelse af retslige afgrelser .
<P>
For s vidt angr den borgerlige ret , mener vi , at en fllesskabsgrelse af adskillige civilretlige instrumenter er en effektiv mde at sikre , at menneskerettighederne effektivt kommer til at vre underlagt retten .
Kommissionen har allerede foreslet en fllesskabsgrelse af samtlige bde eksisterende og ikkegldende konventioner , isr konventionen om overdragelse af dokumenter , hvortil fjer sig Bruxelles II-konventionen og konventionen om fallitter .
Vi har ogs foreslet , at den meget vigtige Bruxelles-konvention fra 1968 om kompetence , anerkendelse og udfrelse af beslutninger i civile og handelsmssige anliggender gres til en forordning .
Alle disse instrumenter er netop nu ved at blive undersgt af Rdet .
Selv Det Forenede Kongerige og Irland har bestemt sig for at flge de vrige medlemsstater , og Danmark , som ikke med samme lethed kan deltage i arbejdet med det civilretlige samarbejde , er ligeledes p udkig efter lsninger , som man for tiden overvejer .
<P>
Endelig , nr det drejer sig om kapitlerne om brns og kvinders rettigheder , s mener jeg godt , selvom de isr bevger sig ind p anliggender , der henhrer under medlemsstaternes kompetence , at jeg kan minde forsamlingen om , at Kommissionen og jeg selv har forpligtet os til inden rets udgang at fremlgge en pakke med forholdsregler omkring disse sprgsml .
Disse forholdsregler vil sigte mod at g videre end den flles aktion fra februar 1997 .
De vil komme til at handle om definitioner , tiltaler og sanktioner i forbindelse med kampen mod handel med mennesker til seksuelle forml og mod seksuel udnyttelse af brn .
<P>
Idet jeg nu vender mig til Ludford-betnkningen , vil jeg sige , at jeg i hj grad bifalder lejligheden til at reagere p Parlamentets betnkning om racisme og fremmedhad .
Unionens forpligtelse til at sttte de grundlggende rettigheder og bekmpe forskelsbehandling blev gjort meget klar i Amsterdam-traktaten , og det er for mig en meget vsentlig udvikling af det europiske budskab .
<P>
Artikel 7 i Traktaten om Den Europiske Union indfrer nye befjelser til at reagere i tilflde af en medlemsstats alvorlige og vedvarende brud p de grundlggende rettigheder .
Artikel 13 i EF-traktaten faststter foranstaltninger til bekmpelse af forskelsbehandling p grund af kn , religion eller tro , handicap , alder , seksuel orientering og - hvilket der er mest relevant for os i dag i forbindelse med denne debat - race eller etnisk oprindelse , under hvilken vi for at afklare det sprgsml , der er rejst af hr . Brie , henfrer bekmpelse af antisemitisme .
<P>
Mange krfter blev forenet for at n til enighed om artikel 13 ved den sidste regeringskonference , hvilket Rdets reprsentant allerede har mindet os om , og Kommissionen er fast besluttet p at honorere traktatforpligtelsen til at skabe et samfund uden forskelsbehandling .
Det er grunden til , at vi fremsatte vores pakke af forslag til bekmpelse af forskelsbehandling kun to mneder efter , at vi tiltrdte sidste r .
<P>
Mit budskab i dag i forbindelse med opflgningen af Ludford-betnkningen er , at vi stadig hber , at Parlamentet vil prioritere sin udtalelse om denne pakke , sledes at vi kan vedtage de to direktiver og handlingsplanen inden udgangen af dette r .
Men ud over dette tror jeg , at der mange steder er en voksende anerkendelse af behovet for et europisk initiativ mod racisme .
Det er grunden til , at jeg tror , at vi i artikel 13-forslagene er i stand til at gre strre fremskridt med hensyn til racediskrimination end i de andre sprgsml .
Vi flte , at det var politisk muligt .
Vi hber inderligt , at kendsgerningerne ikke vil dementere vores hb .
<P>
Som De ved , bestr den forslagspakke , som Kommissionen har fremsat , af to direktiver og et handlingsprogram .
De to direktivforslag giver en lovramme for retligt hndhvelige rettigheder , herunder bestemmelser om en rkke nglesprgsml , ssom beskyttelse mod chikanerier , spillerum for positive srforanstaltninger , hensigtsmssige midler og tvangsforanstaltninger .
De foreslede direktiver suppleres af et forslag til et handlingsprogram .
Vi ved , at der for at kunne bekmpe diskrimination er behov for praktiske foranstaltninger til at n ud til folk og hjlpe med til at ndre diskriminerende holdninger og adfrd p stedet .
At f medlemsstaterne til at vedtage en antidiskriminationspakke er nu vores topprioritet .
<P>
Selvom den er vigtig , er artikel 13-pakken kun en del af en vedvarende proces med udvikling af nye mder , hvorp vi kan tackle racediskrimination .
Unionen er forpligtet til at foretage en mainstreaming af bekmpelsen af forskelsbehandling p grund af race og etnisk oprindelse , og vi afholdt for nylig en strre konference om dette emne .
Vi har i sinde at vedblive med at skubbe processen fremad , gennem strukturfondene , rammeprogrammet for forskning , den europiske beskftigelsesstrategi , det nye Equal-initiativ og det nye sociale handlingsprogram , som vi hber at vedtage til sommer .
Vi har i sinde at gre brug af alle disse instrumenter til at bekmpe forskelsbehandling , og , som De ved , er der ogs arbejde i gang med det europiske charter for grundlggende rettigheder .
<P>
Parlamentet har en vsentlig rolle at spille i denne henseende .
Det er af stor betydning for Kommissionen , at Parlamentet bidrager til den voksende fremdrift , der omgiver disse forslag , ved at afgive sine udtalelser om pakken snarest muligt og ved at deltage fuldt ud i arbejdet med at udarbejde charteret for grundlggende rettigheder .
<P>
Jeg vil konkludere , som jeg begyndte , med at sige , at charteret vil reprsentere den hje prioritet , som Unionen som helhed giver kampen mod racisme og forskelsbehandling svel som beskyttelse af menneskerettigheder .
Jeg hber inderligt , at vi under vores debat om dette sprgsml til nste r vil kunne lyknske os selv med gennem charteret at have fet et nyt redskab til at bekmpe racisme og fremmedhad i Unionen .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Fru formand , tillad mig at komme med en lille rettelse til det , som formanden for Rdet har sagt .
To af regeringscheferne , hr. rdsformand , er allerede blevet irettesat af deres parlamenter p grund af de skridt , som de havde foranlediget over for strig .
De havde alts ikke ret til at tale p vegne af deres lande , men talte helt benlyst som socialistiske partiledere .
I bedste fald , rede hr. rdsformand , kan De alts tale om 12 stater .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Jeg m bede Dem , frue , om ikke at genoptage debatten om strig , som allerede har vret genstand for en meningsudveksling .
Jeg vil give ordet til hr . Schulz , som nsker et indlg til forretningsordenen , fordi han personligt var blevet impliceret i debatten i gr .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , jeg gr sjldent brug af dette middel , men m dog gre det nu , da det er ndvendigt iflge protokollen .
Under debatten angreb hr . Gollnisch , et parlamentsmedlem fra de franske hjreekstremister , mig personligt .
Jeg vil derfor gerne forklare flgende til protokollen : Jeg nsker ikke at trkke min udtalelse om , at hjreekstremisterne misbruger Parlamentet til deres hetztirader , tilbage . Hr .
Gollnisch talte i sin redegrelse i min retning om , at hans familie , sdan sagde han , aldrig ville acceptere fascisme . Det synes at adskille hr .
Gollnisch p ijefaldende mde fra hans familie . For han accepterer selv fascisme , eller rettere sagt , han er fascist .
Jeg vil for det tredje gerne have frt til protokols , at jeg er chokeret over , at der holdes sdanne taler her , at jeg dog ogs har konstateret p det hjrstede bifald fra en vis Caudillos Le Pen , at han stadig m sidde i Parlamentet , selvom han egentlig allerede har tabt sin valgbarhed som prmiebokser i den franske valgkamp !
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Hr . Schulz , vi har taget Deres erklring til efterretning .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Eurodac
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t :
<P>
B5-0013 / 2000 af Terrn i Cus for PSE-gruppen ;
<P>
B5-0017 / 2000 af Ceyhun og Boumedienne-Thiery for Verts / ALE-gruppen ;
<P>
B5-0019 / 2000 af Pinker for PPE-DE-gruppen
<P>
om Eurodac .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand for Rdet , frst vil jeg gerne takke formandskabet for Rdet , fordi det er reprsenteret p hjt niveau , og for dets velvilje .
<P>
Sidste r blev Parlamentet hrt to gange om oprettelsen af en ordning til sammenligning af fingeraftryk .
Principielt skal ordningen sikre en korrekt anvendelse af Dublin-konventionen .
Den 13. april 1999 forkastede Parlamentet Rdets forslag om at udvide Eurodac-ordningen til at omfatte de illegale indvandrede i form af en protokol .
Senere blev Parlamentet hrt igen i overensstemmelse med bestemmelserne fra Amsterdam .
Man understregede endnu en gang over for os , at man nskede at udvikle denne ordning for at sikre en korrekt anvendelse af Dublin-konventionen .
<P>
Det synes jeg er godt , dog med de begrnsninger som Parlamentet fremfrte i sin sidste betnkning i form af ndringer , der gik fra vores forbehold mod at lade mindrerige under 14 r vre omfattet af ordningen til anmodningen om , at denne Eurodac-ordning kun skulle finde anvendelse i forbindelse med Dublin-konventionen .
<P>
Eftersom man har meddelt os , at ingen af vores forslag vil blive accepteret , vil jeg gerne sprge Rdet , om det er villigt til at g ind i en reel dialog med Parlamentet .
Sprgsmlet er ikke banalt .
Vi er begyndt at opbygge , at gennemfre instrumenter til skabelsen af et egentligt flles marked inden for omrdet for frihed , sikkerhed og retfrdighed , og dette kan , og det bliver vi ikke trtte af at sige her , ikke lade sig gre uden de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet , for disse sprgsml er for vigtige for borgerne til , at der ikke skal vre en strk social konsensus .
<P>
Det andet sprgsml , jeg gerne vil stille Rdet , er , om det er enigt i , at denne ordning burde administreres af Kommissionen , og at denne burde udstyres med personale og tilstrkkelige midler til dette forml .
<P>
Idet jeg nu vender tilbage til betnkningens indhold , s foranlediger Rdets negative indstilling til at acceptere Parlamentets ndringsforslag og tvetydigheden i nogle af dets bestemmelser , svel som nogle af de oplysninger , jeg har fet , mig til at sprge Dem , og det vil jeg gerne insistere p endnu en gang , hvad der prcist er Rdets hensigter med hensyn til Eurodac-ordningens anvendelsesomrde og funktioner ; hvorfor der er blevet medtaget andre udlndinge ; og isr vil jeg gerne sprge Dem , hr. rdsformand , om Rdet har til hensigt at udvide anvendelsen af Eurodac-ordningen ud over den anvendelse , der er fastsat i Dublin-konventionen .
<P>
Jeg venter p et svar fra Dem p dette sprgsml , og jeg takker Dem endnu en gang , fordi De er kommet for at besvare dette mundtlige sprgsml fr forhandlingen om den nye forordning om Eurodac , som jeg ogs hber kommer op i Parlamentet .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , hvad angr rdsformandskabet , er jeg en af dem , der er meget begejstret over , at vi for jeblikket plejer en omgang - netop hvad angr samarbejdet p det indenrigspolitiske omrde - som er meget positiv .
Det er lykkedes for os alle at arbejde virkelig godt sammen med Dem - det glder naturligvis ogs kommissr Vitorino .
Men nr det handler om Eurodac , har vi et problem .
<P>
Vi har truffet en beslutning i Parlamentet og understreget , hvorfor vi ikke kan acceptere Eurodac , hvilket Rdet og Kommissionen ellers gerne s .
Det har vi ogs begrundet .
Vi har humane grunde hertil , vi har grunde hertil , nr det drejer sig om brn og aldersgrnser , vi kan f.eks. ikke acceptere en aldersgrnse p 14 r .
Alle disse problemer har vi fremhvet ved hjlp af en beslutning fra Parlamentets side .
Derfor er det naturligt for os , for min gruppe , og meget vigtigt , hvor serist De tager os som Parlament , hvordan De omgs vores forslag , og i sidste ende hber vi , at vi fortsat kan berette s stolt og lykkeligt om , at vores samarbejde gr fremragende .
Sprgsmlet er , om De er lutter ren over for os , hvis vi har en sag p dette omrde og har alvorligt brug for Deres sttte !
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , rede kommissrer , hr. formand for Rdet , diskussionen om Eurodac og gennemfrelsen af dette system er nsten som en never ending story .
Det hele begyndte faktisk med Dublin i 1990 .
I november 1999 troede vi os som Parlament , og jeg antager , at det ogs glder Dem , hr. kommissr , foran mlet med hensyn til endelig at kunne gennemfre Eurodac .
Der er flere gange blevet talt om mlstninger i mdesalen , og vi har samlet bifaldet det , nr jeg rent faktisk ogs - hvilket forekommer sjldent - har kunnet glde mig over , at De i tilslutning til afstemningen i Parlamentet mente , at De ikke ville acceptere de forslag , som blev besluttet med flertal i Parlamentet - mod vores stemme , siger jeg i den forbindelse .
Det skulle ogs bedmmes meget positivt .
<P>
Alt i alt har jeg set frem til , at dette system kommer , af den helt enkle grund , at Dublin frst kan gennemfres hermed , fordi medlemsstatens kompetence frst kan fastlgges entydigt hermed , og medlemsstaten er ansvarlig for afviklingen af asylproceduren , hvilket indirekte ogs vil fre til en vis grad af byrdefordeling .
Hertil kommer , at vi kan forhindre , at det frer til flergangsasylansgninger og dermed ogs til asylmisbrug , og , om De vil , ogs indirekte til bekmpelse af illegalitet .
Det vil sige , at det alt i alt er et system , som skal betragtes som meget positivt og absolut ndvendigt i forbindelse med asyl- og migrationspolitikken samt medlemsstaternes ansvar .
<P>
Det , der har chokeret mig , er , at Rdet stak en kp i hjulet for os p sit mde den 2. december , idet det ikke accepterede , at gennemfrelsesbefjelserne forbliver hos Kommissionen , det vil sige , at det ansvarlige forskriftsudvalg kan handle under Kommissionens forsde .
Det betyder , at vi i sidste ende ikke har opnet det , vi nskede , nemlig skabelsen af et egentligt flles system , men at Rdet for s vidt har stukket en kp i hjulet for os , da det nsten igen anmeldte ejerkrav .
Konsekvensen er , at det ikke er Kommissionen , der styrer dette instrument i flles interesse , men at Rdet igen er overladt til sig selv , sledes at Kommissionen er udelukket , og sledes at Parlamentet ogs i sidste ende er udelukket .
Det hverken vil eller kan vi acceptere , fordi der ogs er konsekvenser forbundet hermed , der gr s vidt , at en kontrol af systemets effektivitet er udelukket i sidste ende , at statistiske undersgelser til en analyse og til ndvendige konsekvenser ikke lngere er mulige , og at der i hvert fald opstr forsinkelser , som er absolut uacceptable , for vi har brug for dette system .
<P>
Mine sprgsml til Dem lyder : Hvornr kan vi regne med , at systemet Eurodac , som vi har ventet p s lnge , rent faktisk bliver funktionsdygtigt ?
Hvordan vil dette system se ud konkret ?
Bliver reglerne og vores nsker om , at Kommissionen er fuldt betroet med gennemfrelsen , opfyldt ? I s fald vil vi have net vores egentlige ml , som vi har brug for , i s fald vil vi have europiseret en del igen , fordi det er fornuftigt rent faktisk ogs at skabe et egentligt flles system .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg svarer meget direkte p de sprgsml , der er blevet rejst , ogs for at undg enhver tvivl om Rdets holdning , og jeg mener , at det er vigtigt , at denne kommer klart til udtryk .
<P>
Hvad angr Eurodacs anvendelsesomrde , vil jeg gerne minde om , at artikel 1 forslaget til forordningen om oprettelsen af dette system er meget tydelig , og jeg citerer : " Der oprettes et system , benvnt Eurodac , hvis forml er at lette faststtelsen af , hvilken medlemsstat der i henhold til Dublin-konventionen " , jeg gentager : " i henhold til Dublin-konventionen er ansvarlig for behandlingen af en asylansgning , der indgives i en medlemsstat , samt p anden mde lette anvendelsen af Dublin-konventionen p de betingelser , der er fastsat i denne forordning " .
Det er kun og udelukkende dette , som er formlet med denne forordning , der er af instrumental karakter i forhold til Dublin-konventionen og ikke gr ud over dette forml .
<P>
Med hensyn til Kommissionens rolle faststter forordningsforslagets artikel 3 eksplicit , at der skal oprettes en central enhed i Kommissionen .
S vidt vi ved , har Kommissionen indledt arbejdet i s henseende , og forberedelser til oprettelse af en central enhed skulle vre i gang .
<P>
Hvad angr Europa-Parlamentets rolle , vil jeg gerne opklare det , der kun kan skyldes en misforstelse , og jeg vil gerne klart give udtryk for , at Rdet p intet tidspunkt har udtalt sin modstand mod alle Parlamentets forslag eller bedt Kommissionen om at fremlgge nye forslag .
Faktum er , at nogle af Parlamentets ndringsforslag er blevet indfrt i teksten til udkast til forordning , et forhold , der br understreges .
Derudover tillader jeg mig at erindre om , at alle de forslag , der blev udarbejdet af Rdet ( retlige og indre anliggender ) om dette sprgsml , har vret forelagt til udtalelse i Parlamentet , der har udtalt sig i denne sag ved tre lejligheder : den 15. januar 1998 , den 18. marts 1999 og den 11. november 1999 .
<P>
Som De ved , er man af rsager , der ikke ganske vedrrer sagen , men som har at gre med andre politiske forhold , p indevrende tidspunkt endnu ikke net til enighed i Rdet om det nye forslag , der skal til udtalelse i Parlamentet .
Vi hber , at det kan ske snarligt , mske allerede under det portugisiske formandskab .
<P>
Blandt de andre sprgsml , der er blevet taget op her , vedrrer det frste den lavalder for optagelse af fingeraftryk , der er blevet fastsat til 14 r .
Det er forsteligt , at der udtrykkes bekymring p dette punkt , men jeg vil gerne sige , at dette hidrrer fra det forhold , at der er medlemsstater , som i visse tilflde tillader optagelse af fingeraftryk ogs af brn under 14 r .
Jeg vil gerne fremhve et vigtigt aspekt , der muligvis ikke har vret taget i betragtning i forbindelse med omtalen af aldersgrnsen , nemlig at der er stadig flere tabte asylsager for mindrerige , af hvilken grund disse sager skal flges , ogs ved hjlp af denne beskyttelse af teknisk karakter .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om kontrol fra Parlamentets og domstolenes side , mener jeg , at det , der er fastsat i Amsterdam-traktatens afsnit IV , er tilstrkkelig oplysende om , hvad der er Parlamentets myndighed , og hvad der tilkommer Domstolen at afgre i denne sammenhng .
<P>
Med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred mener jeg , at denne er behrigt sikret af de bestemmelser , der er indeholdt i forordningsudkastets artikel 18 , som jeg henleder opmrksomheden p , og som i vrigt ogs henviser til de rettigheder , der er sikret i direktiv 95 / 46 .
Derudover er det indlysende , som det fremgr af forordningsforslagets artikel - og ogs dt er det at gentage hr - at Eurodacs anvendelse altid vil flge de principper , der er nedfldet i Den Europiske Menneskerettighedskonvention og i FN ' s konvention om brns rettigheder .
Jeg antager , at disse forhold tillader at hvde , at det er et sikkert system , et system , der ikke indeholder elementer , som kan bringe borgernes rettigheder i fare .
Vi m imidlertid forst , at skabelsen af en rkke redskaber inden for EU til regulering af alle de sprgsml , der har med asylansgninger at gre , m vre genstand for en teknisk set meget streng behandling , uden at dette skal forsts p den mde , at det samtidig skulle indebre , at borgerne mister rettigheder .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , rede kolleger , rdsformandens redegrelser rammer lige midt i den problematik , vi har her .
Den Socialdemokratiske Gruppe er ikke - det vil jeg ikke skjule her - enig i , hvordan vi skal gribe problematikken an vedrrende personer under 18 r ved den daktylografiske registrering .
Der er kolleger , der siger , at man ikke m registrere 14-18-rige .
Jeg er selv af en anden mening .
Man kan ikke p den ene side nske at snke valgalderen til 16 r og p den anden side sige , at man ikke m registrere en person under 18 r med fingeraftryk .
Det er ikke helt til at forst .
<P>
Men det handler om en retsstatslig mde at betragte dette system p .
Hvis De kan garantere os , at Rdet ikke har noget imod , at gennemfrelsesbefjelserne definitivt forbliver hos Kommissionen , og at vi som Parlament dermed fr adgang - i det mindste inden for Kommissionens kompetenceomrder - p en kontrollerende mde , er det et betydeligt fremskridt .
Men det har Rdet hidtil ikke antydet over for os i denne form ! Derfor har jeg med velbehag hrt , hvad De har sagt .
For jeg vil gerne rette Deres opmrksomhed mod flgende punkt : Hvis vi skaber systemer p europisk plan , som kan gribe ind i menneskets umiddelbare grundlggende rettigheder - og en antropometrisk behandling af et menneske , en tvungen behandling af et menneske er et indgreb i hans eller hendes individuelle rettigheder - hvis vi alts skaber sdanne organer p europisk plan , hvor der er disse rettigheder , skal den udvende magt vre underkastet parlamentarisk kontrol , og det menneske , der er berrt af denne foranstaltning , skal have mulighed for at g rettens vej .
Ved nsten alle systemer , som vi opbygger som led i den interne sikkerhed i Den Europiske Union , er der de to mangler : manglende parlamentarisk kontrol og ingen prcis garanti for at kunne g rettens vej .
Den er ganske vist til stede p baggrund af princippet , men den beskrives aldrig prcist .
Det samme glder for den parlamentariske kontrol .
<P>
Derfor siger vi : Hvis gennemfrelsesbefjelserne skal forblive hos Kommissionen , hvis forskriftsudvalget nedsttes under Kommissionens forsde , er vi indforstet .
Hvis ikke , br vi sige til Rdet , at det ikke gr , at Rdet tager gennemfrelsesbefjelserne fra Kommissionen , men p den anden side nsker jeg , at systemet finansieres fra Fllesskabets budget .
S burde vi nemlig her i Parlamentet tnke over budgettet og finansieringen af systemet fra Fllesskabets budget .
De kan vre sikker p , at vi i s fald ogs ville gre det !
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Formlet med Dublin-konventionen og Eurodac er at tildele en enkelt medlemsstat ansvar for at behandle en asylansgning , og begrundelsen for den foreslede forordning er , at der er behov for at udvide indsamlingen af fingeraftryk til visse kategorier af ulovlige indvandrere , fordi et betydeligt antal af dem vil have ansgt om asyl tidligere eller har til hensigt at gre det .
Problemet er , at nogen ikke har og ikke vil gre det , s dette betyder , at den foreslede forordning gr videre end det , der helt njagtig str i Dublin-konventionen ved at gtte eller forvente eksistensen af en asylansgning .
Sledes er Dublin-konventionen iflge det britiske Overhus ' Europa-udvalg et ustabilt grundlag for etablering af et system til indsamling og udveksling af fingeraftryksdata om personer , som endnu ikke har indgivet og mske heller ikke vil indgive en asylansgning .
Dette er et retligt set usikkert lovgrundlag , og det gr mig beklemt .
<P>
Der mangler ogs klarhed i definitionen af de ulovlige indvandrere , som forordningen skal glde for .
Medlemsstaterne er forpligtet til at tage fingeraftryk af alle borgere fra tredjelande over 14 , der gribes i forbindelse med en uregelmssig overskridelse af deres grnse - det er ikke srlig prcist .
At tage fingeraftryk er en meget alvorlig krnkelse af privatlivets fred , og man br omhyggelig vgte sdanne kravs kompatibilitet med Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
Jeg er ikke sikker p , at dette rent faktisk er blevet gjort .
<P>
Der hersker ogs bekymringer omkring databeskyttelsen , og det var grunden til , at Parlamentet nskede at udvide bestemmelserne om sletning af data til ogs at omfatte f.eks. dem , der opnr enhver form for retlig status til at blive i en medlemsstat , selvom der ikke er tale om fuld flygtningestatus .
Jeg er glad for at se , at det ndrede forslag tager sig af Parlamentets krav om at slette data , nr et individ har fet en subsidir eller midlertidig form for beskyttelse , men m jeg sprge , om dette f.eks. i det system , jeg kender bedst , omfatter den britiske ekstraordinre opholdstilladelse ?
<P>
Endelig er jeg , hr. formand , uanset hvilken begrundelse der anvendes for at udvide Eurodac-fingeraftrykssystemet til at omfatte nogle kategorier af ulovlige indvandrere , ikke personligt overbevist om , at dette forslag er juridisk vandtt .
Er Rdet og Kommissionen overbevist om dette ?
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi er begyndt at etablere en flles asyl- og indvandringsret i Europa .
Det betyder , at vi skal have instrumenterne til at udve den ndvendige kontrol .
Flles indvandringsret betyder , at vi ikke lngere har nogen indre grnser , men til gengld overtager vi ved de ydre grnser ansvaret for , hvem der rejser ind i Den Europiske Union .
<P>
Det er helt klart , at der er tale om misbrug , f.eks. i forbindelse med ansgning om asyl .
I alle europiske stater overgr antallet af dem , der sger asyl af grunde , der ikke handler om politisk forflgelse , i hj grad antallet af dem , der anerkendes som politisk forfulgte .
Misbruget bestr i den forbindelse ikke kun i ansgning om en sdan asyl , som ikke eksisterer , men ogs i , at de samme asylsgere sger asyl i forskellige stater .
Man kan kun styre dette misbrug , hvis Eurodac-fingeraftrykssystemet nu endelig bliver en realitet , hvilket vi har ventet p lnge , og hvis Rdet langt om lnge beslutter at stte dette system i kraft .
<P>
Det har allerede vist sin effektivitet p mange omrder og er en af forudstningerne for , at asyl ogs nyder accept .
Derfor gr vi kraftigt ind for , at Rdet trffer sine afgrelser nu , sledes at Eurodac rent faktisk ogs kan blive gennemfrt som et system , der tillader sammenligning af fingeraftryk i hele Europa .
Det er det , Rdet nu skal klare .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Kre kolleger , som vores reprsentanter fra Rdet sagde , har de ndringsforslag , som Parlamentet har vedtaget , og som er blevet indfjet i teksten , betydet , at udkastet til forordning er blevet bedre eller kan forbedres .
Ikke desto mindre er og bliver dette udkast til forordning uacceptabelt for os i den forstand , at det stigmatiserer borgere fra tredjelande og tendentielt kriminaliserer dem .
Sprgsmlet er , om vi i dag , hvor vi taler om et charter for de grundlggende rettigheder , hvor vi taler , som vi gjorde det s sent som i gr , om en betnkning om menneskerettigheder , vil kunne leve i et Fort Europa , i sikkerhed , mens der p den anden side , ja selv inde i dette fort , forekommer overgreb og krnkelser ?
<P>
Derudover gr dette udkast til forordning os simpelthen utilpas , fordi man havde indtryk af , at det ikke havde grund til at vre i dag .
Man har indtryk af , at ploven er spndt for okserne .
Man benytter og indfrer instrumenter , endnu fr man tnker p en egentlig harmoniseret politik for retten til fri bevgelighed , for retten til at leve i familie , for asylretten .
Lad os derfor begynde med at harmonisere denne politik , s kan vi bagefter se p , hvilke instrumenter der skal bruges til at gennemfre og kontrollere den .
<P>
Endelig er der et tredje punkt , som i srdeleshed generer os , og det er den manglende respekt for Parlamentets mening .
Her er der rent faktisk tale om et vigtigt problem , som har at gre med den demokratiske tillid , man omfatter medlemmerne af Europa-Parlamentet med .
Det er immervk en skam , at vi i dag skal have det indtryk , at vi ikke gr nogen nytte .
Man snakker meget om , at folk undlader at stemme , men det er nu ikke s mrkeligt , nr der ikke bliver taget hensyn til parlamentsmedlemmernes meninger .
<P>
Jeg vil slutte med at sige flgende : Til gennemfrelsen af dette rum for frihed , sikkerhed og retfrdighed skal der ganske rigtigt bruges instrumenter , men denne sikkerhed kan kun indfres , hvis der findes virkelig retfrdighed , og friheden kan kun opns , hvis der findes rettigheder , som overholdes .
<SPEAKER ID=152 NAME="Frahm">
Hr. formand , kre kolleger , vi har brugt en hel dag her i Europa-Parlamentet p at diskutere menneskerettigheder og hje idealer , og derfor er det alts noget beskmmende , at nr Unionen s skal til at handle i den virkelige verden , s ser det ganske anderledes ud .
Med Eurodac gr Kommissionen og Rdet efter min mening for vidt i nsket om at kontrollere asylsgere og andre tredjelandsborgere , der krydser grnsen til Fort Europa .
Eurodac-udspillet er en rkke urimeligheder og en rkke krnkelser .
For det frste er det at opbevare fingeraftryk af mindrerige - helt ned til 14-rige - som ikke har beget nogen kriminel handling , i strid med FN ' s brnekonvention , som beder os om at beskytte brn , beder os om at respektere en lavalder for brn p 18 r , hvis vi ikke selv pr. lov har fastsat en anden , og det har Unionen , s vidt jeg ved , ikke .
At opbevare fingeraftryk i op til 10 r , ogs selvom den pgldende ikke har beget noget ulovligt , ogs selvom den pgldende oven i kbet mske har fet lovligt ophold p Unionens omrde , er en krnkelse af Den Europiske Menneskerettighedskonventions krav om respekt for privatlivet .
At sammenblande asylsgere med illegale indvandrere , det er i strid med flygtningekonventionen .
De menneskerettigheder og fundamentale rettigheder , som der tales s meget om , har ingen vrdi , hvis vi ikke er i stand til at sikre dem i praksis , ogs for de mennesker , som skulle slippe ind i Fort Europa .
Det indtryk , som de mennesker rejser hjem med eller fr , mens de er her , af " omrdet for frihed , sikkerhed og retfrdighed " , afspejler ikke de vrdier , som ellers ved festlige lejligheder kaldes for globale og universelle .
Derfor er min opfordring til Kommissionen og til Rdet : Kre venner , lad Eurodac f lov til at d den stille dd , som Eurodac fortjener .
<SPEAKER ID=153 NAME="Camre">
Hr. formand , p vegne af Gruppen For Nationernes Europa vil jeg gerne give udtryk for tillid til Rdets behandling af denne sag , og jeg vil lige som andre opfordre Rdet til nu at trffe beslutning om at etablere Eurodac .
Vi taler om at opbygge et omrde , som pberber sig en hj grad af retssikkerhed , og jeg synes , det er besynderligt , at vi s i nste stning udtrykker mistillid til , at der kan ske en ansvarlig forvaltning af denne ordning .
Efter min opfattelse er det formlet at sikre asylberettigede deres rettigheder , og der er ikke tale om nogen krnkelse af de menneskers rettigheder , som berettiget og hderligt kommer og anmoder om asyl .
Jeg kan ikke forestille mig , at hverken Rdet eller Kommissionen kan nske at opbygge dette system p en sdan mde , at det skulle indeholde nogen form for frihedsindskrnkninger for lovlydige borgere .
Det er i overensstemmelse med skabelsen af et omrde med frihed og retfrdighed , og det sttter vi .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , de nye toner , der hres i forbindelse med vedtagelsen af Eurodac-systemet , har rejst mange velbegrundede sprgsml med hensyn til hensigtsmssigheden og effektiviteten af systemet til sammenligning af asylansgeres og visse andre udlndinges fingeraftryk som supplement til Dublin-konventionen .
<P>
Personligt hrer jeg til den gruppe , som har mange forbehold over for systemet .
Der er allerede flere elementer i det , som forstrker vores bekymringer med hensyn til eventuelle krnkelser af Den Europiske Menneskerettighedskonvention , som ogs beskytter privatlivets fred , samt FN ' s konvention om brns rettigheder , idet man krver , at der skal optages fingeraftryk af brn helt ned til 14 r .
<P>
Desuden skaber et system , hvor der skal optages fingeraftryk , i sig selv negative associationer og minder om politimyndigheders efterforskning af kriminelle handlinger og forbrydelser .
En udvidelse af systemet til at omfatte asylansgere skrer sledes alle flygtninge og indvandrere over en kam og identificerer dem med kriminalitet og lovovertrdelser , hvilket jeg mener er meget uretfrdigt og ligger uden for alle folkeretlige begreber og respekten for menneskerettighederne i henhold til Genve-konventionen , hvis 50-rsdag vi hjtideligholdt i morges med den udvidede forhandling her i Europa-Parlamentet .
<P>
Endvidere garanterer systemet , hvis det indfres , ikke en 100 % sikker bestemmelse af identiteten , som det ogs ofte har vret tilfldet i straffesager , og derfor kan man ikke sige , at dets indfrelse vil lette gennemfrelsen af Dublin-konventionen og bidrage til , at man undgr misbrug af asylretten .
<P>
Under alle omstndigheder krver Europa-Parlamentet , at det fr mulighed for at udve parlamentarisk kontrol , sfremt Rdet og Kommissionen str fast p sprgsmlet .
Jeg mener dog , at det bedste , Europa-Kommissionen og Rdet kan gre , er at srge for vedtagelsen af en flles asyl- og indvandrerpolitik , som er baseret p de europiske humanitre og demokratiske vrdier og respekten for menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=155 NAME="Vitorino">
Hr. formand , Kommissionen vil gerne for det frste bifalde den meget klare udtalelse , vi hrte fra Rdets reprsentant om , at Eurodac-systemet kun er et system , der har til forml at gennemfre Dublin-konventionen .
Jeg vil ogs gerne bekrfte , som Rdets reprsentant allerede har sagt , at der er et problem vedrrende den territoriale anvendelse af Eurodac-forordningen .
Jeg kan ogs bekrfte , at Rdet ikke har bedt Kommissionen om at fremstte et revideret forslag .
Dette er ikke desto mindre et meget flsomt sprgsml , som debatten allerede har vist , og et af de f tilflde , hvor de tre institutioner ikke har den samme holdning , som jeg udtalte meget klart for Parlamentet .
I dette tilflde har Kommissionen en anden holdning end bde Rdet og Parlamentet .
Det er grunden til , at vi , selvom vi ikke er blevet bedt om at fremstte et nyt forslag , besluttede , at vi for at afklare de politiske muligheder , der ligger foran os , burde gre det ekstra arbejde og fremstte et revideret forslag for Rdet .
<P>
I sit reviderede forslag medtager Kommissionen den lsning , som Parlamentet har foreslet om , at data br slettes fra basen , s snart en person er blevet anerkendt som flygtning .
P den anden side kunne vi ikke g ind for Parlamentets id om aldersgrnsen for tagning af fingeraftryk .
Vi fandt , at 14 r er en passende lsning .
Mske skyldes dette , at jeg kommer fra et land - som Rdets reprsentant ogs kommer fra - hvor vores brn fr taget deres fingeraftryk , nr de er 10 r til deres frste identitetskort .
Det er utnkeligt for mig , at mit land er et land , der kriminaliserer alle brn p 10 r , fordi de fr taget deres fingeraftryk til deres frste identitetskort .
Jeg husker stadig , at det var en strre begivenhed i min ungdom at f mit eget identitetskort .
<P>
Ikke desto mindre anerkender jeg , at dette er et meget flsomt sprgsml .
Flgelig mener Kommissionen , at den br afklare to meget stringente og klare ider over for Parlamentet .
For det frste br vi ikke bede Eurodac om at give svar , som Eurodac ikke kan give .
Derfor finder vi , at nogle af de sprgsml , som baronesse Ludford har rejst , og nogle af de sprgsml , der blev rejst af fru Boumediene-Thiery - som er meget vigtige - br behandles inden for rammerne af forordningen om midlertidig beskyttelse og om subsidir beskyttelse , som Kommissionen er i gang med at udarbejde .
Vi vil fremstte forslag herom for Parlamentet og Rdet inden for de nste f mneder .
<P>
I denne uge er vi lige blevet frdige med et arbejdsdokument om en reevaluering af Dublin-konventionen .
Vi nsker at indlede en debat ikke blot om de tekniske sprgsml omkring Eurodac , men ogs om de vsentligste lsninger p den gldende Dublin-konvention .
Vi nsker ikke at spilde tid .
Vi nsker et s bredt billede som muligt af alle instrumenter , der vedrrer asylpolitik .
<P>
Hvori ligger forskellen mellem Kommissionen og Rdet ?
Rdet har naturligvis vre generst i den forstand , at det har givet Kommissionen systemets forvaltning og tekniske mde at fungere p .
Men der er et punkt , hvor Kommissionen ikke er enig med Rdet .
Vi er ikke enige i , at Rdet skal forbeholde sig bemyndigelsen til at gennemfre systemet .
Iflge komitologiaftalen er der ikke tilstrkkeligt grundlag for , at Rdet forbeholder sig gennemfrelsesbefjelserne frem for at delegere dem til Kommissionen .
Det er Kommissionens forslag , at den udvende myndighed , bemyndigelsen til at gennemfre systemet , br delegeres til Kommissionen sammen med et udvalg bestende af reprsentanter fra alle medlemsstater .
Vi mener , at dette vil vre en mere sammenhngende og gennemsigtig mde at forvalte systemet p og styrke Parlamentets evne til at overvge den mde , hvorp Kommissionen forvalter og udvikler Eurodac-systemet .
<P>
Mske vil det gennem denne afbalancerede lsning vre muligt p en mere afslappet og tillidsfuld mde at behandle nogle af de forbehold og politiske tvivl , der er blevet rejst af flere medlemmer i lbet af denne debat .
Mske er jeg stdig , men det er , hvad jeg oprigtigt mener .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<CHAPTER ID=6>
Veterinrpolitimssige problemer ved handel med kvg og svin
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0044 / 2000 ) af Graefe zu Baringdorf for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 64 / 432 / EF om veterinrpolitimssige problemer ved handel inden for Fllesskabet med kvg og svin ( KOM ( 1999 ) 456 - C5-0239 / 1999 - 1999 / 0217 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=158 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , i denne betnkning handler det om at tilbagefre en allerede gldende bestemmelse , der har vret i kraft siden 1. januar 1999 , til den tilstand , der var gldende fr 1. januar 1999 .
Kommissionen anfrer flgende begrundelse herfor : Medlemsstaterne har ikke opfyldt deres forpligtelser om at opbygge et kontrolsystem , og derfor er vi ndt til at genetablere den gamle tilstand midlertidigt .
<P>
Vi sttter Kommissionen i den implicitte kritik af medlemsstaterne , som ikke har lavet deres lektier , men beklager dybt , at vi endnu en gang er i en situation , hvor vi ikke kan gennemfre de ndringer og forbedringer af et kontrolsystem , som allerede er vedtaget og egentlig allerede trdt i kraft , fordi landene ikke har opfyldt deres forpligtelser .
Alligevel sttter vi Kommissionens plan , fordi vi er af den opfattelse , at ogs den gamle ordning giver en tilstrkkelig grad af sikkerhed , isr da Kommissionen kun har ansgt om et rs forlngelse .
<P>
Kommissionen har imidlertid ladet en bagdr st ben , da den nsker en ny overgangsfrist p tre r efter bestemmelserne i aftalen med Rdet , efter Rdets komitologiafgrelse af 28. juni 1999 , og det betragter vi i Parlamentet som noget usdvanligt .
S skulle De , hr . Byrne , have ansgt direkte om de fire r , hvis det da skal tage fire r , isr da De sender et signal dermed til medlemsstaterne .
Hvis Kommissionen alligevel stadig holder en bagdr vedrrende en udskydelse p tre r ben , hvorfor skal vi s lse vores opgaver ?
<P>
Men ogs her har vi sagt , at vi gerne vil vre med .
Vi har fremsat et ndringsforslag , der sigter mod en forkortelse af denne periode til to r , og i forhandlingerne med Kommissionen er det blevet tydeligt , at den ogs gerne vil deltage i dette ndringsforslag .
Dernst har vi konstateret som en detalje , at De har formidlet redegrelserne i denne komitologiafgrelse i brede prosatekster til os , selvom De for lngst havde truffet en aftale med Rdet om , at henvisningerne til artiklerne skulle vre i en kortere form .
<P>
Derfor har vi fulgt opfordringen og den praksis , som De plejer med Rdet , og har nu p vores side med et ndringsforslag , som blev fremsat i mit navn , plderet for at overtage denne nye ordning . Dog med den detalje , at De , fordi det handler om artikel 37 og artikel 152 , hvad angr retsgrundlaget , ikke kun har forelagt os artikel 17 , men ogs artikel 17a , med det argument , at det handler om en hringsprocedure og en flles beslutningsprocedure .
I den flles beslutningsprocedure virker artikel 8 efter komitologiafgrelsen , hvilket den ikke gr efter artikel 37 .
<P>
Vi er af den opfattelse , at der ikke er behov for de to adskilte forlg , og har kun fremsat et enkelt ndringsforslag , som jeg vil offentliggre for Dem nu .
I forbindelse med artikel 17a gr vi ind for en annullering .
ndringsforslaget skal lyde som flger : " Refereres der til denne artikel , finder forskriftsproceduren i henhold til artikel 5 i overensstemmelse med artikel 7 og eventuelt ved flles beslutningstagning i henhold til traktatens artikel 251 , artikel 8 i beslutning 99 / 468 / EF , anvendelse " .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen kan godkende denne ndring .
Vi befinder os i en flles beslutningsprocedure .
Hvis Kommissionen og Rdet kan godkende vores ndringer , fr vi en kortere procedure , hvilket jo burde vre fornuftigt i betragtning af , at vi har befundet os i en noget usikker retlig situation siden 1. juli 1999 .
Vi har jo ogs frt indgende forhandlinger tidligere .
Jeg er spndt p , hvad resultatet af deres udtalelse bliver .
Jeg hber , at de vil flge vores overvejelser , som vi jo ogs har fremlagt under forhandlingerne , isr da vi ikke er uenige i sagen .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson">
Hr. formand , det , vi har med at gre her , er forslag til ndring af et direktiv om handel inden for Fllesskabet med kvg og svin .
Jeg vil gerne starte med at lyknske ordfreren med hans betnkning og udtrykke min store enighed i de bemrkninger , han lige er kommet med .
Jeg fremsatte et enkelt ndringsforslag under debattens udvalgsstadium , som blev accepteret af udvalget , vedrrende medlemsstaters behov for at indfre en passende ordning med stikprver , inspektion og kontrol for at sikre en effektiv gennemfrelse af disse bestemmelser .
Mit ndringsforslag anmoder om , at Kommissionen kontrollerer medlemsstaterne for at sikre , at de udfrer den ndvendige inspektion , der er fastsat i disse bestemmelser , for hvis vi skal indlede en vellykket kampagne med henblik p at inddmme og udrydde tuberkulose og brucellose , vil det vre vsentligt med en ordentlig gennemfrelse af disse bestemmelser .
<P>
M jeg ogs sige , at disse regler og bestemmelser desvrre for nrvrende er ret s akademiske for mit lands vedkommende , for vi har jo haft et eksportforbud mod levende kvg fra Det Forenede Kongerige i de sidste fire r .
Ja , selv eksporten af dde dyr er stadig forbudt i visse lande , for selvom eksportforbuddet mod oksekd fra Det Forenede Kongerige blev ophvet den 1. august 1999 , bliver det , som vi alle ved , stadig ulovligt opretholdt af Frankrig og Tyskland selv i dag .
<P>
Ogs inden for svinesektoren lider eksporten , fordi svineindustrien i de seneste to r har oplevet akutte vanskeligheder .
Ja , i mit eget land , Skotland , har vi vret vidne til en reduktion p 25 % af den nationale svinebestand i de seneste 12 mneder .
Medmindre den britiske regering trffer jeblikkelige foranstaltninger , vil yderligere 25 % forsvinde inden for de nste par mneder .
Denne forfrdelige situation er skabt af flere forskellige rsager , der bl.a. omfatter pundets styrke , overdrevne velfrds- og hygiejnestandarder , som den britiske regering har plagt industrien , og de ekstra omkostninger , der skyldes BSE-krisen .
Disse faktorer fr britiske svineavlere til at dreje nglen om , efterhnden som britiske detailhandlende og supermarkeder i stadig hjere grad gr efter billige importerede varer .
<P>
Nu kommer det frem , at situationen kunne blive endnu vrre , nr EU-ansgerlandene fra Central- og steuropa forventes at ge deres nettoeksport af svinekd med nsten 300 % inden r 2006 .
Samtidig vil de sge om undtagelser fra EU-lovgivningen for at gre det muligt for dem at producere svin under velfrds- og hygiejnestandarder , der ville blive anset som ulovlige under den gldende EU-lovgivning .
<P>
Hvis Storbritannien igen skal stte gang i en dynamisk handel inden for Fllesskabet med kvg og svin , s er der behov for jeblikkelig hjlp til at afhjlpe den katastrofale situation , der berrer Storbritanniens landomrder og isr vores svine- og oksekdssektor .
Jeg hber , at dette budskab nr igennem til den britiske finansminister .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , jeg er enig med ordfreren om de principielle sprgsml , og jeg kan naturligvis med glde ogs tilslutte mig det ndringsforslag , hvor overgangsperioden kun er p to r .
Her er det tale om medlemsstaters forsmmelser ved ivrksttelsen af disse sager og systemet .
Der er tale om alvorlige dyresygdomme , og jeg mener , at det mest centrale i debatten er , at vi hurtigt skal indfre systemet , s vi kan undg , at ivrksttelsen af reglerne , som hurtigst muligt br trde i kraft , udskydes indtil flere gange .
<P>
Stevenson nvnte , at eksporten fra steuropa vokser . Kre venner , vi er jo ved at udvide EU og tage lande i steuropa med i EU .
Hvis vores egne systemer ikke er i orden , hvordan kan vi s forudstte , at de nye medlemsstater kan have en sdan orden i deres systemer , at de kan komme med og tilslutte sig til vores landbrugspolitiske system ?
Vi lgger vgt p , at vores udgangspunkt og fremtidsvision br vre fdevaresikkerhed og den europiske landbrugsmodel , men i medlemsstaterne forsmmer vi helt grundlggende foranstaltninger , som kan vre med til at overvge systemer , der kan sikre dette .
Det er derfor , at vi i fremtiden meget alvorligt skal lgge vgt p , at medlemsstaterne faktisk ivrkstter de systemer , som vi beslutter i fllesskab .
Hvis dette ikke er tilfldet , skal der vre en form for sanktion , hvorved disse ting kan bringes i orden .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg vil gerne slutte mig til de tidligere talere og lyknske ordfreren .
Han er get til denne opgave med sin sdvanlige overbevisning og stor pligtopfyldenhed .
Jeg var meget glad for at hre ham sige , at der ikke er nogen reel konflikt i relation til principperne og mlene for det foreslede direktiv .
Jeg er ikke i tvivl om , at kommissren vil vre behjlpelig med at n frem til en tilfredsstillende lsning , for bde Parlamentet og Kommissionen har et flles ml , nr det glder dette meget vigtige og vsentlige omrde .
<P>
Direktivet om handel inden for Fllesskabet med kvg og svin er af central betydning for kvgavlernes konomiske overlevelse , navnlig i mit eget land , Irland , som eksporterer op imod 90 % af sin samlede kvgproduktion , hvoraf en meget hj andel er eksport af levende dyr til det europiske kontinent og ogs uden for .
I denne henseende sttter jeg forslag om en yderligere ajourfring af direktivet fra 1997 med det forbehold , at det gres p en fornuftig mde .
Vi br eliminere undigt bureaukrati og samtidig srge for fuldstndig sporbarhed af kvgets bevgelser svel som beskyttelse af folkesundheden .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Titford">
Hr. formand , dette forslag indfrer en udvidelse af en gldende undtagelse til direktiv 64 / 432 , der glder for den spanske regering .
Uden denne undtagelse ville der skulle gennemfres et system med veterinrkontrol for tuberkulose og brucellose for hvert enkelt stykke kvg , der eksporteres fra denne region .
Disse er naturligvis allerede gennemfrt af mange andre stater .
<P>
Denne undtagelse har vsentlige indvirkninger for mit land .
Mens Spanien har fet en undtagelse , lider den britiske kdindustri strkt under gennemfrelsen af et beslgtet direktiv , der krver ruinerende dyr veterinrkontrol p vores slagterier .
S strenge er kravene om veterinrkontrol , at vi ikke har tilstrkkelig mange britiske dyrlger til at udfre arbejdet .
Men i stedet for at give os mere tid har Kommissionen indledt overtrdelsesprocedurer .
<P>
For at undg at ende for EU-Domstolen har min regering vret ndt til at rekruttere store antal EU-dyrlger , hvoraf 300 kommer fra Spanien .
Hvis Spanien har et s stort overskud af dyrlger , at det har rd til at sende s mange til mit land , hvorfor har det s store problemer med at gennemfre det veterinrkontrolsystem , der krves i dette direktiv ?
Det forekommer mig ikke rigtigt , at britiske slagterier bliver sat p en hrd prve som flge af Kommissionens sagsanlg , mens Spanien har lov til at misligholde sine forpligtelser .
<P>
Hvorfor gr Kommissionen livet s let for Spanien ?
Burde den ikke sprge , hvorfor Spanien har rd til at sende s mange dyrlger over til Det Forenede Kongerige for at gennemfre et beslgtet direktiv og mske insistere p , at nogle af disse folk blev holdt tilbage i deres hjemland for at gennemfre fllesskabslovgivningen i deres eget land ?
<P>
P dette grundlag mener jeg , at dette direktivforslag er forkert , og jeg vil stemme imod det .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Den irske interesse i dette direktiv om ndring af direktiv fokuserer p vores lands anmodning om tilladelse til at foretage en tuberkulosetest inden eksport p opsamlingscentre frem for kun p de bedrifter , hvor dyrene kommer fra , sdan som praksis er i Irland p nuvrende tidspunkt . Jeg forstr , at vi har omkring to r til at drfte eventuelle problemer , som vi mtte have i denne henseende med Kommissionen , og jeg er glad for at se Kommissionen her i dag .
<P>
I henhold til EU ' s handelsregler og af hensyn til fdevaresikkerheden og forbrugertilliden til dyrenes sundhedsstatus krves der en rlig test for at opretholde vores kvgbestningers officielle tuberkulosefri status .
Med en kvgbestand i Irland p mellem 7 og 8 millioner i de senere r , er der rligt blevet gennemfrt 10,5 millioner tuberkulosetester p omkring 138.000 bestninger .
Siden 1954 , hvor vores tuberkuloseordning blev indfrt , har vi i Irland - et lille land - brugt 2,54 milliarder euro p tuberkulosetester og senere brucellosetester .
Jeg mener , at det udgr et bevis p vores faste beslutning om at beskytte vores kvgbestningers sundhedsstatus i Irland .
<P>
Ja , efter afslringen af en reaktion er der blevet gennemfrt et srligt tilgrnsende testprogram for bestninger , der grnser op til isolerede bestninger .
Der udfres lbende analyser af testdata af en srlig tuberkuloseudforskningsenhed .
Rutinemssige obduktioner gennemfres af ministeriets dyrlger p alle slagtede dyr .
Dyr , der reagerer positivt p turbekulosetesten , bliver slagtet .
Fra de tidligste stadier af ordningen til udryddelse af tuberkulose hos kvg har landbrugsministeriet anerkendt nytten af tester inden flytning , og vi anmoder om , at der bliver set positivt p vores srlige ndringsforslag til direktivet om ndring af direktivet .
<P>
Det punkt , jeg gerne vil bede kommissren om at se med srlig opmrksomhed p , er , at den eneste test , der findes i EU og iflge irsk lovgivning , er den intrakutane komparative test , der er angivet i EF ' s direktiv 64 / 432 .
Jeg forstr , at der er blevet udfrt et betragteligt stykke arbejde med laboratoriebaserede blodprver for at spore tuberkulose .
Gammainterferontesten er den mest lovende af disse , og den anvendes i praksis som et supplement til tuberkulintesten af bestninger .
Jeg ser gerne , at kommissren angiver , hvor langt man er net med dette , og hvor hurtigt det vil vre muligt at f blodprver accepteret af EU .
Den turberkulosetest , vi nu bruger , er bestningsrelateret - ikke dyrerelateret .
Vi br n frem til , at blodprver for enkeltdyr vil vre tilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. kommissr , betydningen af veterinrpolitimssige problemer er ikke kun et afgrende sprgsml i konomisk , men ogs i forbrugerpolitisk henseende .
Desuden har vi konstant med enorme konomiske tab som flge af dyreepidemier at gre .
For at tage hjde for sikkerhed og gennemskuelighed har direktivet isr som ml , at der oprettes elektroniske databaser , hvorfra man kan hente oplysninger om kvg og svin og deres bortskaffelse .
<P>
Disse databaser , som skal oprettes , er samtidig en bestanddel af systemet til mrkning og registrering af kvg i henhold til forordningen .
Da det imidlertid har givet vanskeligheder ved gennemfrelsen af dette direktiv og p grund af langsommeligheden i den flles beslutningsprocedure , er Kommissionen kommet frem til den konklusion , at der br trffes overgangsbestemmelser for at forhindre problemer i handlen med levende kvg og svin .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at medlemsstaterne ved for lange overgangsbestemmelser altid kun gennemfrer ubehagelige fllesskabsbestemmelser meget tvende . Derfor br vi diskutere , om dette spillerum p tre r virkelig er fornuftigt .
Jeg mener , at ndringsforslaget af Daul , der foreslr to r , ville vre et rigtig godt kompromis .
Jeg vil gerne i den forbindelse endnu en gang ppege , at vi ikke igen br opdyrke paragrafjunglen og undtagelsesjunglen , men at vi snarere skal rydde den .
<P>
Det konomiske og Sociale Udvalgs betnkeligheder vedrrende den strikse begrnsning i undtagelsesbestemmelserne og harmoniseringen af veterinrbestemmelserne skal der absolut tages hjde for !
Jeg kan alts ikke forst , at nogle lande laver deres lektier , mens andre derimod igen og igen finder p undskyldninger og sakker bagud .
Det giver konkurrenceforvridninger , og for s vidt er jeg for , at vi gr ordningen gldende for alle om kort tid .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Raffaele">
Hr. formand , jeg vil forsge at gre det meget kort , og jeg vil ikke engang bruge hele min taletid . Jeg vil nemlig njes med at sende et budskab , og det er flgende .
Her til morgen var der en af vores kolleger , som sagde her i Parlamentet , at der ikke er nogen frihed uden regler .
Men nr der er for mange regler , tror jeg , at friheden bliver til forvirring .
Dette forslag lider efter min mening netop under , at der er for mange regler .
Vi har haft en rkke bestemmelser p omrdet , som har efterfulgt hinanden siden 1964 .
Disse bestemmelser er i nogle tilflde blevet gennemfrt , og i mange tilflde er de ikke blevet gennemfrt .
De er delvist blevet udsat , og de er ikke blevet tilpasset af medlemsstaterne .
<P>
Man vil nu med stor sandsynlighed anse nogle staters optrden for at vre mangelfuld , da de ikke har rettet sig efter visse direktiver .
Man m dog sprge sig selv , hvorfor dette sker s ofte og berrer en lang rkke stater .
Det skyldes hjst sandsynligvis , at det er vanskeligt at gennemfre direktiverne .
Og den forsinkede tilpasning af den nationale lovgivning skyldes hjst sandsynligvis , at tilpasningen er dyr , besvrlig og ofte uproduktiv .
Det budskab , jeg gerne vil sende , er sledes , at nr der er for mange regler - og i dette tilflde er der en overflod af regler i de forberedende bestemmelser til den foreslede tekst , som egentlig godt kan accepteres - og nr de mange tekster vanskeliggr en gennemfrelse , sker der en udsttelse , og man risikerer ogs at skabe nogle huller , der ikke bare er af lovgivningsmssig karakter , men ogs af praktisk karakter . Hullerne af lovgivningsmssig karakter skyldes en overlapning af kompetencerne og forvirring med hensyn til bestemmelserne , og hullerne af praktisk karakter skyldes , at der naturligvis er risiko for manglende kontrol p mange omrder , hvorfor forbrugerpolitikken risikerer heller ikke at vre tilstrkkelig .
<SPEAKER ID=166 NAME="Byrne">
Hr. formand , m jeg frst takke Dem for den interesse , De har udvist for Kommissionens forslag om ndring af direktiv 64 / 432 om de sundhedsproblemer , der berrer handlen inden for Fllesskabet med kvg og svin . Jeg er hr .
Graefe zu Baringdorf srlig taknemmelig for hans betnkning om dette forslag og ogs medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for den sttte , de har givet de fleste af de ndringer , der er foreslet af Kommissionen , og for de ndringsforslag , der var med i det oprindelige udvalgs betnkning .
<P>
Medlemsstaterne lb ind i alvorlige problemer , da de skulle gennemfre de opdaterede dyresundhedsbestemmelser for handlen inden for Fllesskabet , der var fastsat i direktiv 64 / 432 , og som trdte i kraft den 1. juli sidste r .
For at lette omstillingen til de nye regler foreslog Kommissionen med hjemmel i artikel 37 og 152 i traktaten nogle ndringer til direktivet , der omfatter overgangsforanstaltninger til lsning af de mest akutte handelsproblemer , mindre korrektioner og afklaringer i bilagene og et generelt mandat til Kommissionen til at faststte overgangsforanstaltninger i overensstemmelse med den nye komitologiprocedure , der er omfattet af forslaget .
<P>
Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter gik med til to ndringsforslag til Kommissionens forslag fremsat af hr . Graefe zu Baringdorf .
Det frste ndringsforslag krver , at medlemsstaterne skal sikre fuld gennemfrelse af direktivet , og at medlemsstaterne og Kommissionen skal udve kontrol med gennemfrelsen .
Det andet ndringsforslag sger at begrnse anvendelsesperioden for overgangsforanstaltningerne til to r .
Kommissionen kan g ind for disse ndringsforslag 1 og 2 og m derfor g imod ndringsforslaget fra fru Auroi , der krver sletning af alle overgangsforanstaltninger .
<P>
Men jeg beklager , at jeg ikke er i stand til at acceptere det skriftlige ndringsforslag 3 , som hr . Graefe zu Baringdorf fremsatte i sidste uge .
Det ndrer komitologiproceduren ved at foresl , at der for gennemfrelsesforanstaltninger i henhold til artikel 37 indfres en forvaltningsprocedure med ret til undersgelse .
Dette er klart i modstrid med artikel 2 i Rdets komitologiafgrelse 99 / 468 , der gr det muligt at nedstte kontroludvalg i sprgsml vedrrende dyresundhed , og efter nrmere diskussioner med mit kabinet synes det ikke at vre accepteret af hr . Graefe zu Baringdorf , at dette er holdningen .
Men jeg forstr , at hr . Graefe zu Baringdorf mske meget vel kan have misfortolket komitologien , og at han har i sinde at ndre det igen her under forhandlingen i plenum .
<P>
Lad mig udtrykke min overraskelse og bekymring omkring dette .
Jeg beklager , at jeg ikke kan acceptere Deres nye ndringsforslag , der erstatter artikel 17 og 17A med n eneste ny artikel , der omfatter hele komitologiproceduren .
Det indfrer et kontroludvalg med ret til undersgelse for Parlamentet , og jeg citerer fra det brev , som han sendte mig : " I tilflde af en flles beslutningsprocedure med hjemmel i artikel 251 og artikel 8 deraf " - det vil sige artikel 8 i Rdets komitologiafgrelse 99 / 468 .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om den betydning , jeg tillgger Parlamentets rolle i lovgivningsprocessen , navnlig vedrrende komitologi i den flles beslutningsprocedure .
Det overordnede ml er at n frem til hurtige og effektive resultater for at omstte politikken til lovgivning .
Rammerne for komitologiproceduren er klart fastsat i ovennvnte rdsafgrelse .
Parlamentets undersgelsesret er fastsat for omrder i forbindelse med den flles beslutningstagning , det vil sige artikel 8 .
Det ndrede direktiv 64 / 432 er baseret p artikel 37 og 152 i traktaten .
Den nye bestemmelse vedrrende gennemfrelsesbefjelserne , hvorved Kommissionen kan faststte overgangsforanstaltninger , kan f en direkte effekt p folkesundheden .
<P>
Derfor foreslr Kommissionen i dette tilflde artikel 17A , der nvner et kontroludvalg med undersgelsesret for Parlamentet .
Jeg henviser Dem isr til artikel 3 i direktivet , der ndrer artikel 16 i det oprindelige direktiv , hvor der str : " For at lette overgangen til de nye ordninger , der er fastsat i dette direktiv , kan Kommissionen efter proceduren i artikel 17A om ndvendigt vedtage overgangsbestemmelser , der anvendes i hjst tre r " .
Det er , har jeg fet at vide af den juridiske tjenestegren , den rigtige mde at gre dette p .
<P>
I enhver situation , hvor en grundlggende lovbestemmelse fastslr ndring ved et komitologiprocedure , m den i den grundlggende bestemmelse omfatte den egentlige komitologiprocedure .
Derfor m enhver enkeltbestemmelse , der faststter en sdan ndring , identificere proceduren ret klart .
Derfor identificerer den bemyndigelse , der gives Kommissionen om yderligere at udvide den tid , der er fastlagt i artikel 3 , klart artikel 17A som vrende den passende artikel til behandling af dette , som inkorporerer artikel 8 i Rdets afgrelse fra juni sidste r , og sledes giver Parlamentet fuld undersgelsesbemyndigelse i forhold til et sdant forslag .
<P>
Dr , hvor artikel 17 nvnes i den gldende version af 64 / 432 , relaterer dette til gennemfrelsesforanstaltninger vedrrende dyresundhed , som er baseret p artikel 37 , hvilket ikke har nogen , eller i nogle f tilflde kun en fjern , interesse for folkesundheden .
Derfor br disse foranstaltninger ikke vre underkastet Parlamentets undersgelsesret .
F.eks. relaterer sdanne gennemfrelsesforanstaltninger til godkendelse af procedurer og steder til rengring og desinficering , formatet for sygdomsanmeldelse , godkendelse af opsamlingscentre , definition af yderligere garantier for medlemsstater , der er fri af sygdomme , der ikke smitter mennesker , ssom smitsom bovin rhinotracheitis eller overfrbar gastroenteritis hos svin .
<P>
Jeg vil nu komme med nogle bemrkninger til betydningen af den foreslede ndring for den institutionelle balance .
Kommissionens gennemfrelsesbefjelser er fastsat i artikel 202 , tredje indryk i EF-traktaten og i Rdets afgrelse 99 / 468 , som jeg tidligere henviste til , hvilket er den relevante rdsafgrelse , der fastslr den relevante komitologiprocedure .
Dette system tager klart sigte p njagtigt at definere den udvende og lovgivende magts respektive roller i det grundlggende lovgivningsinstrument .
Derfor m det i den grundlggende lovgivning gres klart lige fra starten , hvilke gennemfrelsesforanstaltninger der er baseret p de flles beslutningsprocedurer , det vil sige artikel 152 , og hvilke bestemmelser der ikke som deres direkte ml har beskyttelse af folkesundheden og derfor ikke er underkastet Parlamentets undersgelsesret .
<P>
Proceduren m fremg klart i den grundlggende lovbestemmelse , der krver ndring ved komitologi .
Enhver ordlyd , der bner op for forhandling i hvert enkelt tilflde , vil bringe den skrbelige institutionelle balance i fare og vil ogs underminere gennemsigtigheden alvorligt .
Den ordlyd , der er foreslet i den nye ndring om en kontrolprocedure med undersgelsesret , og jeg citerer " i tilflde af , at den flles beslutningsprocedure med hjemmel i artikel 251 og artikel 8 deraf " , frer til juridisk uklarhed og er ikke i overensstemmelse med den vedtagne gennemfrelse af Rdets komitologiafgrelse .
<P>
Jeg bemrker det dokument , som hr . Graefe zu Baringdorf har rundsendt her til eftermiddag , og hvori han bebuder sin hensigt at fremstte dette ndringsforslag p dette stadium .
Han siger : " Jeg mener ikke , at det er ndvendigt at medtage to nsten identiske henvisninger til komitologiproceduren bare for at sikre , at Europa-Parlamentet ikke anmoder om rettigheder , som det ikke har .
" Lad mig forsikre Parlamentet om , at det ikke er min hensigt med fremsttelsen af disse to procedurer - artikel 17 og 17A - at sikre , at Europa-Parlamentet ikke anmoder om rettigheder , som det ikke har .
<P>
Jeg gr strkt ind for den flles beslutningsprocedure og ogs for de procedurer , der er fastsat i komitologien .
Jeg gr strkt ind for iden om , at Parlamentet skal have fuld undersgelsesret af Kommissionens forslag under omstndigheder , hvor Den Europiske Unions retlige strukturer , det vil sige traktaten og direktivet , gr dette muligt .
At afvige herfra er at risikere at udfordre Domstolen , hvilket er noget , som jeg skal undg . Jeg m ogs svare hr .
Graefe zu Baringdorf ved at sige , at de to , som han beskriver det , nsten identiske henvisninger til komitologiproceduren rent faktisk ikke er identiske .
De er ret s forskellige og m behandles hver for sig .
Det er imidlertid i alle institutioners interesse , at procedurerne defineres klart og gennemsigtigt for alle .
<P>
Vedtagelsen af denne ndring ville desuden betyde en yderligere forsinkelse af lovgivningsproceduren , der ellers ville kunne afsluttes efter frstebehandling .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne bekrfte , at jeg accepterer hr . Graefe zu Baringdorfs ndringsforslag 1 og 2 , men ikke ndringsforslaget om komitologiproceduren , som han har fremsat her til eftermiddag .
Flgelig kan jeg heller ikke acceptere fru Aurois ndringsforslag .
<P>
For at komme ind p de enkeltsprgsml , der er blevet rejst af talere her i eftermiddag , og frst og fremmest de argumenter fra hr . Graefe zu Baringdorf , som jeg ikke allerede er kommet ind p , s nvner han den lange prosatekst , og at der foreligger en aftale med Rdet om at vre mere prcis .
De har naturligvis ganske ret med hensyn til dette .
Denne aftale med Rdet kom imidlertid i stand efter den oprindelige udarbejdelse af dette dokument .
Det er grunden til , at det er blevet udarbejdet p denne mde .
Det gr forud for den aftale .
Det vil blive ndret automatisk p den mde , der er fastsat i aftalen med Rdet .
Derfor vil de bekymringer , som De mtte have med hensyn til dette sprgsml , blive afhjulpet i overensstemmelse med denne aftale .
<P>
De antydede ogs , at der , hvis Kommissionen gik med til Deres forslag , ville vre en kortere procedure .
Som svar p dette vil jeg sige , at det , hvis hr . Graefe zu Baringdorf trkker dette srlige ndringsforslag tilbage under hensyntagen til det , jeg har sagt her i eftermiddag , er rigtigt at sige , at proceduren vil blive kortere , og dette sprgsml vil s kunne behandles ved frstebehandling .
Hvis sprgsmlet behandles p denne mde , og hvis Rdet stemmer i overensstemmelse med det forslag , der er fremsat af Kommissionen , er der en betydelig risiko for , at sprgsmlet vil g til andenbehandling og sledes skabe yderligere forsinkelser .
<P>
Jeg er s sent som i dag efter rdfring med medlemmer af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter blevet opmrksom p , at der hersker en bekymring , som jeg ikke var bekendt med , med hensyn til samspillet mellem artikel 37 og 152 .
Jeg har gjort det klart , at jeg er rede til hurtigt at imdekomme enhver invitation , som udvalget mtte sende mig om at drfte dette vigtige forfatningsmssige sprgsml om samspillet mellem artikel 37 og artikel 152 .
Jeg siger dette under omstndigheder , hvor jeg ogs indtrngende opfordrer hr . Graefe zu Baringdorf til at give tilbagetrkningen af dette srlige ndringsforslag en alvorlig overvejelse i lyset af det , jeg lige har sagt , og af hensyn til de alvorlige juridiske vanskeligheder , der hersker i denne forbindelse .
<P>
Som svar til hr . Hyland og fru Doyle , der begge var bekymrede for testsprgsmlet , har jeg taget det , begge har sagt herom , til efterretning , og jeg vil foretage de relevante undersgelser .
<SPEAKER ID=167 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , tillad mig at stille et sprgsml til kommissr Byrne .
Vi er i den situation , at De prsenterer en tekst for os , som ikke lngere svarer til de almindelige procedurer i forhold til Rdet .
Det har vi noteret os .
Med hensyn til det udarbejder vi vores ndringsforslag , som De jo i princippet og ud fra proceduren anser for rigtigt .
S skelner De mellem situationen i en betnkning , som De kun fremlgger efter artikel 152 , og denne , som de fremlgger efter 37 og 152 , og dernst siger De , at det er grunden til , at vi har brug for en separat henvisning til komitologien .
<P>
Vi har naturligvis ogs talt med vores juridiske tjeneste , og den tekst , som jeg har fremlagt mundtligt , omfatter prcis denne henvisning til komitologien .
Retsteksten bekrftes dermed .
Det handler i dette tilflde om Kommissionens tykhudethed , Kommissionen , der siger , nej , vi fastholder vores forslag , som vi har haft noget lignende af i Parlamentet tidligere .
Derfor , hr . Byrne , nr De siger , at jeg skal overveje at trkke forslaget tilbage , vil jeg bede Dem om at overveje , om De ikke kan godkende det , isr da det opfylder komitologiafgrelsen .
S har vi den forenklede procedure .
Gavmildheden br ligge hos Kommissionen og ikke hos ordfreren !
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Det tjener intet forml at fortstte forhandlingen .
Jeg beder kommissren om at svare s kort som muligt .
<SPEAKER ID=169 NAME="Byrne">
Jeg er bange for , at det , hr . Graefe zu Baringdorf har sagt , afslrer en misforstelse af sprgsmlet .
For det frste er den aftale , der blev indget med Rdet om at forkorte prosateksten , noget , som automatisk vil blive behandlet i overensstemmelse med den aftale , som jeg nvnte for lidt siden .
<P>
For det andet kan jeg med hensyn til sprgsmlet om komitologi kun gentage det , jeg sagde , nemlig at det i enhver grundlggende lovtekst , der bemyndiger Kommissionen til at ndre denne tekst ved komitologi , skal fastsls , hvilken procedure der skal anvendes . Det , hr .
Graefe zu Baringdorf foreslr gjort i hans ndringsforslag , er at overlade det til et skn at behandle sprgsmlet i hvert enkelt tilflde p ad hoc-basis , sledes at den tekst , der skal ndres , vil henvise til artikel 17 , men inden for artikel 17 vil der vre et skn om , hvorvidt det er artikel 7 eller artikel 8 i afgrelse 1999 / 468 , der glder . Dette betyder , at nogen - det vil sige Kommissionen - under disse omstndigheder vil skulle afgre , hvilken af de to artikler der er den relevante afhngig af , om det er en flles beslutning eller ej .
<P>
Jeg vil hvde , at dette er uhensigtsmssigt , fordi det rent faktisk tildeler Kommissionen befjelser til at trffe afgrelse i dette sprgsml i dets kontor frem for at gre det muligt for lseren at konsultere teksten - den grundlggende tekst - under enhver omstndighed , hvor Kommissionen har bemyndigelse til at ndre en bestemmelse ved komitologi , og henvise til den grundlggende tekst .
Af denne tekst vil det vre klart , hvilken komitologiprocedure der er den relevante at flge . Om det er artikel 17 i den version , der foresls af Kommissionen , og som finder anvendelse p alle omstndighederne i dette srlige direktiv , eller artikel 17A , der inkorporerer komitologiens undersgelsesprocedure , og som er relevant for de omstndigheder , der er angivet i artikel 3 - det vil sige , hvor der er en yderligere udvidelse af tiden til efter den 31. december 2000 , og hvor Kommissionen kan udvide den for en yderligere periode , som vi har drftet .
Det afklarer situationen .
Det undgr enhver udvelse af skn fra Kommissionens eller nogen andens side .
Det gr det klart for alle , der lser teksten , hvad der er den relevante procedure for den srlige situation .
<P>
Jeg beklager , at jeg ikke kan gre det klarere , og jeg beklager , at jeg ikke kan efterflge Deres anmodning . Jeg vil bede Dem atter en gang i lyset af det , jeg har sagt om at ville komme til stede i Deres udvalg , om at drfte samspillet mellem 152 og 37 og alvorligt overveje selv at trkke dette ndringsforslag tilbage .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
Dette sprgsml vil fortsat blive drftet i det relevante udvalg .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0201 / 2000 ) .
<P>
I dag er formanden for Rdet , hr . Seixas da Costa , her hos os .
Han er ndt til at forlade mdesalen kl . 19 , hvorfor vi skal forsge at vre meget hurtige og gre en flles indsats , s vi kan n igennem strstedelen af sprgsmlene .
<SPEAKER ID=172 NAME="Rodi Kratsa-Tsagaropoulou , overtaget af fru Avils Perea">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0141 / 00 ) :
<P>
Om : Kvinders menneskerettigheder i Europa Den 19. januar 2000 trdte FN ' s konomiske Kommission for Europa sammen for at forberede den srlige konference i FN ' s Generalforsamling , som skal finde sted den 5.-9. juni 2000 i New York og dreje sig om kvindernes situation fem r efter Kvindernes Verdenskonference i Beijing , hvor der var blevet vedtaget en handlingsplan for lsning af kvindernes problemer p verdensplan .
<P>
Under det forberedende arbejde erklrede den schweiziske indenrigsminister , Ruth Dreifuss , at tre hundrede tusinde ( 300.000 ) kvinder er genstand for handel i Europa .
<P>
Er Rdet enig i denne erklring ?
Mener det , at de foranstaltninger , der trffes , er tilstrkkelige til at beskytte kvindernes sikkerhed og vrdighed i Europa , nr de konfronteres med risikoen for at blive genstand for handel ?
Hvilke yderligere foranstaltninger agter det at trffe for at imdeg en eventuel forvrring af situationen i lyset af udvidelsen , eftersom strstedelen af de kvindelige ofre kommer fra lande , der har ansgt om tiltrdelse af Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , rede medlemmer , frst vil jeg gerne erindre om , at EU ' s medlemsstater spillede en meget vigtig rolle p Beijing-konferencen i 1995 og for udarbejdelsen af den dr vedtagne handlingsplan .
Efter vedtagelsen af denne handlingsplan har de europiske institutioner og medlemsstaterne aktivt bestrbt sig p at gennemfre den bde nationalt og p EU-plan .
<P>
Hvad angr handlen med kvinder , der omtales i kapitlet om vold mod kvinder , er mlene meget klare .
De foranstaltninger , der skal trffes af regeringer og regionale og internationale organisationer i oprindelses- , transit- og bestemmelseslandene , er mange , og det rede medlem ppeger med god ret , hvorledes kvinders sikkerhed og vrdighed krnkes ved truslen om at blive genstand for handel .
De kan vre sikker p , at de vrige institutioner betragter dette sprgsml med megen alvor , og der er allerede blevet truffet visse foranstaltninger til at bekmpe denne handel , hvilket jeg gerne vil omtale p en s kortfattet mde som muligt .
<P>
For det frste skal det nvnes , at Rdet ( retlige og indre anliggender ) siden november 1993 har vedtaget en rkke henstillinger vedrrende menneskehandel med henblik p prostitution , henstillinger , der tager sigte p at bekmpe menneskehandlen .
To r senere gjorde Europa-Parlamentet dette problem genstand for behandling , og ud over at have vedtaget nogle beslutningsforslag har det ogs udarbejdet en betnkning og en beslutning , der netop drejer sig om menneskehandel .
<P>
Kommissionen har p sin side udsendt en frste meddelelse om handel med kvinder og har igangsat programmet Stop med en rlig bevilling p 6,5 millioner euro i 1996 , alts allerede ret efter vedtagelsen af Beijing-handlingsplanen .
Jeg mener ikke , at dette programs betydning skal undervurderes , eftersom det finansierer mange projekter og har vist sig virkelig effektivt .
<P>
For det tredje har Kommissionen og Den Internationale Organisation for Migrationer i Wien , ogs i 1996 , organiseret en konference , der behandlede problemet tvrdisciplinrt , med reprsentanter fra medlemsstaterne , EU ' s institutioner , akademiske kredse og flere ngo ' er .
Der foreligger en rkke sluterklringer af dette arbejde .
<P>
Endelig vedtog Rdet , ogs i 1996 , en flles aktion til bekmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn .
I 1997 frte ministerkonferencen i Haag til ministererklringen fra Haag om de europiske retningslinjer om foranstaltninger til forebyggelse og bekmpelse af handel med kvinder med henblik p seksuel udnyttelse .
Endelig har Kommissionen i 1998 udsendt en ny meddelelse om nye aktioner i kampen mod handel med kvinder .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne , at dette sprgsml jvnligt er genstand for behandling i den transatlantiske dialog , fordi fnomenet ligeledes berrer Canada og USA og ikke kun begrnser sig til EU ' s umiddelbare nromrde .
Vi mener , at det er stadig vigtigere at udveksle synspunkter med andre bestemmelseslande , s der kan ske en sammenligning eller vurdering af fnomenet og arbejdes hen imod en rkke flles metoder til at kontrollere det p .
<P>
Dette sprgsml har naturligt nok regelmssigt vret p dagsordenen i kontakterne med de central- og steuropiske lande , der er transitlande og ogs undertiden oprindelseslande for en stor del af denne handel .
P dette felt har Phare-programmet finansieret kampagner , hvoraf nogle ogs har fet sttte fra Den Internationale Organisation for Migrationer .
<P>
Rdet nsker ikke - det nsker jeg skal st klart - at kommentere tallet 300.000 kvinder som genstand for handel i Europa , som den schweiziske udenrigsminister har nvnt .
Der findes ikke statistiske data om dette sprgsml , der er s njagtige , for der er tale om et omrde , hvor tal er yderst vanskelige at opn , da det p den ene side hnger sammen problemet med ulovlig indvandring og p den anden med ulovlig beskftigelse .
Som udgangspunkt synes dt tal os da ogs temmelig hjt , og vi mener , at der m en njere analyse til , og at vi ikke br lse os fast p denne vurdering , som vi ikke finder belg for .
<P>
Problemet skal i alle tilflde behandles med megen alvor , ikke kun p grund af det antal personer , som det omfatter , men ogs fordi menneskehandel er en type organiseret kriminalitet , der er i tydelig ekspansion over hele verden , eftersom den medfrer hj profit med relativt beskeden risiko for menneskehandlerne .
En del af denne handel er af lille omfang , men der findes ogs store virksomheder og internationale netvrk , som str bag en sofistikeret og velorganiseret industri med politisk sttte og konomiske ressourcer i oprindelses- , transit og bestemmelseslandene .
Derfor behandles dette sprgsml p allerhjeste niveau , herunder i FN .
<P>
Det rede medlem er ganske givet klar over , at der diskuteres et udkast til en protokol , der skal medvirke til at forebygge , fjerne og straffe handel med mennesker , navnlig kvinder og brn , en protokol , der skal supplere FN ' s konvention mod organiseret kriminalitet .
Med henblik herp har Rdet for nylig truffet en beslutning , der netop bemyndiger Kommissionen til at forhandle denne protokol .
<P>
EU ' s medlemsstater spiller ogs en meget aktiv rolle i Kommissionen for Kvinders Status under FN , der er ved at forberede en ekstraordinr session om kvinder i FN ' s Generalforsamling .
<P>
Sammenfattende vil jeg gerne gentage den betydning , som Rdet stadig tillgger sprgsmlet om handel med brn og kvinder , og jeg hber , at det med det , jeg har sagt , er lykkedes mig at berolige det rede medlem en smule , i det mindste med hensyn til , hvorledes Rdet er mobiliseret i denne sag .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Hr. formand for Rdet , jeg takker Dem oprigtigt for det fyldestgrende svar , De er kommet med til dette sprgsml , og hvor De henviser til de programmer , der , som De minder os om , er blevet gennemfrt .
<P>
Men i sprgsmlet blev det understreget , at det drejer sig om et problem , der er blevet forvrret i den sidste tid , netop fordi det er s nemt at krydse grnserne ; at det drejer sig om en handel , der som oftest har sin oprindelse i de steuropiske ansgerlande ; at det er kvinder , som befinder sig i en illegal situation i de fleste tilflde ; at det drejer sig om en indvandring under de vrst tnkelige betingelser , og at disse kvinder ikke nyder nogen form for beskyttelse og er ofre for al slags udstdelse og alle slags problemer .


<P>
Jeg finder , at der er gjort en indsats i de sidste r , men jeg vil gerne understrege , at man burde vre srlig opmrksom nu og forebygge med henblik p fremtiden , eftersom det kan forudses , at det er et problem , som vil blive forvrret .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , jeg skal blot tilfje , at jeg er helt enig med det , som det rede medlem har sagt , og at Unionen i forbindelse med udvidelsesforhandlingerne og isr inden for rammerne af de eksterne relationer p omrdet retlige og indre anliggender bestrber sig p at opretholde en dialog med ansgerlandene , der meget specifikt ogs drejer sig om alle de sprgsml , der har med den fri bevgelighed for personer at gre , og i srdeleshed med den ulovlige indvandring .
<P>
Uden at betvivle , at EU skal have en politik prget af tolerance over for indvandring og have en politik , der i et vist omfang tillader , at vi tager imod personer , der flygter af konomiske grunde , mener vi , at vi br sge at undg , at der ad denne vej skabes muligheder for udnyttelse srlig af kvinder , og at det kan befordre de former for kriminalitet , der netop har den fri bevgelighed for personer som forudstning .
Vi mener , at det arbejde , der er blevet udfrt , og den bevidsthed , som ansgerlandene har af , hvor vigtigt det er , at de i den periode , der gr forud for deres tilslutning , sammen med EU skrper kontrolmekanismerne og det flles arbejde p dette omrde , kan give konkrete resultater .
Jeg er overbevist om , at Kommissionen er srdeles opmrksom p dette sprgsml , og jeg tror , at det forhold , at der netop under det portugisiske formandskab med ansgerlandene i den skaldte luxembourgfase bnes flere kapitler , der vedrrer dette sprgsml , navnlig angende retlige og indre anliggender og den fri bevgelighed , kan vre med til at skabe en flles kultur , som jo ogs egentlig er den , som ansgerlandene senere skal blive en del , nr de overtager fllesskabslovgivningen .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Idet jeg ligeledes takker Rdet for det tidligere svar , vil jeg gerne g videre og stille Rdet et sprgsml om et beslgtet emne .
BBC har for nylig fremlagt beviser for , at " livmodere " , som de beskrev det , var til salg i Rumnien - at kvinder blev betalt for at f brn til eksport til Den Europiske Unions medlemsstater .
BBC hvdede endvidere , at dette fandt sted med de rumnske myndigheders stiltiende accept , fordi det bragte hrd valuta til Rumnien .
Vil Rdet rejse dette sprgsml i deres dialog med Rumnien i forbindelse med Rumniens ansgning om medlemskab af Fllesskabet ?
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Jeg takker for Deres sprgsml , som jeg benytter som anledning til at oplyse om en henvendelse , som det portugisiske formandskab for nylig har rettet til Rumnien .
Jeg havde lejlighed til at udveksle indtryk med de rumnske myndigheder om dette sprgsml for mindre end 10 dage siden , men ikke kun om handel med brn , men ogs om sigjnerbefolkningen .
Det er sprgsml , som de rumnske myndigheder giver udtryk for at behandle med strste alvor , og de mener , s vidt jeg forstod , at det skyldes kulturelle forhold og kun angr bestemte dele af befolkningen .
<P>
De rumnske myndigheders beslutsomhed i behandlingen af dette sprgsml forekom os gte , s meget mere som de ved , at det har konkret betydning for den mde , hvorp deres kandidatur opfattes af de nuvrende 15 EU-lande .
Jeg mener at have mrket et stort engagement fra de rumnske myndigheders side i at n s langt som muligt i kampen mod denne type foreteelser .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=179 NAME="Olivier Dupuis, overtaget af Casaca">
Sprgsml nr . 2 af ( H-0148 / 00 ) :
<P>
Om : Unionstraktatens artikel 6 og 7 Rdet erklrede den 2. februar 2000 , at det med hjemmel i unionstraktatens artikel 6 og 7 agter at overvge strig efter FP ' s indtrden i regeringen .
<P>
I beslutningen af 3. februar 2000 opfordrede Europa-Parlamentet " Rdet og Kommissionen til , hvis en medlemsstat - uanset hvilken - groft og vedvarende overtrder principperne i EU-traktatens artikel 6 , stk . 1 , at vre parat til at trffe foranstaltninger i henhold til traktatens artikel 7 " .
<P>
Kommissionen erklrede fra sin side som svar p sprgsml H-0826 / 99 - som reaktion p , at der heri henvistes til , at Italien er det land , der i flest tilflde er blevet dmt af Menneskerettighedsdomstolen for langsommelighed og funktionsforstyrrelser i retssystemet , og at pdofili-retssagerne i Belgien trkkes i langdrag og behandles med foruroligende forsinkelser - at den ikke har til opgave at blande sig i retssystemets administration i medlemsstaterne , at den har oprettet et forvaltningsorgan , som eventuelt kan plgges under anvendelse af de kriterier og principper , der allerede er fastlagt af Den Europiske Menneskerettighedsdomstol og af De Europiske Fllesskabers Domstol , at undersge tilflde , hvor en medlemsstat groft og vedvarende overtrder de grundlggende rettigheder , og at der i jeblikket ikke er nogen undersgelse i gang af en medlemsstats grove og vedvarende overtrdelse af menneskerettighederne .
<P>
Kan Rdet udelukke , at de her beskrevne forhold udgr grove og vedvarende overtrdelser af de grundlggende rettigheder som defineret i unionstraktatens artikel 6 , og i bekrftende fald af hvilke grunde ?
Agter det i bengtende fald at indlede den i unionstraktatens artikel 7 fastsatte procedure ?
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Dette sprgsml , hr. formand , er allerede mere end n gang blevet behandlet her i dag .
Vi m forst , at sagen om strig i srdeleshed , men ogs det , der nvnes i det stillede sprgsml vedrrende Italien og Belgien , s ikke har noget at gre med bestemmelserne i Amsterdam-traktatens artikel 6 og 7 .
Amsterdam-traktatens artikel 6 - og dette punkt er det meget vigtigt at f frem , fordi der er tale om sprgsml , der er ikke er taget hjde for i traktaterne - faststter , at Unionen bygger p principperne om frihed , demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet .
Selvom vi alle ved , at EU ikke er medunderskriver af Den Europiske Menneskerettighedskonvention , nvner den samme artikel denne ved at sige , at Unionen respekterer de grundlggende rettigheder , sledes som de garanteres ved den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
Med artikel 7 , der i vrigt er et portugisisk forslag , som jeg havde lejlighed til at fremlgge for den foregende regeringskonferences refleksionsgruppe , er der skabt en specifik procedure - og det er dette punkt , som sprgsmlet gr p - til at gribe ind over for enhver medlemsstat , der groft og vedvarende overtrder nogle af de i den foregende artikel , artikel 6 , nvnte principper .
Denne sanktion kan best i suspension af denne medlemsstats rettigheder som medlem af Unionen .
Denne procedure gr tilbage til et forslag , som allerede var indeholdt i Spinelli-projektet i 1984 , og som drejer sig om behovet for at kunne forebygge brud med de demokratiske principper i en medlemsstat og isr krnkelser af retsstatsprincipperne .
<P>
De forhold , som hr . Olivier Dupuis nvner i sit sprgsml , udgr ikke - det er det vigtigt at pointere - en overtrdelse af noget princip nvnt i unionstraktatens artikel 6 .
Denne artikel kan ikke pkaldes til at ivrkstte nogen form for indblanding i medlemsstaternes forvaltning af indre forhold , herunder p retsomrdet .
Om der er sket overtrdelse af et princip nvnt i artikel 6 , skal fastsls af Rdet - og dette er ogs et vigtigt punkt , og det er grunden til , at der ikke er blevet indledt nogen procedure - p forslag af en tredjedel af medlemsstaterne eller Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet .
Nu er denne fremgangsmde ikke blevet sat i gang af nogen af de instanser , der har initiativret i s henseende , og s vidt vi kan se , indeholder situationen ikke noget , der falder ind under omtalte artikel 7 .
<P>
Hvad angr Rdets erklring den 2. februar , skal jeg gentage , da det var mig selv , der lste den op den her i Parlamentet , at den blev fremsat af Rdets formandskab , men p vegne af 14 medlemsstater , og at erklringen og det , som den udtaler om forholdet til strig , kun forpligter den enkelte medlemsstat bilateralt .
Den forpligter ikke Rdet , og den pvirker ikke fllesskabsinstitutionernes frie og normale virksomhed , som strig i vrigt fortsat fuldt ud deltager i .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. statssekretr , jeg synes , at De p en prcis og fyldestgrende mde har forklaret det tekniske sprgsml om artikel 6 og 7 . S hvad det angr , har jeg intet at sige .
Det afgrende at betnke her er flgende . Vi str over for et Europa , der er kommet enormt langt rent konomisk , med det indre marked , med den flles mnt , mens der stort set ingenting er sket inden for sikkerhed og retfrdighed .
Vi har stadig forhold p disse omrder , der nsten fuldstndig er nationale , men de er oppe mod en virkelighed , der er klart transnational .
Vi konfronteres hele tiden med denne modsigelse isr med hensyn til brns rettigheder , et omrde , hvor der er tilflde , der berrer mere end t land , og hvor ofrene ikke blot ikke fr meddelelse fra den stat , hvor der trffes afgrelse , men hvor de heller ikke fr retshjlp .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand for Rdet , jeg vil takke Dem udtrykkeligt , fordi De under den sidste sprgetid fastslog , at der ikke er konstateret nogen form for overtrdelse af artikel 6 og 7 for strigs vedkommende , og at det handler om en forebyggende fordmmelse af strig .
Mine sprgsml vedrrer regeringschefernes ad hoc-beslutning . Det drejer sig her om bilaterale sanktioner , som blev ivrksat ved udelukkelse af regeringernes udenrigsministre og parlamenterne i de europiske stater .
Samtlige EU-institutioner blev ogs ignoreret og stillet over for fuldbyrdede kendsgerninger .
<P>
Derfor mine sprgsml : Hvordan vil det udvikle sig i fremtiden , hvis vi ser bort fra strig nu ?
Vil de nationale regeringschefer fordmme lande i Europa fremover ?
Er det tilstrkkeligt med et flertal p otte stemmer , eller vil der blive behov for andre flertal ?
Hvordan taber Det Europiske Rd og de europiske institutioner magt og udformningsmuligheder herved ?
Opstr der en ny konkurrence her mellem europiske institutioner og nationale stater ?
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
. ( PT ) Jeg vil gerne sige til hr . Paulo Casaca , at jeg trods alt ikke er s pessimistisk i relation til , hvordan EU har udviklet sig med hensyn til at skabe en etisk dimension og i srdeleshed juridiske procedurer , der kan lse nye situationer som dem , De omtalte .
Jeg tror , at det er vigtigt at erindre , at der med Amsterdam-traktaten blev overdraget befjelser , og at der vil vre flere befjelser at overdrage i de nste fem r fra det , der var den tidligere tredje sjle til Unionens frste sjle , isr med hensyn til visum , retssamarbejde p det civilretlige omrde og toldsamarbejde .
Vi har stadig under den tredje sjle det strafferetlige samarbejde og politisamarbejdet , men vi arbejder nu p at skabe et europisk omrde med frihed , retfrdighed og sikkerhed , hvor vi forventer , at Kommissionen gennem fremlggelsen af en resultattavle vil forsyne os med et katalog over ad hoc-foranstaltninger .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at det europiske charter for de grundlggende rettigheder , som er til debat , meget sandsynligt vil vre et styrkende element for disse nye dimensioner og med sikkerhed vil bidrage til at give EU en mere solid samling juridisk hjemlede principper , sledes som nogle af os - og Rdet i srdeleshed - nsker det .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om strig gentager jeg det , som jeg sagde om opfyldelsen af artikel 6 og 7 for strigs vedkommende indtil nu . Det var godt fra det rede medlem at hre udtrykket " ad hoc-lsning " .
Selvflgelig var det en ad hoc-lsning , og det var en ad hoc-lsning , som 14 medlemsstater valgte for deres forhold til regeringen , hvor det ikke drejer sig om dens adfrd , men dens politiske sammenstning .
Jeg sagde i en tidligere debat , at i dag er vi alle strigere i EU . Og jeg siger det igen .
<P>
Vi er alle strigere , fordi Unionens rum er udelt , hvad angr rettigheder , statsborgerskab , og jeg vil have de samme rettigheder i strig , som strigske borgere skal have i mit eget land .
Jeg vil derfor ikke styres af et parti , der udviser en adfrd og fremstter udtalelser af racistisk eller fremmedhadsk karakter , som vi med rette kan vre bekymrede over .
Disse bekymringer kommer i jeblikket til udtryk p et bilateralt plan , ikke p EU-plan , fordi dr kan der kun trffes en sdan beslutning , sfremt der sker overtrdelse af Amsterdam-traktatens artikel 6 og 7 . Derfor m vi , hr .
Rbig , fremover vurdere , i hvilket omfang FP ' s adfrd fjerner sig fra dets tidligere ideologi , fordi dt er det fundamentale sprgsml . Det er afgrende , at FP gr det klart , om det holder fast ved de principper , som dets tidligere erklringer binder det op p , isr ved den type personligheder , der har stet for denne type erklringer , fordi jeg i modsat fald ikke ser anden lsning , end at de andre medlemsstater bliver ved med at opretholde den samme type forbehold over for denne strigske regering og med de flger , som dt har .
Og , som sagt , udelukkende p det bilaterale omrde .
strigerne har al ret til at have den regering , som de vil have . Vi har ogs al ret til at have vores opfattelse af den strigske regering .
<SPEAKER ID=184 NAME="Kauppi">
) Hr. formand for Rdet , De sagde , at strig har et regeringsparti , som offentligt er kommet med racistiske bemrkninger .
Her i Europa-Parlamentet er det mennesker , der taler , ikke partier .
Som svar p Dupuis ' sprgsml henviste De til , at sanktionerne , der i fllesskab er godkendt af 14 stats- og regeringsoverhoveder , er af bilateral karakter .
Kan man s ogs frafalde sanktionerne bilateralt , det vil sige , kan en enkel medlemsstat beslutte sig til at frafalde sanktionerne og overg til en normal dagsorden ?
Hvis det er tilfldet , hvornr redder Rdet s officielt den strigske befolkning ud af denne pine , der krnker dens demokratiske rettigheder ?
Skal hver stat frafalde sanktionerne enkeltvis , fr Rdet kommer til besindelse og ophver denne beslutning ?
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
. ( PT ) De m ikke have forstet , hvad jeg sagde , eller der m have vret en tolkefejl .
Jeg har aldrig sagt , at den strigske regering er racistisk . Lad det st helt klart .
Jeg kender personer i den strigske regering , som jeg har arbejdet sammen med tidligere , og som jeg hber at arbejde sammen med i fremtiden , der p ingen mde kan sttes i forbindelse med nogen racistisk ideologi .
Det , som jeg siger klart , er , at denne regering omfatter et parti , hvor nogle ledere ikke blot er fremkommet med ekstremt belastende erklringer i henseende til racisme og fremmedhad , ligesom de har foreslet lovgivningsinitiativer ( for strigs vedkommende ) , der klart giver udtryk for en racistisk ideologi .
Og vi har endnu ikke fra FP ' s side set nogen erklring , der fuldstndigt gr op med dets forbindelse til denne type ideologier .
<P>
Med hensyn til det andet sprgsml , som De stillede , er svaret ja .
Ethvert land kan frigre sig fra den aftale , som de 14 indgik .
Det er 14 frie lande , der frit tog den beslutning at vise strig p det bilaterale plan deres mishag ved den regeringsdannelse , der fandt sted , men ethvert af disse lande kan nr som helst frigre sig fra denne solidaritet .
Den samme frihed , der fik dem til at st sammen , kan i morgen f dem til at skilles , hvad denne beslutning angr , hvis de fr en anden opfattelse af , hvorledes situationen i strig udvikler sig .
<P>
De sprger endvidere , hvornr Rdet vil lade det strigske flok slippe for denne pression .
For det frste er det ikke nogen beslutning , som Rdet har taget .
Det drejer sig , som jeg siger , om de 14 lande , og dette sprgsml hrer slet ikke hjemme i EU .
Jeg vil gerne have , at det str klart , at i alt , hvad der angr EU-institutionernes normale virke , har strig deltaget helt og fuldstndigt og vil blive ved med at gre det .
Man kan ikke forlange , fru Kauppi , at medlemmer af EU ' s regeringer skal fle tilfredshed ved at stte sig ved siden af personer , som de betragter som tilhngere af ideologier , der vitterlig giver mindelser om en vis historisk periode og kalder gamle europiske spgelser frem .
Det er et problem , der vedrrer den enkeltes flelser .
Jeg for min part bryder mig ikke om at stte mig ved siden af fascister .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=187 NAME="Alexandros Alavanos, overtaget af Efstratios Korakas">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0151 / 00 ) :
<P>
Om : Programmet " Energi for demokrati " i Forbundsrepublikken Jugoslavien Den nuvrende vinter er en af de hrdeste i de seneste rtier , og adskillige europiske lande er blevet hrdt ramt .
Blandt de lande , der er blevet ramt , er ogs Forbundsrepublikken Jugoslavien , som endvidere m kmpe mod flgerne af brndstofembargoen . Derfor kan hospitaler og skoler ikke opvarmes , og de har vret tvunget til at indstille driften forelbigt eller indskrnke den .
I nogle tilflde har brndstofmangelen allerede kostet menneskeliv .
Embargoen fortsttes , og den strenge vinter varer ved . Agter Rdet p baggrund heraf at trffe foranstaltninger , sledes at programmet " Energi for demokrati " hurtigst muligt udvides , og hospitalers og skolers behov dkkes ?
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Som bekendt , hr. formand , er det med hensyn til de sanktioner p energiomrdet , som er blevet ivrksat over for Forbundsrepublikken Jugoslavien , p baggrund af et forslag diskuteret i Rdet blevet besluttet at gennemfre nogle undtagelsesforanstaltninger over for kommuner , der styres af demokratiske krfter .
Det var et tiltag , der skulle sende et budskab om sttte til de demokratiske krfter og netop stimulere dem , der i Republikken Jugoslavien trods alle de vanskeligheder , som de er oppe mod , bestrber sig p at udvise en adfrd og en holdning , der er mere i overensstemmelse med beskyttelsen af menneskerettighederne og de synspunkter , som det jugoslaviske folk har gavn af .
Dette program begyndte med to kommuner , der var ledet af oppositionen , men senere besluttede EU p forslag fra flere medlemsstater at udvide det til fem andre kommuner .
Der er tale om en kompliceret proces , en proces , der betyder alvorlige og tunge omkostninger for budgettet , og Kommissionen har gjort en meget stor indsats for at finde midler til at udvide aktionen .
Vi hber , at dette signal fra EU bliver forstet af de demokratiske krfter i Serbien .
Vi beklager dybt , at det stadig er ndvendigt at opretholde energisanktioner mod Jugoslavien , men de er en del af den rkke foranstaltninger , som man nede frem til kunne virke som pression over for regimet og isr over for den mde , hvorp hr . Milosevic styrer landet .
Det er indlysende , at det rammer civilbefolkningen . Det er vi klar over .
Vi m imidlertid forst , at den politiske situation i Jugoslavien og den mde , som hr . Milosevic stadig agerer p det internationale plan , efter Rdets hidtil enstemmige opfattelse berettiger , at denne type sanktioner stadig opretholdes .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Vi er her vidner til , hvad jeg ville kalde en hurtig forberedelse af en ny runde af den beskidte krig mod Jugoslavien , mod den jugoslaviske befolkning , og alt det , der foregr uden for Kosovo i disse dage , bevidner mine ord .
<P>
Samtidig er det meget omtalte program " Energi for demokrati " ikke andet end en barbarisk afpresning fra NATO ' s og EU ' s side af den jugoslaviske befolkning for at f den til at acceptere deres nye orden og underkaste sig totalt .
<P>
Det sprgsml , man m stille her , er , om en befolkning har ret til at trffe beslutning om sin egen skbne og vlge sin regering .
Og i Jugoslavien har befolkningen truffet en demokratisk beslutning , det har en regering og en prsident .
Sdan er det , hvad enten vi kan lide det eller ej !
<P>
Hvad kan vi kalde en tankegang , som for at straffe en mand , der angiveligt undertrykker sin befolkning , straffer hans angivelige ofre ?
Det er det , der sker med de barbariske bombninger , det er det , der sker , nr Jugoslaviens brndstofforsyning standses .
Dette er en styrkelse af et politisk folkedrab beget mod en befolkning , der ikke vil acceptere de valg , som USA , NATO og Den Europiske Union vil presse ned over hovedet p den .
<P>
Det sprgsml , der rejser sig , er : Vil man i betragtning af , at vi p grund af kulden allerede str med et stort antal dde , ophve brndstofembargoen og lade den jugoslaviske befolkning frit bestemme sin egen skbne ?
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
. ( PT ) Hr. formand , jeg m erkende , at jeg synes ordet " folkedrab " ungtelig lyder lidt ejendommeligt , nr det bruges om en aktion mod den jugoslaviske regering , den samme regering , der har gennemfrt adskillige aktioner i Kosovo , der viser lige prcis et adfrdsmnster af den art .
Jeg vil heller ikke undlade at minde om , at samme regering utallige gange tidligere har stet bag aktioner , der har forstyrret stabiliteten af Bosnien-Hercegovina og af Kroatien , ligesom den har medvirket til at gre hele regionen ustabil .
<P>
Jeg er fuldstndig enig med det rede medlem i , at hvert folk skal bestemme over sin egen skbne , og vi nsker ikke mere end det .
Vi nsker imidlertid , at dette betyder adgang til massemedierne , fuld ytringsfrihed for oppositionens medier , hel og fuld udvelse af alle rettigheder , friheder og individuelle garantier , retsstat og en fuldstndig gennemsigtighed i alle institutioner .
Hvis det er dt , som det rede medlem ser i Serbien , s er vi blevet s kloge .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=192 NAME="Rosa Dez Gonzlez">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0155 / 00 ) :
<P>
Om : Fortegnelse over ddsdmte borgere i Den Europiske Union Da Rdet i modstrid med fristerne i Europa-Parlamentets forretningsorden endnu ikke har besvaret foresprgsel P-2697 / 99 , opfordres det til at svare p flgende :
<P>
Har eller har Rdet ikke kendskab til antal , identitet , retsstilling , fngslings- og tilbageholdelsesvilkr samt personlige og familire forhold for ddsdmte EU-borgere i tredjelande ? Har Rdet udarbejdet en fortegnelse herover , og vil det i givet fald sende en sdan til undertegnede medlem og til Europa-Parlamentet ?
Hvis Rdet ikke har kendskab til disse oplysninger , mener det da ikke , at det er ndvendigt at tage skridt til at foretage en systematisk kontrol af sdanne sager , og hvilke aktioner finder det i givet fald hensigtsmssigt at ivrkstte for at rde bod p denne mangel p information ?
<SPEAKER ID=193 NAME="Seixas da Costa">
Det sprgsml , som De stiller , er vigtigt , men jeg m erkende , at Rdet ikke rder over de nskede oplysninger med hensyn til en fortegnelse over EU-borgere , der er ddsdmt i tredjelande .
Der foregr imidlertid - og jeg vil gerne udtrykke mig tydeligt herom - for jeblikket et konsulrt samarbejde mellem medlemsstaterne om i tredjelande at flge og sikre interesser og rettigheder for borgere fra enhver medlemsstat navnlig i tilflde af , at de str i fare for at blive idmt ddsstraf .
<P>
Med dette specifikke forml for je , og nr som helst en borger fra en medlemsstat er udsat for risiko for ddsstraf i et tredjeland , er der nu en samordningsprocedure , s der foretages henvendelser til disse landes regering p en flles og koordineret mde fra EU-landenes reprsentationer i disse lande .
Dette samarbejde mellem medlemsstaternes reprsentationer omfatter ogs udveksling af oplysninger om borgere , der kan risikere ddsstraf .
Jeg tror derfor , at vi inden lnge vil kunne give et konkret svar p dette sprgsml og ogs tilvejebringe konkrete og ajourfrte oplysninger , men det afhnger selvflgelig af , hvor langt dette konsulre samarbejde har udviklet sig , et samarbejde , som EU sger at give fast form .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Hr. formand for Rdet , jeg takker Dem for Deres ord , men ikke for indholdet i dem .
Jeg vil gerne sige , at jeg er Dem taknemmelig for Deres bekymring , men ikke for indholdet - det vil jeg gerne gentage - i den information , De videregiver mig .
Og det skyldes ikke tidsmangel , for undertegnede stillede dette sprgsml til Rdet for tre mneder siden , og det kom ikke med et skriftligt svar .
Det svarede ikke inden for den fastsatte frist , og det svarer nu mundtligt med to mneders forsinkelse .
<P>
Finder De ikke , hr. rdsformand , at en opgrelse over de europiske borgere , der er dmt til dden rundt omkring i verden , ville vre et meget nyttigt instrument til at forsvare retten til livet , s de politiske institutioner inden for Den Europiske Union kan forsvare retten til livet .
<P>
Finder De ikke , at det er temmelig vanskeligt at acceptere , at en konomisk og politisk magt som Europa , der er i stand til at bygge satellitter , at sende mennesker til mnen , at lave en flles mnt - kort sagt - en vigtig magt - ikke kan f et overblik over , hvor mange europiske borgere der er dmt til dden rundt omkring i verden ?
Tror De ikke , at dette er temmelig vanskeligt at forst for de europiske borgere ?
<P>
Jeg ved godt , at vi forlanger en forpligtelse fra medlemsstaternes side , men finder De ikke , at det , vi forlanger , i bund og grund er en politisk vilje , som jeg indtil videre ikke har set nogle steder ?
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Fru Dez Gonzlez , De har stillet to sprgsml , hvoraf det frste drejer sig om Rdets svar og den tid , som dette svar har vret undervejs .
Hvad dette angr , er det , som De ved , et sprgsml om tidsfrister , der er blevet ensidigt fastsat af Europa-Parlamentet .
Rdet har ikke medvirket i vedtagelsen af disse frister , har aldrig godkendt dem , og jeg skal derfor ikke kommentere dette punkt nrmere .
<P>
Hvad angr det andet sprgsml , vil jeg gerne sige , at De har fuldstndig ret i , at det er et af de sprgsml , der helt sikkert hurtigt skal p dagsordenen p dette omrde .
Det er helt rigtigt , det , De siger .
Det er bestemt vigtigt , at EU , der , som De siger , er en magt , og som skaber adskillige instrumenter og procedurer til at styrke sig selv , ogs er i stand til p passende vis at beskytte sine borgeres rettigheder udenfor .
De forstr nok , at det konsulre samarbejde er noget nyt .
Det systematiske konsulre samarbejde og den flles , samordnede konsulre indsats er frst blevet udviklet i de seneste r .
Jeg formoder , at man er bagud . Jeg mener , at De faktisk har helt ret , og pression p Rdet i denne sag er velkommen , synes jeg .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Jeg tillader mig at tilfje , at jeg deler fru Rosa Dez ' opfattelse , og jeg er ogs enig i , at Den Europiske Union er i stand til at sende et menneske til mnen , men vi har ikke vist det endnu .
<P>
Det er en udfordring , som vi endnu ikke har klaret , men jeg forstr godt , hvad der var meningen med denne udtalelse .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=198 NAME="Claude Turmes">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0158 / 00 ) :
<P>
Om : Europa-Parlamentet og EURATOM Agter Rdet at fremstte en generel anmodning om udtalelse fra Europa-Parlamentet om internationale aftaler , der indgs under EURATOM-traktaten , for derved at deltage i den skaldte KEDO-procedure , som Kommissionen og Europa-Parlamentet indgik aftale om i 1998 ? Er Rdet i bengtende fald rede til at fremstte separate anmodninger om en udtalelse i hvert enkelt tilflde og navnlig i forbindelse med aftalen med Ukraine , som nu drftes , og fusionsaftalen mellem USA og EURATOM , som nu er under forberedelse ?
Er Rdet rede til officielt at indfre KEDO-proceduren ved en ndring af EURATOM-traktaten under regeringskonferencen , eller i det mindste at erklre , at den er en interinstitutionel aftale om EURATOM mellem de tre institutioner , for derved at kompensere for EURATOM-traktatens demokratiske svagheder ?
Deler Rdet den opfattelse , at det forestende EURATOM-ln til Ukraine til k2 / r4 br forelgges Europa-Parlamentet i dets egenskab af budget  myndighedens anden part til forudgende hring , navnlig i betragtning af de seneste sikkerheds  ulykker i bde Khmelnitsky- og Rivne-anlgget , svel som nedgangen i elproduktionen og  forbruget samt den omstndighed , at reformen af energimarkedet er stillet i bero , hvilket rejser endnu strre tvivl til lnets levedygtighed og ogs dets tilbagebetaling ?
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , artikel 101 i EURATOM-traktaten udgr retsgrundlaget for de internationale aftaler p det nukleare omrde , herunder ogs for aftalen om Det Europiske Atomenergifllesskabs tilslutning til Organisationen for Energiudvikling p Den Koreanske Halv , KEDO .
<P>
Denne artikel bestemmer , at aftaler og konventioner med tredjelande skal forhandles af Kommissionen efter Rdets retningslinjer og afsluttes af Kommissionen med godkendelse fra Rdet , der beslutter med kvalificeret flertal .
Rdet skal respektere og gennemfre EURATOM-traktatens bestemmelser , der ikke tager hjde for disse sprgsml - men dt hnger sammen med traktaterne - og Europa-Parlamentet skal hres .
<P>
Man skal erindre , at Rdet som institution naturligvis ikke er bemyndiget til at foretage nogen ndringer i traktaten , hvorfor et sprgsml af denne art normalt kun kan bringes op p regeringskonferencen .
Som formand for den forberedende gruppe skal jeg ikke undlade ogs at bemrke denne anmodning i forbindelse med regeringskonferencen .
<P>
Med hensyn til de sprgsml , der stilles om kernekraftanlggene , hvis navn jeg vanskeligt kan udtale - Khmelnitsky og Rivne - i Ukraine , skal jeg minde om , at det er Kommissionens opgave at lade de tekniske vurderinger foretage , der skal anbefale , om disse skal opretholdes eller lukkes .
Rdet vedtog i marts 1994 en beslutning , der bemyndiger Kommissionen til at bevilge EURATOM-ln p op til 1.100 millioner euro til finansiering af aktiviteter , der skal hjne effektiviteten og sikkerheden i visse landes kernekraftanlg .
<P>
Indtil nu har intet tredjeland dog benyttet sig af denne mulighed .
Denne fremgangsmde havde i vrigt EURATOM-traktaten som grundlag og forudstter heller ikke hring hos Europa-Parlamentet .
Sammenfattende kan det siges , at disse sprgsml vedrrer en flsom problematik , der som bekendt er blevet rejst af Europa-Parlamentet i de senere r med henblik p at f gede befjelser , til hvilket forml Parlamentet har benyttet sin budgetkompetence som legitimt pressionsmiddel .
<P>
I det konkrete tilflde med KEDO vil jeg gerne erindre om , at Parlamentet i 1998 blokerede midlerne for det r , og at det frst kunne lade sig gre at komme videre efter et kompromis med Kommissionen , hvor denne institution indvilgede i at informere Parlamentet ved hvert rs begyndelse om EURATOM-aftaler under forhandling , sledes at dette kan tage dem under behandling .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Turmes">
Tak , minister .
Jeg vil blot fortstte med sprgsmlet om regeringskonferencen og sige , at Parlamentet formentlig under institutionelle reformer og navnlig kapitlet om beslutningsprocedurer vil bede om at give samtykke til internationale aftaler og flles beslutningstagning om sdanne sager .
S har De en flelse af , hvordan disse diskussioner vil udvikle sig i forbindelse med regeringskonferencen ?
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr . Turmes , omfanget af medbestemmelsesretten p lovgivningsomrdet er et sprgsml , der er blevet diskuteret p regeringskonferencen , og der er , som De ved , den traditionelle mere radikale holdning , der i vrigt stttes af mange medlemsstater , iflge hvilken alle lovgivningsbeslutninger taget ved kvalificeret flertal i Rdet br underkastes Europa-Parlamentets medbestemmelse .
<P>
Dette er en holdning , der har vundet klar tilslutning p regeringskonferencen , men der er ogs medlemsstater , der gr ind for afgrelse sag for sag med hensyn til , hvilken medbestemmelsesprocedure der skal benyttes , ogs nr det drejer sig om lovgivningsomrdet .
Hvad angr ratificering af internationale aftaler , har jeg haft lejlighed til at rejse sprgsmlet p regeringskonferencen , og ved den frste behandling fik dette nske og Europa-Parlamentets traditionelle holdning ikke en modtagelse , der kan betegnes som srlig positiv fra medlemsstaternes side .
Selvom dette sprgsml ikke tages af dagsordenen , da alle disse sprgsml bliver der indtil konferencens afslutning , tror vi ikke , at det i denne fase vil komme vsentligt videre .
Vi vil dog ikke undlade at opretholde dialogen med Europa-Parlamentet i denne sag .
Nste tirsdag har jeg et mde med Udvalget om Forfatningssprgsml , hvor jeg nok skal diskutere denne sag og forklare mere detaljeret , hvorledes regeringskonferencens forberedende gruppe behandler denne type sprgsml , herunder ogs den rkke af bemrkninger og forslag , som Europa-Parlamentet har fremsat , og som vi hber vil blive beriget gennem det beslutningsforslag , der skal til afstemning d . 23 .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=203 NAME="Efstratios Korakas">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0160 / 00 ) :
<P>
Om : Erstatning til ofrene for fascismen under Anden Verdenskrig Mange afgrelser fra grske domstole har bekrftet de krav om erstatning , som grske statsborgere , der er blevet ofre for det nazistiske regime , har fremsat .
Disse afgrelser er ikke blevet efterkommet , og den krigsskadeserstatning , som Tyskland skylder Grkenland , er endnu ikke blevet udbetalt ; endvidere er det tvangsln , som den grske nationalbank mtte yde Tyskland under besttelsen i 1943 , heller ikke blevet tilbagebetalt .
<P>
Agter Rdet i lyset af den aftale om en erstatning p 10 milliarder . D-mark til tvangsarbejderne i den tyske industri , som Tyskland for nylig har underskrevet , at tage initiativer med henblik p at srge for , at ofrene for fascismen under Anden Verdenskrig fr udbetalt deres legitime erstatninger , og at det ln , der blev optaget under besttelsen , tilbagebetales , i betragtning af , at de tidligere fra tysk side fremfrte formelle grunde til ikke at efterkomme disse rimelige og basale krav nu efter Tysklands genforening ikke lngere kan betragtes som gyldige ?
<SPEAKER ID=204 NAME="Seixas da Costa">
, Rdet . ( PT ) Hr. medlem , det er meget nemt at besvare dette sprgsml : det omrde , sprgsmlet vedrrer , er ikke Rdets ansvar , men henhrer under de bilaterale forbindelser mellem Grkenland og Tyskland .
Rdet har derfor ikke befjelse til at trffe nogen som helst foranstaltninger , i srdeleshed dem som medlemmet lovpriser .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , jeg vil tillade mig at kalde formandens svar for et Pontius Pilatus-svar .
Hvad er kendsgerningerne ?
Under besttelsen tvang den tyske besttelsesregering den grske besttelsesregering til at bevilge et ln , som i dag med renter og inflation belber sig til omkring 25 milliarder dollars .
Lnet er underskrevet , s der er tale om en forpligtelse .
Nr vi betragter sprgsmlet , er der alts tale om transaktioner mellem to EU-medlemsstater , og Rdet kan ikke bare lukke jnene for den kendsgerning , at Tyskland tydeligvis udnytter sin magtposition til at ngte at opfylde sine forpligtelser .
Selv krver det hver eneste re tilbagebetalt af de ln , det yder .
<P>
Den anden ting er de store delggelser , som Tyskland forrsagede med besttelsestropperne i Grkenland .
De belber sig til omkring 40 milliarder dollars .
Andre lande har fet deres penge .
Grkenland vil man ikke betale til .
Hvorfor ?
Naturligvis brer de grske regeringer ogs en del af ansvaret , men p et tidspunkt er man ndt til at f en lsning p sprgsmlet .
Tyskland har lnge anerkendt sine forpligtelser , men har under forskellige pskud undladt at betale .
Nu er der ikke flere undskyldninger tilbage , s det er ndt til at betale , og Rdet kan ikke vaske sine hnder .
Jeg finder formandens svar uacceptabelt .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
. ( PT ) Jeg vil gerne sige til hr . Korakas , at Rdet er helt rede til at g ind i denne sag , sfremt De oplyser os om , hvilket retsgrundlag Rdet skal pberbe sig for at gre det i lyset af traktaterne .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=208 NAME="Ewa Hedkvist Petersen">
Sprgsml nr . 7 af ( H-0162 / 00 ) :
<P>
Om : Europisk filmsttte De europiske film er meget vigtige ikke blot for de enkelte medlemslande , men ogs for Europas kulturelle mangfoldighed og kulturarv .
I Sverige er imidlertid mellem 80 og 90 % af de film , der fremvises , amerikanske .
I jeblikket accepterer EU en statssttte til filmproduktion p op til 50 % .
Det forlyder , at Kommissionen i jeblikket frer drftelser om at nedstte grnsen for statssttte , det vil sige at fjerne undtagelsen for kultursttte til 30 % .
Det ville vre en trussel mod den europiske filmproduktion , da filmproduktion er kostbar og forbundet med store kommercielle risici , navnlig i de mindre medlemsstater .
<P>
Deler Rdet den opfattelse , at statssttte er vigtig for at fremme den europiske kultur ?
Mener Rdet , at det er vigtigt at fremme en alsidig europisk filmproduktion ?
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , med hensyn til det sprgsml , som det rede medlem har stillet , og som er srdeles vigtigt , er vi ikke vidende om , at Kommissionen har til hensigt , at statssttten skal nedsttes p dette omrde .
Rdet er derimod vidende om , at Kommissionen inden for sit aktionsomrde forhandler med medlemsstaterne om netop dette sprgsml .
<P>
Jeg vil gerne oplyse , at denne type sttte , hvad angr de nationale aktioner , er medlemsstaternes kompetence og ansvar inden for de rammer , som traktaten angiver .
P den anden side er det bestemt , at det nuvrende program Media-II og det kommende Media-Plus skal yde supplerende finansiel sttte med henblik p at styrke europisk film .
Dette er en meget vsentlig indgrebslinje , som EU har fulgt for at beskytte sin kulturelle mangfoldighed , en linje , der ogs har vret styrende for dets standpunkter i WTO-forhandlingerne p navnlig det audiovisuelle omrde .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen">
Jeg vil gerne takke Rdets reprsentant for svaret .
Frst vil jeg sige , at der er stor forskel p at producere f.eks. biler eller lastbiler og at producere film .
Vi ved , at filmproduktion er afhngig af sttte , eftersom det er en blanding af kultur og kommerciel produktion .
Vi ved ogs , at europiske film , isr de , som produceres p de sm sprog , har svrt ved at opretholde en filmproduktion , der er s stor , som man kunne nske sig det .
Derfor er bde den nationale og europiske filmsttte meget vigtig , og det samme glder mulighederne for ogs efterflgende at acceptere statssttte til filmproduktion p op til 50 % .
<P>
Jeg vil alligevel gerne sprge Rdets reprsentant , om han ikke mener , at det er vigtigt , at man p denne mde og ved hjlp af denne praksis kan give op til 50 % sttte til produktion af europiske film p de sm sprog .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
. ( PT ) Fru Hedkvist Petersen , p baggrund af den situation , som De har omtalt for de mindre stater i Unionen , kan De nok forst , at jeg er srlig interesseret i dette omrde .
Det er et sprgsml , som ogs bekymrer os .
Det er indlysende , at alle Unionens medlemsstater netop p grund af den srlige kulturelle mangfoldighed inden for EU og for at sikre , at denne kan afgres af andet end filmindustriens rent konomiske kalkyler , har kunnet opretholde en specifik sttte til deres filmindustri .
Vi hber , at denne sttte kan bevares , og vi hber ogs , at den til fulde kan forliges med WTO ' s nye regler under den nye cyklus , som vi hber begynder fr eller senere .
<P>
Nu er den konomiske sttte p hjst 50 % for sttten fra EU i forhold til det enkelte projekts samlede omkostninger , men denne procentdel kan n op p 60 % i tilflde , som er udtrykkeligt nvnt i programmet .
Vi har ikke for indevrende noget indtryk af , at Kommissionen ptnker en nedsttelse , og slet ikke i det omfang og med den procentdel , som De omtalte .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=213 NAME="Jens-Peter Bonde">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0166 / 00 ) :
<P>
Om : Oplysning til borgerne Vil Rdet udarbejde en positivliste for partier , som vlgerne trygt kan stemme p uden at risikere , at deres land sttes i skammekrogen ?
<SPEAKER ID=214 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , det er selvflgelig ikke en del af Unionens befjelser at blande sig i medlemsstaternes forfatningsmssige procedurer , ligesom det heller ikke er Unionens opgave at udarbejde en skaldt positivliste over partier , som man br stemme p . Hvis vi gik ind p dette omrde , ville vi virkelig betrde et farligt terrn .
Dette betyder dog ikke , at det , der ligger bag sprgsmlet , ikke har en vis politisk betydning .
Som det er tilfldet i visse lande , f.eks. i mit eget , har et nazistisk eller et fascistisk parti ikke lov til at lade sig registrere som et politisk parti , og det kan sledes ikke accepteres som et legitimt parti i demokratiet .
Andre lande har anderledes ordninger , og de er lige s respektable som mit .
Det , som vi skal indse , er , at nr vi indtrder i et strre fllesskab , er situationen for de demokratiske rettigheder i t land ikke ligegyldige for de andre lande og deres borgere .
Vi er alle europiske borgere , og vi er alle borgere i et Europa , der politisk er styret af et grundlggende st vrdier .
Hvis disse principper bringes i fare , har vi ret og pligt til at rbe gevalt .
Men lister over nskede og unskede partier , lad os hbe , at dt aldrig kommer til at findes i EU .
<SPEAKER ID=215 NAME="Bonde">
Ja , men problemet er jo , at det er det , der er tale om her .
Fordi strig har en amtsborgmester i Klagenfurt , der har udtalt sig p en mde , som De og jeg hader lige meget , s har De straffet et land med sanktioner , og De straffer en befolkning med sanktioner , ogs dem , der mtte have stemt imod det pgldende parti , uden at De har prciseret , hvori forbrydelsen bestr .
Indtil nu er det kun meninger , De straffer , og ikke handlinger .
Hvis der var tale om handlinger , s var det mske Danmark , der skulle straffes for et indvandrerforbud , som FP ikke er kommet igennem med .
Det er alts meninger , De har straffet , og ikke handlinger .
Jeg vil da gerne vide , nr jeg skal stemme nste gang , om Portugal og andre lande - uden for Rdet - vil foresl sanktioner mod mit land , hvis f.eks. den nuvrende regering optager ministre fra Socialistisk Folkeparti eller Enhedslisten , som begge er imod den konomiske og Monetre Union , eller man vil hindre udnvnelsen af en regering med Fogh Rasmussen fra Venstre , hvis han baserer sig p tilslutning fra Dansk Folkeparti , der i mange aviser er beskrevet som et parti , der svarer til FP i strig .
Det ville vre nyttig forbrugeroplysning . Men det kan jo vre , at man fortryder de 14 statsministres aktion .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
. ( PT ) De er sikkert vidende om det , der blev sagt i de foregende svar . I den specifikke sag om strig , som jeg godt var klar over l bag Deres sprgsml , befinder vi os ikke i en EU-sammenhng , men har at gre med de bilaterale forbindelser .
Den holdning , som nogle medlemsstater har indtaget i forhold til den strigske regering , hnger sammen med en negativ opfattelse af den nye strigske regerings karakter , hvilket ikke berrer EU-samarbejdet .
Vi befinder os ikke i en rdssammenhng , og EU har ikke truffet nogen diskriminerende foranstaltning over for strig .
De 14 medlemsstater har frit valgt at vise de strigske myndigheder deres mishag over den type regering , som de har skabt , og isr over det forhold , at de har ladet et parti indg i regeringen , der str , eller som har stet - man kan ikke rigtig f fat p , hvor grnsen gr mellem fortid og nutid i FP ' s erklringer - for en vis ideologi og en vis mde at fortolke de europiske vrdier p .
Det rede medlem br dog ikke uden videre blande den konomiske og Monetre Union sammen med naziregimet . Der er en vis forskel p de to ting .
Ethvert parti m gerne vre imod den konomiske og Monetre Union eller imod Schengen-aftalen eller hvad som helst andet eller sgar imod EU .
Der findes jo som bekendt partier , der er imod EU , men derfor er de jo stadig demokratiske partier .
Det , som det drejer sig om , og det ved De lige s godt som jeg , er , at der er partier , der gr ind for ideologier , der drager selve systemet i tvivl , og som anfgter det st vrdier , der udgr kernen i EU , ja , der er en del af begrundelsen for at skabe EU .
Det er derfor naturligt , hr . Bonde , at der hos nogle regeringer er et vist ubehag .
Dette ubehag kommer kun til udtryk i de bilaterale relationer .
Vi br ikke blande EU sammen med de bilaterale forhold .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=218 NAME="William Newton Dunn">
Sprgsml nr . 9 af ( H-0169 / 00 ) :
<P>
Om : Hemmelighedskrmmeri i Rdets lovgivningsprocedurer Under sprgetiden i januar svarede formanden p mit sprgsml , at alle oplysninger om Rdets lovgivningsarbejde - ssom hvem der har stemt for hvad , protokoller og det kortfattede referat - allerede stod til offentlighedens fulde disposition .
<P>
Jeg gav udtryk for tvivl , men formanden lovede i forbindelse med mit supplerende sprgsml at skrive et brev til mig inden sprgetiden i februar med alle enkeltheder om , hvor og hvordan offentligheden havde fuld adgang til disse oplysninger .
<P>
Jeg har ikke fet noget brev fra formanden , hvilket bekrfter min vrste mistanke om Rdets sygelige hemmelighedskrmmeri .
<P>
Vil formanden nu endelig oplyse , hvor offentligheden har fuld adgang til disse informationer - hvem stemte og hvordan , protokollerne og det kortfattede referat - sdan som han pstod under sprgetiden i januar ?
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , Rdets virksomhed kan flges af offentligheden gennem mnedlige oversigter udarbejdet af Generalsekretariatet for Rdet - der siden januar 1999 er blevet offentliggjort p Rdets hjemmeside p Internettet , bde retsakter og andre dokumenter , herunder afstemningsresultater , stemmeforklaringer og erklringer til mdeprotokollen , nr Rdet trffer afgrelse som lovgivningsorgan .
<P>
Nr der er tale om endelige retsakter , som Rdet har vedtaget , indeholder oversigterne eventuelt en angivelse af afstemningsresultatet samt Rdets , Kommissionens eller medlemsstaternes erklringer til mdeprotokollen .
Kun de endeligt vedtagne tekster er autentiske tekster , hvis uddrag stilles til rdighed af Generalsekretariatet for Rdet p Internettet p web-stedet Eudor , der varetages af Kontoret for De Europiske Fllesskabers Officielle Publikationer , under rubrikken " benhed i Rdets lovgivningsarbejde " .
Det er i vrigt en af den s udskldte Amsterdam-traktats landvindinger , som jeg mener systematisk br fremhves .
<P>
Efter hvert mde i Rdet udsendes en pressemeddelelse , der oplyser om de beslutninger , som det har taget , og som angiver de beslutninger , for hvilke der er blevet stillet erklringer til mdeprotokollen til rdighed for offentligheden , og som kan erhverves fra pressetjenesten .
Der er ogs mulighed for at f oplysninger om benheden i lovgivningsarbejdet via e-mail .
<P>
Sprgsmlet om aktindsigt i Rdets dokumenter falder ind under artikel 255 i Traktat om Den Europiske Union , der etablerer en frist p to r efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden for Rdet til at faststte generelle principper for og begrnsninger i denne aktindsigt .
Det er vrd at erindre om , at denne bestemmelse i Amsterdam-traktaten giver de forskellige institutioner mulighed for at regulere adgangen til deres egne dokumenter - og det m vi forst p baggrund af den srlige karakter , der kendetegner visse meget flsomme omrder som eksempelvis den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og de retlige og indre anliggender .
Det er vigtigt , at denne regulering afspejler en rkke bestrbelser , der uden at drage reglerne om benhed i tvivl srger for , at benheden ikke bliver en mde til at gre ethvert arbejde i Rdet fuldstndig ineffektivt .
Denne artikel bestemmer som sagt , at der i Europa-Parlamentets , Rdets og Kommissionens forretningsordner faststtes specifikke betingelser for adgang til de respektive dokumenter .
Dette sprgsml hrer ind under de almindelige regler for de europiske institutioners benhed , der jo blev defineret i sluterklringen fra Det Europiske Rd i Helsinki som , og jeg citerer " et vigtigt element til at bringe Unionen nrmere til borgerne og ge dens effektivitet " .
<P>
Under det finske formandskab skete der betydningsfulde fremskridt vedrrende aktindsigt gennem brug af den moderne informationsteknologi , navnlig Internettet .
Der blev ogs vedtaget en beslutning i Rdet om en forbedret oplysning om lovgivningsarbejdet og det offentlige register over Rdets dokumenter .
I overensstemmelse med denne beslutning skal Generalsekretariatet for Rdet srge for , at offentligheden fr adgang til en liste over punkterne p den forelbige dagsorden for Rdets mder og for dettes forberedende instanser , nr Rdet virker som lovgivningsorgan .
Denne praksis er blevet fulgt af det nuvrende formandskab .
<P>
Hvad angr det offentlige register over Rdets dokumenter , faststter denne beslutning , at dette ogs skal omfatte henvisninger til mngden og arten af de klassificerede dokumenter med undtagelse af de tilflde , hvor oplysning om indholdet kan vre til skade for almene interesser , enkeltpersoner og disses privatliv , forretnings- og fabrikationshemmeligheder , Fllesskabets konomiske interesser og / eller fortrolighed , som enkeltpersoner eller grupper har anmodet om , der har oplyst om forhold indeholdt i dokumentet , eller som krves af lovgivningen i den medlemsstat , der har meddelt disse oplysninger .
<P>
Det portugisiske formandskab har hele tiden givet udtryk for sit nske om at stte gang i debatten om aktindsigt og sin hensigt om at lade gruppen " Formandskabets Venner " st for opflgningen i denne sag , s snart Kommissionen fremlagde forslag til forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets , Rdets og Kommissionens dokumenter .
Dette forslag blev den 26. januar fremlagt af Kommissionen for kommissrerne , og det sger som sagt at indfri mlstningerne om benhed ved navnlig at foresl betydningsfulde ndringer til adfrdskodekset af 99 .
Formandskabet satte straks diskussionen i gang om dette forslag , og det blev fremlagt p mdet i FAREKOM den 2. februar og nrmere behandlet p to senere mder .
Det drejer sig alts , hr. formand , om en rkke opgaver , som Rdet har arbejdet med at lse p grundlag af Kommissionens forslag , der forekommer mig at udtrykke en gte vilje til at ge benheden for disse dokumenters vedkommende .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for et meget langt , detaljeret og serist svar .
Da jeg ikke taler portugisisk , vil jeg studere svaret inden nste sprgetid og vende tilbage til Dem om det i april .
Lige nu vil jeg gerne have , at De giver mig et meget enkelt svar p et meget enkelt principielt sprgsml .
<P>
Accepterer De , nr det glder lovgivning i et demokratisk milj , som vi befinder os i i Den Europiske Union , at den offentlighed , som lovene berrer , br vre i stand til at se og hre , hvad deres valgte reprsentanter gr for at vedtage lovene ?
Jeg tror ikke , at det er tilfldet i Rdet , at offentligheden rent faktisk kan se og hre alt det , deres reprsentanter siger og gr , nr de vedtager love .
Ville De acceptere det princip ?
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
. ( PT ) Hr . Newton Dunn , det er et kompliceret sprgsml p grund af typen af lovgivningsarbejde og navnlig ligheden mellem lovgivningsarbejdet i EU og i medlemsstaterne .
I medlemsstaterne er der lovgivningsarbejde , der foregr i parlamenterne , hvor diskussionen er ben og offentlig , og der er lovgivningsarbejde , der foregr enten med bemyndigelse fra Parlamentet eller af egen ret inden for regeringerne .
Diskussionen om lovforslag inden for regeringen er ikke offentlig , men resultatet af disse lovforslag er offentligt , hvad enten de kommer for i Parlamentet eller ikke .
I EU forekommer det mig ikke , at man kan g lngere end det , der er bestemt , alts , at resultaterne af diskussionerne i Rdet kan bringes til offentlighedens kendskab , og navnlig at stemmeafgivningen kan blive kendt ligesom erklringerne om denne stemmeafgivning .
Jeg mener , at dette er tilstrkkeligt p dette omrde , men det er som sagt en holdning , som jeg personligt str for , da det drejer sig om filosofien bag selve proceduren i Unionens lovgivningsproces .
<SPEAKER ID=222 NAME="Seppnen">
) Hr. formand , under det finske formandskab nede vi at gennemg 20 sprgsml i disse sprgetimer .
Sidste gang blev der gennemget 12 under det portugisiske formandskab .
Det ser ud til , at vi heller ikke nr flere i dag .
<P>
Men mit egentlige sprgsml drejer sig om , at Prodi , formand for Europa-Komissionen , har sendt et brev til Europa-Parlamentet , hvor ombudsmand Jacob Sderman kritiseres for , at han har deltaget i en offentlig debat og udtrykt nske om strre benhed vedrrende forskellige dokumenter , fremlagt sin egen holdning om , at offentligheden inden for Den Europiske Unionen br ges .
Jeg sprger Rdets reprsentant , om Rdets reprsentant mener , at kommissionsformanden har handlet rigtigt og velbegrundet , og om Rdet ogs nsker at indskrnke ombudsmandens frihed til at udtrykke sig om strre offentlighed vedrrende dokumenter .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
. ( PT ) To bemrkninger , hr . Seppnen .
For det frste kan ogs vi , hvis dt er Parlamentets opfattelse , give ikke 20 , men 30 svar p de sprgsml , som de rede medlemmer kan stille .
Men jeg skal svare p 15 sekunder og uden den detaljeringsgrad , som synes mig at svare til formandskabets nske om at uddybe sprgsmlene og g s langt som muligt for at give et konkret svar p de overvejelser , som de rede medlemmer gr sig .
Vi kan dog ogs vlge et bureaukratisk , officielt , hurtigt , syntetisk og sandsynligvis ikke tilfredsstillende svar .
Vi vil s rent kvantitativt f succes , hvad angr svar her i Parlamentet .
<P>
Jeg har vret her siden kl . 9 i morges , og jeg tror ikke , at Rdet kan anklages for ikke at have udfrt et serist arbejde for at svare p de rede medlemmers sprgsml .
Med hensyn til sprgsmlet om denne uoverensstemmelse mellem Parlamentet og Kommissionen skal Rdet selvflgelig vre den sidste til at blande sig i den , og det vil derfor overlade det til de to institutioner selv at lse denne mulige uenighed .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Blot for at fortstte fra hr . Newton Dunns sprgsml vedrrende de beslutninger , der trffes i al hemmelighed i Rdet , kunne ministeren mon give os en liste over de lovgivende forsamlinger i verden , som han henviste til , hvor der trffes beslutninger i al hemmelighed ?
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
. ( PT ) Hr . Nicholson , jeg vil vre Dem taknemmelig , hvis De ville stille sprgsmlet igen , for jeg forstod det ikke .
Jeg beder Dem undskylde , men jeg vil vre Dem taknemmelig , hvis De ville stille sprgsmlet igen .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
De sagde , at Rdet ikke er alene om at vre en lovgivningsmagt , der trffer sine beslutninger i hemmelighed .
Jeg kunne godt lide at vide , om De kunne give os eksempler p andre lignende organisationer p regeringsplan , der trffer deres beslutninger p samme mde .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
. ( PT ) Hr . Nicholson , enten tager jeg meget fejl , eller ogs meddeler de fleste regeringer ikke , hvad der foregr p deres mder , mens de foretager deres lovgivningsarbejde .
Regeringernes lovgivningsarbejde foregr normalt p lukkede mder for en begrnset kreds i en hvilken som helst stat i verden .
Jeg tror ikke , at der er regeringer , der udfrer lovgivningsarbejde p offentlige mder ; det gr kun parlamenter , og da der er lovgivningsarbejde , der foregr bde i parlamenter og i regeringer , er der to forskellige mder at udfre dette arbejde p .
I de fleste lande i verden arbejder regeringerne derfor , s vidt jeg ved , p lukkede mder og uden adgang for offentligheden .
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden">
Hr .
Seixas da Costa havde meddelt os , at han var ndt til at g kl .
19 .
Han har ogs sagt til os , at han har arbejdet sammen med os siden kl . 9 i morges .
Jeg synes , at han har fortjent sin ln som minister og formand for Rdet i dag . Jeg synes derfor , at vi skal afslutte sprgetiden med at takke ham for hans tilstedevrelse .
<P>
Sprgsml nr . 10-38 besvares skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Rdet afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.00 )
