<CHAPTER ID=1>
bning af den rlige session
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session 2000-2001 for bnet .
<CHAPTER ID=2>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , det andet punkt p dagsordenen her i formiddag er indstilling til andenbehandling af betnkningen om kakao- og chokoladevarer , som jeg er ordfrer for . Jeg blev helt tilfldigt klar over i gr aftes kl .
20.30 , at afstemningen vil finde sted i dag til middag .
Men jeg mener , den var planlagt til at skulle finde sted i morgen middag . Dette er sledes kommet fuldstndig bag p mig , og jeg har end ikke haft mulighed for at udarbejde stemmelisten og se , hvorvidt der skulle vre afstemning ved navneoprb .
De ved som jeg , at emnet er meget omstridt og oppe i medierne . Jeg har vret her i Parlamentet i 10 r , og som ordfrer er jeg altid blevet underrettet om en ndring af afstemningsrkkeflgen .
Jeg ville nske , at denne afstemning kunne finde sted i morgen . Dette ville passe mig bedre , uden at jeg tror , det vil kunne skade nogen , da det er en forholdsvis hurtig afstemning .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , vi har ikke noget imod , at denne afstemning udsttes .
Jeg insisterer blot p , at de vrige afstemninger , der er fastsat , navnlig den om topmdet i Lissabon , ogs finder sted i morgen .
P betingelse heraf har vi ikke noget imod udsttelsen .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
De ansvarlige tjenestegrene har oplyst mig om , at vi har en temmelig lang stemmeliste i morgen .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , ogs jeg blev ligesom hr .
Lannoye sent i gr aftes konfronteret med den kendsgerning , at ogs afstemningen om min indstilling ved andenbehandling er planlagt til at finde sted kl . 12.00. Grupperne har indtrngende anmodet mig om at opfordre Dem til ikke at lade afstemningen finde sted i dag kl .
12.00 , men i morgen , fordi grupperne ikke har haft lejlighed til at anmode om delt afstemning og afstemning ved navneoprb . Det var jo en stor overraskelse , at afstemningen var planlagt til kl .
12.00. Ogs jeg anmoder p en lang rkke andre medlemmers vegne om , at afstemningen udsttes til i morgen .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Blokland , de ansvarlige tjenestegrenes embedsmnd har fortalt mig , at Deres betnkning automatisk vil blive sat under afstemning i morgen .
Jeg vil nu sprge Parlamentet , om det er enigt i , at vi br udstte afstemningen om Lannoyes betnkning til i morgen .
Hvis vi er enige , bliver det sledes .
<CHAPTER ID=3>
rligt lovgivningsprogram ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om Kommissionens rlige lovgivningsprogram for 2000 .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="IT" NAME="Prodi">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , 2000 skal vre - og vil blive - et r , som udgr et vendepunkt for Europa .
I vores forhandling om femrsprogrammet har vi allerede klarlagt , hvordan dette r vil vre startskuddet til " Europas rti " , og det bliver sledes et r , som udgr et vendepunkt for Kommissionen .
Redegrelsen for femrsprogrammet har givet os den generelle referenceramme , og vi har allerede beskrevet Kommissionens program for femrsperioden .
Vi m sige , at vi allerede en mned efter denne debat er begyndt p det konkrete arbejde , og vi har indledt den lange udvidelsesproces med de nste lande , der har anmodet om optagelse .
Det er et meget stort , meget omfattende og meget betydningsfuldt arbejde , og jeg vil gerne gentage over for Parlamentet , at Kommissionen har gjort en srlig indsats i forbindelse med dette arbejde .
Fra flere forskellige sider har man ogs konstateret , at jeg har givet et meget strkt lfte med hensyn til udvidelsen , og der er ogs tale om et serist lfte , som Kommissionen nsker at holde for at berolige vores befolkninger , nr det glder dette projekt .
Jeg vil gerne gentage over for Dem alle , at det er et serist og hjtideligt lfte , som vi ikke giver for at udstte udvidelsen , men derimod for at udvidelsen kan blive mulig p en realistisk , korrekt og ordentlig mde .
Hvis vi ikke gr dette , vil der nemlig komme et tidspunkt , hvor selve udvidelsen bliver umulig . Dette er tvrtimod det grundlggende lfte i den nuvrende Kommissions femrige embedsperiode .
<P>
Vi er ligeledes get i gang med femrsprogrammet p de andre to punkter , vi havde lovet , nemlig moderniseringen af Kommissionen og forberedelsen af regeringskonferencen .
Vi har i dag tilrettelagt emnet p en anderledes og mere detaljeret mde , og den kritik , der blev rettet mod mig i den foregende forhandling - der kun var en generel forhandling - var berettiget , for p det tidspunkt drejede det sig om femrsprogrammet .
De sidder i dag med et detaljeret og meget specifikt dokument foran Dem , for sdan skal rsprogrammet vre .
Der er tale om en prcis handlingsplan og om et detaljeret dokument . For hvert initiativ fra Kommissionen angives den ansvarlige tjenestegren , procedurerne , vedtagelsesdatoerne , arbejdsinstrumentet , den planlagte dokumenttype og det foreslede retsgrundlag .
Vi har angivet alle skridt , der er ndvendige for , at disse beslutninger bliver til konkrete kendsgerninger .
Det er klart , at vi har lagt srlig vgt p - og det siger jeg ikke , fordi vi str her i Parlamentet , men fordi det forekommer mig at vre srligt vigtigt - de kompetencer , der medfrer en flles beslutningsprocedure med Parlamentet .
Vi har offentliggjort hele dette program p Internettet , og det er ikke for at flge moden - som ikke er en mode , men en stor kulturel omvltning - det er derimod fordi , at p denne mde har alle borgerne mulighed for at sidde med det i hnderne og gennemse det .
P nuvrende tidspunkt er der efterhnden ikke lngere nogen hemmelige eller private programmer .
Dette er et program , der kan gennemses .
<P>
Lad os nu se p indholdet i dette programs retningslinjer .
Der er en grundlggende og retningsgivende tankegang i selve programmet , nemlig at komme med en lsning p borgernes specifikke problemer .
Det er et rsprogram , og derfor skal vi vre specifikke .
Vi er kommet ind p alle de emner , der er af grundlggende betydning , og som jeg gerne vil nvne nogle af i denne redegrelse , nemlig milj , sundhed , energi , transport , forbrugerbeskyttelse og det vigtige retfrdighedssprgsml .
<P>
Lad os begynde med en lille bemrkning om det sidste punkt .
De europiske borgere anmoder konkret om retfrdighed for at f sikkerhed i deres dagligdag .
Da jeg talte om udvidelsen , tog jeg hjde for disse ting , for det er meget vigtigt at holde sig den samlede ramme for je . Kommissionen vil fremstte nogle konkrete forslag om sikkerhed for at skabe en tttere samordning mellem ordensmagten i hele Europa , for at ivrkstte en flles indsats med hensyn til kriminalitetsbekmpelse , og fordi vi skal lse nogle store problemer , herunder ogs nogle nye problemer .
Der er opstet nye racespndinger , der er minoriteternes problemer , og der er nogle grundlggende problemer med hensyn til sameksistens . Vi skal sikre , beskytte og fastlgge regler for denne sameksistens .
Derfor skal vi i r finde frem til nogle effektive foranstaltninger , nr det glder emigration og asylret . Vi vil fremlgge nogle konkrete forslag p disse omrder i 2000 .
Vores linje er meget klar .
Vi skal forene benhed , tolerance og gstfrihed med sikkerhed . Vi vil derfor ogs foresl nogle foranstaltninger for at forbedre den gensidige anerkendelse af civilretlige og handelsretlige domme .
<P>
Omrdet med retfrdighed er uundvrligt for , at det indre marked kan fungere .
Hvis vi ikke har et omrde med retfrdighed , er det indre marked kun et teoretisk grundlag og ikke et operativt instrument til daglig .
For at mle fremskridtene p dette og andre omrder vil vi fremlgge en resultattavle , det vil sige en egentlig tabel med de vanskelige punkter , men ogs med de opnede resultater .
Dette bad man os om i Tampere .
Vi lovede at gre det , og det flles omrde med retfrdighed er sledes en af de grundlggende mlstninger .
<P>
Hvad miljet angr , er der tale om et af de alvorligste problemer , vi str over for .
Hvert r kan vi nemlig se , at nye problemer nsten overskygger de opnede resultater . Det er en slags sisyfosarbejde .
Vi skal gre en meget energisk indsats , for hvis vi ikke kraftigt indhenter det tabte p det miljpolitiske omrde , bliver det nsten umuligt at komme op ad bakken igen bagefter . Vi har vedtaget en hvidbog om miljansvar og en strategi for opnelsen af mlstningerne fra Kyoto om en reduktion af emissionerne .
Vi skal nu arbejde med hele det generelle retsgrundlag for miljet og med retsgrundlaget for de genmodificerede organismer . Desuden m vi ikke undlade at udarbejde en samlet ramme og en strategi for Europas kemiske industri , for ellers bliver vores arbejde virkelig til et sisyfosarbejde .
<P>
Et andet punkt , jeg gerne vil nvne som eksempel p vores konkrete plan , er et sprgsml , som ogs er meget nrt knyttet til miljet , nemlig fiskeriet og brugen af de naturlige ressourcer .
Vi skal ivrkstte et program med det forml at reducere antallet af fiskerfartjer , da der ikke lngere er nogen balance mellem fangsten og den naturlige fornyelse af ressourcerne . Det er ndvendigt at genskabe denne balance og at beskytte miljet .
Samtidig har vi en stor forpligtelse over for dem , der lever af fiskeri , og som navnlig er koncentreret i visse omrder , der bestemt ikke hrer til de mest gunstigt stillede omrder i den europiske konomi . Vi vil ligeledes gre en indsats for at indg aftalen med Marokko , og vi skal forenkle Europas fiskerilovgivning , for eksistensen af hele 20 forordninger gr det ikke muligt for os at f et system og sikrer ikke , at den balance , vi lige talte om , under alle omstndigheder bliver bevaret .
Hvad miljet angr , er vores faste holdepunkt konferencen i 2002 , som finder sted 10 r efter Rio-konferencen . P denne konference skal vi allerede komme med nogle konkrete resultater .
<P>
Med hensyn til energisprgsmlet er der tale om et emne , der er srligt vigtigt i disse dage , for efter min mening br Europa i stadig hjere grad give sin mening til kende om energiproblemerne .
Nr udvidelsen har fundet sted , bliver vi de strste energiforbrugere i verden .
Vores indsats skal derfor best i at fremlgge et dokument om de forskellige energikilder , hvor forsyningssikkerheden er vores mlstning .
<P>
Nr det glder transport , arbejder vi p at oprette et flles europisk luftfartsomrde . Det er et arbejde , som nstformand Loyola de Palacio allerede er konkret i gang med , og vi fr den samlede ramme om nogle f mneder .
Hertil kommer ogs sprgsmlet om sikkerheden for stransport og ikke bare for lufttransport .
Det er et sprgsml , der er knyttet til miljsprgsmlet , og som er af afgrende vigtighed .
<P>
Endelig er der forbrugernes rettigheder og sundhedssprgsmlet .
I forbindelse med forbrugernes rettigheder er det varers og tjenesteydelsers sikkerhed , der er vigtigst . Det er ndvendigt med en klarere lovgivning for borgerne , s de beskyttes mod faldgruber som vildledende reklame .
P dette omrde har borgerne nemlig en ufravigelig ret til at vre fuldstndigt vidende om de ting , de kber . Hvad sundheden angr , har vi udarbejdet en strategi p sundhedsomrdet , og i den forbindelse vil vi vedtage et handlingsprogram , der naturligvis er forbundet med det program for fdevaresikkerhed , vi talte om for kort tid siden .
2000 er det r , hvor forslaget om en europisk myndighed p fdevareomrdet bliver frt ud i livet .
Vi har allerede fet en hvidbog , og til efterret fr vi den lovgivningstekst , der skal gennemfre dette yderligere initiativ . Hertil skal vi knytte andre forslag - der i jeblikket er under udarbejdelse - om beskyttelsen af dyrs rettigheder , som man har drftet indgende i de sidste par mneder .
<P>
Det er disse logiske planer , vi flger med hensyn til rsprogrammet , og de afviger fra udgangstalen om femrsprogrammet , da de er meget specifikke og meget konkrete .
Til de eksempler , jeg kom med i dag , kan vi naturligvis fje andre eksempler p andre omrder , men fremgangsmden er en prcis liste , nogle frister og en seris indsats .
Dette er , om jeg s m sige , vores daglige " omstning " og en levering af den vare , vi lovede de europiske borgere .
Disse ting berrer nemlig vores dagligdag p fuldstndig nrt hold , og det er derfor , at Parlamentet spiller en helt afgrende rolle .
De har rollen som det vigtige mellemled til de europiske borgere , og vi skal samarbejde om at give borgerne et klart , konkret og jeblikkeligt svar . Den anden dag afsluttede vi forhandlingen med at sige , at vores succes vil kunne mles ud fra borgernes deltagelse i det nste valg til Europa-Parlamentet .
Jeg tror , at vi vil vinde borgernes tillid og forbedre forholdet til dem med de konkrete foranstaltninger , jeg har talt om i dag .
<P>





Jeg vil gerne takke Dem for Deres hidtidige samarbejde , og jeg opfordrer Dem til at styrke det , s vi kan komme med de konkrete svar , som alle forventer sig af os .

<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">

Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , Kommissionens rlige lovgivningsprogram for 2000 br give os alle anledning til at overveje Kommissionens og tillige de europiske institutioners basisfunktioner og -opgaver .

<P>
Hr. kommissionsformand , vi har som Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater en fundamental interesse i en strk europisk Kommission .
Vi vil ikke tillade - dr , hvor vi har indflydelse - at Rdet s at sige piller funktioner ud af Kommissionen for s at tage sig af dem i Rdet , for Kommissionen er for os traktaternes vogter , og det er den , der har initiativretten med henblik p den europiske lovgivning .

Dt vil vi forsvare !
<P>
Vi henleder endvidere opmrksomheden p , at Den Europiske Union bygger p vrdier og principper som helhed , og den bygger som helhed p den europiske ret .
Om to mneder - den 9. maj - fr vi lejlighed til at mindes Robert Schuman , som den 9. maj 1950 fremsatte det storartede forslag om Det Europiske Kul- og Stlfllesskab .
Han talte om , at det ikke drejer sig om at finde en balance mellem de europiske nationers interesser , men om at forene de europiske nationers interesser . Det er princippet for og indledningen til konfliktlsning p basis af den europiske ret - og ogs her vil vi nje iagttage , hvorledes Kommissionen varetager denne funktion som traktaternes vogter .
Den europiske ret m heller ikke krnkes af nogen !
Der er grnser , hvor retfrdighed , lige behandling og Den Europiske Unions , Det Europiske Fllesskabs ret flyder sammen .
<P>
Hvis jeg i gr havde fet ordet , mens formanden for Rdet var til stede , ville jeg have sagt det , jeg siger nu , i gr .
Jeg ser med stor bekymring p , at rdsformandskabet og dermed Rdet foretager en forskelsbehandling over for et medlemsland i Den Europiske Union . Nr rdsformanden som led i forberedelsen af et topmde foretager en rundrejse til de europiske hovedstder - hvilket har vret den gngse fremgangsmde i mange r - men udelader en af hovedstderne og anmoder det pgldende lands reprsentant om at komme til Bruxelles , anser jeg det for uforeneligt med Den Europiske Unions principper og med tanken om et retsfllesskab !
<P>
( Bifald fra hjre )

<P>
Derfor siger jeg nu henvendt til Kommissonen , til Kommissionens formand , at vi hidtil ikke har haft anledning til at kritisere Dem .
De har behandlet dette sprgsml korrekt og forskriftsmssigt - det er i orden - men vi vil for fremtiden ogs lade vores bedmmelse af Kommissionen styre af , om Kommissionen som hidtil er traktaternes vogter og sammen med os sikrer , at europisk ret overholdes .
Hvis den europiske ret og retfrdigheden krnkes , skal vi tydeligt oplfte vores rst , for det skal tages i oplbet !
<P>



( Bifald fra hjre )

<P>
Jeg vil fremstte en bemrkning om subsidiaritet .
Nogle opfatter begrebet subsidiaritet som lftestangen til at flytte de europiske opgaver over p det kommunale , det regionale eller det nationale plan . Det kan i enkelte tilflde vre rigtigt , og vi skal ogs i forbindelse med alle lovgivningsprocedurer undersge , om den pgldende opgave kan klares bedre p nationalt , regionalt eller lokalt plan .
Dt er vi ndt til at gre ! Men begrebet subsidiaritet indebrer ogs , at Den Europiske Union skal ptage sig opgaverne , nr opgaverne ikke kan varetages fornuftigt p det nationale , regionale eller lokale plan .
<P>
Hr. formand , De har initiativretten .
I henhold til traktaterne kan Europa-Parlamentet opfordre Kommissionen til at fremstte et forslag til lovgivning .
Vi har indtil nu oplevet , at denne opfordring ikke altid er blevet fulgt .
Der foreligger en aftale med Kommissionen af 15. september i fjor , i hvilken Kommissionen i vidt omfang forpligter sig til vidtgende at flge sdanne opfordringer fra Parlamentet til Kommissionen til at tage initiativer til lovgivning .
Jeg anmoder Dem , hr. kommissionsformand , om at tage dette meget alvorligt !
Nr Parlamentet opfordrer Kommissionen til at fremstte forslag , forventer vi for fremtiden ogs af Kommissionen , at den holder ord og gr det .
<P>
P det grundlag kan jeg p min gruppes vegne sige til Dem , at vi - hvor det er os muligt - vil yde vores bidrag , ikke kun til et strkt Europa , men ogs til en strk Kommission , hvis befjelser vi ogs vil forsvare over for Rdet .
Med henblik herp er vi i Europas interesse afhngig af et godt samarbejde og en god dialog mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet , og vi agter derfor dr , hvor det er os muligt , at sttte Deres politik for r 2000 .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , nr Europas borgere sger Europa , sger de det navnlig i Bruxelles og navnlig hos Kommissionen .
Det er jeg som parlamentsmedlem ikke glad for , men jeg er ndt til i det mindste for jeblikket og indtil videre at tage det til efterretning .
Det betyder imidlertid ogs , at Kommissionen str over for en stor udfordring .
Hvis De vil hidfre det store vendepunkt , De talte om , hr. kommissionsformand , skal De begynde p det i en vldig fart .
<P>
P baggrund af det ansvar foreslog De i Deres sidste tale i Europa-Parlamentet , at arbejdet i hjere grad skulle koncentreres om det centrale .
Det kan man ogs betegne som gennemfrelse og realisering af subsidiaritetsprincippet .
I den forbindelse skal vi imidlertid vre klar over , at det p det punkt ikke m dreje sig om at afvise opgaver , som er for komplicerede og vanskelige for Kommissionen .
Vi skal endvidere vre klar over , hr. kommissionsformand , at det er ndvendigt at begynde med disse kriterier og dette arbejde allerede nu .
Vi kan ikke vente p en hvidbog , for dem er der allerede i dag alt for mange af p Kommissionens bedding , hvilket mske skal overvejes ud fra dette aspekt , mens andet skal omsttes hurtigere og tydeligere .
<P>
Det er ikke s meget opgavernes omfang og mngden af de forslag , der skal komme , men naturligivs retningen , der adskiller os socialdemokrater fra andre grupper i Europa-Parlamentet .
Vi vil klart og entydigt styrke Europas internationale rolle og ligeledes ge konkurrenceevnen .
For os skal det frst og fremmest dreje sig om at gre Europa mere socialt , at skabe et Europa med lige muligheder og at ge sikkerheden og livskvaliteten i Europa .
Men vi vil hverken gre Europa bureaukratisk eller centralisere det .
Det er ikke vores id med Europa !
Arbejder De for det , hr. kommissionsformand , er vi helt enige med Dem .
<P>
Jeg gr nu over til et andet punkt . De har som Kommission forelagt Parlamentet en lang liste over projekter .
Vi har i vores visdom besluttet at udarbejde en beslutning , som mske ikke er helt s lang , men som giver Dem en hel rkke forslag og til dels modforslag .
<P>
Denne udveksling af lister er ikke den bedste form for dialog .
Vi skal derfor finde p noget andet fremover .
Jeg anmoder Dem om , hr. kommissionsformand , at De indleder Deres nste program med en evaluering af deres succeser eller fiaskoer og redegr for , om De ogs har net det , De satte Dem for med henblik p , at vi to parter kan indlede en bedre , en optimal og konstruktiv dialog .
Det forekommer mig at vre langt fornuftigere end det , vi nu engang foretager os i denne uge endnu en gang , men forhbentlig bliver det sidste gang !
<P>
Hr. kommissionsformand , jeg vil gerne vende tilbage til Deres begreb vendepunktets r .
Vi har alle til opgave at flge debatterne om Europa i de enkelte lande , ikke kun i hvert vores hjemland .
Det bekymrer mig faktisk igen og igen , at det i denne debat endnu ikke er lykkedes os at overbevise borgerne om ndvendigheden af Europa , og at det navnlig ikke er lykkedes os at gre det klart for dem , at vores eneste chance for at udforme globaliseringen ligger i et strkt Europa , et strkt Europa , som ikke skal faststte regler om alting , men dog om det , der har europisk mervrdi .
Det drejer sig ikke om at forhindre globaliseringen , det kan vi for vrigt heller ikke .
Det kan kun dreje sig om at udforme den ud fra vores vrdier og vores mangfoldighed .
Med henblik herp skal det derfor lykkes os i fllesskab entydigt at forbedre den kommunikation , De ogs talte om .
<P>
De er i frd med at udarbejde en kommunikationsstrategi for udvidelsen af Den Europiske Union .
Det virkelige vendepunkt opnr vi imidlertid kun , hvis det i fllesskab lykkes os for hvert enkelt projekts , for hvert enkelt lovgivningsprojekts vedkommende at finde frem til , hvorledes vi kan overbevise borgerne om , at dette projekt er ndvendigt .
Hvis det ikke lykkes os at skabe en bedre kommunikationsteknologi , vil vi ikke kunne n vores flles ml , nemlig strre deltagelse ved det nste valg til Europa-Parlamentet .
Det ville ikke kun vre synd for os medlemmer af Europa-Parlamentet , som s mske ikke er her lngere , det ville vre synd for Europa !
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis">
Hr. formand , min gruppe vil gerne hilse det rlige lovgivningsprogram velkomment .
Men der er nogle aspekter af processen , der bekymrer os .
<P>
Jeg kom til denne procedure som relativt nyt medlem af Europa-Parlamentet .
Jeg kunne nsten ikke tro det , da jeg stod over for disse forskellige forslag til beslutning fra hver af grupperne , som alle meget lignede indkbssedler af forskellig lngde og med forskellige punkter .
For at fre metaforen videre og bruge en engelsk vending kan man sige , at hvis man skulle lave en middag ud fra dem , ville den blive ret ufordjelig .
<P>
Jeg forstr , at det har vret den normale tradition pligtskyldigst at fremkomme med disse lister .
Det er ikke , fordi jeg er srlig radikal eller revolutionr , men det forekom mine kolleger , at der manglede noget ved denne proces , srlig p et tidspunkt , hvor vi forsger igen at skabe forbindelse mellem Europa og dets borgere , da vi gerne vil gre det klart , hvad det er , vi laver her .
<P>
Der har vret megen snak om at koncentrere sig om de centrale omrder og om at opn en bedre kvalitet af fllesskabslovgivningen frem for mere kvantitet .
Alt dette passer meget drligt sammen med disse endelse lister .
P baggrund heraf fremlagde vi et beslutningsforslag p n side , hvor de vigtigste omrder var fremhvet .
Men det er ikke kommet med i kompromisbeslutningsforslaget , s nu vil vi gerne komme med en klar markering om , hvordan denne proces br forlbe i fremtiden .
Eftersom dette er en meget vigtig proces og et betydningsfuldt moment i vores lovgivningsmssige cyklus og for at stte Kommissionen og Europa-Parlamentet i stand til at finde en konstruktiv tilgang , vil vi gerne foresl , at talen om Unionens rlige tilstand kombineres med et beslutningsforslag fra Europa-Parlamentet om hjt prioriterede politiske sager , og at dette s gr i udvalg til en mere grundig drftelse .
Det ville f os vk fra fremgangsmden med indkbslister og give mere politisk fokus .
Det ville stte Europa-Parlamentet i stand til fuldt ud at deltage i processen , ikke bare at bytte indkbslister med Dem .
<P>
Det er , fordi vi nsker at give denne procedure mere forml og en mere fremtrdende stilling , at ELDR ikke agter at underskrive den foreliggende liste p otte sider - ikke fordi vi har noget imod indholdet , men fordi vi mener , at der er fare for , at dette vil blive en rlig rituel forestilling uden substans og virkelig mening .
Det , vi gerne vil gre , er at appellere til fantasien hos Europas borgere .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg vil ikke gentage den overordnede kritik , vi fremsatte p Parlamentets foregende mde om retningslinjerne for Europa-Kommissionens arbejde .
Det program , vi har modtaget for dette r , er omfangsrigt for at sige det mildt .
<P>
Det indeholder bde positive og mindre positive elementer .
Jeg vil gerne gre Dem opmrksom p et kapitel , der forekommer mig at vre en smule indholdslst , nemlig det , der handler om erhvervs- og socialpolitikken .
Det ville ikke have vret s alvorligt , hvis der i lbet af de sidste fem r havde vret tale om betydelige fremskridt , men det er ikke tilfldet .
Hvad angr erhvervs- og socialpolitikken , har Parlamentet og Kommissionen muligheden for at forbedre mange ting .
I henhold til traktatens kapitel 1 , afsnit 11 , tnker jeg isr p problemer omkring arbejdsforhold og forbedring af arbejdsmiljet .
<P>
Specielt hvad angr arbejdernes sikkerheds- og sundhedsforhold , er vi i dag underlagt et direktiv fra 1989 .
Efter min mening , som jeg deler med min gruppe , er der behov for at nyvurdere dette direktiv , isr set i lyset af en vigtig undersgelse , der blev udsendt i 1997 af Dublin-instituttet .
Undersgelsen pviser en generel forvrring af arbejdsforholdene i en rkke vigtige sektorer .
Dette krver nrmere overvejelser , og jeg ville nske , at Kommissionen serist ville se grundigt p denne sag og foretage en vurdering af , hvilke ndringer der er ndvendige i dette direktiv for at forbedre situationen .
<P>
Jeg vil ikke sige mere om indholdet , og jeg vil gerne nu anvende noget tid p selve processen , der er knyttet til det lovgivende program , det vil sige indgivelsen af programmet og dets gennemfrelse .
Jeg vil i den forbindelse gerne fremstte to faste krav fra Gruppen De Grnne , som jeg kunne have nsket var Parlamentets krav , men for i dag er det tilstrkkeligt , at der er tale om faste krav .
<P>
For det frste forekommer det mig demokratisk , nr Europa-Parlamentet har vedtaget en beslutning , isr nr det er sket p Parlamentets eget initiativ , at Kommissionen efter en rimelig tidsfrist flger serist op p en opfordring af denne type .
P miljomrdet har vi f.eks. en hvidbog om civilretligt ansvar i miljsprgsml .
Dette er et vigtigt fremskridt , men jeg vil dog godt minde om , at hvidbogen er en opflgning p en beslutning , Parlamentet vedtog i 1994 , hvilket vil sige for seks r siden .
Og efter hvidbogen skal vi sikkert vente lnge , fr der kommer et direktiv .
Vi ser her , at proceduren er meget langsommelig , og for at retfrdiggre dette , mener jeg , det er vigtigt , der kommer en betnkning .
<P>
For det andet vil jeg gerne sige , at nr man omtaler et forslag til lovgivning i det lovgivende program , og det ikke realiseres i lbet af det pgldende r , et det ndvendigt , vi fr at vide hvorfor .
Lad mig give et eksempel .
Man omtaler i dag et forslag til direktiv om elektrisk og elektronisk affald .
Dette forslag er allerede blevet prsenteret adskillige gange , men det er aldrig blevet fremsat .
Vi ved , det er udsat for pres fra USA ' s regering , der truer med at indbringe sprgsmlet for WTO , men det ville vre relevant , retfrdigt demokratisk og gennemsigtigt , at Kommissionen forklarede os , hvad der foregr i kulisserne , og hvorfor den trkker tiden ud , fr den fremstter dette direktivforslag .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="IT" NAME="Manisco">
Formand Prodi , tillad mig at give udtryk for min ngstelse og bekymring over tilrettelggelsen af programmet for 2000 - som De kalder et r , der udgr et vendepunkt - og det skyldes ikke kun mangelen p nogle virkeligt nyskabende forslag .
Nej , det , der bekymrer os , er den programmssige og halvideologiske tilrettelggelse af dette arbejdsprogram samt Deres underdanige og ukritiske overtagelse af den amerikanske model , nemlig af den asociale og sanselse udviklingsmodel , som forstyrrer nattesvnen hos personer , der er hvet over enhver mistanke , ssom formanden for Federal Reserve , Alan Greenspan .
Deres tilrettelggelse er blottet for et selvstndigt - og bestemt ikke modsat - syn p Europa af i dag og i morgen , og den er uimodtagelig om ikke blind over for nogle ting , som mange af Deres europiske kolleger er ved at blive opmrksomme p . Det glder f.eks. de epokegrende begivenheder som dem i Seattle , som De nsker at stte gang i igen for enhver pris , eller de gentagne , arrogante vetoer fra Washington mod kandidaterne til Valutafonden , som kun blev ophvet i de sidste timer , fordi Europa insisterede p kandidaten Horst Khler .
Over for den amerikanske damptromle bestrber De Dem p at udviske de transatlantiske konflikter mest muligt og fjerne disse konflikter p baggrund af et teoretisk partnerskab mellem verdens supermagt og den programmerede magteslshed , der ogs plager Europa takket vre det uophrlige lobbyarbejde ssom RT .
<P>
Jeg har ikke tid til at komme ind p de andre undvigende og nedtonede - alt for nedtonede - aspekter i Deres program , nemlig milj , sundhed , retfrdighed , transport , sikkerhed , den overilede udvidelse af Unionen - der har medfrt kritik fra Deres forgnger Jacques Delors - udviklingen af onlinekonomien , som er en af de mange universallsninger p arbejdslsheden , samt beskyttelsen af de forbrugere , der er borgere , og ikke af de borgere , der er forbrugere .
<P>
Hr . Prodi , tillad mig at komme med et venligt forslag .
Vi lever ikke i den bedst mulige verden .
Truende skyer med stars and stripes hnger p en faretruende mde over Europas himmel , og med Charles De Gaulles uddelige ord til general Leclerc , som lige havde befriet denne smukke by Strasbourg , vil jeg gerne sige flgende til Dem : Monsieur Prodi , prparez votre dfense , c ' est la dfense de l ' Europe - hr . Prodi , forbered Deres forsvar , det er Europas forsvar .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg glder mig over den generelle tendens i de forslag , Kommissionen har stillet i sit rlige lovgivningsprogram for r 2000 .
De vigtigste sprgsml , der skal tages fat p i r , er reformen af beslutningsprocedurerne i EU , s udvidelsesprocessen kan finde sted p en strmlinjet og struktureret mde .
Jeg sttter Unionens udvidelse , men en sdan udvidelse kan ikke finde sted , fr de afgrende institutioner i EU , herunder Kommissionen , Rdet og naturligvis Europa-Parlamentet , har reformeret deres interne beslutningsprocesser .
<P>
Som medlem af Europa-Parlamentet fra Connaught Ulster i Irland , en valgkreds , der ligger i et af Unionens randomrder , er jeg fast overbevist om , at der skal vre reel og hndgribelig reprsentation for mindre medlemsstater inden for EU ' s strukturer .
I jeblikket har de fem strre medlemsstater hver to pladser i Kommissionen , og der er n til hver af de mindre medlemsstater .
Hvordan reformen ellers bliver , er det af vital betydning , at de mindre medlemsstater beholder deres ret til at udpege et medlem af Kommissionen .
<P>
Utvivlsomt bliver et Rd , der reprsenterer 15 regeringer , ndt til at reformere sin struktur .
Set i et irsk perspektiv er det min faste overbevisning , at medlemsstaternes regeringer m have veto i forhold til ndringer af beskatningen p EU-plan .
I jeblikket kan der ikke opns enighed i EU om skattepolitikken uden enstemmig sttte fra EU ' s medlemsstater .
Jeg mener , det er en vigtig ret , som br forblive inden for de nationale medlemsstaters omrde .
<P>
I mit eget land er skatteordningen p mange mder nyskabende .
Skattebyrden p arbejdstagere med mellemindkomster og lavere indkomster er hele tiden blevet reduceret , samtidig med at der er givet fornuftige skattefordele for at opmuntre industrien .
Det kan ikke siges om mange af de andre medlemsstater .
Ethvert forslag om at give Det Europiske Rd magt til at stemme om retsanliggender og om det indenrigspolitiske omrde med kvalificeret flertal vil efter min opfattelse vre meget uklogt .
<P>
M jeg afslutningsvis sige , at jeg er meget tilfreds med , at formanden her til morgen har refereret til fiskeriet .
Han sagde , at han mente , at det haltede bagefter - at virkelige fremskridt frst kunne ske i 2002 , fordi fiskeriet findes i omrder , hvor der ikke er nogen alternative beskftigelsesmuligheder .
Naturligvis vil vi sikre os , at de lande , der led mest , da den flles fiskeripolitik blev indfrt i 1983 , i fremtiden fr en rimelig og retfrdig andel i ressourcerne .
<P>
Afslutningsvis kan jeg sige , at det p et bredere plan er vigtigt , at Den Europiske Union som konomisk enhed ikke sakker agterud i den globale jagt p e-handelmuligheder .
Kommissionen m sttte uddannelsesmssige initiativer og oplringsprogrammer for at sikre , at erhvervslivets struktur tager hjde for de muligheder , man kan sikre sig p Nettet og ved e-handel i almindelighed .
Der foregr en revolution af informationsteknologien omkring os .
Vi kan ikke vre passagerer , mens disse forandringer pgr .
Vi m vre ledere af vores forretningsforetagender og vores uddannelsesinstitutioner , s informationsteknologiske initiativer bliver integreret p alle afgrende sociale og konomiske omrder i vores samfund .
<SPEAKER ID=15 NAME="Bonde">
Hr. formand , Prodis Kommission holder ikke i fem r , for folk vil ikke i lngden finde sig i at blive detailreguleret fra Bruxelles .
Det kan vre svrt at se , hvem der giver det helsebringende chok og hvornr .
Sdan er det ofte med historiske nybrud .
Tilfldigheder spiller ind , sm sager kan pludselig blive store , fordi den lille sag bliver symbol p det fundamentale .
Den fundamentale modstning er , at Unionen kalder sig mere og mere demokratisk , samtidig med at demokratiet beskres helt systematisk i vores lande .
En dag vil vlgerne sige som den lille dreng i H . C. Andersens eventyr Kejserens Nye Klder : " Jamen , han har jo ikke noget p " .
I sidste mned talte Prodi for en radikal decentralisering af Unionens virksomhed .
Femrsprogrammet indebrer en radikal centralisering , hvor nye lovgivningsomrder - mange nye omrder - flytter fra de nationale og regionale parlamenter i medlemslandene til Prodis Kommission i Bruxelles og til vedtagelse med 62 ud af 87 stemmer i Rdet .
Det er " ren Orwell " . Under overskriften " decentralisering " centraliserer man .
Under overskriften " demokrati " afdemokratiserer man .
Under overskriften " mere benhed " foreslr Kommissionen en ordning , som vil lukke dokumenter , der i dag er bne .
Ved sin tiltrdelse lovede Prodi hjtideligt - i vores gruppe og her i salen - en helt ny indstilling til benhed .
Vi skulle kunne f ethvert dokument , nr Kommissionen havde givet det til andre .
De folkevalgte skulle ikke lngere vre de sidste til at blive informeret .
Vi skulle ikke lngere sidde i udvalgsvrelserne og kigge p studenterne bagved fra de faste reprsentationer , som sidder med de dokumenter , vi ikke kan f .
Vi skulle ikke lngere finde os i , at Euro-arbejdsgiverne eller landbrugets COPA kan sidde med dokumenter , som vi ikke kan f .
Det er elementrt i et demokrati , at den udvende magt tjener vlgerne og de folkevalgte .
I EU er den lovgivende magt overdraget til den udvende magt .
Folkevalgte prmieres med privilegier , mens elementre dokumenter fra beslutningsprocessen holdes hemmelige .
P Formandskonferencen har vi besluttet at indkalde Ombudsmanden og hr . Prodi til en samtale om benhed .
Jeg hber , hr . Prodi vil sige : " Undskyld , jeg var ikke klar over , at mine tjenester gjorde det modsatte af , hvad jeg havde lovet .
Jeg str ved mine ord , her er min underskrift p den lovede benhed " .
Tak hr. formand , hvis der ellers bliver noget at takke for .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , da jeg er bestyrtet over , at 14 medlemsstater p forhnd fordmmer strig , anmoder jeg p dette sted Kommissionen om at udvide sit rgerrige program p grund af den unfair behandling af strig .
<P>
Jeg takker i denne sammenhng navnlig hr . Poettering for hans ord .
Den Europiske Unions funktionsdygtighed er , sledes som det isr fremhves ogs forud for regeringskonferencen , en uomgngelig og ndvendig forudstning for , at den europiske foreningsproces skal lykkes .
Men netop denne funktionsdygtighed er i hjeste grad truet af de 14 EU-medlemsstaters - om end kun bilaterale - vgring ved en dialog med strig og den kommunikationsbrist , der er en flge heraf .
Kommissionen m ikke forholde sig passiv i denne situation .
Det m vre dens opgave at virke for , at den solidaritet , der er forankret i traktaterne , opretholdes .
<P>
Med henblik herp anmoder jeg Dem , hr . Prodi , om , at De personligt bestrber Dem p at f et krisemde i stand mellem de ledende i strigs regering og de 14 EU-partnere for p den mde at bidrage til en afspnding af situationen og en normalisering af forholdene .
Selv har jeg i gr i bevidstheden om mit ansvar som medlem af Europa-Parlamentet stilet en skrivelse desangende til samtlige regeringschefer .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Hr. formand , for det frste vil jeg takke formanden for Kommissionen , hr . Prodi , for hans arbejdsprogram .
Jeg tilslutter mig de bemrkninger , som er fremsat om , at der skal fokuseres mere , men ogs om , at der skal vre bedre forbindelse med femrsplanen .
Det ser ud , som om det drejer sig om to forskellige dokumenter .
<P>
Med rette begynder arbejdsprogrammets frste kapitel med titlen : Europa , dets naboer og resten af verden .
Jeg citerer med godkendelse en af de frste stninger deri : " EU indtager en aktiv rolle p den regionale scene og verdensscenen .
" Men for at kunne indtage denne rolle er det meget vigtigt , at der udvikles en praktisk form for samarbejde mellem Rdets hjtstende reprsentant , hr . Solana , Kommissionen og Europa-Parlamentet , og at navnlig den demokratiske kontrol og den demokratiske ansvarlighed styrkes .
<P>
Vi synes ogs , at det er meget vigtigt , at Kommissionens rolle styrkes p det udenrigspolitiske omrde .
Vi vil have , at denne europiske udenrigspolitik i meget hjere grad fr et fllesskabsprg .
Men det drejer sig ogs om instrumenterne .
Det drejer sig om mulighederne for at kunne analysere og hurtigt kunne reagere p ikkemilitre kriser .
Tag f.eks. Mozambique . Hvor lnge mtte vi ikke vente , fr der virkelig kunne trffes foranstaltninger .
Her drejer det sig om meget konkrete ting som transportkapacitet .
Med henblik herp skal der derfor finde en hurtigere koordinering sted inden for Den Europiske Union .
<P>
Tag f.eks. den enorme kvgddelighed i Mongoliet .
Vi ved , at der er penge i Tacis og i ECHO i Den Europiske Union .
Men hvorfor hjlper vi ikke ?
Fordi der er for mange bureaukratiske hindringer .
Den Europiske Unions eksterne reprsentation skal da tilpasses bedre til vores behov for en strkere fremtidig europisk udenrigspolitik .
Kort sagt , operationel gennemfrelse , det str centralt .
<P>
Forbindelsen med Rusland er af virkelig stor betydning .
For os forholder det sig sledes , at vi ikke kan fremstte mindre kritik end den , som Europardet har fremsat af Ruslands politik over for Tjetjenien .
For os er det overordentligt trist at konstatere , at pressefriheden i Rusland endnu ikke er garanteret .
Vi havde indbudt journalisten Babitskij til at komme her p torsdag , men han m ikke komme for de russiske myndigheder .
Jeg hber , at Kommissionen ogs protesterer kraftigt over for de russiske myndigheder .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , nr et parlament diskuterer lovgivningsprioriteter , bliver alt til prioriteter .
For mig er de vigtigste prioriteter beskftigelsen og dermed den konomiske vkst , og livskvaliteten og dermed at forsvare miljet , fdevaresikkerheden og forbrugernes rettigheder .
<P>
Jeg vil gerne komme med nogle bemrkninger om det konomiske og erhvervs- og socialpolitiske omrde .
Et af Kommissionens initiativer , der fortjener at blive prioriteret hjt , er eEurope .
Vi diskuterede i gr topmdet i Lissabon om igen at stte det konomiske og erhvervs- og socialpolitiske EU p dagsordenen .
Jeg bad indtrngende om , at der blev sat ml for den flles vkst for at give os mulighed for at bevge os frem imod fuld beskftigelse .
<P>
Fuld beskftigelse betyder ikke en total mangel p enhver form for arbejdslshed .
Der vil altid vre en konjunkturbestemt ledighed , arbejdstagere , der beder om at kunne skifte arbejde , og unge der trder ind p arbejdsmarkedet .
Men den fulde beskftigelse vil vre genskabt , nr der ikke lngere findes langtidsarbejdslse , og nr alle unge senest seks mneder efter , de er indtrdt p arbejdsmarkedet , som et minimum tilbydes en praktikplads .
Det er muligt , hvis vi investerer mere i det , hr . Guterres i gr kaldte " den menneskelige kapital " , hvilket vil sige en grunduddannelse og derefter , og det er vigtigt , en livslang uddannelse .
<P>
I den forbindelse kommer initiativet eEurope p det rette tidspunkt .
Beskftigelsen vil i fremtiden have et stadigt voksende edb-indhold . Vi mangler i dag kvalificeret arbejdskraft p dette omrde , og det samme glder i USA .
Det er grunden til , at USA ' s Senat for en firerig periode har bnet en samlet kvote p tt ved 500.000 visa forbeholdt hjt kvalificerede indvandrere .
<P>
Vi br selv uddanne vores egne eksperter og beholde dem i Europa .
Et dokument fra Kommissionen har netop pvist , at halvdelen af de unge , der gennemfrer en kandidatuddannelse i USA , bliver der .
For at beskytte vores hjtuddannede , for at tiltrkke de bedste folk og uddanne dem endnu bedre br vi investere massivt i forskning og udvikling .
<P>
De to eneste EU-lande , der investerer en strre andel af deres BNP end USA i forskning og udvikling - Finland og Sverige - er ogs de to eneste EU-lande , der inden for kommunikationsteknologien er i stand til at spille med p USA ' s plan .
Er det ikke et eksempel , der er vrd at flge for de vrige EU-lande ?
Br vi ikke i Lissabon oprette en form for teknologisk konvergenskriterium , der f.eks. krver , at medlemsstaterne i lbet af fem r nrmer sig en sats for udgifter til forskning og udvikling , der er p mindst 2,5 % af deres BNI , hvilket endda ikke engang er det niveau , USA ligger p for jeblikket ?
<P>
I den forbindelse vil jeg ogs gerne hilse initiativet fra kommissr Philippe Busquin om at oprette et europisk forskningsomrde velkomment .
Betingelserne for et bedre liv , beskftigelse og kvaliteten af denne vil altid vre tt forbundne med vores evne til at skabe dynamik i EU ' s forskning .
I denne rkke af ider er en reel EU-eksamen , udviklingen af risikovillig kapital og sttte til unge virksomheder ligeledes af afgrende betydning .
<P>
Hr . Prodi tog i gr aftes min udtalelse om underskuddet for EU ' s fremtid op .
Jeg tror , han misforstod mig . Jeg beskyldte ikke hverken det portugisiske formandskab eller Kommissionen for at mangle klarsyn , men jeg understregede den frygt for fremtiden , mange af vores medborgere har i en verden , der prges af dybtgende forandringer .
<P>
Vi ved alle , at vi oplever et paradigmeskift med det kommende informations- og udviklingssamfund .
Men i en verden , hvor 1,5 milliarder mennesker stadig lever uden elektricitet , er det ikke adgang for alle og enhver til internetsamfundet , der str frst for .
<P>
Den vigtigste udfordring for menneskeheden er at undg klften mellem informationsrige og informationsfattige lande , at undg , at der i fremtiden skabes samfund , hvor , som min ven Claude Desama s rammende har udtrykt det , den digitale opsplitning bliver til den nye sociale opsplitning .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Det rlige lovgivningsprogram er den mest konkrete manifestation af Kommissionens afgrende forfatningsmssige og politiske magt , nemlig dens eneret til at tage initiativer .
Sdanne befjelser m altid retfrdiggres meget nje og forklares tydeligt .
Men i dette rs arbejdsprogram svel som i alle tidligere rs bliver der ikke givet nogen detaljeret retfrdiggrelse af hver enkelt af de mange , mange nye foranstaltninger , der bringes i forslag .
Det generelle resum p 15 sider kan ikke rigtig yde de 500 initiativer , der anfres i bilaget , retfrdighed .
<P>
I fremtiden vil ELDR-gruppen derfor insistere p , at der gives en klar begrundelse for og fres en srlig parlamentsdebat om alle foranstaltninger , der bebudes i arbejdsprogrammet .
I srdeleshed vil vi se p vidnesbyrd om , at hvert nyt forslag er blevet ordentlig prvet i forhold til principperne om subsidiaritet og proportionalitet , og vi vil se p debatterne om de enkelte sektorer i Europa-Parlamentets egne srudvalg .
Med andre ord er det nu p hje tid at foretage et grundigt eftersyn af den noget antikverede mde , hvorp dette afgrende dokument om programmet i fremtiden skal udarbejdes og drftes .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissionsformanden for at have holdt to taler for os inden for 24 timer .
I gr aftes ppegede han klart , at vi har udsigt til konomisk succes i Europa i de nste 2-3 r , og det er klart , at hvis vi fr en vkst , der uventet er hjere end normalt , vil det hjlpe os i vores bestrbelser vedrrende det rlige lovgivningsprogram .
<P>
Kommissionsformandens indlg her til morgen giver mig anledning til bekymring p tre punkter .
Det frste drejer sig om subsidiaritet , hvor vi i vores gruppe strkt fler , at vi , som De Liberale lige har sagt , m have en prve for hvert enkelt forslag , der bliver forelagt , for at vise , at det er til gavn for Europa .
Det m kunne ses , at vi har subsidiaritet . Det m vre klart , at vi ikke udsteder love , nr det ikke er ndvendigt .
<P>
Det andet punkt drejer sig om budgetterne .
Hvis vi lgger til grund , at der i de finansielle overslag blev forudsagt en vkstrate over det normale , det vil sige 2,5 % , s kan vi se en mulighed for at trffe lidt anderledes foranstaltninger med hensyn til budgetterne , end vi ellers ville have gjort .
P min gruppes vegne vil jeg gerne advare Kommissionen om ikke i jeblikket at g videre med iden om at flytte landbrugsudgifter fra budgetomrde 1 til omrde 4 .
I srdeleshed i Storbritannien har vi et landbrugserhverv , der er i en meget desperat situation og gerne vil have bistand til visse dele af landbruget . At flytte penge til landbruget fra den ene del af budgettet til den anden i jeblikket vil give dem et helt forkert budskab .
<P>
Endelig et advarende ord om sprgsmlet om information .
Det var det , der forsurede forholdet mellem Europa-Parlamentet og den tidligere Kommission - det , at vi i henhold til traktaterne i princippet har adgang og ret til adgang til alle informationer .
<P>
Det ser ud , som om vi er ved at lbe ind i vanskeligheder med vores rammeaftale .
Jeg vil derfor understrege , at hvis vi vil have , at Kommissionen og Europa-Parlamentet skal arbejde sammen , m vi kunne fremkomme med en lsning p dette problem s snart som muligt og ikke have begrnsninger angende , hvilke dokumenter der er til rdighed for borgerne .
Som hr . Bonde med rette har ppeget , br vi have en Europisk Union , hvor der er et frit flow af informationer fra embedsvrket til alle vores borgere .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , hr . Prodi , den diskussion har vi allerede haft for nogle uger siden .
Ogs dengang sagde De , at De vil mle Deres arbejdes succes p , hvorledes deltagelsen bliver ved valget til Europa-Parlamentet i 2004 .
Ogs allerede dengang sagde jeg til Dem , at det er et ret anmassende forehavende for en forsamling , der ikke er folkevalgt .
Men det vil De , og jeg vil komme nrmere ind p det i alle detaljer .
<P>
Europa-Parlamentet samt alle mine kolleger og jeg selv , som hver dag p gader og strder i Europa meget direkte reklamerer for Den Europiske Unions politik , og ikke kun p de bonede gulve - for nu at udtrykke mig neutralt - er afhngige af , at det fungerer , og derfor slutter jeg af det , De sagde , at Kommissionen endnu klarere vil samarbejde nrt med Europa-Parlamentet , og at De vil samarbejde bent og gennemskueligt med os p basis af et partnerskab .
Vi fr se , om alle tendenser fra de sidste uger giver anledning til hb , og om denne benhed og gennemskuelighed rent faktisk vinder indpas , og derp vil jeg mle Dem .
<P>
De har i dag sagt meget om de omrder , hr . Prodi , som jeg er ansvarlig for p min gruppes vegne .
Det er omrderne miljpolitik , forbrugerbeskyttelse og sundhedspolitik . For frste gang har jeg i dag fra Dem ikke hrt en konomisk forelsning med bare et par spredte bemrkninger om fdevaremyndigheder , doping og flyforsinkelser , og det roser jeg Dem udtrykkelig for .
Det gr jeg jo sjldent , og derfor siger jeg det med glde her . Det var i modstning til tidligere en tale , som virkelig var mere konkret , og som jeg ogs kunne forst .
<P>
Hvad detaljerne angr , kan jeg naturligvis ikke rose Dem p den mde .
Det vil overraske Dem , men ikke nogen af mine kolleger .
Er De da kohrent , hr .
Prodi ?
Jeg har lst Deres program , som De reprsenterer p den samlede Kommissions vegne .
De siger f.eks. , at De agter at inddrage miljpolitikken i alle andre politiske omrder .
Det eneste omrde , hvor det er sket , er fru Palacios omrde , nemlig transport .
Hvor er miljpolitikken da blevet inddraget i de vrige sektorer , f.eks. i forbindelse med udvidelsen - et kmpeproblem - fdevaresikkerheden og forbrugerbeskyttelsen ?
Hvor i teksten er det nvnt ?
I forbindelse med handelspolitikken f.eks. : intet , ikke t ord , hr .
Prodi .
I forbindelse med konkurrencen og den konomiske politik : ikke t ord .
Intetsteds !
Det betyder igen bare ord .
I forbindelse med miljpolitikken str der som altid af pligt , at den skal inddrages , men i virkeligheden gr De det ikke .
Det bliver jeg ogs ndt til at mle Dem p .
<P>
De har intetsteds klart pvist sammenhngen eller den mulige gensidige afhngighed mellem de forskellige politiske omrder .
De m ikke lade det uptalt i de vrige referater .
De er ndt til at kritisere det , og det m De heller ikke offentliggre i den form . De sagde meget om konkrete projekter , og det er ogs meget pnt , og jeg kan godt lide det , men det er ikke tilstrkkeligt .
Kontrollen med Deres succes , hr . Prodi , finder nemlig sted en gang om ugen , om mneden og om ret .
En gang om ugen kontrolleres , i hvilken form hvad sker i Kommissionen . En gang om mneden kontrolleres , hvad der sker i udvalgene og i plenum .
<P>
Hvorledes forholder Kommissionen sig i udvalgene og i plenum ?
Hvorledes forholder De Dem f.eks. til Europa-Parlamentets ndringsforslag ?
Hvis De vil samarbejde med os , og hvis de to parter , nemlig De , hr .
Prodi , p Kommissionens vegne og vi , Europa-Parlamentet , siger , at kontrollen med den succes , vi alle har eller ikke har , er valget i 2004 og valgdeltagelsen , vil jeg meget gerne af Deres mund hre , at alle de ndringsforslag , som Parlamentet vedtager med flertal , accepteres af Kommissionen .
Og en gang om ret kontrolleres Deres succes ved , at vi tager det forlbne rs arbejdsprogram og undersger , hvad De har opfyldt , og hvad De har leveret , samt i hvilken kvalitet De har leveret det .
Som De ser , hr .
Prodi , er det langt enklere , end De troede , De skal ikke vente helt til 2004 , De fr hvert r lbende karakterer og skal ikke hele tiden vente p dem .
Og De fr karakterne i den form , vi ofte hrte i skolen , strenge , men retfrdige , og det vil vi ogs gre med dette arbejdsprogram , som er meget rgerrigt , og om hvilket jeg hber , at De ved rets udgang vil have leveret i det mindste en del af .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand for Kommissionen , da De tiltrdte , sagde De , at Kommissionen skulle prges af benhed .
Det har mange andre ogs sagt her i dag .
Men hvad er situationen nu ?
Hvorfor bliver Kommissionens pressekonferencer ikke lngere sendt direkte via satellit , s alle i alle dele af Europa kan flge med ?
Jeg hber , at hr . Prodi lytter .
<P>
Formand Prodi , angende Deres brev til fru Fontaine om Ombudsmanden . Mener De , at Ombudsmanden er bundet af nogen principper om loyalt samarbejde mellem institutionerne ?
Hvor finder De i s fald lovlig hjemmel for dette , og mener De , at et sdant princip kan undertrykke Ombudsmandens ret til at udtrykke sig frit i pressen ?
<P>
Desuden vil jeg give flgende sagsoplysning vedrrende Deres indlg i Wall Street Journal , hvor De henviser til et seminar i april om benheden som et bevis p , at forordningen er blevet forberedt bent .
Det seminar blev faktisk organiseret af European Federation of Journalists , parlamentsmedlemmerne Lw , Thors og Hautala m.fl. , men det forslag , som blev diskuteret dr , har intet at gre med det aktuelle forslag . Det sidstnvnte er stort set blevet forberedt i hemmelighed .
Frem for alt , kommissionsformand Prodi , er sprgsmlet dog , om princippet om loyalt samarbejde skal have forrang for princippet om retten til at udtrykke sig .
Hvor findes der hjemmel for et princip , iflge hvilket De skulle kunne undertrykke denne ret og stille sdanne krav til Ombudsmanden ?
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , med hensyn til den ambitise og komplekse redegrelse , De gav , vil jeg kun komme ind p nogle f punkter .
<P>
Det frste punkt er den nye opmrksomhed , De viser Middelhavsomrdet - hvilket jeg kun kan vre tilfreds med - bde nr det glder EU ' s bidrag til fredsprocessen i Mellemsten , og nr det glder genskabelsen og udvidelsen af de historiske og politiske bnd , der forbinder landene i Sydeuropa .
Med de igangvrende geopolitiske processer har Middelhavets grnse efter vores mening samme betydning som den udvidelse mod st , som bde Parlamentet og Kommissionen arbejder p .
<P>
Det andet punkt er det indre marked .
Som medlemmer af Europa-Parlamentet er det efter vores mening uundvrligt med en harmonisering af den eksisterende lovgivning p det civilretlige omrde .
Man burde sandsynligvis ogs begynde at gre noget ved det forvaltningsretlige omrde .
Desuden mrker vi , at det dag for dag bliver mere ndvendigt med en flles ret , hvor kilderne er samordnede .
<P>
Det tredje punkt er de forberedende dokumenter .
Jeg kan kun tilslutte mig det nske om at begrnse brugen af disse , som man har givet udtryk for ved flere lejligheder og fra flere sider her i Parlamentet .
Selvom de har den store fordel , at de gr debatten mere uddybende , har grnbger , hvidbger og meddelelser ogs en kompleks og vanskelig bivirkning , da de oftest trkker lovgivningsindgrebet i langdrag , nr der er tale om emner , hvor det er absolut ndvendigt at handle hurtigt .
<P>
Det sidste punkt er , at da jeg lste Kommissionens program , forekom det mig , at man gik for let hen over to omrder , som EU-institutionerne br vre srligt opmrksomme p , navnlig i lyset af den stadig strre udvikling i den elektroniske handel .
Kommissionen br efter min mening fremstte nogle forslag om en udenretslig lsning p de stridigheder , der opstr i forbindelse med de skaldte onlineaftaler , samt om en ndring af direktivet om aftaler vedrrende fjernsalg . Dette skal ske for at give forbrugerne en stadig strre beskyttelse .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , den europiske politik om indre anliggender optager ikke srlig megen , men en meget vigtig plads i det , kommissionsformanden har forelagt skriftligt og tillige redegjort for i Parlamentet .
Det kommer i den forbindelse heller ikke an p mngden af , hvad der forelgges , men p kvaliteten .
<P>
Nu fremlagde hr. kommissr Vitorino p den samlede Kommissions vegne heldigvis et skaldt scoreboard i gr aftes i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , det vil sige en tidsplan med ressorthenvisninger og beskrivelser af opgaverne i forbindelse med indfrelsen af det skaldte omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Den , der studerer det stykke papir nrmere , vil nemt kunne se , at Kommissionen i 2000 begynder med sine ider om indfrelsen af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed - indfrelsen sker forhbentlig sammen med Europa-Parlamentets flertal - og lber ind i en ben konfrontation med Rdet , fordi Den Europiske Union gr flgende : Den afskaffer ydre grnser og indre grnser .
Den indfrer fri bevgelighed , den indfrer etableringsfrihed , den indfrer et konomisk omrde , som muliggr konomiske transaktioner p tvrs af alle grnser - og dermed for vrigt ogs illegale konomiske transaktioner p tvrs af alle grnser .
For at bekmpe det indfrer den derudover et europisk politikorps .
Den indfrer flles valuta .
Den opretter alle mulige institutioner med henblik p at give det konomiske rum Europa en retlig ramme .
<P>
Men nu kommer det afgrende sprgsml , nemlig : Hvorledes gr EU det ?
Baseres konomien udelukkende p et fllesskabsretligt grundlag og den samlende ramme omkring sikkerhedsomrdet udelukkende p et mellemstatsligt niveau ?
De to ting passer ikke sammen .
De to ting udgr et system , der er s fuldt af juridiske modstninger , at det ret beset kun kan ende dr , hvor det hidtil altid er endt , i immobilisme .
<P>
Det afhnger sledes af Kommissionen .
Jeg lover den p min gruppes vegne fuld opbakning , hvis Kommissionen over for Rdet ogs gr ind for det , som uomgngeligt skal gres flles , hvilket inden for omrdet indre sikkerhed og borgernes grundlggende frihedsrettigheder - jeg henviser til charteret for de grundlggende rettigheder - ogs altid er forbundet med overdragelse af suvernitet fra det nationale plan til det europiske plan - det er jo netop dt , Kommission , Rd og Parlament kmper om .
Hvis Kommissionen har mod til at sige , at den som de europiske traktaters og Europas integrative fremtids vogter tager opgret ogs i form af en konfrontation med Rdet , fr Kommissionen forhbentlig ogs flertal derfor i Europa-Parlamentet .
Men s skal De have mod til at gre det , og dt hber jeg , De har !
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , hvad angr fiskeriet , vil jeg ikke g i detaljer med de lovgivningsforslag , som Kommissionen kommer med .
Men jeg kunne godt tnke mig , at Kommissionen tydeligt ville forpligte sig til at finde en lsning til hurtigt at omstte de regionale og internationale fiskeriorganisationers henstillinger til fllesskabslovgivning .
<P>
Hr. formand , allerede p sidste plenarmde drftede vi dette sprgsml om Kommissionens forsinkelser . Det var i forbindelse med Gallagher-betnkningen om henstillingerne fra Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet vedrrende den almindelige tun i Middelhavet .
Disse forsinkelser er ved at blive et meget alvorligt problem , for selvom de nvnte henstillinger bliver bindende inden en bestemt tidsfrist , bevirker deres manglende tilstedevrelse i fllesskabslovgivningen , at flderne ikke opfylder foranstaltningerne . Dette kan resultere i , at der indledes overtrdelsesprocedurer mod Den Europiske Union .
<P>
Den forsinkede gennemfrelse er et endemisk problem i Kommissionen .
F.eks. har vi siden 1996 ventet p at f indfjet forbuddet mod landstning i Honduras og i Belize i fllesskabslovgivningen , og siden 1998 har vi f.eks. ventet p kontrollen med fiskeriindsatsen i de fllesskabsvande , hvor der fanges hvid tun .
<P>
Gang p gang kritiserer Kommissionen medlemsstaterne voldsomt for ikke at gennemfre Kommissionens afgrelser og direktiver i sine nationale lovgivninger , mens Kommissionen gr lige prcis det samme p internationalt plan .
<P>
Det er tydeligt , at det forslag , som Kommissionen har fremsat om en meddelelse om reform af de internationale organisationer for at fremskynde sagernes gang , forsger at adskille svel Europa-Parlamentet som Rdet fra lovgivningsproceduren .
Set fra Europa-Parlamentets synspunkt skaber det alvorlig tvivl om , hvorvidt dette er den bedste mde at lse problemet p .
<P>
Jeg hber , at hr . Prodi her vil indg en forpligtelse om , at sprgsmlet vil blive lst n gang for alle , og at Europa-Parlamentet under alle omstndigheder altid vil vre forbundet med lovgivningsproceduren , nr det drejer sig om at f indfjet de internationale fiskeriorganisationers henstillinger i fllesskabslovgivningen .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , i gr efter indlgget fra rdsformanden , som beskrev et temmeligt optimistisk panorama for fllesskabsudviklingen , havde hr . Prodi omtanke til at pege p , at denne konomiske udvikling , som vi befinder os i , skaber det store problem , at det ledsages af en strre social isolation i Det Europiske Fllesskab .
Det er et fnomen , som hr . Schulz lige har henvist til , da han talte p Socialdemokraternes vegne , for den fare , vi str over for nu , er , at der som flge af en liberalisering af fllesskabskonomien inden for rammerne af verdenskonomiens globalisering kan opst en situation med strre sociale forskelle , og at den europiske socialmodel , som vi er s stolte over , forsvinder .
<P>
Hr. formand , den tidligere Kommission havde som motto " at gre mindre for at gre det bedre " , i kontrast til Delors-Kommissionens formodede aktivisme . Som vi ved , er det ikke et sprgsml om kvantitet , men kvalitet , noget , som bde hr .
Schulz og hr . Swoboda henviste til , da de talte p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne .
Problemet er , i hvilken retning denne Kommission gr .
Jeg hber , den nuvrende Kommission , Prodi-Kommissionen , ikke bliver dn , der gr mindre for at gre det bedre , men dn , der gr det , der skal gres .
Hvis Delors-Kommissionen frte os fra Fllesakten til unionstraktaten og til en stor udvidelse af Det Europiske Fllesskab , hber jeg , at Prodi-Kommissionen bliver det sociale Europas Kommission . Den Kommission , der garanterer , at den konomiske udvikling ikke ledsages af social diskrimination , men af social fremgang .
Og for at opn det hber jeg , at Kommissionen tager hensyn til de synspunkter , der lbende er givet udtryk for i Europa-Parlamentet .
Som formanden for Kommissionen ved , er der i den nuvrende unionstraktat en slags forbindelse mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen , sledes at denne skal tage hensyn til Europa-Parlamentets synspunkter for at gennemfre lovgivningen , selvom lovgivningsinitiativet tilfalder Kommissionen .
<P>
I denne henseende vil jeg henvise til sprgsmlet om kodifikation af fllesskabsretten .
For indevrende er fllesskabsretten en uigennemtrngelig urskov , der er fuldstndig uforstelig for fllesskabsborgerne , herunder dem , der arbejder med retlige aspekter .
Fllesskabsretten har udviklet sig p grundlag af en kasuistik , der ligner den , lovgiverne i middelalderen brugte , sledes at vi fuldstndig mangler system , helt konkret i aspekter inden for civilret , konkurrence , beskyttelse af forbrugerne og intellektuel ejendomsret .
<P>
Endelig , hr. formand , vil jeg pminde om en tekst , som omfatter Kommissionens meddelelse .
Det er punkt 2.3 vedrrende statutten for de ultraperifre regioner , som Kommissionen skal udarbejde .
Netop i dag skal Kommissionen udtale sig om det frste dokument desangende , og jeg hber , at den i denne forbindelse tager hensyn til de krav , der kommer fra disse ultraperifre regioner i Fllesskabet .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , kommissionsformanden har udrbt vendepunktets r , og jeg vil gerne opfordre Dem , hr. formand , til under dette begreb ogs at omorganisere Kommissionens forhold til medlemsstaterne .
Kommissionen er traktaternes vogter .
Det har hidtil betydet , at den i den rolle har lagt srlig vgt p Fllesskabets befjelser - og dt med rette .
Men bag traktaterne str medlemsstaternes rettigheder uskrevne , og jeg synes , det er p tide , at Kommissionen i sit arbejde i hjere grad opfatter sig selv som vogter af medlemsstaternes befjelser .
Jeg vil gerne opfordre Dem til , hr. kommissionsformand , ogs at advokere for medlemsstaternes befjelser , for det , der af og til volder os vanskeligheder i forbindelse med Kommissionens arbejde , er det forsg fra Kommissionens side , der opstr , som sagerne skrider frem , p at tiltage sig befjelser .
Vi bliver ndt til at have i tankerne , at medlemsstaternes befjelser for fremtiden skal bibeholdes i hjere grad .
Det er forudstningen for , at Europa bliver accepteret .
<P>
Dertil hrer f.eks. systemet med delstater i Forbundsrepublikken Tyskland med delstaternes oprindelige befjelser .
Ogs Kommissionen bliver ndt til at acceptere dem .
Det er vanskeligt at forestille sig , at vi ndrer de omfattende traktater , uden at f.eks. i Tyskland delstaterne gr ind for det .
Derfor skal De , hr. formand , advokere for medlemsstaternes befjelser !
Derfor krver vi en fortegnelse over befjelserne , der klart skelner mellem , hvilke befjelser Fllesskabet fr , og hvilke befjelser der bliver hos medlemsstaterne .
Kommissionen ville f megen accept i Europa og hos borgerne , hvis den ville sl ind p denne linje , hvilket vi udtrykkelig opfordrer den til .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , De talte indledningsvis om et prcist program .
Jeg vil gerne supplere dette program p to punkter - nemlig den flles sikkerheds- og forsvarspolitik og sprgsmlet om udvidelsen , helt konkret med Tyrkiet - eller krve en yderligere prcisering .
<P>
Hr. kommissionsformand , jeg gr ind for indfrelsen af en europisk forsvarsidentitet , herunder dens militre dimension , og jeg bifalder udtrykkelig resultaterne af forsvarsministrenes uofficielle mde i Sintra .
Men det m ikke blive ved det .
Det , som p den ene side er vanskeligt og p den anden side nyt og vigtigt , er konfliktforebyggelsen , det vil sige det ikkemilitre aspekt af vores sikkerhedspolitik .
Konfliktforebyggelse er vanskelig , fordi vi i forbindelse med opbygningen af sdanne sikkerhedspolitiske elementer ikke har noget eksempel som f.eks. NATO , dr kan vi lure eller skrive noget af .
<P>
P dette omrde , der skal udbygges fra bunden , skal Kommissionen ptage sig et ansvar , indlede initiativer og forelgge projekter .
Vi har brug for konkrete forslag til instrumenter til ikkemilitr bekmpelse af kriser som f.eks. ydelse og indsttelse af humanitr bistand - det er Mozambique for jeblikket et godt eksempel p - hjlp til opbygning af demokratiske institutioner og procedurer , valgobservation , opbygning af et korps af rdgivere i konfliktsituationer , af politifolk og lign .
Jeg behver ikke her at redegre for instrumenterne i det uendelige .
Jeg vil gerne anmode Dem , hr. kommissionsformand , om at tage stilling til det .
<P>
Om Tyrkiet siger De i Deres program , at De vil indlede en tiltrdelsesstrategi . Det ville jeg gerne g ind for , hvis jeg vidste , hvad De mener med det .
Det , vi i Europa-Parlamentet krvede efter beslutningerne i Helsinki , var en liste over foranstaltningerne og en detaljeret tidsplan , iflge hvilke Tyrkiet p en konkret , struktureret mde bringes frem til at opfylde Kbenhavnskriterierne - navnlig de politiske kriterier fra Kbenhavn . Min gruppe gik meget strkt ind for , at Tyrkiet fik status som ansgerland p topmdet i Helsinki .
Vi hilste den afgrelse velkommen og nsker virkelig , at denne stat knyttes nrmere til Den Europiske Union . Opgaven bliver vanskelig p baggrund af de politiske mangler i Tyrkiet .
S meget desto mere har vi brug for en meget klar , konkret og detaljeret politik , det vil sige en liste over foranstaltningerne og en tidsplan .
<P>





Kan vi regne med , at Deres Kommission inden lnge i Parlamentet vil fremstte relevante forslag om , at Tyrkiet knyttes til EU ?
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi, Ana">
Hr. formand , formanden for Kommissionen vil nok ikke blive overrasket over , at jeg taler om det indre marked .
Men for ikke at gentage det , der allerede er blevet sagt - og isr for ikke at gentage det , som er blevet sagt af min kollega Fiori , som jeg er enig med - vil jeg tale om en anden akse af debatten , nemlig Kommissionens reform .
<P>
Hvad har Kommissionens reform at gre med det indre marked ?
Meget .
<P>
Hr. kommissionsformand , nr man lser Deres hvidbog om Kommissionens reform , oplever man klart , at den retningslinje , den filosofi , som tilskynder til denne reform , er temmelig afstumpet , og det kan vi i Europa-Parlamentet ikke acceptere .
Den retningslinje er hovedsagelig beskyttelsen af Fllesskabets finansielle interesser .
Det er indlysende , at det er noget , som bekymrer os alle sammen , men det er kun udgangspunktet .
Herudfra skal Kommissionen begynde sit arbejde . Den skal opfylde de forpligtelser , den har i henhold til traktaten .
<P>
Lad mig komme med et eksempel , eftersom jeg med min taletid ikke har mulighed for at g i dybden med denne id .
Lad os tage reformen om overtrdelsesprocedurerne .
Hvad ser vi her ?
Jo , det handler ganske enkelt om at administrere de ressourcer , der findes p hvert niveau , i stedet for at opfylde Europa-Parlamentets krav om at skabe en sand administrativ procesret til den juridiske sikkerhed , som er ndvendig for den europiske borger . Det vil sige ndvendig for dem , der kan igangstte denne overtrdelsesprocedure .
Man siger simpelthen , at den omtalte administrative procesret ikke vil blive skabt , men at man vil udvlge sagerne .
Hvordan ?
Sdan som man udvlger disse ting : helt vilkrligt .
<P>
Set fra Europa-Parlamentets synspunkt kan denne form for drejninger ikke accepteres .
Vi forstr , at Kommissionen skal reformeres .
Vi er enige i reformens mlstninger , men naturligvis skal den ikke ske p bekostning af , at man p grund af den store interesse , som vi alle deler - beskyttelsen af Fllesskabets finansielle interesser - kaster den store plan om europisk opbygning over bord .
Det er jo en tilskyndelse , som frst og fremmest tilfalder Kommissionen i henhold til de forpligtelser , som traktaten plgger den .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Tak for Deres indlg og dokumentation , hr . Prodi .
Og tillykke med iden om at bruge Internettet til at informere offentligheden - det er en glimrende id .
<P>
Jeg vil starte med handlen .
Vi er enige med Dem i , at vi har brug for et handelssystem baseret p regler .
Det er helt afgrende .
Der var fiasko i Seattle , fordi i srdeleshed USA syntes ude af stand til at begribe legitimiteten af politikker som miljbeskyttelse , bevarelsen af landdistrikterne via den flles landbrugspolitik , dyrevelfrd , hensyn til folkesundheden og sociale rettigheder .
De viste en utrolig mangel p flsomhed over for udviklingslandenes legitime interesser , og udviklingslandene har rlig talt ikke meget at takke WTO for .
Vi forventer , at Den Europiske Union vil fortstte forhandlingerne , og fastholder vores strke holdning vedrrende alle disse sprgsml og vores vilje til at benytte vores forbindelser med udviklingslandene til at sikre , at den nste runde er fair .
M vi ikke nok f detaljerede forslag inden for de nste tre mneder om , hvordan dette skal ske ?
<P>
Fornyelse og viden - hvad der er meget passende for et nyt rhundrede , hvor megen fornyelse har vi fet i Kommissionen eller for den sags skyld i Europa-Parlamentet ?
Der kom en hvidbog om fornyelse for nogle r siden - hvad er der sket siden ?
Der er n ting , som jeg gerne vil sige meget tydeligt , og det er , at vi er optaget af , at der bliver fulgt op , ikke bare at der kommer gode meddelelser , hvilket vi er glade for , men at der bliver fulgt op , fulgt op , fulgt op !
! !
! Vi har det femte rammeprogram for forskning p vej - hvad er der sket med det , vi lrte under det fjerde ?
Hvordan skal de nye ider , de nye produkter , de nye sammenligninger af sociokonomiske systemer udbredes ?
Vr venlig ogs at flge op p det .
<P>
Vi glder os i vrigt over etableringen af et europisk forskningsomrde , som De og hr . Busquin har foreslet .
Det er en glimrende mde at begynde det nye rhundrede p .
Jeg glder mig til den kommende meddelelse om ivrksttervirksomhed , men jeg hber , at man ogs vil se p det tidligere arbejde , fr vi gr videre med noget mere .
<P>
Jeg vil nu bruge en skrkkelig klich og sige noget indlysende : Vores strste ressource i Den Europiske Union er vores befolkning .
Er det ikke skammeligt , at store medlemsstater som min egen og Tyskland ikke kan levere det tilstrkkelige antal mennesker , der er kvalificerede med hensyn til informationsteknologi ?
Er det ikke en skandale , at vi er ndt til at tiltrkke folk fra lande , der selv har brug for disse frdigheder ?
Det er en skandale , og jeg hber , at De vil tage det op , nr De ser p lovgivningen .
<P>
Der foregr ogs et chokerende spild af ressourcer , hr. kommissr , ved , at kvinder inden for teknik , videnskab og informationsteknologi spilder deres frdigheder .
Jeg hber , at man vil flge op p hvidbogen om videnskab .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand for Kommissionen , Kommissionens interne reform er nu begyndt .
Velkommen !
<P>
Det er ikke frste forsg p at gre Kommissionen til en offentlig tjeneste af verdensomspndende karakter . Men , hr .
Prodi , vi vil tro p oprigtigheden og beslutsomheden i Deres lfte til Europa-Parlamentet .
<P>
Indtil videre har vi en rkke foranstaltninger og ligeledes en hvidbog .
De bearbejder dette med Rdets medlemmer og med tjenestemndenes faglige organisationer . Og endelig vil Europa-Parlamentet sttte og samarbejde med Dem for at n dette store ml , nemlig at gre Europa-Kommissionen til verdens bedste administration .
Fortst endelig !
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg udpege en mangel i Deres hvidbog .
Der mangler en analyse af , hvorfor det tidligere system svigtede , og hr . Kinnock burde have foretaget den , for han er ekspert p omrdet , eftersom han har arbejdet fem r i Kommissionen .
<P>
F.eks. fandtes der allerede tidligere straffeforanstaltninger eller foranstaltninger til at vurdere tjenestemndenes kvalifikationer , men de blev ikke brugt , hr .
Prodi . De ansvarlige tjenestemnd , herunder kommissrerne , brugte ikke disse foranstaltninger , disse midler , der fandtes fr .
Hvorfor skulle de s blive brugt nu , hvis vi fastlgger nogle anderledes foranstaltninger ?
Den hemmelighed kender kun De .
<P>
Den grad af manglende motivation , der findes blandt ellers glimrende tjenestemnd , er alvorlig .
Der m vi bryde ind , og eksemplet skal komme ovenfra .
<P>
Hr . Prodi , Kommissionens reform skal ikke alene beskytte Fllesskabets finansielle interesser .
Man mister langt flere ressourcer med en administration , der er ineffektiv , og som mangler motivation .
Derudover burde man endda tillade , at de tjenestemnd , som plgges ansvar og risiko , kan tage fejl .
De sagde jo selv i Deres tale , at De foretrak at tage fejl , men at De ikke af den grund ville undlade at handle .
Fortst endelig , hr . Prodi !
Den ihrdighed , De har , skal vre en historisk ihrdighed .
De er ikke den frste , der prver det .
Vi hber , det vil lykkes for Dem .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Hr. formand , det er interessant , at hr . Prodi i dag har forelagt et arbejdsprogram .
Men der str p vores dagsorden , at vi skal have en debat om et lovgivningsprogram . Nr vi ser p det med udgangspunkt i social- og beskftigelsespolitikken , har vi bestemt ikke fet forelagt et lovgivningsprogram .
Faktisk har vi nu ikke i adskillige r haft et lovgivningsprogram .
Det , vi har fet i stedet , er en konsolideringsproces og udviklingen af visse konvergensprocesser ssom den , der blev udviklet og ssat i Luxembourg .
<P>
Vi glder os over luxembourgproceduren .
Vi hber , den vil blive uddybet , styrket og udvidet til at omfatte andre omrder ssom konvergens for social beskyttelse .
Men betyder det , at vi har gjort vores arbejde med hensyn til lovgivning p det sociale omrde ?
Det mener jeg ikke .
<P>
Der er en rkke omrder , hvor vi har brug for at opdatere og modernisere den sociale lovgivning , som vi tidligere har vedtaget .
Med uddybningen og styrkelsen af det indre marked og med globaliseringen ser vi et voksende antal sammenslutninger , overtagelser og virksomhedsoverdragelser inden for Den Europiske Union .
Det siger mig , at vi har brug for at se tilbage p hele rammen for den lovgivning , som vi hovedsagelig i 1970 ' erne har udviklet p dette omrde - med hensyn til overdragelser , kollektive opsigelser , konkurser og p det seneste virksomhedsudvalg .
<P>
Vi har brug for at modernisere og styrke denne lovgivning , ikke for at stoppe globaliseringen eller uddybningen af det indre marked - naturligvis ikke - men for at sikre , at vi kan klare de forandringer , disse ting medfrer i en partnerskabets nd p alle vores arbejdspladser , store som sm , inden for Den Europiske Union .
Det indebrer , at vi ndvendigvis m stte kraftigt ind p at arbejde for de generelle rammer om information og konsultation p arbejdspladsen .
<P>
Med hensyn til sundhed og sikkerhed er der ogs brug for at ajourfre og modernisere den lovgivning , vi tidligere har vedtaget , nemlig direktivet om gravide p arbejdspladsen , som skulle have vret revideret for fem r siden , direktivet om stj fra 1986 , der skulle have vret revideret for 10 r siden , en rkke direktiver , der trnger til at blive radikalt ajourfrt og moderniseret .
<P>
Men drejer det sig kun om ajourfring ?
Nej . Vi har ikke brug for nogen ny stor klump af sociallovgivning , men der er omrder , der ikke er gjort noget ved .
Vi har uopfyldte lfter om lovgivning for hjemmearbejde og distancearbejde , vi har den gabende klft med hensyn til social sikkerhed for atypisk arbejde , der nu har ventet i nsten et tir , vi har lftet om et srligt direktiv for skader p muskulaturen og skelettet , som ikke er frdiggjort efter det sidste midtvejshandlingsprogram for det sociale omrde .
<P>
Der er andre omrder .
Jeg blev for nylig opsgt af fru Angela Elliot Mathis , der arbejder for Lucent Technologies .
Hun var blevet headhuntet til virksomheden p et meget hjt niveau som overordnet leder og medlem af direktionen .
Hun havde arbejdet i mange forskellige europiske lande for hjteknologiske virksomheder .
13 mneder efter at hun var tiltrdt sit nye arbejde , blev hun afskediget uden opsigelse og uden begrundelse .
Hun har stadig ikke fet nogen begrundelse for afskedigelsen .
Det bemrkelsesvrdige er , at hun ikke har nogen form for beskyttelse hverken under belgisk lovgivning - hun har arbejdet i Belgien - eller under europisk lovgivning .
Uden den slags beskyttelse vil folk ikke bruge muligheden for at bo , flytte og arbejde der , hvor de kan , inden for Den Europiske Union .
<P>
Det er de huller , vi m stoppe .
Lad os gre det i det nye midtvejshandlingsprogram for det sociale omrde .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , jeg vil ganske kort komme ind p omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed og dets kernepunkter og kan p vegne af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater sl fast , at kernepunkterne her er valgt meget positivt .
De strste udfordringer omtales virkelig .
Som et af kernepunkterne nvnte De her asyl og indvandring .
Det er absolut ndvendigt , for vi har hverken fet minimumsstandarder p asylomrdet eller taget de frste skridt til at realisere aftalen fra Dublin , og vi er heller ikke reelt kommet videre , hvad angr gennemfrelsen af Eurodac .
<P>
Som et andet kernepunkt nvnte De bekmpelsen af organiseret kriminalitet og forebyggelsen deraf .
Ogs det er absolut ndvendigt , nr 25 % til 30 % af forbrydelserne allerede kan kategoriseres som organiseret kriminalitet .
Ogs her er det ndvendigt at g et skridt videre , f.eks. en hurtig virkeliggrelse af det europiske politiakademi for at sikre en flles kvalitetsstandard i uddannelsen .
De nvnte endnu et kernepunkt , nemlig bekmpelsen af hvidvaskning af penge .
Ogs p det punkt har De vores fulde sttte , for hvidvaskning af penge er s at sige motoren i den organiserede kriminalitet .
De kom ind p et fjerde punkt , nemlig det retlige samarbejde .
Her halter vi desvrre 10 til 20 r efter politisamarbejdet , og her har vi hrdt brug for et program , s vi kan indhente forsinkelsen .
De har vores fulde sttte , der er bare dt ved det , at vi har drftet sdanne sprgsml hvert eneste r .
Det afgrende fremskridt for os er , at vi nu har et scoreboard , som virkelig fastlgger ansvaret , som virkelig fastlgger tidsrummene , som giver os mulighed for at kontrollere to gange om ret og stille de involverede til ansvar for gennemfrelsen .
De har vores sttte , nr det drejer sig om gennemskuelighed , og nr det drejer sig om den elan , der herskede i Tampere , og som vi gerne vil bevare , og De har vores sttte , fordi der er mulighed for at lgge pres p Rdet .
Men som helhed fr alt det med scoreboard kun en chance for at blive realiseret , hvis samtlige reprsentanter for Rdet virkelig retter sig efter traktaternes nd og traktaterne selv .
S vil det lykkes sammen med os at f Deres projekter gennemfrt p en positiv mde .
Vores sttte har De i hvert fald !
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , jeg vil gerne stte fokus p de omrder af arbejdsprogrammet , som direkte berrer arbejdet i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
Med hensyn til regionalpolitik vil min gruppe gerne have , at Kommissionen sikrer fuld anvendelse af partnerskabsprincippet p alle omrder af strukturfondenes program .
<P>
Vi venter sammen med andre grupper her i Europa-Parlamentet stadig p , at Kommissionen skal fremstte et forslag , hvori de praktiske arrangementer for gennemfrelsen af den adfrdskodeks , der kunne lette samarbejde og et ordentligt tilsyn , fastlgges .
Hvornr , hr. formand , vil Kommissionen g videre med en fysisk planlgning og fremstte nye forslag til videreudvikling af de beslutninger , der blev truffet p de uformelle rdsmder , isr i Potsdam og Tampere ?
<P>
Med hensyn til transport og turisme glder jeg og min gruppe os over forslagene om at styrke sikkerheden under transport , selvom vi behver mere konkrete forslag om trafiksikkerhed og i srdeleshed angende sprgsmlet om promiller og fartgrnser .
Jeg glder mig ogs over , at man har forpligtet sig til at gennemfre Galileo-projektet og tage strategien for de transeuropiske netvrk op til revision , srlig nr det glder jernbanesektoren , en sektor , som vi anser for at vre yderst vigtig .
<P>
Men jeg m sige til Dem , at min gruppe beklager , at adskillige sager i jeblikket er blokerede i Rdet .
Vi nsker ogs fremskridt bde med hensyn til direktivet om arbejdstid og direktivet om tildeling af afgangs- og ankomsttider i lufthavne svel som foranstaltninger til at gre en ende p forsinkelserne af lufttrafikken p grund af problemer med flyveledelsen i Europa i jeblikket .
<P>
Vi er ogs bekymrede over mangelen p forslag angende turistsektoren , hr . Prodi , en sektor , hvor mange af vores borgere arbejder .
<P>
Jeg beklager , at det ikke ser ud til , at transportsprgsmlene er blevet taget alvorligt under overvejelse i udvidelseskapitlet , og vil opfordre Kommissionen til at fremstte forslag til at sikre en bedre koordinering mellem aktioner og instrumenter af strukturel karakter og Phare- og Tacis-programmerne .
Jeg vil ogs insistere p , at der i alle nye forslag fuldt ud bliver taget hensyn til Europa-Parlamentets synspunkter og nsker med hensyn til postvsenet , noget , der ofte er blevet nvnt her .
<P>
Jeg er hr . Prodi taknemmelig for , at han har skitseret Kommissionens arbejdsprogram her til morgen , men jeg m sige , at nr det glder regionalpolitik , transport og turisme , er det lettere at f je p , hvad der mangler i programmet , end hvad der er med i det , og jeg hber , at vi kan afhjlpe disse mangler i lbet af nste r .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Kre formnd . S sent som i gr deltog jeg i et arrangement , som producentsammenslutningen af rejefiskere afholdt i min hjemby .
Ca .
100 kutterejere og fiskere beskftigede sig udelukkende med EU ' s fiskeripolitik . Den vedrrte markedsordningen , kontrolforordningen , strukturforordningen , tekniske foranstaltninger , FIUF , det flerrige udviklingsprogram IV , direktivet om beskyttelse af naturlige og delvis naturlige levesteder samt af vilde dyr og planter og omsttelsen af det , som giver anledning til bekymring , samt endelig det trilaterale samarbejde med Danmark og Nederlandene , som er en stor succes , fordi det er frivilligt .
Det samarbejde krvede definitivt og med held hjere priser af handlen .
Rejessonen 1999 var meget indbringende .
Mndene var forbavsende unge .
Tre unge fiskere havde oven i kbet bestet deres eksamen med udmrkelse , og der var ingen mishagsytringer over for EU , sledes som det ofte har vret tilfldet tidligere .
<P>
Jeg fik naturligvis tips til Kommissionen med p vejen og en logbog , som alle fiskere siden den 1. januar 2000 har vret forpligtede til at fre .
Der var naturligvis en ironisk undertone , men mlet var klart .
Ogs vi i Bruxelles og Strasbourg br give os til i lighed med fiskerne minutist at bogfre vores daglige fangstresultat , det vil sige vores succeser .
Samtidig spurgte en lrerinde brnene i underskolen : " Hvilke erhverv findes der ved kysten ?
" En dreng svarede : " Fiskeri " .
Lrerinden svarede : " Det er da udddt " .
Men drengen vidste bedre .
Hans far er fisker .
Og s lser jeg Deres kommissionsprogram 2000 , og s spurgte jeg ogs : " Er fiskeriet ogs allerede afget ved dden for Kommissionen , siden det ikke er nvnt ?
"
<P>
Fiskeriet er jo nu en af EU ' s egentlige fllesskabspolitikker .
Der er jo regeringskonferencen i 2000 .
Der er de resterende punkter fra Amsterdam-traktaten , opfyldelsen af Kommissionens lfter fra hringerne i sin tid om EP ' s medbestemmelse , den flles fiskeripolitik fra 2002 samt Parlamentets drlige lovgivningsmssige forhandlingsgrundlag i forbindelse med internationale aftaler .
Men i dag har De nvnt fiskeriet , hr . Prodi .
Jeg er lettet og kan sige til fiskerne derhjemme : " Vi er stadig i live !
" og det br De , hr .
Prodi , ogs sige til lrerinden med Deres gerninger .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Garot">
Hr. formand , jeg vil gerne henvende mig til Kommissionen for at udtrykke mit nske om , at vi i r 2000 generelt kunne gre fremskridt med hensyn til en sammenhngende politik , isr p landbrugsomrdet .
Selvom EU virkelig er i stand til at forsvare andre regler inden for den internationale handel , og selvom den forsvarer sin europiske landbrugsmodel , m man erkende , at der stadig er lang vej igen , fr dens politiske valg kan omsttes til realiteter .
I banansagen har vi f.eks. indtil nu ikke vret i stand til at skabe forlig mellem vores producenter AVS-landenes interesser og WTO ' s krav .
Hvorfor ?
Ganske simpelt fordi WTO iflge modellen fra Marakesh ikke eller kun med meget stort besvr tillader dette .
Hvordan kan det s vre , at Kommissionen efter mange gange at have erklret , at WTO br indarbejde regelst for miljomrdet og det erhvervs- og socialpolitiske omrde , og at EU er i stand til at garantere fordele for udviklingslandene , stadig holder fast i et ensrettet perspektiv for liberalisering af markedet i denne sektor ?
<P>
Efter at der i Seattle blev sat sprgsmlstegn ved de eksisterende utilstrkkelige aftaler i WTO , vil jeg indtrngende henstille til , at Unionen behandler denne sag i overensstemmelse med de regler , vi nsker skal prioriteres i den internationale handel .
<P>
Samme appel til at fre en sammenhngende politik p et andet omrde , nemlig styring af krisen i svinekdssektoren .
De ved , at mange selvstndige producenter som flge af denne krise , som nu har vret i to r , i dag er ndt til at arbejde som simple ssonarbejdere for firmaer eller andre strre producenter .
Dette er en situation , der str i total modstning til vores europiske landbrugstradition , der bygger p de mange familiebrug , som har en stor spredning af aktiviteterne , og som er multifunktionelle .
Ogs der , hr. kommissionsformand , vil jeg rbe vagt i gevr , og jeg opfordrer Kommissionen til at foresl nye systemer , der reelt er gearede til at styre denne type krise , naturligvis ud over den solidaritetsfond , De allerede har fremsat forslag om .
<P>
Det sidste punkt er forberedelsen af budgettet for 2001 .
Det er rigtigt , at landbrugsposterne kan gennemses med henblik p at deltage i solidariteten til fordel for Balkanomrdet .
Men vi skal i vrigt vre opmrksomme p at overholde de forpligtelser , vi indgik i Berlin angende den flles landbrugspolitik , og isr at bevare en sikkerhedsmargen , der specielt er tilstrkkelig til , at vi kan tage kampen op mod de kriser , der nedbryder landbrugsomrdet og landdistrikterne .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , se til hjre !
Vi kunne jo forestille os , at vi ikke var i Parlamentet , men til bestyrelsesmde i et stort selskab .
De er s at sige direktren , som har fremlagt en god rapport om arbejdet og en god plan .
Tillad mig derfor at give Dem i Deres egenskab af direktr et par bemrkninger med til Deres kolleger i direktionen .
<P>
Jeg synes i lighed med Brian Simpson , at Deres nstformand , fru Palacio , har ydet et udmrket stykke arbejde .
Hun opnede i december p en meget elegant mde sammen med det finske formandskab , at jernbanesystemet bnes .
Hun arbejder endvidere meget ihrdigt p det , som De , hr. formand , tog op allerede i juli sidste r , nemlig sprgsmlet om en effektiv europisk kontrol med flytrafikken .
Her vil jeg sige , at det er positivt .
Hr .
Barniers forslag er ligeledes fortrinlige , for hr .
Barnier har haft et godt samarbejde med Parlamentet i sprgsml som Interreg og Urban .
Dog skal vi nu tale med ham om det strukturpolitiske frtiltrdelsesinstrument ( ISPA ) .
Min kollega , hr .
Simpson , har allerede vret inde p sprgsmlet om , hvorledes vi knytter forberedelsen af udvidelsen sammen med ikke blot transportpolitikken , men ogs strukturpolitikken .
Det er et vigtigt sprgsml .
<P>
Jeg vil udtrykke det sledes , hr. direktr Prodi , at De skal hilse de to medlemmer af direktionen og give udtryk for vores anerkendelse , men til n af kollegerne skal De sige , at vi ikke er tilfredse med ham .
Det er hr .
Liikanen . For det , han laver inden for turistpolitikken , er ikke acceptabelt , han lever ikke op til de kvalifikationer , et medlem af direktionen skal have .

Nr De ser p , at turisterhvervet i dag beskftiger flere mennesker end hele landbruget , at turismen fremviser flere vkstandele end landbruget , er hr .
Liikanens holdning , at der ikke skal fremlgges nye strategiske tiltag i turistpolitikken , en skndsel .
<P>
Hr. formand for Kommissionen , vr venlig at sige til hr .
Liikanen , at han skal lave sine lektier !
Vi har brug for en god turismepolitik i Unionen !
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="O'Toole">
M jeg benytte denne lejlighed til at udtrykke min glde over programmet inden for rammerne af den femrige strategiplan .
Jeg vil i srdeleshed gerne komplimentere hr . Prodi for at have understreget sprgsmlet om styring inden for rammerne af den samlede planlgningsproces .
I sidste uge udtalte The Economist sig temmelig sarkastisk om den betydning , man tillagde denne sag , men vi har en stor udfordring forude med hensyn til at g i kdet p den institutionelle struktur , vi har brug for til det 21. rhundrede - en struktur , der br st i forhold til vores ansvar og vores stilling i verden .
De udbrud , der kom i Seattle og Davos , drejede sig f.eks. ikke bare om selve sagerne - de drejede sig i hj grad om , at befolkningen forsgte at forholde sig til nye institutioner og ikke var helt sikker p , hvad der skulle gres .
Derfor er det af vital betydning at bne beslutningstagningens usynlige byer for Europas borgere !
<P>
M jeg i srdeleshed udtrykke min tilfredshed med det rlige program , for der var n ting , der blev udeladt i femrsplanen .
Det var hele omrdet uddannelse , ungdom og kultur , som slet ikke blev nvnt .
Omfanget af programmer p dette omrde i det rlige program tillgger omrdet en passende betydning , da det kan give os det solide grundlag , som vi fr brug for , hvis vi skal kunne klare de udfordringer , vi nu stilles over for .
<P>
Nr vi skal udforme et strre Europa , str vi over for en betydningsfuld udfordring , men mobiliteten i Europa - f.eks. studentermobiliteten - er stadig meget lav .
Kun 2 % ud over det gamle Erasmus-studenterprogram udviser faktisk mobilitet i Europa , hvilket slet ikke er noget , vi kan bygge en ny konomi p .
Vi er p vej ind i en ny teknologisk tidsalder , og jeg m igen komplimentere Kommissionen og det portugisiske formandskab for det arbejde , de har gjort for at bane vej for den teknologiske tidsalder og informationsalderen .
Ogs her behver vi et uddannelsesprogram , der lever op til den hjeste standard i hele Europa .
Vi kan ikke udvikle en hel serie initiativer , der f.eks. baserer sig p , at sm virksomheder eller sundhedssektoren gr online , eller hvad ved jeg , hvis ikke man uddanner folk til at kunne beg sig i disse teknologier .
Det betyder s , at vi m se p alle vores uddannelsesprogrammer for at sikre , at de giver adgang til de programmer , vi alle er srlig begejstrede for .
<P>
M jeg afslutningsvis blot sige , at vi starter vores nye programmer inden rets udgang - Media , Kultur 2000 , Ungdom og Sokrates .
Jeg hber , at vi vil evaluere det arbejde , der blev gjort i de tidligere programmer , for at sikre , at det ikke bare er endnu et nyt lag , men faktisk en ny begyndelse for de programmer , der kan give os nogle veluddannede europiske borgere .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson">
Hr. formand , jeg m s kraftigt som muligt protestere mod forslaget om inden for rammerne af lovgivningsprogrammet at reducere landbrugsbudgettet med 400 millioner euro for at kunne genopbygge Kosovo .
<P>
Jeg har al mulig sympati for ndvendigheden af at genopbygge Kosovo , og jeg forstr fuldt ud , at den flles landbrugspolitik tegner sig for nsten halvdelen af EU ' s samlede udgifter , men ikke desto mindre m jeg protestere imod , at landbrugsbudgettet bliver betragtet som en brnd , man altid kan f vand ud af , nr andre bliver trstige .
Jeg ved , at der er blevet givet garanti for , at fjernelsen af denne sum p budgettet ikke vil pvirke nogen af de konomiske forpligtelser , Kommissionen har ptaget sig inden for rammerne af den flles landbrugspolitik , men det tror jeg simpelthen ikke p .
Jeg tror ikke , at det blot bliver en engangsforeteelse .
<P>
Nr landbrugerne i min egen kreds i Skotland lider under den vrste depression i mere end 100 r , hvordan kan jeg s forklare over for dem , at det er bedre , at disse 300 millioner euro bliver anvendt i Kosovo ?
Nr landbrugerne gr fallit hver dag i Det Forenede Kongerige , nr selvmordsprocenten blandt landbrugere og landarbejdere har net rekordhjder , nr konomien i landdistrikterne i Storbritannien er inde i en ddsspiral , hvordan kan jeg s forklare for dem , at det er bedre at bruge 300 millioner euro i Kosovo ?
Under sdanne omstndigheder ville det vre vanvittigt at nedskre budgettet i denne grad .
Vi br bruge flere midler p at afhjlpe denne krise i stedet for at overveje at bruge frre .
Jeg opfordrer de rede medlemmer til at stemme imod dette forslag , nr vi nr frem til afstemningen .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , jeg vil gerne vende tilbage til sprgsmlet om det rlige lovgivningsprogram efter digressionerne om Fllesskabets budget .
Jeg vil gerne tage fat p t bestemt sprgsml , nemlig hvad der er sket med de initiativer , Europa-Parlamentet tog i henhold til artikel 192 i traktaten om Det Europiske Fllesskab .
<P>
Som hr . Prodi ved , gav denne nye artikel , som blev fjet til traktaten med Maastricht-traktaten , Europa-Parlamentet ret til at anmode Kommissionen om at fremstte lovforslag .
Det sidste Parlament benyttede sig af dette nye ansvar ved seks lejligheder , men kun n gang frte det til , at Kommissionen fremsatte et lovforslag som reaktion p vores anmodning , nemlig de forslag , der tog deres udgangspunkt i den betnkning , min kollega , hr . Rothley , havde skrevet om forsikring for mennesker , der bruger deres motorkretjer i andre medlemsstater .
Det er et udmrket eksempel , men hvad er der sket med de andre fem ?
Det forekommer mig , at Kommissionen ikke har reageret .
<P>
Kommissionen har ikke pligt til at reagere , men vi forventer , at Kommissionen af hensyn til samarbejdet med Europa-Parlamentet ser nje p disse forslag og reagerer i de fleste tilflde .
t ud af seks er simpelthen ikke godt nok .
<P>
Vi har nu en regeringskonference , som igen ser p traktaterne .
I forlngelse af tilfjelsen af denne artikel til Maastricht-traktaten pressede vi ikke regeringskonferencen i Amsterdam til at give Europa-Parlamentet fuld initiativret , hvilket ville gre det muligt for os at stille forslag til Rdet uden at g gennem Kommissionen .
Vi var tilfredse med det kompromis , artikel 192 udgr , men hvis det er fornemmelsen , at dette kompromis ikke virker , og hvis det ikke synes at vre tilfredsstillende fra Europa-Parlamentets synspunkt , vil der naturligvis komme et pres for modifikation af traktaten , sledes at Europa-Parlamentet fr fuld initiativret , noget , Kommissionen ikke nsker , fordi den stter stor pris p sit monopol p initiativretten .
Jeg siger til Kommissionen , at hvis den ikke nsker , at den aftale skal modificeres yderligere , m den tage sit ansvar i henhold til den eksisterende artikel mere alvorligt .
<P>
Jeg opfordrer Kommissionen til i fremtiden , nr Europa-Parlamentet kommer med forslag til lovgivning , at tage positivt imod dem , i det mindste for s vidt angr de fleste sager , om ikke dem alle .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , Kommissionen har fremlagt et ambitist program for r 2000 .
Man kan kun g fuldt og helt ind for dette program .
Dog er der ogs beklagelige huller i det .
Jeg vil gerne isr gre opmrksom p t , som netop er blevet nvnt af hr . Jarzembowski .
<P>
Jeg savner ganske turismen i arbejdsprogrammet .
Der er her tale om en af de vigtigste erhvervsgrene i Unionen og uden for Den Europiske Unions grnser .
Vi er i lang tid blevet lovet foranstaltninger p dette omrde .
Der er hrdt brug for en forbedring af miljet , men der sker ikke noget .
<P>
Kommissionen har imidlertid ikke kun vigtige opgaver p lovgivningsomrdet . Den har derudover - det har hr .
Poettering allerede vret inde p i dag - en helt central funktion som traktaternes vogter .
Her har Kommissionen - jeg siger p given foranledning - tildelt sig selv den opgave at overvge navnlig en af medlemsstaterne .
Som borger i det pgldende land har jeg ikke nogen problemer med denne fremgangsmde .
Heller ikke mit fdreland har problemer med at blive observeret af Europa , hvad angr menneskerettigheder , tredjelandsborgeres rettigheder eller antiracismepolitik .
Tvrtimod , vi har tidligere vist , at vores land p alle disse punkter havde en af de bedste records . Det vil vi blive ved med ogs for fremtiden .
<P>
Men nr den er traktaternes vogter , skal det vre omfattende , hr. kommissionsformand !
Ogs De 14 ' s adfrd eller i det mindste den adfrd , nogle af dem udviser , kan krnke fllesskabsretten , og i de sidste dage og uger er fllesskabsretten blevet krnket p nogle punkter , f.eks. i sprgsmlet om kulturby 2000 , i udvekslingsprogrammer mellem Unionens skoler og p andre omrder .
Jeg har her et " osv . " stende , jeg hber ikke , der bliver tale om noget " osv .
" . Derfor anmoder jeg Kommissionen om , at den ogs p dette omrde varetager sin funktion som traktaternes vogter og er p vagt .
<SPEAKER ID=42 NAME="Prodi">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne takke Dem for denne serise , konkrete og enkle debat .
Jeg beder Dem blot om at betragte min tale som en del af en samlet tale , som vi skaber dag for dag .
Den teknik med de korte taler , som Europa-Parlamentet har valgt , gr det ndvendigt at betragte talerne som en helhed sammen med de taler , der blev holdt i gr og i sidste mned . Jeg vil gerne gentage , at ligesom vi i sidste mned var kortfattede , da vi kom med de overordnede retningslinjer , er vi i dag get i detaljer , eftersom rsprogrammet skal vre detaljeret .
<P>
Den fantastisk vigtige rolle , som vores samarbejde spiller , fremgr stadig mere klart af denne debat .
Det er faktisk alle de emner , vi var inde p her til morgen - ndvendigheden af en omfattende samordning af budgettet og den flles indsats samt ndvendigheden af at have en holdning med hensyn til regeringskonferencen og forbindelserne til Rdet - der krver et samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen .
<P>
Derfor er den mde , vi deltager i den nste regeringskonference p , s vigtig . Det er netop , fordi man p denne regeringskonference fastlgger reglerne for vores arbejde i hele den kommende tid , eftersom der ikke kommer nogen anden regeringskonference lige efter denne .
Vi kan ikke have regeringskonferencer hele tiden .
<P>
Der var i dag nogle , som gav udtryk for ikke at vre s glade for den lange liste .
Jeg mener dog , at jeblikket i dag var inde til en liste og en analyse .
Der mangler selvflgelig visse punkter i denne liste .
Mange af Dem mente med rette , at et af de manglende punkter var turismen , der , som det blev sagt , beskftiger flere mennesker end landbruget .
Vi skal naturligvis rette vores opmrksomhed mod dette aspekt , selvom Kommissionens befjelser p dette omrde som bekendt er meget begrnsede .
<P>
Der er under alle omstndigheder mange emner p listen , som vi skal uddybe i udvalgene .
Man mindede om - og det gr jeg opmrksom p , idet jeg gerne vil sige , at jeg er enig i den indvending , som et af de tilstedevrende parlamentsmedlemmer fremsatte til mig - arbejdstagernes sikkerhed og sundhed , socialpolitikken , styrkelsen af udenrigspolitikken , afskaffelsen af de dramatiske administrative forsinkelser i Kommissionen , de forskellige konkrete projekter ssom Galileo , regionalpolitikken og uddannelsen .
Vi str sledes med en rkke sprgsml , som vi skal samarbejde om at lse i rets lb .
Vi str dog ogs med en vigtig mulighed , som mange af Dem heldigvis mindede om , nemlig muligheden for at f en god konomi i en periode p mindst to eller tre r .
Vi kan ikke gre andet end at udnytte denne mulighed , eftersom De understregede det dramatiske budgetproblem .
Hvis vi ser p de taler , der er blevet holdt her i Parlamentet i dag , fr vi en prcis , men ogs ubarmhjertig analyse .
Hvad landbruget angr , kan man ikke give afkald p de eksisterende ressourcer , der betragtes som meget vigtige for en minimal bevarelse af visse landbrugsomrder , men p den anden side str vi med nogle udenrigspolitiske forpligtelser , bl.a. Kosovo , og der er sledes nogle uforeneligheder p vores budget .
Som hr . Elles mindede om , vil vi delvist afhjlpe disse uforeneligheder med en konomi , som vi hber vil udvikle sig med mere end 3 % om ret , og som sledes giver os flere midler til rdighed , men vi er udmrket klar over , at heller ikke disse midler er tilstrkkelige til at skabe forenelighed mellem de programmer og de mlstninger , der blev nvnt i forhandlingen her til morgen .
<P>
Forholdet mellem Parlamentet og Kommissionen bliver desuden vsentligt , nr det glder om at trffe disse beslutninger .
Dette er sandhedens jeblik , dette er det jeblik , hvor vi sammen skal se p , hvordan vores fremtid skal se ud , det vil sige , hvilke grnser der er for budgettet , hvilke grundlggende beslutninger der skal trffes , og hvilke vigtige aktioner vi sammen skal foretage for vores fremtid .
<P>
Dette er det grundlggende emne , vi skal beskftige os med i de kommende mneder , og som De mindede om , er der desuden sprgsmlet om befjelserne , administrationen og den europiske sammenstning , det vil sige landenes , regionernes og delstaternes befjelser .
Jeg er fuldt ud bevidst om dette .
I sidste uge mdtes jeg med de officielle reprsentanter for de tyske delstater for at drfte dette sprgsml , og disse drftelser drejede sig slet ikke om en decentralisering , men derimod om noget mere indgende .
Vi drftede nemlig , hvilke administrationsniveauer vi skal have i Europa , vi drftede ikke decentraliseringssprgsml .
<P>
Det var derfor , at jeg mente , at det er ndvendigt med en hvidbog om administration .
Vi er ved at opfinde noget nyt .
Det er muligt , at der er kritik , begrnsninger af vores aktioner og vanskeligheder med at n videre , men vi er ved at nedbryde politikkens ndelige og eksperimentale barriere .
Vi skal derfor handle i fllesskab .
Hvidbogen om administration og sprgsmlene om budgetforeneligheden er de to sjler , ud fra hvilke vi skal gre en flles politisk indsats i den nrmeste fremtid .
<P>
Jeg kan blot forsikre Dem n ting : Den metode , Kommissionen bruger , er en metode , der faktisk tager udgangspunkt i en hvid tavle - og ikke en sort tavle - hvor vi skal skrive det , der efter vores mening vil gavne institutionernes fremtid , som vi er ansvarlige for .
<P>
Vi skal naturligvis vre omhyggelige med alt dette , idet vi ikke m njes med at ridse de store linjer op . Det leder mig ind p den tredje bemrkning , som De rettede til mig , nemlig redegrelsen for vores handlinger .
Vi fremlgger en rsberetning om de handlinger , vi har udfrt .
I februar fremlagde vi en rsberetning om de handlinger , der blev foretaget i 1999 , som vi nsker at arbejde videre med , men den indeholder allerede alle de foretagne handlinger , og vi har sat os for ogs at arbejde for en bedre information om det igangvrende arbejde .
<P>
Dette er planen for en stor Europisk Union , og det er en plan , som har en bestemt mlstning .
Hvis vi ikke gennemfrer denne plan , vil der ikke vre plads til os i den nye verden .
Man kom med en kritik af globaliseringen , og det er en kritik , der efter min mening er nyttesls , eftersom globaliseringen allerede er i gang .
Problemet ligger snarere i den mde , vi nsker at gennemfre den p .
nsker vi at vre frende , nr det glder denne globalisering ?
nsker vi at gennemfre den p en ansvarlig mde over for ulandene og den tredje verdens lande ?
Denne strategi er efter min mening yderst vigtig .
Vi kan derfor ikke tillade os at negligere Seattle .
Vi skal tvrtimod tage trden fra Seattle op igen , og det skal vi gre med det samme , idet vi selvflgelig forsger - eller rettere tager udgangspunkt i - at rette op p de fejl , der gjorde Seattle til en fiasko .
Man mrker ndvendigheden af en global bevidsthed om , at vi skal tage hensyn til hele verden og ikke bare til vores egne interesser .
Det ville vre meget uheldigt , hvis vi standsede globaliseringen , for den er det eneste hb for Indien , Kina og den verden , der skal udvikle sig i denne globale konomi .
Vi m ikke kvle disse lande i dette s vanskelige jeblik .
<P>
Dette er sledes vores vigtige fremtid , hvor det er vores opgave at skabe et Europa , der i stadig strre grad er i stand til at spille en rolle .
Og udvidelsen er en del af alt dette . Den er ikke kun et instrument til at bevare freden med , men ogs et instrument , som vi skal definere vores rolle med .
<P>
For at vende tilbage til udvidelsen vil jeg gerne sige , at Kommissionens holdning er strk og modig , men ogs streng og alvorlig , for de indsigelser , man hrer , er af dobbelt karakter . P den ene side er der nsket om , at udvidelsen finder sted med det samme , hvilket ogs er vores nske , men p anden side er det ogs meget ndvendigt at klarlgge udvidelsens konsekvenser og gennemfrelsesinstrumenterne .
Jeg ved godt , at min udtalelse om , at vi skal foretage udvidelsen , idet vi beroliger befolkningen i ansgerlandene og i vores egne lande , blev drligt modtaget og blev modtaget med forvirring i nogle ansgerlande . Men jeg gr dette for deres sikkerheds skyld og ikke kun for vores , for hvis der blot er en mistanke om , at udvidelsen bliver foretaget p en overfladisk mde , vil vi f en befolkning , der er modstander af denne vigtige historiske bevgelse , denne vigtige begivenhed , som karakteriserer vores indsats og giver den politik , vi er ved at skabe , en ndelig betydning .
<P>
Nr det glder budgettet , udvidelsen og administrationen , skal vi sledes have denne vigtige ligevgt , denne bevidsthed om vores opgave og denne bevidsthed om forenelighed , der fungerer som ledetrd for ethvert parlaments og enhver regerings handlinger .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , jeg stillede et meget aktuelt og meget prcist sprgsml til formanden for Kommissionen om hans opfattelse af forholdet mellem ytringsfrihed og pligten til at samarbejde loyalt med institutionerne .
Desvrre fik jeg ikke noget svar p dette sprgsml .
Det drejer sig om et sprgsml , som diskuteres overalt i Europa i jeblikket , og vi er meget interesserede i at hre hans mening .
No , not this time either !
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Astrid Thors .
<P>
Formanden for Kommissionen har svaret , som han har ment rigtigt , og vi skal videre i forhandlingen .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget seks forslag til beslutning .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Kakao- og chokoladevarer
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0047 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 9947 / 1 / 1999 - C5-0252 / 1999 - 1996 / 0112 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om kakao- og chokoladevarer bestemt til konsum ( Ordfrer : Lannoye ) .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg tror , det er nyttigt at minde om , at vi har stemt for dette forslag til direktiv om kakao- og chokoladevarer i oktober 1997 ved frstebehandlingen .
Det vil alts sige , at Ministerrdet har vret meget lnge om at n frem til en aftale om en flles holdning , idet vi mtte vente til oktober 1999 , fr denne forel .
Det var ndvendigt med to r , og jeg tror , der findes en holdning prget af udmattethed , isr her i Parlamentet , til denne sag i en grad , s et antal EP-medlemmer eller rettere sagt de , der udgr et flertal i Miljudvalget , tror , det i dette tilflde drejer sig om et afbalanceret kompromis .
Den flles holdning er et afbalanceret kompromis , og det skal man ikke pille for meget ved .
<P>
Personligt mener jeg , at afstemningen ved frstebehandlingen frte til et afbalanceret kompromis , og jeg beklager meget , at Europa-Kommissionen overhovedet ikke har stttet Parlamentets holdning under forhandlingerne i Rdet .
Kommissionen har p intet tidspunkt fremfrt Parlamentets ndringsforslag , og under forhandlingerne i Miljudvalget har den igen udtalt sig til fordel for ikke at rre denne flles holdning og dermed for at forkaste samtlige ndringsforslag .
Miljudvalget har dog alligevel vedtaget to vigtige ndringsforslag , og det glder jeg mig over , selvom det efter min mening ikke er tilstrkkeligt .
<P>
I virkeligheden tror jeg ikke , det drejer sig om et acceptabelt kompromis , og jeg mener , man har banaliseret anvendelsen af vegetabilske fedtstoffer ved ikke at give forbrugerne tilstrkkelige oplysninger , ved at se bort fra problemet med den ikke plidelige analysemetode , ved at fjerne subsidiariteten og ved at opfylde de multinationale chokoladeproducenters krav samtidig med , at man har ignoreret bekymringerne hos sm chokoladeproducenter og SMV , forbrugernes rettigheder og fremtiden for millioner af landbrugere , der producerer kakao .
Jeg tnker her isr p kakaoproducenterne i Vestafrika , der udgr mere end 10 millioner personer , og hvis fremtid helt klart vil lide skade .
<P>
Hvorfor siger jeg nu alt dette , nr et bilag , der indgr i den flles holdning , synes at lse problemet ?
Der findes faktisk et bilag , der begrnser listen over tilladte vegetabilske stoffer til seks , herunder sheasmr , der er et produkt fra frugthsten i en rkke fattige afrikanske lande som f.eks. Mali og Burkina Faso .
Desvrre giver denne begrnsning ingen faste garantier for fremtiden .
P den ene side er det faktisk muligt at fremstille stoffer , der svarer til kakaosmr , uden brug af shea , og jeg er ikke i tvivl om , at man p grund af omkostningerne og produktets plidelighed vil vende sig mod sdanne lsninger .
<P>
P den anden side gr de industrielle og kemiske metoder samt de genetiske manipulationer det muligt at n frem til stoffer , der svarer til kakaosmr med en meget billig grundsubstans , der indgr i de seks udvalgte stoffer . Det drejer sig om palmeolie , der er udvundet af industrielle kulturer , og hvis markedspris mske kun er en tiendedel af kakaosmrrets .
Ved at stte sheaproducenterne , der fortjener vores opmrksomhed , op imod kakaoproducenterne slrer tilhngerne af vegetabilske fedtstoffer med sttte fra Europa-Kommissionen , hvilket jeg beklager dybt , en realitet , der for mig er ubestridelig : De eneste , der vinder ved gennemfrelse af den tekst , Rdet har foreslet i sin nuvrende form , er de multinationale chokoladeproducenter , hvis forml er at forge indtjeningen ved at prioritere billige vegetabilske fedtstoffer og ved med voksende kraft at forsge at presse kakaokursen ned .
<P>
Det er grunden til , jeg mener , at en rkke ndringsforslag fremsat p initiativ af kolleger fra forskellige politiske grupper , isr fru Thomas-Mauro , Ries og Isler Bguin , vil kunne genskabe den holdning , der blev vedtaget ved Parlamentets frstebehandling , og give teksten strre vrdi .
Jeg vil her isr nvne den obligatoriske meddelelse p produktets forside om , at det indeholder vegetabilske fedtstoffer , kravet om en forudgende vurdering af en plidelig analysemetode , subsidiaritetsprincippet , som er blevet fjernet af Rdet , selvom Kommissionen havde foreslet det fra starten , en afvisning af metoder for genetisk manipulation og kemiske metoder - jeg vil godt her nvne , at Miljudvalget sttter en afvisning af genetisk manipulering - og endelig sidst , men ikke mindst forslaget om at gennemfre en seris undersgelse , ikke lnge efter direktivet er trdt i kraft , men netop nr det trder i kraft , af den sociokonomiske situation for de kakaoproducerende lande , der sandsynligvis bliver de frste ofre for denne tekst .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , dette forekommer mig at vre en fremgangsmde , der vil passe til det , vi stemte om for to r siden .
Den vil ganske vist vre i modstrid med Rdets flles holdning , men jeg tror , det er Parlamentets rolle at fungere i medbestemmelsesproceduren og ikke bare bje sig for Rdets beslutninger , selvom de er fremkommet efter en meget hrd barslingsperiode , der har varet to r .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , chokoladen var under frstebehandlingen genstand for en heftig diskussion .
Med rette og ikke uden resultat .
Med rette , fordi det oprindelige forslag kun havde je for det indre marked .
Produktets kvalitet viste sig at komme i anden rkke , og etiske og juridiske forpligtelser over for udviklingslandene lagde Kommissionen overhovedet ikke vgt p .
Diskussionen var ikke uden resultat .
Den , som analyserer den flles holdning serist , m indrmme , at demokratiet fungerer .
Vi satte os ikke passivt ned og brokkede os , men begyndte aktivt at stille ndringsforslag .
Tillade andre love ?
Ja , hvis det nu skal gres , lad det s gres p vores betingelser .
Vi ville kun have tropiske fedtstoffer , den flles holdning foretager en udtmmende opsummering .
Vi ville have dobbelt mrkning , den flles holdning giver os denne , blot ville vi hellere have haft den ekstra angivelse p forsiden af emballagen .
Vi krvede en undersgelse af direktivets virkninger .
Den gennemfres , to et halvt r efter at direktivet faktisk vil virke .
Vi krvede , at Kommissionen om ndvendigt fremstter et forslag om ndring .
Okay , den skal gre det , og vi kan s om ndvendigt p ny stille ndringsforslag .
Vi ville ikke have komitologi for vsentlige ndringer .
Vi fr flles beslutningstagning .
Og vi anmodede om mere prcise mlemetoder . Jeg synes ikke , at forskningsinstituttet i Ispra har gjort sit hjemmearbejde drligt .
<P>
Ligesom mange andre her i Parlamentet var vi ikke glade for Kommissionens forslag .
De andre fedtstoffer end kakao kunne vi ikke forhindre , men vi kunne stille betingelser for anvendelsen deraf p en sdan mde , at udviklingslandene selv siger , at den tekst , der nu foreligger , egentlig er acceptabel , og at kvalitetschokoladen med udelukkende kakao kan skille sig ud fra de andre .
<P>
Som skyggeordfrer for PPE-gruppen er jeg stolt over , at nsten alle ndringsforslag fra frstebehandlingen , som har pvirket den flles holdning meget kraftigt , er et resultat af vores arbejde .
P PPE-gruppens vegne er der derfor ikke stillet flere ndringsforslag , men nogle kolleger vil dog sttte andres ndringsforslag , s meget desto mere som det var vores ndringsforslag fra frstebehandlingen , som genoptages .
Selvom der ikke skulle vedtages noget som helst ndringsforslag , er det et flot resultat .
<P>
Jeg vil slutte med flgende overvejelse : I forhandlingen om chokolade et ordet etik brugt flere gange .
For mig indebrer etisk adfrd ogs , at nr Parlamentet scorer , m vi ogs kunne sige det og turde skilte med det .
Nr man sejrer , m man ogs nyde det .
Mske m vi ogs lre dette , kre kolleger .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , det har taget os 25 r at n til det punkt , hvor vi har en flles holdning , som reprsenterer et virkeligt kompromis .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse over for hr .
Lannoye . Han er en parlamentariker med betydelige evner , og han har hele vejen igennem argumenteret energisk og overbevisende for sin sag .
Men han undervurderer sit eget bidrag til denne debat , for det er det , han har gjort , og som andre har gjort , som har frt os frem til den stilling , som med rimelighed kan betragtes som et kompromis .
De , der bengter dette og siger , at vi stadig har en situation med total obstruktion , indrmmer i virkeligheden - ligesom de , der nsker at forkaste den flles holdning ved afstemningen i morgen - at de slet ikke vil have dette direktiv .
De nsker ikke , at der benyttes vegetabilske fedtstoffer nogen steder , i noget medlemsland , i nogen form , til noget som helst , som kaldes chokolade .
Det er ikke en holdning , som flertallet af medlemsstaterne og flertallet af forbrugerne i Den Europiske Union vil acceptere t eneste jeblik , og jeg vil gerne benytte min korte tid til at argumentere for det modsatte .
<P>
Hvis vi gr fra harmonisering p et niveau helt uden vegetabilske fedtstoffer , hvilket altid har vret argumentet i kampagnen , kommer vi i en situation , hvor vi beder om sikkerhed for forbrugerne , for de primre producenter og i realiteten for de standarder , som vi selv faststter i Den Europiske Union .
<P>
De ndringsforslag , som er blevet forelagt for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , var med undtagelse af de f , som blev vedtaget , aldeles delggende .
Deres forml var at udstte enhver lsning p dette sprgsml til efter dette Parlaments og denne Kommissions tid , og det er ikke acceptabelt .
De opfordrede til , at der skulle ivrksttes studier af virkningerne , fr direktivet selv kunne trde i kraft , eller at der skulle benyttes alle mulige former for ekstra mrkning ud over den dobbelte mrkning p pakken , som er indeholdt i det foreliggende til fordel for forbrugerne .
<P>
Min gruppe sttter den flles holdning med nogle undtagelser , og de vil komme frem under debatten .
Vi mener , det er godt for forbrugerne .
Vi fr et strre udvalg af produkter samt klar og tydelig mrkning .
Det er godt for dem , der fremstiller alle de vegetabilske fedtstoffer , og heri inkluderer jeg kakaosmr .
Kakaosmr er den vigtigste ingrediens i alle former for chokolade , og det vil fortsat vre tilfldet , ogs for dem , der har fremstillet de naturlige vegetabilske fedtstoffer , som findes p en srlig liste , der kun kan ndres efter godkendelse fra Europa-Parlamentet .
<P>
Hvis jeg kom fra Burkina Faso eller Mali eller et af de lande , der producerede karit-smr , og fik at vide , at de kvindekooperativer , der indsamler sheandderne , som udgr den vsentligste del af deres eksport til Europa , vil blive forbudt eller bragt i fare , fordi de ses som marionetter for de multinationale , ville jeg blive meget vred .
<P>
Det sidste , jeg vil sige , er henvendt til producenterne af kvalitetschokolade ved de srlige metoder , som vi finder i Belgien og visse andre steder .
Kvaliteten taler for sig selv .
Man kan f yderligere mrkning , hvis man har lyst .
Folk som jeg vil fortstte med at spise det , men vi nsker , at der skal vre det strst mulige udvalg af alle de produkter , der vil forge importen af kakao og andre vegetabilske fedtstoffer til Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , gennemsnitsborgeren , som hrer om denne forhandling om chokoladedirektivet , begynder allerede at slikke sig om munden ved tanken om at nyde og guffe alle mulige lkkerier i sig .
Chokolade betragtes jo som et nydelsesmiddel , desvrre .
Ogs som nyt medlem af Parlamentet fler jeg byrden af al den tid , dette emne er diskuteret , og jeg kan ikke lade vre med at f det indtryk , at chokolade har skaffet Parlamentet alt andet end nydelse .
I dag kommer der en ende p denne lidelseshistorie .
<P>
Der er mange , der har interesse i denne diskussion . Der er kakaoproducenterne , producenterne af vegetabilske fedtstoffer , ikkestatslige organisationer , chokoladeproducenter og endnu flere .
De er alle sammen interessante . De mest interessante er imidlertid efter min opfattelse forbrugerne .
Det mest interessante princip er efter min opfattelse disse forbrugeres valgfrihed .
Den m vi politikere vre forsigtige med .
Smag kan jo ikke diskuteres .
<P>
Europa-Parlamentet kan og m ikke foreskrive en harmoniseret eurosmag .
Efter vores opfattelse behver der sledes ikke komme nogen advarende tekster i skinnende neonlys p forsiden af chokoladeemballagerne .
Det er ikke cigaretter .
<P>
Naturligvis er der andre interesser , som vi skal holde je med .
Vi br f.eks. have je for den prekre situation i de lande , hvorfra rstofferne til chokolade kommer .
Men ogs her er forsigtighed pkrvet .
For der er tale om modstridende interesser .
Mens Elfenbenskysten eksporterer kakao , kommer andre konkurrerende rstoffer bl.a. fra Mali og Burkina Faso .
<P>
Rdets flles holdning , sledes som den nu foreligger , forsger at finde en balance mellem alle disse interesser .
Efter vores opfattelse kunne forskellige ting have vret bedre .
Men det bedste , der kan siges om dette kompromis , er , at ingen af de involverede fuldstndigt har fet deres vilje .
Der er ingen vindere , men der er heller ingen tabere .
<P>
Flertallet i Den Liberale Gruppe kan godt respektere denne ustadige ligevgt .
Vi sttter derfor den flles holdning og synes , at direktivet skal udarbejdes hurtigst muligt .
<P>
Lad os g over til dagsordenen og bruge chokolade til det , som er meningen med den , nemlig nyde den .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , fru kommissr , da Parlamentet ikke kan forkaste chokoladedirektivet , som i sin nuvrende form er uacceptabelt , br det i mindste forbedre det .
<P>
Vi br for det frste sprge om relevansen af dette direktiv , der vil ndre definitionen p chokolade .
Europa-Parlamentet br vide , at den Codex Alimentarius , der meddeler sammenstningen af chokolade p internationalt plan , nvner , at den er fremstillet af kakaosmr .
Derfor : Med hvilken ret og under hensyn til fdevaretraditionerne i visse medlemsstater , der med urette kalder produkter , der indeholder andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr , for " chokolade " , ptvinger EU ndringer af selve definitionen p chokolade ?
<P>
Ved i dag at give tilladelse til at tilstte 5 % vegetabilske stoffer eller fedtstoffer ud over kakaosmr bner Parlamentet ogs dren for andre former for hykleri .
Hvorfor ikke i morgen kvalificere olivenolien som en olie , der er tilsat palmeolie ?
<P>
Hvis teksten med den flles holdning ikke ndres , vil forbrugerne i anden omgang f brug for en lup for at finde sammenstningen af chokoladeprodukter .
Det er grunden til , at jeg s indtrngende opfordrer mine kolleger til at stemme for de ndringsforslag , der vil gre det muligt for forbrugerne ved frste jekast at opdage forskellen mellem den rigtige chokolade og den chokolade , der ud over kakaosmr er beriget med andre vegetabilske fedtstoffer .
<P>
Endelig risikerer vi producentlande , der allerede i dag ved , at prisen p kakao er helt i bund , at den med en sdan holdning bryder sammen i morgen .
For at undg kaos i producentlandene br Europa-Parlamentet krve , at der gennemfres en undersgelse af indvirkningen p eksportsituationen .
Derfor beder jeg Dem i dag om at sttte alle de ndringsforslag , der fremsttes af medlemmerne fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. formand , fru kommissr , kenderne ved det , en god chokolade er fremstillet af kakaosmr .
Enhver tilstning af andre fedtstoffer forringer smagen .
Det var i vrigt for at forsvare denne kvalitet , at direktivet fra 1973 forbd anvendelse af andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr .
<P>
Med de nye landes tiltrdelse af Den Europiske Union blev der indfrt afvigelser fra dette stramme forbud .
Det var ndvendigt at harmonisere af hensyn til varernes frie bevgelighed .
Kommissionen kunne sledes vlge at justere EU-standarden opad og udstrkke forbuddet til at glde samtlige medlemsstater . Men under pres fra multinationale firmaer , der nskede at snke deres produktionsomkostninger , foreslog Kommissionen i april 1996 et direktiv , der gav tilladelse til at tilstte mindre dle vegetabilske fedtstoffer .
<P>
Ved sin frstebehandling havde Parlamentet sat fingeren i et farligt maskineri , der vil acceptere direktivet p visse betingelser .
Rdet kastede sig ind i kampen ved at vedtage sin flles holdning , der anerkender benvnelsen " chokolade " selv med tilstning af andre vegetabilske fedtstoffer .
Dette er endnu en gang fortjenesten til nogle f , der sejrer over kvaliteten for alle .
<P>
Men Europa-Parlamentet kan ved andenbehandlingen vlte dette direktiv , hvis anvendelse vil f de alvorligste flger .
Forbrugere og sm chokoladeproducenter vil lide under en ringere kvalitet og en snkning af niveauet .
AVS-landenes kakaoproducenter vil opleve en betydelig nedgang i deres afstning og indtgter .
Mere end 300 millioner dollars alene for Elfenbenskysten .
Det er en underdrivelse at sige , at de er meget bekymrede .
<P>
Et stort flertal i min gruppe , der varetager forbrugernes og AVS-landenes interesser , gr sledes ind for et forbud mod vegetabilske fedtstoffer for at forsvare autenciteten og kvaliteten af den gte chokolade .
Det er rsagen til , at vi har stillet forslag om at forkaste Rdets flles holdning .
<P>
De sm chokoladeproducenter kom for at sl alarm over for deres folkevalgte ved mdeperioden i januar i Strasbourg .
Jeg vil derfor nu bede alle disse personer og alle de , der erklrede sig solidariske , om at sttte vores forslag om forkastelse .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro">
Hr. formand , forbrugerbeskyttelsen er vores frste prioritet .
Det glder derfor ogs direktivets betydning for produktion og kommercialisering af chokolade .
<P>
Unionen br vise vejen frem mod enkelhed , tillid , autencitet og respekt for forskelligheder .
Siden 1973 har EU ' s lovgivning fastslet , at benvnelsen " chokolade " br anvendes p produkter , der ikke indeholder andet end kakao eller kakaosmr .
Visse medlemsstater har opnet en undtagelse siden deres optagelse .
Det er da udmrket , at enhver er herre i sit eget chokoladehus , i sit hjemland .
Jeg vil sledes i min foretrukne butik i Reims kunne kbe en plade chokolade , der flger mit lands gastronomiske traditioner uden at skulle vende og dreje produktet op og ned og stte min briller godt til rette for at forsikre mig om dets kvalitet .
<P>
Det er rigtigt , at dette mrkningshysteri er ndvendigt , for tilliden findes ikke lngere . Men hvis De , kre kolleger , anerkender en bestemt definition p chokolade , s gr det i det mindste klart og tydeligt .
Det er grunden til , jeg beder Dem sttte ndringsforslag 29 og 18 .
<P>
Det er helt klart , at smagen er kulturbestemt .
Hvis De gr p kompromis , vil der komme en fdevare ind p vores territorium med benvnelsen " chokolade " , som set med vores jne ikke er det .
Vi forsvarer den autentiske opfattelse af , hvad chokolade er .
Kakaosmrret udgr selve essensen i chokoladen .
Lad os derfor respektere smagsgarantien .
<P>
Det er ikke tilstrkkeligt at udsende en hvidbog om sikre fdevarer for at berolige forbrugerne .
Det er ikke op til de sm chokoladeproducenter og -virksomheder at opfinde metoder til at markedsfre deres ekspertise eller at markere deres produkter p en anden mde ved f.eks. at skrive " ren chokolade " eller " rent kakaosmr " .
Det er hele omrdet for sm chokoladeproducenter og SMV , vi dmmer , hvis vi accepterer en anden definition p chokolade .
<P>
Afstemningen i dag er symbolsk .
Det er ndvendigt , at vi prioriterer oplysninger til forbrugerne og de afrikanske kakaosmrproducerende lande , der er tilknyttet EU gennem Lom-konventionen .
Planlgger man ikke ogs i kongeriget Absurdistan en undersgelse af indvirkningen p disse landes konomi nogle r efter gennemfrelsen af direktivet ?
<P>
For at tilfredsstille de multinationale selskaber skal forbrugernes liv gres besvrligt , etiketterne skal vre kreative og overbevisende , de sm chokoladeproducenter skal opfinde en mrkat for " kvalitetschokolade " , de kakaoeksporterende lande skal tilpasse sig osv .
Og derefter taler De om et EU , der er tt p borgerne , delmodigt og gennemsigtigt , og som respekterer kulturernes mangfoldighed !
Vi vil ikke have Deres kompromischokolade , vi kender kun alt for godt den fderalistiske opskrift .
<P>
Den kulinariske overenskomst mellem vores befolkninger er vanskelig , da den i alt for hj grad afspejler vores forskelle , og det gr ikke at harmonisere alle disse forskellige retninger .
Vr klar over , kre kolleger , at det ikke er ved at gre EU smagls , vi kommer til at elske den .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , i rhundreder har kerne spist grntfoder , og chokoladen er blevet lavet med kakao .
Men for nogle r siden begyndte Storbritannien , der har sknket verden kd med marmelade , hooligans og Adam Smith , at fodre kerne med lig og at lave chokolade uden kakao .
Disse afvigelser burde have vret begrnset til at glde de britiske er , men fjernelsen af grnserne har fet den ugte chokolade til at cirkulere . Det er sket i et omfang , s forbrugerne i dag i syv ud af 15 lande uden at vide det siger god for en chokolade , der er manipuleret , herunder hr .
Haiders strig , der p dette punkt str sammen med hr .
Guterres fra Portugal .
For at berolige os siger man , at kakaoefterligningerne vil blive begrnset til seks tropiske produkter : illipe fra Borneo , sheasmr - med hvilket man ogs fremstiller olie til flymotorer - osv . Men fra direktiver til ndringsforslag vil de seks produkter blive til syv eller otte eller ni , indtil soja , raps og GMO ' erne ogs er blevet integrerede .
<P>
Man fortller os ogs , at svindelen med kakao vil blive begrnset til 5 % ... til at begynde med , senere til 10 % uden at tnke p , at der overhovedet ikke gennemfres nogen kontrol , lige som man f.eks. heller ikke kontrollerer banankasserne fra Chiquita , som br veje 18 kg , og som i virkeligheden vejer 20 .
I vrigt er kontrollen ikke noget som helst vrd , idet vi fr at vide , at der er en fejlmargen p 1 % , selvom videnskaben fortller , at den reelt er p 40 % .
Man siger altid til os : " Spis , drik , slug det hele uden at frygte noget " , mrkningen beskytter os .
Men mrkningen er et grafisk bedrag , fordi den er ulselig og et videnskabeligt hykleri , idet f.eks. benvnelsen " palmeolie " vil drukne p en liste over ingredienser .
Det er som med portvinen , man siger ikke : " efterligning fra Sydafrika " , og med kakaoen vil man ikke sige : " efterligning " .
<P>
Fra nu af vil de multinationale selskaber i mangel af argumenter for at retfrdiggre svindelen med chokolade sige : " Det er ndvendigt at acceptere 5 % , ellers vil svindelen vre altomfattende .
Hvad gr vi s ?
Det er tilstrkkeligt at kalde produktet " shealade " , hvis det er lavet af sheandder , og " sojalade " , hvis det er af soja , men ikke " chokolade " .
Det er f.eks. ndvendigt , at de 388.000 ton fransk chokolade bliver lavet af kakao , og at den franske omstning p 19 milliarder francs bliver tjent p hderlig vis af de sm chokoladeproducenter .
<P>
Det er en juridisk forpligtelse , hvad angr de afrikanske bnder fra Elfenbenskysten .
Vi er knyttet til hinanden gennem Lom-konventionen og konventionen for grundlggende produkter , som EU har tilsluttet sig , og hvori indgr kakao .
Det er ogs en konomisk forpligtelse : Overholder vi ikke denne , er vi via Stabex-mekanismen tvunget til at yde en godtgrelse til disse lande .
Det er forpligtelse for sundheden og fdevaresikkerheden , idet produkter , der erstatter kakaoen , ssom ndden fra Brasilien , kan skabe immunologiske sygdomme .
<P>
Det er endelig et sprgsml om sandhed og om moral .
Det er ndvendigt at slutte med en generaliseret lgn , idet man begynder med den falske chokolade og slutter med en pseudoeuropisk Kommission , hvis medlemmer er USA-modificerede organismer , og hvis flag er et bekvemmelighedsflag , der skjuler globale varer .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , fru kommissr , de genetisk modificerede organismer og kogalskaben har ikke vret nok til at dmpe fdevaremanipulatorernes lidenskaber .
<P>
Mennesket fortstter med at med at lege med troldmandens lrling og at jonglere med fdevaresikkerheden .
Nu krver industrilobbyen , at chokoladen tilfres vegetabilske fedtstoffer .
Dens indhold af kakao vil falde med 15 % , men den kan alligevel stadig nyde fordelene ved betegnelsen chokolade , og her er vi ved kernen i problemet .
Selvom der mangler en klar gennemsigtighed , skelner man dog mellem smr og margarine .
Der bliver indsat en diskret tekst skrevet med sm bogstaver p bagsiden af emballagen , der angiver den nye sammenstning .
<P>
Der er klart tale om en ndring af kvaliteten , men ogs af smagen , et klart bedrageri over for varen .
Det er et udtryk for en illoyal konkurrence , nr dette surrogat , denne pseudochokolade slges billigere end den rene chokolade , der er fremstillet som hndvrk med respekt for autenciteten , etikken og traditionen .
Men de store indtjeninger er perspektivet for de multinationale selskaber , der har arbejdet i kulissen gennem ca . 15 r for at n mlet , der bestr i , at de afvigelser , man har forhandlet sig frem til ved de p hinanden flgende tiltrdelser af Unionen , bliver til den almindelige regel .
Usikkerheden ligger derimod hos de sm chokoladeproducenter og de kakaoproducerende lande , der er under udvikling , og som man tnker serist p at yde en godtgrelse .
<P>
Til sidst et vigtigt problem : Selvom vi i dag er i stand til at pvise vegetabilske fedtstoffer i chokoladen , formr vi stadig ikke at indkredse og mngdebestemme dem .
Der findes sledes ingen sporingsmetode , og det er den bne dr til enhver form for misbrug .
<P>
Vi mener , det ville vre passende at forbyde betegnelsen " chokolade " for ethvert produkt , der indeholder andre elementer end sukker og kakao .
Man br ikke snyde forbrugerne ved at kalde hvad som helst " chokolade " .
<P>
EU br ikke gre sig skyldig i et bedrageri , en manipulation af en fdevare , p et tidspunkt , hvor fdevaresikkerheden bliver en af dens prioriteter .
EU br ikke harmonisere nedad .
Den br i stedet vge over produkternes kvalitet og forbrugernes sundhed .
Da vi gr ind for disse principper , kan vi ikke sttte mlene med dette direktiv .
En afvisning ville vre et kraftigt signal at sende til borgerne og en ansvarlig holdning for Parlamentet .
Dette er hele formlet med vores ndringsforslag .
I modsat fald , hvornr vil vi da opleve en vin uden druer og smr uden flde ?
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , generelt tillgger man jo chokoladen den virkning , at den giver jeblikke fyldt med lykke og bringer mennesket i ligevgt .
Chokoladedirektivet danner i Europa-Parlamentet og Den Europiske Union en meget stor undtagelse , det er et tema , der vkker rgrelse og udlser flelser , som man i dag har kunnet overbevise sig om . Hr .
Maaten talte om lidelsernes vej , ja , det m man sige . Den skal nu have en ende .
<P>
Og s er sagen jo egentlig helt enkel .
Man taler altid om , hvad der kunne komme .
Vi har p det flles indre marked i Europa to chokolademarkeder .
For at sige det klart endnu en gang findes der allerede chokolade , som indeholder de omstridte 5 % andre vegetabilske fedtstoffer , og lande , hvor det er forbudt at tilstte disse fedtstoffer med undtagelse af kakaosmr .
For dem , der er p markedet , det vil sige ogs for forbrugerne , hersker der uklarhed og retsusikkerhed p dette marked .
Det skal ophre !
Det gr ikke , hr .
Lannoye , mod de multinationale selskabers interesser eller med dem .
Jeg har talt med mellemstore virksomheder .
De bliver lykkelige , nr dette direktiv omsider trder i kraft !
<P>
Hvad Parlamentets krav angr , s har Parlamentet krvet en mrkning .
Mrkningen er fastsat , adskilt fra listen over ingredienser .
Det er jo et krav , vi altid har stillet . Parlamentet har krvet , at der kommer en pvisningsprocedure .
ISPRA har gjort opmrksom p , at en sdan pvisningsprocedure findes .
Vi kontrollerer heller ikke kologiske bler p markedet , men dr , hvor de produceres .
S kan det ogs ske i forbindelse med chokolade .
<P>
Sprgsmlet om indvirkningen p udviklingslandene har naturligvis altid spillet en stor rolle i debatten .
Der foreligger et bent brev , hvor der tales om , at chokoladedirektivet bliver det sidste sm i ligkisten for de 11 millioner mennesker i Vestafrika .
En sdan forvanskning af virkeligheden og emotionalisering af debatten anser jeg for at vre helt uansvarlig !
Det er da klart , at vi har krvet listen , for den kommer fra udviklingslandene .
Det er da til at forudse , at der her skabes yderligere fordele for udviklingslandene .
<P>
Jeg er glad for , at den flles holdning fik flertal .
Lad os give forbrugeren mulighed for at vlge og det indre marked for chokolade en strre mangfoldighed i enheden med retssikkerhed , idet vi forkaster ndringsforslagene og stemmer for den flles holdning .

<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Van Brempt">
Hr. formand , kre kolleger , den flles holdning med hensyn til chokoladedirektivet vedrrer - og jeg citerer i den anledning ordret chokoladeindustriens lobby - et direktiv , som skaber et virkeligt harmoniseret marked for chokoladevarer , idet de nationale chokoladetraditioner holdes i re , som tilbyder forbrugerne fuldstndig information , og som sikrer udviklingslandenes interesser .
Forholder det sig nu ogs sdan ?
<P>
Jeg begynder med information til forbrugerne .
Kommissionen har selv indrmmet , at der ikke findes nogen effektiv analysemetode .
Der er en fejlmargen p 2 % .
Ved 5 % er det endda 50 % mere .
Det forekommer mig at vre uacceptabelt .
Desuden er kontrollen afhngig af , hvilken slags chokolade det er , og hvilken information producenten nsker at give .
Vi tager ikke os selv , og frem for alt forbrugerne , alvorligt ved at indfre et direktiv , som vi ikke kan kontrollere effektivt .
<P>
Hvad angr den tredje verdens interesser , foruroliger det mig virkelig , at bde tilhngerne og modstanderne af den flles holdning konstant anfrer dette argument .
Den ene part siger , at det er godt for tredjeverdenslande , og den anden part siger , at mere end n million landmnd i Vestafrika vil lide under det .
Hvordan forholder det sig nu , og hvordan vil det forholde sig i fremtiden ?
Er det s for meget forlangt , at dette i forvejen skal checkes og kontrolleres , og at man skal undersge , hvordan dette direktiv vil pvirke f.eks. eksporten og den bredygtige udvikling af kakaoproducerende lande ?
<P>
Til sidst , kre kolleger , kan jeg ikke lade vre med at sige flgende : I tide og utide siges det , at Parlamentet ikke m acceptere noget som helst ndringsforslag , fordi dette mtlelige kompromis ellers sttes p spil .
Hvis det forholder sig sdan , og hvis det er et argument , s foreslr jeg , at vi slutter nu .
Enhver flles holdning er altid en mtlelig balance mellem nationale interesser , kologiske betingelser og sociale vurderinger .
Europa-Parlamentet m ogs i denne sag spille en rolle og srge for , at den flles holdning ndres p en rkke punkter og bliver et direktiv , som er godt for forbrugerne og den tredje verden .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , n af glderne ved at tilbringe nogen tid i Belgien og Frankrig er fornjelsen ved disse landes chokolade .
Den er vidunderlig , men millioner af mennesker i Europa kan ogs godt lide den britiske .
Der er ingen af dem , der tager skade af det .
Hvad der end er i den , er de tilfredse med at kalde produktet for chokolade .
<P>
Det er en fornrmelse mod os at lege semantiske lege med definitionen af dette ord .
De borgere , vi reprsenterer , er ikke idioter .
De kan kende forskel p de forskellige slags chokolade , og de skal have lov til at bestemme selv .
Jeg er ikke i tvivl om , at dette kompromis vil bidrage til en samlet vkst p markedet .
De barske kendsgerninger er , at ingen af os , hverken belgiere , franskmnd eller briter , giver kakaofarmerne en rimelig pris for deres arbejde , og kontrasten mellem vores nydelse af dette luksusprodukt og deres fattigdom er skammelig .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , i dette sprgsml reprsenterer jeg en minoritet af medlemmerne i GUE / NGL-gruppen .
Jeg mener , at der egentlig ikke er brug for dette direktiv , at det er undvendigt .
Jeg mener , at det er helt i orden at have forskellige regler for chokolade i de forskellige medlemslande .
P dette omrde er der ikke brug for harmonisering p EU-niveau , men man kan beholde det tidligere system .
<P>
Hvis man nu skal harmonisere , hvilket Ministerrdet benbart har bestemt sig for , mener jeg , at det er bedre at tillade et indhold p op til 5 % andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr .
S kan man fortsat beholde begge typer af chokolade og selv vlge afhngigt af personlig smag eller national tradition , hvilken type man vil kbe .
Alternativet , at forbyde andre vegetabilske fedtstoffer , indebrer , at man forbyder en lang rkke chokoladeprodukter , som folk kan lide og er vant til at spise .
Jeg synes , at det er helt undvendigt i dette tilflde .
Det er dog vigtigt , at chokoladen er tydeligt mrket , hvilket jeg synes , at der er taget hjde for i forslaget i og med , at man som forbruger kan vlge , hvilke produkter man reelt vil kbe og spise .
<P>
Det er heller ikke sikkert , at den tredje verden som helhed har gavn af , at man forbyder tilstning af andre vegetabilske fedtstoffer .
Dels vil det vre til skade for andre tropiske fedtstoffer som f.eks. sheasmr , hvilket vil ramme visse lande .
Dels vil det samlede marked for chokoladeprodukter sandsynligvis blive reduceret og dermed mske ogs forbruget af kakaosmr .
<P>
Min konklusion er , at jeg helst ser , at man beholder den gamle ordning med forskellige regler i forskellige lande .
Nr det nu ikke kan vre sdan , synes jeg imidlertid , at den flles holdning er acceptabel .
<SPEAKER ID=59 NAME="Sandbk">
Hr. formand , p mange mder synes jeg , at vi er ved at ende med et godt kompromis om kakao- og chokoladevaredirektivet , ikke mindst takket vre Poul Lannoyes indsats .
Jeg kan godt sttte , at mrkningen skal vre tydelig .
Det betyder ordentlig oplysning for forbrugerne , og eftersom en rkke lande hidtil kun har kendt til chokolade , hvor man bruger kakaosmr som vegetabilsk fedtstof , kan det for forbrugerne i disse lande vre relevant at f at vide , at man har benyttet et andet vegetabilsk fedtstof .
Derimod mener jeg ikke , at man hverken kan eller br antyde , at chokolade , som f.eks. benytter sheandder som vegetabilsk fedtstof , skulle vre af en ringere kvalitet end chokolade , hvor fedtstoffet er kakaosmr .
Det er der absolut ingen objektive kriterier for , og Rdet overlader det med rette til forbrugerne at dmme om kvaliteten .
Vi m ikke glemme , at sheandder udgr et lige s vigtigt livsgrundlag for de lande , som eksporterer dem , som kakao udgr for de kakaoeksporterende lande .
Derfor br en kommende undersgelse af indvirkningen af dette direktiv p udviklingslandenes eksport ogs bde omfatte kakao og sheandder .
Det , som for mig er det allervigtigste sprgsml , er , at det vegetabilske fedt i chokolade hverken m modificeres ved hjlp af enzymatiske eller genetiske ndringer .
Et sdant forbud er den eneste mde , hvorp vi kan give udviklingslandene en sikkerhed for , at de fortsat overhovedet kan eksportere de varer , de producerer p naturlig vis .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , fru kommissr , vi ved , at man bliver euforisk af chokolade fremstillet af rent kakaosmr .
Det er ikke tilfldet med dette direktiv , som vi absolut intet behov har for .
Det er bestemt heller ikke tilfldet med den chokolade , der i smug er tilfrt vegetabilske fedtstoffer , der er anbefalet af Rdet , der desvrre ikke har fulgt Parlamentets henstillinger ved frstebehandlingen .
Der kan i vrigt siges meget om holdningen hos visse delegationer i Rdet .
<P>
Forbrugerne har i dag fet nok af at blive snydt .
Hvad foreslr Rdet for at bde p dette ?
En forskrmt oplysning , svr at lse og gemt p bagsiden af emballagen .
Det er ikke , hvad vi beder om .
Forbrugerne kan ikke vlge uden at have en viden om sagen .
Vi nsker en klar og tydelig oplysning p emballagens forside .
Det er , hvad vi i Europa-Parlamentet opnede ved frstebehandlingen .
Vi ved , at omkostningerne ved de fedtstoffer , der kan erstatte kakaoen , er langt lavere .
Det er grunden til , at storindustrien er positivt indstillet .
" Hele tiden billigere " , er det EU ' s slogan ?
Pyt med forbrugerne i dag og deres smag , og pyt med den offentlige opinion , der krver stadig strre gennemsigtighed !
<P>
Hvem kan i dag pst at vre i stand til at kontrollere de berygtede 5 % vegetabilske fedtstoffer , der vil erstatte det rene kakaosmr .
Ingen .
Hvad gr vi s ?
Vi kan heldigvis have tillid til vores SMV , der producerer chokolade , da disse vil arbejde med en kvalitetsmrkning .
Det krver forbrugerne .
Og lad os frem for alt sttte vores ordfrer , hr . Lannoye .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Grossette .
<CHAPTER ID=5>
Velkomstord
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
rede medlemmer , fr vi gr videre , tillad mig , at jeg p alles vegne byder velkommen til hr . Herman De Croo , formand for Reprsentanternes Hus i Belgiens parlament , ligesom til en delegation fra Det Rdgivende Fderale Udvalg for Europiske Sprgsml , som hr .
Herman De Croo er formand for .
<P>
<P>
Jeg vil her ikke undlade at minde om , hvor godt og stabilt forholdet har vret mellem Europa-Parlamentet og parlamentet i Belgien , der takket vre det engagement , som det overvejende flertal af vores belgiske kolleger har vist for den europiske sag , altid har vret mere end blot et godt forhold mellem naboer , hvilket de fleste jo kan udvise .
Op til regeringskonferencen og p baggrund af den virksomhed , som arbejdsgruppen omkring det europiske menneskerettighedscharter udfolder , kan vi kun nske , at forholdet mellem Belgiens parlament og vores eget vedblivende m vre s eksemplarisk .
Vi vil alle bestrbe os p , at hr . Herman De Croos og hans kollegers besg skal blive srdeles vellykket .
<CHAPTER ID=6>
Kakao- og chokoladevarer ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
Hr. formand , hr . De Croo , kre kolleger , efter 25 rs debat er vi nu igen samlet for at diskutere chokoladen , en betegnelse s herlig og dog et meget polemisk sprgsml .
Det er et sprgsml om harmonisering og smag og nsten om kultur .
Kort sagt skaber chokoladen grupperinger , og opdelingerne er ikke hverken ideologiske eller nationale , hvad nogle mske kunne tro .
<P>
Er der f.eks. noget ideologisk i at forsvare de kakaoproducerende lande ?
Vi er her inde p det etiske omrde .
Set fra et beskftigelsesmssigt synspunkt taler vi om , at millioner af familier lever af kakaoproduktionen .
Vi er formelt forpligtede over for disse personer .
Hvorfor da denne forsinkelse ?
65 mneder for at gennemfre en undersgelse af dette direktivs indvirkning er tilstrkkeligt til at forrsage uoprettelige skader p disse landes eksportstruktur .
Denne indvirkning br vre kendt p forhnd , det er indlysende .
<P>
Skal der i vrigt ske en harmonisering , skal den for forbrugerne , der i hjere grad end nogen sinde fr stiller krav til det , de spiser , og som i vrigt ikke har krvet noget og strengt taget ikke har noget at vinde i denne sag , efter min mening som minimum best i ikke at anvende betegnelsen kvalitet eller nogen som helst anden rosende benvnelse p andet end den chokolade , der er af 100 % kakao , den gte chokolade .
Enhver anden form for harmonisering vil snke niveauet , og det er et EU , som forbrugerne ikke nsker .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , regler er hensigtsmssige , hvis hensigten med dem er at beskytte folk mod pengenes magt , mod sundhedsrisici og mod fattigdom .
Hvis Den Europiske Union opstiller regler med hensyn til produktionen af chokolade , s skal disse tage sigte p beskyttelse af kakaoproducenterne i den tredje verden , navnlig i Afrika .
Regler er ogs vigtige med henblik p at beskytte forbrugerne mod genetisk manipulation og mod tilfjelse af uventede stoffer .
Endelig er regler vigtige med henblik p beskyttelse af fagfolk inden for Europa .
<P>
Hvad der nu truer med at ske , er fuldstndigt i modstrid hermed .
Skal den frie handel have al mulig prioritet ?
Det passer mske godt i den udvikling , som Den Europiske Union nu oplever .
En udvikling fra et projekt , der er udarbejdet af socialdemokrater og kristdemokrater med henblik p beskyttelsesforanstaltninger , til en s vidt muligt liberaliseret konomi , hvori alt er tilladt , hvad der fremmer konkurrencen , og hvor forbrugernes valgfrihed erklres for hellig .
Den pris , der skal betales for det , navnlig af de afrikanske landmnd , er for hj .
<P>
Jeg psknner hr . Lannoyes forsg p at begrnse ondet s meget som muligt , men det ville vre endnu bedre fuldstndigt at opretholde den eksisterende beskyttelse mod forarbejdning af andre produkter og kakaosmr .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Der er blevet rundsendt en rkke papirer til medlemmerne fr denne debat , og jeg vil bare fremhve t fra ordfreren , hvor han siger , at de eneste , der fr fordel af , at den tekst , Rdet har foreslet , trder i kraft , bliver de multinationale chokoladeselskaber .
Jeg respekterer ordfrerens ildhu for sin sag , men jeg vil alligevel sige til Europa-Parlamentet , at det er noget sludder .
Det er ikke kun noget , der angr big business . Det er af stor interesse for de sm forbrugere , for millioner af dem i hele EU , der nsker og fortjener retten til at vlge , uden at produktet skal forsynes med en nedsttende etikettering .
<P>
Hr . Lannoye siger , at han er get tilbage for at stille nogle af de oprindelige ndringsforslag igen .
Lad mig sige til Europa-Parlamentet , at dette ikke er en tid , hvor vi br g tilbage - det er en tid , hvor vi br g videre , g frem .
Det er noget , der angr det flles marked . Europa-Parlamentet br ikke st i vejen for gennemfrelsen af det flles marked , men br aktivt sttte det .
<P>
Hvis jeg i al korthed m delagtiggre Europa-Parlamentet i en historisk kendsgerning angende mit eget land , stammede den frste omtale af , at der bliver solgt fast chokolade i Det Forenede Kongerige fra 1657 , da en franskmand bnede en butik i London .
S hvis det var lovligt for en franskmand i 1657 at slge sin chokolade i London , m jeg s ikke sige til Europa-Parlamentet , at det ca . 350 r senere omsider burde vre lovligt , at en englnder eller en borger fra et hvilket som helst andet EU-land slger sin chokolade i hele EU , herunder i ordfrerens land .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , 25 rs diskussion om chokolades eksistens eller ikkeeksistens , samt hvad chokolade er , har trukket et latterligt skr hen over Den Europiske Union som sdan .
Denne debat giver mig som barn under krigen mske en vis indsigt i , hvordan det gik til , nr Europas folk slog hinanden ihjel for strre symbolske vrdier end chokolade .
Det handler trods alt ikke om et produkt , der er sundhedsfarligt .
Hverken den skandinaviske , den belgiske eller den engelske chokolade er farlig .
Det drejer sig ikke om et produkt , som pvirker miljet i nvnevrdig grad .
Det hele er derfor lidt latterligt !
<P>
Med hensyn til udviklingslandene vil jeg sige , at hvis britter , skandinaver og andre ikke m spise den chokolade , de spiste som barn , vil de sikkert i stedet for spise skumfiduser og vingummibamser lrdag aften .
Hvad har den tredje verden s vundet ved det ?
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson">
Hr. formand , vi kan ikke her i Europa-Parlamentet pst , at der findes en god chokolade og en drlig chokolade .
Vi kan heller ikke sige , at der findes en chokolade , som smager bedre , og n , som smager drligere .
Meningen om , hvilken chokolade der er bedst , og hvilken der smager bedst , skal vi overlade til den enkelte forbruger .
Forbrugerens valg er det grundlggende princip i markedskonomien , og vi skal som politikere ikke optrde som formyndere .
<P>
Maltas tidligere premierminister , Dom Mintoff , forsgte i 1970 ' erne at reducere importen af chokolade og ndre maltesernes og turisternes forbrug af chokolade .
Med kinesisk hjlp blev der bygget en chokoladefabrik p en , men forbrugerne brd sig ikke om den lokalt producerede chokolade , og chokoladeforbruget faldt .
Hvis vi i EU styrer udviklingen hen imod en enkelt chokoladetradition , risikerer de kakaoproducerende lande at blive taberne , fordi der er stor risiko for , at det samlede chokoladeforbrug i EU vil blive betydeligt reduceret .
Lad os derfor ikke beg samme fejltagelse som Dom Mintoff .
<P>
Forslaget om , at der for noget chokolade skal oplyses om indholdet p pakkens forside , er diskriminerende og helt umotiveret .
Det ville nrmest minde om en advarselstekst af den type , der findes p cigaretpakker .
<P>
Hr. formand , i 25 r har chokoladestriden raset inden for EU .
Den har trukket et latterligt skr hen over os som politikere og over EU som institution .
Der skal ogs i fremtidens EU vre plads til to chokoladetraditioner i et mangfoldigt samfund .
Vi har nu mulighed for at afslutte den 25-rige europiske chokoladekrig p en for alle parter hderfuld mde .
Derfor br vi flge the common position til punkt og prikke .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , jeg er belgier , og jeg er ikke imod den flles holdning .
Hvis chokoladen , som jeg s godt kan lide , var i fare , hvis de belgiske chokoladeproducenters tradition var i fare , s ville jeg naturligvis vre imod .
<P>
Jeg kbte i formiddag her i Strasbourg et stykke chokolade , og den franske ekspedient , som solgte dette stykke chokolade , gjorde det helt klart for mig , hvad jeg kbte .
P forsiden af produktet : Prestige noir intense 72 % kakao og med guldbogstaver , og det er trods alt specielt i Frankrig , chocolat belge .
Jeg ved alts , hvad jeg har kbt .
<P>
Med det direktiv , som vi nu fr , tror jeg , at der for producenter af kvalitetschokolade er endnu bedre mulighed for at skille sig positivt ud fra de andre , hvis de vil det .
<P>
P t punkt vil jeg dog tilslutte mig ordfreren .
Producenterne af kakaobnner , de sm landmnd i de fattige lande i den tredje verden , er srbare .
Det m vi vre meget opmrksomme p , og derfor er jeg tilhnger af , at vi senest to r efter indfrelsen af direktivet lader Kommissionen foretage en undersgelse af flgerne deraf .
Lad os derfor nu omsider trffe bestemmelser om sagen og srge for , at alle kan spise den chokolade , de kan lide , og at der ogs kommer et virkeligt indre marked for chokolade .
<SPEAKER ID=69 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , den flles holdning om kakao- og chokoladevarer er resultatet af lange og indviklede forhandlinger .
Den udgr et flsomt kompromis , som var svrt at opn , men som er afbalanceret .
<P>
Via den flles holdning indfres fri bevgelighed for kakao- og chokoladevarer , men strenge regler med hensyn til produktion og forbrugeroplysning .
Det er tilladt at tilstte andet vegetabilsk fedt end kakaosmr i den minimumsmngde kakao , som krves i henhold til direktivet - dog hjst 5 % .
Kun de emner , der er angivet i bilaget , m anvendes .
De er alle af tropisk oprindelse og produceret i AVS-landene .
Disse emner skal angives separat , men p samme sted som angivelsen og fortegnelsen over ingredienser .
Forbrugerne kan s selv vlge og kan skelne disse varer fra dem , som udelukkende produceres med kakao .
<P>
Disse betingelser og begrnsninger , som ikke har noget med sundhedssprgsml at gre , udgr tyngdepunktet i holdningens balance .
Den flles holdning giver desuden svar p de sprgsml og bekymringer , som forbrugerne , de kakaoproducerende lande og de lande , som producerer chokolade , med eller uden vegetabilsk fedt , har .
Enhver ndring vil alvorligt forstyrre balancen i den aftale , som Rdet er blevet enige om , og br vre dmt til at mislykkes .
<P>
Parlamentets indstilling ved andenbehandlingen indeholder to ndringsforslag .
I det frste ndringsforslag gentages Kommissionens politik , og dette kan godkendes .
Det andet hrer egentlig ikke hjemme i et srdirektiv , fordi udslip af genetisk modificerede organismer p det europiske marked skal behandles p en ensartet og overordnet mde , hvilket sker inden for rammerne af bestemmelserne om frivillig spredning af genetisk modificerede organismer i miljet , eller i forordningen om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser .
Det andet ndringsforslag kan dog i princippet godkendes .
Der skal foretages en grundig undersgelse af konsekvenserne af disse ndringsforslag p baggrund af Verdenshandelsorganisationen og Montreal-protokollen .
De vrige ndringsforslag , som ikke blev godkendt af Kommissionens Generaldirektorat for Milj , refererer til sprgsml af vsentlig betydning for ligevgten i den flles holdning og kan alts ikke godkendes .
<P>
Den flles holdning indebrer et reelt kompromis og et klart fremskridt sammenlignet med den gldende lovgivning , som er fra starten af 1970 ' erne , og som er meget mangelfuld isr med hensyn til mrkning og forbrugeroplysning .
Det er sledes kun ndringsforslag 1 og 2 , som kan godkendes af ovennvnte grunde .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Hr. formand , jeg vil gerne tage ordet i henhold til forretningsordenen for at forsvare Europa-Parlamentets og dets medlemmers anseelse .
Som alle vil erindre , drftede og vedtog Europa-Parlamentet p sit sidste mde her i Strasbourg et beslutningsforslag , hvor det gav udtryk for sin bekymring , og hvor det fordmte de vanskelige forhold , som journalister udver deres hverv under i Angola , de forflgelser , som de konstant er udsat for , og den mangel p ytrings- og pressefrihed , som denne situation afspejler .
<P>
I omtalte debat deltog blandt andre hr . Mrio Soares , der ogs tilsluttede sig det beslutningsforslag , der blev vedtaget af et flertal .
Helt usdvanligt har den angolanske regering - gennem en minister og et parlamentsmedlem - reageret over for Mrio Soares ' deltagelse i denne debat med reskrnkelser , bagvaskelser og fornrmelser og har fuldstndig grundlst anklaget vores kollega for at vre en af dem , der drager strst fordel af den ulovlige handel med diamanter og elfenben , som UNITA , MPLA ' s hovedmodstander i Angola , angivelig skulle bedrive .
<P>
Disse uacceptable anklager fra den angolanske regering rammer ikke kun Mrio Soares , men alle , der som os vedtog omtalte beslutningsforslag .
Under disse omstndigheder , hr. formand , vil jeg gerne udtrykke min uforbeholdne solidaritet med Mrio Soares i forhold til den bagvaskelseskampagne , som han er udsat for , ligesom jeg anmoder formanden for Europa-Parlamentet om over for de angolanske myndigheder og ad de rette kanaler at give udtryk for Parlamentets allermest energiske og indignerede protest mod den fornrmelse , der ogs rammer dt , og som derudover reprsenterer en utlelig krnkelse af den uafhngighed , som Parlamentets medlemmer nyder i udfrelsen af deres hverv .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil gerne sige , at jeg til fulde sttter hr . Lus Queir i det , som han netop har sagt , og jeg vil ogs gerne tilfje yderligere et element til denne sag .
<P>
Der var p det sidste mde i februar en debat om situationen i Angola .
Europa-Parlamentet vedtog et beslutningsforslag , og som svar p dt har Angolas ambassadr i Paris skrevet et brev til Europa-Parlamentet . I dette brev , som jeg her har i kopi , insinueres det et sted , at en af vores kolleger , hr .
Mrio Soares , har politiske og " andre " forbindelser med krigsforbryderen Jonas Savimbi . Ud over dette brev er der senere blevet fremsat erklringer , der er forkerte og fornrmende , og som sger at ramme en af vores kolleger , som har vret en fremragende prsident for en af EU ' s medlemsstater , p hans re og vrdighed .
<P>
Hr. formand , i Europa-Parlamentet og i et demokrati har vi alle ret til at sige vores mening .
Vi kan vre enige , eller vi kan vre uenige .
Det kan ikke accepteres , at en stat , der har forbindelser med EU , tillader sig at angribe et parlamentsmedlem p hans re og vrdighed .
<P>
Derfor er mit sprgsml flgende , hr. formand : Har Europa-Parlamentets Prsidium svaret Angolas regering gennem dens ambassadr i Paris ?
Hvis det har svaret , hvad bestod dette svar s i ?
Hvis det endnu ikke har svaret , er det srdeles pkrvet , at Parlamentet udtrykker sig klart og utvetydigt i sin afvisning af den holdning , som Angolas regering har udvist over for vores kollega , hvilket vil sige over for Europa-Parlamentet , et forum for frihed og demokrati , hvor vi alle har ret til at fremsige vores mening .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
rede kolleger , jeg er enig i de politiske , institutionelle og ogs menneskelige motiver , der ligger bag disse indlg .
Jeg giver nu ordet til hr . Pacheco , da han har bedt om det , men s stopper vi ogs her , for det er efter min mening ikke rimeligt at starte en debat om et emne , der ganske vist er vsentligt , men som ikke var planlagt .
Jeg vil senere underrette Dem om de beslutninger , vores formand eventuelt trffer , og om de aktiviteter , som vores formand under alle omstndigheder ivrkstter p Deres vegne .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="PT" NAME="Pacheco Pereira">
Hr. formand , jeg deler de foregende taleres opfattelser , hvad angr det uantagelige i , at en regering som Angolas , der i mange r har frt borgerkrig i sit land , og som i internationale sammenhnge af flere organisationer anklages for korruption , tillader sig at angribe den ret , som et medlem af Europa-Parlamentet har til give udtryk for den opfattelse , der netop kritiserede krnkelserne af menneskerettighederne i Angola .
<P>
Jeg vil dog ogs gerne sige s klart som muligt , at det ikke kun drejer sig om inden for EU ' s institutioner at f Europa-Parlamentet til at fremstte protest og afvisning .
Det ville vre godt , om ogs Rdet , hvis formand i jeblikket er den portugisiske premierminister , svarede med tilsvarende styrke p den kritik , der er blevet fremfrt over for et medlem af Parlamentet , og ikke njedes med den tvetydige holdning , som han har udvist i forhold til den fornrmelse , som den angolanske regering har udsat dette medlem af Parlamentet og EU ' s institutioner for .
Europa-Parlamentet afviser selvflgelig Angolas holdning og forventer , at formanden for Rdet ogs klart giver udtryk for en sdan afvisning og ikke mere besvarer disse anklager blot med tavshed .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne takke hr . Queir , Seguro og Pacheco for deres indlg .
Vores formand vil lade denne protest g videre til Angolas officielle reprsentanter og underrette formanden for Rdet om den anmodning , man rettede til ham , s Rdet og dets fungerende formand ogs tager initiativ til at reagere p disse utilladelige angreb .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=7>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Wijkman">
Hr. formand , jeg beklager at have givet anledning til en lille komplikation med hensyn til rkkeflgen af punkterne p plenarforsamlingens dagsorden .
Efter konsultationer med andre medlemmer af Udvalget om Udvikling og Samarbejde appellerer jeg til Dem om at udstte afstemningen om denne forordning indtil i morgen .
<P>
Der er grundlggende to rsager .
Den ene er , at fristen for anmodning om srskilt afstemning om ndringsforslagene skulle have vret i gr kl . 19 .
P grund af en misforstelse blev denne anmodning ikke fremsat i tide .
At fortstte med afstemningen som afstemning under t i dag ville efter min mening vre uheldigt .
Uformelle drftelser med Rdet har fet mig til at mene , at der er al mulig grund til at forvente , at vi kan bilgge den uenighed , der har vret mellem Rdet og Europa-Parlamentet , men hvis vi stemmer under t , gr vi mske glip af denne mulighed .
<P>
Den anden grund har at gre med komitologi .
Vi ville have fordel af yderligere drftelser blandt de forskellige grupper om visse detaljer i forbindelse med nogle af ndringsforslagene .
Derfor vil jeg som ordfrer anmode Dem om at flge min anbefaling om udsttelse .
<P>
( Afstemningen udsat til onsdagens afstemningstid )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0048 / 2000 ) fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Rdets flles holdning ( 12487 / 1999 - C5-0014 / 2000 - 1999 / 0015 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om foranstaltninger til fremme af bevarelse og bredygtig forvaltning af tropiske skove og andre skove i udviklingslandene ( Ordfrer : Fernndez Martn )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Wallstrm">
Blot for at gentage , hvad min kollega , Poul Nielson , sagde i gr , s er Kommissionens holdning til ndringsforslagene som flger :
<P>
Kommissionen sttter ndringsforslag 11 i princippet , samt flgende ndringsforslag : ndringsforslag 4 , 7 , 9 , 10 , 13 , 14 og 15 .
Kommissionen sttter ikke flgende ndringsforslag : ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 5 , 6 , 8 og 12 .
<P>
( Den ndrede flles holdning godkendtes )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0043 / 2000 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( 11195 / 1 / 1999 - C5-0251 / 1999 - 1998 / 0249 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe ( Ordfrer : Bouwman )
<P>
ndringsforslag 6 :
<SPEAKER ID=77 NAME="Bouwman">
Hr. formand , jeg vil gerne lige gre opmrksom p konsekvensen af den delte afstemning .
Normalt er det i parlamentskredse almindeligt frst at stemme om det mest vidtgende forslag og derefter om det mindst vidtgende .
P grund af denne delte afstemning stemmer vi frst om det mindst vidtgende og derefter om det mest vidtgende .
I betragtning af , at jeg er temmelig ny her i Parlamentet , ved jeg ikke , hvordan der kan findes en lsning herp , men jeg vil i hvert fald anbefale enhver , som er venligt stemt over for miljet , og som er tilhnger af princippet om , at forureneren betaler , at stemme ja til begge dele .
<P>
( Den ndrede flles holdning godkendtes )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0040 / 2000 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( 111287 / 1 / 1999 - C5-0323 / 1999 - 1998 / 0097 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om syn ved vejsiden af erhvervskretjer , der krer p Fllesskabets omrde ( Ordfrer : Piecyk )
<P>
( Den ndrede flles holdning godkendtes )
<P>
<P>
STEMMEFORKLARINGER- Indstilling ved andenbehandling af Fernndez Martn ( A5-0048 / 2000 )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , jeg har stemt for de fornuftige overvejelser angende den kologiske katastrofe , der truer planeten , hvis den nuvrende udvikling fortstter .
Men bekymringerne drukner i et virvar af viljesvage erklringer .
<P>
Hverken Kommissionen i Bruxelles eller Europa-Parlamentet har lyst til at handle og slet ikke til klart at udpege de ansvarlige for en katastrofal kologisk udvikling .
<P>
EU ' s institutioner stiller sig f.eks. tilfreds med fromme nsker om at beskytte tropeskovene , selvom de store truster i skovsektoren , der er de industrielle slagtere af skovene i en rkke lande i Sydstasien og i Afrika , plgger lokalbefolkningerne deres manvrer , og disse slagtere er srdeles velkendte .
<P>
I en rkke fattige lande er det selvflgelig befolkningen , der rydder og delgger skovene , enten for derved at skaffe sig en smule indtgter eller for at rydde og dermed skaffe sig adgang til jordomrder , de ellers ikke ville have adgang til .
<P>
Men at foregive at integrere miljdimensionen i udviklingsprocessen er det rene hykleri , nr de herskende klasser i de rige lande i virkeligheden lukker af for udviklingen i de fattige lande og fastholder flertallet af deres befolkninger i fattigdommen .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Teksten i den betnkning , vi har fet fremlagt i dag , opfylder det ndvendige krav om at bevare tropeskovene .
EU og dens medlemsstater har reelt et medansvar for at beskytte et kosystem , der er ndvendigt for at bevare den kologiske balance p hele planeten .
Dette ansvar er frst og fremmest knyttet til historien og til medlemsstaternes forpligtelser over for de lande , hvor den vsentligste del af skovene ligger .
Disse historiske bnd og denne ekspertise br anvendes til at beskytte dette kosystem .
P den anden side har vi ogs forpligtet os til et ansvar som forbrugere . Mange af de produkter , der forbruges i EU , kommer fra disse regioner og har generelt en negativ indvirkning p skovene .
<P>
Endelig har EU p medlemsstaternes landomrde , herunder isr Frankrig , vigtige dele af de tropiske skove .
Isr er departementet Fransk Guyana nsten totalt dkket af denne form for vegetation .
Det vil i srlig grad vre passende at muliggre en reel udvikling af disse omrder samtidig med , at man respekterer beboernes kultur og traditioner , uden at de stivner i en rolle , der blot bestr i en passiv kologisk konservering .
<P>
EU kan yde et bidrag p dette omrde , hvis den forstr at koordinere sin indsats og sine kompetencer uden at forsge at kontrollere og at ptvinge medlemsstaterne en enhedsstrategi .
Det er grunden til , at vi har stttet ndringsforslagene fra PPE-DE , der fastholder den ndvendige smidighed for hele ordningen .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Bouwman ( A5-0043 / 2000 )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Olietankeren Erikas forlis for nylig ud for den bretonske kyst har gjort den brede offentlighed bevidst om bl.a. problemet med afgasning , voldsom udledning af brugt olie , affald eller andre affaldsstoffer , der har at gre med skibslaste , som visse kaptajner uden skrupler foretager p bent hav .
Selvom hullerne i vraget officielt var lukket , fortsatte olielagene reelt med at drive ind p strandene og dokumenterede , at der enten foregik andre udslip , eller at fartjer , der passerede tt forbi , udnyttede situationen til at rengre deres tanke . Der var uden tvivl tale om begge dele .
I den maritime transports jungle forekommer en sdan adfrd desvrre ofte .
Den bidrager til at omdanne vores have og strande til affaldsdepoter og bringer den maritime kologiske balance i fare .
<P>
Tilfldet vil , at Parlamentet netop nu har andenbehandling af et forslag til direktiv , der har vret diskuteret i to r , og som p EU-plan drager konsekvenserne af den internationale Marpol-konvention fra 1973 , der er ratificeret af samtlige medlemsstater .
Konventionen plgger skibe , nr de anlber havn , at anbringe deres affald i de modtagefaciliteter i havnene , der er beregnet til dette forml , og den krver til gengld , at deltagerstaterne srger for at stille passende faciliteter til rdighed .
Vi kan kun bifalde dette forslag til EU-direktiv , der vil gre det muligt at gennemfre disse principper .
<P>
Men samtidig stiller vi et stort sprgsml : Hvilken kontrol vil der vre ?
Direktivet siger , at de fartjer , der anlber en havn i Fllesskabet , ikke kan forlade den , uden at have fremvist certifikater , der beviser , at deres affald og aflejringer er anbragt effektivt i de relevante faciliteter .
Men hvad sker med de fartjer , der kommer fra et land uden for Fllesskabet ?
Vil de ogs blive afkrvet certifikater ?
Og hvad med de skibe , der passerer uden at anlbe havn , vil de blive kontrolleret ?
<P>
Vi mener , at medlemsstaternes havne til at begynde med skal forbyde skibe at anlbe , hvis de ikke kan fremlgge sdanne certifikater , ogs hvis de kommer fra et land uden for Fllesskabet .
Endvidere br medlemsstaterne , der via direktivet forpligter sig til at styrke deres kontrol i havnene , ogs forpligte sig til at styrke deres ordninger for kontrol ude p havet .
Vi kender kun alt for godt konkurrencepresset inden for den maritime transport .
Det nytter ikke noget at vedtage konventioner eller direktiver , hvis de derefter forbliver tomme ord p grund af manglende kontrol .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Den betnkning , vi skal stemme om i dag , afslrer den holdning , Europa-Parlamentet nsker at indtage i debatten om den maritime sikkerhed , der er blevet genoptaget med Erikas dramatiske forlis .
<P>
Jeg vil minde om , at formlet med det forslag til direktiv , vi forhandler i dag , er at gre modtagefaciliteter i havnene for driftsaffald og lastaflejringer i hjere grad disponible og anvendelige .
Dette ligger helt i trd med Marpol-konventionen 73 / 78 ( forebyggelse af forurening fra fartjer ) , samtidig med at det fokuserer mere specifikt p ordninger til behandling af affald i havnene .
Direktivet indgr som et led i Unionens overordnede strategi for affaldsbehandling og plgger alle havne at stille passende modtagefaciliteter til rdighed , der opfylder skibenes behov .
<P>
Vi str i dag over for problemer med maritim forurening , som vi m g direkte til angreb p ved at tage dristige forholdsregler .
Som ordfreren understreger , findes der allerede regler , men de bliver ikke overholdt .
Det generelt gldende system , der styres efter princippet om , at forureneren betaler , glimrer ved sin manglende effektivitet !
Det er derfor ndvendigt at finde et alternativ , og dette foresls i et ndringsforslag , som jeg har stttet .
<P>
Det vil reelt dreje sig om at indfre en ordning med afgifter , der skal betales systematisk af alle fartjer , hver gang de anlber en havn , hvad enten de anvender faciliteterne til opbevaring af affald eller ikke .
Afgiften skal anvendes til at betale ca . 90 % af de pgldende faciliteter .
Dette system vil uundgeligt anspore fartjerne til at aflsse deres driftsaflejringer og andet affald i havnene snarere end at dumpe p bent hav , en forkastelig praksis , der er meget almindelig i dag .
Enhver ved , at visse fartjer endda har udnyttet forureningen forrsaget af Erikas forlis til at losse deres affald i havet .
Det er absolut skandalst og kan ikke tolereres .
Der findes dog eksempler p god praksis , idet landene omkring stersen allerede siden 1998 har anvendt en sdan praksis .
<P>
Jeg er udmrket klar over , at dette vil krve voldsomme ndringer i organisationen af mange medlemsstaters havne og medfre ekstra udgifter for fartjerne .
Men er det ikke prisen , vi m betale for at garantere et rent havmilj , s meget mere som det hedder i direktivet , at de mindre forurenende skibe m kunne identificeres og kunne nyde godt af nedsatte afgifter ?
Dette system forekommer mig at vre retfrdigt , og jeg har stemt for det .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Darras">
Dette forslag til direktiv er velkomment i EU .
Det indgr som en del af Unionens overordnede strategi til reduktion af den maritime forurening og for affaldsbehandling og krver , at alle havne i Unionen , herunder lystbdehavne , stiller passende modtagefaciliteter til rdighed , der kan opfylde fartjernes behov .
<P>
Der fandtes allerede et internationalt system , idet Marpol-konventionen plgger alle fartjer internationalt bindende regler , iflge hvilke enhver dumpning i havet er forbudt .
Men det problem , der rejser sig , er reelt at gennemfre og overholde reglerne .
Det prisvrdige princip om , at forureneren betaler - som mange medlemsstater , herunder min egen , gr ind for - bliver langtfra overholdt .
Katastrofen med Erika viser desvrre denne kendsgerning p samme mde som de 39 dumpning , der ustraffet har fundet sted i omrdet i lbet af en uge !
<P>
Idet man fastholder frstebehandlingen fra den tidligere valgperiode , er dette grunden til , at Europa-Parlamentet og Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme har foreslet , at ethvert fartj , der anlber en havn i en medlemsstat , afholder 90 % af udgifterne til modtagelse og behandling af affaldet , uafhngigt af den faktiske brug , de gr af faciliteterne .
Dette forekommer os at vre den eneste reelle og retfrdige metode til at undg disse malplacerede dumpninger i havet .
Hvis havnefaciliteterne kun finansieres ( i meget hj grad ) af de fartjer , der anvender dem , kan man kraftigt frygte , at et stort antal af sidstnvnte ikke vil betale denne afgift , idet en dumpning i havet vil vre billigere .
I vrigt nsker vi endvidere at faststte andelen af obligatoriske inspektioner til 25 % af fartjerne .
<P>
Ved indgangen til det franske formandskab for EU vil de franske socialdemokrater vre parate til at forsvare flgende holdning .
Jeg kan kun opfordre Parlamentet til at gre det samme .
Det drejer sig om en politisk kamp . Men er det ikke netop vores rolle at fre denne , ogs selvom den vil fre os til at tage politisk ambitise beslutninger , der sommetider gr lngere end de , vores regeringer tager , og som altid er storslede og fulde af hb ?
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Man kan ikke i dag se bort fra det tilfldige sammenfald for denne andenbehandling af forslaget til direktiv imod den maritime forurening med Erikas tragisk aktuelle forlis .
<P>
Det er rigtigt , at denne tekst ikke omhandler rsagerne til den uforudsete forurening , men vi ved jo godt , at de endnu mere lumske konsekvenser af denne piratpraksis med dumpning i havet ikke er mindre alvorlige .
I sidste uge af februar identificerede man ikke frre end 39 vilde dumpninger udelukkende i den zone , hvor vraget af Erika befinder sig .
Denne praktik kan ikke tolereres , men den er svr at kontrollere , isr om natten eller i tget vejr .
<P>
Forslaget til direktiv og ndringsforslag sigter p overalt at indfre en havneafgift for fartjer i alle EU ' s havne for at finansiere behandlingen af deres affald , og det har to forml : dels at tvinge havnene til at udruste sig og organisere sig for at kunne behandle driftsaffaldet fra fartjerne , direkte eller udliciteret til kompetente og specialiserede operatrer , dels at overtale fartjerne til at underlgge sig havnenes krav til affaldsbehandling , idet de under alle omstndigheder kommer til at betale prisen .
<P>
Man skal i vrigt srge for , at denne universelle afgift i strst muligt grad bliver gjort gensidig og forsynet med nationale finansielle eller EU-ordninger , der gr det muligt for de sm havne at f adgang til denne affaldsbehandlingstjeneste uden ubetnksomt at skulle bebyrde deres konomi og dermed deres overlevelsesmuligheder .
<P>
P disse vilkr tilbyder dette direktiv os et frste eksemplarisk svar fra EU p den berettigede ophidselse , som forureningen forrsaget af Erikas forlis har fremkaldt .
Det indleder p en mde anerkendelsen og oprettelsen af et maritimt europisk omrde underlagt flles regler .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Rdet skulle allerede for lnge siden have forhandlet emnet for dette direktiv om modtagefaciliteter i havnene for fartjernes driftsaffald , men den tekst , man nede frem til , overholdt principperne for at styrke beskyttelsen af havmiljet samtidig med , at den tog hensyn til realiteterne i den enkelte medlemsstat uden at skabe en omvltning i den nationale praksis , hvilket ikke er tilfldet med den betnkningstekst , vi netop har fet forelagt .
<P>
Faktisk har et land som Frankrig allerede gennemfrt ordningerne i Marpol-konventionen ved at garantere faciliteter til modtagelse og kvalitetsbehandling i alle havne overgivet til private firmaer , der sender deres regning direkte til skibsrederen i forhold til affaldets art og beskaffenhed .
Den reducerede udgift til anvendelse for skaldte kologiske fartjer bliver dermed " naturlig " .
<P>
Denne lsning , der begunstiger de fartjer , der i strst omfang respekterer miljet , forekommer at vre langt mere retfrdig end en tilfldig reduktion - og ud fra hvilke kriterier ?
- som de " kologiske " bde ville nyde godt af samt et bidrag , der uden at skelne er uafhngigt af anvendelsen af de oprettede faciliteter . Vi afviser derfor at erstatte en afgift , der tager hensyn til affaldets art med en beskatningspolitik , der er blind for strmmene af fartjer uafhngigt af , hvor farlige de er for miljet .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt at sige , at " dumpningen " p havet desvrre i meget hj grad er uafhngig af beskatningssystemet .
Kun en kontrol ude p havet og mere regelmssige kontroller af de skibe , der anlber havn , vil vre i stand til at begrnse dumpningerne i havet .
<P>
Af alle disse rsager gr UEN-gruppen , der minder om sin tilslutning til Rdets flles holdning , imod teksten i denne betnkning , der har udvandet principperne for en flles holdning .
Den opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at ptage sig det fulde ansvar for s hurtigt som muligt at indfre kontrolforanstaltninger , der forsynet med et sanktionssystem , der anskueliggr princippet om , at forureneren betaler , mske gr det muligt at undg en gentagelse af katastrofer som den , der s skandalst for nylig har skmmet de franske kyster .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Piecyk ( A5-0040 / 2000 )
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Zimeray">
Europa-Parlamentet har i dag udtrykt sig om forslaget til direktiv om syn ved vejsiden af tunge erhvervskretjer .
<P>
Det er reelt uomgngeligt ndvendigt at forbedre sikkerhedsniveauet og dmpe indvirkningen p miljet fra disse kretjer , hvis antal er konstant stigende .
At indfre tilfldige kontroller p vejene for at tage stikprver i lbet af hele ret af kretjernes stand er en relevant id , men den m gennemfres effektivt .
<P>
Dette forslag til direktiv vil vre et meget nyttigt supplement til den indsats , der ydes i byerne , isr i kraft af byudflytningsplaner og i srlig grad i omrdet omkring Rouen , der hver dag passeres af 5.000 lastvogne .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt at tnke p udveje for alternativ transport af varer ( ad vandveje og jernbaner osv . ) og p at udvikle renere kretjer .
<P>
Dette er , kre kolleger , rsagerne til , at jeg i dag har stttet forslaget til direktiv om syn ved vejsiden af tunge erhvervskretjer .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.35 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=8>
Charter for EU ' s grundlggende rettigheder
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0064 / 2000 ) af Duff og Voggenhuber for Udvalget om Forfatningssprgsml om Rdets afgrelse om udarbejdelse af et charter om Den Europiske Unions grundlggende rettigheder ( C5-0058 / 1999-1999 / 2064 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Fru formand , udvalget foreslr , at man gr et charter for grundlggende rettigheder til noget centralt i unionssystemet med bindende virkning for Den Europiske Union , dens institutioner og kontorer .
Det gr vi , fordi der er en stor magtkoncentration i centrum af Unionen , og det er klart ndvendigt , at borgerne bliver beskyttet mod misbrug af denne magt .
<P>
Vi mener , at charteret vil have tre hovedvirkninger . For det frste vil det forstrke den konstitutionelle karakter af traktaten , for det andet vil det vre et referencepunkt for dem - herunder Europa-Parlamentet - som nsker at fremme den europiske integration med en strre grad af demokratisk legitimitet , og for det tredje vil et charter , der har stil og gennemslagskraft , styrke Unionens profil over for dens nuvrende og kommende borgere .
Beslutningen giver mandat til den europiske parlamentariske delegation inden for Forsamlingens rammer .
<P>
Forsamlingen har allerede indledt processen med at udarbejde charteret efter de hovedretningslinjer , vi foreslr , og ud fra den antagelse , at det endelige resultat skal vre bindende .
En strk sttte til dette beslutningsforslag ved afstemningen vil bidrage til , at Forsamlingen lettere kan lse sin opgave og formulere kriterier for Europa-Parlamentets endelige vurdering af resultaterne .
<P>
Vi br undg at blive besat af sprgsmlet om subsidiaritet .
Udformningen af charteret vil bestemt blive strkt prget af anvendelsen af dette princip , men det er af afgrende betydning , at charteret afspejler det moderne europiske samfund med al dets pluralisme og forskellighed .
Virkningen af charteret vil vre vedvarende og gradvis snarere end pludselig og revolutionerende .
Der er ogs uenighed om forholdet mellem charteret og Den Europiske Konvention .
Vi foreslr , at Unionen skal skrive under , og Den Europiske Menneskerettighedskonvention selv vil udgre den solide kerne i charteret .
<P>
Fru formand , vores forml er at skrive et charter , der er s godt , at medlemsstaterne vil finde det en skam at undlade at acceptere det inden for Domstolens jurisdiktion .
Charteret reprsenterer en chance for at opbygge et moderne postnationalt samfund og udgr et dristigt skridt frem ad vejen bort fra det 20. rhundredes sorg og jammer i Europa .
Jeg anbefaler strkt dette beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , kre kolleger , hvis det er rigtigt , at man kun kan forene noget , der allerede har en indre enhed og hrer sammen , rejser det sprgsml sig , hvad Europas enhed egentlig er .
Vi er ikke t folk .
Vi har ikke den samme etniske oprindelse .
Vi taler ikke samme sprog .
Vi har ikke kun n kultur og ikke samme religion .
Vores historie er prget af krig , af krig mod hinanden , og Europas slrede grnser fr os end ikke til at fremst som en geografisk enhed .
<P>
Hvad er det s , der forbinder os ?
Hvad er det , der gr det muligt for os at eksistere sammen ?
Svaret vil nok forekomme en og anden skrbeligt .
Men det er efter min mening alt , hvad vi har : demokrati og menneskerettigheder .
Det er Europas enhed .
Hvad der end er udget af tvivlsomme ting fra dette kontinent , er demokrati og menneskerettigheder et budskab fra dette kontinent , som ubestrideligt har global gyldighed .
Efter det 20. rhundrede , rhundredet med gru og ultimative forbrydelser , er det dette kontinents moralske imperativ .
Menneskets vrdighed kan ikke drages i tvivl !
<P>


Derfor er det ikke nok for os , at alle medlemsstater er medlem af den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettighederne , men Den Europiske Union er det ikke .
Derfor br det ikke lngere anses for rimeligt , at EU-ret bryder national ret , ja medlemsstaternes statsret , uden at Unionen selv har et klart , omfattende grundlggende retssystem .
Det er derfor foruroligende for os , at Europa ikke med konsensus om en grundlggende ret kan give et svar , nr der inden for informations- og kommunikationsvidenskaber og bioteknik opstr nye konflikter om grundlggende ret .
<P>
Det kan derfor ikke vre os ligegyldigt , at den parlamentariske og retlige kontrol - og dermed sikringen af statsretten - p det yderst flsomme omrde , som den politiske union er , f.eks. samarbejde mellem politi og retsvsen eller udenrigs- og sikkerhedspolitik , er klart svkket .
Derfor er Den Europiske Union ikke komplet , s lnge rettens herredmme og institutionernes magt ganske vist til stadighed ges , men borgernes afvrgeret og frihedsrettigheder ikke gr det i samme grad , og heller ikke borgernes retsgarantier og retsbeskyttelse .
<P>
Europa-Parlamentet har en lang ubrudt tradition for at forsvare de grundlggende rettigheder og menneskerettighederne .
Derfor kan beslutningerne p topmderne i Kln og Tampere ses som virkeliggrelse af Parlamentets krav gennem mange r .
Disse krav fra Parlamentet lever op til denne tradition , og de flger af sagens natur , af de grundlggende rettigheders natur , det vil sige , at der ikke m gives lfte om rettigheder , uden at de bliver borgernes ret . Retsgyldighed og adgang til domstolene er ulselig forbundet med de grundlggende rettigheder og menneskerettighederne .
<P>
P samme mde forholder det sig med de grundlggende rettigheders udelelighed .
Alle politikker og alle institutioner og alle organer i Den Europiske Union skal vre underkastet dette charter for de grundlggende rettigheder . Ellers ville det vre et lfte om grundlggende rettigheder til borgerne og menneskene i Den Europiske Union , som blot var en erklring .
Det ville betyde , at folks forventninger kun tilsyneladende blev opfyldt .
Og den foreliggende beslutning , hvis den da vedtages , tager et gammelt krav fra Parlamentet op , som aldrig har vret s vigtigt som i dag . Dette charter for de grundlggende rettigheder skal vre grundstenen , grundelementet i den ndvendige proces at give Den Europiske Union en forfatning .
Indfrelsen af et europisk demokrati i det supranationale omrde er forbundet med dette charter for de grundlggende rettigheder .
<P>
Fru formand , det er mske historiens list , at De i dag har udpeget en striger til ordfrer , til medordfrer for dette charter for de grundlggende rettigheder . Jeg takker Dem for denne tillid .
Det er mske ikke sdvanligt , men med Deres tilladelse vil jeg gerne dedicere mit bidrag i de sidste mneder til dette arbejde til det overvldende flertal af den strigske befolkning , som forsvarer den store europiske konsensus mod handlinger og mod ord .
Menneskets vrdighed kan ikke drages i tvivl !
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti">
Fru formand , endelig skal Europa-Parlamentet stemme om den betnkning , der har vret under udarbejdelse lnge , om udfrdigelsen af et charter for Den Europiske Unions grundlggende rettigheder , og jeg hber , at Parlamentet vil slutte op om ordfrernes tlmodige arbejde .
Jeg hber sledes , at man forkaster de destruktive ndringsforslag fra dem , der ligefrem betragter udarbejdelsen af et charter for grundlggende rettigheder som et angreb p demokratiet .
Og det gr de , selvom der er tale om rettigheder , som for en stor dels vedkommende allerede eksisterer i Unionen , da de er medtaget hist og her i traktaterne , i Den Europiske Menneskerettighedskonvention , i medlemsstaternes flles institutionelle traditioner og i de internationale konventioner , som alle har underskrevet .
Hvordan kan man vre bange for et charter for grundlggende rettigheder ?
Det udgr blot en formel bekrftelse og et sammenhngende udtryk for de individuelle og ukrnkelige rettigheder , uden hvilke demokratiet kun ville vre et udtryk for tallenes magt og give mulighed for overgreb fra den konstituerede magts side .
<P>
Den Europiske Union er en fredelig og solidarisk sameksistens mellem forskellige folkeslag og forskellige kulturer , fordi den har tradition for at respektere de individuelle rettigheder .
Charteret bliver en liste over de flles principper , der definerer Europas identitet i verden , og det er en identitet , som ikke bygger p blodets bnd , etniske tilhrsforhold eller territoriale tilhrsforhold , men netop p nogle flles vrdier .
I den omhyggelige anerkendelse af de gldende og flles rettigheder skal der vre plads til de grundlggende sociale rettigheder , hvis egentlige karakter ikke afviger fra de andre rettigheders , nemlig retten til foreningsfrihed , de grundlggende rettigheder til livet og til sikkerhed p arbejdspladsen samt retten til uddannelse , der aldrig fr har vret s vigtig for at sikre udvikling , beskftigelse og konkurrencedygtighed p verdensmarkedet .
Der skal vre plads til borgernes politiske rettigheder og til den enkeltes menneskerettigheder , og de grundlggende rettigheder skal sls fast , nr vi str over for nye risici .
Et katalog over de grundlggende rettigheder , der anses for bindende af EU-institutionerne , angiver ogs over for borgerne , at de har pligt til at respektere disse rettigheder .
Det skaber et civilt og juridisk samarbejdsomrde , hvor der ikke bare er konomisk frihed , men ogs sikkerhed og retfrdighed i et meget stort omrde , der tidligere var skueplads for tilbagevendende og blodige konflikter .
Europa , som var slagmark for fjendtlige hre op til hele den frste halvdel af dette rhundrede , bliver nu en garanti for fred og frihed for angst og nd .
Det er den betydning , som charteret for grundlggende rettigheder skal have for os .
Ingen har berettiget grund til at vre bange , nr man bekrfter , at retten vejere tungere end magten .
<SPEAKER ID=90 NAME="Cederschild">
Fru formand , kre kolleger , Europa bygger p grundlggende rettigheder .
Det gr den amerikanske konstitution ogs , nemlig p vores grundlggende europiske rettigheder , p tankemateriale af John Locke og den franske revolution .
De amerikanske borgere kan krve vores europiske rettigheder i deres domstole , hvilket har medfrt stolthed , selvbevidsthed og dygtighed hos dem .
<P>
Grundlggende rettigheder kan skabe identitet og medborgerskab .
De kan desuden hjlpe enkeltindivider med at udnytte de muligheder , som nu opstr i Europa p grund af fri bevgelighed , euroen og informationsteknologien , det vil sige de muligheder , som vokser frem af den nye konomi .
Vores europiske tilgange , de kulturelle forskelle , er lettere at opretholde og acceptere , hvis borgerne ved , at de kan krve deres rettigheder overalt i Unionen .
Fri bevgelighed forudstter ganske enkelt , at der findes garanterede , grundlggende rettigheder .
En udvidelse uden garanterede rettigheder ville endda kunne mislykkes og forsinke vores konomiske udvikling .
En bindende lov er et ufravigeligt krav og en ndvendighed i en hrdt tiltrngt konstitution .
<P>
Jeg vil advare mod en tilslutning til Europardets konvention , srligt hvis det sker , uden at det kombineres med en bindende lov .
Disse komplikationer br studeres nrmere .
Jeg hber , at vi fr en moderne , velformuleret version af artikel 6 i Europardets konvention , hvor man kort og prcist opremser vores allerede eksisterende rettigheder og tilfjer den moderne bioteknik og databeskyttelsen .
Loven skal vre lettilgngelig og tydelig for borgerne .
Den skal ikke vre todelt eller indeholde en masse henvisninger .
Loven skal vre bindende og indbefatte de europiske institutioner .
Det kan ikke vre rimeligt , at borgerne efterlades forsvarslse over for krnkelser fra politilignende institutioner som f.eks. OLAF og Europol !
Dette projekt skaber strkere europiske enkeltindivider .
<SPEAKER ID=91 NAME="Van den Burg">
Fru formand , som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender vil jeg frst og fremmest koncentrere mig om de grundlggende sociale rettigheder .
<P>
Grundlggende sociale rettigheder er ulseligt forbundet med de traditionelle grundlggende rettigheder .
Hvad har nogen f.eks. ud af ytringsfrihed , hvis vedkommende p grund af fattigdom og arbejdslshed er fuldstndigt udelukket fra det sociale liv .
Der er grundlggende sociale rettigheder , som i deres art er identiske med og sledes simpelthen hrer ind under de traditionelle borgerlige frihedsrettigheder .
Jeg nvner f.eks. foreningsfriheden og retten til at organisere sig , som kan uddybes til retten til frie kollektive forhandlinger og retten til kollektive aktioner .
Disse rettigheder burde derfor henhre under den frste del af charteret .
<P>
Ved andre grundlggende sociale rettigheder er der brug for et bindeled mellem formuleringen af de grundlggende rettigheder og disses virkninger p enkeltpersoner .
Disse grundlggende rettigheder beskrives derfor ofte som pbudsstandarder , som udformes af myndigheder inden for social lovgivning .
Disse er imidlertid ikke mindre vsentlige som grundelementer for charteret .
<P>
Med denne kategori af grundlggende rettigheder viser sig ofte tydeligst misforstelser om , hvad dette charter nu burde betyde p europisk plan .
Den frste misforstelse er , at EU-charteret erstatter de nationale garantier for beskyttelse af de grundlggende rettigheder , som om enkeltpersoner fremover i stedet for hos deres egne myndigheder og dommere nu burde g til Den Europiske Union og til Domstolen . Og som om grundlggende rettigheder om arbejde , boliger og social sikring s pludselig ville blive befjelser p europisk plan .
Det er der imidlertid ikke tale om .
Lige s lidt , for vrigt , som ved garantien for ytringsfrihed eller for en fair straffesag .
Charteret er der for at binde de europiske institutioner og den europiske politik til disse grundlggende rettigheder .
<P>
Dermed reagerer jeg ogs med det samme p en anden misforstelse , som er vidt udbredt .
Det forholder sig ikke sdan , at charteret kun burde omfatte rettigheder , for hvilke Den Europiske Union er den frst udpegede kompetente instans , man henvender sig til .
Ogs hvor Unionen ikke har nogen som helst befjelser , kan politiske foranstaltninger , som trffes gennem eller i kraft af Den Europiske Union , krnke de grundlggende rettigheder .
Alts ogs grundlggende rettigheder , som ikke kan garanteres p unionsplan , men som kan krnkes af Unionen , hrer hjemme i charteret .
<P>
S har jeg en bemrkning om internationale konventioner med hensyn til sociale grundlggende rettigheder .
Udtalelsen fra Socialudvalget nvner en rkke : Europardets europiske socialpagt og ILO ' s og FN ' s centrale konventioner .
I ndringsforslag 22 til Duff- og Voggenhuber-betnkningen opfordrer jeg til en henvisning i unionstraktatens artikel 6 , ikke blot til Den Europiske Menneskerettighedskonvention , men ogs til Den Europiske Socialpagt i ILO ' s og FN ' s centrale konventioner .
<P>
Et andet ndringsforslag , om en mere vidtgende variant , ndringsforslag 23 , nvner , at tiltrdelse af Den Europiske Menneskerettighedskonvention , men ogs af disse sociale internationale standarder , burde finde sted .
<P>
En sidste bemrkning vil jeg gerne fremstte om ndvendigheden af en bred social bredygtighed og en dialog med organisationer i det civile samfund ogs efter , at vi har vedtaget charteret .
Ogs da er vi ndt til at fre denne brede diskussion .
<SPEAKER ID=92 NAME="Swiebel">
Fru formand , som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder vil jeg besvare to sprgsml .
<P>
For det frste , hvilken interesse str p spil navnlig for kvinder i Europa i dette charter , og for det andet , hvad har mainstreaming med hensyn til ligestilling mellem knnene som nvnt i EF-traktatens artikel 3 , stk . 2 , at gre med dette charter ?
Sprgsmlet om ligestilling mellem mnd og kvinder i Europa , hvor det angr juridiske standarder , lider under loven om forspringet , der bremser den videre udvikling .
Oven p den gamle bestemmelse om lige ln er der udarbejdet en hel konstruktion af ligebehandlingslovgivning , som i mellemtiden udgr en del af acquis communautaire .
Disse juridisk bindende instrumenter har stimuleret ligebehandlingen af mnd og kvinder enormt i medlemsstaterne .
Men p grund af deres oprindelse i det indre markeds mlstning er det logisk , at alle disse direktiver og henstillinger er begrnset til omrderne beskftigelse og arbejdsvilkr .
Som det for nylig viste sig i forbindelse med pakken af forslag til foranstaltninger med hensyn til bekmpelse af diskrimination i medfr af artikel 13 i traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber , tver man stadig meget med at betragte ligebehandlingen af mnd og kvinder som et anliggende , som ogs krver foranstaltninger uden for arbejdsmarkedet .
Efter min mening er dette en misforstelse .
Diskrimination af kvinder er en kendsgerning , som desvrre er ulseligt forbundet med vores samfundsorden som sdan .
Derfor er lovmssig forankring af ligebehandlingsprincippet ndvendig over hele linjen .
En utvetydig anerkendelse i Den Europiske Unions kommende charter for grundlggende rettigheder af et generelt forbud mod diskrimination p grund af kn og dermed optagelse deraf i selve traktaterne ville derfor give de ndvendige muligheder for en ny EU-politik med henblik p fremme af kvinders stilling p alle relevante samfundsomrder .
<P>
I mange diskussioner om de grundlggende rettigheder henhrer kvinders rettigheder temmelig ofte under fllesnvneren specifikke rettigheder .
Kvinder som samfundskategori nvnes i samme ndedrag som en hel rkke andre ssom handicappede , ldre , indvandrere osv . Det ligger mig fjernt at hvde , at den ene diskrimination er vrre end den anden .
At tro , at grundlggende rettigheder er ordnet hierarkisk , er en faldgrube , som vi m undg .
Men netop derfor skal vi fremhve , at det i forbindelse med kvinders rettigheder ikke drejer sig om rettigheder for en srlig menneskeart , som p grund af deres afvigelse fra den mandlige norm skulle have ret til srlig beskyttelse .
Lige s lidt drejer det sig i forbindelse med kvinders rettigheder om rettigheder som gruppe , som om de kunne sammenlignes med nationale mindretal .
<P>
Kvinders rettigheder udgr en vsentlig bestanddel af de universelle menneskerettigheder , grundlggende rettigheder eller borgerlige rettigheder .
Specifikke kvinderettigheder eksisterer ikke .
Hvad der dog eksisterer , er mainstreaming af et knsperspektiv i diskussionen om de grundlggende rettigheder .
Anliggender ssom familiens rettigheder krver mainstreaming med hensyn til ligestilling mellem knnene .
<P>
Resten af min tale kan De lse i den skriftlige udgave af den , som jeg vil offentliggre .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Fourtou">
Fru formand , lad mig indledningsvis takke samtlige ordfrere for et gedigent arbejde .
De har med deres indsats understreget , hvor vigtigt dette sprgsml er for Europa-Parlamentet , for EU og for EU ' s borgere .
<P>
Den foreliggende betnkning skal give vores kolleger i Forsamlingen til udarbejdelse af charteret for grundlggende rettigheder et klart og prcist mandat , som afspejler Europa-Parlamentets forventninger . Endvidere skal betnkningen sende et utvetydigt budskab til EU ' s borgere om , at Europa-Parlamentet nsker at sikre , at de grundlggende rettigheder respekteres af EU ' s institutioner .
<P>
Udvalget for Andragender har i kraft af dets arbejdsomrde en legitim interesse i , at dette charter udarbejdes .
Udvalget modtager talrige andragender , som vidner om borgernes opfattelse af Unionen , ligesom de vidner om de rettigheder , borgerne forventer , Unionen sikrer dem .
Udvalget for Andragender nsker med sin udtalelse at pege p de nsker og forventninger , der kommer til udtryk , nr EU ' s borgere indgiver andragender til Europa-Parlamentet og gr gldende , at deres rettigheder som EU-borgere krnkes .
<P>
De borgere , der indgiver andragender til Europa-Parlamentet , giver udtryk for en fast overbevisning om , at de besidder et st rettigheder . Borgerne kommer sledes Forsamlingen til udarbejdelse af charteret for grundlggende rettigheder i forkbet , idet de med deres andragender efterlader det indtryk , at der allerede eksisterer en " de facto-forfatning " for EU , som stadfster alle disse rettigheder .
<P>
Udvalget for Andragender nsker derfor med den foreliggende udtalelse at understrege to synspunkter , som i vrigt synes at vinde bred tilslutning blandt ordfrerne .
For det frste finder vi det afgrende , at charteret fr karakter af et synligt holdepunkt for EU ' s borgere .
Dette forudstter , at der udarbejdes en samlet tekst , som er forstelig og affattet i et klart og prcist sprog .
<P>
For det andet finder vi , at det i medfr af , at charteret er retligt bindende , br vre muligt at indbringe sager angende krnkelser af de i charteret fastlagte rettigheder for en domstol .
Det vil sledes vre naturligt , at charteret indskrives i EU-traktaten .
Lad mig afslutningsvis understrege , at der er behov for markante , kvalitative fremskridt , nr det glder beskyttelsen af grundlggende rettigheder .
Alle Europa-Parlamentets medlemmer br stemme for den foreliggende betnkning for at sikre , at Rdet og Forsamlingen til udarbejdelse af charteret lever op til de forventninger , borgerne med deres andragender giver udtryk for .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Fru formand , Rdet vil uden tvivl lytte til de politiske gruppers synspunkt , og det synes jeg er meget gavnligt .
<P>
Fru formand , jeg vil sige , at denne debat kommer p det bedste tidspunkt .
Forsamlingen til udarbejdelse af charteret for de grundlggende rettigheder har pbegyndt sit arbejde , og jeg tror , vi arbejder os frem med rimelig fart .
Vi er ved at komme ind p omrdet civile og politiske rettigheder . Senere vil vi komme ind p omrdet ret til statsborgerstab og konomiske og sociale rettigheder .
<P>
Og derfor er det vigtigt , at Europa-Parlamentet fr fastsat , hvilket mandat der skal gives til medlemmerne af den delegation , som reprsenterer Europa-Parlamentet , og ligeledes fr fastsat - og det synes jeg er endnu vigtigere - hvad det er for politiske mlstninger , som Europa-Parlamentet vil strbe efter at opn med dette charter for grundlggende rettigheder .
<P>
For i sidste ende - her har reprsentanten fra Udvalget for Andragender ret - sprger borgerne os ofte : Og hvad skal dette charter for grundlggende rettigheder s bruges til ?
De grundlggende rettigheder er anerkendt i vores forfatninger .
Den Europiske Unions medlemsstater respekterer de grundlggende rettigheder .
Der findes en Rom-konvention , der er garanteret af Strasbourg-domstolen , som udgr den sidste garanti , nr der sker en overtrdelse .
<P>
Hvad skal vi med dette charter ?
Jeg tror , det politiske budskab , som Europa-Parlamentet skal sende , er meget klart : Charteret for grundlggende rettigheder er et plus for disse garanterede rettigheder i forfatningerne .
Dt at vre europer har en positiv mervrdi .
Og det , vi nsker med charteret , er netop at forpligte de europiske institutioner til et st af grundlggende rettigheder og forpligte medlemsstaterne til disse selvsamme grundlggende rettigheder , nr de omstter eller anvender fllesskabsretten .
<P>
Dt er det politiske budskab , som vi skal sende ud : Det er positivt at vre europer .
Det tilfjer noget til dt , vi allerede har som nationale borgere .
<P>
Og jeg synes , at den betnkning , vi drfter i dag , og som vi skal stemme om i morgen , klart viser , hvilke politiske ml Europa-Parlamentet har .
Vi nsker , at charteret ikke alene skal vre en erklring .
Vi mener ikke , en erklring er tilstrkkeligt .
Netop fordi vi nsker , at borgerne skal have flere rettigheder og flere garantier , vil vi have , at charteret bliver indfjet i traktaten .
<P>
Hvorvidt charteret bliver indfjet i traktaten , afhnger naturligvis af det arbejde , som Forsamlingen er i stand til at udfre .
Det vil kun ske i det omfang , arbejdet er nyttigt og kan indfjes i traktaterne .
Men jeg synes , det er afgrende , at Europa-Parlamentet husker p dette politiske ml , nr charteret skal affattes .
Jeg mener ligeledes , det er vigtigt at bekrfte , som det gres i denne betnkning , at beskyttelsen af de grundlggende rettigheder under ingen omstndigheder vil blive forringet i forhold til den nuvrende beskyttelse .
Det skal st klart , at der ikke vil ske en overlapning med Strasbourg-konventionen .
Jeg gentager , at dt , vi nsker , er at give de europiske borgere en ekstra garanti , nr det drejer sig om anvendelsen af fllesskabsretten .
<P>
Og jeg tror , at vi tager positive skridt mod en forbedring af de europiske borgeres levevilkr ved at bekrfte , at de grundlggende rettigheder ikke kan adskilles , som det understreges i beslutningen , eller ved at bekrfte deres fornyende karakter .
<P>
Derfor , fru formand , vil jeg afslutte mit indlg med helhjertet at lyknske svel de korresponderende som de rdgivende ordfrere . I Europa-Parlamentet er det en stilfloskel at lyknske ordfrerne , men jeg vil gre det ud fra et politisk synspunkt og p min gruppes vegne , for jeg tror , at hr .
Duff og hr . Voggenhuber og alle ordfrerne for udtalelserne har fundet det politiske svar p , hvad Europa-Parlamentet nu har brug for .
<P>
Derfor hber jeg , fru formand , at afstemningen i morgen ratificerer ordfrernes gode arbejde med talrige stemmer for denne betnkning .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , hr. reprsentant for Rdet , kre kolleger , dagens debat kommer efter min opfattelse i rette tid . Vi oplever dagligt situationer , som brer vidnesbyrd om , at det er bydende ndvendigt at f udarbejdet dette charter for Den Europiske Union .
Dette er baggrunden for vores indsats .
<P>
Nr vi taler om et charter for Den Europiske Union , taler vi om et charter , som omfatter ikke blot alle EU-borgere , men ogs alle personer , der opholder sig inden for EU ' s retsomrde eller er p gennemrejse .
Det er vsentligt at understrege dette forhold .
Det er af afgrende betydning i en situation , hvor der er uro i EU ' s indre rkker .
Det er af afgrende betydning - og det br udtrykkeligt fremg af den tekst , der i morgen sttes under afstemning - i en situation , hvor vi med den forestende udvidelse forbereder os p at optage lande i EU , for hvilke respekt for de grundlggende rettigheder ikke er nogen selvflge .
Det er af afgrende betydning - og det br udtrykkeligt fremg af den tekst , der i morgen sttes under afstemning - i en situation , hvor Den Europiske Union ikke begrnser sig til en konomisk union , men klart bevger sig i retning af en politisk og social union .
Charteret br bidrage til denne udvikling .
<P>
Det forslag til beslutning , der i morgen sttes under afstemning , har ikke til forml at faststte et bindende mandat for os , der deltager i Forsamlingen til udarbejdelse af det omhandlede charter .
Dette arbejde er allerede pbegyndt , og beslutningen skal derfor primrt udtrykke Europa-Parlamentets forventninger til resultatet af Forsamlingens arbejde .
Lad mig i denne sammenhng understrege to forhold .
<P>
For det frste m vi sprge , hvad vi forventer os af dette arbejde ?
Kre kolleger , hvis formlet med at sammenstte denne Forsamling , som er enestende i sin form og sammenstning , alene var at offentliggre en tekst underskrevet af formndene for de tre institutioner , var vi efter min opfattelse ikke p ret kurs .
Vi vil andet og mere , hvilket ogs kommer til udtryk i Forsamlingens arbejde , bde nr det glder arbejdsform og -tempo .
<P>
For det andet vil jeg pege p indholdet i det omhandlede charter .
Det foreliggende forslag til beslutning beskftiger sig kun i ringe omfang med dette sprgsml . Europa-Parlamentet har imidlertid mindst tre gange drftet sprgsmlet og haft lejlighed til at tilkendegive , hvad der forventes af et charter for grundlggende rettigheder .
Det er ikke mlet med dagens debat . Ikke desto mindre vil jeg gerne minde om tre forhold .
For det frste : Hvis mlet blot er at ordne eksisterende retsregler systematisk , uden i vrigt at ndre ordlyden heraf , forekommer al nytnkning i forbindelse med sammenstningen af Forsamlingen til udarbejdelse af omhandlede charter formlsls .
For det andet : Hvis mlet blot er helt eller delvist at gengive de bestemmelser , der forekommer i den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder , og dermed reducere debatten om EU ' s eventuelle tiltrdelse af konventionen til en skindebat , mener jeg heller ikke , vi er p ret kurs .
For det tredje : Nr det glder indholdet i charteret , har vi efter min opfattelse lejlighed til p EU-plan at stadfste en rkke forpligtelser , som de enkelte medlemsstater har ptaget sig . Den Europiske Union br sledes anerkende en rkke rettigheder , herunder rettigheder p det konomiske og sociale omrde .
<P>
Jeg er i denne forbindelse fuldt ud klar over , at det mandat , der kommer til udtryk i konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Kln , rummer visse problemer .
Der er tale om et mandat til at anerkende sociale rettigheder , som i virkeligheden blot er mlstninger . Det er imidlertid netop en af de udfordringer , arbejdet med udarbejdelsen af charteret rummer , og jeg kan p vegne af den politiske gruppe , jeg tilhrer , forsikre , at vi tillgger denne del af charterets indhold stor betydning .
<P>
I forlngelse heraf tilslutter jeg mig fuldt ud Ieke van den Burgs forslag . Den Europiske Union br overveje ikke blot at tiltrde Den Europiske Menneskerettighedskonvention , men ogs Den Europiske Socialpagt .
<P>
Endelig er det min opfattelse , at Europa-Parlamentet gr ret i at tilstrbe , at arbejdet med charteret er afsluttet s betids , at charteret vil kunne indskrives i EU-traktaten under det franske formandskab .
P den mde sikrer vi behrig anerkendelse af grundlggende rettigheder , idet disse bliver en del af EU ' s regelvrk . Ikke blot EU ' s borgere , men ogs de lande , der sger optagelse i EU , flger udviklingen i dette regelvrk med megen opmrksomhed .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Fru formand , behovet for et bindende charter er af mere politisk end juridisk art . Men det gr det ikke mindre vigtigt .
Grundlggende rettigheder indtager en underordnet plads i de nuvrende traktater .
Der , hvor de behandles , sker det p en fuldstndigt uoverskuelig mde .
Dette er uacceptabelt , i hvert fald hvis Europa ogs foregiver at vre et vrdifllesskab .
Charteret skal derfor forsikre borgerne om , at de er beskyttet mod krnkelser af den overnationale ret , som til stadighed udvides .
Den europiske menneskerettighedskonvention skal i denne forbindelse glde som minimumsstandard med specifikke EU-rettigheder oveni .
Selvflgelig skal vi gre alt for s vidt muligt at lade de nationale forfatninger vre intakte . Men det kan ikke udelukkes , at disse vil pvirke nationale grundlove .
Charteret skal jo kunne danne grundlaget for nye grundlggende rettigheder , hvis de samfundsmssige udviklinger krver det .
<P>
Endelig , fru formand , er det vsentligt , at Den Europiske Union tiltrder Den Europiske Menneskerettighedskonvention . Strasbourg skal jo ikke afsvkkes , men styrkes .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Kre kolleger , charteret for Den Europiske Unions grundlggende rettigheder br ses som et vsentligt skridt i retning af europisk integration .
Vi br sikre , at charteret kommer til at udgre kernen i det europiske identitetsbegreb og dermed giver EU den saltvandsindsprjtning , som er ndvendig , for at Unionen opleves som en realitet .
Jeg tilslutter mig derfor de kolleger , der ppeger , at charteret ubetinget m have bindende virkning . Borgerne vil nppe forst , at EU arbejder med at definere en rkke grundlggende rettigheder , uden at disse i vrigt bliver juridisk bindende .
Grundlggende rettigheder m og skal vre bindende , hvis der fortsat skal vre forstelse for , at europisk integration er et helt grundlggende ml .
Det omhandlede charter m sledes ubetinget indskrives i traktaten om Den Europiske Union .
Dette br ske i forbindelse med den kommende regeringskonference , der sandsynligvis bliver den sidste , som afholdes af de nuvrende 15 medlemslande .
Frankrig , der opfattes som menneskerettighedernes fdreland , br ubetinget benytte formandskabet i andet halvr af 2000 til at stte denne traktatndring p dagsordenen .
Vi anmoder indtrngende den franske regering om at sikre , at dette sker .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne benytte lejligheden til at pege p to forhold .
For det frste er det vigtigt , at charteret prciserer unionsborgerskabet med udgangspunkt i opholdsbegrebet .
Det er bydende ndvendigt at undg , at vi i EU opererer med forskellige kategorier af mennesker , som lever side om side , men har forskellige rettigheder .
Er det eksempelvis acceptabelt , at en algerier , som i 30 r har arbejdet og betalt skat i Frankrig , ikke har stemmeret ved kommunalvalgene , mens en europer , som i seks mneder har haft ophold i et andet europisk land , har stemmeret ?
Charteret br for enhver pris sikre , at der sker en udvikling i vores definition af unionsborgerskabet med udgangspunkt i opholdsbegrebet .
For at kunne tale om grundlggende rettigheder m det sikres , at rettighederne finder anvendelse p alle .
<P>
For det andet er det tvingende ndvendigt , at charteret ogs kommer til at omfatte en effektiv databeskyttelse , nr det glder personoplysninger .
Europa-Parlamentet vedtog i februar et ndringsforslag , som krvede , at der blev nedsat et udvalg om data og frihedsrettigheder .
Et sdant udvalg har imidlertid kun eksistensberettigelse , hvis det hviler p et solidt juridisk fundament .
Charteret br sledes faststte grnser for indholdet i personregistre , ligesom der br faststtes klare regler for lovlig indsamling af og adgang til sdanne data .
Vi oplever i jeblikket , at visse kommunikations- og overvgningssystemer sttes under anklage , og vi m sikre borgernes rettigheder i forhold til de nye instanser , der er under opbygning inden for EU . Vi m sikre borgernes rettigheder via parlamentarisk kontrol , men vi m ogs sikre forbrugernes rettigheder i forhold til ny teknologi og markedsfring via Internettet .
Dette felt rummer store udfordringer , nr vi nsker at sikre de grundlggende frihedsrettigheder i det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Fru formand , mine damer og herrer , charteret for EU ' s grundlggende rettigheder er strkt pkrvet og politisk ndvendigt .
Som integrationen er skredet frem , er der opstet et stadigt strre hul i beskyttelsen af de grundlggende rettigheder .
Det skyldes , at nationalstaterne har overdraget stadig flere suvernitetsbefjelser og kompetencer til Unionen , mens beskyttelsen af unionsborgernes grundlggende rettigheder er forblevet i nationalt regi .
Dette hul i beskyttelsen af de grundlggende rettigheder skal omsider lukkes .
<P>
Charteret for de grundlggende rettigheder er samtidig en stor chance for Europa .
Hvorfor ?
For det frste fordi der omsider efter mange rs forlb ivrksttes et projekt , som allerede lnge har vret et krav fra mange engagerede borgere , fra ikkestatslige organisationer , fra forskellige politiske krfter og tillige fra Europa-Parlamentet .
<P>
For det andet er det en chance , fordi det kan give den europiske integration et skub hen imod en positiv identitet , nemlig p den ene side ved at demokratiet kan blive styrket , og p den anden side ved at Europa omsider helt konkret kan synliggres og forsts af hver enkelt , nr de rettigheder , hvert enkelt menneske , som bor i Unionen , har , sls fast .
<P>
Det anser jeg for at vre af overordentlig stor betydning .
Vi har alle tit nok oplevet en hj grad af manglende forstelse og ogs afvisning af det imaginre Bruxelles , der ligger s langt borte .
Igen og igen sprges der med rette om , hvad Europa egentlig er , hvilken betydning det har , og hvad den enkelte personligt har ud af det .
Hvis vi nsker , at borgerne skal sige ja , Europa er ogs mit projekt , kan charteret for de grundlggende rettigheder bidrage dertil .
<P>
Hvad skal charteret bidrage med , for at denne chance rent faktisk ogs udnyttes ? Jeg vil tage fem punkter op .
For det frste m standarderne i charteret for de grundlggende rettigheder ikke ligge under de grundlggende rettigheder , der findes i nationalstaterne , og lige s lidt under dem , der er fastsat i den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder .

Samtidig skal det vre fremtidsorienteret med henblik p det 21. rhundrede og tage hensyn til de nye moderne udviklinger i vores samfund .
<P>
For det andet skal det naturligvis omfatte alle Unionens politikker , bde fllesskabsretten og den anden og tredje sjle , og dermed forpligte alle organer og institutioner til at overholde de grundlggende rettigheder i forbindelse med deres afgrelser samt udvikling og gennemfrelse af politik .
<P>


For det tredje , og p dt punkt kan jeg kun erklre mig enig med min kollega fra Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , skal charteret for de grundlggende rettigheder faststte de rettigheder , hvert enkelt menneske , som bor i Unionen , har og f.eks. ikke skabe rettigheder af frste og anden klasse til mennesker af frste og anden klasse .
<P>
For det fjerde er jeg enig i det krav , der rejses i betnkningen , om , at charteret for de grundlggende rettigheder skal vre retligt forpligtende og indg ubeskret i EU-traktaten .
Her skal Rdet efter min mening opfordres til at tage sin holdning op til overvejelse og revidere den . Hvis charteret ikke indgr i traktaten og dermed heller ikke af hvert enkelt individ kan indbringes for domstolene , ville folk med rette blot reagere med skuffelse og manglende forstelse og sige , at i Bruxelles er der ikke sket andet end , at endnu et ark papir er blevet skrevet .
<P>
For det femte er det for os som gruppe af srlig betydning , at de sociale grundlggende rettigheder ikke tabes p gulvet , eller at man kun halvhjertet tager hensyn til dem .
Her vil jeg gerne udtrykkelig erklre mig enig med fru van den Burg .
Retten til arbejde , til bolig , til sundhed eller retten til at danne fagforeninger og strejkeretten er uomgngelig ndvendige . Vi nrer allerede bekymring i den henseende , navnlig nr man har oplevet , hvorledes praktisk talt alle ndringsforslag om disse emner blev stemt ned ved afstemningerne i udvalget .
<P>
Vi vil g strkt ind for , at de sociale rettigheder forankres .
Vi hber endvidere , at Europa-Parlamentet foretager en tydelig politisk markering under afstemningen i morgen i plenum .
Til slut vil jeg lige tilfje , at vi ikke kan gennemfre et ekstraordinrt topmde i Lissabon og i den sammenhng erklre , at fuld beskftigelse er mlet med politikken , og samtidig ngte at tage de sociale grundlggende rettigheder med i charteret . Jeg mener ikke , at denne modsigelse er politisk holdbar .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , mit indlg vil adskille sig markant fra de foregende , idet jeg vil pvise , at charteret for Den Europiske Unions grundlggende rettigheder , sdan som det skitseres i den foreliggende Duff- og Voggenhuber-betnkning , i virkeligheden vil begrnse de grundlggende rettigheder .
I betnkningen prsenteres vi for et forslag om , at rettigheder , som hidtil er blevet fastlagt p nationalt plan , indskrives i et ensartet , detaljeret og bindende charter , hvis gennemfrelse overvges og i medfr heraf fortolkes af EF-Domstolen .
<P>
Tillad mig , inden jeg gr videre , at ppege , at der under topmdet i Kln , som skulle udstikke retningslinjerne for det videre arbejde med charteret , nppe var fuld enighed blandt stats- og regeringschefer og reprsentanter for de nationale parlamenter om de holdninger , Europa-Parlamentet giver udtryk for .
De efterflgende bemrkninger vedrrer imidlertid kun den foreliggende Duff- og Voggenhuber-betnkning .
<P>
Fortalerne for charteret benytter tydeligvis beskyttelsen af grundlggende rettigheder - disse nyder i vrigt allerede i dag god beskyttelse i Europa - som pskud for en indsats , som forflger et rent ideologisk ml , nemlig at lgge grundstenen til en forfatning for Den Europiske Union , hvilket ses som kronen p vrket , en europisk superstat . Dette til trods for , at EU ' s borgere generelt ikke nsker hverken superstat eller forfatning .
Og med rette . Et detaljeret og bindende charter , som vil fastlgge ensartede definitioner af borgerlige rettigheder for hele EU , vil vre en juridisk spndetrje , som ptvinger de enkelte lande regler , de ikke fuldt ud selv har fastlagt .
<P>
Der er tre rsager til , at vi siger , at charteret i den skitserede form vil begrnse borgernes rettigheder .
For det frste hvdes det , at charteret har til forml at styrke beskyttelsen af borgerne .
I virkeligheden vil charteret ge afstanden mellem borgerne og beslutningstagerne , som fastlgger borgernes rettigheder , hvilket svkker borgernes indflydelse .
Charteret skaber en situation , hvor et land ikke kan ndre dets borgeres rettigheder , uden at de vrige 14 medlemsstater giver deres tilslutning hertil . Som ppeget i den mindretalsudtalelse , der indgr i den foreliggende betnkning , antager charteret efter min opfattelse form af snrende bnd , som er helt ude af trit med EU ' s centrale vrdier og interesser .
<P>
For det andet tjener charteret som pskud for en om sig gribende ensretning af borgernes rettigheder i EU .
Det undrer mig i vrigt , at medlemslandenes regeringer lader sig rive med af denne blge .
Har de da slet ikke lrt af fortidens fejl ?
Har de - jeg tnker eksempelvis p den franske regering - virkelig lyst til at skaffe sig myriader af fremtidige problemer p halsen ?
<P>
Endelig for det tredje sger charteret at omg rettigheder , der er specifikke for enkelte samfund , frst og fremmest nationale samfund . Der er tale om rettigheder , som er dyrebare for borgerne , eftersom demokratiet netop p dette plan finder sit mest kontante og legitime udtryk .
Vi nrmer os hermed kernen i det , vi har betegnet som en proces , der begrnser de grundlggende rettigheder .
Processen rkker videre , end man umiddelbart antager . Vi oplever sledes et stigende antal tilkendegivelser fra svage samfundsgrupper og mindretal , som frygter , at de i forhold til et bindende charter , som faststter ensartede regler , og som ydermere er vedtaget p de tvivlsomme vilkr , der nu engang prger det skaldte demokrati i EU , fremover kommer til at st som svageste led i den demokratiske kde .
<P>
Gruppen Union for Nationernes Europa finder p denne baggrund , at et charter , hvis et sdant overhovedet skal udarbejdes , br vre kortfattet og kun prsentere centrale vrdier og grundlggende principper i EU ' s medlemslande . Charteret br antage form af en politisk erklring .
Man kunne i vrigt forestille sig , at de lande , der sger om optagelse i EU , inden rets udgang tiltrdte charteret for dermed at tilkendegive , at de bekender sig til det europiske vrdigrundlag .
I givet fald br charteret offentliggres af nuvrende og kommende medlemsstater i fllesskab .
<P>
Fru formand , i sit indlg gjorde hr .
Duff sig til talsmand for nsket om at skabe et postnationalt samfund . Vi m under alle omstndigheder undg , at dette nske tjener som pskud for at ptvinge EU ' s medlemsstater en tekst , som er bindende og unuanceret , og som vil opleves som et overgreb mod de nationale demokratiers frie valg .
De enkelte medlemslande br fortsat have mulighed for frit at vlge de regler , der skal vre gldende i landet i overensstemmelse med det enkelte lands kultur og udvikling .
Det er vores hb , at den regeringskonference , der nu indledes , holder sig denne grundregel for je i respekt for de nationale demokratier .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Fru formand , p vegne af Liga Nord , som jeg reprsenterer her i Parlamentet , vil jeg gerne sige , at jeg er virkelig glad for at konstatere , at man endelig gr i gang med at udarbejde et europisk charter for grundlggende rettigheder .
Det glder mig at tnke p , at det netop var her p fransk jord , at man for nogle hundrede r siden begyndte at udarbejde og fastlgge disse rettigheder , og i samme periode medtog man i Nordamerika for frste gang disse rettigheder i formelle retsakter som statsforfatningerne og ikke bare i filosoffers og tnkeres bger .
<P>
Nu lader det faktisk til , at Den Europiske Union er bagud , men den kan indhente det tabte med denne beholder .
Jeg kalder det en beholder , fordi det naturligvis kun er et udkast .
Vi ved endnu ikke , hvad vi skal fylde i den .
Nogle af hovedpunkterne er ganske vist nvnt i betnkningen , men bagefter nsker vi at vurdere , hvordan den endelige tekst skal se ud .
Det er vigtigt , at vi fr dette charter , for p trods af de andre konventioner og de andre traktater er menneskerettighederne stadig truede , ogs internt i Unionen .
Her tnker jeg f.eks. p dem , som i Italien nsker at fjerne eller begrnse appelprocedurerne i straffesager , og p retten til frie valg , der f.eks. bliver tmt for indhold , nr borgerne i et EU-land , der stemmer frit og p en bestemt mde , herefter fr deres land boykottet p grund af dette valgs resultat .
Efter min mening br man helt og holdent respektere borgernes ret til at stemme p dem , de nsker at stemme p , uden bagefter at lave politisk sabotage af de regeringer og de lande , der kommer ud af sdanne valg .
<P>
Desuden drejer det sig ikke kun om borgernes rettigheder . Man br ogs kaste et bedre lys over samfundenes rettigheder og befolkningernes rettigheder , de befolkninger , der p den ene side trues af globaliseringen , som vil fladtromle det hele , og p den anden side af en tilbagevenden til en centralistisk og undertrykkende nationalstat .
Vi er af den opfattelse , at man i stedet br bane vejen for et befolkningernes Europa , befolkninger , hvis anerkendelse gr lngere end til de nuvrende stater .
Vi br navnlig ndre visse af de bestemmelser , som nogle straffelovgivninger indeholder , f.eks. paragraf 141 i Italiens straffelovgivning , hvor der ligefrem str , at personer , som arbejder p at gennemfre en lsrivelse , straffes med livsvarigt fngsel .
Hermed mener jeg ikke , at en lsrivelse ndvendigvis er nskelig , men jeg krver , at de , der anmoder om en lsrivelse , fr ret til at handle p en naturligvis fredelig og ikke voldelig mde for at gre denne ret gldende , som stadfstes i FN ' s charter og i slutakten fra konferencen i Helsinki . Jeg hber , at denne ret netop til trods for visse straffelovsbestemmelser ogs vil blive stadfstet i EU-charteret for grundlggende rettigheder
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Fru formand , som den lave valgdeltagelse ved de forlbne valg viste , er borgerne ikke optaget af " Europa " .
Vi kan ikke forbedre dette ved at give borgerne et charter for grundlggende rettigheder .
Borgere m se , at de europiske institutioner virkelig handler i deres interesse og ikke kun tager sigte p at ge deres egen magt .
Hvis det sker , vil folks tillid vokse mere , end der nogen sinde kan opns gennem mange flotte erklringer eller chartre .
<P>
Prtentionen om , at der kan udarbejdes et altomfattende charter , hvori alle i jeblikket gldende grundlggende rettigheder kan optages , deler vi ikke .
Et sdant dokument kan og vil aldrig kunne blive udarbejdet , og bestrbelserne p det er bestemt ikke Den Europiske Unions opgave .
Hvad vi skal strbe efter inden for Unionen , er samarbejde p grundlag af respekt for befolkningers og staters egen identitet .
<P>
Fastlggelsen af grundlggende rettigheder skal ske der , hvor de kan beskyttes s effektivt som muligt , og hvor de har en plads i samfundssystemet . Det er i medlemsstaterne .
<P>
Det er ligeledes af strste betydning , at den eksterne overvgning af beskyttelsen af de grundlggende rettigheder i form af Den Europiske Menneskerettighedskonvention og kontrollen dermed foretaget af Den Europiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg forbliver intakt .
Et juridisk bindende charter pvirker uundgeligt de grundlggende rettigheders stilling i medlemsstaterne og underminerer Den Europiske Menneskerettighedskonventions og Strasbourg-domstolens rolle og autoritet .
<P>
Hvis der alligevel kommer et charter , vil vi gerne kraftigt opfordre til , at dette kun skal glde for Unionens institutioner .
Der m kun optages artikler deri , som indeholder et fornuftigt budskab til disse europiske institutioner .
Vage pbudsstandarder eller rettigheder p politiske omrder , hvor Unionen ingen befjelser har , skal udelades .
<P>
Endelig er grundlggende rettigheder baseret p den menneskelige vrdighed .
Den virkelige vrdi af menneskets liv er imidlertid aldrig virkelig til at forst , hvis betydningen af Gud , Skaberen af alt , alts ogs af mennesket , tabes af syne .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , jeg er bestyrtet over , at 14 medlemsstater har fordmt strig , og ser det planlagte charter for de grundlggende rettigheder som en mulighed for at bringe Den Europiske Union nrmere til borgerne .
Derfor bifalder jeg den .
<P>
Med indfrelsen af dette charter vil Unionen dokumentere , at den respekterer borgernes rettigheder og bekymrer sig om det enkelte menneskes velbefindende .
Men samtidig er der i offentligheden opstet det indtryk , at Den Europiske Union ikke engang respekterer den enkelte stats - om De vil - grundlggende ret til suvern regeringsdannelse .
Samtidig er der i offentligheden endvidere opstet det indtryk , at 14 medlemsstater i Fllesskabet ikke har overholdt det regelvrk , de selv har vedtaget , og ikke har opfyldt deres solidaritetsforpligtelser .
<P>
Jeg sprger Dem , hvorledes en union af medlemsstater , som uden p forhnd at have hrt den pgldende , uden retsgrundlag , baseret p fordomme vedtager sanktioner , skal gre det trovrdigt , at de grundlggende rettigheder betyder mere for den end blot ord .
<P>
I de europiske unionsborgeres europabevidsthed har den beslutning , de 14 medlemsstater har truffet , anrettet stor skade .
Jeg anser det for mere end tvivlsomt , om denne skade kan gres god igen ved hjlp af et charter for de grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , i revis har Europa-Parlamentet , og ogs vores gruppe , anmodet om en ordentlig beskrivelse af de europiske borgers grundlggende rettigheder i de europiske traktater .
Vi har anmodet om det i forbindelse med Maastricht-traktaten , og vi har anmodet om det i forbindelse med Amsterdam-traktaten .
Jeg erindrer i denne sammenhng ogs om den betnkning , som jeg fik lov at skrive sammen med fru Dury til forberedelse af Amsterdam-traktaten .
Ogs deri blev denne anmodning fremsat .
Deri opnede vi for vrigt ogs vores frste succeser , for vores formulering med hensyn til en antidiskriminationsartikel blev nsten fuldstndigt overtaget i Amsterdam-traktaten .
Senere p topmdet i Kln blev ogs Parlamentets bredere anmodning imdekommet .
Det blev foreslet , at der indkaldtes til en forsamling med henblik p at n frem til et charter for de europiske borgeres grundlggende rettigheder .
Sprgsmlet i dag er frst og fremmest : Hvad skal der st i dette charter , og hvilken lovkraft skal dette charter have ?
Hvad sidstnvnte angr , vil jeg udtale mig utvetydigt til fordel for et charter i traktaterne og til fordel for et charter , som for borgerne kan gennemtvinges hos de europiske dommere .
Vi m ikke producere tomme hylstre , det opdager vores borgere jo for vrigt alligevel .
Hvad indholdet angr , skal charteret afstemmes efter de eksisterende konventioner ssom Europardets europiske konvention til beskyttelse af menneskerettighederne .
Jeg synes i vrigt ogs , at Unionen hurtigst muligt skal tiltrde denne konvention .
Charteret skal i hvert fald komme ind p borgernes grundlggende rettigheder , de politiske rettigheder , de sociale rettigheder og efter min mening ogs mindretallenes rettigheder , og det skal vre en supplering til det , som vi allerede har .
Det m ikke vre en gentagelse .
I den forbindelse skal man frem for alt vre forudseende med hensyn til nye trusler p f.eks. informations- og bioteknologiomrdet og med hensyn til beskyttelse af miljet , som ogs mennesket udgr en del af .
<P>
Mindretallenes rettigheder synes at blive en af de vanskeligste dele af charteret , og da dette indtil nu har vret et af Europas strste problemer og ogs vil vre det i fremtiden , opfordrer jeg til , at mindretallenes grundlggende rettigheder optages i charteret .
Mske vil jeg selv forelgge en tekst derom .
Men det allervigtigste er , at charteret fr lovkraft , at det optages i traktaten , og at vores borgere fr sikkerhed for , at ogs Den Europiske Union tager deres grundlggende rettigheder serist og vil forsvare dem helt op til den hjeste instans .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="IT" NAME="Napolitano">
Hr. formand , mit indlg drejer sig udelukkende om charterets medtagelse i traktaterne .
Europa-Parlamentet har klart givet udtryk for , at det gr ind for denne medtagelse , da det er overbevist om , at dette er den bedste mde , hvorp man kan sikre charterets retsgyldighed og styrke beskyttelsen af rettighederne , ogs p det retlige plan , idet EU-Domstolen fr ansvar for dette .
Regeringerne - og sledes Det Europiske Rd i Kln - lod sprgsmlet st bent og lste det ikke .
De lod diskussionen st ben om , hvorvidt og hvordan man skal medtage charteret i traktaterne .
Efter vores mening fr vi lejlighed hertil p regeringskonferencen , og denne lejlighed m vi ikke g glip af .
<P>
Man kan sige , at der er to sidelbende opgaver .
Det er konventionens opgave at udarbejde et udkast til charter hurtigt nok til , at man p regeringskonferencen kan trffe beslutning om dets medtagelse i traktaterne .
Jeg vil i den forbindelse gerne sige til reprsentanten for Rdet , nemlig den portugisiske minister for europiske anliggender , at regeringskonferencen allerede nu skal forberede sig p denne mulighed .
Hvis charteret bliver frdigt , skal regeringskonferencen tilrettelgge betingelserne for dets medtagelse i traktaterne .
Som bekendt burde dette efter Europa-Parlamentets mening vre et skridt i retning af en EU-forfatning .
Jeg er udmrket klar over , at dette ord er blevet mistnkeligt her p det sidste . Man er bange for at bruge det , eller man foretrkker i det mindste ikke at bruge det .
Jeg kommer nogle gange i forlegenhed , fordi det parlamentsudvalg , jeg er formand for , har skiftet navn fra " Udvalget om Forfatningssprgsml " til " Udvalget om Konstitutionelle Anliggender " .
Alligevel tror jeg , at vi skal g i denne retning , og at dette bestemt ikke betyder , at man styrker skrmmebilledet af en europisk superstat .
Der er efter min mening ikke noget , som stter sprgsmlstegn ved de nationale forfatningers gyldighed , ligesom det europiske statsborgerskab iflge traktaterne ikke erstatter , men supplerer de nationale statsborgerskaber .
<P>
Regeringerne foretog en modig handling i Kln , da de besluttede udarbejdelsen af et charter for grundlggende rettigheder .
Nu m de ikke fortryde det eller ombestemme sig , men drage alle de ndvendige konsekvenser heraf .
<P>
rede kolleger , nr man taler om grundlggende rettigheder , taler man om en forfatningsmssig kendsgerning .
At medtage charteret for grundlggende rettigheder i traktaterne er en logisk konsekvens af den beslutning , man traf i Kln for at tage hensyn til borgerne , til muligheden for at inddrage dem i Europas opbygning og til muligheden for , at de kan identificere sig selv fuldstndigt med Unionen , dens principper , dens vrdier og dens institutioner .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at jeg i alt vsentligt er enig i det , hr . Napolitano lige har sagt .
Nr man tnker over det , er det underligt at forestille sig , at store institutioner af denne art skulle kunne eksistere uden nogen forfatning .
Det er helt klart , at vi eksisterer , og det er derfor tilsvarende klart , at vi allerede har en form for forfatning .
Sprgsmlet er , om vi har en tilstrkkelig forfatning , og hvad slags forfatning vi nsker ?
At sige , at vi trnger til en forfatning , er ikke at sige , at Den Europiske Union skulle have samme slags forfatning som en stat , for Unionen er ikke en stat , og det er det heller ikke meningen , at den skal blive .
Vi er derfor alle enige om , at der br ske en passende anerkendelse af rettighederne inden for Unionen , og at det skal vre bindende for Unionens organer og institutioner .
EU-organerne og institutionerne kan udve alt for meget magt til , at man kan tillade dem at have denne magt uden ordentlig kontrol , som man ville f med et charter for rettigheder .
<P>
Men der er n risiko .
En af de store succeser i Europa er den mde , hvorp Domstolen har kunnet opbygge iden om Europa som et fllesskab under loven , isr nr andre institutioner har vret blokeret .
<P>
Hvis vi opretter et charter for rettigheder , som overbebyrder Domstolen , som fr alle til hver uge at albue sig frem til Luxembourg , s vil vi delgge det , vi sigter imod .
Vi m sikre , at den vsentligste vej til beskyttelse af rettigheder gr gennem de nationale domstole og med appelmulighed til europisk niveau .
Hvis vi ikke har held med det , fr vi ikke held med noget .
<SPEAKER ID=106 NAME="Frahm">
Konventionerne handler jo om forholdet mellem stater og borgere , og da EU ikke er en stat , er det et problem , at EU i stigende omfang opfrer sig og fr befjelser som en stat .
Dermed opstr der et hul i forbindelse med fundamentale rettigheder , og det hul skal naturligvis lukkes .
Men i vores iver for at gre tingene godt , str vi i fare for at gre megen skade .
EU er i en valgsituation .
Skal vi sikre vores egne rettigheder , skal vi lukke os om os selv og vores egne , eller skal vi styrke menneskerettighederne i hele Europa ?
EU m ikke blive en konkurrent til de eksisterende tvistmyndigheder som f.eks. Menneskerettighedsdomstolen her i Strasbourg .
Dette ville jo svkke denne til skade for menneskerettighedssituationen i hele Europa .
S efter min opfattelse skal EF-domstolen holdes ude af projektet om fundamentale rettigheder .
I stedet burde EU tage Strasbourgs domme alvorligt og krve , at nuvrende og kommende medlemsstater ratificerer den Europiske Menneskerettighedskonvention , ILO-konventionerne og de vsentlige FN-konventioner og ogs lade konomiske aftaler og toldaftaler afhnge af , at parterne overholder disse konventioner .
P den mde styrker EU de eksisterende konventioner , og det er der brug for .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil gerne tilslutte mig mine kolleger og komplimentere de to ordfrere til trods for , at jeg ikke er enig i alt , hvad de har formuleret og foreslet .
Samtidig har de givet os den umulige opgave at forsge at lse cirklens kvadratur .
<P>
P den korte tid , jeg har til rdighed , vil jeg gerne koncentrere mig om t punkt , som den foregende taler i lighed med tidligere talere har nvnt .
Det er den mulighed , der kunne opst for konflikt mellem dette charter og Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
Lad os ikke glemme , at hver medlemsstat har ratificeret Den Europiske Menneskerettighedskonvention , har optaget den i sin egen nationale lovgivning og er bundet af afgrelser fra Den Europiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg .
I de sidste 50 r er den europiske konvention sammen med Domstolens afgrelser vokset og har udviklet sig til at indbefatte nye rettigheder og retskrav samt nye friheder , der har udviklet sig sammen med samfundet .
<P>
Desuden har enhver EU-lovgivning , hvis medlemmerne ikke ved det , iflge en streng juridisk fortolkning forrang frem for enhver forfatningsbestemmelse eller anden national lovgivningsbestemmelse i de enkelte medlemsstater .
Hvis dette charter skal optages i traktaterne , vil det derfor erstatte Den Europiske Menneskerettighedskonvention , det vil erstatte enhver national forfatningsmssig bestemmelse og ligeledes enhver national lovgivningsbestemmelse .
Derfor mener jeg , at selvom det er vigtigt at g i brechen for de umistelige friheder og rettigheder , som hver enkelt borger svel som grupper af borgere nyder , er der en bedre mde , hvorp man kan hndtere dette problem end via et charter , nemlig ved at optage konventionen i Fllesskabets lovgivning og sikre hndhvelse heraf p medlemsstatsniveau .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="FR" NAME="de Gaulle">
Hr. formand , kre kolleger , med den foreliggende betnkning , og visse andre betnkninger , som er sat p dagsordenen for mdet i morgen formiddag , har vi taget hul p en ny fase i den europiske integration . Vi kunne betegne den som den dadaistiske fase , hvor man lader hnt om realiteterne og konstant sger moralsk forsvar .
Man afviser det transcendente og sublime , fordi man ikke skelner mellem moralisme og moral - Goethe mente som bekendt , at moralisme og moral er modstninger - ligesom man heller ikke skelner mellem lovlydighed og lovkyndighed .
<P>
Lad mig understrege , at vi ikke stiller sprgsmlstegn ved menneskerettighederne .
Menneskerettighederne er imidlertid et st rettigheder blandt en rkke andre , som tilsammen udgr , hvad vi kan betegne som almenvellet . Hensynet til almenvellet br vre ledetrden i det politiske arbejde .
Hurtige stemningsskift , svagheden ophjet til system , medievlde br vre forhold , som er dette arbejde uvedkommende . Menneskerettighederne betragtes i vrigt ofte blot som et objekt , et pskud , talerne her i Europa-Parlamentet - i lighed med pseudokunstnere som Duchamp - sjldent tager alvorligt .
<P>
Der er sledes tale om et pskud , nr betnkningen som titel anfrer " charter om Den Europiske Unions grundlggende rettigheder " , ikke grundlggende rettigheder i eller inden for Den Europiske Union .
Der lgges op til en forfatning , som imidlertid er uden for rkkevidde , idet man i virkeligheden befinder sig i et ddvande og m erkende , at den europiske integration er forvandlet til et utroligt miskmask af tekster og erklringer .
<P>
Socialdemokraterne overser befolkningen og skjuler sig skamfulde bag menneskerettighedernes skjold . De Liberale sniger sig ...
over i den socialdemokratiske lejr .
Men befolkningen bryder sig ikke om sdanne meningsskift . Befolkningen tager fr eller siden afstand fra disse vendekber .
I modsat fald er det Vesten , vi m sige farvel til .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Garaud">
Hr. formand , flere af Europa-Parlamentets medlemmer har under denne debat spurgt , hvad der er formlet med det omhandlede charter for menneskerettigheder .
Der eksisterer allerede flere universelle menneskerettighedskonventioner , og der eksisterer en europisk konvention til beskyttelse af menneskerettighederne . Beskyttelse af menneskerettighederne indgr i alle medlemsstaternes forfatninger , ligesom menneskerettighedssprgsmlet indgr i ansgerlandenes forfatninger , uanset om landene respekterer menneskerettighederne eller ej .
Hvorfor s dette charter ?
<P>
Som ogs anfrt i et af de foregende indlg har charteret s vist ikke til forml at forbedre eller styrke menneskerettighederne i lyset af den europiske integration .
Fru Bers understregede i sit indlg p forbilledlig vis betydningen af denne debat , som markerer et afgrende vendepunkt i den europiske integration . Det er ikke lngere et sprgsml om at skabe det konomiske , kommercielle , handelsorienterede Europa , men ogs det politiske og institutionelle Europa .
<P>
Charteret for Den Europiske Unions grundlggende rettigheder kan ses som frste skridt i denne retning , men som altid , nr det drejer sig om europisk integration , er vejen hertil kroget og snirklet , fordkt , ja nrmest hyklerisk . Vi rejser ikke sprgsmlet om en forfatning og dennes indhold .
Vi rejser derimod sprgsmlet om et charter for grundlggende rettigheder , som tydeligvis er indledningen til en forfatning , idet det underforsts , at indledningen eventuelt efterflgende giver anledning til , at der udarbejdes en forfatning , som igen eventuelt giver anledning til , at der dannes en stat .
Jeg m endnu en gang henvise til fru Bers ' indlg , som var bde indsigtsfuldt og rligt - uanset at fru Bers og jeg , som det vil vre fru Bers bekendt , langtfra er enige om mlet . Som fru Bers vil jeg imidlertid ppege , at det interessante ved den omtalte vej er , at den vejfarende er optaget af at fastlgge de principper , som skal vre gldende for de europiske samfund , eller de samfund og grupper , som lever i EU .
<P>
Fru Bers talte i sit indlg om rettigheder , som finder anvendelse ikke blot p EU-borgere , men p personer p gennemrejse eller personer , som opholder sig i EU . Fru Bers rejser hermed et sprgsml , som efter min opfattelse ubetinget m behandles nrmere i de tekster , der nu og fremover forelgges Europa-Parlamentet .
Hvilket fundament nsker vi , at Den Europiske Unions grundlggende rettigheder skal hvile p ? Skal det vre borgerskab i traditionel forstand med et st rettigheder , der kendetegner netop de personer , der tilhrer et givet samfund ?
Eller foretrkker vi rettigheder , som finder anvendelse p en bredere kreds end borgerne i snver forstand ? Tegner der sig med andre ord en udvikling , eller i det mindste en begyndende udvikling fra et demokrati , der bygger p borgerskab , til et demokrati , der bygger p lige behandling af personer , som bor , opholder sig , er p gennemrejse i EU ?
<P>
Vi har efter min opfattelse kun set de frste svage antydninger af denne problemstilling . Men det er helt afgrende , at vi er opmrksomme p disse frste spde tegn , sledes at vi senere kan tage trden op .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Stockton">
Hr. formand , jeg m komplimentere ordfrerne for deres arbejde , men jeg frygter , at ligesom vejen til helvede er brolagt med gode forstter , s forholder det sig p samme mde med dette charter .
<P>
Europas nationer kan vre stolte af , hvad de har gjort for menneskerettighederne . Men har de haft behov for chartre ?
Storbritannien frte an i hele verden i kampen for at afskaffe slaveriet , men det eneste charter - som faktisk havde dette navn - som vi nogen sinde har haft i Storbritannien , blev underskrevet ved Runnymede af kong Johan i 1215 .
Naturligvis er der undtagelser , undtagelser , der er s alvorlige , at Europa har et ansvar for at gre , hvad det kan , for at sikre , at fortidens umenneskelighed og grusomheder aldrig bliver gentaget .
Men fjer dette charter noget til det , vi allerede har ?
Fjer det noget til eller erstatter det menneskerettighedskonventionen , som alle EU ' s medlemsstater og ansgerlande har underskrevet , eller tilfjer det bare et nyt juridisk forum , s sagfrerne fr det lykkelige og indbringende valg mellem Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen ?
<P>
Hvorfor ikke en simpel erklring om menneskerettighederne under traktatens artikel 6 og 7 uden noget charter til juridiske tovtrkkerier ?
Kan fundamentale rettigheder beskyttes ordentligt af en domstol , der allerede har alt for meget arbejde og ofte nr frem til sine domme lnge efter de begivenheder , som den bedmmer .
Sigter dette charter simpelthen imod at blive en kostbar uddeler af kompensationer , nr tidens fylde efter uendelig lang tid kommer ?
<P>
At sikre fundamentale menneskerettigheder er en glimrende hensigt , men et charter , der lgger op til juridiske tvistigheder og bureaukrati er da bestemt en anden vej til et andet helvede .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Hr. formand , hvorfor har vi brug for sdan et charter ?
Det er helt klart ikke , som hr . Berthu har sagt , for at skabe en europisk superstat , men mere , som fru Bers har sagt , for at gre det klart for dagens og morgendagens borgere , at det , vi nu er , er et fllesskab med vrdier - vrdier , der hviler p demokrati , frihed , lighed , solidaritet og respekt for forskellighed , vrdier - og det vil jeg gerne understrege over for fru Garaud - der forener europere p tvrs af grnserne , fra nord , syd , st og vest i Fllesskabet .
Det store sprgsml er ikke , om vi har brug for et sdant charter , men hvilken status det skal have .
Man har argumenteret for , at charteret simpelthen skal samle alle de rettigheder , der eksisterer inden for Den Europiske Union i en lselig form .
Det ville vre vrdifuldt , for der er helt klart et problem med hensyn til opmrksomhed omkring folks rettigheder .
Mange borgere kender ikke de rettigheder , der eksisterer i dag .
Et dokument , som klart fremlgger sdanne rettigheder og gr det klart , hvor og hvordan disse rettigheder kan udves , ville vre vrdifuldt .
Men hvis det var alt , hvad vi gjorde i Forsamlingen , burde vi have overladt den til en flok akademikere , der rlig talt kunne have gjort det bedre end en gruppe p 60 politikere .
<P>
Jeg mener , at vi har et hold p 60 politikere , der arbejder p denne konvention , fordi det er vores pligt at udpege huller i de eksisterende rettigheder , at pege p svagheder i de eksisterende strukturer og at vise politisk vilje til at afhjlpe disse svagheder .
S charteret m lukke alle huller i de eksisterende rettigheder , og det m vre bindende for Den Europiske Unions institutioner .
<P>
Men det er klart , at ikke alle rettigheder vil vre af samme betydning , i det mindste med hensyn til den mde , hvorp de bliver gennemfrt .
Rettighederne m inddeles i to kategorier .
Der m vre en liste over rettigheder , som domstolene direkte vil hvde , men der m ogs vre en anden liste med generelle rettigheder , som Fllesskabets institutioner og andre bliver ndt til at tage med i betragtning , nr de udformer deres politikker ; nogle ved domstolene , nogle simpelthen som baggrund , der udgr et vrdifuldt grundlag , nr vi trffer andre beslutninger .
Dette er klart , og det , der forener de fleste her i salen , der nsker et sdant charter , er , at det skal st i traktaterne .
Hvis det skal have virkning for borgerne , m det st i Den Europiske Unions traktater .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg vil udtrykke en srlig tak til ordfrerne og til Udvalget om Forfatningssprgsml for , at de har fet skabt en holdning om , at Unionen br indtrde som en kontraherende part i Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
Jeg hber , at denne holdning bevares i morgen p plenarforsamlingen , for det vil vre af vsentlig betydning , hvis man vil undg forveksling med diverse forskellige systemer af grundlggende rettigheder .
<P>
Jeg vil gerne fremhve sikringen af borgernes politiske rettigheder ved hjlp af charteret .
Dem er der efter min mening ikke talt meget om indtil nu .
Hvis vi imidlertid undersger , hvad en borger kan gre i Den Europiske Union af i dag , hvorledes han eller hun kan pvirke beslutningsprocessen , har han eller hun ikke srlig mange muligheder .
Borgerne kan frst og fremmest deltage i valget som kandidater , og han eller hun kan stemme i et andet EU-land .
Men hvorfor skulle vi ikke med dette charter skabe nogle nye institutioner og instrumenter , ved hjlp af hvilke borgeren virkelig kan f indflydelse ?
Hvorfor ikke f.eks. gribe tanken om , at et vist antal borgere - lad os sige fra tre forskellige EU-lande - kunne skabe et medborgerinitiativ , som man derefter kunne kanalisere videre gennem Europa-Parlamentet ?
Hvorfor skulle vi ikke se ud i fremtiden , at det bliver stadig vigtigere , at borgerne ogs p andre mder kan deltage direkte i beslutningsprocessen ?
Her kunne man efter min mening finde en helt naturlig dimension af charteret , som man indtil videre ikke har talt srlig meget om .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="IT" NAME="Cossutta">
Europa har oplevet to forfrdelige krige og nogle enorme tragedier i dette rhundrede , men det har samtidig vret vidne til et uimodsteligt civilt , kulturelt og socialt fremskridt .
Med deres kampe har de arbejdende masser opnet og stadfstet nogle gode resultater , nr det glder forsvaret af deres rettigheder , og disse resultater var samtidig afgrende for demokratiets udvikling .
Det er slende - og en bitter overraskelse - at der i dette dokument ikke er nogen klar og udtrykkelig henvisning til de sociale rettigheder , som i virkeligheden udgr det mest betydningsfulde indhold i den omfattende demokratiske proces , der har fundet sted i Europa i lbet af rhundredet .
Jeg tnker her p de vsentlige rettigheder , uden hvilke demokratiet ikke lngere ville vre et demokrati . Tankefrihed , ytringsfrihed , pressefrihed , foreningsfrihed osv. er det grundlag , som demokratiet bygger p , men inden i dette grundlag - og takket vre dette grundlag - skal der skabes et strkt og konkret indhold , hvor man er i stand til at forene frihed og retfrdighed fuldstndigt .
Frst og fremmest m der i et dokument som dette ikke mangle en prcis og uigendrivelig henvisning til retten til et arbejde .
Den m og skal ikke mangle .
De sociale rettigheder er naturligvis nvnt i dokumentet , men de skal gres benlyse , klare og konkrete . Det glder retten til et arbejde , retten til sundhed , retten til undervisning , retten til et hjem , retten til pension og sledes retten til livet , til det liv , som alle skal kunne leve med lige muligheder iflge de principper om frihed og lighed , der har vret det drivende element i vores rhundredlange historie .
Jeg anmoder derfor Europa-Parlamentet om at vedtage de f og klare ndringsforslag i den forbindelse , som min kollega Kaufmann og jeg har indgivet .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , det eneste rigtig afgrende i denne id om et charter for EU ' s grundlggende rettigheder er forsget p under dkke af en tilsyneladende genersitet at tage endnu et skridt i retning af den skaldte konstitutionalisering af traktaterne eller ligefrem mere direkte mod en europisk forfatning for en europisk stat .
Derfor er vi imod .
<P>
Det drejer sig ikke om charterets indhold .
Vi kommer fra et land , hvis forfatning indeholder en af de lngste opregninger af grundlggende rettigheder , der findes , og vi kommer fra et parti , der har stet sin prve i kampen for demokratiet , og som altid har set det kompromislse forsvar for menneskerettighederne som et af sine vigtigste opgaver .
Vi er imod , fordi vi ser dette charter som en slags " trojansk hest " for fderalismen , en politisk flde , der indebrer andre og vrre politiske og juridiske konsekvenser for Europas stater og folk .
Vi mener ikke , at det er rigtigt og frem for alt ikke den rigtige anledning til at delgge traktaternes ligevgt nu .
Tvrtimod er tiderne og udfordringerne af en sdan art , at vi mener , at det er vigtigere end nogensinde at forsvare traktaterne og igen sl ind p prcis den vej , som Fllesskabets grundlggere har udstukket , og som har bragt os hertil .
EU har ikke brug for et charter for de grundlggende rettigheder af den mest simple grund af alle : EU har ikke noget problem med de grundlggende rettigheder .
Det Europa , som vi er en del af , er oven i kbet i vid udstrkning de grundlggende rettigheders vugge .
Nr der ikke er noget problem , er charteret ingen lsning , og nr det ikke er en lsning p noget , er charteret derimod et problem .
For det frste fordi det deler os p et punkt , hvor vi burde vre enige , og for det andet fordi det skaber en overlapning og en mulig forstyrrende konflikt med Den Europiske Menneskerettighedskonventions omrde inden for den gennemprvede og veletablerede institutionelle ramme , som udgres af Europardet og Den Europiske Menneskerettighedsdomstol .
Det er ikke et plus , det er et minus .
<P>
Det rette sted for sikring af de grundlggende rettigheder er den enkelte nationalstats forfatningsret , og det rette sted for internationale juridiske aftaler og for et solidt fremskridt i den internationale beskyttelse af menneskerettighederne er de pagter og konventioner , som staterne undertegner inden for s stort et geografisk omrde som muligt .
Det vil sige Verdenserklringen om Menneskerettigheder og - i Europa - Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
<P>
Det er inden for disse udvidede internationale rammer , hvor vi br arbejde for virkelig at gre beskyttelsen af de rettigheder , som staterne allerede anerkender , mere effektiv p internationalt plan i stedet for at sl ind p en vej , der vil betyde et tilbageskridt , fordi den gr imod de grundlggende rettigheders vigtigste trk : deres almene gyldighed .
<P>
Hvis EU virkelig vil foretage sig noget af symbolsk vrdi p dette omrde , skal den flge en anden vej , nemlig i rkken af internationale referencetekster i artikel 6 i traktaten om Den Europiske Union optage alle de pagter og konventioner om menneskerettigheder , som de 15 medlemsstater indtil videre har ratificeret , og indskrive dem klart i fllesskabslovgivningen .
Dt ville vre et fremskridt .
Charteret er et forkert svar p et ikkeeksisterende sprgsml , og det udgr derfor et yderligere problem , som vi for vores del gerne vil vre fri for .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , " processen hen imod en stadig snvrere Union mellem de europiske folk og bevarelsen og udbyggelsen af Unionen som et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed er baseret p en generel og uindskrnket respekt for menneskets unikke , lige og ukrnkelige vrdighed " .
Sdan lyder begrundelse B i det foreliggende beslutningsforslag .
<P>
Jeg anser det som et stort fremskridt , at Europa-Parlamentet har prciseret og fastlagt et menneskesyn , som har dybe rdder i Europas historie , kultur , nationalviden og ndelige traditioner .
Jeg er derfor glad for , at mit ndringsforslag om den unikke , lige og ukrnkelige menneskevrdighed vandt sttte i Udvalget om Forfatningssprgsml . Vi m nemlig lgge et flles menneskesyn til grund for at kunne motivere EU ' s ihrdige , globale kamp mod ddsstraf , kampen for retten til et lykkeligt liv og ogs kampen mod tortur , sexhandel og seksuel udnyttelse .
I vores egenskab af borgere har vi friheder og rettigheder , men vi har ogs pligter .
Jeg er derfor glad for , at pligter er blevet tilfjet efter min formulering i begrundelse E .
<P>
Jeg vil ogs minde om de ndringsforslag , som PPE-DE-gruppen har indgivet , ndringsforslag 24 og 25 , som skal til afstemning i morgen .
<P>
Til sidst vil jeg nvne , at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder i Europa-Parlamentet i november 1999 i en udtalelse sagde , at familien ikke har nogen srlige rettigheder , men kun individuelle rettigheder .
Denne udtalelse er helt i strid med FN ' s og Europardets grundlggende menneskeretsvedtgter om familiens rettigheder .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , da tingene i Europa-Parlamentet gr alt for langsomt , er der ikke srlig ofte lejlighed til at glde sig over noget .
Men i dag er der lejlighed til det , nr det drejer sig om Duff- og Voggenhuber-betnkningen .
Jeg vil gerne her navnlig fremhve den urokkelighed , hvormed ordfrerne har fulgt deres ml .
Det mrkes for ofte ogs i Europa-Parlamentet , at det trods alle verbale forsikringer er Rdets og Kommissionens overmagt , deres retningslinjer , der fr overtaget , og det er for ofte nationale partiers og regeringers interesser , der slr igennem .
I relation hertil opfatter Duff og Voggenhuber sig selv som gte europiske parlamentarikere , som fremmer en samlet europisk interesse .
Vi kan sledes i morgen vedtage en betnkning , som er bret af den grundtanke , at Den Europiske Unions grundlggende rettigheder naturligvis skal gennemfres af Europa-Parlamentet og ikke af regeringer , og kun med en sdan opfattelse af os selv kan vi f succes .
<P>
Hvis Europas borgere nogensinde skal blive tilfredse med dette charter , skal to betingelser vre opfyldt : For det frste skal det , charteret indeholder , vre substantielt , og for det andet skal charteret vre retsgyldigt .
Med stor skuffelse m man imidlertid p det specielt til formlet indkaldte konvent se , at der ganske vist er samlet megen kompetence dr , men for lidt mod .
P den mde kan man jo ogs se p den foreliggende betnkning som en opfordring til konventet om , at det omsider skal udvise mod .
Det skal have mod til at indfre fornyelser i charteret , ogs og netop inden for informations- og bioteknologiens omrde og tillige , nr det drejer sig om kvindens ligestilling eller miljbeskyttelsen .
Det skal have mod til ikke kun at tale om det civile samfund i Parlamentets glaspalads , men ogs virkelig inddrage det , og det skal have mod til f.eks. at optage standarderne i den internationale arbejdsret hos Den Internationale Arbejdsorganisation .
<P>
Charteret kunne vre netop det instrument , som former Europas sjl og bidrager til en flles identitet .
Hvorfor er EU ' s regeringer bare s hurtige , nr de fremmer konomiske reformer , og s nlende , nr det drejer sig om politiske rettigheder ?
Kan de da ikke se , at Europa vil falde fra hinanden , hvis det kun er konomien , der ensidigt fremmes , mens de grundlggende politiske rettigheder ikke nyder fremme ?
Netop som striger vil jeg derfor opfordre regeringerne til at vgne op og i egen interesse give de grundlggende rettigheder en chance .
Derfor nsker jeg , at den foreliggende betnkning fr et overvldende flertal i plenarforsamlingen i morgen .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg vil gerne give udtryk for , at et charter for de grundlggende rettigheder bde er krkomment og ndvendigt , blot vi tager hjde for de tre flder , som vi kan falde i .
<P>
Den frste flde er , at det bliver en PR-tekst , og vi har set mange af disse fra EU ' s side , f.eks. angende beskftigelsen , og at den ikke har noget juridisk grundlag , ikke er forpligtende og ikke giver borgeren mulighed for at gre sine rettigheder gldende ved domstolene .
<P>
Den anden fare er , at den bliver et alibi for , at EU stadig ikke er forpligtet af grundlggende beslutninger og reguleringer fra internationale organisationer ssom Den Europiske Menneskerettighedskonvention eller ILO ' s forskellige konventioner .
<P>
Den tredje fare er et generelt charter , som er et vagt gennemsnit , som til sidst bliver en mekanisme , der kommer til at undergrave de fremskredne menneskerettigheder , som forskellige lande har opnet .
Hvis et land f.eks. giver ret til gratis uddannelse , kan en generel omtale af retten til uddannelse i et EU-charter blive det frste skridt mod en undergravning af denne ret .
<P>
For s vidt man tager hensyn til disse tre flder , for s vidt man i dette charter behandler de sociale rettigheder serist , for s vidt der i det er benhed om de sprgsml , som Internettet rejser , f.eks. de nye teknologier , og for s vidt det kommer til at glde for alle EU ' s borgere , kan det blive et positivt bidrag .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , grundlggende rettigheder , borgere , frihed og menneskerettigheder har en lang lang tradition bag sig i Europa .
Oprindelsen til de moderne grundlggende rettigheder er det engelske Magna Charta Libertatum fra 1215 , Petition of Rights fra 1628 , Habeas Corpus Act fra 1679 , Bill of Rights fra 1689 og endelig erklringen om menneskerettigheder og borgerlige frihedsrettigheder fra den franske revolution .
Den forfatningsretlige sikring af de grundlggende rettigheder er , navnlig under pres fra disse klassiske dokumenter om de grundlggende rettigheder , blevet gennemfrt i lbet af de sidste 200 r .
<P>
For det 21. rhundredes Europa glder det nu om at sammenfatte de grundlggende rettigheder , der findes i medlemsstaterne , og de bestanddele , der er af betydning for Europa .
De grundlggende rettigheder , som f.eks. tros- , forsamlings- og foreningsfrihed , er den urrlige og umistelige ret til at vre fri for indgreb fra statens side .
Sat i relation til Europa skal et europisk charter for de grundlggende rettigheder beskytte Den Europiske Unions borgere mod overgreb og indgreb fra europiske institutioners side , for s vidt angr borgernes grundlggende rettigheder .
<P>
Vores gruppe hber derudover p , at en skriftlig opregning af de europiske grundlggende rettigheder vil give den europiske integrationsvrdi et strkere retsetisk fundament , samt at den kan bidrage til get gennemskuelighed og klarhed for borgeren .
Det er af ganske srlig betydning for vores gruppe , at det europiske charter ikke m trde i stedet for eller indskrnke medlemsstaternes bestemmelser om grundlggende rettigheder .
<P>
Kravet om , at Den Europiske Union skal tiltrde Europardets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder fra 1950 , har vret debatteret heftigt .
Europardets konvention er 50 r gammel .
Vores gruppe er imod , ikke kun fordi de eksisterende europiske traktater ikke bner mulighed derfor , men navnlig fordi vi har behov for en selvstndig opregning af de grundlggende rettigheder , som afspejler den overbevisning , vi har i dag .
Men det betyder samtidig , at vi bliver ndt til at indskrnke os til de klassiske grundlggende rettigheder og at undg , at der sker en udvidelse , sledes at ogs sociale og konomiske grundlggende rettigheder , som ikke kan indbringes for domstolene p europisk plan , indgr .
<P>
Jeg takker ordfrerne for deres omfattende arbejde og hber , at Europa-Parlamentets overvejelser inddrages i drftelserne i den Forsamling , der skal opstille de grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , ordfrerne Duff und Voggenhuber og ogs Udvalget om Forfatningssprgsml har ydet et godt stykke arbejde .
Selve betnkningen er god , fordi den formidler de centrale budskaber uden at g s vidt , at den foregriber det arbejde , som den Forsamling , der skal opstille de grundlggende rettigheder , skal udfre .
Jeg hber derfor , at denne betnkning bliver vedtaget i plenarforsamlingen i morgen i den form , vi gav den i Udvalget om Forfatningssprgsml .
Der er dog t punkt , hvor jeg nsker en ndring .
Jeg har ogs p min gruppes vegne stillet et ndringsforslag derom .
Det vedrrer det sprgsml , som flere har vret inde p i dag , om Den Europiske Union skal tiltrde den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder .
Det har tidligere vret et vigtigt ml , at Unionen skulle tiltde den .
Det var tidligere et vigtigt og rigtigt ml , nemlig s lnge ingen havde til hensigt at opstille Den Europiske Unions egen selvstndige opregning af de grundlggende rettigheder . Set p den mde var det som den nstbedste lsning langt bedre end ingenting .
<P>
Men det er ikke den vej , vi agter at g og br g i Europas fremtid .
Med al respekt for Menneskerettighedskonventionen - vi har behov for mere !
Vi har behov for vores eget charter med vores svar p vores tids sprgsml .
Med et afbalanceret forhold lige fra klassiske liberale rettigheder over et adkvat st konomiske rettigheder til gode lsninger p sprgsmlene om de sociale rettigheder og det sociale basisbehov , borgerne i Den Europiske Union har . Den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder lser ikke den opgave .
Det kan den heller ikke , fordi den er udarbejdet i 50 ' erne under helt andre politiske og sociale rammebetingelser .
Set p den mde er det for os alle p tide at opfordre til et konstruktivt arbejde p vores eget charter .
Den Forsamling , der skal udarbejde de grundlggende rettigheder for Den Europiske Union , de 62 politikere , som David Martin talte om , opfordres til at udfre dette arbejde .
Lad os sttte dem deri !
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood">
Hr. formand , det lovlige ml med charteret for rettigheder er at beskytte borgernes legitime rettigheder , forventninger og forhbninger mod undertrykkelse fra regeringer , forretningslivet og andre borgere , og det er naturligvis rigtigt , at folk bliver beskyttet p denne mde i forhold til de europiske institutioner og deres aktiviteter .
Men nr det er sagt , s er det afgrende ikke eksistensen af et charter , men en ordentlig beskyttelse af borgeren , og de midler , hvormed borgerne fr en sdan beskyttelse i dag , er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat .
I betragtning af Fllesskabets normale lovgivningsmssige praksis er jeg noget overrasket over , at man ikke har flt , at dette skulle opns ved at lgge sig i forlngelse af de etablerede juridiske og administrative mekanismer i de enkelte medlemsstater .
<P>
Med andre ord burde politikken gennemfres i form af et direktiv snarere end en forordning .
F.eks. talte jeg for nylig med nogle hjtstende dommere i Tyskland , der p basis af deres lands historie og traditioner var helt p det rene med , at disse sager burde indeholdes i et juridisk bindende charter .
Men mit eget land har en ganske anden tradition p dette omrde , som vores egen premierminister har forklaret , og det er ikke en del af Det Forenede Kongeriges tradition at beskytte borgerne p denne mde .
Vi gr det p en anden mde og ikke mindre effektivt .
Jeg mener , at det er meget relevant , at den nuvrende socialdemokratiske regering i Det Forenede Kongerige har forpligtet sig til at sikre , at charteret ikke bliver juridisk bindende og ikke gr ud over eksisterende rettigheder , s det medtager dem , der ikke i jeblikket er indeholdt i traktaterne .
<P>
Hr. formand , for de lande , der har en lang tradition for direkte juridisk bindende chartre , er en udvikling som den , der er foreget , ikke dramatisk .
Men for dem , der ikke har det , er det et meget radikalt skridt , og i mellemtiden vil jeg meget nje vge over Det Forenede Kongerige , og hvad det mtte sige og gre i forbindelse med alt dette .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , et eller andet sted i diskussionen om charteret for grundlggende rettigheder er der opstet det indtryk , at ordet familie er ved at blive et politisk ukorrekt begreb i Den Europiske Union . S flittigt forsger nogle grupper p at f fjernet ordet .
I Verdenserklringen om Menneskerettigheder , Konventionen om Barnets Rettigheder , Den Europiske Socialpagt og Europa-Parlamentets erklring om grundlggende rettigheder og friheder har man besluttet sig for en formulering , hvor man konstaterer et srligt behov for beskyttelse af familien .
Desvrre er det ikke alle , der ser sdan p sagen , man ser i stedet en efter min mening overfldig modstning mellem kvinders og familiers rettigheder , som man forsger at lse ved at forkaste familieformen i stedet for at sge efter en radikalt ny og ligevrdig europisk familiepolitik .
P denne mde bliver familievrdierne et forkert eller i hvert fald ensidigt begreb i samfundet .
Den nye hjreflj higer efter dem og klatrer ved deres hjlp rundt i den moralske selvtilstrkkeligheds hjland .
Derfor bliver mange trtte af temaet .
Jeg mener alligevel , det ville vre en stor fejl fra Europa-Parlamentets side , hvis man accepterede denne udvikling .
Familier er en fast del af det europiske samfundsbegreb .
<P>
P mange andre mder nsker Kristdemokraterne et samfund , hvor frihed og ansvar mdes .
Jeg anser det for at vre et familiernes samfund , for det er vanskeligt at lre nogen flles ansvar og solidaritet , hvis ikke man lrer dem det i et lille nrfllesskab .
Samfundet kan vre retfrdigt , men det kan aldrig elske .
Dertil er dets favn for kold og dets arm for kort .
Alligevel er netop denne krlighed en betingelse for en sund udvikling af individet .
Og Europa har ingen som helst nytte af de foreslede grundlggende rettigheder , hvis ikke samfundets medlemmer vil respektere dem .
Socialiseringen til dette foregr fremdeles i familierne .
<P>
Der findes sledes intet borgernes Europa uden et familiernes Europa .
Familierne har brug for anerkendelse , opmuntring og handlefrihed i sit virke samt et vrn mod samfundets forgodtbefindende , ganske ligesom individer .
Hvad dette angr , br man i EU ' s charter for grundlggende rettigheder gentage de rettigheder for og den beskyttelse af familier , som er fastsat andetsteds .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon">
Det er klart , at der hersker stor frygt hos mange mennesker , srlig dem , der har valgt mig , for at dette charter vil f forrang frem for nationale forfatninger , i srdeleshed for s vidt angr sttte til og beskyttelse af fundamentale institutioner ssom familie , gteskab og beskyttelse af livet for fdte og ufdte .
Det er godt at huske , at Europa igennem hele sin historie har haft en flles holdning med hensyn til vigtigheden af at beskytte familie og gteskab .
Det er indskrevet i alle vores forfatninger svel som i forfatningerne i de lande , der skal slutte sig til Den Europiske Union ved udvidelsen .
Jeg kan vise Dem forfatninger fra postkommunistiske stater , hvor familien og gteskabet er beskyttet .
<P>
Jeg glder mig over , at der i vores charter henvises til familielivet .
I artikel 9 , stk . 1 , str der , at alle skal have ret til at stifte familie .
Der str , at det er inspireret af artikel 12 i Den Europiske Menneskerettighedskonvention , hvor det hedder , at giftefrdige mnd og kvinder har ret til at indg gteskab og stifte familie i overensstemmelse med de nationale love .
Samfundet anerkender gteskabet ikke af moralske grunde , men fordi det fornuftsmssigt erkender den stabilitet , det giver til samfundet socialt og konomisk svel som ved at sikre kommende generationer .
<P>
Af hensyn til skik og brug - og selvom det i stigende grad er vanskeligt at definere en familie , og det er ndvendigt , at vi er meget varsomme og viser barmhjertighed p dette omrde - br vi ikke bortkaste den traditionelle familieenhed som den fundamentale enhed , vi strber hen imod , tvrt imod br vi sttte den .
<P>
I artikel 9 , stk . 3 , hedder det , at Unionen sikrer beskyttelsen af brn .
Det er foreslet , at vi br tilfje ordene i overensstemmelse med De Forenede Nationers Konvention om Barnets Rettigheder .
Det sttter jeg , men jeg vil strkt g ind for , at vi i ordlyden i punkt 3 medtager , at Unionen frst og fremmest vil sttte familien som den primre enhed , hvis pligt det er at vre den naturlige opdrager og beskytter af barnet .
Unionen br kun g ind i den primre rolle , hvor familien er ude af stand til at opfylde sine forpligtelser .
Som det siges i konventionen , br familien som den fundamentale gruppe i samfundet og det naturlige milj for alle dets medlemmers vkst og velbefindende , i srdeleshed brnenes , have den ndvendige beskyttelse og hjlp til fuldt ud at kunne leve op til sit ansvar inden for Fllesskabet .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , formandskabet for Rdet for Den Europiske Union mener , at projektet om at forfatte et charter for grundlggende rettigheder udgr et skridt af allerstrste betydning for skabelsen af et vrdifllesskab , der kan tjene som referenceramme for den fremtidige udvikling i den politiske unionsproces .
Mange sprger sig selv , hvor langt vi kan g med hensyn til at fastlgge dette st af vrdier og principper , som kan sikre alle borgere inden for Unionens omrde en rkke rettigheder , der styrker deres tilhrsforhold til en flles civilisation .
Man har spurgt her i dag , hvad det er , der fr os til at ville vre sammen , og hvad det er , der fr os til at ville overvinde vores mange forskelligheder gennem hvdelsen af et fllesskab , som kan forene os alle .
Det er det store sprgsml om den europiske identitet , som er kernen i det forhold , at vi er her , ogs sammen , i det store hus , som EU har bygget .
<P>
Igennem rtier har vi overvundet nederlag og kriser og har efterhnden defineret en mde at vre til p i verden , der hviler p frihed , demokrati og respekt for retsstatens principper .
I mange r viste vi dem , der levede i et andet Europa , muligheden af den samfundsmodel , der hvilede p de frihedsrettigheder , som nogle europiske lande kendte til , og som udspringer af en kulturtradition prget af tolerance , der er vokset frem p dette kontinent , og som i dag udgr grundlaget for dets projekt om at vre et sdant .
Disse iders sejr og afslutningen p den totalitre epoke , der prgede nogle europiske samfund , har skabt en ny situation , som vi m leve op til .
Efter vores opfattelse drejer det sig om ansvar , men ogs om sammenhng .
<P>
EU ' s udvidelse med nye lande , der er af grundlggende etisk og strategisk betydning for stabiliteten og freden p vores kontinent , vil bringe stater ind i vores kreds med meget forskellige politiske kulturer og ofte med unge og meget lidt konsoliderede institutioner .
Ogs for disse stater og for dem , der dr sls for grundlggende principper , der br strukturere de moderne samfund , er det vigtigt , at disse principper bliver en del af en flles lovgivning , som de fr del i efter tilslutningen .
Man skal dog ikke tro , at denne id om et charter eller en rkke principper blot er en slags redningsmekanisme i forhold til de nye medlemmer , en slags styrkelse udadtil .
Sdan er det ikke , og det er heller ikke vores hensigt .
<P>
Hndelser i de senere r har vist , at det , som vi har anset for stabilt og permanent inden for vores egne lande , inden for de 15 landes EU , under bestemte omstndigheder kan vise sig at vre det i meget mindre omfang , end vi kunne nske os , s problemer kunne imdegs , der ofte er enkle , men som andre gange fr gamle spgelser til at vgne op igen .
<P>
Et charter for de grundlggende rettigheder erstatter imidlertid ikke de forfatningsmssige rettigheder , som hver enkelt af os nyder i vores eget land .
Denne myte , der er en myte , som systematisk er blevet brugt imod charteret for de grundlggende rettigheder , m vk , s den ikke tjener som alibi for dem , der sger tilflugt i subsidiaritetsprincippet for ikke at ptage sig deres forpligtelser som borgere i Europa .
Vi fr tvrtimod en yderligere vrdi , en art supplerende europisk garanti , der vil fungere som redskab for det nye unionsborgerskab .
Her m vi , hr. formand , overvinde nogle problemer , som diskussionen i Forsamlingen er ved at mde - og som jeg tror , den vil mde endnu mere i fremtiden - og jeg vil gerne understrege , at jeg , hvad disse overvejelser angr , taler p vegne af Rdet og ikke ndvendigvis p vegne af Portugal , der i denne sag indtager en ret ambitis holdning .
<P>
Det frste sprgsml er af juridisk karakter , nemlig behovet for at sikre en fuldstndig overensstemmelse mellem de to relevante jurisdiktioner , der kan komme i konflikt i denne sag .
Det er et reelt problem , og det er et problem , som vi alle m forholde os til .
Vi m ikke lbe den risiko , at der med dette charter skabes en ny juridisk usikkerhed .
Vi er i gang med en velse , der skal gre vores borgeres rettigheder mere gennemsigtige og ikke vikle dem ind i et spind af juridiske modsigelser , der kunne afstedkomme forvirring .
Dette sprgsml frer os ogs til sprgsmlet , der nu dukker op endnu en gang siden Amsterdam , om EU ' s eventuelle tilslutning til Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
<P>
Et andet sprgsml drejer sig om afgrnsningen af dem , som dette charter angr . Taler vi om personer med statsborgerskab i et af EU ' s lande , eller henvender vi os til alle dem , der befinder sig inden for EU ' s omrde ?
Det er et fundamentalt sprgsml .
Af det svar , som vi giver herp , m vi drage alle dets konsekvenser , s meget mere som der er mange af os , der ligefrem mener , at kun institutionerne er det nye charters egentlige genstand .
<P>
Et tredje afgrende sprgsml vedrrer selve rettighederne .
Hvor langt skal vi g ?
Skal vi njes med en rkke grundlggende principper , en slags fllesnvner for det , som er europisk korrekt , eller skal vi have yderligere ambitioner i moderne retning p baggrund af det , som EU er i dag ?
Vores borgere synes i dag at kunne krve et omrde inden for Unionen for ikke blot deres konomiske og sociale rettigheder , men ogs for de nye rettigheder , der er blevet fremfrt som dele af en borgers moderne rettigheder .
Hvor langt er Unionen rede til at g ?
<P>
Endelig et fjerde sprgsml , der mske er det vigtigste .
Der er i denne diskussion dem , der klart gr ind for en udelukkende deklaratorisk tekst , en slags politisk kappe .
Men mon noget charter for de grundlggende rettigheder bliver andet end et katalog over principper , hvis det ikke fr et element af forpligtelse ?
Er det mon ikke sdan , at vi , hvis vi udfrdiger et blot deklaratorisk charter for de grundlggende rettigheder , ikke simpelthen vil sge tilflugt i en eventuelt politisk korrekt lsning , der alligevel ikke svarer til det , der i dag udgr Unionens essens ?
<P>
Der er desuden , hr. formand , rede medlemmer , en ny virkelighed , som vi ikke kan se bort fra , og som efter dette formandskabs opfattelse klart berettiger , at vi afgjort br udarbejde et charter for de grundlggende rettigheder .
Dermed vil jeg sige , at vi i kraft af Amsterdam-traktaten satte et ambitist projekt i gang om skabelsen af et stort europisk omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Kommissionen og medlemsstaterne fastlagde p det ekstraordinre europiske rdsmde i Tampere begyndelsen p en proces til styrkelse af den indre sikkerhed til gavn for stabiliteten i borgernes dagligdag , som sigtede mod en effektiv bekmpelse af den organiserede kriminalitet , narkotikahandel og andre sider af den offentlige sikkerhed .
I denne europiske bestrbelse er det afgrende , at hele denne indsats , den fremtidige indsats , som vi skal yde , kommer til at foreg inden for rammerne af en rkke klare principper , der kan virke som beskyttelse for borgerne via en klar og gennemsigtig retsbeskyttelse .
Det er ogs derfor , at vi mener - og vi sagde det i Kln , da Det Europiske Rd vedtog charteret for de grundlggende rettigheder - at dette charter udgr et afgrende og centralt element for Unionens fremtid .
Hvis der ikke sker en sdan styrkelse af principperne , hvis Unionen ikke fr en etisk sjle , der kan gre den trovrdig i borgernes jne - og som i vrigt ogs kan tjene som model og reference i dens forhold udadtil - risikerer vi at uddybe vores politik , men samtidig at svkke vores vrdier .
<P>
Jeg vil i denne sammenhng gerne nvne regeringskonferencen .
Det str klart , at inddragelsen af sprgsmlet om charteret for de grundlggende rettigheder i regeringskonferencen er afgrende for dennes trovrdighed .
Siden starten har det portugisiske formandskab klart givet udtryk for , at det var vigtigt at sikre , at regeringskonferencens dagsorden ikke kun kom til at best i debat om deling og forvaltning af magten i en udvidet Union .
Charteret for de grundlggende rettigheder er i denne sammenhng - og sdan vil vi se p det indtil formandskabets afslutning - en afgrende faktor for et mere afbalanceret resultat af denne konference , der jo ogs skal omhandle andre aspekter , navnlig sprgsmlet om forsvar og sikkerhed .
Det er af alle disse grunde , hr. formand , rede medlemmer , at Rdet ser med interesse ( og ogs med strste opmrksomhed ) p den beslutning , som Europa-Parlamentet trffer , hvad angr charteret for de grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="PT" NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer , Kommissionen vil gerne frst varmt lyknske hr .
Duff og hr . Voggenhuber med det fremragende arbejde , som de har fremlagt , og for det forhold , at den betnkning , der i dag er til diskussion , understreger en uomgngelig kendsgerning , nemlig , at der med udarbejdelsen af charteret for de grundlggende rettigheder , hvad enten man vil eller ej , indledes en ny etape i den europiske opbygning .
<P>
Jeg er overbevist om , at EU p denne mde i de europiske borgeres jne ptager sig sit ansvar for at udfre en politisk handling , der sigter p at besvare sprgsmlet om EU ' s politiske og moralske legitimitet fremover .
Den ambition , som er kommet til udtryk dels fra de rede medlemmers side , dels fra reprsentanten for Rdets formandskab , fordrer , at vi udfolder alle vores anstrengelser for , at Forsamlingens arbejde med at udfrdige charteret for de grundlggende rettigheder bliver afsluttet s betids , at det kan inddrages bde p regeringskonferencen og p stats- og regeringschefernes topmde sidst p ret .
<P>
Kommissionen vil gerne begynde med at understrege betydningen af , hvorledes den Forsamling , der udarbejder charteret for de grundlggende rettigheder , er sammensat , fordi for frste gang er der i et organ , som Det Europiske Rd har nedsat , reprsentanter for Fllesskabets institutioner og reprsentanter fra nationale institutioner , og bde fra den lovgivende og den udvende gren .
Denne sammenstning ( som jeg synes er klog ) bde fra Fllesskabets sfre og fra den nationale sfre vil helt sikkert bidrage til at styrke charterprojektets legitimitet i offentlighedens jne og til at garantere , at det arbejde , der nu foregr , vil blive kronet med succes .
<P>
Kommissionen vil gerne over for Parlamentet endnu en gang give klart udtryk for fire centrale punkter .
Det frste er , at Kommissionen deler og bifalder Europa-Parlamentets mlstninger , hvad angr charterets juridiske natur , hvad angr Parlamentets nske om , at det integreres i traktaterne , og hvad angr den brede vifte af rettigheder , som charteret for de grundlggende rettigheder skal omfatte .
Jeg mener dog , at den betnkning , der i dag er til diskussion , ogs fremhver , at der er sprgsml , som retter sig direkte til Forsamlingen , til forfatterne af charteret for de grundlggende rettigheder , som f.eks. sprgsmlet om det st rettigheder , der skal medtages i charteret .
Der er imidlertid andre sprgsml , der ligger ud over Forsamlingens arbejde , og som frst og fremmest skal besvares af stats- og regeringscheferne p Det Europiske Rd , af regeringskonferencen .
<P>
Kommissionen mener sledes , ligesom det kommer til udtryk i punkt 14 i den beslutning , som Europa-Parlamentet har vedtaget , at charterets juridiske status skal faststtes af Det Europiske Rd i Nice .
Kommissionen mener dog ogs , at charteret skal vre en klar og koncis tekst , der er letlselig for Unionens borgere , men ogs en prcis tekst juridisk set , sledes at den kan tillgges en bindende karakter som et forpligtende dokument .
<P>
P samme mde mener Kommissionen , at Unionen br tiltrde Den Europiske Menneskerettighedskonvention , at dette valg ikke skal trffes i Forsamlingen , der er ved at udarbejde charteret for de grundlggende rettigheder , men at det er et valg , der skal trffes af Det Europiske Rd , nr det beslutter , hvilken juridisk status charteret skal have .
Kommissionen gav udtryk herfor allerede i 1979 , og Kommissionen gav udtryk for det igen i 1990 .
Synspunktet om , at Unionen som sdan skal tilslutte sig den europiske konvention , deles ogs af brede kredse i Europa-Parlamentet .
<P>
Det er rigtigt , at EF-Domstolen i 1996 mente , at Fllesskabet ikke kunne tiltrde Den Europiske Menneskerettighedskonvention , men det var , understreger jeg , fordi traktaterne manglede en bestemmelse , der bemyndigede til en sdan tilslutning .
Nu , hvor vi er i frd med at revidere traktaterne , og hvor der parallelt hermed er ved at blive udarbejdet et charter for de grundlggende rettigheder , er det rette jeblik kommet til at lse to sprgsml : et charter med retskraft og en politisk beslutning om Unionens tilslutning til Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
<P>
Jeg vil ogs gerne give klart udtryk for en endnu et synspunkt .
Der er ingen indre modsigelse mellem det forhold , at Unionen har et charter for de grundlggende rettigheder , og at den samtidig tilslutter sig Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
Jeg vil tvrtimod minde de rede medlemmer om , at var Europardets parlamentariske forsamling , der for tre uger siden med et overvldende flertal af de politiske grupper stemte for en anbefaling , som ikke blot anerkendte , men ogs bifaldt EU ' s initiativ om et charter for de grundlggende rettigheder , ligesom man psknnede og stttede , at EU som sdan tilslutter sig Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
<P>
Jeg anbefaler yderligere , at man med opmrksomhed lser det bidrag , som er skrevet af den observatr , som Den Europiske Menneskerettighedsdomstol har i Forsamlingen , der skal udarbejde charteret for de grundlggende rettigheder .
I denne erklring fra Menneskerettighedsdomstolen giver dens reprsentant udtryk for sin tilslutning til iden om , at Unionen fr et charter for de grundlggende rettigheder , og for det andet for , at Unionen kan tilslutte sig Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
Hvad angr risikoen for sammenstd mellem domstolen i Strasbourg og domstolen i Luxembourg , er det vrd at erindre om , at EF-Domstolen allerede i dag inden for fllesskabsretten altid refererer til Den Europiske Menneskerettighedskonvention , til Den Europiske Menneskerettighedsdomstols afgrelser som retskilde for EF-Domstolen , hvad angr de grundlggende rettigheder .
Vi taler alts ikke om nogen revolution , vi taler om at bekrfte dt i form af lovgivning , der allerede i dag er praksis for EF-Domstolen , hvad angr dens forhold til Den Europiske Menneskerettighedskonvention og retsafgrelserne fra domstolen i Strasbourg .
<P>
Hr. formand , to afsluttende bemrkninger om sttet af rettigheder .
Kommissionen gentager her endnu en gang , at den gr ind for , at vi fr et charter , der omfatter svel borgerlige og politiske rettigheder som sociale rettigheder og rettigheder , der hidrrer fra unionsborgerskabet .
Rettigheder , der er formuleret p grundlag af Den Europiske Menneskerettighedskonvention , men som overalt , hvor det er ndvendigt , fr en fornyende karakter i og med , at de frer Rom-traktatens formuleringer fra 1950 ajour og besvarer de nye udfordringer for menneskerettighederne , der ligger i informationsteknologien , bioetikken , ligebehandlingen af kvinder og mnd samt i bekmpelsen af alle former for diskrimination og isr i de hensyn , der skal tages til beskyttelsen af miljet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at for os sigter charteret for EU ' s grundlggende rettigheder ikke mod at erstatte hverken de nationale forfatninger eller Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
Det har en klar modtager , og det er Unionens institutioner og medlemsstaterne , nr de overfrer fllesskabsretten til egen lovgivning .
Der er ligeledes begunstigede , som er klart identificeret , for som flge af det , der blev besluttet i Tampere , er det borgerne i medlemsstaterne , der begunstiges af EU ' s grundlggende rettigheder , ligesom de borgere fra tredjelande , der har fast ophold i Unionens lande , hvor stats- og regeringscheferne klart har sagt , at de skal have rettigheder og pligter , der s meget som muligt svarer til de rettigheder og pligter , som medlemsstaternes borgere har .
<P>
Hvis vi handler inden for denne ramme , er jeg overbevist om , at vi gennem et endnu tttere samarbejde mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet vil f et juridisk instrument , der kan fjerne modsigelsesspgelserne , der kan fjerne spgelserne om en europisk superstat , men som frst og fremmest kan sikre en retsorden , der hviler p de grundlggende rettigheder , som angr dem , i hvis navn vi alle er her , nemlig borgerne i EU .
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Vitorino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Supplerende bidrag fra Kommissionen til regeringskonferencen
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse " Supplerende bidrag fra Kommissionen til regeringskonferencen om institutionelle reformer : kvalificeret flertal i forbindelse med det indre marked p omrderne beskatning og social sikring " .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Barnier">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har forladt Kommissionens mde for at deltage i debatten her i Europa-Parlamentet , og jeg kan oplyse , at Kommissionen netop har afsluttet drftelserne om det emne , jeg her skal tale om .
Jeg m i vrigt anmode om , at vi nje overholder dagsordenen , hr. formand , idet jeg senest kl . 17.45 m forlade dette mde og vende tilbage til Kommissionen for at fremlgge en sag , jeg er ansvarlig for , og som vedrrer fllesskabssttterammen til Portugal .
Jeg vender senere tilbage til Europa-Parlamentet i forbindelse med sprgetiden og forsger sledes p bedste vis at lse mine opgaver , om end to samtidige mder volder visse problemer .
Det glder mig , at jeg hermed fr lejlighed til at fremlgge og kommentere Kommissionens meddelelse , som knytter sig til forhandlingerne i forbindelse med regeringskonferencen og de institutionelle reformer . Jeg ved , emnet ogs senere vil blive bragt p bane i de ansvarlige udvalg , herunder Udvalget om Forfatningssprgsml .
<P>
Lad mig indledningsvis rette en tak til mine kolleger , Frits Bolkestein og Anna Diamantopoulou , for den sttte , de har ydet i forbindelse med udarbejdelsen af den foreliggende tekst .
Jeg minder om , at jeg allerede , da Kommissionen den 26. januar vedtog sin officielle udtalelse om og sine forslag til institutionelle reformer , bebudede over for Europa-Parlamentet , at vi ville prcisere og uddybe visse aspekter i udtalelsen .
For nogle dage siden fremkom Kommissionen sledes med en meddelelse om domstolenes organisation i EU , om EF-Domstolen og Retten i Frste Instans .
I dag tager vi et andet og meget vigtigt specifikt og flsomt emne op , nemlig anvendelsen af kvalificeret flertal i forbindelse med visse omrder inden for beskatning og social sikring .
Hr. formand , vi fortstter sledes debatten om forhandlingerne i forbindelse med regeringskonferencen og fjer nye aspekter til , i srdeleshed nr det glder sprgsmlet om en uafhngig EU-anklagemyndighed med ansvar for bekmpelsen af svig , hvilket er et sprgsml , som optager Europa-Parlamentet meget , men ogs nr det glder sprgsmlet om en omstrukturering af traktaterne .
<P>
Hvad angr det emne , der er sat under debat i dag , m jeg minde om , at det i henhold til Kommissionens udtalelse af 26. januar vedrrer et af de hovedomrder , hvor vi fortsat mener , enstemmighed br vre hovedregelen .
Vi har sledes udpeget fem omrder , som udgr undtagelser i forhold til EU ' s grundregel om , at afgrelser fremover trffes med kvalificeret flertal .
Vi har alts af institutionelle rsager udpeget fem omrder , som er specielt tunge og flsomme omrder , hvor der fortsat krves enstemmighed .
Det omrde , der er genstand for dagens debat , er et af disse omrder .
Blandt undtagelserne figurerer endvidere beslutninger , som er uforenelige med mlstningerne for det indre marked , eller beslutninger , som kan have en konkurrenceforvridende effekt .
De aktuelle drftelser i Kommissionen tager sledes sigte p at prcisere Kommissionens udtalelse , for s vidt angr disse forhold .
<P>
Mine damer og herrer , lad mig straks understrege , at de forslag , Europa-Parlamentets medlemmer modtager fra Kommissionen senere i dag , ikke indebrer suvernitetsafgivelse , ligesom der heller ikke er tale om en konkret handlingsplan .
Forslagene omhandler beslutningsprocedurerne i forbindelse med sprgsml angende beskatning og social sikring .
Lad mig ogs straks rydde tre misforstelser af vejen .
For det frste krver Kommissionen ikke get kompetence i sprgsml vedrrende beskatning og social sikring .
I Rom-traktaten og alle senere traktater tillgges Fllesskaberne befjelser p disse omrder .
En ndring af beslutningsproceduren fra enstemmighed til kvalificeret flertal er ikke ensbetydende med suvernitetsafgivelse .
Kommissionen bevger sig p ingen mde ud over de rammer , der allerede er fastlagt for Fllesskabernes befjelser .
<P>
Jeg kan nvne momsomrdet som et eksempel . Der er p dette felt gjort betydelige landvindinger siden 1970 ' erne , nr det glder fllesskabsretten .
Den omstndighed , at Rdet fremover kan trffe afgrelser med kvalificeret flertal i sprgsml vedrrende fornyelse af denne lovgivning i takt med udviklingen inden for eksempelvis elektronisk handel , er bestemt ikke ensbetydende med , at der afgives suvernitet .
Det er udelukkende beslutningsproceduren , der i givet fald ndres .
Det var den frste misforstelse , jeg ville rydde af vejen .
<P>
Jeg vil endvidere gerne understrege , at Kommissionen ikke nsker at gennemtvinge en udjvning p tvrs af skattesystemerne eller de nationale sociale systemer .
Vi nsker tvrtimod at drfte , hvordan vi fastholder de landvindinger , der er gjort , og sikrer , at disse kommer de nye medlemsstater til gode .
<P>
Vi m ikke glemme , at i forbindelse med de igangvrende forhandlinger drejer det sig om at finde en lsning , som sikrer , at Den Europiske Union vil kunne fungere med 18 , 20 , 25 , 27 eller mske 28 medlemsstater . EU m kunne fungere og fungere p en mde , som sikrer , at svel nuvrende som fremtidige medlemslande kan drage nytte af det indre marked .
Det indre marked har i kraft af traktaterne altid vret drivkraften i den konomiske og sociale udvikling i EU . Det er sledes et sprgsml om at sikre , at der kan trffes afgrelser med kvalificeret flertal p omrder , hvor dette efter vores opfattelse er ndvendigt , mens det p andre omrder fortsat er at foretrkke , at afgrelser trffes med enstemmighed .
<P>
Endelig den tredje misforstelse . Jeg vil gerne p vegne af Kommissionen understrege , at det omhandlede supplerende bidrag fra Kommissionen til regeringskonferencen ikke er at betragte som Kommissionens program for de kommende r p de berrte omrder .
Bidraget indeholder sledes intet om konkrete foranstaltninger fra Kommissionens side , ej heller konkrete forslag , Kommissionen p et givet tidspunkt vil fremstte .
Mine kolleger , fru Diamantopoulou og hr . Bolkestein , vil til sin tid orientere Europa-Parlamentet om Kommissionens konkrete program p de forskellige omrder .
<P>
Jeg vil omtale tre principper , som har vret bestemmende i forbindelse med udarbejdelsen af det dokument , Europa-Parlamentets medlemmer modtager fra Kommissionen senere i dag .
Som det fremgik af Kommissionens udtalelse af 26. januar , vurderer Kommissionen , at beskatning og social sikring er omrder , som har afgrende betydning for borgernes politiske valg p nationalt plan . De to omrder afspejler sledes landenes konomiske politik og social- og solidaritetspolitik , og de overordnede retningslinjer herfor udstikkes af den lovgivende forsamling i de enkelte medlemsstater .
Kommissionen finder det p denne baggrund rimeligt at fastholde enstemmighed som grundpincip inden for de pgldende omrder .
Vi fastholder denne vurdering .
I vrigt er de omhandlede valg p nationalt plan generelt uden betydning for den europiske integration .
Det var det frste princip .
<P>
Men af dette princip flger et andet , nemlig at afgrelser trffes med kvalificeret flertal , sfremt disse har direkte betydning for et velfungerende indre marked .
Vi ved , og Europa-Parlamentets medlemmer ved , at der er visse nationale bestemmelser inden for omrderne beskatning og social sikring , som i kraft af deres art eller indhold kan have indvirkning p det indre marked .
<P>
Kommissionen er af den opfattelse , at Fllesskaberne skal kunne trffe afgrelser med kvalificeret flertal , for s vidt angr forhold , som har direkte betydning for et velfungerende indre marked .
Det var det andet princip .
<P>
Det tredje princip er , at vi m finde det mest hensigtsmssige middel for at sikre , at subsidiaritetsprincippet overholdes .
Et muligt middel er koordinering , et andet minimumskrav , et tredje og mere vidtrkkende er harmonisering .
Det br tilstrbes at vlge det mindst indgribende middel , dog sledes at behovet i den konkrete sag er udslaggivende .
Hvad angr de omrder , der aktuelt foresls reguleret ved afgrelser truffet med kvalificeret flertal , er mlstningen generelt ikke en systematisk harmonisering af medlemslandenes lovgivning , men udelukkende en lovgivningsmssig koordinering .
Mine damer og herrer , jeg minder om , at vi i nsten 40 r har arbejdet ud fra dette princip , nr det glder social sikring .
Vi finder det afgrende ogs at kunne anvende princippet , nr det glder beskatningssprgsml .
<P>
Fr jeg besvarer eventuelle sprgsml , vil jeg gerne kort omtale indholdet i de forslag , Kommissionen fremstter i den omhandlede meddelelse .
Nr det glder direkte skatter , foreslr vi , at afgrelser , som tager sigte p at koordinere indsatsen for at bekmpe svig og skatteunddragelser , trffes med kvalificeret flertal . Det samme glder afgrelser i forhold , som involverer flere medlemslandes lovgivning .
vrige afgrelser trffes fortsat med enstemmighed .
<P>
Nr det glder indirekte skatter , foreslr vi , at der trffes afgrelser med kvalificeret flertal , for s vidt angr bekmpelsen af svig samt modernisering og simplificering af EU ' s regelvrk i takt med den konomiske udvikling . Det samme glder indsatsen for at opfylde traktatens mlstning p miljomrdet .
Til gengld foreslr vi , at afgrelser vedrrende skattesatser og beskatningssted fortsat trffes med enstemmighed .
<P>
Endelig foreslr vi , stadig med hensyn til skatteomrdet , at alle bestemmelser vedrrende beskatningssprgsml samles i en artikel , nemlig artikel 93 , som omformuleres og -struktureres med henblik p at opn en klar , lsevrdig og sammenhngende tekst .
<P>
Et fjerde punkt fortjener at blive nvnt .
Det drejer sig om koordinering af lovgivningen , nr det glder social sikring . Vi foreslr , at der trffes afgrelser med kvalificeret flertal , nr det glder indsatsen for at modernisere og tilpasse de bestemmelser , der har til forml at undg , at den sociale sikring virker som en hmsko for EU-borgernes ( ikke kun arbejdstagernes ) frie bevgelighed .
Ud over arbejdstagerne udnytter ogs eksempelvis studerende den frie bevgelighed inden for EU . Vi skal sikre , at de ikke straffes , nr det glder social sikring .
<P>
Hvad angr minimumskrav vedrrende social sikring , foreslr vi , at regler desangende skal kunne vedtages med kvalificeret flertal , sdan som det allerede i dag er tilfldet inden for andre grene af socialpolitikken .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at det arbejde , jeg og Kommissionen under ledelse af formanden , Romano Prodi , har udfrt siden udtalelsen den 26. januar , har vret prget af mlrettethed og klarsynethed og fri for ideologiske hensyn .
Vi nsker at holde os til prcise data og afholde os fra slagkraftige overskrifter og ideologiske undertoner .
<P>
Jeg vil som nvnt ud over det supplerende bidrag , vi diskuterer i dag , i forlngelse af Kommissionens udtalelse af 26. januar prsentere Europa-Parlamentet for andre bidrag , som prciserer Kommissionens holdning til den samlede reform af EU ' s institutioner forud for udvidelsen .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed med Kommissionens generelle tilgang til regeringskonferencen .
Det er yderst nyttigt , at vi fr denne lbende prsentation af mere detaljerede forklaringer p sprgsml .
For det andet er jeg enig med Kommissionen i , at det virkelig er et yderst flsomt sprgsml .
Beskatning og social sikkerhed kommer ud i , hvad fru Thatcher plejede at kalde hverdagslivets yderste kroge .
Det er noget , der pvirker medlemsstaterne og deres befolkning p en yderst mrkbar mde , og vi m vre forsigtige , fr Fllesskabet bevger sig ind p disse omrder .
Efter hvad jeg har hrt , har Kommissionen mere eller mindre gjort det rigtige , og jeg vil blot stille et par opklarende sprgsml .
<P>
Det er rigtigt at sige , at der , hvor medlemsstaterne allerede har accepteret en kompetence hos Fllesskabet , med andre ord hvor vi allerede har vedtaget en foranstaltning , br tilpasning af denne foranstaltning kunne vedtages med kvalificeret flertal .
Det er helt fornuftigt .
Det , jeg ikke var klar over , var , nr vi talte om andre foranstaltninger , hvor det var ndvendigt at f det flles marked til at virke .
Hvordan skal det defineres ?
Det lyder fint , men hvordan definerer man en foranstaltning , der er af afgrende betydning for at f det flles marked til at virke ?
Det er noget , som m drftes meget indgende .
<P>
Ligeledes er der sprgsmlet om harmonisering over for koordinering . Den enes koordinering kan vre den andens harmonisering , og vi har brug for klare definitioner af , hvad der er koordinering , og hvad der er harmonisering , hvis dette skal virke .
Jeg nsker ham held og lykke p dette omrde , for det er et omrde , hvor vi har brug for et gennembrud .
Men det bliver ikke let at f en aftale , og jeg vil gerne se dokumentet i detaljer , fr jeg kan bedmme det , kommissren har sagt her til eftermiddag .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Barnier">
Tak for Deres bemrkninger , hr . Martin .
Jeg forstr , Deres stillingtagen vil bero p en nrmere gennemgang af Kommissionens meddelelse .
Denne er nu vedtaget og vil vre tilgngelig for Europa-Parlamentets medlemmer sidst p eftermiddagen .
Jeg noterede mig Deres henvisning til fru Thatchers udsagn , og jeg har fuld forstelse for , at De opfordrer os til at anlgge en pragmatisk holdning i dette sprgsml , der som bekendt er specielt flsomt i Deres land .
<P>
Mine damer og herrer , som tidligere nvnt har jeg bestrbt mig p i arbejdet med den aktuelle tekst - og jeg vil bestrbe mig p det i de fremtidige debatter her i Europa-Parlamentet - at holde mig til prcise data og ikke lade mig farve af ideologier .
Det var ogs det budskab , jeg sendte - og som jeg tror , tilhrerne opfattede - da jeg besgte det britiske parlament i Westminster og her drftede regeringskonferencen .
Det er efter min opfattelse den rette holdning .
<P>
Jeg m gentage , at det er Kommissionens opfattelse , at der br trffes afgrelser med kvalificeret flertal , for s vidt angr forhold , som har direkte betydning for et velfungerende indre marked , og som i et udvidet EU vil kunne svkke det indre marked .
Vi arbejder selvsagt med alle de omtalte instrumenter - koordinering , minimumskrav og harmonisering - idet harmonisering betragtes som en sidste udvej .
<P>
Hr .
Martin , tak for Deres bemrkninger , som jeg her har sgt at besvare om end p det generelle plan . Jeg modtager gerne Deres kommentarer eller forslag , nr De har haft lejlighed til at studere Kommissionens meddelelse .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg tror , at den konstatering , at der ikke er brug for ekstra kompetencer i forbindelse med skatter og afgifter , meget vel kan vre rigtig , men jeg tror ogs , at det drejer sig om , hvorledes vi mere intensivt kan fremme de forskellige emneomrder .
Blot for at nvnte et eksempel : princippet om oprindelseslandet i forbindelse med momsen .
Er det ikke muligt her at begynde med clearingen af de nuvrende momsordninger , det vil sige , at clearingsystemer gennemfres mere effektivt p europisk plan ?
Eller et andet eksempel : dobbeltbeskatningen , som giver mange problemer .
Mit sprgsml er : Kommer der en tidsplan her i Kommissionens arbejdsprogram , eller hvorledes agter De at g frem her ?
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer">
Mange tak for Deres kommentarer , hr. kommissr .
Jeg forstr ikke Deres pstand om , at der ikke vil ske nogen overfrsel af befjelser .
Hvis vi udvider anvendelsen af afstemning med kvalificeret flertal og derfor fjerner det nationale veto , overfrer vi i virkeligheden befjelser fra den enkelte stat til europiske institutioner .
Jeg har det heller ikke srlig godt med Deres udtalelse om , at De kun vil sge harmonisering p skatteomrder , der " har forbindelse med det flles marked " , for vi ved , at hvis dette udtryk bliver fortolket liberalt - som de europiske institutioner har en tilbjelighed til at gre - kan praktisk taget hvad som helst siges at have forbindelse med det flles marked .
<P>
Er De opmrksom p , at lederen af det britiske Konservative Parti har sagt , at vi har net grnserne for europisk integration ?
Er De opmrksom p de opinionsundersgelser , der har fundet sted i den senere tid , og som viser , at den britiske befolkning er modstander af overfrsel af yderligere befjelser fra staten til Bruxelles , og hvordan vil De tage hjde for disse kendsgerninger ?
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EL" NAME="Tsatsos">
Hr. kommissr , jeg vil gerne pege p et punkt i Deres tale .
De sagde , at i de tilflde , hvor det er ndvendigt med enstemmighed , vil vi holde fast ved enstemmighed , og i de tilflde , hvor det er ndvendigt med kvalificeret flertal , vil vi anvende kvalificeret flertal .
Det er jo kendt , at Europa-Parlamentet har den klare indstilling , at kvalificeret flertal skal vre regelen , og enstemmighed kun skal anvendes i undtagelsestilflde .
<P>
Hvis vi forlader denne form , undlader vi samtidig at udvikle Europa-Parlamentet yderligere mod at vre medlovgiver i alle de lovgivningsmssige sprgsml , som i fremtiden krver kvalificeret flertal .
Det vil sige , i de tilflde , hvor vi fastholder enstemmigheden , vil Parlamentet ikke f den legale , demokratiske og vsentlige rolle , som det vil f i alle de tilflde , hvor vi anvender kvalificeret flertal . Tilflde , som efter Europa-Parlamentets mening br vre regelen for at vi kan virke p en demokratisk mde .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Barnier">
Hr . Rbig , jeg vil i mit svar koncentrere mig om momssprgsmlet .
De sprger til Kommissionens arbejdsprogram . Jeg m henvise til mine indledende bemrkninger , hvor jeg netop sgte at komme dette sprgsml i forkbet ved at understrege , at Kommissionen har sit arbejdsprogram , og at de af mine kolleger , der er direkte involveret i disse sprgsml , til sin tid vil orientere Europa-Parlamentet om de foreslede ndringer .
<P>
De sprger imidlertid p det overordnede plan , om det omfattende projekt for modernisering af momsomrdet kan vedtages med kvalificeret flertal - inklusive Europa-Parlamentets forslag .
Mit svar lyder , at det afhnger af , hvad man forstr ved " det omfattende projekt for modernisering af momsomrdet " .
Tnker De p beslutningen om at erstatte den eksisterende overgangsordning med den endelige ordning for momsomrdet , hvorefter beskatningsstedet ndres , m jeg fastholde , at denne afgrelse under alle omstndigheder skal trffes med enstemmighed , hvilket Kommissionen ogs tidligere klart har tilkendegivet .
Nr det glder modernisering af systemet i takt med den konomiske udvikling - jeg tnker eksempelvis p en modernisering , som tager hjde for konsekvenserne af den stigende globalisering , den gede liberalisering og den gede udbredelse af elektronisk handel - m jeg anmode om , at De rejser sprgsmlet over for hr . Bolkestein .
Kommissionen er for jeblikket i frd med sammen med medlemsstaterne at udpege de elementer , der skal indg i en sdan " moderniseringspakke " .
Der blev den 2. marts afholdt et mde desangende , og jeg m rligt sige , at jeg endnu finder det for tidligt at fremkomme med yderligere detaljer angende disse forhold .
<P>
Modernisering af moms-omrdet kunne ogs vre stikordet til besvarelse af hr .
Helmers sprgsml . Jeg vil understrege , at jeg fuldt ud er klar over , at skatteomrdet er et srdeles flsomt omrde , og at der i manges bevidsthed er nr sammenhng mellem national suvernitet og retten til selv at fastlgge skattelovgivningen , herunder faststte skatte- og afgiftssatser .
Jeg har selv i 22 r vret medlem af den franske Nationalforsamling , s problemstillingen er mig langtfra fremmed .
Ikke desto mindre vil jeg indtrngende opfordre de medlemsstater , som er mest tvende , og for hvilke dette emne er specielt mtleligt , til at besinde sig og ikke pure afvise Kommissionens i vrigt moderate forslag om get adgang til at trffe afgrelser med kvalificeret flertal . Jeg hber , Europa-Parlamentets medlemmer , og i srdeleshed hr .
Tsatsos og hr .
Brok , vil sttte mig heri .
<P>
Det drejer sig om at sikre et velfungerende indre marked . Det drejer sig om at sikre gennemfrelsen af det indre marked , hvilket alle medlemslande nsker , eftersom det indre marked er til alle medlemslandes fordel .
Men hvad sker der , nr EU udvides , og forskellighederne medlemslandene imellem bliver langt mere udtalte , end de er i dag , bde nr det glder sociale anliggender og budgetanliggender ?
Det er denne situation , vi nsker at tage hjde for , nr vi anbefaler , at disse sprgsml underkastes en nje og klarsynet - ja , jeg fristes til at sige klinisk - undersgelse med det forml at sikre et fortsat velfungerende indre marked .
<P>
Tak ogs til hr . Tsatsos , som i sit indlg peger p Europa-Parlamentets rolle i forhold til Kommissionens forslag .
Jeg finder sledes anledning til at understrege , at Kommissionen foreslr , at den flles beslutningsprocedure skal finde anvendelse i alle forhold , hvor der trffes afgrelse med kvalificeret flertal , sfremt der er tale om lovgivningsmssige beslutninger .
Nr det glder sprgsml som social sikring og beskatning , som har indvirkning p det indre marked og har betydning for et velfungerede indre marked , har Europa-Parlamentet sledes en legitim mulighed for via den flles beslutningsprocedure at komme til orde og give udtryk for Parlamentets holdninger . Hr .
Tsatsos , vi fr lejlighed til i forbindelse med de kommende mneders forhandlinger at gentage dette synspunkt og sge at overbevise de vrige forhandlingspartnere om rigtigheden heraf .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen">
Hr. formand , hr. kommissr Barnier , jeg er meget glad for dette initiativ fra Kommissionen .
Det er klart , at det indre marked og ogs Den konomiske og Monetre Union har brug for en koordinering af skattepolitikken .
Den , der bengter det , drager ogs i lngden det indre marked i tvivl .
De nvnte kun effektive midler i forbindelse med momsen . Jeg savnede to andre former for skat , som jo har vret drftet lnge , nemlig skatten p renter og beskatningen af virksomheder .
Det er jo da to basale former for skat , som p en eller anden mde skal harmoniseres .
Jeg ved ikke , om De henregnede det under skatteflugt . I Deres dokument dukker det i hvert fald ikke op nogetsteds .
Kan De sige noget nrmere om det ?
<SPEAKER ID=135 NAME="Thorning-Schmidt">
Hr. formand , jeg m sige , at jeg er srdeles imponeret over de principper , som kommissren har fremlagt .
Hvis vi kan begrnse disse ndringer af reglerne om kvalificeret flertal i forbindelse med det indre markeds funktion til praksis , der er skabt via Domstolen , og til minimumsbestemmelser , s mener jeg faktisk , at det godt kan lade sig gre at f disse ndringer gennemfrt med alle landenes godkendelse , hvilket jo er utrolig vigtigt .
Samtidig m jeg konkludere , at hvis Kommissionen vil fastholde disse tre gode principper , s m den p et eller andet tidspunkt blive uenig med den note , som formandskabet har fremlagt .
Formandskabet har jo fremlagt det forslag , at der ogs for de omrder , der er omhandlet i artikel 137 , stk . 3 , tredje led , om forsvar af arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser og artikel 137 , stk .
3 , andet led , om ophvelse af en arbejdskontrakt skal glde kvalificeret flertal .
Jeg har vanskeligt ved at se , hvad der er begrundelsen ud fra de tre fastlagte principper , som kommissren har fremhvet .
Kan jeg p den baggrund konkludere , at kommissren ikke vil flge formandskabsnoten p disse forslag ?
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer">
Hr. kommissr , De udtaler Dem med stor forsigtighed . Og med rette .
Jeg vil imidlertid gerne sttte de synspunkter , De har fremsat . Med henvisning til subsidiaritetsprincippet finder jeg det vigtigt , at ogs borgerskabsbegrebet bringes p banen som et argument , nr det glder beskatningssprgsml .
Efter i 50 r at have haft europisk integration p dagsordenen er det ganske uacceptabelt , at EU ' s borgere ikke er lige for loven udelukkende med henvisning til en skelnen mellem personer , der har varigt ophold i EU , og personer , der ikke har .
Borgerskabsbegrebet br omfatte alle , og vi m fortsat kmpe herfor p trods af de tilbageslag , vi har set , eksempelvis i forbindelse med topmdet i Helsinki .
<P>
Jeg vil gerne stille Dem tre konkrete sprgsml , hr. kommissr .
<P>
For det frste vil jeg sprge , om De forventer , at den foreslede ordning vil trde i kraft s betids , at den vil kunne finde anvendelse p integrationen af de finansielle markeder og de heraf affdte tilpasninger af beskatningsreglerne .
<P>
Mit andet sprgsml vedrrer beskatningsforhold p miljomrdet . Vil den foreslede ordning betyde , at der p dette felt trffes afgrelser med kvalificeret flertal ?
<P>
Tredje sprgsml : Vil den foreslede ordning give Rdet mulighed for med kvalificeret flertal at trffe afgrelser , som tager sigte p at stte en stopper for ethvert skatteparadis inden for den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Balfe">
Mange tak for Deres udtalelse , hr. kommissr .
Jeg er sikker p , at ingen af os her vil vre imod , at man tager fat p svig og skatteunddragelse , men jeg m sige , at det er ndvendigt at bevare tilliden hos borgerne i Unionen , og jeg tror , at regeringerne i mange medlemsstater vil nske at se meget nje p enhver udvidelse af anvendelsen af kvalificeret flertal , fr de gr med til det .
Det gr i meget hj grad lige til hjertet af det , der opfattes som den nationale evne til at passe sine egne sager .
Jeg tnker i srdeleshed p sdan noget som skatteopkrvning , som det ville have vret helt uacceptabelt at f underkastet en ordning med kvalificeret flertal .
Jeg hber , at De vil huske p disse ting , nr De ser p pakkens praktiske gennemfrlighed .
Vi er meget glade for at bekmpe svig og skatteunddragelse og forbedre lovgivningen om social sikkerhed , men der er nogle punkter , hvor jeg tror , det vil vre vanskeligt at overbevise alle medlemsstaterne om , at de skal flge med .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Jeg har nogle sprgsml til Dem , hr. kommissr , der bare krver et " ja " eller " nej " som svar i hvert tilflde .
<P>
Kan De garantere , at Kommissionen under ingen omstndigheder vil sge at anvende kvalificeret flertalsafstemning til at opkrve eller tilbageholde skatter ?
Kan De give samme garanti i forhold til den foreslede afgift p flybrndstof , der blev drftet i KOFIN i denne uge , og kan De give samme garanti i forhold til selskabsbeskatning i Den Europiske Union ?
Er der nogen omstndigheder , hvorunder Kommissionen ville forsge at bruge afstemning med kvalificeret flertal vedrrende nogen af disse sprgsml ?
Kan De garantere , at Kommissionen ikke vil benytte en sdan afstemning ved nogen af disse sprgsml ?
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , jeg kan forestille mig , at borgerne efter nogle kollegers opfattelse er mfindtlige over for europisk indblanding i skatte- og afgiftsanliggender samt i sociale anliggender .
Jeg kan sige Dem , at der i mit land er temmelig mange borgere , der er bekymrede over den kendsgerning , at Europa intet gr i sociale og skatte- og afgiftsmssige anliggender p grund af denne enstemmighed .
Derfor har jeg to prcise sprgsml til kommissren .
For det frste er borgere , som rammes meget hrdt af den manglende indgriben , frem for alt mennesker , som vil nyde den frie bevgelighed for personer , og ganske srligt grnsearbejdere .
Anliggender i forbindelse med koordinering af socialsikring , udvidelse med hensyn til tredjelande og supplerende socialsikringssystemer har i revis vret blokeret af Rdet .
Kan kommissren sige mig , om han ogs mener dette anliggende , nr han taler om kvalificeret flertal ?
For det andet vil jeg tilslutte mig de kolleger , som har spurgt , om de pakker , som foreligger fra den skaldte Prima Rolo-gruppe , ville falde ind under det kvalificerede flertal , som kommissren sigter til .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="FR" NAME="Barnier">
Jeg vil forsge til dels at give en samlet besvarelse af de foregende indlg , i alt fald nr det drejer sig om , hvad vi kunne betegne som " skattepakken " . Hr .
Leinen og hr . Baltas berrte emnet , og ogs den foregende taler , fru Van Lancker , henviste hertil .
<P>
Lad mig indledningsvis endnu en gang understrege , at mlet med Kommissionens meddelelse og supplerende bidrag til regeringskonferencen ikke er at foregribe begivenhedernes gang , for s vidt angr den konkrete gennemfrelse af Kommissionens arbejdsprogram .
Vi nsker at lette arbejdet med de institutionelle reformer og nsker med det forml for je at skelne mellem p den ene side den daglige forvaltning af EU ' s politikker ( det er Kommissionens normale rolle , og vi afholder jvnligt mder desangende ) og p den anden side reformarbejdet som forberedelse til udvidelsen af EU med 13 nye medlemslande .
<P>
Monti-pakken har til forml at sikre et velfungerende indre marked .
Derfor var den et hjt prioriteret element i kommissr Montis politiske arbejde , og derfor er den et hjt prioriteret element i kommissr Bolkesteins politiske arbejde .
Jeg hber , indsatsen p dette omrde lykkes , inden regeringskonferencen afsluttes , og inden Nice-traktaten ratificeres . Jeg hber , vi kan f gennemfrt Monti-pakken , fr eventuelle traktatndringer ratificeres , og dermed sikre et velfungerende indre marked .
<P>
Fru Thorning-Schmidt og fru Van Lancker med flere peger p de sociale sprgsml , som giver anledning til vsentlige problemer isr i forhold til personer fra tredjelande .
Jeg kan bekrfte , at Kommissionen nsker , at disse personer skal vre omfattet af EU ' s socialpolitik ( nrmere bestemt artikel 42 og artikel 137 , inden for hvilke afgrelser foresls truffet med kvalificeret flertal ) .
<P>
Ogs p dette felt foreslr Kommissionen , uden at dette er begrundet i ideologiske hensyn , at der sker en opsplitning af bestemmelserne i den reviderede artikel 137 , sledes at afgrelser trffes med kvalificeret flertal , for s vidt angr forhold , der objektivt betragtet er af betydning for et velfungerende indre marked . Det glder sociale sikringsordninger , social sikring af arbejdstagere , beskyttelse af arbejdstageren ved ansttelseskontraktens opsigelse samt kollektiv reprsentation og varetagelse af arbejdstageres og arbejdsgiveres interesser , herunder ogs medbestemmelse .
Det glder ansttelsesvilkr for personer fra tredjelande , som p lovformelig vis opholder sig i EU , og endelig glder det finansielle bidrag til beskftigelsesfremme og jobskabelse , uden at vi i vrigt underkender den indsats , der ydes takket vre Den Europiske Socialfond .
<P>
I forbindelse med indgelsen af Maastricht-traktaten var vi bevidste om , at indfrelsen af den flles mnt ogs ville krve en bedre koordinering med hensyn til det sociale aspekt i EU , men vi var ikke net s langt i arbejdet .
I forbindelse med Amsterdam-traktaten , hvor jeg selv deltog i forhandlingerne stort set frem til traktatens underskrivelse , prciseredes mlene for socialpolitikken , og traktaten indrmmer EU et selvstndigt ansvar p dette felt .
Den traktat , der ventes underskrevet i Nice , skal ses i lyset af den forestende udvidelse af EU , og jeg beder indtrngende om , at Europa-Parlamentet betragter den foreliggende tekst som en fremtidsorienteret tekst .
Den Europiske Union ville i den nuvrende form fortsat kunne fungere rimeligt .
Situationen er imidlertid en anden , og vi fr efter min opfattelse ikke mulighed for p et senere tidspunkt at lse dette mtlelige problem .
Det m finde sin lsning nu , inden EU udvides til at omfatte 27 eller 28 medlemsstater og dermed bliver langt mere uensartet , end det er tilfldet i dag .
Vi nsker at sikre , at EU rder over effektive instrumenter og dermed er i stand til at hndtere de forestende omstruktureringer p europisk plan .
Vi foreslr derfor , at minimumsbestemmelser kan vedtages med kvalificeret flertal og ikke krver enstemmighed , nr det glder de her omtalte omrder .
<P>
Til hr . Jonckheer vil jeg sige , at jeg af mange rsager fuldt ud tilslutter mig synspunkterne vedrrende borgerskab .
Jeg kan endvidere bekrfte , at vi , nr det glder beskatningsregler p miljomrdet ( og mange af disse regler har direkte indvirkning p det indre marked i et omfang , som rkker ud over borgernes velfrd og livskvalitet ) , er opmrksomme p , at disse sprgsml rummer kimen til problemer i form af konkurrenceforvridning . Og risikoen for sdanne problemer ges i forbindelse med EU ' s udvidelse .
Vi stiller derfor forslag om , at der i alle sdanne beskatningssprgsml vedrrende miljomrdet trffes afgrelser med kvalificeret flertal .
<P>
Jeg er klar over , at mine svar til dels er ufuldkomne . Tiden stter begrnsninger , men hr .
Bolkestein og fru Diamantopoulou vil som jeg selv p et senere tidspunkt f lejlighed til at deltage i debatten her i Europa-Parlamentet .
Vi nsker at anspore til debat . Vi nsker med vores forslag at skabe fornyelse i debatten , hvilket jeg hber kan bidrage til at lette forhandlingerne i forbindelse med regeringskonferencen .
Vi ved imidlertid alle , at det , nr alt kommer til alt , er den politiske vilje , der gr udslaget .
<CHAPTER ID=10>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5-0201 / 2000 ) .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=143 NAME="Carlos Carnero Gonzlez">
Sprgsml nr . 39 af ( H-0174 / 00 ) :
<P>
Om : Overvejelser omkring den juridiske status af farvandene ud for Vestsahara Den 4. november 1999 skrev Fischlers kabinetsdirektr et brev til Pierre Galand , som interesserer sig for , hvilke konsekvenser indgelsen af fiskeriaftaler mellem EU og Marokko kan f for processen , der skal fre til selvbestemmelse for Vestsahara ..
<P>
Mener Kommissionen p baggrund af EU ' s sttte til FN-resolutionerne om Vestsahara og den bekymring , som det uklare indhold af brevet til Galand har givet anledning til , ikke , at den snarest i samarbejde med Rdet officielt br hre FN ' s generalsekretr om den juridiske status af farvandene ud for Vestsahara i henhold til folkeretten .
Man br huske p , at det pgldende omrde er i gang med en proces , som skal fre til selvbestemmelse , og forhandlinger om fiskeriaftaler br derfor ikke fre til misforstelser omkring EU ' s holdning til territoriets fremtid , ligesom indbyggernes rettigheder ikke m krnkes .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Kommissionen bekrfter den holdning , som kabinetsdirektren hos kommissren for landbrug og fiskeri gav udtryk for den 11. januar som svar p et brev fra hr . Galland p vegne af koordinationsudvalget for Sahrawi-sttteorganisationen .
Heri erindrede han om , at den fiskeriaftale , der udlb i november 1999 , drejede sig om Marokkos fiskerizone , der er defineret som de farvande , som Marokko har suvernitet eller jurisdiktion over .
Denne definition pvirker p ingen mde Vestsaharas og dets kystfarvandes status .
Det er et sprgsml , der henhrer under international lov og i srdeleshed flere FN-resolutioner , og ansvaret herfor har FN ' s generalsekretr , hvis bestrbelser for at finde en retfrdig , rimelig og holdbar lsning hele tiden er blevet stttet af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Jeg vil begynde med at takke kommissren for det venlige svar , men jeg m sige , at jeg finder det fuldstndig utilstrkkeligt .
<P>
I det brev , jeg henviste til i mit sprgsml , fremstod det ikke srlig tydeligt , hvad Kommissionen mener om farvandene ud for Vestsahara .
Imidlertid har De sagt det mere end tydeligt .
<P>
Det er rigtigt , at Marokko for indevrende er en magt , der har besat Vestsahara , og dette er et omrde , der er i gang med en selvbestemmelsesproces .
<P>
Iflge international ret er det under alle omstndigheder p sin plads at huske p , at Marokko har kontrol over dette omrde , men det har p ingen mde suverniteten over omrdet .
Og hvis det ikke har suvernitet over omrdet , s har det heller ikke suvernitet over farvandene .
Det ville vre at dmme farvandenes fremtid p forhnd , eftersom der er en mulighed for , at den planlagte folkeafstemning om selvbestemmelse afgr , at omrdet skal vre uafhngigt .
Hvilken situation ville Vestsaharas regering s befinde sig i , hvad angr de territoriale farvande , som det s - i dette tilflde - ville skulle administrere suvernt ?
<P>
Jeg gr fuldstndig ind for , at man indgr en fiskeriaftale med Marokko , der er til fordel for Den Europiske Unions fiskerisektors interesser , ikke mindst for den spanske fiskerisektor .
Men jeg tror ikke , det er i modstrid - tvrtimod - med en legitim fortolkning af den internationale ret , som jeg anmoder om sker formelt .
<P>
Vil Kommissionen forpligte sig til at rdfre sig formelt med De Forenede Nationers generalsekretr ?
Ja eller nej , hr. kommissr ?
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Jeg har meget at beklage her i livet , og n af disse ting er , at jeg ikke er sagfrer , s hvis det rede medlem vil undskylde en henvisning til Bibelen , lister jeg p ter p disse vande med nogen nervsitet !
Men jeg forstr , at den internationale lovgivning er helt klar , og at sprgsmlet om territoriale farvande har direkte forbindelse med sprgsmlet om suverniteten over et territorium i sig selv .
Det er et sprgsml , som i jeblikket er til overvejelse inden for rammerne af folkeafstemningen og det initiativ , som FN ' s generalsekretr har taget .
Som det rede medlem sikkert ved , sttter vi strkt dette initiativ , og hvis vi p nogen mde kan hjlpe FN ' s generalsekretr , vil vi bestemt gerne gre det .
Det glder naturligvis ogs hans srlige reprsentant .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Da sprgsml 40 og 113 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t efter anmodning fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=148 NAME="Bob van den Bos">
Sprgsml nr . 40 af ( H-0241 / 00 ) :
<P>
Om : Anti-personelminer Rdets formandskab erklrede for nylig p FN ' s Generalforsamling , at EU forsat er den strste bidragyder til minerydningsprogrammer i hele verden .
Personer , der er aktive p omrdet , klager imidlertid over den begrnsede rolle , EU spiller , og over den uoverskuelige art af EU ' s finansiering af minerydning .
<P>
Kommissionen anmodes om at give mig en oversigt over EU ' s finansiering af alle aktiviteter i forbindelse med minerydning .
Hvor mange penge anvendes p minerydningsprogrammer , og hvor mange p forskning og udvikling inden for minerydningsteknologi ?
Kunne jeg f Kommissionen til at udarbejde et udkast til en rsberetning om dens politik i forbindelse med anti-personelminer og dermed rydde den nuvrende uklarhed af vejen ?
<P>
Kunne Kommissionen sige mig , hvilke fremskridt , der gres , med hensyn til at indfre en forordning om anti-personelminer , som kunne danne retsgrundlag for disse aktiviteter og samle disse aktiviteter inden for et enkelt st af gennemsigtige rammer ?
<SPEAKER ID=149 NAME="Marie-Arlette Carlotti">
Sprgsml nr . 113 af ( H-0251 / 00 ) :
<P>
Om : Den Europiske Unions aktion mod miner Skal alle de forskellige handlingsprogrammer mod miner p det budgetmssige omrde udelukkende finansieres gennem konto B7-661 , hvis legitimitet er get ?
<P>
Hvilke foranstaltninger vil der blive truffet for at sikre , at ngo ' erne rent faktisk fr adgang til Unionens finansieringer ?
<P>
Da sttten er betinget af en tiltrdelse og overholdelse af Ottawa-konventionen , hvilke kriterier og bestemmelser vil der da blive fastlagt for gennemfrelsen af EU ' s aktion for at sikre , at visse srbare samfund ikke p dette omrde skal gres til offer to gange ?
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Jeg hber , De vil undskylde , at jeg , idet jeg besvarer disse sprgsml under t , bruger lidt lngere tid .
Det glder mig srlig meget at have mulighed for at svare hr. van den Bos vedrrende antipersonelminer i dag .
Jeg vil ogs benytte denne lejlighed til at besvare fru Carlottis sprgsml .
<P>
Kommissrerne har i dag vedtaget en meddelelse og et forslag til forordning om fllesskabsaktion mod miner med det ml at f bedre sammenhng , effektivitet og strre synlighed for de meget tydelige aktiviteter p dette omrde , vi allerede er involveret i .
Nr vi gr dette , reagerer og bygger vi p Europa-Parlamentets initiativ til at oprette en srlig budgetkonto for aktioner vedrrende miner .
Antipersonelminer volder skrkkelige skader i mange af de fattigste dele af verden .
Men de er ikke bare en konstant og lumsk trussel mod liv og lemmer .
De er forhindringer for konomisk udvikling og gennemfrelse af en rkke fllesskabsprogrammer til sttte for genopbygning , genhusning og udvikling .
Det er grunden til , at Unionen allerede i vid udstrkning er involveret i aktioner mod miner i hele verden , og til , at vi tog s aktiv del i forhandlingerne og udformningen af konklusionen fra Ottawa-konventionen om forbud mod og delggelse af antipersonelminer , der trdte i kraft for et r siden .
<P>
I de sidste otte r har fllesskabssttten til aktioner mod miner vret p mere end 180 millioner euro .
Vi har interveneret overalt i verden .
Vi har stttet aktioner fra nationale myndigheder , internationale organisationer og ikke mindst ngo ' er .
Vi har bidraget til minerydning og delggelse af miner svel som med sttte til ofre og forskning i nye minerydningsteknikker .
Men indtil nu har vi ikke haft en sammenhngende generel tilgang til vores mineaktioner .
<P>
For fuldt ud at udnytte vores forskellige instrumenter og finansieringsmekanismer m vi sikre os , at vi har en ramme , inden for hvilken vi kan formulere de ndvendige horisontale retningslinjer og prioriteringer for at sikre effektivitet og konsekvens i det , vi gr .
Finansieringen af mineaktioner fra geografiske programmer og deres budgetkonti vil fortstte .
Minerydning og andre former for aktioner mod miner er ofte det frste skridt hen imod et fornuftigt udviklingsprogram .
Derfor br de indg i nationale og regionale genopbygnings- og genhusningsplaner .
<P>
Den nye forordning og den srlige budgetkonto vil sttte og supplere den geografiske konto ved at skabe de overordnede politiske rammer og fungere som en generel reserve og kilde til finansiering af internationale programmer .
De ressourcer , der er til rdighed for aktioner mod miner fra EU , br opretholdes p mindst samme niveau i faste priser , som vi har opnet i de seneste r , det vil sige omkring 30 millioner euro om ret .
<P>
Regulre programmer til rydning og destruktion af miner under vores nye politik br i princippet hovedsagelig komme de lande til gavn , der har underskrevet Ottawa-konventionen .
Men vi m ogs vre parat til i srlige tilflde at give hjlp til ofre for miner i deres hjem , eller nr de er blevet fordrevet , selvom de kan have vret s uheldige at befinde sig i et land , der ikke har skrevet under .
<P>
Endelig anerkender man , at Den Europiske Union er en af de frende bidragydere til aktioner mod miner i det internationale samfund .
Ikrafttrdelsen af Ottawa-konventionen for et r siden gav os et nyt strkt instrument og en rkke ambitise ml for de kommende r .
Vi har skrevet under p mlet om at eliminere alle landminer i hele verden i lbet af 10-15 r .
Det vil krve beslutsomhed , konsekvens og udholdenhed .
Med finansierings- og koordineringsmekanismerne under den nye forordning og meddelelse har vi et godt udgangspunkt for at tage denne udfordring op .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Jeg takker kommissren . Jeg synes , at hans svar var yderst tilfredsstillende .
Det viser , at Kommissionen er meget engageret i denne sag .
Jeg har blot et supplerende sprgsml , og det er , om kommissren rligt vil aflgge en beretning om Kommissionens aktiviteter p hele dette omrde .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Den nye forordning bestemmer , at Kommissionen skal forelgge en rsrapport for Rdet og Europa-Parlamentet om sine aktioner i det foregende r inden 30. april i det flgende r .
En analyse af bevillingerne til aktioner mod miner land for land fra Den Europiske Union 1992-1999 svel som for projekterne fra sidste r er vedhftet meddelelsen , og vi vil fortstte med ogs at give den slags konomiske informationer .
<P>
Jeg vil gerne give udtryk for , hvor taknemmelige vi er over for det rede medlem og andre medlemmer af Europa-Parlamentet for deres opmuntring og sttte og for det lederskab , de har udvist i denne sag , hvilket er af enorm betydning for os , som vi desvrre fortsat opdager .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FR" NAME="Carlotti">
Tak for et fyldestgrende svar , hr. kommissr .
M jeg bede Dem prcisere et enkelt aspekt ?
Vi sikrer , at budgetpost B7 / 601 fr get legitimitet , men hvordan vil man sikre , at ngo ' erne rent faktisk fr adgang til Unionens finansieringer ?
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Der er n ting , som vi tydeligt nok m gre , nemlig klart at meddele , hvad der er til rdighed .
Vi har oprettet en hjemmeside , som jeg hber vil gre det muligt for os at informere ngo ' erne og andre mere klart om , hvad der er til rdighed .
Vi agter at etablere en flerrig arbejdsplan .
Vi vil referere til den p vores hjemmeside .
Jeg hber derfor , ngo ' erne vil fle sig involverede i det , vi gr .
Vi er meget afhngige af deres aktive sttte og forstelse .
<P>
Jeg vil gerne nvne et andet omrde , der angr dem , selvom de ikke altid er s direkte involveret i det , nemlig hele omrdet med forskning , som de har anvendt 17 millioner euro p ud af de mere end 40 millioner euro i hele det sidste r , der foreligger tal for , 1998 .
Men alt i alt kan jeg forsikre det rede medlem om , at vi vil involvere ngo ' erne s meget som muligt .
De kan yde et stort bidrag til dette vigtige arbejde .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=156 NAME="Iigo Mndez de Vigo">
Sprgsml nr . 41 af ( H-0212 / 00 ) :
<P>
Om : Dialog om Europa Kommissionens formand har planlagt at lancere dette initiativ den 8. marts 2000 .
<P>
Iflge Kommissionens meddelelse er formlet at forklare offentligheden i de 15 medlemsstater virkningen af regeringskonferencen 2000 .
<P>
Har Kommissionen i betragtning af , at dette initiativ falder ind under PRINCE-programmet ( informationsprogram for europiske borgere ) , tnkt p at medtage charteret for grundlggende rettigheder som et af referencetemaerne for dette initiativ ?
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Lamy">
Hr. formand , Kommissionen har i fuld forstelse med Europa-Parlamentet taget initiativ til det , vi betegner som en dialog om Europa . Dialogen skal bidrage til at udbrede kendskabet til de udfordringer , de institutionelle reformer frembyder i lyset af den forestende udvidelse af EU .
Kommissionen er af den opfattelse , at alle institutionelle sprgsml , som kan f betydning for regeringskonferencen , br sttes under debat i forbindelse med den omtalte dialog om Europa .
Jeg har dermed besvaret Deres sprgsml , idet dette naturligvis ogs glder charteret for borgernes grundlggende rettigheder .
<P>
Jeg ved , jeg er p linje med hr . Vitorino , nr jeg siger , at Kommissionen , i nrt samarbejde med Europa-Parlamentets reprsentanter , bde under regeringskonferencen og i Forsamlingen til udarbejdelse af charteret for grundlggende rettigheder , nsker at bidrage til , at der udvikler sig en dialog om alle aktuelle overvejelser om Unionens fremtid .
Den omtalte dialog om Europa skabes sammen med alle nationale og regionale institutioner , men ogs sammen med meningsdannere som eksempelvis medierne og det civile samfunds organisationer .
Alene formlet med charteret for grundlggende rettigheder retfrdiggr en sdan dialog .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , jeg vil takke for Kommissionens svar .
Jeg er tilfreds med det af to grunde .
For det frste fordi det forbinder charteret for grundlggende rettigheder med regeringskonferencen - og det er dt , der er Europa-Parlamentets politiske ml i hr . Duff og hr .
Voggenhubers betnkning . Og for det andet fordi De vil tage charteret med i informationskampagnen .
<P>
Derudover blev jeg meget glad for hr . Lamys svar - det kunne ikke vre anderledes , eftersom hr .
Lamy kender disse emner godt - vedrrende en decentralisering af informationskampagnen . Jeg tror , det er et vigtigt ml , for hvis vi vil n ud til folk , bliver vi ndt til at tage derhen , hvor folk er , og derfor er det vigtigt at decentralisere kampagnen .
<P>
Hr. formand , Europa-Parlamentet skal sttte Kommissionen som i andre tilflde - som tidligere i forbindelse med regeringskonferencen i 1996 - s den kan flge op p informationshandlingerne .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Jeg er glad for at hre kommissrens kommentar til charteret .
Jeg vil gerne have ham til at give flere detaljer om kampagnens art .
I onsdags havde vi succes med ssttelsen af den europiske informationskampagne med medvirken af kommissrer og medlemmer af Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne have kommissren til at forsikre mig om , at nr kampagnen bliver decentraliseret , vil informationskontorerne i medlemsstaterne som noget helt naturligt involvere medlemmer af Europa-Parlamentet i informationskampagnen .
Det er jo trods alt dem , der formodes at reprsentere borgerne .
Vi har i det mindste i Kommissionen et godt udgangspunkt for at indlade os p denne dialog med borgerne .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FR" NAME="Lamy">
Jeg kan svare bekrftende p Deres sprgsml , hr . Martin - i vrigt ogs p vegne af hr .
Barnier og hr .
Vitorino . Kommissionen har afgjort til hensigt at inddrage Europa-Parlamentets medlemmer i den decentraliserede dialog om Europa .
Allerede i aften afholdes der i vrigt koordineringsmde mellem Kommissionens og Europa-Parlamentets embedsmnd med henblik p at fastlgge det konkrete forlb . Mit svar p Deres sprgsml , hr .
Martin , er sledes et klart ja .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=162 NAME="Anna Karamanou">
Sprgsml nr . 42 af ( H-0215 / 00 ) :
<P>
Om : Europa truet af miljbomber Det nylige cyanidudslip i Donau har afslret eksistensen af ukendte miljbomber , som truer hele det europiske kontinent , og en rapport fra Det Europiske Miljagentur forudsiger , at produktionen af papir- , glas- og plastikaffald i lbet af det frste rti af 2000 vil vokse med 40-60 % ; kadmium- og kvikslvudslippet vil vokse med 20-30 % , og affaldsbehandlingen vil belaste miljet med tungmetaller , gasser og andre giftige biprodukter , som bidrager til at forge drivhuseffekten og forrsager luft- og vandforurening .
Hvilke skridt agter Kommission at tage p grundlag af de i rapporten indeholdte oplysninger , hvilken politik vil Kommission fre , og hvilke sikkerhedsforanstaltninger vil det trffe for at beskytte Europa mod de miljbomber , det er truet af ?
<P>
Hr . Fischler vil besvare sprgsmlet i stedet for fru Wallstrm .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru Karamanous sprgsml vedrrer bde det ptrngende problem med forureningen af Donau og i anden del mere generelt den vedvarende trussel mod miljet i Fllesskabet .
Frst den katastrofe , der har ramt Theiss og Donau . Som flge af , at der er lbet cyanider ud i Donau , har min kollega , fru Wallstrm , bebudet , at inden for rammerne af den undersgelse , Kommissionen allerede har i gang angende mulige miljtrusler fra minedrift , skal nu ogs situationen i alle ansgerlande undersges .
<P>
Derudover skal Fllesskabets gldende miljret undersges med henblik p , om den skal udvides til ogs at omfatte miljrisici , der stammer fra minedrift .
Angende de i sprgsmlet nvnte generelle problemer , det vil sige anden del , har Kommissionen lst den beretning , som Det Europiske Miljagentur har fremlagt , grundigt .
Denne beretning har dannet grundlag for den samlede evaluering af det femte handlingsprogram i forbindelse med miljet .
Det fremgr af denne evaluering , at der som flge af fllesskabspolitikken for nyligt har kunnet pvises positive resultater inden for nogle omrder , f.eks. bekmpelsen af forsuring , forbedringen af vandkvaliteten og beskyttelsen af ozonlaget .
<P>
P andre omrder giver den jeblikkelige situation og prognoserne for fremtiden ganske vist anledning til dyb bekymring .
Det skyldes i mange tilflde , at den hurtige vkst inden for nogle erhvervssektorer bevirker , at bestrbelserne p at reducere virkningerne p miljet bliver forgves .
I sit udkast til det sjette handlingsprogram i forbindelse med miljet vil Kommissionen tage sig af de alvorligste af disse problemer .
Den gr i den sammenhng ud fra den id , der allerede kom til udtryk i den samlede evaluering , at det generelle koncept fra det femte rammeprogram principielt skal bibeholdes , men styrkes vsentligt .
<P>
Det glder navnlig en mere energisk gennemfrelse af fllesskabsretten i medlemsstaterne og en mere effektiv integration af miljaspekter i andre politikker , for at virkningerne p miljet kan adskilles fra den konomiske vkst .
Kommissionen venter p Europa-Parlamentets udtalelse om Kommissionens samlede evaluering , og den vil inden udgangen af indevrende r forelgge sine forslag til det sjette handlingsprogram i forbindelse med miljet , som udarbejdes p grundlag af de udtalelser , der s foreligger .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans svar .
Europa-Parlamentet vrdstter selvflgelig Europa-Kommissionens forsg p at fremme fllesskabspolitikken om miljbeskyttelse og i srdeleshed dens forsg p at implementere det miljmssige aspekt i alle dens politikker , mainstreaming-politikken .
<P>
Men , hr. kommissr , p foranledning af Deres omtale af problemet med forureningen af Donau vil jeg gerne stille et supplerende sprgsml : De kender selvflgelig til de nylige anklager , som Rumniens miljminister , fru Liliane Mara , er fremkommet med , idet hun hvder , hvilket mange af os kan tilslutte sig , nemlig at den kologiske delggelse , som Donau har vret ude for gennem NATO ' s bombardementer , er vsentlig strre end den , som den har vret ude for ved det nylige cyanidudslip .
<P>
Som bekendt har bombardementerne delagt broer , raffinaderier og kemiske industrier , som igen har delagt omrderne omkring Donau miljmssigt .
Jeg vil gerne hre Deres indstilling , hr. kommissr : Har De i sinde at trffe nogle foranstaltninger for konomisk , miljmssigt og kulturelt at genopbygge de omrder , som er blevet ramt ?
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , fru Karamanou , som De ved , har min kollega , fru Wallstrm , selv vret i Rumnien og Ungarn , hvor hun personligt har dannet sig et billede af katastrofens omfang .
Hun er blevet enig med de pgldende landes ministre om at nedstte en task force , som skal beskftige sig med disse sprgsml .
De hovedemner , som denne internationale task force skal behandle , er allerede fastlagt .
<P>
Hvad angr de finansielle sprgsml , er Kommissionen ved at undersge , hvilke midler der kan frigres til omgende bistand .
Derudover str naturligvis principielt ogs Phare-programmet og det strukturpolitiske frtiltrdelsesinstrument ( ISPA ) til rdighed , og her drejer det sig s tillige om det sprgsml , som skal besvares i samarbejde med de berrte stater , nemlig i hvilket omfang der kan indsttes midler fra disse to fonde .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Hr. kommissr , jeg er overbevist om , at Budgetudvalget vil lse disse oplysninger med stor fornjelse , nr det har modtaget dem .
<SPEAKER ID=167 NAME="Antonios Trakatellis">
Sprgsml nr . 43 af ( H-0242 / 00 ) :
<P>
Om : Foruroligelse over memorandummet om nuklear sikkerhed p atomkraftvrket Kozloduy i Bulgarien Til trods for det konstruktive skridt , som blev taget ved underskrivelsen af memorandummet mellem Kommissionen og Bulgarien om den nukleare sikkerhed p Kozloduy-anlgget og indledningen af tiltrdelsesforhandlinger med Bulgarien hersker der velbegrundet foruroligelse , hvad angr den vedtagne procedure for nedlukning af de fire fejlbehftede reaktorer i Kozloduy , eftersom denne procedure ikke er i overensstemmelse med EU ' s holdning eller de forpligtelser , som Bulgarien ptog sig ved indgelsen af aftalen med kontoen for " nuklear sikkerhed " .
<P>
Hvilke afgrelser er der blevet truffet , hvad angr definitiv nedlukning af enhederne 1 og 2 inden udgangen af 2002 , og hvilke skridt er der taget med henblik p at indg en aftale om definitiv nedlukning af enhederne 3 og 4 inden 2006 , som det er fastlagt i det vedtagne memorandum ?
<P>
Vil Kommissionen gre brug af de muligheder og midler , som den rder over som led i partnerskabsforbindelserne med Bulgarien , for at f nedlagt enhederne 1 til 4 i Kozloduy , og p hvad mde ?
<P>
Er faststtelsen af en dato for nedlukning af reaktorerne 3 og 4 en forudstning for at kunne yde konomisk bistand til Bulgarien , sdan som Kommissionens formand , professor Prodi , nvner i sin skrivelse af 17. februar 2000 ?
<P>
Hvad var resultaterne af det mde , der blev holdt den 4. februar 2000 mellem Kommissionen og de bulgarske myndigheder , og hvad arbejder den flles arbejdsgruppe hen imod ?
<P>
Anden del
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Hr . Trakatellis , den aftale mellem Kommissionen og den bulgarske regering , der blev undertegnet den 29. november 1999 , er i overensstemmelse med den politik , Kommissionen generelt flger .
Den politik gr ud p at n frem til at f nedlagt de reaktorer , som ikke inden for rimelige konomiske grnser kan udbygges til internationalt accepterede sikkerhedsstandarder .
<P>
Den aftale , der er indget mellem den bulgarske regering og Kommissionen , faststter , at enhederne 1 og 2 p atomkraftvrket Kozloduy nedlukkes definitivt inden 2003 .
Derudover er det fastsat , at Bulgariens regering i enighed med Kommissionen i 2002 trffer beslutning om tidspunkterne for nedlukning af enhederne 3 og 4 p samme anlg .
Alle fire enheder nedlukkes fr de datoer , som Bulgariens regering oprindelig havde planlagt .
Hvad angr Kozloduy 1 og 2 , var den oprindelige plan 2004 og 2005 og for enhederne 3 og 4 perioden fra 2008 til 2010 .
<P>
Kommissionen gr ud fra , at den definitive nedlukning af de to reaktorer 3 og 4 sker senest i 2006 .
Med henblik p at hjlpe Bulgarien med de problemer , der opstr i forbindelse med nedlukningen , tilbyder Kommissionen landet en flerrig omfangsrig sttte .
Hertil hrer tilskud fra Phare-programmet til et belb af 200 millioner euro og et ln fra EURATOM .
<P>
Elementerne i den frnvnte aftale udgr et uadskilleligt hele .
For at sikre den fulde gennemfrelse af aftalen bekrftes det frst , at den anden halvdel af tilskuddene stilles til rdighed , nr der er opnet definitiv enighed om datoerne for nedlukning af enhederne 3 og 4 .
Begge elementer i stttepakken - bde lnet fra EURATOM og tilskuddet - gres afhngige af , hvorledes og om Bulgarien efterkommer sin forpligtelse til at nedlukke enhederne .
<P>
Den 4. februar 2000 mdtes den flles arbejdsgruppe Kozloduy , som er sammensat af Kommissionen og Bulgarien , i Sofia .
Den flles arbejdsgruppe enedes om frem til maj / juni 2000 at udfrdige en arbejdsplan for nedlukningen af enhederne 1 og 2 samt fremlgge en politisk ramme og mulige projekter i energisektoren , som skal finansieres af stttepakken .
<P>
Kommissionen gr opmrksom p , at nedlukningen ikke var nogen nem beslutning for Bulgarien .
Beslutningen viser imidlertid , at Bulgariens regering i forbindelse med udvidelsesprocessen tilslutter sig Den Europiske Unions forpligtelser , hvad angr hje sikkerhedsstandarder p det nukleare omrde .
Kommissionen vil fortsat samarbejde med Bulgariens regering om at f gennemfrt aftalen fra november i fjor . Dette samarbejde sker ogs inden for rammerne af tiltrdelsespartnerskabet , hvor denne opgave fr status som en af prioriteterne .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. kommissr , jeg takker for Deres svar .
Men jeg undrer mig temmelig meget , for svel ved Deres hring over for Parlamentets miljudvalg som i dag talte De om , at de atomreaktorer , som vi ved er overordentlig farlige , hurtigst mulig skal indstille deres drift .
Og ikke kun disse , men ogs de , som ligger i Slovakiet , og de , som ligger i Litauen .
<P>
Jeg forstr selvflgelig , at der kan vre visse problemer med at lukke dem jeblikkeligt , men er det den kortest mulige tid ?
De fr mig til at undres , for mens De kom med en endelig dato for reaktorerne 1 og 2 , og De siger , at de skal lukkes inden udgangen af 2002 - hvilket jeg anser for at vre et meget langt tidsrum , for De m ikke glemme , at vi frygter , at der kan indtrffe et uheld p en hvilken som helst af de fire reaktorer , hvilket vil vre katastrofalt bde for Bulgarien , det bulgarske folk , Grkenland , som er nabo , og for Europa , for , som De ved , disse situationer er meget farlige - hvad er der s til hinder for , at De allerede i dag faststter , hvornr reaktorerne 3 og 4 skal lukkes , og hvorfor udskyder De det til 2006 , og mske vil De ved en anden lejlighed fortlle os , at det bliver endnu senere ?
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Hr . Trakatellis , opfattelserne af , hvor usikre reaktorerne 3 og 4 virkelig er , ligger meget , meget langt fra hinanden .
Til min store overraskelse har jeg mttet opleve , at jeg efter indgelsen af aftalen i Bulgarien offentligt er blevet kritiseret af medlemsstater for , at denne aftale er alt for skrap for Bulgarien og gr alt for vidt , og disse atomkraftvrkers sikkerhed ikke er s drlig , som Kommissionen hvder .
S kan jeg tro p hvem , jeg vil .
Jeg tror p de skn , der blev udarbejdet i begyndelsen , og jeg fastholder , at vi her er ndt til at arbejde ud fra princippet om undgelse af risici .
<P>
Jeg bliver ndt til at bede Dem om p den anden side at tnke p , at udnyttelsen af valgmuligheden atomkraft til energiproduktion er hver enkelt stats suverne afgrelse .
Kommissionen har lige s lidt som Parlamentet og lige s lidt som Rdet nogen mulighed for at forbyde noget som helst land i verden at udnytte kernekraft eller for at gennemtvinge , at reaktorer nedlukkes omgende .
Det eneste , der er muligt , er , at man sammenstiller en pakke , sledes som vi har gjort det i Litauen , i Slovakiet og nu sidst ogs i Bulgarien , en pakke , som gr det muligt for hvert enkelt land at styre de konomiske , finansielle og tillige de sociale og infrastrukturelle konsekvenser af en sdan nedlukning .
<P>
Det m overlades til hver enkelt , hvorledes han udlgger bestemmelsen af mlet s hurtigt som muligt .
Jeg kan kun sige til Dem - ud fra de forhandlinger , jeg til dels selv frte - at det var , hvad der kunne opns .
Hvis vi havde forsgt at opn mere , ville resultatet vre blevet ingen enighed overhovedet , og vi ville slet ikke have fet nogen datoer for nedlukning .
De str her altid over for det sprgsml , om man skal acceptere det , man kan opn , eller med en meget stejl holdning ganske vist til sidst st med en rolig samvittighed over for miljet , men uden at have opnet noget .
Jeg mener , at resultatet netop i Bulgarien p baggrund af den ekstremt vanskelige situation dr var et srlig godt resultat .
<P>
Jeg vil sige n ting til , som er lidt kryptisk , men De vil om et jeblik forst hvorfor .
Hvad angr datoerne for nedlukning af enhederne 3 og 4 , str der i teksten , at afgrelsen derom falder i 2002 .
Det er sledes temmelig langt fra de datoer , vi hbede p .
Kommissionens forstelse for , at denne dato for nedlukning senest - vel at mrke senest - er 2006 , str ligeledes i teksten .
Den kendsgerning , at denne tekst blev underskrevet af den bulgarske regering , uden at der blev rejst tvivl om Kommissionens ovennvnte forstelse , har en vis politisk betydning .
Mere kan jeg ikke sige om det , men jeg tror , De forstr , hvad der antydes dermed .
<P>
Sprgsml til Pascal Lamy
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=172 NAME="Richard Howitt">
Sprgsml nr . 44 af ( H-0206 / 00 ) :
<P>
Om : Handelsprference for de mindst udviklede lande Njagtigt hvilke skader tilstrber kommissr Lamy at undg i sit nske om at give afkald p alle EU-kvoter og eksportafgifter p " nsten " alle produkter og tjenesteydelser fra verdens mindst udviklede lande fremfor at give afkald p dem som helhed ?
Vil han , da de mindst udviklede lande tegner sig for under 0,5 % af verdenshandlen , tage sine forbehold i s henseende op til fornyet overvejelse ?
Hvilken frist foreslr han for gennemfrelsen af denne foranstaltning ?
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="FR" NAME="Lamy">
Kommissionens forslag om at tilbyde fri adgang til de industrialiserede landes markeder og til de mere velstende udviklingslandes markeder for " nsten " alle produkter fra de mindst udviklede lande indgr i den proces , der frte til Seattle-konferencen .
Forslaget blev fremsat umiddelbart efter konferencen i Singapore , da Rdet opfordrede Kommissionen til at fremstte forslag , som begunstigede de mindst udviklede lande . Svel forslag til foranstaltninger , som straks kunne sttes i vrk , som forslag til foranstaltninger p lidt lngere sigt .
Rdet anvendte i konklusionerne fra mdet i juni 1997 udtrykket " nsten alle produkter fra de mindst udviklede lande " .
<P>
Nr det glder foranstaltninger , som straks kunne ivrksttes , vedtog Fllesskaberne i slutningen af 1998 , i overensstemmelse med Rdets konklusioner , forordningen om den generelle toldprferenceordning , som faststter regler p linje med Lom-konventionens bestemmelser , men gldende for samtlige mindre udviklede lande .
I 1999 prciserede Rdet i forbindelse med forhandlingerne om en fornyelse af Lom-konventionen de initiativer , Rdet ville tage med henblik p at sikre de mindst udviklede lande markedsadgang . Rdet besluttede sledes , at Fllesskaberne i 2000 skal indlede en proces , som sikrer , at der , nr de multilaterale handelsforhandlinger er afsluttet , og senest i 2005 , er skabt fri adgang for nsten alle produkter fra de mindst udviklede lande , idet der tages udgangspunkt i de eksisterende bestemmelser i Lom-konventionen .
Det er som bekendt nogle helt specifikke landbrugsprodukter , der udgr forskellen mellem begreberne " alle " og " nsten alle " produkter .
<P>
Det er dette mandat , Kommissionen arbejder ud fra og selvsagt respekterer .
Mine medarbejdere er i frd med at udarbejde de konkrete forslag , og disse vil blive forelagt Rdet , s snart de foreligger .
<P>
Samtidig har Kommissionen i WTO ssat et projekt med titlen " De mindst udviklede lande " . Kommissionen sger hermed at involvere andre handelspartnere i bestrbelserne for at bne markedet ved at fritage de mindst udviklede lande for afgifter og kvoter for nsten alle produkter .
Projektet skal , om jeg s m sige , tjene som lftestang for Fllesskabernes forslag , idet dette kombineret med de resultater , vi kan opn sammen med de vrige lande , vil sikre de mindst udviklede lande nsten fri adgang til at afstte deres produkter p en rkke markeder ogs uden for Fllesskaberne .
Jeg tnker i denne forbindelse p lande som USA , Japan , Australien og New Zealand .
Ogs en rkke af de nytilkomne industrialiserede lande kunne eventuelt komme p tale .
Min indsats er i jeblikket koncentreret om dette initiativ , som indgr i den vkstpakke , vi arbejder med i Genve .
S vidt den aktuelle indsats .
<P>
Som sprgeren ppeger , m vi overveje , om det p lidt lngere sigt er muligt at fastholde den begrnsning , der ligger i begrebet " nsten alle produkter " , nr vi tilstrber at sikre disse lande fuld adgang til vores markeder .
I betragtning af , at den nye aftale , der er indget med AVS-staterne , ikke indeholder krav om lige adgang for alle AVS-staterne , vil det efter Kommissionens opfattelse vre rimeligt at overveje en yderligere liberalisering af adgangen til vores markeder , nr det glder de mindst udviklede lande .
Jeg nsker imidlertid ikke at g ind i sdanne overvejelser , fr vi og vores handelspartnere fler , at den nuvrende indsats p overbevisende mde har bret frugt , sledes at der er basis for at g et skridt videre .
<P>
Lad mig understrege , at markedsadgang ikke lser alle problemer for lande , som af interne rsager ikke har tilstrkkelig eksportkapacitet , det vre sig p grund af utilstrkkelig distributions- eller transportkapacitet eller p grund af logistikproblemer .
Vi br derfor ogs satse p det , der betegnes som capacity building , alts teknisk bistand , som sikrer , at markedsadgang ikke blot er en teoretisk , men ogs en reel mulighed .
S vidt den fremtidige indsats p dette felt .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Jeg er kommissr Lamy taknemmelig for hans svar , s vidt som det gik .
Jeg er helt enig i , hvad han sagde i sidste del af sit svar om ndvendigheden af opbygning af kapacitet i de mindst udviklede lande og nok ogs om ndvendigheden af asymmetriske foranstaltninger , der vil fre til en vis beskyttelse af deres markeder , uden at vi forsger at f noget til gengld .
Men det , der isr l mig p sinde , da jeg stillede mit sprgsml - og det fler jeg ikke er blevet behandlet fuldt ud - var sprgsmlet om , prcis hvad " nsten alle produkter " betyder .
Hr . Lamy taler om visse landbrugsprodukter , men det har netop vret protektionismen i den flles landbrugspolitik , der mest har krnket udviklingslandene , og som har hmmet udviklingen af mange af disse landes landbrugsproduktion .
<P>
Hvilke mere specifikke kommentarer kan han fremstte om , hvilke sektorer og hvilke produkter der vil blive berrt og hvor lnge ?
Det er den slags budskab , vi gerne vil hre .
Jeg gad vide , om det ikke ville vre et bedre fremskridt bde med hensyn til at vinde udviklingslandenes tillid og virke som eksempel for andre handelspartnere , hvis vi her i Europa sagde : " Nu er det tid . Det her vil vi tilbyde nu .
Vi vil ikke vente i fem r , lad andre flge vores eksempel . " .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FR" NAME="Lamy">
To bemrkninger som svar p dette sprgsml .
Nr det glder forskellen imellem begreberne " alle " og " nsten alle " , mener jeg , at jeg klart har tilkendegivet , at det er nogle helt specifikke landbrugsprodukter , der udgr forskellen mellem de to begreber .
Jeg tnker eksempelvis p sukker , idet flere af de omhandlede lande p dette felt har betydelige uudnyttede ressourcer .
Fllesskaberne - og mere konkret Kommissionen - har som bekendt overvejet en total ndring af ordningen for sukker .
Vi fr givetvis lejlighed til at vende tilbage til dette sprgsml , som er et rent fllesskabsanliggende .
<P>
Nr det glder det mere langsigtede initiativ , vil jeg gerne sl fast , at den vigtigste indsats til fordel for de mindst udviklede lande efter min opfattelse bestr i at f lande som USA og Japan samt visse udviklingslande til at slutte op om Fllesskabernes initiativ . Mlt i reel eksportkapacitet sikres der sledes adgang til et marked , som er to til tre gange strre end det europiske marked .
Holder vi os vores ml for je , og tilstrber vi effektive foranstaltninger med dette sigte , er jeg overbevist om , at vi er p rette vej , nr vi prioriterer en udvidelse af markedet hjest i en situation , hvor vi skal vlge mellem at udligne skellet mellem " nsten alle " og " alle " - et problem , jeg medgiver , vi formodentlig m sge lst p et tidspunkt - og at opn en vsentlig udvidelse af markedet med adgang for essentially all products , og det duty free og quota free . Efterflgende kan vi tage fat p debatten om nste fase .
En sdan debat involverer medlemsstater , som undertiden indtager en tvende holdning i disse forhold . Og det vil givetvis ogs krve en indsats til sin tid at overbevise Europa-Parlamentet om det rimelige heri .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=177 NAME="Nicholas Clegg">
Sprgsml nr . 45 af ( H-0208 / 00 ) :
<P>
Om : Kinas tiltrdelse af WTO Er Kommissionen i overensstemmelse med dens udtalelse om regeringskonferencen enig i , at Kinas tiltrdelse af WTO udgr en tilstrkkelig vigtig aftale , der berettiger til anvendelsen af proceduren med Parlamentets samstemmende udtalelse ?
<P>
Gr Kommissionen ogs ind for , at denne aftale om Kinas tiltrdelse af WTO skal forelgges Parlamentet til samstemmende udtalelse , selvom regeringskonferencen endnu ikke er blevet afsluttet ?
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="FR" NAME="Lamy">
Hr . Clegg , Kommissionen anerkender , at afgrelsen om Kinas optagelse i WTO er srdeles vigtig .
Det er i vrigt netop denne type aftaler , der br forelgges Europa-Parlamentet med henblik p samstemmende udtalelse , sfremt medlemsstaterne vedtager Kommissionens forslag til regeringskonferencen .
<P>
Der er imidlertid p nuvrende tidspunkt udelukkende tale om forslag , og Kommissionen kan selvsagt ikke overtrde gldende bestemmelser , som indgr i traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber , ligesom Kommissionen ikke kan foregribe de beslutninger , medlemsstaterne mtte trffe i forbindelse med regeringskonferencen .
<P>
Hr . Clegg , jeg minder om , at tiltrdelsesaftalen rummer aspekter af betydning for servicesektoren , hvorfor den i medfr af artikel 300 er underlagt hringsproceduren .
Europa-Parlamentet skal sledes afgive udtalelse om den omhandlede aftale i medfr af artikel 300 .
Det er selvsagt som vanligt Rdet , der tager initiativ til at hre Europa-Parlamentet .
<P>
S vidt de juridiske og institutionelle aspekter .
Skal jeg besvare Deres sprgsml ud fra en praktisk synsvinkel , minder jeg om , at jeg tilstrber at finde veje , som lader Europa-Parlamentet komme til orde i disse forhandlinger .
Jeg har understreget dette flere gange , og jeg finder det helt afgrende for forholdet mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet . Og afgrende for i en sag af denne art at kunne varetage forhandlingerne med den forndne styrke og effektivitet .
Jeg er derfor som altid indstillet p at drfte dette emne nrmere med Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Mange tak for det svar .
Lad mig gentage , at jeg psknner , at Kommissionen og Europa-Parlamentet for frste gang taler med n stemme angende ndringer af Europa-Parlamentets rolle i forbindelse med vigtige handelsaftaler .
<P>
Jeg vil blot stille Dem et ikkejuridisk , institutionelt sprgsml . Hvis vi f.eks. ser p den afgrelse , der blev truffet om at sge Europa-Parlamentets godkendelse af Uruguay-rundens konklusioner , s var der nogle juridiske sprgsml i forbindelse med de institutionelle og budgetmssige implikationer af aftalen , men afgrelsen var i alt vsentligt udtryk for en politisk anerkendelse af , at denne aftale var af en sdan betydning , at grnserne for det , der dengang var artikel 113 , s at sige mtte overskrides , hvilket gjorde det muligt , at man kunne sge Europa-Parlamentets godkendelse af aftalen .
Min egen opfattelse er , at Kinas tiltrdelse af WTO er lige s vigtig for det kommende handelssystem p verdensplan , selvom den mske ikke i jeblikket falder s meget i jnene som en multilateral aftale , og at man derfor kunne indtage en lignende politisk holdning bde i Europa-Parlamentet og i Kommissionen .
Det vil jeg opfordre Dem til at gre .
Jeg vil sprge Dem om , hvad De mener , vi kunne gre for at fremme aktioner af denne art .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FR" NAME="Lamy">
Hr . Clegg , jeg er enig med Dem i , at Kinas optagelse i WTO ville / vil vre af afgrende betydning .
<P>
Nr dette er sagt , m jeg understrege , at jeg ikke finder Deres sammenligning med Uruguay-runden helt berettiget .
Uruguay-runden , og i srdeleshed den instans til afgrelse af tvistigheder , der blev oprettet som en konsekvens heraf , betd en markant ndring af domstolenes organisation p internationalt niveau , hvilket uomtvisteligt berettigede til anvendelsen af proceduren med samstemmende udtalelse .
<P>
Hvad angr Kina , er der juridisk set tale om proceduren for et lands optagelse i WTO . Denne procedure er relativt veldefineret og velkendt og anfgtes i vrigt ikke .
Rdet vil derfor nppe anmode om samstemmende udtalelse , eftersom Rdet normalt holder sig strengt til traktatens bogstav , nr det glder hring af Europa-Parlamentet .
<P>
Det afgrende er imidlertid ud fra en flles betragtning , at vi til sin tid enten p udvalgsniveau eller i plenarforsamlingen bent kan drfte de vilkr , der aftales med Folkerepublikken Kina .
<P>
Jeg er personligt indstillet p en sdan debat , vel vidende at der ved den lejlighed ogs vil blive stillet mere politiske sprgsml .
Jeg finder dette helt legitimt og forventer en sdan debat .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , hr. kommissr , benbart er vi medlemmer af Parlamentet tilfredse med hringsproceduren i denne fase , selvom jeg personligt er af samme mening som hr . Clegg , at en samstemmende udtalelse allerede i denne fase - tangerende lidt jura - kunne vre taget i brug i denne sag .
<P>
Mit sprgsml berrer imidlertid substansen og det egentlige indhold af denne aftale .
Da forhandlingerne mellem EU og Kina indledtes , fik vi parlamentsmedlemmer at vide , at der egentlig ikke skulle vre nogen strre problemer , da ca . 80 % af Den Europiske Unions mlstninger allerede var indeholdt i USA og Kinas forhandlingsresultat .
Nu ser det dog ud til , at de resterende , det vil sige de tilbagevrende 20 % , er s vanskelige , at tiden gr , og forhandlingerne allerede flere gange er havnet i en blindgyde .
<P>
Jeg vil ogs gerne sprge , om det handler om , at kineserne ikke er parate til at give os samme forhandlingsposition som USA ' s reprsentanter , eller hvad der gr , at man ikke kan komme til enighed om disse resterende - distancerede - 20 % .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="FR" NAME="Lamy">
Det er et udmrket sprgsml , og jeg pberber mig i vrigt ophavsretten til det omtalte udtryk , " 80-20 % " .
Hermed sges det forklaret , at en god del af forhandlingsresultatet allerede er givet takket vre de resultater , den foregende forhandler har opnet . Dennes resultater overfres til den efterflgende forhandler i kraft af princippet om den strkeste forhandlingsposition .
Der resterer imidlertid 20 % , og begrundelsen herfor er enkel .
I forbindelse med bilaterale forhandlinger koncentrerer den enkelte forhandlingspartner sig om de punkter , hvor denne er mindst konkurrencedygtig , og overlader resten til de vrige .
<P>
Det er forklaringen p , at vi ganske vist kan drage fordel af den bilaterale aftale , USA har indget med Kina . Aftalen er imidlertid p visse punkter mindre gunstig for os , end en aftale , vi selv havde forhandlet os frem til , ville vre .
Det er en forklaring .
Vi br i videst mulige omfang - og det er , hvad jeg bestrber mig p - srge for , at det , der er en god forretning for USA og Kina , ogs bliver en god forretning for EU . Tilbage str de 20 % .
Kun 20 % . Og dog ved vi , at det i en forhandlingssituation ofte er de sidste procentpoint , der gr hele forskellen .
<P>
Der er ogs en anden , mere teknisk forklaring p , at der endnu mangler nogle nuancer i denne aftale .
Mere eller mindre identiske betegnelser er ikke ndvendigvis ensbetydende med identisk behandling i toldtarifferne .
Lad mig nvne spirituosa som eksempel .
Bourbon og gin behandles ikke p samme mde som whisky og cognac .
Om end alle produkter optrder under fllesnvneren spirituosa , behandles de dog ikke altid ens i toldtarifferne .
Der er tale om mere tekniske betragtninger , som imidlertid betyder , at disse aspekter m analyseres nje og indg i detailforhandlingerne .
<P>
Dette arbejde er endnu ikke helt afsluttet .
Jeg har meddelt , at jeg den sidste uge i marts agter at besge Beijing for at forsge at f lst , hvad jeg betragter som de reelle problemer i disse forhandlinger .
Det drejer sig om den politiske del af forhandlingerne , og de kinesiske myndigheder har udtrykt visse forbehold i s henseende .
Jeg har mandat til og vil bestrbe mig p at f disse forbehold ryddet af vejen .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Lamy .
Vi har i rigeligt ml opbrugt hr . Lamys taletid .
Sprgsml nr . 46 vil derfor blive besvaret skriftligt .
<P>
Sprgsml til Franz Fischler
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 47 .
<SPEAKER ID=185 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 48 af ( H-0173 / 00 ) :
<P>
Om : Omkostningerne for landbruget af udvidelsen Hvilke omkostninger vil den kommende udvidelse af Den Europiske Union iflge de seneste undersgelser og skn medfre for landbruget , og hvilke konsekvenser vil det f ?
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , p det stadium , hvor forhandlingerne for jeblikket befinder sig , kan Kommissionen ikke besvare fru Rojos sprgsml konkret .
For at kunne beregne de omkostninger , det vil medfre for landbruget , skulle flgende vre mere eller mindre prcis viden : a ) P hvilket tidspunkt sker tiltrdelserne ?
b ) Hvor mange lande tiltrder Fllesskabet p det givne tidspunkt og i hvilken rkkeflge ?
c ) P hvilke betingelser tiltrder de pgldende lande ?
Hvilke overgangsbestemmelser vil der f.eks. vre ?
<P>
Da samtlige tre parametre overhovedet ikke er fastlagt p nuvrende tidspunkt , ja , de er den egentlige genstand for forhandlingerne om udvidelsen , ville lige nu kun et rent spekulativt skn vre muligt , og det giver set ud fra vores synspunkt ikke nogen mening .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Selvom jeg som folkevalgt reprsentant har underskrevet dette sprgsml , m jeg sige , at det faktisk ikke er mig , der har udarbejdet sprgsmlet .
Som kommissren nok formoder , stilles sprgsmlet af landmndene i Den Europiske Union , som p nuvrende tidspunkt sprger sig selv , om de - deres indtgter og fllesskabssttten - skal betale regningen for udvidelsen .
Kommissren var ikke tydelig .
Imidlertid ved vi alle - Deres tjenestegrene , Kommissionen samt en del kolleger i Europa-Parlamentet - at der findes undersgelser og vurderinger .
<P>
Kommissren er nogle gange god til at kaste en hndfuld synspunkter op i luften , jonglere med sprgsmlet og s ikke besvare det .
Imidlertid skal Kommissionen skabe strre gennemsigtighed og vre tydelig i sine udtalelser , hvis den vil have landdistrikterne til at sttte sine holdninger .
Hvis kommissren ikke vil tale om sine data og sine undersgelser - som findes - s anmoder jeg ham om i det mindste at berolige landmndene , som virkelig er urolige , og svare p , om regningen for udvidelsen skal betales p bekostning af landmndenes indtgter . Og s vil jeg isr sprge , om han kan garantere , at udvidelsen ikke vil f konsekvenser for fllesskabssttten .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , fru Rojo , jeg tror , at ogs De ved , at landmndenes indtgter ikke kun bestr af sttteordninger , men hovedsagelig skal tjenes p markedet .
Derfor er en sammenligning som den , De her anstiller , ikke rimelig set ud fra mit synspunkt .
For det andet er det to helt forskellig sprgsml .
I Deres sprgsml , som jeg har besvaret , spurgte De , hvad udvidelsen koster .
Et helt andet sprgsml er , om der , som udvidelsen skrider frem , vil ske en ndring af den flles landbrugspolitik .
Jeg kan kun sige til Dem , at den flles landbrugspolitik glder i den form , der blev vedtaget i Berlin , for de kommende syv r .
Derudover blev der i Berlin ogs vedtaget en finansiel prognose , det vil sige , hvor mange penge vi kan bruge .
De talte om eventuelle undersgelser . De frste undersgelser kom allerede for flere r siden , og dem har vi sendt til Parlamentet .
Vi er i frd med at foretage nye undersgelser . S snart vi har resultaterne af dem , er vi rede til at stille dem til Deres rdighed .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=190 NAME="Emmanouil Bakopoulos, overtaget af Dimitrios Koulourianos">
Sprgsml nr . 49 af ( H-0187 / 00 ) :
<P>
Om : Fllesskabsinitiativet LEADER : 2000-2006 Fllesskabsinitiativet LEADER blev udarbejdet som et pilotprogram , der skulle gre det muligt for Kommissionen at fremme en innovativ udvikling i drligt stillede landbrugsomrder .
<P>
Konklusionerne fra de to frste programmer viste , at LEADER har fungeret forskelligt fra land til land alt efter de offentlige og regionale myndigheders indblanding . Da de offentlige og lokale myndigheder er i frd med at udarbejde deres forslag for perioden 2000-2006 , bedes Kommissionen besvare flgende sprgsml :
<P>
I hvor vid udstrkning blev de to frste programmer gennemfrt i Grkenland , og hvorledes vurderer Kommissionen de to tidligere LEADER-programmers succes i Grkenland ?
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , Leader I-programmet , hvis lbetid strakte sig over rene 1993-96 , blev gennemfrt fuldt ud i Grkenland , og de fastsatte stttemidler i henhold til programmet til et samlet belb af 104 millioner euro , hvoraf Fllesskabet bidrog med 52 millioner euro , er alle blevet udbetalt .
<P>
Graden af Leader I ' s succes , hvad angr den innovative karakter og det samlede overslag over programmet , var ligeledes tilfredsstillende i Grkenland .
<P>
Leader II-programmet strkker sig over rene 1996-2001 , nr man tager afviklingen af de endnu ikke foretagne udbetalinger med . Indtil slutningen af sidste r , det vil sige indtil slutningen af 1999 , androg programmets stttemidler i alt 364 millioner euro , hvoraf Fllesskabet bidrog med 168 millioner euro , der er helt bundne , men logisk nok endnu ikke alle udbetalt .
<P>
Men da udbetalingerne , som jeg allerede har sagt , ogs kan afvikles i 2000 , alts i r , og ogs stadig til nste r , kan der frst i begyndelsen af 2002 gives en fuldstndig oversigt over virkningerne og gennemfrelsen af Leader II i Grkenland .
P grundlag af de informationer , vi har fet indtil nu , har Kommissionen i hvert fald ikke nogen grund til at kritisere Grkenlands Leader II-program .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=193 NAME="Carmen Fraga Estvez">
Sprgsml nr . 50 af ( H-0190 / 00 ) :
<P>
Om : Balance mellem fiskeriaftalerne for de nordlige og de sydlige omrder Rdet ( fiskeri ) analyserede i oktober 1997 den manglende balance mellem fiskeriaftalerne for de nordlige og de sydlige omrder , idet der i stigende grad stilles krav om medfinansiering til de fiskerflder , der fisker under aftalerne for de sydlige omrder , mens fiskerflderne fra de nordlige omrder fisker gratis .
Det analyserede ligeledes det forhold , at fiskeriaftalerne for de nordlige omrder ikke udnyttes fuldt ud , samtidig med at andre medlemsstater er interesserede i at udnytte disse fiskerimuligheder .
Rdet anmodede derfor Kommissionen om at undersge mulighederne for at overfre kvoter fra en medlemsstat til en anden , samt hvorledes aftalernes finansielle omkostninger kunne fordeles p en ligelig og ikkediskriminerende mde mellem Fllesskabet og fiskerflderne .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvilke undersgelser der er foretaget om eventuel overfrsel af kvoter , og med hvilke resultater ?
Hvilke afgrelser er der truffet for at skabe balance mellem de finansielle omkostninger i forbindelse med aftalerne for de sydlige og de nordlige omrder ?
Hvorledes vurderer kommissren den manglende balance mellem disse fiskeriaftaler ?
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen har den principielle opfattelse , at de fangstmuligheder , et tredjeland tildeler , skal udnyttes fuldt ud , og at der skal faststtes passende mekanismer til overfrsel af de kvoter , der ikke bruges op eller udnyttes fuldt ud , uden at stte sprgsmlstegn ved princippet om den relative stabilitet .
Kommissionen gr opmrksom p , at problemet med kvoter , der ikke blev brugt op , kun opstod i forbindelse med aftalen med Grnland , den eneste aftale , der er indget i de nordlige omrder .
<P>
Men som fru Fraga Estvez sikkert ved , anser en rkke medlemsstater enhver eventuel overfrsel af kvoter for at vre et angreb p princippet om den relative stabilitet .
Trods alle bestrbelser har det derfor endnu ikke vret muligt at stte de retsmekanismer i kraft , der findes inden for rammerne af fllesskabsretten , og som principielt muliggr en sdan overfrsel af kvoter .
Flgelig er Kommissionen af den opfattelse , at dette vanskelige sprgsml kun kan behandles inden for rammerne af en bredere og global revision af den flles fiskeripolitik som helhed .
<P>
Nr De taler om et misforhold mellem aftalerne med tredjelande p den nordlige halvkugle og tredjelande p den sydlige halvkugle , vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed p flgende situation : Fllesskabet og medlemsstaterne betaler betaler ikke licensgebyr i forbindelse med aftalerne i nord , fordi det ikke krves af de nordlige tredjelande , for disse aftaler er - med undtagelse af aftalen med Grnland - gensidige aftaler - dermed menes fisk for fisk - og har overhovedet ingen indvirkninger p fllesskabsbudgettet .
<P>
Tredjestater p den sydlige halvkugle krver derimod gebyrer af Fllesskabet og af rederen .
Sdanne licensgebyrer indgik for vrigt allerede i de bilaterale aftaler mellem Spanien og tredjelande , inden Spanien blev medlem af Fllesskabet . De vil derfor forst , at vi ikke frivilligt vil tilbyde at faststte licensgebyrer ogs i aftaler med Grnland eller andre nordlige stater , nr vores kontrahenter ikke krver det .
Bortset fra det er der ogs andre tredjelande , der fisker i disse nordlige staters farvande , og de betaler heller ikke licensgebyrer .
Vi vil naturligvis gerne undg forskelsbehandling af vores fiskere i forhold til andre fiskere fra tredjelande , som fisker i de samme farvande .
Det ville imidlertid blive tilfldet , hvis vi nu af os selv ville tilbyde licensgebyrer .
<P>
Endnu en forskel mellem de nordlige og de sydlige aftaler ligger i , at Fllesskabets fiskerimuligheder i de nordlige aftaler udtrykkes som samlet fangstmngde .
Det er anderledes i de sydlige aftaler .
Her udtrykkes vores muligheder direkte i antallet af fiskerfartjer eller i antallet af licenser .
Da indbyder det naturligvis til , at der i aftalerne faststtes licensgebyrer , som rederne skal betale .
Som De ser , er der gode grunde til , at man gr forskelligt frem i de nordlige og i de sydlige aftaler .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Grunden til , at jeg stillede et sprgsml , var , at jeg tidligere har konsulteret en rkke beslutninger , som Ministerrdet traf i 1997 om visse retningslinjer , som skulle glde for fiskeriaftalerne , som , s vidt jeg forstr , ikke er blevet opfyldt i denne tid i Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil ikke polemisere med kommissren , men jeg vil gerne vide , om man , hvis vi nu flger de retningslinjer , der i sin tid blev fastlagt , i den nste forlngelse af fiskeriaftalen med Grnland - hvor alle ved , man ikke udnytter fiskekvoterne , eller de faktisk gr tabt - vil give de flder , som ikke for indevrende har adgang til denne aftale , mulighed for at udnytte de kvoter , som ikke anvendes , eller som gr tabt .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Det gjorde jeg jo allerede opmrksom p i indledningen af mit svar .
Det er virkelig et problem , at Kommissionen principielt er enig med Dem , fru Fraga Estvez , om , at ikkeudnyttede kvoter skal kunne overfres . Men de bestemmelser , der skal gre det muligt , mangler vi stadig , fordi medlemsstaterne p dette punkt ikke vil give deres samtykke .
De nvnte Rdet .
Derfor skal vi have dette problem klaret .
Men jeg mener ikke , at lsningen af problemet bestr i , at man i en ny aftale med Grnland betaler gebyrer for fangstkvoterne og lser problemet p den mde .
Det er ikke det , der er lsningen p problemet .
Man bliver ndt til at skelne .
Opdeling af ikkeudnyttede kvoter og en mekanisme dertil : Ja ! Men vi skal ikke begynde at indfre licensgebyrer dr , hvor vi ikke skal betale for kvoterne .
Det er der ud fra vores synspunkt ikke megen mening i .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=198 NAME="Hugues Martin">
Sprgsml nr . 51 af ( H-0195 / 00 ) :
<P>
Om : Forenelighed mellem en ekstraordinr eksportsttte og fllesskabsretten Som flge skader forrsaget af det uvejr , som ramte Vesteuropa i december 1999 , befinder skovbruget sig i en yderst alvorlig situation .
<P>
Den franske regering har med henblik p en forvaltning af mngden af vltede trer bl.a. besluttet at yde et belb p 50 FF pr. ton til transport af tr til eksport i Unionens medlemsstater .
<P>
Fllesskabets konkurrenceregler , og navnlig forpligtelsen vedrrende fllesskabsprferencen forbyder med rette en sdan sttte , undtagen nr formlet er at rde bod p en srlig situation . Sledes hedder det i EF-traktatens artikel 92 , stk .
2 , litra b ) : " Sttte , hvis forml er at rde bod p skader , der er forrsaget af naturkatastrofer eller af andre usdvanlige begivenheder er forenelige med fllesmarkedet " .
<P>
Er den eksportsttte , den franske regering har planlagt forenelig med artikel 92 ?
I bekrftende fald kan en sdan sttte udvides til eksport af tr til tredjelande ?
<P>
I bekrftende fald hvilke kriterier anvender Kommissionen for at afgre , hvor store mngder der kan gres til genstand for denne sttte , hvor lang en periode den skal glde for og til hvilken pris ?
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , de franske myndigheder forelagde for f dage siden Kommissionen sagen om den statssttte , Frankrig vil yde sit skovbrug til afhjlpning af de enorme skader , som stormene i december 1999 forrsagede .
I de franske myndigheders notifikation nvnes en foranstaltning , der skal gre det nemmere at transportere tret ud af de ramte regioner .
Men der str ikke noget i notifikationerne om , hvad der skal ske med tret , og heller ikke om , hvorvidt det skal eksporteres til andre mdlemsstater eller til tredjelande .
<P>
Derfor har Kommissionen meget logisk anmodet de franske myndigheder om supplerende oplysninger .
Da Kommissionen endnu ikke har samtlige supplerende informationer , er den heller ikke i stand til allerede i dag definitivt at udtale sig om de pgldende foranstaltningers forenelighed med fllesskabsretten .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="FR" NAME="Martin, Hugues">
M jeg anmode kommissren om at prcisere sit svar ?
Det er tydeligt , at den omtalte sttteordning allerede er etableret i medlemslandene .
I srdeleshed for lande uden for EU rejser sig sprgsmlet , om det vil vre muligt at opn dispensation i forhold til gldende regler for eksport af tr , mlt i mngder , priser og tid , med henvisning til den helt usdvanlige situation , der er opstet som flge af efterrets uvejr .
Sprgsmlet omhandlede selvsagt eksport til lande uden for EU .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
For at sige det helt klart , s er tr i henhold til fllesskabsretten en industrivare , og eksportsttte i lighed med den , der glder for landbruget , kan logisk nok under ingen omstndigheder tillades , nr det drejer sig om eksport af tr .
Her kan vi kun anvende den eksisterende fllesskabsret .
Den faststter i artikel 87 , at der kan ydes sttte , hvis forml er at rde bod p skader - vel at mrke skader - der er forrsaget af naturkatastrofer .
Det vil alts sige , at der for det frste skal foreligge en skade , og at der for det andet skal pvises en direkte sammenhng .
De skal endvidere overveje flgende : Ville vi tage hensyn til en sdan tanke - trprisen er jo ikke kun i bund for de franske skovbrugere , trprisen er som flge af katastrofen i bund som helhed - s kunne alle medlemsstater komme og sige , at de gerne ville have tilladelse til at yde eksportsttte .
Det ville vre en klar forvridning af markedsbetingelserne .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=203 NAME="Werner Langen">
Sprgsml nr . 52 af ( H-0202 / 00 ) :
<P>
Om : Forebyggende destillation - forhjelse af kontingenterne Kommissionen har indledt den forebyggende destillation med 10 millioner hektoliter for vinproduktionsret 1999 / 2000 .
Anmeldelsesfristerne er blevet forlnget .
I enkelte medlemsstater er kontingenterne iflge de foreliggende oplysninger allerede overskredet .
<P>
Vil det vre muligt for Kommissionen at forhje den forebyggende destillation fra 10 til 15 hektoliter og opfylde nogle enkelte medlemsstaters ( f.eks. Tysklands ) nske om et strre volumen ?
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Ja , hr. formand , Kommissionen modtog den 24. februar medlemsstaternes meddelelser om ndringsforslagene til den forebyggende destillation .
Samme dag blev det foreslet forvaltningskomiten for markedsfringen af vin , at mngden til forebyggende destillation blev get fra 10 millioner hektoliter til 12 millioner hektoliter .
Et flertal i forvaltningskomiten gik ogs ind for dette forslag .
Dermed er det ogs muligt at opfylde alle de aftaler , der er indget i medlemsstaterne .
Den eneste undtagelse er her Spanien , hvor undtagelsesprocentsatsen , hvis jeg m kalde den sdan , p grund af det store antal ndringsforslag udgr 98 % i stedet for 100 % .
Det betyder for Tyskland , at den oprindelige tildeling p 148.000 hektoliter har kunnet ges til 468.000 hektoliter .
Det er hele den mngde , der er indget aftaler om i Tyskland .
Den ndrede forordning om den forebyggende destillation vil inden lnge blive offentliggjort i De Europiske Fllesskabers Tidende og med tilbagevirkende kraft glde fra den 24. februar .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. kommissr , overvejes det p en eller anden mde i Kommissionen p baggrund af den uhyre store vinhst p 140 millioner hektoliter og p baggrund af den markedsordning for vin , der trder i kraft i 2000 , om den obligatoriske destillation kunne anvendes til at aflaste markedet det sidste r , hvor denne mulighed eksisterer , eller er Kommissionen ikke af den mening , at det kunne vre endnu et instrument ?
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , hr . Langen , for det frste mener jeg , at hvis vi kan tage hensyn til alle de ndringsforslag , der er blevet stillet fra tysk side , og derudover til s godt som alle ndringsforslag fra de vrige medlemsstater , s er balancen p vinmarkedet , s vidt jeg kan se , i vidt omfang etableret .
Nr De isr tnker p , at vi i den reformerede vinmarkedspolitik jo da helt klart vil dmme op for den obligatoriske destillation , br vi efter min mening ikke fremkalde det indtryk , at vi nu igen tiltrder tilbagevejen .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Fischler .
<P>
Sprgsml nr . 53-60 besvares skriftligt .
<P>
Sprgsml til Loyola de Palacio
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=209 NAME="Marie Isler Bguin">
Sprgsml nr . 61 af ( H-0156 / 00 ) :
<P>
Om : Genbning af jernbaneforbindelsen Oloron-Canfranc Kommissionen har udtalt til den spanske presse ( 9. februar 2000 , agenturet EFE ) , at den var klar over ndvendigheden af en jernbaneforbindelse midt i Pyrenerne , og at den spanske regering nskede at genbne jernbaneforbindelsen Oloron-Canfranc ( Valle d ' Aspe ) p den franske side .
Kommissionen har ligeledes bekrftet , at hvis de to stater nede til enighed , ville den sttte opfrelsen af denne forbindelse p de transeuropiske net ved den nste behandling af retningslinjerne for dette net .
<P>
Er det imidlertid ikke frst og fremmest Europa-Kommissionens opgave at tilskynde de to berrte medlemsstater til at gennemfre foranstaltninger til omlgning af den modale trafik til jernbanen og overbevise dem om at n til enighed om genbning af denne forbindelse ?
Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at trffe allerede nu for at fremskynde denne aftale ?
<SPEAKER ID=210 NAME="de Palacio">
For s vidt angr Deres sprgsml vedrrende genbningen af jernbaneforbindelsen Oloron-Canfranc , er man ndt til at se p alternativer ad land- eller svejen , som kan bruges til at lette en situation med trafikpropper i de to yderste punkter af Pyrenerne , svel det stlige som det vestlige .
<P>
I disse to ydre dele af Pyrenerne befinder vi os faktisk i en mtningssituation , eftersom de udgr de eneste virkelige landeforbindelser af en vis kapacitet mellem Den Iberiske Halv og resten af det europiske kontinent .
<P>
I Kommissionen har vi vret positivt indstillet over for analysen af en jernbaneforbindelse midt i Pyrenerne , og vi har stttet flere initiativer i regionen via tilskud til forskellige undersgelser for at kunne analysere mulighederne .
<P>
Som De jo ved , har Spanien og Frankrig derudover oprettet et trafikobservatorium i Pyrenerne for at finde den mest hensigtsmssige lsning p det problem , de str over for .
<P>
Under alle omstndigheder er det op til medlemsstaterne at trffe den endelige afgrelse .
I de transeuropiske net kan vi ikke medtage noget , som ikke stttes af medlemsstaterne .
<P>
Imidlertid vil jeg sige , at Kommissionen vil tage hensyn til arbejdsresultaterne fra trafikobservatoriet i Pyrenerne , nr de transeuropiske net skal revideres . Det er en revision , som vi hber vil vre frdig inden august .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Tak for svaret , fru kommissr . Jeg ville imidlertid gerne vide , hvad Kommissionen konkret gr for at sikre , at medlemsstaterne etablerer et egentligt jernbanenet over Somport-passet .
Der er anlgsarbejder i gang for s vidt angr vejtrafikken .
Man m derfor sprge , hvad der videre vil ske .
<P>
Personligt frygter jeg , at man anlgger en lille turistjernbane , som mske kan glde enkelte miljaktivister , og s i vrigt lader det blive ved det .
<P>
Der er imidlertid gennemfrt undersgelser - eksempelvis Gretab-undersgelsen - som pviser , at med en jernbaneforbindelse , som dkker strkningen fra Somport-passet via Pau og Canfranc til Jaca , vil lastvognskapaciteten kunne n et niveau svarende til det antal lastvogne , der i dag passerer Mont Blanc-tunnellen . Hr .
Lamoureux har p vegne af Transportudvalget fremsat forslag om , at EU fremover prioriterer jernbanetransporten langt hjere . Jeg ville derfor gerne vide , hvilke konkrete foranstaltninger , De agter at trffe for at plgge medlemsstaterne samme prioritering .
<SPEAKER ID=212 NAME="de Palacio">
Fru Isler Bguin , jeg kan meddele Dem , at vi prver at overbevise medlemsstaterne i forbindelse med de samtaler og synspunkter , som kommer frem i de forskellige sager og undersgelser , der indsendes .
<P>
Men med hensyn til jernbaneforbindelsen Oloron-Canfranc har vi , som De sikkert udmrket ved , et problem med et af grnselandene .
<P>
Det er uden tvivl problematisk at krydse de store bjergkder i Den Europiske Union .
I den henseende stttede Kommissionen i 1999 en undersgelse om iagttagelsen af varestrmme i transit p land og om udvekslinger i de flsomme omrder . Det drejede sig helt konkret om Pyrenerne og Alperne , fordi problemerne her ligner hinanden temmelig meget .
<P>
Jeg vil sige , at vi derudover har til hensigt at udsende en meddelelse desangende - om Pyrenerne og Alperne - inden rets udgang , hvor vi vil foresl konkrete lsninger .
<P>
Men lsningerne skal naturligvis accepteres af medlemsstaterne .
<P>
Og jeg kan meddele Dem , at vi ogs vil tage hensyn til konklusionerne fra den undersgelse , vi er ved at gennemfre , nr vi reviderer retningslinjerne for de transeuropiske net . Derudover har Interreg II-programmet ogs finansieret gennemfrelsen af generelle undersgelser om , hvorvidt en fremtidig strkning midt i Pyrenerne , som er tilpasset den tunge varetransport , er relevant og kan gennemfres .
<P>
Nr det er sagt , mine damer og herrer , s forstr jeg , at der skal gres store bestrbelser for at udvikle varetransporten med tog , hvilket jeg ogs har gjort klart rede for ved et af mine fremmder .
<P>
Vi str med en eftersprgsel , som i hvert fald ikke vil kunne klares ved at bygge flere landeveje , og vi er ndt til at undersge , hvordan vi bedre kan anvende jernbaneinfrastrukturerne , som ikke alene er et langt mere passende alternativ set ud fra et miljmssigt aspekt , men som ogs er et alternativ , der vil gre det muligt at anvende nogle af de allerede eksisterende infrastrukturer .
<P>
I andre tilflde som i det konkrete tilflde , vi taler om , skal infrastrukturerne op og st , men vi er naturligvis villige til at tale med landene - og det gr vi - for at se , om vi kan opn , at et sdant projekt , som muliggr en jernbanestrkning midt i Pyrenerne , i sidste ende kan accepteres af grnselandene .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Fru nstformand for Kommissionen , jeg vil gerne vide , om det er rigtigt , at der er en medlemsstat , der skaber problemer , hvilket land det drejer sig om , og hvilken slags problemer landet skaber .
Og p den anden side , da De nu selv nvnte det : Kan De prcisere , hvornr vi vil f Kommissionens meddelelse om denne bebudede rapport Alperne - Pyrenerne ?
<SPEAKER ID=214 NAME="de Palacio">
Da De nu sprger om det , s er det indtil nu Frankrig , der har modsat sig .
<P>
Naturligvis er det landene p halven , der er mest interesseret .
Dette fr ikke alene indflydelse p grnselandet Spanien , men ligeledes p landevejstrafikken fra Portugal , fordi Pyrenerne virker som en mur .
<P>
Det , der hovedsageligt behandles i meddelelsen om de flsomme omrder , er , hvordan man kan kombinere to elementer : de miljkrav , som svel Pyrenerne som Alperne stiller , samt behovet for at tillade varers og personers bevgelighed .
<P>
Som jeg fortalte Dem , har vi til hensigt at udsende meddelelsen fr rets udgang , og derudover vil vi ikke alene analysere sregenhederne i disse flsomme omrder , men ogs de specifikke lsninger , som kan overvejes p omrdet bedre infrastrukturer , finansiering , anvendelse og sikkerhed .
For der er ogs sikkerhedsaspekter forbundet med anvendelsen af store tunneller , og de er ogs vigtige .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=216 NAME="Ewa Hedkvist Petersen">
Sprgsml nr . 62 af ( H-0163 / 00 ) :
<P>
Om : Promillegrnser i trafikken Kommissionen har siden 1988 slet til lyd for fllesskabslovgivning om det hjst tilladte alkoholindhold i blodet i trafikken .
I 1997 erklrede Kommissionen , at det er ndvendigt for at nedbringe antallet af ddsofre og ge trafiksikkerheden .
<P>
I dag varierer reglerne for det tilladte alkoholindhold i Europa kraftigt , fra 0,2 promille i Sverige til 0,8 promille i visse andre lande .
Erfaringerne fra Sverige er meget positive . Trafiksikkerheden ges ved en lav promillegrnse .
<P>
EU udsteder lovgivning for at fremme den frie bevgelighed og trafiksikkerheden .
Hvorfor er Kommissionen uvillig til at fremstte forslag om promillegrnser i trafikken , sknt det ville nedbringe antallet af ddsofre ?
<SPEAKER ID=217 NAME="de Palacio">
Som alle ved , er indtagelsen af for store mngder alkohol skyld i en stor del af de ulykker , der sker p vores landeveje .
I den henseende har Den Europiske Union stttet , og Kommissionen har ment , det var vigtigt , at der i medlemsstaterne var en begrnsning af det generelle indeks for alkoholindhold i blodet netop for at garantere , at de passende grnser ikke overskrides .
<P>
Kommissionen mener , at det passende niveau generelt ligger p omkring 0,5 promille , og i visse tilflde med nye bilister kunne man f.eks. ogs overveje at nedstte dette indeks og gre det endnu mere restriktivt , i det mindste i en periode .
<P>
Man m imidlertid prcisere , at selvom Kommissionen skal faststte denne slags kriterier , s skal den gre det via henstillinger .
Nr man tager hensyn til subsidiaritetsprincippet , er det ikke hensigtsmssigt , at vi foreslr et direktiv , der faststter denne alkoholbegrnsning . Det er bedre i denne henseende at udsende en henstilling til medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen">
Alkohol er den nststrste sundhedsrisiko i EU iflge en rapport om sundhed fra en gruppe p hjt niveau .
Alkohol er ogs den strste rsag til ulykker p de europiske veje og en meget vsentlig rsag til de alvorlige ulykker .
Jeg synes , at det er rigtigt godt , at Kommissionen ogs mener , at promillegrnsen skal holdes nede p et lavt niveau i trafikken . Sikkerhed og alkohol hrer nemlig ikke sammen .
<P>
Vi ved af erfaring fra de lande , som har en lav promillegrnse , at dette er en mde at reducere antallet af drbte og antallet af alvorlige ulykker p .
Jeg vil gerne stille kommissren et tillgssprgsml : Hvorfor er det umuligt at udfrdige et direktiv p dette omrde , nr de fleste lande nu har en maksimumsgrnse p 0,5 promille , og kun et ftal har en grnse , der er hjere end 0,5 promille ?
<SPEAKER ID=219 NAME="de Palacio">
Som De rigtigt nok sagde , registreres der hvert r p de europiske landeveje ca . 10.000 ddsfald , som skyldes en for stor indtagelse af alkohol .
<P>
De fleste lande ligger p 0,5 promille . Grnsen p 0,8 promille glder kun i Irland , Luxembourg , Italien og Det Forenede Kongerige , og det er kun Sverige , der ligger under 0,5 promille .
<P>
Vi vil udsende en meddelelse om frdselssikkerhed , som Europa-Parlamentet snart vil modtage , og henstille til en maksimumsgrnse p 0,5 promille . Vi mener , vi skal gemme lovgivningen til de sager , hvor det er absolut ndvendigt at lovgive .
<P>
Eftersom der kun er f lande , der har fastsat et niveau , der ligger over 0,5 promille , mener vi , denne henstilling vil vre tilstrkkeligt til , at medlemsstaterne harmoniserer sine egne lovgivninger .
Vi mener , at subsidiariteten og henstillingen vil vre tilstrkkeligt til , at niveauet for alkohol i blodet i de forskellige lande bliver fastsat til 0,5 promille eller under 0,5 promille .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EN" NAME="Taylor">
Da vi taler om spritpromiller , vil jeg gerne vide , om kommissren i sin indstilling ogs vil se p det bredere sprgsml om narkotika ?
Det er et vigtigt sprgsml , der ofte bliver udeladt , nr vi taler om trafiksikkerhed .
Kommer det nogen sinde med i henstillingen ?
<SPEAKER ID=221 NAME="de Palacio">
Problemet er naturligvis , at stoffer bringer bilisten i en tilstand , som klart begrnser reaktionsevnen .
<P>
Det problem , som stoffer skaber , er , at forbruget i nogle lande kan f strafferetlige flger , mens det i andre lande ikke kan . Og i en sdan situation med forskelligartede behandlingsformer kan vi ikke i denne henseende komme videre p omrdet , i det mindste ikke for indevrende .
<P>
Imidlertid er det et sprgsml , som bekymrer mig , ligesom det bekymrer Dem , og jeg vil se , om vi kan komme videre p dette omrde inden for de nye handlingsomrder og helt konkret inden for de nye omrder for fllesskabspolitik .
<P>
Endelig skal det tilfjes , at for s vidt angr stoffer , s er kontrollen svrere , eftersom kontrolsystemerne hverken er s automatiske eller s umiddelbare som i tilfldet med alkoholindhold i blodet .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=223 NAME="Reinhold Messner">
Sprgsml nr . 63 af ( H-0164 / 00 ) :
<P>
Om : Jernbanestrkningen Verona-Mnchen Forslaget om en ny jernbaneforbindelse mellem Verona og Mnchen har vret drftet i flere r .
Trafikken p strkningen Verona-Mnchen tiltager , men kun en tredjedel af den nuvrende jernbanelinjes kapacitet udnyttes .
For at mindske den luft- og stjforurening , der forrsages af lastvognstrafikken , kunne en lsning best i at overfre hele den tunge transittrafik til jernbane .
For at gennemfre dette er det ndvendigt at forhje motorvejsafgifterne for godstransport og tilbyde en hurtig og velfungerende jernbanelinje .
Hvis der skal opfres nye konstruktioner , er det ndvendigt at finde frem til den lsning , der har den mindste indvirkning p miljet .
Da der er tale om en infrastruktur , som skal vare i flere hundrede r , er det ndvendigt at finde den bedste lsning .
Kommissionen foretrkker benbart tunnelprojektet i Brennerpasset .
<P>
Hvorfor agter Kommissionen ikke endnu en gang at evaluere det alternative projekt ATT3 fra ingenirerne Trojer og Kauer ?
Har Kommissionen analyseret miljindvirkningerne af de forskellige projekter til jernbaneforbindelse mellem Verona og Mnchen ?
Kan Kommissionen finansiere endnu en undersgelse af sprgsmlet om transport gennem Brennerpasset ?
<SPEAKER ID=224 NAME="de Palacio">
Jernbaneprojektet mellem Mnchen og Verona , som regeringerne i Italien , strig og Tyskland allerede blev enige om i 1994 , er medtaget i de transeuropiske transportnet , og det planlgger opbygningen af et hjhastighedsnet med kombineret varetransport .
<P>
I princippet flger strkningen i det store hele den nuvrende sdvanlige rute .
Forslaget om projekt ATT 3 , som Kommissionen kender , afviger fra den rute , der er etableret i retningslinjerne for de transeuropiske net .
<P>
Jeg m sige , at forberedelses- og opbygningsforanstaltningerne altid har vret baseret p de aftalte ruter , og hvis vi fjerner os fra denne oprindelige problemstilling , vil det bevirke en strre forsinkelse i udviklingen af selve projektet .
<P>
Ud over dette ATT 3-forslag , som De er interesseret i , modtog Kommissionen en rkke alternative forslag . P baggrund af de tekniske , konomiske og miljmssige evalueringer fra de forskellige involverede medlemsstater mener Kommissionen , at den skaldte mulighed for en grundtunnel , som er den , der gennemfres , indebrer en rkke fordele sammenlignet med de andre alternative ruter .
<P>
Jeg m ogs sige , at en betydelig del af den konomiske hjlp , som er tildelt , er direkte forbundet med projektets miljaspekter . Vi vil fortstte med at sttte projektet om Brennerpasset konomisk og isr det tekniske design af grundtunneldelen , som snart pbegyndes .
<P>
Man m tage hensyn til , at det er et flsomt omrde , som jeg sagde for et jeblik siden , da jeg talte om et problem i Pyrenerne . S lige meget , hvilke skridt der tages , er elementet " miljindvirkning " et af ngleelementerne , nr det konkrete projekt skal udvlges , og nr der skal foretages en opflgning p projektets gennemfrelse .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="DE" NAME="Messner">
Hr. formand , jeg anmoder i denne sammenhng blot om , at det tages med i overvejelserne , at et hjhastighedstog p grund af stjgenerne naturligvis er en stor gennemskring af terrnet overalt , hvor det ikke gr under bjerget , og jeg anmoder kommissren om at overveje , hvorfor det ikke skulle vre muligt med en Brennerbasistunnel - ligegyldigt hvilken - at n frem til det gennembrud , som i lngden lser problemet mellem Mnchen og Verona .
Det ville nemlig ikke vre forbundet med srlige problemer at flytte hele transittransporten af tungt gods over p jernbanen og ind i bjerget og dermed lse problemet for evigt .
Vi skal bare have et forbud mod transittransport af tungt gods .
S ville Brennermotorvejen , som nu er overbelastet , og langs hvilken vi fr nogle problemer ogs af socialpolitisk natur , vre aflastet og fri for privat trafik og for den lokale transport af tungt gods .
<SPEAKER ID=226 NAME="de Palacio">
For at forbyde tung transport er det frste , man skal have , bl.a. en alternativ rute til denne tunge transport .
<P>
Faktisk findes en sdan rute ikke i dag , og derfor skal man frst p passende vis udvikle de tilsvarende ruter .
<P>
Alt dette er utvivlsomt forbundet med vores samfund og dets udvikling .
Men jeg tror heller ikke , at vi kan begrnse denne udvikling . Det betyder ikke , at vi ikke skal gre os alle de ndvendige bestrbelser , for at denne udvikling sker p en sdan mde , at den tager s meget hensyn til miljet som muligt og med s f negative virkninger p miljet som muligt , isr i de flsomme omrder , som Alperne eller selve Pyrenerne kan vre .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykklig sige tak til kommissren for den store lydhrhed , hun hidtil har udvist , hvad angr trafikken over Brenner og Brennerbasistunnellen , og navnlig ogs for de ord , som ofte er blevet gentaget her , at der skal tages ganske srlige hensyn til miljet .
<P>
Jeg gr opmrksom p , at det alternative projekt ATT3 - for det vil jeg gerne takke hr. kommissr Kinnock og generaldirektr Coleman - i de sidste to r allerede er blevet undersgt udfrligt og dybtgende af Kommissionen , hvilket jeg ogs har fet skriftlig underretning om .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at der i hr . Messners sprgsml str flgende : " Hvis der skal opfres nye konstruktioner , er det ndvendigt at finde frem til den lsning , der har den mindste indvirkning p miljet .
" Det er mig helt uforsteligt , at man stiller det krav til Kommissionen , at indvirkningen p miljet skal vre s ringe , som det p nogen mde er muligt .
Det drejer sig her om befolkningen i et flsomt omrde , og den skal beskyttes .
Nr det s oven i kbet kommer fra De Grnne , er det s meget desto mere uforsteligt , og det skal derfor forkastes .
<SPEAKER ID=228 NAME="de Palacio">
Helt konkret er projektet om Brennerpasset et af 14 projekter om transportforbindelser p tvrs af Europa , og Kommissionen vil naturligvis blive ved med at sttte dette projekt , selvom det i sidste ende er medlemsstaterne , som skal gennemfre udviklingen af det .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Da sprgetiden til Kommissionen er udlbet , besvares sprgsml nr . 64-114 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.25 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=11>
Tildeling af et EF-miljmrke
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0054 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles ( 10656 / 2 / 1999-C5-0223 / 1999 - 1996 / 0312 ( COD ) ) holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljmrke ( Ordfrer : Schnellhardt ) .
<SPEAKER ID=231 NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , De har allerede sagt , at det er andenbehandlingen af forordningen om tildelingen af EF-miljmrket .
Det europiske miljmrke er , m man sige , et barn af det indre marked .
Dets funktion er - delvis som svar p de voksende varestrmme over grnserne - at mrke produkter og tjenesteydelser , der er srlig miljvenlige .
<P>
Dets funktion er sledes p den ene side den grnseoverskridende information til forbrugerne , p den anden side glder det om at udvikle en bevidsthed i industrien og hos borgerne til at se og skabe miljpolitiske sammenhnge .
Netop i forbindelse med de daglige indkb er dette af stor betydning .
<P>
Jeg mener stort set ikke , der er noget behov for at diskutere meningen med et europisk mrke , der er tilpasset det europiske indre marked .
Der er dog ofte lang vej , fra en god id opstr , og til den bliver gennemfrt p en fornuftig mde .
<P>
Sledes forholder det sig ogs med miljmrket . Mrket udmrker sig desvrre i dag frst og fremmest ved , at det stort set er ukendt i de fleste lande .
Jeg tror , at kun de frreste borgere har set det . Den fuldstndigt utilstrkkelige forberedelse af mrket har sledes fet den strste opmrksomhed inden for rammerne af mit ordfrerskab .
<P>
Hvad er svaghederne ved den hidtidige miljmrkeforordning , der har frt til den nuvrende utilfredsstillende situation ?
Jeg tror , at et af hovedproblemerne er mrkets omkostningsstruktur .
De prvninger , som virksomhederne skal gennemg med deres produkter for at opn mrket , er lange og dyre .
Vi krver derfor , at der allerede ved opstilling af prvningskriterierne tages hensyn til strst mulig omkostningsminimering . Det siger naturligvis sig selv , at dette ikke fejlagtigt m opfattes som en udvanding af prvningskriterierne .
<P>
Ud over omkostningerne til kontrolproceduren er det naturligvis de lbende gebyrer , der skal betales til den europiske miljmrkeordning , der vejer tungt .
Ogs p dette omrde planlgger vi en begrnsning af omkostningerne for sm og mellemstore virksomheder , firmaer fra udviklingslande samt virksomheder , der er engageret inden for andre omrder af europisk og international miljlovgivning .
I den forbindelse kan jeg f.eks. nvne EMAS og ISO 14001 .
<P>
Ud over en mindskning af omkostningerne for bestemte virksomheder indeholder betnkningen et maksimumsgebyr .
Med denne fremgangsmde flger vi eksemplet fra nsten alle nationale mrkeordninger , der ligeledes indeholder et tilsvarende loft .
Formlet med dette tiltag er ogs at gre mrkeordningen interessant for de store forbrugsvareproducenter og tjenesteudbydere .
Det drejer sig ikke om en gave til de store multinationale foretagender , sledes som det til dels bliver kritiseret - det vil jeg helt klart sige her - men derimod om et vigtigt skridt i retning af , at mrket fr en bredere virkning .
<P>
Desuden m vi vre klar over , at vi ikke kan f fast grund under fdderne uden en vis igangstningsfinansiering .
Dette bidrag br vi efter min mening ptage os .
<P>
Et andet vigtigt punkt ved andenbehandlingen er en ordning af forholdet mellem nationale miljmrker og det europiske mrke .
Under frstebehandlingen krvede vi endnu en trinvis afskaffelse af de nationale mrker til fordel for miljmrket . Det er ikke uden grund , at vi har ndret vores standpunkt .
I nogle lande er nationale mrker veletableret og accepteret i samfundet .
Dette glder f.eks. den nordiske Svane i Skandinavien og Den Bl Engel i Tyskland .
<P>
Jeg mener , at det er modstridende og ikke i subsidiaritetens nd at afskaffe disse veletablerede mrker til fordel for et endnu ikke etableret europisk mrke .
Nej , vores tiltag skal vre et andet .
Vi m srge for at f det koordineret , sledes at nationale og europiske mrker kan eksistere side om side . I den forbindelse er den arbejdsplan , der er indeholdt i den flles holdning - og som vi har udbygget p nogle punkter , men det tror jeg ogs , vi fr sttte til - af stor betydning .
<P>
Miljmrkeforordningen er en balanceakt mellem konomiske interesser og miljinteresser . Den ene gruppe nsker frst og fremmest at f gennemtvunget strenge miljkrav , mens den anden i hjere grad skeler til marketingaspektet i mrket .
Begge grupper har dog det til flles , at de nsker , at miljmrket bliver en succes .
Jeg mener , at vi med den forordning , som vi vedtager i dag , har fundet et godt kompromis mellem alle involverede gruppers interesser . Jeg er overbevist om , at Europa-Parlamentets konstruktive forslag ogs vil vinde gehr i Rdet og srge for , at det europiske miljmrke opnr strre succes .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , i gr var der en taler her i Parlamentet , der mente , at globaliseringen af konomien ikke var nogen uomtvistelig ndvendighed , men derimod var resultatet af nogle multinationale foretagenders onde gerninger .
Frst syntes jeg , at denne bemrkning var rrende , men den er naturligvis farlig og vildledende . For intet af det , som vi gr konomisk-politisk eller miljpolitisk i Europa , kan ses isoleret fra en eventuel global udvikling .
Og dette glder naturligvis ogs tildelingen af et miljmrke i Den Europiske Union .
<P>
Netop de strandede WTO-forhandlinger i Seattle har vist os , hvor svrt det er for Europa at gre sig forstelig over for tredjelande med de videregende socialpolitiske og miljpolitiske standarder .
Hvis vi i dag bliver enige om en ny tildeling af et europisk miljmrke , m vi allerede nu tage i betragtning , at det jo er et uhyre vigtigt signal til tredjelandene , at det vil optrde p vores produkter i udviklingslandene , og at der naturligvis vil og kan findes efterligninger .
<P>
Miljmrket skal og vil signalere en lang rkke vigtige miljpolitiske ider over for tredjelande .
Man kan mindske negative miljpvirkninger i produktionen af bestemte produktgrupper . Flles ml for miljvenligt forbrug skal fremmes , og det skal vre muligt at forene det med tilsvarende internationale standarder .
<P>
Globaliseringen af konomien har gjort og vil i fremtiden gre det muligt for udviklingslandene at deltage i de rige landes velstand .
Men en ting m vre klar fra begyndelsen - og det gr den foreliggende flles holdning ogs tydeligt : Der skal glde de samme regler for alle stater .
Hvis produktionsanlg i et land skal vre i overensstemmelse med miljmrkets krav , s glder det for alle produktionsanlg , der producerer dette produkt .
Hvis vi opnr det , har vi globaliseret en vigtig miljpolitisk tanke .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Rosemarie">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi har endnu ikke opgivet mlet om et flles europisk mrke . Sledes fortolker jeg i al fald den flles holdning .
For hidtil har miljmrket haft det svrt p grund af manglende accept . Med et arbejdsprogram , der indeholder koordinering med de nationale mrker , er det muligt at opn strre accept .
<P>
Vores forslag i udvalget - automatisk tildeling af miljmrke til produkter og tjenesteydelser , der allerede har fet tildelt nationale mrker , og som opfylder de europiske miljkrav - har desvrre ikke opnet flertal .
Her havde vi muligheden for at udbrede det europiske mrke endnu hurtigere og endnu bedre .
Et vigtigt anliggende er inddragelsen af ikkestatslige organisationer og foreninger .
Det er afgrende , at sagkundskaben og varetagelse af forbrugerinteresserne er med i tildelingsproceduren .
Standarden og kvaliteten af miljmrkets miljmssige og forbrugerrelevante oplysninger kan kun vinde herved .
<P>
Med vores ndringsforslag vil vi styrke foreningernes deltagelse .
Til sprgsmlet om gebyrer kan jeg sige s meget som , at det er nskvrdigt at f indfrt et omkostningsdkkende system .
Derfor er det ikke rigtigt allerede p nuvrende tidspunkt at faststte maksimumsgebyrer , fordi denne faststtelse uden at kende de faktiske omkostninger er for forhastet .
Her gr jeg imod hr . Schnellhardt , fordi jeg mener , at der ogs opstr omkostninger i forbindelse med de kendte nationale mrker , og at udbyderne alligevel erhverver disse mrker .
Derimod er det rigtigt , at omkostningerne for SMV og produkter fra udviklingslande m reduceres .
<P>
Samlet set m det lykkes os at f etableret det europiske mrke i medlemslande uden eget mrke .
For hvis det flles mrke for jeblikket har en funktion , s er det netop at f lukket hullerne de steder i Europa , hvor der ikke findes miljmrker .
Vi er p rette vej , men et anerkendt flles europisk mrke er endnu ikke i sigte , og det krver store anstrengelser .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , dette forslag styrker , forbedrer og skrper det frivillige miljmrkningssystem , som har eksisteret i EU siden 1992 , og som desvrre ikke har vret s vellykket , som man havde hbet p .
Vi ved fra Svanen i de nordiske lande og Den Bl Engel i Tyskland , at miljmrkning af produkter har stor betydning og er et kraftfuldt instrument , nr det handler om at f forbrugerne til at ndre kbeadfrd og handle miljvenligt .
Det er jo det , vi alle vil , nemlig at kunne handle miljvenligt , s vi kan pvirke producenterne og udviklingen i samfundet til fordel for flere kologiske produkter og tjenester .
<P>
Jeg synes , at Rdets holdning er relativt god . Jeg er ogs tilfreds med ndringsforslagene fra udvalget og fra hr .
Schnellhardt .
Jeg mener dog , at der er visse ting , der skal styrkes . Det glder frst og fremmest forbruger- og miljorganisationernes rolle og sameksistensen af forskellige miljmrkningssystemer .
De , som argumenterer for , at man kun skal have t miljmrkningssystem , begr efter min mening en stor fejl .
Jeg er fuldt ud overbevist om , at dr , hvor der findes et velfungerende miljmrkningssystem , vil EU-blomsten ogs kunne introduceres meget lettere og meget hurtigere .
Det handler om at f forbrugerne til at kigge efter og vlge miljmrkede varer .
Har man n gang ndret kbeadfrd , er det meget enkelt .
Nglen til succes ligger i vid udstrkning hos den opinion og den trovrdighed , som miljorganisationerne og forbrugerorganisationerne udgr .
Hvis disse inddrages rigtigt , vil udviklingen ogs g meget hurtigere .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte en bemrkning vedrrende forretningsordenen ...
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , det forslag , vi debatterer nu , om et revideret fllesskabsprogram for tildeling af miljmrke , er blevet ndret vsentligt siden Kommissionens oprindelige forslag .
Det er ogs blevet ndret betydeligt i sammenligning med Europa-Parlamentets frstebehandling .
Gldeligt nok er stort set alle disse ndringer forbedringer .
Vi i GUE / NGL-gruppen mener , at vi har fet gennemfrt relativt mange af de synspunkter , vi havde allerede ved frstebehandlingen .
<P>
For os var flgende principper vigtige , da vi vurderede forslaget : For det frste m det flles miljmrke ikke forhindre eller erstatte nationale miljmrker , som i dag faktisk fungerer betydeligt bedre end EU-blomsten , bde nr man ser p antallet af mrkede produkter , og p , hvor kendte de er hos forbrugerne .
Det er derfor meget vigtigt , at iden om at forbyde nationale miljmrker er blevet slettet .
Det er efter min mening ogs vigtigt at erkende , at der ikke er noget til hinder for , at der eksisterer parallelle miljmrker .
I Skandinavien , som mske har det bedst fungerende miljmrkningssystem i dag , findes der allerede nu flere miljmrker , som fungerer relativt godt side om side , og som supplerer hinanden .
<P>
For det andet nsker vi , at miljbevgelsen skal have afgrende indflydelse p bde tildelingen af miljmrker og kriterierne for at f dem .
Det er vores erfaring , at det vil give mrkerne strre trovrdighed .
Desuden fungerer systemet udmrket dr , hvor det er blevet indfrt .
Vi glder os derfor meget over , at man har sluppet tanken om en mere kommerciel organisation .
Jeg synes ogs , det er fint , at man har sluppet tanken om et trindelt miljmrke .
Det er lettere med kun n blomst .
Et trindelt system , som man havde fra starten , ville formentlig i hjere grad forrsage bekymringer , end det ville bidrage med information .
Vi er ogs tilfredse med , at forslaget skal omfatte tjenesteydelsessektoren .
<P>
Alt i alt mener vi , at den flles holdning og de ndringsforslag , der er blevet fremsat , inklusive ndringsforslagene fra GUE / NGL-gruppen , gr dette til en ganske udmrket betnkning .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
Hr. formand , da jeg for nylig var p besg hos min svigerinde , bemrkede jeg , at hun havde en beholder med " miljvenligt " opvaskemiddel .
Da jeg kommenterede det , s hun temmelig brdebetynget ud og indrmmede , at den grnne flaske nu indeholdt almindeligt opvaskemiddel , da det alternative produkt ikke blot var dyrere , men at der ogs skulle bruges fire gange s meget af det , og det endda , uden at tallerkenerne blev helt rene . Ved at genbruge beholderen kunne hun bde vaske effektivt op og imponere sine miljbevidste venner .
Moralen i denne historie er naturligvis , at miljvenlige produkter skal vre lige s effektive som alternativerne , hvis de skal kunne konkurrere p lige fod med andre produkter .
Kun derved kan disse produkter bevge sig fra deres nichemarked og ind p det almindelige marked .
Miljmrket br ikke give associationer i retning af middelmdighed .
<P>
Den tyske Bl Engel og den nordiske Svane har vret toneangivende inden for miljmrkning .
At kassere disse velfungerende ordninger nu svarer til at kaste barnet ud med badevandet .
Jeg kan se den langsigtede vrdi af et flles europisk miljmrke , men det skal ikke trkkes ned over hovedet p de eksisterende ordninger .
En flles ordning giver fordele for erhvervslivet - t registreringsgebyr , kontrol , standardiseret indpakning - og for forbrugerne , der ikke forvirres af et vld af mrker .
<P>
Miljmrkning bevger sig fra skovprodukter og rengringsmidler til computere og husholdningsartikler , men hvorfor stoppe der ?
Man kan ogs registrere tjenester som turisme og rene skatter .
Endvidere kan andre grupper af mindre virksomheder samarbejde og foretage en flles registrering .
<P>
I Det Forenede Kongerige har vi en blomstrende sektor for etiske finansielle tjenesteydelser , der tilbyder opsparinger og pensioner , der investerer ud fra et grnt perspektiv .
De br ikke blot have ret til at bruge et miljmrke , men skal ogs uhindret kunne slge deres produkter i EU p et flles marked for finansielle tjenesteydelser .
<SPEAKER ID=237 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil naturligvis gerne starte med at takke Europa-Parlamentets Udvalg om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , isr de to ordfrere , hr . Schnellhardt og hr .
Poggiolini , for det meget konstruktive arbejde , de har ydet ved revisionen af forordningen om miljmrkning .
<P>
Forslaget om et revideret fllesskabsprogram til tildeling af et miljmrke tager hovedsageligt sigte p at gre programmet mere effektivt og mere bent samt at forbedre de anvendte metoder .
Dette vil gre det mere attraktivt for bde producenter , distributrer og forbrugere .
Forslaget giver navnlig strre ansvar til de organer , der er ansvarlige for miljmrkning , og de forskellige interessegrupper , nr det handler om at fastlgge kologiske kriterier .
Kommissionen mener , at disse ml vil blive opfyldt takket vre samarbejdet med , og interessen fra , Europa-Parlamentet og Rdet .
<P>
Jeg mener , at forholdet mellem EF-miljmrkningen og de nationale miljmrkningsprogrammer bliver defineret tydeligere og bedre i dette forslag .
Forslaget styrker ogs interessenternes rolle og deltagelse .
Det glder navnlig de miljorganer , som beskftiger sig med miljmrkning , og de forskellige interessegrupper .
Deres deltagelse er afgrende for , at dette frivillige instrument bliver fremmet og udbredt p den rigtige mde .
Dette er et af de f europiske instrumenter , som rent faktisk kan komme til at spille en central rolle , nr det handler om at fremme et bredygtigt forbrug .
<P>
Hvad angr Europa-Parlamentets ndringsforslag , mener Kommissionen , at de har bidraget til at forbedre gennemgangen af forordningen .
Med hensyn til ndringsforslag 1 , 4 og 8 , i hvilke det foresls , at bde miljorganisationer og forbrugerorganisationer deltager aktivt , er Kommissionen enig i , at deres sttte og medvirken er af basal betydning for , at miljmrkningen bliver afbalanceret og trovrdig .
Vi kan derfor godkende disse ndringsforslag .
<P>
Angende ndringsforslag 2 , 3 og 7 , som vedrrer visse aspekter af samarbejde og samordning med nationale miljmrkningsprogrammer , er Kommissionen overbevist om , at flles stttetiltag er vigtige , isr med henblik p at gre EF-miljmrkningen mere kendt .
Vi kan derfor ogs godkende disse ndringsforslag .
I ndringsforslag 5 foresls fire mder , hvorp man kan gre afgiftsstrukturen mere fleksibel og let for dem , som ansger om at blive accepteret .
Kommissionen sttter dette overordnede ml .
Miljmrkningen er jo trods alt frivillig , og afgifterne m ikke vre s hje , at de , som gr den strste indsats for miljet , forhindres i at ansge om miljmrket .
ndringsforslag 6 vedrrer en reduktion i afgifterne for sm og mellemstore virksomheder samt udviklingslande og understreger , at denne skal vre mrkbar .
Kommissionen kan ligeledes sttte dette ndringsforslag .
Alt i alt kan Kommissionen derfor godkende samtlige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg ville tidligere , i slutningen af min foregende tale , fremstte en bemrkning vedrrende forretningsordenen , som jeg gerne vil gre formanden og Prsidiet opmrksom p .
Forud for afstemningen i morgen skal det understreges , at der er visse ndringsforslag i denne betnkning , der ikke er oversat .
De findes kun p engelsk .
Det glder f.eks. ndringsforslag 7 og 8 .
De findes kun p engelsk , hvilket er helt uacceptabelt .
Hvis vi skal kunne stemme om denne betnkning , m man i det mindste lse disse ndringsforslag op , inden vi gr over til afstemning .
<P>
Det var mit frste punkt .
Det andet punkt handler om f.eks. arbejdsplanen for en miljmssig strategi ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Mange tak for bemrkningerne vedrrende ndringsforslagene .
Parlamentets tjenestegrene ser p problemet , og teksterne vil forhbentlig vre oversat i morgen .
Jeg bliver ndt til at afslutte forhandlingen , da vi er ved at lbe tr for tid .
Tak , hr. kommissr , for Deres bidrag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen middag .
<CHAPTER ID=12>
Forbrnding af affald
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0056 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 11472 / 1 / 1999-C5-0274 / 1999 - 1998 / 0289 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om forbrnding af affald ( Ordfrer : Blokland ) .
<SPEAKER ID=241 NAME="Lund">
P de omdelte ndringsforslag nr . 36 og 37 er jeg opfrt som medforslagsstiller .
Det opdagede jeg i gr aftes , og jeg gjorde DG1 opmrksom herp i morges .
I DG1 erkendte man , at der var sket en fejl i oversttelsestjenesten .
S bad jeg om , at det mtte blive rettet .
Det ngtede man fra DG1 ' s side . Man sagde , at man ikke havde tid til det .
Jeg vil gerne sige , at jeg synes , at dette er helt uacceptabelt .
Man har haft mere end 12 timer til at rette de pgldende ndringsforslag .
Jeg er meget ked af , at de er omdelt til offentligheden med forkert angivelse af , hvem der er forslagsstiller .
Det drejer sig alts om ndringsforslag nr . 36 og 37 , som jeg ikke er medforslagsstiller til .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
Mange tak , fordi De nvner det .
Vi vil forsge at f det rettet til i morgen .
<SPEAKER ID=243 NAME="Blokland">
Hr. formand , fru kommissr , allerfrst vil jeg takke mine kolleger for det gode samarbejde .
Herigennem har vi sammen kunnet stille forskellige ndringsforslag , og vi kunne n til enighed om en rkke ting .
Jeg tnker p kompromiset om direktivets anvendelsesomrde .
Desuden vil jeg takke Kommissionen for informationen og den tekniske rdgivning , som var meget nyttig .
<P>
I et civiliseret samfund er det en selvflge , at affald forarbejdes p en god miljforsvarlig mde .
I Det Europiske Fllesskab vil dette i stadig hjere grad ske gennem forbrnding af affald med energigenvinding .
Det er indlysende , at denne proces krver en god overvgning af emissionen af farlige stoffer .
Nr det er opnet , at frem for alt farligt affald og organisk affald ikke lngere deponeres med henblik p at afvrge uheldige flger for miljet , br forbrnding naturligvis frembyde miljfordele .
Gennem en skrpelse af emissionsstandarderne blev der under frstebehandlingen fundet en balance mellem , hvad der om fem til syv r er muligt , og hvad der ud fra en miljmssig synsvinkel er ndvendigt .
<P>
De emissionsvrdier , som nu foresls af Miljudvalget , er et rimeligt kompromis .
I denne forbindelse m det dog bemrkes , at strengere betingelser allerede opfyldes i forskellige medlemsstater .
Det er vigtigt at opstille gode miljstandarder , men det siger ikke alt om overholdelsen af disse miljstandarder .
Til overholdelse hrer en passende kontrol , og dertil hrer en ordentlig overvgning .
Forestil Dem , at vi nu fastlgger udmrkede standarder for emissionen af farlige stoffer ssom dioxiner , men vi bner p den anden side muligheder for at slippe uden om alle mulige forpligtelser med hensyn til overvgning .
Vi lber hermed en risiko for , at vi alt i alt ikke er kommet et skridt videre , og for , at luftkvaliteten ikke forbedres .
<P>
Desuden m vi ogs undg , at det efter lang tid viser sig , at der optrder skadelige sundhedsvirkninger af den subtile grund , at emissionen af skadelige stoffer ikke er mlt .
Vi kan ikke forsvare det , hvis der opstr sygdomme ssom krft eller blodsygdomme , som vi ikke har forhindret , fordi emissionen af skadelige stoffer fra affaldsforbrndingsanlg ikke behvede at blive mlt .
<P>
Med rette har bl.a. hr . Florenz ppeget , at det er meget vigtigt , at der er tydelige regler for mlinger .
Jeg forventer derfor , at vi sammen kraftigt vil sttte en ordentlig overvgning .
<P>
For s vidt angr direktivets anvendelsesomrde , bemrker jeg med glde , at vi gennem et godt indbyrdes samarbejde er net frem til en acceptabel formulering .
Vi m imidlertid vre klar over , at vi hermed er kommet et godt stykke bort fra frstebehandlingen i betragtning af , at kun ubehandlet tr dengang blev betragtet som en acceptabel undtagelse .
<P>
For s vidt angr definitionen af kombineret forbrndingsanlg , er det desvrre ikke lykkedes at n frem til enighed p forhnd .
Efter mange diskussioner med forskellige kolleger og Kommissionen er der med ndringsforslag 43 fundet en simpel lsning , som muligvis er acceptabel .
Hvis affald anvendes som erstatningsrstof ssom bl.a. ved genvinding af glas , falder den pgldende proces uden for direktivet .
Hvis det imidlertid kun er en del af affaldet , der anvendes som erstatningsrstof , s falder denne proces ind under direktivet .
<P>
For s vidt angr genvinding af energi , vil jeg gre opmrksom p , at Europa-Parlamentet i november sidste r vedtog et beslutningsforslag om integrering af miljet i energipolitikken , hvor der blev lagt srlig vgt p anvendelsen og udviklingen af de bedste metoder til genvinding af energi .
Miljudvalget anbefaler derfor ogs genvinding af energi gennem varme-kraft-kobling i forbindelse med forbrndingen af affald .
<P>
Miljudvalget har anmodet om mling af ammoniak .
Ved en fejltagelse glder standarderne for ammoniak imidlertid ikke for alle anlg .
Jeg har derfor p grund af konsistensen foreslet en ammoniakstandard for cementovne og for almindelige affaldsforbrndingsanlg .
<P>
For s vidt angr de kontinuerlige prveudtagninger af dioxin , viser det sig , at dette udmrket er muligt .
Som flge af dioxinkrisen i Belgien er man der begyndt med en sdan mleteknik .
I en mned tages der en kumulativ prve .
Efter denne mned mles prven , og resultatet giver et godt billede af mngden af dioxin , som er udstdt i den forlbne mned .
Det vil vre tydeligt , at dette er en bedre overvgning end mling to gange om ret p et vilkrligt tidspunkt .
Iflge eksperter er udgifterne ikke hjere , i betragtning af at mlingen af kumulative prver er meget billigere .
Investeringen med henblik p apparatur til kontinuerlige prveudtagninger tjenes sledes ind p f r .
<P>
Under frstebehandlingen blev Kommissionens forslag betydeligt forbedret med bred sttte .
Dengang blev der skabt forventninger hos borgerne .
Jeg vil kraftigt opfordre mine kolleger til at opfylde disse forventninger .
En konsistent linje fra Europa-Parlamentets side vil vre godt for borgernes tillid , i hvert fald de borgere , som bor i nrheden af anlg , som forbrnder eller medforbrnder affald .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , fru kommissr , vi kan ikke g ind for det omhandlede direktiv . Der er tale om en sammenskrivning af to direktiver , et om forbrnding af farligt affald og et om forbrnding af ikkefarligt affald .
Den sammenskrevne tekst giver imidlertid anledning til problemer i forhold til flere af faserne i forbindelse med forbrnding af affald , nemlig indsamling af affald samt behandling og hndtering heraf .
<P>
Hvorfor har man s valgt at sammenskrive de to direktiver , kunne man sprge .
Svaret finder vi i den foreliggende Blokland-betnkning . Ordfreren er tydeligvis modstander af kombinerede forbrndingsanlg .
Imidlertid er han paradoksalt nok samtidig tilhnger af at blande farligt og ikkefarligt affald .
Hvad bliver der s af hensynet til miljet ?
<P>
Vi nsker i vores gruppe ikke at favorisere hverken den ene eller den anden type forbrndingsvirksomhed , men anser begge typer for at vre nyttige i forbindelse med affaldshndteringen i EU .
Vi br respektere de enkelte medlemslandes praksis p dette omrde og opretholde den eksisterende balance inden for branchen , samtidig med at vi undersger mulighederne for at forebygge eller begrnse miljskader .
<P>
Det er ogs den fremgangsmde , der foresls i den flles holdning .
Der br lgges vgt p emissionsgrnsevrdier for de mest skadelige stoffer , nemlig NOx , dioxiner og furaner .
I den flles holdning foresls der indfrt en emissionsgrnsevrdi for NOx fra 2007 , nr det glder afbrnding af farligt affald .
Hvad angr dioxiner og furaner , gres emissionsgrnsevrdierne bindende for alle typer affald .
Hidtil har der kun eksisteret sdanne vrdier for farligt affald .
Det er beklageligt , at den foreliggende Blokland-betnkning foreslr urealistiske lsninger , nr der foreligger flere direktiver om affaldshndtering , som endnu ikke er gennemfrt eller kun mangelfuldt gennemfrt i medlemsstaterne .
<P>
At ville g endnu videre forekommer lidet frugtbart .
At ville revidere direktivets emissionsgrnsevrdier hvert tredje r forekommer helt urealistisk , nr man betnker de omfattende investeringer , branchen m foretage .
Branchen har behov for juridisk sikkerhed og rimelige frister .
<P>
Det centrale problem er i virkeligheden , at vi i EU ikke prcist har defineret , hvad vi forstr ved affald . Derfor opstr der forvirring , hver gang en tekst vedrrende affaldshndtering skal revideres , eller der skal udarbejdes nye forslag p omrdet .
<P>
Fru kommissr , det er ndvendigt at foretage en gennemgribende reform af affaldshndteringen i EU .
<SPEAKER ID=245 NAME="Lund">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske hr . Blokland med denne betnkning .
Vi ved , at affaldsforbrnding er et meget vanskeligt og meget teknisk omrde , men jeg synes , man har lavet et anerkendelsesvrdigt stykke arbejde i forbindelse med denne betnkning .
I modstning til fru Grossette , synes jeg , at den flles holdning og Bloklands betnkning vil yde et endda meget vsentligt miljmssigt bidrag i forbindelse med forbrnding af affald , hvad enten vi taler om farligt eller ikke farligt affald .
Jeg tror , vi her fr et godt redskab til at forebygge og begrnse miljskader i forbindelse med affaldsforbrnding , og vi fr et godt redskab til at forebygge og begrnse de sundhedsrisici , der er forbundet hermed for os som mennesker .
Og det er ogs nogle gode midler , der tages i anvendelse .
Jeg vil bestemt sttte kravet om , at der laves en egentlig affaldsplanlgning med sortering af affald , at vi alts fr afbrnding af affald kdet sammen med EU ' s samlede affaldslovgivning og fr afbrndingsproblemet indplaceret rigtigt i affaldshirakiet .
Jeg synes ogs , det er godt , at man nu fr meget prcist angivet , hvilke anlg der er omfattet af disse regler , og hvilke affaldstyper der dermed ogs er undtaget fra regelen .
Om det meget vanskelige sprgsml omkring definitionen af kombineret forbrndingsanlg , herunder cementfabrikkerne , som jo har haft en ganske aggressiv lobbyvirksomhed i forbindelse med behandlingen af denne sag , vil jeg sige , at jeg synes , vi kan sttte ndringsforslag nr . 43 , som jeg mener er en god prcisering af den flles holdning .
<P>
Og s er der endelig det helt centrale punkt om fastlggelse af emissionsgrnsevrdierne i forhold til luft og vand - hvad enten vi taler om tungmetaller eller stv , ammoniak , dioxin , svovldioxid eller andre farlige stoffer .
Jeg synes , man her har fundet nogle forsvarlige niveauer , og der er lavet en rimelig balance imellem de egentlige forbrndingsanlg og de kombinerede anlg .
En balance , som jeg hber vil holde , ogs under afstemningen i morgen her i plenarforsamlingen .
Og igen i modstning til fru Grossette vil jeg sige , at jeg synes , at de niveauer , man her har lagt for emissionen , er realistiske , de er teknologisk mulige , og det er rent faktisk sdan , at de praktiseres i en del af medlemslandene .
Man giver tilmed de eksisterende anlg , som ikke opfylder kravene i dag , en ganske lang rrkke til at tilpasse sig de nye krav , som her opstilles .
S jeg hber , at vi med afstemningen i morgen kan yde vores bidrag til en lsning af de miljmssige og sundhedsmssige problemer ved affaldsforbrndingen , sdan at de ufattelige mngder af affald , som vi skaber hver eneste dag , ikke skaber strre skader for miljet eller problemer for vores sundhed end hjst ndvendigt .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , hr . Blokland har udfrt et meget stort stykke arbejde !
Dette emne er mere end indviklet .
Desuden har lobbyisterne vret helt utrolige .
At der findes s mange , som bekymrer sig om affald i Europa , havde jeg aldrig troet .
Man skulle tro , at det var guld og ikke affald , de talte om .
Det tegner mske godt for fremtiden , at der er ved at vokse en genanvendelsesindustri frem med en s stor finansiel og medarbejdermssig kompetence og kraft .
<P>
Selvflgelig skal EU skabe et bredygtigt system til beskyttelse af luft , jord og vand .
Det er et flles engagement , et flles ansvar .
Det er ogs klart , at dette skal reguleres p EU-plan .
Men er EU-planet det rette plan til at foretage s detaljerede tekniske beskrivelser , som man forsger at gre i dette direktiv ?
Burde det ikke hellere vre sdan , at man traf beslutning om tilladte emissionsvrdier for forskellige materialer , om mlesystemerne , om hvordan mlingerne skal foretages , og at man derefter anvender nrhedsprincippet ?
Der er nemlig en enorm forskel i mden at hndtere affald , mden at medforbrnde affald med store mngder biobrndsel mellem det nordlige Skandinavien , hvor transportvejene ogs er lange , og de ttbefolkede omrder i Centraleuropa , hvor det , bogstavelig talt , mere handler om et renholdelsesproblem , mere om affaldsforbrnding , end det f.eks. handler om at generere kraftvarme .
Jeg kunne godt tnke mig , at vi ved lejlighed , dog ikke nu , debatterede mulighederne for at skabe en rammelov p dette omrde .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr .
Blokland med denne betnkning , der for frste gang faststter flles europiske emissionsgrnsevrdier for bl.a. dioxiner og furaner . Det skulle skabe strre konkurrence mellem de forskellige affaldsbortskaffelsesmetoder og vre medvirkende til at gre en ende p transporten af farligt affald i Europa i jagten p de billigste affaldsoperatrer .
<P>
Med den forventede stigning i forbrndingen er det helt afgrende , at den overordnede EU-lovgivning om affaldsbortskaffelse og luftkvalitet er ensartet og dkkende .
Vi skal se p hele hierarkiet .
Forbrndingen af affald kan stige som flge af strengere kontrol med lossepladser , men det gr ikke hnd i hnd med genbrug og miljvenlige affaldsbortskaffelsesmetoder .
Det er en dyr og langvarig proces at bygge nye forbrndingsanlg , og da det er en langsigtet investering , vil det vre i investorernes interesse at fortstte affaldsforbrndingen .
Det betyder , at der er fare for en overkapacitet , der vil fremme forbrndingen af profithensyn i stedet for at fremme reduktion , genbrug og sikker behandling af affald , hvilket er vores ml .
<P>
Europa-Parlamentet skal beskytte sundheden og livskvaliteten for de mennesker , vi reprsenterer .
Der findes ikke nogen sikker grnse for dioxinemissioner , og der er behov for yderligere forskning i mikropartiklernes skadelige indvirkning p menneskets helbred og miljet .
Vi skal derfor sikre hyppig prvning og overvgning , give offentligheden regelmssig adgang til detaljerede oplysninger og gre en reel indsats for at bekmpe overtrdelser af bestemmelserne .
<P>
Ved at mle emissionerne to gange rligt kan man f en tidlig indikation af , hvad der sker i et forbrndingsanlg og med den luft , som det omkringliggende samfund indnder .
Man vil ikke f de samme indikationer , hvis man kun foretager mlinger hvert andet r .
Derfor skal vi faststte de bedst mulige standarder og undg undtagelser , der svkker denne meget vigtige lovgivning .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , affaldsstoffer slipper man ikke af med ved at dumpe dem i havet eller skyde dem ud i rummet og heller ikke ved blot at forbrnde dem .
De kommer altid tilbage og ofte i en endnu mere skadelig form .
Forbrnding kan medvirke til sygdomme , luftforurening , klimandring og stigning af middelvandstanden .
I jeblikket forbrndes meget affald , men faktisk ikke i de nvnte dyre anlg med rggasrensning .
Disse anlg moderniseres ikke yderligere .
De lukkes endda , hvis det viser sig at vre billigere at medforbrnde affald i cementindustrien og i elektricitetsvrker .
Derfor er det vigtigt , at forbrnding overalt er lige dyrt og overalt opfylder de samme hje miljkrav .
Om mange ting har venstre og hjre i og uden for Parlamentet berettigede og forstelige meningsforskelle , for de reprsenterer modstridende interesser og opfattelser hos grupper i vores samfund .
I forbindelse med dette emne burde det vre anderledes .
Enhver , fattig eller rig , m kunne trkke vejret , forblive sund og holde sig trskoet .
Udelukkende en hensynsls , kortsigtet tankegang og jagten p hurtige fortjenester kan forklare , at der alligevel gres forsg p at afsvkke dette direktiv .
Sdanne ndringsforslag reducerer direktivet til spilleregler for giftblandere og dem , der forrsager syndfloden .
Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe sttter derfor hr . Bloklands forslag og hber p , at destruktive ndringsforslag tages tilbage eller forkastes .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , affaldshndtering er helt central , hvis man skal sikre bedst mulige miljbeskyttelsesstandarder .
Desvrre bidrager forbrugersamfundet til en stigende mngde husholdningsaffald , og der er ogs stigende bekymring over industriaffaldet .
<P>
Heldigvis er borgerne nu bevidste om betydningen af at beskytte det naturlige milj , og efter min mening bidrager det sociale og konomiske klima til at n dette ml .
Under tidligere forhandlinger har jeg talt om behovet for at reducere affaldsmngden . Her spiller fdevare- og forbrugsvareproducenterne en vigtig rolle , specielt med hensyn til forskellige former for emballage og muligheden for genbrug , hvilket jeg naturligvis foretrkker .
<P>
Vi er alle opmrksomme p behovet for at reducere den mngde affald , der kres ud p lossepladserne , og man skal gre , hvad man kan , for at finde miljvenlige alternativer .
Efter min mening vil vi ikke inden for en overskuelig fremtid helt kunne eliminere lossepladserne , men vi skal ikke blot fortsat reducere mngden af affald , men ogs vre mere selektive vedrrende de materialer , der smides bort .
<P>
Der er megen offentlig modstand imod affaldsforbrnding , og i Irland har nye anlgsplaner skabt stor debat om placeringen af forbrndingsanlg . Ikke desto mindre er det vanskeligt at forestille sig et komplet affaldsbortskaffelsesprogram uden forbrnding - specielt ved behandling af giftigt affald - og i den henseende skal man overveje at placere forbrndingsanlggene p steder , hvor de ikke vil volde stor skade p det naturlige milj .
<P>
Til slut , hr. formand , er det indlysende , at der er brug for yderligere oplysende forhandlinger for at dmpe borgernes bekymring over de sundhedsmssige aspekter af forbrnding . De forskellige medlemsstater har gennemfrt omfattende forskning p omrdet , og der er hstet mange erfaringer fra de mange moderne anlg , der er i drift over hele Europa .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , frst og fremmest vil jeg takke ordfreren for hans arbejde .
Den foreliggende indstilling ved andenbehandling er et meget vigtigt lovgivningsdokument for miljet , men ogs for konomien i Den Europiske Union .
Det kan vi se af de mange breve , vi modtager fra miljforeninger , men ogs fra erhvervslivet , frst og fremmest fra cementindustrien , men ogs fra mange andre som f.eks. den trforarbejdende industri , papirindustrien , den metalforarbejdende industri osv .
Jeg mener , at vi br betragte begge argumenter som vsentlige , dem fra miljorganisationerne , men ogs dem fra industriens side , fordi industrien ikke kun er fremkommet med konomisk-politiske argumenter , men bestemt ogs miljpolitiske .
Det br vi tage alvorligt .
<P>
Ikke alle ndringsforslag , som mske er velmente ud fra et miljsynspunkt , er , nr alt kommer til alt , en forbedring af den nuvrende situation .
Det mener jeg , at man tydeligt kan se p nogle ndringsforslag , som blev fremlagt i udvalget inden for kombineret forbrnding , og som nu igen foreligger som forslag for Europa-Parlamentet .
Hvis man begrnser kombineret forbrndingen , s er det jo ikke sikkert , at man derved faktisk opnr det , som vi nsker miljpolitisk .
Vi nsker jo frem for alt at spare p de fossile brndstoffer .
Hvis man stiller forhindringerne forkert , nr vi heller ikke miljpolitisk frem til det rigtige ml .
<P>
Derfor afviser vores gruppe de ndringsforslag , som hr . Blokland , De Grnne og andre p ny har fremlagt .
Men jeg mener , at der findes nogle ndringsforslag , som blev vedtaget i udvalget , som man kan vre medansvarlig for med god samvittighed for at forbedre den flles holdning .
F.eks. har jeg i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik fremlagt et forslag vedrrende NOx i forbindelse med kombineret forbrnding , som i det mindste for nye anlg er noget mere ambitist end Rdets forestillinger .
Jeg tror , at det er realistisk , og det siger industrien ogs underhnden . Derfor kan vi roligt vre mere offensive her .
Jeg tror sledes , at vi er p rette spor , hvis vi accepterer meget af det , der blev vedtaget i udvalget , men under ingen omstndigheder mere end det .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , helt undtagelsesvist taler jeg ikke p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe , primrt fordi jeg har nogle markante synspunkter vedrrende denne betnkning . Jeg mener , at hr .
Blokland har udarbejdet den forkerte betnkning p det forkerte tidspunkt p det forkerte grundlag .
<P>
Det er ikke lnge siden , vi behandlede dette sprgsml og udarbejdede et passende regelst , som hr . Blokland udtrykte tilfredshed med p davrende tidspunkt .
Stillet over for opgaven har hr . Blokland udarbejdet en ny og revideret betnkning , der overgr alt , hvad vi tidligere har set .
Vi kan ikke sige , at den er helt hen i vejret .
Den indholder mange fornuftige forslag inden for omrder , hvor teknologien giver basis for fremskridt .
Men nr vi for kun et eller to r siden gav industrien et st regler at gennemfre , kan vi helt rligt ikke tillade os allerede nu at give den et helt nyt regelst .
Vi m regne med , at det kommer til at tage tid at gennemfre denne betnkning .
<P>
Hr . Blokland har ogs p mange mder overskredet sit oplg .
Navnlig forslagets anvendelsesomrde gr langt videre end tidligere direktiver og krver en srlig lovgivning for en lang rkke processer , fordi de er vsensforskellige fra den simple forbrndingsproces .
<P>
Hvis man skal vre venlig over for direktivet , kan man sige , at det har sine gode passager .
Desvrre vil det give miljpolitikken et drligt ry .
Vi br ikke konstant vedtage nye bestemmelser vedrrende forbrndingsanlg .
Vi br i stedet forsge helt at undg forbrnding .
Parlamentets ml med affaldshndteringsstrategien er ikke en konstant opstramning af reglerne vedrrende eksisterende forbrndingsanlg , men at ndre affaldshndteringens rolle , at ndre vores affaldshndtering .
Det ville vre langt bedre , om vi i de nste par r koncentrerer indsatsen om genbrug , genanvendelse og andre mder at reducere affaldsbjerget p .
Hvis ikke vi gr det , vil vi snart st med det samme problem igen .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , jeg er helt enig i hr . Bowes konklusion .
Sknt den flles holdning indfrer en streng kontrol med de tilladte emissioner fra forbrndingsanlg , ved jeg , at alle planer vedrrende opfrelse af forbrndingsanlg i mit land mdes af protester , fordi befolkningen ikke har tillid til driftslederens udtalelser , og jeg kan p sin vis godt forst dem .
Jeg og mange af mine kolleger vil sledes sttte de fleste af hr . Bloklands ndringsforslag , fordi vi nsker de bedst mulige standarder .
Det er overhovedet ikke noget problem for mig , hvis det er teknisk vanskeligt at gennemfre dem , for Storbritannien har en beskmmende rekord med Europas laveste genbrug af husholdningsaffald , og der er rigelig plads til forbedringer .
Mange af os forventer , at enhver regering i vores eget land vil fremme opfrelsen af affaldsforbrndingsanlg som et alternativ til at fremme alternativerne .
Det vil betyde , at man fyrer op i ovnen og skaffer affaldet ude af je og ude af sind , hvilket efter min mening er en forkert fremgangsmde .
Vi br i stedet koncentrere os om at reducere affaldsmngden , genbruge det resterende og bruge forbrndingsanlggene i yderste ndsfald .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne rette en tak til hr . Blokland for hans betnkning , der tilstrber en forbedring af Kommissionens forslag , samt til forfatterne til ndringsforslagene , der har samme ml .
Men forbrnding skal ses som en sidste udvej , og som tidligere nvnt skal man primrt fremme reduktion , genbrug og genanvendelse af affald . Jeg undrer mig lidt over hr .
Bowes bemrkning om behovet for at reducere , genbruge og genanvende affald .
Vil han fastholde denne holdning under forhandlingerne om emballagedirektivet ?
Det bliver interessant at se , om han holder fast ved sine principper .
<P>
Som fru Evans sagde , er forbrndingen kun medvirkende til at fremme behovet for mere affald .
Forbrnding er ikke konomisk rentabel , hvis ikke der er tilstrkkeligt affald til at holde forbrndingsanlggene i gang .
Vi skal ogs huske p , at affaldet ikke forsvinder .
Det omdannes til dioxiner og giftig aske . Hvad vil De gre ved det ?
I Irland foreslr nogle operatrer , at man bruger det i byggematerialer .
Hvad er de langsigtede konsekvenser heraf ?
Uanset hvad min kollega hr . Hyland har sagt , har vi i Irland rystende drlige resultater inden for affaldshndtering .
Vi har et af Europas strste forbrug af lossepladser .
Nu ser det ud til , at regeringen gr fra lossepladser til forbrnding , og det prsenteres som det grnne valg .
De siger : " Vi omdanner affald til energi - er det ikke fantastisk ?
" , og i virkeligheden forsger de at narre offentligheden til at tro , at det er en miljvenlig lsning .
For nylig afgjorde en retssag i Irland , at der ikke kunne placeres et forbrndingsanlg i et landbrugsomrde .
Det var en meget vigtig afgrelse , fordi det er vigtigt , at vi indtager den rette holdning , og at vi primrt ser p affaldshndtering .
Det er en stor misforstelse , at en regering foreslr at erstatte lossepladser med forbrndingsanlg .
Vi er ndt til at se p den egentlige rsag til , at affaldet er der i frste omgang .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , i ndringsforslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik betoner man generelt et hjt niveau af miljbeskyttelse , og derfor kan mange af ndringsforslagene godtages .
I de forskellige lande er der dog en forskellig infrastruktur for behandling og forbrnding af affald , og derfor er de samme bestemmelser i virkeligheden ikke ens for alle .
I Finland og nogle andre lande er man net langt med sortering af affald i nrheden af , hvor det produceres .
Sledes brnder vi ikke blandet affald , ligesom man gr i visse lande .
Forbrnding af blandet affald er en drlig miljpolitik .
Sorteret affald kan forbrndes effektivt i en skaldt kombineret forbrnding sammen med andre brndselsemner .
I Miljudvalgets ndringsforslag kombinerer man umotiveret forbrnding af blandet affald og kombineret forbrnding .
Det kan ved indirekte konomisk pvirkning svkke niveauet af miljbeskyttelse i de lande , der sorterer affald .
Derfor br ndringsforslag 14 , 17 , 18 og 27 ikke vedtages .
Til sidst vil jeg bemrke , at cementindustrilobbyen ikke br bringes i en bedre konkurrenceposition end anlggene med egentlig farligt affald .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg er enig med fru Grossette og fru Paulsen samt - temmeligt foruroligende for os begge - hr . Bowe .
Men jeg vil fremstte et srligt synspunkt vedrrende bekymrede tilkendegivelser fra landbrugssektoren i Det Forenede Kongerige inden for de seneste par dage .
Et antal britiske parlamentsmedlemmer er blevet kontaktet af reprsentanter for landbrugere , der er bange for , at forbrndingsdirektivet skal glde for forbrndingsanlg p alle grde i Det Forenede Kongerige .
Der findes angiveligt tusindvis af sdanne forbrndingsanlg , og gennemfrer man fuldstndigt de kontrolforanstaltninger , der er anfrt i direktivet , vil det ge driftsomkostningerne for det enkelte forbrndingsanlg med ca .
200.000 engelske pund . Sdanne forbrndingsanlg bruges typisk til afbrnding af husdyrgdning og tomme pesticidbeholdere i mngder p under 50 kg i timen .
Begge processer opfylder kriteriet om de bedste praktiske miljmssige lsninger , og de accepteres af de britiske miljinspektrer .
<P>
Der er ikke fremsat forslag om undtagelser i henhold til artikel 2 , stk . 2 , og lukningen af forbrndingsanlg efter direktivets ikrafttrden ville give de britiske landbrugere enorme problemer med udgifter og bortskaffelse af husdyrgdning .
<P>
Jeg har flgende sprgsml til kommissren , som hun forhbentlig kan besvare , nr hun kommer : Da vi ikke har fremsat forslag om undtagelser vedrrende forbrndingsanlg p grde , er det s frste gang , Europa-Kommissionen har hrt om dette problem ?
Har De modtaget reprsentationer fra britiske ministre ?
Kan kommissren sige noget om , hvornr det vil vre muligt at revidere direktivet for at tage hjde for disse undtagelser - hvis Parlamentet kan blive enigt om dem - og finder hun det sandsynligt , at man vil kunne acceptere en sdan undtagelse vedrrende afbrnding af husdyrgdning og tomme pesticidbeholdere i forbrndingsanlg p grde ?
<P>
Jeg har gjort kommissren opmrksom p disse sprgsml .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , behandlingen af affald og hele affaldspolitikken udgr en stadig vigtigere del af EU ' s miljpolitik .
For at vi kan handle fornuftigt og rigtigt , m vi have i mente , hvad der allerede er blevet talt om , nemlig affaldshierarkiet , begrnsningen af affaldsproduktionen , genanvendelsen , forbrndingen med energiudnyttelse og den endelige behandling .
Kommissionens forslag svarer ikke p alle punkter til denne tanke , det gr snarere ud fra , at alt m og kan brndes .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik tilfjede under andenbehandlingen af den flles holdning nogle ndvendige ndringsforslag , der fremmer affaldshierarkiet , og jeg hber , at disse synspunkter ogs bliver vedtaget ved afstemningen i morgen .
Jeg hber ogs p sttte til forslaget , som har udbredt sttte i udvalget , om at lette forbrndingen af affald fra papir- og celluloseindustrien p produktionsstedet .
Dette affald er en vigtig energikilde , ikke kun for industrianlgget selv , men ogs for det omgivende samfund .
<P>
Da affaldshierarkiet udformes p meget forskellige mder i de forskellige medlemslande , og da man i flere lande brnder bde farligt og ikkefarligt affald i samme forbrndingsovn , har vi brug for meget stramme regler .
Imidlertid vil strammere mleforpligtelser ikke forbedre miljets situation i de lande , hvor genanvendelsen af affald er realiseret rimelig godt , som i Finland , og hvor man ved , hvad man brnder hvor . Tvrtimod kan de svkke den , da de forhindrer forbrnding af affald p sm forbrndingsanlg , og transportvejene vokser .
For en formindskelse af de luftforurenende stoffer er det dog ndvendigt , at undtagelser fra de stramme standarder kun gennemfres , hvis affaldsforbrnderen virkelig kan bevise , at der ikke slipper strre emissioner ud i luften , end godkendelsesbetingelserne tillader .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , formlet med direktivet om forbrnding af affald er godt , men under forberedelsen er man efter min mening get for langt i detaljerne .
Jeg er mest af alt bekymret over den skaldte kombineret forbrnding af affald .
Sorteret husholdningsaffald og bl.a. fiberholdigt pulp , som opstr under processer inden for skovbrug , er sammen med andet brndsel godt brndsel for mange kraftvarmevrker .
I udkastet krver man imidlertid permanente , dyre , til dels umulige og for miljet undvendige mlinger for de kombinerede forbrndingsanlg , som forbrnder ikkefarligt affald .
Slutresultatet str i modstrid til det oprindelige ml : Ikkefarligt , sorteret affald , som er brugbart brndsel for kraftvarmevrkerne , m kres til lossepladsen , hvor det er med til at forge emissionen af metan , eller det m kres hundreder af kilometer til de store forbrndingsanlg , hvilket forurener miljet .
<P>
Der er mange problematiske ndringsforslag i betnkningen .
Man burde efter min mening returnere sagen til udvalget , eller generelt holde fast ved Rdets flles holdning .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , rede medlemmer , det er positivt , at man forsger at stte grnser for de forurenende stoffer , der opstr ved forbrnding af affald , samt at indfre specifikke kontrolprocedurer .
Det er virkelig ikke tilladeligt , at forureningen overfres fra luften til vandet og jorden .
Direktivet er et positivt skridt i denne retning .
<P>
Til trods for dette bliver de iboende problemer ved forbrndingen tilbage , eftersom selve forbrndingsprocessen skaber nye giftstoffer , bl.a. dioxiner .
Dette glder i srligt hj grad for husholdningsaffald , som , fr det bliver brndt , kun indeholder ubetydelige mngder giftstoffer .
Derfor gr den flles behandling af farligt og ufarligt affald problemet endnu strre .
Desuden er omkostningerne ved installering og drift af forbrndingsenheder mange gange strre end de enheder , der foretager mekanisk genbrug og sundhedsforsvarlig nedgravning .
Kort sagt lser det debatterede forslag til afstemning ikke de iboende problemer ved forbrndingen som en metode til affaldsbehandling .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , jeg takker hr . Blokland for denne betnkning , hans opgave har vret yderst vanskelig .
Det er krvende at lave en miljlovgivning for hele Europa , da forholdene i medlemslandene afviger meget fra hinanden .
Selv kommer jeg fra et land , hvor man allerede tidligere har valgt en linje , som ligger overraskende tt p EU ' s affaldsstrategi .
Finland har bare allerede taget en fuldt fungerende praksis i brug p omrdet , som De har hrt her i aften .
Derfor er det kedeligt at bemrke , at de samme mekanismer , som er pkrvede for de lande , som har gjort mindre ud af deres affaldsanliggende , tvinger de lande , der er net lngere , til at trde et skridt baglns .
Sdan burde det ikke vre .
Fru Paulsen havde ret : Netop her kunne vi have brug for at efterleve nrhedsprincippet .
<P>
Nr man opstiller uforholdsmssigt meget strengere krav til emission fra anvendelsen af affald som brndsel , i forhold til andre former for brndsel , holder man op med at anvende emner , der kategoriseres som affald .
Der findes ikke nogen alternativ anvendelse af brndbare affaldsdele , de smides p lossepladsen .
Det ger dannelsen af metan ved forrdnelse af organisk affald og forstrker drivhuseffekten .
Dette glder srligt for forbrnding af uskadeligt pulp fra papir- og celluloseproduktion .
Det er da ogs vigtigt , at Parlamentet korrigerer udvalgets direktivforslag p dette omrde i overensstemmelse med ndringsforslag 4 .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik godkendte nogle forslag , som ved sin gennemfrelse ville vanskeliggre den kologisk begrundede kombineret forbrnding .
Man krver bl.a. de samme emissionsgrnsevrdier for almindeligt brndsel - alts ikke affald - ved kombineret forbrnding som grnsevrdierne for affaldsforbrnding , selvom man p kraftvarmevrkerne iflge EU-lovgivningen m brnde de samme emner med hjere emission .
Et andet eksempel er kravet om lbende mlinger af ammoniakindholdet i rggas .
Det bidrager vsentligt til mleudgifterne uden fordele for miljet , da forpligtelsen til at foretage mlinger ikke kun glder for de anlg , hvor der i det hele taget kan opst ammoniakemissioner .
Investeringer , som ikke skaber mervrdi for miljet , hrer ikke til de miljgavnlige investeringer .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. ordfrer , kre kolleger , affaldshndtering er en kompleks opgave , som ogs dagens debat vidner om .
Og der er srdeles ihrdig lobbyvirksomhed p dette felt .
<P>
Jeg finder derfor EU ' s holdning tilfredsstillende , idet der anlgges en overordnet strategi i forhold til denne udfordring , bde nr det glder de miljmssige aspekter , og nr det glder de sundhedsmssige aspekter .
Jeg har dog altid vret betnkelig ved at behandle forbrnding af svel farligt som ikkefarligt affald i et og samme direktiv , hvilket jeg ogs ppegede i forbindelse med frstebehandlingen .
Et flertal har imidlertid stemt for kombinerede forbrndingsanlg .
Jeg finder det derfor vigtigt , at vi kmper imod enhver form for svkkelse af emissionsstandarderne for farligt affald .
<P>
Affaldsmngderne til forbrnding ges fortsat . I 1990 gik ca .
31 millioner ton affald til forbrnding .
I r ventes affaldsmngderne at stige til nsten 60 millioner ton . Og som alle talere har ppeget , forrsager affaldsforbrndingen emissioner af skadelige stoffer i luft og jord .
<P>
Debatten har fokuseret p kombineret affaldsforbrnding .
Jeg mener , den fastsatte standard p 40 % er for hj , men jeg vil for nrvrende koncentrere mig om et lidt andet aspekt . Vlger vi i stigende omfang at lade forbrnding af farligt affald foreg i kombinerede forbrndingsanlg , risikerer vi , at vi affinder os med , at der produceres denne type affald .
Og vi risikerer senere at mde det argument , at der er investeret i etableringen af kombinerede forbrndingsanlg , og nu m driften heraf gres rentabel . Det kan medfre get transport af farlige stoffer med de risici , det indebrer .
<P>
Afslutningsvis vil jeg understrege , at overtrdelse af de fastsatte regler selvsagt skal straffes .
Det kan eventuelt vre ndvendigt at yde sttte til de enheder , der foretager justeringer af deres forbrndingsanlg for husholdningsaffald for at sikre , at disse overholder de fastsatte krav . Vigtigst af alt er det , at vi holder os for je , at mlet er forebyggelse og genanvendelse af affald i videst mulige omfang .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi ved alle sammen , at det bde er tidssvarende og fornuftigt at bortskaffe affald og udnytte det energimssigt med de nyeste teknologier .
Direktivet om forbrnding af affald indeholder vigtige forudstninger for en forpligtende indfrelse af hje miljstandarder i hele Den Europiske Union , som allerede har eksisteret i nogle medlemsstater i mange r .
Og det er vigtigt og ndvendigt .
<P>
Dette direktivs mlstning er at faststte emmissionsgrnsevrdier , der garanterer en ufarlig og miljvenlig forbrnding af farligt og ikkefarligt affald i forbrndingsanlg og kombinerede forbrndingsanlg uden sundhedsrisiko for menneskene .
Folk er i dag mere p vagt og er bange for en omfattende skadelig belastning af luften og de sygdomme , der kan opst som en flge heraf , og derfor m politikken ogs skabe helt klare rammebetingelser for at begrnse risikoen .
<P>
Alligevel m man sige , at hr . Blokland foreslr nogle ordninger og skrappe betingelser , der skyder langt over mlet .
Driftsbetingelserne for forbrndingsanlg , sledes som de er blevet foreslet i ndringsforslag 11 , er hverken mlrettede eller mulige at gennemfre , men ganske enkelt overfldige .
Videnskaben og praksis har for lngst modbevist , at en sdan foranstaltning forhindrer store emissioner af klorbrinter og dioxiner .
Faktisk betyder ndringsforslag 11 ogs , at mange halogenholdige stoffer som f.eks. pvc , som i stor udstrkning forekommer i blandet kommunalt affald , er udelukket fra at blive brndt i affaldsforbrndingsanlg .
<P>
Endvidere m vi vre opmrksomme p , at der som flge af direktivet ikke opstr beskyttede markeder .
Industrier , der anvender kombinerede forbrndingsanlg i deres produktionsproces , har allerede i mange r med held gjort sig umage for at opn hje standarder for luftrenheden ved forbrnding .
Mange virksomheder er ogs henvist til affaldsindsatsen for at bevare konkurrenceevnen og arbejdspladserne .
I den forbindelse er der allerede afsat millionbelb til foranstaltninger for at reducere energiforbruget .
Jeg mener , vi br tage disse bestrbelser med i vores overvejelser ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med to korte kommentarer , der kan have betydning i tilflde af en forligsprocedure , hvilket jeg finder sandsynlig .
Den frste handler om direktivets indvirkning p den eksisterende forbrndingsindustri for giftigt affald .
Disse forbrndingsanlg skal opfylde hjere krav end kombineret forbrndingsanlggene .
Jeg er bange for , at affald med en hj brndvrdi vil blive udvalgt til kombineret forbrnding , hvilket vil presse omkostningerne i vejret for de srlige forbrndingsanlg til hndtering af giftigt affald , sledes at man faktisk i mange tilflde vil vre ndt til at kbe brndstof for at opn de hje temperaturer , der er ndvendige for at delgge dioxin og lign. stoffer .
Vi har brug for de srlige forbrndingsanlg til hndtering af giftigt affald .
I jeblikket findes der kun tre af dem i Det Forenede Kongerige .
Hvis der var frre sdanne anlg , ville det sandsynligvis vre ndvendigt at transportere farligt affald over store afstande , hvilket er uacceptabelt af politiske og praktiske miljmssige rsager , ligesom det ville ge omkostningerne til forbrnding af giftigt affald .
<P>
Dernst vil jeg gerne fremhve hr . Jacksons pointe .
Jeg kommer fra det omrde i Det Forenede Kongerige , der har den strste tthed af grise .
Der er tradition for , at man graver de dde grise ned p grdene , men med disse meget store enheder er det ikke en praktisk bortskaffelsesmetode , s mange af svineavlerne har installeret deres egne forbrndingsanlg - sm forbrndingsanlg , der forbrnder mindre end 50 kg i timen .
Hvis ikke disse forbrndingsanlg kan bruges , kan de blive tvunget til atter at grave de dde grise ned .
<P>
Jeg tror , at forvirringen skyldes en misforstelse mellem miljministeriet og landbrugsministeriet i Storbritannien , der troede , at der kun fandtes 60 sdanne forbrndingsanlg , hvor der i virkeligheden findes flere tusinde .
Problemet glder ogs for jagtkenneler , der brnder dde dyr og slagteaffald i kledyrskrematorier , sknt jeg forstr , at menneskekrematorier ikke er omfattet af direktivet , da dde mennesker ikke er klassificeret som affald .
<P>
Under en forligsprocedure vil jeg bede Dem om at tage hensyn til de landbrugere , der har investeret i miljrensning ved at installere forbrndingsanlg , og som vil f store omkostninger , hvis de ikke fortsat kan bruge dem .
<SPEAKER ID=263 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , frst og fremmest vil jeg takke ordfreren , hr . Blokland , for hans store engagement og glimrende indstilling ved andenbehandling .
Sammen med Rdets beslutning om hurtigt at opn en flles holdning har dette bidraget til en effektiv behandling af Kommissionens forslag .
<P>
Det foreslede direktiv om forbrnding af affald vedrrer selve miljlovgivningens kerne - beskyttelsen af folkesundheden .
Forslaget vil bidrage til , at dioxinemissionerne fra forbrnding mindskes med 90 % .
Fra og med r 2005 , nr direktivet begynder at glde for eksisterende anlg , vil de dioxinemissioner , der stammer fra forbrnding , blive ubetydelige .
Sammen med direktivet om deponering af affald vil direktivet om forbrnding af affald stte en stopper for metoder til affaldshndtering , som ikke tager hensyn til kommende generationers behov og interesser .
Begge direktiver udgr et godt grundlag for en bredygtig behandling af affaldshierarkiet , med bedre forebyggende foranstaltninger , bedre genanvendelse og en miljsikker affaldsdeponering .
Jeg vil gerne minde om , at der allerede eksisterer et direktiv om et affaldshierarki .
Derfor er det en selvflge , at det i dette tilflde er genanvendelse , man skal forsge at regulere .
Desvrre , hr . Bowe , det er faktisk 11 r siden , man sidst gennemgik de tekniske krav i disse direktiver !
<P>
Der er fremsat 43 ndringsforslag .
Af disse kan Kommissionen godkende otte ndringsforslag fuldt ud , fem til dels og tre principielt .
Flgende ndringsforslag har til forml at tydeliggre Kommissionens forslag .
De kan til dels , principielt eller fuldt ud godkendes af Kommissionen : 4 , principielt , med undtagelse af sidste del ; 6 , 8 , 9 , 10 ; 11 , men udelukkende understregningen af de to sekunder ; 12 , 14 , anden del ; 17 , principielt , dog ikke kravet om at mle ammoniak og kvikslv kontinuerligt ; 18 , frste del ; 19 , 22 , 24 , principielt ; 25 , 500 milligram for nitrogenoxid i nye anlg samt det foreslede nye stk. til sidst ; 27 , principielt , og ndringsforslag 43 .
<P>
Kommissionen kan ikke godkende frste del af ndringsforslag 14 .
Hvis man slettede ordet ubehandlet , ville det ikke lngere vre muligt at anvende blandet husholdningsaffald i kombineret forbrndingsanlg , og det ville ogs glde for affald , som har gennemget en omfattende forbehandling .
Anden del af dette ndringsforslag kan principielt godkendes .
Ved at indfre en forklaring p ordet ubehandlet kan stykket gres mere entydigt .
<P>
Europa-Parlamentets ndringsforslag 1 , 2 og 7 , som tager sigte p at indfre bestemmelser om affaldshndtering , kan af principielle rsager ikke godkendes .
Kommissionens forslag tager sigte p at indfre grnsevrdier for emissioner og fastlgge operative vilkr for alt affald , der forbrndes eller medforbrndes , og dette skal ikke pvirke lovgivningen om affaldshndtering .
Kommissionen kan ikke godkende ndringsforslag 5 og 15 , som gr ud p at indfre en forbindelse til standarder for luft- og vandkvalitet .
En sdan lovgivning findes allerede eller er under forberedelse , f.eks. direktivet om luftkvalitet og om samordnede foranstaltninger til forebyggelse og begrnsning af forurening samt det foreslede rammedirektiv for vand .
ndringsforslagene betyder , at bestemmelserne i disse retsakter kopieres eller bliver mindre entydige .
ndringsforslagene 3 , 16 , 30 og 33-35 er ikke forenelige med direktivets struktur og kan derfor ikke godkendes .
<P>
Der har hersket en vis forvirring vedrrende ndringsforslag 13 , hvor flere sprogversioner er blevet ndret , dog ikke den engelske .
Dette ndringsforslag kan imidlertid ikke godkendes af Kommissionen .
Forslagets artikel 12 og 15 vedrrer adgangen til information og rapportering .
De er nu formuleret p en sdan mde , at de garanterer , at alle aktrer har adgang til den information , de har brug for .
Kommissionen mener derfor ikke , at ndringsforslag 20 og 21 er ndvendige .
ndringsforslag 36-39 tager sigte p at skrpe kravene til mlinger .
Disse kan ikke godkendes af Kommissionen , eftersom de ville betyde en ekstra byrde for de ansvarlige , og da deres reelle vrdi ikke kan motiveres .
<P>
Endelig , bilag II , IV og V er , som De ved , direktivets centrale del . Her fastlgges grnsevrdierne for emissioner ved kombineret forbrnding og forbrnding .
Som jeg allerede har nvnt , godkender Kommissionen den foreslede vrdi p 500 milligram for nitrogenoxid i nye cementovne .
Dette er ligeledes motiveret ud fra et costbenefitanalytisk synspunkt .
Hver yderligere ndring , der skrper grnsevrdierne eller fratager visse anlg retten til undtagelser , bringer den flsomme balance , man har opnet i den flles holdning , i fare .
Derfor kan Kommissionen ikke godkende ndringsforslag 23 , 26 , 28 , 29 , 31 , 32 40 , 41 og 42 .
<P>
Hvad angr Jacksons sprgsml om forbrnding af dde dyr inden for landbruget , vil jeg understrege flgende : Forbrnding af dde dyr er ikke omfattet af direktivet i henhold til de undtagelser , der defineres i artikel 2 , stk .
2. Som jeg tidligere har konstateret , godkender Kommissionen dele af ndringsforslag 4 , der henviser til direktiv 74 / 442 , og som indirekte gr det muligt at udelukke forbrnding af inficerede dyr inden for landbruget .
Vi accepterer dermed dette princip .
Kommissionen vil undersge mulighederne for at udvide undtagelsen om radioaktivt affald til ogs at omfatte undtagelser ssom inficerede dde dyr .
<P>
Jeg har forstet , at der foregr en debat i Storbritannien , og mske ogs andre steder , som vedrrer forbrnding af f.eks. tom emballage med bekmpelsesmidler og andet . Det er selvflgelig ikke meningen , at disse skal brndes , det er farligt .
Det forholder sig heller ikke sdan , at man skal brnde det hjemme i sin baghave .
Jeg vil ikke udelukke , at det bliver ndvendigt at undersge , hvordan vi kan formulere nogle undtagelser , nr vi har fet mere information og fet styr p , njagtig hvilken type anlg der er tale om .
Der har vret en vis forvirring , eftersom vi frst troede , at der var tale om dde dyr og inficerede dde dyr , og mente , at disse skulle undtages .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Af tolkens oversttelse kan jeg forst , at forbrnding af dde dyr ikke omfattes af dette direktiv i medfr af artikel 2 , stk .
2. Jeg sidder her med artikel 2 , stk . 2 , og jeg kan ikke se , at der er tale om en undtagelse .
Der tales om vegetabilsk affald , og dde dyr er ikke vegetabilsk affald .
<P>
Jeg vil imidlertid f en afklaring fra kommissren personligt .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="EN" NAME="Wallstrm">
Infektis dyregdning falder ikke ind under direktivets anvendelsesomrde , sdan som det er udtrykt i den flles holdning , fordi det er dkket af direktiv 90 / 667 .
Vedtagelsen af ndringsforslag 4 til artikel 2 , stk . 2 , kan give Kommissionen mulighed for at revidere teksten , s den indeholder en specifik undtagelse vedrrende infektis dyregdning .
Som tingene str i jeblikket , er alle andre former for dyregdning omfattet af artikel 2 , stk . 2 , litra a ) , nr. v ) , i dette direktiv samt direktiv 90 / 667 .
<SPEAKER ID=266 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12 .
<CHAPTER ID=13>
Luftens indhold af ozon
<SPEAKER ID=267 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0062 / 2000 ) af Davies for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om luftens indhold af ozon ( KOM ( 1999 ) 125 - C5-0048 / 1999 - 1999 / 0068 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , i betragtning af den betydning , som direktivet om nationale emissionslofter har for denne betnkning om et forslag til et afledt direktiv , er det en smule overraskende , at forhandlingsrkkeflgen er , som den er , for vi mindsker ikke ozonmngderne uden en reduktion af de centrale grnseoverskridende forurenende stoffer .
<P>
Denne betnkning opstiller nationale ml for ozonvrdier og foreslr nationale handlingsplaner til hndtering af lokale problemer med overskridelser .
For at spare tid vil jeg antage , at der er forstelse for de ndedrtsproblemer og andre sundhedsmssige problemer , der opstr p grund af ozon , og at alle parlamentsmedlemmerne nsker at reducere dem .
Vi skal sledes drfte omkostninger og tidsfrister samt eventuelt ogs njagtigheden i Kommissionens metoder og gennemfrligheden af de opstillede ml i direktivet .
<P>
Jeg vil g direkte til Kommissionens centrale forslag om at indfre en mlvrdi for ozon p 120  g / m3 inden 2010 . Denne mlvrdi m ikke overskrides i over 20 dage pr. r .
<P>
Kommissionens forslag til miljmssige forbedringer skal vre bde ambitise og realistiske .
Disse forslag er i sandhed ambitise , men mange regeringer tvivler p , at de er politisk realistiske , og da jeg lige kommer fra et besvrligt omend i sidste ende vellykket gruppemde , ved jeg , at mange medlemmer har deres tvivl .
Specielt reprsentanter fra Middelhavslandene henviser til problemer med det strke sollys .
Jeg ppeger , at Kommissionens metodologi fuldt ud tager hensyn til dette , men i deres ansigter sporer jeg fortsat en vis skepsis .
For nogle mneder siden overvejede jeg at fremstte ndringsforslag med en mindre ambitis mlstning , som mske ville vre mere acceptabel for medlemsstaterne .
Men Kommissionens mlvrdi p 120  g / m3 er i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationens forslag , og skulle jeg rejse tvivl om dem ?
Det er let at justere antallet af dage , hvor mlvrdien m overskrides , men det skal man kun forhandle om , hvor det er ndvendigt .
Det er en god mlstning , der om muligt br fastholdes .
<P>
Under udarbejdelsen af denne betnkning har jeg haft den holdning , at man br tilbagevise dem , der nsker skrappere mlvrdier end foreslet af Kommissionen .
Men det vil ogs vre forkert af os at udhule direktivforslaget .
Derfor er jeg ked af at se ndringsforslag , der afspejler Industriudvalgets holdning .
Mange synes at have overset , at disse ndringsforslag vil give Den Europiske Union langt svagere mlvrdier for ozon end USA .
<P>
Vi er opmrksomme p voksende ozonproblemer i hele Europa , men hvis vi ikke engang er villige til at matche de standarder , der er fastsat af USA , som er en af vores store handelsmssige rivaler , s er det en stor skam og et drligt udtryk for vores tilsagn om at forbedre miljet .
<P>
Jeg vil opfordre Parlamentet til at sttte mine forslag samt til at sttte kommissren og lade hende spille sin rolle i forhandlingerne om en flles holdning , der er bde ambitis og politisk realistisk .
<SPEAKER ID=269 NAME="Langen">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne fremlgge Industriudvalgets forslag , der blev vedtaget med 40 jastemmer og kun 4 stemmer imod , og som specielt beskftiger sig med mlvrdier .
Det er overhovedet ikke et sprgsml om , at vi ved stramningen eller vedtagelsen af ozondirektivet skal finde en fornuftig middelvej mellem det berettigede krav om forbedret luftkvalitet og den europiske konomi og det europiske samfunds muligheder for ogs i srligt belastede regioner at kunne tilpasse sig fornuftigt .
<P>
Derfor har vi - i modstning til det ansvarlige Miljudvalg - ikke overtaget Kommissionens forslag , men ndret dem .
Jeg ved , at Kommissionens eksperter vil udtale sig klart imod , men vi tror , at vi kan foresl en middelvej , for underretningstrskelen p 180  g / m3 er uomtvistelig , varslingstrskelen p 240 liges , det drejer sig kun om mlvrdien .
Vi vil gerne foresl et 30-rigt program , der godt nok retter sig efter WHO-vrdien p 120  g / m3 , men hvor antallet af dage , hvor denne vrdi m overskrides gradueres : 2010 40 dage , 2020 20 dage - denne vrdi har Kommissionen foreslet for 2010 - i 2030 ingen overskridelser af denne vrdi .
<P>
Det er specielt et anliggende for de varmere regioner i Europa , de regioner , der er udsat for en srlig hj ozonpvirking : de kystnre regioner .
Jeg tror , vi har fremlagt et fornuftigt kompromis .
Vi er imidlertid villige til at indg et kompromis med Kommissionen , dog under forudstning af , at et sdant kompromis ogs stttes af Rdet .
Derfor vover vi ogs p ny at fremlgge dette forslag som forslag fra gruppen , PPE-gruppen , selvom det havde et snvert flertal imod sig i Miljudvalget .
Vi hber , vi opnr sttte .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , fru kommissr , jeg er enig i , at det strste problem med direktivet , som vi beskftiger os med , er de forskellige kriterier for faststtelsen af mlvrdier og tidsfrister for at nedstte ozonkoncentrationerne i atmosfren . Det er de bermte tegninger 2 og 3 i bilag 1 .
<P>
Vores gruppe , Gruppen for Det Europiske Folkeparti , mener , at det er ndvendigt at sttte de hovedlinjer , der fremsttes i Kommissionens forslag , isr for s vidt angr de mlvrdier , der falder sammen med WHO ' s retningslinjer , hvad angr luftkvalitet , og som faststter de acceptable ozonkoncentrationer til 120  g / m3 .
<P>
Imidlertid frarder vi p det kraftigste at acceptere de ndringsforslag , som gr r 2010 til den eneste skringsdato p kort sigt og tilfjer r 2020 som skringsdato for mlene p langt sigt .
<P>
I denne henseende mener vi , at det er absolut ndvendigt at vre mere fleksible , hvad angr tilpasningsperioderne til de nvnte mlvrdier p grund af , hvor svrt det er at kontrollere ozonkoncentrationerne , da man kun kan mle dem ved tilstedevrelsen af de stoffer , der giver anledning til ozonnedbrydende processer , som det til stadighed kan konstateres under bestemte klimaforhold , isr i Middelhavslandene , som det lige blev nvnt .
<P>
Derfor forsvarer vores gruppe beslutsomt ndringsforslag 26 og 28 , som faststter en progressiv og realistisk tilnrmelse til de foreslede ml via en skala , der er progressiv med tiden fra flest til frrest dage om ret , hvor man kan overskride mlvrdierne .
<P>
Imidlertid ser vi positivt p ndringsforslagene vedrrende kandidatlandene , der sger om optagelse i Den Europiske Union .
Forslagene opfordrer til , at disse lande hurtigst muligt skal deltage i Den Europiske Unions ml - her lyknsker vi hr . Davies med initiativet - og vi mener ligeledes , det er vigtigt , at handlingsplanerne fr et lokalt prg , og at man ser p mulighederne for at nedstte ozonkoncentrationerne sag for sag .
<P>
Jeg tror , kolleger , at hvis man stemmer for Det Europiske Folkepartis ndringsforslag , s stemmer man for en positiv udvikling af kontrollen med og opflgningen af et af de mest problematiske forureningsstoffer indtil dato . Sledes kan man p en beslutsom og ensartet mde igangstte aktioner i alle medlemsstaterne for at udrydde dette forureningsstof som trussel p menneskers sundhed og kosystemerne uden at narre os selv , for s vidt angr de reelle muligheder for at afskaffe stoffet fuldstndigt p kort sigt .
<SPEAKER ID=271 NAME="Lund">
Hr. formand , jeg vil frst gerne sige Chris Davies tak for denne betnkning .
En vedtagelse af Kommissionens forslag og Davies ' betnkning vil betyde en vsentlig forbedring af luftkvaliteten for borgerne i Europa .
Jeg synes , der er to afgrende punkter .
Det ene er , at man holder sig til WHO ' s retningslinjer .
Jeg mener , det vil vre et vigtigt skridt til at forebygge alvorlige sygdomme og forebygge alt for tidlige ddsfald , isr hos de srligt flsomme befolkningsgrupper , herunder brn .
Det andet , jeg synes er meget vigtigt , er , at der bliver sat nogle datoer , dels for hvornr vi skal n de forelbige mlvrdier i 2010 , men ogs datoer for de langsigtede ml i 2020 .
Jeg tror , at dette , at man fr fastsat en dato , er meget vigtigt for , at vi rent faktisk ogs nr mlene .
Derudover vil jeg godt gre et par bemrkninger til de ndringsforslag , der er inspireret af Industriudvalget , og som jo gr ud p at svkke Kommissionens udspil ved at tillade meget lngere overskridelser af WHO ' s anbefalinger og ved vsentligt at forsinke indsatsen for at n de mlvrdier , som WHO har opstillet .
Der er jo ikke kun tale om en forringelse af Kommissionens forslag , der er ogs tale om en forringelse og et tilbageskridt i forhold til den situation , vi rent faktisk kender i dag i Europa , og som hr .
Davies ogs var inde p , er standarden rent faktisk drligere end det , USA prsterer .
Jeg ved ikke , hvordan man kan kalde dette for en gylden middelvej eller et kompromis , som hr . Langen sagde for et jeblik siden .
Jeg synes , forslagene er helt uforstelige , jeg synes , de er helt uansvarlige .
De vil medfre alvorlige sundhedsmssige og miljmssige konsekvenser for befolkningen i Europa , og de vil i vrigt medfre en gigantisk milliardregning for sundhedsvsenet i Europa .
S jeg vil meget anbefale , at vi sttter Kommissionens forslag med hr . Davies ' betnkning .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , min kompliment til hr . Davies for en udmrket betnkning .
Ogs tak til Kommissionen for dens gode grnne forslag .
<P>
I juli 1995 sukkede Strasbourg under ozonsmoggen .
Europa-Parlamentet vedtog dengang p Gruppen De Grnnes initiativ et beslutningsforslag med henblik p at halvere ozonstandarden i direktivet fra 1992 .
Kommissionens forslag kommer et langt stykke i denne retning .
<P>
Ozonsmog tiltager stadig .
Nu ogs i vintermnederne i Sydeuropa .
I Norditalien blev trafikken standset i de forlbne uger . I sommermnederne har ogs andre lande som Danmark og Sverige problemer med ozonsmog .
Ozonsmog forekommer nu overalt i Europa .
Ozon er altid et aggressivt stof .
Der findes ingen sikre vrdier for ozon , hvad Verdenssundhedsorganisationen end mtte hvde .
<P>
Derfor foreslr Gruppen De Grnne , at der kun tillades 15 overskridelser af ozonstandarden om ret .
Det er noget strengere end Miljudvalgets forslag .
Ogs dette forslag om 20 overskridelser kan min gruppe sttte .
Men ikke forslagene fra Kristdemokraterne og Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer UNICE .
40 overskridelser om ret er alt for mange , og en frist p 30 r er latterlig , nr man ser , at problemet antager sdanne former .
For at opn denne strenge ozonstandard skal emissionen af NOx navnlig fra trafikken og emissionen af flygtige organiske forbindelser drastisk reduceres .
<P>
Det er emnet i fru Myllers betnkning .
Ved ozonalarm er der ogs behov for foranstaltninger p kort sigt .
Den nederlandske regering bjer sig s meget for transportlobbyen , at den ikke indser dette .
For min gruppe er bilen ikke nogen hellig ko .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke hr . Davies for den betnkning , som han har udarbejdet .
Det er en ualmindelig vigtig betnkning , ikke mindst set ud fra et sundhedssynspunkt .
Set ud fra et miljhensyn er den desuden meget tt forbundet med vores nste anliggende , nemlig Myller-betnkningen .
Jeg er overbevist om , at disse to betnkninger tilsammen udgr et godt grundlag for en god milj- og sundhedsudvikling i Europa .
<P>
Jeg vil p den korte tid , jeg har til rdighed , forsge af aflive i det mindste nogle af de myter , der eksisterer og florerer , nr det handler om ozonsprgsml .
Det glder ikke mindst situationen i Sydeuropa .
Klimaet i Sydeuropa anvendes ofte som grund til eller forklaring p de store ozonspidsvrdier , som ofte forekommer om sommeren .
Det er rigtigt , at et klima med lange hjtryksperioder ger forekomsten af ozon .
Samtidig viser forskningen , at rsagen skal findes et andet sted , det vil sige grunden til , at ozonen rammer byer som Barcelona , Athen , Milano og mange af turiststederne ved kysten .
rsagen skal findes i trafikken , i industriprocesserne og i energiproduktionen .
Det er ogs de omrder , vi kan pvirke med dette direktiv .
Derfor er det lidt synd , at Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har en s uflsom holdning til dette direktiv og udelukkende betragter det ud fra et perspektiv , som gavner industrien .
<P>
Vi burde i stedet se p , hvad der sker , nr WHO ' s vejledende vrdier hele tiden overskrides , nr man hele tiden udstter mennesker , indbyggere og turister for sundhedsrisici .
Vi ved , at risiciene er strst for de personer , der opholder sig meget udenfor , ikke mindst brn .
Vi ved , at en overskridelse af ozonspidsvrdierne har en direkte effekt p brns lungekapacitet .
Dette br Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi overveje , nr direktivet skal til afstemning i morgen .
<SPEAKER ID=274 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil begynde med at takke ordfreren og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik for deres sttte til Kommissionens forslag og forslaget til betnkning .
Vi har i Unionen opnet visse fremskridt , hvad angr en forbedring af luftkvaliteten .
Ozon udgr dog stadig et af de alvorligste miljproblemer .
Nsten hver sommer overstiger ozontallene Verdenssundhedsorganisationens vejledende vrdier i mere end 60 dage flere steder i Central- og Sydeuropa .
I det femte miljhandlingsprogram har man sat sig det langsigtede ml ikke at overskride Verdenssundhedsorganisationens grnsevrdier .
En lsning p dette problem krver , at vi vedtager nogle foranstaltninger med klart definerede delml .
<P>
I Kommissionens forslag fastlgges der derfor for frste gang klare grnsevrdier for ozon , som i s hj grad som muligt skal vre opnet senest i 2010 .
Mlstningen om beskyttelse af menneskers sundhed betyder , at WHO ' s retningslinjer ikke m overskrides mere end 20 dage om ret .
Det er ndvendigt med programmer for nedbringelse af emissioner i de tilflde , hvor mlet ikke opns .
Direktivet om nationale emissionslofter , som er nste punkt p dagsordenen , vil fre til forbedringer i ozontallene , s disse ml overvejende vil blive opnet .
Forslaget er dog et klart udtryk for den politiske vilje , der findes til ogs at opn de langsigtede ml i direktivet .
At opn Verdenssundhedsorganisationens mlstninger er bare det frste skridt .
Ved gennemgangen af direktivet i 2004 skal vi derfor finde ud af , hvordan og hvornr vi kan n det langsigtede ml .
<P>
Kommissionen kan fuldt ud godkende ndringsforslag 3 , 4 , 6 , 7 , 13 , 14 og 15 .
ndringsforslag 5 , anden del , kan ogs godkendes , hvad angr det faktum , at medlemsstaterne skal forberede programmer til nedbringelse af emissioner , inden de kan gennemfre dem .
Hvad angr ndringsforslag 9 , kan Kommissionen ogs godkende nogle af ndringerne helt , og de fleste af dem principielt .
Vi godkender de ndringer , som vedrrer foranstaltninger p kort sigt , som skal gennemfres i enhver zone , hvor grnsevrdien overskrides .
Vi er ogs enige i , at medlemsstaterne skal informere offentligheden om , hvorvidt og i bekrftende fald hvordan de har tnkt sig at udarbejde og gennemfre handlingsplaner p kort sigt , og om , hvor ofte man har truffet sdanne foranstaltninger .
Det er efter vores mening ndvendigt , at disse oplysninger rapporteres til Kommissionen , men dt passer bedre ind i artikel 10 .
Vi kan imidlertid ikke acceptere , at der udelukkende trffes foranstaltninger p kort sigt p lokalt plan .
Vi mener heller ikke , at medlemsstaterne skal plgges at gre rede for , om foranstaltninger p kort sigt er et effektivt vrktj i hvert enkelt tilflde og de steder , hvor grnsevrdien er blevet overskredet .
<P>
Kommissionen kan godkende principperne bag ndringsforslag 10 og 11 .
Vi m udarbejde et nyt punkt 1 c for at tage hensyn til tanken bag sidste del af ndringsforslag 9 og ndringsforslag 10 og 11 .
ndringsforslag 12 kan godkendes principielt .
Kommissionen mener , at medlemsstaternes fremskridt br prsenteres i en form , som tillader direkte sammenligninger landene imellem , hvis det er praktisk muligt .
Princippet i ndringsforslag 16 kan ogs godkendes .
Kommissionen er enig i , at klimaforandringerne skal pointeres .
Det br dog gres i videre forstand og ikke udelukkende i forhold til ndringer i brndselsforbruget .
I ndringsforslag 2 gr man ind for en samordning mellem medlemsstater og ansgerlande .
Det kan i princippet godkendes , men det krver en vis omformulering , s fejlfortolkninger kan undgs .
Vi kan imidlertid ikke godkende ndringsforslag 1 .
Selvom Kommissionen er enig i , at det er vigtigt at engagere ansgerlandene , er der ingen grund til at gentage det i et direktiv , som er rettet mod medlemsstaterne .
<P>
ndringsforslag 8 kan heller ikke godkendes , da grnsevrdien for at advare offentligheden forudstter , at der anvendes prognosemodeller .
Det gr mden at informere eller advare offentligheden p mere usikker .
Det er et sprgsml , hvor der skal tages hjde for praktiske hensyn og muligheden for at gennemfre dette i praksis .
<P>
Endelig m vi forkaste frste og tredje del af ndringsforslag 5 samt ndringsforslag 17 og 18 .
Vi rder for jeblikket ganske enkelt ikke over tilstrkkelig megen information til at kunne forudsige , hvornr det langsigtede ml om ikke at overskride Verdenssundshedsorganisationens retningslinjer kan opns .
Desuden kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 28 .
<SPEAKER ID=275 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12 .
<CHAPTER ID=14>
Nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer
<SPEAKER ID=276 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0063 / 2000 ) af Myller for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer ( KOM ( 1999 ) 125 - C5-0047 / 1999 - 1999 / 0067 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , Den Europiske Union har nogle ambitise miljmlstninger , som er blevet prsenteret bl.a. i det femte miljhandlingsprogram svel som i strategien til bekmpelse af forsuring fra 1997 .
I disse programmer har man opstillet som ml at beskytte mennesker og natur mod skadevirkninger fra luftforurening p den mde , at grnserne for , hvornr det er skadeligt for natur og mennesker , ikke overskrides .
Kommissionens direktivforslag om nationale emissionslofter er et betydeligt skridt p vejen til at opfylde de mlstninger , Unionen har opstillet for sig selv : at beskytte sine borgere mod skadevirkninger fra luftforurenende stoffer .
Det tager dog tid at dkke sporene fra de forgangne rtier .
Endnu har man ikke engang kendskab til alle de tekniske muligheder for at eliminere emissionskilderne totalt .
Af denne grund er det fornuftigt at g trinvist frem , som Kommissionen har foreslet .
<P>
Frste etape er at opn en forelbig mlstning for miljomrdet inden r 2010 , hvilket indebrer , at man skal nedskre den sundhedsskadelige ozonmngde med to tredjedel inden da .
Dette kan vi dog ikke stille os tilfredse med , da der ogs efter opfyldelsen af dette ml er for mange omrder , hvor forureningsmngderne overskrider de grnser , som er farlige bde for mennesker og for naturen .
Derfor har jeg i min betnkning , ud over den forelbige mlstning , ogs foreslet et ml p langt sigt og et endeligt ml frem til r 2020 .
P den mde kan vi endelig n en situation , hvor de kritiske niveauer og mngder ikke overskrides , og alle mennesker beskyttes effektivt mod alle kendte sundhedsrisici forrsaget af luftforurenende stoffer .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne henlede opmrksomheden p mit ndringsforslag til sagen , hvor der p grund af en sproglig fejl str et forkert ord i Deres dokument .
I stedet for ordet opfylde , skulle der st overskride .
Jeg hber , at man bliver opmrksom p dette inden afstemningen i morgen .
<P>
Hvorledes nr vi s frem til en situation , hvor de luftforurenende stoffer ikke overskrider naturens og menneskets tolerancetrskel ?
I Kommissionens forslag er der for hvert medlemsland fastsat grnsevrdier for visse indbyrdes forbundne emissioner , som forrsager forsuring , en forgelse af den troposfriske ozon og eutrofiering af jordbunden .
Sammen med en undersgelse af disse problemer og de emissioner , der forrsager dem , peges der p en mere omkostningseffektiv mde at f pgrebet luftforurenerne og disciplinere dem .
I forbindelse med gennemfrelsen af direktivet er der da ogs store meningsforskelle vedrrende grnsevrdierne , det vil sige det emissionsloft , der er fastsat for hvert land .
<P>
I FN ' s konomiske Kommission for Europa har man ogs gennemget de samme mlstninger for reducering af emissionskilderne som i det direktivforslag , der nu er til behandling , og som resultat af deres drftelser har man besluttet at underskrive den skaldte Gteborg-protokol .
Der er en klar forskel mellem dette forslag og Kommissionens forslag .
Hvis vi stiller os tilfredse med niveauet i Gteborg-protokollen , opnr vi aldrig de ml , som Unionen har stillet sig for de luftforurenende stoffer .
Hvis man sammenligner forskellene mellem Gteborg-protokollen og Kommissionens forslag med hensyn til helbredsrisici , redder det niveau , Kommissionens foreslr at nedbringe emissionen til , rligt hele 4.000 menneskeliv i Europa .
<P>
Selvom det uomtvisteligt er pvist , at ambitise miljmlstninger bidrager til borgernes sundhed og sikkerhed , forsvares et lavere niveau med , at en renere luft koster mere for industrien og for samfundet .
Det skal dog siges , at omkostningerne i denne forbindelser er strkt overdrevne .
Og hvis man medregner de fordele , som en bedre luftkvalitet medfrer for mennesker og milj samt bygninger , fr man det resultat , at de konomiske fordele er fire gange strre end omkostningerne .
<P>
Man m endnu bestrbe sig p at bearbejde direktivforslaget bl.a. sledes , at man tager bedre hensyn til ansgerlandenes situation og de sprgsml , som har relation til Den Europiske Unions nromrder .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , efter mange diskussioner og alvorlige overvejelser gr et stort flertal af Industriudvalgets medlemmer imod Kommissionens foreslede emissionslofter , og det er p tvrs af politiske grupperinger og nationaliteter .
<P>
UNECE-lofterne blev fastsat af alle medlemsstater , af ansgerlandene og globalt i en protokol , der blev underskrevet i Gteborg s sent som i november 1999 .
Hvorfor fremlgger Kommissionen disse endnu strengere og langt dyrere lofter bare n mned senere ?
Jeg kan forst , at grupperne og hele Parlamentet er delt i dette sprgsml mellem dem , der sttter Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , og tilhngerne af Industriudvalgets principper .
Parlamentsmedlemmerne skal vre opmrksomme p de alvorlige flger for industrien og landbruget , for vores konkurrenceevne , for beskftigelsen og - ja - for befolkningen og vores valgkredse , hvis Kommissionens forslag bliver vedtaget .
Industriudvalget opfordrer parlamentsmedlemmerne til at stemme for de ndringsforslag , der er fremsat i mit og hr . Bowes navn .
Industriudvalget har vedtaget disse ndringsforslag .
FN ' s lofter er tilstrkkeligt ambitise til , at vi kan opfylde vores internationalt vedtagne ml inden for en fornuftig tidshorisont .
Industriudvalget nsker at se disse grnser gennemfrt helt og holdent i hele Den Europiske Union og globalt .
S kan Kommissionen koncentrere sig om at hndhve bestemmelserne , perfektionere de anvendte modeller og mske om to eller tre r fremstte nye forslag p baggrund af langt mere overbevisende argumenter vedrrende relevante omkostninger og fordele .
<P>
Stt ndringsforslagene fra Purvis og De Forenede Nationers Gteborg-tabel over nationale emissionslofter .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg hber , at det i mellemtiden kan antages for velkendt , at miljforurening og bestemt ogs netop luftforurening er et problem med en grnseoverskridende karakter .
Det foreliggende direktivforslag om de nationale emissionslofter gr noget ved de vigtigste luftforurenere .
Det vedrrer emissionslofter for stoffer , som er ansvarlige for forsuring , dannelsen af ozon i troposfren og eutrofiering af jordbunden .
<P>
Emnet er af temmelig teknisk art , og jeg vil derfor kun fremhve de vigtigste punkter for mig og for os .
Direktivets hovedml er at nedbringe emissionen af de nvnte stoffer til under de kritiske niveauer og belastninger .
Disse mlstninger br opns i 2010 med en midtvejsvurdering af de nationale programmer i 2006 .
<P>
Det vigtigste - og det har De netop hrt - og den mest omdiskuterede del af forslaget er naturligvis den tabel , hvori den tilladte rlige emission for hvert stof er optaget for de enkelte lande .
En stor rolle i diskussionen spillede det i den forbindelse , at 36 lande , herunder 15 EU-medlemsstater , for nylig i FN-regi i de fleste tilflde aftalte mindre strenge standarder for de samme stoffer .
Nu er der kolleger , som opfordrer til en erstatning af denne tabel , alts Kommissionens tabel , af FN ' s skaldte Gteborg-tabel , som tillader et hjere loft .
<P>
Hr. formand , jeg m erkende , at argumentationen ikke er strk .
FN-aftaler ligger jo med hensyn til ambitionsniveau altid lavere p grund af den kendsgerning , at situationen i rige , blomstrende og sledes ofte mere forurenende lande og situationen i udviklingslandene vanskeligt kan tages under t .
Det er for vrigt heller ikke rigtigt , at de europiske lofter er fastlagt efter , at FN-forhandlingerne var afsluttet .
Nr jeg ser p forslaget og p argumentationen - og jeg formoder , at ogs mine kolleger har gjort dette - s konstaterer jeg , at der p det tidspunkt , hvor de europiske lofter blev fastlagt , stadig forhandledes om FN-protokollen .
Nr man hertil fjer den kendsgerning , at miljvirkningerne af navnlig SO2 , NOx og de flygtige organiske forbindelser har direkte indvirkning p vores eget kontinent , kan jeg - og flertallet i vores gruppe , tror jeg - sttte kommissionsforslaget for disse stoffer .
<P>
Jeg har dog et andet problem , nemlig ammoniakken .
Det loft , som nu findes , vil PPE-gruppen justere .
Nr jeg ser p nitratdirektivet , konstaterer jeg , at der nsten ikke er nogen som helst medlemsstat , der opfylder den standard , som er nvnt deri .
At g endnu lngere nu end Gteborg-standarden forekommer mig absolut urealistisk .
Jeg tilfjer , at virkningerne af ammoniakemissionen for en del navnlig er lokale , og at en lavere ambition derfor er acceptabel .
Jeg har p PPE-gruppens vegne stillet et ndringsforslag , som for ammoniak gr ud fra den lavere Gteborg-standard og desuden lader den endelige faststtelse af loftet ben indtil r 2006 .
Grunden er , at jeg hber , at virkningerne af gennemfrelsen og ogs den nrt forestende europiske lovgivning om nitrat kan give os bedre indikationer .
<P>
Hr. formand , til sidst vil jeg sige , at lovgivningen om lofterne egentlig er et sidestykke til lovgivningen om de store fyringsanlg , som jeg ogs er ordfrer for .
Allerede inden valgene sidste r havde vi frstebehandlingen .
Ministerrdet blokerer imidlertid stadig .
Kan vi f oplyst , hvilke fremskridt der er ?
<P>
Min sidste bemrkning er en tak til ordfreren fru Myller .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , jeg vil starte med at takke fru Myller for hendes betnkning og ambitise behandling af det direktiv , som Kommissionen foreslr .
Selvom Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi virker en lille smule , som om det pludselig er vgnet op og blevet taget p sengen , kan man under alle omstndigheder informere om , at forsuringsproblemet nppe er et nyt problem , men derimod har eksisteret lige siden industrialiseringen - i 100 r .
Man har forsket heri i 30 r .
Ingen af os burde vre i tvivl om kilderne , nr det handler om forsuring , og heller ikke om , hvad vi skal gre ved det .
<P>
En del anklager Kommissionens forslag og ogs betnkningen for at vre overdrevne og alt for dyre samt siger , at de beregninger , der foreligger , er utopiske .
Det er imidlertid forkert at sige sdan , da vi jo ved , at medlemslandene selv har bidraget til den rapportering , som danner grundlag for hele direktivet .
Man kan snarere forholde sig kritisk til , at vi ikke har medtaget det energiscenarie , som vi ellers fremhver , f.eks. i Kyoto-protokollen , nemlig at vi skal reducere forbrndingen af fossilt brndsel for ogs at klare de klimaproblemer , vi str over for .
<P>
Uden at sige noget ondt om Gteborg-protokollen - og selvom den har lnt min hjembys navn - m jeg sige , at man faktisk ikke m sammenligne Gteborg-protokollen med det direktiv , som vi skal trffe en beslutning om i morgen .
Man kan jo sprge sig selv , hvorfor Kommissionens direktiv kommer bare en mned senere , nrmest som en straf mod denne FN-protokol , men det skyldes jo vores egen langsomme hndtering af sprgsmlet - ikke noget andet .
Havde vi vret lidt hurtigere i vendingen , havde dette direktiv ligget klar p bordet , lang tid fr den skaldte Gteborg-protokol .
<P>
Direktivet kaldes umuligt , men det umulige er , vil jeg gerne sige , den situation , vi har i dag .
Det ligger alts ikke i direktivet , men derimod i den nuvrende situation .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , jeg vil lyknske fru Myller , der har arbejdet lnge og hrdt med denne betnkning .
Det forekommer mig , at forhandlingen kan koges ned til t sprgsml : Tror vi realistisk set , at Gteborg-protokollen er det bedste , medlemsstaterne kan gre ?
Jeg erkender , at Kommissionen og nogle miljgrupper mener , at man i praksis kan gre det langt bedre , men ikke desto mindre har nogle - men desvrre ikke alle - medlemsstater forpligtet sig til at mindske luftforureningen ganske betydeligt .
Nogle medlemsstater synes at vre get ind til forhandlingerne efter nogle f beregninger p bagsiden af en kuvert , hvorefter de har ngtet p nogen mde at opstille realistiske ml .
Andre har end ikke benyttet samme metodologi og samme beregningsmetode som de vrige medlemsstater .
Derfor er protokollen p mange mder det rene nonsens .
Den kan ikke skabe nogen som helst tillid .
Den er et rodet politisk kompromis og intet andet .
<P>
Jeg ved ikke , hvor meget mere kommissren kan udrette , men vi skal forsge at reducere luftforureningen , og vi br sttte hende i bestrbelserne p at forhandle herom .
Vi br sttte betnkningen og bakke hende op .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , fru Myller har udarbejdet en rigtig god betnkning , og ogs vores gruppe mener , at vi skal g meget lngere end Gteborg-protokollen .
Under udarbejdelsen af dette direktiv er man sandsynligvis get p national auktion , og slutresultatet er yderst fordringslst , nr man tnker p , hvilke udfordringer der egentlig er .
Men i hvert fald er det vigtigt , at Europa-Parlamentet nu i det mindste sttter den linje , som Kommissionen har valgt .
<P>
Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance foreslr , at man opstiller endnu strammere mlstninger for r 2010 end dem , Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har foreslet .
Vi vil gerne understrege , at man m tage en integreret strategi for nedbringelse af emissioner i anvendelse .
Man m huske p , at vi under alle omstndigheder str over for at skulle opfylde mlene fra Kyoto-protokollen , hvilket forudstter , at energianvendelsen ndvendigvis m effektiviseres , og at der simpelthen m anvendes mindre energi .
Dermed er der efter vores mening grund til allerede i dette direktiv at tage hensyn til , at en integreret strategi giver en sidegevinst for opfyldelsen af mlstningerne i det andet direktiv .
Vi er meget tilfredse med , at Miljudvalget tog sfart og flytrafik med ind i dette direktiv , og vi er overbevist om , at fordelene ved en integreret strategi er virkelig store .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , for at opfylde de ml med hensyn til luftemissioner , som er opstillet i det femte miljhandlingsprogram , er dette direktiv om emissionslofter overordentlig ndvendigt .
Bekmpelsen af forsuring , gdningsforurening og smogdannelse krver en nedbringelse af emissioner af svovldioxid , nitrogenoxid , ammoniak og flygtige organiske forbindelser .
Rdets konklusioner vedrrende EU ' s forsuringsstrategi har skabt forventninger , som nu skal tage mere fast form .
Dette kan endda ske p en omkostningseffektiv mde , sledes som det fremgr af begrundelsen i kommissionsforslaget .
<P>
Nu ved vi alle sammen , at man for et halvt r siden blev enige om hjere emissionslofter i Gteborg .
Disse vrdier er imidlertid flgen af et politisk kompromis mellem landene , og man s bort fra resultaterne af den anvendte model .
Den model , som Kommissionen brugte , er solid , og resultaterne er veldokumenterede .
Bl.a. i betragtning af den kendsgerning , at man med disse emissionslofter stadig ikke kan opfylde mlstningerne i Den Europiske Unions femte miljhandlingsprogram , er en afsvkkelse ikke forsvarlig .
<P>
Det frste skridt , som vil blive sat med henblik p virkeliggrelsen af emissionslofterne , er uden tvivl en ihrdig gennemfrelse og hndhvelse af eksisterende direktiver ssom auto-olieprogrammet .
Desuden br ny lovgivning p dette omrde hurtigst muligt vedtages .
I denne forbindelse opfordrer jeg endnu en gang Rdet til hurtigt at fremkomme med en flles holdning om store fyringsanlg .
<P>
Endelig vil en supplerende politik som med hensyn til flygtige oplsningsmidler i maling og fernis samt lakering af biler fortsat vre ndvendig .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr , jeg vil ogs frst takke ordfreren .
<P>
Nu til emnet . Som man ser , er der i Europa-Parlamentet forskellige meninger om , hvorvidt Europa-Kommissionens forslag er for ambitist .
Mange siger , at det ikke kan gennemfres med de eksisterende tekniske muligheder , eller at det er alt for dyrt .
Kommissionen selv siger , at dette forslag skal gennemfres omkostningseffektivt .
For mig er det interessant at se , at Kommissionen i den forbindelse gr ud fra , at energiforbruget i Den Europiske Union stiger med 8 % de nste r , og at der ikke er nogen ndring af energimixet , alts heller ingen reduktion i de fossile energikilders andel . Det er efter min mening ikke ambitist !
Det er vist prcis det modsatte af ambitist .
For i Europa-Parlamentet har vi altid vret enige om , at vi skal reducere andelen af fossile energikilder , og at vi skal spare p energien .
Hvis det ikke lykkes for os , s er det en miljpolitisk falliterklring .
Hvis Europa-Kommissionens forestillinger bliver en realitet med denne grundholdning , behver vi ikke lngere tale om klimabeskyttelse her i Europa-Parlamentet .
<P>
Vi skal ge energieffektiviteten !
Vi skal forbedre energibesparelserne ! Vi skal fremme regenerative energiformer , og vi m anerkende , at atomenergien hverken producerer CO2 eller SO2 eller NH3 , VOC eller NOx .
<P>
Jeg tror , begge dele hrer med til sandheden , nr vi diskuterer bent . Derfor er jeg ogs modstander af , at nogle medlemsstater forlanger undtagelser i forbindelse med dette direktiv , sfremt de afskaffer atomenergien .
Det kan heller ikke g an som et led i et samlet miljpolitisk ansvar .
<P>
Men jeg vil understrege det endnu en gang , Kommissionens forslag er ikke for ambitist , men derimod mske endda for lidt ambitist .
Jeg stemmer for det i morgen ved afstemningen . Jeg hber ogs , at flertallet i Parlamentet gr det !
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg glder mig meget over denne betnkning , og jeg gav den min varmeste sttte i Miljudvalget .
Den opstiller passende rammer for et langsigtet arbejde med at nedbringe emissionerne .
Jeg kan sttte langt strstedelen af ndringsforslagene .
Jeg har visse betnkeligheder ved et par stykker af dem , specielt ndringsforslag 7 , som jeg slet ikke synes er miljvenligt eller bidrager til det overordnede forsg p at reducere mngden af ozonnedbrydende stoffer i Unionen .
<P>
Jeg vil gerne fortstte med det sprgsml , som hr . Davies tog fat p , nemlig hvor vi skal begynde .
Hvilke ml skal vi starte med ?
<P>
Hr. formand , jeg finder det logisk at starte med den rkke praktisk anvendelige , velargumenterede og gennemforhandlede tal , vi nede frem til i Gteborg lige inden jul i forbindelse med UNECE-protokollen .
Jeg synes ikke , at det er det rigtige sted at slutte , men det er bestemt det rigtige sted at starte , og det er grunden til , at jeg i modstning til mine kolleger fra Miljudvalget blev overbevist om , at det var det rigtige sted at starte , da jeg deltog i forhandlingen i Industriudvalget .
Jeg finder det vrd at strbe efter Kommissionens tal .
Jeg tror , at vi kan n s langt . Vi br forsge at n s langt , men det er ikke stedet at starte .
Vi br starte med UNECE-tallene - med Gteborg-protokollen - og s revidere dem som foreslet af fru Myller i hendes betnkning .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , fru kommissr , jeg har naturligvis ikke noget som helst problem med direktivets princip .
Det er et vigtigt instrument for miljpolitikken i de kommende r .
<P>
Medlemsstaterne fr en tydeligere mlstning .
De ved , hvad de skal arbejde hen imod .
Men nr jeg ser p tabellen med lofter for hver medlemsstat , har jeg indtryk af , at de samme ting ikke behandles ens .
For jeg konstaterer , at mit land , Belgien , f.eks. skal opn det maksimalt opnelige scenarie , alts ikke det konomisk opnelige , men at samtidig omrder , som ligger lige i nrheden , og som er lige s forurenede som mit land , kan flge en meget mildere politik .
For et stort land kan kompensere for dets drlige regler med dets bedre regioner .
Det kan et lille land ikke gre .
Jeg giver et eksempel : Af Deres oplysninger og Deres kort fremgr det , at sagerne kan afvikles p et lavere niveau i Nordfrankrig , som er lige s forurenende og forurenet som Belgien .
Gennemfrelsen af dette direktiv koster f.eks. for hver belgier 103 euro om ret iflge Deres beregninger .
En franskmand , alts ogs fra Nordfrankrig , betaler kun 15 euro , og det er otte gange s lidt , og for en del skyldes det , at vi er et lille land og omringes af forurenere .
For mit land betyder 1 % af bruttonationalproduktet om ret en for kraftig anstrengelse .
Jeg anmoder derfor om sttte til ndringsforslag 16 og 17 , hvori jeg beder om , at den belgiske regering fr chancen for at se p situationen p ny p grundlag af de rlige rapporter .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson">
Hr. formand , det strste miljproblem i mit land er forsuringen af marker , skove , ser og vandlb .
Forsuringen frer til skovdd , reduceret skovtilvkst , reduceret forekomst af vkstbestand samt fiskedd .
Forsuret vand udlser desuden tungmetaller , som udgr et sundhedsproblem .
Naturen i de nordiske lande er srligt flsom over for forsuring , da den for en stor dels vedkommende ikke har en tilstrkkeligt stor modstandskraft over for forsuring .
Forsuringseffekten opstr ved nedfald af sur regn forrsaget af luftudslip fra forbrnding af fossilt brndsel .
<P>
I Sverige og Finland har vi truffet omfattende foranstaltninger for at nedbringe luftforureningen p nationalt plan .
Vi gr en stor indsats for at tilstte kalk i ser og vdomrder .
Vi lever for en stor dels vedkommende op til det emissionsml , som foresls i det aktuelle direktiv .
Mere end 80 % af den sure regn , der falder over vores land , kommer imidlertid fra luftforurening i andre vesteuropiske lande .
Vi appellerer derfor til Deres hjlp .
Mange nordeuropere erkender , at vores forsuringsproblemer kun kan lses i et miljsamarbejde med andre EU-lande .
<P>
Til medlemmerne i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi vil jeg sige flgende : FN-beslutningen er i sammenligning med Gteborg-protokollen langtfra tilstrkkelig .
Jeg er overbevist om , at EU kan vre bedre end FN til at klare miljproblemerne i Europa .
Det foreslede EU-direktiv om luftforurening kan nemlig blive et stort skridt hen imod at bekmpe forsuringen af naturen isr i det nordlige EU-omrde .
Desuden kan man samtidig opn en betydelig reduktion i den sundhedsskadelige ozon isr i store byer i det sydlige EU-omrde .
Vi br sledes derfor have en flles interesse i at bifalde forslaget til EU-direktivet .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , rede medlemmer , fru kommissr , vinden blser til fordel for miljet i EU og modtages godt i Europa-Parlamentet .
P dagens dagsorden er der sledes ved et sjldent lykkeligt sammenfald direktiver om affaldsafbrnding , nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer og kontrol med luftens indhold af ozon .
Luftforurening betd tidligere gaden ; den blev forbundet med gaden .
I dag er den i stor skala hele planeten og i lille skala vores eget hus , alts hele vores kosystem . Der m gres noget .
At faststte emissionslofter for de fire forurenende stoffer er en sikker vej og et bidrag til at nedbringe forureningen , bekmpe forsuringen og de skadelige virkninger af disse forurenende stoffer for menneskers sundhed og for plantevksten .
<P>
I sit direktivforslag foreslr Kommissionen nationale emissionslofter , der skal vre net inden 2010 for de fire forurenende stoffer .
Ydermere ansls den enkelte stats omkostninger ved at opfylde disse ml .
Det synes mig at vre en god strategi .
<P>
Fru Myllers fremragende betnkning anser Kommissionens forslag for afbalanceret og sger at styrke det p nogle punkter .
Parlamentsudvalget har srlig bifaldet den obligatoriske revision af direktivet i 2004 , hvilket gr det muligt at revidere de i teksten fastsatte lofter og de foranstaltninger , der trffes for at n dem .
Alt dette synes fornuftigt .
<P>
Jeg har dog her et sprgsml .
Hvorfor ikke tillade , at en medlemsstat kan vise , at den er srlig ugunstigt stillet med hensyn til gennemfrelsen af direktivet , eksempelvis p grund af dens geografiske beliggenhed eller dens klima , og at der deraf flger alvorlige ulemper for den ?
Ville det ikke vre klogt ?
<P>
EU ' s luftforureningsbekmpelsessystem bliver sledes udvidet , styrket og forfinet .
EU ' s miljpolitik bliver stadig mere den enkelte stats miljpolitik , med hvad det giver af klare fordele for alle borgere i EU .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , fru kommissr , emissionsgrnsevrdierne i Kommissionens forslag er meget ambitise , mere ambitise end de mlstninger , der er aftalt i FN ' s konomiske Kommission for Europa i den skaldte Gteborg-protokol , og sledes br det ogs vre .
For mit eget vedkommende er jeg parat til at godkende det kompromis , der er udarbejdet i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik p initiativ af PPE-DE-gruppen , iflge hvilket vi overholder Kommissionens forslag om emissioner p nr for ammoniak , da det ikke medfrer store problemer for mit land , Finland , eller vores naboland , Sverige , som det allerede gentagne gange er kommet frem i lbet af denne drftelse .
Jeg forstr dog ogs godt synspunkterne om , at man burde vlge grnsevrdierne fra Gteborg-protokollen .
Hvorledes det end gr til afstemningen i morgen , br Kommissionen efter min mening lbende kontrollere , at udviklingen finder sted i alle medlemslandene , og fremme foranstaltninger , som hjlper industrien med at foretage de ndvendige ndringer .
Det er vigtigt , at man opfylder miljmlstningerne p den mest omkostningseffektive mde i hele Fllesskabet .
<P>
Luftkvaliteten i Europa er forbedret betydeligt i de senere r .
Emissionerne er formindsket betydeligt i hvert fald inden for energiomrdet , trafikken og industrien .
I de senere r er der da ogs lbende kommet nye EU-regler p miljomrdet , og der er opstillet nye mlstninger for industrien .
Jeg ser det som lidt problematisk , at mlstningerne gentagne gange ndres , inden man rigtigt har evalueret de allerede vedtagne lovgivningsforanstaltningers pvirkning af miljet og omkostninger for industrien .
Inden man plgger nogen yderligere forpligtelser , er det vigtigt at sikre sig , at de allerede aftalte foranstaltninger efterleves til fulde i medlemslandene .
Disse to mlstninger er efter min mening ikke i modstrid med hinanden .
<P>
Endelig , hvad angr emissioner fra skibs- og flytrafik , br begrnsningerne for emissioner efter min mening aftales internationalt , og i denne fase br de udelades af direktivet .
Med hensyn til mlstningerne p lngere sigt mener jeg ikke , at der br opstilles en stram tidsplan , men at medlemslandene med deres egne mlstninger skal forsge at opfylde standarderne til den aftalte tid eller inden da .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="EN" NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , i de seneste r har vi gjort store fremskridt med hensyn til at hndtere forsuring og forurening .
Jeg hber , at dette forslag bliver endnu et vigtigt skridt i denne retning , og derfor nsker jeg specielt at takke ordfreren fru Myller for hendes vrdifulde indsats .
<P>
Gteborg-protokollen er et skridt i den rigtige retning , men det er slet ikke nok .
Protokollen nr kun halvvejs hen til det ml for forsuring , som Parlamentet og Rdet allerede er blevet enige om .
Et betydeligt antal mennesker vil d tidligt , hvis ikke vi vedtager de foranstaltninger , som Kommissionen har foreslet .
Protokollen er resultatet af en proces , hvor der er for lidt pres p de modvillige til , at de gr , hvad de burde .
Det m ikke f Kommissionen til at afvige fra de aftalte ml .
Omkostningerne ved Kommissionens forslag skal fastholdes i det rette perspektiv , selv med hensyn til Kommissionens meget pessimistiske vurdering , der ikke fuldt ud tager hensyn til Kyoto eller ikketekniske lsninger .
Omkostningerne belber sig kun til 0,08 % af Fllesskabets BNP i 2010 .
<P>
Medlemsstaterne er ndt til at gre nogle af de ting , der gr det muligt for dem at gennemfre de foreslede emissionslofter billigere , hvis de skal opfylde deres Kyoto-tilsagn .
Hvis man siger , at lofterne er for skrappe , er man svrt tt p at ignorere Kyoto .
<P>
Jeg vil nu kommentere ndringsforslagene .
Kommissionen kan fuldt ud acceptere ndringsforslag 3 , 8 , 9 , 13 , 19 og 21 .
Kommissionen kan delvis acceptere princippet bag ndringsforslag 1 og 2 .
Vi vil udarbejde en betragtning , der ikke begrnser Kommissionens initiativret , og som skal medtages i vores ndrede forslag .
Vi vil ogs medtage en henvisning i direktivets artikel 9 for at gre den nye betragtning gennemfrlig .
Det flger heraf , at Kommissionen ikke accepterer ndringsforsalg 27 .
<P>
Formlet med Kommissionens forslag er at gre det s fleksibelt som muligt for medlemsstaterne , men vi kan ikke udelukke yderligere fllesskabsaktioner , hvis det kan hjlpe medlemsstaterne med at gennemfre emissionslofterne p en mere omkostningseffektiv mde .
<P>
Kommissionen kan ogs delvis acceptere ndringsforslag 11 , der vil indfre yderligere ndringer i artikel 9 .
Vi er enige i , at gennemgangen af lovgivningen skal tage hensyn til emissioner fra luftfartjer , yderligere emissionsreduktioner i regioner , der grnser op til Fllesskabet , foranstaltninger i ansgerlandene og transportfaktorer .
Kommissionen kan imidlertid ikke acceptere datoerne for Kommissionens overlevering af rapporter til Parlamentet og Rdet .
I 2003 vil Kommissionen nsten ikke have nogen data fra medlemsstaterne at rapportere om og trffe beslutninger ud fra .
I 2011 ved Kommissionen ikke , om lofterne blev overholdt i 2010 p grund af den tid , som medlemsstaterne skal have til at lave opgrelser .
<P>
Vi kan delvis acceptere principperne bag ndringsforslag 12 .
Vi vil derfor omarbejde artikel 9 , stk . 3 , s det kommer til at indeholde meget af materialet fra dette ndringsforslag .
Kommissionen accepterer principperne bag ndringsforslag 23 .
Henvisningen til lande uden for UNECE-processen skal begrnses til de lande , der har leveret data , og hvis emissioner er relevante for forureningen i Fllesskabet .
<P>
Kommissionen accepterer i princippet ndringsforslag 24 , 25 og 26 , og den vil ogs tage dem i betragtning , nr den omarbejder artikel 9 som en del af dens ndrede forslag .
Kommissionen har stor sympati med tankerne bag ndringsforslag 16 og 17 .
Der skal tages hensyn til det faktum , at mindre medlemsstater har mindre plads til at fordele belastningen .
Det handler imidlertid om grnseoverskridende forurening , s Kommissionen mener , at justeringer i lofterne for de enkelte medlemsstater kun kan foretages som en del af en generel revision af lofterne .
Vi vil derfor foresl en ny betragtning og ndringer i artikel 9 , der vil sikre , at der tages passende hensyn til virkningerne p de mindre medlemsstater ved en revision .
<P>
Kommissionen kan acceptere den del af ndringsforslag 20 , der vil indstte " passende " i betragtning 9 .
Vi kan ikke acceptere resten af ndringsforslag 20 .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 15 , 28 , 29 og 32 .
De sger at erstatte de emissionslofter , der skal opfylde det vedtagne fllesskabsml for forsuring , og som skal beskytte borgernes sundhed , med emissionslofterne fra Gteborg-protokollen .
Gteborg-lofterne lever ikke op til det , der er ndvendigt , hvilket allerede er blevet nvnt .
<P>
Kommissionen mener ikke , at det er vanskeligt at gennemfre de foreslede emissionslofter , hvis medlemsstaterne tager Kyoto-tilsagnene alvorligt .
Det er meget muligt , at vi kan g endnu videre i 2010 , men det kan vi kun afgre , nr vi ved , hvordan medlemsstaterne vil opfylde Kyoto-mlene .
Vi kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 31 .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 4 og 14 : I henhold til subsidiaritetsprincippet er det op til medlemsstaterne - ikke Kommissionen - at faststte sanktioner for overtrdelser af den nationale lovgivning .
Endvidere sger ndringsforslag 14 at begrnse Kommissionens traktatfstede ret til at beslutte , hvornr der skal ivrksttes overtrdelsesprocedurer .
<P>
ndringsforslag 5 , 18 og 30 er ogs uacceptable .
Kommissionen er forpligtet til at forflge langsigtede ml for beskyttelse af miljet og menneskets helbred , men i jeblikket har vi ikke tilstrkkelige oplysninger til at forudsige , hvornr de langsigtede ml kan ns .
Kommissionen m afvise ndringsforslag 6 .
Emissioner fra international skibsfart og krydsende luftfartjer kan ikke fuldt ud kontrolleres af de enkelte medlemsstater eller gennem fllesskabsaktioner , og derfor kan de ikke medtages i de nationale emissionslofter .
Hvor det er hensigtsmssigt , skal der trffes foranstaltninger af Den Internationale Sfartsorganisation eller Organisationen for International Civil Luftfart .
<P>
I sidste uge accepterede IMO et forslag fra Fllesskabet om at erklre Nordsen for svovldioxidkontrolomrde .
Kommissionen vil undersge , om der skal fremsttes flere sdanne forslag til IMO , og om det ogs er ndvendigt med en international indsats vedrrende emissioner fra luftfartjer .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 7 .
Den bygger p en vildledende sammenligning med oplsningsdirektivet , hvor processer kan involvere hje temperaturer .
Ikkeflygtige organiske forbindelser udelukkes automatisk ved definitionen af " flygtige organiske forbindelser " i disse forslag , da de ikke findes i atmosfrisk luft , og da de ikke bidrager til ozondannelse .
Den foreslede definition er identisk i Gteborg-protokollen .
Vi skal bevare den tekniske sammenhng .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 10 .
Det vil fjerne et afgrende krav om , at medlemsstaterne regelmssigt skal ajourfre emissionsopgrelser .
<P>
Endelig , hr. formand , kan vi ikke acceptere ndringsforslag 22 .
Kommissionens foreslede formulering i det centrale sprgsml om oplysning af offentligheden er i trd med aftalerne om de frste to afledte luftkvalitetsdirektiver .
<P>
Til slut vil jeg gerne besvare fru Oomen-Ruijtens sprgsml om store forbrndingsanlg .
Svaret er , at Rdet ikke nede frem til en flles holdning i december , og at Kommissionen sttter det portugisiske formandskab i bestrbelserne p at gre fremskridt sidelbende med udviklingen i dette forslag .
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen middag .
<CHAPTER ID=15>
Miljlovgivning
<SPEAKER ID=292 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om to mundtlige foresprgsler til Kommissionen om medlemsstaternes program for strukturfondene og anvendelsen af EU-lovgivningen om milj p nationalt plan ( B5 -0014 / 2000 og B5 0208 / 2000 ) .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , p vegne af udvalget vil jeg gerne fremstte mindst n af de mundtlige foresprgsler .
Jeg er srdeles forstende over for kommissrens nske om at f en bedre gennemfrelse af Den Europiske Unions lovgivning .
Det er noget , som ligger hele udvalget meget p sinde .
<P>
Jeg vil gerne citere fra en artikel i sndagens udgave af den britiske avis Sunday Telegraph .
Den starter sledes : " Europa-Kommissionen har fortalt Storbritannien , at man vil miste op mod 200 millioner britiske pund i sttte til fattige omrder , hvis ikke man gennemfrer Unionens lovgivning om beskyttelse af fugle og deres levesteder " .
Jeg vil gerne vide , om Kommissionen fremstter disse trusler , og om den i givet fald fler sig berettiget hertil .
Det er et sprgsml , som mine tyske kolleger , der fremstter den anden foresprgsel , vil flge op p .
Miljudvalget er meget interesseret i at finde metoder til at integrere miljhensyn i andre politikker .
Sprgsmlet lyder : Er dette en forfatningsmssig levedygtig fremgangsmde ?
<P>
Det , vi undersger i det overfyldte Parlament i aften , er sprgsmlet om sammenkobling .
Sammenkobling - det vil med andre ord sige truslen om at tilbagetrkke eller tilbageholde midler med henblik p at sikre en bedre gennemfrelse af lovgivningen i en undertiden ret usammenhngende sektor , som i dette tilflde er en meget sammenhngende sektor - er noget , som Europa-Parlamentets medlemmer undertiden overvejer og derefter dropper , nr de indser , at det kan ramme de regioner , de reprsenterer .
Det afspejles ikke blot i synspunkterne fra nogle af de tyske medlemmer , der er til stede i aften , men ogs i synspunkterne fra nogle af mine britiske kolleger .
<P>
Vi er ndt til at sprge , i hvilket omfang Europa-Kommissionen er villig til at anvende artikel 12 og 41 i den almindelige bestemmelse om strukturfondene for at forsinke udbetalingen af sttte , hvor der er utilstrkkelige oplysninger om effekten af de projekter , der er sgt miljtilskud til .
I vrste fald nsker vi at undg muligheden for en konflikt mellem strukturfondenes mlstning og Den Europiske Unions nske om at beskytte naturlige levesteder .
<P>
Hvis man f.eks. nsker at bygge en motorvej p tvrs af en del af Den Europiske Union for at bruge strukturfondsmidler og skaffe job til den del af Unionen , skal man s ikke vre forsigtig , hvis motorvejen fres gennem noget , den nationale regering har udpeget som et beskyttet omrde ?
Sdanne situationer er tidligere opstet , specielt i forbindelse med store infrastrukturprojekter .
Det nsker vi at undg , men vi mener , at sdanne konflikter kan opst , hvis ikke medlemsstaterne gennemfrer direktivet om levesteder eller fugledirektivet , eller hvis ikke de allerede inden juni 1995 havde indsendt en liste over steder , der kan have betydning for Fllesskabet , enten som vrt for naturtyper eller som levested for dyre- og plantearter af betydning for Fllesskabet .
Vi er ndt til at sprge : Hvordan kan Kommissionen uden sdanne oplysninger vre sikker p , at strukturfondsprojekter , der normalt er store , ikke vil vre til skade for projekter , der kan have betydning for hele Den Europiske Union ?
<P>
De kommende generationer vil ikke tilgive os , hvis vi tillader en delggelse af uerstattelige levesteder , som vi faktisk for otte r siden vedtog at bevare , da vi vedtog rapporten om direktivet om levesteder , og som vi stttede igen i 1997 i forbindelse med ndringerne i bilaget til direktivet .
<P>
Fejlen ligger hos de medlemsstater , der ikke har overholdt direktivet , herunder min egen medlemsstat .
Hvis der er tvivl om deres ret til strukturfondsmidler , er det de nationale regeringers fejl .
Der er nu set tvivl om Det Forenede Kongeriges holdning og ret til strukturfondsmidler , fordi den britiske regering ikke fuldt ud har gennemfrt eller overholdt direktivet om levesteder .
<P>
Det str i den britiske , den tyske og de vrige nationale regeringers magt at fjerne denne trussel ved at overholde direktivet om levesteder og fugledirektivet .
I Det Forenede Kongerige str amter ssom Cornwall , som jeg reprsenterer , og som for nylig har fet status som ml 1-omrde , over for en dobbelt trussel i form af regeringsmssig indolens vedrrende dette direktiv samt regeringsmssig inkompetence og smlighed .
Selv hvis Europa-Kommissionen gr sit yderste i Det Forenede Kongerige , er der ingen garanti for , at den gnieragtige britiske finansminister finder tilskudsmidler .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , FFH-direktivet er et emne , som allerede har beskftiget os i lang tid , specielt oplever vi i jeblikket en svr fdsel .
<P>
Lad mig til at begynde med sige , at FFH-direktivet er et vigtigt direktiv , og det skaber et nyt klima af natur- , milj- og fuglebeskyttelse i Europa .
Jeg nsker egentlig ikke at ndre noget eller forbedre noget ved denne mlstning .
Jeg synes ogs , at det er godt , at Kommissionen konsekvent er opmrksom p , at EU-lovgivningen gennemfres .
<P>
Med hensyn til FFH-direktivet er det imidlertid et sprgsml om , hvorvidt den af os vedtagne lovgivning ogs virkelig kan gennemfres . Her ser jeg tydeligt nogle svage punkter .
For mig er FFH-direktivet et eksempel p , at lovgivningen ikke er tilpasset regionernes muligheder .
Jeg ser et problem i de forskellige fortolkninger af loven i medlemsstaterne p grund af den delvis uklare definition i EU-lovgivningen , p den anden side mangler der dog ogs strke subsidire aspekter og tiltag .
En revision af FFH-direktivet , hvor vanskelighederne i forbindelse med den nuvrende gennemfrelse inddrages , br ikke udelukkes , mener jeg .
Ud over denne generelle kritik af FFH-direktivet ser jeg imidlertid et srligt problem i sammenblandingen af EU ' s milj- og strukturpolitik .
<P>
Artikel 12 i strukturfondsforordningen af 21. juni 1999 indeholder en sanktionsmulighed , der finder anvendelse ved overtrdelse inden for flgende omrder : gennemfrelse af miljlovgivning , misligholdelse af offentlige kontrakter og krnkelse af ligestillingen mellem mnd og kvinder .
<P>
Hidtil har Kommissionen kun truet med sanktioner i forbindelse med FFH .
Planlgger den mske ogs at indfre sanktionsmekanismer i forbindelse med de vrige aspekter ?
Efter min mening er denne vej meget problematisk .
EU rder over et helt andet middel til at gennemfre sanktioner , nemlig EF-Domstolen .
<P>
En eventuel reduktion af midlerne eller en udsttelse af udbetalingerne fra strukturfondene er en sanktionsmulighed , hvis konsekvenser slet ikke er til at overskue for de pgldende regioner .
Hvad sker der med pbegyndte projekter , og hvad sker der frem for alt i de tilflde , hvor en region slet ikke fr penge fra strukturfondene ?
Hvilke sanktioner indfrer Kommissionen s , hvis EU-miljlovgivningen ikke gennemfres ?
At Kommissionen selv er meget usikker , viser den kendsgerning , at det i frste omgang skulle vre hele landet , der var omfattet af sanktionerne , men siden hen alligevel kun regionerne , som De , fru kommissr , sagde til miljminister Trittin .
Jeg nsker , at dette kommer klart og tydeligt frem .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , nr jeg ser p denne debat , p kredsen af kolleger og p klokken , er jeg ikke sikker p , hvad jeg nsker mig mest i jeblikket : beskyttede omrder for fauna , flora og habitat eller beskyttede omrder for miljinteresserede parlamentsmedlemmer .
I jeblikket er min interesse nok strre med hensyn til beskyttede omrder for parlamentsmedlemmer , men det taler vi jo ikke om .
<P>
Den foresprgsel , vi retter til Dem , fru kommissr , har et andet forml .
Jeg ville nske , at jeg kunne f Deres svar frst . Men De foretrkker at tale ved afslutningen p debatten .
Vi taler om noget , som de fleste kender forhistorien til .
Fauna-flora-habitat-lovgivningen skulle vre gennemfrt i 1994 - vi har i dag r 2000 .
Den Europiske Unions oversigt over sammenhngende beskyttede naturomrder skulle have vret frdig i 1998 - vi har i dag r 2000 .
Medlemslandene skulle have indberettet deres omrder til Kommissionen frem til 1995 - vi har i dag r 2000 .
Mange medlemslande , inklusive mit eget land , har ikke gjort det .
Tyskland har gennemfrt lovgivningen i 1998 i stedet for 1994 - kun fire r for sent .
Det er jo ikke s drligt , skulle man tro !
<P>
Som flge heraf er Den Europiske Unions oversigt naturligvis ikke frdig .
Hvordan skulle den ogs kunne vre det !
Mange medlemslande og mange regioner har ikke indberettet deres omrder .
Nu har hr . Schnellhardt lige sagt , n ja , mske har vi gjort noget forkert i forbindelse med fauna-flora-habitat-direktivet .
Det er muligt , hr . Schnellhardt , at vi har lavet noget , der ikke er helt s ligetil , ikke helt s perfekt , ikke helt s godt .
Men dumt nok er det ikke den fremgangsmde , vi anvender i Den Europiske Union , i en vis udstrkning , at hvis man ikke finder lovgivningen i orden , overholder man den ikke .
<P>
Hvis det forholdt sig sdan , s ville det ogs g ud over omrder , som bde De og jeg slet ikke synes s godt om .
Vi har et dumt system i Den Europiske Union - det kaldes retssikkerhed .
Vi har sdant et dumt system - det kaldes lovgivning , som er blevet vedtaget af dette Europa-Parlament med godkendelse af medlemslandene .
Det skal overholdes !
Det er mske en smule for strengt og juridisk , men det er desvrre sdan : I Den Europiske Union lever vi i et retssystem . Hr .
Jarzembowski er den , der har stttet det mest , for han bor i Hamburg , og Hamburg hrer til de f regioner i Tyskland , der har indberettet - sammen med Berlin , mit eget omrde - men nu skal det retfrdigvis siges , at vi som bystater ogs har det ulige nemmere .
<P>
Men jeg vil slet ikke dmme hr . Schnellhardt , der kommer fra en af de nye delstater , der ikke er srlig godt stillet .
Det er et internt tysk problem - det lser vi p et senere tidspunkt et andet sted og ikke her i Europa-Parlamentet .
Vi taler i dag om , at Europa mister sin natur , og vi taler om , at Europa skal overholde retssikkerheden , hr. formand .
<P>
Jeg er nu kommet til sidste punkt : Hvis De , fru kommissr , ikke formr at g til EF-Domstolen og anklage de medlemslande , der ikke gennemfrer lovgivningen ordentligt , mister De Deres egen autoritet og Deres berettigelse .
Det bliver De ndt til at gre !
Hvis De mener , at lovgivningen ikke duer , s lad os revidere den .
Hvis De mener , den er god , s g til EF-Domstolen hurtigst muligt !
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , det er en fornjelse at sidde over for kommissren for femte gang i dag p dette ukristelige tidspunkt .
Jeg lyknsker hende med indsatsen for at gennemfre direktivet om levesteder og tilknyttede direktiver .
Jeg nsker hende held og lykke .
<P>
Jeg har hrt , at nogen i Kommissionen mener , at det er lykkedes dem at presse mere ud af medlemsstaterne i de seneste seks mneder end i de foregende seks r .
Hvis det er tilfldet , s er det i sandhed godt nyt .
<P>
Men kommissren stter sig mellem to stole : P den ene side sger hun at beskytte udryddelsestruede arter , og p den anden side nsker hun at hjlpe Europas fattigste egne .
Jeg befinder mig til en vis grad i en lignende situation .
<P>
Jeg har nogle helt enkle sprgsml : Hvor lnge er kommissren villig til at udfre denne balanceakt ?
Prcist hvor meget skal medlemsstaterne gre for at opfylde hendes krav ?
Er hun virkelig villig til f.eks. at fortlle de mennesker , som jeg reprsenterer i Merseyside og det nordvestlige England , at de gr glip af strukturfondsmidler , fordi deres regering ikke har overholdt direktivet om levesteder ?
Jeg formoder , at det er bundlinjen .
Er hun i sidste ende villig til at g p kompromis og lse problemerne , hvis regeringernes lfter eller arbejde tager lngere tid end nsket ?
Hvis f.eks. en minister gr p kn , skrer hndleddene over og med sit eget blod skriver et lfte om fuldt ud at gennemfre direktivet om levesteder inden for en aftalt tidsfrist , er hun s villig til at hjlpe regionen og bevilge strukturfondsmidler ?
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="EN" NAME="Wallstrm">
Sprgsmlet om , hvorvidt strukturfondene respekterer vores miljlovgivning , er meget vigtigt , og jeg psknner den interesse , som fru Jackson , hr . Poettering og fru Schnellhardt har udvist .
Vi diskuterede emnet p Kommissionens mde i dag - specielt forbindelsen til direktivet om levesteder og fugledirektivet .
Hovedprincippet er klart : De aktioner , der samfinansieres under strukturfondene og Samhrighedsfonden , br medvirke til at beskytte og forbedre miljet i Den Europiske Union .
Det bekrftes i de nye lovgivningsmssige rammer for strukturfondene og Samhrighedsfonden samt i Kommissionens tilhrende retningslinjer .
Vi skal huske , at bde Samhrighedsfonden og strukturfondene finansierer vigtige investeringer i miljinfrastruktur ssom rensningsanlg for spildevand og renovationssystemer .
<P>
Jeg vil gerne starte med at gre en ting helt klart for at undg misforstelser : Iflge de almindelige bestemmelser om strukturfondene skal finansierede aktioner vre i overensstemmelse med traktatens bestemmelser , med de instrumenter , der er vedtaget under traktaten , og med Fllesskabets politikker og aktioner .
I modstning til det , der blev antydet i en af de mundtlige foresprgsler , er det ikke en ny forpligtelse i medlemsstaterne .
Det flger faktisk nje den tidligere rammeforordning om strukturfondene for programperioden 1994-1999 .
Forordningen om strukturfondene er vedtaget af medlemsstaterne og Rdet .
<P>
Hvad angr beskyttelse af omrder under direktivet om levesteder og fugledirektivet , er det vigtigt , at vi ikke giver penge til foranstaltninger , der har en negativ indvirkning p omrder , der skal beskyttes - det vil sige , at vi udbetaler penge med den ene hnd , mens vi mske med den anden giver en bde til en medlemsstat .
Det bekrftede vi i Kommissionen i eftermiddags , og Michel Barnier vil fremstte vores afgrelser i et brev til medlemsstaterne om nogle f dage .
I den forbindelse agter Kommissionen at udnytte alle mulighederne inden for de nye lovgivningsmssige rammer for Samhrighedsfonden og strukturfondene .
<P>
Som opflgning p det brev , kommissrerne Wulf-Mathies og Bjerregaard sendte til medlemsstaterne den 23. juni 1999 , vil Kommissionen insistere p , at programmeringsdokumenterne for perioden 2000-2006 indeholder et fast og uigenkaldeligt tilsagn om , at programmerne er i overensstemmelse med beskyttelsen af Natura 2000-omrder .
Medlemsstaterne skal inden for en aftalt tidsfrist underrette omrderne , hvis de ikke allerede har gjort det , og formelt garantere , at de ikke vil trffe foranstaltninger , der kan vre til skade for Natura 2000-omrder .
Kommissionen vil s bruge alle til rdighed stende midler for at sikre , at alle forpligtelserne under programmeringsdokumenterne fuldt ud overholdes .
<P>
Kommissionen agter at overvge situationen i medlemsstaterne , bl.a. gennem brugen af kontroller p stedet .
Kommissionens reprsentant i tilsynsudvalget for det enkelte program vil ogs sge at sikre , at medlemsstaterne fuldt ud overholder deres forpligtelser med hensyn til Natura 2000 .
Endvidere vil Kommissionen straks skride ind , hvis en medlemsstat ikke opfylder sin pligt til at levere lister i henhold til direktivet om levesteder og fugledirektivet inden for den tidsfrist , der er anfrt i programmeringsdokumenterne .
Det handler specielt om at undg konkrete situationer og med hensyn til proportionalitetsprincippet om at anvende bestemmelserne i forordningerne om strukturfondene og Samhrighedsfonden vedrrende betalingsstandsning .
Alt dette ligger naturligvis ud over de igangvrende overtrdelsesprocedurer mod en rkke medlemsstater for deres manglende gennemfrelse af direktiverne .
<P>
Kort fortalt besluttede vi i dag i Kommissionen at insistere p , at medlemsstaterne sender os deres Natura 2000-lister . De skulle allerede have vret sendt til os , hvilket er blevet fastslet for mange r siden .
Vi vil bruge de tilgngelige midler for at sikre , at medlemsstaterne lever op til de indgede forpligtelser .
Uden disse lister kan hverken medlemsstaterne eller Kommissionen sikre , at vi beskytter vigtige naturomrder , nr vi udfrer aktioner under strukturfondene af den enkle grund , at vi ikke ved , hvor disse omrder findes .
<P>
Endnu et par ord om direktivet om levesteder : Kommissionen er ikke enig i , at der mangler klarhed i dette direktiv .
Direktivet skal opstille en referenceramme , der i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet overlader den detaljerede gennemfrelse til medlemsstaterne .
Kommissionen har ingen planer om at revidere direktivet , men dens tjenestegrene er villige til at vejlede medlemsstaterne om gennemfrelsen , hvilket vi langt om lnge er ved at vre klar til .
De eneste omrder , som Kommissionen tager hensyn til under direktivet om levesteder , er dem , som medlemsstaternes myndigheder har oplyst om .
Skaldte skyggelister kan kun hjlpe i bestrbelserne p at identificere omrder i medlemsstaterne .
P fllesskabsplan kan de bidrage til videnskabeligt referencemateriale under udarbejdelsen af fortegnelser over naturlige levesteder og eksisterende arter .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Tak for Deres besvarelse , hvis indhold imidlertid giver anledning til en vis bekymring . Vi havde indtryk af , at den afgede Kommission havde et helt klart princip , nemlig : ingen lister , ingen penge .
De fraviger nu dette princip , idet De p ny henvender Dem til medlemsstaterne og beder dem fremsende de omhandlede lister .
Medlemsstaterne har for lngst overskredet tidsfristen .
De har klart misligholdt EU ' s direktiver .
<P>
I jeblikket er vi i den situation , at vi stadig ikke ved , om De vil etablere de tekniske , juridiske og politiske instrumenter , De kan tage i anvendelse for at sikre , at EU ' s direktiver overholdes .
<P>
Medlemsstaterne m i sandhed godte sig over denne holdning . De har vundet yderligere tid , og naturen er endnu en gang taberen i dette spil .
EU ' s betnkninger og Det Europiske Miljagenturs rapporter vidner fortsat om miljskader og forurening .
<P>
Jeg m derfor rejse flgende sprgsml : Har Kommissionen i forbindelse med godkendelsen af forslaget til fllesskabssttteramme for Portugal mon krvet en liste over fredede omrder , sdan som direktiverne foreskriver ?
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , den frste betnkning , jeg lavede som parlamentsmedlem , handlede om njagtigt det samme , som det vi debatterer i dag : Milj og strukturfonde .
Og jeg er kommet frem til den grundlggende konklusion , at de aktioner , som finansieres gennem strukturfondene , under ingen omstndigheder m g ud over miljet i medlemslandene , og at man derfor skal forstrke den betydning , man giver miljdimensionen , p alle niveauer af planlgningen og realiseringen af de pgldende EU-politikker .
<P>
Den anskuelse har jeg ogs i dag . Jeg mener alts , at vores hovedml altid br vre en bredygtig udvikling , det vil sige en udvikling , som respekterer og fremmer miljet .
For at fremme dette mener jeg derfor ogs , at Europa-Parlamentet gennem sin afstemning skal opfordre Kommissionen til at anvende programmerne i strukturfondene p en sdan mde , at den tager hensyn til Fllesskabets miljlovgivning , isr hvad angr direktiverne om bevarelse af naturreservaterne og de vilde fugle .
Men samtidig skal vi ogs undg overdrivelser .
Vi skal alts ikke standse alle programmerne eller undlade at godkende et , blot fordi der ikke er garanti for , at det vil overholde et eller to af reglementerne .
Det minder mig om et grsk ordsprog , der hedder , at man kan ikke skre hovedet af sig selv , nr man har ondt i en tand .
<P>
Jeg foreslr ikke , at vi skal overtrde lovgivningen .
Jeg foreslr tvrtimod , at vi skal begynde at anvende programmerne , samtidig med at vi kontrollerer anvendelsen af lovgivningen og selvflgelig sikrer , at Parlamentet bliver holdt orienteret af Kommissionen .
Det er vigtigt , at vi husker p , at strukturfondene fremmer yderst vigtige foranstaltninger og aktioner , som drejer sig om de mest problematiske lande og regioner af Unionen . Disse lande har meget stor brug for sttte i deres svre forsg p at udvikle sig og blive harmoniseret med de mest udviklede medlemslande .
Det er desuden ndvendigt , hr. formand , at vi er klar over , at der gennem strukturfondene mange gange fremmes foranstaltninger , som fremmer miljet .
Hvis vi standser alle programmerne uden undtagelse af den grund , som mange medlemmer her pberber sig , vil vi i sidste ende nok nrmere skade miljet end gavne det .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , vi er ikke uenige i , at denne lov skal overholdes .
Det overraskede mig at hre Dem citeret for trusler om at standse EU ' s finansiering .
Det betragter jeg som en uforholdsmssig kraftig foranstaltning i forhold til mlet .
De vil vide , at Kommissionen med hensyn til Det Forenede Kongerige p et modereringsseminar vedtog en tidsplan med plads til en revision og medtagelse af yderligere omrder .
I Paris blev der fastsat en tidsplan , hvor der kunne forelgges en revideret liste i juli med en yderligere moderering i oktober 2000 .
Efter at den tidligere konservative regering - fru Jacksons parti - i revis har nlet med at opfylde kravene i Det Forenede Kongerige , agter vi nu i god tro at flge den korrekte lovgivning og den korrekte hringsprocedure for at sikre , at direktivet overholdes .
Der er tale om en fortsat proces , og p nuvrende tidspunkt har jeg ingen grund til at tro , at nogen af de planer , der er fremlagt til regional finansiering , har overtrdt EU ' s direktiv om levesteder eller fugledirektivet .
<P>
Derfor kan jeg ikke forst eller acceptere den sammenkobling , som sges etableret med denne resolution .
Men lad os vre prcise : Hvis Kommissionen ngter at godkende programmet - f.eks. i Merseyside - og dermed underminerer investeringer til en vrdi af 2 milliarder engelske pund , eller ethvert andet Ml 1-omrde , herunder Cornwall , der berrer 5 millioner mennesker i Det Forenede Kongerige , vil det , som kommissren sagde , vre et brud p Kommissionens gode gamle proportionalitetsprincip , nemlig pligten til at vre mindst mulig restriktiv i bestrbelserne p at sikre overholdelse af EU-lovgivningen - i dette tilflde direktivet om levesteder og fugledirektivet .
Vi skal derfor have et afbalanceret forhold mellem ml og midler .
I den endelige analyse skal ethvert brud p EU-lovgivningen faktisk behandles af EF-Domstolen .
Jeg kan ikke acceptere , at en sdan balance resulterer i et brud p vitale livliner til de fattigste og drligst stillede regioner i form af tilbageholdte EU-midler .
<P>
Kommissr Wallstrm , kommissr Barnier har sikkert tidligere i dag sagt til Dem , at alle europiske programmer br kunne starte uden undig forsinkelse , fordi det kan blive ekstremt vanskeligt at indhente den tabte tid senere .
<P>
Jeg beder derfor kommissren om at ptage sig et kollektivt ansvar for at sikre , at strukturfondsprogrammerne gennemfres i tide .
Det er Deres ansvar som medlem af kommissrkollegiet .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
I modstning til den forrige taler vil jeg gerne lyknske Dem , hr. kommissr , med truslen om at standse EU ' s finansiering .
Den br ikke blot vre en tom trussel .
Den br fres ud i livet , hvis medlemsstaterne ikke handler ansvarligt .
Jeg kommer fra en medlemsstat , der modtager EU-finansiering , men jeg er rystet over dens hidtidige resultater med gennemfrelsen af fugledirektivet , direktivet om levesteder og mange andre direktiver .
Pr. indbygger er vi det vrste land , hvad klager angr .
<P>
Det er p tide , at Europa-Kommissionen skrider ind og bestemmer , at lande skal ngtes EU-finansiering , hvis de ikke er villige til at flge reglerne .
Hvis det berrer mit eget land , s kan det ikke vre anderledes .
Medlemsstaterne skal overholde EU ' s forordninger .
Tidligere kommissrer skrev flgende til den irske regering : " Hvis ikke der findes levesteder , der skal beskyttes , p Deres omrde , hvordan skal vi s kunne vurdere , om den nationale plan er i overensstemmelse med EU ' s direktiver , nr den bliver indsendt ?
" . Det m De fastholde .
Hvis medlemsstaterne ikke er rede til at overholde direktiverne , s m EU ' s finansiering ophre .
Jeg vil sttte Dem 100 % .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva">
Hr. formand , rede medlemmer , der er for mange projekter og programmer finansieret af EU , der ikke overholder de mlstninger om en bredygtig udvikling og bevarelse af naturen , som traktaterne krver . Det kan man let overbevise sig om .
Dels anvender vi nsten halvdelen af vores ressourcer p landbruget , men sandheden er , at vi stadig finansierer et intensivt landbrug , som strber efter produktivitet for enhver pris , samtidig med at vi undlader at sttte det biologiske og det ekstensive landbrug .
Dels bruger vi en tredjedel af vores ressourcer p strukturfondene , men sandheden er , at de projekter , der finansieres p dette omrde , er de frste til ikke at overholde habitatdirektiverne .
<P>
Portugal er et eksemplarisk tilflde for det , som jeg netop har nvnt . Som eksemplarisk tilflde br det forklares nrmere .
I Portugal er der ikke blot ikke udfrdiget en endegyldig liste over beskyttede omrder af betydning for Fllesskabet , som kan indg i netvrk Natura 2000 , men der findes heller ikke , sledes som der skal , nogen som helst planer , regler eller forvaltnings- eller beskyttelsesordninger for de allerede udvalgte omrder .
De portugisiske omrder , der nu indgr i netvrk Natura 2000 , er fuldstndig overladt til konomiske grupper eller skrupellse bygherrer , fordi der ikke er nogen bestemmelser , der sikrer deres beskyttelse .
<P>
Det alvorligste tilflde er det turistanlg , der er godkendt i Abano-omrdet i naturparken Sintra-Cascais , og som jeg anmoder Kommissionen om at gribe ind over for jeblikkelig .
Det er imidlertid sdan , hr. formand , rede medlemmer , at i Portugal er det staten selv , der nu er i gang med at gennemfre projekter , nogle af dem finansieret af strukturfondene , i omrder , der er blevet klassificeret , eller som skal klassificeres , af EU som del af netvrket Natura 2000 .
<P>
Desvrre er det , der foregr i Portugal , ikke et enestende tilflde .
Jeg hber sledes , at Kommissionen gr brug af sin lovfstede myndighed og ikke godkender nogen som helst finansiering af den tredje fllesskabssttteramme , s lnge medlemsstaterne ikke indsender listerne inden for netvrk Natura 2000 .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , denne forhandling handler om , hvorvidt EU ' s teoretiske forpligtelse til at sikre en bredygtig udvikling betyder noget i praksis , og om vi er villige til at trffe nogle meget vanskelige beslutninger , nr det for alvor gr ls .
<P>
En bredygtig udvikling skal handle om at integrere konomisk udvikling og miljhensyn .
Det har EU skrevet under p i tallse traktater fra Rio-topmdet og fremefter .
Det er det , EF-traktatens artikel 6 forpligter os til at gre - at integrere disse politikker .
<P>
Kernen i denne forhandling handler om , at den konomiske udvikling kolliderer med miljhensyn .
Vi vil i stigende grad skulle trffe vanskelige beslutninger i den henseende .
Det bliver en glimrende prve p , hvad vores tilsagn om en bredygtig udvikling virkelig betyder .
P et plenarmde for nylig talte vi meget om kohrens i EU ' s politikker .
Medlemmer fra hele Parlamentet understregede med rette betydningen af politisk kohrens , og alligevel str vi her med et enestende eksempel p politisk inkohrens .
Derfor sttter De Grnne kraftigt beslutningen fra Miljudvalget .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , fru kommissr , jeg har lyttet opmrksomt til Deres tale , men jeg har ikke helt forstet den .
Jeg vil lse Kommissionens meddelelse meget grundigt . Mske kan De hjlpe mig med forstelsen .
Mener De , at Kommissionen ligefrem kan standse godkendelsen af hele planer , eller drejer det sig blot om udbetalingen af midler til enkelte projekter ?
Det var ikke srligt klart alt sammen .
<P>
Lad mig sige tre ting .
For det frste mener jeg , at fllesskabsretten skal ses som en helhed .
Fllesskabsretten bestemmer , at der kan lgges sag an mod en medlemsstat . Hvis landet ikke gennemfrer EU-lovgivningen eller gennemfrer den forkert , kan der lgges sag an mod landet .
Det br De gre !
Det , De ikke opnr ved sagsanlg og almindelig retssag , br De ikke forsge at opn ad bagdren ved at tilbageholde penge .
Det mener jeg ikke er rigtigt .
Hvis De mener , at en medlemsstat handler imod fllesskabsretten , overtrder fllesskabsretten , s lg sag an mod medlemsstaten !
Men ikke at turde gre dette , men derimod ad bagvejen forsge at standse udbetaling af midler for indirekte at tvinge medlemsstaterne , det mener jeg for det frste er saglig forkert , og for det andet er det ikke srlig modigt !
<P>
For det andet , fru kommissr , tildeles strukturmidlerne jo ikke for at skade naturen .
De tildeles for at skabe arbejdspladser for at f gang i regionerne .
Man m derfor ikke blokere eller stte en stopper for det oprindelige ml om at sttte forfordelte omrder blot for at opn et andet ml .
<P>
Desuden er det uhrt , at en kommissr puster sig op som overkommissr , og at en kommissr siger : " Jeg bestemmer , hvad de andre har lov til . " .
<P>
Ingen af os nsker , at der ikke gres noget for miljbeskyttelsen .
Men det gr ikke an , hr. formand , fru kommissr , at regioner lider under , at medlemsstater muligvis ikke gr noget !
Dette m ogs iagttages nje !
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , tillad mig efter det , som mine kolleger har sagt , og som bekrfter behovet for den beslutning , der er til debat , at jeg benytter mit indlg til at ppege to srlig negative tilflde , der vedrrer mit land , Galicien , men som man ogs kan finde i andre europiske lande .
<P>
I Pontevedra , nsten inde i byen ligger i et srlig smukt omrde ud til vandet det store kemiske industrikompleks skabt af de offentlige virksomheder ENCE-ELNOSA , der producerer cellulosemasse og klor , og som forurener vand og luft med tilladelse fra de galiciske og spanske myndigheder og imod befolkningens vedvarende protester .
<P>
I Vila Garcia de Arousa er der p en mole finansieret af Den Europiske Fond for Regionaludvikling blevet placeret depoter til 80.000 m3 kulbrinter , der ved almindelig behandling eller i tilflde af ulykke med fragtskibe udstter det fiskeri for fare , der beskftiger 18.000 mennesker .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , jeg anser sprgsmlet om at sikre en fuldstndig og rigtig anvendelse af Fllesskabets miljpolitik for nok den strste udfordring , som medlemsstaterne str over for i dag .
Men desvrre bliver kravene til miljpolitikken ikke respekteret , og de bliver ikke implementeret , sdan som de br , i udarbejdelsen og godkendelsen af programmer og planlgninger i medlemsstaterne .
Men problemet er endnu strre , for ud over de overtrdelser af miljlovgivningen inden for arbejder og programmer , der foregr for EU-midler og med EU ' s godkendelse , forekommer der ogs omgelser i realiseringen af arbejder og programmer , der foregr for private og nationale finansieringer .
<P>
Og her vil jeg gerne rette Deres opmrksomhed mod litra b og punkterne 3 og 8 i afstemningsforslaget , som netop tager hensyn til dette sprgsml .
For det er uforsteligt , hvis anvendelsen og overholdelsen af EU-miljlovgivningen i medlemslandene ikke indeholder alle planerne , uanset om de krver fllesskabs- eller anden finansiering .
De lande , som overtrder miljlovgivningen m alts tydeligt forst det budskab , at Kommissionen , som er vogteren over den primre og sekundre fllesskabsret , vil sikre , at miljet ikke delgges under udfrelsen af forskellige arbejder .
Den nedbrydende overtrdelse af vigtige miljlove kan ikke fortstte .
<P>
Nu m vi fortlle , hvad der foregr i medlemslandene , for en korrekt politik krver benhed , mod og sandhed .
Og sandheden er , at direktiverne i Natura 2000 bliver anvendt i utilstrkkelig grad svel i mit land som i andre medlemslande .
F.eks. sknt Maliakos-bugten og naturomrdet ved floden Spercheios er blevet erklret beskyttede omrder i programmet Natura 2000 , s foresls det alligevel , selvom det er en overtrdelse af fllesskabsreglerne , at man bygger en bro over Maliakos-bugten , selvom der findes en alternativ lsning .
<P>
Jeg insisterer alts og beder Kommissionen om at sikre , at Fllesskabets miljlovgivning bliver effektivt anvendt og overholdt i alle udkast , og om ndvendigt , sdan som et andet medlem foreslog , at ty til EF-Domstolen , at foresl betydelige bder og at vre streng .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , jeg kan ikke lade vre med at sige , at min irske kollega p den anden side af salen bor i hovedstaden Dublin , hvor disse omrder ikke vil give hende de store problemer .
Nr det er sagt , sttter jeg essensen i foresprgslerne og Kommissionens mulighed for at bruge strukturfondene som gulerod og kp i bestrbelserne p at f de mest genstridige medlemsstater ssom Irland til at rydde op med hensyn til Natura 2000-omrder .
<P>
Ingen medlemsstater har f.eks. fuldt ud opfyldt bestemmelserne i direktivet om levesteder og langt mindre inden for den juridisk bindende tidsfrist .
Kommissionen er i jeblikket i frd med at indlede procedurer over for nsten alle medlemsstater - faktisk 12 medlemsstater - i henhold til direktivet om levesteder .
12 EU-lande er indbragt for EF-Domstolen .
Status er ikke meget bedre for fugledirektivet , idet 13 lande str over for et retligt krav p grund af manglende opfyldelse af direktivet , 20 r efter det blev vedtaget .
<P>
Der ser ud til , at seks lande i jeblikket risikerer forsinkelser eller afvisninger af strukturfondsmidler - herunder mit eget land , Det Forenede Kongerige , visse tyske delstater , Frankrig , Sverige og Belgien .
S sent som i december 1999 tog jeg sprgsmlet op i det irske Senat og citerede de forskellige direktiver - primrt miljdirektiver - som vi ikke havde gennemfrt i national lovgivning inden for den fastsatte tidsfrist eller frst flere r efter udlbet af fristen for gennemfrelse .
<P>
Forfatningsmssige indvendinger nvnes ofte som en grund i Irland .
Det har i sandhed vist sig vanskeligt for regeringen at komme uden om vores skriftlige forfatning med beskyttelse af ejendomsretten i mange af sprgsmlene vedrrende udnvnelse af omrder .
Men hvis man overholder proportionalitetsprincippet , vil forslag om at bruge strukturfondene p denne mde hjlpe lande som Irland med at fokusere p det , de rent faktisk skal gre .
<P>
I denne henseende fremstter jeg i morgen to ndringsforslag til punkt 2 og 3 , s der tilfjes et ord : " for at sikre , at EU-finansierede programmer ikke er rsag til " uautoriseret " skade eller delgger faktiske eller potentielle beskyttede omrder " .
De vil mske acceptere dette i forslagets punkt 2 og 3 .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska">
Hr. formand , fru kommissr , gennemfrelsen af flora-fauna-habitatdirektivet har skabt rre i mange regioner og stder ogs p meget store vanskeligheder .
Uprcist formulerede anvendelseskriterier er ogs rsagen til , at gennemfrelsen har trukket ud i over ni r .
I min hjemstavnsregion er der indledt en dialogprocedure forud for indberetningen af FFH-omrder .
Dialogen har frst og fremmest bragt flgende problemer frem i lyset : Sm og mellemstore landbrugsbedrifter opfatter direktivet som en begrnsning i udnyttelsen og driften af dyrknings- og grsningsarealer .
Dette medfrer indirekte en vrdiforringelse af ejendommene .
I kommunerne medfrer direktivet i sin nuvrende form hindringer for vigtige infrastrukturforanstaltninger .
<P>
Truslen om at tilbageholde stttemidler fra strukturfondene ved manglende gennemfrelse er et forsg fra Kommissionens side p at stte medlemsstaterne under pres og er helt sikkert den forkerte vej , for ved en betalingsstandsning af stttemidlerne fra strukturfondene i forbindelse med manglende gennemfrelse er der ogs risiko for , at lbende projekter drages i tvivl , og der sledes generelt standses for og stilles sprgsml ved den konomiske udvikling i en region .
Dette kan helt sikkert heller ikke vre i Kommissionens interesse .
<P>
Det er hensigtsmssigt at gennemg og revidere direktiv 92 / 43 / EF endnu en gang med henblik p strre sikkerhed og klarhed .
Borgerne har ret til at vide , hvilke flger de kan regne med .
Allerede inden indberetningen af et omrde skal ejeren kende mlene for bevarelse , og hvilke bevarende foranstaltninger der skal anvendes .
Derfor beder jeg om sttte til mit ndringsforslag , som jeg har afleveret sammen med hr . Schnellhardt .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="EN" NAME="Wallstrm">
Mine damer og herrer , jeg vil gerne komme med nogle f afsluttende bemrkninger .
Det handler ikke om gennemfrelsen af direktivet om levesteder .
Husk p , at det ikke er et direktiv , vi arbejder med , men et direktiv , der er p plads .
Det handler om at opfylde vores forpligtelser under strukturfondsforordningen , og uden disse lister kan vi ikke sikre , at vi beskytter vigtige naturomrder under strukturfondsaktionerne .
Det er det , det handler om .
Hvis der f.eks. i et af de lande , vi har forhandlet om i dag , findes 40 igangvrende projekter , der kan pvirke beskyttede omrder , hvordan kan vi s kontrollere det , hvis vi ikke har de ndvendige lister ?
Det er Kommissionens pligt at beskytte disse omrder .
<P>
For at besvare Deres sprgsml , betyder det s , at vi ikke vil godkende de operationelle programmer ?
Vi er rimelige .
Vi nsker ikke at forsinke processen med at godkende operationelle programmer under strukturfondene , men programmerne skal indeholde en fast aftale om , at medlemsstaterne skal sende os deres lister inden en bestemt dato .
Det er en klar tidsfrist .
Hvis ikke de gr det , vil vi straks ivrkstte proceduren om at blokere for udbetalingen af strukturfondsmidler .
Den beslutning har vi truffet i dag .
For ogs at gre det helt klart over for fru Isler Bguin , s betyder det , at ordlyden i det flles brev fra fru Bjerregaard og fru Wulf-Mathies stadig er gldende .
Vi m forst , at det giver os mulighed for at opfylde vores forpligtelser i henhold til bestemmelserne vedrrende strukturfondene .
Det bliver et meget vigtigt vrktj .
Selvflgelig hber vi ikke , at det bliver ndvendigt at bruge det , fordi medlemsstaterne vil levere de pgldende lister .
Vi m hbe p og mske ogs bede til , at det sker .
<SPEAKER ID=310 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget et beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.09 )
