<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 2. marts 2000 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Fru formand , det drejer sig egentligt om en hndelse , der har fundet sted siden sidste mde , nemlig under en hring i Udvalget om Kvinderettigheder .
Der er stor fare for , at Europa-Parlamentets ry bliver skadet .
Det kom nemlig frem , at der er en voldsom stigning i prostitutionen under mdeperioderne her i Strasbourg og omegn .
Jeg beder Dem hfligt om sammen med myndighederne i Strasbourg at undersge , om der foregr noget kriminelt , og om der i denne sammenhng er tale om kvindehandel og om tvangsprostituering .
<P>
Jeg mener , at det haster med at give offentligheden et tydeligt signal om , at vi tager os af det , og at Europa-Parlamentet ikke kan vre ligeglad med , hvad der fortlles i offentligheden om , hvad der foregr her i plenarmdernes periferi .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Tak , fru Grner .
Jeg vil gerne sige , at jeg , som De , var yderst chokeret over at hre dette , og at jeg allerede har skrevet til borgmesteren i Strasbourg , sledes at vi kan bringe fuld klarhed over denne sag .
Jeg er helt enig med Dem , og jeg er endda kommet Deres nske i forkbet .
Jeg vil naturligvis holde Dem informeret om hr . Ries ' snarlige svar til mig .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Disse bemrkninger til forretningsordenen omhandler ofte drlige nyheder , men jeg har meget gode nyheder til vores nederlandske kolleger .
De har nu to tv-kanaler .
<P>
( Bifald og latter ) Kvstorerne arbejder hrdt for dem , og vi afventer den finske tv-kanal .
Vi har nu ogs to tyske kanaler , s god fornjelse alle sammen .
Jeg hber , De vil nyde det .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Jeg glder mig umdeligt over dette , fru Banotti , og jeg mener , at de omtalte kolleger kan vre kvstorerne yderst taknemmelige .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Roure">
Fru formand , jeg ville blot tilfje noget til det , fru Grner sagde .
Det er rigtigt , at vi har fundet ud af , at der under plenarmderne i Bruxelles og i Strasbourg - det er ikke kun i Strasbourg , det foregr - var en massiv tilkomst af prostituerede , isr piger fra stlandene .
De ved , at disse piger er udsat for de forfrdeligste ting , at de bliver tortureret , og at deres familier udsttes for trusler .
Det er ikke kun i Strasbourg , det foregr .
Jeg tror , at vi m overveje dette i fllesskab , at Parlamentet skal gre opmrksom p denne tingenes tilstand , og isr at det m tage sin del af ansvaret i kampen mod vores dages slavehandel .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Tak , fru Roure , for disse ekstra oplysninger .
Vi vil sledes ogs undersge sagen i Bruxelles , og derefter ser vi , hvad der m gres .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Fru formand , jeg vil p vegne af alle nederlandske kolleger takke fru Banotti meget hjerteligt for hendes store indsats for , at vi nu har to nederlandske tv-kanaler .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer">
Fru formand , jeg vil gerne tale om noget helt andet , der angr Iran .
Vi har diskuteret p tvrs af de forskellige politiske grupper samt under Formandskonferencen , og jeg ville gerne p plenarmdet anmode Dem om at skrive til prsidenten for den iranske republik , hr . Khatami , angende den videre skbne for fem studerende , der blev arresteret i juli 1999 , som fortsat sidder fngslet , og hvoraf n er dmt til dden .
<P>
Jeg tror , at det ville vre en fin gestus , hvis De i Deres egenskab af formand for Parlamentet henvendte Dem til prsident Khatami med nsket om , at han ville ophve i det mindste ddsdommen for denne iranske studerende .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , hr . Jonckheer .
Jeg vil med glde foretage den nskede gestus .
<SPEAKER ID=11 NAME="Blak">
Fru formand , jeg synes ikke , at fru Banotti skal juble i dag , fordi hun har skaffet to hollandske kanaler .
Det var bedre , hvis hun havde skaffet kanaler til alle sprog .
Jeg hber , vi fr en dansk tv-kanal nste gang .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Tak , hr . Blak .
Fru Banotti , som De kan se , har De stadig en del arbejde foran Dem .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Fru formand , jeg har lrt et nyt adfrdsmnster her i Europa-Parlamentet , her skal man altid takke .
Jeg vil ogs gerne takke for , at man kan se en finsk fjernsynskanal her .
Jeg vil takke for , at der allerede sidste gang var lyd p , og jeg vil takke for , at der ogs i dag er lyd p , men derhjemme kan man dog ogs se et billede p fjernsynet .
Jeg ville nske , at man her ogs kunne se billedet fra den finsksprogede fjernsynskanal , og ikke kun hre lyden .
Desuden vil jeg ogs gerne takke for , at der kommer koldt vand ud af hanerne .
Derhjemme kommer der godt nok ogs varmt vand , men det er bedre , at der i det mindste kommer noget vand .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Tak , hr . Seppnen .
<CHAPTER ID=2>
Det Europiske Rds ekstraordinre mde ( Lissabon 23.-24. marts 2000 )
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser omkring Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Lissabon , der afholdes den 23. og 24. marts 2000 .
<P>
Jeg har den store fornjelse straks at kunne give ordet til hr. premierminister Antnio Guterres .
<SPEAKER ID=16 NAME="Guterres Antnio">
Fru formand , rede medlemmer , det er med enorm tilfredshed , at jeg deltager i denne debat i Europa-Parlamentet om Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Lissabon .
Jeg gr det ikke for at overholde formalia , men med den entusiasme og beslutsomhed , hvormed Portugal engagerer sig i det europiske projekt .
<P>
Vi m sige , at EU i jeblikket fr mere substans .
Efter det indre markeds og den flles mnts succes udvikles omrdet med sikkerhed , frihed og retfrdighed , og den flles sikkerheds- og forsvarspolitik tager sine frste skridt .
Samtidig gr det fremad for udvidelsesforhandlingerne , og man kan sige , at udvidelsen uigenkaldeligt kommer til at betyde , at Europa genfinder sig selv og sin historie .
<P>
Europa oplever ogs en tid med konomisk opgang og optimisme .
Det er dog bedst ikke at gre sig nogen illusioner , for selvom det er rigtigt , at de konomiske konjunkturer er blevet bedre , er det ogs rigtigt , at vi stadig str over for store problemer med arbejdslshed og social udstdelse , og at mange peger p , at det kan blive svrt at opretholde vores velfrdsmodel .
Man kan sige , at konomien og samfundet i dag str over for et nyt paradigme : videnskonomiens og videnssamfundets paradigme .
Viden er blevet den vigtigste kilde til skabelse af rigdom , og den er ogs blevet den vigtigste rsag til klften mellem rige og fattige lande .
Viden er i dag arbejdets virkelige rstof .
<P>
Europa str over for dette nye vidensparadigme i konomien samtidig med tre andre udfordringer : konomiernes og markedernes globalisering , de teknologiske forandringers hast og en stadig ldre befolkning .
Det er derfor naturligt , at der i dag opstr frygt p to punkter i det europiske samfund Der er dels den frygt , at Europa uigenkaldeligt er ved at miste frstepladsen i verdenskonomien til USA , og dels den mske alvorligere frygt for , at Europa for at genvinde denne frsteplads kan blive ndt til at opgive sin sociale model , til at lade udstdelsen vokse og dermed bringe borgernes rettigheder i fare .
Her er det vigtigt at holde realiteter og myter ude fra hinanden .
Det er en kendsgerning , at den amerikanske konomi i de seneste r har prsteret strre vkst og produktivitetsfremgang . Det er en kendsgerning , at den amerikanske konomi har vret hurtigere til at omstte ider og projekter til virksomheder og tilgngelige serviceydelser p markedet .
Det er en kendsgerning , at det amerikanske finansieringssystem hurtigere har vist sig i stand til at sttte isr udvikling af den nye vidensbaserede konomi .
Det er en kendsgerning , at den risikovillige kapital fungerer meget bedre i USA , end den hidtil har gjort i EU .
<P>
Det er imidlertid ogs en kendsgerning - og det skal ikke glemmes - at det europiske samfund for det frste er et mere menneskeligt , et mere lighedsprget og et mere retfrdigt samfund .
For det andet er det ogs en kendsgerning , at intet samfund kan vre konkurrencedygtigt p mellemlangt sigt , hvis det ikke hviler p social samhrighed , og den sociale samhrighed i Europa er strkere og mere solid og har en lngere tradition .
<P>
Endelig er det en kendsgerning , at Europa har en enorm rigdom i sin kulturelle mangfoldighed , og det har allerede vist , at nr det vil , kan det vre bedst .
To meget enkle eksempler inden for de mest moderne teknologier : Europa frer klart i mobiltelefoner og digitalt fjernsyn , der mske fr afgrende teknologisk betydning for adgang til Internettet i den nrmeste fremtid .
Og vi ved alle , at Internettet i dag mere end blot et nyt net er selve det net , hvorigennem udveksling af viden og erfaringer p verdensplan i vid udstrkning foregr .
<P>
Vi m dog erkende , at Europa mder dette nye paradigme med tre slags underskud : et politisk underskud , et strategisk underskud og et underskud , hvad angr samordning af dets politik og foranstaltninger .
Der er for det frste et politisk underskud .
Vi er ikke t land , vi er 15 , og vores politiske union er kun i sin vorden .
Der er heller ikke n europisk offentlig sfre , ikke n europisk offentlighed ; der er 15 nationale offentlige sfrer , 15 nationale offentligheder .
Efter den tyske filosof Habermas ' demokratiopfattelse er det denne kommunikationsstrm mellem det politiske liv og det civile samfund , der er essensen i et moderne demokratis beslutningsproces , og hvis den fungerer godt i hvert enkelt af vores lande , m vi erkende , at den endnu ikke fungerer godt i EU som helhed .
Vores politiske underskud er ikke kun et organisatorisk underskud for institutionernes vedkommende ; det er noget dybere , og det hnger sammen med vores samfunds sociologiske forhold .
<P>
Det er derfor ndvendigt , at der findes en strk politisk vilje til at opbygge den europiske politiske union , og det er derfor stadig mere ndvendigt , at vi har vilje til at bekmpe den genopblussen af national egoisme , som s ofte har sgt at komme til udtryk i Unionens institutioner efter Den Kolde Krigs afslutning .
Jeg tror , at den nste regeringskonference er et afgrende tidspunkt for de forskellige lande til at give et klart signal om , at de ikke vil forsge at opn magt p de andres bekostning , men alle bidrage til at Europas politiske union fr mere magt .
Det er med henblik p denne debat og med denne holdning , at det portugisiske formandskab i denne fase af forberedelsen af regeringskonferencens arbejde udfolder sine bestrbelser .
Politisk underskud , ja , men dt vil vre det vsentligste tema p topmdet i Lissabon .
<P>
Der er imidlertid ogs et strategisk underskud med hensyn til de store konomiske og sociale sprgsml . Jeg vil her gerne lgge vores ml klart frem .
Vores ml er inden for 10 r at omforme EU til den mest dynamiske , den mest konkurrencedygtige vidensbaserede konomi i verden , dog ikke for enhver pris , men p grundlag af et samfund , der formr at sikre social samhrighed og et hjt niveau i beskftigelse og vkst . Hertil har vi brug for en strategi med fire brende sjler .
Grundlaget for en videnskonomi og et informationssamfund p unionsplan skal skabes . Der skal gennemfres de ndvendige konomiske reformer som forudstning for konkurrenceevne og teknologisk innovation .
Samtidig skal den sociale samhrighed uddybes , og endelig skal der satses hrdt p at skabe flere og bedre jobs og p at modernisere vores velfrdssystemer med henblik p at sikre deres bredygtighed samt satses p en makrokonomisk politik , der ikke blot kan sikre stabilitet , men ogs i hjere grad fremme vkst og beskftigelse .
<P>
Strategiens frste sjle : at skabe betingelser for , at Europa med succes kan mde videnskonomiens udfordring .
Her er der en rkke srdeles vigtige foranstaltninger og politikker , hvad angr informationssamfundet , og vi har et udgangspunkt i det fremragende arbejde , som Kommissionen har udfrt i initiativet eEurope .
Det drejer sig om , at vi i Europa skal reducere telekommunikationsomkostningerne , s adgang til Internettet ikke kommer til at betyde udstdelse eller opdeling , men lige muligheder og borgerret .
Det drejer sig om at forbinde alle skoler og alle uddannelsesinstitutioner i Europa til Internettet og srge for , at de fr lrere , der er uddannet til at hndtere informationsteknologien godt . Det drejer sig om at f alle vores offentlige institutioner koblet op online s hurtigt som muligt , herunder de offentlige udbud .
Det drejer sig om at udvikle den elektroniske handel og overvinde de endnu eksisterende forhindringer , herunder de juridiske .
Det drejer sig ogs om at satse p indholdet , for informationssamfundet er jo ikke kun et net .
Det skal frem for alt leve af det indhold , som mangfoldigheden i den kulturelle og videnskabelige kreativitet skal srge for . Det er imidlertid ikke nok at satse p informationssamfundet .
Vores vision er at integrere informationssamfundet i det , som vi kalder et gte uddannelsessamfund som et europisk svar p videnskonomien . Dette betyder , at vores videnskabs- og forskningspolitik skal koordineres .
I denne sammenhng er Kommissionens initiativ om det europiske videnskabelige rum , der indebrer en bevidst indsats med at knytte videnskab og forskning sammen med uddannelses- og efteruddannelsespolitikken i EU , s vores samfund faktisk bliver et gte uddannelsessamfund , der skaber lige muligheder for adgang til fremtidens teknologier .
<P>
Strategiens anden sjle : de konomiske reformer med henblik p teknologisk innovation og konkurrenceevne .
Vi befinder os midt i Cardiff-proceduren , og vi er naturligvis for reformen af telekommunikations- , transport- og energimarkederne .
Vi mener , at vores finansmarkeder skal integreres , og endnu en gang har Kommissionens bidrag i form af en handlingsplan for de finansielle ydelser en enorm betydning .
Det er afgrende at f skabt et gte marked for risikovillig kapital i Europa , som kan sttte de sm virksomheder , der opstr p basis af fremtidens teknologier .
Her er Kommissionens handlingsplan om risikovillig kapital srlig vigtig , ligesom det arbejde , som Den Europiske Investeringsbank er ved at udfrdige til topmdet i Lissabon .
Jeg tror dog , at vi ikke kan njes med de reformmekanismer p det indre marked , som blev bestemt i Cardiff , og jeg vil her gerne ogs hilse de initiativer velkommen , som Kommissionen har forberedt p virksomheds- og innovationspolitikkens omrder , hvor den sigter mod at skabe en ramme , inden for hvilken vi kan samordne vores tiltag i de enkelte medlemsstater og imellem disse og de europiske institutioner .
<P>
Tredje sjle er mske den , som er mindst p mode politisk , men det er den , der mrkes mest af os alle og af dem , som vi reprsenterer , nemlig den , der vedrrer den sociale samhrighed .
Det er den , der drejer sig om indsatsen for at skabe flere og bedre jobs i Europa og kampen mod den sociale udstdelse i vores samfund , som vi ikke kan komme udenom , og som vi m bekmpe beslutsomt og koordineret . Det er ogs den , der har at gre med moderniseringen af vores velfrdssystemer , s deres bredygtighed kan sikres .
Frst beskftigelsespolitikken .
Vi har her et solidt grundlag at g ud fra , nemlig Luxembourg-proceduren . Det er en procedure , der er klart indarbejdet i vores institutioners arbejdsgang .
Jeg tillader mig at henlede opmrksomheden p et sprgsml , som jeg tror har den strste interesse for fremtiden , nemlig den livslange uddannelse , der m vre det afgrende grundlag for de sociale ndringer og en uundgelig forudstning for en ny platform for den sociale dialog og for dialogen mellem arbejdsmarkedets parter i Europa . Dernst kampen mod udstdelse .
Den foregr inden for beskftigelses- , social- , uddannelses- og efteruddannelsespolitikken , men kampen mod udstdelse krver ogs - det m vi erkende - at vi stter specifikt ind over for de grupper , der i srlig grad rammes af dette underskud i deres borgerrettigheder , som mange dele af befolkningen mrker . Endelig vores velfrdssystems bredygtighed .
Ikke kun med hensyn til dets finansiering , ikke kun med hensyn til den praktiske side , men ogs med hensyn til det grundlggende sprgsml , og det grundlggende sprgsml er at sikre en hj erhvervsaktivitet i Europa , fordi det er en hj erhvervsaktivitet i Europa , der udgr den afgrende forudstning for vores velfrdssystems bredygtighed . Her vil jeg gerne henlede opmrksomheden p tre omrder : for det frste den gede beskftigelse inden for serviceerhvervene , svel hjteknologi som mindre krvende teknologi , for det andet en mere fleksibel holdning til sprgsmlet om pensionsalder og for det tredje det srlige vigtig punkt om kvindernes deltagelse i arbejdslivet .
Her er det i dag absolut ndvendigt , at vores samfund udvikler serviceydelser til sttte for familierne og i srlig grad brnene , en indsats , der giver en tredobbelt gevinst , fordi der vindes i form af direkte jobskabelse , der vindes ved , at der skabes lige muligheder mellem kvinder og mnd , og der vindes endelig ved , at der skabes bedre vilkr for kvindernes erhvervsdeltagelse og for en hjere erhvervsaktivitet , der kan sikre vores velfrdsmodels bredygtighed .
<P>


Endelig den fjerde sjle , der vedrrer den makrokonomiske politik , som skal skabe vkst og beskftigelse .


Vi har vist vores evne til at samordne vores makrokonomiske politik for at sikre den stabilitet , der var forudstningen for euroen .
Vi m sikre , at den samme evne bliver brugt til at skabe et konomisk klima , der kan fremme beskftigelse og konomisk vkst .




Hvad dette angr , tillader jeg mig at sige , at det ville vre srdeles nskvrdigt , om Europa - selvflgelig med respekt for landenes forskellige naturlige rytme - p mellemlangt sigt kunne opn et vkstniveau p over 3 % og en erhvervsaktivitet , der nrmer sig den , som man ser i de omrder af verden , hvor den er hjest , det vil sige over 70 % , i stedet for det nuvrende niveau , som ligger en anelse over 60 % .
<P>


Politisk underskud , strategisk underskud , men ogs underskud i samordningen af vores politik og vores foranstaltninger .
Vi starter ikke her fra nul , for vi har to erfaringer , som vi kan bygge fremtiden p inden for alle de andre omrder , nemlig den i Maastricht definerede samordning af den konomiske politik med henblik p udstedelsen af euroen og samordningen under Luxembourg-proceduren , hvad angr beskftigelsespolitikken , der , som jeg sagde , i dag er solidt forankret i vores flles tilvrelse inden for EU .
<P>
I Lissabon vil vi efter Luxembourg- , Cardiff- og Kln-procedurerne ikke stte nogen ny procedure i gang .
Vi vil derimod gerne for det frste medvirke til at samordne , forenkle og uddybe de tre eksisterende procedurer , s de retter sig mod det flles ml , og for det andet medvirke til at tilfre dem vigtige nye dimensioner , hvad angr informationssamfundet og videnskonomien samt moderniseringen af velfrdssystemet og kampen mod social udstdelse .
<P>
Vi vil endelig ogs under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet i videst og bredest mulige omfang gerne anvende en ben samordningsmetode , der isr kan trkke p den mest succesrige samordning , som vi har haft af vores politik , nemlig Luxembourg-proceduren , med klare og mest muligt kvantificerede ml og midler .
Det er en metode , der jo hviler p retningslinjer vedtaget politisk i EU og p et benchmarkingsystem med indikatortal , hvor medlemsstaterne kan udveksle gode fremgangsmder , samt p nationale planer og initiativer , der kan rette vores politikker mod de samme ml under hensyntagen til vores forskellighed , og p objektiv sammenligning , s vi kan f en sund kappestrid og ogs sammenligne vores resultater p det konomiske og sociale plan med andre srlig dynamiske omrder i verden omkring os .
<P>
Vi kan selvflgelig ikke n alle disse ml i Lissabon .
Det , som det kommer an p , er vores stdige , flles beslutsomhed .
Vi skal efterhnden have fjernet vores politiske og strategiske underskud og vores underskud , hvad angr samordningen af vores politik , og vi skal isr ge EU ' s strategisk-politiske ledelsesevne p det konomiske og sociale omrde , fordi det er en afgrende betingelse for , at Europa kan klare den udfordring , som det str over for med hensyn til det nye informations- og videnssamfund .
<P>
Jeg tror , at vi kan f en strategi med dobbelt gevinst . Vi kan f mere stabilitet , men ogs mere vkst , og vi kan f strre konkurrencedygtighed , men ogs strre konomisk og social samhrighed .
Vi skal vre , ja , vi skal selvflgelig vre lige s eller mere konkurrencedygtige end de mest konkurrencedygtige og moderne konomier i verden - og i dag betegner man sdvanligvis den amerikanske konomi som den , der udviser strst dynamik . Men pas p !
Vi skal ikke vre det for enhver pris .
Vi skal vre det i respekt for vores egen identitet , og vores identitet hnger afgrende sammen med en social model , der er mere end blot en samling standarder . Det er en civilisationsform , den europiske civilisation , som vi er stolte af , og som vi aldrig vil g med til bliver sat over styr .
<P>






( Vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Jeg takker formanden for Rdet , hr .
Antnio Guterres , og jeg giver straks ordet videre til hr . Romano Prodi , formand for Kommissionen .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="Prodi">
Fru formand , frst vil jeg gerne overbringe mine varmeste lyknskninger til premierminister Guterres for det initiativ , der blev taget til topmdet i Lissabon , og lyknske ham med kvaliteten af det forberedende arbejde .
Vi er helt enige i hans analyse , som vi lige har hrt , og som fik s varmt et bifald , og vi sttter hans initiativ .
Jeg tror , at vi sammen vil kunne gre Lissabon til et succesfuldt topmde .
<P>
Jeg vil i dette indlg njes med at prsentere Kommissionens bidrag til topmdet i Lissabon for Dem , nemlig vores strategi p langt sigt og vores visioner med hensyn til dette topmde .
I Lissabon skal vi trffe beslutning om noget yderst enkelt , nemlig om det vil lykkes Europa at genindtage den frsteplads , det ikke har haft i lang tid , p det konomiske og teknologiske omrde .
Det afhnger af os , af den konomiske vkst , vi er i stand til at skabe i det europiske system , af den beskftigelsesgrad , det lykkes os at opn , af vores borgeres uddannelsesniveau og af uddannelsen af vores arbejderklasse .
Som premierminister Guterres sagde , er der ikke tale om nye emner . Vi skal nemlig ikke gre et stykke arbejde magen til det , vi gjorde i Luxembourg , Cardiff eller Kln , men vi nsker at tage disse emner op - som vi allerede har beskftiget os med - med en helt ny indfaldsvinkel , hvor vi ikke tager et emne ad gangen , men alle emnerne p samme tid , s vi langt om lnge kan skabe et system for vores indsats .
Det gr vi nu , fordi vi kan f succes med alt dette i jeblikket .
Vi str nemlig over for en enestende lejlighed , en lejlighed , der er opstet som flge af succesen med den fornuftige politik , vi ivrksatte for kort tid siden . Vi har en lav inflation , en betalingsbalance , som overordnet set er sund , vi har orden i de offentlige regnskaber , og der er endelig enighed i prognoserne om en meget kraftig konomisk vkst .
Som den portugisiske premierminister understregede , betyder disse prognoser dog ikke , at der er garanti for konomisk vkst .
Aldrig fr har der p samme mde som nu - i den sidste generation - vret enighed blandt alle Europas eksperter om at forvente , at der bliver mulighed for en lang periode med hj vkst .
Ikke engang olieprisernes stigning har medfrt en afbrydelse i vksten og en fornyet inflation , hvilket man kunne frygte . Der er ganske vist visse bekymrende tegn , men de forhindrer os ikke i at fortstte en udviklingspolitik , sdan som vi havde tnkt os og planlagt .
<P>
Udfordringerne i Lissabon er sledes meget enkle . Vi skal tage den teknologiske udfordring op ved at indhente det tabte , nr det glder viden , videnskab og teknologi , og isr nr det glder informationsteknologi .
P denne mde vil vi kunne f vores frsteplads tilbage , og vi har derfor taget det initiativ , der hedder eEurope . Kommissionen har takket vre dette initiativ besluttet at g foran med et konkret eksempel i sin administrationsreform .
Vi har lovet - og det er et lfte , jeg gerne vil bekrfte over for Dem - at skabe en Kommission , eller rettere sagt en e-Kommission , hvilket skal forsts sledes , at enhver forbindelse med denne institution , nr det glder levering , forskning osv . , ikke skal ske p papir , men direkte ad elektronisk vej .
Dette er en meget kompleks indsats , som vi dog er i stand til at gre , da vi har en meget prcis opgave , en begrnset dimension og et hjt kulturelt niveau .
Dette kan blive et strkt eksempel for alle de europiske regeringer og alle de forvaltninger , vi ikke skal korrespondere med pr. brev , men derimod elektronisk .
<P>
Vi str desuden over for en social udfordring , for vi skal bekmpe arbejdslsheden og den sociale udstdelse .
Formand Guterres tale viste en systematisk indfaldsvinkel , som er baseret p en ny anvendelse af teknologien , men ogs p en stor indsats for , at denne teknologi ikke p ny skaber social udstdelse , der var den egentlige fare for udviklingen i 80 ' erne , men ogs for udviklingen i de senere r .
Jeg m med strste bekymring sige , at den opdeling , der er i det europiske samfund p indkomstomrdet , bliver mere udtalt i stedet for at blive mindre . Dette aspekt af den sociale klft er af afgrende vigtighed , og det skal vi tage hensyn til , hvis vi ikke nsker at st over for et samfund , der bliver splittet p kort tid .
Vi har sledes et topmde om bredygtig vkst og beskftigelse , og som vi har gjort - selvom nogle til en vis grad protesterede mod dette - m og skal vi nvne mlstningen om fuld beskftigelse som en mulig mlstning .
Det var ret kompliceret at skabe denne overgang , men jeg kan forsikre Dem for , at der ikke er noget urealistisk i denne mlstning .
Det er en opnelig mlstning , eftersom vi har et solidt makrokonomisk milj , og vi skal nu tilfje topmdet i Lissabon , det vil sige menneskelige ressourcer og nye ider om markedet og om brugen af viden og forskning .
Menneskelige ressourcer betyder undervisning , uddannelse samt en reform af socialstaten , ikke mindst for at lse det problem , som aldringen udgr .
Dette problem , som alle vores lande har , og som bliver alvorligere dag for dag , har vi ikke altid vret i stand til at lse ordentligt .
Det er et problem , som stadigvk eksisterer .
Jeg regner med , at vi i Lissabon kan n et skridt videre ved at forene vores erfaringer med benchmarking og forslagene om dette yderst vigtige emne .
<P>
Hvad markedet angr , er der stadig meget , der skal gres . Det er ikke rigtigt , at vi allerede har opnet et perfekt indre marked .
Vi har stadig brug for flere strukturreformer . Vi mangler ikke mindst at fuldfre arbejdet , nr det glder situationen med hensyn til servicesektoren , den elektroniske handel , energi og transport , og vi har stadig mange offentlige tjenester , der endnu ikke er trdt ind i en konkurrenceordning og blevet fuldt ud effektive .
Hvis vi nsker at bremse inflationen , nr olieprisen stiger , skal vi gre en indsats p europisk og nationalt niveau for at forbedre disse tjenester , og det glder ogs for de finansielle tjenester og banktjenesterne .
Derfor har vi brug for - og det skal siges her , for stagnationen har varet i et stykke tid - en statut for det europiske selskab , et europisk patent samt et marked med en mere likvid kapital og med nogle bedre udbudsbestemmelser .
Det er nogle punkter , som vi skal handle p , og som vi ikke kan komme uden om .
I Kommissionen vil vi gre vores del , og som jeg fortalte Dem for lidt siden , vil vi begynde med at anvende alle disse nye teknologier internt i Kommissionen , nemlig i alle vores procedurer og i de eksterne forbindelser .
Da vi nsker at vre en effektiv forvaltningsmodel , skal vi dog forsge at srge for , at dette sker p hele kontinentet , s vi kan udbrede viden og teknologi . Vi skal i den forbindelse mobilisere de enkelte borgere , de lokale myndigheder , de nationale regeringer , virksomhederne og fagforeningerne .
Som formand Guterres allerede har sagt , er den vigtigste opgave p mdet i Lissabon at stte dette i system .
For at opn nogle resultater er det ndvendigt med en ny metode og - som den portugisiske premierminister prciserede i det sidste punkt i sin tale - med nogle klare makrokonomiske parametre for at n videre med denne indsats .
Vi indleder sledes ikke nogen ny proces , og vi tilfjer ikke noget nyt , men for frste gang integrerer vi de eksisterende processer med mulighed for succes .
Vi skal dog gre n ny ting , nemlig finde ud af en mde at mle disse fremskridt p , vre konkrete over for vores befolkninger og sledes benytte os af benchmarking - et ord , der nsten var helt ukendt indtil for f r siden - eller sagt p en enklere mde skal vi sammenligne og mle disse ting p en fuldstndigt systematisk mde .
Vi skal vre alvorligt og ordentligt bevidste om de omrder , hvor vi har mistet terrn , og det er mange omrder .
Tnk bare p den bioteknologiske sektor , hvor vi i de senere r har haft nogle relative fiaskoer .
Vi skal udbrede de bedste metoder p alle omrder og forsge at indfre dem p europisk niveau .
<P>
I Lissabon forventer vi os det , som vi har prvet at forberede sammen - og i samarbejde med det portugisiske formandskab , som jeg gerne vil takke - nemlig prcise arbejdsopgaver , klare mlstninger og et begrnset antal foranstaltninger , men nogle konkrete og mlbare foranstaltninger , s vi fremskynder forandringen og gr nogle fremskridt , for det er i disse r , at frstepladsen i det nste rhundrede bliver afgjort .
Vi kan kun f et stort , strkt og enigt Europa , hvis det p ny lykkes os at give vores borgere glden ved at genindtage den frsteplads , vi har mistet .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Jeg takker formanden for Kommissionen , og jeg giver straks ordet videre til hr . Suominen for Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen">
Fru formand , hr. premierminister Guterres , formand for Rdet , hr . Prodi , formand for Kommissionen , p vegne af Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater kan jeg vist godt sige , at vi overordnet er enige i de tanker , begge de rede formnd har fremsat .
Jeg lyknsker p min gruppes vegne formandskabslandet Portugal med organiseringen af mdet i Lissabon , og vi nsker selvflgelig held og lykke med at f realiseret de gode bestrbelser .
<P>
Jeg vil fremfre nogle prioriteringer fra vores side .
Det vsentligste for unionsborgernes velfrd er at forsge at opretholde en bredygtig konomisk vkst inden for Unionen samtidig med , at man srger for , at velfrdens regionale ligevgt forbedres , og at stadig flere mennesker opnr en tilfredsstillende eksistensgrundlag gennem deres arbejde , uden at mtte ty til samfundets hjlp .
De processer , der efter flles beslutninger er ivrksat p omrdet for at forbedre beskftigelsen , styrke den konomiske reform og forbedre den sociale samhrighed inden for Unionen , er ekstremt vigtige .
Det er rigtigt , at der p Lissabon-mdet i slutningen af denne mned gres status over , hvor langt vi er net .
<P>
P trods af disse processers forskelligheder br de alle have et flles ml , nemlig at forbedre borgernes livskvalitet i Unionen .
Vi mangler ikke nye former , nye arbejdsgrupper eller nye fora , for at opn dette ml .
Alle er sikkert bekendt med midlerne .
Imidlertid forrsager nationale synspunkter , og undertiden ogs ideologisk modstand ofte , at disse midler ikke anvendes .
Det vigtigste er nu hurtigst muligt at fjerne forhindringerne for at skabe et reelt europisk hjemmemarked i stedet for , at vi fortsat inden for mange sektorer befinder os inden for rammerne af 15 forskellige hjemmemarkeder .
<P>
Da man begyndte at fre tanken om det indre marked kraftigt fremad i 1980 ' erne , kunne man stadig billedligt talt bevge sig mod mlet med et damplokomotivtrukket lokaltogs hastighed .
Nu - hvor den elektroniske handel gr sin hastige entr , og hvor hastigheden for behandling og udnyttelse af datatransmission er p et helt andet niveau - har vi mindst brug for en hastighed svarende til Mika Hkinens formel I bil .
Vi skal dog vre sikre p , at ikke motorens driving force slipper op for beslutningstagerne , inden de er i ml .
Hvordan kan vi forestille os , at vi kan skabe verdens mest konkurrencedygtige konomiske omrde , hvis ikke vi tr slippe konkurrencen fri inden for omrdet ?
Den bning for konkurrence inden for telekommunikation , som allerede er aftalt , skaber ligesom liberaliseringen inden for energisektoren nye behov for arbejdspladser og snker priserne bde for industrien og forbrugerne .
Samtidig er fjernelsen af forhindringerne for de sm- og mellemstore industrivirksomheder - hvad enten der er tale om komplekse bureaukratiske procedurer , adgang til risikovillig kapital eller beskatningssprgsml - et centralt skridt p vejen til forbedring af konkurrenceevnen og velfrden .
Til en forbedring af den globale konkurrenceevne hrer ogs en moderat harmonisering af beskatningen samt en modernisering af vores sociale system sledes , at i hvert fald de lande i Unionen , der har et hjt beskatningsniveau , kan snke beskatningsniveauet , der virker hmmende for beskftigelsen .
<P>
Grundlaget skabes imidlertid gennem uddannelse og forskning .
Det er helt rigtigt at bestrbe sig p hurtigt at f skabt en infrastruktur for viden , som svel individer som skoler og virksomheder kan koble sig p til en rimelig pris eller gratis .
Specielt m man vre opmrksom p at frembringe og opretholde ressourcer til de beskftigelsesomrder , hvor der er perspektiver for fremtiden .
Disse finder man naturligvis inden for informationsteknologien , den elektroniske handel , turismen og f.eks. ldreplejen , da vores befolkning ungtelig hele tiden bliver ldre .
Disse to ting m betones svel af os som af Kommissionen og ogs Rdet , og dem m man altid gre opmrksom p .
Disse opgaver hrer altid hovedsageligt under medlemslandenes ansvar - hvad enten der er tale om uddannelse og forskning , forgelse af konkurrencen eller fjernelse af forhindringer for ivrksttere .
Koordinering er naturlig inden for forskellige omrder , ogs inden for rammerne af Unionens opgaver , for at undg overlapninger , men en sund og reel konkurrence er stadig vigtigere ogs inden for mange ikkekommercielle omrder .
Anvendelsen af benchmarking og best practice , som Kommissionen anbefaler , krver stor benhed p europisk plan inden for de omrder , der ikke er omfattet af forretningshemmeligheder .
<P>
Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater betoner sin bestrbelse p at udvikle en social , eller som man siger nu til dags , en kosocial markedskonomi , som tager hensyn til hele samfundets velfrd , ogs miljets .
Under realiseringen af vores ml understreger vi vigtigheden af den europiske samfundsmodel , men p samme tid understreger vi , at det ikke m vre et stift , stagneret system , som baserer sig p de fordele , som er opnet i samfundet , men at det skal udvikle sig i takt med , at samfundet ndrer sig .
En modernisering af den europiske samfundsmodel og en forgelse af dens effektivitet er lige s vigtig for vores konkurrenceevne som en tilsvarende konomisk modernisering .
Arbejde skal vre den mest meningsfulde mde at opn velfrd for familierne , men hvis det slet ikke er muligt , er samfundets sikkerhedsnet p plads for at forhindre social udstdelse .
<P>
En vis ndring i arbejdsmetoderne kan risikere at blive et socialt problem for den positive udvikling af de menneskelige relationer : telekommunikation , Internet , terminalerne , hvor vi arbejder , og det nu allerede gammelkendte fjernsyn truer med at gre forholdet mellem mennesker og maskiner til det centrale i samfundet .
Det vigtigste er dog at udvikle strke relationer mellem mennesker i familien , p arbejdspladsen , i samfundet og gennem internationale relationer .
Nr vi understreger uddannelsens betydning , br vi allerede p et meget tidligt tidspunkt forsge at f de unge til at erkende dette .
<P>
Kommissionen peger efter min mening p de mangler , som forhindrer en vkst i beskftigelsen i Unionen .
Som et eksempel kan man nvne manglende ekspertise .
Med 15 millioner arbejdslse i Unionen mangler der allerede nu ca . 1 million arbejdstagere inden for omrder , hvor der mangler ekspertise .
Nogle foreslr import af eliteuddannet arbejdskraft til Unionen .
Jeg sprger , er det rimeligt over for de lande , som er mindre udviklede end os , hvorfra vi sledes ville stjle en vrdifuld kapacitet ?
FN har derimod peget p , at der om et par r vil vre en mangel p 40 millioner arbejdstagere p grund af den demografiske udvikling .
Det er vanskeligt at fre en moderat politik med langsommelige resultater , som m fres her og nu , hvis vi prsenterer et fremtidsbillede for Europas borgere , hvor de selv frygter for at miste deres arbejdspladser .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , frem for alt vil jeg gerne takke ministerprsident Guterres , formand for Rdet , fordi han har taget to initiativer , nemlig for det frste Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Lissabon om beskftigelse , social samhrighed og konkurrence og for det andet - og dette er vigtigt for Europa-Parlamentet - at vi er blevet konsulteret frst .
Den Socialdemokratiske Gruppe har svaret p henvendelsen , men han har desuden udfrt en politisk modig og stilfuld handling - som efter min mening br fremhves - og det er , at han er kommet her fr topmdet , han har alts taget en politisk risiko , og jeg mener , at dette br vrdsttes , og vi m endvidere sttte ham for dette initiativ , som jeg hber , fru formand , i Europa-Parlamentets allerbedste tradition vil skabe prcedens .
<P>
<P>
Med hensyn til talens indhold m jeg sige , at min gruppe meget klart identificerer sig med hans forsvar af Den Europiske Unions grundlggende vrdier .
Jeg tror , at jeg uden risiko for at vre partipolitisk kan sige , at formanden for Rdet har taget et socialdemokratisk initiativ til modernisering af den europiske konomi - ikke til dens afvikling - og det er det , som vi gr ind for .
<P>
Han nvnte endvidere en magisk trekant med tre sjler , tre udfordringer til dkning af tre underskud .
Jeg vil meget kort kommentere dem .
For det frste er der det politiske underskud .
Hr. formand for Rdet , alle demokratiske systemer har underskud , men De har ret , nr De ppeger , at vi p nuvrende tidspunkt under det portugisiske formandskab skal til at indlede en regeringskonference med henblik p reformering af traktaterne .
Jeg ved - og De har selv sagt det - at den portugisiske regering nsker at g lngere end de skaldte resterende punkter fra Amsterdam , som ikke er resterende punkter , men vigtige emner .
Jeg opfordrer Dem til , at sprgsml som charteret for grundlggende rettigheder og sprgsmlene vedrrende driften af vores institutioner ogs inkluderes i denne reform .
Jeg tror , det er vigtigt .
Og det er ikke mindre vigtigt at opn , at der sammen med den monetre styring , som vi har , ogs bliver en konomisk styring , alts en styrkelse af Unionens konomiske beslutningsevne .
<P>
For det andet er der den strategiske udfordring .
Jeg er absolut enig med ham i hans fokusering p videnssamfundet og den varige uddannelse .
Nr Rdet studerer budgetterne , vil jeg bede ham om at ge bevillingerne til omrder , der vedrrer viden , s vi ikke igen skal kmpe for Sokrates- eller Leonardo-programmet , med forskningen , med rammeplanen , og at der udvises strre genersitet fra Rdets side .
Jeg tror , at det er vigtigt .
<P>
( Bifald )
<P>
For det tredje vedrrende koordinationen finder jeg det meget positivt , at De n gang for alle nsker at hste og ikke pbegynde nye initiativer uden fremtid .
Ogs her opfordrer jeg Dem til , at Det Europiske Rd har fortrin frem for KOFIN , at vi ikke kommer til at st i en situation , hvor Det Europiske Rd vedtager en beslutning , som KOFIN senere ikke vil finansiere .
<P>
( PT ) Som afslutning - og idet jeg p mit drlige portugisisk henvender mig til formanden for Rdet , hr . Antnio Guterres - vil jeg gerne sige , at jeg tror , at vi med ham som reprsentant for et folk af opdagere og sfarere vil kunne komme videre ad den vej , som er udstukket af portugiserne , et folk med politisk mod .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , forhandlingen i dag hilses velkommen , den er ndvendig og finder sted p det rigtige tidspunkt .
Vi anerkender alle , at Den Europiske Union , trods et konomisk opsving , stadig arbejder godt under gennemsnittet for alt for mange mennesker . EU arbejder ganske enkelt ikke for isr 15 millioner af vores medborgere .
Det er en krnkelse af den individuelle og kollektive vrdighed og giver os mindst 15 millioner grunde til , at vi skal fortstte med det projekt , De har fremhvet her i dag , hr. premierminister .
Jeg bifalder ogs , at De er kommet til Parlamentet for at drfte det med os fr det ekstraordinre mde .
<P>
Mulighederne er klare : Hvis Den Europiske Union , i dag , i medlemsstaterne , skulle opn den optimale praksis , som allerede er opnet i de nuvrende stater og hos konkurrenterne , ville vi have 30 millioner flere jobs , dobbelt s mange som det nuvrende antal arbejdslse .
Det er en praktisk foranstaltning i forbindelse med mulighederne , hvis vi kan f politikkerne og metoderne p plads .
De , hr. premierminister , og kommissionsformand Prodi har identificeret opgaven i Lissabon korrekt som intet mindre end at ndre den europiske politik mod en ny praksis , mod et nyt paradigme .
<P>
Vi i ELDR-gruppen mener , at det p dette stadium er Unionens job at udarbejde dette nye paradigme , s der er en flelse af et mulighedsskabende Europa , som stter borgerne i stand til at udnytte deres muligheder fuldt ud .
EU kan gennem strre sammenhng med hensyn til sammenligningsgrundlag , deling af optimal praksis og forbedring af strategisk samarbejde og koordinering , vre en vigtig faktor i frigrelsen af ny konomisk dynamik .
Alt for mange af de europiske markeder er stadig for splittede .
For f europiske sm og mellemstore virksomheder bliver uovervindelige .
Der er for f ivrksttere i Europa .
Der er for lidt initiativ i Europa .
De bemrkede selv , hr. premierminister , at der er for lidt risikovillig kapital p de europiske kapitalmarkeder .
Vi ptager os for lidt forskning og udvikling , enkeltvis som stater og kollektivt som Europa .
Der hvor vi gr det , omsttes alt for lidt af det til produkter og tjenesteydelser p markedet .
<P>
Udfordringen i Lissabon er at afgrnse en politik og metoder til afhjlpning af disse mangler og at frigre denne potentielle dynamik .
Det ville i sandhed vre en mulighedsskabende velse .
Hvis vi kan give folk jobs , vil dette vise sig at vre det bedste vben i kampen mod social udstdelse .
<P>
Det nye paradigme skal ndvendigvis ogs vre baseret p mennesker , afspejle begrebet med livslang uddannelse , investere i tilpasningsevne gennem uddannelse og investere i personlighedsudvikling og den enkeltes muligheder . Hr .
Barn Crespo har beskrevet det som et socialdemokratisk projekt .
Jeg foreslr , at det snarere beskrives som et oplyst liberalt projekt .
<P>
Inden for budgettets og den sunde makrokonomiske politiks begrnsninger - jeg understreger disse som kommissionsformanden allerede har gjort - giver vores europiske sociale modeller strengt taget et velfrdssikkerhedsnet .
Men for alt for mange af de udelukkede og langtidsledige , de unge , kvinder og andre marginaliserede grupper , er passiv afhngighed af velfrd ikke nok .
Det er en flde .
Vi er ndt til at frigre denne nye dynamik p individuelt plan ved at sige , at ressourcerne er der , selv inden for rammerne af en sund finansiering .
Men de anvendes passivt .
De skal p ny omdannes til aktive velfrdsmodeller , der er fokuserede p at tilskynde alle dem , der kan , til at gre noget , og dem , der ikke kan , til fortsat at vre beskyttet .
Vi kan bedst garantere kampen mod arbejdslshed og tilskynde til social samhrighed i Europa gennem en konomi med stor beskftigelse og gennem bredygtige velfrdsmodeller .
<P>
Endelig str det fuldstndig klart vedrrende videnssamfundet , at vi er ndt til at lgge tankegangen om ikke kun p et teknologisk , men ogs p et socialt plan .
Det str helt klart , at vi er ndt til at omdanne gamle sociale udgiftsmodeller til nye konomiske og sociale muligheder .
Vi er ndt til at ryste de politikker og metoder af os , som har dmt en generation af europere til at vre nstbedst p verdensscenen .
Det kan vi gre ved at stte Europa og borgerne i stand til at opn fuld ydedygtighed .
Hvis man i Lissabon kan n de ml , der er blevet talt om her i dag , bliver det et vigtigt skridt p vejen mod at frigre den dynamik , jeg henviste til .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre">
Hr. premierminister , vi ville gerne ligesom De og det portugisiske formandskab kunne tro p , at Europa skal opbygges som et samfund , hvis konomiske og sociale fremgang hviler p opkvalificering af viden , kulturel mangfoldighed og samhrighed , og som spiller en aktiv rolle i opbygningen af en mere stabil , mere fredelig og mere solidarisk verdensorden .
<P>
Vi ville ogs gerne ligesom De kunne tro p , at man er fuldt og helt bevidst om , at omfanget af de ndringer , der skal til for at opn de ndvendige kvalifikationer til at kunne tage virksomhedernes nye teknologiske udfordringer op , samtidig indebrer en risiko for at skabe nye sociale udstdelsesprocesser , for at citere Dem endnu en gang .
<P>
Vi ville gerne kunne tro p det , men vi kan ikke .
Hvorfor ?
Fordi vi ved , at ja , den nye konomi tillader skabelsen af nye jobs for folk med skabertrang , for dataloger .
Vi ser den febrile rastlshed , hvormed investeringslysten og start-up fnomenet udvikler sig , men vi kender ogs til det turn-over , der er hos telefoncentralerne p grund af de forfrdelige arbejdsforhold , der hersker i disse nye taylorismens templer , hvor flere hundredtusinde lnmodtagere er ansat .
Vi ved , at mere end halvdelen af de jobs , der for tiden skabes i den Europiske Union , er lsansttelser , midlertidige jobs og ufrivillige deltidsstillinger , der derfor ikke sikrer deres indehavere hverken betingelserne for personlig selvstndighed eller ofte en indtgt , der giver dem mulighed for at leve p anstndig vis .
<P>
Vi ved , at de nye teknologier ikke i sig selv skaber mere demokrati , men blot mere kollektiv og individuel selvstndighed for de af vores borgere , der er bedst socialt tilpassede .
Vi ved , at privatiseringer af det offentlige er til fare for den sociale , territoriale og regionale samhrighed , og vi ved ogs , at Kommissionen foreslr at fremskynde processen .
Vi ved , at UNICE i arbejdsgivernes navn bent bekender kulr i dokumenterne til det europiske business-topmde , der skal finde sted i juni i Bruxelles . De offentlige myndigheder bliver nemlig bedt om at hve alle sociale , lovmssige og skattemssige hindringer for handelsudviklingen og om at foretage massive investeringer til fordel for eftersprgselen .
Og endelig ved vi , at den , der foregiver at imdekomme borgernes behov , frst skal garantere sin fulde deltagelse i valget af offentlige politikker .
S meget ved vi .
<P>
Men vi har intet lst og intet hrt om , at vi skulle tage anbefalingen fra ekspertgruppen p hjt niveau i betragtning , iflge hvilken informationssamfundets fulde konomiske succes afhnger af , at dette nrer sig ved borgernes reelle behov , snarere end blot ved eftersprgselen fra de teknologiske industriers markedskrfter .
Vi har ikke hrt , at alle de nye informationsteknologiers effektive erfaringer til brug for borgere og samfund ville blive stttet , eller at man ville sttte foreningerne i deres indlrings- og informationsrolle til gavn for alle grupper .
Vi har ikke hrt , at offentlige finansieringer kunne frigres til at fremme innovation af produkter og serviceomrder for at forbedre vores flles livskvalitet .
Vi har ikke hrt , at telekommunikationsselskabernes verdensomspndende service skulle omdefineres til ogs at omfatte internetadgang til alle p de bedste betingelser med hensyn til teknisk kvalitet og overkommelige priser .
<P>
Kort sagt , vi har ikke hrt , at borgeren har vundet over kunden i bemeldte forbindelse .
Ud over det programsatte og positive ml for udryddelse af brns fattigdom har vi ikke hrt , at folks selvstndighed ville blive styrket ved hjlp af indfrelse af minimums-basisindkomster p et anstndigt niveau i alle medlemslande , hvilket er en integreret del af en gte kampstrategi mod udstdelsen .
<P>
Vi har ikke hrt , at mlet med fuld beskftigelse skulle inkludere sttte til lokale og regionale initiativer , til den solidariske konomis tredje sektor og til en effektiv og koordineret nedsttelse af arbejdstiden , og at det ville blive fulgt af strke krav om kvalitet og bestandighed i disse jobs .
<P>
Vi har ikke hrt , at beslutningen om en bredygtig udvikling skulle styre den s lnge ventede vkst .
<P>
Vi har ikke , i det portugisiske formandskabs dokument eller i Kommissionens strategiske 2000-retningslinjer , fundet det mindste spor af et lovforslag p det sociale omrde , hvad enten det er for at styrke lnmodtagernes rettigheder i tilflde af afskedigelser eller for at kmpe mod den sociale dumping .
<P>
Vi kan ikke gre andet end sttte Rdets og Kommissionens nske om efter det indre marked , efter euroen , endelig at se den Europiske Union give sig i kast med et politisk projekt for alle EU-borgere , men det nye statholderskab som De , efter min mening fejlagtigt henholder Dem til , udviser ikke de demokratiske og borgerreprsentative ambitioner , som det spirende europiske civilsamfund higer efter .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Fru formand , hr. premierminister og formand for Rdet , den situation , der hersker i EU og i de fleste medlemsstater , giver anledning til berettiget bekymring trods begyndende konomisk opgang .
Arbejdslsheden er stadig ganske hj , og langtidsarbejdslsheden bliver stadig vrre , og der skabes ekstremt f nye jobs , alt sammen forhold , der forvrres af den stigende usikkerhed i beskftigelsen Det er en social situation , der srlig rammer kvinderne og de unge , og som har sit mest dramatiske udtryk i de ca .
50 millioner udstdte .
<P>
Op til det ekstraordinre rdsmde om disse problemer er det fundamentale sprgsml derfor , om der er politisk vilje til at ndre p denne situation , eller om vi str over for endnu et initiativ uden virkninger , som slutter sig til den lange rkke af planer , strategier og topmder , der allerede frhen har skullet gre noget ved problemet , men som ikke har frt til nogen afgrende ndring .
<P>
Vi mener , at denne tilstand skal ndres , og at det kan lade sig gre .
Det skal ske , fordi beskftigelse , og rigtig beskftigelse med rettigheder , er en grundlggende menneskerettighed .
Det kan lade sig gre , hvis de virkelige rsager angribes , de rsager , der efter vores opfattelse hnger ulseligt sammen med den nyliberale tendens , der har styret de grundlggende retningslinjer isr p det makrokonomiske plan , som det kommer til udtryk i den prioritet , der gives til stabilitetspagten og de nominelle konvergenskriterier og den deraf flgende nedprioritering af den sociale samhrighed , hvilket ledsages af en fuldstndig deregulering af arbejdsmarkedet , opmuntring til fusioner og virksomhedsflytninger , der normalt betyder arbejdslshed , men ogs af en dybt restriktiv budgetpolitik bde p EU-plan og i medlemsstaterne .
<P>
Det sker i et sdant omfang , at vi nu kan se essensen af de " thacheriske " retningslinjer fuldstndig konsolideret , ogs selvom de forsdes med nogle velfrdsforanstaltninger , og ogs selvom det nu ikke mere sker ud fra udbasunerede konservative principper , men med argumentet om en pstet globaliserende pragmatisme og i den forgudede konkurrenceevnes navn .
Det er derfor ikke nok at appellere til samordning af socialpolitikken eller insistere p innovations- eller videnssamfundet eller p informationsteknologien , hvor vigtige de end er .
Det monetaristiske og antisociale perspektiv m opgives , og mennesket m endegyldigt sttes verst i de forskellige prioriteringer og politiske omrder .
<P>
Min gruppe , der lgger srlig vgt p de sociale sprgsml , mdtes p baggrund af det forestende ekstraordinre rdsmde i Lissabon i sidste uge netop for at analysere og diskutere denne problematik .
Vi havde dr lejlighed til at hre og tale med arbejderreprsentanter , med fagforeningsfolk fra Portugal og andre steder i Europa , og vi mdtes i den forbindelse med reprsentanter fra ABB og Michelin og ogs med initiativtagere til beskftigelsesmarcherne .
Vi sammenfattede vores konklusioner i 14 punkter , som vi vil srge for formelt kommer til at tilg Rdets formandskab .
<P>
Sammenfattende mener vi , at der skal trffes makrokonomiske foranstaltninger , der bygger p en dynamisering af eftersprgselen og de offentlige investeringer og med fornyede offentlige tjenester , som sigter p fuld beskftigelse , og som sikrer en erhvervsaktivitet i r 2010 p ca .
75 % .
Der m skabes en indkomstfordeling , der stiller arbejdsindkomst gunstigere , spekulative kapitalbevgelser skal beskattes , og skattesvindel og skatteunddragelse skal bekmpes , fusioner og virksomhedsflytninger skal begrnses , isr hvis de har afskedigelser som ml og virkning , arbejdstiden skal nedsttes uden lnnedgang og uden forringede arbejdsvilkr , EU ' s finansielle overslag skal genovervejes , sm og mellemstore virksomheder skal stttes beslutsomt , der skal satses kraftigt p at forny uddannelsessystemet og p mere og bedre efteruddannelse , og der skal gres en ende p den forskelsbehandling , som rammer kvinder og unge .
P dette grundlag og ud fra , om der p dette afgrende omrde bliver fastlagt konkrete mlstninger , som der er tal og tidsplan for , vil vi analysere og vurdere resultaterne af topmdet i Lissabon .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Fru formand , kre kolleger , hr. formand , p baggrund af den interesse , som vi har udvist for beskftigelsen , br vi bemrke os , at det portugisiske formandskab har taget initiativ til igen at stte fremtiden for den europiske sociale model p den politiske dagsorden i EU .
Fr jeg udtaler mig om dette sprgsml , vil jeg gerne henlede opmrksomheden p nogle aspekter af den vej , som vi i Europa har fulgt i de sidste 10 r , s vi p et realistisk grundlag kan anlgge et perspektiv for de nste 10 r , sledes som det portugisiske formandskab har foreslet os det .
<P>
Da vi for omkring 10 r siden diskuterede den flles mnt og den nominelle konvergens , var der dem , der i de forskellige sammenhnge , hvor der blev diskuteret og truffet beslutninger , fremhvede , at der mtte gives prioritet til sprgsml om beskftigelse , konomiernes reelle konvergens og den konomiske og sociale samhrighed .
Mange af os gav udtryk for denne holdning og fremlagde alternativer til den udstukne vej , s de udfordringer , som vi i dag str over for i tide kunne blive imdeget .
Tilhngerne af den flles mnt koncentrerede sig dog nsten udelukkende om at f den sat i vrk , idet de troede , at med den - med euroen - var der fundet en metode og en anledning til at lse de sociale og udviklingsmssige problemer , som EU - og isr nogle af medlemsstaterne med den svageste konomi - altid har kmpet med .
<P>
Efterhnden som tiden gik , og i erkendelse af , at den flles mnt ikke alene frte til hjere beskftigelse , blev stats- og regeringscheferne tvunget til at ytre sig .
Forsamlede i Luxembourg besluttede de at skabe retningslinjer , s medlemsstaterne kunne udvikle deres egne beskftigelsesplaner , som de skulle fremlgge for Fllesskabet .
Mens disse planer endnu var til debat , blev der fremsat nsker om et nyt topmde , s der kunne vedtages en beskftigelsespagt , hvilket skete i Kln , uden at der overhovedet havde vret afsat tid til at vurdere de praktiske flger af det , der var blevet besluttet i Luxembourg .
Midt i det hele blev ogs Cardiff-proceduren besluttet , s der er alts sket en hel del , ofte uden strre samordning , som vi imidlertid skal erindre os for bedre at kunne anlgge et perspektiv for de kursndringer , der absolut skal til .
<P>
Fru formand , kre kolleger , jeg har opmrksomt lst det portugisiske formandskabs oplg til topmdet i Lissabon , der gr langt ud over de sprgsml , der har med beskftigelsen at gre , og hvor der proklameres informationssamfund og social samhrighed .
Vi diskuterer naturligvis ikke den strategiske mlstning om , at EU skal gres til et konomisk omrde baseret p innovation og viden , der i verdenssammenhng er mere dynamisk og mere konkurrencedygtigt , med mere beskftigelse og med en get social samhrighed .
<P>
Man skal dog ikke hvde , at denne strategiske mlstning er ny , for det er den ikke .
Det er ogs p sin plads at sige , at vi har vanskeligt ved at forst den passivitet , som mange af EU ' s regeringer har udvist over for den amerikanske erfaring med at bruge de nye teknologier som middel til konomisk vkst og skabelse af beskftigelse , og det lidt , som de har gjort frst og fremmest for at sttte mange sm og mellemstore virksomheder , der har haft svrt ved at tilpasse sig den nye virkelighed og drage fordel af informationsteknologien .
<P>
Jeg vil ogs gerne tydeligt sige , at vi gr ind for den europiske sociale model i modstning til visse sociale modeller fra andre dele af verden , men vi gr ind for den under forudstning af , at det er en model , der kan gres bedre , og som skal virkeliggres for alle .
Vi ser faktisk ikke topmdet i Lissabon som endnu et mde med flotte ord , der ikke viser sig at vre andet end uforpligtende proklamationer .
<P>
S lnge , fru formand , kre kolleger , der er forskelle p 400 % mellem minimumslnningerne inden for EU , er det rigtige Europa endnu ikke opbygget .
S lnge der er tocifrede arbejdslshedsprocenter eller egentlige lommer af skjult arbejdslshed i EU , er det rigtige Europa endnu ikke opbygget .
S lnge familierne ikke er almindeligt anerkendt som den ndvendige kerne i den menneskelige og sociale udvikling , er det rigtige Europa endnu ikke opbygget .
S lnge de fattige og udstdte , hvis antal er i synlig stigning i EU , ikke bliver genstand for srlig opmrksomhed fra det offentlige og fra samfundet , er det rigtige Europa endnu ikke opbygget . S lnge vi ikke tager fat p EU ' s demografiske problem , der vil medfre en krise i de sociale systemer , og eksistensen af en fjerde alder , er det rigtige Europa endnu ikke opbygget .
S lnge velfrdssystemerne og srlig alderdomspensionerne er s forskellige fra den ene medlemsstat til den anden inden for EU , er det rigtige Europa endnu ikke opbygget . S lnge den reelle konvergens ikke er tilfldet , s lnge den konomiske og sociale samhrighed ikke glder for alle , s lnge den europiske sociale model ikke udvikles , er det rigtige Europa , fru formand , kre kolleger , endnu ikke opbygget .
<P>
Vi forventer ikke , at dette topmde i Lissabon kan lse alle disse opgaver .

Vi siger det med den realisme , som den taler med , der ved , og som ogs hber , at socialpolitikken og dens gennemfrelse fortsat hrer under medlemsstaternes kompetence .
Under disse omstndigheder er det gennem samordning , at vi br komme videre , s vi kan f det strst mulige flles udbytte ud af de forskellige og krydsende institutionelle procedurer , der er vedtaget for at udvikle den socialpolitik , som EU allerede rder over .
<P>
Ikke desto mindre vil jeg gerne afslutningsvist sige , at vi nsker , at topmdet i Lissabon ikke lader sig nje med at vre et topmde , der analyserer og diagnosticerer de sociale problemer , og hvor der ikke drages de ndvendige konsekvenser af konklusionerne .
Mere end konklusioner og ord forventer befolkningen i EU ' s medlemsstater svar , og den nsker handling . For vores del forventer vi , at det portugisiske formandskab forstr den politiske betydning af denne forskel .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Lang">
Fru formand , kre formnd , ingen kan vre fjendtligt indstillet over for en genetablering af betingelserne for fuld beskftigelse , for grundlggelsen af en vkstdynamik og for de europiske nationers oprykning til verdenskonomiens frstedivision .
Men vi m vre fjendtligt indstillet over for visse af Deres politikker , visse af Deres principper og over for en vis konomisk integrisme .
Traktaterne har allerede givet Dem alt for mange befjelser og alt for mange konomiske og handelsmssige aktionsmuligheder , med de ulykkelige konsekvenser til flge som vi kender inden for alle omrder , og alt dette p grund af Deres ultraliberale og mondialistiske politikker .
<P>
De har erklret , at De var meget optaget af de millioner af arbejdslses og fattiges skbner , som Deres politikker i virkeligheden har en stor del af ren for .
Desvrre har intet ndret sig , og det vil heller ikke ndre sig i fremtiden .
De har til hensigt at fordrive det onde med det onde og benytte de samme skbnesvangre metoder og de samme konomiske principper p omrder , som indtil nu er undget Deres opmrksomhed , nemlig uddannelse , lnpolitik , direkte skatter , arbejdsret , social sikring og socialhjlp .
<P>
Det mest fantastiske i alt dette er , at denne socialt set regressive politik i hj grad er implementeret af venstreregeringer i forskellige afskygninger - lyserde , rde , grnne - der hylder den sociale retfrdighed under valgkampagnerne , men som foranstalter almen social tilbagegang , nr de er ved regeringsmagten .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang bekrfte vores overbevisning om , at der ikke findes nogen socialpolitik eller fuld beskftigelsespolitik , som ikke har nationale og europiske prferencer , og som ikke tager hjde for at beskytte vores markeder mod den brutale verdenskonkurrence .
<P>
Det er vores pligt frst og fremmest at tnke p europerne med hensyn til beskftigelse , social sikring , familiepolitik og pensionspolitik .
Deres forsg p at gre konomien verdensomspndende er hverken ndvendigt eller uundgeligt .
Denne globalisering er blevet os ptvunget af den eneste supermagt , der har overlevet Den Kolde Krig og af nogle multinationale selskaber , der udvikler sig til selvstndige konomiske magter , som ptvinger fuldstndig forsvarslse stater , nationer og folk deres konomiske vilje .
<P>
De er sledes medskyldige i denne proces .
De opmuntrer til den , De samarbejder , De foranstalter i virkeligheden , og p trods af virkningen af Deres foregribelser , desintegreringen af vores sociale sikringssystemer , usikkerheden p arbejdsmarkedet og den sociale tilbagegang .
<P>
Europas sociale model risikerer ikke at kunne klare denne globalisering af konomien , isr ikke under de former , som den antager i dag , og som gennemfres uden hensyn til staternes sociale og nationale sregenskaber .
Sledes er Deres ultraliberale flugt videre frem bestemt ikke nogen lsning p de sociale problemer , problemerne med et usikkert arbejdsmarked og beskftigelsesproblematikken for 10 millioner europere .
<SPEAKER ID=27 NAME="Bonde">
Hr. formand , topmdet i Lissabon vil producere en ny perlerkke af pne ord .
Ordene skal vre velkomne , men grundproblemet er , at vi har en konomisk og Monetr Union , som stter hensynet til inflationsbekmpelse over hensynet til beskftigelsen .
Centralbanken har sagt , at prisstigningen altid skal holde sig under 2 % .
Stabilitetspagten siger , at underskuddet p finansloven i almindelige r hjst m vre 1 % .
Der er ingen krav om , at arbejdslsheden skal vre under 5 % eller - endnu bedre - under 2 eller 1 % .
Det er prisen p pengene , som ikke m stige , det er det offentliges forbrug , som ikke m stige .
Det kunne tnkes , at et land nsker at begrnse sin arbejdslshed med offentlige investeringer , men det er forbudt .
Det er vigtigere at fastholde pengepolitikken som en hellig ko end at give de arbejdslse et job .
Jeg finder det vigtigere at tage hensyn til familiernes konomi og sikre , at farmand kommer hjem med en lnseddel i stedet for en fyreseddel , og sdan tnkte den danske regering , der kom til i 1993 .
Vi havde i 1992 9,2 % arbejdslse , bde i Euroland , alts i de 11 lande , og i Danmark .
Fra 1992 til 1998 er ledigheden i Danmark faldet til 5,1 % .
I Euroland er den steget til 10,9 % .
Vi har i Danmark haft en samlet vkst p 20 % mod 10 % i Euroland .
Hvis den danske regering havde gjort det samme i dag , s ville det have vret direkte ulovligt og grundlovsstridigt , fordi underskuddet p finansloven dengang var 3,9 % .
Nu har Danmark ogs overskud p finansloven , fordi de , der fik fyresedlen skiftet ud med en lnseddel , ogs begyndte at betale skat i stedet for at hve understttelse .
Jeg synes , statsministrene skulle studere det danske eksempel , nr de mdes til konomisnak i Lissabon .
Vi har brug for en ndring af MU-traktaten i stedet for en ny samling pne ord til de ledige .
Min gruppe hber , at de danske vlgere beslutter at bevare den danske krone , nr de nu skal til folkeafstemning om MU-tilslutning den 28. september i r .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="PT" NAME="Pacheco Pereira">
Hr. formand for Rdet , jeg har med interesse hrt de ord , som De her har rettet til os , og selvflgelig kan ingen af de tilstedevrende vre andet end enige i dem p det generelle plan , nr det drejer sig om hensigtserklringer , der svarer til den opfattelse , som vi alle har af beskftigelsesproblemerne i Europa .
I denne sammenhng indgr ogs det , som De nvnte som en af mlstningerne for topmdet i Lissabon , nemlig kampen mod det politiske underskud i Europa .
Det er netop , fordi jeg mener , at vi , hvis vi blot njes med at komme med generelle udtalelser af denne slags , vanskeligt kan overvinde dette politiske underskud , at jeg gerne vil stille Dem nogle konkrete sprgsml , s jeg kan forst , hvad det er for en politik , der under Deres formandskab skal sttes i vrk efter topmdet i Lissabon .
<P>
Det frste sprgsml , som jeg - meget direkte - gerne vil stille , drejer sig om et institutionelt forhold , som vi frst i dag har lejlighed til at diskutere med formanden for Rdet .
Det drejer sig om det mest alvorlige politiske problem , som vi er blevet konfronteret med i den seneste tid : problemet med strig .
Det sprgsml , som jeg meget klart vil stille Dem , er dette : Reprsenterer De her som formand for Rdet 14 lande i Unionen eller 15 lande i Unionen ?
Det er helt relevant at stille dette sprgsml , eftersom De som formand for Rdet har virket og handlet som talsmand for bilaterale beslutninger mellem stater .
I denne sammenhng er dette sprgsml helt relevant , og jeg beder om et svar , der er s klart som muligt .
<P>
Jeg mener , at det er meget alvorligt , at man p det institutionelle plan bevger sig i retning af at erstatte de flles beslutninger , som traktaten forpligter sig til inden for EU , med bilaterale beslutninger mellem regeringer .
Jeg taler ikke om det strigske sprgsml i sig selv , men om den alvorlige prcedens , som kan skabes , hvis det fllesskab , som traktaten foreskriver , erstattes af bilaterale beslutninger , i dag mod t land , i morgen mod et andet eller andre lande .
Det er det frste sprgsml .
<P>
Det andet sprgsml drejer sig om beskftigelsestopmdet .
Det var min opfattelse , ogs fordi jeg deltog i de diskussioner , der gik forud for , at beskftigelsesproblematikken kom p Rdets og EU ' s dagsorden , at beskftigelsestopmdets oprindelige forml var at lse de problemer , der ikke vedrrer den nye videnskonomi , men den gamle europiske konomi , alts de arbejdslshedsproblemer , der findes i fabrikkerne , p skibsvrfterne , i jern- og metalindustrien , i stlproduktionen , og at det var disse beskftigelsesproblemer , der oprindelig skulle st p beskftigelsestopmdets dagsorden .
Det er derfor relevant at sprge om , at man , nr man begynder at tale om problemerne med den nye videnskonomi , den nye digitale konomi - der , s vidt jeg ved , endnu ikke har skabt beskftigelse i Europa , for ikke at tale om arbejdslshed - ikke er i gang med at erstatte den manglende evne til at gre noget ved de aktuelle arbejdslshedsproblemer med noget , der i vid udstrkning og indtil videre blot er retorik om fremtidens beskftigelsesproblemer ...
Ingen mere end alle os forstr den vitale rolle , som Internettet har , som den digitale konomi og videnskonomien har , men det var ikke beskftigelsestopmdets oprindelige forml .
<P>
Formanden for Rdet afsluttede i et let ideologisk tonefald , og kun godt .
Hvis dt er den socialdemokratiske politik for fremtidens konomi , vil jeg erindre om , at et af de alvorligste problemer , hvad angr internetkonomien og Europas efterslb , er den mangel p ivrkstternd , der ligger i uddannelsessystemet , i regeringernes politik og i den mde , som institutionerne arbejder p .
Det er denne mangel , som skal afhjlpes , hvis fremtidens videnskonomi skal sikres .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand for Rdet , jeg vil frst gerne byde Dem velkommen til Europa-Parlamentet , i srdeleshed fordi De med Deres tilstedevrelse symboliserer det , som formanden for De Europiske Socialdemokraters Gruppe allerede her har nvnt , nemlig den politiske symbolik , som der ligger i , at De under Deres rundrejse til hovedstderne er kommet hertil for ogs at hre , hvad Europa-Parlamentet mener .
Det er ikke frste gang , at der under det portugisiske formandskab er et anderledes og politisk stimulerende forhold mellem Rdet og Parlamentet , men dette er virkelig en betydningsfuld gestus , som det , med min kollega , hr . Barn Crespos , ord , glder os at bemrke .
<P>
Vores holdning er klar .
Vi sttter den portugisiske regerings initiativ , fordi der er tale om et serist initiativ , og fordi vi er enige i dets indhold bde med hensyn til de strategiske ml og de vrige mlstninger .
<P>
Den mde , som dette topmde planlgges p , er ogs en god illustration herp .
For det frste serisiteten og grundigheden i det dokument , der blev lagt frem i januar , dernst de forskellige forberedende mder og den medvirken som dette topmde har fet fra bde arbejdsgivere og fagbevgelse , og endelig de seneste input fra forskningens side i form af det mde , der for nylig fandt sted med deltagelse af nobelpristagere og forsknings- og teknologiministre .
Dette viser serisiteten , dette viser , at man fokuserer p indholdet i forberedelsen af topmdet .
<P>
Vi sttter dog ogs initiativet , hvad angr det centrale ml , der allerede er nvnt , fordi det for frste gang ikke blot igen placerer beskftigelsen og de sociale sprgsml i centrum af den europiske debat , men ogs igen placerer " mlet om fuld beskftigelse " inden for mulighedernes rkkevidde .
I mange r har mange sagt , at det var umuligt , at det i de nye samfund ikke igen ville kunne lade sig gre at n dette ml .
<P>
Tillykke , hr. formand , fordi dette sprgsml igen bliver dagens emne uden at forngte den sociale samhrighed og de vrdier , der for os er fundamentale , fordi de ikke blot er grundlaget for EU ' s projekt , men ogs grundlaget for vores civilisation og frem for alt for vores opfattelse af , i hvilket omfang alle europere skal vise solidaritet med hinanden .
<P>
Vi sagde det i januar , og jeg vil gerne gentage det : Vi stiller os ikke tilfreds med , at denne strategiske mlstning prioriteres hjt af t formandskab , at den kun prioriteres i seks mneder , og vi opfordrer igen Rdet og Kommissionen til at ptage sig denne mlstning ikke blot som en seks mneders prioritering , men som en opgave for EU , der er lige s vigtig som den opgave , der ligger i udvidelsen , eller den opgave , som uddybningen af EU stiller os over for .
Kun p den mde kan der leves op til den serisitet , som formandskabet forbereder dette ekstraordinre rdsmde med .
Tillykke , hr. formand .
<SPEAKER ID=30 NAME="Jensen">
Hr. formand , hr. rdsformand og hr. kommissionsformand , jeg vil gerne udtrykke min glde over , at der er sat en offensiv dagsorden for beskftigelsen og den konomiske udvikling ved topmdet i Lissabon .
Det er en dagsorden , der betoner , at det er en strk og dynamisk konomi og en bedre konkurrenceevne , der skal sikre mlet om strre beskftigelse i EU .
Det er jo tankevkkende , at EU halter s meget bagefter , bde hvad angr forskningsindsats , udvikling af ny teknologi og skabelse af arbejdspladser , i forhold til USA .
Der er behov for en flles indsats for at styrke forskning og udvikling , herunder forskning med relation til informationsteknologien , og der er behov for at styrke det indre marked og skabe de ndvendige forudstninger for at f det fulde udbytte af den nye teknologi og for at udvikle handelen over Internettet .
Det er rigtigt at f sat fokus p uddannelsessystemernes og den offentlige administrations adgang til og anvendelse af Internettet og skabe det , man har kaldt " det lrende samfund " , og det er rigtigt at stte fokus p adgangen til risikovillig kapital og p anden vis styrke de sm og mellemstore virksomheders forhold .
<P>
Kommissionen har i sit oplg til topmdet sat talmssige ml for udviklingen i beskftigelsen , i arbejdslsheden og i kvindernes beskftigelse .
Kommissionen har ogs i sit oplg fastsat et ml for nedbringelse af fattigdomsproblemerne i Europa i de kommende 10 r .
Jeg finder det rigtigt , at vgten er lagt p flles ml , for landenes politik p dette omrde vil vre forskellig - og skal vre forskellig .
I nogle EU-lande - ingen nvnt , ingen glemt - kmper man med en stor ungdomsarbejdslshed , i andre lande , f.eks. i mit eget land Danmark , er de unges ledighed meget lav , ja , der er ligefrem kamp om at tiltrkke de unge mellem arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner .
Der er forskelle mellem landene , hvad angr problemer , systemer , kultur og tradition , og derfor skal der vre forskelle i valget af midler til at n de flles ml om get beskftigelse og mindre social udstdelse .
Beskftigelsespolitikkens udformning sikrer dette med Luxembourg-processens udveksling af erfaringer og ideer , og selv om der er en lang rkke flles trk i de problemer , vi str overfor i de kommende r , bde hvad angr beskftigelsespolitikken og socialpolitikken , ja , s er der nogle flles udfordringer , og nogle af dem m vi lse hver isr , men det er ogs af stor vigtighed , at landene ikke modarbejder hinanden i lsningen af de sociale problemer , men tvrtimod samarbejder og giver hinanden gensidig inspiration .
Jeg vil sige , at det er vigtigt , at vi sigter mod flles ml , men det er ogs vigtigt , at de enkelte lande fastholder suvernitet og ansvar i fastlggelse af social- og beskftigelsespolitik , og at vi har en vis konkurrence mellem systemer , der kan sikre dynamik og udvikling i udformning af social- og beskftigelsespolitikken .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , som reprsentant for Flandern , og p vegne af - hvad jeg ville kalde - landeregionerne , reprsenteret i Den Europiske Fri Alliance , blev jeg berrt af Deres opfordring til en strk europisk holdning , hvor de 15 medlemslande ikke forsger at vinde magt , men hvor samarbejdet derimod styrkes .
De ppegede , at der findes 15 forskellige offentlige meninger , men i virkeligheden er der mange flere .
Der er nemlig ogs store indbyrdes forskelle i medlemslandene .
M jeg som belgier ppege meningsforskellen mellem Flandern og Vallonien ? M jeg fremhve forskellen mellem det tidligere sttyskland og Vesttyskland ?
<P>
Desuden truer faren for en dualisering af vores offentlige mening som flge af globaliseringen .
I stedet for de tidligere forskelle mellem dem der har , og dem der ikke har , har vi nu forskellene mellem dem , der kan flge med , og dem der ikke kan flge med , dem i samfundet der giver op .
Det udgr en srlig stor fare .
I Europa skal alle kunne flge med .
Hver region skal kunne flge med , og alle skal kunne vre en del af videnssamfundet .
<P>
Europa skal da ogs mere end i fortiden kunne trkke p realiteterne i disse regioner , s regionernes styrke kan anvendes optimalt til kreativitet og til en mere realistisk beskftigelsespolitik .
Vi har mtte konstatere , at beskftigelsestallene p trods af de mange midler , der gives ud til strukturfondene , stadig varierer .
Jeg er derfor betydeligt strre tilhnger af regionsnetvrk end af et Europa , hvor hvert medlemsland stter sig p sin egen hje hest .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , hr .
Guterres , hr . Prodi , mine damer og herrer , det er gldeligt , at Kommissionen og det portugisiske formandskab udrber fuld beskftigelse til at vre mlet for europisk politik .
Det sttter jeg , men til et fremtidsorienteret forbillede for fuld beskftigelse hrer frem for alt kvalificerede og socialt sikrede arbejdspladser .
Vi m udforme konomien og arbejdsmarkedet sledes , at erhvervsarbejdet bliver miljmssigt bredygtigt .
De satser frst og fremmest p yderligere deregulerende konomiske reformer p det indre marked , p internetrevolutionen , p e-commerce og e-business som jobmaskine .
Med denne politik kan de ikke indfri lftet om fuld beskftigelse .
konomiske reformer som f.eks. liberaliseringen af det indre energimarked har medfrt en skarp konkurrence og talrige fusioner .
Det har kostet arbejdspladser , og denne tendens fortstter .
<P>
Hr . Bangemann lovede allerede i midten af 90 ' erne en gigantisk jobvkst p grund af informationssamfundet .
Resultatet har bragt os ned p jorden igen .
Tilvksten inden for medierne , mobiltelefoni og software kunne ikke opvejes af antallet af tabte jobs inden for telekommunikationssektoren , den elektroniske industri og den rationalisering , som er resultatet af informationsteknologien inden for andre sektorer af konomien .
Nr jeg ser , at mange virksomheder inden for e-commerce ganske vist har en gigantisk markedsvrdi , men at driften til stadighed er underskudsgivende , bliver jeg ikke ubetinget mere optimistisk til mode .
<P>
E-commerce og e-business har sikkert en stor fremtid .
Deres bidrag til get beskftigelse overdrives dog nrmest religist af deres forkmpere .
Derfor tror jeg , at vi har brug for et andet policy mix til en ny politik for fuld beskftigelse .
Det vil frst og fremmest sige en mindre stram pengepolitik , en budgetpolitik til at styrke udvidelses- og fremtidsinvesteringer og en produktivitetsorienteret lnpolitik , der kan give impulser til eftersprgselen p det europiske hjemmemarked og til vksten i antallet af arbejdspladser .
For det andet en strategi , der indeholder en drastisk arbejdstidsnedsttelse og omfordeling af arbejdet mellem kvinder og mnd .
For det tredje udbygningen af offentligt stttet beskftigelse inden for miljmssigt bredygtige sektorer af konomien og en tilsvarende holdbar fornyelsespolitik , specielt nr det drejer sig om at styrke de sm og mellemstore virksomheder i fremtiden .
<P>
For det fjerde handler det om at f en uafhngig arbejdsmarkedspolitik .
Det forudstter et farvel til strategier om lavtlnssektorer og arbejdspligtmodeller for ufaglrte , for kun med en bred anlagt uddannelsesoffensiv kan vi skabe et tilstrkkeligt grundlag for kvalificerede arbejdskrfter til det vidensbaserede samfund , til miljeffektive , sociale og kulturelle tjenesteydelser .
Hvis vi ikke vlger denne vej , underminerer vi den fremtidige velstand , konkurrenceevnen , konomiens produktivitet og samfundets sociale samhrighed .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , de europiske ledere vil hovedsagelig beskftige sig med tre nglesprgsml , nr de mdes i Portugal senere p mneden .
<P>
De vil for det frste undersge , hvordan Den Europiske Union bedst tilpasser sig de bredere virkninger af globaliseringen af handlen .
For det andet vil de undersge nrmere , hvilke initiativer der skal gennemfres for at undg og bekmpe social udstdelse i samfundet .
For det tredje vil lederne fremlgge nye programmer for at sikre , at Den Europiske Union er en leder inden for alle dele af de ndrede og udviklende markeder for informationsteknologi .
<P>
Verden bliver mindre , hvad angr markedsadgang , og begrebet " global landsby " er ikke helt ved siden af .
Globaliseringen vil dog ikke og m ikke vre ensbetydende med absolut og fri markedsadgang for alle produkter og tjenesteydelser p nuvrende tidspunkt .
Det er klart , at hvert land prioriterer forskelligt i forbindelse med de forskellige konomiske sektorer , de hver isr nsker at beskytte .
Det str klart efter den afsluttede Uruguay-runde af GATT-forhandlingerne og vil tydeligt fremg af Verdenshandelsorganisationens forhandlinger , som finder sted i lbet af de nste tre r .
<P>
Ud fra Den Europiske Unions synspunkt er det vigtigt , at den aftale , lederne indgik i Berlin sidste r , og som blev godkendt af Parlamentet i forbindelse med den fremtidige forvaltning af den flles landbrugspolitik for perioden 2000-2006 , ikke genbnes i nogen som helst form .
Initiativer til fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed i Europa skal desuden fortstte med henblik p sttte .
<P>
Vi m ikke opbygge et Europa af velhavende og fattige .
Den Europiske Union er som konomisk enhed meget strk , men der er stadig store sociale problemer , som skal behandles p en struktureret mde .
Vi skal fortsat ivrkstte omfattende uddannelsesprogrammer for de unge og langtidsledige i bde by- og landbrugsomrderne i Europa .
Den Europiske Socialfond og de nationale regeringer skal fortsat finansiere programmer til revalidering af stofmisbrugere , fremme lsefrdighederne hos voksne og modvirke , at elever gr tidligt ud af skolen .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , et velfungerende arbejdsmarked med varig ligevgt mellem udbud og eftersprgsel er et lnge nret nske .
Det er derfor forsteligt , at den langvarige hje arbejdslshed i EU str hjt p dagsordenen for det europiske topmde i Lissabon .
Men sprgsmlet er , om man med god ret kan ophje beskftigelsespolitik til europisk politik .
P trods af den tilfredsstillende konomiske vkst stagnerer faldet i arbejdslshed .
I nogle medlemslande med hj konomisk vkst er der tale om et spndt arbejdsmarked og voksende inflation .
I andre medlemslande er der tale om lav vkst , stor arbejdslshed og stabile priser .
Specifikke instrumenter som f.eks. rente og valutakurs er ikke lngere til rdighed .
Og alligevel krver udsvingene i konjunkturerne forholdsregler , der er specifikke for de enkelte medlemslande .
Tilstrber Rdet ogs det ?
Og hvilke forholdsregler har Rdsformandskabet i s fald i tankerne ?
P et spndt arbejdsmarked er der ikke nogen , der sidder og venter p vkst i arbejdsintensive sektorer .
Men kommer det ogs til udtryk i politikken ?
Vlger man selektiv vkst der ?
Og er man rede til at overlade vksten i arbejdsintensive sektorer til omrder med en hj arbejdslshed ?
Hvis bekmpelsen af arbejdslsheden er en alvorlig sag for topmdet i Lissabon , forsger man ikke udelukkende at tage helhedsprgede forholdsregler .
Det , det kommer an p , er at bringe arbejdet til de steder , hvor arbejdslsheden er hjest .
Det er risikabelt at forvente , at arbejdslse vil flytte til omrder , hvor der er arbejde , isr hvis det angr flytning over landegrnser .
Flgen kan blive yderligere affolkning af visse tilbagestende omrder .
<P>
Hr. formand , med indfringen af den flles mnt har vi ikke gjort det nemmere for os selv at opgive medlemslandspecifikke monetre konomiske instrumenter til styring af konjunkturerne .
Jeg kan forestille mig , at Storbritannien , Sverige og Danmark vil tnke sig om en ekstra gang , inden de kaster sig ud i euroeventyret .
Det , der skal laves p beskftigelsestopmdet , er derfor gode , varige aftaler til at bekmpe arbejdslshedens onde . Naturligvis skal der tages hensyn til subsidiaritetsprincippet , for det er trods alt medlemslandene selv , der frst og fremmest skal tage fat p problemerne .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil takke statsminister Guterres oprigtigt for hans redegrelse , og ogs for hvor tydelig redegrelsen var .
Mit store sprgsml til det nvnte er , hvad er der af nyt ?
I jeblikket har vi naturligvis et makrokonomisk samarbejde , den skaldte Kln-procedure , vi har en procedure p beskftigelsesomrdet , Luxembourg-proceduren .
Hvad kommer topmdet til at tilfje af nyt p dette omrde ?
<P>
Hvad der er nyt , er naturligvis sprgsmlet om social beskyttelse .
Det er der stort set ikke blevet talt om p hjt niveau . Efter min mening er ogs det et meget vigtigt emne at tale om .
Efter min mening er det let at se , hvad der kan lres af Luxembourg-proceduren p det omrde , og derefter erklre , at det kan finde anvendelse p social beskyttelse .
Jeg undrer mig dog over , hvorfor der i den forbindelse ikke m tales om det offentlige sundhedsvsen .
Det er en vigtig del af den sociale beskyttelse , som stadig er i krise , og - hvad der koster rigtig mange penge , og er meget vigtigt for mange mennesker - som Rdet benbart endnu ikke vil tale om .
<P>
S bekymrede hr . Barn mig noget ved at sige , at det program , som ligger foran Dem , hr. formand , egentlig er et socialdemokratisk program .
S gik jeg i tankerne Deres tale igennem en gang til , og jeg mener , at der virkelig er et punkt i den , som er meget socialdemokratisk .
Det er nrmere bestemt det punkt , hvor man vil organisere makrokonomien p en sdan mde , at den frer til beskftigelse .
Det er naturligvis sdan , at hvis der fres en god makrokonomisk politik , s flger en forbedring af beskftigelsen automatisk .
Det har vi set .
Men p den anden side m den sunde regel for makrokonomien ikke misbruges ved at specificere for meget .
S opstr der nemlig en situation , som en lang rkke socialkonomiske , socialdemokratisk regerede konomier har oplevet , og stadig oplever , hvor beskftigelsen til sidst falder som offer for den forkerte makrokonomiske politik .
Det m ikke ske .
Jeg hber sledes , at statsministeren ikke foreslr at afskaffe den makrokonomiske politik , som vi har frt i de seneste r , og som har frt til stor succes , eller at forandre den , s den ikke lngere er effektiv .
<P>
Til sidst , hr. formand , har jeg et problem med det portugisiske formandskabs dokumenter , og ogs i nogen , men mindre , grad med Kommissionens dokumenter .
Det er deres karakter af forsvar .
I en rkke lande i Europa , herunder Danmark , Irland , og ogs Nederlandene , er der opnet lige s gode resultater p beskftigelsesomrdet som i USA .
Det er sledes muligt for europere at gre det efter .
Andre lande synes i langt mindre grad at have vret i stand til det .
S er det meget mere fornuftigt at undersge , hvorfor resultaterne i nogle lande er s usdvanlig drlige , hvorfor resultaterne i nogle regioner er s usdvanlig drlige , i stedet for at sige , at resultaterne her er meget drligere end i USA .
Efter min mening passer det generelt ikke , isr ikke hvis vi tager hensyn til , at det indre marked frst trdte i kraft den 1. januar 1993 . Det er stadig relativ kort tid .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , premierminister Guterres har vret overbevisende .
Formandskabets forslag adskiller sig fra den sdvanlige fllesskabsjargon .
De europiske borgere vil ikke have en teologisk debat , de forventer konkrete handlinger .
<P>
Iflge professor Fitousi er det strste underskud , der for indenvrende truer det europiske samfund , et fremtidsunderskud .
Mange af vores medborgere er bange for fremtiden , som man har malet sort for dem i to rtier .
Den mindste ulykke fremstilles som en uigenkaldelig kologisk katastrofe .
Videnskaben kaldes ofte for det rene djvelskab . Resultatet er , at frre og frre unge vender sig mod videnskabelige studier .
Man forlanger , at folk skal vre fleksible og g ind i det tjleslse kaplb mod produktivitet .
<P>
Europa er blevet yderst produktivt , ellers ville Fllesskabet ikke vre verdens frende eksportr .
Ikke desto mindre er den fremherskende id stadig den om tilbageholdenhed blandt lnmodtagerne alene .
Iflge det eksisterende dogme skal lnforhjelserne holde sig et godt stykke under produktivitetsfremgangen , ellers tager inflationen til igen .
De overdrevne overskud , der investeres p verdenskonomiens kasino , har tilsyneladende ingen indvirkning p inflationen .
<P>
Jeg taler ikke her imod stabilitetspolitikken eller de ndvendige strukturreformer .
Fuldendelsen af det indre marked , den strre gennemsigtighed og dermed konkurrence , som er opstet p grund af euroen , kan stadig trnge til en del justeringer .
De nye teknologier giver mange professioner en ndret profil .
Den elektroniske handel udrydder mange mellemled .
De fleste mennesker er villige til at acceptere ndringer , hvis man alts ikke udelukkende byder dem stadig mere usikkerhed p arbejdsmarkedet og stadig mindre social sikring som eneste fremtidsperspektiv .
<P>
Men Europa har nu alle muligheder for at genetablere en bredygtig vkst , hvilket er endnu en grund til at tilfje strre sociale ambitioner til vores konomiske og monetre ml .
<P>
Unionen har altid haft held med sig , nr den har sat sig konkrete ml .
Det Indre Marked , den konomiske og Monetre Union samt dens konvergenskriterier og handlingsplanerne for beskftigelsen udsprunget af Luxembourg-topmdet har givet konkrete resultater .
Det drejer sig nu om at komme et skridt videre , at stte sig nogle flles vkstml for at opn fuld beskftigelse og skabe en europisk sociallovgivning ... ( Formanden afbrd taleren )
<P>
Jeg kunne sige meget mere .
Hr. formand , vi stter vores lid til Dem .
<SPEAKER ID=37 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg vil gerne takke premierminister Guterres for hans meget engagerede tale .
Jeg opfatter ogs globaliseringen og de hurtige ndringer som de store udfordringer , og jeg mener ogs , at det kun vil lykkes , hvis befolkningerne inddrages .
Derfor var jeg ogs meget glad for Kommissionens dokument til Lissabon-mdet med dets to hovedbudskaber .
Det ene er - havde jeg nr sagt - det sdvanlige om konomien , men det andet og nok s vigtige er , at vi skal styrke den europiske samfundsmodel ved at investere i mennesker .
Hovedbudskabet er , at mennesket skal st i centrum for EU ' s politikker .
Jeg er helt enig i dette hovedbudskab , og jeg er ogs enig i det , der er blevet sagt om social samhrighed , men jeg vil gerne advare mod forestillingen om , at den samhrighed kan skabes , ved at man tromler hen over de enkelte lande i et forsg p at skabe ensartethed .
Vi har vores mde i Danmark , som Jens-Peter Bonde fremhvede det , og andre lande har deres , som det ogs er blevet nvnt .
Det afgrende er , at de enkelte medlemslande og EU respekterer , at der kan vre forskellige mder at lse problemerne p .
Jeg hber derfor ikke , at der fremover bliver forhandlet p en sdan mde , at Danmark i forbindelse med regeringskonferencen og diskussionen af de sociale ordninger bliver ndt til at nedlgge veto , men jeg hber , at vi fr ligevrdige forhandlinger og dermed ogs resultater , vi alle kan g ind for .
Det siger jeg ogs , fordi vi skal have andet end en sammenligning med USA p dagsordenen .
Vi m aldrig nogen sinde glemme , at vores strste opgave i Europa er at hele Europa , dvs. vi m ikke tabe udviklingsperspektivet af syne .
Jeg vil slutte med at sige , at social samhrighed skal skabes svel i de enkelte lande som i Europa som helhed , men det vil ikke lykkes , hvis der ikke bevares en sammenhngskraft i de enkelte lande mange r fremover .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er frst og fremmest optaget af informations- og videnssamfundet , der skal fremmes under det portugisiske formandskab .
Den , der i en tid med fusioner og rationalisering trkker arbejdspladsargumentet op af inderlommen som legitimation for ny teknologi , m frst og fremmest vre klar over , at det aldrig vil vre muligt at tilvejebringe en retfrdig fordeling af alle samfundsmssigt ndvendige arbejdsformer alene ved hjlp af ny teknologi .
For at n s langt har vi frst brug for en offensiv til omfordeling af arbejdet ved hjlp af en drastisk arbejdstidsnedsttelse og en omfordeling af det reproduktive arbejde .
<P>
Disse forslag er ikke nye , men de har fet fornyet aktualitet .
Hvorfor ?
Fordi det i den hidtidige debat om informationssamfundet fuldstndig blev tilslret , at det kun er en teknisk veluddannet elite , der drager nytte heraf !
For at forhindre , at vi igen taler om en teknologi , der lover velstand til alle , men hvor samfundsstrukturerne ikke ndrer sig , har vi brug for en diskussion om magt og ressourcefordeling .
Eller har industrialiseringen , atomkraften , bioteknologien hidtil bidraget til strre retfrdighed ?
<P>
Et vigtigt punkt mangler desvrre fuldstndigt i debatten - s ofte og s gerne vi ellers nvner forbrugerbeskyttelse i Parlamentet .
Retten til databeskyttelse er hverken indeholdt i Euro-Paper , og det spiller heller ingen rolle i den aktuelle debat om emnet e-commerce .
Jeg sprger mig selv , hvor bliver det emne af !
Eller har man allerede glemt de nyligt fremlagte beviser p det globale aflytningssystem Echelon ?
<P>
Hvis vi nsker at forblive trovrdige i forbindelse med udarbejdelsen af et europisk charter for grundlggende rettigheder , s m retten til privatlivets fred naturligvis gennemfres i hvert eneste af vores programmer - og netop i forbindelse med de nye teknologier .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , jeg synes , det er virkelig godt , at man lgger s stor vgt p at bekmpe arbejdslsheden i det portugisiske program , og at man har det som ml at fjerne arbejdslsheden .
Der er dog alligevel en ubalance i programmet , som jeg er bekymret over , og som jeg gerne vil komme ind p .
Betoningen af videnssamfundet - eller informationssamfundet - i dette program , lige som i de forskellige nationale programmer , som vi kender , frer nemlig til en fokusering p de innovative krfter , virksomhedsejerne , de nye virksomheder og de nye brancher .
Man tilrettelgger uddannelser , man skaber en skattepolitik , man bruger risikokapital , man gr alt muligt for at servere alt p et fad for disse innovative krfter .
<P>
Min erfaring med disse brancher er imidlertid , at de klarer sig ganske godt .
Ofte har de alt for megen kapital , og de bliver ofte forklet .
Jeg har set virksomheder i IT-branchen , som er s forklede , at man ikke tror , det er rigtigt .
Jeg mener , at man i stedet skulle bruge ressourcerne p at forsge at forhindre en spaltning af samfundet , en opdeling af samfundet i to sektorer : en ny konomi og en gammel konomi .
Frem for alt br man skabe nogle integrationsmekanismer .
Det mske allervigtigste er at skabe en infrastruktur , som er udformet sledes , at de ikkeekspansive brancher har en chance for at flge med , og at de befolkningsgrupper , der befinder sig i periferien , kan vre med .
Derfor synes jeg , at man br satse p computere i folkeskolen , bredbndsnet til tyndt befolkede omrder , teknologiske folkebiblioteker og en offentlig sektor , som ikke m gres fattigere , men derimod skal styrkes .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , dagsordenen for Lissabon-topmdet , der afholdes den 23. og 24. marts 2000 , er lige til at blive svimmel af .
<P>
Hvis vi udelukkende bliver ved overskrifterne , ser man et Europa baseret p innovation og viden , strukturreformerne , konkurrenceevnen , den europiske sociale model , beskftigelsen , den sociale samhrighed , de makrokonomiske politikker og den bredygtige vkst .
P dette grundlag er det ikke forbavsende , at de mange bidrag fra formandskabet , Kommissionen og medlemslandene for jeblikket har en tendens til at sprede sig i alle retninger .
<P>
Dette arbejde kan afsluttes p to meget forskellige mder . Enten vil der ske en udstrakt udveksling af stimulerende ider , som hver enkelt derefter forsger at implementere hjemme hos sig selv , eventuelt ved hjlp af fllesskabsinitiativer inden for det nye omrde med elektronisk handel - og denne hypotese ville ikke vre s drlig endda - eller ogs vil Rdet absolut udvise resultater i form af overdragelse af kompetence til Europa , og vi vil f strre centralisering og bureaukrati , det vil sige prcis det modsatte af , hvad vi har brug for .
<P>
Lsningen af dokumenterne giver os noget at frygte i denne henseende .
Her kan man lse - undskyld jargonen , det er ikke min egen - at vi m f Kln-proceduren omkring koordinering af de makrokonomiske politikker , Cardiff-proceduren omkring strukturreformerne og Luxembourg-proceduren omkring koordinering af beskftigelsespolitikker til at konvergere bedre , alt imens vi , i forbifarten , beriger indholdet af beskftigelsesaftalen og den multilaterale opflgning p budgetpolitikkerne .
<P>
Men hvordan kan vi sikre en bedre konvergens mellem alle disse yderst forskellige procedurer ?
Dokumentet af den 12. januar fra formandskabet giver nglen hertil i sin konklusion .
Vi br reformere de overordnede konomiske politiske retningslinjer , der pt. kun har status af en rlig anbefaling fra Rdet til medlemsstaterne - for at udvide deres anvendelsesomrde og isr , jeg citerer : " styrke deres karakter af rammedokument " .
Ordet " ramme " synes her at skulle forsts i sin dobbelte betydning af syntese og pligt .
<P>
Hr. formand , er vi ikke med disse globale dokumenter i frd med at genopfinde GOS-planen ?
Man kan sprge sig selv , isr nr man lser det franske bidrag , der fjer nye elementer til centralstyringen ved at foresl , at vi i Bruxelles koordinerer en hel rkke nationale politikker , f.eks. inden for beskftigelsen , den sociale sikring eller sm og mellemstore virksomheder , og ved at vedlgge et stort batteri af indekstal , som man m organisere overvgningen af .
<P>
En sdan centraliseret styring ville munde ud i nye overtrdelser af nrhedsprincippet , nye detailharmoniseringer , nye modstridende samordninger for lande , der befinder sig i forskellige situationer , hvilket egentlig blot betyder nye stive systemer , der fjer sig til den stivhed , der er i den flles valuta .
<P>
Lissabon-topmdets ambition burde snarere vre at fjerne denne stivhed i systemerne , at fremme fleksibiliteten , tilpasningsevnen og at udveksle positive nationale erfaringer for at opmuntre til en kreativitet , der kun kan udvikle sig takket vre befolkningernes frie valg .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , i de taler , vi har hrt , blev der nvnt et ophjet ml , nemlig et ml om , at vi som europere bliver konkurrencedygtige over for USA , at vi udvikler os til ligevrdige partnere med USA .
<P>
Nr vi ser p vores bruttonationalprodukt , burde det faktisk vre muligt .
Men nr vi p den anden side f.eks. p det personrelaterede omrde - nr det drejer sig om at finde en ny formand for Den Internationale Valutafond - ser p , hvordan europerne forholder sig over for amerikanerne , er vi uden tvivl stadig meget langt fra dette ligevrdige partnerskab .
<P>
Vi m sprge os selv , hvad det skyldes .
Der findes jo sektorer inden for konomien - ogs inden for de nye medier - hvor vi er frende .
Lad mig blot nvne mobiltelefonerne .
Her i Europa-Parlamentet har vi med rette forbudt dem , for de er en plage .
Men samtidig har de ogs gjort livet vsentligt lettere p mange omrder , for de skaber arbejdspladser .
<P>
Og vi europere er frende p dette omrde .
Hvorfor er vi det ?
Det er vi , fordi det er lykkedes os at n frem til en flles europisk ordning , vi er i tide net frem til en flles europisk standard , der i dag er blevet verdensstandard .
Det vil sige , nr vi europere tager os sammen i tide , er vi ogs konkurrencedygtige inden for nye teknologier .
<P>
Hvor ligger Europas mangler s egentligt ?
Jeg tror ikke , hr. rdsformand , at vi kan fjerne manglerne ved at oprette flere overvgningsorganer , sledes som det er planlagt p nuvrende tidspunkt .
Jeg tror , at disse organer kan skabe nogle f arbejdsplader for embedsmnd , men de skaber ingen arbejdspladser i sm og mellemstore virksomheder .
I Europa har vi mangler ved uddannelsen .
Det viser sig ved , at vi inden for de nye medier er ndt til at importere fra lande uden for Europa .
Europa mangler , som det allerede er blevet nvnt , ivrksttere og ivrkstternd .
Der er for f unge mennesker , der er villige til at ptage sig den risiko , der er forbundet med selvstndig virksomhed .
<P>
Vi har for lidt fleksibilitet i udformningen af vores arbejde , organiseringen af arbejdet .
Hvis man laver flere stive regler , og som f.eks. i Frankrig indfrer en stiv 35-timers uge , s er jeg overbevist om , at det ganske vist p kort sigt kan skabe arbejdspladser , men at det p langt sigt skader vores konkurrenceevne og sledes p langt sigt tilintetgr arbejdspladser .
<P>
I Europa er vi ogs stadig langt fra et flles hjemmemarked .
Vi har 15 hjemmemarkeder og et flles europisk indre marked .
Vi har brug for klare flles europiske regler for den elektroniske handel .
Vi har brug for et europisk patent til overkommelige priser , det har vi heller ikke endnu .
Dette europiske patent er s dyrt , at det ikke er konkurrencedygtigt i forhold til andre patenter .
Vi har brug for det europiske selskab , og endelig m vi tilpasse vores systemer for social sikkerhed til de nye givne situationer i et flles Europa , for ogs her ligger grundlaget for det , som vi kalder den sociale model , nemlig en social markedskonomi for Europa .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Guterres for hans tale her til aften og for hans initiativ vedrrende Lissabon , som betyder meget for os .
Hvis vi skal vre rlige , m vi indrmme , at der har vret lang vej fra Luxembourg til Lissabon , og at vi i virkeligheden nu sger konkrete resultater , at der kommer noget ud af topmdet i Lissabon .
<P>
Der er mange europere i tilhrerlogen her til aften , og jeg spekulerer p , hvad de fr ud af vores drftelser her til aften .
Jeg vil gerne have , at de tager den id med sig tilbage her til aften , at institutionerne i Den Europiske Union har pbegyndt en virkelig proces , som endnu en gang skal fre til fuld beskftigelse i Den Europiske Union .
<P>
Der er mange udfordringer forbundet med at skabe fuld beskftigelse .
Nogle af de udfordringer er meget vanskelige at overkomme , men det er vigtigt , at vi gr retorikken i det , vi har sagt i mange , mange r - om fuld beskftigelse , om et socialt integreret samfund , om et samfund baseret p innovation og viden - til en realitet .
Det er den store udfordring , det vigtige i Lissabon .
<P>
Jeg vil gerne dvle ved et par hovedaspekter , som kan hjlpe os med at realisere mlet med at gre retorik til en realitet .
For det frste er der forpligtelsen til at have gte sammenligningsgrundlag , en virkelig proces med peer review , til opstillingen af ml , gte ml , som vi kan n , til at regeringerne enes om at indlede en ret modig proces ved at sige , " ja , vi vil lade os bedmme i forhold til hinanden , vi vil lade os bedmme i forhold til resten af verden " .
<P>
Det er en meget tapper afgrelse , eftersom visse medlemsstater klart vil finde sig selv nederst p resultattavlen , hvilket ingen kan lide .
Men det er vigtigt , hvis vi skal opn et gte resultat p topmdet i Lissabon snarere end begive os ad en anden vej - en vej , som jeg ved , premierminister Guterres ikke nsker at sl ind p , da han nsker at se resultater p topmdet i Lissabon .
<P>
Der er ogs andre omrder , vi skal se p .
Et af disse er oprettelsen af et e-Europa , som involverer alle borgerne og ikke efterlader nogen i vejkanten .
Et andet er processen med at opn et gte indre marked - hvilket vi endnu ikke har - og uddannelse i frdigheder , som vil vre nglen til det innovative og vidensdrevne samfund .
<P>
Der skal foretages svre valg , men endnu en gang nsker jeg , at de mennesker , der lytter til forhandlingen i tilhrerlogen her til aften , tager den overbevisning med sig , at vi virkelig fr et samfund med fuld beskftigelse , at vejen til Lissabon bliver afslutningen p vores rejse , og at det virkelig affder konkrete resultater .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , mens EU ' s regeringschefer forbereder deres mde i Lissabon for at diskutere beskftigelse , konomisk reform og social samhrighed , viser ABB / Alstom , der om nogen er en europisk trust , helt konkret , hvilken sandhed der gemmer sig bag de hule ord fra de politisk ansvarlige .
Denne trust , som er en af de mest magtfulde i Europa , og som opnr rigelige overskud , forbereder sig p en nedskring af 10.000 arbejdspladser ud af 54.000 , alts n ud af fem arbejdspladser , og p en lukning af seks industriomrder , hvilket er en katastrofe for de bedste regioner .
<P>
Denne foragt for de mest elementre samfundsinteresser , som ABB / Alstom og deres ligemnd udviser , er oprrende .
Som reprsentant for parlamentsmedlemmerne fra det franske arbejderparti Lutte ouvrire vil jeg udtrykke min solidaritet med arbejderne hos ABB / Alstom og med arbejderne hos alle de store virksomheder , der kmper imod det uacceptable . Vi er imod bde nationalstaternes og de europiske institutioners holdning , der gr ud p at ngte enhver form for tvangsforanstaltninger over for de industrikoncerner , der afskediger folk , mens f.eks. Alstom er blevet rig p statslige ordrer .
Jeg fastslr , at det ville vre helt elementr offentlig sundhedspleje at forbyde ABB / Alstoms afskedigelser , idet der ellers br indtrde konfiskation .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Jeg bifalder det nye strategiske ml med at gre Europa til det mest dynamiske og konkurrencedygtige omrde .
Hvem kan protestere mod en sdan ambition ?
Jeg m dog sige , at dynamik og foretagsomhed samt social samhrighed er et meget ambitist ml , for ikke at nvne den kreative spnding mellem disse to mlstninger .
Jeg hber , vi kan n dem , men jeg vil gerne ansl en advarende tone .
<P>
Jeg bemrker yderligere en ambitis mlstning i forbindelse med at spille en proaktiv rolle i organiseringen af cyberspace .
Jeg kan ikke sige mig fri for at mene , at man snarere lukker stalddren , efter at hesten er stukket af !
Jeg bifalder , at der lgges vgt p at ge forskningen og udviklingen i Europa , at udvikle tilfredse industrier og fremskynde bredbndsnetvrk med alt hvad dertil hrer som en del af arbejdet mod et videnssamfund .
Faktisk foretrkker jeg at kalde det en informationskonomi , da det er det konomiske aspekt , der er vigtigst .
<P>
Vi lever i den digitale , elektroniske internettidsalder .
Det siger kort det , vi forsger at opn p e-siden , den elektroniske side , af livet .
Men jeg bifalder den kendsgerning , at dette topmde ogs stiler efter at lgge mere vgt p reformerne af konomierne i Europa for at forbedre konkurrenceevnen og innovationen .
Det m vre rigtigt .
Vi kan ikke blot fokusere p den nye konomi .
Vi skal vre opmrksomme p den gamle .
Jeg ser frem til at hre mere om det europiske charter om mikrovirksomheder - det bliver interessant , nr det bliver fremsat .
<P>
En af de prioriteter , som blev fastlagt under Cardiff-proceduren er at forbedre de finansielle markeders flsomhed over for vrdien ved immaterielle investeringer og investeringer i viden .
Det blev opnet og overgr langt folks drmme for et par mneder siden .
Det ses i den fnomenale vkst p de europiske aktiemarkeder i vrdien af dot.com-virksomheder og for nylig i de store ndringer i sammenstningen af FTSE 100-indekset i London .
Jeg kan dog ikke lade vre med at tnke p , at selvom vrdien er steget skyhjt , og vi m forvente , at boblen sprnger , er den underliggende strukturelle ndring i konomierne ikke desto mindre kommet for at blive .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand for Rdet , De har skabt opbrudsstemning i Europa-Parlamentet .
Vi kan alle kun hbe p , at det ekstraordinre topmde s virkelig ogs kan indfri de store forventninger , der er til det .
For som De allerede har fremhvet , har vi ikke brug for endnu en fremgangsmde efter den anden , den ene procedure efter den anden , vi har i hjere grad brug for handlinger , som befolkningen i Den Europiske Union kan mle nytten og mervrdien af Den Europiske Unions gerninger p .
For s vidt har De med rette samlet beskftigelse , konomisk reform , vkst og social samhrighed under t og gjort det til hovedsagen .
Det er vigtigt , at alle aktrer i regeringerne og i Kommissionen arbejder sammen for fuld beskftigelse .
S vil det vre muligt at overbevise alle den konomiske politiks aktrer om ndvendigheden af en koordineret adfrd , som desvrre stadig ikke findes i dag .
<P>
Europa m hverken jamre over den positive amerikanske konomi eller den strke dollar , hvis Europa ikke selv drager en lre heraf .
Reformer inden for finansielle ydelser , tjenesteydelseskapital og arbejdsmarkeder er sikkert bde nyttige og ndvendige .
Men de alene giver ikke vksten det ndvendige skub til at f skabt en varig vkst i beskftigelsen p et hjt niveau .
Det har vi mttet sande flere gange i 90 ' erne .
<P>
Med en gennemsnitlig produktivitetsstigning p 2 % er det ndvendigt at have en vkstrate p 3,5 % , for at opn fuld beskftigelse i lbet af 10 r .
Det er rykket ind i en overskuelig fremtid .
Derfor m fuld beskftigelse faktisk st helt verst p dagsordenen .
Vi m faststte et vkstml p mindst 3 % .
Mlet for fuld beskftigelse kan ikke kun opns ved hjlp af den konomiske politik .
Ogs fornyelsens Europa og informationssamfundet m tjene dette ml .
Det har vi hidtil vret langt fra .
<P>
Vi m ogs indse , at vi har brug for en anden form for konomisk politik og konomisk handlen .
Det gr ganske enkelt ikke an , at det udelukkende er aktionrer eller bestyrelser og direktioner , der trffer afgrelser om arbejdspladser og konomi , udvikling af aktiekurser .
Nr 13-rige skolebrn efter skoletid sidder ved computeren og omfordeler forldrenes aktier i leg , minder det mere om hasardspil end ansvarlighed .
Jeg regner med , at det ekstraordinre topmde i Lissabon vil vise vejen for en ansvarlig konomisk handlen i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. formand , hr. premierminister , hr. formand for Kommissionen , det portugisiske formandskab har fremlagt et ambitist program for det ekstraordinre topmde .
En stor kompliment !
Jeg bifalder ogs den sttte , som Portugal fr af Kommissionen ikke mindst p grund af meddelelsen , der vil udvikle fllesskabet til et informationssamfund for alle .
<P>
Ogs for topmdet i Lissabon glder det , som den kristelig demokratiske ministerprsident Jean Claude Juncker sagde p beskftigelsestopmdet i Luxemburg i 1997 : Det m ikke blive til et litterrt topmde , under henvisning til de talrige uforpligtende erklringer fra mange topmder .
Med Luxembourg-proceduren opnede regeringscheferne konkrete resultater .
Men siden 1997 er de helt store resultater udeblevet .
<P>
Beskftigelsespagten fra Kln er indtil nu blevet udfyldt i for ringe grad med indholdsmssig substans .
Desuden mangler Europa-Parlamentets deltagelse som ligevrdig partner i den makrokonomiske dialog .
Ja , de beskftigelsespolitiske retningslinjer fra Luxembourg er p nogle omrder kun blevet gennemfrt i utilstrkkelig grad af medlemsstaterne , f.eks. netop p omrdet med livslang uddannelse , sledes som den flles rapport om beskftigelsen konstaterede i 1999 .
<P>
Specielt inden for informationsteknologien mangler nogle europiske stater kvalificeret arbejdskraft , hvilket hr . Suominen understregede .
I stedet for at " importere " den fra tredjelande er det bedre med relevante investeringer i erhvervsmssig uddannelse og efteruddannelse , investeringer i menneskelige ressourcer .
P den mde nedbringer man arbejdslsheden mest effektivt .
Det vigtigste ml for topmdet skal ns s hurtigt som muligt , nemlig forbedring af den europiske konomis konkurrenceevne .
Ciampi-Gruppen nvner i denne sammenhng ogs statutten for et europisk selskab .
Den anslr , at den manglende statut medfrer et konomisk tab p rligt 30 milliarder euro .
Vi nsker ikke et rent europisk selskab .
Vi har brug for dette europiske selskab forsynet med minimumsstandarder for medarbejderindflydelse .
Vores samfundspolitiske ml er jo heller ikke ren markedskonomi , men derimod social markedskonomi som europisk model .
<P>
Vi br ogs mle topmdet i Lissabon p , hvilket bidrag det yder for at n dette ml .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand for Rdet , ved De , hvordan Arkimedes fremstillede sin vgtstangsteori ?
Han sagde : " Giv mig et sted at st , og jeg skal bevge Jorden " .
Det er tydeligt , at De forsger at bevge Jorden p mdet i Lissabon , eller i hvert fald den Jord , der er vores , nemlig Europa .
Hvad angr vgtstangen har De beskrevet alle mekanismer igennem Deres begejstrende og i mange henseender stimulerende forslag .
S mangler vi bare et sted at st .
<P>
Ststedet , det er midlerne .
De befinder Dem foran et Parlament , hvoraf flere medlemmer stadig husker det , jeg vil kalde hvidbogsyndromet , dette formidable initiativ fra Jacques Delors , som blev knust i mdet med bogholderne i KOFIN .
Vi nsker ikke , at De udsttes for samme skbne i dag , for det projekt , som De tilbyder os , er i den grad begejstrende , at det kan tilfre Europa en ny dynamik og give os den fremtid , som vores kollega Goebbels talte om .
Men det er dog ndvendigt , at De har midlerne til det , midler , som jeg frygter , De ikke helt er i besiddelse af i dag .
Det er sledes op til Dem at skabe disse midler .
For det er ikke Agenda 2000-korsettet , der giver Dem de ndvendige midler .
De m derfor ve pres p Deres kolleger for at f dem til at srge for , at de forslag , De vil fremlgge for os , bliver finansieret .
<P>
Et eksempel blandt flere - og det er et af de vigtige tiltag i det , De foreslr - omhandler informations- og videnssamfundet .
Det er klart - hvilket De tydeligt har forklaret - at den sociale klft er et essentielt problem , som vi m kmpe imod .
Vi m ikke hertil fje det , jeg ville kalde den digitale klft .
Hvem er det egentlig , De vil tilbyde dette informations- og videnssamfund ?
En befolkning , der er eller bliver ldre og ldre , en befolkning , der p trods af alt forbliver fattig , og en befolkning , der desvrre er mindre og mindre veluddannet .
Vi m sledes starte fra bunden , hvis De ikke vil risikere , at dette videnssamfund indskrnker sig til et pengekaplb for nogle f effektive , ndvendige start-up ' s .
Men det er ikke dt , der er Deres ml .
<P>
Jeg savner n ting i det tiltag , som De har planlagt , og det er de offentlige tjenester .
I vores europiske sociale models historie har de offentlige tjenester spillet en stor rolle .
Det er rigtigt , at tiden ikke lngere er til monopoler , og Kommissionen har pbegyndt en proces , der gr ud p at liberalisere og skabe konkurrence i en rkke offentlige sektorer for at modernisere og effektivisere dem .
Men det skal ikke blive ved det .
Vi m nu , i lyset af konkurrencen og informationssamfundet , give en bedre definition p , hvilke offentlige tjenesteydelser , der bliver de vigtigste i fremtiden , ikke kun for offentlige virksomheder , men ogs for de private virksomheder i samme sektor .
Vi har brug for strkere initiativer i denne henseende , initiativer , der endnu ikke findes i Kommissionens arbejdsprogram , men som De kunne give et skub fremad .
Jeg tror , at det ville vre et yderst vigtigt signal at sende .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at dette videnssamfund hviler p forskning og udvikling , og jeg vil gerne her hilse Kommissionens initiativ til at skabe et europisk samarbejdsomrde for forskning velkomment .
Men med hensyn til dette , hr. formand , har Kommissionen og Parlamentet brug for Rdet til at forsyne dette europiske forskningssamarbejde med de ndvendige midler .
Rammeprogrammet er ikke tilstrkkeligt , initiativet har brug for en indsprjtning , man m ndre hovedretningslinjerne .
Det er et stort stykke arbejde , men vi stter vores lid til Dem .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , kre formnd for Rdet og Kommissionen , kre kolleger . Hr. formand , De har talt om politisk underskud .
Jeg tror , at de forslag , De vil stille i Lissabon , som skal gre det muligt at samle disse bermte overordnede retningslinjer for konomiske politikker , disse beskftigelsesretningslinjer for at n frem til nogle retningslinjer for en europisk vkst- og beskftigelsespolitik , gr i den rigtige retning .
De er et vrktj i den politiske beslutningsproces .
<P>
Og dog indeholder forslagene nogle institutionelle beslutninger , som vi kun delvist kender konsekvenserne af .
De styrker Det Europiske Rd i dets beslutningsproces .
Det , vi foretager os her , er ikke noget neutralt .
Lad os mle effekten af det p de samlede beslutninger , som vi vil tage , nr vi skal diskutere reformen af Rdet ( almindelige anliggender ) .
Og desuden er der , bag ved denne beslutningsproces p europisk plan , et andet slag , der skal sls , det , som hver enkelt af os skal sl i sit eget medlemsland , for det nytter ikke at beslutte sig for nogle storstilede retningslinjer p politisk plan , hvis budgetforhandlingerne , som fres i vores egne medlemslande , ikke tager hensyn til disse retningslinjer .
Vi m alle sammen arbejde herp .
<P>
I den strategi , De foreslr os , med en mlstning p 10 r , hvordan kan man da undg at glde sig over det ambitise ml , som De opstiller , der gr ud p at holde op med at gre fuld beskftigelse til et tabu i den Europiske Union , og at give os midlerne til det takket vre et kvantitativt ml p 3 % vkst ?
Ud over dette har Claude Desama fr mig , med hensyn til Deres mlstning for en vidensbaseret konomi , talt om de offentlige tjenesters rolle i at n et sdant ml , og jeg vil gerne for min del insistere p en livsvarig uddannelsesstrategi .
Til dette har vi brug for konkrete ml , men vi ved , at vi ikke kan n dem uden at basere nogle forslag p en gte social dialog , og her tror jeg ogs , at det er ndvendigt at bevge os fremad .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige et sidste ord om den sociale samhrighed .
Jeg glder mig over den ihrdighed , hvormed De har talt om den , for vi vil ikke have et samfund , hvor den sociale samhrighed byttes bort for innovationens fremskridt .
Men vi mener ikke , at kampen mod den sociale udstdelse kan udkmpes i sm bidder .
Det er et globalt projekt . Iden om mlgrupper er mske en etape , men den kan ikke vre lsningen p vores problemer med fattigdom og social udstdelse .
Vi ved , at vi for at n mlet har brug for en mlrettet indsats , og at vi kan regne med Deres beslutsomhed .
Vi vil sttte Deres bestrbelser p at implementere nye retningslinjer for Unionens konomiske politik i Lissabon .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , jeg vil gerne sammen med mine kolleger bifalde det meget klare dokument , som det portugisiske formandskab har givet os i dag .
Jeg vil gerne understrege det , jeg mener , er den virkelige udfordring , som De og Deres kolleger str over for , nr De samles i slutningen af denne mned for at drfte formandskabets forslag : Nemlig hvordan man ndrer hele vores holdning til og tanker om foretagsomhed , om at tilskynde folk til at g ud og starte de nye virksomheder , som vi nu erkender , er drivkraften i den nye konomi .
Det er srgeligt , at Europa har skullet anspores af videnskonomien for at realisere det , der har stet klart i det sidste rti eller mere , nemlig at vores konomi ikke er tilstrkkeligt gearet til at tilskynde de sm ivrksttere til at komme p markedet , til at tage risikoen ved at starte nye virksomheder .
<P>
Men det er ikke kun de personer , der tager en risiko , som skal anspores .
Det er alle med et job , og som arbejder i en organisation .
I den nye konomi nsker vi at give de mennesker mulighed for selv at starte en virksomhed op , at arbejde for de nye og voksende virksomheder , at f strre kontrol over deres arbejdsliv , virkelig at udnytte deres muligheder .
Tnk p , hvor mange mennesker der arbejder i store virksomheder , og som ikke udnytter alle deres evner , fanget i store organisationer , bange for at flytte fordi de ikke kan tage deres pension med sig , bekymret ikke mindst over arbejdslshed .
En af nglerne til at mobilisere denne form for risikovillighed er at bevge sig mod sdan fuld beskftigelse , at folk fler , at de kan lbe den personlige risiko .
<P>
Jeg vil dog gerne afslutte med at sprge : Hvad skal komme frst ?
Kan vi virkelig opn fuld beskftigelse uden at slippe ivrksttertalentet ls ?
Hvis vi venter p , at det sker , er jeg bange for , at vi ikke kan n de store mlstninger , De har fremsat for os .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , takket vre Deres og Kommissionens indsats kan topmdet i Lissabon endelig blive et ambitist og socialt topmde , hvor den europiske sociale model omsider ses som et nyt fremdriftsmiddel til europisk integration , og hvor fuld beskftigelse kan blive en konkret mlstning .
Men hvis Lissabon vil vre topmdet for de politiske ambitioner , s skal Lissabon ogs vre topmdet for metodikken .
Jeg vil bede om Deres srlige opmrksomhed p tre punkter , der synes mig at vre af vsentlig interesse for dette topmdes succes som et vigtigt socialt topmde .
<P>
For det frste skal det metodisk vre sdan , at beskftigelsesstrategien og den nye koordineringsprocedure for social sikkerhed ikke m underordnes en makrokonomisk politik , der udelukkende er rettet mod stabilitet .
For mig betyder det helt klart , hr. rdsformand , at Rdet ( sociale anliggender ) mindst skal have lige s stor vgt som KOFIN-Rdet , og at den politiske ledelse skal forblive i Det Europiske Rds egne hnder .
<P>
For det andet vil jeg meget gerne sttte Deres engagement for fastlggelse af tydelige mlstninger , svel hvad angr konomisk vkst som beskftigelsesgraden .
Men jeg vil gerne tilfje , at hvis Lissabon-mdet skal blive et rigtig socialt topmde , s skal vi ogs kunne konkretisere , hvad vi vil gre for at modernisere og styrke den sociale sikkerhed .
Ogs her er det ndvendigt at have standards of excellence . Ogs her vil vi gerne have en Luxembourg-procedure .
<P>
Til sidst sttter jeg Kommissionens ambition om at formulere en ambitis europisk fattigdomsstandard og kraftigt nedtrappe fattigdommen i lbet af en 10-rs periode .
Efter min mening er det vigtigt , at vi formulerer en mlstning , hr. rdsformand , nemlig at alle medlemslande opfordres til , at social udstdelse bekmpes af alle borgere i vores samfund , ikke kun af brnene , men ogs af deres forldre og af samfundets ldre .
Jeg nsker rdsformandskabet held og lykke med sine ambitioner .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Lissabon om beskftigelsen , den konomiske reform og den sociale samhrighed vil , som De har fortalt os , forflge et ambitist , ja et meget ambitist , ml , med risiko for at skuffe vores medborgere , bevidste som de er om , at det ikke er tilstrkkeligt blot at dekretere fuld beskftigelse og udryddelse af fattigdommen i Europa for at opn samme .
<P>
Men dette topmde har en stor opgave efter Cardiff og Luxembourg , nemlig at tegne en politisk vilje til fordel for en strre social samhrighed , og isr for de 57 millioner mennesker , heriblandt de enlige mdre , storfamilierne og brnene , der lever under fattigdomsgrnsen p vores territorium , og som snart vil blive fulgt af andre udstdte , nemlig dem , der ikke har adgang til de nye vidensomrder , hvilket vil skabe nye sociale skvheder .
<P>
Derfor er det ndvendigt at fastlgge en konomisk og social politik , der s afgjort er rettet mod fremtiden , for at undg den numeriske klft mellem de " inforige " og de " infofattige " , det vil sige som en af mine kolleger lige har udtrykt det , den digitale klft .
<P>
Dette er grunden til , at de nye teknologier , selvom de udgr en fantastisk integrationsvektor for vores vkst , kun vil vre det , hvis de undervises fra barnsben , set i lyset af at halvdelen af alle arbejdspladser i r 2010 vil tilhre sektorer , der er direkte forbundet med informationsteknologien .
<P>
I denne henseende slr jeg til lyd for , at der tages tre beslutninger under topmdet i Lissabon .
For det frste beslutningen om en livslang uddannelsesstrategi , med etableringen af en agenda for udryddelse af brns svel konomiske som intellektuelle fattigdom .
For det andet beslutningen om en opbygning af det europiske samfund til fordel for det europiske forskningssamarbejde . Og for det tredje beslutningen om at fastlgge en arbejds- og koordinationsmetode , der er ben og hgtet p vores sociale og konomiske politikker , med en flles evaluering af vores nationale planer .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Bullmann">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er en id i det portugisiske formandskabs erklring , som jeg synes specielt godt om .
Denne ene id er forestillingen om , at styrken i vores europiske nationalkonomi skyldes prstationsevnen , fantasien og kreativiteten , slet og ret menneskenes viden i den europiske konomiske proces .
Men hvis vi skal tage det alvorligt , hvis det virkelig skal blive til et politisk program , s har en politik , der indrager det sociale element , ikke brug for yderligere retfrdiggrelse , fordi samfundsmssig deltagelse som sdan er produktivitetens strkeste drivkraft i vores flles nationalkonomi .
<P>
Hvis det er tilfldet , hr. formand for Rdet , s har vi meget hurtigt brug for flles ml .
Vi har brug for faste ml , som vi gr mlbare - bde kvalitativt og kvantitativt - via stigningen i beskftigelsesprocenten , sledes som det f.eks. i mellemtiden ogs er blevet foreslet af Kommissionen .
Vi har brug for faste ml , der kan opstilles i fllesskab , for at f nedbragt ledighedsprocenten - sledes som det f.eks. ogs i mellemtiden er blevet foreslet af Kommissionen - til 4 % i r 2010 .
Det m vre slut med den logik , hvor KOFIN-ministrene lader sig fejre hjemme for konsolideringsresultater , men ansvarligheden for sprgsmlet om den enorme arbejdslshed i Europa ligger i tgen .
<P>
Jeg nsker Dem stor styrke , sttte fra Parlamentet og en indsats for , at Europa-Parlamentet i fremtiden fr mere at sige , nr det drejer sig om den konomiske politik og beskftigelsespolitikken , sledes som borgerne i Europa forventer .
S ville De f endnu en allieret for Deres politik .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="ES" NAME="Ojeda Sanz">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , det er meget tilfredsstillende og hbefuldt her i Parlamentet - som det er foreget i dag - at hre tale om dette nye strategiske ml for det nste rti , nemlig at gre Den Europiske Union til det mest dynamiske og mest konkurrencedygtige konomiske og sociale omrde i verden ved at udnytte nye teknologier , innovation og viden , sledes at vi bliver i stand til at ge den konomiske vkst med flere og bedre arbejdspladser og strre social samhrighed .
<P>
Det str klart , at vi skal omdefinere Europas rolle i verdenskonomien ved at skabe et konkurrencedygtigt Europa , ved at bne vejen for nye og bedre arbejdspladser og ved at organisere denne bevgelse med en prcis strategi om social samhrighed .
Og den centrale rolle , som beskftigelsen og socialpolitikken spiller ved oprettelsen af dette nye samfund , er baseret p to faktorer .
For det frste er der den konomiske effektivitet , for i denne nye teknologiske kontekst er kvaliteten af de menneskelige ressourcer grundlggende .
For det andet er der den sociale ligestilling , for p trods af det konomiske opsving , som vi oplever , har vi stadig enorme sociale uligheder .
<P>
Arbejdslsheden , den sociale udstdelse og risikoen for fremtidig ubalance i de sociale sikkerhedssystemer er problemer , som accentueres af de uundgelige udfordringer , som forrsages af globaliseringen , befolkningens aldring , de teknologiske forandringer , nedgangen i fdselstallet og kvindernes stadigt strre deltagelse i arbejdsmarkedet .
Det er ndvendigt for Europa at opn fuld beskftigelse .
En fuld beskftigelse , der er tilpasset til det samfund , som er ved at opst , med strre muligheder for kvinder og for mnd .
De europiske borgere skal tro p dette projekt og p denne virkelighed .
De m ikke se det som noget abstrakt , som vi taler om i Bruxelles eller Strasbourg .
<P>
Og vi anmoder lige nu om en overgang til et nyt samfund , til en ny konomi baseret p innovation , p informationssamfundet og p viden .
Man m lre hurtigt , skabe nye fremgangsmder , der er mere tilpasset til dette nye samfund , investere i de teknologiske forandringer , men man m aldrig glemme hverken menneskene eller institutionerne .
<P>
Lissabon-mdet vil vre et skridt fremad , og det skal lykkes for os at forny den europiske sociale model , for kun p denne mde opnr vi strre beskftigelse og samtidig strre social samhrighed .


Med henblik herp er det ndvendigt at koncentrere indsatsen om en rkke emner med hjeste prioritet : Effektiviteten af de aktive beskftigelsespolitikker skal forbedres , synergierne mellem tilpasning , indlring og varig uddannelse skal styrkes , beskftigelsen i servicesektoren skal mangedobles ved at skabe bedre betingelser for det private initiativ samt reducere den administrative byrde p de sm og mellemstore virksomheder og de ikkelnrelaterede omkostninger , og endelig skal knnenes ligestilling integreres i de generelle politikker med srligt fokus p de forhold , der medvirker til at samordne arbejds- og familielivet .
<P>
Alt dette skal gres med tanke p de europiske borgere .
Det skal gres med tanke p de mnd og kvinder , som arbejder og lever hver dag i vores lande .
Det ekstraordinre topmde i Lissabon br grundlggende bekrfte iden hos de europiske borgere om , at Den Europiske Union stadig er tro mod et samfund , der gr ind for integration og social samhrighed .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="PT" NAME="Damio">
Hr. formand , det er det portugisiske formandskabs fortjeneste at koncentrere debatten om sprgsml , der godt nok ikke er nye , men som behandles p en fornyende mde og med modige mlstninger .
Det glder ikke mindst den mlstning , at en forbedring af konkurrenceevnen skal baseres p permanent teknologisk innovation og demokratisering , da vi ved , at den teknologiske udvikling i USA udspringer af et meget dynamisk privat initiativ , men ogs af en militrindustri og en vis protektionisme .
<P>
Udviklingen i Japan skal ogs studeres , da Europa kan lre af den , hvad angr organiseringen af arbejdet , statens og virksomhedernes ansvar - og ogs den enkelte ansattes - for virksomhedernes ml .
Fra disse to modeller skal vi hente det , der kan bruges , eksempelvis ivrkstternden og mden at organisere arbejdet p , men samtidig med , at vi bevarer det bedste ved Europa , dets sociale model , som passer til en postindustriel konomi .
<P>
Kendgerningen er , at Europa skal have 32 millioner jobs for at n USA ' s niveau , at kvindernes erhvervsdeltagelse skal ges , at marginaliserede grupper skal integreres , at den sociale samhrighed skal styrkes ( et problem , som strukturfondene endnu ikke har lst ) , at fem millioner langtidsarbejdslse , mange som flge af omstillinger inden for industrien , skal have nye kvalifikationer , hvor vi ved , at adgang til teknologi ikke er nogen implicit garanti for ordentlig beskftigelse og ivrkstternd .
Vi skal have strre deltagelse og ansvarsflelse fra arbejdsmarkedets parter , nye aktrer , som det hedder i Pintassilgo-betnkningen , s vi kan f beskftigelses- og konkurrenceevnepagter i virksomhederne .
Vi skal have lst fattigdomsproblemerne , og vi skal have en social model , der passer til de nye betingelser .
<P>
Hr. formand for Rdet , Deres forslag er meget modigt , men vi ved jo , at det ikke kommer an p Dem , men p de 15 .
Apropos sprgsmlet om strig s jeg meget gerne , at dette land var med i den gruppe lande , der skal virkeliggre Deres forslag .
Hvis strig gr det , vil det imidlertid svigte og bedrage vlgerkorpset for en del af dets regering .
Det hber jeg , at det gr !
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez">
Hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , vi har ofte hrt vores medborgere - uanset hvilket uddannelsesniveau de har , eller p hvilket plan de taler - erklre , at vi lever i en globaliseret verden .
Vi hrer dog ikke s ofte , hvilken rolle Europa br spille i dette informations- , globaliserings- og teknologisamfund .
<P>
Hr. formand , det er faldet mig ind , at dette mske skyldes , at vi europere har en opfattelse af Europa , som til tider ikke har meget forbindelse med vores nrmeste bekymringer og interesser .
Og de europiske borgeres primre bekymring nst efter helbredet er sandsynligvis beskftigelsen .
Og til beskftigelsen knytter sig bekymringen om konkurrencedygtigheden .
<P>
Alt dette vil gre det ndvendigt for os at definere Europas rolle i verdenskonomien , et Europa som konkurrencedygtig platform - og jeg insisterer p begrebet " konkurrencedygtig " - der bner vejen for nye og bedre arbejdspladser , arbejdspladser med strre kvalitet naturligvis set ud fra synspunktet om at sikre den sociale samhrighed .
De sociale risici , samfundets opsplitning , arbejdslsheden , den sociale udstdelse og ulighederne i de sociale sikkerhedssystemer er uundgelige udfordringer , som forrsages af globaliseringen , de teknologiske forandringer og befolkningens aldring .
<P>
Det er alts ndvendigt igen at opn fuld beskftigelse , en beskftigelse , som er tilpasset til det samfund , der er ved at opst , og som vi alle er ved at opbygge .
Og dette krver skabelse af en dynamisk vkst , der for den samlede Europiske Union sikrer en gennemsnitlig rlig vkstrate p mindst 3 % .
<P>
Jeg mener derfor , at det er ndvendigt at stimulere en kultur med dynamisk udvikling og privat initiativ og en kultur , der styrker den sociale samhrighed .
Alt dette er absolut ndvendigt : de teknologiske forandringer og reformen af institutionerne .
<P>
Hvis det er ndvendigt at lre hurtigere af den gode praksis , er det ogs ndvendigt at skabe nye og tilpassede fremgangsmder og forny den politiske metodologi .
I dag rder Europa naturligvis over organiserede institutionelle processer til at udvikle disse politikker , til at skabe en konomi og isr et samfund , der er baseret p innovation og viden gennem udformning af en europisk politik for informations- og videnssamfundet , opbygning af et uddannelsessamfund p europisk plan og udvikling af et europisk omrde med videnskab og teknologi , som er bent for hele verden .
<P>
Konklusionen er , hr. formand , at der m sikres en kombination af politikker , der stter gang i vksten og beskftigelsen , der sikrer makrokonomisk stabilitet og konsolidering af euroen , der styrker vksten og overgangen til et samfund og en konomi baseret p innovation og viden .
Via den rolle , som struktur- og reformpolitikkerne spiller i borgernes tjeneste , fr vi et Europa med strre nrhed og naturligvis ogs et strkere Europa .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="van den Burg">
Hr. formand , jeg vil tilslutte mig alle komplimenterne til det portugisiske formandskabs ambitioner med det ekstra topmde .
Isr hensigten om i fuld udstrkning at n til en virkelig koordinering af den soialkonomiske politik , tiltaler mig meget .
Jeg vil bede om opmrksomhed for tre specifikke punkter .
<P>
Det frste punkt er corporate governance .
Det portugisiske formandskab stter udtrykkeligt den sociale dimension ved innovation p dagsordenen , men jeg mener , at denne dimension stadig str for isoleret i forhold til hensigterne med hensyn til stimulering af ny aktivitet .
Den sociale dimension skal efter min mening netop komme i denne nye europiske virksomhed , hvad enten det nu er et stort multinationalt foretagende eller en lille blomstrende IT / telesektor-virksomhed .
Jeg vil derfor gerne genoptage debatten om corporate governance som det bredere virksomhedskoncept stakeholders society , der ogs omfatter den rolle , som sociale partnere og alle andre involverede spiller .
I formandskabdokumentet stder jeg p den sidste side p planen om at oprette et observatory for industrial change .
Et sdant observatory kan komme til at spille en vigtig rolle , og jeg vil derfor gerne have , at det behandles energisk . Jeg vil isr bede UNICE , den europiske arbejdsgiverorganisation , om at udvise noget mere commitment og noget mere entusiasme .
Det har besvret mig , at de i deres dokumenter til topmdet frst og fremmest prsenterer nskelister med hensyn til de offentlige myndighder , men ikke selv fremhver deres eget commitment og deres egen rolle i helheden .
Jeg mener ogs - den ene tjeneste er den anden vrd - at deres medvirken til disse aktiviteter burde vre givet .
<P>
Et andet punkt , som jeg kort vil nvne - jeg tror ikke , at jeg har tid til tre punkter- er koordineringen af beskatning .
Formandskabet nvner det indviklede sprgsml om aktieselskabsbeskatning , og henleder opmrksomheden p , at der virkelig er stilstand p det punkt i Monti-pakken .
Jeg vil endnu en gang tale for en bred analyse af udviklingen p omrdet aktieselskabsbeskatning , isr over for Kommissionen , og over for medlemslandene vil jeg foresl ogs der at overveje en Luxembourg-procedure . Nr jeg ser p den rapport , ser jeg nemlig eksempler p best practices , som der kunne tages fat p .
Alts ogs opmrksomhed p dette punkt .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , der er allerede blevet sagt en masse ting , og derfor risikerer man at gentage nogle af dem , hvis man er en af de sidste talere .
Jeg vil dog gerne rette en oprigtig tak til det portugisiske formandskab for det dokument , det har fremlagt , og for den overbevisende tale , som formanden for Rdet holdt her i Parlamentet .
<P>
Som formand Guterres mindede om , er det korrekt , at man i Lisssabon ikke har planer om at indlede nye procedurer , men derimod om at samle dem fra Luxembourg , Cardiff og Kln .
Det er dog frste gang i mange r , at man stter sig et strategisk ml , og jeg tror , at det er meget vigtigt . Vi skal nemlig gre EU til et konomisk samarbejdsomrde , der er baseret p innovation og viden for at ge den konomiske vkst og opn fuld beskftigelse af hj kvalitet samt social samhrighed .
Sidste r foretog Kommissionen en undersgelse , hvoraf det fremgik , at hvis man ikke gr en omhyggelig indsats med hensyn til uddannelse og erhvervsuddannelse , vil kvalifikationerne hos 80 % af dem , der er beskftigede i dag , vre forldede i r 2010 . Dette vil gre de eksisterende uligheder strre og skabe nye uligheder .
Det er sledes ndvendigt med efter- og videreuddannelse samt med massive investeringer i lrdom og viden .
<P>
Det er ogs ndvendigt at styrke forskningen - som er en anden strategisk sektor - i medlemsstaterne og i Europa .
Det er ndvendigt med et kvalitetslft , og det er ndvendigt at g vk fra rammeprogrammerne og over til et europisk forskningsomrde og en flles forskningspolitik .
Og innovationen skal ikke kun vre strukturel og teknologisk , men skal ogs gre sig gldende i procedurerne og metoderne .
Som vores kollega Van Lancker sagde , skal Rdet om sociale anliggender have samme vigtighed som KOFIN-Rdet .
Desuden skal vi styrke den sociale dialog som et vigtigt instrument , hvormed man kan n frem til enighed om en ivrksttelse af de ndvendige ndringer .
<P>
Lissabon skal ikke bare huskes for det glimrende forberedende dokument , men som et topmde , der i det nye rtusinde bliver et afgrende vendepunkt for vksten , beskftigelsen og den sociale samhrighed i Europa .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand for Rdet , jeg vil gerne lyknske Dem med at have overbevist Europa om , at modernisering af konomien og social samhrighed er forenelige strrelser .
Op til topmdet i Lissabon er det blevet fremhvet , at der ikke arbejdes nok i Europa , og at vi , hvis vi nsker at vre den mest dynamiske region i verden , ikke blot skal arbejde mere , men ogs med mere information og strre evne til at bruge den .
For at f en hjere erhvervsaktivitet og kunne finansiere velfrdssystemerne skal vi arbejde i lngere tid i lbet af livet , og der m srlig flere kvinder i arbejde og i arbejde , der forudstter strre viden .
Vi hber derfor , at dette topmde i Lissabon kan hjlpe til med at ndre p kvindernes nuvrende beskftigelsesmnster .
Jeg vil gerne sprge Dem , hr. formand , om De tror , at dette topmde munder ud i konklusioner , der frer til konkrete foranstaltninger med en dertil hrende tidsplan , s der ikke blot kommer flere kvinder ud p arbejdsmarkedet , men at de frst og fremmest finder beskftigelse inden for den nye videnskonomi .
<SPEAKER ID=59 NAME="Guterres Antnio">
rede medlemmer , jeg vil gerne varmt takke for de meget relevante og gode bidrag , som De har tilfrt denne debat om forberedelsen af vores ekstraordinre topmde i Lissabon .
Det har vret min opfattelse , at denne debat var ndvendig , og at Parlamentets deltagelse ogs var det , fordi jeg mener , at Europa stadig mangler en strategisk ledelse .
For at vi kan f denne strategiske ledelse , er der brug for en institutionel alliance , der kan n ud over de naturlige politiske divergenser .
Denne alliance er allerede til fulde konkretiseret i form af det fremragende samarbejde , som Kommissionen , ledet af Romano Prodi , har prsteret gennem dets arbejdspapir til forberedelsen af topmdet i Lissabon , men det er ogs meget vigtigt , at Parlamentet spiller en afgrende rolle .
<P>
Jeg ser gerne , at vi p topmdet i Lissabon ud over at blive enige om en strategi ogs kan fastlgge en rkke konkrete foranstaltninger og en ben samordningsmetode .
Jeg vil gerne give to eksempler , der ogs hnger tt sammen med de konkrete foranstaltninger , som der her er blevet talt om , og som jeg gerne ser vedtaget .
Det ene er , at alle skoler og alle uddannelsesinstitutioner skal vre koblet op til Internettet , og at de ogs har lrere , som er uddannet til at kunne give den undervisning , der er ndvendig for , at de unge , som forlader grundskolen eller gennemgr en faglig uddannelse , hvad enten de er i job eller ej , kan f en slags " krekort " til informationssamfundet , som stter dem i stand til at benytte en computer og surfe p Internettet .
Hvis det sker , vil vi have skabt forudstningerne for , at informationsteknologien ikke virker socialt udgrnsende og uddyber klften mellem dem , der klarer sig , og dem , der lider nederlag , men tvrtimod kommer til at fungere integrerende som et vigtigt instrument i kampen mod udstdelse .
<P>
Det andet eksempel : Der er blevet talt om kvindernes deltagelse p arbejdsmarkedet og om lige muligheder for kvinder og mnd i samfundet som helhed .
Konkrete foranstaltninger p det omrde , som jeg for lidt siden nvnte , nemlig serviceydelser til sttte for familierne og i srlig grad brnene , er en afgrende forudstning for at skabe beskftigelse og samtidig skabe lige muligheder og for , at mange flere kvinder kan komme ud p arbejdsmarkedet .
<P>
Konkrete foranstaltninger , ja , men ogs en samordningsmetode , s vi p de forskellige omrder , der her er blevet omtalt , kan f de europiske institutioner og regeringer til at vedtage flles handlingsprogrammer med kvantificerede og kontrollerbare instrumenter , s denne samordning kan blive til virkelighed .
<P>
I dagens debat er der blevet sagt mange ord , der str for vsentlige begreber i tiden : globalisering , videnssamfund , forholdet mellem den gamle og den nye konomi .
Alle disse ord og alle disse begreber , der ligger bag dem , str p n gang for muligheder og for problemer .
Den udfordring , som vi skal klare , er at gre problemer til muligheder og isr for enhver pris at undg at gre muligheder til problemer .
Dertil er det indlysende , at der er to afgrende sprgsml , der skal lses p alle omrder .
For det frste en voldsom investering i mennesker , og her indgr et nglebegreb , som utallige af de rede medlemmer i dag har omtalt , nemlig uddannelse og efteruddannelse livet igennem , hvilket betyder en investering i mennesker , som er afgrende for , at alle disse begreber skal blive til en mulighed for alle .
Ud over investering i mennesker m der ogs vre en styringsevne hos de offentlige myndigheder , hvad enten det er nationalsstaterne , EU eller myndigheder af global karakter , s det uundvrlige initiativ hos virksomheder og enkeltpersoner kan bringes i samklang med krav om social retfrdighed og ligevrdig behandling .
<P>
Dette glder globaliseringen .
Globalisering er noget , der gr strre vkst mulig i rigdom , verdenshandel og produktivitet , men ureguleret globalisering , sdan som den findes i dag , eller globalisering , hvor store dele af verdens befolkning ikke er genstand for en strk investering i mennesker , betyder ogs udstdelse , opdeling , udvidelse af klften mellem rige og fattige .
Dette glder videnssamfundet , som kan betyde et nyt afst for lige muligheder , men som ogs kan betyde en endnu skarpere opdeling mellem dem , der har adgang , og dem , der ikke har , sdan som det ogs glder for forholdet mellem den gamle og den nye konomi .
<P>
Det er i vrigt ikke frste gang , der forekommer en teknologisk forandring , der ndrer samfundsmnstret og konomiens mde at fungere p .
Det , som altid har vist sig i forbindelse med disse dybtgende forandringer , har vret , at de problemer , der srlig har vret med hensyn til beskftigelse inden for den gamle konomi , altid lses ved hjlp af den nye konomi og de redskaber , som den stiller til rdighed .
<P>
Jeg giver et eksempel . Vi har en tekstilindustri i Europa .
Vi skal blive ved med at have en tekstilindustri i Europa , men det vil vi kun have , hvis vi i den kan anvende den teknologi , som hrer informations- og videnssamfundet til .
Det er virkelig vrd at notere sig , at der inden for den skaldte " nye konomi " er mangel p ca . 800.000 kvalificerede til de arbejdspladser , der findes , samtidig med at der er millioner af arbejdslse .
Det betyder , at vi endnu ikke har vret i stand til at bruge den nye konomis redskaber til at lse den gamle konomis problemer , der aldrig vil have nogen lsning inden for den gamle konomi .
<P>
Til sidst vil jeg gerne besvare et sprgsml , som er blevet stillet mig , nemlig , om jeg taler p 15 eller p 14 landes vegne .
Svaret er enkelt : Jeg taler p 15 landes vegne .
Og n af de ting , som det portugisiske formandskab har garanteret , er , at strig kan deltage fuldt ud i ALLE EU-institutionernes virke .
Dette forhindrer ikke den portugisiske regering , ligesom det helt sikkert ikke forhindrer andre regeringer i Europa , i at fre en kamp , ikke mod et land , men en kamp til forsvar for principper og vrdier .
Og , interessant nok , principper og vrdier , der ogs fandtes fr den tid , hvor der er politiske bevgelser som socialdemokrater og kristelige demokrater .
Jeg taler om principper og vrdier , som stammer fra oplysningstiden , der hvdede fornuftens forrang .
For hvis de moderne samfund i dag har en fjende , er denne fjende de irrationelle politiske reaktioner .
Disse irrationelle reaktioner kan man benvne politisk populisme eller overdreven nationalisme , religis fundamentalisme , racisme eller fremmedhad .
Det centrale punkt er dette : Uden disse vrdier kan der vre en konomi , kan der vre beskftigelse , men der kan ikke vre noget Europa .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="IT" NAME="Prodi">
, Kommissionen .
( IT ) Hr. formand for Parlamentet , hr. premierminister , jeg vil gerne komme med nogle meget hurtige bemrkninger her ved slutningen af denne debat , der har vret lang , men yderst vigtig og konstruktiv .
<P>
Min frste bemrkning er , at vi ikke starter helt fra bunden .
Alle dem , der mske mente , at vores ord var alt for optimistiske , skal huske , at vi ikke starter helt fra bunden .
Europa starter fra fordelene ved den flles mnt og fordelene ved det indre marked .
I Lissabon tager vi sledes udgangspunkt i disse vrdier , som vi skal n videre med p de punkter , der endnu ikke er blevet fuldfrt , og det er ikke s f , for det indre marked er ikke gennemfrt p de omrder , som vi nsker at gre noget ved i Lissabon .
Det er nemlig ikke gennemfrt , nr man tnker p forsinkelserne i de offentlige og de private tjenester , og det er ikke gennemfrt , nr man tnker p forsinkelserne med hensyn til gennemsigtigheden og brugen af ny teknologi for at gre markederne komplette , nr det glder information og sledes ogs effektivitet .
Det er her , vi skal finde den stigning i produktiviteten , der er ndvendig for at f en stabil konomisk udvikling uden inflation .
Vi skal dog vre opmrksomme .
Mske er vi ved at opdele denne debat om Lissabon , men vi har stadigvk en meget klar mlstning , nemlig at vi skal skabe de konomiske og sociale betingelser , der medfrer en varig vkst .
Vi har allerede nvnt de konomiske betingelser , effektiviteten og produktiviteten .
Med de sociale betingelser skal vi undg en opdeling og indkomstforskel i vores samfund , hvilket er en af de strste farer . Jeg gentager dette , fordi det er noget , vi skal holde os for je .
Indkomstforskellen i Europa er nemlig blevet ved med at stige i den seneste tid .
Det er et problem , der mske ikke er ulseligt i dag , men som i hvert fald bliver det fremover .
Det medfrer sledes et ansvar for markederne og for det offentlige .
<P>
Vi skal trffe nogle meget konkrete beslutninger i Lissabon .
I den forbindelse vil jeg gerne minde om et srligt punkt her , eftersom man kom med adskillige henvisninger til USA .
I USA er dette nye marked , denne innovation og denne udbredelse af innovationen - det store fremskridt er , at det er en innovation , nemlig den telematiske , der ogs udbreder viden til de perifere omrder - absolut ikke sket som flge af den private sektors initiativ alene .
Man har foretaget store offentlige investeringer i hele USA , i de enkelte stater og p lokalt plan .
Disse investeringer var meget omfattende , og det var investeringer i moderne infrastruktur .
De skal vre opmrksom p , at det her er vores direkte opgave - og jeg gentager , at det er vores direkte opgave - p offentligt plan og p de forskellige planer at skabe de telematiske motorveje , det vil sige de veje , som disse nye befordringsmidler krer p .
Markedet , den private sektor og virksomhederne vil srge for de befordringsmidler , man skal kre med , men det er os , der har pligt til at skabe de nye motorveje .
S det , premierminister Guterres sagde om computere p alle skoler og om det netvrk , der skal omfatte alle de perifere omrder , er ikke en pligt , man udelukkende kan overlade til markedet , for dette gr markedet simpelthen ikke . Uden dette vil vi i vrigt ikke kunne n de nye og ndvendige mlstninger om en udvikling i produktiviteten .
Vores problem er sledes at undg en krise i de perifere omrder , hvilket ikke er ensbetydende med centralisering eller centraliseret planlgning , men derimod med at give de perifere konomier de samme muligheder , som vi giver de centraliserede konomier .
Det er sledes derfor , at programmet skal rettes mod skolerne , og det er derfor , at vi skal tage en hel aldersklasse , lgge vgt p dette punkt og srge for , at der ikke lngere er nogen i denne aldersklasse , som kommer til at st uden for den nye lrdom .
<P>
Der er sledes en helt klar strategi for mdet i Lissabon .
Det , som det egentlig drejer sig om i Lissabon , er efter min mening at skabe nyt mod , nr det glder beskftigelsen og vksten , da vi ved , at vi kan gre det . Vi skal sledes g i retning af denne model , der er baseret p en sikker ligevgt .
For at sammenfatte debatten i dag vil jeg gerne bruge et udtryk , som en af Dem brugte , og hvis jeg ikke husker forkert , var det hr . Goebbels , der sagde , at vi har et " fremtidsunderskud " i Europa .
Det er simpelthen det , der er tilfldet .
Vi har jamret i lang tid , mens frugterne af det , vi havde bragt s store ofre for at plante ved Europas rdder , faktisk modnedes .
Lad os nu vre s fornuftige ogs at forsge at rette op p fremtidsunderskuddet og give de nye generationer en mening , idet vi p en beskeden , men ogs seris mde samarbejder om noget varigt .
Det er derfor klart , at det bliver ndvendigt at forene de tre processer .
Vores terminologi er desvrre forfrdelig , men nu forener vi rent faktisk de makrokonomiske , beskftigelsesmssige og strukturelle sprgsml , og vi fr s evnen til og muligheden for at opn de resultater , vi ville , med nogle meget enkle og ogs specifikke aktioner .
Vi m ikke glemme det europiske selskab , for vi er endnu ikke net til fuldstndig enighed om det europiske selskab , men der er hundredtusinder af virksomheder , der beder os om det .
Det skal gres for enhver pris , for alene tanken om , at man i de 15 lande - der efterhnden er ved at blive til t land - opererer med forskellige bestemmelser , nr det glder de elementre virksomhedsprincipper , er en uholdbar tanke . Det lykkes os ikke at overbevise andre om den , for den giver ingen mening .
<P>
<P>
Det samme glder for det europiske patent . Her kan vi heller ikke overbevise andre om det , heller ikke med hensyn til udbudsbestemmelserne , kapitalmarkedet og starten p en samordning af den sociale sikring , for det nytter ikke noget , at vi planlgger store mobilitetsmuligheder og laver succesfulde programmer som Erasmus og Sokrates for at gre folk mere mobile , hvis vi s har nogle sociale sikringsregler , som ikke fremmer denne mobilitet .
<P>
Ud fra alle disse sm stykker er vi sledes ved at give mdet i Lissabon indhold .
Og det tror jeg netop , at vi er ved at gre , fordi det portugisiske formandskab har trukket i harmoniseringens trde og stykket de forskellige dele af mosaikken sammen .
Vi str nu med disse vrdier , og jeg hber , at vi i Lissabon bliver enige om at fre dem ud i praksis , for det tror jeg , at vi har brug for , og det vil ogs give os nogle uventede resultater .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. formand for Kommissionen , mange tak , hr. formand for Rdet , for de vsentlige bidrag , som De har tilfrt denne interessante og vigtige debat .
<P>
Jeg har i overenstemmelse med forretningsordenes artikel 37 , stk . 2 , modtaget seks forslag til beslutning .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.15 og genoptaget kl .
21.00 )
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Fr vi genoptager mdet , vil jeg gerne komme med en bemrkning , som jeg altid kommer med ved aftenmderne , men da der er udskiftning blandt ansigterne , er der mange her , som endnu ikke kender til det .
Jeg har en bn til Dem , nemlig at De vil bidrage til en hurtig afvikling ved at overholde taletiden .
Det skyldes tre ting .
Den frste grund er den gamle festregel om , at jo senere det er p aftenen , desto sjovere er gsterne - sdan forholder det sig ikke for plenarforsamlingen .
Den anden grund er , at de mennesker , der sidder her bag glasruderne - tolkene - ogs gerne vil hjem .
Den tredje grund er , at foruden tolkene er der mange andre , der arbejder bag kulisserne , lige til mdet er slut , f.eks. med at gre protokollen frdig til i morgen .
Jeg vil alts gerne bede Dem om at overholde taletiden , s vi kan komme hurtigt videre !
<CHAPTER ID=3>
Miljaspektet i udviklingslandenes udviklingsproces
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0051 / 2000 ) af Wijkman for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om foranstaltninger til fremme af fuld integrering af miljaspektet i udviklingslandenes udviklingsproces ( 12485 / 1 / 1999 - C5-0013 / 2000 - 1999 / 0020 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=64 NAME="Wijkman">
ordfrer .
( SV ) Hr. formand , lige siden Brundtland-rapporten fra 1987 har det stet klart , at en politik , som udelukkende lgger vgt p konomisk vkst , ikke kan blive eller vre bredygtig p langt sigt .
Udfordringen for os alle bestr i at integrere sociale hensyn og miljhensyn .
Det betyder bl.a. , at miljhensyn ikke kan betragtes som et sektoranliggende , men at eventuelle negative miljkonsekvenser i forbindelse med produktion , transport , byggeri osv. skal afklares i planlgningsfasen og minimeres gennem forskellige foranstaltninger .
<P>
Rio-konferencen betd , at der blev udarbejdet et handlingsprogram , som sektor for sektor udpeger de vigtigste problemomrder i denne forbindelse og angiver , hvordan beskyttelsen af miljet og naturressourcerne skal tilgodeses .
Selvom det er et dokument p flere hundrede sider , er det et program , der er holdt p et generelt plan .
For at komme videre i denne ndvendige integration krves der en metodeudvikling .
Det krver desuden , at der vlges indikatorer , s man lbende ved , hvad man foretager sig , det krver vidensopbyggende foranstaltninger , pilotprojekter osv .
<P>
Denne type arbejde har fundet sted i mange r i mange OECD-lande .
Det kunne have hjere prioritet , men det finder sted .
Vrre str det til i strstedelen af udviklingslandene .
Dr mangler man bde viden og ressourcer for at kunne integrere miljhensyn og den prventive arbejdsmde , som er selve formlet i Rio-beslutningen .
I denne forbindelse kan bistand spille en vigtig rolle .
Vi som donorlande har i det hele taget et stort ansvar , nr det drejer sig om at overfre en viden og en teknik , der er bredygtig p langt sigt , det vil sige , som ikke medfrer alvorlige skader for miljet og naturressourcerne .
<P>
Det forslag til forordning , som vi diskuterer i dag , tager sigte p at sikre , at EU med sin bistand integrerer miljhensynene fuldt ud i aktiviteterne .
Mlstningen p langt sigt er selvflgelig , at denne type integration , eller mainstreaming som det kaldes , sker helt automatisk , det vil sige uden srlige bevillinger eller programmer .
Endnu er der imidlertid stadig meget at gre med henblik p at udvikle metoder .
Ikke mindst skal bde den eksisterende viden og kompetencen hos bde Kommissionen og modtagerlandene ges .
<P>
Jeg har haft ansvaret for forberedelserne forud for andenbehandlingen .
Mit arbejde bygger selvflgelig i hj grad p erfaringerne fra arbejdet ved frstebehandlingen .
Parlamentet fremsatte dr en lang rkke ndringsforslag , hvoraf ca. en tredjedel er blevet godkendt af Rdet forud for andenbehandlingen .
Da jeg analyserede situationen , identificerede jeg isr tre-fire sprgsml , som vi her i Parlamentet efter min mening br forsge at udarbejde ndringer til i forhold til Rdets forslag .
For at nvne de vigtigste sprgsml glder det for det frste budgettets strrelse . Det glder desuden den mde , aktiviteterne styres p , og det glder , hvordan loven skal tolkes , det vil sige , at det ikke bare skal vre rettet mod udviklingslandene , men selvflgelig ogs vre gldende for vores egen virksomhed i EU .
Det betyder ikke , at andre sprgsml , som blev bragt p bane ved frstebehandlingen , ikke er vigtige , det betyder derimod , at vi br koncentrere os om dem , der er vigtigst .
For at n til enighed med Rdet br vi desuden srge for , at vi slipper det , som har mindre betydning , s meget som muligt .
<P>
Jeg kan med glde konstatere , at i de uformelle samtaler , der har fundet sted , har budgetbevillingerne kunnet ges betydeligt , nemlig fra de foreslede godt 50 millioner euro til godt 90 millioner euro .
Det er efter min mening , hvilket ogs fremgr af ndringsforslag 11 , noget , som vi br sttte .
Hvad angr denne forordnings gyldighedsperiode , mener jeg ikke , at der er nogen grund til at binde sig i dag n gang for alle .
Jeg synes , at Rdets forslag er acceptabelt , eftersom der kommer til at finde en evaluering sted inden for fire-fem r .
Dr vender sprgsmlet under alle omstndigheder tilbage til Parlamentet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne nvne et sprgsml , som der har hersket og stadig hersker delte meninger om .
Det vedrrer den skaldte komitologiprocedure , det vil sige , hvordan selve implementeringen af denne lovgivning skal foreg .
Hvad det angr , mener jeg , at vi skal forsge at komme vk fra en ordning , som betyder , at medlemslandene blander sig direkte og styrer selve implementeringen i detaljer .
De skal vre med og trffe beslutning om ordningen og reglerne , men overlade det til Kommissionen at gennemfre selve projektet .
Hvad det angr , har vi under behandlingen foreslet en skaldt split commitology , hvilket s skulle kunne tjene et udmrket forml .
Jeg hber , at det ogs bliver Parlamentets forslag efter afstemningen .
<P>
M jeg bede om en enkelt ting mere : Det forholder sig sledes , at vi fr brug for yderligere hringer .
Derfor henstiller jeg til allerede nu , at afstemningen finder sted p onsdag .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmerling">
Hr. formand , der er tale om en meget vigtig forordning , fordi vi ikke lngere kan sige " Vi delgger miljet " - det har vi allerede gjort lnge nok - men fordi vi nu nsten m sige " Miljet delgger os ! " .
Det er nu vores opgave at modvirke dette .
<P>
I de industrialiserede lande gres der en betydelig indsats for at bevare og beskytte miljet .
I udviklingslandene er der dog stadig et stort behov for en grundig udarbejdelse af passende politikker , strategier og projekter for at modvirke en yderligere delggelse og for at skne miljet .
<P>
Der skal trffes foranstaltninger , der tager hjde for den virkning , udviklingslandenes integration i verdenskonomien har .
Jeg kan som eksempel igen nvne Nigeria , hvor sttten til jordolieindustrien resulterer i en tilsvarende miljforurening .
Ogs her skal der fremmes uddannelsesforanstaltninger , s der i sidste ende kan ydes hjlp til selvhjlp .
Jeg giver derfor min fulde sttte til forordningens indhold , men de finansielle midler , som Rdet har foreslet , er dog langtfra tilstrkkelige .
Derfor vil jeg gerne anmode alle parlamentsmedlemmerne om at stemme for isr ndringsforslag 11 , s der i det mindste str passende bevillinger til rdighed , ogs selvom disse er langt tilbage i forhold til de hidtidige forslag og kun udgr ca . 13 millioner euro rligt .
Vi skal allerede p nuvrende tidspunkt overveje en betydelig forhjelse i forbindelse med revisionen af henholdsvis traktaten og forordningen .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , kre kolleger , selvom vi stadig har mange fremskridt at gre , er det sandt , at Den Europiske Union altid har haft en samarbejds- og udviklingspolitik over for udviklingslandene , og jeg tror , at miljaspektet skal integreres og udvikles heri .
Begrebet bredygtig udvikling fr sin fulde betydning i disse lande og i srdeleshed i de fattigste lande , for det er dem , der oftest lider under de store katastrofer , bl.a. de store naturkatastrofer , der synes at vre blevet flere og flere i slutningen af dette rhundrede .
<P>
Der har ganske rigtigt vret talt meget om forurening og forureningens pvirkninger af miljet , men vi har set denne mangedobling af naturkatastrofer i Centralamerika og i Venezuela ved udgangen af sidste r , og vi ser den i Mozambique og p Madagaskar i dag .
Faktisk er disse katastrofer et resultat af store klimaforandringer , som ikke er et ukendt begreb for os , for de er opstet p grund af menneskelige aktiviteter og isr udviklingslandenes aktiviteter .
Drivhuseffekten og skovfldningen har ogs en hel del konsekvenser .
<P>
Hvad angr denne forordning omkring miljaspektet i udviklingslandenes udviklingsproces har Rdet stort set fulgt de ndringer , vi har foreslet og vedtaget under frste behandling .
Fra et sdant synspunkt kan vi kun vre tilfredse .
Men jeg vil dog gerne gre opmrksom p et punkt , som Rdet - uforvarende , tror og hber jeg i det mindste - har tilsidesat , selvom det er absolut fundamentalt . Nemlig koordineringen mellem de europiske aktrer og de lokale samarbejdspartnere , det vil sige de lokale ngo ' er , basissamfundene og dem , der har en traditionel viden om udnyttelsen af den biologiske mangfoldighed .
Intet projekt opnr en reel effektivitet , hvis ikke det udfres i snvert samarbejde med den implicerede befolkning .
<P>
En sidste bemrkning . Hvis det lykkes os at danne nogle forretningsudvalg , tror jeg , at vi m genfremstte nsket om at skabe et klagesystem , der er bent for offentligheden i udviklingslandene , nr det drejer sig om forhold , der gr imod lovmssige interesser i sociale anliggender .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , nglen til udvikling ligger for udviklingslandenes vedkommende i deres mulighed for selv at deltage i deres egen udvikling svel i egenskab af dem , der definerer problemerne , som dem , der finder lsningerne .
Som deltager i udviklingssamarbejdet har jeg iagttaget , at denne fremgangsmde i de senere r med succes har aflst den gamle formynderiske bistandsideologi , hvor de skaldte udviklede lande mente , at udvikling var , at man overfrte vores livsform til de mindre udviklede lande .
Udviklingssamarbejdets nye paradigme betoner et partnerskab , hvor den skaldte bistandsyder er en rdgivende part .
Der skal vre plads til at lade de relevante lande selv definere , hvilke problemer de har , og lade dem selv udarbejde en plan til at forbedre situationen og selv realisere lsningen .
Bistandsyderens vigtigste opgave er at gre sig selv overfldig og srge for , at arbejdet skaber velfrd og fremgang p stedet .
<P>
Hr . Wijkman har i denne forbindelse udarbejdet en god betnkning , som understreger dette ene succesrige og moralsk holdbare paradigme .
Alligevel anvendes denne fremgangsmde p EU-niveau indtil videre skandalst drligt i forhold til initiativer inden for videnskab og teknologi .
EU ' s rammeprogrammer omfatter ikke udviklingslandene .
Med andre ord kan f.eks. nordafrikanske partnere ikke vre med i et miljinitiativ inden for videnskab og teknologi .
Der er naturligvis ingen , der forhindrer dem i at forske , men der er simpelthen ingen finansieringsmuligheder , da udviklingslandene ikke har adgang til at ansge om penge hos konsortierne .
Men hvorfor ikke ?
Det er jo blevet nemmere for steuropa at deltage .
Sagen er s meget mere uforstelig , nr man tnker p , hvor vedkommende f.eks. Nordafrikas problemer med voksende rkenomrder eller Middelhavsomrdets problemer er for os .
Vi m give de lokale forskere get ansvar i form af finansiering , sledes at vi fr skabt en udvikling , som gavner lokalsamfundene og lader jobbene blive tilbage , nr de finansierende parter har forladt stedet .
Vi br sikre , at ikke et eneste initiativ gennemfres uden deltagelse af lokale forskere .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele">
Hr. formand , med denne forordning har Den Europiske Union et instrument og det retlige , men ogs politiske ansvar for at inddrage miljaspekterne i udviklingspolitikken .
Til det forml er det selvflgelig ndvendigt med tilstrkkeligt store bevillinger .
Derfor gr jeg - som en af de foregende talere - ind for at stemme for ordfrerens ndringsforslag 11 .
<P>
Eftersom en inddragelse af miljaspekterne er forbundet med et engagement p langt sigt , er jeg principielt modstander af en tidsfrist for denne forordning .
Argumenterne om , at for lange forhandlinger med Rdet vil bringe eksisterende og lbende projekter i fare , overbeviser mig dog om det modsatte .
Jeg mener ogs , at ndringsforslag 9 , der tager sigte p at inddrage det civile samfund i udvekslingen af informationer og i gennemfrelsen af denne forordning , har stor betydning , for efter min mening skal diskussionen om det civile samfund , diskussionen om god regeringsfrelse ikke kun komme til udtryk i politiske sndagstaler , men ogs i den aktive , politiske gennemfrelse .
<P>
Ligeledes sttter jeg ordfrerens forslag om en " opdelt " komitologi , nemlig at de strategiske retningslinjer skal vedtages efter forvaltningsproceduren , mens gennemfrelsen af andre sprgsml vedtages efter rdgivningsproceduren .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Nielson">
Vi er forhbentlig ved at n frem til afslutningen p den proces , der startede for et r siden under det foregende Parlament .
Bortset fra at emnet i sig selv er vigtigt , er denne forordning og den tilhrende forordning om tropiske skove de frste forordninger om udviklingssamarbejde , som skal behandles i henhold til den flles beslutningsprocedure .
Dette er derfor for mange af os en interessant og lrerig oplevelse .
<P>
Den foregende forordning udlb i slutningen af 1999 .
Siden starten af ret har Kommissionen ikke kunnet indg nye finansielle forpligtelser vedrrende disse budgetposter .
Det stter Kommissionen og Europa i en srdeles vanskelig situation , hvorfor vi nsker at afslutte vedtagelsesprocessen inden for nr fremtid .
Vi har i den forbindelse stttet de uformelle forhandlinger mellem formandskabet for Rdet og Parlamentets ordfrer med henblik p at n frem til et forslag , som begge parter kunne acceptere .
De strste uoverensstemmelser har vedrrt de finansielle referencebelb , komitologi og forordningens gyldighedsperiode .
Jeg vil gerne kort kommentere hvert af disse sprgsml .
<P>
Ganske kort , hvad angr det finansielle referencebelb , accepterer vi kompromisforslaget i ndringsforslag 11 .
<P>
Komitologi :
<P>
Vores holdning har vret at fremme en rdgivningsprocedure snarere end en forvaltningsprocedure til forvaltningen af forordningen i overensstemmelse med Rdets afgrelse 1999 / 468 / EF af 28. juni 1999 , som angiver , at " forvaltningsproceduren ( br ) flges , for s vidt angr forvaltningsforanstaltninger , ssom dem der vedrrer gennemfrelsen af den flles landbrugs- og den flles fiskeripolitik eller gennemfrelsen af programmer med store budgetmssige konsekvenser " .
Efter vores mening har programmet , som skal finansieres i henhold til forordningen , ikke store budgetmssige konsekvenser og fortjener derfor ikke en forvaltningsprocedure . En rdgivningsprocedure vil vre mere hensigtsmssig .
<P>
I lyset af Rdets holdning vedrrende dette sprgsml og for at undg en forligsprocedure , sttter vi Parlamentets kompromisforslag om en opdelt komitologiprocedure , hvorved beslutninger om strategiske retningslinjer for de finansierede aktiviteter vedtages efter forvaltningsproceduren , mens gennemfrelsen af det begrnsede antal projekter p over 2 millioner euro vedtages efter rdgivningsproceduren .
Kommissionen sttter derfor i princippet ndringsforslag 16 , men foretrkker dog ordlyden i ndringsforslag 19 , 20 og 21 .
<P>
Hvad angr forordningens gyldighedsperiode , har det vret vores holdning at sttte en ubegrnset gyldighed under forudstning af periodiske revisioner efter evalueringer .
Vi er dog klar over , at hvis den ubegrnsede gyldighed vedtages , frer det uundgeligt til en forligsprocedure .
Vi mener i den sammenhng , at Rdets forslag om en gyldighedsperiode p syv r er tilstrkkelig og sttter derfor ikke , ud fra et nske om at undg en forligsprocedure , ndringsforslag 18 , som giver forordningen ubegrnset gyldighed .
<P>
Det sidste vigtige sprgsml , som glder bde denne forordning og forordningen om skove , er ndringsforslagene om bankgarantier . Vi deler Parlamentets synspunkt om , at Kommissionen ikke skal opstille bureaukratiske hindringer for ngo ' ernes adgang til finansiering fra Fllesskabets midler .
Kommissionen besluttede derfor i juli 1999 kun at krve bankgarantier for forudbetalinger p over 1 million euro .
Problemet er derfor stort set lst . Desuden mener Kommissionen , at sdanne sprgsml bedst behandles horisontalt snarere end gennem specifikke bestemmelser .
Kommissionen sttter derfor ikke ndringsforslag 10 om bankgarantier .
<P>
De resterende ndringsforslag til miljforordningen kan opdeles i to kategorier : P den ene side ndringsforslag , som udgr en omformulering af den foreslede lovs omfang eller interventionsmidler , og p den anden side ndringsforslag vedrrende forvaltningen af de finansierede aktiviteter , isr de finansielle aspekter .
Hvad angr disse to typer ndringsforslag , mener Kommissionen flgende : Med henblik p at finde en kompromislsning , som gr det muligt at undg en forligsprocedure , sttter Kommissionen ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 4 , 5 , 6 , 7 og 8 , om end Kommissionen mener , at de kun bibringer den overordnede tekst lille mervrdi . Ved en omhyggelig gennemgang af den flles holdning ses det , at de fleste betnkeligheder bag disse ndringsforslag er taget i betragtning , men i henhold til strukturen i forordningen .
<P>
Den anden type ndringsforslag giver Kommissionen flere problemer , og Kommissionen sttter dem derfor ikke .
ndringsforslag 9 - koordinering med lokale partnere , som formuleret i betnkningen - stttes ikke af Kommissionen , ikke fordi Kommissionen er uenig i princippet , men fordi den pgldende artikel er udformet i traktaten , der kun henviser til koordinering med medlemsstaterne .

<P>
I ndringsforslag 12 foresls det at ge trsklen for indgivelse af projekter til behandling i Rdet fra 2 millioner euro til 5 millioner euro . Eftersom de fleste projekter allerede er p under 2 millioner euro , anses dette ndringsforslag for irrelevant .
Vi er desuden bekymrede for , at vedtagelse af dette ndringsforslag ville fre til en forligsprocedure . Kommissionen sttter det derfor ikke .
<P>
ndringsforslagene om tilvejebringelse og adgang til markederne - ndringsforslag 13 og 14 - vil vre ensbetydende med en fravigelse fra normen og omhyggeligt aftalte formuleringer .
Under alle omstndigheder finder Kommissionen det ikke hensigtsmssigt , i lighed med bankgarantierne , at sdanne sprgsml behandles i henhold til specifikke bestemmelser i specifikke forordninger , men snarere horisontalt .
<P>
Vi er imod ndringsforslag 15 vedrrende oprettelsen af en miljkontrolenhed , da dette efter vores mening er et sprgsml om intern tilrettelgning i Kommissionen , der ikke skal behandles i en forordning . En sdan enhed er faktisk allerede driftsklar , selvom vi agter at styrke den yderligere .
<P>
Afslutningsvis sttter vi ikke ndringsforslag 17 , da det ikke er i overensstemmelse med de sdvanlige regler for eller formuleringer i forordninger og anses for at vre overfldigt .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Jeg vil gerne bede ordfreren , hvis han nsker en udskydelse , om at anmode herom i afstemningstiden .
Vores tjenestegrene siger , at det da er muligt .
<CHAPTER ID=4>
Bevarelse og bredygtig forvaltning af skove
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0043 / 2000 ) af Bouwman for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og turisme ...
<P>
( Hr .
Bouwman afbrd formanden )
<P>
Bouwman .
( DE ) Hr. formand , jeg mener , det er en fejl !
Der er en betnkning fr denne .
Jeg har ikke noget imod at tale nu , men der er en betnkning fr denne .
<P>
Formanden .
Mange tak , hr .
Bouwman , jeg vidste jo helt fra starten af forhandlingen , hvorfor jeg var s glad for at se Dem her i Europa-Parlamentet .
Jeg beder om undskyldning , jeg er kommet til at rode lidt rundt i dokumenterne .
Det sker jo nogle gange under de hektiske aftenmder .
Glem , hvad jeg sagde fr .
Vi starter forfra .
<P>
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0048 / 2000 ) af Fernndez Martn for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om foranstaltninger til fremme af bevarelse og bredygtig forvaltning af tropiske skove og andre skove i udviklingslandene ( 12487 / 1 / 1999 - C5-0014 / 2000 - 1999 / 0015 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=72 NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , med denne forhandling indvier vi - som kommissr Nielson sagde - Udvalget om Udvikling og Samarbejdes nye kompetenceomrder inden for det flles beslutningsomrde .
Den forordning , som vi forhandler om i dag , har til forml at faststte foranstaltninger til fremme af bevarelse og bredygtig forvaltning af tropiske skove i udviklingslande med henblik p at sikre den ndvendige finansiering til at bevare og fremme foranstaltninger og projekter , som har vret i gang med dette forml siden vedtagelsen af forordning nr . 3062 , som var gldende indtil december 1999 .
<P>
Det er med dette finansielle instrument , at Unionen kan opfylde forpligtelserne fra konventionen om biologisk mangfoldighed , rammekonventionen om klimandringer og konventionen om bekmpelse af rkendannelse .
I alle disse ppeges det , at det er ndvendigt at sttte udviklingslandene i deres sgning efter lsninger p problemerne med deres skovressourcer .
<P>
Mellem 1990 og 1995 mistede verden over 56 millioner hektar ulige fordelt skov , dog specielt i udviklingslandene , som flge af forgelse af arealerne til agerbrug , konstruktion af infrastruktur , naturkatastrofer eller katastrofer forrsaget af psatte brande .
<P>
Vi str sledes over for et gigantisk problem ikke kun for udviklingslandene , men for hele jorden og for alle levende vsener , som bebor den . Det er et problem , som Parlamentet allerede har udtalt sig om ved frstebehandlingen i slutningen af forrige valgperiode den 5. maj 1999 .
Siden da har der vret en lang og ikke altid nem forhandlingsproces i Rdet , som ikke nede frem til en flles holdning fr i december 1999 , og mellem Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet i sgningen efter den ndvendige enighed , som alt sammen har vret betinget af vedtagelsen af et budget , som indfrte begrnsninger p visse forhold , isr fordi det var ndvendigt at bevilge midler til at ivrkstte srplanen for genopbygningen af Kosovo .
<P>
Parlamentet vedtog allerede ved frstebehandlingen i alt 34 ndringsforslag , hvoraf Rdet i sin flles holdning helt eller delvist har medtaget 18 .
Af de resterende 16 er nogle , isr ndringsforslag 5 og 6 , ikke lngere aktuelle efter den interinstitutionelle aftale om budgettet for 2000 .
Den drftelse og forhandling , vi har haft med Rdet og Kommissionen , har drejet sig om tre ting , nemlig budgettet , tidsplanen og komitologien .
<P>
Ordfreren nsker isr at fremhve den indsats og fleksibilitet , som alle har udvist med henblik p at tilnrme holdningerne med hensyn til budgettet , sledes at vi fra en oprindelig bevilling p 9 millioner euro til konto B7-6201 , hvilket udgjorde i alt 73 millioner euro for hele perioden , er net til en aftale , der omfatter bevilling af 249 millioner euro for de nste syv r i alt ud over de 30 millioner euro , der allerede er bevilget i budgettet for 2000 .
P baggrund af denne budgetaftale - som ogs implicit omfatter en aftale om tidsplanen - vedrrer forskellene isr komitologisprgsml som flge af Parlamentets og Rdets egen historiske holdning , som i fremtidens lys efter min opfattelse - og for ikke at insistere p de problemer , der blev fremlagt i hr . Wijkmans indlg - br revideres i en interinstitutionel aftale med henblik p at gre Parlamentets lovgivningsprocedure mere smidig og fleksibel .
<P>
Jeg vil slutte med at anmode Parlamentet om at sttte ndringsforslag 1 , 7 , 9 , 10 , 11 og 12 og afvise de vrige , som , hvis de blev gennemfrt , ville delgge den aftale , der er opnet ved forhandlingerne med Kommissionen og Rdet , hvilket ville betyde , at der skulle indledes en forhandlingsproces , og at nogle af de foranstaltninger og projekter , der skulle gennemfres , ville blive lammet , og det ville uden tvivl skabe alvorlige problemer for bevarelses- og genopretningspolitikkerne for de tropiske skove , som vi nsker at udvikle .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele">
Hr. formand , jeg vil gerne give den forrige taler og ordfreren , hr . Fernndez Martn , ret p mange punkter i betnkningen .
Det er frem for alt meget vigtigt , at vi i forbindelse med alle budgetposter taler om bevillingerne til disse budgetposter .
Njagtig som ved den tidligere betnkning er jeg ikke tilfreds med , at der er en begrnset varighed , men med henblik p meget truede projekter er det et godt argument , nr der skal ns til enighed med Rdet s hurtigt som muligt .
<P>
Njagtig som ved Wijkman-betnkningen er jeg enig med ordfreren , hvad angr en split comitology , alts at strategiske retningslinjer vedtages efter forvaltningsproceduren , og at der findes et rdgivende udvalg til projekternes gennemfrelse .
Et punkt , der efter min mening virkelig er vigtigt , er , at de forskellige ndringsforslag - f.eks. ndringsforslag 2 og ndringsforslag 4 - understreger skovbefolkningens og de indfdtes aktive deltagelse .
Jeg mener , at det er et virkelig vsentligt punkt , isr nr vi taler om en bredygtig forvaltning af de tropiske og andre skove i udviklingslandene .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , hr. kommissr , hr . Martn , De har jo meget tydeligt gjort rede for , hvad Deres betnkning handler om .
Mange tak for det .
Men vi ved ogs meget vel , at ikke alle projekter munder ud i de nskede resultater , sdan som vi gerne s det .
S meget desto vigtigere er det derfor for os , at den berrte lokale befolkning og de lokale grupper inddrages allerede forud for planlgningen af , hvordan projekterne skal udformes , sledes at det kan sikres , at vi fr nogle kologisk , socialt , men ogs kulturelt bredygtige projekter , som vi jo nsker at finansiere .
<P>
De lokales interesser bliver - det ved vi ogs - ikke altid respekteret , de bliver derimod ofte underlagt og ofret til fordel for de konomiske interesser hos bestemte grupper , f.eks. multinationale trfldningsfirmaer .
Her kunne jeg fortlle mangt og meget om Brasilien , og om hvordan sdanne interesser bliver reprsenteret dr , for n ting str klart : Sprgsmlet om , hvorvidt tropiske skove overhovedet kan forvaltes bredygtigt uden samtidig at tage varig skade , har vi endnu ikke fet en tilfredsstillende afklaring p .
Netop her br Kommissionens og Rdets belb ikke reduceres , for det ville vel snarere virke mod hensigten .
<P>
Hvis skovene fortsat skades p denne mde , bliver det nemlig i frste omgang de lokale , der kommer til at lide , og derefter os alle sammen p hele planeten , for vi kan jo allerede konstatere de dramatiske klimaforandringer .
Det er ogs meget vigtigt for os , at projekterne kan fortstte uden at blive afbrudt .
Det , vi eksempelvis krver af Rdet , er jo ikke krav , der er grebet ud af luften , og jeg mener ogs , at det br vre muligt at gennemfre nogle ting her gennem dygtige forhandlinger , for det er jo ikke umuligt at opfylde betingelserne .
Derudover tilslutter vi os Fernndez Martn-betnkningen . Det , som fru Scheele og de andre har sagt , stemmer ogs nje overens med vores forestillinger .
Mange tak for denne storslede tidsgave til mine kolleger .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Mathieu">
Hr. formand , kre kolleger , regnskovenes tilstand bekymrer os i mere end n forstand . delggelsen er ikke blot kvantitativ , men ogs kvalitativ .
Vores planets biologiske mangfoldighed er i fare .
Kommissionen har derfor handlet opportunt , idet den har foreslet en ny forordning fra Rdet omkring regnskovene , og jeg erklrer mig helt enig i ordlyden af de foreslede ndringer fra ordfreren , hvis skarpsindige og relevante arbejdsindsats jeg hilser velkommen .
Han afdkker nogle interessante perspektiver , som jeg gerne ville uddybe p visse punkter .
<P>
En overvejelse af forordningernes anvendelsesomrde forekommer mig at vre af yderste vigtighed .
Frst og fremmest skal projekterne vre mere mlrettede mod genskabelsen af regnskovene .
Men Rdets forordning af 1995 hftede sig mske lidt for ensidigt ved bevarelsen af regnskoven og ikke tilstrkkeligt ved udnyttelsen af dens produktionspotentiale .
Desuden m de kommende fllesskabsaktioner tage alle aspekterne af et bredygtigt skovbrug i betragtning .
Dette indebrer at respektere de indfdte befolkninger , der er afhngige af skovenes kosystemer .
Vi m ikke glemme , at disse skrbelige befolkningers ndvendige deltagelse stder mod alvorlige forhindringer . De omtalte skovomrder oplever ofte vanskelige og konfliktprgede situationer , der er bivirkninger ved turismen , som alt for ofte fremstilles som en mirakellsning , og s er der de lokale skovvedtgter , der nppe finder anvendelse i de tilflde , hvor de eksisterer overhovedet .
<P>
Der findes selvflgelig skove , der er unddraget enhver form for produktionsaktivitet , men der er ligeledes skove , hvis konomiske virksomhed bibeholdes .
Dette er tilfldet med vores skove i den Europiske Union , og , kre kolleger , jeg sprger Dem , hvilken hjlp vores europiske skove , der blev hrget af stormen sidste december , modtog fra Fllesskabet ?
Vi m hve indsatsen for denne betnkning , men samtidig m vi ogs grundlgge en egentlig fllesskabspolitik til bevarelse og bredygtig forvaltning af vores skove .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Nielson">
Jeg behver nppe understrege de tropiske skoves betydning p globalt plan som flge af deres indflydelse p klimaet , den store del af verdens biodiversitet , som de indeholder , og naturligvis deres betydning for millioner af menneskers levebrd i udviklingslandene - hvor brnde er et tydelig eksempel herp .
Af disse og andre rsager forventer borgerne i Europa med rette , at Fllesskabet sttter aktiviteter , der skal bevare og fortstte en bredygtig forvaltning af de tropiske skove .
<P>
Jeg siger tropiske skove , men et nyt element i denne forordning , i forhold til den foregende , er , at forordningen nu ogs omfatter alle udviklingslande og derfor ogs omfatter lande som Sydafrika , Kina , Middelhavs- og Mellemstomrderne .
Forordningen henviser ogs specifikt til oprindelige folk og befolkninger , der er afhngige af skovene samt til behovet for at tage overvejelser i forbindelse med kn med i betragtning .
Vi har netop drftet miljforordningen , og de kommentarer jeg havde til den vedrrende en rkke horisontale sprgsml , glder ogs i hj grad forordningen om skove .
Jeg skal derfor gre det kort .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene i Fernndez Martn-betnkningen , har Kommissionen flgende holdning om de primre horisontale sprgsml .
Den finansielle side : Kommissionen kan acceptere kompromisbelbet p 249 millioner euro over syv r som foreslet i ndringsforslag 9 .
Komitologi : Kommissionen sttter i princippet ndringsforslag 11 , men foretrkker ordlyden i ndringsforslag 13 , 14 og 15 .
I disse ndringsforslag foresls der en opdelt komitologiordning , hvor de rlige retningslinjer og prioriteter er underlagt en forvaltningsprocedure , mens Rdet skal gennemg projekter p over 2 millioner euro i henhold til en rdgivningsprocedure .
<P>
Forordningens varighed : For at undg en forligsprocedure kan Kommissionen ikke sttte ndringsforslag 12 , der giver forordningen ubegrnset varighed .
Efter vores mening udgr Rdets foreslede varighed p syv r et acceptabelt kompromis .
<P>
Bankgarantier : Kommissionen sttter ikke ndringsforslag 8 vedrrende bankgarantier af samme rsager som angivet tidligere .
Vi er imod , at der udarbejdes srlige bestemmelser for specifikke budgetposter , da dette er i strid med vores flles ml , nemlig at forenkle og forene de administrative procedurer .
Efter en beslutning af Kommissionen i 1999 mener vi desuden , at problemet stort set er lst .
<P>
Hvad angr de vrige ndringsforslag , er vores holdning som flger .
<P>
Kommissionen bifalder og sttter ndringsforslag 7 og 10 .
ndringsforslag 4 kan accepteres .
Vi sttter ikke ndringsforslag 2 , 3 og 6 , da vi mener , at begreberne er taget i betragtning andetsteds i forordningen efter frstebehandlingen .
Af hensyn til en klar og koncis lovgivning foretrkker vi derfor , at disse ndringsforslag forkastes .
ndringsforslag 1 kan ikke stttes , da det efter vores mening kun bibringer lille mervrdi .
Som flge af Rdets negative holdning til dette ndringsforslag gr Kommissionen ind for , at dette ogs forkastes .
Afslutningsvis kan vi ikke sttte ndringsforslag 5 , da begrebet " alvorlig tvivl " menes at vre for subjektivt og gr det meget vanskeligt at gennemfre forordningen .
Desuden er formlet med dette ndringsforslag , nemlig at undg projekter med negative sociale , kulturelle eller miljmssige virkninger , omfattet af artikel 4 , stk . 5 , om konsekvensanalyser .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Nielson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Driftsaffald og lastrester fra skibe
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Nu , hr . Jarzembowski , kommer det store jeblik .
<P>
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0043 / 2000 ) af Bouwman for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentes og Rdets direktiv om modtagefaciliteter i havne for driftsaffald og lastrester fra skibe ( 11195 / 1 / 1999 - C5-0251 / 1999 - 1998 / 0249 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , fru kommissr , vi taler om et direktiv , der er benhrdt .
Vi har her i de seneste uger talt om katastrofen med Erika .
Der udtnkes alle mulige nye forholdsregler p kort sigt med hensyn til dobbelte vgge , med hensyn til kontrol , med hensyn til kontrol af inspektionsorganer osv .
Hvis vi ser p olieforureningen af havet som flge af den slags katastrofer , taler vi om godt og vel 3 % alt i alt .
Dobbelt s meget kommer fra den almindelige skibsdrift .
Og ikke kun det .
Hvis vi ser p vores strande , ser vi f.eks. i Nederlandene , men det glder ogs for andre lande , at 49 % af det affald , der skyller i land , kommer direkte fra havet .
Kun 15 % kommer fra turister , og en stor del er endog uforklarlig , men det kommer naturligvis ogs et sted fra .
<P>
Kort fortalt er dette direktiv af stor interesse , fordi den konomiske skade er stor , og fordi kvaliteten af leveomgivelser for fugle , fisk osv , der er af stor vigtighed , gr tilbage .
Det handler kort fortalt om vores leveomgivelser .
Om motiverne for dette direktiv behver jeg ikke at sige mere .
Om direktivets kvalitet vil jeg kun udtrykke mig positivt med hensyn til Kommissionen .
Og alligevel var der ved den frste behandling en lang rkke ndringsforslag , og de blev alle stttet af Parlamentet .
Jeg tror , der var 18 . En stor del af dem blev godkendt , men en rkke mindre vigtige blev ikke godkendt .
De kommer tilbage p en eller anden mde , men jeg vil isr koncentrere mig om et enkelt meget vigtigt punkt .
<P>
I hele Unionen er vi enige om , at der skal ske noget , hvis havene bliver forurenet .
Jeg henviser endnu en gang til Erika , men ogs til andre sager .
Vi er ogs enige om , at princippet om , at forureneren betaler , skal anvendes .
<P>
I den foreliggende indstilling er der et ndringsforslag , hvor det handler om ikke at tillade fuld variation i omkostningssystemer i EU , fordi nogle omkostningssystemer for modtagefaciliteter i havne ikke gr ret over for , hvad der er ndvendigt for at holde vores milj rent .
Det er der ikke noget konomisk incitament til .
Lad mig gre eksemplet helt klart .
<P>
I de sydlige medlemslande anvender man faktisk et " direct costing " princip , hvilket vil sige , at forurenere , der bringer deres affald til havnene , betaler , men de forurenere , der ikke bringer affaldet til havnene , forurener , men betaler ikke .
<P>
I de nordlige lande har man et system , hvor det i hvert fald ligger anderledes med det finansielle element .
Alle betaler , hvad enten affaldet kastes overbord eller det afleveres .
Derudover er der en slags konomisk incitament til p den ene eller anden mde at bidrage til , at affaldet afleveres .
Det er der gjort erfaringer med , det er der lavet videnskabelige undersgelser om , og det synes at virke .
<P>
Det er en af rsagerne til , at Parlamentet p det punkt holder p sit , og ogs Kommissionen som jeg nu frer forsvaret for , holder p hndhvelsen af en procentsats af indirekte omkostninger , der skal indeholdes i havnepengene .
<P>
Det er egentlig , hvad vi gr efter .
At procentsatsen skal vre 90 % er t punkt .
Den kunne ogs vre 75 % , men der skal i hvert fald vre en bund i det . Den bund skal vre ret solid .
Ellers vender vi tilbage til mange forskellige former for systemer , og s m vi , for at udtrykke det p den mde , vente mange r endnu , fr vi har lrt den lektie , som vi faktisk allerede kender nu .
Jeg vil derfor gerne overbevise alle om , at det af den rsag er klogt at vlge et system , hvor indirekte omkostninger p en eller anden mde indeholdes i havnepengene .
Hvis man ser p Kommissionens direktiv som sdan , kan et land g til 0,01 % indirekte omkostninger , hvis det nskes .
Jeg er bange for , at man i praksis vil vlge det .
Det er ogs det vigtigste punkt , som vi i den kommende tid skal udveksle tanker om .
<P>
Der er ogs andre meget andet i det . Vi er net til overensstemmelse p mange punkter .
Jeg tror ogs , at vi klarer det .
Men det er sagens kerne , og jeg ville henlede alles opmrksomhed p det .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , fru nstformand , kre kolleger , jeg vil gerne starte med at understrege , at vi har haft en god forhandling under de to behandlinger .
Jeg vil gerne rette en hjertelig tak til ordfreren , hr . Bouwman , fordi han har ptaget sig sagen og gjort s fint rede for den .
Vi er jo enige med Rdet p tre punkter .
<P>
For det frste skal alle europiske havne skabe nogle fornuftige modtagefaciliteter for driftsaffald , hvis de ikke allerede har gjort det .
Faciliteterne skal alts vre der .
For det andet skal alle skibe , uanset hvilket flag de sejler under , bortskaffe deres affald .
For det tredje skal omkostningerne bres af skibet .
Det er vi enige om .
<P>
Vi nsker nemlig at opn et system i fllesskab for at undg , at der er konomisk incitament til at dumpe affaldet i havet .
For det frste nsker vi at beskytte floraen og faunaen , og for det andet findes der mange kyster , som turisterne p den ene side glder sig over , og som p den anden side skal skabe arbejdspladser .
Det vil sige , at vi nsker et effektivt system .
<P>
Hvor adskiller vi os s fra Rdet , bortset fra detaljer om , at vi nsker at undtage museumsskibene fra de bureaukratiske bestemmelser , og at vi er lidt mere strikse i forbindelse med de store fiskerfartjer og fritidsfartjer ?
Den virkelig afgrende forskel er sprgsmlet om , hvordan man plgger skibet bortskaffelsesomkostningerne .
Hr . Bouwman har jo allerede gjort rede for det .
Man har to erfaringer : frst erfaringerne fra stersomrdet , og det er ikke erfaringerne i en enkelt stat , men derimod erfaringerne i hele stersomrdet , og de siger , at hvis man dkker en stor del af bortskaffelsesomkostningerne via de almindelige havneafgifter , er der jo ikke noget incitament til at bortskaffe skibsaffaldet i havet .
Hvis man allerede har betalt for bortskaffelsen , kan man ogs bortskaffe affaldet i havnen .
<P>
Det andet system gr ganske enkelt ud p , at forureneren betaler : De , der lander skibsaffald , skal betale for det .
Dette andet system har vist sig at vre ineffektivt , for hvorfor er Middelhavet s beskidt ?
Hvorfor er Nordsen s beskidt ?
Fordi princippet om , at forureneren betaler , ikke fungerer p grund af mangelen p en fornuftig kontrol !
Derfor har udvalget sagt med et bredt flertal - ikke noget stort flertal , reprsentanterne for mindretallet vil tale om et jeblik - p samme mde som Parlamentet som helhed under frstebehandlingen , uden at der var strid herom , at no special fee-systemet er det bedste system , fordi det s at sige giver skibene et konomisk incitament til ikke at dumpe skidtet i havet , men derimod til at bortskaffe det i fornuftige modtagefaciliteter .
<P>
Det er det afgrende sprgsml .
Vi er parat til at n til enighed med Rdet .
Men Rdet har hidtil afvist ethvert serist forsg p at n til enighed med os .
Derfor appellerer jeg til Europa-Parlamentet om sttte til vores forslag , iflge hvilket vsentlige dele skal dkkes op til 90 % af de almindelige havneafgifter .
S bliver det nemlig muligt at n til enighed med Rdet i en forligsprocedure , det vre sig om 75 % eller hvad det nu bliver .
Derfor ogs min bn til Kommissionen : Fru nstformand , vr forsigtig med , hvilken side De stiller Dem p !
Af hensyn til miljbeskyttelsen og en langsigtet , blomstrende turistindustri i mange af Fllesskabets lande er det efter min mening bedre at have et effektivt system .
Stt derfor vores no special fee-system .
Mske opnr vi s et fornuftigt kompromis med Rdet i forligsproceduren .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk">
Hr. formand , det glder mig , at det er netop Dem , der leder denne forhandling , eftersom jeg ved , at De som bayrer altid har forstelse for havnene og havene , og jeg vil gerne takke ordfreren , Theo Bouwman , for det arbejde , han har ydet , og ogs for samarbejdet med os forud for afstemningen i morgen .
Der er et par punkter p dagsordenen i morgen .
For det frste ved vi , at transporten af mennesker og gods pr. skib er den mest miljvenlige i forhold til andre transportformer .
Samtidig ved vi , at skibene i hj grad bidrager til havforureningen med affald , lastrester og olieslam .
Skibsbrndselet er nu engang svr brndselsolie , og vi ved , at 1-3 % af denne svre brndselsolie bliver tilbage som olieslam og som oftest bliver bortskaffet i havet .
<P>
Jeg tror , vi er enige om , at skibe skal bortskaffe affalds- og reststoffer i havnene .
Deraf flger - der kan egentlig ikke vre nogen anden logisk flge - at kravet for at opn renere have frst og fremmest er , at det ikke lngere m kunne betale sig at bortskaffe affaldet i rum s p illegal vis .
Det er det , det handler om , og det er ogs hovedsageligt det , vi har debatteret her .
<P>
Vi havde , fru kommissr , en meget udfrlig forhandling med Dem i januar om flgerne af katastrofen med Erika .
Dr sammenfattede vi endnu en gang alle punkter vedrrende skibssikkerhed og renere have .
Og ogs dette direktiv om modtagefaciliteter i havne til lastrester fra skibe handler netop om , hvordan vi gr havene renere .
Blot til Deres information : Vi ved , at der alene i Nordsen rligt bortskaffes 70.000 m3 skidt p illegal vis , og vi ved omvendt , at hjst 5-10 % af skibene benytter den korrekte metode nu , nemlig at bortskaffe deres affald i havnene .
<P>
Denne skandale er heller ikke acceptabel set ud fra Rdets synspunkt .
Rdet siger jo ogs , at alle havne skal rde over passende modtagefaciliteter .
Konflikten handler jo i sidste ende om , hvordan der betales .
Parlamentet sagde med stort flertal under frstebehandlingen , at skibene skal betale et betragteligt belb , nemlig mindst 90 % .
Og det er det , der adskiller os fra Rdet , der siger til os , at de skal betale et belb .
Men et belb kan ogs bare vre en halv euro , og det ville ved Gud vre for lidt i dette tilflde .
S er der ingenting , der ndrer sig .
Det udver ikke konomisk pres p skibene , s de opfrer sig derefter .
<P>
Det er ndvendigt med en standardafgift for bortskaffelse for alle skibe , uanset om der rent faktisk gres brug af bortskaffelsesfaciliteterne , det vil sige , at det konomiske incitament til at bortskaffe affaldet i havet skal bortfalde , hvilket - som man allerede har vret inde p her - har vret muligt i stersen - med Helcom-aftalen , med no special fee-systemet .
Det , der kan lade sig gre dr , m ogs kunne fungere for de andre europiske have , for det handler ikke kun om miljet , det handler om rene vandlb , det rkker s langt som til turismen , og - hvilket er afgrende - foruden miljsprgsmlet handler det ogs om konkurrenceneutralitet .
Skibene skal kunne overholde de samme betingelser i havnene , og kun hvis Parlamentet , Rdet og Kommissionen skaber disse betingelser i fllesskab , er der tale om konkurrenceneutralitet for havnene og skibene .
<P>
Efter min mening handler det ogs om Unionens og isr Parlamentets trovrdighed .
Jeg tror , folk er trtte af , at de oplever et katastrofehykleri i Europa og hos ministrene , sdan som vi jo har set det med Erika .
Der kommer olie p strandene , og derefter dukker politikerne , ministrene op med deres lille spand og bekymrer sig om bortskaffelsen , men nr der 14 dage senere er et strengt direktiv p dagsordenen , har man glemt de fine ord fra i gr .
Vi kan ikke udelukke ulykker 100 % , men vi kan trffe s optimale forebyggende foranstaltninger som muligt .
Til det forml er dette konsekvente direktiv et vigtigt skridt .
<P>
Jeg hber ogs , at mine liberale kolleger mske vil overveje inden i morgen , om de ikke - ogs af hensyn til Parlamentets identitet - kan vre med i andenbehandlingen p samme mde som i frstebehandlingen , for vi fr jo en forligsprocedure , og her m man se , hvor langt Rdet kan g .
Jeg mener , at vi af milj- og konkurrencemssige rsager og p grund af , hvad der blev besluttet for to mneder siden , i januar , br vedtage disse forslag , sdan som vi har debatteret dem i udvalget , med et bredt flertal i morgen .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , fru kommissr , hr. ordfrer , tillykke med Deres direktiv .
De har netop sagt det : Vi har hrdt brug for det direktiv .
Det er et godt direktiv .
Havnene skal have en modtagefacilitet .
Endelig kommer der kontrol .
Medlemslandene skal ogs plgge sanktioner , hvis der er nogen , der ikke efterlever reglerne .
Det er meget vigtigt .
Det er godt for miljet .
Der investeres allerede nu , i afventning p direktivet .
F.eks. bygges der nu i Antwerpen , i nrheden af hvor jeg bor , en stor installation , der ikke eksisterede frhen .
Direktivet virker alts p en vis mde allerede .
<P>
Der er et punkt , hr . Jarzembowski har ogs nvnt det , hvor vi ikke er enige .
Hvordan betragter vi omkostningerne ?
Princippet er vi enige i : Forureneren betaler .
Men skal han betale med et automatisk fuldt belb , eller et meget stort belb i havnepengene , eller laver vi en fleksibel ordning , som Rdet nu foreslr ?
Hvor ligger det bedste konomiske incitament , som De har udtrykt det .
Jeg har talt med nogle personer om det .
Synspunkterne er varierende .
Praksis varierer tydeligvis ogs temmelig meget .
Selv fra havn til havn i de samme omrder hres der forskellige udtalelser og forskellige procentsatser .
Der er ogs havne , der ndrer procentsatser i sidste jeblik , hvis jeg m udtrykke det p den mde .
Jeg tror derfor , at vi som Parlament br undlade at lgge os fast p en fikseret procentsats .
Et fleksibelt system p de betingelser skal , som De sagde , udgre en betragtelig del af omkostningerne .
0,01 % er helt klart ikke en betragtelig del .
<P>
Det skal ogs vre en ansporing , for en fleksibel del holdes ben , for mennesker der arbejder miljvenligt , p betingelse af , at Kommissionen holder godt opsyn med hele sagen , og kontrollerer om systemet virker .
Hvis direktivets mlstninger ikke skulle blive net , kan De s gribe ind hos Kommissionen , handle , foresl ndringer og srge for , at systemet virker .
<P>
Kolleger , vi skal i hvert fald klare dette direktiv , holde , vi m srge for , at vi har det .
Jeg hber ikke , at vi bringer direktivet i fare gennem en for principiel holdning p et enkelt punkt .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , for ikke s lnge siden mente mange , at affald forsvinder , hvis man smider det i havet , eller sender det ud i rummet .
I dag ved vi , at vi altid mder det affald igen , og ofte i endnu mere skadelig form .
Forurening af havet i stor mlestok og lkkende tankskibes delggelse af dyrelivet tiltrkker altid megen opmrksomhed .
<P>
Det er betydelig mindre interesse for den kendsgerning , at havene dagligt forurenes af almindelige handelsskibe og lystbde .
Det er p hje tid , at vi fr s afsluttende og kontrollerbare bestemmelser som muligt , der tilvejebringer , at skibsaffald indsamles og bearbejdes i havnene p en miljvenlig mde .
Her kan vi drage fordel af de praktiske erfaringer , der allerede er gjort i havne , bl.a. i Rotterdam , hvor jeg bor .
<P>
Naturligvis er sprgsmlet , om reglerne kan vise sig at vre uretfrdige for mindre skibe .
For historiske museumsskibe og for skibe , der lgger ind ved forholdsvis mange havne over en kort afstand , og derfor m betale oftere .
Det er mit indtryk , at ordfreren har sgt den bedst mulige lsning og har lyttet godt til kommentarer .
Andre lsninger ville formentlig vise sig at vre mindre gunstige for beskyttelsen af miljet , og p grundlag heraf kan min gruppe stemme for direktivet .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , fru kommissr , for det frste vil jeg ogs gerne fra min side takke hr . Bouwman for det arbejde , som han har gjort i udvalget , for at f de forskellige synspunkter til at nrme sig hinanden .
De har ikke tilnrmet sig hinanden fuldstndigt , men sdan er det jo , det sker ofte inden for politik .
<P>
Hvordan sagerne end forholder sig , hvordan betnkningen end bliver udformet , hvilken aftale der end findes mellem Rdet og Parlamentet , s er det sikkert og vist , at der er tale om et fremskridt i forhold til det system , vi har haft tidligere .
For det faststtes , at der skal skabes anlg i havnene til at behandle affaldet , og jeg mener helt sikkert , at dette direktiv er et vsentligt bidrag i retning af en begrnsning af havforureningen .
<P>
Nu fremgr det jo tydeligt af forhandlingen , at der findes et omstridt punkt .
Det er tydeligt , at der findes to systemer : Et for Nordsen , nemlig et no special fee-system , og s det system , der glder for de vrige havne , hvor skibene bliver debiteret i forhold til , hvor meget de gr brug af havnenes faciliteter .
<P>
Jeg kan godt forst mine kollegers indignation , nr de taler om , hvordan mange tankelse skibsfrere smider affald i havet for ikke at skulle betale afgifter , men jeg vil gerne pointere , at der ogs findes en anden side .
Den side gr ud p , at havne i de mediterrane medlemslande , ssom f.eks. mit fdreland , Grkenland , vil f store konkurrenceproblemer i forhold til havnene i de nabolande , der ikke er medlem af EU , eftersom der intet er til hinder for , at kaptajnerne p de skibe , der sejler gennem Middelhavet , lgger til i havne i Tyrkiet eller i de nordafrikanske lande for at undg at betale de relativt hje afgifter , der ikke er baseret p brug , som nu vil komme til at glde i EU-havnene .
<P>
Jeg vil alts blot give udtryk for , at der er tale om et fremskridt .
Lad os bevare det fremskridt , som vi opnr gennem dette direktiv , nemlig udsigten til at afgifterne skal betales p basis af visse objektive kriterier .
Jeg tror ikke , hr. formand , at en voldsom konvergens af systemerne , ud over det problem , der er i forbindelse med subsidiaritetsprincippet , vil fre til de forventede resultater , for nr alt kommer til alt , s findes der altid mder til at omg systemet med skadelig effekt p miljet .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , hver dag smides fem millioner stykker affald overbord fra skibe .
Dette affald driver over havene og ender p strandene og delgger derved miljet og livet i havet .
Som flge heraf dr en million fugle og hundredetusinde havpattedyr og havskildpadder hvert r .
MARPOL-konventionen strber efter at forebygge forurening fra skibe , men det er tydeligvis ndvendigt med lovgivning for at sikre , at konventionen hndhves .
Derfor er dette direktiv s vigtigt , og derfor glder det mig her til aften at bifalde de fremskridt , Rdet har gjort med henblik p at n frem til en flles holdning , som tvinger skibene til at skille sig af med deres affald i modtagefaciliteterne i havnene .
<P>
Jeg bifalder ogs ordfrerens arbejde . Hans engagement afspejler , hvor opsat vores udvalg er p at tackle dette specifikke problem og et strkt nske blandt parlamentsmedlemmerne i alle partierne om at stte en stopper for denne miljmssigt katastrofale praksis .
Jeg bifalder isr hans store sttte til forslaget om , at miljkravene skal glde alle skibe uanset , hvilket flag de brer , og at der etableres tilstrkkelige modtagefaciliteter for affald i alle havne i Fllesskabet med henblik p at forbedre forureningsforebyggelsen og undg konkurrencefordrejning .
<P>
Et omrde , hvor de britiske Labour-medlemmer tager afstand fra ordfreren , er den mde , hvorp princippet om at forureneren betaler , skal anvendes .
Vi gr strkt ind for det princip , men mener , at det kan hndhves mere effektivt , hvis medlemsstaterne bibeholder bemyndigelsen til at fastlgge efter forholdene egnede opkrvningssystemer .
Systemet i f.eks. Det Forenede Kongerige fungerer godt . Her betaler et skib affaldsindsamleren hver gang , affaldsfaciliteten anvendes , uden inddragelse af havnene .
Det er baseret p almindelig enighed blandt alle parter , herunder havnene og miljgrupper , f.eks. Det Britiske Selskab for Beskyttelse af Fugle ( RSPB ) og Verdensnaturfonden ( WWF ) .
<P>
Vi deler dog ordfrerens bekymring over , at forskellige opkrvningssystemer ikke m fre til strre risiko for havforurening .
Derfor sttter vi Rdets forslag om at styrke bestemmelsen om gennemgang for at sikre , at direktivets indvirkning overvges regelmssigt .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , de , der har set de miljmssige flger af katastrofen med Erika , kan egentlig ikke stemme mod en betnkning , som tager sigte p , at man skal tage fat i problemet med olierester fra skibe .
Dette er en overordentlig vigtig betnkning .
<P>
Der er i denne forbindelse grund til at understrege , at det ikke frst og fremmest er lovgivning , der mangler .
Alle EU-lande har underskrevet MARPOL-konventionen , og sterslandene har desuden underskrevet Helsinki-konventionen .
Begge har til forml at undg udslip i havet .
Derimod handler det om at forbedre adgangen til modtagefaciliteter og at skabe et incitament til ogs at anvende dem .
<P>
stersen rammes hvert r af virkelig mange olieudslip af meget varierende omfang .
Alene i svensk vand er der tale om hundredvis af udslip pr. r .
stersen er ogs betydeligt mere flsom ud fra et miljsynspunkt end mange andre have .
Det er i det perspektiv , vi med dagens beslutning ser begyndelsen til en lsning , som alle lande omkring stersen kommer til at deltage i i sidste ende , inklusive ansgerlandene Polen , Estland , Letland og Litauen .
Det er , som jeg ser det , et omrde , hvor vi har alt at vinde med et samarbejde p tvrs af alle nationale grnser .
Vi kan aldrig nogensinde lse Europas miljproblemer alene .
<P>
Til sidst til dem , som af konomiske rsager stadig er i tvivl : Tnk p , hvor store de alternative omkostninger til en rensning af vores have ville vre !
Der vil komme et tidspunkt , hvor vi str stillet over for den slags krav .
S vil vi vre taknemmelige for , at vi har gjort alt , hvad der str i vores magt , for at forhindre olieudslip .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya">
Hr. formand , jeg vil gerne allerfrst ganske kort fremfre , at jeg ikke tror , nogen er i tvivl om , at der er behov for et direktiv om dette problem , som er et alvorligt problem ikke kun for Europa , men for alle verdens have , hvorfor der straks krves effektive foranstaltninger .
<P>
Jeg vil gerne sl fast , at der er en rkke principper , som er universelle , og som vi derfor er fuldstndigt enige i .
<P>
For det frste br alle havne have de ndvendige faciliteter til affaldsbehandling .
For det andet er det naturligt , at forureneren betaler .
<P>
Jeg er enig i , at der kan vre afvigelser med hensyn til undtagelser for visse skibstyper eller -lngder .
Det , man bare ikke m , er at indlede en kamp , som ender med at forvride konkurrencen mellem de forskellige havne , s vi til sidst str med en rkke teoretiske miljforanstaltninger om beskyttelse af kysten eller havet , som i virkeligheden forvrider konkurrencen mellem de forskellige havne .
<P>
Det er derfor p dette punkt , der m trffes effektive foranstaltninger , for hvis vi ikke er i stand til at finde den ideelle lsning , vil dette direktiv ende med at blive en total fiasko .
Og det eneste , det vil skabe , er fortjeneste for nogle havne p bekostning af andre , og alt sammen p grund af nogle smukke ord om miljet , som vil give anledning til en sand konkurrencekamp havnene imellem .
<P>
Det logiske vil f.eks. vre at indfre princippet om en enkeltafgift for alle havne i Europa , en helt ens afgift , som ikke giver anledning til nogen form for konkurrenceforvridning , eller lignende foranstaltninger .
Enhver beslutning , som f.eks. giver mulighed for statssttte til de forskellige havne , vil ende med at forvride konkurrencen uden at have nogen effekt .
<SPEAKER ID=88 NAME="de Palacio">
Hr. formand , jeg deler Deres hengivenhed for havet og for dykkersporten og ligeledes for at sejle , og jeg tror , at vi alle her virkelig bekymrer os for , hvordan vi vil kunne garantere rene have for de nuvrende og fremtidige generationer .
<P>
Jeg tror , at det arbejde , som vi i dag drfter , er et stort skridt fremad .
I denne forbindelse vil jeg gerne lyknske hr. ordfrer Bouwman og hele Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme med det minutise arbejde , som de har udfrt i lbet af hele forhandlingen og hele behandlingen af dette initiativ .
<P>
Som De ved , er Kommissionen meget bekymret over forureningen af havene .
I nrmeste fremtid hber jeg at kunne forelgge Dem den frste pakke med foranstaltninger til bedre kontrol af olietankskibes sikkerhed , og jeg hber , at vi sammen kan gennemfre disse foranstaltninger netop ved at udnytte en dramatisk hndelse som Erikas forlis . Det var en dramatisk hndelse , som kan betyde , at vi denne gang virkelig bliver i stand til at se bort fra visse meget konkrete interesser , der utvivlsomt vil blive pvirket af de foranstaltninger , som jeg vil foresl i den nrmeste fremtid .
<P>
Men selvom det er sandt , at ulykkerne forrsager store problemer og store katastrofer , er virkeligheden den , at strstedelen af udledningerne ikke skyldes ulykker , men ganske enkelt visse skibes rutinemssige skylning af tankene , hvilket naturligvis udgr en totalt samvittighedsls handling .
<P>
I denne forbindelse tror jeg , at en lovgivning som den , der fastlgges i dette direktiv , dkker flere aspekter i forbindelse med aflevering af driftsaffald i havnene .
Den forpligter alle Fllesskabets havne til at rde over egnede modtagefaciliteter til driftsaffald samt sikre planlgning af forvaltningen heraf , som skal overvges af staternes myndigheder .
<P>
Endvidere plgger den skibene at aflevere alt driftsaffald i havnene , medmindre de rder over tilstrkkelig opbevaringskapacitet til at n frem til nste havn .
<P>
Den plgger ogs skibene p forhnd at give meddelelse om deres behov for brug af modtagefaciliteter til driftsaffald , fr en havn anlbes , og at dkke omkostningerne ved brug af modtagefaciliteterne .
Og her kommer vi til det aktuelle problem .
Som flere talere allerede har ppeget , er det her , hvor Parlamentets og Kommissionens holdning afviger grundlggende .
<P>
Mine damer og herrer , i betragtning af at Kommissionen vil sttte ndringsforslag 16 af Sterckx - jeg vil senere nvne de vrige ndringsforslag - vil jeg i dette sprgsml gerne bede Dem acceptere det oprindelige forslag .
Det er sandt , at vi ikke prciserer , hvilken procentdel det samlede antal skibe , der anlber havnen , skal betale .
Det er sandt , at vi giver staterne en fleksibilitetsmargen , men det er ogs sandt , at 0,01 , selvom det er et bidrag , teoretisk ikke ndvendigvis er et betydeligt bidrag .
Mske kunne vi indfre ordet " betydeligt " i teksten i stedet for at faststte en konkret procentdel .
<P>
Jeg foreslr en lsning af denne art , som inkluderer ndringsforslag 16 af Sterckx , og som medfrer , at der gennemfres en revidering , som kan give os mulighed for eventuelt at indfre en fast procentdel , hvis vi ser , at staterne ikke gr fremskridt , nr de skal udfre denne fordeling , og hvis denne store fleksibilitet ender med at tmme direktivet for indhold .
Men i frste omgang vil jeg gerne forsge at tage dette skridt fremad og gre denne holdning fleksibel med mulighed for at revidere den .
<P>
Herudover vil jeg gerne ppege , at vi finder de fremlagte forslag meget positive , og at vi i denne forbindelse kan inkorporere ndringsforslag som 1 , 2 , 3 , 4 , 7 , 8 , 9 , 10 , 11 , 12 , 13 , 14 og 15 i direktivet med en smule redigering af ordlyden , der sikrer sammenhng med gldende internationale tekster og Fllesskabets tekster samt med det vrige direktiv .
Vi taler alts om nsten alle ndringsforslag , og det eneste , som vi i virkeligheden ikke kan acceptere - og jeg beklager dette , men jeg har forklaret rsagerne - er ndringsforslag 6 .
<P>
Jeg kunne sige mere , men de to rsager er allerede blevet fremfrt .
Vi arbejder alle hen imod samme ml .
Det eneste punkt , hvor vi afviger , er sprgsmlet om , hvordan vi bedst nr frem til det .
Jeg beder om sttte til en mere fleksibel holdning , der - og jeg insisterer - fuldstndiggres med ndringsforslag 16 af Sterckx , som vil give os de tilstrkkelige garantier .
<P>
I denne forbindelse foreslr jeg , at der i stedet for " med en procentdel " eventuelt indsttes ordet " betydeligt " , hvormed vi tydeligvis ikke lngere taler om hverken 1 % , 5 % eller 10 % , men om et stort belb .
<P>
Mange tak , hr. formand .
Jeg vil gerne endnu en gang takke ordfreren og udvalget i vrigt .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Mange tak , fru nstformand .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Syn ved vejsiden af erhvervskretjer
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0040 / 2000 ) af Piecyk for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om syn ved vejsiden af erhvervskretjer , der krer p Fllesskabets omrde ( 11287 / 1 / 1999 - C5-0323 / 1999 - 1998 / 0097 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=91 NAME="Piecyk">
Hr. formand , fru kommissr , p et eller andet tidspunkt m man - hvor rgerligt , hun hrer ikke efter , nr man taler , det er ikke godt !
En god kommissr br hre efter !
Kan man trkke det fra taletiden ?
<P>
Fru kommissr , jeg ville egentlig bare sende et lille budskab til Dem , bde hvad angr denne betnkning og den forrige .
P et eller andet tidspunkt m man beslutte sig , for forligsproceduren er et fint gode efter Amsterdam .
Parlamentet glder sig selvflgelig altid , nr Kommissionen som Parlamentets partner kmper p Parlamentets side og ikke ubetinget praktiserer overdreven lydighed over for Rdet .
Det er efter min mening ikke ndvendigt i denne sag .
<P>
Jeg ville egentlig mnte bemrkningen p denne betnkning .
Formanden har lst en meget omstndelig titel op .
Hr. formand , hvis De giver mig lov , vil jeg bare tale om kontrol med lastbiler . Det forstod man i bde Regensburg og i Lbeck , og mske vil Kommissionen ogs en dag anvende noget kortere titler .
<P>
Efter min mening kan man slet ikke gre nok for trafiksikkerheden .
Det er der enighed om .
Dette direktiv om lastbilkontrol skal ganske enkelt yde et omfattende bidrag hertil .
Der er tendens til , at antallet af dde og srede i trafikken falder lidt .
Alligevel og desvrre er der en stigning i antallet af ulykker , hvor lastbiler er indblandet , bde med dde og srede til flge .
rsagen er ofte tekniske fejl .
Det m vi ikke acceptere .
En lastbil krer immervk ca . 150.000 km om ret .
I forhold til en personbil er det et omfang , som man slet ikke kan forestille sig .
Med en sdan belastning er der behov for et hjt teknisk sikkerhedsniveau af hensyn til trafiksikkerheden , miljbeskyttelsen og ikke mindst en fair konkurrence .
For teknisk drligt vedligeholdte lastbiler m vel ikke udgre en konkurrencefordel , og omvendt m speditrer ikke blive straffet , nr deres lastbiler befinder sig p et optimalt teknisk stade .
<P>
Nu er den europiske menneskehed benbart ikke s god , at den kommer uden om kontrol .
Med en trininddelt kontrolprocedure , der gr s vidt som til at standse anvendelsen af kretjet , forsger man med dette direktiv at lse problemet .
Der har vret stor overensstemmelse mellem Parlament , Rd og Kommission , bortset fra t problem , og det var sanktionerne .
Rdet har ikke nvnt nogen ordning i sin flles holdning .
Det er selvflgelig noget vrvl , for hvis jeg foretager kontrol , skal jeg ogs kunne true med sanktioner i tvivlstilflde .
S har Rdet sagt , at det muligvis er en forkert formulering , at sanktionerne er rettet mod medlemslandene .
Nej , sanktionerne skal vre rettet mod speditrerne , mod lastbilsejerne og mod chauffrerne .
Derfor foreligger der nu - det talte man om i udvalget - et ndringsforslag fra min side til ndringsforslag 2 , der udelader begrebet " harmonisering " .
Dette sker vel vidende , at Rdet kommer os lidt i mde , og at vi s ogs kan komme Rdet i mde , for dette direktiv er efter min mening et fornuftigt skridt fremad .
Alligevel , og det skal Rdet vide , er det selvflgelig hensigtsmssigt , at medlemslandene fr eller siden indretter sig efter hinanden i Rdet , hvad angr sdanne kontroller og trusselssanktioner , for det ville ikke give mening , hvis man i f.eks. Finland nrmest kan f fngselsstraf for overtrdelser , mens man i et sydligt land kun fr bdestraf eller omvendt .
Det giver ingen mening .
Det er heller ikke europisk .
Derfor vil jeg gerne sige flgende igen til fremgangsmden : ndringsforslag 3 erstatter det ndringsforslag 2 , som udvalget har stemt om .
Der skal alts stemmes om det frst i morgen .
Hvis det blev meddelt Prsidiet , der leder afstemningen i morgen , ville jeg vre meget taknemmelig .
S ville vi ikke have noget procedureproblem .
<P>
Der skal alts frst stemmes om ndringsforslag 3 .
Det skal s erstatte ndringsforslag 2 .
Sdan har man talt om det i udvalget , og s kan vi f denne ordning meget hurtigt og ikke strbe efter en omstndelig forligsprocedure for at opn en lsning , der i princippet er hensigtsmssig .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , alt er blevet sagt .
Tillad mig at hjlpe nstformanden p gled , s hun mske alligevel sttter ndringsforslag 3 , der erstatter ndringsforslag 2 .
Der er af og til nogle parlamentsmedlemmer her i salen , der siger : Det er jo hensigtsmssigt at standardisere trafikkontrollernes strenghed og hyppighed .
Men nr det handler om ordene harmonisering af sanktioner , er der flere i denne sal , der farer sammen - til hjre og venstre , foroven og forneden her i Europa-Parlamentet .
Derfor er dette ndringsforslag 3 , som hr . Piecyk har formuleret som ordfrer , efter min mening vidunderligt .
Han har helt undget ordet harmonisering .
Han har dog sagt , hvad det handler om .
Han har sagt , at det ikke kan vre rigtigt , at det at bruge et erhvervskretj , en bus med passagerer , uden at overholde sikkerhedsbestemmelserne - hvilket medfrer fare for menneskers liv og lemmer - i et land bliver betragtet som en gentlemanforseelse og i et andet land bliver straffet hrdt .
Dette er dog ndvendigt i betragtning af , hvilken fare det er forbundet med for passagererne og de vrige trafikanter .
<P>
Derfor handler det ikke om , hvorvidt vi gr ind for subsidiaritet eller centralisme .
Det handler om , at det ikke gr , at vi har samme mlstning om trafiksikkerhed , men at nogle regeringer siger : " N ja , set ud fra en straffemssig betragtning anser vi overtrdelse af trafiksikkerhedsbestemmelserne som overtrdelse af bestemmelserne om , at det er forbudt at betrde grsplnen , og de andre vgter det korrekt .
" Det frste princip er , fru nstformand : Samme vgtning af det ndvendige i at forbedre trafiksikkerheden .
Det andet argument er , at der ikke m herske konkurrenceforvridning i Fllesskabet .
Der findes absolut eksempler p , at man i t land kontrollerer lastbiler fra et andet medlemsland meget nje og plgger dem skrappe sanktioner , som de fastholdes i osv . , og i et andet land er det fuldstndig ligegyldigt .
Det er hovedsageligt det , der adskiller Parlamentet og den flles holdning .
Vi mener , at medlemslandene i forbindelse med de sanktioner , der fortsat henhrer under deres kompetenceomrder , br forsge at tilpasse sig ud fra flgende betragtning : Hvordan vurderer jeg de risici , der udgr fra trafikken , og hvordan sikrer jeg lige konkurrencevilkr inden for Fllesskabet i et indre marked ?
<P>
Derfor , fru nstformand , efter et bestemt partis valgsejr i et stort land kunne De give mig en endnu dejligere aften , hvis De sagde : Vi kan tilslutte os ordfrerens ndringsforslag 3 !
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Jeg vil gerne starte med at takke ordfreren for hans arbejde i forbindelse med dette meget vigtige dokument og lyknske kommissren og Kommissionen med fremsttelsen af dette forslag .
Vi er alle fuldt ud klar over , at en af en af prioriteterne for det portugisiske formandskab med rette er at tackle den skandalse holdning vedrrende frdselssikkerheden i Den Europiske Union .
<P>
Jeg ved , at tallene er bekendt , men 43.000 borgere sls hvert r ihjel .
Det svarer til , at en mellemstor by slettes fra jordens overflade hvert r .
Vi bifalder derfor dette initiativ som et middel til i det mindste at forsge at sikre , at lastvognene er s sikre som muligt og overholder fllesskabslovgivningen .
<P>
Lastvognstrafikken p vejene i EU er stigende bde i antal og strrelse , og vi mener , der er tre rsager til , at dette forslag er s vigtigt .
For det frste er der argumentet om sikkerhed , som vi allerede har hrt om .
For det andet er der argumentet om fair konkurrence , som min kollega , hr . Jarzembowski , allerede har henvist til - behovet for at skabe lige vilkr i hele Fllesskabet .
For det tredje er der de miljmssige fordele - muligheden for at sikre mindre larmende og forurenende kretjer .
<P>
Der er tydeligvis behov for stikprver p EU-plan , og Det Forenede Kongerige - min egen medlemsstat - har allerede anvendt et sdant system med meget positive resultater .
Dette forslag vil uvrgeligt vre drlige nyheder for de mindre serise foretagender , men lige s vel som det er drlige nyheder for dem , er det gode nyheder for alle andre , der benytter vejene , isr det store antal lastbilchauffrer , ejere og erhvervsdrivende , som er meget samvittighedsfulde omkring kretjernes kvalitet , sikkerhed og miljstandarder .
Jeg bifalder dette initiativ og hber , det trder i kraft hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , fru kommissr , reformen af direktivet om rligt syn af erhvervskretjer er bde en hastesag og en vigtig sag .
Ogs ordfreren er til syvende og sidst net frem til en ganske god holdning .
Erhvervskretjer krer rligt mange kilometer , og man kan ikke effektivt kontrollere deres tilstand blot ved et rligt syn .
Uanmeldt stikprvekontrol ved vejsiden er ndvendig , ogs fordi tunge kretjer i drlig stand fra tredjelande ofte krer ind p Unionens omrde , hvilket udgr en alvorlig sikkerhedsrisiko .
Reformen af direktivet ger frdselssikkerheden betydeligt , hvis bestemmelserne overholdes behrigt , og man kan indfre sanktioner for lovovertrdelserne , som er effektive , str i rimeligt forhold til overtrdelsen og har en afskrkkende virkning .
Direktivets effektivitet forbedres , hvis medlemslandene kan forhandle sig frem til en harmonisering af sanktionssystemet .
Dette m dog ikke forhale en hurtig gennemfrelse af direktivet .
<P>
Et argument for en hurtig reform af direktivet er et frisk eksempel fra Finland .
Politiet og tilsynsmyndighederne undersgte ved en razzia i det sydlige Finland for ganske nylig 62 tunge kretjer .
Af disse fik 33 bder og 16 en advarsel .
Tre kretjer fik helt forbud mod at kre videre .
Kun 13 kretjer var i helt acceptabel stand .
En betydelig del af de kretjer , der var i drlig stand , var fra tredjelande .
Det vrste tilflde var et polsk lastvognstog , som helt manglede bremser p forvognen , og hvor lastens fiksering var mangelfuld og bremserne p anhngeren lkkede kraftigt .
Enhver kan forestille sig , hvilken sikkerhedsrisiko et sdant lastvognstog udgr p en tilsneet og tiliset vej .
Vores gruppe sttter ndringsforslag 3 og nsker en snarlig gennemfrelse af reformen af direktivet .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , fru kommissr , der er blevet sagt mange smukke ord om dette direktiv , tak til hr . Piecyk .
Der er sket nogen udvikling i mellemtiden , og jeg vil gerne komme med nogle tilfjelser .
<P>
Jeg har for nylig , efter at direktivet var blevet debatteret i Kommissionen , stillet sprgsml til kommissren vedrrende den kendsgerning , at chauffrer der ikke kommer fra EU , krer i EU , og udnytter den mde , som personer kontrolleres p , isr chauffrer ved tekniske inspektioner af biler .
Hvad der i princippet sker er flgende : Chauffrer der ikke har en arbejdstilladelse i et af EU ' s medlemslande , som ikke har noget ansttelsesforhold i landet uden for EU , gr brug af den situation , at de krer i en vogn , der er registreret i et bestemt land , og derefter kommer fint igennem al kontrol , men uden for det land , hvor de er registreret , og hvor de udfrer deres virksomhed .
I de lande kontrolleres arbejdstilladelse og eventuelle ansttelsesforhold ikke .
<P>
Jeg vil derfor med andre ord tale for ikke at medtage dette direkte i direktivet , men i hvert fald gre brug af direktivets margener for ogs at medtage dette ved lsningen af problemet .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , fru nstformand , mine damer og herrer , sikkerheden p vores veje er et vigtigt anliggende for os alle .
P grund af den stadigt stigende trafikmngde p Europas veje er det vigtigt for mig at understrege , at vi skal have den strst mulige tekniske kretjssikkerhed , men at vi ogs skal tage hensyn til miljaspekterne .
Dog , og det vil jeg gerne fremhve , er det ogs ndvendigt , hvis dette direktiv ikke bare skal njes med at vre en bekendelse med munden alene , at direktivet gennemfres af medlemslandene og forbindes med passende sanktioner .
Det bedste direktiv har ingen effekt til daglig , hvis det ikke giver mulighed for at idmme sanktioner , hvis det ikke iagttages eller overholdes .
<P>
Jeg sttter derfor de ndringsforslag , der gr ud p at straffe de skyldige , for det at anvende kretjer , der principielt udgr en risikokilde og en potentiel fare for mennesker , skal foreg tilsvarende sag- og fagligt korrekt og med den ndvendige omhu .
<P>
En lemfldig omgang skal under alle omstndigheder forbydes , netop fordi der er tale om et direktiv med bestemmelser for tunge erhvervskretjer , der ikke kun anvendes til transport af gods , men ogs til befordring af personer .
Vi bliver alle gang p gang dybt rystede , nr der sker store ulykker , der skyldes rent tekniske fejl .
Ud fra disse overvejelser glder det mig , at betnkningen i sig selv ikke giver anledning til diskussion , og at Parlamentet endnu en gang er drivkraft bag diskussionen om sikkerheden p Europas veje og i trafikken .
Min helt srlige tak er rettet til alle , der yder et engageret arbejde p dette omrde i udvalget , i Kommissionen og i Rdet .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen">
Hr. formand , fru kommissr de Palacio , hensigten med det forslag , Kommissionen stillede allerede i 1998 , er at erstatte direktivet om rlige eftersyn af erhvervskretjer .
I forslaget foreslr man at indfre stikprvekontrol , for bilerne skal jo ogs vre i orden ind imellem de rlige syn .
Denne stikprvekontrol kan foretages i vejsiden , ved havne eller p de omrder , hvor lastbilerne holder parkeret .
Der er alts tale om en forbedring af frdselssikkerheden inden for EU , hvilket bestemt er vigtigt .
De skader , der forvoldes af lastbiler ved trafikuheld , er som oftest af betydelig strrelse , og bilernes stand er yderst forskelligartet i forskellige dele af Europa , hvorfor en flleseuropisk lovgivning og en ubetinget overholdelse af denne er en fordel for enhver , som frdes p vejene .
Inden for EU er en stor kilde til bekymring de drligt vedligeholdte lastbiler , som kommer fra steuropa , over for hvilke man m gribe ind med hrd hnd .
Da jeg selv kommer fra stkarelen ved jeg , at hvis bare man har lys i den ene lygte og bremser p halvdelen af hjulene , er det godt .
<P>
Rdets flles holdning forbedrer trafiksikkerheden betydeligt , og direktivet burde sttes i kraft s snart som muligt .
Ved gennemfrelsen af et sanktionssystem er det dog vigtigt at bemrke , at sanktionen under ingen omstndigheder m rettes mod medlemslandet , men mod freren eller virksomhedsejeren .
Oplysning er en god ting , men desvrre er det kun en regulr straf , der gr indtryk p hyklere .
Trafiksikkerhed er en alvorlig ting .
Jeg kommer i tanke om et tragisk ulykkestilflde i Helsinki for nogle uger siden , hvor et hjul , der faldt af en lastbil , drbte et lille barn .
I sager , der handler om menneskeliv , kan vi aldrig bre for stort et ansvar .
<SPEAKER ID=98 NAME="de Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , endnu en gang vil jeg sige tak til hr. ordfrer Piecyk og Parlamentets relevante udvalg for det udfrte arbejde .
I vrigt har ordfreren helt ret , nr han siger , at titlen er meget lang .
Det enkleste er at tale om lastbilkontrol , hvilket jo er det , det handler om , og mske br vi alle tnke p ikke kun at give visse af vores standarder en teknisk titel , men ogs i parentes forsyne dem med en mere mundret titel eller en titel , som er lettere forstelig for vores borgere . Jeg vil viderebringe dette til tjenestegrenene , og vi vil tnke p det i fremtiden .
<P>
Men nr vi taler om forslaget , drejer det sig klart om syn ved vejsiden af erhvervskretjer bde til passagerer og varer med det forml at ge sikkerheden og miljbeskyttelsen ved transport p Fllesskabets landeveje .
Forslaget har uden tvivl til forml at skabe en struktur for kvaliteten af vedligeholdelsen af erhvervskretjer , der krer p Fllesskabets vejnet , da det vil afholde vognmnd og ansvarlige fra at forsge at opn en konkurrencefordel ved at kre med kretjer i drlig vedligeholdelsestilstand .
<P>
Iflge forslaget skal staterne supplere den rlige kreprve med uanmeldte stikprvekontroller i et forhold , der svarer til flden af erhvervskretjer , der rligt krer p landevejene i den pgldende stat .
Disse stikprver kan gennemfres ved vejsiden , i havne eller p andre steder , hvor kretjerne holder parkeret , eller oftere for offentlige kretjers vedkommende i vognmndenes lokaler .
<P>
Faktisk er der allerede flere stater , som anvender denne form for kontroller , de skaldte " stikprvekontroller ved vejsiden " , p den mde , som de er fastlagt i direktivet , alts til en vis grad uanmeldt .
I virkeligheden er det mske den bedste mde til at opn en effektiv statskontrol af de kretjer , der krer p vores vejnet .
<P>
Jeg vil gerne sige , at Kommissionen er klar over , at Parlamentet er bekymret for , at dette forslag kan medfre diskrimination af private vognmnd eller af lastbiler fra visse lande eller endda af kretjer af bestemte mrker , og at hensigten med ordfrerens hovedhenstilling er , at de bder , som medlemsstaterne plgger vognmndene , skal vre harmoniseret som betingelse for anvendelse af direktivet .
<P>
Vi deler denne bekymring , men vi mener , at ndringsforslag 2 er for radikalt , og i denne forbindelse sttter vi ndringsforslag 3 , som udtrykker nden i det , som vi nsker , samtidig med at det giver tilstrkkelig fleksibilitet .
<P>
Vi accepterer ogs ndringsforslag 1 , og jeg vil her henvise til det , som hr .
Bouwman sagde . Vi er faktisk ekstremt bekymret over , at der krer kretjer rundt p Unionens veje med chauffrer , som er borgere i tredjelande , isr i ansgerlandene , hvis arbejdskontrakter ikke er i overensstemmelse med Fllesskabets regler eller reglerne i noget land i Fllesskabet , men som udelukkende overholder reglerne i disse tredjelande , der ofte er ansgerlande , eller endda ikke engang dette , for der udfres ikke de ndvendige syn i de pgldende tredjelande .
Derfor har jeg skrevet til transportministrene i alle Unionens 15 lande for at starte en debat om denne sag og endda anmode om en rapport om , hvordan situationen er i deres lande vedrrende sager af denne art , og hvilke positive forslag de kan fremlgge , for at vi kan lse dette problem , som foruroliger os meget , og som kan have negative flger for trafiksikkerheden , som er det , der br bekymre os grundlggende , og for en loyal konkurrence , hvilket ogs bekymrer os i Kommissionen .
<P>
I denne forbindelse hber jeg , at vi p nste Rd ( transport ) i slutningen af denne mned kan behandle disse sprgsml og , som hr . Watts sagde , alt om trafiksikkerhed generelt , fordi det portugisiske formandskab har fremlagt det som et af hovedsprgsmlene under sit formandskab .
<P>
Selvom der er opnet store fremskridt i de seneste r , mener jeg , at der stadig mangler meget , for de 42.000-43.000 europiske borgere , der dr p landevejene , er for mange , og der skal stadig gres en indsats .
Men med hensyn til fnomenet med chauffrer fra tredjelande vil jeg gerne sige , at jeg hber , at vi har et svar inden udgangen af mneden , og vi vil under alle omstndigheder behandle det i Rdet .
Og skulle der komme nogle sprgsml eller et initiativ , vil jeg kunne svare enten p plenarmdet her i Parlamentet eller i udvalget , og ellers hber jeg under alle omstndigheder , at vi inden lnge kan stille Dem et konkret forslag til effektivt og reelt at bekmpe denne form for misbrug .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang sige tak og rose kvaliteten af det arbejde , der er udfrt ikke kun af ordfreren , men af hele udvalget .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Afslutning af sessionen
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Jeg erklrer den rlige session 1999-2000 for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 22.41 )
