<CHAPTER ID=2>
Erikas forlis
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0011 / 2000 ) af Varela Suanzes-Carpegna for Fiskeriudvalget til Kommissionen om Erikas forlis .
<SPEAKER ID=2 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest gre opmrksom p hr .
Fischlers hensynsfuldhed ved at vre hos os i dag . I gr meddelte vores formand os , at han p grund af tidnd ville vre fravrende .
Jeg tror , at han har tnkt meget over det og har gjort , hvad der er typisk for ham : vist hensyn til og respekt for Parlamentet , som han altid har gjort , og det takker jeg ham for .
<P>
Jeg tager ordet her i dag p vegne af Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg for igen at henlede opmrksomheden p olietankskibet Erikas forlis .
En dobbelt politisk overvejelse fr vores udvalg - og mig som dets formand - til igen at tage ordet i denne sag .
Frst og fremmest for at vise Kommissionen , Rdet og medlemsstaterne , at Parlamentet hverken kan eller vil glemme denne alvorlige ulykke .
Dernst for i dag at fokusere konkret p den alvorlige miljkatastrofe , som den har medfrt : Dens indvirkning p fiskerisektoren og akvakulturen i de ramte regioner .
<P>
Konklusionen p det hele m naturligvis vre , at der straks trffes foranstaltninger for at begrnse skaderne og forhindre , at de gentager sig i fremtiden .
Nu er det nok med beklagelser og overvejelser .
Vi m se at komme til sagen , hr. kommissr , og trffe foranstaltninger .
For det frste er det ndvendigt , at stransportsikkerheden - srligt nr det drejer sig om kulbrinter og farligt gods - kontrolleres effektivt i Fllesskabets farvande og havne .
<P>
Disse skibes konstruktion , dobbeltskrog , alder , klassifikationsselskabernes kontrol , forsikringer , oprettelse af databaser med alle de ndvendige oplysninger , samarbejde og koordinering i Fllesskabet , styrkelse af inspektrernes kontrol , redernes og lastejernes ansvar er sprgsml , som der skal tages fat p , og der er ingen , der bedre end Europa-Kommissionen kan stille fornuftige forslag til europisk harmonisering p disse omrder .
<P>
Bekvemmelighedsflagene - som ogs forvolder s megen skade p det , vi kalder " ansvarligt fiskeri " - skal ogs p transportomrdet overvges og reguleres srligt .
Der skal vre kontrol med disse skibe med bekvemmelighedsflag , som ikke opfylder Fllesskabets sikkerhedsbestemmelser , nr de sejler ind i Fllesskabets farvande .
<P>
Vi forventer konkrete handlinger fra Europa-Kommissionens side .
Hvad angr fiskerisektoren og akvakulturen - som er specielt vigtige , veletablerede og ansete i de ramte omrder i Bretagne og Vende - er det ndvendigt , at Europa-Kommissionen offentliggr de forvoldte skader , dens vurdering af disse skader og de konkrete foranstaltninger af enhver art , som den vil trffe - politiske , konomiske , sociale , finansielle osv. for at begrnse skaderne og yde kompensation til fiskere og industrier , som er blevet ramt hrdt fra den ene dag til den anden .
<P>
Hvordan kan man genoprette forbrugernes tillid til produkter fra omrdet ?
Hvordan skal ofrene kompenseres ?
Vi str over for et meget alvorligt problem , som Den Europiske Union - en magtfaktor inden for konomi , handel , industri og fiskeri - ikke kan leve med .
<P>
Hr. kommissr , der skal tages fat p arbejdet . Vi skal vre pionerer og fremsynede med hensyn til disse problemer , der forvrrer vores milj og delgger industrier og erhvervsaktiviteter .
Det er ndvendigt at forebygge , trffe forebyggende foranstaltninger , som forhindrer , at katastrofer som denne sker igen .
Det er hensigten med den mundtlige foresprgsel fra alle Fiskeriudvalgets medlemmer .
Vi forventer at hre konkrete forslag fra Kommissionen : handlinger og ikke beklagelser .
Parlamentet vedtager i dag et flles beslutningsforslag fra flere parlamentariske grupper , som efter min mening , hr. formand , mine damer og herrer , er meget vigtigt og belejligt .
<SPEAKER ID=3 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , frst og fremmest vil jeg fastholde , hr . Varela Suanzes-Carpegna , at jeg naturligvis altid str til rdighed , nr Parlamentet kalder , og det har jeg ogs , mener jeg , bevist tilstrkkeligt fr i tiden .
For s vidt angr forureningen af Frankrigs vestkyst p grund af Erikas forlis , s er vi bevidste om , hvilke massive , enorme skader denne katastrofe har forrsaget , der oven i kbet blev yderligere forvrret , fordi denne voldsomme storm samtidig hrgede Frankrigs vestkyst .
Den udsivende olie og stormen har sammen forurenet specielt stersbankerne og muslingeopdrttet voldsomt , hvor dele heraf endda er blevet fuldstndigt delagte .
<P>
Endvidere er der ogs opstet forskellige skader inden for fiskerisektoren , srlig fangstnettene .
Fiskeriet mtte derfor indstilles i nogle zoner p grund af olieforureningen .
Vi arbejder meget tt sammen med de franske myndigheder , og den ansvarlige kommissr er netop ved at undersge foranstaltninger til en forbedring af sikkerheden p havet og om ndvendigt fremlgge relevante forslag for Kommissionen , sledes at sdanne hndelser slet ikke kan forekomme i fremtiden .
Fllesskabet m vre solidarisk med den ramte befolkning , og vi m virkelig udnytte alle muligheder - her sttter jeg hr .
Varela Suanzes-Carpegna fuldt og helt - for at hjlpe .
<P>
Fiskeri- og akvakultursektoren - og jeg kan her kun tale p denne sektors vegne - rder i den forbindelse frst og fremmest over det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet .
Midlerne kan anvendes i rene 2000 til 2006 inden for rammerne af det franske fiskeri-strukturprogram , og de franske myndigheder har meddelt os , at de har til hensigt at fremsende deres program til Bruxelles i nste uge .
Frem til r 2006 rder Frankrig over 225 millioner euro til strukturforanstaltninger .
<P>
Hvordan kan man inden for rammerne af disse muligheder dels hjlpe fiskerne dels muslinge- og stersopdrtterne ?
For s vidt angr fiskerne , er der her mulighed for en erstatning til fiskerne og skibsejerne , nemlig en erstatning p op til 50 % med statssttte for de skader , som er en flge af den midlertidige indstilling af deres aktivitet . Her er Fllesskabet villig til at medfinansiere 50 % .
Erstatningens strrelse kan Frankrig faststte suvernt , og her str i alt 9 millioner euro til rdighed .
<P>
Hvordan kan man s hjlpe sters- og muslingeopdrtterne ?
Midlerne kan anvendes til rengring af stersbankerne .
Det er muligt at anskaffe nyt udstyr til stersbankerne og istandstte delagt akvakulturudstyr .
Spildevandet fra akvakulturanlggene kan renses , og endvidere er det muligt at finansiere ordninger til forbedring og overvgning af kvaliteten p sporbarheden og hygiejnen .
Man kunne bl.a. ogs forestille sig et generelt salgsfremstd .
<P>
Hvis vi nr at f anmodningerne fra Frankrig i lbet af denne mned , er det ogs muligt at faststte erstatningsmulighederne med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2000 .
Fra Kommissionens side er vi i al fald villige til at kontrollere ansgningen , nr vi modtager den , og ogs til at godkende den hurtigt , s hjlpen til de ramte umiddelbart kan sttes i gang .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , Deres netop afsluttede redegrelse , hr . Fischler , gr mig optimistisk til mode .
Omfanget af katastrofen ud for Bretagnes kyst er virkelig enormt .
De konomiske og miljmssige flger af olietankeren Erikas forlis er s store , at vi nu for anden gang i lbet af f uger beskftiger os med dette emne i Europa-Parlamentet .
Et helt erhverv , fiskeriet og akvakulturen , og de tilknyttede arbejdspladser er truede .
S kan og m vi ikke blot se p uden at handle .
Knne ord og salte trer hjlper ikke lngere .
Vi kan tale i to , otte eller 16 timer , men det bliver ingen fisk levende og heller ingen bretonsk fisker mt af .
Solidaritet er nemlig ikke kun et sprgsml om ord .
Derfor kan vores beslutningsforslag kun vre et frste skridt , som m flges op af handling , det vil sige foranstaltninger , som nu langt om lnge m srge for , at den slags katastrofer ikke sker igen og frem for alt ikke ud for Europas kyster .
<P>
I den foreliggende tvrpolitiske beslutning forlanger vi anerkendelse af forrsagerprincippet .
Vi forlanger desuden ubureaukratisk hjlp til de fiskere og akvakulturopdrttere , hvis eksistens er truet .
Dette m imidlertid ikke fre til en konkurrenceforvridende varig sttte .
Vi krver ogs , at trafikken p havet bliver gjort mere sikker , og vi nsker i det hele taget bedre overvgning .
<P>
Kommissionen tager fat , som vi har hrt . Et mde med industriens reprsentanter skal offentliggre Kommissionens forslag .
I den forbindelse drejer det sig ikke kun om ndvendigheden af en strengere havnestatskontrol , men ogs om den fremtidigt tvungne brug af dobbeltskrogede tankskibe . Det hilser jeg meget velkomment .
Men mine krav gr videre . Erika var drben , der fik bgeret til at lbe over .
Med henblik p en sikring og forebyggende beskyttelse af de europiske kyster og fiskeriets fortsatte eksistens som en anerkendt konomisk faktor har vi brug for en europisk miljkystvagt og et maritimt datanet til et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne , sledes som vi gjorde gldende i gr .
Her m Europa st sammen .
Europas trovrdighed str p spil . Vi kan ikke tillade os , at der sker endnu en katastrofe , som vi kun flger op p med ord !
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , Erikas forlis den 12. december ud for Bretagnes kyster resulterede i et olieudslip , hvis miljmssige flger vi vil lide under i revis .
Til delggelsen af de naturlige ressourcer skal lgges den alvorlige indvirkning p visse konomiske sektorer , som primrt afhnger af fiskeri .
Og med yderligere 20.000 ton olie i det sunkne skibs tanke kan alt forvrres .
<P>
For akvakultur- og stersopdrtsektoren , som er forsvarslse over for den forurening , der uafvendeligt er kommet ind til kysterne , har flgerne vret meget alvorlige , ikke blot efter den umiddelbare forurening i de frste dage , men ogs p grund af det senere tab af markedsandele og forbrugernes afvisning af et produkt med alle garantier , men ramt af selve forureningen .
<P>
Det drejer sig , mine damer og herrer , om randomrder med en ustabil konomisk ligevgt , der er blevet ramt hrdt af dette olieudslip , som desvrre ikke er et enkeltstende tilflde .
Disse regioners vsentligste ressourcer - hvilket ogs glder naboregioner - er dem , som naturen giver .
En natur , der for ofte straffes af menneskelige aktiviteter , som kunne undgs med bedre forholdsregler og kontrol fra de offentlige myndigheders side .
<P>
" Det er bedre at forebygge end at helbrede " siger mundheldet , og det siger budgettet ogs .
Mine damer og herrer , forebyggelse er meget billigt i sammenligning med omkostningerne ved katastrofer som disse .
<P>
Hr . Fischler siger , at han er til stede , hver gang Parlamentet beder ham komme .
Alligevel har han , hvad angr Erika givet - mske ikke os , men indbyggerne i Bretagne og Vende - indtryk af , som fiskerikommissr , ikke at vre til stede eller at vre til stede p deltid .
<P>
Som Parlamentet allerede gav udtryk for i dets frste beslutning af 20. januar , skal der tages hensyn til behovene hos fiskeri- , stersopdrt- og turistindustrien , som er srlig hrdt ramt .
Derfor bad vi allerede p det tidspunkt Kommissionen om straks at trffe foranstaltninger med henblik p fiskerisektoren ved at mobilisere specifikke midler .
<P>
Gallien og Bretagne , de to europiske Finistre , er ogs blevet knyttet sammen af dette olieudslip .
Vi kan heller ikke forst , hvorfor begivenheder som den med Urquiola eller Amoco Cadix ikke har medvirket til at styrke lovgivningen p stransportomrdet , svel hvad angr kontrol af sikkerheden ved fragt af farligt gods , som hvad angr bekvemmelighedsflag .
<P>
Vi beder om , at dette bliver sidste gang .
Vi beder om , at vi tager ved lre , og at vi skynder os at ndre vores lovgivning og fylde de huller , der gr , at vi den ene gang efter den anden str over for det utrolige , og at det utrolige ikke desto mindre er sandt .
Princippet om , at forureneren betaler , er efter vores mening bde ndvendigt og rimeligt .
Nu er det p tide , at de begynder at betale , for det har hidtil vret ofrene og skatteyderne , der har betalt . Og ikke blot at de betaler , men at de ogs renser de ramte omrder .
<P>
Derfor glder hr . Fischlers svar mig , isr fordi han erkender behovet for at ivrkstte foranstaltninger med tilbagevirkende kraft og for hurtigt at besvare de anmodninger , der fremsttes .
P vegne af min gruppe , Den Socialdemokratiske Gruppe , vil jeg give udtryk for vores solidaritet med ofre , fiskere , opdrttere og virksomhedsejere , som sikrer , at havets produkter kommer rettidigt p markedet , med borgmestre og politisk ansvarlige og med de frivillige , som har deltaget i rensningsarbejdet .
Med alle dem , som ikke skal vre foruden vores solidaritet .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Jeg vil gerne stille kommissren to sprgsml .
Parlamentet har vedtaget en beslutning , hvori der tilskyndes til , at princippet om , at forureneren betaler , anvendes i dette tilflde , og at bde rederen og ejerne af lasten holdes ansvarlige .
Sprgsmlet til kommissren gr p , hvorvidt disse principper faktisk kan anvendes , og hvorvidt vi modtager erstatning fra disse mennesker .
Det andet sprgsml vedrrer fremtiden og offentliggrelsen af Kommissionens hvidbog om miljansvar , som er udarbejdet for at sikre , at princippet om , at forureneren betaler , finder anvendelse i fremtiden og for at sikre , at vi i hjere grad kan hndhve den europiske miljlovgivning ordentligt .
<P>
Det erkendes i hvidbogen , at erstatningsansvaret kun er gldende , hvis forureneren kan identificeres , hvis skaden kan kvantificeres , og hvis der er en klar rsagsforbindelse mellem de to .
Erika-katastrofen kunne ikke illustrere dette tydeligere , da den njagtig opsummerer det , hvidbogen sger at tage fat p .
Dette sprgsml synes derfor at vre et perfekt ml for , hvordan sdanne problemer behandles fremover .
<P>
Udkastet til direktiv foreskriver fuldstndigt erstatningsansvar forrsaget af EU-regulerede farlige aktiviteter , og min bekymring er , og kommissren kan mske tage fat p dette , hvorvidt dokumentet om miljansvar kan behandle problemer i fremtiden af samme type som tilfldet Erika .
Vil det virkelig tage fat p den bekymring , eller vil forurenerne i forbindelse med maritime ulykker med skibe i rum s i praksis endnu en gang slippe for at skulle betale for den skade , de forvolder .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta">
Hr. formand , vi vil gerne give udtryk for vores sympati og solidaritet med de mennesker og omrder , der er blevet ramt af denne katastrofe . Det er imidlertid ikke nok med gode hensigter .
Der skal ydes erstatning for skaderne , og tabene skal godtgres bde for s vidt angr genoprettelsen af miljet samt skaldyrsanlg og fiskeredskaber . Vi er glade for at hre , at De , hr. kommissr , er enig i ndvendigheden af at handle og yde erstatninger hurtigt med tilbagevirkende kraft .
<P>
Vi er ikke tilhngere af en alt for ls kontrol af fartjerne , og vi gr ind for etablering af et europisk kystvagtkorps , og srlig for kravet om strengere bestemmelser og om skibe med dobbelt skrog .
<P>
Vi er heller ikke tilhngere af bekvemmelighedsflag , hverken for handelsskibe eller fiskerfartjer .
<P>
Vi var meget chokerede over at hre , at lasten var meget krftfremkaldende med et indhold af polyaromatiske kulbrinter p over tusinde dele pr. million .
Det vil sige , at for hver 15.000 ton last , der er sluppet ud i havet , er der 15 ton yderst giftigt stof .
Dette er uacceptabelt , og vi fik det frst at vide for sent , sledes at der nu m flges op herp af lgerne , som srlig skal vre opmrksom p de frivillige , der arbejder for at genoprette miljet .
<P>
Endelig mener vi , at der skal ofres srlig opmrksomhed p forebyggelse af disse risici samt det videnskabelige forskningsarbejde for at undg skader .
Der er fremsat adskillige forslag , som fortjener at blive undersgt .
Det er ikke i sidste jeblik , nr katastrofen er sket , at lsningerne skal findes .
Flgelig skal man nu hovedsageligt handle med henblik p fremtiden .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , mere end to mneder efter Erikas forlis fortstter forureningen p de kyster , som allerede var renset .
Samtidig med at jeg p ny giver udtryk for min solidaritet med alle ofrene , vil jeg gerne give udtryk for min anerkendelse af den ihrdighed , fagfolk og frivillige har vist ved at fortstte med at rense de forurenede strande .
Takket vre den mobilisering p stedet , som Parlamentet har ivrksat ved at arrangere en debat og vedtage et beslutningsforslag den 20. januar i r , er der blevet bebudet en rkke foranstaltninger .
Den franske regering har fremsat en betnkning og forslag til at styrke sikkerheden til ss , isr ved at bekmpe bekvemmelighedsflag og indfre meget strengere kontrolforanstaltninger .
Vi skal lre , s meget vi kan af denne nye olieforurening og hurtigt trffe beslutninger p fllesskabsplan , forhindre skraldespandsfartjer i at sejle langs vores kyster eller lgge til i vores havne , krve at skibene skal have dobbelt skrog ved transport af forurenende materialer og styrke sikkerheds- og kontrolstandarderne .
<P>
Vi skal ogs krve , at udgifterne i forbindelse med forureninger bliver betalt af de egentlig ansvarlige .
Ja , Total Fina m frigre konomiske midler til at bidrage til at udbedre de kologiske , konomiske og samfundsmssige skader og til at yde erstatning til de skadelidte .
<P>
Den franske stat har frigjort midler til at yde erstatning for skaderne .
Jeg synes imidlertid ikke , at Den Europiske Union indtil videre har givet udtryk for Fllesskabets solidaritet p det ndvendige niveau .
Der skal frigres bevillinger p fllesskabsplan for at hjlpe med rensningen af de forurenede kyster , bist de organisationer , der er get i gang med at f renset de olieforurenede fugle og bidrage til at genetablere de skadelidte virksomheder .
Der skal ydes srlige godtgrelser til de fiskere og stersopdrttere , der har lidt betydelige tab , og som skal investere store belb for at komme p fode igen og genvinde forbrugernes tillid .
<P>
Jeg glder mig over kommissr Fischlers erklring for lidt siden , og mrker mig de lfter , han har afgivet her i Parlamentet .
Jeg vil gerne sige , at min gruppe vil blive ved med at vre agtpgivende og kampklar i forbindelse med de grupper , der kmper p stedet , for at der hurtigt kan blive ydet erstatning for skaderne , og for at lovgivningen bliver strammet op p alle planer , og der kommer til at indg egentlige straffeforanstaltninger , hvis den ikke overholdes .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Nr det er vigtigt , hr. formand , at vende tilbage til olieforureningen to en halv mned efter Erikas forlis , er det fordi rkkevidden af den konomiske , samfundsmssige og kologiske katastrofe , der har ramt Atlanterhavskysten , i virkeligheden er langt alvorligere , end det frst blev antaget .
<P>
Der bliver ved med at komme oliepletter hver dag p 500 kilometer af Atlanterhavskysten .
Lastens njagtige sammenstning er mrkeligt nok stadig ikke opklaret .
Den kologiske katastrofe er langt alvorligere , mske uden fortilflde .
Der sker flere og flere tmninger af bundtanke , og de 16 millioner ton olie , der ligger i skibsvraget p 120 meters dybde , udgr en betydelig risiko for ny forurening .
Alle erhverv inden for fiskeri- og havakvakultursektoren er allerede hrdt ramt .
Hovedofrene er i dag skaldyrsopdrtterne . De var frhen de mest produktive i Europa .
Ofrene er i frste rkke de producenter eller speditrer , der har fet salgsforbud i Vende og Loire-Atlantique .
Nogle af dem har allerede mistet flere rs fangst , men faldet i salget p 50 til 80 % berrer alle bassiner ved Atlanterhavskysten og endog bassinerne i Den Engelske Kanal og Nordsen .
<P>
Hvad angr egentligt fiskeri , er det p nuvrende tidspunkt fiskeri med stende fiskeredskaber , der er mest direkte berrt .
Nst efter skaldyrene rammer afstningsvanskelighederne krebsdyrene .
De mange tabte fiskedage berrer hele fiskerisektoren og isr fiskeprodukternes fremtid , som var kommet p rette kurs i lbet af de sidste r , og er helt afhngig af forbrugernes reaktion , og man begynder desvrre at mrke en begyndende mistillid .
Atlanterhavskystens to store konomiske ressourcer , der er snvert forbundet , nemlig fiskeriet og turismen , er begge hrdt ramt .
Der er fare for , at ssonen er get tabt , hvilket kan medfre en meget alvorlig krise sidst p ret .
Det var sledes yderst berettiget , at Parlamentet skulle udarbejde et nyt beslutningsforslag , som vores gruppe har givet et meget stort bidrag til .
Forslaget lgger vgt p nogle punkter , som anses for absolut vsentlige p dette omrde .
<P>
Det frste punkt er , at forureneren skal ptage sig det fulde ansvar .
Beslutningsforslaget opfordrer til at indfre to principper , nemlig forureneren fjerner forureningen , for det er uacceptabelt , at rensningen af de kyster , der er blevet forurenet af en ladning kulbrinter , ikke phviler ejeren af denne , men de offentlige myndigheder , det vil sige skatteyderne , hvilket igen vil sige ofrene .
<P>
Det andet princip er , at forureneren betaler .
Beslutningsforslaget slr fast , at hans erstatningsansvar ogs skal omfatte fiskeriet , akvakultursektoren og de virksomheder , der er direkte knyttet til disse sektorer .
Dette er vsentligt , og det betyder , at forureneren ikke kan hvde , at han nedstter erstatningsbelbet til ofrene i henhold til det loft , der er fastsat af FIPOL ( fonden for erstatning af skader ved olieforurening ) , det vil sige de store olieselskabers velvilje .
<P>
Hvis FIPOL ' s loft er utilstrkkeligt , og det er tydeligvis sat for lavt , m det forhjes .
Det opfordrer vi til i beslutningsforslaget .
Hvis forhjelsen er utilstrkkelig , skal forureneren betale resten .
Det ville vre specielt uretfrdigt at vre vidne til , at et olieselskab , som i r har et overskud p 10 milliarder franske francs , ngter at yde 100 % erstatning til ofrene , hvoraf strstedelen bestr af sm virksomheder og lnmodtagere .
<P>
De berrte befolkninger forventer , hr. kommissr , at der kommer konkrete udtryk for solidariteten p europisk plan .
I beslutningsforslaget opfordres Kommissionen til at trffe foranstaltninger til at afhjlpe de skader , som fiskerisektoren har lidt som flge af olieudslipskatastrofen .
Det bl Europa , den flles fiskeripolitik , skal nu vise , at ud over det pres , det pfrer fiskerne , er solidaritet ikke et ord , det ikke kender til .
Den Europiske Union skal ligeledes deltage i genoprettelsen af miljet i de berrte vd- og kystomrder , hvis biologiske vrdi er af interesse for hele Unionen .
<P>
Hr .
Fischler har lige sagt , at han vil behandle Frankrigs anmodninger positivt , og det glder mig .
<P>
Vi skal p det vigtige havforureningsomrde spille en frende rolle .
20 r efter Amoco Cadix ' forlis er det stadig forsmmelighed og uansvarlighed , der er fremherskende i Europa med hensyn til sikkerhed til ss med deraf flgende nye olieforureninger .
<P>
Denne gang m passiviteten ikke vinde .
Der skal hurtigt etableres en generel ramme for sikkerhed til ss , der respekterer subsidiaritetsprincippet , og der skal endelig sttes en stopper for den infernalske spiral af udbredt uansvarlighed .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , der sker ganske vist mange katastrofer og tit med rystende resultater , f.eks. 35.000 dde i Caracas , men det chokerende ved Erika-katastrofen efter Amoco Cadix ' forlis og flere andre , er , at alt dette var forudsigeligt . Alt dette kunne have vret undget , fordi de samme rsager giver de samme virkninger , og vi kender rsagerne .
De skyldes ikke det underordnede , mangelen p tekniske foranstaltninger og dobbelt skrog , alt dette latterlige , som De Grnne s godt kan lide .
For lidt siden gav vores kollega Pitrasanta os en antologi over dette latterlige .
<P>
rsagerne er mangelen p en handelsflde , hvilket betyder , at man anvender slaveskibe med skibsvrag , der flyder ud for Athen .
Det er mangelen p skibsvrfter , der gr , at man tager til Montenegro .
Det er mangelen p en skatte- og socialpolitik , der gr , at man ikke er konkurrencedygtig i forbindelse med internationaliseringen .
Det er sfartsimperialismen lige siden Grotius fra Holland , der blokerer alt for at redde Rotterdam .
<P>
I stedet for at ndre dette , hvad gr man s i Bruxelles ?
Man optager Malta , der er mester i bekvemmelighedsflag , som medlem , som om det ville vre tilstrkkeligt at gre Tyrkiet til medlem for at bekmpe indvandringen .
Jeg er sledes bekymret for stersopdrtterene , fiskerne , kystkommunerne , fuglene og naturen . Der vil komme andre forlis som Erikas , fordi naturkatastrofer og katastrofer som Erikas forlis er dtre af internationaliseringen , og internationaliseringen er det europiske bekvemmelighedsflags skjulte last .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , konomien i vestatlanterhavsomrdet er dyster og forurenet med olien fra Erika .
Fiskere , sters- og skaldyrsopdrttere , erhvervene i tilknytning til turismen samt lokale og regionale myndigheder venter utlmodigt p bistand og behandling af det skibsvrag , som jensynligt stadig lkker og er en tidsindstillet bombe .
<P>
Den Europiske Union , som uheldigvis har afskaffet budgetkontoen for " naturkatastrofer til fordel for medlemsstaterne " , skylder sig selv at handle , frst og fremmest i solidaritetens navn , men ogs i kraft af sin del af ansvaret for denne endelse olieforurening .
<P>
Borgerne kan faktisk ikke forst , hvorfor Europa accepterer det , som amerikanerne afviser , og hvorfor Europa , der normalt er s hurtig til at lovgive p miljomrdet , indtil videre er get i st med hensyn til sikkerhed til ss .
<P>
Den Europiske Union skal lovgive snarest muligt og kaste s meget lys som muligt p dette forlis . Kommissionen skal imidlertid i mellemtiden jeblikkelig stte strukturfondene i beredskab for at hjlpe de skadelidte virksomheder , behandle skibsvraget , rense kysten , ge oplagringskapaciteten for affald , srge for , at det kan behandles eller genbruges og etablere et forskningsprogram for opsamling af olie fra havet .
<P>
Endelig br Kommissionen som flge heraf genoprette en budgetkonto for " naturkatastrofer til fordel for medlemsstaterne " og gre strukturfondene tilgngelige for de skadelidte omrder .
<P>
Hvad mener Kommissionen om disse forslag ?
Hvilke beslutninger har Kommissionen allerede taget , og hvilke beslutninger regner den med at tage ?
Hvordan har Kommissionen fulgt op p den beslutning , Europa-Parlamentet vedtog den 20. januar 2000 ?
For jeblikket har vi ikke set nogen konkret foranstaltning p dette omrde .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , de seneste begivenheder og frem for alt Erikas forlis har vist , at vores kyster permanent er truet af skibskatastrofer .
Debatten om forhindring af sdanne katastrofer har vi allerede frt i Strasbourg , og deraf fremgik betydningen af en europisk plan for sikkerheden til ss .
<P>
Men foruden forebyggelse skal vi ogs have je for flgerne af sdanne katastrofer . Frst og fremmest de kologiske flger .
Mange hundreder af kilometer af den franske kyst er forurenede .
Tusinder af fisk og fugle er omkommet .
Det er ikke udelukket , at der er sket en permanent delggelse af visse habitater . Genoprettelse af miljet er ofte en langvarig proces .
<P>
Det nuvrende system med et loft over skadeserstatningen , udelukkende for den miljskade , der kan beregnes konomisk , er ikke lngere tilstrkkelig .
Vi m hurtigst muligt skabe en udvikling i retning af en skadeserstatning uden loft ogs for miljskade , som ikke kan beregnes konomisk .
Princippet om , at forureneren betaler , skal anvendes konsekvent .
Jeg opfordrer til en nultolerance med hensyn til havforurening .
Med henblik derp skal der komme strengere og bedre kontrol .
<P>
Men vi m ogs lgge vgt p de konomiske flger .
Jeg er tilhnger af en europisk genoprettelsesplan for de ramte virksomhedssektorer lige fra fiskeriet , muslinge- og stersopdrtning til restaurationssektoren .
Kort sagt , en ndplan , som trder i kraft ved skibsulykker .
De , som bliver ofre for andres hensynslse jagt efter fortjeneste , fortjener vores solidaritet , i hvert fald i en overgangsfase .
<P>
Til sidst vil jeg lige komme ind p sundhedsaspektet .
Ogs belgiske frivillige har ofret deres juledage for ofte med bare hnder at rense strandene og redde fugle og fisk . Jeg var overrasket over at lse i avisen , at slammet skulle vre krftfremkaldende .
Jeg var endnu mere overrasket over at lse , at de pgldende franske myndigheder vidste dette flere dage i forvejen , uden at de opfordrede hjlperne til at trffe beskyttende foranstaltninger .
Jeg vil gerne af kommissren have at vide om , og i bekrftende fald hvornr , Kommissionen blev orienteret om den mulige sundhedsfare .
<P>
Hr. formand , vi m lre af erfaringerne .
Skibskatastrofer som Erikas forlis kan forekomme igen i morgen ud for Nederlandenes , Englands , Spaniens eller Belgiens kyster .
Den ordning , som vi i dag udformer i Europa , vil blive betragtet som prcedens .
Lad os derfor vre strenge over for forurenerne og rundhndede over for de ramte .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Hr. formand , jeg vil gerne som nogle af vores kolleger her i Parlamentet sige , at situationen to en halv mned efter forliset stadig er meget kritisk og hver dag afslrer lidt mere af katastrofens omfang .
<P>
Der er to synsvinkler , frst p det miljmssige plan .
Vraget indeholder endnu 16.000 ton olie , der strmmer ud , og ud over dette udslip har vi desvrre i sidste uge opdaget og noteret 35 kologiske tyverier , 35 tmninger af bundtanke , der p uvrdig vis kan tilfjes til denne fuldstndig katastrofale situation .
Fru de Palacio har holdt et lngere indlg om dette problem , og jeg tror , hun er begyndt uden at afvente det , der i dag er absolut ndvendigt , nemlig et udkast til en europisk sfartslovgivning p baggrund af et udkast til direktiv om stransport af farligt gods .
Set ud fra denne synsvinkel vil hun genkende den franske vilje til at markere deres formandskab ved hjlp af bestemmelser , der gr i retning af en strre sikkerhed .
<P>
Det er imidlertid p det konomiske plan , at det andet chok - det frste chok er miljmssigt og det andet konomisk - viser sig , som mange her i Parlamentet har givet udtryk for .
Skaldyrsopdrttet , fiskeriet , stersopdrttet og dambruget er i dag katastroferamte , for ud over olieforureningen er der mange steder kommet skader fra stormen .
Desvrre er disse erhverv blevet alvorligt skadet . De skal p den ene side genetableres og p den anden side , hvilket mske er det vanskeligste , genvinde forbrugernes tillid .
<P>
I denne situation venter bretonerne , indbyggerne i Vende og Charentais og p andre omrder skovbrugerne p et tegn fra Den Europiske Union .
<P>
Vi kan ikke bde henfre dette under rubrikken tilnrmelse til borgerne og forblive " tavse " uden konkrete svar stillet over for fnomener af denne strrelse og omfang .
<P>
Jeg har med stor opmrksomhed noteret mig kommissr Fischlers bemrkninger , som mske er de mest konkrete , vi har hrt i dag .
Der er sandelig blevet givet udtryk for flelser og solidaritet , og der er kommet bekendtgrelser , men det er nu p tide , at afventen aflses af en klar tilkendegivelse om europisk solidaritet .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Olieudslippet fra Erika er et af en lang rkke katastrofer i de seneste r i farvandene i Fllesskabet , herunder udslippet fra Brr ud for Shetlandserne og Sea Empress ud for Wales .
Disse udslip har , ud over at forvolde uoprettelige miljskader , delagt de lokale industrier .
I tilfldet Erika har det lokale fiskeri og akvakulturerne lidt alvorlig skade , og det er vigtigt ikke blot at se p de delggende virkninger , der ses i dag , men ogs at se fremad p olieforureningens langsigtede skadelige virkninger .
<P>
Det er vigtigt med effektiv skadeserstatning .
Det er p tide , at der bliver strammet op p skibsfartssikkerheden i Fllesskabet , og at der indfres gede kontrolforanstaltninger , herunder ophr med brugen af bekvemmelighedsflag , som man ogs i stigende grad tyer til i fiskerisektoren .
De ansvarlige virksomheder , rederne og ejerne af lasten skal betale for deres forsmmelse .
<P>
Den nuvrende skadeserstatning er utilstrkkeligt finansieret , og dette var srdeles tydeligt i forbindelse med Brr-katastrofen , hvor fiskeriet p Shetlandserne ikke fik tilstrkkelig erstatning for deres tab .
Vi er ndt til lre af erfaringen og sikre , at de industrier , der berres af Brr-udslippet , kan genopbygges .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta">
Hr. formand , det er ndvendigt i dag to en halv mned efter Erikas forlis p ny at tale om denne katastrofe , da de tragiske flger heraf langt fra er afsluttet .
Vi skal i dag sammen med den organiserede befolkning bde fortstte med at opretholde presset for at f Total Fina til at betale for alt det , der er blevet delagt p grund af deres hmningslse sgen efter profit , og samtidig bestrbe os resolut p at forhindre , at denne art katastrofer gentager sig .
<P>
Selvom det flles beslutningsforslag er interessant , berrer det ikke sprgsmlet om bekvemmelighedsflag , som det er vigtigt bde at gre opmrksom p og lse , hvis man vil deltage i indsatsen for at forebygge katastrofer til ss .
<P>
Det drejer sig ikke kun om , som det er nvnt i beslutningsforslaget , at forbedre sikkerhedskontrollen for disse bekvemmelighedsflag , men ogs arbejde for at afskaffe disse .
Den eneste mde , smnd kan leve og arbejde under tilfredsstillende forhold , er at vedtage love og sikre effektiv social beskyttelse af dem , og at fiskeriaktiviteter og miljet respekteres .
<P>
Efter hver sfartskatastrofe har Parlamentet vedtaget en beslutning , i hvilken der normalt foresls positive tekniske foranstaltninger , hvoraf nogle genoptages i direktiver .
Hvis de blev gennemfrt , ville de faktisk vre i modstrid med tanken om s lave omkostninger som muligt , der er iden med bekvemmelighedsflag .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , hr. kommissr , som ordfrer for direktivet om havnemodtagelsesfaciliteter ogs til forebyggelse af havforurening vil jeg fremstte et par bemrkninger , som jeg er kommet i tanke om , og som der efter min mening ikke blev talt ret meget om p green shipping conference in Hamburg , hvor alle var til stede .
Der blev det oplyst , at 5-10 % af olieforureningen stammer fra katastrofer .
Disse er meget koncentrerede og forrsager mange problemer , men 60 % stammer fra industriens forurening .
Og 10 % , blot for at give et fingerpeg , stammer fra naturlig forurening .
<P>
Hvad jeg gerne vil foresl ikke s meget som led i tekniske forbedringer , bedre kontrol og bedre regler , hvilket alt sammen ogs skal indfres , men som led i samfundsmssigt forsvarlig virksomhedsledelse , er en slags rundbordskonference med dem , som er involverede i hele olieforureningen af have .
Det vil jeg gerne opfordre til .
<SPEAKER ID=17 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , frst vil jeg takke mange gange for den engagerede diskussion , der har fundet sted her i Europa-Parlamentet .
Det har helt klart vist sig , at vi m arbejde i to retninger .
P den ene side forebygge , det vil sige , at vi m overveje , hvordan vi p forskellige omrder kan forbedre direktiverne , havretten osv . , sledes at risikoen for sdanne katastrofer i fremtiden ikke er mulig i samme udstrkning .
<P>
For det andet , hvad skal vi gre for at hjlpe der , hvor katastrofen er sket ?
Nu vil jeg fortlle Dem , at min kollega , fru de Palacio , allerede er kommet med tre helt konkrete forslag til interserviceproceduren .
Jeg hber , at Kommissionen vedtager disse forslag endnu i marts for at komme videre med hensyn til forebyggelsen .
<P>
Disse tre forslag er helt konkrete . For det frste styrker man de nationale kontroller for skibssikkerhed .
For det andet styrker man Kommissionens kontrol af de organisationer , der skal vurdere sikkerhedsbestemmelserne ombord p skibene .
For det tredje vil vi efter en vis overgangsperiode helt forbyde , at enkeltskrogede tankskibe fortsat fr lov til at sejle i EU-farvande .
<P>
Jeg tror , at vi faktisk vil opn et gte fremskridt med disse foranstaltninger .
Endvidere er der planlagt yderligere foranstaltninger i lbet af ret , og inden for rammerne af disse yderligere foranstaltninger vil vi sikkert ogs undersge sprgsmlet om bekvemmelighedsflag .
<P>
Med hensyn til hjlpen har flere krvet , at budgetposten for erstatninger genindfres .
Jeg beder Dem imidlertid om ogs at se p , hvor hjt denne budgetpost var sat . Med de penge , der var afsat til denne budgetpost , kan man ikke tale om virkelig hjlp .
Jeg husker godt , hvordan vi her i Europa-Parlamentet i forbindelse med BSE havde store diskussioner om , hvad det i det hele taget var for et placebo , og at det i virkeligheden ikke hjlper spor .
<P>
Hjlp , der kan mrkes , kan vi kun yde via de programmer , som jeg har redegjort for .
Her - det har jeg gjort opmrksom p - ligger initiativet nu hos den franske regering . Jeg har givet tilsagn om , at vi , s snart vi fr programmerne fra Frankrig , hurtigt gennemgr og godkender dem .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Jeg vil blot takke kommissr Fischler for det svar , som han har givet p den mundtlige foresprgsel , som vores udvalg forelagde .
Jeg synes , at han har givet os vigtige oplysninger , og det skal psknnes , nr kommissrerne giver konkrete og vigtige oplysninger .
<P>
Jeg mener , at man i det konkrete tilflde med Erika trffer foranstaltninger og koordinerer aktionen med de franske myndigheder .
Men det der er afgrende her er , at vi ikke igen skal diskutere dette sprgsml , for kernen i det hele er forebyggende foranstaltninger .
Han har henvist til - jeg ville derhenad - at Kommissionen vil mdes og vedtage en pakke med tekniske og lovmssige foranstaltninger .
Jeg mener , at det er vejen frem .
Jeg vil blot sige til ham , at de er meget velkomne , og at vi fra Fiskeriudvalgets side vil flge disse foranstaltninger nje , s vi ikke i Parlamentet skal samles for at beklage begivenheder som den , vi beklager nu .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget fem beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 42 , stk . 2 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=3>
Handelsaftale EF-Israel
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0012 / 2000 ) af Morgantini m. fl. til Kommissionen om uregelmssigheder i anvendelsen af handelsaftalen mellem EF og Israel .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Vi skal i virkeligheden drfte noget helt enkelt i dag , nemlig overholdelsen , gennemfrelsen og kontrollen af de aftaler , Den Europiske Union underskriver , og overholdelsen af de traktater og internationale bestemmelser , som Den Europiske Union har tilsluttet sig .
Det er helt enkelt , men her i verden er det meget ofte det enkle , der er vanskeligt .
Dette er mlstningen for de kolleger , der sammen med mig har truffet initiativ til den foresprgsel , vi retter til Kommissionen , og som drejer sig om , at Israel helt benlyst ikke gennemfrer handelsaftalen EF-Israel korrekt , hvilket vi ikke bare har grund til at tro , men ogs - sammen med flere medlemsstater - har konkrete beviser p .
Vi har samtidig grund til at tro , at Kommissionen ikke gr det , der burde vre dens hovedforml , nemlig at vre fllesskabstraktaternes vogter .
Vi tnker her p artikel 38 i den omrdebestemmelse , der begrnser anvendelsesomrdet til staten Israels omrde , og som sledes ikke giver mulighed for toldlempelser for de produkter , der stammer fra de omrder , Israel besatte i juni 1967 , og hvor de forskellige israelske regeringer trods alle internationale bestemmelser - ikke mindst den fjerde Genve-konvention - har oprettet kolonistiske bosttelser , konfiskeret palstinensisk jord og vand og ladet sin egen befolkning flytte hen .
<P>
Det er ikke frste gang , at Kommissionen og Parlamentet tager dette sprgsml op . Her vil jeg blot nvne Kommissionens beretning til Rdet og Parlamentet , der blev offentliggjort i maj 1998 , og hvor man ikke ville tillade Israels afvisning af at gennemfre protokollen om oprindelsesbestemmelser , sdan som det er fastlagt i artikel 38 .
Til trods herfor er det ikke lykkedes Kommissionen at f Israel til at overholde disse aftaler , og Kommissionen har givet nogle vage svar p de forskellige foresprgsler fra Parlamentet . Den hvder , at det er vanskeligt at f nogle sikre beviser for produkternes oprindelse , selvom den hele tiden med rette har mindet Israel om de juridiske forpligtelser i aftalen .
For at gre det lettere for Kommissionen og medlemsstaterne at f nogle sikre beviser har en israelsk fredsbevgelse offentliggjort en liste over virksomheder , der er beliggende i bosttelserne , og en palstinensisk ngo har udarbejdet - og fremlagt for toldvsenet i de forskellige medlemsstater - nogle utvetydige beviser for oprindelsesstaten for diverse produkter fra de besatte omrder , der slges p de nationale markeder i Fllesskabet .
Helt konkret vil jeg kun nvne et par stykker , der produceres p Golanhjderne og i de besatte omrder , nemlig vin og forskellige andre ting .
<P>
Det er fredstid i Palstina og Israel , og det er i jeblikket vigtigt med trovrdighed og respekt for traktaternes og aftalernes gyldighed , hvis EU og Parlamentet nsker at spille en aktiv politisk rolle .
Israel har garanti for , at Europa gr ind for sikkerhed og stabilitet i den israelske stat , men Israel kan ikke bede os om at vre medskyldige i nogle s alvorlige overtrdelser .
Palstinenserne ved , at EU gr ind for en anerkendelse af deres stat og deres rettigheder , men de skal have dette bekrftet . Man kan ikke skabe fred ved at krnke rettighederne .
Det samme siger israelere som soldaten Igal Moshe , der for fire dage siden ngtede at tage til Libanon , og som i dag er i fngsel , og det siger de palstinensere ogs , som nsker fred p trods af deres delagte huse og p trods af , at de efter 50 r stadig er flygtninge . Og det skal vi ikke mindst huske af respekt for os selv og for de demokratiske regler , vi har opstillet for os selv .
Mere konkret vil jeg dog gerne have lov til at sige , at dette ogs betyder , at medlemsstaterne og Unionen mister nogle konomiske midler , som tages fra de europiske borgere , idet man krnker menneskerettighederne og de konomiske rettigheder .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="PT" NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer , fru Morgantini , de sprgsml , som De har stillet til Kommissionen , angr eventuel ulovlig eksport til Fllesskabet fra de israelske bosttelser eller fra de besatte omrder , og som skulle have nydt godt af prferencebehandling , og de vedrrer derfor den korrekte anvendelse af reglerne for prferencebegunstiget oprindelse . Kommissionen har i vrigt allerede givet et skriftligt svar p et sprgsml fra Dem i samme sag i januar 2000 .
<P>
De vil nu gerne have supplerende oplysninger . Det vil jeg sge at give .
Hvad for det frste angr aftalens manglende klarhed , kan jeg bekrfte over for Dem , at den forelbige aftale om handel og beslgtede sprgsml mellem EF og Israel faststter , at den glder i alle EF ' s medlemsstater og - jeg citerer - " p israelsk territorium " .
Efter EU ' s opfattelse hersker der alts ingen uklarhed p baggrund af de prciseringer , som hr. kommissr Christopher Patten gav i sit skriftlige svar , og som jeg vil citere p originalsproget :
<P>
" ...
as already explained in the communication , Israeli settlements or occupied territories cannot be considered by the Community as part of Israeli territory for implementation of the EC-Israel agreement . This issue is highly sensitive , in as far as it relates to the broader question of borders , to Israelis and Palestinians alike " .
( " ...
som allerede forklaret i meddelelsen kan Fllesskabet ikke betragte de israelske bosttelser eller besatte omrder som en del af det israelske territorium med henblik p gennemfrelsen af aftalen mellem EF og Israel . Dette er et yderst kritisk sprgsml for bde israelerne og palstinenserne i det omfang , det vedrrer det bredere sprgsml om grnser " .
)
<P>
( PT ) Denne holdning har vi gentagne gange givet udtryk for over for de israelske myndigheder p alle officielle mder mellem Kommissionen og den israelske minister , hvor det seneste fandt sted den 21. januar , hvor premierminister Shimon Peres mdtes med formanden for Kommissionen , Romano Prodi , og kommissr Christopher Patten .
Det er i vrigt almindelig kendt - og De har selv lige sagt det - at Israels fortolkning , hvad angr aftalens territoriale anvendelsesomrde , ikke er sammenfaldende med EU ' s fortolkning , men vores holdning rummer efter Kommissionens opfattelse ingen tvetydigheder .
<P>
Deraf ogs relevansen af Deres andet sprgsml angende verifikationssystemets effektivitet .
Proceduren til verifikation af varers oprindelse skal konstatere , om en vare er berettiget til prferencebehandling , ogs i tilflde af manglende samarbejde fra det tredjeland , som er berrt af oprindelsesbestemmelsen .
I det skriftlige svar , som vi har givet Dem , nvnte Kommissionen forenklingen af varers oprindelsesbestemmelse , hvilket selvflgelig ikke betyder , at dette i sig selv lser problemet , alts , at denne forenkling direkte frer til en afklaring af varens oprindelse .
Mens medlemsstaternes toldmyndigheder tager sig af at identificere de forsendelser , der mske ikke stammer fra Israel , og det er de nationale toldmyndigheders opgave , viderefrer Kommissionen p sin side og iflge det ansvar , som den er plagt , dialogen med de israelske myndigheder med henblik p en korrekt gennemfrelse af protokollen for oprindelsesreglerne p grundlag af den eneste fortolkning , som Kommissionen kan st inde for .
Hvis de initiativer , der er sat i gang , ikke frer til bestemmelse af varernes oprindelse , overvejer Kommissionen muligheden af at arrangere et mde med Toldsamarbejdsudvalget for i denne sammenhng at lse netop de udestende sprgsml med hensyn til verifikationsproceduren i aftaler af denne type .
<P>
Hvad angr de nye dispositioner , har Kommissionen p officielle mder med de israelske myndigheder detaljeret diskuteret sprgsmlet om gennemfrelsen af aftalen , for hvilken der findes veldefinerede procedurer .
I januar i r foreslog de israelske myndigheder oprettelsen af en trilateral arbejdsgruppe bestende af reprsentanter for Den Palstinensiske Myndighed , den israelske regering og Kommissionen .
Formlet med denne arbejdsgruppe skulle vre at finde gensidigt acceptable lsninger for overgangsperioden , som ikke skulle skabe prcedens for det endelige resultat af de igangvrende forhandlinger eller vre imod de aftaler , der er i kraft indtil den endelige aftale .
Prsident Yasser Arafat har accepteret dette forslag p et mde den 24. januar med kommissr Christopher Patten , og Kommissionen agter derfor bde over for Israels regering og over for Den Palstinensiske Myndighed at bekrfte , at vi er rede til at acceptere dette forslag , som vi mener tager hjde for de bekymringer , som De her har givet udtryk for .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , et af de vigtigste ml for Den Europiske Unions middelhavspolitik er at deltage aktivt i fredsprocessen mellem Israel og de arabiske stater , srlig mellem Israel og Den Palstinensiske Myndighed , og sttte denne proces handlekraftigt , hvor det er muligt .
P det konomiske omrde betyder dette , at de europiske markeder i henhold til den eksisterende aftale er bne for produkter fra Israel og palstinensernes selvstyreomrde .
I den forbindelse er eksporten fra Israels geografiske omrde og eksporten fra det nuvrende palstinensiske territorium til Den Europiske Union genstand for en prferencebehandling fra Den Europiske Unions side .
<P>
For de besatte omrder , der som et led i fredsprocessen endegyldigt skal indordnes det ene eller andet lands geografiske omrde i en ny grnseordning , er der rent juridisk endnu ikke fastlagt sdanne prferenceordninger , og detaljerne mangler at blive prciseret .
Det er vi enige om med Kommissionen .
Det er alts vigtigt p nuvrende tidspunkt , at Israel p sit geografiske omrde og palstinenserne p deres forelbige territorium sikrer en juridisk upklagelig anvendelse af denne prferenceordning .
Men vi gr samtidig ind for at give de direkte berrte parter for disse besatte omrder - og hr. kommissr , De har nvnt det - tilstrkkelig tid til at n frem til en forhandlingslsning .
<P>
Det endelige resultat br medfre lettere markedsadgang til Den Europiske Union for alle producenter , israelere som palstinensere , s snart de territoriale sprgsml i takt med opbygningen af en fremtidig palstinensisk stat er blevet lst endeligt .
Den Europiske Union br alts fortsat bidrage til lsningen af problemet og ikke forvrre det yderligere ved sin holdning , idet den nu kommer med ensidige beskyldninger , der ikke frer til noget .
P vegne af det store flertal i PPE-gruppen opfordrer jeg derfor Israel , palstinenserne - og Arafats holdning er et positivt tegn - og Kommissionen til at styrke de direkte sonderende samtaler for hurtigt at n frem til en ordning p dette endnu bne handelssprgsml mellem Den Europiske Union p den ene side og Israel og Den Palstinensiske Myndighed p den anden side .
<P>
Lad mig derfor opmuntre Kommissionen - hr .
Vitorino og hr . Lamy - til fortsat at sttte fredsprocessen ved hjlp af diskret , men samarbejdsorienteret handlen , hvor de palstinensiske producenters berettigede interesser bakkes op , sledes som Parlamentet har praktiseret det i 10 r , og hvor vores nre handelsforbindelser til Israel og dets producenter fortsat udbygges .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Menndez del Valle">
Hr. formand , vanskelighederne i forbindelse med fredsprocessen i Mellemsten er velkendte , og de politiske hindringer , som vi skal beskftige os med , er for mange .
Det politiske aspekts betydning er s stor , at det kan bidrage til at tage modet fra os , nr vi skal behandle en forhindring , som i princippet kun er juridisk , nemlig den ukorrekte anvendelse af handelsaftalen , som vi taler om .
Ud fra et bestemt synspunkt kunne det derfor muligvis vre fornuftigt at mene , at behandlingen af den uregelmssige eksport til Europa fra de jdiske bosttelser i palstinensiske omrder , da den ikke anses for at vre det vigtigste politiske problem , skulle udsttes , til der opns en endelig fredsaftale .
Jeg mener imidlertid , at gentagne brud p tidligere indgede juridiske aftaler - sammen med den ophobede skuffelse over s mange andre aftalebrud - kan udvikle sig til et politisk element , der kan skade selve fredsprocessen .
<P>
I en konflikt som den israelske eller palstinensiske ender alt i den sidste ende desvrre med at blive udnyttet politisk , hvis der ikke i tide trffes passende foranstaltninger for at forhindre det .
Derfor er det efter min mening helt hen i vejret , nr kommissionsformand Prodi , efter at have indledt sin rejse til Mellemsten for kun et par dage siden , giver flgende svar p en journalists sprgsml om emnet : " Vi har ikke dette emne p dagsordenen .
Vi har besluttet , at vores dagsorden kun skal indeholde politiske emner . "
<P>
Jeg mener rligt talt , at Kommissionen er forpligtet til at reagere , hvis det viser sig , at produkter fra disse bosttelser har fortrinsret til fllesskabsmarkederne .
Det skal den gre , fordi bosttelserne , hvilket Kommissionen selv mener , og folkeretten bekrfter , ikke er en del af staten Israel , og fordi det faktum , at Europa baserer sine aktioner p folkeretten i sine forbindelser med parterne i fredsprocessen , kun kan fremme den .
<P>
Derfor vil jeg til sidst sprge Kommissionen - hvis nske om at overholde de gldende regler , jeg ikke tvivler p - om den har planlagt nogen srlig supplerende indsats eller mekanisme for at gre overholdelsen mere effektiv i den sag , vi beskftiger os med .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , siden Oslo-aftalerne blev indget i 1995 , er forbindelserne mellem Israel og palstinenserne kommet ind i en ny fase , hvilket br fre til en retfrdig og varig fred mellem ligevrdige parter .
<P>
Unionen har i denne proces spillet en uvurderlig rolle i sin egenskab af hovedbidrager af konomisk hjlp til omrdet .
Hovedrsagen til problemerne med at ivrkstte handelsaftaler mellem Unionen og Israel er som allerede nvnt det flsomme sprgsml om grnserne .
Kommissren gjorde opmrksom p , at israelerne ikke opfatter det p samme mde som Unionen .
Under alle omstndigheder drejer det sig om en vanskelig igangvrende forhandlingsproces , som vi imidlertid alle gerne ser lykkes .
<P>
Denne proces er hovedsagelig politisk , og Unionen ville ikke f noget ud af udelukkende at forsge at opn en teknisk lsning , som kun ville vre midlertidig i mangel af lovfastlagte grnser mellem de to stater .
Problemet br lses ad den eneste mulige vej , nemlig gennem dialog .
Der br oprettes en trilateral arbejdsgruppe bestende af palstinensiske og israelske eksperter og eksperter fra Kommissionen .
Vi kan i denne forbindelse hbe p , at det vil lykkes hovedpersonerne at lse denne strid og at finde en kreativ lsning for den mellemliggende periode .
<P>
Ligesom det var tilfldet i Europa for et halvt rhundrede siden , er den socio-konomiske udvikling i Mellemsten en vsentlig betingelse for freden .
Vi har sledes en ekspertise , der kan anvendes p dette omrde , og er srdeles godt placeret til i dag at vurdere den vej , vi har tilbagelagt .
Gid israelerne og palstinenserne kunne lgge den samme optimistiske velvilje for dagen .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , hr. kommissr , fredsprocessen i Mellemsten er et yderst mtleligt sprgsml .
Staten Israels njagtige grnser , det eneste demokrati i denne region , vil frst kunne blive anerkendt af alle , nr disse forhandlinger er lykkedes .
Gennemfrelse af handelsaftalen mellem Den Europiske Union og Israel , som heller ikke definerer staten Israels omrde , br finde sted p denne baggrund .
<P>
Dertil kommer , at der findes en betydelig forbindelse mellem de konomiske aktiviteter p israelsk side og p palstinensisk omrde .
Med henblik derp er der i Paris-protokollen til Oslo-aftalerne ogs fastlagt en " toldkuvert " , som omfatter staten Israel og Den Palstinensiske Myndighed .
Desuden har Kommissionen og de nvnte parter tilsluttet sig en flles arbejdsgruppe med henblik p at drfte sprgsmlene om oprindelse .
Navnlig den palstinensiske konomi siges at lide under ensidige EU-skridt .
Potentielle investorer i dette omrde har allerede meddelt , at de vil trkke sig tilbage , hvis joint ventures ikke lngere blev indrmmet toldprferencer .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , Parlamentet deler i store trk den bekymring , der ligger i fru Morgantinis foresprgsel .
Jeg synes , at kommissr Vitorino har anskueliggjort Kommissionens holdning , og efter min mening har han svaret behrigt p de sprgsml , der er blevet rejst , men jeg mener ikke , at vi skal stoppe der .
Jeg mener derfor , at vi p baggrund af den forudgende forsikring kunne udvide overensstemmelserne med udgangspunkt i den privilegerede information , som fru Morgantini og jeg selv har fet ved at ledsage Europa-Parlamentets formand under en rundrejse i omrdet .
<P>
For det frste mener jeg , at vi til trods for de eksisterende vanskeligheder , som vi har kunnet konstatere p stedet , skal gentage vores sttte til den direkte dialog mellem Israels regering og Den Palstinensiske Myndighed , der skal munde ud i en retfrdig , stabil og endelig fredsaftale .
<P>
For det andet mener jeg , at det er af interesse for begge parter at sikre regionens konomiske udvikling og beslutsomt at tage fat p at mindske de store forskelle mellem rig og fattig , der er i omrdet .
<P>
Endelig , for det tredje , kunne Kommissionen mske overveje nytten af at g i dybden med arbejdet med en trilateral arbejdsgruppe , naturligvis med Den Europiske Unions deltagelse , som kan sikre opfyldelsen af handelsaftalerne og f os til at gre fremskridt i det samarbejde , som Den Europiske Union tilbyder til fordel for alle implicerede parter .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Jeg lyttede til svaret fra kommissr Vitorino , og jeg m sige , at jeg er tilfreds . Det forekommer mig nemlig , at der i hans indlg var et svar p de sprgsml , som var indeholdt i foresprgselen .
Jeg er ogs af den opfattelse , at vi br understrege , hvor vigtigt det er for EU og sledes ogs - med hensyn til gennemfrelsen - for Kommissionen at fremme trepartsaktiviteter , navnlig med hensyn til de konomisk-finansielle og videnskabelige samarbejdsniveauer , s vores kvantitative konomiske tilstedevrelse kan ndres nogle flere gange til en mere betydningsfuld politisk tilstedevrelse i Mellemsten .
Dette er efter min mening det , som vi skal lre af denne efterhnden langvarige affre .
<P>
Hvad det specifikke emne angr , hrte jeg lige , at vores kollega Galeote omtalte vores formands og vores kollega Menndez del Valles besg samt formand Prodis besg i Israel og andre lande i Mellemsten .
De to formnd gjorde efter min mening ret i ikke at tage dette emne op , for man skal ikke blande tingene sammen , og hvert niveau skal naturligvis have sin prioritet .
Jeg tror , at det var rigtigt af de to verste reprsentanter for Parlamentet og Kommissionen at beskftige sig med de vanskeligste emner i fredsprocessen , hvor man som bekendt stadig stder p nogle problemer .
Vi skal sttte denne fredsproces fuldt ud , og den opmrksomhed , vi ogs retter mod de fnomener , der er omhandlet i vores kollega Morgantinis foresprgsel , er ikke en forudindtaget eller p forhnd negativ opmrksomhed over for nogen af de berrte parter .
Det er derimod vennernes strenghed og en strenghed over for vores venner i Israels regering , og den har det forml at srge for , at disse ulovligheder og uregelmssigheder ikke gentager sig , da de gr ud over alle parter .
Ud fra dette synspunkt skal ogs dette initiativ forsts p en positiv mde , nemlig som et initiativ , der tager sigte p at fremme fredsprocessen i Mellemsten .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den nuvrende handelsaftale mellem Israel og EU er faktisk utydelig .
Desuden er det meget vanskeligt at faststte de pgldende produkters oprindelse .
Jeg kan derfor blot bekrfte , at det er nskeligt , at der hurtigt skabes klarhed derover .
<P>
Alligevel er der en rkke andre vigtige faktorer , som vi skal tage hensyn til .
Vi er jo alle sammen enige om , at den nylige genoplivelse af fredsforhandlingerne skal fremmes og ikke vanskeliggres .
<P>
I jeblikket har Israel og palstinenserne travlt med at forhandle om deres fremtidige grnser .
Ethvert forsg , uanset fra hvis side , uanset fra hvilken tredjeparts side , p i jeblikket at ville definere , for slet ikke at tale om at ptvinge , det territoriale anvendelsesomrde , er derfor overilet .
Det forekommer mig bedre at afvente resultatet af den trilaterale arbejdsgruppe med hensyn til oprindelsesreglerne , som vil blive indkaldt p Israels , Kommissionens og palstinensernes initiativ .
<P>
Jeg er tilfreds med , at ogs kommissren deler denne opfattelse .
Forhbentlig finder denne arbejdsgruppe inden for de eksisterende lovmssige rammer en midlertidig lsning p problemet uden at bringe fredsprocessen i fare .
For denne fredsproces fortjener absolut prioritet , i hvert fald fra Det Europiske Fllesskabs side . Fra Europas side kan vi ikke lgge noget som helst i vejen herfor .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Der synes at vre pfaldende enighed i Parlamentet i dag , men jeg vil gerne ppege et par ting .
Her i Parlamentet har handel i Mellemsten altid vret et politisk urocenter .
Vi er store bidragydere , men vi har desvrre alt for lnge vret trngt ud p et sidespor , bde hvad angr politik og politisk indflydelse i Mellemsten , og vi kan bidrage positivt , som mange talere har sagt i dag , p samme mde som vi gjorde det i Nordirland .
<P>
Vi er storforbrugere af varer fra bde Israel og de besatte omrder . Handel er sandsynligvis vores primre politiske styrke i omrdet , og fremme af retsstatsprincippet er vores strste politiske aktiv , nr vi forsger at bidrage til fredsaftalen .
Grnserne lukkes , til tider vilkrligt og til tider efter et terroristangreb .
Ved et af mine mange besg i omrdet s jeg blomster og jordbr , der l og rdnede i gaderne i Gaza , blive spist af sler , mens de palstinensiske producenter s hjlpelst til i fortvivlelse .
<P>
Men det er ikke kun et sprgsml om lukkede grnser .
Varer strmmer frit fra disse omrder , varer produceret i de israelske bosttelser i de besatte omrder .
Vi har en international aftale , som overtrdes .
Det er vores ansvar at sikre , at alle respekterer og overholder betingelserne i aftalen .
<P>
Nr Israel ikke klart opfylder sin forpligtelse til at anvende oprindelsesreglerne og territorialbestemmelsen i aftalen , som landet skal , tilskynder Kommissionen under disse omstndigheder medlemsstaterne til at ty til importverificeringsprocedurerne , som kan vre forhalende og undvigende .
De israelske toldmyndigheder kan f meget lang tid , helt op til 10 mneder , til at svare p foresprgsler , og importverificeringsproceduren kan vre fuldstndig uproduktiv .
Vi br krve deponering af alle varer , der importeres fra Israel , indtil vi kan sikre , at Israel stopper med at misbruge aftalen .
<P>
Jeg har et par sprgsml , hr. kommissr .
Har Kommissionen fra toldmyndighederne i medlemsstaterne modtaget dokumenter attesteret af det israelske toldvsen vedrrende srlige placeringer af bosttelser i de besatte omrder , der er omfattet af aftalen ?
Har Kommissionen direkte spurgt de israelske ansvarlige tjenestemnd , om toldmyndighederne anvender territorialbestemmelsen for at udelukke de besatte omrder fra aftalen ? Har Kommissionen slet fast , at Israel forstr og fortolker territorialbestemmelsen korrekt ?
Og er Kommissionen klar over , hvorvidt de anvender territorialbestemmelsen korrekt ?
<P>
Endelig har Kommissionen allerede angivet , at handling med henblik p opretholde internationale aftaler med EU " ikke udgr sanktioner over for Israel , men krver korrekt gennemfrelse af eksisterende aftaler , som parterne frivilligt har indget " .
Kort sagt , hr. kommissr , er dette ikke et sprgsml , som skal behandles i forbindelse med den fredsprocesrelaterede politiske debat .
Det er en international aftale og en handelsaftale .
<P>
Jeg vil gerne afslutningsvis give udtryk for mine store forhbninger til fredsprocessen i det omrde - en verdensdel , der i den grad har brug for den - s den kan omgruppere og omforme og hjlpe de mange millioner underprivilegerede og fattigdomsramte borgere .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Zimeray">
Hr. formand , mine kre kolleger , det er indlysende , at reglerne skal overholdes .
Det er ogs indlysende , at vi skal f vores partnere til at overholde dem .
Alle forstr , at vi er optaget heraf i dag , men jeg nsker ikke , at vores krav opfattes som selektivt .
Jeg nsker heller ikke , at vores skriftlige sprgsml opfattes som en anklage .
<P>
Da vores krav ikke er selektivt , skal Kommissionen ligeledes opfatte det som en opfordring til at g i retning af at anvende fllesskabsmidlerne i Israels naboomrder .
Og da opfordringen til Kommissionen ikke er og ikke skal opfattes som et krav , vil jeg gerne fremhve to punkter , der er vsentlige for ligevgten i forslaget .
<P>
For det frste ved alle , som kender omrdet , at tilblivelsen af den palstinensiske konomi er tt forbundet med den konomiske samarbejdsaftale med Israel .
I Oslo-protokollen nvnes en toldintegration , der skal omfatte Israel og palstinenserne .
Og alt hvad der kunne have tendens til at adskille de to konomier , ville f alvorlige konsekvenser for det israelsk-palstinensiske samarbejde , herunder joint ventures samt palstinensiske underleverandrer og eksportrer .
<P>
For det andet er den israelske stats grnser ingen steder fastlagt i aftalerne mellem Israel og Den Europiske Union .
Definitionen af disse grnser er netop udfordringen i de igangvrende forhandlinger mellem Israel og palstinenserne .
Ethvert forsg fra Den Europiske Unions side p at ptvinge sin egen opfattelse af Israels territorialitet ville mildest talt vre et fejlgreb , der ville skade disse forhandlinger og vores opfattelse af den rolle , EU skal spille i dette omrde .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Sumberg">
Jeg sttter kommissrens hidtidige og nuvrende forsigtige fremgangsmde i forbindelse med dette sprgsml , for det frste fordi det ikke er enkelt .
Det er kompliceret , det er altid vanskeligt at fastsl varers oprindelse , og hvor de kommer fra .
Det er ikke mindst tilfldet i Mellemsten , hvor der er mange forretningsfllesskaber mellem Israel og palstinenserne , hvor produktet i visse tilflde fremstilles delvis i det palstinensiske omrde og delvis i staten Israel . Det er en god udvikling , den lover godt for fremtiden , for hvis handlen foregr p den mde i Mellemsten , bliver det fundamentet for en eventuel fredsaftale .
Da det ikke er et nemt og enkelt sprgsml , er vi derfor ndt til at vre forsigtige og omhyggelige .
<P>
Den anden rsag til , at Kommissionen gr rigtigt i at g frem p denne mde er , at hvis Den Europiske Union nsker at spille en rolle i omrdet og sikre fred , s skal den betragtes som fair og upartisk .
Det vil ikke vre fair og upartisk at trffe en forhastet beslutning uden at lade forhandlingerne og de grupper , der mdes , afgre situationen , bde hvad angr staten Israels omrde vedrrende handelsaftalen , og samtidig , som jeg siger , hvad angr varerne , og hvor de kommer fra .
<P>
Der er , mener jeg , endnu en grund til , at Kommissionen skal stttes .
Vi har net et vanskeligt tidspunkt i forbindelse med fredsaftalen .
Regeringen i Israel nsker fred og nsker at sikre freden , og hvis man gr overilet og hurtigt til vrks , bringer man den fredsaftale i fare .
Man kan ikke vlge ud under forhandlinger , dette er en del af en overordnede aftale om nogle uhyre komplicerede sprgsml , og jeg tror , at Kommissionen gr helt rigtigt i at lade disse ting glide helt stille og roligt i hb om , at vi herigennem kan sikre det , vi alle nsker , nemlig sikker og retfrdig og varig fred i Mellemsten .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , det er naturligvis uacceptabelt , at overtrdelser af vores handelsaftale med Israel skjules eller tolereres .
Ved at de facto prferencebehandle produkter fra de besatte bosttelser under handelsaftalen med Israel overtrder EU to vigtige principper i international ret .
EU overtrder bde gldende internationale normer med hensyn til unilateral indlemning af besatte omrder og den fjerde Genve-konvention fra 1949 .
<P>
Da verdens og EU ' s respekt for begge disse internationale principper ligger til grund for den fredsproces , som er blevet indledt , underminerer overtrdelser af dem selve grundlaget for fredsprocessen .
EU m nu vlge mellem at basere sine relationer med Israel og Palstina p normerne for international ret og dermed styrke grundlaget for fredsprocessen eller lade hnt om denne ret .
Valget br vre enkelt .
International ret foreskriver , at handelsaftaler skal indgs med lande og omrder , som vi anerkender , ikke med kontroversielle territorier .
<P>
EU ' s medlemsstater og Israel skal overholde reglerne i handelsaftalen om streng kontrol med oprindelsesmrkning , og der skal opkrves toldafgifter .
Kommissionen skal sikre , at dette sker .
Kommissr Vitorinos indlg gav et vist hb om dette .
<P>
Fredsprocessen i Mellemsten skal have en chance .
Den skal kun baseres p international ret .
Det er EU ' s ansvar at bidrage til dette .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er ingen afvigende mening med hensyn til retsstillingen og de heraf flgende forpligtelser for Israel , heller ikke med hensyn til den kendsgerning , at der har vret uregelmssigheder .
Sledes blev der jo ogs rykket for kontrol over for Israel .
Kommissionen er i kontakt med Israel herom . Kommissren har redegjort for det .
I henhold til mine informationer er der p nuvrende tidspunkt ingen alvorlige tilflde , og det drejer sig ogs kun om sm mngder i forhold til den samlede handel .
<P>
Hvad stiller vi politisk op med det ?
Jeg skal forsge at beskrive det begyndende med slutningen .
Det br jo vre vores flles ml , nr den internationalt anerkendte stat Palstina en gang er oprettet , at denne fr en aftale med EU , der indholdsmssigt er identisk med Israels .
Det er et vigtigt og konkret bidrag fra vores side til at gre det konomiske samarbejde mellem Israel og dets nrmeste omgivelser lettere .
Derfor er det ogs meningslst i dag , og det gavner heller ingen at delgge naturligt opstede forbindelser i infrastrukturen , p arbejdsmarkedet , i salgsstrukturerne .
Kommissionen har af gode grunde ikke blst sagen op .
Vi har ikke brug for yderligere krigsskuepladser p sidelinjen i denne komplicerede fredsproces .
<P>
Efter min mening br alle bestende aftaler og praksis derfor respekteres af alle i en overgangsperiode .
Det er noget , som hovedparterne - Israel og Den Palstinensiske Myndighed - med tilstrkkelig god vilje bedst kan ordne indbyrdes . Det vil bl.a. sige , at ogs Israel m holde op med at ignorere og sabotere den midlertidige aftale mellem EU og Den Palstinensiske Myndighed .
Men jeg vil s ogs sige til kritikerne af Israels hidtidige praksis : Hvad har en palstinenser ud af , at en israelsk arbejdsgiver , der ogs dyrker nogle appelsiner i Gazastriben eller p Vestbredden , nu lukker sin butik og vender tilbage til hovedlandet ? Intet !
Han bliver arbejdsls . Nr alt kommer til alt , og det glder alle parter , gavner det kun dem , der ikke er interesseret i en forsoning mellem israelerne og palstinenserne , men derimod nsker at opn andre ml via en radikalisering .
Indirekte kan det mske ogs gavne frugtproducenterne i EU . Men jeg antager ikke , at det var det , der var den motiverende baggrund for at f gang i debatten om dette emne her i Europa-Parlamentet .
Jeg rder derfor os alle til ikke at delgge noget i denne overgangsperiode , som vi s senere bliver ndt til genopbygge med mange penge !
<SPEAKER ID=35 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer , frst vil jeg gerne takke alle de medlemmer , der har deltaget i denne debat , for de gavnlige og vrdifulde bidrag , som de har givet til behandlingen af dette utvivlsomt meget flsomme politiske sprgsml .
Hvis Kommissionen m drage en konklusion af denne debat , vil jeg sige , at vi synes , at den viser , at Parlamentet i de store linjer tilslutter sig den forsigtige , men ogs klare strategi , som Kommissionen har fulgt i sin behandling af dette sprgsml .
<P>
Kommissionen er ikke uvidende om , at dette sprgsml er meget politisk flsomt , og den er ikke et jeblik i tvivl om , at fremskridt , hvad angr konkrete lsninger med hensyn til den korrekte gennemfrelse af denne handelsaftale , hnger tt sammen med udviklingen i fredsprocessen i Mellemsten .
Vi ved ogs , at den politiske betydning , som EU tillgger fredsprocessen , finder genlyd i Parlamentet og i Kommissionen , sdan som flere af de rede medlemmer har givet udtryk for , og sdan som det fremgr af det besg , som Europa-Parlamentets formand for nylig har aflagt i omrdet , ligesom det besg , som Kommissionens formand , Romano Prodi , netop aflagde i forrige uge .
Derfor er vi klar over , at vi i jeblikket str over for et srdeles vanskeligt punkt i fredsprocessen , der ikke m forstyrres af holdninger , som kunne fremg af en for blind anvendelse af juridiske regler , fordi retsanvendelse jo netop krver , at man forsger at finde en lsning , som alle parter kan g ind for .
Den tilnrmelse , som Kommissionen har fulgt i denne sag , sigter nemlig mod at opn sttte og samstemmighed fra alle parter i processen .
Jeg tror derfor - og besvarer hermed de sprgsml , som flere af de rede medlemmer har stillet - at det forslag , som de israelske myndigheder har lagt p bordet med henblik p oprettelsen af en trilateral arbejdsgruppe til at vurdere flgerne af denne overgangsperiode for gennemfrelsen af handelsaftalen , et forslag , som Den Palstinensiske Myndighed har accepteret , ikke kun br f vores tilslutning , men ogs vre genstand for vores tillid , nemlig tillid til , at vi gennem denne dialog , denne form for gensidig overvgen af , om aftalen bliver korrekt gennemfrt , kan opn positive resultater , som er til interesse for befolkningerne i regionen .
Deres interesse er frem for alt fred , men de har ogs interesse i konomisk velstand .
<P>
Jeg vil endelig til slut sige , at vi mener , at denne tilnrmelse er tro mod aftalens principper og vrdier , der for os er tilstrkkelig klare rent juridisk , og at vi er overbevist om , at vi er ved at tage skridt til skabelsen af et klima af gensidig tillid , det grundlag , som fred altid skal bygges p , fordi i Mellemsten er der intet alternativ til fred og sameksistens mellem de befolkninger , der lever der .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. kommissr , jeg erkender , at det er et mtleligt sprgsml for jeblikket , men jeg stillede Dem nogle specifikke sprgsml .
Jeg erkender , at De sandsynligvis ikke kan svare p dem her til morgen . Jeg hber dog , at De hurtigst muligt sender mig svarene , nr De har dem , vedrrende den faktiske og tekniske gennemfrelse af aftalerne om varer .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Banotti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 10.40 indtil afstemningstiden og genoptaget kl .
11.00 ) <CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , efter vores debat i gr med kommissr Diamantopoulou og formanden for Rdet mener jeg , at holdningen er meget entydig , og at Parlamentet br stemme om den oprindelige tekst .
Derfor trkker vi vores underskrift tilbage fra ndringsforslag 4 .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Mange tak .
<P>
( Beslutningen vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0041 / 2000 ) af Katiforis for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens dokument EU-konomien : oversigt 1999 ( C5-0081 / 2000 - 2000 / 2046 ( COS ) )
<P>
Om punkt 3 :
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , jeg tror , at der er sket en oversttelsesfejl i den svenske tekst - det kunne have vret morsomt , hvis venstrefljen i Europa havde udtrykt bekymring over en eventuel skatteforhjelse p kapitalindkomster .
Vi stemte , som vi ville , men der var en forkert oversttelse i den svenske tekst , hvilket jeg gerne vil have noteret .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Vi er sikre p , at alle sprogudgaverne stemmer overens med den originale udgave .
<P>
( Beslutningen vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0016 / 2000 ) af Varela Suanzes-Carpegna for Fiskeriudvalget om anden rapport fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om gennemfrelsen af konklusionerne fra midtvejsministerkonferencen om integration af fiskeriet og miljet - 13.-14. marts 1997 i Bergen ( KOM ( 1999 ) 270 - C5-0156 / 1999 )
<P>
( Beslutningen vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0017 / 2000 ) af Katiforis for Fiskeriudvalget om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om fiskeriforvaltning og naturbeskyttelse i havmiljet ( KOM ( 1999 ) 363 - C5-0176 / 1999 - 1999 / 2155 ( COS ) ) )
<P>
( Beslutningen vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag ( B5-0181 / 2000 ) om de konomiske og miljmssige flger af forlis .
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges )
<P>
Formanden .
Afstemningen er afsluttet .
<P>
- Betnkning af Attwooll ( A5-0038 / 2000 )
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Vi ved , at Kommissionen snart vil ndre den flles fiskeripolitik .
Rdets forslag til forordning er det frste af en rkke forslag til gennemfrelse af en sdan reform .
Det er vigtigt at indsamle og forvalte fiskeridata for at f en vellykket gennemfrelse af den flles fiskeripolitik .
Disse data skal vre plidelige , udarbejdet uafhngigt og accepteret af alle parter i samarbejdet , politikker og de personer , der er ansvarlige for gennemfrelsen af den flles fiskeripolitik .
<P>
Teksten til forslaget til forordning er blevet ret betydeligt ndret i Fiskeriudvalget .
Alle delegerede i vores gruppe har stemt for disse ndringsforslag bde i udvalget og p plenarforsamlingen .
<P>
ndringsforslag 1 gr teksten vsentligt klarere .
De indsamlede data skal ikke kun anvendes til videnskabeligt brug .
Videnskabsmndene skal behandle disse data og videregive dem til de ansvarlige politiske myndigheder , der skal trffe beslutninger .
Det er dog vigtigt , at indsamlingsmetoden er videnskabeligt underbygget .
<P>
ndringsforslag 2 ndrer Kommissionens oprindelige forslag .
Faktisk gr man i Kommissionens forslag ud fra , at der foretages meget detaljerede undersgelser fartj for fartj og virksomhed for virksomhed .
Ud over de meget hje udgifter , et sdant forslag medfrer , kunne den tunge administration f nogle myndigheder til at bruge dette som pskud til ikke at indsende oplysningerne til tiden og f de erhvervsdrivende i denne sektor til at fle mistro , hvis de mener , at de sledes bliver plagt yderligere tunge bureaukratiske belastninger .
Vedrrende anden del af dette ndringsforslag er det vigtigt at opgre og fastlgge tabet af arbejdspladser i denne sektor meget bedre .
Man skal huske p , at administrationen af en flles fiskeripolitik skal omfatte en social dimension i form af statistisk analyse .
<P>
ndringsforslag 3 gr det muligt at tilfje en vigtig dimension , nemlig indsamling af miljdata .
Man kan mle de meget alvorlige konsekvenser af , at denne type data ikke er taget i betragtning ved f.eks. beslutningen om forbud mod hildingsdrivnet , der er fuldstndig ubegrundet set ud fra et miljmssigt synspunkt , da dette er et af de mest selektive fiskeredskaber .
Hvis denne miljdimension ikke var blevet indarbejdet i administrationen af dataene , ville Kommissionen efter behag ensidigt kunne forbyde anvendelsen af et hvilket som helst fiskeredskab .
<P>
ndringsforslag 4 beskriver videnskabsmndenes forpligtelse til at behandle og videresende alle data til de ansvarlige myndigheder , herunder de nationale og regionale myndigheder , sledes at de kan give deres bidrag til beslutningsprocessen .
<P>
ndringsforslag 5 gr Kommissionens forslag lettere .
De oplysninger , myndighederne skal indsende , skal vre rimelige , sledes at man kan f et operationelt kendskab til fiskeriaktiviteterne , uden at den vsentlige ret til fortrolighed fjernes f.eks. p skatteomrdet , hvor der ikke findes nogen fllesskabskompetence .
<P>
ndringsforslag 6 har til forml at gre Kommissionens deltagelse i kontrolproceduren mere styret .
Det er ndvendigt , at alle data n gang om ret videresendes , og at Kommissionen regelmssigt gr status over de samlede resultater .
<P>
Endelig forpligter ndringsforslag 7 Kommissionen til at udarbejde en rapport inden udgangen af r 2001 .
Da ndringen af den flles fiskeripolitik er fastsat til r 2002 , er det sledes ndvendigt , at alle politiske deltagere kan f kendskab til de oplysninger , der danner grundlag for Kommissionens forslag .
<P>
Betnkning af Hudghton ( A5-0036 / 2000 )
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Kommissionens ndring af direktivet er vigtig , fordi den omhandler en srlig sygdom , nemlig infektis lakseanmi , som er en smitsom virussygdom .
Den overfres af vand gennem legemlige stoffer ssom blod , affringsstoffer , slim osv . Der findes ikke noget videnskabeligt bevis for en eventuel vertikal overfrsel af sygdommen gennem g eller fiskemlk .
Man ved imidlertid , at andre arter ssom rred , l eller sild kan vre brere af virussen uden at vre syge .
Sygdommen blev opdaget i Norge i 1984 samt i Canada ( 1996 ) .
Virussen kan ikke overleve en temperatur p over 26  C og er sledes uskadelig for mennesker .
<P>
Sygdommen berrer hovedsageligt den skotske laksesektor .
Den blev opdaget i dette omrde i maj 1998 .
I dag er 240 lakseopdrttere berrt af infektis lakseanmi .
Det er derfor vigtigt at begrnse denne sygdom for at undg , at den spreder sig til alle vandbrug i Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
Rdets forslag har til forml at etablere et system til gradvis fjernelse af de smittede fisk samt en vaccinationsplan .
Vedrrende planen om gradvis fjernelse kan vi ikke andet end at g ind for dette forslag .
Det er ndvendigt at hjlpe de berrte dambrugere med at " rense " infektionsomrdet og undg enhver spredning af sygdommen gennem den kommercielle omstning af levende fisk .
Vedrrende vaccination vil jeg minde om , at det oprindelige direktiv forbd anvendelse af vaccine mod infektis lakseanmi .
Kommissionens nye forslag giver ret til at anvende vaccine , men det er vigtigt at gre opmrksom p , at for tiden er der ikke udviklet en vaccine .
Nytten af dette forslag er mildest talt begrnset , i det mindste p kort sigt .
I Canada har man en vaccine , der er 76 % effektiv .
Da den canadiske stamme er forskellig fra den europiske stamme , kan denne vaccine dog ikke anvendes i den nuvrende form , men kunne bruges som grundlag for at udvikle en vaccine mod den europiske stamme .
Det er sledes vigtigt , at Kommissionen stiller tilstrkkelige konomiske midler til rdighed for at fremme udviklingen af en effektiv vaccine mod den europiske stamme af infektis lakseanmi .
<P>
Beslutning om kvinder i beslutningsprocessen ( B5-0180 / 2000 )
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Min gruppe undlod til vores store beklagelse at stemme om beslutningen om kvinder i beslutningsprocessen .
Men endnu strre er vores beklagelse over , at vi stadig har brug for sdanne beslutninger .
<P>
I 1994 var De Grnne den frste gruppe i Parlamentet med et flertal af kvinder , De Grnne var den frste gruppe med en kvindelig generalsekretr , Dominique Voinet , nu fransk udenrigsminister , og De Grnne i Tyskland var det frste politiske parti med ligestilling mellem knnene for at afhjlpe den generelle underreprsentation af kvinder i de politiske institutioner .
<P>
En rkke partier er siden fulgt efter , og man kan ikke sige , at vlgerne har rejst sig i protest for at fordmme sdanne partier for deres handlinger .
Vlgerne har heller ikke flt sig manipuleret af sdanne kvoter .
Beslutningen gr det klart , at der er behov for et forholdsmssigt system , hvorved kvinderne bliver reprsenteret , og at alle politiske partier skal handle .
Det ser vi frem til .
<P>
Vi tilslutter os dem , der argumenterer for , at folk br vlges p basis af fortjeneste . Det br de .
Vores kultur br give plads til en balance mellem knnene , og folk skal kunne udvikle deres talenter , men vores kultur og vrdier for jeblikket afspejler ikke den overbevisning .
Fordomme og stereotyper er almindelig udbredt , og kan det undre nogen , at folk fra minoritetsgrupper , det vre sig sorte , bsser , fysisk handicappede osv. diskrimineres og behandles urimeligt , nr et flertal , kvinderne , ogs diskrimineres ?
<P>
Derfor sttter vores gruppe positive foranstaltninger , og frst nr kvinderne er rimeligt reprsenteret i stillinger i beslutningsprocessen , bliver ogs mnd rimeligt reprsenteret .
Da kan vi ogs udvikle en kultur , hvor ln og ulnnet arbejde , lnningspose , forldreorlov og pension ikke bestemmes ud fra ens kn .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Nu da Den Internationale Kvindedag hastigt nrmer sig , vil jeg gerne igen bekrfte min sttte til de aktiviteter , der finder sted i institutionerne og medlemsstaterne for at fremme kvinders adgang til stillinger med ansvar , srlig i politik .
Derfor stemmer jeg med stor overbevisning for dette beslutningsforslag , som opfordrer os til at trffe mere mlrettede foranstaltninger for at bekmpe den nuvrende forskelsbehandling , som forhindrer kvinderne i at indtage den plads , som retmssigt tilkommer dem i vores samfund .
<P>
Fremme af kvinder i beslutningsprocessen har siden 1995 vret et af hovedomrderne i Den Europiske Unions aktionsprogram for lige muligheder og indgr i bde Unionens institutioners og medlemsstaters gentagne forpligtelser , nr de drfter ligestilling .
<P>
Selvom der i lbet af de sidste r er sket fremskridt takket vre strategier som mainstreaming og andre foranstaltninger ssom positive foranstaltninger , er de ikke tilstrkkelige til at vre tilfredsstillende .
Kvinder er stadig underreprsenterede , f.eks. i politik .
<P>
Man kender dog vigtigheden af , at mange kvinder deltager i det politiske liv .
Kun de er i stand til at udtnke en politik , der kan tnkes at ndre strukturer , der er blevet udarbejdet af mnd for mnd .
For det er netop strukturel forskelsbehandling , kvinder er mest udsat for , hvad enten det er i politik eller p arbejdsmarkedet .
<P>
Det er sledes op til de politiske partier i Europa at bne sig for kvinderne .
For vrigt understreges det i artikel 191 ( tidligere artikel 138 A ) i EF-traktaten , og jeg citerer : " Politiske partier p europisk plan er vigtige som en integrationsfaktor inden for Unionen " .
Artiklen fortstter med at fastsl , at " de bidrager til en europisk bevidstgrelse og til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje " .
Selvom en sdan bestemmelse ikke har retslig vrdi , er den ikke desto mindre i hj grad symbolsk .
Den tilfrer de politiske partier en vigtig rolle i opbygningen af et demokratisk Europa .
Dette kan f.eks. ske ved ivrksttelse af positive foranstaltninger og ved at fremme paritet i de politiske partier .
Nogle partier opstillede ved valget til Europa-Parlamentet i 1999 paritre lister .
Dette er en udmrket praksis , som br gres almindelig .
Jeg ved ikke , om der er en rsagssammenhng , men givet er det , at andelen af kvindelige medlemmer af Europa-Parlamentet er steget fra 25,7 % i 1994 til 29,9 % i 1999 .
Endvidere har der vret en kvindelig formand siden valgene i 1999 .
<P>
Jeg vil slutte med at gentage konklusionerne fra den konference , der blev afholdt af Kommissionen i april 1999 , under titlen " Kvinder og mnd ved magten " .
Ligestilling er ikke en problemstilling , der kun vedrrer kvinder , men det er en udfordring , der berrer hele vores samfund !
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Dybkjr">
Der er sket fremskridt p det seneste i forbindelse med forgelsen af antallet af kvinder i de besluttende organer i Unionen .
I vores egen institution er 30 % af de valgte reprsentanter nu kvinder , herunder formanden for Europa-Parlamentet .
Finland har ogs netop valgt en kvindelig prsident .
I gennemsnit er en fjerdedel af regeringerne i medlemsstaterne sammensat af kvinder og lidt over en femtedel af parlamenterne .
Det er stadig langt fra tilfredsstillende , isr fordi tallene varierer meget mellem medlemsstaterne , hvor kvinderne i de nordiske lande er langt bedre reprsenteret i stillinger med ansvar og beslutningstagning .
Dette har mere at gre med holdning og respekt for kvaliteten og evnerne i forbindelse med kvinders bidrag til samfundet end med faste kvoter .
<P>
Min gruppe gr ikke ind for generelt at bruge kvoter , da de p langt sigt kan vre ineffektive og endda undergrave den sag , de skal fremme .
Ikke desto mindre erkender vi , at medlemsstaternes erfaring ikke er den samme , og at det kan vre berettiget , som et midlertidigt middel , at ty til sdanne foranstaltninger for at afbalancere reprsentationen af kvinder i de tilflde , hvor de er kraftigt underreprsenterede .
Vi kunne sttte beslutningen om kvinders deltagelse i beslutningsprocessen , vedtaget med henblik p at fejre Den Internationale Kvindedag den 8. marts , hvor 10 af De Liberales ndringsforslag er indarbejdet , og henvisningen til kvoter i overensstemmelse med fremgangsmden angivet ovenfor er fremmet .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine og Vachetta">
Kvinder lider under stigende uligheder , for de er ofre for knsdiskriminering , som kan foreg bent ( vold , voldtgt , sex-chikane , vold i gteskabet ) , men ogs p mere skjulte mder .
Denne undertrykkelse bygger p en knslig og social inddeling af arbejdet , som lgger vgt p mndenes arbejde i forhold til kvindernes .
Der er ikke lige ln , kvinders arbejde opfattes stadig som et " bijob " , og set som helhed har kvindelige ansatte ikke adgang til de samme ansvarsfulde stillinger som mndene .
Endvidere hviler ansvaret for familien hovedsageligt p kvinderne .
<P>
Kvinder skal have ret til fuldtidsbeskftigelse p lige fod med mnd .
Der skal vedtages tvangslove for at fremme lighed p arbejdsmarkedet .
Medlemsstaterne skal etablere en offentlig service til pasning af de mindste brn .
Endelig er det ndvendigt at nedstte arbejdstiden vsentligt for at give mnd og kvinder mulighed for at deltage i det politiske liv .
<P>
Det er ndvendigt med et egentligt knsfllesskab i det politiske , konomiske og sociale liv .
Vi vil kmpe mod tanken om , at den biologiske forskel mellem kvinder og mnd frer til to forskellige opfattelser af verden og to forskellige vrdisystemer .
Kvinder har ret til at vre til stede i beslutningsprocessen som " individer " og ikke kun som reprsentanter for det kvindelige kn .
<SPEAKER ID=48 NAME="Perry">
Jeg og mine kolleger fra den britiske konservative delegation gr fuldt ud ind for behovet for , at kvinder skal spille en mere fyldestgrende og aktiv del i det offentlige liv .
<P>
Vi tager del i den beklagelse , der er givet udtryk for , om at der stadig er ulighed og knsdiskrimination og isr , at kvinder er underreprsenteret i politik .
<P>
Vi fler os dog ikke overbevist om , at n form for diskrimination br imdegs med en anden , nemlig indfrelsen af kvoter for at sikre kvinderne valgte pladser .
<P>
Jeg fler meget strkt for dette , da min 27-rige datter , Caroline , i tirsdags blev valgt som kommende konservativ kandidat til valgkredsen Southampton Itchen i Det Forenede Kongerige .
Hun opnede dette helt og aldeles i kraft af egen fortjeneste og i ben konkurrence med alle deltagere .
Vi br ikke vedtage en holdning , som p nogen mde forringer holdningen hos det stigende antal kvinder , der viser , at de uden at gre forskel til nogen side , kan tjene deres plads i det offentlige liv .
<P>
Medlemmerne af min delegation har derfor stttet en stor del af denne beslutning , men vi registrerede vores modstand mod opfordringerne til positiv diskrimination til fordel for kvinder , som vi mener er en forkert mde at gre fremskridt p , er nedgrende over for kvinder og fordrejer den demokratiske proces . Vi undlod derfor at stemme ved den endelige afstemning .
<P>
Betnkning af Katiforis ( A5-0041 / 2000 )
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ja til betnkningen af Katiforis om EU-konomien i 1999 af gruppedisciplin , for den gr opmrksom p en meget alvorlig mangel , som jeg hber , den vil kunne bidrage til at udbedre i de kommende r .
I denne betnkning fremgr det ikke klart - det fremgr faktisk slet ikke - at EU-landenes konomi ogs og ikke mindst afhnger af , hvordan de anvender de pensionsmidler , som arbejdstagerne har indbetalt .
Der str ikke i denne betnkning - men det skal der st i fremtiden - at alle medlemsstaternes regeringer i de sidste 40 r har formblet og bortdslet den kapital , som arbejdstagerne havde betroet dem til betalingen af deres pension .
Derfor str vi nu uden penge til pensionen .
Vi skal ndre dette system fuldstndigt !
Disse ledere br g af , for de fortjener hverken tilliden fra de ldre af i dag , de unge af i dag eller de ldre i r 2100 , 2200 osv .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Jeg vil begynde med at lyknske ordfreren hjerteligt med hans modige forslag !
Jeg vil fortstte med at beklage hjregruppernes forsigtighed her i Europa-Parlamentet , som ved at vedtage en hel rkke ndringsforslag har suget alt indhold ud af min kollegas arbejde !
<P>
Jeg erindrer om , at denne betnkning er baseret p Kommissionens dokument " EU-konomien : oversigt 1999 " , som er det frste , der er offentliggjort efter indfrelsen af euroen . Det omhandler flgelig en samlet europisk konomi og ikke en rkke nationale konomier .
Det drejede sig for Europa-Parlamentet om at benytte denne lejlighed til at fremstte opfindsomme og " aktivistiske " forslag for at anvende det adjektiv , ordfreren brugte , for at give Den Europiske Unions konomiske aktiviteter en ny retning .
Man kan faktisk konstatere , at Europa rder over et potentiale uden sammenligning til konomisk og social fremgang , der af grunde , der endnu er os delvis ukendte , stort set ikke udnyttes . Derfor har Udvalget om konomi og Valutasprgsml fremsat meget interessante forslag i sin oprindelige betnkning om genopretning af den konomiske aktivitet ved at faststte ambitise ml ( beskftigelsesprocent p 75 % , stigning i vksten osv .
) og ved at tilvejebringe midlerne til at opn dette !
<P>
De oprindelige forslag opfordrede srlig Rdet til at trffe foranstaltninger med henblik p at sikre fuld beskftigelse samtidig med , at sammenhngen med prisstabiliteten og ligevgten p budgettet i hele den konomiske cyklus blev opretholdt .
Det er ikke , som nogle synes at mene , et sprgsml om at ivrkstte den stabilitetspolitik , der blev vedtaget for nogle r siden .
<P>
Der br srlig p skatteomrdet vedtages foranstaltninger , der fremmer den private og offentlige investering .
Det er ndvendigt at introducere programmet om transeuropiske netvrk igen , som det blev foreslet i 1994 , og ivrkstte et omfattende forsknings- og udviklingsprogram for at give investeringerne det ndvendige indhold for s vidt angr fornyelse .
Hvordan kan man vre af den opfattelse , at investeringer ikke skal tjene som styringsinstrument for eftersprgselen , men foretages i kraft af sin egen fortjeneste ?
<P>
Vi skal fremme en bedre administration af arbejdstiden og udbredelsen af god praksis politik i medlemsstaterne for at ge graden af anvendelighed , srlig blandt de drligst stillede grupper af den aktive befolkning .
Visse foranstaltninger , ssom omskoling i form af livslang uddannelse , vil vre srligt vsentlige .
De br indg i den lbende ndring af institutionerne , som br ledsage overgangen til en konomi baseret p viden .
Et sdant forslag fr os til at vende tilbage til det idgrundlag , der er vedtaget i forbindelse med det ekstraordinre topmde i Lissabon i marts .
<P>
Alle disse foranstaltninger , der er for mlrettede i forhold til nogle af grupperne til hjre , er selvflgelig blevet fejet af bordet .
Jeg beklager det !
Et ndringsforslag , der omhandlede beskatning af kapitalbevgelser i spekulationsjemed , led samme skbne .
<SPEAKER ID=51 NAME="Figueiredo">
Vi beklager , at det frste udkast til betnkning blev forkastet i udvalget , fordi det indeholdt positive aspekter som eksempelvis omtalen af , at de offentlige investeringer br ges , og at der m skabes arbejdspladser , s der kan opns en beskftigelsesgrad p 75 % .
<P>
Vi har derfor stemt imod betnkningen i den nuvrende form , fordi alle de forslag , som vi har fremsat , er blevet forkastet .
Af disse forslag fremhver jeg flgende :
<P>
betydningen af offentlige investeringer for en bredygtig konomisk vkst , baseret p kickstart af konomien gennem stimulering af den interne eftersprgsel og med de offentlige investeringer koncentreret p omrder med positive udadrettede virkninger for den samlede konomi som f.eks. opbygning og vedligeholdelse af infrastruktur , byfornyelse , faglig uddannelse , uddannelse generelt og sundhed ;
<P>
kickstart af eftersprgselen inden for Fllesskabet gennem strre offentlige investeringer og gede lnninger p basis af produktivitetsstigning som mde til at skabe strre konomisk vkst , uden hvilken der ikke kan opns fuld beskftigelse ;
<P>
oprettelse af stttemekanismer for sammenslutninger af sm og mellemstore virksomheder som mde til at forbedre konkurrencedygtigheden og de sm og mellemstore virksomheders organisationsniveau med henblik p , at disse kan yde sttte til de tilsluttede virksomheder i form af f.eks. centraliseret kredit- og informationsformidling og juridisk bistand .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine og Vachetta">
Det er p baggrund af vores projekt for Europa , vi fastlgger vores holdning .
Vi er for et Europa , der fuldt og helt prioriterer opfyldelsen af de behov , der giver et anstndigt liv for alle og srlig de arbejdslse , nedsttelse af arbejdstiden med obligatorisk ansttelsespligt , lnstigning i forhold til produktiviteten , en skattereform , der gr beskatningen af kapitalindkomster ensartet i opadgende retning , en Tobin-skat , der skal hindre konomisk spekulation , og endelig etablering af et systematisk program for energibesparelse .
En sdan politik burde relativisere Den Europiske Centralbanks feje monetarisme og bryde med de neoliberale privatiseringsprincipper , samt med at den sociale sikring drages i tvivl .
<P>
Beslutningsforslaget vender ryggen til sdanne holdninger .
Tvrtimod roser det den stabiliseringspolitik , der kun har skabt arbejdslshed og fattigdom , og som risikerer p grund af en monetaristisk besttelse at medfre , at det nuvrende opsving bliver afbrudt i stedet for at sttte det .
De hjreliberales forkastelse af de fremsatte ndringsforslag fr os sledes til at stemme imod beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=53 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
Vi har valgt at undlade at stemme i afstemningen om ndringsforslag 4 i Katiforis-betnkningen om EU-konomien ( 1999 ) .
<P>
Vores grundholdning er , at konkurrence mellem forskellige nationale skattesystemer ikke altid er af det onde , og at medlemslandene i strst mulig udstrkning skal beholde deres bestemmelsesret p dette omrde .
P nationalt niveau er det os meget magtpliggende , at skatterne p ivrkstternd og arbejde snkes hen imod de niveauer , som findes i de konkurrerende lande , men dette skal besluttes af den svenske Rigsdag og ikke af Europa-Parlamentet .
Ved at forskellige lande sger forskellige lsninger med hensyn til skatte- og velfrdspolitikken , giver det mulighed for tilpasning til de nationale sregenheder og afprvning af forskellige systemer til social beskyttelse .
Skatteharmonisering p europisk niveau skal kun finde sted i undtagelsestilflde , f.eks. visse milj- og kapitalskatter .
<P>
Selvom vi er enige i , at en vis form for skatteharmonisering er ndvendig for , at det indre marked kan fungere , er ndringsforslag 4 alt for vidtgende og unuanceret med hensyn til skatteharmoniseringen .
<P>
Flles beslutning om forlis ( RC B5-0181 / 2000 )
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , vi har stemt for beslutningsforslaget om Erikas forlis af solidaritet med ofrene for denne kologiske katastrofe .
Vi er imidlertid imod beslutningsforslagets manglende fasthed .
At stille sig tilfreds med at beklage katastrofen og have medflelse med ofrene uden at trffe bindende foranstaltninger til at forpligte Total Fina til at rde bod p alle de direkte og indirekte flger af en forurening , de er fuldt ud ansvarlige for , er det samme som ikke at gre noget .
Det er oprrende , at Total Fina overlader til frivillige og de lokale myndigheder at udbedre de skader , de har forvoldt .
Det er lige s oprrende , at det er staten , der bevilger midler , som for vrigt er utilstrkkelige , hvilket kun er en skjult sttte til denne virksomhed , der opfrer sig strafbart .
<P>
At stille sig tilfreds med kun at behandle sprgsmlet om bekvemmelighedsflag er at g uden om det vsentlige .
Lige meget hvilket bekvemmelighedsflag Total Fina anvender , er det skyldige olieselskab almindeligt kendt og til stede i alle Den Europiske Unions medlemsstater , og de berrte myndigheder kunne , hvis de ville , beslaglgge alle dets vrdier , indtil selskabet betaler .
Vi tager isr afstand fra denne konomi , hvor en virksomhed for at f en strre fortjeneste kan forurene en hel egn , ligesom den kan ruinere egnen ved at lukke fabrikker .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , bl.a. p vegne af den bretonske partner i Den Europiske Fri Alliance , Union Democratique Brtonne , anmoder jeg om en effektiv politik til forebyggelse af nye Erika-katastrofer .
Reglerne og kontrolmidlerne skal ikke blot gres strengere , men ogs gennemfres nje .
<P>
P en rystende mde er det blevet tydeligt , at en rkke spillere mtte forlade banen for at srge for , at Erika var det sidste usdygtige skib , som har forurenet Bretagnes kyst .
Det er allerede syvende gang siden Torry Canyons forlis , at Bretagne oplever en olieforurening .
<P>
Der er ikke nogen som helst region i verden , der har mttet betale s hj en pris for transporten af forurenende eller farlige stoffer p havet .
Sammen med vores venner fra UDB opfordrer jeg , og det str der ogs i det beslutningsforslag , som netop er vedtaget , til to vigtige retningslinjer for saneringen af verdenshandelsflden og beskyttelsen af Bretagnes kyst .
<P>
Vi nsker , at der p unionsplan kommer en flles lovgivning for skibsfarten i alle dens tekniske , kommercielle , sociale og kologiske aspekter .
Uden undtagelse skal de risikofyldte metoder med bekvemmelighedsflag , forbydes i de 15 medlemsstaters og de 13 ansgerlandes havne og farvande .
<P>
For det andet opfordrer vi sammen med UDB til oprettelsen af kystvagtkorps og anvendelsen af havkontrollrer under de pgldende skibsfartsomrders direkte tilsyn for at kontrollere en nje overholdelse af den europiske lovgivning .
Det forslag til beslutning , som vi har vedtaget , gr i denne retning , og vores gruppe har derfor fuldt ud stttet det .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Jeg glder mig over , at Parlamentet nsten enstemmigt har vedtaget beslutningsforslaget om flgerne af olieforureningen fra Erika , som vores gruppe har givet et stort bidrag til udarbejdelsen af .
Da dette beslutningsforslag i hjere grad end det forrige beslutningsforslag tager katastrofens rkkevidde i betragtning , som dag for dag synes mere omfattende end frst antaget , er det mere krvende , prcist og indtrngende .
<P>
Den samlede vurdering af de skader , der er forvoldt p hele fiskeri- og akvakultursektoren , er endnu vanskelig p nuvrende tidspunkt .
Vi ved imidlertid allerede nu , at de vil vre omfattende .
Nye forureninger tynger hver dag listen over skader .
delggelserne rammer ikke kun virksomhedernes omstning , men ogs de nedarvede vrdier .
Det er i dag vanskeligt at stte tal p , hvor hrdt ramt fiskeprodukternes image er .
Det er ligeledes ndvendigt at medregne de skader , virksomhederne i tilknytning til havet ( fiskehandlere , leverandrer , turisme osv . ) har lidt , og myndighedernes samlede udgifter til fjernelse af forureningen og genoprettelse af turismen .
Fiskeriet og turismen , som er de to vigtigste forbundne konomiske ressourcer for de fleste omrder ved Atlanterhavskysten , er sledes begge hrdt ramt .
<P>
Heraf flger ndvendigheden af , som vi gr i beslutningsforslaget , meget klart at fastsl princippet om , at forureneren fjerner forureningen og betaler .
Det tilkommer faktisk forureneren at ptage sig rensningen af de katastroferamte omrder og genoprettelsen af den kologiske ligevgt , han har delagt .
<P>
Hvad angr erstatningssystemet er befolkningerne bekymrede , for FIPOL ' s frste erstatninger til ofrene er begrnset til 25 % .
Det er en skandale .
Alle ofre skal naturligvis have 100 % erstatning .
Det ville vre fuldstndig utnkeligt , at ofrene skal bre en del af de skader , de har lidt udelukkende p grund af en forureners uduelighed .
<P>
Endvidere omfatter vores beslutningsforslag initiativer , der er taget af nogle lokale myndigheder ssom departementet Vende til at udfrdige en oversigt over kysternes tilstand , fr de frste lag olieforurening drev ind .
Denne procedure kan anvendes som forbillede , for den gr det muligt hurtigere at yde erstatning til ofrene , hvad enten det drejer sig om privatpersoner eller offentlige myndigheder .
<P>
Til sidst slr beslutningsforslaget tydeligt fast , at det er absolut ndvendigt med hensyn til sikkerheden til ss at komme ud af den infernalske spiral af generel uansvarlighed og den skadelige , gensidige handlingslammelse , hvor medlemsstaterne regner med Unionen , og Unionen med medlemsstaterne , til strst mulig fordel for forurenerne .
Enhver m spille sin rolle p sin rette plads .
Kommissionen , som for en gangs skyld ikke har anvendt sin amerikanske tropisme , selvom den ville have vret gavnlig , skal hurtigst muligt faststte en generel ramme for sikkerhed til ss .
Denne skal omfatte s lidt tvang som muligt i forbindelse med adgang til havet og fllesskabshavnene med hensyn til skibenes alder og egenskaber , et generelt princip for miljansvarlighed , som gr det muligt at klarlgge de forskellige aktrers ansvar , srlig redernes , og straffe dem hrdt .
Kommissionen br srge for koordinering af oplysninger og ikke vre bange for at binde an med visse store havnes eller skibsrederes forsmmelighed , og inddrage sprgsmlet om bekvemmelighedsflag som et vigtigt punkt i forhandlingen med Malta og Cypern .
Jeg gr opmrksom p , at Erika var indregistreret i La Valette .
Medlemsstaterne skal dog alligevel ikke fralgge sig deres eget og vsentlige ansvar som medlemmer af Unionen , for statens strenge og effektive kontrol af havnene ( alts midlerne ) er en betingelse for alles sikkerhed .
<P>
Vi skal og vil i de kommende mneder fortsat vre specielt rvgne for at sikre os , at ofrene , som selvflgelig ikke har det mindste ansvar for denne katastrofe , ydes fuld erstatning af forureneren , og at der denne gang drages en effektiv lre af denne olieforurening med hensyn til sikkerhed til ss , sledes at forurenerne definitivt afholder sig fra at lege med kystbefolkningernes liv .
Den mest effektive forebyggelse er at lade enhver potentiel forurener lbe risikoen for meget store konomiske straffe .
<P>
Betnkning af Katiforis ( A5-0017 / 2000 )
<SPEAKER ID=57 NAME="Figueiredo">
Vi er enige i , at fiskeriet har stor interesse i at fremme respekten for havmiljet .
Det er dog vigtigt at vre opmrksom p , at der er mange rsager til , at havmiljet delgges : udslip og forurening fra olietankere og andre fragtskibe , industri , det menneskelige pres p kystomrderne og selvflgelig ukontrolleret fiskeri .
<P>
Det er imidlertid vsentligt at fremhve , at det mindre kystfiskeri er en god illustration af , at det kan lade sig gre at forene fiskeri med en bredygtig udvikling , der ikke er til skade for miljet .
<P>
Vi mener , at det er muligt at forene en politik for forvaltning af fiskeressourcerne , der er baseret p beskyttelse af havmiljet , med fiskersamfundenes interesser .
Hvad dette angr , skal det dog srlig erindres , at der er en sammenhng mellem indkomst fra fiskeriet og en get fiskeribestrbelse .
<P>
Det m sledes inden for den flles fiskeripolitik trffes passende foranstaltninger , der kan sikre indkomsten for dem , der lever udelukkende af fiskeri , f.eks. fiskerne , isr i perioder , hvor fiskeriet ligger stille , eller hvor dets aktivitet er nedsat .
Derfor er de forslag , som vi har fremlagt i s henseende , s vigtige .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
I Kommissionens meddelelse opremses en rkke ml og forslag , der lgger vgt p ndvendigheden af at fortstte bestrbelserne med hensyn til kontrol og overvgning , vedtage nye tekniske foranstaltninger til selektive fiskerimetoder , opflgning p den gldende lovgivning osv . Kommissionen prciserer imidlertid samtidig i meddelelsen , at den ikke er i stand til at sikre , at en sdan lovgivning overholdes .
De allerede eksisterende foranstaltninger og passende midler mangler dog ikke .
Kommissionen rder over et helt arsenal af selvmodsigende bestemmelser , foranstaltninger og beslutninger ( af international og fllesskabsoprindelse ) , som allerede glder i fiskerisektoren og p omrdet for beskyttelse af havmiljet .
Effektivitet og overregulering gr ikke hnd i hnd .
<P>
Man skal huske p , at erhvervene i tilknytning til havet er rede til at anvende fllesskabslovgivningen p betingelse af , at det sker p samme mde i alle medlemsstater , at den teknisk er acceptabel og gennemfrlig , og at den hviler p et reelt videnskabeligt grundlag .
Jeg finder det uantageligt , at en funktionr fra Europa-Kommissionen i Fiskeriudvalget offentligt har tilladt sig at hvde , at de konomiske midler , Kommissionen bevilger til visse videnskabelige organisationer , styrer deres konklusioner .
Dette er en meget alvorlig skv udvikling , for Kommissionen br selvflgelig ikke tiltage sig ret til at styre videnskabsmnds konklusioner for at kunne gennemfre den politik , den finder nskelig ud fra dens egne interesser .
<P>
Hvad angr begrnsning af fiskernes pres p fiskeressourcerne , er det vigtigt at understrege denne forpligtelses internationale karakter .
Hvad ville formlet ogs vre med at begrnse den europiske fiskerflde , hvis tredjelandene samtidig fortsatte deres pres p fiskeressourcerne ?
Endvidere kan man konstatere , at udviklingen i internationaliseringen af handlen betyder en vsentlig forringelse af en effektiv kontrol og overvgning af fiskeriaktiviteterne .
Omskibninger er blevet en meget almindelig praksis , og det sker ofte , at fiskeprodukter fra en medlemsstat , der ikke kan afsttes i Unionen p grund af , at den samlede tilladte fangstmngde ( TAC ) er overskredet , markedsfres som importerede produkter , eller som om de stammer fra en anden medlemsstat .
Sidstnvnte tilflde er meget almindeligt , nr det drejer sig om virksomheder , hvis kapital stammer fra en anden medlemsstat end fiskerfartjets bekvemmelighedsflag ( det drejer sig faktisk om skjult " quota-hoping " ) .
<P>
Fdevaresikkerheden med hensyn til fiskeprodukter spiller ogs en vsentlig rolle .
Det er ndvendigt at bevare det positive image for fiskeprodukter og forhindre , at usunde fdevarer markedsfres i Den Europiske Union .
<P>
Flgelig vil de delegerede i Gruppen Union for Nationernes Europa stemme imod denne betnkning , der ikke prciserer manglerne i Kommissionens meddelelse , og som ger Natura 2000 ' s pres p fiskerisektoren .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<CHAPTER ID=5>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
