<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 18. februar , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Kre kolleger , som De ved , slog ETA brutalt til igen i Spanien den 22. februar og myrdede Fernando Buesa Blanco , der var generalsekretr for socialistpartiet i provinsen Vizcaya og talsmand for socialistpartiet i det baskiske parlament , og hans livvagt Jorge Dez Elorza .
Samme dag udtrykte jeg personligt og p vegne af Europa-Parlamentet vores dybe medflelse for ofrenes familier .
<P>
Disse mnd betalte deres tro p demokratiet med deres liv .
Jeg fordmmer denne barbariske gerning , der er ethvert civiliseret samfund uvrdig .
Den Europiske Union bygger p princippet om retsstaten og respekten for grundlggende rettigheder og friheder .
Terrorisme i enhver form er uacceptabel .
Jeg hber , at disse mnd bliver ETA ' s sidste ofre , og jeg opfordrer denne organisation til definitivt at afst fra brugen af vold og anvende de demokratiske metoder , der findes i Spanien .
<P>
Jeg opfordrer Dem , kre kolleger , til at iagttage et minuts stilhed til minde om Fernando Buesa Blanco og Jorge Dez Elorza .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , frst vil jeg gerne p vegne af De Europiske Socialdemokraters gruppe takke for den erklring , De kom med sidste tirsdag , og for de ord , som De netop har udtalt til minde om Fernando Buesa Blanco , som var medlem af det lokale parlament og talsmand for Den Socialistiske Gruppe i det baskiske parlament .
Han havde vret vicelehendakari , alts nstformand for den baskiske regering .
<P>
Hvis De tillader , fru formand , s tror jeg , at den bedste hyldest , som min gruppe og Parlamentet kan komme med til Fernando Buesa , er at tage det , som han som europer udtalte om sin vision for Baskerlandet , Spanien og Europa , til os .
Han sagde flgende i sin selvbiografi : " Vi er i Europa .
Alle folk p min alder - 54 r - kan huske deres bedsteforldre og den tid , de levede i , vores forldres tid og i dag og forudsige , hvordan vores brn vil komme til at leve .
P mine bedsteforldres tid tog det flere dage at komme fra Vitoria til Sevilla .
Nu kan man komme fra Vitoria til Kbenhavn p 2 eller 3 timer med fly .
I dag ved afslutningen af det 20. rhundrede har vi et flles marked i Europa og snart ogs en flles mnt .
Og vi kan komme meget lettere omkring , end vores bedsteforldre kunne inden for Spanien , ja , endog inden for selve Baskerlandet . "
<P>
Vi vil opbygge et stort europisk samarbejdsomrde , som frst vil blive reguleret konomisk og senere skal reguleres politisk .
Denne proces vil vare lngere eller kortere tid , men den kan ikke stoppes , og den er ydermere nskvrdig .
Den forekommer stadig borgerne fjern , men den er meget reel , og den burde foranledige os til at stille os selv nogle sprgsml om vores egen virkelighed .
<P>
Under en forhandling i Socialistpartiet om den irlandske proces var der en , der sagde flgende : " I sidste ende har kodeordet i Irland vret , at alle de involverede aktrer har gjort sig flgende overvejelse : Er det s vigtigt , om man er irsk eller engelsk ?
Enhver kan vre det , han nsker , for hvis Irland og England er med i Den Europiske Union , er det ikke umagen vrd at sl hinanden ihjel , fordi en er irsk eller engelsk .
Det er jo ligegyldigt , nr de nationale systemer nu ikke lngere skal fungere .
<P>
Her kunne vi stille det samme sprgsml : Betyder det s meget , om man er baskisk , spansk eller europisk ?
Vi diskuterer meget , hvad det vil sige at vre baskisk , men en basker klder sig i dag p samme mde som en dansker , og han lser det samme som en englnder .
Hvis livet skal leves i en meget mere global kontekst - og det bliver det allerede - og vores brn skal selvflgelig leve i dette Europa , hvorfor skal man s sl hinanden ihjel for det ?
<P>
Og han sagde - sandsynligvis har man accepteret denne tankegang i Irland : " Men hvis vi slr ihjel uden grund - og dr slog man hinanden ihjel , fordi alle de involverede parter havde paramilitre grupper - s burde vi ogs i Baskerlandet stille os dette sprgsml hjt : Hvorfor er det s vigtigt at vre baskisk , hvis det er ligegyldigt ?
De kan vre , hvad De vil .
Hvis vi i overmorgen skal fungere inden for t europisk omrde med hensyn til konomi , politik og de vitale beslutninger for hvert enkelt land , s er det ikke umagen vrd at sl hinanden ihjel p grund af det .
Hverken at sl ihjel eller d p grund af det " .
<P>
Hvil i fred .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , p vegne af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater vil jeg gerne sende familierne til Fernando Buesa , som var reprsentant for det baskiske folk , og Jorge Dez , som var medlem af det baskiske selvstyrepoliti , vores mest dybtflte medflelse , som vi naturligvis udbreder til hele det Socialistiske Parti i Baskerlandet .
<P>
Fru formand , det er trist , at vi i den sidste tid her i Parlamentet har vret ndt til at tale om ekstremismerne i Europa .
Uanset deres art , for i sidste instans er de alle forskellige udtryk for det samme .
Og over for alle disse ekstremismer kan vi demokrater ikke resigneret affinde os med de ddes fred ; det br tvrtimod give os styrke at vide , at den eneste sociale fraktur , der findes i Baskerlandet , er den klft , der adskiller dem , der drber , dem , der sttter dem , dem , der giver udtryk for forstelse , fra langt strstedelen af det baskiske folk , som blot nsker at leve i fred og frihed .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Fru formand , jeg vil gerne p vegne af Den Liberale Gruppe give udtryk for min mest ubetingede og bestemteste fordmmelse af terrorattentatet den 22. februar i Vitoria , som kostede parlamentsmedlemmet og den socialistiske talsmand i det baskiske parlament Fernando Buesa og hans livvagt Jorge Dez livet .
<P>
Vi gentager , at det i en retsstat , som er medlem af Den Europiske Union , er muligt at kmpe for alle ider og valgmuligheder , sfremt man giver udtryk for dem p demokratisk vis , og de respekterer individets rettigheder og de principper og vrdier for retfrdighed , frihed og konomisk og social fremgang , som Unionen bygger p , og som naturligvis ikke tillader , at disse principper bliver overtrdt , sdan som det klart kommer til udtryk i traktaterne .
<P>
Der findes ingen retfrdiggrelse i vores samfund af terrorhandlinger som den , der bervede den socialistiske talsmand i det baskiske parlament og hans livvagt livet . Det drejer sig ydermere om en person , der er blevet valgt p baggrund af det baskiske samfunds folkelige vilje .
<P>
Lad os love hinanden , at disse ofre bliver de sidste i en proces - der , som De har sagt , er fuld af grusomhed - og at man finder en vej til sikring af sameksistensen og freden i det baskiske folk .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Fru formand , p vegne af Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre vil jeg ogs gerne tilslutte mig mine kolleger , som giver udtryk for deres smerte over det virkelig perverse og grusomme attentat , der har fundet sted i Baskerlandet , og som kondolerer familierne og klart og tydeligt fordmmer nogle handlinger , som gr meget langt tilbage , og som m hre op .
<P>




En dag myrdede terrororganisationen ETA nogle politibetjente ; senere myrdede de nogle militrfolk ; senere anbragte de en bombe i et supermarked og drbte mnd , kvinder og brn ; en anden dag myrdede de i Madrids gader en generalmajor , Quintana Lacaci , som havde forsvaret demokratiet den 23. februar ; en anden dag myrdede de talsmanden for det konservative parti Partido Popular i bystyret i San Sebastin , Gregorio Ordnez ; en anden dag myrdede de koldblodigt universitetslrer i forfatningsret Francisco Toms y Valiente ved hans kateder , og for et par dage siden myrdede de , efter at have myrdet oberstljtnant Blanco , p denne beskidte mde det socialistiske parlamentsmedlem Fernando Buesa , som var talsmand i parlamentet i Vitoria , og hans livvagt Jorge Dez fra det baskiske selvstyrepoliti .
<P>
Jeg er ndt til at sige , at man skal fordmme dem , der myrder , terrororganisationen ETA , men ogs dem , som sttter dem og udviser forstelse for disse attentater .
Det er nytteslst at bede disse mennesker og disse organisationer om at betrde demokratiets vej fra den ene dag til den anden .
Vi skal appellere til hele samfundet , isr til de demokratiske partier , uanset om de har en national eller nationalistisk dimension , og uanset om de er europisk orienteret eller ej - det er det mindste af det .
Men vi skal ogs beklage , at der er organisationer , som tier , mennesker , som tier , og andre , som blot beklager de dde , som om de var omkommet som flge af en trafikulykke .
<P>
Alt dette skal vi sige meget hjt her for at forene alle de europiske demokraters stemmer , s de kan hre i Baskerlandet , at tiden nu er kommet til at holde op med at skabe splid , dele op og sl ihjel .
Tiden er inde til at vre flles om Baskerlandet , vre flles om Spanien , vre flles om Europa .
Det er den eneste vej , fru formand . Derfor sttter vi den fuldt ud .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Fru formand , p vegne af Gruppen Union for Nationernes Europa vil jeg gerne give udtryk for vores sorg over ofrene og vores protest mod terrorismen og mod dem , der holder hnden over den .
Jeg tror , at vi str over for en menneskelig tragedie , nr man tnker p de prrende og vennerne , og over for en politisk tragedie , nr man tnker p det politiske tilhrsforhold , men ogs over for en kulturel tragedie , eftersom dds- og voldskulturen bliver stadig strkere i forhold til den kultur , hvor man respekterer sine medmennesker , demokratiet og det demokratiske liv .
S mske skulle vi ogs begynde at overveje en eller anden aktion , fru formand , hvis vi nsker at lade vores sorg og vores protest komme konkret til udtryk .
Hvorfor ikke lade Europa-Parlamentet mdes i alle EU-landene for at demonstrere mod terrorismen ?
Lad os give vores holdning til kende !
Vi er ikke forvist til Bruxelles eller Strasbourg .
Lad os alle sammen vende tilbage til de respektive lande og gre kraftigt opmrksom p , at vores tro p demokratiet og vores harme ikke bare er tomme ord , men en konkret politisk vilje !
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Fru formand , i min dobbelte egenskab af medlem af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance og medlem af Europa-Parlamentet for det baskiske nationalistparti , Partido Nacionalista Vasco , vil jeg for det frste gerne give udtryk for vores absolutte fordmmelse af det krysteragtige attentat , der kostede to mennesker livet : Jorge Dez Elorza fra det lokale selvstyrepoliti og det baskiske parlamentsmedlem og nstformand Fernando Buesa .
<P>
For det andet vil vi gerne sende deres familiemedlemmer , deres socialistiske kolleger , det baskiske parlament og det lokale baskiske politi vores kondolence og vores dybtflte solidaritet og medflelse p grund af deres lidelser .
<P>
For det tredje fordmmer vi omfanget af dette attentat , som ikke alene lader hnt om respekten for vrdigheden og menneskerettighederne , men som ydermere ringeagter folkets vilje ved at have rettet sig mod en af borgernes folkevalgte reprsentanter .
<P>
For det fjerde giver vi udtryk for vores fordmmelse , fordi dette dobbeltmord direkte forsger at delgge den politiske normaliseringsproces for at opn fred i Baskerlandet .
<P>
For det femte appellerer vi endnu en gang til de spanske og franske regeringsmedlemmer og politiske ansvarlige om at udvise den besindighed , man har haft i Det Forenede Kongerige og i Irland , for at f lst den aktuelle politiske konflikt i Baskerlandet med mere end blot politiske foranstaltninger , der ikke alene kan skaffe den fredsstiftelse , vi alle nsker .
<P>
For det sjette og sidste proklamerer vi , at ETA ' s terror og vold skal forsvinde , og at ETA skal holde op med at forfre de baskiske borgeres vilje , der frit og uden voldelig tvang skal kunne trffe beslutning om deres egen fremtid .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
For kun tre mneder siden tog jeg ordet her i salen for at lyknske det irske og britiske folk med deres succes med fredsaftalen for Nordirland , og mange andre kolleger gjorde det samme .
Alt for mange mennesker er blevet drbt og sret i Nordirland gennem de sidste 30 r - alt for mange familier er blevet delagt .
Desvrre er der indtil videre kun sket det stik modsatte i Spanien og Frankrig med hensyn til den igangvrende konflikt i Baskerlandet .
I Euskal Herritarrok er vi overbevist om , at man kun kan finde en varig lsning p den nuvrende kamp gennem en ben proces med dialog og forhandlinger uden nogen begrnsninger af dagsordenen .
<P>
Fr den 20. januar i r var det eneste drab , vi i 19 mneder var vidne til i Kongeriget Spanien , drabet p ETA-medlemmet Jos Luis Geresta i marts 1999 .
Til trods for dette og til trods for det spanske og franske politis anholdelser , herunder anholdelser af ETA-forhandlere med den spanske regerings billigelse , fortsatte ETA sin ensidige vbenhvile .
S i november sidste r , fr vbenhvilen udlb , erklrede den spanske regerings talsmand , hr . Piqu , at hans regering hidtil havde gjort og frem over ville gre alt for at forhindre den nuvrende udvikling i retning af en politisk lsning i Baskerlandet .
Fra Euskal Herritarrok har vi mange gange beklaget tabet af menneskeliv .
Vi deler vores folks lidelser med alle Baskerlandets borgere .
Vi lgger vgt p dialog og er parat til at samarbejde med alle , der nsker at n frem til en demokratisk lsning for Baskerlandet .
<P>
20 r er get , siden det nordirske sprgsml frst blev rejst her i Parlamentet .
Jeg vil gerne sprge : Quousque tandem - Noiz arte ?
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Dhrkop Dhrkop">
Fru formand , mange tak , fordi De giver mig ordet .
Jeg svrger , at det er svrt for mig at tale nu efter det indlg , jeg netop har hrt .
Da min kollega Alonso Puerta nvnte nogle af ETA ' s ofre , nvnte han ikke - og jeg tror , at han undlod det af respekt for min person - en person , som ETA myrdede for nu 16 r siden .
En socialistisk senator og et baskisk parlamentsmedlem , som hed Enrique Casas .
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
Fru formand , senator Enrique Casas var min mand .
Jeg blev enke med fire brn , hvoraf den yngste kun var otte mneder .
Min mands eneste skyld - og han var andalusier af fdsel , baskisk senator , udsendt af den baskiske regering for at forsvare Baskerlandet i Madrid - var , at han var socialist , men isr demokrat , kun demokrat .
<P>
Jeg har , fru formand , aldrig selv talt om dette her i Parlamentet . Kun den dag , da ETA erklrede den vbenhvile , som jeg bd velkommen som et hb for hele det baskiske folk og for hele Spanien og Europa .
Det er den eneste gang , jeg har talt om det . Men i dag er jeg ndt til at gre det , og det kommer fra hjertet .
<P>
Jeg blev fdt i Tyskland , fru formand , jeg blev uddannet i Sverige , og jeg giftede mig med en spanier .
Jeg ved , hvad demokrati er , for jeg har haft den fordel at vokse op i et land som Sverige , som havde en lang demokratisk tradition .
Jeg kom til Baskerlandet med al min gode vilje til at blive integreret , og til trods for det , der er hndt mig , er jeg stadig overbevist om , at Baskerlandet en sknne dag vil f den fred , det nsker , for til alle dem , der tnker , at der er en konflikt i Baskerlandet , vil jeg sige , at den eneste konflikt , der findes i Baskerlandet , hedder ETA , og den m forsvinde .
Resten m vi tale om .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
<P>
Resten vil vi demokrater lse ved at fremstte alle vores ider , for der er ytringsfrihed i Baskerlandet , der er stemmefrihed , der er frihed .
Det eneste , som hmmer denne frihed , er ETA .
Lad os hbe , at ETA forsvinder , og demokraterne kommer til orde .
<P>
( Stort bifald )
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Tak , fru Dhrkop Dhrkop . De har min fulde sttte og respekt .
<CHAPTER ID=3>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Vi skal til at drfte sprgsmlet om en reform af Kommissionen , og De husker sikkert , fru formand , at jeg ved begyndelsen af sidste mdeperiode spurgte Dem , hvorvidt registeret over medlemmernes interesser i benhedens og gennemskuelighedens interesse burde stilles til rdighed for befolkningen p Internet .
De lovede Parlamentet , at De ville tage sprgsmlet op med kvstorerne samme aften .
<P>
Kan De nu bekrfte over for Parlamentet , at kvstorerne i princippet har accepteret , at registeret skal offentliggres p Internet , og hvis det er tilfldet , kan De da personligt faststte en frist - mske 1. april - for denne offentliggrelse .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Jeg kan sige Dem , kre kollega , at Prsidiet principielt har vedtaget at offentliggre registeret over medlemmernes finansielle interesser p Internettet , og kvstorerne behandler omhyggeligt de problemer og juridiske sprgsml , som dette kan medfre .
Men vi vil meget snart have en lsning .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=4>
Reform af Kommissionen
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om reformen af Europa-Kommissionen .
Jeg giver straks ordet til hr . Romano Prodi .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Prodi">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , i juli sidste r gav jeg her i Parlamentet et hjtideligt lfte om en reform af Kommissionen .
<P>
Jeg vil gerne kort minde om , hvad der skete i juli sidste r . Der var krise i den tidligere Kommission , jeg var lige blevet indstillet til formandsposten , og De havde givet Deres frste godkendelse af denne indstilling .
Denne episode kulminerede med det lfte , jeg gav om en reform af Kommissionen , nemlig om en kraftig reform , der skulle skabe en sand revolution i Kommissionens mde at arbejde p .
I dag er dette lfte definitivt blevet opfyldt . De har nemlig reformen foran Dem , og det i en systematisk hvidbog , som Kommissionen netop har vedtaget .
Jeg vil gerne understrege , at Kommissionen ogs i dette tilflde vedtog den enstemmigt .
<P>
Jeg vil nu kort komme ind p hovedpunkterne i denne reform .
Det frste punkt er , at man skal fastlgge de politiske prioriteter og omstte disse til konkrete handlinger gennem en mlrettet brug af midlerne .
Dette er det centrale i systemet , og det er ved hjlp heraf - det vil sige ved hjlp af prioriteterne og en mlrettet brug af midlerne - at det bliver muligt for politikken at sl sin frerstilling fast og at ptage sig sit fulde ansvar .
Til dette forml har vi skabt en helt ny mekanisme i den politiske planlgning , nemlig et system , der gr det muligt for kommissrkollegiet at faststte de politiske retningslinjer p rsbasis , at tilpasse budgetproceduren til disse oplysninger og at give generaldirektoraterne nogle klart definerede mlstninger samt at kontrollere forholdet mellem de midler , der str til rdighed , og de tildelte aktiviteter , hvilket er et sprgsml af afgrende vigtighed .
I den henseende er aktivitetsbaseret management det ngleinstrument , der skal sikre sammenhngen mellem mlstninger , aktioner og midler .
<P>
Det andet punkt er de menneskelige ressourcer , som er det brende element i vores indsats , for personalet er vores sande rigdom og Kommissionens rigdom .
Det er et personale af en meget hj kvalitet , der er svr - og mske umulig - at finde i de enkelte landes offentlige forvaltninger , og det skyldes netop metoderne til og kriterierne for rekrutteringen af personalet .
Dette var mit indtryk , da jeg overtog formandskabet , og det har jeg fet bekrftet i mit daglige arbejde .
Samtidig fandt jeg dog , at der var en meget stor modlshed fra forvaltningens side .
Frhen var der stolthed og glde over at vre en del af en institution , som alle beundrer , men i dag er man ofte demoraliseret som flge af flere mneders kritik .
Det skal alt sammen ndre sig , og det er en af de grundlggende rsager til vores reform .
Der skal glde nogle helt nye kriterier for rekruttering , karrierestruktur , mobilitet og disciplinrordningen , idet man lgger strre vgt p den enkeltes kvalifikationer , indfrer nogle trovrdige og ikke mindst kontrollerbare vurderingssystemer , srger for videreuddannelse og giver lederne et strre ansvar .
Det er disse felter , som vi vil bevge os inden for .
<P>
Det tredje punkt , som ogs er meget vanskeligt , og som spillede en vigtig rolle i den tidligere krise , er den konomiske forvaltning .
Den er det led , der skal garantere effektiviteten og sikkerheden .
Vi vil skabe et administrations- og kontrolsystem i hvert enkelt generaldirektorat .
Vi har i dag et kontrolsystem , som er fuldstndigt centraliseret . Med reformen gr vi over til et kontrolsystem , der kombinerer en decentralisering af forvaltningskontrollerne med et effektivt centralt revisionssystem .
Det betyder , at vi fr en central konomisk tjenestegren , der vil have en vejledende og rdgivende funktion med hensyn til den konomiske forvaltning , en decentralisering i hvert enkelt generaldirektorat i hele kden , det vil sige af programmerne , arbejdet , kontrakterne , udgifterne og de hertil hrende systemer med en forudgende kontrol , og en ekstern revision , som kontrollerer alle disse operationer .
Dette er en komplet revolution i Kommissionens mde at arbejde p , og det er en helt ny organisation , der ogs krver en helt ny kultur .
<P>
Vi er klar over de problemer , som er forbundet med denne overgangsfase , og det er denne overgang , der har vakt strst bekymring blandt vores personale . Vi vil derfor trffe de ndvendige sikkerheds- og beskyttelsesforanstaltninger .
Med reformen nsker Kommissionen nemlig at blive en forvaltning , som er et forbillede i hele Europa og i hele verden .
Vi nsker ogs at vre et forbillede , nr det glder en avanceret anvendelse af informationsteknologien .
Vi nsker at vre en forvaltningsmodel , som er fuldstndigt edb-baseret .
Kommissionen er blevet beskyldt for at vre begravet i papir , og vi bliver s en paperless Commission , det vil sige en Kommission , hvor der ikke anvendes papirinstrumenter .
Formlet med dette er at gre Kommissionen mere effektiv indadtil og at anvende den nye teknologi mere udadtil .
Dette er ikke kun en teknisk revolution , men derimod en komplet organisatorisk revolution .
<P>
Jeg vil nu overlade det til Neil Kinnock at beskrive detaljerne i denne reform for Dem , men frst vil jeg gerne takke ham for den dygtighed , entusiasme og energi , han har ledt dette arbejde med .
Sammen med ham vil jeg gerne takke dem , der har bidraget til dette projekt , og alle de ansatte i Kommissionen , som har deltaget i den mest omfattende debat , der nogensinde er blevet afholdt i institutionen .
Jeg vil gerne understrege , at denne metode med en debat er helt ny , og den har efter min mening ogs tvunget os til at foretage en radikal ndring af vores mde at se tingene p .
Den hvidbog , der ligger foran os , er ogs et resultat af deres bidrag . De har forstet , at kun en Kommission , der ndres gennemgribende , igen kan blive den Kommission , der var internationalt beundret , og som var grundlaget for Europas historie .
<P>
Med hvidbogens vedtagelse bliver et kapitel i fortiden afsluttet - og forhbentlig definitivt afsluttet .
Nu skal vi se fremad , se p de udfordringer , der venter Unionen , og p det , som vi allerede har nvnt i de sidste par uger her i Parlamentet om programmet for 2000-2005 .
Reformen fr i hj grad sin politiske eksistensberettigelse af mlstningerne i femrsprogrammet .
<P>
Vi har brug for - og hele Unionen har brug for - en strk Kommission , en Kommission , der igen bliver i stand til at optrde som et politisk organ , og som kan identificeres som et sdant i alle sine handlinger .
Vi er derfor ved at omdefinere alle de prioriteter , vi skal koncentrere vores indsats om .
Dette er rsagen til - og det er et andet vigtigt punkt - at vi er i gang med at frigre os fra de opgaver , som det ikke lngere er hensigtsmssigt , at vi administrerer , hvilket er i trd med decentraliserings- og subsidiaritetsprincippet .
Vi foretager derfor en reform af administrationsapparatet , s vi fr skabt de betingelser , der gr det muligt at udfre vores opgaver p en effektiv mde .
Vi vil bruge vores midler bedst muligt . De er allerede p nuvrende tidspunkt meget knappe , og vi udnytter dem fuldt ud .
Hvis der bliver behov for det , vil jeg dog ikke udelukke , at jeg vender tilbage til Parlamentet for at bede Dem om yderligere midler til de nye opgaver , man har betroet os og vil betro os .
<P>
I september lovede vi en reform med fremlggelsen af en hvidbog , og vi holder i dag det lfte , vi gav , inden for de frister , som vi lovede Dem .
Kommissionen vil bedmmes ud fra kendsgerningerne , og kun ud fra kendsgerningerne , nemlig p grundlag af det , vi gennemfrer .
<P>
Jeg vil dog gerne minde om - og det er min sidste bemrkning - at Kommissionen ikke er den eneste EU-institution .
Parlamentet og Rdet skal ogs til fulde tage udfordringen med disse reformer op .
Kommissionen har beslutsomt banet vejen , og jeg hber , at alle institutionerne vil flge denne vej helt til ende i de europiske borgeres tjeneste , s vi fr et stadig strkere og stadig mere gennemsigtigt Europa .
<SPEAKER ID=17 NAME="Kinnock">
Jeg er glad for at vre her sammen med Kommissionens formand Romano Prodi og min kollega Michele Schreyer for at fremlgge den hvidbog , som Kommissionen vedtog i formiddags , " Reform af Kommissionen " .
<P>
Som de rede medlemmer kan se i dokumentet , som de vil kunne f i dag , har den nye procedure med samtaler med Kommissionens ansatte , med Parlamentet og med Rdet , der har fundet sted siden vedtagelsen af hringsdokumentet i januar , vret meget produktiv og frt til nyttige tilpasninger .
Sammen med Romano Prodi vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed over for Parlamentet og over for det meget store antal mennesker , der har brugt tid og krfter p at give os konstruktive svar .
<P>
I hvidbogen fremstilles reformen i sin rette politiske sammenhng .
I Kommissionen har man opbygget systemer og strukturer gennem de 40 r , hvor gentagne udvidelser har fundet sted .
Traktaterne er blevet revideret , Kommissionen er blevet tildelt nye forvaltningsopgaver af Parlamentet og Rdet , og der er sket mange andre ndringer af stor betydning i Unionen , p vores kontinent og i verden som helhed .
Disse realiteter trkker sammen med de kommende nye udvidelser kraftigt i retning af en modernisering af Kommissionen , sledes at denne vigtige institution kan opfylde sine primre opgaver med udformning og udvikling af politikker , anvendelse af traktaten og forvaltning af offentlige ressourcer og det med maksimal effektivitet , maksimalt ansvar og maksimal ansvarlighed .
<P>
Kommissionens fortsatte uafhngighed og styrke er naturligvis af grundlggende betydning for denne opgave , som Parlamentet flere gange har understreget .
Reform og fornyelse er ligeledes vsentlige forudstninger .
Kommissionen er ikke og vil aldrig blive til en slags sekretariat , og dette er klart for alle institutionerne - det har man forstelse for overalt .
Men Kommissionen er til for at tjene Unionen og befolkningerne med ydelser af hj standard .
Det har offentligheden ret til at forvente , og det er , hvad de mennesker , der arbejder for Kommissionen , nsker at levere og vil levere .
<P>
Parlamentet er naturligvis klar over , at Kommissionen ikke kan opfylde disse mlstninger alene .
Alle institutioner i Den Europiske Union m tage udfordringerne med reformen op og gre det p en rlig og ansvarsfuld mde .
Jeg ved , at mine kolleger og jeg selv kan regne med sttte fra mange af Parlamentets medlemmer over hele det politiske spektrum .
<P>
En af de strste udfordringer , som stammer fra de vigtige bestrbelser p at tilpasse Kommissionens opgaver efter Kommissionens ressourcer , vil Parlamentet komme til at st over for .
Som Romano Prodi netop sagde , ivrksatte vi i sidste mned en grundig evaluering af aktiviteter og ressourcer i hele Kommissionen , og vi vil aflgge fyldestgrende rapport om det til september .
Det er vores ml , at Kommissionen skal fokusere p de vigtige politiske mlstninger og de centrale aktiviteter i henhold til vores strategiske politiske mlstninger for de nste fem r .
Derfor er det uundgeligt , at man kommer til at identificere aktiviteter , der br beskres eller bringes til ophr .
Dette indebrer , at vi m se meget nje p , hvordan vi anvender de interne og eksterne ressourcer p den mest effektive og afbalancerede mde i Unionens interesse .
Dette betyder , at der skal afsttes personale til omrder af hjeste politiske betydning inden for afdelingerne og i hele Kommissionen .
Og nr den vurdering er afsluttet , vil vi kunne fastsl , hvorvidt de ressourcer , vi har til rdighed , er tilstrkkelige i lyset af de opgaver , vi er blevet tildelt .
Hvis vi beviser , at det ikke er tilfldet , vil vi anmode budgetmyndigheden om flere ressourcer .
Hvis vi ikke fr et positivt svar , bliver vi s ndt til at se p , hvilke af vores lavere prioriterede aktiviteter der skal bringes til ophr . Det skal ikke blot Kommissionen , men ogs Parlamentet og Rdet tage stilling til .
<P>
Jeg fremfrer ikke dette p grund af et nske i Prodi-Kommissionen om at trkke sig ud af aktiviteter eller ansvarsomrder .
Tvrtimod , hvilket mange her i Parlamentet forstr , fremfrer jeg disse betragtninger , fordi vi nsker at opfylde vores forpligtelser og gre det med fuld effektivitet og fuldt ansvar .
Dette indebrer , at en eventuel strre forskel mellem forpligtelser og budgetmidler skal udlignes enten ved at beskre aktiviteterne eller ved at ge midlerne eller en kombination af de to .
<P>
Inden for hver af de tre sjler af reformen bliver det yderst vigtigt med Parlamentets aktive sttte og samarbejde .
I det nye aktivitetsbaserede forvaltningssystem , som formanden netop nvnte , vil politiske prioriteter for frste gang blive kdet sammen med mngden af ressourcer og dermed budgettet .
Budgetmyndighedens rolle i brugen af det aktivitetsbaserede managementsystem bliver derfor af vital betydning .
Forsg p at anvende mikroforvaltning p Kommissionens aktiviteter er helt klart ikke i nogens interesse .
En fleksibel og praktisk interinstitutionel aftale vil derfor vre en forudstning for en effektiv anvendelse af aktivitetsbaseret forvaltning .
<P>
Med hensyn til politikken for menneskelige ressourcer vil Parlamentet naturligvis ogs skulle inddrages bde i sin egenskab af arbejdsgiver for tjenestemnd og som en demokratisk institution , Kommissionen str til regnskab overfor .
Ogs her er der tale om en meget krvende udfordring .
<P>
Og endelig p det vigtige omrde konomisk forvaltning , hvor Revisionsretten , Den Uafhngige Ekspertgruppe og forfatterne bag andre eksterne og interne analyser kraftigt har anbefalet radikale ndringer , bliver det meget vigtigt med Parlamentets sttte til gennemfrelse af anbefalingerne om fuld sikkerhed for pengene og fuldt udbytte af pengene .
<P>
I den begrnsede tid , der er til rdighed til denne redegrelse , er det naturligvis umuligt at komme ind p alle detaljer i vores forslag .
Jeg er ikke i tvivl om , at dette vil ske ved adskillige lejligheder i de kommende mneder og r , og jeg ser bestemt frem til sprgsmlene fra de rede medlemmer i eftermiddag .
Det er naturligvis klart , at p mange mder starter det hrde arbejde med gennemfrelsen af vores forslag nu .
<P>
Jeg ser frem til at arbejde sammen med Parlamentet , med Rdet og med institutionernes medarbejdere for at sikre , at reformstrategien gennemfres fuldt ud til gavn for Unionen og hele dens befolkning .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Tak , hr . Kinnock .
<P>
De kan nu stille sprgsml til kommissren .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , blandt Kommissionens forslag er der et om ophvelse af tjenestemndenes immunitet .
For nylig ophvede man et tidligere medlem af Kommissionens immunitet , og for jeblikket verserer der en sag for en dommer i Bruxelles p det grundlag , at Bruxelles er sde for fllesskabsinstitutioner .
Men der er andre sder for fllesskabsinstitutioner , og Fllesskabets handlinger er desuden udbredt til hele Fllesskabets omrde , hvorfor der er tusindvis af retskredse , som kunne gre krav p at dmme tjenestemnd , kommissrer osv .
<P>
Er Kommissionen klar over , at det for at ophve immuniteten ville vre ndvendigt at vedtage et nyt retligt instrument , som skulle regulere proceduren for at drage Kommissionens tjenestemnd , inklusive de tidligere kommissrer eller nuvrende kommissrer , til ansvar ?
<SPEAKER ID=20 NAME="Kinnock">
Der er taget effektive juridiske forholdsregler .
I netop det tilflde , det rede medlem tnker p , kunne Kommissionen ikke blot meget let og hurtigt trffe beslutning om at ophve en tidligere kommissrs immunitet , men den tidligere kommissr informerede selv Kommissionen om sit nske om at f ophvet sin immunitet .
<P>
Jeg kan godt se de komplicerede forhold , som det rede medlem er bekymret over , men jeg m sige til ham , at i lbet af de sidste fem r har der vret 10 tilflde , hvor de nationale juridiske myndigheder har anmodet om ophvelse af immuniteten for 26 tjenestemnd , og hver eneste af disse anmodninger er blevet efterkommet , og det meget beredvilligt .
<P>
Jeg mener derfor , at Parlamentet kan have tillid til , at ikke blot er borgerrettighederne sikret for de anklagede eller de personer , der skal afgive forklaring , men det samme glder mulighederne for de retmssigt nedsatte juridiske instanser i alle medlemsstater for at sge oplysninger eller retten til at udsprge eller foretage efterforskning vedrrende enhver person , der er tilknyttet Kommissionen .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Som Parlamentets ordfrer for personaleaspekterne i deres beretning , hr . Kinnock , glder jeg mig meget over , at vi nu indleder denne proces , og jeg vil gerne sige til alle kollegerne her , at vi str over for en meget vigtig opgave , som vil vre af absolut central betydning for Kommissionens fremtid og dens effektivitet .
Og fr jeg gr videre til mine sprgsml , vil jeg gerne sl fast , at det , der sker vedrrende vedtgten for tjenestemnd i Kommissionen , er af stor betydning for vores ansvar som arbejdsgiver , eftersom Europa-Parlamentets tjenestemnd fungerer under de samme betingelser .
Det er en del af vores opgave , og jeg er sikker p , at alle her nsker at engagere sig i den proces .
<P>
Der var to ting , som jeg gerne ville tage op over for hr . Kinnock .
Det frste drejer sig om tidsplanen for disse vigtige reformer . Hr .
Prodi sagde i sin meget vigtige indledning , at han havde identificeret alvorlige problemer i Kommissionen med hensyn til lav moral og lav motivation , og det er naturligvis bekymringsvkkende .
Der hersker store forventninger til disse reformer , bde inden for Kommissionen og uden for .
Og hvis vi skal komme videre , vil jeg foresl Dem , at reformerne p personalesiden , et tidligt tegn p en ndret kultur , gede befjelser og motivering af personalet skal gennemfres hurtigst muligt .
Og hvis vi ser p de oprindelige forslag - og jeg forventer , at vi vil se det samme i de nye - skulle den fuldstndige og samlede reform af vedtgten ikke gennemfres fr 2002 .
Frst i 2001 skulle nogle af ngleelementerne for vurderingen gennemfres .
Det er for sent efter min mening , og vi er ndt til at g langt hurtigere frem .
<P>
Den anden ting , jeg gerne vil tage op , drejer sig om informationsteknologi .
Har De virkelig taget hensyn til de ndringer i personalestrukturen , som den nye informationsteknologi vil afstedkomme , for de vil f afgrende betydning for den nye retning , disse reformer skal tage .
<SPEAKER ID=22 NAME="Kinnock">
Med hensyn til anden del af hr . Harbours sprgsml vil han i lbet af i r kunne se , hvordan vi med strre prcision vil kunne vise , at den stadig strre anvendelse af informationsteknologi vil lette ndringerne , ikke kun med hensyn til arbejdsgange og personalets arbejdsbetingelser , men i hele Kommissionens funktion , hvilket formanden kort berrte i sin erklring .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Harbour for det energiske engagement , han har vist i denne sag , hvor han er ordfrer , og svare ham ved at sige , at vi helt klart er af den overbevisning , at moralen , motivationen og det faglige engagement hos Kommissionens tjenestemnd , som allerede er meget hj , vil blive styrket gennem indfrelse af omfattende uddannelse , uddelegering af ansvar , ledelsesmssige forbedringer samt en rkke andre ndringer , som vi vil indfre .
<P>
Kulturer er produkter af strukturer og systemer , og strukturerne og systemerne er blevet gamle .
Ved at forny disse strukturer og systemer , i nogle tilflde meget radikalt , vil vi hjlpe Kommissionens medarbejdere , som er strkt engagerede i det europiske ideal , og som har virkelig gode kvalifikationer , til at udnytte deres talenter og manifestere sig som aldrig fr .
<P>
Jeg vil gerne sige en sidste ting som svar til hr . Harbour .
Jeg deler hans utlmodighed efter at sikre den fuldstndige gennemfrelse af reformmekanismerne og den ndrede praksis .
Jeg nsker derfor , at jeg rligt kunne sige til ham , at vi vil udarbejde og fremstte forslag til meddelelser inden 2001 og bestemt gennemfre dem inden 2002 , men han er klar over , at der findes lovbestemte hringsprocedurer og -frister , som vi m overholde .
<P>
Det skal ikke opfattes som nogen undskyldning .
Vi er meget opmuntrede over den yderst positive og konstruktive reaktion , der kom frem ved hringen i sidste mned , og jeg mener derfor , at selvom der opstr en lille forsinkelse i udformningen og gennemfrelsen af reformerne , vil disse reformer alligevel blive styrket i kraft af den forstelse og det engagement , der bliver resultatet af hringen , som vi vil gennemfre med strste omhu .
Jeg ville gerne f det hele til at g hurtigere , men det er bedre at gre det p den rigtige mde .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , vi beundrer hr . Kinnocks holdning og realisme .
For selvom han foreggler os visioner om en velfungerende administration , der prsterer noget , gr han os samtidig opmrksom p de vanskeligheder , som vil opst i den forbindelse , og som allerede kan forudses .
<P>
Hr . Prodi gjorde opmrksom p , at han vil skille sig af med en rkke opgaver .
Der skal sledes opstilles politiske prioriteter .
Jeg tror , at det er vigtigere frst at sl fast , hvad man vil gre , inden man begynder at skille sig af med opgaver , for jeg kan forestille mig , at en masse mennesker ellers vil vre imod det .
<P>
I den forbindelse er udvidelsen en af de store udfordringer , jeg mener udvidelsen af Unionen .
Jeg vil gerne ppege , at opretholdelsen af freden vil krve meget strre bestrbelser for med henblik herp at f mange flere mennesker ud i selve omrderne .
Den temmelig bureaukratiske mde at gribe sagen an p , som vi i jeblikket kender fra f.eks. hele vores udviklingssamarbejde , br resolut omstilles til et samarbejde med henblik p fred . Kan hr .
Kinnock sige , hvad han forventer af Rdet , og hvad han forventer af Parlamentet med hensyn til tidsplanen for sdanne prioriteter ?
<SPEAKER ID=24 NAME="Kinnock">
Jeg er fru Maes taknemmelig , ikke kun for hendes bemrkninger i dag , men for det stadige engagement , hun har udvist for forandringerne , lige siden hun kom til Parlamentet .
Lad mig forsikre hende om , at vores holdning ikke er bestemt af noget nske om at skyde opgaver fra os .
Vi koncentrerer os om de centrale opgaver , og vi koncentrerer os om de prioriterede omrder , ikke for at slippe uden om nogen forpligtelser , men for at garantere , at vi kan opfylde alle de centrale forpligtelser , vi har .
<P>
En af disse forpligtelser - og her er jeg enig med fru Maes - er forberedelserne til en effektiv , gnidningsls og rolig udvidelse , der bliver til gensidig fordel for befolkningerne i de nye medlemsstater og for borgerne i den nuvrende Union .
En af grundene til , at vi m srge for at koncentrere os fuldt og helt om vores prioriteringer , er , at vi skal kunne garantere , at vi kan opfylde vores helt centrale rolle som udvidelsens hndvrkere bedst muligt .
<P>
Jeg vil gerne sige til hende , at de mekanismer , vi vil indfre med strategisk planlgning og programmering underbygget med aktivitetsbaseret forvaltning , kan lyde utroligt trre og totalt blottet for ethvert spor af idealisme .
Eftersom jeg er opdraget til at tro , at idealernes sejr skal tilrettelgges , kan jeg mske appellere til hende om at forst og sttte vores mekanistiske synspunkt i denne sag , da det tjener de overordnede og centrale ml for Unionen og for udvidelsen .
<P>
Jeg hber , at vi med hensyn til det samarbejde og partnerskab , vi kan opn med Rdet og Parlamentet inden for alle aspekter af denne politik , ikke blot kan f gennemfrt vores politik p den mest effektive mde , men ogs kunne gre dette med rettidig koordinering , sledes at vi opnr det maksimale udbytte for Unionen .
Jeg tror , at reformen med alt , hvad den indebrer , herunder de nye mekanismer , vil bidrage kraftigt til at lette ndringer af denne art .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Frst vil jeg benytte lejligheden til at lyknske Kommissionen med , at den enstemmigt har offentliggjort denne betimelige og vsentlige hvidbog og den ledsagende handlingsplan , og jeg mener , at da Kommissionens formand beskrev sin nstformand som en person , der handler intelligent og med entusiasme og energi , var det en rimelig og korrekt beskrivelse med hensyn til denne procedure .
<P>
Jeg har to sprgsml .
Hvis jeg har forstet det ret , forventer vi en beretning om de centrale aktiviteter til september .
Vil det eventuelt allerede begynde at f konsekvenser i form af ndringer af budgetproceduren , som Parlamentet skal afslutte i sidste kvartal i r , for s vidt angr budgettet for 2001 , og kan De allerede nu fortlle , hvorvidt Kommissionen vil foregribe en sdan procedure ?
<P>
For det andet med hensyn til forudgende og efterflgende revision og procedurer : Har jeg forstet det korrekt - og jeg har ikke haft lejlighed til at gennemg dokumentet i alle detaljer - at Kommissionens enstemmige beslutning gr ud p at give generaldirektoraterne strre befjelser for at frigre dem fra systemet med forudgende godkendelse og i stedet indfre et strkt , uafhngigt og centraliseret system med efterflgende revision ?
Hvis det forholder sig sledes , vil jeg gerne sige , at efter den langvarige og til tider fngslende diskussion i min egen gruppe mener jeg , at hvis vi her i Parlamentet har nsket , at de enkelte niveauer i Kommissionen gres ansvarlige , m den ndvendige modydelse vre , at der frigives personale , der kan fungere som administratorer .
Lad administratorerne administrere .
<SPEAKER ID=26 NAME="Kinnock">
Jeg vil gerne takke hr . Cox og hans gruppe , hvor mange medlemmer har vist engagement og interesse i de nrmere detaljer ved reformen , hvilket undertiden kan vre noget af en prvelse , men som han selv var inde p , er det altid umagen vrd .
<P>
Meddelelsen til september er en ny foranstaltning .
Det bliver ikke blot en af de screeninger , som Kommissionen regelmssigt har gennemfrt , men en meget grundig og prcis revision i de enkelte generaldirektorater og i Kommissionen som sdan , hvor vi har indfrt en mekanisme til gennemgang af kravene til os og de midler , vi har til at opfylde disse krav .
Man kan derfor forestille sig - jeg kan ikke sige det fuldstndig sikkert p nuvrende tidspunkt - at p det tidspunkt i budgetproceduren og i den cyklus , Parlamentet deltager i , vil vi mske - og jeg vil kraftigt understrege dette mske - skulle forelgge nogle konklusioner for Parlamentet og drfte mulighederne for en revision .
Dette er en rimelig prognose , det er ikke en ambition , vi har , men en mulighed , som vi er ndt til at tage hjde for .
Jeg vil gerne takke hr . Cox , fordi han understreger det fornuftige i at flge anbefalingen fra udvalget af uafhngige eksperter og indfre et system , som helt klart vil ende med en revision af finansforordningen og afslutningen p den centraliserede , forudgende kontrol .
Jeg nsker ogs at understrege , at formlet ikke blot er at frigre Kommissionens personale - det er helt klart en af mlstningerne - men samtidig nsker vi at ansvarliggre dem .
Ved at gennemfre denne udvikling i vores organisation er jeg sikker p , at vi kan matche eller mske endda overg den succes og gede motivation p arbejdet , der er opstet som konsekvens af en tilsvarende udvikling i mange organisationer inden for svel den offentlige som den private sektor gennem det sidste rti .
Jeg mener , at afskaffelsen af det centraliserede system bestemt ikke vil fre til en slkkelse af den effektive finanskontrol , men derimod ge dens effektivitet og sammenkdningen med de operationelle opgaver .
Finanskontrollen vil helt klart blive bevaret bde i kraft af vores mde at gennemfre ndringerne p , og fordi vi vil indfre en helt professionel og uafhngig intern revisionstjeneste .
<P>
Som tidligere sagt er vores ambition fuld sikkerhed for pengene og fuldt udbytte af pengene .
Vi er ogs interesseret i vrdien for de mennesker , der arbejder for os .
ndringerne i finansforvaltningen og -kontrollen vil give kraftigt forgede muligheder for at gre alle disse ting .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Fru formand , jeg takker hr .
Prodi for den klare fremlggelse af reformmlene . I de debatter , som vi isr har frt med hr .
Kinnock i de sidste par uger , har vi understreget - og her knytter jeg an til det , hr . Cox har sagt - at vi ikke kan sttte en fuldstndig afskaffelse af en uafhngig finanskontrol .
Decentralisering ja , men vi har alligevel brug for en uafhngig finanskontrol , det vil sige en enhed i de enkelte generaldirektorater , der dog er direkte underlagt finansinspektren .
Vi kan ikke lgge vejledning og kontrol sammen p denne mde .
<P>
Vi har gjort det klart igen og igen og ogs understreget det i van Hulten-betnkningen af 19. januar , nrmere betegnet i punkt 10 og 11 .
Jeg har ikke hidtil haft hvidbogen til rdighed , og jeg sprger Dem , hr .
Kinnock : Kan vi finde vores holdning heri ?
Jeg har et sprgsml angende ex ante-kontrollen , som skal gennemfres , hvor det er ndvendigt , det vil sige uafhngigt .
P det , hr .
Prodi har sagt , har jeg forstet , eller tror jeg , at jeg har forstet , at denne ex ante-kontrol ikke er der helt igennem , men at den heller ikke afskaffes fuldstndigt , og at finanskontrollens uafhngighed bevares .
Kan vi finde det i hvidbogen ?
Jeg vil lse den med meget stor interesse og med meget stor opmrksomhed , men De kan mske fortlle mig allerede nu , hvordan det er blevet nedfldet dr .
<P>
Sprgsmlet om overgangsfrister foruroliger os .
I det tilflde er udtrykket soft law blevet nvnt - men sdan noget findes ikke .
Der findes ingen bld eller hrd lov .
Der findes en lov , og der m ikke anfres nogen overgangsfrister i denne reform , hvor det kan fre til juridisk usikkerhed .
<SPEAKER ID=28 NAME="Kinnock">
Med fare for at gentage mig selv vil jeg ogs udtrykke min taknemmelighed over for fru Theato for hendes konstante opmrksomhed om disse sprgsml og for den mde , hvorp hun , med forlov , har spillet jordemoder for mange af de ndringer , vi nu overvejer .
Jeg hber , at hun bliver stolt af det barn , som hun i det mindste har en del af forldremyndigheden over .
<P>
For det frste er jeg ikke sikker p , om jeg forstod tolkningen korrekt , men jeg tror ikke , at en ekspert som fru Theato ville tale om afskaffelsen af en uafhngig finanskontrol .
I finansforordningen sikres den nuvrende finansinspektr naturligvis en vis grad af uafhngighed .
Men p grund af sammenblandingen af rollerne med bde finansforvaltning og finanskontrol og revision i henhold til de nuvrende bestemmelser er det meget vanskeligt at opfatte dette som en ukompromitteret rolle , uanset den pgldendes personlige integritet .
S de ndringer , vi nsker at gennemfre - som sagt i overensstemmelse med de strke og tydelige anbefalinger fra Den Uafhngige Ekspertgruppe - er p ingen mde negative .
<P>
Sammenhngen , konsekvensen og de universelt gode standarder i et decentraliseret system for finanskontrol sikres gennem en rkke foranstaltninger .
En af dem gr ud p at sikre uddannelse af hj kvalitet , en anden drejer sig om at sikre , at ingen generaldirektorater kan ptage sig ansvaret for finanskontrol , fr revisionstjenesten er fuldstndig sikker p systemets holdbarhed , en anden er oprettelsen af en central , finansiel tjeneste , hvilket de rede medlemmer kan se i hvidbogen , for at sikre , at disse standarder faststtes og overvges , og der er ligeledes tale om livrem-og-seler-metoden med en effektiv og uafhngig , intern revisionstjeneste .
<P>
Jeg skal ikke komme ind p alle detaljer her i mit svar p et sprgsml fra Parlamentet , men jeg er sikker p , at fru Theato efter at have undersgt sagen njere vil kunne se , at hvidbogen indeholder nogle meget omfattende sikkerhedsmekanismer .
Det vil ogs blive klart , at vi har taget hensyn til erklringerne her i Parlamentet og navnlig i Budgetkontroludvalget , og dette er vsentligt med hensyn til brugen af forudgende godkendelser i generaldirektoraterne .
Hvis man i generaldirektoraterne fler , at dette er en relevant og effektiv mde at udfre finanskontrol p , kan man bruge et system med forudgende kontrol .
<P>
Der findes naturligvis forskellige krav rundt omkring i Kommissionen med hensyn til antallet og arten af de finansielle transaktioner , som de enkelte generaldirektorater skal foretage .
Det tages der ogs hjde for i hvidbogen , men nr der findes et nske om og et pvist behov for brugen af et sdant system , kan det helt sikkert bruges .
<P>
Til sidst vedrrende overgangsperioden deler jeg fru Theatos forbehold med hensyn til den skaldte " blde lov " .
Vi har fr haft denne diskussion , og hun ved , at jeg skelner mellem forskellige former for bestemmelser , der kan have en meget positiv indvirkning og efterhnden omsttes til det , vi kunne kalde " hrd lov " .
Men i denne sag mener jeg ikke , at der er plads til " bld lov " , og derfor vil man i overgangsperioden skulle overholde den nuvrende finansforordning , indtil loven ndres gennem de korrekte demokratiske processer her i Parlamentet og i Rdet .
Der er absolut sikkerhed for dette , og hvidbogen indeholder bestemmelser om disse sprgsml .
<P>
Endvidere , og dette er meget vigtigt , fordi der er tale om en overgangsperiode , vil medarbejderne blive uddannet , der vil blive givet rdgivning , der vil blive givet sttte , der bliver garantier , den nye chef for revisionsafdelingen vil vre p plads den 1. maj , og dermed og med akkumuleringen af andre garantier mener jeg , at vi kan vre s sikre , som mennesker nu kan vre , p , at det bliver et fuldstndigt sikkert system selv i overgangsperioden .
<P>
Der er to andre ting , jeg vil tage op , fordi det er centrale sprgsml i reformen .
Den frste er , at folk fler - og jeg forstr hvorfor - at overgangsperioden indebrer en risiko for enten uansvarlighed eller trghed .
<P>
Uansvarlighed , fordi man nogle steder fler , at der ikke bliver tilstrkkelig kontrol og disciplin .
Det afviser jeg fuldstndig , simpelthen p grund af moralen hos Kommissionens tjenestemnd , ansvarsflelsen hos generaldirektrerne og de sikkerhedsmekanismer , vi har indbygget i systemet .
Trghed vil udelukkende skyldes angst , og vi gr , hvad vi kan , for at sttte og uddanne med henblik p at reducere risikoen for , at dette forekommer .
<P>
Og til sidst : Det system , vi har i jeblikket - hvilket Den Uafhngige Ekspertgruppe kraftigt har understreget - er nu blevet uholdbart .
Revisionsretten har faktisk betegnet det som fiktion .
Der skal under alle omstndigheder gennemfres ndringer , ndringer vil indebre en overgangsperiode , for der findes ikke noget system , der kan give os mulighed for at g fra et system til et andet i lbet af en weekend .
For s vidt det overhovedet er muligt med al den rdgivning , vi har til vores rdighed , og alle vores kreative evner , er jeg sikker p , at vi har indfrt , eller at vi vil indfre i kraft af vores forslag , et system , der vil give Unionen , skatteyderne og Parlamentet fuld sikkerhed .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Modrow">
Fru formand , reformprocessen blev helt sikkert vurderet meget hjt , hvilket ogs skal anerkendes , mske ogs en smule p forskud .
Mit sprgsml lyder som flger : Reformen bliver ikke mindst ndvendig p grund af nye landes tiltrdelse og dermed p grund af udvidelsen af Unionen .
Hvordan kan vi - Kommissionen , Parlamentet og de nationale parlamenter i tiltrdelsesstaterne - mde denne udfordring endnu mere effektivt , ogs under hensyntagen til tiltrdelsesstaternes ider og overvejelser ?
Delegationerne gr et aktivt arbejde - jeg gr det i min delegation for Den Tjekkiske Republik - men det skal sls fast , at vi ofte har en meget overlreragtig omgang med hinanden .
Hvad kan reformen bidrage med i den forbindelse , sledes at vi kan udforme forholdet og samarbejdet , det flles virke mellem Europa-Parlamentet , de nationale parlamenter og Kommissionen mere effektivt ?
<SPEAKER ID=30 NAME="Kinnock">
Jeg er det rede medlem taknemmelig , fordi han understreger , at reformen , bortset fra de iboende fordele , bliver ndvendig som flge af de nye medlemsstater , udvidelsen og navnlig den type udvidelser , som Unionen snart gr i gang med .
Det er vsentligt , at vi fr denne reform , bde til gavn for den nuvrende Union og for at lette nye landes tiltrdelse .
<P>
I lbet af de kommende r vil jeg fortstte den praksis , som jeg allerede har indledt , naturligvis sammen med adskillige af mine kolleger i Kommissionen , med grundige drftelser med myndighederne i de nye medlemsstater .
Det gr vi for s grundigt som muligt at forklare dem det system , de skal med i , og jeg kunne ogs tnke mig en udvidelse af de uddannelsesforanstaltninger , der i jeblikket gennemfres af de nuvrende medlemsstater og af Unionen generelt , som skal sikre , at nr de nye tjenestemnd kommer til Kommissionen , og tjenestemndene og administratorerne i medlemsstaterne skal til at beskftige sig med realiteterne , de komplekse realiteter i forbindelse med medlemskabet og det indre marked , bliver det svrt at se forskel .
<P>
Det er den grad af grundighed og de bestemmelser , jeg kunne tnke mig .
Alt , hvad jeg kan gre nu , er at love at kmpe for det .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Frst vil jeg gerne nske kommissren gldelig St David ' s Day .
<P>
Tak for Deres prsentation .
Det er vigtigt , at Kommissionen aldrig glemmer , at reformprocessen bliver det rene tidsspilde , hvis man mister forbindelsen til den europiske offentlighed .
Det skal hele tiden vre det centrale .
Kommissionen skal levere en tjeneste til dem , og jeg er sikker p , at anbefalingerne om en nedbringelse af forsinkelserne med udbetalingerne vil blive hilst yderst velkommen , men det andet store klagepunkt hos de mennesker , vi reprsenterer , er papirarbejdet .
Det overdrevne papirarbejde .
Findes der en henvisning til en nedskring af papirarbejdet og bureaukratiet for ansgere om EU-finansiering , samtidig med at man varetager finanskontrollen ?
Det er en klar klage , som vi modtager .
Det er man ndt til at tage stilling til .
<P>
Mit andet sprgsml drejer sig om udvalget vedrrende status for revisionerne .
Dette hilser jeg naturligvis velkommen , men jeg mener , at det er vigtigt , at det omfatter en reference til overvgningen af de henstillinger , der kommer fra Europa-Parlamentet inden for vores dechargeprocedure .
Vil De tilfje dette under dette udvalgs arbejdsopgaver ?
Endelig er Den Socialdemokratiske Gruppe indforstet med aktivitetsbaseret budgetlgning og ansvarliggrelsen , og , som hr . Prodi sagde , vil De blive bedmt p Deres handlinger og ikke p Deres udtalelser .
<SPEAKER ID=32 NAME="Kinnock">
Opgaven med at skabe forbindelse til den europiske offentlighed er yderst vigtig , sledes som fru Morgan er inde p , og kan kun udfres p grundlag af handling , ikke ord .
Det siger jeg med al mulig respekt for Europa-Parlamentet , hvor der findes s mange eksperter i ord , men vi vil forsge at foreg med et godt eksempel .
<P>
Med hensyn til det overdrevne papirarbejde beskriver fru Morgan dilemmaet p udmrket vis .
Vi afskyr overdrevet papirarbejde , men i lyset af kravene om , at vi skal kontrollere , og kontrollere igen og dobbeltkontrollere for at kunne garantere en effektiv finanskontrol , er disse administrative krav , som nogle kalder bureaukrati , nogle gange uundgelige .
<P>
Men for at begrnse disse forpligtelser til et minimum njes vi ikke med blot at tale om det ; i allernrmeste fremtid vil vi udpege en vicegeneralsekretr , en yderligere vicegeneralsekretr , der fr det som sin srlige opgave at identificere bedste praksis og udbrede denne i hele Kommissionen samt at sikre en radikal beskring af de procedurer , der giver s meget papirarbejde , s meget bureaukrati og s meget frustration , m jeg sige , ikke blot for Unionens borgere og virksomheder , men ogs for de mennesker , der arbejder for Kommissionen .
Vi vil helt klart arbejde for dette , og jeg tror , at virkningerne vil blive synlige i lbet af de kommende par r .
<P>
Et af vores problemer vil naturligvis altid vre , at jo bedre vi er til at reformere , jo mindre vil man f at vide om det , s vi vil vre afhngige af , at vores venner og partnere i Europa-Parlamentet med sdvanligt storsind forklarer alle Kommissionens anstrengelser for at tjene Europas borgere p bedste vis .
Jeg ved , at jeg kan stole p alle her i salen .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Sprgerunden er afsluttet . Tak , hr .
Prodi og hr . Kinnock .
<CHAPTER ID=5>
Redegrelse fra den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelsen fra den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg byder hjerteligt velkommen til hr . Solana og overlader ham straks ordet .
<SPEAKER ID=35 NAME="Solana">
Fru formand , som De kan forestille Dem , er det en stor glde for mig atter at vre sammen med Dem her i Europa-Parlamentet .
<P>
Siden jeg sidst , mine damer og herrer , stod foran Dem for at tale til Dem om sprgsml vedrrende udenrigs- og sikkerhedspolitikken p vores kontinent , er der sket mange ting .
Nogle gange kan vi synes , at der er sket for mange ting .
Jeg vil gerne her i eftermiddag dele nogle tanker med Dem , isr om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det er , som jeg har sagt , sandt , at verden har flyttet sig meget i de sidste mneder , og at der har fundet temmelig mange begivenheder sted , men jeg vil , hvis De ikke har noget imod det , lade Deres eventuelle sprgsml til mig vente til sprgetiden og besvare dem der .
<P>
I lbet af de mneder , der er get , siden jeg sidst mdte for Dem , har der fundet vigtige begivenheder sted , ogs i Den Europiske Union .
Lad mig minde om to .
En , som De som medlemmer af Parlamentet og i srdeleshed formandskabet er meget glad for : bningen af regeringskonferencen og indledningen af forhandlingerne med de kommende medlemmer af Den Europiske Union .
Begivenhederne i Kosovo og p Balkan i al almindelighed har uden tvivl berrt vores hjerter og intellekt dybt ; vigtige sprgsml i Mellemsten , hvor Parlamentets formandskab har spillet en vigtig rolle p sin sidste rejse ; nogle vigtige begivenheder for at bringe topmdet mellem Europa og Afrika ud af ddvandet , og hvor jeg havde den tilfredsstillelse at deltage i samarbejde med det portugisiske formandskab ; det store mde , der har fundet sted i Vilamoura i Portugal med de 18 latinamerikanske lande for at forsge ogs at opbygge et tttere forhold mellem Den Europiske Union og de latinamerikanske lande .
Tjetjenien har utvivlsomt ogs ligget os meget p sinde , og jeg vil sige nogle ord ved afslutningen af mit indlg , efter en vigtig samtale , som jeg har haft her til morgen med reprsentanten for Europardet , lvaro Gil-Robles , om det besg , han netop har aflagt regionen .
Men jeg forstr , at De har bedt mig om at komme , for at jeg kan tale mere direkte til Dem om udenrigspolitikken og isr om sikkerhedspolitikken i Europa efter Helsinki .
Det vil jeg kort omtale ; hvis De nsker at stille sprgsml herom under sprgetiden , vil jeg meget gerne besvare dem .
<P>
Lad mig minde om , at topmdet i Helsinki under det finske formandskab fandt sted ikke for et rhundrede siden , men for knap to mneder siden .
I Helsinki blev der truffet fundamentale beslutninger om udenrigs- og sikkerhedspolitikken p vores kontinent .
Der var grundlggende tre slags beslutninger , og dem vil jeg komme ind p .
Den frste var beslutningen om at oprette tre slags komiter i Den Europiske Union for at kunne trffe beslutninger om krisestyring : for det frste en politisk og sikkerhedspolitisk komit , for det andet en militr komit som reprsentant for de 15 medlemsstaters generalstabschefer og for det tredje beslutninger om de forbindelser , som Den Europiske Union skal have med tredjelande og andre organisationer .
Jeg tnker isr p forholdet mellem Den Europiske Union og NATO og forholdet mellem Den Europiske Union og de lande , der , selvom de geografisk set er europiske , ikke er en del af Den Europiske Union , i det mindste ikke for jeblikket .
<P>
Jeg vil i det store og hele begrnse mig til disse tre punkter for at bringe Dem ajour med det , der er sket .
<P>
For det frste , og med hensyn til de beslutningstagende organer , har Den Politiske og Sikkerhedspolitiske Komit , der blev nedsat p det sidste Rd ( almindelige anliggender ) , mdtes for frste gang her til morgen , den 1. marts 2000 .
To mneder efter den erklring og den beslutning , der blev truffet i Helsinki , har vi sledes for frste gang inden for Den Europiske Union et mde i Den Politiske og Sikkerhedspolitiske Komit .
Jeg har haft lejlighed til at vre sammen med den her til morgen og vre sammen med reprsentanterne til frokost .
Jeg kan meddele Dem , at De kan vre glade og tilfredse .
De 15 lande har udpeget diplomatiske eksperter p ambassadrniveau til at ptage sig ansvaret for et af de mest betydningsfulde sprgsml , som vi skal lse i de kommende mneder .
<P>
For det andet skal Militrkomiten , som reprsenterer de 15 landes forskellige generalstabschefer , afholde sit frste mde den 7. marts , det vil sige to mneder og et par dage efter Helsinki-erklringerne .
Militrkomiten vil , som De kan forestille Dem , f forskellige forpligtelser .
I overgangsperioden vil dens vigtigste opgave vre at rdgive Rdet og undertegnede og trffe de frste beslutninger om , hvordan man skal nedstte de endelige organer , som vi helt sikkert vil forsge at f ivrksat ved udgangen af r 2000 eller i begyndelsen af nste r .
<P>
For det tredje vil Militrstaben vre reprsenteret ved de hjtstende militrfolk fra de 15 lande , som sammen med mig vil udgre det civile og militre sekretariat , som med bistand fra Militrkomiten har til opgave at forberede en hvilken som helst krisestyringsoperation , som man til sin tid er ndt til at ivrkstte inden for Den Europiske Union .
Denne krisestyring er ikke en ren militr styring ; derimod vil disse militrfolk , Militrkomiten , ogs have som deres ansvarsomrde at rdgive om logistikken i de mulige operationer af humanitr art , hvor der kan vre behov for at involvere militre styrker .
I dag er Mozambique helt sikkert et glimrende eksempel p , at man skal intervenere ud fra et militrlogistisk synspunkt , ikke med et militrt forml , men derimod med et rent humanitrt forml .
Vi arbejder intensivt , og hvis jeg , mine damer og herrer , fru formand , da jeg havde fornjelsen at st her foran Dem for frste gang for et par mneder siden , havde sagt til Dem , at vi den 1. marts 2000 kunne meddele Dem , at Den Politiske og Sikkerhedspolitiske Komit har mdtes i dag for frste gang , at Militrkomiten vil vre i gang i lbet af en uge , og at Militrstabens frste ting er ved at ankomme til den bygning , som vi har i Den Europiske Union , s er der sikkert mange af Dem , der ville have tnkt , at den hjtstende reprsentant var ved at blive tosset .
Vi er ikke tossede , vi har blot arbejdet hrdt , intensivt og beslutsomt , og vi har uden den mindste antydning af tvivl fet sttte og opbakning ikke kun fra Dem , mine damer og herrer , men fra stats- og regeringscheferne i de lande , som De reprsenterer .
Der er nppe mange initiativer inden for Den Europiske Union , som har bevget sig med en sdan beslutsomhed , energi og ihrdighed , som krisestyringen har gjort det fra Helsinki og hertil .
P mindre end to mneder har vi ivrksat en samarbejdsmekanisme med Kommissionen .
Jeg vil gerne takke kommissr Patten , som er til stede her sammen med os , for den sttte , den utrolige energi , som ogs han har lagt for dagen i et forsg p at f alle disse ting sikkert i havn i lbet af relativt kort tid .
<P>
Mine damer og herrer , tillad mig , at jeg gr over til det andet sprgsml , som jeg gerne vil se p sammen med Dem .
Vi har allerede set p de organer , som vi har ivrksat , men vi har frst og fremmest en forpligtelse over for vores trovrdighed : At Europa bliver i stand til at udstyre sig selv med en militr kapacitet , s det kan handle , nr der er brug for krisestyring .
Jeg vil gerne gentage , at Den Europiske Union ikke forsger at fre krig med denne militre kapacitet , men derimod slutte fred , deltage i krisestyringer for at kunne tage derhen , hvor der er krig eller konfliktsituationer for at neddmpe , afspnde og afvrge dem , i trd med Helsinki , der , som De vil erindre , var s fornuftig at aftale oprettelsen af en styrke p 60.000 soldater fra alle de europiske medlemsstater , som p et givet tidspunkt skal vre i stand til at g i aktion inden for 60 dage - to mneder - for at afvrge en krise og vre i stand til at forblive i denne aktion i et r for at afvrge konflikten .
Det er en meget omfattende opgave , et stort ml , vi har sat os , men jeg kan sige til Dem , at vi nu er i en situation , hvor vi kan klare denne udfordring , som stats- og regeringscheferne besluttede i Helsinki .
I mandags for prcis to dage siden mdtes forsvarsministrene fra de 15 lande , der er reprsenteret her , i Sintra , en meget smuk by i nrheden af Lissabon , hvor de traf nogle vigtige beslutninger med henblik p at gennemfre det headline goal , der blev defineret i Helsinki .
Den foreslede tidsplan er stram og vigtig , og den vil krve stor beslutsomhed af alle - ogs af Parlamentet .
Jeg vil definere den p fem punkter : For det frste vil vi fr det nste Rd ( almindelige anliggender ) , som finder sted til marts , vre i stand til mere prcist at definere - idet vi skal henholde os til det synspunkt , som de militre planlggere mtte finde passende - den dybereliggende og specifikke betydning af headline goal .
Det er ikke det samme at sige , at vi skal indstte 60.000 soldater i en fredsbevarende operation som i en fredsskabende operation , og vi skal derfor have undersgt alle de mulige scenarier , sledes at vi er i stand til at gre det og gre det ordentligt .
Fr den 24. vil vi derfor have fastlagt denne tidsplan , s Rdet ( almindelige anliggender ) nvnte dag kan gre , hvad det finder passende .
<P>
For det andet skal vi se p , hvilken kapacitet det enkelte land har , s denne samlede styrke p 60.000 soldater kan blive fordelt ordentligt og effektivt mellem de 15 lande .
<P>
For det tredje skal vi se p de forskelle , der er mellem headline goal , og det , som hvert land kan bidrage med .
Det er muligt , at vi ikke vil have tilstrkkeligt de 15 lande imellem , og at disse lande skal gre en ekstra indsats for at opfylde de behov , vi har fremlagt .
Hvordan skal vi gre det ?
Vi vil gre det ved at indkalde til en konference for de 15 lande for at se , hvilken afstand der er mellem det , vi nsker , og det , vi har , og for at se , hvordan vi skal fordele det , vi mangler , blandt de 15 lande , som udgr Den Europiske Union .
<P>
Vi nsker , mine damer og herrer , fru formand , at udforme tidsplanen p en sdan mde , at vi kan afslutte denne proces under det franske formandskab i december 2000 med en stor konference til tilvejebringelse af styrker fra alle landene , for at behovene og kapaciteten kommer til at svare til hinanden , sledes at vi rligt kan sige , at vi nu har en plan over det , vi skal gre fra slutningen af r 2000 indtil r 2003 , hvor vi har besluttet , at kapaciteten skal vre klar .
Mine damer og herrer , det er det , vi er i gang med , det er det , vi er involveret i .
Jeg synes , at vi har arbejdet godt i de forlbne mneder og uger , og jeg tror , at vi kan arbejde i den resterende del af r 2000 under det portugisiske formandskab - som for vrigt udfrer et fremragende arbejde - og fortstte under det franske formandskab , som helt sikkert vil blive ved med at arbejde med samme beredvillighed og handlekraft , som det har udvist ved andre lejligheder .
<P>
Jeg vil gerne sige til Dem , at der undervejs vil blive afholdt mindst fire Europiske Rd , det i Lissabon og det i Feria , og to Europiske Rd under det franske formandskab .
Ved disse fire lejligheder vil regeringscheferne ogs vre villige til at fortstte med at se nrmere p disse sprgsml , s vi ikke kommer for sent til toget , og s vi inden r 2003 er i stand til at ivrkstte det , vi har aftalt , hvis det skulle vise sig ndvendigt .
Jeg finder derfor , mine damer og herrer , fru formand , at vi i denne sag arbejder beslutsomt og energisk og med stor opbakning fra alle regeringerne og regeringscheferne .
<P>
Mine damer og herrer , der er to ting mere , som jeg gerne vil sige ved denne lejlighed .
Den Europiske Union har en forpligtelse til udfre hele denne operation i kontakt med de tredjelande , jeg har nvnt , og som geografisk set hrer med til Europa , selvom de endnu ikke er med i Den Europiske Union .
Det er lande , som vi skal arbejde sammen med , som vi ogs skal inddrage , for hvis der , Gud forbyde det , opstr en krise , skal alle styrker og alle lande vre mere end velkomne .
For det andet skal vi vre i stand til at etablere et smidigt og gennemsigtigt forhold til NATO .
De operationer , som vi fremover skal udfre , vil vre af tre forskellige slags : Til den frste hrer de operationer , hvor man involverer de europiske styrker inden for rammerne af NATO .
Til den anden hrer de operationer , hvor man involverer europiske styrker , og som ledes af disse , men hvor man anvender NATO ' s midler og infrastruktur .
Til den tredje vil hre de operationer , hvor europerne handler alene .
I den frste og anden slags operationer skal vi samarbejde med NATO , og der skal naturligvis faststtes en gennemsigtig , positiv og tillidsfuld ramme for forholdet mellem os og NATO , hvilket vil vre godt for NATO og for os .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , jeg har fortalt Dem om den kapacitet , som vi er indstillet p at stte i vrk , om den tidsplan , vi nsker at anvende , og om det , der er gjort de sidste par mneder .
Jeg vil ogs gerne sige til Dem , at vi ikke glemmer , at vi ogs skal kunne klare kriseoperationerne inden for det civile omrde .
Humanitre kriser , politimssige kriser som dem , der desvrre lige nu finder sted i Kosovo , p Balkan : Alt dette nsker vi ogs at lse eller forsge at finde en lsning p i det omfang , vi er i stand til det .
Sammen med Kommissionen , med kommissr Patten arbejder vi i den retning .
Lrdag morgen skal jeg mdes med alle indenrigsministrene fra Den Europiske Unions 15 lande for at forsge at f dem til at forst ndvendigheden af , at vi ogs alle skal mobilisere politiet , for der er tidspunkter , hvor en krise , som begynder med et behov af militr karakter , udvikler sig p en sdan mde , at der efter nogle f mneder mere er behov for politifolk end militrfolk , og i krisens sidste fase er der mske ikke s meget brug for politifolk , men mere for dommere eller institutioner til at skabe de demokratiske institutioner , som landet behver .
I vores ttte og positive samarbejde med Kommissionen arbejder vi ogs i denne retning .
<P>
Mine damer og herrer , jeg har ikke s meget mere at fortlle Dem om disse sprgsml .
Der er sket mange andre ting i de sidste uger , som jeg gerne vil nvne : Kosovo , Mellemsten , Tjetjenien ; mange ting , som jeg gerne vil drfte med Dem .
Fru formand , hvis De tillader det , vil jeg foretrkke at stoppe her og give mulighed for , at der bliver stillet sprgsml , s der ogs bliver tid til at besvare dem .
<P>
Men fr jeg gr det , s tillad mig , at jeg orienterer Dem om en telefonsamtale , som jeg for meget f timer siden havde med den delegerede for Europardet om Tjetjenien-sprgsmlet . Hr .
Gil-Robles er kommet tilbage fra Tjetjenien her til morgen , han har besgt Groznyj , han har haft lejlighed til at tale med mig i telefonen og til at videregive mig sine frste indtryk , som ikke er gode , hvilket De kan forestille Dem .
Situationen i flygtningelejrene i Ingusjetien er drlig , den forvrres ; i de fleste tilflde er der ikke lngere varm mad i lbet af dagen : De russiske myndigheder leverer den ikke lngere , hvorfor det er ngo ' erne , der gr det .
I Groznyj er der lige nu ca . 20.000 personer , som helt afgjort befinder sig i en desperat situation , som m g kilometer efter kilometer for at finde et sted , hvor de kan f noget at spise .
Men der er noget , der kan betyde en skridt i den rigtige retning , og som jeg gerne vil fortlle Dem om .
Den delegerede fra Europardet har fortalt mig , at de russiske myndigheder i gr aftes under en samtale , han havde med prsidenten og udenrigsministeren , accepterede , at der bliver inddraget personer fra Europardet i den humanitre mission , som p nuvrende tidspunkt allerede findes i Groznyj , og som ledes af de russiske myndigheder , og at de forhandlede med formandskabet for Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa ( OSCE ) om muligheden for ogs at inddrage personer fra sidstnvnte organisation .
Dette er de eneste positive ting , som jeg kan viderebringe p nuvrende tidspunkt .
Jeg hber , at vi i de kommende timer fr flere oplysninger fra den delegerede , Gil-Robles , og ikke mindst bedre nyheder , hvad angr Den Russiske Fderations myndigheder .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil stoppe her .
Blot vil jeg gerne gentage det for Dem , som jeg sagde i begyndelsen : Det er en stor tilfredsstillelse at kunne deltage i Parlamentets arbejde , orientere Dem om det arbejde , der i fllesskab finder sted mellem alle landene og sammen med Kommissionen , med et klart ml , nemlig at vores Europiske Union kan deltage med den strst mulige vgt i den internationale sfre i de fredsbevarende operationer .
Europa nsker ikke at fre krig nogle steder , men at samarbejde for fred og stabilitet i hele verden .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Solana .
Jeg giver ordet til hr . Poettering for Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , kre kolleger , det er anden gang , vi diskuterer med den hjtstende reprsentant , Javier Solana , og jeg vil til at begynde med sige et par ord til reprsentanten for Kommissionen , Chris Patten .
Da vi frste gang diskuterede med den hjtstende reprsentant for FUSP , gennemfrte vi p opfordring af vores gruppe , ogs p min personlige opfordring , og med sttte fra alle gruppeformndene , at Kommissionen , reprsenteret ved hr .
Patten , taler . Jeg indrmmer gerne , at vi ikke tnkte p det , da vi fastsatte dagsordenen for i dag .
<P>
Fru formand , jeg anmoder Dem og gruppeformndene om , at vi alle fremover sikrer , nr vi diskuterer med den hjtstende reprsentant , at Kommissionen ogs fr ordet helt formelt , fordi Kommissionen skal vre en del af udviklingen af den europiske politik ...
<P>

<P>
...
og at vi alle har dette for je .
Jeg siger absolut selvkritisk , at vi ikke havde tnkt p det .
Jeg hber , hr .
Patten , at De fr lejlighed til at foretage en vurdering af vores diskussion .
<P>
Hr .
Solana , De talte om Sintra .
Det er meget heldigt , at de 15 forsvarsministre er samlet .
Der tales om militr , om tropper , om soldater .
Alt dette er rigtigt .
Det gr i den rigtige retning .
Men jeg vil gerne sige udtrykkeligt , at militr , tropper og soldater ikke er noget ml i sig selv , men at grundlaget for alt det , vi gr , er menneskets vrdighed , demokratiet , retsstaten , freden og den fredelige konfliktlsning .
Jeg ville nske , at de 15 stater i Den Europiske Union havde hvet deres rst meget hjere i forbindelse med de mord og de forbrydelser , som den russiske regering og det russiske militr har beget i Tjetjenien , end det har vret tilfldet i de seneste uger .
<P>


( Bifald )
<P>
Jeg har indimellem det indtryk , at vi udver kritik over for sm lande og af og til p en s grnsels mde , at vi dog parerer ordre , nr det handler om store lande .
Men mlestokken skal vre , at vi dr , hvor forbrydelser begs , ogs skal besvare dem med ord og , hvis det er muligt , med passende midler .
<P>



( Bifald )
<P>
Vi har i de senere r opnet store fremskridt med Maastricht-traktaten , dernst med Amsterdam-traktaten , med resultaterne fra Saint Malo , fra Kln og nu fra Sintra .
Vi bifalder selvflgelig udtrykkeligt , hr .
Solana , hvis tropper med disse 60.000 soldater opbygges nu .
De skal vre parat til indsttelse inden for 60 dage .
Men den retorik , der er i vores regeringer i landene i Den Europiske Union , skal ogs flges af handlinger .
Der er flere regeringer , der reducerer deres budgetter og forsvarsmidler .
Det er i strid med al den retorik , vi oplever i disse dage . Regeringerne i landene i Den Europiske Union skal opmuntres til virkelig at lade ordene flge af handling , sledes at vi ikke kun har retorik og mindre sikkerhed , men ogs mere sikkerhed i Europa i sidste ende .
<P>
( Bifald ) Vores amerikanske venner er bekymrede , og jeg siger udtrykkeligt vores amerikanske venner , for vi nsker jo en nordatlantisk alliance , der handler venskabeligt , og hvor forholdet mellem USA og Europa er ligeberettiget . Der er alts bekymringer , og man taler om de skaldte tre D ' er .
Decoupling , alts frygten for , at Europa skal koble sig fra USA , dernst frygten for duplication , det vil sige fordoblingen af militre instrumenter samt kompetencer og kommandostrukturer , og endelig discrimination , frygten for diskriminering af de NATO-medlemmer , der ikke er medlemmer af EU .
Jeg anmoder Dem - De har jo erfaring som tidligere generalsekretr for NATO , og jeg er overbevist om , at De ogs er enig i det , jeg siger her - om at modvirke disse bekymringer ved at handle i praksis og srge for - som den fungerende NATO-generalsekretr omskriver det - at vi realiserer de tre I ' er , alts indivisibility , den transatlantiske sikkerheds udelelighed , dernst improvement , forbedringen af den europiske kapacitet , og endelig inclusion , det vil sige integrationen af de europiske NATO-partnere , der ikke er medlemmer af Den Europiske Union , i processen .
<P>
Militr m altid kun vre ultima ratio .
Vi er Dem taknemmelige for , at De har sagt det .
Den bedste sikkerhedspolitik , som vi kan fre i ikkemilitr forstand , er udvidelsen af Unionen mod st for at opn strre stabilitet dr og dialogen med de arabiske og islamiske stater for ogs at leve i fred med Middelhavsomrdet .
<P>
En afsluttende bemrkning : Jeg har med forbavselse og undren noteret , at den belgiske udenrigsminister , Flahaut , i Sintra erklrede , at Belgien vil afbryde sine militrpolitiske forbindelser til strig . Nu ved jeg ikke , hvilke militrpolitiske forbindelser der er tale om , men jeg m sige , at der bag sdanne overvejelser er en utlelig , moralsk arrogance , som er uvrdig for en regering i det land , i hvis hovedstad de europiske institutioner befinder sig .
Jeg anmoder om , at denne isolation ophrer , og at man stopper med at splitte lande og befolkninger , at vi i stedet for overvinder denne isolation nu , at vi forener .
For kun hvis vi forener inden for Den Europiske Union og er parat til fred , er vi ogs et eksempel p fred og fredelig konfliktlsning uden for Den Europiske Union .
Det opfordrer jeg de 14 stater til , som forholder sig p en bestemt mde , og hvilket jeg udtrykkeligt kritiserer den belgiske regering for .
Lad os selv vre klar og parat til fred !
Derfor skal vi forene og m ikke isolere nogen inden for Den Europiske Union !
<P>


( Bifald )



<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Tak , hr . Poettering .
<P>
Hr .
Poettering , naturligvis er kommissr Pattens indlg i denne forhandling meget relevant . Og vi er enige om , at jeg giver ham ordet , nr han nsker det .
Hr. kommissr , nsker De at tage ordet nu eller senere ?
<P>
( Kommissren oplyste , at han ville tage ordet senere ) Udmrket , tak .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="SV" NAME="Schori">
Fru formand , kommissr Patten og hr . Javier Solana , " Usted no es una persona loca , todo lo contrario " ( " De er ikke spor tosset , tvrtimod !
" ) . Vi glder os over de hurtige fremskridt , der er sket efter Helsinki-topmdet .
Vi ved , at De har en vigtig rolle i dette .
Det glder mig ogs , at De nvner Mozambique i dag og i denne sammenhng , og at man kan gre en stor humanitr indsats med disse midler .
<P>
Vi kan naturligvis ikke tale om udenrigspolitik uden at nvne Tjetjenien .
Min ven Jacques Poos vil tale om dette p vegne af vores gruppe .
Jeg vil koncentrere mig om Kosovo .
Det er nu helt tydeligt , at situationen i Kosovo viser , at krisen ikke kan f en holdbar lsning med militre midler .
KFOR-styrkerne har gjort og gr stadig en vigtig og uvurderlig indsats , men kampvogne og skyttegrave kan ikke lse politiske problemer og etniske modstninger i det lange lb .
Det er nu kommet s vidt , at Pentagon har forbudt de amerikanske styrker at vende tilbage til den nordlige del af Mitrovica .
De er nu blevet erstattet af solide danske , finske og svenske tropper .
<P>
Det er let at give op over for volden og hadet , men for Kosovos , Balkans og Europas vedkommende er det vigtigt , at vi klarer det .
Vi har ptaget os store , forpligtende foranstaltninger via stabilitetspagten .
Dette bliver derfor en trovrdighedsprve for Unionens flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
I jeblikket er mangelen p egnet personel i Kosovo meget stor .
Allerede i efterret hrte vi Bernard Kouchner efterlyse civile betjente .
Det glder mig nu at hre , at Javier Solana vil indkalde indenrigsministrene i weekenden for at diskutere sprgsmlet om politi .
Jeg hber , at denne diskussion frst og fremmest vil dreje sig om Kosovo , s man kan lse denne desperate situation .
Med hensyn til Balkan og Kosovo hber jeg ogs , at Rdet vil flge Parlamentets og , efter hvad jeg kan forst , ogs Kommissionens krav om et flerrigt budget for indsats i Kosovo .
<P>
Hr . Solana , situationen i Kosovo har lrt os meget , f.eks. at vi skal have en militr kapacitet til krisehndtering , hvilket allerede er blevet omsat til konkret handling .
En anden og mindst lige s vigtig erfaring er dog , at det er bedre at forhindre en krise end at stte ind bagefter .
Derfor skal EU ogs have en selvstndig , trovrdig konfliktforebyggende kapacitet .
For Kommissionens vedkommende har kommissr Patten taget flere prisvrdige initiativer i denne retning .
Jeg tnker p forslaget om at oprette en rapid reaction facility og en rapid reaction force for ikkemilitre indsatser samt indfre headline goals for ikkemilitre indsatser og et Commission crisis centre .
Mit sidste sprgsml til Javier Solana er : Hvilke konkrete skridt bliver der taget for netop at forhindre konflikter ?
Hvordan er disse organiseret i Solanas kontor , og hvordan samordnes dette med Kommissionen ?
<SPEAKER ID=40 NAME="Haarder">
Hr. formand , hr . Solana , De har den Liberale Gruppes fulde sttte og tillid , men vi vil gerne minde Dem om det kmpeansvar , der nu hviler p Deres skuldre .
Jeg tnker dels p de forestende vigtige humanitre og fredsbevarende og fredsskabende opgaver .
Men jeg tnker ogs p det ansvar , som De nu har , for at det nye europiske forsvarssamarbejde ikke skaber nogen som helst splittelse mellem NATO og EU , mellem USA og Europa .
En sdan splittelse vil kun vre til glde for de despoter og slyngelstater , som truer friheden og menneskerettighederne .
Jeg tror , De hrte de bekymringer , som nogle medlemmer af den amerikanske Kongres i sidste uge gav udtryk for her i Parlamentet . Disse bekymringer m De mane i jorden , hr .
Solana . For , som De selv har sagt , nr vi str sammen hen over Atlanten , s kan vi gre noget .
Nr vi splittes , s svkkes vi , og s forlnges de undertryktes lidelser . Derfor , kre hr .
Solana , hold den tttest mulige kontakt til vores amerikanske allierede , og glem heller ikke Norge , Tyrkiet og Canada .
De fr ogs et tungt medansvar for , at vi ikke ender som papirtigre .
Vi har , som George Robertson s tit har sagt , 2 millioner soldater , men kunne end ikke stille 40.000 op i Kosovo .
Det var mske vores svaghed og utrovrdighed , der frte til krigen .
Diplomatisk pres lykkes jo kun , nr det bakkes op af en trovrdig konomisk og militr trussel .
Alt andet er nsketnkning .
Og derfor m medlemslandene enten bevilge flere penge eller omprioritere til fordel for moderne mobile enheder , s vores soldater beskyttes med det bedste udstyr , og derfor glder vi os over de beslutninger , der blev truffet i mandags i Sintra .
<P>
Den tredje tunge byrde p Deres skuldre er sikringen af parlamentarisk kontrol .
Den skal frst og fremmest foreg i medlemslandene .
Ingen soldat kan jo sendes ud , uden at det nationale parlament godkender det .
Derfor er det ogs forkert , nr nogen taler om en europahr .
Det er en styrke , der er sammensat af nationale enheder .
Det nye er , at den kan handle hurtigt og velforberedt med effektiv flles ledelse og med moderne udstyr .
Men der er naturligvis ogs plads for en vis parlamentarisk indsigt og kontrol i dette Parlament .
Vi ser Dem gerne som hyppig gst bde her i plenum og i Udenrigsudvalget som en , der bde taler og lytter .
Til slut vil jeg gerne med Dem glde mig over den utrolige enighed og den fart , hvormed dette nye samarbejde sttes i gang .
Nogle af os mdte i gr den portugisiske forsvarsminister .
Han var lige s glad og positivt overrasket som De over , at man kunne enes om s meget .
Tnk p , at der ogs er alliancefrie lande med ved bordet .
Vi deler glden , nr blot vi ikke lber s hurtigt , at der gr skr i samarbejdet over Atlanten .
Det er noget , jeg igen vil understrege , og s vil jeg til sidst understrege , at formlet med det hele jo er , at vi bliver s trovrdige , nr vi ver konomisk og militr pression , at militret slet ikke kommer i anvendelse .
Det er det , der er formlet med det hele , og derfor er det ogs vigtigt , at De samarbejder med hr . Patten , for det er militr , konomisk og diplomatisk pression , der i fllesskab skal stte en bom for overgreb her i vores nromrde .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , hr . Solana , vi er alle store brn .
De bygger luftkasteller , og i Deres plan indtil 2003 indgr 60.000 soldater .
Det , vi besluttede i Sintra for 2004 , 2005 og 2006 , er glimrende .
Men hvad med 2000 i Kosovo ?
<P>
De talte med hr .
Gil-Robles , og jeg har modtaget en e-mail fra en gammel kollega , Pierre Pradier , der i jeblikket er i Pristina .
Han fortalte om en serbisk lge , der lige er blevet myrdet i Pristina .
Han behandlede romanibefolkningen og albanere og serbere , og det er en utilgivelig ting i Kosovo !
Han blev myrdet , og han havde tre brn .
Der er brug for politi i Kosovo her og nu !
Vi har brug for soldater , der ikke praktiserer en doktrin .
Jeg er ikke krigsgal , men hvis soldaterne ikke skal bruges til at stoppe forbryderne i Kosovo , hvilken gavn gr de s ?
Man risikerer sit liv i Kosovo , men det er prisen for friheden i jeblikket .
Hvis vi ikke reagerer over for det , der sker i dag i Kosovo - provokationerne ved grnserne , serbernes provokationer , albanernes provokationer osv. bevger vi os mod en krig .
<P>
Men hvad med den civile mobilisering , hr . Patten ?
Vi har behov for en civil styrke , der skal gribe ind her og nu for at overvge , hvad der foregr , og for at sige til militret og til politiet , hvad de skal gre , ellers vil alt det , vi har udrettet i Bosnien og i Kosovo , blive delagt af virkeligheden i et land , der synker dybere og dybere ned i volden .
<P>
( Tilrb fra hr . Martinez p den yderste hjreflj ) Vi har et meget stort problem , fordi vi laver marchruter for befolkningerne , men vi er ude af stand til at handle , nr der er en enorm humanitr krise som i Tjetjenien .
Hr .
Poettering har ret . Man m indrmme det , nr det er tilfldet .
Han har ikke altid ret , men i dette tilflde har han .
Jeg er for en hrd kurs over for strig , men dette medfrer et ansvar i forbindelse med Rusland .
Jeg kan ikke lide udenrigsministre - hvad enten de kommer fra Tyskland og mit eget parti , eller fra Frankrigs flertalsvenstreflj eller fra Italien fra Gud ved hvilket parti - der ikke siger noget !
I den nuvrende situation skal man sige til Rusland : " Hvis I vil have penge , hvis I vil have , at vi skal nedstte jeres gld , m I lade et civilt fredskorps komme ind i Rusland " .
Ellers vil vi ikke betale for deres krig ved at nedstte glden , for nr vi giver russerne penge , betaler vi deres soldater for at foretage massakrerne .
Vi er medskyldige i massakrerne i Tjetjenien , s lnge vi forstter med at give morderne penge .
<P>
<P>
Det er ikke nok at sige : " De herrer mordere , vr s venlig at stoppe myrderierne !
" De ved jo udmrket godt , at de ikke burde myrde .
Tror De ikke , at hr . Putin ved , at det , der sker i Tjetjenien , er forkasteligt ?
Men det er jo hans strategi , det er ham , der har fremprovokeret denne krig .
Han har fra starten nsket denne krig for at blive prsident .
<P>
Sdan ser verden ud i dag .
Det er derfor , jeg siger til Dem - og min gruppe er ikke helt enig - at jeg gr ind for et europisk forsvar .
Jeg mener , at et europisk forsvar skal kontrolleres af Europa-Parlamentet og de europiske parlamenter .
Frst og fremmest skal Europa-Parlamentet give grnt lys for en mission , og dernst skal de nationale parlamenter beslutte , hvorvidt de nsker at sende soldater .
Nr et civilt korps bde kan gribe ind fr og under en konflikt , og hvis vi ikke beslutter dette , er vi nogle store brn , der elsker at lege soldater , men som glemmer de civile .
S lnge der ikke er balance mellem militret og det civile , vil vi ikke vre trovrdige .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , det er anden gang , vi modtager den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og jeg hrer til dem , der ville nske , at dette skete oftere .
Men derimod beklager min gruppe , hr. hjtstende reprsentant , at noget tyder p , at De har en alt for ensidig mde at leve op til Deres store ansvar p .
<P>
Frst og fremmest behandler De kun det sikkerhedsmssige aspekt ud fra en militr synsvinkel , og De overser stort set det , der forekommer os vsentligt , nemlig en omfattende forebyggelsespolitik med hensyn til risikoen for konflikt , som i sig selv fortjener at vre genstand for en flles strategi .
Med hensyn til Deres udlgning af et uafhngigt forsvar m man desuden sige , at selvom det kun er alt for tydeligt , hvad De krver til forsvarets mobilisering , eftersom der er tale om en gennemsnitlig fordobling af militrudgifterne , er uafhngigheden til gengld meget mere problematisk p grund af NATO ' s - alts USA ' s - store grad af indblanding i europiske forsvarsbeslutninger , som en del af Rdet og De selv tilsyneladende nsker .
<P>

Desuden omtaler De drligt nok en anden del af Deres opgave , nemlig Den Europiske Unions udenrigspolitik .
Vi mener ikke , at De kan stille Dem tilfreds med en slags minimumstjeneste inden for dette omrde , som den aktuelle situation i vrigt minder os om .
<P>
Tag f.eks. Tjetjenien . De russiske magthavere har nu i seks mneder p grund af gemene magtambitioner frt deres beskidte krig , der minder om en kolonikrig , og som hver dag medfrer nye barbariske gerninger .
Ud over de meget lidt generse udtalelser De er kommet med , og som De uden tvivl vil gentage , hvad er s Den Europiske Unions strategi over for Rusland i dag ? Vi har endnu ikke set andet end - tilgiv mig - en ligegyldig eftergivenhed , mens dette store land lige foran os begiver sig lngere og lngere ind i en ukontrollerbar situation , der er farlig for freden og sikkerheden p hele kontinentet .
<P>
Med hensyn til Mellemsten er fredsprocessen krt fast , og spndingerne tilspidses p en meget bekymrende mde . Hvilke initiativer overvejer Den Europiske Union for at forhindre , at den gnist af hb , der opstod ved hr .
Netanyahus valgnederlag , ikke ogs slukkes , og at situationen forvrres ?
<P>
Hvad angr Balkan , er De s her et r efter NATO ' s bombetogter og i lyset af den alvorlige krise i Mitrovica klar til en kritisk vurdering af alle de fulgte strategier i denne region for at uddrage nyttige erfaringer ?
<P>
Hvad angr Syden og navnlig Afrika , kan de uudholdelige billeder , vi ser fra Mozambique , ikke blot forklares med naturkatastrofer , de er en del af de ubarmhjertige flger af underudvikling .
De minder os om den ambition , vi har underskrevet med hensyn til denne del af verden , og sledes om de ndringer , der skal ske i den nuvrende verdensorden , eller skulle man sige uorden .
<P>
Og til sidst hvad angr Echelon-nettet , br De i det mindste bede om , at denne utrolige sag bliver opfrt p dagsordenen for det nste topmde mellem USA og Den Europiske Union .
Min gruppe ville nske , at vores dialog , vores samarbejde og vores eventuelle politiske konfrontationer ogs finder sted - og frst og fremmest finder sted - i forbindelse med disse vigtige elementer .
Der er mange , der forventer dette af os i Europa og i verden .
Jeg mener , at dette er mder , vi ikke m g glip af .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Solana , vi er temmelig forlegne over at svare Dem , for De er blevet betroet en sag , som efter vores mening ikke eksisterer .
<P>
Vi mener , at stakkels Europa kun kan tale med n stemme , hvis det tier , eller - og det er mske endnu vrre - at det kun kan lse sine diplomatiske modsigelser ved blindt at flge den amerikanske politik .
P grund af smukke illusioner og flugten ind i det uvisse , som Den Europiske Union holder s meget af , besluttede den i Sintra at udstyre sig selv med en stor og uafhngig aktionsstyrke .
Men Unionen kan sagtens kalde det , der i jeblikket ikke er andet end en mobilisering af nogle bevillinger og en indsamling af mandskab , vben og software , for en aktionsstyrke , men at tro , at dette sammensurium kan vre selvstndigt , er sandelig noget andet .
Hvis interesser skal denne skaldte styrke forsvare , hvis Europas nationer ikke har de samme interesser ?
<P>
Lad os lige tnke os om et jeblik .
Hvad er grundlaget for en vbnet aktion ?
Er det forsvaret af et landomrde , bevarelsen af et fdreland og mere generelt bevarelsen af interesser , der anses for vitale ?
Hvad svarer en hr uden fdreland og uden territorium til , for Europa er jo ude af stand til klart at definere sine grnser , og uden klart definerede vitale interesser , som de 15 lande aldrig og af gode grunde har turdet forhandle om .
Kort sagt , hvilket forml er der med en vbnet styrke , nr der mangler enhver form for politik ?
<P>
Vi kaster os over en slags erstatning baseret p menneskerettighederne , en slags hr til fordel for vage ider og for et ideal , der mange gange i historien har vist sig farligt .
En udenrigspolitik forudstter , at man har en klar definition af sig selv og sine interesser .
Imidlertid vil den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik aldrig blive andet end en papnse for de nationale interesser , der allerede har held til at dominere systemet .
Det er tydeligt for enhver , at der her er tale om det par , som London og Berlin udgr , fulgt af deres respektive hndlangere , der ikke p nogen mde opfatter deres diplomati som forskelligt fra diplomatiet i Washington , idet de i bedste fald ser sig selv som statister .
<P>
I vrigt er De selv i egen person , hr . Solana , et perfekt billede p denne overbrenhed , idet De uden videre er get fra NATO over til FUSP , som om det var den samme ting , og i virkeligheden er det det samme .
Det er stadigvk imperiets tjeneste .
Og det er ikke uden morskab , at vi i forbindelse med den afsporede konkurrence , De har med kommissr Patten , har hrt Dem udtale dette argument , der rlig talt er tvivlsomt og skrbeligt .
Under alle omstndigheder har De engang sagt til en tysk avis : " Amerikanerne ringer til mig " . Hr .
Solana , De skulle have tilfjet : " Det er til mig , de giver ordrer " , for det er det , der sker . P Balkan - som i andre sammenhnge - beder USA os den ene dag om at delgge Balkan og den nste dag om at genopbygge det .
Ja , Jean-Claude Martinez gjorde helt ret i at afbryde Dem , Daniel Cohn-Bendit , i alle disse tilflde er det medlberi .
<P>
De mener , jeg overdriver !
Hver dag ser vi nye beviser p vores underkastelse .
Echelon er et eksempel blandt mange , der i vrigt viser et billede af et Europa , der er meget forskelligt fra det , som man elsker at iagttage her .
Eksperterne taler om et kulturelt problem , det synes jeg er alt for mildt sagt .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
P vegne af den samlede europiske hjreflj m jeg sige , hr. hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , at vi ikke har tillid til Dem .
De er mod krig , siger De , men som generalsekretr for NATO startede De en .
En angrebskrig , der ikke var i overensstemmelse med den nordatlantiske traktat , og som havde til forml tjenstvilligt at gennemfre den amerikanske militrpolitik over for en stat , der aldrig havde vret medlem , og som ikke truede nogen internationale grnser , i strid med bestemmelserne i international lovgivning , hvori faststtes princippet om ikkeindblanding svel som bestemmelserne om krigserklring .
<P>
I dag kan selv hr . Cohn-Bendit se resultaterne af den katastrofale politik , han siger , han nsker .
Desuden har vi nogle sprgsml , som er et udtryk for vores bekymring - mildest talt .
<P>
Mener De for det frste , at den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik har til forml at vrne om medlemsstaternes sikkerhed , som man kunne tro det , eller giver den Dem ret til at gribe ind over alt i verden ?
<P>
Og for det andet : Hvad er det for normer inden for international lovgivning og politisk moral , De baserer Dem p ?
Jeg kan allerede hre Dem sige " humanitre normer " .
I Kosovo delagde man af humanitre grunde metodisk alle civile infrastrukturer i Serbien .
Nr USA drber 2.000 mennesker i Panama , er det ikke for at gennemtvinge deres politik , det er for at bekmpe narkotikahandel .
Nr de gr i land i Somalia , hvilket i vrigt fik en ynkelig udgang , er det ikke for at sikre deres hndlangere p olievejen , det er for at give hb .
" Restore hope " , kan De huske det ?
Kort sagt , kan De ikke se , at det er i humanismens navn , man i dag begr alle disse nederdrgtigheder ?
<P>
Endelig talte De om at anvende store midler til krisestyring .
Ikke for at fre krig naturligvis , men for at beskytte freden .
Men dette har altid vret begrundelsen fra alle dem , der frer forebyggende krige .
Kan De garantere os , at der ikke bliver en forebyggende krig mod en hvilken som helst stat og navnlig de stater , der ikke ratificerer den politik , der er besluttet af de andre medlemsstater ?
<P>
Disse sprgsml , hr. hjtstende reprsentant , er et udtryk for vores bekymring .
De er imod krig , siger De , men De er ikke den frste krigsherre , der svrger p dette .
M Gud spare os for de uhyggelige konsekvenser af de hjtravende principper , som De fremlagde lige fr .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , udviklingen af en europisk sikkerheds- og forsvarsdimension lader selvflgelig ikke de tre lande , der sidste r blev medlemmer af NATO , nemlig Polen , Tjekkiet og Ungarn , upvirkede .
Som ansgerlande til Den Europiske Union nsker de da ogs fra begyndelsen , det vil sige allerede nu , at blive fuldt involveret i dette interessante initiativ .
Dette nske opfyldte Rdet imidlertid ikke p sit topmde i Helsinki i slutningen af sidste r .
I den finske hovedstad ld der kun vage tilsagn om hring og samarbejde .
<P>
Derfor sprger jeg den hjtstende reprsentant , hr . Solana , i hvilken udstrkning Prag , Warszawa og Budapest indtil nu er eller vil blive inddraget i de europiske militre krisestyringsplaner .
<P>
Dette sprgsml er s vigtigt i betragtning af den temmelig kritiske holdning i den polske lejr .
Meget skarpt udtrykt lyder dette polske forbehold : Undg amerikansk isolationisme og europisk separatisme .
Logisk nok formulerer den polske udenrigsminister , Bronislav Geremek , denne bekymring mere diplomatisk : " Opbygningen af en europisk forsvarsdimension m ikke ske p bekostning af NATO ' s enhed .
Denne europiske forsvarsdimension tjener netop til at styrke NATO .
" Denne holdning deler vi fuldstndigt !
<P>
Udenrigsminister Geremek er bestemt ikke den eneste autoritet blandt de nye NATO-medlemmer fra Central- og steuropa , som i dag er klar over , at han str uden for denne afgrende proces .
F.eks. er den tjekkiske forsvarsminister enig med ham .
I efterret sidste r sagde han : " Europas sikkerhed kan ikke deles op .
Den kan ikke begrnses til et lille antal lande , hvor de andre kun fr lov at se p eller gennemfre beslutninger . "
<P>
De nvnte holdninger understreger mit sprgsml til hr . Solana .
Polakker har kun brug for fem ord til det : intet om os uden os !
Hvad gr de nuvrende EU-medlemsstater med denne rimelige anmodning fra ansgerlande ?
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke for den hjtstende reprsentants tilstedevrelse og hans velvilje til at besvare sprgsmlene fra medlemmerne under dette hans andet fremmde , for under hans fremmde i november - og det var bestemt ikke hr .
Solanas skyld - var det ikke muligt , selvom det retfrdigvis m indrmmes , at han tog det ad notam og lovede at besvare de sprgsml , der blev stillet af medlemmerne , s hurtigt som muligt .
<P>
Jeg finder ogs , at det er rimeligt at anerkende den indsats , som hr . Solana lgger for dagen for at f en mere handlekraftig , mere synlig og mere sammenhngende udenrigs- og sikkerhedspolitik i Den Europiske Union .
Og i den forstand er jeg enig i de indlg , som nogle af de kolleger , der har talt fr mig , er kommet med om behovet for at f en helhedspolitik , som ikke kun forener de militre elementer , men ogs de civile , diplomatiske , humanitre og ogs de politimssige , som hr . Solana omtalte .
<P>
Det portugisiske formandskab har faktisk gjort store fremskridt ved at nedstte en rkke midlertidige organer .
Det har p rekordtid arrangeret dette uformelle Rd for forsvarsministrene og har ppeget en hel rkke mileple p den lange march mod denne flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
En af disse har vret Rdet i Sintra , som jeg gerne vil stille hr . Solana nogle sprgsml om .
<P>
Dette Rd var baseret p to dokumenter . Et britisk dokument om headline goals , om de prioriterede ml , og et om de stende militre organer i Den Europiske Union .
Hr .
Solana , jeg vil gerne sprge Dem , om De p Deres nste fremmde i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik vil vre villig til sammen med hr . Patten , som jeg stiller samme sprgsml , og med formanden for Rdet , som jeg anmoder Dem , hr .
Solana , om ogs at overbringe denne anmodning , at komme med en grundig forklaring til medlemmerne af dette udvalg om indholdet i disse dokumenter , der er blevet behandlet p topmdet .
<P>
Et andet sprgsml , hjtstende reprsentant , er at f at vide , i hvilket omfang De sttter de bemrkninger og kommentarer , som den franske forsvarsminister er kommet med om , at det er ndvendigt , at medlemsstaterne afstter 0,7 % af BNP til forsvarsudgifter .
Jeg vil gerne hre , hvad der er Deres mening , om De deler dette synspunkt , om De virkelig finder det ndvendigt med et mere beslutsomt bidrag fra medlemsstaterne inden for dette omrde .
<P>
For det tredje vil jeg gerne vide , hvordan De vurderer " Crisex 2000 " velserne , som netop er afsluttet , hvor Den Europiske Union for frste gang har taget del i en rkke initiativer sammen med NATO ?
<P>
Og for det fjerde og sidste , hr .
Solana , vil jeg gerne vide , om De , hvis medlemsstaterne bad Dem om det , ville vre villig til at vre formand for det forsvarspolitiske udvalg og bibringe det al den erfaring , De besidder for jeblikket som generalsekretr for Ministerrdet , som hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som generalsekretr for Vestunionen og som tidligere generalsekretr for NATO .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som ordfrer for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik vil jeg begrnse mit indlg til sprgsml inden for disse omrder .
<P>
De har hrt , hr. hjtstende reprsentant , den ivrige kritik fra parlamentsmedlemmer , der ikke accepterer den forfrdelige situation i Kosovo og Tjetjenien eller andre steder .
For mit vedkommende vil jeg ikke fortvivle .
Og i dag anerkender jeg Deres anstrengelser for at opbygge en vrdig europisk sikkerheds- og forsvarspolitik , der ikke eksisterede fr .
Det er sandt , at man endnu er meget langt fra at opn det nskede ml , i hvert fald det ml jeg nsker .
Men Deres intense arbejde , mdernes hyppighed , Deres anstrengelser for en hurtig oprettelse af en styrke , Deres konkrete anstrengelser for at forebygge , kontrollere og stoppe kriser med civile og om ndvendigt militre midler tjener Dem til re .
<P>
Jeg vil gerne benytte mig af Deres tilstedevrelse blandt os til at stille Dem to sprgsml i forbindelse med det , der skal ske .
Det frste med hensyn til Rdets kommende mder i juni og december - uden at medregne det ekstraordinre mde i Lissabon .
Hvad er de vsentligste tiltag , som De hber at se udfrt under de nste topmder ?
Og endelig , hvad har De mest brug for i forbindelse med de nste topmder ?
<P>
Mit andet sprgsml er anderledes , selvom det skal ses i sammenhng med det foregende .
Det vedrrer den nste regeringskonference .
Mener De ikke , at man p dagsordenen for den nste regeringskonference burde opfre sprgsmlet om den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik med henblik p at fuldfre traktaterne , hvis det viser sig , at disse i den nuvrende form ikke muliggr en gennemfrelse af en egentlig forsvarspolitik ?
Jeg mener , at formanden for Rdet bragte dette p bane under vores sidste mde den 24. februar .
Hvad er Deres holdning p dette punkt ?
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Hr. formand , Bosnien og Kosovo har rusket Europa vgen .
Endelig er Den Europiske Union klar over , at den ikke kan tillade sig altid at overlade det politiske og det militre initiativ til amerikanerne .
Beslutningen om at oprette vores egen fredsbevarende styrke er udmrket .
Hvis Europa imidlertid p afgrende tidspunkter vil kunne gribe ind militrt , m der optages en fleksibilitetsklausul i traktaten .
<P>
Hr . Solana kan spille en vigtig rolle .
Han er ikke tosset .
Bestemt ikke .
Han er en ihrdig og kompetent mand .
Men sprgsmlet er bare , om denne ophobning af opgaver ikke overstiger selv hans kompetence . Hr .
Solana er foruden generalsekretr for Rdet ogs generalsekretr for WEU og desuden hjtstende reprsentant for udenrigspolitikken .
Ydermere er han ogs leder af afdelingen for planlgningen af politik og tidlig advarsel .
Har han egentlig ogs tid til at sove ?
<P>
Set ud fra en demokratisk synsvinkel synes jeg , at denne ophobning af opgaver egentlig er uacceptabel .
S meget desto mere som hr . Solana naturligvis ikke er nogen demokratisk valgt politiker , men en hjtstende tjenestemand , som ikke skal st til regnskab for noget som helst parlament .
Hans stilling risikerer at stte kommissr Pattens stilling i skyggen , sledes som det egentlig igen i dag illustreres .
Det ser ud til , at Kommissionen og Parlamentet kommer til at st mere uden for , efterhnden som den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik tager mere form .
Ogs dette synes jeg er uacceptabelt .
<P>
Naturligvis skal der gres alt for at gre den europiske politik mere effektiv , men dette m ikke fre til unskede magtkoncentrationer .
Solana skal holde Europa vgen , uden at han selv falder omkuld af trthed .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , Den Europiske Union er frst og fremmest oprettet for fredens skyld .
Jeg er glad for , at kommissr Patten og hr . Solana ogs gentagne gange har understreget dette .
Vi har samtidig valgt en flles , samlet udvikling gennem demokrati , kulturel mangfoldighed og tolerance .
Men se nu , hvordan vi magteslst ser p elendigheden i Tjetjenien og er ligeglade med krigene i Afrika , i s mange lande , som vi trods alt har forbindelser med , fordi de er forhenvrende kolonier .
Det er for en del vores AVS-partnere .
Krigen er fortsttelsen af udartet underudvikling .
<P>
I Kosovo greb vi ind med militre midler , efter at vi ikke havde vret i stand til at forhindre denne krig i det tidligere Jugoslavien .
Nu er vi ikke i stand til at overvge freden .
Derfor er Europa som Union ikke trovrdig .
Jeg tror ikke , hr . Solana , at vi kan genoprette denne trovrdighed med militre midler .
<P>
Vi reprsentanter for Den Europiske Fri Alliance kommer alle sammen fra nationer og regioner , som aldrig har frt krig med udlandet , men altid har mttet forsvare sig mod dem , som kom for at undertrykke dem .
Vi er meget skeptiske over for de planer , som De nu har med den hurtige oprettelse af en militr magt .
Det er ikke , fordi vi skulle vre imod et europisk forsvar , men et europisk forsvar m og kan kun vre resultatet af en god , demokratisk beslutningsproces p det udenrigspolitiske omrde .
<P>
Europa har i jeblikket ikke nogen nvnevrdig udenrigspolitik .
Jeg tror nppe , at det nogensinde vil lykkes os p mellemstatsligt plan .
Jeg synes , at det er alt for let at tro , at man bare kan samle militrpersonerne og alt militrets materiale , h , det er jo egentlig sdan noget flot legetj .
Jeg er srdeles skeptisk , nr kommissr Patten ikke p en lige s trovrdig mde kan tilkendegive , at han er klar med en plan for forebyggelse , forebyggelse af yderligere udartning og underudvikling samt forebyggelse af konflikter i og uden for Europa .
For vores grnser holder ikke op ved Middelhavets grnser .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , jeg vil starte med besttelsen af Kosovo .
Otte mneder efter indstillingen af NATO-bombardementerne str det klart , at de ikke fandt sted for at stoppe en etnisk udrensning , for at skabe fred og genoprette ro og orden , men for at splitte Jugoslavien yderligere , ndre grnserne og fremme den nye orden .
<P>
I dag har vi , med NATO ' s besttelsestroppers medviden , for ikke at sige medvirken , en brutal etnisk udrensning af serbere og andre etniske grupper end den albansktalende .
Alt dette er tegn p , at vi er p vej mod en ny rkke angreb p Jugoslavien , hvilket bekrftes af UCK ' s angreb p serberne i Mitrovica , forsgene p at indlemme tre byer i det sydlige Serbien i Kosovo , arbejdet p at fremme Kosovos selvstndighedsproces , transporten via Grkenland - p trods af protester fra den grske befolkning - af 2.000 mnd til Kosovo samt intensiverede forsg fra NATO ' s og Den Europiske Unions side p at vlte Jugoslaviens legitime regering .
<P>
Samtidig , p trods af hr . Solanas erklringer om humanisme og fred , str det ud fra hans udtalelser i dag klart , at vi i henhold til de beslutninger , der blev truffet i Helsinki , str foran oprettelsen af en terroristisk hr , p nuvrende tidspunkt bestende af 60.000 mand , som skal sl ned p alt , hvad der rrer sig .
Hr . Solanas udtalelser bekrfter vores opfattelse , nemlig at NATO ogs i et militariseret EU vil have overkommandoen .
Det var jo ogs hr . Solana , der blev anbragt i denne position , han , som er generalsekretr for NATO og skyldig i den forbrydelse , der er beget mod Jugoslavien , den rette mand i den rette stilling , som netop nu er under anklage og risikerer at blive dmt som krigsforbryder .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. kommissr , hr. hjtstende reprsentant , der er ingen tvivl om , at De er hurtig og effektiv , og at De har fremskyndet visse sager i betragtelig grad .
<P>
Jeg undrer mig over - og jeg er overhovedet ikke enig i - de positive fortolkninger fra visse dele af pressen og nogle kolleger med hensyn til den retning , vi bevger os i .
Jeg mener , at i modstning til den store MU-proces , som var en integreret proces i fllesskabsstrukturerne , er den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i dag desvrre udelukkende en international procedure .
<P>
Mit frste sprgsml , hr. hjtstende reprsentant , hr. kommissr , er , om De sammen har udarbejdet strategier for i det mindste lidt efter lidt at n til en proces , der p ny integrerer den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i fllesskabsprocessen .
Det har taget os 15 r at skabe MU ' en .
Vi kan vre 15 r om at skabe forsvars- og sikkerhedspolitikken og udenrigspolitikken , men det er ndvendigt , at processen er gennemsigtig .
<P>
Jeg mener heller ikke , at man skal undervurdere - jeg stiller Dem her et sprgsml - udenrigsministeriernes pvirkning og magt .
Vi ved , hvilken magt de har opnet i lbet af disse 40 r med Fllesskabets opbygning .
I dag ville de tabe alt til en flles udenrigspolitik , og jeg tror , at de arbejder ud fra denne opfattelse .
<P>
Endelig med hensyn til sprgsmlet om Kosovo - hr . Cohn-Bendit havde ret i at understrege dette punkt - mener jeg , at det er vigtigt , at Den Europiske Union bekymrer sig om dette omrdes endelige status .
Uden denne status vil der kun vre ustabilitet , mord og provokationer fra Beograds side , og det er ndvendigt , at Den Europiske Union udtaler sig om dette s hurtigt som muligt .
<P>
Endelig takker jeg hr . Poettering , fordi jeg tror , at Belgiens initiativer - for at sige det lige ud - begynder at virke .
Jeg tror , at mange blandt de 14 andre medlemsstater ville have gode grunde til ikke at ville samarbejde p Den Europiske Unions mder om f.eks. lovgivning .
Fire r efter arrestationen af hr . Dutroux og hans medskyldige er der stadig ingen retssag , og vi ved stadig ikke , hvad der sker .
<P>
Med hensyn til turisme ville der ogs vre mange blandt disse 14 medlemsstater , der kunne stte sprgsmlstegn ved det hensigtsmssige i f.eks. at frarde forldre med sm brn at holde ferie i Belgien . Derfor er det p hje tid , og jeg opfordrer hr .
Solana og hr .
Patten til dette , at man fortller hr . Michel , at han mske overdriver en smule , og at dette til sidst kan ende med , hvilket jeg hber , at ramme ham selv .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg vil gerne nske hr . Solana tillykke med denne 1. marts , hvor en rkke strukturer er trdt i kraft , som har at gre med den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
Men hvad mon han selv mener om det ?
<P>
I dokumenterne tales der om godt samarbejde med den hjtstende reprsentant .
De sagde selv for lidt siden , at De talte med dem til frokost , ja , det manglede bare , at De ikke talte med dem , og at der ikke var et godt samarbejde mellem Dem og de nye strukturer .
Men lider De ikke under , at De ikke selv er formand og egentlig ikke selv udgr kernen deri ?
Jeg ville nske , og jeg tror , det glder mange i Parlamentet , at De udgjorde drivkraften p dette omrde og ikke risikerede til en vis grad at blive skubbet til side .
<P>
Den hjtstende reprsentant Solana og kommissr Patten har i de forlbne mneder , bl.a. under drftelserne med NATO-Forsamlingen , forsgt at n frem til en afgrnsning mellem EU ' s og NATO ' s forsvarspolitik .
Man fr egentlig indtryk af , at de begge synes , at Petersberg-opgaverne egner sig til p lngere sigt at blive anbragt under EU ' s forsvarspolitik .
Ogs traktaterne peger i den retning , men traktaterne giver ogs mulighed for mere . De giver endnu strre muligheder i retning af en mere generel forsvarspolitik , som i hjere grad passer til den tidligere tale om integration af vores politik i en europisk sjle .
Gennem denne europiske sjle i NATO kunne vi s udtale os .
Jeg hrer egentlig stadig mindre derom .
<P>
Jeg har indtryk af , at Den Europiske Union har reduceret sine ambitioner til Petersberg-opgaverne , idet hr . Patten tager ansvaret for de civile sager , inklusive korps af politi og tjenestemnd , som hurtigt kan sttes ind , og som han meget berettiget talte begejstret om , og hr .
Solana har s ansvaret for de militre midler og den militre indsats , naturligvis sammen i et udmrket samarbejde . Det forekommer mig at vre en selvflge .
<P>
Men er der egentlig ikke mere ?
Foregr der nu ikke noget , hvorom man siger : Hvad forsvarspolitikken angr , understreges NATO ' s rolle med hensyn til det kollektive forsvar meget kraftigt .
Den europiske sjle , ja , den fungerer egentlig ikke lngere som sdan ; Europa begrnser sig til Petersberg-opgaverne .
Er det egentlig vores nske at gre det p en sdan mde ?
<P>
Der tales desuden om integration af Vestunionen i Den Europiske Union , men der tales ikke lngere om artikel V , som naturligvis jeblikkeligt er involveret .
Man taler om de strre forsvarsopgaver og ikke blot om Petersberg .
Fjernes dette ?
<P>
Der tales ogs samtidig generelt om forhjelse af forsvarsbudgetterne .
Jeg synes , at det er udmrket , men i denne opfordring skelnes der egentlig ikke skarpt mellem Petersberg-opgaver og strre kollektive forsvarsopgaver .
Jeg kunne godt tnke mig at vide : Hvordan mon tingene udvikler sig ?
Jeg vil gerne sprge de to herrer , hvordan de egentlig ser p det .
Er det ndvendigt at lgge mere vgt p det i forbindelse med regeringskonferencen , eller kan det flge af sig selv af traktaterne ?
<P>
Jeg er glad for , at der her er opstet en mulighed for forsvarspolitik .
Men hvis Tyrkiet tilbyder en brigade , skal vi s ogs give Tyrkiet ret til at vre med til at trffe beslutning om denne politik ?
I Tyrkiet er der strukturelt " Haidere " i regeringen .
Det forekommer mig mrkeligt .
For det andet tilbyder ogs de baltiske lande sig .
Kommer disse ogs til at deltage i vores forsvarspolitik ?
Det er i det mindste en meget interessant situation .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hr. hjtstende reprsentant , De mindede p en effektiv mde om de fremskridt , vi har gjort p dette omrde fra mdet i Amsterdam og til mdet i Helsinki , samt om visse beslutninger , der allerede blev truffet efter mdet i Helsinki , f.eks. oprettelsen af de tre komiter og beslutningen om netop at indfre et kontingent p 50.000-60.000 mand . Disse beslutninger blev ogs truffet for nylig p det uformelle mde i Sintra .
<P>
Denne fremskyndelse gr dog afstanden mellem disse beslutninger og den igangvrende regeringskonference endnu tydeligere .
Jeg tror , at vi i den forbindelse skal n frem til et fornuftigt kompromis mellem dem , der netop presser p for at lade denne politik blive en EU-politik , og dem , der mener , at disse fremskridt br forblive en sag for regeringerne .
Til de sidste vil jeg gerne sige , at de skal passe p , for denne politik har brug for en strk demokratisk legitimation .
Vi ved , hvor vigtig den offentlige mening er , nr man griber ind p de omrder , der hedder udenrigs- og sikkerhedspolitik . Jeg vil derfor sprge Dem - naturligvis kun som en information - om De mener , at nogle af de flgende sprgsml vil kunne tages op i reformen , nemlig den dobbelte struktur mellem Kommissionen og den hjtstende reprsentant , der gr i retning af en ny definition , samt en klar og ikke kunstig skelnen mellem civil og militr administration af konflikterne .
Her kunne man f.eks. p nuvrende tidspunkt tage hjde for Kommissionens deltagelse i Den Politiske Komit , en styrkelse af Fllesskabets kompetence , nr det glder den ikkemilitre administration , oprettelsen af et Ministerrd bestende af forsvarsministrene , en samordning mellem traktaten om Den Europiske Union , NATO ' s charter og WEU , EU ' s status som juridisk person , et styrket samarbejde ogs p dette omrde , parlamentarisk kontrol og sluttelig finansieringen .
<P>
Mener De , at nogle af disse sprgsml i det mindste kunne opfres p den igangvrende konferences dagsorden ?
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , hr .
Solana , hr . Patten , kre kolleger , Rdets seneste skridt i forbindelse med den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik er efter min mening en eklatant overtrdelse af princippet om demokratisk kontrol ved militre indsatser .
Mens der er nedsat tre nye udvalg fra i dag , er den parlamentariske kontrol derimod fortsat fuldstndig uklar og ben .
Det indrmmede det portugisiske formandskab . De derimod , hr .
Solana , har ikke nvnt det med t ord . Vi krver derfor en omfattende deltagelse i sikkerhedssprgsml fra Europa-Parlamentets side i forbindelse med udvidelsen af dagsordenen for regeringskonferencen .
<P>
Det andet minus ved mdet i Sintra er den kendsgerning , at der ganske vist er effektive militre beslutningsstrukturer nu , men at konceptet for ikkemilitr krisestyring derimod fortsat er fuldstndig uklart .
Men for os har Den Europiske Unions evne til ikkemilitr kriseforebyggelse hj prioritet , det betyder , at den har hj prioritet i dn rkkeflge , at den har hj prioritet i sprgsmlet om europisk intervention , men ogs i forsyningen med ressourcer .
Derfor skal der netop her ske en koncentration af forhjelsen af midler inden for de ikkemilitre kapaciteter .
Det har De , hr .
Solana , heller ikke nvnt med t ord i dag .
Hvis De faststter 0,7 % af de nationale budgetter til militr oprustning , sprger jeg mig selv , om det ikke er langt mere fornuftigt at indstille 10 % af EU-budgettet til konfliktforebyggelse .
S kunne vi nemlig spare de 0,7 % i de nationale budgetter til militre indsatser , hvilket jo er langt , langt mere .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr . Solana , jeg sidder s tt p Dem , at jeg kan se Deres ansigt .
Jeg synes , De er blevet ldre , Deres ansigt er fyldt af rynker .
Jeg bliver ked af det , nr jeg ser p Dem , og jeg mister hbet , nr jeg hrer p Dem , p grund af det , De siger om soldaterlegene , som fru Maes talte om , og p grund af det , De ikke siger .
De er kommet her , mens blodet flyder i Kosovo , og det siger De ikke et ord om . De , som har s stort et ansvar , for den etniske udrensning bruges som pskud til at udgyde blod under en anden etnisk udrensning i Kosovo .
<P>
De er spanier og kommer fra et stort land , hr .
Solana . Spanien var ikke Franco .
Spanien bevarede sin enhed , beholdt Baskerlandet , Andalusien og Catalonien , og det var en fornuftig disposition . For der var ingen , der identificerede Spanien med Franco , og ingen , der legede med Spaniens enhed i en fascistisk diktators navn .
I dag identificerer De Jugoslavien med Milosevic og leger med Vojvodina og med Montenegro , De leger med det sydlige Serbien og forrsager hele denne situation .
<P>
S hvis alle de planer , De har p papiret , ikke ledsages af rene politiske lsninger , der respekterer grnser og suvernitet og alle de demokratiske garantier , vil de fre til nye blodsudgydelser p Balkan .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. hjtstende reprsentant , krigen i Kosovo og den efterflgende krise har vist os , at den europiske offentlighed er bevidst om , at man ikke lngere m overlade forsvaret af de grundlggende vrdier , som har skabt Den Europiske Union , til den amerikanske prsident , og at tiden er kommet til at dele byrden , den skaldte burden sharing , som vores amerikanske venner ustandseligt har krvet , efter Europa er blevet en konomisk stormagt .
<P>
I det forlbne r har medlemsstaterne i Den Europiske Union sledes helt naturligt besluttet at ivrkstte konkrete foranstaltninger , der skulle styrke de vbnede styrkers aktionsmuligheder , og p det uformelle topmde i Sintra , der blev afholdt i forgrs med Deres tilstedevrelse , understregedes netop de vigtigste retningslinjer i denne forbindelse .
<P>
Jeg har to sprgsml , og Deres kendskab til tingene og aktrerne br gre det muligt for Dem at svare tydeligt og sledes kaste lys over den kommende debat og arbejdet .
<P>
Det frste sprgsml vedrrer dannelsen af den styrke p 60.000 mand , der , som De sagde , kan oprettes til udfrelsen af opgaver i forbindelse med bevarelse og styrkelse af freden , og som vedvarende kan lse disse opgaver , hvis der er behov herfor .
Af hensyn til vores kollegers forstelse skal jeg her bemrke , at udgifterne hertil s skal deles med tre , en tredjedel til forberedelsen af opgaven , en tredjedel til at udfre den og en tredjedel til at komme sig efter de ofte hrde prvelser , mandskab og materiel udsttes for .
Dette forklarer , at de frste tal , der blev oplyst i pressen , og som fastsatte styrkernes strrelse til ca . 200.000 mnd , er tt p virkeligheden , hvilket kom som en overraskelse for de uindviede .
<P>
Mit frste sprgsml vil vre enkelt og mske mere direkte , hr. hjtstende reprsentant , end de sprgsml , mine kolleger har stillet .
De kender det franske udtryk " uden penge , intet Schweiz " .
Mener De virkelig , at regeringerne i Den Europiske Union er parate til at betale denne pris p et tidspunkt , hvor mange af dem - i hvert fald tilsyneladende - stadig vil modtage det , man for 10 r siden kaldte " Fredsdividenden " .
<P>
Mit andet sprgsml er af mere teknisk karakter , men det er vigtigt for en s harmonisk overfrelse som muligt af ansvar fra Den Atlantiske Alliance og WEU til Den Europiske Union .
De har oplyst over for os , at der p dette omrde oprettes tre udvalg : et politisk udvalg , et sikkerhedsudvalg og nu et militrt udvalg .
Dernst har De nvnt forbindelserne med tredjelande , der er medlem af Den Atlantiske Alliance eller tilknyttet Vesteuropa , men som ikke er medlem af Den Europiske Union .
Kan De sige os , hr. hjtstende reprsentant , i forbindelse med funktionen af de midlertidige institutioner , heraf den netop besluttede ivrksttelse , hvilken status De forestiller Dem at give medlemmerne af NATO og de stater , der er tilknyttet WEU , og jeg gentager , som ikke endnu er medlemmer af Den Europiske Union ?
Ville de f.eks. i det mindste kunne indtage en plads som observatrer i de forskellige politiske udvalg , sikkerhedsudvalg eller i militre udvalg ?
De ved , at disse lande er bekymrede over risikoen for at blive isoleret , og jeg m sige , at jeg forstr deres lyst til at vre med til frdiggrelsen af denne konstruktion .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , hjtstende reprsentant for FUSP , hr .
Patten , jeg vil p vegne af min gruppe komme ind p et enkelt punkt , som ligger inden for den hjtstende reprsentants og kommissrens ansvarsomrde . Det er Tyrkiets kandidatur til en tiltrdelse af Den Europiske Union .
<P>
Min gruppe har enstemmigt bifaldet afgrelsen fra Helsinki om at give Tyrkiet mulighed for tiltrdelse under den forudstning , at landet som enhver anden kandidat opfylder Kbenhavnskriterierne .
Min gruppe lgger stor vgt p , at Tyrkiet bringes nrmere opfyldelsen af disse kriterier .
Vi har i den senere tid vret bekymret over den politiske udvikling , som foregr i Tyrkiet , f.eks. anholdelsen af de tre borgmestre .
Det gr ikke i retning af en opfyldelse af kriterierne , men derimod i retning af en ikkeopfyldelse af kriterierne .
<P>
Derfor mine sprgsml , hr . Solana , der er rettet lige s meget mod hr .
Patten : I hvilken form og efter hvilken plan bringes Tyrkiet nrmere EU efter beslutningen i Helsinki ?
Er der et opgavekatalog og en konkret tidsplan , som Tyrkiet efterhnden skal opfylde Kbenhavnskriterierne , isr de politiske kriterier , efter ?
Og hvilke kontrol- og overvgningsinstrumenter er der blevet opstillet af Rdet og frem for alt af Kommissionen til at overvge denne proces vedrrende opfyldelse af kriterierne ?
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , hr. generalsekretr for Rdet , som De nok forstr , har vi her i Parlamentet med stor interesse lyttet til den information , som De har givet os om resultatet af det uformelle mde mellem forsvarsministrene , som blev afholdt i Sintra , og dets betydning for den europiske integrationsproces p sikkerheds- og forsvarsomrdet .
Jeg vil ogs takke for , at De har fortalt Parlamentet om den telefonsamtale , De har haft med hr . lvaro Gil-Robles .
<P>
Men p det udenrigspolitiske omrde er jeg i tvivl om , hvorvidt vi gr fremskridt med den fart , som omstndighederne krver - som nogle af mine kolleger allerede har nvnt det i lbet af eftermiddagen - selvom jeg naturligvis ikke er uvidende om de vanskeligheder , De har .
Jeg vil give Dem et eksempel : Under Europa-Parlamentets formandskabs nylige rundrejse i Mellemsten , som De har nvnt , var de forskellige parter i konflikten enige om at krve en mere aktiv tilstedevrelse af Den Europiske Union i den fredsproces , der er blevet indledt i regionen .
Finder De , hr. generalsekretr , at reprsentanterne for fllesskabsinstitutionerne og medlemsstaternes regeringer optrder s koordineret og afbalanceret , som man kan forvente af dem , der som os nsker at mgle mellem konfliktens parter ?
Jeg tror , at Parlamentet er lidt i tvivl om det ; jeg ved ikke , om De ogs er det .
I denne forbindelse arbejder Europa-Parlamentet , som De nok ved , p et initiativ om at danne et flles diplomatisk korps i Fllesskabet , som selvflgelig ikke tilstrber at erstatte medlemsstaternes diplomatiske korps , men supplere dem og eventuelt bidrage til en bedre koordinering heraf .
Jeg vil gerne , hr. hjtstende reprsentant , bede Dem om en frste reaktion p dette initiativ , naturligvis med forbehold af den mere detaljerede forklaring , De kan give os i Udenrigsudvalget .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte en rkke bemrkninger og stille sprgsml om Balkan som led i opgavefordelingen i vores gruppe .
Jeg er klar over , at vi belemrer den hjtstende reprsentant med frygtelig mange sprgsml om frygtelig mange emner .
Det viser , hvor enormt det problem er , som hr . Solana har og vil f med at gre .
<P>
Vi har talt udfrligt om Den Europiske Unions fremtidige sikkerhedsstruktur .
Vi har talt udfrligt om ndvendigheden af at oprette en militr styrke p 60.000 mand .
Det er lidt srgeligt at tale derom , nr vi benbart ikke er i stand til at finde tilstrkkeligt med politifolk til at gre noget ved situationen i Kosovo . Jeg vil derfor ogs gerne fremstte et par bemrkninger , ikke om den fremtidige sikkerhedsstruktur , men om sikkerheden nu i Balkanomrdet .
<P>
Koordinator Hombach og kommissr Patten arbejder hrdt p solidaritetspagten .
I sidste uge meddelte hr . Hombach her i Parlamentet , at der nu foreligger planer og projekter , og at de ligger og venter p stabilitetspagten , Donau-konferencen , som finder sted i denne mned .
For to uger siden talte vi ogs udfrligt med kommissr Patten i Strasbourg om forbindelserne med Makedonien . Og det er alt sammen positive udviklinger i retning af Balkan .
<P>
Hvilken konkret rolle vil den hjtstende reprsentant selv spille ?
Hvad er hans bidrag til , at solidaritetspagten hurtigt videreudvikles gennem Donau-konferencen , for det skal der nu virkelig gres noget ved ?
<P>
Vi venter p Den Europiske Unions strategi med hensyn til Balkan , det vil sige den politiske udformning af stabilitetspagten . Hvilke yderligere politiske initiativer forudser den hjtstende reprsentant fra EU ' s side ?
Men ogs mere praktisk : Hvordan mener han at kunne benytte den nye politiske situation i Kroatien til politisk fremgang i omrdet ? Jeg tnker i denne forbindelse frem for alt p den yderligere stabilisering i Bosnien .
Vi m jo ogs kunne forlade omrdet igen engang .
Til gengld har Kroatien efter min opfattelse ret til at vide , hvor landet str med hensyn til EU .
Jeg mener , at den nye regering ogs kan vre behjlpelig dermed i forbindelse med politikken over for Beograd .
<P>
Til sidst lige en bemrkning om de lande , som ligger mere ude p sidelinjen af vores politik , Ukraine , Moldavien og Hviderusland .
Hvad kan EU gre for at bekmpe de negative tendenser i disse lande ?

Vi ved alle sammen , at vi heller ikke p lngere sigt kan trkke os sikkert tilbage bag ved en mere udvidet Europisk Unions grnser .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="IT" NAME="Buttiglione">
Hr . Solana , det er blevet sagt flere gange her i Parlamentet , at det er bedre at forebygge end at gribe ind .
Naturligvis er det bedre , men jeg kan ikke se , hvorfor Europa ikke skulle skaffe sig de instrumenter , der giver det mulighed for at gribe ind , nr forebyggelsen er slet fejl .
<P>
I dag er det dog netop forebyggelse , jeg gerne vil tale om .
I Golfomrdet er man ved at forberede et nyt krigsudbrud .
Som De ved , har den irakiske regering afvist at tilslutte sig FN ' s resolution 1284 , og i lbet af de nste 6-7 uger vil denne afvisning sandsynligvis fre til , at man ngter at give indrejsevisum til den komit , der skal kontrollere destruktionen af atomvben , biologiske vben og kemiske vben .
Sfremt dette bliver tilfldet , har USA ' s og Storbritanniens regeringer klart givet udtryk for , at de er parate til at trffe militre foranstaltninger .
Et besg i Irak samt mder med irakiske ledere og vigtige personer i den irakiske regering , navnlig hr . Tarek Aziz , har overbevist mig om , at der i virkeligheden er en mulighed for at overbevise den irakiske regering om at vise sin samarbejdsvilje , nr det glder gennemfrelsen af resolution 1284 .
Det er dog ndvendigt , at de ansvarlige myndigheder i de vestlige lande siger klart og tydeligt , at lige s snart FN-komitens mission er fuldfrt , vil embargoen blive ophvet , og man vil kunne genoptage de normale handelsforbindelser .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig at vide , hvad Europa foretager sig , og hvad De foretager Dem , hr .
Solana , eller hvad De har til hensigt at foretage Dem i den nrmeste fremtid for at afvrge denne krigstrussel , som det er muligt at forebygge i dag - i morgen er det mske for sent .
Jeg kunne ogs godt tnke mig at vide , om det i den forbindelse ikke er muligt at gre noget for at f den irakiske regering til at tage et humanitrt skridt og give os nogle oplysninger om de 615 savnede fra Kuwait eller frigive dem , sfremt de bliver holdt fanget i Irak .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , i Frankrig er der for jeblikket en interessant debat om de udtalelser , premierministeren kom med under sit besg i Israel .
Debatten er interessant , fordi det handler om , hvem der er terrorist .
Debatten er ogs interessant , fordi det handler om forholdet mellem ministerprsidenten og statsprsidenten .
Men jeg vil helt sikkert ikke blande mig i denne debat . Jeg sprger blot , hr .
Solana , hvorfor man egentlig ikke sprger om , hvad den europiske holdning er ?
Hvorfor kommer ingen egentlig p den id at sprge om , hvad Europa mon mener om denne sag , for det burde da vre det afgrende sprgsml ?
<P>
Et stridspunkt mellem en premierminister og en statsprsident i en s vigtig sag , ved et arnested for konflikter s tt p Europa , burde dog vre irrelevant i betragtning af , at Europa samlet skal indtage n holdning .
Derfor vil jeg ogs gerne sprge Dem , hvad De vil gre i forbindelse med f.eks. Mellemsten - desvrre kommer freden ikke s hurtigt , som vi nsker det , isr ikke den vedvarende fred - for at fremlgge og gennemfre en europisk holdning , for ogs at realisere gennemskuelighed i den europiske holdning i dette vigtige omrde ?
Det er til dels en opgave for Kommissionen , men ogs en opgave , som De sikkert skal varetage .
Det glder isr ogs for den meget vigtige dialog med den arabiske verden og med islam og for de forskellige arnesteder for konflikter .
F.eks. er situationen i Vestsahara heller ikke uvsentlig .
<P>
Jeg mener derfor , at Den Europiske Union - foruden militre komponenter , som jeg i hj grad vil understrege , isr hvad angr freden i dette omrde , som ligger s tt p os - br indtage en klar og entydig holdning .
Jeg hber , at De , nr de andre vigtige sprgsml er afklaret , ogs vil finde tid til at srge for , at der bliver en flles europisk holdning .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Mens vi sidder her , er hundreder af tusinder af mennesker i utrolig stor fare p grund af oversvmmelserne i Mozambique .
Det er ikke noget , der lige er sket .
Oversvmmelserne har varet i ugevis , og alligevel ser man frst nu ud til at foretage en vurdering af behovet .
Omfanget af praktisk bistand fra Fllesskabet og fra medlemsstaterne har vret patetisk .
<P>
Mange af os har lnge advaret om , at Den Europiske Union brugte for meget tid p sit potentielt skadelige og hovedsageligt politiske projekt med at indfre militre beslutningsstrukturer , hvor vi isr skulle have koncentreret vores anstrengelser om at forbedre de civile instrumenter , navnlig for humanitre indsatser .
<P>
Jeg anerkender hr . Pattens bestrbelser i denne retning , men det er en skam , at medlemsstaternes regeringer ikke har brugt lige s megen tid p at f styr p deres evne til at yde ndhjlp og humanitr bistand som p det farlige projekt med at oprette militre strukturer , der i sidste ende vil vre en kopi af NATO ' s strukturer , og som vil undergrave disse .
<P>
Naturligvis er der en sammenhng mellem militre strukturer og humanitr bistand , og der er alvorlige militre mangler i mange europiske landes vbnede styrker .
Det har der vret lnge , men det er noget , der skal tages op inden for NATO .
<P>
Jeg har endnu ikke hrt en overbevisende sikkerhedspolitisk forklaring p , hvor Den Europiske Union har behov for at oprette selvstndige beslutningstagende enheder vedrrende anvendelse af militr magt uden for NATO ' s strukturer , medmindre formlet er at oprette instanser , der vil konkurrere med NATO .
Nr alt kommer til alt , er EU ' s medlemsstater enten fuldgyldige NATO-medlemmer eller deltager i Det Euro-Atlantiske Partnerskabsrd .
NATO er i frste rkke europisk .
<P>
Endelig , hr . Solana , vil jeg gerne sprge Dem , hvorfor der er behov for den hjt besungne enhed for politisk planlgning og hurtig varsling i Rdets sekretariat , nr vi stadig bliver taget p sengen af endnu en humanitr katastrofe .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , hr. kommissr , med hensyn til krigen i Tjetjenien har vi alle bemrket den meget tilbageholdende og nsten magelige reaktion fra det internationale samfund generelt og fra Den Europiske Union i srdeleshed .
Imidlertid minder det , der er sket - og som endnu sker - i Tjetjenien om et folkemord .
<P>
Hvad skal man ellers kalde den totale tilintetgrelse af en regional hovedstad med 400.000 indbyggere , ustandselige og voldsomme bombetogter mod steder , landsbyer og kvarterer , hvor nogle f kmpende tjetjenere mske blander sig med den civile befolkning ?
<P>
Hvad skal man kalde de uhyggelige udskillelseslejre , der minder om koncentrationslejre , i hvilke befolkningen undergr de vrste ydmygelser , og hvorfra raske mnd i alderen 15 til 65 sjldent slipper levende ud ?
<P>
Hvad skal man kalde voldtgterne , plyndringerne , afbrndingerne , deportationerne , den skaldte oprydning , der minder om de vrste episoder i Europas middelalder ?
Og hvad skal man sige om den mundkurv , de russiske og internationale journalister har fet p , og om forvisningen af de humanitre organisationer og alle internationale undersgelsesudvalg p gerningsstederne ?
Hvis dette er real politic , hvis vi virkelig ikke rder over andre midler , s lad os i det mindste , hr. hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , hr. kommissr - jeg sprger Dem begge - bruge de midler , vi har , nemlig sttteprogrammerne til Rusland .
<P>
Krigen i Tjetjenien viser tydeligt , hvis der er behov for en demonstration , at pligten eller retten til indgriben stopper ved de stores grnser .
Lad os srge for , at hver eneste euro , der fremover bliver brugt i Den Russiske Fderation , bliver brugt til at lette lidelserne hos de befolkninger , der er ofre for krigen , og intet andet .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EL" NAME="Giannakou-Koutsikou">
- ( EL ) Hr. hjtstende reprsentant , De har fortalt om de fremskridt , der er sket indtil nu med hensyn til beslutningerne fra Helsinki .
Nogle af os her er ivrige tilhngere af oprettelsen af en rent europisk sikkerhedsorganisation til at forsvare verdensfreden .
Naturligvis anerkender vi den rolle , Sikkerhedsrdet spiller for bevarelsen af freden og sikkerheden i verden , og som ogs beskrives i Helsinki-beslutningerne .
Vi gr dog opmrksom p , at De ikke har sagt noget om , at der inden for den seneste tid er blevet rejst tvivl om Sikkerhedsrdets rolle , som den beskrives i Helsinki .
<P>
Sprgsmlet er : Eksisterer der en politisk vilje til , at denne mekanisme , som skal dkke hele spektret af Petersberg-opgaverne , vil f en administrativ autonomi ?
Hvad med strukturerne ?
Er der p nogen mde srget for , at hele ordningen kan f en sdan administrativ autonomi ?
<P>
Og hvad skal der for det andet ske med den europiske vbenindustri , som i sidste instans indgr i de overordnede aktiviteter , der er knyttet til ordningen ?
Vil de eksisterende programmer fortstte ?
Og hvis det bliver ndvendigt med en traktatndring , hvordan forestiller De Dem , at denne skal realiseres efter den rapport , som bliver fremlagt i Feira , og inddrages i den generelle proces med ndringen af traktatens institutionelle ramme , og hvordan forestiller De Dem , at dette skal knyttes sammen med et eventuelt system med kvalificeret flertal ?
Er der gjort nogen overvejelser i denne retning ?
Har sprgsmlet vret drftet ?
Og i hvilket omfang har samarbejdet mellem os og den ansvarlige kommissr givet konkrete resultater og skabt rammerne for en strategi for , hvordan dette system kan give reelle resultater i overensstemmelse med bde Deres og kommissrens nsker ?
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , s vidt jeg husker fra mine studier af Europas historie , var Sintra-konventionen fra 1809 en kontroversiel fredsaftale , der formentlig forlngede snarere end forkortede napoleonskrigene og nsten kostede Hertugen af Wellington jobbet .
Jeg hber ikke , at dette er et varsel for denne Sintra-aftale .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg gerne lyknske den hjtstende reprsentant med de fremskridt , der hidtil er sket .
Men man m indrmme , at mange af de punkter , han var inde p , vedrrer fremskridt med hensyn til institutionelle sprgsml , og den virkelige prve for den europiske forsvarsidentitet bliver dens evne til at skabe muligheder og kapacitet snarere end smukt formulerede institutioner .
<P>
Og i den forbindelse er jeg ikke sikker p , hvor langt vi er kommet med at udvide vores transportkapacitet , s vi kan indstte disse 60.000 soldater , eller hvilke fremskridt vi har gjort med hensyn til vores selvstndige efterretningskapacitet , navnlig i lyset af de amerikanske udtalelser om , at USA ikke vil udlevere efterretningsoplysninger til europerne , fr vi kan tage vare p sikkerheden .
Vi har alle hrt nogle af de rygter , der slipper ud fra Ministerrdets bygning i Bruxelles .
<P>
Hvor langt skal vi g med hensyn til at opn en eller anden form for konvergens i vores forsvarsudgifter , da nogle medlemsstater bruger betydeligt mere end andre .
Og nogle medlemsstater er ikke indstillet p mobilitet .
Deres vbnede styrker er meget statiske og uegnede til denne form for krigsfrelse .
<P>
Jeg har ogs et sprgsml til hr . Patten , og jeg vil gerne vide med hensyn til det konfliktforebyggende arbejde , vi skal i gang med , om det bliver muligt for os at se p de langsigtede konfliktfremkaldende situationer ssom miljdelggelse og vandmangel og derefter indarbejde dem i EU ' s generelle politikker , navnlig udviklingspolitikken , idet det ikke giver mening at forsge at reagere hurtigt p noget , vi har haft flere r til at rette op p .
<P>
Og endelig vil jeg gerne sttte fru Schroedters bemrkninger om , at der er behov for en parlamentarisk dimension i udviklingen p forsvarsomrdet .
Vi kan ikke bare overlade det til regeringerne .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Jeg sttter fuldt ud de beslutninger , der blev taget i Sintra .
De er et vigtigt skridt i retning af en egentlig europisk sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
Oprettelsen af midlertidige strukturer og de planer , der netop nu gennemfres for at tilvejebringe den militre kapacitet til at gennemfre EU ' s politiske mlstninger , er positive skridt i den rigtige retning .
Erkendelsen af , at den militre styrke p 60.000 mand vil blive inddraget i bde fredsskabende og fredsbevarende operationer , er ligeledes p sin plads .
<P>
Men selvom hele denne udvikling er yderst velkommen , vil jeg gerne tage en sag op , som jeg tidligere har rejst her i Parlamentet .
Jeg er ivrig efter at f at vide , hvor effektiv EU ' s enhed for politisk planlgning og hurtig varsling har vret .
Selvom kommissr Pattens erklring senere i aften om den igangvrende tragedie i Mozambique er velkommen , vil jeg gerne vide , om Enheden for Politisk Planlgning og Hurtig Varsling leverede forudgende informationer .
<P>
Kan den hjtstende reprsentant fortlle , hvorvidt denne enhed , som har fet kraftig sttte i det udvalg , som jeg selv og hr . Titley er medlemmer af , bidrog med tidlige oplysninger , analyser og en angivelse af de politiske planlgningsmuligheder , De kunne vlge .
Jeg vil ogs gerne sttte hr . Titleys bemrkninger om , at Parlamentet ogs br have en rolle p hele dette omrde .
Hvis vi vil gennemfre vores ambitioner p det udenrigspolitiske omrde , er denne foregriben af begivenhederne og et beredskab over for alle slags kriser , navnlig af humanitr art , vsentlige forudstninger .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Da hr . Solana sidst talte i Parlamentet , var jeg yderst kritisk over for , at han stort set overhovedet ikke nvnte konfliktforebyggelse ; og i dag taler han en hel del om konfliktforebyggelse , men har ikke fremsat noget som helst forslag om at tage det op p seris vis .
<P>
Vi hrer en masse stolte udtalelser om 60.000 soldater , der skal forberedes p 60 dage , s de kommer til at st til rdighed i et helt r , men vi har i jeblikket kriser i Europa og ved Europas grnser og andre steder , som Unionen p det skammeligste undlader at tage sig af .
Det , vi har brug for , er 60.000 civile politifolk , der skal forsge at hndtere disse situationer .
<P>
Vi har ikke fet nogen oplysninger fra hr . Solana om , hvilke midler man vil bruge med hensyn til Rusland og Tjetjenien .
Vi har ikke hrt noget fra hr . Solana om , hvilke diplomatiske midler han eller Den Europiske Union anvender serist - alvorlige diplomatiske skridt - for at standse myrderierne i Tjetjenien .
Vi har store huller i det , vi argumenterer for i princippet vedrrende menneskerettigheder .
Vi kunne mnstre midlerne til at gribe ind i Kosovo , og nu er vi skyld i et frygteligt rod i Kosovo , fordi vi undlader at indstte tilstrkkeligt med ressourcer , personale og mennesker til at hndtere situationen , og vi demonstrerer vores manglende evne til at gennemfre en reel konfliktforebyggelse .
<P>
S jeg vil gerne bede hr . Solana forklare Parlamentet Den Europiske Unions holdning med hensyn til Tjetjenien .
Hvad skal vi reelt gre for at bringe denne skrkkelige situation til ophr ?
Vi har nogle midler , vi kan bruge over for Rusland , hvis vi vlger at bruge dem , men vi vlger ikke at bruge dem .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , mine rede damer og herrer , kre hr . Solana , jeg vil ikke gentage det , der allerede er blevet sagt her .
Jeg vil begrnse mig til det , De har sagt om , at vi stadig skal stille sprgsml .
Jeg mener , at stabilitetspagten er det bedste , der nogensinde er faldet os ind .
Den skal dog blot ogs gres s funktionsdygtig , at den ikke kun frembringer frustrationer . Derfor mine sprgsml .
For det frste : Hvordan fr De indflydelse p professionaliteten i Rdets afgrelser ?
Kan De bevirke en ndring her ?
Jeg vil give Dem et eksempel : Der er et organ i Thessaloniki , som egentlig slet ikke eksisterer endnu , men som blev oprettet , nemlig genopbygningsagenturet for alt muligt , for hele Balkan .
<P>
Samtidig blev stabilitetspagten oprettet med en koordinator her i Bruxelles .
Kan De fortlle mig , hvor meget synergi der gr tabt her , og hvorfor sdan noget forlader Rdet ?
Det er meget uprofessionelt !
Kan De forhindre det i fremtiden ?
<P>
For det andet : Nr De taler med indenrigsministrene p lrdag , kan det da ikke kun handle om en virtuel mulighed for udsendelse af politifolk .
Jeg siger helt konkret : I Kosovo er der for jeblikket knap en tredjedel af dem , der blev lovet , og som skulle g ind i Kosovo .
KFOR kan eventuelt forstrkes i Mitrovica og stationeres i kriseomrder i Kosovo , hvis deres nuvrende opgaver kan varetages af politifolk .
<P>
For det tredje : Kan De overbevise Rdet om , at dets retorik p topmder langt om lnge ogs skal flges af realiteter , nemlig ekstra midler ?
Vi har brug for en srlig fond til kriseomrder , sledes at vi ikke hver gang skal trkke midler ud af de ndvendige opgaver , som allerede forsynes med midler andre steder fra , sledes at vi alts ikke skal tage penge derfra for at opfylde projekter , som Rdet pludselig har fet en id om .
Vi har brug for en krisefond , hvorfra vi s kan betale sdanne projekter .
<P>
Til sidst Tjetjenien .
Nr vi alle nu beklager massegravene og flygtningene , er det ganske vist smukt , det skrer lige i hjertet , men jeg sprger mig selv : Hvad har vi gjort for at forhindre det ?
Hvorfor sendte vi ikke dengang i den periode , hvor alt dette skete , en udrykningsstyrke dertil ?
<P>
( Tilrb fra hr . Cohn-Bendit ) Det kan vi ikke , kre Daniel .
Hvorfor har vi ikke stoppet midlerne , som denne hr blev finansieret med derovre ?
Jeg mener , det havde vret opgaven , og det kunne De bidrage til !
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant og hr. kommissr , jeg har to sprgsml til Dem , hr .
Solana : Hvordan vil De med trovrdighed fortstte med at uddybe et tttere forsvars- og militrsamarbejde , hvis medlemsstaterne ikke er parat til at leve op til flles forpligtelser ?
Al re for mdet , men det er resultaterne , som tller .
Jeg kunne ogs godt lide at vide , hvilken plan De har for at f regeringerne til at srge for , at styrken p 60.000 mand bliver til virkelighed og ikke blot tal p et stykke papir .
<P>
Hvis vi ser os omkring , er virkeligheden jo sdan , at FUSP risikerer at blive ved snakken .
Tag f.eks. Tysklands forsvarsbesparelser - de er ikke kun til bekymring for forsvarsminister Scharping , men de berrer ogs hele Europa .
I mit eget hjemland , Sverige , er mlstningen og den solidariske forpligtelse 2.500 mand til EU-indsatser .
Forsvarsmagten kan nu kun levere sknsmssigt 1.500 mand , hvilket skyldes reducerede forsvarsplaner .
Omregnet p alle EU-lande , hvilket ikke er urimeligt , hvis det ikke bliver taget op til fornyet overvejelse , har vi ikke 60.000 mand , men i bedste fald 35.000-40.000 i r 2003 .
<P>
Mit andet sprgsml drejer sig om flgende : For nogle uger siden blev De benbart fejlciteret i tyske medier , hvilket blev rettet af Deres pressetjeneste .
Jeg vil dog gerne vide baggrunden for dette , nemlig om De som hjtstende reprsentant overhovedet har leget med tanken om at srbehandle strig i Deres hverv , og , hvis det er er tilfldet , p hvis mandat og med hvilket rderum De i s fald skulle handle .
<SPEAKER ID=70 NAME="Solana">
Det har vret en meget lang sprgetid .
Hr. van den Bos havde vist ret i , at jeg skal have en engels evner for at besvare s mange sprgsml p s kort tid , men jeg vil prve .
Jeg vil prve at gre det , og jeg vil forsge at besvare alle de sprgsml , jeg er blevet stillet , et for et , selvom det medlem , der har stillet sprgsmlet , ikke lngere er til stede eller er blevet trt p grund af det lange mde , fordi de havde vigtigere ting at gre end at lytte .
Men lad mig begynde med det frste .
<P>
Til hr . Poettering vil jeg gerne sige , at vi ikke forsger at kopiere noget .
Det er et sprgsml , som mange af Parlamentets medlemmer har stillet .
Vi forsger ikke at kopiere noget .
Vi forsger at gre mest muligt , s Den Europiske Union fr mulighed for at handle , nr der opstr et behov , og samtidig vil den overordnede sikkerhed for Den Europiske Union og de lande , der tilhrer vores alliance , blive bevaret og sikret .
Vi er ikke i frd med at skabe en europahr .
Hvis nogen har sagt det , har vedkommende taget fejl .
Vi er ikke i frd med at skabe en europahr .
Vi er i frd med at skabe muligheder , sledes at vi i pkommende tilflde i fllesskab kan undg tragedier som dem , vi har oplevet for nylig .
Det er meget vigtigt at tale om forebyggelse .
Det er meget vigtigt .
<P>
Jeg kan fortlle Dem , og De ved det allerede , at Unionen allerede har en evne til forebyggelse .
Vi behver ikke opfinde en sdan .
Den findes allerede .
Er ECHO ikke et forebyggelsesagentur ?
Er vores evne til at gribe ind ad diplomatiets vej ikke en forebyggende evne ?
Det , vi overhovedet ikke havde , var muligheden for at handle i den anden yderlighed af spektret af krisestyringsforanstaltninger .
<P>
Den Europiske Union vil til sidst blive den vigtigste gruppe af lande , der kan tage problemer med lsning af kriser op , lige fra humanitre kriser til indsttelse af militre styrker .
I Mozambique , hvis det er ndvendigt , eller i Europas lande , hvis det er ndvendigt .
<P>
Om ganske f dage vil det Eurocorps , som de europiske lande har opbygget , blive indsat i Kosovo , ikke for at spadsere rundt , men for at forhindre folk i at sl hinanden ihjel . Og jeg vil gerne sige til min ven hr .
Cohn-Bendit , at i dette jeblik er 45.000 soldater fra vores land - ikke fra noget andet land - de fleste fra vores land - indsat i Kosovo , og hvorfor ?
For at forhindre folk i at sl hinanden ihjel .
Tror De virkelig , at vi ved at indstte soldater kan f folk , der har lidt i rhundreder , til at ndre holdning ? Tror De et jeblik p , at fordi vi indstter soldater , vil folks sjl og sind ndre sig ?
<P>
Hvor mange rhundreder vil det tage at ndre mentaliteten hos de lande , der har kmpet mod hinanden rent moralsk , psykologisk og endda fysisk i revis ?
Tror De virkelig , at vi ved at indstte landtropper kan ndre folks holdning ?
<P>
Soldater kan forhindre folk i at sl hinanden ihjel , men de kan ikke garantere , at folk vil elske hinanden . Det ville vre fantastisk , men den strste gave for mig ville vre at kunne indstte europiske tropper , der kunne f folk til at elske hinanden dr , hvor de tidligere drbte hinanden .
Desvrre , selv med de evner , jeg har , selv med det antal medarbejdere , jeg formodes at have , selv med den begrnsede svn , jeg fr , er det umuligt .
<P>
Men jeg vil fortlle Dem noget .
Selvom vi indsatte politifolk , sledes som De har bedt om , ville det ikke lse hele problemet .
Tror De virkelig , at politifolk fra FN-landene kunne lse problemerne i Mitrovica ?
<P>
Det , vi har brug for i jeblikket , er stadig en indsttelse af militrt personel , og andre steder har vi naturligvis brug for politifolk .
Men har regeringerne kapacitet til at indstte politifolk i det antal , der er pkrvet . Vi forsger virkelig , men det er svrt .
<P>
Det militre personel i vores lande venter p en krise . Politifolkene i vores lande arbejder dgnet rundt , og for regeringerne er det undertiden svrt at finde de rette politifolk at stte ind .
Vi har ikke brug for ubevbnede politifolk eller frdselspoliti . Vi har brug for noget helt andet , der kan fungere som en slags mellemting mellem militr og politi , og det er en helt anden profil , der ikke findes i mange lande .
De lande , der rder over sdanne styrker , indstter dem , og jeg mener , at de gr , hvad de kan .
<P>
Som De ved , arbejder hr .

Patten og jeg selv meget , meget hrdt for at indstte eller overtale landene til at indstte s mange politifolk som muligt .
<P>
Hr .
Haarder spurgte om risikoen for splittelse mellem Den Europiske Union og NATO .
Jeg mener ikke , at det er nogen risiko .
Jeg mener , at vi kan gre ting , der er forenelige , og som er til gavn for alle .
For os europere vil det vre en sammenhng .
Jeg kan ikke se , hvorfor vi skulle glide fra hinanden eller blive splittet op eller delgge vores muligheder for at fortstte samarbejdet . Men endnu en gang , vi forsger ikke at skabe en europahr .
<P>


At forklare hele Den Europiske Unions udenrigspolitik p de 50 minutter , De har givet mig , ville vre en nsten umulig opgave .
I stedet vil jeg fortlle Dem om det seneste skridt , som efter min mening har vret meget vigtigt i lbet af de seneste tre mneder , og jeg mener , at jeg har en forpligtelse til at fortlle Dem om alt dette .
<P>
Har vi brug for at indstte en slags civil styrke ? De mennesker , der allerede er der i deres hvide uniformer , Den Europiske Unions hvide uniform har vret indsat i Bosnien i mange , mange r , og de er nu indsat i Kosovo .
Den ansvarlige i FN er europer og en god mand , Bernard Kouchner , som udfrer et kmpearbejde . Det er et andet eksempel p Europas engagement i freden i Kosovo .
<P>
Jeg har ikke talt specifikt om Mellemsten , men De ved , at vi kan bruge timer p at tale om dette . Jeg skal blot sige to ting .
Trojkaen besgte Mellemsten i begyndelsen af ret . Den besgte alle lande i regionen og fik et klart indtryk af , hvad der foregr der .
Desvrre sker der i jeblikket ikke fremskridt med hensyn til Syrien , selvom der er en vis mulighed for , at det vil ske i den nrmeste fremtid . Som De ved , er der problemer med det palstinensiske sprgsml i jeblikket .
Hvis der er lys for enden af tunnellen , kan der ske visse fremskridt , men i jeblikket har jeg ingen gode nyheder til Dem .
<P>
Den Europiske Union og de europiske lande gr deres bedste for at viderefre samarbejdet i fredsprocessen og tilbyder hjlp til alle parter , nr det er ndvendigt for at gennemfre de aftaler , der vil blive indget .
Der bliver brug for den hjlp .
Til den tid vil vi komme her og fremfre vores sag for at f hjlp , for i det budget , vi har i jeblikket i Den Europiske Union , har vi ikke penge til at lse de problemer , det bliver ndvendigt at lse , hvis man nr frem til en aftale , en retfrdig aftale i denne region .

<P>
Der er blevet stillet mange sprgsml om min holdning til regeringskonferencen , sikkerhed , forsvar osv . Jeg ved ikke , hvordan jeg skal besvare det sprgsml .
Som De ved , har regeringskonferencen en struktur med en begrnset dagsorden .
Det er mit indtryk , at denne dagsorden vil blive udvidet med tiden , men det er sikkert blot min fornemmelse , en fornemmelse , som De sikkert deler med mig , men jeg er ikke i stand til at bekrfte dette eller sl det fast . Det er noget , som vil udvikle sig med tiden .
<P>
Lad mig besvare de specifikke sprgsml om erklringen fra den franske forsvarsminister om 0,7 .
Han sagde ikke 0,7 med henvisning til forsvarsudgifterne .
Hvis jeg har forstet det rigtigt , henviste han til forskning , og herunder militr forskning .
Jeg mener , at dette er et ml , og landene m s afgre , om de nsker det eller ej .
<P>
Med hensyn til Sintra-dokumenterne , som er ved at blive gjort frdige , har jeg ikke befjelser til at diskutere det dokument , som den politiske komit arbejder med i jeblikket , men De vil helt sikkert f mere at vide om det .
Jeg vil vre mere end villig til at samarbejde med den politiske komit i fremtidige krisesituationer .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om artikel V , har vi to artikel V , som De ved .
En artikel V for de lande , der tilhrer alliancen , og en anden artikel V for de lande , der er med i WEU . WEU vil overfre sine aktiver , eller visse dele heraf , til Den Europiske Union .
Det er stadig uklart , hvad der skal ske med selve artikel V .
Som De ved , er der lande i Den Europiske Union , der ikke er parate , og de vil ikke acceptere , at artikel V , Bruxelles-artiklen , overfres til Den Europiske Unions rammer , og derfor kan vi ikke gre det . Hvis De nsker at f forsvarssprgsml med p regeringskonferencen , vil det nok ikke vre muligt at g s langt som til at inddrage artikel V i Bruxelles-traktaten i regeringskonferencen .
<P>
Hvor langt kommer vi med en flles udenrigspolitik i de kommende r ?
Jeg ved det ikke .
De stiller sprgsmlet til den forkerte - jeg ved det ikke .
Jeg har gjort mig forskellige tanker om dette , men det er op til regeringskonferencen og dermed til de enkelte lande ; det er regeringerne , der trffer beslutningerne ; og derfor har jeg mine egne tanker , men jeg er sikker p , at det ikke vil vre interessant for Dem at kende mine tanker .
Det er langt vigtigere at se , hvad landet har gjort .
<P>
Jeg vil gerne besvare nogle af hr . Morillons sprgsml .
Jeg ved , at han har vret ekspert i disse sprgsml i de mange , mange r , han har beskftiget sig med dem .
Jeg vil gerne sige , at vi nsker at inddrage de lande , der ikke er medlemmer af Den Europiske Union , men medlemmer af alliancen , og som efterhnden vil blive medlemmer af Den Europiske Union .
Vi nsker at inddrage dem i selve beslutningsprocessen , fr den endelige beslutning om en operation trffes , og efterflgende , nr beslutningen er truffet , og hvis de nsker at deltage i krisestyringsoperationen , behandler vi dem som ligestillede med samme rettigheder og samme forpligtelser som de vrige lande .
<P>
Hr . Galeote Quecedo spurgte om det diplomatiske korps i Den Europiske Union .
Det er noget , som mange gr sig tanker om . Jeg tror ikke , at det falder p plads i morgen .
Efter den meningsudveksling , vi har haft med Kommissionen , er det en god id at g i den retning , men vi befinder os et godt stykke vej fra et egentligt diplomatisk korps .
Samarbejde , at hjlpe s meget som muligt , det er en mulighed , men at g hele vejen i den retning er nok desvrre en fremtidsvision i jeblikket .
<P>
Der var flere sprgsml om stabilitetspagten .
Stabilitetspagten fr en fremtrdende plads p dagsordenen sidst i marts p den frste finansieringskonference , hvor man skal drfte projekter .
Den fungerer godt , og jeg hber virkelig , at det bliver en stor succes for landene i regionen og ligeledes for Den Europiske Union .
Den Europiske Union er ikke den eneste bidragyder , men uden tvivl en vsentlig bidragyder .
<P>

Jeg kmpede mod diktatur i mange r , jeg led meget , jeg har vret i fngsel , og jeg er meget , meget stolt af at vre her for at forsvare Den Europiske Union , det demokratiske Parlament og fortlle Dem , at vi er parat til at indstte tropper ikke for at lave krig , men for at skabe fred .

<P>
De er helt klar over , at man i Helsinki tog en meget vigtig beslutning , en meget vigtig beslutning vedrrende Tjetjenien .
Stats- og regeringscheferne tog en vigtig beslutning .
Vi var den eneste gruppe af lande , der tog en sdan beslutning . Vi besluttede ikke kun at bruge ord , men ogs handling , og vi tog to vigtige beslutninger vedrrende handel og humanitr bistand .
Det gjorde vi dengang , og det fortstter vi med .
<P>
I morgen og i overmorgen vil Chris Patten og jeg selv mdes med hr . Ivanov og naturligvis formandskabet i Lissabon .
Vi skal igen mdes med USA dagen efter , og s holder vi et trepartsmde med USA , Den Europiske Union og Rusland , hvor det frste punkt p dagsordenen bliver Tjetjenien , som De nok kan forestille Dem .
Vi gr , hvad vi kan .
Vi har ikke lettet presset p dem , for vi er fuldt ud klar over den krise , der vil opst , ikke blot i den nrmeste fremtid , men lngere endnu , hvis Rusland ender med at udvikle sig i en retning , der ikke er til gavn for nogen .
<P>
Vi nsker et solidt , bilateralt forhold til Rusland .
Det er meget vigtigt for Europa , men vi nsker det med et Rusland , der forstr , at der er visse ting , man ikke gr . Det er det , vi har sagt , det er det , der har styret vores handlinger lige fra begyndelsen , og hvis De ser p den holdning , som hr .
Patten og jeg selv har fastholdt lige fra begyndelsen , kan De se i protokollerne og se , at det , vi siger - det , jeg siger nu - er sandheden .
<P>
Der blev sandsynligvis stillet mange flere sprgsml .
Jeg vil slutte nu - jeg vil ikke lgge beslag p mere af Deres tid - med at sige , at jeg er parat til at komme igen , s snart De nsker det , men hvis det er muligt , vil jeg foretrkke mder , hvor vi koncentrerer os om nogle bestemte emner , som vi s kan behandle grundigt , for ellers fr vi s mange emner , s mange sprgsml , at det bliver svrt at behandle dem til bunds . Jeg er parat til det - det ved De , og jeg er virkelig parat til det , s snart det er ndvendigt .
<P>
Lige nu vil jeg fortlle Dem noget meget vigtigt .
Topmdet i Helsinki fandt sted i december , og stats- og regeringscheferne bad os gre noget meget vigtigt for frste gang . At skabe mulighederne og gre en indsats for krisestyring ogs p det militre omrde .
Jeg er stolt over at kunne fortlle Dem , at to mneder efter dette er vi get i gang , og vi er p vej i den rigtige retning . Jeg mener , at Parlamentets medlemmer som reprsentanter for vores borgere br vre stolte af dette .
<SPEAKER ID=71 NAME="Patten">
Jeg er meget taknemmelig over at f denne mulighed for at bidrage til forhandlingen om den hjtstende reprsentants erklring .
Jeg skal ikke holde lnge p Parlamentet , men jeg vil gerne tage et par punkter op , og frst , hvilket undertiden kan vre ret farligt i et parlament , vil jeg henlede opmrksomheden p forholdet mellem retorik og realiteter .
Det gjorde fru Pack i sine bemrkninger , og hun er parat til at trde en sti , som resten af os efter min mening br vre modige nok til at flge
<P>
Jeg vil gerne selv komme med et par bemrkninger om dette sprgsml .
I sidste uge talte jeg p et utroligt interessant mde mellem medlemmer af NATO ' s parlamentariske forsamling og medlemmer her fra Parlamentet .
Mange af Dem var til stede ved den lejlighed , og jeg mener , at man kan sige , at flelsen af skepsis hos mange af NATO-parlamentarikerne var s tyk , at man kunne skre i den , da vi talte om Europas ambitioner inden for FUSP .
Det gjaldt isr nogle af de tilstedevrende amerikanske delegerede , men ogs et par af de vrige .
<P>
Som jeg sagde i mine bemrkninger , havde jeg under mine samtaler med nogle af dem en flelse af , at de ikke vidste , om de skulle grine eller grde , og jeg ser det som en pmindelse til os alle om de ml , vi har opstillet for os selv , og de ml , vi skal n i lbet af de kommende mneder og r , og i den henseende var den hjtstende reprsentants bemrkninger i dag yderst opmuntrende .
<P>
Vi er kommet et bemrkelsesvrdigt langt stykke af vejen p bemrkelsesvrdig kort tid , men der er stadig et godt stykke vej endnu , og i lbet af de kommende mneder og r vil vi f.eks. skulle tage stilling til de vanskelige sprgsml om ressourcer .
Mange vil pst , at det eneste , vi behver i Europa , er at udnytte de eksisterende ressourcer bedre , men jeg forventer en stadig mere udbredt diskussion i de enkelte medlemsstater om , hvorvidt det er nok , om det kan garantere den slags sikkerhedspolitik , som vi nsker et strre ansvar for i vores egen Union .
<P>
Jeg vil blot sige et par ord om de ikkemilitre aspekter af vores sikkerhedspolitik , om konfliktforebyggelse og krisestyring .
Helt korrekt har man i dag koncentreret sig om den militre side , men vi har heller ikke glemt den ikkemilitre side , og Mozambique minder os om , at det er vigtig at huske det .
Inden topmdet i Lissabon vil vi forelgge Rdet vores forslag om hurtig indsats , sledes at vi kan yde bistand , hvor det er pkrvet , ikke med en horisont p mneder eller r , men p dage eller uger .
<P>
Vi er i frd med at oprette et krisecenter i Kommissionen som det operationelle kontaktpunkt til krisecenteret i den hjtstende reprsentants politiske enhed .
Endvidere , og dette er for mig det vigtigste omrde af alle , et omrde , hvor vi gr nye veje , vil vi , s snart vi har fremsat vores forslag til en hurtig reaktionsstyrke , ligeledes fremstte forslag til overordnede ikkemilitre ml .
<P>
Jeg gentager , at der her er tale om et nyt omrde , men det er meget vigtigt , at vi gr det af en rkke grunde , og politiindsatsen i Kosovo og politiindsatsen andre steder er det mest dramatiske og indlysende eksempel , og det er ikke blot den slags indsats , vi forbinder med den lokale politimand p gadehjrnet .
Som barn hbede jeg altid , at jeg fik lov til at blive oppe lrdag aften og se et tv-program om en lokal politimand ved navn Dixon of Dock Green .
Jeg har lige skrevet en rapport , fr jeg begyndte i denne stilling , og det var en meget god rapport , kan jeg sige som svar til min rede ven , om politiindsatsen i en del af mit eget land .
<P>
Jeg kan huske , at jeg talte om lokalpoliti med nogle amerikanske politieksperter , hvor jeg spurgte " Hvad er efter Deres mening den ideelle lokale politibetjent " , og svaret var " en sort bedstemor " .
Men den indfaldsvinkel til politiarbejde er desvrre ikke det , der er brug for i Kosovo .
Vi har vbnede styrker , vi har alle erfaring med uddannelse af lokale politifolk .
Det , der er brug for under disse omstndigheder , er en mellemting mellem vbnede styrker og lokalpoliti .
Vi har brug for nogen , der har evnen til at efterforske forbrydelser , men som har den yderligere evne til at hndtere meget vanskelige situationer i forbindelse med den offentlige orden .
Det er den slags , vi m udvikle inden for Den Europiske Union , og vi er ndt til at erkende , at det har ressourcemssige konsekvenser .
S endnu en gang , retorik og realiteter .
<P>
Hr . Titley henviste til konfliktforebyggelse i bred forstand og spurgte , hvilket intellektuelt bidrag vi ville komme med til forhandlingen .
Jeg vil opfordre ham til at lytte til Radio 4 sidst i marts mned for at hre den frste Reith-forelsning , hvor kommissren for Eksterne Forbindelser holder en fantastisk bevgende og overbevisende forelsning om hele dette emne .
<P>
Men mske skal jeg blot sige et par enkelte ting her i eftermiddag .
Jeg tror , at der findes en tt sammenhng mellem undertrykkelse af menneskerettigheder , mellem undertrykkelse af Habeas Corpus , mellem undertrykkelse af alle de sdvanlige regler for forsvarlig forvaltning , mellem tyranni og mellem miljdelggelse .
Alle disse ting hnger sammen .
Vi taler om det komplekse kosystem , men der findes ogs et kosystem af vrdier og politiske institutioner , der er lige s vigtigt og absolut ndvendigt , hvis vi skal forbedre levevilkrene for folk i lande som Mozambique og gre livet lettere for folk tttere p os p Balkan .
<P>
S i de kommende mneder vil vi f.eks. udarbejde meddelelser fra Kommissionen , som vil f direkte indflydelse p hele sprgsmlet om konfliktforebyggelse eller krisestyring .
Vi vil snart udarbejde en meddelelse om et sprgsml , som Parlamentet nrer strke flelser for , nemlig hvordan vi kan sikre , at overvgning af valghandlinger gennemfres s grundigt og fornuftigt som muligt uden at udhule integriteten hos de institutioner , der gennemfrer valget .
<P>
Vi vil udarbejde en meddelelse om antipersonelminer .
Rent faktisk har brugen af flerudstyr , det arbejde , som er sket med hensyn til fjernelse af landminer , vret en succes i Mozambique .
Det er lykkedes at rydde spor fra landsbyer til grundskolerne .
S kan man forestille sig konsekvenserne af alle disse oversvmmelser p det seneste , hvor disse antipersonelminer er blevet flyttet rundt .
Vi m i gang med det samme arbejde en gang til .
<P>
Men vi skal se p sammenhngen mellem dette og vores politikker andetsteds .
Vi m se p , hvad vi gr ved lagrene af antipersonelminer i Ukraine , i Moldova , de miljmssige konsekvenser af at bortskaffe disse lagre , de konomiske konsekvenser af at bortskaffe disse lagre , de politiske konsekvenser af at bortskaffe disse lagre .
<P>
S det , jeg gerne vil sige , er , at alle disse ting hnger tt sammen .
Vi har alle instrumenterne , vi har alle de instrumenter , vi behver , men vi m samle dem langt mere effektivt end tidligere , og det er den udfordring , som den hjtstende reprsentant og jeg selv str over for i lbet af de nste fire eller fem r .
<P>
Nu hber jeg , at vi i forbindelse med disse udfordringer vil f sttte , som bestr af svel tilstrkkelige ressourcer som fngende retorik .
Vi ved alle , at der findes en rkke grunde bag udviklingen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og jeg vil nvne tre - Bosnien , Albanien og Kosovo .
<P>
Her er tre grunde til en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og vores evne til at udvikle en vellykket flles udenrigs- og sikkerhedspolitik vil blive mlt p , hvordan vi hndterer tingene p Balkan , og vi m ikke glemme , at der er en hel del af vores kritikere , en hel del amerikanske politikere , en hel del senatorer og kongresmedlemmer , der siger " Hvordan kan vi tage jer alvorligt med jeres flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , nr I ikke engang kan lse problemer ved jeres egen bagdr " .
S den store prve for os bliver p Balkan , og jeg hber , at alle regeringscheferne , alle de prominente politikere i vores medlemsstater , som afgav store lfter p Balkan , som lovede Marshall-planer , som afgiver alle de andre lfter p Balkan , vil vre til stede , nr budgetmyndigheden beslutter , hvor meget vi skal bruge p Balkan .
<P>
Jeg hber virkelig , at vi alle kan leve p en planet , der ogs er beboet af Det Europiske Rd , Rdet ( almindelige anliggender ) og KOFIN .
Alle samlet p den samme politiske planet for at sikre , at der er overensstemmelse mellem det , vi lover verden , og det , vi rent faktisk kan levere .
<P>
I lbet af de sidste par mneder i denne stilling har jeg hrt lfter om , at vi vil gre mere i Latinamerika . Jeg har hrt lfter om , at hvis der kommer en fredsaftale i Mellemsten , vil vi vre med til at betale for den .
Jeg har hrt lfter om , at vi vil indfre en stabilitetspagt i det sydlige Kaukasus .
Jeg har hrt lfter om , at vi vil sikre demokratiet i Indonesien ved at yde mere bistand til Indonesien .
<P>
Hvor er substansen ?
Og det skal ikke opfattes som et bidrag til eventuelle politiske kontroverser p det seneste .
Det er det sprgsml , vi efter min mening m tage stilling til igen og igen i lbet af de kommende uger og mneder .
En af grundene til , at jeg lgger s stor vgt p gennemfrelsen af en effektiv reform af vores eksterne bistandsprogrammer , er , at jeg ikke nsker fortsat at blive bragt i en situation , hvor man , nr man stiller et sprgsml som det om klften mellem retorik og realiteter , fr svaret " Nh , men vi ved , at I ikke krer tingene effektivt , vi ved , at I ikke har brugt alle jeres midler , vi ved , at I har nogen penge tilbage i baglommen " .
Jeg nsker , at vi fr en situation , hvor vi kan sige " Sdan er det ikke mere .
Vi krer tingene s effektivt og s grundigt , vi kan " .
S kre medlemsstater , vi mener , at det er p tide , at den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik kan bygge bro mellem Rdets konklusioner , mellem metervis af kommuniker , og det , vi rent faktisk kan levere i praksis , og jeg mener , at hvis vi kan gennemfre dette , bliver den hjtstende reprsentants job betydeligt nemmere , og livsbetingelserne for en forfrdelig masse mennesker verden rundt vil blive betydeligt bedre .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Patten .
Ogs tak , fordi De i forbindelse med dette meget vanskelige emne leverede eksempler p Deres britiske humor . Det gr ogs det hele lidt mere interessant .
<CHAPTER ID=6>
Kvinder i beslutningsprocessen
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om kvinder i beslutningsprocessen .
<SPEAKER ID=74 NAME="Maria de Belm Roseira">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , Kvindernes Internationale Kampdag skal fejres som led i den proces , hvor kvinden indtager den plads , som hun i kraft af sin vrdighed altid har haft ret til .
Dagen skal sledes fejres af to fundamentale rsager : dels som en mindedag , hvor vi forholder os til kvindesagen historisk og til alle dem , der vret en del af den , og hvor jeg retfrdigvis gerne srlig vil fremhve kvindebevgelsen , dels som symbol for det perspektiv , som kampen for lige muligheder mellem mnd og kvinder rummer for fremtiden .
<P>
Det er sledes ved at se bort fra det , der har stet i skyggen , at denne dag vil bidrage til , at mnd og kvinder ser hinanden som deres egen vrdigheds kilde og ml , hvor det ikke s meget drejer sig om at helliggre tiden som at befri den for fordomme .
En sdan fejring er meningsfuld , fordi erindringen om fortiden giver styrke til at fjerne det kainsmrke , som kvinderne igennem rtusinder har bret i ptvunget fattigdom , ringere uddannelse , mindre fysisk styrke , der gr dem til lette ofre for ustraffet vold , ptvungen magteslshed , et helbred udsat for moderskabets krav eller for vold eller sgar for seksuel udnyttelse , og under byrden af det ansvar , som samfundet plgger dem for familien , konomisk og arbejdsmssig utryghed , manglende tid til sig selv og hele den komplekse objektgrelse , som de er offer for i massemedierne og i menneskehandel og seksuel udnyttelse , alts med andre ord hele den uendelige rkke af krnkede menneskerettigheder , som de udsttes for .
<P>
Det gamle Grkenlands klarsyn har gjort det naturligt for os at stte lighedstegn mellem lighed og retfrdighed . Aristoteles er utvetydig , nr han siger , at den retfrdige overholder lovene og udver lighed , ligesom den retfrdige fr os til at overholde lovene og udve lighed , mens den uretfrdige frer os ud i ulovligheder og ulighed .
Voltaire advarer dog 2.000 r efter mod denne tilsyneladende forenklede tankegang ved at hvde , at lighed er den mest naturlige , men samtidig den mest hblse sag , fordi mennesket , der overdriver alting , ogs vil gre ulighederne strre , hvis det kan . Det moderne samfund og det demokrati , som dette samfund bygger p , har som udgangspunkt forestillingen om en samfundskontrakt , en sammenslutning , der iflge Rousseau med hele fllesskabets magt forsvarer og beskytter det enkelte samfundsmedlems person og ejendom , og den enkelte forener sig i kraft af denne sammenslutning med alle de andre , men adlyder alligevel kun sig selv og forbliver lige s fri som fr .
Fordi hver enkelt deltager fuldt og helt , str alle lige , og fordi alle str lige , har ingen interesse i at gre sammenslutningen til en byrde for de andre .
Vi ved imidlertid , at denne lighed for alle ikke gjaldt kvinderne , og i det postmoderne samfund m vi p grund af utilstrkkeligheden i Rousseaus samfundskontrakt sge en ny kontraktform , rigere og mere berigende , eftersom den vil vre mere i samklang med den menneskelige naturs enhed og forskellighed i forholdet mand-kvinde .
<P>
Vi skal n frem til en ny knssamfundskontrakt , men dette ml flger af selve demokratiet .
Vi lever i en tid , hvor politik ikke tillgges samme vrdi som fr , hvor demokratierne lider under manglende politisk forpligtelse over for borgerne . Vi m forholde os hertil med udgangspunkt i det , som begrebsparret statsborgerskab-demokrati indebrer , et st begreber , der ogs i virkelighedens verden gensidigt betinger hinanden .
At kvinderne er udelukket fra fuldt ud at kunne udve deres borgerrettigheder er efter min opfattelse en af de afgrende rsager til demokratiets krise , og kun en politik , der sigter mod ligestilling mellem knnene , kan bidrage til at vende denne udvikling .
En sdan politik har paritet som ml , hvilket skal komme til udtryk i et paritrt demokrati , en ny model , som virkeliggrelsen af den nye knssamfundskontrakt skal munde ud i , og som er vejen - eller genvejen - til et samfund , hvor ingen er udstdt . Globaliseringen har forskellige konsekvenser for demokratiet og lgger op til en ny etik , da det er blevet tydeligt , at den personlige og sociale etik ikke mere rkker .
Flygtighed , bevgelighed og hurtighed har definitivt sat sig igennem p et hidtil ukendt niveau : hele verden .
Som begreb og virkelighed er det overnationale , det regionale og stammefllesskabet blevet en fast bestanddel af vores dagligdag , og dette stiller os over for problemer og udfordringer p en ofte meget drastisk mde .
At vi er p vej mod den uigenkaldelige indfrelse af demokrati p verdensplan synes ganske sikkert , men samtidig opdager vi , hvor omfattende de negative sociale flger af globaliseringen er for de svageste og sledes ogs for kvinderne , eftersom fattigdom frst og fremmest rammer dem .
<P>
Faktisk har strre rigdom og magt betydet et strre antal udstdte .
Den teknologiske udvikling har frt til strre arbejdslshed .
Globaliseringen af konomien og finanssystemet har frataget statsmagten befjelser , som den fr havde , sledes at den nu ser sig bragt tilbage til en slags parallelmagt .
Samtidig er der som flge af globaliseringen ogs sket en udbredelse af nomadetilvrelsen , hvilket forvrrer problemerne med social udstdelse , en nyt fnomen , der kommer oven i de andre , der allerede er nvnt .
Udstdelsen har sledes mange sider , men den viser sig overalt og er en skamplet for vores samfund med de ml , som det har sat sig , og samfundet bliver i stedet set som et utilfredshedsdemokrati , der prges af udstdelse og manglende tilknytning samt af en social brndemrkning og diskvalificering uden lige i tid og rum .
<P>



P baggrund af de forskellige medlemsstaters bestrbelser og bidrag skal det ekstraordinre topmde , der under det portugisiske formandskab afholdes i Lissabon om temaet beskftigelse , konomiske reformer og social samhrighed mod et nyt Europa baseret p fornyelse og viden , sge at imdeg disse flger , som historien fortller os altid er vrre for kvinderne , herunder p de omrder , der mest direkte har at gre med dagens sprgsml .
<P>
Der skal derfor trffes foranstaltninger , som kan skaffe adgang til viden , til livslang uddannelse og til , at de forhindringer overvindes , der sprrer folk vejen til den teknologiske udvikling og alt det , som den indebrer .
P denne mde skal den europiske samfundsmodel fornys , sledes at beskftigelsen og den sociale samhrighed styrkes .
Der skal trffes foranstaltninger , der ndrer p den traditionelle udstdelse af kvinder p grund af det srlige ansvar , som kvinderne traditionelt har ptaget sig . Dette vil dog kun kunne lade sig gre med en ny samfundskontrakt , hvor det strategiske omdrejningspunkt er , at familie- og arbejdsliv skal kunne forliges , og hvor " opgavedeling " er ngleordet .
<P>
Det er imidlertid inden for det politiske liv , at udstdelsen af kvinderne gr sig strkest gldende . Derfor er dagens tema srdeles velvalgt , og det er meget afgrende for fremtiden , eftersom der jo allerede er blevet indfrt ligestilling rent juridisk .
Kvindernes politiske tilstedevrelse er uundvrlig , hvis de nuvrende komplekse samfundsproblemer skal lses . Det er indlysende , at den manglende reelle ligestilling afslrer de politiske strukturers manglende legitimitet og deres manglende reprsentativitet .
Det viser ogs det utilstrkkelige i en ligestilling blot p det juridiske plan , der godt nok sikrer ligestilling som udgangspunkt , men som ikke formr at sikre dens gennemfrelse i praksis . Den almengyldighed , som det moderne demokratis fdre hvdede i de tekster , som jeg fr hentydede til , havde ikke til hensigt at omfatte kvinderne som borgere .
Kvinderne blev ikke set som havende rettigheder .
Eftersom et virkeligt demokrati forudstter og indebrer alle borgeres lige deltagelse , betyder knsforskellen en klar udvidelse af demokratiet , hvis denne indsigt tages alvorligt . Mennesket er dobbelt og krver et system , hvor overvejelser og beslutninger gennemfres af mnd og kvinder p en ligevrdig mde .
<P>
Ligestilling betyder ligevrdighed mellem mnd og kvinder i den sociale og politiske reprsentationsstruktur .
At vre kvinde er n af de to mder at vre menneske p .
At vre kvinde eller at vre mand er sider af menneskeheden , der adskiller , lige s meget som de forener , og de skaber derfor et evigt kreativt spil af modstninger .
Det paritre demokrati drager sledes fordel af denne kreativitet og medvirker til , at beslutningerne bliver rigtigere , mere retfrdige og mere rettet mod de problemer , de skal lse .
Derfor tror jeg p paritet , den ny model for lighed mellem knnene , der genindfrer en gte almengyldighed i det politisk organiserede samfundsliv .
<P>
Beijingerklringen udgr et historisk vendepunkt i den lange march , som vi i dag genkalder os .
Derfor m den vurdering af den , som nu er i gang , ikke tjene som pskud til tilbageskridt .
Det drejer sig ikke om en ny deklaration , men blot om , at de stater , der har underskrevet den , ogs opfylder den .
Principperne i den m fastholdes , ligesom dens vrdier og de ml , som den sigter mod at opn .
Den kan uddybes , men den m aldrig forvanskes . Det er den holdning , som EU m indtage .
<P>
De konklusioner , som den europiske vurderingsprocedure , der foregik i januar i Genve , er net frem til , gr i denne retning og bekrfter , at der skal ske implementering p alle 12 omrder .
Undervejs er ogs det femte fllesskabsprogram til ligestilling mellem mnd og kvinder 2001 / 2005 .
Det er indlysende , at gennemfrelsen - og styrkelsen - af ligestillingspolitikken mellem mnd og kvinder i EU er helt ndvendig , fordi man trods de fremskridt og den indsats , der har fundet sted , ogs kan konstatere , at der stadig er betragtelig ulighed mellem mnd og kvinder p det konomiske , politiske , sociale og generelle samfundsmssige plan .
Portugal nsker som formandsland dette program alt mulig held og lykke , s der kan skabes et Europa med lige muligheder for alle .
<P>
Som deres gensidige modstninger udgr og strukturerer kvinder og mnd de samfund , som de lever i .
Der er tale om en ny mde at se den offentlige og den private sfre p , et forslag til at bekmpe den mistnksomhed , der gr sig gldende om politikerne og deres ageren , om et alternativ til at overvinde mistroen over for de demokratiske institutioners mde at fungere p og over for deres angivelige benhed og om en metode til at mindske den manglende tilknytning , som visse dele af befolkningen fler i forhold til de traditionelle politiske partier og deres mde at fre politik p .
<P>

Politikken til fordel for ligestilling mellem knnene medfrer en gevinst for samfundet som helhed ved at vre til gavn for svel kvinder som mnd , hvad angr deres personlige , sociale og erhvervsmssige ml , ved at bidrage afgrende til den samfundsmssige udvikling , da den anerkender og befordrer de ressourcer , som begge kn rummer , ved at bidrage til en uddybelse af demokratiet , fordi beslutningsprocessen kommer tttere p vlgerne , ved at bringe nye og specifikt kvindelige vrdier ind p den politiske arena og ved at bidrage til en hjere livskvalitet og uddybning af demokratiet .
<P>
En portugisisk tnker sammenfattede i 1922 sine overvejelser om lighedssprgsmlet med at sige , at den ndvendige betingelse for lige rettigheder er lige magt . Jeg tror ikke , at nogen vil betvivle hans tankers klarsyn eller bengte , hvis de anerkender dem , at de udtrykker en del af demokratiets vsen .
Lad os derfor opbygge det ! Kun p dn mde kan vi hvde , at menneskeheden er en solidaritet , der strkker sig gennem historien .
<SPEAKER ID=75 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , for 200 r siden , under den franske revolution , blev en meget bermt kvinde , Olympe de Gouges , betragtet som gal og henrettet , fordi hun gik ind for lige rettigheder til mnd og kvinder .
Europa har opnet meget i de 200 r , der er get siden da .
Det sidste rhundrede kan opdeles i tre perioder .
Den frste var en periode karakteriseret af institutionelle ndringer , ndringer af retlige rammer , forfatningsmssige landvindinger i alle medlemsstaterne , som var resultatet af kvindebevgelsens kamp , resultatet af de store beslutninger , der blev truffet af fremskridtsvenlige partier og resultatet af oplyste kvinders og mnds virke .
Vi havde en anden periode , hvor de kvindelige forbilleder udmrkede sig .
Kvinderne er overalt .
De er statsministre , parlamentsmedlemmer , bankfolk , ministre , erhvervsfolk , lger , advokater , piloter og generaler .
Nu befinder vi os i en tredje periode . En tredje periode , hvor der krves en ndret sammenstning af de indflydelsesrige organer inden for politik og konomi .
Sammenstningen , den ndrede sammenstning , vil ogs medfre ndringer inden for de forskellige former for politik , politikker , som er ndsaget til at tage hensyn til begge kns vrdier og livserfaringer .
<P>
Mine damer og herrer , de to frste mneder af det nye rtusinde har vret prget af to vigtige begivenheder : den frste er valget af Finlands prsident , fru Halonen .
For frste gang var der i Finland flere kvindelige kandidater end mandlige . Og det var en kvinde , der blev valgt .
Den anden begivenhed er det , der sker i Frankrig .
Frankrig har vedtaget en lov om lige reprsentation af mnd og kvinder , som er resultatet af den erklring , der blev udarbejdet i april 1999 p konferencen om kvinder og mnd ved magten . Hermed forpligtes de relevante ministre til at ivrkstte konkrete foranstaltninger og konkrete politikker , som vil ndre magtforholdene .
Vi br komplimentere premierminister Jospin , fordi han har sanktioneret denne forpligtelse p en s klar og utvetydig mde .
<P>
Der er blevet sagt meget og frt mange former for politik i medlemsstaterne .
Tallene taler for sig selv .
Og tallene for Europa er stadig problematiske .
24 % af regeringsmedlemmerne er kvinder , og i parlamenterne er gennemsnittet 22 % , idet tallet svinger mellem 6 % i nogle medlemsstater og ca . 40 % i andre .
Antallet af kvinder i udvalg med magtbefjelser , udvalg , der udformer politik , er meget lille .
Selv i lande som Tyskland og Belgien , som har konkrete lovmssige krav vedrrende antallet af reprsentanter for de to kn , ligger kvindernes deltagelse i de forskellige udvalg ikke over 18 % .
Det , der er brug for , er fremme af konkrete politikker .
Det er ndvendigt med et politisk mix , som omfatter langsigtede politiske forpligtelser , som man har fet i Sverige og Finland , hvor vi i dag har en reprsentation p 56 % og 44 % i de respektive regeringer .
Det er ndvendigt med organisering og statistisk overvgning .
Det er ndvendigt med kontrol og hensigtsmssige strukturer , som passer til de enkelte omrders kultur , mentalitet og srlige problemer .
Og naturligvis er det ndvendigt med et budget til disse politikker , der krver finansiel sttte .
<P>
En forgelse af antallet af kvinder , eller som den franske premierminister , hr .
Jospin , udtrykte det , " forgelsen af kvinders indflydelse i beslutningscentrene ... " , er den bedste mde at forny politikken p , den bedste mde at ndre indfaldsvinklerne til problemerne p , den bedste mde , hvorp man kan tilfre den politiske tanke nye ider og nye erfaringer , som kvinderne kommer med via deres anderledes opvkst og livssyn .
<P>
Et meget vigtigt element er det seneste initiativ fra det finske formandskab , der vedrrer udviklingen af indikatorer , som registrerer og pviser kvindernes deltagelse i beslutningscentrene .
Indikatorer , som omfatter de nationale parlamenter og de regionale og lokale selvstyreorganer og giver et udtmmende billede af kvindernes deltagelse i de enkelte medlemsstater .
Jeg mener , at udarbejdelsen og forbedringen af statistiske data er et politisk sprgsml af meget stor betydning , at muligheden for at opstille ml , sammenligne resultater og styrke vores arbejde er et politisk vrktj .
Et sdant initiativ til systematisk overvgning indgr ogs i mit eget program , som jeg vil fremlgge som det femte program for kvinder .
<P>
Mens medlemsstaternes lovgivningsmssige foranstaltninger og forfatningsmssige tiltag giver resultater inden for de politiske magtcentre , m vi gre opmrksom p , at vi ikke ser de samme resultater i den private sektor .
Den kontakt , jeg har haft til mange store europiske og multinationale virksomheder i Europa , har vist tragiske resultater .
Der findes virksomheder p europisk plan , som har tusindvis af ansatte , ofte hundredetusinder af ansatte p verdensplan , men hvor kvindernes deltagelse p direktions- og ledelsesniveau ligger under 2 % !
Vi br heller ikke have for lav deltagelse af kvinder i de konomiske beslutningscentre .
Ogs her gres der en konkret indsats , som naturligvis ikke kan vre af lovgivningsmssig karakter , men som kan virke p grundlag af en udveksling af bedste praksis , og i hvert fald har min frste kontakt med formnd og direktrer for disse meget store virksomheder givet positive resultater .
<P>
Som bekendt gr Kommissionen en indsats for at imdeg problemet inden for egne rkker .
Der findes allerede en beslutning om en deltagelse p 40 % af begge kn i alle grupper og programmer , som vedrrer forskning og teknologisk udvikling .
Dette er et tiltag , som blev godkendt i Deres egen institution i maj 1999 , hvor man fremhvede ndvendigheden af kvinders deltagelse inden for forskning og teknologi .
Vi er i Kommissionen ndsaget til at optrde som et konkret og klart eksempel , og der foregr et samarbejde med alle mine kolleger i Kommissionen , som det ogs ses i reformen af Kommissionen , hvorved kvindernes deltagelse kommer op p 40 % i alle udvalg inden for Europa-Kommissionen .
<P>
Der hres ofte indvendinger , som er ikldt en progressiv kappe , og som drejer sig om , hvorvidt der skal vre bindende krav om kvinders deltagelse p magtplan .
I en forbundsstat er der aldrig nogen , der stter sprgsmlstegn ved , om alle forbundets delstater skal komme til orde .
Og p EU-plan ville man aldrig finde p at sprge , om de 15 medlemsstater eventuelt ikke skulle vre reprsenteret i alle udvalg .
Hvorfor er det s mrkeligt , og hvorfor er der nogen , der tager forbehold over for eksistensen af lovmssige krav om halvdelen af befolkningens reprsentation .
Her vil jeg gerne vre helt kategorisk .
Der br ikke vre nogen forbehold , absolut ingen forbehold , over for lovkravet om kvinders deltagelse i magtcentrene .
<P>
( Bifald )
<P>
Kvinderne udgr halvdelen af befolkningen , halvdelen af klodens drivkraft .
Hvis kvinderne udelukkes fra indflydelse , vil det for det frste betyde demokratisk underskud og for det andet en mangelfuld udnyttelse af de menneskelige ressourcer .
Vi str foran en enestende udfordring , og tiden er inde til at tage den op : til at kde konomisk og politisk nytte samen med bevarelsen af de grundlggende demokratiske principper .
Jeg er optimistisk og tror , det vil lykkes os .
Det er et kaplb med tiden .
Der br ikke vre flere generationer af kvinder , som m blive p sidelinjen .
Om ndvendigt m vi tage alle midler i brug for at presse tingene igennem .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Hr. formand , jeg vil indlede mit indlg med at takke ministeren , formanden for Rdet , for hendes deltagelse i denne debat og for hendes interessante indlg om emnet .
Jeg vil ogs gerne takke kommissren , som har vret her hos os , og for hendes ord til os .
<P>
Generelt er vi i de forskellige politiske grupper enige i det let konstaterbare faktum om kvindernes underreprsentation i beslutningsprocesserne , svel inden for det politiske som inden for det konomiske og sociale omrde .
I dag er der ingen , der stiller sprgsmlstegn ved , at kvinder deltager i det politiske liv , i partierne og i institutionerne , men det er ikke nemt for os at blive enige om , hvordan denne deltagelse skal opns .
Den ligestilling mellem mnd og kvinder , som berrer kvindernes liv mest , og dermed samfundet i al almindelighed , er ligestillingen p arbejdsmarkedet , svel lige muligheder for at komme ind p arbejdsmarkedet - hvilket betyder lige muligheder for at forberede sig til det - som ligeln for det samme arbejde , som der er blevet kmpet for s ofte , og som alligevel er langt fra at vre en realitet .
Vi er sikre p , at kvindernes deltagelse i beslutningsprocessen vil vre gavnlig for samfundet som helhed .
Kvinder bidrager altid med andre synspunkter end mndene , hvilket er med til at berige og supplere det samlede overblik over de bedste lsninger p dagligdagens problemer , og som de personer , der som os deltager i aktiv politik , har forpligtet sig til at lse .
Men vanskeligheden bestr i at finde den rigtige lsning , som gr det muligt at f en strre andel af kvinder i de ledende stillinger og dermed i beslutningsprocessen .
I nogle af Den Europiske Unions lande har man ved lov vedtaget en ordning om obligatoriske kvoter , som jeblikkeligt sikrer en mere afbalanceret tilstedevrelse af kvinder .
Men det plejer ikke at vre den bedste lsning , for der findes ikke altid tilstrkkelig mange kvinder , som er indstillet p at trde ind i en vanskelig og konkurrenceprget verden , som de finder er srdeles maskulin , fordi den traditionelt set har vret forbeholdt mndene .
Kvindernes deltagelse i de politiske partier er ikke p 50 % , og det er den heller ikke arbejdsmssigt og socialt set .
Den ligger et godt stykke under , og det er denne grundlggende deltagelse , vi burde tilskynde til for at fremme kvindernes tilstedevrelse .
Der br ogs vre en klar og reel vilje til , at der er flere kvinder , som er i stand til og villige til at ptage sig ansvar og forpligtelse i det politiske liv , det vil sige i beslutningsprocessen .
<P>
Hos Kristdemokraterne er der ikke en klar enighed om at sttte den obligatoriske kvoteordning .
Nogle personer giver endog udtryk for , at de er imod .
Personligt ville jeg ikke bryde mig om at fle mig som en kvote , at tro , at jeg har et bestemt job , fordi jeg er fdt som kvinde .
Sdan vil mnd aldrig fle , og det er en vigtig forskel .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , jeg takker kommissren og formanden for Rdet .
I begyndelsen af dette rhundrede frembragte den franske regering et glanslys , en ligestillingspolitisk knaldeffekt .
For frste gang skal valglister besttes paritetisk af mnd og kvinder .
Dermed har regeringschefen , Jospin , ogs sendt et signal for Den Europiske Union .
Netop i dag tiltrder Finlands nyvalgte prsident , Tarja Halonen , sit embede .
Kvinderne i Finland har her sendt et signal , idet de for frste gang har sat en kvinde i spidsen for deres stat .
Desvrre er det ikke sdan overalt .
I Grkenland er det mindre end 7 % kvinder , der nsker at stille op til nste valg .
Ogs dr er der helt sikkert meget at indhente .
De har ikke fulgt Rdets henstilling fra 1996 om en afbalanceret deltagelse af kvinder og om at eliminere underreprsentationen af kvinder .
<P>
Selvom kvinder ogs udgr flertallet i den europiske befolkning , er de stadigvk i hj grad udstdte .
Hvis de har ambitioner om hjere stillinger , stder de hurtigt panden mod en mur .
Vi br kmpe for at gennembryde denne mur .
I modstning til den tidligere taler mener jeg - og her er min gruppe enig - at vi br anvende kvoter , og det vil sige bindende kvoter , for kvinder har arbejdet hrdt .
Kvinder har en fremragende uddannelse i Den Europiske Union , vi har bevist teamnd og erhvervet beslutningsdygtighed og social kompetence .
Bindende kvoter forudstter ogs plidelige data og m ikke isoleres fra noget samfundsmssigt omrde .
<P>
Vi har brug for denne nye samfundstraktat , vi har brug for kampen om magt , penge og fordeling af arbejdet , der skal falde ud til fordel for kvinderne .
Jeg ser mig om , mndene kunne have stttet os godt i denne kamp .
De er desvrre ogs drligt reprsenteret her .
<P>
Jeg vil gerne have , at vi arbejder videre i forbindelse med aktionsplatformen fra Beijing , at vi skaber visionen om at g fra kvindernes dag til kvindernes millennium .
<SPEAKER ID=78 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke formanden for Rdet og kommissren for nogle gode taler , som jeg synes giver hb for virkelig optimisme , ikke mindst p grund af den vilje og det engagement , som begge kvinder udstrlede .
Jeg synes , det var et fremragende eksempel , kommissren gav , da hun sagde , at man ikke havde drmt om , at de 15 lande ikke skulle vre ligeligt reprsenteret , men at noget tilsvarende ikke gr sig gldende , nr det drejer sig om at f kvinderne reprsenteret .
Tydeligere kan det vel egentlig ikke siges , hvad det her drejer sig om .
Jeg hber s , at kommissren - men hun er jo ung og strk - vil have den forndne vedholdenhed til ogs at skabe de forndne reformer i Kommissionen .
Jeg er overbevist om , at det bliver hrdt arbejde , nr det kommer til stykket .
Hvis kommissren sprger om sttte fra Parlamentet , kan hun i hvert fald regne med sttte fra Den Liberale Gruppes side .
Vi er meget strkt interesseret i , at der kommer ligestilling i Kommissionen , at man sikrer det forndne beslutningsgrundlag , sdan at kommissren kan komme igennem med sine ligestillingssynspunkter .
<P>
Jeg vil godt sige til den portugisiske minister , at jeg er fuldstndig enig med hende i , at det drejer sig om , at man ikke kan f lige rettigheder uden lige magt .
Dette er fuldstndig afgrende .
Men man skal ogs huske p , at ingen frivilligt afgiver magt , og det glder bde mnd og kvinder .
Mnd har aldrig nsket at afgive magtpositioner , nr de havde nogle , men det er ogs meget f kvinder , der har vret villige til at afgive deres magtpositioner - her tnker jeg specielt p magtposition i forhold til brnene .
I vrigt vil jeg ogs sige , at dette ogs kan vre en af grundene til , at der er s f mnd til stede her i dag .
Vi vil selvflgelig gerne have lov til at have denne debat mere eller mindre for os selv af samme magtpolitiske grunde .
Det , jeg godt vil understrege med dette , er , at det drejer sig om afgivelse af magt fra begge sider .
<P>
Kommissren understreger , at det , der er brug for , er et politisk mix af en lang rkke forskellige ting , og hun nvnte navnlig Finland og Sverige .
Jeg vil blot for orienteringens skyld sige , at hun ogs godt kunne have nvnt Danmark .
Og det siger jeg selvflgelig , fordi jeg kommer fra Danmark .
Faktisk bestr den danske regering af 45 % kvinder , og det er i realiteten en lille smule mere end i Finland .
Vi har godt nok ingen kvindelig prsident , men til gengld har vi en dronning , og det m vel i visse sammenhnge gre det ud for det samme .
<P>
Jeg vil godt komme ind p nogle af de punkter , kommissren nvnte , nemlig sprgsmlet om de finansielle ressourcer .
Det er helt ndvendigt , at vi accepterer , at det koster , hvis kvinderne skal have ligestilling i det korte forlb .
I det korte forlb er det naturligvis ndvendigt , at vi ogs satser p at f brnene passet p forsvarlig vis og naturligvis ogs uddannet p forsvarlig vis .
S er der sprgsmlet om hensigtsmssige strukturer .
Man kunne godt sprge sig selv , om den traditionelle industrikultur har vret srlig god , og derfor er jeg meget tilfreds med , at de portugisiske ministre deltager meget aktivt i Lissabon-konferencen , som jo bl.a. drejer sig om IT-udviklingen .
Her tror jeg , at der er nogle ganske srlige muligheder for kvinderne , netop fordi der ikke er tale om hierarkiske , men om flade strukturer .
Vi har i hvert fald i Danmark set en udvikling , der tyder p , at der kommer ganske mange kvindelige entreprenrer .
<P>
Der er to punkter , der ikke for alvor er nvnt , og som jeg godt lige vil nvne her til sidst .
Det ene er sprgsmlet om mediernes pvirkning .
Jeg tror , det er meget vigtigt , at vi undersger , hvad det er for nogle stereotyper , medierne opbygger .
Har vi et srligt problem her ?
Jeg m sige , at jeg ikke ved det prcist .
Jeg har en mistanke om , at det er tilfldet , men jeg er ikke sikker .
Det andet er udvidelsen .
Jeg synes , det er meget vigtigt , at vi allerede nu understreger i forbindelse med udvidelsen , at der alts ogs her m stilles nogle krav til , at de nye lande lader sig reprsentere ved bde mnd og kvinder , s de ogs p denne mde understtter kvinderne i disse lande .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Jeg vil ogs gerne takke formanden for Rdet og kommissren for deres taler , og jeg er enig med kommissren i , at det er p tide at omstte de fine ord til handling .
Vi ved alle , at kvinder er underreprsenteret i beslutningsprocesser p alle niveauer , fordi statistikkerne taler deres eget tydelige sprog .
Jeg er enig i , at det ogs er ndvendigt med en prcis statistik , fordi det frst er , nr tallene ndres , at vi ved , at vi er ved at lse problemerne .
Den omtalte systematiske overvgning vil afslre dette .
<P>
Mainstreaming er en langsigtet forpligtelse og proces .
I mellemtiden er der brug for en positiv indsats , hvilket medfrer brug af kvoter og andre foranstaltninger .
Vi kan lre af de nvnte succeshistorier , ikke kun ved at se p det faktiske antal valgte kvinder , men ogs ved at se p dets betydning for regeringsformen for dermed at illustrere , at alle nyder godt af et reprsentativt system .
Jeg er glad for at kunne sige , at vi i mit hjemland Wales har 40 % kvinder i nationalforsamlingen , hvilket er resultatet af positive srforanstaltninger fra de politiske partiers side . Men p den anden side er der kun fire kvindelige parlamentsmedlemmer fra Wales i Underhuset , hvilket kun svarer til 10 % .
Principerklringer og sympatitilkendegivelser er sledes ikke tilstrkkeligt , fordi de ikke har virket . Hvis vi tror p princippet om lige reprsentation af kvinder og mnd i beslutningsprocessen , skal vi trffe de ndvendige foranstaltninger for at fremme et sdant princip .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , ved den anden internationale socialistiske kvindekonference i Kbenhavn i 1910 blev det besluttet , at hovedkravet dengang , stemmeret for kvinder , skulle kobles sammen med hele kvindesprgsmlet , samt , hvilket ogs blev skrevet i resolutionen , at " kvindedagen skal have international karakter og forberedes godt " .
Det er ogs vrd at nvne , at kvindedagen siden blev forbudt i alle de lande , hvor fascisme og racisme vandt frem i krigsrene og i mellemkrigsrene .
I 1910 stod stemmeret for kvinder p dagsordenen .
Nu fokuserer vi i dag p , hvordan vi kan f flere kvinder med i beslutningsprocessen .
<P>
Kvinder er ikke et homogent kollektiv .
Kvinder tilhrer forskellige samfundsklasser .
Kvinder har forskellige individuelle behov og interesser .
Strukturelt og gennemgende glder dog , at vi , uanset hvor vi befinder os , uanset klasse , race , religion , hjemme eller p arbejde , inden for alle samfundsomrder , er underordnede mndene - med f individuelle undtagelser , skal man mske tilfje .
<P>
I mit hjemland , Sverige , har flere politiske partier frivilligt indfrt knskvotering til og i politiske forsamlinger i de seneste r .
Dette har medfrt , at antallet af kvinder i den politiske beslutningsproces er steget , hvilket igen har givet muligheder for nye undersgelser .
Hvad sker der , nr flere kvinder tager aktiv og lige del i den politiske beslutningsproces ?
Det , som det hidtil har vist , er , at dagsordenen har ndret sig - og nr dagsordenen ndres , s ndrer beslutningstyperne sig naturligvis ogs .
<P>
Nr man taler om knskvotering , dukker ordet kompetence altid automatisk op .
Det interessante er , at kompetencekrav sjldent defineres .
Det virker ofte , som om mnd i dag , prcis som fr i tiden , altid besidder den mest udefinerede kompetence .
At vre mand skal alts vre ensbetydende med at vre mest kompetent .
Dette synspunkt mener jeg er bevis p ufattelig stor inkompetence hos mange af dagens beslutningstagere .
<P>
Vi har tidligere i r her i Parlamentet fremfrt kravet om at gre den 8. marts til en international helligdag .
Mens vi venter p , at det bliver gennemfrt , vil jeg benytte lejligheden til at nske alle socialistiske kvinder held og lykke med Women ' s World Marches , som starter til forret p den internationale kvindedag .
Det er et verdensomspndende projekt , som fokuserer p vold mod kvinder og fattigdom hos kvinder over hele verden .
<P>
Til slut vil jeg sige , som kommissr Patten sagde , da han afsluttede den forrige forhandling , at den ideelle politibetjent ville vre en farvet mormor .
Det har vi ikke , men de findes !
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro">
Hr. formand , kvindernes plads i politik er et vigtigt sprgsml , der fortjener bedre end en politisk korrekt overbydning , som vi er vidner til .
Der er ingen tvivl om , at kvinderne er alt for svagt reprsenteret i politik .
Men det er ikke sikkert , at det alene er overvgten af mnd i partiapparaterne , der er ansvarlig herfor .
I Frankrig er 95 % af de folkevalgte byrdsmedlemmer .
Strstedelen af dem er ikke tilknyttet et parti .
Med hensyn til myndighederne i departementerne udgr de valgte uden partitilknytning - fra venstre- eller hjrefljen - tilsammen Frankrigs strste parti .
For at blive valgt som lokal politiker er det nok at ville det .
Men adgangen til ansvar p nationalt niveau afhnger ofte af sdanne mandater .
<P>
Vores gruppe nsker at fremme den lige reprsentation af mnd og kvinder i Den Europiske Union .
Det er derfor , vi forkaster kvotepolitikken og den positive srbehandling , hvad enten det er til kvinders fordel eller i vrigt til andre skaldte sociale minoriteters fordel .
<P>
Minoritetspolitikken er en trussel mod den sociale samhrighed og balancen i vores demokratiske model , fordi den negligerer den sammenknyttede enhed , som den menneskelige familie udgr , og i stedet faststter overfladiske delinger .
<P>
Hvis vi p den ene side opretter kvoter for kvinder , hvorfor s ikke oprette kvoter for bestemte aldersgrupper eller etniske grupper , kvoter for katolikker , arbejdere , folk med briller .
Oprettelsen af sociale kvoter til fordel for de mest udsatte grupper ville ikke vre mere grotesk end oprettelsen af kvoter for kvinder .
Med en sdan filosofi ville det ikke mere vre ndvendigt at organisere hverken valg eller administrative udvlgelsesprver .
Man kunne njes med at sammenstte ministerier og forsamlinger gennem statistiske udregninger .
Kvotepolitikken kan kun ge den manglende interesse for politik hos vlgerne ved endnu en gang at give dem en fornemmelse af , at de ikke har indflydelse .
<P>
P den anden side er en sdan politik et tegn p en dyb ringeagt for kvinder .
Kvinder opnr ikke adgang til politiske eller administrative funktioner ved hjlp af en fast mekanisme i en eller anden kvote , men derimod gennem anerkendelse af deres bedrifter og kompetencer .
<P>
Har De , mine damer , s lidt stolthed , at De ville vre parate til at indtage en ministerpost eller et embede som folkevalgt som flge af en matematisk tilfldighed i en kvote ?
Kvinder er vigtigere end kvoter .
Vi kan kun forbedre kvinders kvantitative og kvalitative deltagelse i beslutningsprocessen ved at genoptage princippet om meritokrati .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , rede kolleger , De kender mske ordsproget " papir er taknemmeligt " ?
Det er som med menneskerettighederne , de er ofte blevet nedskrevet og formuleret , og alligevel er der mange omrder , hvor de ikke overholdes .
Jeg forholder mig alts absolut kritisk over for et stort antal af de dokumenter , der angr kvinders rettigheder .
Til det principielle : Ogs i kvindepolitik kan der efter min mening kun findes lsninger rent partnerskabsmssigt og i en partnerskabsmssig selvforstelse .
Kvindepolitik br ikke udformes sledes , at kvinder nrmest modarbejder mnd , men sledes , at kvinder og mnd i fllesskab sger og finder samfundspolitiske lsninger .
<P>
Til beslutningsforslaget fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder : Det forlanges , at der skal garanteres en afbalanceret fordeling mellem kvinder og mnd i EU-institutionerne .
Forstr man derved indfrelsen af en kvoteregel ?
Jeg selv er , netop som kvinde , imod en kvote , for jeg nsker ikke at vre et alibi , men at blive vurderet i kraft af mine prstationer og ikke i kraft af mit kn .
Af erfaring ved jeg , at mange kvinder deler denne opfattelse .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Fru minister , fru kommissr , alt det , De lige har sagt , er vldigt klart , selvom nogle mandlige kolleger , hvis der stadig er nogen tilbage i salen , mske har skret tnder .
Jeg ved , at der ogs er kvinder , der ikke vil hre tale om kvoter eller om positiv srbehandling , fordi de mener , at disse positive srbehandlinger er ydmygende og for altid vil flge dem i deres karriere .
<P>
Men statistikkerne beviser det : Den positive srbehandling eller kvoterne har - nr de ikke anvendes blindt og uden omtanke - medfrt en stigning af kvinder i beslutningsprocessen .
Derfor er det berettiget at konstatere , at anvendelsen af kvoter - som en overgangsforanstaltning - bidrager til at skabe balance i mnds og kvinders deltagelse i navnlig det politiske liv .
<P>
Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at minde kommissren om visse krav og initiativer fra Europa-Parlamentet , som hendes forgnger ikke fulgte op p , og som ligger os mere p sinde end kvoterne .
<P>
Frst og fremmest drejer det sig om vores betnkning , der blev vedtaget sidste r i forbindelse med den internationale kvindedag i Strasbourg , hvori det krves af Kommissionen , at den fremlgger et nyt ndringsforslag til direktivet af 1976 om gennemfrelsen af princippet om ligestilling af mnd og kvinder .
Efter Amsterdam-traktaten var der ikke lngere grund til at opretholde den positive srbehandling sideordnet med en tolereret afvigelse fra princippet om ligestilling , som kun anerkender en individuel rettighed og ikke en samfundsmssig rettighed , som p demokratisk vis vil realisere denne lighed .
<P>
Som tingene str , vover ingen lngere at anfgte , at retten til ligestilling mellem mnd og kvinder er en grundlggende rettighed i et demokratisk samfund , der krver , at ligebehandling og lige muligheder gennemfres ved hjlp af en rkke aktive foranstaltninger , herunder positiv srbehandling .
<P>
De kan sledes g i gang , fru kommissr .
De behver ikke at afvente en ny ndring af traktaten .
<P>
Jeg tillader mig endnu en gang at minde om vores krav om en ndring af det utilstrkkelige og drligt gennemfrte direktiv af 1976 om lige behandling af selvstndige , herunder medhjlpende gtefller .
Der er ikke foretaget nogen opflgning p Deres betnkning , der enstemmigt foreslog en europisk rammestatus for medhjlpende gtefller .
Ogs i denne forbindelse har De bolden , fru kommissr .
Tv ikke med at sende den videre .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Jeg vil gerne takke ministeren og kommissren for deres indlg og for de forpligtende redegrelser , de gav Europa-Parlamentet om et s vigtigt emne som det , vi drfter i dag .
<P>
Kvinders tilstedevrelse i beslutningsprocessen er frst og fremmest et sprgsml om demokrati .
Det er ndvendigt , at alle borgere - svel kvinder som mnd - kan identificere sig med og reelt fler sig reprsenteret af de valgte politikere og af lederne .
Nr man tnker p , at mere end halvdelen af befolkningen er kvinder , men at deres tilstedevrelse i beslutningsprocessen er meget mindre end mnds , er det klart , at vi stadig er langt fra et reelt demokrati .
Det er dog ogs et sprgsml om den politiske dagsorden , for ud over at udgre et befolkningsflertal er kvinderne ogs den mest dynamiske del af samfundet .
Det er nemlig dem , der i den strste grad har bidraget til oprettelsen af nye virksomheder i Europa i de senere r , og procentvis er der flere unge kvinder end mnd , der finder et job med en skaldt atypisk kontrakt . I mange af vores regioner er kvinderne det brende element i den udviklingsmodel , der er forbundet med innovation , uddannelse , kvalifikationer og fleksibilitet .
90 % af et udsnit af de kvinder , der arbejder i omrdet omkring min by , Milano , har udtalt , at de ikke har tid nok til at gre alt det , de skal i lbet af dagen .
Kvinderne arbejder i gennemsnit 60 timer om ugen , hvilket er 20 timer mere end mndene .
Den pris , som kvinderne betaler for at flge deres lyst til at spille en hovedrolle p alle felter , er syndromet med den manglende tid .
Hvis det er sandt - og det er det - br en god politik tage udgangspunkt heri for at finde nogle positive lsninger p disse problemer .
Det er sledes ndvendigt at indfre nogle systematiske og dristige lovgivnings- , program- og interventionsinstrumenter , som er koordineret indbyrdes , for at medvirke til at skabe nogle nye ledende klasser inden for kultur , konomi , samfund , institutioner og politik , nemlig klasser , der brer prg af kvindelig moderniseringskvalitet .
<P>
I Europa har vi gjort meget med hensyn til mange sprgsml , men nr det glder en ligeligt fordelt reprsentation , er vi stadig langt fra mlet .
Jeg er enig med kommissren i , at tiden er inde til , at bde kvinder og mnd stter deres prg p europisk politik - p hele den europiske politik - og at der sledes bliver gjort en afgrende indsats p dette omrde .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , inden jeg kom over til mdet , s jeg finsk fjernsyn .
Den finske hrs reskompagni hilste den nye republikanske prsident med ordene : " Goddag fru republikanske prsident " .
De ved mske , at prsidenten i Finland ikke kun er leder af opinionen , men ogs er forsvarets verstbefalende , hvorfor dette var en ganske interessant og historisk begivenhed .
<P>
Under det finske formandskab udarbejdede man en rapport , som gav et billede af hele beslutningsprocessen , og med udgangspunkt i denne rapport hber jeg , at kommissionsmedlemmet rent faktisk foreslr nogle juridisk bindende foranstaltninger til forbedring af kvindernes stilling i beslutningsprocessen .
Jeg vil opfordre Dem alle , rede kvinder p hjrefljen , til at lytte til fru Lulling , for hun fortalte , hvorfor vi har brug for kvoter , og hun har om nogen af os tilstrkkelig erfaring fra det politiske liv .
Til sidst vil jeg gerne sige , at det nu er vsentligt , at vi fr dette sprgsml op ogs p regeringskonferencen .
Jeg appellerer til Dem , kre kolleger , lad vre med i morgen at stemme for det forslag , hvori punkt 4 modereres , sledes at man ikke vil behandle demokratiet mellem knnene p regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , fru minister , fru kommissr , trods de fremskridt , der er opnet p lovgivningsomrdet , og de beklagelser , som vi alle jvnligt fremkommer med om ulighed og forskelsbehandling p grund af kn , opretholder de forslag , som fremlgges til lsning p dette problem , stadig dets rsager , hvilket betyder , at der m en anden politik til p diverse omrder , hvis kvinderne skal kunne deltage i beslutningsprocessen p lige fod .
<P>
Vi ved , at det er det vanskeligste omrde , dels fordi det strste ansvar for familien hviler p kvinderne , dels fordi der stadig findes fordomme og interesser , der forhindrer kvindernes faktiske deltagelse p de forskellige omrder , hvor de afgrende beslutninger trffes .
Sagen er s , at den beskedne deltagelse fra kvindernes side i det politiske liv og der , hvor vigtige beslutninger ellers tages , betyder et demokratisk underskud , der ikke er foreneligt med et gte demokrati .
Det er derfor helt afgrende , at de forskellige direktiver p ligestillingsomrdet fres ud i livet , og at Rdet , Kommissionen og den enkelte medlemsstat virkelig efterlever de forpligtelser , som de har ptaget sig , herunder p konferencen i Beijing .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Fru formand for Rdet , fru kommissr , jeg er medlem af Europa-Parlamentet for hjrefljen , men jeg frer den samme kamp som mine kolleger for at sttte og hjlpe kvindelige medborgere i mit land til at f adgang til magten og til beslutningsprocesserne , og dette skal ikke blot ske i det politiske milj , men naturligvis i alle sektorer i samfundet .
<P>
Jeg vil blot sige , at der er flere midler til at n til mlet , og selvom jeg er imod fnomenet kvoter , fordi jeg finder det nedvrdigende for kvinderne , kommer jeg fra et land , der lige har indfrt ligestilling .
Det er fuldstndig logisk , det giver mening !
Der burde have eksisteret ligestilling lnge , og eftersom kvinderne udgr mere end halvdelen af samfundet , forekommer det mig fuldstndigt naturligt , at de er reprsenteret med mindst 50 % - hvis ikke mere - i beslutningsprocesserne og i det politiske milj .
<P>
S jeg siger nej til diskriminerende foranstaltninger for at f kvinderne frem .
Kvinderne vil vinde frem , fordi de er pragmatiske og fornuftige .
Nr jeg hrer , at man krver uddannelser for kvinder i politik , har jeg lyst til at sige : nej , for Guds skyld .
Lad os fremme bde mnds og kvinders uddannelse inden for politik , hvorfor kun kvinders ?
Det er at anerkende deres mindrevrd .
Men s vidt jeg ved , har vi aldrig flt os mindre vrd i forhold til mndene og da slet ikke inden for politik .
S jeg mener , at vi skal fre hele denne kamp for at hjlpe vores kvindelige medborgere til en stilling i beslutningsprocessen og til ansvarsfulde stillinger i det politiske milj , men jeg mener ogs , at dette kun kan lade sig gre med en sand holdningsndring .
Det er ndvendigt , at vi bliver tilstrkkeligt strke alle sammen til at tvinge politikerne til at gennemtvinge kvinders deltagelse i den politiske beslutningsproces .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , fru minister og fru kommissr , " Det halve af himmelen holdes oppe af kvinder " , sagde en fremgangsrig mand engang .
Men nr det handler om vigtige beslutninger og prioriteringer , mangler kvindernes stemmer .
Kvinder , der udgr mere end halvdelen af befolkningen , er strkt underreprsenterede p det politiske , konomiske og sociale omrde .
Dette er uacceptabelt i et demokrati !
<P>
Ingen andre steder er klften mellem de jure og de facto med hensyn til ligestilling strre end i beslutningsprocessen .
For at opn balance krves en konkret handlingsplan med en fastsat tidsplan .
En vigtig del af en sdan plan er et benchmarkingsystem , som sikrer kvinders fulde deltagelse i magtstrukturer og beslutningsprocesser .
Det glder mig derfor , at kommissren er positiv over for et sdant system .
<P>
Jeg foreslr , at EU ' s mlstninger for kvinder i beslutningsprocessen bliver baseret p gennemsnittet af de tre mest fremgangsrige medlemsstater inden for hvert omrde med rlig rapportering fra medlemsstaterne . Denne rapportering skal derefter vurderes .
<P>
Kvinder er de strste ofre for overtrdelser af menneskerettighederne , f.eks. voldtgt , seksuelle overgreb , mishandling i hjemmet og handel med kvinder , men de er underreprsenterede ved de retlige og lovgivende organer , som bedmmer disse forbrydelser .
Det medfrer , at forbrydelserne prioriteres lavt , og at gerningsmndene ofte ikke tiltales .
Kvinder er de strste ofre i vbnede konflikter , men er fravrende i fredsbevarende indsatser , konfliktlsning og genopbygningsarbejde .
I resolutionen opfordrer vi derfor medlemsstaterne til at ge andelen af kvinder i alle aspekter af konfliktlsning og fredsbevarende handlinger .
<P>
Kvinders deltagelse p lige fod i beslutningsprocessen er ikke kun et krav om social retfrdighed og demokrati , men det er ogs et must , hvis kvinders erfaringer og viden skal udnyttes fuldt ud .
Ikke at udnytte kvinders kapacitet i beslutningsprocessen er et uacceptabelt spild .
Kvinder skal ikke kun " holde den halve himmel oppe " , men ogs have ret til at tage ansvar for beslutninger , som berrer hele vores jord .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , jeg vil gerne takke formandskabet og kommissren for de fremragende indlg , som de har holdt her i dag .
Vi forventer os meget af Deres indsats .
<P>
Vi tager hul p et rtusinde og et rhundrede , som vi hber vil vre afgrende for kvinderne og deres mulighed for at indtage positioner , hvor der trffes beslutninger .
Vi nsker , at denne mulighed indebrer afgrende ndringer for vores samfundsliv , at demokrati ogs betyder ligestilling mellem mnd og kvinder , og at kvinderne ikke udstdes hverken konomisk eller socialt , sledes som det sker i dag .
Vi nsker ogs , at de vrdier , som kvinderne stter pris p , f.eks. fred , broderskab , lighed , retfrdighed , sikkerhed og miljbeskyttelse , kommer til at vre styrende for EU og gerne ogs for verden .
Derfor m kvinderne have mulighed for at gribe ind over for ubevgeligheden i et samfund , der hidtil har vret gennemtrngt af mndenes vrdier .
<P>
Vi ved af egen erfaring , at frihed og beslutningsmulighed ikke er noget , som man bare fr tildelt . Det skal erobres .
Lad os derfor fortstte erobringen , og m dette nye rhundrede give os sejren , ikke over mndene , ikke over nogen , den sejr , der betyder ligestilling mellem mnd og kvinder .
Til det forml m vi ikke g glip af flere lejligheder , og den store udfordring , som alle europere - og kvinderne i srdeleshed - str over for , er den nye konomi og den nye informationsteknologi .
Topmdet i Lissabon , som finder sted sidst i denne mned , vedrrer i srlig grad kvinderne .
I Europa m der skabes mere beskftigelse , for den er meget lavere end i USA og Japan .
Der m sledes flere kvinder i arbejde , og dt i de nye jobs , som EU mangler .
<P>
Jeg sprger derfor Rdet og Kommissionen om , hvilke forslag de agter at lgge frem p det nste topmde i Lissabon , s den nye konomi og det nye Europa , som vi nsker at opbygge , endelig inddrager ligestillingen mellem mnd og kvinder .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , fru kommissr , grunden til , at jeg var s glad for Deres indlg , var , at De turde nvne de medlemsstater , hvor den politiske reprsentation af kvinder er en succes , f.eks. Finland , Frankrig og Sverige , men ogs at De turde nvne de medlemsstater , hvor det ikke gr s godt , f.eks. mit eget land og f.eks. ogs Grkenland , som De glemte at nvne .
Jeg har for vrigt hrt , at der er risiko for , at overordentlig f kvinder optages p listerne ved det nste valg i Grkenland .
Jeg synes , at dette er meget uheldigt .
<P>
Jeg vrdsatte dette , fordi jeg mener , at det er p hje tid , at vi her i de europiske institutioner nvner konkrete midler , hvorved vi bedre kan f kvinder sat p den politiske dagsorden .
Derfor tror jeg , at det er vigtigt , at Parlamentet fortstter med at opfordre til kvoter , og at dette kommer til at st benlyst i beslutningsforslaget .
Jeg er selv et produkt af kvoter , fru kommissr .
Jeg tror ikke , at nogen af mine kolleger her vil kunne bevise , at jeg af den grund er mindre kompetent .
Meritokratiet er i en rkke af vores europiske lande benbart stadig i den grad prget af mnd , at kvinder simpelthen ikke fr en chance .
<P>
I Den Europiske Union har en rkke lande faktisk allerede indfrt kvoter , og De har selv henvist til Belgien , fru kommissr , hvor det ikke er s stor en succes .
Det er heller ikke s mrkeligt , ikke fordi vi ikke kunne finde de ndvendige kandidater , fru Avils Perea , men fordi nylig videnskabelig forskning foretaget af Kommissionen selv beviser , at kvoter faktisk kun har mening , hvis kvinder placeres rigtigt , det vil sige hjt , p listerne .
Det er grunden til , at vi skal diskutere kvoterne fornuftigt .
<P>
Vores mlstning skal faktisk vre et paritetisk demokrati som en ny social kontrakt , fru minister .
Men lad os s ogs drage konklusionerne deraf .
Det valgsystem , som svarer bedst til denne model , er lynlssystemet , som anvendes frivilligt i Sverige .
Jeg vil sige : Frivilligt , hvor det kan lade sig gre , tvungent , hvor man er uvillig .
Jeg hber , at optimal praksis i disse lande gennem denne benchmarking ogs kan fortsttes i det femte handlingsprogram , fru minister og fru kommissr , for jeg tror , at det er p tide , at vores partier forstr dette .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke kommissren og formanden for Rdet for deres udtmmende redegrelser og frst og fremmest for deres forslag .
<P>
Da det blev sagt , at mnd som oftest ikke deltager i drftelser , der omhandler kvinders rettigheder , tnkte jeg , at jeg ville bidrage til dagens forhandling med et synspunkt , som stammer fra en mand , en nutidig politiker og intellektuel , nemlig Francis Fukuyama .
I en artikel med overskriften " Hvis kvinderne regerede verden " hvder han , at hvis kvinder deltog mere i politik , ville det ganske givet fre til en verden , hvor vold var mindre anvendt .
Athene , visdommens gudinde og krigsgudinde , var ganske vist antikkens kvindelige forbillede , men i vore dage kan den kvindelige indflydelse have en katalyserende indvirkning , som kan afskaffe militarismen og fremme freden .
Der er sledes alvorlige grunde foruden den , der vedrrer retfrdighed for begge kn , som taler for en retfrdig og lige fordeling af de offentlige embeder samt den politiske og konomiske magt mellem mnd og kvinder .
<P>
Kvinders liv er opfyldt af at give og beskytte liv og milj , af dialog , forsoning , forstelse for forskellige synspunkter og lsning af konflikter med fredelige midler .
Disse kvindelige vrdier kan udgre et alternativ til nutidens voldskultur og danne grundlag for en ny politisk kultur og et mere retfrdigt samfund med strre velfrd .
<P>
Derfor er regeringskonferencen ndsaget til i den nye traktat at indfre princippet om lige deltagelse af kvinder og mnd i alle Den Europiske Unions organer og i alle demokratiske institutioner og politiske beslutningscentre i samtlige fllesskabsstater .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel">
Hr. formand , hvorfor skal kvinder have deres forholdsmssige andel i den politiske beslutningsproces ?
Og hvordan skal vi gennemfre dette ?
At det skal ske , og hvorfor det skal ske , kan vi hurtigt blive enige om .
Det er et krav om simpel retfrdighed og demokrati og dermed en forudstning for politisk legitimitet .
Men nr vi skal besvare sprgsmlet hvordan , er vores opfattelser strkt forskellige .
Er oplysning , uddannelse og skabelse af praktiske forudstninger tilstrkkeligt , eller skal vi foretage favorisering ssom kvoter i forbindelse med de politiske partiers kandidatlister ?
Og er det s statens , alts den lovgivende magts , opgave at gennemtvinge sdanne foranstaltninger i de politiske partier ?
Eller skal vi endog tnke p et system , hvor 50 % af pladserne i valgte organer er forbeholdt kvinder ?
<P>
Denne diskussion , som fres i nogle dele af Europa og ogs her med det franske kamprb parit , drejer sig i virkeligheden om selve demokratiets grundlag og om den politiske betydning , som vi vil tilkende det at vre kvinde .
Efter min opfattelse skal den politiske kamp vedrre politiske ider og ikke seksuelle identiteter .
Jeg er stor tilhnger af frivillige kvoter p kandidatlister , og uden disse ville jeg heller ikke selv have stet her .
Jeg er ligesom fru Van Lancker et produkt af en sdan foranstaltning .
Men efter min mening kan og m staten ikke med tvangsmidler blande sig i politiske partiers interne handlemde med fare for , at demokratiet selv bliver offer for det .
Med andre ord m de midler , som vi anvender for at f kvinder til at indtage deres retfrdige plads i det politiske demokrati , ikke fre til et system med seksuel apartheid .
Dermed ville vi ve vold mod demokratiet .
<SPEAKER ID=93 NAME="Maria de Belm Roseira">
Hr. formand , jeg takker for psknnelserne og de engagerede indlg og holdninger , som er kommet til udtryk her i Europa-Parlamentet .
Der er blevet diskuteret mere , end der er blevet rejst sprgsml , og det tema , som er til debat , er blevet belyst fra flere sider .
Vi anerkender enstemmigt , at det er en betingelse for at uddybe demokratiet , at kvinderne fr strre magt over beslutningerne , at de deltager mere i beslutningsprocesserne .
Det er blevet anerkendt enstemmigt .
Divergenserne har man kunnet konstatere , hvad angr mden , dette ml skal opns p .
Da der blev talt om kvoter , forekom det mig , at jeg hos nogle af medlemmerne hrte , at kvoter var et ml , som de ikke gik ind for .
Kvoter er efter min opfattelse et middel og - som det blev sagt - kun af midlertidig karakter .
<P>
Jeg kan fortlle , hvad der skete sidste r i Portugal , da man diskuterede loven om kvoter p valglisterne .
Denne lov , som regeringen havde stillet forslag om , blev forkastet i Parlamentet , og alle de politiske ledere gav udtryk for , at kvoter ikke var ndvendige , fordi kvinderne og den kompetence , som de str for , helt naturligt var uundvrlige for uddybningen af den demokratiske proces , af hvilken rsag listerne til det flgende valg ville afspejle , at kvindernes kompetence havde betydning .
Listerne blev udfrdiget , valget blev afholdt , Parlamentet blev sammensat , og kun n gruppe , De Grnne , som bestr af kun to kvindelige parlamentsmedlemmer , opfyldte til overml det , som alle havde forpligtet sig til .
Det er den objektive virkelighed .
Jeg tror ikke , at nogen i Europa-Parlamentet vil mene , at kvoter er noget positivt , men de er sandsynligvis en ndvendig fase i processen , ikke fordi mndene ikke anerkender kvindernes kompetence , men fordi de pladser , som skal vre kvindernes , lnge har vret besat af mnd .
Det er ogs vanskeligt at f fjernet dem fra listerne , der mske har flelsesmssige forbindelser til hinanden .
Det er et af problemerne .
<P>
Der er imidlertid et andet problem , nemlig at kvinder sdvanligvis ikke interesserer sig for at deltage i politik .
Det er indlysende , at kvinder har besvr med at interessere sig for at deltage i politik , nr den tid , som de har til rdighed , er meget mindre end den , mndene har , og s lnge den meget mandsdominerede mde , som de politiske partier er organiseret p , er pskud til , at tiden stadig ikke er den samme for mnd som for kvinder .
Hvis et politisk parti har et mde om aftenen , og manden ikke kan n hjem , fordi han skal deltage i det , fordi han er med i partiets styrende organer , s har vi dr et godt pskud til , at manden ikke kan n hjem og tage del i det ansvar , som ogs han har for de huslige pligter .
S lnge der ikke sker en ndring i , hvordan man deles om opgaverne , herunder ogs deles om ansvaret for familien , sker der selvflgelig ingen ndringer , hvad angr kvindernes muligheder for at deltage i den politiske proces .
<P>
Vi str sledes stadig over for problemer , til hvis rsager der skal findes lsninger .
For at finde disse lsninger skal der imidlertid trffes foranstaltninger , der positivt kan bidrage til dem .
Et medlem af Europa-Parlamentet har sagt , at dette problem ikke m betyde krig mellem knnene .
Jeg er enig i , at det ikke m vre et sprgsml om krig mellem mnd og kvinder , fordi mnd og kvinder , der tnker sig om , og som er gte demokrater , er enige i , at man med rette kan hvde , at den nuvrendee situation ikke er udtryk for et gte reprsentativt demokrati .
<P>
Jeg forstr derfor ikke , hvori problemet med kvoterne ligger , nr de i princippet kun bruges som et middel i de lande , hvor kvindernes reprsentation er lav , nr disse lovforslag vedtages i parlamenter , hvor mndene alts er i flertal .
Hvis de vedtager disse love , er det , fordi der er enighed og ikke tvang eller krig mellem knnene .
<P>
Jeg mener , at alt det her skal analyseres nje og diskuteres godt igennem . Vi m vide , om det kan svare sig , at vi stadig skal vente snesevis af r , indtil dette sprgsml lser sig selv ad naturlig vej , fordi kvinderne faktisk i stigende grad deltager i kraft af hjere uddannelse , universitetsuddannelse , og konomisk og social kompetence , hvilket s ad naturlig vej vil ske engang i det tredje rtusinde , eller om vi i stedet allerede i dag - takket vre brug af metoder som benchmarking og statistiske oplysninger - har redskaber til at vurdere , om en god praksis frer til positive resultater , og til at fremme opbygningen af det , som vi alle siger , vi gr ind for : et demokratisk og pluralistisk samfund med en ligevrdig deltagelse fra mnd og kvinder .
Der skal p de forskellige omrder trffes alle slags afbalancerede og positive foranstaltninger , som respekterer personernes vrdighed . I dag er det jo sdan , at kvindernes vrdighed , srlige vrdi , kompetence , verdensanskuelse og viden , deres srlige mde at vre til p og deres srlige mde at erkende og handle p netop ikke inddrages , men tvrtimod fuldstndig gr til spilde i alle sociale , institutionelle , konomiske og politiske sammenhnge .
<P>
Formandskabet vil have alt mulig interesse i at sttte initiativer , der sigter p radikalt at ndre denne situation , ogs ved hjlp af midler , der kun benyttes i en periode , men som har vist , at de udgr den eneste mde til at opn en jvnbyrdig reprsentation i beslutningsprocesserne .
Formandskabet vil have alt mulig interesse og vil lgge hele sit engagement i at sttte disse fremgangsmder , ikke som ml , men som midler .
Vi rder i dag over talmateriale , der viser , hvordan det forholder sig , vi har tal , der afslrer de enorme forskelle , der gr sig gldende p dette omrde mellem EU ' s medlemslande , og vi har sledes al ndvendig viden om tingenes tilstand .
Vi har tilsyneladende ogs en enig anerkendelse af , at kvindernes deltagelse skal gres strre .
Vi har midler til rdighed , som kan betyde en mere ligelig opgavedeling mellem mnd og kvinder bde i deres private tilvrelse og i arbejdslivet . Vi skal s bruge alle de midler til positiv handling , der er ndvendige for at f ndret den nuvrende situation .
<SPEAKER ID=94 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , forhandlingen i dag drejer sig om magtorganernes sammenstning , om ndringen af magtsystemet i Europa .
Vi befinder os i en ny periode med en temmelig perfekt institutionel ramme , med en betydelig deltagelse af kvinder inden for alle sektorer , bde uddannelse , arbejde og kultur .
Det problem , vi skal lse , drejer sig om , hvordan magtens sammenstning ndres .
Debatten er yderst politisk .
<P>
Der er to mder at gribe sagen an p .
Den frste gr ind for politisk overtalelse .
Lidt efter lidt vil alle blive overbevist om , at kvinder kan medvirke .
Tre bemrkninger hertil : Den frste er baseret p pstanden om , at kvinder er kompetente .
Jeg kan gre det , alts kan alle kvinder gre det .
Men hvad gr vi ved den kendsgerning , at kvinderne str uden for ?
Er vi kompetente , mens resten af den kvindelige befolkning er inkompetent ?
Man risikerer at se kvindelig arrogance i politik .
Kvinder lever nemlig under forskellige betingelser .
Fordi de har frre chancer .
Fordi de har et andet uddannelsesniveau .
Fordi de mder sociale hindringer .
Fordi de aldrig har tid nok til at beskftige sig med flles anliggender .
<P>
Den anden kommentar er , at vi m overbevise de politiske ledere .
Det er ikke ndvendigt !
De er alle overbevist !
Der er ingen mandlige politikere , som ikke anerkender kvindernes deltagelse .
Der er ingen partier , fra det yderste venstre til den yderste hjreflj , som ikke fremhver ndvendigheden af kvinders deltagelse .
I hvert fald i ord !
<P>
For det tredje m vi vente og langsomt ndre p tingene .
P kvindekonferencen i Beijing fremkom en interessant oplysning .
Med det tempo , som kvindernes deltagelse udvikler sig i p globalt plan , vil det tage 2.300 r , fr vi har ligestilling , hvad angr mnds og kvinders deltagelse .
Og for Europas vedkommende , for Europa-Parlamentets vedkommende , hvor der er kvoter for kvinders deltagelse , vil det tage 25 r , fr de to kn deltager p lige fod .
<P>
Den anden mde at gribe det an p er med bindende lovkrav vedrrende kvinders deltagelse .
Det er ikke nok bare at faststte kvoter .
Tnk bare , hvis vi kunne lave om p rhundreders historie med en lovbestemmelse .
Derfor udtrykker vi os helt klart .
Kvotering er et af elementerne , en af de politikker , som krves for at f ndret situationen .
<P>
Og til sidst vil jeg p sprgsmlet , om vi kan vre stolte over at vre produkter af kvoter , svare helt klart , at jeg ville vre meget stolt over at vre produkt af en kvote , for det ville betyde , at det var lykkedes mig at indfre kvoter i mit land , hvor kvindernes deltagelse ligger p 5 % .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Diamantopoulou .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget et beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen formiddag .
<CHAPTER ID=7>
Oversvmmelserne i Mozambique
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om oversvmmelserne i Mozambique .
<P>
Jeg giver ordet til kommissr Patten p vegne af Kommissionen .
<SPEAKER ID=97 NAME="Patten">
Ligesom de rede parlamentsmedlemmer flger ogs Kommissionen ndsituationen i Mozambique med stor deltagelse .
De fortsatte voldsomme regnskyl i hele den sydafrikanske region kombineret med cyklonen Eline har forvoldt store skader p bygninger og infrastrukturen og fordrevet et stort antal mennesker .
Angiveligt er omkring 800.000 mennesker pvirket af oversvmmelserne , og ca . 300.000 af disse har akut behov for fdevarehjlp og andre former for humanitr bistand .
Adskillige mennesker har mistet livet , og der er mange forsvundne og srede .
<P>
Regeringen i Mozambique har anmodet om humanitr bistand fra tredjelande .
Det internationale samfund - herunder USA , Schweiz , Sydafrika , Irland , Norge , Danmark , Italien , Sverige og Nederlandene - har til dato ydet betydelig bistand .
Min kollega Poul Nielson er sammen med den portugisiske minister p vej til Mozambique i eftermiddag og i aften for at vurdere situationen . Hr .
Nielson vil med glde rapportere tilbage til Parlamentet om resultaterne af missionen .
<P>
Inden jeg siger et par ord om den hidtidige bistand fra ECHO , vil jeg gerne komme med tre personlige kommentarer .
For det frste var jeg fra 1986 til 1989 minister for udviklingssamarbejde , og jeg knyttede mig specielt til befolkningen i Mozambique .
P davrende tidspunkt kmpede de bravt med store miljmssige og politiske problemer samt med fattigdom og konsekvenserne af en blodig krig .
Hvis et land nogensinde har fortjent hjlp fra donorer , s var det Mozambique .
<P>
For det andet er denne opfattelse blevet bekrftet af de seneste rs indsats i Mozambique for at opbygge en strk og blomstrende konomi og et stabilt samfund .
For det tredje har vi brugt en stor del af eftermiddagen p at diskutere konfliktforebyggelse , hvordan man undgr kriser , og hvordan man kan gre en mere effektiv indsats over for kriser .
Vi har talt om , hvor vigtigt det er , at Kommissionen udvikler en rkke overordnede ml for en ikkemilitr indsats i kriser , og jeg vil sige , at hvis det nogensinde har vret relevant , s er det i forbindelse med den aktuelle katastrofe i Mozambique .
<P>
Jeg vil gerne rette blikket mod den hidtidige bistand .
I sidste uge besluttede ECHO at bevilge 1 million euro i oversvmmelsesbistand . Af dette belb skal 600.000 euro fordeles via spansk Rde Kors og 150.000 euro via MSF Luxembourg til operationer i Mozambique , og de resterende 250.000 euro skal tilfalde Botswana via tysk Rde Kors .
Disse ngo ' er vil tage fat p de mest presserende problemer med at flytte truede folk til mere sikre omrder og tilvejebringe sundhedspleje , vand og dekontaminering .
<P>
I jeblikket arbejder ECHO p at bevilge yderligere 2 millioner euro i bistand . Dette belb vil blive fordelt via UNICEF , Action Contre La Faim , COSV , Nuova Frontera og Vireaid , hvis deres endelige forslag godkendes .
Disse ngo ' er vil koncentrere indsatsen om vand og dekontaminering , afskrmning , plastikpresenninger , benzindunke , tpper og lign .
De vil koncentrere sig om genhusning af fordrevne personer , om forebyggelse af malaria , kolera og andre smitsomme sygdomme , om ekstra fdevarehjlp til underernrede samt brn i risikogrupper , om levering af markfr og redskaber , om fdevaresikkerhed , om retablering af centrale dyresundhedsmssige strukturer og om uddannelse af husdyravlere i landsbyerne .
<P>
Vi vil overveje en tredje aktion p baggrund af kommissr Nielsons mission .
Kommissionen forbereder ogs en mellemsigtet fllesskabsreaktion , der kombinerer ikkestatslig samfinansiering med Den Europiske Udviklingsfonds aktioner for at hjlpe Mozambique med at hndtere krisen og genoptage den hurtige vkstrate , som landet har arbejdet s hrdt for .
Denne indsats forventes at kunne genopbygge landet inden for en tidshorisont p tre til fire r .
<P>
I sdanne situationer er vi alle opmrksomme p , at der skal ydes en langt strre indsats for at forhindre katastrofer og handle hurtigt , nr en katastrofe er uundgelig .
Jeg tror ikke , at jeg for indevrende kan bidrage yderligere til analysen af , hvad der gik galt , og hvad vi kan gre bedre , men vi skal naturligvis lre af denne frygtelige katastrofe .
Jeg gentager , at kommissr Nielson med glde vil aflgge beretning til Parlamentet , nr han vender tilbage fra Mozambique og katastrofeomrdet .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Mozambique er et ungt afrikansk land , der har gjort en umdelig indsats for at overvinde de tilbageslag , som to rtiers borgerkrig havde medfrt , og for at tilpasse sig til demokrati .
<P>
Den succes , som Mozambique har vret , er resultatet af en indsats , som er blevet ydet ligeligt af landets regering , af oppositionen , men frst og fremmest af det mozambiquiske folk .
Men hele den indsats , der er blevet ydet i de seneste r , efter alle de vanskeligheder i forbindelse med fredsaftalerne , som vi alle kender , risikerer at g tabt med den naturkatastrofe , der har ramt Mozambique de seneste uger .
De opgrelser , som vi har fet om katastrofens omfang , er forfrdende , sdan som kommissren har nvnt det : ca. en million hjemlse , mere end 100.000 p hustagene eller oppe i trerne , ventende p en helikopter , der kan redde dem , og allerede adskillige hundreder dde .
<P>
EU og flere af medlemsstaterne , deriblandt min egen , har allerede ydet ndhjlp , mske med en vis forsinkelse , men de har gjort det , ligesom USA og flere lande i regionen , srlig Sydafrika .
<P>
Lige nu har redningshelikoptere selvflgelig frsteprioritet , og umiddelbart efter kommer fdevarehjlp og den vrige katastrofehjlp .
Disse oversvmmelser begyndte for tre uger siden , og hele verden er endelig begyndt at indse , hvad det er for en forfrdelig situation , som Mozambique oplever . Der er tusinder af mennesker , hvis liv hnger i en tynd trd , og som snart vil d , hvis ikke vi skaffer transportmidler , isr fly , til at redde dem ud af den situation , som de befinder sig i .
Det er uden for enhver tvivl det allervigtigste lige nu : redningstransport og katastrofehjlp , herunder fdevarehjlp .
<P>
Jeg vil dog gerne understrege , at EU og resten af verden ikke kan njes med at bist Mozambique med den akutte ndhjlp , som vi nu taler om .
Man m ogs tnke p de delggelser , som oversvmmelserne har forrsaget .
Det m derfor allerede overvejes , hvordan der kan findes midler til genopbygningen af den infrastruktur , der er nu er blevet delagt , og uden hvilken Mozambique ikke kan genoptage den vej mod udvikling , der begyndte for nogle r siden , og som har set s lovende ud .
Det er fundamentalt at f genopbygget infrastrukturen , for uden den er der ingen udvikling , og det er ogs tid for nogle af Mozambiques kreditorlande til at tnke p at godskrive eller nedstte glden .
Hvis vi ikke gr noget nu , forskertser vi hele den indsats , der fr er blevet ydet for at hjlpe Mozambique i dets udvikling .
Jeg hber derfor , at det besg i Mozambique , som hr. kommissr Nielson og reprsentanterne for det portugisiske formandskab for EU skal aflgge i denne uge , vil gre det muligt at vurdere dette yderst vigtige sprgsml p rette vis .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , det er allerede blevet sagt , at Mozambique , efter en krig som hensatte landet i elendighed , nu str over for en naturkatastrofe af forfrdelige dimensioner .
Uden at man p nuvrende tidspunkt kan sige , hvor mange mennesker der er dde , s ved man godt , at ca . 80.000 er i umiddelbar fare for at drukne , og at 300.000 har mistet deres hjem og marker .
De har behov for akut ndhjlp for at overleve , mlk , vand og telte .
Senere vil der vre behov for medicin for at undg de epidemier , som allerede ser ud til at vre begyndt , og for ressourcer til genopbygningen .
<P>
Men den bistand , der er akut behov for , har vanskeligt ved at n frem til trods for ngo ' ernes indsats , for vejene , broerne og jernbanelinjerne er afskret .
Det er brug for helikoptere .
Der er tilsyneladende kun fem til at f 80.000 mennesker ned fra trerne .
Men de kretjer , som bringer ndhjlpen ud , er for tunge .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet har talt for fremme af forebyggelsen af naturkatastrofer - man har endog stttet konfliktforebyggelse - som det bedste middel til at hindre situationer som den , som befolkningen i Mozambique nu lider under .
Jeg minder isr om parlamentsmedlem Michel Rocards bestrbelser under den sidste valgperiode .
<P>
Europa-Kommissionen har reageret ved allerede i 1994 at ivrkstte et program til forebyggelse af katastrofer - Dipecho - som tilstrbte at vre proaktivt og ud fra en regional tilnrmelse at hindre katastroferne eller i det mindste reducere deres flger for befolkningerne mest muligt .
Men i Dipechos planer finder man overraskende nok ikke Afrika .
Mozambique , som nu er offer for en forudsigelig katastrofe , var ikke med , ligesom den sult , som der nu meldes om i Etiopien , er forudsigelig .
P Dipechos dagsorden finder man Sydstasien , Mellemamerika og Caribien .
Det er fornuftigt , og vi sttter det , men Afrika er ikke med , og vi sprger os selv , og vi sprger kommissren - hvorfor ikke .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe har altid stttet Kommissionens humanitre bistandspolitik .
Vi har altid stttet ECHO , dets politikker og aktioner , endog nogle som er blevet kritiseret af visse instanser , fordi vi mener , at solidariteten br vre et kendetegn ved Den Europiske Unions aktioner uden for Fllesskabet .
<P>
Med dette faste udgangspunkt finder vi ogs , at tidspunktet er kommet til p vegne af dem , der nu er ved at drukne i Mozambique , at krve en forstrket indsats fra Kommissionens og medlemsstaternes side .
Den million euro , der er rejst , er langt fra tilstrkkelig til at dkke behovet , som af den mozambiquiske regering vurderes til 65 millioner dollars .
<P>
Tiden er ogs inde til at bede om strre effektivitet .
Vi hber , at den debat , vi har haft frst p eftermiddagen , kommissrens erkendelse af situationen i Mozambique og hr . Nielsons besg betyder en strre indsats fra alle sider for at hjlpe Mozambique .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Hr. formand , situationen i Mozambique er uhyre presserende .
Hver dag , hver time med lngere udsttelse koster overordentligt mange menneskeliv .
For at redde 10 tusinder af ofre er der kun f helikoptere til rdighed .
Vandet fortstter med at stige .
Hungersnd og epidemier truer .
Det ser ud , som om hele verden ser magteslst til .
Sprgsmlet er , om Kommissionen reagerer tilstrkkeligt alert ?
Det tvivler jeg rligt talt p .
Kommissr Nielson er i dag rejst dertil .
For europiske begreber mske hurtigt , men for nden i Mozambique mske alligevel temmelig sent .
<P>
Den Europiske Union har i modstning til en rkke medlemsstater hidtil kun lovet meget begrnset hjlp .
Hvilke muligheder ser Kommissionen for hurtigt at tilbyde effektiv hjlp ?
Hvad kunne ndhjlpen og sttten til genopbygningen best i ?
Hvad kan kommissr Patten fortlle om den internationale koordinering indtil nu ?
Hvorfor var det ikke muligt at tilbyde redning tidligere med et strre antal helikoptere ?
<P>
Det internationale samfund kunne bestemt ogs hjlpe Mozambique med en rundhndet eftergivelse af glden . Ikke blot fordi landet frer en forholdsvis god politik , men frem for alt fordi omfanget af den menneskelige elendighed gr dette absolut ndvendigt .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , alle de beretninger og billeder , der nr os , bevidner den tragedie , der har ramt Mozambique .
Det er tusinder og atter tusinder af hjemlse , adskillige dde , mangel p mad og drikkevand , huse og afgrder delagt .
Og dt alt sammen i et land , der , netop fordi det et et af de fattigste p jorden , ikke har de midler , der skal til for at komme de mennesker , som er blevet ofre for katastrofen , til undstning i tide .
EU og EU ' s medlemsstater m derfor bist Mozambique og dets befolkning hurtigt og massivt .
<P>
Vi ved , at den dramatiske situation har fet det portugisiske formandskab og kommissr Nielson til at i dag at tage til Mozambique .
Det glder vi os over , men mere end deres tilstedevrelse glder det om , at der i samarbejde med de mozambiquiske myndigheder straks bliver sat en handlingsplan i gang p kort og mellemlangt sigt , der kan sikre den bistand , som situationen krver .
<P>
Det var ogs i denne hensigt , og fordi en hurtig og massiv indsats er helt afgrende lige nu , at jeg i dag - inden hans afrejse - i min egenskab af formand for Udvalget om Udvikling og Samarbejde henvendte mig til kommissr Nielson for at anmode ham om et mde straks efter sin tilbagekomst , s han kan informere os om situationens udvikling og isr om de ndforanstaltninger , som EU har sat og skal stte i vrk .
Det er tusinder og atter tusinder af menneskeliv , der i jeblikket str p spil , og kun den internationale solidaritet kan redde dem .
Jeg vil gerne tro p , at EU vil vise sig i stand til at leve op til det , som mozambiquerne forventer af os .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Hr. formand , jeg vil gerne frst fremhve , hvor belejlig og relevant denne debat om de delggende oversvmmelser i Mozambique er .
Disse oversvmmelser og storme har betydet tusinder og atter tusinder hjemlse , der har mistet alle deres ejendele , mennesker , der ikke kan vende tilbage til deres hjem efter stormene af den simple grund , at deres hjem og deres ejendele ikke findes mere , ikke mere er der , men er blevet skyllet bort af vandmasserne .
<P>
Der er imidlertid , hr. formand , rede medlemmer , et akut problem , nemlig at komme alle de mozambiquere til hjlp , der befinder sig i en desperat situation , mange i egentlig livsfare i deres oversvmmede landsbyer , og som hber p at blive reddet .
I de fleste tilflde kan disse mennesker kun reddes ad luftvejen med de helikoptere , som der er alt for f af p stedet .
<P>
Som Mozambiques prsident har sagt det i sin dramatiske appel , kan hver dag , der gr , betyde dden for mange mozambiquere .
EU m derfor rejse midler hurtigt og effektivt , bde kvantitativt og kvalitativt , og stte disse midler ind hurtigt og prcist .
<P>
Vi skal gre det ikke blot ud fra elementr medmenneskelighed og solidaritet .
Vi skal ogs gre det - og straks - fordi vi ved , at Mozambique er et af de fattigste lande i verden , sledes at dets ressourcer til at afhjlpe denne tragedie og senere klare genopbygningen er praktisk talt ikke eksisterende .
Vores forpligtelse har ogs en anden baggrund , nemlig det forhold , at Mozambique er et af de f afrikanske lande , der med demokratiske midler har overvundet en grusom borgerkrig , som hrgede det gennem mange r efter uafhngigheden .
Ganske vist er Mozambiques demokratiske liv endnu langt fra fuldkomment , sdan som protesterne og uklarhederne omkring de seneste prsidentvalg viste , men i denne tragiske situation for landets befolkning kan vi kun give et effektivt og prcist svar p de appeller , som kommer fra de ansvarlige , bde regering og opposition , der med ansvarsflelse har formet at afst fra vold som en mde til at lse deres mellemvrender p .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="PT" NAME="Soares">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , jeg vil gerne slutte mig til alle dem , der allerede her har opladt deres stemme for at hidkalde Parlamentets opmrksomhed - noget , der slet ikke har vret ndvendigt , men som har skullet gres - p den brutale tragedie , der lige nu rammer Mozambique .
Jeg har her nogle tal , som jeg tror er de allernyeste : Der er allerede mere end 300 dde , 650.000 hjemlse , 2.400.000 afskret fra omverdenen , 85.000 , der har akut behov for at blive evakueret , nogle siddende oppe i trerne , andre p hustagene .
<P>
Som det er blevet sagt , er det vigtigste helikoptere , det vigtigste , at ndhjlpen kommer hurtigt frem , for hvis det ikke sker , vil der efter den tragedie , som oversvmmelserne har forrsaget , flge yderligere en tragedie .
Hvis befolkningen ikke kommes til undstning , vil den d af sult , af sygdomme og i oversvmmelserne .
Dt er virkelig tragisk og tyngende for vores alle sammens samvittighed .
<P>
Kommissren sagde for lidt siden , at han var flelsesmssigt forbundet med Mozambique , ligesom jeg selv er , og at han derfor srligt godt forstr , hvad det hele drejer sig om , hele den tragiske situation , som landet oplever .
Jeg hber , at kommissr Nielsons og den portugisiske statssekretrs rejse vil give Parlamentet yderligere information om , hvordan situationen er , og om de behov , som det er mest ptrngende at imdekomme , s vi kan hjlpe Mozambiques befolkning , der virkelig fortjener det i sin kamp for udvikling .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Jeg vil gerne takke kommissr Patten , fordi han med kort varsel er mdt op her i Parlamentet for at deltage i forhandlingen om dette meget alvorlige sprgsml , og som tidligere nvnt er fjernsynsreportagerne fra den hrdt ramte Limpopodal i Mozambique ganske fortvivlende .
Brn har mistet deres forldre , og utrstelige og hjlpelse familier er revet fra hinanden og har mistet alt .
<P>
Men som andre har sagt , var det hele forudsagt og forudsigeligt , og den langsomme og utilstrkkelige - srgeligt langsomme og srgeligt utilstrkkelige - indsats br nu erstattes af en seris investering i et katastrofeberedskab .
Som kommissren sagde , m der vre basis for at etablere hurtige interventionsgrupper , der kan tiltrde i lignende krisesituationer , hvor vi ikke har det ndvendige strategiske eller logistiske overblik .
<P>
Her til morgen var der syv helikoptere , og selvflgelig arbejder de alle udelukkende i Gazaregionen .
Floden Save giver ogs store problemer med oversvmmelse , men her har der endnu ikke vret nogen hjlpearbejdere .
85 % af arbejdet foregr inden for en time fra Maputu , s vi har i virkeligheden ikke et overblik over problemets omfang .
Jeg vil ogs gerne fortlle kommissren , at Europas borgere nsker at vide , prcist hvad ECHO foretager sig .
De fleste af os ville ikke prale med 3 millioner euro .
Der er brug for langt flere midler , og jeg hber , at kommissren vil vende tilbage med flere lfter samt forhbentlig et forslag til en koordinering af indsatsen i omrdet .
<P>

Der er naturligvis ogs brug for en massiv luftbro med tonsvis af fdevarer , vandrensningsudstyr , telte , tpper m.m. Er vi i virkeligheden klar til det nste ndhjlps- og genopbygningstrin , De nvner , som vil vre meget ressourcekrvende ?
Er vi villige til at betale for disse ressourcer ?
Mozambique er selvflgelig et af de fattigste lande i verden , men det er en af Afrikas store succeshistorier med hensyn til konomisk vkst , fattigdomsbekmpelse og demokratisering p trods af en stor gldsbyrde .
<P>
Mozambique er et mnstereksempel , som nu vil lide voldsomt under flgerne af katastrofen .
Nu m vi se , hvor langt Mozambiques udvikling sttes tilbage p grund af katastrofen , og det afhnger af kvaliteten og kvantiteten af det internationale ndhjlpsarbejde til det hrdt ramte land .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Kinnock .
<P>
Hr . Nogueira , jeg m sige til Dem , at vi noterer os Deres interesse og bekymring for dette sprgsml , men Deres gruppe er ikke indskrevet i talerkken , og jeg skal overholde forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=8>
EU-konomien 1999
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0041 / 2000 ) af Katiforis for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens dokument EU-konomien - oversigt 1999 ( C5-0081 / 2000 - 2000 / 2046 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=107 NAME="Katiforis">
Kommissionens dokument er en vurdering af den europiske konomis jeblikkelige tilstand . Denne betegnes som lovende , specielt med hensyn til det aktuelle opsving i den konomiske vkst , der forventes at ville reducere arbejdslsheden til 8 % senest i 2001 .
Efter ordfrerens mening skal dette billede ses p baggrund af en lav vkst p blot 1,9 % om ret i 1990 ' erne p trods af , at der var tilflde af hjere vkstrater , som vi blot ikke kunne fastholde .
<P>
Hvis vi ikke nsker at gentage fortidens fejl , skal vi udnytte de aktuelle gode konomiske resultater til at indfre en ny overgangspolitik med henblik p at skabe vedvarende hjere vkstrater i vores konomi .
Det er udfordringen .
<P>
Stillet over for denne udfordring anbefalede Kommissionen primrt , at den konomiske politik blot skal forlnge vores tidligere standpunkt om udelukkende at rette op p konomiens monetre og skattemssige grundlag , mens man , hvad det vrige angr , skal skabe tillid p markederne , s de kan f lov til at udfre mirakler uden yderligere indblanding fra bevidste ulandseksperter .
<P>
Iflge ordfreren er det prcist den holdning , der tidligere har vret problemet i Europa , ikke blot n gang , men flere gange .
En sdan holdning indebrer en risiko for nedgang , hvilket KOFIN-Rdet diskuterer i jeblikket .
Holdningen kan ogs udlse en reaktion fra den amerikanske konomi og medfre ndringer i oliepriserne og de langfristede EU-renter .
Hvis nogle af disse risici har en negativ effekt , hvordan vil vi s svare igen ? Med mere laissez faire , eller skal vi vre bedre forberedte end under den seneste konjunkturnedgang ?
<P>
Jeg har foreslet , at Parlamentet anbefaler en aktivistisk konomisk politik med to hovedbestanddele .
Den ene gr ud p at vedtage Kommissionens egen udmrkede konometriske analyse og bede Rdet om at omdanne den til et handlingsprogram , der inddrager visse sammenkoblede og mlbare mlstninger for beskftigelse og gede investeringer , der vil gre vores politiske indsats med henblik p fuld beskftigelse trovrdig og praktisk gennemfrlig .
<P>
En central mlstning i et sdant program m vre at hve kapitaldannelsesinvesteringen fra de 19 % , den er faldet til i lbet af det seneste rti , til mindst 23-24 % af BNP bde i den private og den offentlige sektor .
Hvis den offentlige sektor skal kunne indtage den ndvendige frerstilling i investeringspolitikken , m Rdet ndvendigvis ofre nogle af sine allerhelligste ker .
Det vil skulle revidere sin negative holdning til de transeuropiske netvrks store infrastrukturprogrammer , der alt for lnge har samlet stv i skufferne , og tillade en passende finansiering gennem udstedelse af fllesskabsobligationer . Rdet vil ogs skulle acceptere en fortolkning af budgetunderskudsbegrebet , s regeringerne kan lne til investeringer uden at rage uklar med restriktionerne i stabilitetspagten .
Dette var frste sjle i min henstilling .
<P>
Anden sjle omfattede en lang rkke strukturelle reformer , privatisering , dereguleringsforslag samt forslag om at lette overgangen til en vidensbaseret global konomi , der som bekendt udgr rygraden i formandskabets forslag til topmdet i Lissabon .
Ekspertudtalelser har gentagne gange fastslet , at strukturreformprogrammet kombineret med et ekspansivt program for investering og vkst vil kunne trkke den europiske konomi i gang , mens ensidige politikker er dmt til at fejle .
<P>
Desvrre kunne mine kolleger i Folkepartiet med sttte fra De Liberale i konomiudvalget ikke acceptere mit forslag .
Det glder mig , at de endelig efter fem rs inkonsekvens endelig kan acceptere mlstningen om fuld beskftigelse , men jeg m sige , at en simpel henvisning til fuld beskftigelse uden konkrete programforslag smager for meget af hykleri , og at det ikke er tilstrkkeligt overbevisende til at tjene som det optimistiske politiske budskab , befolkningen har ventet s lnge p .
Det er bestemt ikke min opgave at dmme andres alliancer , men hvis Folkepartiet og De Liberale er s vilde efter at cementere deres alliance , s lad dem i det mindste foresl noget positivt , der har en chance for at lykkes , i stedet for at prsentere de samme gamle floskler og tanker , der tidligere har fejlet , eller modstte sig folks konkrete indsats blot for at opponere mod dem .
<P>
Jeg mener , at Europa-Parlamentets politiske budskab br vre mere end blot et opkog af det neoklassiske konomiske mantra .
Noget mere solidt end en overgivelse til markedskonomiens skbne , noget mere anstndigt end modstand mod realiseringen af pligttro ml .
Betnkningen fra konomiudvalget synder p alle tre omrder .
Medmindre Parlamentet gendanner den i sin oprindelige form og accepterer Socialdemokraternes genfremsatte ndringsforslag , m jeg tage det usdvanlige , men uundgelige skridt , at bede mine socialdemokratiske kolleger og alle , der mener , at Parlamentet br tale et meningsfyldt sprog , om at stemme imod betnkningen , der brer mit navn , men som ikke lngere er udtryk for mine tanker og ider .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Hr. formand , rede kolleger , frst vil jeg gerne sige , at jeg glder mig over den lidenskab , min ven , Giorgos Katiforis , stadig nrer for dette s vigtige emne s sent om aftenen .
Jeg vil gerne flge hans opfordring , men frst vil jeg begynde med analysen .
<P>
Til at begynde med skal vi dog sprge os selv , hvilken kvalitet Den Europiske Unions konomiske politik har for jeblikket , eller hvilken kvalitet de 11 medlemslandes konomiske politik har , for det er det , det kommer an p i frste omgang .
Vi har i den forbindelse spurgt eksperter , og deres svar var meget interessant .
Jeg tror dog , at de vigtigste dommere i forbindelse med , om nogen frer en god eller en drlig konomisk politik , for jeblikket er de internationale finansmarkeder og det , der afspejles i vekselkurserne .
Her konstaterer vi , at euroen er svag i forhold til dollaren , det vil sige , at de internationale finansmarkeder bedmmer den nuvrende konomiske politik i de 11 medlemslande i Den Europiske Union , som har euroen som valuta , negativt .
<P>
Hvorfor er det sdan ? Skyldes det Den Europiske Centralbank ?
Her m man sige klart nej . Den Europiske Unions finansielle forfatning er god .
Den Europiske Centralbank rder over alle de instrumenter , der kan st til rdighed for en centralbank . I spidsen af Den Europiske Centralbank str overbevisende personligheder .
Disse har ogs udfrt deres opgave med hensyn til at passe p prisstabiliteten , og den rentepolitik , de har frt , har prcist fulgt denne opgave . Alts kan det ikke skyldes Den Europiske Centralbank .
<P>
Skyldes det prognoserne for vkst og beskftigelse i de kommende r ?
Prognoserne er ret gode .
Den konomiske vkst sknnes at blive 3 % i forhold til 1,9 % i 1990 ' erne .
Der bliver en - om end langsom - tilbagegang i arbejdslsheden .
Prisstabiliteten i Den Europiske Union er bedre i de 11 medlemslande end i USA .
Vi har prisstabilitet , en inflationsrate p under 2 % .
Ogs de langfristede renter er lavere end i USA .
<P>
Den egentlige grund til , at de europiske lande fr en drlig karakter , er , at der er blevet taget for langsomt fat p de strukturreformer , der er ndvendige i Europa .
Frst fleksibiliteten p arbejdsmarkedet .
Vi ser , at arbejdslsheden er get hurtigere tilbage i de lande , ogs i landene i Den Europiske Union , som har udformet deres arbejdsmarked mere fleksibelt , end i andre lande .
I nogle lande ligger arbejdslsheden imidlertid p under 5 % .
<P>
Dernst den store opgave med reformen af de sociale sikringssystemer og deres tilpasning til betingelserne p et europisk hjemmemarked - ogs her ligger vi stadig langt tilbage i Europa .
Derefter forbedringen af betingelserne for forskning og udvikling - her er der fjendtligheden over for teknikken i Den Europiske Union , som sikkert virker som en hmsko for forskning og udvikling i Den Europiske Union .
S er der den kendsgerning , at beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret hos os i Europa , isr for sm og mellemstore virksomheders vedkommende - og de er srligt kreative - er for dyr og fungerer ikke tilstrkkeligt .
<P>
Jeg tror ogs , at vi i forbindelse med elektroniske penge for jeblikket er ved at forpasse de chancer , der allerede benyttes samtidig i andre lande , p den mde , at vi tilpasser rammebetingelserne for langsomt .
Vi mangler ogs en rettidig tilpasning af vores uddannelsessystemer .
Nr det for jeblikket krves i f.eks. Tyskland , at der hentes elektrikere fra andre lande til Den Europiske Union , viser det , at vores uddannelsessystemer har svigtet her , og at de ikke er blevet tilpasset rettidigt til informationssamfundets betingelser .
Med andre ord : Det gr for langsomt .
<P>
Det gr ogs for langsomt med tilpasningen i forbindelse med afskaffelsen af monopoler .
Inden for telekommunikation er vi net forholdsvis langt .
Der er stadigvk store mangler inden for postvsenet , og ogs p energiomrdet er der stadigvk utrolig meget at gre i forbindelse med afskaffelsen af monopoler .
Der er isr anledning til at frygte , at private monopoler trder i stedet for de gamle offentlige monopoler p nogle omrder , hvilket ville betyde , at vi med hensyn til konkurrencen , med hensyn til det , som borgeren rent faktisk bruger , ville komme fra asken i ilden .
<P>
Nu et par ord om den grundlggende forskel i vores opfattelse og ordfrerens opfattelse .
Ordfreren tror p vkst og fremme af eftersprgselen .
Han anser det for at vre et universalmiddel . Det var - foruden mange emner , hvor vi slet ikke er s uenige - det mest ijefaldende af det , som ordfreren har foreslet .
Jeg mener ikke , at det er helt forkert , hvis man betegner hans holdning i dette sprgsml som palokeynesianisme .
<P>
Vi er derimod af den opfattelse , at denne form for konomisk politik ville vre enjet .
At vi ikke kun br holde je med en genoplivelse af eftersprgselen , men samtidig ogs med udbudsbetingelserne og med de strukturreformer , som jeg lige har remset op .
Dem skal vi tage fat p nu , for kun sdan kan vi klare os i den globale konkurrence .
<SPEAKER ID=109 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , p vegne af SPE-gruppen vil jeg gerne takke ordfreren for hans omfangsrige , meget vigtige og informative arbejde .
Jeg vil gerne understrege endnu en gang , hvor vigtigt det var med de udfrlige forhandlinger i udvalget med de eksperter , som heldigvis havde stillet sig til rdighed for Parlamentet .
Disse eksperter har ogs udtrykkeligt understreget , hvor vigtigt det er ogs at faststte investeringsinitiativer , ogs at satse p eftersprgselsorienterede instrumenter .
Jeg tror ikke , at det , som De , hr. von Wogau , her har betegnet som forldet keynesianisme , er det , der er ment hermed , for ingen nsker at give afkald p stabilitet , ingen nsker at give afkald p soliditet , men vi skal derimod finde et rigtigt policy mix i Den Europiske Union .
Herunder hrer bde udbuds- og eftersprgselsorienterede foranstaltninger .
Vi ser det jo ogs i de andre lande i verden , som har strre succes end f.eks. Deres hjemland , og hvor det netop har vret praktiseret med succes i mange r .
<P>
Jeg er heller ikke for pessimistisk med hensyn til udsigterne her i Den Europiske Union .
Endelig kan vi se , at konjunkturerne er steget betydeligt efter et rs konomisk og Monetr Union i Den Europiske Union .
Med rette satser Kommissionens rsberetning p en positiv videreudvikling .
Endelig er de verdenskonomiske og verdenspolitiske rammebetingelser gunstige .
De skal blot udnyttes .
Vi skal langt om lnge beslutte at koordinere det sledes , at vi faktisk organiserer synergieffekter , som i virkeligheden gr en bredygtig vkst p hjt niveau mulig for en lngere periode .
<P>
Jeg m sige , at sagen med euro-dollar-kursen ikke bekymrer mig , ikke kun fordi jeg ser et opskrivningspotentiale for euroen her , nej , men fordi euro-dollar-kursen giver det europiske eksporterhverv en ekstra vkst og dermed har underbygget dets rolle som konjunkturmotor i en vigtig fase af den europiske konomiske udvikling .

Jeg har allerede sagt , at Den Europiske Union stadigvk mangler en flles vkststrategi , der bidrager til , at den gensidige afhngighed mellem EU ' s nationalkonomier rent faktisk ogs kommer til sin ret , og at det indre marked kan udfolde sin optimale funktionsmde .
<P>
Det hnger ikke kun sammen med , at der stadigvk mangler strukturreformer . Naturligvis er strukturreformer vigtige hos os .
Men hvem har nogensinde beregnet den konomiske vgt af disse strukturreformer sledes , at vi ved , hvad disse rent faktisk kan bidrage med , s der opns vkst , investeringer og beskftigelse ? For s vidt kan vi ikke give afkald p organiseringen af vkst .
<P>
Jeg synes , at det er en skam , at det stadigvk ikke er alle aktrer i den makrokonomiske dialog , der kan indse ndvendigheden af en koordinering .
Vi skal netop vide , at vi stadigvk ikke er uafhngige af eksterne risici og stadigvk heller ikke er uafhngige af interne risici for den europiske vkst , for vksten i EU .
Endelig viser f.eks. indikatorerne her hos os i Den Europiske Union , at vksten og dens udsigter lnge ikke har vret s stabile som i 1980 ' erne . Det har ogs noget at gre med tillid .
Jeg mener ikke , at vi skal overlade dommen til de finansielle markeder , men vi skal srge for , at der opstr strre tillid til udviklingen i Den Europiske Union bde p forbruger- og produktionssiden .
<P>

Flleseuropiske perspektiver krver det ogs - det vil jeg ikke bestride - i forbindelse med udviklingen af lnpolitikken , der efter min mening i forvejen i EU er orienteret forbilledligt mod ECB ' s produktivitets- og prismlstning .
Det m ikke fre til en renationalisering af inflationsbekmpelsen p medlemsstatsniveau , som det sker under indtryk af de stigende olie- og rstofpriser .
<P>
Det er vigtigt for Den Europiske Union og organiseringen af vksten med en uafhngig bedmmelse af den europiske konomiske politik .
Vi har simpelthen brug for en rsberetning om Unionens konomiske og sociale situation , sledes at det er muligt at fre en EU-politik med benchmarking og konkrete kvantitative og kvalitative tal og ml for investeringer og vkst .
Det skal integreres i grundlaget for den konomiske politik .
Jeg mener , at en overtrdelse heraf i sidste ende ogs m flges af en detaljeret rsagsanalyse af de pgldende nationalkonomier .
<P>
Den gunstige konjunkturudvikling skal naturligvis med rette nu ogs anvendes til , at strukturmanglerne kan afhjlpes bedre ved hjlp af et vkstoverskud . Imidlertid br vkstoverskuddet ogs udnyttes til investering i videnssamfundet , i forskning og udvikling , i den kostbare ressource mennesket .
Initiativer som internetadgang i hver skole eller livslang kvalificering er et fornuftigt initiativ her , som ogs modstandere af statslige udgiftsprogrammer m godkende , sledes at der kan organiseres fremtidsevne og fuld beskftigelse i Unionen .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , vores kollega Giorgos Katiforis ' begejstring og overbevisning har forhindret ham i at gre det , der er normalt , nr en ordfrer forelgger en betnkning , nemlig at forsvare den betnkning , han forelgger p plenarmdet .
Det har han ikke gjort . Han har forsvaret sin holdning , men det var ikke den , der blev vedtaget af udvalget .
Vi har klart forskellige synspunkter . Et af dem er , at vi finder , at vi kan have tillid til udviklingen i den europiske konomi .
I gr ppegede kommissr Solbes for os i et indlg i konomiudvalget , at prognoserne for den europiske konomi for i r og nste r faktisk er fremragende .
Ja , ikke nok med det , der blev nvnt eksempler p nogle medlemsstater , hvis problem er , hvad de skal gre med det offentlige overskud .
De problemer , der blev bragt op , er f.eks. at vlge mellem at nedstte skatterne eller reducere det offentlige underskud , selvflgelig for at hindre en prisstigning eller - s vi forstr hinanden - at opbygge en srlig reserve til at klare de mulige farer for den sociale bistand p grund af den demografiske udvikling i Den Europiske Union .
<P>
Vi er tilbjelige til at tro , at der er en solid basis for denne konomiske vkst i Unionen , nu og i de kommende r , og at vi skal tage i betragtning , at vi er med i en ben , globaliseret og meget konkurrenceprget konomi .
Hvis vi nsker at indhente USA ' s lederskab eller endog overtage det , s er det , man skal gre , at undg den interventionspolitik , som hr . Katiforis indledningsvis foreslog , at undg en for stor intervention fra det offentliges side ved opbygningen af infrastrukturer .
P den anden side har medlemsstaterne modsat sig at bidrage med flere midler , da vi diskuterede Agenda 200 , hvilket alts betyder , at vi p europisk plan ikke vil rde over ret meget i de kommende r .
<P>
Til gengld understreger vi behovet for at blive ved med at udbygge og opbygge det indre marked i Europa , som stadig har alvorlige mangler .
Der er stadig sektorer , f.eks. luftfarten , energisektoren , telekommunikationssektoren , hvor det viser sig , at de omkostninger , som vores virksomheder skal bre , stadig er meget hje , hvis vi sammenligner enhedsomkostningen i forhold til USA og andre lande , der er lige s konkurrencedygtige p internationalt plan .
<P>
Denne betnkning indeholder en oplysning iflge hvilken , de administrative omkostninger for at oprette et nyt firma er 500 euro i USA og i gennemsnit 1.600 i Den Europiske Union .
Der er alts stadig for meget bureaukrati og for meget intervention .
Vi finder , at det er ved til punkt og prikke at opfylde de aftaler , der faststtes i de programmer , som flger op p stabilitetspagten , og ved at blive ved med at arbejde hen mod et marked med stadig frre hindringer p alle niveauer , at vi nr op p det niveau for konkurrencedygtighed , som Den Europiske Union behver .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz">
Hr. formand , kre kolleger , den passion , som de foregende talere tillgger hr . Katiforis , havde i mine rer ikke andet forml end at f Parlamentet til at leve op til forventningerne hos de mere end 10 millioner arbejdslse , udstdte og drligt stillede i Den Europiske Union .
Formlet med at henvende sig til Europa-Parlamentet var at give de europiske folk hb .
Der er konomisk opsving , ja , men dette medfrer kun en ubetydelig nedgang i arbejdslsheden i Europa .
PPE-DE og De Liberales stemmer har i hj grad nedtonet eller ligefrem vendt rundt p hans budskab .
Det er grunden til , at vi ikke har stemt for betnkningen , som blev ndret af dem p trods af vores anstrengelser , og vi vil ikke stemme for den i dens nuvrende udformning .
<P>
Hvad er minimumskravene for , at vi stemmer for denne betnkning ?
For det frste skal det bekrftes , at der er plads til et Europa i vkst , men et bredygtigt Europa i vkst , der navnlig overholder de forpligtelser , Den Europiske Union indgik p konferencerne i Kyoto og Buenos Aires .
Der skal lses enorme opgaver for at overholde vores forpligtelser fra nu af og frem til det skbnesvangre r 2008 , hvor vi br vre net ned p 1990-niveau med hensyn til udslip af drivhusgas .
Der skal udfres et enormt stykke arbejde inden for transport , energi og endda med henblik p at erstatte krsel med kommunikation p Internettet .
<P>
For det andet er selv en vkst p 3 eller 4 % , som forekommer os fuldt ud muligt , ikke tilstrkkelig til at nedstte arbejdslsheden , hvis vksten ikke medfrer en udvidelse af antallet af arbejdspladser .
Og det skal siges meget klart , at dette opns gennem flere ydelser , flere systemer inden for den tertire sektor og en yderligere reducering af den gennemsnitlige arbejdstid , uanset hvilke metoder vi anvender for at n dertil .
<P>
For det tredje er vi helt enige i , at vi m ndre relationerne p arbejdsmarkedet i Europa , men for os vil dette klart sige , at man skal bevare og forstrke den menneskelige kapital .
Erfaringsmssigt ved vi i Europa , at hvor lnnen er lavest og lnforholdene mest fleksible , er arbejdslsheden hjest , og hvor lnnen er hjest og arbejdsmarkedet bedst reguleret , er arbejdslshedsprocenten lavest .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg tror ikke , det er hb , men snarere dyb skuffelse , denne politik vkker hos de europiske arbejdstagere .
Det beslutningsforslag , som vores udvalg har vedtaget , beviser , at ikke kun Europa-Kommissionen , KOFIN-Rdet og ECB , men ogs Europa-Parlamentet er fortaler for og tilhnger af en strkt neoliberalistisk konomisk og social politik , som har ophobet kolossale negative konsekvenser for arbejdstagernes og andre brede befolkningslags leve- og arbejdsvilkr i EU ' s medlemslande .
<P>
Udvalget forkastede hjlydt alle ordfrerens forsg p med redegrelsen i sin betnkning at tilfre debatten om den konomiske situation i EU en anden dimension og sende nogle af de signaler til Kommissionen og Rdet , som Europa-Parlamentet som et folkevalgt parlament burde opfange fra EU ' s befolkninger .
Selv det positive bidrag fra de internationale konomiske institutter og de eksperter p meget hjt niveau , som havde gjort rede for problemstillingen og var kommet med ider , fik en drlig modtagelse .
<P>
Med dette beslutningsforslag ptager Parlamentet sig et stort ansvar over for de befolkninger , der har valgt det , nr det sttter en yderligtgende neoliberalistisk konomisk og social politik , en politik , som fremmer privatiseringen af alt , som er i strk opposition til alt , hvad der er offentligt , som kuldkaster arbejdstagernes arbejdsmssige , lnmssige , sociale og sikringsmssige rettigheder , indfrer en benhrd finanspolitik med strke befolkningsfjendtlige og asociale kendetegn og fungerer som reprsentant for arbejdsgiverne , nr det krver endnu strre fleksibilitet og beskftigelsesegnethed af arbejdstagerne , hvis de vil have et arbejde .
<P>
Vores gruppe gr kategorisk imod denne holdning og vil p denne baggrund ikke stemme for beslutningsforslaget .
Den stemmer imod .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Kommissionens dokument om Den Europiske Unions konomi i 1999 forekommer os i hj grad at vre udarbejdet i kancellisprog , og det viser drligt nok , hvorfor vores prstationer i fortvivlende grad stadig er mindre end det resultat , som de enorme menneskelige ressourcer i Europa kunne muliggre .
Det er da rart at konstatere , at den fastsatte vkst p 3 % for 2000 , som kunne forekomme urealistisk , da Kommissionen foruds den i november 1999 , i dag har gode chancer for at blive virkelighed og dette p trods af en fortsat inflation , eftersom toppen p 2 % for eurozonen i januar trods alt fortsat er ubetydelig i forhold til tidligere .
<P>
Men man har indtryk af , at denne vkst , der frst og fremmest skyldes USA ' s prstationer og dernst en vkst i produktionen i den nye konomi gennem nye informations- og kommunikationsteknologier , fremmes af det almindelige verdensmarked p trods af vores svagheder .
<P>
Vi er godt klar over disse svagheder , og problemerne skal lses straks , f.eks. de strukturelle stivheder og store obligatoriske bidrag .
Men lad os ikke glemme , at der netop er blevet tilfjet endnu en svaghed - en ny svaghed - med den flles mnt .
Sledes plgger sammenslutningen af de monetre politikker og den gradvise tilnrmelse af andre politikker de forskellige lande i eurozonen ekstra stivheder ved at tvinge en adfrd , som ikke ndvendigvis er tilpasset til deres strukturer og deres respektive konjunkturer , ned over dem .
<P>
Denne sammenslutning anses som noget positivt i Kommissionens rapport .
Men i virkeligheden kan det ikke udelukkes , at den frer til en samlet situation , som ikke er optimal .
Hvis man hertil lgger det mrkvrdige med hensyn til en flles mnt , som ikke er skabt af en stat , der selv er skabt af et folk , kan man nemt forklare det , der forbliver det store mysterium med hensyn til den manglende tiltro til euroen .
Det er sandt , at man tog godt mod den flles mnts svagheder i den frste tid i 1999 , eftersom den ville fremme vksten p en mde , man ikke turde hbe p , men man kan ikke for evigt skjule , at den i virkeligheden er symbolet p drlige politikker og drlige funktionsbetingelser .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , det foreliggende forslag til beslutning er omstridt ; i betragtning af det emne , det vedrrer , kan det ikke overraske srligt meget .
konomer er nu engang ikke s enige , i hvert fald ikke nr det drejer sig om fremtiden .
<P>
Ordfrerens ubekymrede opfordring til en strre konomisk vkst forekommer at vre en tiltrkkende mde at lse den hje arbejdslshed p . Men i virkeligheden er det kortsigtet politik .
Selvom han opfordrer til bredygtig vkst , har dette intet at gre med bredygtighed .
Nr vi tager hensyn til kologiske og demografiske udviklinger , burde vi netop tilskynde medlemsstaterne til selektiv konomisk vkst .
Flere investeringer samt strre produktion og forbrug skaber kun kortvarig velfrd .
Forbruget af knappe rstoffer og energi skal reduceres vsentligt .
<P>
Andre prioriteter er afbetalingen af hj statsgld og omstruktureringen af pensionssystemer .
Hvis medlemsstaterne ikke gr noget ved dette , er der i fremtiden endnu frre midler til sundhedsvsen , undervisning og andre vigtige offentlige sektorer .
<P>
En opfordring til , at medlemsstaterne frer en mere aktiv politik , virker meget mrkvrdig .
Den tager ikke hensyn til de seneste beretninger fra Eurostat om den stigende inflation , som i mellemtiden belber sig til 2 % , det maksimalt tilladelige .
Den , som alligevel vil have hjere offentlige udgifter , behver ved gennemfrelsen heraf ikke vente lnge p Den Europiske Centralbanks nste renteforhjelse .
Hvad staten s kan skabe af job , tilintetgres igen af den ugunstige udvikling for navnlig de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Den hje arbejdslshed i Den Europiske Union bekymrer os alle sammen , i hvert fald nu hvor den faldende tendens ikke synes at fortstte .
Fremme af beskftigelsen er imidlertid en langvarig sag , en strukturel politik .
Det er frst og fremmest medlemsstaterne , der har til opgave at fre en god politik .
Men s skal de ogs have rigelige muligheder for det .
Usmidighed ved at plgge sociale konvergenskriterier og andre EU-retningslinjer bidrager bestemt ikke til den nskede jobvkst .
En forskydning af skattetrykket fra arbejde over p forbrug af rstoffer og mineraler yder netop et bredygtigt bidrag .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , fornrmet over de 14 medlemsstaters ubegrundede fordmmelse af strig tager jeg nu stilling til Katiforis-betnkningen .
Vi mangler stadigvk optimisme og tro i Europa , s vi i virkeligheden kan tnke p en positiv konomisk udvikling .
Grundene hertil er efter min mening mangfoldige .
Vi har prstationshmmende styringssystemer i Europa .
Den gennemsnitlige indkomstskattesats er p over 50 % i Europa .
Reagan-regeringen beviste i 1980 ' erne med et meget modigt skridt , at en meget kraftig skattereduktion , nemlig fra 70 % til 28 % , sanerede USA ' s budget effektivt .
Skatteprovenuet for de personer , der tjener mest , faldt heller ikke ved denne reduktion , tvrtimod .
I 1984 steg skatteprovenuet faktisk i forhold til 1980 fra 17,6 % til 25,6 % , relateret til skatteprovenuet for de personer , der tjener mest .
Ogs vi i Europa br finde mod til at indfre et lavskattesystem .
<P>
Ud over denne grund er der imidlertid ogs andre omrder , som er afgrende for vores endnu ikke srligt positive konomiske udvikling .
Mngden af love i Europa , de alt for komplicerede love , har frt til et bureaukrati , som i sidste ende betyder , at etablering af virksomheder varer 11 uger hos os og halvanden uge i USA .
Rundsprger p europiske universiteter har vist , at 60 % af de studerende nsker beskftigelse inden for det offentlige og kun 40 % inden for det private .
Vi har brug for mere konkurrence i Europa , og det isr i forbindelse med ny teknologi , sledes at ml som fuld beskftigelse og vkst sikres effektivt .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , koordineringen af den konomiske politik med den monetre politik gr uden tvivl fremskridt .
Afgrende for den europiske konomi er et mere fleksibelt arbejdsmarked , ny teknologi , erobring af markedsnicher og bedre rammebetingelser for etablering af innovative og kreative virksomheder .
I den monetre politik handler det om afbalancerede budgetter , en lav inflationsrate og udviklingen af en stabilitetskultur .
Her svarer arbejdsgivernes og arbejdstagernes interesser njagtig til hinanden .
<P>
En synkronisering af den konomiske og monetre politik med socialpolitikken inklusive flles kvantitative ml kan dog ikke gennemfres for jeblikket .
Vi PPE-medlemmer i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har flere gange understreget , at medlemsstaternes rlige aktivitetsrapporter i det mindste forekommer mere aktuelle , selvom de stadigvk udgives separat .
Et frste , men afgrende skridt ville vre at etablere konvergens i socialpolitikken .
Herunder hrer en benchmarkingprocedure med udveksling af sammenlignelige data , med en get orientering af handlingsplanerne i forbindelse med bekmpelsen af social udstdelse og fattigdom .
Opstramningen af de forskellige procedurer fra Cardiff , Luxembourg og Kln er lige s velplaceret .
Jeg hber blot , at det ikke frer til en fjerde , nemlig en skaldt lissabonmetode .
Etiketter har vi nok af , men indhold har vi for lidt af .
Der krves forenkling i stedet for komplicering .
<P>
Til forbedring af de sociale forhold hrer kvalitative bestrbelser som flere uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder for at opn en bedre beskftigelsesevne , en rimelig social beskyttelse og arbejdstagernes andel i overskud og kapital .
Det er ndvendigt at vurdere de rlige frem- eller tilbageskridt i medlemsstaterne i kampen mod arbejdslshed og tilsvarende at styre kontra .
Europa-Parlamentet skal i hjere grad deltage i denne proces .
Der er taget hul p det , fra beskftigelsesugen i november over integreringen af arbejdsmarkedets parter og ngo ' erne frem til vores debatter i plenarforsamlingen i al offentlighed .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , jeg vil gerne frst nske min kollega hr . Giorgos Katiforis tillykke med den betnkning , som han har fremlagt .
Ikke den i dag , men den i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , for det drejer sig ud fra et politisk synspunkt om to vidt forskellige betnkninger .
I store trk kan vi sige , at den frste betnkning er en venstreorienteret betnkning med sociale hensyn ved siden af de konomiske problemer , mens den betnkning , der nu kommer os i hnde , og som hr .
Giorgos Katiforis har afstet fra at forsvare - og dt synes jeg han gr ret i - er en hybrid , hvor de vigtigste konklusioner baseret p sociale hensyn er fjernet .
<P>
Hvad er det s , som hr . Giorgos Katiforis havde lagt frem , og hvad er det , der er blevet fjernet fra betnkningen ?
Han lagde en ambitis betnkning frem , han foreslog et optimistisk Europa , der ville opstille kvantitative ml for de resultater , som skulle ns .
Europa har haft fremgang gennem tiltag med kvantitative ml .
Hvorfor har man s fjernet forslaget om , at Europas aktive befolkning skal n op p 75 % af den samlede befolkning , nr vi nu har et niveau p ca . 60 % ?
En aktiv befolkning p 60 % er meget lidt , nr man sammenligner med Japan eller USA , og vi kan ikke producere det samme som disse lande med en s lav beskftigelsesprocent .
<P>
Vi m derfor ge beskftigelsen ved hjlp af konkurrencedygtige arbejdspladser .
Sledes som det er blevet formuleret for topmdet i Lissabon , skal vi skabe videnskabeligt uddannet arbejdskraft til de nye teknologier .
Vi m ogs have get investeringsrytmen ganske vsentligt .
<P>
Hr . Wogaus krav om , at arbejdskraften skal vre mere fleksibel , er et argument , som vi kender udmrket .
Heroverfor vil jeg gerne fremfre det portugisiske eksempel , hvor arbejdsmarkedets love ikke er fleksible , men hvor arbejdslsheden er under 5 % - og er blevet stadig mindre gennem de seneste r - fordi investeringerne stiger ( med sttte fra EU , selvflgelig ) i en meget kraftigere rytme end i de andre EU-lande .
Derfor vil vi have et Europa med konomisk vkst , men med sociale hensyn .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle">
Hr. formand , jeg kan forst , at Katiforis har svrt ved argumentationen , men efter min mening er dette en god betnkning med en fornuftig analyse .
Man siger , at det gr bedre for Europa , men nr dette er sagt , m vi alligevel vre klar over , at der fortsat er store forskelle mellem de enkelte medlemslande .
<P>
Europas store problem er stadigvk arbejdslsheden .
Man kan efter min mening ikke sige , at det gr godt for Europa , nr mellem 16 og 17 millioner europere ikke har noget arbejde . Hvorfor vokser Europa ikke tilstrkkeligt ?
Hvorfor er euroen s meget svagere end dollaren ?
Jeg mener ikke , at vi skal hente al inspiration fra USA , men , hr .
Katiforis , jeg er overbevist om , at vi faktisk kan lre en del af dem , f.eks. om frre regler p arbejdsmarkedet , om lavere omkostninger til arbejdskraft , om lavere skatter eller om muligheden for at starte virksomhed . Der er et andet virksomhedsklima i USA end i Europa .
Vi har hrt om omkostningerne og bureaukratiet , at det koster 1.600 euro i Europa , men kun 500 euro i USA , at det tager 11 uger at starte en virksomhed i EU , men kun halvanden uge i USA .
Det kan ikke fortstte p denne mde !
Det tror jeg , at Katiforis ogs forstr . Europa skal blive mere konkurrencedygtigt .
<P>
I et meget interessant bilag til denne betnkning fremhver Richard Layard nogle lande som forbilleder , nemlig Storbritannien , Nederlandene og Danmark , hvor afhngigheden af overfrselsindkomster er reduceret , og arbejdslsheden er faldet . Layard nvner specielt problemerne for de langtidsledige .
Det er med hensyn til dette , at vi adskiller os fra USA .
I Europa betaler vi folk for ikke at lave noget - det gr man ikke i USA . Derfor er der brug for en anden form for politik , ikke den amerikanske politik i alle forhold , men Europa har brug for en politik , som fjerner os fra afhngighed af overfrselsindkomster , en politik , som indebrer , at mennesker fr mulighed for at f en god uddannelse , som passer til de nye job , at det bliver lettere at starte virksomhed , at virksomhedsklimaet bliver bedre , og at nye teknikker og ider udnyttes fuldt ud .
Vi europere kan , hvis vi europere fr chancen . Det synes jeg , at vi fr med denne betnkning !
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , jeg vil som s mange andre takke Katiforis for en interessant betnkning .
Nr jeg lser betnkningen og ser det billede af EU ' s konomi , som beskrives i betnkningen , synes jeg , at det er et meget bekymrende billede .
Investeringsniveauerne er for lave , arbejdslsheden er fortsat alt for hj , og vksten er ikke stor nok .
Derfor er det mske ikke s mrkeligt , at euroen fortsat taber terrn til andre valutaer til trods for , at der gr rygter om , at Den Europiske Centralbank hemmeligt foretager sttteopkb af euro .
<P>
Ordfreren konstaterer , at stabilitet ikke er et ml i sig selv , hvilket jeg er enig i .
Der tales alt for meget om stabilitet , konvergens og samordning , men alt for lidt om de faktorer , som skaber innovation og udvikling .
For mig virker MU-samarbejdet som en tung kolos , der har svrt ved at flge med i den pulserende konomi .
Mine konklusioner af dette adskiller sig dog helt fra de forrige taleres konklusioner .
Jeg tror , at man skal satse p de menneskelige ressourcer , dels gennem en makropolitik , som skaber eftersprgsel og nye jobmuligheder , dels - mske frem for alt - ved at satse p foranstaltninger ude p arbejdspladsen som uddannelse , demokrati p arbejdspladsen og gode sociale forhold .
Hvad dette angr , ser jeg nemlig MU-projektets strste svaghed . Man kan nemlig ikke som en anden baron von Mnchhausen lfte de europiske konomier oppefra .
I stedet skal man mobilisere det arbejdende folk og befolkningerne ude i medlemslandene .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg har det indtryk , at mange af de foregende talere ikke har lst betnkningen om EU-konomien - oversigt 1999 fuldstndigt og bevidst ikke har villet lytte til gruppeordfrer , Karl von Wogau , for det dokument , som vi debatterer i dag , og hvorom der er udarbejdet en betnkning , refererer til succesoplevelsen ved indfrelsen af euroen .
Den gr opmrksom p problemerne i 1999 , hvor der trods vanskeligheder kunne noteres valutastabilitet , prisstabilitet , get beskftigelse og begyndende opsving , og hvor et fald i arbejdslsheden begyndte .
Den gr opmrksom p et begyndende opsving p lngere sigt , og den gr opmrksom p perspektiver og ndvendige foranstaltninger , som Karl von Wogau ogs kom med tilfjelser til .
<P>
Jeg er glad for hrdheden i denne diskussion , fordi den ogs understreger , at der er forskellige tilgange til den konomiske politik .
Vi nsker at fortstte ad den vellykkede europiske vej med vkst og beskftigelse og et fungerende indre marked og at fremskynde og supplere dette med ndvendige foranstaltninger .
De venstreorienterede i Parlamentet nsker ikke at fortstte ad denne vej , de dramatiserer derimod tingene sledes , at de siger : Vi har brug for indblanding fra statens side , ikke for en fortsttelse og styrkelse af markedskonomien .
Indblandingen fra statens side har altid frt til en strre gldsstiftelse , og den strre gldsstiftelse har altid skadet vkst og beskftigelse samt den sociale retfrdighed .
<P>
Det er den diskussion , vi frer her . Jeg vil gerne sige til Dem i den forbindelse , at vi nsker mere frihed og mindre stat .
Vkst og beskftigelse skabes ved hjlp af virksomheder med gode rammebetingelser og ikke ved hjlp af indblanding fra statens side !
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , hr . Karas , jeg vil svare Dem straks .
Ogs Socialdemokraterne i Parlamentet nsker det indre marked .
Ogs vi kmper og argumenterer for euroen , men vi nsker social markedskonomi , og vi nsker ingen markedskonomi , som den praktiseres i USA .
Parlamentet har i hvert fald hidtil med f undtagelser vret enig i , at USA ikke er vores forbillede , men at vi nsker at g en anden vej i Europa . Derfor beklager jeg , at vi sandsynligvis ikke nr til enighed .
Det har vist sig , hr . Mann , at det ikke er tilstrkkeligt at afgive smukke appeller og at stille krav , men at vi derimod har brug for kvantificerbare ml .
Denne metode har stet sin prve i forbindelse med euroen , og den viser for jeblikket , hvad den duer til i forbindelse med foranstaltningerne mod ungdomsarbejdslshed .
Alle 15 lande har arbejdet p srlige foranstaltninger , og det vil ogs vre ndvendigt generelt .
<P>
Vi forventer ligeledes , at der fremover fres en mere udfrlig debat om beskftigelsespolitikken i medlemsstaterne med arbejdsmarkedets parter , med de regionale partere , med de ansvarlige p stedet - det er nemlig ikke tilfldet endnu - og vi forventer selvflgelig - her er vi igen enige - en socialpolitisk konvergens , selvflgelig sammen med aspektet modernisering af de sociale systemer .
Men nr hr. von Wogau siger , at vi er langt bagud i Europa med reformen , sprger jeg mig selv om flgende : Hvem sammenligner han os med ?
Da vel ikke med Japan ?
Og det amerikanske system er da vel heller ikke Deres alvor ?
Se p sundhedssystemet dr .
Intet sted i Europa er det s dyrt som i USA og s elendigt .
Og vi nsker naturligvis ogs at give kvinder muligheder p arbejdsmarkedet .
Heller ikke det er endnu tilstrkkeligt integreret i de beskftigelsespolitiske muligheder .
<P>
Til sidst giver jeg Dem ret p t punkt , nemlig hvad kvalificering angr .
Det er virkelig en mangel , at Tyskland er ndt til at hente eksperter fra Asien og Indien .
Denne kvalificering , disse muligheder for uddannelse skulle vi have udnyttet for mange r siden !
Men i de sidste 16 r har man desvrre sovet i timen i Tyskland p dette punkt !
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hr. formand , Den Europiske Unions konomiske status set fra arbejdstagernes synspunkt er 18 millioner arbejdslse , en udbredelse af nd , lave lnninger og forvrrede arbejdsforhold .
Kommissionen er kynisk nok til at anse ndringen i lnningerne som et positivt element , selvom der alene i Frankrig er mere end 3 millioner arbejdstagere , der modtager en ln , der ligger tt p fattigdomsgrnsen , og som nsten har lige s ringe livsvilkr som de 3 millioner andre , der holdes i arbejdslshed af en syg konomi .
Men De taler aldrig om at ndre aktionrernes indkomster , der som udgangspunkt er uendeligt meget hjere , og som vokser skandalst r for r .
<P>
Deres status er alle disse store trusts , der nedlgger arbejdspladser , selvom deres profit er hj , som ofte afskediger folk blot for at f aktierne til at stige p brsen .
11.000 nedlagte arbejdspladser hos Hoechst og Rhne-Poulenc , 22.000 hos Unilever , 10.000 hos ABB / Alstom Power , for slet ikke at tale om alle de andre .
Den konomiske vkst , som De roser Dem selv for , er kun til gavn for en heldigt stillet minoritet , for ejerne og aktionrerne i de store industri- og bankkoncerner .
Men tag Dem i agt for , at de arbejdere og arbejdslse , over for hvem man hele tiden gentager , at det gr bedre og bedre , selvom de kan konstatere , at deres livsvilkr ikke forbedres , men tvrtimod forvrres , ikke igen griber til andre metoder .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Vi str over for en meget vigtig ideologisk kamp i Europa .
Det synes jeg , at denne forhandling har vist .
Det strste politiske skel har klart vist sig i aften , og det kommer ikke som nogen overraskelse , at sprgsmlet har polariseret forhandlingen i et Parlament , der er kendt for konsensus og for at forme sin egen politik , og det glder mig at se de tydelige meningsforskelle , fordi denne betnkning er temmelig radikal .
<P>
Betnkningen er en alarmklokke for Europa .
Betnkningen foreslr radikale foranstaltninger , der i princippet vil gre det lettere at anstte folk .
S enkelt er det .
Vi har alarmerende hje arbejdslshedstal i Europa , fordi det i mange tilflde er for vanskeligt at anstte folk p grund af bureaukrati , regler og manglende fleksibilitet p arbejdsmarkedet .
Dette er den eneste rigtige fremgangsmde , fordi man bedst skaber social retfrdighed - og det er trods alt det , vi alle nsker - ved at skabe velstand , muligheder og job .
Denne betnkning signalerer meget klart , hvordan man bedst gr det , for Europa er ndt til at vgne op .
<P>
Man kan ikke skabe flere job gennem offentligt forbrug alene .
Man kan ikke skabe job ved at indfre bestemmelser om at reducere arbejdstiden , som om job var en kage , som man kan skre i stykker og fordele mellem folk .
Sdan fungerer den virkelige verden ganske enkelt ikke .
nsker De , at Europa skal st tilbage med stagnation , arbejdslshed , statsvlde og korporatisme , skal De blot stemme imod denne betnkning i morgen .
Men nsker De , at Europa skal have fremgang og begynde at give noget til Europas befolkning , s vil jeg opfordre Dem alle til at sttte betnkningen , fordi den vil skabe nye job og muligheder , og det er den eneste mde at gre det p .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="IT" NAME="Trentin">
Hr. formand , rede kolleger , betnkningen af Giorgos Katiforis havde i sin oprindelige udgave den store fordel , at den p baggrund af de prcise betragtninger i Kommissionens beretning om den konomiske situation i Europa kom med nogle strke angivelser om en EU-strategi , der kunne skabe kontinuitet og stabilitet i de udsigter til en bredygtig udvikling , der tegner sig i 2000 for alle landene p vores kontinent .
Disse angivelser drejede sig om ndvendigheden af en reel samordning af EU ' s konomiske politikker samt om opgivelsen af den separate forvaltning af de konomiske politikker og socialpolitikker , der hidtil har udgjort en alvorlig hindring for fastlggelsen af en sammenhngende strategi , hvor man bekmper arbejdslsheden og bevger sig i retning af fuld beskftigelse .
Det er dette tomrum i forvaltningen af Europas konomi , der i det mindste delvist er skyld i euroens svkkelse , kre hr. von Wogau .
<P>
Angivelserne i betnkningen vedrrte desuden oprettelsen af et flles europisk forskningsomrde og indsatsen i alle EU-landene for at skabe ensartede foranstaltninger med hensyn til forskning , livslang uddannelse og beskftigelsesmuligheder , idet man gr bort fra enhver form for illoyal skattekonkurrence mellem medlemsstaterne .
Endelig gentog de med aktuelle ord de forslag , der var medtaget i Delors ' hvidbog , om at fremme et europisk projekt med det forml at oprette et flles net for infrastruktur og tjenester .
<P>
Disse angivelser , som i stor udstrkning er i trd med retningslinjerne i det portugisiske formandskabs programdokument , der sledes vil blive drftet p topmdet i Lissabon , blev forkastet eller forvansket i Parlamentets Udvalg om konomi og Valutasprgsml af et flertal , som udelukkende fandt et midlertidigt flertal ved at st sammen om deres ideologiske aversion mod en Europisk Union , der bygger p overensstemmelse mellem de nationale politikker og ikke bare p en samling af markederne .
<P>
Hr. formand , vores Parlament , der ved mange lejligheder har forstet at give udtryk for en strk europisk tankegang , br i dette tilflde vise , at det er i stand til at opn flertal for en politisk union i Europa , der kan imdeg svaghederne og nederlagene p markederne .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Bullmann">
Hr. formand , mine rede damer og herrer , jeg er imidlertid ikke lngere s sikker p , om vi alle har lst den samme betnkning .
Efter min mening var det p hje tid , at nsten alle foranstaltninger i forbindelse med den proaktive konomiske politik og beskftigelsespolitikken blev annulleret fra hr .
Katiforis ' forslag til betnkning .
Hans navn str ganske vist stadigvk derp , men der er ikke lngere noget kvalitetssegl fra vores rede kollega p betnkningen . Jeg mener , at der mod en sdan - lad mig betegne det som vildfarelse - ulykkelig koalition i konomiudvalget , at der mod en sdan vildfarelse allerede taler de objektive data , som Kommissionen selv har fremlagt .
<P>
Vi har en skaldt beskftigelsesreserve i Den Europiske Union , ikke p 15 millioner , men p 30 millioner mennesker , som gerne vil deltage , som gerne vil vre med .
Dette skaldte beskftigelseshul koster iflge Kommissionen hvert r Den Europiske Union 12-20 % af dets bruttonationalprodukt .
I en sdan situation handler det ikke om ideologiske sprgsml som mere eller mindre stat .
I en sdan situation handler det om alles koncentrerede bestrbelser p at fjerne et sdant misforhold og at ivrkstte proaktive koncepter .
<P>
Der er et godt bevis p rigtigheden i denne tese . De kolleger , der stemte imod Katiforis-betnkningen i den oprindelige form i konomiudvalget , opfordrer jeg til at se p , hvad Kommissionen selv forelagde af forslag sidste mandag p det ekstraordinre topmde i Lissabon !
Hvad finder De i det skaldte Prodi-papir ?
Hvis De lser forslagene - hr .
Karas , jeg har ogs lst dem - hvis De flger dem opmrksomt , hr. von Wogau - hr . Gasliba i Bhm er her desvrre ikke lngere - vil De finde det , som De har stemt imod , nemlig konkrete ml til forhjelse af erhvervskvoten til 70 % frem til 2010 .
Dette er ikke andet end katiforislogik .
De vil finde konkrete ml til reduktion af arbejdslshedskvoten til 4 % .
Giorgos Katiforis nskede intet andet i de oprindelige formuleringer i sin betnkning . De vil finde en klar udtalelse om , at fuld beskftigelse ikke er t emne blandt mange , men derimod det centrale emne i den europiske konomiske politik .
Vi nsker ikke andet med vores ndringsforslag . Derfor nsker vi bred opbakning fra Parlamentet , fordi Parlamentet ikke skal komme bagud med hensyn til det , Kommissionen allerede har erkendt for Portugals vedkommende .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="SV" NAME="Frm">
Hr. formand , kolleger , betnkningen af Katiforis er spndende .
I sin oprindelige form viser den vejen for en fornyet konomisk politik , som sigter p mere end blot stramning og balance .
Nu er EU jo endelig i en situation , som indebrer , at vi kan opn hj vkst og for alvor tage kampen mod arbejdslsheden op uden at stte ml som prisstabilitet og budgetbalance p spil .
Derfor er det trist , at PPE-DE og ELDR i udvalget stemte de forslag ned , som tager kampen mod arbejdslsheden alvorligt .
Forhandlingen og afstemningen her i plenum br ndre dette .
<P>
Det er dog gldeligt , at der blev opnet enighed om nogle af de strategisk vigtige forslag , nemlig at Unionens konomiske politik br prioritere investeringer bl.a. for at integrere alle unionsborgere i informationssamfundet , hvilket kan f stor betydning ogs konomisk .
Jeg tnker ogs p vigtigheden af at styrke de transeuropiske netvrks forbindelser til kandidatlandene bde med hensyn til fysiske transporter og IT-infrastruktur .
Dette er vigtigt for tilvksten , men ogs for at undg klfter mellem mennesker bde inden for EU og over for kandidatlandene .
<P>
Kandidatlandene m ikke halte bagefter , men de skal blive en del af ambitionen om , at EU skal vre frende i verden p kommunikationsomrdet .
Det krver , at samfundet tager ansvar for en hurtig og kraftig udbygning af moderne IT-infrastruktur , som ogs nr ud til sm virksomheder , fattige egne og almindelige borgere .
Den chance har vi nu .
Lad os gribe den !
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="NL" NAME="van den Burg">
Hr. formand , fordelen ved frst at tale i slutningen af en sdan forhandling er , at man kan reagere p , hvad de foregende talere har sagt .
Jeg vil gerne sige , at jeg absolut ikke er enig med fru Villiers i , at denne forhandling er s interessant .
Jeg tror , at Europa-Parlamentet absolut ikke gr sig selv en god tjeneste ved kun at tnke i gamle kategorier og give udtryk for gamle politiske strmninger og opfattelser .
Det ville have vret meget bedre , hvis vi havde forsgt at n frem til kompromiser og udvikle en flles opfattelse .
<P>
Jeg tror , at Europa-Parlamentet p denne mde stter sig selv uden for diskussionen netop p et tidspunkt , hvor der er en meget interessant udvikling i gang i Den Europiske Union , hvor der meget mere tydeligt udarbejdes en sociokonomisk plan og en meget bred plan .
<P>
Det portugisiske formandskab har forelagt en temmelig bred dagsorden for det ekstra topmde i Lissabon .
Kommissionen har gjort det i sin femrsplan ved ogs at nvne en af de fire prioriteter .
Ogs det kommissionsdokument , som nu er udarbejdet med henblik p topmdet i Lissabon , griber netop sagen bredt an p flere omrder .
Jeg synes , at det netop er en god udvikling , at sagen nu gribes an p denne brede sociokonomiske mde i Den Europiske Union , ogs fordi det er denne konomiske helhed , som udformer politik .
<P>
Jeg tror ikke , at Europa-Parlamentet vil kunne spille nogen srlig rolle i Lissabon , men heller ikke i det kommende forum i juni , hvortil vi er inviteret , men hvilke holdninger skal vi bidrage med der ?
Skal vi kun fortlle , at vi stadig er fastgroede i de gamle politiske modstninger , som der er ?
<SPEAKER ID=128 NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , mine damer og herrer . Frst vil jeg gerne takke Parlamentet for det udfrte arbejde .
Jeg finder , at der er blevet arbejdet serist og indgende . Det er rigtigt , at eksperthringerne og udvalgsforhandlingerne har gjort det muligt for os at f yderligere oplysninger af hj kvalitet .
Det er ogs rigtigt , at vi under forhandlingen her i eftermiddag har kunnet fornemme nogle vigtige uoverensstemmelser med hensyn til de mulige politikker .
Men jeg fornemmer dog ogs nogle konsensuselementer .
Jeg tror , at vi alle er enige i , at den konomiske konjunktur for jeblikket er god .
Vi er enige i at forsge at komme videre og udnytte dette jeblik til at forbedre forholdene , til at opn en klar beskftigelsesfremgang .
Jeg vil gerne komme med en hurtig kommentar til disse sprgsml for derefter at fokusere p det sidste , som forekommer mig at vre det vsentligste under dagens forhandling .
<P>
I gr - nogle af Dem har allerede kommenteret det - omtalte konomiudvalget forbedringen i den konomiske situation i Europa .
P nuvrende tidspunkt er der baggrund for at tro , at denne forbedring , som vi allerede fremhvede i overslagene i november mned , kan give os endnu bedre resultater end de oprindeligt forudsete .
Vksten i beskftigelsen er stadig god .
Det er rigtigt , at vi finder , at inflationen , til trods for tallene fra i gr , er et forhold , der skal holdes je med - vi er net op p 2 % i de sidste tal fra december - men det er ikke mindre rigtigt , at den underliggende inflation gr det klart for os , at inflationspresset skyldes nogle meget individuelle forhold som f.eks. stigningen i olieprisen og naturligvis kursudviklingen .
<P>
Da vi forelagde vores rapport , henviste vi allerede til nogle af de risici , der kunne true vksten .
Vi fremhvede grundlggende muligheden for vanskeligheder i forbindelse med den amerikanske vkst , og dermed i andre egne af verden , og et vis fornyet inflation .
En situation med fornyet inflation kan f srlig betydning , hvis den ender med at skabe omkostningsinflation , derfor taler vi altid om behovet for en lnpolitik , der er forenelig med de definitioner p inflation , som vi nsker at komme med .
<P>
Parlamentet har i sine analyser fremhvet et andet forhold : udviklingen i risikoen p brsmarkederne .
Fra Kommissionens synspunkt er det betydningsfuldt , selvom vi ikke finder , at problemet er substantielt .
Under alle omstndigheder vil jeg gerne fremhve , at vi p nuvrende tidspunkt har nogle fremragende muligheder for at gre nogle ting .
Jeg tror , at vi alle er enige i , at der efter et rti med en meget svag vkst og en uacceptabel arbejdslshed er flere ting at gre .
Der er behov for offentlig og privat investering .
Vores forsknings- og udviklingsniveau er for lavt i sammenligning med vores konkurrenters , og vi har en lav beskftigelsesgrad , der bl.a. afspejler skvhederne p vores arbejdsmarked .
Vores mlstning br derfor vre at f dette konomiske opsving til at vare ved og skabe kraftig vkst og beskftigelse .
Jobskabelse er stadig Kommissionens grundlggende mlstning , sdan som det afspejles i Prodis dokument , som er blevet sendt til topmdet i Lissabon med henblik p forhandling , i den forstand at vi satser p fuld beskftigelse p mellemlangt sigt .
<P>
Hvilken politik skal vi forsge at ivrkstte for at n disse ml ?
Efter vores mening befinder Unionen sig i en situation med konomisk opsving , men der er stadig uudnyttet produktionskapacitet .
Ikke kun udnyttelsen af den fysiske kapital , men ogs , og isr , af de nye omrder for beskftigelse .
Det policy mix , vi nsker at ivrkstte , skulle netop gre det muligt at anvende denne kapacitet fuldt ud .
Vi skal definere en makrokonomisk politik , som sttter vksten .
Det er sandt , at det ikke drejer sig om en ekspansiv politik om vkst for vkstens skyld ; det er simpelthen en budgetpolitik , som kan vre kohrent med prisstabiliteten , men som ydermere gr det muligt for os at fre en passende pengepolitik , som fremmer vksten .
Og dette policy mix vil uden tvivl vre godt for investeringen og vil fremme vksten .
Unionens mulige vkst skal efter vores mening tage srlig hensyn til visse faktorer . Jeg tror , at vi for strstedelens vedkommende er enige i den analyse , som er gennemfrt af Parlamentet .
For det frste er det absolut ndvendigt at fremme den private investering .
Unionen skal medvirke til at fremme virksomhedsnden og skabe beskftigelse ad denne vej , men man m ikke glemme den offentlige investering .
Den offentlige investering har i hj grad betalt gildet i de sidste r , og en forbedring af de offentlige finanser br helt klart tillade os en forbedring af den offentlige investering , som dog skal ske med respekt for vores forpligtelser om skattemssig konsolidering .
Fremover br vi satse stort p forskning og udvikling og p de menneskelige ressourcer .
Det er to af de store udfordringer , vi har i Lissabon .
Vi finder , at det er afgrende at komme videre med disse udfordringer med kvantificerede ml , med specifikke definitioner , som til sidst vil gre det , vi alle nsker , muligt : Nogle klare produktivitetsforbedringer , som vil gre det muligt at f strre vkst i vores samfund , med en vkst i beskftigelsen som kan formindske de sidste rs efterslb .
Det er den politik , som vi som Kommission har kmpet for , og som vi vil blive ved med at kmpe for i Lissabon .
<CHAPTER ID=9>
Den flles fiskeripolitik
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0038 / 2000 af Attwooll for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om fastlggelse af en EF-ramme for indsamling og forvaltning af fiskeridata , der er ndvendige til gennemfrelse af den flles fiskeripolitik ( KOM ( 1999 ) 541 - C5-0302 / 1999 - 1999 / 0218 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0037 / 2000 af Attwooll for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets beslutning om Fllesskabets medfinansiering af udgifter , som medlemsstaterne afholder til indsamling af data , og finansiering af undersgelser og pilotprojekter til sttte for den flles fiskeripolitik ( KOM ( 1999 ) 551 - C5-0303 / 1999 - 1999 / 0224 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=130 NAME="Attwooll">
Bde forslaget til Rdets forordning om indsamling og forvaltning af fiskeridata og forslaget til Rdets beslutning om Fllesskabets medfinansiering er meget krkomment .
Det samme glder for en forhandling under t om forslagene , da man kun fuldt ud kan forst den ene i lyset af den anden .
Jeg kan forst , at de har vret undervejs i ca. fem r .
Med den kommende omlgning af den flles fiskeripolitik i 2002 er det vigtigt , at der nu sker hastige fremskridt .
<P>
For at starte med Rdets forordning indfrer den bestemmelser om , at medlemsstater skal indsamle flere data vedrrende fiskeri end krvet iflge tidligere forordninger .
Det drejer sig om bde biologiske og konomiske oplysninger .
Forslaget indfrer ogs bestemmelser om , at medlemsstaterne skal prsentere sdanne data i aggregeret form .
Forordningen vil blive fulgt op af en gennemfrelsesforordning med nrmere bestemmelser om , hvilke nye data der skal indsamles , og hvad der skal aggregeres fra disse og eksisterende data .
<P>
Gennemfrelsesforordningen vil fastlgge et minimalt fllesskabsprogram og et udvidet fllesskabsprogram .
Disse programmer dkker ikke alle potentielle data , men de vil vre selektive , f.eks. efter type eller fiskebestand .
<P>
Forslaget til Rdets beslutning gr det muligt for Fllesskabet at medfinansiere medlemsstaternes udgifter til indsamling og forvaltning af data .
Det gr det ogs muligt for Kommissionen selv at finansiere undersgelser og pilotprojekter .
Den eneste benlyse sanktion over for medlemsstater , der ikke opfylder alle bestemmelserne vedrrende beslutningens minimale programmer , er , at de ikke vil vre berettiget til sttte under det udvidede program .
<P>
Udvalget overvejede to centrale sprgsml i forbindelse med forslaget .
Det frste handler om Kommissionens deltagelse .
Iflge det oprindelige forslag skulle de indsamlede oplysninger blot overfres til internationale organisationer , og Kommissionen ville kun f en kopi , hvis den bad om det .
<P>
Da Fllesskabet imidlertid finansierer projektet , fandt man det passende , at den ogs fik et direkte udbytte af sine investeringer .
Iflge ndringsforslag 6 bevarer medlemsstaterne sledes retten til at overfre data til internationale organisationer , men samtidig skal der ogs hvert r indsendes data til Kommissionen .
Denne ndring trffes samtidig med ndringsforslag 1 , 4 og 7 .
ndringsforslag 1 prciserer , at sknt de pgldende data skal vre videnskabeligt underbyggede , indsamles de med henblik p beslutningstagning .
<P>
ndringsforslag 4 gr det klart , at mlet med denne velse er en generel evaluering af fiskeressourcerne .
ndringsforslag 7 bestemmer , at Kommissionen hvert r skal forelgge en rapport om anvendelsen af de data , der er indsamlet i henhold til forordningen .
Dette ndringsforslag skal ogs styrke processen med tidligere og hyppigere tilbagerapportering til Kommissionen om udviklingen af dataindsamlingsprogrammet som helhed .
<P>
Det andet centrale sprgsml handlede om omrdet for dataindsamlinger under forordningen .
Hvad angr konomiske data , er der to ndringer iflge ndringsforslag 2 .
Den ene ndring skal sikre , at de nskede data ikke er mere detaljerede end ndvendigt for formlet .
Den anden ndring erstatter en henvisning til salgsprovenu og andre indtgter , tilskud , rentebelb osv . , med en henvisning til omfanget af salget .
Uden disse ndringer vil medlemsstaterne skulle afholde alt for store udgifter i forbindelse med dataindsamling , og der vil ogs vre store problemer med fortrolighed .
I overensstemmelse med disse ndringer sletter ndringsforslag 5 en reference til regnskabsposter .
<P>
Hvad angr miljdata , tales der i det oprindelige forslag kun om biologiske og konomiske oplysninger .
Kommissionen har imidlertid gjort det klart , at den selv agter at gennemfre bredere miljmssige undersgelser og pilotaktioner .
Den har ogs prciseret , hvorfor den nsker at udvide omrdet for medlemsstaternes dataindsamling p et senere tidspunkt .
<P>
ndringsforslag 3 bringer data , der er ndvendige for at overvge ndringer i vandkosystemer , ind under den aktuelle forordnings virkefelt .
Det vil lette indfrelsen af en ny forordning om miljdata og mske endda overfldiggre den .
Det skal understreges , at dette ndringsforslag ikke p nogen mde forpligter Kommissionen til at indsamle sdanne data under de minimale eller udvidede programmer .
Det giver blot Kommissionen mulighed herfor , hvis den skulle nske det .
<P>
Som allerede nvnt bestr forslaget til Rdets beslutning af to dele .
Frste del handler om finansiering af medlemsstaternes gennemfrelse af fllesskabsprogrammerne .
Anden del giver Kommissionen mulighed for selv at finansiere undersgelser og pilotprojekter . Der er to mindre ndringsforslag .
ndringsforslag 2 skal sikre , at medfinansiering til medlemsstaterne ikke blot kan dkke omkostninger i forbindelse med indsamling af data , men ogs omkostninger til forvaltning , kompilering , aggregering osv . ndringsforslag 3 og 6 skal udjvne tidsforlbet , idet medlemsstaterne frst kender programmernes omfang , nr gennemfrelsesforordningen er p plads .
Disse ndringsforslag bringer ogs tidsforlbet p linje med datoerne og forordningen . ndringsforslag 4 og 5 skal sikre en fortsat fremsendelse af finansielle oplysninger til budgetmyndigheden .
<P>
Vigtigere er det , at Fiskeriudvalget under ndringsforslag 1 accepterer Budgetudvalgets henstilling om , at finansiering skal hre ind under rubrik 1b i stedet for rubrik 3 i de finansielle overslag .
Sknt Kommissionen i sit forelbige budgetforslag opfrte bevillingerne under rubrik 3 ( Interne politikker ) , oprettede Parlamentet en ny budgetkonto B1-500 til finansiering af de aktuelle foranstaltninger .
Det sikrer , at de ndvendige ressourcer fortsat vil vre til rdighed .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , jeg tror , at vi er helt enige med den udtalelse , som fru Attwooll kommer med i begyndelsen af sin fremragende betnkning om , at disse to forslag fra Kommissionen , som gr ud p at f et bedre kendskab til den videnskabelige og samfundskonomiske situation inden for fiskerisektoren , kommer p et kritisk tidspunkt .
<P>
Den omfattende indsamling af data , der foresls , og en passende behandling heraf er meget vrdifuldt for at kunne foretage en mere stringent revision af den flles fiskeripolitik .
Forudsat - naturligvis - at man ender med at have dataene . For som vores ordfrer s rigtigt ppeger , har Kommissionens forslag ikke nogen bindende virkning over for medlemsstaterne .
Om man fremsender data eller ej er fuldstndig frivilligt , og hvis man ikke fremsender nogle , vil det blot betyde , at man ikke fr en vis konomisk kompensation , som desuden heller ikke er srlig hj .
<P>
Med den erfaring vi har med indsendelse af data i fiskerisektoren - og jeg henviser til rapporterne om opfyldelsen af FUP - tror jeg , at vi i stedet for at f en komplet oversigt over sektorens situation vil komme til at st med et forvirret billede , hvor nogle medlemsstater f.eks. vil komme med videnskabelige data , men ikke om beskftigelsen , mens andre vil indsende data om beskftigelsen , men ikke om ressourcesituationen , afhngig af om de kan - eller vil - f indsamlet disse data og viderebringe dem .
<P>
Og jeg er naturligvis ogs bange for , at der vil vre en og anden , som foretrkker ikke at f nogen finansiering , hvis han hermed kan skjule sin drlige forvaltning , hvilket vi har set selv i de tilflde , hvor indsendelsen af nvnte data er obligatorisk , som i det omtalte tilflde med FUP .
<P>
Idet det er sig bevidst om denne mangel - som forekommer mig alvorlig - s forbedrer Fiskeriudvalgets betnkning forslaget p nogle interessante omrder , isr med ordfrerens forslag om mere fornuftige indsendelsesfrister og anmodning om , at der skal ske en opflgning fra Kommissionens side .
<P>
Fra min gruppes side har vi medtaget noget , som jeg finder er to rimelige anmodninger .
For det frste at data fra undersgelser og prveudtagninger bruges i stedet for en rkke data , hvis indsamling nemt kan blive uendelig ; for det andet at man fra Kommissionens forslag fjerner de data , der specifikt vedrrer virksomhedernes skatteforhold , idet man desuden skal vre opmrksom p , at disse data om skatteforhold ikke hrer under Fllesskabets kompetence .
<P>
Men jeg finder trods alt , at betnkningen kommer meget belejligt , og jeg anmoder p vegne af min gruppe om , at den bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Hr. formand , mine damer og herrer , rede kolleger , de frste flles bestemmelser i fiskerisektoren blev allerede udstedt i 1970 .
I lbet af rene har Kommissionen igen og igen fremlagt meddelelser om situationen p markedet for fiskeriprodukter over for Rdet og Europa-Parlamentet .
Formlet var at debattere fremtidsmulighederne for en bredygtig europisk fiskeripolitik inden for produktion , handel , markedsfring og p forskellige andre omrder og dermed bestemme indholdet p ny .
Stikord som konkurrence , produktionssikkerhed , produktionskvalitet og andre kan jeg kun nvne kort her .
Betnkningen , som jeg bifalder , giver ogs udtryk for den konklusion , at Kommissionen endnu er meget langt fra sin plan om at udvikle en bredygtig fiskeripolitik .
<P>
Nogle artikler og ndringsforslag gr opmrksom p de vanskeligheder , som endnu ikke er lst .
Gennemfrelsesforordningen vil klarlgge nogle af dem .
Jeg bifalder ogs alle de vurderinger , der peger p , at de 265.000 fiskere , der arbejder i EF , som ofte bor i fjerntliggende kystomrder , som arbejder p den nederste grnse af et ml 1-omrde og sikrer deres indkomst , stadigvk ikke er godt rustet til oprettelsen af et ensartet indre marked ved bningen af verdenshandelsmarkedet .
<P>
Jeg vil i den forbindelse ogs gerne gre opmrksom p strukturproblemerne p dambrugsomrdet og p sprgsmlet om dets indordning under landbruget .
Uden at kunne g nrmere ind p den nuvrende grzone vil jeg foresl , at der ogs her trffes klare afgrelser med en ny fiskeripolitik .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Frst vil jeg gerne lyknske fru Attwooll med udarbejdelsen og prsentationen af hendes betnkning .
Jeg glder mig over oprettelsen af fllesskabsrammer for indsamling og forvaltning af fiskeridata , hvilket jeg finder helt afgrende for en ordentlig vurdering af bestanden af de forskellige fisketyper .
<P>
Det er selvflgelig vigtigt , at der bde indsamles biologiske og konomiske data , og at oplysningerne fra de forskellige medlemsstater standardiseres og tilgodeser de internationale bestemmelser p omrdet , sdan som ordfreren nvner i betnkningen .
Jeg glder mig over muligheden for finansiering af nationale programmer og hensynet til bestemmelserne vedrrende de minimale programmer .
<P>
Jeg er enig i forslagene om , at oplysninger til internationale organisationer ogs skal sendes til Kommissionen .
Ellers vil man modarbejde formlet med at indsamle og sammenligne data , og hvis oplysningerne ikke er tilgngelige , vil man fortsat vre ndt til at flge forsigtighedsprincippet .
Solide og faktuelle oplysninger er helt klart i industriens interesse .
Jeg mener , at strmlinede oplysninger vil vre til stor gavn for beslutningstagerne og deres rdgivere , og at de vil medvirke til at sikre et mere bredygtigt fiskeri , som vil bevare job i de dele af Unionen , hvor der ikke findes andre beskftigelsesmuligheder .
<P>
Jeg er glad for at kunne sige , at man i mit hjemland arbejder p at udvikle de nrmere bestemmelser , logistikken og brugen af oplysninger under hensyntagen til industriens og beslutningstagernes ressourcer , og vores gruppe har ingen problemer med at sttte disse betnkninger .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , bag denne rlige betnkning af fru Attwooll , som vi stemmer for , dukker den europiske fiskeripolitik op , og den er ikke let at forvalte , fordi man naturligvis ikke i et hav , der er kmpestort og uden grnser , kan bestemme , hvor fiskene svmmer hen .
Vi forsger at indramme en stykkonomi og skaber sledes uretfrdigheder .
Sledes er det en god ting at undg en udtmning af skrbelige ressourcer , men hvad gavner det , at Europa begrnser sine fangster , hvis fangsterne stiger globalt ?
Hvad gavner det , at vi forbyder drivgarn ved en Yeu eller andre steder , hvis Japan , Korea eller Tunesien anvender dette og lander fisk hos os , som er fanget p ulovlig vis ?
Til hvilken gavn delgger man den franske fiskeriflde - f.eks. i Ste eller andre steder - hvis Frankrig hvert r m importere for 2 milliarder euro fisk , der er fisket og landet , mens man forbyder vores egne fiskere at fiske .
Desuden er fisks bevgelse at sammenligne med CO2 eller bevgelsen af kapital , den er ikke europisk , men global .
Derfor er det nu Bruxelles , som har villet delgge nationerne under pskud af , at de var utidssvarende , der er utidssvarende med hensyn til forvaltning af en global ressource .
<P>
I lighed med fru Attwooll siger jeg ja til indsamling af videnskabelige oplysninger , ja til en retfrdig kontrol p betingelse af , at den ikke varierer alt efter , om myndighederne er strenge eller eftergivende , ja til en belyst forvaltning foretaget af havvidenskabsfolk som professor Aubert eller andre , der i vrigt vil gre det muligt at afdkke de grundlggende problemer , der ikke har s meget at gre med det industrielle fiskeri - selvom det spiller en alvorlig og negativ rolle - men mere med plankton og de store undervandsfloder med varme eller kolde masser , og som har en meget strre indflydelse end den menneskelige pvirkning .
Men lad os for at oplyse beslutningstagerne lave rlig forskning uden bagtanker om at lade Den Europiske Union finansiere forskellige pskud til at destruere vores fiskerbde .
For hvis vi skal bevare fiskebestanden , m vi ogs bevare havnene og fiskerne .
<P>
I stedet for altid at rende efter USA , som det er sket i forbindelse med Seattle , Kosovo og Irak , kunne Bruxelles ' Europa mske foresl , at Europa - ud over de internationale fiskeriorganisationer , som findes i Nordatlanten og Stillehavet , og ud over bestemmelser om tun , torsk eller andre ting - tager initiativ til en verdenskonference om fiskeri , en slags Montego Bay om fiskeressourcer , og s kunne man peruvianerne , japanerne , canadierne , russerne og europerne imellem p videnskabelig vis forvalte havressourcerne , der er menneskehedens flles rigdom .
Dette ville vre en god form for globalisering i forhold til den drlige form , som praktiseres gennem frihandelszonerne og andre af OECD ' s faux amis .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , hr. kommissr , for at kunne fre en trovrdig fiskeripolitik m Kommissionen rde over s fuldstndige og plidelige data som muligt om fiskeressourcer og fiskerflden .
Med henblik p indsamlingen af disse data er Kommissionen afhngig af medlemsstaterne .
EU-rammer for indsamlingen af disse data skaber nogen struktur deri og ger tilgngeligheden med henblik p videnskabelig evaluering .
<P>
Sprgsmlet er imidlertid , om medlemsstaterne under denne nye ordning nu ogs er rede til at stille de ndvendige data til rdighed p det nskede tidspunkt .
I Kommissionens forslag mangler der effektive sanktioner og / eller incitamenter til at tilskynde medlemsstaterne til en mere seris mde at gribe sagen an p .
Kan vi endvidere have tilstrkkelig tillid til disse oplysninger ?
Hvor plidelige er dataene om fangst , s lnge der stadig landes store mngder fisk illegalt , sledes som de britiske fiskeres leder David Cox for nylig erkendte i Fishing News .
<P>
Og hvad s med dataene om fldekapaciteten ?
I anledning af kritik fra Revisionsretten vedtog Parlamentet i januar med stort flertal mit ndringsforslag til betnkningen af Cunha .
Dette ndringsforslag anmoder om en uafhngig kontrol af dataene om fldekapaciteten .
Jeg vil gerne af Kommissionen have at vide , hvad den har gjort med denne anbefaling , som Det Rdgivende Udvalg ogs sttter .
<P>
Endelig er gennemgribende beslutninger sommetider frem for alt baseret p biologers anbefalinger .
Det er derfor meget vigtigt at forbedre de biologiske forudsigelsers njagtighed . I den forbindelse tnker jeg p attestering af udarbejdelsen af anbefalinger .
Desuden skal Kommissionen srge for tilstrkkeligt mange finansielle midler til undersgelsen af ressourcerne .
Det er ligeledes tilrdeligt , at fiskernes kendskab og erfaring inddrages mere ved udarbejdelsen af de biologiske anbefalinger .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Den nordirske fiskeindustri har modtaget mange hrde slag fra Unionen .
Fiskerne har set deres egne farvande blive bervet af andre , mens de har skullet indstille fiskeriet og trkke deres egne bde p land .
De nylige afgrelser vedrrende torskekvoterne for Det Irske Hav er endnu et hrdt slag , der meget vel kan blive drbende for den nordirske fiskeindustri .
Jeg kan se , at kommissren smiler , men jeg taler p vegne af alle de politiske partier i Nordirland , der trods deres forskelligheder er enige i dette sprgsml .
<P>
Den Europiske Union skal vide , at nr man trffer s drastiske beslutninger vedrrende fiskeressourcerne og uden videre blankt afviser modstridende videnskabelige oplysninger fra fiskerne selv , s kan det kun give alvorlige problemer med de fiskere , der ikke bliver hrt .
Under et besg i Bruxelles for nylig blev disse nordirske fiskeres reprsentanter trods de ndvendige godkendelser truet med bortvisning fra et mde , da de forsgte at fremfre en srdeles velforberedt sag .
Det er skandalst , og deres sag br hres .
Det br fres til protokols , og jeg vil gerne have det frt til protokols i dag .
<P>
Jeg deltog i det mde , hvor videnskabsfolkene fortalte os , at kuller snart vil forsvinde helt fra Det Irske Hav . P netop det tidspunkt registrerede man en stor stigning i antallet af kuller i Det Irske Hav , s videnskabsfolkene kan tage fejl .
Som sagt str alle nordirske partier sammen i dette sprgsml , og de ansvarlige for torskekvoterne br tage beslutningen op til fornyet overvejelse , idet den ikke bevarer fiskebestanden , men ruinerer de nordirske fiskere , hvilket vil pvirke alle Unionens fiskere .
<SPEAKER ID=137 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , betnkningerne af vores kollega , fru Attwooll , er meget vigtige , ligesom det at kunne rde over det strst mulige antal data om fiskerisektorerne i medlemsstaterne , ikke mindst nr Kommissionens forpligtelse til at udarbejde en rapport om den flles fiskeripolitik i r 2002 str lige for dren .
Den kendsgerning , at disse forpligtelser til ajourfring og indsendelse af data er helt frivillige og drejer sig om data og sektorer , der er indbyrdes meget forskellige , kan imidlertid fordreje det endelige ml med Kommissionens forslag .
Det kom - som det allerede er blevet ppeget her - til udtryk inden for rammerne af FUP , hvor man kunne se , at det blev til stor skade for de lande , som opfyldte dem til punkt og prikke og sendte de pgldende data til Kommissionen , i forhold til dem , der ikke opfyldte forpligtelsen , eller som simpelthen ikke indsendte dem .
<P>
Det er ndvendigt at ppege , at ikke alle medlemsstaterne rder over den samme mngde data .
Nogle har forskellige sektorer , og p grund af omfanget af de oplysninger , de skal indsende , kunne det komme dem til skade i forhold til dem , der ikke har s mange , hvis man giver dem de samme frister .
Det er derfor efter vores opfattelse ndvendigt at kunne variere disse indsendelsesfrister .
<P>
Mange af disse data er desuden af fortrolig karakter , som det ogs er blevet understreget her , da de berrer selve konkurrencedygtigheden i de involverede sektorer og virksomheder .
Det er derfor ndvendigt at optrde med strste forsigtighed p dette omrde og sikre fortroligheden af disse oplysninger .
Nogle af dem er uhensigtsmssige , som det ogs er blevet pvist , f.eks. dem der vedrrer virksomhedernes skatteforhold .
<P>
Under alle omstndigheder , og eftersom jeg ikke vil udbrede mig meget , hr. formand , vil jeg , da jeg er klar over problemerne med tiden , lyknske vores ordfrer , fru Attwooll , for det vigtige arbejde , hun har udfrt i vores udvalg .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Jeg vil ogs lyknske fru Attwooll og sige , at jeg er enig i det meste af det , hun har sagt .
Jeg ser det som en svaghed i forslaget , at der ikke er obligatorisk rapportering i alle medlemsstater .
Jeg kan ikke forst forslaget om at indfre en forordning , der gr det muligt for nogle medlemsstater at undg sanktioner , og jeg kan heller ikke forst , at der i Den Europiske Union , hvor vi kun er 50 % selvforsynende med fisk til vores indenlandske forbrug , findes meget flsomme oplysninger , og at de ndvendige rapporter kan bringe nogle staters eller fiskerisamfunds nationale eller regionale interesser i fare .
I lyset af den kommende omlgning af den flles fiskeripolitik i 2002 finder jeg det vigtigt , at vi fr flest mulige oplysninger , konomiske svel som biologiske .
<P>
Tidligere har nogen fortalt mig , at jeg har forsvaret Kommissionens beslutninger .
Det er ikke srlig let i Unionens kystomrder at forsvare Den Europiske Union p hele fiskeriomrdet , men jeg har forsvaret den , fordi beslutningerne er truffet p baggrund af gode videnskabelige oplysninger .
Nr jeg ser nrmere p oplysningerne , er det faktisk en kaotisk samling skrabsammen , og der viser sig ikke noget klart konomisk og biologisk billede .
Uden et sdant billede er det umuligt at trffe fornuftige beslutninger om politikkens fremtid om to r .
<P>
Det er ikke let , og jeg taler nok p vegne af alle i min valgkreds , der ogs ligger i et kystomrde , nr jeg siger , at de er enige om n ting , nemlig at Den Europiske Union er kilden til alle deres problemer og besvrligheder .
Jeg er ikke enig med dem , men jeg mener , at vi fr drlige beslutninger , hvis ikke vi baserer vores oplysninger og vores beslutninger p gode videnskabelige oplysninger , og hvis ikke alle har samme pligt til at levere sdanne oplysninger .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi">
Hr. formand , hr. kommissr , man kan kun vre enig i , at det er hensigtsmssigt med en kvantitativ og kvalitativ implementering af dataene om fiskerisektoren , ikke mindst med henblik p reformen af den flles fiskeripolitik i 2002 .
Vi er ogs enige i , at der br stilles EU-midler til rdighed til finansieringen af disse aktiviteter .
En flles fiskeripolitik skal p bedst mulige mde forene kravene om arternes bevarelse og forvaltningen af ressourcerne med de konomiske og markedsmssige krav .
Til dette forml er det ndvendigt med nogle forenelige , ensartede og mere omfattende data , og hvis de indsamles og fortolkes korrekt , forventer vi , at de vil give os flere generelle oplysninger om Unionens fiskerisektor .
Vi forventer dog ogs , at srprgene , forskellene , de forskellige situationer og fiskeritraditioner bliver bedre kendt og udnyttet i stedet for at blive ignoreret , lide skade eller ligefrem blive fjernet - sdan som det nogle gange er sket - med en misforstet harmonisering af fiskeripolitikkerne .
Som eksempel kan jeg nvne Middelhavet og mit lands fiskeri i dette hav .
Efter flere r , hvor den flles fiskeripolitik for Middelhavet var begrnset til forordninger om markedsfring og virksomhedssttte , indfrte man med forordning nr . 1626 endelig en ansvarlig fiskeripolitik med foranstaltninger til beskyttelse af fiskeressourcernes srbarhed for at sikre en varig anvendelse af disse ressourcer .
<P>
Det er en prisvrdig mlstning , hvis gennemfrelse dog undertiden har medfrt en forngtelse af de biologiske srprg hos Middelhavets fiskearter . En senere forordning , nemlig nr .
1448 , der er fra 1999 - hvilket ikke er tilfldigt - gav mulighed for nogle undtagelser , navnlig med hensyn til det skaldte srlige fiskeri .
Denne forlngelse udlber snart , helt njagtigt den 31. maj i r , og Kommissionen skal s fremstte et nyt forslag .
Vi hber , at der ved fremsttelsen af dette forslag bliver taget hensyn til , at dette fiskerisystem er af afgrende betydning for konomien i meget store maritime omrder i Italien , og at det af de hidtil indsamlede videnskabelige data fremgr , at der er en vis bredygtighed med hensyn til den biologiske effekt .
<SPEAKER ID=140 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre parlamentsmedlemmer , jeg vil ogs gerne starte med at takke Dem hjerteligt , fru Attwooll , for Deres betnkning , men jeg vil ogs gerne takke Dem alle , mine damer og herrer , for Deres store interesse og ogs for den sttte , som De har vist de to forslag fra Kommissionen .
n ting str fast : Der er ingen flles fiskeripolitik , hvis vi ikke har noget flles datagrundlag herfor .
Plidelige og fuldstndige data er en grundlggende forudstning for en trovrdig fiskeriforvaltning og endnu mere for skabelsen af det , som vi konstant kalder level playing field .
<P>
Frst nogle bemrkninger til den frste betnkning .
Jeg forstr udmrket Deres tanke , som kommer til udtryk i ndringsforslaget , om ogs at inddrage kologiske data .
Jeg kan dog kun sttte indsamlingen af sdanne data , hvis der skabes en klar ramme for dataene og isr , hvis de ndvendige ekstra budgetmidler stilles til rdighed .
Til ndringsforslag 2 vil jeg gerne gre opmrksom p , at vi tillgger indsamlingen af konomiske data stor betydning .
Men hvis vi accepterede Deres ndringsforslag og ikke indsamlede data vedrrende indtgterne af fangsterne , men kun vedrrende omfanget af fangsterne , ville det egentlig svkke forslaget , for vi har brug for data om indtgterne for isr at kunne bedmme fiskernes konomiske situation .
<P>
P den anden side bifalder vi dog Deres forslag om , at der br indhentes mere prcise tal om beskftigelsessituationen .
Til ndringsforslag 6 , nemlig om automatisk at sende alle registrerede data til Kommissionen , vil jeg gerne sige , at Kommissionen i forvejen fr alle ndvendige data p Deres anmodning .
Det giver ingen mening at oprette en central database i Bruxelles , nr der er brug for mange af disse data i forbindelse med internationale mder langt vk fra Bruxelles . Sikre og fortrolige procedurer til videresendelse af videnskabelige og tekniske data br bevares , fordi de fungerer godt .
<P>
Deres ndringsforslag 7 i den frste betnkning og 6 i den anden betnkning kan jeg acceptere delvist .
Jeg synes absolut , at det er en god id , hvis vi i vores rapport til Parlamentet og Rdet ogs fremlgger vores erfaringer med anvendelsen af de indsamlede data .
Jeg er ogs enig med Dem i , at vi p baggrund af den flles fiskeripolitik forelgger en frste rapport i rette tid efter 2002 .
<P>
Nu til den anden betnkning af Attwooll . I ndringsforslag 1 foreslr De at gennemfre finansieringen fra rubrik 1b og ikke fra rubrik 3 i Fllesskabets budget .
I rubrik 3 er kontrol- og informationsudgifterne i forbindelse med fiskeriet imidlertid ogs indeholdt .
Jeg mener derfor , at den dataindsamling , der jo i sidste ende ogs tjener til kontrol , ligeledes hrer til i denne rubrik .
Dette sprgsml er dog ikke endeligt afgjort endnu . Det skal diskuteres videre i april i forbindelse med udkastet til budget for 2001 .
<P>
ndringsforslag 4 og 5 , iflge hvilke Kommissionen skal videresende alle finansielle rapporter og ogs alle situationsrapporter fra medlemsstaterne , forekommer mig at vre overfldige , for vi har jo forpligtet os til at forberede en rapport om vurdering af medlemsstaternes foranstaltninger , og denne rapport vil indeholde en vurdering af hele dataregistreringssystemet .
<P>
Andre ndringsforslag vedrrer den tidsplan , som vi har foreslet . Jeg kan kun godkende disse ndringsforslag .
De frister , som vi oprindeligt foreslog i vores forslag , gik ud fra en tidligere godkendelse af forslagene og er ikke lngere realistiske . Kommissionen vil i samarbejde med Rdet srge for , at der fastlgges en realistisk tidsplan .
Jeg skal dog understrege , at vi skal overholde stramme frister , og at det f.eks. vil vre udelukket at garantere frister p seks mneder for fremlggelse af dataindsamlingsprogrammer . De vrige ndringsforslag bidrager til klarhed i ordlyden og accepteres fuldt ud af Kommissionen .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Bekmpelse af visse fiskesygdomme
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0036 / 2000 ) af Hudghton for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 93 / 53 / EF om minimumsfllesskabsforanstaltninger til bekmpelse af visse fiskesygdomme ( KOM ( 1999 ) 437 - C5-0168 / 1999 - 1999 / 0191 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=143 NAME="Hudghton">
Infektis lakseanmi er en smitsom virussygdom , der frst blev registreret i Norge i 1984 og senere i Canada i 1986 . Den frste forekomst i Den Europiske Union var i Skotland i maj 1998 .
Sknt viruset er fundet hos andre fiskearter , har selve sygdommen hidtil kun vist sig hos laks .
Viruset kan ikke overleve ved temperaturer over 25 grader Celsius , og videnskabsfolkene er derfor enige om , at det ikke udgr nogen fare for menneskets sundhed , da det ganske enkelt ikke kan overleve i varmblodede vsener .
<P>
Den skotske lakseindustri er den strste i Den Europiske Union , og den er spredt over nogle af Europas mest perifert beliggende samfund .
Den giver arbejde til ca . 6.500 mennesker og har en rlig omstning p ca .
800 millioner euro . Derfor har sprgsmlet naturligvis srlig betydning for Skotland , men det er meget vigtigt for alle dele af Europa , at sygdommen bringes under kontrol og om muligt udryddes .
<P>
Det nuvrende direktiv om fiskesygdomme forbyder anvendelse af vaccine og krver , at alle fisk i et smittet brug aflives , uanset om de er angrebet af sygdommen eller ej .
Formlet med at vedtage den aktuelle ordning var at udrydde ISA hurtigst muligt .
I virkeligheden har den tvungne aflivningspolitik hverken kunnet kontrollere eller udrydde ISA , og mens den ikke har kunnet leve op til mlstningen , har den aktuelle politik haft en delggende konomisk effekt p industrien , uden at der er udbetalt erstatning og uden mulighed for dkning via en erhvervsmssig forsikring .
<P>
Der er foreslet to ndringer . Den frste vil tillade brugen af vaccine som et vben i denne kamp .
Det er en ndvendig ndring , der skal ledsages af en forpligtelse p fllesskabsniveau om at ivrkstte og finansiere forskning med henblik p udvikling af en effektiv vaccine .
Den anden ndring vil gre det muligt med en gradvis fjernelse af fisk fra smittede brug p baggrund af problemets omfang i de pgldende brug .
Denne fremgangsmde har vist sig meget effektiv i Norge , hvor antallet af nye tilflde af ISA er faldet til en hndfuld om ret sammenlignet med 80-90 nye tilflde om ret , da sygdommen var mest udbredt i starten af 1990 ' erne .
<P>
Jeg sttter derfor Kommissionens foreslede ndringer , og jeg opfordrer til , at de hurtigt vedtages og gennemfres .
Jeg fremhver ogs sprgsmlet om kompensation og opfordrer til en ndring af Rdets beslutning 90 / 424 / EF for specifikt at f infektis lakseanmi opfrt p den vedlagte sygdomsliste , s der kan udbetales kompensation med 50 % fra Kommissionen og 50 % fra den pgldende medlemsstat .
Jeg takker mine kolleger i Fiskeriudvalget for deres overvldende sttte til min betnkning , og jeg takker specielt mine skotske kolleger i udvalget for deres bidrag til hele denne proces .
<P>
Jeg kan ikke acceptere ndringsforslag 7 til 13 , der p det kraftigste blev afvist af Fiskeriudvalget .
Det meste af indholdet i disse ndringsforslag er enten overfldigt eller allerede indeholdt i min tekst .
Jeg har sledes f.eks. gjort opmrksom p behovet for at undersge omfanget og effekten af interaktionen mellem opdrttede og vilde laks , behovet for at undersge oprindelsen til ISA samt behovet for en strre undersgelse af virusets forekomst i vilde bestande .
Disse ndringsforslag fra den grnne del af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance skal tjene som begrundelse for ndringsforslag 13 .
Dette ndringsforslag er helt uacceptabelt og upassende , idet det ikke blot sger at bibeholde kravet om jeblikkelig tvungen aflivning af alle fisk , men ogs sger at hindre , at fisk - uanset om de er smittet eller ej - fra et inficeret brug kan slges , og jeg m understrege , at der ikke slges syge fisk under den gldende politik .
Det er der ingen forslag om at ndre , og under den foreslede nye ordning bliver der heller ikke tale om at slge syge fisk .
I ndringsforslag 7 til 13 tages der ganske enkelt ikke hensyn til virkeligheden , sledes som den afspejles i de markant forskellige statistiske oplysninger fra Skotland og Norge .
I Skotland har vi hndhvet en meget streng ordning , der ikke har levet op til mlstningen .
I Norge , hvor man har meget lngere erfaring med sygdommen , afskaffede man 100 % aflivning for nogle r siden , og man har truffet en lang rkke foranstaltninger , der har forbedret situationen betydeligt .
Det er i vores interesse at sikre , at vi ogs i Skotland begrnser ISA og hindrer en yderligere spredning .
<P>
I sidste uge blev der i Skotland offentliggjort en rapport fra en arbejdsgruppe om ISA med deltagelse af regeringen og industrien .
Dette omfattende dokument tager hensyn til en lang rkke mulige risici og anbefaler en indsats p omrder ssom overfrsel fra sted til sted , sikkerhedsforanstaltninger for at begrnse udslip , behandling af affald og spildevand , detektions- og diagnosticeringsmetoder , faring og braklgning , desinfektionsbehandling af udstyr osv .
Nogle af disse foranstaltninger kan og vil straks blive gennemfrt af de lokale myndigheder med deres eksisterende befjelser , og andre vil blive transformeret til adfrdskodekser .
De vil alle vre gavnlige , ikke blot i forhold til ISA , men ogs med henblik p at skabe bedre standarder inden for akvakultur i almindelighed , hvor det er ndvendigt .
Hvis De , mine kre kolleger , stemmer for min betnkning i sin helhed , sdan som Fiskeriudvalget har godkendt den , vil det vre en meget vigtig del af en mere omfattende ISA-kontrolpakke , der tager udgangspunkt i den virkelige situation i Skotland samt erfaringerne fra andres succes .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson">
Jeg lyknsker hr . Hudghton og sttter fuldt ud hans betnkning , og jeg vil opfordre de rede parlamentsmedlemmer til at gre det samme .
Som han sagde , har fiskeopdrt afgrende betydning for beskftigelsen i fjerntliggende egne af Skotlands landdistrikter , og p et tidspunkt , hvor Skotlands landdistrikter lider under den vrste lavkonjunktur i mere end 100 r , giver akvakulturindustrien en vigtig saltvandsindsprjtning til landdistrikternes konomi , og tusindvis af job afhnger direkte eller indirekte af denne industri .
<P>
Som nvnt produceres der nu mere end 85.000 ton laks p de skotske akvakulturbrug i en industri med en rlig omstning p mere end 800 millioner euro .
Sknt ISA frste gang blev registreret i Skotland for bare to r siden , har sygdommen spredt sig direkte til 29 brug , og ca . 240 andre brug er berrt p en eller anden mde .
Vilde laks , rreder og l er brere af sygdommen , der synes at vre endemisk selv i det strre havmilj .
Men trods De Grnnes rdselsberetninger m det understreges , at ISA under ingen omstndigheder kan overfres til mennesker , og jeg vil gentage hr . Hudghtons bemrkning om , at viruset ikke kan overleve , hvis temperaturen er over 25 grader Celsius - hvilket er tilfldet for menneskets kropstemperatur - da det er et virus , som kun rammer koldtvandsarter .
<P>
Hos de inficerede fisk kan det imidlertid betyde alvorlige vgttab og tidlig dd i fremskredne tilflde , og det har derfor haft stor konomisk betydning for hele den skotske akvakultursektor , idet industrien har mistet 60-70 millioner euro som flge af for tidlig slagtning og andre udryddelsesforanstaltninger .
Hr. formand , denne betnkning indeholder sledes en rkke opmuntrende forslag til forbedring af britiske og andre myndigheders hndtering af sygdommen .
Ved at anbefale en ordning om isolering og gradvis aflivning i lighed med det vellykkede norske system , sger ordfreren at indfre en mere fleksibel strategi over for sygdommen , hvilket vil skabe tillid , ikke mindst i forsikringssektoren , der hidtil har afholdt sig fra at udbetale erstatning p grund af politikken med tvungen aflivning .
Ved at anbefale en strre forskningsindsats og brugen af vaccine for at kontrollere og udrydde ISA beroliger ordfreren ogs den farmaceutiske industri , der hidtil ikke har haft noget incitament til at investere i udviklingen af en vaccine .
Jeg giver derfor mine varmeste anbefalinger og hber , at Parlamentet vil sttte denne udmrkede betnkning .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EN" NAME="Taylor">
Jeg vil gerne takke ordfreren hr . Hudghton , ogs for denne betnkning .
Den skotske lakseindustri er den strste i Den Europiske Union , og den tegner sig for 90 % af den britiske akvakulturindustri .
Industrien er spredt over nogle af Europas mest perifert beliggende samfund , og den er en konomisk livline til disse samfund .
Nye tal viser , at industrien har en rlig omstning p 800 millioner euro og giver beskftigelse til 6.500 mennesker .
<P>
Jeg synes , at denne betnkning opstiller en god metode til hndtering af infektis lakseanmi , der er bde praktisk anvendelig , realistisk og gennemfrlig .
Norge er et godt eksempel p effektiviteten i denne fremgangsmde .
Hvad angr ndringsforslagene , gr jeg imod ndringsforslagene fra hr . Hudghtons kolleger fra De Grnne - det vil sige nummer 7-13 - ikke fordi jeg ikke tnker p risikoen for menneskets sundhed , men fordi det er videnskabeligt bevist , at viruset ikke kan overleve temperaturer p over 25 grader Celsius , og iflge lgevidenskaben er mennesker med en sdan temperatur dde .
Et ordsprog siger , at de dde ikke sladrer , og jeg er sikker p , at de ikke spiser fisk , men det gr jeg , og jeg ser frem til gennemfrelsen af denne betnkning .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll">
Jeg vil ogs gerne lyknske hr . Hudghton med hans betnkning , og jeg bifalder hans tilfjelser til det oprindelige forslag , bde hvad angr kompensation og udviklingen af en vaccine .
Jeg mener ogs , at ndringsforslag 7 til 13 er uheldige , og at ndringsforslag 13 ikke blot vil ophve forslagets tilsigtede virkninger , men at det ogs vil gre situationen endnu mere vanskelig end under de gldende regler .
<P>
Dette er ikke et forsg p at forngte betydningen af miljmssige overvejelser vedrrende fiskeopdrt . Hr .
Hudghton har allerede omtalt den endelige arbejdsgrupperapport om ISA , der er udarbejdet i fllesskab af den britiske regering og den britiske fiskeriindustri samt de foranstaltninger , der har betydning for alle former for fiskeopdrt og ikke kun de brug , der er ramt af ISA .
For det andet , hvis vi kigger fremad p beslutningsforslaget om betnkningen af Katiforis , der skal behandles senere p dagen , er punkt 28 srligt vigtigt .
Her opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde vedtagelsen af foranstaltninger til bekmpelse af akvakulturens eventuelle negative indvirkning p havmiljet .
For det tredje , med hensyn til den tidligere forhandling om indsamling af fiskeridata hber jeg meget , at Kommissionen vil beskftige sig med projekter og undersgelser , der ser p akvakulturen i en miljmssig sammenhng , men jeg tror , at det er den rigtige fremgangsmde med hensyn til miljet , og jeg hber , at de rede medlemmer vil forkaste den fremgangsmde , der er reprsenteret ved ndringsforslag 7 til 13 .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta">
Hr. formand , kre kolleger , jeg kan ikke tilslutte mig denne almindelige tilfredshed , der udtrykkes af mine kolleger , som glder sig over opbldningen af et direktiv , der overholder forsigtighedsprincippet , og som trffer foranstaltninger til beskyttelse af forbrugernes sundhed .
<P>
Denne laksesygdom er fremkaldt af et orthomixomikrovirus , som nedbryder laksens blod , hvilket den dr af .
Det spredes meget nemt bl.a. gennem mucus i saltvand . Direktivet af 1993 gr det muligt at aflive ikke blot de syge fisk , men alle fiskene i den bestand , hvor sygdommen er fundet , ligesom nr en ko i en bestand bliver syg , og man slr alle dyrene ned i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet .
Det , der foresls i dag , er at slkke p dette direktiv , sledes at man ikke afliver hele bestanden i bruget , men kun de fisk , der er erklret syge .
Med hensyn til de andre skal man minsandten se tiden an i overensstemmelse med de lokale betingelser .
<P>
Jeg mener , at det er en meget alvorlig handlemde .
Jeg gr kollegerne opmrksomme p dette , for man m ikke stille sig tilfreds med at sige , at en temperatur p 27  udgr alle fordelene for menneskeheden , og at mndene derfor intet risikerer .
Og hvad med kvinderne ?
Man har ikke lavet undersgelser p menneskeligt vv i denne forbindelse .
Der er ogs en risiko for miljet , fordi man ved , at der er en inkubationsperiode hos laksene , og disse kan derfor , nr de bliver spist , vre raske brere af dette virus og udgre en fare .
Der er ogs en anden fare for miljet , for denne sygdom overfres til vilde fisk , som vi har set .
<P>
Derfor har min kollega Patricia McKenna og jeg har fremsat ndringsforslag til de forslag , der er fremsat af Kommissionen .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr .
Fischler , jeg vil gerne begynde med et par kommentarer til nogle af Deres svar : Vi br endnu en gang tale om Attwooll-betnkningen i Fiskeriudvalget .
Jeg tror , at der er tale om misforstelser her , f.eks. hvad angr databasen .
<P>
Hr. formand , med Hudghton-betnkningen er vi nu ved et emne , som i mine jne er meget flsomt , for det handler om sundhedsmssige sprgsml .
Samtidig har det eksistentiel betydning i den mest sande betydning af ordet , for mange akvakulturbedrifter kan , som vi har hrt , fra den ene dag til den anden trues i deres bestand p grund af sygdomme .
Det har vi ikke haft under kontrol lnge .
I den foreliggende betnkning handler det om den skaldte infektise lakseanmi .
Som vi har hrt , er der ganske vist ingen direkte risiko for mennesker , men vi ved alle , at forbrugeren reagerer hurtigt og ofte ekstremt heftigt i sdanne tilflde , isr i mit land .
I sidste ende betyder det tab af arbejdspladser .
Det er ikke kun de skotske kolleger , der kan synge en trist sang herom .
<P>
Flgerne af et udbrud af en sdan fiskesygdom er enorme .
P grund af den for tidlige fiskefangst som flge af sygdommen brd fllesskabsmarkedet sammen med tilsvarende virkninger for hele Unionen .
Bekmpelsen af sdanne sygdomme er dermed i Fllesskabets interesse .
Det foreliggende forslag gr her i den rigtige retning .
Jeg bifalder isr de fleksible omstndigheder vedrrende den trinvise fremgangsmde og nedlggelsen af bedrifter , men kun hvis det er virkeligt begrundet .
Vi skal ikke kaste barnet ud med badevandet !
<P>
Samtidig skal jeg understrege , at dette kun er t skridt i den rigtige retning .
Der er stadig meget , der skal gres , og jeg opfordrer indtrngende Rdet og Kommissionen til at trffe yderligere foranstaltninger og isr at skabe initiativer til forskning i en vaccine og endnu mere til forskning i kilderne og rsagerne til sdanne fiskesygdomme .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr . Pitrasanta forklarede , hvorfor vi sttter nogle aspekter af Kommissionens forslag , herunder specielt udviklingen af en vaccine samt kompensation til opdrttere , der tvinges til at aflive deres fisk , men som overhovedet ikke er tilfredse med tanken om at ndre aflivningspolitikken .
<P>
Nu er der nogen , der har sagt , at Norge har gjort et bedre stykke arbejde med hensyn til at kontrollere ISA-epidemien , og at de foreslede ndringer vil bringe os mere p linje med den norske fremgangsmde , men det m siges , at der findes mere end blot n forskel mellem den norske politik og Fllesskabets politik .
Dette er en fllesskabspolitik , der ogs vil pvirke Irland - hvor jeg kommer fra - hvis lignende ulykkelige hndelser skulle forekomme .
<P>
Der findes andre forskelle i politikkerne vedrrende inspektion af sygdomme , braklgningsperioder , restriktioner vedrrende flytning af forurenede fisk , materiale m.m. Inden vi begynder at kopiere nordmndenes aflivningspolitik , br vi frst afprve disse andre ting for at se , om vi kan mindske katastrofen .
Og folk har tidligere talt om BSE .
De Grnne havde i mange r sagt , at der skulle gres noget ved BSE-sprgsmlet .
Hvis man havde grebet tidligere ind , ville man have sparet en masse landmnd og EU for en enorm mngde penge .
S det handler ogs om miljbeskyttelse .
Beskyttelse af landmnd og beskyttelse af folkesundheden .
<SPEAKER ID=150 NAME="Byrne">
Jeg vil gerne takke hr .
Hudghton for hans udmrkede betnkning om ISA og for hans generelle sttte til Kommissionens ndringsforslag . Jeg vil ogs gerne takke for de vrige taleres bidrag her i aften .
<P>
Kommissionens forslag skal sikre en mere pragmatisk strategi for at kontrollere en sygdom , der kan give betydelige tab for laksebrug .
Det m imidlertid ikke lade os g p kompromis med nsket om at reducere og om muligt udrydde ISA .
Det kan heller ikke gres , hvis forslaget indebrer en trussel mod folkesundheden .
De miljmssige flger skal ogs tages meget alvorligt .
<P>
Jeg har fet oplyst , at ISA er ikkepatogen for mennesker og pattedyr .
Sygdommen har eksisteret siden 1984 , og der er ingen beretninger om , at den har pvirket mennesker eller pattedyr .
Viruset angriber koldblodede dyr .
Det formerer sig ikke ved temperaturer over 25 grader Celsius , og hvis det findes i fisk til konsum , vil det blive deaktiveret , nr det spises .
Syge fisk kan imidlertid under ingen omstndigheder bruges til konsum .
Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning gentager jeg dette rd over for vores videnskabelige komit .
<P>
Under forhandlingen er der dukket en rkke vigtige sprgsml frem vedrrende vores sygdomsbekmpelsesstrategi , herunder kompensation .
Jeg beklager dybt de tab , som den skotske lakseindustri har lidt .
De ved mske , at det nye finansielle instrument til udvikling af fiskeriet , der trdte i kraft den 15. januar 2000 , giver medlemsstaterne mulighed for at fremme udryddelsen af sygdomme i akvakulturen .
Kommissionens tjenestegrene udarbejder gennemfrelsesbestemmelser for at sikre den praktiske gennemfrelse af dette instrument .
<P>
Rdets beslutning 90 / 424 er et andet instrument for Fllesskabets konomiske sttte i tilflde af sygdomsudbrud .
Jeg m imidlertid understrege , at der er alvorlige begrnsninger .
De budgetmssige ressourcer er meget begrnsede , og der skal opstilles prioriteter i forhold til andre sygdomme .
Derfor er det ndvendigt at tnke sig ekstra godt om .
Jeg beklager derfor , at jeg ikke i jeblikket kan acceptere ndringsforslag vedrrende kompensation via Rdets beslutning 90 / 424 .
Det glder specielt for ndringsforslag 3 og 5 .
<P>
Jeg er imidlertid enig i udsagnet i ndringsforslag 2 om , at der ikke er udbetalt erstatning til lakseopdrttere .
Jeg kan ikke kommentere den erhvervsmssige forsikring .
<P>
Kommissionens forslag indebar ogs en mulighed for at vaccinere laks .
Hensigten med dette forslag er at indfre et redskab til bekmpelse af sygdommen i ndstilflde .
Jeg mener ikke , at en vaccine skal bruges forebyggende , sdan som det foresls i ndringsforslag 4 .
Erfaringer fra andre omrder viser , at forebyggende vaccinationer tvrtimod skaber sunde virusbrere , der kan bevare en infektion .
Jeg kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 4 .
<P>
De nvnte ogs behovet for yderligere videnskabelig forskning i sygdommens natur .
Jeg er enig i , at der er behov for en sdan forskning , og jeg kan forst , at den i jeblikket finder sted i Det Forenede Kongerige .
Jeg flger meget nje resultaterne af denne forskning , og jeg tager behrigt hensyn til den i kommende lovforslag .
Yderligere undersgelser skal vise , om og hvordan der skal organiseres yderligere videnskabelig forskning i andre dele af Fllesskabet .
I den forbindelse er jeg meget glad for delvist at kunne acceptere ndringsforslag 1 , idet der dog m tages hensyn til , at videnskabelige undersgelser ikke foretages af Kommissionen , men at Kommissionen er afhngig af undersgelsesresultater fra de enkelte medlemsstater .
Jeg kan ogs delvist acceptere den del af ndringsforslag 6 , der handler om , at direktiv 93 / 53 br ndres i mangel af teknisk og videnskabeligt belg .
<P>
Som jeg tidligere ppegede , er der videnskabeligt belg for , at ISA ikke er en trussel for sundheden .
Jeg kan derfor acceptere ndringsforslag 10 med det forbehold , at ordene " af bedst mulig standard " erstattes med " er sikker " .
<P>
Med hensyn til miljvirkningerne er det et velkendt fnomen , at mens fiskebestandene har vret faldende gennem de seneste rtier , har der vret nvnt forskellige mulige rsager til disse fald : forurening , overfiskning , klimandringer osv . I jeblikket kan det ikke udelukkes , at ISA pvirker de vilde fiskebestande .
Der er tidligere undsluppet fisk fra akvakulturer , og viruset er fundet i vilde fiskebestande .
I den forbindelse er der stadig en rkke ubesvarede videnskabelige sprgsml , der kun kan besvares gennem yderligere forskning .
Derfor er der brug for en forsigtig tilgang til kontrollen med ISA .
Syge fisk br ikke blive p akvakulturbrug , og jeg er villig til at undersge sagen for at undg en undvendig spredning af et virus til miljet .
Derfor foreslr jeg en ndring af vores oprindelige forslag , s Kommissionen skal godkende de landbrugsprogrammer , der er udarbejdet af de kompetente myndigheder .
Det skal gres for at undg overdrevent lange fjernelsesperioder .
Jeg foreslr ogs en jeblikkelig fjernelse af fisk med kliniske sygdomstegn .
<P>
De procedurer for indfrelse af yderligere kontrolforanstaltninger , der allerede findes i fllesskabslovgivningen , vil blive brugt til at indfre fjernelsesordninger p baggrund af fiskenes sundhedstilstand for at minimere eventuelle indvirkninger p miljet .
Med dette in mente kan jeg acceptere ndringsforslag 7 og 8 med en mindre ndring af sidstnvnte .
Jeg er ogs meget positiv over for ndringsforslag 9 , men jeg mener , at det kan formuleres bedre , s man p n gang samler miljmssige hensyn , sygdomskontrol og udryddelsesstrategier .
<P>
Jeg kan ikke acceptere ndringsforslag 12 og 13 .
Jeg har p fornemmelsen , at disse ndringsforslag sigter mod en nulrisikolsning .
Jeg finder det meget vanskeligt at n dette ml uden at lukke den pgldende akvakulturbrugssektor .
<P>
Jeg ser frem til at hre parlamentsmedlemmernes egne holdninger til disse ndringsforslag , og jeg vil tage det til efterretning , hvis De mener , at det er den bedste lsning .
Jeg kan delvist acceptere ndringsforslag 11 .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , at vi fortsat strber efter at bevare et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau i overensstemmelse med vores forpligtelser i henhold til traktaten .
Jeg mener , at foranstaltninger , der str i forhold til dette ml , er vejen fremad .
Vi nsker fortsat at udrydde sygdommen , hvilket bde vil gavne miljet og lakseindustrien .
Jeg hber , at vores accept af forslaget vil overbevise Europa-Parlamentet om vores engagement , hvilket jeg vil vre meget glad for .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Byrne .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Beskyttelse af unge marine organismer
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0035 / 2000 ) af Gallagher for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om fjerde ndring af forordning ( EF ) nr .
1626 / 94 om tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Middelhavet og fjerde ndring af forordning ( EF ) nr . 850 / 98 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer ( KOM ( 1999 ) 552 - C5-0040 / 2000 - 1999 / 0222 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=153 NAME="Gallagher">
Som nvnt i indledningen er nrvrende forslag meget vigtigt .
P nuvrende tidspunkt vil mine kolleger i Fiskeriudvalget og Europa-Parlamentet vide , at vi er engagerede i tekniske bevarelsesforanstaltninger , der bygger p plidelige tekniske oplysninger .
Opgaven med at rdgive p baggrund af plidelige videnskabelige oplysninger er lagt i hnderne p Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet .
<P>
Denne mellemstatslige fiskeriorganisation , som Den Europiske Union er medlem af , er ansvarlig for bevarelse af tunfisk og tunlignende fiskearter i Atlanterhavet og tilgrnsende have , herunder Middelhavet .
Den blev oprettet i marts 1969 og er officielt forpligtet til at mdes hvert andet r . I praksis mdes den imidlertid hvert r , og den trffer sine beslutninger p grundlag af videnskabelige udtalelser .
Derefter fremkommer den med anbefalinger til bevarelse af fiskebestandene .
<P>
Der arbejdes i fire stende udvalg bestende af nationale eksperter , der dkker forskning og statistik , konomi og administration samt overensstemmelses- , bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger .
Der er ligeledes fire paneler , der arbejder med tropisk tunfisk , tempereret tunfisk ( nord ) , tempereret tunfisk ( syd ) samt andre arter .
Disse paneler har befjelse til at ivrkstte reguleringsforanstaltninger i forbindelse med de arter , der er dkket af konventionen .
Forslag fra disse paneler forelgges for Kommissionen , som dernst kommer med anbefalinger til de kontraherende parter .
Selvom de er bindende , har de kontraherende parter en periode p et halvt r til at gre indsigelse .
Den Europiske Union er kontraherende part , og den er forpligtet til at omstte sdanne anbefalinger til fllesskabslov .
<P>
P ICCAT ' s mde i november 1998 i Santiago de Compostela anbefalede man visse ndringer af bestemmelserne om mindsteml for landing af tun .
ICCAT havde tidligere fremsat lignende ndringsforslag i 1974 , 1994 og 1996 .
I jeblikket er det forbudt at lande og slge ungtun med en vgt p mindre end 1,8 kg .
P det nyligt afholdte mde i november 1998 blev ICCAT ' s stende udvalg om forskning og statistik bedt om at foretage en nyvurdering af tunbestandene i det vestlige Atlanterhav , det stlige Atlanterhav og Middelhavet .
Disse oplysninger ville give organisationen mulighed for at udvikle og forbedre de langsigtede planer til genoprettelse af bestanden .
<P>
Det vedtoges endvidere , at SCRS skulle forelgge sin undersgelse p 1998-mdet .
P dette mde skulle der prsenteres forskellige mulige restitutionsscenarier med henblik p at maksimere det bredygtige udbytte under hensyntagen til diverse alternativer for mulig tilgang og blanding af bestande .
Undersgelsen skulle vise , i hvilket tidsrum det mnedlige forbud mod notfiskeri ville vre mest effektivt med hensyn til bevarelse af tunbestanden .
<P>
Ud fra disse forskningsresultater vedtog man p mdet en selektiv lukning i stedet for et generelt forbud mod at drive notfiskeri efter tun i Middelhavet i perioden 1.-31. august .
<P>
Det er vigtigt at beskytte tunfiskeriet af hensyn til de kommende generationer .
Tun er verdens dyreste fisk , der indbringer op til 90.000 euro pr. ton p fiskeauktionerne i Tokyo . Tunfangsterne i Middelhavet udgr mere end 70 % af de samlede landinger p verdensplan , der ansls til ca .
30.000 ton . Heraf tegner notfiskeriflden sig for 80 % .
Middelhavet er et vigtigt gydeomrde for tun , og derfor er det vigtigt at trffe de ndvendige foranstaltninger til beskyttelse af ungfisk .
Mindstestrrelsen skal respekteres , og der skal ivrksttes tekniske foranstaltninger for at undg fangst af ungfisk .
<P>
De foranstaltninger , der vedtoges i november 1998 , har vret bindende siden den 21. juni - og jeg gentager den 21. juni 1999 - hvilket er flere mneder , inden meddelelsen blev sendt til Parlamentets Fiskeriudvalg , og nsten ni mneder siden i dag .
Hr. kommissr , det finder jeg ikke tilfredsstillende , og fremover br betnkninger forelgges for Parlamentets Fiskeriudvalg , inden der trffes beslutninger , da vi ellers blot fungerer som et automatisk godkendelsesstempel , hvilket jeg ved hverken er Kommissionens eller kommissrens hensigt . Men lad os lre af fortidens fejl .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , det foreliggende forslag forsger at indarbejde en anbefaling fra ICCAT - der , som det er blevet nvnt , er fra 1998 - i fllesskabslovgivningen , der skulle have vret bindende fra juni 1999 , og som frst nede Parlamentet ved udgangen af sidste r .
<P>
Kommissionens lovgivningsmssige langsommelighed inden for visse omrder burde ikke overraske os , hvis det ikke var , fordi den foreliggende anbefaling kommer fra en af de vigtigste internationale fiskeriorganisationer til beskyttelse af en ressource , der er s truet som tunfisken .
Middelhavet , og i srdeleshed nogle af dets omrder , er et yderst vigtigt reproduktionsomrde for tunfisken , som er af enorm kommerciel vrdi .
Derfor anbefalede ICCAT dette omrde med fangstforbud i Adriaterhavet og strammede betingelserne for fangst af eksemplarer p under et r .
<P>
Som ordfreren s udmrket har sagt det , er begge foranstaltninger fuldt og helt berettigede , hvorfor man ikke kan gre andet end anmode om , at de bliver vedtaget .
Men jeg er ogs enig med hr . Gallagher , nr han ser sig ndsaget til at give udtryk for sin frustration over Kommissionens langsommelighed med at f sat maskineriet i gang og f omdannet anbefalingen til fllesskabslovgivning .
Vi venter f.eks. stadig p forslaget til forordning om forbud mod import af tun fra Honduras og Belice , hvor anbefalingen gr tilbage til 1996 .
S vidt jeg er orienteret , s sendte Generaldirektoratet for Fiskeri tilsyneladende i januar et notat til Generaldirektoratet for Erhverv , og sidstnvnte er allerede i gang med forarbejdet .
Men fire r for at gennemfre et forbud mod import fra lande , der er kendt for at begunstige bekvemmelighedsflagene , er en fuldstndig uacceptabel frist , hr. kommissr .
<P>
Vi har hrt Kommissionens forklaringer om den lange interne proces , som en implementering indebrer , og det billede , vi str tilbage med , er et utroligt bureaukrati .
Med hensyn til det eneste forslag til at fremskynde det , der for jeblikket ligger p bordet , hvorved man fjerner Rdet og Parlamentet fra proceduren , har jeg mine tvivl .
Under alle omstndigheder er det tydeligt , at vi nu skal finde en lsning p problemet , enten inden for rammerne af Kommissionens rapport om de regionale fiskeriorganisationer , eller , hvis det kan lade sig gre , s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Farage">
Jeg antager , at ingen af parlamentsmedlemmerne er imod princippet om at beskytte unge marine organismer .
Det hvdes ofte , at den flles fiskeripolitik som et af sine overordnede ml skal beskytte og bevare levende marine akvatiske ressourcer .
Det er alt sammen meget prisvrdigt .
Der kan heller ikke herske tvivl om , at tunfisk har en enorm miljmssig og konomisk betydning .
<P>
Som ivrig lystfisker kunne jeg godt tnke mig at opleve stemningen fra 1930 ' erne , hvor lystfiskere fra havnen Scarborough i Yorkshire fangede tunfisk , der vejede op til 830 engelske pund .
Jeg ved ikke , hvad det svarer til i kilo .
Derfor sttter jeg resultaterne af ICCAT ' s arbejde , og jeg sttter princippet om et mellemstatsligt samarbejde i miljsprgsml .
<P>
Med hensyn til denne forhandling bekymrer det mig imidlertid , at vi spilder tiden , mens Rom brnder ned .
Den flles fiskeripolitik fungerer ikke .
Trods al denne dle snak om bevarelse er virkeligheden den , at kvoteordningen frer direkte til en miljkatastrofe .
I blandet fiskeri kan man ikke skelne .
Alene mngden af fisk , der smides dde tilbage igen , gr enhver forbedring af fiskerioplysninger meningsls .
Fra et britisk perspektiv er der ogs en dybtliggende politisk modvilje mod den flles fiskeripolitik .
Mange mennesker fler nu , at hvis dette er fderalisme , s kan I beholde det for jer selv .
<P>
Lad mig illustrere dette med et aktuelt eksempel .
I februar udsendte Kommissionen forordning 394 / 2000 , der skal beskytte torskebestanden i Det Irske Hav .
Det betyder , at 30 kystbde ikke kan fiske indtil udgangen af april .
Videnskabsfolkene og fiskerne er enige om , at der skal gres noget .
En god halv snes belgiske bomtrawlere har imidlertid fet dispensation fra denne forordning , sledes at de fartjer , der oprindelig var rsag til problemet , nu fortsat kan fiske , mens den britiske fiskerflde kan straffes herfor .
Den flles fiskeripolitik bidrager ikke til fiskebestandens bevarelse , og det ophidser den britiske offentlighed i en grad , s vi nu krver at f kontrollen tilbage med vores egne territorialfarvande .
<SPEAKER ID=156 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vores udvalg har ikke haft nogle ndringsforslag til betnkningen af vores kollega Gallagher om den fjerde ndring af forordningen om tekniske foranstaltninger , den blev vedtaget enstemmigt , og jeg lyknsker hr .
Gallagher . Dette afslrer desuden , at der i vores udvalg er en stor konsensusnd , nr det drejer sig om at sttte foranstaltninger , der har til forml at beskytte arterne , som det er tilfldet i den sag om tunfisk , vi behandler .
Det er for vrigt nogle beslutninger , som Kommissionen br forsvare i ICCAT , og hvor vores udvalg har krvet at blive hrt forinden samt at vre reprsenteret p mderne som observatr med henblik p en strre og bedre kontrol og en styrkelse af Europa-Parlamentets rolle .
<P>
Jeg glder mig meget over , hr . Fischler , at Kommissionen har svaret positivt p vores anmodning under den sidste og konstruktive forhandling , vi har haft om dette sprgsml , og at den allerede har bedt os om at vre til stede p det nste mde , vi skal have i marts , for at informere os om det kommende mde til forberedelse af ICCAT .
Vores ordfrers kritik af dette punkt er sledes ogs blevet hrt .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p den opfattelse , der gives udtryk for i rapporten om , at man i 1975 anbefalede , at minimumsstrrelsen for tunfisk skulle vre 6,4 kg med en tolerancemargen p 15 % i antallet af fangster i hele Atlanterhavet .
I henhold til CPI ' s undersgelse er reglen om en minimumsstrrelse p 6,4 imidlertid ikke blevet anvendt ordentligt for fiskeriet i det stlige Atlanterhav og i Middelhavet .
Rapporterne fra Verdensnaturfonden antyder , at iflge de italienske , franske og spanske toldmyndigheder vokser den illegale fangst af tun samt landingen af sm fisk .
<P>
Jeg kan og vil ikke udbrede mig mere . Vi er alle under tidspres .
Hr. formand , jeg vil endnu en gang lyknske vores ordfrer , hr . Gallagher .
<SPEAKER ID=157 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke Fiskeriudvalget og isr Dem , hr . Gallagher , hjerteligt for Deres betnkning og ogs for de drftelser , som har fundet sted i udvalget .
Jeg kan konstatere , at der egentlig ikke er nogen problemer med forslaget , og jeg hber , at Fllesskabet i tilslutning til vedtagelsen af forslaget her i Parlamentet snart vil vre i stand til at opfylde dets internationale forpligtelser med hensyn til den rde tunfisk .
<P>
Hvad angr den kritik , som er blevet fremsat her i forbindelse med de udestende forslag , vil jeg gerne minde om , at Kommissionen er forholdsvis ny i ICCAT , den har nemlig kun deltaget som fuldt medlem siden 1998 .
Men vi vil bestrbe os p , s vidt Kommissionen stadig skal fremstte forslag , at diskutere sdanne forslag og at formidle dem videre til Parlamentet og desuden ogs at fremskynde processen med hensyn til beslutningstagning og diskussion med medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=12>
Fiskeri og milj ( Bergen , 13.-14. marts 1997 ) : Anden rapport
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0016 / 2000 ) af Varela Suanzes-Carpegna for Fiskeriudvalget om anden rapport fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om gennemfrelsen af konklusionerne fra midtvejsministerkonferencen om integration af fiskeriet og miljet - 13.-14. marts 1997 i Bergen ( KOM ( 1999 ) 270 - C5-0156 / 1999 ) .
<SPEAKER ID=160 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , hr . Fischler , mine damer og herrer , den betnkning , jeg har vret ordfrer for , omtaler den vigtige integration af konstellationen milj-fiskeri , som blev behandlet p ministermdet i Bergen .
Jeg har personligt bekymret mig om denne integration lige siden , for vi ville gre fiskeriet og morgendagens fiskere en bjrnetjeneste , hvis ikke vi forstod at understrege behovet for at bevare ressourcerne , kort sagt et ansvarligt fiskeri .
At undlade at gre dette ville ikke alene for vores fiskere og europiske borgere , men - og det er endnu vrre - for hele menneskeheden betyde brd i dag , men sult i morgen .
<P>
Den flles fiskeripolitik er i teorien meget krvende og stram p dette omrde , mske mere end det mange mennesker - mange europere og ogs mange ikkeeuropere - kan forestille sig .
Derfor har jeg anmodet Europa-Kommissionen om , at den udarbejder en publikation , hvor man anfrer alle den flles fiskeripolitiks foranstaltninger til at bevare og beskytte ressourcerne , og som kan medvirke til udbredelse af vores beskyttelsesforanstaltninger .
Vi har ligeledes anmodet Parlamentets GD IV om , at det udarbejder en systematisk undersgelse af disse foranstaltninger til medlemmerne af vores Fiskeriudvalg .
<P>
Revisionen af den flles fiskeripolitik i 2002 er den strste udfordring , vi har med til en bestemt dato at gennemfre en tilbundsgende revision , en modernisering - eller en ajourfring , om man vil - af den samlede flles fiskeripolitik .
Jeg understreger , at det er den samlede fiskeripolitik , og derfor at man ogs skal se p beskyttelsen af fiskeriressourcerne i den flles fiskeripolitik .
Det er i denne sammenhng , at min anmodning til Europa-Kommissionen og tjenestegrenene i vores Parlament skal ses .
Jeg synes hverken situationen for fiskebestandene eller den nuvrende skandalse ordning med udsmid er gode eksempler p , at ordningen skulle vre god , og der er derfor efter min mening et stort behov for at forbedre den .
<P>
Jeg hverken kan eller vil udbrede mig s meget , vi er alle bevidste om tidspresset , hr. formand , og ogs om tolkenes arbejdstid .
Derfor vil jeg minde om , at Bergen er et meget vigtigt eksempel p det , der br vre ivrksttelsen af en reel politik for havet .
Som formanden for Rdet ppegede over for vores udvalg , da han meddelte , at det nuvrende portugisiske formandskab nskede , at fiskeriet blev betragtet som en politik til bevarelse af vores bredygtige ressourcer , skal dette vre vores mlstning i Europa og i verden .
Det er derfor , at der er kommet vigtige fllesskabsinitiativer fra Bergen - som vores udvalg altid har stttet - som gr ud p at genskabe biomassen af gydefisk , reducere og tilpasse fiskeriindsatserne til ressourcerne , beskytte fiskeynglen , arterne og deres leveomrder og vedtage tekniske foranstaltninger for et selektivt og ansvarligt fiskeri .
<P>
Disse forhold er sammen med effektive kontrolordninger afgrende for fiskeriets fremtid .
Men man skal ikke overdrive p dette omrde , som hr . Katiforis i sin tid gjorde i sit forslag til betnkning .
Jeg nvner dette nu , for jeg har ikke tid til at tale senere .
I denne forbindelse vil jeg gerne ppege , at de utallige ndringsforslag , der er blevet fremsat og vedtaget i vores udvalg , og den fleksibilitet , som hr .
Katiforis har udvist , gjorde det muligt at f hans betnkning vedtaget i vores udvalg . Tilfldet , skbnen har netop villet , at min betnkning og hr .
Katiforis ' om fiskeri og milj falder sammen p plenarmdet og sammen med det mundtlige sprgsml fra vores udvalg - som vi skal se p i morgen - om olietankeren Erikas forlis ' meget alvorlige flger for fiskeriet .
Stransporten og forureningen fra industrien og byerne , affaldet , har negative flgevirkninger for fiskeriet . Dets problemer bestr ikke kun i overfiskning .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , hr . Fischler , at Deres assistent i forbindelse med Attwooll-betnkningen omgende talte med mig om databasen , det er en form for samarbejde , der tiltaler mig meget .
Jeg er vokset op ved Nordsen .
Som barn af kysten har jeg derfor altid fulgt hndelserne ved Nordsen med elementr interesse .
Vores maritime omrde , det m jeg sige , er enestende .
Vi har stadigvk en stor artsdiversitet i vandet og p land .
Den biologiske rigdom er imidlertid truet .
Udbytning p grund af overfiskning , forurenet spildevand fra industrien , tankerulykker , ekstensiv skibstrafik og umdeholden turisme truer i hj grad ligevgten i den maritime flora og fauna .
Men her siger jeg jo ikke noget nyt .
<P>
Der er truffet gode initiativer p Bergen-konferencen .
Ved den lejlighed var det spndende , at milj- og fiskeriministrene for frste gang i fllesskab arbejdede p et maritimt fremtidsprogram med titlen " Kyst " .
Grundlaget for alle foranstaltninger er gennemfrelsen af de eksisterende bestemmelser p europisk og international basis , respekten for de videnskabelige resultater og forsigtighedsprincippet .
Herunder hrer ogs oprettelsen af et EU-netvrk af beskyttede omrder kaldet " Natura 2000 " til genoprettelse af Nordsens kosystem samt - det foreslr jeg - en integreret kystomrdestyring .
Det lyder alt sammen meget godt , papir er taknemmeligt , og det ville ogs vre i orden , hvis vi var engle .
De mest ndvendige fiskeridata mangler dog stadigvk , hvilket vi lige har hrt , og endvidere mangler der stadig parathed i nogle medlemslande til at foretage den ndvendige og aftalte kapacitetsreduktion .
<P>
Konsekvensen m alts vre et komplet samarbejde mellem institutionerne fra fangst til forbruger .
Det lykkes kun med en effektiv overvgning , en streng overholdelse af bestemmelser , anvendelse - endelig - af forureneren-betaler-princippet og hrde sanktioner .
Mlet m vre en fuldstndig integration af fiskeri- og miljpolitikken i EU-politikken , og det ikke frst i nste rtusinde , tak !
<SPEAKER ID=162 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr . Varela Suanzes-Carpegna , ogs jeg hilser Deres betnkning velkommen , for som jeg ser det , er vi enige , hvad angr fremskridtene ved beskyttelse af fiskebestandene og kosystemerne i Nordsen .
Jeg mener ogs , at Kommissionens resultater i forbindelse med overvgningsforanstaltningerne taler for sig selv .
Jeg kan forsikre Dem om , at jeg fremover vil flge den vej , vi er slet ind p .
Jeg vil isr gerne gre opmrksom p , at der er blevet aftalt og fastlagt mellemlange forvaltningsforanstaltninger for torsk , kuller , rdsptte , sej og makrel i tilslutning til de bilaterale forhandlinger med Norge i slutningen af sidste r .
<P>
Jeg vil ogs gerne minde om , at lignende foranstaltninger for nordssild allerede er blevet indfrt i samarbejde med Norge .
Disse mellemlange foranstaltninger svarer helt og holdent til forsigtighedsprincippet i fiskeriforvaltningen , sdan som det blev foreslet ved Det Internationale Havundersgelsesrd for kort tid siden .
Det er Kommissionens hensigt at udvide de mellemlange foranstaltninger til ogs at glde bestande uden for Nordsen .
For nogle vigtige bestande i stersen , som sild og brislinger , er dette allerede sket .
<P>
Jeg gr ud fra , at anvendelsen af den nye forordning om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine ressourcer fra 1. januar i r vil forbedre beskyttelsen af ungfisk betydeligt , ikke kun i Nordsen , men ogs i alle andre af Fllesskabets vandmiljer i Nordstatlanten .


<P>
I denne forordning har vi foruden eksisterende minimumslandingsmngder fastsat nye minimumslandingsmngder for muslinger og krebsdyr .
Vi har indfrt et fangstforbud for tobis ud for Englands nordstkyst og Skotlands stkyst og fastsat , at slbebde kun m fange rejer med tragtnet eller med net , der har et sorteringsgitternet .
<P>
Derudover overtages bestemmelserne fra den gamle technical measures-forordning naturligvis ogs , og de forenkles . Ogs nogle eksempler her : Vi har sammenfattet maskestrrelserne i strrelser sledes , at der glder en bestemt maskestrrelse for henholdsvis sm , mellemstore og store arter .
F.eks. glder der en ensartet maskestrrelse p 100 mm for alle strre arter i de nordlige vandmiljer .
I de sydlige vandmiljer glder en maskestrrelse p 77 mm for europisk kulmule og andre arter .
For at ungfisk kan undvige , skal der ved fangst af jomfruhummere og rejer i de nordlige vandmiljer anvendes net med kvadratmasker , der er placeret sledes , at maskerne ikke kan lukke .
Ved fangst af jomfruhummere fanges der jo ogs - som De ved - hyppigt store mngder af ungfisk af andre arter .
Det var blot nogle eksempler .
<P>
Som De ser , skal disse foranstaltninger sikre strre selektivitet .
Vi vil naturligvis ogs fremover nje flge med i , hvordan situationen udvikler sig efter indfrelsen af disse nye foranstaltninger .
Jeg hber , at udviklingen vil vre positiv .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=13>
Fiskeriforvaltning og naturbeskyttelse i havmiljet
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0017 / 2000 ) af Katiforis for Fiskeriudvalget om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om fiskeriforvaltning og naturbeskyttelse i havmiljet ( KOM ( 1999 ) 363 - C5-0176 / 1999 - 1999 / 2155 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=165 NAME="Katiforis">
Europa-Parlamentet har mange gange tidligere set p problemerne med ressourceforvaltning og miljbeskyttelse i fiskerisektoren .
Denne meddelelse fra Kommissionen udgr en del af Kommissionens overordnede strategi om at forbedre integrationen af miljmssige hensyn i andre af Fllesskabets politikker .
Kommissionens overordnede strategi gr ud p at gre fiskeriaktiviteterne mere konomisk og miljmssigt bredygtige ved at forvalte den sparsomme ressource p en sdan mde , at den ikke udtmmes gennem rovdrift og / eller en forringelse af miljet .
<P>
Alternativet til en vellykket forvaltning er konomisk tilbagegang i fiskeriet , nr bestandene svinder ind , og eftersprgselen efter fiskeprodukter i stigende grad dkkes af import .
Jeg kan forst , at jeg i en spansk avis er blevet beskrevet som fiskeriets fjende p grund af sdanne udtalelser .
Jeg er selvflgelig kun en fjende af fiskeriet for s vidt som alle andre , der anbefaler nogen ikke at save den gren over , de selv sidder p .
Det er en uklog politik .
<P>
Specielt denne meddelelse slr til lyd for kontrol med fiskeritrykket for at gavne de kommercielle bestande og marine akvasystemer , forbedre foranstaltningerne til naturbeskyttelse i havmiljet i den graduerede forvaltning af kystomrder , forbedre uddannelsen , skabe strre gennemsigtighed i informationer og strre bidrag fra videnskabelig forskning til fiskeriforvaltningen .
Alle disse prioriteter vil blive forfulgt bde p fllesskabsniveau og i de forskellige internationale fora , som Fllesskabet deltager i .
Man br ogs forflge dem i de bilaterale og multilaterale aftaler , som Fllesskabet deltager i .
<P>
Meddelelsen afslrer Kommissionens agtvrdige intentioner p dette omrde , men samtidig afslrer den ogs , hvor der mangler aktiviteter , og hvor forvaltningen og kontrollen kan forbedres .
Jeg kan citere fra meddelelsen .
Rovdriften i Fllesskabets fiskerisektor er s alvorlig , at videnskabelige autoriteter har anbefalet en hastig reduktion i fangsterne p op mod 40 % .
Det fremgik af den meddelelse , der blev offentliggjort i juli 1999 .
Efterflgende besluttede Fiskeriudvalget p sit mde den 16. december at foretage drastiske nedskringer i de tilladte fangstmngder - eksempelvis en 25 % reduktion for torsk og en 40 % reduktion for ansjoser i 2000 .
Endvidere vedtog Kommissionen en ndforordning som en redningsplan for torsk i Det Irske Hav , hvilket i praksis forbd torskefiskeri i Det Irske Hav i perioden mellem den 14. februar og den 13. april p grund af artens krise .
Dette er eksempler p , at fiskeriet har store problemer som flge af rovdrift .
<P>
Hvad kan der gres for at afhjlpe skaden p fiskerisamfundene ?
Man m frst erkende , at fllesskabslovgivningen skal styrkes , og at kontrolprocedurerne skal forbedres .
Dernst br principperne for en sdan fllesskabslovgivning ogs glde for de internationale aftaler , som Fllesskabet deltager i .
For det tredje skal Den Europiske Union intensivere overvgningen og forebyggelsen af den omfattende forurening i fllesskabsfarvandene , der skader livet i havet , inklusive fiskeressourcerne .
Der skal indfres flere kontrolforanstaltninger for at undg olieudslip ssom Erikas udslip i Biscayabugten samt overlagt dumpning af olieaffald .
<P>
Man br ogs vre opmrksom p det pres , der lgges p det srbare marine akvasystem fra urbaniseringen af kystomrder .
Dette pres er strst i Europa .
I den forbindelse kan man ogs nvne problemerne med udsmidning af unskede fangster , fiskeredskaber , der delgger havbunden , og overintensive akvakulturers delggelse af naturlige levesteder .
<P>
Et kvoteforvaltningssystem som det , der har eksisteret i New Zealand siden 1986 , er et muligt alternativ .
Med et sdant system og med maksimumskvoter for de enkelte arter skabes der et marked for individuelle fiskekvoter i et bestemt omrde , som rettighedsindehaverne kan vlge selv at udnytte eller slge eller udleje til andre fiskere i et bestemt tidsrum .
Ejendomsretten under et sdant system glder retten til at fiske - ikke selve fiskene .
Et sdant system kan skabe bedre langsigtede udsigter for fiskeriet .
<P>
I jeblikket , kre kolleger , kan vi ikke blive fuldt informeret om det enorme kosystem , som havet er , eller om de mange faktorer , der pvirker bestandene i dette akvasystem .
Vi br imidlertid aldrig lukke jnene for videnskabelig forskning og ophre med at undersge muligheden for at forbedre eksisterende systemer , og om ndvendigt br vi i det mindste overveje politiske ndringer .
De europiske fiskerisektorer har alvorlige problemer , og jeg er en stor tilhnger af fiskerisektoren .
Jeg vil derfor anmode Kommissionen og Rdet om at finde den politiske vilje til at skaffe gode langsigtede lsninger for fiskeriet i stedet for at satse p kortsigtede dispositioner .
Jeg anbefaler betnkningen til Parlamentet .
<SPEAKER ID=166 NAME="McKenna">
Miljudvalget er generelt tilfreds med Kommissionens meddelelse , og det glder os , at Fiskeriudvalget har accepteret alle vores ndringsforslag .
Det er nu almindeligt anerkendt , at fiskeri har virkninger for havmiljet , som er langt mere vidtrkkende og gennemgribende end simpel fangst af mlarter med en smule bifangst .
<P>
Det glder os , at Kommissionen agter at integrere miljpolitikken i de vrige EU-politikker , herunder den flles fiskeripolitik .
Det har trods alt siden 1992 vret fastlagt i traktaterne , at forsigtighedsprincippet og miljbeskyttelsen skal integreres i Fllesskabets politikker .
Men som tidligere nvnt er det af vital betydning at vedtage en njagtig definition af forsigtighedsprincippet .
Det skyldes , at det er for let blot at bekende sig til iden og s alligevel fortstte , som man hidtil har gjort .
FN ' s aftale af 1995 om fiskeriressourcer ville kunne tjene som et godt udgangspunkt i denne forbindelse .
Endelig mangler der et aspekt i meddelelsen , nemlig overvgning og kontrol .
<P>
Alle de gode politikker og bestemmelser i verden vil ikke fre til bevarelse uden en effektiv ordning , der sikrer , at reglerne blev overholdt .
Kontrol er underlagt medlemsstaternes kompetence , og Rdet har for nylig vedtaget en liste over alvorlige overtrdelser , der tager sigte p i en vis udstrkning af koordinere den strenghed , hvormed lignende overtrdelser imdegs i de enkelte lande .
Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning , Men som Kommissionen og Fiskeriudvalget konstant ppeger , er det ndvendigt med omfattende forbedringer af samtlige medlemsstaters kontrolprogrammer .
<P>
Jeg vil gerne nske ordfreren tillykke med hans udmrkede betnkning .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , fiskeriet er en meget vigtig konomisk aktivitet , som der ligger meget strke investeringer bag , og som sikrer hele regioner i Fllesskabet dets basisbeskftigelse p temmelig hrde vilkr .
Den forestilling , nogle mennesker har om fiskeriet , plejer at vre yderst simpelt , og den rkker fra den rene folklore til fornrmelse ved at anse fiskeren for en uflsom pirat og en bandit .
Jeg er ked af at mtte sige , at denne betnkning med dens tilknytning til miljet synes at have vret en oplagt lejlighed for folk med disse forestillinger til hver isr at fremkomme med deres egne tbeligheder .
Hvis hr . Katiforis ' betnkning var blevet vedtaget i sin oprindelige udgave , tror jeg ikke , at noget medlem af Fiskeriudvalget havde kunnet betrde en fiskeriregion uden en vis risiko for at blive lynchet .
<P>
Forholdet mellem fiskeriet og de marine kosystemer er benbart .
Men dette forhold er meget vidtfavnende og omfatter mange faktorer som forurening eller stransport .
Kun at give fiskeren skylden for miljforvrringen er bde uretfrdig og forkert .
Vores udvalg undgik at blive pinligt berrt takket vre en rkke ndringsforslag , hvoraf jeg selv fremsatte 14 , hvoraf mange blev accepteret af ordfreren , hvilket jeg takker ham oprigtigt for .
<P>
Bedst som vi troede , at diskussionen var frdig , kommer der forskellige ndringsforslag til plenarmdet , som jeg beder Dem om at stemme imod uden formildende omstndigheder .
Iflge disse forslag burde vi f.eks. finansiere kulturarven eller sttte turismen til ss med det beskedne fiskeribudget .
Andre ndringsforslag , f.eks. nr . 4 , som anmoder om finansiering til fiskeristop , viser ogs et manglende kendskab til fiskerilovgivningen ved at anmode om foranstaltninger , som allerede er i kraft , selvom alt kan forbedres .
<P>
Jeg beder derfor om , at de fire stillede ndringsforslag bliver forkastet , og at vi afslutter dette kapitel om fiskeri og milj med den betragtning , som fremkom under udvalgsforhandlingen : Det er sandt , at de begge er forbundne , og at de lider under flgerne af de samme angreb p miljet .
Som jeg s ofte har sagt det , er fiskeriet mere et offer for end rsagen til forvrringen af det marine kosystem , og i morgen fr vi lejlighed til at konstatere det under forhandlingen om Erika .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , betnkningen af hr . Katiforis har haft den fortjeneste , at den har skabt liv , debat og kontrovers i en meddelelse , hvor Europa-Kommissionen begrnser sig til at opremse en rkke gode nsker , selvom den indrmmer , at den ikke er i stand til at fre dem ud i livet .
Hvis der er noget , som hr . Katiforis ikke har manglet , s er det mod til at fremfre de foranstaltninger , som efter hans mening kunne bidrage til en forbedring og bevarelse af de naturlige ressourcer i havet .
Jeg siger dette , selvom jeg er uenig i mange af hans forslag , for jeg hrer til dem , der mener , at det i fiskeriet ikke kun er ressourcerne , der er vigtige - og det er de - men det er de mennesker , der i rhundreder har udviklet denne aktivitet , ogs .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at der br vre en strre koordinering af de europiske fiskeri- og miljpolitikker .
Men det , vi grundlggende savner , er mod og politisk beslutsomhed hos Kommissionen og medlemsstaterne til at trffe beslutninger og anvende den allerede gldende lovgivning .
Det vil vre fornuftigt at integrere ikke alene fiskeri og milj , men ogs stransport , beskftigelse eller energi .
Med hensyn til strukturfondene kunne vi her nvne et par eksempler , men det vil jeg lade ligge til en anden dag .
<P>
Europa-Parlamentet er klar over de begrnsede ressourcer og behovet for at gennemfre et ansvarligt fiskeri .
Det krver strenghed af Kommissionen og medlemsstaterne , for at de skal overholde de samlede tilladte fangstmngder og de kvoter , der er fastsat i henhold til videnskabeligt objektive kriterier , og det beder om , at der bliver anvendt den samme mlestok for alle .
Udsmid er , som hr . Katiforis siger , et spild af ressourcer , som vi ikke kan acceptere .
20 millioner ton ikke anvendt fangst smides ud .
Fiskerflden skal udstyres med mere og mere selektive fiskenet .
Parlamentet har allerede modsat sig drivgarner , og vi kan alligevel se , hvordan visse medlemsstater ikke alene ikke respekterer forpligtelsen til at f dem afskaffet , men ger antallet af fartjer med disse redskaber , eller simpelthen ikke indsender data p grund af de nationale myndigheders og fllesskabsmyndighedernes passivitet .
<P>
Vi socialdemokrater finder , at et forsvar af den flles fiskeripolitik er et forsvar for en reguleret og kontrolleret fiskeriaktivitet .
Det er uomgngeligt ndvendigt , at Kommissionen lancerer en oplysningskampagne om den flles fiskeripolitik med dette budskab .
Uden for den flles fiskeripolitik er der kun mangel p kontrol , angreb p miljet og en ikkebredygtig konomisk aktivitet .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta">
Hr. formand , jeg stter stor pris p hr . Katiforis ' betnkning om fiskeriforvaltning og naturbeskyttelse i havmiljet .
Man m sledes ikke glemme , at fiskene er basen i vores fdekde , og at den frste katastrofe , der blev betegnet som skbnesvanger for miljet , var sygdommen Minamata , der brd ud i Japan i 1958 , fordi fiskene blev forurenet med kvikslv .
Man skal derfor meget nje overvge forureningen bde fra den industrielle aktivitet , men ogs fra husholdningerne .
At foretage udledninger i havet , navnlig i et lukket milj som Middelhavet , nr man vil renovere rensningsanlggene , forekommer mig ikke som en god metode til rensning af vandet .
Man skal vre opmrksom p jordforureningen , anlgsarbejde , urbanisering af kystomrderne osv . Men man m ogs tnke p genopretningen af miljet og f.eks. lse de problemer , der er forbundet med giftige alger , og problemerne i omrder , hvor posidoniabevoksningen forsvinder , hvorfor den br beskyttes .
<P>
Eftersom man er sig selv nrmest , er det ndvendigt , at brugerne af havet - fiskerne - er meget opmrksomme .
Man m absolut reducere fiskeriet , og forbuddet mod fangstkapaciteter p mere end 30-40 % , som blev foreslet af Kommissionen , har Rdet fornuftigt nok ndret til 5-10 % .
Man m ogs foretage selektivt fiskeri , og min kollega , der i vrigt er tidligere medlem af Europa-Parlamentet , Nol Mamre , og jeg anmoder om et forbud mod anvendelse af flydetrawl i Fllesskabets farvande - som f.eks. i Gascognegolfen , der ligger syd for den 47. nordlige breddegrad - fordi vi er trtte af at se delfiner forvilde sig ind p vores strande og d navnlig i denne periode .
Man m sledes foretage selektivt fiskeri .
<P>
Fiskebrug skal ogs overvges . Genls hr .
Katiforis ' betnkning , hvor han f.eks. siger , at i Skotland er 17.000 laks smittet . De er ramt af den sygdom , jeg talte om tidligere , og de er til fare for miljet .
Lad os derfor vre meget opmrksomme p de lukkede miljer .
Europardet skal mdes med Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi den 22. marts for at tale om den indsats , der skal gres inden for forskning navnlig i havmiljer og netop de videnskabelige og konomiske udfordringer i forbindelse med udnyttelsen af havet .
Jeg opfordrer Dem , kre kolleger , til at komme og deltage i denne diskussion .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="IT" NAME="Musumeci">
Hr. formand , rede kolleger , betnkningen af Katiforis er efter min mening blevet forbedret i forhold til den oprindelige udgave efter en rkke ndringer , der isr blev foreslet af Gruppen Union for Nationernes Europa , og som blev vedtaget i Fiskeriudvalget .
<P>
Jeg vil gerne kort komme ind p disse ndringer .
Hvad angr installeringen af systemet med satellitovervgning af fartjerne , er vi af den opfattelse , at det er vigtigt at installere dette system p det strst mulige antal fartjer , men at det naturligvis ikke skal ptvinges de sm fartjer , hvor investerings- og driftsomkostningerne ville vre alt for hje i forhold til fangstens vrdi . Vi gr under alle omstndigheder opmrksom p , at satellitovervgningssystemet hverken er operativt eller effektivt , nr det glder fartjer til kystfiskeri .
<P>
Vi er tilfredse med , at man i betnkningen gik bort fra det forslag , som ordfreren oprindeligt havde fremsat om at indfre et beskatnings- eller skattesystem . Det ville vre umuligt at indfre et sdant system og at gre det obligatorisk for alle medlemsstaterne .
<P>
Med hensyn til beskyttelsen af kystomrderne , som for mange fiskearter er de vigtigste yngleomrder og omrder , hvor der sker en fornyelse af bestanden , hber vi desuden p en mere omfattende kontrol , der efter vores mening burde omfatte sanktioner i tilflde af genudstning .
Genudstning medfrer nemlig en hj ddelighed og er derfor skadelig for en fornuftige forvaltning af fiskeressourcerne .
Mere specifikt vil jeg gerne sige , at hvad angr forvaltningen af fiskeressourcer i Middelhavet , er vi alle sammen klar over , at der for fiskeriet i dette hav ikke glder nogen bestemmelser om minimumssatser for den tilladte fangst .
Heldigvis , vil jeg sige !
Som De mske ved , er Middelhavet - til forskel fra de kolde have i nord - et lille og varmt hav , hvor det er meget sjldent , om ikke umuligt , at der dannes fiskestimer af n bestemt art .
Vi mener derfor , at det forslag , der blev fremsat i den pgldende betnknings begrundelse om at fastlgge TAC i vores hav , er uhensigtsmssigt .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at vi vil stemme for de ndringsforslag , som Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe har fremsat .
Efter vores mening er det nemlig meget vigtigt , at der ydes finansiel sttte til traditionelt fiskeri og fiskeri af mindre omfang , f.eks. indkomststtte til fiskerne i de perioder , hvor det skaldte biologiske fiskestop er gldende . Det drejer sig kort sagt om at gre en vigtig og ansvarlig konomisk aktivitet forenelig med den behrige respekt for miljet .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , hr. kommissr , Fiskeriudvalget har virkelig arbejdet hrdt for at n frem til en harmonisk betnkningstekst .
Nogle siger i fuldt alvor , at de faldende fiskebestande alene skyldes fiskeriet .
Det er naturligvis forkert , og det afleder tilmed opmrksomheden fra de objektive forklaringer .
Jeg opfordrer derfor alle aktrer til ogs at tage de andre rsager til de reducerede bestande med i betragtning , hvad enten det er forurening , klimandringer , industrielle aktiviteter , transport til ss osv .
<P>
Europa har igen oplevet en miljtragedie ud for sine kyster , nemlig Erikas forlis ud for Bretagne .
Kombinationen af de nvnte faktorer og utilstrkkelige kontrolforanstaltninger p europisk plan er hovedrsagerne til et svkket havmilj .
Fiskeri er en konomisk aktivitet .
Hvis vi nsker en strk fiskerisektor , har vi brug for bestande til fangst og et perfekt milj , hvor fisken kan reproducere sig .
EU skal skabe de betingelser , som udligner miljet og alle andre interesser .
Derfor er vi absolut imod ensidige foranstaltninger , som angriber og svkker fiskerisektoren .
<P>
Det er forkert at ignorere de tekniske og miljrelaterede realiteter .
Giver det virkelig mening at udstyre bde p mindre end 12 meter med et satellitkontrolapparat ?
Er det fornuftigt at propagandere ensidigt for kystfiskeri , nr det hverken er srligt miljvenligt eller kan overvges tilstrkkeligt ?
Dette er nogle af de mange sprgsml fra Fiskeriudvalget .
<P>
Disse eksempler viser , at det er let at tale om fiskeri og milj ud fra et teoretisk standpunkt .
Men det er langt vanskeligere at komme med konstruktive foranstaltninger , der er baseret p princippet om en bredygtig fiskeriforvaltning .
Her har vi brug for endnu mere vind i sejlene !
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="IT" NAME="Lavarra">
Hr. formand , frst vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed over , at man i betnkningen af Katiforis tager hjde for de mange faktorer , der er skyld i havmiljets forringelse . Forurening , ukontrolleret fiskeri , tilstedevrelsen af udvindingsplatforme og presset fra menneskers aktivitet i kystomrderne er kilder til potentielle miljskader i stort omfang , bde i kystomrderne og p havet , og fiskeriet er endnu et offer for disse omstndigheder .
<P>
Det er sledes rimeligt at uddybe og undersge forbindelserne mellem fiskeri og milj .
Brugen af selektive redskaber , der begrnser bifangst og kasseret fangst , er naturligvis et punkt , man ikke m give afkald p , og det er begrnsningen af fiskeriet - ikke kun i kystfarvande - i vrigt ogs .
Begrnsningen af fangstkapaciteten og af fiskeriet af bestandene er ikke ndvendigvis forenelig med bevarelsen af en forldet flde , der gr ud over moderniseringen .
Nogle mere moderne fartjer giver ikke blot nogle bedre sikkerheds- og hygiejneforhold , men kan ogs medvirke til at reducere nogle af de faktorer , der pvirker miljet .
Desuden er det vigtigt at sl fast , at det ikke er muligt p forhnd at kalde et helt segment af fiskeriet for mere miljvenligt . I nogle tilflde forholder det sig faktisk sdan , at det fiskeri , der finder sted i mindre omfang , har frre konsekvenser for miljet og for miljressourcerne .
<P>
Endelig er jeg tilfreds med , at der i betnkningen er taget hjde for muligheden for at ivrkstte en kampagne , hvor man informerer fiskerne og forbrugerne om risiciene ved en tankels udnyttelse af fiskeressourcerne , ligesom jeg er tilfreds med , at Kommissionen anmodes om at foresl indfrelsen af en europisk prmie , der skal tildeles til forskellige kategorier inden for denne sektor samt til alle dem , som tilbyder tjenesteydelser og rdgivning om en ansvarlig adfrd , og det med henblik p en bredygtig forvaltning af fiskeressourcerne og bevarelsen af havmiljets natur .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , som medlem af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , men ogs som medlem fra Galicien , vil jeg gerne i dette indlg fremlgge to ndvendigvis korte overvejelser .
<P>
For det frste er fiskeri og bevarelse af havmilj og fiskeressourcer to sider af samme sag .
Rederne og sfolkene i de lande , der har det strste fiskeri , er mest interesseret i , at naturvilkrene for deres levevej bevares , fordi uden dem kan denne konomi ikke fremtidssikres .
<P>
For det andet skal en politik til bevarelse af havmiljet gennemfres svel i fllesskabsfarvand som i havomrder , der tilhrer tredjelande , eller som er internationale .
Det skal dog isr ske i vores egne kystnre farvande .
Tillad mig , at jeg i denne forbindelse beretter om en f dage gammel oplevelse .
Jeg har netop konstateret , hvorledes EU med midler fra Den Europiske Fond for Regionaludvikling i Vilagarcia , i Galicien , finansierer opfrelsen af en mole til oplagring af kemiske og kulbrinteprodukter i et anlg , der kun beskftiger tre ansatte - imod bestemmelserne i EF-direktivet om miljvurdering - i Arousafjorden , hvor 26.000 mennesker lever af at fange skaldyr .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Jeg vil gerne starte med at nske ordfreren tillykke med hans udmrkede betnkning .
Jeg hrer ofte tale om naturbeskyttelse , og mange mennesker bekender sig til iden .
Mange gr ind for naturbeskyttelse lige til det jeblik , hvor det har betydning for dem selv .
Jeg er enig i , at det er udmrket at tale om naturbeskyttelse , men nr alt kommer til alt , m man finde en balance mellem dem , der lever af havet , og dem , der lovgiver om , hvem der m fiske , samt hvor , hvornr og hvordan de m fiske i specielle farvande i Den Europiske Union .
<P>
Hr. kommissr Fischler har selvflgelig kendt mig i mange r , og jeg har skrevet til ham om BSE og mange andre sprgsml vedrrende landbruget , men nu hvor han er ansvarlig for fiskeriet , m jeg kritisere ham og hans kraftige kolleger p fiskeriomrdet , fordi et af de hrdest ramte omrder er min region og fiskerne i Nordirland .
De er blevet underlagt en fredningsperiode uden nogen former for kompensation , uden forhandlinger og uden diskussioner .
Det er blevet dem plagt ikke at fiske i en periode p 11-12 uger .
Vi erkender alle , at der er problemer med at beskytte og bevare fiskebestandene , men det , jeg i virkeligheden siger til Dem , hr. kommissr , og som jeg tidligere har sagt til Dem i Fiskeriudvalget , og som jeg nu vil gentage , er , at der er en stor klft mellem Bruxelles og de arbejdende fiskere .
<P>
Det betyder ikke noget , om man kommer fra Galicien , Nordirland eller Skotland .
Klften findes , og vi i Bruxelles har ikke kunnet sl bro over denne klft .
Og vi skal lytte til fiskernes synspunkter .
Vi skal lytte til fiskernes bekymringer og arbejde tt sammen med dem , og jeg hber , at De som kommissr med ansvar for fiskeriet vil erkende eksistensen af en sdan klft og arbejde mlrettet p at samle parterne og lytte til deres synspunkter .
<SPEAKER ID=175 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , rede parlamentsmedlemmer , n ting skal efter min mening st klart : Det er en opgave for vores flles fiskeripolitik at garantere en bredygtig fiskeriforvaltning .
Opretholdelsen af det maritime kosystem er bde i fiskeriforvaltningens og miljbeskyttelsens interesse .
Det skal simpelthen lykkes os , hr . Nicholson , at bygge bro mellem det , som anses for ndvendigt og besluttes her i Bruxelles , og det , som er fiskernes flelser og ogs berettigede interesser i de forskellige dele af Fllesskabet .
<P>
Men bredygtighed er efter min mening et princip , som ikke udelukkende skal flge miljaspektet , men for bredygtighedens vedkommende er det lige s vigtigt , at man ogs gr de konomiske og sociale aspekter til en del af dette begreb .
Hvis vi vil garantere det europiske fiskeris bredygtighed i konomisk og kologisk forstand , har vi helt sikkert et stort arbejde foran os .
Noget , der viser i den rigtige retning , er dog allerede sket .
<P>
Jeg vil gerne minde Dem om foranstaltningerne til forbedring af fiskeriredskabernes selektivitet , som er trdt i kraft i r . Jeg vil gerne minde Dem om vores afgrelser om reduktion af fangsten af truede bestande med 40 % ved faststtelsen af fangstkvoter .
Jeg vil gerne minde Dem om indfrelsen af beskyttede omrder , der f.eks. ogs kommer havfugle til gode , og endelig vil jeg nvne de langsigtede forvaltningsstrategier , som er baseret p forsigtighedsprincippet for 10 af de vigtigste kommercielt udnyttede fiskebestande i Fllesskabets vandmiljer .
<P>
Men der ligger som sagt stadig et stort arbejde foran os .
Vi br isr overveje noget i retning af en flerrig kvotefaststtelse og g i denne retning .
Det ville bidrage til sikring af en langsigtet bredygtig bestand og ogs give fiskerne strre overblik og sikkerhed ved planlgningen .
Vi hjlper hverken bestandene eller fiskerne med udelukkende kortsigtede foranstaltninger .
Men en ny holdning til dette emne krver ogs politisk mod , og det fra alle deltagere , hvad enten de arbejder p nationalt plan eller p fllesskabsplan .
<P>
I de ndringsforslag , der ligeledes drftes her , opfordres bl.a. Kommissionen til at anvende flere midler i fiskeripolitikken .
Her skal jeg minde Dem om , at vi arbejder med ndrede forudstninger .
Beslutningerne fra Berlin har medfrt , at der ikke er noget spillerum for nye , friske budgetter eller nye , friske penge . Vi skal operere inden for den finansielle ramme , som vi har fet stillet til rdighed .
<P>
De foreslr ogs at udvide kystvandmiljet fra et 12- til et 24-mil-omrde .
Jeg mener , at man stadig er ndt til at diskutere dette sprgsml meget indgende , for man m ikke overse , at det ikke kun har fordele , men at det ogs kan give store problemer , isr med henblik p , at det egentlig ville g i retning af en delvis rationalisering af fiskeripolitikken .
<P>

Alt i alt viser denne betnkning dog vores engagement med hensyn til de nvnte ml , og vi bifalder derfor ogs den sttte , som denne betnkning har fet af ordfreren , hr .
Katiforis .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl .
11.00 .
<CHAPTER ID=14> Konkurs
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0039 / 2000 ) af Lechner for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Rdets forordning om konkurs ( 9178 / 1999 - C5-0069 / 1999 - 1999 / 0806 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=178 NAME="Lechner">
Hr. formand , rede kolleger , som endnu er til stede i s stort et antal her kort fr midnat .
I det europiske indre marked udfolder virksomheder ikke kun grnseoverskridende konomiske aktiviteter , men de rder ogs i stigende grad over formuer og filialer i flere lande .
I det indre marked er der dog ikke kun vindere , men ogs tabere .
Beklageligvis , men vel uundgeligt .
De problemer , der opstr i tilflde af en konkurs , en isolvens , er hidtil s godt som ikke reguleret .
Hvilken virkning har f.eks. et konkursdekret i t medlemsland p den formue , der befinder sig i et andet medlemsland ?
<P>
Hvordan er det med skyldnerens rdighedsret ?
Kan han ogs overfre formuer med succes efter et konkursdekret , s at sige drive forum shopping ?
Der findes hverken nvnevrdige folkeretlige aftaler eller europiske lsninger .
Ganske vist kom der en aftale i stand i 1995 , men den er ikke trdt i kraft .
Med den foreliggende forordning reguleres disse problemer nu gennem en europisk retsstandard , og det foregr omfattende , afsluttende og isr ogs med direkte bindende virkning .
<P>
Efter min mening kan man betegne forordningen som et stort projekt og som et vigtigt skridt mod en ensartet , sammenhngende europisk kollisionsret i konkurssager .
Med denne forordning bestemmes den kompetente domstol og den anvendelige ret efter den stat , hvor skyldneren har sit hovedsde .
Principielt foregr der flgende i henhold til denne lex concursus : indledning af konkursen , registrering af den samlede , ogs den udenlandske formue inklusive udenlandske kreditorers deltagelse , afvikling af behandlingen og afslutning heraf .
Behandlingens begyndelse virker umiddelbart i hele Europa , men ogs de vrige afgrelser skaber direkte virkning , uden at det vil vre ndvendigt med srlige skridt til anerkendelse i andre medlemsstater .
<P>
Forordningen gr ud fra universalprincippet og princippet om ensartethed .
Under en behandling skal hele skyldnerens formue principielt registreres i en insolvensadministration , hvor alle kreditorer - indenlandske som udenlandske - er involveret og tilgodeses ens , alts grnseoverskridende .
P grund af de forskellige nationale retsordninger , f.eks. med henblik p sikringsrettigheder eller arbejdskontrakter , kan universalprincippet dog ikke overholdes klokkerent .
Det ville krnke tredjemands rettigheder p ulovlig vis .
<P>
Derfor anfres den til enhver tid gldende nationale ret p stedet i srlige udgangspunkter for enkelte vigtige retsforhold .
Det glder isr med henblik p tinglige rettigheder , fast ejendom , rettigheder indfrt i registre , retsinstitutter som ejendomsforbehold , modregningsmuligheder , kreditorers ret til anfgtelse og ikke mindst ogs med henblik p arbejdskontrakter .
Mens disse srlige udgangspunkter ikke kan afvises , tillader forordningen dog ogs , at der , hvis der er en filial i et andet land , kan gennemfres en anden eller andre insolvensbehandlinger i forbindelse med en sdan filial , der s fres som sekundrbehandlinger - kaldet sekundre insolvensbehandlinger - som imidlertid kun har territorialt begrnset virkning for det pgldende land .
<P>
Efter min mening , set ud fra betnkningen og efter Retsudvalgets mening er der betnkeligheder forbundet hermed .
Universalprincippet , som ideelt gr hnd i hnd med det indre markeds logik og skabelsen af en ensartet europisk retsramme , gennemhulles p en mde , hvilket ikke kan afvises sagligt som ved de ovennvnte srlige udgangspunkter .
I hvert fald glder det for sdanne sekundrbehandlinger , som skal indledes efter begyndelsen af en hovedbehandling - det er meget vigtigt . Her er konkursvirkningen ogs allerede indtrdt for filialen i forbindelse med konkursens begyndelse for hovedsdet .
Derfor foresls det i min betnkning i de tilflde , hvor der allerede er indledt en hovedbehandling , kun at tillade en anden behandling som sekundrbehandling , hvis kurator for hovedbehandlingen godkender det .
<P>
Med denne begrnsning ville der blive sendt et nyt vigtigt signal med henblik p en lukket , ensartet europisk retsudvikling .
Det var i vrigt ogs i denne retning , at udtalelserne fra Det konomiske og Sociale Udvalg sigtede , ogs andre udtalelser er imod flere behandlinger .
De betyder ekstra komplikationer og afgrnsningsproblemer .
Forslaget er ikke s let at forklare ud fra sagen , men derimod ud fra vanskelighederne ved sgningen efter et enstemmigt kompromis .
Jeg mener , at Parlamentet br sende et andet signal her , og jeg vil derfor gerne anmode de kolleger , der har fremsat ndringsforslag , om at overveje dette punkt endnu en gang .
<P>
Andre forslag vedrrer klarhed p bestemte punkter , f.eks. med henblik p bevarelsen af juridiske personers selvstndighed og andet .
Som afslutning vil jeg gerne sige tak til Finland og Tyskland , p hvis fortjenstfulde initiativ forslaget blev fremsat .
Med denne forordning reguleres alle kollisionsstandarder i insolvensretten sammenhngende , afsluttende og bindende som europisk retsstandard ved overholdelse af de nationale retsordninger i sagen .
Dette er et gennembrud og kan efter min mening f forbilledlig karakter . Derfor opfordrer jeg Rdet til s hurtigt som muligt at udstede denne forordning og beder det om at tage hensyn til Parlamentets forslag .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="FR" NAME="Zimeray">
Hr. formand , jeg tror , at vi alle er enige om at skabe et europisk retsomrde .
Vi er ogs alle enige om , at der skal ske en harmonisering inden for et omrde , hvor der er ekstreme forskelle i vores retssystemer og i endnu hjere grad med hensyn til begreberne .
Selv ordet konkurs , det juridiske begreb konkurs , dkker ikke det samme regnskabsbegreb i alle medlemsstaterne i Unionen .
S vi er enige om , at der er et problem , og udkastet til forordning og betnkningen gr i den rigtige retning .
<P>
Men jeg vil dog tillade mig at komme med nogle bemrkninger om metoden .
Nr man lgger mrke til - og det kan man ikke undg - forskellen mellem de juridiske systemer og begreber , og nr man nsker at g i retning af en bedre koordinering , mener jeg , at man kan anvende tre metoder .
Den frste er at skabe overensstemmelse ved at beslutte , at konkurs i Frankrig betyder det samme som konkurs i England eller Tyskland .
Den anden metode er at genskabe en ex nihilo-lovgivning , det vil sige at harmonisere systemerne og omforme alle begreber og juridiske systemer i alle staterne .
<P>
Det er ikke den metode , man har valgt .
Den tredje metode , som er den , man har valgt , er at placere en egentlig spirende fllesskabsret i forbindelse med flles procedurer og virksomheder i vanskeligheder over de eksisterende systemer , som man ikke rrer ved .
Det er i vrigt en god ting , og resultatet har sikkert overget aktrernes ambitioner .
Men p dette niveau nsker jeg at komme med en bemrkning , som ikke er teknisk , men mere filosofisk og inspireret af praksis .
Nemlig at konkurs i Den Europiske Union - i de fleste medlemsstater - opfattes som en absolut afgrende begivenhed for den , der oplever det .
Og jeg mener , at det er vores ansvar - i en konomi , der udvikler sig stadig hurtigere , hvor alle skal have en reel chance - at gre det muligt at oparbejde en virksomhed og give folk en anden eller tredje chance , hvis det er ndvendigt .
<P>
Det er i dag ikke muligt i mange medlemsstater .
En af grundene til forskellen i konkurrenceevnen i Europa og f.eks. USA er netop denne evne til at forsge sig igen , som findes derovre , og som vi ikke kender her .
Jeg mener , at eftersom vi er kommet s langt som hertil , og vi vil fortstte ad denne vej , som er vejen mod oprettelsen af en flles procedure til lsning af denne type tvister i Den Europiske Union , m vi vre opmrksomme p , at dette ikke bliver et allegorisk billede p guillotinen .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , kre venner , kre kommissr , jeg tror faktisk , at det er mere held end dygtighed , der har gjort , at der indtil nu ikke er sket nogen katastrofer p grund af mangelen p de regler , som de tidligere talere har nvnt .
Nr vi beskftiger os med den lyse side af det indre marked , det vil sige at skabe et sdant flles indre marked , m vi ogs beskftige os med den mrke side , nemlig konkurserne .
<P>
Jeg mener , at vi her er vidne til et historisk jeblik .
Jeg vil gerne nske ordfreren tillykke med , at han er get videre med betnkningen s hurtigt .
Jeg er desuden stolt over , at mit hjemland har vret med til at fremlgge denne forordning , som vi hber hurtigt vil blive godkendt af Rdet .
Jeg synes , at vi tager et vigtigt skridt , selvom det nationale system ikke pvirkes srligt meget .
<P>
Desvrre m jeg til ordfrerens fortrydelse meddele , at vores gruppe ikke kan sttte ndringsforslag 3 . Vi mener nemlig , at det begrnser kreditorernes retlige stilling og retsbeskyttelse .
Med hensyn til ndringsforslag 6 kom vi med et lignende ndringsforslag i udvalgsforhandlingen .
Jeg er lidt overrasket over , at I i PSE-gruppen ikke stttede forslaget dr .
Vi vil nu sttte jeres ndringsforslag 6 , men jeg sprger som sagt mig selv om , hvorfor I ikke stttede vores forslag i udvalget .
<P>
Jeg hber ogs , at vi skaber indblik i denne forbindelse , og at vi fr en sammenligning af , hvilke fremgangsmder der er hurtigst og bedst i de forskellige lande .
<SPEAKER ID=181 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , Kommissionen vil for det frste gerne understrege , at det forslag til forordning , der nu er til forhandling , primrt kun udgr en reformulering af konventionen om konkurs fra 1995 .
Alle ved , at denne konvention var frugten af mange rs ofte vanskelige og besvrlige diskussioner , og at den netop derfor er udtryk for et kompromis mellem universalprincippet og territorialprincippet , alts mellem principper , der er afgrende for de forskellige retsbestemmelser vedrrende konkurs i de enkelte medlemsstater .
<P>
Det forhold , at udviklingen i den globale konomiske situation , og srlig p det indre marked , kan betyde hyppigere forekomst af insolvensbehandlinger , der ofte vil overskride de nationale grnser , gr det fuldt ud berettiget , at Unionen som sdan fr adgang til sdanne ndvendige og forpligtende juridiske instrumenter , at insolvensbehandling kan foreg efter flles bestemmelser og med sikkerhed for en hurtig gennemfrelse .
<P>
Lykkeligt eller ulykkeligt , s bliver det forhold , at der er virksomheder , der gr konkurs , et stadig mere normalt fnomen i vores konomiske dagligdag .
Det bliver en fornyende faktor for virksomhedsmnstret , der ikke br besvrliggres af langsommelige bureaukratiske procedurer eller forhindringer , der trkker pinen ud for virksomheder , der ikke mere er levedygtige .
Der m derfor findes en juridisk referenceramme , som passer til de nye krav , som den globaliserede konomi stiller .
<P>
Det foreliggende forslag til forordning er ikke blevet fremsat af Kommissionen , men p flles initiativ af to medlemsstater - Tyskland og Finland - i henhold til den initiativret , som disse p dette punkt deler med Kommissionen .
Kommissionen mener , at denne forordning ikke indebrer nogen afgrende ndring i forhold til konventionen .
Allerede i 1981 gav Kommissionen udtryk for , at den mente , at universalprincippet skulle finde anvendelse ved konkurs .
Det var i vrigt det samme perspektiv , som kendetegnede Kommissionens forslag om en parallel procedure ved likvidation af selskaber .
<P>
Konventionen af 1995 tillader derimod , at der kan indgives begring om sekundr insolvensbehandling , sledes at der skabes undtagelsessituationer i forhold til den almene regel , som Kommissionen gerne s antaget .
Efter Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse havde Kommissionen derfor foretrukket , at der var blevet vedtaget en ny tekst , som udtrykkeligt fastslog universalprincippet .
Jeg mener dog ikke , at aftalen i forbindelse med konventionen af 1995 skal tages op til diskussion nu , s meget mere som den forudstter en forhandlingsperiode p ca . 30 r .
<P>
Kommissionen er flgelig afstet fra et fremstte et forslag , men har begrnset sig til at formulere sine synspunkter om institutionelle sprgsml .
Derfor mener Kommissionen ogs , at den ikke skal fremlgge et forslag til afgrende ndring af forordningen , men den vil alligevel gerne over for Europa-Parlamentets medlemmer give udtryk for sine opfattelser med hensyn til de ndringsforslag , der ligger p bordet .
<P>
Kommissionen er enig i ndringsforslag 1 , 2 , 3 og 5 fremsat af ordfreren , hr . Lechner .
Den er derimod ikke enig i ndringsforslag 4 .
Kommissionen mener i stedet , at Parlamentet snarere br sttte ndringsforslag 4 fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , s forordningens bilag kan ndres af Kommissionen , bistet af et forskriftsudvalg , jf. proceduren i artikel 5 i Rdets afgrelse 1999 / 468 / EF .
Kommissionen er sledes , hvad angr de ndringsforslag , som er blevet fremsat af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , enig i ndringsforslag 3 og 4 .
Den er derimod ikke enig i ndringsforslag 1 og 2 vedrrende begrebet " centeret for skyldnerens hovedinteresser " .
Hvad angr centeret for skyldnerens hovedinteresser , er dette begreb nemlig fuldgyldigt defineret i artikel 3 .
Hvad angr alle de vrige tilflde , som ikke direkte er nvnt , forekommer det , at omtalen i betragtning 13 burde vre tilstrkkelig .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Vitorino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.05 ) MDET ONSDAG DEN 1 .
MARTS 2000 1
<P>
Genoptagelse af sessionen 1
<P>
Meddelelse fra formanden 1
<P>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde 4
<P>
Reform af Kommissionen 4
<P>
Redegrelse fra den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik 11
<P>
Kvinder i beslutningsprocessen 32
<P>
Oversvmmelserne i Mozambique 43
<P>
EU-konomien 1999 47
<P>
Den flles fiskeripolitik 57
<P>
Bekmpelse af visse fiskesygdomme 62
<P>
Beskyttelse af unge marine organismer 66
<P>
Fiskeri og milj ( Bergen , 13.-14. marts 1997 ) : Anden rapport 68
<P>
Fiskeriforvaltning og naturbeskyttelse i havmiljet 70
<P>
Konkurs 74
