<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , i protokollen fra i gr er der naturligvis opfrt de indlg , som vedrrer en skaldt " Strasbourg-erklring " , der forsger at involvere Europa-Parlamentet i nogle betragtninger , som bogstaveligt talt ville medfre den konklusion , at dette medlem af Europa-Parlamentet er nazist .
Erklringen - der som sagt involverer Europa-Parlamentet , selvom en sdan erklring ikke blev afgivet over for Europa-Parlamentet - er en absolut utilstedelig manipulation .
Jeg takker formanden , fru Fontaine , som allerede i gr fremfrte sin holdning ved at afvise Parlamentets involvering .
Hr. formand , ud over at det baskiske nationalistparti PNV , Eusko Alkartasuna og Baskerlandets demokratiske regering i denne erklring beskyldes for at vre nazister , selvom de har en holdning , som i et andet tilflde , nemlig Irlands , endog har fortjent en Nobelpris , fornrmes reprsentanter for europiske borgere - som i mit eget tilflde , hvor jeg reprsenterer en del af det galiciske samfund - idet det siges , at vi er farligere end nazismen , og man fornrmer ubestrideligt demokratiske formationer , som har rtiers historie p bagen , i et utilstedeligt vanvid , som jeg hermed tillader mig at fordmme .
Under alle omstndigheder anmoder jeg om , at vores ord bliver hrt , for man kan ikke p denne vis involvere Europa-Parlamentet i et vanvid , som jeg klart betragter som utilstedeligt .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Tak for Deres afklaring , hr . Nogueira .
Jeg minder om , at sprgsml i forbindelse med protokollen br henvises til protokollen .
Under alle omstndigheder vil jeg af hensyn til de kolleger , som ikke kender formandens holdning , lse hendes officielle meddelelse op , sledes at den ogs fremgr af protokollen for i dag :
<P>
" Den 17. februar modtog Nicole Fontaine , der er formand for Europa-Parlamentet , p deres egen anmodning reprsentanterne for Forum Ermua .
De spanske nstformnd for Europa-Parlamentet var til stede .
Efter dette mde forelagde reprsentanterne for dette forum en tekst med titlen " Strasbourg-erklring " , som formanden prciserer , at hun p ingen mde kan st inde for .
<P>
Strasbourg , den 17. februar " .
<P>
Dermed tror jeg , at denne sag er uddebateret .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop">
Hr. formand , jeg anmoder om en rettelse i protokollen vedrrende afstemningen om ndringsforslag 5 til betnkning af Swoboda .
Jeg beder Dem notere , at Michel Raymond , Jean Saint-Josse og jeg selv stemte imod dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Det vil blive taget til efterretning og opfrt i protokollen .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , det drejer sig ikke direkte om protokollen , men om en meddelelse , som er kommet i dag , om at Formandskonferencen , som er ben for medlemmerne , og som var planlagt til den 23. februar , er blevet aflyst .
Vi br gre os nogle principielle overvejelser om , hvorvidt det overhovedet tjener noget forml at afholde dette mde i denne form .
Jeg har p fornemmelsen , at det er endnu en pligtforestilling , som vi her gennemfrer endnu en gang .
Det , vi fr at vide p disse mder , kan vi lige s godt lse i avisen .
Det kommer der mere ud af , og jeg kan ikke lide , at de forskellige udvalgs dagsordener , som i forvejen er overfyldte , gang p gang m kortes ned for at f plads til den slags shows .
Jeg opfordrer alts til , at vi overvejer , om ikke vi helt skulle afskaffe det , n gang for alle .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Bsch , jeg har taget Deres bemrkning til efterretning , men det str klart , at afholdelse af denne form for Formandskonferencer , som er bne for alle medlemmer , har rod i en opfordring fra medlemmerne selv , idet de nskede at kunne deltage i nogle af dem .
Vi burde sikkert vre mere selektive .
Under alle omstndigheder vil Prsidiet overveje Deres forslag .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="IT" NAME="Fava">
Hr. formand , vi anmoder om , at den sidste stning i ndringsforslag 2 , hvor der str " opfordrer ligeledes medlemsstaterne til at fremme ldreturismen " , bliver fremskudt og medtaget i punkt 25 , der srligt omhandler social turisme , efter stningen " turismen for grupper og foreninger " .
Det forekommer os at vre en rigtigere og mere hensigtsmssig placering .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
I henhold til forretningsordenen kan 12 medlemmer gre indsigelse .
<P>
( Flere end 12 medlemmer gjorde indsigelse mod behandling af det mundtlige ndringsforslag ) Der er ikke grundlag for behandling af den mundtlige foresprgsel .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg har undladt at stemme i forbindelse med hr . Vicecontes udmrkede betnkning , selvom betnkningen indeholder fremragende tanker , og selvom Bayern , som jeg reprsenterer , er et af Den Europiske Unions mest attraktive turistomrder .
Jeg vil gerne invitere Dem til s ofte som muligt at komme p ferie i Bayern og i nabolandet strig .
<P>
Men uafhngigt af det ville jeg sige , at jeg ikke bryder mig om den centralistiske tendens i Kommissionens meddelelse .
Jeg tror , at vi netop inden for turistpolitikken har brug for mere decentralisering , mere regionalisme , og mindre bureaukratisk centralistisk formynderi .
Derfor br vi ikke glide ind i en centralistisk EU-turistpolitik .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , et af grundprincipperne for samarbejde i Den Europiske Union er subsidiaritetsprincippet .
Det er p hje tid , at dette princip bliver vrdsat , og at der udarbejdes et system , som medfrer , at EU ' s kompetenceomrder bliver tydeligere .
EU kritiseres ofte for - og denne kritik er til en vis grad berettiget - at man spreder sig over alt for mange omrder .
<P>
Et sdan omrde er turismen , som af natur er meget national .
Mden , som politikken p turistomrdet skal drives p , br derfor i al vsentlighed vre national , regional og lokal .
Turisme er en vigtig beskftigelsesfaktor og kan som sdan spille en vis rolle , nr det glder EU ' s sttte til konomisk svage regioner .
Selv med hensyn til dette skal samarbejdet dog ske i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet .
<P>
Turisme kan ogs have en negativ indvirkning p miljet . Derfor br der udarbejdes en strategi for at mindske de negative effekter .
Det kan og br imidlertid ske inden for rammerne af miljpolitikken .
I betnkningen beklager man , at der mangler et retsgrundlag for turismepolitikken .
Vi svenske kristdemokrater synes ikke , at et sdant grundlag skal findes , da vi mener , at det er et emne , som EU i meget ringe grad skal beskftige sig med .
<SPEAKER ID=12 NAME="Okking">
Turisme er en vsentlig kilde til mellemfolkelig forstelse og en vigtig del af arbejdsmarkedet , der br fremmes og tilskyndes .
Det er af uvurderlig betydning , at folk i Europa svel som resten af verden fr mulighed for at opleve hinandens mder at indrette livet og samfundet p .
Turismepolitik er imidlertid ikke noget , der br planlgges og bestemmes af Europa-Parlamentet eller EU i det hele taget .
Derfor stemmer jeg imod forslaget .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , fr forhandlingen begynder , vil jeg som italiensk parlamentsmedlem - og jeg tror , at jeg taler p alle de italienske parlamentsmedlemmers vegne - blot kritisere den tyske kanslers holdning i gr . Han blandede sig i interne italienske anliggender og truede med et europisk indgreb , sfremt nyfascistiske koalitioner skulle f regeringsmagten .
<P>
Heldigvis greb den italienske regering og den italienske prsident ind - hvilket Italiens ambassadr i Tyskland ogs vil gre i dag - og opfordrede den tyske kansler til ikke at blande sig i interne italienske anliggender , eftersom der ikke er nogen nyfascistiske koalitioner , der har ansgt om regeringsmagten .
<P>
Vi vil gerne takke den italienske prsident , regeringen og alle de politiske krfter , der har grebet ind , og ogs her fra Parlamentet vil vi gerne opfordre den tyske kansler til ikke at blande sig i interne italienske anliggender .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Hr . Tajani vil indrmme , at det er en smule vanskeligt at forst , hvordan hans indlg skulle have forbindelse med forretningsordenen , men jeg forstr hans politiske holdning .
<P>
Vi gr videre med den egentlige forhandling . Jeg giver straks ordet til hr .
Monti p vegne af Kommissionen .
<CHAPTER ID=3> Europiske posttjenester
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0010 / 2000 ) af Hatzidakis for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om europiske posttjenester .
<SPEAKER ID=16 NAME="Monti">
Hr. formand , Kommissionens forslag om en yderligere gradvis og kontrolleret bning af postmarkedet for konkurrence er hovedsagelig forsinket p grund af tjenestegrenenes omlgning , omfordelingen af ansvarsomrder inden for Kommissionen og ndvendigheden af , at det nye kommissrkollegium tager disse sprgsml op til overvejelse igen .
<P>
Hvad angr Parlamentets forskellige beslutninger om postsektoren , har min kollega , kommissr Bolkestein , allerede svaret p de vigtigste bemrkninger under de hringer , som Parlamentet arrangerede sidste r .
<P>
Med hensyn til hringen af Parlamentet vil kommissr Bolkestein desuden mdes med Parlamentets Udvalg om Regionalpolitik , Transport og Turisme p nste mandag .
Undersgelserne blev fremsendt til dette udvalg i september 1999 samt til de parlamentsmedlemmer , der bad om dem , og de str under alle omstndigheder stadig til rdighed .
Disse undersgelser kan ligeledes ses p Kommissionens hjemmeside p Internettet .
Jeg er sikker p , at kommissr Bolkestein vil vre meget opmrksom p alle Parlamentets betragtninger .
<P>
Hr. formand , Kommissionen er af den faste overbevisning , at det er ndvendigt med et nyt forslag om en yderligere udvikling af postsektoren .
Fremlggelsen af et forslag er desuden en juridisk pligt .
Jeg kan bekrfte , at kommissr Bolkestein er fast besluttet p at fremlgge et sdant forslag for Kommissionen , for herefter at videresende det til Parlamentet og Rdet inden udgangen af rets frste kvartal .
<P>
Den dato , der er fastlagt for ivrksttelsen af nste fase , nemlig den 1. januar 2003 , er stadig Kommissionens mlstning .
<P>
I forslaget vil der blive taget hjde for de foretagne undersgelser , og navnlig for ndvendigheden af at sikre posttjenesternes universelle karakter , udviklingen af effektiv forbrugerbeskyttelse , indfrelsen af et gunstigt klima for nye arbejdspladser og lsningen p konkurrencesprgsmlene .
<P>
Med henblik p en yderligere modernisering og forbedring af posttjenesterne i hele EU ved hjlp af de nye teknologier vil ogs markedsbningens rolle bliver undersgt , nr det glder de potentielle fordele for industrien som helhed .
<P>
Nr forslaget bliver fremlagt , vil der vre taget hjde for de synspunkter , som medlemsstaterne , Parlamentet , brugerne , udbyderne af universelle tjenester , deres konkurrenter og andre berrte parter , som er blevet omhyggeligt hrt , har givet udtryk for .
Formlet er at sikre , at det indre marked for posttjenester fungerer tilfredsstillende , hvilket er i forbrugernes og hele EU ' s virksomheders interesse .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , postsektoren er fortsat et omrde , hvor gamle , forldede monopoler stadig eksisterer i mangel p alt , hvad konkurrence indebrer .
I mangel p en p dette omrde handlekraftig Kommission har dette kunne fortstte alt for lnge .
P alle andre omrder ville EU ' s konkurrencemyndighed have grebet ind , men ikke her .
I 18 mneder har vi forgves ventet p et forslag fra Kommissionen . Det sprgsml , som jeg gerne vil have svar p fra Kommissionen i dag , er : Hvornr fr vi et nyt og moderne postsystem , som kan trde i kraft i hele EU ?
<P>
Et af EU ' s vigtigste principper er jo netop , at vi har et flles indre marked .
Det arbejder vi netop i jeblikket intensivt p at udvide til at omfatte stadig flere medlemslande .
Dette stiller krav til effektivitet , og effektivitet forudstter konkurrence .
<P>
P flere og flere omrder glder kravene om uddelegering og liberalisering . EU gr ofte i spidsen for dette .
Kommissionen styrer virkelig udviklingen p eksemplarisk vis . Kommissionen gr dette , fordi vi har lang erfaring med , at dette gamle monopol ikke lever op til de krav om velfungerende service , som et moderne samfund stiller .
Den gr det ogs for at kunne flge med i den tekniske udvikling .
Derudover gr Kommissionen det for at kunne snke priserne - alt i forvisning om , at man lettere opnr dette p et frit og konkurrenceprget marked .
Sdan er det p en rkke forskellige omrder - desvrre hidtil med postvirksomhed som en meget stor undtagelse .
Det kan jo nppe skyldes , at kunderne er tilfredse .
Alle ved , at kritikken mod prisstigninger og forsinket postlevering er et permanent emne til diskussion .
Hvis vi virkelig vil have et velfungerende indre marked , kan vi ikke blive ved med at undg postvirksomhed .
<P>
Et antal lande er get foran , nr det drejer sig om at bne for en fri konkurrence i postsektoren .
Holland , Finland og Sverige er kommet lngst med dette .
Disse lande har i lbet af 1990 ' erne vist , at man opnr mange fordele .
For Sveriges vedkommende er dette desuden en udvikling , som skridt for skridt er sket med stor politisk enighed .
Det er vigtigt , at denne udvikling fortstter og fr den ndvendige stimulans .
Erfaringen er nemlig , at gamle monopoler ikke lever op til de krav om velfungerende service , som vi som kunder har ret til at stille .
<P>
Forud for denne debat blev et brev fra fortalerne for fortsat monopol sendt ud .
De beskriver Sverige som et advarende eksempel . Det kan man mske gre i en rkke forskellige sammenhnge , men ikke lige med hensyn til dette .
I en rundsendelse blev det pstet , at prisen p et frimrke skulle vre steget 59 % siden liberaliseringen i 1993 .
Det er rigtigt , hvis man kun ser dette i forhold til de 20 % af det totale postmarked , hvor der i praksis stadig forekommer monopol , det vil sige dr , hvor staten stadig er den eneste aktr .
For 80 % af markedet , hvor der er fri konkurrence , er priserne faldet .
Det viser , at konkurrence faktisk fungerer .
Min konklusion bliver : Srg for , at der ogs bliver konkurrence for de sidste 20 % !
Det er p denne baggrund , at stadig flere efterlyser ...
<P>
( Hr . Markov afbrd taleren ) Jeg troede , at jeg havde ordet .
Vi kan muligvis debattere dette lidt senere .
Jeg kan dog konstatere , at det faktisk er prcis , som jeg siger , nemlig at prisen er faldet p de omrder , hvor vi har konkurrence , mens prisen er steget , hvor vi har monopol .
Sdan fungerer det nsten altid .
Det er derfor , at jeg i dag efterlyser en Kommission , som kan tage de ndvendige initiativer og srge for , at der bliver en fungerende konkurrence , med hensyn til postsektoren .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Hr . Markov , De vil f nogle minutter om fem eller seks minutter .
Jeg vil vre Dem taknemmelig , hvis De vil lade vre med at afbryde Deres kolleger .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , der er et mysterium .
Hvad er der sket med direktivet om posttjenester , som blev vedtaget den 15. december 1997 ?
Kommissionen har vret tavs som graven i den mellemliggende periode .
Jeg beklager , at det er kommissr Monti , der er til stede i dag .
Jeg holder meget af ham .
Han er en af de mest flittige og hrdtarbejdende kommissrer .
Jeg m med skam melde , at jeg ikke kan sige det samme om visse af hans kolleger .
<P>
Der er i denne periode ikke rigtigt sket fremskridt med hensyn til direktivet om posttjenester .
Kommissr Monti sagde , at dette til dels skyldtes tilrettelgningen og omfordelingen af pligter .
Det er frst foreget for nylig .
Den gamle Kommission havde over et r til at arbejde p dette .
Vi er virkelig ikke net ret langt .
<P>
Men da kommissr Monti er her , vil jeg gerne bede ham tage en besked med tilbage til kommissr Bolkestein , s han fr at vide , hvad direktivet om posttjenester handlede om .
Det handlede om en gradvis liberalisering , det handlede om en garanteret befordringspligt til en fornuftig pris , det handlede om adresserede reklameforsendelser og grnseoverskridende post inden for tjenester , der er omfattet af eneret .
Disse var grundlggende sprgsml i betnkningen , og de br vre grundlggende i diverse direktiver fremover .
<P>
Posttjenesterne er her ikke kun ved juletid .
De er her hele tiden .
I det omrde i Skotland , jeg kommer fra , er posttjenesten meget mere end blot en posttjeneste .
Den knytter samfundene sammen .
Den fungerer som bustjeneste .
Den har ogs en social funktion .
Den er lge .
Hvis vi lader posttjenesten privatisere , mister vi alt dette og mange af vores lokalsamfund - vi stemte tidligere om turisme - mister turisthandlen .
Vi isolerer dem .
<P>
Posttjenesterne er vigtige .
Den besked skal med tilbage herfra i dag .
Kommissionen skal lytte til den .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , vi er tilgngere af liberaliseringen af posttjenesterne i Unionen .
Det skal for det frste betyde , at kunderne fr en bedre service .
Det er formlet , og det skal ogs vre den endelige mlstning .
<P>
Liberaliseringen er startet , fordi man var skeptisk over for posttjenesternes struktur og vrdien af et monopol .
Er et monopol fleksibelt nok p et marked , hvor kundernes krav ndrer sig meget hurtigt , og hvor der endvidere hurtigt kan opst en anden markedssituation , fordi man f.eks. gr meget mere brug af elektroniske informationsbrere ?
Sprgsmlet er , hvilket krav vi eventuelt kan stille til et monopol eller en del af en tjeneste , som styres af et monopol .
<P>
De fleste medlemsstater str stadigvk i bremsen , og jeg er glad for at kunne konstatere , at den nye regering i mit land endelig har gjort noget ved det , som skulle vre gjort for lnge siden . Endvidere at den belgiske posttjeneste og den belgiske regering nu trffer foranstaltninger for at srge for , at posttjenesten i 2003 delvis er klar til at klare sig over for konkurrencen .
<P>
Som nyt parlamentsmedlem forsger jeg at stte mig ind i sagen , og jeg m rligt talt sige , at det har jeg problemer med .
Der er nogle undersgelser , som i sin tid blev udfrt for Kommissionen , men samtidig er der arbejder fra Post-Europe , som siger , at disse undersgelser ikke passer , og at det grundlag , som de er udfrt p , er forkert .
Jeg mener , at Kommissionen p dette punkt kunne have vret mere aktiv og givet os mere information , og at de kunne have givet os de undersgelser , som de har lovet .
For s vidt jeg ved , er det stadigvk ikke sket .
Jeg anmoder derfor Dem , hr. kommissr , om at hjlpe mig som nyt medlem med min opgave .
Ligesom hr . Miller stter jeg pris p , hvis De i de kommende mneder , uger eller endda dage informerer os om , hvordan situationen er omkring gennemfrelsen af direktivet af 1997 .
<P>
Nu til mit andet punkt .
Hvordan ser det ud med de universelle tjensteydelser , hvor meget koster de , hvordan hnger det sammen , hvordan organiserer De det , og hvilke forslag har De ?
Det vil jeg gerne have mere konkret information om .
Posttjenesterne er benbart en meget strke lobby , og det er ogs berettiget .
Der er hundrede tusinder af mennesker , som arbejder for posttjenesterne .
Desuden - hr . Miller pegede netop p det - gr jorden ikke under i mit land , ligegyldigt hvor tt befolket det er , hvis postbudet ikke mere kommer forbi .
Men der er mange mennesker hos os , ldre mennesker f.eks. , som kun ser t menneske om dagen , og det er postbudet .
Det skal vi ogs tage hensyn til , for posttjenesterne er mere end kun ombringning af breve og pakker .
<P>
Posttjenesterne er endvidere vigtige for virksomhederne .
Af en undersgelse fremgr det , at 90 % af posttrafikken finder sted mellem virksomheder og kun 10 % mellem personer .
Hvad vil De egentlig liberalisere ?
Det vil jeg gerne have mere information om , for det vigtigste sprgsml er , hvordan kunderne kan f en bedre service med de eksisterende tjenester .
Der er posttjenester med monopol , og hvor det gr rimeligt godt .
De ting skal vi beskytte , og de andre ting skal vi stte i gabestokken .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg hrte her til morgen i fransk landsdkkende radio , at liberaliseringen af postvsenet i praksis nu kun er et sprgsml om timer eller dage , og at det er uigenkaldeligt , ligesom det er sket hos vores svenske , hollandske og tyske venner .
Det bekymrer os meget , og derfor har vi bedt om denne forhandling i dag .
<P>
Kommissionen har faktisk forpligtet sig til en universel posttjeneste , og som Europa-Parlamentet gentagne gange har pvist , er posttjenesten i virkeligheden , som nogle af vores kolleger allerede har sagt , en vsentlig faktor for social og regional samhrighed .
Jeg vil gerne i denne forbindelse eventuelt sprge vores svenske kollega , hvad han mener om den foretagne undersgelse , som viser , at i de fjerneste egne af Sverige er posttjenesten rent faktisk blevet drligere for s vidt angr postomdelingen .
Vi vil derfor ikke have en sdan posttjeneste .
<P>
Den konomiske interesse i posttjenesten er blevet anerkendt i Amsterdam-traktaten , og vi mener , at den rkker langt videre end postomdelingen .
Det er den tjeneste , der er tttest p borgerne , og som vi kalder " offentlig tjeneste " . Den gr det muligt at betjene enhver borger i Europa , og dette gode br blive ved med at hre under Fllesskabets politik .
<P>
Den Europiske Unions anerkendelse af en posttjeneste af hj kvalitet for alle er stadig aktuel i dag , og den optager os mere og mere .
Derfor anmoder vi i dag om ikke at blive ubehageligt overrasket p mandag i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
Vi erindrer om , at Parlamentets holdning er blevet klart defineret , og at De Grnne stttede den .
I beslutningen af 14. januar 1999 anmodede Europa-Parlamentet Kommissionen om , inden man gik videre med liberaliseringen af denne nglesektor , som dog berrer 1,7 millioner ansatte , at f foretaget undersgelser af konsekvenserne af en sdan liberalisering .
Vi er imidlertid ikke overbevist om , at de tilgngelige undersgelser giver grundlag for at ivrkstte en sdan liberalisering nu , og vi er bekymrede , fordi det er almindelig kendt , at en sdan liberalisering uden konsekvensundersgelser ville medfre , at tusindvis af arbejdspladser bliver nedlagt , hvilket vi bestemt ikke nsker .
<P>
Vi stter pris p vores offentlige tjeneste , p den universelle tjeneste som posttjenesterne er , for vi ved , at borgerne stter pris p denne tjeneste , og vi er jo borgernes reprsentanter her i Parlamentet . Kommissionen lovede under hringen af hr .
Bolkestein at bevare denne universelle tjeneste i Den Europiske Union . Jeg vil ikke gentage hans forskellige udtalelser under hringen , for jeg tror , at vi alle har dem i frisk erindring .
<P>
Vi holder ogs fast ved , at vi afventer denne egentlige vurdering , inden der tages en endelig beslutning , som fastlagt i direktivet fra 1997 og ndringen hertil .
Vi accepterer ikke en dato for liberaliseringen af alle postaktiviteter , s lnge Kommissionen ikke har givet garanti for , at den universelle posttjeneste medtages i dette direktiv , og den offentlige posttjeneste vil blive opretholdt i de medlemsstater , der anser denne tjeneste for uundvrlig for borgerne .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , jeg kan tilslutte mig den opfattelse , at der ud fra et effektivitetssynspunkt og en analyse af de udbudte serviceydelser i forhold til omkostningerne skal opns yderligere fremskridt .
<P>
Men hvorfor dette altid kun skulle kunne opns under stikordene " privatisering " og " liberalisering " , kan selv jeg ikke indse - og jeg er selvstndig erhvervsdrivende !
Det er muligt , at man ikke interesserer sig for lige adgangsbetingelser for alle til posttjenesterne , men kun tnker p kapitalforrentningsvilkrene for virksomheder i store agglomerationscentre .
Parlamentsmedlemmer br imidlertid vre reprsentanter for alle borgere , og det betyder , at de har pligt til at tnke samfundskonomisk og ikke erhvervskonomisk .
<P>
Det betyder helt konkret for posttjenesterne , at for det frste m beskftigelsessprgmlet prioriteres hjest .
Jeg har ikke noget imod liberalisering og privatisering , men prmisserne skal vre i orden .
<P>
For det andet m det garanteres , at der ikke sker en forringelse af tjenesteydelserne til borgerne .
Eksempler i Tyskland og Sverige viser , at det absolut er en risiko . Hr .
Stenmarck , Sverige er det eneste land , hvor priserne efter liberaliseringen er steget markant mere end i alle andre medlemsstater i Den Europiske Union . Det er en af de effekter , der kan opst i denne forbindelse .
Her m vi trffe forholdsregler til at sikre , at det ikke sker .
<P>
For det tredje er det ndvendigt at bevare dels den universelle posttjeneste til en overkommelig pris for alle borgere , alle steder , dels en enhedspris for alle medlemsstater , og for det tredje en daglig postudbringning og -afhentning p arbejdsdage .
I sprgsmlet om forholdet mellem pris og ydelse i de enkelte vgtklasser for postforsendelser kan man overveje yderligere prisnedsttelser ; det siger postvsenet ogs selv . Man behver ikke holde fast ved over 300 gr .
, og analysen siger i vrigt , at der skal vre sikret et mindsteml p 150 gr . , for at det overhovedet skal kunne betale sig .
<P>
Jeg tror , at diskussionen i dag for s vidt har vret rigtig og vigtig , s hr . Bolkestein kan vide , hvordan Parlamentets holdning er , s han kan tage hjde for forskellige ting p forhnd .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , direktivet fra 1997 , der blev offentliggjort den 21. januar 1998 og var indledningen til en delvis liberalisering af de europiske posttjenester , fastlagde , at der skulle ske en yderligere revision - for vrigt p en indviklet mde - da der skulle foreligge et forslag fra Kommissionen inden udgangen af 1998 . Derefter skulle det vre vedtaget inden den 1. januar 2000 for at trde i kraft inden den 1. januar 2003 .
For tiden befinder revisionen sig imidlertid p nulpunktet .
De frste to faser er ikke blevet overholdt , hvilket rent logisk bringer den tredje fase i fare .
<P>
Frste sprgsml : Var de fastsatte frister ikke under alle omstndigheder for korte ?
Jo , tilsyneladende .
Det er svrt at se , hvordan Kommissionen som fastlagt i artikel 7 , i direktivet , inden udgangen af 1998 skulle kunne have vurderet virkningerne af en tekst , der trdte i kraft i februar samme r .
Endvidere var Kommissionen heller ikke i stand til at forelgge den beretning om , hvordan direktivet er blevet anvendt , den i henhold til artikel 23 skulle forelgge inden den 31. december 2000 .
<P>
Skal man beklage denne forsinkelse ?
Det mener vi ikke .
Hvis Kommissionen var i besiddelse af overbevisende oplysninger , der kunne dokumentere en erfaring , der underbygger , at man skal g videre med liberaliseringen , er der ingen tvivl om , at den uden tven ville have fremlagt dem .
Europa-Parlamentet , der kmpede hrdt for , at direktivet fra 1997 skulle vre afbalanceret og tage hensyn til den universelle offentlige posttjenestes problemer , er p sin side nrmest tilfreds med , at det kompromis , den dengang opnede , viser sig at vre forsvarligt .
Under disse omstndigheder er det forsteligt , at Parlamentet i dag er bekymret og stiller et mundtligt sprgsml , som opfordrer Kommissionen til at fremsende de endelige og ubestridelige feasibility-undersgelser , ingen endnu har set noget til .
<P>
Hvad er egentlig udviklingsscenarierne og de eventuelle risici ?
Den strste risiko er , at Kommissionen uden tilstrkkelig begrundelse delgger den nuvrende ligevgt ved at foresl ret hurtigt at g over til en anden liberaliseringsfase , hvilket i nogle lande ville bringe uligevgt i finansieringen af den universelle posttjeneste og gre den ukontrollerbar .
Efter kompromiset i 1997 kan medlemsstaterne i dag betro offentlige monopoler posttjeneste for breve og genstande , hvor distributionsomkostningerne er under fem gange grundtaksten , eller hvor vgten er under 350 gr .
Man skulle for eksempel tro , at Kommissionen kunne foresl at nedstte disse grnser til 50 gr. og 2 1 / 2 gange grundtaksten , som kommissr Bolkestein foreslog det under hringen af ham den 6. september 1999 .
Denne lsning ville efter vores mening ikke vre retfrdig , og Kommissionen har for vrigt ingen sikre tal til at underbygge det .
Vi ved desvrre fra topmdet i Seattle , at den ikke behver et serist resultat fra den foregende fase for at foresl meget hurtigt at g videre til den nste fase .
<P>
Andet scenarie , som vi foretrkker : udskydelse af revisionen og opretholdelse af den nuvrende situation , indtil vi har en seris , detaljeret og objektiv undersgelse af virkningerne af direktivet fra 1997 .
Dette siger vi ikke for at beskytte monopoler , som vi allerede kender de skadelige virkninger af , men vi vil vre sikre p at kunne kombinere den progressive udvikling i opbygningen og opretholdelsen af de vsentlige principper , som den offentlige tjeneste afspejler .
<P>
Til sidst vil Gruppen Union for Nationernes Europa stille sig selv det sprgsml , om tanken om at fastlgge ensartede regler for administrationen af de 15 medlemslandes posttjenester ikke i sig selv ville vre forkert .
I Frankrig gr den ulige fordeling af befolkningen p et stort omrde det f.eks. bydende ndvendigt at have en offentlig posttjeneste , der er forpligtet til at omdele post , hvis man vil opretholde lighed for loven og social samhrighed .
Andre lande , hvor forholdene er anderledes , kan imidlertid have en anden opfattelse heraf .
Efter vores mening br enhver selv kunne vlge , hvordan de vil organisere sig .
<P>
Faktisk fastlgges det i artikel 86 i EF-traktaten , tidligere artikel 90 , at tjenester af almen konomisk interesse skal vre underlagt konkurrencereglerne i det omfang , anvendelsen af disse regler ikke modarbejder formlet med disse tjenester .
Men hvem skal definere dette forml ?
Hvem trkker grnsen for , hvornr formlet med den offentlige tjeneste overskrides ?
Vores svar er klart . Det er hverken Kommissionen , Rdet eller Europa-Parlamentet , men befolkningen i hver enkelt medlemsstat , der frer en demokratisk debat .
Andre metoder ville vre at give nden i vores institutioner en anden drejning .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop">
Hr. formand , vi er i frste fase af tilpasningen af direktiv 97 / 67 / EF om posttjenester , og jeg er bekymret for , at en ny liberaliseringsfase vil resultere i en betydelig nedgang i den ydede offentlige tjeneste . Under hringen af hr .
Bolkestein udtrykte min kollega , Vronique Mathieu , et nske om , at der for hvert nyt fremsat forslag gennemfres konsekvensundersgelser , for at virkningerne af den planlagte liberalisering bliver kendt , fr bestemmelserne vedtages .
Hvordan ser det ud i dag ?
Har vi fet resultatet af en sdan konsekvensundersgelse ?
Som De ved , forsvarer Gruppen for Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa sammen med andre livet i landomrderne , bevarelse af arbejdspladser , den sociale samhrighed i landomrderne og styrket samhrighed ved hjlp af en universel offentlig kvalitetstjeneste .
<P>
Jeg ville gerne med sikkerhed kunne sige , at de eksempler , jeg kan se hver dag i mit eget land , i min meget landlige egn , gr det muligt at uden bekymring at g over til en ny liberaliseringsfase .
Desvrre er det ikke sdan , og for tiden , hvor starten p gennemfrelsen af EU-direktivet og loven om en 35 timers arbejdsuge , som ganske vist er fransk , falder sammen , men hvor ogs arbejdstidskriterierne ndres , f.eks. 1.700 genstande i timen , der skal hndteres pr. stilling mod tidligere 1.400 , kan man konstatere , at der i landomrderne bde sker en nedskring af bningstiderne , og man truer med at lukke nogle posthuse .
Dette er allerede en uacceptabel nedgang i den offentlige tjeneste .
Jeg har her lokalavisen fra min egen kommune , og jeg ser heri , at chefen for posthuset informerer befolkningen om , at fra den 3. januar 2000 - hvilket alts er snart - tmmes postkassen sidste gang kl . 15.45 i forhold til som nu kl .
16.30 .
<P>
Det er alts forsteligt , at jeg gruer for en udvidet liberaliseringsfase og de deraf flgende forholdsregler , der vil medfre en ny blge af egne , der bliver omdannet til forladte omrder .
Hos os i Frankrig har hver landsby sit eget posthus eller i det mindste sin egen postkasse , der bliver tmt hver dag .
Postbudet er ikke kun postomdeler , han er ogs den eneste samfundsmssige forbindelse med borgerne .
Han kommer ogs med penge - af og til endog med medicin - og gr det sledes muligt , at ldre og isolerede borgere kan blive boende i deres eget hjem .
Hvis der ivrksttes en drligt styret liberalisering af posttjenesterne , vil flere posthuse blive lukket i den alt for velkendte rentabilitets navn , der ofte er rsag til tilbagegangen i landomrderne .
<P>
Endnu en gang fjerner Europa sig fra sine mest beskedne og srbare borgere .
Man vil sige til dem , at de er dyre uden at sammenligne med andre sociale , politimssige og sundhedsmssige tjenester , men ogs lege- og kulturaktiviteter , man i byerne ikke er meget for at indrmme mangler i landomrderne .
Enhver m vlge sin egen livsform .
Det m imidlertid kunne ske med nogenlunde lige muligheder og behandling .
I sportsverdenen siger man : man udskifter ikke et vindende hold .
Hvorfor ndre p noget , der er tilfredsstillende ?
Den universelle tjeneste kan kun bruges til at udfre sociale opgaver , hvis den beholder et monopolomrde , der gr det muligt at f ligevgt i budgettet .
<P>
Vi kan ikke tage ansvaret for en fejltagelse , for vi ved fornuftsmssigt , at vi ikke kan g baglns , og at i tilflde af uligevgt ved virksomheden , hvad den skal gre . Den nedlgger arbejdspladser , reducerer servicen og skrer den syge gren af , og vi ved allerede , hvilken gren der vil blive betragtet som syg .
Vi fr at vide , at vi skal g fra 350 gr. til 150 gr . , endog til 50 gr .
Lad g !
Men de 200 gr. i forskel vil blive eftertragtet af adskillige private virksomheder , som sledes vil vre rentable .
S endnu en gang : Hvorfor ikke lade tingene vre som de er og lade den offentlige tjeneste vre selvfinansierende og sikre de rlige ekstraomkostninger for opgaver af almen interesse , som Frankrig , og i dette tilflde senator Larcher , har vurderet til 8 milliarder francs ?
<P>
Hvis indtgterne falder , vil opgaver af almen interesse blive gennemget og begrnset , og det er igen i landomrderne , at de vrste nedskringer vil ske .
Det forekommer mig , at det sledes er tid at afvente og isr f kendskab til den konomiske og sociale konsekvens af en liberaliseringsfase , inden man lber risikoen for at bringe uligevgt i en hel afdeling af den universelle offentlige tjeneste , som adskillige af vores medborgere stter pris p .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg er en af dem , der er enig i , at det er hensigtsmssigt at regulere denne srlige tjeneste p europisk plan .
Hvis folk frit kan levere tjenesteydelser p tvrs af grnserne , er det kun ret og rimeligt , at vi har europiske regler herfor .
I Irland leveres nogle af tjenesteydelserne f.eks. af virksomheder uden for Irland , isr engelske virksomheder .
Men direktivet er aldrig blevet omsat til national lov .
<P>
Det er Kommissionens opgave at sikre , at de nationale regeringer tager hensyn til deres retlige forpligtelser i henhold til europisk lovgivning og omstter de europiske direktiver .
Det er ikke sket i Irland , selvom der er foreget en vis liberalisering , og regeringen har ikke hindret det .
Private postvirksomheder har overtaget en lille del af markedet .
Men behovet for flles lovgivning understreges af , at man i Nederlandene har liberaliseret markedet , det har man ikke i Tyskland , selvom tyske virksomheder , som er beskyttet af national lov , forsger at vinde markedsandele i Nederlandene .
Det er yderligere et eksempel p , hvor vigtigt det er at udarbejde en flles lovgivning og sikre , at den ivrksttes i hele Unionen .
<P>
Jeg kommer fra et landomrde .
Jeg sttter princippet om liberalisering og alles ret til at konkurrere , og jeg anerkender de fordele , som den flles regulering og liberaliseringen har medfrt i renes lb .
Det har f.eks. gjort det muligt for os at flyve fra de perifere dele af Den Europiske Union til centrum til en brkdel af udgiften for 20 r siden .
Jeg kan huske , da der kom folk til Parlamentet , som forsgte at pvirke os ikke at godkende liberaliseringen af nationale hensyn .
Vi godkendte den , og resultatet er , at de unge kan rejse og gre deres uddannelse bredere .
De ldre kan , selvom de modtager sociale ydelser , nyde fordelene ved at rejse .
Liberaliseringen er derfor kommet en masse problemer til livs p mange omrder og har gjort det muligt for mange mennesker at have en hjere levestandard .
<P>
P den anden side er dette ikke et frit marked uden grnser , og kommer man fra et landomrde , erkender man , at visse tjenesteydelser p det frie marked hverken kan blive eller bliver ydet .
Kommissionen er derfor , ved fremsttelsen af nye forslag , ndt til at huske de tyndt befolkede landomrder og ikke indfre noget i lovgivningen , som fratager disse omrder muligheden for at modtage disse tjenesteydelser .
I mange r , selv fr Republikken Irland blev dannet , ydede postkontorerne i landomrderne undertiden denne service .
I dag er det sandsynligvis den eneste offentlige tjenesteydelse i mange fjerntliggende omrder , og folk er bekymrede for , at europisk lovgivning med tiden vil gre det svrt at fastholde den .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at den eksisterende lovgivning beskytter snarere end truer retten hos borgerne i fjerntliggende omrder til at modtage disse tjenesteydelser .
Men privatpersoner klager over , at de sociale ydelser udbetales p postkontorerne i Irland .
Jeg nsker , at Kommissionen anerkender , at det er en ndvendig social service .
Den br g hnd i hnd med posttjenesterne i landomrderne .
Vi er ndt til at gennemfre det , der insisteres p i direktivet , nemlig at alle har adgang til posttjenesterne .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , foruden den utvivlsomt meget vigtige rolle , posttjenesterne spiller for beskftigelsen , bidrager de ogs i betydeligt omfang til bestrbelserne p at opn den eftertragtede samhrighed , som er et grundlggende ml for Den Europiske Unions eksistens .
<P>
Som bekendt skulle Europa-Kommissionen inden udgangen af 1998 have fremlagt nye forslag til ndring af postdirektiv 97 / 67 , hvormed man sikrede en fortsat ydelse af universel posttjeneste og garanterede dens konomiske bredygtighed , indfrte ordninger for gradvis liberalisering af markedet for posttjenester og foretog en beregning af konsekvenserne for de forskellige involverede parter , herunder arbejdstagerne og kunderne .
Til dette forml har Kommissionen fremlagt undersgelser af omkostningerne forbundet med den universelle posttjeneste , virkningen af liberaliseringen af grnseoverskridende post og reklameforsendelser , virkningen af nedsttelsen af vgt- og prisgrnserne p eneretsomrdet , virkningen af liberaliseringen af andre faser af postprocessen end omdeling og en samlet vurdering af undersgelsernes resultater .
<P>
Derfor sprger vi os selv og kommissren - hr .
Bolkestein er ganske vist ikke til stede , men hr . Monti er bredt orienteret , s jeg tror , han har en holdning : Burde disse undersgelser ikke behandle de konomiske og sociale konsekvenser af de forskellige liberaliseringsscenarier , der er opstillet , for hvert enkelt land , og jeg gentager : hvert enkelt af Den Europiske Unions medlemslande ?
Der er jo stor forskel p posttjenesterne i lande som Grkenland , Storbritannien , Holland og Belgien .
Hvordan kan den universelle posttjeneste finansieres og fungere tilfredsstillende efter liberaliseringen i et land som mit eget , Grkenland , der er specielt med hensyn til geografiske forhold med de mange sm , men beboede er ?
Hvordan skal den instans , der fr pligt til universel tjeneste , klare sig i mit land efter liberaliseringen af en grnseoverskridende posttjeneste , nr den har en procentdel p 25 % , og tallet er under 5 % i andre lande ?
Hvordan hndterer man forsendelsens videregivelse fra den nationale posttjeneste til den udenlandske ?
De hrte , hvad hr . McCartin havde at sige om dette .
Der br ganske givet - p grund af den teknologiske udvikling , der gr denne videregivelse enklere og sledes mere indbringende - trffes beslutning om en fortsat gradvis og kontrolleret liberalisering med faststtelse af vgt- og prisbetingelser .
Men hvordan skal disse betingelser vre ?
Skal man naivt give de virksomheder , der har frie hnder til at udnytte situationen efter forgodtbefindende , ret til uden videre at omg vgtbetingelsen , fordi brevenes indhold jo ikke kan kontrolleres ?
<P>
Under alle omstndigheder krver vi , at Kommissionen spiller med bne kort og stiller sine forslag , samtidig med at den undersger hele den forventede udvikling af sagen fra alle sider og for alle medlemsstaters vedkommende .
<P>
Det siger sig selv , at liberalisering ikke er et ml i sig selv , men kun et middel til at forbedre tjenesterne .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den liberalisering af den klassiske indenlandske posttjeneste , der er stillet os i udsigt , medfrer det uundgelige sprgsml om , hvad posttjenesterne i fremtiden skal se som deres core business .
Med andre ord hvilke mlstninger posttjensterne har , hvad de vil gre i international sammenhng , og hvad de ikke mere beskftiger sig med .
Dette sprgsml skal besvares i lyset af den kendsgerning , at det ldgamle monopol faktisk allerede er udhulet af forskellige kurervirksomheder og den tekniske udvikling , ssom fax og e-mail .
<P>
P den anden side str beskftigelsen centralt ved liberaliseringen af posttjenesterne .
Erfaringer fra tidligere har i tilstrkkelig grad vist , at linere aftrdelsesordninger og stimulering af frivillig afsked ofte har unskede flger .
Jeg kan huske , at det belgiske telefonselskab mtte tilbagekalde frtidspensionerede arbejdstagere for at hindre , at alt for megen know how forsvandt fra virksomheden .
<P>
Diskussionspunktet i liberaliseringen af posttjenesterne bliver utvivlsomt personalereduceringen .
Her er det en god id at gre sig klart , at opfordringer til frivillig aftrdelse isr fr de folk til at g , som allerede arbejder under pres , eller som nemt kan finde andet arbejde . Med andre ord folk , som den pgldende virksomhed selv har brug for .
Efter min mening er det velovervejet human resource management , hvis Kommissionen afhjlper disse bekymringer , s liberaliseringen af en srbar sektor som posttjenesten kan forlbe under s rolige sociale forhold som muligt .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Hr. formand , posttjenester og postkontorer synes at vre srdeles aktuelle i Parlamentet for tiden og det med rette i kraft af deres betydning .
I sidste uge holdt det nyligt valgte parlamentsmedlem fra Plaid Cymru , det walisiske nationalistparti og De Grnnes sidestykke , sin jomfrutale om dette emne i det britiske parlament i Westminster .
<P>
Det skotske parlament drftede ogs for nylig den srlige rolle , som postkontorerne , isr i landomrderne , spiller i udbuddet af tjenesteydelser og for landbosamfundenes bredygtighed .
Liberalisering er ikke den eneste mulige trussel for postkontorernes tjenesteydelser .
Som vi har hrt , handler postkontorerne i Skotland om langt mere end blot postlevering .
De har traditionelt vret brugt af regeringer og lokale myndigheder til udbetaling af pension og andre ydelser samt som lokal opkrvningscentral for husleje , lokale skatter osv .
Men efterhnden som moderniseringen af de offentlige kreditsystemer i hjere grad frer til en elektronisk overfrsel af penge til og fra bankkonti , trues de landlige postkontorers levedygtighed .
<P>
Hvis et postkontor p landet lukker , sdvanligvis med den eneste lokale forretning tilknyttet , kan det udgre en stor trussel for samfundets bredygtighed og medfre social indeslutning .
I stedet for at lade de enkelte postkontorer blive undergravet af liberaliseringen eller af moderniseringen af systemerne br regeringerne , og Kommissionen , fremme og sttte det omfattende netvrk af postkontorer og se disse som et aktiv , man kan bygge p , som yder information og service til offentligheden fra et sted tt p borgerne .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , posttjenesterne har til opgave at srge for over alt - i byerne og p landet - at posten uddeles dagligt til samme takst for alle .
I 150 r var posttjenesterne en offentlig sag og dermed ligesom den offentlige transport og energiforsyningen en af de nationale staters hovedopgaver .
Sdanne genkendelige og nyttige hovedopgaver fr mennesker til at stemme .
De er meget mindre interesserede i en stat , som ikke beskftiger sig med sdanne ting .
<P>
Jeg har en gang hrt en kristdemokrat sige i en nederlandsk landsby , at posten er for os alle , og hvis den tages fra os , er det tyveri .
I mellemtiden unddrages de eksisterende posttjenester den demokratiske kontrol , og der skabes desuden plads til konkurrenter .
De nye er kun interesseret i de dele af arbejdet , hvor de med lave omkostninger og priser kan opn et stort udbytte .
Kun gennem kvalitetstab for kunderne og personalet kan de i en periode vre de billigste .
<P>
Sdanne virksomheder har altid eksisteret , men frhen var de forbudte , og nu betragtes de som fremskridt .
Det endelige resultat er , at eksisterende virksomheder tvinges til ogs at arbejde drligere .
De lader deres folk arbejde mere for mindre ln .
Uddeling af post til hjemmet finder ikke s ofte sted , de beregner flere penge for opbevarelse af post under ferier , de lukker en stor del af postkontorerne , og endelig stiger taksterne for den individuelle kunde kraftigt . De eneste , der profiterer heraf , er de virksomheder , som har indget kollektive aftaler mod en lavere pris .
<P>
Det er p tide , at det ophrer .
Det er bedre at vende om , fr man farer vild .
Det er bedre at have t demokratisk kontrolleret monopol end det spild og kaos , den ukontrollerede konkurrence medfrer .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , tidligere opfordrede man til demonstrationer ved hjlp af breve og telegrammer , i dag sker det med e-mails og websites .
I vrigt ogs en hjertelig tak til formanden for De Europiske Socialdemokraters Gruppe , hr . Scharping , fordi opfordringen til at deltage i demonstrationerne i strig er blevet fjernet fra hans hjemmeside , s voldelige elementer ikke lngere opfordres til at rejse til Wien i morgen .
<P>
Vi kan konstatere , at den elektroniske post og den elektroniske kommunikation inden for erhvervslivet fremover vil f enorm betydning .
Her ser jeg ogs en srlig styrke for det eksisterende postvsen .
Vi ved , at vi i tiden frem til r 2002 vil g glip af ca . 1,2 millioner arbejdspladser inden for den elektroniske handel , fordi vi ikke har den ndvendige kvalificerede arbejdskraft til dette marked .
Jeg tror , at der her ligger et stort aktivitetsomrde netop for postvsenet , med at forberede dets eksisterende personale p denne virkelig interessante udfordring gennem kurser , uddannelse og efteruddannelse .
<P>
De eksisterende postkontorer p landet har naturligvis ogs en strategisk fordel , for postvsenet har et meget tt distributionsnet i hele Europa .
I selv den mindste landsby er der et postkontor , og postvsenet vil blive benyttet meget mere fremover i forbindelse med den elektroniske handel , fordi mange mennesker vil bestille varer via e-mail og websites , og der skal sendes regninger ud osv .
Derfor fr ogs den fysiske afvikling af disse forretninger en voksende betydning .
Indsamling , sortering , transport og udbringning fr en helt ny betydning .
Jeg tror , det glder om at udnytte denne chance fremover .
<P>
Det er vores opgave som politikere isr at beskytte forbrugernes interesser .
Vi nsker , at vores forbrugere fr s meget som muligt for den ln , de fr udbetalt .
Derfor er lavere priser for forbrugerne inden for posttjenesten en meget vigtig udfordring .
Vi br se p - ogs med benchmarking - hvad en forbruger i dag betaler for en medarbejder inden for de eksisterende posttjenester , og hvad han betaler for en medarbejder inden for det private omrde .
Denne gennemsigtighed er ogs meget vigtig for fagforeningerne , for hvilken konkurrence er der mellem en fagforeningsmand , som skal reprsentere sine medarbejdere i en privat virksomhed , og en fagforeningsmand , som skal reprsentere sine medarbejdere inden for postvsenet ?
Jeg tror , at det ogs for fagforeningerne er vigtigt at have samme samfundskonomiske og samfundsmssige rammebetingelser for p en retfrdig og fair mde og i solidaritet med medarbejderne at kunne opn det bedste for dem .
<P>
Jeg tror imidlertid ogs , at det fremover vil blive ndvendige at udforme den universelle tjeneste p en tilsvarende attraktiv mde .
Vi br definere den universelle tjeneste prcist , udstyre den med en opgaveliste og udlicitere den .
I landomrderne , hvor vi virkelig har grund til at frygte , at udgifterne i forbindelse med opgaverne ikke kan dkkes ind , br tjenesteydelserne efter min opfattelse bestemmes af en regulator , som s faststter retfrdige , anstndige licitationsvilkr , s alle markedskrfter - og dermed selvflgelig ogs de eksisterende postinstitutioner - kan deltage i denne konkurrence , og s der til gavn for forbrugeren arbejdes efter en optimal , prstationsorienteret strategi .
<P>
Jeg tror , vi skal forhindre flere subsidier og vre opmrksomme p , at bde de private udbydere og forbrugerne fr fordele af det nye system .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , posttjenesterne bidrager lige som enhver offentlig tjeneste i Europa til den sociale samhrighed i Fllesskabet i henhold til artikel 16 i Amsterdam-traktaten .
Ved at garantere en prisregulering , det vil sige en njagtig lige ret for borgerne og markedsdeltagerne i forhold til udgifterne til de forskellige tjenester , ved at ptage sig forpligtelserne ved den universelle tjeneste og samtidig leve op til kravet om disse tjenesters kvalitet , er posttjenesterne en del af den bestrbelse , som skal vre vores bestrbelse , p at opn lige ret i de forskellige omrder og for de mennesker , som bor der .
<P>
De er ligeledes et vsentligt led , man ikke kan se bort fra , i forbindelsen til borgerne .
Er postbudet ikke , som der ofte er blevet gjort opmrksom p her i Parlamentet , den yderste kontakt i de skaldte forladte eller opbrudte regioner , hvad enten det drejer sig om isolerede geografiske omrder eller srbare forstder til de strre byer ?
Jeg kan som eksempel nvne det franske postvsens initiativ , der forbereder sig p at sikre , at der f.eks. er tolke og offentlige skrivere til stede p posthusene i vanskeligt stillede byomrder .
<P>
Hvis man ikke medtager de deraf afledte job , har de offentlige postvsener i Europa i dag halvanden million ansatte , som selvflgelig trues af skrmmebilledet fra en hrdhndet og ukontrolleret liberalisering .
<P>
Europa-Parlamentet mener at kunne forene , at der bnes for fri konkurrence , med forpligtelsen til universel posttjeneste , der respekterer beskftigelsen .
Det er gldeligt , men vi forventer , at dette fortstter , og netop derfor kan man kun beklage , at Europa-Parlamentet i dag str i udkanten af den beslutningsproces , der gr forud for den europiske postsektors skbne .
Det er beklageligt , at indtil videre - som nrvrende beslutningsforslag understreger - har Kommissionen ikke taget stilling til beslutningen af 14. januar 1999 .
Jeg vil gerne minde om , at denne fastlagde , at Europa-Parlamentet skulle deltage i udarbejdelsen af de planlagte forholdsregler , og at trovrdigheden af konsekvensundersgelserne om liberaliseringen skulle forbedres .
Sdanne konsekvensundersgelser er ndvendige for at vurdere virkningen af en liberalisering , der ville blive ukontrolleret ikke kun for den konomiske markedsstruktur , men ogs rent menneskeligt og samfundsmssigt .
De forsinkelser , Kommissionen har vret rsag til , br f flger for den foreslede plan , og der m bestemt stilles sprgsmlstegn ved datoen den 1. januar 2003 .
<P>
Ved at definere en sektor , der er forbeholdt de offentlige postoperatrer , p grundlag af vgt og priser , gjorde postdirektivet en gradvis og kontrolleret liberalisering mulig .
Den hrdhndede reducering af disse grnser bringer ligevgten mellem forpligtelsen til en offentlig posttjeneste og posttjenesternes konomiske levedygtighed i fare .
<P>
I en globaliseringssammenhng , hvor rentabilitetens og fortjenestens logik i stadig hjere grad str i modstning til bestrbelsen p at opn ligevgt i regionerne og social samhrighed , er det vigtigt her i Parlamentet at erindre om , at vi er afhngig af europiske offentlige tjenester , hvad enten de som i dag vedrrer postomrdet , i morgen jernbaneomrdet eller i overmorgen sundhedsomrdet .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , i lighed med andre skotske medlemmer af Parlamentet , reprsentanter for Skotland , taler jeg for at protestere mod alt , som medfrer en forringelse af livskvaliteten p landet i de fjerntliggende omrder .
<P>
Posttjenesten og postkontoret er srdeles vigtige for livet i landbosamfundene i hele Europa og ikke mindst i Skotland .
Det ville vre en tragedie , hvis man med overlg , eller endog utilsigtet , traf foranstaltninger , som ville delgge dette .
Det , mener jeg ikke , der er nogen , der agter at gre .
Jeg mener ikke , at Kommissionen er begyndt at fre krig mod de skotske og grske er .
Men de kan ved et uheld ve stor skade .
Det afgrende er at sl fast , hvor hurtigt og hvordan den gradvise liberalisering af posttjenesterne skal finde sted .
Hvis der sttes for lav en grnse for posttjenestens fortsatte monopol , bliver det ukonomisk at fastholde befordringspligten til en rimelig pris i de afsides-liggende omrder .
Det er vigtigt at have balance mellem befordringspligt og rimelige priser .
<P>
Den besked , vi hrer i dag fra alle sider af salen til Kommissionen , er , at Kommissionen skal trde varsomt .
Kommissionen br f.eks. ikke foretage et trinvis spring fra 350 gr. til helt ned til 50 gr . , som visse har foreslet .
Den br tvrtimod skride forsigtigt frem .
Jeg tror , at alt under 150 gr. vil vre srdeles uklogt under disse omstndigheder .
<P>
Solidariteten og samhrigheden mellem befolkningen i hele Europa afhnger af iden om , at man kan poste et brev hvor som helst , som leveres et hvilket som helst sted , til en rimelig frimrkepris .
St ved befordringspligt og rimelige priser !
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , for at f en posttjeneste af kvalitet , er det afgrende , at den forbliver offentlig .
En almen service , der indebrer tilbud om kvalitetsposttjeneste til rimelige priser og overalt i landet , udgr grundlaget for enhver posttjeneste og br modsvares af ensartede takster over hele landet .
<P>
For at dette skal vre tilfldet , er det afgrende , at det stadig er en offentlig tjeneste .
Kun p dn mde er det muligt at sikre , at nettet lige fra indsamling til omdeling er et samlet net , der ikke splittes op eller kun betjenes delvist og efter , hvad der er lnsomt for postoperatrerne .
<P>
Det er imidlertid kendt , at Kommissionen har ladet nogle undersgelser gennemfre i opflgning af direktivet om flles regler for posttjensterne i EU , hvis resultat den ikke har ladet komme til Europa-Parlamentets kendskab , af hvilken grund der ikke vides noget om , hvilken virkning dets gennemfrelse har fet , hverken for betjeningen af borgerne eller for de aktuelle postoperatrer i EU , hvad angr konomi og beskftigelse .
<P>
Derfor br der ske en opbremsning af hele dette direktivs gennemfrelsesprocedure , herunder af dets tidsplan , og enhver ndring i den bestende situation br forudstte en nje undersgelse af direktivets forskellige konsekvenser .
Samtidig m det altid vre mlet at sikre en offentlig kvalitetsservice og bevare de nuvrende offentlige operatrer og de eksisterende arbejdspladser .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil principielt sttte dette forslag og indledningsvis sprge , om det , som den foregende taler sagde - at vi p den ene side har brug for en innovativ , hjeffektiv tjeneste , som deltager i konkurrencen , og at denne tjeneste p den anden side skal vre en offentlig tjeneste - ikke i sig selv er en modsigelse .
<P>
Her tror jeg , vi har en anden indfaldsvinkel .
Europapolitikken har liberaliseret monopolmarkeder - energi , telekommunikation og luftfart , og det , vi havde for je , i fokus , har altid vret forbugerne .
Mlet var netop at tilbyde bedre service , og brugerne br ogs st i centrum for postliberaliseringen .
Jeg tror , forbrugerne selv kan afgre og definere , hvad de har brug for .
Det har de ikke brug for regeringer til , det har de ikke brug for parlamenter til , og det har de heller ikke brug for nogen Kommission til !
<P>
Postmarkedet halter bagefter , og det er desvrre sdan , at vi p dette omrde har spildt vrdifuld tid .
Jeg synes , at vi br give postvsenet en chance for at indstille sig p nye udviklinger .
Her henviser jeg til min kollega Rbigs vldig gode indlg , hvor han ogs nvnte den elektroniske handel .
Denne udvikling vil komme meget hurtigt og stille nye krav til de forskellige virksomheder i vores samfund ; her er det ndvendigt at mde disse krav meget fleksibelt og hurtigt .
<P>
Jeg tror , det accelereres mere af et liberaliseret marked end af et mindre liberaliseret marked .
Og det giver mulighed for at prsentere europisk politik p en positiv mde .
Denne chance br vi gribe , for borgerne sprger altid , hvad skal vi med Europa ?
Det er p disse omrder , borgerne kan se en praktisk nytte af Europa .
<P>
Men det glder mig ogs , at kommissren for konkurrence , hr . Monti , selv er til stede i dag , for han frer en fremragende politik .
Og her vil jeg nvne et omrde , hvor Parlamentet og Kommissionen efter min opfattelse - og det viser denne diskussion ogs - m sprge sig selv , hvor vi skal trkke en grnse for konkurrencen ?
Vi gr ind for konkurrencen som et element i den sociale markedskonomi - og det gr vi jo ogs , fordi vi vil fre dette konomiske system til dets ypperste .
<P>
Men jeg tror , at det p nogle omrder - det viser denne diskussion ogs - er ndvendigt at diskutere grnsen .
Derfor beder jeg Dem om sammen med Parlamentet at tage initiativ til det .
Jeg har tidligere brugt eksemplet med de sociale ydelser : I dag kan alting reduceres til en kunderelation , ogs plejehjemsbeboerne , og sprgsmlet er , om det ogs skal underordnes konkurrencen , om det er den rigtige vej .
Jeg tror , at vi br bruge denne valgperiode til at vise grnserne , det positive for konkurrencen .
Konkurrence er imidlertid ikke noget ml i sig selv , konkurrence skal tjene borgerne , forbrugerne , og derfor br vi ogs overveje , hvor vi ikke vil have den .
<SPEAKER ID=35 NAME="Myller">
) Hr. formand , en liberalisering af posttjenesterne kan ge postsektorens konkurrenceevne og sikre borgerne tjenester , som er billigere og mere fleksible , og samtidig leve op til de udfordringer , som den moderne teknologi frer med sig .
Jeg understreger ordet kan , idet liberaliseringen skal gennemfres godt og omhyggeligt .
Hvis den gennemfres forkert , vil de skrmmebilleder , der er blevet talt om her , helt sikkert blive til virkelighed .
De sociale problemer vokser og forskellene omrderne imellem ges , og der vil kun opst konkurrence p de omrder , hvor den konomiske aktivitet er strst og i de omrder , hvor der er flest mennesker og srlig mellem virksomhederne .
Taberne bliver derimod de afsidesliggende omrder og de mennesker , som bor der , samt de personer , som ikke fr gavn af de nye tjenester .
<P>
Inden vi beslutter at liberalisere posttjenesterne , burde vi efter min mening indgende diskutere , hvorledes vi kan udvikle de nuvrende tjenester til at blive mere fleksible og kundevenlige , og hvorledes vi kan forvalte finansieringssystemerne p en sdan mde , at man kan foretage de investeringer , som den nye teknologi krver .
Efter min mening har man i Finland haft rimelig succes med denne linje , det vil sige , man har udviklet det eksisterende offentlige system .
Jeg mener alligevel , at der br findes flles spilleregler p dette omrde , s vi ikke finder os selv p et stade midt i det vilde sten eller det vilde vesten .
Vi har brug for flles regler , der bygger p principper om offentlige tjenester og ligevrd .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , at anmode om en nrmere beskrivelse af virkningerne af det frste direktiv er det mindste , man kan gre , nr man diskuterer den offentlige posttjenestes fremtid .
I hast at ville bestemme hundrede tusinder af postarbejderes og millioner af brugeres skbne ville vre uanstndigt .
<P>
Men p trods af ugunstige udtalelser fra 10 europiske postvsener brygges der p en liberalisering , der ikke kaldes ved navn , i gangene i Kommissionen .
Ved at snke grnsen for den pris / vgt , der er forbeholdt de offentlige postvsener , og ved at liberalisere adresserede reklameforsendelser eller tvrnational post kan det andet direktiv gre det muligt at udbyde de mest rentable sektorer i fri konkurrence .
Postvsenet kan s beholde alt det , der ikke interesserer de private operatrer .
<P>
Hvad enten den bliver hel eller delvis kan en liberalisering kun gre en situation , der allerede nu ikke er srlig strlende , vrre .
Alene eksemplet med liberaliseringen af de britiske jernbaner burde vre nok til at vise , i hvor hj grad valget af maksimal fortjeneste er i modstrid med opretholdelsen af en tjeneste til gavn for samfundet .
<P>
I stedet for at bekrige hinanden burde de offentlige postvsener samarbejde , anstte medarbejdere og sikre anstndige og stabile arbejdsforhold samtidig med , at de opfylder brugernes behov , bde hvad angr breve og opsparing .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , debatten i dag str i sneglens tegn , ikke fordi jeg fik fremragende snegle at spise her i Strasbourg i gr , men fordi sneglen er et symbol p langsomheden .
Langsomheden refererer for det frste til Kommissionens fremgangsmde .
Denne undersgelse varer alt for lnge , og vi mener , at det er vigtigt , at man nu udviser et strre tempo i denne sag .
Jeg er kommissren meget taknemmelig for , at han her er kommet med nogle helt klare udmeldinger , og jeg beder nu Kommissionen om at fremskynde denne sag .
Det fremgr meget tydeligt af dagens debat , at Parlamentet vil presse p for at f mere tempo , ikke et tempo , som gr ud over kvaliteten , men langsomhed i sig selv giver heller ikke nogen kvalitet .
<P>
Det leder mig videre til det andet punkt , nemlig sneglen som symbol for vores postvsener .
I de seneste 200 r er der sket en udvikling , og lidt efter lidt er forsendelsestiden for et brev fra Mnchen til Bruxelles femdoblet .
Til Strasbourg gr det lidt bedre , men stadigvk alt for langsomt .
Det betyder , at det er get konstant nedad , hvad angr kvaliteten af tjenesteydelserne .
Det er ganske vist rigtigt , som det blev sagt her , at vi i dag har nye muligheder , f.eks. elektroniske muligheder som e-mail , men p den anden side m vi indse , at det almindelige brev nu som fr spiller en meget , meget stor rolle , og netop unge familier , ldre mennesker og mange andre er nu som fr i hj grad henvist til at benytte den konventionelle brevpost .
<P>
Derfor mener jeg , at vi i forbindelse med den konventionelle brevpost skal gre det , som kollega Radwan formulerede s udmrket , nemlig p den ene side sttte konkurrencen og p den anden side definere grnserne .
Det vi har gjort i de sidste r har imidlertid i mange tilflde vret det modsatte !
Med pseudo- og delprivatiseringer , som vi ogs har oplevet det i Tyskland , har vi kombineret statsmonopolets ulemper med privatiseringens ulemper , og det var egentlig ikke meningen med det hele !
<P>
Man har her nvnt postbudenes sociale betydning , og jeg vil gerne fje postkontorernes til .
Der blev talt om landomrderne , om tyndtbefolkede omrder .
Jeg kommer fra Mnchen , et meget ttbefolket centrum , men ogs vi har dette problem .
Ude i bydelene bliver det ene postkontor efter det andet lukket .
I storbyerne har vi mange ldre borgere , og de gamle mennesker i storbyerne bliver stadig mere ensomme i takt med detailhandlens tilbagegang .
Derfor er det ogs her ndvendigt at faststte visse mindstestandarder og at erkende , at det er vigtigt at sikre en tilsvarende betjening af befolkningen .
Nr der i centrum af Mnchen kun er en enkelt postkasse tilbage , som bliver tmt en ekstra gang om aftenen , s er der tale om et drastisk fald i kvaliteten samtidig med , at priserne til dels stiger , og det er noget , som vi ogs m registrere .
<P>
Derfor : Ja til liberalisering , men grnserne for liberaliseringen skal overvejes , der skal hurtigt skabes fornuftige betingelser i Europa , og Kommissionens undersgelse skal fremlgges hurtigt .
Jeg kunne nske mig , at sneglen fremover ikke lngere skulle vre symbolet for den europiske postpolitik , men at man p dette omrde kunne sige , med en tysk talemde : Posten afgr !
Det er et udtryk fra en tid , hvor posten stadig var et symbol p hurtighed .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Ligesom hr . Radwan er jeg glad for , at det ikke er kommissr Bolkestein , der er her i dag , men kommissr Monti , for jeg tror , at han kan oplyse os om nogle forhold i forbindelse med konkurrencen .
<P>
Jeg ved ikke , om hr . Monti kender EF-Domstolens dom fra sidste uge , fra den 10. februar , hvori den anerkender muligheden for , at det tyske postvsen kan f en dominerende position som flge af eksistensen af det statslige postmonopol .
<P>
Fr den forestende liberalisering gennemfres , fr den 1. januar 2003 , vil konkurrencen uden tvivl holde sit indtog i denne branche , for p nuvrende tidspunkt er der allerede tale om at omdirigere posttrafikken via lande med lavere posttakster .
Dette har indflydelse p den frie konkurrence mellem de forskellige postvsener .
<P>
Hvis man antager , at der opns en liberalisering i hele Den Europiske Union , hvilke konsekvenser fr dette s for den frie konkurrence ?
Forelbig har liberaliseringen , s vidt vides , i det eneste land , hvor den er gennemfrt , nemlig Sverige , medfrt en stigning p 59 % i prisen for posttjenester .
Det , vi ikke ved , er , hvad der vil ske i de enkelte lande , hvor liberaliseringen gennemfres .
Det kan forudses , at liberaliseringen af posttjenesterne vil medfre strre forskelle i prisen for posttjenesterne landene imellem , hvilket uden tvivl vil f indflydelse p konkurrencen , men ikke kun p prisen for posttjenesterne , men ogs for etableringen af virksomheder .
I dag er der f.eks. virksomheder , som etablerer sig i Holland , fordi posttaksterne er meget lavere end i Tyskland , og det samme kan ske i fremtiden .
<P>
I denne forbindelse sprger jeg mig selv , om den pakke , som Kommissionen vil fremlgge vedrrende liberalisering af postvsenet , indeholder bestemmelser om opretholdelse af den frie konkurrence , for det er meget muligt , at der , nr posten liberaliseres i denne branche - som det generelt er sket i Fllesskabets nuvrende brancher - vil skabes koncentrationer af store selskaber , som vil ende med at eliminere den teoretiske liberaliserings fordele .
P nuvrende tidspunkt er der inden for tjenester , der teoretisk ikke er frie - f.eks. de nationale postvsener - en grundlggende liberalisering , som foregr via Verdenspostunionens system og tillader lave takster .
Inden for en teoretisk liberaliseret tjeneste kan der ske det , at den frie konkurrence forsvinder , fordi tjenesten koncentreres p store virksomheder gennem misbrug af dominerende stilling , aftaler mellem virksomhederne og lign .
<P>
Jeg vil derfor rde kommissr Monti til at forflge sagen om postliberaliseringen ud fra den frie konkurrences strenge synspunkt , for jeg tror , at dette i fremtiden formodentlig vil blive et ret bekymrende sprgsml .
Jeg forudser , at de liberaliserede posttjenester sandsynligvis vil vre meget mindre konkurrenceprgede end de nuvrende offentlige postvsener .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , et posthus er ikke nogen almindelig tjenesteyder som en frisrsalon eller et fitnesscenter .
I vores tyndtbefolkede land , Finland , er det at g p posthuset en social begivenhed .
I netvrkenes verden er postvsenet et demokratisk net .
Det skaber og opretholder forbindelser mellem mennesker .
Det indre marked for posttjenester gennemfres p markedsfolkets vilkr .
For os nordp betyder det , at EU delgger den sociale infrastruktur .
rede kommissr Monti , konkurrenceprincippet passer ikke til relationer mellem mennesker , og derfor br posttjenesterne udvikles , ikke drosles ned .
Kun et offentligt postvsen kan vre garant for , at alle fr adgang til informationsteknologien .
Post er demokrati .
Postvsenet kan bedre klare den slags ting end teleselskaberne .
Priserne inden for telekommunikation er steget som flge af , at virksomhederne bliver solgt og kbt , og markedsfringsudgifterne er p over 50 % af virksomhedernes omstning .
Der m foretages demokratiske investeringer for at opretholde et demokratisk postvsen .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Det er meget passende , at hr . Monti svarer ved denne forhandling , da den store gde med posttjenesterne er , hvordan man fr et bent marked og fri og fair konkurrence til at stemme overens med en tjeneste med universel adgang for alle , selv i de fjerneste og tyndest befolkede omrder i Den Europiske Union .
<P>
I de skotske bakker og dale , grnseomrderne og industriomrdet mellem Glasgow og Edinburgh , p de smukke , men srbare er Hebriderne , Orkney og Shetland er man meget bekymret over risikoen for at miste denne srdeles vigtige service .
Dog ved vi alle , at kvaliteten af servicen kun forbedres , hvis posttjenesterne , som alle andre sektorer , fr den private sektors konomiske og ledelsesmssige frihed og anspores til ben , endog international , konkurrence .
<P>
Jeg mener , der findes en lsning .
Den bruges allerede i stort omfang i transportsektoren .
Luftruter , frgeruter , togruter og busruter i og til disse fjerne omrder udliciteres .
Licitanten , som tilbyder at yde den specifikke tjeneste af en specifik kvalitet og med den laveste sttte , fr kontrakten .
Lad os kalde dette en franchise med negativ licitation .
Det bner mulighed for den nskede konkurrence , idet disse tjenesteydelser udbydes i henhold til et offentligt stttet , men fuldt gennemsigtigt franchisesystem .
Hvorfor kan indsamlingen og leveringen af breve i et givent omrde ikke udliciteres p denne mde ?
Den laveste sttte ville vinde franchiseretten for en given periode .
Hvorfor kan indleveringsstedet i en afsides liggende landsby ikke ogs udliciteres p denne mde ?
Det ville dermed vre op til de rette demokratisk ansvarlige regeringsorganer , det vre sig lokale , regionale eller nationale - sandsynligvis i henhold til et overordnet EU-tilsyn - at faststte servicekriterierne og de konomiske ressourcer til at imdekomme dette srlige sociale forml .
Posttjenesterne kan i andre henseender overlades til eftersprgselen og begrnsningerne p markedet .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll">
Hr. formand , hr. kommissr , det er ikke et tilflde , at jeg er det femte parlamentsmedlem fra Skotland , som taler ved denne forhandling .
Det er et ml for , hvor vigtige posttjenesterne er for os .
<P>
Skotland som land er strre end visse medlemsstater .
Der er mange fjerntliggende samfund p fastlandet , som kun kan ns ad vej og til tider med drlig offentlig transport , til tider slet ingen .
Sdanne samfunds overlevelse afhnger af de lokale faciliteter , f.eks. en skole , et postkontor og en forretning .
Isr de ldre er afhngige af de to sidste .
De ligger ofte i tilknytning til hinanden , hvor de hver isr bliver levedygtig i kraft af tilstedevrelsen af de andre .
<P>
Skotland har ogs mange samfund , hvoraf nogle kan ns ad luftvejen , men de fleste er afhngige af frgefarten .
Man har regnet ud , at den faktiske omkostning ved at bringe et brev fra Edinburgh til hjlandet er ca . 10 gange hjere end omkostningen ved at bringe det samme brev til London .
Og den er omtrent fire gange hjere end den opkrvede porto .
Jo mere fjerntliggende samfundet er , jo strre bliver forskellen .
Det er omfanget af problemet .
<P>
Det er ikke for at vre imod liberaliseringen , at jeg beder om , at det gres p en mde , der tager disse faktorer i betragtning og lader en universel og prismssigt rimelig posttjeneste fortstte .
Det er for alle de fjerntliggende samfunds og samfunds skyld , i hele Den Europiske Union , og ikke blot for den skotske befolknings skyld , at jeg beder Dem om at bevare den altafgrende livline , som deres posttjenester udgr .
<SPEAKER ID=42 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg betragter det som et privilegium , at jeg reprsenterer min kollega , kommissr Bolkestein , ved en forhandling af s hj kvalitet om posttjenesterne .
Jeg vil forsge at svare p baggrund af kommissr Bolkesteins oplysninger .
Lad mig gentage , at Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme kan f fat i ham p mandag .
<P>
Visse medlemmer , deriblandt hr . Stenmarck , klager over , at der har vret forsinkelser i forbindelse med det nye forslag .
Andre mener , at det efter omstndigheder ikke er s slemt , hvis der er en lille pause efter det frste skridt med liberaliseringen .
Det er f.eks. den holdning , hr . Berthu har givet udtryk for .
Kommissionen mener , at det nye forslag hovedsagelig blev forsinket som flge af interne problemer i Kommissionen , som jeg er sikker p , Parlamentet ikke er helt uvidende om .
Men vi mener , der er en retlig forpligtelse forbundet med et forslag .
Kommissr Bolkestein agter at fremstte et sdant forslag for Kommissionen til vedtagelse i 1. halvr i r .
Den planlagte dato , 1. januar 2003 , til gennemfrelse af de nste trin kan stadig lade sig gre .
Forslaget tager hensyn til de foretagne undersgelser og ser isr p sprgsml som universel tjeneste , hvilket jeg vender tilbage til om et jeblik .
<P>
Hvad angr det nuvrende direktiv og dets gennemfrelse , har de fleste medlemsstater truffet de ndvendige retlige foranstaltninger til at omstte direktivet .
Der er en rkke problemer med hensyn til strukturen i tilsynsmyndigheden og dennes uafhngighed .
Medlemsstaternes tidsfrist for gennemfrelse er januar 2003 .
Yderligere liberalisering finder efterflgende sted .
Der er allerede konkurrence inden for visse omrder , f.eks. i pakkesektoren og eksprestjenesten .
Kvaliteten af tjenesteydelserne er generelt forbedret , isr med hensyn til den grnseoverskridende aktivitet .
Kvaliteten af tjenesteydelserne , som isr vedrrer forbrugerne , har vret den primre bekymring hos alle talere , hvoraf nogle , f.eks. hr . Rbig , udtrykte sig meget klart .
<P>
Erfaringen i lande , hvor liberaliseringen er mere fremskreden , f.eks. Sverige , Finland og Nederlandene , viser , at nr liberaliseringen foregr p en ordentlig mde , rejses sprgsmlet om kvaliteten af tjenesteydelserne som flge af krav om en hjere servicekvalitet i nationale forskrifter og opflgningen p disse .
Dette handler derfor ikke om at slge ud af tjenesten og dens kvalitet .
Ofte frer liberalisering til garanterede standarder , og den fortsatte standardisering af kvalitetsmlingen bidrager ligeledes , da disse standarder i hjere grad afspejler den aktuelle performance .
Det giver mulighed for et betydningsrelevant sammenligningsgrundlag og en forbedret kundeorientering hos den nuvrende postvirksomhed som flge af lovgivernes , konkurrenternes og kundernes samlede pres .
Vi er hos de nuvrende postvirksomheder , p de offentlige postkontorer , vidende til en kulturndring , som jeg mener , ingen kan betragte som negativ , hvis den nuvrende tendens til at fokusere p kundernes behov fortstter .
<P>
Den bekymring , de rede medlemmer har givet udtryk for her til morgen i Parlamentet , vil vre i centrum for min kollegas og den samlede Kommissions aktiviteter i forbindelse med udarbejdelsen af det videre forslag .
Det forslag vil tage fuldt hensyn til behovet for at sikre en universel tjeneste , udvikle effektive kontrolforanstaltninger for forbrugerne samt skabe et klima , der er fordelagtigt for jobskabelsen inden for rammerne af en progressiv , gradvis udvikling .
<P>
Fru Isler Bquin , og hr . Miller , som jeg takker for den personlige besked , og flere andre har nvnt sprgsmlet om en universel tjeneste .
Vi er alle klar over det srdeles vigtige aspekt ved social og strukturel samhrighed , isr i de tyndt befolkede landomrder , hvoraf et har vret srligt strkt og overvldende reprsenteret under forhandlingen her til morgen .
Vi mener , at den universelle tjeneste er en sjle , og jeg er sikker p , at min kollega kan forsikre det relevante parlamentariske udvalg om dette .
<P>
Fru Gillig og f.eks. hr .
Markov og hr . sclope udtrykte bekymring vedrrende beskftigelsen .
Erfaringen i andre sektorer viser en slags U-formet mnster : En periode med en nedgang i beskftigelsen , som starter , lige fr liberaliseringen finder sted , da de nuvrende postvirksomheder naturligvis indstiller sig p konkurrence . Derefter kommer der en periode med stabil beskftigelse , da nye jobs hos de nye postvirksomheder udligner en eventuelt yderligere nedgang i beskftigelsen , og endelig en tredje periode med jobskabelse , bde hos de nuvrende og de nye postvirksomheder , efterhnden som fordelene ved liberaliseringen nr ud til brugerne , og markedet udvikler sig hurtigere .
<P>
Postsektoren gennemgr allerede den frste periode nu , da de befordringspligtige virksomheder er get i gang med en moderniseringsproces .
Den nye teknologi og logistik snarere end processen med liberaliseringen af posttjenesterne er de vigtigste faktorer , der pvirker beskftigelsen .
<P>
Hvad angr tilgngeligheden af undersgelserne - et sprgsml , der blev rejst af hr . Staes m.fl. fik Parlamentet udleveret eksemplarer af disse i september 1999 .
De har alle vret tilgngelige p Kommissionens hjemmeside siden august 1999 , og Kommissionen srger gerne for eksemplarer til alle interesserede .
<P>
Undersgelserne har vret genstand for nogen kritik , isr fra de offentlige posttjenesters side .
Jeg er klar over , at man i forbindelse med alle ivrksatte undersgelser oplevede problemer med indsamlingen af tilstrkkelige data .
Det kom ikke som en overraskelse , da de befordringspligtige virksomheder ikke altid har de rette systemer til en udfrlig indsamling af post .
Siger det ikke meget om ledelsesevner ?
Parterne kan ikke acceptere n metode til adgangen til omkostningerne i forbindelse med og finansieringen af befordringspligten .
Hr . Bolkestein er ikke desto mindre overbevist om , at undersgelserne giver tilstrkkelig klarhed og prcision til at danne grundlag for beslutningsprocessen .
<P>
Jeg kommer til sidst til tre indlg vedrrende et emne , som jeg forventes at vide mere om end posttjenester , nemlig konkurrence .
Hr . Purvis , jeg finder Deres systematisk provokerende bemrkning om licitation interessant og bestemt vrd at undersge .
Hr . Medina Ortega , jeg er lige s overbevist som Dem , om at vi skal vre endnu mere rvgne efter liberaliseringen , da vi ikke nsker , at de offentlige monopolers forsvinden giver anledning til en ukontrolleret koncentration af private postvirksomheder .
Det glder bde postsektoren og andre sektorer .
Hvis jeg skal komme med et eksempel p denne form for rvgenhed , m det vre Deutsche Post , hvor Kommissionen , efter klager og et sagsanlg , ivrksatte en procedure for statssttte i juli .
Vi har netop modtaget den tyske regerings svar p bemrkningerne .
Proceduren for statssttte omfatter sprgsmlet om krydssubsidiering mellem monopolistiske brevtjenester og erhvervsmssig pakkepost samt finansieringen af Deutsche Posts mange nylige overtagelser .
Jeg vil af hensyn til tiden ikke g i detaljer , men det giver mske en id om , at Kommissionen ikke stopper sit arbejde , efterhnden som liberaliseringen skrider frem .
Det er p sin vis her , arbejdet begynder .
<P>
Endelig , hr . Radwan , br der naturligvis vre grnser for konkurrencen , og der er grnser for konkurrencn .
Hvis vi isr tager sprgsmlet om konkurrence og tjenester af almen interesse , hvor en medlemsstat definerer et idgrundlag for en offentlig tjeneste , er det vigtigt at opgre omkostningerne i forbindelse med det idgrundlag , og den statssttte , som kompenserer for disse omkostninger , er bestemt ikke et brud p konkurrencen .
<P>
Jeg er lidt uenig i den terminologi , De brugte , hr . Radwan , da De sagde , at det er p tide , at borgernes behov tages i betragtning snarere end kun behovet for konkurrence .
Jeg er stor modstander af det begreb , da konkurrencen er der for borgernes skyld , og kun borgernes .
De fleste virksomheder hader konkurrence .
Konkurrencen foregr og ledes i borgernes interesse , deres konomiske interesse og med henblik p deres frihed .
Eksemplerne p liberalisering og konkurrence inden for flytransport og telefonitjenester i Europa viser , at borgerne har haft gavn af dette .
<P>
Jeg kan blot endnu en gang sige , at kommissr Bolkestein vil kunne tage stilling til alle sprgsml p mandag , i det rette udvalg , p en mere kompetent og detaljeret mde .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg har modtaget et forslag til beslutning i henhold til forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 til afslutning af denne forhandling .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) STEMMEFORKLARINGER
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Vi stemte for beslutningsforslaget , fordi en af det franske postvsens fagforeninger bad os herom , da de , hvis forslaget blev vedtaget , hbede at f en yderligere frist til at forsvare lnmodtagerne .
<P>
Det betyder ikke , at vi er enige i hele indholdet , som er for vagt og tilsidestter grundlaget .
De europiske institutioner og de nationale regeringer , isr den franske , frer en reaktionr politik , som bde er i modstrid med brugernes interesser , det vil sige flertallet af befolkningen , og med de interesser , postvsenets medarbejdere har .
Posttjenesterne skal blive ved med at vre offentlige tjenester .
Alle skal , uanset hvor de befinder sig og uanset deres sociale forhold , have adgang hertil i samme omfang og p samme betingelser .
Enhver tanke om rentabilitet skal udlukkes , nr det drejer sig om at organisere den offentlige tjeneste , og private virksomheder m ikke f mulighed for at indkassere privat fortjeneste ved at lgge beslag p de mest indbringende aktiviteter i den offentlige tjeneste .
Flgelig br postvsenet og tilsvarende virksomheder i de forskellige europiske lande beholde eneretten til denne tjeneste .
<P>
For at sikre hensigtsmssige posttjenester p EU-niveau er det ndvendigt at gre en ende p den politik , der gr ud p at nedlgge posthuse i nrmiljet , begrnse antallet af postrunder og overbebyrde personalet .
Postvsenet og alle offentlige tjenester i almindelighed skal anstte yderligere personale .
Det kan ikke bestrides , at disse job er nyttige , og hvis der skabes et tilstrkkeligt antal job , vil arbejdslsheden i Europa falde .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Roure">
Hr. formand , personligt stemte jeg for dette beslutningsforslag , fordi det er absolut ndvendigt at diskutere posttjenesterne i Europa-Parlamentet og komme ud af den nuvrende uklarhed .
<P>
Hvis vi afskaffer den offentlige posttjeneste , vil det vre meget alvorligt , og vi vil gerne kende Kommissionens hensigter .
Nr vi fr at vide , at kunden vil f en bedre betjening til frre omkostninger , er det selvflgelig forkert .
De mennesker , der bor langt fra alt , vil naturligvis ikke blive betjent eller kommer til at betale meget dyrt , hvilket nogle af dem ikke har rd til .
<P>
Posttjenesterne drejer sig ikke kun postomdeling , men er ogs en social tjeneste .
For nogle er postbudet af og til den eneste person , de ser i lbet af dagen .
Lad os hylde disse postbude , der i al slags vejr tit gr flere kilometer for at levere denne ydelse til alle .
<P>
Det ville vre en stor fejl at afskaffe den offentlige posttjeneste , som er et middel til kommunikation i nrsamfundet , og vi ville ikke kunne bevare alle borgeres lige ret .
Rentabilitet for enhver pris er at modarbejde broderskab og social samhrighed .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ja til denne beslutning , og jeg vil gerne forklare hvorfor .
<P>
Flere af talerne mindede om , at srligt i bjergkommuner er postbudet ofte den eneste person , som de ldre har en smule kontakt med . Jeg er enig i denne betragtning .
Jeg er dog af den opfattelse , at mange ldre menneskers pension bliver mindre p grund af statsbudgettet .
I mit hjemland , Italien , er der ca . 200.000 ansatte ved postvsenet , og de koster staten ca .
50 millioner lire om ret pr. indbygger , det vil sige 25.000 euro . De samlede udgifter belber sig sledes til ca .
5 millioner euro . Ved at g over til en liberalisering af denne tjeneste ville der p statsbudgettet blive frigjort et belb , det vil sige et overskud , som svarer til ca .
10 millioner lire for hver pensionist , og som kunne gives til en million pensionister , som s ville f deres pension fordoblet . Det ville i hj grad kompensere for ulempen ved ikke have kontakt med postbudet .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg stemte for beslutningsforslaget om de europiske posttjenester med s meget strre tilfredshed , fordi det endnu en gang gentager den holdning , jeg altid har forsvaret her i Parlamentet , nemlig ndvendigheden af en universel posttjeneste af hj kvalitet , srlig for at sikre denne tjeneste i de tyndest befolkede omrder , nemlig landomrderne , som endog findes i mit lille land , Storhertugdmmet Luxembourg .
<P>
Posthusene og postbudene spiller i disse omrder , men ogs i visse kvarterer i de store byer , som min kollega Posselt forklarede det s godt , en rolle , som jeg nsten vil kalde samfundskulturel , som rkker lngere end blot det at omdele post .
Jeg ved , at denne tjeneste giver underskud .
Det ville mske vre billigere at stille en telefax eller endog e-mail til rdighed for fjerntliggende huse eller landsbyer .
<P>
Jeg er i princippet for afskaffelse af den offentlige sektors monopoler , hvad enten det drejer sig om vand , gas , elektricitet , telefoner , antenner eller kabler osv .
Liberaliseringen , der har givet forbrugerne meget , hvad angr pris og kvalitetstjeneste , isr p telefonomrdet , skal imidlertid standse dr , hvor udbuddet af tjenester bliver utilstrkkeligt eller forsvinder , og hvor de firmaer , der nyder godt af liberaliseringen , ikke tjener penge .
Hvis man ikke kan forpligte dem til at sikre det samme , som statsmonopolet har garanteret , srlig gennem forpligtelsen til universel posttjeneste , skal man bevare denne offentlige tjeneste .
<P>
Jeg tror , at vi stadig kan tillade os at opretholde en posttjeneste , ogs selvom de europiske postvsener nu fungerer som virksomheder .
De skal selvflgelig gre en indsats for ikke mere at blive betegnet som snail mail , selvom de ikke kan n op p samme hastighed som e-mail .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Her ser vi et omrde , hvor liberaliseringen har vist sine begrnsninger og alvorlige mangler .
Jeg er ikke selv en snversynet tilhnger af monopoler , lige meget om de er offentlige eller private , men nr jeg ser private virksomheders resultater p dette omrde , bliver jeg bestyrket og bekrftet i min egenskab af forsvarer af den offentlige tjeneste !
<P>
Hvis liberaliseringen fortstter ogs p dette omrde , er der stor fare for , at der en dag er hele omrder , der ikke bliver betjent af postvsenet .
Hvem kan ogs et jeblik tro p , at private virksomheder , hvis eneste fremdrift er fortjeneste , vil fortstte med at betjene bestemte omrder til en hj pris , uden at disse omkostninger betales af den allerede ugunstigt stillede befolkning , som af denne grund ikke kan benytte sig af tilbuddet .
<P>
Jeg kan tilfje , at i dag p et tidspunkt , hvor Europa viser sig og hvder at vre ude af stand til at g imod fascisters deltagelse i en regering i Den Europiske Union , er det ikke mere acceptabelt at vre med til at indfre en delggende ultraliberalisme i den offentlige tjeneste i det samme Europas navn .
<P>
Jeg er Europer og endog fderalist .
For at n hertil var og er jeg rede til at bringe ofre , men ikke for en hvilken som helst pris !
Og jeg er isr ikke rede til lngere at acceptere oprettelsen af et liberalt indre marked , hvis Europa ikke samtidig er i stand til at forsvare de vrdier , det bygger p , og som i 1960 ' erne gjorde mig til en overbevist europer .
<P>
Formanden .
Europa-Parlamentet har afsluttet dagsordenen .
Protokollen for dette mde vil blive fremlagt til godkendelse i Parlamentet ved begyndelsen af nste mdeperiode .
<CHAPTER ID=4>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.10 )
<P>
MDET FREDAG DEN 18 .
FEBRUAR 2000 1
<P>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde 1
<P>
AFSTEMNING 1
<P>
Europiske posttjenester 3
<P>
Afbrydelse af sessionen 17
