<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af mdet
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Onesta">
Hr. formand , jeg vil fremstte en bemrkning til et mde , der blev afholdt i gr aftes for forskellige parlamentsmedlemmer samlet fra alle grupperne .
Til stede ved mdet var forskellige nstformnd og kvstorer samt arkitekter , der har opfrt dette Parlament , for at hre , hvordan vi stadig kan forbedre vores arbejde i endnu hjere grad .
<P>
P dette tidspunkt opdagede vi , hr. formand , at dette smukke , hvide forhng bag Dem faktisk skjuler et stort vindue .
Trkker man forhnget fra , lader det til , at man har en smuk udsigt over floden , men man forklarede os , at dette forhng er trukket for for at undg , at De sidder med ryggen mod lyset , og for at lyset skal vre bedre under forhandlingerne .
Men hvad forhindrer os p den anden side i - fr forhandlingerne indledes , eller nr De afbryder mdet - at bne dette gardin , s vi kan f en smule gratis gavn af dette efter sigende pragtfulde syn dr bag Dem ?
<P>
Det er da ganske udmrket , at salen her bliver oplyst af vores righoldige debatter , men hvis den rigtige sol fra tid til anden kunne oplyse vores demokratiboble , tror jeg , at det kun ville vre endnu bedre .
Jeg tror , det ville vre en god id , hvis De kunne aftale med parlamentsbetjentene , at vi en gang imellem trkker dette forhng fra .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kollega . Jeg er taknemmelig for alle forslag , som gr vores mdesal mere menneskelig .
Jeg foreslr , at vi i frste omgang fortstter mdet , sdan som salen er .
I mellemtiden skal jeg f undersgt , om det er let at lave teknisk .
Hvis det er det , kan vi forsge en halv times tid , hvordan det virker , nr formanden sidder i modlys .
<CHAPTER ID=2>
Investeringsinstitutter
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0025 / 2000 ) af Schmidt for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om :
<P>
I. forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 85 / 611 / EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i vrdipapirer ( investeringsinstitutter ) ( KOM ( 1998 ) 449 - C4-0464 / 1998 - 1998 / 0243 ( COD ) ) ,
<P>
II. forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 85 / 611 / EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i vrdipapirer ( investeringsinstitutter ) med henblik p en regulering af administrationsselskaber og forenklede prospekter ( KOM ( 1998 ) 451 - C4-0465 / 1998 - 1998 / 0242 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=5 NAME="Schmidt">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er mit hb , at Parlamentet i dag er parat til at tage en beslutning om at udvide og styrke det finansielle marked i Europa .
Som nyt medlem af Europa-Parlamentet har det vret meget interessant og lrerigt at f ansvaret for dette vigtige omrde .
Jeg vil srligt takke mine kolleger i udvalget for deres vilje til at finde kompromiser , formandens og Prsidiets lydhrhed for sprgsmlets kompleksitet , den gode kontakt til Kommissionen , ikke mindst til kommissren , og Rdet og ogs takke for det uegennyttige arbejde , som udvalgssekretariatet udfrer .
Der har vret stor enighed i udvalget , bortset fra t punkt , som jeg hber , der ogs kan findes en lsning p .
<P>
Sprgsmlet om investeringsinstitutter kan forekomme svrt , teknisk og politisk risikofyldt .
Jeg tror , at nogle ikke engang ved , hvad investeringsinstitut betyder .
Lad mig imidlertid meget tydeligt sl fast , at dette er et sprgsml , som virkelig berrer borgerne i Europa , det vil sige , hvordan deres opsparinger forvaltes , hvilke muligheder der findes , hvordan konkurrencen fungerer mellem landene med hensyn til forskellig opsparingsformer , sparernes krav om sikkerhed , samt hvilke muligheder Europas borgere har for at spare bedst op til alderdommen .
Det handler om at afveje krav om liberalisering for et bedre marked og strre afkast mod beskyttelse og sikkerhed for investorerne .
<P>
I 1980 ' erne oplevede de fleste markeder i Europa en dramatisk deregulering .
Dette medfrte , at frst og fremmest de nationale penge- og obligationsmarkeder i lbet af nogle r udviklede sig meget hurtigt .
Kollektive investeringsfonde blev et alternativ til opsparing i banken .
I mit eget hjemland har over 60 % af svenskerne opsparinger i forskellig fonde .
Opsparing i fonde giver tryghed i kraft af bredden af fondenes investeringer .
Kapital- og vrdipapirmarkedet har fortsat udviklet sig .
Det gldende direktiv for investeringsinstitutter er forldet og umoderne .
Nye typer fonde er blevet introduceret i de forskellige medlemslande , som ikke kan tilbyde deres andele i andre medlemslande .
Dette begrnser naturligvis konkurrence og innovation , samtidig med at offentligheden begrnses i sit valg af alternative opsparingsmuligheder .
<P>
Kommissionens forslag , som vi behandler i dag , bestr af to dele .
Den frste del omhandler produktet , det vil sige fondene .
Den anden del drejer sig om investeringsinstitutterne .
Det frste forslag sigter hovedsageligt mod at udvide investeringsmulighederne for institutter for kollektiv investering ved at tillade investeringer i andele i andre investeringsinstitutter , f.eks. investeringer i fonde , standardiserede finansielle futures- og optionskontrakter , indskud i kreditinstitutter og visse typer af pengemarkedsinstrumenter .
Der foresls srlige risikospredningsregler for disse investeringer med svel kvantitative som kvalitative kriterier .
Desuden indfres der srskilte risikospredningsregler for investeringsinstitutter , som har til hensigt at kopiere et aktieindeks , en skaldt indeksfond .
Udvalget skrper kravene i forhold til Kommissionens forslag .
<P>
For at sikre benhed og sundhed br investeringerne i ikkeharmoniserede investeringsinstitutter kun tillades under forudstning af , at der indfres kvalitative kriterier , f.eks. krav om benhed og investorbeskyttelse .
Desuden br der ogs indfres kvantitative kriterier som risikoeksponering .
<P>
Hr. formand , nu til det punkt , hvor der er uenighed , eller hvor jeg hber , der var uenighed , nemlig OTC-derivater .
Kommissionen skelner i sit forslag mellem derivater , som omsttes p regulerende markeder , og derivater , som ikke omsttes p regulerende markeder , de skaldet OTC-derivater .
Kommissionens forslag gr ud p , at OTC-derivater ikke indgr i de almindelige investeringstyper , som kan komme p tale for investeringsinstitutterne , men at de kun skal anvendes for at sikre en effektiv portefljeadministration og gardere mod valutarisici .
Derivatmarkederne har i de seneste r oplevet en meget stor tilvkst i stort set alle medlemslande .
Det er derfor vigtigt , at derivatbestemmelserne er fleksible , sledes at markederne ikke bliver lst for fremtiden .
Definitionerne " standardiserede finansielle futures " og " standardiserede optioner " br derfor samles i en ny definition , " afledte finansielle instrumenter " , som sledes ogs omfatter OTC-derivater .
Investeringer i OTC-derivater br dog kun tillades , hvis der indfres svel kvantitative som kvalitative kriterier .
De er meget vigtige i dette tilflde .
De skal indfres med henblik p at sikre beskyttelsen af investorerne .
<P>
Kommissionens andet forslag er rettet mod dem , der administrerer investeringsinstitutterne , det vil sige administrationsselskaberne .
Bestemmelserne for administrationsselskaber , bl.a. med hensyn til forudstningerne for at starte og udve virksomhed , tilpasses de eksisterende bestemmelser .
Et centralt punkt er , at bestemmelser om de skaldte forenklede prospekter indfres .
Relevante oplysninger skal gives til kommende deltagere p et sprog , som er let at forst for investorerne i vrtslandet .
Ogs her vil udvalget g lngere end Kommissionen .
<P>
Et sprgsml , som ogs diskuteres i udvalget , er , hvilke krav om kapitaltilskud der skal stilles til administrationsselskaberne .
Dette er der forskellige opfattelser af .
For mig er det bl.a. vigtigt , at de flles bestemmelser ikke slr de mindre institutter ud .
<P>
I lbet af de mneder , hvor jeg har beskftiget mig med denne betnkning , er et meget tydeligt krav kommet frem svel fra industrien som fra dem , som reprsenterer forbrugerne .
Situation i dag er ikke god .
Sparerne og industrien har brug for moderniserede regler for hele Europa .
Jeg mener , at dagens forslag p en god mde opvejer kravet om liberalisering af markederne mod nsket om en effektiv beskyttelse af investorerne .
<P>
Jeg vil blot slutte med at sige , at en del af mine kolleger synes , at dette forslag gr for langt , mens andre mener , at jeg ikke er tilstrkkelig liberal .
Til dem vil jeg bare sige " You can ' t have it all . "
<SPEAKER ID=6 NAME="Crowley">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige mange tak for det meget store arbejde , hr . Schmidt , vores ordfrer , har udfrt .
Jeg var faktisk stedfar til disse betnkninger i det tidligere Parlament .
De sidste seks r lykkedes det os ikke at f et kompromis eller en aftale om denne sag .
P meget kort tid er det lykkedes hr . Schmidt at fre den frem til det sidste stadium her i Europa-Parlamentet .
Det vil jeg gerne takke ham for .
<P>
Som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked vil jeg ogs gerne sige tak til sekretariatet , bde fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked og Udvalget om konomi og Valutasprgsml , for deres samarbejdsvilje i denne sag .
<P>
Jeg taler i dag med et antal forskellige kasketter p . For det frste som stedfar til denne betnkning , for det andet som ordfrer for udtalelsen , og , hvad der er vigtigst , som n , der ser de enorme fordele , som Den Europiske Union kan drage af et harmoniseret system med investeringer gennem investeringsinstitutter til at sikre , at de penge , der i jeblikket bliver tjent i Europa , men investeret uden for Den Europiske Union og ikke benyttet til gavn for Unionens konomi , kan forblive i denne konomi , s der kan skabes foretagsomhed , beskftigelse og gives garanti for fremtidige pensionsrettigheder .
<P>
Der er ikke megen uenighed blandt medlemmerne om det frste forslag .
Det fr en rkke kontrolforanstaltninger og mekanismer p plads , der kan sikre , at vi fr sdanne harmoniserede reguleringsmyndigheder .
Men det er i forbindelse med det andet sprgsml , at der hersker strst bekymring .
Jeg har en rkke ider , som jeg gerne vil fremstte .
For det frste m man glde sig over iden om et EU-pas til administrationsselskaber , og regelen om godkendelse i hjemstaten m man ogs glde sig over .
Men i stedet for at indfre en ny ordning kunne vi have benyttet direktivet om investeringsservice i forbindelse med vrdipapirer som analogi for denne ordning .
Det forekommer mrkeligt , at vi ikke greb denne mulighed .
Der er mange medlemmer , der har arbejdet ud fra et nske om at forsge at beskytte deres egne landes nationale interesser i stedet for at forbedre det samlede system for Europa .
<P>
Vi bliver ndt til at vende tilbage til dette sprgsml i nr fremtid .
Jeg opfordrer medlemmerne til at sikre , at de ved deres stemmeafgivning i dag garanterer , at vi kan f Europa p fode igen p kort sigt , om ikke p langt .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , mine frste ord skal vre en tak til ordfreren , hr . Schmidt , til min kollega , hr .
Goebbels , og til mine kolleger fra gruppen , Villiers og Lulling , der , selvom de p visse omrder fastholdt nogle afvigende standpunkter , altid har udvist en yderst konstruktiv holdning .
<P>
Som ordfreren allerede har ppeget , er vi sandsynligvis i gang med at diskutere et af de vigtigste emner , som vi skal diskutere i lbet af denne valgperiode .
Investeringsinstitutterne har lnge vret det vigtigste opsparingsinstrument , det instrument hvorigennem millioner af individuelle borgere , som ikke er eksperter eller professionelle , helliger eller overdrager deres livs opsparing til disse institutter .
<P>
Dette kunne vre den frste begrundelse for at sige , at man skal fortstte med liberaliseringen , men med forsigtighed .
Hvorfor ? Fordi et bankkrak er et problem , som enhver regering skal kunne lse .
Hvis en institution af denne beskaffenhed krakkede eller standsede betalingerne , ville det skabe et politisk , socialt og menneskeligt problem med uoverskuelige konsekvenser .
<P>
Et andet argument fr mig til at understrege behovet for at udvise forsigtighed ved reguleringen af disse institutter .
Det er min tro p den sociale markedskonomi , som bygger p et marked , der fungerer , men som er underlagt visse bestemte regler , som skal sikre den almene interesse , som lige i dette konkrete jeblik og i denne konkrete sag kan afgrnses til forbrugerbeskyttelse .
<P>
Dette grundlggende princip om liberalisering , om get konkurrence , om gede investeringsmuligheder , i tilknytning til den fornuft , man skal udvise p grund af den beskyttelse , som forbrugerne fortjener , er det , som har bestemt og inspireret min gruppes holdning i strstedelen af de emner , der har vret kontrovers om , og som er blevet ppeget her .
<P>
For det frste er der problemet med investering i de ikkeharmoniserede institutter , det vil sige , de institutter , som ikke falder ind under dette direktiv .
Det er klart , at ved at udvide det forslag , vi her behandler , mulighederne , viften af investeringer i de kollektive investeringsinstitutter , s vil de institutter , som fortsat falder uden for , se sig ndsaget til at investere i hjrisikofonde .
Og det ville vre dumt at tillade , at de regulerede institutter , de beskyttede institutter kunne investere i institutter , som foretager investeringer , der er s risikable , som dem jeg har nvnt .
<P>
For det andet er der problemet med derivaterne , som er et af de problemer , der har delt os mest , internt i gruppen og i forhold til de vrige grupper .
Vi er net frem til en kompromislsning .
Vi erkender alle , at investering i derivater br begrnses forskriftsmssigt , lovmssigt , for at undg , at en harmoniseret fond kan miste hele sin formue p grund af en investering i hjrisikoprodukter .
Det er klart , at denne risiko er strre , nr investeringen foregr i ikkeomsttelige derivater p regulerede markeder , de famse OTC ' er .
Vi finder , at vi er net frem til et acceptabelt kompromis , og det glder mig .
<P>
Da dette sprgsml ikke slutter her , men vil komme tilbage til Parlamentet , vil jeg gerne komme med en hentydning til arbejdsmetoden mellem Kommissionen og Parlamentet .
De tekster , som vi diskuterer her , er gamle , og de var allerede gamle , da de nede Parlamentet , fordi de blev ndret vsentligt under det finske formandskab i Rdet .
Vi havde to muligheder , at sende tyren tilbage til folden , det vil sige returnere forslagene til Kommissionen , for at de kunne sende os en harmoniseret tekst , eller fortstte .
Vi valgte den anden mulighed , og det glder mig , men jeg hber , at koordineringen mellem institutionerne og Kommissionen fremover vil vre tttere , s vores arbejde bliver mere forsteligt , frugtbart og produktivt .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , Den Socialdemokratiske Gruppe sttter Kommissionen i dens bestrbelser for at gennemfre handlingsplanen for de finansielle tjenesteydelser .
Det er klart , at euroens indfrelse kalder p kreativiteten p svel et integreret europisk marked som det amerikanske og det japanske marked .
<P>
Forhandlingerne om investeringsinstitutter har fremkaldt kraftfulde indlg fra alle mulige lobbyformer og flelsesladet debat i det kompetente udvalg .
Jeg vil gerne rose ordfreren , hr . Olle Schmidt , og min kollega , Garca-Margallo , for deres konstruktive indstilling .
Socialdemokraterne erkender det vigtige i at have en industri af investeringsfonde for at udvikle vores konomier og for at kunne tildele ressourcer .
Men den internationale finansverden er et farligt omrde .
Kapitalmarkederne arbejder kun for deres eget overskud .
Der findes for jeblikket en alt for stor likviditet , der sger et afstningsomrde .
<P>
I 1999 frte stigningen i mngden af betalingsmidler i verden til en overstimulering af brserne og en eksplosion i antallet af transaktioner , hvilket igen frte til hjere priser p konomiske aktiver og fast ejendom .
Denne acceleration i de internationale konomiske aktiviteter betyder ogs , at risikoen er meget hj .
Man behver ikke at vre nobelpristager i konomi for at forst , at den aktuelle arbejdshypotese p de finansielle markeder - en forventet rlig vkst i indtjeningen p 15-25 % - simpelthen er urealistisk p mellemlangt sigt .
<P>
Jeg vil gerne understrege meget kraftigt , at den alvorligste risiko for den globale konomi inden for en overskuelig fremtid ikke er inflationen , men en deflation , der skyldes sprngte spekulationsbobler , der er skabt af markeder , der iflge Alan Greenspan kan karakteriseres ved en overdrevent irrationel indstilling .
Den lovgivende myndighed har i sit arbejde med at fremme liberaliseringen af EU ' s finansielle markeder pligt til at begrnse mulige risici .
Investeringsfondene arbejder pr. definition med andres penge .
Lovgiverne skal beskytte de almene interesser og oprette sikkerhedsklausuler .
Der findes ingen frihed uden regler .
<P>
Vi har udelukket de skaldte master-feeder-strukturer .
Sdanne udviklingsfonde findes i USA , men p et omrde , der kun har en overvgende myndighed og et enkelt juridisk system .
P det stadig opsplittede europiske marked vil sdanne strukturer ikke kunne undg at skabe problemer .
Svel Socialdemokraterne som Kommissionen tvivler p muligheden for at give investeringsfondene befjelse til ogs at investere i de skaldte direkte derivater af produkter , der er forhandlet i mindelighed mellem faggrupperne .
Da disse operationer generelt ikke hrer ind under en forsigtighedskontrol , er risikoen s meget mere tydelig .
<P>
For at afgrnse de mulige risici for investorerne har Den Socialdemokratiske Gruppe introduceret ndringsforslag , der gr ud p at indfre svel kvantitative som kvalitative sikkerhedsklausuler .
Ved at vedtage disse ndringsforslag giver Parlamentet befjelse til at sge tilflugt i TBT-derivater ( tekniske handelshindringer ) samtidig med , at man begrnser risikoen for private investorer .
<P>
Hr. formand , man taler netop nu meget om princippet for god forvaltning .
Dette princip br ikke alene glde for den offentlige sektor , men ogs for den private sektor og isr for de finansielle virksomheder .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Huhne">
Hr. formand , vores ml med at oprette en ramme for vrdipapirfonde og andre investeringsinstitutter er at sikre det hjest mulige sikre udbytte for vores sparere , hvilket er grunden til , at jeg vil tage fat p sprgsmlet om afledte finansieringsinstrumenter ( derivater ) i mit indlg i dag .
<P>
Jeg er fast overbevist om , at en fornuftig brug af derivater kan hjlpe med til at skaffe sikrere og hjere udbytter .
Til trods for deres ry for at vre farlige bliver de normalt brugt af forvaltere af investeringer som en forsikring .
En kontrakt , der f.eks. giver et vsentligt belb , hvis NASDAQ eller CAC 40-aktieindekset falder , krver en ekstra betaling fra investoren , hvis NASDAQ eller CAC 40-aktieindekset stiger .
Er det spekulation ?
Slet ikke .
Forestil Dem , at De har brugt nogle mneder til at opbygge en aktieporteflje i selskaber , som De har tillid til , de bliver forvaltet godt , har gode udsigter , og er gode investeringer .
S bliver De bekymret over , at hele aktiemarkedet kan falde sammen , som det gjorde i 1987 .
De har den mulighed at slge det hele og g over til kontanter , men det ville indebre et spild af Deres arbejde med at finde de gode aktier .
Det ville ogs medfre alle transaktionsomkostningerne ved at slge aktierne og s kbe dem igen , nr de er faldet .
Lsningen er at kbe et derivat , der giver penge , hvis NASDAQ eller CAC 40 falder .
<P>
Med et skrddersyet eller skaldt OTC-derivat ( derivat , som ikke omsttes p de regulerede markeder ) , som mske ville vre billigere til at forsikre Dem mod et relativt fald i Deres porteflje over for indekset , ville De stadig have portefljen og aktierne , men De ville have beskyttet Dem mod risikoen for et sammenbrud .
Til gengld havde De mske ogs opgivet en del af toppen af markederne .
I dette tilflde , som mske er det , hvor forvaltere af investeringer hyppigst bruger derivater , reducerer man sin gevinstmulighed , men man reducerer ogs sin risiko .
Det er nskvrdigt for en velforvaltet fond .
Historien viser , at investorerne har fordel af en liberal holdning til reguleringer .
Strenge bestemmelser - foreskrivelse af , hvordan og hvor lederne i den private sektor br investere - vil bare reducere sparernes udbytte .
<P>
Pensionsfondene , der led under reglerne om , hvor de kunne og ikke kunne investere , sdan som det blev krvet for vores regeringsobligationer , gav udbytter p 5,2 % om ret , kun ca. halvdelen af de 9,5 % i rligt udbytte , som de frie fonde gav i 1984-1996 .
Det er naturligvis udbyttet efter fradrag af alle tab .
Man skal ikke sammenblande en reel bekymring for investorernes interesser med en populistisk frygt for den nye og innovative og liberale holdning , der giver bonus .
Det er det , vi br beskftige os med her i dag .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz">
Hr. formand , den betnkning , vi i dag har fet fremlagt , sigter p at fuldende den frie bevgelse for konomiske investeringer i EU , herunder i de mere raffinerede former .
Vi er ikke i princippet imod denne industri .
Vi mener dog i modstning til hr . Christopher Huhne , at et kontinent , der ikke p ordentlig vis har vret i stand til at kontrollere sine olietankere , ikke kan g for langt frem i en liberalisering af en industri , der p lngere sigt kan fremkalde en lignende krise .
<P>
Vi vil derfor forsigtigt stemme for alle de ndringsforslag , der begrnser en tilflugt til instrumenter , der allerede er alt for udvandede , og for de ndringsforslag , der begrnser den overdrevne koncentration af aktiver inden for den samme finansielle gruppe .
Men vi m straks sige , at vi stemmer nej til den samlede tekst .
Vi vil i vrigt i fremtiden stemme nej til alle forslag , der gr ud p at liberalisere de finansielle markeder , og vi opfordrer alle de vrige politiske grupper til at gre det samme , indtil man endelig fr gennemfrt en harmoniseret beskatning af indkomster p investeringer .
<P>
I revis har visse lande , heriblandt Storbritannien , blokeret for denne harmonisering og omdannet deres finansielle omrder til skatteparadiser .
De afviser endda det absolutte minimum , hvilket vil sige Monti-pakken foreslet af Kommissionen i Bruxelles .
Denne holdning omdanner EU til en maskine , der friholder skat p kapitalindkomster , og overfrer hele byrden til skat p aktivitetsindkomster med alle de sociale og endda moralske konsekvenser det indebrer .
Dette m have en ende .
Europa-Parlamentet har ved at blokere finansindustriens krav en metode til at anbringe de stater , der er omdannede til skatteparadiser , med ryggen mod muren .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol">
Hr. formand , direktiv 85 indfrte en form for EU-visa for visse typer investeringsinstitutter , der kan kommercialiseres i hele Unionen .
Lige siden har kapitalmarkedet og de bevgelige vrdier fulgt dets udvikling og oplevet en hmningsls eksponentiel eksplosion i en tjlesls konomisk globalisering .
<P>
Dette har fet os til at fremstte to forslag til direktivet .
I forbindelse med det andet , der ikke kalder p srlige bemrkninger , er betnkningen fremragende .
Det har til hensigt at styrke beskyttelsen af og sikkerheden for forbrugerne .
Det ville vre et skridt i den rigtige retning , hvis man sprger sig selv hvorfor , for hvem og med hvilken ret og respekt for befolkningerne vi fortsat skal styrke det engelske sprogs monopol p samtlige dokumenter , der distribueres i hele EU .
Det er meningen med et ndringsforslag , vi har stillet , hvor vi prioriterer samtlige sprog i Fllesskabet , og dette vil vre en forudstning for vores godkendelse af det andet direktiv .
<P>
Det forholder sig ganske anderledes med det frste forslag .
Den oprindelige tekst kunne have opnet vores godkendelse , idet den havde et legitimt emne , nemlig at aktualisere den eksisterende lovgivning .
Men betnkningens tekst - og her vil jeg gerne rose vores kollega , Schmidt - kan dog ikke f vores sttte , og det er der flere grunde til .
For det frste fordi den i alt for hj grad favoriserer produkter baseret p indekser , som ikke lngere har forbindelse til den konomiske virkelighed , produktderivater , der vil bidrage til at forstrre den konomiske boble , vores kollega Lipietz talte om for et jeblik siden .
<P>
For det andet tror jeg som han , at vi ikke skal fremme en alt for hj koncentration af fonde , der i sidste ende viser sig at vre en trojansk hest for amerikanske pensionsfonde .
Der er jo helt klart ikke planlagt nogen form for gensidighed til fordel for europiske investeringsinstitutter .
<P>
Vi er endvidere imod , at man har fjernet staternes mulighed for at bringe ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Hr. formand , dette er et afgrende sprgsml for Europa .
Et Europa , der str over for en truende tidsindstillet pensionsbombe , m tage alle mulige skridt for at opmuntre til opsparing og maksimere det udbytte , som Europas befolkning kan opn af deres opsparing .
Jeg glder mig over mange af de udviklinger , som hr . Schmidts betnkning giver os .
<P>
Investeringsinstitutter er en succes i Den Europiske Union .
Det er et sikkert produkt , som forhandles p tvrs af grnserne .
Men det er p tide , at lovgivningen bliver ajourfrt . Hr .
Schmidt har gjort et godt stykke arbejde her .
Det er ikke nogen hemmelighed , at jeg langt ville have foretrukket , at Schmidt-betnkningen ikke var blevet ndret s meget under sin behandling i Europa-Parlamentet .
Men jeg appellerer til Europa-Parlamentet om at indtage en afbalanceret holdning til dette sprgsml , prget af sund fornuft .
Det drastiske skridt , som tages i denne betnkning , er at tillade investeringsinstitutter at bruge OTC-derivater .
Jeg appellerer til alle her om at vurdere de produkter , der vil blive taget i brug af investeringsinstitutterne .
Vi taler ikke om brugen af derivater til spekulation .
Vi taler om brugen af dem til at reducere risikoen og forge udbyttet af opsparing for almindelige europere .
Man m rose hr . Schmidt for at have fet Europa-Parlamentets sttte til OTC-derivater .
<P>
Vi m ikke vre bange for fremskridt , for at reagere p ndringer p markedet .
Ja , vi m fortsat sikre , at investeringsinstitutter leverer et afbalanceret og sikkert produkt til forbrugerne .
Betnkningen giver meget fyldestgrende beskyttelse for forbrugerne .
Men der er en rkke ndringsforslag , der gr for vidt i retning af at indskrnke brugen af OTC-derivater .
Jeg fler , at disse derivater vil vre en gevinst for vrdipapirfondes porteflje , og at de kun kan hjlpe folk rundt om i Europa til at f et hjt udbytte af deres opsparing .
Jeg kipper med flaget for hr . Schmidt .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Kuckelkorn">
Hr. formand , kre kolleger , det er blevet ndvendigt at ndre direktivet om investeringsinstitutter , fordi det gamle direktiv ikke lngere svarer til virkeligheden p de finansielle markeder .
Det primre punkt er her , at der af institutter for kollektiv investering i vrdipapirer foretages kapitalanbringelser for individuelle investorer .
Master-feeder-fonde er dermed i strid med intentionen i direktivet og er af den grund korrekt blevet afvist af konomiudvalget .
<P>
Individuelle investorer har brug for gennemsigtighed vedrrende de risici , der knytter sig til administrationsselskaberne og deres produkter .
Produkterne skal vre udformet sdan , at ogs den lille investor , der gr til sin bank , forstr , hvad han indlader sig p .
Dette betyder i forbindelse med EU-passet for investeringsinstitutter , at de nationale tilsynsmyndigheder skal anlgge den samme mlestok ved kontrollen med produkter og administrationsselskaber .
De nationale tilsynsmyndigheders muligheder for skn skal begrnses , hvis der skal skabes gennemsigtighed og tillid til produkterne og administrationsselskaberne i det indre marked .
<P>
En vigtig landvinding for investeringsselskabernes produktlinje er , at omgangen med OTC-derivater nu er bragt ind i billedet som led i en effektiv portefljeadministration , for det var en alvorlig ulempe ved det gamle direktiv , at hver tilsynsmyndighed forstod noget forskelligt ved en effektiv portefljeadministration .
Europa-Parlamentet gr rigtigt i at styrke beskyttelsen af forbrugerne i Europa . Forbrugerne kan ikke automatisk vre informeret om alle de produkter , der tilbydes , og om , hvor farlige mange af disse produkter er .
Europa skal ikke vre et eldorado for investeringsselskaber , forsikringsselskaber eller disses lobby .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Kuckelkorn .
Kre kolleger , jeg kan nu give Dem en forelbig melding , hvad sprgsmlet om skrmen og vinduet angr .
Hvis vi bner denne skrm , er der en flytbar vg bagved , som man ikke uden videre kan fjerne .
Vi er alts ndt til at udstte dette eksperiment til nste mdeperiode .
Men jeg skal srge for , at vi til den tid prver at se , hvordan det virker .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , direktivet om investeringsinstitutter har siden sin ikrafttrden den 1. oktober 1989 vret en enorm succes , isr takket vre et meget hjt niveau for beskyttelse af investorerne , som direktivet garanterer .
Industrien for investeringsfonde har nydt godt af direktivet og af det gode omdmme , investeringsinstitutterne har hos investorerne for at femdoble deres aktiver i EU .
<P>
Den grnseoverskridende kommercialisering af investeringerne i EU har udviklet sig voldsomt , og direktivet er i sig selv blevet en eksemplarisk lovgivning p globalt plan .
Men da det er 10 r gammelt , og udviklingen af markederne og de nye finansielle produkter , der tilbydes , bliver stadigt mere sofistikerede , er det klart , at det er en smule forldet .
<P>
De forslag fra Kommissionen , vi diskuterer her , vil gre det muligt at give direktivet det lft , det har brug for .
Jeg deler de bekymringer , der er givet udtryk for , isr af min kollega Garca-Margallo , men dette lft ville endda vre endnu mere relevant , hvis de fonde , der blot reproducerer et brsindeks - og som alts er passivt skabt og dermed slet ikke skabt overhovedet - og de , der anvender et brsindeks som udgangspunkt for en fond , der er aktivt skabt , blev behandlet p samme mde , hvis det kun var for at give middelstore brsnoterede virksomheder , der ikke figurerer i et brsindeks , en bedre adgang til kapitalmarkederne .
I vrigt vil beskyttelsen af investorerne ofte vre sikret bedre gennem en fond , der er aktivt skabt .
Advarsel til tilhngere : Mit ndringsforslag 47 gr i den retning .
<P>
Hvad angr forslaget til en ny bestemmelse , der vil begrnse investeringerne til 15 % inden for den samme gruppe , er jeg ndt til at fremhve - bortset fra , at denne grnse er for lav - at teksten ikke giver en definition p begrebet gruppe , der i vrigt ikke er et begreb , der eksisterer inden for EU-retten , fordi det er umuligt at f til at fungere og lige s umuligt at kontrollere i praksis .
<P>
Jeg vil alts stemme imod dette ndringsforslag .
Til slut , hr. formand , vil jeg benytte lejligheden til at minde mine kolleger om , at direktivet har behov for et nyt look , der kan gre investeringsinstitutterne endnu mere attraktive , men det har ikke behov for et EU-korset , der vil fastlse det .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , med euroens indfrelse og den fortsatte liberalisering af kapitalmarkederne er der allerede opstet et strre og mere differentieret europisk finansielt marked . Det bidrager til at udvide afstningsmarkederne , gre priserne gennemsigtige , men ogs til en get konkurrence .
<P>
Her m man ogs se p den gede betydning af de finansielle transaktioner , frst og fremmest af dem , vi beskftiger os med i dag .
Ved udgangen af 1999 var der nsten 15.000 investeringsfonde , der var godkendt som investeringsinstitutter , med en samlet vrdi af mere end to billioner euro , som dermed udgjorde ca . 75 % af alle funds assets .
Det er derfor med rette , at Kommissionen i sine forslag til direktivudkast gr opmrksom p den konomiske betydning , og jeg m sige , at Kommissionens forslag faktisk i hj grad har overbevist mig .
Vi ved alle , hvor svrt det er at f EU-passet for administrationsselskaber til at flge bestemte standarder , som fortolkes ensartet .
<P>
Der er alts tale om et fremskridt vedrrende den lovgivning og de tilsynsregler , der omhandler betingelserne for de finansielle markeder og finansielle produkter .
Hermed sigter ogs jeg frst og fremmest til optimeringen af forbrugerbeskyttelsen , og jeg mener , det er meget vigtigt , at dette bde kommer til udtryk i kommissionsforslaget og i Europa-Parlamentets forslag samt i kompromisforslagene .
<P>
Hvad OTC-derivaterne angr , mener jeg imidlertid ikke , det er muligt at vurdere risikoen . Jeg mener ogs , at vi i Europa-Parlamentet m informere de forbrugere , som forventer , at investeringsfonde med hensyn til langsigtet sikkerhed kan sammenlignes med en klassisk opsparingskontrakt .
Det er grunden til , at de ogs omtales som investeringsopsparing .
Vi m igen og igen prcisere , at man ikke kan sammenligne disse ting med hinanden , og derfor behver vi en minimumsbeskyttelse . Hvorfor flger vi her ikke minimumsbeskyttelsen i direktivet om handel med vrdipapirer , f.eks. i artikel 11 vedrrende god forretningsskik ?
<P>
Her kan der alts for mig at se opns et yderligere fremskridt , og jeg mener ogs , at det ville vre godt , hvis forbrugerne og investorerne ud fra fondens navn kan se noget om den pgldende fonds risikoprofil .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , hr. kommissr , det direktivforslag , der nu er til behandling , indeholder flere velkomne fornyelser af de nuvrende bestemmelser .
Under det forberedende arbejde har man for strstedelens vedkommende fundet en funktionel ligevgt til at f forget effektiviteten og vksten p det europiske investeringsmarked , uden dog at slkke p kravet om en tilstrkkelig beskyttelse af den forbruger , der kber andele i investeringsinstitutter .
Jo strre tiltro forbrugerne fr til investeringsmarkederne , des mere parate er forbrugerne til at investere p de bne markeder .
Og jo mere forbrugerne investerer , des lysere ser finansmarkederne ud for de europiske virksomheder .
Det er jo klart , at nr virksomhederne lettere fr finansieret deres aktivitet ud af egenkapitalen , er der en sundere grobund for en ligelig sammenstning af virksomheder , og sledes forbedres ogs vkst- og investeringsmulighederne .
Hvorvidt penge kommer ind p aktiemarkedet i form af direkte investeringer , eller gennem institutter for kollektiv investering , er ikke relevant i denne forbindelse .
<P>
Selvom vi i Udvalget om konomi og Valutasprgsml langt hen ad vejen var enige om mlstningerne for reformen af lovgivningen , var udvalgsbehandlingen om dem ikke en af de allerletteste .
I hvert fald for mig personligt medfrte det vanskeligheder , at direktivet teknisk blev delt i to forskellige forslag , hvilket i hvert fald ikke gjorde det lettere at stte sig ind i det meget vanskelige tekniske emneomrde .
Jeg vil imidlertid gerne fremfre min holdning til nogle specifikke forslag .
<P>
For det frste er jeg meget tilfreds med , at direktivforslaget i sin helhed ger investeringsinstitutternes frihed til at investere deres finansieringskapital i forskellige instrumenter .
Hvad de afledte finansielle instrumenter angr , anser jeg den holdning , udvalget har vedtaget , for begrundet - i modstning til f.eks. Randzio-Plath .
Der er ingen grund til at behandle OTC ( over-the-counter ) -derivater p en anden mde , end de standardiserede finansielle futures , da de er i brug i flere medlemslande , og da disse OTC-derivater ogs tidligere er blevet brugt .
Med hensyn til artikel 5 g i direktivforslag 2 , det vil sige den skaldte uddelegeringsartikel , mener jeg , at Kommissionens oprindelige forslag om reglerne for overdragelse af mandat var bedre , end det der nu er blevet vedtaget i udvalget . Derfor sttter jeg alligevel flere af Villiers ndringsforslag til dette punkt .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Balfe">
Hr. formand , jeg ser to problemer ved debatten her til formiddag .
For det frste , da jeg kom i Parlamentet for mange r siden , fik jeg at vide , at hvis man havde et vanskeligt job , s gav man det til en liberal .
Nu hrer jeg , at hvis man har en vanskelig debat , s ved man , at man har problemer , hvis halvdelen af medlemmerne fra Luxembourg er i salen samtidig - og dt er de .
<P>
For det frste glder jeg mig over direktivforslag 1 .
Det simplificerer tingene og frer dem ajour .
Jeg tror , at mange af de britiske medlemmer vil stemme imod mange af ndringsforslagene til betnkningen .
<P>
Vi sttter Schmidt-betnkningen med hensyn til direktivforslag 1 , men vi beklager , at direktivet indfrer en rkke kvantitative begrnsninger , som formindsker muligheden for at sprede risikoen .
Vi mener , at et mere liberalt marked er den bedste vej frem .
<P>
For det andet betragter vi direktivforslag 2 som meget forvirrende .
Det er vanskeligt at forst , og vi mener , det ville vre klogt af Kommissionen at se p det igen .
Hvis der er behov for yderligere regulering , mener vi , at det bedre kan opns ved andre midler end dem , der foresls i direktivet .
I srdeleshed er vi uenige i forslaget om kapitalkrav , for de er sat s hjt , at de faktisk kan drive nogle virksomheder helt ud af erhvervet .
Vi vil anmode Kommissionen om at se p disse forslag igen .
<P>
Endelig vil vi opfordre medlemmerne til i srdeleshed at stemme mod ndringsforslag 41 om kapitalkrav , for vi fler , det vil vre meget drligt for erhvervet .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , pecunia non olet - penge lugter ikke - sagde romerne .
Det vigtigste er , at pengene yngler .
Dette er den eneste lejlighed , hvor vi tager lige s meget hensyn til konomerne som til dem , der nsker at tjene penge , og som kun tnker p dollars , ligesom Joachim von And , der afbildes med dollartegn i jnene . Den eneste forskel er , at man her har eurosymboler i jnene .
<P>
Vi forener her disse borgeres interesse med interessen hos pensionisterne , der nsker at leve et lykkeligt liv .
F.eks. har jeg en svoger i Rom , der blev pensioneret for et r siden , og siden da kigger han hver dag p fjernsynsskrmen - fra han vgner kl . 7 om morgenen og til midnat - for at holde je med udviklingen i de pensionsfonde og vrdipapirer , han har investeret i .
<P>
Pensionisterne vil i fremtiden - sdan som det sker allerede nu - have nogle meget store belb til rdighed .
Mens de unge er ludfattige , har de ldre sparet penge sammen , og da de nsker at f dem til at yngle , er de meget interessede i dette direktiv .
<P>
Hvis det l de nationale regeringer p sinde , at man kan f de penge til at yngle , som man har tjent i lbet af sit arbejdsliv - ligesom det ligger EU p sinde i dette direktiv - ville problemet med " pensionsbomben " allerede vre lst .
Kommissr Bolkestein , De har i Deres egenskab af kommissr ogs et meget stort ansvar for de ldres og pensionisternes fremtid , en fremtid , som jeg hber bliver bedre , nr frst vi har indfrt dette direktiv , det vil sige meget snart , sdan som vores kolleger Villiers og Kauppi foreslog .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , selvom mange af mine ndringsforslag blev forkastet i udvalget , hilser jeg kompromiset og forelggelsen velkommen .
<P>
Jeg mener , at vi til sidst endnu en gang br gre opmrksom p , at det , der i dette direktiv efter euroens indfrelse skal prioriteres hjest , er at skabe et flles europisk marked .
Der br ogs mindes om ulemperne ved den gamle ordning .
Fonde p nationalt plan har ikke kunnet udnytte fordelene ved det flles EU-pas , der blev indfrt med direktivet af 1985 .
Investorerne har haft et begrnset udvalg , der har ikke vret nogen tilskyndelse til innovationer , og forskellige ordninger og beskyttelsesforanstaltninger for investorer i de enkelte lande har hmmet konkurrencen .
<P>
Det har derfor vret ndvendigt at ajourfre ordningen .
Den nye ordning medfrer flgende fordele : harmonisering af konkurrencevilkrene og en ensartet og effektiv investorbeskyttelse .
Her glder jeg mig frst og fremmest over de forenklede prospekter , som gr det lettere at sammenligne og vurdere fondene .
Der skabes alternative opsparingsmuligheder for offentligheden - dette har navnlig betydning som supplerende alderdomsforsrgelse - og nye muligheder for kapitalfremskaffelse for virksomhederne .
<P>

Men jeg vil ogs gerne gre opmrksom p , at der er nogle , der er en smule foruroligede over , at forslaget indeholder en tendens til at begrnse transaktioner mellem investeringsinstitutter og depotbanker . Urimelige begrnsninger i disse relationer br ubetinget undgs , da de ikke tager hensyn til den europiske bankkultur med kombineret detail- og engrosvirksomhed .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af Kommissionen starte med at lyknske ordfreren , hr .
Olle Schmidt , og medlemmerne af Udvalget om konomi og Valutasprgsml , der i frste instans er ansvarlige , ligesom jeg gerne vil takke ordfreren , hr . Brian Crowley , og medlemmerne af Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked for deres store og vigtige arbejde med at prcisere og udvide forslagene .
<P>
Sektoren for investeringsfonde har siden godkendelsen af direktiv 85 / 611 vret igennem en lang udvikling , og det er nu vigtigt at modernisere reglerne .
Formlet med de nye forslag er at opretholde det hje beskyttelsesniveau for investorerne , hvilket er en absolut betingelse for integrationen af markederne som flge af euroens indfrelse .
Eftersom gennemsnitsfamilien i Europa investerer dens sparepenge i investeringsfonde , indeholder forslagene bestemmelser om en forsigtig forvaltning - og det vil jeg gerne understrege - en forsigtig forvaltning med hensyn til investeringspolitikken og risikospredningen .
<P>
De to forslag danner en sammenhngende helhed .
Det frste forslag udvider antallet af instrumenter , som et " institut for kollektiv investering i vrdipapirer " - Ucits - kan investere i .
Disse institutter hrer , som allerede bemrket , til de strste deltagere p de moderne kapitalmarkeder .
Deres tilstedevrelse giver en bredere kreds af almindelige investorer mulighed for at deltage p disse markeder , idet princippet om risikospredning overholdes , beskyttet af passende tilsyn .
Fordi der tillades forskellige investeringsformer , kan private investorer udnytte alle fordelene ved nye investeringsteknikker .
<P>
Med det andet forslag udvides den rolle , som disse vigtige formidlende institutter p kapitalmarkedet i Den Europiske Union kan spille . Udvidelsen omfatter udviklingen af sektoren for investeringsfonde .
Ved at tillade oprettelsen af brancher og ydelse af bestemte tjenester p grnseoverskridende basis vil disse institutter langt om lnge kunne benytte de friheder i Rom-traktaten , som de i alle disse r har vret afskret fra .
<P>
Kommissionen er glad for mange af de prciseringer , som Udvalget om konomi og Valutasprgsml har foreslet , og den vil overtage en lang rkke af udvalgets ider .
Kommissionen overtager ndringsforslag - og jeg anvender nu de sidste nye numre - 2 , 3 , 4 , 5 , 6 , 9 , 13 , 19 og 21 vedrrende det frste forslag og 23 , 28 og 32 vedrrende det andet forslag , fordi det er meget nyttige prciseringer og forbedringer .
<P>
Endvidere vrdstter jeg iderne - men i en anden formulering - i ndringsforslag 1 , 10 , 11 , 14 , 18 og 20 .
<P>
Jeg sttter ogs iden bag den generelle maksimumsprocentsats vedrrende modpartsrisikoen i ndringsforslag 17 , 36 og 45 .
<P>
Jeg kan endvidere acceptere iden i det andet foreslede punkt i ndringsforslag 47 .
Alle ndringsforslag , som jeg hidtil har nvnt , vedrrer det frste forslag .
<P>
Med hensyn til det andet forslag kan betragtningerne i ndringsforslag 24 , 25 , 29 , 30 , 41 og nogle dele af 27 , der indeholder gode forslag , overtages , men ogs her i en tilpasset formulering .
Kommissionen foreslr , at de overtages med hensyn til indholdet med bestemte ndringer af formuleringen .
<P>
Endvidere har jeg bemrket mig Udvalget om konomi og Valutasprgsmls anmodning om at kodificere hele teksten , nr den er blevet godkendt - ndringsforslag 7 til det frste og 22 til det andet forslag .
Kommissionen er tilhnger af kodifikation , og den vil inden for en overskuelig periode efter godkendelsen af forslagene og med forbehold af initiativretten bestrbe sig p at udarbejde en kodificeret udgave .
Jeg kan imidlertid ikke overtage formuleringen af betragtningen som sdan .
<P>
Kommissionen mener endvidere , at en rkke ndringsforslag , der er indgivet af Udvalget om konomi og Valutasprgsml , grundlggende vil ndre indholdet i det frste forslag .
Derfor kan Kommissionen desvrre ikke acceptere flgende ndringsforslag til det frste forslag :
<P>
ndringsforslag 8 , fordi den foreslede generelle ndring til " af dette direktiv omfattede " investeringer i stedet for den mere prcise henvisning til " i dette direktivs artikel 19 nvnte " instrumenter vanskeliggr gennemfrelsen .
Endvidere vil dette ndringsforslag kunne give anledning til forskellige fortolkninger i medlemsstaterne , som mske sger efter instrumenter , der kommer i betragtning i andre artikler i direktivet .
<P>
ndringsforslag 16 bringer beskyttelsen af investorerne i fare , fordi forbuddet mod sikkerhedsstillelse hos depositaren er en contradictio in terminis .
Vrdipapirlngivningstransaktioner gennem vrdipapirclearingsinstitutioner eller brser - dette i modstning til kb og salg af vrdipapirer - dkkes heller ikke automatisk af disse institutioner .
Derfor kan vi ikke overtage det indgivne ndringsforslag .
<P>
ndringsforslag 42 omhandler en foranstaltning , der ikke blev ndret med forslaget , og som ikke har givet problemer siden gennemfrelsen af direktivet .
Jeg ser derfor ingen grund til at fjerne artikel 22 , stk . 3 , og forkaster derfor ndringen .
<P>
ndringsforslag 44 kan ikke accepteres , fordi , nr man foreskriver , at ikkeharmoniserede fonde skal flge reglerne " i henhold til dette direktiv " vedrrende lntagning , lngivning , handel med vrdipapirer uden dkning og depositarens rolle og hftelse , medfrer det en situation , hvor kun f investeringsselskaber , f.eks. schweiziske , har mulighed for at investere .
Det strider mod Kommissionens hensigt om at udvide investeringsspektret , og formuleringen kan vre i strid med GATS-aftaler .
<P>
ndringsforslag 47 er uacceptabelt med hensyn til de foreslede ndringer af det frste punkt i artikel 22a , fordi forslaget er helt i modstrid med spredningsreglerne i denne artikel , ikke mindst hvis IKIV ' erne i deres prospekter skal anvise et referencepunkt , som drftet med Rdet .
<P>
Det vigtigste sprgsml vedrrende det frste forslag er imidlertid Parlamentets ndringsforslag , hvori det tillades , at der over the counter anvendes instrumenter til generelle investeringsforml .
Kommissionen gr opmrksom p , at OTC-derivater til generelle investeringsforml allerede er tilladt i nogle medlemsstater i henhold til national ret .
Kommissionen udstter alligevel sit standpunkt p grund af de store iboende risici ved disse investeringer i forhold til de mere traditionelle finansielle instrumenter .
Jeg mener , at OTC-instrumenter kan give problemer , fordi de ikke er likvide , prisen er vanskelig at vurdere , og de omfatter udkkede modpartsrisici .
Det synes inkonsekvent at indtage en meget forsigtig holdning til investeringer som ikkeharmoniserede fonde eller indlnsbeviser og samtidig frigive investeringer i klart mere risikable OTC-instrumenter .
Udvalget om konomi og Valutasprgsml har ved at forkaste ordfrerens ndringsforslag 39 indtaget samme standpunkt som Rdet .
<P>
Resultatet af Parlamentets ndringsforslag vil vre , at investeringsselskaber teoretisk fr lov til at investere i OTC-instrumenter og til at forhandle retten til at investere i deres investeringsfonde i hele det indre marked .
I praksis vil adgangen til andre EU-markeder for disse i teorien harmoniserede investeringsselskaber , der investerer i OTC-instrumenter , kunne blokeres gennem forskellige nationale lovgivninger og beskyttende foranstaltninger mod OTC-investeringer .
Det ville vre i strid med EU-lovgivningens forml , nemlig at den skal glde for alle fonde , der investerer i OTC-instrumenter .
I betragtning af disse eventuelle negative konsekvenser for det indre marked og de iboende risici ved OTC-instrumenter kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 12 , 15 , 37 , 38 , 39 , 43 , 46 og 48 og de dele af ndringsforslag 17 , 36 og 45 , der vedrrer OTC-instrumenter .
<P>
Med hensyn til det andet forslag har jeg allerede angivet , at Kommissionen vil tage hensyn til mange af ndringsforslagene .
Ikke desto mindre er der nogle ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan overtage . ndringsforslag 26 , der ikke synes at vre i overensstemmelse med den rkkeflge som afgivelsen af godkendelsen og ivrksttelsen af aktiviteterne finder sted i .
Dele af ndringsforslag 27 , isr fjernelsen af imdegelse af interessekonflikter , begrnsningen af uddelegeringen af mandater til dele af administrationsbeslutningerne og fjernelsen af medlemsstaternes generelle beslutningstagning om delegering . ndringsforslag 31 , fordi Kommissionen mener , at anvendelsen af direktivets artikel 44 i undret skikkelse p salget af IKIV-ernes investeringsandele har vist sig at vre effektiv .
<P>
Anvendelsen af direktivets bestemmelser om tjenesteydelser i forbindelse med investeringer i vrdipapirer , bedre kendt som ISD , er derfor ikke ndvendig og vil kun skabe problemer og forvirring .
<P>
ndringsforslag 33 er uklart med hensyn til , hvad " sproget " i vrtslandet betyder , isr hvis der er flere officielle sprog , og hvilken fordel der er ved oversttelse til to andre sprog .
<P>
ndringsforslag 34 kan ikke accepteres , fordi der ved blot at fjerne henvisningen til pensionsfonde kan opst uklarhed om , hvorvidt et administrationsselskab kan udve disse aktiviteter .
Endvidere mener jeg , at pensionsfonde har fordel af denne mulighed , hvis administrationsselskaber ikke sammenfjes med pensionsfonde , men kun m udve en del af administrationen ved uddelegering .
<P>
ndringsforslag 35 kan ikke accepteres , fordi det ikke har nogen retsvirkning .
Administrationsselskaber , der ikke opnr en godkendelse i en medlemsstat , m etablere sig p ny som en anden juridisk person , s de kan godkendes i en anden medlemsstat .
<P>
ndringsforslag 49 , 50 og 51 , der har samme basis , kan ikke accepteres , fordi de medfrer substantielle ndringer i konsistensen af Kommissionens holdning til lovgivning om overdragelse af mandatet til tredjemand og ikke giver de kompetente myndigheder og investorer tilstrkkelig sikkerhed .
<P>
Til sidst vil jeg gerne komme nrmere ind p et par bemrkninger , der blev fremsat af nogle af medlemmerne i morges . Med Deres tilladelse , hr. formand , vil jeg gre det p engelsk .
<P>
For det frste en kommentar til hr .
Crowleys bemrkninger , da han spurgte , hvorfor det andet forslag ikke simpelthen kunne best i at overtage ordningen fra direktivet om investeringsservice i forbindelse med vrdipapirer . Kommissionens indvendinger mod dette forslag er flgende : En sdan holdning vil frembyde vanskeligheder , der kan opst ved to forskellige autorisationer , som oven i kbet kan involvere forskellige myndigheder og regelst , der er i indbyrdes modstrid .
Desuden vil der ikke vre nogen som helst bestemmelser om interessekonflikter . F.eks. kunne et administrationsselskab udfre individuel portefljeadministration , og hvis det ikke kunne slge visse papirer , s ville det kunne placere dem i den fond , som det forvaltede , og ellers kunne der vre vanskeligheder angende den rkkeflge , hvori forretningerne skulle udfres , hvis selskabet fungerede som mgler .
Desuden ville det forslag , hr . Crowley har stillet , krve en ndring af direktivet om investeringsservice , der i jeblikket - som jeg er sikker p , han allerede ved - ikke dkker kollektiv forvaltning .
Endelig ville hans forslag ikke give adgang for de administrationsselskaber , der ikke nsker at beskftige sig med investeringsserviceaktiviteter .
<P>
Hvad angr det sprgsml , hr . Huhne har stillet , s talte han i sit indlg her til formiddag om dkningsforretninger .
Men de er allerede tilladt i den eksisterende artikel 21 , stk . 1 , i direktiv 611 / 85 om investeringsinstitutter .
S det , hr . Huhne nsker , er allerede muligt .
<P>
Fru Villiers har stillet et sprgsml , som drejede sig om portefljeadministration .
Det er ogs noget , der er tilladt i den eksisterende lovgivning .
Jeg refererer til samme artikel 21 , som jeg nvnte i forbindelse med hr . Huhnes sprgsml .
<P>
Fru Kauppi har spurgt , hvorfor Kommissionen har udarbejdet en pakke med foranstaltninger , der er fordelt p to forskellige forslag .
Grunden er , at det frste forslag i alt vsentligt fokuserer p produktet , mens det andet hovedsagelig fokuserer p udbyderen af tjenesteydelser og p prospekterne for investeringsinstitutter .
Adskillelsen af disse to forslag , der drejer sig om to forskellige slags problemer , vil lette Rdets forhandlinger .
Kommissionen m ikke kun lytte til Europa-Parlamentet og tage hensyn til forslag herfra , men som bekendt m den ogs tage sig af Rdet .
Det er grunden til , at Kommissionen har stillet disse to separate forslag .
<P>
Endelig har hr . Balfe klaget over , at der efter hans mening er for mange begrnsninger i hele det forslag , Kommissionen har stillet .
Det forekommer os , at disse begrnsninger er berettigede . For det frste p grund af behovet for at sprede investeringerne , for det andet p grund af srbarheden over for ndvendigheden af at kunne tilbagefre investeringer nr som helst , og for det tredje for at undg en urimelig stor indflydelse p investeringsfondene .
Det er af disse grunde , at Kommissionen mener , at disse forskellige grnser er ndvendige i betragtning af den forsigtighed , der m udvises p dette omrde .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Gensidig retshjlp i straffesager mellem EU ' s medlemsstater
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0019 / 2000 ) af Di Pietro for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender om udkast til Rdets retsakt om udarbejdelse af konventionen om gensidig retshjlp i straffesager mellem Den Europiske Unions medlemsstater ( 9636 / 1999 - C5-0091 / 1999 og SN 5060 / 1999 - C5-0031 / 1999 - 1999 / 0809 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=24 NAME="Di Pietro">
Hr. formand , rede kolleger , ved skrivelse af 3. august 1999 og af 3. december 1999 anmodede Rdet i medfr af traktatens artikel 39 Europa-Parlamentet om at afgive udtalelse om et udkast til konvention mellem medlemsstaterne , der har til forml at sikre en bedre retshjlp i straffesager .
<P>
Som De kan se , drejer det sig sledes om et meget vigtigt udkast , som EU-landene reelt skal bruge for at indfre et mere fuldstndigt og ensartet retshjlpsinstrument .
<P>
Faktisk er der i dag stadig en vis uenighed i Rdet om konventionens type og om nogle af de bestemmelser , den indeholder .
Nogle af stridssprgsmlene er allerede blevet lst , mens andre stadig er ulste .
<P>
Iden med udkastet er dog at give retsaktrerne - frst og fremmest dommerne , men ogs de berrte borgere - et operativt og effektivt instrument til bekmpelsen af kriminalitet , dog med respekt for de grundlggende forsvarsgarantier og de generelle menneskerettighedsprincipper .
<P>
P trods af de talrige mangler i teksten , kan bestemmelserne heri derfor godt godkendes - det kan de godt , hr. formand - men det er p betingelse af , at de ndres p en hensigtsmssig mde , s man sikrer , at de er funktionelle for retsaktrerne , og at de kan accepteres af borgerne .
Kommissionen har derfor fremsat forskellige ndringsforslag , der alle tager sigte p en systematisk ndring af Rdets forslag ved hjlp af en rkke tekniske tilpasninger for at gre teksten harmonisk og konsekvent i forhold til de foreslede ndringer .
Det er ndringsforslag , der kort sagt tager sigte p en strre fremhvelse af de grundlggende forsvarsrettigheder , p diverse tekniske ndringer , som er ndvendige for at gre en lang rkke uklare og selvmodsigende passager mere forstelige , og p en ophvelse af den del , der vedrrer telefonaflytning p afstand , hvor man stadig mangler svel et teknisk kendskab som en accept fra de forskellige EU-landes regeringer .
<P>
I det forslag , som er formuleret af Rdet og herefter ndret af Kommissionen , tages der hjde for en konvention , der er baseret p tre afsnit .
Det frste afsnit indeholder nogle angivelser med henblik p en ensretning af procedurerne og formaliteterne i forbindelse med afhringer . Det andet afsnit omhandler en lang rkke specifikke anmodninger om retshjlp og nvner de formaliteter og procedurer , der er gldende for disse srlige retshjlpsaktiviteter , og endelig tages der i det tredje afsnit hjde for en kodificering af betingelserne for , hvordan telefonaflytning af borgere , der befinder sig i en anden medlemsstat end den , der foretager aflytningen , m og skal foreg .
<P>
Der er ingen tvivl om , hr. formand , at det er ndvendigt med et internationalt samarbejde for at bekmpe svel den grnseoverskridende kriminalitet som den kriminalitet , der foregr internt i staterne , og hvis beviser befinder sig i udlandet .
Det er dog ogs ndvendigt , at man snarest muligt nr frem til en ny konvention , der tager hjde for andre og endnu vanskeligere problematikker , nemlig hele problematikken i forbindelse med den dobbelte strafbarhed , med den srlige karakter og med en medlemsstats trovrdighed i forhold til retsmyndigheder i andre medlemsstater .
<P>
Der er sledes tale om nogle meget vigtige sprgsml , som vi hber , at Rdet hurtigst muligt vil tage i betragtning med henblik p fastlggelsen af en ny holdning .
<P>
Hvad de forskellige andre aspekter af sprgsmlet angr , henviser jeg til indholdet i min betnkning , hr. formand .
<SPEAKER ID=25 NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en indledende bemrkning : Jeg taler for Det Europiske Folkeparti som ansvarlig for denne sag .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at Rdet ikke er til stede her i dag .
Jeg vil i stedet takke kommissr Vitorino for hans opmrksomme tilstedevrelse i Parlamentet , sdan som han har vret det siden sin udnvnelse .
Denne bemrkning frer mig videre til en anden : Med hensyn til denne konvention , hvor Parlamentet kun udarbejder en enkelt betnkning , s sendte man en tekst til hring i Parlamentet , som ikke lngere var den tekst , man arbejdede med i Rdet , og som ikke indeholdt sprgsml , som allerede var blevet aftalt .
Jeg vil gerne kritisere dette sammen med Rdets fravr .
Det forekommer mig alvorligt . Jeg finder , at denne institution br reagere .
<P>
Vi befinder os i et grnseomrde , og dr har , hr. formand , holdninger og symboler stor betydning .
Et politisk fllesskab afspejles i den retfrdighed , som det yder .
Det er derfor , at denne betnkning er s vigtig .
Den er et skridt fremad inden for dette omrde for frihed , for sikkerhed og ikke mindst inden for dette omrde for retfrdighed , som vi alle nsker .
Vi nsker en europisk dommer , og dette er et vigtigt skridt i den retning , som bygger p den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og mellem deres retssystemer , p den europiske borgers tillid til en hvilken som helst europisk dommer .
Men det bygger ogs p en ubetinget respekt for de grundlggende friheder og rettigheder og i srdeleshed for de retslige garantier .
<P>
Det er dr , hvor Parlamentet efter min mening , har foretaget nogle velvalgte ndringer i forbindelse med den balance , der foresls af Rdet , og har holdt urokkeligt og bevidst fast p en styrkelse af disse retslige garantier i alle ndringsforslagene .
<P>
Hr. formand , som ordfreren har sagt , har Parlamentet koncentreret sig om et omrde for at f det fjernet , og det er omrdet om telefonaflytninger .
P vegne af Det Europiske Folkeparti har jeg fremsat et ndringsforslag til beslutningen , hvor der anmodes om , at Rdet hurtigst muligt fremlgger en tekst om dette sprgsml , for det er ikke godt med den manglende regulering .
Reguleringen var , i den form den blev prsenteret , ufuldstndig og derfor drlig .
Men den manglende regulering kan ogs fre til - og vi er faktisk bevidste om , at den ofte frer til - misbrug inden for telekommunikationsomrdet .
<P>
Det andet punkt , som jeg gerne vil fremhve - og som ogs har vret genstand for meget arbejde - er det om anvendelsen af videokonferencer i forbindelse med personer , der strafforflges .
I forbindelse med dette punkt har jeg ogs p vegne af Det Europiske Folkeparti anmodet om , at Rdet snarest fremlgger en konvention , som afklarer og fuldstndiggr reguleringen , som er mildest talt utilfredsstillende .
<P>
Hr. formand , medlemmerne af Det Europiske Fokeparti vil med nogle enkelte undtagelser stemme for udvalgets ndringsforslag og naturligvis for de ndringsforslag , vi har fremsat .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , en del af Europas opbygning skal efter vores mening ogs ske gennem opbygningen af et flles retssystem , der omfatter forvaltningsret , civilret ( materiel ret og procesret ) samt strafferet ( materiel ret og procesret ) for det Europa , vi nsker at skabe .
<P>
Den konvention om retshjlp i straffesager , som vi behandler i dag , er kun en lille del af det store europiske corpus juris , hvis naturlige grundlag er menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
Det strafferetlige samarbejde skal sledes ogs ske med meget nje respekt for de grundlggende rettigheder , som er de principper , vores kultur og civilisation er baseret p . Her tnker jeg p retten til en retfrdig rettergang - navnlig p retten til et forsvar og p dommerens upartiskhed og uvildighed - og p retssagernes varighed , hvor mit land , Italien , desvrre ligger p en uheldig frsteplads med hensyn til antallet af domme og uafgjorte sager , der er indbragt for Den Europiske Menneskerettighedsdomstol .
<P>
Begrnsninger af de grundlggende rettigheder , som begrundes med en reel eller formodet overtrdelse af straffeloven , m og skal ikke finde anvendelse inden for retsomrdet .
<P>
Betnkningen , som Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder har ndret gennemgribende i forhold til det oprindelige forslag ved at godkende mange af de ndringsforslag , vi har indgivet , giver stadig anledning til en vis usikkerhed med hensyn til den mde , hvorp man agter at lovgive om telefonaflytning og videokonferencer .
De oplysninger , vi i de sidste par uger har fet om , hvordan den moderne teknologi gr det muligt at foretage aflytninger , fr os til at mene , at man br vre mere forsigtig . Vi nsker nemlig ikke , at de uhyggelige scenarier , som Orwell beskrev , bliver til en endnu mere barsk og bekymrende virkelighed .
<P>
Dette er dog kun begyndelsen p et omfattende arbejde p retsomrdet , der skal ske i takt med udviklingen af det Europa , vi nsker .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , selvom betnkningen af Di Pietro ikke mder alt for stor opmrksomhed i Parlamentet nu i formiddag , er det en af de vigtigste betnkninger , som Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender har drftet i de sidste r .
<P>
Det er en af de vigtigste betnkninger , fordi den beskftiger sig med et yderst flsomt omrde i Europas politiske fremtid .
Vi skaber i forbindelse med den stadig hurtigere voksende konomiske integration i Europa et stort omrde med fri og uhindret konomisk aktivitet .
Men overalt , hvor der opstr et stort omrde med fri og uhindret konomisk aktivitet , opstr der ogs et stort omrde med muligheder for en fri og uhindret ulovlig konomisk aktivitet .
<P>
Vi har alts at gre med den situation , at vi har et konomisk omrde , hvori ogs kriminaliteten har ubegrnsede muligheder , men hvor bekmpelsen af denne kriminalitet , bde p det politimssige omrde , og hvad det retlige samarbejde angr , stadigvk primrt foregr p det mellemstatslige plan - i modstning til lovgivningen for erhvervslivet , som er blevet fllesskabsret .
<P>
Betnkningen af Di Pietro understreger , at det er problematisk , at den ndvendige bekmpelse indtil sidste detalje skal organiseres inden for rammerne af mellemstatslige konventioner . Nr man taler med udvende dommere eller statsadvokater om , hvor lang tid det i dag tager med retsbegringer ved indlysende , soleklare , graverende kriminelle sager , s kommer man til den konklusion , at vi selv efter den konvention , vi diskuterer i dag , og som Di Pietro har udarbejdet en betnkning om , kan g ud fra , at der ganske vist vil vre visse tekniske og organisatoriske forbedringer , men at vi kun har taget de frste skridt p den vej , der skal fre til et hurtigere , mere effektivt og uhindret samarbejde mellem dommere i Den Europiske Union .
<P>
Der er lang vej endnu , fr vi nr frem til det , vi ubetinget har behov for , ogs efter min gruppes opfattelse , nemlig en europisk anklagemyndighed , som p klart definerede kompetenceomrder samarbejder med et europisk politi og gennem dette samarbejde ikke blot kan arrestere forbrydere ved politiaktioner i Unionen , men ogs opnr , at resultaterne af politiets efterforskningsarbejde kan anvendes ved domstolene .
Denne anvendelighed ved domstolene er det afgrende punkt , og den m ikke strande p nationalstaternes forbehold om suvernitet .
<P>
Vi har fulgt denne betnkning med stor opmrksomhed , og vi har stttet de fleste af hr . Di Pietros punkter .
Jeg skal gre opmrksom p to punkter , som har vret srlig interessante i debatten .
Det frste er , at det i forbindelse med telefonovervgningen og den debat , der har fundet sted om dette temakompleks , er blevet klart , at de muligheder for indgreb i borgernes grundlggende frihedsrettigheder , der ses inden for Den Europiske Union , er utilstrkkeligt reguleret i Den Europiske Union . Det glder f.eks. aflytning af telefonsamtaler fra t land til et andet og det dermed forbundne sprgsml om de fundamentale lovbestemte garantier , som de berrte personer skal have .
<P>
Dette er et bevis p , at det er logisk , at charteret for de grundlggende rettigheder , som vi meget apropos diskuterer netop nu , skal integreres i EU-traktaten , s de europiske myndigheder er tvunget til at overholde de grundlggende rettigheder . Det har ligeledes vret srdeles interessant at iagttage , at ordfreren er en bermt reprsentant for det italienske retsvsen , og at ndringsforslagene til hans betnkning i ganske betydelig grad er indgivet af et parlamentsmedlem , der retsforflges af det italienske retsvsen .
Det er ganske interessant , at retsmyndighederne i Italien , som jo ogs er berrt af Parlamentets beslutninger , skal vre vidne til ndringsforslag fra folk , der - efter min mening med rette - retsforflges i dette land . Hr .
Dell ' Utri str bestemt stadig p talerlisten .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , p plenarmdet er der ndringsforslag fra udvalget og ndringsforslag fra de politiske grupper . Der er ikke , og der kan ikke vre ndringsforslag fra individuelle medlemmer .
Jeg siger dette , s selv hr . Schultz forstr det .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg har fuld forstelse for hr . Di Pietros frustration , for han har p meget kort tid gjort et meget stort stykke arbejde for at fremlgge denne betnkning for Parlamentet i dag .
<P>
Kriminaliteten i Europa er steget s meget , at vi ikke kan og m vre tilfredse med en trinvis fremgangsmde for den gensidige retshjlp i straffesager .
Det er bestemt ikke Parlamentets fejl .
Det er medlemsstaternes regeringer , som har gjort handlingsmargenen s snver .
Parlamentet stilles herved over for en mission impossible .
Man m stille sig tilfreds med tanken om , at alle midler , ligegyldigt hvor sm de er , m anvendes til at etablere en bedre retshjlp .
Som et paradoks kunne jeg sige , at det faktisk er bedst at sige s lidt som muligt om denne betnkning , for jo mere vi gr det klart , at det kun drejer sig om sm skridt , desto mere gnider de kriminelle sig i hnderne , og desto tydligere trder det skve forhold mellem den organiserede kriminalitet og den akutte mangel p juridisk samarbejde frem .
Jeg anmoder derfor ogs indtrngende Rdet om endelig at se realiteterne i jnene , nemlig at kriminaliteten str i misforhold til kodificeringen .
<P>
Formlet er at skaffe de retslige instanser - for det frste dommere , men ogs de involverede borgere - de instrumenter , som skal bruges ved bekmpelsen af kriminaliteten uden at krnke forsvarets grundlggende rettigheder og de generelle principper om menneskets rettigheder .
Hvis det ikke er tilfldet , er det formlslst .
<P>
Jeg slr derfor i frste instans til lyd for en yderligere harmonisering af strafferetten i EU ' s medlemsstater .
Efter min mening kan der kun p den mde gennemfres grnseoverskridende og mlrettet kriminalitetsbekmpelse .
Slnge denne harmonisering ikke er opnet , skal man vre konsekvent , hvis man vil gre det umuligt at yde gensidig retshjlp .
<P>
Med henblik herp har jeg indgivet et ndringsforslag om , at retshjlp kun kan ydes , sfremt retsforflgelsen indledes af myndighederne for handlinger , som iflge den begrende parts og den anmodede medlemsstats nationale lovgivning betragtes som lovovertrdelser .
Indholdet af mit ndringsforslag genfinder jeg i vrigt i ndringsforslag 43 , hvori denne kumulative betingelse ligeledes er medtaget .
Denne kumulative betingelse er meget vigtig , fordi legalitetsprincippet i strafferetten " nulla poena sine lege " efter min mening skal overholdes .
Som flge heraf er alle begringer om retshjlp vedrrende en hypotetisk handling , som ikke er ulovlig i den anmodede medlemsstat , i strid med dette legalitetsprincip og derfor med de grundlggende principper i den anmodede medlemsstats lov .
Det er derfor meget vigtigt , at denne kumulative betingelse vedtages .
<P>
Jeg gentager til sidst , at hr . Di Pietro efter min mening har gjort et stort og flot arbejde ved at fremlgge en betnkning , som inden for de begrnsede muligheder giver alle mulige garantier for sikringen af menneskets individuelle rettigheder og de grundlggende frihedsrettigheder .
Men hvis vi vil give den europiske borger en flelse af strre sikkerhed , s skal vi gre meget mere ud af samarbejdet om retlige anliggender .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Hr. formand , min gruppe er glad for , at der er lavet en aftale om at udarbejde regler for den daglige praksis med gensidig retshjlp i straffesager med det forml at definere forpligtelserne og rettighederne mellem staterne , borgerne indbyrdes eller i forholdet mellem borger og stat .
<P>
Det foreliggende forslag er indviklet , for det behandler aftalerne mellem medlemsstaterne , men har indgribende flger for forholdet mellem borger og stat .
Netop med hensyn til retsbeskyttelse er Rdets forslag ikke godt nok .
For at bruge ordfrer Di Pietros ord har forslaget endda store mangler .
Aftalen gr en rkke retshjlpsbegringer mulig , hvor der i hvert led er involveret myndigheder og retssystemer fra andre medlemsstater .
Den mde , som det er ordnet p , gr , at disse kder ikke kan kontrolleres i deres helhed af nogen dommer .
Tillgsforanstaltninger er alts ndvendige , ssom efterforskningsembedsmnds pligt til at vidne , hvis de anmodes herom , i alle straffesager , hvor deres materiale anvendes .
<P>
Min gruppe mener endvidere , at det er problematisk , at Rdets forslag krnker proportionalitetsprincippet .
Begrnsninger af anvendelsesomrdet laves der i hvert fald ikke .
Sledes finder aftalen ikke kun anvendelse p bekmpelsen af alvorlige forbrydelser og den organiserede kriminalitet .
Der str heller ikke , at den begrnses til strafferetten .
Det er alts ikke utnkeligt , at EU om kort tid skyder med kanoner efter myg , og at borgernes rettigheder forsvinder i krudtrgen .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli">
Hr. formand , konventionen om retshjlp i straffesager , som vi behandler i dag , indeholder de ndvendige minimumsbestemmelser for at skabe et effektivt og hurtigt samarbejde mellem de forskellige rets- eller efterforskningsorganer .
Den omhandler notifikationer , informationsudveksling , midlertidig overfrsel af fngslede , tilbagelevering af genstande , vidneafhring ved hjlp af videokonference , efterforskningsaktiviteter og spionage , telefonaflytning m.m .
<P>
Det var det mindste , man kunne blive enige om , og det skal siges med det samme , at hvis visse ndringsforslag gik igennem , f.eks. ndringsforslag 32 , 81 eller de reviderede ndringsforslag 70 og 71 , ville hele konventionen ikke vre andet end en notifikations- og informationsudveksling . S ville den virkelig vre lige til at smide i skraldespanden , og vi ville stemme imod den .
Jeg hber , at vores kolleger i de forskellige grupper er fornuftige nok til at forkaste disse ndringsforslag .
<P>
Ogs det faktum , at det ikke blev til en rammeaftale , men kun til en konvention , er et nederlag for Parlamentet .
Som kommissr Vitorino sikkert har forstet p alle de forskellige indlg , er det ndvendigt at udarbejde en ramme med nogle flles bestemmelser , s man ikke lngere fortstter p denne mde , med denne spredte orden og disse sm konventioner , der vedrrer forskellige omrder , f.eks. efterforskning .
I stedet er det absolut ndvendigt med et minimum af faste regler , der er gldende inden for Fllesskabet , og som tydeligt forbedrer garantierne , s de bliver s gode som muligt , netop ogs for at trffe forholdsregler med henblik p udvidelsen .
Jeg tnker p , hvordan vores Fllesskab , konventionerne eller retsforholdene ville se ud , hvis f.eks. et fascistisk land som Tyrkiet blev optaget i EU .
Det ville jeg virkelig vre usikker p .
<P>
Som vi alle har vret inde p , er det ndvendigt med et corpus juris og nogle flles regler , srligt procesregler , der sikrer en flles retsstat i hele EU .
Det er klart , at dette frst og fremmest er en sag for regeringskonferencen , og at der er tale om et nske , hvor Parlamentet kun kan give et begrnset bidrag , da det hele afhnger af Rdet og Kommissionen .
<P>
Dette frste halvr , hvor kommissren er portugiser , og Portugal har formandskabet , er efter min mening en glimrende lejlighed til at tage det frste skridt i retning af dette flles nske .
<P>
Netop derfor gr vi ind for ndringsforslag 78 og 79 , som allerede giver et minimum af faste regler for aflytning og videokonferencer .
Vi er meget opmrksomme p udfaldet af denne afstemning , netop for at undg , at denne konvention bliver helt tmt for indhold - jeg vil gerne gentage , at den i forvejen kun fastlgger nogle minimumsbestemmelser - og vi er desuden ogs tilhngere af , at man venter p et hvilket som helst forslag fra Kommissionen for endelig at f indfrt denne minimumsfllesskabsret .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , over for de tiltagende fnomener med organiseret kriminalitet p internationalt plan burde medlemsstaterne uden tvivl samarbejde mest muligt med hinanden , eller rettere sagt burde de opstille nogle institutionelle betingelser med henblik p at indlede en konkret og effektiv samarbejdsproces p retsomrdet .
I denne proces skal der dog tages hjde for alle de ndvendige etaper for at undg , at man p en uhensigtsmssig mde tvinger noget igennem til skade for de legitime nationale bestemmelser p retsomrdet , hvor medlemsstaterne er suverne , og ikke mindst for at undg , at man tvinger noget igennem , der ender med at trde borgernes grundlggende rettigheder under fode .
Det er derfor ndvendigt at g forsigtigt til vrks , nr det glder et dokument som Rdets , hvor man efter flere rs forhandlinger nu tror - sdan som ordfreren ogs understregede - at man kan lse det hele p f mneder .
<P>
Desuden - og her er jeg enig i Di Pietros vurderinger - forekommer Rdets tekst at vre alt for fyldt med selvmodsigelser , usammenhngende formuleringer og mangler .
Og retsomrdet m - i hjere grad end alle andre omrder - naturligvis ikke behandles p en usammenhngende og selvmodsigende mde .
<P>
Vores gruppe er af den opfattelse , at ogs betnkningen som helhed stadig er ret diskutabel , selvom man har medtaget nogle korrigerende ndringsforslag , der lgger vgt p beskyttelsen af de personlige frihedsrettigheder og p respekten for den nationale suvernitet .
Betnkningen indeholder nogle alt for ensartede bestemmelser , der er ingen gradvis fremadskriden , og man gr frem ved hjlp af en tilnrmelse .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at vi vil stemme nej til denne betnkning , idet vi gentager , at det Europa , vi nsker , er et Europa med rettigheder og garantier , og disse rettigheder og garantier krver gradvise og ansvarlige overvejelser samt nogle meget alvorlige uddybninger .
Man skal starte med at fastlgge de generelle regler og de institutionelle garantier , og frst derefter kan man g over til at indfre nogle praktiske konventioner .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , p vegne af parlamentsmedlemmerne fra Lista Bonino vil jeg gerne bekrfte den holdning , vi gav udtryk for i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , og jeg vil sledes ogs p vores parlamentsmedlemmers vegne fortlle , hvordan vi agter at stemme .
Vi vil nemlig stemme nej til denne betnkning , eller rettere til den konvention , betnkningen omhandler .
<P>
Jeg vil dog gerne takke og rose ordfreren for hans arbejde .
Han lyttede meget opmrksomt til det , vi sagde i udvalget , navnlig hvad angr sprgsmlet om respekten for forsvarsrettighederne , bde p nationalt plan og med hensyn til EU ' s samarbejde om retshjlp i straffesager .
<P>
Udvalget og ordfreren godkendte 9 af de 11 ndringsforslag , som vi har fremsat , og som netop drejede sig om forsvarsrettighederne .
Dette fr os til at mene , at Europa-Parlamentet ville have gjort et godt stykke arbejde for at sikre beskyttelsen af borgernes rettigheder og frihedsrettigheder , hvis ellers vores Parlament var et lovgivende parlament , og hvis vi i denne procedure netop var medlovgivere , hvilket vi ikke er .
<P>
Det er problemet , og det er derfor , vi kritiserer Rdets holdning , som vi overhovedet ikke er tilfredse med .
Der er tale om tre rs arbejde , hvor vi , om jeg s m sige , allerndigst er blevet hrt , selvom dette sprgsml - sdan som det allerede er blevet sagt - indeholder nogle meget vigtige formelle og indholdsmssige aspekter , der ville have krvet diverse vurderinger , hringer , samrd og flles beslutningstagning .
<P>
Det forekommer os , at Rdet har taget lidt let p de forskellige sprgsml om lovlige aflytninger , forsvarsrettighederne , de fngsledes rettigheder og de myndigheder , der har ret til at anmode om retshjlp .
<P>
Vi burde have bedt om , at man forkastede konventionen , idet vi bad om en anden udgave . Dette nskede flertallet i udvalget ikke , og vi stemmer derfor nej til betnkningen , selvom vi hber , at ndringsforslagene , der trods alt forbedrer teksten , bliver godkendt af Rdet .
Det tvivler vi p , men vi hber alligevel p det .
<SPEAKER ID=34 NAME="Krarup">
I min gruppe er der utvivlsomt forskellige opfattelser af Di Pietros betnkning .
Jeg er enig i - som det er blevet sagt - at det er et dygtigt og kompetent arbejde , der er udfrt under hrde betingelser .
De danske medlemmer af gruppen kan ikke stemme for forslaget , men vil derimod sttte en rkke ndringsforslag , ikke mindst ndringsforslagene fra De Grnne .
Der er to grunde til , at vi siger fra .
For det frste er der er tale om uhyre komplicerede og meget flsomme retssprgsml , og forslaget indebrer i mine jne nogle risici for retssikkerheden , som man ikke har gjort sig klart .
Det er i sig selv et tilstrkkeligt motiv til at sige , at det kan vi ikke g ind for .
Men den anden hovedrsag er , at selvom der er tale om en konvention , alts et mellemstatsligt samarbejde , s er der ingen tvivl om tendensen i forslaget .
Og tendensen er , at man p lngere sigt vil skabe et flles europisk jurisdiktionsomrde , en flles EU-strafferet og en flles EU-retspleje .
Vi advarer mod den tendens .
Vi har dette OFSR-mantra - Omrdet for Frihed , Sikkerhed og Retfrdighed - som i al sin grusomhed indebrer , at man etablerer nogle EU-systemer , som lemlster nogle retstraditioner i forbindelse med disse flsomme og vsentlige sprgsml , som i alt overvejende grad er nationale .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , stadig chokeret over de 14 medlemsstaters fordmmelse fastholder jeg , at den planlagte konvention vel kun kan vre et frste skridt i den rigtige retning .
De relange bestrbelser i dette sprgsml viser , hvor vanskeligt det er at komme p denne s ndvendige flles grnne gren .
Der kan ikke vre tvivl om , at den organiserede kriminalitet kun kan bekmpes hensigtsmssigt og effektivt inden for rammerne af en flles aktion .
<P>
Lovovertrdernes naturlige forspring skal gres kortere .
For s vidt har betnkningen af Di Pietro srlig betydning , og for s vidt er jeg ogs fuldstndig enig med hr .
Schulz , hvilket ellers sjldent er tilfldet .
Jeg m imidlertid ogs give ordfreren ret , nr han siger , at Rdets foreliggende tekst set fra et praktisk synspunkt nppe er egnet til at pege p en lsning .
Den er ikke homogen , og den er heller ikke systematisk gennemarbejdet .
Men jeg mener , at den kan forbedres betydeligt ved hjlp af ndringsforslagene , og jeg mener , at lidt i det mindste i dette tilflde er bedre end slet ingenting .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , eksperter fortller os , at 25-30 % af kriminaliteten i Europa nu skal henfres til den grnseoverskridende internationale kriminalitet .
Det er en dramatisk udvikling .
Over for dette har vi et nationalt organiseret politi og nationale ptalemyndigheder .
Vi ved ogs , at nr kriminelle kan operere uden at bekymre sig om landegrnser og uden at tage hensyn til love og med nsten ubegrnsede finansielle , menneskelige og tekniske ressourcer , s halter politi og retsvsen her simpelthen langt bagefter , og vi er dermed langt fra et flles omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Der skal gres alt , for at det grnseoverskridende politiarbejde kan forbedres , og at retsforflgelsen kan effektueres mere effektivt end hidtil .
P det politimssige omrde er vi ganske vist kommet et vsentligt skridt videre med Europol , med analyseaktiviteter , samarbejdsaktiviteter og med de flles efterforskningshold , men hvad retsvsenet angr - det bekrfter eksperterne - halter vi langt bag efter det politimssige samarbejde .
For s vidt er den retsakt , der foresls her , om retligt samarbejde ogs p det strafferetlige omrde , et fremskridt , en foranstaltning i den rigtige retning .
Selvom der ogs her kan kritiseres et og andet , er det uden tvivl positivt at notere , at det er vsentligt , at retsbegringer ikke mere skal g kommandovejen gennem ministerierne , men udveksles direkte , at arresterede personer kan udleveres , og at der kan oprettes flles efterforskningshold .
Det er vsentlige foranstaltninger , som hjlper os til en flles og effektiv strafforflgelse .
<P>
Kritiske bemrkninger er allerede blevet anfrt af Ana Palacio , nr det drejer sig om aflytning af telekommunikation , og nr det drejer sig om afhring ved videokonferencer .
Men som helhed er den foreliggende betnkning et positivt skridt i retning mod dette flles retsomrde .

<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti">
Hr. formand , jeg er ogs enig i , at den konvention , vi behandler , kun er en lille - og stadig alt for lille - etape i indfrelsen af det flles omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som Europa forhbentlig bliver en dag .
<P>
I dag er det et omrde med fri bevgelighed for varer og personer , hvor der ikke er nogen grnser for kriminaliteten , men hvor der til gengld stadig er nogle barrierer , som er vanskelige at overvinde for dem , der har til opgave at bekmpe kriminaliteten .
<P>
Det er som sagt et lille skridt , som trods alt er velkomment , og for hvilket Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender med rette har nsket at foreskrive yderligere grnser og forholdsregler for at forsvare de grundlggende menneskerettigheder , der er gldende i medlemsstaterne og i selve Unionen , selvom de endnu ikke er blevet stadfstet i et EU-charter for grundlggende rettigheder . Vi hber , at et sdant charter snart ser dagens lys .
Disse grnser og forholdsregler er berettigede , fordi alle de gldende rettigheder desvrre ikke altid overholdes konkret af alle de offentlige myndigheder i alle medlemsstaterne .
<P>
I nogle enkelte passager i Kommissionens forslag har man mske overdrevet med forholdsreglerne , f.eks. nr man forlanger , at det skal overlades til den sigtede , der er fngslet , at give tilladelse til eller afvise en midlertidig overfrsel til et andet EU-land af efterforskningsgrunde . Personligt mener jeg f.eks. ikke , at det er acceptabelt , at hr .
Pinochet fr lov at vlge , om han vil overfres til Spanien eller ej for at blive stillet for en domstol .
En anden overdrivelse er kravet om , at ogs vidnet eller den sagkyndige - og ikke bare den sigtede , der er genstand for efterforskning - fr tildelt en forsvarer under den afhring , der finder sted p afstand .
Der er dog tale om nogle smfejl , som ordfreren ikke nskede , og som afstemningen her i Parlamentet forhbentlig rder bod p .
<P>
Ordfreren har gjort en prisvrdig indsats , som man br bemrke sig , og som jeg takker ham for .
Det samlede resultat er anerkendelsesvrdigt , og jeg hber , at Rdet til fulde tager hjde for det .
<P>
Som det allerede er blevet sagt , er der stadig et ulst sprgsml , nemlig det vanskeligste . Det er konventionens artikel 18 , der omhandler aflytning af kommunikation , som finder sted i en medlemsstat , og som foretages direkte af en anden medlemsstat , uden at der anmodes om assistance fra den stat , hvor aflytningen finder sted , hvilket i dag er muligt takket vre den nye teknologi .
Dette emne er meget omstridt , da det er en mulig kilde til misbrug .
<P>
Man kunne mene , at de komplekse bestemmelser , der er foreslet , er bedre end ingenting . Kommissionen syntes dog , at de er utilstrkkelige , og at de ikke er betryggende .
De fortjener sledes en yderligere overvejelse , og i en tid , hvor de modstridende oplysninger om Echelon vkker uhyggelige minder om Big Brother , br denne overvejelse sikkert vre mere omfattende med hensyn til midler og metoder , hvormed man dels kan beskytte menneskerettighederne og dels bekmpe kriminaliteten p en effektiv , men samtidig korrekt og lovlig mde .
<P>
Mlstningen er sledes , at man bedst muligt fr skabt en fin balancegang mellem en effektiv kriminalitetsbekmpelse og respekt for menneskers frihed og vrdighed . Det er en mlstning , som ikke lngere bare er staternes , men som ogs er blevet en mlstning i politikken for vores Union , der strber efter at blive et flles omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Det er et fjernt ml , men det kan ns ved hjlp af gradvise etaper .
Det vigtigste bliver harmoniseringen af staternes retssystemer , men lad os i dag vre tilfredse med dette lille skridt , for det gr i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne komplimentere ordfreren for hans udmrkede begrundelse .
Den ppeger nogle af de alvorlige fejl i dette forslag .
Mangelen p klart sprog vil uundgeligt fre til juridisk usikkerhed .
Juridisk sikkerhed er noget , der er afgrende i sdanne vigtige sager .
P grund af den sjuskede udformning kan konventionen fortolkes meget bredt , og den ser bort fra de strenge bestemmelser , som aflytning formodes at vre underkastet under den europiske menneskerettighedskonvention .
Artikel 18 tillader aflytning i en anden medlemsstat , uden at den inddrages .
Ikke blot br dette slettes , hele afsnittet om aflytning br kasseres .
<P>
Et initiativ fra FBI formulerede de brugerkrav , der danner grundlag for den nuvrende lovgivning .
Rdets forslag med disse krav , ENFOPOL 98 , blev godkendt af Europa-Parlamentet i maj sidste r i Schmid-betnkningen .
Nu beder man os om at tilvejebringe et retsgrundlag for en sdan aflytning , og det er kombinationen af disse to dokumenter , man br se p .
<P>
Iflge kravene skal myndighederne have adgang til alle faciliteterne hos udbydere af tjenesteydelser , det vil sige telefoner , mobiltelefoner , Internet osv . , og i betragtning af den foreliggende yderst sjuskede udformning skaber dette muligheder for misbrug .
Jeg vil ogs gerne sprge om flgende : Hvis det i brugerkravene specificeres , at politiet har adgang til alle udbydere af tjenesteydelser uden undtagelse , inkluderer det s ogs Parlamentets interne tjenester ?
Vedtager vi regler , der vil give politiet adgang til vores egne systemer p et meget , meget spinkelt grundlag ?
Desuden er der ikke nogen trskel i dette lovforslag for alvorlige lovovertrdelser .
Det lader forslaget st vidt bent for misbrug .
<P>
Ligeledes angende den omvendte bevisbyrde , s er antagelsen af , at man er uskyldig , indtil det modsatte er bevist , noget helt afgrende i international lovgivning .
Det gives der ikke nogen garanti for her .
Hverken i indledningen eller i selve teksten bliver der taget hjde for retten til forsvar , et grundlggende princip i de internationalt anerkendte grundlggende rettigheder .
Dette sprgsml er yderst alvorligt .
Vi er meget bekymrede over den retning , vi bevger os i her , uden en ordentlig offentlig debat i de nationale parlamenter eller nogen andre steder og uden inddragelse af de europiske borgerrettighedsorganisationer , der er yderst bekymrede over denne udvikling .
<SPEAKER ID=39 NAME="Alavanos">
( GUE / NGL ) . ( EL ) Hr. formand , jeg er hverken medlem af Udvalget om Retlige Anliggender eller jurist , men ligesom nsten alle mine kolleger forstr jeg , at Europas flles valutaomrde skal have en parallel i et flles rets- , friheds- og sikkerhedsomrde .
Under det aspekt er sprgsmlene om et retligt samarbejde i strafferetssprgsml vigtige .
<P>
Hvad forstod jeg , da jeg lste de relevante tekster ?
At det er farligt , hvis vi kun forlader os p Rdets reguleringer .
Midt i modstningerne , i de sammenstdende synspunkter om , hvad Europa er , i de forskellige retssystemer , som ikke kun skaber konfuse og ineffektive situationer , men ogs farlige situationer .
Ligesom det , som artikel 18 foreslr , og som mange medlemmer har rettet deres opmrksomhed mod , hvor hvert land eller hvert stort land , om De vil , som har de tekniske muligheder , kan trnge ind i et andet land og overvge dets telekommunikation uden det andet lands godkendelse .
<P>
Efter min mening har Udvalget om Retlige Anliggender og ordfreren hr . Di Pietro gjort et yderst interessant arbejde .
Det er en skam , at den meget komplekse betnkning af Di Pietro ikke kunne gengives i den fem minutters forelggelse i telegramstil , som han havde her i dag .
Og alligevel er man startet i retning af et forsvar for bde landenes , de anklagedes og borgernes rettigheder . En vej , som efter min mening br vre langt mere fuldstndig og langt mere dristig .
<P>
Men jeg vil gerne rette Deres opmrksomhed mod , at alt dette sker inden for en ramme , hvor der hersker forvirring og dobbeltmoral i forbindelse med strafferetten .
En ung , en studerende , en elev , som ryger en cigaret hash , bliver i et land behandlet p en opdragende mde , i et andet land bliver han behandlet som en forbryder og sprres inde i forbrydelsens hjere lreanstalter , for sdan fungerer straffesystemet og fngslerne .
Hvordan kan der finde et straffesamarbejde sted om disse ting ?
Derfor vil jeg gerne til sidst sige , at jeg er af den mening , at vi isr br starte med en harmonisering af retsomrdet , dr hvor det har forbindelse ikke med organiserede forbrydelser , men med borgernes strafbare aktiviteter , som jo er sociale fnomener .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
P vegne af samarbejdet mellem de europiske hjrepartier vil jeg med vores kollega , dommer Di Pietros , betnkning om gensidig retshjlp benytte lejligheden til at omtale en sag , der p en tragisk mde viser den kriminelle erosion af sikkerheden i EU .
<P>
Den 14. december i en sovevogn i toget Calais-Ventimiglia grder den lille Clment p 5 r , og rber p sin mor , der ledsager ham p vej til at besge hans syge bedstemor .
Man finder Corinne Caillaux , uden tvivl voldtaget , tilfjet en mngde knivstik med overskret hals p togets toilet .
Den formodede morder , Sid Ahmed Rezala , er kraftigt mistnkt for ogs at have drbt den britiske studerende Isabel Peake , der blev voldtaget og kastet ud p sporet fra det tog , hun tog for at besge sine forldre , og en anden ung kvinde , milie Bazin , der blev fundet dd i Amiens under en dynge kul i den ejendom , hvor han boede .
<P>
Rezala skulle aldrig nogen sinde have vret i Frankrig .
Han kom fra Algeriet p et tidspunkt , hvor immigrationen iflge myndighederne var standset , og intet kan begrunde hans ankomst .
Han skulle heller aldrig have haft lov til at blive , idet han mere end 40 gange var blevet noteret for forstlige overtrdelser af frdselspolitiet , hvilket burde have vret nok til at udvise ham til hans hjemland .
Han skulle heller aldrig have vret fri , idet han endvidere havde 14 tiltaler for tyveri , vold og voldtgt , herunder p en mindrerig .
Det skulle heller aldrig have vret muligt for ham at slippe ud af Frankrig , men politiet , der forfulgte ham , havde ikke noget mandat , og EU ' s grnser er i dag blot overgangssteder .
Han skulle heller aldrig have haft mulighed for at komme til Spanien , hvor han med en kniv tvang en kvinde til at udlevere sig penge , men de spanske myndigheder lslod ham med det samme .
<P>
P grund af det forgrenede netvrk for perverse seksualforbrydere befinder han sig i dag i Portugal .
Portugal ngter at udlevere ham , fordi han i Frankrig risikerer en fngselsstraf , der er lngere end den , han ville f i henhold til portugisisk lov .
Jeg henvender mig til den portugisiske minister og formand for Rdet og beder ham om at bringe denne skandale til ophr jeblikkeligt .
Jeg henvender mig ogs til Parlamentet , for at det endelig kan blive bevidst om den forfrdelige situation for ofrene for den politik , for hvilken partierne fra det etablerede samfund , langt for bllerne selv , brer det fulde ansvar .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , , det drejer sig i denne aftale om et flsomt emne , nemlig samarbejdet om strafferetlige anliggender .
Det er derfor forsteligt , at Rdet har svrt ved at blive enig .
En succesfuld anvendelse af denne aftale i medlemsstaterne krver enstemmighed i Rdet .
Kun en aftale med bred opbakning kan anvendes i praksis .
<P>
Det betyder imidlertid ikke , at Rdet m arbejde herp i anonymitet .
Tvrtimod .
Rdets udkast skal opfylde den nationale lovgivning i medlemsstaterne inden for strafferetten .
nsket om at n frem til en enstemmig beslutning kan fre til kompromiser , som ikke bestr denne prve .
Det er derfor meget vigtig med grundig kontrol udfrt af Parlamentet , men isr af de nationale parlamenter .
<P>
Hr . Di Pietros forslag om at lade den nuvrende artikel 18 om bl.a. aflytning af telekommunikation udg er forstelig , men meget vidtgende .
Teksten i artikel 18 er uklar . Den begrnser efterretningstjenesternes aktiviteter , men ser ud til at tillade , at en medlemsstat kan foretage aflytning p en anden medlemsstats omrde uden dennes forudgende godkendelse .
P den mde bliver medlemsstaterne meget srbare , og der opstr tvivl om , hvorvidt der findes tilstrkkelige garantier for , at bde den stat , hvor aflytningen finder sted , og borgerne i denne stat kan beskyttes .
<P>
De foreslede tilfjelser , ssom gentagne referencer til EMRK , forsvarets og den sagsgtes rettigheder og medlemsstaternes manglende gennemfrelse af EMRK pynter for meget p teksten .
Jeg erkender problematikken , men jeg mener , at man kunne have gjort den klarere ved hjlp af en enkel tekstndring .
<P>
De nederlandske medlemmer af EDD-gruppen stemmer til trods for en del tven for betnkningen af hr . Di Pietro ved den endelige afstemning herom .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , vi har her en betnkning af allerstrste betydning ikke blot i kraft af dens indhold , men fordi den betegner et frste skridt hen i mod strre smidighed i retssamarbejdet .
Dette er udelukkende foreget p det mellemstatslige plan , og borgerne i EU har ikke p dette omrde kunnet mrke noget til det unionsborgerskab , som man pkalder sig s meget .
P den ene side ligger retsafgrelser uden for Fllesskabet , og p den anden side har vi allerede en fri bevgelighed for mennesker , som ogs de kriminelle kan udnytte .
Iflge traktatens artikel 29 har Unionen som mlstning at give borgerne et hjt tryghedsniveau i et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed gennem udformning af flles handling mellem medlemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager og gennem forebyggelse og bekmpelse af racisme og fremmedhad .
<P>
Det m fremhves , at oprettelsen af Europol allerede betyder et skridt frem , men det nste skridt skal ogs tages i form af en styrkelse af det strafferetlige samarbejde , s der efterhnden kan skabes et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Dette udkast til konvention sigter p at supplere og lette gennemfrelsen i medlemsstaterne af de eksisterende almindelige instrumenter inden for andre retsomrder med det forml at fremme det strafferetlige samarbejde gennem en bde hurtig og effektiv retshjlp , men samtidig med , at alle grundlggende rettigheder og almindelige menneskerettighedsprincipper i medlemsstaternes lovgivning og den europiske menneskerettighedskonvention fuldt ud overholdes .
Det er denne omhu med hensyn til borgernes grundlggende rettigheder , der har fet os til at sttte , at den del af teksten , der omhandler telefonaflytning , trkkes tilbage , idet det anbefales Rdet at fremlgge et srskilt retligt instrument til at tage sig af dette problem .
<P>
Hvad angr videomderne , m der fastlgges mere prcise retsforskrifter for , hvorledes den sigtedes rettigheder og de processuelle garantier kan sikres .
Det er afgrende , at retssystemets processuelle karakter respekteres , og at de rettigheder forsvares ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=43 NAME="Zimeray">
Hr. formand , nr det drejer sig om straffelovgivning , fremfres den individuelle frihed og sikkerhed ofte , men med urette , som modargument .
Er man sikker , hvis friheden ikke er garanteret ?
Eller er man fri , nr sikkerheden ikke lngere kan garanteres ?
Hele grundlaget for den moderne strafferet ligger i sgningen efter en balance mellem de absolutte krav til henholdsvis sikkerheden og friheden .
Denne balance er aldrig opnet , den tilpasses i stedet de for tiden gldende krav .
<P>
I dag er visse former for kriminalitet grnseoverskridende , og det er naturligvis i staternes interesse at styrke samarbejdet for bedre at kunne bekmpe den .
Men forslaget fra Rdet er ikke tilfredsstillende . Der er adskillige vigtige kritikpunkter .
Frst hvad angr formen . Forslaget til konvention er spkket med uprcise formuleringer , der er totalt ude af trit med mlet for juridisk sikkerhed i et moderne samfund .
Dette er ikke kun et sprgsml om stil .
Vi taler om strafferet , hvor der krves en stram fortolkning . Dernst kommer vi til indholdet .
Rdets forslag viger uden om det helt tydelige problem i forbindelse med den store uensartethed , der prger vores retssystemer , de mange forskellige former for praksis og den totale mangel p kvalitetsstandarder for den offentlige juridiske service i visse af Unionens medlemsstater .
Forslaget taler om ( artikel 9 ) at overfre indsatte fra en stat til en anden , selvom garantierne ikke er de samme .
Jeg vil holde fast i dette punkt , fordi det er afgrende .
<P>
Jeg skal minde om , at der netop nu findes i titusindvis af personer , der er fngslede i EU uden at vre dmt , og at fngsling i visse lande misbruges og anvendes som pressionsmiddel for at opn tilstelser .
Dette er faktisk en veritabel , men lovlig form for tortur .
P den anden side betragter andre EU-lande lande ikke en tilstelse som et tilstrkkeligt bevis p skyld .
<P>
Det er denne mangfoldighed af politiske strafferetsformer , det er ndvendigt at se i jnene og lovgive grundigt om . Det drejer sig om at forsge at udvikle reelle kriterier for juridisk konvergens , men ogs om en mulighed for at se p virkeligheden i EU ' s fngsler , der ofte er overbefolkede .
Det er steder , hvor ingen rettigheder glder , og som er uvrdige i forhold til det billede , vi har af os selv . Hr. formand , kre kolleger , De har lnge vret klar over , at alle vores lande har afskaffet ddsstraffen , men jeg forsikrer Dem , at den med tt ved 1.000 selvmord om ret i fngslerne alligevel reelt ikke er afskaffet .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at retssamarbejdet er grundlggende for det frie markeds Europa , men det skal ske med meget nje respekt for de principper , som vores civilisation bygger p , nemlig menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , der er taget hjde for i den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
Vi kan kun takke Parlamentets udvalg , der ved at medtage en lang rkke ndringsforslag har foretaget en gennemgribende ndring - som gr i retning af nogle strre garantier - af en betnkning , der efter vores mening overhovedet ikke var overbevisende i sin oprindelige udformning .
Jeg vil gerne sige henvendt til hr . Schultz , at vi aldrig fremstter ndringsforslag p egne vegne eller af personlige grunde , men inden for rammerne af en generel politisk interesse .
Og hvis det drejer sig om at lave en liste over dem , der bliver forfulgt , eller at finde dem , der bliver forfulgt , kan vi ogs finde dem blandt ordfrerne , herunder ophavsmanden til betnkningen om denne konvention .
Jeg mener derfor , at hr . Schultz godt kunne have sparet sig visse udtalelser .
<P>
Man har som sagt medtaget en lang rkke ndringsforslag , der sikrer forsvarsrettighederne - her tnker jeg p kravet om dommerens anmodning om aflytning - og forbuddet mod , at dommere ogs udfrer efterforskningsopgaver , nr det glder de flles efterforskningshold .
<P>
Parlamentet har kort sagt nsket , at konventionen udelukkende skulle vedrre strafferet . Begrnsningen af den frihed og de grundlggende rettigheder , der er taget hjde for i konventionen , kan dog kun begrnses til det strafferetlige omrde .
<P>
Vi har brug for nogle faste regler .
Rdet har ganske vist optrdt p en usammenhngende mde , det skiftede mening , mens arbejdet var i gang , og det er ikke til stede .
Til gengld vil jeg gerne takke kommissr Vitorino for hans tilstedevrelse her i salen under denne forhandling .
<P>
Som jeg sagde fr , har vi brug for nogle faste regler for at f en retfrdig rettergang i Europa - uden en omsiggribende telefonaflytning og uden ulovlig brug af videokonferencer - s vi i Europa ikke lngere kommer til at opleve retssager med dommere , som frer politik i stedet for at administrere retsreglerne , og s man straffer de egentlige skyldige og ikke uskyldige mennesker , der virker generende p en eller anden .
<SPEAKER ID=45 NAME="Vitorino">
Hr. formand , udkastet til konvention om gensidig retshjlp i straffesager mellem Den Europiske Unions medlemsstater nrmer sig vedtagelse i Rdet .
De fleste siger , at det er p hje tid .
I henhold til handlingsplanen om bekmpelse af organiserede forbrydelser vedtaget af Rdet i april 1997 skulle arbejdet med udkastet til konventionen om gensidig retshjlp have vret afsluttet inden udgangen af 1997 .
Der vil g mere tid , fr konventionen faktisk trder i kraft i betragtning af , at den skal ratificeres af medlemsstaterne .
Selv med de nye bestemmelser , der er indfrt i Amsterdam-traktaten , iflge hvilke den skal trde i kraft , nr mindst halvdelen af medlemsstaterne har vedtaget den , vil jeg gerne opfordre medlemsstaterne til at gre alt , hvad de kan , for hurtigt at ratificere konventionen .
Tidligere erfaringer med ratifikation af EU-konventioner inden for omrdet juridisk samarbejde i kriminalsager er desvrre skuffende .
<P>
Konventionen vil ikke skabe et nyt eller anderledes system for gensidig retshjlp .
I stedet sigter den mod at bygge p prvede mekanismer , der har vret p plads i meget lang tid , ssom dem , der er indeholdt i Europa-Rdets konvention om gensidig hjlp fra 1959 og i Benelux-traktaten .
Det udkast , Rdet har udarbejdet , indeholder bestemmelser om mange forskellige ting , der har vret drftet af adskillige medlemmer af Europa-Parlamentet .
Det er en betydelig bedrift , at det fremgr af konventionen , at medlemsstater s vidt muligt skal rette sig efter de formaliteter og procedurer , som den medlemsstat , der fremstter anmodningen , benytter .
Det er srlig vigtigt , nr det glder muligheden for at bruge bevismateriale , der er fremkommet i retten .
Derudover kan der rettes direkte henvendelse fra den ene kompetente myndighed til den anden , uden at det er ndvendigt at g via de centrale myndigheder .
<P>
Generelt er der to slags bestemmelser : de , der skaber et krav om at yde bistand , ssom bestemmelserne om telefonmder og videokonferencer , kontrollerede leverancer og om aflytning af telekommunikation , og de , hvor der er ikke er nogen sdan forpligtelse , men bare juridiske rammer for medlemsstater , der gerne vil samarbejde p den mde , der er nvnt , f.eks. bestemmelserne om flles undersgelsesgrupper , hemmelige undersgelser og forsendelse og hndtering af retsdokumenter .
<P>
Kommissionen glder sig srlig over medtagelsen af bestemmelser , der drejer sig om nye og moderne efterforskningsmetoder , i betragtning af deres effektivitet til bekmpelse af den form for forbrydelse , der bedst kan udnytte bningen af grnserne - den organiserede kriminalitet .
Det er alt for let at lade sig rive med af det indlysende behov for at forbedre effektiviteten af efterforskning i kriminalsager .
Men der er et aspekt af enhver aktion , der drejer sig om kriminelle forhold , som ikke m glemmes - retten til forsvar .
Jeg glder mig meget over , at et af de vsentligste punkter i betnkningen af hr . Di Pietro , som jeg komplimenterer for det udmrkede arbejde , han har gjort p s kort tid , er retten til forsvar .
I jeblikket er det helt op til medlemsstaterne at sikre , at disse rettigheder bliver respekteret , og dette overvges af Europardets Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg .
Det vil vise sig , om dette vil ndre sig med det nye EU-charter for grundlggende rettigheder , som man lige er begyndt at arbejde p .
<P>
Vi m erkende , at artikel 18 drejer sig om , hvad der helt klart er en kontroversiel bestemmelse .
Denne artikel blev omhyggeligt udformet af Rdet efter langvarige drftelser for at sikre , at efterretningsaktiviteter kunne forblive effektive , og at efterforskning af kriminalsager kunne foreg skjult .
Hvad angr den kriminelle efterforskning , som jeg er ansvarlig for , har jeg noteret mig den opfordring , der blev rettet til Kommissionen og Rdet af adskillige medlemmer af Europa-Parlamentet om at medtage dette problem og at tage fat p det p et flles juridisk grundlag under hensyntagen til den relevans , aflytning af telekommunikation kan have som bevismateriale ved domstolene .
<P>
Kommissionen er helt klar over , at det udkast , vi har for os , hverken er fuldkomment eller ideelt .
Men vi m vre realistiske .
Den tekst , vi har , er resultatet af den blanding af institutionelle set-ups , som findes ved juridisk samarbejde i kriminalsager i henhold til bde Maastricht- og Amsterdam-traktaten .
Det er , hvad vi har , og kun praktisk erfaring vil vise os i detaljer , om og hvor der er mangler , og hvilke yderligere skridt , der br tages .
Jeg er helt klart over , at en videre udvikling af gensidig tillid mellem medlemsstaternes retssystemer vil gre det lettere at g ad den vej , vi har for os .
<P>
Bortset fra det har Det Europiske Rd i Tampere allerede angivet , i hvilken retning vi i Kommissionen br bevge os .
Blandt de initiativer , der skal tages , vil vre gennemfrelsen af princippet om gensidig anerkendelse af juridiske afgrelser og ivrksttelsen af Euro Just-projektet .
<P>
Kommissionen hber oprigtigt , at Europa-Parlamentet vil sttte dens bestrbelser p at opn fremskridt p disse vigtige omrder .
Jeg forventer ikke , at De skal sige ja og amen og svinge gummistemplet over alt , hvad De fr forelagt i de kommende r .
Jeg stoler mere p , at Europa-Parlamentet ikke bare vil vre en kritisk iagttager , som det har vret i dette tilflde , men ogs en aktiv medspiller , nr det glder at hjlpe Unionen til at gre fremskridt med hensyn til bekmpelsen af kriminalitet .
<P>
<CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="I. forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 85/611/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i vrdipapirer (investeringsinstitutter)">
<P>
( KOM ( 1998 ) 449 - C4-0464 / 1998 1998 / 0243 ( COD ) )
<P>
og
<P>
II. forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 85 / 611 / EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i vrdipapirer ( investeringsinstitutter ) med henblik p en regulering af administrationsselskaber og forenklede prospekter
<P>

( KOM ( 1998 ) 451 - C4-0465 / 1998 -1998 / 0242 ( COD ) )
<P>

<P>
Goebbels ( PSE ) .
( FR ) Fru formand , nr en svensker , en spanier , en luxembourger og en tysker skal forhandle p engelsk , kan det ende med , at der indsniger sig visse sproglige ukorrektheder .
<P>
Jeg foreslr derfor efter aftale med ordfreren , hr .
Olle Schmidt , hver gang at erstatte ordene issued by med dealt with i ndringsforslag 37 .
Man skal sledes ogs efter ordene transferable securities tilfje ordene issued by .
Den sledes ndrede tekst lyder da som flger , og jeg vil p ny lse p engelsk , som er la lingua franca i Parlamentet : " transferable securities issued by over the counter derivatives dealt with " osv .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt at srge for , at ndringsforslag 45 af Garca-Margallo bliver ndret , hvis det skal vedtages , for dr har vi det samme problem .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Undskyld mig , hr .
Goebbels , jeg tror , De er en smule foran , for i ndringsforslag 37 havde De et mundtligt ndringsforslag om at fjerne ordene " der nyder godt af en hjere notering p et anerkendt noteringsniveau " , og De nskede en anden placering .
<SPEAKER ID=48 NAME="Goebbels">
Jeg beder Dem undskylde mig , fru formand , jeg havde frst taget ndringsforslag 36 , der jo rent logisk kommer fr ndringsforslag 37 .
Men vi taler nu om ndringsforslag 37 , og dr har vi et lignende problem .
Det er ikke institutterne , men instrumenterne , der vil nyde godt af hjere notering .
Teksten lyder dermed som flger : " instruments with a high rating base on a recognised rating scale are subject to reliable and verifiable valuation . "
<P>
Jeg beder Dem endnu en gang undskylde denne fejl .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Hvis ingen har indvendinger imod indleveringen af dette mundtlige ndringsforslag , betragter jeg det som accepteret .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to lovgivningsmssige beslutninger )
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Fru formand , jeg bad om ordet , lige fr mdet begyndte , for at sige noget alene af respekt for Dem som formand for Parlamentet , alle de tilstedevrendes Parlament .
For anden gang p 14 dage har der under besgene her i Parlamentet for at frembringe kritik af visse forhold - hvilket jeg respekterer og sttter fuldt ud , ligesom jeg sttter , at der skal vre ytringsfrihed for alle - vret angreb mod personer , partier , som det jeg reprsenterer , og institutioner .
<P>
Jeg synes ikke , at denne fremgangsmde , isr nr De er til stede , fru formand , er p sin plads , og jeg afviser den p det bestemteste , ikke mindst da vi str over for en valgkamp .
Jeg kan derfor ikke , isr p grund af den respekt , jeg har for Dem , godtage denne slags fremgangsmder , og jeg afviser dem p det kraftigste .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Det var et svar af personlig karakter , vil jeg mene .
Vi vil tage det med i protokollen .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Fru formand , isr af respekt for Dem , p grund af den respekt , De fortjener , og af respekt for Parlamentet har jeg ikke nsket at henvise eksplicit til det srlige sprgsml , som De talte om , men nu gr jeg det som medlem af Parlamentet , som generalsekretr for et parti i Baskerlandet og som almindelig borger i dette land p grund af de meget alvorlige anklager , der er rettet mod personer og partier som mit med en lang demokratisk tradition , og som samvittighedsfuldt har respekteret og forsvaret menneskerettighederne i mange , mange r .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="ES" NAME="Vidal-Quadras Roca">
Fru formand , jeg vil gerne give udtryk for min bekymring , for dette dle forsvar af menneskerettighederne , som hr . Gorka Knrr netop er kommet med , forhindrer tilsyneladende ikke hans regering i at have parlamentarisk samarbejde med en politisk gruppe , som ikke alene ikke fordmmer , men ogs samarbejder med og opmuntrer til vold mod borgere og ejendomme .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Jeg kan se , at hr . Gorostiaga Atxalandabaso nu beder mig om ordet i forbindelse med det samme emne .
Vi vil ikke bne en forhandling nu .
Jeg vil give Dem ordet for alle bemrkninger i henhold til forretningsordenen efter afstemningen .
<P>
Betnkning ( A5-0029 / 2000 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets forordning om ivrksttelsen af foranstaltninger som led i frtiltrdelsesstrategien for Cypern og Malta ( KOM ( 1999 ) 535 - C5-0308 / 99 - 1999 / 0199 ( CNS ) )
<P>
ndringsforslag 22 og 24
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , i de foreliggende ndringsforslag 22 og 24 henvises der til , at Meda-programmet ogs fortsat kan anvendes for Cypern og Malta .
Dette er ubestrideligt rigtigt .
Men da vi her beskftiger os med en forordning , som hnger direkte sammen med tiltrdelsesstrategien , br vi ikke blande Meda-programmet juridisk sammen med denne .
Som kompromis og for at give en garanti vil jeg imidlertid foresl , at den tanke , der er udtrykt i begge forslag , indsttes som betragtning , som i s fald lyder : " knowing that Malta and Cyprus will participate in the Meda-facility in the foreseen way .
" Hvis forslagsstillerne kan tilslutte sig dette , vil jeg anbefale Parlamentet at stemme herom og optage tilfjelsen .
Dermed kunne man lse problemet p en elegant mde .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Vores ordfrer fremstter alts med andre ord et mundtligt ndringsforslag , der bestr i at tilfje en motivering med ordlyden : " der henviser til , at Malta og Cypern vil deltage i ...
" .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0013 / 2000 ) af Knrr Borrs for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 3605 / 93 om gennemfrelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmssigt store underskud , der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab ( KOM ( 1999 ) 444 - C5-0174 / 1999 - 1999 / 0196 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0020 / 2000 ) af Cederschild for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender om udkast til rammeafgrelse om styrkelse af den strafferetlige beskyttelse mod falskmntneri i forbindelse med indfrelsen af euroen ( SN 5116 / 1999 - C5-0332 / 1999 - 1999 / 0821 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0019 / 2000 ) af Di Pietro for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender om udkast til Rdets retsakt om udarbejdelse af konventionen om gensidig retshjlp i straffesager mellem Den Europiske Unions medlemsstater ( 9636 / 1999 - C5-0091 / 1999 og SN 5060 / 1999 - C5-0331 / 1999 - 1999 / 0809 ( CNS ) ) .
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , jeg vil gerne kritisere , at formanden for Rdet er fravrende .
Jeg mener ikke , at det er acceptabelt , at rdsformandskabet ikke er til stede her i dag i forbindelse med disse sprgsml vedrrende den tredje sjle , i forbindelse med disse konventioner , som er s vigtige for opbygningen af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Og dernst , fru formand , vil jeg gerne tale om problemet med oversttelserne .
Jeg vil blot komme med et enkelt eksempel , for vi har ikke tid , men dette er et tilflde , hvor oversttelserne er meget vigtige , for det er alle sammen meget prcise juridiske begreber .
I ndringsforslag 83 p italiensk , som er originalsproget , str der " il minore deve essere assistito da una persona di sua fiducia o da un perito o legale esterno " .
Denne legale esterno bliver i den franske udgave til avocat neutre , og jeg ved ikke , hvad en avocat neutre er .
Jeg finder , at ordene er selvmodsigende .
Men i den spanske udgave forsvinder advokaten , nu er der ikke lngere nogen advokat .
<P>
Fru formand - De har sagt det mange gange - dette er et meget alvorligt problem .
I denne sag finder jeg , at de sprogkyndige jurister br udfre et meget omhyggeligt arbejde for at n frem til en rimelig udgave .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Helt bestemt , fru Palacio Vallelersundi , det er jo ikke frste gang , og det er faktisk meget bekymrende .
Vi vil tage fat p dette problem , og vi vil kontrollere samtlige oversttelser .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Fru formand , jeg vil bare gerne tilslutte mig fru Palacio Vallelersundi , her inden afstemningen begynder , og sige , at jeg meget beklager , at Rdet ikke er til stede under denne debat om s vigtige afstemninger angende den tredje sjle .
<P>
Jeg vil gerne have , at De , fru formand , tilkendegiver over for Rdet , at vi gerne ser , at det er til stede ved sdanne afstemninger i fremtiden .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Det er ganske rigtigt , jeg er udmrket klar over , at Rdets fravr ikke er normalt , og jeg vil lade det det vide p en meget bestemt mde .
<P>
ndringsforslag 31
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , jeg vil gerne tilfje , at jeg i stningsleddet - jeg vil lse det p fransk , da det er den udgave , jeg har ved hnden - " s ' il est exig par le droit de l ' Etat membre requis ou requrant que la personne donne son consentiment " nsker at f tilfjet ordene " par le droit de l ' Etat membre requis ou requrant " .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Fru formand , jeg vil blot sige , at jeg tidligere i kampens hede glemte at sige til Dem , at der i sidste afsnit i den spanske udgave af min betnkning om underskud er en fejl : I stedet for at der str " la propuesta nos parece correcta " ( forslaget forekommer os korrekt ) , har man glemt et " s " , s der str " la propuesta no parece correcta " ( forslaget forekommer ikke korrekt ) , og det er lige det modsatte .
Det var for at rette dette , ikke andet .
<P>

<P>
Forslag til beslutning ( B5-0132 / 2000 ) af Bonino m.fl. for TDI-gruppen om Kommissionens meddelelse om de strategiske ml for de fem kommende r
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0136 / 2000 ) af Queiro , Muscardini og Berthu for UEN-gruppen om Kommissionens strategiske ml for perioden 2000-2005
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0142 / 2000 ) af Hautala , Lannoye og Maes for gruppen Verts / ALE om de strategiske ml for perioden 2000-2005
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<P>
Forslag til flles beslutning om Kommissionens strategiske femrsprogram
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Forslag til flles beslutning om sammenhngen mellem de forskellige politikker
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0125 / 2000 ) af Dupuis m.fl. for TDI-gruppen om FN ' s menneskerettighedskomit
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Fru formand , jeg ville ikke forstyrre Dem under afstemningen lige fr , men jeg har lagt mrke til , at koncentrationen bliver lidt mindre , og at De konstant , da det drejede sig om ndringsforslagene fra Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance kun nvnte De Grnne .
Vi er en enhedsgruppe med forskelligartethed .
Det vil vi gerne udtrykke over for Parlamentet .
Jeg anmoder Dem om at bruge den fulde betegnelse p vores gruppe .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Udmrket , det vil jeg gre .
<P>
Forslag til flles beslutning om menneskerettigheder
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0032 / 2000 ) af Corrie for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om resultaterne af Den Paritetiske Forsamling AVS-EU ' s virksomhed i 1999
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0031 / 2000 ) af Swoboda for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om henstilling med henblik p Rdets afgrelse om bemyndigelse af Kommissionen til at fre forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ( SEK ( 1999 ) 1279 - C5-0166 / 1999 - 1999 / 2121 ( COS ) )
<P>
ndringsforslag 6
<SPEAKER ID=65 NAME="Swoboda">
Fru formand , jeg har et mundtligt ndringsforslag eller egentlig en prcisering , fordi den pgldende passage er formuleret forskelligt i forskellige oversttelser .
Jeg hber , forslagsstilleren kan tilslutte sig . I andet punktum skal det hedde : " ...
, weshalb diese Hilfen " ( derfor m den ydede bistand ) , derefter stryges " ohne Bedingungen und " ( vre uden betingelser og ) , og det gr videre med " ohne Abhngigkeit von reziproken Anweisungen von seiten des Geberlandes gewhrt werden mssen " ( ikke vre afhngig af gensidige ordrer fra donorlandet ) .
P engelsk ville det hedde " and therefore that the aid must not be dependent on the reciprocal orders from the donor countries " .
Med denne prcisering vil vi ogs stemme for .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Hvis ingen har indvendinger imod indleveringen af dette mundtlige ndringsforslag , betragter jeg det som accepteret .
<P>
( Forslaget vedtoges ) - ndringsforslag 9
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Jeg vil blot prcisere , at vi - her er det oversat forskelligt - i alle tilflde benytter det offcielle navn FYROM ( Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ) .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Selvflgelig , jeg tror ikke , det kan give nogen problemer .
<P>
( Forslaget vedtoges ) ( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0021 / 2000 ) af Frassoni for Udvalget om Forfatningssprgsml om aftalen mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen om gennemfrelsesbestemmelser til Rdets afgrelse af 28. juni 1999 - " komitologi " ( 1999 / 468 / EF - ACI 1999 / 2202 )
<SPEAKER ID=69 NAME="Frassoni">
Fru formand , med hensyn til denne aftale vil jeg gerne understrege , at der et problem med oversttelserne . Det er ndvendigt at tage udgangspunkt i den franske eller italienske udgave , eftersom den tekst , der vedtages af Parlamentet , ogs vil vre gldende for Kommissionen .
<P>
Vi er stdt p forskellige problemer med visse andre sprog , men vi har ikke kunnet kontrollere dem alle , og jeg beder Dem derfor indtrngende om at vre opmrksom p den slags problemer .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Udmrket , fru Frassoni , jeg takker Dem for disse prciseringer , som vi vil vre meget opmrksomme p .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Formanden .
Fr vi gr over til stemmeforklaringerne , har jeg en rkke indlg til forretningsordenen .
Jeg giver ordet til hr . Gorostiaga Atxalandabaso .
<P>
Jeg m konstatere , at han har forladt salen , og vi gr derfor nu over til stemmeforklaringerne .
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte ja til betnkningen af Schmidt om en regulering af investering i vrdipapirer , for som jeg sagde her i Parlamentet i morges , er det efter min mening meget vigtigt , at EU-borgernes penge bliver brugt p en fornuftig mde .
Der er for en stor dels vedkommende tale om ldre borgere og pensionister , som nsker at kunne leve lykkeligt , nr de er get p pension , og som efter de vanskeligheder , de er stdt p i lbet af deres arbejdsliv , endelig har opnet konomisk tryghed .
<P>
Reguleringen af investering i vrdipapirer , som for en stor dels vedkommende foretages af ldre , der er get p pension , er sledes et stort fremskridt for Den Europiske Union .
<P>
Betnkning af Schmidt ( A5-0025 / 2000 )
<SPEAKER ID=72 NAME="Schrling">
Betnkningen af Schmidt er en forbedring af Kommissionens forslag .
Jeg modstter mig ikke en opdatering af de flles minimumsregler for , hvordan et investeringsinstitut kan f et skaldt EU-pas .
Jeg anser det imidlertid ikke for passende at gre dette , fr alle medlemslande har godkendt kommissr Montis forslag om minimumsskatter p kapital .
Betnkningen bidrager i sin nuvrende form til en yderligere liberalisering af kapitalmarkederne , selvom det vigtigste burde vre at tjle dem .
<P>
Jeg har derfor som hele Verts / ALE-gruppen stemt nej til forslaget om ndring af direktiv 1 og undladt at stemme om forslaget om ndring af direktiv 2 .
<P>
Betnkning af Brok ( A5-0029 / 2000 )
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , her p det seneste har man talt meget om vigtigheden af EU ' s udvidelse .
Vi str nu over for Malta og Cypern , som er to stater , der er klar til at blive optaget .
Da procedurernes kompleksitet er blevet betydeligt mindre , stemte jeg ja til betnkningen . Det gjorde jeg ikke bare , fordi man med dette forslag imdekommer disse ansgerlandes krav om samhrighed , men ogs fordi dette efter min mening skal udgre en opfordring fra Parlamentet til Rdet og Kommissionen om , at man snarest muligt lader ogs Cypern og Malta blive fuldgyldige medlemmer af vores Europiske Union .
<SPEAKER ID=74 NAME="Caudron">
Det er med stor tilfredsstillelse , jeg har modtaget denne betnkning om frtiltrdelsesstrategien for Cypern og Malta , hvis tiltrdelse er vital for EU ' s fremtid i Middelhavsomrdet .
Formlet med dette forslag til forordning er at gennemfre det frste program , der igangstter strategien for Cypern og Malta fra og med r 2000 gennem en periode p fire r ( 2000-2004 ) .
Forslaget sigter dermed mod at lette en tilnrmelse af lovgivningerne i forhold til gldende fllesskabsret samt den korrekte anvendelse af denne .
<P>
Dette er et nyt skridt i forlngelse af det , der blev taget i december mned p Det Europiske Rd i Helsinki . Dr besluttede man p baggrund af de fremskridt , Malta havde gjort , at bne bilaterale konferencer fra og med februar 2000 , hvilket vil sige i slutningen af denne mned , med henblik p at indlede forhandlinger om vilkrene for tiltrdelse af Unionen og for at foretage de ndvendige justeringer .
<P>
Selvom Det Europiske Rd , hvad angr Cypern , har fastholdt , at en politisk lsning vil lette Cyperns tiltrdelse af Den Europiske Union , vil dets afgrelse om tiltrdelsen blive truffet , uden at ovenstende er en forhndsbetingelse , og det glder jeg mig over .
Jeg har altid anset det for at vre fuldstndig uretfrdigt som udgangspunkt at gre starten p forhandlingerne med Cypern betinget af en afklaring af den situation , der bestr i , at en tredjedel af denne republiks landomrde er besat af Tyrkiet .
<P>
Mere generelt er det rigtigt , at disse to landes sociokonomiske situation er langt mere gunstig , end det er tilfldet for de vrige ansgerlande .
De er allerede blevet indrmmet teknisk og konomisk bistand for at indarbejde fllesskabsretten i deres lovgivning .
Denne bistand er blevet ydet frem til slutningen af 1999 under budgetposten fjerde finansprotokol ( B7-4011 ) .
Disse to lande er ligeledes berettigede til konomisk sttte under Meda-programmet ( B7-4012 ) .
<P>
Under frste- og andenbehandlingen af budgettet for 2000 har Europa-Parlamentet understreget , at den nye " frtiltrdelsespost " ( B7-0 ) , som Kommissionen havde foreslet i sit forelbige budgetudkast , ikke burde vre begrnset til de associerede central- og steuropiske lande , men ogs udstrkkes til at glde for Malta og Cypern .
P grund af Rdets afvisning af at forhandle den ndvendige revision af loftet i udgiftsomrde 7 ( frtiltrdelse ) under de konomiske perspektiver accepterede Parlamentet dog som noget helt ekstraordinrt , og det vil jeg gerne understrege , at finansiere disse udgifter under udgiftsomrde 4 ( eksterne aktiviteter ) under de konomiske perspektiver for r 2000 .
<P>
Parallelt hermed har Europa-Parlamentet skabt et nyt budgetafsnit for " frtiltrdelsesstrategien for Middelhavslandene " ( B7-04 ) . Inden for dette afsnit er der oprettet to nye artikler om frtiltrdelsesstrategien for Malta og Cypern , mens vi venter p , at Kommissionen efter topmdet i Helsinki fremlgger det ndvendige juridiske grundlag samt revisionen af loftet i udgiftsomrde 7 under de konomiske perspektiver .
<P>
Det foreliggende forslag til forordning skal udgre en del af dette juridiske grundlag !
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Jeg glder mig over hr . Broks betnkning , som med sine ndringsforslag sttter Kommissionens forslag , der skal forberede Cyperns og Maltas medlemskab af EU .
<P>
Pakken vil sikre ca . 15 millioner euro i alt til de to lande i indevrende r .
Men det m beklages , at Kommissionen har undladt at sikre en finansiering over flere r og i stedet besluttet at bevilge midler r for r .
Det m have indvirkning p Maltas og Cyperns mulighed for at planlgge deres udgifter .
<P>
Finansieringen vil give teknisk og finansiel bistand , som vil stte de to er i stand til at imdekomme kravene i acquis communautaire .
I betragtning af , hvor langt disse to lande allerede er i sammenligning med andre ansgere , br det let kunne stte dem i stand til " teknisk og administrativt " at vre klar til medlemskab ved udlbet af det femrige program .
<P>
Betnkning af Cederschild ( A5-0020 / 2000 )
<SPEAKER ID=76 NAME="Caudron">
Som medlem af Udvalget om konomi og Valutasprgsml i den foregende valgperiode glder jeg mig over vedtagelsen af denne rammebeslutning , der sigter mod at styrke beskyttelsen af vores enhedsvaluta .
Unionen br anvende alle de midler , den har til rdighed for at garantere valutaens beskyttelse imod forfalskninger .
Forbrugerne og de handlende er ikke virkeligt fortrolige med euroen . Det er derfor temmelig let at stte falske euro i omlb i supermarkederne , p vekselkontorerne og i bankerne , uden at man opdager det med det samme .
At mnterne kan have en national side , gr dem endda endnu svrere at identificere .
<P>
EU ' s oplysningscentre , der allerede er meget vsentlige faktorer i arbejdet med at bevidstgre borgerne om enhedsvalutaen , vil styrke kampagnen med hensyn til at gre folk opmrksomme p falskmntneri .
P et andet niveau er det ndvendigt at sikre et samarbejde mellem EU ' s og de nationale institutioner og oprette et informationssystem , der gr det muligt at indsamle og udveksle oplysninger om falskmntneri .
<P>
Strafferetligt er det ogs ndvendigt at srge for srlige foranstaltninger for at beskytte euroens indfrelse . Det er i den forbindelse , Europa-Parlamentet har fremlagt sit forslag til rammebeslutning , der sigter mod at styrke strafferammen for beskyttelse mod falskmntneri .
<P>
Hensigten med rammebeslutningen er at supplere bestemmelserne i den internationale konvention af 20. april 1929 om at kontrollere falskmntneri og at fremme medlemsstaternes anvendelse af denne .
Den enkelte medlemsstat skal tage de ndvendige forholdsregler for at sikre , at de overtrdelser , der er forudset i rammebeslutningen , bliver straffet .
Overtrdelserne skal ligeledes kontrolleres , hvis de drejer sig om de kommende sedler og mnter benvnt i euro og begs fr den 1. januar 2002 .
Dette er et grundlggende element i ordningen !
<P>
Jeg kan kun vre enig med ordfreren , nr hun beklager , at de nuvrende nationale valutaer , som euroen skal aflse , ikke er beskyttede .
Man m jo vre klar over , at de nationale valutaer fortsat kan veksles gennem en periode p 20 r !
De br derfor vre beskyttede af en straffelov imod forfalskninger , nr de ikke lngere er i omlb .
<P>
Det ville ogs vre nskeligt og i Unionens interesse , at alle medlemsstaterne deltager i beskyttelsen af euroen , isr Sverige , Danmark , Det Forenede Kongerige og Grkenland , fordi disse lande ikke indfrer euroen fra og med den 1. januar 2002 .
<P>
Selvom forslaget til rammebeslutning er et skridt i den rigtige retning , njes man med at styrke den strafferetlige beskyttelse . Faktisk forsger man at harmonisere den materielle strafferet ved at faststte minimumsbestemmelser .
Der eksisterer sledes fortsat ikke ensartede strafferetlige bestemmelser om falskmntneri , men 15 forskellige nationale ordninger .
Dette tydeliggr det mere generelle problem med den ndvendige strafferetlige harmonisering , som Det Europiske Rd i Tampere udtrykte nske om .
<SPEAKER ID=77 NAME="Bonde, Eriksson Frahm Krarup Okking Sandbk">
. Cederschilds betnkning er udtryk for en hjst besynderlig logik : EU indfrer en flles mnt - risikoen for falskmntneri ges - falskmntneri mod euroen opfattes som en forbrydelse mod hele EU - straffen m derfor vre ens i medlemslandene .
Strafferetlig harmonisering eller indfrelse af retslige mindstenormer skal ikke legitimeres med baggrund i selvskabte problemer , men ud fra en fornufts- og ndvendighedsbetragtning .
Der er intet , der taler for , at medlemslandenes retsprincipper , retstraditioner og nje afpassede retssystemer skal sttes over styr med baggrund i en allerede velkendt forbrydelse som falskmntneri .
Med baggrund i den internationale konvention af 20. april 1929 kan der heller ikke opst uklarhed om , hvilket land der skal behandle en eventuel straffesag .
Vi stemmer derfor imod betnkningen og m kraftigt opfordre til , at iden om strafferetlig harmonisering p et s skrbeligt grundlag opgives , og at der i stedet fokuseres p forebyggelse af det aktuelle problem .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Jeg glder mig over dette forslag om at beskytte euroen mod falskmntnere .
Nr sedlerne og mnterne kommer i omlb efter 1. januar 2002 , m man gre alt , hvad der er muligt , for at sikre den strst mulige tillid til euroen .
<P>
Betnkning af Di Pietro ( A5-0019 / 2000 )
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , som reprsentant for pensionistpartiet har jeg flere gange sagt i udvalget , at EU skal gribe ind med hensyn til reguleringen af de ldres tilvrelse , pensionerne og pensionsreglerne samt - sdan som det sker i jeblikket - med hensyn til samordningen .
P samme mde mener jeg , nr det glder det strafferetlige omrde , som vi har drftet i dag , at man ikke kun br samordne de forskellige administrative straffelovssystemer , men at det ogs er ndvendigt , at man endelig nr frem til en udarbejdelse af nogle flles bestemmelser . Det , der betragtes som en lovovertrdelse i Italien , br betragtes p samme mde i Storbritannien , Spanien osv .
<P>
Som EU ' s Parlament og som reprsentanter , der er valgt af borgerne , br vi efter min mening gre den strst mulige indsats for , at vi fr en Europisk Union , der srger for en lovgivning p alle omrder af borgernes liv , ikke bare p pensionsomrdet , men ogs p retsomrdet .
<SPEAKER ID=80 NAME="Schrder, Ilka">
Vi stemmer imod denne betnkning , for ved at tillade aflytning af telekommunikation i udlandet og indfre omvendt bevisbyrde vil konventionen skabe juridisk grundlag for omfattende aflytningsoperationer i EU .
Det betyder , at et europisk aflytningssystem som det transatlantiske spionsystem Echelon bliver helt lovligt .
<P>
Denne konvention vil fre til grove krnkelser af privatlivets fred . Det en vsentlig trussel mod de borgerlige frihedsrettigheder i EU .
<P>
Flgende punkter er ogs uacceptable for os : flles undersgelseshold , kontrol med aflevering , skjulte undersgelser , mangel p prcision i teksten angende konventionens rkkevidde , mangel p respekt for princippet om proportionalitet og mangel p demokratiske garantier .
<P>
Beslutning om Kommissionens strategiske ml for perioden 2000-2005
<SPEAKER ID=81 NAME="Banotti">
Kommissr Prodi har ppeget , at " Afrika er vores ansvar " og tilsyneladende ikke USA ' s eller andre strre landes .
<P>
Jeg arbejdede i Afrika for 30 r siden , og da var det fattigt og underudviklet , men problemerne er mere katastrofale nu .
<P>
Sidste r dde 2 millioner mennesker af aids i Afrika og ca . 200.000 i krige .
<P>
I Zambia er 25 % af lrerne dde af aids .
<P>
I nogle lande havde brn bedre muligheder for grundskoleuddannelse og hjlp under sygdom for 20 r siden , end de har i dag .
<P>
Vores politik i Afrika mangler sammenhng .
Der foregr utrolig meget dobbeltarbejde .
Desuden er gldsbyrden stadig en hindring for virkelig udvikling .
<P>
Det er indlysende klart , at Afrika er blevet det glemte kontinent .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
I sin meddelelse om de strategiske ml for perioden 2000-2005 gentager Kommissionen , at det er ndvendigt at gre EU til en " global aktr " , der taler med en kraftig stemme p verdensplan .
<P>
Hvad er formlet med denne globale aktr ?
Borgerne vil uden tvivl forvente et svar i retning af : " et bedre forsvar af landene i EU " , fordi det er det traditionelle og vsentligste forml med politiske sammenslutninger .
Men denne stning optrder overhovedet ingen steder .
Vi finder kun vage formuleringer om " strategiske partnerskaber " og de nye muligheder for at udvikle handlen , som tilsyneladende vil gre det muligt at skabe den totale integration i EU .
Mangelen p et overordnet ml er meget afslrende .
Det viser en af de vigtigere brist i Den Europiske Union , en brist , der ikke er srlig kendt og nsten altid underforstet , men som udgr en stor del af forklaringen p borgernes manglende interesse .
<P>
I arbejdsprogrammet for r 2000 , der er vedlagt de strategiske mlstninger , finder vi et afsnit , der i den forbindelse er meget afslrende .
I omtalen af det afgrende sprgsml , forholdet til USA , nvner Kommissionen denne eneste prioritet : " Vi vil bestrbe os p at mindske og s vidt muligt eliminere de uoverensstemmelser , der optrder inden for den transatlantiske handel " ( side 4 ) .
Dr , hvor man ville have forventet en fast erklring , der viste viljen til at forsvare EU-borgernes interesser i de mange aktuelle handelskonfrontationer ( for ikke at nvne andre punkter ) , finder vi kun en vilje til at eliminere konflikterne , hvilket ikke tyder p nogen srlig stor kampvilje hos Kommissionen .
<P>
Hvorfor denne underlige samtidighed i integration og tabet af forsvarsinstinktet ? Jeg vil nvne tre rsager : 1 ) EU ' s institutioner nsker at g uden om nationerne , hvorved de isolerer sig fra befolkningerne , og de bliver dermed bjelige over for udenlandske interesser .
2 ) De personer , der arbejder i disse institutioner , fr , nr de engang er afsondrede fra befolkningerne , for vane ikke at argumentere udelukkende til forsvar for disse befolkninger , men som internationale funktionrer , der har ansvar for at regulere et globalt system . 3 ) Det er muligt , at integrationen mske p den ene side skaber stordriftsfordele og get produktivitet , men p den anden side frer den til et langt strre tab .
Ved at forkaste nationerne , forkaster man nemlig ogs den omfattende solidaritet og dermed viljen til at forsvare sig samlet .
<SPEAKER ID=83 NAME="Caudron">
Jeg deler den dybe og kraftige utilfredshed , mange har givet udtryk for under debatten .
Jeg forstr selvflgelig godt det aktuelle pres , og jeg vil gerne forst risikoen for et nederlag ...
<P>
P den anden side har erfaringen overbevist mig om , at beskedne ambitioner i politik aldrig frer til succes !
Jeg vil ikke lngere sige , at jeg er skuffet , idet jeg for at vre det , skulle have haft et hb , hvilket efter indsttelsesforhandlingerne ikke er tilfldet for mit vedkommende .
<P>
Hvad angr fremtiden , er jeg overbevist om , at nr Kommissionen viser sig at vre ude af stand til at handle imod fascismen i strig , vil kun en blokering af liberaliseringen af enhedsmarkedet kunne udgre et sundt elektrochok i hjertekulen af alle EU ' s lande .
<SPEAKER ID=84 NAME="Cossutta">
P de italienske kommunisters vegne vil jeg gerne give udtryk for stor utilfredshed med indholdet i det dokument , der iflge forventningerne skulle indeholde de strategiske retningslinjer for Europa indtil 2005 .
<P>
Om beskftigelsen vil jeg gerne sige , at forbindelsen mellem en konomisk vkst og en stigning i beskftigelsen efterhnden ikke har haft hold i virkeligheden i mange r . Alligevel foreslr man den igen som en lsning - der har vist sig at vre virkningsls - p det meget alvorlige arbejdslshedsproblem , og det selvom formanden er en dygtig konom .

<P>
Hvad pensionerne angr , str der i dokumentet , at medlemsstaterne vil have ansvaret for moderniseringen af de sociale sikringssystemer , selvom netop Kommissionen har grebet ind i Italiens tilflde og gentagne gange bedt om en hurtig ndring af pensionssystemet med det forml at mindske rettighederne og pensionsbelbene .
<P>
Og det selvom netop formand Prodi - med sin vigtige ledelse af den italienske regering i de r - godt er klar over , hvilke og hvor mange ofre vores medborgere blev bedt om at bringe og bragte for at komme med i euroen , og hvilken vigtig rolle Italien spiller i Europas udvikling .
Netop derfor kan vi ikke acceptere , at man opfordrer til at skre endnu mere ned p pensionerne .
Der eksisterer en aftale om dette sprgsml , hvor der tages hjde for en gennemgang i 2001 . Den aftale m ikke revideres n dag tidligere .
I vrigt er udviklingen i disse omkostninger fuldstndigt under kontrol .
Kommissionen br derfor holde sig fra denne uacceptable ideologiske indfaldsvinkel og fra disse bekendtgrelser , der skaber ustabilitet og usikkerhed blandt borgerne .
<P>
Nr jeg nvner Italien , er det ikke kun , fordi formanden har et godt kendskab til det , men ogs fordi det fremgr af Fllesskabets oplysninger ( Eurostat ) , at Italiens udgifter til velfrd - der i jeblikket ligger p 25,9 % - ikke blot har vret lavere end EU-gennemsnittet ( 28,2 % ) siden 1990 , men ogs er meget lavere end udgifterne i de lande , der betragtes som frende , ssom Tyskland ( 29,9 % ) og Frankrig ( 30,8 % ) .
<P>
Hvad Europas rolle angr , skal det frst og fremmest sls fast , at Europa afviser krig som en lsning p internationale konflikter . Herefter kan man s tale om Europas " militre " rolle .
<P>
Med hensyn til landbrug og sundhed har vi et andet syn p dette sprgsml end Kommissionen . For os er der ikke noget , der hedder forbrugere , men derimod noget , der hedder borgere , som nsker at spise sund mad og produkter , hvor der ikke lgges vgt p konkurrencedygtighed , men p sundhed , kvalitet og respekt for miljet , og det er i vrigt faktorer , der skaber beskftigelse .

<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Kommissionsformand Prodi prsenterede i gr et imponerende program , som han derefter forklarede .
Der er endnu kun tale om hensigtserklringer , som skal flges op af handling .
I betragtning af kommissionsformandens engagement er der for jeblikket ingen grund til at betvivle , at disse handlinger vil blive udfrt .
<P>
Formanden skal desuden have tak for sin korrekte holdning i sprgsmlet om den indenrigspolitiske situation i strig .
Jeg forsgte i gr at flge hans tale opmrksomt , men alligevel kan jeg muligvis have overhrt noget .
I forbindelse med respekten for de grundlggende vrdier i EU forklarede formanden p ny sin holdning over for strig .
Jeg hrte imidlertid ingenting om begivenhederne i Spanien , begivenheder , som ikke blot ikke har fundet sted i strig , men som jeg med sikkerhed kan hvde , heller ikke vil finde sted .
De er utnkelige i det demokratiske strig .
<SPEAKER ID=86 NAME="Lienemann">
De forslag til handling og program , som hr . Prodi har fremlagt , er ekstremt uprcise , og det sociale sprgsml er endnu en gang fravrende .
Dette ord synes i vrigt at vre forvist fra Kommissionens ordforrd , s meget mere som det vrimler med liberale og amerikanske henvisninger .
<P>
Romani Prodi genanvender et " regeringskoncept " , der er blevet s hrdt kritiseret , fordi det stter plankonomi hjere end et velfungerende demokrati , og fordi det henviser til et begreb defineret af IMF , hvor det ideologiske indhold er totalt domineret af liberalisme og monetarisme .
Udskridningen er kun semantisk .
Den eneste logik , der trnger sig p ved lsning af dette dokument , er at flge de store markeder , en generel deregulering , og det har intet at gre med den nyorientering af EU ' s politik , som vores medborgere havde hbet p .
Prodi taler kun om " mekanismer " og " strukturer " , men definerer intet afbalanceret projekt , der opfylder vores befolkningers forventninger .
<P>
Udvidelsen lader til at vre et ml i sig selv . Men hvis man ikke tager beslutning om en social politik , flles vrdier og en institution , der styrker samhrigheden og demokratiseringen i Unionen , vil det EU , Prodi efterlader sig ved slutningen af sit formandskab , risikere kun at vre et flles markedsomrde , der indgr i en generel globalisering , og ikke det skbnefllesskab , vi hber p .
<P>
Endelig kan Romani Prodis eftergivenhed over for den strigske regering i form af en overdreven juridisk indstilling ( som i vrigt ikke p nogen mde forpligter til at sende en lyknskning ) i sig selv berettige til et mistillidsvotum .
<SPEAKER ID=87 NAME="Krivine og Vachetta">
EU bekendtgr uden beskedenhed sine ekspansionistiske ambitioner .
Kommissionens ml for de kommende fem r er at blive en " global aktr " ved at udvise et " gte lederskab p den globale arena " .
EU ' s natur har ikke ndret sig .
Den har siden starten handlet i forhold til nogle f dusin store finans- og industrigrupper samt deres pressionsgrupper .
Men Prodi-Kommissionen vil nu omdanne EU med henblik p at bejle til et globalt medlederskab sammen med USA samtidig med , at den konkurrerer med og udfordrer USA .
<P>
Denne nye imperiepolitik slr til lyd for en nyorganisering af EU ' s og de nationale institutioner , en styrkelse af statsmagten , en opskruet konkurrence , oprettelsen af en EU-hr og en nyfordeling af de konomiske midler .
At man s samtidig vover at pst , at man forsvarer en " europisk socialmodel " , er en skammelig lgn , for jo mere EU bekmper USA , jo mere kommer den til at ligne dens kloning .
<P>
Vi stemmer imod disse ml , for vi bekmper denne politik i Parlamentet og p gaden .
Udarbejdelsen af et europisk charter for grundlggende rettigheder er den eneste lille lysstrle i denne politik , men endnu en gang er der intet planlagt , for at det bliver EU ' s befolkninger , der tager sig af dette og p demokratisk vis selv tager en beslutning .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="PT" NAME="Queir og Ribeiro e Castro">
Vi undlader at stemme for beslutningsforslaget af flgende grunde :
<P>
For det frste understreger beslutningsforslaget ikke tilstrkkeligt tydeligt , hvor vage de prioriteringer og ml er , som kommer til udtryk i Kommissionens program .
<P>
Derefter mener vi , at det vigtigste sprgsml , som Kommissionen str over for , nr den skal fastlgge prioriteringerne for de nste fem r , er dens rolle i de interinstitutionelle relationer inden for EU - og hr har hverken programmet eller beslutningsforslaget noget at meddele .
<P>
Efter vores opfattelse vil det vre bestemmende for Kommissionens rolle i den nrmeste fremtid , at en del af det politiske initiativ i EU-sammenhnge er vendt tilbage til medlemsstaterne som flge af Santer-Kommissionens fiasko .
Vi ser dette som noget meget positivt , da de nationale parlamenter , som regeringerne afhnger af , p den mde vil kunne blive ved med at hvde deres uomgngelige demokratiske mandat i opbygningen af Europa .
Sagen er jo , at Europa-Parlamentet stadig ikke har vundet offentlighedens tillid eller overhovedet dens interesse i de forskellige lande , der endnu ikke tnker i europiske baner , sledes som den ringe deltagelse i de sidste valg til Europa-Parlamentet viser .
Det , som det alts drejer sig om , er at styrke samarbejdsmekanismerne mellem medlemsstaternes regeringer og give det strre sammenhng , benhed og demokratisk karakter .
<P>
Vi er glade for Romano Prodis indsats for at forbedre Kommissionens image i offentligheden og for , at den har til hensigt at komme overens med Europa-Parlamentet og Rdet .
Vi mener imidlertid , at det er reformen af det mellemstatslige samarbejde , der br prioriteres hjest , navnlig gennem oprettelsen af et ministerrd for Europa , som internt og i koordinering med de vrige europiske institutioner kan varetage ansvaret for , at Det Europiske Rds beslutninger fres ud i livet .
<P>
Betnkning af Corrie ( A5-0032 / 2000 )
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , arbejdet i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU i 1999 har vret prget af en stigende usikkerhed med hensyn til varigheden af den samarbejdsmodel , der er udsprunget af Lom-aftalerne .
Siden 1994 har Den Paritetiske Forsamling - gennem en frste resolution , som Dominique Souchet i hj grad har medvirket til - vret bekymret over de forudsigelige konsekvenser af Uruguay-runden , der var i modstrid med selve princippet for fllesskabsprferencen , der er absolut afgrende for dette samarbejde .
Gennem to r er denne bekymring blevet mere konkret , og banantvisten er dens tydeligste udtryk .
Udviklingslandene anmodes om at tilpasse sig handelsliberaliseringen p trods af deres skrbelige konomier .
<P>
Selvom betnkningen af hr . Corrie udtrykker denne situation ganske udmrket og endnu en gang bekrfter , at Den Paritetiske Forsamling er tilhnger af lommodellen , fremhver den p den anden side ikke i tilstrkkelig grad et andet problem , der helt rligt ogs skyldes det fejlagtige liberalistiske koncept for fri handel , og den manglende sammenhng med de regionale handelsaftaler , EU har indget .
Samarbejdsaftalen med Sydafrika er det bedste eksempel p dette .
Rdet har faktisk godkendt denne aftale forhandlet af Kommissionen , selvom landbrugsdelen , der dog er afgrende vigtig , endnu ikke er afsluttet .
<P>
Som hr . Paul-Marie Coteaux sagde i sit indlg i gr og i sine ndringsforslag , sprger man sig selv , hvilken politisk sammenhng denne blankocheck kan svare til .
Det er meget bekymrende , s meget mere , som det lader til , at der er ved at blive udarbejdet en aftale af samme type med Mexico .
<P>
Det er heller ikke muligt at sttte ordfreren , nr han anmoder om , at Den Europiske Udviklingsfond indlemmes i EU ' s budget .
Vi nsker at bevare den enkelte medlemsstats klare engagement og ansvar , der muliggr den mellemstatslige karakter .
Vi har desvrre set for mange eksempler p omledning af kollektiv sttte , som ingen flte sig ansvarlig for , og vi vil ikke udvide dette katastrofale system til ogs at glde for EUF .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Fru formand , jeg glder mig over hr . Corries betnkning , som er en afbalanceret vurdering af det arbejde , Europa-Parlamentet har udfrt i det sidste r .
<P>
Betnkningen kommer lige efter , at man er net til enighed om at forny den eksisterende Lom-konvention , der udlber ved udgangen af denne mned .
Den nye aftale sikrer et udviklingsbudget p 13,5 milliarder euro over de nste syv r .
Det er af afgrende betydning , at disse penge bruges til gavn for de fattigste grupper og enkeltpersoner i AVS-landene .
Man m kraftigt bestrbe sig p at udrydde korruption og spild .
De civile samfund m involveres i planlgningen og gennemfrelsen af disse projekter .
<P>
Beslutningen om at medtage en bestemmelse , der tvinger AVS-landene til at tage illegale indvandrere i Fllesskabet tilbage , er foruroligende , og m gennemfres med den strste forsigtighed .
Jeg hber , at vi inden udlbet af denne nye Lom-konvention vil vre i stand til at byde Cuba velkommen som fuldt medlem .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
I det flles FN-program om aids vurderede man , at der ved udgangen af 1998 i alt var 33,4 millioner mennesker i verden , der var hiv-smittede .
Over 95 % af alle hiv-smittede lever i udviklingslandene , og landene syd for Sahara er den vrst ramte region i verden .
Mens kun ca . 10 % af verdens befolkning bor i landene syd for Sahara , boede 70 % af alle , der blev smittet med aids-virus i 1998 , dr .
80 % af de 13,9 millioner aids-relaterede ddsfald i verden er foreget i denne region .
<P>
Aids-problemet i Afrika er ikke bare et privat problem eller et , der angr folkesundheden , men et udviklingsproblem .
Virkningerne af den omfattende aids-epidemi indebrer , at fremskridt i udviklingsanliggender i landene syd for Sahara bliver neutraliseret eller bliver til tilbageskridt .
Af de data , jeg refererer til i dag , fremgr det klart , at denne sygdom rammer de udviklingslande , der er drligst i stand til at reagere p dens vidtrkkende implikationer , srlig hrdt .
Det er klart , at udbredelsen af aids i landene syd for Sahara er forbundet med fattigdom .
Aids-behandlinger , som kan koste op til 18.000 dollars om ret pr. person , er helt klart ikke noget , som lande , hvis rlige sundhedsbudget kan vre p mindre end 5 dollars pr. person , har rd til .
<P>
Det phviler Den Europiske Union og FN at tage fat p dette sociale og delggende problem p en grundig og strategisk mde .
Vi m frst og fremmest sikre , at de basale behov for de fattigste mennesker i de lande , der er vrst ramt af aids , bliver fuldt ud imdekommet .
Det drejer sig bl.a. om Etiopien , Lesotho , Mozambique , Tanzania , Uganda og Zambia .
Oplysning om forebyggelse br begynde tidligt i grundskolen i disse lande .
Man m give de rigtige oplysninger om de sundhedsmssige virkninger af aids til brn i grundskolen ved hjlp af lrere , som ikke har problemer med de oplysninger , de prver at kommunikere .
<P>
Man m sttte sundhedsvsenets og ngo ' ernes personale og give dem de ndvendige ressourcer til at behandle patienterne effektivt og tilstrkkeligt .
Det er af afgrende betydning , at disse grupper kan f de ressourcer , de har brug for , hvis de skal vre effektive .
P mere centralt niveau er der behov for mere effektiv koordinering mellem de regeringer , der yder bistand , internationale ngo ' er , lokale ngo ' er og initiativer fra den private sektor , s de sparsomme ressourcer ikke spildes .
<P>
De svage konomier bliver yderligere svkket i Afrika af aids .
De knappe ressourcer bliver endnu knappere .
I de lande , som har de hjeste aids-tal , er 50 % eller mere af hospitalssengene nu optaget af folk , der lider af en aids-relateret sygdom .
<P>
For at g over til noget helt andet vil jeg gerne sttte Cubas medlemskab som et AVS-land inden for rammerne af den nye Lom-konvention , der snart vil blive indget mellem Den Europiske Union og lande i Afrika , Caribien og Stillehavsomrdet .
Jeg ved , at dette i nogen grad er kontroversielt , isr p grund af USA ' s regerings holdning til Castro-regimet .
Men ved denne lejlighed vil Den Europiske Union insistere p at indfre politiske kriterier i Lom-konventionen .
Kriterier om god regeringsfrelse , som i grove trk dkker sprgsml om flygtninge , korruption , menneskerettigheder og demokrati , vil blive en del af den endelige aftale mellem Den Europiske Union og alle lande fra Afrika , Caribien og Stillehavsomrdet , der underskriver Lom-konventionen .
<SPEAKER ID=92 NAME="Carlotti">
Lom-konventionen , der er grundlaget for hele den arkitektoniske konstruktion af forbindelserne mellem EU og de 71 stater i Afrika , Vestindien og Stillehavsomrdet , udgr i dag det bedst fungerende og mest ambitise instrument til udvikling af nord- / sydforbindelserne .
Efter adskillige rs " god og trofast tjeneste " er det blevet det vigtigste symbol p EU ' s indsats til fordel for udvikling og forbedring af de fattigste landes situation .
<P>
Dette er EU ' s humane ansigt ...
<P>
Og det er ogs hele formlet med John Corries betnkning at fremhve vrdien af dette originale og mlrettede instrument og det arbejde , der udfres i Den Paritetiske Forsamling , som anvender instrumentet i praksis .
<P>
Dette er ydermere begrundet , idet den skrbelige arkitektur for denne ambitise konstruktion nu er truet .
Partnerskabet mellem EU og AVS-landene har haft hrde forhandlinger hen over rtusindeskiftet .
Jeg glder mig i dag over , at fornuften og genersiteten har overvundet vanskelighederne for at bne nye horisonter for dette partnerskab .
<P>
Mere end 30 r efter at have stiftet et enestende partnerskab mellem nord og syd er en tilpasning af et redskab , der har bevist sin duelighed og ogs sin levedygtighed , blevet uomgngelig for at tage kampen op mod nye udfordringer .
Det er grunden til , at den nye aftale , der bliver underskrevet den 31. maj p Fijierne , og som har en varighed p 20 r , er mere end blot en simpel fornyelse af de aftaler , der har styret forbindelserne mellem EU og AVS-landene .
Det er ndvendigt at bekrfte denne fornyelse .
<P>
Den stadfster med store bogstaver den politiske dimension af et partnerskab , der som det eneste i nord- / sydforbindelserne udgr et omrde for politisk dialog og udveksling .
P et tidspunkt , hvor Den Paritetiske Forsamling bner sig stadig mere for de folkevalgte fra AVS-landenes parlamentariske forsamlinger , br denne dimension ikke blot bevares , men isr fremmes .
<P>
Den Paritetiske Forsamling udgr sledes en platform , fra hvilken EU ' s lande og udviklingslandene forsvarer deres flles interesser .
Efter forvirringen i Seattle er det vores pligt fra nu af at indtage en flles holdning for at kunne udvikle regler for den globale handel og anvende disse i kampen mod fattigdommen .
<P>
Partnerskabet kan fra nu af antage en varig form . Vejen til en modernisering ligger ben :
<P>
For det frste ved - som Corrie-betnkningen anbefaler - at fremme en udvikling frem mod at indfre regionale mder for Den Paritetiske Forsamling , der gr det muligt at tilpasse arbejdsmetoderne til nye planlagte samarbejdsformer ; indfrelse af " regionale konomiske aftaler " .
Dernst ved at mlrette aktiviteterne mod mikroprojekter og bningen af det borgerlige samfund i landene i syd . Endelig ved med fasthed at vlge udvidelsen med en hurtig optagelse af Cuba , hvilket samtlige AVS-lande udtrykte nske om i Nassau , og som netop har fremsat sin formelle ansgning .
<P>
Men lad os srge for at bevare den oprindelige indstilling fra Lom-konventionen , der er rsagen til , at forbindelserne mellem EU og AVS-landene har udviklet sig til det , de er : et reelt partnerskab , der bygger p retfrdighed og gensidig respekt .
<SPEAKER ID=93 NAME="Krivine og Vachetta">
Nogle dage efter demonstrationerne i Seattle ptvang EU ' s ministre deres gamle kolonier , AVS-landene , en aftale , der er forenelig med WTO ' s regler .
Ud over en mngdemssig reduktion af disses eksport til EU ' s marked er der tale om et konstant fald i det , der kaldes " udviklingsbistand " til AVS-landene . Denne har bevget sig fra 70 % af EU ' s samlede bistand i 1986 til 30 % i 1998 .
EU foretrkker at yde sine bevillinger til steuropa , det tidligere Sovjetunionen og Asien , dr hvor man finder de mest lovende indtjeningsmuligheder .
<P>
EU-AVS-aftalerne gr grin med de demokratiske principper og kampen imod korruption , idet man skner de ansvarlige . Hvornr indfrer man sanktioner imod og kontrol med Total-Elf , der nrer de ansvarlige for borgerkrigen i Congo ?
Eller imod Shell ?
Selvom markedet angives at vre det eneste system , der styrer EU-AVS-forbindelserne , planlgger EU samtidig en politistyring af immigrationen , som i den underforstede artikel 13 , der retfrdiggr EU-landenes politik imod personer , der ikke har opholdstilladelse .
<P>
Vi accepterer ikke denne aftale , der forhindrer befolkningerne i at f midler til at opbygge samfund , der er uafhngige af de multinationale selskaber og de europiske banker .
<SPEAKER ID=94 NAME="Titley">
Hr. formand , jeg kan ikke rose de fremragende bestrbelser fra medlemmerne af Europa-Parlamentet tilstrkkeligt - heriblandt nogle af mine kolleger fra Labour - med hensyn til Den Paritetiske Forsamling AVS-EU og deres bestrbelser i retning af at sikre en ny Lom-aftale , der vil gavne nogle af de fattigste lande i verden .
<P>
Der er nok kun f af mine vlgere , der er klar over , at EU er den strste giver af bistand til andre lande i verden .
Mens andre mske har de strste raketter , har EU de strste lommer .
Det er noget , som EU med rette kan vre stolt af , og jeg mener , at vi noget tiere br gre opmrksom p det .
<P>
Labour-regeringen i Storbritannien har ogs meget at vre stolt af .
Clare Short , der er medlem af Underhuset , er en af de f seniorministre i verden , som beskftiger sig med international udviklingshjlp , og kan som sdan fre sin sag lige ind i hjertet p regeringen .
Gordon Brown , ligeledes medlem af Underhuset , har ledet internationale bestrbelser p at afhjlpe den tredje verdens store delggende gldsbyrde og sikret , at Labours kampagne til bekmpelse af fattigdom ikke ender ved Den Engelske Kanal .
Hvad enten det er via minimumslnninger i Manchester eller hjlp til afvikling af gld i Durban , s har Labour samme ml , nemlig at mindske fattigdommen .
<P>
Men der er stadig meget at gre .
Den nste store udfordring er p ny at f gang i den runde af forhandlinger om verdenshandlen , som ikke rigtig kom i gang i december i Seattle .
Vi m have en udviklingsrunde , hvor udviklingslandene , som i praksis var udelukket fra tidligere runder , fuldt ud bliver taget med .
For den bedste mde at reducere verdens fattigdom p er ved at hjlpe udviklingslandene til at hjlpe sig selv .
Udviklingslandene nsker handel og ikke bistand , hjlp til at komme p fode og ikke almisser .
Og den bedste mde , hvorp man kan hjlpe udviklingslandene til at hjlpe sig selv , er ved at bne verdensmarkederne og gre det muligt for dem at slge deres produkter .
P denne mde kan kraften i globaliseringen bringes i det godes tjeneste og komme til at gavne de fattige og ikke kun de rige , de mange og ikke kun de f .
Derfor har Labour samme ml , nemlig at skabe muligheder for alle , hvad enten det drejer sig om sociale initiativer i Newcastle eller handel p lige vilkr i Freetown .
<P>
Betnkning af Swoboda ( A5-0031 / 2000 )
<SPEAKER ID=95 NAME="Alavanos">
( GUE / NGL ) , skriftlig . ( EL ) EU ' s stabiliserings- og associeringsaftale med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i form af en blandet aftale om EU-traktatens artikel 310 kan bidrage til stabilisering og udvikling af denne balkanske republik .
Samtidig kan landet f en betydelig finansiel sttte gennem Phare-programmet .
<P>
Men EU ' s politik p Balkan er i dag fragmentarisk , kaotisk og dobbeltmoralsk .
Der findes forskellige typer af aftaler eller forbindelser eller mangel p forbindelser - de gr s vidt som til embargoen mod Jugoslavien - som skaber en opsplittet og ineffektiv tilnrmelse .
Man mangler opfattelsen af Balkan som en region , der skal omfatte alle uden nogen form for udelukkelse og hvngerrighed .
<P>
Endelig er det ndvendigt og nyttigt , hvis EU griber ind for at lse problemet med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens navn - det er desvrre et problem , der trkker ud , og som vil kunne skabe spndinger igen i en spndt situation - og indlede en mere aktiv forhandling , der ligger inden for en bestemt tidshorisont , med myndighederne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<SPEAKER ID=96 NAME="Montfort">
Kommissionens udtrykte vilje til at styrke forbindelserne mellem EU og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og bne for , at sidstnvnte kan blive fuldt integreret i Fllesskabet , forekommer os at vre et svar p en vigtig bekymring . Opbygningen af en samlet politik , der respekterer nationerne og deres suvernitet , kan ikke lngere udskyde afsendelsen af et signal til disse lande i Sydsteuropa , som historien siden afslutningen af Anden Verdenskrig ikke har sknet .
<P>
Efter at vre blevet knust af den triumferende kommunistiske stvle har regionen uden ophr siden begyndelsen af 1990 ' erne betalt regningen for det sovjetiske systems sammenbrud .
Men selv i denne vanskelige situation og isr efter NATO ' s militre indgriben p Balkan har visse af disse lande , der alle helt klart er europiske , alligevel udvist en ansvarlighed , der gr deres forhbninger om at blive integreret i Fllesskabet legitime .
<P>
I den forbindelse er Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien p n gang et eksemplarisk og symbolsk tilflde .
Eksemplarisk fordi det beviser , at Balkanstaterne ikke er ramt af nogen form for ulykkelig skbne , og at de af dem , der har viljen , fra nu af er i stand til at opfylde de almindelige krav , EU stiller til stabiliserings- og associeringsaftaler .
Symbolsk fordi det positivt viser EU15 , at der opstr en flles politik i de fem lande i regionen ( Bosnien-Hercegovina , Kroatien , Den Fderale Republik Jugoslavien , Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Albanien ) , der vil gre den konomiske og politiske stabilisering til et brndende og hastende krav .
<P>
UEN-gruppen er s meget mere enig i at afsende dette signal til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , idet dette land fuldt ud indtager sin plads som en uafhngig og suvern stat .
Hvis man ikke forstr at skabe tilfredsstillende lsninger p Balkan uden en strk samarbejdspolitik med landene i omrdet , kan det heller ikke vre rigtigt at blokere for deres integrationsproces med den begrundelse , at et af dem dmmes uvrdigt til en sdan forfremmelse .
<P>
Unionen udfylder sin rolle , nr den med sin samarbejdspolitik sger at anspore landene til i tt samrd med EU at opfre en sokkel af flles vrdier , hvor demokratiet og borgernes frihed er hjrnestenen .
Den lber vk fra rollen , nr den stter sig i stedet for borgerne og deres valg , eller nr den af mangel herp opfinder en ny form for " historisk betydning " , der kun forstr befolkningernes ret til selvbestemmelse p en ensporet mde .
<P>
Samarbejdet i EU har kun mening , hvis det skaber positiv diskrimination . UEN-gruppen hber , at dette signal til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og de konkrete opflgninger vil gre det muligt at bidrage varigt til udviklingen af en fredelig sameksistens mellem nationalstaterne i denne del - det vil sige hele omrdet - af Europa .
<P>
Betnkning af Frassoni ( A5-0021 / 2000 )
<SPEAKER ID=97 NAME="Lund">
. De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt ja til betnkningen af Monica Frassoni , hvorefter Europa-Parlamentet accepterer den aftale , der er indget med Kommissionen om gennemfrelsesbestemmelser til Rdets afgrelse af 28. juni 1999 om komitologi .
Vi lgger i alle sager vgt p , at der skal vre den strst mulige benhed omkring beslutningsprocedurerne i EU-samarbejdet , bl.a. med henblik p at sikre den ndvendige demokratiske kontrol .
Med aftalen vil Europa-Parlamentet automatisk f tilsendt det relevante materiale i sager , der er vedtaget efter reglerne i traktatens artikel 251 .
Den ordning s vi ogs gerne udbredt til andre omrder , hvor Europa-Parlamentets relevante udvalg nu efter aftalen frst fr tilsendt materiale , nr man beder om det .
Med godkendelsen af denne aftale har vi ikke net det endelige ml om benhed og demokratisk kontrol med komitologiprocedurerne .
Men der er tale om reelle fremskridt i den rigtige retning , som vi ikke nsker at blokere .
<P>
( Mdet afbrudt kl . 13.23 og genoptaget kl .
15 ) <CHAPTER ID=5>
Genopbygning af Europas virksomheder
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen - genopbygning af Europas virksomheder .
<SPEAKER ID=99 NAME="Liikanen">
Hr. formand , ndringer i industrien , der kan foreg gradvis eller pludseligt , bliver drevet af ny teknologi , verdensomspndende konkurrence eller forbrugerprferencer .
De har konomiske implikationer og indvirkning p beskftigelsen og den sociale samhrighed , men giver ogs vsentlige nye muligheder , nr man forudser dem , forbereder sig p dem og forvalter dem ordentligt .
<P>
Fremskyndelsen af de teknologiske fremskridt og et voksende pres p grund af konkurrencen p verdensmarkederne tvinger virksomhederne til hurtigt at tilpasse deres produktion og struktur .
Virksomhederne m vre i stand til at forudse og tidligt udpege , hvad de har brug for at gre for at sikre fortsttelsen af deres aktiviteter .
Undertiden ndvendiggr dette fusioner af aktiviteter .
<P>
Kommissionen er meget opmrksom p denne situation og ndvendigheden af , at folk fler grundlggende sikkerhed i vanskelige tider prget af forandring .
Vi er overbevist om , at hjrnestenen for succes med tilpasning til forandringer er en dialog p alle niveauer baseret p fuldstndig og gennemskuelig information .
<P>
Vi har for ikke lnge siden haft forskellige erfaringer med og tilgange til hndteringen af omfattende virksomhedssammenslutninger , der ofte har pvirket mange europeres tilvrelse .
I nogle tilflde var disse aktioner frst forberedt med fuld inddragelse af arbejdstagernes reprsentanter og sdan , at der blev gjort meget for at finde de mindst skadelige lsninger .
Hvor det var ndvendigt , blev arbejdstagere , som risikerede at blive ramt , grundigt forberedt gennem beskftigelsesforanstaltninger , s de kunne hndtere pludselig arbejdslshed .
<P>
I andre tilflde blev disse operationer ivrksat og gennemfrt med mindre omhu for de ramte .
I alle disse tilflde og s sent som i oktober sidste r satte Kommissionen her i Europa-Parlamentet fokus p flgende grundlggende indstillinger : For det frste er det fortsat ledelsens ret svel som dens ansvar at trffe beslutninger om omstrukturering af virksomheder .
Det betyder , at nr man overvejer aktioner , der kan f alvorlige sociale konsekvenser , ssom tab af arbejdspladser , s br virksomhederne altid sge og vlge de mindst negative og skadelige lsninger .
<P>
For det andet m man , nr det viser sig uundgeligt at skride til afskedigelser , gre sit yderste for at styrke de berrtes mulighed for at finde ny beskftigelse .
Det krver forberedelse i tide og omhyggelig overvgning af disse processer .
<P>
For det tredje er der intet , der kan retfrdiggre mangelen p effektiv og omfattende information og hring af arbejdstagernes og de ansattes reprsentanter i rette tid , fr sdanne initiativer bliver sat i vrk eller meddelt til offentligheden .
Inddragelse af arbejdstagerne er altid , og i srdeleshed i tilflde af omstrukturering af virksomhederne , ikke bare en grundlggende ret , men en ndvendig forudstning for den sociale accept af sdanne aktioner .
I sidste instans er det ogs en afgrende faktor , hvis de skal lykkes , da intet samarbejde kan overleve og trives uden tillid , dialog , partnerskab og solidaritet mellem parterne .
<P>
Der er stor enighed om disse ider i Europa .
Det er det , intelligent omstrukturering drejer sig om .
Det sker sjldnere og sjldnere , at man ser virksomheder g i gang med skadelige omstruktureringsaktioner uden at tage hensyn til disse fundamentale krav , hvilket desvrre undertiden har vret tilfldet fr .
<P>
Vi har opbygget en bred vifte af instrumenter , som i de seneste r har kunnet hndtere disse problemer i Den Europiske Union .
Vi har fastsat minimumskrav p europisk niveau , som alle medlemsstater og alle virksomheder skal overholde , nr de overvejer nedlggelse af arbejdspladser , srlig nr det drejer sig om mange arbejdspladser , eller nr de forbereder andre beslutninger , der kan pvirke arbejdstagerne .
Direktivet om kollektive opsigelser og overdragelse af virksomheder og direktivet om europiske samarbejdsudvalg udgr vores retsgrundlag . Det beskytter arbejdstagernes rettigheder og sikrer passende standarder for information og hring p bde nationalt og tvrnationalt niveau .
<P>
Med hensyn til det nationale og / eller lokale niveau for involvering af arbejdstagere nsker Kommissionen igen at understrege behovet for ordentlig information og hring af arbejdstagernes reprsentanter , fr der trffes beslutning om eller gennemfres opsigelser , sdan som det er fastlagt i direktivet om kollektive afskedigelser og i andre nationale bestemmelser .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at det i princippet er op til de nationale domstole at tage sig af mulige overtrdelser af disse bestemmelser , hvis og nr de fr dem forelagt af nationale reprsentanter .
Men selv nr eksisterende regler og ordninger bliver formelt respekteret , betyder det ikke , at ledelsens holdning er udadlelig i social henseende .
Faktisk har Kommissionen nu i nogen tid argumenteret for , at de regler , vi har fastlagt , ikke er tilstrkkelige til at mde dagens udfordringer .
I en verden , der er karakteriseret af permanent forandring , og inden for rammerne af en hj arbejdslshed forekommer det os , at de gldende regler er forldede , da de ikke tager hjde for eller fremmer de afgrende ider bag vores beskftigelsesstrategi og vores holdning til forandringer , forudseelse af forandringer , forebyggelse af risici og mulighed for beskftigelse .
Det er grunden til , at Kommissionen i november 1998 fremlagde et forslag til direktiv om information og hring af arbejdstagere , som siden da har fet Deres strke sttte .
Det takker vi Dem for .
<P>
Desvrre er den anden del af lovgivningsmagten , Rdet , endnu ikke - nu her mere end et r efter , at forslaget blev fremlagt - begyndt at arbejde p det .
Jeg hber , at denne debat vil bidrage til at minde medlemsstaterne om vigtigheden af dette initiativ og om , at det haster .
<P>
Vi har for nylig hrt fra det portugisiske formandskab , at man snart vil ivrkstte en seris debat om dette forslag .
<P>
Det kommende franske formandskab synes ogs villigt til at give denne sag den hje prioritering , den fortjener .
Kommissionen hber oprigtigt , at Europa-Parlamentet og Rdet hurtigt vil afslutte denne vigtige sag , der efter vores opfattelse udgr det mest effektive svar p den bekymring , der melder sig p grund af tilflde som dem , vi er samlet om her i dag .
<P>
Hvad angr det tvrnationale niveau for inddragelse af arbejdstagere , er der noget , der tyder p , at virksomhederne i det mindste i t tilflde har overtrdt tvrnationale aftaler om information og hring , aftaler , som de har indget med den europiske arbejdsstyrke .
De ser ud til i det mindste at have udnyttet nogle utydelige formuleringer inden for den gldende juridiske og kontraktlige ramme .
Kommissionen vil kontakte de relevante nationale myndigheder for at undersge dette .
Under alle omstndigheder vil jeg gerne sige til dem , der mener , at man har ignoreret deres rettigheder her , at de har tilstrkkelige midler til rdighed til at gennemtvinge aftaler om at f oprejsning , i srdeleshed gennem de relevante nationale juridiske instanser .
<P>
Kommissionen er opmrksom p Deres anmodning om straks at g videre med en revision af det europiske direktiv om samarbejdsudvalg .
Som det erkendes i betnkningen , som vi vil vedtage i de nrmeste uger , er vi opmrksomme p , at der er nogle smuthuller i direktivet .
Ikke desto mindre m man , som min hr . Diamantopoulou allerede har understreget ved andre lejligheder , tage hensyn til andre aspekter , nr man skal beslutte , om direktivet straks br revideres eller ej .
<P>
For det frste vil en revision af direktivet kun have ringe jeblikkelig virkning p de eksisterende aftaler , medmindre det fundamentale princip om respekt for aftalefriheden ikke lngere skal glde .
<P>
For det andet vil en jeblikkelig revision besvrliggre fremskridt vedrrende de andre udestende sager p dette omrde , ssom fllesskabslovgivning for virksomheder og forslaget om information og hring p nationalt niveau .
<P>
Et vellykket resultat for disse andre sager vil i hj grad lette den senere revision af det europiske samarbejdsudvalgsdirektiv og endog til en vis grad give en lsning p de problemer , der er ppeget ovenfor .
Det er grunden til , at vi er tilbjelige til at mene , at det i denne forbindelse frst vil vre passende at g videre med revision af det europiske samarbejdsudvalgsdirektiv efter afslutningen af disse to sager og efter en mere fuldstndig evaluering af anvendelsen af direktivet .
<P>
Det er ikke kun p det lovgivningsmssige omrde , der kan gres noget .
For at opmuntre og sttte dialogen som en hjrnesten for en vellykket tilpasning til forandring er Kommissionen ogs ved at videreudvikle henstillingerne i Lillehammer-rapporten ved at forberede etablering af et europisk observationsorgan vedrrende industrielle forandringer .
Vi er ogs ved at udvikle en anden id fra denne ekspertgruppe , rapporten om overvgning af forandringer .
<P>
Lad mig slutte med at tage fat p nogle af de andre ting , der er udtrykt bekymring for i det forslag til beslutning , der er forelagt for Europa-Parlamentet .
Hvad angr gennemfrelsen af forbindelsen mellem konkurrencepolitik og socialpolitik , s lad mig minde Dem om , at der er en bestemmelse i forordningen om sammenslutninger , der gr det muligt for arbejdstagernes reprsentanter at blive hrt af Kommissionen inden for rammerne af den relevante procedure .
Generelt erkender vi ndvendigheden af , at der ved de forskellige instanser bliver taget ordentlig hensyn til alle aspekter af den slags initiativer , herunder deres indvirkning p beskftigelsen .
<P>
Som eksempel herp kan jeg nvne , at offentlige myndigheder , i srdeleshed Kommissionen , allerede har truffet foranstaltninger via de retningslinjer for national regionalbistand , der trdte i kraft 1. januar i r , s man kan sikre , at offentlig finansiering fortsat gr til modtagerne af regional bistand og flgelig til de arbejdspladser , der er forbundet med investeringen .
Derfor er al regional bistand gjort betinget af opretholdelsen af de pgldende investeringer i en minimumsperiode p fem r .
Samme bestemmelse blev medtaget i forordningen om strukturfondene , hvilket betyder , at den glder for alle investeringer , som strukturfondene er med til at finansiere .
<P>
Social samhrighed og samspillet mellem forskellige politikker p EU-niveau kommer i fokus p det kommende topmde i Lissabon .
Jeg ved , vi vil komme tilbage til disse sprgsml igen i fremtiden for at se , hvordan vi bedst kan sikre , at vores politik bliver tilpasset og reformeret , s den sttter konomiske og sociale fremskridt i Europa .
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Hr . Gorostiaga Atxalandabaso , jeg forstr , De vil sige noget til forretningsordenen .
Hvis det er en personlig udtalelse , vil De s vre parat til at vente til afslutningen af denne debat , s vil jeg med glde give Dem ordet ?
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , problemet vedrrer Europa-Parlamentets re , det er ikke en personlig udtalelse .
<P>
Her til morgen ngtede fru Nicole Fontaine , formanden for Europa-Parlamentet , gentagne gange at lade mig f ordet til forretningsordenen .
Det er desvrre ikke frste gang , at formanden har vist denne utilstedelige opfrsel over for mig .
Ved at gre dette har hun overtrdt artikel 142 , hvori der str , at udtalelser til forretningsordenen har forrang frem for alle andre anmodninger om at f ordet .
Hun har ogs overtrdt artikel 122 , der giver alle medlemmer af Europa-Parlamentet ret til at fremstte bemrkninger , bemrkninger , som i dette tilflde skulle gendrive bemrkninger fra et andet medlem , fru Vidal-Quadras .
<P>
Denne partiske adfrd fra vores formand br strkt kritiseres .
Jeg er parat til nr som helst at tage imod en undskyldning fra hende .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Tak for Deres udtalelse .
Vi vil sikre os , at formanden bliver underrettet om Deres udtalelse .
Jeg kan forsikre Dem for , at s vidt jeg ved , bryder formanden sig aldrig om at f en egentlig debat midt under en afstemning .
Derfor var Europa-Parlamentet helt sikkert parat til at g videre p dette stadium .
Men tak for Deres bemrkninger .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="IT" NAME="Zappal">
Hr. formand , rede kolleger , jeg var glad for det , som kommissr Liikanen sagde , og jeg vil gerne deltage i debatten - hvilket vi alle vil - da dette emne , der vedrrer et meget omfattende fnomen , ogs vedrrer en srlig kendsgerning .
<P>
Det emne , vi drfter , er af stor politisk og social betydning .
Virksomhedsfrihed , bevgelsesfrihed og konkurrencefrihed er uundvrlige sjler i EU ' s politiske og konomiske struktur .
Omstrukturering af virksomheder hrer med til princippet om investeringsfrihed og br derfor forsvares .
Vi oplever dog stadig oftere nogle begivenheder , som er i klar modstrid med disse principper .
En af disse begivenheder er det tilflde , vi ser i dag , og som mske forekommer at vre sektorspecifikt og at have et ubetydeligt omfang , men hvis man lader det passere , uden at EU p nogen mde griber effektivt ind , bliver det til en uskreven lov , som vil skabe problemer for mange medlemsstater og for Unionen som helhed .
<P>
En amerikansk virksomhed , nemlig Goodyear , der har fabrikker i Italien , Tyskland og England , er - efter eget udsagn retmssigt - ved at overveje sin produktion og en flytning . Men nr den gr dette , overholder den mske ikke fllesskabsbestemmelserne p dette omrde .
Da den ikke har givet noget rimeligt varsel , og da den ikke har overholdt pligten til at aflgge regnskab for anvendelsen af den offentlige finansiering fra Italien og EU , er der ingen tvivl om , kommissr Liikanen , at det ikke er nogen omstrukturering , Goodyear er ved at foretage i Italien , men derimod en lukning af en fabrik , der med sin produktion dkker 14 % af markedet , og som Goodyear selv har betegnet som vrende en fabrik med den mest kvalificerede arbejdskraft .
Denne fabrik blev bnet efter en samlet investering af europiske midler p 85 millioner euro . Den lukkes sledes uden varsel , og uden at man p nogen mde nsker at diskutere fabrikkens og den arbejderes skbne , selvom fabrikken med de offentlige midler , der er blevet postet i den , ikke har ret meget med den private sektor at gre , men meget med den offentlige .
Det ville vre uheldigt , hvis alle ikkeeuropiske virksomheder reelt lrte at bruge Europa som en bus , hvor man ikke betaler nogen billet , og hvor man ikke betaler for samarbejdet , men bare tjener penge p at have brugt dette transportmiddel og s ellers gr sin vej uden at skulle st til regnskab for nogen .
<P>
Europa skal sikre enhver form for frihed , herunder friheden til at bruge sine egne penge til sine egne frihedsforml , og ikke til at andre kan bruge dem , som de lyster , andre , der forlanger at tjene penge , og som ngter at diskutere , nr skilsmissen er en realitet , ikke engang om skilsmissebetingelserne , selvom det str fast , at der her er tale om en skilsmisse , som kun den ene part har erklret .
<P>
Kommissr Liikanen sagde for lidt siden , at en omstrukturering ikke m ske med uvidenhed .
I dette tilflde er dem , omstruktureringen gr ud over , desvrre uvidende , og det lader til , at de , der foretager den , ogs er det .
Desuden vil jeg gerne pointere over for kommissr Liikanen , at det ikke er let at indbringe sagen for de nationale domstole .
Det er selvflgelig altid muligt at gre det , men nr arbejdspladserne er get tabt , og virksomhederne er blevet lukket , giver det bestemt ikke noget srligt opmuntrende resultat at indbringe sagen for domstolene , nr man tnker p det italienske retsvsens langsommelighed .
<P>
Kommissr Liikanen , vi forventer et effektivt indgreb .
Som Parlament forventer vi naturligvis at kunne samarbejde om den beslutning , De talte om - det er vi meget villige til - men vi forventer et effektivt indgreb i denne sag , der bestemt ikke m ende med at passere , sdan som den nsten har gjort nu .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , hr. kommissr , som Socialdemokratisk Gruppe har vi nsket at fremstte et forslag til kompromisbeslutning sammen med de andre grupper fra venstrefljen , De Grnne og Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe , da vi gerne ville fremhve og gre opmrksom p de mest negative og ijnefaldende aspekter ved de to selskabers adfrd , som vi omtaler i beslutningen , nemlig ABB-Alstom og Goodyear Dunlop .
<P>
Goodyears tilflde er ikke begrnset og sektorspecifikt , men berrer 1.000 familier , som fra den ene dag til den anden str uden arbejde , uden indkomst og uden fremtidsudsigter .
<P>
Som De mindede om , hr. kommissr , giver de sager , vi drfter i dag , ligesom mange andre sager , vi har drftet her i Parlamentet - og som jeg frygter ikke bliver de sidste - os lejlighed til at drfte den absolut ndvendige fuldfrelse af EU-lovgivningen .
Jeg tnker her p det direktiv om information og hring af arbejdstagerne , som De nvnte , og hvor man i revis har ventet p en lsning . Europa-Parlamentet udtrykte sig meget klart om dette direktiv i april sidste r .
Jeg tnker desuden p vigtigheden af en samlet forbedring af EU-lovgivningen ved at revidere de allerede eksisterende direktiver .
EU og Kommissionen br efter min mening anmode Rdet og medlemsstaterne om ogs at vre opmrksomme p gennemfrelsesbestemmelserne for disse direktiver i de forskellige stater .
<P>
Italien er ingen undtagelse , det er ikke et af de lande , der er lngst fremme med hensyn til gennemfrelsen , men der er mange lande , hvor direktiverne , som i forvejen indeholder nogle minimumsbestemmelser , er gennemfrt mindst muligt .
Det giver virksomhederne mulighed for at flytte fra et land til et andet land - ogs inden for EU - hvor direktivernes gennemfrelse er ringere , hvor virksomhederne er bedre stillet , og hvor arbejdstagerne ikke er s beskyttede .
Og dette skaber tilflde af social dumping .
<P>
Det er derfor ndvendigt at vre opmrksom p , hvordan disse direktiver bliver gennemfrt , og at styrke den europiske samordning . Alt dette bestyrker os i vores tro p , at et element som sanktioner - som vi gentog vigtigheden af sidste r , da vi afgav udtalelse om direktivet om information og hring - absolut ikke br opgives .
Ellers tror jeg , at der vil blive stadig flere af de tilflde , vi taler om i dag , og der kommer til at mangle en styring fra EU ' s side , navnlig med hensyn til konkurrencen og de teknologier , der medfrer en omstilling , hvilket bidrager til at skabe en stigende arbejdslshed til skade for den sociale samhrighed .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , for anden gang inden for fire mneder debatterer vi omstruktureringen af virksomheder i Europa .
Anledningen var dengang og nu omstruktureringen af virksomheder , som resulterer i beskftigelsestab .
<P>
Det er klart , at Den Liberale Gruppe er imod politisk indblanding i virksomheders driftsfrelse , svel i finansiel som i ledelsesmssig henseende .
Det er vores opgave at udarbejde en lovgivning og at se , om den overholdes .
Det viser sig , at virksomheden Goodyear i Italien har modtaget ca . 40 millioner euro i italiensk og europisk sttte .
Ikke desto mindre har virksomheden ikke kunnet klare sig .
Heraf fremgr det , at arbejdspladser ikke er til salg .
Markedet har sledes sin egen dynamik .
<P>
Statssttte koster alts myndighederne penge to gange , frst subsidier og derefter arbejdslshedsunderstttelse .
Det kan da ikke vre formlet med Deres , mine og borgernes skattepenge ?
Ikke desto mindre deler vores gruppe vores italienske kollegers bekymring om flgerne af lukningen for den ramte region .
<P>
Min gruppe er endvidere principielt imod , at der nvnes navne p specifikke virksomheder i denne beslutning , og det af to grunde .
For det frste fordi der er tale om et selektivt ansvar .
I nogle tilflde sttes en virksomhed op p skamsttten og i i andre tilflde ikke .
Hvorfor sker det med den ene og ikke med den anden ?
Da det drejede sig om Michelin , var der stor opstandelse , men med hensyn til Nissan og IBM , da det ogs vedrrte mange europiske arbejdstagere , hrte jeg ikke noget .
For det andet er det heller ikke retfrdigt over for arbejdstagere fra andre virksomheder , der ogs omstrukturerer , og hvor det ogs gr ondt .
<P>
Min gruppe har underskrevet det flles beslutningsforslag fra EVP- , ELDR- og UEN-grupperne . Vi har dog lige fra starten sagt , at vi er imod , at der nvnes navne .
<P>
Derfor stemmer Den Liberale Gruppe imod punkt 8 og stk . 2 i punkt 9 .
Hvis disse punkter alligevel vedtages , stemmer min gruppe hverken for eller imod ved den endelige afstemning .
Jeg hber inderligt , at det ikke bliver ndvendigt .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre">
Hr. formand , endnu en gang fr den aktuelle sociale virkelighed os til at diskutere og tage stilling til genopbygning af de store grupper i EU .
Alt er allerede sagt i denne sag .
For nogle er alt allerede sagt om friheden og virksomhedernes nsten guddommelige ret , og for andre , som jeg fler mig nrt knyttet til , er alt allerede sagt om den utlelige logik for indtjening p kort sigt , om foragt for arbejdstagerne , om de sociale , individuelle og kollektive konsekvenser , om indvirkningen p landomrderne samt om virvaret af knowhow og kompetencer .
<P>
Vi ved , at denne genopbygning , sdan som den foregr i dag , p alle mder er kontradiktorisk med EU ' s tilknyttede ml for beskftigelse og social og territorial samhrighed . Under disse omstndigheder er det ikke vores opgave som parlamentsmedlemmer ved afstemningen om lidt endnu en gang at udbasunere almindeligheder , de vre sig nok s bevgende .
Det vil efter min mening blot styrke den allerede meget udbredte opfattelse af institutionernes magteslshed . Vores opgave er snarere at mobilisere alt , hvad der er til rdighed i disse EU-institutioner for at give vgt til de prioriterede ml , der er fremsat i den konkrete situation omkring den aktuelle fusion ABB-Alstom og lukningen af Goodyears fabrik i Italien , og drage alle mulige konsekvenser af dette .
<P>
Hvad kan vi gre ud fra dette synspunkt ?
For det frste udarbejde en meget prcis betnkning om gennemfrelsen af direktiverne om kollektive afskedigelser og de europiske virksomhedsudvalg , udfolde enhver mulig form for pression , retlige opfordringer og de ndvendige sanktioner iflge en stram overholdelse .
Det str i dag klart , at direktionen i disse store grupper anvender alle mulige udflugter for at undg en gennemsigtig information og en hring af arbejdstagerne i disse grupper .
Det br vi ikke acceptere .
At foregive , som ABB-Alstom gr det , at det fr fusionen er for tidligt at diskutere , og at det efter fusionen er for sent , fordi reprsentanterne ikke lngere er legitime , det er utilgiveligt .
Det er i bund og grund en fordrejning af hensigten med direktivet om europiske virksomhedsudvalg .
<P>
Det er ndvendigt at styrke vores lovgivning for at udfylde disse huller , reformere den og garantere arbejdstagernes rettigheder , isr retten til at bestride det konomisk velbegrundede i fyringer .
Det er ogs ndvendigt at se p kriterierne for at give tilladelse til fusion af grupper . Hvordan fremstr Kommissionen , og dermed indirekte ogs Parlamentet , nr den giver tilladelse til en fusion s tvivlsom som den for ABB-Alstom , blot nr den betragtes ud fra arbejdstagernes rettigheder og de sociale konsekvenser ?
Den fremstr simpelthen som den , der dkker over disse rnker .
Og hvis samtlige EU ' s politikker skal bidrage til beskftigelsen og samhrigheden , hvordan kan det s vre , at Kommissionen er fritaget for en sdan undersgelse , nr den beslutter , hvorvidt den skal give tilladelse til en fusion ?
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , det portugisiske formandskab og Kommissionens strategiske mlstninger frem til r 2005 taler om fuld beskftigelse .
Der er to ufravigelige betingelser for fuld beskftigelse : Den frste er at skabe nye arbejdspladser til de unge , som kommer ind p arbejdsmarkedet , og den anden er ikke at miste arbejdspladser .
Men den europiske virkelighed giver os imidlertid tydelige eksempler p , hvordan man delgger beskftigelsen , isr hvordan virksomheder , som opnr enorme fortjenester - og det er det alvorligste - gr det .
Fr bad man arbejderne om at have solidaritet med virksomhederne , s de kunne overleve , men nu , hvor virksomhederne har enorme fortjenester , afskediger de alligevel arbejdere .
Der har vret eksempler herp i Spanien : Michelin , ABB-Alstom , og mine kolleger vil komme med eksempler fra Italien .
<P>
Der er ogs en anden skjult form for afskedigelse , og det er f.eks. den , som firmaet Ericsson praktiserer i Spanien med begrebet " outsource " ( man skjuler dyrebare ord , man skjuler " afskedigelse " ) .
At outsource ydelserne vil sige at indg underleverandraftaler med kontraktselskaber , hvorved man omdanner stabilt og fast arbejde til usikkert arbejde uden fagforenings- eller sociale rettigheder .
Dette er rent faktisk en anden form for skjult afskedigelse .
<P>

Hr. kommissr , de europiske institutioner br , hvis de tror p det , de siger , og taler om fuld beskftigelse , trffe nogle tydelige foranstaltninger : De br revidere direktiverne for at sikre arbejdstagernes deltagelse i disse forhandlinger , revidere direktivet om kollektive afskedigelser , reducere arbejdsdagen , knytte den europiske sttte sammen med en klar forpligtelse til at fastholde beskftigelsen og indskrive sociale og arbejdsretlige klausuler i de internationale aftaler , som Den Europiske Union underskriver .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , desvrre skal Parlamentet endnu en gang drfte omstruktureringen af virksomheder i Europa .
Endnu en gang er der arbejdstagere , som risikerer at miste deres arbejdsplads .
<P>
Denne gang taler vi om arbejdstagerne p Goodyear i Cisterna di Latina .
Som det allerede er blevet sagt , drejer det sig om ca . 600 personer og lige s mange familier , der om en mned risikerer at miste deres eneste indtgtskilde .
P trods af den disponibilitet , de har udvist over for virksomheden , og p trods af deres store faglige dygtighed , takket vre hvilken fabrikken i Cisterna er en af de mest produktive i Europa , risikerer disse arbejdstagere at blive udelukket fra produktionscyklussen . Efter at have nydt godt af statssttte og EU-sttte i revis kan Goodyear til gengld roligt og fuldstndig frit vlge at lukke og slukke .
Dette er efter min mening helt urimeligt . Det er urimeligt over for de ansatte p fabrikken i Cisterna , og det er urimeligt over for alle de italienske og europiske borgere , der - ganske vist indirekte - gennem deres skat har gjort det muligt for Goodyear at nyde godt af den statssttte , jeg lige nvnte .
<P>
Europa-Kommissionen og Rdet br langt om lnge ptage sig det fulde ansvar for sagen , bde med hensyn til vedtagelsen af en flles holdning om information og hring af arbejdstagerne og med hensyn til EU-sttten og statssttten , som kun br bevilges til de virksomheder , der forpligter sig til at indg langsigtede aftaler for at beskytte beskftigelsen .
<P>
Vi anmoder i dag Kommissionen om frst og fremmest at beskytte de ansatte p Goodyear i Cisterna og sledes om at lgge det strst mulige pres p virksomheden , s man hurtigst muligt nr frem til en aftale , der sikrer , at fabrikken i Cisterna fortsat vil eksistere og vre i drift .
<P>
Endelig vil jeg gerne minde om , hr. formand og hr. kommissr , at den tid , vi har til rdighed , er yderst begrnset , og derfor skal enhver foranstaltning , man vedtager - ogs dem , Kommissionen allerede nvnte i sin indledende redegrelse - absolut finde sted med det samme og i rette tid .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , nr vi taler om genopbygning , er der overhovedet ingen tvivl om , at EU ' s virksomheder m tilpasse sig for bedre at kunne imdeg de nye udfordringer , hvis de ikke nsker at forsvinde .
Vi er udmrket klar over denne aktuelle konomiske kontekst , og formlet med disse omlgninger er at rationalisere ledelsen af vores virksomheder .
<P>
Selvom det er prisvrdigt set fra et konomisk synspunkt at foretage strukturelle ndringer for at blive mere konkurrencedygtig og vinde markedsandele , kan man fordmme dette udgangspunkt , nr det sker p begring fra finansfolk , ofte aktionrer , udelukkende med det ikkeindrmmede forml at forhje de finansielle vrdier i disse virksomheder for at forge den indtjening , de mtte kunne opn herved .
De forskellige meddelelser for nylig fortalt af mine kolleger , uanset om det glder Michelin eller Goodyear , er i den forbindelse symptomatiske .
<P>
En rationalisering af ledelsen og forbedrede resultater br efter min mening komme virksomheden og dermed dens lnmodtagere til gode , mens et eventuelt konomisk overskud herfra kan komme derefter .
Men vi oplever i dag en koncentration , en omgruppering af virksomheder samt udflytninger med de konsekvenser , vi kender , bde for produkternes kvalitet og isr p det sociale plan , for arbejdslsheden , de stadigt vanskeligere arbejdsvilkr , den forgede fleksibilitet , der er dramatisk p det menneskelige plan , isr for kernefamilien .
<P>
Der er sledes stor risiko for , at vi vil opleve en tvedeling af planeten : p den ene side de fattige lande , der leverer arbejdskraften , og p den anden side de rige lande , der srger for kapitalen .
Br EU ikke i den forbindelse vre bolvrket , der bevarer en vis ligevgt mellem opskruet rentabilitet og socialt velfrd ?
Vi skal jo ikke glemme , at det , der er grundlaget for , at en virksomhed fungerer , og som sikrer den gode resultater , er den menneskelige kapital .
<P>
Til slut vil jeg minde om , at det tredje bogstav i min gruppe , EDD , str for diffrence ( forskel ) .
EU har pligt til at oplade sin rst som alternativ til vilde omstruktureringer for den altdominerende fortjeneste , og det m uden tvivl vre en rst , der udgr en forskel i denne strm af ensartede omstruktureringer .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Hr. formand , i sidste mned gav Michelin-gruppen meddelelse om omfattende afskedigelser p sit anlg i Stoke-on-Trent i Det Forenede Kongerige i en region i nrheden af min p grund af omstrukturering og get global konkurrence p verdensmarkedet for dk .
Jeg blev som alle andre tilstedevrende medlemmer ked af dette tab af arbejdspladser .
Jeg er ogs meget ked af meddelelsen fra Goodyear , der har forrsaget denne beslutning .
Men jeg tvivler faktisk meget p , at et europisk samarbejdsudvalg kunne have ndret virksomhedens beslutning .
<P>
Europa-Parlamentet er god til at tage beslutninger og vedtage lovgivning , og i denne institution glemmer vi sommetider , at Europa ikke kan overleve alene .
Vi har brug for , at multinationale selskaber placerer deres virksomheder p vores kontinent .
I de f mneder , jeg har vret her , har jeg fundet det forblffende , at mens vi alle taler om ndvendigheden af at sttte vksten i erhvervslivet inden for EU , s handler nsten alle de beslutninger , vi vedtager , faktisk om at tilskynde virksomhederne til at forlade os .
<P>
Under vores sidste mdeperiode i Bruxelles stemte vi om direktivet til skrotning af biler og fik givet love med tilbagevirkende kraft , sdan at vi lagde store ekstraomkostninger p de europiske bilproducenter , som de ikke kunne have forudset .
To dage senere sagde Toyota , der beskftiger adskillige tusinde mennesker i min region , at dette direktiv ikke bare ville ge omkostningerne for biler , men ogs ville medfre afskedigelser p deres fabrik i Derbyshire .
<P>
I en verden , hvor der helt klart er hrdt brug for mindre regulering , synes vi her i Europa-Parlamentet at mene , at vi kan plgge erhvervslivet flere regler og strre omkostninger , og at virksomhederne vil forblive inden for Den Europiske Union uden at lade sig friste af andre lokaliteter andre steder , hvor der er frre byrder .
Vi medlemmer af Europa-Parlamentet taler ofte om sm og mellemstore virksomheder og er nu fremkommet med en enestende mde at skabe dem p .
Tag en stor virksomhed med succes , udst den for europisk lovgivning , s kan man i lbet af nogle mneder f skabt en lille virksomhed .
Fr vi kritiserer nogen uden for disse mure , br vi mske se lidt njere p os selv og det , vi laver her .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="NL" NAME="van den Burg">
Hr. formand , jeg vil ikke bruge min taletid p at komme ind p de individuelle sager , som behandles i dag .
Jeg er i den henseende enig med fru Plooij-Van Gorsel i , at vi ikke kan g i detaljer .
Mske kan vi nste gang drfte CORUS , fusionen , som er kommet i stand mellem den nederlandske virksomhed Hoogovens og British Steel .
<P>
Jeg vil gerne udvide denne diskussion lidt og se p sammenhngen mellem EU ' s politik med hensyn til virksomhedsfusioner og andre omrder . I den forbindelse er jeg glad for , at hr .
Liikanen er til stede , og at vi ikke kun frer denne diskussion , hvor det drejer sig om arbejdstagernes interesser , med fru Diamantopoulou , men ogs med kommissrerne , som beskftiger sig med de andre omrder .
<P>
Jeg vil endvidere sl til lyd for kohrens i Kommissionens politik p dette omrde ud fra de forskellige indfaldsvinkler i modstning til min forgnger , der gr ud fra , at der ikke skal vre nogen regler .
Vi skal netop udvikle et syn p , hvad virksomheder egentlig er .
I jeblikket ser vi mange store fusioner mellem virksomheder , der stammer fra den angelsaksiske tradition , og virksomheder , der i hjere grad kommer fra den rhinske tradition .
Endvidere er det naturligvis meget relevant , hvad der bliver tilbage af konceptionen af , hvad en virksomhed skal vre . Om det kun er aktionrernes ejendom og kastebold , eller om det er et bredere stakeholder society , der har til forml at realisere kontinuitet for arbejdstagere , forbrugere , leverandrer og den lokale befolkning , og som har en samfundsmssig betydning .
<P>
Jeg anmoder derfor Kommissionens forskellige direktorater og kommissrer om at komme med et bredere syn p corporate governments .
Jeg mener , at det passer meget godt til de planer , som er blevet prsenteret i de forlbne dage om good government i Europa , for det er virksomhedspolitikken ogs en del af .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Ogs i Italien mdes regeringen med en fagforeningsdelegation og med reprsentanter for Goodyear for at forsge at finde en lsning p den lukningspolitik , som det multinationale amerikanske selskab unilateralt har besluttet at fre i et omrde i Mellemitalien , Cisterna di Latina , der allerede er blevet ramt af andre omstruktureringer .
<P>
Lukningen betyder direkte og indirekte et tab af over 1.000 arbejdspladser samt hundredvis af familier , der tvinges ud i usikkerhed og ny fattigdom .
Goodyears ansatte kmper en eksemplarisk kamp , og de er klar over , at det ikke kun er deres egne interesser , de forsvarer , men ogs Goodyears ansattes i de andre europiske lande , og dem er der mange af : Frankrig , Tyskland , Det Forenede Kongerige , Polen , Luxembourg og Slovenien .
<P>
Der er en lille delegation af arbejdstagere til stede i vores tilhrerloge i dag . De er ngstelige efter at f at vide , hvordan deres fremtid bliver , hvilken solidaritet Den Europiske Union vil tilbyde , og hvilken politik den vil fre for at forhindre , at de multinationale selskaber udelukkende handler ud fra deres egen interesse i markedet og fortjenesten .
Goodyear har ligesom andre multinationale selskaber fet over 166 milliarder . Alle EU ' s instanser br gre alt , hvad der str i deres magt , for at disse og andre stridigheder bliver lst .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Gill">
Hr. formand , tidligere p ugen meddelte hr . Prodi , at et af Kommissionens strategiske ml for de nste fem r var at sigte mod fuld beskftigelse .
Han erkendte , at 15 millioner europere i jeblikket leder efter arbejde , og at arbejdslshed er den vsentligste kilde til fattigdom og social udstdelse .
Hvad mere er , det portugisiske formandskab ser kampen mod arbejdslsheden som det vigtigste omrde .
Ikke desto mindre er disse politiske prioriteringer alt for ofte usynlige i hverdagens politik .
<P>
Kommissionens beslutning om at tillade fusionen mellem ABB og Alstom er et eksempel herp .
Den nye virksomhed har meddelt , at den agter at ivrkstte en omstruktureringsplan med henblik p at opn besparelser .
Omstruktureringsplanen vil globalt fre til tab af op til 12.000 arbejdspladser .
I min region i Det Forenede Kongerige i srdeleshed har de beskftigelsesmssige flger af denne sammenslutning vret alvorlige , fordi ABB-Alstom har meddelt , at det vil skre 270 arbejdspladser i Storbritannien bort , hvoraf der gr 95 tabt i Stafford og 112 i Rugby .
Hvad der er srlig foruroligende er , at selskabet undlod at meddele samarbejdsudvalget noget om forslagene til sammenslutningen .
Det er srlig vigtigt , nr det glder store internationale selskaber , hvor beslutningerne tages langt borte fra arbejdstagerne .
<P>
Punkt 17 i Fllesskabspagten for Arbejdstagernes Grundlggende Arbejdsmarkedsmssige og Sociale Rettigheder understreger ndvendigheden af en hring og tilfjer , at den i srlig grad skal glde virksomheder , der er etableret i to eller flere medlemsstater .
Jeg tror simpelthen ikke , at det er et sprgsml om et fllesskabscharter .
EU-lovgivningen om dette sprgsml kunne ikke vre klarere .
Kommissionen ville i sdanne situationer gre klogt i at trffe en beslutning ikke bare p basis af , om en sammenslutning vil virke konkurrenceforvridende , men ogs p basis af de sociale og konomiske konsekvenser .
Vi har brug for en mere koordineret politik p disse omrder .
Hvad vi ogs har et ptrngende behov for , er en undersgelse af virkningerne af sammenslutninger i hvert enkelt tilflde .
Det er den eneste mde , hvorp vi kan overholde traktatens artikel 127 .
<P>
Jeg glder mig over hr . Liikanens redegrelse , men jeg ser ogs frem til sttte fra Europa-Parlamentet til at sikre , at den lovgivning , vi har vedtaget om arbejdstageres rettigheder , bliver gennemfrt strengt , og at man som en selvflge foretager vurderinger af virkningerne for arbejdstagerne af foreslede sammenslutninger .
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv forslag til beslutning i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted senere i aften .
<P>
Mdet udsat kl . 15.50 og genoptaget kl .
16.05 . <CHAPTER ID=6>
AKTUEL OG UOPSTTELIG DEBAT
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=7>
Racistiske og fremmedhadske begivenheder i El Ejido ( Spanien )
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0149 / 2000 af Galeote Quecedo m.fl. for PPE-DE-gruppen om udbruddet af racisme og fremmedhad i El Ejido ( Spanien ) ;
<P>
B5-0159 / 2000 af Gasliba i Bhm og Snchez Garca for ELDR-gruppen om begivenheder med racisme og fremmedhad i El Ejido ( Spanien ) ;
<P>
B5-0162 / 2000 af Dez Gonzlez m.fl. for PSE-gruppen om den racistiske og fremmedhadske eksplosion i El Ejido ( Almera ) ;
<P>
B5-0169 / 2000 af Puerta m.fl. for GUE / NGL-gruppen om udbruddet af fremmedhad i El Ejido ( Spanien ) ;
<P>
B5-0175 / 2000 af Bautista Ojeda m.fl. for Verts / ALE-gruppen om begivenheder med fremmedhad i El Ejido ( Spanien ) .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , denne forhandling beroliger mig , for jeg ser , at vi tre , der skal tale frst , kender til forholdene , for vi er af afrikansk oprindelse .
<P>
Frst vil jeg gerne lyknske Parlamentets grupper for den hje grad af konsensus i denne beslutning , idet jeg er mig bevidst om den indsats , som vi medlemmer af Parlamentet har gjort for at undg at bruge et sprgsml som dette i valgkampsjemed .
<P>
For det andet vil jeg ogs give udtryk for min fulde overbevisning om , at hverken Spanien eller Andalusien er fremmedhadske eller racistiske , hvilket naturligvis ikke udelukker en absolut fordmmelse af voldsanvendelse fra dem , der enkeltvis eller som gruppe kun fortjener , at loven og kun loven retsforflger dem strengt og bestemt .
<P>
Det er p sin plads , at vi konfronterer os selv indgende og ngternt med indvandringssprgsmlet .
Kendsgerningerne , som desvrre gr foran de politiske beslutninger p dette omrde , bekrfter utvivlsomt , hvor vigtigt det er ikke at udstte udviklingen af aftalerne fra Tampere og traktatens afsnit IV .
De problemer , vi str med i dag , kan ikke lses om fem r .
Det er lang tid , som vi nu kan se .
<P>
Medlemsstaternes lovgivning br tilpasses de aftaler , som regeringerne nede frem til i Tampere , sdan som det netop str i selve beslutningen i afsnit 7 .
Den sociale integration af legale indvandrere skal ske uden nogen form for undskyldning og uden nogen form for udsttelse .
<P>
P den anden side br arbejdsmarkedet , hr. formand , mine damer og herrer , indrettes realistisk , s de stillinger , der er besat af borgere fra tredjelande , er underlagt arbejdslovgivningen , som vrner om lnningerne , den sociale sikkerhed og socialforsikringen p lige fod , idet man p denne mde kan f bugt med udnyttelsen af arbejderne og med de enklaver af marginaliserede borgere , som giver anledning til de kendsgerninger , som beslutningen fordmmer , og som kort sagt er den reelle baggrund for det sociale problem , der er opstet der .
<P>
P den anden side er det af afgrende betydning , at der er solidaritet , dialog og aftaler mellem de nationale , regionale og lokale institutioner - ogs de europiske - og virksomhedsejerne , fagforeningerne og immigrantsamfundene , hvis oprindelseslande ogs uden tvivl har et ansvar .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , samarbejdet med oprindelseslandene er afgrende i denne sag .
I denne forbindelse forekommer det mig meget vigtigt , at man afstter midler p budgettet til de handlingsplaner , der blev vedtaget af arbejdsgruppen p hjt plan og af Rdet i Tampere , og helt konkret - og det vil jeg gerne understrege i denne forhandling - planen vedrrende Marokko , som Den Europiske Union har et gnidningslst forhold til og flles interesser med , og som burde f en srlig prioritering inden for omrdet gensidigt samarbejde og partnerskab .
<P>


<P>
Endelig br vi her i Parlamentet behandle indvandringsfnomenet tilstrkkelig serist , s vi kan samarbejde i god ro og orden i en debat , som skal g meget lngere end de logiske ord og fordmmelser , som de opfrsler , som dem vi her tager afstand fra , fremkalder .
Det drejer sig kort sagt om en dybtgende social debat for at bidrage til et europisk omrde , hvor retten til frihed , sikkerhed og retfrdighed bliver omfattet af det kommende charter for grundlggende menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , hver gang der opstr et alvorligt socialt problem , har det en politisk baggrund .
Det er vores mening i forbindelse med de ulykkelige begivenheder , der for nylig har fundet sted i El Ejido .
Et bevis herp er , at grupperne i Parlamentet har reageret og fremsat forskellige beslutningsforslag .
<P>
Vi beklager alle de ddsfald , der har fundet sted , og de voldelige og urimelige reaktioner over for indvandrede arbejdere .
Vi er ogs alle - det tror jeg - enige i at beklage den tilkendegivelse af fremmedhad og racisme , der kunne fornemmes i forbindelse med visse handlinger .
Det forholder sig imidlertid sdan , at disse tilkendegivelser - efter min mening - udspringer af andre forhold , af mangelen p en tydelig politik p indvandringsomrdet , som gr det muligt for de berrte samfundsgrupper at leve vrdigt og fredeligt .
<P>
Lad os hbe , at disse begivenheder fra El Ejido kan vre en lrestreg for alle , og at de ikke gentager sig .
Det er ikke tilstrkkeligt at angre .
Vi nsker ikke , at Afrika skal blive vores kors , tvrtimod .
Man skal derfor handle i overensstemmelse hermed .
Jeg tillader mig sledes at minde om nogle foranstaltninger , som vi forsger at f sat i vrk i en anden europisk region , som er berrt af indvandringen , De Kanariske er .
For det frste skal der skabes et net af centre til modtagelse af mindrerige .
For det andet skal der gennemfres et program til social integration .
For det tredje skal der vre programmer til uddannelse i tolerance og respekt .
Og endelig skal der foretages en registrering af indvandrerne .
Jeg hber , at man hermed kan opfylde aftalerne fra Tampere med hensyn til indvandring samt den nye spanske udlndingelov og ikke mindst opn , at de personer , der kommer til Europa , ikke mister deres vrdighed .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="ES" NAME="Cerdeira Morterero">
Hr. formand , i sidste uge oplevede vi i den andalusiske by El Ejido nogle scener , der mere hrer en anden tid og et andet sted til end Den Europiske Union i r 2000 .
Det indrmmede formanden for Kommissionen , Romano Prodi , den 9. februar , da han bekrftede , at det , der var sket i El Ejido , var i modstrid med selve principperne i Den Europiske Union .
De omtalte begivenheder var smertefulde og skammelige for os , og de vkkede vores frygt p grund af fuldbyrdelsen af en s yderst racistisk , fremmedhadsk og intolerant kendsgerning .
Det er uforsteligt , at der blandt to samfund , som har gensidig nytte af hinanden , ikke kan findes nogle former for sameksistens og gensidig respekt .
Den eneste mde til at undg , at disse hndelser gentager sig dr , hvor der allerede findes store samfund af indvandrede arbejdere , er social integration , som ndvendiggr en fast konomisk , politisk og social forpligtelse fra de ansvarlige myndigheders side .
<P>
Vi er alle indvandrere .
Generation efter generation har mennesket ikke altid holdt sig inden for grnserne af en nationalstat , men der har hele tiden vret folkevandringer .
Den geografiske mobilitet er ikke opfundet i det 20. rhundrede , og det er de konomiske og arbejdsmssige rsager heller ikke .
Vi er alle indvandrere , og hvis vi ikke selv er det , s er der et familiemedlem eller en forfader , som er indvandret .
Men i stedet for at det har givet anledning til de kendsgerninger , vi fordmmer her , har disse folkevandringer skabt en social , kulturel og konomisk berigelse .
<P>

Vi finder , at det , der er sket i El Ejido , som beklageligvis ikke er noget , som denne landsby har eneret p i Den Europiske Union , for det frste gr det pkrvet med en klar og tydelig fordmmelse af den brutale racistiske og fremmedhadske eksplosion , som nogle indbyggere i El Ejido afstedkom mod de indvandrede arbejdere i omrdet , hvor de gav et helt samfund ansvaret , gjorde alle til forbrydere og angreb det p grund af en enkeltstende hndelse , som vi alle beklager .
<P>
For det andet krver det jeblikkelig handling fra alle forvaltningerne ; koordineringen blandt disse er afgrende for at bekmpe denne slags fremmedhadske og racistiske handlinger .
Nrmere bestemt har de lokale myndigheder , borgmestrene , et direkte ansvar i forebyggelsen af enhver racistisk eller fremmedhadsk tilkendegivelse , ikke mindst nr den indebrer voldelige hndelser og angreb mod folk og deres ejendom .
Disse myndigheder har ogs pligt til at belnne de vanskelige aftaler mellem de implicerede parter og ikke vanskeliggre dem , som det er tilfldet med den borgmester , som vi beskftiger os med .
<P>
For det tredje krver det , at de politiske partier ptager sig et direkte ansvar i den politiske udvelse af deres offentlige hverv og forhindrer enhver individuel optrden eller ytring , som er imod de principper og de vrdier for sameksistens og tolerance , som er udtrykt af Den Europiske Union .
<P>

Endelig krver det , at Den Europiske Union udviser ansvar , nr den overvger anvendelsen af sine principper og beskytter sit omrde mod enhver tilkendegivelse af racistisk eller fremmedhadsk karakter , og det krver dens sttte og samarbejde med resten af de nationale , regionale og lokale forvaltninger samt med de ikkestatslige foreninger og organisationer ved anvendelse af disse principper og inden for rammen af en fortsat aktion mod racisme og fremmedhad til fordel for integrationen af alle de indvandrere , der opholder sig inden for Unionens omrde .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , til at begynde med kunne vores gruppe ikke helt se behovet for at fremstte dette forslag , for sprgsmlet syntes at vre et lokalt fnomen .
Men begivenhederne i El Ejido er imidlertid et symptom p et fnomen , som gr tvrs igennem Europa , og som fortjener den strste opmrksomhed .
Vi fandt , at vi var kurerede for skrkken for den intolerance , som racismen havde afstedkommet i Europa , men efterhnden som rene gr - hvorfor ikke sige det - forbinder man den sociale forvrring i vores Europa med stigningen i folkevandringerne i de lande , som omgiver os , og en strre bevidsthed om menneskerettighederne , og dette klima med racisme og intolerance vokser .
<P>
P denne baggrund bliver det , der s ud til at vre et lokalt fnomen - i El Ejido - til et urovkkende symptom , som falder sammen med fremgangen for partier som Haiders .
Derfor foreslr vi fra Europa-Parlamentet , at der vedtages uopsttelige foranstaltninger , som tager fat p alle de involverede faktorer , og som skal finde jeblikkelig anvendelse : Respekt for menneskerettighederne , tolerancen og det multikulturelle samfund og en forgelse af budgetter og handlingsprogrammer inden for det sociale og sundhedsmssige omrde .
Man m i denne forbindelse ikke glemme , at den person , der overfaldt offeret , var mentalt retarderet og ikke fik tilstrkkelig behandling .
Man skal ogs tage hensyn til de eksisterende hindringer for , at man i denne by kan trffe de ndvendige foranstaltninger , som det er blevet ppeget tidligere .
<P>
Endelig vil jeg gerne afslutte med at anfre - som vores nobelprisvinder Jos Saramago siger det - at vi ogs er i vores nste , og at det ikke er nok - som Jesus siger , og som iflge Saramago tog fejl - at vi elsker hinanden , for det er vigtigere , at vi respekterer hinanden .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">

Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , som europisk parlamentariker , men frst og fremmest som andalusisk borger , et af de mest tolerante og multietniske omrder i Unionen , som fra tidernes morgen har modtaget alle dem , der har nsket at sl sig ned der , og betragtet dem som andalusiere fra frste dag , uanset om de var fdt p vores jord eller ej , fler jeg ikke andet end smerte , afvisning og fordmmelse af de fremmedhadske og racistiske begivenheder , som har fundet sted , og som ligger vores tolerante folk s fjernt .
<P>

Jeg vil dog gerne give udtryk for en bekymrende realitet : Alle de beslutninger , man trffer eller lader vre med at trffe , alle de aftaler , som forhandles eller ikke forhandles af fllesskabsinstitutionerne , og som drejer sig om konomien for de primre sektorer i ugunstigt stillede omrder som Andalusien , kan indirekte prdisponere for disse s alvorlige forhold .
Jeg tnker f.eks. p den manglende aftale med Marokko , og p mangelen p lsninger for fiskerisektoren , som har en del af sin flde liggende ved kaj i Almera ; jeg tnker p Unionens fejlagtige forvaltning af importordningen for frugt og grntsager , som har en afgrende indflydelse p forholdet mellem Almera og Marokko ; og jeg tnker p indvandringspolitikken i regionerne , i medlemsstaterne og i Unionen , som ved handling eller ved udeladelse gr , at det kun er nogle omrder som Almera , som selv m bre indvandringstrykket fra Maghreb .
<P>
Alle disse kendsgerninger , som desvrre er blevet flere med tiden og p stedet , gr , at de samvittighedslse , de intolerante , racisterne og hooliganerne , som vi alle har inden for vores omrder , og som gudskelov er en minoritet , antnder fremmedhadets lunte .
<P>
Mine damer og herrer , alle de borgere - europere eller ej - som har deres liv og arbejde i Andalusien , er andalusiere og fortjener vores anseelse og respekt .
Unionen kan og skal sige meget .
For Dem er syden Andalusien , for os , andalusierne , er det Afrika , og det er vores forpligtelse at srge for , at Unionen stiller alle de mulige ressourcer til rdighed , s konomien i syden trives og kan give en social udvikling , som udviser mere tolerance og respekt for nsten , hvilket man ikke har opnet med de lsninger , der er blevet foreslet indtil nu , og som simpelthen har bestet i at se den anden vej .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Ojeda Sanz">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg taler med udgangspunkt i den erfaring , jeg har hstet ved mine mange besg i El Ejido i de sidste mange r , og jeg ved , hvordan situationen dr har udviklet sig .
<P>
Her i Europa-Parlamentet har vi som i s mange andre institutioner set p situationen med bekymring , vi er blevet forargede - for vi flte virkelig problemet som vores , fordi det har vret vores problem - da vi erfarede , hvad der var sket .
Der er faktisk et alvorligt socialt problem i El Ejido , et integrationsproblem , et arbejdsmssigt problem og ogs , hvilket har vret den udlsende faktor , et alvorligt problem med borgernes sikkerhed .
<P>
Og det har ogs vret et slag med en kdhammer i samvittighederne .
Her , i Europa-Parlamentet , i Spanien og i mange lande , har vi alle bidt mrke i El Ejido , men det , vi gr her , og det , vi diskuterer , ville ikke vre noget vrd , det ville ikke vre andet end denne forargelse , hvis det ikke fik os til at indtage en meget mere dybtgende holdning for at komme til at kende sandheden bag det , der sker , ikke kun i El Ejido , men mange andre steder , hvor der p et givent tidspunkt kan opst denne slags problemer .
<P>
Vi er alle enige i at fordmme intolerancen , men ogs i at man skal se fremad , og det er ikke her i Parlamentet og heller ikke i mange andre parlamenter , at man skal sge de skyldige : De skyldige i det , der er sket i El Ejido , er denne minoritet , som er get ud for at f tilfredsstillet sin trang til hvn over nogle indvandrere .
Men man skal vre klar over , at lsningerne aldrig skal findes i hvnen .
Lsningerne skal komme fra et passende samarbejde mellem alle de forvaltninger , som srger for social integration og respekt for alle dem , der arbejder der , og naturligvis ved hjlp af en beslutsom kamp mod den illegale indvandring og en dyb respekt for rettighederne hos de indvandrere , som legalt arbejder i El Ejido og i hele Europa .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="FR" NAME="Roure">
Hr. formand , denne beslutning nsker at vre solidarisk med de demokratiske krfter i Spanien , der kmper for respekten for menneskerettighederne .
Vores sttte ligger fuldt og helt hos de demokratiske spaniere , der fler sig srede over det , der er sket p deres landomrde .
Det er ikke kun indvandrerne , der er ofre for de frygtelige hndelser , men det demokratiske system i Spanien er blevet fejet til side , selvom det dog har vist en formidabel evne til at udvikle sig gennem de sidste 20 r .
<P>
Indvandrerne er uundvrlige for arbejdsgiverne . Arbejdsforholdene er s barske og uvrdige , at ingen spanier vil acceptere dem .
Lnningerne ligger utroligt lavt , de mangler boliger - nogle af dem bor i papskure - og de er ude af stand til at f adgang til det sociale serviceapparat .
Der er reelt tale om en apartheidsituation . Dette er afskyeligt og uacceptabelt , og forholdene er ikke vrdige til den respekt , man skylder ethvert menneskeligt vsen .
<P>
Det , der er sket i El Ejido , hrer ind under racistiske og fremmedhadske begivenheder , der er utilgivelige i EU i dag .
Gennem fire dage foregik der en kollektiv jagt p indvandrerne .
Kvinder og brn blev slet .
I hundredvis af flygtende indvandrere fra alle kanter sgte tilflugt p en bakketop uden for byen .
Det er rigtigt at stte Haiders strig verst p listen , men vi kan ikke acceptere , at sm lokale " Haider " typer praktiserer deres politik for racistisk udelukkelse og ndesls konomisk dominans .
Det , der er sket i Spanien , kan ske i alle lande i Unionen , hvis vi ikke er rvgne .
Vi har alle pligt til at feje for vores egen dr .
<P>
Jeg sttter dette forslag til beslutning , isr punkterne , der henviser til anvendelse af Amsterdam-traktatens artikel 13 , og punkt 11 i denne beslutning , der skaber en sammenhng mellem bevilgede strukturfonde og kampen mod udelukkelsen .
Det vil tjene vores re , hvis Europa-Parlamentet kraftigt fordmmer disse begivenheder og sttter alle forslag , der gr p at respektere gstearbejdere i Spanien og overalt i Unionen .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , kre kolleger , den racistiske og fremmedhadske vold er p vej til at antnde Europas hjerte .
Overalt forvrres denne vold af opkomsten af ekstremistiske bevgelser .
Vi br i dag handle konkret for at stte en stopper for alle disse angreb p den fysiske integritet .
Ingen af vores samfund kan udfolde sig fuldt ud med en intern risiko for , at en del af dets befolkning kastes ud i et had imod en anden del .
<P>
Ved modtagelsen af en delegation fra sammenslutningen til forsvaret for menneskerettighederne i strig , men ogs ved at se det , der er sket i provinsen Almera , forstr man let , at man kunne forebygge en genopsten af dette racistiske had .
Voldsscenerne i El Ejido ligner til forveksling arkivbilleder fra 1950 ' erne i Alabama , da KKK opskrmte den sorte befolkning , men minder ogs om Tyskland i 1930 ' erne , hvor nazisterne forfulgte jderne .
<P>
Uden at foretage en hysterisk sammenblanding , fordi perioderne er forskellige , siger jeg , at vi ikke har lrt vores lektie fra historien .
Det m jeg konstatere i dag .
Denne jagt p udseendet , der slog ned i provinsen Almera , kunne man have forudset .
Den er frst og fremmest resultatet af en ghettopolitik og en udnyttelse af den indvandrede arbejdskraft .
Selvom tre rlige hstperioder gennemfrt af marokkanske og afrikanske arbejdere giver fdevarer til 100.000 personer , og selvom det lykkes dem at skabe en rlig omstning p tt ved 2 millioner euro , har ca . 60 % af dem ikke rindende vand i en region , hvor man ikke desto mindre ved , at der kan vre 40 graders varme om sommeren .
Vi ved ogs , at mange af dem ikke tjener mere end 30 euro om mneden , hvor vores medborgere i EU kan tjene det tredobbelte .
De drlige lnninger gr disse indvandrere og deres familier skrbelige og srbare .
Visse folkevalgtes uansvarlighed og de offentlige myndigheders drligt skjulte medskyld har ogs bidraget til denne racemssige eksplosion .
<P>
Stillet over for disse terrorhandlinger , hr. formand , br vi hurtigst muligt nedstte en parlamentarisk undersgelseskommission , for det , der er vigtigt lige nu , er at blive klar over , hvordan vi kan forebygge andre , lignende konflikter , uanset hvor de mtte opst .
Min kollega lige fr havde faktisk ret i at minde om , at enhver br feje for sin egen dr .
<P>
Endelig - og det mener jeg er vigtigt - hvorfor ikke i dag vre s rlige at meddele det , der blev afslret i en FN-rapport for nylig ? Her forklares det , at hvis Spanien vil bevare sin andel af folk , der er i arbejde , gr af eller er pensionister , kan landet ikke njes med at legalisere 30.000 indvandrere om ret , det skal i stedet vre parat til at modtage 12 millioner indvandrere i perioden frem til 2050 .
Jeg tror , det i dag er afgrende ndvendigt at insistere p retten til uddannelse , pligten til at huske og at minde om historiske datoer og tidspunkter , hvor vores lande har vret tt p at blive kastet ud i rdslerne .
Det er ndvendigt at lre vores brn om dette , og at vi endelig vil have mod til at erkende , at vi i de kommende r skal forberede os p at modtage mange flere indvandrere .
<P>
Kre kolleger , jeg mangler nu blot at bede Dem om at mde op ved demonstrationen lrdag .
Vi br vre mange p gaderne i EU imod disse sammenslutninger med ekstremister , der skaber skamflelse i EU , og som vildleder vores unge .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , Den Europiske Union har siden underskriften af Amsterdam-traktaten haft befjelser til at bekmpe racismen og fremmedhadet .
Til dette forml br der udvikles to slags foranstaltninger : Nogle , der gr ud p at integrere borgere af ikkeeuropisk oprindelse , og nogle , der gr ud p at organisere indvandringen .
<P>
I forbindelse med de frste har Kommissionen sendt os en rkke forslag , som er indeholdt i to direktiver og en handlingsplan , der gr ud p at gennemfre den flgende beslutning , som blev truffet af regeringscheferne i Tampere : " At garantere en retfrdig behandling af de borgere fra tredjelande , som opholder sig legalt inden for dets medlemsstaters omrde , og en mere beslutsom integrationspolitik , som br g ud p at give dem rettigheder og forpligtelser , som er sammenlignelige med dem , borgerne i Unionen har " .
Hr. formand , det er lige det modsatte af det , vi har set og opdaget i disse dage i El Ejido : En verden fuld af uregelmssigheder , udnyttelse af arbejderne og uvrdige levevilkr , som nu er blevet anmeldt .
<P>
Jeg hber , at disse foranstaltninger til integration snarest bliver sat i vrk , og jeg hber ogs , at de regeringer , som nedfldede disse s smukke ord i Tampere - herunder Spaniens - stter handling bag ordene og gennemfrer dem .
<P>
Jeg har mindre forhbning til udviklingen af en effektiv og retfrdig europisk politik , som er kohrent med Rdets erklringer p indvandringsomrdet .
Det eneste forslag , som er kommet , er direktivet om familiesammenfring , et nglesprgsml - vi har i de sidste dage i medierne set mange enlige mnd i El Ejido - men vi ved ikke , om det allerede er blevet accepteret af regeringerne .
Uden for fllesskabssfren er der nogle regeringer , der gr en indsats for at forny deres indvandringspolitikker .
Det sker i mit land , men det sker p trods af regeringen , for regeringspartiet er det eneste , som ikke bryder sig om den nye udlndingelov .
<P>
Mlstningen om at bekmpe racismen og fremmedhadet , som str eksplicit i traktaterne , burde vre en mlstning for alle institutionerne og for alle Unionens ansvarlige politikere .
De europiske politiske partier underskrev den 28. februar 1998 Charteret fra de europiske partier i Europa for et ikkeracistisk samfund . Det gjorde Partido Popular ogs .
Det forpligter det til en sammenhngende optrden , men de lokale ledere af dette parti kaster mere ved p blet og boykotter de andre institutioners forsg p at slukke det .
Partiet , som borgmesteren i El Ejido tilhrer , burde i konsekvens af de forpligtelser , det har underskrevet i denne erklring , handle slagkraftigt .
Kun ved at st sammen , som hr . Hernndez Mollar sagde det , ved at udvise ansvar og fasthed , kan El Ejido overvinde de begivenheder , som vi i dag skammer os s dybt over .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hr. formand , man kan ikke fle andet end afsmag og harme over for de veritable lynchscener imod marokkanske aviser , der har fundet sted i El Ejido .
<P>
Vi ved ikke , hvor stor en del af ansvaret der ligger henholdsvis hos kommandogrupper fra det racistiske ekstreme hjre og hos smfolk , der har vret ubevidste nok til at flge i hlene p disse .
<P>
Vi vil gerne bekrfte vores ubeskrne solidaritet med disse marokkanske arbejdere , der ikke blot udnyttes af deres skruppellse chefer , men som endvidere ogs m udholde aggressioner af denne art .
<P>
Skulle der blandt aggressorerne vre personer , der tilhrer lavere sociale lag , kan vi kun sige , at de ved at handle p denne mde graver deres egen grav .
Ved at fre krig mod s fattige folk som disse tjener de kun deres egne udnyttere og lgger for disse grunden til en fremtid med undertrykkelse .
<P>
Men der er flere ansvarlige end de bller , der har frt jernstngerne og knivene : De , der udspreder racistiske og fremmedhadske afskyeligheder , de , der praktiserer demagogi imod indvandrerne i Spanien , i strig , i Frankrig og andre steder , og undertiden ogs her i denne sal , er ikke meget bedre end de , der tager denne reaktionre og stupide demagogi for gode varer .
De , der lyncher , og deres inspiratorer fra den ekstreme hjreflj er bde arbejdstagernes og hele samfundets ddsfjender .
<SPEAKER ID=127 NAME="Patten">
Jeg vil gerne begynde med at komplimentere det rede medlem for den mde , hvorp han har indledt denne yderst vigtige debat .
Jeg vil gerne fra begyndelsen gre det klart , at Kommissionen utvetydigt fordmmer de skrkkelige voldshandlinger i El Ejido mod indvandrede arbejdstagere i regionen .
Vi giver udtryk for vores sttte til ofrenes familie og venner , og hr .
Prodi og hr . Diamantopoulou har begge udsendt udtalelser .
Naturligvis kan jeg fuldt ud tilslutte mig det , de har sagt .
<P>
Det var srligt bevgende at hre bemrkninger fra medlemmer af Europa-Parlamentet , der kommer fra denne region , om hvad der helt ukarakteristisk er sket i en del af Spanien , som jeg kender ganske godt .
<P>
Racistiske og fremmedhadske handlinger er helt uacceptable i Fllesskabet , ligegyldigt hvor de foregr .
De udfordrer - som hr . Havel sagde i gr - selve de principper , som Den Europiske Union blev grundlagt p : principper om frihed , demokrati og respekt for menneskerettighederne .
Naturligvis er der i de senere r sket fremskridt , men vi m stadig sammen arbejde hen imod et tolerant klima , hvor racisme og fremmedhad bliver betragtet som helt utilstedelige , helt uacceptable , samtidig med at vi tager hndfast fat p episoder som dem , vi drfter her i eftermiddag .
<P>
Efter vores mening er det ndvendigt , at vi fokuserer p en pakke af foranstaltninger , herunder for det frste indfrelse af effektiv lovgivning mod diskrimination p EU-niveau , for det andet gennemfrelse af flles indvandringspolitik for statsborgere fra tredjelande for p praktisk vis at fremme integrationen af indvandrerne i medlemsstaterne og for det tredje indfrelse af foranstaltninger til bekmpelse af social udelukkelse .
<P>
Den Europiske Union har allerede lagt grunden til fllesskabslovgivning til bekmpelse af diskrimination af racemssige rsager .
Indsttelsen af artikel 13 , der blev nvnt under debatten , og som handler om forskelsbehandling i traktaten om Det Europiske Fllesskab , er en af de vigtigste ndringer ved sidste revision af traktaterne .
Siden Amsterdam-traktaten trdte i kraft , har Kommissionen forelagt en pakke med forslag til gennemfrelse af artikel 13 , herunder i srdeleshed forslag til direktiv om anvendelse af princippet om ligebehandling uden hensyn til race eller etnisk oprindelse .
I jeblikket ser Rdet og Europa-Parlamentet p dette forslag .
Kommissionen hber meget , at dette stadium snart er overstet .
<P>
Konklusionerne fra det srlige topmde i Tampere illustrerede , som hr . Hernandez Mollar har sagt , klart stats- og regeringsoverhovedernes vilje til at indfre en flles indvandringspolitik og deres enighed om de principper , den skulle bygge p , med srlig hensyntagen til Unionens politik vedrrende respekt for og fremme af vandrende arbejdstageres rettigheder .
<P>
I Tampere understregede stats- og regeringsoverhovederne ogs vigtigheden af indbyrdes tilnrmelse mellem de forskellige landes lovgivning om betingelserne for indrejse og ophold for statsborgere fra tredjelande baseret p en flles vurdering af den konomiske og demografiske udvikling i medlemsstaterne svel som i oprindelseslandene .
Det Europiske Rd fandt det ogs vigtigt at fremskynde forebyggelsen af illegal indvandring .
Dets ml her er at sikre rettighederne for ofre for kriminelle netvrk , der organiserer illegal indvandring , med srlig hensyntagen til kvinders og brns rettigheder .
De , der organiserer den illegale indvandring , br forflges strengt .
Det ord , der bruges om dem blandt kineserne , er " slangehoveder " .
Det forekommer mig at vre en passende beskrivelse af dem .
<P>
Lad mig ogs henlede opmrksomheden p arbejdet med at udforme et europisk charter for grundlggende rettigheder , som nu er net frem til tegnebordet .
Disse rettigheder er pr. definition universelle .
Charteret vil ogs omfatte statsborgere fra tredjelande , der opholder sig i medlemsstaterne , selvom visse rettigheder vil vre forbeholdt statsborgere fra medlemsstater i Unionen .
<P>
Episoderne i El Ejido var chokerende , som flere medlemmer har sagt i deres indlg .
Men hvis jeg skal forsge at drage en positiv lre af dem , hber jeg , at de vil tilskynde os til at omstte vores nske om tolerance , fairplay og frihed til virkelig og effektiv politik , der hjlper med til at ndre tilvrelsen for de familier og enkeltpersoner i Den Europiske Union , der pkalder sig vores forstelse og vores hjlp , og som fortjener den , ikke engang i en ubestemt fremtid , men her og nu .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.00 .
<CHAPTER ID=8>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Interetnisk vold i Mitrovica og albanske fangers situation i Serbien , navnlig hvad angr fru Flora Brovina
<P>
B5-0140 / 2000 af Dupuis m.fl. for TDI-gruppen om situationen i Kosovo ;
<P>
B5-0141 / 2000 af Schori m.fl. for PSE-gruppen om situationen i Kosovo ;
<P>
B5-0150 / 2000 af Oostlander m.fl. for PPE-DE-gruppen om Kosovo ;
<P>
B5-0158 / 2000 af Haarder for ELDR-gruppen om den multietniske vold i Mitrovica , situationen for de kosovoalbanske politiske fanger i Serbien , navnlig hvad angr Flora Brovina ;
<P>
B5-0170 / 2000 af Morgantini m.fl. for GUE / NGL-gruppen om situationen i Kosovo og de albanske politiske fanger i Serbien ;
<P>
B5-0176 / 2000 af Cohn-Bendit m.fl. for Verts / ALE-gruppen om situationen i Kosovo og de politiske fanger i Serbien .
<P>
Pressefrihed i Angola
<P>
B5-0148 / 2000 af Dupuis m.fl. for TDI-gruppen om pressefriheden i Angola ;
<P>
B5-0151 / 2000 af Cunha m.fl. for PPE-DE-gruppen om pressefriheden i Angola ;
<P>
B5-0160 / 2000 af Malmstrm for ELDR-gruppen om ytringsfriheden i Angola ;
<P>
B5-0165 / 2000 af Schori for PSE-gruppen om ytringsfriheden , kommunikationsmidlernes uafhngighed og retfrdige retssager i Angola ;
<P>
B5-0166 / 2000 af Queir for UEN-gruppen om Angola ;
<P>
B5-0178 / 2000 af Maes m.fl. for Verts / ALE-gruppen om pressefriheden i Angola .
<P>
Indfdte folk i USA - Dineh
<P>
B5-0152 / 2000 af Van Hecke og Grossette for PPE-DE-gruppen om Dineh-folkets rettigheder , Big Mountain , Arizona , USA ;
<P>
B5-0157 / 2000 af Sterckx for ELDR-gruppen om Dineh-folkets rettigheder , Big Mountain , Arizona , USA ;
<P>
B5-0163 / 2000 af Van Brempt for PSE-gruppen om Dineh-folkets rettigheder , Big Mountain , Arizona , USA ;
<P>
B5-0171 / 2000 af Cossutta og Vinci for GUE / NGL-gruppen om Dineh-folkets rettigheder , USA ;
<P>
B5-0174 / 2000 af Srensen for Verts / ALE-gruppen om Dineh-folkets rettigheder , Big Mountain , Arizona , USA .
<P>
Sagen omkring den russiske journalist Andrej Babitskij
<P>
B5-0153 / 2000 af Oostlander og Posselt for PPE-DE-gruppen om sagen omkring den russiske journalist Andrej Babitskij ;
<P>
B5-0155 / 2000 af Trentin m.fl. for PSE-gruppen om sagen om den russiske journalist Andrej Babitskij ;
<P>
B5-0156 / 2000 af Maaten for ELDR-gruppen om den russiske korrespondent i Tjetjenien , Andrej Babitskijs skbne ;
<P>
B5-0172 / 2000 af Vinci og Fraisse for GUE / NGL-gruppen om sagen omkring den russiske journalist Andrej Babitskij ;
<P>
B5-0177 / 2000 af Schroedter m.fl. for Verts / ALE-gruppen om sagen omkring Andrej Babitskij og overtrdelsen af menneskerettighederne i Tjetjenien .
<P>
Cambodja - B5-0154 / 2000 af Morillon m.fl. for PPE-DE-gruppen om behovet for en international retssag om de rde khmerer ;
<P>
B5-0161 / 2000 af Maaten og Wiebenga for ELDR-gruppen om behovet for en international retssag om de rde khmerer .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , fr vi starter debatten om Kosovo eller Mitrovica , vil jeg sige , at jeg har en sur smag i munden .
Det er nemlig ikke frste gang , at vi behandler Kosovo .
Vi har allerede truffet beslutninger , og hvad ser vi s , for det meste et advarselsskud , en beslutning , som der ikke gres noget med .
Jeg stter megen pris p , at Kommissionen altid er til stede .
Jeg stter bestemt pris p , at kommissr Patten er til stede med sine befjelser .
Men jeg konkluderer , og det gr mange andre kolleger sammen med mig , at Rdet systematisk er fravrende under denne debat .
Det er ikke desto mindre Rdet , som vi skal arbejde med .
Jeg konkluderer , at der er en diplomat fra Rdet til stede , som ivrigt sidder og noterer det , som vi siger , og som indberetter herom , men ellers sker der ikke noget .
Jeg slr til lyd for , at vi forandrer procedurerne , og at Rdet ogs skal vre til stede under debatterne om aktuelle og uopsttelige sprgsml , s vi med det samme kan fre samrd med Rdet .
Det skal vi overveje .
Jeg anmoder Dem om at viderebringe denne anmodning til Prsidiet .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. medlem .
Formandskabet noterer sig Deres bekymring og vil bringe den videre af de passende kanaler .
<P>
Interetnisk vold i Mitrovica og albanske fangers situation i Serbien , navnlig hvad angr fru Flora Brovina
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , der er to grunde til , at vi ikke har underskrevet denne kompromisbeslutning .
Den frste er , at en af vores kolleger , hr . Sakellariou , der er kendt for sin bne indstilling og sin tolerance , for ikke at citere ham , nedlagde sit kraftige veto , idet han ville rejse sig som forsvarer for Deres moral .
Jeg tvivler ikke p , og jeg tror heller ikke , at De er i tvivl om , at det her drejer sig om et nyt vigtigt bidrag fra ham i kampen mod racismen og intolerancen .
<P>
Den anden grund er , at denne tekst desvrre ikke gr ret langt .
Jeg tror , at det gennem et rkke kunstgreb lykkes den omhyggeligt at undg at blive konfronteret med det centrale sprgsml , der er Kosovos endelige status .
Jeg tvivler p , at der er nogen blandt Dem , der tror , at Kosovo stadig en dag kan udgre en del af Jugoslavien .
Jeg tvivler ligeledes p , at der er nogen blandt Dem , der tror , at Milosevic kunne st imod i lang tid , hvis det internationale samfund endeligt lste sprgsmlet om Kosovos endelige status .
Jeg tvivler endvidere p , at der er nogen blandt Dem , der kan forestille sig , at Milosevic ikke i den nuvrende situation har interesse i at gre alt , hvad der er muligt for at destabilisere Kosovo , det , han gr andre steder , og det , vi allerede har set .
Endelig tror jeg ikke , at der er nogen af Dem , der kan tro , at den nuvrende status quo giver bare et minimum af stabilitet og dermed et minimum af udvikling i Kosovo .
<P>
Det er i vrigt interessant at lse i kompromisbeslutningen en lapsus , der uden tvivl er undsluppet Deres opmrksomhed .
De fordmmer det frste direkte angreb p KFOR-tropperne .
Jeg nsker ikke , De skal vre ulykkesfugle , men jeg frygter , at De kan ende med at blive det , hvis De ikke tager fat p det egentlige problem , og jeg vil give Dem det fulde ansvar for , hvad der s kan ske .
<P>
Jeg tror tvrtimod , det er vores pligt at opfordre Kommissionen og Rdet , der desvrre ikke er til stede , til meget kraftigt over for FN at fremstte sprgsmlet om Kosovos endelige status , mangfoldigheden af mikrostater i regionen , perioden efter Dayton og endelig sprgsmlet om en reel stabilitet , der i sidste ende kan give mulighed for at opbygge demokratiet i disse lande og give EU en politik i denne region .
<P>
Jeg vil endelig til slut understrege , at vi siden juli har anmodet om en kraftig handling fra Rdet og Kommissionen for at befri de 3.000 kosovoer , der er fanger , fru Brovina , hr . Kurti og hr .
Hoti . Jeg har bemrket , at Unionen belaver sig p at ophve visse sanktioner , og at vi som modydelse ikke har fet befriet en eneste fange .
Hvordan kan det vre ?
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Seor Presidente !
Primero le pido la palabra para contestar a la agresin verbal que acaba de hacerme el Seor Dupuis y eso no debe descontarse del tiempo de palabra que me corresponde ( Hr. formand ! Frst beder jeg om ordet for at svare p det verbale overgreb , som hr .
Dupuis netop har udsat mig for , og dette br ikke trkke fra i min taletid . ) Det er en personlig erklring , hr. formand , og til det vil jeg gerne sige , at min gruppe i en enstemmig beslutning har vedtaget , at vi p ingen mde vil fremstte et kompromisforslag eller deltage i et hvilket som helst samarbejde med de folk , som sidder sammen med hr .
Le Pen og de andre hjreekstremister i Parlamentet .
Vi vil ikke stille noget flles forslag . Vi vil ikke fre forhandlinger med dem , og vi vil ikke acceptere , at deres underskrifter findes under et sdant forslag .
Det er , hvad jeg har at sige om den episode , hr . Dupuis omtalte .
<P>
EU-medlemsstater har sammen med NATO frt en krig p grund af Kosovo .
De har erklret , at denne krig var ndvendig for at beskytte menneskerettighederne .
Jeg skal ikke endnu en gang p dette sted starte en diskussion om , hvorvidt de midler , vi har til rdighed til hndtering af kriser , er effektive .
Parlamentets medlemmer kender min skepsis over for legitimiteten af det militre indgreb og dets effektivitet .
Jeg accepterer , at NATO og de enkelte stater bifaldt deltagelsen i en sdan operation , og at de mente , at dette var den eneste mulighed , der var tilbage for at stoppe de stadig strre krnkelser af menneskerettighederne og de forbrydelser , der blev beget af Milosevic-regimet i Kosovo , samt for at sikre den albanske befolkning en vrdig tilvrelse .
<P>
Resultatet af interventionen er , at den menneskelige katastrofe ikke kunne forhindres .
Kosovo er delagt , markerne har ikke kunnet dyrkes , produktionsanlg ligger stille , og konomien er i en kaotisk tilstand .
Serbien er sat rtier tilbage , og menneskene , serbere svel som kosovoalbanere , er traumatiseret langt ud i fremtiden .
<P>
Men krnkelserne af menneskerettighederne fortstter , og menneskerettighederne trdes ikke kun under fode af dem , der er tilhngere af Milosevic-regimet , men desvrre ogs af dem , NATO drog ud for at forsvare .
Sammenstdene har stet p i mneder .
Hundreder af serbere har mttet forlade Kosovo , og vi har netop hrt , at der nu ogs sker angreb p KFOR-soldater samt flygtningebusser og lignende episoder i omegnen af Mitrovica .
<P>
Dette er kun en brkdel af de vedvarende aggressioner , som ikke kun i Mitrovica kan konstateres mod serbere , sigjnere og andre mindretal .
Vores engagement til fordel for Kosovo forpligter os til nu ikke at se den anden vej , nr der sker nye krnkelser af menneskerettighederne , uafhngigt af , hvem der ivrkstter dem . Ellers bliver vi fuldkommen utrovrdige .
<P>
Det rejser et andet grundlggende sprgsml , nemlig flgende : Hvor effektive er internationale protektorater ?
Kan et protektorat vre et universalmiddel , eller skrper det ikke snarere den etniske opdeling i den provins , der er underlagt protektoratet ?
Er det overhovedet realistisk at ville opbygge et multikulturelt samfund i et protektorat efter en militr intervention ?
Jeg mener , at vi er ndt til at stille os selv disse sprgsml , for ellers vil vi ikke finde nogen lsning for Kosovo .
<P>
For at finde denne lsning vil jeg gerne ganske kort stille nogle konkrete praktiske forslag . Regeringerne skal hurtigere , det vil sige straks , ivrkstte udsendelsen af de ndvendige internationale politistyrker til Kosovo .
Donorlandene skal frigre de lovede finansielle midler , s de internationale reprsentationer i det hele taget materielt kan blive i stand til at opfylde deres opgaver .
Formodningerne om , at medlemmer af KPC , Kosovo Protection Corps , medvirker til forbrydelser , skal undersges , og der skal drages de tilsvarende konsekvenser . Og det sidste er det krav , som Parlamentet fremsatte i sin seneste beslutning , nemlig at FN-generalsekretrens reprsentant skal opbygge en administration i omrdet , som reelt arbejder for Kosovo .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger .
Kre hr .
Sakellariou , jeg vil ikke nu tale for hr . Dupuis , men jeg mener , at man ikke skal vre blind p det ene je .
Hvis De underskriver noget sammen med hr . Modrow , kan De ogs gre det sammen med hr .
Dupuis og andre .
Hr . Modrow er medlem af den kommunistiske gruppe , og han er en af de sidste ledende skikkelser i DDR .
Hvis De underskriver noget sammen med ham , er De ndt til at overveje , om De virkelig i alvor mente det , De sagde fr til hr . Dupuis .
<P>
Tilbage til den aktuelle og uopsttelige debat .
At ville lse Kosovos generelle problemer i dag i denne aktuelle og uopsttelige debat gr desvrre ikke .
Hr .
Dupuis ' sprgsml passer heller ikke ind i denne debat .
Vi kan ikke i dag sprge , hvad der skal ske med Kosovo .
Det m vi virkelig gre i en udenrigspolitisk debat .
Vi er her i dag for at behandle det aktuelle og uopsttelige sprgsml , som bestr i , at vi nu for anden gang skal behandle en beslutning om emnet " kosovoalbanske fanger i Serbien " .
Jeg m helt rligt sprge mig selv , hvorfor vi i september vedtog denne beslutning .
Jeg har hverken lst eller hrt om , at Rdet skulle have ladet sig pvirke af den .
<P>
Jeg m virkelig sprge mig selv , om der i Rdet findes blot en gnist af mindstekrav til medmenneskelighed .
Hvis reprsentanterne i Rdet havde snner , brdre eller fdre i de serbiske fngsler , tror jeg , de ville reagere hurtigere .
Jeg hrer , som De alle gr , rbene om hjlp fra mdre , hustruer og dtre til de kosovoalbanere , som sidder i de serbiske fngsler .
Men helt rligt m jeg jo konstatere , at der er ingen , der hjlper dem .
<P>
Jeg var for nylig i Pristina og ledte p universitetet forgves efter tre studenter , som jeg har kendt i mange r .
Jeg ved , hvor de er .
De er i serbiske fngsler p grund af absolut ingenting .
Der er ingen grund til , at de skal sidde der .
De er hverken terrorister eller har gjort sig militrt bemrket noget som helst sted .
Derfor mener jeg , at vi br tage os af denne sag .
<P>
Den albanske lge Flora Brovina , som blev dmt i Nis den 13. januar , befinder sig nu i et fngselslazaret i Nis og er meget syg .
Hun blev dmt , fordi hun som lge hjalp srede - uanset hvor de kom fra .
Hun var hverken terrorist eller aktivist inden for UCK .
Men ingen hjlper denne kvinde med at komme ud af fngslet .
<P>
Jeg mener alts , at Ministerrdet reelt slet ikke interesserer sig for sdanne tragedier .
Jeg finder det tragisk .
Det er slemt , at vi parlamentsmedlemmer videresender rbene om hjlp , og ingen af de ansvarlige hrer det .
Sanktionerne bliver nu langsomt lempet .
Er der nogensinde tnkt p frst at lempe sanktionerne , nr den serbiske regering reelt har gjort noget p dette omrde ?
Jeg tror det ikke .
<P>
Vi br ogs se nje p situationen i Mitrovica , og jeg indrmmer her , at jeg giver hr . Sakellariou fuldkommen ret .
Vi m ikke njes med at krve , at serberne opfrer sig anstndigt , nu m vi ogs forlange af dem , vi er kommet til hjlp , at de ikke genglder rdsler med rdsler .
Ellers mister vi vores trovrdighed .
Derfor mener jeg , at vi skal krve , at de , som vi er kommet til hjlp , nu ogs virkelig forholder sig anstndigt .
<P>
Mitrovica m ikke til stadighed vre delt .
Vi har haft nok delte byer i Europa og har dem stadigvk .
Det m vi efter min mening forhindre .
Nr KFOR nu angribes , kan jeg kun sige , at det er vores snner , og vi har sendt dem ud for at hjlpe albanerne og serberne eller hvem som helst , der bor i Kosovo .
Vi har lov til at forvente , at de ikke skal straffes , fordi de gr frivillig tjeneste i Kosovo .
Derfor forventer jeg af alle dr , ligegyldigt om de er albanere eller serbere , at de lader KFOR-styrkerne i fred .
<P>
Jeg sttter det , hr .
Sakellariou sagde , nemlig at det internationale samfund nu endelig skal sende de politifolk , det har lovet dem .
En tredjedel er der , der mangler to tredjedele , og jeg mener , at vi br gre dette .
<P>
Jeg vil blot minde om , at der for tiden foregr forfrdelige ting i Serbien .
Hr .
Seselj , denne nationalist , som egentlig er en krigsforbryder , forhindrer selv den lille rest af pressefrihed , som endnu eksisterer i Serbien .
Vi skal stte en stopper for ham , ellers vil der overhovedet ikke vre nogen reel information af det serbiske folk mere .
<SPEAKER ID=135 NAME="Haarder">
Hr. formand , det , der foregr i Mitrovica i Kosovo , er forfrdeligt og forkasteligt .
Vold avler vold , og hvn avler hvn .
De udsendte politistyrker har ikke mandskab til at stoppe det .
Den ledende politikommissr , Svend Frederiksen , har udtrykt sin desperation over , at han stadig m klare sig med under halvdelen af den styrke , der blev aftalt .
Han har mindre end 2.000 betjente , og der blev aftalt nsten 5.000. Politistyrken skal vre s stor , at den kan ses i landskabet , s befolkningen kan tro p , at den er i stand til at standse overgreb , og den skal vre s stor , at den skal kunne opklare forbrydelserne og straffe de skyldige , ellers bner man for selvtgt .
Derfor er det ogs vigtigt , at der uddannes lokale betjente , og det var jo tanken , at der skulle uddannes 2.000-3.000 , men der er endnu under 200 uddannede betjente , som kan hjlpe med i opklaringsarbejdet .
For et r siden s vi jo , hvad der sker , nr man ikke flger op p de aftaler og beslutninger , der trffes .
Jeg var i Kosovo den 27. oktober 1998 , da serberne trak sig ud .
Aftalen var , at der skulle komme 1.800 OSCE-observatrer for at sikre freden .
Men efter en mned var der kun en hndfuld .
Ved juletid var der mske 100 , og om forret var der endnu ikke kommet en brkdel af den styrke , som man havde aftalt skulle komme .
Overgrebene blev end ikke noteret .
S kom der krig , og observatrerne blev trukket ud .
Og derfor vil jeg sprge , hr. kommissr : Kunne De dog ikke gre noget for , at vi ikke gentager vores dumheder her i Europa ?
Kunne De ikke sikre , at politistyrken kommer op p de 5.000 , og at der bliver uddannet lokale betjente , som naturligvis har lettere ved at opklare forbrydelser end udenlandske betjente ?
Jeg kan ogs sprge : Hvornr regner De med , at de er p plads ?
Og hvornr overdrages der mere ansvar til de lokale demokratiske krfter ?
Det sidste nvner jeg , for det er jo den lsning , vi skal ind p s hurtigt som muligt , hvis freden overhovedet skal have en chance .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
De , der er i berring med dagligdagens realiteter i Kosovo , er enige om , at der er en tragisk og desperat situation med et demokratisk tomrum og en umulig sameksistens mellem de forskellige etniske grupper .
Det er Mitrovica et srgeligt eksempel p .
<P>
Milosevics politik i Kosovo fr NATO ' s militre indgreb var naturligvis forkastelig , og de krav om selvstyre i Kosovos regioner , der blev fremsat af ikkevoldelige krfter i Rugova-perioden , var rimelige .
Men NATO ' s valg af et vbnet indgreb samt sttten til UCK ' s vbnede styrker var delggende og har i dag reduceret Kosovo til en koloni og delagt civile infrastrukturer i Serbien .
<P>
I Kosovo mangler der i dag en strategi og en politik , hvormed man kan forsvare minoriteterne , som ikke alene tller serberne og romanibefolkningen , men ogs de moderate albanere , der stadig tror p muligheden for sameksistens , og som forflges af de ekstremister , der er ved magten .
Det er overfldigt at fortlle om romanibefolkningens nedbrndte huse , de mange tusinder nye flygtninge og flygtningene fra Krajina , som i dag lever indesprret i Kosovo og er blevet opgivet af UNHCR , der selv er blevet opgivet af bistandsyderne , selvom der stadig er tale om en dramatisk ndsituation .
<P>
I den flles beslutning anmoder vi Rdet og medlemsstaterne om at gre en dobbelt s stor indsats med hensyn til respekten for minoriteterne og indfrelsen af demokratiske strukturer ved at lade alle de krfter komme til orde , der stadig tror p en sameksistens .
Jeg er i den henseende enig i hr . Sakellarious forslag .
<P>
Et andet emne , der bliver drftet , er lsladelsen af de albanske fanger i fngslerne , navnlig Flora Brovina , der er en kvinde med en usdvanlig medmenneskelighed . Jeg lrte hende og Beograds sorte kvinder at kende under det flles arbejde med at bygge broer mellem kvinder fra forskellige etniske grupper .
Flora gjorde modstand og opfordrede serbere og albanere til at komme hinanden i mde .
Flora Brovinas mand er gst hos serbiske kvinder i Beograd .
Dette vkker et hb , nemlig et hb om , at det ogs i Serbien er muligt at handle anderledes .
Det er ikke rigtigt , at Flora Brovina er blevet opgivet .
Det er hun sandsynligvis blevet af de store institutioner , men vi , som har arbejdet i Kosovo og Serbien i flere r , gr ved hjlp af nogle kampagner en indsats for at f hende frigivet .
<P>
Det br EU efter min mening ogs gre .
Jeg mener , at embargoen mod Serbien br ophves , og at Serbien til gengld br lslade de politiske fanger .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tilslutter mig helt fru Packs meget flelsesladede indlg .
Hun havde ret i det , hun sagde .
<P>
Der er ikke kun n sandhed i Kosovo , der er flere .
Jeg ngter at acceptere , at vi nu taler om et omvendt folkemord , for det er at gre vold mod sandheden .
Jeg tilslutter mig helt det foreliggende beslutningsforslag .
Vi fordmmer al volden dr , og det skal vi gre , men vi kan her ikke tale om et omvendt folkemord .
<P>
Situationen i Mitrovica er naturligvis meget farlig , og vi ved alle hvorfor .
konomiske interesser spiller ogs en vigtig rolle dr , og der er endvidere hele dramatikken omkring minerne i Trepca .
<P>
Vi har allerede drftet de politiske fangers skbne .
Der er megen sorg og smerte i Kosovo .
Menneskerne demonstrerer og sender os e-mails .
De sprger , hvor deres brn er , hvor deres snner er .
Det skal vi vre i stand til at svare p .
Flora Brovina var kun t tilflde .
Det kommer med rette frem i beslutningsforslaget , men der er hundredvis , tusindvis af Flora Brovina ' er .
<P>
Jeg anmoder Kommissionen og det fravrende Rd om nu endelig at gre noget for de politiske fanger .
At de sidder fngslet i Serbien , skyldes ogs uroen og volden i Kosovo .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , frst vil jeg gerne henvende mig til min kollega fra Mnchen , hr . Sakellariou .
Jeg har heller ikke samme opfattelse som hr .
Dupuis , men jeg vil gerne sige , at hr . Dupuis er en overbevist demokrat , og hidtil har det vret sdvane i Parlamentet , at alle kunne forhandle med alle .
Hvis man ndrer det , er man ndt til at faststte regler , og s m det ogs vre slut med , at Deres gruppe ligesom andre grupper jvnligt tager flles initiativer sammen med en gruppe , der har hr . Modrow som medlem , det eneste medlem af Parlamentet , som i rtier havde en ledende funktion i et forbryderisk regime , nemlig det regime , som var ansvarligt for mordene ved Berlinmuren .
Jeg vil gerne her sige dette helt klart , for at der ikke opstr de forkerte fronter .
Vi skal srge for , at man i s fald opstiller klare demokratiske , retsstatslige kriterier .
<P>
Om selve sagen vil jeg sige , at det med rette er kritiseret , at Rdet ikke er til stede - det tilslutter jeg mig - men i gr var der i sprgetiden en debat p en time og 10 minutter med Rdet om emnet Kosovo .
Der klarede Rdet sig relativt godt , men det var beskmmende at hre det , der blev sagt fra Parlamentets side , for med f undtagelser blev der kun talt om , at der i Kosovo i dag sker strre overgreb og grovere krnkelser af menneskerettighederne end fr NATO ' s intervention .
Det blev endda foreslet , at man skulle stille NATO for domstolen i Haag .
Det var et grotesk forlb , og jeg m simpelthen sige , at det er et forvrnget billede , der her opstr af Parlamentets holdning .
<P>
Derfor er jeg meget glad for beslutningen i dag , som er udarbejdet i stor enighed , for vi er ndt til at gre os klart , at der i dag sker overgreb , og i dag forekommer uopklarede og beklagelige episoder .
Men hvad der gudskelov ikke mere sker , er massefordrivelsen af hundredtusinder eller millioner af mennesker , bevidst og ved statslig magtanvendelse .
Det var dt , NATO-interventionen fik standset .
Derfor har NATO ikke fortjent at blive stillet for retten i Haag , men NATO havde fortjent at modtage Parlamentets Sakharov-pris .
<P>
Jeg vil her gerne sige helt klart , at vi m srge for , at ogs vi endelig lever op til vores forpligtelser .
Vi har ptaget os ansvaret for Kosovo med alle de flger , dette har .
Men det betyder naturligvis , at vi ansigt til ansigt med den konflikt , som logisk nok findes dr , skal srge for , at der hurtigt igen oprettes en fungerende civil administration . Jeg slutter mig udtrykkeligt til Bertel Haarder og andre , som har sagt , at det vigtigste er at opbygge et politi og et retsvsen .
Her har vi svigtet fatalt .
Den frste fejl var , at man overlod denne opgave til FN , som helt tydeligt ikke magter at lfte den . Den anden fejl er , at mange stater , inklusive medlemsstaterne , ikke har opfyldt deres forpligtelser , frst og fremmest p det finansielle omrde .
<P>
Vi hrer om genopbygningen af Kosovo , vi hrer om stabilitetspagten , men det svarer i stor udstrkning alt sammen til de gyldne lfters samfund , som er blevet s moderne , det vil sige , at der stilles i udsigt og loves millioner og milliarder , men i virkeligheden er det kun en relativt lille del deraf , der gennemfres .
Jeg appellerer ogs til Kommissionen - og jeg ved , at kommissr Patten er en af de bedste kommissrer , vi har - om her et gre en massiv indsats og srge for , at mngden af lfter fra staterne - ikke fra EU , det drejer sig om staterne - omsider fres ud i livet .
Ellers vil der til stadighed vre konflikter og ske overgreb , og opbygningen af et retsstatssamfund vil ikke fungere .
<P>

Hvad Serbien og de tusinder af tvangsfjernede albanere angr , som stadigvk sidder i de jugoslaviske fngsler , vil jeg sige helt klart , at det er en skandale , at Rdet begynder at ophve sanktioner mod det resterende Jugoslavien , og at venstrefljen her i Parlamentet krver yderligere ophvelse af sanktioner , men at der ikke i et eneste af disse forslag str noget om , at det er en ufravigelig betingelse herfor , at de politiske fanger i Serbien lslades , herunder ogs albanerne fra Kosovo .

Vi skal bevare vores trovrdighed , og vi skal handle , s det strkt og klart tjener demokratiet og retsstatssamfundet .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , i punkt 10 i det foreliggende beslutningsforslag anmodes Rdet og EU ' s medlemsstater med rette indtrngende om at fordoble deres indsats for at stille det ndvendige mandskab og de ndvendige midler til rdighed for FN ' s politistyrker .
<P>
Denne anmodning er helt i overensstemmelse med FN ' s hje reprsentant i Kosovo , Bernard Kouchners , holdning .
For at udfre sin opgave med at genoprette og opretholde den offentlige orden i Kosovo har han efter egen vurdering brug for mindst 6.000 udenlandske betjente .
FN har derimod lovet ham en politistyrke p 4.800 mand .
Indtil nu har Kouchner kun fet ca . 2.000 betjente stillet til rdighed .
Halvdelen af dem kommer i vrigt fra USA og Tyskland .
<P>
Det er logisk , at FN ' s hje reprsentant i Kosovo er meget utilfreds med denne situation , isr med henblik p den etniske vold , som udbreder sig i hele regionen .
Den skarpe bebrejdelse , som Kouchner i disse dage retter mod den franske regering , er chokerende .
Paris lader sin landsmand i stikken i kriseregionen med en lille hndfuld betjente , ikke mere end 37 .
<P>
Kouchner peger p ingen mindre end indenrigsministeren , Chevnement , som den skyldige i denne meget lidt refulde franske stilling .
Ministeren forhindrer iflge Kouchner udsendelse af franske betjente til Kosovo ud fra ideologiske motiver .
Jeg anmoder Rdet og Kommissionen om grundigt at undersge disse alvorlige beskyldninger og informere Parlamentet herom .
<P>
Pressefrihed i Angola
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg vil ikke gentage motiveringen fra for lidt siden . Jeg kunne blive beskyldt for overdreven reklame .
Hvad angr " angolasprgsmlet " , tror jeg , det frste resultat bestr i , at vi endelig fr en beslutning .
Det er ikke sket i Parlamentet i meget lang tid , og det vil jeg gerne udtrykke tilfredshed med .
Jeg tror , at EU og Vesten generelt gennem en vis periode har taget hr .
Savimbi ind under deres krydsild uden nogen form for diskrimination , men at korruptionen nu er af en sdan karakter under hr . Dos Santos ' styre , at selv hans mangerige venner har svrt ved at lade som om , de ikke ser det .
<P>
Jeg tror derfor , det er afgrende ndvendigt at n frem til at kunne udarbejde en generel politisk beslutning , hvor vi kunne g i dybden med tingene , isr ogs angende nogle meget foruroligende punkter , som man taler om , en logistisk sttte inden for oplysningstjenesten ydet af USA og Storbritannien , den generaliserede korruption i regimet knyttet til multinationale olieselskaber og mange andre helt sikkert " kostelige " punkter , som det er ndvendigt at g i dybden med .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , rede medlemmer , det er godt , at Europa-Parlamentet har stet i spidsen i forsvaret for menneskerettighederne i EU .
Vi ved jo , at regeringerne ofte tager mere hensyn til realpolitikkens interesser , til de handelsmssige , geostrategiske og konomiske interesser .
Vi har vedtaget krav til de stater , der vil ind i EU , og vi m ogs stille krav til de stater , som vi sttter , fordi vi tror p demokratiets og dets vrdier .
Der er ikke demokrati , hvis der ikke er pressefrihed , og der er ikke demokrati uden en fri og velinformeret offentlighed .
Der er ikke en fri og velinformeret offentlighed uden frie massemedier , og der er ikke frie og ubundne massemedier , hvor der er journalister , som udsttes for pres , forflgelse , anholdelser eller trusler .
<P>
Hr. formand , med den samme ret , som vi fordmmer UNITA , hvis holdninger har sat fredsprocessen i Angola p spil , med den samme autoritet , som vi inviterer de to parter til at indstille krigen og forsge at slutte fred , fordmmer vi i dag forflgelse og trusler og forlanger af Angolas regering den frihed , der er afgrende for journalisters arbejde i en demokratisk stat og i et demokratisk samfund .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Hr. formand , hvor lnge endnu kan vi fortstte samarbejdet med Angola ?
Menneskerettighederne krnkes dr systematisk og lnge , ikke kun af UNITA , men ogs af regeringen .
<P>
Processerne imod journalisterne er i strid med alle retsprincipper .
Angolas regering skal jeblikkeligt tillade et betragteligt antal FN-reprsentanter , som kan mgle og rapportere om menneskerettighederne .
Europiske observatrer skal endvidere have tilladelse til at overvre journalisternes retssager .
<P>
Europa har som stor donator indtil nu vret alt for passiv over for Angola .
Hvis Angolas regering fortsat ngter at samarbejde , er sanktioner uundgelige .
Uden national forsoning er en forsoning med Europa ikke mulig .
S er Angola desvrre fortsat en meget r diamant .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="PT" NAME="Soares">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg er fuldstndig enig i det beslutningsforslag , der nu er til diskussion her i Parlamentet , og det er jeg , fordi den undertrykkelse , der foregr i Angola over for pressen , bde de angolanske journalister og udenlandske korrespondenter , er s skandals og s yderst alvorlig , at vi ikke kan lade det passere uomtalt .
Men beslutningsforslaget er slet ikke tilstrkkeligt , fordi det jo gr ud fra , at Angola er en retsstat , der blot udstter pressen for nogle vanskeligheder og undertrykker nogle journalister .
Men sdan forholder det sig jo ikke .
Angola er ikke en retsstat , det er et undertrykkende diktatur .
Angola er i krig , en grusom krig , der bare gr videre og videre .
Den herskende opfattelse , at modstanderen skal smadres og udryddes fysisk , for at der kan blive fred , er en opfattelse , som vi ikke kan acceptere .
<P>
Derfor m de gentagne appeller fra den angolanske kirke og de appeller , som f.eks. Mandela og Mbeki s sent som i gr har fremsat om nye forhandlinger , s der kan blive fred , flges op fra Europa-Parlamentets side .
Vi m , som en kollega har foreslet det , gennemfre en generaldebat om Angola , og ikke blot om nogle journalister , der har vret ofre for undertrykkelsen i Angola .
<P>
S sent som i dag har jeg f.eks. fet at vide direkte af Rafael Marques , som vi her taler om , at to korrespondenter fra det portugisiske fjernsyn i gr er blevet arresteret i Angola .
Den slags tilflde gentager sig alts .
Det vrste er imidlertid , at der ikke er nogen udvej for situationen i Angola .
Det er suspekt , at de store magter og vi selv ikke siger noget , og det er til gavn for et korrupt , voldeligt og krigsfrende regime .
<P>

Jeg vil gerne pege p , at krigen i Angola er ved at brede sig til andre dele af Afrika , at den har forbindelse med krigen i Congo , med det , der foregr i Namibia , med det , der foregr i Zambia , og nu ogs med det , der sker i Zimbabwe , hvor Robert Mugabe netop har tabt sin folkeafstemning , fordi han med tropper fra sit eget land har blandet sig i krigen i Congo for at redde Laurent Kabila , som jo ikke kan reddes .
<P>
I Angola er der to partier , eller to bevbnede grupper : en , der lever af profitten fra olien , MPLA , og en anden , hr .
Savimbis bevbnede bande , der lever af profitten fra diamanterne .
Det er ved hjlp af olien og diamanterne , at de kan fortstte krigen , en krig , der som sagt er frygtelig , og som har medfrt millioner af flygtninge , som gr , at befolkningen sulter , og som har skabt en kritisk og tragisk situation i Angola .

<P>
Denne situation m bringes til en ende .
Europa-Parlamentets autoritet kan vre betydningsfuld , hvis vi her kan gennemfre en stor debat om situationen i Angola og hele det sydlige Afrika .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , det beslutningsforslag , som vi i dag skal stemme om , er vigtigt , vigtigt for den sag , som vi behandler , vigtigt for vores bestrbelser for at forsvare retsstaten og pressefriheden og ogs meget vigtigt for den brede enighed , som det efter lidt arbejde i kulisserne endelig er lykkedes at opn .
Det problem , som beslutningsforslaget omhandler , er et stort problem , men det virker , som det allerede her er blevet sagt , kun som et lille problem , hvis vi ser p det store problem , som den almindelige situation i Angola udgr , og som kan g hen at blive en frygtlig humanitr katastrofe .
Situationen i Angola , ligesom den i nabolandet , det tidligere Zaire , er et vskende sr , hvor man ikke ved , hvem det er , der smitter hvem .
I Angola og i andre lande i regionen er der ved at udvikle sig en virkelig forfrdelig situation , sdan som hr .
Mrio Soares netop har omtalt det , og som for nogle uger siden meget dkkende er blevet sammenlignet med den frste verdenskrig i Afrika . Dt er ogs indblandingen p kryds og tvrs fra nogle landes side i de andre .
<P>
Sagen er vigtig , fordi det officielle styre i Angola , den angolanske stat , m ptage sig sit ansvar , og det internationale samfund og EU m gre den dette meget klart .
Disse journalister gr blot deres professionelle pligt i et forsg p at vkke den offentlige mening i landet og pvise den udbredte korruption omkring det siddende styre , og derfor udsttes de for forflgelse .
Det er indlysende , at der under disse omstndigheder ikke kan skabes fred i Angola .
Vi har selv i vores egne landes historie og i Europas gjort den erfaring , at der kun er varig fred , hvis der er frihed , pluralisme og gensidig tolerance .
Disse journalisters sag er derfor en sag , som vi m tage p os , selvom vi er klar over , at problemet er langt strre , langt dybere , langt frygtligere .
Jeg tilslutter mig som sagt uforbeholdent de fremsatte appeller .
Vi m ved en kommende lejlighed have mod til at behandle hele den angolanske problematik med den ndvendige bredde og dybde .
<P>
I de seneste r er UNITA ' s adfrd ogs blevet mdt med forbehold og kritik , men dt m ikke vre en undskyldning for den angolanske stat til at udvikle en uigennemskuelig krigskonomi med en frygtelig korruption , der betyder stadige lidelser for befolkningen .
Vi m forny dialogen med andre krfter i Angola , vre opmrksomme p den angolanske kirkes appeller , bist med opbygningen af andre institutioner , med forsoningen mellem parterne og med skabelsen af nye kulturelle og politiske krfter i landet , krfter , der ikke har med krigen at gre , og som en dag endelig kan befri landet og dets befolkning fra den voldelige skbne , som det har haft i rtier .
Angolas befolkning fortjener en anden skbne .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det ligner den omvendte verden .
Journalister kommer i fngsel , fordi de siger sandheden , mens soldater , der s at sige kmper mod hinanden , om aftenen sidder sammen i baren og udveksler smuglervarer , det er virkeligheden i Angola .
<P>
Vi vmmes ved denne krig .
3 millioner ofre , 2 millioner mennesker er fordrevet i eget land , hundredtusinder over grnserne , kvinder og brn , en krig hen over grnserne .
Det er ikke kun UNITA , men ogs regeringen , som er skyldig i denne vedvarende vold .
Derfor slr vi til lyd for , at journalisterne - der blev fngslet mere end 20 sidste r - fortsat kan sige deres mening .
<P>
Vi slr samtidig til lyd for flere ting .
Vi slr til lyd for , at FN-embargoen , som skal hindre overflyvningen af vben og ammunition til UNITA-lufthavnene , stoppes .
Men hvad betyder sanktionerne ?
De vestlige lande er ogs skyldige .
Det er os , vores egne folk , der holder krigen i gang dernede .
Den skaldte civiliserede verden burde skamme sig .
<P>
Det glder ogs for den skaldte lovlige regering , der er lige s skyldig , for hvis denne journalist beskylder prsidenten for at berige sig gennem denne krig , s siger han kun det hjt , som hele verden ved , og som fortlles i alle beboede omrder i Afrika .
<P>
Hr. formand , vi er medskyldige i denne krig .
Vi skal ikke lngere sttte denne regering finansielt , og vi skal bestemt ikke holde liv i krigen ved at sende vben .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , situationen er velkendt .
Den 24. december dmte domstolen i Angola en korrespondent fra den portugisiske avis Expresso til et rs fngsel og en bde p 20.000 dollars .
Journalisten havde offentliggjort en korruptionsskandale i prsidentens kabinet .
Retssagen foregik bag lukkede dre , og der mtte kun indkaldes t vidne .
En anden journalist blev truet med dden under en parlamentsdebat i forrige mned af et parlamentsmedlem fra regeringspartiet MPLA .
<P>
Det er kun to eksempler p en trend i Angola til at lukke munden p kritikere af regeringen .
Sidste r blev der tilbageholdt mere end 20 journalister , som blev beskyldt for injurier eller forbrydelser mod statens sikkerhed .
Deres eneste forbrydelse er , at de kritiserer det , som menneskerettighedsorganisationerne har gjort lnge , nemlig den omfangsrige korruption og de hundrede millioner af dollars , som er forsvundet , udbetalt af olieselskaber til Angolas regering .
<P>
Det indrmmede den britiske minister Peter Hain ogs forleden .
Han sagde i sidste mned til prsident Dos Santos , at man holder je med , at olieindtgterne ikke kun bruges til at finansiere krigen eller forsvinder i lommerne p hjtstende regeringsmedlemmer .
Men samtidig konstaterer vi , at Storbritannien og ogs Portugal fortstter med at yde militr hjlp til regeringen .
<P>
Der er meget hykleri vedrrende Angola .
Menneskerettighedsorganisationen Global Witness konstaterer p grundlag af en rapport , at vestlige lande lukker jnene for Don Santos ' aktiviteter , fordi de fisker efter lukrative oliekontrakter .
Jeg opfordrer Portugal til at bevise det modsatte ved at underordne de kommercielle interesser menneskerettighederne , som fr s megen mundtlig sttte .
<P>
Angola er efter min mening en prvesag .
Vi bedmmer i hvert fald det portugisiske formandskab efter det , det gr , og ikke efter det , det siger .
<P>
Indfdte folk i USA - Dineh
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , de amerikanske ledere har ikke lrt meget af kritikken af deres behandling af indianerne og andre oprindelige folkeslag .
Men vi m erkende , at det europiske ansvar i denne sag ikke er mindre .
P ny trues et oprindeligt folks eksistens .
P ny ofres identitet , vrdighed og sundhed for en strre konomisk interesse .
P ny forsvinder et kulturelt og kologisk arvegods fra vores planet , og det til trods for de mange traktater og resolutioner om menneskerettigheder , beskyttelse af mindretal , oprindelige folks rettigheder osv . , som allerede er vedtaget .
<P>
Hvis tradition og kultur skal vige tilbage for konomiske imperativer , s skal der i hvert fald vre tilstrkkelig interesse for at hjlpe og reintegrere det ramte folk .
Hvis vi skal tro miljorganisationerne , er selv det et tomt hb .
Der findes nsten ingen reintegrationsprogrammer for de folk , der allerede er forflyttet til de skaldte New Lands .
Sprgsmlet er , hvorvidt disse New Lands er sikre for folkesundheden .
<P>
Det er meget vigtigt , at de amerikanske myndigheder giver mere klarhed om , hvordan de forsger at give disse familier et menneskevrdigt alternativ med bibeholdelse af den traditionelle levevis .
Det er endvidere vigtigt , at der fres en debat , hvor flgerne p langt sigt af minedrift i dette omrde behandles og overvejes p konomisk , kologisk og socialt plan .
<P>
Det industrialiserede nords trovrdighed str p spil .
For med hvilken ret krver vi af udviklingslandene , at de giver deres mindretal rettigheder , at de beskytter deres vrdifulde naturomrder , og at de respekterer menneskerettighederne , nr vi ikke selv gr det ?
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , som hr . Van Hecke sagde , drejer det sig her om menneskerettigheder , oprindelige folks rettigheder , og her skal Parlamentet gre sig gldende , isr ogs over for gode venner , og USA er en god ven .
<P>
Det drejer sig om undertrykkelse af et mindretal .
Det er en undertrykkelse , som desvrre gr langt tilbage i historien , og det er Parlamentets opgave at beskytte de svage .
Det skal vi s ogs gre .
Det drejer sig ogs om respekt for en anden kultur , et andet sprog , en anden levevis , religion , en srbar kultur , som nsten er forsvundet .
Det er vigtigt , at vi gr opmrksom p det .
<P>
Derfor er det vigtigt , og det sagde hr . Van Hecke allerede , og det anmoder vi klart om i beslutningsforslaget , at minedriftens indvirkninger p det srbare rkenomrde undersges igen .
Parlamentet har netop vedtaget vanddirektivet .
Vandet , hvor de folk bor , er truet , fordi der bores i grundvandslagene af en minedriftsvirksomhed , og derved trues disse menneskers traditionelle levevis .
<P>
Det tvungne forflyttelsesprogram skal helt bestemt standses .
Folk m ikke lngere tvinges til at flytte fra deres bo- og leveomrder .
I de forlbne 25 r er der forflyttet ikke mindre end 25.000 mennesker , og det skal alts ophre .
Hvis der alligevel er nogle mennesker , der skal flytte , skal de have et menneskeligt alternativ .
Det er ikke tilfldet her .
Det omrde , som disse folk flyttes til , og det er ogs grunden til dette beslutningsforslag , er forurenet og konomisk set ikke egnet .
<P>
Derfor mener jeg , at Parlamentet skal anmode de amerikanske myndigheder om midlertidigt at standse det pgldende forflyttelsesprogram og derefter eventuelt helt stoppe det .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="NL" NAME="Van Brempt">
Hr. formand , kre kolleger , det er frste gang , at jeg tager ordet , og det gr jeg med glde og med stor tillid til menneskerettighederne .
Med hensyn til menneskerettigheder har Europa en meget bevget fortid , og derfor er vi ogs en slags vugge for menneskerettighederne .
<P>
Vi skal fortsat gre en indsats for disse rettigheder , isr i vores egne medlemsstater og samfund , men ogs uden for .
Som hr . Sterckx sagde , skal vi bestemt gre det over for USA , som er knyttet tt til os med hensyn til demokratiske rettigheder .
<P>
Behandlingen af USA ' s oprindelige indbyggere strider p mange omrder mod de mest grundlggende menneskerettigheder .
Beretningen om Dineh-indianerne er typisk .
Ved opdagelsen og bestemt ved udvindingen af sort guld og senere ogs uran og olie var alle midler gode til at fjerne disse mennesker fra deres land og sende dem til regioner med ikke meget andet end fattigdom , afsavn og forurening .
Omrdet i Arizona , som skal vre det nye land for Dineh-indianerne , blev i 1979 ramt af den vrste nukleare katastrofe i USA ' s historie .
<P>




<P>
Nu skal de sidste 4.000 Dineh-indianere flyttes til dette omrde . Disse indianeres kamp stttes af mere end 250 ngo ' er , og takket vre indsatsen fra den belgiske organisation " Moder Jord " underettes vi om situationen .
Det er ogs kendetegnende for det amerikanske samfund , som ikke hrer ret meget herom . Det er med rette bekymret over krige og folkemord i andre verdensdele , men tier med urette om det folkemord , som finder sted i deres eget land .
<P>
I dag str Dineh-indianerne over for deres sidste kamp om deres ret til land , deres ret til vrdighed og isr deres ret til deres levevis .
De er kun f tilbage , og deres modstander er et meget magtfuldt konomisk faktum .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tilslutter mig de mange bemrkninger fra de foregende talere , men jeg vil gerne understrege en rkke ting .
Dineh-befolkningen tilhrer de nordamerikanske Navajo-indianere .
De trues af udryddelse , og de har allerede kmpet i flere rtier for at overleve .
<P>
De har allerede i mange r levet under meget drlige forhold .
De elendige forhold , som de lever under nu , tvinger dem til mod deres vilje at vige for det finansielle og konomiske pres fra stenkulsindustrien .
Den i 1974 indfrte lov om forflytning , som har til forml at genfordele jordstykkerne i Navajo-reservatet , tillader , at befolkningsgrupperne forflyttes .
<P>
Disse forflyttelser er naturligvis uacceptable , fordi menneskerettighederne krnkes , bde konomisk , socialt og kulturelt .
Dineh-indianerne flyttes som brikker og mister ikke kun deres historie og det for dem meget vigtige land - deres forfdres land - men ogs alle muligheder for arbejde og indtgt .
<P>
Loven om forflyttelse blev presset gennem Kongressen af en gruppe , som reprsenterede stenkulsindustrien .
Kongressen tnkte ikke p , hvor de folk , der boede i omrdet , skulle hen , eller hvordan forflyttelsen ville pvirke deres liv .
Befolkningen havde ikke noget at skulle have sagt .
Det ligner menneskehandel .
<P>
Forflyttelsen blev gennemfrt , og Dineh-befolkningen blev flyttet til et uranforurenet omrde .
Efter at en dmning i New Mexico brd sammen i 1979 , og der slap 370.000 kubikmeter radioaktivt vand og 1.100 ton uran ud , hrer dette sted til et af de mest forurenede omrder i verden .
<P>
USA ' s regering , stenkulsindustrien og vi skal tage vores ansvar og srge for et godt alternativ . Jorden skal renses , eller Dineh-indianerne skal tilkendes et andet , godt omrde , hvor der srges for al ndvendig sttte p psykologisk , socialt , kulturelt og budgettrt plan .
<P>
Det er p hje tid , at indianernes rettigheder respekteres .
Derfor anmoder vi om at stemme for dette beslutningsforslag . Europa skal ikke lade sig pvirke af amerikanske interesser , der stimuleres af finansielle , religise og industrielle grupper .
S send venligst en hastekurer til USA !
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , i Rusland oplever vi for tiden en foruroligende udvikling , som krigen i Tjetjenien er katalysator for .
Her i Parlamentet har vi gentagne gange sagt , at krigen i Tjetjenien var en srlig blodig form for valgkamp med henblik p Putins magtovertagelse .
Nr man ser , hvad Putin har gjort i de f uger siden sit fljlskup i Rusland nytrsdag , er der ikke bare sket en eskalering af folkemordet i Tjetjenien , men der er ogs tale om en udvikling i den russiske indenrigspolitik , som vkker de vrste bange anelser .
Netop denne sag om Babitskij viser helt tydeligt , at pressefriheden er alvorligt truet i Rusland , som trods alt er medlem af Europardet og endda den strste medlemsstat i Europardet og desuden er forbundet med Den Europiske Union via en partnerskabsaftale .
<P>
Putin har selv sagt , at det var p hans ordre , Babitskij blev taget i forvaring af den russiske efterretningstjeneste .
Han har selv sagt , at han har lftet sagen op p chefniveau .
Han har pstet , at han har sagen under kontrol .
S hrer vi , at han i den sag , som s at sige er ophjet til chefniveau , angiveligt har udleveret en russisk statsborger til folk , som han har erklret for farlige terrorister .
Hvilken stat udleverer sine egne statsborgere til folk , som den anser for farlige terrorister ?
Efter nogen forvirring i starten kommer der s et klart dementi fra den tjetjenske side .
Fra russiske borgerretsforkmpere og medlemmer af den russiske demokratiske opposition er der klare udsagn om , at Babitskij benbart nu som fr befinder sig i FSB ' s forvaring .
Der er mange uopklarede ting i denne sag .
<P>



Vi vil herfra klart opfordre den russiske regering til for det frste jeblikkeligt at undersge , hvad der er sket med Babitskij , og for det andet gre en indsats for , at han kommer p fri fod , og srge for , at pressefrihed og retsstatslige forhold ikke fortsat reduceres .



<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hr. formand , p trods af den internationale presses fordmmelse kender vi i dag stadig ikke Andrej Babitskijs skbne . Han er den modige russiske journalist , der har gjort et omfattende stykke arbejde for at sikre en fri og uafhngig information om civilbefolkningens lidelser i Tjetjenien og om delggelsen af byen Grosnyj .
<P>
Med de modstridende versioner , der er blevet givet , har man ogs forsgt at berolige den internationale offentlighed med hensyn til Babitskijs skbne , idet man har underbygget teorien om en udveksling af fanger med de tjetjenske kmpere . Hvis dette reelt var sket , ville det i vrigt vre en krnkelse af international ret , hvor der bestemt ikke er taget hjde for civiles inddragelse i lignende forhold .
<P>
Nu er vi dog kommet i besiddelse af nogle mere prcise oplysninger . Vi ved , at Ruslands midlertidige prsident , Vladimir Putin , selv har bedt de russiske specialtjenester om at srge for at beskytte Andrej Babitskijs liv og frihed .
Det er en indrmmelse , der bekrfter alle vores bekymringer , og som gr Parlamentets udtalelse om sagen endnu vigtigere , idet vi anmoder om , at der samtidig bliver kastet lys over andre sager , hvor journalister er forsvundet i det tjetjenske konfliktomrde , og at man sikrer informationsaktiviteterne i forbindelse med en konflikt , der er blevet utilladeligt voldelig .
<P>
Vi anmoder desuden de russiske myndigheder om straks at gre rede for fngelsforholdene i de skaldte fangelejre , idet vi minder dem om , at de ansvarlige for enhver mishandling , vilkrlig fngsling eller drab p civile vil blive anklaget for forbrydelser mod menneskeheden .
<P>
Vi beder Rdet og Kommissionen om et klart og hurtigt indgreb og om et politisk initiativ , hvor menneskerettighedssprgsmlet ikke negligeres .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , med hensyn til menneskerettigheder er der naturligvis meget galt i Tjetjenien .
Vi har modtaget beretninger fra menneskerettighedsorganisationer om , at russiske soldater har myrdet , benbart endda henrettet borgere , jeg taler om gamle mnd og kvinder , i Grosnyj .
Borgere er iflge disse beretninger blevet brndt levende i beskyttelsesrum .
Vi insisterer p , at disse krnkelser af menneskerettighederne undersges .
I modstning til det , der var lovet , er krnkelserne i f.eks. Alfanjurt endnu ikke blevet undersgt .
<P>
Internationale regeringsorganisationer og ikkestatslige organisationer skal have adgang til omrdet , og Rdet besluttede den 6. december 1999 at sende reprsentanter fra medlemsstaterne til Ingustjetien for at undersge den humanitre situation , og jeg er mildt sagt meget nysgerrig efter at vide , hvordan det forlber .
<P>
Sagen om journalisten i Grozny for Radio Liberty , Andrej Babitskij , der blev arresteret af russiske tropper , er et dramatisk eksempel p den russiske politik .
Det er i strid med artikel 3 i Genve-konventionen af 1949 og en klar krnkelse af pressefriheden .
<P>
Vi vil have oplysninger af de russiske myndigheder om Babitskijs opholdssted og sundhed .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , en journalist udfrer en informationsopgave , som krver frihed .
Men han tages som gidsel og behandles som en krigsfange .
Krigen i Tjetjenien er som enhver anden krig et optog af rdsler .
I kontrollejrene begs der tortur , vold og voldtgt , det ved vi i dag .
Hvad gr hr . FUSP s ?
Rusland er permanent medlem af FN ' s Sikkerhedsrd , fuldgyldigt medlem af Europardet og OSCE , inviteret med til G7-mder og kunde hos IMF og Verdensbanken .
Hvad gr vi ?
Jeg forstr ikke , at EU ' s magtinstanser tier , lader som ingenting , arbejder med russerne , som om intet var hndt , og garanterer den regering , der frer denne krig .
Jeg opfordrer Dem til at gribe ind .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den tragiske sag om den modige russiske journalist , Andrej Babitskij , viser os endnu en gang , hvilken dyb demokratisk krise Rusland er havnet i .
Hele fderationen lader sig trkke rundt ved nsen af krigspropaganda .
Krigsherrer bliver prsidenter , og de betegnes af Vesten endda delvist som reformatorer .
Journalister derimod , som i Rusland ikke gr andet end deres arbejde , nemlig bestrber sig p at rapportere s objektivt som muligt , behandles som forbrydere .
Den russiske regering synes at have mistet den grundlggende forstelse for demokratiet , og det ser ud til , at sandheden er blevet farlig for dem .
<P>
Jeg kan her kun p ny opfordre Rdet og Kommissionen til at holde sig til reglerne .
Normale konomiske relationer til EU er jo ikke mulige uden anerkendelse af demokratiske principper .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , hvilken stat udleverer en af sine egne borgere til folk , som den selv konsekvent kalder " terrorister " henholdsvis " banditter " ?
Den russiske udenrigsminister , Vladimir Roesjailo , gav uden tven et bekrftende svar p dette afslrende sprgsml i starten af denne uge .
Ofret for denne byttehandel skulle vre den 35-rige krigskorrespondent fra Radio Free Europe / Radio Liberty , Andrej Babitskij .
<P>
Jeg siger bevidst " skulle vre " , for fra officiel tjetjensk side bengtes det til dags dato , at der er udvekslet russiske krigsfanger mod Babitskij .
<P>
I mellemtiden spreder de hjeste russiske myndigheder en hemmelighedsfuld tge over den modige journalists sporlse forsvinden .
Sledes forsikrede interimsprsident Vladimir Putin sidste mandag at have givet landets sikkerhedstjenester til opgave at bringe den efterlyste journalist sikkert tilbage til Moskva .
Denne velkomne erklring lod Ruslands nye strke mand imidlertid flge af den gdefulde tilfjelse : " S vidt jeg har forstet , fler Babitskij sig allerede fri " .
<P>
Denne tvetydighed fra Kreml er faktisk ikke overraskende .
Situationen er klar .
Andrej Babitskij var en unsket nvenyttig person i Putins " antiterroristiske " operation i Tjetjenien .
Derfor savnes han i mere end en mned .
Babitskij-affren retfrdiggr i hvert fald n konklusion , nemlig at magthaverne i Moskva umuligt kan fortstte med at fastholde , at gidseltagning og handel med forsvarslse borgere alene er en tjetjensk forbrydelse .
<P>
Denne beslutning er den fjerde i trk om den tjetjenske tragedie . Den er ikke overfldig .
Den bakker op om ca .
30 russiske mediereprsentanter , som i gr gratis uddelte et srligt bilag om Andrej Babitskij .
<P>
Cambodja
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er min erfaring fra Balkan , dengang jeg gjorde militrtjeneste , der i dag fr mig til at bede Dem om at sttte den indsats , der ydes af FN ' s generalsekretr , for at de ansvarlige for folkemordet i Cambodja bliver stillet for en uafhngig domstol i De Forenede Nationers regi .
<P>
Jeg tror faktisk ikke , at en forsoning er mulig efter s morderiske hndelser , medmindre de ansvarlige , der har udlst dem , stilles for en domstol og dmmes .
Men jeg tror heller ikke , der kan afgives retfrdige domme af de samme befolkningsgrupper , der har vret ofre .
Det blev jeg overbevist om i Sarajevo , hvor jeg var ndt til at handle for at forhandle mellem konfliktens parter om de jvnligt forekommende udvekslinger af fanger , der ledsagede hver eneste aftale efter en vbenhvile , der desvrre aldrig varede ret lnge .
<P>
Hver gang ved udvekslingen opdagede vi , at der manglede nogle mnd p listerne , der ellers var omhyggeligt udarbejdede .
Og vi fik hver gang det samme svar p vores sprgsml : " Nej , ham kan vi ikke lslade , han er krigsforbryder " .
<P>
Med flelserne , smerten og raseriet i engagementerne var det sledes ikke muligt at bryde denne djvelske cirkel af blod og hvn .
Hvis vi vil hjlpe cambodjanerne i forsoningsarbejdet , som de er engagerede i , er det ndvendigt at stille de ansvarlige for en domstol og dmme dem p det allerhjeste niveau og at fritage de simple bdler og alle de , der med det gode eller med det onde er blevet optrnet bag disse .
<P>
Jeg forventer , at der bliver oprettet en domstol , hvis upartiskhed garanteres af De Forenede Nationer , og at Ta Mok og hans vigtigste ljtnanter stilles for en domstol og dmmes .
Det er det eneste middel , der for cambodjanerne kan sikre en amnesti for dem , der bare fulgte med , og dermed en varig fred .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , det blev i sidste uge offentliggjort , at to fremstende cambodjanske oppositionsaviser er truet med lukning , fordi de skulle have fornrmet kongen og premierministeren .
Det drejer sig om aviser , der aktivt sttter oppositionspolitikeren Sam Rengie .
Der er en procedure i gang mod Sam Rengie for at ophve hans parlamentariske immunitet for at f ham dmt for forrderi .
I hans millenniumtale turde han nemlig sige , at der skal skabes klarhed om den procedure , der skal flges , ved opflgningen af kong Shihanoek , hvis han nogensinde dr .
<P>
I marts sidste r blev et medlem af Sam Rengies parti myrdet i provinsen Kandal af en gruppe mnd i militruniform .
I september blev to medlemmer af partiet arresteret , fordi de blev mistnkt for at vret indblandet i et raketangreb mod premierministeren .
Tnk p , at det drejer sig om det eneste parti i Cambodja , som ikke har en militr flj .
I oktober blev et parlamentsmedlem fra det samme parti kidnappet af uniformerede mnd og frst lsladt efter betaling af lsepenge .
Intimideringsmnsteret er klart .
<P>
Der er mere i vejen i Cambodja . Fanger tortureres , hren og politiet er indblandet i handel med kvinder og brn , og forarrest anvendes overdrevet .
Det hrer alt sammen dagligdagen til .
Det er endnu mere alvorligt , at regeringen ngter at lade lederne af Khmer Rouge retsforflge af et internationalt tribunal .
<P>
Det er korrekt , at borgerkrigen i Cambodja er forbi , og de politiske spndinger er aftaget .
Mden , som oppositionen behandles p , bekymrer os alligevel , og hvis det fortstter sdan , skal det have konsekvenser for forholdet mellem Unionen og Cambodja .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="FI" NAME="Wuori">
Hr. formand , inden for international ret er der ved at blive skabt en ny doktrin , iflge hvilken intet land kan behandle sine medborgere eller personer , der bor inden for dets omrde , efter eget forgodtbefindende , og hvor et lands suvernitet ikke lngere forhindrer parter udefra i at blande sig i grove krnkelser af menneskerettighederne , heller ikke selvom landets ledelse i og for sig er lovligt eller endog demokratisk valgt .
Levende eksempler p dette har vret sagen om Pinochet Ugarte og Kosovo , og som en mildere genspejling inden for Unionens eget omrde diskussionen om den strigske regeringsdannelse .
Denne udvikling ligger nu p vgtsklen i Cambodja , medmindre man fr stillet voldsregimets tidligere leder til ansvar .
Samtidig stter man kampen mod straffrihed , impunity , p spil .
Vi br huske p situationen ogs af den grund , at ratificeringen af statutten for Den Internationale Straffedomstol har vret pinligt langsom .
<SPEAKER ID=160 NAME="Patten">
Hr. formand , vi havde en yderst nyttig debat om menneskerettigheder i gr .
Det glder mig , at vi har fet denne yderligere lejlighed til at se p en rkke omrder i verden - Kosovo , Angola , Tjetjenien og Cambodja - hvor beskyttelsen af menneskerettighederne har vret en srlig alvorlig udfordring .
<P>
For det frste hvad angr Kosovo , er Kommissionen helt enig i den bekymring , der er kommet til udtryk i disse forslag til beslutning om den generelle politik mod Kosovo , for s vidt angr fortsat etnisk vold og fangerne i serbiske fngsler .
Vores bestrbelser i Kosovo retter sig ligesom andre steder i regionen mod genrejsning p kort og mellemlangt sigt og stabilisering p langt sigt .
I srdeleshed sttter vi udviklingen af et frit , demokratisk og multietnisk samfund .
Vores bistandsprogrammer med hensyn til demokratisering og menneskerettigheder br fortsat opbygge tillid i almindelighed og i srdeleshed forsge at opbygge tillid mellem de forskellige samfundsgrupper .
Vi har altid fordmt etnisk vold , uanset hvilken etnisk gruppe der udver den , eller hvem der er offer .
Vi finder det lige s uacceptabelt , nr det gr ud over mindretallene af serbere og sigjnere , som det var , da det gik ud over kosovoalbanerne fr .
Vi sttter UNMIK ' s , KFOR ' s og OSCE ' s bestrbelser p at etablere en fungerende civil administration og at sikre opretholdelsen af lov og orden .
I denne forbindelse sttter vi strkt den hje reprsentants appel for nylig til medlemsstaterne om at sende flere politifolk til FN ' s civile politistyrke i Kosovo .
Det var en punkt , som mange tog op i deres indlg her i debatten .
<P>
Jeg hber , det vil understrege vigtigheden af at se p de ikkemilitre aspekter af udviklingen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , nr vi tager fat p dette sprgsml , svel som p de militre aspekter .
Det er lige s vigtigt at have overordnede ml for vores overvgning og opbygning af institutioner som for den militre kapacitet .
Vi er fortsat meget bekymrede over de mange civile , der i jeblikket holdes tilbage i serbiske fngsler .
Jeg er helt enig i det , fru Pack med s megen lidenskab sagde : enten fr en retssag eller efter domsafsigelsen .
Den tilstand , som de kosovoalbanere , der har vret savnet siden krigens afslutning , befinder sig i , giver anledning til srlig bekymring .
Vi opfordrer alle bde i og uden for Kosovo til at sttte disse flles ml og til at sttte UNMIK ' s og KFOR ' s bestrbelser for at n dem .
<P>
Hvis vi kort ser p Angola , s havde vi ogs her et antal kyndige indlg , srlig fra hr . Soares med sit uovertrufne kendskab til dette emne .
Kommissionen mener bestemt , at pressefrihed og talefrihed vil vre af afgrende betydning for fremskridt hen imod fred og forsoning i Angola .
Det er en helt ndvendig forudstning for en styrkelse af de demokratiske institutioner og det civile samfund .
Et omrde , der giver anledning til speciel bekymring , er chikanen mod journalister , herunder midlertidig tilbageholdelse af medlemmer af den skaldt uafhngige presse .
Den Europiske Union gjorde forestillinger vedrrende pressefriheden over for det angolanske justitsministerium i november sidste r .
Vi sttter fuldt ud FN ' s arbejde gennem UNUA , i betragtning af dets srlige ansvar for at overvge menneskerettighedssituationen i Angola .
Vi har ogs forpligtet os til at sttte Sikkerhedsrdets sanktioner mod UNITA , herunder vbenkontrol .
<P>
Mens Kommissionen fortsat lgger vgt p ndhjlp , forbereder den sig p en fase efter konflikten i vores finansielle sttte til Angola .
Et vsentligt element vil vre sttte til demokrati og menneskerettigheder , herunder srlige initiativer til at styrke de demokratiske institutioner og det civile samfund .
Den Europiske Union har fordmt brugen af antipersonelminer , og vi sttter minerydningsaktioner foretaget af en international ngo .
Det beslutningsforslag , jeg meget gerne vil have en debat om i Parlamentet i dag , drejer sig om minerydning og i srdeleshed om vigtigheden af at delgge lagrene af eksisterende miner - i Ukraine , i Moldova og andre steder .
Det er et emne , som ikke fr tilstrkkelig opmrksomhed .
<P>
Vedrrende sprgsmlet om indfdte befolkninger i USA er jeg sikker p , at de amerikanske myndigheder vil have bemrket det beslutningsforslag , som isr var rettet til dem .
Men vores generelle politik er at anerkende indfdte befolkningers naturlige vrdighed og enestende bidrag til udviklingen og mangfoldigheden i samfundet , noget vi ser srlig ivrigt p inden for rammerne af den nordlige dimension , vi forsger at udvikle , og som vi drfter med Nordamerika .
<P>
Kommissionen deler den voksende bekymring over den savnede russiske journalist , hr . Babitskij , og betingelserne for uafhngige medier i Tjetjenien generelt .
Dette sprgsml kommer oven p vores dybe bekymring for den civile befolknings tilstand i Tjetjenien , og jeg har hrt hr . Posselt tale om denne sag fr .
Der er alarmerende rapporter om overtrdelser af menneskerettighederne .
Naturligvis har magtanvendelsen ikke stet i noget fornuftigt forhold til det rimelige under den nuvrende konflikt .
<P>
Kommissionens delegation i Moskva deltog i EU-trojkaens dmarche den 11. i denne mned .
Vi understregede vores dybe bekymring for presse- og talefriheden , og vi pressede russerne til at kaste lys over omstndighederne i forbindelse med hr . Babitskijs tilbageholdelse i lyset af deres forpligtelser over for menneskerettighederne .
Vi venter p et passende svar fra russerne .
I mellemtiden har konklusionerne fra mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) tidligere i denne uge bekrftet det budskab , jeg har givet i dag .
Og vi er parat til at vende tilbage til sprgsmlet om EU over for Rusland ved trojkaens mde i Lissabon den 2. marts , hvis det er ndvendigt .
<P>
Endelig vedrrende Cambodja og Khmer Rouge : Vi sttter fuldt ud , at ledende Khmer Rouge-folk br drages til ansvar for deres forbrydelser .
Jeg er helt enig i de argumenter , der blev fremfrt af hr . Morillon .
Vi stttede strkt trojkaens dmarche over for udenrigsminister Hor Namhong den 4. februar i r .
Den Europiske Union understregede sin fulde sttte til De Forenede Nationers bestrbelser for at f nedsat et tribunal til at f retsforfulgt tidligere Khmer Rouge-ledere .
Samtidig glder vi os over den fortsatte dialog mellem de to parter .
Jeg finder det opmuntrende , at FN ' s generalsekretr Kofi Annan er optimistisk med hensyn til chancerne for det foreslede tribunal .
<P>
Kommissionen vil fortsat rejse sprgsml vedrrende lov og orden , demokratiske principper og menneskerettigheder over for de cambodjanske myndigheder gennem samarbejdsaftalen EU-Cambodja , som trdte i kraft 1. november sidste r .
<P>
Det har vret nyttigt at drfte menneskerettighederne to gange inden for et par dage .
Der bliver forhbentlig andre lejligheder , men jeg hber , vi fr frre eksempler p overtrdelser i de kommende r .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Patten .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.00 .
<CHAPTER ID=9>
Miljkatastrofe i Donau
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0164 / 2000 af Leinen for PSE-gruppen
<P>
B5-0167 / 2000 af Maaten og Thors for ELDR-gruppen
<P>
B5-0168 / 2000 af Oostlander og Grossette for PPE-DE-gruppen
<P>
B5-0173 / 2000 af Papayannakis og Sjstedt for GUE / NGL-gruppen
<P>
B5-0179 / 2000 af Schroedter m.fl. for Verts / ALE-gruppen
<P>
om den miljkatastrofe , der er forrsaget af cyanidudslippet fra en rumnsk guldmine i floderne Lapus , Somes , Tisza og Donau .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen">
Hr. formand , kre kolleger , ved Tisza og Donau udspiller der sig i disse dage en miljkatastrofe af stort omfang .
Livet i disse floder er delagt over mange hundrede kilometer , og drikkevand til mange tusinde mennesker er truet .
Miljkatastrofen er slem , men endnu vrre er den mde , hvorp firmaet , politikere og medier i Rumnien bengter og fortrnger det , der er sket .
Nr jeg lser , at det psts , at det er et komplot hos de ungarske naboer , s skal vi her fra Europa-Parlamentet utvetydigt lade rumnerne forst , at det ikke er sdan , vi vil omgs med hinanden og lse problemerne i Europa .
P den mde gr det ikke !
Man m vedkende sig problemerne , finde rsagerne og s gre alt for , at det ikke kan ske igen .
<P>
Jeg opfatter det sdan , at der er sket to ting her .
For det frste har et firma , som opererer internationalt , udvist forsmmelighed .
Nr dette store bassin med cyanid kun har en simpel beskyttelsesfolie , svarer det p ingen mde til de miljstandarder , vi har i Europa og i andre dele af verden .
For det andet er der store huller i lovgivningen om miljbeskyttelse i et land , der sger om medlemskab af EU .
<P>
Tre ting er ndvendige . Hurtig teknisk og finansiel bistand fra Den Europiske Union for at f denne forurening under kontrol .
Det viser sig her , at vi ikke kun p det militre omrde har brug for udrykningsstyrker , men ogs ved civile katastrofer . For det andet hjlp til ogs at udarbejde nye miljlove og miljstandarder .
For det tredje et system for ansvaret ved miljskader . Denne sag viser , at miljbeskyttelse er en del af acquis communautaire og en betingelse for tiltrdelse af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=164 NAME="Maaten">
Hr. formand , vi drftede i denne uge vandrammedirektivet , og katastrofen i Rumnien viser endnu en gang , hvor alvorligt vi skal tage beskyttelsen af vand .
Denne katastrofe har rejst en rkke sprgsml , som vedrrer Unionen .
Vi er glade for lftet om , at floderne bliver renset med EU-hjlp , og det er mindst lige s vigtigt , at miljbevidstgrelsen fremmes , bde i Rumnien og mere generelt i Mellem- og steuropa .
<P>
Vi hilser derfor kommissr Wallstrms hurtige besg velkommen , for det kan bidrage til denne bevidstgrelse .
Det drejer sig jo om et ansgerland , og denne katastrofe kommer oven i de allerede eksisterende bekymringer om , hvorvidt alle ansgerlandene opfylder EU-miljreglerne i tide .
<P>
Forureneren skal betale .
Kan EU fremstte erstatningskrav for disse udgifter hos miljcowboyerne , der manifesterer sig i det skaldte " vilde sten " , hvor de misbruger den svage miljlovgivning .
Det gr jeg ind for .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , hr. kommissr , de kologiske katastrofer fortstter , og ulykkeligvis ligner de hinanden .
Det er til at blive mlls over , endnu en gang , denne alvorlige forurening , der i dag forurener det efter betydning fjerdestrste vdomrde i Europa .
Donaudeltaet er i fare .
Som det skete i Spanien i april 1998 , i Bretagne og i Vende siden december sidste r , er det ogs denne gang et enestende naturomrde , der er alvorligt truet .
<P>
Europa-Parlamentet har uden ophr gjort opmrksom p farerne af denne type , der truer vores milj , raserer vores kosystem , og som endnu en gang svkker befolkningerne . Denne nye katastrofe giver ansgerlandene problemer med at indarbejde fllesskabsretten p miljomrdet .
De forhindringer , myndighederne i disse lande , der endnu miljmssigt set er meget skrbelige , skal overvinde , er mange .
For det frste skal de blive bedre til at forebygge denne type udledning ved at kontrollere de mest kritiske industrivirksomheder .
Dernst skal de rde over tilstrkkelige tekniske hjlpemidler til at indeslutte en sdan forurening og reducere dens omfang . Endelig skal de kunne igangstte programmer for at genoprette de hrdest ramte og mest flsomme omrder .
<P>
Det er i dag bredder og vand i mere end fire floder , der gennemlber fire stater , der er forurenede . Det er grunden til , at EU skal koncentrere sin indsats og sit pres p den bydende ndvendighed for samtlige ansgerlande at tilpasse sig EU ' s standarder for miljbeskyttelse .
Men derudover drejer det sig om teknologi og de tiltag , der ivrksttes for at forebygge og for hurtigt og effektivt at tage kampen op mod denne type katastrofer .
<P>
Jeg nsker , at vores fremtidige partnere dokumenterer et strre ansvar .
Miljet br vre en prioritet i forbindelse med genforeningen af det europiske kontinent .
Dette m ligge i centrum for vores partneres politiske vilje .
Gennemfrelsen af hje miljstandarder vil ikke kun gre det muligt at udvikle vigtige industri- og teknologiske sektorer , den vil ogs p samme tid skabe gunstige sociale og konomiske ressourcer , og samtidig vil sundhedsnormerne blive forbedrede .
<P>
Den indsats , der allerede er ydet , br styrkes .
Solidariteten p det europiske kontinent br udves , og ansvarsomrderne br klart defineres i henhold til princippet om , at forureneren betaler .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , da katastrofen i Donau fandt sted , gav den ikkestatslige organisation Verdensnaturfonden os en rapport om antallet af bassiner i Europa med disse karakteristika .
Vi ved alle , at der er et enormt antal af disse bassiner , at de er en kologisk bombe , og at de berrer drikkevandsforsyningen , den kologiske rigdom og ogs den konomiske fremtid i disse omrder .
<P>
Jeg var ved Donau efter udslippet , og jeg kunne se , hvordan landbruget , fiskeriet og livet for borgerne i det omgivende omrde var blevet voldsomt ramt .
Derfor finder jeg , at Den Europiske Union for det frste br lave en analyse af situationen for disse bassiner og en nje opregning af , hvor mange vi har af dem i Europa .
Man br srge for at f indskrevet disse bassiner i fllesskabsretten , i de direktiver som har med affald at gre , og anvende forebyggelsesprincippet for at undg , at dette sker igen .
I modsat fald vil vi fortsat bringe vores kontinents kologiske rigdom i fare .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , denne katastrofe ved minen i Rumnien omfatter et stort hydrogeologisk omrde med floder og vandlb i Rumnien , Ungarn , Serbien og Bulgarien . 100.000 m3 cyanidforgiftet vand og store mngder tungmetaller , der er lkket ud i kosystemet , vil f uoverskuelige konsekvenser for beboerne i omrdet i meget lang tid fremover og ogs for dyre- og plantelivet , landbruget , turismen , hele kosystemet og den biologiske kompleksitet .
Det er ufatteligt , at en sdan ulykke overhovedet kan finde sted i dag .
Skal et s giftigt stof som cyanid virkelig anvendes i mineindustrien og i fremstillingen af metaller ?
Svaret er naturligvis nej og atter nej !
Alt dette med cyanidfabrikation og anvendelse af dette stof skal afskaffes .
Derfor forventer jeg , at EU tager et initiativ og srger for , at der bliver et globalt totalforbud mod dette .
Det har allerede vret forbudt i de fleste EU-lande i lang tid .
Det er derfor meget skammeligt , at dette overhovedet kan ske .
<P>
Jeg har fet at vide , at miljkommissren , Margot Wallstrm , er rejst fra Strasbourg til Rumnien for med egne jne at bese stedet og se , hvad der er sket .
Min gruppe forventer , at Margot Wallstrm lover at hjlpe de samfund , som har lidt skade , bde konomisk , med miljviden og med det omfattende saneringsarbejde , der krves .
<P>
Dette retter opmrksomheden mod noget , som vi i Gruppen De Grnne har krvet i meget lang tid , nemlig behovet for en indsatsstyrke for civil beskyttelse , som hurtigt kan indsttes ved denne type af store milj-og industrikatastrofer .
Dette retter ogs opmrksomheden mod de lave miljkrav , som findes i nogle af ansgerlandene .
Vi m krve , at ingen undtagelser m stte menneskers sundhed og kosystemet p spil .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele">
Hr. formand , Kommissionens hvidbog om miljansvar , som blev prsenteret for nogle dage siden , nemlig den 9. februar , nvner som den sidste hndelse i rkken af miljkatastrofer , der er forrsaget af mennesker , den tankskibsulykke , hvorved de franske kyster blev forurenet og forgiftet .
<P>
Blot nogle dage senere kan vi fje en ny forfrdelig miljkatastrofe til . Overalt er rsagerne de samme , nemlig utilstrkkelig teknologi og ogs profitbegr , som benlyst sttes over miljhensyn og naturligvis ogs over menneskenes velfrd og sundhed .
<P>
I den forbindelse er det allerede sagt , at det er vsentligt , at Den Europiske Union yder bde teknisk og konomisk bistand .
Men det er ogs ndvendigt at gre det klart for Rumnien , at det ikke bare kan trkke sig ud af affren , og at det m arbejde hrdt p at opfylde acquis communautaire .
Desuden anser jeg det for ndvendigt , at vi ogs hurtigt udarbejder og gennemfrer et direktiv om omfattende miljansvar inden for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , jeg mener ikke , man udelukkende kan kaste skylden p stlandene , der netop har banket p Unionens dr . Der indtrffer ogs kologiske katastrofer her i Vest som i st .
F.eks. har oversvmmelser af dekanteringsbassiner til guldminerne i Salsigne i Frankrig medfrt en betydelig forurening og en konomisk katastrofe , der den dag i dag er betydelig .
<P>
Vi ved udmrket godt , at forureningen og genopretningen lber op i milliarder .
Hvem skal betale ?
Det er grunden til , det er ndvendigt , at vi i alle vores udviklingsprojekter planlgger at tage hjde for miljaspektet , som bliver en absolut ndvendighed .
<P>
Jeg vil ogs gerne her bede EU om at feje for sin egen dr , det vil sige , at den opfordrer medlemsstater , der stadig i dag har guldminer , til at anskaffe sig en ekspertise for at finde ud af , hvad der virkeligt gr for sig .
Jeg tnker her isr p guldminerne i fransk Guyana , hvor arbejderne , der for det meste er kvinder , udnyttes og befinder sig sundhedsmssigt i en meget beklagelig situation .
<SPEAKER ID=170 NAME="Patten">
Lad mig ikke mindst som tidligere miljminister helt og uforbeholdent tilslutte mig de udtryk for bekymring , der er kommet fra de rede medlemmer .
<P>
En objektiv vurdering af kendsgerningerne er ikke let at foretage p nuvrende tidspunkt .
Men de frste rapporter tyder p , at forgiftningen af Lapus , Tisza , Somes og Donau er en meget alvorlig miljkatastrofe .
Den har delagt et helt kosystem p f dage .
Ingen levende organismer , fra mikrober til oddere , er blevet sknet .
Adskillige medlemmer har redegjort for , hvad der synes at vre sket .
Vi har alle set nogle af flgerne i fjernsynet .
Nogle miljeksperter har vurderet de miljmssige flger af denne katastrofe til at vre lige s store som i forbindelse med Tjernobyl , i hvert fald for s vidt angr skade p kosystemet .
Det har ramt befolkningerne i tre lande - Rumnien , Ungarn og Jugoslavien .
Det er Tisza , Ungarns nststrste flod , mske dens smukkeste flod , og den som befolkningen elsker hjest , der har fet den hrdeste medfart .
Som ved alle sdanne katastrofer er det de langsigtede virkninger , der er de mest skadelige .
Nogle vurderinger tyder p , at det kunne tage op til fem r at f fiskebestanden tilbage i floden .
Der bestr fortsat en trussel mod andre vildtlevende dyr , hvis de spiser forgiftede fisk .
<P>
Det er klart , at vi har et ansvar for at gre alt , hvad vi kan , og s hurtigt , vi kan , for at hjlpe med at hndtere denne katastrofe .
Det er i hvert fald min kollega , kommissr Wallstrms , holdning , og jeg ved , at hun gerne ville have svaret personligt p dette beslutningsforslag i dag .
Grunden til , at hun ikke kan gre det , er , som nogle af de rede medlemmer har ppeget , at hun er i Ungarn og Rumnien for selv at se omfanget af skaden og finde ud af , hvordan vi bedst kan hjlpe de ungarske og rumnske myndigheder med at tackle krisen .
<P>
Det er vi parat til at gre .
Vi kontaktede den rumnske regering og Den Internationale Kommission for Beskyttelse af Donau om ulykken tidligere i denne mned for straks at f flere oplysninger .
Rumnerne har henvendt sig til UNEF og OCHA i Genve for at f en vurdering af skaden p Donauomrdet fra et uafhngigt internationalt eksperthold .
Vi er parat til at bist med denne vurdering , hvis der kommer en samlet henvendelse fra Ungarn og Rumnien , og hvis man kan garantere adgang til omrdet for indbyggere i begge lande .
Det er af helt afgrende betydning .
Det er helt klart afgrende s hurtigt som muligt at danne sig et prcist billede af skaden , s vi kan beslutte , prcis hvordan vi bedst kan hjlpe med til at tackle den .
S det er med dette forml , vi nu arbejder .
<P>
Der er ogs behov for at klarlgge de juridiske ansvar hos mineselskabet og de rumnske myndigheder .
Det kan vise sig vigtigt , som adskillige talere har ppeget .
Princippet om , at det er forureneren , der betaler , er en hjrnesten i Den Europiske Unions miljpolitik .
Det afspejles i den internationale konvention for beskyttelse og bredygtig brug af Donau og br anvendes i dette tilflde .
<P>
Den Europiske Union vil ikke kunne trde til i stedet for mineselskabet for at dkke erstatningsbelb .
Unionen har mobiliseret ca . 20 millioner euro i de sidste syv r for at sttte beskyttelsen af Donaubassinet .
I forbindelse med bistand til regionen forud for tiltrdelse kan det vre muligt at omdirigere noget af den bistand , vi giver i henhold til Ispar og Phare til at hndtere de alvorligste virkninger af denne ulykke , s lnge man fuldt ud respekterer princippet om , at det er forureneren , der betaler .
<P>
Vi vil i det lange lb nske at se , hvilken lre der kan drages af denne katastrofe , og frem for alt at se , hvordan vi kan forhindre , at sdanne katastrofer i det hele taget indtrffer .
Episoden forstrker de argumenter , der taler for at styrke de europiske katastrofeberedskaber , sdan som det blev foreslet af hr . Prodi i sidste uge og af et eller to medlemmer i dag .
Men lige nu er det vigtigste at hndtere krisen .
Som jeg har sagt , er min kollega kommissr Wallstrm ikke til stede .
Hun vil gerne sikre sig , at Europa-Parlamentet fortsat inddrages fuldt ud i det , hun som resultat af sit besg vil foresl .
<P>
Det har vret en skrkkelig tragedie for Europa , og Europa m reagere og gre alt , hvad det kan , for at sikre , at vores fremtid ikke fortsat skal delgges af sdanne skrkkelige episoder som denne .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=10>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="IT" NAME=" om genopbygning af EU's virksomheder">

<P>
( Beslutningen vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , jeg undlod at stemme i afstemningen om omstrukturering af virksomheder , for efter at have givet udtryk for nsket om et indgreb fra EU ' s side i omstruktureringen af virksomheder vil jeg gerne konkret gre Parlamentet opmrksomt p , at det ganske vist er rigtigt , at 1.000 mennesker ikke lngere havde nogen arbejdsplads og var frataget muligheden for at fortstte deres arbejde , men hvis medlemsstaterne ikke havde udskudt pensionsalderen - og sledes lod mindst 200.000 mennesker i Italien forblive erhvervsaktive , mennesker , som ville have frigjort 200.000 jobs , hvis man ikke havde indfrt de love , der forlngede deres pensionsalder med fem r - ville vi ikke have 1.000 arbejdslse i dag .
Der ville i stedet vre 1.000 beskftigede arbejdstagere , ganske vist i en anden virksomhed , men de ville trods alt have et arbejde .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Den eneste grund til , vi har stemt for kompromisbeslutningen fra PSE-Verts / ALE-GUE / NGL , er , at kun denne beslutning gav os mulighed for at " fordmme beslutningen taget af direktionen p Goodyear-Dunlop om at lukke sin italienske fabrik " .
<P>
De tiltag , der er planlagt i denne beslutning , er i vrigt latterlige med henblik p at stoppe de store industrigruppers politik , der fjerner arbejdspladser og ger arbejdslsheden .
I vrigt er der kun tale om ord , idet de socialdemokratiske regeringer , der har flertal i EU , lige s lidt som de hjreorienterede regeringer er i stand til at ivrkstte de foranstaltninger , der er ndvendige for at forhindre afskedigelser .
<P>
Det reelle problem er ikke at finde juridiske fremgangsmder , der komplicerer procedurerne for afskedigelser en smule mere , men at forbyde disse .
<P>
Den eneste metode til at standse denne djvelske mekanisme , der p den ene side skaber finansiel mervrdi og p den anden side arbejdslshed , bestr i at forbyde afskedigelser p alle store virksomheder , der skaber en fortjeneste , under trussel om ekspropriering og at offentliggre de store selskabers regnskaber og underkaste dem deres arbejdstageres og hele befolkningens kontrol .
<P>
Det er ndvendigt , at samfundet har midler til at plgge de store virksomheder og deres ejere ganske srlige prioriteter , herunder i frste rkke udryddelsen af arbejdslsheden .
De ndvendige belb til at skabe nyttige arbejdspladser i det offentlige serviceapparat og til at finansiere en fordeling af arbejdet til alle uden reduktion i lnnen br tages fra de store virksomheders overskud .
Det er uendeligt meget vigtigere for strstedelen af samfundet end det spild , der finder sted i de finansielle operationer , eller en skandals berigelse af en minoritet af storaktionrer .
<SPEAKER ID=174 NAME="Sacrdeus">
Jeg kan ikke sttte denne beslutning , fordi man i punkt otte udpeger en enkelt fabrik i Italien med nske om , at netop denne fabrik skal bevares , samtidig med at den nuvrende virksomhedsledelse bliver rdet til at forsge at slge fabrikken til en europisk dkfabrikant .
<P>
Det er ikke Europa-Parlamentets opgave at udtale sig om , hvilke fabrikker i Unionens 15 lande der skal bevares eller nedlgges , udvide eller reducere sin arbejdsstyrke , blive p sin nuvrende placering eller flytte , slges eller ikke slges , og hvilke der i s fald skal slges til virksomheder inden eller uden for Europa .
<P>
I sin yderste konsekvens handler det om forskellige kompetenceomrder , hvor Europa-Parlamentet og dets ordfrere ikke har nogen juridiske muligheder for at ndre den aktuelle virksomhedsbeslutning eller endda har dybere kendskab til situationen i den aktuelle fabrik .
<P>
De svenske kristdemokrater lgger vgt p , at Den Europiske Union og Europa-Parlamentet koncentrerer sig om deres grundlggende opgaver og ikke svkker vrdien af deres arbejde p disse omrder ved at handle i sprgsml , der ligger uden for deres kompetence .
<CHAPTER ID=11>
Turisme og beskftigelse
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5  0030 / 2000 ) af Viceconte for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen : Forbedring af turismens beskftigelsespotentiale - opflgning af konklusionerne og henstillingerne fra Arbejdsgruppen p Hjt Plan vedrrende Turisme og Beskftigelse ( KOM ( 1999 ) 205 - C5-0112 / 1999 - 1999 / 2115 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=176 NAME="Viceconte">
Hr. formand , rede kolleger , p trods af EU ' s forsinkelse og ubeslutsomhed , nr det glder indfrelsen af en egentlig fllesskabspolitik for turisme , er man blevet mere opmrksom p turismen som en sektor , der kan skabe nye arbejdspladser .
<P>
En af grundene til EU ' s interesse er den strukturelle fleksibilitet , der er p denne del af arbejdsmarkedet , og som forklarer , hvorfor turistsektoren er s attraktiv for kvinder og unge . Den giver dem nemlig ofte deres frste jobmulighed .
<P>
Selvom alle efterhnden har forstet turistindustriens betydning og dens indflydelse p beskftigelsen , er den dog i hjere grad baseret p de indtryk , man fr af en praktisk undersgelse af fnomenet , end p statistiske oplysninger .
<P>
Denne uprcise identitet , der skyldes det ringe kendskab til fnomenet , fordi der mangler nogle ordentligt plidelige og videnskabeligt korrekte statistiske oplysninger , er get kraftigt ud over muligheden for at ivrkstte en systematisk politik til fordel for sektoren og over muligheden for at skabe beskftigelse i vsentligere grad .
<P>
Ved den lejlighed er det sledes hensigtsmssigt at tage udgangspunkt i nogle betragtninger for at gre opmrksom p turismens indflydelse p EU-borgernes dagligdag samt ndvendigheden af og den svel konomiske som sociale fordel ved at sttte Europas turisme .
<P>
Frst vil jeg gerne minde om , at turistindustrien er en af de uundvrlige infrastrukturer for et moderne samfund .
Uden turistindustrien kunne institutionerne , forretningsverdenen og arbejdsmarkedet nemlig ikke fungere .
Turisme skal derfor betragtes som den helhed af varer og tjenesteydelser , som er ndvendige for borgeren , nr denne bevger sig uden for sit sdvanlige opholdssted , og som en faktor , der muliggr den mobilitet , som er kendetegnende for menneskers mde at leve p i det moderne samfund .
Turisme kan ikke lngere kun opfattes som et synonym for ferie , sol og strand , som gr dens institutionelle interesse mindre .
<P>
Dernst vil jeg gerne afkrfte en almindelig opfattelse , idet jeg tager udgangspunkt i et tydeligt paradoks , der fremgr klart af Eurostats statistikker . Verdens store turistlande er ikke de lande , der traditionelt regnes for at vre turistlande , men derimod de mere moderne nationer , hvor indbyggernes livskvalitet er en afgrende faktor , der gr reklame for landet og fr det til at virke attraktivt .
Det er klart , at turismens betydning for livet i de regioner , der traditionelt betragtes som turistregioner , f.eks. de sydeuropiske regioner , er meget anderledes og skal vurderes anderledes .
Det er dog stadig sdan - bde fordi det er tydeligt , og fordi det kan mles ud fra andre konomiske og sociale sektorer - at mange af Middelhavsregionerne har ndret deres konomiske og sociale udseende samt deres befolkningers mde at leve p radikalt og p en positiv mde takket vre turismen , ligesom udvandringsproblemet er blevet kraftigt reduceret .
Kun der , hvor der omkring dette marked er opstet og blevet skabt alle de aktiviteter , der er ndvendige for at opfylde forbrugerens og turistens krav , idet man har indfrt et produktionssystem , har man oplevet en social fremgang .
I disse tilflde har man kunnet mle , at beskftigelsen stiger mere i forhold til forgelsen af turister , hvilket skyldes en god cirkel med ekspansion i den lokale konomi .
<P>
Dette viser , at turismen bestemt ikke er de fattiges olie , da den krver betydelige investeringer i strukturer , infrastruktur , ivrkstternd , faglig dygtighed , sociale tjenesteydelser og uddannelse , at turistindustrien er grundlggende for ligevgten i mange regioner , da den er en direkte kilde til beskftigelse og et marked for alle de lokale produktionsaktiviteter som landbrug , sm industrier og hndvrksvirksomheder , transport , tjenesteydelser , handel og uddannelse , at udviklingen i EU ' s turisme er nrt knyttet til dens bredygtighed i forhold til EU ' s mlstninger , og at den geografiske , historisk-kulturelle og miljmssige mangfoldighed br bevares og fremmes .
<P>
Efter min mening kan Den Europiske Union - med respekt for subsidiaritetsprincippet - supplere medlemsstaternes indsats og bidrage til at styrke turismens potentiale ved hjlp af nogle bestemmelser , f.eks. ved at vedtage et srligt retsgrundlag for turismepolitikken i traktaterne , ved at vedtage nogle programmer og projekter i forbindelse med regionalpolitikkerne og de andre EU-politikker - programmer og projekter , der kan fremme alle former for turisme , ssom landbrugs- og miljturisme , kulturel turisme , forsknings- og uddannelsesturisme , kongresturisme , kurophold , ldreturisme og sportsturisme , ved at ndre direktiv 95 / 57 om indsamling af statistiske oplysninger vedrrende turisme , ved at samfinansiere projekter , der tager sigte p indfrelsen af nye transportinfrastrukturer og -tjenester og ved at samfinansiere pilotaktioner med erfaringsudveksling og benchmarking .
<P>
Disse og andre konkrete foranstaltninger , der er nvnt i min betnkning , kan efter min mening vre et supplement til de de aktioner , som de kompetente nationale og regionale myndigheder br prioritere for at fremme turismen og skabe ny beskftigelse , frst og fremmest vedtagelsen af lempelige skattebestemmelser for sm og mellemstore virksomheder , navnlig bestemmelser , som tager sigte p at reducere de skattebyrder , der er lagt p arbejdet .
<SPEAKER ID=177 NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
( PPE-DE ) , ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder . ( EL ) Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , mine damer og herrer , fr jeg redegr for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheders indstillinger om de lige muligheder , vil jeg gerne delagtiggre Dem i tre basale punkter , som efter min mening faststter den europiske turismes nutidige og fremtidige situation i et internationalt milj .
<P>
I Europa i dag bidrager turistsektoren med 5,5 % af bruttonationalproduktet og opsluger en ret stor del , nsten 6 % , af arbejdsstyrken .
Disse tal er betydeligt strre for visse lande .
For bedre at kunne forst turismens betydning for visse omrder af Europa er det vrd at betone , at i mit land , Grkenland , som er et turistland , hvor man de sidste fire rtier har bemrket en aldring af landbobefolkningen og en overkoncentration i de store bycentre , er de eneste egne , hvor den gennemsnitligt unge befolkning bliver boende eller vender tilbage , de egne , som er udviklet turistmssigt .
Det er alts tydeligt , at ud over at vre en europisk konomisk sag , s udgr den ogs en prioritet for den konomiske og sociale deltagelse af EU ' s regioner .
<P>
Et andet punkt er , at verdensmarkedet nrmest eksploderer .
Man forventer 10 milliarder turister i 2010 , men desvrre er tendensen omvendt for Europa .
Vores andel i forgelsen bliver drastisk mindre for hvert r til fordel for Asien , Fjernsten og Amerika .
Det globale marked for turisme pvirkes nemlig , ser De , ogs hver dag direkte af liberaliseringen af transporter , de mindre omkostninger og konkurrencen fra nye turistcentre uden for Europa .
<P>
Desuden er 90 % af de virksomheder , som er beskftiget med turismen , sm og mellemstore virksomheder : Disse virksomheder , som udgr selve livsnerven i vores sociale og konomiske net , og som skal klare de nye forhindringer og leve op til den globale udvikling .
Dette fr srlig stor betydning , sdan som ordfreren sagde , nr man anskuer turismen som en samlet produktionsmekanisme p grund af dens evne til at opsluge store mngder af landbrugs- og industriprodukter , tjenesteydelser og transport samt at skabe en betydelig mngde omstningsafgifter .
Jeg vil alts betone , at den internationale konkurrence er hrd , og hvis vi skal kunne klare os i den , m vi alle have visioner om og dele en langsigtet strategi .
<P>
Vi m meget nje tnke over behovet for at hjne den menneskestyrke , der er beskftiget ved turismen , s turismen kan leve op til de nye teknologiske udfordringer i vores tid .
Ingen kan i dag se bort fra , at de nye digitale teknologier og systemer - med Internettet som hjdepunkt , men ogs mobiltelefonen og det digitale fjernsyn - radikalt ndrer turismen i sit hele samt ogs de lokale strukturer og virksomhedsmodellerne .
<P>
Indfrelsen af disse nye teknologier er ikke nogen trussel , men det er en ny chance for vores turisme , for de skaber mulighed for , at vi kan levere nye , nyskabende turistprodukter og ydelser , som vores turisme har brug for for at f en forlnget turistsson , s den kan tiltrkke nye kunder og tilbyde nye alternative former for turisme .
De nye teknologier tillader desuden , at man bner nye markeder i omrder , som traditionelt er nedprioriteret og ikketuristomrder , s de kan udvikle sig til turistcentre og vre objekt for betydelige investeringer .
Turistskolernes programmer og uddannelsesprogrammerne af de ansatte ved virksomhederne samt ogs landmndenes uddannelses- og genoptagelsesprogrammer skal svare til dette nye marked .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder har isr beskftiget sig med sprgsmlet om uddannelse , for kvinderne udgr - iflge de offentlige statistikker - 53 % af lnarbejderne ved turismens servicefag , og samtidig udgr de flertallet af de lnarbejdere , som er srbare over for sociale og konomiske forandringer .
Vi m ikke glemme , at de , der arbejder inden for turismen , og isr kvinderne , str over for srlige problemer ssom ssonarbejde , fornyelse af deres kontrakter fra det ene r til det andet , social beskyttelse , mangel p interesse for vedvarende uddannelse og frre muligheder for udvikling .
Vi beder alts Europa-Kommissionen om at trffe srlige foranstaltninger samt at optage princippet om lige muligheder i alle turistprogrammerne og programmerne til virksomhedsudvikling .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Koch">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , debatten i dag handler om beskftigelsespotentialet i turistbranchen , som Kommissionen nu endelig synes at have erkendt .
Det er vigtigt , men burde vre sket for lngst , og det er faktisk stadig utilstrkkeligt .
<P>
Jeg kan ikke lade vre med at fle , at vi i revis har get i ring .
Det bliver sikkert anderledes i fremtiden med den nye Kommission , selvom jeg godt kunne have nsket mig en smule mere entusiasme fra den pgldende kommissr .
Personligt har jeg siden begyndelsen af 90 ' erne vret involveret i kompetencediskussioner vedrrende turismen i Europa .
Det har hele tiden skiftet mellem glimt af hb - som ved Rdet om turisme og beskftigelse i 1997 - og skuffelser , f.eks. Rdets og Kommissionens afvisende holdning over for en artikel om turisme i traktaten .
<P>
Meget af det , Kommissionen tilbyder os i sin meddelelse som opflgning af konklusionerne og henstillingerne fra Arbejdsgruppen p Hjt Plan vedrrende Turisme og Beskftigelse , er ikke nyt .
Det har Europa-Parlamentet krvet i revis . Det er blot en skam , at ekspertvurderinger tller mere end parlamentsmedlemmernes meninger .
Netop p baggrund af den aktuelle stemning over for Europa hos EU-medlemsstaternes borgere - den befinder sig p et lavpunkt - og den manglende europiske identitetsflelse i vores befolkninger , som ogs Vclav Havel i gr meget indtrngende efterlyste , er beskftigelsespotentialet kun n side af den medalje , der hedder turisme . Den anden side er det potentiale , som bidrager til at styrke den europiske identitetsflelse , som er s vigtig for Europas eksistens .
Det mangler der stadig en meddelelse fra Kommissionen om .
<P>

Ja , vi m passe p - Europa er udsat for hrd konkurrence .

Mens vi i de sidste r har kunnet notere en tilbagegang i vores globale markedsandel p 10 % , oplever specielt Sydstasien , Australien og New Zealand et rejseboom .
<P>
Af de forventede 120 millioner nye arbejdspladser p verdensplan opstr iflge World Travel and Tourism Council kun ca .
2 % i Europa .
<P>
Er det ikke en grund til alarm ?
Turismen spiller jo ikke kun en vigtig konomisk rolle , den bidrager ogs til forstelsen mellem folkeslagene .
Den , som ved rejser personligt lrer befolkningerne i Europa at kende og lrer at forst dem , kan heller ikke vre nationalist i fremtiden .
Alle former for turisme bidrager til den gensidige tillid og til at nedbryde fordomme , arrogance , mistro og skepsis .
Den ger accepten af de andre og modvirker den tilsyneladende tilbagegang i tolerancen inden for det menneskelige fllesskab .
<P>
Netop derfor er det i vores interesse under streng overholdelse af subsidiaritetsprincippet og p en solid basis af data at inspirere , koordinere og fremme turismen ved at skabe de bedst mulige rammebetingelser .
<P>
Jeg lyknsker ordfreren med hans udmrkede betnkning , som jeg tilslutter mig uden forbehold .
Bare den ikke som tidligere udelukkende er det bermte tlmodige papir .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="IT" NAME="Fava">
Hr. formand , rede kommissrer , jeg vil gerne starte med at sige et par optimistiske ord , der var nvnt i meddelelsen fra Arbejdsgruppen p Hjt Plan fra oktober 1998 , hvor der p frste side stod , at inden udgangen af det nste rti vil der i Unionen vre mulighed for at skabe mellem 2.200.000 og 3.300.000 nye arbejdspladser inden for turistsektoren , hvis blot - tilfjedes det - man skaber de rette betingelser .
<P>
Kommissionen og Parlamentet br efter min mening svare p to sprgsml : Hvilke betingelser er de rette , og hvilken rolle kan Den Europiske Union spille i den forbindelse ?
Kommissionen og Parlamentet kan frst og fremmest hjlpe os med at forst , hvad vi helt njagtigt taler om , for sdan som det i vrigt blev understreget i Vicecontes betnkning , er selv ordet " turisme " et tvetydigt ord og en slags variabel , der afhnger af breddegrader , klima og mange forhold og fortolkningselementer . Det kan vre synonymt med ferie , eller det kan i virkeligheden vre et sted med produktion , indtgter , rigdom og beskftigelse .
<P>
Vi mangler nogle oplysninger . Vi har nemlig ingen oplysninger om indvirkningen p konomien , der stadig er et absolut mysterium .
Vi har nogle kriterier for indsamlingen og fortolkningen af statistikkerne , som afviger fuldstndigt fra hinanden p trods af det , der stod i et af Kommissionens og Parlamentets direktiver fra 1995 .
For at kunne udarbejde en strategi er det efter min opfattelse vigtigt at fortolke disse oplysninger p en ensartet mde og helst s stringent som muligt , ogs for at srge for , at turismen reelt bliver i stand til at skabe beskftigelse .
Der er ikke noget , der foregr automatisk i den forbindelse . Fr i tiden har man ofte kunnet skabe en stor rigdom takket vre turistindustriens vkst , uden at dette er blevet modsvaret af en stigning i beskftigelsen .
<P>
Der mangler et retsgrundlag , og dette er efter vores mening den store begrnsning i dag for et hvilket som helst indgreb i turistsektoren .
Et retsgrundlag giver sig udslag i en evne til samordning , planlgning og strategi , og disse ting er uundvrlige for , at EU ' s turisme er konkurrencedygtig i forhold til de andre markeder .
<P>
Med et retsgrundlag ville man undg , sdan som man har gjort tidligere , at skulle hente en slags lommepenge i strukturfondene , der i vrigt str til rdighed i et minimalt omfang .
Vi minder om , at der i Kommissionens meddelelse var angivet et belb p 4.700.000.000 euro i de sidste fem r , hvilket svarer til udgifterne til 400 kilometer motorvej .
Der mangler en mulighed for at sende et strkt signal til medlemsstaterne . En anerkendelse af retsgrundlaget for turisme ville gre det muligt for staterne at give EU en kompetence , der i jeblikket er yderst sporadisk .
<P>
Vi gr helt ind for de fllesskabsforanstaltninger , der var angivet i Kommissionens meddelelse , nemlig at indfre en fordelagtig beskatning , det vil sige nogle skattebestemmelser , der kan give denne produktionsstruktur - som vi minder om bestr af 95 % sm og mellemstore virksomheder , hvilket svarer til , at 2 millioner sm og mellemstore virksomheder er beskftigede inden for turistsektoren i Europa - nogle reelt gunstige konkurrencebetingelser p dette marked , at der i EU skal rettes en srlig opmrksomhed mod faguddannelserne og sledes investeres i uddannelse , og endelig at der skal gres en indsats for at skabe gennemsigtighed p arbejdsmarkedet . Turistmarkedet er pr. definition et fleksibelt marked .
Det er vores nske , at denne fleksibilitet ikke kun skal opfattes som noget negativt , hvor man falder for den misforstelse , at ssonarbejde betyder ustabilt arbejde . Vi minder om , at 50 % af beskftigelsen , isr i EU ' s sydlige lande , er sort arbejde .
<P>
Vi mener , at der skal gres en kraftig indsats fra EU ' s og Kommissionens side for at skabe en bredygtig turisme , hvilket betyder , at vi skal have en strategi , hvor der tages hensyn til miljet efter overdrivelserne i disse r , hvor den private rigdom tit ikke blev modsvaret af en tilsvarende beskftigelse .
Vi skal frst og fremmest konkurrere p kvaliteten .
<P>
Endelig er vi af den opfattelse , at turismen ikke bare er en vkstfaktor , men ogs en demokratisk faktor , og vi anmoder i den forbindelse Kommissionen om en kraftig og bevidst indsats .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll">
Hr. formand , der er tre punkter , jeg gerne vil tage fat p .
Det frste drejer sig om medtagelsen af retsgrundlaget i traktaten .
Det er noget , jeg gr ind for , men i jeblikket som en del af et mindretal i min egen gruppe .
Vi er alle helt bevidste om betydningen af turisme , bde for den lokale konomi og som en faktor for europisk integration .
Problemet for nogle af os er imidlertid mangelen p specifikation af udstrkningen af det juridiske grundlag og af , hvordan det passer sammen med sprgsmlet om subsidiaritet .
<P>
For det andet er der lignende problemer i forbindelse med etableringen af et flerrigt program for turisme .
Beslutningsforslaget indeholder mange udmrkede ider til fremme af forskellige typer af turisme og en voksende professionalisme .
Samtidig er Kommissionen i jeblikket optaget af at begrnse sig til de centrale omrder .
Man m stille det sprgsml , om nogle af de aktiviteter , der stilles forslag om i beslutningsforslaget , ikke kunne belaste dens ressourcer mere end nskeligt .
<P>
For det tredje henvises der i beslutningsforslaget flere gange til permanent beskftigelse .
Naturligvis er det nskeligt at fremme dette , og permanent beskftigelse behver ikke ndvendigvis at betyde fuldtidsbeskftigelse .
Men der vil altid vre mennesker , der ser efter ssonarbejde .
Studerende er et indlysende eksempel .
Vi er til en vis grad bekymrede for , at beslutningsforslaget ikke tager tilstrkkeligt hensyn til dem og til den mde , hvorp man kunne beskytte deres srlige interesser .
<P>
Samtidig med at vi komplimenterer hr . Viceconte for hans betnkning og finder meget i beslutningsforslaget , som vi kan anbefale , vil vi anmode om delt afstemning i flere tilflde for at gre det muligt at tage fat p disse sprgsml .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , jeg tror ogs , at turismen vil komme til at spille en meget vigtig rolle , ikke kun i vores europiske regioner , men overalt i verden , da den udgr et vigtigt aktiv for den konomiske og sociale udvikling .
Men det er ogs en meget udsat sektor , hvilket vi netop har set med olieforureningen .
En blomstrende turistsektor kan blive totalt udslettet gennem en kologisk katastrofe som f.eks. en olieforurening .
I dag kan man derfor ikke lngere gre lige meget hvad lige meget hvor p turistomrdet .
<P>
Der findes betydelige reserver , og visse landzoner , der kaldes tilbagestende i udvikling , men som stadig indeholder en vild natur med bevarede naturlige miljer , anfres som vrende i besiddelse af et interessant turistpotentiale , som man kan kalde koturisme og grn turisme .
Dette kunne udvikle sig og virkelig blive til en betydelig kilde til ny beskftigelse .
Men det er ndvendigt , at disse regioner reelt tager hjde for positive og negative erfaringer fra andre turistsektorer .
<P>
Man skal alts ikke drbe hnen , der ruger p det guldg , turismen udgr .
Turismen skal respektere miljet , hvis man nsker det skal vre og forblive et aktiv for fremtiden .
Jeg tnker her p mange bjergsektorer , der stadig er for vedvarende beskadigede til , at man der kan udvikle en turistsektor .
Man regner f.eks. ikke lngere med skaderne og nedbrydelsen i de naturlige miljer og i bjergegnene .
<P>
Men jeg vil ogs gerne omtale en knap s refuld turisme , der eksporteres fra vores EU-lande , nemlig sexturismen .
Jeg ved i vrigt godt , at denne turisme bekmpes , men det er ndvendigt at minde om EU ' s ansvar p dette plan .
Vi , der er politisk ansvarlige , kan ikke under nogen omstndigheder vende ryggen til det , der sker netop nu med disse unge piger , der praktisk talt kbes i et land i sten og kommer hertil og bliver misbrugt for en hndfuld mnter .
<P>
Endelig vil jeg tale om en form for turisme , der giver borgerne mulighed for at bne sig mod verden og demokratiet .
Jeg tnker her isr p lande som Cuba , der er isoleret , men jeg ved , fordi jeg har et godt kendskab til denne  , at de cubanske borgere , der er i kontakt med turisterne , kan bne sig mod verden og f adgang til andre oplysninger og videregive anderledes informationer .
Af alle disse rsager mener jeg , at reformen af traktaterne gr det muligt virkeligt at integrere denne store turistmappe , der ogs er et betydeligt aktiv for hele verden .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , kre kolleger , den foreliggende betnkning af Viceconte er efter min mening et srdeles godt stykke arbejde , og jeg vil nske ordfreren hjertelig tillykke med den .
<P>
Det er p overbevisende mde lykkedes at redegre for et bredt omrde , som er vanskeligt at definere prcist , bestende af konomiske , sociale , kulturelle , sportslige og sundhedsmssige aktiviteter inden for turisterhvervet i dets store mangfoldighed og med EU-landenes forskellige krav og behov .
I betnkningen beskrives klart vanskelighederne ved at behandle turismen i dens europiske dimension samt ndvendigheden af sttte fra Rdet , Kommissionen og Parlamentet .
<P>
Jeg finder , der er srlig grund til at fremhve , at ordfreren som afst tager udgangspunkt i turistsektorens strrelsesorden og dens betydning for beskftigelsen i EU og deraf afleder behovet for at skabe og anvende en flles ramme for aktiviteterne .
<P>
Uanset den uafklarede situation i forhold til Rdet br Kommissionen ogs udnytte de muligheder , der for jeblikket eksisterer for at udvikle elementer af en europisk turismepolitik .
Hertil hrer for det frste faststtelse af strategiske prioriteringer for udviklingen af denne sektor . For det andet br der udarbejdes en liste over kriterier , som ved gennemfrelsen af EU-projekter gr det muligt som led i de forskellige programmer at inddrage specifikke interesser , der er relevante for turismen .
Og for det tredje skal man forsge at fastlgge en egnet metode til , indtil der vedtages et juridisk grundlag , at finde en midlertidig lsning p finansieringen af udgifterne til koordinering med fllesskabsaktioner inden for de vrige politikker - beskftigelse , milj , strukturfonde , fllesskabsinitiativer .
<P>
Derudover er det ubetinget ndvendigt , at det strigske rdsformandskabs kompromisforslag om at vedtage et flerrigt rammeprogram hurtigst muligt fres ud i livet .
Det krver naturligvis , at de medlemmer af Rdet , som blokerer for vedtagelsen , meget eftertrykkeligt opfordres til at overveje og opgive deres afvisning .
<P>
I udarbejdelsen af et rammeprogram kan og br der bde fra Kommissionens og medlemslandenes side samtidig integreres eller parallelt hermed ivrksttes en udvikling af politiske retningslinjer for turistsektoren .
Kommissionens specielle opgave skal best i at analysere de forskellige nationale ordninger og aktiviteter og p grundlag heraf udlede generelle kriterier for EU-omrdet .
Disse vil og kan udgre et godt grundlag for udarbejdelsen af EU ' s rammebetingelser .
<P>
I betragtning af sit enorme beskftigelsespotentiale kan turismen netop i de konomisk svagere udviklede regioner eller problemregioner i Unionen bidrage til at stimulere lokale konomiske aktiviteter - landbrug , hndvrk , servicefag , transport og handel - samt aktiviteter p uddannelsesomrdet .
Her er det i srlig grad ndvendigt at tage udgangspunkt i , at foranstaltningerne skal vre bredygtige og beskytte de naturlige livsbetingelser i miljet . Hertil er netop sm og mindre udbydere af turistydelser velegnede , fordi de sikrer en harmonisk integrering af rekreations- og fritidstilbud , kurophold og sportsaktiviteter i de naturligt eksisterende omgivelser .
<P>
Andre aspekter ssom overholdelse af ikkediskriminering og ligestilling p arbejdspladsen , som er et generelt princip for gennemfrelsen af fllesskabspolitikker , skal forankres i sttteforanstaltningerne for turismen i de forskellige programmer i EU .
Samtidig skal der ofres srlig opmrksomhed p de specifikke problemer i forbindelse med en hj beskftigelsesandel af kvinder , udlndinge og deltidsansatte , og egnede sttteforanstaltninger hertil skal fremmes .
<P>
Erfaringerne fra den tyske delstat Brandenburg , som jeg kommer fra , og som jo hrer til Ml 1-omrderne , viser , at med mlrettet sttte til sm turistvirksomheder kan der ikke blot bevares eller skabes et stort antal arbejdspladser , men udviklingen af landdistrikterne kan stimuleres vsentligt ved at fremme den " blde " turisme , f.eks. ved at inddrage fredede naturomrder .
Dette har EU ' s fonde ogs tidligere i betragteligt omfang bidraget til .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , p det foregende mde i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme blev jeg positivt overrasket .
Det vedrrte en bemrkning i udtalelsen fra hr . Snchez Garca til Udvalget om Forfatningssprgsml vedrrende regeringskonferencen .
Ordfreren for udtalelsens holdning var nemlig den , at der ikke er noget retsgrundlag for at optage turisme i traktaten .
Det i modstning til flertallets mening i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
Efter at have hrt mange kolleger , der deler denne holdning , var dette virkelig en lettelse .
<P>
Desvrre overlevede hans tekst ikke afstemningen .
Den sttter mig dog i troen p , at jeg benbart ikke er den eneste , der ikke deler flertallets mening .
<P>
Hermed kommer jeg til betnkningens indhold .
Et vigtigt aspekt i turistsektoren er beskftigelsen og beskftigelsespotentialet .
Isr i de sydlige medlemsstater er turistsektoren en vsentlig indtgtskilde .
Ud fra det synspunkt er der ogs grunde nok for staten til at lave stimulerende foranstaltninger og en fremmende politik .
<P>
Opmrksomheden skal endvidere henledes p turismens ssonbundne karakter og de dertilhrende udsving i beskftigelsen .
<P>
Det undrer mig imidlertid , at mange vil opn dette ved hjlp af EU-politik .
Det gavner hverken turismen eller beskftigelsen .
Forskellene mellem de forskellige regioner kan tit fres tilbage til kulturhistoriske faktorer .
Inden for disse regioner er der ogs mange forskellige problemer .
Det er klart , at isr lokale og regionale , og alts i mindre grad de nationale stater , bedst kan bedmme situationen og udarbejde en passende politik .
Jeg kan derfor heller ikke sttte flytningen af befjelser til europisk plan .
<P>
Endvidere er der beskftigelsespolitikken generelt .
Her glder det ogs , at den konomiske struktur er forskellig i medlemsstaterne , og de mder , som det nuvrende niveau er net p , adskiller sig fra hinanden .
Det gr ikke at lade n type politik , mske med mange undtagelser og tilpasninger , finde anvendelse herp .
Det betyder , at EU med urette fratager medlemsstaterne opgaver , og at bureaukratiet i Bruxelles uden grund indblandes .
Det er bedre , at medlemsstaterne selv ivrkstter beskftigelsesinitiativer .
Deres viden er naturligvis strre end Kommissionens .
Derfor er jeg meget tilbageholden , nr det drejer sig om at udarbejde flles foranstaltninger til fremme af beskftigelsen .
Ogs nr det drejer sig om turistsektoren .
<P>
Det er os en torn i jet , hvis Parlamentet alligevel forsger at opn dette officist ved at ge sine befjelser .
<P>
Hr. formand , De forstr , at vi ikke kan stemme for beslutningsforslaget , sdan som det foreligger nu .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Frst og fremmest vil jeg gerne takke hr . Viceconte for alt det arbejde , han har gjort i denne betnkning .
Det er en meget omfattende betnkning .
Vi er meget glade for den , ligesom vi var glade for den oprindelige rapport , den var baseret p , rapporten fra Arbejdsgruppen p Hjt Plan , der blev nedsat af Kommissionen .
Jeg hber , at Kommissionen ikke vil glemme det .
Efter at have etableret den hber jeg , at Kommissionen faktisk benytter den og derfor ikke tillader , at den sidder i korridorerne og samler stv .
<P>
Turismen er grundlggende rettet mod mindre virksomheder , og derfor er det et glimrende omrde til jobskabelse .
Som det allerede er blevet sagt under denne debat , er det nok vrd at gre noget for at udnytte muligheden for 3 millioner nye arbejdspladser i de nste 10 r .
<P>
Europa kan ikke lngere ngte at give den anerkendelse - bde politisk og med hensyn til at tage politiske initiativer - som den hurtigst voksende sektor af dens konomi fortjener p grund af sin konomiske og sociale position .
Vi har brug for en mere dynamisk vision baseret p turismens bidrag til jobskabelse .
Vi m anerkende en sektor , der i overvejende grad arbejder p tvrs af grnserne og derfor fortjener en europisk politik med en stimulerende , fornyende og fremtidsorienteret tilgang til bredygtig erhvervsudvikling .
<P>
Jeg ved , at kommissren gr strkt ind for informationsteknologi .
Det har han overbevist mig om .
Men hans portefljer for informationsteknologi og turisme passer faktisk udmrket sammen .
Der er adskillige grunde til , at turisterhvervet faktisk er et ideelt laboratorium for integration af jobskabelsesstrategier .
<P>
Lad os se p nogle af disse grunde .
Turismens betydning for konomien og dens vkstpotentiale er helt klart n af dem .
Forskellige sektorer af befolkningen er beskftiget i turisterhvervet , srlig de mere srbare grupper ssom unge , kvinder og ufaglrte .
Jeg siger ikke , at vi ikke skal hve niveauet inden for denne sektor - naturligvis skal vi det - men lad os f arbejdspladserne frst .
<P>
Det , at der er ufaglrt , midlertidigt ssonarbejde til rdighed , er et vigtigt grundlag i nogle af de konomiske omrder i Fllesskabet .
Turismen bidrager til regional udvikling - i landdistrikter , hvor man mske forsger at diversificere - og turismen bidrager til byomrder , der sigter imod at f en hjere profil for deres egen kulturarv .
Hvis vi ser p disse aspekter sammen , har vi et potentiale for virkelig at gre noget i Europa og mske forlnge turistssonen ved at forskyde ferierne i hele Europa i forhold til hinanden .
<P>
Vi m ikke tabe den kendsgerning af syne , at vi med udvidelsen har mulighed for at forge antallet af besgende , der kommer til Europa for at se noget af den traditionelle kulturarv , der ikke har vret ben for verden i ganske mange r - faktisk i omkring 40 r .
<P>
Vi taber markedsandele .
Jeg mener , vi skal gre noget for at blive mere konkurrencedygtige .
Jeg hber , De vil hjlpe os .
<SPEAKER ID=185 NAME="Mastorakis">
. ( EL ) Hr. formand , hr. kommissr , kre medlemmer , vi beskftiger os i dag med et meget vigtigt omrde , som dkker mere end 10 millioner direkte arbejdspladser inden for EU , og som hjlper de mere eller mindre kriseramte egne , erne og de fjerntliggende egne til at kunne st p egne ben .
Selvflgelig skaber turismen flere arbejdspladser , eftersom den bidrager til at styrke beskftigelsen isr i de mest flsomme samfundsgrupper : Kvinderne og de unge .
Ud fra disse fakta synes jeg , at der ligger en alvorlig modstning i , at der ikke findes en europisk politik for turisme .
Fravret af et lovgrundlag resulterer i , at det er umuligt at trffe foranstaltninger i forbindelse med dette omrde .
Anvendelsen til tider af artikel 308 - den tidligere 235 - som krver enstemmighed , har resulteret i , at et program p 8 millioner ecu for fem r og 15 medlemslande ikke er blevet godkendt .
De foranstaltninger , der nogle gange er truffet fr i tiden , har vret fragmentariske og flgelig ineffektive , for reguleringerne er blevet bestemt af sidelbende politikker , f.eks. forbrugerbeskyttelse , milj , transport , beskatning osv . , som mange gange ikke kun har gjort det svrere for turismen , men ligefrem har vanskeliggjort den , eftersom indfrelsen af dem ofte har vret forbundet med omkostninger for turistindustrien , uden at man har undersgt dens mulighed for at acceptere dem eller har foretaget relevante tiltag , s den kunne tackle dem .
<P>
Jeg vil gerne srgeligt understrege , at turismen i dag inden for rammerne af omstruktureringen af Kommissionens tjenester udgr en afdeling , ikke engang et direktorat , inden for rammerne af Generaldirektoratet for Erhverv .
Men vi skal sttte vores turisme !
Akser , som udgr fundamentet for denne sttte , er iflge vores opfattelse : Tilfjelse af et for turismen materielt kapitel i den nye revision , som ogs skal vre lovgrundlag for dette omrde , udformning af en fllesskabsturismepolitik , som skal styrke omrdet uden at forstyrre turistsektorens drift , koordinering af turismepolitikken med de parallelle fllesskabspolitikker , som pvirker den direkte eller indirekte , undersgelse af omrdet og afgrelse om foranstaltninger p mellem og langt sigt , der skal styrke turistproduktets konkurrenceevne .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , nu da vi taler om beskftigelse , vil jeg ogs gerne erindre om den ligeledes meget serise problematik omkring rejsearrangrernes konkurser og disses flger isr for de sm og mellemstore hoteller , som ikke har den forndne organisering og adgang til oplysninger , s de har mulighed for at kende deres modparters betalingsdygtighed .
Det er tydeligvis ikke muligt at trffe foranstaltninger p nationalt plan .
Derimod kunne man p europisk plan undersge foranstaltninger til en sanering af forholdet mellem hotelvrter og rejsearrangrer , f.eks. et reglement for forholdet , man kunne fremme en srlig garantifond osv . , i samarbejde med reprsentanter for begge grene .
<P>
Fr i tiden havde Kommissionen bedt om kvantitative data om virksomhedernes tab ved sdanne konkurser med henblik p at udforme en opfattelse samt ogs fra de europiske forbund af hotelejere og restauratrer og turistbureauerne HOTREC og ECTAA for at behandle og udarbejde et reglement , som kunne regulere deres indbyrdes forhold .
Men siden da er der ikke konstateret nogen fremgang .
<P>
Der skal alts , hr. formand , hr. kommissr , findes foranstaltninger , som skal kunne forbedre den europiske turismes kvalitet og konkurrenceevne samt sikre virksomhedernes drift inden for mulighedernes grnser .
De skal ogs tage sigte p en rationel anvendelse af natur- og kulturressourcerne samt turismens infrastruktur , s den p den mde bidrager til en afbalanceret og bredygtig udvikling af turismen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne komplimentere hr . Viceconte , og jeg beder som kretenser , som indbygger i et turistomrde om , at vi altid ser turismen ikke kun som en behagelig ferie , men som en mnsterproducent af arbejdspladser i et Europa , som har s hrdt brug for disse arbejdspladser .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , vi , der i de sidste r har fulgt med i turismen og dens indpasning i fllesskabsverdenen , er blevet opmrksomme p den holdningsndring , som Kommissionen for nylig har lagt for dagen i forbindelse med denne vigtige konomiske aktivitet .
<P>
Der er klart for alle , at dette frst og fremmest skyldes det ttte rsags-virkningforhold mellem turisme og beskftigelse , og at Den Europiske Union efter afholdelsen af konferencen om disse sprgsml i 1997 anerkendte de enorme muligheder , som turistaktiviteten udgr for beskftigelsen .
<P>
I denne forstand forekommer Kommissionens meddelelse , som vi forhandler i dag , os meget formlstjenlig og naturligvis ogs betnkningen af hr .
Viceconte - som jeg lyknsker ham med - som indeholder 34 konklusioner , hvoraf jeg vil fremhve de 15 andragender , han kommer med til Kommissionen - hvori han opfordrer den til at trffe konkrete foranstaltninger og aktioner uden at glemme milj- og kulturbeskyttelsesdimensionen , isr i Fllesskabets randomrder og omrder - og de fire andragender til medlemsstaterne , hvoraf det vigtigste er behovet for at koordinere aktionerne med de regionale myndigheder samt faststtelse af gunstige foranstaltninger for de sm og mellemstore turistvirksomheder , isr p skatteomrdet og i adgangen til finansielle instrumenter , med det ml om at f get vkst i beskftigelsen inden for sektorer , som har en intensiv brug af arbejdskraft , som det er tilfldet med turismen .

<P>
Endelig m vi indrmme , at vi , nr vi har overvundet fravret af dette retsgrundlag , som vi er mange , der nsker , for at f en flles turistpolitik , skal vre realistiske og udarbejde en strategi for nvnte omrde - sdan som Kommissionen har til hensigt med bidragene fra Parlamentet - p grund af dens forbindelse med beskftigelsen , og hvor unge mennesker og kvinder , uddannelse og kvalitet samt det nye informationssamfund br vre genstand for en srlig opmrksomhed .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil frst gerne takke hr . Viceconte for hans betnkning , der giver mulighed for at rette opmrksomheden mod en sektor , der alt for ofte overses .
Turismen angr som et socialt , konomisk og kulturelt fnomen strstedelen af Europas borgere , hvad enten det er som nydere eller som ydere af meget forskellige tjenester .
Hvert r forlader tt ved 200 millioner europere for en periode deres vanlige bopl oftest som turister i et andet europisk land .
Endvidere er Europa det vigtigste bestemmelsessted for turister fra tredjelande , selvom vi str over for en stadigt voksende konkurrence og en verden af tilbud , der bliver stadigt mere varierede og tiltrkkende .
<P>
Selvom traktaterne ikke giver noget specifikt juridisk grundlag for at ivrkstte en veritabel EU-turistpolitik , br EU dog alligevel bidrage til at forbedre og opmuntre til et samarbejde i denne sektor i respekt for subsidiaritetsprincippet med henblik p at konkretisere det potentiale , turismen tilbyder i form af beskftigelse .
Den faglige uddannelse og arbejdskraftens mobilitet udgr de vsentligste instrumenter i en strategi til bekmpelse af arbejdslsheden i EU , isr hvad angr udbydere af turisttilbud for at kunne opfylde de multikulturelle krav i eftersprgslen og for at sikre relevante servicetilbud til kunderne .
<P>
Beskftigelsen i turistsektoren er ofte meget ssonbetonet og knap , hvilket udgr en hindring for en varig udvikling af sektoren .
Det haster derfor s meget mere med at indsamle og formidle knowhow om ledelse og teknologi for at kunne fremme de nye produktionsmetoder og markedsfre et turisttilbud , der svarer s godt som muligt til udviklingen p markedet .
Medlemsstaternes vedtagelse af gunstige skattetiltag for SMV med henblik p isr at reducere de byrder , der hviler p arbejdskraften , vil , som betnkningen nvner det , vre en fortrffelig metode til at fremme vksten i beskftigelsen i strkt arbejdskraftsintensive sektorer og dermed ogs i turistsektoren .
<P>
Dette aktivitetsomrde er ogs et afgrende element for den konomiske og sociale udvikling af de drligst stillede regioner . Jeg tnker her isr p de ultraperifere regioner og omrder , hvis aktiver p omrdet ikke kan bestrides .
Vi skal ikke glemme , at turismen i disse regioner med hensyn til indtgter udgr den vigtigste industri .
Indtgterne og den beskftigelse , turismen frer med sig , bidrager i stor udstrkning til at mindske ulighederne og opmuntre til en konvergens af deres konomier frem mod det gennemsnitlige udviklingsniveau i EU .
Derudover kan turismen fremme en vis kulturel og konomisk tilnrmelse i det omfang , den giver mulighed for en strre bevidstgrelse om de forskellige europiske kulturer og bidrager p den mde til udvikling af respekt for europernes livsformer .
<P>
Det siger dermed sig selv , at en turisme , der er udviklet p langt sigt og med velberd hu , for de lokale konomier br udgre en kilde til varige indtgter samtidig med , at man bevarer og vrdiforger de landskabsmssige , kulturelle , historiske og miljmssige rigdomme .
Jeg vil til slut st fast p den meget vigtige rolle , EU br spille med at fremme nye former for turisme p nye steder . Jeg tnker helt prcist og isr p at lade EU ' s borgere p kontinentet f mulighed for at opdage de europiske egne , der ligger lngst vk , nemlig de ultraperifere regioner .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , vi har haft en stor forhandling om meget lidt , for i virkeligheden er basisdokumentet ikke andet end en meddelelse fra Kommissionen , som flger konklusionerne og henstillingerne fra en arbejdsgruppe p hjt plan om turisme og beskftigelse .
Og vi har ikke alene haft en forhandling om meget lidt , men vi har ydermere holdt den med baggrund i et dokument , som er noget bedaget , for det er et dokument fra den 28. april 1999 , det vil sige nsten et r gammelt .
<P>
Dokumentet kommer fra den tidligere Kommission og er uden tvivl et resultat af det arbejde , som kommissr Papoutsis udfrte under hele sit mandat , og som kulminerede p Luxembourg-topmdet og i hans program Philoxenia , hans mislykkede program Philoxenia .
<P>
Jeg mener , at dette er den frste forhandling , som vi afholder i Parlamentet med den nye Kommission , med den nye ansvarlige kommissr , hr . Liikanen , som naturligvis lytter med den strste opmrksomhed til det , vi drfter her .
<P>
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sprge ham direkte om et par ting .
Den frste er : Regeringskonferencen er ved at g i gang , der er en forpligtelse fra regeringerne p Maastricht-konferencen i 1992 til at indskrive et retsgrundlag i traktaterne ; denne forpligtelse blev ikke opfyldt med Amsterdam-traktaten i 1997 , det er en udestende forpligtelse , og der er endog en beslutning fra Rdet fra juni sidste r om turisme og beskftigelse .
Hvilke forventninger har kommissren til , at dette omrde bliver medtaget p den nye regeringskonference ?
<P>
Det andet sprgsml er meget mere direkte og mske meget mere forpligtende : Nr man tager de mislykkede bestrbelser , som fandt sted i lbet af det sidste tir , som hr .
Koch fremhvede , i betragtning , tror kommissr Liikanen s , at han under sit mandat kan gre noget for , at dette fllesskabsaspekt ved turismen kan blive genstand for en selvstndig politik , nr man tager hensyn til den beskftigelsesfremmende betydning , som alle de talere , der har talt fr mig , netop har tillagt turismen ?
Det vil sige , er det muligt , at Kommissionen kommer med nye initiativer med henblik p at se , om man - lidt som den drbe vand , der eroderer klippen - gennem en fortsat indsats fra Kommissionen og Parlamentets side kan overbevise Rdet om , at der skal gres noget inden for dette omrde ?
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . Viceconte , der talte s indgende om de 15 EU-landes konkrete mulighed for at skabe flere arbejdspladser ved hjlp af en fornuftig politik og et fornuftigt EU-initiativ p dette omrde .
<P>
Netop her i eftermiddag har vi drftet problemet med de arbejdstagere , der pludselig er blevet arbejdslse , og nu har vi s i stedet et hb om at kunne lse disse problemer .
<P>
Turisme er en aktivitet , der klart og ndvendigvis m henhre under EU ' s kompetenceomrde .
Alle de europiske lande er kendt i hele verden for at vre turistmagneter , der misundes af alle , ogs af USA , som vi har talt om her i eftermiddag p grund af indianersprgsmlet .
<P>
Jeg vil gerne fremhve et punkt i Vicecontes betnkning , som jeg bifalder i srlig grad , og som jeg gerne ville have , at Parlamentet og Kommissionen overvejede og herefter kom med et positivt svar p .
Det er det punkt , der hedder ldreturisme .
<P>
Som regel river kommissr Diamantopoulou sig selv i hret af fortvivlelse over , at de ldre lever alt for lnge , hvilket skaber problemer med hensyn til pensionsudbetalingen .
I dette tilflde medfrer den kendsgerning , at vi lever lngere , til gengld at der bliver flere ldre .
Desvrre ikke alle , men rigtigt mange ldre rejser verden rundt for at se de vidunderlige ting , der findes , og for at lre mere og f en strre indsigt . Italienerne for at se , hvordan englnderne er , grkerne for at se , hvordan tyrkerne er , og franskmndene for at hilse p deres italienske ftre .
Turismen bringer befolkningerne i de 15 stater og i hele verden tttere sammen og frer uden tvivl til fred og forstelse .
<P>
Denne turisme , som isr mange ldre gr brug af , er lige s vigtig .
Denne turisme skal fremmes og begunstiges , da den skaber arbejde i turistomrderne , ikke bare om sommeren , nr man f.eks. kan bade i havet , men ogs om vinteren , fordi luften er renere .
<P>
De ldre holder ferie hele ret , lige fra 1. januar til 31. december , eftersom de ikke arbejder . De m ikke njes med en mneds ferie om ret .
Det glder desvrre ikke alle , men det er derfor , at jeg opfordrer Kommissionen til at flge op p betnkningen af Viceconte .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi har p den ene side hrt , at der frem til r 2007 forudses en vkst i beskftigelsen inden for turismen p 1,84 millioner mennesker .
P den anden side ved vi , at der i praktisk talt alle udviklede lande er mangel p arbejdskraft inden for turistbranchen , og denne mangel kan selv i perioder med hj arbejdslshed ikke fuldstndigt afhjlpes .
Det er dette paradoks , der hentydes til , nr man taler om , at turismen som arbejdsmarked er et janushoved med to ansigter .
P den ene side giver turismen arbejdspladser i regioner , hvor der i stort omfang mangler andre arbejdspladser inden for hndvrk , industri og i landlige omgivelser , eller hvor antallet heraf er faldende , og den giver beskftigelsesmuligheder for de befolkningsgrupper , som p grund af manglende kvalifikationer eller den tekniske og globale udvikling ikke har et job i andre brancher . Navnlig for mange unge mennesker kan den vre en mulig indgang til et aktivt arbejdsliv .
Dermed er turismen et omrde , man knytter forhbninger til inden for beskftigelsespolitikken .
<P>
Vi ser imidlertid ogs , at der klages over talrige ulemper p dette omrde : lange daglige arbejdstider og en hj andel af overtimer , arbejde i weekender , p helligdage og i ferieperioder og derfor problemer med fritid og familie , ssonledighed , hj fysisk arbejdsbelastning p grund af et usundt arbejdsmilj og perioder med spidsbelastning , manglende avancementsmuligheder .
Alle vores overvejelser er ndt til at bevge sig inden for dette spndingsfelt , og vi kan ikke se bort fra nogen af disse faktorer .
<P>
I mit land , i strig , har turismen og fritidssektoren en central betydning for samfundskonomien , den bidrager til at sikre indkomst og beskftigelse og til at skabe balance p betalingsbalancen .
Alene i 1998 havde vi et samlet forbrug til turisme og fritid p 450 milliarder schilling .
Hele sektorens andel i nationalproduktet udgjorde ca .
13 % .
Jeg vil derfor gerne bringe en hjertelig tak til alle , der er beskftiget inden for turismen , og til alle , der plejer naturen , kulturen og de landskaber , der tjener rekreative forml .
<P>
Jeg krver , at mulighederne for at tilrettelgge arbejdstiden og for at forkorte den respektive arbejdsfrie periode udnyttes . Jeg krver en differentieret analyse af arbejdsmarkedet i turistbranchen .
Vi har behov for et europisk marketingkoncept , ogs i konkurrencen med de andre kontinenter .
Vi m ogs i forbindelse med vores overvejelser se grundigt p omkostningsstrukturen , som medfrer , at vi i dag kan flyve billigere til Amerika end fra Wien til Bruxelles .
Uddannelsen er nvnt og meget mere , men der er stadig meget , vi skal gre for virkelig at give denne branche et grundlag , som sikrer , at den ogs fremtidig er en vkstbranche .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , 9 millioner arbejdspladser i dag , 12 millioner om 10 r .
Turismen er en sprudlende kilde til job i Europa , men der mangler stadig informative statistikker med henblik p at identificere de sektorer , hvor beskftigelsen opstr .
Der er hverken fremsynede sttteordninger eller en koncentration om de sm og mellemstore virksomheder .
Da vi endnu er langt fra en strategi baseret p viden , kan det ikke undre , at der mangler bevidsthed om en fllesskabsdimension .
Jeg har aldrig forstet , hvorfor nogle medlemsstater boykotter Philoxenia-programmet , selvom dette initiativ tilstrber en enhed mellem turisme , milj og kultur .
Derfor stiller jeg det sprgsml til kommissr Liikanen , om et sdant program overhovedet har en chance .
<P>
Turisme er simpelthen ikke nvnt i de fleste nationale aktionsplaner til gennemfrelse af vores flles europiske beskftigelsesstrategi .
At potentialet her er stort , kunne jeg dokumentere i min betnkning om fremtidens arbejdspladser , som Europa-Parlamentet vedtog for nsten prcist et r siden .
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har udtrykkeligt inddraget elementer fra dette dokument i sin udtalelse .
<P>
Der er betydelige synergieffekter mellem turisme , historie , uddannelse , sport , sundhed , kologi og udvikling af landdistrikterne .
Ved forbedrede foranstaltninger med henblik p infrastruktur , bevarelse af kulturarven , pleje af regionale traditioner og udbud af lokale produkter bliver selv de mest afsidesliggende omrder attraktive .
<P>
Til dem , der drager fordel af vksten i beskftigelse , hrer ansatte i turistbranchen , marketing- og softwareeksperter , miljrdgivere og beskftigede i servicefag , der betjener turisterne .
<P>
I turismen er det forholdsvis let at integrere arbejdssgende og lavt kvalificeret arbejdskraft .
Arbejde og familie kan for det meste bedre tilpasses til hinanden . Ved deltidsjob og ssonbetonede job er der dog en risiko for ikkeregulerede og usikre arbejdsforhold .
<P>
Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter , men ogs med de lokale myndigheder , br intensiveres .
Til fordel for turisterhvervene taler derfor kvantiteten , men ogs den kvalitet , som kan styrkes og udbygges ved videreuddannelse .
Der opves kommunikationsevne og kreativitet , og opns evne til teamwork , ansvarsbevidsthed og management knowhow .
Kendskab til flere sprog og indflingsevne i fremmede kulturer giver en bedre forstelse for vores fllesskab .
Derfor er det vigtigt , at der skabes et stabilt grundlag for en europisk orientering , selvflgelig altid under overholdelse af subsidiaritetsprincippet .
Hertil hrer efter min mening kvalifikationsbeviser , f.eks. diplomer , som kan anerkendes i alle medlemsstater .
Det glder om at skabe forudstningerne herfor .
<P>
Mange ting taler alts for turismen som en motor for beskftigelse og integration . Den viser tydeligere end meget andet , at den store verden i sidste ende er en global landsby .
<SPEAKER ID=192 NAME="Liikanen">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Viceconte , og komplimentere ham for betnkningen .
<P>
Jeg tror , vi alle erkender den konomiske , sociale og miljmssige betydning af turismen i dagens udviklede Europa og dens store vkst- og beskftigelsesmuligheder .
Jeg er glad for at se , at Kommissionen og Europa-Parlamentet arbejder sammen mod samme ml p dette omrde .
<P>
Beskftigelse er i jeblikket det vigtigste i forbindelse med turismen .
En vsentlig betingelse for at gre fremskridt i arbejdet p dette omrde er , at samarbejdet med medlemsstaterne og erhvervet og med andre partnere bliver s frugtbart som muligt .
Det vil vre afgrende for , at vores arbejde kan f succes .
Kommissionen vil i hvert fald forsge at f god koordination med nationale beskftigelsespolitikker .
Det vil ogs vre vigtigt med henblik p det srlige topmde i marts , hvor turismen ndvendigvis m nvnes som en vigtig bidragyder til beskftigelsen .
<P>
Koordination af Fllesskabets turistaktiviteter med andre vigtige sprgsml , f.eks. regionalpolitik , transport , beskftigelse , milj , kultur og konkurrence , m kraftigt involvere medlemsstaterne og selve turisterhvervet .
For s vidt angr faktiske politiske initiativer , vil jeg gerne pege p t , som beslutningsforslaget sigter p - regionalpolitikken .
Kommissionens dokument med retningslinjer for den nye strukturfonds programperiode har allerede udpeget turismen som et af de omrder , der giver srlige muligheder for jobskabelse via konkurrencedygtige virksomheder .
Kommissionen forventer , at medlemsstaterne i stigende grad vil lgge vgt p turismeforanstaltninger i deres planer og programmer .
<P>
Kvalitet , bredygtighed og fornyelse er i centrum for Kommissionens egen politik og erkendes som hjt prioriterede omrder af Ministerrdet .
Kvalitetsprodukter for at forbedre konkurrencedygtigheden , bredygtighed for at beskytte ressourcerne og fornyelse i srdeleshed ved hjlp af informationsteknologi .
<P>
Nr det glder indikatorer for bredygtighed , arbejder Det Europiske Miljagentur allerede sammen med Kommissionen om dette sprgsml .
Jeg vil , som mange talere her i dag allerede har gjort , gerne nvne , at turismen i forbindelse med natur- og kulturarven ventes at blive den hurtigst ekspanderende form for turisme i EU i de nste 20 r .
Disse muligheder br udnyttes fuldt ud .
<P>
Hr . Provan sagde , at jeg ogs taler meget om turisme og informationsteknologi .
Personligt er jeg overbevist om , at informations- og kommunikationsteknologi vil vre nglen til konkurrencedygtighed og fornyelse for europisk turisme .
Rejse- og turistbranchen gr i spidsen , nr det glder at udnytte informationsteknologiske redskaber .
Det vil dramatisk ndre den mde , den fungerer p .
Markedsfring , reservering og transport ventes at blive de omrder , hvor der vil ske de mest gennemgribende forandringer og forbedringer .
Anvendelsen af informationsteknologi bner en helt ny dimension i forbindelse med rejser og turisme .
Direkte kontakt mellem forbruger og leverandr vil supplere og i nogle tilflde ogs reducere den nsten enerdende kontakt mellem den ene virksomhed og den anden , som man har i jeblikket .
Det vil give flere og bedre valgmuligheder for turisterne og frembringe nye og bedre turistprodukter .
<P>
For Kommissionen krver dette , at initiativer p turistomrdet m knyttes snvert sammen med foranstaltninger , der kan fremme indfrelse af teknologi til kommunikation af informationer i turisterhvervet , i srdeleshed ved hjlp af de teknologiske programmer til fornyelse og til fremme af fornyelse i samfundet , der begge henhrer under min kompetence .
Den nye strategi , der skitseres i Kommissionens meddelelse om turisme og beskftigelse , og som Rdet har tilsluttet sig , lgger vgten p indsamling og udbredning af informationer og good practice .
<P>
Gennemfrelsen af direktivet om statistik har til forml at forbedre kendskabet til markedsstrukturer og tendenser i europisk turisme .
Afgrelser fra Kommissionen har fremmet den metodiske tilgang .
Rapporten om de erfaringer , man har indhstet ved arbejde udfrt under dette direktiv , er en del af vores arbejdsprogram for indevrende r .
I jeblikket foregr der mere arbejde om de sociale og konomiske virkninger af turismen i samarbejde med de internationale organisationer , f.eks. World Tourism Organisation .
<P>
Den vigtigste rolle for Fllesskabet er at sikre en ramme , der stter interesserede og myndigheder p alle niveauer i stand til og sttter dem i at optimere og realisere turistsektorens vkst- og beskftigelsespotentiale .
Sdan en europisk strategi kan ns ved at bygge p medlemsstaternes og Kommissionens erklrede vilje til at samarbejde p en rkke centrale omrder : udveksling og udbredelse af information , srlig gennem ny teknologi ; oplring for at opgradere frdigheder , kvalitet i turistprodukterne og en bredygtig udvikling inden for turismen .
<P>
Til efterret vil Kommissionen aflgge rapport om de fremskridt , der er sket i denne henseende .
En rapport om det arbejde , der skal gres sammen med medlemsstaterne og turisterhvervet , br vre klar om ca. to r fra nu af .
Afhngig af resultaterne af dette arbejde kan en mere omfattende debat s finde sted , hvilket vel kan vre udgangspunkt for mere omfattende politiske initiativer .
<P>
Hr . Medina Ortega har stillet mig nogle meget konkrete sprgsml .
Hvad angr turistpolitikkens rolle inden for de berrte samfund , m vi forst , at mange politiske sektorer har en enorm indvirkning p turistbranchens rammer .
Det er ikke kun de srlig mlrettede turismeinitiativer , der er vigtige , men de andre horisontale aktioner inden for transport . I jeblikket er det fundamentale problem sprgsmlet om overfyldning af luftrummet og vejene .
P miljomrdet ser vi p mder , hvorp vi kan samarbejde med fru Wallstrm .
P det regionalpolitiske omrde giver hr . Barnier denne sektor megen opmrksomhed .
<P>
Vi har brug for denne strmlinjede tilgang til turismen , der dkker alle politiske initiativer .
Jeg er sikker p , at vi kan forbedre dette i fremtiden , nr vi har fet en god rapport fra Arbejdsgruppen p Hjt Plan , Deres sttte sammen med Deres betnkning her , og ogs nr turistsektoren bliver en del af erhvervspolitikken .
<P>
Hvorfor er det s vigtigt i den sektor ?
Det skyldes , at hovedvgten i erhvervspolitikken vil ligge p , hvordan man kan hjlpe med at skabe nye virksomheder ; hvordan man kan gre det lettere for unge mennesker at oprette deres egne virksomheder .
Det er dr , potentialet ligger .
Hvis vi kan eliminere hindringerne for at gre det billigere at oprette nye virksomheder , lette adgang til finansiering og ndre samfundets holdning , s det bliver mere positivt over for ivrksttere , s er jeg sikker p , at turistsektoren vil vre den frste , der fr fordel af det .
<P>
Der er et problem , som jeg tver med at nvne i dag , da jeg er ny p dette omrde .
Jeg har nu arbejdet inden for alle sektorer af industri og tjenesteydelser , men nr man ser p organisationen inden for turismen , er det nsten umuligt .
Det er meget vanskeligt for en kommissr at forsge at arbejde p et omrde , hvor der er snesevis af forskellige organisationer , hvis reprsentanter man hver gang skal forsge at finde frem til .
For at styrke turismens rolle i Europa br organisationerne gre , hvad der er sket inden for de fleste andre konomiske sektorer : sge et bedre fokus , bedre koordinering og koncentrerede aktiviteter .
S kan vi f en grundig dialog i hverdagen .
Det er den virkelige vanskelighed , som vi m overvinde .
<P>
For s vidt angr traktaten , er regeringskonferencen begyndt i denne uge , s vi kender ikke resultaterne endnu .
Jeg vil gerne vre helt oprigtig . Jeg har ikke set megen begejstring omkring denne konference eller forslaget om at udvide EU ' s befjelser .
Turismen er ogs p listen over emner , der ikke figurerer som nye kompetenceomrder for EU .
Vi m vente og se , hvad der sker , men sdan synes det at forholde sig i jeblikket .
<P>
Endelig glder Kommissionen sig over det beslutningsforslag , som fortstter linjen fra den hjt placerede gruppe - Kommissionens meddelelse om en forgelse af turismens potentiale for beskftigelse og Rdets dertil svarende konklusioner .
Den generelle aftale mellem begge institutioner p dette omrde m ikke afholde Kommissionen fra at indtage den mest pragmatiske holdning , nr det glder at n vores flles ml .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.40 )
<P>
MDET TORSDAG DEN 17 .
FEBRUAR 2000 1
<P>
Genoptagelse af mdet 1
<P>
Investeringsinstitutter 1
<P>
Gensidig retshjlp i straffesager mellem EU ' s medlemsstater 10
<P>
AFSTEMNING 20
<P>
Genopbygning af Europas virksomheder 33
<P>
AKTUEL OG UOPSTTELIG DEBAT 40
<P>
Racistiske og fremmedhadske begivenheder i El Ejido ( Spanien ) 40
<P>
Menneskerettigheder 45
<P>
Miljkatastrofe i Donau 57
<P>
AFSTEMNING 60
<P>
Turisme og beskftigelse 61
