<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson">
Hr. formand , af protokollen fremgr det , at to medlemmer i gr talte om forsinkede flyafgange til Strasbourg i mandags .
Jeg vil gerne tilfje , at afgangen fra Schipol-lufthavnen i Amsterdam ogs var forsinket og sidenhen blev aflyst .
Derefter blev vi omdirigeret til lufthavnen Basel-Mulhouse , og vi fik oplyst , at en bus ville hente os ved ankomsten .
Der gik faktisk 45 minutter , fra vi landede , til bussen ankom til lufthavnen .
Vi nede endelig frem til Strasbourg mandag aften kl . 20.30 , efter at nogle af os havde brugt mere end 12 timer p transport .
<P>
Denne form for service og problemerne med at komme til Strasbourg p en mandag er helt hbls .
Hvis den franske regering insisterer p , at vi fortsat skal afholde mder i Strasbourg , br den i det mindste srge for , at busserne afhenter passagererne til tiden , nr fly omdirigeres til Basel . Ellers er det helt meningslst , at vi forsger at n frem til mder i Strasbourg en mandag .
Det vil jeg gerne have tilfjet i protokollen .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , jeg havde planlagt at rejse med det samme fly , og jeg skammer mig over at mtte sige , at det her drejede sig om KLM , vores nationale luftfartsselskab , og jeg hber , at det kan gres bedre nste gang , ogs med samarbejdet med et andet luftfartsselskab .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg vil blot gre opmrksom p noget i forbindelse med dagsordenen i dag .
Vi besluttede i mandags , at Rdets erklring i anledning af 50-rsdagen for Genve-konventionen skal udskydes .
Jeg vil blot understrege , at det kun handler om de andre punkter p denne dagsorden i dag , ikke om 50-rsdagen for Genve-konventionen .
Dette punkt er blevet udskudt til nste mde i marts .
Det er ukorrekt blevet opfrt p dagsordenen for i dag .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Swoboda , jeg kan bekrfte det , De lige sagde .
Det drejer sig faktisk om en trykfejl . Den omdelte tekst er ikke gldende , da vi har truffet beslutning om at udstte forhandlingen .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Taylor">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at da jeg ankom i morges , bemrkede jeg , at to personer rg uden for mdesalen .
Lugten er ganske forfrdelig !
Kan De gre noget ved det ?
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Personligt tror jeg ikke , at jeg kan gre noget ved det .
Men De har ret i , at man burde finde en hurtig metode til at gribe ind over for dem , der ikke overholder de forbud , vi selv har vedtaget .
<P>
Med hensyn til flyforsinkelserne og de heraf flgende problemer kunne man danne en lille forening - jeg ved rligt talt ikke , hvor lille den ville blive - bestende af dem , som har haft vanskeligt ved at n frem til Strasbourg i denne mdeperiode , s man kan vurdere , hvilke og hvor mange problemer man reelt er stdt p .
<CHAPTER ID=2>
Sammenhngen mellem Unionens forskellige politikker og udviklingspolitikken
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om sammenhngen mellem Unionens forskellige politikker og udviklingspolitikken .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="PT" NAME="Amado">
Hr. formand , det er med stor fornjelse , at jeg p vegne af formandskabet for Rdet henvender mig til Europa-Parlamentet , idet jeg anerkender den meget vsentlige rolle , som dette kommer til at spille i den allernrmeste tid i forbindelse med uddybningen af EU ' s udviklingspolitikker , eftersom emnet for den erklring , som jeg har den re at fremlgge for Dem , netop er sammenhngen mellem Unionens politikker p udviklingsomrdet .
<P>
Jeg vil selvflgelig overlade det til Kommissionen at supplere nogle af de iagttagelser , som jeg vil f lejlighed til at fremstte , og jeg vil ogs gerne indlede med at understrege det behov , som vi alle i EU fler for at forlige den helt usdvanlige udvikling og de fremskridt , der er sket isr takket vre de sidste rtiers strke teknologiske fremdrift , og som har givet strre velfrd og bedre levevilkr for store dele af verdens befolkning , med den kendsgerning , at de dybe uligheder p samme tid er get mellem nogle af verdens regioner og geopolitiske omrder .
Dette bringer det internationale systems stabilitet i fare og truer freden , og det giver flgelig ogs os alle den moralske opgave at forbedre vores politikker , s der kan skabes strre stabilitet og mindre ulighed mellem de forskellige dele af verden .
<P>
Dette indebrer en revurdering af udviklingspolitikkerne som svar p de konomiske og finansielle markeders globalisering .
Der er blevet konstateret en udprget ubalance i de betingelser , som disse markeder fungerer under , hvilket selvflgelig fordrer vsentlige justeringer , der p sin side ogs ndvendigvis betyder , at udviklingspolitikkerne m g nye veje .
Vi str derfor p trskelen til et nyt paradigme for udviklingspolitikkerne , hvilket - vil jeg gerne fremhve - krver , at vores indsats sttes ind p fire afgrende punkter :
<P>
For det frste skal der skabes en hjere grad af samordning mellem alle de forskellige donorer p internationalt plan i form af bedre koordinering , strre sammenhng og bedre forbindelse mellem den humanitre hjlp og udviklingspolitikkerne , en styrkelse af det multilaterale system samt en strre opmrksomhed om gld og finansierings- og udviklingsproblemer .
Der skal imidlertid ogs , hvad de lande angr , som i dag modtager hjlpen , stilles nogle nye krav , navnlig krav om bekmpelse af korruption og om demokrati og god regeringsfrelse som de grundlggende principper for udviklingen af deres politiske systemer , ligesom der ogs skal ses p , hvilken politik disse lande selv frer for at nedbringe fattigdommen .
<P>
Et andet punkt i dette nye paradigme for udviklingspolitikkerne er helt sikkert , at vi m se p udvikling i et bredere perspektiv og ikke blot indskrnke problematikken til at dreje sig om udviklingshjlp som denne politiks eneste bestanddel , sledes at vi ogs lgger stadig strre vgt p andre politikomrder som finansiering , handel og investering .
Det betyder ogs , at dette bredere udviklingsperspektiv m ses svel i sammenhng med alle politikomrderne som i relation til de forskellige donorlandes politik .
<P>
Et tredje punkt i dette nye paradigme , som jeg gerne vil fremhve , er en politik styret af bestemte ml , der skal ns .
Efter at verdens vigtigste donorlande har bestrbt sig p at n frem til en flles holdning p baggrund ikke mindst af de meget vsentlige overvejelser , som har udfoldet sig i OECD ' s komit for udviklingshjlp , har det siden 1995 vret muligt at opstille nogle vigtige ml , der br styre udviklingspolitikkernes retning og udfrelse svel for de enkelte lande som p internationalt plan .
Disse ml sigter som bekendt mod at halvere fattigdommen frem til r 2015 , dels ved at ge skolepligten , dels ved drastisk at nedstte brneddeligheden , dels gennem en rkke tiltag over for levevilkrene , s dette ml kan ns .
Det vil betyde , at mere end en tredjedel af verdens befolkning skal rives ud af den tilstand af ekstrem fattigdom , som de lever i , at livsbetingelserne for ca .
1 milliard mennesker skal rives ud af den ekstreme fattigdom , hvilket er en overvldende opgave , der helt sikkert krver en kraftfuld deltagelse og en kraftfuld indsats fra verdenssamfundet i sin helhed , hvis dette ml skal ns .
<P>
Det fjerde punkt i det nye udviklingsparadigme , som jeg gerne vil fremhve , er netop dette : Udviklingspolitikkerne ses i dag - som det har vret tilfldet isr i de seneste r - som et stadig mere globalt sprgsml , hvis svar forudstter et strkt internationalt lederskab .
Et afgrende bidrag hertil har vret den samordnede indsats , som er kommet fra FN-systemets organisationer , men ogs fra Breton Woods-systemets side .
Srligt skal fremhves de meget relevante impulser , som denne debat har fet dels fra Verdensbanken , isr gennem dennes rapport Comprehensive Framework , dels fra Den Internationale Valutafond . Det er frste gang , at en institution af denne art placerer sprgsmlet om nedbringelse af fattigdommen som en central politisk mlstning og knytter en for en sdan institution hidtil utnkelig forbindelse mellem lettelse af gldsbyrden og fattigdommen .
Det er ogs i lyset af denne nye rolle , som de internationale organisationer udvikler i forhold til udviklingsproblemerne , at vi br foretage vores overvejelser om EU ' s rolle i denne sammenhng .
<P>
Det portugisiske formandskab har understreget behovet for , at EU forener sin overordentlig betydningsfulde rolle i verden som den vigtigste donor p internationalt plan med en ledende og mere aktiv rolle i denne bevgelse mod en fornyelse af udviklingspolitikkerne p internationalt plan ved at styrke sin evne til at gennemfre og samordne , isr i relation til FN- og Breton Woods-systemet .
<P>
For at det skal kunne lade sig gre at styrke EU ' s rolle inden for de internationale udviklingspolitikker , mener vi , at der skal sttes ind p tre afgrende punkter .
For det frste skal udviklingspolitikkens effektivitet forbedres .
Som bekendt blev der i 1995 foretaget en global evaluering af udviklingspolitikkerne , og under det tyske formandskab kunne konklusionerne af denne globale evaluering s fremlgges .
De vigtigste konklusioner peger p , at EU skal have mere sammenhng i sin politik og en overordnet strategisk vision for udviklingsproblemerne .
Det understreges , at der skal ske strre samordning og tilpasning mellem de forskellige politikker , at den organisatoriske ramme , som Unionens samarbejdspolitik i dag udfres inden for , skal harmoniseres og forenkles , at administrationen af hjlpen skal gres mere effektiv , og at isr dens interventionsmekanismer skal revideres , samt at evalueringssystemet skal styrkes , ligesom det skal gres mere gennemskueligt , hvorledes denne hjlp ydes .
<P>
Et andet punkt , der skal fremhves , er , at der skal skabes strre komplementaritet mellem EU ' s og medlemsstaternes politik .
Som bekendt ydes en betragtelig del af udviklingshjlpen i dag gennem medlemsstaterne , og disses politikker er ikke altid komplementre og ikke altid koordinerede , og en stor del af det spild og den ineffektivitet , som der mtte vre i den hjlp , der kommer fra EU-omrdet , hidrrer lige prcis fra den manglende evne til at samordne og til gensidigt at afstemme det , som den enkelte medlemsstat gr , og det , som EU ' s institutioner agter at foretage sig eller allerede gr .
Det er ogs efter vores opfattelse bydende ndvendigt , at vi i den nrmeste tid gr alt for at styrke komplementaritets- og koordineringsmekanismerne mellem medlemsstaternes politikker og dem , som EU str for .
<P>
Det tredje punkt , der skal fremhves , er politikkernes styrkelse og sammenhng , det centrale tema i dagens forhandling .
For det frste er vi alle klar over , at det ikke er nok at forbedre hjlpen i sig selv , men at andre af EU ' s politikker skal gennemfres bedre , sledes at udviklingsmlstningerne sges net ikke blot gennem hjlp og sttte , men frem for alt gennem et mere sammenhngende perspektiv for de forskellige politikker , der bidrager hertil .
Som bekendt vedtog Rdet i juni 1997 en beslutning , Kommissionen fik til opgave at udarbejde evalueringsrapporter , og den frste blev sendt til Rdet i maj 1999 .
Her ppeges allerede nogle aspekter af politiksamordningen , isr med hensyn til fredsskabelse , fdevaresikkerhed , fiskeri og indvandring .
Som det imidlertid ogs er bekendt , afventer vi en meddelelse fra Kommissionen om sammenhngen mellem de forskellige politikker ligesom meddelelsen om udviklingspolitikken .
Det m formodes , at denne debat i lbet af de kommende mneder , alts endnu under det portugisiske formandskab , vil blive beriget med de bidrag , som Kommissionen skal fremlgge om denne problematik de nste mneder .
<P>
Der vil selvflgelig altid vre grnser for , hvor stor sammenhng der kan vre mellem politikkerne , og det er naturligt , at en vis modsigelse mellem de forskellige politikker ogs kan bidrage til balancen og afvejningen imellem modsatrettede og konfliktfyldte interesser inden for EU , og at der alene ad den vej ogs kan opst nogen modsigelse mellem politikkerne .
Uafhngigt heraf vil vi imidlertid gerne understrege , at styrkelsen af sammenhngen i EU ' s politikker i den aktuelle kontekst og under de aktuelle omstndigheder for Unionen forudstter alvorlige overvejelser om nogle af de forhold , der har med EU ' s egen dynamik at gre , i frste omgang EU ' s interne dynamik .
Vi ved , at EU er prget af en egen dynamik , der frst og fremmest hidrrer fra Amsterdam-traktaten , der styrker EU ' s politiske dimension , hvad der ogs har vsentlig betydning for sprgsmlet om sammenhng i udviklingspolitikkerne .
Vi m ogs afvente resultaterne af regeringskonferencen og se , hvilken dynamik udvidelsesprocessen fr , for at kunne konstatere , i hvilket omfang EU ' s interne dynamik bliver rettet mod en styrkelse af sammenhngen i dens politikker og gennem hensigtsmssige institutionelle tiltag kommer til at bidrage til indfrielsen af denne mlstning ogs p udviklingsomrdet .
<P>
Det andet forhold , der skal tages i betragtning med hensyn til sammenhngen i politikkerne , er udviklingspolitikken i relation til Unionens udenrigspolitik .
Vi ved , at Unionen er kommet ind i en ny fase i sin udenrigspolitik , og vi ved , at med oprettelsen af den udenrigspolitiske reprsentant , den hurtige indsttelsesstyrke og det militre krisestyringscenter har EU fet muligheder for i hjere grad at kunne gre sig gldende , hvilket ogs skaber en dynamik , som vi ikke skal underkende , nr vi ser p udviklingspolitikkernes rolle .
Vi ved ogs , at der er forhold , der har at gre med den politiske dialog , holdninger eller handlinger , som vi er flles om , flles strategier , det forebyggende diplomati , udviklingen af regionale redskaber til forebyggelse og styring af kriser .
Alt dette vil , efterhnden som det implementeres og udvikles , ganske givet bidrage endog meget vsentligt til en styrkelse af udviklingspolitikkernes rolle inden for EU ' s udenrigspolitik .
<P>
Indplaceringen af udviklingspolitikken i udenrigspolitikken vil derfor ogs p dette niveau , p EU-niveau , sikkert komme til at foreg p meget den samme mde , som der er sket for udviklingspolitikken i mange af medlemsstaterne i relation til deres udenrigspolitik , og det vil uvgerlig forudstte en styrkelse af beslutningsmekanismer og institutionelle strukturer inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , s der kan skabes en smidigere forbindelse mellem de udviklingspolitiske og de udenrigspolitiske instrumenter .
<P>
Her er det vores overbevisning , at vi m g fra et postkolonialt paradigme til et gte europisk paradigme for udviklingspolitikken , idet denne som bekendt i den europiske sammenhng har vret meget prget af nogle medlemsstaters politikker og af disse staters postkoloniale referenceramme .
<P>
Det tredje forhold , som skal tages i betragtning , er EU ' s politik og medlemsstaternes politik .
Sammenhngen i EU ' s politikker forudstter ganske givet en bedre samordning af medlemsstaternes politikker med EU ' s politik p udviklingsomrdet , og hvis det ikke kan lade sig gre et skabe bedre samordningsmekanismer mellem de forskellige staters politik , vil det helt sikkert blive vanskeligere at n frem til en ramme for bedre sammenhng i EU ' s politik p udviklingsomrdet .
<P>
Det fjerde og sidste forhold , som jeg gerne vil lgge op til de rede medlemmers overvejelse , m i forbindelse med dette punkt om udviklingspolitikkerne ndvendigvis vre den rolle , som Rdet ( udviklingssamarbejde ) skal spille .
Isr i de seneste mneder er det blevet diskuteret , hvilken rolle Rdet ( udviklingssamarbejde ) kan spille for Unionens politikker .
Som bekendt er den vedtgtsmssige forskel mellem Unionens udviklingspolitikker og dens andre politikomrder ganske ijnefaldende - man behver blot se p , hvor vanskeligt det har vret at f budgetteret Den Europiske Udviklingsfond - og man kan vanskeligt forestille sig , at vi kan skabe en strre sammenhng i EU ' s politikker , uden at Rdet ( udviklingssamarbejde ) fr en mere aktiv og medbestemmende rolle i de politiske beslutninger , der i udprget grad vedrrer udviklingssprgsml , men som trffes i andre Rd , i andre beslutningsorganer , lige fra Rd ( landbrug ) og Rd ( fiskeri ) til Rd ( milj ) , men i forhold til hvilke Rdet ( udviklingssamarbejde ) indtil nu ikke har haft nogen mulighed for at blive hrt eller for at medvirke .
<P>
Uden en mere aktiv rolle ogs til Rdet ( udviklingssamarbejde ) i den samlede koordinering af de politiske beslutninger , der , selvom de direkte angr EU ' s udviklingspolitik , trffes uden for dette , vil det alts ganske givet blive vanskeligt at udvikle en politik for EU , der er prget af strre sammenhng , hvad angr udviklingsmlstningerne .
Ogs her vil Europa-Parlamentets ord og tanker med sikkerhed komme til deres rette og vre velkomne .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Nielson">
Jeg vil gerne starte med at sige noget om de vellykkede forhandlinger mellem EU og AVS-landene .
Det var en meget positiv oplevelse at deltage i disse forhandlinger .
Det var herligt at se , at medlemsstaterne arbejdede som et team .
<P>
Begge parter var ogs meget tilfredse efter forhandlingerne , ikke kun fordi de var overstet , men ogs fordi vi alle vidste , at vi havde opnet noget sammen , EU og de 71 AVS-lande .
Det er noget , som verden har brug for , og det er et meget godt signal i hele globaliseringsdebatten .
<P>
Jeg vil kort opridse nogle af de vsentligste nyskabelser i den nye aftale .
Vi tager konkret fat p korruption , og for frste gang nogensinde opstiller vi rammer for hndtering af immigrationsproblemer .
Vi fremmer medbestemmelse , vi tager det civile samfund i samrd om de reformer og politikker , der skal stttes af EU .
Vi omlgger udviklingspolitikken og koncentrerer os om fattigdomsreducerende strategier .
Vi baserer ikke udelukkende tildelingen af midler p en vurdering af det enkelte lands behov , men ogs p dets politiske resultater .
Vi opretter en investeringsfacilitet , der skal sttte udviklingen af den private sektor .
Vi rationaliserer instrumenterne og indfrer et nyt system med kontinuerlig planlgning , hvilket giver Fllesskabet og bestemmelsesstaten mulighed for at foretage en regelmssig justering af deres samarbejdsprogram .
Vi decentraliserer det administrative ansvar samt i nogle tilflde det finansielle ansvar til lokalt plan med henblik p at effektivisere samarbejdet .
Vi forbedrer de politiske rammer for en udvikling af handel og investering .
Vi forbedrer samarbejdet p alle omrder , der har betydning for handel , herunder ogs p nye omrder som f.eks. arbejdsmarkedsnormer og sammenkoblingen mellem milj og handel .
Efter Seattle er jeg overbevist om , at De vil anerkende betydningen af disse aftaler .
<P>
Nu vil jeg gerne vende mig imod nogle af de mere betydningsfulde emner .
For det frste aftalen om politiske sprgsml .
Den vil medfre et bindende tilsagn fra begge parter om god ledelse som et grundlggende og positivt element af partnerskabet , hvilket er genstand for en regelmssig dialog p et omrde , der aktivt stttes af Fllesskabet .
For det andet er der udarbejdet en ny procedure for sager vedrrende krnkelse af menneskerettigheder , demokratiske principper og retsregler .
I forhold til den aktuelle procedure lgges der i den nye procedure strre vgt p den pgldende stats ansvar , og der er mulighed for strre fleksibilitet i hringsproceduren med henblik p at gennemfre en effektiv dialog om foranstaltninger til udbedring af situationen .
I tilflde af srligt presserende sager vedrrende alvorlige krnkelser af et af disse vsentlige elementer vil der jeblikket blive truffet foranstaltninger , og den anden part vil blive informeret .
<P>
For det tredje er EU og AVS ogs blevet enige om en ny srlig procedure , der skal ivrksttes i alvorlige tilflde af korruption .
Det er en reel nyskabelse , bde i EU-AVS-sammenhng og generelt i internationale forhold .
Denne procedure vil ikke blot blive anvendt i forbindelse med korruption for EUF-midler , men ogs i ethvert land , hvor EF er konomisk involveret , og hvor korruption udgr en hindring for udviklingen .
Denne procedure er sledes ikke blot begrnset til EF-aktiviteter .
Det er et meget vigtigt aspekt , der tager hensyn til finansiering af offentlige finanser .
Ved at indfre en sdan bestemmelse i partnerskabsaftalen udsender EU og AVS-landene et tydeligt og positivt signal , der utvivlsomt vil blive vrdsat af de europiske skatteydere samt forhbentlig af europiske investorer .
<P>
Et andet nyt emne i AVS-EU-aftalen er migration .
Vi er net frem til en balanceret aftale om samarbejde p dette omrde .
Denne nye dimension af partnerskabsaftalen afspejler de retningslinjer , EU har vedtaget i overensstemmelse med Amsterdam-traktaten og konklusionerne fra Det Europiske Rd i Tampere i Finland i oktober 1999 .
<P>
Den Europiske Union ptager sig at udvikle og implementere en immigrations- og asylpolitik p basis af partnerskabsprincippet med oprindelseslande og -regioner .
Aftalen med AVS-landene baner vejen for nye initiativer - specielt vedrrende tredjelandsborgeres rettigheder i EU - samt integrationsfremmende foranstaltninger .
Vi blev ogs enige om bestemmelser vedrrende hndtering af ulovlig indvandring .
EU og AVS-landene vil indlede en proces , der i sidste ende sigter mod at definere procedurer for repatriering af ulovlige immigranter p parternes omrder inden for rammer , der skal forhandles individuelt med de enkelte AVS-lande .
Det glder ogs for personer fra tredjelande og statslse .
<P>
Disse meget innovative fremgangsmder giver en god mulighed for at forbedre regeringsfrelsen .
Aftalen opstiller ogs gode rammer til understttelse af de gensidigt forstrkende virkninger af handelssamarbejde og udviklingshjlp .
Vi er blevet enige om en proces til oprettelse af nye handelsaftaler , der vil fremme en handelsliberalisering mellem parterne , samt til formulering af bestemmelser om handelsrelaterede sprgsml .
Vi har vret lydhre over for AVS-landenes nsker vedrrende tidsrammen for handelsforhandlingerne .
<P>
Forhandlingerne starter senest i 2002 .
Denne torige forberedende periode vil blive brugt til at styrke den regionale integrationsproces og AVS-landenes evne til at gennemfre handelsforhandlinger .
Man har planlagt seks r til disse forhandlinger .
Vi vil tage hensyn til AVS-landenes konomiske og sociale begrnsninger p to mder : for det frste gennem menneskelige og sociale udviklingspolitikker sammen med konomiske og handelsmssige reformer og for det andet ved at hjlpe AVS-landene med at blive aktive deltagere i det internationale konomiske system og handelssystem gennem kapacitetsfremmende foranstaltninger og samarbejde i multilaterale fora .
<P>
Denne fremgangsmde vil fre til en fuld WTO-kompatibel ordning .
De erhvervsdrivende vil vre mere tilbjelige til at etablere tttere forbindelser til deres AVS-partnere .
Indenlandske og udenlandske investeringer vil vokse , og der vil blive overfrt mere knowhow og teknologi , hvilket vil forbedre AVS-landenes konkurrenceevne og lette deres gradvise integration i den globale konomi .
Endvidere vil aftalerne med EU fungere som et anker .
De vil fastholde de konomiske reformer , ligesom nationale og konomiske reformer vil blive stabiliseret af begge parters forpligtelser i henhold til aftalerne .
Denne nye fremgangsmde bygger ogs p tanken om , at en ben handelspolitik kombineret med en social udviklingspolitik vil fre til konomisk vkst og mindre fattigdom .
<P>
Et andet vigtigt aspekt er forbedringen af EU ' s handelsordning for alle de mindst udviklede lande , hvoraf 39 er med i AVS-gruppen .
Denne proces vil blive gennemfrt i de kommende fem r , s eksportrerne fra de mindst udviklede lande vil have fri adgang til EU-markedet for nsten alle deres produkter inden udgangen af 2005 .
<P>
Hvad angr omfanget af den nste EUF , har EU fremsat sit finansielle forslag .
Det bygger p princippet om at forene behovet for at bevare mange finansielle midler i en periode med begrnsede budgetter for offentlig udviklingsbistand med behovet for at gre fllesskabssttten mere effektiv .
<P>
I dag er ca . 9,5 milliarder euro af de tidligere EUF-midler ikke forpligtet .
EU nsker at mobilisere disse restbevillinger plus de nye EUF-midler i lbet af en periode p syv r , det vil sige , inden den nste finansprotokol trder i kraft .
Det vil stte Fllesskabet i stand til at ge de rlige forpligtelser og betalinger betydeligt i denne periode .
I de kommende r bevger vi os sledes ikke ind i en periode med mindre aktivitet , men med get aktivitet .
<P>
En sdan forpligtelse frer til en dybtgende reform af procedurer og gennemfrelsesbestemmelser p begge sider .
Der er en meget reel forbindelse mellem reformprocessen i Kommissionen som sdan og vores evne til at levere i henhold til aftalen med AVS-landene .
<P>
Med hensyn til udviklingspolitikken vil jeg sige , at den globale sammenhng har ndret sig drastisk .
Marginaliseringen af mange konomier , get fattigdom i verden , behovet for en bedre forvaltning af den indbyrdes miljmssige afhngighed , de destabiliserende effekter af migration og de bekymrende konsekvenser af vbnede konflikter og pandemiske sygdomme er alle alvorlige emner .
<P>
Det er inden for disse globale rammer , at vi skal indplacere os selv .
Heldigvis giver evalueringer af fllesskabssttten os et godt vrktj til at forbedre vores indsats og forhbentlig leve op til de udfordringer , jeg netop har nvnt .
<P>
Hvis jeg skal fokusere p evalueringsresultaterne , vil jeg nvne flgende problemer : Fllesskabspolitikkens indvendinger er for f og svage , og det pvirker kohrensen negativt .
Det skyldes kompleksiteten af vores egne strukturer , men ogs meget reelle uoverensstemmelser mellem sektorspecifikke politikker og interesser i medlemsstaterne .
<P>
Kommissionens stttesystem er for kompliceret og fragmenteret med hensyn til instrumenter , procedurer og institutionelle mekanismer .
Ofte fastlgges politikkerne mere ud fra de tilgngelige instrumenter end p baggrund af politiske ml og veldefinerede prioriteter .
Der er ofte for f menneskelige ressourcer i forhold til de store stttebelb , der skal forvaltes .
Til at forvalte et stttebelb p 10 millioner amerikanske dollars er der i gennemsnit 2,9 ansatte i Kommissionen sammenlignet med 4,3 ansatte i Verdensbanken og mellem fire og ni i de strste medlemsstater .
Det er et reelt problem : Der er for mange forskellige finansielle instrumenter med hver sine karakteristika samt isr en rkke forskellige budgetposter .
Det er vanskeligt at forene med behovet for et effektivt forvaltningssystem .
<P>
Hvis Fllesskabet skal se disse problemer i jnene og forsge at lse dem , skal det g ind i en effektiv dialog med medlemsstaterne og Parlamentet .
Det er helt afgrende , at vi tackler kohrenssprgsmlet p en realistisk og pragmatisk mde , hvilket betyder , at debatten skal foreg inden for passende institutionelle rammer , det vil sige i Rdet og Parlamentet .
<P>
Man skal ogs se nrmere p mangelen p samordnede aktioner blandt de 15 medlemsstater samt blandt disse og Fllesskabet .
Ved at koncentrere Fllesskabets udviklingspolitik om internationalt anerkendte ml og strategier vil vi bane vejen for en forbedret komplementaritet med medlemsstaterne .
Det er i hj grad ogs de retningslinjer , som Amado netop har skitseret .
Nr vi diskuterer politik nu til dags , engagerer vi os i en konvergensproces .
Det er en del af lsningen .
<P>
Vi er i frd med at formulere nye politiske retningslinjer , og vi skal identificere prioritetsomrder for fllesskabsaktioner .
Alt bliver stadig mere kompliceret .
Det glder ogs for udviklingssamarbejdet .
En enkelt donor kan ikke tage fat p hele spektret af emner fra makrokonomiske sprgsml til lovgivningsmssige rammer eller fra sektorspecifikke politikker til en rkke tvrgende emner ssom kn , milj , god regeringsfrelse og institutionelle reformer .
<P>
Det er vigtigt at finde fleksible mekanismer , der imdekommer en arbejdsfordeling i henhold til de enkelte donorers ekspertise og kapacitet i hvert enkelt udviklingsland .
Det br gres p medlemsstatsniveau , og det br fre til formuleringen af sektorspecifikke politikker for fllesskabsaktioner .
<P>
For at identificere EF ' s prioriterede sttteomrder skal der tages hensyn til Fllesskabets specifikke trk i forhold til medlemsstaterne og internationale institutioner .
Jeg vil blot nvne nogle f : vores evne til at kombinere udviklingspolitik med handelspolitik og til at skabe synergi mellem sttte og konomisk samarbejde ; vores neutralitet og forsvar af overordnede fllesskabsinteresser ; det faktum , at vi reprsenterer en kritisk masse og kan gre et relativt stort stykke arbejde sammenlignet med det , som de enkelte medlemsstater normalt kan gre . Ogs vores tilstedevrelse p jorden .
Jeg mener , at vores strste vrdi ligger i det faktum , at vi med vores vellykkede regionale samarbejde lgger os i selen . Vi bliver betragtet som en neutral og velkommen partner til dette eksperiment overalt i verden - noget , som ingen anden kan hvde at vre .
<P>
Det er afgrende vigtigt at gre Fllesskabets politik mere effektiv og udvikle mere operationelle strategiske rammer .
Det er denne dobbelte udfordring , som Kommissionen skal gribe ved i de kommende mneder at udarbejde et forslag til en almen politisk redegrelse .
Vi vil lancere en bred og ben hringsprocedure for at hre synspunkterne fra alle interesserede parter .
Jeg finder processen nsten lige s vigtig som indholdet , og vi vil engagere alle ressourcer i en aktiv deltagelse , og vi opfordrer alle til at deltage .
<P>
Sidelbende hermed er vi ogs begyndt at forbedre kohrensen og tydeliggre og prsentere de reelle eller indbildte problemer , vi har i den henseende .
Det bliver en lbende proces , som jeg ser som en slags fortsat kvalitetskontrol , og jeg opfordrer Parlamentet til at deltage i disse fortsatte bestrbelser p at forbedre kohrensen i vores arbejde .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , frst og fremmest takker jeg hr . Amado for hans tale , og jeg takker ligeledes hr .
Nielson .
Jeg er ogs glad for , at hr . Amado talte om EUF .
Problemet findes imidlertid ikke her hos Parlamentet og heller ikke hos Kommissionen ; Rdet skal tage skridt til at inddrage EUF i budgettet , og derfor skal denne prdiken egentlig holdes i Rdet .
<P>
Jeg takker ogs hr . Nielson .
Han har talt udfrligt om den nye Lom-konvention , men den er ikke rigtig emnet for mdet i formiddag .
Vi vil tale om sammenhng .
Det er temaet .
Allerede siden begyndelsen af 90 ' erne har Europa-Parlamentet , Kommissionen og Ministerrdet vret klar over , at det ikke str s godt til med denne sammenhng i den europiske politik , navnlig med hensyn til udviklingssamarbejde og i forbindelse med andre dele af Unionens politik .
<P>
Forskellige gange er opmrksomheden henledt p dette problem , i 1992 , i 1995 og i 1997 .
Eksemplerne str alle sammen i et beslutningsforslag , som ligger foran os .
Selv har jeg i revis stillet sprgsml om denne problematik .
I 1997 er forpligtelsen til sammenhng mellem de forskellige politikker endda optaget i Amsterdam-traktaten .
I 1998 blev det desuden aftalt , at Kommissionen skulle forelgge en rlig rapport , hvoraf forbedringer skulle fremg .
Men hvad har vi set siden da ?
Smukke ord , ogs i dag , men ingen rapport .
Det er egentlig vanvittigt .
Det erkendes , at der er tale om modstridende politik .
Gang p gang formuleres der gode hensigter , men der sker faktisk intet .
Det er sledes berettiget , at vi i dag tager dette op .
<P>
For at illustrere disse modstridende politikker vil jeg nvne nogle eksempler .
En rkke udviklingslande producerer sukkerrr til sukkerproduktionen .
I Unionen produceres der ogs sukker ved hjlp af sukkerroer .
For at hindre , at dette billige sukker fra udviklingslandene konkurrerer med det dyrere sukker fra EU , plgges rrsukkeret en stor importafgift .
Konsekvensen er , at eksporten af rrsukker fra de pgldende lande til Unionen begrnses temmelig meget .
Samtidig giver vi enormt stor udviklingshjlp til disse lande .
En minister fra en af De Caribiske er , som producerer sukkerrr , sagde engang til mig : Hvis De simpelthen gav vores sukker adgang til Den Europiske Union , s havde vi slet ikke brug for Deres udviklingshjlp .
<P>
Et andet eksempel er kakao .
Den Europiske Union vil tillade 5 % alternative fedtstoffer i chokolade for at harmonisere det indre marked .
Det kunne ogs vre 0 % , dermed ville det indre marked ogs vre harmoniseret .
Hvis man faststter 5 % , som det nu ser ud til , s ved man nsten med sikkerhed , at man stiller hundredtusinder af sm kakaobnder i udviklingslande ugunstigt .
Alligevel ser det ud til at g i den retning .
Hvad er det egentlig , vi gr ?
Det er ogs typisk den politik , hvorom vores borgere siger : Hvad gr Bruxelles egentlig ?
Det ser ud til , at det europiske erhvervsliv her er vigtigere end vores egne principper , vores egne sammenhnge og udviklingslandenes interesser .
<P>
Ogs med hensyn til sanktioner og embargoer er der rystende eksempler .
Hvorfor skal der vre en olieboykot mod Haiti og ikke mod Burma , hvor en valgt prsident er tilbageholdt , et parlament er oplst , og en del af parlamentsmedlemmerne er fngslet eller endog myrdet ?
Hvorfor er der ingen olieboykot mod Sudan , hvor der stadig finder mange kampe sted , notabene med vben , som betales med penge fra olieselskaberne , som arbejder i omrder , hvor flygtningene befinder sig ?
Den manglende sammenhng er tydeligvis enorm .
<P>
Hr . Nielson har nu igen givet os et smukt eksempel p den nye Lom-konvention .
Hvis man blot lader den nye Lom-konvention trde i kraft , uden at der skabes strre sammenhng mellem politikkerne , s er politikken bygget p sand , for at bruge et bibelsk udtryk .
Rdet har gang p gang nvnt eksempler p , hvor det er galt : inden for landbrug , handel , konfliktforebyggelse , fredsoperationer , fiskeri , migration og milj .
Kommissr Nielson , det , som vi venter p , er en god rapport om denne manglende sammenhng og en rkke konkrete forslag med henblik p at skabe strre sammenhng mellem politikkerne .
Ellers , det gentager jeg , vil alle Deres smukke eksempler og hele Deres flotte politik - og det siger jeg ogs til statssekretren - vre bygget p sand , og s vil der ikke komme ret meget ud af det .
Borgerne gr os opmrksom p det .
Vi har selv sagt det allerede fra 1992 : Dette er emnet for denne forhandling .
Jeg hber , at dette budskab trnger rigtigt ind hos Dem , og jeg hber virkelig , at De snart fremlgger en rapport med foranstaltninger .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="van den Berg">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tror i lighed med min kollega fru Maij-Weggen , at der her er en rkke medlemmer , som alle sammen helhjertet vil komme ind p dette emne .
Vi taler om et emne , som er af fundamental betydning for Den Europiske Union .
<P>
Lad mig begynde med prcist at fortlle , hvad vi her drfter .
Artikel 178 , afsnit XX i de konsoliderede traktater om Den Europiske Union lyder som flger : " Fllesskabet tager hensyn til de i artikel 177 omhandlede ml i de politikker , som det ivrkstter , og som vil kunne berre udviklingslandene .
" Hvad er det for ml , enhver politik i Den Europiske Union skal tage hensyn til ?
Artikel 177 specificerer disse ml som " den bredygtige konomiske og sociale udvikling i udviklingslandene og srlig i de mest ugunstigt stillede blandt disse " og " harmonisk og gradvis integration af udviklingslandene i verdenskonomien og bekmpelsen af fattigdommen i udviklingslandene " .
<P>
Hr. formand , dette er ikke nogen uforpligtende mlstninger , dette er artikler , juridiske artikler , som udgr en del af den ved lov fastlagte gldende fllesskabsret , som de europiske institutioner og medlemsstater skal overholde .
Enhver lovartikel skal naturligvis ikke blot vurderes ud fra sin legitimitet , men ogs ud fra indholdets betydning .
<P>
Jeg er af den opfattelse , heldigvis ligesom mange andre , at princippet om sammenhng mellem politikkerne er af vsentlig betydning for alle myndigheder , som vil tjene deres borgere p en trovrdig mde .
Borgeres interesser er kun tjent med trovrdige myndigheder , som er plidelige .
Dette er vigtigt for den tillid , som samfundet har til myndighederne , men ogs vigtigt af hensyn til effektiviteten , for sammenhng er pkrvet , hvis vores begrnsede midler skal anvendes effektivt .
<P>
Vi m ikke fremstille virkeligheden mere rosenrd , end den er .
Realiteten er genstridig .
Det er myndighedernes opgave at behandle denne kendsgerning gennemsigtigt og bent , uden hemmelig politik .
Myndighederne er forpligtede til at vise , hvilke dilemmaer de har , og hvor , hvornr og hvorfor der er problemer med sammenhngen i politikkerne i stedet for blot at sge at dkke over det hele .
<P>
Vi taler her i dag ikke om et luksusproblem : Problematikken med fattigdom i den tredje verden er et kmpestort og fortvivlende problem , som krver seris opmrksomhed .
Naturligvis overvger vi i Parlamentet vores borgeres interesser , men det er ogs i vores borgeres interesse at leve i stabile internationale omgivelser , hvor der strbes efter menneskenes sikkerhed .
Det er en moralsk interesse , en sikkerhedsmssig interesse , og i sidste instans er det endog i vores konomis interesse .
<P>
I hvis interesse er det egentlig , nr skattepenge fra de europiske borgere gr til bistand til Namibia til sttte af den konomiske udvikling , hvis samtidig fattige kvgbnders konomiske aktiviteter i samme land dramatisk undermineres af meget store eksportsubsidier , der betales af de samme skatteydere ?
Vi lader alle sammen , som om det ikke sker , men vi ved alle sammen , at det sker .
<P>
Kre kolleger , det er ikke vores opgave som parlamentsmedlemmer at stikke hovedet i busken som en struds .
Den almindelige betydning af sammenhng mellem politikkerne er derfor som helhed Kommissionens , Rdets og Europa-Parlamentets ansvar .
Dette ansvar kan ikke bres alene af kommissren for udviklingssamarbejde , hvor gerne vi end ser ham her og hrer ham tale , eller af Rdet ( udviklingssamarbejde ) eller Parlamentets Udvalg om Udvikling og Samarbejde . Vi har her behov for en sammenhngende strategi .
Efter bde hr . Amados og hr .
Nielsons meget klare og skarpsindige redegrelse herom vil jeg gerne sige , at vi i hj grad ser frem til Kommissionens forslag med henblik p at gre politikken som helhed sammenhngende . Ikke blot kommissr Nielsons forslag , men hele Kommissionens forslag .
<P>
Derfor opfordrer vi i dette skarpe og tydelige beslutningsforslag Kommissionen til at udvikle konkrete instrumenter .
Vi m gre det synligt , hvor sammenhng er et problem , og foretage en opgrelse over , hvilke problemer det drejer sig om .
Vi m vise , hvilke problemer vi lser , og hvilke vi endnu ikke har lst .
Derfor opfordrer jeg til , at der oprettes et overvgningscenter for sammenhng , som skal gre dette synligt .
Derfor skal vi i Kommissionen , i Rdet og i Parlamentet oprette arbejdsgrupper p tvrs af tjenestegrenene , som kan overvge , at der skabes sammenhng .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , nr vores naboers tag er utt , kan vi give dem potter og pander til at opsamle vandet i , men naturligvis er det mere effektivt at hjlpe dem med at ttne taget .
Krisen i Kommissionen sidste r er lst i dag , men i jeblikket skal Kommissionen fremlgge en strategi , hvori vi fr fuld sttte til en politik , til en sammenhng , sledes som hele Parlamentet uden tvivl om lidt vil anmode om i beslutningsforslaget .
<P>
Jeg nsker kommissren held og lykke med sin kamp inden for Kommissionen og hr . Amado held og lykke i Rdet .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , kre kolleger , lad det vre sagt med det samme : Der er overhovedet ikke sammenhng i samarbejdet .
Sledes faststtes det i traktaterne , at Den Europiske Union skal yde bistand til udviklingslandene med hensyn til deres udvikling , men som mine kolleger allerede har sagt , findes der adskillige forvrngede fortolkninger af disse erklringer .
<P>
Det frste eksempel p manglende sammenhng hnger sammen med det manglende samarbejde mellem Den Europiske Union og medlemsstaterne om deres respektive samarbejdspolitikker .
Dette medfrer store funktionsforstyrrelser , da visse fllesskabsprogrammer netop er fjet til de nationale programmer , selvom de kunne sttte andre projekter , der ikke er blevet fulgt op p .
Husk ligeledes p , at den nykolonialistiske politik , visse stater faktisk frer , ikke p nogen mde bidrager til de skaldte understttede lande .
<P>
Det andet eksempel p manglende sammenhng hnger sammen med den sttte , der ydes til despotiske regimer .
Man kommer naturligvis med erklringer om god forvaltning og afskaffelse af korruption , men man fortstter med at stte hundrede millioner euro ind p konti i Schweiz med visse statschefers mellemkomst .
<P>
Det tredje eksempel p manglende sammenhng hnger sammen med menneskerettighederne .
Vi siger , at vi vil beskytte dem .
Vi opfordrer udviklingslandene til at overholde dem .
Vi vedtager oven i kbet adskillige beslutninger , der fordmmer ethvert angreb p dem , ligesom vi tilslutter os internationale protester og kampagner .
Men p samme tid lader man vbenhandlen blomstre , og man bekymrer sig ikke engang om at begrnse handlen med forfrdelige vben som f.eks. landminer .
Og man foretager sig ikke det store for virkelig at forhindre overtrdelser af menneskerettighederne .
<P>
Det fjerde eksempel p manglende sammenhng i Den Europiske Unions samarbejdspolitik er dette problem : Hvordan kan man sttte udviklingen , nr man plyndrer de naturlige ressourcer hos dem , man vil hjlpe ?
Den Europiske Union m overlade fiskene til de lokale fiskere , s disse kan fde de lokale befolkninger , i stedet for systematisk at nedbryde havets rigdom p grund af intensivt fiskeri .
Man m overlade rstofferne til de lokale producenter , s de kan forarbejde dem .
For slet ikke at nvne olien . Vi kender desvrre politikken i koncerner som Elf eller Total i Afrika .
<P>
Ydermere , og dette er snart det femte eksempel p manglende sammenhng , krver vi , at man respekterer artsrigdommen , bl.a. for at gre det muligt for alle at fremstille ved hjlp af egen ssd og for at bevare den naturlige rigdom . Men samtidig - og det s vi igen under de sidste forhandlinger - tvinger man AVS-landene til at underskrive TRIPs-aftalerne , selvom disse kan blive udvidet til at omfatte de levende organismer .
Men denne udvidelse ville betyde dden for artsrigdommen og genindfrelsen af slaveriet for de sm landmnd i Syden , der er i de internationale virksomheders vold .
<P>
Derimod , og det er det sjette eksempel p manglende sammenhng , forsvarer vi ikke anvendelsen af de eksisterende traktater .
Sledes vedtager man p den ene side en budgetramme til bekmpelsen af aids , men p den anden side gr man intet for at gennemtvinge overholdelsen af de obligatoriske licenser p dette omrde , netop inden for rammerne af den omtalte TRIPs-aftale , hvilket ville gre det muligt for udviklingslandene at fremstille deres egen medicin og stoppe den massedd , der skyldes aids .
<P>
Alligevel fortsatte Den Europiske Union under WTO-forhandlingerne - selvom det fremgik af Schwaiger-betnkningen i stk . 2 , at den nuvrende proces i forbindelse med liberalisering af handlen nppe gavner strstedelen af befolkningen i udviklingslandene , og slet ikke de fattigste - med at forsvare liberaliseringen af handlen og afslutter - godt nok over en vis overgangsperiode - den gunstige ordning for AVS-landene , selvom den snarere burde styrke denne , navnlig i forbindelse med de fattigste lande .
<P>
Det ottende eksempel p manglende sammenhng er politisk og praktisk .
Man siger altid : Tnk globalt , handl lokalt .
Dog ignorerer man de lokale aktrer i udviklingen , idet man foretrkker at diskutere med de nationale regeringer og sttte ngo ' er i Norden p bekostning af lokale programmer og ngo ' er i Syden .
<P>
Landbrug og milj , dette er andre omrder , hvor der er problemer og manglende sammenhng , som man ogs kunne have taget op , for ikke at glemme forsknings- , emigrations- eller sundhedsomrdet .
Kort sagt pstr man , at man vil hjlpe udviklingslandene , og samtidig opmuntrer man til en liberalisering af markederne samtidig med , at man fuldt ud indrmmer , at dette gr stik mod et sdan forml .
Lad os sige det igen : Den Europiske Unions samarbejdspolitik er ikke sammenhngende . Derfor opfordrer jeg - p vegne af De Grnne - Europa-Parlamentet , institutionerne og Kommissionen til sammen at forsge langt om lnge at f skabt sammenhng i vores politik .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , jeg finder denne debat srdeles belejlig , ikke blot fordi udviklingssprgsmlet er vigtigt i al almindelighed , men ogs fordi det er aktuelt .
<P>
Seattle blev en fiasko , og forholdet mellem nord og syd kom dr til syne p en ubehagelig mde .
Mdet i den amerikanske by gjorde det tydeligt , at globaliseringen har meget ugunstige og skadelige flger for de fattigste lande .
Lige nu og under indlysende pvirkning af denne fiasko foregr i Bangkok FN ' s 10 . Konference om Handel og Udvikling .
I mellemtiden er som nvnt forhandlingerne om den kommende Lom-konvention blevet afsluttet .
Alt dette er nok til at vise , hvor aktuelt dette emne er .
Vi kan desuden tilfje det nste topmde , EU-OAU , som der endelig er opnet enighed om skal finde sted til april i Kairo .
<P>
Hertil skal det imidlertid yderligere tilfjes , at selv den mest overfladiske analyse uundgeligt frer os til den konklusion , at noget - eller ligefrem meget - gr rigtig skidt i forholdet mellem nord og syd , herunder mellem EU og de mindre udviklede lande .
Det er nok blot at konstatere den kendsgerning , at de skaldt mindre udviklede lande inden for de sidste 30 r er steget fra 25 til 48 lande , der i dag rummer 13 % af verdens befolkning , men som ikke str for mere end 0,4 % af eksporten og 0,6 % af importen i verden . Man kan ogs blot bemrke den ulykkelige omstndighed , at de rige landes statslige udviklingshjlp siden 1990 er get ned med 23 % .
De seneste nedskringer i EU ' s budget p dette omrde for den kommende regnskabsperiode bekrfter denne tendens samtidig med , at de udgr et drligt og forkert politisk signal .
<P>
Michel Camdessus , endnu direktr for Den Internationale Valutafond , og som ikke just kan beskyldes for at vre forudtaget , har i den tale , som han forleden sndag holdt ved indledningen til FN ' s Konference om Handel og Udvikling - og jeg citerer - sagt , at " det internationale samfund giver med den ene hnd og tager med den anden " .
Han hentydede naturligvis til den sttte , som de udviklede lande giver de mindre udviklede .
Det synes ironisk , at en sdan udtalelse skulle komme fra ham , men han har faktisk sagt det , og jeg havde selv lejlighed til at hre den , og jeg synes ikke , at den er spor ude af trit med den aktuelle virkelighed .
Den fr mig tvrtom til at pege p , hvor ndvendigt det er at gentnke og omformulere relationerne mellem nord og syd i nye baner , ikke mindst EU ' s rolle i denne sammenhng , da skabelsen af en ny og mere retfrdig og lige verdensorden m vre et strategisk ml for Unionen .
Den igangvrende globalisering m derfor gennemtnkes , hvad angr de grundlggende retningslinjer og herskende interesser , der styrer den , og ikke mindst de enorme skadevirkninger , som den har for de mindre udviklede lande .
<P>
Der er blevet afsluttet en ny aftale med AVS-landene .
Det er i sig selv positivt , isr hvis vi erindrer den pression , der har vret udvet for at komme af med den , og at flere medlemsstater har vret imod , at den skulle viderefres .
Vi vil p et passende tidspunkt f lejlighed til at se mere indgende p de prcise betingelser , som denne aftale indeholder . Det er imidlertid en kendsgerning , at de europiske forhandlere har vret mere tilbageholdende og ikke er get s langt , som vi har foreslet , selvom den nye aftale indeholder nye og nyskabende elementer , der nok til dels har deres rsag i nogle vigtige politiske aspekter af den nye partnerskabsaftale .
Forud for denne aftale er utvivlsomt get en kompleks forhandling , hvor begge parter gjorde substantielle indrmmelser , sledes EU med hensyn til sprgsmlene om god regeringsfrelse og handel , men aftalen skyldes frem for alt en styrkelse af AVS-gruppen , der helt klart har fundet en ny sjl som flge af Seattle .
Jeg vil srlig fremhve , at der er ved at udvikle sig en ny mde at forst disse sprgsml p , ikke mindst med hensyn til handel , og det er virkelig ogs tiltrngt at se nrmere p dette omrde .
<P>
Endelig skal man videre endnu med de politikker , der har med udviklingssttte at gre .
Det glder finansiering og budget , gldsbyrden , sttte til flsomme omrder som sikkerhed for mennesker og fdevarer eller uddannelse og sundhed , men ogs milj , investering og adgang til information og ny teknologi samt handelsomrdet , hvor der samtidig skal sikres en grundlggende sammenhng mellem udviklingspolitikkerne og EU ' s andre politikomrder og ogs mellem disse og den politik , som medlemsstaterne frer p disse felter .
Vi kan ikke stille os tilfreds med i al vsentlighed at viderefre noget , der har vist sig utilstrkkeligt og forkert i fortiden .
<SPEAKER ID=15 NAME="Sandbk">
Hr. formand , efter at have lyttet til Rdet og Kommissionen i dag mtte jeg ganske enkelt se p min dagsorden .
Jo , der str faktisk " Sammenhngen mellem Unionens forskellige politikker og udviklingspolitikken " .
Men vi har ikke hrt et eneste ord om det , og det synes jeg er dybt pinligt .
Vi har ventet p en rapport om kohrens i revis .
Den burde have foreligget skriftligt her i dag , og efter at have hrt hr . Nielsons tale har jeg ikke svrt ved at forestille mig , at han er oppe mod meget strke modsatrettede krfter i Kommissionen .
Jeg ved , at kommissren selv har bde strke og yderst fornuftige synspunkter med hensyn til kohrens , og dem havde jeg gerne hrt udtrykt her i dag .
Eftersom det flles beslutningsforslag foreslr en rkke effektive mekanismer til at sikre kohrens , s vil jeg med min meget korte taletid indskrnke mig til at nvne endnu en , nemlig at Kommissionen ogs br foretage en vurdering af ny , relevant lovgivning i denne sammenhng .
Og s vil jeg i vrigt koncentrere mig om den katastrofale virkning , EU ' s flles landbrugspolitik har p udviklingslandene . Dumpning af oksekd i Sahel og Sydafrika , tomatpure i Vestafrika , mlkepulver i Jamaica , eksemplerne er forhbentlig alle velkendte .
De kendes i hvert fald til hudlshed af de berrte producenter i AVS-landene , som m destruere deres produkter , fordi de ikke kan konkurrere med de EU-subsidierede produkter .
Europiske skatteydere bidrager med 40 milliarder euro om ret til at sttte EU ' s landbrug .
Penge , som er med til at hmme udviklingen i landbrugssektoren i udviklingslandene , som her udgr 69 % af den samlede arbejdsstyrke mod 1,7 % i EU .
Lg dertil , at landbrugssektoren tegner sig for 34 % af udviklingslandenes bruttonationalprodukt mod 5,3 % i EU .
Her er hverken kohrens eller anstndighed .
Hvorfor vil hverken Rdet eller Kommissionen indrmme det ?
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , det er helt grundlggende , hvordan man trffer politiske beslutninger .
I gr aflagde Det Forenede Kongeriges premierminister og hans udenrigsminister redegrelser om deres politik vedrrende afstemningssystemet i Rdet .
De gjorde opmrksom p , at Det Forenede Kongerige , Frankrig og Tyskland har en langt strre befolkning end de vrige lande i Den Europiske Union .
Derefter konkluderede de , at befolkningens strrelse skulle afspejles i afstemningssystemet , og at Det Forenede Kongerige ikke ville opgive sin vetoret .
<P>
Diskuterer man dette sprgsml i Rdet ?
Er Rdet villig til at bevare et demokratisk veto p baggrund af befolkningstal , eller bevger det sig fortsat i retning af en simpel flertalsafgrelse blandt Rdets medlemmer i stedet for en afstemning , der afspejler den europiske befolkning , som de reprsenterer p demokratisk vis ?
Har de britiske reprsentanter forelagt Rdet deres beslutning og forslag , og hvordan er de i givet fald blevet modtaget ?
<P>
Da dette afstemningssprgsml har afgrende betydning for Unionens demokratiske fremtid , br det prioriteres hjt .
Det er altafgrende , hvordan beslutningerne trffes .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , jeg takker Rdet og Kommissionen for deres redegrelser her til morgen , men jeg vil koncentrere mig om kohrenspolitikken , fordi det er den , der er p dagsordenen .
<P>
Sknt jeg er enig i kravet om en forhandling om sammenhngen mellem Unionens forskellige politikker og udviklingspolitikken , mener jeg ikke , at forhandlingen br afholdes p nuvrende tidspunkt .
Rdsredegrelsen gav mig imidlertid hb for fremtiden .
Det er helt tydeligt for mig , der er specialist i udviklingspolitik , at manglende kohrens p mange omrder har en stor indvirkning p udviklingslandene .
Jeg vil komme med nogle eksempler om et jeblik .
Jeg minder imidlertid Parlamentet om , at en rdsresolution fra juni 1997 erkendte , at der er en alvorlig mangel p sammenhng mellem nogle EU-politikker og udviklingssamarbejdspolitikken .
Efter prsentationen af denne resolution anmodede Rdet Kommissionen om at udarbejde en rlig rapport , der frste gang skulle diskuteres i 1998 .
Vi venter stadig p den frste rapport , og derfor mener jeg , at denne forhandling er prmatur , da Kommissionen ikke havde meget at sige om kohrens her til morgen .
<P>
Rdet identificerer specifikke omrder , hvor politisk kohrens er srlig vigtig , herunder fredsskabelse , konfliktforebyggelse og -hndtering , fdevaresikkerhed , fiskeri og immigration .
Nogle af disse sprgsml er behandlet grundigt .
Jeg fler personligt , at sprgsml som fredsskabelse samt konfliktforebyggelse og -hndtering i hj grad er de afrikanske statschefers omrde med kapacitetssttte fra Den Europiske Union og med OAU som voldgiftsmand .
<P>
De sprgsml , der i hj grad pvirkes af mangelen p kohrens , skal findes inden for omrder som landbrug , handel , milj og biologisk mangfoldighed . Men heri ligger det virkelige problem : Det er de mest flsomme politiske omrder i Den Europiske Union som helhed betragtet og i Parlamentet i srdeleshed .
Parlamentsmedlemmerne har forskellige synspunkter - selv inden for samme politiske parti - afhngig af , ( a ) hvilket land de kommer fra , eller ( b ) hvilket udvalg de sidder i .
<P>
Som medlem af Udvalget om Udvikling og Samarbejde er jeg interesseret i kohrensomrder , der sandsynligvis vil forfrde nogle af medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter eller Fiskeriudvalget .
Som et eksempel p kohrens kan man - som fru Sandbk gjorde - nvne eksporten af mlkeprodukter til Jamaica til priser , der ligger langt under produktionsprisen , hvilket nsten har ruineret Jamaicas mejeriindustri .
Vi eksporterer oksekd til det sydlige Afrika , Namibia og Sydafrika , der derefter slger deres eget oksekd til Swaziland , s Swaziland kan opfylde sin eksportkvote til Den Europiske Union .
Husk ogs , at nogle lande i fire r blokerede for en handelsaftale med Sydafrika .
<P>
Hvis vi kun importerer rstoffer fra disse udviklingslande og ikke giver dem mulighed for at fremstille frdigvarer i deres eget land , berver vi dem muligheden for at bekmpe fattigdom , hvilket ellers er frsteprioriteten i vores udviklingsbistand .
<P>
Det overrasker mig ikke , at Kommissionen har problemer med at udarbejde et basisdokument for diskussioner om en bredygtig og social udvikling .
Der er en naturlig modstand i udviklingslandene imod alt , der kan snke levestandarden og skabe yderligere arbejdslshed .
Jeg nsker Kommissionen held og lykke med udarbejdelsen af dette basisdokument .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , forhandlingen her til formiddag er meget vigtig .
Derfor vil jeg gerne takke Kommissionen og Rdet for at komme med en erklring om samhrigheden i fllesskabspolitikkerne i forbindelse med udvikling , for det viser vilje til at skabe en mere effektiv politik p dette omrde .
Men hvis vi kun stiller en diagnose over vores politiks manglende samhrighed , bliver vi meget skuffede , og derudover vil den vise et negativt resultat .
<P>
Ligesom med kraftsystemerne , som man lrer om i elementr fysik , nytter det ikke noget at igangstte politikker , som indbyrdes modvirker hinanden .
Resultatet af dette absurde spil er ikke lig nul , men det ville blive en negativ vrdi dannet af materielle , finansielle og menneskelige ressourcer , der blev spildt p en ubrugelig anstrengelse .
En negativ vrdi , som i politik multipliceres af det antal resultater , som ikke opns , hver gang en foranstaltning ophver de effekter , som en anden foranstaltning har forsgt at skabe .
I nutidens globaliserede verden er denne virkelighed endnu mere tydelig .
Der er ingen grnser , heller ikke for fllesskabspolitikkerne .
Derfor er jeg glad for , at Kommissionen og Rdet har genoptaget interessen for fllesskabspolitikkernes samhrighed , og at de , sammen med komplementariteten mellem de nationale politikker og fllesskabspolitikken og koordineringen mellem Kommissionens tjenestegrene , prver at forme samarbejdspolitikken til Den Europiske Unions udvikling .
<P>
Svel Kommissionen som det portugisiske formandskab medtager i sine respektive arbejdsplaner viljen til at gre de politikker , som har en meget vigtig indvirkning p udviklingslandene , samhrige , men de specificerer ikke de konkrete foranstaltninger , som denne samhrighed skal munde ud i .
Begge institutioner udpeger de strste omrder , hvor dette begreb skal anvendes .
F.eks. siger Kommissionen i sine retningslinjer p langt sigt , at mlstningen med den bredygtige udvikling skal omsttes til en strk solidaritet stttet af en handelspolitik , som tager hensyn til de flles interesser .
Kommissionen henviser til et meget vigtigt omrde , nemlig handelspolitikken .
Men vi i Europa-Parlamentet vil tilfje politikkerne vedrrende hjlp til udvikling , landbrugs- , fiskeri- , og immigrationspolitikken , holdningen i de internationale finansielle institutioner , den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt hjlpen til strukturtilpasning .
<P>
Hr .
Luis Amado sagde her til morgen , at Rdet allerede ved flere lejligheder har udtalt sig om behovet for samhrighed . Sidste gang var det rigtigt nok i november 1999 og ligeledes ved andre tilflde , som i Rdet ( udviklingssamarbejde ) i maj 1999 og i juni 1997 , men uden nogen form for konkrete resultater .
Jeg er enig i det , han sagde , at det er meget vigtigt , men Rdet ( udviklingssamarbejde ) , dr kan vi jo ikke sige ret meget , som det allerede blev antydet af den person , der tog ordet tidligere .
Til gengld vil vi som Europa-Parlament - som det ogs er blevet sagt , og som det fremgr af beslutningen - foresl , at der nedsttes en arbejdsgruppe p tvrs af tjenestegrenene , hvor de , som er ansvarlige for alle de nvnte politikker , deltager , og at der etableres et samhrighedsobservatorium for de forskellige fllesskabspolitikker , der er i stand til at forudse virkningerne for hver enkelt af disse politikker i udviklingslandene og indbyrdes .
Men vi vil jo virkelig vre realistiske , og man skjuler ikke for os , at udfrelsen af disse koordinerings- og komplementaritetsml , samt det mest komplekse , som vi nu behandler , nemlig samhrighedsmlet , vil krve en mere udviklet politik end den , vi for indevrende har i Den Europiske Union .
<P>
Lad os hbe - og vi hber - at vi kan lade os fre ad den ndringsvind , der kommer i forbindelse med regeringskonferencen , Kommissionens reform - som ogs kommer til at f indflydelse p udviklingstjenestegrenene - denne nye valgperiode samt udsigterne til udvidelse , for at fuldfre en mere samhrig politisk union .
<P>
Derfor hber vi , at Kommissionen i rapporten om global politik , som vil blive fremlagt for os , ligeledes fremstter sprgsmlet om samhrighed som en del at den effektive anvendelse af fllesskabsressourcerne og den konkrete ledelse af de offentlige interesser .
<SPEAKER ID=19 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke Rdet og Kommissionen for deres redegrelser og ligesom andre beklage , at kohrenspolitikken ikke er kommet mere i centrum .
Men vi , der sidder her i Parlamentet , er jo ikke et sekund i tvivl om , hvad der er rsagen til det .
Jeg vil derfor gerne komme ind p noget mere generelt og starte med et par , synes jeg selv , nyttige tal .
I begyndelsen af det nittende rhundrede var realindkomsten pr. indbygger i verdens rigeste lande 3 gange hjere end i de fattigste lande , i r 1900 var den 10 gange hjere , og i r 2000 var den 60 gange hjere .
Og der er ingen tegn p , at den udvikling vil vende , tvrtimod ser det ud til , at vi er inde i en eksponentiel kurve , der gr forskellene endnu strre .
Det viser flgende tal : Indkomstgabet mellem den rigeste og fattigste femtedel var i 1960 30 : 1 , i 1990 60 : 1 og i 1997 74 : 1 .
Disse tal er fra fr Internetrevolutionen stter ind .
Med andre ord : Der er brug for et kvantespring i udviklingspolitikken , hvis ikke de rige lande , herunder EU-landene , skal opbygge bolvrker rundt om sig selv for at forhindre indvandring i massivt omfang .
I en global landsby vil de store forskelle i verden ikke i lngden blive tolereret af den fattigste del af landsbyen .
P et tidspunkt vil der komme et oprr , og det vil vre fuldt berettiget .
<P>
Jeg skal derfor opfordre Rdets formandskab til hurtigst muligt at f sat den bebudede debat i gang og frem for alt f den afsluttet , s det gr op for os alle sammen , herunder Europas borgere , hvad globaliseringen indebrer , og sledes at vi forstr , at et centralt element bliver gennemgribende ndringer p udviklingsomrdet , hvad angr vores udviklingsbistand og dens niveau , vi er langt fra de lovede 0,7 % i EU som gennemsnit .
Det kan godt vre , at andre er vrre , det hjlper bare ikke os .
Men frem for alt skal vi give landene mulighed for at handle med os .
S vidt jeg hrte - men jeg kan have overhrt noget - s blev ordet handel overhovedet ikke nvnt i rdsformandens tale .
Til kommissren vil jeg blot sige , at jeg hber , det vil lykkes at komme igennem med hans forslag i Kommissionen og medlemsstaterne , og jeg vil ogs bede kommissren om at give nogle konkrete eksempler p sektorinteresser , der blokerer ikke blot i Kommissionen , men ogs i medlemsstaterne .
I vrigt vil jeg gerne sige , at jeg tror , det mest effektive ville vre , at Parlamentet krvede at f et oplg fra henholdsvis udviklingsrdet og udviklingskommissren , s havde vi mske et udgangspunkt , vi kunne diskutere p , i stedet for at krve et oplg fra alle regeringerne og fra hele Kommissionen , det kommer der nppe noget godt ud af .
Jeg skal slutte med nogle ord om Internetrevolutionen .
Som kommissr Liikanen rejser rundt og siger , har vi et forspring her i Europa p mobilomrdet .
Lad os bruge det , ikke bare til gavn for egne befolkninger , men ogs til gavn for ulandene .
Den teknik muliggr netop det ndvendige kvantespring , og her kan EU s stte dagsordenen , prge udviklingen og leve op til sit globale ansvar .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand for Rdet , kre kolleger , hr. kommissr Nielson , det gr ikke uden kohrens p de forskellige politiske omrder , hvis man nsker , at udviklingspolitikken rent faktisk skal fre til et resultat .
For jeg kan jo ikke skabe noget med den ene hnd for s kort derefter at rive det ned igen med den anden !
Man m desvrre konstatere , at strstedelen af EU ' s politikker jo ikke er sammenhngende .
<P>
Det glder i srlig hj grad for landbrugspolitikken .
Den Europiske Union forhindrer nemlig med sin aggressive eksportpolitik og sin afsondring af markedet stadig udviklingslandene i for det frste at gennemfre deres egen landbrugsudvikling og for det andet at vre passende reprsenteret p vores markeder med egne produkter .
<P>
Denne landbrugspolitik skader jo ikke kun de sm og mellemstore producenter i disse lande , men i lige s hj grad producenterne i Den Europiske Union . De spilles ud mod hinanden .
Det skal siges og erkendes entydigt .
Nr jeg ser , hr. formand for Rdet , hr . Armado , at der i et land som Brasilien med et areal p over 8 millioner km2 , som nu m importere grundnringsmidler , stadig lever nsten 40 millioner mennesker , der er underernrede og sulter , s m jeg sige , at det ogs har noget med at gre , hvilken landbrugspolitik vi frer , idet vi producerer vores bjerge af oksekd med soja fra dette land for s derefter at oplagre kdbjergene igen i klehusene !
<P>
Her fremgr det ogs tydeligt , at politikken skal ndres , men at der selvflgelig ogs skal ske ndringer i udviklingslandene til gavn for de regionale strukturer .
Det bliver ogs afgrende for fremtiden , hvilken politik Den Europiske Union frer i Verdenshandelsorganisationen over for netop landene i syd , hvordan Unionen vil skaffe landene en stemme , en passende medindflydelse dr , og selvflgelig ogs , hvordan Den Europiske Union bner sine markeder for disse lande .
For det gr jo ikke , at vi forlanger en reciprok markedsbning af disse lande , netop af udviklingslandene , mens vi fortstter med at bygge mure her i Den Europiske Union . Heller ikke TRIPs-aftalen imdekommer disse landes ressourcer .
For de m s igen betale dyrt for deres grundprodukter , som vi har taget patent p .
<P>
Lad mig sige endnu et par ord vedrrende sammenhngen her i Europa-Parlamentet !
Ofte bliver der ogs holdt afstemning her i vidt forskellige udvalg og ogs her i plenarforsamlingen , hvilket jo ikke er sammenhngende , hvilket ikke er i overensstemmelse med udviklingspolitikken . Derfor br udviklingspolitikken vre et tvrsnitsomrde for alle udvalg , og der skal ikke kun tales om det n gang om ret , sdan som vi gr i dag , nr det nu er belejligt .
Politikkerne i de 15 EU-lande skal ogs koordineres tilsvarende , for det gr ikke , at der stadig koges nationale interesser p det udviklingspolitiske budget , og at der knyttes betingelser til udviklingsbistanden ssom : Hvis du kber mine vben , fr du mere i udviklingsbistand !
Sdan kan vi ikke fortstte . Det er absolut ndvendigt med mere sammenhng , og det glder ikke kun for Europa-Kommissionen , Unionen , men ogs for os her i Europa-Parlamentet !
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Modrow">
Hr. formand , betnkningerne gr rede for tingene , men de vidner ogs om det tiltagende modstningsforhold mellem Unionens og medlemslandenes udviklingspolitik .
Nr det fastsls , at udryddelsen af fattigdom er vores fllesnvner , er det snarere nsketnkning end virkelighed .
Fakta er , at antallet af fattige ikke er faldet i de sidste 20 r , men derimod vokset til 1,4 milliarder .
<P>
En rlig balance for nord-syd-politikken kommer ikke uden om den kendsgerning , at gabet mellem de fattigste og de rigeste lande er blevet strre .
I stedet for at betegne dette som en direkte flge af den neoliberale politik , understreges ndvendigheden af at definere begrebet " god regeringsfrelse " mere klart , hvad angr udviklingsbistanden .
Jeg sprger dog mig selv , med hvilken moralsk ret og hvilket moralsk krav det skal ske , nr de krvede kriterier , demokrati og retsstatsprincipper , ikke er opfyldt i EU ' s egne medlemslande ?
<P>
Korruptionen blomstrer , der oprettes sorte partikasser , og EU-midler overfres formodentlig til valgkampskasser .
Den kritiske omgang med os selv er her en forudstning for , at der kan fastlgges nogle reelle kriterier .
Man br heller ikke glemme , at Unionens medlemslande ikke nrmer sig en bevilling p 0,7 % af bruttonationalproduktet til udviklingsbistand , men tvrtimod bevger sig lngere og lngere vk .
<P>
Det er efter min mening ogs beklageligt , at der ikke ofres et eneste ord p vbenhandler , andre af vores kolleger har allerede vret inde p det .
De industrialiserede lande skaber sammen med lederne i flere AVS-lande ikke blot gevaldige indtgter p denne mde , der sttes ogs et frygteligt kredslb i gang , som vi ikke m glemme .
Frst bliver vbnene leveret , derp opstr der voldsomme konflikter , indtil der endelig indsttes tropper fra de vbenleverende stater , og s starter det hele s igen forfra .
<P>
I betnkningen af hr .
Corrie vil jeg isr gerne sttte dt , der str om , at vi har anledning til at overveje en fair hndtering af Cubas ansgning om at blive optaget blandt AVS-landene .
Her fremhves det , hvilke spde forandringer der er ved at ske dr . Her br vi ikke flge USA , men derimod snarere tage udgangspunkt i vores egne holdninger og ikke bygge nye , hjere forhindringer .
<P>
Hr. kommissr , det er fint at krve og skabe sammenhng mellem politikkerne .
Men sammenhngen vil ogs blive skabt gennem Kommissionens politiske arbejde i samarbejde med Parlamentet , og her ligger der efter min mening nogle store opgaver foran os , som jeg vil tage del i .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , " det str elendigt til med Den Europiske Unions udviklingssamarbejde .
" Blot et citat fra en avisartikel , som blev offentliggjort i sidste uge om Unionens udviklingspolitik .
<P>
Det er ikke nye rster .
Siden vi i Europa har forsgt at gre noget ved udviklingssamarbejde , bestrides effektiviteten og kvaliteten deraf .
Hb om forbedring risikerer at forsvinde , hvis Kommissionen fortsat ngter at kigge i spejlet .
Hvorfor blev den kritiske rapport om sammenhngen med udviklingspolitik ikke uddelt eksternt ?
<P>
En vigtig konklusion af denne rapport vedrrte den europiske politiks indre modstrid .
Navnlig med hensyn til handel og landbrug er den europiske politik i strid med udviklingspolitikken .
Det lykkes os stadig ikke at yde et serist bidrag til udviklingen af de mindst udviklede lande .
Dette har i hj grad at gre med forskellen i holdningen til udviklingssamarbejde mellem forskellige lande i Unionen .
Vi m ikke lngere betragte udviklingssamarbejde som et instrument for eksterne og udenlandske forbindelser , men som et selvstndigt politisk omrde .
<P>
Jeg opfordrer til en gennemsigtig , solidarisk og effektiv udviklingspolitik .
S lnge den europiske mde at gribe udviklingsproblematikken an p forrsager strre ineffektivitet og strre spild af penge , er det stadig tilrdeligt , at medlemsstaterne tildeles en stor rolle .
<P>
Til sidst vil jeg anmode Kommissionen om hurtigst muligt at sende det dokument , som jeg omtalte , til Europa-Parlamentet , sledes at vi konstruktivt kan vre med til at tnke over mulige lsninger .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg mener , at dette initiativ er et relevant initiativ , der virkelig er p sin plads .
Som det allerede er blevet nvnt af flere kolleger , ser vi ofte situationer , hvor der er stor modsigelse mellem det , som vi p den ene side nsker at udvirke med udviklings- og samarbejdspolitikken , og det , som vi p den anden side delgger p andre politikomrder , hvor der er interesser , der gr imod de samme landes udvikling .
Vi taler her ikke kun om den konkrete virkning af vores flles politik inden for turisme , milj , landbrug , fiskeri og industri .
Vi taler om de generelle modsigelser - hvad der er alvorligere - mellem vores politikker inden for konomi og handel og vores forsvarspolitikker .
Der er sledes en rkke modsigelser .
<P>
Efter min opfattelse er modsigelserne ikke s alvorlige , hvad angr EU ' s politikker ; de er alvorligere , hvad angr visse ml og bestrbelser hos nogle af medlemsstaterne .
Det m vi vre klar over .
P den ene side vedtager vi ofte beslutninger om fredsprocesser i andre dele af verden sdan som for nylig med hensyn til Indonesien , et tilflde , der rber til himlene , og p den anden side kan vi konstatere , at der var nogle europiske lande , der forsynede Indonesien med vben og krigsmateriel .
Det er de for mig alvorligste modsigelser p hele dette felt , alvorligere end den konflikt , der mtte vre mellem forskellige sektorpolitikker , og som der er .
Vi ved selvflgelig udmrket , at der ogs inden for det enkelte land altid er modsigelser mellem de forskellige politikker .
Det er normalt .
Hvad angr EU , m vi ogs vre klar over , at der vil vre modsigelser mellem de forskellige flles politikker , i dette tilflde udviklingspolitikken .
Vi m vre bevidst om , at disse modsigelser findes , og at vi skal reducere dem , hvilket er et rimeligt og rigtigt ml at stte sig , og det danner da ogs grundlag for dette beslutningsforslag .
Jeg tror , at det er ganske klogt og hensigtsmssigt at oprette et observatorium for udviklingen af sammenhngen mellem EU ' s politikker og samarbejds- og udviklingspolitikken , hvis aktionsfelt ikke br begrnse sig til EU , men ogs br omfatte medlemsstaternes politiske indsats p dette omrde , herunder ogs de konomiske gruppers aktivitet , som jeg ogs synes er vigtig .
Dette observatorium skal udarbejde en rlig rapport om udviklingen og disse politikkers virkning og samspil .
<P>
Jeg har gemt et punkt til sidst , som forekommer mig fundamentalt , og som jeg mener Parlamentet br betnke og tilslutte sig .
Vores ml om at reducere modsigelserne mellem samarbejds- og udviklingspolitikken og de andre politikomrder m vre et ml ikke blot for EU , men for hele verden p grund af konomiens stigende globalisering .
Hvis vi vil have en retfrdig verdenshandel , m vi gennemtvinge dette princip p den nste forhandlingsrunde i Verdenshandelsorganisationen , fordi det vil vre selvmodsigende , hvis EU underkaster sig selv en jerndisciplin , hvor rimelig den end er , og USA og andre store magter derefter gr det modsatte og fr gavn af at gre det , som vi lader vre med .
Det er derfor rimeligt og afgrende , at disse principper bliver stadfstet p Verdenshandelsorganisationens kommende runde .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , iflge generaldirektren for Generaldirektoratet for Udvikling svarer en udarbejdelse af en rapport om sammenhngen mellem Unionens forskellige politikker og udviklingspolitikken inden forrets rapport om udviklingspolitik til at spnde vognen for hesten .
Skidt med , at Kommissionens pligt til at udarbejde en rlig rapport , der klart fremgr af Rdets resolution , kun har resulteret i et non-paper . Det virkelige problem er , at man i en tid med stigende fattigdom i verden ser hesten g op ad bakke , mens vognen med de vrige EU-politikker er s tung , at udviklingspolitikken langsomt trkkes bagud .
<P>
Gang p gang glemmer man udviklingspolitikken eller tnker frst p den , efter man har behandlet de vrige omfattende politikker i Den Europiske Union .
Tag f.eks. det nye chokoladedirektiv , der viser , at EU-landene hvert r bruger flere penge p chokolade end p udviklingsbistand .
Der har ikke vret nogen ordentlig udviklingsmssig vurdering af dette direktiv , som iflge producentlandenes vurdering - hvoraf 90 % er vores AVS-partnere - vil kunne reducere kakaoproducenternes indtgter med mindst 15 % .
<P>
Tag f.eks. fiskeriaftalerne , hvor vi erkender den manglende bredygtighed i den gldende fiskeripraksis i EU ' s farvande .
Samtidig forhandler vi om joint venture-aftaler , der skal give Europas store fiskerfartjer get adgang til udviklingslandenes farvande p bekostning af 190 millioner lokale fiskere i verdens udviklingslande .
<P>
Tag f.eks. handelsaftalerne .
Som hr . Nielson sagde i morges om Lom-aftalen , glder den prferentielle adgang kun i alt vsentligt for alle produkter fra de mindst udviklede lande .
Med andre ord ryger hensynet til de fattige lande ud af vinduet , nr EU ' s kommercielle interesser er involveret .
<P>
P baggrund af vores standpunkt i Seattle hvorfor er der s tavshed om EU ' s manglende gennemfrelse af de handelskoncessioner for udviklingslandene , der allerede blev vedtaget under GATT-forhandlingerne , herunder for den vigtige tekstilsektor ?
<P>
Hvad angr den flles landbrugspolitik , der er den strste synder , findes der ingen udviklingsvirkningsvurdering af landbrugsreformerne i Agenda 2000 .
Alle har hrt om skandalen med eksportrestitutionsordningen , der dumpede 54.000 ton overskydende subsidieret oksekd p de vestafrikanske markeder , hvilket pressede de lokale husdyravleres priser ned til det halve .
I dag er der 300.000 ton oksekd p lager .
Hvem skal have det nste hug ?
<P>
Jeg glder mig over hr . Amadeus ' redegrelse her til morgen , hvor han erkendte problemerne med ikkebudgettering af EUF , hvor han opfordrede Rdet ( udviklingssamarbejde ) til at spille en mere aktiv rolle , og hvor han opfordrede til , at udviklingsprioriteterne gres centrale for EU ' s nye flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Jeg glder mig ogs over Rdets erklring fra 1992 , dets resolution fra 1997 og successive ndringer i Traktaten om Den Europiske Union .
Man er ganske enkelt ikke skredet til handling .
Derfor nsker vi rlige rapporter , en rlig gruppe p tvrs af tjenestegrenene samt en klageprocedure for at sikre os , at der sker noget . Jeg vil bede hr .
Nielson om direkte at tage fat p disse punkter i resolutionen i sin samlede vurdering .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg vil gerne indskrnke mig til forbindelsen mellem udviklingssamarbejde og landbrug .
<P>
I de forlbne r er en betydelig del af midlerne get til udviklingen af landbrug og kvgavl i udviklingslandene , navnlig i Lom-landene .
Resultaterne er bestemt ikke , hvad vi havde forventet .
Hvad er mon rsagen dertil ?
<P>
Jeg tror , at rsagen i frste rkke skal sges i mangelen p en tydelig landbrugspolitik i forskellige udviklingslande , med undtagelse af de gode .
Jeg tror , at Kommissionen kan spille en vigtig rolle ved at hjlpe med at udvikle denne .
Ingen landmand , uanset hvor i verden , vil producere noget , hvis priserne er for lave .
Regeringerne i udviklingslandene str altid over for et vanskeligt valg : Hvem skal vi sttte , landmndene eller folk i de store byer , som vil have billige fdevarer ?
<P>
Den fine balance skal findes sammen med Kommissionen og ikke af Kommissionen alene .
I de fleste lande , hvor Kommissionen er aktiv , giver medlemsstaterne ogs selv udviklingshjlp .
Det m ikke forekomme , at medlemsstaternes politik er i modstrid med Kommissionens politik .
Det er Kommissionens delegationers opgave at spille en ledende rolle i forbindelse med udviklingen af denne politiske dialog og srge for , at alle lande flger samme kurs .
<P>
Det er ogs ndvendigt at lgge srlig vgt p udgifterne til produktionsmidlerne .
Alt for ofte forsynes landmndene gratis med kunstgdning , veterinrlgemidler og talrige andre ting .
Nr projektet er afsluttet efter fem r , er det ogs slut med denne politik med gratis uddeling .
Jeg tror sledes , at udgiftselementet fra begyndelsen skal udvikles ved udformningen af alle projekter , og s vidt jeg ved , er dette stadig langtfra altid tilfldet .
<P>
Endelig spekulerer jeg p , om midlerne ikke kunne anvendes noget bedre .
r efter r opdager jeg i Kommissionens budget og i forbindelse med Den Europiske Udviklingsfond , at man er langt bagefter med hensyn til anvendelsen af midlerne .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , egentlig frer vi her en forhandling blandt de overbeviste , og det er rgerligt .
Egentlig skulle vi tale om sammenhng i udviklingspolitikken med f.eks. hr . Prodi , som allerede fra begyndelsen er get glip af en enorm chance , for han har ladet udviklingssamarbejdspolitikken blive splittet op over tre kommissrer , og det er da et fremskridt i stedet for fire , det indrmmer jeg , men dette kan ikke give nogen garanti for en sammenhngende politik .
<P>
Vi konstaterer ogs , at det stadig er forskellige generaldirektorater , der sommetider med meget modstridende procedurer og argumenter blander sig i denne politik .
Et godt forslag kom fra formanden for Rdet , nemlig om at inddrage Den Europiske Udviklingsfond i budgettet .
Dette ville naturligvis glde Parlamentet overordentligt meget .
Hvis De kunne gre det , ville det allerede vre en overordentlig stor sejr .
<P>
Siden Amsterdam har tre begreber stet centralt : komplementaritet , koordinering og samhrighed .
Jeg gror , at der stadig er gennemfrt srdeles lidt p disse tre omrder .
Hvis der anmodes om en rapport om fremskridtene med hensyn til samhrigheden , m det ikke vre svrt , medmindre man simpelthen m indrmme , at der overhovedet ikke er nogen samhrighed .
Jeg vil hellere have , at der kommer en rapport om den samhrighed , som findes i jeblikket , og at der udvikles en systematisk strategi for at n frem til en vis samhrighed , for det er stadig langtfra lykkedes .
<P>
n ting har chokeret mig i rdsformandens tale .
Han siger : " Modstninger i politik kan fre til ligevgt .
" Det forholder sig faktisk sledes , at hvad man giver med den ene hnd , kan man tage med den anden og omvendt .
Dette frer til stilstand og selvbedrag , og hele globaliseringen indtil nu har kun frt til , at der ganske vist er forandringer , men at disse forandringer blot fr fattigdommen til at ges .
Det kalder man s vores prioritet .
<P>
Jeg ved , at vi gr mange gode ting , men lad os begynde med dette kernepunkt .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , vi har allerede konstateret , at der ikke foreligger nogen rapport fra Kommissionen , men jeg har tnkt mig at tage tre sager op i forbindelse med de ml , som Rdet prsenterede i sin udtalelse fra 1997 .
<P>
Den frste handler om konfliktlsning .
Jeg har i flere r prvet at f at vide via Rdet og Kommissionen , hvorfor ingen af institutionerne deltager aktivt og arbejder for en konfliktlsning , hvad angr Vestsahara , som Marokko har besat .
FN har en fredsplan .
Vi burde benytte lejligheden til at afslutte den sidste koloniale episode i Afrika .
<P>
Jeg vil ogs gerne komme ind p migrationen .
Jeg er bekymret over de nye bestemmelser i partnerskabsaftalen med AVS-landene , som skal gre det lettere at udvise indvandrere , asylansgere og flygtninge p et lsere grundlag .
<P>
Jeg vil ogs virkelig gerne se EU handle som pioner , nr det handler om patent p levende organismer .
Vi ved i dag , at der mere end hvert fjerde sekund er en person , der dr af sult .
Tre fjerdedele af dem er brn under fem r .
Dette skyldes ikke mangel p levnedsmidler , men derimod det , vi har talt meget om i dag , nemlig den voksende fattigdom .
Levnedsmiddelsikkerhed og garanti for biologisk mangfoldighed skal g forud for kommercielle interesser .
Efter min mening har patent p levende organismer udelukkende til forml at kontrollere den globale levnedsmiddelforsyning , specielt i kommercielt jemed , og ikke noget andet .
<P>
I den rapport , som forhbentlig kommer fra Kommissionen , vil jeg ogs gerne se noget om kvinder .
Det virker , som om kvinder er fuldstndig fravrende i alle forbindelser , og ikke mindst inden for udviklingspolitikken , hvilket vi jo egentlig ikke er .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman">
Hr. formand , den debat , vi frer i dag , understreger i hj grad behovet for at diskutere udviklingspolitik i en langt bredere kontekst end ved bare at mle bistandsstrmmene .
Bistandsniveauet er selvflgelig vigtigt , og det br ges som helhed for de rige landes vedkommende .
Det br ikke mindst ske med henblik p at bekmpe fattigdommen og gennem at satse p en kapacitetsudvidelse .
Bistandsniveauet er imidlertid bare et af mange instrumenter , som i hj grad pvirker udviklingen i de fattige lande .
<P>
En rkke parlamentsmedlemmer har i dag peget p omrder , der er vigtige ud over bistanden , og hvor kontrasten og modstningsforholdet mellem forskellige politiske omrder er meget alvorligt .
Det glder bl.a. handelspolitik , landbrugspolitik og fiskeripolitik .
Andre vigtige omrder er selvflgelig strmmen af private investeringer , samarbejdet inden for forskning og teknologi , samt hvordan verdenssamfundet hndterer og finansierer forskellige globale problemer , som vedrrer os alle .
Disse problemer omfatter klimasprgsml , biodiversitet , sundhedsanliggender osv . Dette understreges af globaliseringen , det vil sige den nye konomi , der vokser frem .
I denne konomi er sammenhngen mellem forskellige politiske omrder endnu mere udprget .
Det , vi diskuterer her i dag , er efter min mening til dels EU ' s bidrag til debatten om globaliseringens muligheder og risici og om de spilleregler , som skal udarbejdes for at give de fattige lande en ordentlig chance .
<P>
Den redegrelse , eller kortlgning , som Maij-Weggen har krvet , over , hvordan de forskellige politiske omrder rkker ind over hinanden , og hvordan modstningerne ser ud , er selvflgelig helt central .
Jeg m sprge mig selv , hvorfor man ikke har gjort mere fra Kommissionens side .
Kommissionen er ny , man skal give den tid , men fravret af en sdan kortlgning tyder p , at der er nogle voldsomme spndinger i Kommissionen .
Jeg kan bare hbe p , at hr . Nielson opnr nogle resultater i de kommende diskussioner i Kommissionen .
<P>
Foruden denne type oversigt kunne jeg godt tnke mig at se en mere positiv analyse , som skal vre lbende .
I denne analyse skulle man ikke bare se p bistandsstrmmene , men ogs overordnet p alle de forskellige former for sttte og overfrsler , som pvirker de fattige lande .
Det glder teknologi , handelsanliggender , samarbejde inden for forskning osv . Det ville vre et virkelig konstruktivt bidrag til den debat , vi frer .
<P>
Endelig anbefaler Parlamentet i beslutningsforslagets punkt 6 , at der dannes en arbejdsgruppe med henblik p at sammenholde tingene .
Jeg tror , det bare er et tilflde , men miljkommissren skal selvflgelig inddrages i denne gruppe .
<P>
Vi m hbe , at den debat , vi nu frer , bliver et vandskel .
Politikkerne har indtil nu i alt for hj grad vret prget af at give med den ene hnd og tage med den anden .
Der er mange , der vil flge udviklingen med stor interesse .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , demonstranterne i Seattle hvdede , at frihandel er drligt for de mindre og mindst udviklede lande , og at det kun er til fordel for de rige lande og deres egoistiske interesser .
<P>
Men vi kan prve at se p den konomiske fremgang og fattigdomsbekmpelsen i lande som Indien og Tanzania i de 40-50 r , de har vret uafhngige .
I disse lande mente man , at protektionisme og statslige interventioner ville bevare beskftigelsen og give industrien mulighed for at tilpasse sig gradvist og problemfrit .
Det virkede ikke : Fattigdommen blev vrre end nogensinde .
<P>
Medicinen smager mske ikke godt p kort sigt , men hvis man bner et lands konomi for indenlandsk og udenlandsk konkurrence , gennemtvinger man en optimal udnyttelse af ressourcerne , hvilket resulterer i hjere levestandard og livskvalitet p lidt lngere sigt .
<P>
Er det ikke lren af Den Europiske Union og det indre marked i srdeleshed ? Som hr .
Nielson sagde , s er det et godt eksempel for de lande og regioner , der strber efter strre velstand .
<P>
Det er imidlertid ikke tilstrkkeligt at forkynde fordelene ved frihandel over for udviklingslandene .
Vi skal ogs lade handling flge ord med hensyn til at bne for importen fra disse lande .
Parlamentets beslutning om WTO ' s forhandlinger slog til lyd for en fri importpolitik fra EU ' s side .
En fjernelse af alle resterende importhindringer , toldhindringer og kvoter svel som ikketoldmssige hindringer , hvilket fru Maij-Weggen nvnte i sit indlg , en fjernelse af disse hindringer vil gre mere end udviklingsbistanden nogen sinde vil kunne gre for at sikre udviklingslandene den konomiske fremgang , som bde vi og de nsker .
<P>
Det er helt tydeligt , at en manglende kohrens mellem udviklingspolitikken og handelspolitikken mindsker effekten af vores udviklingsindsats , og den vil ogs mindske udviklingslandenes politiske interesse i Europa og vores fine ord .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , i lbet af de seneste par dage har vi hrt mange fine ord om behovet for strre kohrens , koordinering og effektivitet i Fllesskabets og medlemsstaternes eksterne bistandsprogrammer .
Der findes et relativt lille aktivitetsomrde med en enorm synlighed for borgerne , der kunne vre en afgrende prve for Unionens evne til at kombinere ord og handling .
Jeg taler om den fortsatte tragedie med personelminer , der er en hindring for mange udviklingsprogrammer samt for genopbygning efter konflikter , og som delgger livet for mange af de mest srbare i nogle af de fattigste egne af verden , specielt i udviklingslandene .
<P>
I de seneste r har Fllesskabet brugt ca . 200 millioner euro p minerydning , bistand til ofre og beslgtede aktiviteter .
Medlemsstaterne har brugt et lignende belb .
Men der er stadig en enorm ineffektivitet og mangel p vilje til at gennemfre en flles strategi med andre medlemmer af det internationale samfund for at lse problemet med personelminer inden for en begrnset tidshorisont .
<P>
Hr . Nielson identificerede problemerne med en manglende samordnet aktion og behovet for bedre komplementaritet med medlemsstaterne .
Man har talt om dette i revis .
Kommissionen skal ndre p den interne organisation og styrke kohrensen og effektiviteten i sine aktioner - helst gennem en central mineaktion med tilstrkkelige midler .
Kommissionen har ogs brug for hurtigere kontraktmssige procedurer og gennemfrelsesprocedurer samt en strre flerrig budgetpost og en langt bedre forvaltning af sine programmer .
<P>
Det er ndvendigt med en egentlig opgrelse over mineaktionsprogrammernes effektivitet i alle de lande , hvor landminer er et alvorligt problem .
For mig at se sammenfatter landminesprgsmlet utroligt mange af de organisatoriske , proceduremssige , konomiforvaltningsmssige og operationelle problemer , der har plaget Kommissionen og Unionen .
Hrer disse plager fortiden til , eller vil vi se , at Den Europiske Union stadig ikke kan leve op til sine aspirationer p dette relativt kompakte og begrnsede omrde ?
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Laschet">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr Nielson , indgelsen af den nye EU-AVS-aftale er et vigtigt skridt i retning mod at skabe get sammenhng .
Og det er fint , at kriterier som menneskerettigheder , demokrati , retsstatsprincipper og good governance er forankret strkere i denne nye aftale end hidtil , at tidligere koloniale forbindelser ikke lngere udgr strstedelen af vores forbindelser , men at disse politiske kriterier har fet strre vgt her .
For det er en forudstning for enhver form for udvikling .
Hvis disse kriterier ikke overholdes , har udvikling ikke en chance .
<P>
Det , hr . Modrow , glder ogs for Cuba .
Det glder mig , at Cuba tilnrmer sig denne proces .
Men der skal ske flere forandringer i Cuba .
Vi kender ogs alle sammen rapporterne fra Amnesty International .
Det kan da godt vre , at De som en af de sidste kommunistiske magthavere muligvis ser anderledes p det end store dele af Europa-Parlamentet , og at De har problemer med good governance .
Alligevel er det et vigtigt kriterium for Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p et andet emne .
Vi taler om sammenhng her .
Mange parlamentsmedlemmer har givet eksempler p , i hvilket omfang der ikke er sammenhng mellem de forskellige politikker .
Men set ud fra mit synspunkt har udviklingspolitikken som sdan ogs brug for mere sammenhng .
Der er ingen sammenhng , nr koordineringen med medlemslandene stadig ikke fungerer , nr der til dels gennemfres nogle meget modstridende projekter fra EU ' s og medlemslandenes side i udviklingslandene .
Det er heller ingen sammenhng over for de europiske skatteydere , nr vi frer en udviklingspolitik , der str opfrt i Unionens budget , mens EUF stadig str udenfor .
Hr. formand for Rdet , hvis De opnr , at disse 13,5 milliarder euro fremover skal kontrolleres af Parlamentets Budgetkontroludvalg , skal vre underlagt mekanismer som OLAF , ger De , tror jeg , accepten .
Efter min mening br det ogs vre et krav til regeringskonferencen : EUF skal forankres i Den Europiske Unions budget .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi mener overordnet , at denne tekst er velment , men alligevel har vi ikke stemt for den i udvalget , ligesom vi ikke vil stemme for den i Europa-Parlamentet , og dette af to grunde , der i vrigt har betydet , at vi har fremsat ndringsforslag , og som jeg gerne vil nvne meget hurtigt her .
<P>
For det frste siger Udvalget om Udvikling og Samarbejde , at de nsker en regionalisering af Den Europiske Udviklingsfond , og det er tydeligt , at dette er en fejltagelse .
Vi mener , at samarbejdet er - og fortsat br vre - et internationalt anliggende .
Mens Europa forbereder udvidelsen , ville en regionalisering af Den Europiske Udviklingsfond gre det muligt for nogle at skjule deres manglende engagement bag fllesskabsbudgettet , for slet ikke at tale om , at man sledes opgiver en frugtbar og lovende metode til at tilnrme vores partnere sydp og vores samarbejdspolitik .
Endelig har Kommissionen for nylig , fru Maes mindede om det , meget belejligt vist , hvilke vanskeligheder den har mdt med henblik p en gennemsigtig forvaltning af de bevillinger , som den tilkender udviklingsprogrammerne og de humanitre hjlpeprogrammer .
Vi undrer os over , hvorfor der nu skal tilfjes endnu en vanskelighed .
<P>
For det andet mener vi , at det meget beklageligt , at hr .
Corries betnkning nvner handels- og udviklingsaftalen med Sydafrika . For denne aftale er et levende eksempel p det amatrdiplomati , som Kommissionen giver sig af med og dette i hjere og hjere grad .
Det er sledes fuldstndigt forblffende at konstatere , at Den Europiske Union p vegne af medlemsstaterne har kunnet forhandle en aftale , hvori en vsentlig del stadig str ben .
I vrigt skal det lige siges , at det er endnu mere utroligt , at Rdet har ladet det ske .
<P>
Vi befinder os alts i dag i den absurde situation , at vi i en forhandlingssituation str svagt med hensyn til s vigtige aspekter som vinproduktion og landbrug inden for rammerne af en aftale , vi allerede har underskrevet .
Den del af aftalen , som blokerer forhandlingerne , kan fre til , at Den Europiske Union skal yde godtgrelse til producenterne , sledes at disse kan ophre med at producere sherry og porto , alt sammen produkter , som i henhold til international handelsret simpelthen er efterligninger , og man kan forestille sig de eventuelle omkostninger af en sdan fremgangsmde .
<P>
Dette er beviset for - hvis der stadig er behov for et bevis - at et umodent diplomati , der ikke forsvarer nogen interesser , medmindre det selvflgelig er srinteresser , og som er fanget mellem frihandlens troslre , pressionsgrupper og ngo ' er , der i strre eller mindre grad er gode venner , ikke kun er effektivt , men farligt .
<P>
Endelig et ord om den generelle opfattelse af Corrie-betnkningen .
I dag anses Den Paritetiske Forsamling - lad os ikke skjule dette - som en hindring for den internationale frihandel af tilhngerne i Genve og Washington .
Det var en anledning til at minde om , at vores originale og eksemplariske samarbejdsmetoder over for de sydlige lande skal udvikles og styrkes .
Denne anledning gribes ikke i Corrie-betnkningen , og desvrre m vi reagere p , at den mangler i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="PT" NAME="Amado">
Hr. formand , som en slags konklusion og syntese vil jeg gerne fremhve tre afgrende punkter i denne debat .
Af de fleste indlg fr man indtryk af en meget fast overbevisning om , at globaliseringen skrper de regionale uligheder og de sociale forskelle og forger fattigdommen , hvad der lgger op til , at noget br gres , hvis ikke spndingerne skal ges , og der skal opst konfliktudviklingsmekanismer , der vil bringe den internationale fred og stabilitet i fare .
For det andet skal udviklingspolitikkerne i dette perspektiv have en anden dimension , og der skal lgges vgt p , at de bidrager til at afhjlpe ubalancer og mindske uligheder .
Jeg mener , at det er rigtigt , at alle har tillagt EU en vigtig rolle i udviklingspolitikkerne p verdensplan .
Alle anerkender , og det har ogs vret temaet for dagens debat , at EU for at kunne ptage sig en mere aktiv og ledende rolle i udviklingspolitikkerne p verdensplan ndvendigvis m styrke sammenhngen mellem de forskellige politikker , der har udvikling som mlstning .
Jeg mener ogs , at det er blevet meget understreget i en del indlg , at ansvaret for denne sammenhng i EU ' s politik ikke ligger hos Rdet , ikke ligger hos Kommissionen eller hos Parlamentet alene , men derimod br vre genstand for en flles indsats bde med hensyn til overvejelserne herom og det egentlige lovgivningsmssige og institutionelle arbejde , dels i Kommissionen , dels i Rdet og dels i Europa-Parlamentet , hvis medlemmer ogs har fremlagt ider som eksempelvis oprettelsen af et observatorium og en arbejdsgruppe , der skal flge de forskellige tiltag p udviklingsomrdet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne pointere , at det ogs , da det netop er en af prioriteringerne i det portugisiske formandskabs program , er vrd at bemrke nsket om , at udviklingspolitikken skal tillgges en vsentligere plads inden for EU ' s politikker og navnlig inden for udenrigspolitikken .
Vi mener , at det er absolut pkrvet , hvis vi overhovedet skal n frem til en strre sammenhng mellem politikkerne , at vi fr givet udviklingspolitikkerne den fremtrdende rolle , som de skal have som udtryk for de principper og vrdier , der tegner EU i det internationale system .
Til det forml er det , som jeg har fremhvet , nok ndvendigt at skifte paradigme og lgge det postkoloniale paradigme bag os med henblik p at give udviklingspolitikkerne en mere europisk dimension .
Jeg tror , hvad dette angr ( og ogs forskellige indlg i dag har bemrket det ) , at den nye konvention , der skal trde i stedet for Lom-aftalerne , er et vigtigt instrument til fornyelse og til at skabe en ny dynamik i partnerskabet med en s vigtig gruppe lande i syd p et tidspunkt , hvor der kan konstateres en betragtelig ustabilitet omkring forhandlingsprocedurerne p internationalt plan , sledes som det har vret tilfldet i forbindelse med den frste forhandlingsrunde i Seattle .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Nielson">
Jeg sporer en vis frustration i mange af indlggene under denne forhandling .
Jeg har aflagt en redegrelse p vegne af Kommissionen , som efter min mening giver gode baggrundsinformationer for diskussionen .
Vi vil fremskaffe mere detaljeret materiale , der direkte vedrrer alle kohrenssprgsml .
Det er ikke nogen ny diskussion .
I jeblikket arbejder vi med emnet i Kommissionen , og nr vi er frdige , vil jeg rapportere tilbage om resultatet , da mange har spurgt efter en kohrensrapport .
<P>
Jeg er ikke i tvivl om , at den stigende politiske opmrksomhed om disse problemer - noget som tydeligt er afspejlet i dagens forhandling - vil gre det lettere for Kommissionen og Generaldirektoratet for Udvikling at f kohrensen bragt lngere op p dagsordenen .
Det krver ogs , at der indfres flere nye mekanismer i Kommissionens system , herunder f.eks. oprettelse af en srlig intern arbejdsgruppe og en slags kohrensvagt i Kommissionen , sdan som nogle af Parlamentets politiske grupper har foreslet .
<P>
Jeg har lst - og jeg har hrt under forhandlingen - at kohrens bruges som en slags mirakelmiddel , der lser alle problemer .
Jeg finder det vigtigt at bevare det som en relativt veldefineret disciplin til at mindske uoverensstemmelser , hvor de virkelig findes , og det gr de .
Meget af dette relaterer til reelle interessekonflikter mellem de forskellige sektorer i de enkelte medlemsstater , sdan som det meget rligt er blevet sagt her i Parlamentet . Folk identificerer sig mere eller mindre med deres interessesfrer , og det er alt sammen helt legitimt .
Jeg vil imidlertid advare imod illusionen om , at inkohrens er produktet af en slags mekanisk mangel i systemet .
Den findes , men den udgr kun en beskeden del af det , vi her diskuterer .
Strstedelen af det har at gre med velkendte interesseforskelle mellem f.eks. knnene , og det er problemet .
<P>
Hr . Mulder nvnte , at ingen landmand vil starte en produktion , hvis prisen er for lav .
Det er sandt i vores del af verden , men vores partnere og stttemodtagere i Afrika har et lidt andet perspektiv .
De har ikke blot landbruget som erhverv , men som en overlevelsesmulighed , og det gr en forskel .
Landbrug , der kun tilfredsstiller egenbehovet , er ikke baseret p prisberegninger , men p hbet om regn i nste rstid .
Det glder ikke for alle landbrug i udviklingslandene , men vi skal gre en bedre indsats over for fattigdommen end hidtil .
Ud fra dette perspektiv er det meget relevant , hvad jeg siger .
<P>
Andre sprgsml har vret nvnt : husdyravl i Namibia , tomater og mlkepulver i Caribien .
Vi skal ikke vre alt for masochistiske .
Der er en grnse for , hvor nyttigt det er .
Kendetegnende for alle disse sager er , at de er blevet lst .
Interventionspriserne er reguleret , og problemerne med oksekd i Vestafrika og Namibia blev lst ved at reducere interventionssttten .
Det er reelle problemer , men de er alle blevet lst .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om kakao og chokolade : Jeg gentager , at de 5 % handler om at skabe et levegrundlag i nabolandene .
Der er tale om lokale ndder , der er lige s vigtige for de mennesker , der lever af at indsamle dem i Burkina Faso , som kokosndder er for landbrugerne i Ghana .
Det er ikke et tydeligt tilflde af inkohrens , men snarere et eksempel p konkurrence mellem leverandrer .
<P>
S er sagen om sukker i Caribien straks mere kompliceret .
I ordningen for oversiske lande og territorier udgr akkumuleringen af nogle af disse handelsaspekter et kompliceret problem , men det , vi her taler om , kan i hjere grad handle om at fremme nogle europiske virksomheders interesser end om at skabe indkomster i Caribien .
Det er under alle omstndigheder en sag , som vi arbejder med i jeblikket .
<P>
Jeg er engageret i et forsg p at skabe balance i alle disse sprgsml , og jeg vil nvne indgelsen af en handels- og samarbejdsaftale med Sydafrika .
I al beskedenhed vil jeg hvde , at det er noget , der dokumenterer Kommissionens vilje til at yde en ekstra indsats for at sikre kohrens mellem udviklingssamarbejde og handelsinteresser .
Vi har s sandelig gjort vores for at lse dette problem , og jeg hber oprigtigt , at der nu bliver en bld landing og en fredelig implementering i de kommende r .
<P>
Endelig vil jeg gerne endnu en gang takke for forhandlingen .
Vi vender tilbage med mere materiale om sprgsmlene , fordi disse problemer p en eller anden mde er kommet for at blive , simpelthen fordi udviklingssamarbejdet i bund og grund handler om at gre noget i verden , der ikke handler om at gavne traditionelt definerede handelsinteresser osv . Vi skal afstemme de forskellige fremgangsmder .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Nielson .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , andet afsnit , modtaget otte forslag til beslutning .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Nste mde om " Menneskerettigheder " i FN
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets redegrelse om Unionens prioriteringer for det nste mde i FN ' s Menneskerettighedskommission den 20. marts 2000 .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="PT" NAME="Amado">
Hr. formand , rede medlemmer , EU spillede som bekendt en aktiv rolle p det 55. mde i Menneskerettighedskommissionen i Genve i marts og april 1999 .
EU fremlagde resolutioner om situationen for menneskerettighederne i Iran , Irak , de israelske bosttelser , Burma Myanmar , Den Demokratiske Republik Congo og Sudan , og den forhandlede erklringer , som formandskabet skulle fremstte om Colombia og sttimor .
<P>
EU fremlagde for frste gang en resolution om ddsstraffen , en resolution , der fik en enorm succes , og EU ledte arbejdet med en resolution om brns rettigheder i et flles initiativ med en gruppe latinamerikanske lande .
Unionen vil spille en tilsvarende rolle p Menneskerettighedskommissionens 56. mde til marts og april i Genve .
Sledes som det blev vedtaget i Rdets menneskerettighedsgruppe den 9. februar 2000 , vil EU srlig fremlgge udkast til resolutioner om de israelske bosttelser , Iran , Irak , Sudan , Den Demokratiske Republik Congo og Burma Myanmar , et udkast til erklring fra formandskabet om Colombia og muligvis ogs om sttimor ligesom et udkast til erklring om situationen i flere lande .
<P>
EU vil fortstte diskussionerne om forberedelsen af Menneskerettighedskommissionens 56. mde p det nste mde i menneskerettighedsgruppen til marts .
Det vil navnlig blive diskuteret , om der skal fremlgges et resolutionsudkast om ddsstraffen .
Indtil nu er gruppen ikke net til enighed om den strategi , der skal tages i anvendelse i dette sprgsml og specielt med hensyn til formuleringen af det kompromis , der mske i sidste instans skal fremlgges som svar p eventuelle ndringsforslag i modsat retning , herunder henvisning til artikel 2 , punkt 7 , i FN ' s charter , der omtaler den nationale suvernitet .
Man har sgt at n frem til en forudgende enighed om en kompromistekst p baggrund af de vanskeligheder , der i 1999 opstod p mdet i FN ' s Generalforsamlings tredje komit , hvor der var afvigende holdninger hos EU ' s medlemsstater med hensyn til et ndringsforslag , der indeholdt en henvisning til artikel 2 , punkt 7 , i det resolutionsudkast om ddsstraffen , som EU stod bag .
<P>
P Menneskerettighedskommissionens 55. mde sidste r besluttede USA som bekendt p et meget sent tidspunkt at fremlgge et resolutionsudkast om Kina .
Dette resolutionsudkast blev afvrget gennem et kinesisk dagsordensforslag om ikkeindblanding .
EU stemte imod denne dagsorden .
EU ' s holdning i forhold til Kina i Menneskerettighedskommissionen blev bekrftet af Rdet ( almindelige anliggender ) den 21. marts 1999 : intet initiativ fra EU ' s side i forhold til Kina , ingen deltagelse i en resolution fra Kina , nej til dagsordensforslaget om ikkeindblanding .
Det er ikke sikkert , at EU ' s sammenhold havde kunnet opretholdes , hvis resolutionen var kommet til afstemning .
<P>
USA vil fremlgge et resolutionsudkast om Kina p Menneskerettighedskommissionens 56. mde og er i frd med at lgge pres p EU for at tilslutte sig dette udkast .
Denne omstndighed har medfrt kraftige reaktioner fra Kina , og de kinesiske myndigheder udfolder bestrbelser over for EU ' s lande og institutioner , for at de skal afholde sig fra at sttte USA ' s initiativ .
Dette initiativ er til diskussion i Unionen , men en snarlig afgrelse er ikke at forvente .
Det er i EU ' s interesse at holde alle alternativer bne s lnge som muligt , i alle tilflde indtil efter mdet den 25. februar 2000 i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina .
I lyset af de ndringer , der har fundet sted i Menneskerettighedskommissionens sammenstning , kan man regne med , at afstemningen om dagsordensforslaget om ikkeindblanding vil blive lukket .
<P>
Det er derfor ndvendigt , at landene i EU ogs i r bliver enige om den holdning , de skal indtage i forbindelse med den eventuelle omstemning om resolutionen .
Man skal i denne sammenhng bemrke , at EU regelmssigt modstter sig kinesiske nsker om , at menneskerettighedsdialogen automatisk skal udelukke fremlggelse af en resolution i Menneskerettighedskommissionen i Genve .
EU har det klare standpunkt , at selvom dialogen er et meget vrdifuldt redskab til at udveksle synspunkter og til at lre den anden parts synspunkter bedre at kende , br den ogs skabe konkrete resultater ude i marken , og at en resolution i Menneskerettighedskommissionen , nr disse resultater ikke foreligger , kan vre ndvendig , eventuelt sidelbende med at dialogen foregr .
EU giver ogs over for Kina regelmssigt udtryk for , at Menneskerettighedskommissionen er det rette sted at behandle menneskerettighedssprgsml , og at initiativet , uanset EU ' s beslutning om at tilslutte sig det eller ikke , i alle tilflde er rimeligt ud fra dette synspunkt .
<P>
Det nste mde i dialogen om menneskerettighederne finder sted den 25. februar i Lissabon , og det vil omfatte seminarer om juridiske sprgsml og kvinders rettigheder , og der vil vre deltagelse fra den akademiske verden og fra det civile samfund .
Det portugisiske formandskab vil afholde det nste seminar om menneskerettigheder i maj 2000 , og den kinesiske side har p den sidste runde i dialogen , i oktober 1999 , accepteret EU ' s forslag om teknisk bistand til ratifikationsproceduren for FN ' s internationale konvention om konomiske , sociale og kulturelle rettigheder og FN ' s internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder , som den kinesiske regering har underskrevet .
<P>
EU er i ved at diskutere nogle forhold , hvor det forventer , at Kina trffer konkrete foranstaltninger . Det er p grundlag af disse diskussioner , at formandskabet vil meddele de kinesiske myndigheder det budskab , at EU forventer , at Kina bekendtgr positive foranstaltninger p mdet den 25. februar .
Formandskabet vil ogs overrkke de kinesiske myndigheder en liste over enkeltsager , hvor det agter at give udtryk for sin bekymring .
Mdet i Beijing i oktober 1999 viste p den ene side , at de kinesiske myndigheder var parat til at gre indrmmelser , hvad angr selve dialogen , dennes restrukturering og diskussionen om strafferetlige regler ( ddsstraf , administrativ tilbageholdelse ) , men at de p den anden side ikke vil ndre holdning p s afgrende punkter som etpartistystemet og den territoriale integritet .
<P>
Diskussionen i EU om situationen i Kina i fortsttelse af dialogrunderne i 1999 har fet EU til at beslutte at give udtryk for sin bekymring med strre fasthed , hvad angr krnkelserne af menneskerettighederne i Kina og de manglende konkrete resultater af dialogen , selvom EU dog anerkender de positive skridt , som Kina har taget i international sammenhng .
EU har over for de kinesiske myndigheder ved flere lejligheder gentaget sin utilfredshed med dialogens resultater og har givet til kende , at EU forventede bedre resultater p visse mere flsomme omrder .
Det er blevet besluttet , at dialogen skal fortstte , men at den skal blive mere retningsbestemt og effektiv , og Kina har tilsluttet sig EU ' s forslag om at restrukturere dialog gennem bedre brug af eksperter og ved at knytte en tttere forbindelse til seminarerne .
<P>
Under det kommende mde i Menneskerettighedskommissionen vil det ogs blive diskuteret , hvorledes kommissionens egen virksomhed kan gribes mere rationelt an .
Der er nedsat en arbejdsgruppe til revision af kommissionens funktionsmde , og af dens grundige undersgelser fremgr det , at den mener , at de nuvrende mekanismer helt afgjort skal tilfres mere effektivitet og fasthed , isr p finansieringsfronten .
EU vil modstte sig ethvert illegitimt forsg p at benytte en omdefinering af Menneskerettighedskommissionens opgaver til at begrnse dens muligheder for at gribe ind ved at indskrnke dens virkefelt og dens konstante opmrksomhed omkring alt , hvad der har med menneskerettigheder i verden at gre .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil gerne takke formandskabet for dets forberedende arbejde inden Menneskerettighedskommissionens mde i Genve inden for emner ssom racisme , borgerlige og politiske rettigheder og retten til udvikling .
Som formandskabet sagde , s er der stadig meget at gre p trods af Parlamentets og mange ikkestatslige organisationers forstelige nske om , at Den Europiske Union skal fremstte sine synspunkter i god tid inden mdet i Genve .
Det er lettere sagt end gjort - vi diskuterer stadig nogle af de vanskeligste sprgsml .
Vi diskuterer f.eks. mange af sprgsmlene i Parlamentets beslutning , og det er endnu for tidligt at forudsige resultatet i alle tilflde .
<P>
Det er ikke overraskende , at forhandlingen er lang og vanskelig .
Det er ikke udtryk for et manglende nske om at forbedre menneskerettighederne , men for det sdvanlige nske om at benytte den rigtige fremgangsmde , s vi virkelig gr en forskel .
Jeg vil gerne afspejle denne bekymring ved at henvise til tre kontroversielle emner : ddsstraf , Cuba og Kina .
Jeg vil vre s uklog at lade et par personlige overvejelser snige sig ind i mine bemrkninger .
<P>
I jeblikket gennemgr vi mulighederne for at udarbejde en resolution om ddsstraf i Menneskerettighedskommissionen .
Det har altid vret et emne , der str mit hjerte nr , og jeg har altid vret imod ddsstraf .
Ansporet af Amnesty International og andre var en af mine frste beslutninger som guvernr for Hongkong at afskaffe ddsstraffen .
Vi ved , hvad der skete for nylig p FN ' s Generalforsamling .
Vi var ndt til at fastfryse vores resolution om ddsstraf med fare for at vedtage en resolution med helt uacceptable pstande om , at menneskerettigheder ikke er universelt gldende og gyldige .
<P>
Dagsordenen i New York er forskellig fra Genve .
Sidste rs forhandling i New York om suvernitet og humanitr intervention var s flsomt et emne , at det pvirkede alle andre emner .
Det pvirkede i hvert fald forhandlingen om ddsstraffens moratorium .
Forhandlingerne i Genve er imidlertid mere fokuseret p menneskerettighedssprgsmlet .
Derfor har vi mske en bedre chance for at gre fremskridt der .
<P>
S er der Cuba .
Jeg vil gerne behandle dette sprgsml direkte , fordi Europa med urette kritiseres for ikke at tage menneskerettighedssituationen i Cuba alvorlig nok .
Det bekymrer os meget , at den cubanske regering i det seneste r har indfrt yderligere begrnsninger i den offentlige frihed , f.eks. gennem ndringer i straffeloven og ddsstraffens anvendelsesomrde .
Vi er ogs bekymrede over den seneste tids stigning i antallet af politiske tilbageholdelser .
Vi overvger menneskerettighedssituationen gennem rapporter fra ikkestatslige organisationer og vores menneskerettighedsarbejdsgruppe p EU ' s ambassader i Havana .
Vi har regelmssigt fremlagt vores kritik for de cubanske myndigheder , og Europa-Parlamentet har gjort det samme .
Men jeg tror ikke , at den bedste fremgangsmde er en isolation af Cuba .
Vi nsker et retfrdigt og bent samfund i Cuba , et Cuba , der respekterer markedsprincipperne , kontrakters ukrnkelighed og retsreglerne .
Vi nsker at fremme en overgangsproces til demokrati samt respekt for menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
Jeg har prcist de samme synspunkter vedrrende mit tredje emne , nemlig Kina .
Jeg nsker , at EU engagerer sig i Kina .
Det vil vre snversynet , selvudslettende og fornrmende over for mere end en femtedel af menneskeheden at nske noget som helst andet .
Jeg ser ogs gerne , at Kina gennemgr fredelige ndringer og bliver et frit pluralistisk samfund , der ikke anholder demokratiske aktivister eller religise tilhngere .
<P>
Hvad skal vi s gre ?
Vi skal naturligvis have en stor samhandel med Kina og hbe , at vi kan byde Kina velkommen i Verdenshandelsorganisationen p rimelige betingelser .
Det er forkert at tale om en Verdenshandelsorganisation , der ikke omfatter Kina - eller Rusland for den sags skyld .
Men jeg har aldrig vret tilhnger af , at vores blomstrende konomiske forhold til Kina - hvilket f.eks. kommer til udtryk gennem Kinas overskud p 25 milliarder euro i forhold til Den Europiske Union - skal lukke munden p os , nr det handler om menneskerettighedssituationen i Kina .
For mig er det ikke et sprgsml om , hvorvidt vi skal engagere os i menneskerettighedssituationen i Kina - det har vi en pligt til og en legitim interesse i - men om , hvordan vi bedst gr det .
<P>
Hvordan skal vi forholde os til en Genve-resolution i r ?
Som formandskabet har bemrket , overvejer Unionen som helhed sin holdning .
Men jeg vil p det kraftigste henstille til , at medlemsstaterne alvorligt overvejer en rkke faktorer .
For det frste , mens nogen tvivler p , om en Genve-resolution gr en forskel , s mener flere fremtrdende kinesiske fortalere for demokratiet , at det er et vrdifuldt trk , ikke mindst p grund af det signal det sender til den kinesiske befolkning .
Det fortjener nrmere overvejelser .
<P>
For det andet nsker vi alle at tage behrig hensyn til de seneste mneders begivenheder i Kina , f.eks. de hrde domme , der er afsagt over demokratiets fortalere , aktuelle tilbageholdelser og afstraffelser af medlemmer af kristne kirker samt anholdelser og strafidmmelser af medlemmer af Falun Gong-bevgelsen .
De kinesiske ledere er ikke i tvivl om vores holdning til disse sprgsml samt til udviklingen i Tibet .
Vi har givet klart udtryk for vores synspunkter .
Vi ved alle , at mange kinesere har haft en reel langsigtet forbedring af deres konomiske muligheder og deres sociale og konomiske friheder , men der er ogs en bagside af medaljen .
Modstanderne af en resolution siger , at vi nu i det mindste har en dialog om menneskerettigheder med Kina .
Det er sandt , og det har en vis potentiel vrdi , men jeg m sige - og det har jeg og formandskabet sagt til mange kinesiske tjenestemnd - at der langt fra har vret det nskede indhold i vores dialog .
Dialogen har selvflgelig sat os i stand til at identificere og gennemfre EU-samarbejdsprogrammer om menneskerettigheder og juridiske anliggender .
Det er meget gldeligt , og jeg tror ogs , at vores landsbyledelsesprogram vil vre medvirkende til at fremme demokratiet p grsrodsniveau .
Det vil naturligvis altid vre en langsigtet proces at behandle komplicerede emner som menneskerettighedssprgsmlet , men jeg ville nske , at jeg kunne pege p mere reelle fordele .
<P>
Den nste dialog i Lissabon den 25. februar bliver en vigtig test .
Den vil vise , om dialogen giver resultater eller ej .
Hvad nsker vi at se som indledende foranstaltninger ?
Vi ser f.eks. gerne , at Kina ud over at underskrive FN ' s konventioner om borgerlige , politiske , sociale og kulturelle rettigheder ogs ratificerer dem .
Jeg ville nske , at noget sdant var nrt forestende .
<P>
Hvor str vi s i r ?
Jeg gentager , at medlemsstaterne skal beslutte sig .
Jeg hber primrt , at Europa vil vedtage og fastholde en flles holdning , at vi ikke vil tillade , at noget bliver pillet ud , at vores holdning ikke bliver baseret p selvbedrag eller forstillelse , men at det bliver en fornuftig flles holdning .
<P>
Jeg ved , at nogen vil sige , at vores bekymring over menneskerettighedssituationen m kunne komme bedre til udtryk end gennem resolutionsforslag .
Men hvis det er sandt , s skal vi i det mindste vre mere opfindsomme og rlige over for os selv .
Hvis vi skal basere vores holdning p menneskerettighedsdialogen , s skal vi kunne overbevise Dem , de ikkestatslige organisationer og den brede offentlighed om , at det faktisk frer til noget .
Efter min mening er det udfordringen i de nste par uger .
Det glder mig meget , at Parlamentet bekymrer sig om menneskerettighedssituationen rundt omkring i verden og specielt i Kina .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Patten .
<P>
Vi afbryder her forhandlingen om den flles redegrelse om det nste mde om " Menneskerettigheder " for at g over til afstemning .
<CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Jeg er glad for at kunne byde delegationen fra Lovgivningsrdet i Hongkong velkommen i Parlamentet .
<P>
( Kraftigt bifald )
<CHAPTER ID=5>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Nielson">
Som fru Wallstrm forklarede under grsdagens forhandling , kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 7 , 8 , 9 , 10 , 11 og 13 .
Kommissionen kan i princippet ogs acceptere ndringsforslag 4 .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 3 , 5 , 6 , 12 , 14 , 18 og 16 .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0023 / 2000 ) af Bge for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 91 / 68 / EF for s vidt angr scrapie ( KOM ( 1998 ) 623 - C4-0026 / 1999 - 1998 / 0324 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Henstilling ( A5-0008 / 2000 ) af Cederschild for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Rdets afgrelse om godkendelse p Det Europiske Fllesskabs vegne af WIPO-traktaten om ophavsret og WIPO-traktaten om udvende kunstnere og fonogrammer ( 11221 / 1999 - KOM ( 1998 ) 249 - C5-0222 / 1999 - 1998 / 0141 ( AVC ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0015 / 2000 ) af Graefe zu Baringdorf for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 70 / 524 / EF om tilstningsstoffer til foderstoffer ( KOM ( 1999 ) 388 - C5-0134 / 1999 - 1999 / 0168 ( CNS ) )
<P>
Inden den endelige afstemning
<SPEAKER ID=42 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , kre kolleger , efter denne afstemning vil jeg gerne sprge den ansvarlige kommissr , hr . Byrne , om han efter at have set , hvor stor tilslutningen i Europa-Parlamentet er , nu er parat til at godkende ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Byrne">
Jeg m desvrre sige , at jeg finder mine gennemtnkte udtalelser i gr korrekte .
Den omfattende fremgangsmde , som Kommissionen agter at benytte i dette sprgsml , vil snarest muligt blive fremlagt i henhold til artikel 152 , iflge hvilken Parlamentet har en medbestemmende funktion .
Det er den rette mde at behandle sagen p .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , i henhold til artikel 69 , stk . 2 , anmoder jeg om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
Begrundelsen er , at der her er tale om en indbyrdes tilnrmelse af nogle bestemmelser , som Kommissionen har foreslet .
Vi har accepteret det , men har foreslet en yderligere tilnrmelse af bestemmelser , der vedrrer dette direktiv , isr godkendelsen af en tekst - som Kommissionen har godkendt som helhed - om anvendelse og mrkning af genetisk modificerede organismer .
<P>
Vi mener , at det hrer hjemme i denne tilnrmelse p dette tidspunkt , men Kommissionen godkender det ikke .
Jeg mener , at vi m gre brug af artikel 69 , stk . 2 , og forsge at f Kommissionen i tale , og derfor vil jeg gerne anmode mine kolleger om at give deres tilslutning til , at betnkningen henvises til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0034 / 2000 ) af Stenzel for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne om retningslinjer for EF-initiativprogrammer ( CIP ) , for hvilke medlemsstaterne opfordres til at indsende sttteansgninger i forbindelse med Equal-initiativet ( KOM ( 1999 ) 476 - C5-0260 / 1999 - 1999 / 2186 ( COS ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , lad mig sige offentligt til fru Stenzel som medlem af bestyrelsen for VP , at mange parlamentsmedlemmer er oprrte over , at De har dannet koalition med Haider , og at vi fordmmer det her !
<P>
( Bifald fra venstre , tilrb fra hjre )
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
rede hr . Cohn-Bendit , rede parlamentsmedlemmer , jeg mener ikke , at Europa-Parlamentet er det rette sted at gribe s massivt ind i et lands indenrigspolitik , som De gr !
<P>
Jeg taler p vegne af mit parti , der var fortaler for , at strig tiltrdte og har tiltrdt Den Europiske Union .
Vi er som politisk kraft garantien for , at strig fortsat bekender sig til de europiske vrdier .
Jeg ngter af lade mig trnge op i en krog af indenrigs- og partipolitiske grunde !
Det er ikke i overensstemmelse med fakta , men ren polemik !
Jeg forkaster det resolut !
<P>
( Kraftigt , vedvarende bifald fra midten og fra hjre , protest fra venstre )
<CHAPTER ID=6>
Velkomstord
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Dette er mske et passende tidspunkt at byde en delegation p fire reprsentanter fra det marokkanske parlament under ledelse af Brahim Rachidi , der er nstformand for reprsentanternes hus , velkommen i den officielle loge .
<P>
Vi er berede over denne delegations besg , der finder sted , kort inden associeringsaftalen mellem Marokko og Den Europiske Union trder i kraft den 1. marts 2000 .
<P>
Ved denne historiske lejlighed glder vi os over udviklingen i vores forhold og udsigterne til at knytte tttere bnd mellem de to parlamenter .
<P>
Det er i denne nd , at Delegationen for Forbindelserne med Maghreb-landene besger Marokko den 20.-22. marts .
<P>
Jeg hber , at delegationen fr et behageligt ophold i Strasbourg .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , jeg vil blot benytte mig af , at De hilser en delegation velkommen og gre Dem opmrksom p , at vi ligeledes i dag har fornjelsen af at modtage lederne af den strigske antiracistiske forening , som gr os den re at besge Europa-Parlamentet .
<P>
<P>
( Mdet udsat kl . 11.50 af hensyn til et hjtideligt mde i anledning af prsidenten for Den Tjekkiske Republik Vclav Havels besg og genoptaget kl .
12.50 ) <CHAPTER ID=7>
AFSTEMNING ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemning om betnkning af Stenzel om Equal-initiativet ( A5-0034 / 2000 ) .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling :
<P>
( A5-0027 / 2000 ) af Lienemann for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om fastlggelse af en ramme for Fllesskabets vandpolitiske foranstaltninger ( 9085 / 3 / 1999 - C5-0209 / 1999 - 1997 / 0067 ( COD ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Nielson">
Hvad angr Kommissionens holdning til Parlamentets ndringsforslag , vil jeg gerne bekrfte , hvad min kollega sagde under forhandlingen her i Parlamentet tirsdag den 15. februar .
<P>
Kommissionen kan fuldt ud acceptere ndringsforslag 6 , 16 , 21 , 28 , 31 , 33 , 34 , 44 , 45 , 46 , 48 , 52 , 53 , 65 , 67 , 68 , 75 , 76 , 78 , 80 , 84 , 85 , 88 og 102 .
Kommissionen kan delvis acceptere ndringsforslag 8 , 18 , 27 , 29 , 42 , 43 , 47 , 54 , 60 , 62 , 93 , 94 , 104 og 105 .
<P>
Kommissionen kan i princippet acceptere ndringsforslag 2 , 3 , 5 , 7 , 10 , 12 , 14 , 17 , 20 , 22 , 24 , 25 , 26 , 30 , 32 , 35 , 36 , 37 , 38 , 50 , 55 , 56 , 57 , 58 , 63 , 69 , 73 , 79 , 86 , 89 , 96 , 99 , 106 og 108 .
<P>
Men Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 1 , 4 , 9 , 11 , 13 , 15 , 19 , 23 , 39 , 40 , 41 , 49 , 51 , 59 , 61 , 64 , 66 , 70 , 71 , 72 , 74 , 77 , 83 , 87 , 90 , 91 , 92 , 95 , 97 , 98 , 81 ( rev .
) , 100 , 101 , 103 og 107 .
<P>
Tak for Deres opmrksomhed .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0033 / 2000 ) af Andersson for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen - En samordnet strategi til modernisering af den sociale beskyttelse ( KOM ( 1999 ) 347 - C5-0253 / 1999 - 1999 / 2182 ( COS ) )
<P>
( Forslaget vedtoges ) Formanden .
Afstemningen er afsluttet .
<P>
STEMMEFORKLARINGER- Betnkning af Lienemann ( A5-0014 / 2000 )
<SPEAKER ID=51 NAME="Caudron">
Jeg glder mig over kvaliteten af og ambitionerne i denne betnkning om Life .
Jeg minder kort om , at Life er et finansielt instrument til fordel for miljpolitikkerne i Den Europiske Union og i tredjelandene , hvad enten det drejer sig om vores nabolande i Middelhavsomrdet , sterslandene eller ansgerlandene .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har fremsat adskillige ndringsforslag , som for strstedelens vedkommende er indeholdt i Rdets flles holdning .
<P>
Med hensyn til tredje etape af Life ( 2000-2004 ) opdeles dette instrument i tre emneomrder , der kaldes Life-Natur ( 47 % af ressourcerne ) , Life-Milj ( 47 % ) og Life-Tredjelande ( 6 % ) .
De vsentligste ndringer er efter min mening :
<P>
Lifes bidrag til en bredygtig udvikling i Fllesskabet samt til udviklingen af fllesskabspolitikken inden for miljomrdet navnlig med hensyn til medtagelsen af miljet i de andre politikker og gennemfrelse og ajourfring af miljlovgivningen .
<P>
En forbedret effektivitet , gennemsigtighed og metode i forbindelse med procedurerne til ivrksttelse af Life , procedurer til information og offentliggrelse og samarbejdsprocedurer mellem modtagerne .
<P>
Lifes ml er frst og fremmest at sigte mod en bredygtig udvikling af byerne i tt tilknytning til pilotprojekter i medfr af Urban-initiativet , som jeg i vrigt har haft lejlighed til at tale om .
<P>
De understttede projekters medvirken til de sociokonomiske aktiviteters bredygtighed og sledes til at skabe arbejdspladser .
<P>
Jeg mener , at det er vsentligt , at Life fortsat er ben for deltagelse af ansgerlandene fra Central- og steuropa .
De andre ansgerlande ( f.eks. Cypern , Tyrkiet og Malta ) vil ligeledes kunne deltage i Life , nr der er indget aftaler med disse lande , der muliggr en deltagelse .
<P>
Det kritiske punkt med hensyn til forhandlingerne med Rdet er selvflgelig stadig strrelsen p den finansielle ramme , der er fastsat for tredje etape af Life-programmet ( 2000-2004 ) .
Kommissionens forslag , der stttes af Rdet , er p 613 millioner euro , mens Miljudvalget vurderer , at budgettet burde vre p 850 millioner euro .
Jeg sttter ordfrerens beslutsomhed .
Sledes er det finansielle bidrag ikke blevet ndret siden programmets oprettelse , heller ikke da vi blev 15 medlemsstater som flge af EF ' s udvidelse .
Hvis betnkningen vedtages i Parlamentet , vil der blive indledt en forligsprocedure i medfr af proceduren med flles beslutningstagning for at lse sprgsmlet om strrelsen p de bevillinger , der er fastsat i programmet .
Denne form for procedure er almindelig praksis , eftersom programmerne eller de lovgivningsmssige foranstaltninger alt for ofte har budgetrammer , der er ikke passer til ambitionerne !
<P>
Betnkning af Bge ( A5-0023 / 2000 )
<SPEAKER ID=52 NAME="Caudron">
Som medlem af Europa-Parlamentet og isr som borger og forbruger glder jeg mig over forslaget fra Kommissionen , der er endnu et skridt i retning af en bedre fdevaresikkerhed i Den Europiske Union .
<P>
Dette forslag har to betydninger . P den ene side drejer det sig om en ndring af Rdets direktiv af 1991 om dyresundhedsmssige betingelser for samhandlen med fr og geder inden for Fllesskabet ved at ophve de bestemmelser , der vedrrer scrapie , og p den anden side om at udarbejde en ny forordning , der faststter regler til forebyggelse og bekmpelse af visse overfrbare spongise encephalopatier ( TSE ) eller sygdomme som BSE , der rammer fr og andre racer .
<P>
Det interessante ved denne nye lovgivning er , at man skaber et specifikt retsgrundlag for bekmpelsen af scrapie .
Jeg er s meget desto mere glad , fordi der er tale om et af vores vigtigste krav , der fremgr af vores betnkning om opflgning p kogalskabskrisen .
<P>
Det forekommer mig i vrigt tvingende ndvendigt - med hensyn til sammenhng - at medtage den eksisterende lovgivning om scrapie , der er begrnset til handel med fr og geder , i en samlet bestemmelse , der indeholder alle de nye bestemmelser om TSE , og som berrer alle dyr i hele Unionen , bestemmelser , der skal forebygge med hensyn til forbruget af levnedsmidler eller fdevarer til dyr .
<P>
Jeg hilser ligeledes denne bestemmelse velkommen , fordi der stadig eksisterer tvivl med hensyn til scrapie .
Visse videnskabelige teorier underbygger , at scrapie skulle kunne udvikles til BSE hos kvg og sledes vre rsagen til kogalskabsepidemien .
Selvom Europa-Parlamentets og Rdets forslag til forordning om forebyggelse og bekmpelse af visse TSE-sygdomme skal prciseres og styrkes , navnlig hvad angr sporing og bekmpelse af scrapie , er den en betydelig forbedring .
Det er en sikkerhed for de europiske borgere , der flere gange har givet udtryk for deres usikkerhed over for den europiske fdevarepolitik .
<P>
Deres bekymringer , som Europa-Parlamentet har beskftiget sig med , er blevet hrt .
Debatten om forsigtighedsprincippet , sporbarhed , ansvar og om gennemsigtighed har fet Kommissionen til at udarbejde en hvidbog om fdevaresikkerhed .
Af denne hvidbog fremgr flere overvejelser , og navnlig foresls nedsttelsen af en uafhngig fdevaremyndighed . Alt dette er et resultat af en europisk strategi med henblik p at genvinde forbrugerens tillid .
Det er op til os - de europiske ansvarlige - at vise , at det indre marked og varernes frie bevgelighed kan forenes med fdevaresikkerhed !
<P>
Betnkning af Cederschild ( A5-0008 / 2000 )
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ja til dette forslag om en omstrukturering af lovgivningen om ophavsret , da dette efter min mening er et af de vigtigste omrder , Parlamentet udver sin virksomhed p .
<P>

Jeg er af den opfattelse , at ndens frembringelser er meget vigtigere end konstruktioner og hndgribelige frembringelser , som vi netop kan se og rre ved , mens ndsarbejde og videnskab - selvom det ikke er til at tage og fle p - frer til nogle meget vigtige resultater , vi som Europisk Fllesskab burde sttte meget mere aktivt , ikke blot gennem patentbeskyttelsen , men ved at give fordele og sttte til videnskabsmndene og til dem , der drager nytte af den lrdom , de har fet , og bestrber sig p at give de kommende generationer noget , som er meget vigtigere end det , vi fik fr i tiden .
<SPEAKER ID=54 NAME="Bonde, Okking og Sandbk">
. Vi er principielt modstandere af , at Det Europiske Fllesskab indgr traktater om ophavsret p medlemsstaternes vegne .
Dog bemrker vi os , at der er tale om flles kompetence mellem medlemsstaterne og Fllesskabet , og samtidig vurderer vi , at WIPO-traktaterne er et vsentligt fremskridt i retning af at sikre distributrer og udvende kunstneres rettigheder .
Vi stemmer derfor for henstillingen .
<SPEAKER ID=55 NAME="Schrder, Ilka">
Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance har undladt at stemme i denne sag , fordi kommissr Bolkestein ikke svarede p mine sprgsml om EU ' s tiltrdelse af WIPO-aftalerne i plenardebatten dagen fr .
<P>
Det er ikke afklaret institutionelt , hvilken rolle Europa-Parlamentet skal spille ved videreudviklingen af WIPO-aftalerne .
Desuden tegner der sig en tendens til , at der hyppigere og hyppigere udvirkes en ren EU-kompetence i forbindelse med internationale kompetencer .
Men hvis det s ikke fremgr tydeligt , hvorvidt Europa-Parlamentet kan deltage i beslutningsprocesserne , stilles der sprgsmlstegn ved legitimationen .
Endvidere er begrebet forfatter ikke defineret i aftalerne .
Heller ikke her har Kommissionen svaret p , ud fra hvilken definition den nsker at handle , eller om den nsker at bilgge forventede konflikter ved , at den presser sin juridiske definition ned over andre .
Et af de mest prekre punkter er den offentlige interesse - frer gennemfrelsen og anvendelsen af WIPO til privatisering af uddannelser ?
<P>
Og endelig skal sprgsmlet om forholdet mellem TRIP og WIPO afklares - ogs her har Kommissionen blot tiet som " svar " .
<P>
Nr der ikke bidrages med noget ved en anmeldt parlamentsdebat med henblik p afklaring og stillingtagen , m vi i det mindste undlade at stemme !
<P>
Betnkning af Graefe zu Baringdorf ( A5-0015 / 2000 )
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Der er stor opmrksomhed omkring fdevaresikkerhed siden kogalskabs- og dioxinskandalerne .
Der er stadig stor usikkerned om , hvilke virkninger de genetisk modificerede organismer har for miljet og menneskers og dyrs sundhed .
Derfor m forsigtighedsprincippet rde , hvor der ikke er videnskabelig sikkerhed .
<P>
Brugen af bioteknologi skal gres til genstand for en mere dybtgende undersgelse og ikke straks " pakkes " til salg til gavn for nogle multinationale firmaers profit .
Det er profithunger , der har skabt de nuvrende kriser med hensyn til fdevaresikkerheden .
<P>
Ordfreren placerer sig i denne sammenhng i sprgsmlet om retsgrundlaget for anvendelse af genetisk modificerede organismer i foderstoffer , nr han fastslr , at dette " kun m tillades , hvis det er uden risiko for menneskets sundhed og for miljet " .
Derudover mener han , at " genetisk modificerede tilstningsstoffer skal vre klart kendetegnet som sdanne ved enhver mrkning eller i ethvert offentligt eller andet flgedokument " .
Dette vil tillade strre kontrol og eftersporing af disse tilstningsstoffer og sikre valgfrihed for forbrugeren .
<P>
Efter Montreal-aftalen om genetisk modificerede organismer mener jeg , at det er positivt , at ordfreren har taget denne problematik med i sin betnkning , og jeg har derfor stemt for den .
<P>
Betnkning af Stenzel ( A5-0034 / 2000 )
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil gerne ganske kortfattet afgive en stemmeforklaring p PPE-gruppens vegne om Equal-betnkningen .
Vi har fulgt en stemmeliste , som var njagtig magen til den , som vi i forvejen havde aftalt med Den Socialdemokratiske Gruppe .
Den Socialdemokratiske Gruppe tog den op til fornyet overvejelse , og derved er betnkningen nu mindre tydelig , end den ellers ville have vret .
Det var for os en grund til hverken at stemme for eller imod .
Vi vil srge for , at Equal-betnkningen , som er meget vigtig bde for flygtninge og for ldre , handicappede og kvinder , frdigbehandles p sdvanlig mde .
Det er rgerligt , at proceduren har frt til , at dette fr en s negativ opmrksomhed her p dette plenarmde .
Jeg er overbevist om , at ordfrerens nationalitet har spillet en vis rolle , hvilket ikke burde have vret tilfldet her i Parlamentet .
Det er egentlig i strid med de europiske vrdier og i hvert fald med de parlamentariske vrdier , som der s ofte tales om her i Parlamentet .
Det var disse overvejelser , der frte til , at vi hverken stemte for eller imod ved afstemningen om denne betnkning .
Vi nsker , at Equal gennemfres .
Vi er for langt de flestes vedkommende enige deri , men vi beklager proceduren og navnlig den billige misbrug , som nogle grupper har gjort af denne procedure .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , ogs som pensionistpartiets reprsentant i Europa-Parlamentet undlod jeg at stemme om Equal-initiativet , for selvom det i hjere grad end tidligere sttter de projekter , der tager sigte p at bekmpe aldersdiskrimination , er det ikke tilstrkkeligt effektivt og konkret i den retning .
<P>
Der var ogs en anden grund til , at jeg undlod at stemme , nemlig at jeblikket efter min mening er kommet til , at EU-institutionerne holder op med forsgene og med at prve at finde nogle gode fremgangsmder for det , vi skal gre , og i stedet begynder at give de europiske borgere nogle konkrete informationer om , hvordan Europa nsker , at Europa skal se ud .
Vi skal trffe nogle konkrete foranstaltninger og g fra teori til praksis .
<SPEAKER ID=59 NAME="Bonde, Krarup, Okking og Sandbk">
. Vi har stemt for betnkningen om meddelelsen fra Kommissionen om retningslinjerne for EU-initiativprogrammer ( CIP ) .
Grundlggende er vi imod denne type programmer og strukturfondene , men da afstemningen alene omhandler , hvorledes - og ikke hvorvidt - disse ressourcer skal anvendes , har vi alene forholdt os hertil .
Vi mener , at sikring af lige muligheder for de i betnkningen omtalte grupper er vigtig .
<SPEAKER ID=60 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har ikke stemt imod denne betnkning , fordi den fremkommer med principper , der overordnet er gode . F.eks. det ndvendige i at bekmpe racismen p arbejdspladserne og i at reducere de forskelle , der er mellem knnene p arbejdsmarkedet .
Men vi har heller ikke stemt for , fordi alle disse punkter fortsat er alt for vage , for ikke at sige fromme nsker .
<P>
Desuden er der i forhold til den oprindelige tekst sket en forringelse af betnkningen i afsnittet om hjlpe- og uddannelsesprojekter for flygtninge , eftersom det understreges , at der ikke er tale om flygtninge i almindelighed , men kun om " flygtninge efter Genve-konventionen " .
Denne restriktion er uacceptabel , da der over hele Europa findes flygtninge , der befinder sig i tragiske situationer uden beskyttelse , og som er tvunget til at arbejde illegalt og til at gemme sig , mens regeringer og politi i stater , der pstr , at de er demokratiske , driver jagt p dem .
<P>
Den frste foranstaltning , der skal ske p dette omrde , er at give disse illegale flygtninge legale midler til at fre en hderlig tilvrelse og til at kunne arbejde , s de ikke anses som kastelse , bliver ofre for skrupellse arbejdsgivere , kastet rundt af lovgivningen og udsat for politichikane , men vrst af alt skal leve i konstant frygt for at blive udvist .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg stemte for betnkning af Stenzel om Equal-initiativet , da jeg finder det vigtigt at fortstte det arbejde , der startede under de tidligere kapitler Now , Horizon , Youthstart og Integra under initiativerne Adapt og Employment .
Vi skal bygge videre p erfaringerne fra disse aktioner .
<P>
Equal str for " lighed " .
Det skal viderefres .
Jeg glder mig over forslaget om at fremme nye mder til bekmpelse af diskrimination og alle former for uligheder p arbejdsmarkedet .
Jeg gr ogs ind for nsket om at skrotte et forldet format og bringe parterne sammen i bestrbelserne p at finde nye mder at bekmpe arbejdslsheden p .
Der skal vre en vis fleksibilitet .
<P>
Jeg beklager meget , at der kun er begrnsede midler til rdighed for dette initiativ .
I den seneste programmeringsperiode var 9 % af strukturfondsmidlerne til rdighed for fllesskabsinitiativer .
Tallet er nu nede p 5,35 % .
Det betyder , at midlerne skal udnyttes optimalt , og at oplysninger om vellykkede partnerskaber skal spredes hurtigt og grundigt .
<P>
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender vedtog flere af mine ndringsforslag , f.eks. om startkapital og om udnyttelse af nye jobskabelsesmuligheder i byomrder og landdistrikter , og lyttede til min kritik af erhvervslivets manglende deltagelse under de tidligere initiativer .
Det betd ofte , at gode projekter ikke frte til reelle jobmuligheder .
De positive erfaringer fra sm initiativtageres innovative aktioner blev bragt i fare p grund af deres afstand fra den politiske proces .
Jeg understregede ogs behovet for forebyggende foranstaltninger .
<P>
Der skal ogs vre fokus p deltagelse af arbejdsmarkedets parter .
Der skal vre en vis fleksibilitet , og den administrative byrde skal mindskes .
Der skal ogs vre fleksibilitet for lande med sm budgetter .
<P>
Sknt der er nogle aspekter af betnkningen , som jeg mener kunne hndteres bedre , mener jeg generelt set , at betnkningen reprsenterer en fleksibel og fornuftig fremgangsmde , der fortjener sttte .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Kommissionen nsker , at EF-initiativprogrammet Equal skal erstatte initiativprogrammerne Employment og Adapt og forskellige delprogrammer p disse omrder - Now ( fremme af lige muligheder for kvinder ) , Horizon ( for handicappede ) , Youthstart ( for unge uden formelle kvalifikationer ) og Integra ( for mennesker udsat for udelukkelse fra arbejdsmarkedet ) - med den forvrrende omstndighed , at der sker en betragtelig nedsttelse af de dertil knyttede bevillinger .
<P>
Det vil sledes vre gennem dette initiativ , at Kommissionen vil udvikle det , som den mener er nye metoder til bekmpelse af forskelsbehandling og alle slags uligheder p arbejdsmarkedet p grundlag af de beskftigelsespolitiske retningslinjers fire sjler .
Det er meget for s beskedne midler .
<P>
Hvis Kommissionen nsker , at denne nye metodologi skal have chancer for at f succes , skulle den have stillet et forslag , der var mindre komplekst og mere simpelt og direkte , med ngo-deltagelse lige fra begyndelsen , s partnerskaberne kan udvikles p en afbalanceret mde .
Det har den ikke gjort .
Lad os hbe , at den i det mindste tager de forhold op til overvejelse , som vi har ppeget .
<SPEAKER ID=63 NAME="Montfort">
Heldigvis fortstter Europa-Parlamentet sine initiativer med hensyn til bekmpelse af diskrimination og forskelsbehandling , og de fire omrder , der omtales i Equal-programmet - muligheden for integration p arbejdsmarkedet , det frie initiativ , evnen til at tilpasse sig og lige muligheder for mnd og kvinder - forekommer ret relevante .
<P>
Men i nrvrende betnkning , der sandsynligvis er baseret p gode intentioner , gives der hist og her udtryk for en opfattelse , der forekommer mig strkt risikabel , og som gr i retning af at udviske begreberne statsborgerskab og lovlighed og at skabe fllesskabsretten , som Fllesskabets overvejelser baseres p , ud fra en mangfoldighed af undtagelser .
<P>
S selvom man kun kan g ind for beslutningen om at vedtage srlige forholdsregler med henblik p at fjerne enhver form for forskelsbehandling p arbejdsmarkedet , der kan ramme asylansgere , der allerede pr. definition er hrdt ramt af skbnen , m man dog stadig bevare en lovmssig anskuelse p dette emne . Eller med andre ord : Mens der er god grund til at komme asylansgere , hvis status er behrigt anerkendt , og som befinder sig i en lovlig situation , til hjlp , forholder det sig anderledes med de mange andre kategorier , der er nvnt i betnkningen - asylansgere , hvis sag er under behandling , asylansgere , der har midlertidig beskyttelse , asylansgere , der er afvist og truet af udvisning - for hvem betnkningen faststter den samme hjlp .
Men en udvidelse af hjlpeforanstaltningerne i betnkningen - det er en hrfin balance - kan blive skbnesvanger .
Asylansgere , naturligvis , men ogs asylansgere , hvis sag er under behandling , og som har midlertidig asyl , og endelig afviste asylansgere , som er truet af udvisning , skal iflge betnkningen kunne drage fordel af denne rkke foranstaltninger , sknt denne type asylansgere i det mindste med hensyn til sidstnvnte - for er en afvist asylansger , som er truet af udvisning , ikke en illegal flygtning - burde udelukkes fra integrationspolitikken i et Fllesskab , der ikke anser deres tilstedevrelse som lovlig .
<P>
Et sdant signal er , bevist eller ubevidst , en kmpe opfordring til en immigration , hvor den blotte anmodning om flygtningestatus , hvad enten den imdekommes eller ej , vil vre nok til at udlse en bred vifte af hjlpeforanstaltninger , der skal fre til varig integration p arbejdsmarkedet i omgivelser med mangel p arbejdspladser , og hvor den lovlige befolkning , svel udlndingene som den oprindelige befolkning , vil komme til at st over for et stort arbejdslshedsproblem .
<P>
Derfor og p trods af dens overordnede retningslinjer , som vi kun kan tilslutte os , vil jeg ikke stemme for en betnkning , der indeholder spiren til et nyt angreb mod statsborgerskabet og den republikanske lovmssighed , som jeg er srligt knyttet til .
<P>
Betnkning af Lieneman ( A5-0027 / 2000 )
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , nogle af os husker sikkert den populre film " Cocoon " , hvor ldre mennesker , der drak en srlig slags vand , blev unge igen .
<P>
Efter min mening er det sledes yderst vigtigt at vre s opmrksom som muligt p det vand , vi alle drikker , og at flge og vedtage de forslag , der har at gre hermed .
<P>
Jeg stemte derfor ja til dette forslag , men jeg vil ogs gerne understrege , at jeg hber , man ikke mindst vil srge for , at renhedsgraden af det vand , der ledes ind i vores hjem , bliver s hj som muligt .
<P>
Jeg kan nemlig se , at der i det godkendte forslag ikke er taget hjde for en sttte til dem , der renser vandet hjemme hos sig selv , men jeg regner med , at der bliver rdet bod p dette fremover .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Selvom der er sket en vis forbedring af det oprindelige forslag til et direktiv om vandpolitik , efter at nogle af Europa-Parlamentets forslag er blevet indarbejdet i Rdets flles holdning , er direktivet stadig problematisk .
<P>
Flgende punkter er isr vigtige :
<P>
de nye vandkvalitetsindikatorer skal vre obligatoriske ;
<P>
grundvandet skal beskyttes mod forurening ;
<P>
der skal vre bestemmelser om rensning af forurenet grundvand ;
<P>
det er ndvendigt med et forbud mod udledning af de ca . 400 farlige stoffer i vand , selvom der i dag faktisk ikke er nogen som helst kontrol af disse ;
<P>
der br straks indfres et system til bestemmelse af forurenende stoffer i vand ;
<P>
prisen for vandforsyning br ogs omfatte miljudgifterne forbundet med forsyningen ;
<P>
selvom udgifterne til vandforsyning generelt br vre indregnet i prisen , br der vre srlige undtagelser for omrder med varig og lngerevarende trke kombineret med omrdernes sociokonomiske situation ( f.eks. fattige omrder eller srlige socialgrupper ) ;
<P>
Det er ndvendigt med en kortere tidsplan for direktivets ikrafttrdelse .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
) , skriftlig . ( ES ) Med undtagelse af ndringsforslag 76 , hvor der opstod en fejltagelse , eftersom jeg havde til hensigt at stemme for , kan resten af mine stemmer forklares med flgende opdigtede historie :
<P>
Formodet udkast til miljdirektiv : " Europa-Parlamentets og Rdets direktiv , hvorefter der plgges pligt til om vinteren at opretholde en temperatur , der ikke ligger under 18 C i de europiske byers gader , pladser og haver " .
Direktivets store retningslinjer : a ) hver by skal udstyre sig med de tilstrkkelige energi- og teknologimidler til at opn dette ml i r 2012 , b ) omkostningerne vil i sin helhed blive plagt indbyggerne i hver enkelt by , idet disse omkostninger udgr en del af prisen p elektricitet .
<P>
En nordeuropisk parlamentarikers synspunkt : " Dette direktiv ville vre uretfrdigt , eftersom omkostningen for en indbygger fra f.eks. Stockholm ville vre mere end 200 gange hjere end omkostningen for en indbygger fra Napoli " .
<P>
En sydeuropisk parlamentarikers synspunkt : " Imidlertid er dette konkurrenceevne og lige betingelser " .
<P>
( Her slutter den opdigtede historie ) .
<P>
Og undertegnede parlamentariker , som nu afgiver stemmeforklaring , mener , at det er positivt , at der findes et fllesskabsdirektiv om vand , men at man ikke kan opbygge Europa med miljdogmatismer , for s ender det med en lovgivningskarikatur .
Man kan ikke behandle lande , der har vejrforhold med oversvmmelser og trke , f.eks. Middelhavslandene , p samme mde som lande med et vejrforhold med nordligt regnfald .
P den anden side ville et Europa , som i fremtiden nrmest gjorde det umuligt at overfre vand mellem de forskellige flodlejer , vre usolidarisk .
Endnu en gang skal vi huske p , at vi er i gang med et projekt om politisk union , der dkker hele kontinentet .
<SPEAKER ID=67 NAME="Carlotti">
Drikke , spise , vaske sig og dyrke jorden . Vand er en forudstning for hver af disse daglige handlinger .
Fejlagtigt anser man vand for en uforanderlig og uudtmmelig ressource .
Det er s nemt at bne for vandhanen , men kilden kan trre ud ...
<P>
Alle de videnskabelige undersgelser er nu formelle : Vandet vil udgre en vsentlig faktor i de kommende r , og vi m ikke spilde tiden .
Det er p hje tid her og nu at belyse spillets regler , inden vi alle sidder tilbage som tabere .
<P>
Ved den 15. februar at vedtage direktivet om vand understregede Europa-Parlamentet sin ambition om at beskytte overfladevand , badevand , drikkevand og grundvand .
<P>
Europa rder over rammer , der muliggr at foregribe enhver forringelse af vandkvaliteten , at fremme en bredygtig anvendelse , at beskytte kosystemerne , at deltage i bekmpelsen af oversvmmelser og trker og at stoppe udslip af farlige stoffer .
Vi m gribe dette redningsblte , der er smidt i vandet til os .
<SPEAKER ID=68 NAME="Caudron">
Jeg ser med tilfredshed p dette ambitise direktivforslag om vand .
<P>
Sledes minder den miljkatastrofe , der udspiller sig ved Donaus bredder - hvis vi behver en pmindelse - os om , at menneskets skdeslshed alt for ofte frer til , at vores naturlige ressourcer , som f.eks. vandet , bringes i fare .
<P>
Formlet med dette direktivforslag , der stammer fra 1997 , er at stte en stopper for den opdeling , der indtil nu har karakteriseret lovgivningen om vand , og at beskytte overfladevandet , badevandet , drikkevandet og grundvandet .
Det skaber rammer , der gr det muligt at forebygge enhver yderligere forringelse , at beskytte kosystemerne , at fremme en bredygtig anvendelse af vand , at deltage i bekmpelsen af oversvmmelser og trke og gradvist at stte en stopper for udslip af farlige stoffer .
Der vil senere blive vedtaget specifikke direktiver inden for denne ramme .
<P>
Proceduren i forbindelse med udarbejdelsen af denne tekst var lang .
Direktivforslaget blev ndret af to omgange , n gang i 1997 og en anden gang i 1998 .
En teknisk arbejdsgruppe , der bestod af reprsentanter fra Rdet og Parlamentet , blev nedsat i januar 1999 for at forsge at f de to institutioner til at nrme sig hinanden .
Og alligevel har Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik indgivet talrige ndringsforslag , hvoraf jeg sttter strstedelen .
<P>
Hvad angr tidsplanen og mlene , forudser Rdet , at mlet om overfladevandets tilstand kan ns senest 16 r efter , direktivet er trdt i kraft . Miljudvalget nsker , at denne frist nedsttes til 10 r .
Desuden krver udvalget , at der sttes en stopper for enhver form for udslip af farlige stoffer i 2020 . Det endelige ml m vre en nul-udledning i r 2020 .
<P>
Rdet hber , at grundvandets tilstand er forbedret efter en periode p 16 r , men Kommissionen agter at stoppe forringelsen af grundvandets kvalitative kemiske tilstand , sledes at grundvandet kan opn en god tilstand inden 10 r .
Alle standarder og alle ml med hensyn til beskyttede zoner skal udarbejdes inden 10 r og ikke inden 16 r .
Jeg m sige , at jeg gr ind for disse nedsttelser af fristerne , isr fordi der kan gives dispensationer .
<P>
Hvad angr omkostningerne , gr jeg ind for forslaget om , at medlemsstaterne indtil 2010 skal kontrollere , at politikkerne for prisfaststtelse med hensyn til vand tilskynder til en mere rimelig anvendelse af vandressourcerne .
I denne forbindelse afventer jeg Kommissionens klare erklring , hvormed den forpligter sig til at fremstte forslag , der skal sikre , at priserne p anvendelse af vand afspejler de miljmssige omkostninger og omkostningerne for ressourcerne for 2012 .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at citere et af Miljudvalgets ndringsforslag , der ikke behver yderligere kommentarer : " Vand er ikke en almindelig handelsvare , men en vrdi , der tilhrer EU ' s befolkning , og som skal beskyttes , forsvares og behandles som sdan " .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil gerne have min bekymring vedrrende Lienemann-betnkningen samt baggrunden for min stemmeafgivelse frt til protokols .
<P>
Vi er alle enige om , at der skal indfres en ordentlig kontrol til beskyttelse af vores drikkevandsforsyninger og af vandforbrugerne .
Der er mange prisvrdige elementer i ordfrerens forslag til en lsning p problemet .
<P>
I henhold til subsidiaritetsprincippet br det imidlertid vre op til medlemsstaterne at afgre , om de nsker at indfre skatter eller afgifter for brugen af vand .
Jeg finder det ikke korrekt at bruge et s unuanceret vrktj som en flles europisk afgift i dette sprgsml .
<P>
I Irland betaler alle de store vandforbrugere - handel , industri og landbrug - allerede for brugen af vand .
Det er en beslutning , der er truffet af den nationale og lokale regering , og sdan br det ogs fremover vre .
Det er de primre grunde til min stemmeafgivelse .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Den Europiske Union er i jeblikket i frd med at vedtage nye EU-retsakter p vandomrdet og udforme en langsigtet strategi for at sikre forsyningen af rent drikkevand og beskytte de eksisterende vandressourcer , herunder floder og kystfarvande .
<P>
Jeg sttter mlene med Fllesskabets vandpolitiske foranstaltninger .
Jeg sttter imidlertid ikke forslaget om afgifter p brugen af drikkevand .
Vand er i denne forbindelse en handelsvare .
Det er grundlggende for selve livet , og mennesker skal have gratis adgang til at f dkket deres normale daglige forbrug .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Vi mener , at det er positivt , at man forsger at standse den forvrring af vandkvaliteten , der er blevet alarmerende , og som landenes regeringer alt for ofte har tilbjelighed til ikke at bekymre sig om .
Alle ved vi , at vand er et fundamentalt gode for menneskeheden , og at det haster med at sikre dets kvalitet .
Det er dog lige s fundamentalt at indse , at vandpolitikkens forskellige dele hnger sammen , og at handling p dette punkt har indflydelse p alle de andre .
<P>
Under forhandlingen og i de fremlagte forslag er hovedvgten imidlertid blevet lagt p sprgsmlet om " vandets fysisk-kemiske og kologiske kvalitet " , og kun ganske marginalt er de skadelige virkninger p de vrige felter blevet berrt .
Der m derfor tages hensyn til medlemsstaternes forskellige forhold , de klimatiske betingelser , vandforholdene og deres variation i lbet af ret samt de sociale , konomiske og kologiske flger af at gennemfre kvalitetskravene ligesom af ikke at gre det .
<P>
Det er disse sprgsml , der har bevirket , at vi ikke er enige i nogle af forslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , isr de forslag , der stter en for stram tidsplan op , og som ikke i ndvendigt omfang tager hensyn til de sociale og landsbrugsmssige forhold , der er af stor betydning for et land som Portugal , hvor der er problemer med vandmangel , og som ogs er kendetegnet ved en utilstrkkelig samfundskonomisk udvikling .
<P>
Vi mener imidlertid ogs , at Kommissionens og Rdets forslag i mange tilflde er for tilbageholdende , hvorfor vi har forsgt at f en afbalanceret afstemning inden for rammerne af de stillede forslag .
<SPEAKER ID=72 NAME="Grossette">
Vi er skuffede over Rdets flles holdning med hensyn til dette forslag til rammedirektiv .
Det er utilstrkkeligt p mange omrder , navnlig hvad angr gennemfrelsesdatoerne i forbindelse med alt for mange bestemmelser og antallet af og betingelserne for dispensationer .
<P>
Men det strste problem er ikke desto mindre faststtelsen af ml , som Den Europiske Union nsker at forflge gennem denne tekst .
Formlet er selvflgelig frem for alt at skabe en klar generel ramme , som langt om lnge gr det muligt at forenkle den gldende lovgivning p omrdet .
Derudover br Unionen dog have en ambition om at forbedre kvaliteten af overfladevandet samt grundvandet .
Det , der str p spil , er folkesundheden , drikkevandsforsyningen , den biologiske kvalitet og mangfoldighed samt bevarelsen af landskaber og arter .
Set ud fra denne synsvinkel er det en svag flles holdning .
<P>
Jeg nskede , at vores Parlament ville g ind for en mere ambitis holdning end Rdets , men jeg nskede ligeledes , at denne holdning skulle vre trovrdig .
<P>
Kravet om en nul-udledning og en nul-forurening - bl.a. i forbindelse med de omtalte stoffer i vandet - er ikke realistisk .
Jeg hrer ikke til dem , der mener , at det er tvingende ndvendigt , at vi ved andenbehandlingen vedtager ekstreme ndringsforslag med et eneste forml , nemlig at skabe albuerum med hensyn til en forhandling med Ministerrdet .
Tvrtimod gr jeg indsigelser mod denne strategi , der efterhnden er systematisk .
Den er til skade for Parlamentet .
Vores beskeder til borgerne og Rdet er uklare og mangler trovrdighed .
Miljmssige ml , der er for skrappe , og som ikke tager realiteterne i betragtning , kan ikke gennemfres , for de er uopnelige .
Er det den besked , De nsker at sende ?
<P>
I vrigt vil jeg gerne nvne et punkt , der ligger mig srligt p sinde . Medlemsstaterne skal , hvis de nsker det , kunne beslutte at overfre vand p tvrs af grnserne .
Et sdant projekt opfylder samhrighedsprincippet og princippet om regional solidaritet , som vi altid er get ind for . Derfor burde det i hj grad drage fordel af sttten fra Den Europiske Union i forbindelse med fremme af de transeuropiske net og regionalpolitikken gennem strukturfondene .
Jeg vil gerne minde om , at vores Parlament for to r siden vedtog en initiativbetnkning om den tekniske mulighed for transeuropiske vandnet , og jeg ville stte pris p , at Kommissionen snart informerede Parlamentet om , hvilken opflgning der er sket p denne betnkning .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
) , skriftlig . ( ES ) Vi har overvret , hvordan en betnkning , der behandlede vandkvaliteten i Europa er blevet forvandlet til et handelskrigsinstrument .
Vi er alle enige om at medtage vandkvaliteten som en vigtig mlstning , i srdeleshed med henblik p de ugunstige konsekvenser , som udarbejdelsen af modellen for hurtig industriel vkst har p omrdet .
Det er klart , at logikken med den private fordel , der er karakteristisk for denne model , har vret ulyksalig , og derfor er princippet om , at " den , der forurener , betaler " hensigtsmssigt for at klare disse konsekvenser .
Men ud over disse principper er der hensynet til vand som et flles gode , som ikke kan underkastes markedsreglerne .
Overraskende , jeg forestiller mig , at det er med de bedste hensigter , er denne kologiske mlstning blevet til et handelskrigsinstrument , idet man , isr i landbrugssektoren , har plagt forbrugerne at betale de samlede omkostninger for installationerne og procedurerne til at opn en passende vandkvalitet .
Sledes bliver vand endnu en vare , der underkastes markedslovene .
Dermed fuldfres anvendelsen af den neoliberale model , der dominerer vandomrdet .
<P>
Nr der ikke sondres mellem lande og regioner , hvor der er tilstrkkeligt med vand , og regioner , hvor trken og det lave regnfald gr vand til en mangelvare , hvilket delgger deres muligheder for en minimal konomisk og social udvikling , s delgges det kologiske princip for at omdanne det til kastevben .
P samme mde er det lidt ironisk , at man vanskeliggr muligheden for at dele dette gode , som for nogle omrder er en mangelvare . Og s er det dem , der bor i regioner med rigeligt vand , som rdgiver dem , der bor i trkeomrder , om tilbageholdenhed i vandforbruget .
P grund af denne manglende flsomhed og solidaritet har min stemme , eftersom jeg kommer fra en af de trre middelhavslandbrugsregioner , men med fremtidsudsigter , f.eks. Murcia-regionen , ndvendigvis afspejlet det , jeg har givet udtryk for .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
P vegne af Europa-Parlamentets Labour-parti nsker jeg at indikere , at sknt vi har stttet strstedelen af Lienemann-betnkningen , s har vi visse forbehold .
<P>
Betnkningens tidsplan lydende p 2020 er urealistisk og umulig at gennemfre , men Rdets tidsplan lydende p 2034 er for langsigtet .
Vi mener derfor , at en kompromislsning vil vre mere realistisk .
<P>
Vi har stemt imod ndringsforslag 25 og 72 , som vil krve en minimalisering af skadelige stoffer fra menneskelige aktiviteter i al grundvand .
Vi finder dette krav urealistisk i lyset af de meget store omkostninger og de meget lange tidsfrister , hvis man skal bringe kvaliteten tilbage til noget , der ligner det oprindelige niveau .
<P>
Ovenstende er begrundelsen for vores stemmeafgivelse .
<SPEAKER ID=75 NAME="Souchet">
Vand er en genbrugelig og begrnset naturressource . En god forvaltning heraf er afgrende .
<P>
Rammedirektivet om vand vil blive hjrnestenen i fllesskabspolitikken p dette omrde .
Dets ml er klare og ambitise , og vi er enige .
Der faststtes vrdier tt p nul , men vi mener , at det er mere fornuftigt ikke at gennemtvinge urealistiske frister , som hverken vores stater eller vores industrier vil vre i stand til at overholde .
Der er behov for en fast tidsplan , men udviklingen skal ske mere gradvist .
<P>
Den lovmssige forpligtelse til at n til en nul-udledning og et stop for udslip om 20 r betyder sledes et forbud mod alle identificerede stoffer .
Sdanne bestemmelser risikerer at give problemer for de grnseoverskridende vandlbsoplande og for ansgerlandene , hvilket kan besvrliggre udvidelsen .
<P>
Jeg ville selvflgelig gerne tale om en srlig sektor , som ligger mig meget nr , nemlig landbrugssektoren , der er den strste forbruger af vand .
Den br , som den allerede er begyndt at gre , acceptere at betale sin andel som forurener , men man skal ligeledes tage hensyn til dens sregenheder og problemer , navnlig i de trre omrder .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene om radioaktive stoffer , gr jeg naturligvis ind for disse kontroller , men sprgsmlet er , hvilket retsgrundlag der findes i EURATOM-traktaten .
<P>
Betnkning af Andersson ( A5-0033 / 2000 )
<SPEAKER ID=76 NAME="Krarup">
EDD-Gruppen har ikke kunnet stemme for Andersson-betnkningen .
Der er jo nogle smukke betragtninger , bl.a. erkendes det p side 15 i begrundelsen , at " medlemsstaternes forskellige udviklingsniveauer og traditioner p omrdet social beskyttelse umuliggr en ensartet harmonisering " .
Nu er begrebet " ensartet harmonisering " et af disse forvrvlede udtryk , der totalt slrer den integrationsproces , der er tale om .
Rigtigt er det ogs , som der str i begrundelsen , at en harmonisering ville vre skadelig , da " den ville kunne stille strre krav til svagere medlemsstater og i lighed med konkurrencen presse socialt mere udviklede lande til at skre ned i de sociale beskyttelsesordninger .
Ingen vil vinde ved en sdan harmonisering " .
Imidlertid er situationen den , at man etablerer en social model , som i realiteten gr ud p en harmonisering , oven i kbet en ensartet harmonisering .
I punkt D. fremhves det , at " Unionen kan bringe en mervrdi gennem indfrelse af egentlige bindende og effektive konvergenskriterier " , og siden hen fremhves det i betnkningen , at udviklingen af denne konvergensproces fremmes gennem drftelser mellem kofinrdet og Rdet af social- og arbejdsministre , og endelig understreger man i punkt 7 , at " processen for skabelse af social konvergens m ledsages af effektiv og ambitis skattekonvergens " .


Og her nrmer vi os sagens kerne : Dette projekt med den sociale harmonisering er ikke socialpolitik , det er en opflgning af EU ' s MU-projekt , som har en ganske srlig interesse for de tre lande , der str uden for , og som kan redde sig fra dette Titanic , nemlig Storbritannien , Sverige og Danmark , og derfor er det vigtigt for os at understrege , at vi ikke kan sttte et forslag , hvis vsentlige rationale er at udbygge MU-projektet .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ja til Kommissionens meddelelse om en modernisering af den sociale beskyttelse , fordi den efter min mening gr i retning af - selvom det ikke lykkes helt - en lnge ventet indfrelse af en EU-lovgivning p social- og pensionsomrdet .
<P>
Jeg lyttede til den foregende stemmeforklaring med beklagelse , da jeg er af den opfattelse , at iden med denne betnkning er , at det skal vre muligt at give de ldre en bedre beskyttelse . Og det selvom vi ved , at de 15 medlemsstaters regeringer gerne ville mindske pensionerne s meget som muligt .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet snart vil vre i stand til at lovgive p pensionsomrdet .
De ldre venter p , at Europa-Parlamentet giver dem mulighed for et godt og vrdigt liv , der er bedre end det , de har nu .
De lande , der ikke er s langt fremme , skal n op p samme niveau som de lande , der sikrer en bedre social beskyttelse inden for EU .
<SPEAKER ID=78 NAME="Blak og Lund">
. De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for betnkningen af vores svenske socialdemokratiske kollega Jan Andersson om Kommissionens meddelelse om en samordnet strategi til modernisering af den sociale beskyttelse .
Kommissionens meddelelse tager udgangspunkt i gennemfrelsen af MU ' en , der med kravet om stabilitet og vkst skaber grundlaget for , at medlemsstaterne kan fastholde sociale sikringsordninger .
Det fastsls i betnkningen , at en modernisering ikke betyder en snkning af niveauet i den sociale beskyttelse , men en bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer .
Vi hfter os endvidere ved , at det i begrundelsen fastsls , at en modernisering heller ikke betyder harmonisering af de sociale sikringsordninger , og at en harmonisering ligefrem ville vre skadelig , da den ville kunne stille strre krav til svagere medlemsstater og i lighed med konkurrence vil kunne presse andre til at skre ned .
En situation , som ingen ville vinde ved .
<P>
Bde i meddelelsen fra Kommissionen og i betnkningen fra Andersson understreges det , at det er medlemsstaterne , der har ansvaret og dermed ogs bestemmer indholdet af de sociale sikringsordninger .
Samarbejde om disse emner i EU-regi skal tilfre en mervrdi , baseret p udveksling af erfaringer , gensidig evaluering af udviklingen af politikker med henblik p at fastlgge bedste praksis .
<SPEAKER ID=79 NAME="Eriksson, Frahm, Schmid, Herman, Seppnen, Sjstedt">
Vi mener , at betnkningen indeholder mange gode , praktiske forslag , som vi sttter , men vi forholder os meget kritisk til det konvergensperspektiv , som betnkningen er gennemsyret af .
Det , vi isr vender os imod , er de afsnit , der handler om skatteharmonisering og om , at Kommissionen skal styre medlemslandenes opfrsel ( se f.eks. punkt 7 ) .
Vi vil gerne understrege , at omrdet social- og beskyttelsespolitik primrt skal vre medlemslandenes sag , selvom EU ' s udvidelse kommer til at stille krav om bedre samordning end tidligere .
<SPEAKER ID=80 NAME="Lang">
De nuvrende vanskeligheder i vores sociale sikkerhedssystemer skyldes isr utilstrkkelige indtgter p grund af arbejdslshed , fattigdom , og at befolkningen bliver ldre , og de skyldes ikke overdrevne udgifter .
I vrigt brer den Europiske Union p grund af sine politikker et tungt ansvar for denne situation .
<P>
Det er klart , at disse systemer skal tilpasses .
Bl.a. i Frankrig m man holde op med at kun at lade arbejdsgiverne finansiere sygeforsikringer og pensionsforsikringer .
Man m ogs ndre en forldet forvaltningsmetode , der er kilde til uretfrdigheder , snyd og spild .
Man m frem for alt fre en familiepolitik , der er tilpasset den befolkningsmssige vkst , en konomisk , monetr og skattemssig politik med henblik p vkst og til generhvervelse af vores indre marked , der gr det muligt at skabe arbejdspladser .
<P>
Det , som Kommissionen og Andersson-betnkningen foreslr , er ikke en socialpolitik . Det er en metode til at give Bruxelles en overdreven befjelse til at trffe beslutninger p det finansielle omrde , alts med hensyn til organiseringen af ydelserne fra de sociale sikringssystemer i staterne i Europa .
Derfor stemte vi imod denne betnkning .
<P>
Den sociale sikring skal frem for alt vise den nationale solidaritet . Og den henhrer frst og fremmest og udelukkende under nationalstatens kompetence .
Den sociale sikring skal baseres p det nationale og flles prferenceprincip .
Ellers er den kun en finansiel behandling af utlelige sociale situationer , der er skabt af immigrationen , p bekostning af og til skade for de europiske borgere .
<SPEAKER ID=81 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
Vi har undladt at stemme om Jan Anderssons betnkning om en samordnet strategi til modernisering af den sociale beskyttelse .
<P>
Vi har en positiv grundholdning til Den Europiske Union .
Som svenskere fra Den Liberale Gruppe ser vi den europiske integration som en mulighed for at opn lsninger p grnseoverskridende problemer ssom milj , handel , frie bevgelser p tvrs af grnserne , menneskerettigheder og konflikthndtering .
Her har Europas demokratier en chance for at vise verden , at samarbejde frer til fred og get velstand .
<P>
Vi tror ogs p nrhedsprincippet , p , at beslutninger skal trffes s tt p den person , sagen vedrrer , som muligt .
Det er derfor , at vi presser aktivt p for at f en konstitution for Den Europiske Union , hvor ansvarsfordelingen er tydelig for enhver .
Det skal st fuldkommen klart for alle medborgere , at EU udelukkende skal beskftige sig med de anliggender , man er bedst til - de grnseoverskridende .
Alle andre anliggender br hndteres p lokalt , regionalt eller nationalt plan .
<P>
Socialpolitikken er et eksempel p et omrde , hvor EU kun br have begrnset kompetence , og det samme glder den frie bevgelse for personer i Unionen .
Hvert medlemsland br have det fulde ansvar for og retten til selv at vlge sit system til social beskyttelse .
Sundhedspleje , brnepasning og pleje af ldre er tydelige eksempler p omrder , som ikke er direkte grnseoverskridende .
Det samme gr sig gldende for arbejdsmarkedspolitikken .
Vi tror ikke , at en flles europisk lovgivning p disse omrder er en lsning p problemet med systemet til social beskyttelse .
For os er det vigtigt , at EU i stedet koncentrerer sig om et lille antal omrder , hvor man virkelig kan gre nytte .
Der er derimod ikke noget til hinder for , at medlemslandene samarbejder og udveksler ider p det sociale omrde .
<P>
Beskyttelsesanliggender og lige muligheder er anliggender , som traditionelt str hjt p vores liberale dagsorden .
Vi sttter helhjertet flere af de ider , som er blevet prsenteret i betnkningen af Andersson , p nationalt plan .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia">
Vi ser med interesse og forventning p den samordnede strategi til modernisering af den sociale beskyttelse i Europa . Den m dog ikke finde sted uden en tilsvarende samhrighedsproces , for der skal ske en modernisering , men der skal ogs vre samhrighed .
Ordfreren understreger dette i sin betnkning , og vi er enige med ham .
<P>
I mange politikker er man allerede slet ind p denne vej - ganske vist med mje og besvr - men det mangler man stadig at gre i mange tilflde , fr Europa - selvflgelig med subsidiaritet - konkret udgr et flles hus , ikke bare for medlemslandenes borgere , men ogs for ansgerlandenes borgere .
Europas sociale sikringssystemer har i vrigt altid spillet en positiv rolle i alle befolkningernes civile og demokratiske udviklingsprocesser , og hvis disse systemer , som er stillet over for udviklingen i konomien , beskftigelsen og samfundets krav , i dag skal fortstte med at spille en udviklingsfremmende rolle , er der ingen tvivl om , at det er ndvendigt at modernisere dem .
<P>
Der er dog hovedsagelig tre aspekter , som vi gerne vil understrege .
Det frste er , at der skal vre en strk indbyrdes afhngighed mellem de konomiske politikker , beskftigelsespolitikkerne og de sociale sikringspolitikker , der skal vre direkte proportionale med hinanden .
<P>
Det andet aspekt er administrationen af de sociale sikringssystemer og de organer , der str for denne administration .
I dag arbejder man nemlig i stadig strre grad - og stadig mere effektivt - med supplerende pensionsordninger .
Men efter vores mening br man ikke reducere det offentlige organs rolle , bde p grund af dets universelle karakter og - forhbentlig - p grund af kvaliteten af de grundlggende sociale sikringsydelser .
Og dette er i grunden et retfrdighedsprincip , der gr sig gldende inden for sundhedssektoren og pensionssystemerne , men ogs p bistandsomrdet , hvor det er uundvrligt med en strategisk , men fornyet samordning af det offentlige organ .
<P>
Det tredje aspekt er subsidiaritetsprincippet , som Europa bygger p .
Selv i dag mangler der stadig en flles beskyttelses- og social sikringsstrategi , og de nuvrende systemer er hovedsagelig baseret p den enkelte medlemsstats indsats og interne solidaritet .
Ved en modernisering af disse systemer m man ikke ignorere de eksisterende forskelle , der er p konomi , beskftigelse og social beskyttelse i de enkelte lande , hvad enten det er medlemslande eller ansgerlande .
<P>
Selvom moderniseringen - der er nrt forbundet med en samhrighedsproces - tager udgangspunkt i forskellige grundlag , er det sledes ndvendigt , at den er i stand til at medfre en forbedring og ikke det modsatte .
Det er i vrigt et sprgsml om kultur , fremskridt og flles vrdighed i den nuvrende Europiske Union og i den kommende udvidede Europiske Union .
<SPEAKER ID=83 NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , det vrdigrundlag , som er flles for medlemslandene i Den Europiske Union , bygger p demokrati , menneskerettigheder og frihedsrettigheder samt en social markedskonomi .
Disse vrdier skal komme til udtryk i solidariteten med de svage grupper i samfundet og i omverden .
<P>
I henhold til nrhedsprincippet er det medlemslandene , der selv udformer sine systemer til social beskyttelse .
Dog br der vre et minimum , nr det handler om det sociale beskyttelsesnet , som borgerne i Den Europiske Unions lande kan nyde godt af , uanset hvilket land de bor i .
<P>
Betnkningen efterlyser en " effektiv og ambitis skattekonvergens " uden at definere indholdet nrmere .
Noget sdant er efter vores mening et alt for stort indgreb i den nationale skattepolitik og kan derfor ikke stttes .
Dermed stemmer vi imod betnkningens punkt 7 .
<P>
Betnkningen understreger den sociale dimension i det europiske samarbejde , hvilket skal hilses velkomment .
Det er imidlertid vigtigt at gre det klart , hvilken rolle EU skal spille og ikke spille i forbindelse med den sociale beskyttelse .
Det str ikke klart i betnkningen , hvilket er beklageligt .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Nr man lser Kommissionens meddelelse om social beskyttelse , som er inspireret af de mange , gode hensigter , sprger man sig selv , om de , der har skrevet meddelelsen , overhovedet kommer fra det samme kontinent som de europiske arbejdstagere , om de lever i den samme sociale virkelighed .
Man sprger ogs sig selv , om denne " harmoniserede moderniseringsstrategi " i virkeligheden ikke bare er et nyt navn for det samlede , frontale angreb p den sociale beskyttelse og sociale sikkerhed og p arbejdstagernes erhvervede rettigheder .
<P>
Vi er enige i flere af ordfrerens bemrkninger , men vi deler slet ikke hans optimisme , hvad angr Kommissionens og Rdets hensigter og planer med den sociale beskyttelse .
De generelle retningslinjer for den konomiske politik , der fres , stabilitetspagten og de strenge konvergensprogrammer , som tilfjer beskftigelsen uoprettelige skader og fremmer beskftigelsesegnetheden og fleksibiliteten i ansttelsesforhold og arbejdets tilrettelggelse , Kommissionens og ECB ' s beslutninger om tilbageholdenhed med hensyn til lnstigninger og forhjelser af mindstelnnen samt den vedvarende fastholdelse af en streng budgetdisciplin og en , for enhver pris , sikring af den famse valutastabilitet gr , at vi slet ikke er i tvivl om den nye strategis ml og hensigter .
Dens eneste forml er at gde jorden og skabe de rette betingelser for en reduktion af det offentliges udgifter til sociale sikringsordninger og en smidiggrelse af den samme sociale beskyttelse .
<P>
Nr vi har hrt adskillige frende skikkelser gentagne gange betegne den sociale sikring som en " udgift " og " hindring " for get konkurrenceevne , og nr man forsger at finde mder at flytte denne udgift fra virksomhederne over p arbejdstagerne - naturligvis hele tiden under pskud af at ville skabe arbejdspladser - ville det virkelig overraske os , hvis den gldende model bestende af en urrlig markedskonomi og en dyster pengekonomisk indfaldsvinkel til alting og med en dyb afhngighed af monopolinteresserne tog borgernes grundlggende ret til social beskyttelse og velfrd under sine beskyttende vinger .
<P>
Det er ganske benlyst , at det , man nsker , er en flytning fra de organiserede sociale sikringssystemer - som er offentligt kontrollerede - til private forsikringsordninger , som vil give kapitalen flere fortjenester og medfre yderligere belastning af arbejdstagerne , som ud over den ekstra udgift ogs kommer til at " nyde godt af " stadigt ringere sociale ydelser .
Nr man taler om illoyal konkurrence mellem de offentlige og private sociale sikringssystemer og mellem medlemsstaternes systemer , er det ikke alene ikke et argument , men det afslrer samtidig de politiske hensigter og de uudholdelige pres , som de sociale sikringssystemer udsttes for , s de til sidst reduceres og / eller gr i oplsning til gavn for den private sektor og profittens overherredmme .
<P>
Som bekendt bestemmer beskftigelsesniveauet og -kvaliteten ogs kvaliteten af de sociale sikringssystemer .
Hvordan kan vi s tale om sunde og konomisk bredygtige sociale sikringssystemer , nr vi str ansigt til ansigt med de millioner af arbejdslse og fattige , de marginaliserede , de " fattige arbejdstagere " i deltidsbeskftigelse og alle de arbejdstagere , som de frte politikker for arbejdsvilkr har knust ?
<P>
Den sociale sikring og beskyttelse er en af arbejdstagernes strste landvindinger i Europa , den er resultatet af mangerige kampe mod storkapitalens ambitioner og et varigt udtryk for den solidaritet , der kendetegner arbejdstagerne .
I vore dage , i arbejdslshedens og underbeskftigelsens Europa , er der et presserende behov for at sikre en bredere social beskyttelse og udvide arbejdstagernes rettigheder , men dette krver et andet system for konomisk og social udvikling , end Unionen er i stand til at give p grund af dens natur og karakter .
<P>
Ud fra disse betragtninger vil vi gerne udtrykke vores absolutte modstand mod den " modernisering " af det sociale beskyttelsessystem , som Kommissionen argumenterer for i sin meddelelse , og gre opmrksom p , at vi ikke kan stemme ja til den betnkning fra Beskftigelsesudvalget , vi behandler her .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.55 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=8>
Nste mde om " Menneskerettigheder " i FN ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om Rdets redegrelse om fastlggelsen af Unionens prioriteter for det nste mde i FN ' s Menneskerettighedskommission ( den 20. marts 2000 ) , herunder situationen i Kina .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg synes , det er beklageligt , at formandskabet for Rdet ikke er til stede .
Det drejer sig om en redegrelse fra Rdet , og jeg mener , det muligvis ville have vret nyttigt , hvis Rdet havde vret til stede ved den fortsatte debat .
<P>
Da jeg synes , det er nyttigt , vil jeg ogs pminde om , at tilfjelsen af dette punkt p dagsordenen er et klart svar p en ndvendighed , som alle de politiske grupper har givet udtryk for , nemlig at Europa-Parlamentet fr nste mde i FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve afholder en debat for at blive hrt i et s flsomt og s krt emne for Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg tror , vi alle efter redegrelsen fra formandskabet for Rdet og fra Kommissionen kan vre enige om , at den nuvrende menneskerettighedssituation langt fra er den , vi nsker .
P unionsniveau kan vi ikke undg at sige , at situationen ikke er fuldstndig tilfredsstillende . Selvom konventionen om beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlggende rettigheder udgr et flles element i alle medlemsstaterne , s har de f.eks. ikke alle ratificeret eller undertegnet alle konventionens senere protokoller .
<P>
P dette omrde udgr det ogs en klar ulempe , at Den Europiske Union som sdan ikke har undertegnet den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder med alle de dertil tilfjede uheldige bivirkninger , som denne situation indebrer .
Jeg hber , alle disse problemer kan tages op og behandles i forbindelse med de drftelser , der for jeblikket finder sted om charteret for grundlggende rettigheder i Den Europiske Union .
<P>
P eksternt niveau tror jeg , de fleste af de punkter , vi har medtaget i beslutningen , giver os et billede , der ligger temmelig tt p virkeligheden , og , hr. formand , det opfordrer ikke ligefrem til optimisme , eftersom aspekter som afskaffelsen af ddsstraffen , den tortur , der stadig udves i mange lande i mange fingerede demokratier eller situationen for mindretallene i mange dele af verden , krver et klart , synligt og effektivt svar fra Den Europiske Union .
<P>
Efter min mening indeholder beslutningen en rkke vigtige punkter , men jeg vil opholde mig ved et srligt punkt , nemlig behovet for et strre koordinering mellem Den Europiske Union og De Forenede Nationer .
<P>
Hr. formand , i en verden som denne , som mere og mere domineres af globalisering , ikke alene p det konomiske omrde , skal vi give prcise og koordinerede svar , sledes at disse kan vre effektive .
For at opn denne effektivitet i vores handling er det ndvendigt at gennemfre en koordinering i praksis , som ikke findes i dag .
Derfor forsvarer Europa-Parlamentet princippet om , at det er ndvendigt at deltage i Menneskerettighedskommissionen og i andre internationale fora , hvor man behandler disse sager , og , hr. formand for Rdet , Europa-Parlamentet ville gerne kunne deltage s hurtigt som muligt i denne type mder .
<P>
Snart , i maj , har Kommissionen til hensigt at fremlgge en meddelelse om udviklingen af den rolle , som menneskerettighederne og demokratiseringen spiller i Den Europiske Unions udenrigsanliggender .
Jeg vil benytte lejligheden til at bede Kommissionen om at vre meget opmrksom p dette behov for koordinering , som jeg netop har omtalt , og om at finde nye formler , der gr det muligt at forstrke den rolle , som Den Europiske Union spiller i menneskerettighedssager , og isr gennem Europa-Parlamentet , i srdeleshed set fra et samhrighedssynspunkt , idet man ogs skal anerkende nogle tredjelandes gode vilje til at medtage den demokratiske klausul .
Jeg mener , det burde afspejles i alle henseender - og jeg henviser ogs helt specielt til budgettet .
<P>
Endelig skal jeg ikke undlade at anerkende de store bidrag , som det sociale samfund kan komme med til dette omrde , lige som den ofte undervurderede rolle , som spilles af de talrige ngo ' er , der arbejder p omrdet .
Den Europiske Union br bestrbe sig p at give dem al den ndvendige sttte , sledes at de kan gennemfre deres vigtige arbejde .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="IT" NAME="Fava">
Hr. formand , rede kommissrer , nr Parlamentet skal udtale sig om menneskerettighedssprgsmlet , lber det en alvorlig risiko , der , om De vil , ogs understreges af den situation , vi drfter dette s vigtige emne i .
<P>
Rdets og nsten alle parlamentsmedlemmernes fravr viser , at der stadig er stor forskel mellem de fine , dle og nyttige erklringer p det formelle plan og den konkrete anvendelse af menneskerettighederne i dagligdags politik .
<P>
Parlamentet skal efter min mening udligne denne forskel - ikke mindst med det bidrag , EU skal give p mdet i Genve - og det skal ikke kun give et bidrag i form af principerklringer , men ogs i form af rlighed og sgar loyalitet .
<P>
Menneskerettigheder skal ikke lngere blot vre forbundet med fordmmelse eller straf .
Som Parlament skal vi frst og fremmest tage menneskerettighedssprgsmlet op , nr det glder forebyggelse .
Vi skal i den henseende vre i stand til at eksportere en kultur , der bygger p lov og ret , og hvor retten er en ndvendighed .
<P>
Jeg tror , at vi endelig er ovre den lange periode med stakkevis af traktater og underskrifter p traktater .
Vi har i dag mange - og mske alt for mange - traktater om menneskerettighedssprgsmlet .
Hvis disse traktater forbliver rene erklringer , er de nytteslse .
Vi skal i dag g ind i den efterflgende og ndvendige fase , nemlig en daglig og ufravigelig anvendelse af det , der str i vores traktater , selvom vi ikke m glemme , at visse grundlggende traktater stadig mangler at blive implementeret .
Her tnker jeg p Rom-konferencen og p det faktum , at 14 ud af de 15 EU-lande endnu ikke har ratificeret traktaten om Den Internationale Straffedomstol .
<P>
Jeg tror , at vi skal gennemg og ndre nogle af de politiske instrumenter , som vi mler menneskerettighedernes overholdelse i verden ud fra .
Vi har ofte benyttet nogle instrumenter , der mske er udmrkede p det formelle plan , men som p det politiske plan er fuldstndigt uhensigtsmssige .
Her tnker jeg p , at embargo ofte er blevet brugt - og misbrugt - i senere r , og p den alt for forsigtige anvendelse af bestemmelsen om ophvelse af aftalerne mellem EU og tredjelande , sfremt man i disse lande krnker menneskerettighederne .
<P>
Jeg tror , at vi frst og fremmest skal ajourfre perspektiverne for beskyttelsen af menneskerettighederne .
Globaliseringen risikerer isr at f en skadevirkning .
Som det er nu , sttes der i mange lande sprgsmlstegn ved princippet om menneskerettighedernes almengyldighed .
Man har den opfattelse , at mange menneskerettigheder og retten til livet - der ngtes med ddsstraffen - er afhngige variabler , mens globaliseringen , der oftes forsts som noget skadeligt , rent faktisk risikerer at blive det eneste net , der holder sammen p alle landes rettigheder , aktioner og politikker .
<P>
Vi skal derfor ajourfre vores aktionsomrde , nr det glder indsatsen for at beskytte menneskerettighederne .
Her tnker jeg p de sociale rettigheder , arbejdstagernes rettigheder , arbejdskvaliteten og ndvendigheden af at krve en overholdelse af alle de kriterier , Den Internationale Arbejdsorganisation har opstillet , sdan som det er ndvendigt .
Jeg tnker ligeledes p retten til tolerance og retten til respekt , som er en ret , alle minoriteter har , navnlig inden for EU .
Og jeg tnker p retten til udvikling , der glder for befolkningerne , som selv bestr af en gruppe individer . Hvert individ har i den befolkning , det er en del af , ret til udvikling og til en fremtid med hb og vkst .
Alt dette hrer efter min mening med til de betragtninger , den debat og det bidrag , EU skal komme med , nr det glder menneskerettighederne .
<P>
Jeg hber , at Europa-Parlamentets deltagelse i mdet i Genve ikke blot bliver en lejlighed til at vre reprsenteret , og at Parlamentet ikke kun vil lytte og komme med vidnesbyrd , men frst og fremmest sl fast , at menneskerettighedsdimensionen er den centrale dimension for os , som EU ' s og den europiske nations identitet er baseret p , ogs ved at stadfste princippet om menneskerettighedernes almengyldighed , der er uafhngig af tid og sted .
Dette hber vi p , og det er den strke opfordring , vi gerne vil rette til vores regeringer , ogs ud over de almindelige hflighedsytringer .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , selvom salen er ret tom for jeblikket , har Parlamentet en meget hj profil , hvad angr omrdet menneskerettigheder .
Her i Europa-Parlamentet har vi givet udtryk for vores bekymring og fordmt regimer , som undertrykker , torturerer , henretter og diskriminerer sine medborgere .
Dette engagement skaber uro og gr indtryk .
Det har vi set bevis p flere gange .
For to uger siden modtog jeg et brev fra den kinesiske ambassade i Bruxelles .
Heri gav man udtryk for sin bestyrtelse over , at vi i Parlamentet har fordmt Kina , og brugte 10 sider p at forklare , at vores kritik er baseret p en misforstelse .
<P>
Dette brev er bare et eksempel p , at det , vi gr , ikke bliver ignoreret , men at omverdenen derimod flger det med stor opmrksomhed .
Det er godt og viser , hvilken vigtig meningsdannende rolle Europa-Parlamentet har .
EU ' s rolle er vigtig .
Derfor skal vi have en konsekvent , entydig og samhrig menneskerettighedspolitik .
Nu er der , p trods af brevet fra den kinesiske ambassade , virkelig grund til at vre bekymret over udviklingen i Kina .
Dette anliggende vil sammen med mange andre blive diskuteret p mdet i Genve om et par uger .
Vi fra Den Liberale Gruppe presser virkelig p for , at EU skal holde fanen hjt , og handler tydeligt i dette tilflde .
Jeg gldede mig over kommissr Pattens indlg om Kina , men blev lidt bekymret , da jeg hrte rdsformandens tvivlende ord .
<P>
En strk beslutning om Kina kunne vre en vigtig markering over for et land , hvor der forekommer systematiske overtrdelser af menneskerettighederne .
Medlemmer af den ndelige , helt fredelige , men nu forbudte bevgelse Falun Gong er igen blevet udsat for massearrestationer .
Vi fr underretning om tortur , isolering og tilmed henrettelser .
Der idmmes relange fngselsdomme uden rettergang .
Gruppemedlemmer i hundredvis sendes til lejre til omprogrammering .
Det er helt uacceptabelt .
Der forekommer ogs chikaneri mod andre grupper ssom protestanter og katolikker .
Kina pstr , at det respekterer religionsfriheden , men alt for mange tilflde af vold og chikaneri mod religise ledere tyder p det modsatte .
Der er heller ingen tegn p , at situationen i Tibet forbedres .
Der kommer stadig alarmerende rapporter om tortur , fngslinger og chikaneri derfra .
De grundlggende rettigheder respekteres ikke i Kina .
<P>
Det gr ytringsfriheden , forsamlingsfriheden og organisationsfriheden heller ikke .
Nu kan man heller ikke informere frit .
Kina har i de seneste uger gjort alt for at stoppe adgangen til Internettet og for at forhindre sine medborgere i at kommunikere og f information fra andre lande via Internettet og e-mail .
<P>
Alt dette viser , at situationen er bekymrende , og der findes selvflgelig flere strategier , nr der skal handles .
Bilaterale dialoger er n mde , men de er ikke nok .
Man skal ikke lade sig snyde af , at Kina i sidste jeblik foretager en symbolsk handling for at give indtryk af , at der sker forbedringer .
Mdet i Genve er en vigtig lejlighed for omverdenen til at fortlle Kina , at systematiske krnkelser af menneskerettigheder ikke er acceptable .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FI" NAME="Wuori">
Hr. formand , et af de befriende trk ved dette Parlament er , at man her praktiserer en konsekvent og aktiv menneskerettighedspolitik , holder fanen hjt , som Malmstrm udtrykte det .
P samme tid lukker vi dog jnene for Unionens egne problemer : volden , uligheder , den fjerde verdens virkelighed som en del af EU ' s hverdag .
Det er ganske rigtigt , at vi er meget opmrksomme p de menneskerettighedskrnkelser , som man vil diskutere i Genve .
Den retorik , som vi anvender , indeholder imidlertid ofte en selvtilfredshed , som tangerer den nordamerikanske menneskeretsnarcissisme .
Det er direkte hyklerisk at fordmme selv grove tilflde af menneskeretsforbrydelser i tredjelande , hvis ikke vi er parate til at rkke en hjlpende hnd til de reelle flygtninge og asylansgere , hvis situation i EU nu er ved at tilspidses .
Jeg vil srlig rette opmrksomheden mod Genve-konvensionens risikable aftalepraksis om tilbagevenden , re-admission clauses , som man burde forkaste .
Hvis ikke vi kan overholde det hje menneskerettighedsniveau for flygtninge og asylansgere , lever vi ikke op til de europiske vrdier , der iflge Vaclev Havel , som talte her i dag , udgr den europiske identitet , og hvoraf han srligt fremhvede respekten for menneskerettighederne og solidariteten .
<P>
Jeg arbejdede i nogle r i Sydafrikas Sandheds- og Forsoningskommission , og det var slende at se , hvordan en nation under vanskelige forhold strbte efter at blive en mere ben , pluralistisk , demokratisk nation af europisk tilsnit .
Jeg er alvorlig bange for , at vi nu bevger os i den modsatte retning hen imod europisk indelukkethed og apartheid .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , jeg mener bestemt ikke , at vi i r i Genve skal beskftige os med ddsstraffen .
Vi har allerede vedtaget tre resolutioner i Genve om ddsstraffen .
Vi fejlede p generalforsamlingen sidste r p grund af et lumsk pskud , artikel 2 , stk . 7 , som vi i vrigt stille og roligt vedtager med hensyn til de andre tekster .
S sprgsmlet om ddsstraffen br tages op p generalforsamlingen i r og absolut ikke p mdet i Genve .
<P>
Det altafgrende punkt - hr . Patten bemrkede dette , og jeg takker ham for hans synspunker - er Kina .
Desvrre er der kun en papirtynd forskel mellem Kommissionens og Rdets holdninger , eller i hvert fald formandskabets , og jeg mener , at dette er alvorligt isr med henblik p de strke holdninger , Rdet indtog med hensyn til strig .
<P>
Min holdning er , at hvad angr Kina - og i betragtning af Den Europiske Unions totale fiasko over for Kina - har den skaldte konstruktive dialog intet givet , eller hvad vrre er , den har givet Kina nye argumenter for at ge undertrykkelsen , for at ge den religise undertrykkelse og undertrykkelsen af friheden ( fru Wallstrm sagde dette p Internettet ) p alle omrder , i Tibet , i det indre Mongoliet eller i det stlige Turkistan .
Der er ikke et omrde i det kinesiske civile samfund , hvor vi ikke ser tilbageskridt .
<P>
Det er et klart faktum , at Kina er den store trussel mod os - og vi m mde den ansigt til ansigt - og mod freden .
Det er et antidemokratisk mnstersamfund , og De ved lige s godt som jeg , at kineserne - de kinesiske ledere - frst og fremmest er kommunister og dernst kinesere .
Kina elsker at tale med to tunger .
S lnge vi ikke str fast , kan vi intet opn fra de kinesiske ledere .
Jeg mener , at man nu m gribe lejligheden .
Vi m st sammen om det amerikanske initiativ .
Vi m udarbejde en streng tekst , og vi m vedtage den .
Vi m arbejde .
Vores 15 medlemslande m fra nu af arbejde sammen med resten af medlemslandene i FN for langt om lnge at fremstte en hrd fordmmelse og for dernst p grundlag heraf at bne op for en dialog .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Hr. formand , jeg vil gerne forsge at anlgge et nyt perspektiv .
Som De ved , gik et ubemandet rumfartj i mandags i kredslb om en jordnddeformet asteroide ved navn Eros , der ikke befinder sig srlig langt fra jorden .
Fotografier viser , at der ikke findes liv p asteroiden , men meget lngere vk i vores galakse , Mlkevejen , findes der omkring 300 milliarder stjerner , og mange af disse har planeter .
P den anden side af mlkevejen findes der 300 milliarder andre galakser med utallige stjerner og planeter .
Derfor er det sandsynligt , at der findes meget liv derude , og at meget af det er mere avanceret , end vi er .
<P>
Hvis vi husker p , at de frste fjernsynsprogrammer fra jorden nu befinder sig 50 lysr ude i rummet , langt forbi de nrmeste stjerner , s prv engang at forestil Dem , hvad de levende vsener derude p stjernerne tnker , nr de ser p os .
Hvad ser de ?
De ser en smuk planet fyldt med liv , men de ser ogs , at atmosfren forurenes og opvarmes .
De ser skove , der fldes , og rkener , der tager over .
Blandt de levende vsener kan de se mange dyr , der behandles grusomt , og sjldne arter , der udryddes for altid .
Hvordan opfatter de den art , der i jeblikket dominerer jorden - det vil sige os ?
De ser , at planetens ressourcer er ulige fordelt .
De ser , at man kmper om jorden , at der findes medicin til sygdomsbekmpelse - blot ikke hvor behovet herfor er strst - og at der findes skolebger - men ikke til alle de mindst udviklede omrder i verden . 50 % af verdens befolkning taler ikke p noget tidspunkt i deres liv i telefon .
<P>
Hvordan ser de forholdet mellem mennesker ?
De ser , at vi drber hinanden .
De ser , at vi begrnser hinandens friheder .
De ser en uendelig rkke af lokale krige .
De ser , at nogle af vores brn indkaldes til militrtjeneste eller behandles som prostituerede eller slaver .
De ser ulige behandling af mnd og kvinder , af mennesker af forskellig alder , af minoriteter , af folk med forskellige hudfarver , af racer , af trossamfund , af immigranter og selv af naboer .
Vi kender alle billedet .
<P>
For 50 r siden udarbejdede De Forenede Nationer en menneskerettighedskonvention , der skulle forsge at rette op p disse forhold .
Vi br glde os over den - og det tror jeg , at vi gr .
Kun i Europa kan menneskerettighederne gennemtvinges ved lov .
Nogle af medlemmerne af Europa-Parlamentet nsker ikke gre et charter for rettigheder gennemtvingeligt , hvilket diskuteres i jeblikket .
Jeg siger , at de skal skamme sig !
Menneskerettigheder br have retsgyldighed i alle verdens lande .
Det er det ml , vi skal arbejde hen imod .
Som hr . Patten sagde , er der endnu meget at gre .
<P>
Endelig , hvis De spurgte mig : Hvad nu , hvis der ikke findes liv derude blandt stjernerne , hvad nu , hvis vi er alene ?
Det er en respektindgydende tanke , og jeg ville svare : Synes De ikke , at vi ogs har et ansvar for at f vores brn til at opfre sig ordentligt , inden vi lader dem befolke andre planeter ?
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel">
Hr. formand , menneskerettigheder er universelle , udelelige , indbyrdes sammenhngende og sammenflettede .
Dette bermte slogan , som er baseret p konklusionerne af FN ' s verdenskonference om menneskerettigheder i 1993 , kan mange sige udenad .
Det er flot .
Men hvordan str det til med menneskerettighedspolitikken i EU selv ?
Afspejles deri denne opfattelse af sammenhng ?
Har Den Europiske Union egentlig en menneskerettighedspolitik ?
Med dette sprgsml sigter jeg ikke til den umage , som det koster medlemsstaterne at tilpasse deres holdninger til udenrigspolitikken til hinanden og indtage samme holdning til krnkelser af menneskerettighederne andre steder , f.eks. i Kina .
Nej , hr. formand , jeg sigter til den manglende menneskerettighedspolitik inden for selve Den Europiske Union .
<P>
I strig er der dannet en ny regering , hvori et politisk parti deltager , som hele tiden har agiteret for racisme og intolerance over for mindretal .
Her truer sledes en fare for menneskerettighederne , som EU betragter som overordentlig vigtige , men reaktionerne p disse begivenheder har gjort det klart , at der mangler sammenhngende rammer , inden for hvilke en passende reaktion kan formuleres .
Den overalt citerede artikel 7 i traktaten , som omtaler suspension af en medlemsstats medlemsrettigheder , hvor der er konstateret alvorlige og vedvarende krnkelser af menneskerettighederne , er naturligvis kun et skrapt middel , et ultimum remedium , som i strigs tilflde kun citeres i mangel af bedre og som en advarsel .
<P>
Der er derfor behov for en fuldgyldig menneskerettighedspolitik inden for Den Europiske Union og udadtil , en politik til fremme og opretholdelse af menneskerettighederne inden for EU selv .
En sdan politik br best af forskellige elementer .
<P>
For det frste skal der vre normative rammer , hvori det krystalklart str beskrevet , hvilke rettigheder EU vil sikre dets indbyggere .
Gennem udarbejdelsen af en sdan pagt er der nu gjort en begyndelse , men sprgsmlet om den juridiske status og den strategiske betydning af dette dokument kan vi ikke lngere skubbe fra os eller overlade til lrde fagjurister .
Dette er et politisk sprgsml , som krver et hurtigt svar fra regeringskonferencen og fra Parlamentet .
<P>
For det andet skal der udvikles en skala af instrumenter , som muliggr en fleksibel respons og ikke bringer os i en situation , hvor vi m vlge mellem et skrapt middel og et slag i luften .
Jeg tnker i denne forbindelse p systematisk dokumentation og indhentning af information , professionelle former for observation , udvikling af oplysningskampagner , anvendelse af pengestrmme til sttte af demokratiske krfter i det pgldende land , en mere kreativ anvendelse af det multilaterale diplomatis midler ssom organiseret dialog , informationsopgaver og lign .
<P>
For det tredje skal det inden for de forskellige EU-institutioner tydeligt faststtes , hvor ansvaret for menneskerettighedspolitikken ligger inden for Den Europiske Union , og hvilke opgaver og befjelser dette medfrer .
Kommissionen og Rdet skal , hvad dette angr , hver for sig se at f orden i sagerne .
For Parlamentets vedkommende er dette ikke lngere ndvendigt i betragtning af , at vores forretningsorden faststter , at Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender har disse befjelser .
Men s er det da mrkvrdigt , at det beslutningsforslag , som skal afslutte denne forhandling om menneskerettighederne , er forberedt i Parlamentets udenrigssektor , og at det udvalg , som jeg netop nvnte , og som jeg selv er medlem af , ikke har spillet nogen rolle .
<P>
Hr. formand , Parlamentet er klippet i smstykker og opsplittet .
Af hensyn til vores trovrdighed skal vi , nr det drejer sig om menneskerettigheder , tale med n stemme og ikke lade , som om menneskerettigheder inden for EU er noget andet end menneskerettigheder andre steder i verden .
Jeg tror , at dette ogs vil vre til gavn for vores trovrdighed i FN ' s Menneskerettighedskommission .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , hvad skal der til for , at diskussionen om menneskerettighederne bliver noget andet end det , den er i dag , nemlig et ideologisk redskab til undertrykkelse og ikke til frihed ?
Frst og fremmest m man g tilbage til - ud over mennesket selv , der ikke er universets herre - kilden til enhver egentlig lovgivning og civilisationens grundlggende vrdier , for ellers vil det evindelige krav om rettigheder ende med tyranni og et blodigt tyranni .
Man m i overensstemmelse med den antikke og middelalderlige europiske tradition g tilbage til universets naturorden , det vil sige til skabelsen , og derudover selvflgelig til skaberens planer .
S vil vi blive klar over , at det kun er inden for en rigtig familie , at brns rettigheder overholdes , at det kun er inden for institutioner , som man har delagt for nyligt , at arbejdernes rettigheder respekteres , og at borgernes rettigheder kun respekteres inden for de suverne stater .
<P>
For det andet er det ndvendigt , at menneskerettighedsdoktrinen holder op med at tjene som et redskab , som det er tilfldet i dag , som en ideologisk krigsmaskine i hnderne p en kaste , der tilraner sig retten til ensidigt at erklre , hvem der overholder menneskerettighederne , og hvem der falder uden for , hvilket gr det muligt for den at bengte enhver berettigelse og endog enhver frihed til dem , som denne ensrettede tankegang har udpeget som de politisk ukorrekte .
Ingen frihed for fjender af friheden , sagde ophavsmndene til rdselsregimet efter revolutionen for 200 r siden , der desvrre blev oprindelsen til alle de moderne totalitre systemer .
Ingen menneskerettigheder til fjender af menneskerettighederne , siger de , der i dag lovpriser den nye verdensorden , og som regerer nsten enevldigt i finanskredse , de internationale institutioner , medie- og kulturverdenen , uddannelsesinstitutionerne , og jeg kunne blive ved .
<P>
Hvad er der f.eks. tilbage af strigernes ret til frit at vlge deres skbne , hvis dette valg bliver dikteret af folk , der bestemmer , hvad der er passende for dem , og hvis deres ledere , der er valgt efter en lovlig proces , bliver modtaget p en fornrmende mde , som de for nylig blev af Dem , hr. rdsformand .
Jeg ved ikke , om han er til stede og kan hre mig .
Hvilke menneskerettigheder har partiet Vlaamsblok tilbage , dette parti , der er et af de strste i den flamske region , hvis det belgiske parlament i morgen vedtager det utrolige , uanstndige og skammelige lovforslag fra Vlaamsblok ' s strste politiske konkurrent Volksunie , der simpelthen gr ud p at oplse dets rival ?
Hvad er der tilbage af rettigheden til at foretage kritiske historiestudier , nr forfatterne og ophavsmndene bliver forfulgt , som det f.eks. skete for nylig i min by Lyon for den unge historiker Jean Plantin , der under en retssag i appelretten blev udsat for absurde , arrogante og injurierende pstande fra anklageren Jean-Olivier Viout , der er et udtryk for en selvtilfreds , ensrettet tankegang og intellektuel konformisme ?
<P>
Man har en mrkelig opfattelse af menneskerettighederne , nr man svigefuldt sammenligner den fredelige patriotisme med en krigerisk nationalisme , den lovlige protest mod indvandrerpolitikken med et overdrevent fremmedhad og det ndvendige forsvar af identiteter med racisme !
Hvilke menneskerettigheder har de millioner af franske vlgere , der stemmer p Front National , og som er frataget enhver politisk reprsentation og bliver hngt ud dagligt - f.eks. i mandags - p de statsejede tv-kanaler , som de er tvunget til at sttte gennem skatten , og nr de - med gode grunde - forbitrede udtalelser fra en af vores kolleger , hr . Le Pen , medfrer uretfrdige fordmmelser , der er i strid med loven , domstolene , retfrdigheden og moralen , og nr man i dag agter - i strid med de helt klare lovtekster - at fratage denne reprsentant for millioner af medborgere det mandat , han har i medfr af deres stemmer og ikke for magtens skyld .
<P>
Kort sagt vil jeg , kre kolleger , frst tro p Deres taler om menneskerettighederne i Europa , nr De giver Deres politiske modstandere de samme rettigheder , som De tildeler Dem selv .
Jeg vil frst tro p Deres udtalelser om menneskerettigheder i Kina , nr De udpeger den egentlige rsag til dette onde , det vil sige kommunismen .
Lyt til den store Solsjenitsyn i hans brev til amerikanerne , hvor han siger , at den vigtigste grund til de vestlige virksomheders svaghed er den overdrevne retslige beskytttelse af individet , en individualisme , der overhovedet ikke tillader personlig udfoldelse , og som baner vejen for det kommende diktatur - det vrste af slagsen - nemlig et diktatur , hvor de undertrykte ikke engang er klar over deres trlbundethed .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , princippet med de fundamentale menneskerettigheder er uden tvivl en af de vigtigste politiske ting , vi har arvet fra det 20. rhundrede .
Holocaust var for 50 r siden anledningen til at fastlgge en rkke elementre rettigheder og friheder .
Siden den kolde krigs ophr er overholdelse af menneskerettighederne ogs blevet en forudstning for internationalt samarbejde .
Ledere , som krnker disse principper , konfronteres nu med international kritik og sanktioner , eller de stilles endog for en domstol , sledes som forhenvrende diktatorer som Pinochet har kunnet opleve .
<P>
Disse udviklinger er lovende . Men de ndrer ikke det faktum , at situationen for menneskerettighederne i verden stadig er meget foruroligende .
Frem for alt i krigssituationer sknes borgere i stadig mindre grad .
Det virker modstridende .
Aldrig fr i historien har menneskerettighederne vret s godt udviklede .
Aldrig fr har s mange internationale traktater vret ratificeret af s mange lande .
Alligevel overtrdes i vid udstrkning de mest elementre adfrdsregler groft , og der er flere civile ofre end for et rhundrede siden .
<P>
Kvinder voldtages systematisk .
Brn rekrutteres under tvang og sttes ind i kampe .
Udskejelser er ikke lngere en undtagelse , men er desvrre blevet en regel .
Det glder i dag for ikke mindre end 30 konflikter p verdensplan .
For sent , for selektiv og for opsplittet , sledes kunne man beskrive det internationale samfunds menneskerettighedspolitik .
For sent .
Bde i Rwanda og i Kosovo viste det sig , at FN til trods for de mange advarsler blev overrasket af begivenhederne som en magtesls tilskuer til massakrerne , sledes som prsident Havel udtrykte det her i eftermiddag .
<P>
Men selv 50 r senere lykkes det os ikke at forhindre folkedrab .
Der m alts hurtigst muligt lgges meget strre vgt p overvgning og konfliktforebyggelse .
Kontrollen med vbenhandlen og en bedre kontrol af medierne er vsentlig her .
<P>
Menneskerettighedspolitikken er ogs for selektiv .
De mnedlange NATO-bombardementer af Kosovo og mglingsforsgene i Mellemsten er i skarp kontrast med den internationale ligegyldighed med hensyn til konflikterne i Afrika .
Jeg kan ikke frigre mig for det indtryk , at nr det drejer sig om menneskerettigheder , str Afrika til trods for al retorik ikke verst p det portugisiske formandskabs dagsorden .
Det er noget , som jeg i hj grad beklager .
<P>
Ikke uden grund fr afrikanere det indtryk , at de er mindrevrdige verdensborgere .
Jeg vil gerne advare imod en svkkelse af normerne i bedmmelsen af menneskerettighedssituationerne i Afrika , idet man begynder at betragte krnkelser dr som noget uundgeligt .
Men menneskerettighedspolitikken er frem for alt for opsplittet .
Det lykkes os ikke inden for de internationale fllesskaber og ikke engang inden for Europa at fastlgge en flles strategi .
<P>
Tag nu f.eks. Sudan .
Det internationale samfund sender modstridende signaler til dette land .
England genbner sin ambassade i Khartoum .
Canada indbyder sudanerne til fredssamtaler .
Europa stter oprrerne i den sydlige del af landet under pres for at forhandle , og samtidig begynder amerikanerne at isolere regimet og sttte oprrerne militrt .
<P>
Der er behov for strre koordinering , for mere udveksling af information og en mere sammenhngende mde at gribe det an p , idet man skal undg at byde over hinanden .
Kun da kan vi konsekvent flge grundlggerne af verdenserklringen om menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige , at hvis ord kunne lse problemerne , s kunne vi alle pakke sammen og tage hjem .
Men desvrre , mens vi taler i tryghed her i Europa-Parlamentet , krnkes menneskerettighederne overalt i den frie verden .
Nogle gange er det sdan , at jo mere vi taler , desto mindre hrer vi - forslag : ord ; konventioner : ord ; traktater : ord - hvis ikke vi passer p , bliver ordene en erstatning for handling .
Ord i omfattende og befriende dokumenter bliver til traktater og konventioner , der ofte stilles til skue som et bevis p et lands respekt for og overholdelse af menneskerettighederne .
<P>
Men talte , skrevne eller underskrevne ord er ikke nok i sig selv .
Se , hvem der har skrevet under p konventionerne om menneskerettigheder og minoriteter , og sammenlign s med behandlingen af sdanne minoriteter , grupper og individer - listen er skammelig og skmmende .
<P>
Kan nogen p overbevisende mde hvde , at kvinder behandles lige og retfrdigt , at brn har menneskerettigheder , eller at mennesker ikke udsttes for forskelsbehandling p grund af religion , tro , kn , handicap , alder , seksualliv , meninger , politisk tilhrsforhold osv .
? rekrnkende udtalelser om minoriteter i aviser og andre medier fr diskrimineringen til at blomstre op .
Selv i EU findes der borgere , som stadig lider under krnkelser af menneskerettighederne og brud p vores konventioner .
Hver dag i pressen bruges misinformation og vildledning til at ngte nogle minoriteter juridisk ligestilling og til at tilsvine etniske minoriteter .
Jeg mener helt rligt , at der er skabt et undertrykkelseshierarki .
Og s lnge folk ikke har juridisk ligestilling , vil denne ulighed fre til diskrimination , og menneskerettighederne vil blive undermineret .
<P>
I forbindelse med EU ' s udvidelsesproces har vi med rette lagt vgt p menneskerettigheder og beskyttelse af minoriteter .
Vi m ikke opgive dette engagement .
Men vi skal ogs se os selv i spejlet og erkende vores mangler .
Vi har underskrevet konventioner , men der er brug for handling .
Jeg vil anbefale lbende kontroller af menneskerettighedsudvelse og konstant agtpgivenhed , ikke blot uden for , men ogs inden for vores grnser .
Derfor nsker jeg en rlig rapport fra hvert enkelt medlemsland over anklager mod landet og efterflgende retssager .
Det , der sker i de enkelte medlemsstater , pvirker os alle .
Vi pvirkes af det , der sker i en anden del af verden .
Pinochet i Chile er lige s relevant som Haider i strig .
Menneskerettigheder og borgernes friheder hnger ulseligt sammen .
Menneskerettigheder kan ikke isoleres , de hnger sammen med udviklingspolitikken , den konomiske politik og indenrigspolitikken , og de er helt centrale for vores demokrati . Jeg vil gerne gentage , hvad hr .
Patten sagde : Vi skal engagere os , oplyse og uddanne og dermed skabe reelle og varige forandringer .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , " Europa str for idealer , vrdier og principper .
Vi skal lfte Europas ndelige historie .
Sammen skal vi genfinde de vrdier , som forener Europa .
ndelige vrdier er blevet spredt fra Europa til hele verden .
Vi m leve med vores samvittighed .
" Sdan sagde Tjekkiets prsident Vclav Havel for tre timer siden her i salen .
I en srdeles oplftende tale kendetegnet ved menneskekundskab , visdom , historisk viden og indsigt i Europas ndelige og kristne arv pegede han p inspirationskilder for vores arbejde i forbindelse med menneskevrd og menneskerettigheder .
Vi skal vre taknemmelig for , at der findes statschefer som Vclav Havel i vores Europa .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p to ting .
Det glder frst det civile samfund .
Vclav Havel nvnte , at de kommunistiske regimer slog det civile samfund metodisk i stykker i steuropa : folkebevgelserne , kirkerne og de uafhngige fagforeninger .
Dette sker i Kina med Falun Gong-bevgelsen og med de katolske og protestantiske kirker .
Det sker med lamaismen i Tibet .
Vi m aldrig glemme at forsvare det civile samfund .
<P>
Jeg vil ogs gerne komme ind p ddsstraffen .
EU ' s menneskesyn er , lige som i mit land , Sverige , baseret p det lige , unikke og ukrnkelige menneskevrd .
Ud fra dette princip skal mennesker altid have en chance for at vende tilbage .
Sig det til den amerikanske regering , til den russiske regering og til den kinesiske regering !
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg mener , at EU ' s medlemsstater p mdet i Genve br prioritere situationen i Kosovo , Mexico , Saudi-Arabien , Sierra Leone og Kina .
I forhold til Kina br vi ikke undlade at bringe emnet p bane , blot fordi diskussionerne kan blive blokeret .
Det er imidlertid bydende ndvendigt , at EU taler og handler som n person , og trusler om handelssanktioner br styrke og ikke svkke vores beslutsomhed .
<P>
Hvis vi skal give udtryk for de beslutninger , der mske bliver truffet i Genve , skal FN ' s hjkommissr for menneskerettigheder have de ndvendige ressourcer stillet til rdighed .
FN ' s finansielle midler spredes tyndt ud , og derfor er mange programmer afhngige af frivillige bidrag , hvis de skal holdes flydende .
<P>
Der er ogs brug for ressourcer til fremme af praktisk samarbejde og menneskerettigheder , strategisk planlgning , opstilling af prioriteter og styrkelse af kommunikationen mellem donorsamfundet og FN ' s medlemsstater .
Hjkommissren anmodede for nylig om en rlig bevilling p 53 millioner amerikanske dollars for at kunne udfre disse opgaver .
Den Europiske Union og dens medlemsstater br vise vejen ved at bidrage med en stor del af disse midler .
Dermed vil vi ikke blot stte USA i forlegenhed og f dem til at ptage sig et ansvar i forhold til finansieringen af FN , men vi vil ogs vise , at vores engagement i menneskerettighederne er mere end blot tom retorik .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , det drejer sig i forbindelse med denne forhandling frst og fremmest om forberedelsen af FN ' s kommende rlige samling i Menneskerettighedskommissionen og om Kommissionens og Rdets indsats i den forbindelse .
Lad mig allerfrst sige , at jeg er meget tilfreds med det , som hr . Patten og ministeren indtil nu har bidraget med , og jeg synes ogs , at det er godt , at bde Kina og Cuba tages op til diskussion .
<P>
Cuba er stadig det sidste diktatur i Sydamerika , og det m vi ikke glemme til trods for al den sympati , som her og der findes for Cuba .
Det er et diktatur , og det er sledes ikke noget demokrati .
Jeg vil bruge mine to minutter p at gre opmrksom p to lande , som jeg har en srlig tilknytning til .
<P>
Det drejer sig frst og fremmest om Indonesien .
Vi er naturligvis meget glade for , at Indonesien har fet en ny regering , og at hr . Wahid og fru Sukarnoputri forvalter embederne som prsident og viceprsident .
Vi er ogs glade for , at situationen i Timor langsomt gr i den rigtige retning .
Men jeg kan fortlle Dem , at man stadig ikke har fet bugt med volden p Molukkerne , et omrde , som ligger lige nord for Timor .
Dr er der i de sidste to r blevet drbt i tusindvis af mennesker .
Titusindvis af mennesker er p flugt .
Man har mistet kontrollen over situationen .
Jeg ved , at der i morgen eller i overmorgen sendes et omfattende program i det nederlandske fjernsyn , og man bnfalder der om , at der udsendes observatrer udelukkende for at observere , hvad der prcist sker der , sledes at det i hvert fald registreres , hvad der er foreget , ogs med henblik p senere , og med henblik p menneskerettighedskommissionerne .
Jeg anmoder Dem indtrngende om , og det er ogs et punkt , som adskillige gange har vret taget op i vores beslutningsforslag : : Kan De ikke drfte sagen , sledes at der sendes observatrer til Molukkerne .
Tusinder af drbte , tusinder af srede og titusindvis af flygtninge m da vre nok .
<P>
Det andet land er Burma , og jeg skal gre det meget kortfattet , for hr . Patten kender det udmrket .
Det kan da ikke vre rigtigt , at vi tier , nr det glder Burma .
Jeg har en fornemmelse af , at dette land efterhnden gr i glemmebogen .
I 10 r har den valgte prsident siddet i husarrest .
I 10 r har parlamentet ikke fungeret .
Talrige parlamentsmedlemmer er blevet drbt eller er flygtet , og der er nu kun nogle f tilbage i Burma .
Der opholder sig hundredtusinder af flygtninge fra Burma i Thailand og Indien , og alligevel ser det ud , som om man ikke lngere tillgger dette land betydning .
Jeg synes , i hvert fald som flge af forandringen i Indonesien , at ogs Burma igen skal sttes p dagsordenen .
Det kan da ikke vre rigtigt , at fru Aung San Sui Kyi skal fle sig ladt fuldstndigt i stikken , ogs af Europa .
Det jeg egentlig vil bede Dem om er , at ogs dette land igen sttes hjt op p dagsordenen .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , EU ' s rolle i verden kan ikke kun baseres p konomisk magt .
Vores srkende er den systematiske henvisning til menneskerettighederne , svel for vores eget vedkommende som for dem , vi forholder os til .
Europa-Parlamentet har vret centralt placeret i dette forsvar af menneskerettighederne , og det har formet at hve sig op over de begrnsninger , der sttes af egoisme og " nationale interesser " , der ind i mellem har fundet udtryk i medlemsstaternes holdninger og sgar hos EU ' s andre institutioner .
<P>
Derfor kan man f.eks. sige , at Europa-Parlamentet aldrig har ladet situationen i sttimor blive glemt , hvad der kunne vre blevet den vrste fjende for en retfrdig lsning for dets befolkning , der altid har modsat sig den indonesiske besttelse .
Derfor har vi for nylig modsat os salg af vben til Indonesien , en holdning , som Rdet desvrre ikke har taget hensyn til .
Det er imidlertid ikke nok at undg eller gre en ende p situationer med oprrende aggression udfrt af personer eller institutioner mod dem , der er svagere .
Nr krnkelserne har fundet sted , er det vigtigt , at de skyldige ikke slipper for straf , uanset hvor det mtte vre , i Indonesien eller i Angola , i Cuba , Kina eller Burma , og hvad enten den skyldige er civil eller militr , soldat , general eller minister .
Retfrdigheden m ske fyldest i Indonesien .
Retfrdigheden m ske fyldest i sttimor .
Prsident Wahid har brug for vores sttte til at klare den vanskelige situation , som han str med .
Meget passende indeholder dette beslutningsforslag , som PPE har taget initiativ til , en udtrykkelig henvisning til sttimor .
Det , der skete dr , og som jeg selv kan bevidne en del af som reprsentant for Europa-Parlamentet , krver , at de ansvarlige udpeges , og at disse ikke m forblive ustraffede .
Nr vi taler om sttimor , m vi ogs huske p situationen for de titusinder af flygtninge fra sttimor , der befinder sig p indonesisk omrde , under umenneskelige forhold og under kontrol af indonesisk militr og militsstyrker med henblik p at blive brugt i en byttehandel .
Det er en utlelig situation , der hurtigst muligt skal bringes til ende .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="PT" NAME="Amado">
Hr. formand , nogle meget korte bemrkninger p vegne af formandskabet for Rdet .
Frst for at minde om , at formandskabets arbejde ikke mindst bestr i at koordinere , s vi kan n frem til flles holdninger om de initiativer , som de 15 skal vedtage i Rdet , samtidig med at jeg ogs erindrer om , at erfaringerne fra de tidligere mder i Menneskerettighedskommissionen - netop i kraft af formandskabernes koordineringsindsats - har vist , at EU virkelig er i stand til at stte sig igennem med en egen politik i denne kommission , hvilket det er vigtigt at fastholde .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne , at Europa-Parlamentets deltagelse i det forberedende arbejde er vigtigt for et sammenhngende udtryk for EU ' s holdninger til forskellige sprgsml , hvorfor formandskabet selvflgelig takker for alle forslagene , ikke mindst alle de bidrag , som de fremsatte beslutningsforslag indeholder .
Jeg vil ligeledes gerne understrege , sledes som det ogs er blevet fremhvet af mange af de rede medlemmer , at menneskerettighedspolitikken er kernen i den europiske identitet , og at respekten for menneskerettighederne skal forsts som EU ' s fundamentale princip for det internationale samarbejde .
Heraf flger , at den europiske menneskerettighedspolitik ogs skal vre mest mulig sammenhngende , hvad der naturligvis fordrer , at vi har klare og utvetydige holdninger i forhold til situationer , som vi finder srlig uacceptable , eksempelvis den situation , som mange af de rede medlemmer omtaler i forbindelse med Kina .
Vi har dog ogs bemrket den bekymring , som mange andre medlemmer giver udtryk for , hvad angr situationen i andre lande , isr Indonesien og Timor , men ogs situationen p Molukkerne og i Burma , som vi m vre opmrksomme p .
<P>
Jeg kan heller ikke slutte uden en kommentar til hr . Van Heckes indlg om situationen for menneskerettighederne i Afrika og det portugisiske formandskabs rolle og prioritering , eftersom han drager oprigtigheden af vores valg i tvivl , hvad angr den prioritering , som vi har givet forholdet til EU .
Jeg vil njes med at bemrke , at det portugisiske formandskab inden for blot to mneder for frste gang har kunnet afholde et rdsmde for udviklingsministrene , om end kun uformelt , hvis dagsorden netop var domineret af EU ' s forhold til Afrika - og det var dt emne , der fik de 15 landes udenrigsministre til at mdes i Lissabon for netop at diskutere den nye dimension , som dette forhold skal have .
Jeg vil dog ogs gerne ppege , at vi har afsluttet de vigtige forhandlinger om den nye konvention , der erstatter Lom-konventionen , og at vi gennem en meget kompleks og vanskelig forhandling har formet at afholde - at forberede afholdelsen af - det frste topmde mellem EU og Afrika .
Jeg kan derfor ikke undlade at svare direkte p en relevant foresprgsel fra hr . Van Hecke .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Hr. formand , det har vret en meget nyttig forhandling .
En eller to talere har nvnt srlige emner , som vi nje br overveje .
Fru Maij-Weggen talte f.eks. om bde Indonesien og Burma , og hun fremsatte nogle vigtige synspunkter om disse lande og menneskerettighedssituation der .
<P>
Jeg vil gerne ganske kort komme nrmere ind p et eller to emner , der er get igen i forhandlingen . En af de frste talere , hr .
Wuori , talte om hr . Havels bemrkninger tidligere p dagen .
Det var en bemrkelsesvrdig tale , og jeg hber , at hr . Gollnisch , der ikke lngere kan vre til stede , ogs hrte dette indlg .
Hvis der findes levende vsener i det ydre rum , sdan som hr . Newton Dunn gisnede om , s hber jeg ogs , at de lyttede til hr .
Havels tale .
Hr .
Havel mindede os om , at Unionen ikke kun handler om markeder og om vkst i bruttonationalproduktet . Det er en Union med vrdier , der afspejles i traktaterne og i vores forpligtelser inden for hele omrdet for ekstern bistand , hvilket helt konkret afspejles i det , vi skal gre .
Hvordan gennemfrer vi traktaternes mange ord om udviklingsbistandsprogrammer ?
<P>
Et par af de rede medlemmer , hr . Ferber og hr .
Cushnahan , talte om klften mellem retorik og virkelighed . Hr .
Cashman sagde - hvilket p sin vis er rigtigt - at ord ikke kan erstatte handling .
Ord kan selvflgelig gre en forskel , hvilket fru Malmstrm kom ind p . Hun sagde , at hun havde modtaget et brev fra den kinesiske ambassadr - en meget venlig og intelligent reprsentant for sit land - der forklarede , at hun og Europa-Parlamentet var gal p den med hensyn til menneskerettighedssituationen i Kina .
Jeg tror , at hun efter dette indlg vil modtage en bunke breve fra de kinesiske myndigheder .
Hun vil kunne fylde et helt arkivskab med breve om det , der angiveligt er den reelle situation i Kina .
Jeg tror , at hun afspejlede synspunkterne fra mange ikkestatslige organisationer og mange mennesker , der beundrer den kinesiske civilisation , men som er bekymrede over det , der foregr i Kina i dag .
<P>
Det er selvflgeligt helt rigtigt , at vi skal gre en indsats , og i sit frste indlg nvnte hr .
Salafranca to emner ud over Genve , der er udtryk for en indsats . Det ene handler om vores budget for menneskerettighedsaktiviteter - omkring 100 millioner euro , der fordeles gennem forskellige programmer , som Europa-Parlamentet gavmildt sttter med de europiske skatteborgeres penge - som jeg er ansvarlig for , og som primrt gr til ikkestatslige organisationer , der skal fremme menneskerettigheder og demokratisering .
Vi vil gerne fortlle Parlamentet , hvordan man efter vores opfattelse bedst mlretter udgiftsprogrammet til sttte for menneskerettigheder i de kommende r .
<P>
Der er ogs det sprgsml , som hr . Salafranca - der desvrre ikke kan deltage i sidste del af denne korte , men nyttige forhandling - bragte p bane .
Der er ogs sprgsmlet om vores overordnede menneskerettighedspolitik og forholdet mellem menneskerettigheder og udenrigspolitik .
Jeg vil gerne huske Parlamentet p , at Kommissionen i rets frste halvdel vil udgive en omfattende intellektuel pstand om , hvordan menneskerettigheder fr central betydning for udviklingen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det er meget vigtigt , og hvis jeg ikke allerede havde troet p det , ville jeg bestemt vre kommet til denne konklusion efter at have lyttet til hr . Havels bemrkelsesvrdige indlg tidligere i dag .
<P>
Det har vret en nyttig forhandling , og jeg hber , at der kommer flere lignende forhandlinger .
Jeg hber isr , at der bliver forhandlinger om , hvordan vi kan omstte disse gode intentioner til praksis , der hvor det betyder noget , hvor folk stadig tortureres , voldtages og ngtes de borgerlige rettigheder , som jeg og medlemmerne af Europa-Parlamentet tager for givet .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv forslag til beslutning , i medfr af Forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , for at afslutte denne redegrelse .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag .
<CHAPTER ID=9>
Cypern og Malta
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
redegrelse fra Rdet om Den Europiske Unions holdning til udviklingen i det cypriotiske sprgsml ;
<P>
betnkning ( A5-0029 / 2000 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets forordning om ivrksttelsen af foranstaltninger som led i frtiltrdelsesstrategien for Cypern og Malta ( KOM ( 1999 ) 535 - C5-0308 / 99 - 1999 / 0199 ( CNS ) ) .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Seixas da Costa p Rdets vegne .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , rede medlemmer , p vegne af formandskabet for Det Europiske Rd vil jeg gerne give nogle oplysninger vedrrende genoptagelsen af forhandlingerne mellem parterne i sprgsmlet om Cypern og den seneste udvikling i denne sag .
<P>
Jeg antager , at alle er enige i , at det , der skete i Helsinki i slutningen af sidste r og isr den nye situation , som kendetegner forholdet mellem EU og Tyrkiet , er led i en strre sammenhng inden for EU , der ogs har betydning for forholdet mellem de to samfund p Cypern .
<P>
Jeg vil gerne fremhve , at den frste runde i de forhandlinger , der havde vret afbrudt i mange r mellem de cypriotiske samfund fra den nordlige og den sydlige del af en , fandt sted i begyndelsen af december i New York .
Disse forhandlinger har bestet i indirekte samtaler formidlet af FN ' s srlige reprsentant , lvaro de Souto .
En anden runde har fundet sted i januar i r , fra den 31. januar , og en tredje er fastsat til at begynde den 23. maj i New York , hvor der foreligger den endnu ikke fuldstndig bekrftede mulighed , at disse samtaler kan finde sted direkte og fortlbende frem til september i r .
<P>
Der er i al vsentlighed fire afgrende punkter i denne diskussion : sikkerhed , regeringsform , territorielle justeringer og sprgsml vedrrende flygtninge og erstatninger som flge af Cyperns deling .
Man er dog blevet enige om muligheden for at inkludere andre sprgsml , hvorfor reprsentanten for den nordlige del af en , Rauf Denktash , har foreslet tre nye emner : suvernitet , tillidsskabende foranstaltninger og ophvelsen af boykot af produkter fra den nordlige del af en .
<P>
Der er i hovedtrkkene kommet to ting ud af de samtaler , der er blevet frt indtil nu .
Der aftegner sig mulighed for at skabe en direkte informationskanal mellem EU og den nordlige del af Cypern , uden at dette ndvendigvis indebrer anerkendelse af den del af en som en enhed med folkeretslig status af juridisk person . Dette skal lette indoptagelsen af Fllesskabets retsregler i tilflde af , at hele Cypern optages i EU , hvis der i mellemtiden er fundet en lsning p det overordnede problem med ens deling .
<P>
Det andet resultat , der forekommer os vigtigt , er den erklring , som FN ' s generalsekretr fremsatte ved afslutningen af den frste dags samtaler , hvor han gav udtryk for , at der , sfremt der findes en samlet lsning p situationen , vil kunne ske anerkendelse af de srlige forhold for den nordlige del af en .
Dette er holdningen hos FN ' s generalsekretr , og det er et element , som vi naturligvis skal have med i vores fremtidige overvejelser .
<P>
Der er en del forventninger til den tredje forhandlingsrunde p baggrund af de lsningsforslag , der er under udarbejdelse , og hvori der deltager reprsentanter fra USA og Storbritannien , isr med hensyn til sikkerheds- og forfatningssprgsml .
Disse forslag vil formodentlig blive lagt frem p den forhandlingsrunde af reprsentanten for FN ' s generalsekretr , efter at der har fundet valg sted p den nordlige del af en , hvilket er berammet til den 18. april .
<P>
EU ' s portugisiske formandskab har besluttet , i vrigt ligesom de foregende formandskaber har gjort det , at udpege en reprsentant til at opretholde kontakt med sagens to parter .
Denne reprsentant har allerede taget kontakt til alle parter og har i tt forbindelse med reprsentanten for FN ' s generalsekretr fulgt arbejdet i de forskellige runder .
Det er i srdeleshed vores hensigt at fastholde EU ' s permanente tilstedevrelse i denne sag , s meget mere , selvflgelig , fordi Cypern er ansger til optagelse i EU , og med en forhandlingsprodure der er langt fremme , hvilket naturligvis vkker nogle forventninger og bevirker , at EU har en forholdsvis betydelig rolle i denne sammenhng .
<P>
Den linje , som vi har fulgt i denne diskussion , og vores deltagelse i den har i det vsentligste bestet i at udnytte et klima , der har vret prget af en vis afspnding , der skyldes den overbevisning , som vi tror deles af de fleste , at forhandlingerne skal fortstte , og at netop de fortsatte forhandlinger og fastholdelsen af rytmen i dem ogs i sig selv bidrager til hbet om , at der kan findes en endelig lsning .
<P>
Der er endnu et vigtigt element , som jeg allerede har omtalt i begyndelsen af min redegrelse , og som har at gre med Tyrkiets bestrbelse p at bidrage til , at den nordlige del af en kan forberede sig til optagelse .
Vi mener , at vi ikke blot med en del opmrksomhed og omhu skal lse beslutningerne fra Det Europiske Rd i Helsinki , men at vi ogs skal flge de tyrkiske myndigheders mulige beredvillighed til at bidrage til en lsning p dette sprgsml .
<P>
Jeg har selv vret i Ankara , hvor jeg havde lejlighed til at tale med premierminister Blent Ecevit om denne sag , og selvom vi er klar over de vanskeligheder og den srlige flsomhed og den specielle tyrkiske tilgang til dette sprgsml , mener jeg , at der str et vindue p klem til muligheder , der br udnyttes .
Vi kan bne dette vindue , hvis flere faktorer kombineres , og der skal ikke lgges skjul p , at en af dem har at gre med selve dynamikken i forholdet mellem Tyrkiet og EU .
Det er et afgrende element for den videre udvikling i dette sprgsml .
<P>
P den anden side mener vi , at det er vigtigt - og ogs af betydning for den mde , hvorp EU forholder sig til kernen i dette sprgsml - at fremme udvekslingen af informationer mellem Kommissionen og cyprioterne fra den nordlige del af en , uden at det - og dt skal st klart - betyder nogen som helst form for formel anerkendelse .
Vi mener imidlertid , og jeg tror ogs , at det er den opfattelse , som Kommissionen har , at hele tilnrmelsesprocessen , hvad angr indoptagelsen af Fllesskabets retsregler , der jo peger frem mod den mere omfattende integrationsproces for Cypern ved en kommende optagelse i EU , forudstter , at samfundet p den nordlige del af en involveres s tidligt som muligt , og at ogs EU i sin vurdering af optagelsesbetingelserne fr mulighed for adgang til data herfra af konkret betydning for selve optagelsesforlbet .
<P>
P den anden side betyder dette endvidere , at vi fra Rdets side br opmuntre - og jeg tror ogs , at Parlamentet kan gre det - Kommissionens anstrengelser i s henseende .
Jeg mener , at vi skal overbringe Kommissionen en tillidserklring for dens rolle p dette punkt .
<P>
P den anden side mener jeg endelig , at vi - og det er ogs formandskabets hensigt - fortsat br samarbejde aktivt med FN p baggrund af den smidige , intelligente og dygtige mde , hvorp generalsekretren og selve FN-systemet har formet at lede denne diskussion og i srdeleshed har forsgt at bidrage til en tilnrmelse mellem de to parters synspunkter .
Som jeg sagde i begyndelsen , kan det konstateres , at topmdet i Helsinki i december sidste r fik en mrkbar betydning for udviklingen i de forskellige parters synspunkter i denne sag .
Regeringen i Nicosia har udtrykt sin tilfredshed med beslutningerne i Helsinki , der bner mulighed for optagelse i EU uden en forudgende lsning p sprgsmlet om ens deling .
Jeg kan dog ikke undlade at bemrke , at de samme myndigheder har udtrykt bekymring for det pres , som de mtte blive udsat for med henblik p at lse de sprgsml , som denne deling medfrer , sprgsml , hvis lsning indlysende nok forudstter nogle indrmmelser .
Dette hnger sammen med den udvikling , der har fundet sted med adskillelsen af befolkningsgrupperne og muligheden af en anden ordning , hvad angr denne adskillelse i tilflde af en anderledes lsning for en .
<P>
P deres side frygter de tyrkiske cyprioter - lad os bare sige det lige ud - at Tyrkiets kandidatur til EU skal fre til en vis opbldning i Ankaras holdning i denne sag .
Selvom begge parter kan nre frygt ved denne tilnrmelse , tror jeg , at disse forhold , der mske frer til , at de anlgger en negativ fortolkning af situationen , ogs er en del af grundlaget for , at der alligevel er et vist hb om en endelig lsning .
<P>
Denne endelige lsning gr helt tydeligt via det allermest vigtige element i denne sag lige nu , nemlig udviklingen i forholdet mellem Athen og Ankara og den srdeles betydningsfulde rolle for dette forhold , som bde udenrigsminister George Papandreou og den tyrkiske udenrigsminister , Ismail Cem , har spillet .
Vi mener , at betingelserne her er skabt for en positiv udvikling .
For vores vedkommende , fra rdsformandskabets side , vil vi flge denne udvikling med al opmrksomhed , og vi vil samarbejde med generalsekretren og med hans personlige reprsentant i denne sag .
Vi vil underrette EU ' s institutioner om det , som vi kan gre , og det , der kan gres , ikke blot p det politiske plan , men ogs det , som Kommissionen mske kan udvirke gennem sin forvaltning af optagelsesproceduren , og i srdeleshed vil vi underrette om den udvikling i parternes synspunkter , der mtte vise sig i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=106 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , med debatten i dag beskftiger vi os med et anliggende , der er meget vigtigt set ud fra to synspunkter .
Det handler p den ene side om finansieringen i forbindelse med Cypern og Malta , s landene kan inddrages i frtiltrdelsesstrategien i fuldt omfang . Det handler p den anden side ogs i hj grad om fredsprocessen p Cypern og dermed ogs om stabilitet og sikkerhed i Middelhavsomrdet .
<P>
Jeg vil gerne indlede med at sige et par ord vedrrende den finansforordning for Cypern og Malta , som Kommissionen fremlagde sidste r i oktober .
Jeg er hr . Brok , ordfreren , formanden for Udvalget om Udenrigsanliggender , overordentlig taknemmelig for hans betnkning , der udgr et glimrende grundlag for vores forhandling i dag .
Vi har brug for dette instrument som erstatning for den finansprotokol , der udlb i slutningen af 1999 .
Vi har brug for disse instrumenter , s vi kan opfylde vores finansielle forpligtelser inden for rammerne af frtiltrdelsesstrategien for Malta og Cypern .
<P>
Jeg er meget taknemmelig for , at Parlamentet sttter Kommissionen i dens bestrbelser p at vedtage forslaget til forordning s hurtigt som muligt .
Udvalget om Udenrigsanliggender og Budgetudvalget har fremsat en rkke ndringsforslag .
En del af dem kan Kommissionen godkende .
Jeg vil gerne sige noget vedrrende to punkter , to punkter , som jeg ved ligger Parlamentets hjerte meget nrt .
<P>
Det handler p den ene side om bevillingerne som sdanne , alts om hvor mange penge vi egentlig vil give ud .
Kommissionen vil foresl et belb p 95 millioner euro .
Dette belb er Rdet ogs blevet enigt om .
Jeg ved , at Parlamentet nsker en strre bevilling , og jeg kan ogs godt forst grundene hertil .
De m tro mig , nr jeg siger , at jeg som det ansvarlige medlem af Kommissionen ogs gerne ville have haft flere penge til rdighed til dette forml .
<P>
Situationen er nu engang den , at det ikke er muligt at opn enighed om et strre belb for jeblikket .
I sidste ende skal budgetmyndigheden fastlgge det endegyldige belb .
<P>
Det andet vigtige anliggende her er sprgsmlet om overfrelse af midler til budgettets udgiftsomrde 7 .
Det er jo kun tilsyneladende et teknisk sprgsml .
Det er et meget politisk sprgsml .
Jeg har selv sagt her ved en tidligere lejlighed , at jeg mener , at tanken er rigtig .
Jeg mener at kunne sige - uden at Kommissionen allerede har truffet en formel beslutning - at Kommissionen grundlggende er parat til at flge denne overvejelse .
<P>
Beslutningen kan dog ikke trffes med denne forordning , det er derimod frst muligt som led i den ptnkte revision af de finansielle overslag .
Gennem denne forordning , der dkker perioden 2000-2004 , fr de to kandidatlande adgang til teknisk og finansiel sttte til gennemfrelsen af acquis communautaire , til deltagelse i fllesskabsprogrammer og bestemte fllesskabsorganer samt til en udvidelse af kapaciteten i deres forvaltninger og domstole .
<P>
Ud af det planlagte samlede belb p 95 millioner euro tilfalder de 57 millioner euro Cypern og de 38 millioner euro Malta .
For Cyperns vedkommende foreskriver forslaget til forordning ogs , at der skal finansieres foranstaltninger , med hvilke man skal sttte forsoningen mellem de to befolkningsgrupper , og det skal ske med en tredjedel af det samlede belb .
<P>
Jeg vil gerne p Kommissionens vegne garantere , at midlerne programlgges allerede i de kommende uger i overensstemmelse med prioriteterne i tiltrdelsespartnerskaberne .
<P>
Nu et par korte bemrkninger vedrrende udviklingen i cypernsprgsmlet efter Det Europiske Rds mde i Helsinki .
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig det , som hr. statssekretr Seixas da Costa her har redegjort for p vegne af det portugisiske formandskab .
Vi har et tt og godt samarbejde p dette omrde .
Med henblik p Cypern har Unionen jo altid sagt , at tiltrdelsesforhandlingerne skal have en positiv indvirkning p lsningen af det politiske problem .
Vi har ogs altid vret indforstede med , og det er efter min mening ogs det helt rigtige , at forhandlingerne om en lsning p det politiske problem skal finde sted i FN-regi , og vi har altid vret enige i , at lsningen fortsat skal tage sigte p en bikommunal og bizonal fderation .
<P>
Det er fortsat Den Europiske Unions ml at optage et forenet Cypern i Unionen .
P Det Europiske Rds mde i Helsinki understregede man igen , at en lsning p den politiske konflikt ville lette Cyperns tiltrdelse af Den Europiske Union .
Dog har Rdet , som formandskabet allerede har redegjort for , givet udtryk for , at dette ikke er en forhndsbetingelse for at afslutte forhandlingerne .
<P>
I tilflde af , at der endnu ikke er fundet en politisk lsning p cypernsprgsmlet ved afslutningen af tiltrdelsesforhandlingerne , vil Rdet trffe en beslutning om Cyperns optagelse i Unionen under hensyntagen til alle de faktorer , der er relevante p dt tidspunkt .
Det er den politiske situation , vi str i .
<P>
Den beslutning , som blev truffet p Det Europiske Rds mde i Helsinki med henblik p den fremtidige udformning af forbindelserne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet , er kendetegnet ved en udprget dynamik .
Jeg vil gerne understrege , at der forlber flere politiske processer her p samme tid , som er tt forbundne med hinanden .
<P>
Det handler p den ene side om forholdet mellem EU og Tyrkiet .
Det handler p den anden side om at videreudvikle de grsk-tyrkiske forbindelser , og det handler om fredsprocessen p Cypern .
<P>
Det var et window of opportunity , et vindue af muligheder , der bd sig efter mdet i Helsinki , ogs p grund af den grsk-tyrkiske afspnding . Hvad kan vi s gre for at udnytte dette vindue af muligheder i forbindelse med cypernproblemet ?
Jeg mener , at vi skal vlge en klog og tilbageholdende fremgangsmde .
Hvis vi griber denne sag for smart an , vil vi give nring til forventninger , der ikke kan opfyldes .
Jeg gr derimod ind for en klog fremgangsmde , der tager hjde for situationen og gr frem skridt for skridt . Det frste , vi kan og vil gre , er at styrke dialogen og kommunikationen mellem de to samfund p Cypern .
Det er en overvejelse , der stttes af vores grske og tyrkiske partnere .
<P>
Vi nsker alts at genoplive de skaldte bikommunale aktiviteter , det vil sige isr bikommunale aktiviteter blandt unge .
Vi nsker ogs i hjere grad at srge for at informere det tyrkisk-cypriotiske samfund bedre om Unionens ml .
Jeg er af den faste overbevisning , at en bedre forstelse af traktaten , ja , en bedre forstelse af , hvad Den Europiske Union egentlig er , og hvad den vil , kan bidrage til at nedbryde angst og fordomme .
Jeg rejser til Cypern i midten af marts .
Her vil det vre mit ml at bidrage til , at de to samfund bliver overbevist om fordelene ved et nyt samarbejde .
<P>
Vi har i den nye finansforordning igen bevilget penge til dette forml .
Disse midler er ikke uvsentlige .
Det er efter min mening ret vigtigt , at vi appellerer til begge parter om n gang for alle at overvinde fortidens skygger og skridt for skridt udvikle en ny form for samarbejde og i sidste ende koeksistens .
<P>
Forhandlingerne i FN-regi fandt sted i december i New York og i begyndelsen af februar i Genve .
Til maj gr de ind i den mske afgrende tredje fase .
Forhandlingerne skal faktisk fortstte , indtil der er fundet en lsning , eller indtil der i det mindste er opnet vidtrkkende fremskridt i de store sprgsml , som formandskabet allerede har redegjort for .
<P>
Hvilken rolle spiller Kommissionen i den forbindelse ? Det er interessant at konstatere , at alle involverede i denne proces anser Den Europiske Unions rolle for central .
Alle involverede i processen sger at skabe kontakt og sger at indlede et samarbejde med os .
Det str klart for alle involverede , at fredsprocessen og overtagelsen af acquis communautaire er forbundet uadskilleligt med hinanden og ikke m komme i modstrid med hinanden .
<P>


Jeg m ogs sige , at jeg virkelig vrdstter samarbejdet med FN ' s generalsekretr og hans srlige udsending i denne sag , og jeg kan sige , at samarbejdet forlber tillidsfuldt og gnidningsfrit .
<P>
Man kan alts med berettigelse konkludere , at der er kommet mere dynamik i lsningen p cypernsprgsmlet siden mdet i Helsinki .
Meget lngere vil jeg ikke g i min bedmmelse i jeblikket . Unionens beslutning om at indlede tiltrdelsesforhandlingerne og fortstte dem hurtigt for sledes ogs at virke som katalysator for lsningen p det politiske problem forekommer mig stadig at vre den rigtige vej .
Jeg ser i hvert fald ikke noget bare tilnrmelsesvis fornuftigt alternativ til denne vej og kan derfor kun sige , at Kommissionen fortsat vil medvirke til at lse det politiske problem , indtil tiltrdelsesforhandlingerne er afsluttet , og udnytte selve tiltrdelsesforhandlingerne som et vigtigt instrument til at lse konflikten .
<SPEAKER ID=107 NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne takke mange gange for de to meddelelser og de erklringer , som kommissr Verheugen allerede har afgivet vedrrende forslaget til Rdets forordning om ivrksttelsen af foranstaltninger som led i frtiltrdelsesstrategien .
<P>
Vi skal faktisk betragte Malta og Cypern som to kandidater , der politisk set og ogs set ud fra aspektet om frtiltrdelsesstrategien skal behandles p lige fod med de 10 vrige stater , med hvilke der er indledt bilaterale forhandlinger .
At det i den forbindelse ville vre en overordentlig stor hjlp , hvis det lykkedes at finde en lsning p cypernproblemet , dt er der helt sikkert ikke nogen her i Europa-Parlamentet , der er i tvivl om , og at Den Europiske Union br yde sit bidrag dertil , str ogs klart .
Hvis det opns under disse forhandlinger , at et forenet Cypern kan tiltrde Den Europiske Union i den forstand , som kommissren har karakteriseret det , ville det vre en stor succes .
<P>
P den anden side skal vi selvflgelig ogs understrege , at der er andre muligheder , s der ikke bliver lejlighed til at skabe noget kejtet , som i sidste ende giver os nogle vanskeligheder , der driver os ud i manglende handledygtighed og embargoer i hele dette udvidelsessprgsml .
<P>
Disse forskellige muligheder understreger , at det bliver et af de mest delikate , hvis det ikke i sidste ende bliver det mest delikate problem under hele udvidelsen , hvor vi mske m forvente de strste politiske vanskeligheder .
<P>
Det er efter min mening overordentlig vigtigt i denne forbindelse , at frtiltrdelsesstrategien bliver udformet p en mde , s de to communities p Cypern bliver forenet .
Cypern er , ligesom Malta , som helhed et relativt rigt land i sammenligning med de vrige ansgerlande , men alligevel skal der vre en vis ligebehandling .
Denne ligebehandling for Cyperns vedkommende br ogs benyttes til at sikre , at det konomiske og sociale skel mellem den grske og den tyrkiske del ikke bliver endnu strre , og at et strre og strre skel ikke i sidste ende forringer mulighederne for en forening yderligere .
Derfor er denne frtiltrdelsesstrategi efter min mening af srlig stor betydning .
<P>
Lad mig derfor komme kort ind p de punkter , der er vigtige set fra Parlamentets synspunkt .
Jeg vil gerne takke Kommissionen for , at den har indtaget en klar holdning vedrrende opfrelsen i undersektion B7 , s vidt den har kunnet gre det ved de hidtidige beslutninger .
<P>
Jeg hber ogs , at Rdet vil tage et tilsvarende spring og afgive disse erklringer , for det str fuldstndig klart for Europa-Parlamentet , at dette er et politisk anliggende .
Som resultat heraf skal der vre ensartethed og jvnbyrdighed i frtiltrdelsesstrategien , og samtidig skal det opns , at der som helhed kan nvnes nogle tal frem til 2004 , s vi ogs kan garantere plidelighed , klarhed og sandhed i budgetanliggender .
Med den hidtidige hndtering af tingene kan det ikke forenes med en normal budgetprocedure .
Det er efter min mening vigtigt , at Europa-Parlamentet trods alt har haft en positiv indflydelse for dette r , fordi vi ikke nsker , at der skal opst nogen ulemper for disse lande , og at vi af den grund var parate til at trffe de ndvendige beslutninger for budgettet for 2000 , men det kan jo alts kun glde for dette r .
Derfor er det vigtigt , at rdsformandskabet udarbejder en passende meddelelse som led i forhandlingerne om denne betnkning , der gr det muligt for os at lade dette sprgsml indg i en ordinr procedure , s denne efter min mening undvendige strid kan blive afsluttet .
<P>
Jeg har stor forstelse for , at der kan opst matematiske problemer p grund af Agenda 2000 og de midler , der mtte st til rdighed .
Jeg vil ogs gerne give klart udtryk for , at man mske endda kan forhandle om de 130 millioner , der nvnes i min betnkning .
Der blev ogs fremsat et ndringsforslag fra Parlamentets side for i morgen , der tager udgangspunkt i et andet belb , eftersom disse lande , som jeg sagde , jo befinder sig p et relativt hjt udviklingsstade .
Alligevel skal disse lande have en sikkerhed for den forudsigelige periode , de skal vide , hvad de i virkeligheden kan forvente , og det skal ogs afspejle sig i muligheden for at planlgge tingene i Europa-Parlamentet som en del af budgetmyndigheden .
<P>
Hr. formand for Rdet , jeg ved , at De altid udviser god vilje i samarbejdet med Europa-Parlamentet .
Jeg hber , at det samme vil gre sig gldende for Rdet som helhed , og at De kan give os de rigtige svar i disse anliggender .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EL" NAME="Giannakou-Koutsikou">
- ( EL ) Hr. formand , vi har hrt Rdets og Europa-Kommissionens udtalelser , og hertil har jeg flgende kommentarer :
<P>
Hr. formand for Rdet , jeg kan forst , at De behandler sprgsmlet med stor flsomhed og gr et forsg p at lse sprgsmlet ved at holde kontakt til den tyrkisk-cypriotiske side , men det ville mske vre mere klart og korrekt , hvis Deres ordvalg ikke gav anledning til mistanke om , at De eventuelt vil forsge Dem med en form for indirekte anerkendelse , selvom De understregede , at dette ikke kommer p tale .
<P>
F.eks. ville jeg ikke tale om regeringen i Nicosia .
Der er tale om den cypriotiske regering , hr. rdsformand , ikke regeringen i Nicosia .
Den samme regering har stillet forslag til , hvordan den tyrkisk-cypriotiske side kan deltage , og efter min opfattelse er det rigtigste , Rdet og Kommissionen kan gre , at opfordre den tyrkisk-cypriotiske side til at deltage inden for de institutionelle rammer i de forhandlinger , Republikken Cypern frer .
<P>
Samtidig sr den mde , hvorp man indtil nu har hndteret sprgsmlet vedrrende protokollernes udlb og frtiltrdelsesstrategien , tvivl i vores sind .
Jeg forstr ikke , hvorfor der skal glde en undtagelse for de to sm lande , og hvorfor vi skal have en konflikt mellem institutionerne , og Parlamentet skal lgge pres for at f midlerne ind under kategori syv vedrrende frtiltrdelsesstrategien .
Kan hele Den Europiske Union virkelig behandle to sm lande ved Unionens grnser p denne mde , to lande , som den dels har brug for , og som dels har alle midler til at kunne fungere inden for Unionen og menes at vre i stand til at deltage i Den konomiske og Monetre Union ?
<P>
Som kommissren sagde , og det er jeg enig med ham i , er der tale om en politisk beslutning .
Og der er tale om en lille politisk beslutning , som skal ses i forhold til store fordele og isr den hjlp , dette kan vre til , at de to samfund kan komme til at udgre en egentlig stat , at der sker en reel tilnrmelse igen - for der har vret en tilnrmelse mellem de to samfund - og til at Republikken Cypern kan blive fri for besttelsestropperne .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Hr. formand , kre kolleger , inden for rammerne af hringsproceduren har vi modtaget et forslag til forordning fra Rdet i forbindelse med ivrksttelsen af aktioner om Cyperns og Maltas frtiltrdelsesstrategier .
Dette forslag ligner det , der er fremsat i forbindelse med andre ansgerlande , og nr det n gang er gennemfrt , vil det erstatte de finansielle protokoller , der er udlbet .
<P>
Redskaberne til frtiltrdelse er beregnet til at muliggre et teknisk og finansielt bidrag til ansgerlandenes indsats med henblik p at opfylde kravene i medfr af acquis communautaire .
Kommissionens analyse har sledes vist , at Cypern og Malta - selvom de af Verdensbanken er kategoriseret i en gruppe af lande med hj indkomst - har de samme vanskeligheder som landene i Central- og steuropa med hensyn til at gennemfre fllesskabslovgivningen p grund af en utilstrkkelig administrativ og lovgivningsmssig kapacitet .
Under udvalgsbehandlingen af hr . Broks glimrende betnkning blev det slet fast , at de to lande ligeledes kan drage fordel af budgetposten Meda med henblik p at skabe horisontale aktioner af regional interesse .
Jeg vil bede kommissren om udtrykkeligt at bekrfte dette .
<P>
Hvad angr Cypern , skal det understreges , at en del af den tekniske og finansielle sttte , der er fastsat i redskaberne , skal sigte mod en tilnrmelse af det grske og tyrkiske samfund og en definitiv lsning p problemet omkring ens deling .
Rdets og Kommissionens erklring om det cypriotiske sprgsml kommer derfor srligt belejligt , og jeg takker formanden for Rdet og kommissr Verheugen herfor .
<P>
Siden den 4. juli 1990 , der er datoen for Cyperns ansgning , har Europa-Parlamentet gennem adskillige beslutninger gang p gang krvet en politisk lsning i henhold til international ret og de relevante resolutioner fra FN ' s Sikkerhedsrd .
<P>
I april 1999 gentog Parlamentet sin holdning , iflge hvilken Cyperns tiltrdelse br vre til fordel for hele en og lette en politisk lsning , men at tiltrdelsen ikke m afhnge af en politisk lsning .
Med andre ord m man ikke lade den politiske lsning tage tiltrdelsen som gidsel .
De to processer er to adskilte processer .
<P>
Denne utvetydige holdning fra Parlamentet har medfrt visse kontroverser .
Man skal alts glde sig over , at Det Europiske Rd i Helsinki har sat en stopper for spekulationerne ved i sin beslutning at give udtryk for , at hvis man ikke er net frem til en lsning ved afslutningen af tiltrdelsesforhandlingerne , vil Rdets beslutning om tiltrdelse blive truffet , uden at det foregende udgr en forudgende betingelse af den grund .
<P>
Eftersom dette er slet fast , m man nu hbe p , at forbedringen af klimaet mellem Den Europiske Union og Tyrkiet og af de grsk-tyrkiske forbindelser vil have en positiv indvirkning p det tyrkiske samfund p Cypern , sledes at dette vil opgive sit afslag p at sende reprsentanter til tiltrdelsesforhandlingerne .
<P>
Tilstedevrelsen af sdanne reprsentanter vil ikke p nogen mde influere p den endelige politiske lsning .
Nrmest tvrtimod . Den ville muliggre en vurdering af alle parters interesser p et tidspunkt , hvor Cypern med indtrdelsen i Den Europiske Union er i gang med et vendepunkt i historien .
<SPEAKER ID=110 NAME="Jensen">
Hr. formand , jeg vil ogs tilslutte mig de andre ordfreres glde over , at man nu ser en bedre mulighed for at komme videre med udviklingen p Cypern i takt med , at forholdet mellem Tyrkiet og EU og mellem Tyrkiet og Grkenland har bedret sig .
Men s synes jeg ogs , at vi fra EU ' s side skal yde et konstruktivt bidrag .
Jeg mener ogs - som det allerede er blevet nvnt - at der er visse problemer med finansforordningen , som vi m lse .
Der er jo er tale om en frtiltrdelsessttte , og den hrer hjemme i kategori syv .
I fjor accepterede Parlamentet undtagelsesvis , at pengene til disse udgifter blev placeret i kategori fire , og dermed behandles de to ansgerlande ikke p lige fod med ansgerlandene fra Central- og steuropa , og det skal de jo iflge erklringerne fra Helsinki-topmdet .
Der skal alts afsttes midler i kategori syv , hvor der m ske en revision af de finansielle perspektiver .
Det er det springende punkt .
Hovedsagen er , at pengene til Cyperns og Maltas frtiltrdelsessttte hentes fra kategori syv , og at der sker en revision af de finansielle perspektiver , for hvis Rdet ikke tilslutter sig dette , handler det jo i virkeligheden i strid med sine egne beslutninger i Helsinki i december .
Hvad angr det belb , der er angivet i Brok-betnkningen , de 130 millioner euro , vil jeg ogs p den liberale gruppes vegne sige , at vi m finde et belb , vi m forhandle os frem til belbets strrelse .
Det vigtigste er , at der sikres et flerrigt program og i den rigtige kategori , s man kan komme i gang med at planlgge p Cypern og Malta .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , der er ikke megen uenighed om betydningen af finansiel sttte til Cypern og Malta .
Det store sprgsml er imidlertid , fra hvilken budgetkategori denne sttte skal finansieres .
<P>
Rdet og Kommissionen foreslr at lade protokollerne falde ind under kategori fire Det stemmer overens med Parlamentets budgetbeslutning fra december sidste r .
Ordfreren kommer tilbage til denne og foreslr nu , at Cypern og Malta anbringes i kategori syv .
Budgetudvalget foreslr endda , at godkendelsen af betnkningen af Brok udsttes , indtil Rdet kommer med et tilsagn om at hve de finansielle lofter for kategori syv .
Det er en yderst risikabel strategi .
Uden afstemning i Parlamentet kan finansprotokollerne jo ikke trde i kraft .
Cypern og Malta bliver p denne mde offer for et politisk spil mellem Rdet og Parlamentet om lofternes hjde .
Desuden , hvad er finansielle lofter vrd , hvis de forhjes ved enhver ny aktion ?
Jeg vil derfor opfordre til , at de 15 millioner euro falder ind under kategori fire i overensstemmelse med Kommissionens forslag .
Med hensyn til bevillingerne for de kommende r kan et flerrigt budget fra Kommissionen senere p ret give et klart svar .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Hr. formand , overalt i verden arbejdes der p at lse vedvarende konflikter og forene samfund , der er delt af historien og af gamle stammefjendskaber og gammelt had .
Nu er tiden inde til at bruge tid og energi p at hjlpe cyprioter fra begge sider af den " grnne linje " med at finde en lsning p en konflikt , der har varet alt for lnge .
<P>
Vi ved alle , at vi skal vre ekstra ppasselige med at f Cypern med i Den Europiske Union p en god mde , og de beslutninger , der blev truffet i Helsinki , tilfjer en ekstra dimension til denne forhandling med accepten af Tyrkiet som ansgerland .
Jeg hber , at beslutningerne fra Helsinki frer til en udvikling i cypernsprgsmlet .
Jeg hber , at det markerer en ny ra af hb for Cypern .
Jeg hber , at Tyrkiet begynder at spille en konstruktiv rolle i cypernsprgsmlet .
Jeg er meget glad for at hre , at Rdet og Kommissionen sttter FN ' s bestrbelser p at fremme nrforhandlinger pr. mellemmand mellem de to samfund for at fremme forsoning og genopbygningen af tilliden mellem de to samfund p Cypern .
Jeg glder mig meget over Kommissionens sttte til opretholdelsen af de to samfund og fderationen af de to zoner , som FN lnge har anbefalet , og som bde det grsk-cypriotiske og det tyrkisk-cypriotiske samfund br kmpe hrdt for .
Jeg glder mig over den fornyede varme i forholdet mellem den grske og den tyrkiske regering .
Jeg hber , at det har en opmuntrende effekt p cypernforhandlingerne .
Jeg hber , at de midler , der er afsat til at fremme Cyperns tiltrdelse , dels anvendes til at fremme en sdan forsoning og genopbygning af tillid , og at begge sider af de delte samfund p Cypern modtager og bruger disse midler i den nd , de er givet .
<P>
I alle EU ' s institutioner - i Parlamentet , Rdet og Kommissionen - br vi gre vores yderste for at hjlpe Cypern i bestrbelserne p at finde en fredelig lsning , der forener disse to samfund , der har vret adskilt i alt for mange r .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Rothe">
Hr. formand , kre kolleger , frst en hjertelig tak til rdsformandskabet , til formanden for Rdet , hr . Seixas da Costa , og hr. kommissr Verheugen for deres redegrelser om Cypern .
Det glder mig meget , at de begge har understreget , at Den Europiske Union nsker at gre sig strre bestrbelser p at finde en lsning p cypernsprgsmlet .
<P>
For vi ved alle , at det er uacceptabelt , at denne  har vret delt siden 1974 , at ca .
38 % af Cypern har vret besat af Tyrkiet i mere end 26 r .
Hidtil er alle forsg p at opn en fredelig lsning p cypernproblemet mislykkedes p grund af den stdige holdning fra henholdsvis den tyrkiske side og den tyrkisk-cypriotiske ledelse .
Men p denne mde tror jeg , sdan som De ogs gav udtryk for , at vi her i begyndelsen af r 2000 mske str i en ny situation og mske har fet nogle nye chancer .
<P>
Vi oplever p den ene side nye aktiviteter i FN-regi , som man allerede har vret inde p , vi oplever nye aktiviteter fra den amerikanske regerings side , vi oplever den tydelige tilnrmelse mellem Tyrkiet og Grkenland . Men man burde efter min mening isr kunne forvente et gennembrud efter Rdets beslutninger i Helsinki .
Unionen optog i Helsinki Tyrkiet i kredsen af tiltrdelseslande . Samtidig er det blevet besluttet , at lsningen p cypernproblemet ikke er en forhndsbetingelse for Cyperns tiltrdelse af Unionen , hvilket - hr .
Poos har gjort opmrksom p det - egentlig allerede var Unionens og Parlamentets klare holdning , som blev bekrftet i forskellige beslutninger .
<P>
Tyrkiet ved alts efter mdet i Helsinki umisforsteligt , at det ikke har nogen vetoret i forbindelse med Cyperns tiltrdelse , og at den fortsatte styrkelse af dets forbindelser til Den Europiske Union ogs er tt forbundet med lsningen p cypernsprgsmlet .
Man kan derfor kun virkelig hbe p , at kloge politikere i Ankara opfatter det som en chance , der frer til en afslutning p den tyrkiske besttelse p Cypern , ogs for Tyrkiet selv .
Jeg hber virkelig meget - som man har vret inde p her - at dette vindue af muligheder eller lejligheder virkelighed bliver bnet p vid gab , og at Rdets og Kommissionens reprsentanter ogs fortsat arbejder i denne retning i Ankara . For i modstning til fru Frassoni mener jeg ikke , at cypernsprgsmlet udelukkende er et sprgsml rettet mod folkefllesskaberne , men derimod i hj grad er et sprgsml rettet mod den tyrkiske politik .
<P>
Jeg tror , vi kan g ud fra , at Cyperns EU-tiltrdelsesproces er uafvendelig . Og vi hber alle , at det bliver et forenet Cypern , der kan tiltrde .
Derfor endnu et sprgsml , der kan kaste lys over tingene , hr. formand for Rdet : De talte om tyrkisk-cypriotisk deltagelse .
Er der tegn p , at den tyrkisk-cypriotiske side vil g ind p den cypriotiske regerings eller Europa-Kommissionens tilbud og benytte sig af dette tilbud om at deltage i forhandlingerne ?
<P>
Vedrrende det andet punkt vil jeg gerne sige , at det glder mig meget , at vi ogs beskftiger os med de finansielle aspekter af tiltrdelsesstrategien for Cypern og Malta i denne uge i anledning af betnkningen af hr . Brok - og mange tak , hr. ordfrer , for denne betnkning .
Det er nemlig tvingende ndvendigt , at der efter udlbet af finansprotokollen med Cypern og Malta ydes finansiel hjlp til tilpasningen til EU ' s acquis . Det er helt sikkert , at de to lande ikke er de fattigste af ansgerlandene .
Men tilpasningsprocessen er ogs graverende for Cypern og Malta .
Cypern regner med finansielle udgifter p ca . 850 millioner euro , svarende til knap 12 % af landets bruttonationalprodukt , til tilpasningsprocessen mellem 1999 og 2002 .
Derfor gik Udvalget om Udenrigsanliggender ind for en forhjelse af de planlagte 95 millioner euro . Og jeg hber meget , at vi virkelig fr mulighed for at forhje dette belb .
<P>
For cyprioterne , svel de grske som de tyrkiske , m man hbe , at der kan strmme store pengebelb til de ptnkte foranstaltninger med henblik p det bikommunale samarbejde , som hr. kommissr Verheugen jo har nvnt , for at n mlet om en tilnrmelse mellem de to befolkningsgrupper .
Jeg har et sidste sprgsml til kommissr Verheugen : Har De set tegn p , at der nu er bedre muligheder for bikommunale kontakter p Cypern , end der har vret siden Luxembourg ?
Dr var der jo ingen muligheder , fordi Denktash forbd det .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , rede kolleger , hr. formand for Rdet og hr. kommissr Verheugen , forordningen om tiltrdelseshjlp er ikke just et skoleeksempel p sammenhng i Kommissionens arbejde .
Dette sammensurium af hjlpekonstruktioner efterlader hos mig snarere et indtryk af dilettanteri .
Det angr bde den indholdsmssige udformning og det finanstekniske aspekt .
Dermed fr vi , tror jeg , svrt ved at prsentere Unionens tiltrdelsesaktiviteter for borgerne p Cypern og Malta som et bevis p , at det kan betale sig at tiltrde .
Vclav Havel sagde i dag ganske rigtigt , at Den Europiske Unions politiske kvalitet mles efter , hvad den giver den enkelte .
Set fra borgernes synspunkt er det afgrende , hvad en forordning medfrer .
Med denne forordning kan man ikke ligefrem opn noget .
Den indeholder manipulationsparagraffer og er midlertidig , og det kommer der ikke noget strlende resultat ud af .
Kvaliteten af en hjlp mles ud fra flgende kriterier : Er den decentral , er den gennemskuelig , er den tt p borgerne , og fungerer den ?
<P>
Ikke desto mindre er denne frtiltrdelsesstrategi som helhed forbundet med en stor politisk udfordring for den delte  Cypern .
Set ud fra mit synspunkt er det Den Europiske Unions opgave at anvende alle instrumenter og ogs dette for at bidrage til en politisk lsning p konflikten p en .
<P>
Her m jeg sige , at netop Europa-Parlamentets ndringsforslag har stor betydning for mig .
Ogs fra Kommissionens og Rdets side bliver der holdt nogle meget forhbningsfulde taler i dag .
Det glder mig virkelig meget , at vi gr samme vej her .
Jeg mener virkelig , at det er en nskeoption at optage Cypern i Den Europiske Union med en fredslsning p Cypern .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand for Rdet , hr. kommissr , iflge Grkenlands Kommunistiske Partis synspunkt er Cyperns strste problem ikke dets optagelse i Den Europiske Union , men den 26 r lange tyrkiske besttelse af 40 % af Cyperns territorium .
Den cypriotiske befolknings fremtid afhnger af , at der sker en samling af dette lille land uanset de enkelte cyprioters etniske tilhrsforhold .
Den eneste acceptable lsning med garanti for en fremtid , som ikke bner mulighed for fremmede interventioner som dem , der har forrsaget alle problemerne igennem de sidste 50 r , er et samlet , fderalt Cypern i overensstemmelse med FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner .
Nglen til lsningen p det cypriotiske problem ligger i den tyrkiske regerings hnder , som sttter og opmuntrer den tyrkisk-cypriotiske leder , Rauf Denktash , og hans uforsonlige holdning .
<P>
Hvad Den Europiske Union angr , har den med sin hykleriske interesse for friheden og menneskerettighederne ikke p noget tidspunkt ladet sig bevge af den cypriotiske befolknings tragedie , af problemet med de grsk-cypriotiske og tyrkisk-cypriotiske flygtninge , af den voldsomme ndring i den befolkningsmssige sammenstning p det nordlige Cypern og af den massive bosttelse af tyrkiske indbyggere i de besatte omrder .
Selv her i denne sal talte Rdets reprsentant om den nordlige del af Cypern i stedet for at kalde det de besatte omrder .
<P>
Den seneste beslutning - truffet i Helsinki - om at give Tyrkiet status som ansgerland , uden at det forinden har taget et eneste skridt til at give indrmmelser med hensyn til besttelsen af Cypern , f.eks. ved at reducere landets militre tilstedevrelse eller give Famagusta tilbage til den grsk-cypriotiske side , er en benlys opmuntring af den tyrkiske uforsonlighed .
Det er ikke tilfldigt , at Tyrkiets premierminister , Blent Ecevit , lige efter Helsinki-topmdet udtalte , at det cypriotiske problem blev lst i 1974 .
Opmuntringen af den tyrkiske uforsonlige holdning bidrager i hvert fald ikke til en tilnrmelse mellem de to samfund under de forestende forhandlinger i FN ' s generalsekretrs regi .
<P>
Cyperns befolkning har allerede mistet meget p sin vej mod EU-medlemskab , og det vil komme til at miste endnu mere .
Anvendelsen af Fllesskabets regelvrk har skabt alvorlige problemer i det cypriotiske samfund , isr inden for landbruget , den offentlige sektor krves solgt , og landets hjt udviklede sociale solidariske system oplses og delgges .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , undskyld , men der er sket en lille fejl i den franske kabine med hensyn til det , hr . Alyssandrakis sagde , og i forbindelse med det vigtigste ord i hele debatten .
Jeg nsker ikke , at der opstr nogen tvivl .
Iflge oversttelsen til fransk sagde hr . Alyssandrakis , at " en konfderal lsning er det bedste " Det er klart , at hr .
Alyssandrakis sagde , at " en f--d-e-r-a-l lsning er den bedste " .
Det er meget , meget vigtigt , at dette er prcist , hr. formand .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Mange tak for redegrelsen , hr . Wurtz .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Farage">
Hr. formand , Malta og Cypern er meget forskellige fra landene p det europiske fastland .
Specielt malteserne har vret meget gode til at overleve i et uvenligt geografisk og geopolitisk milj .
Deres succes skyldes i hj grad deres foretagsomhed , dynamik og fleksibilitet .
Malta har blinkende lys og tung industri , voksende finansielle tjenesteydelser , et godt landbrug , en fantastisk turisme og et imponerende udbud af beskftigelsesmuligheder - alt sammen p en  , der stort set er blottet for naturlige ressourcer .
Jeg er derfor overbevist om , at en  som Malta med en befolkning p 340.000 ikke kan tilpasse sig de stive konomiske og juridiske strukturer , der findes p et fastland med en befolkning , der er tusinde gange s stor som Maltas .
<P>
Nr jeg betragter det foreslede instrument , ser jeg sledes ikke en foranstaltning , der skal fre to folk ind i Moder Europas fold .
Situationen ligner mere et sort hul i rummet , der suger al masse til sig , s ikke engang lys undslipper .
Vi br ikke bestikke disse boere til at medvirke til deres egen destruktion og give dem penge for at vedtage love , der er lige s fremmede for deres kulturer , som et sort hul er for Moder Jord .
EU skal lade Cypern og Malta i fred .
Jeg tror kun , at det er den politiske klasse p Malta , der nsker dette , og jeg krydser fingre for , at den maltesiske befolkning endnu en gang kommer til at st som vindere .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , dette er en af de f gange , hvor vi har et bredt sammenfald af medlemmernes holdninger her i Parlamentet , af alle fljes synspunkter , hvad angr cypernsprgsmlet og Cyperns og Maltas frtiltrdelsesproces .
Det betyder , at vi alle har den samme opfattelse af det politiske problem , som det kaldes , i Cypern .
Samtidig betyder det imidlertid ogs , at Rdet og Kommissionen fr en meget vigtig rolle , idet de skal sikre , at den kraft , hvormed alle de europiske partier og alle befolkningerne udtrykker sig , indgr i og bliver et element af deres egen politiske kapacitet til at lse problemet .
<P>
Helsinki-topmdet var et historisk punkt , mine damer og herrer , et historisk vendepunkt , et historisk referencepunkt .
Hvis der er nogle , der af en eller anden grund mener , at den balance , der er skabt , danner udgangspunkt for nye forhandlinger om andre ting , og hvis der er nogle , der med deres egen holdning delgger stabiliteten i denne helhed af omstndigheder og balance , vil de beg en tragisk fejltagelse .
Omstndighederne er modne .
Det , der krves af Europa-Kommissionen , af Rdet og i det hele taget af alle , er en rolig beslutsomhed , en rolig beslutsomhed , hvad angr fortsttelsen , uden nogen krumspring , af optagelsesforhandlingerne for bde Cyperns og Maltas vedkommende - som , nr det kommer til stykket , er de mest modne af alle ansgerlandene - s denne beslutsomhed kan virke som et signal til enhver , der mtte have en anden holdning end den , vi alle er enige om .
Betnkningen af Brok er et udmrket redskab i denne henseende , og det er en smule rgerligt , at dette er en forhandling under t , s den politisk er domineret af Rdets og Kommissionens politiske holdning , og vi derfor ikke kan udtale os mere om denne udmrkede betnkning .
<P>
Under alle omstndigheder er det Dem , der bestemmer udviklingen .
Det er ogs os , der bestemmer udviklingen , i det omfang vi forsyner Dem med beslutninger , og vi forsyner Dem med muligheder .
Hvad betnkningen af Brok angr , er Cypern og Malta de sidste er i Middelhavet , og hvis jeg ikke tager fejl ogs de sidste er i Europa , der ikke er medlemmer af Den Europiske Union .
Dette har en symbolsk vrdi , eftersom Middelhavet og dets er - ogs jeg stammer fra en  - er det omrde , hvor folk , der kommer fra Nordeuropa for at holde ferie , mdes med regionens indbyggere .
Det er grunden til , at Afrodites  , som Cypern kaldes , og piraternes  , som er det klenavn , vi boere bruger om Malta , er to diamanter , som hurtigt skal ind i Den Europiske Union .
De har gode resultater p det konomiske omrde , de har gode konomiske relationer og er , nr det kommer til stykket , et omrde , hvor Den Europiske Unions politiske vilje vil f indflydelse .
<P>
Selvom jeg ikke tror , jeg behver udbrede mig mere om emnet , for jeg kan jo se , hvordan alle er enige , vil jeg til sidst gerne komme med en lille bemrkning til formanden for Rdet : Jeg synes , hans holdning var lidt srprget p visse punkter , jeg hber , det var en oversttelsesfejl , og at han vil komme nrmere ind p sagen i sit andet indlg .

<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , som den sidste taler ville jeg gerne stille hr .
Seixas da Costa og hr .
Verheugen et sprgsml , hvis hr . Verheugen vil tage hretelefonerne p og vise interesse for alle taleres indlg .
<P>
Der er tale om to samfund , men det er ikke det centrale sprgsml .
Som flere talere har vret inde p , har vi at gre med besttelse . Et af de lande , der sger om optagelse i Den Europiske Union - Tyrkiet - har besat en del af et andet ansgerland til Den Europiske Union .
Der er 40.000 soldater p en , og Berlinmuren str i dag i Nicosia .
Vi kan ikke sige , hvad der vil ske under forhandlingerne mellem Denktash og Republikken Cyperns prsident .
<P>
Det , jeg gerne vil sprge isr hr . Seixas da Costa om , men ogs hr .
Verheugen , er , hvilke sprgsml Rdet rejser over for den tyrkiske regering om dette emne , f.eks. i forbindelse med associeringsrdet , hvilke sprgsml den vil rejse med hensyn til tilbagetrkning af tropperne og den tyrkiske regerings bidrag til lsningen af cypernproblemet .
<P>
Jeg vil minde om , at den tyrkiske regering for nylig fik en dom ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg . Ikke Denktash .
Ikke den i juridisk forstand ikkeeksisterende " Nordcyperns tyrkiske republik " , men den tyrkiske regering , der blev dmt for at have eksproprieret grsk ejendom .
<P>
Jeg sprger derfor : Hvilke sprgsml vil man tage op i forbindelse med associeringsrdet vedrrende Tyrkiets bidrag til at fremme en lsning p cypernsprgsmlet ?
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg har med stor opmrksomhed lyttet til det , der her er blevet sagt , og isr nogle mere flelsesladede ord om det cypriotiske sprgsml , navnlig om de konstitutionelle forhold , der glder p Cypern , og som EU anerkender netop i kraft af sin anerkendelse af indholdet i FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner om denne sag .
Hvad dt angr , hr . Wurtz , er der ikke nogen tvetydig tavshed fra Rdets side , for Rdet ptager sig i s henseende det fulde ansvar ud fra den forstelse , som det anlgger af situationen p Cypern .
Det var i vrigt denne situation og denne forstelse , der fik det til at trffe den beslutning , som det traf i Luxembourg sidst i 1997 , hvor det blev besluttet at tage de frste skridt i optagelsesproduren for Republikken Cypern i EU .
<P>
Jeg ser gerne , at de rede medlemmer forstr , at de internationale forhandlingers hverdag tvinger regeringer - og nr jeg siger regeringer , mener jeg alle regeringer - til at se bort fra det , som er de mere eller mindre flelsesbetonede standpunkter om den slags sprgsml , og anlgge en forstelse af tingene , der en smule mere smidig .
Vi har dog brug for mere flelsesbetonede standpunkter , s vi kan fastholde , hvordan alle disse sprgsml afspejler sig p det menneskelige plan , men vi skal ogs indse , at det er via de politiske synspunkters fornuft og via smidighed i forhandlingerne , at der kan ns lsninger , der gr det muligt at overkomme de store stridspunkter , som har skabt tragedier i fortiden .
<P>
Uanset hvem der kan udpeges som de skyldige - og vi skal ikke her i dag lave opgrelser over de skyldige , for FN ' s resolutioner er tydelige p dette punkt - tror jeg , at vi uden flelser og med mere fornuft skal udnytte de muligheder , som den nye situation skaber .
Det Europiske Rd i Helsinki havde mod til at trffe nogle beslutninger , og jeg mener , at flere dele af disse beslutninger p passende vis har taget hjde for disse muligheder , sledes at de , som jeg sagde det i begyndelsen af mit foregende indlg , bner et vindue p klem til yderligere muligheder .
Det er ikke ved at udnytte spndingerne , at vi i denne forhandlingsfase , som er en vanskelig fase , en flsom fase , kan opn konkrete resultater .
Vi skal derimod netop g videre med at arbejde diskret og med at sttte FN ' s generalsekretrs srlige reprsentant p dette omrde .
EU har haft en utvetydig holdning i denne forbindelse , rede medlemmer , og jeg mener ikke , at det er mjen vrd at lede efter en skjult dagsorden i Rdets udtalelse eller i noget andet standpunkt , der er kommet til udtryk .
Vi str ikke her i Parlamentet for det , der er politisk korrekt ; vi str for det , der er retfrdigt i verden , og for det , der er konkrete standpunkter , som Rdet konsistent har fastlagt gennem rene , og som ogs EU-Kommissionen har fulgt omhyggeligt , opmrksomt og p en pragmatisk mde .
<P>
Nr der nu tales om at involvere samfundet p Nordcypern i udveksling af informationer , isr med hensyn til en kommende optagelse af Republikken Cypern i EU , m vi forst , at vi sger at finde praktiske lsninger , som kan hjlpe os til at overvinde forhindringer p vejen til en politisk lsning .
Vi er ikke i gang med finde p pskud , og vi sger p ingen mde gennem praktiske lsninger at skabe nogen som helst modeller , der indebrer en anerkendelse af politisk karakter .
Jeg mener , at Det Europiske Rd gennem tiden p dette omrde har leveret klare beviser for , at dt ikke er dens holdning .
Rdet har truffet sine beslutninger under stor ansvarsflelse .
Det , der skete i Helsinki , er efter vores opfattelse meget tydeligt , hvad det angr .
Den mde , som vi har forholdt os til Republikken Cypern p i forbindelse med dens optagelsesprocedure til EU , ser de cypriotiske myndigheder selv tydeligvis som positiv .
Det er ikke mjen vrd at lede efter en skjult dagsorden i vores hensigter .
<SPEAKER ID=124 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke Dem mange gange for denne debat , som jeg alt i alt har opfattet som en opmuntrende og understttende debat , der viser , at der er stor overensstemmelse med medlemslandenes politik og Kommissionens .
Jeg vil dog gerne understrege et par ting , som man har udbedt sig .
<P>
For det frste vil jeg gerne sige noget vedrrende sagen med udgiftsomrde 4 og 7 .
Det er ganske simpelt : I Berlin , i forbindelse med den store Agenda 2000 , blev der dannet et srlig udgiftsomrde for de st- og centraleuropiske tiltrdelseslande , der befinder sig i en transformationsproces , nemlig det bermte udgiftsomrde 7 , og kun for disse lande .
Malta , Cypern og Tyrkiet var ikke omfattet heraf .
Fru Schroedter betegnede det som en mangel p sammenhng .
De burde mske sprge den davrende formand for Rdet , der jo ikke str s langt fra Dem , hvordan denne mangel p sammenhng , som De formoder der er tale om , er opstet .
Jeg har ogs vret en smule inddraget i det .
<P>
Jeg mener ikke , det forholder sig sdan , men baggrunden for denne beslutning var , at man nskede et srligt instrument til de st- og centraleuropiske stater , der er underlagt andre betingelser i tiltrdelsesprocessen end Malta og Cypern .
<P>
Alligevel har jeg sagt , at jeg forstr de argumenter , der er blevet fremfrt her , og Kommissionen vil bestrbe sig p at tage hensyn til disse nsker , men da det nu engang handler om Agenda 2000 og de finansielle overslag , kan vi ikke gre det uden en ndring af disse finansielle overslag .
Det har selvflgelig hidtil slet ikke vret muligt .
For nu at gre det klart : Hvis vi overfrer fra udgiftsomrde 4 til udgiftsomrde 7 , har det ingen indvirkning p den samlede balance i budgettet .
Hvis vi gr det , bliver udgiftsomrde 7 forhjet , mens udgiftsomrde 4 bliver reduceret tilsvarende .
Forestillingen om , at man kan gre det til udgiftsomrde 7 og lade udgiftsomrde 4 vre , som det er , kan ikke realiseres .
Heller ikke Parlamentet kan give penge ud , som det ikke har , i hvert fald ikke s lnge vi ikke har nogen maskine stende i klderen , som vi kan trykke eurosedler med !
<P>
Hvad angr fredsprocessen p Cypern og forholdet til tiltrdelsesforhandlingerne , vil jeg gerne sige endnu en gang , at det altid har forholdt sig sdan , at tiltrdelsesforhandlingerne har haft et direkte forhold hertil .
Det har altid forholdt sig sdan , at Kommissionen og Rdet har bestrbt sig p at overtale de to samfund p Cypern til flles projekter .
Det er - som De ved - hidtil ikke lykkedes , og man har spurgt mig , om der er tegn p , at det vil ske .
Fru Rothe , jeg vil udtrykke det sledes : Jeg er overbevist om , at rammebetingelserne for at n til en sdan enighed har forbedret sig betydeligt .
Nogle tilsagn har jeg ikke for jeblikket . Det forventer jeg heller ikke at f , fr vi har indledt direkte forhandlinger .
De vil frst komme noget senere .
<P>
Rammebetingelserne er ndret ved , at en rkke ting er blevet mulige takket vre de beslutninger , der blev truffet i Helsinki , ting , der hidtil ikke har vret mulige , og betingelserne er ogs blevet ndret ved , at isr de involveredes politiske strategier selvflgelig har ndret sig betydeligt .
Jeg har altid ment , at den gamle linje med at sige , at Cypern under alle omstndigheder kun bliver optaget , nr den politiske konflikt er blevet lst , har et svagt punkt , nemlig at den ikke indeholder noget overbevisende incitament for det tyrkiske samfund p Cypern til virkelig at deltage , for med denne strategi behvede det tyrkiske samfund jo ikke gre andet end at lne sig tilbage og vente .
S ville et medlemskab fra Cyperns side ikke vre kommet p tale .
Nu m det for alvor tage hjde for risikoen for , at Cyperns integration i Det Europiske Fllesskab bliver gennemfrt med de deraf flgende bedre chancer for velstand og sikkerhed for det grske samfund , mens det tyrkiske samfund , der i forvejen befinder sig langt bagud , hvad angr velstandsniveauet , sakker endnu lngere agterud .
Alts er incitamentet til at forbinde tiltrdelsesprocessen med en lsning p konflikten efter min mening blevet meget , meget strre efter mdet i Helsinki .
Det var ogs den tilgrundliggende id .
Efter nogle f uger er det , fru kollega , stadig for tidligt at afsige en dom , men jeg har i hvert fald ingen grund til at antage , at den nye linje vil mislykkes .
Det er der heller ingen grund til . Der er endnu ingen grund til at sige , at vi klarer det , men jeg kan virkelig understrege , at forudstningerne for , at vi kommer et skridt videre , er blevet vsentligt bedre .
<P>
Som et sidste punkt vil jeg gerne sige , at cypernsprgsmlet selvflgelig spiller en rolle i forhandlingerne med Tyrkiet .
Ved mit mde med den tyrkiske udenrigsminister for f uger siden i Bruxelles bad jeg naturligvis Tyrkiet om at indtage en positiv og konstruktiv holdning i denne sag .
Jeg vil blot ppege n ting : Vi kan ikke vre 100 % sikre p - jeg er i hvert fald ikke - at man bare kan trykke p en knap i Ankara , og s sker tingene p Cypern !
S simpelt har det ikke vret i lang tid , vi skal derimod bestrbe os intenst p at f de to samfund til at n til en forstelse under forhandlingerne .
Det gr vi , midlerne og programmerne har vi .
<P>
Jeg har - det m jeg understrege over for Dem - brug for denne finansforordning , som vi skal trffe beslutning om her , s vi overhovedet kan pbegynde tingene .
Finansforordningen udgr de retlige rammer for , at vi kan tage fat p de prioriteter , der er fastlagt i tiltrdelsespartnerskaberne med Malta og Cypern .
Jeg kan ikke pbegynde noget , s lnge vi ikke har det , fordi jeg mangler retsgrundlaget .
Hvis den ptalte mangel p sammenhng skulle have noget med dette punkt at gre , m jeg sige , at denne forordning kun udgr de retlige rammer og ikke andet .
Udfyldelsen af disse retlige rammer finder De i prioriteterne i tiltrdelsespartnerskaberne , der blev besluttet af Kommissionen og Rdet sidste r , og som nu gennemfres i den tilsvarende programlgning og i styringen af projekterne .
Jeg vil tvrtimod sige , at der er mange omrder inden for europisk politik , hvor man kan klage over mangel p sammenhng . I dette tilflde vil jeg dog ogs p Kommissionens og Rdets vegne ppege , at vi har udviklet en meget klar , gennemskuelig og sammenhngende politik .
<SPEAKER ID=125 NAME="Brok">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , efter at kommissren p en overordentlig sammenhngende mde har redegjort for , at den manglende sammenhng skyldtes kompetencen hos den davrende rdsformand og hans europaminister , kunne De mske hjlpe os og kommissren , s beslutningen kan blive truffet her .
<P>
En lsning , der ville vre til stor hjlp , kunne vre , hvis De ville besvare mine sprgsml vedrrende de finansielle overslag frem til 2004 og undersektion B7 positivt eller i det mindste ville give udtryk for , at - sdan som kommissren ogs forsger at f stablet det p benene i Kommissionen - det portugisiske rdsformandskab har til hensigt at kompensere for manglende sammenhng fra dengang med sdanne bestrbelser .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , jeg tror , at det sprgsml , der er blevet rejst af min ven hr . Elmar Brok , vil blive taget op til overvejelse i Rdet .
Jeg mener ikke , at den kritik , der er blevet fremsat over for det foregende formandskab , er rimelig .
Jeg mener , at det , som det foregende formandskab har gjort , hvad angr de finansielle overslag , er et glimrende arbejde .
I alle tilflde er det sprgsml , De rejser , vigtigt , og vi vil i Rdet ikke undlade at sttte de forslag , som Kommissionen mtte fremstte i s henseende .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Hr. formand for Rdet , jeg har forstet det .
Hr . Brok mente egentlig et formandskab , der l endnu lngere tilbage .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="DE" NAME="Poos">
Hr. formand , jeg stillede hr. kommissr Verheugen et konkret sprgsml om finansieringsinstrumentet Meda , som han dog ikke besvarede .
Det vil jeg gerne bede ham inderligt om , for afstemningen om de forskellige ndringsforslag , som vi har liggende foran os , afhnger ogs af hans svar .
<SPEAKER ID=129 NAME="Verheugen">
Kre hr .
Poos , jeg vil gerne bede om undskyldning . Prcis dt sted , som De stillede mig et sprgsml om , var uklart .
Alts , i forbindelse med Meda forholder det sig sledes , at Malta og Cypern kan deltage i programmerne p tvrs af regioner , men ikke i de landespecifikke , fordi indkomsterne er for hje .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Verheugen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p torsdag .
<CHAPTER ID=10>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0009 / 2000 ) .
<SPEAKER ID=132 NAME="Manuel Medina Ortega">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0022 / 00 ) :
<P>
Om : Kontrol med olietankeres adgang til EU-farvande Kan Rdet p baggrund af olietankeren Erikas forlis ud for den franske kyst og den deraf flgende olieforurening oplyse , hvilke foranstaltninger det agter at trffe for at forhindre , at olietankere , der sejler under bekvemmelighedsflag , og som ikke opfylder Fllesskabets sikkerhedsnormer , fr adgang til EU ' s farvande ?
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , rede medlemmer , Rdet behandlede den 24. januar flgerne af olietankeren Erikas forlis mneden fr .
Ved den lejlighed gav Rdet , der dermed ogs afspejlede den folkelige uro over de katastrofale flger af denne begivenhed , udtryk for sine bestrbelser med hensyn til sikkerheden omkring olietankerne og den miljbeskyttelse , der br vre forbundet hermed .
<P>
Rdet har ikke vret ligegyldigt over for denne type sprgsml og over for , at der skal trffes yderligere foranstaltninger p dette omrde .
P davrende tidspunkt blev det fremhvet , at Rdet skulle trffe nye foranstaltninger p fllesskabsplan og i forbindelse med dets samarbejde med de internationale organisationer .
<P>
Som bekendt krver Fllesskabets lovgivning i sin nuvrende udformning , at havnemyndighederne foretager inspektioner om bord p alle fremmede skibe , herunder dem , der sejler under bekvemmelighedsflag , og at de skal beslaglgge dem i tilflde af , at de ikke tilfredsstiller de internationale standarder .
Der er et direktiv fra 1995 herom .
<P>
Med hensyn til fremtiden har Rdet noteret sig , at Kommissionens overvejelser p dette felt snart vil munde ud i en redegrelse om sikkerhedsforholdene omkring olietankere og nye forslag til styrkelse af kontrollen hermed og af inspektionsorganernes kvalifikationer .
<P>
Der kan ogs forudses krav om kraftigere konstruktion for de olietankere , der anlber havn i EU .
Disse sager flges af Rdet ( transport ) , og jeg kan sledes p Rdets vegne oplyse , at vi vil prioritere de forslag hjt , som Kommissionen efter alt at dmme vil fremlgge p dette omrde , der efter vores opfattelse er srdeles vigtigt for beskyttelsen af miljet .
Europa-Parlamentet vil naturligvis blive bedt om ogs at udtale sig om disse forslag , eftersom det drejer sig om sager med flles beslutningstagning .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Jeg er glad for , at Rdet mener , det er vigtigt at overveje dette sprgsml .
Formanden for Rdet kommer fra et land , Portugal , som trues direkte af en situation som denne .
Hvis vi bruger for lang tid p at tnke , kunne der fra nu af og til nste sommer ske det , at en olietanker under lignende forhold gik p grund ud for Algarve-kysten og delagde den portugisiske sommerturistindustri . Med lidt held ville havstrmmene fre forureningen til Madeira-en - fordi strmmen gr i den retning - og endvidere ville De Kanariske ers turisme ogs blive delagt .
<P>
Mener formanden for Rdet ikke , at vi skal lade overvejelserne ligge og begynde at trffe strenge foranstaltninger p omrdet , eftersom vi allerede rder over midler til at kontrollere den type olietankere i rum s ?
<P>
Historien med Erika er naturligvis en historie , som virker komisk .
Et fransk ejet skib , der sejler under maltesisk bekvemmelighedsflag , med hinduisk bestning , sdygtighedscertifikat udstedt i Italien , p Sicilien , og med en sidste kontrol , som vistnok skete i Bulgarien .
Skibet var ved at synke , og kaptajnen inds , hvad der var ved at ske , og at det ikke engang kunne n til nste havn .
<P>
Jeg synes , sdan noget burde forbydes .
Skaderne kan vre forfrdelige for Deres land , hr. formand , og for mit , Spanien .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr . Medina Ortega , jeg kan kun dele deres bekymringer , og jeg kun kun sige , at et land , der som formandslandet har en kyst , naturligvis er meget bekymret p dette punkt , ogs fordi det ikke selv har olietankere .
<P>
Vi befinder os imidlertid inden for et regelst , der er , som det er .
Regelsttet er direktivet fra 1995 , der indeholder en rkke bestemmelser , der lgger op til en vis handlefrihed , som mske burde udnyttes med strre strenghed .
P dette omrde er vi ndt til at agere ud fra , hvordan verden er , alts tage udgangspunkt i kendsgerningerne .
P baggrund af , hvor alvorlige disse situationer er , m vi glde os over , at der i det mindste er den reaktion og holdning hos myndighederne , at karakteren af den eksisterende lovgivning p omrdet tages op til overvejelse .
Kommissionens hensigt p dette punkt er god , eftersom den agter at styrke gennemfrelsen af direktivet fra 1995 .
Rdet vil inden for Rdet ( transport ) prioritere denne sag , og vi agter at flge op p den hurtigst muligt .
Vi hber ogs , at Europa-Parlamentet kan behandle den lige s hurtigt , nr det fr den forelagt til flles beslutning .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , i Kotka , Finland , er der netop nu et kemikalietransporterende fartj , som sejler under bekvemmelighedsflag .
Fartjet ligger for anker uden for havnen , fordi dets tilstand udgr en sikkerhedsrisiko for havnen og nromrdet , og fordi kontrollen af dets tilstand ikke kan afsluttes , da der mangler en til at betale .
Har EU nogen muligheder for at skabe et flles kontrolsystem , hvori man ogs sikrer Fllesskabet mod at skulle betale p vegne af de fartjer under bekvemmelighedsflag , som ikke selv formr at srge for betalingen ?
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Fru Korhola forstr nok , at jeg ikke i talende stund er i besiddelse af de ndvendige informationer til at give Dem et konkret svar .
De oplysninger , som jeg rder over , vedrrer direktivet fra 1995 , der ikke indeholder bestemmelser af denne art .
Rdet vil imidlertid give Dem et konkret svar om de muligheder , der foreligger i et tilflde som det , De nvner .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=139 NAME="Anna Karamanou">
Sprgsml nr . 2 af ( H-0024 / 00 ) :
<P>
Om : Hj brneddelighed i Kosovo Iflge de seneste oplysninger fra FN , som er fremsendt til Verdenssundhedsorganisationen , har Kosovo den hjeste brneddelighed i Europa .
Nsten 50 % af de brn , der fdes for tidligt , dr , og der er konstateret en drastisk forgelse af spontane aborter p grund af krigen ; endvidere udvikler de brn , som det lykkes for at blive fdt til tiden , sig fysisk drligere , end hvad der er naturligt .
P baggrund af den humanitre hjlp , som EU yder , og de bestrbelser , som gres af den srlige reprsentant , Bernard Kouchner , bedes Rdet oplyse flgende : Hvilke foranstaltninger er der blevet truffet med henblik p at beskytte kvindernes ret til moderskab og de gravide og barslende kvinders samt spdbrnenes sundhed i Kosovo ?
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , det sprgsml , som fru Karamanou stiller , drejer sig om en srdeles alvorlig sag , det skal der ikke lgges skjul p .
Vi er absolut klar over den vanskelige og dramatiske humanitre situation i Kosovo og de problemer , som de fordrevne i Kosovo str med , herunder de virkninger , som denne situation har for brnenes sundhed og for spdbrneddeligheden .
<P>
Jeg tror , at det er velkendt for alle , at EU har bidraget meget vsentligt til det internationale samfunds bestrbelser for at yde ndhjlp .
Som bekendt bidrager Det Europiske Fllesskab med i alt 378 millioner euro alene til provinsen Kosovo , hvortil kommer de bidrag , som medlemsstaterne giver .
<P>
Dette bidrag omfatter forskellige projekter inden for sundhed og sundhedssystemet samt vandrensning , og herudover yder EU et bidrag til FN ' s Flygtningehjkommissariat , der i 1999 nede op p 66,3 millioner euro .
Jeg antager , at fru Karamanou er vidende om , at genoprettelsen af sundhedssektoren i Kosovo p baggrund af den ndvendige arbejdsdeling mellem de internationale donorer er blevet plagt Verdenssundhedsorganisationen .
Denne organisation viser i de rapporter , som den har udsendt , at den er fuldt klar over den alarmerende situation , hvad angr brnesundheden , og den har koncentreret sin indsats om at forbedre de fundamentale forhold p fdeklinikker og hospitaler .
<P>
Vi er imidlertid bevidst om , at denne situation er langt fra tilfredsstillende lst , og at den rummer en dynamik og en dimension , der stter sig igennem ogs p andre sundhedsomrder end brnesundheden .
Det er en situation af politisk natur og ikke kun af blot teknisk karakter . Den hnger sammen med lsningen p den politiske situation , for der er her forhold - det skal der heller ikke lgges skjul p - der stter sig igennem , fordi det internationale samfund endnu ikke har vret i stand til at f et multietnisk samfund til at fungere i Kosovo , hvilket har haft en negativ indvirkning p betingelserne for at forbedre omrdets sundhedssystem .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for hans svar , som supplerer kommissr Pattens udtalelser i gr om samme emne .
Det belb p 378 millioner euro , som De nvner blev ydet som bistand i 1999 , har i realiteten vist sig at vre helt utilstrkkeligt til at etablere grundlggende menneskelige forhold i Kosovo , navnlig p sundhedsomrdet .
<P>
Er De ikke enig med mig i , hr. formand for Rdet , at alene den kendsgerning , at brneddeligheden er steget , er en helligbrde beget her p det europiske kontinent , en skamplet , som br forlede os alle til at arbejde for at gre den hjlp , vi yder , mere effektiv og mere gavmild ?
<P>
Naturligvis var situationen slet ikke idyllisk inden bombardementerne , tvrtimod , men der er sket en helt klar forvrring efter NATO ' s indgriben , hvad angr det fysiske og menneskelige milj .
Er det s ikke vores moralske pligt , hr. rdsformand , at forsge at skabe menneskelige forhold for indbyggerne i Kosovo , der har gennemget s mange lidelser , og frem for alt at fre det ud i livet , som vi har lovet dem ?
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Fru Karamanou , jeg erkender , at alle de anstrengelser , der er blevet udfoldet i Kosovo p dette punkt , ikke er tilstrkkelige .
Det tror jeg , at ingen af os er i tvivl om .
Jeg vil ikke stte dette sprgsml i forbindelse med Deres bemrkninger om perioden " fr " eller " efter " NATO ' s indgriben ; det kommer vi formodentlig til at tale om senere i lbet af denne sprgetid .
Jeg vil imidlertid sige , at EU er overbevist om , at det , som vi inden for vores muligheder har ydet i form af finansielle midler til Kosovo , har vret det , som vi har vret i stand til at yde .
Vi m forst , at vores ansvar i det omrde er et ansvar , som vi deler med det internationale samfund .
Det er et ansvar , i forhold til hvilket EU har en bestemt rolle , men vi kan ikke forvente hurtigt at kunne genopbygge den infrastruktur , der - sledes som De udmrket har gjort opmrksom p - heller ikke var den bedste i tiden fr den militre aktion i Kosovo .
<P>
Jeg mener i vrigt ikke , fru Karamanou , at de militre operationer i Kosovo har betydet en sdan delggelse af sundhedsfaciliteterrne , at det har haft en direkte virkning for den aktuelle situation p dette punkt .
Denne har frst og fremmest sammenhng med den fordrevne befolknings generelt dramatiske situation , med en rkke konomiske forhold og med de vilkr , som den globale oplsning af de administrative strukturer i Kosovo har for det niveau , hvorp behovene p sundhedsomrdet kan lses .
Det er det grundlggende problem i hele den nuvrende situation .
Og uden at vi lser det politiske problem , hvilket skal foreg inden for den relevante FN-resolution , er der ingen lsning p problemet med brnesundheden , ligesom der ikke vil vre det for andre dele af omrdets udvikling .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Jeg vil alligevel lige udvide forhandlingen til ogs at dreje sig om situationen i Mitrovica .
Der har det internationale samfund ogs med Europas medvirken genopbygget hospitalet , men det ligger i den nordlige del af byen , sledes at adgangen til dette hospital er srdeles vanskelig for kosovoalbanerne .
<P>
Dette betyder sledes , at kosovoalbanere er afskret fra nogen som helst lgehjlp .
Det sker ogs andre steder i landet , sledes at der er spndinger mellem kosovoalbanere og serbere , ingen har tillid til nogen lngere , og albanerne nsker ikke at blive behandlet af serbere og omvendt .
<P>
Jeg forstr faktisk godt , at De siger , og det siger De med rette , at Den Europiske Union skal samarbejde i en strre international sammenhng .
Men hvad vil De prioritere ?
Hvad vil De gre for at srge for , at ogs kosovoalbanerne kan blive behandlet p et hospital , bl.a. hospitalet i Mitrovica ?
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Sprgsmlet om Mitrovica , hr . Staes , er velkendt .
Det drejer sig om at meget speciel situation , hvor den interetniske spnding har et omfang , som den heldigvis ikke udviser i andre dele af Kosovo .
<P>
Jeg forstr til fulde Deres bekymring .
Jeg vil imidlertid gerne sige , at det , der er blevet gjort af Bernard Kouchner p dette punkt , har efterlevet FN ' s resolution i forsget p at skabe betingelser for oprettelse af en multietnisk infrastruktur , der bl.a. inden for de forskellige dele af administrationen kan tjene de forskellige befolkningsgrupper .
Jeg mener , at vi i dette sprgsml ikke br fremstte forhastede bedmmelser af , hvem der har ansvaret , da der er flere om at dele det .
Situationen i Mitrovica er beklagelig ; det er en situation , der er kendetegnet af en srlig spnding , og jeg tror , at de foranstaltninger , der er taget her p det sidste for at skabe bedre sikkerhedsforhold i omrdet , er positive .
Jeg vil imidlertid ogs gerne sige , at vi beklager ikke at have tilstrkkelig med politistyrker - hvilket hrer under medlemsstaternes bidrag - til at srge for det , som vi foreslog i forbindelse med indsatsen efter den militre aktion , nemlig at opbygge tilstrkkelig sikre interetniske mekanismer for de forskellige befolkningsgrupper , herunder adgang til hospitaler og andre sundhedsfaciliteter .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=146 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0027 / 00 ) :
<P>
Om : Sag mod NATO ved Krigsforbryderdomstolen Menneskerettighedsorganisationer ssom Human Rights Watch , det amerikanske overvgningscenter for menneskerettigheder , har allerede samlet tungtvejende oplysninger om NATO ' s forbrydelser i forbindelse med bombardementerne i Kosovo og Serbien med henblik p at stille NATO for Krigsforbryderdomstolen i Haag .
P grundlag af disse oplysninger , hvoraf nogle allerede er forelagt for domstolen , anklages NATO for alvorlige overtrdelser af den humanitre folkeret og overlagt folkedrab .
<P>
Mener Rdet , at sdanne anklager kan overlades til Krigsforbryderdomstolens vurdering med henblik p at f gennemfrt en grundig retsundersgelse ?
Hvad vil Rdet stille op med generalsekretren / den hjeste reprsentant for FUSP , som under den kritiske periode var generalsekretr for NATO , i tilflde af , at denne retsundersgelse af anklagerne mod NATO indledes ?
Findes der en procedure for at fratage ham hans funktion , indtil denne retsundersgelse af anklagerne er gennemfrt ?
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , det sprgsml , som hr . Alexandros Alavanos har stillet , lgger op til overvejelser af mere overordnet karakter .
Rdet har allerede flere gange givet udtryk for den overbevisning , at det for at imdeg yderliggende og uansvarlige handlinger i form af klare overtrdelser af FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner var ndvendigt og berettiget at trffe de beslutninger , som NATO gjorde .
Jeg er klar over , at man kan se forskelligt p NATO ' s aktion og p det legitime i den .
Enhver har ret til at have den mening .
I mit eget land havde de forskellige parlamentsgrupper forskellige opfattelser .
Sdan var dt .
<P>
Det er Rdets klare standpunkt , at NATO ' s luftangreb p Forbundsrepublikken Jugoslavien havde til forml at standse den humanitre katastrofe , som regimet i Beograd havde frembragt i Kosovo .
Dette forml blev til fulde udtrykt p det formelle plan i form af den holdning , som blev indtaget den 8. april i Rdet ( almindelige anliggender ) i Luxembourg .
Det er vrd at ppege , at det ikke var let for NATO at trffe disse beslutninger , og at de frst blev frt ud i livet som sidste udvej , da det var indlysende , at mulighederne for en forhandlingslsning var udtmt , og at myndighederne i Beograd var i gang med at samle sine styrker for at drive albanerne i Kosovo ud af deres land .
De er sikkert vidende om , at anklageren Del Ponte p sit seneste besg i NATO ' s hovedkvarter understregede , at Den Internationale Domstol er forpligtet til at undersge alle indleverede anklager , herunder dem , der er rejst mod NATO , bl.a. fra canadiske pacifistgrupper , og at denne obligatoriske undersgelse vil finde sted , efterhnden som anklagerne fremsttes .
I alle tilflde har jeg en erklring fra den internationale anklager , hvori hun siger , at NATO indtil videre ikke er genstand for retslig undersgelse hos Den Internationale Domstol for Det Tidligere Jugoslavien , og at NATO ' s handlinger under konflikten i Kosovo ikke er genstand for nogen formel efterforskning fra hendes kontors side .
Alle de oplysninger , som er blevet modtaget i lbet af det seneste halve r fra enkeltpersoner eller grupper , der begrer en undersgelse af NATO ' s handlinger under konflikten i Kosovo , er blevet bogfrt af anklageren .
Alle andre oplysninger vil selvflgelig ogs blive gennemget af anklageren , der til sin tid vil sige , om der er grundlag eller ikke for at rejse en straffesag mod NATO .
Hidtil har anklageren ikke ment , at nogen af de fremsatte anklager giver anledning til det .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg vil gerne takke formanden , men jeg er ikke enig med ham i , at formlet med NATO ' s intervention var at standse en humanitr katastrofe , eftersom vi har en humanitr katastrofesituation i Kosovo i dag , vi har Milosevics helvede , og det efterflges af UCK ' s og NATO-troppernes helvede .
<P>
Og hvis formanden ser p de sprgsml , han skal besvare i dag , handler nsten halvdelen af dem om Kosovo .
Formanden anerkendte dog , at sprgsmlet vedrrende Krigsforbryderdomstolens eventuelle retsundersgelse af NATO som flge af anklager fra canadiske og andre fredsorganisationers side str bent .
<P>
Og mit sprgsml , som formanden ikke svarede p , lyder : Sfremt man indleder denne retsundersgelse , hvor den hovedanklagede eller i hvert fald en af dem , og sandsynligvis den skyldige , er hr . Solana , som i dag er hjeste reprsentant for Den Europiske Unions flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , sfremt domstolens anklagemyndighed er positiv over for ivrksttelsen af en sdan undersgelse , burde hr .
Solana s ikke fritages fra sin funktion , indtil han i det mindste er blevet renset for anklagerne ?
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr . Alavanos , sfremt der skulle blive rejst en sag af denne art imod NATO , og sfremt Javier Solana skulle blive indstvnet som personligt ansvarlig , m vi fastsl , at Javier Solana udfrte t hverv dengang , og at han udver et andet hverv i dag .
De funktioner , som han udver i dag , har absolut intet at gre med de funktioner , som han udvede dengang som generalsekretr for NATO .
S lnge der ikke fra nogen international retsinstans foreligger nogen som helst sigtelse , der mtte indebre en anklage rettet mod Javier Solanas person - hvad der langt fra har vret tilfldet - vil EU naturligvis ikke indtage nogen holdning til dette sprgsml .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg tror , at hr . Alavanos forveksler NATO med hr .
Milosevic .
Hr . Milosevic hrer hjemme foran Krigsforbryderdomstolen , og NATO br tildeles Sakharov-prisen !
Men jeg har et helt andet sprgsml til Rdet .
Hvordan ser det ud med opbygningen af forvaltningen og retsvsenet og isr politiet i Kosovo ?
De antydede fr , at vi str over for en katastrofe her , og at der ikke bliver gjort noget .
Der skal planlgges en hurtig indgriben !
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Jeg vil frst gerne sige , at jeg er enig med hr . Posselt , hvad angr placeringen af det personlige ansvar .
Hvad angr Kosovos retsvsen , har vi flere gange haft lejlighed til at hre Bernard Kouchner beskrive de store vanskeligheder , som han har med at opbygge et administrativt apparat og et retsvsen .
Som bekendt blev de frste skridt taget for flere mneder siden .
Vi kender udmrket til de vanskeligeheder af isr finansiel art , som Bernard Kouchner har i forbindelse med opbygningen af det administrative apparat , og srlig velkendt er den specielle vanskelighed , der gr sig gldende med hensyn til rekruttering af politistyrker til at varetage den almindelige offentlige sikkerhed .
Det er et ansvar , hr . Posselt , som ligger EU meget p sinde , og jeg vil gerne sige , at dette sprgsml flere gange var genstand for overvejelse p Rdet ( almindelige anliggender ) , der fandt sted i mandags , hvor situationen i Kosovo blev drftet .
Der blev fremsat erklringer , og der blev udvet pres over for de forskellige medlemsstater , s de indfrier de forpligtelser , som de har ptaget sig med hensyn til at stille politistyrker til rdighed .
Nogle medlemsstater henviste til , at de har militre styrker p stedet , og at de ikke s hurtigt , som det ville vre nskvrdigt , kan tilvejebringe de politistyrker , som de havde forpligtet sig til .
Man er imidlertid fuldt ud klar over , at denne omstndighed udgr en afgrende hindring for lsningen af Bernard Kouchners opgave og for reguleringen og normaliseringen af Kosovos administrative struktur , ikke mindst retsvsen og politi .
Dette har tydelige og indlysende negative flger for muligheden for at befordre det interetniske samkvem , og vi er alle bevidst om , at vi , hvis der ikke hurtigt bliver truffet nogle forholdsregler , vil kunne komme ud for spndingssituationer som dem , vi har oplevet for f timer siden , og for en gentagelse af disse spndingssituationer andre steder i Kosovo .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Dette er et sprgsml , der selvflgelig frst og fremmest vedrrer NATO , men som EU ikke har vanskeligt ved at forholde sig til , fordi vi deler NATO ' s opfattelse i denne sag .
Jeg vil gerne have , at det str klart , at det er Rdets holdning , og at der ikke skal herske tvivl p dette punkt .
De indser vel , hr . Marset Campos , for det frste den vanskelighed , der er med at udvlge ml i en militr aktion , isr nr den foregr fra luften , og De indser nok ogs , at der er en rkke ml , der , selvom de ikke er militre , bestr i infrastruktur med militr betydning .
Her kommer vi selvflgelig ind i en grzone , hvor De vil fortlle mig , at det er civile ml , f.eks. broer , veje og jernbaner , mens andre vil sige , at de er militre , fordi de tjener til sttte for militret i aggressive aktioner af den art , som dengang blev udfrt af hr . Milosevics styrker i Kosovo .
Det er denne forskellige fortolkning af , hvad nogle af mlene er , der skiller os .
<P>
Beklageligvis var der , sledes som det blev erkendt af alle under de militre aktioner i Kosovo , ogs civile omrder , isr omrder nr infrastrukturanlg , der direkte havde med befolkningen at gre , og sgar beboede omrder , der blev ramt under NATO ' s luftangreb .
Det er erkendt , det sker i alle krige , og kosovokrigen var ikke en ren krig , ikke en eksemplarisk krig , men en mulig krig .
Det var imidlertid en ndvendig krig ; ud over at vre en mulig krig , var det en ndvendig krig for at standse en fuldstndig uacceptabel aggression , som hele det internationale samfund fandt fuldstndig forkastelig . Hr .
Marset campos , uafhngigt af den mening , som vi kan have bagefter - og det er let at have meninger bagefter , hvis der ikke gribes til handling - tror jeg , at vi mske , hvis vi ser p , hvad der skete i Bosnien-Hercegovina og p de manglende konsekvenser , som situationen i Bosnien-Hercegovina og de fortsatte manglende konsekvenser heraf har frt til , kan have en lidt mindre katastrofeagtig mening om NATO ' s militre aktion i Kosovo .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=154 NAME="Ursula Schleicher">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0028 / 00 ) :
<P>
Om : Den tyrkiske embargo over for Armenien Hvad gr Rdet i betragtning af , at EU aktivt fremmer udviklingen af sociale , konomiske og politiske forbindelser med Armenien gennem partnerskabs- og samarbejdsaftalen , der blev undertegnet den 12. oktober 1999 , for at overtale den tyrkiske regering til at lfte den konomiske embargo over for Armenien ?
<P>
Er det ikke p tide , at den tyrkiske regering lfter den konomiske embargo over for Armenien ?
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , det sprgsml , som fru Schleicher stiller , drejer sig om en regional konflikt , og umiddelbart forstr man det , som om der kun var tale om et bilateralt forhold mellem Armenien og Tyrkiet .
Det er selvflgelig indlysende , at under hele dette sprgsml ligger det grundlggende sprgsml om Nagorno-Karabakh og den konflikt , som Armenien har med Aserbajdsjan , der naturligvis slr igennem i kraft af det srlige forhold , som Aserbajdsjan har til Tyrkiet .
Jeg vil dog gerne sige om EU ' s forbindelser til Armenien , der jo er det , der her skal ses p , at igangsttelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen i juli 1999 og det frste mde , som vi holdt i oktober sidste r , afspejler den betydning , som EU tillgger forbindelserne til Armenien .
Et af formlene hermed er en udvidelse af de konomiske forbindelser , navnlig handel og investering , og muligheden for at opretholde en bilateral politisk dialog med Armenien p baggrund af dets vigtige rolle i den subregionale sammenhng .
<P>
Som sagt er sprgsmlet om Nagorno-Karabakh stadig et afgrende sprgsml at f lst , og som naturligvis vanskeliggr stabiliteten i omrdet syd for Kaukasus .
Efter vores opfattelse br der som det frste gres yderligere anstrengelser for at n frem til en lsning p denne konflikt .
EU har udfoldet bestrbelser for at fremme denne proces , og vi er selvflgelig klar over , at ogs Tyrkiet m indtage en konstruktiv holdning i denne sag og ptage sig en vigtig rolle .
I december 1999 blev Tyrkiet som bekendt anerkendt som ansgerland til EU .
Den politiske dialog med Tyrkiet vil blive intensiveret p baggrund af denne nye situation .
EU ' s formandskab var med mig som dets reprsentant i Ankara umiddelbart efter denne beslutning , og det budskab , som vi gav de tyrkiske myndigheder , drejer sig om betydningen af at styrke vores politiske dialog og i srdeleshed at drage nytte af den centrale rolle , som Tyrkiet indtager i den regionale sammenhng , navnlig i forhold til Centralasien og i forhold til Kaukasus .
Inden for rammerne af dette forhold til Tyrkiet , som vi nsker skal blive stadig tttere p det politiske omrde , herunder som sagt i relation til den region , som landet er en del af , og betydningen af dets geostrategiske placering , vil vi arbejde hen imod sammenfaldende holdninger om de internationale sprgsml .
Vi forventer en konstruktiv og en positiv holdning fra Tyrkiets side .
Vi forventer isr , at Tyrkiet inden for rammerne af den politiske dialog , der gr forud for enhver proces , der kan fre til pbegyndelse af optagelsesforhandlinger , kan tilslutte sig EU ' s erklringer , hvad angr den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
I s fald mener jeg , at Tyrkiet ikke vil kunne modstte sig den opfattelse , som vi har af , at der skal findes lsninger p sprgsmlet om Nagorno-Karabakh , der p en rimelig mde p n gang tilfredsstiller de legitime nsker , der kommer til udtryk fra bde Armeniens og fra Aserbajdsjans side .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , jeg vil gerne takke reprsentanten for rdsformandskabet for hans svar .
Jeg er dog en smule ked af , at man godt nok frst ser bilateralt p tingene , men at der s alligevel i sidste ende er tale om et omfattende trekantsforhold .
Vi giver partnerskabsbistand og har samarbejdsaftaler med henblik p at hjlpe Armenien , og alligevel kan hjlpen jo slet ikke blive effektiv , fordi Tyrkiet gennemfrer en konomisk embargo , sledes at der er mange ting , der overhovedet ikke kan skride fremad for armenierne .
Der forhandles med Tyrkiet om en mulig tiltrdelse , og det er jo i alle parters interesse , at enhver stat , der nsker at blive medlem , har venskabelige forbindelser med sine naboer ved grnserne .
Kan De ikke ve strkere indflydelse p Tyrkiet med henblik p at muliggre en fredelig udvikling p dette omrde , med henblik p at muliggre en udvikling i Armenien , der er ndvendig for det fremtidige samarbejde ?
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
De har fuldstndig ret i at sige , at vi br udnytte forholdet til Tyrkiet netop til , at dette land fr en konstruktiv rolle i denne situation og i srdeleshed bliver en del af lsningen i stedet for at vre en del problemet .
<P>
Vi mener , at netop fordi Tyrkiet er trdt ind p en ny vej i dets forhold til EU og ydermere nu skal tage stilling til det , der er EU ' s holdninger , hvad angr den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , kommer vi - lad os bare sige det lige ud - til at afprve Tyrkiets vilje til at acceptere de prioriteringer , som EU har i sit forhold udadtil .
Naturligvis er forholdet til Armenien , sledes som aftalen fra sidste r er et bevis p , et element i dette forhold udadtil , og vi mener , at Tyrkiet , hvis det nsker at nrme sig EU ' s grundlggende vrdier og den mde , som EU forholder sig p , vil blive ndt til at opfre sig i overensstemmelse med det , der er de grundlggende normer for EU ' s forhold udadtil . Det glder ogs uanset de specielle bilaterale forhold , som det mtte have til et andet land .
Vi er i vrigt sikre p , at dette sprgsml vil vre hjt prioriteret i det bilaterale forhold mellem EU og Tyrkiet i den nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
Da sprgsml 5 og 6 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=159 NAME="Efstratios Korakas">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0031 / 00 ) :
<P>
Om : Skrpelse af situationen i Kosovo Folkemordet p serbere og andre ikkealbanske etniske grupper i Kosovo fortstter og intensiveres , hvilket endog har fet Bernard Kouchner til for nylig at erklre , at den politiske situation og sikkerhedsniveauet i omrdet langt fra er tilfredsstillende .
Det hvdes endvidere , at FN ' s resolution 1244 overhovedet ikke gennemfres , eftersom der p den ene side er tale om overtrdelse af dens bestemmelser vedrrende garantier for samtlige borgere i Kosovo , og p den anden side opildnes de ekstremistiske og separatistiske krfter ; denne udvikling er kulmineret i , at lederen af UCK ( Kosovos befrielseshr ) , H . Thaci , er blevet udnvnt til " midlertidig premierminister " for Kosovo , og at UCK er blevet betegnet som " Kosovos Beskyttelsesstyrke " .
<P>
Hvad agter Rdet p denne baggrund at foretage sig med henblik p at gennemfre FN ' s afgrelser , herunder isr resolution 1244 , samt forhindre Kosovoprovinsens lsrivelse fra Serbien ?
<SPEAKER ID=160 NAME="Pedro Marset Campos">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0122 / 00 ) :
<P>
Om : Etnisk udrensning af serbere i Kosovo Siden afslutningen af NATO ' s og EU ' s bombning af Jugoslavien , der havde til forml at forhindre etnisk udrensning af kosovoalbanere fra Serbiens side , og siden KFOR ' s ankomst den 12. juni 1999 er 200.000 serbere , som boede i Kosovo , blevet fordrevet , mens 768 er blevet myrdet , hvilket reprsenterer en etnisk udrensning i en hjere strrelsesorden end den , serberne selv gjorde sig skyldig i .
<P>
I de seneste dage har vi set mafialignende grupper af kosovoalbanere , som straffrit har myrdet serbere .
<P>
Hvad vil Rdet foretage for n gang for alle at stte en stopper for denne etniske udrensning og for at sikre respekten for menneskerettighederne for hele befolkningen i Kosovo uanset race eller religion ?
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , som jeg nvnte det under et foregende sprgsml , giver situationen i Kosovo anledning til bekymring , og den var da ogs genstand for overvejelser i Rdet ( almindelige anliggender ) sidste mandag .
Dette Rd understregede sin sttte til UNMIK og til generalsekretrens reprsentant , Bernard Kouchner , herunder med hensyn til oprettelsen af en midlertidig administration i Kosovo , hvor den garanti , at alle krfter kan tage del i denne , ogs de , der hidtil har afslet det , ikke skal vre tomme ord .
<P>
Den hjeste reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitk , Javier Solana , fremlagde for Rdet ( almindelige anliggender ) en vurdering af situationen , og han skal fremlgge forslag i denne sag , navnlig til foranstaltninger til intern omjustering , der kan betyde ikke blot en vis opbldning i det interetniske forhold , men ogs - som jeg ligeledes nvnte under et andet sprgsml - oprettelse af nye politienheder og systemer , der kan forebygge en beklagelig udvikling i situationen i Kosovo , hvad angr indflydelse , narkotikahandel og kriminalitet , og som de tilstedevrende styrker ikke har formet at klare .
<P>
Det er derfor indlysende , hr .
Korakas , at Ministerrdet fortsat er alvorligt bekymret over den aktuelle situation i Kosovo og srlig over , at den serbiske befolkning og andre etniske og religise mindretal forsvinder fra Kosovo ( og undertiden nvnes disse mindretal ikke i tilstrkkeligt omfang , nr der tales om de former for diskrimination , der udves i Kosovo ) , og det giver udtryk for sin bestyrtelse og bekymring over det omfang af interetnisk vold , der stadig registreres .
<P>
Som jeg allerede har haft lejlighed til at sige under et andet sprgsml , er det nye udbrud af fjendtligheder i Mitrovica blot endnu et eksempel p , hvor vanskeligt det er at overvinde den mistillid , der er opbygget gennem rtier .
Vi er indlysende nok kun i en fase af en proces , der har haft adskillige faser i fortiden , og jeg tror , at vi altid br se p den i lyset af den historie , der er get forud .
<P>
EU ' s Ministerrd har flere gange vist , at det sttter oprettelsen af et demokratisk og multietnisk Kosovo i overensstemmelse med indholdet af resolution 1244 fra FN ' s Sikkerhedsrd , herunder i srdeleshed det nskvrdige i , at alle flygtninge uhindret og sikkert kan vende tilbage .
<P>
For os , hr . Korakas , og jeg vil gerne have , at det str fuldstndig klart , er resolution 1244 - uanset al den tvivl , som der mtte vre om den - stadig det centrale styrende element for vores bestrbelser i denne region .
Hvad angr det , der foregr til skade for den , vil jeg gerne sige , at Rdet fordmmer alle former for vold , forflgelse og intolerance , hvem der end mtte udve det .
<P>
For sledes at imdeg den aktuelle situation har Rdet fast stttet etableringen af FN ' s mission i Kosovo , UNMIK , og har bidraget til dens budget og har ptaget sig ansvaret for den skaldte " fjerde sjle i UNMIK " , som omfatter genopbygningen og den konomiske genrejsning .
<P>
Nr man vurderer de fremskridt , som UNMIK har opnet indtil nu , m man erindre den overordentlig vanskelige situation , som den opererer under , det vil sige det store antal flygtninge og fordrevne , der har skullet findes husly til , delggelsen af strstedelen af infrastrukturen , den radikalisering , der stadig er meget levende i alle dele af Kosovos befolkning , konomiens sammenbrud , den totale mangel p interne indtgter og dertil sammenbruddet i lokal- og distriktsadministrationen ligesom i rets- og politivsenet , en flge af krigen og 10 rs forfald efter Beograds afskaffelse af Kosovos selvstyre . Dette element er vigtigt , og alle br erindre , at det var ndringen i den status , som Kosovo havde inden for Republikken Jugoslavien , der gav stdet til den stigning i de etniske spndinger , som medfrte den aktuelle situation .
Dette forhold br ikke blive glemt , for at de forgangne handlinger udfrt af de historisk ansvarlige heller ikke skal blive glemt .
<P>
Under disse omstndigheder mener jeg , at UNMIK sammen med de vrige internationale organisationer og andre , der er til stede , dog har opnet nogle fremskridt , hvad angr de ml , som er opstillet i resolution 1244 , selvom vi endnu er langt fra en blot minimalt tilfredsstillende situation .
<P>
Rdet sttter ogs den srlige reprsentant Bernard Kouchners beslutning om - som sagt - at etablere et flles administrativt rd , der skal omfatte alle befolkningsgrupper i Kosovo .
EU har appelleret til Kosovos serbere om at genoverveje den boykot , som de udver over for dette rd , og i stedet bidrage til en multietnisk zone og sikre sig en plads i de fremspirende administrative strukturer .
<P>
Som middel til bekmpelse af den multietniske vold og skabe det klima af sikkerhed , der skal til for , at den ikkealbanske befolkning ikke forlader Kosovo , sttter EU ogs UNMIK ' s bestrbelser for at oprette en civil politistyrke i Kosovo .


Selvom der allerede er blevet givet et substantielt bidrag , m vi erkende , at EU ' s medlemsstater som sagt indtil nu ikke har formet at udsende tilstrkkeligt med folk til denne politistyrke , hvilket har haft ganske negative flger for at f den offentlige sikkerhed til at fungere .
<P>
I overensstemmelse med beslutningerne i Rdet ( almindelige anliggender ) af den 24. januar gr medlemsstaterne sig som nvnt store anstrengelser for at finde yderligere politifolk , og det sidste Rd ( almindelige anliggender ) har gentaget opfordringen . En styrkelse af politistyrkerne er ligeledes en vigtig opgave i sammenhng med den stigende trussel fra den organiserede kriminalitet , og Kommissionen agter at inkludere kampen mod den organiserede kriminalitet i sit program for sttte til Kosovo i r 2000 og beder medlemsstaterne meddele , hvilken assistance de kan yde p dette felt .
<P>
Vi mener , at en stor del af lsningen p kosovosprgsmlet - og det er der ingen grund til at vre srlig meget i tvivl om - ogs ligger i problemet med at stabilisere de omkringliggende lande .
Uden dt skal man ikke tro , at man kan lse problemerne i Kosovo .
Hvis den politiske situation i Albanien ikke stabiliseres - og der foreligger nu forslag om , at Kommissionen skal vurdere muligheden for , at Albanien kan blive omfattet af en stabiliserings- og associeringsaftale - hvis situationen ikke stabiliseres i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , og hvis der ikke opns samlede lsninger i andre omrder af Eksjugoslavien , vil det ikke kunne lade sig gre at finde selvstndige lsninger for Kosovo .
Det er regionens globale sammenhng og den globale sammenhng , hvori stabilitetspagten anvendes , der vil kunne lse situationen i Kosovo .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , De m meget undskylde , men nr man hrer reprsentanten for Rdet , m man sprge sig selv , hvor langt hykleriet , accepten og meddelagtigheden mon gr .
Man skal ikke kaste med sten , nr man selv bor i glashus , som man siger .
Jugoslavien var et fredens land , en faktor af betydning for stabiliteten og freden .
NATO ' s , og i frste omgang Tysklands , interventioner satte gang i begivenhederne .
S det er ikke regeringen i Beograd , der er den skyldige , men NATO selv , imperialisterne med deres interventioner .
Hvad har vi i dag ?
Vi har en grov krnkelse af Sikkerhedsrdets resolution 1244 , og det har vist sig , at den var en flde .
Vi har 350.000 serbere , sigjnere og andre etniske grupper , bortset fra kosovoalbanere , som er blevet forfulgt .
900 er blevet drbt , 800 savnes , og otte mneder senere ser vi en vedvarende , grov krnkelse af Sikkerhedsrdets resolution .
F.eks. er UCK ikke alene ikke blevet afvbnet i lbet af tre mneder , som det blev krvet i resolutionen , men er derimod , som hr . Kouchner hvdede i Europa-Parlamentet , blevet forsynet med moderne vben og udrbt til " Kosovos beskyttelseshr " .
Og til sidst vil jeg , eftersom ministeren selv omtalte hr . Kouchner , sige , at Kouchner med sine 25 bud krnker bde Jugoslaviens suvernitet og Sikkerhedsrdets resolution .
Han har indfrt en srlig valuta , en retsinstans ...
<P>
( Formanden afbrd taleren ) Lad os se virkeligheden i jnene , hr. formand !
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Jeg mener ikke , at De har udtrykt nogen foresprgsel . De har udtrykt visheder .
Den frste af disse , og som jeg noterer mig i forsamlingens phr , er , at Beograd ikke er ansvarlig for den situation , der er skabt i Kosovo .
Jeg vil gerne have , at dette fremstr tydeligt , fordi det er en erklring , der er ganske betydningsfuld , og som indebrer , at det er NATO ' s imperialistiske aktion , der er ansvarlig for den situation , der er skabt i Kosovo .
<P>
En enestende fortolkning - dog ikke s enestende igen , for den deles ogs af de serbiske myndigheder - men jeg tror , at De skal vre klar over , at der findes andre opfattelser , og at det internationale samfund og EU ' s Ministerrd fortolker sagen anderledes , end De gr .
<P>
Hvis resolution 1244 er en flde , hr . Korakas , s forstr jeg heller ikke , hvorfor De derefter ser alle overtrdelserne af denne flde som negative .
Resolution 1244 er mske ikke perfekt , men det er den resolution , som det var muligt at n frem til for at f gjort en ende p en bestemt situation .
Det er en resolution , som der sandsynligvis har vret vanskeligheder med at gennemfre af den simple rsag , at den forudstter et klima af stabilitet , som hr . Milosevic og hans regime heller ikke har bidraget til .
<P>
Jeg erkender , og det gr vi alle , at visse kosovoalbanske styrkers optrden heller ikke har vret den mest nskelige eller den mest begavede .
Jeg mener , at hr . Bernard Kouchner konkret har ppeget denne situation og denne adfrd .
<P>
Lad os ikke tro , hr .
Korakas , at skylden kun ligger hos n part , og lad os ikke tro , at vi kan glemme fortiden , nr vi analyserer nutidige forhold .
Disse forhold , og srlig p Balkan - det ved De bedre end jeg - har alle forbindelse til historien og til ophobningen af historisk betingede forhold .
Og der ikke kun " de gode " .
Disse forhold er ganske klare - mener jeg - og vi m alle drage konsekvenserne og ptage os et ansvar for vores tavshed over for hr . Milosevics optrden i den periode , hvor han ustraffet kunne gre , hvad han ville i Kosovo , navnlig fra det tidspunkt , hvor han fratog det selvstyret .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Jeg vil gerne takke for ministerens svar , men jeg vil ogs pminde om , at der nu , statistisk set , er mere vold i Kosovo , end der var fr NATO ' s bombardementer .
Det er betnkeligt , at bombardementerne har forvrret situationen , og man m indse , at NATO og Den Europiske Union begik en fejl , da de traf denne foranstaltning .
Ministeren talte med rette - det er jeg enig i - om Beograds skyld , men vi m ogs huske p , at efterretningstjenesterne i USA , Tyskland , Frankrig , Italien og Storbritannien har forsynet UCK , en mafia , med vben og penge for at bidrage til , at der skulle opst problemer i det omrde .
Derfor er vi alle skyldige .
<P>
Jeg vil gerne stille et tillgssprgsml p grund af dets globale kontekst .
Mener De ikke , det ville vre nyttigt at hve blokaden mod Serbien for at skabe mere normale konomiske tilstande i omrdet , hvilket ogs ville gavne Kosovo som provins i Serbien ?
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Jeg m sige , hr . Marset Campos , at jeg har meget svrt ved at tage stilling ud fra antagelser om , hvad ville vre sket , hvis noget ikke var sket .
Hverken De eller jeg kan vide , hvad der nu kunne vre tilfldet i Kosovo , hvad der kunne vre sket i Kosovo , sfremt NATO ikke havde bombet .
Og om de stadig mere aggressive handlinger , som blev stadig hyppigere fra hr . Milosevic og hans regering , ikke ville have fet et meget vrre resultat end det , som i dag er tilfldet i Kosovo ...
<P>
Med hensyn til at hve sanktionerne mener vi , hr .
Korakas , at den holdning , som EU har indtaget i forhold til Jugoslavien , har vret baseret p en kontinuerlig vurdering af forholdene .
Vi har sat et program i gang med energi for demokrati for at sttte de kommuner i Jugoslavien , der styres af demokratiske krfter , vi har sidste mandag reageret positivt i Rdet ( almindelige anliggender ) p en henvendelse fra de demokratiske krfter om at hve luftblokaden svel for internationale fly som for fly fra det jugoslaviske luftfartsselskab .
Det er tegn p god vilje fra EU ' s side i forhold til Serbiens situation .
<P>
Vi m indse , at det ikke er ved at gre bestemte indrmmelser over for de serbiske myndigheder , hvis adfrd ikke mindst med hensyn til de interne menneskerettigheder , navnlig i relation til hvordan det politiske system fungerer , stadig er dybt beklagelig - og jeg hber , at De er enig med mig angende situationen for demokratiet i Serbien - at det ikke er ved at sende signaler uden gengld , at man kan opn et resultat .
Vi vil give de ndvendige signaler til Serbien , hvad angr lettelse af samhandlen og ophvelse af sanktionerne , efterhnden som Serbien udviser en adfrd internationalt og i sit forhold til svel sine nabostater som inden for landet selv , der harmonerer med det , som vi anser for de grundlggende principper for , hvorledes det internationale samfund og de " ordentlige stater " indbyrdes skal forholde sig .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , jeg er ikke ven med Milosevic eller hans regering .
Ikke desto mindre er jeg meget i tvivl om lovligheden af NATO ' s foranstaltninger over for Jugoslavien og Kosovo , bde med hensyn til den manglende bemyndigelse fra FN ' s Sikkerhedsrd , og fordi man kunne have undget problemerne ved ikke at stille uacceptable betingelser vedrrende Serbiens suvernitet under fredsdrftelserne i Rambouillet .
Den aktuelle situation i Kosovo , der nu er etnisk renset for serbere og sigjnere , taler for sig selv .
Br NATO i det mindste ikke erkende sin fejl , da man med overlg angreb tv-trnet i Beograd og drbte mere end 20 civile journalister , hvilket fortsat er en alvorlig moralsk skamplet p krigsfrelsen , og som nu kan bringe de vestlige ledere i forlegenhed ved at udstte dem for tiltale for krigsforbrydelser ?
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr .
Tannock , EU har ikke en srlig mening , fortolkning og analyse af , hvad der er militre ml , herunder de initiativer , der blev taget i forhold til en bestemt type infrastruktur , der tjente som sttte for hr . Milosevics politiske system og propaganda .
Jeg kan derfor ikke sige Dem , om vi var enige eller ikke i en konkret aktion udfrt af NATO . Den var en del af en samlet plan , som vi er enige i .
Nogle af disse aktioner kan diskuteres , og nogle af dem har NATO ogs selv beklaget ; andre kan mske retfrdiggres ud fra taktiske overvejelser om at hindre hr . Milosevic i at viderefre sin interne propagandakampagne .
I alle tilflde vil jeg ikke p Rdets vegne udsige nogen vrdidom vedrrende nogen specifik aktion gennemfrt af NATO p det militre omrde .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand for Rdet , jeg kender Balkans historie og vil gerne minde Dem om , at befolkningerne i Jugoslavien har levet fredeligt i mange rtier .
Destabiliseringen begyndte for ca . 10 r siden med oplsningen af Jugoslavien , hvor Den Europiske Union spillede en afgrende rolle .
Jugoslaviens forbrydelse bestod i at vre det eneste land p Balkan , som ikke anmodede om medlemskab af hverken NATO eller Den Europiske Union .
S hvad der mtte st tilbage efter luftangrebene , delgges nu af det angiveligt afvbnede UCK , og det sker lige for nsen af KFOR , hvis rolle som besttelsesmagt bliver mere og mere benlys .
<P>
Dagligt kommer nye forbrydelser mod ikkealbansktalende for dagens lys , men ogs forbrydelser beget mod kulturarven i Kosovo og hundredvis af krnkelser af FN-resolution 1244 .
<P>
Efter min mening er det bedste , Rdet kan gre , at stte en stopper for besttelsen af denne del af Jugoslavien og sge at finde en lsning , som kan accepteres af alle parter , og som respekterer omrdets etniske sregenheder og frem for alt respekterer princippet om ikke at gribe ind i et andet selvstndigt lands indre anliggender .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Jeg respekterer Deres opfattelser og kendskab til Balkan , men jeg har oprigtig talt svrt ved at at forst , hvordan det at respektere omrdets srlige forhold kan vre en lsning p problemet om politisk stabilitet , fordi hvis vi ser p den demokratiske stabilitet i regionen , m man sige , at det var delggelsen af Jugoslavien , der har skabt den nuvrende situation .
Men lad os ikke her begive os ind i en diskussion om en international udvikling .
Jeg vil dog gerne sige , at Jugoslavien var , hvad det var , forstet som et vist kompromis mellem nogle etniske forskelligheder i form af en stat , s lnge den stat bestod , inden for en politisk ramme - og dt br st klart - der langt fra var den ideelle set ud fra et demokratisk synspunkt .
Jugoslaviens deling er sandsynligvis en historisk kendsgerning , som vi m forholde os til uanset de fejl , som mtte vre beget det ene eller det andet sted .
Vi tror p ingen mde , at det ville vre en lsning , hvis de internationale styrker trak sig ud nu ; det ville tvrtimod betyde en katastrofe .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg var lidt skuffet over svaret fra formanden for Rdet til min kollega .
Det er meget vigtigt , hvis Europa skal vre et vrdiernes Europa , at vi ikke hvder , at midlerne retfrdiggr mlene .
Hvis civile ml blev angrebet og delagt , er drab p civile ulovlige efter alle normer .
Det br end ikke forsvares af de af os , der dybt beklager Milosevics regime .
Det er imidlertid ikke mit sprgsml .
<P>
Mit sprgsml handler om politiske fanger i Serbien .
Jeg mener , at der i jeblikket findes omkring 5.000 politiske fanger fra Kosovo i Serbien .
Jeg har i virkeligheden to sprgsml til formanden for Rdet .
For det frste : Er Rdet helt klar over og interesseret i disse fangers skbne ?
For det andet : Hvad foreslr Rdet , at man stiller op med dem ?
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr . MacCormick , jeg vil frste gerne komme med en bemrkning til Deres kommentar .
Jeg har ikke forsvaret angreb p civile .
Det , jeg sagde , og som jeg har forklaret i et foregende svar , er , at der er civile ml , der indgr i strukturer , som er objekt for militr aktion , og - det ved De lige s vel som jeg - at nogle militre aktioner ikke kun retter sig mod militre ml ; de retter sig ogs mod ml og strukturer af civil karakter , der indgr i de militre aktioner .
Der er selvflgelig her tale om en grzone af det , der er eller mske ikke er legitime ml .
Som jeg sagde , udsiger vi ikke nogen vrdidomme angende specifikke aktioner .
Vi udsiger en global vrdidom om NATO ' s aktion , og den er positiv , og vi deler den almindelige opfattelse af det , som NATO ' s aktion gik ud p .
<P>
Hvad angr Serbiens politiske fanger , er det indlysende , hr .
MacCormick , at nr jeg siger , at hr . Milosevic i Serbien i dag ikke opfrer sig i overensstemmelse med reglerne for et anstndigt samfund i en international sammenhng , s mener jeg lige prcis hr .
Milosevics adfrd ikke blot i forhold til sine egne medborgere , men ogs de tilstande , som hr . Milosevic str for isr med hensyn til politiske fanger , overgreb mod de demokratiske rettigheder , overgreb mod oppositionens ret til at f adgang til massemedierne , overgreb mod ngo ' ers muligheder for at virke frit , navnlig i forsvar af menneskerettighederne .
Alt dette er trods alt kun n af mange sider af hr . Milosevics yderst skadelige fremfrd i det jugoslaviske samfund , men EU er selvflgelig bekymret over disse tilstande .
Det er netop derfor , at EU opretholder sine sanktioner , s lnge Jugoslavien ikke udviser en adfrd i international sammenhng , der tilfredsstiller det , som vi ser som de vrdier , vi br forsvare .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=173 NAME="Rodi Kratsa-Tsagaropoulou">
Sprgsml nr . 7 af ( H-0035 / 00 ) :
<P>
Om : Udarbejdelse af et charter for grundlggende rettigheder Idet jeg giver udtryk for borgernes tilfredshed med udarbejdelsen af charteret for grundlggende rettigheder samt hbet om , at dette charter vil kunne leve op til de udfordringer , som Europa stilles over for i det 21. rhundrede , bedes Rdet besvare flgende :
<P>
Hvad mener Rdet om indholdet af dette charter ?
Hvilke borgere omfatter det ( EU-borgerne eller borgerne i samtlige europiske lande i lyset af udvidelsen , og vil det omfatte indvandrerne m.fl. ) ?

<P>
Vil Den Europiske Unions regelvrk vre nedfldet heri , eller vil det have en bredere programmssig karakter ?
Hvilke mekanismer vil blive taget i anvendelse for at f fasttmret princippet om lige muligheder for de to kn ?
Hvad mener Rdet om optagelsen af dette charter i Traktaten om Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Charteret for grundlggende rettigheder er et af de mest lovende elementer i alt det , som vi forsger at skabe inden for EU ' s institutionelle rammer .
Charteret stammer som bekendt fra Det Europiske Rd i Kln .
Det er et element , der forekommer os fundamentalt for skabelsen af det , der kan ses som en slags etisk sjle i EU , og af det , der kan ses som EU ' s behov for , p vejen til en union af vrdier , at kunne styrke sin dimension ikke blot indadtil , men ogs for at kunne legitimere selve sin tilstedevrelse udadtil p basis af et flles st af vrdier .
Dette har naturligvis stor betydning i et EU af 15 lande .
For fire eller fem mneder siden mente vi antagelig ikke , at det ville have s stor betydning i et EU af 15 lande .
I dag mener vi nok noget andet , eller i hvert fald nogle af os mener noget andet .
Det har ogs stor betydning i en udvidet Union ikke mindst i forhold til fremtidige politiske kulturer .
<P>
Hvad angr charterets indhold , er det som bekendt stadig under diskussion .
Der har kun vret holdt to mder i gruppen , der er i frd med at udarbejde det , en gruppe , der nu kaldes Den Ekstraordinre Forsamling for Den Europiske Unions Charter for Grundlggende Rettigheder .
Der er flere sprgsml , der skal behandles i denne sammenhng .
For det frste skal det afklares , om det er en deklaratorisk eller en prceptiv tekst .
For det andet charterets indhold : Hvad enten det er et prceptivt dokument eller ikke , opstr problemet om indholdet , alts om det drejer sig om en samling af principper , som Unionens medlemsstater allerede forfgter og har stadfstet i deres lovgivning , eller om det drejer sig om et nyt corpus , der i en vis forstand kan blive den flles standard i Unionen .
Derefter opstr der et fundamentalt problem , der i vrigt ogs er indeholdt i sprgsmlet , og som jeg synes er srdeles vigtigt , men som heller ikke er lst .
Det drejer sig om , om dette charter kun omfatter EU-borgerne , eller om det ogs omfatter borgere fra tredjelande , der opholder sig i EU .
Det er ogs et sprgsml , der ligger p bordet .
<P>
Endelig opstr der ogs et srdeles relevant problem , hvad angr de forskellige retsordeners underordningsforhold , foreneligheden mellem retsordenen for Domstolen i Strasbourg og retsordenen for Domstolen i Luxembourg .
Dette problem skal lses i fastlggelsen af charteret for grundlggende rettigheder .
<P>
P den anden side berrer De sprgsmlet om sociale rettigheder .
Her bliver det ndvendigt at finde en fllesnvner . Jeg kan p Portugals vegne sige Dem , at vi ser de konomiske og sociale rettigheder som en vsensbestanddel af EU og mener , at de skal indg i et hvilket som helst charter i EU og i en hvilken som helst samling af EU ' s vrdier .
Jeg ved ikke , om denne opfattelse deles af alle .
<P>
Hvad angr det sidste sprgsml , er der problemet om lige muligheder for mnd og kvinder inden for EU .
Jeg er overbevist om , at det er et af de sprgsml , der med sikkerhed vil blive behandlet med den strste omhu i dette charter , s meget mere som vi , da vi diskuterede Amsterdam-traktaten , allerede havde en opfattelse desangende , og det , der blev fastsat i Amsterdam , udgr et kvalitativt spring i forhold til det , der stod i Maastricht-traktaten .
<P>
Til slut med hensyn til charterets indfjelse i Traktaten om Den Europiske Union : Lige nu str jeg i spidsen for den arbejdsgruppe , der leder den forberedende gruppe til regeringskonferencen .
Det ligger det portugisiske formandskab p sinde at srge for , at s snart der foreligger et udkast til charteret fra den gruppe , der er i gang med at udarbejde det - som bekendt ligger charteret ikke inden for Rdets omrde , men hos en ekstraordinr forsamling med en valgt formand , reprsentanter for Europa-Parlamentet , de nationale parlamenter og medlemsstaternes regeringer og EU-Kommissionen - at s snart dette charter er klar ( det drejer sig om en proces , som vi ikke har kontrol med , og som vi kun kan flge via en nstformand i forsamlingen , der ogs er EU-formandskabets reprsentant i denne gruppe ) , mener vi , at dette charter kommer til at indg i en ny EU-traktat , og at denne sag straks overdrages regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Jeg vil gerne takke formanden for hans redegrelse og forsikringer med hensyn til forlbet af forhandlingerne .
Der er nemlig en mening med mit sprgsml , hr. formand , for Rdet er et politisk organ i Den Europiske Union , og de europiske borgere , mnd svel som kvinder , vil gerne vide , hvilke visioner det har med hensyn til den demokratiske og sociale model for det 21. rhundredes Europa .
<P>
Og som tillgssprgsml vil jeg gerne vide , om De i det portugisiske formandskab har tnkt Dem , at brns rettigheder som selvstndige individer skal indg i den problemstilling , der skal behandles , og i de rettigheder , som dette charter kommer til at omfatte .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Fru Kratsa-Tsagaropoulou , som jeg nvnte , har vi ikke kontrol med processen med udarbejdelsen af charteret for grundlggende rettigheder .
Den ligger hos de personer , der tilhrer den omtalte gruppe , og denne sag vil frst blive forelagt Rdet , nr og hvis der er enighed om charterets indhold .
Jeg vil dog gerne om brnenes rettigheder sige , at det er et punkt , der er oppe i tiden , bl.a. i Europardet og i en rkke relevante internationale akter , som vi har underskrevet .
Dette sprgsml br dkkes af charteret for grundlggende rettigheder .
Det vil min regering helt sikkert bestrbe sig p at f medtaget i charteret for grundlggende rettigheder .
Vi fr se ligesom i vrigt med hensyn til en rkke andre forslag , som vi har i denne sag .
Jeg ved ikke , i hvilket omfang disse forslag vil kunne blive imdekommet .
Jeg antager dog , at denne sag nppe vkker strre diskussion , og det forekommer os , at den mere vil best i en opsamling af de rettigheder , som der i dag er enighed om , og som vi mener helt rimeligt skal med i charteret og vre gldende for Unionen .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Jeg vil pminde parlamentarikerne om , at sprgsmlene , iflge retningslinjerne for disse mder , skal vre prcise og stilles p en sdan mde , at det er muligt at komme med et kort svar .
De ved , at der er en delegation fra Europa-Parlamentet , ledet af parlamentarikeren Mndez de Vigo , og et Udvalg om Forfatningssprgsml , hvor man kan drfte disse emner i dybden .
Derfor anmoder jeg Dem om at gre sprgsmlene meget korte og ligeledes svarene .
Ellers ville vi p en eller anden mde fortrnge hele arbejdsprocessen for charteret for grundlggende rettigheder .
Jeg konstaterer , at formanden for Rdet er villig til at besvare alt , men det er mig , der skal srge for , at mdet afvikles med sprgsml og svar .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Rbig .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , 14 medlemslande har ivrksat bilaterale sanktioner over for en medlemsstat , fordi der blev dannet en demokratisk valgt regering dr .
Begge partier har vret i regering fr .
Indtil nu har der ikke vret tale om overtrdelser af loven .
Er prventive sanktioner forenelige med charteret for menneskerettigheder ?
Ville en vetoret for rdsformandens vedkommende i forbindelse med nationale regeringsdannelser vre forenelig med charteret for grundlggende rettigheder ?
Er appellen om voldelige demonstrationer forenelig med charteret for grundlggende rettigheder ?
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr . Rbig , som formand for Rdet har jeg ikke noget svar at give Dem af den simple rsag , at den portugisiske premierministers standpunkt p de 15 stats- og regeringschefers vegne blev taget p et bilateralt plan og ikke som formand for EU .
Jeg vil dog gerne sige , at rkken af forebyggende forholdsregler , som disse medlemsstater har gennemfrt p et strengt bilateralt plan , er en rkke forholdsregler af - om jeg s m sige - politisk profylaktisk karakter p det diplomatiske plan .
Vi mener , at de er fuldt berettigede , og at de er fornuftige p baggrund af , hvorledes et parti og medlemmer af dette parti har optrdt , at parti , der som medlem af en regering i en medlemsstat i EU ikke synes at give os sikkerhed for at kunne opfylde EU ' s forml .
Jeg vil ikke p EU-formandskabets vegne g lngere ned i denne sag , da det drejer sig om en handling , som min regering har udfrt p begring og i samvirke med 14 medlemsstater og ikke som formand for EU .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David W">
Hr. formand , jeg har den store re at vre medlem af den konvention , der udarbejder charteret , s jeg vil ikke bede formandskabet om at gtte p indholdet eller sige , om det mener , at konventionen br vre forklarende eller skal have juridisk kraft .
<P>
Jeg vil gerne vide , hvad der skal ske med konventionens forslag til et charter .
Vil Rdet behandle det som et dokument , der skal accepteres i sin helhed , eller vil Rdet fle sig fri til at rette i dokumentet ?
Vil Rdet blot sige ja eller nej , eller vil det kunne lave et nyt udkast af konventionens forslag til et charter ?
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Svaret er hverken ja eller nej .
Jeg ved det ikke , hr . Martin .
Det vil afhnge af den beslutning , som Rdet trffer .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=183 NAME="Caroline Lucas">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0042 / 00 ) :
<P>
Om : Ydelse af eksportkreditgarantier og disses flger for bygningen af Ilisudmningen i Tyrkiet P G8-landenes mde i Kln blev OECD opfordret til at ivrkstte en proces med henblik p fastlggelsen af flles normer for ydelsen af eksportkreditter .
Disse kreditter kan rent faktisk anvendes til at fordreje konkurrencen og finansiere tvivlsomme projekter .
Agter EU at indtage en frende rolle i forbindelse med fremme af denne proces ?
At dette ville vre ndvendigt fremgik for nylig af en erklring fra den britiske regering om , at den " har til hensigt at give " en eksport  kredit  licens til et selskab , der deltager i bygningen af Ilisudmningen i Tyrkiet .
Verdensbanken har vedtaget ikke at yde sttte til dette projekt , som vil medfre tvangsforflytning af 20.000 kurdere og eventuelt begrnse ferskvandsforsyningen til Syrien og Irak og forrsage miljdelggelser .
Hvilken holdning indtager Rdet til de europiske regeringers og virksomheders deltagelse i dette projekt ?
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Det sprgsml , som fru Caroline Lucas stiller , m ses fra to vinkler : frst sprgsmlet om eksportkreditsystemet generelt , s det specifikke projekt , der bliver nvnt .
<P>
Hvad angr det generelle , er det vrd at bemrke , at G8-landene ikke har opfordret OECD , som De siger det i Deres sprgsml , til at fastlgge flles normer for ydelsen af eksportkreditter .
De normer findes allerede i dag .
Aftalen om retningslinjer for ydelse af eksportkreditter med statslig garanti har vret i kraft i OECD siden 1978 .
Formlet med disse retningslinjer er netop , at anvendelsen af statsgaranterede eksportkreditter kan foreg gennemskueligt og disciplineret .
Hovedparten af OECD-landene har , som De ved , allerede tilsluttet sig denne aftale , og EU som sdan , og ikke medlemsstaterne enkeltvis , har ogs tilsluttet sig aftalen i medfr af artikel 133 ( tidligere artikel 113 ) i Traktaten om Den Europiske Union .
<P>



Denne aftale er fortlbende blevet tilrettet og prciseret , og EU nsker fortsat at spille en vigtig rolle i denne proces , fordi vi mener , at den er af stor betydning for de internationale konomiske relationer .
<P>
Hvad G8-landene angr og i overensstemmelse med punkt 32 i kommuniket fra topmdet i Kln i juni 1999 , kan jeg sige , at vi vil arbejde sammen med OECD med henblik p flles retningslinjer p miljomrdet for eksportsttteinstitutionerne . Det er vores ml at afslutte dette arbejde inden G8-topmdet i 2001 .
G8-landene anerkender sledes betydningen af sprgsmlet om eksportkreditter og miljet og af det arbejde , der foregr i OECD p dette omrde .
<P>
I 1999 hilste OECD ' s Ministerrd , som jeg deltog i , de fremskridt velkommen , som var sket i udarbejdelsen af en aftale om udveksling af miljoplysninger vedrrende de store projekter med statsgaranterede eksportkreditter , og opfordrede til , at arbejdet blev frt videre med henblik p at styrke de flles platforme , idet det afventer en betnkning om de fremskridt , der er sket indtil det kommende mde i Ministerrdet senere i r .
EU ' s medlemsstater spiller som bekendt en central rolle i denne proces og i denne diskussion .
<P>
Med hensyn til den konkrete sag om Ilisudmningen foregr der samtaler mellem de tyrkiske myndigheder og de myndigheder , hvis eksportkreditinstitutioner muligvis skal stille garanti for eksportkreditterne til projektets leverandrer , der netop har besluttet en tilfredsstillende miljmssig , social og kulturel lsning for dette projekt .
Det var i vrigt i denne sammenhng , at en reprsentant for Storbritannien i december 1999 erklrede , at eksportkreditgarantierne skal forudstte en passende lsning p problemer af den art , som De nvner i deres sprgsml .
<P>
Sprgsmlet om eksportkreditlicens opstr ikke i projektets sammenhng . Det er ogs vrd at bemrke , at Verdensbanken ikke er blevet anmodet om at finansiere projektet , og at der derfor heller ikke er tale om , at den har afslet en sdan anmodning .
Et afslag ville naturligvis kun foreligge , hvis den var blevet spurgt .
Det er indlysende , at medlemsstaternes regeringer og eksportkreditinstitutioner deltager i projektet med Ilisudmningen under iagttagelse af de politiske , juridiske og andre forpligtelser , som de involverede parter har ptaget sig i forhold til EU , OECD og G8-landene .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , processen med at finde frem til sdanne flles standarder startede muligvis helt tilbage i 1978 , men det faktum , at den britiske regering benbart fortstter med et overordentligt miljskadeligt projekt , tyder p , at projektet ikke har vret specielt vellykket .
<P>
Jeg vil gerne have Dem til at besvare et sprgsml om EU-virksomheders investeringer i EU ' s ansgerlande .
Grunden hertil er den , at kohrenssprgsmlet er genstand for morgendagens drftelser .
<P>
P den ene side beder vi ansgerlandene om at vedtage den gldende fllesskabsret p miljomrdet , og samtidig sttter og fremmer EU ' s medlemsstater overordentligt miljskadelige investeringer i disse lande .
Kan De sige , om det konkrete sprgsml om investeringer i ansgerlande er behandlet under nogle af de diskussioner , De har nvnt ?
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Fru Lucas , jeg var ikke til stede ved den forhandling , som De omtaler .
Jeg vil gerne sige , at Rdet frst vil kunne besvare den del af deres sprgsml skriftligt senere .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=188 NAME="Patricia McKenna">
Sprgsml nr . 9 af ( H-0044 / 00 ) :
<P>
Om : Miljproblemer i forbindelse med Drogheda Port Company ' s udviklingsprojekt ? Revisionsrettens rolle Der er opstet en alvorlig konflikt mellem miljbeskyttelse og strukturudvikling i omrdet ved floden Boyne ' s udlb i Irland i forbindelse med et udviklingsprojekt , der gennemfres af Drogheda Port Company .
Det omrde , det drejer sig om , er klassificeret som " srligt beskyttet omrde " under direktivet om vilde fugle , og man overvejer at klassificere det som " srligt bevaringsomrde " under habitat-direktivet , da det er et omrde , der har international betydning .
Mange lokale og europiske sammenslutninger har strkt kritiseret projektet .
Ogs i andre omrder af EU findes der eksempler p , at projekter , der modtager EU-udviklingssttte , ikke er miljmssigt bredygtige .
Er det ikke Rdets opfattelse , at Revisionsretten br have stillet flere midler til sin rdighed , s den kan undersge eller kontrollere sdanne udviklingsforanstaltninger , hvor der er tale om miljkonflikter ?
Hvilke foranstaltninger agter Rdet at trffe for at styrke EU-institutionernes kontrol- og evalueringsbefjelser i sdanne tilflde ?
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Som svar p Deres sprgsml vil jeg gerne frst fremhve , at Revisionsrettens opgaver er fastsat i den traktat , der opretter Det Europiske Fllesskab .
I medfr af denne traktats artikel 246 skal Revisionsretten varetage revisionen af regnskaberne og revidere regnskaberne over samtlige Fllesskabets indtgter og udgifter , ligesom den skal efterprve lovligheden og den formelle rigtighed i de dispositioner , der har med disse at gre , og sikre en forsvarlig konomisk forvaltning , sledes som det ogs fremgr af artikel 248 .

<P>
Revisionsretten rder alts som udgangspunkt over alle de ndvendige instrumenter til at udfre sine opgaver .
Hvad angr Deres forslag om at tilfre Revisionsretten flere midler , mener Rdet , at alle Unionens institutioner inden for Fllesskabets budget rder over midler , der gr det muligt for dem at udfre deres opgaver rigtigt .
Det ville sandsynligvis i nogle tilflde vre nskeligt , at disse midler kunne ges , men der er budgetmssige grnser , som De meget vel ved .
Jeg benytter lejligheden til at erindre om , at EU ' s budget vedtages ved flles overenskomst mellem Rdet og Europa-Parlamentet .
Rdet har med andre ord ingen muligheder for at ndre p de opgaver , som Revisionsretten har iflge traktaten .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hvis man stillede flere midler til rdighed for Revisionsretten , ville pengene vre givet godt ud , fordi det ville sikre , at der ikke blev givet EU-midler til noget , der er i strid med miljbeskyttelsen .
I revis har Rdet blokeret for strategiske udviklingsvurderinger af planer og programmer .
Nu , hvor De er formand for Rdet , vil jeg bede Dem fremskynde dette meget vigtige forslag .
Dernst , da strukturfondene ikke nvnes i det aktuelle udkast , vil De s ikke srge for , at de kommer med igen ?
<P>
Jeg vil gerne vide , hvad De kan gre ved dette problem som formand for Rdet i jeblikket , for det er Rdet , der i lang tid har blokeret for en lsning .
Det er meget vigtigt .
Hvis Revisionsretten regelmssigt kunne vurdere de potentielle konflikter mellem miljbeskyttelse og strukturudvikling , ville det have stor betydning , fordi Revisionsretten kunne gre et godt stykke arbejde .
Deres rapporter er yderst detaljerede og meget vigtige .
Det er mden at undg sdanne konflikter p fremover .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Fru McKenna , en stor del af det problem , som De rejser , ligger inden for Kommissionens kompetenceomrde .
Det er sledes den , der skal kontrollere , om visse udviklingsprojekter efterlever de miljmssige forskrifter .
Det er Kommissionen , der konkret skal besvare disse sprgsml .
Jeg tror derfor ikke , at jeg kan give Dem et mere fyldestgrende svar i den konkrete sag , som De omtaler .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=193 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 10 af ( H-0053 / 00 ) :
<P>
Om : Statut for Europa-Parlamentets medlemmer Rdet og Europa-Parlamentet skal forsge at opn enighed om en statut for Europa-Parlamentets medlemmer .
Et af de sprgsml , som skal afklares , er om medlemmerne skal have samme ln , og hvor de skal betale skat .
Iflge oplysninger i medierne mener det portugisiske formandskab , at alle medlemmer skal betale samme skat til EU .
Dette er i modstrid med opfattelsen i visse medlemsstater , som vil have ret til at beskatte medlemmerne i hjemlandet .
Kan det portugisiske formandskab prcisere sin holdning til dette sprgsml ?
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Jeg mener , at EU ' s portugisiske formandskab er meget frit stillet i denne sag , fordi det , s vidt jeg ved , er frste gang , at lsningen p problemet om statutten for Europa-Parlamentets medlemmer optrder som en af prioriteringerne p et formandskabs program .
<P>
Det portugisiske formandskab har lagt afklaringen af denne status frem som en af dens prioriteringer , ligesom i vrigt formanden for Europa-Parlamentet har gjort det ved at fremfre det p Det Europiske Rd i Helsinki .
Vi er sledes helt og fuldt i overensstemmelse med hensyn til interessen i at n et positivt resultat i denne sag .
<P>
Det er sledes med denne politiske vilje , vi bestrber os p at finde de store linjer i et kompromis , og vi allerede nu pbegynder arbejdet i denne sag .
Et sdant kompromis - det m vi ikke glemme - skal have enstemmig tilslutning fra Rdet iflge artikel 190 og Europa-Parlamentets billigelse , da det jo tilkommer det at godkende statutten .
<P>
Formandskabet har etableret intensive kontakter til en rkke samtalepartnere i Parlamentet og med den gruppe , som dette har givet mandat til at indg i forhandlinger med Rdet .
Jeg har selv haft lejlighed til at mdes med denne gruppe for frste gang sidelbende med januarsessionen , og jeg agter at mdes med den igen snarest for at viderefre disse kontakter .
Disse diskussioner er ogs blevet taget op med strre intensitet i Det Europiske Rds kompetente organer , og - tror jeg , at jeg kan sige - med en indstilling , der peger mod strre smidighed , ogs efterhnden som alle erkender , hvor vigtigt det ikke mindst i offentligheden er , at denne statut bliver udarbejdet , fordi den er af fundamental betydning for p n gang at sikre , at Europa-Parlamentets medlemmer kan udfre deres hverv p en vrdig mde , og at de offentlige midler bliver forvaltet forsvarligt og med den ndvendige benhed .
<P>
Hvad mere specifikt angr Deres sprgsml , vil jeg gerne fremhve , at en ny statut kun giver mening , hvis den betegner et fremskridt i forhold til den aktuelle tilstand , og hvis den sikrer den strst mulige ensartethed mellem indehavere af samme hverv .
Dt er som udgangspunkt det portugisiske formandskabs holdning .
<P>
Dets rolle som formidler forpligter det imidlertid til at tage hjde for alle de forskellige synspunkter i Rdet , og De er nok ikke uvidende om , at netop beskatningssprgsmlet giver problemer for visse lande .
Med dette sagt tror jeg , at uanset den lsning , der mtte blive fundet , at den altid p n gang m respektere den demokratiske legalitet og vre acceptabel for alle medlemsstater uafhngigt af de forskellige staters mfindtlige punkter .
Det , som jeg kan love i denne sag , er det allerstrste engagement fra formanskabets side i at arbejde lige til udlbet af dets funktionstid med denne sag i et klima af strst mulig gennemsigtighed og benhed over for Europa-Parlamentets medlemmer .
Jeg kan ogs st inde for , at formandskabet vil udfolde de strste anstrengelser over for medlemmerne af Rdet , isr dem , der har haft vanskeligst ved at acceptere forslaget fra sidste r , sledes at der kan findes en rimelig kompromislsning , der samtidig kan forlene statutten for Europa-Parlementets medlemmer med den ndvendige vrdighed .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Ministerrdet for svaret og stille to tillgssprgsml , som hnger sammen med beskatningen af parlamentsmedlemmerne .
Min grundlggende holdning er , at man br betale skat i det land , hvor man lever , hvor ens familie lever , og hvor man drager nytte af den offentlige service .
Jeg vil gerne sprge formandskabet , om der egentlig findes noget argument for , at vi ikke skal betale skat i vores hjemlande , prcis som andre mennesker gr .
Findes der noget argument for , at vi skulle have srlige fordele , bare fordi vi er parlamentsmedlemmer ?
Det er mit frste sprgsml .
<P>
Det andet sprgsml lyder , om det portugisiske formandskab kan acceptere en lsning , som indebrer , at skattesprgsml lses p forskellig vis for medlemmer af forskellig nationalitet , eller om De vil have en lsning , som er lige for medlemmer af samtlige nationaliteter .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr . Sjstedt , uden p nogen mde at vise manglende respekt for Europa-Parlamentet og isr i respekt for de sprgsml , som De har stillet mig , vil jeg gerne tillade mig ikke at give et prcist svar p deres sprgsml .
Vi er midt i ganske flsomme forhandlinger , og det afspejler sig i den mde , som formandskabet for Det Europiske Rd kan udtrykke sig i en specifik sammenhng , der har forbindelse med bestemte situationer .
Det har selvflgelig betydning , fordi det lses af andre medlemmer af Rdet .
<P>
I denne fase af diskussionen vil jeg gerne bede om lov til ikke at svare direkte p de konkrete sprgsml , som jeg bliver stillet , og tillade mig at bede om , at vi bliver bedmt p vores resultater om fje tid , nr vi forsger at n frem til en mere konkret lsning .
S vil jeg med stort behag indfinde mig i Europa-Parlamentet for at svare og redegre for alle de vanskeligheder , som vi eventuelt har haft i det tilflde , at vi ikke opnr et resultat , eller glde mig sammen Parlamentets medlemmer , sfremt dette resultat bliver net .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Jeg vil gerne sprge formanden for Rdet , om han efter nogle f timer i selskab med medlemmerne af Europa-Parlamentet kan vurdere , hvad de er vrd med hensyn til lnninger ?
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr . Purvis , fordi denne debat om Europa-Parlamentets vederlag ikke kun er en debat vedrrende Deres land , men ogs udstrkker sig til mit eget , ved jeg njagtigt , hvad de vederlag , som medlemmerne af Europa-Parlamentet modtager , er vrd .
Jeg er alts fuldt bevist om dette problem .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil gerne takke for svaret og stille et tillgssprgsml , som har en vis lighed med det , hr .
Sjstedt stillede . Vi kommer begge fra Sverige .
I vores land betaler vi strstedelen af vores skat som lokalskat , eftersom servicen ydes lokalt , og vi har en omfattende service .
Vi har problemer med tilliden til politikerne , ikke mindst til de europiske politikere her i Parlamentet .
<P>
Hvordan tror De , tilliden til os politikere ville blive pvirket , hvis det skulle komme dertil , at vi fr ret til at benytte servicen dr , hvor vi bor - skole , omsorg osv. men samtidig ikke betaler skat , ikke bidrager ?
Hvordan tror De , at et sdant system ville pvirke tilliden til os politikere ?
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Det er et sprgsml , hr. formand for Rdet , men jeg ved ikke , om De er forpligtet til at besvare det , for det er i sandhed filosofisk .
Men hvis De nsker at fordybe Dem i filosofiens verden , s vrsgo !
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Nej , hr. formand , jeg fler mig ikke fristet til at g ind p filosofiens omrde .
Det er grundlggende sprgsml , der har med selve essensen af parlamentsmedlemmernes statut at gre og den rolle , som de har inden for det politiske system .
Jeg vil ikke g ind i denne type diskussion , fordi jeg tror , at jeg kunne - for nu at bruge et fransk udtryk - vre i frd med  prejuger ( foregribe ) den tolkning , som det portugisiske formandskab gr af den sammenhng , som forhandlingerne om parlamentsmedlemmernes statut indgr i .
Jeg vil derfor gerne bede Dem om , at jeg i denne sag ikke fremstter nogen kommentar .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Da sprgetiden til Rdet er udlbet , besvares sprgsml nr . 11-35 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Rdet afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.05 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=12>
Tale af Vclav Havel , Den Tjekkiske Republiks prsident
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
Hr. prsident , mine damer og herrer , p vegne af Europa-Parlamentet har jeg den store re at byde hjerteligt velkommen til hr . Vclav Havel , Den Tjekkiske Republiks prsident .
<P>
<P>
Jeg vil ligeledes gerne byde fru Havel , der har taget plads i tilhrerlogen , velkommen .
<P>
( Bifald )
<P>
Det er ikke frste gang , vi modtager Dem her i Europa-Parlamentet , hr. prsident .
De talte allerede ved et mde i Strasbourg for nsten 10 r siden , i marts 1994 , og mange af os har stadig et meget strkt minde om dette , det vil sige de af vores kolleger , der allerede var medlemmer af Europa-Parlamentet p det tidspunkt .
<P>
Sledes udtalte De Dem lige efter Maastricht-traktatens ikrafttrdelse for en styrkelse af de europiske vrdier , for oprettelsen af en etisk europisk dimension og for en bning af Unionen mod de st- og centraleuropiske lande .
Det vil sige , at for mange borgere - og ikke kun i Deres eget land - er De et symbol p dette vrdiernes Europa , som vi hele tiden bestrber os p at n .
<P>
Efter to valg til Europa-Parlamentet og en ny stor reform af Unionens traktater har Unionens forbindelser til Den Tjekkiske Republik gennemget en meget dynamisk udvikling .
En associationsaftale er trdt i kraft , og et Blandet Parlamentarisk Udvalg EU-Tjekkiet er blevet nedsat .
I 1996 ansgte Deres land officielt om optagelse i Den Europiske Union , og i 1998 blev der endelig indledt officielle forhandlinger om tiltrdelse .
<P>
Den europiske integrations- og udvidelsesproces har taget en imponerende fart efter jerntppets fald .
Afslutningen p denne kunstige opdeling af Europa bnede for en ny epoke .
I dag str vi foran en historisk udfordring og mange nye perspektiver for alle europere .
<P>
De , hr. prsident , er et klart symbol p udvikling .
De skabte og underskrev charter 77 , der er en bevgelse til forsvar af menneskerettighederne , og som reprsenterede og krvede grundlggende vrdier i en mrk periode for Deres folk .
Det kommunistiske styre dmte Dem til nsten fem rs fngsel for at forsvare friheden og den menneskelige vrdighed .
Men De mistede aldrig hbet , og historien skulle vise , at De havde ret .
Det er nu 10 r siden , fljlsrevolutionen krvede " Havel na HRAD " .
<P>
I lbet af disse 10 r reprsenterede De frst Det Demokratiske Tjekkoslovakiet og senere Den Tjekkiske Republik som prsident .
Forsoningen med Deres naboer var for Dem - og er det stadig - et vsentligt ml , som De ivrigt og vedholdende har forsvaret .
De er en frsteklasses europer .
<P>
I dag forbereder Tjekkiet sig p at blive medlem af Unionen .
De er sikkert enig med mig , hr. prsident , i , at erfaringen nu har vist , at Unionens udvidelsesproces ikke altid er problemls , og dette glder for begge parter . Den Tjekkiske Republik m gennem mange anstrengelser for at opfylde tiltrdelsesbetingelserne .
<P>
Den Europiske Union skal p sin side tilpasse sine institutioner og politikker til udvidelsen .
Den har allerede taget et stort skridt fremad inden for rammerne af Agenda 2000 .
Den nste etape , det vil sige den institutionelle reform , gennemfres i r i forbindelse med bningen af den nye regeringskonference . Europa-Parlamentet vil i hj grad vre til stede .
<P>
Vores ansvar som medlemmer af Europa-Parlamentet bestr i at garantere , at udvidelsesprocessen indledes og bliver s gennemsigtig som muligt , sledes at borgerne i Den Europiske Union og i Den Tjekkiske Republik med de valgte reprsentanters mellemkomst , og nr jeblikket er inde , stemmer for Den Tjekkiske Republiks tiltrdelse til Den Europiske Union .
<P>
Hr. prsident , det er mig en stor re at give Dem ordet .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=204 NAME="Vclav Havel">
Fru formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , sprgsmlet om , hvorvidt europernes sjl ville kunne bevges ud over bevidstheden om eller fornemmelsen af nationale tilhrsforhold og i retning af et europisk tilhrsforhold , er i jeblikket ofte p dagsordenen .
Eller sagt p en anden mde : Fler europerne sig virkelig som europere , eller er der blot tale om en abstrakt id , om en teoretisk konstruktion , der skal ophje et geografisk faktum og sledes skabe en sindsstemning .
Dette sprgsml er bl.a. fremkaldt af debatten om den suvernitet , som nationalstaterne kan og skal overfre til Fllesskabets organer .
Der er nogle , der fremhver , at hvis det strke nationale tilhrsforhold , der tydeligvis findes , for hurtigt fortrnges af et europisk tilhrsforhold , der ikke er dybtflt - eller endda opfattes som urealistisk - kan dette kun ende galt .
<P>
Derfor : Hvordan str det til med vores europiske tilhrsforhold ?
<P>
Hvis jeg skal svare oprigtigt p , i hvilken grad jeg fler mig som europer , og hvad der knytter mig til Europa , bliver jeg allerfrst lettere overrasket : Det er ikke fr nu , hvor jeg befinder mig under pres i forbindelse med visse aktuelle emner og politiske pligter , at jeg stiller mig selv dette sprgsml .
Hvorfor har jeg ikke gjort det for lnge siden p det tidspunkt , hvor jeg begyndte at vende mig mod verden og tnke over den og mig selv ?
Anser jeg fortrinsvis mit tilhrsforhold til Europa som en udelukkende ekstern og mindre vigtig ting , et emne , der ikke giver anledning til de store kvaler eller bekymringer ?
Eller betragter jeg tvrtimod mit europiske tilhrsforhold som en ganske naturlig ting , der ikke krver yderligere overvejelse , undersgelse eller opflgning ?
<P>
Mulighed nr. to er den mest sandsynlige : Alt det , jeg altid har flt mig knyttet til , var p s naturlig vis europisk , at det aldrig er faldet mig ind at tnke videre over det .
Jeg har simpelthen ikke ment , at der var behov for at betegne det som sdan og mere generelt at knytte mine tanker til navnet p et kontinent .
Bedre endnu : Jeg mener , at jeg i min ungdom endda ville have flt mig en smule tbelig , hvis jeg erklrede eller skrev , at jeg var europer , at jeg opfattede og tnkte som en europer , eller hvis jeg p nogen mde pberbte mig Europa .
Dette ville jeg have opfattet som meget patetisk , og jeg ville have set det som en mere hovmodig udgave af denne patriotisme , der altid har generet mig hos de nationale patrioter .
<P>
Eller sagt med andre ord : Jeg var europer p en s benlys og naturlig mde , at jeg slet ikke tnkte over det .
Og det er uden tvivl tilfldet for de fleste europere : De er dybtflte europere , men de er ikke bevidste om det , de kalder sig ikke europere , og i meningsmlingerne er de lidt tilbageholdende med benlyst at erklre deres europiske tilhrsforhold .
<P>
Der er i Europa tilsyneladende ikke stor tradition for et bevidst europisk tilhrsforhold .
<P>
Jeg anser ikke dette som et positivt trk , og det er med tilfredshed , jeg opdager , at vores europiske tilhrsforhold i dag begynder at rage klart op fra den store mngde af elementer , der opfattes som " ganske naturlige " .
Nr vi stiller sprgsml herom , nr vi overvejer dette , og nr vi prver at definere det europiske tilhrsforhold , bidrager vi p vigtig vis til vores selvforstelse .
Dette bliver afgrende i den flerkulturelle verden , vi lever i , hvor evnen til at opfatte vores egen identitet er den vigtigste forudstning for en god sameksistens med andre identiteter .
Nr Europa indtil nu har vret s lidt optaget af sin egen identitet , er det i vrigt uden tvivl , fordi man fejlagtigt antager sig selv for verdens navle eller i hvert fald mener , at man er resten af verden overlegen , og fordi man ikke fler behov for at definere sig selv i forhold til andre .
Dette har selvflgelig meget uheldige konsekvenser med hensyn til europernes opfrsel .
<P>
Nr man gr sig overvejelser om , hvad det europiske tilhrsforhold er , betyder det , at man stter sprgsmlstegn ved , hvilke vrdier , idealer og principper begrebet Europa vkker , eller hvad der er karakteristisk for Europa .
Desuden betyder dette ogs , at man - med udgangspunkt i sagens kerne - foretager en kritisk undersgelse af hele dette omrde og derfor hurtigt indser , at de mange traditioner , vrdier og europiske principper er karakteriseret ved en stor tvetydighed , og at de for strstedelens vedkommende kan blive fatale , hvis de overdrives eller udnyttes .
<P>
Nr Europa gr ind i en periode med selvreflektion , betyder dette , at det nsker at definere sig selv i forhold til andre , men ogs , at det i sig selv sger det gode og forsger at finde ud af , hvad det kan , og hvordan fremtiden ser ud .
<P>
Da jeg for seks r siden havde den re at tale for frste gang i Europa-Parlamentet , nvnte jeg behovet for at understrege den ndelige dimension og det vigtige i den europiske integrations vrdier , og jeg gav udtryk for min bekymring over , at det ndelige , historiske , politiske og samfundsmssige perspektiv i den europiske konstruktion skulle blive overskygget af sprgsml af teknisk , konomisk , finansiel eller administrativ art , hvilket kunne medfre en urolighed i offentligheden .
P det tidspunkt ld mine ord som en provokation , og jeg var lidt nervs for , at de ville fremkalde et ramaskrig i Europa-Parlamentet .
Men det skete overhovedet ikke , og i dag kan jeg med tilfredshed konstatere , at disse ord ikke lngere virker provokerende .
<P>
Imidlertid er den dramatiske udvikling , som Europa har gennemget de sidste 10 r siden jerntppets fald , det til stadighed mere benlyse behov for at udvide Den Europiske Union , den stadig hurtigere konomiske integration samt det nye st trusler , der er fremkaldt af den nuvrende periode , s meget desto mere elementer , som har medfrt , at Den Europiske Union har mttet bne op for en mere intens form for selvreflektion , en ny definition af og sgning efter de vrdier , der samler den og giver dens eksistens betydning .
<P>
Det bemrkes til tider , at denne sgen kommer for sent , at den kulturelle og politiske integration og selvreflektion skulle vre get forud for den konomiske integration , eller sagt med andre ord , at man er begyndt bagfra .
<P>
Jeg mener ikke , at dette er retfrdigt .
Efter Anden Verdenskrig stod det demokratiske Vesteuropa med mindet om to verdenskriges rdsler og med faren for en udvidelse af den totalitre kommunistiske verden .
P dette tidspunkt var det nsten overfldigt at tale om vrdier , der skulle beskyttes .
Dette var ijnefaldende .
Tvrtimod mtte man samle Vesten rent teknisk og dette s hurtigt som muligt med henblik p at forhindre en eventuel fremkomst eller endda spredning af et diktatur , men ogs for at forhindre et tilbagefald til de gamle nationale konflikter .
<P>
Det samme gr sig utvivlsomt gldende for mit europiske tilhrsforhold : Eftersom det gennem mange r - endda rtier - faldt mig s naturligt , faldt det mig ikke ind at stte ord p og pberbe mig dette europiske tilhrsforhold .
Hvad angr Vesteuropa , var alt det , som det mtte beskytte , s benlyst , at der ikke var behov for at definere , analysere og uddybe det eller udtrykke det gennem forskellige politiske og institutionelle handlinger .
Og sledes - ligesom jeg frst nu har spurgt mig selv , om jeg fler mig som europer og overvejet , hvad dette medfrer - var det demokratiske Europa under opbygningen uden tvivl p grund af de historiske begivenheder gennem det sidste rti tvunget til at foretage dybtgende overvejelser om selve fundamentet for Europas forening og mlstning .
<P>
De store europiske vrdier - som Europas afvekslende , ndelige og politiske historie har formet , og som andre dele af verden har taget til sig , i hvert fald nogle - er efter min mening klare : Respekten for mennesket , dets friheder , dets rettigheder , dets vrdighed , solidaritetsprincippet , lighed for loven , retsstaten , beskyttelse af alle etniske minoriteter , de demokratiske institutioner , adskillelsen af den lovgivende , udvende og dmmende magt , flerpartisystemet , respekten for privat ejendomsret og det frie initiativ , markedskonomi og udviklingen af det civile samfund .
Den aktuelle udformning af disse vrdier afspejler naturligvis ogs utallige moderne europiske erfaringer , som gr , at vores kontinent bliver et frsteklasses flerkulturelt skringspunkt .
<P>
Tillad mig at stoppe op - og jeg vil forklare hvorfor - ved en af de grundlggende vrdier .
Det drejer sig om det civile samfund .
<P>
I den vestlige verden , det vil i dag sige USA og Europa , udgr et civilt samfund , der er velstruktureret , bent , decentraliseret og baseret p borgernes tillid til deres suverne selvstndighed og deres mange foreninger , den demokratiske stats grundlag og er garant for dens politiske stabilitet .
<P>
Nr Den Europiske Union snart skal bne sine dre for nye demokratier , hvilket er af afgrende betydning for Den Europiske Union , er det vigtigt - om ikke altafgrende - at den hjlper til at genopbygge og udvikle det civile samfund i disse lande .
Det er ikke tilfldigt , at det kommunistiske diktatur kort efter dets magtovertagelse havde travlt med p voldelig vis at delgge det civile samfunds fine netvrk for dernst at oplse det .
Det var , fordi man udmrket vidste , at man aldrig ville f den absolutte kontrol over befolkningen , s lnge de forskellige strukturer i det civile samfund , der var oprettet fra neden , stadig fungerede .
Det , der blev tilbage af det oprindelige civile samfund , har overlevet og udviklet sig i den direkte eller indirekte modstand .
De europiske vrdier har sledes overlevet i dette milj ikke p grund af det politiske system , men p trods af det .
<P>
Selvstruktureringen af samfundet kan selvflgelig ikke beordres ovenfra , men man kan ivrkstte et milj og fordelagtige betingelser for dens udvikling .
<P>
Hjlpen til de nye demokratier skal i denne forbindelse ske inden for bredere rammer , nemlig inden for en uddybning og bredygtig styrkelse af det civile samfund p tvrs af grnserne i Europa .
<P>
Jo mere de forskellige europiske civile strukturer er varierede , differentierede og sammenknyttede , jo bedre forberedt vil de nye demokratier vre til at tilslutte sig disse , og jo hurtigere kan princippet om tillid i befolkningerne og subsidiaritetsprincippet gennemfres , hvilket gr det muligt at styrke strukturernes stabilitet .
Men dette er ikke det hele : Grundlaget for Den Europiske Union som et overstatsligt fllesskab vil vre s meget desto mere styrket .
<P>
Konkret krver dette bl.a. og isr , at visse pligter med hensyn til social solidaritet overfres til lokalsamfundene og til nonprofit-organisationer eller til civile offentlige ansatte .
Jo lavere niveauet for ressourcefordelingen er , desto mere gennemsigtig og konomisk vil denne udjvning vre , og desto bedre vil den dkke samfundets meget forskellige behov , der er svre at indkredse fra midten , desto mere gte vil den sociale solidaritet vre , fordi den i hjere grad er direkte forbundet til konkrete personer eller deres foreninger .
Denne gte solidaritet mellem borgerne , de sociale grupper , kommunerne og regionerne udgr derfor den bedste grobund for denne solidaritet , der kun kan tildeles af en enkelt enhed , nemlig staten .
Og i en overstatslig enhed , der er s stor som Den Europiske Union , og som skal fungere som et solidaritetsredskab , er det ndvendigt , at det egentlige samfundsgrundlag er endnu mere solidt og endnu rigere .
Den Europiske Unions levedygtighed afhnger alts bl.a. og isr af den mde , hvorp borgerne vil acceptere tanken om et tilhrsforhold til et europisk samfund .
<P>
En strre opmrksomhed med hensyn til alle symptomer eller tegn p national egoisme , fremmedhad eller racisme br naturligvis vre en del af dette nye europiske tilhrsforhold .
Den eftergivenhedspolitik , der ss i Mnchen , og som var en kapitulation over for det onde , udgr et af de bitreste kapitler i moderne europisk historie .
Denne erfaring krver overvgenhed .
Vi m bekmpe det onde , mens det er i spire , og det er ikke nok at have regeringer , der gr det .
Regeringernes holdning br vre et udtryk for befolkningens holdning .
<P>
<P>
Bekymringen for sikkerheden er et andet udtryk for den sociale solidaritet .
Det henhrer under staten eller en overstatslig forsamling .
Den Europiske Union begynder at arbejde intensivt med en ny udformning af dens sikkerhedspolitik .
Denne politik skal adskille sig ved en evne til at trffe hurtige beslutninger og til at omstte dem hurtigt til handlinger .
Dette forekommer mig yderst vigtigt .
Det er i vrigt p hje tid .
Jeg mener , at den seneste erfaring i Jugoslavien er meget sigende med hensyn til dette emne .
<P>
Efter min mening var NATO ' s indblanding en ret tydelig demonstration af flere ting .
<P>
For det frste kan respekten for livet , den menneskelige vrdighed og en bekymring for den europiske sikkerhed eventuelt fre til , at man griber ind uden for Den Europiske Unions grnser .
Og jo mere handlekraftigt mandatet for en sdan indgriben er , desto bedre er det naturligvis .
Men man kan desvrre ogs forestille sig en situation , hvor et mandat fra FN ikke gives , sknt en indgriben er til fordel for mange , for hele Europa og den menneskelige civilisation .
Jeg er ikke sikker p , at Europa fr nu har vret parat til at st over for en s skbnesvanger situation .
Det er det uden tvivl i meget hjere grad nu , i hvert fald p det psykologiske plan . Jeg mener , at Europa hurtigt skulle drage fordel heraf ogs for at foretage en materiel eller teknisk justering .
<P>
For det andet m man foretage en strre indsats i forbindelse med forebyggelse .
I Kosovo , Serbien og i Bosnien-Hercegovina samt andre steder i det gamle Jugoslavien kunne mange tusinde menneskeliv og materielle ejendomme vre sparet , hvis det internationale samfund havde vret i stand til at gribe ind tidligere - ved konfliktens begyndelse - p en hensigtsmssig mde .
<P>
( Bifald ) P trods af alle opfordringerne og alle advarslerne om mulige eller overhngende rdsler skete der desvrre intet .
Af mulige grunde hertil kan f.eks. nvnes bekymringen for forskellige srinteresser og materielle interesser samt regeringernes manglende kapacitet til at lbe en risiko i en god sags navn og for almenhedens skyld .
<P>
For det tredje spillede USA i denne situation en afgrende rolle , og det er meget sandsynligt , at uden amerikanerne ville det internationale samfund ikke have vidst , hvad det skulle gre , og vi ville endnu i dag vre vidner til de rdsler , der frte til interventionen i Kosovo .
Men Europa kan ikke i al evighed forlade sig p USA , isr ikke nr det drejer sig om et europisk problem .
Europa m blive i stand til at finde lsninger og selv klare situationen .
Det vil vre utnkeligt , som verden ser ud i dag , hvor sm enheder lovligt samler sig i internationale eller overnationale samfund , at Den Europiske Union fortsat kan vre en respektabel bestanddel af verdensordenen , uden at den er i stand til at vedtage metoder til forsvar af menneskerettighederne , ikke blot p dens eget territorium , men ogs inden for sin aktionsradius , det vil sige inden for det omrde , der en dag vil hre til den .
<P>
Jeg mener , som jeg sagde for lidt siden , at udvidelsen er af afgrende betydning for Den Europiske Union .
Tillad mig at gentage og sledes understrege denne overbevisning .
<P>
Der er mske tale om erfaringen fra en mand , der har oplevet det nazistiske styre efterfulgt af 40 rs kommunistisk regime , eller den specielle erfaring fra indbyggerne i et land midt i Europa , som i renes lb har vret det sted , hvor forskellige spirituelle strmninger og europiske geopolitiske interesser har krydset hinanden eller endda det sted , hvor mere end n europisk konfrontation er opstet .
Dette leder mig til en fast overbevisning om , at Europa er den eneste politiske enhed , hvis sikkerhed hnger uadskilleligt sammen .
Iden om to Europaer , der lever side om side , iden om et Europa , der er demokratisk , stabilt , i fremgang og befinder sig p integrationens vej , og et Europa , der er mindre demokratisk , mindre stabilt og har mindre fremgang , er efter min mening fuldstndigt vildledende .
Den kan sammenlignes med iden om en bredygtig sameksistens p et vrelse , hvor den ene side er oversvmmet , og den anden ikke er det .
Hvor forskelligartet Europa end er , hnger det uadskilleligt sammen , og alle alvorlige begivenheder vil have konsekvenser for og indvirkning p resten af omrdet .
<P>
I kraft af sin kvalitet som en unik politisk enhed har Europa i dag en chance , som det aldrig tidligere har haft i dets lange historie . Nemlig at organisere sig p et retfrdigt og fredeligt grundlag efter et princip om lighed og samarbejde for alle .
Lad det vre slut med voldelige handlinger , der udves af magthaverne over for dem , der ingen magt har , men lad en generel forstelse og enighed , hvor svrt og langvarigt det end bliver at opn , vre det overordnede princip for planlgningen og for stabiliteten i Europa i det kommende rtusinde .
I denne forbindelse mener jeg med Europa hele kontinentet .
<P>
Vi ved alle , at Den Europiske Unions udvidelsesproces br flges op af en vedvarende svel som dristig reform af institutionerne .
Jeg er overbevist om , at regeringskonferencen vil resultere i realistiske forslag , der vil skubbe Den Europiske Union i den rigtige retning .
Dog tror jeg ikke , at de institutionelle ndringer inden for Den Europiske Union kan stoppe der .
Tvrtimod vil det efter min mening vre starten p en lang proces , der mske vil tage rtier . Denne br kendetegnes af en vedvarende vilje til at fremskynde og forenkle beslutningstagningen i Den Europiske Union og gre den mere gennemsigtig .
<P>
Tillad mig at nvne to mere konkrete punkter , som jeg allerede har berrt flere gange , og som i mine jne vil kunne bidrage til opnelsen af disse ml p lngere sigt .
<P>
For det frste mener jeg , at Den Europiske Union fr eller siden br give sig selv en prcis og klar forfatning , der er forstelig for enhver ...
<P>
( Bifald ) ...
en forfatning , som alle brn i Europa kan lre uden problemer .
Denne forfatning skal som sdvanligt indeholde to dele .
Den frste del skal omhandle grundlggende rettigheder og pligter for borgerne og de europiske stater , de grundlggende vrdier , som det forenede Europa er baseret p , meningen med og betydningen af en europisk konstruktion .
Den anden del skal omhandle Den Europiske Unions vigtigste institutioner , deres vsentligste kompetencer og deres gensidige forbindelser .
En sdan grundlov ville ikke automatisk betyde en radikal ndring af Den Europiske Union , som vi kender den , til en kmpe forbundsstat , som EU-skeptikerne er s bange for , men ville blot gre det muligt for indbyggerne i et Europa under opbygning at skabe sig en klar id om Den Europiske Union . Sledes ville de bedre forst den og bedre kunne identificere sig med den .
<P>
( Bifald ) Et af de vigtige emner , der ofte nvnes i forbindelse med Den Europiske Unions institutionelle reformer , er sprgsmlet om , hvordan man sikrer , at de sm medlemslande i Unionen ikke bliver rendt over ende af de store , idet man samtidig tager hensyn til de forskellige staters strrelse .
Det forekommer mig , at en af mulighederne kunne vre at oprette et andet kammer i Europa-Parlamentet .
Valgene hertil skulle selvflgelig ikke vre direkte , men de forskellige parlamenter skulle sende deres reprsentanter , f.eks. tre pr. stat .
Mens det frste kammer , det vil sige det nuvrende Parlament , sledes ville afspejle strrelsen af de forskellige medlemsstater , ville det andet kammer ge ligheden mellem medlemslandene . Alle medlemsstaterne skulle have det samme antal reprsentanter .
I denne situation behvede Kommissionen f.eks. ikke ndvendigvis at sammensttes efter nationale tilhrsforhold , og de nationale parlamenter kunne inddrages og blive mere handlekraftige .
<P>
Uanset udviklingen og resultatet af den institutionelle reform eller den omtalte reform forekommer n ting sikkert . Uenighed eller manglende enighed om institutionelle anliggender m ikke bremse Den Europiske Unions udvidelse .
Sker dette , risikerer vi , at en for stor forsinkelse af udvidelsen vil f langt farligere konsekvenser end en eventuel ufuldkommen institutionel reform .
<P>
Mine damer og herrer , den tekniske civilisation , der i dag er udbredt over hele vores planet , og som er opstet p europisk jord , er i hj grad pvirket af elementer fra den euroamerikanske civilisation .
<P>
Derfor er Europa srlig ansvarlig for denne civilisations tilstand .
Ikke desto mindre m dette ansvar aldrig mere udmunde i en voldelig eksport af egen vrdier , ider eller goder mod resten af verden .
Tvrtimod vil Europa endelig kunne begynde med sig selv og tjene som et eksempel , som andre kan - men ikke er ndt til - at flge .
<P>
Hele den moderne opfattelse af livet som noget , der er i vkst , og hvor der ustandselig sker materielle fremskridt , og som er grundlagt p menneskets overbevisning om , at det er universets herre , udgr den skjulte og beklagelige side af den europiske ndelige tradition .
Med denne livsanskuelse forudbestemmes ogs den egenskab , der truer det nuvrende samfund .
Hvem andre end vores del af verden , der satte denne store bevgelse i gang - eller endda vores civilisations frie fald - skulle med heftighed bekmpe disse trusler ?
<P>
Det forekommer mig , at det ved denne overgangsperiode er op til Europa at foretage modige overvejelser om dobbeltheden i dets bidrag til verden .
Europa skal indse , at vi ikke kun har lrt verden om menneskerettigheder , men at vi ogs har vist den holocaust , at vi ikke kun har givet verden den industrielle revolution og dernst informationsrevolutionen , men at vi ogs har delagt naturen for at opn rigdomme , vi har plyndret dens ressourcer og forurenet atmosfren .
Man m indse , at vi ganske vist har vist vejen for en massiv udvikling af videnskaben og teknologien , men at det har kostet dyrt , nemlig dyrekbte , men meget vigtige og sammensatte menneskelige erfaringer , der er dannet i lbet af tusinder af r .
<P>
Europa m starte med sig selv .
Det m spare , gennemtvinge afsavn , overholde - i overensstemmelse med den bedste af dets ndelige traditioner - den verste kosmiske orden som noget , der er over os , og ligeledes overholde den moralske orden , som er en konsekvens .
Ydmyghed , elskvrdighed , venlighed , respekt for det , vi ikke forstr , en dyb solidaritetsflelse med andre , respekt for alt , der er anderledes , viljen til at yde eller gre gode gerninger , som kun evigheden vil kunne belnne , denne evighed , som observerer os i tavshed gennem vores samvittighed .
Der er s mange vrdier , som kunne og burde vre med i det europiske opbygningsprogram .
<P>
Europa har helt eller delvist de frygteligste begivenheder i det 20. rhundrede p samvittigheden : de to verdenskrige , fascismen og det totalitre kommunistiske system .
<P>
I lbet af sidste rhundrede har Europa ogs oplevet tre positive begivenheder , sknt de ikke alle udelukkende var Europas fortjeneste : en afslutning p kolonistyret , jerntppets fald og begyndelsen p den europiske opbygning .
<P>
Den fjerde store opgave , der venter Europa , vil i mine jne vre at prve at vise med dets eksistens , at det er muligt at modst den store fare , som hnger truende over denne verden og dens civilisation fyldt med selvmodsigelser .
<P>
Det ville glde mig , hvis mit land kunne deltage i alt dette som fuldgyldig partner .
<P>
( Stende og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Hr. prsident , p vegne af Europa-Parlamentet vil jeg gerne takke Dem varmt for Deres meget strke udsagn , og ogs kollegernes bifald vidner herom .
Jeg vil gerne takke Dem .
De gr ret i at minde om , at nationale tilhrsforhold er fuldt ud forenelige med europiske tilhrsforhold .
Med udgangspunkt i Deres personlige erfaring har De vist os , at man ikke kan lovgive om det europiske tilhrsforhold , men at det var noget spontant og naturligt .
Jeg har noteret mig Deres ord , og det er et emne , vi alle fler dybt for .
<P>
De er tro over for de principper , som altid har vret ledetrden for Deres handlinger , denne tilknytning til de grundlggende vrdier .
De mindede os om Deres tale i 1994 , som De selv kaldte en smule provokerende , men nogen gange bliver utopier til virkelighed , og vi har sammen kunnet mle det stykke vej , vi har tilbagelagt .
Og dernst vil jeg gerne sige , at De meget relevant understregede det civile samfunds rolle og betydningen , ikke kun i ansgerlandene , men ogs i samtlige medlemslande , med henblik p at give borgerne tilliden tilbage og troen p den sociale solidaritet , som vi har behov for .
Og for at opresumere det , jeg nok ans for det allervigtigste i Deres tale , nemlig at De frem for alt mindede os om , at ud over de konomiske aspekter var den europiske opbygning et ndeligt arbejde .
Det er naturligvis vores store nske at fortstte dette arbejde med Dem .
Tak , hr. prsident .
<P>
( Det hjtidelige mde hvet kl . 12.40 )
<CHAPTER ID=13>
Den Paritetiske Forsamling AVS-EU
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er rlig betnkning ( A5-0032 / 2000 ) af Corrie for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om resultaterne af Den Paritetiske Forsamling AVS-EU ' s virksomhed i 1999 .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
, skriftlig . ( EN ) Hr. formand , jeg havde hbet p at kunne forelgge min betnkning kl .
9.00 og ikke kl . 21.00 Jeg hber , at antallet af parlamentsmedlemmer ikke er udtryk for interessen i det oversiske udviklingsarbejde .
Det er imidlertid normal praksis , at betnkningen om resultaterne af Den Paritetiske Forsamling AVS-EU ' s virksomhed fremlgges for parlamentsmedlemmerne , og det er min behagelige opgave at gre det i aften .
<P>
Jeg kan atter berette om to meget vellykkede mder - et i Strasbourg og et i Nassau .
Der var p mange mder tale om afslutningen p en gammel ra og starten p en ny .
Den Paritetiske Forsamling AVS-EU er en enestende organisation i verdenspolitisk sammenhng .
Hvor ser man ellers 86 nationer mdes for at diskutere sager af flles interesse ?
Strasbourg-samlingen var den sidste med Lord Plumb som formand .
Som en anerkendelse af hans enestende indsats i en vanskelig periode udnvnte Forsamlingen i Nassau ham til resformand for Den Paritetiske Forsamling , og vi nsker ham held og lykke med sit otium .
<P>
De to Forsamlinger var prget af genforhandlingen af Lom-konventionen , og jeg ser frem til underskrivelsen af en ny konvention og en hurtig ratifikation af alle berrte lande .
Jeg husker , at den davrende kommissr Marin ved den seneste midtvejsvurdering , hvor jeg var formand , sagde , at det ville blive den sidste vurdering .
Han tog fejl , og jeg hylder Philip Lowe og hans hold , der har ydet en stor indsats bag scenen for at udarbejde en ny konvention under meget vanskelige forhold .
<P>
Det gldede mig ogs at hre beretningen fra kommissr Nielson i morges , der har arbejdet utrtteligt for at f det rigtige resultat af forhandlingerne .
Jeg vil gerne rette en srlig tak til ham for hans arbejde .
Jeg vil ogs hylde fru Kinnock og hendes arbejdsgruppe for deres store arbejde for Lom-konventionens fremtid .
Jeg er overbevist om , at fru Kinnocks betnkning og rapporten om regionalt samarbejde og integration havde stor betydning for resultatet af disse forhandlinger .
Jeg takker ogs Arbejdsgruppen om Klimandringer og Sm stater og Arbejdsgruppen om Opflgning af Fiskerisprgsml for deres udmrkede rapporter .
Vi har afholdt sprgetid for Rdet og Kommissionen samt AVS-Rdet , og jeg vil gerne takke disse institutioner for deres interesse i vores arbejde .
<P>
Begge Forsamlinger koncentrerede indsatsen om udryddelse af fattigdommen .
I den vedtagne beslutning gik man s langt som til at konkludere , at fattigdom er en krnkelse af menneskerettighederne .
Beslutningen understregede ogs vigtigheden af at afskaffe ulighederne mellem knnene for at komme fattigdommen til livs , og nr jeg rejser gennem Afrika og ser det arbejde , der udfres af kvinder , ville jeg blot nske , at flere kvinder havde betydningsfulde statslige stillinger samt formandsposter .
Det kunne mske gre en ende p noget af den svig , korruption og drlige ledelse , der synes at vre endemisk i nogle lande , og som skal standses .
<P>
Vi havde som sdvanlig mange drftelser om lande , der er i krig .
Jeg besgte Etiopien og Eritrea for at f frstehndskendskab til situationen .
Den Afrikanske Enhedsorganisation gr sit bedste for at formidle en fredsaftale mellem disse to lande .
Men Etiopien nsker fortsat en afklaring i visse sprgsml , og menneskerettighedssituationen er alvorlig i begge lande .
<P>
I Nassau var vi henrykte over at hre , at der blev indget en handelsaftale med Sydafrika efter fire rs forhandlinger .
Det understreger kohrensproblemerne mellem EU og udviklingslandene , der blev tilspidset under WTO-konferencen i Seattle .
Der er gjort et stort stykke arbejde for at overbevise udviklingslandene om fordelene ved en globalisering og verdensomspndende frihandelsaftaler .
<P>
I Nassau var der to interessante drftelser om sttimor og Cuba .
Cuba har observatrstatus i Den Paritetiske Forsamling , men jeg kan forst , at landet nu har udtrykt nske om at blive optaget blandt AVS-landene .
Jeg er overbevist om , at alle de AVS-lande , der kan leve op til kravene om demokrati , menneskerettigheder , god regeringsfrelse og uafhngige domstole , er velkomne .
Jeg venter spndt p udviklingen i Cuba .
Da hr . Dalmau , Cubas viceminister for udenrigsanliggender , talte til Forsamlingen , gav han klart udtryk for sine flelser .
<P>
Da Costa , der er reprsentant for National Resistance Council i Timor , holdt en meget interessant tale om sttimor og tilkendegav , at sttimor ogs gerne vil optages blandt AVS-staterne , nr det bliver en stat med en regering .
Vi giver dem al mulig sttte i bestrbelserne p at n dette ml .
Menneskerettigheder er s vigtigt et sprgsml i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU , at der er udnvnt nstformnd for menneskerettigheder med et srligt ansvar for nje at overvge menneskerettighederne og aflgge rapport til Forsamlingen .
En rkke sager er blevet fremhvet , herunder sprgsmlet om brnesoldater i Sudan , hvor mange brn er blevet bortfrt fra nabolandene .
<P>
Jeg havde den store re at blive valgt til formand ( EP ) i starten af den femte valgperiode , og hr . Clair fra Mauritius er den nye formand for AVS .
Jeg s gerne en rkke ndringer i Forsamlingen , specielt efter underskrivelsen af den nye konvention i maj .
Der skal vre strre lighed mellem vores AVS-partnerne og vores europiske medlemmer , og jeg vil gerne afskaffe " dem og os " syndromet .
<P>
For det frste s jeg gerne en Paritetisk Forsamling med valgte medlemmer fra AVS-landene i stedet for ministre eller ambassadrer som delegerede .
Det mener jeg , er den nye konvention .
Dernst giver den nye konvention mulighed for at afholde regionale samlinger i de seks regioner , hvilket gr det muligt for os at vre mere konkrete i vores arbejde .
Disse forsamlinger skal rapportere tilbage til Den Paritetiske Forsamling .
De regionale drftelser i Nassau i Caribien var srdeles produktive .
Nu skal der ogs afholdes drftelser i Abuja i Vestafrika .
Jeg s gerne , at Forsamlingen i stedet for at vre et diskussionsforum bliver en workshop , der skal give bedre forhold for alle i udviklingslandene .
Jeg ser ogs gerne , at det civile samfund fr strre indflydelse .
Men hvis det skal vre muligt , skal vi have afskaffet korruptionen , og her skal vi gribe om ondets rod .
Vi skal belnne de lande , der gr en indsats for at leve op til reglerne om god regeringsfrelse .
P samme mde skal vi sl hrdt ned p korrupte lande og lande , hvis forfatninger ikke tillader de pluralistiske regeringer , vi krver .
Jeg er meget glad for at se resultaterne i Zimbabwe .
<P>
De europiske skatteydere vil ikke lngere acceptere , at deres penge bruges til svigagtige forml .
Der skal ske forandringer i Afrika , og der skal faststtes nye standarder , som skal overholdes .
Den Paritetiske Forsamling skal spille en ledende rolle med hensyn til kontrol med god regeringsfrelse , menneskerettigheder og demokrati i samarbejde med Kommissionen .
Jeg mener , at valgte delegerede fra EU og AVS-landene kan lse problemet som ligevrdige partnere .
Jeg beder Dem indtrngende om at vedtage betnkningen .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmerling">
Hr. formand , frst vil jeg lyknske hr . Corrie med den udmrkede og omfattende betnkning .
Grundlaget for alle overvejelser om udviklingspolitik m vre overholdelsen af menneskerettighederne og kampen mod fattigdom .
Nr det s drejer sig om at bekmpe fattigdom , str reduktionen af midlerne til udviklingshjlp i mange medlemsstater og EU i skrende kontrakt hertil .
Med stikordet finansiering skal vi med blikket rettet mod fremtiden give den Paritetiske Forsamling flere midler , der f.eks. skal anvendes til at stille valgobservatrer til rdighed p AVS-landenes anmodning .
EU m i fremtiden i forbindelse med koordineringen af udviklingsprojekter dels vre mere alsidig dels indg aftaler med de enkelte stater for at kunne arbejde og anvende midlerne mere effektivt .
<P>
Et eksempel kunne vre uddannelsesomrdet , der i fremtiden er et srlig sttteberettiget og vrdigt trngende omrde i AVS-landene .
Nr man tnker p den hurtige udvikling af de uddannelsesmssige og teknologiske muligheder via Internettet , s er der her helt nye hjlpemidler , der kan bringe udviklingslandene med deres stadig beskedne midler tttere p den globale verden , ikke globaliseringen .
Her ser jeg en fremtidig opgave for EU , nemlig at bidrage med at skabe sm og mellemstore virksomheder i AVS-landene , der er i stand til at fungere som hjlp til selvhjlp .
Som eksempel kan jeg her nvne problematikken i Nigeria , hvor der blev importeret frdige industriprodukter fra hele verden , men vedligeholdelsen , der udfres af udenlandske hndvrkere , er forbundet med store konomiske omkostninger .
<P>
En relevant uddannelse af den nigerianske befolkning kunne bane vejen for at f skabt sm og mellemstore virksomheder .
Den optimering af arbejdsmetoder , der er absolut ndvendig i fremtiden , og som indgr i betnkningen , gr det muligt isr gennem de ptnkte regionale paritetiske forsamlinger at komme bedre ind p udviklingslandenes srlige forskellige problemer , s EU ' s hjlp kan forberedes mere mlrettet og gennemfres siden hen .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Tak , hr .
Zimmerling . Hvis jeg er rigtigt informeret , er det frste gang , De har talt her i Parlamentet .
Det var Deres jomfrutale , og det vil jeg gerne nske Dem tillykke med . Det gik udmrket .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , mine damer og herrer , man kan ikke gentage det for ofte : Lige siden 1975 har Lom-konventionen vret en vsentlig pille i det europiske udviklingssamarbejde og p mange mder en pilotfunktion .
Med princippet om partnerskab og paritet samt med den parlamentariske overvgning af den Paritetiske Forsamling er det en verdensmodel .
Passende til jubilumsret , hvor vi gr ind i 25-ret for Lom-samarbejdets besten , str vi over for at skulle indg en ny og videreudviklet partnerskabsaftale , som ogs giver Den Paritetiske Forsamling status af en gte parlamentarisk forsamling p begge sider .
<P>
Jeg vil derfor ikke begrnse mig til kun at se tilbage p 1999 , det har ordfreren , hr .
Corrie , s fremragende taget stilling til .
Meget af det , der gr indtryk p os i dag , er resultatet af fundamentale transformeringsprocesser , som har fundet sted lige siden slutningen af 80 ' erne i alle dele af verden .
Det har ogs udlst heftige rystelser i udviklingslandene .
Efterdnningerne fortstter .
AVS-samarbejdet er en dynamisk proces .
Fra Lom I til Lom VI har der vret en stadig forbedring af aftaleindholdet .
Samtidig er antallet af partnerlande p nu 71 vokset kraftigt .
Srlig udvidelsen med Namibia og Sydafrika har gjort indtryk p alle , der deltog .
<P>
For nylig bankede Cuba p dren , og hvis Cuba optages i AVS-EU-fllesskabet , betyder det et skridt med mange flger , som selv ikke i Cuba kan gennemfres uden forandringsprocesser .
AVS-samarbejdet forbliver alts yderst spndende , ikke kun p grund af de nye toner i den ny konvention .
Bekmpelse af fattigdom og sttte til en bredygtig konomisk , kulturel og social udvikling er vigtige mlstninger i bestrbelserne p at f opbygget demokratiske samfund i AVS-landene , der overholder menneskerettighederne .
Det inkluderer en styrkelse af de demokratiske institutioner .
<P>
Den Paritetiske Forsamlings historie vidner i den forbindelse overbevisende om en positiv udvikling .
Tidligere var AVS-landene frst og fremmest reprsenteret af regeringsmedlemmer eller embedsmnd eller ambassadrer , men allerede i dag er vores samtalepartnere for mindst tre fjerdedeles vedkommende valgte medlemmer af parlamenterne .
Vi burde holde en stor fest , nr det inden lnge er 100 % , sledes som det jo er hensigten med den nye aftale .
<P>
De fremadskridende demokratiseringsprocesser , som i modstning til diverse former for kriser for det meste gr upagtet hen , er der desvrre al for ringe opmrksomhed omkring .
En specialitet i forbindelse med det multilaterale AVS-samarbejde er den regionale kooperation eller integration .
<P>
Et nske p Europa-Parlamentets lange nskeseddel bliver opfyldt : Den Paritetiske Forsamling vil inden lnge ogs kunne afholde regionale mder . Det har vi allerede hrt .
Et styrket regionalt samarbejde kan forhindre , at etnisk , konomisk , socialt eller religist betingede konflikter bryder ud , alts have en prventiv virkning .
Af samme grund har Europa-Parlamentet , s lnge jeg husker , vret fortaler for , at civilbefolkningen deltager i beslutningsprocessen samt i ledelsen af samarbejdet og fremhvet betydningen af decentralt samarbejde .
<P>
Styrkelsen af kontakterne mellem Den Paritetiske Forsamling og arbejdsmarkedets parter , som er indeholdt i den nye konvention , er endnu et skridt i den rigtige retning .
Den sidste drbe malurt , der er tilbage i bgeret , er , at Den Europiske Udviklingsfond stadig ikke er del af det europiske budget .
Jeg hber ikke , at det skal vare yderligere 25 r , fr vi endelig nr frem til et positivt resultat , hvad det angr .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , jeg lyknsker hr . Corrie med hans betnkning .
Lom-konventionen har vret udtryk for et reelt partnerskab mellem EU og AVS-landene i mere end 25 r .
At partnerskabet overhovedet er fortsat p trods af et stort pres fra mange sider - herunder WTO - m ses som udtryk for en vis succes .
Men selvflgelig skal den nye konvention ikke bedmmes ud fra det faktum , at den findes , men p baggrund af dens bidrag til EU ' s engagement i udryddelse af fattigdom og opfyldelse af de internationale udviklingsml .
Bruger man denne mlestok , er der alvorlige mangler i de nye ordninger .
Aftalen er f.eks. specielt skuffende for de AVS-lande , der lider under kortvarige udsving i eksportindtgterne .
<P>
Under en maratonforhandling i december nede man frem til et kompromis , hvor mindstudviklede lande , indlandsstater og stater modtager sttte , hvis de mister mindst 2 % af deres eksportindtgter sammenlignet med 10 % for de vrige AVS-lande .
Men under de endelige forhandlinger hvdede EU , at den faktisk aldrig havde accepteret at medtage er og indlandsstater blandt dem , der kan kvalificere sig til sttte p baggrund af 2 % -trskelen .
<P>
Denne ndring har vret specielt delggende for Windward Islands , der mske er det eneste AVS-land , der faktisk vil f store tab som flge af de nye aftaler .
Det er specielt urimeligt , da Windward Islands er et af de mindste og mest srbare AVS-lande , som nu skal betale den hjeste pris for den nye Lom-aftale .
<P>
P handelsomrdet har pres fra WTO for at sikre , at enhver Lom-konvention er WTO-kompatibel , givet en masse styrke bag iden om de skaldt regionale konomiske partnerskabsaftaler eller frihandelsaftaler .
De ikkemindst udviklede medlemslande vil sandsynligvis blive presset voldsomt til at acceptere disse aftaler .
Det er imidlertid helt klart , at en rkke lande selv efter en overgangsperiode ganske enkelt endnu ikke vil kunne bne deres markeder for de klige frihandelsvinde uden at delgge deres hjemlige konomi .
Vi skal derfor vre srligt ppasselige med at sikre , at der er reelle valgmuligheder for de lande , der endnu ikke er klar til frihandelsaftaler .
Vi skal srge for at flge selve strategierne til fremme af regional integration blandt AVS-landene .
<P>
I forbindelse med en ny handelsrunde br EU og AVS-landene i fllesskab presse p for at reformere GATT-aftalens artikel 24 , s den udtrykkeligt indeholder bestemmelser om regionale og ikkegensidige handelsaftaler mellem strukturelt og konomisk forskellige grupper af lande .
<P>
Lom-konventionen er et enestende partnerskab , men hvis det skal vre optimalt , skal det ikke blot omfatte diskussioner inden for rammerne af Lom-konventionen , men ogs involvere WTO samt et partnerskab med alle andre internationale forhandlingsfora .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , jeg vil gerne i forbindelse med denne debat gre opmrksom p den skbne , der har ramt de fattige AVS-lande , om hvem man vover at sige , at de drager fordel af Lom-konventionen .
Selv nr vi kun taler om handelsrelationer , har Lom-konventionen p ingen mde beskyttet disse lande , hvis andel i handlen med Europa , der allerede er svag , er blevet halveret .
Dette afspejler den stigende ulighed mellem EU og AVS-landene .
Lom-konventionen er isr til gavn for store finansielle eller industrielle koncerner , som fortstter med at udplyndre disse lande og sledes opretholder den konomiske afhngighed af bl.a. de gamle kolonimagter .
<P>
Hvad angr den skaldte udviklingshjlp , er denne tydeligvis ikke til nogen gavn , eftersom underudviklingen i strstedelen af disse lande ges i stedet for at mindskes , og hvis hjlpen da ikke udgr en forkldt bistand til europiske eksportindustrier .
Denne hjlp er isr nring til de siddende regimer , og det fattige flertal af befolkningen fr ikke fordel heraf .
<P>
Selvom hjlpen blev korrekt fordelt , ville den vre utilstrkkelig til at finansiere de mest uundvrlige infrastrukturer med hensyn til sundhed , uddannelse eller drikkevandsforsyning .
I mange r har stormagterne skret ned p denne bistand , der allerede er latterlig lille , men topmlet af kynisme er , nr dette forklares med manglende overholdelse af menneskerettighederne eller korruption .
Men hvem er det , der beskytter disse regimer , som fremmer korruptionen , hvis ikke det er regeringerne i de rige lande ?
Sledes lukker man jnene for de strste bestikkere , disse store koncerner , der handler med olie , leverer vand eller udfrer offentligt arbejde , over for hvem man dog kunne skride hrdt ind , eftersom deres hovedsder ligger i Europa .
<P>
Debatten om enten en forlngelse af Lom-konventionen med dens kvoter og protektionisme eller tvrtimod en gradvis ophvelse af de srlige forbindelser mellem EU og AVS-landene i frihandlens navn er en forvansket debat om to mder til at opretholde plyndringen og forarmelsen af disse lande .
Jeg protesterer mod en hslig og umenneskelig organisation , der i bogstaveligste forstand medfrer , at hundrede millioner mennesker gr til i elendighed for at berige en minoritet .
En brkdel af de ubegribelige rigdomme , de store koncerner har samlet sammen , ville gre det muligt for disse fattige lande at komme ud af elendigheden , men eftersom man ikke tr kaste sig over de kapitalistiske koncerner , skjuler man blot problemet .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="IT" NAME="Gemelli">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr .
Corrie , som er formand for Den Paritetiske Forsamling AVS-EU , og som fik den svre opgave at udarbejde en betnkning om en s vanskelig forsamling som Den Paritetiske Forsamling AVS-EU .
<P>
Jeg vil i mit indlg njes med at komme ind p nogle punkter , der efter min mening er af afgrende vigtighed .
Europa-Parlamentet br efter min opfattelse anmode kraftigt om , at forsamlingen reelt bliver parlamentarisk , det vil sige opfordre AVS-landene til at lade sig reprsentere af medlemmer af de nationale parlamenter med det forml at styrke den demokratiske struktur i disse AVS-lande .
<P>
Jeg nsker nu at give mit bidrag til debatten ved at rette min opmrksomhed mod globaliseringen og WTO , som AVS-landene betragter som en stor fare for deres udvikling .
Jeg mener , at det er ndvendigt med en overgangsperiode for AVS-landene , men det er ligeledes ndvendigt at sttte dem i forbindelse med det nye princip om en regionalisering af sttten , ikke blot inden for landbrug og fiskeri , men ogs med hensyn til anvendelsen af de mine- og undergrundsressourcer , som man undertiden udnytter , og hvor AVS-landene selv fr en ringe konomisk fortjeneste .
<P>
Det tredje punkt er den indsats , som Europa-Parlamentet - via en paritetisk arbejdsgruppe i Den Paritetiske Forsamling - skal forpligte sig til at yde med henblik p en stabilisering af AVS-landenes budgetter . Dette skal ske ved hjlp af en kvalificeret udvlgelse af budgetposter for at muliggre en konomisk og ikke mindst social udvikling samt ved at holde je med de indkomst- og skattepolitikker , der eventuelt er gldende i AVS-landene .
Vi skal sttte AVS-landenes befolkninger ved hjlp af forholdet til deres ledere , som skal vre fuldstndigt bevidste om , at EU ' s udviklingssttte er beregnet p befolkningerne og ikke p eventuelle oligarkier , som i nogle lande administrerer alle de interne og eksterne ressourcer .
<P>
Endelig er det fjerde punkt , at vi hele tiden skal vre opmrksomme p at forebygge etniske konflikter og konflikter mellem landene , og det vil vi til en vis grad kunne gre ved hjlp af en strk og effektiv diplomatisk offensiv samt ved hjlp af de forslag , jeg har gjort rede for .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , jeg vil , ligesom min kollega Karin Junker , der talte for et jeblik siden , rose betnkningen , og jeg kan tilfje , at hr . Corrie pbegyndte sit arbejde som medformand for Den Paritetiske Forsamling AVS-EU effektivt og upartisk , og det fortjener al vores anerkendelse .
<P>
Mit indlg begrnses til en prcis kendsgerning , der fandt sted for nogle dage siden til dels som flge af hndelser , som omtales i den betnkning , vi drfter her .
Jeg henviser til , at Cuba den 2. februar gav udtryk for landets hensigt om at blive fuldgyldigt medlem i AVS-landegruppen .
<P>
P sidste mde i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU i Nassau var der en cubansk delegation , der deltog , og vicekansler Dalmau mdte op i Plenum , og der opstod en levende debat , hvorefter der fulgte talrige samtaler med mange af os .
Efter Nassau besgte en delegation fra Europa-Parlamentet ledet af selveste hr . Corrie og af formanden for Udvalget om Udvikling og Samarbejde , Joaqun Miranda , Havanna , hvilket skabte en rkke betydningsfulde meningsudvekslinger .
<P>
Jeg har p fornemmelsen , at denne mission fra Europa-Parlamentet var det endelige skub , som overbeviste vores cubanske venner om , hvor hensigtsmssigt det ville vre at g et skridt videre i samarbejdet med Den Europiske Union .
<P>
Vi befinder os over for en temmelig betydningsfuld politisk situation , og jeg hber , at vi fra Europa-Parlamentets side tilskynder til en passende positiv holdning fra Unionens side , hvilket p kortere sigt betyder et positivt svar p Cubas bestrbelser .
Det er vigtigt , i det mindste af tre grunde .
Frst og fremmest for Cuba , for befolkningens udvikling og velstand og for n gang for alle at bryde den blokade , som USA har indfrt , og som Europa-Parlamentet og De Forenede Nationer gentagne gange har fordmt .
For det andet m vi huske p , at Cubas ansgning er blevet positivt modtaget af alle AVS-landene .
Hvis Den Europiske Union svarer positivt p vores associerede landes henstilling , viser vi vores respekt og hensyntagen over for disse associerede lande , hvilket vil f en positiv indvirkning inden for hele rammen af vores samarbejde med dem .
Man m heller ikke se bort fra vrdien i en sdan beslutning , som jeg foreslr , som bevis p Den Europiske Unions samhrighed og selvstndighed , og som bevis p , at Unionen ikke underkaster sig nogen form for pres .
Ved at acceptere Cuba i AVS-fllesskabet viser vi , at vi ikke er et kmpestort Europa i den uvrdige dynamik paying but not playing , og at vi , da vi blev vrede over tbeligheder som Helms-Burton-loven , ikke var hykleriske , men at vi var villige til at handle indtil den yderste konsekvens .
<P>
Om et par uger skal Den Paritetiske Forsamling AVS-EU igen mdes , og jeg er sikker p , at dette emne vil blive behandlet p dette mde .
Det ville vre prisvrdigt , hvis Europa-Parlamentets reprsentation i forbindelse med disse formaliteter stttede de cubanske hensigter , hvilket de parlamentariske kolleger fra AVS-landene uden tvivl vil gre .
Cuba skal naturligvis opfylde alle de forudsete betingelser p lige fod med andre medlemmer .
Det ved cubanerne , og det accepterer de helt sikkert .
Det skal ligeledes vre klart , at man ikke vil bede Cuba om mere end det , man har bedt andre samtalepartnere om .
<P>
Cubas vilje til at blive medlem skal nskes velkommen , og Cuba skal nskes velkommen i denne vores kreds .
Det siger jeg af hele mit hjerte , men ogs fordi jeg er af den dybe overbevisning , at ligesom blokaden kun har skabt stor fattigdom og som konsekvens heraf irritation og hrdhed fra cubanernes side , s vil den integration , som vi sttter her , og den velstand , som skabes deraf , blive omsat i den afspnding og benhed , som vi alle nsker , og som vi alle , i srdeleshed den cubanske befolkning , vil drage nytte af .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne indlede med at takke og lyknske ordfreren , hr . Corrie , fordi han har udarbejdet en glimrende betnkning , som efter min mening beskriver og sammenfatter det arbejde , man har ydet i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU i lbet af 1999 , virkelig godt .
Min taletid er kort , og jeg vil egentlig bare komme ind p to anliggender .
<P>
Det frste sprgsml vedrrer bekmpelsen af fattigdom , som efter min mening er ved at blive en pinlig historie for bde EU og medlemslandene .
P trods af , at man bde i traktaten og p FN ' s mder i Rio og Kbenhavn har forpligtet sig til at arbejde for at udrydde fattigdommen i verden , skrer man i virkeligheden ned p budgettet for udviklingsbistand , hvilket er i modstrid med det , som man sagde , man ville gre .
Vi skal stoppe denne tendens .
Vi skal begynde at afdrage p vores gld .
Vi skal begynde at stte handling bag ordene .
Jeg kunne godt tnke mig , at vi indtager en frende rolle i dette arbejde .
<P>
Det andet sprgsml gr ud p , at vi i mange forbindelser taler om , at AVS-landene skal tilegne sig demokratiets grundlggende regler .
I punkt 2 og 3 i beslutningen anmoder man om , at arbejdsmetoderne skal udvikles og optimeres inden for rammerne af den nye konvention .
AVS-landene skal opfordres til at lade mange politiske opinioner komme til orde .
Det er efter min mening virkelig godt , og det skriver jeg absolut under p .
Vi skal imidlertid ogs sprge os selv , hvordan vi selv hndterer demokratiet .
Hvordan fungerer det i Europa-Parlamentets delegation til Den Paritetiske Forsamling AVS-EU ?
I modstning til , hvordan ting og sager fungerer her i Europa-Parlamentet og i Parlamentets udvalg , hvor man jo nominerer og udnvner ordfrere til betnkninger , findes der overhovedet ingen regler i denne delegation til Den Paritetiske Forsamling .
De to store grupper deler alle betnkninger , generelle rapporter osv. mellem sig .
Med henblik p at ndre denne udemokratiske ordning har vi , Verts / ALE-gruppen , fremsat ndringsforslag 6 . I dette ndringsforslag anmoder vi om , at ordfrere for betnkninger , og generelle rapporter , samt medlemmer af arbejdsgrupper udpeges i overensstemmelse med klare , demokratiske regler .
Der br i denne forbindelse tages hensyn til sm grupper og reprsentativitet .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="FR" NAME="Fruteau">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er frst og fremmest min tur til at lyknske vores kollega hr . Corrie med kvaliteten af hans betnkning , der meget sagligt omhandler forhandlingerne i den Paritetiske Forsamling , hvor han med stor effektivitet bestred medformandsposten .
<P>
Udryddelsen af fattigdom har vret det centrale element i vores arbejde , og for at n dette ambitise forml henledte talrige talere opmrksomheden p behovet for at bevare et betydningsfuldt vrktj , og jeg mener her prferenceordningerne mellem Den Europiske Union og AVS-landene inden for rammerne af Lom-konventionen .
Det var noget af en udfordring .
Globaliseringen , liberaliseringen af handlen samt WTO ' s frende stilling og filosofien om internationaliseringen , som den bekender sig til , bragte selve essensen af dialogen mellem Nord og Syd i fare .
Man kan sledes kun glde sig over indgelsen af partnerskabsaftalen om udvikling , og jeg er personligt overbevist om , at arbejdet i den sidste Paritetiske Forsamling var af afgrende betydning for , at der blev lst op for forhandlingerne i lighed med det nye klima , der blev skabt ved begivenhederne i Seattle .
<P>
Men selvom jeg glder mig over forlngelsen af aftalerne , er det , der isr ligger mig p sinde , de nye toner , der fremover kan hres i forbindelse med vores forbindelser , og som viser sig ved den afbalancerede karakter , der findes i den forhandling , der nu afsluttes .
Jeg mener , at Den Europiske Union endelig er kommet vk fra den gamle paternalistiske eller , om De vil , nykolonialistiske tankegang , kapitalindskydere , der gerne kommer med formaninger , for at bruge vores ven Michel Rocards yndlingsudtryk .
Den Europiske Union er endelig get ind p iden om , at ingen dialog er gte eller effektiv , hvis den ikke munder ud i en aftale , der respektere partnernes vrdighed .
<P>
Ved at g bort fra at lade teknokraterne stille betingelser om god forvaltning , har Den Europiske Union udvist klogskab og beskedenhed .
Det har taget os to rhundreder at lgge grunden til et demokrati , hvis skrbelighed vi af vores samtid ustandselig bliver mindet om .
P hvilket grundlag vil vi gennemtvinge vores model over for folk , hvis historie , vrdier og identitet til tider er s fuldstndig forskellig fra vores ?
<P>
For mit vedkommende foretrkker jeg den vilje , der s klart fremgr af disse aftaler , til at bne partnerskabet for nye aktrer - lokalsamfund , ngo ' er - hvilket forekommer mig at vre den eneste mulighed for en gradvis tilpasning af samarbejdet med befolkningen i disse land eller kort sagt for at erstatte en ydmygende og umyndiggrende hjlp med ansvarlighed , der er en forudstning for effektivitet .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="PT" NAME="Vairinhos">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. ordfrer , kolleger , ogs jeg vil gerne lyknske hr . Alexander Corrie med , hvor omhyggeligt og prcist han formr at sammenfatte problematikken i sin betnkning .
Europa-Parlamentets udtalelse om Den Paritetiske Forsamling AVS-EU ' s virksomhed har haft stor betydning og har bidraget afgrende til , at der er opnet sammenhng i EU ' s politik og rolle inden for samarbejde og udvikling .
Den stadig mere parlamentariske Paritetiske Forsamlings vigtige rolle i styrkelsen af forbindelserne mellem EU og AVS-landene skal fremhves .
P baggrund af denne positive funktion vil det vre srdeles hensigtsmssigt , om Den Paritetiske Forsamling bliver udstyret med et budget , der svarer til styrkelsen af kvaliteten i dens arbejde .
Hvad angr Den Paritetiske Forsamlings virke , er vi enige i ordfrerens forslag om at indfre regionale paritetiske forsamlinger , som dkker de seks regioner i konventionen , Vestindien , Stillehavserne og fire afrikanske regioner .
Disse regionale forsamlinger skal flge aktionerne i de respektive omrder .
<P>
Fattigdommen har vret fllesnvneren for alle debatterne i Den Paritetiske Forsamling og udryddelsen af den det prioriterede ml for EU ' s udviklingspolitik .
Vi erindrer i overensstemmelse med resolutionen fra mdet i Nassau om opfyldelsen af de tal , som det internationale samfund har fastsat som ml for nedbringelsen af fattigdommen .
Der skal sammenhng og aktioner til .
<P>
Den kommende Lom-konvention m faststte investering i uddannelse og opmuntre til regionalt samarbejde og deltagelse fra de lokale enheders side .
De lokale enheders deltagelse er srdeles vigtig .
I en strre sammenhng mener jeg , at prioriteringerne m vre konvertering af de fattige landes gld til fattigdomsudryddelsesprogrammer og bredygtig udvikling .
Vi m komme videre i form af konkrete og sammenhngende aktioner .
Befolkningerne i de fattige lande begynder at fortvivle .
<P>
Jeg anmoder Kommissionen om , at den foretager det ndvendige , s sttimor hurtigst muligt kan tilslutte sig Lom-konventionen som en mde til blandt andre foranstaltninger et fremme en udryddelse af fattigdommen og fremskynde dets konomiske , kulturelle og sociale udvikling med henblik p at styrke landets interne demokratisering .
<P>
Afslutningsvist vil jeg gerne lyknske Rdets formandskab med det kommende topmde Europa-Afrika og appellere til alle dets deltagere om , at de yder deres bidrag til konkretiseringen af praktiske aktioner til fordel for fred , demokrati og fattigdomsudryddelse i de underudviklede afrikanske lande .
<SPEAKER ID=218 NAME="Nielson">
. Hr. formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke ordfreren for den udmrkede betnkning og ogs takke Den Paritetiske Forsamling for dens arbejde i 1999 .
Det er mig ogs en glde at kunne bekrfte , at jeg deltager i Den Paritetiske Forsamlings nste mde , der finder sted i marts i Nigeria .
Kommissionen ser gerne , at Den Paritetiske Forsamling kommer til at spille en strre rolle , isr med hensyn til at fremme en strre politisk dialog med vores udviklingspartnere .
Kommissionen er enig med ordfreren i , at bekmpelse af fattigdom fortsat er det centrale ml for udviklingspolitikken og altid skal spille en nglerolle .
Men for at kunne udvikle sig m landene inddrages aktivt i det globale konomiske system .
Hvad angr handlen med vores udviklingspartnere , er Kommissionen helt indstillet p at garantere , at der i ethvert nyt arrangement tages hensyn til AVS-landenes srlige konomiske og sociale begrnsninger .
Fru Lucas nvnte , at Stabex- og Sysmin-systemet burde vre fortsat .
Det er jeg ikke enig i .
Det system har vist sig at vre uhensigtsmssigt , da det rent faktisk kun kommer ganske f af de 71 lande til nytte .
Det virker alt for langsomt , og derfor er det indlysende , at udviklingslandene har sagt ja til det nye system , der bliver tale om i fremtiden , fordi det vil virke mere fleksibelt .
<P>
Jeg kan med hensyn til landes fremtidige tiltrdelse af Lom-konventionen , som f.eks. sttimor , kun gentage , hvad jeg for nylig sagde til Europa-Parlamentets Udvalg om Udvikling , nemlig at dren er ben .
Det er ansgerne selv , der skal beslutte , om de vil banke p dren .
Nr det er sket , tager vi stilling til det .
Kommissionen noterer sig med hensyn til Cubas ansgning om tiltrdelse af Lom-konventionen , at AVS-staterne iflge deres nylige erklring sttter Cubas ansgning .
EU har altid talt for , at der indtages en konstruktiv holdning over for Cuba , sdan som det er skitseret i EU ' s flles holdning , men det m erkendes , at drftelserne vil blive komplekse .
Vedrrende Elfenbenskysten kan jeg oplyse , at alle de 28 millioner euro er betalt tilbage i overensstemmelse med , hvad der blev aftalt efter gennemgangen af de konomiske uregelmssigheder .
Angende finansiering af Den Europiske Udviklingsfond over budgettet kan jeg sige , at dette er under overvejelse .
Kommissionen gr for sit vedkommende ind for dette , men vi kan ikke p dette tidspunkt komme med nye meldinger om hvornr og hvordan .
<P>
Om artikel 366A kan jeg sige , at under forhandlingerne om en ny partnerskabsaftale blev der opstillet en ny procedure for behandling af tilflde af krnkelse af menneskerettighederne , de demokratiske principper og retsstatsprincippet .
Som det er tilfldet nu , vil Parlamentet efter vedtagelsen af Amsterdam-traktaten p basis af artikel 300 blive holdt fuldt informeret om alle beslutninger , og Kommissionen vil fortstte med at tage hensyn til Parlamentets beslutninger om dette emne .
Der er ingen planer om at flge proceduren med samstemmende udtalelse i Parlamentet i forbindelse med sdanne beslutninger .
Det ville nemlig krve en ndring af den nyligt vedtagne Amsterdam-traktat .
<P>
Og s endelig om Sydafrika-aftalen , som ordfreren ogs var inde p .
Her er jeg simpelthen glad - eller nrmere lykkelig - for her i aften som en afslutning p denne debat meget passende at kunne meddele , at Sydafrikas prsident i dag har sagt ja til den lsning p de udestende problemer , som EU ' s Udenrigsministerrd i mandags nede til enighed om at foresl over for Sydafrika .
S " Grappa-krigen " er slut .
Freden er brudt ud , og vi kan nu se frem til et samarbejde med Sydafrika i overensstemmelse med de flles drmme og vrdier , som hele det forhold hele tiden har skullet bygge p .
Jeg synes , det er en smuk slutsten for en debat , som i det hele har vret ganske positiv , og jeg vil gentage min tak til ordfreren og til Parlamentet for det samarbejde , der lgges i forholdet til landene i den tredje verden i forbindelse med netop dette arbejde .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Stabiliserings- og associeringsaftale med FYROM
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0031 / 2000 ) af Swoboda for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om henstilling med henblik p Rdets afgrelse om bemyndigelse af Kommissionen til at fre forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ( SEK ( 1999 ) 1279 - C5-0166 / 1999 - 1999 / 2121 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=221 NAME="Swoboda">
Hr. formand , kre kommissr Patten , kre kolleger , det drejer sig i dag om et land , som i sandhed har oplevet vanskelige tider , et land , der imidlertid af egen styrke , med egen vilje og visselig ogs med sttte fra det internationale samfund har udviklet sig i positiv retning .
Nr Den Europiske Union , Rdet og Kommissionen derfor foreslr - og jeg formoder , at Parlamentet tilslutter sig dette forslag i morgen - at indg en stabiliserings- og associeringsaftale som den frste i Sydsteuropa , i Balkanomrdet - jeg tr sagtens bruge dette begreb - s er det frst og fremmest en tak for eller anerkendelse af , at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien selv har kmpet sig frem til en god position , konomisk , men naturligvis frst og fremmest politisk set p trods af krigen i nabolandene , men ogs i forhold til sit eget mindretal .
For at have et mindretal i sit eget land p 33 % eller 35 % er ingen bagatel selv i betragtning af dette lands omgivelser .
Landet og dets politikere - sikkert forskelligt her og der - har altid ydet et stort stykke arbejde , og det skal anerkendes .
<P>
Kommissionen foreslr , at vi sammen med Rdet indgr en aftale .
Jeg har nogle f bemrkninger angende de omrder , hvor der mske er forskellige anskuelser , selvom jeg ogs i denne forbindelse srligt vil fremhve og anerkende kommissr Pattens interesse for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og for hele regionen .
<P>
For det frste det regionale tiltag .
Jeg tror , at det regionale tiltag , hvis det bliver forstet rigtigt , er bde vigtigt og ndvendigt .
Der skal vre en vilje til samarbejde .
Hvis det ikke i en vis udstrkning forsts som tvang , men derimod som vilje , som mulighed , der skal udnyttes af hvert land , s er dette tiltag rigtigt .
Men nr vi ser mod Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , ser vi , at naboskabet bestr af nogle lande , hvor dette samarbejde f.eks. i konomisk henseende er meget vanskeligt , som tilfldet er med Kosovo og Albanien , eller politisk vanskeligt , som f.eks. med Jugoslavien .
P den anden side har samarbejdet med Bulgarien og i srlig grad ogs med Grkenland udviklet sig positivt , ogs det m vi anerkende .
<P>
I denne forbindelse m Den Europiske Union overveje - den gik allerede i gang med det i begyndelsen af denne uge - hvorledes nabolandet Jugoslavien - uden dermed p nogen mde at ville svkke kritikken af dette frygtelige regime - trods alt kan inddrages i det regionale samarbejde .
Derfor vil jeg i morgen stille et ndringsforslag , hvor vi gr ind for at koncentrere sanktionerne mod regimet , men p den anden side indfrer visse lempelser for befolkningen og ogs for konomien som et led i det konomiske samarbejde .
<P>
For s vidt er jeg taknemmelig - og det kan jeg tillade mig at sige her , fordi jeg kommer fra et land , som Donau lber igennem - for de overvejelser , som Kommissionen , det vil sige kommissr Patten , men ogs nstformand fru Palacio har gjort sig , som jeg for nylig var sammen med i Budapest , nemlig at bne Donau for sejlads for igen at skabe muligheder for et minimum af konomisk vkst i denne region , hvilket naturligvis i srlig grad ogs er af betydning for Rumnien .
<P>
Jeg mener , at dette regionale tiltag , sfremt det bliver opfattet rigtigt , nemlig som en metode til ogs selv at bidrage til det konomiske opsving i regionen , er den rigtige vej .
Som sagt , det m ikke opfattes som tvang og heller ikke stilles som en betingelse .
<P>
For det andet vil jeg klart og tydeligt sige , vi nsker , at vejen til Den Europiske Union str ben for og er et tilbud til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Vi mener , det er en illusion at tro , at det er meningsfyldt at ansge om tiltrdelse p nuvrende tidspunkt , men vi mener ogs , det er forkert at mene , at det m vi tale om p et senere tidspunkt .
Nu fr Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien svar p , at den principielt har denne mulighed , nr tiden er inde .
Landet frygter i en vis udstrkning at blive krt ud p et sidesport .
Det ser hele omlgningen af hjlpeinstrumenterne som en risiko for ikke lngere at vre sidste vogn p det tog , der bevger sig mod Europa , men derimod at dette tog krer videre i Europa , og at det havner p et sidespor .
Men jeg tror , at kommissr Patten har forstelse herfor .
Jeg beder ham udtrykkeligt om at gre dette klart ved de pgldende mder .
<P>
For det tredje tror jeg , at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - i hvert fald hidtil - har vist , at den ogs er i stand til at omgs med instrumenterne p en fornuftig mde .
Selvom der naturligvis ogs her sker omlgninger , vil Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien fortsat vise , at mange af de opgaver , der i dag stadig lses i Bruxelles , i fremtiden kan udvikles i Skopje , i landet selv .
Jeg hber , at De , mine kolleger , kan sttte det , s vi kan vedtage disse forslag som tegn p den gode vilje over for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , fra begyndelsen af de jugoslaviske krige har Republikken Makedonien - jeg bruger helst dette forkortede navn - spillet en konstruktiv og fredsbevarende rolle .
Vi minder om forslagene fra regeringerne i Makedonien og dengang Bosnien-Hercegovina , som sigtede mod en ikkevoldelig lempelse , en ikkevoldelig lsgrelse af den jugoslaviske fderationsstruktur .
<P>
Vores makedonske venner har sledes altid spillet en meget positiv rolle , og derfor skal det her udtales , at Makedonien ikke uden videre er genstand for vores skaldte stabiliseringsbestrbelser , men egentlig udgr oprindelsen dertil .
Den forrige prsident Gligorov m gerne tillgges en srlig re for det , og ogs den nuvrende prsident har allerede i den grad markeret sig som prsident for alle makedonske borgere , at Den Europiske Union blot kan prise sig lykkelig med en sdan samtalepartner p Balkan .
<P>
Til trods for de indlysende grunde til eventuelle indre spndinger har de to befolkningsgrupper fundet en rimelig modus vivendi , og de videre perspektiver for en forsvarlig lsning p resterende problemer er gunstige .
Navnlig har jeg netop i Makedonien i sin tid ogs fra romanibefolkningsgruppen hrt , at de egentlig flte sig godt tilpas der .
Det havde jeg kun sjldent hrt fra romanibefolkningen i Europa .
<P>
I forbindelse med problemerne i Makedonien fortjener den hjere undervisning af de albansktalende borgere srlig opmrksomhed .
Tilgngelig hjere undervisning , som man ogs har en vis tilknytning til , er et vigtigt middel med henblik p emancipering af befolkningsgrupper - det siger jeg af egen erfaring som student ved et protestantisk universitet i Amsterdam .
Ellers havde jeg mske aldrig studeret .
<P>
En sdan tilknytning og en sdan uddannelse inden for den hjere undervisning er ogs vigtig for udviklingen af retsstaten og ligeledes for de med rette nvnte samfundsmssige interesseorganisationer , som skal styrkes i sdanne lande .
Aftalen med Makedonien skal bl.a. omhandle kompensation for den skade , som dette land har ptaget sig p grund af den boykot , som vi ivrksatte mod Serbien , og som ikke koster os noget , men som koster Serbiens nabolande s meget desto mere .
Hvis vi kunne ndre dette , ville det vre godt navnlig med henblik p nabolandene .
Det er ikke mere end rimeligt , at vi nu virkelig grundigt trffer bestemmelser om bistanden til Makedonien .
<P>
De Liberales ndringsforslag vil vi derfor helhjertet sttte , hvor der anmodes om ikke at binde sttten til donorlandenes interesser , for med bistandspengene til genopbygningen skal vi give erhvervslivet i Makedonien og resten af regionen s mange chancer som muligt .
Dertil vil jeg gerne regne ogs Bulgarien og Rumnien , for det forekommer mig at vre en taktisk og en psykologisk fejl kun at tale om de fem lande i det tidligere Jugoslavien samt Albanien .
Det drejer sig for os om , at konomierne ogs i regionen igen kan st p egne ben , det kan vi ogs gre udmrket med bistandspengene .
<P>
Aftalen med Makedonien m kunne betragtes som bningen af dren til Den Europiske Union med henblik p landets tiltrdelse , selvom dette frst vil ske p meget langt sigt .
I mellemtiden skal vi i vores politik hele tiden g ud fra det nskelige i , at Makedoniens lovgivning virkelig kommer til at ligne medlemsstaternes lovgivning , og vores politik skal afspejle dette til og med navnene p bistandsprogrammerne til Makedonien .
Jeg nvner her Phare-programmet .
<P>
Republikkens navn er stadig et problem , da det er flelsesladet i Grkenland .
Jeg gr ud fra , at medlemsstaterne vil fle sig stadig mere frie til p deres eget sprog at bruge det navn , som passer til republikken .
Hvis nogle lande nsker at bibeholde ordene Det Tidligere Jugoslavien , s er det deres sag , andre behver ikke vre forpligtet dertil .
Det gr ikke , at vi konstant holdes under pres .
Derfor sttter jeg hr . Swobodas kloge betnkning ; vi er ikke vant til andet af ham , og derfor udtalte jeg ogs mine psknnende ord om den respektable republik Makedonien .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="IT" NAME="Lavarra">
Hr. formand , rede kolleger , tillad mig frst at give udtryk for min personlige tilfredshed med kvaliteten af det arbejde , som ordfreren hr . Swoboda har udfrt .
<P>
Vi udtaler os i dag positivt om , at man indleder forhandlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale mellem EU og Republikken Makedonien .
Det gr vi i bevidstheden om , at denne afgrelse , der er den absolut frste p dette omrde , er en konkret del af en helt ny fase i vores forbindelser til Balkanlandene .
Afgrelsen er selv med til at skabe denne nye fase , det vil sige en politik , hvor udsigten til omrdets integration i Europa er den eneste mulighed for en fredelig lsning p dets konflikter .
<P>
Vi bifalder forhandlingerne , sdan som de foresls i ordfrerens begrundelse , fordi vi er overbeviste om , at man i EU ' s politik br kombinere den regionale dimension med en mere specifik udnyttelse af den indsats og de resultater , de enkelte lande har prsteret med hensyn til deres tilnrmelse til acquis communautaire .
<P>
Det er denne dobbelte mlstning , som man efter min mening br forflge .
P den ene side skal man sledes sttte programmerne for f.eks. infrastruktur , fastlgge fristerne for en - endnu for tidlig - indfrelse af frihandel samt fremme det konomiske og handelsmssige samarbejde mellem landene i omrdet , og p den anden side br man i dag sammen med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien skabe de eksemplariske forudstninger for en tttere integrationspolitik .
<P>
Der er i vrigt flere forskellige grunde til , at vores holdning kun kan vre positiv .
Som vi kunne konstatere p vores missioner i Skopje i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , er der sket nogle betydelige fremskridt p det konomiske omrde samt med hensyn til den demokratiske udvikling og den etniske sameksistens , der er et meget vanskeligt og omstridt punkt p Balkan .
Makedonien har desuden betalt en meget hj pris for krigen i naboomrdet Kosovo , bde fordi de rent logistisk skulle st til rdighed for NATO-styrkerne , og fordi eksporten til Nordeuropa faldt .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne slutte af med at sl fast , at disse fremskridt naturligvis er svre , skrbelige og usikre , og at de ndvendiggr en konstant overvgning fra vores side af de forskellige etaper , med nogle faste og prcise frister for kontrollen .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Paolo">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , jeg vil gerne sige , at Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe varmt og forhbningsfuldt bifalder indledningen af forhandlingerne med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<P>
Jeg har store forhbninger om , at denne aftale - med de retningslinjer , som ordfreren hr . Swoboda har skildret - bliver et eksempel , der hurtigst muligt kan udvides til at omfatte de andre lande , navnlig Albanien , Bosnien-Hercegovina , Kroatien , Montenegro , Kosovo og - lige s snart , det er muligt - Serbien .
<P>
Vi er overbeviste om , at en hurtig indledning af disse forhandlinger og deres hurtigst mulige afslutning er den eneste mde at opn fred i omrdet p - den fred , der ikke automatisk opstod , da krigen i Kosovo var slut - s man undgr , at der igen bliver skabt betingelser for en yderligere splittelse og en tilbagevenden til kaos og vold samt alt , hvad der flger heraf i form af ustabilitet p kontinentet , om ikke p verdensplan .
<P>
At bevare freden og sikkerheden er den vigtigste begrundelse for den aktuelle , modige udvidelsesproces , hvor de steuropiske lande bliver optaget i EU , men denne begrundelse skal i endnu hjere grad gre sig gldende i forbindelserne med Albanien og landene i den tidligere Jugoslaviske Republik .
Det er derfor ndvendigt , at vi beslutsomt fortstter denne form for parallelle udvidelse med Sydsteuropa , som de aftaler , vi drfter , udgr .
<P>
Det er i denne nsten provokatoriske nd , at vi har fremsat et ndringsforslag , hvori vi foreslr , at befjelserne i forbindelse med Sydsteuropa ikke lngere skal hre under udenrigsanliggenderne , men under udvidelsen .
<P>
Sydsteuropas hurtigere og mere direkte inddragelse i EU-institutionernes dagligdag har ogs fet os til at foresl , at man accepterer , at de nationale parlamenter sender et begrnset antal observatrer til Europa-Parlamentet , og at personale fra disse lande har lov til at arbejde for Domstolen og Kommissionen .
For at fremme omrdets udvikling i retning af et mere demokratisk samfund , der i hjere grad er baseret p markedskonomi , br man dog efter vores mening navnlig foretage nogle jeblikkelige og konkrete skridt for at styrke bekmpelsen af korruption og for at gre den internationale genopbygnings- og udviklingsbistand mere effektiv .
<P>
Vi har derfor fremsat nogle ndringsforslag , som jeg hber , at Parlamentet vil godkende .
De drejer sig for det frste om , at man skal anvende en nultold for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens eksport til EU og en kompensation for den gradvise reduktion af Makedoniens told p europiske produkter , under forudstning af , at man accepterer princippet om en flles toldkontrol ved Makedoniens grnser .
For det andet skal man med en passende konomisk sttte opfordre Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til gradvist at hgte sin valuta p euroen som et frste skridt i retning af en europisering af hele den makedonske konomi med det yderligere forml at forhindre enhver mulig korruption i banksystemet .
Og for det tredje skal den sttte og bistand , som verden skal yde til omrdet og sledes ogs til Makedonien , have en udprget multilateral karakter , og den m ikke vre betinget af , at det stttemodtagende land opfylder nogle direkte forpligtelser over for giverlandet .
<P>
Hr. formand , rede kolleger , hr. kommisr , vi hber , at man med aftalen nr alle de ml , man har sat sig , men vi m ikke tro , at der kan skabes fred , stabilitet og fremgang i Sydsteuropa , uden at man tager nogle af de meget mere omfattende sprgsml op , som vi forsger at lse .
Her tnker jeg p den kommende konstitutionelle stat Kosovo , p ndvendigheden af at inddrage Serbien i omrdets forsoningsproces og - hvorfor ikke ?
- p en ny debat om forbindelserne mellem EU , NATO og FN i lyset af den nye balancegang , der skal findes mellem humanitr indblanding og staternes suvernitet , og som efter min mening br fre til en ndring af selve FN ' s charter .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , hr. kommissr , kosovokrigen har skabt spnding .
Det glder i hvert fald og frem for alt for forholdene mellem Den Europiske Union og den vestlige del af Balkan .
Siden har forventningerne vret store .
Det glder dr , og det glder her .
Dr , fordi der , hvad enten vi synes om det eller ej , foruden anmodningen om direkte sttte ogs er sprgsmlet : Hvad vil Europa nu i sidste instans med os ?
Er der udsigt til medlemskab ?
Dette er man strkt optaget af i alle disse lande .
<P>
Men ogs her , i Den Europiske Union , er forventningerne store .
Hvis vi gr det godt , kunne det vre den frste prve p en virkelig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Lykkes det Unionen for frste gang at optrde i fllesskab og udvikle en flles politik med henblik p en s vanskelig ordning ?
Det er ogs et sprgsml , om Den Europiske Union har fet en lrestreg af de drlige erfaringer i Bosnien , nr det drejer sig om bistandsarbejde og de noget bedre erfaringer i Kosovo .
Kan vi gre det endnu bedre p grundlag af erfaringerne i Makedonien og i fire andre lande ?
<P>
P baggrund af disse meget store forventninger tror jeg ikke , at jeg overdriver , nr jeg siger , at dette frste skridt , stabiliserings- og associeringsaftalen med Makedonien , er af afgrende betydning .
Det er ikke Unionens eneste bidrag .
Vi fr snart forhandlingen om stabilitetspagten , forhandlingen om Cara-programmet og finansieringen p kort sigt .
Vi taler nu om stabiliserings- og associeringsaftalerne , udsigten p mellemlangt sigt .
Derfor tror jeg , at denne frste aftale med Makedonien er s afgrende , for det er en model .
<P>
Jeg er overbevist om , at de andre fire lande sprger sig selv : Hvad sker der ?
Hvad gr Den Europiske Union med Makedonien ?
Vil de ogs gre det med os , som de gr med Makedonien ?
P grund af denne model er dette frste skridt s vigtigt .
<P>
Makedonien er ogs i en anden henseende en model .
Ordfreren har allerede meget tydeligt gjort opmrksom p det . Det drejer sig om de indbyrdes etniske forhold .
Dem behver vi ikke gengive alt for idealistisk her .
Ved prsidentvalget viste det sig , at det endnu ikke gr s godt alt sammen , men sammenlignet med resten af regionen kunne man tale om en makedonsk model .
Der ville vre vundet temmelig meget , hvis det skulle lykkes os sammen med makedonerne at eksportere denne model til resten af det vestlige Balkan .
<P>
Denne model tjener ogs som eksempel for det regionale samarbejde .
Jeg er fuldstndig enig med ordfreren i , at der dr skal findes en balance mellem dels at opfordre til regionalt samarbejde , dels at fastholde benheden over for Bulgarien og Grkenland og ikke bringe den til ophr .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , hvis vi tager dette frste skridt ordentligt , s er der vundet en hel del .
Hvis vi kludrer i det , s er der get meget mere tabt .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="DE" NAME="Brie">
Hr. formand , lad mig frst konstatere , at jeg principielt ingen problemer har med at stemme for den meget grundige betnkning .
Jeg vil blot komme ind p et sprgsml , som efter min mening mangler i betnkningen , og som udgr et stort problem for Makedonien og for effektiv konomisk og anden sttte fra EU .
Jeg taler om sanktionerne mod Jugoslavien .
<P>
For at der ikke skal opst misforstelser : Jeg mener ogs , at et effektivt opgr med Milosevic-regimet er ndvendigt .
Men for det frste rammer disse sanktioner i stort omfang og p en negativ mde mange af nabostaterne , herunder Makedonien , der jo i forvejen befinder sig i en yderst vanskelig konomisk situation .
For det andet bliver hele den jugoslaviske befolkning - under krnkelse af humanitre synspunkter og p en politisk ukonstruktiv mde - gjort ansvarlig for Milosevic og hans kreds .
Jeg mener derfor , sledes som formuleret i ndringsforslag 10 , at dagens emne burde foranledige os til at krve en hurtig afslutning p denne sanktionspolitik .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Hr. formand , kre kolleger , det har ikke vret ndvendigt at slutte konflikten i Kosovo for at konkludere , at en samlet og varig strategi efter adskillige krige i det tidligere Jugoslavien med deres utallige negative flger for stabiliteten p Balkan er ndvendig for hele regionen med det ml at sikre fred og stabilitet i Sydsteuropa .
Denne strategi , der har taget form af den stabilitetspagt , som blev indget den 10. juli 1999 i Kln , ser den sydsteuropiske region som en helhed , men anerkender samtidig forskellene mellem landene i omrdet og deres forskellige udviklingsgrad .
EU ' s bidrag inden for stabilitetspagten , udtrykt i den skaldte " stabiliserings- og associeringsproces " , reprsenterer videreudviklingen af det regionale tiltag , som EF i 1996 ivrksatte over for fem lande i regionen , Bosnien-Hercegovina , Kroatien , Forbundsrepublikken Jugoslavien , Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Albanien , og hvis mest betydningsfulde aspekt bestod i skabelsen af politiske og konomiske betingelser , der kunne sttte gennemfrelsen af Dayton-fredsaftalen og bidrage til regional stabilitet .
<P>
At etablere forbindelser mellem EU og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien p et fuldstndigt nyt aftalemssigt grundlag og bringe landet nrmere perspektivet om fuld integration i EU ' s strukturer via konceptet for en stabiliserings- og associeringsproces udgr derfor et vigtigt bidrag til stabiliteten p Balkan .
Forudstningen er , at landene er parat til at acceptere en rkke betingelser .
Forventningen er , at vi sender dem et politisk relevant signal om , at det er muligt , at de en dag bliver en af os , selvflgelig under respekt for deres suvernitet .
<P>
Uden falske forhbninger kan det mandat , som vi her i dag giver Kommissionen , sfremt aftalen bliver en kendsgerning , komme til at betyde det frste store skridt hen imod fred og stabilitet i den plagede region , hvis folkeslag legitimt har givet udtryk for at ville tilhre vores omrde af frihed og udvikling .
Ikke nok med at de har lidt under det sovjetiske g , de har ogs betalt dyrt for at have vret tvunget til at vre en del af den kommunistiske blok .
<P>
S vidt vi kan bedmme , er Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ud fra et politisk og konomisk synspunkt i stand til at indg nye aftalemssige forbindelser med EU , som ville g endnu videre end den samarbejdsaftale , der har vret i kraft siden den 1. januar 1998 , og som praktisk talt ville vre ensbetydende med opfyldelsen af EF-regelvrket , navnlig p EU ' s indre markeds kerneomrder .
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien vil ganske vist vre ndt til at gre en betydelig reformindsats , men landet kan p grundlag af de politiske og konomiske reformer , der er indledt i henhold til samarbejdsaftalen , efter rimelige overgangsperioder , hvis lngde skal afhnge af , hvilket omrde der er tale om , leve op til de krav , som en stabiliserings- og associeringsaftale stiller .
Idet vi deler den opfattelse , at dets udvikling er en stabiliserende faktor i regionen , er vi , sfremt forhandlingsmandatet defineres , sledes som det er blevet foreslet , og det understreges , at det drejer sig om en bilateral aftale med EU , enige med ordfreren , nr denne fremhver , at der er tale om den frste konkrete gennemfrelse af en generel og langsigtet regional strategi for Sydsteuropa , og at det i sidste ende er et sprgsml om , hvordan der sikres fred og stabilitet p Balkan p langt sigt .
I denne sammenhng bliver de forskellige henvisninger til det regionale samarbejde med nabolandene politisk relevante .
Denne aftale kan og br f modelkarakter for de andre lande i regionen .
Den er netop derfor srlig vigtig .
Det afgrende er , at der bag hele denne proces er en faktisk politisk vilje til en tilnrmelse fra EU til disse lande .
Vi er ikke uvidende om , at nogle af dem befinder sig undervejs i en demokratisk stabiliseringsproces , at andre endnu mangler at give udtryk for deres staters demokratiske styre , og andre er prget af den militre tilstedevrelse i omrdet , men det er lande , der fra nu af ved , at de , nr disse vanskeligheder er overvundet , rder over en bro , der kan fre til en egentlig forbindelse med EU .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg kan ikke tilslutte mig mine kollegers enstemmige kor .
Jeg mener , at denne betnkning er et lille hyklerisk mestervrk .
I punkt fire omtales denne aftales eksemplariske karakter .
Vi ved , at der fra Litauen til Tyrkiet er 13 ansgerlande , og at der kun findes n sort plet i Europa , nemlig Balkan , og vi forsger , selvom vi ngter disse lande muligheden for at ansge om optagelse , at f dem til at tro , at denne aftale er fantastisk .
I punkt 11 oplyses det , at symbolske foranstaltninger kan erstatte den politiske aftale og det politiske perspektiv , som det at vre ansgerland medfrer .
<P>
Men betnkningen er ikke kun et hyklerisk mestervrk , den er ogs vildledende , fordi , kre kolleger , selvom forhandlingerne begynder i morgen , vil denne aftale vre underskrevet om et r og vil trde i kraft om tre r .
Og jeg udfordrer Dem til at forestille Dem , at De ikke om tre r vil have korrekt udformede ansgninger om optagelse fra Kroatien , Makedonien og Bosnien .
For nogle dage siden oplyste hr . Racan formelt , at Kroatien vil sge om optagelse ved slutningen af 2000 .
Jeg er sikker p , at vi vil f andre ansgninger om optagelse , og at dette sknne arbejde , dette sknne intellektuelle bygningsvrk derfor vil styrte sammen , fordi det bliver overhalet af begivenheder , sdan som vi i nu 20 r er blevet overhalet af alt det , der er sket i det tidligere Jugoslavien .
<P>
Dette ville ikke vre alvorligt , hvis der ikke i denne del af Europa fandtes de problemer , som vi kender .
Hvis der ikke havde vret de problemer , som den nye regering i Makedonien er stdt p , men endnu ikke har kunnet lse , med hensyn til sameksistens mellem de makedonske flertal og det albanske mindretal og problemer i forbindelse med begivenhederne i Kosovo . Eller hvis der ikke havde vret de konomiske problemer , man har set , eller de problemer , der opstr p grund af naboskabet til en speciel stor mafia i Serbien .
Eller hvis der ikke havde vret problemet med Grkenlands veto , som man skal kalde ved sit rigtige navn , et veto fra Grkenland , der efter nsten 10 r fortsat forhindrer dette land i at kalde sig ved sit navn , og jeg hber ikke , at tolkene har anvendt termen FYROM , da jeg omtalte Makedonien .
Dette er fuldstndigt absurd .
Jeg mener , at dette frst og fremmest er en fornrmelse mod vores grske kolleger og mod de grske borgere .
Det er vigtigt , at dette sprgsml lses .
<P>
Endelig fik jeg ved et lykkeligt tilflde et brev fra hr . Georgievski , Makedoniens prsident , til hr .
Fischler , dateret den 8. marts , i hvilket han med henvisning til artikel O , nu artikel 49 , i traktaten anmoder om Makedoniens optagelse i Den Europiske Union .
Hvorfor har Rdet ikke informeret os om dette ?
Hvorfor har Rdet ikke informeret os om Makedoniens formelle ansgning om optagelse ?
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , hr. kommissr , Balkan er ikke udelukkende en dyster grotte i politisk henseende .
Se p de pfaldende positive udviklinger i Republikken Makedonien i de forlbne , kritiske r .
<P>
Den grusomme etniske eskalering i det tilstdende Kosovo bredte sig ikke til Makedonien .
Paradoksalt , men sandt nok , havde krigen p Solsortesletten i Kosovo Polje netop den modsatte virkning : en klar reducering af den farefulde tillidsklft mellem det makedonske befolkningsflertal og det albanske mindretal .
<P>
Efter frstnvntes opfattelse opfrte sidstnvnte sig loyalt over for den flles stat under den internationale eksplosion af kosovokonflikten .
Og efter det albanske mindretals opfattelse har makedonerne og den makedonske stat i vid udstrkning opfyldt deres naboforpligtelser over for det albanske befolkningsflertal , der var pint til det yderste , i Kosovo .
<P>
Dette bemrkelsesvrdige resultat af krigshandlingerne i Kosovo kan derfor med rette kaldes den anden , indre , politiske oprettelse af Republikken Makedonien .
<P>
Hr . Swobodas afbalancerede , prisvrdige betnkning passer meget konkret til dette overraskende og gldelige resultat .
Den Europiske Union ved kort sagt , hvad den skal gre i Makedonien . Hjlp dette nylige regionale tilflugtssted for massevis af krigsflygtninge med p behrig vis at spille en rolle som den , der ansporer til den planlagte stabilitetspagt p Balkan .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , jeg har i otte r beskftiget mig med Makedonien , og jeg vil gerne g imod det , hr . Dupuis sagde .
Det er ikke hykleri , det vi gr i dag .
Vi er net til et godt tidspunkt , og det tror jeg , makedonerne er glade for .
Lad dog vre med at vre s modbydelig at dryppe malurt i deres bger .
Jeg mener , vi br g til sagen p en mere positiv mde .
<P>
Makedonien var ikke i krig , men det har lidt under krigen i nabolandene og under sanktionerne , og det lider stadig under sanktionerne , som med rette blev indfrt over for nabolandene .
Det har lidt uendeligt under strmmen af flygtninge fra krigen i Kosovo .
Derfor m man ogs sige , at udviklingen i Makedonien gennemgende er forlbet forblffende demokratisk .
Det er et land , der internt skal lse vanskelige interetniske problemer , og som i stigende grad fr lst disse med held .
Jeg vil udtrykkeligt gre opmrksom p , at vi kan lyknske Makedonien med en forbilledlig minoritetslovgivning og hndtering heraf , og at den konsekvente integration af den 30 % albanske befolkning i regeringshandlingerne , i regeringspolitikken og i samfundet er en forudstning for den fredelige sameksistens i Makedonien .
<P>
Det glder mig , at det nske , hr . Swoboda har udtrykt i sin betnkning , gr i opfyldelse i begyndelsen af marts , at der nu endelig opstr en EU-delegation dernede , at vi dernede endelig opnr status som Europisk Union .
Jeg synes , at starten p disse forhandlinger for en stabiliserings- og associeringsproces er en logisk konsekvens af den gunstige og gode udvikling i dette land .
Inden for rammerne af vores politiske engagement skal Makedonien langt om lnge mrke , at dets eget prisvrdige regionale samarbejde bliver belnnet af os i form af en konkret opstart af regionale projekter .
Jeg skal blot nvne to sm : Den hurtige lsning af problemet ved grnseovergangen til Kosovo i Blace og gennemfrelsen af korridor 8 , alts fra Albanien via Makedonien til Bulgarien .
Jeg synes , at betnkningen af hr . Swoboda er fremragende , og jeg kan tilslutte mig den fuldt og helt .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne give hr . Swoboda en kompliment for hans betnkning .
Jeg tror , at det er godt , at vi her er s mange , som giver udtryk for sttte til den holdning , som han indtager deri .
<P>
Det drejer sig om at gribe stabiliteten i regionen an p en strukturel mde , og det er ogs det , den planlagte aftale med Republikken Makedonien , som vi i dag behandler , gr ud p .
Mens den faktiske gennemfrelse af stabilitetspagten endnu ikke er kommet i gang , har Kommissionen hurtigt gjort noget ved udviklingen af det nye instrument , som hedder stabiliserings- og associeringsaftalen .
Dermed gres der en begyndelse med den traktatmssige stabilisering af lande fra Det Tidligere Jugoslavien .
Det drejer sig om de lande , som endnu ikke opfylder betingelserne for en frtiltrdelsesaftale .
Den foreliggende aftale er egentlig en slags aftale fr en fraftale , men med udsigt til fremtidigt medlemskab .
<P>
At binde lande ved hjlp af aktive aftaler er et udmrket instrument , sfremt de aftaler , som er fastlagt deri , gennemfres ihrdigt , sledes at den nskede stabilisering ogs sker .
Makedonien er stadig en potentiel krudttnde og har da ogs en sdan forhistorie .
Makedonien har dog ambitioner om at blive forlst fra denne betegnelse .
Med henblik herp er intern stabilitet ndvendig .
<P>
Den nye regering fler sig ansvarlig herfor , og aftalen kan vre et program for reformer , inklusive en direkte rolle og ligestilling til det albanske mindretal .
Landet har nu frst og fremmest brug for ro for internt at f orden p sagerne og finde vejen mod strre velfrd .
Vi , navnlig Socialdemokraterne , appellerer til oppositionen om at opfre sig i overensstemmelse med disse opfattelser .
De skal vre med til at bre makedonienmodellen , som roses s meget her .
<P>
Men landet har ogs og frem for alt behov for ekstern stabilitet .
Hvad har man ud af intern stabilitet , hvis omgivelserne er ustabile ?
Denne stabilitet er ndvendig i forbindelserne med Jugoslavien , Kosovo , Albanien og Bulgarien .
Regionen m erkende , at Makedonien eksisterer og vil fortstte med at eksistere .
Ekstern stabilitet betyder bne grnser og regionalt samarbejde .
Mindretal og flertal skal have muligheder for udveksling af mennesker og kultur .
<P>
Makedoniens stabilitet hnger strkt sammen med udviklingerne i nabolandene .
Kosovoproblemet er kendt , dr er det internationale samfund massivt til stede .
Det ser ud til , at faktoren Albanien undervurderes .
Unionen anser endnu ikke tiden for moden til en stabiliserings- og associeringsaftale med dette land .
Men hvad s ?
Netop argumenterne for at indg en aftale med Makedonien og endnu ikke med Albanien vkker hos os s megen bekymring , at en afventende holdning fra Unionens side over for Albanien egentlig ikke er acceptabel .
<P>
Hvad gr Kommissionen med denne vurdering ?
Jugoslavien er i lige s hj grad et svagt led med hensyn til stabilitet og dermed en trussel for et stabilt Makedonien .
Vi m afvente , hvad der sker der .
Stemningen i Beograd bliver for hver dag mere uforudsigelig .
Vi sttter imidlertid Rdets beslutning om at ndre lidt p sanktionerne .
Dermed forsger man i det mindste omsider serist at give en hndsrkning til oppositionen , som gr sig klar til en ny runde med demonstrationer .
<P>
Hvad vil Unionen yderligere foretage sig i denne retning , hvis der indvilges i oppositionens krav om fremskyndet valg ?
Hvad kan vi gre mere og foretage os for at sttte denne opposition ?
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt">
Hr. formand , hr. kommissr , kosovokrisen blev forhbentlig det sidste tilflde , hvor folkeretten kunne fortolkes sledes , at diktatoriske ledere kunne forflge minoriteter p den mest afskyelige mde med henvisning til , at " det sker i vores egen nation " .
Da USA og NATO og til sidst ogs EU reagerede , var det sent , meget sent .
Man havde kunnet undg megen lidelse , hvis bl.a. EU havde handlet tydeligere og tidligere .
Vi , Den Europiske Union , har derfor et srligt ansvar for nu at hjlpe , bist og opbygge Balkan .
Vores absolutte mlstning skal vre at skabe forudstningerne for , at alle lande i Sydsteuropa kan blive integreret med de andre i EU - konomisk , handelsmssigt og politisk .
<P>
At skabe grobund for demokrati i denne krigshrgede del af Europa sker bedst gennem handel og konomisk integration .
Vi liberale er parate til at g langt og gre det hurtigt , prcis som hr . Paolo Costa har redegjort for .
Vi hilser derfor med strste tilfredshed det forslag til en stabiliserings- og associeringsaftale med Makedonien , som nu foresls , velkommen og takker hr . Swoboda for en virkelig god betnkning .
Makedonien fortjener vores sttte , ikke mindst med tanke p det opofrende , uegennyttige arbejde , som Makedoniens befolkning og dets ledere ydede under kosovokrigen .
Nr Makedonien nu slider sig ud af kommunismens og nationalismens delggende greb , skylder vi landet at handle og sttte meget entydigt .
Det er prcis det , vi skal gre for de vrige lande p Balkan .
Det er en uafviselig pligt for EU .
<P>
Hr. formand , lad mig i denne forbindelse minde parlamentsmedlemmerne - ikke mindst med tanke p en diskussion , der blev frt tidligere her til aften - om , at den mand , som brer hovedansvaret for krig , menneskelig fornedrelse , mord og fordrivelse af uskyldige mennesker fra deres hjem , stadig styrer den resterende del af Jugoslavien , Serbien .
Den mand , der er anklaget for folkemord , og som burde stilles for krigsforbryderdomstolen i Haag , gr stadig fri .
Jeg taler om Milosevic .
S lnge Milosevic stadig er ved magten , og Serbien ikke opfrer sig demokratisk , udgr Serbien en permanent trussel mod freden p hele Balkan - ogs for Makedonien .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , den aftale , der skal indgs , bliver den frste anvendelse af stabilitetspagten i Sydsteuropa .
<P>
Aftalens betingelser , som betnkningen af Swoboda accepterer , tager ganske vist ikke sigte p fred , men p et strre politisk og konomisk formynderskab over landet , p kontrol over dets naturrigdomme , overudnyttelse af arbejdskraften og en videre anvendelse af landet som udgangspunkt for kampen mod de lande og befolkninger i omrdet , der gr imod den nye orden .
Og alt dette til gengld for et lfte om fremtidigt medlemskab af Den Europiske Union .
Betnkningen accepterer disse retningslinjer og ligeledes Den Europiske Unions overordnede politik for Sydsteuropa .
<P>
Karakteristisk for betnkningen er , at den roser FYROM for den konstruktive adfrd , landet udviste under NATO-angrebet , ligesom den fletter nogle pne ord ind om landets fredsbevarende rolle , fordi det accepterede stationeringen af NATO-styrker p dets territorium , og naturligvis tales der ikke om befolkningens forbitrelse , der kom til udtryk med massive demonstrationer mod de langvarige NATO-bombninger .
<P>
Og da vi mener , at svel stabilitetspagten som den stabilitets- og associeringsprocedure , som Den Europiske Union gennemfrer for landene i omrdet , vil skabe nye problemer i det pgldende omrde , pfre befolkningerne nye lidelser og styrke de amerikanske og europiske imperialisters lederrolle , vil vi stemme imod betnkningen og herved give udtryk for vores solidaritet med befolkningen i FYROM .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EL" NAME="Zacharakis">
Hr. formand , hr. kommissr , et af de mest grundlggende ml for Den Europiske Unions stabiliserings- og associeringsaftale med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er at etablere stabilitet og fred i omrdet , hvilket krver udviklingen og bevarelsen af gode naboskabsforbindelser mellem de pgldende lande .
<P>
Jeg skal ikke belemre Dem med detaljer om problematikken vedrrende FYROM ' s navn , der , som De sikkert ved , er fremkommet p grund af en uoverensstemmelse med Grkenland og p grundlag af forhandlinger mellem de to lande , der fandt sted for fire r siden i FN ' s generalsekretrs regi , ligesom det er belagt med en aftalemssig forpligtelse i henhold til artikel fem i den skaldte interimsaftale af 1995 .
<P>
Jeg finder det imidlertid hensigtsmssigt at bemrke , at det i forbindelse med de forestende forhandlinger og indgelsen af associeringsaftalen fra europisk side br ppeges over for regeringen i Skopje , at man br udvise en passende konstruktiv politisk vilje , hvis man vil bidrage positivt til et vellykket resultat af forhandlingerne i New York .
Jeg hber , at et europisk krav som dette , hvor man samtidig gr opmrksom p , hvilke vanskeligheder en eventuel forhaling af dette uopsttelige sprgsml vil give for frdiggrelsen og ikrafttrdelsen af associeringsaftalen , vil f den behrige opmrksomhed og vil blive taget i betragtning af regeringen i Skopje , s den reagerer i overensstemmelse hermed dels p Grkenlands ubestridelige kompromissgende holdning i det konkrete sprgsml dels p den generelt erklrede indstilling og hensigt hos alle de vrige samarbejdsparter i Den Europiske Union , herunder Grkenland , med hensyn til at fremme og sttte FYROM ' s vej til det forenede Europa .
<P>
Jeg tror nemlig ikke , at den regelmssige , daglige funktion af forbindelserne , kontakten og kommunikationen p svel bilateralt som multilateralt plan mellem FYROM og Grkenland , som er sikret i praksis - hovedsagelig takket vre de praktiske arrangementer i interimsaftalen - i tilstrkkelig grad imdekommer alle de forudstninger og kriterier for godt naboskab , som bl.a. forhandlingen og indgelsen af en associeringsaftale krver opfyldt .
Tvrtimod tror jeg , man kan sige , at dette krav kun opfyldes , hvis FYROM ' s forbindelser med alle dets naboer udglattes de jure .
Sammen med den ndvendige forbedring af visse aspekter af den interne situation i landet , hvad angr mindretal og demokratiske institutioner , vil dette fuldende det billede af politisk modenhed , som FYROM i vrigt har fremvist , og som har gjort oprettelsen af tttere forbindelser med vores europiske familie acceptabel .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , med den aftale , vi drfter i dag p grundlag af hr . Swobodas analyse - og som vi vedtager i morgen - tages det nste politisk positive skridt efter stabilitetspagten for omrdet .
<P>
Der er taget endnu et lille skridt i tilknytning til den nylige delvise ophvelse af embargoen mod Jugoslavien , som de 15 regeringer har besluttet .
Mine damer og herrer , omrdet har ikke haft nogen fast form de sidste 10 r .
Bde i historisk og isr i politisk mlestok er 10 r meget lang tid .
Under disse betingelser kan man objektivt set tale om fiasko .
Og p denne baggrund vil den aftale , vi skal stemme om i morgen , og som bidrager til stabiliteten i omrdet , i sig selv fre udviklingen i en positiv retning .
FYROM er i virkeligheden et miniaturebillede af det tidligere Jugoslavien . Lige meget hvor man ser hen , dominerer den ene eller den anden etniske gruppe .
Ud fra denne betragtning er det srdeles positivt , at landet indtil nu har holdt stand mod forskellige pvirkninger fra de bredere omgivelser , og ingen af os , hverken stat , politik eller holdning , br i forsg p at lse andre problemer drive denne lille republik til interne lsrivelsestiltag , for - det vil jeg gerne understrege - det er en republik med institutioner , som den kan bygge videre p , s den kan blive en reel demokratisk republik .
<P>
Der har gennem tiden vret frt forskellige former for politik i omrdet , og det , som Den Europiske Union br passe p , er - af rsager , som mske viser sig at vre overfladiske - at bidrage til oprettelsen af bananrepublikker andre steder .
Vi br vre klar over , at nr vi sger allierede i omrdet , br vi ikke hver gang vlge de tilbud , vi fr .
Vi br vlge dem , der er moderate , som har en vis bredde i deres holdninger , og som har en forstelse for freden og stabiliteten i omrdet .
<P>
Jeg nsker og hber og er ogs sikker p , at Den Europiske Union kan optrde modent og med de foranstaltninger , den er begyndt at trffe , ganske langsomt vil opbygge det ndvendige milj i hele omrdet , som den ogs selv har brug for .
Lad os ikke narre os selv , for et Europa , hvor en region er tilbagestende p grund af spndinger , p grund af forskellige mistolkninger , p grund af modstninger , p grund af etniske sammenstd , er p ingen mder et Europa , som internt er net op p det niveau , det selv nsker .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg som grker informere nogle af de talere , der har talt fr mig , om , at mange af deres indlg vedrrte andre tider og steder .
De har overhovedet ikke fling med de nye omstndigheder , der har taget form i omrdet , de nye positive omstndigheder . Hvilket i srdeles mange tilflde er sket p Grkenlands initiativ .
Og De br vide , at det land , der samarbejder mest med FYROM og har de bedste forbindelser i regionen , er Grkenland , hvilket har bidraget meget til stabiliteten i regionen .
Dette siger jeg blot , s vi ved , hvor vi er henne .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , hr . Souladakis ' udtalelser forekom mig langt mere fornuftige end nogle af de andre kollegers udtalelser fra samme medlemsstat .
Jeg m helt klart sige , at den , der forsger at gre aftalen med Makedonien afhngig af en lsning p navnesprgsmlet p den mde , han har gjort det , ikke kun har Makedonien imod sig , men ogs alle andre medlemsstater i Den Europiske Union .
Jeg vil ogs klart sige , at han sledes massivt skader sit eget lands interesser .
Det er i vores interesse , at der opns en stabil fredsaftale p Balkan , og det har vi mulighed for , ogs selvom der er fare for , at stabilitetspakten bliver et lig , der aldrig har levet .
Jeg hber ikke , at det er sdan , men risikoen er til stede .
Netop derfor haster det med , at EU gr bilateralt til vrks med de enkelte stater , og at vi giver Makedonien et klart europisk perspektiv .
Derfor bifalder jeg den udmrkede betnkning af Swoboda og frst og fremmest punkt 12 i denne betnkning , der helt tydeligt viser et europisk , et EU-perspektiv for Makedonien .
Jeg mener , det er vigtigt , det m ske , uden at vi gr os for store illusioner .
<P>
Vi ved , at det ikke kan lade sig gre over natten , men at gre det klart over for Makedonien , at det utvetydigt er et europisk land og derfor har ret til at vre medlem af Den Europiske Union , er en afgrende tillidsskabende foranstaltning .
Jeg mener , at vi har en enestende mulighed for at styrke et demokrati , der ikke alene har formet at skabe en enestende mulitetnisk regering i denne region , men ogs udbygger kommunernes selvstyre , reformerer retssystemet og konomien og oven i kbet under de vanskeligste forhold efter nationalisme , kommunisme og krig .
<P>
Jeg havde den re at invitere den nuvrende statsprsident og den nuvrende ministerprsident som privatfolk hertil .
Den gang havde de stadig store vanskeligheder med at opbygge deres forskellige kontakter her .
Jeg er meget glad for , at de har holdt det , de lovede dengang , at opbygge et i bund og grund europisk demokrati .
Vi m takke dem for , at de i en meget kritisk tid sidste r som sagt har spillet denne betydende rolle p et strategisk afgrende punkt for fred , stabilitet og demokrati .
Derfor er vi ikke kun dem , der giver , men ogs dem , der tager , og vi skylder at takke makedonerne for at have opfyldt en s afgrende europisk mission p det tidspunkt .
Derfor er det vigtigt , at aftalen hurtigt forhandles p plads og ratificeres , s EU ' s forbindelseskontor , den officielle delegation , kan bnes , at vores kommissr , som jeg hrer inden lnge rejser derned , og at vi bner et entydigt europisk perspektiv for dette land , sledes som Swoboda-betnkingen gr det .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Det har vret en meget interessant forhandling om Balkanlandene som helhed betragtet .
Jeg hber , at De kan bre over med , at jeg primrt koncentrerer mig om betnkningen , fordi der er nogle meget vigtige sprgsml , som jeg gerne vil kommentere .
<P>
Jeg er glad for at kunne prsentere Kommissionens holdning til betnkningen .
Den er meget brugbar .
Det er et glimrende bidrag fra hr . Swoboda og hans kolleger .
Vi er meget taknemmelige for hans lederskab i dette sprgsml samt for indsatsen fra nogle af hans kolleger , hvoraf flere er til stede i mdesalen i aften - f.eks. fru Pack og hr . Lagendijk .
<P>
Jeg er meget glad for , at vi har et godt forhold til FYROM .
Mske vil hr . Dupuis og hans tolk tilgive , at jeg bruger udtrykket entente cordiale .
Dette gode forhold skyldes bl.a. vores udmrkede EU-reprsentant i landet .
Han har vret en god ven for Parlamentet og en god medarbejder for Kommissionen .
<P>
Den umiddelbare indledning af forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale er det bedste eksempel p vores gode forhold .
Det samme kan ogs siges om FYROM ' s samarbejde i genopbygningen af Kosovo .
Jeg er taknemmelig for de makedonske myndigheders bidrag i de seneste uger til forsget p at lse de store problemer med strmforsyningen i Kosovo .
Ligesom de rede parlamentsmedlemmer erkender jeg dette lands stabiliserende rolle under balkantragedien , specielt med hensyn til det albanske mindretals integration i landets politiske og sociale liv .
Jeg traf den nyvalgte prsident Georgievski for nogle f uger siden , og i lighed med flere andre var jeg ogs meget imponeret over hans engagement i arbejdet med multietnicitet og pluralisme .
<P>
Jeg vil gerne opridse den aktuelle situation i forhandlingerne , der iflge hr . Lagendijk flges med stor interesse af andre lande i regionen .
<P>
Den 24. januar i r vedtog Rdet retningslinjer for forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Det reprsenterer det vigtigste fremskridt for den stabiliserings- og associeringsproces for Vestbalkan , som Kommissionen startede i maj 1999 .
<P>
Lad mig kort nvne de vigtigste elementer af disse direktivforslag .
Det drejer sig om medtagelsen af ordninger vedrrende etablering af en politisk dialog med FYROM i aftalen .
Det drejer sig om bestemmelser vedrrende et styrket regionalt samarbejde , herunder muligheden for at etablere et frihandelsomrde mellem landene i regionen , sknt jeg m understrege , at der ikke er tale om et forsg p at genskabe Staten Jugoslavien .
Det drejer sig om muligheden for at oprette et frihandelsomrde mellem Den Europiske Union og disse lande inden for 10 r efter aftalens ikrafttrdelse .
Det drejer sig om bestemmelser vedrrende arbejdskraftens bevgelighed , tjenesteydelser , lbende betaling og kapitalbevgelser .
Det drejer sig om et tilsagn fra FYROM om en tilnrmelse af dens lovgivning til fllesskabslovgivningen , specielt inden for centrale omrder af det indre marked , og det drejer sig om bestemmelser vedrrende et samarbejde med FYROM p en lang rkke omrder , herunder retlige og indre anliggender .
<P>
I jeblikket arbejder vi i Kommissionen med de ndvendige forberedelser , s forhandlingerne kan indledes i marts .
Jeg skal besge FYROM i anden uge af marts .
Jeg hber at kunne stte processen i gang til den tid , sknt de formelle forhandlinger vil starte ganske kort tid senere .
I forbindelse med dette besg vil jeg ogs - som foreslet af blandt andre nogle af de rede medlemmer - opgradere vores reprsentation i FYROM .
<P>
Forhandlingerne forventes afsluttet i december 2000 , men det vil hj grad afhnge af forhandlernes goodwill og beslutsomhed .
Aftalen kan trde i kraft om tre til fire r , hvilket vil give medlemsstaternes parlamenter tid til at ratificere aftalen .
<P>
Jeg vil gerne ganske kort kommentere nogle andre punkter i resolutionsforslaget .
Vi accepterer , at aftalen i et vist omfang skal tjene som eksempel for andre sdanne aftaler , sknt vi selvflgelig ogs skal tage hensyn til det faktum , at vi arbejder med forskellige lande , der hver isr har deres egen identitet og interesseomrder .
Jeg deler den generelle opfattelse af , at vi br behandle det enkelte land p baggrund af dets fortrin , og at vi skal undg at binde alle til den laveste flles hastighed i forbindelse med udviklingen af forholdet med Unionen .
Det har aldrig vret meningen .
Det faktum , at forhandlingerne frst starter med FYROM , er et bevis p , at vi kan og vil differentiere .
<P>
Hvad angr levering af den regionalsttte , der omtales i betnkningen , er vi enige i , at vores faglige og finansielle bistand til dels skal g til projekter med en grnseoverskridende eller regional dimension .
Vi er enige i , at der skal vre en udviklingsmssig klausul om muligheden for EU-medlemskab i stabiliserings- og associeringsaftalen .
Den vil afspejle EU ' s holdning i forhold til landene i Vestbalkan som anfrt i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Kln .
<P>
Vi er helt enige i behovet for at decentralisere vores bistandsprogrammer mest muligt .
Hvad angr ordningerne vedrrende Den Europiske Unions bistand til Vestbalkan , vil medlemslandene vide , at vi er ved at udarbejde en ny forordning for at forenkle og effektivisere forvaltningen og samle alt i n forordning .
Jeg ved , at man i FYROM og andre steder er bekymret over ophret af Phare-programmet i disse lande og specielt over den manglende tilknytning til Phare-navnet .
Jeg lytter meget interesseret til medlemmernes kommentarer til dette forhold .
Jeg vil endnu en gang se p sprgsmlet , sknt jeg br pointere , at der er risiko for stor forvirring , nr man krer to Phare-programmer .
Jeg vil imidlertid gerne understrege , at uanset navnet er vores engagement i integrationen af FYROM og dens nabolande i den europiske familie strre end nogen sinde tidligere .
<P>
Generelt set tror jeg , at parlamentsmedlemmerne sammen med mig vil glde sig over , at Makedonien relativt hurtigt har net dette niveau .
Jeg hber , at de andre lande i regionen vil forstrke bestrbelserne p at gre tilsvarende fremskridt .
Jeg ser frem til mange lignende forhandlinger om dette emne i de nrmeste r , hvilket forhbentlig vil markere , at vi fr held med vores indsats p Balkan , hvilket for mig er den vigtigste prve p , hvad Europa kan gre foran sin egen gadedr .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Patten .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Aftale om komitologi
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0021 / 2000 ) af Frassoni for Udvalget om Forfatningssprgsml om aftalen mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen om gennemfrelsesbestemmelser til Rdets afgrelse af 28. juni 1999 - " komitologi " ( 1999 / 468 / EF - ACI 1999 / 2202 ) .
<SPEAKER ID=240 NAME="Frassoni">
Hr. formand , med vedtagelsen af denne aftale med Kommissionen om gennemfrelsesbestemmelser til Rdets afgrelse om komitologi slutter en sag , der i ca. to r har optaget Parlamentet og visse af dette emnes yndere , som sidder rundt omkring i de forskellige EU-institutioner , og som mange ikke vil tve med at kalde masochister .
<P>
Siden 1993 har vilkrene for udvelsen af Kommissionens gennemfrelsesbefjelser , og isr den mystiske og endda mistnkelige komitologi , medfrt nogle konflikter og en mistillid mellem institutionerne , der risikerede at f alvorlige flger for lovgivningsproceduren .
P baggrund af Amsterdam-traktatens erklring nr . 31 gik EU-institutionerne derfor i gang med et komplekst forhandlings- og hringsarbejde , som mundede ud i Rdets nye afgrelse , der ndrer den gamle ordning ret gennemgribende , selvom det bestemt ikke var helt tilfredsstillende for os .
Afgrelsen indeholder navnlig et forslag til , at Parlamentet fr en kontrolbefjelse , hvilket vil sige , at det bliver muligt at ringe med alarmklokken , sfremt en gennemfrelsesforanstaltning stammende fra en retsakt , der er vedtaget med den flles beslutningsprocedure , er i strid med Kommissionens gennemfrelsesbefjelser .
<P>
Under den lange interinstitutionelle forhandling - som Parlamentet deltog aktivt i takket vre ordfreren fru Adelaide Agliettas arbejde - stod det klart , at Europa-Parlamentet og Kommissionen skulle indg en interinstitutionel aftale om gennemfrelsen af en rkke aspekter i den nye afgrelse .
Formlet hermed var dels at redegre nrmere for visse punkter , som Rdet ikke havde til hensigt at medtage i afgrelsen , og dels at tilrettelgge informations- og kontrolsystemet for gennemfrelsesforanstaltningerne p en mere njagtig mde .
<P>
P trilogmdet den 6. oktober 1999 i Strasbourg godkendte formanden for Europa-Parlamentet og formanden for Kommissionen forslaget om at indg denne aftale inden for kort tid .
Vi mener at have holdt dette lfte , hvilket dog ogs var relativt let p grund af den tillid og gensidige respekt , der kendetegnede hele forhandlingen med Kommissionen .
<P>
Der er hovedsagelig to punkter , som tages op i aftalen . Det ene er underretningen af Europa-Parlamentet , som er en ufravigelig forudstning for den faktiske udvelse af dets ret til at gribe ind i medfr af artikel 8 i afgrelsen .
Denne underretning har hidtil fundet sted i form af papirdokumenter , der blev fremsendt p en usystematisk mde - og ofte var dette ogs Parlamentets eget ansvar - som vores tjenestegrene ikke kunne stille noget op med .
Fra nu af vil underretningen ske gennem et elektronisk system kaldet CIRCA , som Europa-Parlamentet fr adgang til , og som er en sand nyskabelse ikke bare for os , men utvivlsomt ogs for Kommissionen .
<P>
Det andet punkt er , at artikel 8 i Rdets afgrelse hverken fastlgger vilkrene eller tidsfristerne for , hvornr Europa-Parlamentet skal ringe med alarmklokken , det vil sige udve sin begrnsede kontrolbefjelse .
I punkt 6 og 7 i aftalen str der , at Europa-Parlamentet generelt vedtager sin begrundede beslutning p et plenarmde , og at det har en mneds frist til at benytte sig af sin ret til at gribe ind fr Kommissionens vedtagelse af et forslag til gennemfrelsesforanstaltning .
Det er dog ikke altid muligt at vente en mned med at gennemfre en gennemfrelsesbestemmelse , hvilket vi alle er klar over .
Derfor er der i aftalen taget hjde for en hasteprocedure , hvor det kompetente udvalg kan trffe afgrelse .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , at vi ikke kan vurdere , om det er en god eller drlig aftale , fr vi har set den fungere i praksis .
Europa-Parlamentet skal - hvad det ikke har i jeblikket - have nogle metoder til at sikre effektiv opflgning p gennemfrelsesforanstaltningerne samt en reel kontrol , og Kommissionen skal acceptere at ndre nogle af sine fremgangsmder for at sikre en effektiv kontrol og en reel underretning af Parlamentet .
<P>
Til sidst skal det siges , at for Europa-Parlamentet er den rigtige lsning p komitologisprgsmlene stadig og under alle omstndigheder en ndring af traktaternes procedure for gennemfrelse af lovgivningen , og en gradvis afvikling af disse udvalg , hvis eksistens p den ene side kraftigt begrnser Kommissionens gennemfrelsesbefjelser og p den anden side kan g ud over Europa-Parlamentets lovgivningsbefjelser .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , kre kolleger , komitologi er et begreb , som de fleste mennesker ikke ved , hvad de skal stille op med , og de frreste ved , hvad det betyder .
Det minder om hemmelige forbund og konspirationer , og det var det ogs tidligere .
Der gemmer sig dog ikke andet bag begrebet end faststtelsen af de nrmere vilkr for udvelsen af de gennemfrelsesbefjelser , der tillgges Kommissionen .
De nrmere vilkr for disse gennemfrelsesbefjelser bestr af et begrnset antal udvalgsprocedurer .
<P>
Frem til Amsterdam-traktaten fandtes der ca . 20 varianter af disse udvalgsprocedurer , som hverken bidrog til klarhed for gennemfrelsen af lovgivningen eller til en gennemskuelighed for borgerne .
Tvrtimod . Selv Europa-Parlamentet blev ikke engang informeret i en lang periode .
Det frste fremskridt i kampen for strre gennemskuelighed i denne udvalgsjungle bestod for Europa-Parlamentets vedkommende i at i det mindste blive informeret om , hvad Europa-Kommissionen havde til hensigt at regulere inden for rammerne af disse forskellige udvalg .
<P>
Dette skete i 1988 inden for rammerne af Plumb / Delors-korrespondancen .
Endnu et skridt mod gennemskuelighed og deltagelse af Europa-Parlamentet var den skaldte modus vivendi den 20. september 1994 , hvor Parlamentet ikke blot fik informationerne , men ogs opnede en vis indsigelsesmulighed .
Sledes fik Parlamentet ogs kontrolmuligheder .
Med Amsterdam-traktaten er situationen for s vidt blevet forbedret afgrende , da antallet af udvalgsprocedurer - sledes som Europa-Parlamentet krvede - blev skret drastisk ned til tre procedurer , nemlig forvaltningsproceduren , forskriftsproceduren og rdgivningsproceduren .
<P>
De informations- og kontrolrettigheder , som tidligere er blevet indrmmet Europa-Parlamentet , skal i henhold til Amsterdam-traktaten nu ogs faststtes p ny ved en interinstitutionel aftale .
Vores ordfrer , fru Frassoni , har gjort et omhyggeligt stykke arbejde og udarbejdet en liste over de sprgsml , der skal afklares inden for rammerne af denne interinstitutionelle aftale , og hvilke forvaltningsprocedurer inden for Parlamentet der eventuelt skal ndres .
Et af hovedproblemerne er tidsfaktoren .
Nr Europa-Parlamentet bliver informeret , skal det som regel tage stilling inden for en meget kort frist p fire uger , sfremt det nsker dette .
Ved sprgsml , der vedrrer sundhed og sikkerhed for menneskene i Den Europiske Union , skal Europa-Kommissionen som traktaternes vogter og eneste institution , der har initiativret , vre i stand til at reagere med meget kort varsel , i ndstilflde i lbet af f timer eller dage .
Alligevel skal Europa-Parlamentets ret til information og eventuelt ogs reaktion bevares .
Vores ordfrer har anfrt srdeles brugbare lsninger p , hvorledes man lser disse vanskeligheder , og dem kan jeg sammen med min gruppe sttte fuldt og helt .
<P>
Jeg har kun en bn .
I den tyske tekst til punkt 2 kan oversttelsen misforsts , og jeg beder om at f dette afklaret hurtigst muligt , ogs siden hen af dem , der er ansvarlige for trykningen .
Der burde i stedet for " br viderefres " efter min mening st " br bevares " .
Det er ikke s klart i den tyske tekst .
Jeg beder om , at det bliver kontrolleret endnu en gang .
Ellers takker jeg vores ordfrer hjerteligt .
Det er et vanskeligt emne , og jeg hber , at det nu er lykkedes os at gre det nemmere at hndtere .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , jeg lyknsker ordfreren med hendes betnkning .
Jeg vil tilfje , at det er en krkommen forandring at se fru Frassoni i et s forsonligt humr , hvor hun udtrykker vilje til at indg kompromiser med de vrige institutioner .
Hvad angr regeringskonferencen , er hun en af dem , som franskmndene kalder les pures et dures : ingen kompromiser eller handler med andre institutioner - hellere en blokering af det hele end et kompromis p holdninger .
Alligevel er hun her villig til at acceptere de opnede fremskridt , der langt fra svarer til Parlamentets oprindelige holdning til komitologisprgsmlet .
<P>
Lad os huske p , hvad der str p spil .
Parlamentet havde fire centrale kritikpunkter vedrrende komitologisystemet , som det s ud fr den nye afgrelse fra Rdet , der suppleres af denne interinstitutionelle aftale .
<P>
For det frste er hele systemet uklart .
Det er ikke gennemskueligt med hundredvis af udvalgsmder med hemmelige dagsordener og ukendskab til , hvem der sidder i udvalgene .
Her er der tale om et reelt fremskridt i det nye system , man er blevet enige om .
Vi bliver oplyst om , hvem der sidder i de enkelte udvalg , samt om mdetidspunkter .
Vi fr en kopi af de dagsordener og dokumenter , der sendes til udvalgsmedlemmerne .
Det vil gre hele systemet mere bent og gennemsigtigt - sknt det stadig er kompliceret - hvilket i det mindste er et skridt i den rigtige retning .
<P>
Vores nste kritikpunkt er det faktum , at systemet var meget indskrnkende for Kommissionen .
Vi vedtager love i Den Europiske Union .
Vi forventer , at Kommissionen gennemfrer dem .
Og her har vi s et system , der er som skabt til at genere Kommissionen og vanskeliggre en gennemfrelse - specielt det skaldte contre-filet-system , hvor Rdet kunne blokere Kommissionens arbejde med en simpel flertalsafgrelse , ogs hvis Rdet ikke selv kunne finde et alternativ til den pgldende gennemfrelsesforanstaltning .
Her er der i det mindste ogs gjort visse fremskridt .
Rdet kan ikke lngere blokere gennemfrelsesforanstaltninger p ubestemt tid ud over de tre mneder , medmindre det har et kvalificeret flertal bag sig , hvilket vil sige , at der er massiv modstand blandt de medlemsstater , der er reprsenteret i Rdet .
Det er et mere fornuftigt system og ligeledes et skridt i den rigtige retning .
<P>
Vi er mindre tilfredse med de resterende to kritikpunkter .
Det frste drejer sig om det system , hvor Kommissionen udelukkende overvges og kontrolleres af et udvalg , der er udpeget af medlemsstaterne eller Rdet , ikke af Parlamentet .
Den lovgivende myndighed - Rdet og Parlamentet - br vre lige .
Vi overdrager gennemfrelsesbefjelser til Kommissionen , og s er det kun et organ , der er udnvnt af Rdet eller en medlemsstat , der kan sl bremserne i og sige nej til Kommissionen og standse gennemfrelsesforanstaltningen .
Parlamentet har ingen tilsvarende befjelser .
<P>
Det er sandt , at der er ved at blive indfrt sdanne befjelser i det nye system .
Vi kommer til at modtage alle udkast til gennemfrelsesbestemmelser , nr de sendes til udvalget .
Vi fr mulighed for at kontrollere , forhandle og stille sprgsml .
Men vi har kun ret til formelt at udfordre Kommissionen , hvis vi mener , at noget gr ud over Kommissionens bemyndigelse i lovgivningen .
Vi kan med andre ord protestere over , at en foranstaltning er et resultat af kompetenceoverskridelse , men vi kan ikke protestere over indholdet af en foranstaltning .
Og i et demokrati br et parlament kunne udfordre indholdet .
Ikke at vi gr det hver uge .
Vi nsker ikke at fordybe os i gennemfrelsesbestemmelser , men det er en demokratisk sikkerhedsforanstaltning , at vi skal kunne gre sdan i nogle f tilflde , hvor det er ndvendigt .
Det er der ikke mulighed for under dette system - eller i det mindste ikke i dets nuvrende form .
<P>
Endelig gr vores fjerde kritikpunkt p , at hvis en gennemfrelsesbestemmelse blokeres i komitologisystemet , s henvises det ikke til fornyet behandling i begge grene af den lovgivende myndighed , men kun til Rdet , der har mulighed for at trffe en alternativ foranstaltning .
Det er ikke korrekt .
Begge grene - Rdet og Parlamentet - vedtager den lovgivning , der overdrager gennemfrelsesbefjelser til Kommissionen .
Hvis sdanne gennemfrelsesforanstaltninger sendes til fornyet behandling , br det vre i begge grene , ikke kun i den ene .
<P>
I det store hele har vi et system , hvor der er sket visse fremskridt .
De supplerende aspekter fra den interinstitutionelle aftale med Kommissionen er velkomne , men det ndrer ikke Rdets grundlggende afgrelse .
Selv her har vi frivilligt opgivet - for det skete ikke automatisk - Plumb / Delors-aftalen som en del af det overordnede kompromis .
Vi har vret villige til at opgive bestemmelserne heri .
Vi skal vre meget opmrksomme p , hvad denne aftale tidligere omfattede , og hvad der ikke fuldt ud dkkes af den nye afgrelse .
Vi skal vre meget rvgne .
<P>
Der er sledes tale om et skridt i den rigtige retning .
Min gruppe accepterer modvilligt , at det er et skridt i den rigtige retning .
Vi er ikke s begejstrede for at indg et kompromis , som fru Frassoni er .
Vi erkender , at der er begrnsninger , og sprgsmlet vil utvivlsomt dukke op igen om nogle f r .
Hvis vi nsker en Union , der er helt demokratisk og gennemsigtig , skal vi vende tilbage til dette emne med henblik p en revision .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="ES" NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg takke ordfreren , fru Frassoni , for det udfrte arbejde .
Det er aldrig nemt at arbejde med komitologi .
Fru Schleicher henviste til denne srlige magi , som udvalgene har , og som vi altid har talt om .
Det er rigtigt , at processen altid har vret meget kompleks som flge af tidligere historiske beslutninger , som i sidste ende p et eller andet tidspunkt skal rationaliseres .
<P>
Efter min mening er den aftale , som Kommissionen og Europa-Parlamentet er net frem til , en klar rationalisering af processen .
Ud fra vores synspunkt tilfredsstiller det Europa-Parlamentets grundlggende interesser .
Hr . Corbett henviste til sine bekymringer .
Han siger , at en del af disse problemer er blevet lst , men en anden del er ikke blevet lst .
Jeg kan sige , at dem , Kommissionen kunne lse , er blevet lst . Det , som hr .
Corbett ppeger , er andre sprgsml , som ikke er dkket af Rdets afgrelse , hvor vi desvrre ikke kan komme videre .
<P>
P hvilke omrder er vi kommet videre ?
Uden tvivl p et afgrende punkt , som fru Frassoni fremhvede , og det er , at vi har et automatisk informationssystem .
Dette automatiske informationssystem vil muliggre de to handlemder , som har srlig interesse for Europa-Parlamentet .
P den ene side at vide , hvordan udvalgene fungerer , disses sammenstning , dagsordener , beskrivelser osv . , og p den anden side denne droit de regard om konkrete beslutninger .
<P>
Jeg tror , det er en god pagt .
En god pagt , som uden tvivl forbedrer processens gennemsigtighed .
Fra nu af bliver tingene lettere .
Den aftale , vi er net frem til i dag , skal imidlertid ikke betragtes som et tilbageskridt i forhold til aftalen om Delors-planen . Hr .
Corbett henviste til dette punkt , men det er rigtigt , at den nye model er langt mere kompleks og anderledes som flge af den nye situation , og efter vores mening er den langt mere sammenhngende .
Vi har allerede pbegyndt arbejdet . Vi hber , dette arbejde vil skabe nogle glimrende resultater .
<P>
P den anden side mener vi , at ogs andre fremskridt er positive .
Vi springer til en vis grad forldede aftaler over og forsger med systemet for tilpasning af de gamle procedurer til den nye situation at rense alt , der var udestende fra fortiden .
<P>
Set fra Kommissionens synspunkt er vores konklusion , at det er en god aftale , som vi vil takke de parlamentarikere - isr fru Frassoni - som har arbejdet med den , for .
Vi hber , at man med dette nye klima har opnet det resultat , som man sigtede mod at opn , nemlig en strre gennemsigtighed og et bedre kendskab til de beslutninger , som trffes af Kommissionen i medfr af dennes befjelse som udvende magt .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Solbes Mira .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=16>
Protokol om uforholdsmssigt store underskud
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0013 / 2000 ) af Knrr Borrs for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 3605 / 93 om gennemfrelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmssigt store underskud , der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab ( KOM ( 1999 ) 444 - C5-0174 / 1999 - 1999 / 0196 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
- ( ES ) Hr. formand , jeg er glad for ogs at kunne hilse p den spanske kommissr , hr . Solbes , som jeg ved flere lejligheder har lyknsket bde i og uden for Europa-Parlamentet for det glimrende arbejde , han udfrte i Spanien i forbindelse med emnerne om europisk konvergens .
<P>
Forslaget til ndring af denne forordning vedrrende anvendelse af protokollen om , hvilken procedure der skal anvendes i tilfldet af uforholdsmssigt store underskud , og som er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab , stiller et sprgsml , der begrundes i forbindelse med vedtagelsen af det Europiske Nationalregnskabssystem ENS 95 , der , som De ved , erstatter det tidligere regnskabssystem , der blev integreret i 1979 . Endvidere stiller forslaget isr et sprgsml vedrrende fremkomsten af nye kategorier for finansielle produkter og vedrrende samhrigheden i udregningen af proportioner mellem det offentlige underskud og bruttonationalproduktet i lyset af dette Europiske Nationalregnskabssystem 95 .
I sidste ende stilles der sprgsml vedrrende hensynet til betydningen i udregningen af renters udgifter og disses samhrighed i overensstemmelse med denne nye metodologi .
<P>
S vidt jeg kan se , har forslaget til forordning til hensigt at aktualisere definitionerne og vurderingerne for nogle af de konomiske operationer , som anvendes i udregningen af underskuddet , som det afspejles i Maastricht-traktaten . Heri faststtes der nogle maksimale procentsatser , som de offentlige administrationers underskud skal have i forbindelse med PNP-markedspriser i de forskellige medlemsstater .
<P>
Indtil dato har landene udregnet dette BNP i overensstemmelse med metodologien i ENS 79 .
Den sidste vurdering , vi rder over , blev fremsendt i september 1999 , og den behandlede regnskabsret 1998 .
<P>
Hvis denne forordning vedtages , vil vurderingen for maj 2000 , som er den frste vurdering af underskuddet i regnskabsret 1999 , nu blive foretaget med dette nye system .
<P>
Det er velkendt , at medlemsstaterne har lavet deres lektier , hvis man kan bruge det udtryk . De har udregnet og udarbejdet deres nationale regnskaber i overensstemmelse med ENS 95 , og deres tilsvarende vurderinger er blevet offentliggjort .
Dette har ud over medtagelsen af den nye metodologi betydet den nominelle revision af strstedelen af regnskabsaggregaterne og -operationerne , som skyldes svel de nvnte metodologiske ndringer som den bedre statistiske information , der er medtaget i vurderingerne .
Naturligvis kan disse ndringer lave om p de offentlige underskud , for s vidt angr medlemsstaternes nationalregnskaber .
<P>
Og ganske kort kan jeg meddele , hvilke fem omrder der underkastes de vigtigste ndringer .
<P>
For det frste tilpasningerne i afgrnsningen af , hvad der forsts ved de offentlige administrationers institutionelle sektor iflge ENS 95 .
Dette er vigtigt , eftersom det offentlige underskud henviser til det underskud , man eventuelt kan f fra alle de offentlige administrationer tilsammen .
Hvis man ikke har prcise kriterier til at definere dette underskud , kan der opst afvigelser i vurderingerne af medlemsstaternes offentlige underskud .
<P>
For det andet svarer underskuddet - eller eventuelt overskuddet - til den saldo , der kaldes ndvendig saldo eller finansieringsevne inden for sektoren for offentlige administrationer i ENS 95 .
<P>
For det tredje svarer den offentlige investering til drift af fast bruttoinvestering iflge ENS 95 for sektoren offentlige administrationer .
<P>
For det fjerde defineres den offentlige gld i overensstemmelse med ENS 95 lige som de strmme eller interesser , som udgr fra denne passiv eller aktiv .
<P>
For det femte , og afslutningsvis , vil det aggregat , som det offentlige underskud vil henvise til , vre bruttonationalproduktet i lbende markedspriser og vurderes at vre i det Europiske Nationalregnskabssystem fra 1995 .
<P>
Endelig er dette forslag fra Kommissionen efter min mening en korrekt og konkret tilpasning af de fastsatte kriterier i det Europiske Nationalregnskabssystem 95 , som jeg derfor anerkender i sin helhed , sledes som Kommissionen fremlagde det .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , lad mig med det samme sige , at min gruppe bifalder dette forslag , fordi der sledes p en mere harmoniseret , direkte sammenlignelig og prcis mde skabes et statistisk grundlag for en konomisk og monetr union , der er rettet mod stabilitet og virkelig vkst .
Vi har allerede hrt de forskellige omrder .
For mig er det afgrende , at de statistiske angivelser fra nu af er mere plidelige og sammenlignelige .
Dette er ndvendigt , fordi vi m kunne stole p hinanden , det vil sige de forskellige organer i Den Europiske Union og alle medlemsstater inden for den monetre union .
<P>
En tilpasning af proceduren er vigtig af to rsager .
For det frste for det indre marked .
Plidelige og direkte sammenlignelige data og statistikker er generelt af stor betydning for en prcis redegrelse af situationen og udviklingen p et indre marked .
<P>
For det andet for den konomiske og monetre union .
Forordningen fra 1993 om anvendelse af protokollen skal bringes i harmoni med det europiske systems metodik for nationalregnskaber p nationalt og regionalt niveau .
Dette er uundvrligt for en korrekt og plidelig faststtelse af underskud .
Denne tilpasning vil gre det muligt mere prcist at bedmme underskud og gldsforhold i medlemslandene .
Denne tekniske tilpasning vil f meget konkrete virkninger p landenes faktiske stilling , da data ndres automatisk i overensstemmelse med det offentlige underskud .
<P>
Jeg bifalder ogs , at behandlingen af underskuddene for regnskabsret 1999 , som skal offentliggres i marts 2000 , allerede nu bliver opstillet efter det nye europiske nationalregnskabssystem , det vil sige , at analysen ud fra et konomisk synspunkt er baseret p relevante , konsoliderede aggregater .
<P>
Lad mig kort bruge denne debat til ogs at appellere til alle regeringer og politiske partier om at gre alt for , at der aldrig bliver behov for at ivrkstte proceduren i forbindelse med et uforholdsmssigt stort underskud .
Det er godt , at proceduren eksisterer .
Proceduren er ndvendig , fordi den giver vores kriterier den forndne alvor og trovrdighed .
Borgerne sprger : Hvad sker der , hvis kriterierne ikke opfyldes ?
Med procedurerne og med andre foranstaltninger har vi mulighed for at bevise , at vi mener det alvorligt med kriterierne og med os selv .
<P>
Et andet vsentligt punkt er sprgsmlet om , at vi m gre alt for ikke kun at forhindre de uforholdsmssigt store underskud , men ogs for yderligere at reducere offentlige underskud .
<P>
Jeg ved , hvad jeg taler om , og lad mig afslutningsvis sige , hvorfor jeg er s glad for denne debat !
I mit hjemland frer vi netop en debat om , hvorvidt de oplysninger , den tidligere finansminister er kommet med i forbindelse med underskuddet , er i overensstemmelse med kendsgerningerne .
I mit eget land , strig , var det ndvendigt med omvalg i 1995 for at opfylde Maastricht-kriterierne og f den politiske samarbejdspartner til at tnke anderledes .
Jeg m ogs sige , at i r 2000 , da der tales s meget om os , at koalitionsforhandlingerne med SP - desvrre siger jeg - brd sammen , fordi det opnede spare- og konsolideringsprogram blev bragt til fald af det socialistiske parti .
Ikke mindst derfor mtte der dannes en ny regering i strig , fordi VP fortsat vil st som garant for stabiliteten , fordi VP fortsat vil overholde Maastricht-kriterierne og nedbringe det offentlige underskud , sdan som vi har aftalt det her .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , det er udmrket , at statistiske oplysninger ikke blot er plidelige , men ogs kan sammenlignes .
Navnlig for den europiske integration og virkeliggrelsen af det indre marked er dette af stor betydning .
Derfor er denne betnkning ogs en meget politisk betnkning , som vi helhjertet giver ordfreren en kompliment for .
<P>
Den giver ogs anledning til et par politiske bemrkninger .
Stabilitetspagten er en kendsgerning i Europa .
Alle lande , der deltager i euroen , har gennem denne stabilitetspagt forpligtet sig til p mellemlangt sigt at strbe efter et budget , som er i balance eller udviser et lille overskud .
Det betyder naturligvis ikke , at det , hvis konjunkturerne er noget drligere end ventet , ikke m vre noget mere eller noget mindre , men p langt og mellemlangt sigt skal der vre tale om balance eller et overskud .
<P>
Jo strkere de deltagende landes stilling bliver , desto strkere vil euroen vre .
Herved vil en overskridelse af normen p 3 % sjldent forekomme , heller ikke under konjunkturmssigt ugunstige omstndigheder , sledes lyder argumentationen i hvert fald .
Vi har altid vret af den opfattelse , at disse kriterier skal opfyldes til punkt og prikke .
Det er meget vigtigt for ogs i fremtiden at gre MU ' en til en succes .
Streng overholdelse af stabilitetspagten kan sledes bidrage til opstelsen af en kultur med stabilitet i alle MU-medlemsstater .
<P>
Adskillige medlemsstater har truffet engangsforanstaltninger for at kunne opfylde kriterierne .
Vi mener , at der skal fres strengt tilsyn med medlemsstaternes budgetpolitik , sledes at man hele tiden fortstter med at trffe foranstaltninger p grundlag af de opstillede kriterier .
Afsvkkelse m ikke tillades .
Endvidere mener vi , at en yderligere formindskelse af byrderne og af statsglden skal prioriteres .
Man er jo endnu ikke holdt op med at vlte byrderne over p de fremtidige generationer .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="ES" NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , mange tak frst og fremmest til ordfreren for det glimrende arbejde , der er udfrt . Det var et emne , som krvede hje doser tekniske beskaffenheder , og jeg tror , hr .
Knrr har behandlet det meget njagtigt og meget professionelt . Jeg ville ikke ptage mig at give et bedre resum af vores forslag end det , han gav .
Jeg vil blot tilfje en enkelt kommentar og sige , at ud over vedtagelsen af ENS 95 findes der to sm tekniske ndringer , som hr . Knrr udmrket kender til , vedrrende renterne og evalueringen af glden i udenlandsk valuta .
Jeg kommenterer det alene for at give et fuldstndigt billede af processen .
<P>
For det andet er jeg glad for , hvor hurtigt hr . Knrr har arbejdet .
Han har udfrt et virkeligt godt stykke arbejde p kort tid .
Det er et vigtigt emne af rsager , vi senere har hrt .
Det er rigtigt , at vi med denne forordning ikke tilsigter at gre statistikkerne trovrdige og sammenlignelige - det er de allerede - men at gre dem mere trovrdige og mere sammenlignelige .
Europa-Parlamentet har truffet en s hurtig beslutning , at det vil gre det muligt at udregne tallene for marts p baggrund af disse nye kriterier .
<P>
Dernst tror jeg , det endelige resultat bliver bedre .
Tallene bliver mere trovrdige og mere sammenlignelige , og jeg tror , at disse bekymringer , som nogle af parlamentarikerne har rejst vedrrende opfyldelsen af stabilitetspagten , kan mles bedre .
<P>
Denne forordning er rent instrumental .
Med den gr vi ikke til bunds i det problem , som nogle af Dem har nvnt .
Imidlertid br vi betragte det grundlggende problem for lst .
Stabilitetspagten findes , vi vil blive ved med at kontrollere de forskellige medlemsstaters opfyldelse , ogs under omstndigheder som de nuvrende , hvor resultaterne er klart positive i alle de medlemsstater , hvor vi har analyseret situationen vedrrende stabiliteten i det offentlige underskud .
Imidlertid mener vi ikke , at man skal vre mindre p vagt .
Man m blive ved med at insistere p , at vi gr i denne retning , for det mener vi er afgrende .
<P>
Derfor vil jeg endnu en gang - og nu skal jeg nok slutte mit indlg - takke Dem for Deres hjlp med , at vi kan foretage stabilitetsmlingen med strre teknisk garanti og p et bedre sammenligningsgrundlag .
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Solbes Mira .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=17>
Euro : styrkelse af den strafferetlige beskyttelse mod falskmntneri
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0020 / 2000 ) af Cederschild for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender om udkast til rammeafgrelse om styrkelse af den strafferetlige beskyttelse mod falskmntneri i forbindelse med indfrelsen af euroen ( SN 5116 / 1999 - C5-0332 / 1999 - 1999 / 0821 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=252 NAME="Cederschild">
Hr. formand , kre ftallige , men s meget desto mere velkomne kolleger , man skulle tro , at vi p dette tidspunkt havde et uvsentligt emne p dagsordenen , men det er ikke tilfldet .
Det er et hndfast og konkret anliggende .
Det handler om vores flles valuta .
Hvor mange her ved , at denne valuta bliver forfalsket , og at vi har helt uacceptable forhold ?
Vi kan ikke tillade , at vores flles valuta mister sin kraft p grund af falskmntneri .
Derfor har ECB , KOFIN , Europol , OLAF og kommissren for retlige anliggender indset , at der snart skal vedtages nogle flles modforanstaltninger , s hullerne i lovgivningen kan blive lukket .
<P>
Det er let at glemme , at de gamle valutaer kan veksles i 20 r efter , at den nye valuta er blevet introduceret .
Derfor er det vigtigt , at disse valutaer ogs bliver inkluderet i den strafferetlige del af dette handlingsprogram .
Det har Parlamentet gerne villet tilfje .
<P>
Rdet burde ogs have givet Parlamentet den fastsatte frist p tre mneder til det sidste dokument , som man drog frem i denne sag , men vi er alle bevidste om , hvor meget det haster med at f disse foranstaltninger i hus .
Eftersom der skal trffes beslutning herom i Rdet til marts , er der god grund til , at Parlamentet tager stilling til forslaget nu , s medlemslandene kan n at overveje tingene og Parlamentets standpunkter med hensyn til den beslutning , som skal trffes til marts .
<P>
Hvis et land skulle begynde at skabe problemer , ptager dette land sig et ansvar for valutaen , som burde gre landet ansvarligt , bde moralsk og konomisk , hvis det skulle munde ud i en forsinkelse .
En sdan adfrd ville medfre en ret stor badwill .
<P>
Den 1. januar 2002 er euroen i omlb .
Hele Unionen skal have samme beskyttelse , en beskyttelse som forbyder falskmntneri , ikke kun af valutaer , der er i omlb , men ogs af valutaer , der vil komme i omlb .
Det er vigtigt , at vi har en strafferetlig beskyttelse i god tid i alle lande , som ser nogenlunde ens ud .
Kommissionen har foreslet informationstiltag , forebyggende foranstaltninger , erfaringsudveksling og strafferetlige foranstaltninger , som faktisk indebrer en vis ndvendig tilnrmelse , nemlig at den laveste acceptable maksimumsstraf for falskmntneri bliver otte r .
Ogs handel med falsk valuta og besiddelse af instrumenter til falskmntneri vil blive kriminaliseret .
Vi fr helt enkelt et minimumsniveau for den hjeste straf .
<P>
Euroens plydende vrdier er velkendte .
Moderne dataudstyr kan forrette en hel del skade , hvis vi ikke beskytter os .
Parlamentet har fremsat en rkke ndringsforslag til dette forslag , bl.a. vedrrende straffemyndigheder , som indebrer , at man udelukkende m blive anklaget og dmt i et land for samme forbrydelse .
Foranstaltninger mod virksomheder , der er indblandet i falskmntneri , er ogs medtaget , hvilket vi tilslutter os .
De nye kandidatlande opfordres ogs til at tilpasse sig disse regler .
<P>
Det har taget Rdet og Kommissionen to r at udarbejde dette forslag .
Det er absolut ndvendigt , at beslutningen trffes her til marts .
At forsinke euroen eller mske tilmed risikere flger for euroen ville vre uforsvarligt .
Det ville ogs vre at svigte borgerne , som skal hndtere de nye , ukendte sedler .
Man tror isr , at falskmntnere henvender sig til lande , som str uden for euroen , hvor man ikke er s bevidst om den nye valuta .
Beskyttelsesforanstaltningerne omfatter ogs disse lande , og synspunkterne fra disse lande har vejet tungt .
Derfor kan man betegne dette forslag som solidarisk og gensidigt , idet det tager hensyn til forskellige interesser , hvilket forpligter .
Rdet skal nu mdes til marts og trffe denne beslutning .
<P>
Tak fordi De lyttede .
Ogs tak til dem , der har bidraget til en hurtig behandling af sagen .
Her tnker jeg isr p PSE-gruppen .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne takke ordfreren , fru Charlotte Cederschild , for at have udarbejdet denne betnkning , der er et glimrende udgangspunkt for en styrkelse af den strafferetlige beskyttelse mod falskmntneri i forbindelse med indfrelsen af euroen .
Euroen bliver bragt i omlb den 1. januar 2002 og vil blive en af de vigtigste valutareserver i verden .
P grund af dens betydning verden over vil den vre srlig udsat for forsg p forfalskning .
Dette udkast til rammeafgrelse vil fastlgge nogle mindstenormer i et forsg p at harmonisere strafferetten p dette omrde og gre udvelsen af den enklere og mere effektiv i den enkelte medlemsstat .
Det omfatter ogs beskyttelsen af euroen , fr denne er bragt i omlb , hvad der vil udfylde en lakune i nogle medlemsstaters lovgivning .
<P>
Jeg vil gerne give ordfreren min udtrykkelige sttte med hensyn til behovet for at udvide denne beskyttelse til de nationale valutaer , der stadig vil kunne veksles ogs efter , at de ikke mere er i omlb .
Det vil sledes vre den enkelte medlemsstat , der skal srge for at faststte strafferetlige sanktioner , der er effektive , str i rimeligt forhold til overtrdelsen og har afskrkkende virkning for den slags handlinger , der betragtes som lovovertrdelser iflge dette udkast til rammeafgrelse .
<P>
Hvad angr forslaget om at faststte en vre grnse p ikke under otte r for straffe bestende i frihedsbervelse , tror jeg ikke , at det vil betyde nogen problemer for mit eget land , der , selvom det i jeblikket i sin straffelov har fastsat en straf p hjst fem r for falskmntneri , har vist sig bent over for en ndring i den omtalte retning .
Jeg vil p den anden side gerne her rette en appel til de lande , der endnu har nogle forbehold , om at lse dem , s der kan ns frem til en beslutning i denne sag s hurtigt som muligt , sledes som ordfreren allerede har appelleret til og af de grunde , som hun har anfrt .
<P>
Hr. formand , med dette udkast til rammeafgrelse er der for frste gang fremsat et flles forslag p det strafferetlige omrde med regler , der skal bringes i anvendelse af de 15 lande samtidig .
Vi tager sledes skridt i retning af udviklingen og konkretiseringen af EU som et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , sledes som det blev bestemt i Tampere .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , rede kolleger , jeg behver ikke gentage , hvad ordfreren lige har sagt , heller ikke hvad hr .
Coelho allerede har redegjort for .
Det er nemlig alt sammen rigtigt og rammende . Euroen er nem at forfalske .
Vi befinder os i en farlig overgangsfase , hvor der ud fra et strafferetligt synspunkt vel er tale om et enestende fnomen - i pengevsenets historie , tror jeg - nemlig at en endnu ikke eksisterende mnt , der endnu ikke er i omlb , men kun eksisterer som kontopenge , alligevel kan forfalskes allerede nu , men fordi den ikke er bragt i omlb som valuta , kan den p nuvrende tidspunkt strafferetligt ikke gres til genstand for falskmntneri .
<P>
Et ganske kompliceret problem .
Man kan alts , hvis vi ikke reagerer hurtigt - her har fru Cederschild ret - allerede nu lave nogle falske euroer uden f.eks. at blive stillet til regnskab for at bringe dem i omlb .
For en og anden , skal jeg blot nvne som randbemrkning , kan det jo have indbringende udsigter .
<P>
Hvad gr Den Europiske Union nu mod dette ?
En masse rigtige ting , som fru Cederschild har beskrevet , men Parlamentet skal i forbindelse med det , hun har beskrevet , ikke sige s meget om rammeafgrelsens indhold og om den betnkning , fru Cederschild har udarbejdet , men i hjere grad om de procedurer , der skal anvendes .
<P>
Europa-Parlamentet er blevet konsulteret af Rdet , der uden sammenligning er den mest udemokratiske institution i Europa , p en mde , der er en hn mod begrebet demokrati .
Vi har fet forelagt en tekst til hring , som Rdet selv har syslet med i meget lang tid , og i vrigt kun delvist med held - det vender jeg tilbage til om lidt .
<P>
Europa-Parlamentet skal nu i lbet af tre mneder tage stilling til dette komplekse , vanskelige , delvis selvmodsigende papir fra Rdet .
Det er kun takket vre fru Cederschilds enorme indsats samt Europa-Parlamentets afkald p brugen af sin demokratiske ret til at gennemfre sin hringsprocedure i lbet af tilstrkkelig tid og med rdighed over alle tekster p alle sprog , at vi nu er net frem til en udtalelse og sledes til den forestende beslutningstagning i marts inden for den af Rdet fastsatte tidsramme .
<P>
Nr det drejer sig om et s vigtigt emne som falskmntneri eller beskyttelse imod falskmntneri og strafferetlig harmonisering , som er ndvendig i den forbindelse , kan man faktisk ikke arbejde i denne huj og hast , som Rdet forlanger af os .
Derfor vil jeg p min gruppes vegne med al tydelighed sige : Vi har lnge diskuteret med fru Cederschild om , hvorvidt det er hensigtsmssigt at arbejde sdan .
Vi er net frem til det resultat , at det er det ikke , men i betragtning af sagens vigtighed er vi blevet enige om at acceptere proceduren , som den er .
<P>
Den foreliggende rammeafgrelse er uden tvivl et fremskridt .
Men den retssikkerhed , som Rdet egentlig har nsket - det har fru Cederschild allerede gjort rede for - bliver i sidste ende ikke opnet fuldstndigt , fordi manglerne ved de tilstrbte minimumsstandarder , minimumsstandarden for strafbarhed og frem for alt ogs anvendelsen af de samme strafferetlige standarder i alle medlemslande - ogs i de lande , der endnu ikke har indfrt euroen , men hvor den teoretisk set kan forfalskes - ikke er blevet fjernet .
De er bl.a. ikke blevet fjernet , fordi Rdet som sdvanlig ikke formr at springe over sin egen skygge , men ogs i forbindelse med denne rammeafgrelse og netop inden for retssamarbejdet fortsat foretrkker at holde fast i regeringssamarbejdet .
Derfor er - det vil jeg nvne her - denne rammeafgrelse ogs kun et supplement til en international aftale , som er hele 71 r gammel , nemlig aftalen af 20. april 1929 om bekmpelse af falskmntneri og de tilhrende protokoller .
Det vil sige , at det , som vi nu prver at udarbejde som retsgrundlag til beskyttelse af euroen , ikke foregr der , hvor det egentlig hrer hjemme , nemlig inden for fllesskabsretten , men derimod bliver et supplement til internationale aftaler , der er 71 r gamle .
<P>
Om det skal vre fremtiden for Den Europiske Union , retssamarbejdet i Den Europiske Union , det vil jeg overlade til den tilstedevrende faste forsamling at vurdere .
Jeg takker Dem for Deres opmrksomhed under denne flles natlige seance .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , indfrelsen af euroen kunne meget vel give falskmntneriet gyldne tider .
Sledes er der fare for , at borgere , der pludselig mister deres valutamssige referencer , let vil komme til at tage imod falske euro , fordi de ikke kender de gte .
Det er derfor naturligt , at Rdet bekymrer sig og forsger at faststte sanktioner , der er gldende over hele Europa , i forbindelse med denne type lovovertrdelser .
<P>
Det kunne naturligvis stille sig tilfreds med en enkelt beslutning , der anbefalede medlemslandene at vedtage nationale love p dette omrde .
Det ville jeg personligt have foretrukket .
Men Rdet , der ganske givet ikke stolede p visse medlemsstaters velvillighed , foretrak i stedet at ivrkstte et mere bindende redskab p europisk niveau , nemlig en rammeafgrelse .
Men her begynder problemerne , for strafferetten henfrer under nationalstaterne , og eftersom man i sin tid ikke nskede at skrmme vlgerne ved at overlsse skuden , faststter Maastricht-traktaten intet prcist i denne forbindelse .
<P>
Sledes forsger man med udkastet til rammeafgrelsen , som er fremsat i dag , at skjule denne mangel ved at henvise til artikel 31 , stk. e og 34 , stk .
2 , litra b ) i traktaten . Men dette mener jeg er upassende .
Artikel 31 omhandler kun flles mindsteregler for strafbare overtrdelser i visse begrnsede tilflde som organiseret kriminalitet , terrorisme og narkotikahandel .
Falskmntneri indgr ikke .
Hvad angr artikel 34 i Amsterdam-traktaten , faststtes blot den nye definition af rammeafgrelser , men denne glder naturligvis kun for de eksisterende kompetencer i Den Europiske Union .
Vi kommer sledes tilbage til det oprindelige problem .
Med andre ord er det ikke lykkedes Rdet at give denne tekst et trovrdigt retsgrundlag .
Man kan sige , at det er Rdets forsinkede straf for ikke at have vret helt rligt , da det fremlagde Maastricht-traktaten for vlgerne .
<P>
Men jeg vil ogs komme med en mere overordnet overvejelse .
For noget tid siden behandlede vi ved nsten hvert mde en eller flere betnkninger om principsprgsml vedrrende euroen .
Men der har intet vret nu i et r .
Blot nogle sm tekniske betnkninger som denne om falskmntneri .
Kommissionens meddelelse om de strategiske ml for 2000-2005 , som vi har forhandlet om i denne uge , indeholdt absolut intet med hensyn til dette brede omrde p nr en pmindelse i en enkelt linje om , at euromnter og -sedler vil blive sat i omlb den 1. januar 2002 . Det er virkeligt for tyndt .
<P>
Og dog er der adskillige alvorlige problemer , der ikke er lst .
Vi kan f.eks. nvne offentlighedens bekymrende manglende interesse , faststtelsen af ml for den monetre politik , der fejlagtigt blot bliver reduceret til en bekmpelse af inflationen , den mrkelige sammenkobling af en valutafderalisme uden en budgetmssig eller skattemssig fderalisme , de nuvrende ansgerlandes status , nr de bliver medlemmer , med hensyn til eurozonen , de internationale markeders forvirring over for denne valuta uden et homogent befolkningsgrundlag osv .
Behver man at minde om , at de investorer , som har solgt dollars for at kbe euro , har tabt 20 % siden den 1. januar 1999 , 40 % hvis de har kbt obligationer , og endda 55 % hvis de har solgt yen for at kbe euro ?
For disse ulykkelige investorer , hr. formand , er selv gte euro falske penge .
Dette er kmpestore problemer , men det virker , som om det er tabu her i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=256 NAME="Krarup">
Jeg vil gerne tage trden op fra den forrige taler .
Der er nogle principielle sprgsml , som trnger sig p , for udgangspunktet er jo , at den strafferetlige regulering er et nationalt anliggende .
Strafferetten hrer til det enkelte samfunds kulturelle tradition , og det er meget vanskeligt at n frem til flles definitioner af , hvad der forsts ved disse juridiske grundbegreber .
Jeg psknner fru Cederschilds arbejde , og jeg vil tage udgangspunkt i hendes efterlysning - i forbindelse med Tampere-topmdet - af flles definitioner og flles regler for , hvad der er strafbart , og hvilke flles sanktioner der kan idmmes .
Hun vil gerne udarbejde disse sanktioner i fllesskab for at n frem til et kohrent strafferetligt system for overtrdelser , der har srlig relevans for EU .
<P>
Men problemet er , at der ikke er hjemmel til det , og det af gode grunde , for den strafferetlige regulering hrer til den nationale kompetence .
I den sammenhng vil jeg stille flgende sprgsml til Kommissionens og Rdets reprsentanter : Er det retsgrundlag , der er pberbt , tilstrkkeligt ?
Efter min opfattelse er det klart i strid med og gr langt ud over artikel 34 , stk . 2 , litra b , hvor der faststtes hjemmel for skaldte rammeafgrelser , der er bindende for medlemsstaterne med hensyn til de tilsigtede ml , men hvor det overlades til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemfrelsen .
Det , der er karakteristisk for det foreliggende rammeafgrelsesudkast , er jo , at man i detaljer fastlgger medlemsstaternes forpligtelser , der er ikke nogen valgfrihed med hensyn til midler og gennemfrelse .
Og det gr efter min opfattelse ud over rammerne for hjemmelen .
Jeg vil gerne have et svar fra Kommissionen og Rdet , for jeg anser det for indlysende , at der ikke er hjemmel i artikel 31 .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , fru kommissr , frst vil jeg gerne lyknske og takke ordfreren mange gange og ppege , at hun i sin betnkning ikke blot bifalder udkastet til rammeafgrelsen , men ogs har foreslet nogle ndringer , som ogs er blevet nvnt i de forskellige indlg , nogle ndringer som supplement til og forbedring af teksten , som vi ikke kan nvne alle sammen her og nu .
<P>
Det drejer sig i al fald om at fortstte euroens succeshistorie , og vi m gre alt for , at denne succeshistorie ikke skades eller drages i tvivl p grund af for f foranstaltninger mod forfalskninger - vi er bekendt med de frste forsg .
Vi har alle ppeget , at denne omstillingsfase ogs indebrer usikkerheder og risici .
Ud over arbejdet mod forfalskninger , ud over en korrekt gennemfrelse af bestemmelserne m den planlagte informationskampagne derfor naturligvis spille en vsentlig rolle , som vi nu m hellige os intensivt .
<P>
Det drejer sig ogs om sprgsmlet om samarbejde .
Vi har brug for en definition af de njagtige kompetencer mellem ECB , de nationale centralbanker , Kommissionen og Europol med hensyn til alle de sprgsml , der vedrrer forfalskning af euroen .
Jeg sprger ogs mig selv , om det ikke er ndvendigt at skabe et interinstitutionelt eller et EU-organ , som er ansvarlig for koordineringen af samarbejdet .
Dette str i forbindelse med skabelsen af et advarselssystem , som arbejder dgnet rundt , samt oprettelsen af et flles informationssystem for hurtig dataudveksling mellem de ansvarlige myndigheder .
<P>
Ud over betnkningen , som vi bifalder , er der dukket en masse sprgsml op , som mangler at blive afklaret .
Jeg hber , at debatten , som vi frer her , ogs frer til en afklaring af mangt og meget .
<SPEAKER ID=258 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede ordfrer , rede parlamentsmedlemmer , hvor sikker er euroen ?
Det er jo et sprgsml , der meget ofte stilles af befolkningen .
Sprgsmlet trnger sig stadigt mere p , jo tttere vi kommer den 1.1.2002 , som er den dato , hvor euroen ligger i vores pengepunge .
Sprgsmlet om , hvor sikker euroen er , drejer sig ikke kun om valutaens stabilitet og valutaens vrdi , men derimod alts ogs om beskyttelsen af euroen mod forfalskninger .
Ogs dette pvirker befolkningen , for denne mnt vil jo , som det med rette er blevet sagt , netop vre ny for borgerne bde visuelt og ud fra et sprgsml om hndtering .
Det vil naturligvis ogs vre noget nyt for alle borgere i medlemsstaterne , at deres valuta er gyldig i et langt strre omrde og netop ogs er frende valuta over hele Europa .
Ogs det skal man frst vnne sig til .
<P>
Derfor er det klart , at der stilles sprgsml om , hvad EU foretager sig for at sikre euroen imod falskmntneri .
Det er jo det , det drejer sig p dette sene tidspunkt .
Det er rent faktisk et emne , der virkelig optager borgerne . For s vidt er det beklageligt , at det bliver behandlet p et s sent tidspunkt .
Men det kan ikke vre anderledes .
<P>
Naturligvis har Den Europiske Centralbank beskftiget sig lnge med dette emne .
Centralbanken er jo ansvarlig for den tekniske sikkerhed mod forfalskning .
Kommissionen fremlagde - ogs det er der allerede henvist til - i sommeren 1998 en meddelelse , der opgjorde de mange forskellige omrder , hvor foranstaltninger er ndvendige , nemlig omrderne information , videreuddannelse - et vigtigt punkt - samarbejdet mellem eurostater og naturligvis samarbejdet i vrigt og omrdet foranstaltninger , der vedrrer strafferetten .
Det er det , det drejer sig om i forbindelse med den foreliggende rammeafgrelse .
<P>
Fru ordfrer , p Kommissionens vegne vil jeg gerne takke Dem mange gange , og frst og fremmest vil jeg ogs takke Parlamentet for , at De i lbet af s kort tid var villige til at udarbejde denne udtalelse .
Det psknner jeg i hj grad .
<P>
I rammeafgrelsen drejer det sig om , at medlemsstaterne skal anvende en flles definition p falskmntnerisager .
Det er naturligvis altid den frste forudstning at have de samme definitioner for overhovedet at kunne handle ens , og det drejer sig , som det er blevet understreget , hovedsageligt om at sikre beskyttelsen af euroen , allerede inden den bliver indfrt rent fysisk .
<P>
Naturligvis er Kommissionen ogs taknemmelig for , at det p grund af Europa-Parlamentets hurtige beslutning - og jeg hber , at der bliver stemt sledes - nu er blevet muligt , at rammeafgrelsen kan trde i kraft s hurtigt som muligt , sledes at de ndvendige skridt for gennemfrelsen kan indledes .
Kommissionen er jo blevet opfordret til og skal i lbet af frste halvdel af nste r fremlgge en rapport om , hvordan det gr med gennemfrelsen i medlemsstaterne , om emnets alvor rent faktisk udmnter sig i relevante handlinger .
<P>
Det er blevet nvnt , at denne rammeafgrelse netop er en beslutning inden for strafferetten .
I s fald m man anerkende denne fornyelse , dette skridt , ogs selvom De , hr . Schulz , har gjort opmrksom p , at der med supplementet til denne temmelig gamle aftale samlet set ikke er tale om et alt for modigt skridt .
Med hensyn til Deres sprgsml , om Kommissionen mener , at rammeafgrelsen hviler p et tilstrkkeligt retsgrundlag i henhold til traktaten : Kommissionen mener , at det er det rigtige grundlag , der her finder anvendelse .
<P>
Rammeafgrelsen skal ganske vist i den efterflgende tid suppleres af yderligere retsakter .
Kommissionen fremlgger et forslag til en forordning om samarbejde mellem alle ansvarlige myndigheder og om samarbejdet med Europol .
Dette forslag skal indeholde en pligt til samarbejde og regulere de nationale myndigheders pligt til at anmelde tilflde af falskmntneri til Europol og forelgge beslaglagte falske penge for Den Europiske Centralbank med henblik p identifikation og klassificering for netop derigennem effektivt at kunne trffe relevante foranstaltninger .
<P>
Til sprgsmlet om koordination af de forskellige foranstaltninger : Siden begyndelsen af 1998 har Kommissionen og siden hen OLAF arbejdet sammen med de pgldende eksperter fra medlemsstaterne , Den Europiske Centralbank og Europol for at vre p forkant med en effektiv bekmpelse af euroforfalskninger .
Fra Kommissionens side blev der ogs for f uger siden - og det har De netop nvnt , hr . Karas - fremlagt forslag om en informationskampagne for euroen med en foreslet bevillingsramme p godt og vel 32 millioner euro .
Det er jo en bevillingsstrrelse , der kan anvendes meget effektivt , alts en stor bevilling , og naturligvis indgr beskyttelsen af euroen mod forfalskning som et helt afgrende punkt i denne informationskampagne .
<P>
Jeg mener ogs , at denne debat bidrager til , at alle falskmntnere , der tror , at deres chance er kommet p dette sene tidspunkt , fordi EU ikke vger lngere , bliver belrt om det modsatte gennem denne debat kort fr midnat !
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Schreyer .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.50 ) MDET ONSDAG DEN 16 .
FEBRUAR 2000 1
<P>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde 1
<P>
Sammenhngen mellem Unionens forskellige politikker og udviklingspolitikken 1
<P>
Nste mde om " Menneskerettigheder " i FN 19
<P>
Velkomstord 22
<P>
AFSTEMNING 22
<P>
Velkomstord 23
<P>
AFSTEMNING ( fortsttelse ) 24
<P>
Nste mde om " Menneskerettigheder " i FN ( fortsttelse ) 35
<P>
Cypern og Malta 35
<P>
Sprgetid ( Rdet ) 35
<P>
Bilag - Hjtideligt mde 35
<P>
Tale af Vclav Havel , Den Tjekkiske Republiks prsident 35
<P>
Den Paritetiske Forsamling AVS-EU 35
<P>
Stabiliserings- og associeringsaftale med FYROM 35
<P>
Aftale om komitologi 35
<P>
Protokol om uforholdsmssigt store underskud 35
<P>
Euro : styrkelse af den strafferetlige beskyttelse mod falskmntneri 35
