<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollerne fra de to foregende mder
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollerne fra mderne torsdag den 3. februar og mandag den 14. februar er omdelt .
Faktisk var protokollen fra den 3. februar blevet omdelt tidligere , men i Bruxelles . Det er muligvis grunden til , at nogle kolleger ikke havde den .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg dem som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=2 NAME="Medina Ortega">
Fru formand , jeg har for vane altid at vre til stede ved mdets bning mandag eftermiddag kl .
17 . I gr var det umuligt for mig og for mange andre medlemmer af Europa-Parlamentet at vre til stede , fordi flyet fra Air France , som plejer at bringe os hertil , det klokken kvarter over to , blev aflyst uden nogen begrundelse fra selskabets side , og derfor nede vi meget sent frem .
Hvis Air France fortstter denne boykotpolitik over for Europa-Parlamentet , br dette trffe foranstaltninger for at sikre , at det ikke sker igen .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Tak , hr . Medina Ortega .
Jeg deler fuldt ud de beklagelser , De giver udtryk for .
Vil De vre s elskvrdig at skrive det til mig , s jeg med sttte i Deres fremstilling kan forelgge sagen for de ansvarlige i svel Air France som den franske regering ?
Jeg mener virkelig , det er for galt , og vi m absolut protestere s kraftigt , vi kan .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="IT" NAME="Napolitano">
Fru formand , jeg oplevede det samme som vores kollega Medina Ortega i gr .
<P>
De franske myndigheder - der har den re , at Strasbourg er sde for Europa-Parlamentet - br efter min mening vre klar over , at det er deres ansvar at srge for , at der er nogle passende forbindelser til alle Unionens hovedstder .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Naturligvis , hr .
Napolitano , De skal have tak .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , i dette tilflde er der ikke tale om forsinkede fly : Jeg vil gerne undskylde , at min kollega fra De Grnnes Gruppe , Caroline Lucas , som er britisk medlem , ikke var til stede i gr .
Hun kunne ikke vre her , fordi hun blev arresteret under en antiatomkraftsdemonstration i Glasgow i gr morges .
Det blev opklaret , hvem hun var . Det fremgik meget klart , at hun var medlem af Europa-Parlamentet , men ikke desto mindre blev hun tilbageholdt hele dagen .
Det er efter min opfattelse helt uacceptabelt , og jeg vil bede Dem - jeg har for resten skrevet til Dem om dette sammen med min kollega fru Hautala - om at ptale sagen over for de britiske myndigheder , s den slags hndelser ikke sker i fremtiden , og s der kan blive fremsat en undskyldning over for fru Lucas .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Tak , hr . Lannoye .
Jeg har modtaget Deres brev , og jeg har allerede henvendt mig til den britiske reprsentation .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Fru formand , med henblik p afstemningen i dag vil jeg gerne anmode om noget , som jeg allerede kort var inde p i gr under den mundtlige forhandling om Equal-betnkningen .
Jeg anmoder om , at afstemningen om fllesskabsinitiativet Equal udsttes , fordi vi simpelthen har brug for en smule tid til at f et vigtigt punkt forhandlet frdigt .
Jeg er optimistisk og imdeser virkelig afstemningen roligt og fuld af hb , vi skal nok f en s bred tilslutning som mulig til denne udtalelse om Equal .
Vi skal blot bruge en smule tid til at gennemarbejde nogle detaljer i forbindelse med sprgsmlet om asyl , og derfor anmoder jeg om , at afstemningen finder sted i morgen i stedet for i dag .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Fru formand , for at fortstte derfra , hvor hr . Lannoye slap , vil jeg sige , at fru Lucas blev anholdt lige uden for Glasgow i forbindelse med en protestdemonstration mod Trident-basen ved Faslane .
Jeg fler stor sympati for denne protest .
Jeg fler imidlertid ingen sympati for , at fru Lucas forsger at skjule sig bag sin parlamentariske immunitet .
<P>
Jeg er ogs blevet anholdt for at protestere ved Faslane , men jeg skjulte mig ikke bag nogen immunitet .
Jeg tog den straf , der blev mig tildelt .
Det br fru Lucas ogs gre .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Fru formand , jeg vil gerne udtale mig om fru Stenzels anmodning om at udstte afstemningen om EU-initiativet Equal til i morgen .
<P>
Dette initiativ var nemlig genstand for en meget livlig diskussion i udvalget , og da der er tale om et vigtigt forslag fra Kommissionen , som henviser til de aftaler , vi indgik sidste r , mener jeg godt , at det kan godkendes .
<P>
Vi er enige med fru Stenzel i , at anmodningen om udsttelse br godkendes , s man kan n frem til den strst mulige enighed mellem grupperne , og s Parlamentet kan give udtryk for sin holdning til dette initiativ med det strst mulige flertal .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Er der nogle kolleger , som nsker at udtale sig imod fru Stenzels anmodning , som fru Ghilardotti netop har givet sin sttte til ?
<P>
Da det ikke er tilfldet , stter jeg forslaget til afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , i henhold til artikel 29 , stk . 4 , i forretningsordenen br De blive holdt informeret af de politiske grupper om eventuelle medlemmer , der har sluttet sig til en ny politisk gruppe , eller som har forladt en politisk gruppe .
Har De modtaget nogen meddelelse om nogen medlemmer , der har forladt PPE-DE-gruppen , eller sidder Det strigske Frihedsparti stadig i denne politiske gruppe ?
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Hr . Corbett , jeg har ikke hrt tale om noget .
<SPEAKER ID=14 NAME="Poettering">
Fru formand , jeg er noget forblffet over denne reaktion fra hr .
Corbett . Han br sge andre muligheder for at profilere sig end at udtale sig om et sdant punkt her !
<P>
<P>
Vi er solidariske med vores strigske venner , som ved tidligere lejligheder har vist sig at vre gode europere .
De har vores fulde sttte !
<P>
( Bifald )
<P>
<CHAPTER ID=2>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
For s vidt angr dagsordenen for torsdag , foreslr jeg , som der blev fremsat anmodning om i gr under plenarmdet , at vi forlnger debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning med en halv time , det vil sige , at vi bliver ved til kl . 18 .
Afstemningen vil finde sted kl .
18 .
<P>
( Dagsordenen godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Kommissionens strategiske ml og lovgivningsprogram
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om redegrelserne fra Kommissionen om dens strategiske ml for de nste fem r og lovgivningsprogram for r 2000 .
<P>
Jeg giver straks ordet til hr . Prodi .
<SPEAKER ID=17 NAME="Prodi">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , et femrsprogram er en omfattende opgave , og jeg foretrak derfor , at De alle fik uddelt den fuldstndige tekst til denne tale . Den foreligger p fire sprog .
<P>
For ikke at overskride den taletid , jeg har fet tildelt , vil jeg njes med at gre rede for de overordnede linjer i mit program . Det er et program for begyndelsen p en ny valgperiode og for begyndelsen p et nyt rhundrede , hvor det er legitimt og ndvendigt at se Europa i et strre perspektiv , et Europa , som i jeblikket oplever et paradoks .
Vi skal huske , at Europa i sin 50-rige historie har givet os fred , sikkerhed og frihed , og det forenede Europa har ogs bidraget til , at vi har fet en velfrd , der aldrig er set fr .
<P>
Vi oplever nu begyndelsen p et solidt opsving , der lader til at kunne vare lnge , hvis vi frer nogle fornuftige politikker .
Det er et opsving , som er en logisk konsekvens af den indsats , vi har gjort , og som ikke kommer af sig selv , men som flge af saneringen af nationalregnskaberne i de europiske lande , der har holdt inflationen under kontrol med en politik , som meget fornuftigt tog sigte p at kontrollere udgifterne og ge produktiviteten . Og det i et Europa , der er get i gang med en energisk omlgning af sin industri , bankerne og de offentlige tjenesteydelser , selvom man endnu ikke er net til vejs ende , og selvom man mangler meget endnu .
<P>
P trods af disse aspekter er der dog skuffelse og bekymring i Europa . Man er skuffet og bekymret over , at arbejdslsheden ikke falder hurtigt nok , over , at vi lader til at vre stadig mere bagud p det teknologiske omrde , og ikke mindst over , at vi ogs begynder at komme betydeligt bagud p det videnskabelige omrde , ligesom man er skuffet og bekymret over , at EU-institutionerne synes at vre fjerne og utidssvarende , ikke mindst Kommissionen .
Krisen i Kommissionen havde nemlig en afgrende indflydelse p forholdet mellem Europa og dets borgere , hvilket den lave deltagelse ved valget til Europa-Parlamentet var et bekymrende tegn p .
<P>
Der er dog en endnu dybere usikkerhed og en flelse af at st uforberedt over for en ny verden , der udvikler sig , en verden , der ndrer sig fuldstndigt , og som gennem globaliseringen vil ende med at ndre vores faste holdepunkter .
Det er ikke nogen helt ny situation i Europas historie , for Europa har allerede n gang stet over for en tilsvarende ndring , hvor markederne eksploderede , udgangspunkterne blev ndret , og verdensopfattelsen blev anderledes .
Her tnker jeg p 1500-tallet efter Amerikas opdagelse , hvor alting ndrede sig .
Nogle lande , ssom Frankrig og Spanien , tog udfordringen op ved at skabe nogle store nationalstater , mens andre lande - f.eks. Italien - ikke klarede denne udfordring og mistede alle de frerstillinger , de havde opnet i frste del af rtusindet , nemlig inden for videnskab , teknologi , konomisk fremgang , forsvarsstrukturer og militrorganisation , filosofi og litteratur .
<P>
Europa str i dag over for en tilsvarende udfordring , og vi ved , at historien ikke holder hnden over nogen i dag , ligesom den heller ikke gjorde det fr i tiden .
<P>
Denne udsigt til store ndringer gr det ndvendigt med et konomisk strkt Europa for at forhindre , at vores nationalstater ogs i dag bliver kvalt af globaliseringen , der medfrer nogle dimensioner og udfordringer uden fortilflde i vores historie . Globaliseringen gr det nemlig ndvendigt at st sammen , for vi hrer hver dag om nye aftaler p verdensplan , og vi hrer hver dag om ndringer , der ogs finder sted p europisk plan .
Men det er i endnu hjere grad ndvendigt med et Europa , der fler sig strkt p det politiske omrde .
<P>
Det indre marked og den flles mnt har i de forlbne r vret de centrale punkter i vores indsats og det brende element i Europas eksistens .
I dag er de nye grnser for den europiske integration de politiske grnser , nemlig den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , retssystemet , den interne sikkerhed og herefter det vigtige sprgsml om de grundlggende politiske vrdier , som vores sameksistens bygger p .
<P>
Kommissionen har derfor vedtaget det strategiske program for 2000-2005 , og dette program blev med det samme fremsendt til Europa-Parlamentet . De kender det allerede , og jeg vil sledes ikke gre detaljeret rede for det i min tale .
Nogle vil mske mene , at det er for kortfattet , men der er intet politisk organ , som udarbejder detaljerede femrsprogrammer .
Dette er Den Europiske Union og ikke Sovjetunionen .
<P>
I vores plan fastlgges de overordnede udgangspunkter og retninglinjer for vores indsats . Det drejer sig for det frste om udviklingen af nye former for europisk ledelse , for det andet om udbredelsen og udvidelsen af omrdet med fred , frihed og sikkerhed , for det tredje om indledningen af en ny fase med konomisk udvikling og for det fjerde om en beskyttelse og forbedring af livskvaliteten .
Dette er de overordnede retningslinjer for vores indsats i de nste fem r .
<P>
Hvad angr den frste , nemlig de nye former for europisk ledelse , ved De allerede , at Kommissionen har lovet at fremlgge en hvidbog og ikke en komplet lovtekst , for med hensyn til de store sprgsml , som ndrer strukturen i vores mde at samarbejde p , vil Kommissionen frst forberede debatten og herefter drfte dens indhold med Dem . Dette munder s ud i et politisk dokument og til sidst i et lovdokument .
Det er en gennemskuelig og strk fremgangsmde , der inddrager alle EU-institutionerne og den europiske befolkning .
<P>
Denne hvidbog er et svar p de udfordringer , som udvidelsen stiller os over for . Udvidelsen tvinger os til at tage alle vores institutioners mde at fungere p op til fornyet overvejelse , at tage vores politikker - alle vores politikker - op til fornyet overvejelse og ikke mindst at overveje , hvad vi skal gre p EU-plan , nr der bliver 25 eller 30 medlemslande , samt hvad der er bedst at gre , nr det glder de enkelte stater , regionerne og de lokale myndigheder .
Det er dog ikke kun udvidelsen , der giver os anledning til disse overvejelser , men ogs selve globaliseringen af konomien og politikken , sdan som jeg sagde for lidt siden .
<P>
Vi skal lede Europa p en mere effektiv mde , hvor vi er tttere p borgerne , og hvor alle i hjere grad bliver inddraget . Her skal vi navnlig tage udgangspunkt i det vigtige sprgsml om kvindernes inddragelse .
En af de store forskelle , nr man p nuvrende tidspunkt sammenligner Europa og USA , er ikke s meget arbejdskraftens bevgelighed eller problemet med risikovillig kapital , men snarere kvindernes inddragelse i det konomiske liv , og deres inddragelse er meget strre i USA end i Europa .
Der er tale om et omrde , hvor Europa ellers altid har vret foran .
Vi br derfor tnke grundigt og benhjertigt over det , og alle institutionerne - Kommissionen , Parlamentet og Rdet - br overveje deres egen rolle og deres egne politikker .
Vi gr sledes straks i gang med at udarbejde denne hvidbog , selvom vi ikke kan gre den frdig , fr vi kender resultaterne fra regeringskonferencen . Den vil derfor ikke kunne fremlgges fr i forret 2001 .
Det bliver ikke en teoretisk hvidbog , men en konkret hvidbog , der er fyldt med prcise forslag .
<P>
Vi er i Kommissionen de frste til at vre klar over , at vi skal tage dette fuldstndigt op til fornyet overvejelse , og vi vil derfor foretage os to ting , nemlig gre en kraftig indsats - hvilket vi allerede er i gang med - i forbindelse med den interne reform og tage vores politikker omhyggeligt op til fornyet overvejelse .
<P>
Jeg har bedt alle kommissrerne om - og det vil vi bede om p en endnu mere systematisk mde - at identificere alle de aktiviteter , der kan opgives .
Kommissionen skal definere , hvilke af dens aktiviteter der er vsentlige , og som den skal koncentrere sig om , og den skal give afkald p de uvsentlige aktiviteter , s der bliver frigjort nogle nye ressourcer , og s den fr et mere korrekt og mere samarbejdsbaseret forhold til de enkelte lande , regionerne og de lokale myndigheder .
<P>
Vi frigr sledes nogle nye ressourcer , men jeg frygter - og det vil jeg gerne gentage her i Parlamentet - at der kommer et tidspunkt , hvor selv de nye ressourcer , vi allerede er i gang med at frigre , ikke lngere er tilstrkkelige til , at vi kan udfre vores nye opgaver . Her tnker jeg p udvidelsen , p det nye retsomrde og omrde for interne anliggender samt p sundheds- og miljsprgsmlene .
Nr den dag kommer - nr vi har udnyttet alle vores ressourcer fuldt ud - vil jeg ikke tve med at henvende mig til Dem og bede om nye ressourcer , men jeg kan sige allerede nu , at hvis vi ikke fr de ndvendige ressourcer , m vi sige nej til at ptage os nogen som helst nye opgaver , eftersom der ikke er overensstemmelse mellem de nye opgaver , vi ptager os , og de ressourcer , vi har til vores rdighed .
<P>
Hvad den interne reform angr , ved De godt , hvilken indsats min Kommission har gjort p dette omrde lige fra den frste dag .
Jeg er udmrket klar over , at vi ikke vil kunne n noget politisk ml , hvis der ikke sker en kraftig og fuldstndig reform af Kommissionen , og hvis den ikke bliver mere effektiv p alle omrder , ikke mindst p et omrde , hvor vi p dramatisk vis var bagud fr i tiden , nemlig omrdet for bistand til tredjelande .
At yde bistand hurtigt , nr der er brug for det , redder menneskeliv , men at yde bistand for sent kan ofte vre vrre end slet ingen bistand .
<P>
Nr jeg taler om bistand til tredjelande , tnker jeg frst og fremmest p Balkanlandene , hvor den indsats , vores embedsmnd yder p stedet , gr os forhbningsfulde .
De gr en fantastisk indsats i betragtning af de organisatoriske problemer , vi har .
Jeg tnker ligeledes p Bernard Kouchners indsats og p stabilitetspagten , som vi slutter kraftigt op om og er yderst engagerede i , men jeg tnker ogs p de nye begivenheder , f.eks. i Kroatien , hvor situationen forandrede sig i lbet af nogle f uger . EU-institutionerne bnede med det samme dren for en dialog med dette land , og da de fik denne nyhed , var de udmrket klar over , at man kun kan lse Bosniens og ikke mindst Serbiens problemer , hvis der skabes demokrati rundt omkring Serbien .
Det er det nye element , som vi skal hjlpe Balkanlandene med at indfre .
<P>
Vi skal vre mere effektive p dette omrde og lukke Donau op for trafikken igen .
Det er selvmodsigende at yde sttte til Rumnien og Bulgarien , mens man samtidig lader disse landes store ressource vre sprret .
Vi skal rense floden for forurening , og miljkommissren vil i den forbindelse fremlgge nogle konkrete forslag med henblik p lsningen af dette alvorlige problem .
<P>
Vi har gjort en stor indsats i Balkanlandene . Vi har indfrt et nyt Europisk Genopbygningsagentur for Kosovo , en task force for Balkanlandene og en ny forordning for at gre procedurerne hurtigere .
Men vi skal s afgjort gre mere endnu .
Vi skal liberalisere handlen i omrdet samt handlen mellem dette omrde og Den Europiske Union , vi skal bidrage til opbygningen af nogle infrastrukturelle forbindelser , der bryder den rhundredlange isolation , vi skal gre en strre indsats for at skabe et demokratisk og pluralistisk samfund i disse lande med det civile samfunds institutioner , offentlige organer , politi og tilrettelggelse , og vi skal ikke mindst opfordre disse lande til at samarbejde i et flles regionalt perspektiv , bde nr det glder politik og konomi .
Hvis vi ikke gr dette , vil vores opgave ikke vre fuldfrt .
Husk , at Marshall-planen ikke kun var effektiv p grund af midlernes omfang . Dens effektivitet skyldtes nemlig i endnu hjere grad , at den tvang os europere til at samarbejde om et nyt perspektiv og til at skabe nye udsigter for vores politik og konomi .
Det er det , som vi skal gre for Balkanlandene .
Europa skal bevise - bde med hensyn til Balkanlandene og resten af verden - at det er i stand til at udvide omrdet med sikkerhed , fred og frihed , og at det er i stand til at spille en hovedrolle p den internationale scene .
<P>
Det er klart , at vi endnu en gang vender tilbage til udvidelsen , og den skal foretages , idet vi samtidig udvider omrdet med sikkerhed , fred og frihed .
Vi har givet nogle store lfter i den retning , men jeg tror , at det vil lykkes os at holde vores lfter , selvom det er et meget vanskeligt stykke vej , vi skal tilbagelgge .
Udvidelsen , som vil beskftige os i hele femrsperioden og endda i lngere tid endnu - her tnker jeg p ansgerlandenes forhbninger - skal nemlig ske sikkert og med nogle objektive kriterier , men den skal ogs ske , idet man beroliger offentligheden i de pgldende lande , og idet man i endnu hjere grad beroliger offentligheden i vores egne lande .
<P>
Udvidelsen kommer til at foreg p en venskabelig , harmonisk og ben mde , men ogs p en alvorlig mde .
Jeg vil gerne gentage , at vi skal berolige offentligheden i de lande , der nsker at blive optaget i Unionen , men vi skal i endnu hjere grad berolige offentligheden i vores egne lande .
<P>
Vores ansvar hrer ikke op ved udvidelsen eller ved Balkanlandene .
Der er andre sprgsml , som er vsentlige , nemlig forbindelserne med Ukraine , forbindelserne med Rusland , forbindelserne med vores nabolande og ikke mindst det store sprgsml om forbindelserne med den sydlige del af Middelhavsomrdet , der bliver det afgrende punkt , nr det glder Europas historie , sikkerhed og fred i de kommende generationer .
Vi har i den forbindelse et ansvar over for hele Afrika , det Afrika , som man i den sidste tid har haft forhbninger til , og som man har givet nogle tilbud , men hvor der endnu ikke er sket noget konkret .
Det Afrika , som i de seneste r ikke er get fra totalitre regimer til demokrati , men det modsatte , nemlig fra demokrati til totalitre regimer , det Afrika , som vi med bekymring sammenligner os med .
Vi har sledes en anden opgave p internationalt plan , som handelskommissren allerede har foreslet , nemlig at gre en indsats for at stte gang i millenniumrunden igen , og det med en stor vilje - som vi allerede har udvist , og som vi allerede foreslog fr mdet i Seattle , men som ikke er kommet konkret til udtryk - til at lse nogle af de grundlggende sprgsml for de fattigste lande , ikke kun ved at eftergive deres gld , men ogs ved unilateralt at give verdens fattigste lande adgang til handlen .
<P>
Der er brug for en anden lsning , ellers vil episoder som dem i Seattle gentage sig hele tiden og forhindre , at Europa kommer til at spille en positiv rolle i historien .
Overalt i verden skal Europas indsats vre styret af den vigtige respekt for frihedsprincipperne samt af respekten for individets og minoriteternes rettigheder .
Vi skal huske , at vi selv - Den Europiske Union - er en minoriteternes Union , for vi er alle minoriteter i Europa .
Man giver ogs udtryk for bekymringer internt i vores 15 lande , og det er bekymringer , som risikerer at gentage sig i det nste rhundrede .
Jeg tnker her p strig , hvor Kommissionen har vret tro mod sin rolle . Den har nemlig pligt til at arbejde for Unionens samhrighed , men den er samtidig ubjelig , og den er traktaternes vogter , der er klar til at gribe ind over for den mindste overtrdelse af principperne om demokrati , rettigheder og respekt for minoriteterne .
Nogle har kritiseret mig for de lyknskninger , jeg sendte til kansler Schssel .
Hertil vil jeg sige , at De ikke m tro , at de ndvendige og tilbrlige hflighedsformaliteter betyder , at vi er mindre strenge , nr det glder indholdet .
Ls brevet igen : Henvisningen til Unionens grundlggende vrdier er taget fra traktatens artikel 6 , og det er ikke tilfldigt . Jeg gentager , at den er taget fra traktatens artikel 6 .
<P>
Jeg vil ogs sprge Dem , om De tror , at Kommissionen nogensinde har mindet nogen anden europisk regeringschef om disse principper , da han blev valgt .
Det , vi nsker at gre , er nemlig at spille vores rolle som overstatsligt organ og at spille den rolle , traktaterne giver os , men vi vil ogs vre ubjelige , nr det glder principperne , og vi vil bedmme ud fra kendsgerningerne .
<P>
Kommissionen fremlagde i november et forslag til direktiv mod racisme .
Jeg anmoder Rdet om at vedtage dette forslag hurtigt , og jeg anmoder Parlamentet om at hjlpe os med disse bestrbelser , som tager sigte p en yderligere udbygning af grundlaget for vores sociale samhrighed .
<P>
Til slut vil jeg hurtigt komme ind p de to sidste punkter i vores program , nemlig konomien og livskvaliteten .
konomien har jeg allerede talt om , og vi ved godt , hvad det er for nogle grundingredienser , der skal til for at give Europa et langvarigt opsving og endelig f skabt nogle arbejdspladser .
Vi skal fortsat holde inflationen nede , foretage liberaliseringer , sikre konkurrencen i stadig strre grad , fremme udbredelsen af informationsteknologi og alle former for ny teknologi samt fremme videnskaben , flytte dens grnser og have lyst til at vre med fremme i videnskabens forreste rkke .
Det kommende topmde i Lissabon om disse emner - teknologiens udbredelse og beskftigelsen - er et topmde af afgrende betydning .
Der gik fire r , fr vi kunne afholde et sdant topmde .
Nu , hvor det er lykkedes , m vi ikke g glip af denne lejlighed .
<P>
Endelig drejer det sidste punkt sig om vores indsats for en bedre livskvalitet .
Vi tog hul p dette kapitel med hvidbogen om fdevaresikkerhed , og vi skal nu gre nogle store fremskridt p miljomrdet .
Sagen om skibet Erika og forureningen af Donau viser , at det er tvingende ndvendigt med et europisk indgreb for at beskytte miljet .
jeblikket er kommet , hvor vi skal planlgge - og herefter oprette - et europisk civilbeskyttelsesorgan , der kan rykke ud i ndstilflde .
Alt for tit forlanger man frst dette , nr katastrofen er sket .
Jeg tror , at det er hensigtsmssigt at begynde at overveje disse ting , fr katastroferne sker .
<P>
Det er de udfordringer , som vi str over for , og det glder bde os i Kommissionen og alle de andre EU-institutioner .
rede parlamentsmedlemmer , fru formand , hvordan skal vi bedmme vores femrige indsats ?
Hvordan skal vi mle resultaterne af disse fem r ?
Jeg ved det ikke , men den udfordring , vi skal tage op i fllesskab , kunne uden tvivl vre en mlestok .
Lad os tage et meget enkelt parameter , nemlig valgdeltagelsen ved det nste valg til Europa-Parlamentet .
Hvis den bliver strre end den foregende , betyder det , at vi har klaret vores udfordring .
<P>
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , vi str over for alle disse store politiske udfordringer , men vi str ogs over for nogle store muligheder , og det er netop p grund af det opsving , der er begyndt .
rede parlamentsmedlemmer , dette kan blive Europas rti .
Og dette skal efter min mening vre Europas rti .
<SPEAKER ID=18 NAME="Poettering">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater hilser denne debat velkommen , og vi er glade for , at Kommissionen har fremlagt et dokument til forberedelse af denne debat .
Vi bifalder endvidere i store trk den tale , hr. kommissionsformand Prodi netop har holdt .
Der str i dokumentets konklusioner , at Prodi-Kommissionens femrige embedsperiode bliver en tid med store ndringer .
Europa vil ge integrationen , og samtidig vil Unionen indlede en udvidelsesfase , som i sidste instans frer til en genforening af vores kontinent .
<P>
Det er ambitist og rgerrigt , man kunne endog sige profetisk . Vi nsker for Dem , hr. kommissionsformand , at det m lykkes .
Men vi siger ogs , at nutiden er fremtidens grundlag , og fremtiden kan vi kun forme , hvis vi str vores prve i nutiden .
Jeg siger det fuld af alvor , og jeg siger det fuld af bekymring !
Dermed hentyder jeg til den aktuelle drftelse af de konflikter , der for jeblikket er i Den Europiske Union .
Vi i Den Europiske Union er et fllesskab !
Vi hrer sammen , selvom der er problemer .
Tiden er ikke inde til at isolere nogen , men til at fre folk sammen og i fllesskab gennemfre det arbejde , der er pbegyndt , nemlig at forene Europa !
<P>
<P>
Hr. kommissionsformand , De har i de forgangne uger igen og igen talt Europa-Parlamentets sag og taget det i forsvar .
De har opfattet Dem selv som traktaternes vogter - sledes som det er Deres rolle .
P den baggrund giver vi over for Dem udtryk for vores respekt , anerkendelse og sttte , herunder tillige hvad angr den skrivelse til Republikken strigs forbundskansler , som De nvnte .
<P>
( Bifald )
<P>
Hr. kommissionsformand , vi er enige med Dem om mlstningen : I det 21. rhundrede nsker vi et strkt Europa , som er handledygtigt og demokratisk .
Et Europa , der indadtil og udadtil forsvarer sine vrdier , menneskets vrdighed og retsstatens demokrati , og som samtidig varetager sine interesser i verden med vrdighed , tlmodighed og overbevisende selvbevidsthed .
Europas , Den Europiske Unions budskab til verden m ikke vre overlegenhed eller endog europisk nationalisme , men skal vre samarbejde , partnerskab og fredelig udvikling .
<P>
F.eks. betyder globalisering for os muligheden for at forme denne ene verden , der rykker stadig tttere sammen , i fredelig konkurrence og i solidaritet . Anskuet p den mde er globalisering mere mulighed end fare , mere sammenfring end adskillelse og mere gensidig berigelse end afgrnsning .
Men vi ved ogs , at vi kun i fllesskab som europere kan tage de store udfordringer op , der ligger i globaliseringen .
Globalisering er ikke kun en konomisk proces , men ogs en kulturel proces . Derfor siger vi , at vi nsker partnerskab i verden , vi nsker ikke - som nogle forudsiger - et sammenstd mellem kulturer , et clash of civilisation , men vi nsker partnerskab , mder , udveksling og fred .
Men vi siger ogs , at vi vil forsvare dette europiske samfund prget af tolerance , og derfor er en flles udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik af s stor betydning . I dag indledes forhandlingerne med seks stater i Centraleuropa .
Dermed rykker den europiske familie yderligere lidt sammen . Vi anser det , De sagde om Barcelona-processen , for rigtigt : Alle lande i Middelhavsomrdet skal anerkende menneskets vrdighed , demokratiet og retsstatsprincippet .
For os , Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater , er i de nste fem r ikke kun reformen af Den Europiske Unions institutioner af betydning , men ogs det , at vi gr ind for den flles europiske valuta , og at stabilitetspolitikken skal vre grundlaget for en konsolidering af den europiske valuta i de kommende r . Derfor mener vi absolut , at stabilitetspagten skal overholdes resolut og konsekvent !
<P>
Vi har brug for strukturreformer i den europiske konomi .
Vi har navnlig brug for en europisk konomi , hvor det igen kan betale sig at arbejde , s folk fr lyst til at blive selvstndige .
Det ville vre en katastrofe for Europa , hvis der til sidst kun er nogle f multinationale selskaber tilbage , og de sm og mellemstore virksomheder ikke havde nogen fremtidschancer !
<P>

( Bifald )
<P>
Her spiller Kommissionen en vigtig rolle , idet vi - koordineret med nationalstaterne - ivrkstter en skattelettelsespolitik , sledes at det igen kan betale sig at blive selvstndig .
Her agter vi i fllesskab at stte Europa i gang .
<P>
De talte i Deres dokument om decentralisering og subsidiaritet .
Det sttter vi .
Europas nationer , regioner , byer og kommuner vil fortsat best .
Men der er for jeblikket en udvikling i gang - som eksempel anfres direktivet om beskyttelse af naturlige og delvis naturlige levesteder samt af vilde dyr og planter - som i det mindste i mit land har ladet det indtryk opst , at sammenslutninger hen over hovedet p nationale og regionale institutioner fremlgger programmer i Bruxelles , hvorefter Bruxelles trffer afgrelse om utallige landbrugsbedrifters og virksomheders ejendom i Den Europiske Unions lande .
Jeg nvner det blot som et eksempel p , hvor vi skal passe p , og hvor jeg henstiller , at der for fremtiden skal vre mere retssikkerhed .
<P>
Hr. kommissionsformand , til slut vil jeg gerne sige , at Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater er meget interesset i en strk Kommission .
Kan De yde et overbevisende stykke arbejde , er det alles succes !
P det punkt nsker vi Dem held og lykke , men vi opfatter ogs vores rolle som vrende Kommissionens kontrollr .
Skulle der vise sig det mindste tegn p , at De ikke sikrer Den Europiske Unions ret - vi har for jeblikket ikke nogen grund til kritik , vi erkender tvrtimod , at det ikke forholder sig sledes - skulle alts europisk ret blive krnket , er vi helt afgjort modstandere af en krnkelse af den europiske ret , fordi freden i Den Europiske Union nemlig er baseret p denne ret .
Denne ret og freden skal vi bevare i Den Europiske Union , for det er en forudstning for , at vi kan virke fredsstiftende i verden .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest bifalde forelggelsen og forhandlingen , for frste gang i historien , af Kommissionens regeringsprogram - det er et ord , som kommissionsformand Prodi meget godt kan lide , og det kan jeg ogs - for hele valgperioden .
<P>
For det frste fordi det gr det muligt at forklare vores medborgere , hvad det er , vi vil gre , og hvad vi allerede gr .
Vi skal ogs beklage og fremover forsge at rette op p den nuvrende situation : Vi har vret nsten 11 mneder om - hr .
Prodi blev foreslet p topmdet i Berlin i marts sidste r - at f et lovgivningsprogram .
Skylden er ikke udelukkende hans , vi er ved at overvinde en krise , men jeg mener , at det i fremtiden vil vre hensigtsmssigt , at den nste Kommission indsttes samtidig med forelggelsen af et lovgivningsprogram .
Vi laver fornyelser , og vi laver fornyelser under vanskelige omstndigheder .
<P>
Hr .
Prodi indledte sit indlg med at tale om en paradoksal situation , om et paradoks i Den Europiske Union og ogs i verden : Vi str p trskelen til et nyt verdsligt rtusinde , som domineres af Internettet og af de bioteknologiske fremskridts heksekunster , og vi oplever virkelig en ny tid , men hvis vi holder os til det , som Den Europiske Union er i jeblikket , nr vi taler om regering og styring - som i det mindste p spansk bringer visse minder frem om det tidligere navn for indenrigsministeriet , men mske er det ogs interessant at tale om styring - er det , der i bund og grund er vigtigt , at Den Europiske Union udstyres med en god regering , og da kommissionsformand Prodi altid praler af sin fdeby , Bologna , vil jeg rde ham til at tage et smut til Siena og kigge p noget , som vi alle sammen forstr , og det er freskerne af Ambrogio Lorenzetti , nr han taler om buon governo og mal governo .
Det , vi har brug for her , er god regeringsfrelse , fru formand .
<P>
Da vi er ved at komme os over en meget omfattende krise , m vi forsge at give vores institutioner indhold og fremhve dem .
Jeg vil gre Parlamentet opmrksomt p noget , som vi ikke tnker nok p , og det er , at der i september blev stemt for indsttelsen af Prodi-Kommissionen med stort flertal , og det er efter vores mening et udtryk for et fremskridtsvenligt og europavenligt flertal .
Jeg skal dog gre opmrksom p , at der i den brede enighed var nogle grupper , der sagde , at Parlamentets flertal burde vre i opposition til Rdets flertal .
Netop det blokerer p en vis mde for noget vigtigt , og det er udviklingen af den flles beslutningstagning , i lovgivningsprogrammet .
Det siger jeg , fordi jeg mener , at sttten til Kommissionen ogs skal vre ensbetydende med en sammenhng i arbejdet i lbet af valgperioden .
<P>
P den anden side oplever vi det politiske Europas fdsel , et samfund med vrdier , som vi er enige i , og en Europisk Union i borgernes tjeneste .
Og hvad angr begivenhederne i disse dage , vil jeg gerne sige - og det siger jeg den dag eller i begyndelsen af den uge , hvor regeringskonferencen indledes - at arbejdet med charteret for grundlggende rettigheder skal tillgges meget strre vrdi og en grundlggende anseelse , for jeg mener at det efter det , som vi har sagt i anledning af den strigske krise , virkelig br inddrages i traktaterne .
Det er jeg slet ikke i tvivl om , og jeg mener , at det er en vsentlig ting .
<P>
I den forbindelse , fru formand , vil jeg ogs gerne sige , at vi skal vre bevidste og vogte vores tunge .
I sidste uge talte den nye finansminister i den strigske koalition om det strigske parlament som en farce og et teater .
Vi , der har mttet leve under diktatoriske forhold , ved , at der kan vre diktaturer med marionetparlamenter .
Det , der ikke findes , er demokrati uden et levende parlament .
Jeg mener , at den mde at tale p er utroligt farlig , og jeg vil fordmme den herfra .
<P>
Hvad angr de fire store prioriteter , som kommissionsformand Prodi systematisk refererer til i forbindelse med analysen af udfordringerne , vil jeg sige , at vi er meget enige .
Alligevel vil jeg sige til Kommissionen , at for Den Socialdemokratiske Gruppe har prioriteterne en anden rkkeflge .
Vi mener , at der skal gives hjeste prioritet til den konomiske og sociale dagsorden , som omfatter det , der ogs i prioriteterne kaldes livskvalitet , det vil sige , borgernes ret som forbrugere og ogs som mennesker i forbindelse med sprgsml , som vi altid slr fast , men som vi ikke fremhver nok , nemlig den europiske sociale model og dens tilpasning til nye omstndigheder , forbrugernes rettigheder og respekten for miljet og en bredygtig udvikling .
<P>
Nr man taler om lftet om fuld beskftigelse , m man tage udgangspunkt i , at fuld beskftigelse i dag ikke lngere som i Beveridges tid ved slutningen af Anden Verdenskrig er ensbetydende med beskftigelse af det mandlige familieoverhoved .
Ligestillingen mellem knnene skal sikres , den bermte knsmainstreaming , som er et af de sprgsml , der gres mindst ud af i Prodi-Kommissionens program .
Og det vil sige at prioritere ligestilling af knnene , tilpasning af den sociale model , og isr en utvetydig bekmpelse af populismen i en situation , hvor vores konomiske og sociale samhrighed er truet , og det er ogs noget , der br figurere som frsteprioritet i Kommissionens arbejde , og som skal suppleres med en utvetydig bekmpelse af racismen og intolerancen for i praksis at kunne sikre udviklingen af en Union , som er blevet til en magnetpol for resten af verden og et indvandringsomrde p grund af dens velstand og alderstegne befolkning .
Og dette skal efter min mening vre vores frste ml .
<P>
I den forbindelse vil jeg ogs tilfje en anden ting , og det er den konomiske styring , med en flles valuta - som jeg forventer bliver indfrt - og ogs et omrde , hvor Kommissionen skal gre fremskridt .
Jeg ville stte pris p - min gruppe ville naturligvis stte pris p - i forbindelse med disse ambitise ml og isr med noget vigtigt , som Kommissionen har lavet , nemlig at inddrage udvidelsen i forhandlings- og integrationsprocessen , at den var mere tydelig i forbindelse med revisionen af Agenda 2000 .
Mener Kommissionen , at der slet ikke skal foretages nogen revision ?
Og sprgsmlet om beskatning mener vi ogs er helt afgrende .
<P>
Hvad angr styring generelt , mener jeg , at det kunne vre meget interessant med en teoretisk overvejelse .
Jeg vil gre opmrksom p en ting : Det er farligt igen at planlgge styringen af Den Europiske Union herfra .
Jeg vil helt klart vre tilhnger af subsidiaritet .
Hvis vi er i stand til at definere vores kompetenceomrde , synes jeg , at det ville vre meget positivt .
Hvad det vrige angr , mener jeg , at subsidiariteten ogs anvendes til overvejelser .
Det br ikke kun vre Kommissionen , det skal vre vores stater , vores parlamenter og vores civile samfund , der gr sig overvejelser om subsidiariteten .
<P>
Endelig , fru formand , vil jeg kort tale om det sidste ml , som vi mener er helt grundlggende : stabiliseringen af kontinentet og styrkelsen af Europas rolle i verden .
P det punkt vil jeg sige , at der er en enighed og en sttte i forbindelse med prioriteringen af Sydsteuropa , med udvidelsen og - som sagt - med integrationsprocessen og styrkelsen af Euro-Middelhavsprogrammet og af vores evne til at forebygge konflikter , og med et emne , som der tales meget lidt om , nord-syd-udfordringen .
Vi m ikke glemme Afrika , der er det kontinent , som ikke blot Gud , men ogs Europa har slet hnden af , og heller ikke vores vigtige bidrag til udviklingssamarbejdet .
<P>
Og til sidst et omrde , hvor vi er mere og mere ansvarlige som den strste konomiske magt og handelsmagt i verden , og det er Den Europiske Unions stemme i verden , hvilket ikke blot indebrer en aktiv indsats i forbindelse med millenniumrunden .
Det indebrer en reform af FN og af de internationale finansielle institutioner , som Europa har et enormt ansvar for .
Og isr , og det bliver mine sidste ord , fru formand , mine damer og herrer , skal vi vre i stand til at udtrykke dette i et jvnt sprog , klart og tydeligt , og p en vis mde ndre den jargon , som vi bruger , for vi kan ikke forlange af europerne , som gennemlever dybtgende forandringer , at de skal slutte sig til os og begejstres sammen med os , hvis vi bliver ved med at udtrykke os p et helt lukket sprog og med ryggen til dem .
Det er det grundlggende middel , hvormed tilliden ges og styrkes , og det hber jeg i hvert fald kan mles ved det nste valg til Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand for Kommissionen , m jeg p min gruppes vegne fortlle Dem , at vi i meget hj grad sttter udgangspunktet , kernen af analysen og den strategi , som De har med Dem her i Parlamentet i dag om , at indsatsen nu ubestrideligt er politisk .
Den er politisk , fordi vi bevger os fremad .
Selvom vi endnu ikke er frdige med at konstruere alle de konomiske byggeklodser , bevger vi os videre fra denne form for funktionalistisk konstruktion af Europa til et perspektiv med mange flere politiske udfordringer .
<P>
Udfordringen i forbindelse med udvidelsen er politisk .
Udfordringen i forbindelse med skabelsen af et omrde for retlige og indre anliggender og i forbindelse med at beskftige sig med asyl , immigration og kriminalitet er meget politisk .
Udfordringen i forbindelse med en flles udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik er meget politisk .
Fordi den er politisk , er den mere kompleks .
Fordi den er politisk , er den mere suvernitetsflsom .
Og fordi den er mere suvernitetsflsom , er den mere vlger- og borgerflsom .
Vi br derfor finde en vej fremad mod disse politiske ml og gre noget ved ikke blot skepsissen , men ogs den strste fjende af alle , nemlig den apati , som De peger p .
<P>
Midlerne til at n dette er vanskelige , men de er reelle .
Jeg bifalder Deres synspunkt om , at vi har brug for mere synergi mellem vores institutioner , ikke blot mellem Kommissionen og Parlamentet , men ogs mellem disse og Rdet for at understrege omfanget af den politiske udfordring .
Vi har brug for mere dialog , ikke kun med hinanden , men ogs med det civile samfund .
Vi har brug for mere forklaring af , hvad Europa er for noget .
Vi har brug for at kunne konfrontere frygt og angst , for den strste frygt er i mange tilflde frygten selv .
Mske kan vi med mere dialog og forklaring overkomme noget af dette .
<P>
Min gruppe fler sig srlig tiltrukket af de kreative muligheder , som De signalerer med hensyn til udsigten til en hvidbog til nste forr omkring sprgsmlet om styring .
Nr vi ser p det netvrkseuropa , som De beskriver , er det meget vigtigt , at Europa koncentrerer sig om sin kernevirksomhed , at vi har modet til at foresl omrder , hvor Europa mske ikke befinder sig i forreste rkke .
Det kunne overbevise folk om , at Europa i dets styring ikke er noget , der udelukkende foregr fra Bruxelles , som koncentrerer og opsuger mere magt , flere beslutninger og mere bemyndigelse .
Dette er den politiske kerne af udfordringen , og jeg mener , at De har identificeret den godt for Parlamentet her i dag .
<P>
For min gruppe er udvidelsen frsteprioriteten , som alle de andre muligheder for reform skal mles op imod , det vre sig styring , det vre sig regeringskonference , og det vre sig reform af institutionerne .
<P>
Vi ser udvidelsen som en partnerskabsproces og ikke som en proces for " dem og os " .
Vi ser udvidelsen som et positivt , samlet udbytte for bde medlems- og ansgerstater .
Jeg vil foresl Kommissionen , at den som arkiv for en enorm mngde detaljerede oplysninger om udvidelsen forelgger et dokument , der forklarer vrdien af udvidelsen og ikke kun i budgetmssig og konomisk henseende , men i en bredere henseende - et dokument som Cecchini-rapporten fr Fllesakten , som forklarer folk p en mde , der engagerer dem i debatten , at dette er den store historiske udfordring , som Europa str over for i dag .
Vi har behov for at kunne berede denne jordbund omhyggeligt .
<P>
Hvad det sydstlige Europa angr , er jeg enig i Deres synspunkt om , at vi mler politiske institutioner p deres resultater .
I denne Kommissions og dette Parlaments levetid br vi have held til at genvinde den vanskelige og usikre fred i det sydstlige Europa .
Vi bifalder stabiliserings- og associeringsaftalerne , men vi s gerne endnu mere .
Vi vil offentliggre dette materiale og forelgge det under drftelsen af Swoboda-betnkningen senere p ugen .
<P>
Det strategiske papir understreger Den Europiske Unions globale rolle .
Det m vre vores centrale ml at give Unionen en vgt i globale anliggender , der str ml med dens vgt mlt i bistand , handel og finansvsen .
Ved begyndelsen af dette rti m vi forudse , hvordan vores institutioner vil udvikle sig internationalt ved dets afslutning , og navnlig hvor vi passer ind i de internationale monetre organer , hvor vi passer ind i FN-organerne osv .
Vi m f sat gang i den debat .
<P>
Som konklusion siger aviserne her til formiddag , p Skt . Valentins Dag , at Deres hvedebrdsdage er forbi .
Jeg ved ikke , om De er romantisk anlagt , hr . Prodi .
Mske er dette en meget uromantisk ting at sige p en sdan formiddag .
Men vi i Den Liberale Gruppe bifalder dette , for det betyder , at vi nu er ved at kunne komme i gang med arbejdet .
Det er sdan , det skal vre .
Lad mig , hvad angr de mange adjektiver , De brugte om Europa i Deres indlg - et energisk Europa , et foretagsomt Europa , et Europa , der har et menneskeligt ansigt , og som er til for alle - i t ord , der str mine liberale kollegers hjerte nr , angive et adjektiv - en beskrivelse af den type Europa , vi nsker at se i Deres plan for styring : et mulighedsskabende Europa .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , jeg stter stor pris p den benhed , som De erkender , Den Europiske Union i bund og grund skal ndres til at udvise .
I Deres program drfter De nogle meget principielle sprgsml .
Jeg tror , at borgerne vil interessere sig mere for politik , hvis vi ud over de hverdagsagtige mindre anliggender kan behandle store sprgsml .
Samtidig skal det dog siges , at Deres program desvrre minder om et partiprogram i mange henseender .
Det har nemlig mange gode hensigter , men det mangler stort set konkrete forslag til , hvordan alt dette kan realiseres .
Som et hvilket som helst partiprogram rummer det ogs mange modstninger .
Jeg vil i mit indlg vre Dem behjlpelig med at identificere disse .
<P>
Frst den konomiske og sociale udvikling .
Vi skal vre i stand til at drfte , hvorledes vi skal tilpasse konkurrencens mlstninger med mlstninger for arbejdslsheden , som jo er nvnt i Deres program .
Skal vi endelig indfre et forholdskriterium , hvor der - som De egentlig selv antyder i dette program - er sat som ml , at arbejdslsheden i intet land m vre hjere end lad os sige i de tre lande , som har strst succes med hensyn til arbejdslsheden ?
Det er den kologiske skattereform , som min gruppe gerne understrege betydningen af , for vi kan kun skabe beskftigelse og varig udvikling ved at ndre beskatningsstrukturen .
Men uheldigvis - som vi alle ved - er dette et omrde , hvor Den Europiske Union er fuldstndig uden indflydelse .
Vr s venlig at fremlgge dette ved regeringskonferencen .
Den Europiske Union kan kun opn myndighed ved at koncentrere sig om de opgaver , som de enkelte lande ikke kan klare alene .
I den henseende sttter Parlamentet fuldt ud vigtigheden af den overstatslige beslutningstagning sammen med Dem .
<P>
t af modstningsforholdene i Deres program vedrrer globalisering .
Jeg synes , at De skal have ros for , at De fremlgger begrebet " global styring " , som ogs andre her har nvnt .
De skal imidlertid ogs uddrage en lre af begivenhederne i Seattle : Vi skal kunne kombinere frihed i verdenshandlen p den ene side med alle de menneskelige vrdier , som vi vil kmpe for , p den anden side .
De skal indlede en dialog med det internationale samfundet .
Vr s venlig at demokratisere internationale organisationer .
Den Europiske Union kan spille en afgrende rolle i den proces , hvor De Forenede Nationer og Verdenshandelsorganisationen reelt sttes under demokratisk kontrol .
Vi kan sammen med Dem tage initiativer om dette .
<P>
Til sidst ser jeg meget positivt p , at De s ofte taler om borgernes samfund , selvom dette uheldigvis er en modstning .
De burde ogs kunne konklusioner om dette ved regeringskonferencen .
Der skal tages initiativer til , at borgerne reelt fr en direkte indflydelse p beslutningstagningen .
Det er sandt , hvad De sagde til os lige fr : Folk nsker et demokrati med strre mulighed for deltagelse .
Jeg mener , at dette er den eneste mulighed , hvis vi nsker at borgerne skal acceptere Den Europiske Union og interessere sig for den .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , min gruppe hrer til dem , som nskede at have et dokument til vores rdighed , s vi i gruppen kunne diskutere Kommissionens strategiske ml fr denne forhandling i stedet for at vre henvist til at reagere spontant p en tale holdt i plenum .
Den frste fortjeneste ved teksten i denne redegrelse er sledes i vores jne , at den overhovedet foreligger .
Derudover er vi ikke uflsomme over for et antal kendsgerninger , som anfres i den , eller hensigter , som proklameres i den , og som hr . Prodi desuden netop har fremhvet og , i visse tilflde , endog har prciseret p nyttig vis .
<P>
Javel , den igangvrende globaliseringsproces , jeg citerer , " lukker flere ud i kulden end ind i varmen og har forstrket ulighederne " , og i denne situation m det vre Den Europiske Unions ambition at bidrage til at opstille , jeg citerer igen , " nye spilleregler indadtil og i de internationale relationer " .
Javel , et stort antal af vores medborgere er , jeg citerer p ny , " desillusionerede og ngstelige " , eftersom de ikke kan f je p reelle og varige lsninger p vsentlige , om ikke eksistentielle problemer ssom arbejdslshed og social udstdelse , hvilket bringer i erindring , hvad der br vre n af vores absolut hjeste prioriteter .
Javel , vi har rigtignok behov for at nytnke ikke s f aspekter af fllesskabernes nuvrende politik , hvis vi vil have held til at gennemfre det store , men vanskelige udvidelsesprojekt , og vi har ligeledes behov for , jeg citerer , " gte strategiske partnerskaber med vores naboer i syd og i det store st for at bidrage til stabilitet og fred " .
Der mangler alts ikke omrder , hvor vi kan tage fat p serise diskussioner .
Vi vil omhyggeligt studere de varslede hvidbger , og vi vil engagere os konstruktivt i de mange byggeprojekter , som enten allerede er i gang , eller som er stillet i udsigt .
<P>
I denne nd vil jeg s nu formulere tre kritikpunkter , som der efter vores opfattelse br lyttes til , hvis vi virkelig , ikke bare i ord , men i handling , nsker at give " det nye Europa form " for nu at benytte den ambitise overskrift fra Kommissionens redegrelse og fra hr .
Prodis tale .
<P>
Det frste af disse kritikpunkter , og i mine jne det drjeste , glder en vis tendens til en noget hjtravende selvtilfredshed hos Kommissionen , for s vidt angr Den Europiske Union selv , og til et summarisk , hvis ikke ligefrem nedladende syn p vores partnere .
Det perfekte udtryk for denne skjulte defekt findes allerede i de frste linjer af redegrelsen fra Kommissionen .
Dr omtales Den Europiske Union som " det levende bevis p , at det er muligt at bringe fred , stabilitet , frihed og velstand til et helt kontinent , og som en model , der viser verden , hvilken vej man skal flge " , fr det afslutningsvis hedder , " at vores naboer har muligheden for at tilslutte sig denne velstand , og at vi har chancen , mange har drmt om , for at gre det muligt for dem " .
En diagnose , der er lidt mere nuanceret og lidt mere eksakt , tror jeg , ville vre p sin plads .
At euroen angiveligt skulle have bidraget til at tilvejebringe konsensus om lntilbageholdenhed , forekommer mig heller ikke helt bekrftet af de nervse og gentagne formaninger fra Den Europiske Centralbank til de angiveligt alt for krvende fagforeninger .
<P>
Mit andet kritikpunkt flger af det frste .
Denne ekstreme vanskelighed ved at se realiterne i deres modsigelsesfuldhed og , om forndent , underkaste sin politik et kritik eftersyn er grunden til , at der er ganske alvorlige grnser , som hr . Prodi netop meget belejligt bekrftede det , for Kommissionens vilje til at give borgerne medhold i deres fordringer .
F.eks. tvivler jeg p , at den hensigt , der gentages tre eller fire gange i Kommissionens dokument , gende ud p , jeg citerer , " at reformere systemerne for social sikkerhed , sundhed og pension i Europa , i sammenhng med en begrnsning af de offentlige udgifter " .
Jeg tvivler p , at det , i hvert fald i de lande , jeg har et godt kendskab til , svarer til , hvad de mennesker forventer , hvis tillid , vi efter sigende nsker at genvinde .
<P>
Mit tredje kritikpunkt er et resultat af disse to iagttagelser : diagnosens svaghed og blokeringerne p vejen mod de ndvendige forandringer frer til et projekt , hvis succes forekommer mig at vre strkt handicappet af alt for mange almindeligheder , af en noget vankelmodig fremgangsmde og , af samme grund , af at mangle den ndvendige luft .
Men intet er tabt .
Der er tale om et sted at starte fra , vi har fem r til at f det til at lykkes i , forudsat den politiske vilje er til stede og bliver bragt til udtryk med tilstrkkelig styrke og klarhed .
Min gruppe er for sit vedkommende fast besluttet p at bidrage hertil .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Fru formand , en reform og demokratisering af Den Europiske Unions institutioner er af central betydning for den historiske og moralske udfordring , som udvidelsesprocessen udgr .
Det var kommissionsformand Prodis indledende udtalelse , da han forelagde Europa-Kommissionens strategiske ml for de nste fem r .
<P>
Vi afventer hvidbogen om styring af Den Europiske Union , der beskftiger sig med sprgsmlet om en balance mellem medlemsstaternes regeringer og EU-institutionerne , og som vil blive offentliggjort til sommer .
Hvad dette srlige punkt angr , tror jeg , at det er vigtigt , at vi ser p reformen af de interne beslutningsprocedurer i Kommissionen .
Kommissionen har i sit forslag til en kommende regeringskonference angivet , at den vil foretrkke at se de mindre medlemsstater miste deres automatiske ret til at udpege et medlem af Europa-Kommissionen .
Dette er et scenario , hvor Den Europiske Union har et medlemstal p over 25 medlemsstater .
<P>
Jeg nsker ikke at se konstruktionen af en Europisk Union i to lag .
Jeg mener , at dette ville vre i strk modstrid med nden og mlstningen i Rom-traktaten og i alle efterflgende traktater .
Der m vre lighed , hvad angr den nationale reprsentation i Kommissionen og i alle de vrige europiske institutioner .
Jeg vil gerne minde dem , der sger at eliminere de mindre staters ret til at udpege en kommissr , om , at USA give mindre stater samme anerkendelse som strre stater i det amerikanske Senat .
Stort set alle de 50 stater i USA har to valgte medlemmer i Senatet uanset befolkningstal .
<P>
Alle fremtidige reformer af EU-traktaterne vil krve , at der bliver afholdt en folkeafstemning i mit land .
Det vil blive meget vanskeligt for dem , der foreslr en " ja-stemme " til en sdan fremtidig traktat , at vinde sttte fra det irske folk , hvis vi mister vores ret til at udpege et medlem af Europa-Kommissionen .
<P>
En reform af Det Europiske Rd vil uden tvivl ogs indg i denne hvidbog om styringen af Den Europiske Union , der bliver offentliggjort til sommer .
Endnu en gang er der srlige politiske omrder , der br overlades til medlemsstaterne .
Jeg tror ikke , at der er bred sttte i Europa for indfrelse af afstemning med kvalificeret flertal om skattesprgsml , retlige og indre anliggender og udenrigsanliggender p EU-plan .
<P>
For nrvrende skal beslutninger taget p EU-plan om beskatningsndringer iflge Rom-traktatens artikel 99 trffes med enstemmighed .
Jeg mener , at dette forslag br beholdes , for et flles europisk beskatningskodeks ville hmme snarere end fremme Den Europiske Unions mde at fungere p .
<P>
Jeg sttter udvidelsen af Den Europiske Union .
Jeg sttter institutionelle ndringer , der sikrer , at Unionens udvidelse finder sted p en strmlinet og struktureret mde .
Men vi m huske p , at 370 millioner EU-borgeres offentlige mening er en vital faktor , nr EU-traktaterne skal ndres .
ndringer br ikke indfres for hurtigt , og de m ikke vre for gennemgribende , for s vil den offentlige mening gre ratificeringen af en eventuel fremtidig EU-traktat meget , meget vanskelig .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , jeg vil tale p vegne af de radikale parlamentsmedlemmer fra Italien .
Hr. formand for Kommissionen , De sagde for lidt siden , at der ikke er noget politisk organ , som udarbejder femrsprogrammer .
Dette er sandt , hvis vi tnker p Ruslands programmer i 1930 ' erne , men da Deres embedsperiode begyndte for et par mneder siden , sagde De ellers selv p Formandskonferencen , at De ville fremlgge et lovgivningsprogram , eller rettere de overordnede retningslinjer for den EU-regering , De er formand for , og hvis arbejde vi beskftiger os med i dag .
S hvis der skal vre et regeringsprogram eller politisk program , viser undersgelsen af det dokument , De har givet os , og af Deres ledsagende tale , at der frst og fremmest er tale om et katalog over gode intentioner , eller rettere sagt over de sprgsml , der er p tapetet , uden at man dog fr indtrykket af , at Kommissionen tager klart stilling til nogen af disse punkter , det vil sige udfrer den opgave , der er Europa-Kommissionens .
Her i Parlamentet har vi fr i tiden haft nogle omfattende forhandlinger om vigtige strategiske valg , som Kommissionen i kraft af sine initiativbefjelser fremsatte som forslag - og ikke s meget som prveballoner - der herefter i strre eller mindre grad blev gennemfrt , men som under alle omstndigheder var et bidrag til Den Europiske Unions integration og udvikling .
<P>
I dette tilflde , hr. formand , str vi selvflgelig med en rkke punkter . Man har nemlig opremset en lang rkke sprgsml , men tillad mig at sige , at man fr indtrykket af , at Kommissionen p en eller anden mde ikke tr sige " her br vi gre sdan og sdan " .
Der var kun t punkt , som De lagde meget - og efter min mening alt for meget - vgt p , nemlig at De nsten har sat Dem som Deres vigtigste ml at afvikle de " undvendige " aktiviteter .
Men vi skal passe p , hr. formand , for vi har haft en krise med mistillid til Kommissionen , og nr vi valgte netop at satse p denne Kommission - eller det var i det mindste flertallet her i Parlamentet , der valgte at satse p denne Kommission - var det frst og fremmest , fordi man med kommissionsreformen skulle styrke Kommissionen , give den en ny identitet og skabe en ny bevidsthed om , at den igen blev ledet med sikker hnd .
<P>
Lad os antage , at Kommissionen , da den ikke mener at kunne klare det , f.eks. nsker at afvikle - eller stter sig for at afvikle - befjelserne til at gennemfre de flles politikker , selvom traktaten giver den disse befjelser .
Hvad forlanger vi af en ledelse ?
Hvad forlanger vi af denne - om jeg s m sige uklare og srlige - struktur , som Det Europiske Fllesskab er ?
Det er en fordel , at de flles midler bliver administreret af en overstatslig ledelse , og at de ikke bliver uddelegeret til medlemsstaterne eller Kontorerne for Faglig Bistand , hvilket var tilfldet fr i tiden .
<P>
Det forekommer mig , at De foreslr os den samme menu , men p en vrre mde , hvor De , som De siger , njes med at udarbejde nogle hvidbger , sdan som De foreslog os .
Jeg frygter - selvom De ryster p hovedet , hr. formand - at dette giver sig udslag i det , som nogle lande har ment i revis , nemlig at Kommissionen skal vre et godt sekretariat for Ministerrdet .
<P>
Hvis det er den rolle , Kommissionen har tnkt sig at spille i de nste fem r , er vi overbeviste fderalister sikre p , at det ikke er den rigtige vej at g , og vi vil gre Dem opmrksom p dette samt vurdere det , Kommissionen agter at gre .
Reformen er vigtig , men hvis den frer til , at man slr skr i og mindsker Kommissionens overstatslige befjelser , gr det ud over tilrettelggelsen af den europiske integration , sdan som Fllesskabets stiftere og fdre havde tnkt sig , at den skulle vre for Europa-Kommissionen .
<P>
Med hensyn til de andre punkter , hr. formand , kan jeg f.eks. tage det punkt , der hedder konomisk politik og socialpolitik . Der er ingen tvivl om , at den europiske socialmodel er i dyb krise , og der er ingen tvivl om , at det ikke er tilfldigt , at arbejdslsheden er det strste problem - som ingen af vores politikker har kunnet lse - men det er ikke sikkert , at dette problem kan lses ved at remse de sprgsml op , vi har talt om tidligere , uden at man har en klar id og et forslag om , hvorfor der er nogle af vores europiske konomier , som fungerer meget stabilt .
Det er ikke tilfldigt , at det er de konomier , der har forstet at gre virksomhedernes og arbejdsmarkedets fleksibilitet til den vigtigste mlstning . Hvis vi bliver ved med at hnge fast i de forslag , som har givet nogle srdeles drlige resultater hidtil , ved jeg ikke , hvad vi skal gre , og hvad Kommissionen kan gre .
<P>
Det samme glder for udvidelsen som et ml i sig selv , hvis der ikke foretages en meget mere effektiv reform af Den Europiske Union og dens organer , og hvis der ikke fremsttes nogle forslag , som Kommissionen allerede kunne have fremsat p regeringskonferencen .
<P>
Hr. formand , n ting vil jeg dog gerne rose Dem for , hvilket nogle af mine kolleger mske ikke er enige i , nemlig det telegram , De sendte til den strigske regering .
Deres holdning har overbevist os , for det var rigtigt af Dem ikke at isolere landet yderligere .
Nu skal vi dog se i praksis , hvilke konkrete handlinger der kommer ud af det .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne gentage , at det efter vores mening er en lidt snversynet indfaldsvinkel .
Der mangler navnlig en indsats p de omrder , jeg nvnte , f.eks. med hensyn til Balkanlandene .
Kan vi fortsat holde Balkanlandene uden for udvidelsen og lade vre med at tage i betragtning , at ogs Kroatien , Makedonien og andre lande har ret til at vre med i vores flles hus ?
<SPEAKER ID=25 NAME="Bonde">
Fru formand , hr . Prodi , jeg vil gerne rose Deres forslag om en radikal decentralisering af Unionens virksomhed og sprge , hvorfor De s fremlgger et lovkatalog , som centraliserer ?
Jeg mindes Deres forgngers tale for fem r siden .
Han lovede som Dem " mindre og bedre " , men Santer sluttede med at have leveret " meget mere og meget vrre " , og jeg tror heller ikke , at De kan levere den vare , De lover .
De taler om en decentralisering , men centraliserer .
Lovkataloget er jo n lang opremsning af emner , hvor borgerne mister indflydelse , og hvor De , hr . Prodi , tager den fra borgerne , selv i sociale sprgsml .
De taler om strre benhed , men kommer med forslag , som lukker dokumenter , der i dag er bne .
Deres Kommission er de eneste 20 mennesker i EU , der kan foresl lovgivningsmngden reduceret .
Det kan ingen lokale politikere , nr der frst er lovgivet i Bruxelles .
Derfor br lovkataloget fra Kommissionen i det mindste ledsages af et lige s stort katalog over opgaver , som sendes tilbage til medlemslandene og borgernes demokrati .
Ellers vokser lovmngden i Bruxelles jo permanent .
Vi har passeret 10.000 love og lige s mange lovndringer , og ansgerlandene har fet tilsendt 26.000 dokumenter , der i det polske parlaments behandling fylder 140.000 sider .
Det er alt , alt , alt for meget allerede i dag .
Bruxelles skal bestemme mindre og overlade flere beslutninger til borgerne , regionerne og medlemslandene , og de beslutninger , som bliver tilbage , skal alene vedrre grnseoverskridende sprgsml , som de nationale parlamenter ikke lngere kan lovgive om effektivt .
Og arbejdet i Bruxelles skal have en meget hjere kvalitet og finde sted under fuldstndig benhed , s borgerne i det mindste kan f lidt " medfornemmelse " , nr Prodi og forgngere nu har frataget dem deres selvbestemmelse .
Og s bare en bemrkning til hr . Dell ' Alba om , hvad fdrene drmte om : Kig en gang i Jean Monets erindringer .
Det han drmte om , var det han kaldte et lille , praktisk sekretariat .
Det er ikke det , som Prodi er formand for i dag .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Fru formand , kommissionsformand Prodi har her til formiddag skitseret nogle ambitise ml for Den Europiske Union for de nste fem r , virkelig rosvrdige ml om at gre en strk og effektiv europisk tilstedevrelse mrkbar i verden - et Europa , der har held med udvidelsen , der imdekommer udfordringen med at slge e-Europa og indfre bedre styringsprincipper .
Vi kan acceptere , at europerne , og navnlig den yngre generation , har brug for at f et bredt perspektiv om , hvor Europa vil vre i de kommende r .
Men hvordan skal vi klare det , nr de ressourcer , der er til rdighed , er begrnsede , og vores institutioners trovrdighed ikke er srlig hj ?
Vi er ndt til at afstemme denne vision efter virkeligheden .
Her er tre elementer , som jeg gerne vil bidrage med .
<P>
Vi har for det frste brug for en succesrig europisk konomi .
Vi m sikre , at arbejdslshedprocenterne fortsat falder over hele Europa , bekrfte tendensen til privatisering og deregulering , tilskynde til anvendelse af informationsteknologi og kendskab til Internettet og vise , at e-Europa er et godt initiativ .
Men vi m undg at falde tilbage til gammeldags regulering , der bremser individuelt initiativ og ivrkstteri .
Vi m ikke vre bange for globalisering , men vi m ogs sikre os , at vi forstr dens politiske indvirkning i netvrkssamfundet .
Uden en succesrig europisk konomi kan vi ikke klare de udfordringer , der ligger foran os , og navnlig ikke udvidelsen .
<P>
For det andet har vi brug for at sikre , at vi kun lovgiver , nr det er ndvendigt - subsidiaritet .
At gre mindre , men bedre var et centralt programpunkt for den sidste Kommission , og det br det ogs vre for denne .
Vi vil se nrmere p dette , nr vi kommer til de rlige lovprogrammer . Hr .
Bonde har ret , nr han siger , at der er dette image af at gre mindre bedre , og s ser vi pludselig et lovprogram for r 2000 med 500 forslag og henstillinger , der synes at g i en anden retning .
Vi m stte prioriteter og sikre , at vi fr valuta for pengene i hvert enkelt af disse programmer .
<P>
Endelig br vi sikre , at vi fr en ordentlig og gte reform af Europa-Kommissionen .
Ja , Kommissionen - traktaternes vogter - skal da vre et uafhngigt organ , men den skal ogs st til ansvar over for de europiske borgere via Europa-Parlamentet .
Informationsproblemet , som hr . Bonde lige refererede til , behandles som et str i vinden med Kommissionen , der synes at sge at holde information fra os som borgere og parlamentarikere , selvom vi har ret til at se den i henhold til traktaterne .
<P>
Kommissionen er faktisk ikke nogen europisk regering i dag .
Kommissionen afspejler ikke flertallet i dette Parlament .
Vi i Parlamentet har en strre rolle at spille med at udforme styringsformen i Europa .
Denne styring m vre en fornuftig styring , sledes at vi faktisk kan arbejde sammen og forst , at hver enkelt institution i Den Europiske Union har sin egen relevante rolle at spille .
Derfor har vi brug for trovrdighed , sammenhng og tillid til , at vi ved at samarbejde kan genskabe Den Europiske Unions image for vores borgere .
<SPEAKER ID=27 NAME="Swoboda">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , der er i de forlbne r taget mange skridt til at styrke Den Europiske Union , fra euroen til beslutningerne om den flles sikkerhedspolitik , ja , ogs frem til de 14 medlemslandes , Kommissionens og Parlamentets afgrelse p baggrund af dannelsen af den nye regering i strig .
Det er afgrelser , hvis filosofi og principper jeg er helt enig i .
Alligevel giver jeg Dem , hr. kommissionsformand , ret i , at i de sidste r har der vret brug for mange skridt med henblik p at styrke EU , for Den Europiske Union er hverken strk nok til at klare den store og absolut ndvendige opgave , som udvidelsen er , eller strk nok til at tmme aktuelle og potentielle bevgelser , der for nu at sige det mildt har et ambivalent og tvetydigt forhold til de europiske vrdier demokrati , tolerance og integration af alle , der bor p vores kontinent .
Det glder ikke kun for strig .
<P>
I Amsterdam-traktaten bekender Unionen sig til sine grundlggende vrdier , og det bekrftede EU ' s institutioner endnu en gang , da den strigske forbundsregering blev dannet .
Men disse vrdier fr frst deres fulde betydning , nr de fastlgges i detaljer og indgr i traktaten og i sidste instans udgr retskrav , som de enkelte borgere har .
Traktatens artikel 6 og 7 er nemlig ikke nok , hvis situationen skulle opst .
Derfor skal Kommissionen - og det vil jeg gerne bekrfte og bestyrke her - fastholde , at det charter for grundlggende rettigheder , der skal udarbejdes , bliver en del af traktaten og skaber bindende rettigheder , der kan indbringes for retten .
Derfor skal Kommissionen fastholde , at omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed til stadighed skal udbygges , og p det punkt er jeg i modstrid med de to , der havde ordet fr mig .
<P>
Der kan kun sttes fornuftige , gennemfrlige og humane principper om indvandring og asylret op imod hjrepartiernes irrationelle , forfreriske og demagogiske pstande fra den yderste hjreflj .
Men , og det vil jeg gerne understrege , denne politik skal flges op af en kohrent og overbevisende beskftigelsespolitik og politik imod udstdelse , for arbejdslshed , marginalisering og get ulighed er den bedst tnkelige grobund for , at der fles og handles antieuropisk og nationalistisk .
<P>
I denne sammenhng vil jeg ogs gerne , hr. kommissionsformand , se p den globalisering , De fremstillede som et problem , og p , hvorledes store dele af befolkningen opfatter den .
Flelsen af at vre prisgivet , af ikke at have nogen mulighed for at ve indflydelse og af , at staten ikke yder beskyttelse , medfrer i bedste fald , at borgeren vender sig bort fra politik og undlader at stemme som ved valg til Europa-Parlamentet , og i vrste fald , at borgeren flger sig tiltrukket af yderfljene .
Her har EU i lighed med alle andre endnu ikke forstet at tilbyde vores borgere i EU selve EU som middel , ja , som beskyttelse mod de negative virkninger af globaliseringen .
Vi er ved at bygge et hus , men det er for f af vores egne borgere , der virkelig fler sig hjemme i dette hus .
Derfor drejer det sig ikke kun om en reform af Verdenshandelsorganisationen og af den konomiske opbygning - og kommissionsformanden glemte karakteristisk nok at tale om reformen af den internationale finansarkitekturs finansielle institutioner - men det drejer sig om tillidsskabende foranstaltninger for vores borgere , som med rette af EU og i EU kan forvente hjlp og sttte i forbindelse med de uundgelige , men smertelige processer , som tilpasningen til de nye globale forhold krver .
<P>
Det er i denne sammenhng af betydning , hvad Kommissionen siger om Europas bestyrkende stemme .
De talte selv , hr. formand , om en model i dag , som jeg desvrre ikke kan finde meget om i Deres dokument .
De sagde , at vi skal tilbyde vores borgere indadtil og udadtil en model p den konomiske , sociale , kulturelle og kologiske udvikling , som klart adskiller sig fra andre modeller , ogs fra den amerikanske model .
I den forstand er heller ikke USA vores partner , men tillige vores konkurrent , ikke modstander , men konkurrent , og vi skal kmpe om , hvem der tilbyder den model , der er bedst til vores borgere .
Jeg ville nske , at det , vi i dag har sagt s ovenud tydeligt , ogs i get grad var at finde i Kommissionens dokumenter .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , den strste arv , som Deres Kommission kunne efterlade Den Europiske Union , ville vre at hjlpe med til at flytte og omfordele Kommissionens og mske ogs Unionens stadig mere brogede blanding og stadig strre virvar af befjelser og kompetencer .
De har startet dristigt ved med rette at understrege behovet for at fokusere p skaldte " kerneopgaver " .
Det betyder , som De selv har sagt i dag , at De ogs m identificere opgaver , politikker og programmer , der er perifere eller irrelevante for Kommissionens hovedkald .
<P>
Mange eksisterende EU-politikker og -programmer kan ganske enkelt have overskredet deres sidste salgsdato , eller de kan have vist sig uhndterlige eller ineffektive , nr de bliver administreret p europisk plan .
Udfordringen bestr nu i at have modet til at decentralisere s mange ikkekerneopgaver som muligt tilbage til lavere niveauer af nationalt , regionalt og lokalt styre .
Hvis vi skal have held til at overbevise en skeptisk europisk offentlighed om fordelene ved en yderligere europisk integration , m vi vre i stand til at pvise , at vi er lige s aktive , nr det glder om at decentralisere uberettigede EU-befjelser , som vi er , nr det glder om at udvikle nye EU-befjelser .
<P>
Vi m ikke gre det muligt for kritikerne af europisk integration at hvde , som de nu gr med nogen berettigelse , og som vi lige har hrt det fra hr . Bonde , at forgelsen af EU ' s ansvar udelukkende er en nvejsproces .
Det br pvises , at den er en tovejsproces , hvor eksisterende EU-politikker og -programmer , der ikke er klart berettigede fra et subsidiaritets- og proportionalitetssynspunkt , bliver decentraliseret og annulleret .
Hvis De er i stand til at afstemme disse aspirationer med handling i de kommende r , vil De yde et bidrag uden fortilflde til Den Europiske Unions fremtid som helhed , og De vil , som vi har hrt her i dag , nyde bred sttte i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , jeg er fuldstndig enig i logikken i de forslag , min kollega fru Hautala har fremsat , om Kommissionens strategiske ml i de nste fem r .
<P>
Jeg vil personligt holde mig til et tema , som De ikke kom ind p , men som var nvnt , nemlig Kommissionens arbejdsprogram for indevrende r 2000 .
Jeg er fuldt ud klar over regnskabsrets grnser , eftersom vi arbejder inden for rammerne af den nuvrende traktat , og eftersom vi er begrnset af dennes spilleregler - jeg tnker her isr p et s vigtigt emne som skattesprgsmlene .
Men jeg ville netop undg at tale om skattesprgsml .
Jeg vil begynde med at hilse et antal forslag velkomne , som De kommer med i dette program for r 2000 , nrmere betegnet alle forslagene inden for fdevaresikkerhed , som er ambitise og betydningsfulde . Jeg tnker endvidere p sikkerheden til ss , efter de to olieforureningskatastrofer , vi har oplevet ud for Bretagnes kyster og i Tyrkiet .
Det er en god ting , at Kommissionen reagerer hurtigt p den slags .
<P>
Derimod , nr det drejer sig om andre emner , mener jeg godt , man kunne vre mere ambitis , g hurtigere frem .
Og jeg vil gerne komme med en rkke positive forslag , jeg tnker i srdeleshed p det sociale omrde , p miljet og p opflgningen efter Seattle .
Jeg m forudskikke en bemrkning : De sagde , at vi m forsone den europiske borger med institutionerne , det er indlysende , og jeg tror derfor , det er vigtigt at stille sig selv det sprgsml , hvad borgerne frst og fremmest er optaget af .
F.eks. tror jeg ikke , det er tilstrkkeligt , at man p det sociale omrde varsler en redegrelse om et socialt handlingsprogram .
Man skal g hurtigere frem .
De bliver ndt til sidst p ret at fremlgge et nyt socialt handlingsprogram .
<P>
Et tema , som har fyldt , og som stadig fylder meget i medierne , er de mange virksomhedslukninger og kollektive fyringer .
Vi arbejder p grundlag af et gldende direktiv , som har vist sine begrnsninger , og vi ville gerne - og det er ment som et forslag fra min side - revidere denne direktivtekst , s vi kan f et mere effektivt direktiv , nr det glder om at vrne om beskftigelsen , og ligeledes mere effektivt , for s vidt angr eventuelle sanktioner mod dem , der ikke overholder teksten .
<P>
P miljomrdet annoncerer De et forslag til beslutning om et sjette miljhandlingsprogram , og det er ganske udmrket .
Jeg har ladet mig fortlle - men mske vil De gre mine ord til skamme - at der i den tekst , som De vil foresl os , ikke skulle vre nogen prcise ml eller en kalender for programmets gennemfrelse .
Jeg tror personlig , det er helt uomgngeligt at have sat tal p sine mlstninger og have en egentlig kalender for gennemfrelsen .
Jeg mener ogs , at det i sprgsmlet om civilt ansvar er en god ting , at vi omsider har en hvidbog til vores disposition , jeg taler her om civilt ansvar i forhold til miljet , men jeg skal erindre om , at Parlamentet i seks r har bedt om et lovgivningsinitiativ , og at hvidbogen ganske vist varsler en sdan lovgivning , men til hvornr ?
Ogs p dette punkt vil jeg gre opmrksom p , at der skal mere fart p processen .
<P>
Endelig , som det sidste element , ville det nu vre en god ting , hvis vi , her efter Kyoto , hurtigt nede frem til prcise forslag , og jeg vil slutte med at sige et par ord om WTO .
Jeg mener ikke ndvendigvis , det er nogen drlig ting at tnke p at ivrkstte en ny global runde , men jeg tror , og jeg gentager , at det forud for en sdan er ndvendigt , at Kommissionen kommer med forslag til os om , hvordan man kan ndre WTO ' s mde at fungere p .
Kommissionen har en rolle indadtil , men den spiller ogs en rolle ude i verden .
Jeg synes , Den Europiske Union br vre udgangspunkt for en nyvurdering af WTO ' s mde at fungere p , en nyvurdering , som skal stte os i stand til at fremkomme med prcise forslag til organisationens vedtgter .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Fru formand , De talte om de grundlggende politiske vrdier , og en af disse grundlggende politiske vrdier er - endda i hjere grad end demokratiet - respekten for andre mennesker .
Derfor var det efter vores mening rigtigt af Dem at sende et budskab , og de , der ikke var enige heri , brer mske stadig prg af en bolsjevistisk eller nazistisk kultur , for demokrati betyder at g i dialog med de andre og at f dem til at forst , nr de tager fejl , men ogs at lytte til deres argumenter .
<P>
Den Nationale Alliance har i de sidste 10 r sagt her i Parlamentet , at en udvidelse ikke m betyde en udvanding , og at den sledes ikke m betyde en udvidelse af farerne .
<P>
Ansgerlandenes forhbninger er mindst lige s vigtige som forhbningerne hos vores nuvrende medborgere , der begynder at blive alvorligt skuffede over dette Europas mde at fungere p , da det ikke lser de vigtigste problemer .
<P>
Det er sledes ndvendigt med fasthed i udvidelsen , og man skal overholde pagterne , der om ndvendigt br omformuleres med hensyn til visse grundlggende sprgsml ssom begivenhederne i Rumnien og helt op til Beograd - nemlig miljkatastrofen - og ikke mindst den stadig strre ligegyldighed over for de vigtige sikkerhedssprgsml .
Selv i dag er der ingen sikre svar , nr det glder kontrollen med atomkraftvrkerne i stlandene .
<P>
Inden vi kan foretage en udvidelse , skal vi derfor frst have nogle midler til rdighed , s vi langt om lnge kan oprette en europisk kontrolstyrke , der har til opgave at undersge livskvaliteten og leveforholdene med henblik p at skabe en ny verden , hvor visse katastrofer ikke lngere kan ske .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige et par ord om Afrika , fru formand .
Vi har opgivet den tredje og fjerde verden . En dollar , eller halvanden euro , ville vre nok til at redde mange brn .
Det ellers s demokratiske og fremskridtsvenlige Europa forholder sig passivt og gr ikke noget ved disse tragiske problemer , mens det halve af Afrika dr af aids eller andre sygdomme .
<P>
Lige en sidste bemrkning om Internettet og globaliseringen .
En globalisering af konomien m ikke medfre en ensretning af produkter og kvaliteter , ligesom en globalisering af politikken ikke m forfladige vores vrdier , hb og entusiasme .
De befolkninger , der ikke deltager , og som langsomt fjerner sig , gr plads for et oligarki , der tager magten og overlader kontrollen til nogle f .
<P>
Hvad Internettet angr , skal Europa langt om lnge vre modigt nok til at sige , at det er ndvendigt med nogle regler .
Tillad mig nu personligt at rette en tak til de pirater , der med deres handlinger tvinger hele verden til at gre sig nogle tanker om det eneste system , der ikke er nogen regler for i dag .
Vi lever i en verden med regler , s lad os ogs opstille nogle regler for Internettet , s vi giver vores medborgere nogle regler og forhbninger for fremtiden .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Fru formand , som skatteyder fra Po-sletten har jeg allerede oplevet skattefar Prodis skruestik , da han tidligere var regeringschef i Italien , som Po-sletten ogs er underlagt p det skattemssige omrde .
<P>
Jeg lyttede med bekymring til ham , da han for lidt siden talte om nye ressourcer . Det er et udtryk , der roligt kan oversttes med nye skatter og nye afgifter , som vi bl.a. bliver plagt i forbindelse med udvidelsen , det vil sige i forbindelse med , at nye stater gr deres entr i Unionen .
Men hvorfor betaler de ikke selv deres entrbillet ?
Mine vlgere p Po-sletten , som p grund af Prodi allerede har betalt det , der i Italien kaldes EU-skat - og som kun bliver delvist tilbagebetalt - har absolut ikke til hensigt at betale en ny skat for nogle andre - igen p grund af Prodi .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , medlemmer af Kommissionen , fem mneder efter Kommissionens tiltrdelse har den skriftligt gjort rede for , i hvilken retning den vil fre Den Europiske Union .
Det er et ambitist , men ogs hjtravende dokument .
Er det ikke patetisk at sige , at " verden ser op til Europa " ?
Verdensdelen Europa er i vrigt betydeligt mere end blot de 15 EU-medlemsstater .
Forsikringen om fred , demokrati og menneskerettigheder i notabene hele Europa er lige lovlig hjt sat .
Jeg kunne godt tnke mig at vide , hvordan Kommissionen vil virkeliggre det .
<P>
Den europiske integrationsmodel som en stor kilde til ledelse verden over , betyder det eksport af stordrift og magtkoncentration ?
Kommissionen mener , at den eksterne politik kan gennemfres , sfremt alle njagtigt ved , hvem der har ledelsen !
Hvem er det ?
Kommissionen som helhed , dens formand mske , Rdet ?
<P>
Den nye europiske ledelse vil have strke institutioner , siger De , mens Kommissionen samtidig vil koncentrere sig om sine hovedopgaver .
Vi er helt enige i det sidste .
Det er p hje tid , at institutionerne begrnser sig til virkelig grnseoverskridende problemer og holder op med at pynte den europiske vogn med befjelser , som de tager fra de nationale myndigheder .
<P>
Dokumentet nvner flere gange flles vrdier .
Desvrre savner jeg en henvisning til de tilhrende normer .
Sprgsmlet er , hvor de normer og vrdier er taget fra .
Jeg er overbevist om , at bibelen , Guds ord , er den eneste rene kilde af gode normer og rigtige vrdier .
I vores verdensdels tradition er det et vigtigt element , som fortjener anerkendelse .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen">
Fru formand , jeg vil gerne nske hr . Prodi og Kommissionen tillykke med regeringserklringen .
Hovedpunkterne heri tiltaler mig meget .
Jeg er endvidere enig i hr . Prodis og Kommissionens analyse af , at der p nogle omrder bestemt er behov for mere Europa , mere integration .
Omrder som sikkerhed , verdenshandelskonference , fdevaresikkerhed , men ogs den nye konomi krver alts mere handling fra Kommissionens side .
<P>
Udfordringen er , hvordan man fr medlemsstaterne , Rdet , Europa-Parlamentet , de nationale parlamenter , Kommissionen og mange andre involverede p samme linje .
Kommissionen spiller her en vigtig rolle , men det krver klare mlstninger , der kan realiseres .
Klare prioriteter , fokus og isr kommunikation med samfundet om det , vi er i gang med .
Det er ngleaktionerne , og det krver , at Kommissionen , med henblik p nrhedsprincippet , kommer med konkrete udarbejdelser , som vi gerne vil se i de kommende programmer .
<P>
At der lgges vgt p hovedopgaverne , er i orden , og at Kommissionen vil have en bedre og strre rolle med hensyn til politiske koncepter og initiativer , det er jeg glad for .
Men det drejer sig ogs om implementering og gennemfrelse af det , som Kommissionen har for je .
<P>

Nr jeg f.eks. ser p telekomsektoren , ser jeg , at vi har lavet rigtig mange direktiver , men at vi stadigvk har 15 delmarkeder , og at 12 medlemsstater stadigvk gennemfrer direktiverne forskelligt . Ved implementeringen skal Kommissionen srge for , at det , som vi vil politisk , ogs gennemfres .
<P>
Nr jeg ser p udenrigspolitikken , fru formand , s tiltaler ambitionen om , at EU skal have lige s stor politisk som konomisk betydning p verdensplan , mig meget . Men s er det , jeg sprger , nr der tales om en rigtig flles politik , om et kriseforebyggelses- og styringssystem p flles plan : Hvor er de konkrete forslag s henne ?
Det er i forhold til dem , vi skal kontrollere , om vi kan opfylde vores mlstninger .
<P>
Hr . Prodi henledte i sin tale med rette opmrksomheden p Afrika , men jeg m sige , at jeg er skuffet , nr jeg ser p arbejdsprogrammet for r 2000 .
Hverken i indledningen eller i selve programmet genfinder jeg en smule aktivitet vedrrende Afrika , og jeg hber rlig talt ogs , at hr .
Prodi fremlgger et godt dokument som forberedelse til topmdet i Afrika .
<P>
Fru formand , ord er meget vigtige , men vi kan kun bedmme Kommissionen p dens handlinger .
<SPEAKER ID=34 NAME="Hnsch">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , jeg ved ikke rigtigt , hvad jeg skal holde mig til : de strategiske ml 2000 til 2005 eller Deres tale 2000 til 2010 ?
Har De allerede indregnet Deres anden embedsperiode ?
<P>
<P>
Men nu til det alvorlige .
Unionen , der er midt i en udvidelsesproces , har brug for at blive styrket ved at slanke sig og begrnse sig .
For det frste slanke sig .
Det , De siger i Deres program om at koncentrere sig om Kommissionens centrale opgaver , kan kun vre den spde begyndelse .
Hele Unionens virke skal fres tilbage til de centrale omrder inden for politik .
Det er den sociale og kologiske styring af markedet , sikring af valutaen , garanti for de borgerlige frihedsrettigheder indadtil og varetagelse af de flles interesser udadtil .
Her drejer det sig ikke kun om at tale med n stemme i verden , det drejer sig i langt hjere grad om , hvad vi vil sige med denne ene stemme .
<P>
For det andet er det nye modeord fleksibilitet .
Men af get fleksibilitet kan der hurtigt opst eller true med at opst noget tvrstatsligt .
Vi skal stdigt fastholde , at medlemsstaterne skal knyttes sammen ved hjlp af flles beslutningsorganer .
Det glder for vrigt ogs for inddragelsen af det civile samfund , som jeg bifalder .
Men borgerne har ikke brug for nye organer eller institutioner og da slet ikke for nogen ny sammenblanding af befjelser .
<P>
( Bifald )
<P>
Gennemskuelighed betyder netop ikke get adgang til mere papir , for borgerne er gennemskuelighed , at de omsider fr klarhed over , hvem der hvornr bestemmer hvad i Bruxelles og Strasbourg og med hvilken adkomst .
Det er gennemskuelighed !
<P>
For det tredje kan og m Den Europiske Union ikke udvide sig i det uendelige .
Dens grnser er ikke en konsekvens af , hvor mange stater der vil ind , men af , hvor mange den kan klare .
<P>
( Bifald )
<P>
Hvis prisen for udvidelsen skulle vre en opbldning eller endog oplsning af den eksisterende Union , m den ikke betales .
Den ville vre for hj , for vrigt ikke kun for de medlemsstater , der er i den , men ogs for de stater , som vil optages i Den Europiske Union .
<P>
En Union , der blot er et geostrategisk koncept , har ikke nogen fremtid lige s lidt som en Union , der blot er en frihandelszone .
Unionen er og bliver imidlertid mere end et marked og fr kun sin legitimation af Europas folk , hvis den ser sig selv som et skbnefllesskab .
Det er langt mere end blot Deres nye konomiske og socialpolitiske agenda eller en ny og bedre livskvalitet .
Ikke kun Kommissionen , ikke kun Europa-Parlamentet , men tillige befolkningerne og staterne i Den Europiske Union bliver ndt til at finde nye svar p det sprgsml , hvorledes og hvorfor vi vil bo og handle sammen .
Det drejer sig i den forbindelse om intet mindre end om at opfinde Den Europiske Union p ny uden at delgge den eksisterende !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Fru formand , Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe mener , at den vigtigste opgave i de nrmeste r for Kommissionen og hele Unionen er en succesfuld gennemfrelse af udvidelsen .
Kommissionen skal beslutsomt fre forhandlinger og strbe efter , at hvert ansgerland kan tiltrde Unionen hurtigst muligt .
P den anden side m vi srge for , at de resultater , som hidtil er opnet vedrrende udvidelsen og mlstningerne for denne , ikke udvandes .
For at undg dette har Den Liberale Gruppe udtrykt forhbning om , at der p regeringskonferencen bliver overvejet forskellige modeller for en divergerende integration og skabt en Union , som har et flles centrum og en unionsstatskerne med en mindre integreret yderkreds .
<P>
Det er sandsynligt , at Unionens interne differentiering fremlgges ved regeringskonferencen .
Sprgsmlet skal behandles uden fordomme .
En teknisk forbedring af fleksibilitetsordningen er ikke nok , udviklingen af vores egne institutioner skal ogs behandles for avantgardelande , sdan som f.eks. Jacques Delors har foreslet .
P den mde kan vi skabe et beslutningstagningssystem , som er mere effektivt , klart , mere bent og mere demokratisk end hidtil .
Jeg hber , at Kommissionen stiller et eget forslag om , hvordan institutionel og anden differentiering i en udvidet Union skal realiseres .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , fru og hr. kommissr , Deres inspirerende tale , hr . Prodi , har forfrt mig .
Det skaber forventninger , men det kan ogs fre til skuffelse .
Det har noget at gre med det , som hr. van Velzen lige sagde om forskellen mellem ord og handling .
<P>
Udvidelsen af EU skyldes vores nske om fred , sikkerhed og stabilitet .
De vil berolige ansgerlandene og den europiske opinion .
Men vi kan med egne jne se , at det modsatte sker i jeblikket .
Der er stigende angst og uro , ogs i de regioner , hvor der ikke er stor arbejdslshed , og velfrdsniveauet er meget hjt .
<P>
Hr . Swoboda sagde , at vi skal srge for , at borgerne fler sig hjemme , og det har han ret i .
Hjemme er et sted , hvor man har de samme vrdier , og hvor alle har en opgave og et ansvar .
Det hnger sandsynligvis sammen med hr. van Dams normer .
Det er nemlig nrhed . Et klart ansvar for politiske planer og partnere og ingen konkurrenter i politikken .
Myndigheden skal udves s tt som muligt p borgerne , hvor den kan udves i al gennemskuelighed og kontrolleres af borgerne .
<P>
Det krver en ny politisk kultur , ikke kun i ord , men ogs i praksis , som tager hensyn til virkeligheden i medlemsstaterne og regionerne .
Regioner , som i nogle tilflde kulturelt og konomisk kan mle sig med nogle medlemsstater .
Det nye Europa skal ikke kun udvikle sig i bredden , men ogs i dybden gennem erfaring med vores vrdier i praksis og en demokratisk opbygning af et rigtigt fllesskab .
Det bedmmes Kommissionen p .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , Kommissionen prsenterer os i dag for sine strategiske ml 2000-2005 i form af et yderst generelt dokument , hvor alle kanter er filet grundigt af for at undg at stde bde den ene og den anden part .
<P>
Derfor kan man i dokumentets frste del om de nye former for ledelse i Europa naturligvis intetsteds lse ordene fderalisme eller superstat .
Men det er ikke desto mindre disse begreber , der profileres , nr talen er om strke europiske institutioner , som njes med at decentralisere de lbende eksekutive funktioner og stimulerer deres kollektive vision ind i en utydelig helhed , hvor regeringer og nationale parlamenter optrder side om side med regionale og sgar lokale myndigheder og med det civile samfund , idet de alle , uden indbyrdes hierarkisering , betegnes , jeg citerer : " som havende lod og del i de europiske anliggender " .
<P>
Disse dobbelttydigheder afslrer adskillige misforstelser , frst og fremmest angende vores vrdier .
Man bliver nemlig ikke demokrat , bare fordi man pberber sig demokrati .
Man skal , helt konkret , acceptere , at borgerne frit trffer deres beslutninger p et niveau , hvor de objektive betingelser for en nrdemokratisk debat , som er loyal og gennemsigtig , er til stede , det vil sige hovedsagelig p nationalt niveau .
<P>
Men hele Kommissionens redegrelse bygger p det modsatte postulat , som , under pskud af bedre at forsvare de enkelte folk , siger , at man skal blive ved med at indsnvre margenen for det autonome valg med nye regelst , nye politikharmoniseringer eller nye forpligtende juridiske strukturer som udkastet til charteret for de grundlggende rettigheder , som de med urette kaldes .
Jeg understreger dette " med urette " , for i virkeligheden vil dette charter indskrnke rettighederne .
<P>
I Nationernes Gruppe er vores principper noget anderledes .
Vi vil forsvare Europas lande , men vi vil ogs respektere folkenes valg .
Det drejer sig slet ikke om cirklens kvadratur .
Man skal nemlig bort fra de forldede fderalistiske skemaer , de menneskers skemaer , hos hvem alle ider om europiske anliggender er hentet lige ud af Jean Monnets erindringer .
Man skal tvrtimod bne de europiske institutioner mod den moderne verden og opfinde en dynamik med varibel geometri , som respekterer nationerne .
<P>
Det er denne store id om en ny styreform , som vi gerne havde set i Deres redegrelse , hr. formand . Desvrre var den der ikke .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , De hvder at give et nyt Europa form , men ak , De mangler en helt afgrende forudstning , nemlig tillid .
<P>
Man kan nemlig ikke tiltrkke sig millioner af europeres tillid , nr man ikke er vrdig til den .
Og hvordan skulle De vre vrdig til tillid efter affren med kogalskaben og efter Santer-Kommissionens fyring p grund af korruption ?
De brer ansvaret for millioner af arbejdslse og for millioner af fattige , for usikre arbejdsforhold og for tiltagende elendighed p grund af Deres ultraliberale frihandelspolitik og p grund af den forcerede udvikling frem mod den flles mnt .
De har nsket og organiseret de indre grnsers bortfald , og De har dermed udleveret Europa til en eksplosion af kriminalitet og usikkerhed og til en blge af ukontrolleret indvandring .
<P>
De foreslr i dag , at man overdrager al besluttende myndighed til en hndfuld embedsmnd og dermed reducerer staterne , de lokale myndigheder og ngo ' erne , som i vrigt alle sammen anbringes p lige fod i deres indordning under Bruxelles , til blot at vre dem , som frer de beslutninger ud i livet , der kommer ovenfra .
<P>
Ikke n gang i Deres 14 siders dokument nvnes de nationale parlamenter , som ellers bestr af folkevalgte .
Men det str fast , at de ingen rolle spiller i Deres strategi .
De tr ikke engang kalde tingene ved deres rette navn og sger tilflugt bag ved en pseudosemantik i og med , at De bruger udtrykket " styreform " for det , som ikke er andet end en fderalistisk , autokratisk og centraliseret regering .
<P>
Efter i revis at have forsgt at virke overbevisende ved at tale om delt suvernitet , vedkender De Dem i dag Deres yderste ml : at slge ud af enhver europisk suvernitet , det vre sig national eller lokal , til en verdensregering , som De end ikke gr Dem hb om selv at komme til at f en fremtrdende plads i .
<P>
Endvidere fordmmer og straffer De , eller lader fordmme og straffe , millioner af strigeres frie og demokratiske valg , ene og alene fordi De ikke bryder dem om resultatet .
Og samtidig sttter De det kommunistiske Kina , De driver handel med lande , som benlyst overtrder menneskerettighederne og har gjort det i rtier .
<P>
S sent som i dag har medlemmer af Europa-Parlamentet vret p barrikaderne mod et telegram fra hr . Prodi til kansler Schssel , som ellers tydeligvis ikke var nogen sympatitilkendegivelse , men en politisk manvre .
Ingen lader sig narre af Deres skryderier , for , som De selv udmrket ved , s har De , hvad enten De kan lide det eller ej , brug for strig for at reformere traktaterne og harmonisere beskatningen af opsparing .
De vil betjene Dem af strig til at plukke staterne lidt mere for virkelige befjelser i opbygningen af Den Europiske Union . Det er kynisk , det er hyklerisk , men De vil bruge strig som et nyttigt fugleskrmsel .
Naturligvis er kommissrerne ikke de eneste ansvarlige .
Regeringerne , som sttter Dem , af slaphed eller af ideologiske rsager , er ogs ansvarlige .
<P>
Bruxelles er ikke alle os , som De hvder , det er alle jer .
Hold op med at lyve .
De bryder Dem jo en hatfuld om , hvad Europas folk vil .
Europerne kan kun frit vlge mellem Deres den bedste af alle verdener eller at blive sat i gabestokken .
Her mere end 10 r efter Sovjetunionens sammenbrud brer Deres projekter prg af Gulag , oven i kbet garneret med en slags beroligende moralisme .
<P>
Vi hrer til de f , der tog afstand fra det kommunistiske diktatur .
Vi er og vedbliver at vre dem , som bekmper EU-diktaturet , og vi opfordrer alle folkeslag i Europa til at g til modstand mod Deres monstrse projekter .
De europiske demokratiers frelse ligger i staten-nationen , i nationalstaten , og Europas frelse ligger i et samarbejde mellem Europas nationer .
<P>
( Spredt bifald )
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr . Prodi , De har i dag fremlagt Kommissionens femrsprogram for os , og der er mange mlstninger , som vi er enige i .
Det er et program , som bestr af planer og emner , og ud over de konkrete aspekter er det sledes rimeligt at holde sig til hovedemnerne .
<P>
Nr jeg lytter til Deres ord og lser det dokument , De har sendt os , forekommer det mig , at et emne , som ligger bde Dem og mig meget p sinde , hr. formand , nemlig solidariteten , kommer i anden rkke . Og her tnker jeg ikke s meget p den internationale solidaritet , men snarere p den interne solidaritet .
<P>
rkebiskoppen i Milano , hr . Carlo Maria Martini , minder i jeblikket alle politikere om - og navnlig dem , der ligesom De og jeg , hr. formand , er katolske politikere , hvis indsats er prget af deres egen kultur og vrdier - at de br tage et emne i forbindelse med udviklingen op til fornyet overvejelse , og det har ikke at gre med konomisk fortjeneste , men med at vre yderst opmrksom p de svageste , de udstdte .
De svageste er et vigtigt emne , som minder os om , hvor vanskeligt og kompliceret det er at opstille nogle indikatorer for fremgang , og hvor utilstrkkeligt det er kun at anvende den parameter , som mler indtgten pr. indbygger .
<P>
Dette minder os ogs om , at det er ndvendigt med en ny udviklingsmodel , som er dybt forankret i kulturen hos de katolikker , der gr en indsats p det sociale omrde , og som betragter det civile samfund og de sociale strukturer , det offentlige skal styrke og befordre , som de bedste instrumenter at skabe solidaritet med .
<P>
Man fremhver sledes det grundlggende element for det enkelte menneskes udvikling , nemlig dets frihed , der gr forud for den konomiske fortjeneste .
Denne sociale frihed , der kommer til udtryk i initiativer til fordel for de svageste , lnner sig i hj grad , nr det glder retfrdighed og social ligevgt .
<P>
Hr. formand , de offentlige institutioner m ikke acceptere , at man udelukkende anvender det konomiske kriterium .
De skal satse p at yde service til folk og bestrbe sig p at fremme den enkeltes frihed , uden naturligvis at glemme , at alt dette hverken kan eller m stride imod ndvendigheden af at oprette virksomheder , investere og lbe en risiko . Og i et ordentligt og tilrettelagt system kan de erhvervsdrivende yde et betydeligt bidrag til den sociale vkst og til solidariteten .
<P>
I globaliseringens tidsalder , hvor vi trods alt nsker at indfre nogle faste regler , der giver de erhvervsdrivende og forbrugerne nogle garantier , m Europa-Kommissionen ikke glemme solidariteten , der skal skabes ved hjlp af alle menneskets gode egenskaber i forholdet til sin nste .
<P>
Vi har en baggrund , hvor man har lrt os , at politik skal fres med hjertet .
Vi hber , at hvidbogen samt handlingerne i denne og Kommissionens handlinger vil vre et konkret bevis p dette .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="SV" NAME="Schori">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , Shaping the new Europe er en ambitis mlstning for Kommissionen og for os alle .
Vores ambitioner og vores arbejde vil blive fulgt af borgerne i vores lande , men ogs af mange uden for Europa og uden for Unionen .
Hvilket billede fr da en interesseret offentlighed og resten af verdenen af dette femrsprogram ?
Mit svar er : en ny start , en tydelig reformistisk dagsorden , som bekrfter , at Unionen i r 2000 ikke vil standse ved et konomisk fllesskab , men derimod vre et vrdigt fllesskab , som vi tager alvorligt .
<P>
Kommissionen siger med rette , at det er Unionens hensigt at udvikle og vrne om et solidarisk velfrdssamfund i globaliseringens tidsalder , et retfrdigt og mere effektivt Europa , som ogs ser sit ansvar uden for sit eget omrde ud fra solidaritet og oplyst egeninteresse .
Vi betragter nemlig fattigdom og udelukkelse som fredens og frihedens vrste fjende .
<P>
I overensstemmelse med det , mine partivenner har sagt , og med accept af tonen i Deres dokument vil jeg rette opmrksomheden mod to mangler , som skal korrigeres i det kommende arbejde .
Det frste glder kvinder , gender eller kvinders rettigheder .
De talte om kvinders medvirken til at ge produktion og vkst .
Dette er vigtigt , men ligeberettigelse er ikke blot ndvendig for produktiviteten , men ogs for demokratiet i vores samfund .
Det er derfor opsigtsvkkende , at ordet ligestilling , gender eller kvinde overhovedet ikke forekommer nogen steder i Shaping the new Europe .
De talte om kvinden i Deres tale , men hun nvnes ikke blandt de strategiske ml .
Skyldes dette , hr. kommissr , at mainstreaming allerede er s gennemfrt i Kommissionen , at kvinder ikke behver at blive nvnt ?
Hvordan forklarer De ellers dette fravr af kvinder .
EU m ikke blive en union med mandligt ansigt .
<P>
Mit andet sprgsml glder Afrika . Afrika nvnes heller ikke i Shaping the new Europe , men alle andre kontinenter gr .
I Afrika har vi verdens strste antal flygtninge , verdens strste samlede fattigdom og en fortrende aids-epidemi .
Jeg ved , at kommissr Nielson og andre gr et godt stykke arbejde , men det krver , at hele Kommissionen , ogs i sine strategiske mlstninger , fokuserer mere p denne verdensdel .
<P>
Til sidst vil jeg hilse Kommissionens redegrelse velkommen og ppege , at det i denne redegrelse for frste gang siges , at EU er parat til at trffe foranstaltninger p unilateralt plan med henblik p , at udviklingslandene skal have bedre adgang til vores markeder .
Mit sprgsml er : Hvornr bliver dette ssat ?
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Procacci">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , rede kolleger , vi har at gre med et vigtigt dokument for Europas fremtid og skbne .
<P>
Af alle aspekterne er der dog to , som henvender sig direkte til os , og som er tt knyttet til hinanden , nemlig fred og stabilitet i og uden for Europa .
Disse mlstninger br vre hovedmlstningerne .
Det har vi alle vret enige om lnge , men vi skal ogs gre det klart , at disse mlstninger ikke kan ns uden udvidelsen , selvom den mske har nogle omkostninger .
<P>
Vi skal i dag vlge , om vi i de nste rtier vil have et Europa , der mske er mindre rigt , men som er fredens og civilisationens hjborg i hele verden , eller et Europa , der mske er mere velhavende , men uden fremtid .
<P>
Disse ml vil dog kun kunne ns , hvis regeringskonferencen , som afsluttes inden rets udgang , munder ud i en traktatreform , hvor Kommissionen fr nogle reelle og passende befjelser . Den kan ikke lngere njes med at gennemfre Rdets beslutninger eller de beslutninger , der trffes sammen med Parlamentet , men skal spille rollen som en sand europisk regering .
<P>
Parlamentet burde netop vre den strste tilhnger af denne reform , hvis det virkelig nsker at styrke sin rolle som europernes stemme og opn den centrale funktion , der kendetegner en gte demokratisk og strkt integreret Union .
<P>
I vrigt vil man kun kunne gre Kommissionen ansvarlig for de forpligtelser , den ptager sig , i samme omfang som de faktiske befjelser , den fr .
<P>
Uden de perspektiver , jeg har skitseret , vil Europa f en historie uden fremtid .
<SPEAKER ID=42 NAME="Grossette">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , vi kan hilse det samlede ambitionsniveau i de opstillede mlstninger velkomment . Det er mlstninger , som gr hnd i hnd med de udfordringer , Europa skal overvinde .
Jeg konstaterer , at De anser Berlinmurens fald for at vre det vsentligste element i sidste del af dette rhundrede .
Denne begivenhed br danne grundlag for udvidelsen .
Jeg har lyst til , i stedet for at bruge udtrykket " udvidelsen " , at tale om genforeningen . Det ord forekommer mig at have en langt strkere politisk signifikans .
<P>
De genoptager iden om at centrere Deres aktiviteter omkring de vigtigste missioner , og det indgr som t af mlene med Deres reform .
I bund og grund drejer det sig om at anvende subsidiaritetsprincippet .
En klar anvendelse af dette princip kan kun styrke de gennemfrte aktioner og give borgerne en klar forestilling om hvert enkelt kompetenceniveau . Men , hr .
Prodi , t er at sige noget , noget andet er at gre det !
De vil sledes blive ndt til at kmpe mod tendensen i enhver institution , som almindeligvis sger at udvide sine egne befjelser endnu mere .
Jeg agter at dmme Dem p Deres handlinger .
Indtil da vil jeg bifalde og opmuntre denne vilje , som formuleres s klart i Deres redegrelse .
<P>
Imidlertid er der to helt vsentlige punkter : forenklingen og gennemfrelsen af EU-retten .
I 1998 blev der indbragt 123 sager for Domstolen for manglende gennemfrelse eller manglende overfrsel , og 25 % af direktiverne p miljomrdet er ikke gennemfrt eller ikke overfrt .
De sidste dages begivenheder viser os , hvor helt ndvendigt dette er .
EU-retten m ikke forblive ugennemfrt , fordi den er for kompleks eller for pernitten .
Unionen m ikke tillgge sig denne unode , og ogs p det punkt beklager jeg , at Deres redegrelse ikke gr mere i detaljer .
<P>
De er realistisk omkring det faktum , at velfrdsstaten ikke lngere kan levere de rigtige svar p de problemer , vi mder , herunder p arbejdslsheden .
Alligevel beklager jeg , at der ikke er blevet fremsat en klar stillingtagen .
Hovedvgten burde have vret lagt p en afvisning af enhver form for bistandspolitik og i stedet vre anbragt over en opvurdering af initiativ og ansvarlighed .
De kommer ikke ind p aldringen af vores befolkning , denne aldring , som vil f grundlggende indvirkning p strukturen i vores samfund , ikke blot ud fra et konomisk synspunkt , men ogs for s vidt angr folkesundheden .
Der er i virkeligheden tale om en stille revolution , og ud fra den betragtning forventede jeg mere af Deres redegrelse .
Endelig insisterer De p , at europisk forskning er central for vores fremtid .
Imidlertid anviser De ikke , hvilke midler De har tnkt Dem at tage i brug .
De etiske principper er ligeledes centrale i denne forskning . Det siger Deres redegrelse intet om .
Hr. formand , De nsker at informere borgerne bedre . Begynd med at styrke forbindelserne til Europa-Parlamentet : vi er disse borgeres reprsentanter .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Trentin">
Fru formand , rede kolleger , man kan kun vre enig i de generelle retningslinjer i femrsprogrammet og programmet for r 2000 , som hr . Prodi gjorde rede for med s stort et engagement her til morgen .
<P>
I de to dokumenter blev der lagt kraftigt vgt p , at det er ndvendigt at fastlgge nogle nye former for europisk ledelse , og til dette forml skal der udarbejdes en ny dagsorden for Kommissionen og fastlgges nogle mere stringente prioriteter , nr det glder om at forflge mlstningen om fuld beskftigelse . Dette skal ske ved hjlp af en mere effektiv samordning af medlemsstaternes konomiske politikker og socialpolitikker , og tillad mig at understrege , at det frst og fremmest glder de stater , der er med i Den Monetre Union , og som skal bringes i stand til at vre det frste eksempel p et styrket samarbejde .
<P>
Jeg vil i den henseende njes med at fremhve vigtigheden af tre hovedpunkter , der ogs med hensyn til udarbejdelsen af EU-regeringernes handlingsprogrammer burde tjene som inspiration for ikke blot Kommissionens dagsorden , men ogs for EU ' s arbejde i de kommende mneder .
<P>
For det frste skal man fremme og deltage i udarbejdelsen af flles projekter med henblik p oprettelsen af et integreret servicenet p transport- og energiomrdet , med sttte fra Den Europiske Investeringsbank .
<P>
For det andet skal man som en forpligtende parameter ved udarbejdelsen af handingsprogrammerne om beskftigelse vedtage de investeringer , der skal foretages i de enkelte lande og ved hjlp af EU-projekterne p de vigtigste omrder , nemlig forskning , innovation og faguddannelse af arbejdskraften .
Efter min mening er disse parametre - navnlig de kvalitative parametre , der er et resultat af investeringerne i videreuddannelse , faglig efteruddannelse , tilpasning og omskoling af de ldste arbejdstagere - p grund af deres varige effekt p mellemlangt sigt meget mere betydningsfulde og forpligtende end blot en opstilling af nogle altid diskutable kvantitative rsmlstninger for ny beskftigelse eller for en reduktion af arbejdslsheden .
<P>
Hvis Kommissionen bl.a. sdan som det ogs understreges i det portugisiske formandskabs program - kunne ivrkstte en ny fase af dialogen p arbejdsmarkedet , hvor man fokuserede p en flles strategi for socialisering og udbredelse af viden , eller kort sagt en strategi for beskftigelsesmuligheder og en fastlggelse af reglerne herfor , ville det vre muligt at n et skridt videre med arbejdstagernes inddragelse i en klar og flles administration af omstillings- og omskolingsprocesserne .
<P>
For det tredje tror jeg ikke , at faldet i antallet af erhvervsaktive som flge af befolkningens aldring er en uundgelig kendsgerning for Den Europiske Union , og det er ikke kun , fordi der eksisterer en margen for stigningen i kvinders beskftigelse og indvandringen , men ogs fordi vi beslutsomt skal vende den udbredte tendens , der er til frtidspensionering og tidlig tilbagetrkkelse fra arbejdsmarkedet , idet vi naturligvis ikke skal lade den samordnede reform af de sociale sikringssystemer vre rettet imod en kraftig reduktion af de kommende pensioner , men imod en aktiv udnyttelse af den lngere levetid og en forlngelse af arbejdslivet .
<SPEAKER ID=44 NAME="Garriga Polledo">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , De er , hr . Prodi , meget reformvenlig og ambitis .
De og Deres ambitioner er meget velkomne .
De vil vre ndvendige for det enorme arbejde , der venter .
Men for at kunne gennemfre alle de reformer og for at kunne gennemfre lovgivningsprogrammet for 2001 er det ndvendigt at vre meget sikker ikke blot p reformatorens styrker , men ogs p de vriges holdninger .
<P>
De taler om , at De ikke vil betnke Dem p at komme til Europa-Parlamentet for at anmode om flere ressourcer til Kommissionen , men Kommissionen br vre meget opmrksom p , hvor tyndt det finansielle gulv , som vi betrder , er .
Vi rder over 1,27 % af EU ' s BNP .
Hverken mere eller mindre .
Det vil ikke vre os , der ngter Dem de nye ressourcer , De burde sprge Rdet .
<P>
Disse finansielle overslag er afpasset med millimeters njagtighed .
For at Deres stabiliseringsplan for Balkan kan finansieres , er det ndvendigt at forhandle sig frem til en stor revision af udgiftsomrde 4 , og De husker nok de enorme problemer , vi havde med at f vedtaget budgettet for 2000 .
<P>
Jeg vil minde Dem om , at denne politiske gruppe , PPE-DE , ikke bryder sig om at finansiere nye politiske initiativer p bekostning af de allerede eksisterende .
De politiske prioriteringer skal markeres af Parlamentet og af dets medlemmer .
Tro ikke et jeblik p , at reformen af budgettet , som De foreslr os , kan skjule begrnsningerne i EU ' s finansielle system .
Det er udmrket , at vi alle sammen er enige om , at der skal gres en indsats med hensyn til budgetrationalisering , men De m vre meget opmrksom p , at mangelen p ressourcer , fravret af finansiel uafhngighed og den drlige budgetgennemfrelse stadig er ptrngende anliggender , som der skal findes en lsning p .
Vi sprger sledes os selv : Har Kommissionen den politiske vilje til at lse de problemer ?
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Fru formand , Kommissionens redegrelse er velskrevet , men tilstrkkeligt vag til at bne for alle mulige fortolkninger .
For der er p den ene side ordene , p den anden deres egentlige politiske betydning .
<P>
Socialisterne klapper ad Kommissionen , nr den vil kmpe mod social udstdelse og mod fattigdom .
Men hvordan skal man overvinde klften mellem den politiske retorik og virkelighedens verden ?
Hvad betyder det erklrede ml for Kommissionen om en , jeg citerer : " konomisk reform af arbejdsmarkedet " ?
Mere fleksibilitet , mere usikkerhed , flere tidsbestemte kontrakter ?
Enhver ved , at livskvaliteten , den fulde beskftigelse og en bedre beskftigelse er afhngig af varig konomisk vkst .
Unionen njes i jeblikket med en stabilitetspolitik , som sikkert er ndvendig , men ikke tilstrkkelig .
Vi socialister anrber bnligt om en europisk pagt for vkst og beskftigelse .
Ingredienserne i denne politik er velkendte : genoptagelse af offentlige og private investeringer , get investering i forskning , investering i uddannelse og undervisning , stimulering af ivrkstternden .
I den forbindelse skal initiativ e-Europa hilses velkomment .
I de nye teknologiers verden er den strste fare fortsat den mere eller mindre nemme adgang til information , afhngigt af om man er rig eller fattig .
<P>
De klfter , der opstr alle vegne , er vores epokes hovedproblem .
P den ene side er der finansmarkedernes overflod , eksplosionen af rigdom , mens man p den anden side kan notere sig stadig flere udstdte .
Man forlanger , at arbejderne skal vre fleksible , nyskabende , mere og mere produktive , men frugterne af denne produktivitet tilfalder i stigende grad kun aktionrerne .
Centralbanken forholder sig meget diskret til de frodige afkast af finansaktiverne , men den undlader aldrig at gre opmrksom p , at enhver lnstigning br holdes under stigningen i produktivitetsraten .
Hvordan skal man forklare de arbejdere , som er ofre for rationaliseringerne i det verdensomspndende Matador-spil , at de skal vre parate til flere gange i deres arbejdsliv at skifte fag , nr de store virksomhedskaptajner , efter at have tabt pokerspillet omkring en virksomhedsovertagelse , kan trkke sig tilbage med en skadeslsholdelsessum p 30 millioner euro ?
<P>
I revis har man tudet os rerne fulde om , at vi skal liberalisere konomien .
I de liberaliserede sektorer er man vidne til en lavine af fusioner og overtagelser , som uafvendeligt frer til monopollignende tilstande .
Alle disse brsslag bygger udelukkende p anticiperinger af vkst i profitten p 15 % , 20 % , 25 % , det vil sige rater , der i lngden er urealistiske .
Den fuldstndig ukontrollerede stigning i priserne p finans- og ejendomsaktiver betyder , at risiciene ligeledes ges .
P mellemlangt sigt er den strste risiko ikke inflation , men deflation som flge af , at spekulationsbobler p de internationale finansmarkeder brister .
<P>
Jeg vil slutte , fru formand , med at sige , at de nste fem r bliver afgrende .
Der skal opstilles nye regler for globaliseringen , der skal investeres i den virkelige konomi , i mennesket .
Det m vre sdan , at staternes synlige hnd , Kommissionens synlige hnd , garanterer markedskonomiens sociale dimension .
<SPEAKER ID=46 NAME="Jarzembowski">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , kre kommissrer , kre kolleger , strategipapiret har set ud fra mit synspunkt to benbare svagheder .
Det nytter ikke noget at udarbejde en ny konomisk og social agenda , nr man ikke har effektueret den gamle .
Jeg taler om transportpolitikken og regionalpolitikken .
De har til begge ansvarsomrder udmrkede kommissrer , nemlig fru de Palacio og hr . Barnier , og alligevel tillgger De de to ansvarsomrder for ringe betydning i Deres strategipapir .
Hvorfor nvner jeg det ?
Nr De ser p transportpolitikken , er det afgrende , at den udformes konomisk og miljpolitisk fornuftigt , og det skal ske fr nye staters tiltrdelse .
<P>
Hvis kommissionsformanden ville lytte til mig , ville jeg vre taknemmelig , men han behver jo ikke at gre det .
Jeg nvner tre eksempler .
For det frste har vi brug for en fornuftig liberalisering i jernbanesektoren , for vi vil have godset flyttet fra landevejen over p jernbanenettet .
Det er konomisk og miljpolitisk fornuftigt .
Uden liberalisering vil vi ikke gre fremskridt i retning af en fornuftig transportpolitik .
Det vedrrer p samme mde den europiske flysikring .
Borgerne kan ikke forst , at vi liberaliserer flytrafikken , men i luften lader det blive ved 15 forskellige sektorer , som kontrolleres nationalt , betyder konomiske ulemper for flyruterne og forurener miljet .
Her skal De gre Deres dagsorden frdig .
<P>
Hr. kommissr , regionalpolitikken nvnes alt for lidt i Deres dokument .
Den sociale og konomiske samhrighed i EU er en afgrende opgave for Fllesskabet .
Udfrer vi den ikke , bliver borgerne i de ugunstigt stillede omrder ogs bange for udvidelsen .
Vi bliver ndt til at gre det klart for dem , at vi vil bruge de nste fem r til gennem sttte til de ugunstigt stillede omrder i form af fornuftige bevillinger at tilnrme dem til de velstillede omrder .
S er de ogs rede til virkelig at g ind for en udvidelse og vre med i den .
<P>
Hr. kommissionsformand , hvis det ikke lykkes os i praksis at etablere solidaritet mellem de velstillede og de ugunstigt stillede regioner , bliver Unionen fattigere , og den vil ikke f tilslutning fra befolkningen !
<SPEAKER ID=47 NAME="Katiforis">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , rede kommissrer , rede medlemmer , formuleringen af de nye programmer m ikke f os til at glemme de ldre programmer , som befinder sig i anvendelsesstadiet .
Ud fra det synspunkt er det nyttigt , at Kommissionens arbejdsprogram igen kommer til at dreje sig om sprgsmlene i Agenda 2000 , den flles landbrugspolitik , som ogs omfatter fiskeriet , og dernst ogs aktiviteten i strukturfondene .
Jeg hber , hr. kommissionsformand , at denne rapport betyder , at den omstrukturering af Kommissionen , der foregr i jeblikket , ikke kommer til at skade den kontrol- og anvendelsesmekanisme , der findes for Agenda 2000 .
<P>
Sprgsmlene i Agenda 2000 er jo sprgsml , som retter sig mod Deres tredje og fjerde strategiske ml , den konomiske og sociale Agenda og en hjere livskvalitet .
Hvad der ikke fremgr tydeligt af Deres tekster , er , i hvilken grad de store og ophjede ml er i modstrid med de midler , som Kommissionen agter at tage i anvendelse .
Og jeg tnker ikke ndvendigvis p konomiske midler .
For at anvende Agenda 2000 p landbrugsomrdet behves der ikke ndvendigvis flere konomiske midler , nr alt kommer til alt .
Der skal ogs ske besparelser .
Men det drejer sig om de analytiske midler : om investering af ndskapital i disse sprgsml .
For det er pkrvet , at man opnr to ml : At man sikrer den europiske model med mangesidet virksomhed i landbruget , og at det sker p en mde , som letter liberaliseringen af den globale handel med landbrugsprodukter isr til gavn for udviklingslandene .
En kombination af disse to ml er ikke let .
Den er ikke tydelig .
De to ml str eventuelt i modstning til hinanden , og der er intet , der viser , at Kommissionen har gjort sig disse modstninger klar og overvejet , hvorledes den vil imdeg dem .
<P>
Vedrrende den anden side af Agenda 2000 , hr. kommissionsformand , den side , der omhandler sammenhold og regional udvikling , dr kan vi jo fremvise store succeser , men vi har stadig tilbagestende regioner , isr erne , som man burde rette sin opmrksomhed p i hjere grad .
<P>
Angende fiskeriet findes der intet i Deres program , som fortller os , at den rveriske udnyttelse af fangsterne , som er kommet s vidt , at den udrydder hele arter af fisk , at den fr noget resultat i fremtiden .
Det er nok ndvendigt med mere opmrksomhed og mere esprit de finesse i disse sprgsml .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Fru formand , jeg vil gerne starte med at understrege den advarsel , der er blevet udtrykt af mange kolleger her med hensyn til denne femrsplan .
Nr vi stter os meget ambitise langsigtede ml , m vi ikke glemme nutiden .
Det var det argument , som lederen af min gruppe , hr . Poettering , udtalte med stort eftertryk i sit indledende indlg .
<P>
Unionen br ikke ptage sig en lang rkke nye opgaver uden frst at have det grundlggende fundament for en succesrig europisk konomi p plads .
Dette fundament er helt klart det indre marked .
Hvor strkt er det indre marked etableret for nrvrende ?
Jeg vil gerne minde hr . Prodi og de af hans kolleger , der stadig er til stede , om resultaterne af Kommissionens egen undersgelse blandt 3.000 europiske virksomheder .
Nsten 40 % af de virksomheder , der deltager i denne undersgelse , beretter stadig om ekstraomkostninger i forbindelse med at f bragt produkter og tjenesteydelser i overensstemmelse med nationale specifikationer .
Dette er Kommissionens egen undersgelse .
Det , der her er tale om , er de klassiske symptomer p fortsat obstruktion fra de nationale myndigheders side - bureaukratisk papirnusseri , der blokerer markedsadgangen .
<P>
Kommissionens program viser en foruroligende efterladenhed omkring gennemfrelsen af det indre marked .
Vi m holde kedlen i kog inden for alle omrder ved at fjerne yderligere barrierer , ge presset p medlemsstater , der undlader at gennemfre foranstaltninger for det indre marked , og naturligvis sprede os til meget vigtige nye omrder ssom finansielle tjenesteydelser .
Kun p det indre markeds strke fundament vil udvidelsen kunne lykkes p tilfredsstillende vis .
Et udvidet Europa m bygge p Unionens eksisterende strke sider .
Det indre marked , der strkker sig p tvrs af denne udvidede Union , vil vre en kolossal prstation .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige p vegne af alle mine konservative kolleger - og vi er den nststrste nationale delegation her i Parlamentet - at vi giver vores fulde sttte til Kommissionen og hr . Prodi til gennemfrelsen af denne historiske opgave .
<SPEAKER ID=49 NAME="Bers">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , da vi stemte for Deres indsttelse i embedet , aftalte vi at mdes med Dem her i dag .
I dag begynder alvoren , for i dag skal vi udtale os om Deres program .
<P>
Jeg vil i den tale , De holdt her i forsamlingen , koncentrere mit indlg om det , De kaldte den nye styreform . De gr den til et redskab , hvormed De vil forsones med vores medborgere .
Men bag denne term " ny styreform " gemmer der sig for mig at se simpelthen sprgsmlet om , hvorledes institutionerne fungerer , sprgsmlet om , hvordan vores offentlige myndigheder fungerer , dersom vi alts er enig med Dem i , at Den Europliske Union skal vre en offentlig myndighed .
<P>
Sammenhngen mellem Unionens institutioner , medlemsstaternes befjelser og de lokale og regionale myndigheder , udmrket .
Men er det virkelig p den mde , vi skal forsone borgerne og det europiske projekt ?
Er det virkelig p den mde , vi skal svare p de grundlggende sprgsml , som ikke s meget er : " Hvem gr hvad ? " , men snarere : " Hvad gr vi sammen ?
" For det er netop det , der spreder usikkerhed blandt vores medborgere .
I Deres indlg kommer De ind p de udfordringer , som venter os i forbindelse med globaliseringen , i forbindelse med udvidelsen , og jeg vil tilfje fremtiden for vores sociale model .
<P>

Det er derfor , jeg sammen med min gruppe insisterer s strkt p dette projekt med charteret , for vi er af den opfattelse , at nr vi i vores kalender har indskrevet udarbejdelsen af dette charter for grundlggende rettigheder , s er det , fordi vi str ved en korsvej i vores historie , fordi vores Union har behov for at nydefinere de vrdier , omkring hvilke den er opstet inden for sine nuvrende grnser , men ogs med henblik p de kommende udvidelser , som vi vedkender os , vi har nsket , men ikke p hvilke som helst vilkr .
<P>
Vores medborgere forventer mere Europa af os , men ikke et hvilket som helst Europa .
De forventer af os , at vi ikke bare tilpasser os globaliseringen , men at vi , p grundlag af vores sociale model , optrder som en kapacitet , nr det glder organiseringen af globaliseringen .
Set ud fra denne synsvinkel m jeg sige , at nr De forpligter Dem til fordel for en politisk union - og vi er positive over for denne politiske union - s kan det ikke lade sig gre , dersom denne ikke bygger p vores sociale model , p det , som udgr vores srprg og vores evne til bedre at styre denne verdens anliggender .
<SPEAKER ID=50 NAME="Pirker">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , kre kommissrer , kre kolleger , jeg vil indlede med at citere Kommissionen for , at den vil fortstte det indledende arbejde med henblik p et europisk charter for grundlggende rettigheder og fremstte forslag til gennemfrelse af et ambitist program .
Kommissionen agter navnlig at foresl , at der udarbejdes en egentlig europisk asyl- og indvandrerpolitik , og den gr ind for , at retshjlp og det retlige samarbejde ges , samt at der gres en effektiv indsats for bekmpelse af enhver form for kriminalitet .
Det er det samlede program for de kommende fem r , hvad angr emnekredsen indre sikkerhed , frihedsrettigheder , borgernes rettigheder og retligt samarbejde .
<P>
Det stykke papir affattet i den korthed er en farce !
En farce , fordi vi kender og vrdstter kommissr Vitorinos arbejde , og fordi det , der her er bragt p papir , str i grel modstning til det , der rent faktisk forefindes .
Et sdant stykke papir er overhovedet ikke noget grundlag for et scoreboard .
Det blev rost og fejret som et strlende resultat , men jeg fastholder , at vi har brug for et grundlag for et scoreboard .
Vi vil som Parlament p grundlag af et program indgende drfte den fremtidige udvikling inden for dette politiske omrde .
<P>
Det , vi forventer , er mindstestandarder i forbindelse med aylsager for at n frem til hurtig hjlp til flygtninge , men ligeledes skabe klarhed for dem , som ikke er p flugt .
<P>
Vi vil have instrumenter , s vi kan undg misbrug .
Vi vil have udarbejdet en flles indvandrerpolitik , som naturligvis ogs inddrager medlemsstaternes evne til integration , og vi har brug for at f udbygget Europols operative opgaver f.eks. med henblik p meget konkret at trffe foranstaltninger til bekmpelse af organiseret kriminalitet .
<P>
Vi drfter disse opgaver meget serist og meget intensivt , og det m vi have lov til ogs at forvente af Kommissionen , selvom det blot drejer sig om forelggelsen af dokumenter !
<SPEAKER ID=51 NAME="Seguro">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , kommissrer , kre kolleger , jeg tager ordet for at tale om WTO , hvor der er et sammenfald af synspunkter mellem Kommissionens dokumenter og Den Socialdemokratiske Gruppes holdninger , hvilket ikke er tilfldet inden for andre omrder , som det allerede er blevet sagt .
Der er et sammenfald af synspunkter , fordi vi gr ind for samhandel p verdensplan , men vi gr ind for , at denne samhandel isr tjener til faststtelse af flles normer , flles regler , som kan regulere denne verdensomspndende samhandel omkring en mlstning : At denne samhandel bidrager til udviklingen , og frst og fremmest en harmonisk udvikling , hvor statsborgerskabsvrdierne ikke kun glder for de mest dynamiske og mest konkurrencedygtige regioner i verden .
<P>
Men hvad er det p den anden side , som vi vil vise med denne understregning af principperne ?
Det er , at denne regulering , hvad angr WTO , og disse regler har frt til en get samhandel , det vil sige en get rigdom , men nr vi ser p tallene for fordelingen af denne rigdom , kan vi ulykkeligvis konstatere , at den klft , der adskiller blokkene og de rigeste lande i verden , bliver ved med at vokse i forhold til verdens fattigste og mindst udviklede lande .
<P>
Det er derfor , at det er berettiget og absolut ndvendigt , at vi sprger os selv : Hvad er de nuvrende flles normer , de nuvrende flles regler vrd ?
Hvad er den aktuelle forhandling , sdan som det er sket , og WTO ' s nuvrende funktion vrd , hvis den p den ene side fr samhandlen til at vokse , men p den anden side er rsag til , at andre ting fungerer drligt , og ikke mindst udvider klften mellem de rige og de fattige lande ?
<P>
Det var derfor , at vi sagde , at vi gik ind for den strategi , som Kommissionen fremlagde her for forhandlingerne i Seattle og de efterflgende forhandlinger .
Og vi sttter isr denne strategiske vision , men der er behov for mod og dristighed .
P den ene side skal man vre krvende med hensyn til at medtage de sociale rettigheder , miljrettighederne og forbrugerbeskyttelsen i de umiddelbart forestende forhandlinger .
Men man skal isr p lngere sigt have en dristig og ambitis vision om en reform , ikke kun af WTO men ogs af IAO , FN og ikke mindst af de finansielle institutioner , nrmere bestemt IMF og Verdensbanken .
<P>
Det er vigtigt at udvise mod og ikke se snvert p globaliseringen , men udvise mod p et mere overordnet plan , for at rigdommen ikke kun bliver til gavn for de mest udviklede lande og blokke , men for at der skal komme en harmonisk forandring og udvikling i alle verdens regioner .
<SPEAKER ID=52 NAME="Fraga Estvez">
Fru formand , jeg vil ogs bifalde Kommissionens initiativ med hensyn til at prsentere os for en rapport om dens strategiske ml for de kommende fem r , selvom jeg hber , at den har planer om i senere dokumenter at rette den overflod af generaliseringer og vagheder i det dokument , som vi behandler i dag .
<P>
Nr det er sagt , fru formand , vil jeg igen rbe op i rkenen om fravret af fiskeripolitikken .
Det er virkelig overraskende , at Kommissionen ikke gr revisionen af en af dens flles politikker med henblik p den reform , der skal finde sted i 2002 , til et strategisk ml for de kommende fem r .
Denne revisionsproces er uden tvivl den vigtigste af de begivenheder , der fr indflydelse p fiskerisektoren i mange r .
Men det er den tilsyneladende ikke for Kommissionen , som har til opgave inden udgangen af 2001 at forelgge rapporten om den flles fiskeripolitiks funktion i de seneste 10 r for Rdet og Parlamentet , og p basis af den skal Rdet trffe passende beslutninger med henblik p at ndre den .
<P>
Faktisk er revisionsprocessen allerede begyndt for mange lovgivende forsamlinger og institutioner som f.eks. Europa-Parlamentet , der allerede i 1998 udarbejdede og vedtog en betnkning , hvori alle problemer og fejl i forbindelse med den nuvrende flles fiskeripolitik er angivet .
<P>
Vi har mange gange anmodet om en overordnet tidsplan for denne revision , og vi har ikke fet svar .
Og mindre end to r er ikke meget , nr man desuden husker p , at fiskeripolitikken er i en unormal situation , hvad angr reglerne for det indre marked , og at der skal rettes op p denne situation under reformprocessen .
<P>
Derfor , fru formand , hr. formand for Kommissionen , anmoder jeg om , at dette sprgsml , der er af strste vigtighed for en meget vigtig sektor i Den Europiske Union , inddrages i denne strategi og i disse strategiske ml for de kommende fem r .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy">
Fru formand , jeg vil ogs gerne lyknske kommissr Prodi med hans program .
Jeg bifalder isr hans anerkendelse af denne dydige cirkel af bredygtig vkst , nemlig informationssamfundet inden for et stadig strre europisk marked med en dertil hrende fuldt fungerende flles valuta , der vil give os mulighed for p gte vis at fremme velstand , nyskabende ivrkstteri , ivrkstternd og ja - hvad der er vigtigst af alt - bredygtige job af hj kvalitet for vores europiske borgere .
<P>
Jeg har en bemrkning - det er ikke nogen kritik - at fremfre vedrrende kommissr Prodis udtalelse her til formiddag , og det er , at den var noget vag omkring det egentlige indhold i den konomiske politik .
Vi m ikke tage noget for givet med hensyn til , hvordan vi fr den europiske konomi omstruktureret .
For nr alt kommer til alt , hvad er social retfrdighed , hvis den kommer uden fuld beskftigelse ?
Fuld beskftigelse er den bedste mde , hvorp vi kan skabe social retfrdighed for vores borgere .
Det br vre en af vores vigtigste prioriteter .
<P>
Jeg vil gerne hilse et par initiativer velkomne , som allerede er kommet fra Kommissionen , og som vil vre os til hjlp , navnlig kommissr Liikanens engagement , nr det glder om at etablere en nyskabende vidensbaseret konomi .
Ja , e-Europa er fremtiden for os , for det vil hjlpe os til at skabe ny velstand og nye job .
Jeg bifalder Kommissionens initiativer fr og nu om sttte til vores sm og mellemstore virksomheder , og jeg vil gerne lyknske vores portugisiske formandskab for dets initiativ til at f et charter for mikrovirksomheder .
Det er vigtigt og noget , der kan udvikles ved topmdet i Lissabon .
<P>
Jeg bifalder ligeledes kommissr Busquins id om at have et flles forskningsomrde for hele Den Europiske Union .
Igen er der tale om en mde , hvorp vi kan hjlpe med til at skabe bedre muligheder for beskftigelse og velstand .
<P>
De sagde i Deres gennemgang , kommissr Prodi , at liberalisering , konkurrenceevne , lav inflation , nyskabelse , forskning og teknologi er centrale faktorer for den europiske konomis fremtidige succes og for jobskabelse .
Det er jeg meget enig med Dem i , men vi m ikke tage noget for givet .
Vi har stadig meget tilbage at gre , og Lissabon-topmdet vil blive en del af dette .
S med disse bemrkninger vil ogs jeg gerne lyknske Dem med programmet , og jeg nsker det al mulig succes .
<SPEAKER ID=54 NAME="Pack">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , jeg vil koncentrere mig om to synspunkter , som ikke er nvnt i Deres program .
Det er mit indtryk , at dette strategipapir fra Kommissionen for de kommende fem r skal lses som et videnskabeligt stykke arbejde om Den Europiske Union eller som en principerklring .
Men det formidler desvrre ikke det indtryk , at der er tale om en egentlig politisk strategi fra Kommissionens side .
Som min gruppes kultur- og uddannelsespolitiske ordfrer kunne jeg godt netop fra en italiensk kommissionsformand have forestillet mig mere indhold .
P den mde giver Kommissionen ikke Europa nogen sjl !
Kultur og uddannelse findes nemlig simpelthen ikke i dette papir . Men der er behov for at skabe et gte uddannelses- og kulturomrde i Europa .
<P>
Blot et par stikord .
Jeg taler om at lade kulturindustriens politikker indg i dette uddannelses- og kulturomrde ; de skaber arbejdspladser .
Jeg taler om etablering af en kulturel mainstreaming inden for alle omrder af politik , om forgelse og forbedring af den europiske holdning til indholdet af uddannelse og undervisning samt om integration af uddannelses- og undervisningspolitikkerne i Europa . Jeg fremhver den livslange uddannelse .
<P>
Hr. kommissionsformand , De talte heller ikke om det audiovisuelle omrde i Europa , og det ved begyndelsen af det nye rhundrede !
Derudover konstaterer jeg , at informationspolitik og kommunikation , som skal tage hensyn til borgernes behov , heller ikke nvnes .
<P>
Jeg mener derfor , at der mangler et og andet i dette program .
Et virkeligt europisk statsborgerskab er afhngigt af , at der skabes et egentligt uddannelses- og kulturomrde , og at det gres synligt .
Principerklringer er utilstrkkelige !
Vi har brug for indhold , som hele tiden af Kommissionen gennemfres med politiske handlinger p den mde , jeg netop har beskrevet .
<SPEAKER ID=55 NAME="Roth-Behrendt">
Fru formand , hr . Prodi , hvorledes ville en status over Deres politik og Deres arbejdsprogram se ud , og hvorledes ville Deres mlestok vre , hvis De skulle vlges direkte ?
De har den gode , charmerende id , at resultatet af og mlestokken for Deres politik og for Deres femrsprogram skulle vre valgresultatet eller valgdeltagelsen ved det nste valg til Europa-Parlamentet .
Hvis jeg forestiller mig , at jeg hver uge skal forklare mine vlgere , som jeg mder hver uge , Deres arbejdsprogram - ikke p de bonede gulve , hvor den vigtige politik foregr , men p gaden - s sprger jeg , hvad skal jeg da sige ?
<P>
Hr . Prodi , hvad skal jeg sige , der er af nyt i programmet ?
I Deres arbejdsprogram er der ikke noget nyt .
De har brugt 12 sider til fem r , De har brugt 18 sider til et arbejdsprogram for et r .
Indgyder det mig hb for r 2000 ?
Nej , det gr det ikke !
I Deres arbejdsprogram for 2000 siger De noget meget fornuftigt .
De siger , at miljforhold skal integreres i alle vrige politiske omrder . Har De gjort det , hr .
Prodi , og har De ogs lst Deres arbejdsprogram for indevrende r ?
Det har De nemlig ikke !
De har ikke integreret miljpolitik i udvidelsen , selvom det bliver et af de centrale punkter i sprgsmlet om udvidelsen .
De har heller ikke integreret den i den konomiske politik , i konkurrencen eller det indre marked .
Intetsteds har De gjort det .
De har sammenfjet enkelte stykker , men De har ikke lavet nogen helhed af dem .
<P>
Nr De netop i Deres tale sagde , at en katastrofe som den i Donau skal give anledning til et katastrofeprogram - nej , hr . Prodi , vi skal omsider begynde p at gennemfre lovgivningen og endvidere srge for kontrol med lovgivningen .
De skriver i Deres femrsprogram , at folk i Den Europiske Union med rette forventer bedre levnedsmiddelstandarder og en bedre lovgivning om fdevarer .
Hr . Prodi , De ved ikke , hvad De taler om !
Den Europiske Unions lovgivning om fdevarer er den mest rgerrige i hele verden !
Dr , hvor det halter , og hvor der mangler noget , er gennemfrelsen i medlemslandene og kontrollen .
Tag omsider Deres opgave alvorligt , og ryk i Deres egenskab af formand for Kommissionen medlemsstaterne i rerne , og tving dem til at udfre deres opgaver og gre deres pligt !
De skal ikke altid kun pleje Deres kpheste , men udfre det daglige normale arbejde .
Det forventer vi af Dem i de nste fem r !
<SPEAKER ID=56 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , i min egenskab af formand for Fiskeriudvalget i Parlamentet , hr . Prodi , gr De ikke tingene spor lette for mig .
Jeg ser mig ndsaget til her offentligt at kritisere fravret af fiskeriet i det program , som De har prsenteret os for .
Prodi-Kommissionens kommende fem r - erklrer De hjtideligt i den frste af Deres konklusioner - vil indebre store ndringer .
Jeg hber ikke , at de ndringer , De bekendtgr , bestr i en endnu strre marginalisering af fiskeriet , som man kunne forledes til at tro p baggrund af den larmende og absolutte tavshed , som De tilegner det i programmet .
Ikke n linje , ikke t eneste ord om fiskeriet eller den flles fiskeripolitik .
Jeg forlanger ikke detaljer eller konkretiseringer , men jeg mener , at sprgsmlet burde omtales .
<P>
Hvordan kan det g til , at De fuldstndig glemmer at nvne en flles politik - jeg understreger flles - med en sdan konomisk , social og regional betydning - og derfor med indvirkning p Europas konomiske og sociale samhrighed ?
Og det er om muligt endnu vrre - som det er blevet sagt her - nr man tnker p , at Deres Kommission , hr . Prodi , skal gennemfre intet mindre end revisionen eller reformen af den nuvrende flles fiskeripolitik , som i henhold til bestemmelserne skal ske i 2002 .
<P>
Gr Kommissionen heller ikke noget - den meddeler os i hvert fald ikke noget - i 2000 ved denne reform ?
Hvilken besked kan vi give de europiske fiskere , deres familier og fiskeriindustrierne , svel fangstindustrierne som forarbejdnings- og markedsfringsindustrierne og de tilknyttede industrier og hjlpeindustrier , der er afhngige af fiskeriet i s og s mange europiske havne i s og s mange europiske regioner , som desuden for strstedelens vedkommende er randomrder , der med rette anmoder om , at dette problem fr fuld opmrksomhed ?
<P>
For de kommende r refererer De udtrykkeligt til den flles landbrugspolitik , men ikke til den flles fiskeripolitik , hvad angr den dobbelte tilpasning til det indre marked , som skal ivrksttes , for at der ikke skal vre undtagelser - hvilket ogs er blevet sagt her - og i verdensperspektiv , i forbindelse med globaliseringen .
<P>
Parlamentet har allerede udtalt sig om det frste , og det vil det ogs gre om det andet .
Derfor anmoder jeg Dem , hr . Prodi , om en udtrykkelig henvisning i Deres svar i dag .
Vores parlamentariske gruppe vil forelgge et ndringsforslag om sprgsmlet , og jeg s gerne , at De gav os et positivt signal .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="van den Berg">
Hr. formand for Kommissionen , det er et historisk jeblik for Parlamentet , et femrsprogram efter Kommissionens krise .
<P>
P vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg koncentrere mig om den interne reform .
Vi sttter programmet med glde , som det foreligger nu i et rdgivende dokument , som ogs kommer tilbage i programmet af hr. nstformand Kinnock p vegne af Kommissionen .
Vi mener , at det er meget vigtigt , at vi med hensyn til finansiel kontrol , personalepolitik og mindre bureaukrati kan imdese nogle hurtige politiske processer og et mere effektivt bureaukrati til fordel for borgerne .
<P>
Samtidig er vi klar over , at det er et meget omfangsrigt program , og at arbejdet skal fortsttes med konkrete resultater under ombygningen i de kommende r .
Sdan som kvinder i Nederlandene p et tidspunkt fandt ud af , at de kunne appellere til den europiske lovgivning , fordi de var drligt stillet med hensyn til social sikkerhed , sdan glder det i jeblikket ogs for mange andre borgere .
De vil se resultater .
Demokrati , gennemskuelighed og klarhed hnger altid sammen med resultater , og borgerne vrdstter resultater , og det bedmmes Kommissionen p .
Det er njagtigt det , som hr . Swoboda og ogs andre kolleger sagde , nemlig angst for modernisering og globalisering , individet , som mister sin tryghed og sikkerhed .
<P>
Det kan undgs ved hjlp af den europiske sociale model , og hvis der opns resultater p alle de konkrete omrder .
<P>
Mit indlg , som sttter den interne reform med glde , knytter sig lige s meget til konkrete resultater p socialt plan , s borgeren kan genkende sig selv i Europa , men ogs uden for .
For den borger , en ud af fem i verden , har stadigvk ikke adgang til elementre sociale foranstaltninger ssom uddannelse og sundhedspleje .
Det er netop de borgere , som vi skal vre solidariske med .
<SPEAKER ID=58 NAME="Costa Neves">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , rede medlemmer , jeg har lst og genlst Kommissionens dokument om de strategiske ml for dens mandatperiode .
Jeg glder mig over at se , at det bliver drftet i Parlamentet , jeg noterer mig forpligtelserne , jeg noterer mig ogs udeladelserne .
<P>
Kommissionen omtaler kun meget perifert den konomiske og sociale samhrighed , solidariteten mellem medlemsstaterne og Den Europiske Unions regionalpolitik .
Og det sknt den drfter sprgsmlet om udvidelsen .
Er det , fordi reduktionen i forskellene i udviklingsniveauet og den deraf flgende fremme af virkelig konvergens er blevet opfyldt ?
Helt sikkert ikke .
Bemrk samtidig , at Europa br styrke sin rolle som solidarisk samhandelspartner for udviklingslandene og ge de relevante aktiviteter for at bekmpe fattigdommen .
<P>
Man understreger udadtil , hvad man undlader at gre indadtil .
Den mde , som Kommissionen undlader at behandle samhrigheden p , forekommer mig alvorlig .
Den nedprioriterer et princip i traktaterne - den konomiske og sociale samhrighed - som skal udvikle alle de europiske institutioners politikker og foranstaltninger , den synes at overse , at der stadig er alvorlige efterslb i flere europiske regioner , den glemmer , at udvidelsen er betinget af succes for regionalpolitikken .
Uden reel konvergens er det Den Europiske Unions samhrighed , der er i fare .
<P>
Husk Kommissionens 6. periodiske beretning om regionernes situation i Den Europiske Union .
Deri bekrftes det , at ved et gennemsnitsniveau for udviklingen , som gives vrdien 100 , s opnr de 10 regioner , som betegnes som " de strkeste " et gennemsnit p 158 , og de 10 " svageste " fr omkring 50 .
Man kan drage konklusionerne .
50 : Det er njagtigt niveauet for udviklingen i den region , hvor jeg bor - Acorerne - en af dem , der betegnes som randomrder .
Jeg venter p Kommissionens beretning om regionerne i Fllesskabets yderste periferi , som iflge Rdets beslutning skulle udarbejdes inden december 1999 .
<P>
Jeg slutter med at gentage min overbevisning : Uden konomisk og social samhrighed vil der ikke vre nogen form for samhrighed , kun oplsning .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">

Fru formand , hr. formand , vi har behov for , den europiske offentlighed har behov for en strk Kommission , for , sdan som traktaterne har villet det , og som folkenes vilje ogs har villet det , er Kommissionen motoren i det europiske projekt , den sisyfossten , som vi sammen skal rulle op p toppen efter hver udvidelse .
Alts : en strk Kommission , som dog sttter sig til et Parlament , og Parlamentet er sledes Deres allierede , men en lidet bekvem allieret , hvis budskaber man skal hre og forst , og jeg vil gerne aflevere t eller to i lbet af dette korte indlg .
<P>
For det frste , hr. formand , tror jeg , at mens Deres forgngere i det vsentlige var optaget af at udvikle et indre marked og indfre en flles mnt , s er det overvejende op til Dem at udvikle hele denne borgerdyd , som er kernen i det europiske projekt .
I virkeligheden skal De ikke lade Dem forlede til udelukkende at beskftige Dem med udvidelsessprgsmlet , hvor vigtigt det end mtte vre .
De skal g endnu lngere i retning af at forsone borgerne med Europa , ikke mindst de borgere , som er ofrene for de konomiske , de sociale og i en nr fremtid utvivlsomt ogs de teknologiske brydninger .
<P>
Fremme af videnskabelig udvikling og fremme af de nye teknologier samt alles adgang til disse teknologier er ikke noget , som markedet og konkurrencen automatisk srger for , lige s lidt som markedet og konkurrencen srger for , at der er adgang til socialt velfungerende , store kollektive serviceydelser som sundhed , uddannelse , transport , kommunikation , vand og hvad ved jeg .
Deres handlingsprogram , Deres mlstninger er diskrete , ja nrmest tavse , omkring netop det ndvendige boom i de offentlige investeringer .
De er ogs diskrete og p det nrmeste tavse , nr det glder konsolideringen og finansieringen af de store offentlige og almennyttige serviceydelser .
Her ligger en absolut prioritet , hr. formand , dersom De nsker at forsone Europa med borgerne og srge for , at de vlger Europa frem for Jrg Haider .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Fru formand , Kommissionen har med rette gjort fdevaresikkerheden til en af sine topprioriteter .
Den nylige dioxinforskrkkelse i Belgien og forud for denne BSE-krisen i Storbritannien svel som den fortsatte strid omkring genetisk modificerede fdevarer har alle bidraget til at underminere forbrugernes tillid til sikkerheden i forbindelse med de fdevarer , de spiser .
Hvis Kommissionen har held til at genskabe tilliden til levnedsmiddelproduktionskden , vil det samtidig genskabe tilliden til EU-institutionerne selv og vise deres evne til at beskytte EU-borgernes rettigheder .
<P>
Jeg hilser det derfor velkomment , at sprgsmlet om fdevaresikkerhed , folkesundhed og forbrugertillid indtager en fremtrdende plads i Kommissionens arbejdsprogram for r 2000 .
Men jeg var skuffet over arten af forslaget om etablering af en europisk fdevaremyndighed i den nylige hvidbog .
I dets nuvrende form er det , der bliver foreslet , snarere noget i retning af et rdgivende agentur for Kommissionen end et uafhngigt organ med beslutnings- og lovgivningskompetence a la den amerikanske Food and Drug Administration , der allerede har skabt trovrdighed inden for dette srlige omrde .
<P>
Endvidere m den fremtidige lovgivning sge at finde en modus operandi for forholdet mellem den europiske fdevaremyndighed og medlemsstaternes nationale myndigheder , f.eks. fdevaresikkerhedsmyndigheden i Irland .
Dette organ gr f.eks. allerede et godt stykke arbejde ved siden af det nyligt etablerede tvrnationale organ for fdevaresikkerhed i Irland .
Det ville vre en tragedie , hvis deres bestrbelser skulle blive undermineret af mangler i EU-lovgivningen .
Det er min frygt , at sdanne mangler i EU-lovgivningen kan fre til kompetencestridigheder mellem nationale og EU-organer , der br samarbejde frem for at modarbejde hinanden .
Det er noget , vi m vrne imod .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Fru formand , hr . Prodis prsentation her i dag har ndvendigvis vret en noget lselig affre .
Vi vil se p de nrmere detaljer r for r , f.eks. i det sociale handlingsprogram , der vil blive afslret i r .
Vi vil ogs se p dette ud fra perspektivet for social- og beskftigelsespolitikken , og vi vil anvende en rkke afprvninger .
Vi vil se p , hvorvidt vi kan skabe en ligesidet trekant af politikker , der kombinerer den konomiske politik , beskftigelsespolitikken og socialpolitikken .
For jeblikket sakker socialpolitikken pnt agterud efter den konomiske politik og beskftigelsespolitikken .
<P>
Inden for beskftigelsesstrategien vil vi se p , hvordan vi kan gre den dybere og bredere efter revisionen af den under det portugisiske formandskab og inden for de rammer , der foresls af det portugisiske formandskab .
<P>
Inden for den sociale dimension vil vi se p , hvordan vi kan gre det indre marked dybere med et socialt aspekt .
Den voldsomme strm af fusioner , overtagelser og overfrsler , som vi oplever , nr markedet bliver dybere , betyder , at vi m agere og ajourfre matricen af informations- og konsultationsdirektiver , som vi har vedtaget i tidens lb , men vi m ogs supplere dem med nye generelle rammer for information og konsultation og ajourfre direktivet om bedriftsrd .
<P>
Vi har ogs brug for en kodeks for virksomhedsadfrd for at sikre , at virksomhederne rent faktisk samarbejder med deres arbejdstagere , nr der indfres ndringer .
Det er den succesrige mde at styre ndringer p , og jeg hber , at Kommissionen vil sikre , at det bliver indfrt .
<P>
Endelig hber jeg ved det fremmedhadske hjres fremkomst og genopstandelse , at vores institutioner vil st sammen og gre deres yderste for ved brug af artikel 13 til bekmpelse af diskrimination og artikel 137 til bekmpelse af social udstdelse at gre artikel 6 til en realitet .
Det er meget presserende , at vi skubber den dagsorden fremad nu .
Aspirationerne er helt fine , hr . Prodi , vi nsker at se disse aspirationer fulgt af handling .
<SPEAKER ID=62 NAME="Langenhagen">
Fru formand , jeg hber , det er et godt varsel , at jeg til slut kan fremhve det , der for mig er vigtigst !
Hr . Prodi , De er i Deres reformbestrbelser navnlig interesseret i at gennemfre en fremtidsorienteret beskftigelsespolitik i hele Europa .
Men netop for den erhvervssektor , jeg reprsenterer , nemlig fiskeriet , betyder det forandring .
Det skal lykkes os at komme bort fra plankonomiske sttteordninger og n frem til en liberal politik , som ger individets eget ansvar .
Vi bliver ndt til at snke beskyttelsestolden for at sikre en effektiv udnyttelse af virksomhederne i den forarbejdende industri .
<P>
Det drejer sig i sidste instans om konkurrenceevne i europisk erhvervsliv p verdensmarkedet og om eksistensen af tusinder af arbejdspladser i den forarbejdende industri og i fiskeriet p bent hav .
<P>
Det er givet ikke ndvendigt frst at henlede Deres opmrksomhed p betydningen af en erhvervsgren , som ikke kun er en nationalkonomisk , men ogs en samfundsmssig faktor , der ikke kun angr Tyskland , men p tvrs af alle lande angr samtlige kystregioner i Europa .
Derudover er denne erhvervsgren en af de f sektorer , der er fuld af integreret europisk beslutnings- og handlingskompetence . Derfor forventer vi ogs her ret til medindflydelse .
Det er der nu bred enighed om .
<P>
Revisionen af fiskeripolitikken er p programmet om f mneder , det vil sige i begyndelsen af 2000 .
Derfor er det kedeligt , at denne erhvervsgren end ikke nvnes i det foreliggende dokument .
Jeg hber , der er tale om en misforstelse !
Jeg anmoder Dem , hr . Prodi , om at st ved Deres udtalelser og gennemfre dem !
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Fru formand , mange af talerne fra Den Socialdemokratiske Gruppe har allerede peget p ngleomrder , hvor der er huller i Kommissionens erklring .
Men vi har anerkendt , at dette er et nyskabende og meget velkomment initiativ fra Kommissionen .
<P>
Et omrde , som jeg gerne vil komme nrmere ind p ud over dem , der allerede er blevet peget p , er den kulturelle mangfoldighed i Europa .
Indfrelsen af denne erklring anerkender i livskvalitetsafsnittet , at det er vigtigt .
Men der er intet i erklringen , der angiver , at Kommissionen har til hensigt at gre noget ved sprgsmlet om kulturel mangfoldighed .
Hvis vi skal sikre , at vi besejrer frygtmagerne iblandt os - de , der sger magt ved udnyttelse af borgernes frygt - m vi se alvorligt p sprgsmlet om , hvordan vi kan leve sammen , og hvordan vi kan nedbryde de negative stereotyper , som vi har af hinanden - bde inden for Den Europiske Union og blandt dem , der sger at slutte sig til os , ja , og blandt dem i andre dele af Europa og verden , der nsker at komme til Europa for at leve og arbejde .
Vi vil komme til kort , hvis vi ikke gr noget ved disse sprgsml , hvis vi ikke nedbryder disse negative stereotyper , hvis vi ikke tager det , der er bedst fra vores forskellige kulturer og sprog og beskytter og udvider det og forsikrer om , at vi mener det alvorligt , nr vi taler om at have et mangfoldigt Europa .
Og s vil de , der for nrvrende er fremme p den europiske arena som flge af frygten , vre dagens sejrherrer .
<P>
Jeg er alvorligt bekymret for , at vi , medmindre Kommissionen anerkender , at dette er et vigtigt aspekt for , hvordan vi vil skabe et samhrigt Europa , vil gre fremskridt p den konomiske front , p beskftigelsesfronten og selv i sprgsmlet om en udenrigs- og sikkerhedspolitik , men vores borgere vil stadig vre bange , for de vil frygte det ukendte , og de vil vre bange for dem , de ikke forstr .
Hvis vi ikke tager skridt til at gre noget ved dette , vil vi komme til kort i sidste ende .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Kre kollega , De skal have tak .
<P>
Fr jeg igen giver ordet til formanden for Kommissionen , skal jeg meddele Dem , at jeg i henhold til artikel 37 har modtaget syv forslag til beslutning som afslutning p denne forhandling .
<SPEAKER ID=65 NAME="Prodi">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne takke Dem for denne strke , serise og konstruktive debat .
Det var en rolig debat med stor enighed om de grundlggende punkter , men hvor man ogs i hj grad slog Parlamentets rettigheder fast samt ndvendigheden af et samarbejde og samspil mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet .
Det var en konstruktiv debat for vores Europa .
<P>
Det blev sagt , at det fremlagte dokument er et politisk program , som indeholder nogle selvmodsigelser .
De sagde dette , fru Hautala , og jeg tror nsten , at De har ret , for mit program er faktisk et politisk program .
Det er dog ikke et abstrakt politisk program , men en tilkendegivelse af den politiske vilje , som vi har brug for i denne vanskelige fase af Europa .
Det nytter ikke noget at sige , at Europa er i krise , hvis vi s ikke er i stand til at udarbejde et politisk program , drfte det , kmpe for det og n videre i fllesskab ved at drage konklusionerne heraf .
<P>
De selvmodsigelser , som fru Hautala med rette bemrkede , og som der er mellem mlstningerne og instrumenterne , er de samme selvmodsigelser , vi ser i Europas aktuelle situation , og som vi skal rette op p og overvinde .
Dette er nemlig den vigtige politiske opgave , vi har i dag .
Jeg har kastet lys over disse selvmodsigelser uden at skjule noget , og jeg er glad for , at de er trdt s tydeligt frem , og at de undertiden ogs blev slet s kraftigt fast og understreget s kraftigt .
Det er derfor , vi nsker at ndre de instrumenter , vi benytter os af i vores indsats , Parlamentets indsats , min indsats og alle EU-institutionernes indsats . Det er derfor , vi nskede en strk regeringskonference , og det er derfor , mdet i Helsinki udgjorde en vanskelig overgang .
<P>
Man har skrevet , at vi har givet afkald p at skabe et strkere Europa , men i Helsinki s man tvrtimod , at det lykkedes os at holde et hb tndt , som herefter er blevet tndt igen .
Tnk blot p den franske prsidents tale - som jeg minder om her , fordi den fandt sted her i Parlamentet - om sprgsmlene i forbindelse med det styrkede samarbejde , der igen satte gang i en dialog , som ellers lod til at vre afsluttet .
Jeg hber , at den ihrdighed , vi holdt fast i holdningerne fra Helsinki med , bliver belnnet p regeringskonferencen , som afsluttes med topmdet i Nice .
<P>
Alle - ikke bare hr .
Poettering og hr . Fiori , men mange andre talere - var inde p globaliseringssprgsmlet og de vanskeligheder , det medfrer for vores dagligdag og politik .
Kommissionen er tilhnger af globaliseringen og anser den for at vre positiv , da den forbedrer forholdene bare en lille smule for de milliarder af mennesker , der var udelukket fra verdensmarkedet , og fordi det er takket vre denne globalisering , at Kina , Indien og - og som jeg sagde fr - milliarder af mennesker er ved at vgne op .
<P>
Jeg hber , at globaliseringen ogs fremover vil have denne gavnlige virkning , men - og dette bliver en af vores store udfordringer i fremtiden - den skaber nogle problemer i de fattige lande og i vores egne lande , og det er problemer , som vi skal lse .
Den skaber ligeledes problemer i de svageste af vores lande .
Det er en selvransagelse , som vi skal foretage dag for dag , nr det glder de faktiske forhold , for det er klart , at globaliseringen skiller vores samfund ad , gr fattigdommen og fortvivlelsen strre samt skaber splittelse og opdeling i lnniveauet , ogs i kategorier , der tilsyneladende var ensartede , og dette skal vi rette vores opmrksomhed mod .
<P>
Det er klart , at nr vores unge kandidater konstaterer , at lnforskellene gr fra et til fem alt afhngigt af den type arbejde , de finder , og nr finanssektoren tilbyder lnninger , der er s og s mange gange hjere end for dem , som f.eks. arbejder inden for forskningssektoren , rejser alt dette nogle sprgsml om tilrettelggelsen af vores fremtidige samfund .
Det skal vi overveje nje , og jeg m rligt talt sige - hvormed jeg gerne vil svare hr . Trentin - at vi endnu ikke har forberedt et fuldstndigt svar p disse sprgsml , eller det har jeg i det mindste ikke .
Jeg begyndte at give et svar i Lissabon , idet jeg forsgte at mindske en hel aldersklasses udelukkelse ved sledes at skaffe alle Europas unge nogle nye kommunikationsredskaber , samle alle de europiske skoler i et bredt fllesskab og skabe nye muligheder for at undg svel geografisk som social udelukkelse i Europa .
Det er stadig ikke nok til at kontrollere globaliseringen , eller i det mindste til at forst globaliseringens konsekvenser , men det er et strkt svar , og det er et svar , som vi skal give .
<P>
Der er ogs et svar p verdensplan , som Kommissionen har fremhvet kraftigt i de sidste par uger med kommissr Lamys hjlp , nemlig at vi skal genskabe tilliden til den tredje verdens vkst , der blev bragt alvorligt i fare under mdet i Seattle , og forny WTO ' s rolle ved hjlp af en stor dagsorden , hvor man netop kan tage globaliseringens udfordring op .
Kommissionen foreslog i Genve en kortsigtet pakke , der er usdvanligt modig , og som imdekommer mange af Deres krav .
Kommissionen foreslog en unilateral afskaffelse af tolden for de 38-40 fattigste lande , og det p en fuldstndig , unilateral og generel mde . Den foreslog ligeledes en ndring af WTO ' s procedurer og en strre gennemsigtighed , samt at man giver udviklingslandene et svar p sprgsmlene i forbindelse med denne foranstaltnings vkst .
Hvis man nr videre med disse foranstaltninger i de kommende dage , vil Kommissionen , som den allerede har bebudet , g energisk videre med indledningen p sommerens handelsrunde , det vil sige med genoptagelsen af den .
<P>
Vi forsger nu at lukke det sr , der blev bnet i Seattle .
Dette er en vigtig opgave for Kommissionen og samtidig et forslag til en reform af WTO , hvor Kommissionen inddrages , og man endelig undersger sprgsmlet til bunds , for det er aldrig blevet gjort i disse r .
Dette er det frste konkrete svar i et femrsprogram , der ikke er udarbejdet for at svare p de enkelte sprgsml , men netop for at komme med disse overordnede retningslinjer og disse aspekter af vores kommende indsats . Det er aspekter , hvor Parlamentets kontrol er vsentlig , og hvor samarbejdet mellem Parlamentet og Kommissionen er vsentligt .
Samspillet mellem Kommissionen , Parlamentet og Rdet er vsentligt , hr . Cox .
<P>
Dette tvinger os selvflgelig - hvilket vi har set , og hvilket fremgik af en stor del af mit indlg - til at tage subsidiaritetsbegrebet op til fornyet overvejelse . Jeg vil gerne takke hr .
Poettering , hr . Cox og de andre talere , som kom ind p dette begreb .
Det er grundsjlen i programmet .
Subsidiariteten er alt for ofte blevet rost i abstrakte vendinger og ikke forstet konkret .
Vi skal give subsidiariteten et konkret indhold og en politisk sjl . Dette er nemlig formlet med hvidbogen , der skal ge Europas vrdi og angive de konkrete aktioner , som skal ivrksttes .
Jeg nsker ikke at slge ud af Europa , hr .
Dell ' Alba , og jeg nsker ikke at afvikle gennemfrelsen af de flles politikker . Jeg nsker tvrtimod at styrke , fremskynde og forbedre beslutningerne og gennemfrelsen af de flles politikker , men jeg nsker samtidig at undg , at vores mekanismer drukner i en lang rkke usammenhngende politikker , som i virkeligheden ikke har ret meget til flles .
<P>
Husk p , hvor mange gange vi har latterliggjort os selv , fordi vi beskftiger os med ting , der er fuldstndigt latterlige , fornuftstridige og i modstrid med vores befolknings interesser .
P dette omrde , og nr det glder denne forandring , m og skal Kommissionen indtage en sand frsteplads , hvor de unyttige opgaver er skret vk , og hvor den bliver mere trovrdig , fordi den koncentrerer sig om det vsentlige , og fordi den ikke beder om , men afviser undvendige opgaver og befjelser .
Kommissionen skal fremme denne udvikling .
Som hr .
Cox sagde , skal vi have et Europa , der gr os i stand til at handle , og ikke et altomfattende Europa .
Vi har meget ofte vret bde i stand til at handle og vre altomfattende .
<P>
Den anden ting , jeg gerne vil forsikre Dem for , er , at det ikke kun er tomme lfter .
Vi er allerede begyndt at arbejde p det , ikke kun sammen med kommissr Kinnock i forbindelse med den interne kommissionsreform , men ogs med nogle forelbige reformer af de enkelte politikkers opbygning . Lad mig komme med et eksempel .
Hvis der er en politik , som ligger Kommissionen p sinde , er det konkurrencepolitikken .
Derfor fremlagde vi et forslag til en reform - som et meget bredt flertal i Parlamentet stttede i januar - der gr det muligt for Kommissionen at koncentrere sig om at bekmpe de alvorligste og strste overtrdelser af konkurrencelovgivningen i Europa , og p dette omrde har vi indledt et strre samarbejde med de nationale myndigheder .
<P>
Vi har gjort det samme med hensyn til hvidbogen om fdevarer .
Jeg har hrt den bebrejdelse - som jeg godt forstr - at den ikke har lige s meget magt som USA ' s Food and Drug Administration . Selvflgelig har den ikke det !
Jeg nskede nemlig at gre brug af de nationale myndigheder , som allerede er aktive p omrdet . Hvis jeg havde benyttet et system ligesom det amerikanske , ville De i dag have protesteret og sagt , at vi har skabt endnu et centraliseret maskineri i Bruxelles !
For sdan er Europa - det har denne fine balance mellem de nationale organer , der eksisterer i dag , og som br udnyttes , indg i et netvrk med den europiske myndighed og undertrykkes ikke af en europisk myndighed . Det er en vanskelig udfordring , da man aldrig har forsgt det fr , ligesom udvidelsen er en vanskelig udfordring .
<P>
Jeg er glad for denne store enighed om udvidelsen .

I debatten her til morgen var der stort set ikke nogen , som var uenig , og det glder mig , for udvidelsen er en beslutning , der betyder , at vi skal bringe nogle ofre , og som medfrer nogle store forandringer for os selv .
Nr tiden er inde til at trffe den konkrete beslutning p dette sted , skal De og vi st sammen for at vise , at udvidelsen sikrer fred og fremgang , og at den , som jeg sagde fr , finder sted med sikkerhed for vores befolkninger og for de lande , der nsker at blive optaget i Unionen .
<P>
Jeg har ingen intentioner om at g i gang med en udvidelse , der er ikke er seris og strk , og udvidelsen m navnlig ikke - fru Muscardini var meget opmrksom p dette , og hun kom med en rigtig bemrkning - skabe to slags medlemmer , for udvidelsens vigtighed ligger netop i , at nr frst et land er blevet optaget , betragtes det p lige fod med alle de andre lande . Som jeg sagde , er vi en sammenslutning af minoriteter , en Union af minoriteter , og dette er det srlige ved Den Europiske Union .
Men udvidelsen krver ogs strenghed .
Man mindede mig om problemet med atomkraftvrkerne og med Donau . Jeg har i de sidste par dage besgt Litauen , Slovakiet og Rumnien , som er tre lande , hvor vi har mttet bede om en lukning af atomkraftvrker .
Det har vi gjort , selvom vi er klar over de alvorlige problemer for de stedlige konomier , men vi har forklaret dem , at sdan er Europas regler , og at det er en sikkerhedsforanstaltning , der skal indfres , vil skulle indfres og bliver indfrt af alle . Det forstod man i disse lande , som vi har hjulpet til forandring .
De har gjort en indsats for at lukke atomkraftvrkerne , og for dem er det et meget stort offer at bringe .
Men sdan er Europa .
For hvorfor bringer man et sdant offer ?
For at n den mlstning , der er i alles flles interesse .
<P>
Efter min mening er det ogs vigtigt , at vi nr frem til en aftale med hensyn til Afrika . Jeg hrte mange engagerede indlg om Afrika , som jeg ogs mindede om i min tale .
Afrika er nemlig et smertensbarn for os , da alle negligerer det . Jeg husker den store rejse , den amerikanske prsident foretog for nogle r tilbage .
Den vakte et hb , men herefter skete der ikke noget .
Afrika er frst og fremmest vores problem .
Det er selvflgelig med i det hierarki over udenrigspolitiske sprgsml , vi opstillede fr : udvidelsessprgsmlet , Middelhavsomrdet , Ukraine , Rusland og dette sprgsml om Afrika , som vi er opmrksomme p .
Det gr fremad med forberedelsen af topmdet , men der er nogle enorme vanskeligheder , for der eksisterer nogle dramatiske splittelser i Afrika , og jeg forsger i den forbindelse ogs at mindske disse splittelser .
Jeg forsger at lukke nogle sr , for hvis disse sr ikke lukkes , bliver det umuligt at fre en ordentlig politik til fordel for dette Afrika , som er s desperat .
Arbejdsgruppen i Generaldirektoratet for Udvikling arbejder tt sammen med Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser for ogs at gre en indsats med hensyn til Afrika p nye omrder .
Vi er begyndt at samarbejde p kommunikations- , uddannelses- og forskningsomrdet .
Hvis ikke vi gr fremskridt p disse kulturelle omrder , vil Afrika umuligt kunne gre fremskridt .
Jeg er dog klar over , at vi stadig er i begyndelsesfasen , og jeg beder derfor om stor benhed og stor sttte i den forbindelse .
<P>

Man bebrejdede mig ogs , at jeg ikke kom ind p vigtige emner som f.eks. fiskeriet .
Det er rigtigt , at jeg ikke kom ind p fiskeriet , ligesom jeg heller ikke kom ind p landbruget , skolerne eller hele den vigtige socialpolitik p ldreomrdet .
Jeg kom ikke ind p denne politik , fordi jeg er af den opfattelse , at femrsprogrammet skal udstikke de overordnede retningslinjer for den almindelige udvikling , men jeg er overbevist om dens enorme vigtighed for samhrigheden og solidariteten i Europa .

Jeg forsikrer Dem for , at vi vil gre en indsats p dette omrde , for det er klart , at det er en brik i det store puslespil , vi har beskrevet i grove trk i vores debat i dag .
<P>
Kommissionen skal gre en indsats netop i kraft af sine vigtige funktioner , hvor vi skal gre vores uerstattelige , politiske og moralske rolle gldende , nr det drejer sig om Europas ledelse , om at vise fordelene og omkostningerne ved vores politik , og om at udtrykke sig meget klart over for befolkningen , som forlanger klarhed og fuldstndig gennemsigtighed af os .
I den henseende gr denne debat mig glad og fortrstningsfuld . Den gr mig glad , fordi jeg har fornemmet , at der er bred enighed om de grundlggende retningslinjer i vores program , og fordi jeg har indtrykket af , at man har forstet dens vigtige indhold .
Som jeg sagde i starten , har det vret en rolig debat , men det har ikke vret nogen middelmdig debat , det har tvrtimod vret en debat af hj politisk klasse . S selvom ordet " programerklring " kan vre negativt , har det dog ogs en stor vrdi og et strkt politisk indhold .
Vi har talt til hinanden i et sprog , som hr .
Barn Crespo kaldte et roligt og klart sprog . Det fremgik klart - men ogs kraftigt - at det , vi str over for , er de store politiske udfordringer , vi skal tage op i fllesskab .
<P>
Dette gr det endnu mere ndvendigt med et nrt samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen . Det gr mig fortrstningsfuld .
Det var ikke alle , der flte sig overbevist af talen , f.eks. ikke hr .
Wurtz , som i sit indlg sagde , at han var glad for den konstruktive nd , og han tilfjede , at vi har fem r til at n vores ml i . Vi er villige til at samarbejde .
Det er , hvad jeg nsker , og det er ikke , hr . Cox , fordi jeg p noget tidspunkt fler , at jeg er midt i hvedebrdsdagene .
De sagde , at hvedebrdsdagene er ovre . Ud fra de mneder , vi har tilbragt sammen , husker jeg hvedebrdsdagene p en lidt anden mde , men det glder mig , at De brugte dette udtryk .
Denne debat gr mig dog endnu mere overbevist om , at de store udfordringer , der venter p os , er politiske udfordringer .
De krver stor energi , og denne energi vil vre lige s kraftig , som samarbejdet mellem institutionerne bliver det .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at tage trden op fra en hentydning , hr .
Barn Crespo kom med .
Han hentydede til noget , som jeg holder meget af , da han nvnte Ambrogio Lorenzettis freskomaleri af den gode regering i Siena .
Som De mske husker , er det et freskomaleri , hvor det hele fungerer .
Der er folk , som arbejder , og der er handel og hierarkier , som tydeligt kan ses i Sienas samfund .
Det var et sandt femrsprogram for Siena kommune .
Det var deres dokument , hvormed de forsgte at betragte samfundet , som det s ud dengang .
Det kan vi kun beundre , for det kan i grunden vre et udgangspunkt for os . Hr .
Barn Crespo , vi m heller ikke glemme , at dette femrsprogram ikke kunne f nogen praktisk indflydelse p verden , for det forsvandt fra de politiske programerklringer , da Sienas rolle i verden blev svkket . Vi br efter min mening undg denne fare .
<P>



<CHAPTER ID=4>
Velkomstord

<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Jeg kan meddele Dem , at en delegation fra Kuwait , ledet af Hans Excellence sheik Salem Al-Sabah , der er vicepremierminister og forsvarsminister , har taget plads i den officielle loge .
P Parlamentets vegne vil jeg gerne byde delegationen velkommen .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="van Hulten">
Hr. formand , jeg vil gerne rejse et punkt til forretningsordenen med hensyn til de aktiviteter , der er organiseret her i dag af Foreningen for Medlemmernes Medarbejdere , som sttte for deres krav om en snarlig vedtagelse af en vedtgt for dem .
<P>
Jeg har forstet , at foreningen den 26. januar skrev til Kvstorkollegiet og bad om tilladelse til at opstte et bord uden for mdesalen i dag for at sl p tromme for deres initiativ . Jeg har ogs forstet , at hr .
Balfe samme dag gav tilladelse til medlemmernes medarbejdere til at gre dette .
Parlamentets tjenestegrene bad i gr om et mde med medarbejderne for at trffe de forndne fysiske foranstaltninger .
Men mdet blev aflyst i sidste jeblik .
Parlamentet har endnu ikke angivet , hvorfor tilladelsen blev inddraget .
Fru Banotti har tilsyneladende lovet at skrive et brev , der forklarer , hvorfor tilladelsen blev inddraget , men hidtil har ingen modtaget noget sdant brev .
<P>
Kan De forklare , hvorfor den tilladelse , der blev givet til medlemmernes medarbejdere , blev inddraget i sidste jeblik ?
Er De enig i , at medlemmernes medarbejdere har en retmssig sag , som br hres ?
Vil De gre noget for at sikre , at sdanne aflysninger i sidste jeblik ikke sker igen ?
Vil De gre alt , hvad der str i Deres magt , for at sikre , at der snarest muligt bliver vedtaget en vedtgt for medlemmernes medarbejdere ?
<P>
Og endelig , vil De i mellemtiden sikre , at Parlamentets forretningsorden bliver overholdt p rette vis , og at medarbejderne fr ln som fortjent for alt det arbejde , de udfrer for os ?
For uden dem ville vi ikke vre i stand til at arbejde ordentligt .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg har ogs et punkt til forretningsordenen .
Findes der nogen regler eller bestemmelser om demonstrationer inden for denne parlamentsbygning , uden for mdesalens dre , der kan sikre , at medlemmerne frit kan komme ind i denne sal for at gre deres arbejde ?
Hvis der findes sdanne regler , hvem er s ansvarlig for at hndhve dem , og hvad gr de for at varetage dette ansvar ?
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , jeg vil gerne endnu en gang gre opmrksom p sprgsmlet om en statut for medarbejderne , som vi altid har anset for at vre vigtigt , og jeg kan meddele Dem , at vi som gruppens italienske delegation har efterkommet gruppeformand Barn Crespos opfordring og deponeret de kontrakter , vi har indget med vores medarbejdere , hos kvstorerne .
<P>
Der er efter min opfattelse tale om en konkret handling for at begynde at lse dette problem .
Jeg vil derfor gerne opfordre Parlamentets formandskab til at overveje , om det ikke var hensigtsmssigt , at formandskabet selv opfordrede alle parlamentsmedlemmerne til at gre det samme .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , lad mig indlede med at sige , at jeg fuldt ud kan g ind for en statut for medlemmernes medarbejdere .
Da jeg ankom til Parlamentet i gr , fik jeg udleveret et dokument vedrrende en demonstration planlagt af disse medarbejdere uden for Parlamentets dre .
Som alle kollegerne vil vide - og mange har henvendt sig til mig i de sidste seks mneder - bliver alle tilkendegivelser og den slags frst behandlet af Parlamentets Comart-udvalg .
For at give et uomtvistet eksempel kan der af helt klare rsager ikke finde nogen kommercielle tilkendegivelser sted her i Parlamentet .
<P>
Efter at jeg havde modtaget brevet i gr , orienterede jeg straks medarbejderne om , at vi ville foresl , at de formentlig ville f tilladelse til at afholde et mde eller en demonstration i nr fremtid og eventuelt i nste mned .
Men alle tilkendegivelser br gennemfres p en mde , der ikke forstyrrer Parlamentets i dets retmssige arbejde .
Jeg underskrev et brev i gr eftermiddags ved Prsidiets mde , hvori medarbejderne blev informeret om dette .
Men jeg har ogs fet fortalt , at de blev informeret mundtligt om denne beslutning af Udvalget af Gruppeformnd sidste torsdag , s de var fuldt ud klar over beslutningen .
<P>
Der er ikke noget problem i , at de fortller os , hvad de fler , og der er ikke noget problem i et eventuelt mde i forbindelse med Parlamentets nste mdeperiode .
Men der forel en eller anden form for misforstelse , for de modtog et brev fra en eller anden , som de flte gav dem tilladelse til at gre det .
Men alle tilkendegivelser bliver rent faktisk frst behandlet af det skaldte Comart-udvalg .
Som De kan se , har vi mange tilkendegivelser rundt omkring i Parlamentet , hvad enten det drejer sig om forskellige lande eller andet .
Dette er ikke noget forsg p hverken at censurere eller g imod det meget reelle og forsvarlige princip , at vi br have en statut for medlemmernes medarbejdere .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Tak , fru Banotti .
Jeg tror , at Deres indlg gav et svar p de forskellige sprgsml , der blev rejst .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Hr. formand , jeg vil gerne pege p et vigtigt principielt sprgsml .
Jeg mener personligt , at det er noget nr skandalst , at vi hrer medlemmer af dette Parlament angribe demonstrationen frem for at se p en lsning af problemet , som er rimelige vilkr , rimelig ln og rimelige arbejdstider .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemning.1
<CHAPTER ID=5>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Forslag til beslutning (B5-0095/2000) om "et omrde med frihed, sikkerhed og retfrdighed"">
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<P>
<P>

<P>
Forslag til beslutning ( B5-0119 / 2000 ) om " et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed "
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>

<P>

<P>
Betnkning ( A5-0026 / 2000 ) af McCarthy for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne om retningslinjer for et fllesskabsinitiativ vedrrende konomisk og social revitalisering af kriseramte byer og bydele for at fremme en bredygtig byudvikling ( Urban ) ( KOM ( 1999 ) 477 - C5-0242 / 1999 - 1999 / 2177 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>

<P>
<P>
Betnkning ( A5-0028 / 2000 ) af Decourrire for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om udkast til Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne om faststtelse af retningslinjer for et fllesskabsinitiativ vedrrende transeuropisk samarbejde til fremme af en harmonisk og afbalanceret udvikling af det europiske omrde ( Interreg ) ( KOM ( 1999 ) 479 - C5-0243 / 1999 - 1999 / 2178 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>

<P>




<P>




Betnkning ( A5-0024 / 2000 ) af Procacci for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne om retningslinjer for EU-initiativet vedrrende udvikling af landdistrikterne ( LEADER + ) ( KOM ( 1999 ) 475 - C5-0259 / 1999 - 1999 / 2185 ( COS ) )
<P>



( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>


STEMMEFORKLARINGER - Beslutning om " et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed "
<P>
Berthu ( UEN ) .
( FR ) Den beslutning , som Europa-Parlamentet netop har vedtaget , om indvandringspolitikken , imod Gruppen Union for Nationernes Europas stemmer , retfrdiggr i bakspejlet alle de betnkeligheder , vi gav udtryk for , da Amsterdam-traktaten blev ratificeret .
I bund og grund lgger Europa-Parlamentet den totale slaphed for dagen , samtidig med at det hele tiden beder om mere magt p bekostning af de nationale parlamenter .
Tilsammen udgr disse to holdninger en blanding , som kunne g hen og blive katastrofal for Europas fremtid .
<P>
Hvad indholdet angr , har jeg i dette beslutningsforslag talt ikke mindre end syv opfordringer , p forskellige steder , til at der skabes lige rettigheder for europiske statsborgere og legale indvandrere .
Det er en hel mani .
Hvad angr bekmpelsen af den illegale indvandring , interesserer Parlamentet sig stort set ikke for den .
Der er absolut intet i beslutningen om grnsekontrol , og dr hvor den meget kort kommer ind p sprgsmlet om Eurodac eller p sprgsmlet om fornyet adgang , er det kun for at begrde Rdets alt for faste holdning til disse emner .
Til gengld mangler der ikke den traditionelle appel om en fond for flygtninge , finanseret over EU ' s budget ,
<P>
Endelig appellerer Europa-Parlamentet om en revision af indvandringspolitikken som flge af den demografiske situation .
Vi ved , hvad det betyder .
Parallelt hermed forlanger beslutningsforslaget nye medbestemmelsebefjelser til Europa-Parlamentet i indvandringssprgsml .
Vi kan forestille os , hvad det vil bruge dem til .
Som man kunne forudse , har Kommissionen stttet Parlamentet i den udtalelse , den har afgivet til brug for regeringskonferencen .
<P>
Vores gruppe tror , det ville vre meget farligt at bevge sig i den retning , og at man tvrtimod i disse anliggender skal holde sig tt til folkene og de nationale suverniteter .
Derfor m procedurerne fra den frste sjle , det vil sige procedurerne for det indre marked , ikke overfres , som de er , til omrder som sikkerhed , retlige forhold og udenrigspolitik .
P disse omrder m regeringskonferencen udtnke nye samarbejdsprocedurer , som er centreret om Rdets politiske rolle og en tvrparlamentarisk kontrol , udfrt af de nationale parlamenter .
<P>
</P >
<SPEAKER ID=75 NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg tager ordet p vegne af den spanske delegation i Det Europiske Folkepartis Gruppe , delegationen fra det spanske folkeparti , for at tale om fru Terrn i Cuss beslutning om omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Ved nogle afstemninger har vi faktisk ikke fulgt Det Europiske Folkepartis Gruppes retningslinjer , og vi har stemt for beslutningen af Terrn i Cus , som vi i det store hele mener er fremragende .
Men vi har stemt imod punkt 2 og 6 , fordi de efter vores mening ikke er juridisk korrekte .
<P>
Vi har derimod stemt for betragtning J , som faktisk er p linje med det , som jeg selv som ordfrer for udtalelsen har foreslet i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder i forbindelse med regeringskonferencen .
Vi har ligeledes stemt for punkt 13 .
En passende statut og retten til bevgelighed og etablering for borgere fra tredjelande er noget , som det spanske folkeparti har get ind for i lang tid .
<P>
Af samme rsag har vi stemt for punkt 14 , for hvilket der med det mundtlige ndringsforslag blev rdet bod p visse meget berettigede bekymringer omkring et subsidiaritetssprgsml om , hvorvidt de politiske rettigheder , ikke blot ved kommunalvalg , men de politiske rettigheder generelt , er en del af medlemsstaternes suvernitet .
Med det mundtlige ndringsforslag syntes vi , at vi kunne stemme for , og det har vi gjort .
<SPEAKER ID=76 NAME="Blak og Lund">
. De danske socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet har valgt at stemme for forslaget til beslutning , men er samtidig opmrksomme p , at visse omrder kolliderer med det forbehold , Danmark har p det retlige omrde - et forbehold , den danske delegation i PSE-gruppen naturligvis nsker at respektere .
<SPEAKER ID=77 NAME="Krivine">
Denne betnkning , som jeg ikke har stemt for , handler mindre om menneskerettigheder end om " fllesskabsgrelse " , i realiteten en konsolidering af Fort Europa .
De " fremskridt " i 1999 , som betnkningen omtaler , er kun fremskridt set ud fra Dublin-konventionens , Schengen-aftalernes og Tampere-handlingsplanens synsvinkel , som indskrnker indvandrernes rettigheder .
For set med menneskerettighedsbriller er der tale om tilbageskridt .
Europa fortstter med at udvise hjemmehrende til lande , som Flygtningehjkommissariatet anser for at vre farlige , mens visse lande i Central- og steuropa , som er kandidater til optagelse i EU , modtager sigjnerflygtninge , som Belgien massivt har udvist .
Kosovoalbanere og serbiske desertrer bliver ngtet flygtningestatus , mens Pinochet stille og roligt slipper for at blive retsforfulgt .
Schengens Europa har tydeligvis nemmere ved at drive klapjagt p forfulgte fra de sydlige lande end p diktatorer i en situation , hvor FN anslr , at vi har et behov for 159 millioner indvandrere fra nu til r 2025 , hvis vi vil opretholde den demografiske ligevgt .
<P>


<P>
Lad Europa frst bringe forholdene i orden for alle sine papirlse , give dem asylret og stemmeret til alle valg , s kan vi her i mdesalen tale om et omrde for frihed og retfrdighed .
<P>
Betnkning af McCarthy ( A5-0026 / 2000 )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest sige , at jeg som borgmester for Bilbao i 1990 ' erne havde mulighed for at prsentere et af de frste pilotprojekter for byer , som blev stttet Kommissionen .
Den erfaring , vi fik i Bilbao med det pilotprojekt , frte til fire konklusioner : Den frste er , at det er ndvendigt , at Europa opretholder en bypolitik , og at man i stedet for at skre ned p ressourcerne fra 900 millioner euro i den foregende femrsperiode til 700 i den nuvrende femrsperiode skulle forge finansieringen af dette program , f.eks. og som vi i Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance har foreslet - ved at reinvestere den del af strukturfondene , som hver medlemsstat ikke har brugt inden for den angivne frist , i Urban-projekter .
<P>
Nr det for det andet skal besluttes , hvilke omrder der skal stttes , skal indsatsen centreres om integrerede projekter .
Spredte aktioner er ikke effektive .
Det er ndvendigt at vlge og prioritere de svageste omrder med strst behov i henhold til alle de fastsatte ml , det vil sige de sociale , konomiske og miljmssige dimensioner og dimensionen vedrrende demokratisk styring samt deres indbyrdes forbindelser .
<P>
For det tredje skal der tages hensyn til de synergier , som andre fllesskabsprogrammer skaber , og til mulighederne for en bredygtig udvikling inden for det omrde eller den region , som det drejer sig om .
<P>
Endelig er det ndvendigt at have tillid til de institutioner , der er nrmest borgerne , og det er kommuner og lokale enheder , og at sttte dem .
De har en bedre frstehndsviden om de sociale behov , de er mere involverede i problemerne , og desuden ved de , hvordan projekterne skal planlgges og udfres effektivt , uden at de overbebyrdes med bureaukrati , og med de bedste resultater .
<P>
Og til sidst er to af vores fire ndringsforslag i den afstemning , som vi har haft i dag , blevet vedtaget , og to er blevet forkastet .
Det har tvunget os til at afholde os fra at stemme ved den afsluttende afstemning , for vi forstr ikke , hvorfor man ikke kan tage miljaspektet i betragtning , nr man skal bestemme , hvilke projekter der skal finansieres , og vi forstr ikke , hvorfor man ikke accepterer , at hver medlemsstat kan omdirigere den del af strukturfondene , som den ikke har brugt i henhold til fllesskabsprogrammerne , til Urban-projekter .
<SPEAKER ID=79 NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at vi i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme har diskuteret Urban-initiativet meget indgende . Der er blevet fremsat mange ider .
Jeg vil ogs gre opmrksom p , at der trods alt var tale om det mindste EU-initiativ , der fandtes , og at vi derfor foreslog at forge bevillingsrammen gennem et ndringsforslag , som blev forkastet .
Det beklager vi , for der var rent faktisk penge tilovers fra strukturfondene i nogle lande , og disse penge kunne virkelig have hjulpet nogle pilotprojekter , eftersom Urban-projekterne , som De ved , udtrykkeligt er pilotprojekter , som skal gre det muligt at indfre en egentlig bypolitik .
Jeg vil ogs gerne her gre Kommissionen opmrksom p den sammenhng , der er mellem de forskellige politikker , som er indfrt , og jeg s gerne , at Kommissionen bragte sammenhng mellem Urban-projekterne og de fremtidige projekter under den budgetpost , der hedder " varig bypolitik " .
<P>
Til slut , hr. formand , vil jeg ligeledes minde om , at Den Europiske Union i dag stadig ikke har nogen europisk bypolitik , og det er mig meget om at gre at prcisere , at dette punkt mske , i forbindelse med genoptagelsen af regeringskonferencen , kunne blive udvidet noget , s Den Europiske Union omsider ogs kan f en egentlig bypolitik .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at jeg stemte ja til denne betnkning om bredygtig byudvikling , kaldet Urban .
Ligesom alle de andre fllesskabsinitiativer er dette meget positivt .
Europa viser , at det er til stede , netop nr der bliver gjort noget for alle de europiske borgere og ikke blot for udviklingen i en enkelt stat , uanset hvilken stat det mtte vre .
<P>
Urban tager sigte p at finde nogle lsninger p byernes forfald , og det er noget , der interesserer de ldre meget , og som sledes ogs interesserer pensionistpartiet meget .
Der er ingen situation , som er vrre end de ldres situation i byerne .
Jeg hber , at dette fllesskabsinitiativ bidrager med et eksempel p , hvordan man lser de ldres problemer i byerne .
<SPEAKER ID=81 NAME="Andreasen, Busk, Haarder, Jensen og Riis-Jrgensen">
. Venstres 5 medlemmer af Europa-Parlamentet har valgt at sttte Leader + , EQUAL-initiativet , INTERREG , men ikke URBAN .
<P>
Ved en kommende revision af disse programmer br EU ' s indsats koncentreres p grnseoverskridende opgaver , og br tilpasses en udvidelse af EU .
<SPEAKER ID=82 NAME="Bonde, Krarup, Okking og Sandbk">
. Vi har stemt for betnkningen om meddelelsen fra Kommissionen om retningslinjerne for et fllesskabsinitiativ vedrrende konomisk og social revitalisering af kriseramte byer og bydele for at fremme en bredygtig udvikling ( Urban ) .
Grundlggende er vi imod denne type programmer og strukturfondene , men da afstemningen alene omhandler , hvorledes - og ikke hvorvidt - disse ressourcer skal anvendes , har vi alene forholdt os til indholdet og mener generelt , at forslaget om revitalisering af kriseramte byomrder indeholder fornuftige betragtninger samt gode forslag og kriterier for projekterne .
<SPEAKER ID=83 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Denne betnkning opregner en rkke almindeligheder vedrrende det , den kalder strategien for revitalisering af bycentre og bydele , som er ramt af krisen i den kapitalistiske konomi og dennes konsekvenser , nemlig get arbejdslshed , udstdelse og kriminalitet .
<P>
Betnkningen understreger , at hvis man vil sikre en varig bymssig udvikling , skal der ivrksttes en bypolitik , der ikke tilsidestter hovedofrene for den konomiske krise : de arbejdslse , indvandrerne , flygtningene , kvinderne og de udstdte .
<P>
Men der siges intet om rsagerne til og de ansvarlige for denne krise .
I denne betnkning drejer det sig , i bedste fald , udelukkende om at korrigere visse af krisens aspekter og tilbageslag .
Og det sgar med midler , som er reducerede indtil det skandalse , eftersom de bevillinger , der er afsat til programmet Urban II for tidsrummet 2000-2006 , iflge betnkningen selv , er henved 30 % mindre end bevillingerne i den foregende periode , som allerede var betnkeligt lave ( 900 millioner euro ) , og det uanset det drejer sig om et halvt hundrede projekter i hele Europa , hvilket er latterligt , nr man betnker , at det praktisk talt er alle forstder til de store byer p vores kontinent , ja , endog selve bycentrene , som er ramt .
Dette er grunden til , at vi punktvis stemmer for visse annoncerede , konkrete forholdsregler i den hensigt at hjlpe nogle af de ugunstigst stillede sociale kategorier , mens vi hverken stemmer for eller imod betnkningen som helhed , ud fra den betragtning at den hovedsagelig indeholder fromme nsker , finansieret til nedsat pris .
<SPEAKER ID=84 NAME="Caudron">
Fru ordfrer , kre kolleger , jeg m sige , at jeg er yderst tilfreds med viderefrelsen af fllesskabsinitiativet Urban , et initiativ , der som ml har at sttte den sociale og konomiske omstilling af byer og bydele i krise , alt sammen med det sigte at fremme en varig byudvikling .
<P>
Med 80 % af den europiske befolkning boende i bymssige omgivelser er byerne placeret i centrum af den konomiske , sociale og kulturelle udvikling i Europa .
Samtidig er de sociale og konomiske problemer , som det europiske samfund str over for , mere udtalte i byerne .
I virkeligheden str talrige europiske byer med en intern , territorial brudflade : forekomsten , side om side , i byerne af kvarterer , hvor der foregr aktiviteter med en hj mervrdiandel , og hvor der bor folk med hje indkomster , og kvarterer , kendetegnet af lave indkomster , hj arbejdslshed , middelmdige og overbefolkede boliger og en strk afhngighed af offentlig bistand .
<P>
Koncentrationen af de sociale og konomiske problemer i visse byomrder krver en mlrettet indsats , som tager hjde for problemernes kompleksitet .
Derfor har Europa-Parlamentet med succes forlangt en viderefrelse af fllesskabsinitiativet Urban , da strukturfondene blev reformeret .
<P>
Urbans succes i programperioden 1994-1999 kan ikke anfgtes .
Resultaterne er til at tage og fle p , nr det glder forbedring af livskvaliteten i mlomrderne .
Dette fllesskabsinitiativ har virket befordrende p udviklingen af god praksis i de konomiske , sociale og miljmssige sektorer .
Det har endvidere haft den fortjeneste at styrke de lokale myndigheders , den ikkestatslige sektors og de lokale foreningers rolle og at begunstige nye former for partnerskaber inden for byfornyelsesomrdet .
<P>
Det nye initiativ vil forflge disse ml og styrke dem , samtidig med at det tager specielt hensyn til at fremme lige muligheder for mnd og kvinder og til at integrere kategorier , som er socialt marginaliserede og ugunstigt stillede .
Vi kan derfor vre tilfredse med , at det er blevet vedtaget .
<P>
Det skal dog indrmmes , at der p det finansielle plan ikke er noget at rbe hurra for !
Faktisk er de medflgende bevillinger langt fra at vre p hjde med , hvad der er brug for .
Belbet var p 900 millioner euro for perioden 1994-1999 , og det er p 700 millioner euro for tidsrummet 2000-2006 , eller en nedskring p 30 % !
Denne bevillingssnkning har medfrt en reduktion i antallet af programmer inden for rammerne af det nye Urban-initiativ .
Det valgte loft forekommer at vre for lavt . Det er blevet fastlagt for 50 projekter .
Det br derfor hves for at tage hensyn til de regionale og lokale faktorer , samtidig med at det fastholder de finansielle bevillingsrammer for de enkelte medlemsstater .
<P>
I betragtning af denne koncentration p et begrnset antal projekter spiller offentliggrelsen og udbredelsen af resultaterne af det nye fllesskabsinitiativ Urban muligvis en betydelig rolle med henblik p at opn en multiplikatoreffekt .
<SPEAKER ID=85 NAME="Figueiredo">
Kommissionens forslag reducerer antallet af byomrder , som kan blive tilgodeset af det nye Urban-program for perioden 2000-2006 fra mere end 100 til knap 50 og formindsker bevillingerne med 30 % .
<P>
Portugal bliver hrdt ramt af dette forslag til trods for , at det er det land i Den Europiske Union , som har de strste mangler inden for dette omrde .
Der sker en reduktion til blot to finansierede projekter , mens der for Tyskland er planlagt 10 , for Det Forenede Kongerige ni og for Italien otte .
<P>
Men indtil nu har Portugal haft seks finansierede projekter , som kommunerne Porto , Gondomar , Lissabon , Odivelas , Oeiras og Amadora har nydt godt af .
<P>
Det er sledes vigtigt , at Kommissionen genovervejer sin holdning , isr hvad angr tildelingen af projekter til Portugal , s der bliver mulighed for at fortstte det vigtige arbejde med konomisk og social fornyelse i byomrderne og i forstderne for at sikre en bredygtig udvikling af byerne .
<SPEAKER ID=86 NAME="Marchiani">
McCarthy-betnkningen om fllesskabsinitiativet Urban giver os en anledning til at overveje det hensigtsmssige i en EU-indsats p byomrdet .
Situationen i visse byomrder er alarmerende , og den sociale nd ytrer sig i de pgldende omrder som arbejdslshed , fattigdom og kriminalitet .
Isr narkohandlen holder gang i usikkerheden og i smkriminaliteten .
<P>
Stillet over for sdanne sociale udfordringer er det tvivlsomt , om strukturfondene vil vre effektive .
Subsidiariteten burde f os til at indrmme , at staten , i udvelsen af sine guldrandede funktioner , og de lokale myndigheder er dem , der er bedst egnet til at gribe ind p en afbalanceret mde , staten ved at srge for offentlig sikkerhed , og de lokale og regionale myndigheder ved at komme vanskeligt stillede personer til hjlp .
Selvom man kan gldes over viljen til at skabe et system til udveksling af vellykkede indsatser , kan man ikke skre problemer , som er specifikke for hvert byomrde , over n kam .
<P>
Fllesskabsinitiativet Urban er en del af Den Europiske Unions vilje til at gre bypolitikken til et fllesskabsanliggende .
Det ville vre mere passende , hvis Unionen koncentrerede sine finansielle bestrbelser om de allerede eksisterende europiske politikker .
Naturligvis er der ingen , der benytter sig af lejligheden til at kaste sig ud i et nyt budgetmssigt overbud , som ville vre srdeles uvelkomment p et tidspunkt , hvor MU ' ens konvergenskriterier tvinger staternes budgetter ud i en svr afmagringskur .
Sledes foreslr fru McCarthy en stigning i de midler , der er afsat til Urban , og en promovering af dette fllesskabsinitiativ gennem en kostbar informationskampagne , hvis forml skal vre at rose det fderale Europas velgerninger .
Behver jeg minde om , at en udgifts nyttevirkning ikke mles p , hvor store bevillinger der er afsat til projektet ?
Til gengld ender modtagerne af for megen og for rigelig sttte med at betragte denne sttte som en velerhvervet rettighed .
Mlet kan ikke vre at underholde borgerne , men at f dem til at tage ansvar .
<P>
Endelig insisterer betnkningen meget p aktioner til fordel for minoriteterne , etniske som sociologiske .
Vi kan kun tage afstand fra en minoritetspolitik , som ndvendigvis er farlig for den sociale sammenhngskraft .
Dels tilskynder den dem til integration , hvor den hellere skulle begunstige deres assimilation til modtagerlandets kultur for at undg fremvksten af etniske ghettoer , som alle potentielt udgr krudttnder i byerne .
Dels betjener den sig af princippet om positiv srbehandling , et politisk korrekt tankespind , som er prcist s skadeligt , som de amerikanske fortilflde har vist os .
<P>
Af alle disse grunde har den franske delegation af UEN-gruppen ikke kunnet stemme for fru McCarthys betnkning .
<P>
Betnkning af Decourrire ( A5-0028 / 2000 )
<SPEAKER ID=87 NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , Interreg-programmet str vores hjerter ganske srlig nr .
Jeg glder mig sammen med et stort antal af mine kolleger over , at Europa-Parlamentet har vret i stand til at bevare dette Interreg-initiativ .
Da jeg selv bor i regionen Sarre-Lor-Lux i det sydlige Belgien , ved jeg , at det er dr , Europa bliver til , at vi oplever Europa i det daglige liv , og at borgeren virkelig giver det europiske projekt liv .
Disse projekter br virkelig blive taget i betragtning og br allerede p nuvrende tidspunkt indoptage den varige udvikling .
Hvorfor insisterer jeg mon p dette punkt ?
Simpelthen fordi de projekter , der fremsttes for tiden , stadigvk alt for ofte , i og med mden , de prsenteres p , er delggende for miljet .
F.eks. betyder det at sige ja til flere veje , at man siger ja til flere ulemper i Den Europiske Union , og det er helt i strid med de politikker , vi foreslr , f.eks. nr det drejer sig om kampen mod udslippene af drivhusgasser .
<P>
Jeg anmoder ligeledes Kommissionen om , i forbindelse med de projekter , der fremlgges , at srge for , at milj-sjlen i Den Europiske Unions politik kommer med i disse projekter , og at mlstningen om snkning af f.eks. CO2 virkelig kan blive en ekstra vrdi , der kan blive et forbillede for de foreslede projekter .
Jeg tnker her i srdeleshed p visse infrastrukturer , som er under udfrelse .
Vi ved , at visse medlemsstater stadig vakler mellem , f.eks. , jernbane og vej , nr det glder om at danne forbindelse i srbare omrder som Pyrenerne - jeg tnker p Aspe-dalen , men jeg tnker samtidig p min egen region , hvor min medlemsstat stadig vakler mellem at anlgge en jernbane eller foresl endnu en motorvej , A32 .
Jeg anmoder alts ogs p dette omrde Kommissionen om at vre srligt opmrksom p , at der bliver reel sammenhng mellem de forskellige politikker , isr mellem de Interreg-programmer , der er fremlagt .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ja til Decourrires betnkning om fllesskabsinitiativet Interreg , ikke mindst p grund af det svar , kommissr Barnier gav til de parlamentsmedlemmer , som i deres indlg bad om , at man i dette program lgger mere vgt p de grnseomrder , hvis grnser markeres af havet , og det er ikke bare , fordi jeg er fdt i en kystby som Genova , men isr fordi kystregionernes grnser ogs er grnser .
<P>
Disse grnser frer os til Afrikas stater og Mellemsten , og vi skal vre mere opmrksomme p , at det er vigtigt ogs at udvikle kystregionerne i alle dele af Europa .
<SPEAKER ID=89 NAME="Caudron">
Som medlem af Europa-Parlamentet , valgt i en grnseregion , er det med stor interesse , jeg modtager dette tredje Interreg-initiativ .
<P>
Man kan ikke tale nok om de vanskeligheder , grnseregionerne fr i tiden stdte p , uanset om grnsen gik p land eller til havs : de var simpelthen adskilt , bde konomisk , socialt og kulturelt .
Selve forekomsten af grnser gjorde , at disse regioner blev til perifere omrder i de stater , de er en del af , hvilket alt for tit har fet de nationale myndigheder til at overse disse regioner i forbindelse med den nationale politik .
<P>
Derfor indfrte man fra 1990 fllesskabsinitiativet Interreg .
Mlet med dette program var at tilskynde til samarbejde p tvrs af grnser , nationer og regioner , samt til en afbalanceret udvikling inden for hele EU-omrdet , med det forml at styrke den konomiske og sociale sammenhng i Unionen .
Interreg tilsigter hovedsagelig at finansiere flles tiltag i forbindelse med at udvikle sm og mellemstore virksomheder , og p omrder som undervisning og uddannelse , kulturel udveksling , sundhedsproblemer , beskyttelse og forbedring af miljet , energinet , transportnet og telekommunikation .
<P>
Jeg nsker at ppege , at det interregionale samarbejde bidrager til at knytte de lokale og regionale myndigheder til den europiske integrationsproces .
Man skal nemlig stte skub i en mere aktiv deltagelse fra lokale og regionale myndigheders side i fllesskabsinitiativer , ud fra den betragtning at lokale og regionale myndigheder meget ofte har en meget begrnset samarbejdskapacitet som flge af de forskellige juridiske rammer og de uens udviklingstrin p de respektive sider af n og samme grnse .
<P>
I forbindelse med samarbejdet hen over grnserne skal det tillgges strre betydning at forbedre driftsbetingelserne for sm og mellemstore virksomheder , som er dem , der skaber arbejdspladser .
I samme forbindelse , og i betragtning af at 50 % af arbejdslsheden kan tilskrives den strukturelle arbejdslshed , skal de midler , der stilles til rdighed gennem Interreg , vre tilstrkkelige til , at de kan udfylde , hvad der mangler efter de nationale foranstaltninger til fremme af beskftigelsen .
Eller mere konkret : visse forhindringer , som alt for ofte optrder i forbindelse med beskatning ( dobbeltbeskatning ) eller social sikkerhed , forhindrer , bremser eller gr det srdeles problematisk at skabe mobilitet hen over grnserne .
Jeg hber , at de projekter , der er indbygget i programmet , kan bidrage til at finde lsninger p disse problemer og til at give princippet om fri bevgelighed for arbejdstagere konkret indhold . Dette princip har nemlig , i min region , bly i vingerne !
Interreg-initiativerne br ligeledes bidrage til , at der skabes et europisk rum for forskning .
<P>
Endelig og isr er forventningerne i regionerne til dette initiativ meget store , idet de lokaliteter , der er ikke kan komme i betragtning til ml 2 , hber p at kunne finde kompensation via Interreg !
Der er sledes meget p spil : integrationen af grnseregionerne vil vre et vsentligt element i udarbejdelsen af en fremtidig politik for fysisk planlgning i Europa !
Gid alle , i lighed med hr . Decourrire , som jeg hermed gratulerer , mtte blive klar over det !
<SPEAKER ID=90 NAME="Lang">
Fllesskabsinitiativet Interreg indgr i en uheldsvanger europisk regionalpolitik .
<P>
Denne politik , som fremtrder som geners , fordi dens forml officielt er at hjlpe regioner i vanskeligheder , er en rigtig drlig forretning for de franske skatteydere .
Frankrig , som bidrager med 17 % til det europiske budget , modtager kun 8 % fra de regionale strukturfonde .
Mellem 1994 og 1999 modtog vores regioner hvert r i gennemsnit 15,4 milliarder francs . Mellem 2000 og 2006 vil de kun modtage 14,7 milliarder .
<P>
Min region , Nord-Pas-de-Calais , bliver ganske srligt ramt , idet franske Hainaut mister den hjlp , der udbetales til regioner under ml 1 .
Det er en uberettiget inddragelse af bistand i en region , hvis vigtigste aktiviteter er blevet delagt af det frihandelsorienterede Europa .
<P>
Den europiske regionalpolitik forstrker ogs centralismen i Bruxelles , med hvem de regionale myndigheder indbydes til direkte forhandlinger om anvendelsen af strukturfondene .
Det er regionernes Europa - med regioner , som er mindre robuste end vores nationalstater , og som derfor lettere underordner sig Bruxelles .
<P>
Interreg-initiativet , der blev indfrt i 1990 for at forberede - jeg citerer : " grnseregionerne p et Europa uden grnser , det vil sige uden nationer ... " hrer fint hjemme i denne filosofi .
<P>
Imidlertid fremkommer hr . Decourrire med nogle fornuftige overvejelser , idet han tager afstand fra sendrgtigheden hos teknokraterne i Bruxelles .
Denne sendrgtighed fr som konsekvens , at Interreg III kommer forsinket i gang , hvilket betyder finansielle tab for de berrte regioner .
Vi er ogs p linje med ham , nr han efterlyser strre opmrksomhed over for sm og mellemstore virksomheder , og selvflgelig ogs nr han afviser at betjene sig af en udefra kommende serviceyder .
Det er sdanne fremgangsmder , der l til grund for den foregende Kommissions korruptionsaffrer .
<P>
Disse paragraffer , som brer prg af sund fornuft , og som vi har stemt for , ndrer imidlertid ikke noget ved den eurofderalistiske filosofi , der kendetegner fllesskabsinitiativerne , specielt Interreg .
Derfor har Den Nationale Front stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=91 NAME="Poignant">
Europa-Parlamentet har afgivet en udtalelse om Kommissionens retningslinjer for fllesskabsinitiativet Interreg vedrrende transeuropisk samarbejde .
<P>
Jeg nsker at forsvare et ndringsforslag , som min gruppe har stillet , om sprgsmlet om den maritime dimension af dette fllesskabsinitiativ .
Der er ikke tale om at rippe op i betnkelighederne omkring fremtiden for Atlantbuen , men om det ndvendige i at integrere princippet om grnser til ss i del A om samarbejde over grnserne .
<P>
I Kommissionens retningslinjer har kun ganske f havomrder mulighed for at komme med i Interreg , del IIIA .
ndringsforslagene til hr . Decourrires betnkning gr i retning af at " maritimere " Interreg .
Denne udvikling er vigtig og skal fastholdes , eftersom det er Unionens fremtid , der er p spil .
Jeg kender Kommissionens forbehold p dette omrde . Den gav udtryk for dem under kollokviet i november i forbindelse med prsentationen af Interreg III .
Men jeg bliver ndt til at gre opmrksom p , at hvis man forhindrer anerkendelsen af grnserne til ss , s svarer det til , at man bengter eksistensen af et omrde , som potentielt er rigt p projekter og innovation .
<P>
Kun t eksempel : det skaldt " keltiske " omrde , som dkker territorierne Bretagne i Frankrig , Cornwall og Devon i Det Forenede Kongerige og Cork og Waterfold i Irland , er et omrde , der er fortroligt med en lokalkonomi , baseret p afhngighed af fiskerierhvervet og vigtigheden af fdevareproduktion , og som har knyttet srlige bnd til hinanden p det kulturelle og relationelle omrde ( venskabsbyer ) .
Interreg , del IIIA , ville stte disse regioner i stand til at gennemfre et antal struktureringsprojekter , der er ndvendige for udviklingen af sm og mellemstore virksomheder , og for forskningen og den teknologiske udvikling i form at vidensoverfrsel .
<P>
Det ville sledes vre nskeligt , om Kommissionen kunne deltage i virkeliggrelsen af infrastrukturer som havne og lufthavne for forbindelserne mellem regionerne .
En sdan politik ville have betydelige konomiske konsekvenser for det bretonske fiskeri , al den stund man ville kunne lande sin fisk i de fremskudte irske baser for derefter at hjemtage den til Bretagnes fdevareindustri .
<P>
Hvis havgrnserne blev optaget i del A , ville det betyde , at der omsider i den vestlige periferi kunne anerkendes et sammenhngende og betydeligt konomisk omrde , som modstykke til " kontinentaliseringen " af Den Europiske Union .
Det ville vre et udtryk for respekt over for disse udkantsomrder , som er noget bekymrede over udvidelsen mod st .
<P>
Den maritime verden har et stort potentiale .
Lad os ikke holde den uden for de fornyende forsgsprogrammer i EU , som gr det muligt at bestemme det nye geografiske og konomiske europakort .
<SPEAKER ID=92 NAME="Rovsing">
. Det europiske projekt startede som et samarbejde mellem stater .
Dette samarbejde har sikret fred og stabilitet i vores del af Europa i over 50 r .
Som resultat af den konomiske og politiske succes i vores del af verdenen , som bl.a. EU er et bevis p , og med den stadig strre udbredelse af vores vestlige vrdier , er konkurrencen p verdensmarkedet vokset kraftigt inden for de sidste rtier .
<P>
Den konkurrence skal EU vre beredt p at mde .
Det gr vi kun ved at intensivere samarbejdet inden for Fllesskabet .
Her er der ikke tale om en strre integration af landene i en form for fderation , men om at udnytte vores konomiske potentiale p tvrs af grnserne .
Der er tale om at samarbejde p flles projekter og om at forene styrkerne fra alle sider .
Et program som Interreg er netop med til at sttte regionale udviklingsprojekter p tvrs af grnserne . Projekter , der gr det muligt at bygge konomiske vkstcentre p europisk niveau , som vil kunne tage udfordringen op fra vores konkurrenter p verdensplan .
Derfor hilser jeg fortsttelsen af programmet velkommen .
<SPEAKER ID=93 NAME="Thomas-Mauro">
Hr .
Decourrires betnkning er ikke uden kvalitet . Efter en bde klar og udtmmende fremstilling af Interreg og dets rolle i forbindelse med hjlp til grnseomrderne udtaler han sig til fordel for sm og mellemstore virksomheder i punkt 16 .
<P>
Sammen med min kollega Dominique Souchet , der er meget interesseret i dette emne , har jeg fremsat fem ndringsforslag , der understreger de sm og mellemstore virksomheders og hndvrkeres rolle inden for rammerne af Interreg , ndvendigheden af samarbejdet mellem virksomhederne og den ndvendige forening af de konomiske aktrer og arbejdsmarkedets parter i forbindelse med udformningen og ivrksttelsen af programmerne . Disse ndringsforslag blev vedtaget med flertal , hvilket jeg glder mig over .
<P>
Ikke desto mindre kan den franske delegation i vores gruppe ikke acceptere , at Interreg p grund af Kommissionen og fderalisterne fjernes fra sin opgave for i endnu hjere grad at neddmpe nationernes politiske rolle .
Vi agter ikke at overlade opgaven med at faststte bestemmelser for fysisk planlgning i medlemsstaterne til Bruxelles , som det foresls i punkt L i betnkningen .
Vi beder blot Kommissionen om n ting . At den njes med at overvge , at ivrksttelsen af fllesskabspolitikkerne ikke truer balancen i den fysiske planlgning .
Den flles landbrugspolitiks og Den konomiske og Monetre Unions skadelige indvirkninger p balancen mellem regionerne og navnlig p de landomrder , der er mest isolerede og mindst befolkede , viser , at denne ambition langt fra er opnet .
<P>
Derfor vil vi ikke kunne godkende udviklingen i III C i fllesskabsinitiativet , der ved at opmuntre til tvrregionalt samarbejde under Kommissionens ansvar er medvirkende til at ge forskellene mellem medlemsstaterne .
Den tydelige beundring for III C er s meget desto mere ejendommelig , fordi ordfreren selv i sin begrundelse indrmmer , at " udkastet til retningslinjer ingen prcisering af eventuelle samarbejdsomrder " ( side 17 ) indeholder , og at " ansvarsomrderne er udflydende og uprcise " ( side 18 ) .
At krve flere bevillinger under sdanne vilkr til III C , som det sker i punkt 20 , er at medvirke til budgetmssige overbud , der bde er uansvarlige og ideologiske , og som Europa-Parlamentet er s vant til .
<P>
Men lad os endelig gre opmrksom p den klare vilje bde i Kommissionens dokument og i hr . Decourrires betnkning til at anvende Interreg til at skabe fred p Balkan og til genopbygningen .
Jeg mener ikke , at strukturfondene skal udbedre de skader , som amerikanerne har pfrt Serbien under bombeangrebene , der bde var kriminelle og ineffektive . Det br vre Washington og ikke os , der ptager sig ansvaret for denne konflikt , der blev udlst for at tjene egne interesser .
<P>
Derfor kan vores gruppe ikke sttte Decourrire-betnkningen og afstr fra at stemme ved den endelige afstemning .
<P>
Betnkning af Procacci ( A5-0025 / 2000 )
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ja til Procaccis betnkning om udvikling af landdistrikterne , og det er ikke bare , fordi jeg bifalder hovedtrkkene i Leader-programmet , men ogs fordi det er en pendant til Urban-programmet , som vi talte om fr .
P samme mde som de ldre i byerne er meget ensomme , er de ldre i landomrderne ved at blive den eneste befolkning , der er tilbage , fordi de unge sger ind til byerne . De tiltrkkes nemlig af lysene og pubberne , og landomrderne str s tomme tilbage .
<P>
Derfor er det efter min mening meget vigtigt , at alle sttter dette EU-projekt , og at det styrkes yderligere .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , det er mig magtpliggende p dette sted at gre opmrksom p et aspekt af Leader + -programmet , som forhbentlig snart indledes , et aspekt , der blev s godt som overset under debatten i gr .
Men frst vil jeg gerne benytte lejligheden til at give udtryk for min fulde sttte til de centrale punkter i det nye kommissionsprogram .
<P>
Det glder navnlig den integrerede og multisektorielle fremgangsmde , som vinder stadig mere frem inden for landbruget og tillige fremhves igen og igen af landbrugsministrene i medlemsstaterne .
Men ogs den gede vgt , der lgges p miljbeskyttelsen i forbindelse med emnekredsen landdistrikter , er af meget stor betydning for alles fremtid .
Det , at landmndene kaldes forvaltere af landdistrikterne , udtrykker vel klarest , i hvilken retning den fremtidige landbrugspolitik og naturligvis gennemfrelsen af den i get grad vil g .
<P>
Jeg anser det endvidere for srdeles positivt , at en af de vsentligste ndringer af Leader + -programmet bestr i , at alle landdistrikter og dermed 80 % af det samlede EU-areal og 25 % af befolkningen i de 15 medlemsstater nu kan nyde godt af programmet . Alligevel er det samlede belb for perioden p seks r sat lavt med 2.020 millioner euro , for lavt .
Derudover er der , og det ligger mig srlig p sinde , desvrre stadig ikke fastlagt noget specifikt initiativ specielt for bjergomrder . Inden for rammerne af Leader + -programmet henviser Parlamentet til de tyndt befolkede omrder i Nordeuropa , men ikke i samme grad til de lige s hyppigt meget tyndt befolkede omrder i bjergene , som derved bliver ugunstigt stillede .
<P>

Tak , fordi De lyttede !
<SPEAKER ID=96 NAME="Figueiredo">
Fllesskabsinitiativet Leader + er , selvom det er en fortsttelse af tidligere initiativer , p visse omrder lidt ejendommeligt .
F.eks. at der sker en reduktion af nsten halvdelen af de disponible bevillinger , til trods for at perioden er blevet forlnget .
Ikke desto mindre medtages der nye mlstninger , nrmere bestemt finansieringen af Natura 2000-nettet , og alle landdistrikterne kan nu vlges .
<P>
Selvom dette fllesskabsinitiativ er rettet mod udviklingen af landdistrikterne , behandler det ikke landbruget og landbrugsudviklingen p en sammenhngende mde , hvilket ikke er acceptabelt .
Uden landbruget er der intet liv p landet , hvorfor enhver strategi til udvikling af landdistrikterne br bygge p det potentiale , der ligger i selve landbruget , selvom der samtidig skal udvikles andre aktiviteter i forskellige retninger for at undg , at landdistrikterne bliver affolket .
<P>
Det var derfor , at vi fandt det af afgrende betydning at forbedre betnkningen med de forslag , som vi fremsatte med henblik p udtrykkeligt at medtage landbrugsaktiviteten og landmndene i strategien for udviklingen af landdistrikterne , anmode om flere bevillinger for ikke at bringe fortsttelsen af programmet for de tidligere omfattede landdistrikter i fare og kmpe for , at det nye program fortsat begunstiger de drligst stillede regioner .
<SPEAKER ID=97 NAME="Korakas">
Vores indstilling med hensyn til Leader har forbindelse med vores generelle vurdering af EU ' s samlede landbrugspolitik .
Svel Leader I som Leader II , der begge blev ivrksat i 1990 ' erne , var konstituerende elementer af den nye flles landbrugspolitik , som opstod efter revisionen i 1992 , og sammen med andre delforanstaltninger udgjorde de den skaldte anden sjle i udviklingspolitikken af EU ' s landdistrikter .
Deres virkelige ml var at svkke og tilslre de katastrofale flger af den nye flles landbrugspolitik og at desorientere de sm og mellemstore landmnd . Ikke at udvikle landdistrikterne og at fastholde landbefolkningen p landet , sdan som de hyklerisk proklamerede i deres mlstninger .
Dette bevises af det faktum , at i de omrder , hvor disse initiativer blev ivrksat , er landbefolkningens indkomst og beskftigelse faldet i hurtigt tempo , hvilket har frt til en affolkning af dem .
Et karakteristisk eksempel er Grkenland , der som ml 1-land fuldstndigt blev optaget i fllesskabsinitiativerne Leader , og som har set en rlig nedgang i landbefolkningens beskftigelse i strrelsesordenen 2,3 % og en nedgang i landbefolkningens indkomst i perioden 1994-1999 p ca . 15,2 % .
<P>
Vi mener , at Leader + vil vre mere ineffektiv i forhold til Leader I og 2 af flgende grunde :
<P>
Leader + ' s virkelige ml er de samme som Leader I ' s og 2 ' s , nemlig at svkke og tilslre de negative flger af den flles landbrugspolitik , som skal anvendes inden for rammerne af Agenda 2000 og WTO .
Men den nye flles landbrugspolitik er vrre end den foregende , og den starter desuden fra et vrre grundlag , eftersom revisionen af den flles landbrugspolitik i 1992 og GATT-aftalen i 1995 har skabt betydelige problemer og fastlste situationer for landbrugskonomien .
Udvlgelseskriterierne og aktiviteterne , som der gives tilskud til inden for rammerne af Leader , svkker i bedste tilflde visse af landdistrikternes delproblemer og problemer af mindre betydning , mens de i vrste tilflde degenererer til PR-udgifter og bevidsthedsfordrv .
De er under ingen omstndigheder programmer til en samlet udvikling af udvalgte omrder , og de skaber ikke faste arbejdspladser i landdistrikterne , for de fleste aktiviteter er ikke produktivt orienteret .
<P>
De faktiske bevillinger , som stilles til rdighed for Leader + , er i forhold til Leader II mindre til trods for , at de er steget ca . 15 % ( fra 1.775 millioner euro til Leader II til 2.020 millioner euro til Leader + ) .
Og det fordi stigningen p de 15 % er nominel og ikke faktisk , eftersom den gennemsnitlige rlige inflation i Fllesskaberne i disse r er ca . 2 % .
Varigheden af Leader + er et r lngere end Leader II .
I Leader + kan man inkorporere alle EU ' s regioner , mens Leader II kun gjaldt regionerne i ml 1 og visse regioner i ml 5b og 6 .
Men vi vil gerne ppege , at selv i tilflde af , at de faktiske bevillinger til Leader + var forhjet , s ville dette fllesskabsinitiativ alligevel vre ineffektivt , eftersom den landbrugsfjendske karakter i den flles landbrugspolitik , som skal anvendes inden for rammerne af Agenda 2000 og WTO , ikke kan opvejes eller svkkes med en sdan slags programmer , som vil fre til en tilslring , en desorientering og et bevidsthedsfordrv p mange omrder .
<P>
Vi er ikke enige i ret mange af betnkningens vurderinger .
Vi vil endnu en gang gerne ppege de negative ndringer i den flles landbrugspolitik ( 1992 - Agenda 2000 ) .
Vi mener ikke , at Leader + i vsentlig grad vil bidrage til at lse problemerne i landdistrikterne , som er karakteriseret ved en hensygnen af landbruget , som har vret , og som br vre det basale sociokonomiske erhverv i landdistrikterne .
Vi fra vores side vil informere landmndene om disse programmers forml .
Vi vil gre alt for , at de bliver udnyttet p den bedst mulige mde , og at de ikke bliver dslet bort , og - det vigtigste - vi vil forsge at udvikle landmndenes kamp mod den katastrofale flles landbrugspolitik , som udrydder dem og frer dem i konomisk ufre og frer til affolkning af landdistrikterne .
For hvis ikke denne flles landbrugspolitik bliver omstyrtet , s er der ikke noget program , der kan sikre , at de sm og mellemstore landmnd overlever , og at landdistrikterne igen blomstrer op sociokonomisk .
<SPEAKER ID=98 NAME="Souchet">
Alle parlamentsmedlemmer fra Gruppen Union for Nationernes Europa har stemt for nsten hele hr . Procaccis betnkning om fllesskabsinitiativet Leader + .
Vi har dog ndret udkastet til betnkning , som det blev vedtaget i Landbrugsudvalget , med det forml at prcisere visse punkter , s dette fllesskabsinitiativ gres mere operationelt .
<P>
Vi synes isr , det er vsentligt at forenkle de forvaltningsmssige og finansielle procedurer , som i forbindelse med Leader II viste sig at vre for tunge og for langsomme .
Vi synes heller ikke , man kan komme uden om at sikre en bedre hensyntagen til de lokale aktrers prferencer , nr det glder udvikling , samt at undlade at begrnse deltagelsen i Leader + til kun at omfatte landbrugsregioner med svag befolkningstthed .
<P>
ndringsforslag 10 , som jeg har fremsat p vegne af min gruppe , benytter begrebet " konomisk og social samhrighed " i stedet for begrebet " fysisk planlgning " , for Den Europiske Union har ingen anerkendt kompetence p dette omrde .
<P>
ndringsforslag 11 erstatter udtrykkene " statens eller den kommunale administration " med " alle offentlige administrationer " .
For hvis det passer , at de lokale aktionsgrupper p det besluttende niveau skal udgre et afbalanceret hele , som er reprsentativt for partnerne fra territoriets forskellige socio-konomiske miljer , s br samtlige offentlige administrationer ( kommuner , amter , regioner , stater ) vre fuldgyldigt reprsenteret , uanset niveau .
Ordfrerens redigering har alts , efter vores mening , vret for afgrnsende .
<P>
ndringsforslag 12 lever til gengld op til forventningerne i Parlamentets Udvalg om Regionalpolitik .
Det medtager den ndvendige koordination mellem Leader + og fllesskabsprogrammer for samarbejde og partnerskab som Interreg , Phare , Sapard eller Meda .
I selve Den Europiske Unions medlemsstater , i ansgerlandene eller i EFTA ' s medlemsstater kan der forekomme relationer mellem de forskellige fllesskabsinitiativer .
Man skal huske p , at de virkelige prioriteter for det europiske kontinent er at indfre et operationelt niveau , inden for en europisk ramme , og ikke , som foreslet af ordfreren , inden for en global ramme .
Den Europiske Union kan have nytte af at opmuntre til oprettelse af organisationer som LAG , forudsat naturligvis at de forskellige partnere brer udgifterne forholdmssigt .
<P>
Hvad indholdet angr , er vi naturligvis for dette fllesskabsinitiativ Leader + .
Man skal huske , at udviklingen af landdistrikter p den konference om udvikling af landdistrikter , der blev afholdt i Cork fra den 7.-9. november 1996 , blev udpeget som n af Den Europiske Unions prioriteter , al den stund det er vsentligt at bevare integriteten i vores landbrug og i hele den samlede struktur p landet ( infrastrukturer , offentlige og private serviceydelser ...
) . I den forbindelse har vi i udvalget beklaget de bevillinger , der blev afsat til udvikling af landdistrikterne , og stttet de ndringsforslag , som forlangte en forgelse af budgettet til dette fllesskabsinitiativ , s det kunne komme i overensstemmelse med de foregende initiativer Leader I og Leader II .
Sammenlignet med dette sidste initiativ , som havde en begrnset varighed p 6 r , er det budget , der er bevilget Leader + , for en varighed p 7 r , p 50 % heraf .
Dette er ikke tilstedeligt , i betragtning af hvor vigtig udviklingen af landdistrikter er , og i betragtning af de konsekvenser , det vil f for landbrugerne , at priser og landbrugssttte bliver snket , som det er forudset i den reform af den flles landbrugspolitik , som bliver flgen af Berlin-aftalerne .
<P>
Endelig br man , i forbindelse med de prioriterede parametre , som skal indfres p europisk niveau for at bne op for de lokale indtegninger , lgge en helt srlig vgt p kvaliteten og originaliteten i de projekter , som visse LAG allerede har indfrt i Leader II , men som ikke har kunnet blive til noget p grund af tidsproblemer og trgheden i de fastsatte forvaltningsregler .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.40 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Tilstningsstoffer til foderstoffer
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0015 / 2000 ) af Graefe zu Baringdorf for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 70 / 524 / EF om tilstningsstoffer til foderstoffer ( KOM ( 1999 ) 388 - C5-0134 / 1999 - 1999 / 0168 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=100 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hr. kommissr Byrne , direktiv 70 / 524 faststter for jeblikket , at teknisk hjtudviklede tilstningsstoffer skal behandles forskelligt , for s vidt angr nye godkendelser i stedet for de gamle .
Her har Kommissionen nu foreslet , at der gennemfres en harmonisering af godkendelsesproceduren , s at de stoffer , der er blevet godkendt fr 1988 , ligestilles med dem , der nu godkendes .
Det finder vi for s vidt i orden i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<P>
Dette dirketiv omfatter ganske vist ogs godkendelse af antibiotika , lgemidler , vkstfremmere og genetisk modificerede organismer .
Her drejer det sig om sundhed og ikke om en simpel retstilpasning . Derfor er vi fra Landbrugsudvalget af den mening , at retsgrundlaget - artikel 37 - ikke kan tilstedes her , men at Kommissionen skal foresl os et retsgrundlag baseret p artikel 152 , det vil sige den flles beslutningsprocedure .
Vi har spurgt vores Retsudvalg , der med hensyn til denne retstilpasning gr opmrksom p , at i dette tilflde ville artikel 37 vre tilstrkkelig .
Vi har imidlertid i Landbrugsudvalget ikke indskrnket os til at behandle denne retstilpasning , men har i betragtning af , at der i dette forslag ogs er tale om genetisk modificerede organismer , stillet endnu et ndringsforslag , og det kommer ind p sprgsmlet om indholdet og dermed p befolkningens sundhed .
<P>
Hvad angr direktivet om sdekorn , forhandlede vi med Kommissionen i to r og fandt frem til et kompromis , som i dette direktiv faststter bestemmelser om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer . Vi gik dr ud fra den tekst , der ligger til grund for direktivet 70 / 524 .
Vi forstr ikke , hr . Byrne , hvorfor Kommissionen , nr den foretager tilpasninger , ikke ogs foretager tilpasningen i den tekst , der vedrrer de genetisk modificerede organismer .
Vi har nu stillet et ndringsforslag , hvis ordlyd netop omhandler dette kompromis fra Kommissionen .
For vrigt gik denne ordlyd igen ogs i forstdirektivet om anvendelse af fr til skovbrug , og vi mener , det er absolut ndvendigt nu ogs at medtage denne tekst i dette direktiv .
Kommissionen gjorde i udvalget opmrksom p , at den planlgger for fremtiden at forelgge et novel food-direktiv .
Men det skulle ikke vre nogen hindring for i det foreliggende tilflde at foretage tilpasningen allerede nu , for at der ikke opstr usikkerhed med hensyn til retten i forbindelse med forskellige direktiver .
Derfor gr vi ud fra , at De accepterer vores ndringsforslag angende de genetisk modificerede organismer .
<P>
Den omstndighed , at det er den gamle tekst , der stadig str i direktivet 70 / 524 , hnger sammen med , at direktivet om sdekorn blev forelagt i Parlamentet i 1986 , og vi forhandlede med Kommissionen frem til 1988 , mens betnkningen om dette direktiv blev behandlet i 1994 , og Parlamentet tillagde dengang benbart ikke de genetisk modificerede organismer samme betydning , som vi gjorde senere , da jeg var ordfrer .
Derfor mener vi , hr. kommissr Byrne , at de ndringsforslag , vi har stillet , bliver accepteret af Dem , ogs hvad angr retsgrundlaget .
Er det ikke tilfldet , bliver vi ndt til at forbeholde os at henvise denne betnkning til fornyet udvalgsbehandling for s , sledes som vi gjorde i forbindelse med direktivet om sdekorn , at g ind i forhandlingner med Dem om dette vanskelige punkt .
Jeg gr i den forbindelse endnu en gang opmrksom p , at den tekst , vi nu har udarbejdet , som kompromis har retsgyldighed bde for Deres og for vores juridiske tjeneste .
Vi er sledes ikke ndt til at indlede en ny forhandling om teksten , vi skal kun optage denne tekst i dette direktiv .
Jeg er spndt p , hr. kommissr Byrne , hvad De vil sige til vores forslag !
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. kommissr , er bestemmelser vedrrende tilstningsstoffer til foderstoffer en sag om konkurrence eller om forbrugerpolitik ?
For Kommissionen og Retsudvalget er det et sprgsml om konkurrence .
Vi er helt bestemt ndt til at tage hensyn til foderstofindustriens konkurrenceevne ved at harmonisere bestemmelserne vedrrende stoffer , der er blevet godkendt fr 1988 , og stoffer , der er blevet godkendt efter 1988 .
Det skal forhindres , at priserne p foderstoffer stiger , og derfor skal hr . Doyles ndringsforslag 4 og 5 stttes .
<P>
Men i frste omgang er der , sledes som hr . Graefe zu Baringdorf formulerede det i sin betnkning , tale om et forbrugerpolitisk emne .
Fdevaresikkerheden skal helt bestemt have frsteprioritet i alle drftelser om dyrefoder .
Nr vi taler om fdekdens gennemskuelighed , glder det fra mggreben til gaflen p bordet , og dermed begynder forbrugerbeskyttelse logisk ved dyrefoderet .
De antibiotika , vkstfremmere og genetisk modificerede organismer , der blandes i dyrefoderet , indgr jo til sidst i menneskets fdekde .
Som en konsekvens af dioxinskandalen stod det os alle klart , at vi er ndt til en gang for alle at gre os fri af dette morads . Bestemmelserne vedrrende tilstningsstoffer til foderstoffer er et skridt i den rigtige retning .
<P>
I henhold til artikel 152 i EF-traktaten er vi forpligtede til at imdeg forhold , der kan indebre risiko for menneskers sundhed . rsagerne fremhves entydigt .
Som en konsekvens heraf skal vi lukke af for de oprindelige kilder til skadelige stoffer - skadelige tilstningsstoffer i dyrefoder .
I modsat fald behandler vi efter min mening symptomerne , men bekmper ikke rsagerne .
Befolkningen er meget kritisk indstillet over for anvendelsen af GMO .
Vi er ndt til at tage hensyn til befolkningens gede bekymring for GMO og faststte bestemmelser om anvendelsen deraf i foderstoffer i overensstemmelse hermed .
<P>
Hvis for det frste et tilstningsstof bestr af genetisk modificerede organsimer , eller indeholder det sdanne organismer , m dette tilstningsstof kun godkendes , hvis det ikke indebrer nogen risiko for menneskers sundhed eller for miljet .
For det andet er det fornuftigt , sledes som ordfreren ogs var inde p , at vedtage bestemmelser om genetisk modificerede tilstningsstoffer til foderstoffer i analogi med bestemmelserne vedrrende sdekorn .
Og for det tredje har vi af hensyn til en gennemskuelig forbrugerpolitik brug for en mrkning af genetisk modificerede foderstoffer .
Denne entydige mrkning af foderstoffer muliggr sledes en dobbelt frihed til at trffe en afgrelse , bde for den , der anvender dyrefoder , og for den senere forbruger .
<P>
Det skal - efter min mening - vre op til den beslutningsdygtige borger at trffe afgrelsen .
Vi taler alle om skandaleplagede borgere , der har mistet tilliden til fdevaresikkerheden .
Med konsekvente bestemmelser vedrrende tilstningsstoffer til foderstoffer kan vi nu yde et vsentligt bidrag til at vinde denne tillid igen .
Derfor er jeg meget spndt p Deres udtalelse om vores ndringsforslag .
<P>
P grundlag af den vil vi naturligvis stemme sledes , at vi i givet fald henviser betnkningen til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=102 NAME="Kindermann">
Hr. formand , kre kolleger , det foreliggende forslag til ndring af direktivet om tilstningsstoffer til foderstoffer fra 1970 er det frste af en hel rkke forslag om emnet foderstoffer .
Vi kommer sledes til at drfte nogle stykker endnu i Europa-Parlamentet i de kommende mneder .
At dette emne er af central betydning , ses af den store opmrksomhed , som den europiske offentlighed viste skandalerne om dioxin , antibiotika , slam fra rensningsanlg osv .
Der er sledes her tale om et vigtigt element i beskyttelsen af befolkningens sundhed . Derfor mener vi , at artikel 152 skal anvendes som retsgrundlag og ikke artikel 37 , sledes som Kommissionen har foreslet .
<P>
Den ndring , Kommissionen har foreslet , nemlig samme behandling af de tilstningsstoffer , der er blevet godkendt henholdsvis fr og efter den 31.12.1987 , er ikke noget stridspunkt og har vores fulde opbakning .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har imidlertid enstemmigt foretaget nogle vigtige ndringer i Kommissionens forslag .
<P>
De bestemmelser , Kommissionen foreslr , indebrer en risiko for monopoldannelse i forbindelse med markedsfringen af visse tilstningsstoffer .
Retten til at sge om godkendelse gives kun til den , der fik den oprindelige godkendelse , mens de firmaer , der har fet en godkendelse p et senere tidspunkt , udelukkes .
En sdan monopoldannelse , der f.eks. kunne medfre en stigning i priserne p foderstoffer , skal vi forhindre ved at give alle firmaer , der den 1. april 1998 markedsfrte et bestemt stof , en forelbig godkendelse .
Den skal s vre gldende , indtil reevalueringsproceduren er afsluttet .
<P>
Den vigtigste ndring i forhold til Kommissionens forslag vedrrer dog ordfrerens henstilling om , at bestemmelser om genetisk modificerede organismer medtages i direktivet om tilstningsstoffer . Han har her benyttet det kompromis , som Parlament og Kommission har forhandlet sig frem til , om godkendelse af GMO uden for direktivet om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer som udgangspunkt .
Det danner allerede grundlaget for at godkende GMO .
Det er sledes kun logisk , at vi i overensstemmelse med de regler , vi allerede har vedtaget p andre omrder - jeg nvner blot fr til skovbrug - ogs i det foreliggende tilflde faststter bestemmelser om genetisk modificerede tilstningsstoffer til foderstoffer .
<P>
Navnlig mrkningen af genetisk modificerede tilstningsstoffer spiller en vigtig rolle her .
Den gr det p den ene side muligt for landmanden bevidst at vlge , om han vil anvende et sdant foderstof eller ej , og gr det p den anden side muligt for forbrugeren at sige nej til fdevarer , der er fremstillet p basis af GMO .
<P>
Til slut en hjertelig tak fra vores gruppe til ordfreren , som har udfrt et godt stykke arbejde .
Jeg tror , vi alle er spndt p hr . Byrnes svar .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , rede kolleger , denne betnkning handler mere om formerne , det vil sige , hvordan tilstningsstofferne skal godkendes , og noget mindre om , hvilke stoffer der er tale om , og hvordan de fungerer .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege , hvor vigtigt det er , at alle disse direktiver fremover behandles i henhold til proceduren i artikel 152 , da bde fdevaresikkerhed og miljsprgsml krver en sammenhngende politik , et helhedssyn .
Vi kan ikke gre det , vi har gjort hidtil , det vil sige tage hver detalje for sig og ofte frst , nr skaden allerede er sket .
<P>
Ordfreren har understreget betydningen af prvning og mrkning af genetisk modificerede organismer i tilstningsstoffer til foderstoffer .
Jeg vil gerne tale om antibiotika endnu en gang .
Ganske vist er fem af de ni antibiotika , som oprindeligt var tilladt i foder , i dag forbudt , men det er yderst vigtigt , at vi ogs forbyder de sidste fire , ikke bare for folkesundhedens , men ogs for dyrenes skyld .
<P>
Vi er net s langt , at vi har kendskab til antibiotikaresistensens uhrte trussel mod folkesundheden , frem for alt mod smbrn .
I mange medlemsstater kan man allerede bevise , at misbruget i dyreholdet er helt overfldigt .
Der er flere lande , som for lnge siden er get bort fra antibiotika i foder , og der er nogle lande , som er p vej til at gre det med et godt resultat .
<P>
Forsigtighedsprincippet , som vi taler meget om , har vi for lngst forbiget , nr det handler om antibiotika .
Der findes imidlertid endnu et princip i miljarbejdet , som er vigtigt , nemlig udbytteprincippet .
Jeg vil kort sige noget om coccidiestatika .
Det er et teknisk antibiotikum , som ikke er absolut ndvendigt .
Der findes erstatningsmidler . Det er i orden at vaccinere kyllinger .
Det koster dog lidt mere , men er ufarligt for miljet .
I dag kres coccidiestatika ud med gdningen p markerne .
Dermed havner det i vandet , som jo faktisk er vores vigtigste levnedsmiddel .
<SPEAKER ID=104 NAME="Auroi">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , betnkningen om tilstningsstoffer i dyrefoder drejer sig om et teknisk-konomisk problem for at reetablere den konkurrencemssige ligevgt mellem forskellige tilstningsstoffer i dyrefoder og mellem producenterne af disse tilstningsstoffer .
Men i dag , efter den alvorlige krise med dioxin , som ramte Belgien og andre europiske lande sidste sommer , kan man ikke njes med at falde tilbage p et simpelt konkurrencesprgsml .
Faktisk opdagede Kommissionens videnskabelige eksperter i sin tid , selvom det gik hen over hovedet p den brede offentlighed , i pulp af citrusfrugter importeret fra Brasilien industrielle rester af kalk med dioxinindhold .
Det er ogs p tide at kaste lys over samtlige elementer i den kde , der indgr i fremstillingen af foder til slagtedyr .
Vi kan i forbifarten konstatere , og det er virkelig morsomt , at problemet er langt mindre alvorligt for foderet til vores hunde , katte og andre husdyr .
Kan det vre p grund af den barske og globaliserede konkurrence , som industriproducenterne inden for denne branche har kastet sig ud i , at den har forvandlet sig til en branche , hvor man genbruger alle affaldsprodukter fra fdevareidustrien ?
<P>
Et s alvorligt emne kan ikke begrnses til en teknisk drftelse , selvom adgangen til at bruge antibiotika og andre vkstfremmere allerede begrnses i direktivet .
De forsigtighedsforanstaltninger , som vi er ved at gre os klar til at trffe , for s vidt angr dyrefoder , br ligeledes finde anvendelse p foderet til grddyr , de samme som vi senere finder p vores tallerken .
Som betnkningen kraftigt understreger , er etikettering en absolut ndvendighed , for at hver landmand i sin bedrift kan vide besked om alle ingredienser , der indgr i sammenstningen af det foder , han har tiltnkt sine dyr .
Han br endvidere vide , om gensplejsede organismer har fundet vej til hans sk med proteingranulat . Disse komponenter kan potentielt udgre en risiko for den offentlige sundhed .
Under alle omstndigheder tilsiger forsigtighedsprincippet os at krve , at sporingen er klart angivet p alle niveauer af disse produkters markedsfring .
<P>
Men forud for etiketteringen skal der opstilles klare regler .
Man skal stille sig selv helt enkle sprgsml som f.eks. , hvad det egentlige forml er med at benytte kd- og benmel fra dyr .
Hvis vi ser p alle de problemer , de har givet os , bde fra et etisk og fra et sundhedsmssigt synspunkt , s er det selve anvendelsen af dem , man i dag skal stille sprgsml ved .
Hertil skal det kapitel i hvidbogen om fdevaresikkerhed , som omhandler dyrefoder , tjene os som arbejdsgrundlag , nr vi bevger os langt ud over de simple kommercielle sprgsml .
Kommissionen har ved flere lejligheder brugt dette eksempel : " fra greben til gaflen " . Vores kollega fra PPE understregede det for lidt siden .
Det er en god formel , vi skal bare give den mening . Og for at give den mening , bliver man ndt til p n og samme tid at beskftige sig med de problemer , der har med dyrene at gre , og dem , der har med forbrugersundhed at gre .
<P>
Derfor er det vigtigt at acceptere ndringsforslag 2 til punkt 4 , som gr det muligt at undg risikoen for monopoldannelse , hvis de firmaer , der allerede har vret de frste , der fik tilladelse til at bringe et tilstningsstof p markedet , var de eneste , der kunne udnytte det i lbet af nyvurderingstidsrummet .
Men man skal isr vedtage ndringsforslagene 4 og 5 til den nye artikel 2 b . Disse ndringsforslag vil gre det muligt at mrke genetisk modificerede tilstningsstoffer klart , s brugerne bliver i stand til at trffe deres beslutning med fuld viden om , hvad de gr .
<SPEAKER ID=105 NAME="Fiebiger">
Hr. formand , mine damer og herrer , forekomsten af teknisk hjtudviklede tilstningsstoffer i foderstofbranchen krver detaljerede oplysninger til de involverede - og det er som bekendt ret s mange - om anvendelsen af dem for at f sat en stopper for fremgangsmder , der er en overtrdelse af fllesskabsretten .
Det kan det foreliggende direktiv om tilstningsstoffer til foderstoffer ikke klare alene .
Der vil komme andre direktiver , og jeg er af den opfattelse , at de er vel anbragt i Landbrugsudvalget .
<P>
Inden der slges kd , mlk , brd og andre produkter over disken , bliver foderstoffer og tilstningsstoffer ved flere lejligheder struktureret , blandet sammen , skret til , skret itu og tillige transporteret .
Foderstofproducenternes kamp om de strste markedsandele er meget problematisk p samme mde som i levnedsmiddelproduktionen .
De negative flger er velkendte , de positive ikke s kendte .
Jeg er helt overbevist om , at i den kologiske kde kan de europiske forbrugeres sundhed bedst beskyttes , ved at nringsmidler og foderstoffer produceres i regionen til regionen .
Men det krver yderligere arbejde .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , m jeg indlede med at lyknske ordfreren , hr . Graefe zu Baringdorf , med hans betnkning .
Den afspejler alle EU-borgeres synspunkter og bekymringer , hvad angr fdevaresikkerhed og -kvalitet .
<P>
De hndelser , vi har set i de sidste par r , har bestemt skabt en bevidsthed og en bekymring omkring den reelle trussel for fdevaresikkerheden og folkesundheden .
Den snarrdige handling fra Parlamentets side m af alle borgere ses som den strste garanti for fremtiden , for De har sat en dagsorden for fdevarekvalitet , som medlemsstaterne skal rette sig efter .
Men selv p dette meget vigtige forvaltningsomrde afspejler Parlamentet sit engagement i relation til subsidiaritetsprincippet ved at tilskynde medlemsstaterne til at ptage sig og vedg sig deres ansvar .
<P>
I Agenda 2000 har vi efter min mening prioriteret politikker , der er af direkte interesse for borgerne : fdevaresikkerhed , vandkvalitet , miljbeskyttelse og udvikling af landdistrikter .
Hvis vi forflger denne dagsorden med engagement og ihrdighed , vil de frste r af det nye rtusinde udgre en milepl for gennemfrelsen af politikker , der fokuserer p borgerne , og som i hj grad afspejler fllesskabsbehov .
<P>
Jeg bifalder navnlig de foreslede nye og strenge procedurer for at f tilladelse til at anvende tilstningsstoffer i dyrefoder .
De , der pgribes i ikke at anvende dem , br behandles strengt .
Jeg komplimenterer den nye kommissr med ansvar for fdevaresikkerhed , hr .
Byrne . Han har en besvrlig opgave , men han har reageret hurtigt og effektivt p Parlamentets krav svel som p forbrugernes bekymringer .
Jeg er srlig glad over , at mit eget land , Irland , gr i forreste rkke med gennemfrelse af nye levnedsmiddelbestemmelser baseret p princippet om sporbarhed .
Dette vil gre en Irland til et hjt kvalificeret center for fdevareproduktion i fremtiden .
<SPEAKER ID=107 NAME="Daul">
Hr. formand , hr. kommissr , ogs jeg vil gerne lyknske ordfreren , som har udfrt et glimrende stykke arbejde , og jeg glder mig i srdeleshed over den enstemmighed , der har hersket om denne sag i udvalget .
<P>
Tanken er alts , at Kommissionen med en forordning udskifter de eksisterende tilladelser med tilladelser , der flger de personer , som er ansvarlige for at bringe tilstningsstofferne i omlb , og at disse udskiftninger ivrksttes samtidig for alle berrte tilstningsstoffer .
Der skal udarbejdes en sammenhngende juridisk ramme .
Kommissionen foreslog allerede fra oktober 1999 at indfre et juridisk grundlag for udskiftningen af tilladelserne i direktiv 70 / 524 / EF .
Dog skal vi passe p med ikke at skabe konkurrenceforvridninger , som hr . Kindermann og fru Auroi gjorde opmrksom p .
<P>
Efter min mening skal man ogs klart identificere genetisk modificerede tilstningsstoffer i dyrefoder for at give den endelige forbruger en garanti for , at han eller hun kan vlge en fde uden genetisk modificerede organismer eller baseret p genetisk modificerede organismer .
Forbrugeren br bevare sin frihed til at trffe sin afgrelse med fuld viden om , hvad han eller hun gr .
<P>
Dette forslag har overhovedet ingen finansielle konsekvenser for Fllesskabets budget , hr. kommissr .
Derfor br der i fdevaresikkerheden vre fuldstndig gennemsigtighed for producenter og forbrugere .
Jeg er overbevist om , at Kommissionen vil kunne flge ordfreren , som , det skal vi ikke glemme , prsterede at opn enstemmighed i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<SPEAKER ID=108 NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , siden tiden med BSE har vi i Parlamentet igen og igen sagt , at opfodring af dyr er et af de vigtigste og frste elementer med henblik p en sikker produktion af levnedsmidler samt forbrugernes sundhed og forbrugerbeskyttelse .
Vi er derfor glade for , at Kommissionen forelgger et forslag om tilstningsstoffer til foderstoffer .
<P>
Det udvalg , p hvis vegne jeg taler her , nemlig Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , vedtog i december - p grundlag af at formanden for Landbrugsudvalget som ordfrer ville udarbejde en udmrket betnkning - at vi kunne undlade at afgive en udtalelse .
<P>
Alligevel vil jeg gerne sige et par ord derom og tage stilling til nogle punkter .
Som det frste mske til sprgsmlet om retsgrundlaget .
Selvom vi i Europa-Parlamentet har en ny forretningsorden - og det godt kan vre , at der med den meget ambitise formand for Landbrugsudvalget stadig oftere kan dukke problemer op mellem Landbrugsudvalget og Miljudvalget i sprgsmlet om lovgivningskompetence - er der for mig i sdanne konflikter n ting , der altid vil vre klar , nemlig at sammenholdet i Europa-Parlamentet er afgrende , og en sags retsgrundlag er afgrende for mig .
<P>
Derfor - det bliver jeg ndt til at sige til Dem , hr . Byrne - fordmmer jeg valget af retsgrundlag .
Hvis der blot er tale om et traditionelt retsgrundlag , som er overtaget fra de tidligere direktiver , er det forkert at bibeholde det .
Amsterdam-traktaten siger helt klart , at har det noget med folkesundheden at gre , skal artikel 152 vlges som retsgrundlag , og til vores eget Retsudvalg m jeg her sige , at det simpelthen ikke er tilstrkkeligt at se p Kommissionens forslag og sige , at der ikke str noget deri om sundhed og forbrugerbeskyttelse , alts drejer det sig ikke om sundhed og forbrugerbeskyttelse . Derfor agter min gruppe - som hr .
Kindermann allerede sagde - i morgen ved afstemningen at stemme for en ndring af retsgrundlaget , og jeg hber , at Parlamentets vrige grupper gr liges .
<P>
Hr . Byrne , jeg anmoder Dem om af hensyn til gennemskuelighed og godt samarbejde at acceptere ndringen af retsgrundlaget og g ind for den .
Hvis vi nemlig ikke gjorde det , men fulgte Retsudvalget , ville vi give fri adgang for manipulation .
S gr vi det nemlig muligt for Kommissionen at bestemme valget af retsgrundlag sledes , at sundhedspolitikken simpelthen ikke nvnes i teksten , og s har vi pludselig artikel 37 .
<P>
Lige et par ord i korthed om endnu to punkter .
Genetisk modificerede mikroorganismer i dyrefoder .
Det kan ikke passe , at man henviser til vertikal lovgivning og siger , vi fr p et eller andet tidspunkt brug for en anden lovgivning .
Den har vi bare ikke for jeblikket ! Og s lnge vi ikke har den , bliver vi ndt til alle steder , hvor vi vedtager lovgivning , ogs at behandle genetisk modificerede mikroorganismer , anfre dem specielt og krve en mrkning .
Det har ordfreren gjort , og det er godt .
<P>
Jeg siger endnu en gang , som det allerede er sket ved flere lejligheder , til Dem , at ja , jeg ser gerne , at Kommissionen fremstter forslag til en positivliste . Vi vil s nok drfte den kontroverst og behandle den i Europa-Parlamentet , men vi har i det mindste brug for et tiltag til en positivliste over tilstningsstoffer til foderstoffer .
<P>
Det er lige s vigtigt , at vi stiller strenge krav til hygiejnen i forbindelse med produktion af tilstningsstoffer , og at der fres en ordentlig kontrol i medlemsstaterne .
Der er mangler p begge omrder , der venter os stadig en del arbejde .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med hans betnkning .
Dette er et sprgsml , som vi uden tvivl vil komme til at tage op til fornyet behandling ved en rkke lejligheder i fremtiden .
Det , der er sket i de senere r , har gjort os opmrksomme p de kolossale problemer , som ikke blot fdevareproducenterne , men ogs forbrugerne str over for .
Vi m n frem til en balance mellem dem .
Vi m lse dette problem , for det er vigtigt , at forbrugerne genvinder tilliden til de fdevarer , de spiser .
<P>
n mde at opn dette p er ved at f en fuldstndig gennemsigtighed omkring fdevaremrkning .
Genetisk modificerede organismer er den nye udfordring , vi vil komme til at st over for .
Dette er noget , folk er meget bekymrede over , og med rette . Jeg nrer de samme bekymringer .
Men jeg mener ikke , at vi br lade vores bekymringer omkring genetisk modificerede organismer overskygge vores bekymringer omkring de vkstfremmere , der anvendes i dyrefoder , eller den antibiotika , der anvendes i foderblandinger .
Ja , og vi br ikke lade GMO overskygge den kendsgerning , at kd- og benmel stadig blandes i dyrefoder i mange lande i Europa .
n faktor bag disse udviklinger , som har vret nvnt i denne debat , er konkurrence - konkurrence mellem medlemsstater p omkostningerne i forbindelse med fdevareproduktion .
Det , der her er tale om , er alt sammen omrder , hvor vi m sikre ensartede spilleregler , for fdevarerne m og skal vre af samme standard i alle medlemsstater .
<P>
Vi har haft dioxinforskrkkelsen , BSE og mange andre problemer .
Hovedproblemet er konomisk , nemlig hvem der skal bre omkostningerne .
Problemet er , at omkostningerne ikke deles ligeligt mellem forbrugeren og producenten . Producenten har vret tvunget til at bre alle omkostningerne .
Vi har brug for en ligelig fordeling af de ekstra omkostninger , der er i denne forbindelse .
Vi m ogs sikre , at de fdevarer , der importeres til Den Europiske Union , opfylder de standarder , der glder i Den Europiske Union .
Hvis vi ikke opretholder disse standarder for importerede fdevarer , vil vi komme til at st over for strre problemer i fremtiden .
<SPEAKER ID=110 NAME="Byrne">
Jeg vil gerne takke Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og dets ordfrer , hr . Graefe zu Baringdorf , for at have behandlet Kommissionens forslag .
<P>
Som nogle allerede har sagt , er Kommissionens forslag ret s teknisk .
Ikke desto mindre har det et relativt enkelt ml : at harmonisere procedurerne for tilladelse til at anvende tilstningsstoffer i dyrefoder .
I dag er der en forskel i behandlingen af tilladelser alt efter , om ansgningerne er indgivet fr eller efter den 1. januar 1988 .
Formlet med Kommissionens forslag er at harmonisere procedurerne for at sikre , at der ikke findes sdanne forskelle .
Den foreslede ndrings omfang er derfor meget begrnset .
<P>
Parlamentet har fremsat fem ndringsforslag .
Jeg beklager , at Kommissionen ikke er i stand til at acceptere disse ndringsforslag til trods for , at jeg er fuldt bevidst om Parlamentets , Landbrugsudvalgets og navnlig ordfreren , hr . Graefe zu Baringdorfs synspunkter og engagement omkring disse sprgsml .
<P>
Jeg vil komme ind p hvert enkelt ndringsforslag for sig .
I det frste ndringsforslag foresls det , at man ndrer forslagets retsgrundlag ved at lade artikel 152 erstatte artikel 37 .
Jeg vil blot ppege , at Kommissionens forslag ikke kommer ind p sundheds- og forbrugerbeskyttelse .
Det foreslede ndringsforslag er teknisk og kan ikke tolkes til at have som sit primre ml at beskytte folkesundheden .
Jeg bemrker , at Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender og Det Indre Marked ogs accepterer , at artikel 37 er det hensigtsmssige retsgrundlag .
Jeg minder Parlamentet om , at det primre ml i artikel 152 er sundhedsbeskyttelse .
Jeg anbefaler Dem at lse de argumenter , der er angivet i skrivelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender , og som efter min mening angiver situationen med prcision , klarhed og rosvrdig kortfattethed .
<P>
ndringsforslag 2 og 3 gr meget lngere end Kommissionens forslag , eftersom de sigter p at indfre yderligere bestemmelser om genetisk modificerede tilstningsstoffer .
Jeg er den frste til at acceptere , at GMO er et meget vigtigt sprgsml .
Jeg accepterer og anerkender ogs , at det er ndvendigt med en rkke initiativer til ajourfring af EU-lovgivningen inden for GMO-omrdet .
Men dette tekniske ndringsforslag er ikke det korrekte instrument til indfrelse af sdanne initiativer .
Kommissionen er af den opfattelse , at det p dette stadium er for tidligt at ndre de regler , der er fastsat i direktiv 70 / 524 om genetisk modificerede tilstningsstoffer .
Det er i stedet passende at afvente udviklingen i relation til den flles holdning om ndring af direktiv 90 / 220 , der for nrvrende er under andenbehandling i Parlamentet .
Kommissionen har planer om at g meget lngere end det , Parlamentet nu foreslr i sine ndringsforslag .
<P>
Jeg kan ligeledes forsikre Parlamentet om , at de relevante bestemmelser i direktiv 90 / 220 er medtaget i forslaget til en omarbejdelse af direktiv 70 / 524 , som Kommissionen har foreslet i hvidbogen om fdevaresikkerhed , og som den vil forelgge Parlamentet inden juli 2001 .
Jeg kan ogs forsikre Parlamentet om , at der vil blive taget fuldt hensyn til alle de bemrkninger , der er blevet fremsat her i dag .
<P>
ndringsforslag 4 og 5 er ligeledes uacceptable , fordi de i for hj grad begunstiger kopiprodukter ved at give dem tilladelse til at blive markedsfrt , allerede inden der er blevet indgivet en ansgning om tilladelse .
Kommissionen fastholder , at sdanne ansgninger frst skal vurderes med henblik p deres sikkerhed og effektivitet , inden den giver tilladelse .
Jeg kan blot bede Dem om endnu en gang at erindre den tekniske karakter af Kommissionens forslag og afvente det selvstndige forslag til et nyt direktiv om tilstningsstoffer til foderstoffer .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p nogle af de srlige sprgsml , der er blevet rejst under debatten .
For det frste vil jeg gerne vedrrende de bemrkninger , der er blevet fremsat af hr . Graefe zu Baringdorf , forsikre ham om , at vi vil ndre proceduren for tilladelse af genetisk modificerede tilstningsstoffer i direktiv 70 / 524 om tilstningsstoffer og ikke i direktivet om nye foderstoffer .
Dette er et direktiv , der mere specifikt beskftiger sig med rmaterialer end med tilstningsstoffer .
<P>
Den tekst , som Parlamentet har brugt , er fra det direktiv , der blev vedtaget i 1998 .
Men den vertikale lovgivning i direktiv 90 / 220 om , hvordan man gennemfrer en miljrisikovurdering af GMO , har ndret sig siden da og er under stadig forandring .
Det er til andenbehandling i Parlamentet .
Det er min overbevisning , at vi br afvente det endelige resultat af direktiv 90 / 220 og navnlig artikel 11 .
<P>
Der blev ogs henvist til sprgsmlet om , hvorvidt dette forslag kunne give anledning til en risiko for skabelse af monopoler .
Hr . Kindermann og fru Auroi nvnte dette .
Der er blot nogle f punkter , jeg gerne vil komme ind p i forbindelse med dette sprgsml .
<P>
For det frste har denne sag vret undervejs siden 1993 , s den er p ingen mde blevet brugt til at overrumple nogen andre vareproducenter .
Ja , sdanne eventuelle ansgere kan stadig indsende ansgninger om deres respektive produkter .
Jeg vil ogs gerne understrege , at Kommissionen aldrig har godkendt nogen ansgning om tilladelse til at blande genetisk modificerede organismer i tilstningsstoffer .
<P>
Fru Roth-Behrendt nvnte sprgsmlet om det passende retsgrundlag - om det skulle vre artikel 37 eller artikel 152 .
Her henviser jeg igen til det , jeg sagde tidligere i relation til dette , og forsikrer hende og Parlamentet om , at det ville vre fuldstndig upassende for Kommissionen at sge at begrunde en foranstaltning i artikel 37 blot ved at udelukke enhver henvisning til folkesundheden fra denne bestemmelse .
Det er et sprgsml , der er blevet behandlet ved mindst to lejligheder af Domstolen , som har fastsat de retlige kriterier for situationer som denne , hvor der skal tages hensyn til det passende retsgrundlag , nr lovgivningen bliver fremsat .
Domstolens retspraksis synes at vre ret s klar i denne henseende .
Som en overordnet kommentar til de foreslede ndringsforslag her og navnlig i relation til sprgsmlet om retsgrundlaget ville det efter min mening vre upassende at ndre retsgrundlaget i artikel 152 under disse omstndigheder , da det med stor sandsynlighed ville komme i konflikt med de objektive kriterier , der er blevet fastsat af Domstolen .
<P>
Nogle af Dem - og navnlig hr . Nicholson - nvnte sprgsmlet om mrkning .
Direktiv 70 / 524 forudser sprgsmlet om mrkning i forbindelse med genetisk modificering af tilstningsstoffer .
Det er allerede medtaget nu med angivelse af de srlige karakteristika , der skyldes fremstillingsprodukter .
S dette sprgsml vil der blive set p .
Denne formel gjorde det muligt for os at forpligte ansgere til at tilfje p mrkningen , at der var blevet anvendt genetiske modificeringsteknikker i det produkt , der var omfattet af ansgningen .
<SPEAKER ID=111 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , jeg vil gerne stille kommissren endnu et sprgsml .
Frst flgende oplysning , hr. kommissr Byrne : Europa-Parlamentet har ikke nogen initiativret med hensyn til lovgivning .
Men nr De foreslr en ndring af et direktiv eller en forordning , tiltager vi os den ret at se p hele forordningen og ikke kun p det , De har udsgt Dem som en detalje .
Alligevel har vi i vores ndringsforslag indskrnket os til en formel tilpasning til andre direktiver . Sprgsml om indhold har vi endog ladet ude af betragtning .
De er f.eks. ikke kommet ind p antibiotika .
<P>
Derfor drejer det sig kun om en tilpasning af de retlige bestemmelser i de enkelte direktiver .
Mit sprgsml , hr. kommissr Byrne : P FN-konferencen i Madrid for nylig blev det gennemfrt , at der i international handel skal tilvejebringes en mrkning af genetisk modificerede organismer .
Tror De virkelig , at Parlamentet - nr vi nu har denne mulighed - kan tillade , at denne mrkning ikke gennemfres i Den Europiske Union for tilstningsstoffer til foderstoffer ?
<P>
Hr. kommissr Byrne , De indlader Dem p at prve krfter med Parlamentet .
Vi forhandlede om loven om sdekorn i to r .
Jeg glder mig til vores flles samtaler .
<SPEAKER ID=112 NAME="Byrne">
Jeg vil gerne understrege , at ingen genetisk modificerede organismer er blevet godkendt i henhold til dette direktiv .
Det finder kun anvendelse p tilstningsstoffer . Jeg vil ogs sige i relation til sprgsmlene omkring mrkning , at dette er et komplekst sprgsml .
Det bliver allerede nu og vil ogs i fremtiden blive behandlet som helhed , navnlig i direktiv 90 / 220 .
Dette sprgsml bliver drftet af Parlamentet for nrvrende , og der vil vre andre direktiver , der omhandler det , og som ogs vil falde ind under retsgrundlaget i artikel 152 , hvilket giver Parlamentet fuld kompetence inden for den flles beslutningstagnings omrder .
<P>
Jeg vil gerne forsikre hr . Graefe zu Baringdorf om , at det p ingen mde er min hensigt eller mit nske at have nogen sammenstd eller styrkeprver med Parlamentet om dette sprgsml .
Det er , som det altid har vret , min hensigt at samarbejde med Parlamentet for at sikre , at de resultater , vi nr frem til , er de allerbedste .
Den bedste mde at behandle dette sprgsml p er gennem det forslag til lovgivning , der nu er forelagt Parlamentet , svel som den lovgivning , der er p vej , frem for i dette tekniske dokument og under omstndigheder , hvor der ikke kan tages fuldt hensyn til de sprgsml , der er angivet , og som skal drftes i direktiv 90 / 220 .
Det er bedst at afvente den debat , der , s vidt jeg har forstet , vil finde sted snart .
Alle disse sprgsml vil blive behandlet i den lovgivning .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
Parlamentet har noteret sig Deres bemrkninger .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=7>
Scrapie
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0023 / 2000 ) af Bge for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 91 / 68 / EF for s vidt angr scrapie ( KOM ( 1998 ) 623 - C4-0026 / 1999 - 1998 / 0324 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=115 NAME="Bge">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det var og er noget af det mrkvrdigste og til dato en ulst gde i bearbejdningen af BSE-sagen , at vi endnu ikke har fllesskabsbestemmelser om bekmpelse af scrapie hos fr .
For s vidt efterkommer Kommissionen med sine forslag om at ndre direktiv 91 / 68 og slette henvisningen til scrapie - og p den anden side i henseende til den betnkning af Roth-Behrendt om forebyggelse og bekmpelse af TSE-infektioner i almindelighed , som skal drftes her - absolut Parlamentets krav i forbindelse med BSE-undersgelsesudvalgets opflgende arbejde . Det hilser vi udtrykkelig velkomment .
<P>
Men jeg vil gerne tilfje , at der ikke havde vret brug for nye videnskabelige erkendelser , som har bevist , at inficering som forsg med fr , ved at de fodres med BSE-materiale , frer til kliniske manifestationer , som ikke adskiller sig fra det , der er kendetegnende for sygdommen scrapie .
Disse nye erkendelser havde der ikke vret brug for , fordi der fra starten eksisterede en teori , der kom til at st stadig strkere , om , at BSE meget vel kunne have noget at gre med scrapie .
Set ud fra den synsvinkel er vi sakket agterud .
<P>
Jeg kan derfor fuldt og helt g ind for dette kommissionsforslag om scrapie .
Men jeg vil gerne tilfje , at det kun er fornuftigt , hvis vi i forbindelse med den fremtidige TSE-forordning meget nje fr forbrugerbeskyttelsen og forslagenes gennemfrlighed i praksis til at g i spnd sammen .
Derfor glder det ogs i den kommende debat om TSE-forslaget om - stadig ogs under hensyntagen til scrapie - at vi ret beset konsekvent tager hensyn til seks til syv punkter .
<P>
Nr vi taler om TSE-forordningen , hrer det endvidere med , hr. kommissr , at det gres klart , at vi i forbindelse med produkter , der er undtaget fra denne forordning , som f.eks. kosmetik , lgemidler eller benmel , meget hurtigt nr frem til srskilte forslag p basis af det relevante retsgrundlag i henhold til artikel 152 .
Det insisterer vi p .
For mig hrer det ogs med , at de helt grundlggende centrale bestemmelser i dette forslag til forordning ikke m st i bilaget , men hrer med i selve forslaget til forordning , fordi vi i vores egenskab af Parlament her agter at tage vores del af ansvaret og ogs vil gre det .
Dertil hrer ogs , at i forbindelse med sprgsmlet om bekmpelsen skal problemet udtagelse af hele bestninger i tilflde af angreb af scrapie eller BSE fortsat vre p dagsordenen , og det samme glder sprgsmlet om afgrnsning af geografiske omrder .
<P>
Selvom jeg bifalder , at bekmpelsen af scrapie medtages i TSE-forordningen , synes jeg endnu ikke , at Kommissionens forslag med henblik p bekmpelse af scrapie er tilstrkkelig konsekvente . Derfor vil jeg ogs i forbindelse med betnkningen af Roth-Behrendt p vegne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter stille ndringsforslag , der vil fre til en skrpelse .
<P>
Derudover vil jeg nvne yderligere to punkter .
Vi bifalder udtrykkelig princippet om regionalisering af medlemsstaternes statusklasser , hvad angr angreb af scrapie eller TSE .
Ogs her imdekommer Kommissionen i stigende grad Parlamentets arbejde og krav .
<P>
Nr vi til slut drfter sprgsmlet om den fremtidige anvendelse af test , skal vi naturligvis vre klar over , at vi endnu ikke er s vidt , at disse test kan anvendes generelt .
Men de test , man har til rdighed i dag , er jo absolut egnede til om ikke for hvert enkelt dyr at garantere forbrugersundhedspolitisk sikkerhed , s dog til , nr det drftes , om en region kan overfres fra en negativ status til en gunstigere position inden for bekmpelse af epidemier , ved hjlp af sdanne test at vise en fornuftig vej ogs i den politiske og konomiske debat gennem epidemiologisk kontrol af situationen i en region ved hjlp af stikprver p slagterierne , en debat , hvor vi tager os af den forebyggende forbrugerbeskyttelse og ret beset ved at anvende sdanne test p et ordentligt grundlag ogs kan mgle bedre i tilflde af strid , end det har vret tilfldet tidligere .
<P>
Jeg anmoder Dem om , hr. kommissr , at tage disse forelbige overvejelser med via betnkningen om scrapie til den generelle betnkning om bekmpelse af TSE og indstille Dem p , at vi vil krve disse punkter af Dem .
<SPEAKER ID=116 NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , der er i tidens lb opstet flgende situation : Et emne har gennem flere r viderudviklet sig i de forskelligste facetter .
Mange af os i Parlamentet har igennem flere r - med eller mod deres vilje - i vidt omfang ikke beskftiget sig med andet end med konsekvenserne af BSE-skandalen helt ud i de sidste facetter . Det er stadig emnet i dag .
Derfor kan det jo heller ikke undre , at hr .
Bge og jeg taler om det , og at hr . Graefe zu Baringdorf netop har vret inde p det ogs i sin betnkning .
Det er jo de samme personer , der handler .
Det er nok - selvom rsagen var slem - ikke Europa-Parlamentets vrste erfaring .
<P>
Min opgave som den , der har udarbejdet Miljudvalgets udtalelse , er ganske enkel .
Jeg kan erklre mig enig med ordfreren og sige , at Miljudvalget har anmodet Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om og opfordret det til at stemme for Kommissionens forslag .
Dermed har jeg sparet temmelig megen tid , som jeg af og til gerne vil have til andre forml , og som jeg nu lidt p forskud ogs vil anvende , sledes som hr . Bge netop har gjort .
<P>
Min betnkning om TSE er endnu ikke blevet forelagt Parlamentet .
Frst kunne vi ikke rigtig beslutte os , selvom vi beklager det .
Men jeg er kommet til det resultat , at det egentlig er en ganske god timing .
Det er ret beset ganske godt , at vi p grundlag af denne debat kan give Kommissionen anledning til lidt hovedbrud , hr . Byrne .
Efter at vi lige fr i forbindelse med betnkning af Graefe zu Baringdorf mske ikke behandlede hinanden srlig positivt og nok heller ikke kommer hinanden srlig nr , kan det jo vre , at det er noget anderledes p dette omrde .
<P>
Jeg vil gerne allerede p forhnd sige , at den del af den komplekse betnkning , som hr . Bge har behandlet - for vrigt en udmrket form for samarbejde mellem to udvalg at lade det ene udvalg vre korresponderende og lade det andet afgive en udtalelse og omvendt , det kan mske vre et eksempel for fremtiden - er relativ enkel .
Vanskeligere bliver det , nr vi ser p TSE-forslaget , hr . Byrne .
Nr vi s direkte stiller sprgsml , kommer de sprgsml , hr . Bge allerede har nvnt .
Der kommer det sprgsml - og det bliver jeg ndt til at stille bde Dem og Kommissionens reprsentanter i udvalget - hvorledes det ser ud med medlemsstaternes og andre tredjelandes BSE-status .
Hvorledes defineres BSE-status rent faktisk ?
Agter De i sprgsmlet om BSE-status i givet fald at vise vilje til at anvende en BSE-test ?
<P>
Og s mit evige sprgsml til Dem , hr . Byrne , som De jo givet kender allerede , og som heller ikke overrasker Dem : Hvorledes forholder det sig med BSE-testen ?
Hvornr agter De at gre den obligatorisk ?
Mske gr De det endog , inden Europa-Parlamentet forhandler om TSE-betnkningen .
Ikke fordi jeg vil trkke det i landrag , men det ville da vre noget af en gestus , hvis De kunne sige : Og her ligger s lovgivningsforslaget om BSE-testen foran Dem !
Jeg ved , jeg piner Dem med dette , hr . Byrne , men af og til er det ndvendigt .
<P>
Jeg siger helt klart - og tillige som supplement til betnkningen af Graefe zu Baringdorf , som jo absolut er knyttet sammen med hele iden - dyrefoder , kvgavl og bearbejdning af dyr skal foreg sledes , at det p den ene side er i overensstemmelse med dyrenes art , men p den anden side sledes , at det ikke skader mennesket eller udstter det for nogen risiko .
Det kan da ikke vre rigtigt , at De tager kosmetik , lgemidler og andre produkter ud med den begrundelse , at der ikke kan opst nogen skade , eller at det ikke er farligt .
Det er helt givet for kort , for knapt og for lidt .
De har i forbindelse med betnkningen af Bge det held , at han behandler det i forbigende . Men i forbindelse med min betnkning fr De det problem , at De s bliver ndt til at komme med bedre begrundelser , og det vil De f flere problemer med .
<P>
Til slut lige en kort bemrkning , hr . Byrne .
Vi har en ny Kommission .
Om vi for fremtiden vil vre tilfreds med denne Kommissions og denne kommissionsformands arbejde , vil vise sig .
Der er n ting , vi med sikkerhed ikke lader Dem slippe godt fra , og det vil De som jurist og tillige som politiker kunne forst .
Det m ikke blive sdan , at det , der reelt er det vigtige , ordnes i bilagene .
Det hrer hjemme i lovgivningsteksten .
Hvis jeg var kommissr , ville jeg mske ogs gre det p den mde , fordi jeg bare kan ndre et bilag i komitologiproceduren og ikke hele tiden vre ndt til at samarbejde med Europa-Parlamentet , som har brug for s megen tid og dertil er vanskeligt .
Men De bliver ndt til at forst , at vi ikke kan lade Dem slippe godt fra det .
Det vil sige , at nr jeg kan f indflydelse , henter jeg det hele ud af bilagene til Dem og indfjer det i lovgivningsteksten .
S De kan lige s godt gre det selv fra starten !
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil i dag minde om , hvorledes vores fdekde er sammensat , og hvor vigtigt det er , at denne kde stiller sikre og sunde nringsmidler til folks rdighed . Produktionen skal ske helt fri for tvivlsomme og farlige mellem- og slutprodukter .
<P>
I de senere r er disse grundprincipper i kvgavl , i opfodring af dyr og ofte tillige i juridiske sprgsml om epidemier blandt husdyr blevet ugleset som sjuskeri eller pengebegr .
Europa-Parlamentet har allerede indtaget en klar holdning til BSE , og jeg mener , det burde vre tilfldet i forbindelse med alle epidemier blandt husdyr .
Vi m ikke forringe fdevaresikkerheden , for i sidste instans drejer det sig om vores sundhed .
<P>
Kommissionens forslag omfatter ikke kun transport af og handel med fr og geder , men ogs fllesskabsbestemmelser om bekmpelse af scrapie .
Det er s meget desto vigtigere , som der endnu ikke foreligger nogen udtalelser om , at der ikke er nogen sammenhng mellem BSE og scrapie .
Der slges dyr i hele Europa , og de transporteres tvrs over kontinentet .
Udbredelsen af epidemier p grund af , at et sygt dyr er blevet slbt ind , kan f uoverskuelige konsekvenser for landmndene .
Jeg gr endvidere opmrksom p , at det for ca. fire uger siden var frste gang i historien , at der i strig forekom et tilflde af scrapie .
<P>
Scrapie er en ganske srlig lumsk sygdom , fordi sygdomsvkkeren kan forblive aktiv i stv gennem flere r og via foder indtages igen .
Sygdommen forlber altid ddeligt .
Da der heller ikke kan vaccineres mod den , kan en landmand kun beskytte sig , ved at han ikke kber dyr til sin bestning fra lande , hvor scrapie forekommer .
Selvom scrapie ikke overfres til mennesker , er sammenhngen med BSE - som allerede nvnt - stadig uopklaret .
Der m ikke opst nogen risiko for forbrugeren , det er mig meget magtpliggende som landmand .
<P>
Jeg gr ind for , at man trffer forebyggende foranstaltninger , som begynder ved , at dyr fodres i overensstemmelse med deres art , i stedet for at trffe foranstaltninger til bekmpelse af en epidemi , der er brudt ud .
Jeg bifalder derfor Kommissionens initiativ til at skabe et nyt retsgrundlag for bekmpelsen af scrapie .
<SPEAKER ID=118 NAME="Pesl">
) Hr. formand , rede kommissr , betnkningen af Bge om foranstaltninger til bekmpelse af TSE-infektioner tilhrer den gruppe af anliggender , som er baseret p forslag fra Europa-Parlamentets midlertidige BSE-udvalg .
Ordfrer Bge har udfrt et vrdifuldt stykke arbejde i dette udvalg , og det er befriende at se , at opflgningen af BSE-udvalgets arbejde i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter som en selvflge er plagt ham . Han har erfaringen .
<P>
Jeg ville gerne have anvendt dette indlg i en forhandling , hvor anden del af kommissionsforslaget samtidig var under behandling .
Jeg mener ikke , at det er hensigtsmssigt , at vi delvis skal fre den samme debat , nr betnkningen af Roth-Behrendt fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik kommer til behandling p plenarmdet .
<P>
I det forrige indlg konstaterede Schierhuber , at scrapie er en meget lumsk sygdom .
Det er sandt .
For mig som finsk medlem , der har arbejdet tt p landbruget og med sager om dyresundhed og -transporter , er det vigtigst , at de EU-stater , hvor der slet ikke forekommer TSE-infektioner , ogs i fremtiden garanteres ret til at fre tilstrkkelige kontroller med transport af dyr .
Jeg vil gerne ppege , hvor vigtig en sag infektionsfrihed er for os .
At have mulighed for ekstra kontrol med dyr om ndvendigt i disse omrder er ikke en kunstig protektionisme og heller ikke en begrnsning af den frie bevgelighed , nr der faktisk foreligger en begrundet rsag .
Kontrollerne skal betragtes som retfrdigt og omkostningseffektivt arbejde , hvorved dyrevelfrd fremmes , og det hindres , at der opstr nye omkostninger for EU .
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe sttter Kommissionens forslag , for s vidt angr betnkningen af Bge , men ved den kommende behandling af betnkningen af Roth-Behrendt bliver vi ndt til igen at komme tilbage til , hvordan de lande , hvor der ikke forekommer TSE-infektioner , er stillet .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren .
Der hersker ingen tvivl om , at hr . Bge og ordfreren for Miljudvalget nu er kolossale eksperter inden for dette omrde .
Det er virkelig godt , at de fortsat tager sig af dette sprgsml p Parlamentets vegne , for det er yderst vigtigt .
Uanset de mange andre bekymringer , vi mtte have , har BSE givet os en forfrdelig arv , som der br gres noget ved , og som br lses .
<P>
Det er ret klart , at forekomsten af scrapie hos fr har bidraget til det samlede problem .
Jeg bifalder det retsgrundlag , der er ved at blive fundet , og den helhedsorienterede mde , som jeg hber , at de nye regler vil tage sig af denne situation p .
Vi m sikre , at der ikke er noget , der kan komme ind i fdekden eller i dyrefoderblandinger , der vil muliggre , at det , der tidligere er sket , sker igen i fremtiden .
Der er ingen , der nsker at se det , der skete for landmndene i forbindelse med BSE , ske nogensinde igen .
Vi m indfre de strengeste regler , og vi m se til at f dem til at virke .
Det er yderst vigtigt bde for producenten og forbrugeren , at vi genopretter tilliden , og den eneste mde , hvorp vi kan gre det , er ved at tackle problemet meget nje og lse det .
<P>
BSE er helt bestemt ikke forsvundet .
Man ser stadig tilflde i forskellige lande .
Jeg nsker ikke at pege fingre ad nogen bestemte lande , men mange lande str nu over for problemer , der er meget lig dem , vi har haft i Det Forenede Kongerige .
BSE vil vre der i nogen tid endnu .
Vi m sikre , at hele systemet til sporing af og til at flge dyret fra fdsel til slagtebnk og hele vejen gennem fdekden er en del af denne tillidsvkkende mekanisme .
Hvis vi ikke er i stand til at n dette , vil vi f kolossale problemer i fremtiden .
<P>
Endelig har jeg , der selv har en landbrugsbaggrund , hele tiden vret af den opfattelse , at vi aldrig havde fet BSE overhovedet , hvis vi havde givet dyrene ordentligt foder , og hvis foderstofferne havde bestet af ordentlige ingredienser .
Det var aldrig landmandens ansvar , det var foderblandingsproducenterne , der forrsagede dette problem , og vi m srge for , at det aldrig sker igen .
<SPEAKER ID=120 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg er glad for at have fet denne anledning til at drfte et emne , hvor der hersker et godt samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen , nemlig bekmpelsen af TSE .
Jeg vil ogs gerne takke hr . Bge for hans arbejde med dette sprgsml .
<P>
Der er blevet gjort betydelige fremskridt med vores forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om forebyggelse af og kontrol med TSE i henhold til artikel 152 i traktaten .
Dette forslag tager sig af alle TSE-risici for alle dyr p alle stadier af produktionskden .
Jeg er her i dag for at lytte til Deres synspunkter om det frste skridt af denne proces med at etablere et virkeligt omfattende fllesskabssystem til kontrol af disse sygdomme .
Jeg har i det foreliggende forslag foreslet , at alle nugldende fllesskabsregler om scrapie hos fr og geder fjernes , og at de overfres til et rammeforslag til en forordning .
De detaljerede regler ville s flge i det rammeforslag .
<P>
Jeg er blevet informeret om , at De bifalder dette initiativ , hvilket fremgr af Deres bidrag her i eftermiddag , om at formulere n samlet tekst .
Jeg glder mig til at drfte eventuelle yderligere forbedringer , som De mtte nske at foresl medtaget i rammeforslaget til lovgivning , navnlig efter fru Roth-Behrendts henvisning til sin egen betnkning og udtalelse om dette sprgsml .
Jeg glder mig til at modtage dette dokument , som der vil blive taget hensyn til i alle yderligere overvejelser i forbindelse med dette sprgsml .
<P>
Og endelig vil jeg sige dette i forbindelse med bemrkningen om at medtage lovgivningen i bilag og bemrkningen om , at vi m n frem til en effektiv balance mellem , at Parlamentet fr fuld indflydelse , og at det samtidig er muligt at n frem til hurtige beslutninger , hurtig lovgivning og hurtige ndringsforslag til eksisterende lovgivning .
I de mneder , jeg har vret kommissr og har set , hvordan lovgivningen gr igennem systemet , kan jeg se , at der er behov for et stort stykke arbejde med dette , sledes at vi kan n det , vi sger at n , det vil sige omstning af politik til lovgivning .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=8>
Fllesskabets vandpolitiske foranstaltninger
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0027 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om fastlggelse af en ramme for Fllesskabets vandpolitiske foranstaltninger [ 9085 / 3 / 1999 - C5-0209 / 1999 - 1997 / 0067 ( COD ) ] ( Ordfrer : Lienemann ) .
<SPEAKER ID=123 NAME="Lienemann">
Hr. formand , rede kommissrer , kre kolleger , sprgsmlet om vand vil blive t af det 21. rhundredes store miljmssige og verdensomspndende sprgsml .
Uanset om det drejer sig om klimaforandringerne , om planetens samlede ressourcer , om kvaliteten af vores floder og kvaliteten af vores grundvand , s ved vi , at disse store sprgsml udgr risici for vores flles fremtid .
Enten bliver vi i stand til at genindfre en vandkvalitet , der svarer til planetens kosystem , eller ogs vil vi se en hel rkke forstyrrelser true udviklingen i visse regioner , true livsbetingelserne for beboerne i andre regioner , og , mere fundamentalt , endog true den globale balance .
<P>
Som bevis herfor henviser jeg til en glimrende rapport , som vores kollega , Mario Soares , har udarbejdet for de internationale instanser om havenes og oceanernes tilstand .
Nr vi har talt om klimandringer , har vi med god grund refereret til drivhuseffekten og atmosfrens tilstand .
Men vi ved ogs , at delggelsen af oceanerne i betydelig grad vil destabilisere hele omrder af vores planet .
<P>
Der er sledes god grund til , at Europa i en vis forstand br vre eksemplarisk i sin praksis , bde fordi det br fremme en bestemt udviklingsmodel , og fordi det selv str over for alvorlige problemer med forurening og forringelse af sit vand , hvad enten der er tale om grundvand , overfladevand eller have .
<P>
Endvidere har Europa underskrevet internationale konventioner . Jeg tnker isr p OSPAR-konventionen , hvor Europa har indget forpligtelser .
Det har sagt : " Om nogle r br vi vre ophrt med at udlede forurening , vi br have stoppet stigningen i forureningen , og vi br endog have tilnrmet os et niveau nr nul , nr vi taler om giftige eller farlige substanser " .
Europa stter alts sin underskrift p internationale aftaler , og bagefter kommer direktivet og den konkrete politik i marken , og s pludselig bekendtgr Europa , at det ikke vil kunne n de fastsatte ml , eller ogs udstter det dem til datoer , der gr , at selve trovrdigheden i underskriften p disse konventioner kommer i fare .
Derfor har Europa-Parlamentet lige siden frstebehandlingen , hvor det gik ind i drftelsen af rammedirektivet om vand , gjort meget ud af at forlange sammenhng mellem rammedirektivet og de internationale mlstninger , og vedrrende overholdelsen af OSPAR har det i srdeleshed forlangt en konvergens , som er effektiv , konkret , og som forpligter os til handling .
<P>
Den Europiske Unions vandpolitiske foranstaltninger begynder ikke p bar bund .
Der er blevet vedtaget talrige direktiver , og det er i vrigt Kommissionens klare hensigt at gre dem mere lselige og indbyrdes mere kompatible , og med tydeligere mlstninger .
Det er sledes et nske om rationalitet , der har frt til virkeliggrelsen af dette rammedirektiv .
Men Europa-Parlamentet insisterede ved frstebehandlingen p , at det nuvrende direktiv ikke blot skulle vre i overensstemmelse med de forpligtelser , vi har ptaget os - af typen OSPAR - men tillige skulle gre det muligt for os at vende udviklingen .
For uanset disse talrige direktiver , uanset de hyppige erklringer om den indsats , der skal til for at beskytte vandet , s forholder det sig sdan , at nr vi ser p miljets tilstand i Europa , s m vi konstatere , at mlene ikke er net .
I adskillige tilflde er situationen forvrret , og vi kan derfor ikke njes med blot at rationalisere teksterne .
<P>


Vi m stte os nogle ml , der str i forhold til de udfordringer , vi str over for , og vi har ikke ret meget tid , for hvis vi gr det , som Kommissionen oprindelig havde foreslet , med for lange frister , i en situation hvor Kommissionen selv og Rdet yderligere har udskudt fristerne , s fr vi ikke bare et trovrdighedsproblem udadtil , men vi ved udmrket , at indsatsen s ville blive udskudt til i morgen , og i morgen vil den blive udsat p ny , og p den mde ved man jo , at man ikke vil n de ml , man har sat sig .

<P>
Jeg insisterer p dette punkt , for vi m ikke , for gud ved hvilken gang , vente , indtil der hver dag i aviserne berettes om katastrofer , og s sige : " h ! Europa har ikke gjort dit , h !
Europa skulle have gjort dat " , hvorp man s i huj og hast lader , som om man ville ordne de problemer , som man ikke ville tage livtag med , mens tid var .
Eksemplet i dag med Donau , med den forurening , der finder sted i Rumnien , viser klart , at hvis vi ikke indfrer en ny form for konomisk udvikling , med klare krav , prcise foranstaltninger og kontroller af vores floders tilstand , s ved vi , at denne type uheld ikke blot vil ske igen , men vil forekomme stadig hyppigere med tiden .
Vi ved ogs , at hvis vi ikke gr noget , vil udviklingen inden for vores landbrug blive ved med at vre skv og uden balance .
Allerede p nuvrende tidspunkt er de bretonske floder i mit eget land i en fremskreden tilstand af eutrofiering , og det skader turismen .
<P>
Jeg vil gerne afslutte , hr. formand , med at sige , at her ved andenbehandlingen er det klart , hvad der str p spil .
Vil vi , eller vil vi ikke , have standarder , der stemmer overens med OSPAR , det vil sige , for de farlige stoffers vedkommende , nrme os nul ?
Vil vi afkorte de tidsfrister , Rdet har foreslet i dette direktiv ?
Vil vi have en prispolitik , der giver samtlige offentlige og private parter mulighed for at fjerne forureningen og virke for en rensning af og en konomiseren med vores vand ?
Vil vi for alvor leve op til nskerne hos vores respektive folk ?
Flertallet af de ndringsforslag , som Miljudvalget har vedtaget , lever op til denne mlstning , jeg hber , de opnr forsamlingens sttte .
<SPEAKER ID=124 NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru Lienemann har jo netop p dramatisk vis redegjort for , hvor vigtigt vand og luft er for os , navnlig som livsgrundlag som sdant for os mennesker .
Det drejer sig ud over vandkvaliteten ogs om mngden af vand , for heller ikke den er tilstrkkelig stor overalt i Europa , navnlig ikke dr , hvor der findes meget trre omrder .
Jeg beklager , at den ansvarlige kommissr , fru Wallstrm , ikke kan vre til stede netop nu , for det er jo et meget , meget vigtigt direktiv , som Kommissionen har arbejdet p i meget lang tid , og den lovgivning om beskyttelse af vandomrder , vi i dag har til andenbehandling , vedrrer alle borgere i Den Europiske Union , og derudover alle mennesker i ansgerlandene , som jo , nr de tiltrder , skal leve op til EU ' s lovgivning .
<P>
Vi har arbejdet med dette emne i 10 r , og det omfattende udgangspunkt blev muliggjort af en hring , som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik tog initiativet til i 1994 og gennemfrte .
Siden da og frem til andenbehandlingen i dag er der blevet arbejdet hrdt af mange involverede i Europa-Parlamentet , i Kommissionen og i Rdet .
De 243 ndringsforslag i Miljudvalget fik vi presset ned til 77 , men nu er der kommet 30 nye til .
De ser , der er meget , der ligger folk p sinde , og det af den mest forskellige slags .
Nogle vil skrpe , andre vil prcisere og en del er af national art .
Ogs i min gruppe , Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater har der naturligvis vret forskellige standpunkter .
Vores linje er at tilstrbe realistiske ml og lsninger , der kan gennemfres i praksis .
Med henblik herp betyder de ndringsforslag , som jeg og nogle kolleger har stillet p gruppens vegne , absolut en forbedring af de krav , der er anfrt i den flles holdning .
Nogle ndringsforslag , som vi sttter , skal styrke Europa-Parlamentets forhandlingsposition i den flgende mgling med Rdet .
<P>
Vi siger klart nej til alle urealistiske krav , som gr Europa-Parlamentet utrovrdigt .
Iblandt dem er set ud fra mit synspunkt nulkravet , det vil sige kravet om nuludledning inden 2020 .
Det ville betyde enden for alle landbrugsmssige og for mange industrielle aktiviteter .
Her vil jeg gerne endnu en gang understrege helt specielt , at med de eksisterende nationale og europiske love om beskyttelse af vandlbene , s ufuldkomne de end har vret , og s lidt der end er blevet taget hensyn til dem i medlemslandene , har vi trods alt allerede gjort betydelige fremskridt .
Jeg behver blot at gre opmrksom p , at vi i dag igen har laks i Rhinen , hvilket ville have vret utnkeligt endnu for 20 r siden , og at der i dette forr endog igen skal udsttes laks i Elben , som har vret srlig hrdt belastet .
<P>
Det betyder ikke , at vi ikke fortsat bliver ndt til at bestrbe os meget p at forbedre beskyttelsen af vandlbene yderligere og bevare den gode vand- og grundvandskvalitet , der endnu eksisterer , hvilket naturligvis uden tvivl vil vre forbundet med betydelige udgifter .
Netop i de sidste dage har landbruget givet udtryk for mange bekymringer .
Ogs landbrug kan kun drives , hvis der er tilstrkkelige mngder rent vand til rdighed .
Med den linje , vores gruppe flger med henblik p forhandlingerne med Rdet , vil der ogs blive opnet en god lsning for landbruget .
<P>
Jeg fordmmer , at parlamentsmedlemmer og offentlighed i forbindelse med denne vanskelige og til dels meget tekniske emnekreds er blevet vildledt med forkerte argumenter fra begge sider .
Jeg retter derfor en srlig tak til de af mine kolleger i gruppen , som har bidraget til kompriser .
En ganske srlig tak retter jeg til vores ordfrer , fru Lienemann , for det umdelig store arbejde og for hendes kooperative holdning , selvom der fortsat er forskellige opfattelser p enkelte punkter .
Jeg takker endvidere Kommissionens reprsentanter , som til enhver tid har stet til vores disposition med rd og sagkyndig bistand .
Hvis Rdets reprsentanter indtager en lige s konstruktiv holdning , tvivler jeg ikke p , at vi alle i fllesskab under mglingen vil n frem til en endnu bedre lsning , hvad angr beskyttelsen af vandlbene i Europa .
<SPEAKER ID=125 NAME="Sornosa Martnez">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest lyknske fru Lienemann med det fremragende arbejde , som hun har forelagt , og med den indsats , som hun har gjort for at tilnrme de holdninger , der adskiller os , p vandomrdet .
<P>
Rammedirektivet for vandpolitiske foranstaltninger er et ndvendigt initiativ .
Alligevel , og med udgangspunkt i at solidaritet er en naturlig del af det europiske projekt , er det ndvendigt , at dette direktiv tager hensyn til , at vandressourcerne skal forsts som et element i den sociale samhrighed .
<P>
Vand - det er ingen i tvivl om - er et gode af almen interesse .
Men for Spanien og andre lande i syd , som er klimatisk ustabile , krver styringen af vandressourcerne politiske foranstaltninger , der har til forml at rationere brugen , og andre solidaritetsforanstaltninger .
Derfor mener vi , at der i dette rammedirektiv skal gres en indsats for en udnyttelse af vandet , der gr det muligt at overvinde de territoriale uligheder , og til det forml anmoder jeg om Deres sttte til ndringsforslag 95 , som vores gruppe har forelagt .
Vi nsker at sikre , at en bredygtig , effektiv , retfrdig og solidarisk brug af vand fremmes i direktivets artikel 1 .
<P>
Jeg vil nu kort gennemg de vigtigste sprgsml , til hvilke den spanske socialdemokratiske delegation har en afvigende holdning i forhold til visse standpunkter , som forsvares her .
<P>
Det er i sprgsmlet om overfrsler af vand .
Vi mener , at det er bedre , at det fremtidige rammedirektiv ikke gjorde muligheden for at gennemfre dem afhngig af Fllesskabets tilsyn .
Vi mener , at det p grund af de hydrografiske forhold i Spanien , hvor der gennemfres strukturelle overfrsler , br vre landets myndigheder , der trffer beslutninger vedrrende ressourcerne i deres eget omrde , beslutninger , der naturligvis altid skal trffes med udgangspunkt i at opn samhrighed og rationel udnyttelse af vandet .
<P>
Hvad angr et af de mest omdiskuterede punkter under vores forhandling , sprgsmlet om gebyrer , gr de spanske socialdemokrater i overensstemmelse med princippet om , at forureneren betaler , ind for , at der i direktivet sls til lyd for politikker om overkommelige priser for alle forbrugsstrrelser .
Det er klart , at i Spanien ville en politik om fuld dkning af vandomkostninger ikke have samme indvirkning som i landene i det mellemste og nordlige Europa .
Spanierne ville opleve , at prisen p vand til forskellig brug steg netop p grund af mangelen p vandressourcer og p grund af den internalisering af miljomkostningerne , som det vil vre ndvendigt at gennemfre inden for rammerne af direktivets bestemmelser .
<P>
Derfor har vi altid get ind for et progressivt system til dkning af omkostningerne , et system , der tager store hensyn til de sociale , miljmssige og konomiske virkninger , og hvis anvendelse reguleres i henhold til de forskellige geografiske og klimatiske betingelser .
<P>
Vi nsker at skabe et Europa med bredygtige og sunde omgivelser .
Men et miljrigtigt Europa kan p ingen mder skabes i forskellige hastigheder , det skal skabes p grundlag af solidaritet .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , den kologiske katastrofe i Donau minder os om , hvor tt forbundet alle Europas lande er , og hvor vigtigt vand er for os alle .
Udledninger fra kemiske fabrikker i min egen valgkreds i det nordvestlige England vil finde deres vej til strandene p det europiske kontinent .
Dette viser os med al tydelighed de forbindelser , der binder os sammen .
<P>
Dette rammedirektiv har til forml at give de store trk for politikken for de nste 10 r , og der har vret megen panik omkring de nrmere enkeltheder .
Det er vigtigt , at vi husker p , at dette er en ramme .
Disse trk er bestemt meget store .
Det er nemt for enkelte lande og for enkelte erhvervssektorer at slippe uden om de virkninger , der er blevet beskrevet for os i de seneste dage .
Der er mange muligheder for at gemme sig .
Realiteten er den , at de nrmere enkeltheder i denne lovgivning vil blive nedfldet i afledte direktiver i de kommende mneder og r .
Da vil tidspunktet vre inde til at drfte nogle af disse problemer nrmere .
De brede principper er bestemt noget , vi br vre i stand til at acceptere - de brede principper om , at vi nsker at reducere mngden af farligt affald , der lkker ud i grundvandet , og de brede principper om , at vi br sge at sikre , at kemikalier , som vi alle har brug for i samfundet under alle omstndigheder , ikke br finde deres vej ud i vores vandforsyningssystem .
<P>
Der er en kemisk fabrik i det nordvestlige England , som skrev til mig for at sige , at vi br stemme imod denne lovgivning .
Jeg m sprge dem om , hvilke kemiske stoffer de udleder i vandforsyningen for jeblikket , og hvorfor de ikke helt njagtigt orienterer alle beboere i omrdet om , hvad det er , de gr .
Dette er noget , de foretrkker at undg at gre .
<P>
Princippet vedrrer ogs vandafgifter .
Den grundlggende forstelse , som mange af os nu deler , er , at vi har behov for at indfre miljafgifter for at tilskynde til at spare p ressourcerne , at bruge gulerods- og stokkemetoden for at gre den bedste brug af vores aktiver , sledes at vi ikke ger forureningen eller mister en vrdifuld ressource som vand .
<P>
Her vil jeg gerne henvise til den politiske holdning .
Den flles holdning har svkket det standpunkt , Parlamentet tog ved frstebehandlingen .
Nogle ngo ' er ville sige , at direktivet , som det nu er formuleret , er vrre end ubrugeligt .
Det er et tilbageskridt .
Dette er en anledning for os til at forbedre situationen .
Vi m f bragt os selv i en forligsposition .
Vi har set afstemning efter afstemning tabt .
Foranstaltning efter foranstaltning er kommet ud af Miljudvalget .
Vi har ikke haft held til at n frem til et kvalificeret flertal .
Vores forsg p at forbedre miljet i Europa er kommet til kort .
Vi m f bragt os ind i den forligsposition .
Vi m i sidste ende sikre , at vi nr frem til en fornuftig og afbalanceret politik med reelle forbedringer til en rimelig pris .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , kre kolleger , for allerede nsten 30 r siden forsgte Kommissionen at komme frem til en europisk vandpolitik .
129 kemiske stoffer skulle reguleres .
Der blev i sidste ende kun udarbejdet standarder for 10 stoffer .
<P>
Princippet om enstemmighed var rsagen til denne fiasko .
For omkring syv r siden s det stadigvk ud til , at den europiske vandpolitik ville blive offer for nrhedsprincippet .
De konservative regeringsledere Major og Kohl besluttede sammen p topmdet i Edinburgh , at det slet ikke var ndvendigt , at spanierne havde lige s godt drikkevand som tyskerne eller englnderne .
<P>
Denne holdning vinder delvis genklang i den flles holdning , som blev fastsat under det britiske socialdemokratiske formandskab .
Den holdning er som en schweizerost , eller for at bruge et passende vandudtryk , den er s lk som en gammel skonnert .
Det forklarer de utroligt mange ndringsforslag fra Miljudvalget , nsten 100 ndringsforslag ved andenbehandlingen .
Det er ikke almindeligt , men de fleste ndringsforslag er meget ndvendige for at ttne hullerne .
De farlige kemiske stoffer danner et stort hul .
Den kemiske industri og desvrre ogs Kommissionen og Rdet vil lave en srlig risikoanalyse for hvert farligt stof .
Det tager alt for lang tid , og endnu vigtigere , der er ikke en acceptabel forureningsvrdi for farlige kemiske stoffer .
Kun baggrundsvrdien for havet er acceptabel .
Det er det , der menes med udtrykket close to zero .
<P>
Kommissionen har allerede udarbejdet en liste over de 32 vigtigste stoffer . Mange af dem har en hormonforstyrrende virkning .
Det er de skaldte endocrine disrupters . De forrsager selv i helt sm mngder forandringer i dyr og selv menneskers kn , sdan som forskere stadig oftere fastslr .
Derfor er det s vigtigt , at Parlamentet sttter OSPAR-mlstningen p nsten nul i r 2020 .
<P>
Jeg vil behandle to stoffer , som str p Kommissionens liste , nrmere , nemlig kvik og tributil , forkortet TBT .
P bunden af Vadehavet er vrdierne af kvik og tributil 10 henholdsvis 1000 gange hjere end OSPAR-vrdien .
Den kemiske industri og samfundet som helhed skal lre at erstatte disse farlige kemiske stoffer med uskadelige alternativer , og for s vidt det ikke er muligt anvende dem i lukkede systemer .
Det betyder for et middel som TBT , at det ikke mere m bruges som middel mod alger .
Mekanisk rensning af skibsvge er et godt alternativ .
<P>
Til sidst vil jeg udtrykke hbet om , at Parlamentet ptager sig sit grnne image og sttter nsten-nul-mlstningen for farlige kemiske stoffer og hormonforstyrrende stoffer for r 2020 .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , i behandlingen af dette direktiv om vand spiller Parlamentet en afgrende rolle .
Rdets flles holdning er helt utilstrkkelig p flere omrder .
Det m derfor vre vores opgave nu at stramme op og konkretisere kravene i direktivet .
For os i GUE / NGL-gruppen har nogle principper vret specielt vigtige , nr vi har taget stilling til de forskellige forslag .
<P>
For det frste mener vi , at tidsrammerne for at gennemfre foranstaltningerne i forslaget bliver kortere end det , Rdet har foreslet .
Vi sttter derfor forslaget om snvrere tidsrammer for at gennemfre forskellige dele af direktivet .
<P>
For det andet nsker jeg , at afskaffelsen af farlige stoffer skal ske p en konsekvent mde .
Det m ikke forsinkes af , at man fremstter nye krav om vurderinger , inden foranstaltningerne ivrksttes .
Respekten for internationale konventioner som OSPAR-konventionen skal ogs vre forankret i lovgivningen .
<P>
For det tredje nsker vi , at prispolitikken skal vre klart udtrykt .
Det indebrer , at grundprincippet skal vre , at man betaler de reelle omkostninger for vandet .
I dag skal skatteyderne ofte subventionere industri og landbrug .
At forureneren eller forbrugeren betaler , skal vre det naturlige udgangspunkt for lovgivningen , selvom der ogs kan krves undtagelser i visse ekstreme tilflde .
<P>
For det fjerde nsker vi , at undtagelser fra reglerne p vandkvalitetsomrdet skal vre f og tydeligt afgrnsede .
<P>
For det femte nsker vi , at beskyttelsen af grundvandskvaliteten og foranstaltninger mod fortsat forurening af grundvandet skal vre tydelige og klare .
<P>
P denne baggrund kan vores gruppe stemme for et flertal af ordfrer Lienemanns ndringsforslag , som de blev vedtaget i udvalget .
P et par punkter vil vi gerne g et skridt videre .
Vi vil derfor stemme for De Grnnes ndringsforslag 102 , 103 og 104 , som efter vores mening forbedrer positionen yderligere .
<P>
Hvad angr prispolitikken , forekommer der af og til ekstreme situationer , som kan krve undtagelser fra principperne i betnkningen .
Jeg mener , at mulighederne for undtagelser ville vre tilgodeset godt i udvalgets ndringsforslag 43 og udtrykt endnu bedre i De Grnnes ndringsforslag 105 .
Jeg kan ikke se , at det skulle vre ndvendigt med andre undtagelser end dem , som angives i de to ndringsforslag .
Det findes der imidlertid forskellige meninger om i vores gruppe .
ndringsforslag 107 , som berrer sprgsmlet , er blevet fremsat af en del af vores gruppe .
<P>
Som helhed mener jeg , at udvalgets forslag i Lienemanns betnkning er godt og kan vre en god anledning til at indg et vanskeligt forlig .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro">
Hr. formand , hvert fotografi , satellitterne tager , beviser , at vi virkelig bor p den bl planet , men denne frodighed er en illusion .
<P>
Katastrofen for ganske nylig p Donau minder os om , at floder og vandlb er vores planets vitale arterier , og at forureningen ikke kender til grnser .
Vand er en naturressource , som kan fornyes , og som er begrnset .
Der bliver for lidt af det , nr det ikke forvaltes godt , og nr de geografiske og klimatiske betingelser ikke er gunstige .
<P>
Inden for Unionens omrde er dette et problem , som er afgrende ptrngende i middelhavsregionen , men ogs i andre regioner i Europa , hvor vi er vidne til en gradvis udtrring af de fugtige omrder .
Flsomme omrder , fugtige eller golde , uligheder mellem staterne , uligheder mellem de forskellige regioner inden for staterne , klimatiske sregenheder , konomiske , geografiske , geologiske sregenheder er alt sammen ogs selvflgelige kendsgerninger , som vi gerne ville henlede opmrksomheden p , men som dog ikke m fre til konkurrenceforvridninger inden for Fllesskabet .
Vi har imidlertid fremsat ndringsforslag i den hensigt at erindre om betydningen af landbrugets srlige forhold til vand , som er den afgrende faktor for at bebo og udnytte jorden .
<P>
Alle er enige om , at landbrugets behov i de sydlige lande er vsentligt hjere , og at der skal tages hensyn til dette srlige forhold i dette rammedirektiv .
Det er for vrigt ikke kun i Unionens stater , at man sger lsninger p disse problemer : landene i Euro-Middelhavspartnerskabet anmodede i Torino i oktober simpelthen om , at der for den sydlige del af Middelhavet blev indfrt en Marshall-plan for vand .
S galt str det heldigvis ikke til for os .
<P>
Der optrder dog trke i Europa , og der sker en rkendannelse i visse regioner , men der optrder ogs oversvmmelser , og det fremgr ogs af direktivet .
Vi blev for nylig ramt af oversvmmelser i Frankrig , og det samme er sket i Rhin-dalen og i Centraleuropa .
Vi har brug for dette rammedirektiv som et vsentligt element i en politik for en varig udvikling , som br gre de forskellige anvendelser af vand indbyrdes kompatible .
Men det er ndvendigt at integrere beskyttelse og bevarelse af biodiversiteten i denne nye forvaltning .
Sagsmappen " vand " bliver under alle omstndigheder ikke lukket i dag .
I virkeligheden bner sprgsmlet om udvidelse og udviklingen i klimaet nye perspektiver .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , vand af hj kvalitet vil i dette rhundrede hjst sandsynlig f endnu strre strategisk betydning end olie .
Det er grund nok til at takke fru Lienemann for hendes indsats for at opn en god status for overfladevandet .
<P>
Det viser sig at vre indviklet at opn en god europisk lovgivningsramme .
Rammedirektivet om vandpolitik har til forml at stoppe den spredte vandlovgivning i Unionen .
Men herved har vi ikke kunnet undg et omfattende og kompliceret direktiv . Det krver megen opmrksomhed af de udvende institutioner ved implementeringen .
Isr skal medlemsstaternes og vandvsenernes muligheder for at fre en specifik politik , som skyldes flodlandsfremgangsmden , udnyttes .
<P>
De vigtigste mlstninger er bekmpelse af yderligere forurening af grund- og overfladevand , beskyttelse af kosystemer , fremme af vedvarende brug af vand , forebyggelse af oversvmmelser og trke og standsning af deponering af farlige stoffer i overfladevandet .
<P>
Vedrrende deponeringen af farlige stoffer mener jeg , at Rdets mlstninger er alt for uforpligtende og for lidt ambitise .
De foreliggende forslag fra Miljudvalget om at reducere deponeringen til nsten nul er gode og vrd at strbe efter .
Opmrksomheden skal imidlertid i hj grad koncentreres om at undersge , om det kan realiseres .
I den forbindelse skal der tages hensyn til naturlige upvirkelige baggrundsemissioner samt vanskeligt kontrollable diffuse emissioner , som forurener vandet meget .
<SPEAKER ID=131 NAME="Kronberger">
Hr. formand , i det 21. rhundrede bliver vi ndt til at fatte den grundtanke , at vi skal have en helt anden holdning til vand .
I det 20. rhundrede har vand for os vret et gratis system til bortskaffelse af giftstoffer , srligt affald , kemikalier osv .
Flgerne er allerede til at f je p !
<P>
Vi skal tnke p en ny mde og erkende , at vand er vores vigtigste livspartner , og vores ansvar for det rkker langt ud over de nuvrende generationer .
Direktivet skal formidles i overensstemmelse hermed , og befolkningen skal kunne forst , hvad det er , vi planlgger her , og hvad det er , Kommissionen planlgger .
<P>
Vandbeskyttelse er principielt ogs et socialt sprgsml , endda et afgrende socialt sprgsml . Derfor skal princippet om , at forureneren betaler , anvendes i get grad , da ellers alle skal bre flgerne .
P baggrund af den fremskredne beskadigelse af vandressourcerne er det vigtigt , at vi ikke kun bevarer status quo , men i morgen under afstemningen pser , at der bliver tale om reelle kvalitetsforbedringer .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , det er allerede seks r siden , at hr . Karl-Heinz Florenz , sammen med Ursula Schleicher , anmodede om , at hele vandpolitikken blev reorganiseret .
Det lykkedes . Det er ikke et nemt emne , og jeg mener derfor , at den indsats , som fru Lienemanns har ydet , fortjener stor respekt .
<P>
Beslutningstagningen omkring dette rammedirektiv befinder sig i en meget vigtig fase .
Emnet er omfattet af medbestemmelsesproceduren , og ved frstebehandlingen har vi sledes kunnet udarbejde en vigtig og skarpere lovgivning .
Den flles holdning fra udgangen af sidste r var i vrigt ogs en meget vigtig forbedring i forhold til det oprindelige forslag .
Det er meget vanskeligt at fre en politik p dette omrde , fordi forskellene er s store .
Det siger jeg isr til min spanske kollega , nemlig at i den nordlige del af Europa kmper man ofte med oversvmmelser , men ogs med forurenet vand p grund af industrien , mens kollegernes problem i syden er , at vand ofte skal transporteres over store afstande for i det hele taget at have drikkevand eller vand til landbruget .
<P>
Lad mig behandle dette emnes to elementer nrmere .
For det frste kvalitet .
Nederlandene pvirkes i hj grad af den europiske vandpolitik .
En meget stor del , en tredjedel af drikkevandet kommer i Nederlandene fra overfladevandet .
Nederlandene ligger nedenstrms , i et delta , og derfor er kvaliteten af det overfladevand , der kommer til os , meget vigtig .
<P>
Et andet vigtigt diskussionspunkt er normeringen af vandkvaliteten .
I nogle ndringsforslag sttes der sprgsmlstegn ved de foreslede standarder og isr ved OSPAR-normen for 2020 .
Jeg kan godt forst , at nogle mener , at den standard er uklar og ikke til at forsvare . Jeg mener dog , at vi skal sttte den , fordi vi s i forligsproceduren kan srge for mere njagtige standarder .
<P>
S nogle f ord om kvantitetstyringen .
En bermt nederlandsk digter skrev i sit digt " Minder om Holland " allerede om vandet , som var frygtet p grund af de evige katastrofer .
I 1953 oplevede vi en alvorlig oversvmmelse , hvor vi samtidig kunne spille en pionerrolle med hensyn til diger .
I 1990 gik vores floder over deres bredder , og vi konstaterede da , at anlgningen af kunstige diger ovenstrms har konsekvenser for kapaciteten nedenstrms og kan medfre stor skade .
<P>
Det betyder , at vi ogs med hensyn til kvantitetsstyringen skal gre en indsats for at srge for , at man kan leve godt bde oven- og nedenstrms .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne starte med at nske fru Lienemann tillykke . Hun har gjort et godt stykke arbejde .
<P>
Vand er en livsforndenhed og en grundlggende ret .
Alle burde have rent vand , men rdigheden over og kvaliteten af vand er ikke en selvflge , hvilket mange oplever , i Sydeuropa , men nu ogs i Donaulandene .
<P>
Vand er ofte rsag til konflikter mellem lande og mellem befolkningsgrupper .
Derfor er det vigtigt , at vand bliver genstand for international koordination .
Vi skal indse , at vand er et flles ansvar .
Samarbejde inden for et flodomrde skal vre en selvflge .
For lidt forarbejdningskapacitet ovenstrms eller netop overfldigt forbrug kan give problemer nedenstrms .
Koordination er ngleordet .
<P>
Vandproblemet bliver stadigt mere aktuelt .
Klimandringer og sm temperaturstigninger pvirker nedbren direkte .
Nogle omrder bliver trrere , mange andre bliver vdere .
Det er p tide at gre noget .
<P>



<P>

I marts finder den anden verdenskonference om vand sted i Haag .
Dette forum str for en verdensdkkende holdning .
Denne holdning skal fre til regionale handlingsplaner om vedvarende styring og forvaltning af vand .
<P>
Nu skal Parlamentet foretage sig noget . Vi skal vlge en vedvarende vandpolitik som udgangspunkt , og samtidig skal vi vre realistiske .
Men vi skal ikke springe over , hvor grdet er lavest . Den flles holdning er ikke ambitis nok .
Derfor er det ndvendigt at vende tilbage til tidligere internationale aftaler , det vil sige OSPAR-mlstninger . Vi skal strbe efter at udfase farlige stoffer i 2020 .
Det er aftalt for havmiljets vedkommende .
Den aftale skal naturligvis ogs finde anvendelse p andre vandveje .
<P>
OSPAR-mlstningerne udarbejdes i jeblikket .
Der er udarbejdet en liste over 400 stoffer , som klart er en fare for miljet .
Bde teknisk og konomisk er det opneligt at reducere emissionen af disse stoffer til nsten nul , og det skal vi p ny vlge at gre .
<P>
Direktivet skal naturligvis vre bindende .
Landene nedenstrms skal kunne regne med , at landene ovenstrms overholder kvalitetsmlstningerne .
Kvalitet har sin pris , men forurening kan i fremtiden vise sig at have en meget hjere pris .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne udtrykke min dybe respekt for det ekstraordinre arbejde , som fru Lienemann har udfrt med dette vanddirektiv .
Lad mig minde om , at de rigtigt store miljproblemer i dag - klimaforandringer , delggelse af urskove , tmning af havene for fisk - hele tiden berrer vores flles og absolut ndvendige , men p nogle mder herrelse ressourcer .
Lad os ogs indse , at vores ferskvand i Europa ligger i grnselandet mellem at vre ejet af alle og ingen .
Derfor er det strategisk vigtigt at fastsl , hvem der har ansvaret for vandet .
Det er ogs vigtigt at sammenholde og hndtere de forskellige vandmiljer som den helhed , de er , uanset hvem der ejer den ene eller anden del af et flles vandomrde .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Kre kolleger , direktivforslaget udgr virkelig , som det allerede flere gange er blevet nvnt , en historisk chance for at forenkle og forbedre det virvar og det kludetppe af EU-forordninger og direktiver og sledes n frem til et hjt miljbeskyttelsesniveau i Europa .
Det er imidlertid mit indtryk , at politikken i rammedirektivet om vand er prget af deregulering og renationalisering .
Jeg hber endvidere , at afstemningen ikke bliver et slag i vandet , og med henblik p det er der to punkter , der for mig er helt vsentlige .
<P>
For det frste OSPAR .
Vi ved , at kommissionsforslaget ikke er vidtgende nok . Det glder desvrre ogs Miljudvalgets forslag .
Blot at udarbejde forslag helt tilfldigt er ikke tilstrkkeligt .
Det , vi har brug for , er et ml for OSPAR , som absolut er juridisk bindende .
Kun da lykkes det os at skabe retsklarhed og bne mulighed for at g rettens vej .
Alt andet ville forfejle sin virkning og ikke bidrage til at forhindre , at kologiske katastrofer i lighed med dem , vi for jeblikket er vidne til i Rumnien og Ungarn , ogs kan ske hos os .
<P>
Jeg synes , det er kedeligt , at de nationale regeringer ikke er rede til at g ind for en juridisk bindende beskyttelse , selvom de jo internationalt er blevet enige om OSPAR .
Men jeg tror , at det netop er det , vi bliver ndt til at indhente for dermed at vise , at vi ikke vil g med til , at trovrdigheden i vores politik gr tabt eller lider skade .
<P>
Det er endvidere vigtigt at styrke princippet om , at forureneren betaler , for priser skal sige den kologiske sandhed .
Vi m ikke bje os for agrarindustriens og den kemiske industris lobbyinteresser , men skal propagandere for og ogs give udtryk for i vores afstemning , at vi vil have , at forureneren skal betale og priserne dermed vre omkostningsdkkende .
Vand er vores vigtigste livsressource , og vi skal med vores afstemning srge for , at der tilskyndes til og udves pres for , at OSPAR-konventionen virkelig overholdes .
Det er muligt ved hjlp af lukkede produktionskredslb , alt andet ville vre en udvanding af direktivet .
Vi skal gribe denne chance !
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , p den korte tid , jeg har til rdighed , vil jeg bifalde ordfrerens betnkning og minde om tre principper , som alt det vrige skal underkastes , og som der er gjort tydeligt rede for i ordfrerens ndringsforslag : vand er ikke en almindelig handelsvare , men en vrdi , der tilhrer Unionens befolkning , mlet er i sidste instans , at samtlige skadelige stoffer i overfladevand og grundvand udryddes og behovet for at oplyse befolkningen , s den kan deltage i genindvindingen af vandet og ikke har et overforbrug af vand , nr det er sdan en vrdifuld ressource .
<P>
Jeg ved , at dette direktiv kan lbe ind i problemer , for der blev her talt om de forskellige forhold i de forskellige lande i Unionen .
Det er ikke det samme , der sker i nord som i syd , og heller ikke som det , der sker i de lande , der har problemer med rkendannelse .
Det ved jeg godt .
Men der er nogle ndringsforslag , som har til forml at hjlpe landene i syd , nrmere betegnet ndringsforslag 43 , hvori det i forbindelse med dkning af omkostningerne ogs angives , at medlemsstaterne skal tage hensyn til de sociale og miljmssige forhold i landene , nr beslutningerne trffes .
<P>
Der er ogs vanskeligheder i forbindelse med overfrsler .
I mit land - jeg bor i Nordspanien - er der stor forskel p nord og syd , og der opstr problemer , nr det er ndvendigt at overfre vand fra et sted til et andet .
Men der str ogs i betnkningen af fru Lienemann , at modtagende vandlbsopland skal spare p og vge over vandet .
<P>
Jeg ved , at det er en vanskelig betnkning , at der er vanskeligheder p grund af landenes forskellige forhold , men vi br fremme et rammedirektiv , der skal forhindre , at det , der i dag sker i Donau , og det , der skete i Doana , gentager sig .
Vi kan ikke tillade , at vandet i Europa forgiftes , hr. formand , og vi m udarbejde et direktiv , der styrker regeringernes politiske vilje til at bevare en ressource som vand , der er vrdifuld for alle .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , mine komplimenter til ordfreren for en fremragende betnkning .
Som irsk medlem af Europa-Parlamentet , der kommer fra et land , der har store reserver af kostbart vand , sttter jeg det store flertal af forslag , der er omfattet af dette direktiv .
Men jeg vil nu gerne se p de omrder , hvor der hersker divergens mellem Parlamentets Miljudvalg og Rdet .
Sidstnvnte har allerede fremsat sin flles holdning om dette sprgsml .
<P>
Iflge Rdet br mlet om at n frem til en god status for overfladevandet ns senest 16 r efter direktivets ikrafttrdelse , mens Parlamentets Miljudvalg gerne s denne frist reduceret til 10 r .
Jeg kan ikke se nogen grund til , at EU-medlemsstaterne ikke kan arbejde p at f gennemfrt de vsentligste bestemmelser i dette direktiv p s kort tid som overhovedet muligt .
<P>
Jeg vender mig nu til de ndringsforslag , der vil blive fremsat for Parlamentet i morgen , vedrrende princippet om omkostningsdkning i forbindelse med vandforbrug .
Rdet udtaler i sin flles holdning , at EU-regeringerne m tage hensyn til princippet om omkostningsdkning i forbindelse med vandforbrug .
Der er ikke sat nogen bestemt frist for gennemfrelsen af dette princip i den flles holdning .
<P>
ndringsforslag 43 sger at sikre , at vandprisfaststtelspolitikkerne i Europa inden r 2010 indeholder passende incitamenter til et effektivt forbrug af vand .
Desuden skal et passende bidrag fra forskellige konomiske sektorer , delt op i industri- , husholdnings- og landbrugssektorer , sikre , at denne politik gennemfres .
Hvis disse ndringsforslag ikke stttes i morgen , vil der udg et strkt budskab om , at vandmler- og vandafgifter br gennemfres for husholdninger i hele Den Europiske Union .
Dette er ikke politisk praktisk fra et irsk synspunkt , og det vil det bestemt heller ikke vre iflge andre EU-medlemsstater som Portugal , Grkenland og Spanien .
<SPEAKER ID=138 NAME="Sandbk">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne sige tak til fru Lienemann for hendes betnkning .
Det er her og nu vi afgr , hvorvidt EU-landene skal arbejde effektivt for et renere vandmilj i de kommende r .
Det gr vi ved som Parlament at ndre Rdets flles holdning og vise vejen frem til at arbejde for et renere milj .
I undret form kan dette direktiv nemlig f meget uheldige og langvarige konsekvenser for miljet og drikkevandet .
Det ville vre at sende de forkerte signaler til bde den europiske industri og den europiske befolkning .
Det er afgrende at fastholde en begrnsning af den samlede udledning af kemiske stoffer til vores vandomrder .
Det giver helt benbart en alt for langsom tidshorisont at skulle bruge tid p at mle hver enkelt af de ca . 100.000 kemiske stoffer , der er i omlb .
Vi har ikke rd til at vente .
I denne sammenhng beder jeg Parlamentet om at sttte ndringsforslag 108 , hvor ordene " vandforurening forrsaget af enkelte forurenende stoffer " er erstattet af " forebyggelse af vandforurening ved fortlbende nedbringelse af udledninger " .
Vi kan ikke forsinke miljarbejdet ved helt overdrevent at g i detaljen frem for at arbejde p at mindske den samlede udledning af de farlige stoffer i naturen .
EU ' s miljministre m derfor st ved deres tilslutning til OSPAR-konventionen , som allerede nu definerer , hvad der er farligt for miljet .
Denne konvention skal vre ledetrden i arbejdet for det rene milj , som vi skylder os selv og ikke mindst vores efterkommere .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , det er vanskeligt at sammenfatte emnerne i et s vigtigt og komplekst direktiv .
<P>
I Amsterdam-traktaten stadfstes kriteriet om at prioritere forebyggelsen , anvende princippet om , at " den , der forurener , betaler " , og skabe en bredygtig udvikling ved at vurdere miljpvirkningen .
<P>
Det er klart , at man ikke kan diskutere vigtigheden af at anerkende miljfaktorernes konomiske indflydelse p prisdannelsen og gre de erhvervsdrivende ansvarlige ved at indfre incitamenter til ikkeforurenende systemer , nr man tnker p de begivenheder , som kendetegner forholdet mellem den konomiske udvikling og beskyttelsen af miljressourcerne , navnlig vandressourcerne .
<P>
Denne situation gr sig srligt gldende inden for mange sektorer , men isr inden for landbruget .
I det komplekse nuvrende forhold mellem landbruget , miljet og vandressourcerne , hvor der er positive og negative virkninger , og hvor der er en lang rkke lokale situationer , produktionssystemer osv . , har man indfrt begrebet god landbrugsskik .
Dette begreb betegner den landbrugsproduktionsmetode , der anvendes for at leve op til Fllesskabets mlstning om at f en miljbeskyttelse af vandressourcerne , som er bedre end grundnormerne , hvilket indebrer nogle udgifter samt en reduktion af indtgterne .
<P>
Dette begreb medfrer en pligt til at styrke og forbedre integrationsstrategien , s administrationen af vandressourcerne fortsat fr en central plads i konomiens bredygtige produktionsmodel med hensyn til de gldende betingelser .
<P>
Ud fra den betragtning skal man ikke anvende en strategi , hvor mlstningen om at forhindre en forringelse af overfladevandet og grundvandet adskilles fra mlstningerne om at beskytte , forbedre og genskabe dette vands kvalitet , idet man opstiller en overfldig prioriteringsskala i stedet for at foretage nogle systematiske indgreb og specifikke foranstaltninger med henblik p en kombineret indfaldsvinkel og p brugen af de bedste teknikker , der er til rdighed .
<P>
Hvad angr fjernelsen af den forurening , som farlige stoffer har skabt i vandmiljet , br der ved optimeringen af indfaldsvinklen tages hjde for en lovgivning svel p nationalt plan som p fllesskabsplan , s man bedre kan identificere de forskellige typer forurenede vandlb som flge af menneskets produktionsaktiviteter .
<P>
Endelig er det ndvendigt at oprette et system med en objektiv liste over potentielt farlige stoffer , hvor man fr det strst mulige antal oplysninger om de kemiske , fysiske og biologiske egenskaber , s der kan skabes en integreret interventionsmodel p forskellige strategiske niveauer , og s man beskytter det gode , vand er , da det er livsvigtigt for os alle sammen .
<SPEAKER ID=140 NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , hvis vi tager princippet om bredygtighed , som jo er forankret i Amsterdam-traktaten , alvorligt , kan vores langsigtede ml faktisk kun vre at n frem til en nuludledning i vores vandlb . For vi skal naturligvis sikre vandet , sledes at kommende generationer ikke belastes af vores vandforbrug .
Derfor glder det her om at udarbejde standarder , der stiler hjt , med henblik p at n dette langsigtede ml .
Derfor sttter jeg udtrykkeligt fru Lienemanns ndringsforslag om her at udarbejde kvalitetsstandarder , for at vi virkelig p et eller andet tidspunkt kan sige , at menneskers forbrug af vand betyder netop ikke forbrug , men sikrer vandet i den mngde , der er .
<P>
Direktivet indeholder nogle srdeles positive elementer , som man godt kan fremhve endnu en gang .
For det frste er der den virkelig brede information til og deltagelse af offentligheden . Det er nppe forekommet i noget europisk direktiv .
For det andet er der det tvungne samarbejde .
Jeg finder det gldeligt , at vandforekomster her betragtes som en helhed , og at myndigheder bde i de enkelte nationalstater , men ogs p tvrs af nationalstaternes grnser , tvinges til omsider at arbejde sammen med hinanden og bringe vandforekomsterne som helhed op p et hjt kvalitetsniveau .
<P>
For det tredje vil jeg gerne nvne sprgsmlet om tidsplanen .
Det er min inderlige overbevisning , at vi har brug for en streng , skrap tidsplan med henblik p , at der indledes bestrbelser i retning af vores langsigtede ml .
Jeg sammenligner det gerne med en situation i december .
Vi ved alle , at i december er det jul den 24 . , og vi begynder at kbe julegaver .
Men hvorledes ville det vre , hvis vi i december fik at vide , at det frst er jul om 30 r ?
Vi ved alle , hvad vi s ville gre . Derfor har vi netop i forbindelse med vandpolitikken brug for en skrap tidsplan .
Jeg sttter udtrykkelig ordfrerens forslag og mener , at vi p alle omrder af dette direktiv - det vre sig listen over foranstaltninger eller sprgsmlet om beskftigelsesforanstaltninger - har brug for en skrap tidsplan .
<SPEAKER ID=141 NAME="Busk">
Hr. formand , dette direktivs forml br vre at sikre , at medlemslandene foretager en samlet beskyttelse af grund- , drikke- og overfladevand , og at beskyttelsesniveauet svarer til eksisterende EU-miljlovgivning .
M jeg her minde om , at tidligere beslutninger om nitratdirektivet endnu ikke er implementeret i samtlige medlemslande , p trods af at det er en flles EU-beslutning .
Dette forslag indeholder en rkke opstramninger af beskyttelsen af vandmiljet , der overstiger vores nuvrende miljml .
Det foresls , at man skal n et endeml for koncentrationer i havmiljet nr baggrundsvrdierne for naturligt forekommende stoffer og nr 0 for menneskeskabte syntetiske stoffer .
Det kan ikke lade sig gre , og det er endda ogs naturstridigt .
Vedtagelsen af denne betnkning vil f alvorlige konsekvenser for landbrugserhvervet i EU , sfremt koncentrationen af f.eks. fosfor og kvlstof ikke m overskride baggrundsvrdierne for disse stoffer i vandmiljet , og sfremt man vil faststte en grnsevrdi p 0 for pesticider i vandmiljet .
Landbruget i Europa vil f.eks. ikke kunne avle brdkorn med et hjt proteinindhold , sledes at kornet kan bruges til brd .
Resultatet vil vre , at landbrugsproduktionen flytter til andre lande uden for EU med store beskftigelses- og samfundskonomiske omkostninger til flge .
Jeg kan ikke stemme for de afsnit i vandrammedirektivet , der omhandler disse forhold .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , kre kolleger , vand er et kostbart rstof .
Millioner af mennesker har ikke engang rent vand , som er en betingelse for at kunne overleve .
Derfor skal vi heller ikke undre os over , at vand er rsag til krige .
Den kapitalistiske verden stter ogs strategiske midler ind for at f maksimal kontrol over vandforrdene , og der er sjldent tale om flles interesser eller solidaritet .
<P>
Europa str alts over for en vanskelig opgave , nemlig at fre den bde med hensyn til mlstninger og midler spredte flles vandpolitik sammen i en mere sammenhngende rammelovgivning .
Jeg m indrmme , at der ogs i mit land , Flandern , er lang vej endnu .
Parlamentet fik for kort tid siden ogs vasket rerne af Kommissionen i denne sag .
Ethvert fornuftigt menneske nsker , at dette rammedirektiv anvendes som pressionsmiddel over for de politikere , der i jeblikket gr for lidt .
<P>
Den flles holdning er i den forbindelse en farce , en uforpligtende stil , en direkte fornrmelse af OSPAR-mlstningerne .
Foran ligger der nu en implementeringsperiode , som kan strkkes til 34 r .
Til den tid er mine brn ldre , end jeg er nu .
Indrm det bare , det er ikke alvorligt .
I morgen kan vi vlge en svag og uforpligtende ramme , som forgifter vores brns fremtid .
Eller vlger vi ndringsforslagene fra min gruppe , ordfreren eller Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender ?
<P>
Til sidst flgende : I de sidste mneder har der vret utrolig megen lobbyvirksomhed i Parlamentet .
Det ijnefaldende i denne sag er det store pres fra Rdet .
I mit eget land skete dette gennem bde de flamske og vallonske miljforvaltninger .
De foretrkker den svage flles holdning frem for Parlamentets progressive indstilling .
Jeg sprger mig selv , om det er en demarche , som de grnne miljministre i mit land havde kendskab til .
<P>
Kre kolleger , smukke ord er ikke lngere nok .
Roret skal lgges helt om .
Ved afstemningen i morgen kan vi gre det klart , at Europa gr noget ved en forsvarlig og fremtidsrettet vandpolitik .
Det kan kun styrke vores trovrdighed .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet og bliver genoptaget kl . 21.00 .
<CHAPTER ID=9>
Dialog om Europa : reform af institutionerne
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse - Dialog om Europa : reform af institutionerne .
<SPEAKER ID=145 NAME="Barnier">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , Kommissionen er netop i dette jeblik midt i en drftelse , og der vil g et stykke tid , fr dens arbejde i dag vil vre tilendebragt .
Jeg kommer sledes primrt her for at tale til Dem , som det ogs fremgr af forsamlingens dagsorden , om et nyt initiativ , som Kommissionen foreslr som sit svar , der ikke er det eneste svar , p en stor udfordring , som br mobilisere alle de medvirkende i det europiske projekt , hvor naturligvis De som parlamentmedlemmer befinder Dem i allerforreste rkke , lige som jeg som kommissr , men derudover tillige ministrene i Rdet og medlemmerne af de nationale parlamenter , og jeg vil endda tilfje de tjenestemnd , som arbejder i vores forskellige institutioner , og som er engagerede i og motiverede af dette europiske projekt .
<P>
I formiddags , under den lange debat , som jeg overvrede ved hr . Prodis side , kom mange af Dem ind p det demokratiske underskud og afstanden til de europiske institutioner .
Nr jeg siger dette , er det ikke bare for at stille sprgsmlet - n af Dem sagde det med stor klarhed og styrke : Hvem gr hvad ?
Og det er det mindste , man kan forlange , at borgerne forstr , hvem der gr hvad af de forskellige institutioner .
Sprgsmlet er umiddelbart ogs , hvad vi gr sammen , og hvad vi vil gre sammen i fremtiden , ikke mindst sammen med de lande , som snart slutter sig til os .
<P>
Dette demokratiske underskud er sledes ogs en torn i jet p os , og det er grunden til , at vi , her straks efter bningen af regeringskonferencen , under hvilken jeg vil have den re at reprsentere Kommissionen ved hr .
Prodis side og , jeg gentager det endnu en gang , i et snvert og tillidsfuldt samarbejde med Deres to reprsentanter , hr .
Brok og hr . Tsatsos , for lidt siden i Kommissrkollegiet har besluttet at lancere " Dialog for Europa og om Europa " , og give vores bidrag til denne direkte kontakt med borgerne .
Samtlige kommissrer har forpligtet sig til , hver gang de skal rejse til et land , ikke bare til deres hjemland , eller til en region - for mit vedkommende er det noget , jeg gr tre eller fire gange om mneden - at bruge lidt af deres tid p en direkte dialog med borgerne , ikke kun med eliterne eller de institutionsansvarlige , man normalt mder , og p at etablere en direkte kontakt , p et universitet , p et gymnasium , p en fabrik , at komme folk i mde , svare p sprgsml og lytte .
Det er det , vi vil bidrage med , lige som De selv vil ptage Dem denne ndvendige kraftanstrengelse , denne brndende forpligtelse , som bestr i at reducere det demokratiske underskud , det vil sige borgernes ligegyldighed i forhold til , hvad vi gr og foretager os .
<P>
Det er vores nske at fre dette initiativ ud i livet sammen med medlemsstaterne og i tilknytning til Europa-Parlamentet .
Vi vil gre det til en regulr syntese , s der tages tilbrligt hensyn til opinionen , og s man hen ad vejen kan justere og nyorientere .
Vi nsker ligeledes at gre det i forstelse med de nationale parlamenter , de lokalt valgte , de ikkestatslige organisationer , de faglige miljer og medierne .
Knudepunkterne for opinionsdannelsen , politiske grupper og partier , medlemmer af Europa-Parlamentet og af de nationale parlamenter , folkevalgte - det har jeg lige sagt - fra amter og kommuner eller fra de nationale parlamenter , Regionsudvalget , Det konomiske og Sociale Udvalg og det civile samfunds organisationer og universitetsmiljerne vil blive omfattet .
<P>
Lad mig i vrigt - eller det behves mske ikke - minde om , at Europa-Parlamentet selv allerede s sent som den 1. februar , har taget initiativ til - og jeg vil p ny takke hr .
Napolitano herfor - at organisere et frste arbejdsmde med reprsentanter for de nationale parlamenter , det vil sige med reprsentanter for borgerne i hver enkelt stat .
Kommissionen vil foresl medlemsstaterne at tilslutte sig denne operation , enten i form af et punktvist samarbejde , eller i form af et mere struktureret partnerskab .
Vi udarbejder en medieplan og knytter snver kontakt til unionsformandskabet og Europa-Parlamentet .
Jeg har allerede sagt , hvordan kommissrerne vil yde deres eget bidrag under mder og besg p stedet .
Det , vi vil udvirke , er borgerdebatter .
<P>
Tillad mig , uden at virke belrende - for enhver pris ikke - eller bare give Dem gode rd , at minde om , at da jeg havde den re at vre minister for europiske anliggender i mit eget land , flte jeg dette behov for at g ud og tale direkte med borgerne , og at jeg hver uge , nr jeg frte denne dialog , i hver region , direkte , blev klar over , at der fandtes et udprget behov for , at Den Europiske Union sledes fik et ansigt , og jeg gik derfor hver uge sammen med en kommissr , i vrigt ikke kun de franske kommissrer , sammen med ambassadrer , udstationeret i Paris , og europaparlamentarikere ud og frte denne dialog , og jeg konstaterede , at sprgsmlene var utallige , at de var intelligente , at folk havde brug for , at man respekterede dem , at man lyttede til dem og forklarede ting for dem .
Det er , hvad vi vil gre , med hjlp fra en lille budgetpost p omkring fire millioner euro , som vi hber , De vil stille til vores rdighed .


Der skal forhandles om en post i budgettet for 2001 , for denne id vil vi gennemfre og viderefre , ikke bare som et eksperiment , men p ret varige vilkr i 2000 og 2001 , det vil sige i hele den periode , forhandlingerne under regeringskonferencen og ratifikationsprocessen pgr .
<P>
Vi vil sstte denne dialog den 8. marts i Bruxelles , i overvrelse af 700 unge praktikanter ved Kommissionen .
Deres formand , Nicole Fontaine , har indvilget i at vre ved hr .
Prodis og adskillige kommissrers side , nr denne frste dialog indledes , og jeg vil sikre mig , rede parlamentsmedlemmer , at hver gang en kommissr indlader sig p dialog , vil de medlemmer af Europa-Parlamentet , som er mest umiddelbart disponible p det pgldende sted , selv kunne vre til stede og bidrage med Europa-Parlamentets synspunkter og forklare dets arbejde og dets rolle .
<P>
Det var , hvad jeg ville sige , hr. formand .
I vrigt er jeg parat til at udtale mig om sprgsml , rd og forslag fra de parlamentsmedlemmer , der er til stede her .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Kolleger , De kender forretningsordenen .
De forventes at stille sprgsml og ikke ndvendigvis at komme med lange udtalelser .
De har et minut hver til at stille Deres sprgsml .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="IT" NAME="Napolitano">
Hr. formand , jeg vil gerne give udtryk for min tilfredshed med dette initiativ fra Kommissionen , og jeg tror godt , jeg kan sige , at Udvalget om Forfatningssprgsml , som jeg er formand for , ogs er tilfreds .
<P>
Dette initiativ er i vrigt i overensstemmelse med Parlamentets angivelser i beslutningen af 18. november .
Jeg lyttede ogs til kommissr Barniers prciseringer om forbindelserne og samarbejdet med Europa-Parlamentet , nr det glder dette programs afvikling .
<P>
Tillad mig at sprge , kommissr Barnier , om man i meddelelsens tekst ikke kunne tilfje noget mere i den forbindelse og ikke bare den enkle og lidt klige stning , at initiativet vil blive foretaget sammen med Europa-Parlamentet ?
Det vil efter min mening vre hensigtsmssigt at understrege , at vi er flles om mlene og indsatsen , ogs fordi der er et srligt problem med samordningen , nemlig samordningen mellem Kommissionens initiativ - som naturligvis ikke kun er henvendt til medlemmerne af Europa-Parlamentet , men ogs til medlemmerne af de nationale parlamenter - og vores udvalgs program .
Efter undersgelsesdagen den 1. februar - som kommissr Barnier nvnte , og hvor man nd godt af Kommissionens store bidrag - agter vores udvalg at gre status over regeringskonferencens udvikling p alle mderne .
<P>
Medlemmerne af de nationale parlamenter vil sledes deltage i alle vores mder - forhbentlig p en kvalificeret og konsekvent mde - og dette bliver en kanal , der godt vil kunne ledsage kanalerne i Kommissionens initiativ .
<SPEAKER ID=148 NAME="Barnier">


Tak , hr. formand Napolitano , jeg kan bekrfte , at det , vi foreslr , fuldt ud ligger i forlngelse af nden i beslutningen af 18. november , og jeg vil ligeledes p nuvrende tidspunkt sige , at dette initiativ har jeg vret i stand til at foresl Kommissionen takket vre min kollega Viviane Redings samarbejde og velvillige forstelse , og at det ligeledes er blevet til i et tt samarbejde med Gnther Verheugen , eftersom alle de emner og store udfordringer , som vi skal forklare , og som afsker vores landsmnd i alle lande svar , p n og samme tid er sprgsmlet om udvidelsen - mulighederne og risiciene ved en udvidelse - og sprgsmlet om denne institutionelle reform .

<P>
Jeg har forstet Deres bekymring , hr. formand Napolitano , og der vil blive nedsat en tvrinstitutionel arbejdsgruppe .
Det frste mde skal finde sted i marts mned .
Jeg vil se til , at man gr lngere end det , der kan virke lidt trt i Kommissionens tekst , at man taler , ikke kun om forbindelser , men om arbejde i fllesskab , og at man p denne mde , i lbet af begge de to r , kan koordinere de initiativer , som De tager , og dem , som vi tager , hver for sig , men som vi tager sammen .
Tillad mig at sige til Dem , rede parlamentsmedlemmer , at hvis man vil indlede denne dialog , s er der arbejde til alle .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , det er som sd musik at hre Dem benytte ordet borger s ofte .
Her i Parlamentet taler man mere og mere om den offentlige mening : frygten for den offentlige mening , det er , som De ved , et lidt paternalistisk begreb , men Parlamentet er nu engang , hvad det er , og det m vi leve med .
<P>
Jeg ville gerne i forbindelse med sprgsmlet om regeringskonferencen stille Dem et prcist sprgsml .
Jeg mener at vide , at Domstolen i Luxembourg er i frd med at se meget nje p et vigtigt sprgsml , nemlig sprgsmlet om bekmpelsen af bedrageri og sprgsmlet om OLAF .
Som De ved , er der ganske vist nogle problemer , som vedrrer Europa-Parlamentet , men der er ogs europiske tjenestemnd , som ogs er europiske borgere .
<P>
I betragtning af hvor aktuelt og ptrngende dette sprgsml er ved at blive , vil jeg gerne sprge Dem , om Kommissionen har overvejet muligheden af fuldstndig at ndre den strukturelle organisering af bekmpelsen af bedrageri og tnkt p en lsning , der gik ud p , at bekmpelsen af bedrageri , i bde medlemsstater og i de europiske institutioner , skulle henhre under Domstolens befjelser .
<SPEAKER ID=150 NAME="Barnier">
Hr . Dupuis , for det frste stter jeg stor pris p ordet borger i mit offentlige liv .
Dette ord er et af demokratiets smukkeste , og jeg mener , man skal bruge det .
Vi vil fre dialogen med borgerne , ogs de mest tilbageholdende eller dem , der bor lngst vk fra beslutnings- og informationscentrene .
<P>
Nr De nu kommer ind p regeringskonferencen , vil jeg gerne , i forbindelse med sprgsmlet om bekmpelsen af bedrageri - hvis det , der er tale om , er at bekmpe bedrageri mod Fllesskabets interesser og budget - minde om , at vi , i vrigt i samme nd som prger arbejder her i forsamlingen , og mske ved at g samme vej , at vi alts i Kommssionens forslag har fastholdt iden om at oprette en srlig og ny stilling som europisk " offentlig anklager " , som skulle have befjelser , godkendt af traktaten , det vil sige af medlemsstaterne , til fra start til slut at undersge en sag , hvor Fllesskabets interesser og budget var impliceret .

<P>
Vi konstaterer lysende klart , nsten klinisk , at det retslige samarbejde ikke lngere er nok , ikke for tiden er nok , til at kmpe ordentligt mod disse bedragerier , ligegyldigt hvor de kommer fra , indefra eller udefra , og det er grunden til , at vi har lavet dette forslag om en europisk anklager , som , efter selv at have forundersgt en sag fra ende til anden , derefter kunne lade den behandle og pdmme ved den mest hensigtsmssige nationale domsmyndighed .
<P>
Vi har ikke - jeg svarer nu p Deres andet punkt , om Domstolen - vi har endnu ikke prciseret vores stilling vedrrende Domstolen , fordi vi afventede Dur-rapporten , som blev afleveret for nogle dage siden .
Kommissionen vil , som jeg har forpligtet mig til , frdiggre sine forslag med henblik p regeringskonferencen , vedrrende domssystemet og Domstolen i lbet af de kommende uger .
<SPEAKER ID=151 NAME="Haarder">
Hr. formand , hr. kommissr , i forgrs var der en topnyhed i det mest sete danske nyhedsprogram , som jeg vil bede Dem kommentere .
Historien gik ud p , at en embedsmand i Kommissionen skulle have sagt til en strigsk erhvervsmand , at fordi han var striger , s ville han muligvis blive udelukket fra at kunne deltage i et videnskabeligt udvekslingsprojekt sammen med virksomheder i andre lande , deriblandt Danmark .
Jeg vil gerne bede Dem bekrfte , at hvis en embedsmand har sagt , at en strigsk virksomhed p nogen mde er udelukket fra at deltage i flles udvekslingsprojekter , s har denne embedsmand talt forkert , og hvis han ikke har sagt det , s er der ikke nogen historie .
Vil De bekrfte det ?
<SPEAKER ID=152 NAME="Barnier">
Hr . Haarder , mig bekendt har ingen af Kommissionens embedsmnd med berettigelse kunnet fremfre noget sdant .
Det er i vrigt min personlige opfattelse , at det ville vre bde urimeligt og uretfrdigt at straffe strigske statsborgere , virksomheder eller lnmodtagere med den begrundelse , at landets nytiltrdte koalitionsregering vkker bekymring .
Jeg m selvsagt forbeholde mig ret til at undersge sagen nrmere eller ivrkstte en nrmere undersgelse af sagen , hvilket vil ske straks efter dette mde . Umiddelbart kan jeg dog bekrfte , at Kommissionen aldrig har udtalt noget sdant eller tilladt udsagn af denne art .
<P>
Hr . Haarder , der kan imidlertid uddrages en anden lre af det , der sker i strig .
Jeg har personligt ved flere lejligheder ppeget den udfordring , vi alle str over for , nemlig behovet for at minde om og tydeliggre de landvindinger , vi i fllesskab har gjort siden 1957 .
Vi m naturligvis nvne det konomiske fllesskab .
Men frst og fremmest m vi pege p det flles vrdigrundlag og charteret for grundlggende rettigheder , som prciserer og styrker beskyttelsen af den enkelte borger .
Vi kan endvidere nvne traktatens artikel 13 vedrrende diskrimination . Vi har i vores udtalelse af 26. januar - alts fr den strigske krise - foreslet , at denne artikel efter regeringskonferencen blev omfattet af reglerne om afgrelser truffet med kvalificeret flertal og ikke med enstemmighed .
Jeg vil for egen regning pege p muligheden af at tilfje en ny bestemmelse til traktatens artikel 7 med henblik p at sikre retsgrundlaget for den demokratiske overvgnings- og varslingsprocedure . Jeg understreger , at jeg alene peger p muligheden af en sdan tilfjelse .
Endelig vil jeg nvne den offentlige debat .
Skal vi trnge de negative ider tilbage , m vi prsentere et alternativ hertil . Jeg vender hermed tilbage til emnet for vores forhandling og vil understrege , at jeg tillgger den offentlige debat stor vrdi .
Jeg tror p debatten som lftestang for demokratiet , og jeg tror p dens vrdi i kampen mod al demagogisk tale .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Beazley">
Kommissr Barnier , De lagde i Deres udtalelse stor vgt p betydningen af en dialog med Europas borgere .
Hvad regeringskonferencen angr , fik det portugisiske formandskab i Helsinki-beslutningerne det specifikke mandat at foretage tilfjelser til regeringskonferencens dagsorden i lbet af regeringskonferencen .
Parlamentet har godt nok sine egne reprsentanter dr , hr . Brok og hr .
Tsatsos . Men ville De , hr. kommissr , ogs vre i stand til at give et tilsagn om , at De , hvis og nr dagsordenen udvides af Rdet , vil orientere Parlamentet om dette , sledes at vi kan drfte det i vores egen midte , ja , og med Dem , med det forml at fortstte denne dialog med borgerne , som De har lagt s stor vgt p ?
<SPEAKER ID=154 NAME="Barnier">
, Kommissionen .
( FR ) Hr .
Beazley , jeg kan helt klart svare bekrftende p Deres foresprgsel , idet jeg m understrege , at der ikke er noget nyt heri . Formanden for Udvalget om Forfatningssprgsml , hr .
Napolitano , og adskillige af udvalgets medlemmer ved , som ogs mange af Europa-Parlamentets medlemmer , at jeg er parat til lbende og bent p vegne af Kommissionen at orientere om udviklingen i forhandlingerne . Jeg vil muligvis udtrykke mig anderledes end hr .
Tsatsos og hr .
Brok , som reprsenterer Europa-Parlamentet direkte . I vrigt vil vi sandsynligvis ofte give en flles orientering .
<P>
Jeg finder det afgrende , at forhandlingerne ikke foregr i det skjulte , hverken i forhold til Europa-Parlamentet eller i forhold til de enkelte landes nationale parlamenter . Jeg m i vrigt minde om , at sidstnvnte har et afgrende ord at skulle have sagt i forbindelse med ratificeringsprocessen .
P denne baggrund hilser jeg da ogs hr . Napolitanos forslag velkomment og ser gerne jvnlige flles drftelser mellem de 15 medlemslandes parlamenter og Europa-Parlamentet .
Kravet om gennemsigtighed og ben debat er imidlertid ogs helt afgrende i forbindelse med en reform af EU ' s institutioner .
Jeg er sledes parat til nr som helst i lbet af det kommende r , hvor forhandlingerne pgr , at orientere Europa-Parlamentet om vores holdninger og om udviklingen i forhandlingerne .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne nske Kommissionen tillykke med dens fremgangsmde .
Jeg mener , at det er meget godt , at man begynder dialogen med borgere i god tid , for det skete faktisk ikke ved Amsterdam-traktaten og Maastricht-traktaten , og det frte til megen mistillid .
<P>
To sprgsml .
For det frste sagde De , at De begynder en dialog med borgerne , og jeg begynder allerede med 700 praktikanter hos Kommissionen .
Har De til hensigt ogs at henvende Dem til borgerne gennem medierne , alts ogs gennem fjernsyn og via Internet ?
<P>
Mit andet sprgsml er et kritisk sprgsml .
Parlamentet har netop modtaget et gennemskuelighedsforslag fra Kommissionen .
Nr jeg sammenligner det med det gennemskuelighedsforslag , som i Nederlandene finder anvendelse i lovgivningen , s er det en meget lille afskygning heraf , og det pgldende forslag fik megen kritik i Nederlandene .
Mit sprgsml er : Hvordan vil De sikre gennemskueligheden i forbindelse med regeringskonferencen , for det foreliggende direktiv er ikke et godt eksempel ?
<SPEAKER ID=156 NAME="Barnier">
Fru Maij-Weggen , nr det glder princippet om gennemsigtighed i forbindelse med regeringskonferencen , vil Europa-Parlamentet vre bekendt med fremgangsmden .
Forhandlingerne indledes i vrigt netop nu , hvor gruppen af reprsentanter for forhandlingspartnerne er forsamlet i Bruxelles . Jeg forventer at slutte mig til mdet umiddelbart efter denne debat .
De dokumenter , der drftes under regeringskonferencen , vil for strstepartens vedkommende vre offentligt tilgngelige dokumenter eller arbejdsdokumenter .
De forhandlinger , der ret igennem vil blive frt mellem ministrene og Det Europiske Rd , transmitteres ikke direkte , men jeg har forpligtet mig til at hndhve princippet om gennemsigtighed , hvilket er det bedste , jeg p nuvrende tidspunkt kan gre . Dette betyder , at jeg er parat til i alle relevante fora at redegre for forhandlingernes forlb og Kommissionens synspunkter .
<P>
Vi vil naturligvis tage alle moderne kommunikationsmidler i anvendelse . Jeg er i vrigt glad for , at De med Deres sprgsml har bragt dette emne p bane .
Takket vre TV-mediet kan vi transmittere direkte fra offentlige debatter til et enkelt land eller til samtlige europiske lande . Vi vil bne et debatforum p Internettet .
Vi vil skabe permanente debatfora . Og kommissrerne lover at besvare alle sprgsml hurtigst muligt .
Vi vil tage alle disse moderne muligheder i anvendelse .
<P>
Jeg tror imidlertid , det er vigtigt ogs at vre til stede blandt borgerne .
Jeg kunne nske - vel vidende at mit nske p nuvrende tidspunkt m anses for utopisk - at alle regioner i Europa oplever , at en kommissr , et medlem af Europa-Parlamentet eller en minister , nr lejlighed gives , deltager i offentlige debatter .
Jeg ved , det er muligt .
Beviset herfor er , at de fleste af de her tilstedevrende deltager i sdanne debatter i deres valgkreds , i deres region .
Anlgger jeg en mere egoistisk og snver synsvinkel som kommissionsmedlem , er det mit nske , at Kommissionen m opleves af borgerne som mennesker af kd og blod . Det er mit nske , at Kommissionens medlemmer mder borgerne s ofte som muligt .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , jeg bifalder hr . Barniers tilsagn om at besge regionerne - bde for at forklare og lytte til , hvad borgerne har at sige .
Jeg vil gerne invitere ham til min egen region , Yorkshire , en stor europisk region , der tager fuld del i det indre marked og er stormodtager af midler fra strukturfondene .
Her kan han komme ifrt begge de kasketter , han brer som kommissr .
<P>
Jeg vil gerne sprge ham , hvor ihrdig Kommissionen vil vre i denne informationskampagne ?
I nogle medlemsstater er det ikke blot et sprgsml om at levere information til en offentlighed , der ikke er s velinformeret , som den kunne vre .
Det er bestemt vigtigt , men det er ogs et sprgsml om at bekmpe vildledende og fejlagtige oplysninger , der sttes i omlb af en meget aktiv antieuropisk bevgelse og de antieuropiske organisationer , der findes .
Kommissionen er ndt til at vre meget ihrdig i de svar , den giver p nogle af de kommentarer , den vil f som en del af kampagnen .
<SPEAKER ID=158 NAME="Barnier">
Hr . Corbett , tak for Deres positive bemrkninger .
Jeg tager gerne imod invitationen til at besge Yorkshire .
Forstr jeg Dem ret , nsker De , at debatten omhandler ikke blot de institutionelle reformer i EU , men ogs strukturfondene .
Jeg skal gerne bringe begge emner p bane i forbindelse med mit besg .
I vrigt vil jeg gerne i forlngelse af mit foregende indlg ppege , at jeg gerne vil have kontakt til de nationale parlamenter . Ikke blot i form af mder med reprsentanter for disse parlamenter , men ved direkte tilstedevrelse under parlamentsdebatterne .
Jeg har allerede gjort de frste erfaringer i s henseende , idet jeg for 10 dage siden var i Westminster . Som De vil forst , hr .
Corbett , tager jeg gerne udfordringen op .
I nste uge skal jeg deltage i debatten i Forbundsdagen i Berlin .
Jeg har tidligere besgt det franske Senat . Jeg vil sledes lbende bestrbe mig for , nr lejlighed gives , ogs at besge de nationale parlamenter .
<P>
Dialogen med EU ' s borgere drejer sig ikke om propaganda eller marketing . Det drejer sig ikke om kommunikation , men om oprigtig dialog .
Indledningsvis vises en kort video , som objektivt forklarer , hvad der str p spil , nr vi drfter reformer af EU ' s institutioner .
Herefter har det tilstedevrende medlem af Europa-Parlamentet mulighed for at bringe sit indlg og besvare sprgsml for ben mikrofon .
Vi vil skabe denne dialog i samarbejde med medlemsstaterne - det vre sig i forbindelse med konkrete enkeltinitiativer eller i form af et mere struktureret samarbejde .
Det er mit hb , at de 15 medlemslandes regeringer vil sttte dialogen p den mde , de finder mest hensigtsmssig og adkvat . Og det er mit hb , at Europa-Parlamentets medlemmer vil fremme dialogen .
<SPEAKER ID=159 NAME="Bonde">
Hr. formand , jeg vil gerne slutte mig til hr . Barniers studiekreds med de 700 stagiares , s han har nogle at diskutere med .
Det er jo ikke s sjovt at skulle diskutere regeringskonference og benhed med sig selv .
I forbindelse med regeringskonferencen sagde Barnier under forelggelsen i Parlamentet , at socialpolitikken ikke var underlagt flertalsafgrelse , men nr jeg kigger p side 63 , s ser jeg , at bekmpelse af forskelsbehandling , retten til at frdes og til at tage ophold - alts opholdsdirektiverne - hele den sociale sikring , fornyelsen af forordning nr . 1408 , af foranstaltninger p det socialpolitiske omrde - med enkelte undtagelser - skal underkastes kvalificeret flertal .
Er hr . Barnier ikke betnkelig ved , at han her gr ind i nerven af medlemslandenes valgprocesser ?
Det er jo disse emner , folk gr til valg p , og som frer til et nyt flertal i folketing og andre parlamenter .
Kan det styres fra Bruxelles ?
Er det et led i den radikale decentralisering , som Prodi talte om i morges ?
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Jeg blev meget glad , da jeg i sidste uge hrte , at Kommissionen over en rrkke med stor opmrksomhed vil se p subsidiaritetsbegrebet og det , det refererer til - ikke blot i forholdet mellem Unionen og medlemsstaterne , men ogs Unionen , medlemsstaterne , regioner og byer .
Jeg hber , at kommissr Barnier i hans forflgelse af en dialog rundt omkring i Europas regioner vil komme nrmere ind p dette og lre af det , han hrer .
<SPEAKER ID=161 NAME="Berthu">
Hr. kommissr , jeg vil gerne vende tilbage til Deres besvarelse af et af de foregende sprgsml . De anfrte , at det kunne komme p tale i traktatens artikel 7 at indfje , hvad jeg vil betegne som en bestemmelse , der lser traktaten .
Der er tale om at lse traktaten i forhold til risici i form af afvigelser . Og der er tale om at bne for meget forskelligartede sanktioner , som i medfr af traktatens artikel 7 , kan ramme medlemsstater , som krnker grundlggende rettigheder .
Er disse forslag , og - mere generelt - er forslag af denne art efter Deres opfattelse omfattet af regeringskonferencens dagsorden , sdan som den blev fastlagt i forbindelse med topmdet i Helsinki ?
Frygter De ikke , at sdanne sanktioner kan gribe om sig og finde anvendelse som straffeforanstaltninger , ikke i forhold til krnkelser af menneskerettighederne , men i forhold til simple meningsforskelle , i forhold til meningsforseelser eller i forhold til holdninger , der ikke er i overensstemmelse med den fremherskende europiske tankegang ?
<SPEAKER ID=162 NAME="Barnier">
Ja , hr .
Bonde , vi indleder debatten sammen med 700 unge i Bruxelles . De skal alle arbejde inden for EU ' s institutioner , herunder ogs i Kommissionen .
Det er min opfattelse , at det vil vre et godt udgangspunkt at indlede debatten med disse hjst motiverede unge mennesker .
<P>
Hvad angr den sociale sikring , kan jeg bekrfte , at vi har stillet forslag , som vedrrer anvendelsen af henholdsvis kvalificeret flertal og enstemmighed , uden at disse forslag i vrigt har haft ideologiske undertoner .
Hr . Bonde , i Danmark , som i alle vrige medlemslande , lgger man mig bekendt stor vgt p et velfungerende indre marked , og man lgger vgt p retfrdige konkurrencevilkr og fri bevgelighed for varer og personer .
Det er disse principper , der udgr vores rettesnor .
Vi foreslr sledes , at der trffes afgrelser med kvalificeret flertal , nr det glder visse politikker eller foranstaltninger angende skatteforhold , angende sociale sikringsordninger eller andre socialpolitiske forhold , sfremt der er en direkte forbindelse mellem disse forhold og et velfungerende indre marked .
Vores forslag er ikke af generel karakter , og en given model foresls ikke anvendt systematisk .
Jeg er fuldt ud klar over , at skattesprgsml og sociale sikringsordninger er flsomme emner .
Det er ikke min holdning , at de forskellige nationale modeller for social sikring alle skal omformes efter en og samme model .
Det har aldrig vret hensigten .
Det er hensigten at skabe grundlag for et velfungerende indre marked , ogs i forbindelse med et udvidet EU med 30 eller 27 medlemslande , hvor det er afgrende , at en enkelt medlemsstat ikke kan blokere for beslutninger p 26 eller 27 andre medlemslandes bekostning .
<P>
Til hr . MacCormick vil jeg sige , at jeg fuldt ud deler den anskuelse , at dialogen med borgerne skal fres ikke kun i hovedstderne , men s tt som muligt p borgerne .
S tt som muligt p de steder , hvor borgerne bor og har deres rdder .
Dette er i vrigt helt p linje med mine holdninger som kommissr med ansvar for regionalpolitikken . Regionalpolitikken er netop et af de mest konkrete og tydelige vidnesbyrd om bestrbelserne for at styrke beskftigelsen og livskvaliteten for befolkningen i de omrder , hvor de bor .
Man vil ofte hre mig understrege , at regionalpolitikken ikke blot tager sigte p at skabe samhrighed og solidaritet regionerne imellem . Regionalpolitikken skal ogs vre et supplement til eksisterende politikker og sikre , at borgerne kan bevare deres rdder , deres traditioner , deres sjl , deres identitet , der , hvor de nu engang bor .
Der skal sledes skabes en dialog , som ogs omfatter mindre byer og regioner .
<P>
Til hr . Berthu vil jeg sige , at Helsinki-mandatet er klart , og vi holder os inden for de rammer , mandatet giver .
I frste rkke omhandler mandatet de tre grundlggende sprgsml , som ikke blev besvaret i forbindelse med Amsterdam-traktaten .
Hertil kommer nrt beslgtede institutionelle sprgsml . Og endelig bner mandatet mulighed for , at emner , som det portugisiske og det franske formandskab mtte sknne er relevante , kan tages op i forbindelse med forhandlingerne .
Kommissionen er sledes i sin gode ret til i givet fald at uddybe sin udtalelse , som omhandler en rkke institutionelle sprgsml .
Jeg ved endnu ikke , om dette bliver tilfldet med hensyn til traktatens artikel 7 .
Og bliver det tilfldet , vil Kommissionen under alle omstndigheder ikke blot levere et svar og en reaktion p en helt konkret situation - uanset situationens alvor , der understreges af , at 14 EU-landes regeringer sammen har reageret herp .
En eventuel udtalelse fra Kommissionen vil vre fremadrettet og af generel karakter .
<P>
Vi sttter ethvert initiativ , som p afgrende vis kan styrke det vrdifllesskab , vi har opbygget , siden De Europiske Fllesskaber blev grundlagt i 1957 , ja , helt siden Anden Verdenskrigs afslutning .
Jeg fler mig overbevist om , at De deler mit synspunkt , hvad disse grundlggende forhold angr , hr . Berthu .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
De har besvaret sprgsmlene prcist og ogs indledt den dialog for Europa , som De nvnte .
De har sat et meget godt eksempel med hensyn til at holde tiden i dag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=10>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5-0009 / 2000 ) .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=166 NAME="Anna Karamanou">
Sprgsml nr . 36 af ( H-0025 / 00 ) :
<P>
Om : Hj brneddelighed i Kosovo Iflge de seneste oplysninger fra FN , som blev sendt til Verdenssundhedsorganisationen , har Kosovo den hjeste brneddelighed i Europa . Omkring 50 % af de levedygtige brn dr , fordi krigen har medfrt en meget strk stigning i antallet af ufrivillige aborter , og fordi brn , som fdes til tiden , er fysiologisk mindre udviklede end normen .
Kommissionen bedes i forbindelse med den humanitre sttte , som EU yder , og den indsats , som den politiske administrator Bernard Kouchner gr , oplyse , hvilke foranstaltninger der er blevet truffet for at beskytte kvinderne i Kosovo med hensyn til deres ret til moderskab og til sundhed for gravide kvinder , fdende kvinder og nyfdte ?
<SPEAKER ID=167 NAME="Patten">
Hr. formand , Kommissionen er bevidst om den meget vanskelige situation , der hersker med hensyn til sundhed og sanitre anlg i Kosovo , ikke kun for gravide kvinder , men over hele linjen .
Det skyldes bde den nylige konflikt og rs misrgt og manglende vedligeholdelse forud for denne .
<P>
De nvnte brneddelighedstal taler for sig selv og er helt og aldeles uacceptable .
Men situationen er nppe bedre for andre dele af befolkningen .
Kommissionens reaktion har vret flgende : For det frste har sundhedssektoren modtaget betragtelige belb fra ECHO .
ECHO fokuserer for nrvrende p levering af lgemidler og medicinsk udstyr og ndsundhedspleje svel som p sttte til institutioner og vaccination .
Men bestrbelserne gr i stadig hjere grad p etablering af et sundhedsplejesystem i provinsen , der kan klare sig selv .
UNMIK har allerede indtaget en betydelig rolle p dette omrde .
<P>
For det andet er der allerede under genopbygningsprogrammet blevet indledt en hasteintervention p hospitalet i Mitrovica med et genopretningsprogram p 1 million euro .
Der gres kun langsomme fremskridt p grund af de spndte relationer , der hersker mellem de etniske grupper i denne delte by .
Men Kommissionen holder fast ved sine bestrbelser med UNMIK-sttten til dette projekt .
Vi hber , at det en dag vil blive et symbol , der taler for udbyttet af etnisk forsoning .
Iflge Det Europiske Fllesskabs skadesvurdering belber de sknnede omkostninger til genopbygning af sundhedsplejefaciliteterne og levering af udstyr til skadestuer og lgehuse sig til 4 millioner euro .
Kommissionen vender sig nu mod programmeringen af midler for r 2000 .
Vi forventer at afstte en betydelig sum til en forbedring af sundhedsplejesystemet .
Vgten vil blive lagt p langsigtede reformer , der omfatter sundhedsfinansiering svel som uddannelse og anskaffelser .
Der er allerede arbejde i gang sammen med UNMIK om at faststte et hensigtsmssigt bidrag fra Kommissionen til dette forehavende .
<SPEAKER ID=168 NAME="Karamanou">
Hr. kommissr , i dag til morgen betonede kommissionsformand Prodi bl.a. , at man p Balkan afprver vores evne til effektiv handling , bedmmer selve EU ' s trovrdighed , og at klften mellem ord og handling nu m lukkes .
<P>
Er det Deres vurdering , hr. kommissr , at de oplysninger , som vi har til rdighed om den hje brneddelighed i Kosovo - den hjeste i Europa - samt generelt det billede p menneskelig ulykke og delggelse , som hersker i Kosovo , ikke allerede skader vores trovrdighed alvorligt og stter sprgsmlstegn ved vores evne til fre de ting ud i praksis , som vi har lovet ?
Og en ting mere , hr. kommissr : Retfrdiggres den skaldt humanitre , militre indgriben af det nuvrende billede p den humanitre delggelse , som findes i Kosovo ?
Mener De ikke , at det er umuligt at retfrdiggre en s stor passivitet , nr selve retten til livet sttes p spil p det europiske fastland ?
<SPEAKER ID=169 NAME="Patten">
Jeg tror ikke , at vores genopbygningsagentur eller den forudgende projektgruppe , der har arbejdet utroligt hrdt i Kosovo , vil betragte det som en passende beskrivelse af deres arbejdsindsats , at de har stet med hnderne i lommen .
Jeg er sikker p , at det rede medlem ikke mente det sdan .
<P>
Men hun har selvflgelig helt ret , nr hun siger , at Unionens trovrdighed str og falder med det , der sker - ikke kun i Kosovo , men p Balkan som helhed .
Jeg er meget optaget af , at den bistand , vi yder , nr hurtigt frem og p en mde , som kan maksimere vores bistand .
<P>
Jeg vil blot komme ind p to ting omkring situationen i Kosovo , som vi tackler s entusiastisk , som vi kan henhold til WHO-retningslinjerne .
For det frste er jeg sikker p , at det rede medlem erkender , at regeringen i Beograd igennem 1990 ' erne har underfinansieret sundhedssektoren i Kosovo , og mange albanere fandt , at de egentlig slet ikke modtog nogen sundspleje .
Derfor blev der etableret en parallel sundhedssektor via Moder Theresa-organisationen .
S det , vi har med at gre , er ikke blot konsekvenserne af konflikten . Det er konsekvenserne af rs misrgt og kronisk underinvestering .
<P>
For det andet , og jeg er sikker p , at det rede medlem ogs erkender dette , har nogle af de tragiske historier , der er kommet ud af Kosovo i de seneste uger , ikke handlet om brneddelighed under graviditet , men brneddelighed , efter at en sund baby er kommet til verden .
Der har vret tilflde , hvor kvinder under fjendtlighederne eller fr fjendtlighederne p tragisk vis slog deres egne brn ihjel .
Det er en grusom historie , vi har med at gre i Kosovo .
Vi m arbejde s godt , vi kan , inden for sundhedsomrdet ligesom inden for andre omrder p at genskabe noget , der bare ligner civiliserede standarder og civiliseret adfrd , men det vil ikke blive nemt .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. kommissr , tak for Deres svar p min kollegas frste sprgsml og ogs tillgssprgsmlet .
Jeg har imidlertid nogle forbindelser i Kosovo , og de fortller , at de fdevarepakker , som uddeles af bl.a. ECHO , ofte er af drlig kvalitet .
I nogle tilflde har man fundet insekter og lign. i fdevarerne .
Vidste De det ?
Det er mit frste tillgssprgsml .
<P>
Mit andet sprgsml vedrrer Deres henvisning til genopbygningen af sygehuset i Mitrovica .
De er sikkert klar over , at dette sygehus ligger i den nordlige del af byen , og at kosovoalbanerne slet ikke har adgang hertil p grund af den anspndte situation .
Hvad gr Kommissionen for at srge for , at kosovoalbanerne ogs kan f adgang til sygehuse ?
<SPEAKER ID=171 NAME="Patten">
Til det frste sprgsml vil jeg sige , at jeg selv rejser til Kosovo i begyndelsen af nste mned p endnu et besg , og jeg vil se nrmere p den beskyldning , som det rede medlem er fremkommet med om ECHO-fdevarepakken .
Det har jeg ikke hrt noget om fr , men det er et vigtigt punkt , og jeg vil helt bestemt undersge det nrmere , nr jeg er p stedet .
<P>
For det andet forstr jeg helt , hvad det rede medlem siger om Mitrovica .
Jeg var i Mitrovica for et par mneder siden og s situationen dr med mine egne jne .
Jeg havde drftelser med ledende kommunalpolitikere fra begge samfund , herunder lederen for den albanske side , der selv har vret lge , og som blev vidt anerkendt for det lgelige arbejde , han udfrte under fjendtlighederne og derefter .
S jeg kender til de meget alvorlige problemer , der hersker p det hospital , og jeg kan forsikre det rede medlem om , at vi vil gre alt , hvad vi kan , for at srge for , at der er passende sundhedsfaciliteter for alle i Kosovo , uanset hvilken etnisk gruppe de kommer fra .
De srlige problemer i Mitrovica - f.eks. er det ikke kun et sprgsml om , at albanske patienter har problemer med at komme til hospitalet . Det albanske personale har ogs haft problemer med at arbejde dr - er srlig akutte problemer .
Vi vil forsge at gre noget ved dem , men det er ikke nemt .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=173 NAME="Ursula Schleicher">
Sprgsml nr . 37 af ( H-0029 / 00 ) :
<P>
Om : Den tyrkiske blokade af Armenien Den Europiske Union fremmer aktivt de sociale , konomiske og politiske forbindelser med Armenien via partnerskabs- og samarbejdsaftalen , der blev undertegnet den 12. oktober 1999 . Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at trffe p baggrund heraf for at overtale den tyrkiske regering til at ophve den konomiske blokade af Armenien ?
<SPEAKER ID=174 NAME="Patten">
Kommissionen sttter enhver indsats , der tager sigte p at bilgge stridighederne mellem Tyrkiet og Armenien , og beklager , at der endnu ikke er sket en normalisering af forholdet mellem de to lande .
<P>
Under de nuvrende politiske omstndigheder er det imidlertid urealistisk at forestille sig , at grnsen mellem Armenien og Tyrkiet svel som grnsen mellem Armenien og Aserbajdsjan vil kunne bnes uden en forudgende bilggelse af Nagorno-Karabakh-konflikten .
<SPEAKER ID=175 NAME="Schleicher">
Hr. formand , Kommissionen forhandler jo ogs i fremtiden om Tyrkiets optagelse i Den Europiske Union .
Vil den stille som betingelse , at drftelsen frst kan optages , nr blokaden her er ophvet , for i sidste instans er vi alle naboer , og vi nsker jo at have positive relationer med vores naboer i Den Europiske Union ?
<P>
Mit sprgsml er alts : Vil Kommissionen stille det som en af betingelserne for at forbedre de fremtidige drftelser ?
<SPEAKER ID=176 NAME="Patten">
Det er hovedsagen her at sttte OSCE ' s Minsk-gruppes bestrbelser p at n frem til en bilggelse af Nagorno-Karabakh-konflikten , og vi str rede til at hjlpe p enhver mde , vi kan .
Vi har ogs vret vsentlige ydere af udviklingsbistand til Armenien under Tacis-programmet .
Lad mig relatere mit svar konkret til sprgsmlet om Tyrkiets tiltrdelse af Den Europiske Union .
Tyrkiets relationer til dets naboer vil , som det rede medlem sprger om , blive undersgt nje inden for rammerne af frtiltrdelsesstrategien .
Som det understreges i Agenda 2000 , br udvidelse ikke indebre import af grnsekonflikter .
Den understregning kunne ikke vre meget klarere .
Men jeg gentager , at det vigtigste bidrag , vi kan yde , er at forsge at hjlpe med at finde en lsning p denne konflikt , der har haft sdanne skadelige konomiske og humanitre konsekvenser .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=178 NAME="Ozan Ceyhun, overtaget af Caroline Lucas">
Sprgsml nr . 38 af ( H-0040 / 00 ) :
<P>
Om : Betydningen for menneskerettighederne af opfrelsen af Ilisu-dmningen i Tyrkiet Som bekendt har Tyrkiet for nylig fet status af ansgerland . Hvilken betydning vil opfrelsen af Ilisu-dmningen p baggrund heraf efter Kommissionens opfattelse f for menneskerettighederne i betragtning af den omfattende fordrivelse af kurdere og andre folk , der vil ske i forbindelse hermed ?
<SPEAKER ID=179 NAME="Patten">
Kommissionen har ikke nogen oplysninger om konsekvenserne af opfrelsen af Ilisu-dmningen for befolkningen i regionen .
Vi vil imidlertid overveje at rejse sprgsmlet over for de tyrkiske myndigheder sammen med andre sprgsml vedrrende regionale udviklingspolitikker inden for rammerne af den nye frtiltrdelsesstrategi for Tyrkiet .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Jeg har et beslgtet sprgsml .
Det vedrrer dmningens konsekvenser for adgangen til ferskvand i regionen som helhed .
Som De ved , vil dmningen begrnse ferskvandsforsyningen til Syrien og Irak i srdeleshed .
I betragtning af den meget store ustabilitet , der hersker i denne region , og mange kommentatorers meget reelle bekymringer om , at vi vil komme til at se en get forekomst af konflikter , skaldte " vandkrige " , i de nste rtier , hvad er s Kommissionens synspunkt p den potentielle destabilisering - bde i Tyrkiet og i resten af regionen , der vil blive forrsaget af denne dmning ?
Kan De sige , om De ogs vil rejse dette punkt ?
<SPEAKER ID=181 NAME="Patten">
Vi vil helt bestemt rejse det punkt , som det rede medlem har fremfrt .
Vi har hrt bekymringer udtrykt herom , og jeg vil se til , at det bliver taget op .
Der er ogs blevet udtrykt alvorlige bekymringer for den potentielle fare for det arkologiske arvegods i omrdet .
Vi vil ogs rejse dette i vores fremstillinger .
<P>
En rkke andre vandkraftanlg , der har vret planlagt i Tyrkiet i de sidste 30 r , har rejst bekymringer , ssom konsekvenserne for hjemstavnsfordrevne landmnd .
Som helhed synes disse at vre blevet klaret relativt tilfredsstillende , og jeg hber , at det samme bliver tilfldet med dette projekt , der - blot for at gre dette helt klart - ikke er et projekt , som Kommissionen p nogen mde deltager i .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Vi takker hr . Patten , fordi han har reprsenteret Kommissionen i denne sprgetid .
<SPEAKER ID=183 NAME="Rodi Kratsa-Tsagaropoulou">
Sprgsml nr . 39 af ( H-0036 / 00 ) :
<P>
Om : Udarbejdelse af et charter for grundlggende rettigheder Idet jeg giver udtryk for borgernes tilfredshed med udarbejdelsen af charteret for grundlggende rettigheder samt hbet om , at dette charter vil kunne leve op til de udfordringer , som Europa stilles over for i det 21. rhundrede , bedes Kommissionen besvare flgende :
<P>
Hvad mener Kommissionen om indholdet af dette charter ?
Hvilke borgere omfatter det ( EU-borgerne eller borgerne i samtlige europiske lande i lyset af udvidelsen , og vil det omfatte indvandrerne m.fl. ) ?

<P>
Vil Den Europiske Unions regelvrk vre nedfldet heri , eller vil det have en bredere programmssig karakter ?
Hvilke mekanismer vil blive taget i anvendelse for at f fasttmret princippet om lige muligheder for de to kn ?
Hvad mener Kommissionen om optagelsen af dette charter i Traktaten om Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=184 NAME="Vitorino">
Kommissionen hilser , som sprgeren , stats- og regeringschefernes beslutning om at udarbejde et europisk charter for grundlggende rettigheder velkommen .
I konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Kln udstikkes de overordnede retningslinjer for indholdet i charteret .
Det fremgr sledes af konklusionerne , at charteret skal omhandle tre kategorier af rettigheder .
For det frste drejer det sig om grundlggende rettigheder ssom retten til frihed og lighed samt retten til en retfrdig og offentlig rettergang .
Disse rettigheder omhandles i Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
For det andet er der tale om rettigheder forbeholdt EU ' s borgere , og for det tredje drejer det sig om konomiske og sociale rettigheder som anfrt i Den Europiske Socialpagt og Fllesskabspagten om Arbejdstagernes Grundlggende Arbejdsmarkedsmssige og Sociale Rettigheder , for s vidt der ikke blot er tale om en angivelse af ml for EU ' s indsats p omrdet .
<P>
Det er Kommissionens holdning , at den konference , der har til opgave at udarbejde charteret for grundlggende rettigheder , br henholde sig til det mandat , der er givet i forbindelse med Det Europiske Rds mde i Kln .
Dette er imidlertid ikke ensbetydende med , at konferencen udelukkende skal samle og systematisere eksisterende rettigheder , som omhandles i forskellige retskilder .
Jeg har tidligere understreget over for Europa-Parlamentet , at Kommissionen er overbevist om , at konferencen ogs , hvor det findes forndent , vil kunne tilpasse og udbygge disse rettigheder under hensyntagen til de aktuelle vilkr , herunder den teknologiske og sociale udvikling .
Disse befjelser m imidlertid udves med strste varsomhed og baseres p en vurdering af det konkrete tilflde , idet konferencen i vrigt holder sig for je , hvad der er dens mandat , og hvad der er mlet med den tekst , som i sidste instans skal forelgges for stats- og regeringscheferne .
<P>
De rettigheder , der omhandles i charteret , omfatter mindst to kategorier af rettighedserhververe .
Der er sledes rettigheder , som omfatter enhver person , der befinder sig p europisk jord , mens andre rettigheder udelukkende omfatter EU ' s borgere .
Som en tredje kategori kunne man forestille sig , at visse konomiske og sociale rettigheder udelukkende omfatter EU-borgere og tredjelandes borgere , som opfylder bestemte betingelser .
Det er ikke muligt p nuvrende tidspunkt at give mere detaljerede oplysninger om charterets indhold , idet arbejdet med udarbejdelsen heraf endnu befinder sig i den indledende fase .
Jeg kan imidlertid bekrfte , at princippet om lige muligheder og lige behandling af mnd og kvinder vil indg i det fremtidige charter for grundlggende rettigheder .
Princippet er allerede i dag indskrevet i traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber og omhandlet i fllesskabsretten .
<P>
Som tidligere tilkendegivet over for Europa-Parlamentet ser Kommissionen gerne , at charteret indskrives i traktaten .
Kommissionen er imidlertid fuldt ud klar over , at den endelige afgrelse i denne sag trffes af stats- og regeringscheferne .
Konferencen , som skal udarbejde charteret , str sledes over for en vanskelig opgave , idet der stilles krav om en tekst , som er ambitis og har politisk tyngde , og som umiddelbart kan indskrives i traktaterne .
Kommissionen har i sin udtalelse om afholdelsen af en regeringskonference med henblik p ndring traktaterne ppeget , at Det Europiske Rd i lbet af indevrende r skal tage stilling til , om en rkke emner - herunder charteret for grundlggende rettigheder - skal tages op i forbindelse med regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=185 NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Hr. kommissr , det er meget vigtigt , at Europas borgere , mnd og kvinder , her ved starten af det nye rhundrede igen opfordres til at prcisere deres rettigheder og forpligtelser .
Vi hber virkelig , at denne vigtige beslutning p mdet i Kln bliver til kd og blod .
Globaliseringen p den ene side og udvidelsen p den anden gr det bydende ndvendigt at prcisere disse rettigheder .
Topmdet i Seattle udgr en virkelig kilde til problematik i den retning , og vi hber , at Det Europiske Rd i Nice ikke bliver et forgves mde .
Men for at opn borgernes deltagelse i den nye planlgning vil vi gerne hre , hvad det er for en plan , som de europiske organer - og nrmere bestemt Europa-Kommissionen - foreslr som Europas sociale og demokratiske model for det 21. rhundrede .
Jeg hrte Deres generelle retningslinjer , og jeg vil gerne sprge Dem , hvordan brnene , som selvstndige individer , er stillet i Europa-Kommissionens planlgning for den nye samfundsmodel for det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=186 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlem , lad mig understrege , at udarbejdelsen af dette charter efter min opfattelse har stor politisk signalvrdi . Jeg tilslutter mig sledes fuldt ud kommissionsformandens indlg i forbindelse med formiddagens debat .
Charteret vidner om , at EU prioriterer borgernes grundlggende rettigheder hjt som ledetrd for EU ' s fremtidige udvikling .
<P>
Det m i denne sammenhng prciseres , hvilke principper der lgges til grund ved udvlgelsen af rettigheder , som omhandles i charteret .
Efter min opfattelse er det vsentligste kriterium borgernes rettigheder i forhold til EU ' s institutioner . Disse fremgr af traktaterne .
<P>
Jeg har forstelse for Deres bekymring , nr det glder brns rettigheder .
Jeg mener imidlertid , der kan peges p en rkke initiativer , som tilgodeser brns rettigheder . Dette glder ikke mindst inden for mit ansvarsomrde , alts retlige og indre anliggender .
Inden for dette omrde finder subsidiaritetsprincippet udstrakt anvendelse .
Hovedansvaret for at definere medlemsstaternes forpligtelser i forhold til brnene ligger sledes hos den enkelte medlemsstat .
<P>
Hvad angr EU ' s overordnede forpligtelser p dette felt , br charteret efter min opfattelse omfatte en anerkendelse af brns rettigheder , idet charteret br fokusere p omrder , hvor EU kan fremme indsatsen for at sikre brns rettigheder i social og konomisk henseende samt deres borgerrettigheder i videste forstand .
<P>
Jeg hber sledes , at Kommissionen og den konference , som skal udarbejde charteret , i fllesskab vil vre i stand til at tage den her ppegede udfordring op .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David W">
Hr. formand , jeg har haft den fornjelse at hre kommissren tale om dette sprgsml ved flere lejligheder , og jeg er meget enig i hans tilgang .
Men jeg vil gerne stille et lidt anderledes sprgsml .
<P>
Vi har hrt kommissr Barnier sige , at han er opsat p at kommunikere bedre med folket og rette Kommissionens informationspolitik mod de strre sager , som Fllesskabet beskftiger sig med i r .
Vil kommissren tale for , at en del af Kommissionens informationsbudget bliver afsat til at informere og hre borgerne om dette sprgsml om et borgernes charter ?
Det er meget vigtigt , at folk fler sig inddraget i denne proces .
Jeg ved , at konventionen selv vil gre meget p dette omrde , men den rder ikke over de ressourcer , som Kommissionen gr .
Vil Kommissionen se til , at dens informationsbudget bliver anvendt til at sikre , at folk bliver inddraget i denne debat ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Vitorino">
Det er Kommissionens politik at fremme en ben og bred debat om charteret for grundlggende rettigheder , ikke kun med ikkestatslige organisationer , men ogs med borgerne i et projekt , der er lige s vidtrkkende , som charteret er .
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen vil gre sit bedste for at fremme debatten om det fremtidige charter for grundlggende rettigheder .
<P>
Vi kan n det bedste af begge verdener ved at have en klar tekst , der er letforstelig for borgerne , og samtidig en tekst , der kan anvendes som et retligt instrument .
Der er ikke nogen indre uoverensstemmelser mellem de to ting .
Den udfordring , vi str over for , er at bringe dem sammen i den endelige version af charteret .
Jeg er meget glad for at vide , at jeg kan regne med Deres sttte her .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=190 NAME="Glyn Ford">
Sprgsml nr . 40 af ( H-0095 / 00 ) :
<P>
Om : Artikel 6 , stk .
1 , artikel 7 , stk .
1 , og artikel 7 , stk .
2 , i traktaten om Den Europiske Union I traktatens artikel 6 , stk . 1 , anfres det , at Unionen bygger p principperne om frihed , demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
Det fremgr tydeligt at en rkke udtalelser gennem de seneste r , at Jrg Haider og hans Frihedsparti ikke respekterer menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder , nr det glder tredjelandes statsborgere og mindretalsgrupper , som bor i strig .
<P>
Vil Kommissionen derfor oplyse , om der efter dens opfattelse er tale om det i artikel 7 , stk . 1 , omhandlede forhold , " at en medlemsstat groft og vedvarende overtrder principper i artikel 6 , stk .
1 , " samt om den vil opfordre Rdet til med kvalificeret flertal at suspendere visse af de rettigheder , der flger af anvendelsen af denne traktat p strig , herunder de stemmerettigheder , der er tillagt reprsentanten for strigs regering i Rdet ?
<SPEAKER ID=191 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer , tillad mig , at jeg indleder mit svar med at minde om den holdning , som Kommissionen indtog med hensyn til sammenstningen af den nye strigske regering , og som her til morgen er blevet gentaget af kommissionsformand Romano Prodi om nvnte regering , som har deltagelse af ministre , der kommer fra Jrg Haiders strigske Frihedsparti .
Jeg tnker naturligvis p den erklring , som Kommissionen udsendte den 1. februar 2000 , og hvis hovedtrk jeg vil begynde med at minde om .
Kommissionen bekrftede og har i dag igen bekrftet , at den deler de bekymringer , der l bag det portugisiske formandskabs erklring af den 31. januar .
Disse bekymringer er berettigede og velbegrundede .
Det er nppe ndvendigt her at minde om Jrg Haiders politiske lbebane og hans utallige offentlige , fremmedhadske og racistiske udtalelser og nu ogs antieuropiske udtalelser .
At et tydeligvis yderliggende , racistisk og fremmedhadsk parti kommer til magten i en medlemsstat i Den Europiske Union kan ikke undg at bekymre resten af de stater , der deltager i det europiske projekt , ligesom det pvirker Europa-Kommissionen .
<P>
For det andet gentog og gentager Kommissionen sin forpligtelse til at blive ved med at gre sin pligt og vrne om traktaterne , isr unionstraktatens artikel 6 og 7 .
En af de vigtigste fornyelser i Amsterdam-traktaten var netop tydeliggrelsen af de grundlggende principper , som er medlemsstaternes flles regelst , og indfrelsen af en mekanisme til kontrol af , at de bliver overholdt , og til reaktion , sfremt et af disse principper bliver overtrdt .
Kommissionen viste p denne mde i praksis sin sttte til et af de grundlggende principper : retsstatsprincippet .
Dette princip plgger Kommissionen , at den handler inden for de grnser , der er fastsat i traktaterne , og det er i denne kontekst , at erklringen fra den 1. februar skal ses .
Kommissionen er ikke en stat , den kan ikke optrde , som om den var det .
Men for at svare konkret p medlemmets sprgsml , skal jeg minde om , at der for at anvende den mekanisme , der er fastsat i unionstraktatens artikel 7 , stk . 1 , krves bevis for , jeg citerer , en grov og vedvarende overtrdelse af principperne i artikel 6 .
Jeg gentager , at en grov og vedvarende overtrdelse er et ufravigeligt krav , for at Kommissionen kan foresl Rdet at trffe foranstaltninger mod en medlemsstat .
Jeg synes , at det er benbart , at betingelserne for anvendelse af artiklen p situationen i strig ikke er opfyldt .
Jeg mener heller ikke , at jeg tager fejl , nr jeg siger , at vi alle nsker , at disse betingelser med grov og vedvarende overtrdelse af menneskerettighederne og demokratiet aldrig kommer til at blive opfyldt , hverken i strig eller i nogen anden medlemsstat .
Men jeg vil gerne i dag forsikre ham om min personlige forpligtelse og Kommissionens forpligtelse , som kommissionsformand Prodi gentog her til formiddag , til at gre alt for , at det ikke bliver ndvendigt at anvende bestemmelserne i artikel 7 .
Men jeg vil ogs forsikre Dem om , at vi ikke vil tve med at anvende den , hvis det viser sig ndvendigt .
Der er for centrale og vsentlige vrdier p spil til , at vi kan tillade srlige hensyn eller kompromiser .
<P>
Mennesker og regeringer skal vurderes mere p det , de gr , end det , de siger .
Og i tilfldet med strig er udtalelserne i det mindste selvmodsigende .
P den ene side kan enhver af os samle en hndfuld ophidsende ytringer fra lederen af Det strigske Frihedsparti .
P den anden side gentager den nye strigske regerings program dens forpligtelse til at forsvare demokratiet og menneskerettighederne .
I lbet af kort tid vil vi f en frste og fremragende lejlighed til at se , hvilke af disse to ansigter , der er det sande .
Jeg tnker p den holdning , som den strigske regering vil indtage i Rdet i forbindelse med Kommissionens forslag til oprettelse af et handlingsprogram til bekmpelse af diskrimination og til to direktiver .
Et , der drejer sig om princippet for lige muligheder for folk uanset deres race eller oprindelse , og et andet , som yder beskyttelse p beskftigelsesomrdet mod forskelsbehandling som flge af etnisk oprindelse eller race , religion , handicap eller seksualitet .
Det drejer sig om relevante tekster , der er vedtaget med baggrund i traktatens artikel 13 , som giver Fllesskabet befjelser til at bekmpe diskrimination p grund af race , etnisk oprindelse , kn osv .
<P>
Tillad mig afslutningsvis at forsikre medlemmet om , at Kommissionen vil blive ved med at overvge situationen og ikke vil undlade at ptage sig sit ansvar , hvis det skulle vise sig ndvendigt .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Jeg takker kommissren for hans svar p mit sprgsml .
Men er kommissr Vitorino p det rene med ikke blot hr . Haiders og hans Frihedspartis ord , men ogs deres gerninger ?
Hr . Haider har faktisk siddet i regeringen i den sydlige provins Krnten , hvor han har frt en racistisk og fremmedhadsk kampagne mod det slovensktalende mindretal i denne region , som er strigske statsborgere , hvor han har forsgt at afskaffe tosproget undervisning , og hvor der er blevet udvet en klar forskelsbehandling af romani- og indvandrersamfundene .
<P>
Kunne kommissren mon besvare flgende to sprgsml .
For det frste talte han om verificering .
Kan han fortlles os , hvordan denne verificering vil finde sted , og hvem der vil st for det ?
<P>
For det andet vil jeg sprge , om han ikke er enig i , at der , hvis den nuvrende regering skulle finde p at forflge den slags politikker , som hr . Haider og Frihedspartiet har forfulgt p regionalt plan , er tale om et klart brud p artikel 6 , stk .
1 , i traktaten med hensyn til grundlggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder , og at det ville tilfalde Kommissionen at trffe de ndvendige foranstaltninger . Og her taler vi ikke om ord .
Her taler vi om gerninger fra Frihedspartiets og hr . Haiders side .
<SPEAKER ID=193 NAME="Vitorino">
Det str mig helt klart , at det er Kommissionens ansvar at overvge situationens udvikling i medlemsstaterne p tt hold i henhold til de procedurer og standarder , der er nedfldet i artikel 6 , og begrunde anvendelsen af traktatens artikel 7 .
Derfor har jeg fuld tillid til , at Kommissionen er i stand til at flge situationens udvikling i strig som i enhver anden medlemsstat p tt hold .
Hvis der skulle forekomme nogen konkrete tilflde af vedvarende overtrdelser af menneskerettighederne hos regeringen i en medlemsstat , vil vi vre fuldt ud rede til at reagere og skride til handling i overensstemmelse hermed .
<P>
Jeg stoler ligeledes p samarbejdet ikke blot med medlemmerne af Europa-Parlamentet , men ogs med ikkestatslige organisationer , der altid har ydet et vigtigt bidrag til Kommissionens politik imod forskelsbehandling .
<P>
Hvad situationen i Krnten angr , er vi ndt til at se nrmere p den .
Det rede medlem rejste sprgsmlet .
Beskyttelse af etniske mindretal og mindretal , der taler et srligt sprog , er et element i den handlingsplan og de to direktiver , som Kommissionen har forelagt for Rdet .
<P>
Vi br ikke blot fokusere denne debat p det strigske sprgsml .
Dette sprgsml lgger an til overvejelse , debat og om forndent handling .
Jeg hber inderligt , at alle medlemsstater vil benytte sig af den lejlighed , som denne handlingsplan og disse to direktiver , som Kommissionen har forelagt for Rdet , byder , til i klare og konkrete vendinger at gentage deres godkendelse af handlingsplanen og direktiverne og engagementet heri til at bekmpe forskelsbehandling , racisme og fremmedhad , hvor de end mtte forekomme .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres tilstedevrelse , kommissr Vitorino .
<P>
Anden del
<P>
Sprgsml til Margot Wallstrm
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=196 NAME="Paul Lannoye">
Sprgsml nr . 41 af ( H-0021 / 00 ) :
<P>
Om : Affald fra elektrisk og elektronisk udstyr Hvert r str Den Europiske Union over for en stigende mngde affald fra elektrisk og elektronisk udstyr ( 6 millioner ton i 1998 ) , hvilket navnlig skyldes , at sdant udstyr bliver hurtigere forldet .
Miljproblemerne i forbindelse med forbrnding og bortskaffelse af dette affald skyldes vsentligst , at det indeholder farlige substanser ( bly , kadmium , kvikslv , chrom-6-forbindelser , PVC og brndhmmende halogener ) .
Et forelbigt udkast til direktiv med henblik p at faststte bestemmelser for forvaltningen af dette affald er efterflgende blevet omarbejdet 3 gange , og sidste version er fra juli mned 1999 .
<P>
Kan Kommissionen forklare , hvorfor dette udkast , som i princippet skulle konkretiseres allerede i 1998 , har vret s lnge undervejs ?
Er det rigtigt , at den amerikanske regering gr imod de vsentligste bestemmelser i det nuvrende udkast , og endog truer med at forelgge det for Verdenshandelsorganisationen ( for krnkelse af artikel XI i GATT-bestemmelserne og af artikel 2 , stk . 2 , i aftalen om de tekniske handelshindringer ) i tilflde af , at det bliver vedtaget ?
<SPEAKER ID=197 NAME="Wallstrm">
Kommissionen er enig med parlamentsmedlemmet om , at den nuvrende hndtering af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr i Den Europiske Union forrsager betydelige miljproblemer .
Kommissionen har derfor besluttet at udarbejde et forslag p dette omrde og har siden 1997 taget sprgsmlet op med alle berrte parter .
Resultatet af denne debat og de grundige undersgelser , som foretages p omrdet , gennemgs nu af Kommissionen .
Visse dele af forslaget er blevet udsat for kritik , bl.a. afskaffelsen af visse tungmetaller og brndhmmende halogener samt anvendelsen af princippet om producentens ansvar for hndtering af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr .
<P>
USA ' s delegation i Den Europiske Union har stillet sig tvivlende over for nogle punkter i det nyeste samrdsdokument , bl.a. netop afskaffelsen af ovennvnte stoffer og visse sprgsml , som glder princippet om producentens ansvar .
USA ' s hovedargument i denne forbindelse er , at de pgldende bestemmelser psts at vre uforenelige med international handelsret .
Kommissionen overvejer for jeblikket delegationens argument .
Lad mig tilfje , at det er min plan at fejre pske , fr Kommissionen kan prsentere et forslag om hndtering af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Mit sprgsml var netop foranlediget af den amerikanske regerings reaktion i forbindelse med offentliggrelsen af det forelbige direktivudkast .
Det forelbige udkast har vret omarbejdet tre gange , og den seneste version er mig bekendt dateret juli 1999 .
Er det denne tekst , De vil fremlgge , eller en ndret udgave af denne ?
Tredje udgave betegner i forvejen en svkkelse i forhold til anden udgave , hvilket skyldes hensynet til de kommentarer , den amerikanske regering har fremsat p vegne af amerikansk industri .
<P>
Nr De taler om , at teksten muligvis ikke er i overensstemmelse med international ret , drejer det sig som bekendt om Verdenshandelsorganisationens bestemmelser .
<P>
Den amerikanske regering vil i givet fald gre gldende , at et fremtidigt forbud mod farlige stoffer i elektrisk og elektronisk affald vil udgre en krnkelse af WTO ' s bestemmelser .
Dette m efter min opfattelse give anledning til bekymring , idet den tekst , vi i EU mtte vedtage , ville vre truet af indbringelse for Verdenshandelsorganisationen .
EU ' s lovgivning p miljomrdet svkkes dermed betragteligt , og dette glder ikke mindst det her omhandlede forslag
<SPEAKER ID=199 NAME="Wallstrm">
Tak for tillgssprgsmlet .
Det er vigtigt , at jeg fr lejlighed til at svare p det .
Det er klart , at der i en proces som denne , hvor vi diskuterer en meget stor mngde affald i Europa fra bde elektrisk og elektronisk udstyr , foregr en konstant dialog mellem de forskellige involverede parter .
Vi har haft en god dialog og har udarbejdet et udkast under proceduren .
Nogle afsnit er blevet forbedret , andre er vi mske get lidt for meget p kompromis med .
Vi er stadig i gang med at skrive teksterne , og dialogen med de forskellige involverede parter foregr endda indtil sidste minut .
<P>
Jeg vil sige , at USA ' s indblanding i dette sprgsml efter min mening ikke skal styre os p en sdan mde , at vi ikke tager tilstrkkeligt hensyn til miljet .
Jeg vgrer mig virkelig ved , at man konstant skal kunne henvise til WTO og handelsregler for at forhindre , at vi i EU udarbejder radikale miljbestemmelser .
Mit udgangspunkt er , at vi skal gre det .
Jeg er imidlertid parat til at lytte til alle argumenter .
Jeg har f.eks. for nylig holdt mde med reprsentanter for elektronikbranchen . De fremsatte forslag - ogs praktiske - til , hvordan man kan forbedre vores udkast .
Jeg vil dog afgjort tilbagevise pstanden om , at jeg skulle lade USA styre udformningen af vores direktiv .
Det er faktisk sdan , at jeg mener , at vi skal vise vejen , hvilket ogs vil prge det endelige udkast .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=201 NAME="Maj Britt Theorin">
Sprgsml nr . 42 af ( H-0026 / 00 ) :
<P>
Om : Kn og milj S godt som samtlige aktrer i Rio- og Kyoto-processerne - enkelte organisationer , grsrodsbevgelser , regeringer , Verdensbanken , FN og bistandsorganisationer - mente , at kvinder i hjere grad skal deltage i beslutningstagningen p miljomrdet .
Flere kvinder inden for beslutningstagningen i de enkelte miljorganer vil bevirke , at de fremherskende mandlige referencerammer udvides til at omfatte ikke blot sprgsml vedrrende virksomheder , men ogs sprgsml om social retfrdighed .
<P>
Er Kommissionen rede til at vedtage en handlingsplan for at ge kvinders aktive deltagelse i beslutningstagningen ogs p miljomrdet ?
<SPEAKER ID=202 NAME="Wallstrm">
Kommissionen har siden 1988 haft et handlingsprogram for lige muligheder for kvinder og mnd .
Ved hjlp af det nuvrende program , som omfatter rene 1997-2000 , forsger man at udvikle en arbejdskultur , som indebrer , at bde den mandlige og kvindelige verden integreres , og at der tages hensyn til knsspecifikke behov .
Et af programmets forml er at udarbejde og overvge metoder , strategier og foranstaltninger , som fremmer en lige knsfordeling i beslutningsprocessen , heriblandt p hjere poster .
Inden for rammerne af dette handlingsprogram udarbejder hvert enkelt generaldirektorat en srskilt plan over foranstaltninger .
Et af mlene i denne plan er at ge antallet af kvinder i ledende stillinger .
Den nye Kommission har som ml at fordoble antallet af kvindelige ledere i sin embedsperiode .
Denne linje flges isr aktivt i Generaldirektoratet for Milj , hvor 60 % af direktrerne og 20 % af enhedscheferne for jeblikket er kvinder .
<P>
Vores politik gr ud p at fremme rekrutteringen af kvinder p de administrative poster for at skabe en reserve af egnede kandidater til fremtidens lederposter .
For jeblikket er 24,5 % af vores A-tjenestemnd kvinder . Vi hber , at antallet vil stige konstant .
Vi bestrber os desuden p at lokke kvalificerede kvinder til at deltage i de samrdsfora , som vi organiserer .
Nr det glder vores eksterne partnere , kan vi kun foreg med et godt eksempel og opmuntre dem i deres bestrbelser p at demokratisere beslutningsprocesserne .
<P>
Nr det handler om mere generelle sprgsml om integration af ligestillingsprincippet , ved De sikkert , at dette princip er indeholdt i Amsterdam-traktaten .
I traktatens artikel 3 anfres det , at Fllesskabet i alle de aktiviteter , der er omfattet af denne artikel , skal arbejde for at afskaffe den manglende ligestilling mellem kvinder og mnd og fremme ligestillingen mellem dem .
Kommissionen giver sin fulde sttte til bestrbelserne p dette omrde og er ved at undersge , om der kan trffes srlige foranstaltninger p miljomrdet .
Naturligvis vil jeg benytte lejligheden til at sige , at jeg vrdstter den rolle , som Kvindeudvalget i Europa-Parlamentet , og ikke mindst dets ordfrer , spiller .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Lad mig blot minde om , at da den nuvrende Kommission efterhnden blev godkendt , fik hver kommissr et sprgsml fra Kvindeudvalget om , hvordan vedkommende p netop sit omrde ville hndtere ligestillingen .
Vi vil undersge forholdene omkring hver enkelt kommissr meget nje , s jeg vil hermed advare de andre kommissrer .
<P>
Mange tak for svaret !
Jeg tolker det faktisk som et ja til , at det er en handlingsplan , der er behov for - en handlingsplan for at f flere kvinder til at deltage p specifikke miljomrder .
Lad mig ogs sige , at Peking-deklarationen understreger vigtigheden af at have institutionel kapacitet for at kunne integrere et ligestillingsperspektiv i al form for miljplanlgning .
Miljinstitutioner mangler ofte viden og procedurer for at kunne inkorporere et sdant perspektiv i deres daglige arbejde .
Jeg vil naturligvis gerne vide , om kommissren er villig til at integrere ligestillingstanken i miljpolitikken og i miljprogrammet .
Dette er vigtigt .
Hvis hele politikken skal vre prget heraf , er det efter min mening isr vigtigt , at lederne p hjt niveau har denne grundlggende viden .
<SPEAKER ID=204 NAME="Wallstrm">
Naturligvis er min opfattelse af mainstreaming , at det skal prge alt , hvad vi gr .
I den plan , som udarbejdes i mit generaldirektorat , spiller ligestillingssprgsmlene en meget vigtig rolle .
Jeg er ogs parat til selv at g ind og f.eks. afholde seminarer om ledelse eller andre emner for at opmuntre kvinder til at ptage sig flere opgaver inden for Kommissionen .
Hvis vi skal motivere alle , tror jeg , at det er meget vigtigt , at dette budskab sendes hele vejen oppefra og ned - eller nedefra og op , om man vil .
<P>
Min generelle opfattelse af miljarbejdet er , at det mange gange domineres af kvinder .
Det handler om , at dette skal forplante sig , sledes at kvinder ogs har en chance for at f lederjob eller opn hjere positioner inden for miljarbejdet .
Jeg vil pst , at vores plan over foranstaltninger afspejler dette , men det kan sikkert gres bedre .
Jeg har en vis erfaring i at udarbejde planer og flge op p dem .
Jeg hber , at det vil gavne .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=206 NAME="Patricia McKenna">
Sprgsml nr . 43 af ( H-0045 / 00 ) :
<P>
Om : Boyne-flodmundingen og havneselskabet Drogheda Boyne-flodmundingen er udpeget som srligt beskyttelsesomrde under direktivet om vilde fugle , og det overvejes at udpege det som srligt bevaringsomrde under direktivet om naturtyper , eftersom det er et omrde af international betydning .
Imidlertid har Marinedepartementet og Louth Amtskommune givet selskabet Drogheda tilladelse til at anlgge en ny havn i det srlige beskyttelsesomrde og endog til at fjerne en mudderbanke ved Stegrennan , som for nylig blev indlemmet i det srlige beskyttelsesomrde p specifik foranledning af Kommissionen .
Ydermere er der blevet opfrt et meget stort pakhus , for hvilket det er vanskeligt at f adgang til byggetilladelsen ; samtidig har Drogheda planlagt anden infrastruktur .
Hvorledes kan Kommissionen sikre , at disse projekter , som finansieres via strukturfondene , ikke er i modstrid med naturfredningsbehovene i omrdet ?
Er Kommissionen rede til at indstille finansieringen fuldstndigt , indtil udviklingsplanerne i omrdet er taget op til fornyet behandling ?
<SPEAKER ID=207 NAME="Wallstrm">
Kommissionen har kendskab til , at der er anlagt en havn , men ved ikke noget om det pakhus eller den vrige infrastruktur , som parlamentsmedlemmet nvner .
Anlggelsen af havnen modtager sttte fra strukturfondene og medfrer primrt , at udlbet i Boyne-flodmundingen mudres til , og at muddermasserne lagres midlertidigt p mudderbanken ved Stegrennan .
<P>
Boyne-flodmundingen er udpeget som srligt beskyttelsesomrde under direktivet om vilde fugle .
Det betyder , at man ved enhver udnyttelse i eller ved Boyne-flodmundingen , som kan pvirke det srlige beskyttelsesomrde , skal overholde de beskyttelsesbestemmelser for omrdet , som er nedfldet i Fllesskabets habitatdirektiv .
<P>
Siden 1998 har Kommissionen modtaget en rkke klager , hvor man hvder , at anlggelsen af havnen vil skade mudderbanken ved Stegrennan , som nu indgr i det srlige beskyttelsesomrde , og at man ikke har overholdt de relevante beskyttelsesbestemmelser .
<P>
Efter at have gennemget disse klager i 1998 og i begyndelsen af sidste r - projektet modtog ingen midler fra strukturfondene i denne periode - blev Kommissionen i sommeren 1999 overbevist om , at man havde overholdt de relevante beskyttelsesbestemmelser ved anlggelsen af havnen .
Der var blevet foretaget en detaljeret bedmmelse af de miljmssige konsekvenser .
Den mest negative flge af projektet , tabet af mudderbanken ved Stegrennan , skal udelukkende vre midlertidig , og entreprenren er forpligtet til at genskabe mudderbanken fuldstndigt .
<P>
P Kommissionens opfordring blev mudderbanken ved Stegrennan formelt indlemmet i Boyne-flodmundingens srlige beskyttelsesomrde , fra hvilket den tidligere havde vret udelukket .
For at opveje de negative flger af mudderbankens midlertidige forsvinden for de berrte fuglepopulationer var det desuden meningen , at andre miljer i flodmundingsomrdet skulle forbedres .
<P>
Siden sidste sommer har sidstnvnte foranstaltning imidlertid vret omdiskuteret .
Frst trak de irske myndigheder deres tidligere forpligtelse til at foretage forbedringer tilbage .
De fornyede sidenhen deres forpligtelse , efter at en ikkestatslig irsk miljorganisation havde anlagt sag ved en irsk domstol .
Den nye forpligtelse indeholdt dog mindre ndringer , som p sin side frte til endnu en sag .
P baggrund af , at Irland har forpligtet sig til at vedtage kompensationsforanstaltninger , og med tanke p , at andre sprgsml allerede er blevet lst , vil Kommissionen for jeblikket ikke foresl , at man indstiller finansieringen fra strukturfondene .
Kommissionen vil dog afklare sprgsmlet om kompensationsforanstaltninger med henblik p bedre miljer med de irske myndigheder , isr set i lyset af den endnu uafsluttede proces ved den irske domstol .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Jeg forstr ikke helt , hvad kommissren sagde .
Mudderbanken ved Stregrennan , der p foranledning af Kommissionen blev gjort til et srligt beskyttelsesomrde , er nu helt og aldeles delagt .
Det er klart , at de aktiviteter , der har fundet sted dr , udgr en klar overtrdelse af EU-direktiverne .
<P>
De siger , at der ikke vil blive tale om nogen yderligere finansiering .
Jeg vil gerne vide , om De ptnker at indstille finansieringen fuldstndig , indtil der er blevet foretaget en ordentlig undersgelse , og hvis ikke , hvorfor s ikke det ?
Hvis De ptnker det , hvornr har De s i sinde at gre det ?
Er det ret og rimeligt , at det departement , der ejer selskabet , ogs er den myndighed , der udsteder tilladelsen , og ogs den myndighed , der i alt vsentligt tager pengene fra EU og giver dem til et selskab , som det ejer 100 % ?
Er det ret og rimeligt ?
Hvad er Deres mening om dette ?
Enhver EU-finansiering af projektet m stoppes , da det er i klar modstrid med EU-direktiverne .
Selv det omrde , der er udpeget af kommissrerne som srligt beskyttelsesomrde , er blevet delagt .
Efterflgende erstatning vil ikke kunne gre den skade , der er gjort , god igen .
<SPEAKER ID=209 NAME="Wallstrm">
Den frste retlige indsigelse fulgte , efter at arbejdet p havnen var pbegyndt i det tidlige efterr 1999 , uden at de kompenserende miljforbedringer var p plads .
Som et resultat heraf indvilgede de irske myndigheder i at genoptage fjernelsen af vadegrs , men denne gang med direkte mekaniske midler .
Anvendelsen af mekaniske midler frte til endnu en retlig indsigelse - det var det , jeg ogs nvnte i mit frste svar - baseret p pstanden om , at mekanisk fjernelse ville skade de underliggende mudderbanker og fre til en kologisk skadelig spredning af vadegrs i flodmundingen .
Dags dato har vi endnu ikke set noget afgrende resultat af denne retlige indsigelse .
<P>
Faststtelsen af de ndvendige kompenserende foranstaltninger er op til de nationale myndigheder og krver ikke Kommissionens forudgende godkendelse .
Det er Kommissionens rolle at sikre , at de standarder , der krves i fugledirektivet er fuldt ud opfyldt , og det ville helt klart vre et problem at krve kompenserende foranstaltninger , der selv var skadelige .
I dette tilflde foreslr Kommissionen , at man sger en yderligere afklaring fra de irske myndigheder om , hvordan situationen ser ud her og nu med de kompenserende foranstaltninger og eventuelle problemer i forbindelse med den mekaniske fjernelse af vadegrsset .
Vi er ikke for nrvrende rede til at foresl en indstilling af finansieringen fra strukturfondene .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David W">
Hr. formand , beklageligvis udgr den konkrete sag , som fru McKenna har rejst , ikke et isoleret tilflde .
Der er andre eksempler p delggelse af srlige videnskabelige beskyttelsesomrder som flge af EU-finansiering .
<P>
Vil Kommissionen overveje at udstede instrukser til alle medlemsstater om , at den , hvis den i fremtiden finder ud af , at europiske miljdirektiver er blevet overtrdt , eller at der ikke er blevet udfrt en ordentlig miljvurdering , ikke blot vil indstille fremtidig finansiering , men ogs tilbagetrkke allerede tildelt finansiering - med andre ord krve tilbagebetaling af pengene fra medlemsstaterne ?
Kun en sdan handling vil forebygge en sdan praksis i fremtiden .
<SPEAKER ID=211 NAME="Wallstrm">
Dette er et meget vigtigt sprgsml .
Som parlamentsmedlemmerne sikkert er bekendt med , blev der sidste r udsendt et flles brev fra vores forgngere i Kommissionen , fru Bjerregaard og fru Wulf-Mathies , angende forholdet mellem strukturfondene , penge fra strukturfondene og beskyttelsen i habitat- og fugledirektivet .
Det budskab , som blev sendt ud i dette flles brev , glder stadig .
Vi kan ikke med den ene hnd uddele penge og med den anden hnd stille landene for en domstol og mske lidt efter lidt f dem idmt bder .
Det er derfor vigtigt , at der er overensstemmelse mellem tingene p dette omrde .
Selvflgelig kan flgen blive vanskelige vurderingstilflde .
Som jeg ser det , opnr vi dog den bedste effekt ved , at landene tnker sig nje om og frem for alt srger for at indsende deres lister over Natura 2000-pladser , s vi fr mulighed for at overvge og flge op p tingene p en ordentlig mde .
Her svigter Irland p samme mde som andre medlemslande , men vi hber , at vi kommer til at se et resultat af , at vi udver pres p denne mde .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang ppege , at det , som stod i brevet , stadig er gldende .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
I henhold til forretningsordenen er det ikke muligt .
De er ndt til at tale uden for salen nu , fru medlem .
<P>
Sprgsml til Michel Barnier
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=214 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 44 af ( H-0020 / 00 ) :
<P>
Om : Partnerskab og den tredje fllesskabssttteramme i Grkenland Den nye forordning 1260 / 1999 om strukturfondene lgger i modstning til den foregende forordning vgt p at sttte partnerskabsforbindelserne og tager sigte p deltagelse af de regionale og lokale myndigheder samt de vrige ansvarlige offentlige myndigheder , arbejdsmarkedets parter samt alle andre relevante ansvarlige organer , ikke alene under forberedelsen men ogs i forbindelse med finansiering , overvgning og vurdering af interventionerne .
<P>
P baggrund af , at procedurerne for den nye fllesskabssttteramme for Grkenland iflge gentagne klager fra lokale myndigheder er undrede og stadig ikke gavner " partnernes " rolle i vsentlig grad , bedes Kommissionen oplyse flgende :
<P>
Har den grske stat srget for at ndre procedurerne med henblik p at udvide partnerskabsforbindelserne , herunder isr til de lokale myndigheder og andre reprsentative organer ?
Hvad bestr de lokale myndigheders gede rolle i under forberedelsen og forvaltningen af den tredje fllesskabssttteramme ? Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen trffe med henblik p at sikre " partnerne " get deltagelse i samtlige procedurer under den nye fllesskabssttteramme ?
<SPEAKER ID=215 NAME="Barnier">
M jeg indledningsvis knytte en enkelt bemrkning til kommissr Wallstrms svar til hr .
Martin . Jeg anser , som Margot Wallstrm , fortsat det omtalte flles brev fra vores to forgngere p kommissrposterne for at vre gyldigt .
Jeg vil sledes flge den linje , der er lagt af min forgnger , kommissr Wulf-Mathies , og i nrt samarbejde med min kollega Margot Wallstrm sikre , at projekter , som finansieres af strukturfondene , er i overensstemmelse med EU ' s direktiver og politikker p miljomrdet .
Som tidligere miljminister lgger jeg selvsagt vgt p dette aspekt .
<P>
Undskyld denne afstikker til et andet emne , hr .
Alavanos . Hvad angr Deres sprgsml , kan jeg forsikre , at Kommissionen nje pser , at partnerskabsprincippet respekteres i forbindelse med forberedelserne til den nye planlgningsperiode .
Jeg erindrer om , at inddragelsen af regionale og lokale myndigheder i EU ' s initiativer netop er en hjrnesten i den nye forordning om strukturfondene , som er et resultat af topmdet i Berlin .
<P>
Nr det glder den konkrete anvendelse af partnerskabsprincippet i forbindelse med den nye fllesskabssttteramme for Grkenland , har Kommissionen noteret sig , at de offentlige myndigheder i vid udstrkning har vret inddraget i udarbejdelsen af den regionale udviklingsplan for Grkenland for perioden 2000-2006 . Som det vil vre hr .
Alavanos bekendt , har jeg besgt Grkenland to gange - i vrigt i forbindelse med de tragiske begivenheder , som fulgte i klvandet p de voldsomme jordsklv , der ramte landet .
Jeg havde under besgene lejlighed til at mde den grske regering og over for denne ppege , hvor vigtigt det er , at medlemslandene holder sig mlet og kravet om partnerskab for je .
<P>
Hr . Alavanos , hvad angr de flgende faser i denne indsats , alts udarbejdelsen af nationale og regionale programmer , er det ikke tilstrkkeligt , at denne mlstning er opfyldt p nationalt og teoretisk plan .
Den skal ogs afspejles i de programmer , der konkretiserer fllesskabssttterammen , det vre sig p nationalt , regionalt eller lokalt plan .
Nr det glder opflgning p og administration af disse programmer , har jeg p nuvrende tidspunkt ikke modtaget oplysninger om de forslag , der stilles af den grske regering i medfr af den nye forordnings artikel 8 .
Jeg kan oplyse , at jeg i forbindelse med de igangvrende forhandlinger om den tredje fllesskabssttteramme har understreget , at bestemmelserne om partnerskabsprincippet ubetinget skal opfyldes , ogs nr det glder regionale og lokale myndigheder , og nr det glder ngo ' ere og diverse foreninger .
Princippet om partnerskab br sledes i forbindelse med den tredje fllesskabssttteramme give sig udslag i , at samtlige partnere deltager i tilsynsudvalget .
<P>
S vidt mit svar p Deres sprgsml , hr . Alavanos .
<SPEAKER ID=216 NAME="Alavanos">
Jeg takker kommissren . Jeg betvivler overhovedet ikke hans hensigter og hans indgreb , som har bevget sig i positiv retning .
Men sagerne forholder sig fuldstndigt anderledes .
Der ligger en centralistisk hnd over fllesskabssttterammens virke , og i denne tid oplever vi nrmest en stats- , regerings- og partifebervildelse i forbindelse med finansieringen af EU .
<P>
Jeg kan ikke her gengive fjernsynsprogrammerne for Dem , men jeg gengiver de grske aviser f uger fr valget . I sndagsaviserne over hele Grkenland : Ministeriet for offentlige arbejder om strukturfonden : Ministerens arbejde .
Landbrugsministeriet : Landbrugsministerens arbejde - f uger fr valget .
Ministeriet for telekommunikation : Telekommunikationsministerens arbejde .
Undervisningsministeriet : Undervisningsministerens arbejde og et fotografi af ministeren . Arbejdsministeriet : Arbejdsministerens arbejde , et fotografi af ministeren og et fotografi af viceministeren og bag ved det alt sammen fllesskabssttterammens logo .
Der er kun f uger til valget .
Parti- og kandidatpropaganda med finansiering fra EU , fra fllesskabssttterammen .
<P>
Jeg m sprge kommissren : Hvad kommer der til at ske ?
Forbliver Kommissionen tavs ?
Vil den diskutere det ?
Vil den bringe det for den grske regering , eller skal vi ryge ud i de patologiske tilstande , som vi havde under den forrige Kommission ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Barnier">
Hr . Alavanos , jeg har noteret mig , at De i bunken til venstre har samlet de dokumenter , De citerede fra .
Jeg ville stte pris p at modtage disse dokumenter , som jeg i s fald vil lade overstte , sledes at jeg kan studere dem nrmere og vurdere , i hvilket omfang der er tale om reelle informationer , og i hvilket omfang der er tale om propaganda .
Frstnvnte kategori af oplysninger modtager jeg selvsagt gerne som kommissr med ansvar for regionalpolitikken , og jeg vil , om jeg sknner det forndent , tage initiativ til over for den grske regering at ppege disse forhold og eventuelt fremstte anbefalinger foranlediget heraf .
Hr . Alavanos , jeg modtager som sagt gerne de omhandlede dokumenter , ellers m jeg selv lidt senere henvende mig til Deres gruppe desangende .
<P>
Jeg havde imidlertid den opfattelse , at Deres sprgsml primrt vedrrte partnerskabsprincippet .
Ser vi bort fra de sprgsml , De rejser , vedrrende perioden forud for valget , kan jeg kun gentage , at jeg lgger stor vgt p , at lokale og regionale myndigheder svel som ngo ' er inddrages .
Jeg kan imidlertid kun henholde mig til forordningen om strukturfondene , som anfrer , at Kommissionen samarbejder med medlemsstaternes regeringer .
Min primre samarbejdspartner er sledes den grske regering .
I vrigt m jeg s sikre mig , at dette partnerskab ogs nr videre ud , at der etableres et decentralt partnerskab .
Jeg vil pse , at dette er tilfldet , men jeg m henholde mig til , at det er den grske regering , der er min direkte samarbejdspartner .
<SPEAKER ID=218 NAME="Theonas">
Jeg er af den mening , at min kollega , hr . Alavanos , giver alle disse oplysninger til kommissren , for at han kan tage dem til efterretning , for der er virkelig tale om propaganda og ikke om en vis promovering af fllesskabsprogrammerne .
Men jeg vil i den forbindelse ogs gerne bede kommissren om at tage flgende til efterretning : I forbindelse med de samlede nationale og regionale programmer anses Grkenland for at vre en region , som udtrykker sig - p partnerskabsniveau med EU - gennem den centrale administration og gennem den centrale regering .
Ud fra den synsvinkel tager hverken det lokale selvstyre eller - hvad vigtigere er - ngo ' erne , ssom f.eks. landsbrugskooperativerne , som mtte vre interesserede i en udvikling af landbrugsomrdet , del i udformningen af forslagene til den tredje fllesskabssttteramme , og det har de heller ikke gjort ved de tidligere fllesskabssttterammer .
Hvordan vil Kommissionen gribe det an ?
<SPEAKER ID=219 NAME="Barnier">
Hr . Theonas , jeg m gentage , hvad jeg sagde i mit svar til hr .
Alavanos , nemlig at jeg vil flge udviklingen nje og sikre , at forordningen om strukturfondene efterleves .
Om forndent vil jeg henstille til , at dette sker . Ikke med hensyn til anvendelsen af strukturfondsmidlerne , idet disse endnu ikke er placeret , men med hensyn til forhandlingerne om tildelingen af strukturfondsmidler .
Jeg m imidlertid understrege , at jeg er forpligtet til at forhandle med de nationale myndigheder .
Jeg vil dog anlgge en objektiv vurdering af disse forhold .
<P>
nsker De i vrigt at anbefale , at en given aktr inddrages i partnerskabet , tager jeg gerne imod sdanne anbefalinger og forslag .
Om jeg forstod Dem ret , hr .
Theonas , havde De konkret kooperative foretagender i tankerne .
Jeg videregiver gerne forslag fra Europa-Parlamentets medlemmer , idet svel Europa-Parlamentet som Kommissionen har et ansvar i denne sammenhng . Det er selvsagt en forudstning , at forslagene overholder forordningen om strukturfondene i svel nd som bogstav .
<P>
Hvorfor ikke sige , at vi har konstateret , at den grske regering ikke fuldt ud lever op til den nye og ej heller den tidligere forordning , nr det glder inddragelse af reprsentanter for det civile samfund i partnerskabet ? Fordi jeg m anlgge en objektiv vurdering .
Konstateres der et problem eller manglende opfyldelse af forpligtelserne , m der findes en lsning p problemet eller den manglende opfyldelse .
Jeg vil tilsikre , at dette sker i forbindelse med den nye fllesskabssttteramme .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=221 NAME="Marie Anne Isler Bguin">
Sprgsml nr . 45 af ( H-0041 / 00 ) :
<P>
Om : Finansiering via strukturfondene af forskningen p det civile nukleare omrde Kan Kommissionen bekrfte , at der i lbet af den sidste programmeringsperiode for strukturfondene ( 1994-1999 ) ikke er ydet sttte til forskning inden for kernefusion og -fission ?
Vil den endvidere forpligte sig til at udelukke enhver finansieringsforanstaltning af denne art inden for det pgldende forskningsomrde under de igangvrende forhandlinger med medlemsstaterne i forbindelse med plan- og programlgningen for den nye periode 2000-2006 ?
<P>
Hvilken rolle vil strukturfondene i vrigt spille med hensyn til fremme af vedvarende energi ?
Kan det forventes , at strukturfondenes finansiering p det energipolitiske omrde vil vre koncentreret om fremme af regionale og vedvarende energikilder ?
Vil strukturfondene ogs finansiere de store energitransportnet ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Barnier">
Hvad angr frste del af fru Isler Bguins sprgsml , m jeg erindre om , at en styrkelse af regionernes videnskabelige fundament og tekniske kapacitet har vret hjt prioriteret i forbindelse med den seneste planlgningsperiode .
<P>
Der er fra strukturfondene ydet sttte i strrelsesordenen 7,5 milliarder euro til teknologisk samhrighed , alts til forskning og udvikling inden for fllesskabssttterammerne .
Disse midler udgr sledes ca . 6 % af det samlede stttebelb .
<P>
Nr det glder det srlige indsatsomrde , De omtaler i sprgsmlet , kan jeg oplyse , at Kommissionen ikke har planer om direkte at finansiere forskning og udvikling inden for nuklear fusion og fission med strukturfondsmidler . Dette har heller ikke vret tilfldet i den seneste sttteperiode .
Det er medlemsstaternes administrative myndigheder , der er ansvarlige for udvlgelsen af projekter , som ivrksttes inden for fllesskabssttterammerne .
<P>
Fru Isler Bguin , jeg m gre opmrksom p , at en medlemsstat sledes kan vlge at finansiere forsknings- og udviklingsprojekter p det civile nukleare omrde , uanset at dette omrde ikke figurerer blandt de udvalgte EU-indsatsomrder .
Forudstningen er blot , at de omhandlede projekter bidrager til regional udvikling , og der stilles ikke krav om systematisk indberetning herom til Kommissionen .
<P>
Hvad angr anden del af Deres sprgsml , som omhandler vedvarende energikilder , er det , som De vil vide , et omrde , jeg interesserer mig meget for . Kommissionens holdning til dette sprgsml fremgr af dokumentet om strukturfondene og disses koordinering med Samhrighedsfonden .
Investeringer i vedvarende energi nskes sledes fremmet , for s vidt de samtidig fremmer udviklingen af lokale ressourcer og dermed bidrager til strre uafhngighed ved at reducere energiimporten og i vrigt styrke den lokale beskftigelse .
<P>
Jeg har set eksempler herp i forbindelse med mit besg for nylig i Portugal , nrmere bestemt Acorerne .
Strukturfondsmidlernes anvendelse til sttte for initiativer , der bidrager til at ge den vedvarende energis markedsandel , understreges ligeledes i forbindelse med det fremstd til fordel for vedvarende energi , Generaldirektoratet for Transport og Energi har taget initiativ til .
<P>
Nr det glder store energitransportnet , er der i henhold til de overordnede retningslinjer ogs afsat strukturfondsmidler til sttte for udviklingen af energitransportnet , for s vidt disse bidrager til at reducere ulemperne ved et omrdes isolerede beliggenhed .
Dette glder eksempelvis for et omrde som Acorerne , som jeg omtalte for et jeblik siden .
Men det glder ogs for omrder , som er isoleret beliggende p grund af eksempelvis placering i bjergegne med heraf flgende ulemper .
<SPEAKER ID=223 NAME="Isler Bguin">
Hr. kommissr , tak for Deres svar .
Nr jeg har stillet dette sprgsml , skyldes det imidlertid , at vi finder det bekymrende , at der i rapporten om det tredje rammeprogram for forskning indgr et projekt , som betegnes " International Thermonuclear Experimental Reactor " .
Projektet tegner sig for flere milliarder ecu , og det fremgr , at omrder , der er sttteberettigede under ml 1 , kan pregne at modtage sdanne anlg .
Vi vil gerne vide , om Kommissionen reelt kan sttte denne type projekter i forbindelse med etableringen af dette forskningsanlg , om end nuklear forskning mske ikke direkte figurerer som indsatsomrde .
<P>
Hr . Barnier , m jeg ogs bede Dem uddybe Deres besvarelse af sidste del af mit sprgsml ?
Alts sprgsmlet om de store energitransportnet .
<SPEAKER ID=224 NAME="Barnier">
De er bekymret for , om strukturfondsmidler anvendes til at finansiere etableringen af atomkraftvrker . Lad mig prcisere mit svar .
Som udgangspunkt er dette ikke tilfldet .
Imidlertid er det som tidligere nvnt medlemsstaterne , som udvlger de sttteberettigede projekter , hvilket er i overensstemmelse med forordningen om strukturfondene .
Flgelig modtager Kommissionen ikke systematisk indberetning om alle udvalgte projekter .
De er imidlertid i Deres gode ret til at rejse sprgsmlet , og det er min opgave at besvare sdanne sprgsml .
Som hidtil er medlemsstaterne forpligtede til at besvare henvendelser fra Kommissionen , det vre sig sprgsml eller anmodninger om yderligere oplysninger om et konkret anliggende .
Jeg vil derfor gre en undtagelse fra hovedregelen om gensidig tillid mellem medlemsstaterne og Kommissionen og nrmere undersge den konkrete sag , De omtaler i Deres sprgsml .
Jeg vil rette henvendelse til den eller de berrte medlemsstater desangende , og jeg skal srge for , at svaret straks videregives til Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg fler , jeg allerede har besvaret sprgsmlet om de store energitransportnet .
Energisituationen varierer meget fra region til region inden for EU , og i visse situationer og for visse regioners vedkommende vil det vre rimeligt at bevilge strukturfondsmidler .
Dette glder i srdeleshed , hvis tilslutningen til basale energiforsyningsnet endnu ikke er fuldt udviklet .
Det er det svar , jeg for nrvrende kan give , nr det glder sammenhngen mellem de store energitransportnet og strukturfondene .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=226 NAME="Neil MacCormick">
Sprgsml nr . 46 af ( H-0052 / 00 ) :
<P>
Om : Strukturfonde og additionalitet Kan Kommissionen p baggrund af dens nyttige svar for nylig p min prioriterede skriftlige foresprgsel om strukturfonde og additionalitet oplyse , hvorvidt den har planer om at ndre bestemmelserne vedrrende additionalitet .
Vil Kommissionen , f.eks. overveje en ndring af bestemmelserne for at sikre , at additionalitet ikke kun fungerer p medlemsstatsniveau , men ogs inden for medlemsstaterne med hensyn til budgetsprgsml mellem centralregeringer og selvstndige regioner og lande ?
<SPEAKER ID=227 NAME="Barnier">
Hr . MacCormick , Kommissionen har ingen planer om at ndre bestemmelserne om additionalitet , som for perioden 2000-2006 er fastlagt i artikel 11 i forordningen om strukturfondene .
Det fremgr af bestemmelserne , at princippet om additionalitet , helt i overensstemmelse med den hidtidige praksis , finder anvendelse mellem strukturfondene og en given medlemsstats totale udviklingsrelaterede udgifter .
<P>
Det skal i denne sammenhng understreges , at det er udgifter finansieret af strukturfondene , som skal opfylde kravet om additionalitet . Kravet omfatter ikke den medfinansiering , der ydes af den pgldende medlemsstat .
Der stilles alts ikke krav om , at udgifterne til en sdan medfinansiering skal overstige medlemsstatens eksisterende udgifter .
S lnge en medlemsstat ikke reducerer sine samlede udgifter , vurderer vi , at strukturfondene ligger i forlngelse af de nationale udgifter , og at additionalitetskravet sledes er opfyldt .
<P>
Budgetbestemmelser , som finder anvendelse inden for de enkelte medlemsstater , mellem centralregeringer og selvstndige regioner og lande fastlgges udelukkende ud fra nationale hensyn . Sdanne bestemmelser er ikke omfattet af princippet om additionalitet , sdan som dette defineres i forordningen .
Tilgiv dette yderst fagspecifikke svar .
Jeg har undersgt sagen , og juridisk set - med henvisning til forordningen om strukturfondene - m vi definere og fortolke princippet p den her anfrte mde .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Jeg er taknemmelig for et klart svar , men naturligvis lidt skuffet over dets indhold .
Vi str tilbage med artikel 11 , stk . 1 , der siger , at bevillingen af midlerne ikke kan trde i stedet for offentlige eller andre lignende strukturbevillinger fra medlemsstaterne .
Meget vel , det skal vre den uforanderlige regel .
Kan artikel 11 , stk . 1 , tnkes at bemyndige flgende praksis ?
Nr en selvstyrende regions eller et lands finansiering fra de europiske strukturfonde ges , foretager staten en samtidig nedsttelse af sin finansiering til denne region , sledes at den samlede finansieringspakke , der er til rdighed , stemmer overens med en nationalt fastsat formel uden hensyn til strrelsen af den strukturfondsfinansiering , der er tildelt af Unionen .
Er det virkelig tilladt ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Barnier">
Jeg har desvrre ikke mulighed for at give et fyldestgrende svar p dette sprgsml inden for den afsatte tidsramme . Umiddelbart m jeg til dels give sprgeren ret i de fremfrte betragtninger , og jeg hber , hr .
MacCormick vil have forstelse for , at jeg uddyber mit svar skriftligt . Jeg m som nvnt henvise til forordningens artikel 11 og i srdeleshed artikel 11 , stk .
1 , der udgr retsgrundlaget for det omhandlede princip . Jeg ved , De har stor indsigt i disse sprgsml , hr .
MacCormick . Jeg ved ogs , at problemstillingen er aktuel i Skotland , hvor De er valgt , idet additionalitetssprgsmlet her har givet anledning til diskussioner og tvistigheder .
<P>
Jeg m imidlertid p det overordnede plan gentage , at det er strukturfondsmidlerne , som skal opfylde kravet om additionalitet .
Sfremt en medlemsstat ikke reducerer sine samlede udgifter , ligger strukturfondsmidlerne ud over de nationale udgifter , og princippet om additionalitet betragtes som vrende opfyldt .
<P>
Jeg skal imidlertid som lovet uddybe det her anfrte en smule i mit skriftlige svar og bestrbe mig p at gre besvarelsen endnu mere prcis og objektiv .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Additionalitet er ogs et vsentligt sprgsml i Wales , som jeg reprsenterer .
S sent som i sidste uge var det et af de sprgsml , der frte til et mistillidsvotum og til , at frstesekretren for nationalforsamlingen i Wales mtte trde tilbage .
<P>
S sent som i 1991 og 1992 vandt Kommissionen et slag med Det Forenede Kongerige om additionalitet , hvilket p davrende tidspunkt var forbundet med RECHAR-finansieringen .
Dette frte til undertegnelsen af en aftale , hvorved den britiske regering gik med til at indfre procedurer til sikring af , at EU-finansieringen nede ud til de omrder , som den var tiltnkt , og rent faktisk var additionel .
Og alligevel har vi stadig disse problemer i Wales og i Skotland .
<P>
Kunne Kommissionen se p denne srlige situation i relation til den aftale , der blev undertegnet med den britiske regering ?
<SPEAKER ID=231 NAME="Barnier">
Jeg kan forst , at den debat , jeg ved finder sted i Skotland , ogs pgr i Wales .
Jeg skal undersge det forhold , De ppeger , og skal om nsket gerne udarbejde en skriftlig besvarelse af Deres sprgsml i lighed med , hvad jeg har lovet hr . MacCormick
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=233 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 47 af ( H-0088 / 00 ) :
<P>
Om : Omfanget af de midler Andalusien vil modtage fra strukturfondene i perioden 2000-2006 Hvor store midler vil Andalusien modtage fra strukturfondene i denne periode p baggrund af Kommissionens skn og de kriterier , der fastsattes p topmdet i Berlin , heriblandt BNP pr. indbygger , ledighed og befolkningstallet , som det er opgjort efter principperne for opgrelsen fra 1996 ?
<P>
Sprgsml til Frits Bolkestein
<SPEAKER ID=234 NAME="Barnier">
Hr. formand , jeg skal forsge at fatte mig i korthed .
Jeg m meddele sprgeren , at den regionale udviklingsplan , som de spanske myndigheder fremlagde den 29. oktober 1999 , ikke giver det forndne grundlag for at foretage en fordeling af fllesskabsmidlerne mellem regioner i Spanien , som er sttteberettigede under ml 1 , herunder Andalusien , og dermed angive omfanget af de midler , der vil tilg den region , De reprsenterer .
Jeg kan oplyse , at jeg den 14. december 1999 skrev til den spanske konomi- og finansminister , hr . Rato , og anmodede denne om at fremskaffe de forndne yderligere oplysninger i tilknytning til den fremlagte plan .
<P>
Inden for de nrmeste uger vil Kommissionen indlede forhandlinger med de spanske myndigheder med henblik p at f fastlagt fllesskabssttterammen for perioden 2000-2006 .
Jeg kan forsikre , at Kommissionen i forbindelse med disse forhandlinger fr de forndne oplysninger om fordelingen mellem de forskellige regioner .
S snart jeg kender fordelingen af midlerne p regioner , skal jeg om nsket gerne lade oplysningerne vedrrende Andalusien tilg Dem , fru Izquierdo Rojo .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. kommissr , problemet er , at nr Aznar kommer til Den Europiske Union for at indkassere for hver andalusier , tller han alle med , men nr Aznar skal lave overfrsler til Andalusiens selvstyre , overser han for hver andalusier 400.000 , og det er meget alvorligt , for 400.000 brn er som hele Strasbourg eller en by strre end Granada fyldt med brn , som Aznar ikke ser .
Sprgsmlet er meget vigtigt , og jeg vil gerne vide , hvordan man kan tale om babysvindel , hvis kommissren vil sikre , at disse midler ikke unddrages andalusierne , for de midler , som Den Europiske Union skal betale til Andalusien p basis af befolkningstallet , tager hensyn til de 400.000 brn , som Aznar ikke tller med , nr det drejer sig om at give dem skoler , tjenesteydelser .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Kre medlem , jeg minder Dem alle om - tag ikke dette som en formaning - at vi udelukkende behandler fllesskabssprgsml .
Jeg ved , at det er noget , der er meget vigtigt i Spanien , og man ser forskelligt p det ...
Jeg kan fortlle kommissren , at Aznar er den spanske ministerprsident .
De kan besvare sprgsmlet .
<SPEAKER ID=237 NAME="Barnier">
Jeg hber , De formr at rbe regeringen i Madrid op , hvad dette sprgsml angr .
Deres indlg var ikke direkte henvendt til mig , s vidt jeg forstod .
<P>
Jeg har allerede besvaret sprgsmlet .
Jeg finder det helt afgrende , at strukturfondene anvendes , hvor behovet er strst . Det glder ikke mindst midler under ml 1 .
Der er fastsat kriterier , som finder anvendelse i denne henseende . Vi rder over en forelbig oversigt over , hvilke belb de enkelte regioner kan forventes at f tildelt .
Ikke desto mindre er jeg , som De vil vide , forpligtet til at drfte disse sprgsml med de enkelte medlemslandes nationale myndigheder og landenes regeringer .
Dette vre sagt , ikke for at tale udenom , men jeg m endnu en gang henvise til forordningen om strukturfondene .
Ansvaret for , at fordelingen af midlerne bliver s objektiv og retfrdig som overhovedet muligt , ligger sledes p nationalt niveau .
Jeg m frst have de forndne oplysninger , hvorfor jeg ikke kan besvare Deres sprgsml i dag .
Da jeg ikke havde modtaget de forndne oplysninger , skrev jeg den 14. december 1999 til konomi- og finansministeren .
Vi nrmer os det tidspunkt , hvor jeg m rykke for svar . Nr det foreligger , skal jeg lade det g videre til Dem .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="ES" NAME="Ojeda Sanz">
Jeg beklager , at kommissren igen er blevet inddraget i et fantasifuldt og i dette tilflde lidenskabeligt indlg .
I Spanien - det vil jeg minde Dem alle om - er det ikke , fordi vi er i en periode med valgkamp , det er , fordi der er 25 dage til valget .
Det er en trst for kommissren , at valget afholdes om 25 dage , for dermed vil den type sprgsml sandsynligvis ikke blive stillet .
Jeg mener , at det er vigtigt at sige , at Andalusien vil modtage 50 % mere inden for fllesskabsrammen , og at Spanien ogs fremviser en rekord , hvad angr gennemfrelse af strukturfondene , hvilket betyder , at fordelingen er nje baseret p gennemfrelsesbestemmelserne , og at den er decentraliseret gennem planerne for regionaludvikling og de forskellige rammer for fllesskabssttte .
<P>
Til sidst vil jeg stille kommissren et konkret sprgsml : Mener De , at det er ndvendigt med en ndring af gennemfrelsesbestemmelserne for strukturfondene , eller mener De , at de nuvrende fordelingskriterier er acceptable ?
<SPEAKER ID=239 NAME="Barnier">
Det er en interessant debat . Jeg har forstelse for , at sprgsmlet rummer aspekter af mere nationalt tilsnit .
Nr dette er sagt , vil jeg gerne tilfje , at vi m acceptere , at der konstant er valg i et af EU ' s medlemslande .
Jeg glder mig frst og fremmest over , at strukturfondene er genstand for debat i Grkenland og i Spanien .
Vi talte for et jeblik siden om den offentlige debat .
Jo mere der tales om EU og om EU ' s betydning for den enkelte borgers hverdag , desto bedre - ogs selvom der tales med store bogstaver - nr blot talen er upartisk .
<P>
Jeg nsker ikke at udtale mig om min holdning til en eventuel ndring af forordningen om strukturfondene .
Forordningen var et resultat af topmdet i Berlin sidste r . Forordningen sttes i kraft for en periode p syv r ( 2000-2006 ) .
Vi fr lejlighed til at drfte emnet i forbindelse med samhrighedsrapporten , der efter min opfattelse er en god anledning til her i Europa-Parlamentet og sammen med Europa-Parlamentets medlemmer at drfte perspektiverne .
I vrigt bliver der lejlighed til i begyndelsen af r 2001 at stille forslag om justeringer og eventuelle ndringer af forordningen .
I den aktuelle situation m jeg imidlertid henstille til , at jeg fr mulighed for at gennemfre forordningen , idet jeg m gre opmrksom p , at den er af ny dato og endnu ikke gennemfrt .
Dette er mine bemrkninger p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Mange tak , kommissr Barnier , for Deres svar .
<P>
Sprgsml 48-50 besvares skriftligt .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=242 NAME="Luis Berenguer Fuster">
Sprgsml nr . 51 af ( H-0049 / 00 ) :
<P>
Om : Harmoniseringskontorets nye bygninger Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked holder stadig til i de samme midlertidige bygninger , selvom den nye bygning blev indviet i juni 1999 . P baggrund af denne usdvanlige situation bedes Kommissionen oplyse flgende :
<P>
Hvad er rsagen til , at Harmoniseringskontoret endnu ikke er flyttet over i de nye bygninger ?
<SPEAKER ID=243 NAME="Bolkestein">
Det rede parlamentsmedlem stillede i november 1999 et sprgsml om dette emne , og jeg vil gerne henvise ham til svaret herp .
Jeg har desuden anmodet formanden for Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked , kontoret i Alicante alts , om en kommentar i anledning af dette nye sprgsml , og p vegne af kontoret kan jeg meddele parlamentsmedlemmet flgende :
<P>
Kontoret er endnu ikke klar til at flytte ind i den nye bygning .
Man har desvrre overskredet nogle frister .
Der skal endvidere frst trffes nogle tekniske foranstaltninger ssom et computernetvrk , arkivplads , en restaurant og mbler .
KHIM er i gang med dette i jeblikket og forventer at flytte ind i den nye bygning i juni .
<SPEAKER ID=244 NAME="Berenguer Fuster">
I forbindelse med det foregende sprgsml talte vi om valganliggender .
Jeg tror , at emnet bringes p bane igen med dette sprgsml , for , hr. kommissr , De var ikke til stede ved et blndvrk , den skaldte " officielle indvielse " af Harmoniseringskontorets sde den 9. juni , hvor valgkampen , som i Spanien ikke kun drejede sig om valg til Europa-Parlamentet , men ogs om lokal- og regionalvalg , var i fuld gang .
<P>
Hvis De havde vret til stede der , ville De ganske givet vre blevet flov .
Formanden for Kommissionen og nogle sekretrer var rigtig nok til stede .
Valgkampen var i fuld gang , og en rkke vrighedspersoner , alle sammen medlemmer af regeringspartiet , holdt nogle benlyse valgtaler , som tillige blev transmitteret direkte p tv .
Srlig sevrdig var formanden for Valencias selvstyre , som gav sig til at skabe uro omkring den spanske regerings arbejde og sit eget , uden at det kom sagen ved .
<P>
At man midt i en valgkamp indvier en bygning , som ikke var frdig , og som det otte mneder efter indvielsen ikke har vret muligt at flytte ind i , er en latterlig situation for den spanske regering .
Det bekymrer mig ikke , at den spanske regering har gjort sig til grin , for det var i den sidste ende dens eget ansvar , men det bekymrer mig , at Kommissionen gr det , ved med sin tilstedevrelse at blstemple denne s uprsentable forestilling .
<P>
Derfor sprger jeg Dem , hr. kommissr : Synes De , at det er normalt at indvie en bygning , som ikke er frdig , midt i en valgkamp ?
Synes De , at det er normalt , at Kommissionen ved sin tilstedevrelse blstempler den spanske regerings uprsentable forestilling ?
<SPEAKER ID=245 NAME="Bolkestein">
Det er ikke min opgave at udtale mig om den indenrigspolitiske situation i den ene eller den anden medlemsstat .
Jeg afholder mig derfor fra at kommentere den situation , som hr . Berenguer netop nvnte .
Jeg m bekende , at det undgr min opmrksomhed , af hvilke grunde en bestemt bningshjtidelighed finder sted i Spanien .
Jeg hber , at bygningen tages i brug s hurtigt som muligt .
Jeg vil endvidere meddele , at jeg hber , at jeg selv er til stede i Alicante i slutningen af maj for at tale p en konference .
Jeg hber , at bygningen s tages i brug .
<SPEAKER ID=246 NAME="Medina Ortega">
Jeg vil gerne sige til kommissren , at det ikke er et valgsprgsml .
Som medlemmer af Retsudvalget har vi fulgt byggeriet af den institution , og det er naturligvis klart , at den blev indviet af hensyn til valget .
P nuvrende tidspunkt - et r efter - fungerer den stadig ikke , og det betyder , at Kommissionen brugte penge p en falsk indvielse .
Man kan stte sprgsmlstegn ved , om dette brug af midler til en falsk indvielse var berettiget .
<SPEAKER ID=247 NAME="Bolkestein">
Jeg gentager , at Kommissionen ikke beskftiger sig med baggrundene for handlinger i medlemsstaterne .
Kommissionen beskftiger sig med det , som bekendtgres og gennemfres officielt .
Vi har ikke til hensigt at komme ind i det , som p fransk kaldes un procs d ' intention .
Vi beskftiger os med offentlige , officielle handlinger og ikke med eventuelle motiver .
Derfor er det vanskeligt at imdekomme hr . Medina i denne forbindelse og besvare hans sprgsml .
Endnu en gang , Kommissionen beskftiger sig ikke med , hvorfor noget sker tidligere eller senere , bortset fra , at Kommissionen stter pris p , at en bygning , som den til Kontoret , bnes s hurtigt som muligt og tages i brug .
<P>
Kommissionen beskftiger sig endvidere ikke med , om bestemte udgifter har fundet sted reelt eller virtuelt .
Efter min mening er alle udgifter reelle .
Bortset fra det lader jeg historie vre historie .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 52 .
<P>
Da sprgsml 53 og 54 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=249 NAME="Jan Andersson">
Sprgsml nr . 53 af ( H-0057 / 00 ) :
<P>
Om : Svenske undtagelsesbestemmelser for indfrsel af alkoholholdige drikkevarer over grnsen Sverige har i dag en undtagelsesbestemmelse indtil 2004 , som medfrer begrnsning af alkoholholdige drikkevarer over grnsen .
Den svenske regering og en stor folkeopinion har givet udtryk for , at denne undtagelse br forlnges af folkesundhedsgrunde .
<P>
Kan Kommissionen redegre for sin holdning til denne svenske undtagelsesbestemmelse for indfrsel af alkoholholdige drikkevarer ?
<SPEAKER ID=250 NAME="Bernd Posselt">
Sprgsml nr . 54 af ( H-0117 / 00 ) :
<P>
Om : Alkoholmonopol og det indre marked Hvad agter Kommissionen at gre for at forhindre den forlngelse af det statslige alkoholmonopol og de dermed forbundne importbegrnsninger , som Sverige benbart har planer om , og sikre , at reglerne for det indre marked finder anvendelse ?
<SPEAKER ID=251 NAME="Bolkestein">
Jeg vil besvare de to sprgsml p flgende mde : Ved Sveriges tiltrdelse af EU fik det tilladelse til at beholde sine kvantitative begrnsninger for alkoholholdige drikke , som rejsende m tage med ind i landet fra andre medlemsstater .
Denne undtagelse fra princippet om fri bevgelighed for varer og personer udlber den 30. juli i r .
Sverige nsker nu en forlngelse af denne foranstaltning p yderligere fem r , eftersom det skulle vre ndvendigt for at beskytte folkesundheden .
Min holdning i dette sprgsml er klar .
Sverige har haft tid nok siden tiltrdelsen af Unionen til at tilpasse sin politik til en situation uden importbegrnsninger .
Jeg ser derfor ingen grund til at foresl en yderligere forlngelse af denne undtagelse .
De europiske borgere har ret til at kbe varer til eget forbrug , inklusive afgifter , i hvilken som helst medlemsstat og tage dem med til en anden medlemsstat uden , at disse varer kontrolleres , og uden at skulle betale eventuelle afgifter p ny .
Det er et grundprincip for det indre marked , og afvigelser herfra skal vre undtagelser og tidsbegrnsede .
<P>
Vi vil sikre , at de svenske borgere nu ogs kan nyde fordelene af det indre marked , ligesom de andre borgere i EU .
Det betyder slet ikke , at jeg ikke deler svenskernes bekymring med hensyn til eventuelle sundhedsproblemer , som alkoholmisbrug kan forrsage .
Af en nylig undersgelse af professor Lindgren fra universitetet i Lund fremgr det imidlertid , at afskaffelsen af begrnsningerne ikke frer til et hjere alkoholforbrug i Sverige .
<P>
Jeg har drftet min holdning to gange med hr . Ringholm , den svenske finansminister .
I sidste uge behandlede jeg sagen med det svenske finansudvalg .
Det er nu op til den svenske regering at trffe passende foranstaltninger .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Tak for svaret , hr. kommissr .
Jeg vil bare beklage , at der str noget forkert i mit sprgsml til Kommissionen .
Der str nemlig 2004 , men det skal selvflgelig vre den 1. juli 2000 .
<P>
Jeg har til en vis grad forstelse for Kommissionens holdning om , at undtagelser skal vre midlertidige .
Det er en normal regel .
Alligevel vil jeg gerne stille to sprgsml : Ptnker De alligevel at indlede varige diskussioner med den svenske regering om en forlngelse af undtagelsen , f.eks. s lnge som Danmark og Finland har undtagelser ?
<P>
Mit andet sprgsml omhandler alkoholpolitikken som helhed .
Man kan jo se dette som et anliggende vedrrende det indre marked , men ogs som et folkesundhedsanliggende for hele EU .
Hvilken rolle spiller alkoholpolitikken i Kommissionens arbejde , og hvilken rolle spiller folkesundhedsaspekterne ?
Alkoholpolitikken i hele Europa handler ikke bare om det indre marked , men ogs om folkesundhed .
Hvis vi betragtede disse aspekter som helhed , havde det mske vret lettere at fre diskussionerne med Sverige .
<SPEAKER ID=253 NAME="Bolkestein">
Jeg vil gerne takke hr . Andersson for tillgget til hans frste sprgsml , som jeg giver flgende svar p :
<P>
For det frste har Finland og Danmark undtagelser fra princippet om fri bevgelighed for varer indtil 2003 .
De lande er i gang med at trffe forberedende foranstaltninger , s de i 2003 er klar til den fri adgang for alkoholholdige produkter .
<P>
I sprgsmlet om Sverige er situationen en anden .
Der fastsatte man i 1995 en dispensationsperiode p fem r , og den udlber nu .
Jeg har endnu ikke hrt nogle argumenter , som kan f Kommissionen til at forlnge denne periode .
<P>
For det andet finder der hele tiden samrd sted med den svenske regering . Jeg kan meddele hr .
Andersson , at jeg mandag den 6. marts tager til Stockholm for at tale med minister Ringholm , medlemmer af det svenske parlament og , om nsket , med statsministeren eller andre ministre for at viderebehandle denne sag , som - det er jeg helt klar over - i Sverige giver anledning til stor politisk opstandelse .
<P>
For det tredje forstr jeg naturligvis godt , at sundhedsaspektet i denne sag er vigtigt .
Jeg gentager for anden gang , at professor Lindgren fra universitetet i Lund har sagt , at ligegyldigt hvad der sker med henblik p importbegrnsningerne , vil alkoholforbruget i Sverige vre det samme .
Sprgsmlet er naturligvis , hvor de store mngder alkohol kommer fra , som ikke indfres af rejsende .
Svaret er , at den smugles eller laves af svenske indbyggere , og som hr . Andersson ved , er det en meget farlig og usund blanding .
<P>
Det ser ud til , at hr . Andersson mener , at sundhedssituationen forbedres , hvis indfrslen af alkohol begrnses .
Men i det tilflde skal ikke kun Sverige , men alle lande i EU g ud fra princippet om , at alt salg af alkohol er forbudt .
Vi har set et lignende eksempel i USA . Hr .
Andersson kender det , der dengang blev kaldt prohibition .
Han ved ogs , hvad konsekvenserne var for mafiaens aktiviteter i USA , hvor man til sidst trak prohibition tilbage .
Det betyder alt sammen , at man naturligvis skal beskytte sundheden , men ikke ved at forbyde alkohol , for det hjlper ikke .
<SPEAKER ID=254 NAME="Posselt">
Hr. formand , i virkeligheden drejer det sig jo om indtgterne fra det svenske alkoholmonopol , og nr den svenske regering siger , at den dermed skal dkke udgifter p sundhedsomrdet , er det da et bevis p , at det er konkurrenceforvridning , for andre lande er ndt til selv at finansiere deres udgifter p sundhedsomrdet uden at have et alkoholmonopol til deres rdighed .
Mit sprgsml gr p , om De ogs har kendskab til undersgelser , der gr ud p , at en moderat indtagelse af alkohol af god kvalitet , alts f.eks. vin fra Franken eller l fra Bayern , ligefrem er godt for helbreddet , og at der p det grundlag endog ville indtrde en aflastning af det svenske statsbudget .
<SPEAKER ID=255 NAME="Bolkestein">
Jeg mener at have forstet , at hr . Posselt begyndte at henvise til de skattemssige aspekter i denne sag .
S vidt jeg ved , gr den hje skat p alkoholholdige produkter i Sverige tilbage til r 1638 , og at staten siden da har modtaget en vsentlig del af sine skatteindtgter gennem salget af alkoholholdige produkter .
Som bekendt er der et statsmonopol i Sverige , hvilket i sig selv er i strid med EU-lovgivningen .
<P>
Vedrrende den gavnlige virkning af alkohol - jeg mener , at hr .
Posselt ogs kom ind p det - er jeg helt enig med ham . Jeg mener , at en god flaske vin kan vre meget godt for sundheden og oven i kbet have en positiv social virkning , og mske kan hr .
Posselt , hr .
Andersson og jeg mdes en af disse dage i Parlamentets bar for at nyde en akvavit .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg lyttede med interesse til kommissrens svar om behovet for at anvende lovgivningen om det indre marked .
Mon han kan sige , om han finder , at hans svar er p hjde med Kommissionens manglende evne til at bringe den franske regering for Domstolen for anvendelse af Frankrigs Loi et Vin , der effektivt forhindrer anvendelsen af reglerne for det indre marked p salget af alkoholholdige produkter i Frankrig ?
Kan vi nu forvente , at Europa-Kommissionen vil bringe Den Franske Republik for Domstolen ?
<SPEAKER ID=257 NAME="Bolkestein">
Jeg vil gerne svare meget kort p det sprgsml , der er rejst af det rede medlem , eftersom dette sprgsml nu er under meget aktiv overvejelse i Kommissionen .
Kommissionen skal trffe en beslutning om , hvorvidt sagen er afsluttet , eller om den skal bringes for Domstolen .
Mit svar er mske nok ikke srlig tilfredsstillende lige nu , men jeg vil gerne forsikre det rede medlem om , at Kommissionen vil trffe denne beslutning inden for nogle ugers tid .
Jeg beder om medlemmets forstelse for denne lille forsinkelse i Kommissionens beslutning .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Kommissr , kan De se nogen sundhedsmssige rsager til , at der er forskel p afgiftssatserne for f.eks. skotsk whisky eller franske Bordeaux-vine eller endog min kollegas bayerske l ?
Kan De forestille Dem at anvende et alkoholkvivalent grundlag for beskatning i Europa ?
<SPEAKER ID=259 NAME="Bolkestein">
Sprgsmlet om forbrugsskatter , som det rede medlem rejser , er den enkelte medlemsstats prrogativ .
Kommissionen har ingen instrumenter til at hndhve eventuelle srlige nedsttelser eller forhjelser af forbrugsskatterne p alkoholholdige produkter eller p nogen som helst andre produkter .
<P>
Ved udgangen af dette r vil Kommissionen forelgge en rapport om forskellene i forbrugsskatterne mellem medlemsstaterne .
Den vil uden tvivl indlede en drftelse med Parlamentet og Rdet om denne situation , der angiver , at der er store forskelle p forbrugsskatterne fra medlemsstat til medlemsstat .
F.eks. er der , som jeg tror , det rede medlem nvnte , ingen forbrugsskatter p vin i Frankrig , hvorimod sdanne finder anvendelse i Det Forenede Kongerige .
Dette frer til en forvridning af det indre marked , fordi der smugles vin fra Frankrig til Det Forenede Kongerige .
<P>
Sprgsmlet gr specifikt p forholdet mellem forbrugsskatter og alkoholindholdet i de varer , der er underkastet forbrugsbeskatning .
Her har Kommissionen ingen indflydelse at gre gldende .
<P>
Hvad Sverige angr , anvendes forbrugsskatteinstrumentet rent faktisk til at reducere alkoholforbruget .
Selvom dette frer til en ulighed i forbrugsskatterne mellem Sverige og andre medlemsstater i Unionen - og det i sig selv ger smuglingen af alkoholholdige produkter over grnsen - er det et legitimt instrument til at nedstte alkoholforbruget .
Der er naturligvis eftersprgselselasticitet - i dette tilflde en prismssig eftersprgselselasticitet .
Jeg ved ikke njagtig , hvad den er , men den er ikke nul , s den m have nogen effekt .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Mit sprgsml var njagtig det samme , som det , der er rejst af hr . Purvis , men jeg vil gerne g lidt videre .
<P>
Som De siger , er det rigtigt , at forbrugsskatterne henhrer under medlemsstaternes kompetenceomrde , men anvendelsen af dette prrogativ p en mde , der p ugunstig vis forskelsbehandler producenterne i en del af Fllesskabet til fordel for andre , kan stadig vre i modstrid med princippet om det indre marked .
Hvis vi f.eks. tager det , som hr . Purvis og jeg tnker p , de maltwhishyproducerende dele af det skotske hjland - en meget fjerntliggende del af Europa , der er meget hrdt presset med et helt landbrugssamfund svel som et destillerisamfund afhngigt af dem - forekommer en generel praksis med at beskatte alkohol i skotsk whisky , nederlandsk genever eller dansk akvavit mere end alkohol i l eller alkohol i vin mig at vre forskelsbehandlende og en forskelbehandlende anvendelse af noget , der ganske vist henhrer under medlemsstaternes kompetenceomrde .
<SPEAKER ID=261 NAME="Bolkestein">
M jeg forsikre hr . MacCormick og andre medlemmer af Parlamentet om , at den nuvrende situation , hvor forbrugsskatterne er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat , bestemt ikke er noget , der bidrager til at f det indre marked til at fungere ordentligt .
Vi behver ikke at begrnse os til alkoholholdige drikke .
Hvis man f.eks. ser p benzin , ser man , at forbrugsskatterne i Tyskland er forskellige fra forbrugsskatterne i Holland , og flgelig krydser nederlandske bilister grnsen og fylder deres tanke op i Tyskland .
Det er helt bestemt en forvridning af det indre marked .
<P>
Hvis jeg kunne f min vilje , ville jeg svinge med en tryllestav og udligne forbrugsskatterne over hele Europa .
Derefter ville der ikke lngere finde smugling sted , medmindre produkter var reelt meget dyrere i en medlemsstat end i en anden .
Men jeg har ikke nogen tryllestav , og jeg fr ikke min vilje .
Dette er , som hr . MacCormick ved , et omrde , hvor beslutninger trffes med enstemmighed , og medmindre alle medlemsstater er enige om en udligning af forbrugsskatterne , vil det ikke ske .
<P>
Jeg vil imidlertid gentage , at Kommissionen hen imod udgangen af dette r fremstter en rapport om , hvor vi str med forbrugsskatterne , og jeg er naturligvis rede til at tage en drftelse med Parlamentet om denne rapport .
<SPEAKER ID=262 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
De vil i dag f Deres vilje , og vi vil forsge at drikke et enkelt - eller mske to - glas Alsace-vin . Vi ved ikke , hvor stor afgiften er herp , men jeg formoder , at skatten herp ogs er hj .
<P>
Da sprgetiden til Kommissionen er udlbet , besvares sprgsml nr . 55-114 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.30 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=11>
Fllesskabets vandpolitiske foranstaltninger ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om indstilling ved andenbehandling om Fllesskabets vandpolitiske foranstaltninger .
<SPEAKER ID=264 NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , ferskvandssituationen i Europa er ikke s alvorlig som i andre dele af verden , men generelt set er det en kendsgerning , at eftersprgselen efter vand lbende er steget , og kvaliteten faldet .
<P>
Dertil skal fjes problemerne med forurening af vand , som plager de mulige nye medlemsstater fra steuropa .
Der er i vrigt lige get hul p et reservoir med cyanid i Rumnien , som truer de akviferer , der forsyner Jugoslaviens befolkning med vand .
Jeg har forstet , at fru Wallstrm , som jeg takker meget for hendes tilstedevrelse i aften , vil besge omrdet .
<P>
Jeg tror ikke , at noget land , nogen regering og naturligvis noget medlem af Parlamentet kan ngte , at der er behov for dette direktiv for at gre en ende p den nuvrende opdeling af vandpolitikken og fremme ivrksttelsen af et program med specifikke foranstaltninger for hvert enkelt vandlbsopland .
Forberedelsen har vret vanskelig og omfattende , der er mange interesser p spil , og meningerne er delte .
<P>
Jeg er ikke i tvivl om , at ordfreren i denne valgperiode , fru Lienemann , har gjort en stor indsats for og lagt et stort arbejde i at forene og genforene holdninger , og det har hun i stort omfang opnet .
Men det er en nsten umulig opgave at kende og retfrdigt vurdere alle situationer og forventninger .
<P>
Jeg er fra et land , hvis sydlige halvdel stikker op af Middelhavet , og hvor vandressourcerne historisk set afhnger af et ustadigt klimas luner og af terrnets vanskelige struktur .
Middelhavsomrdet har mttet kmpe for sin udvikling ved at forsge p at overvinde disse genvordigheder rhundrede efter rhundrede , r efter r , dag efter dag frem til i dag .
Derfor mener vi , at direktivets praktiske anvendelse af forpligtelsen i traktatens artikel 164 om , at fllesskabslovgivningen skal tage hensyn til de forskelligartede forhold i omrderne , er vsentlig .
Under henvisning til netop dette princip modstter den spanske delegation i Det Europiske Folkepartis Gruppe sig ndringsforslag 4 - betragtning 21 - 13 og 49 - artikel 11 , litra d - da de udgr en alvorlig begrnsning for et omrde , hvorp medlemsstaterne har enekompetence , nemlig i forbindelse med reguleringen af deres vandressourcer .
<P>
Det ville vre meget problematisk , hvis Fllesskabet kunne komme til at bestemme betingelserne for vandets regulering i de forskellige omrder p grund af de forskellige interne balancer , der altid er p spil , og som under alle omstndigheder krver et dybtgende kendskab til de forskellige omrder og berrte interesser .
<P>
Vi afviser ligeledes de ndringsforslag , der har til forml at inkorporere alle omkostninger til vand inden 2010 .
Der er ingen tvivl om , at vi skal faststte nogle vandpriser , der tilskynder til effektiv anvendelse , men som samtidig gr det muligt for de produktive sektorer i de mest ugunstigt stillede regioner at bibeholde konkurrenceevnen og ikke forhindrer deres berettigede udvikling .
<P>
Til sidst vil jeg nvne de ndringsforslag vedrrende farlige stoffer , hvori det fastlgges , at forureningsgraden skal n ned p nul eller tt p nul .
Man har endnu ikke fundet en forureningsgrad p nul i forbindelse med nogen form for menneskelig aktivitet .
<P>
Mine damer og herrer , vi ville generelt gre mlene med dette vigtige direktiv en bjrnetjeneste , hvis vi ikke er i stand til at give det den ndvendige fleksibilitet og tilpasningsevne for at sikre dets gennemfrelse .
Jeg hber , at Parlamentet igen stemmer med sans for realiteterne og respekt for subsidiaritetsprincippet i bestrbelserne p at finde en passende balance mellem de miljmssige ml og de konomiske og sociale hensyn , de tre elementer , der er afgrende for at opn den bredygtige udvikling , som vi alle sammen strber efter .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , fru kommissr , dette er et meget vigtigt direktiv .
Formlet er jo at forbedre vandkvaliteten og vandforsyningssikkerheden .
Borgerne skal have ret til rent vand .
Det er ikke kun vigtigt for miljet , men ogs for folkesundheden .
Jeg taler ikke for mig selv , for jeg er s heldig at hre til blandt de f europere , der kan drikke vand direkte fra min egen s derhjemme .
<P>
Vi skal srge for , at vi kan gre hurtige fremskridt , hvad angr forbedring af vandkvaliteten .
Arbejdet skal pbegyndes straks .
Vi har ikke rd til at spilde tid .
Det er vigtigt , at tidsplanen er ambitis .
Jeg mener ikke , at det er for ambitist , hvis vi gr ud fra , at vi i 2020 ikke lngere tillader urenheder i vandet , og vi bestrber os p at opn nulniveauet , for s vidt angr urenheder og giftige stoffer .
Der er jo tale om , at vi gr det , der er teknisk muligt . Der kan selvflgelig ikke vre tale om mere , men vi skal vre tilstrkkelig ambitise .
<P>
Jeg vil gerne ppege n ting , der har vret fremme fr .
Jeg synes , at Miljudvalget afgrnsede sprgsmlet om vandafledning for snvert .
Dette problem glder nppe kun Spanien , det er ogs problemet i de nordiske lande , og jeg hber virkelig , at man stoler p de nationale lsninger i disse sager i de tilflde , hvor de med hensyn til miljet og konomien er bedre end dem , der nu er foreslet i direktivet .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , fru kommissr , tillykke til fru Lienemann med et udmrket stykke arbejde .
Vand og luft er overalt omkring os .
Vi deler det med alle mennesker p denne jord .
Vand er en forudstning for menneskeliv .
Og vi bliver flere og flere i dette liv .
<P>
Fru Schleicher antydede tidligere i dag , at det vil vre urealistisk med rent vand .
Intet kan vre mere forkert !
Det er urealistisk successivt at forvrre vandkvaliteten , successivt at forvrre livsforudstningerne .
Det er isr urealistisk for landbruget , som er mest afhngig af en ren natur og rene ressourcer .
Derfor vil jeg appellere til Parlamentets medlemmer om at indse , at strenge krav til et rent milj indebrer strst mulig realisme p langt sigt .
<SPEAKER ID=267 NAME="Papayannakis">
Hr. formand , vi sttter , og jeg sttter personligt betnkningen af Lienemann og de ml , som den fremstter , og den forordning , som vi forhandler om .
Men der er dog visse punkter , som vi br betragte lidt nrmere .
F.eks. i mit land , hr. formand , er pseudoudviklingsargumenter om omlgning af floderne og udnyttelse af vandet fra serne et meget stort problem , der ogs indebrer store farer for grundvandet , vandspejlet og overfladevandet .
Derfor mener jeg , uanset om vi nr frem til hvem , der beslutter , at der skal laves sdanne omlgninger , at de forskrifter , som skal vre flles for os alle , skal vre meget strenge .
Men det helt store problem , hr. kommissr , er efter min mening planlgningen af genoprettelsen af vandspejlet , af flodernes naturlige lb og af sernes naturlige indhold , idet den skal ske i lbet af de 10 r , som vi har planlagt .
Jeg mener , at sdanne arbejder br kunne vlges , s de kan finansieres , for nr alt kommer til alt , kan denne genopretning vise sig at vre en enestende udviklingspolitik .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , her har vi noget , der grundlggende er en god foranstaltning .
Der angives nogle standarder , der kan ns , og som er baseret p subsidiaritetsprincippet og forvaltning af vandressourcerne .
Mlstningen om drikkevand af god kvalitet , for dyrelivet , miljet og konomiske forml , er rigtig .
Forebyggelsen af forurening og vandforringelse skal vre rigtig svel som evnen til at forvalte vand i tider med trke og oversvmmelse .
<P>
Vi har tre udestende problemer .
Det frste er overfrslen mellem grundvandsreservoirer .
Det er et sprgsml , der berrer mine kolleger fra Spanien , Irland og Det Forenede Kongerige .
ndringsforslag 4 , 49 og 87 vil ikke vre acceptable , for de begrnser et lands evne til at flytte vand fra steder , hvor det findes , til steder , hvor der er brug for det - det vre sig vandfattige omrder eller byomrder .
For det andet m vi have realistiske ml - men ikke desto mindre ml .
Hvis De f.eks. ser p ndringsforslag 7 , der opfordrer til en fuldstndig eliminering af naturligt forekommende stoffer , kan De se , at nogle af mlene er urealistiske .
Ogs nogle af de ml , der er sat tt p nul - p engelsk er det en ret s meningsls betingelse .
Vi m se meget nje p disse .
Begrebet fortsat reduktion som i ndringsforslag 58 er meget bedre .
<P>
For det tredje rejser jeg det problem , som skotsk whisky str over for .
Skotsk whisky og navnlig maltwhisky , der er det bedste , krver udtrkning af vand , som der anvendes noget af , hvorefter det vender tilbage til vandlbet .
Noget af det ender i flasken og bliver drukket .
Vi m sikre os , at ndringsforslag 49 og 87 bevarer undtagelsen vedrrende sletning , sledes at whisky fortsat kan drikkes i " hj kvalitet " , hvilket betyder , at det skal anvende godt skotsk trvevand .
Det er min tredje anmodning - at vi ser nje p disse foranstaltninger , inden vi vedtager denne foranstaltning som helhed .
<SPEAKER ID=269 NAME="Lage">
Hr. formand , rede medlemmer , fru kommissr , det rammedirektiv , som vi i dag behandler ved andenbehandlingen , er en slags forfatning for vandet i Den Europiske Union .
Dette direktiv er p en og samme tid et ankomststed og et afgangssted .
Det er et ankomststed , fordi det er blevet udarbejdet p baggrund af en rkke direktiver , som var fragmentariske og spredte , og har skabt en samlet logik og en systematisk sammenhng i lovgivningen om vandet .
Og det er ogs et afgangssted , fordi det har skabt en ny referenceramme , hvor den fremtidige europiske lovgivning om vandet skal gro og udspringe fra .
<P>
Rammedirektivet nsker , og det er udmrket , at vre ambitist og realistisk , handlekraftigt og eftertnksomt , og det har det i stort omfang opnet .
De ndringer , der er foreslet af Kommissionen , takket vre fru Lienemanns fremragende arbejde , gr ud p at styrke direktivets tekst og gre den mere ngtern .
At gre den mere ngtern vil ikke sige at gre den strengere og se bort fra de klimatiske og geografiske forskelle , der er s benbare inden for det europiske omrde .
Ordfrerens forslag fortjener som helhed min sttte , men tillad mig at give udtryk for n anerkendelse og to bekymringer .
Frst en anerkendelse : Jeg finder , at det krav , der er indeholdt i direktivet om en integreret forvaltning af vandbassinerne og om , at overfrsel af vand mellem bassinerne udelukkende skal finde sted , nr der kan pvises et absolut behov , er et ubetinget fremskridt .
Det er et sundt og pdagogisk princip , f.eks. p Den Iberiske Halv .
<P>
Den frste bekymring gr p den tidsplan , der str i direktivet .
Den kan vise sig at blive en spndetrje , selvom det ogs efter min mening er en kmpe udfordring .
Den anden bekymring kan forudses .
Den bestr i vanskelighederne ved at faststte omkostningerne for vandet og de respektive priser , ikke mindst med hensyn til medtagelsen af miljomkostningerne , som giver anledning til ngstelse , isr blandt landmndene .
At betale en retfrdig pris for vandet kan ogs skabe uretfrdigheder .
<P>
Dette rammedirektiv indeholder i sig selv en stor satsning : At vandet i Europa i r 2020 er blevet bragt tilbage til sin naturlige tilstand , fri for forurening og farlige stoffer .
En utopi ? Skal vi vende tilbage til det frindustrielle samfund ?
Det tror jeg ikke . Jeg afgiver min stemme i tillid og optimisme .
Den nylige katastrofe i Donau-floden viser som i et mareridt , at en langsigtet politik og strategi til kologisk beskyttelse af vandressourcerne , uanset hvad dette mtte koste , ikke er en luksus for de rige , men et krav fra et civiliseret samfund .
<SPEAKER ID=270 NAME="Korakas">
Hr. formand , allerfrst vil vi gerne beklage det bundlse hykleri hos dem , som med deres forbryderiske handlinger , ssom angrebene p Jugoslavien , ikke kun forrsager tusindvis af dde og srede , men ogs forrsager uhyre kologiske katastrofer for vandressourcerne , idet de ikke blot gr dem uanvendelige , men ligefrem yderst skadelige , sknt de taler meget om miljet og vandet .
<P>
I forbindelse med betnkningen vil vi desuden gerne sige , at med hensyn til princippet om at f betalt omkostningerne til vandtjenesterne mener vi , at det under ingen omstndigheder m fre til en yderligere beskatning af de konomisk drligst stillede befolkningslag endsige til en udryddelse af de sm og mellemstore landmnd p grund af afgifter p vand til vanding .
Vi vil ogs gerne ppege , at der isr i omrder med alvorlige problemer med vandmangel sdan som i mit land og isr p erne m finansieres opfrelse af udstyr til vandbesparelse , ikke gennem en stigning i afgifterne , men kvantitativt med en opsamling af det regnvand , som i dag gr tabt , da det blot strmmer ud i havet eller lber ned gennem jorden med alle de problemer , som det skaber .
I denne nd sttter vi ndringsforslag 107 af Marset Campos .
Desuden er det ndvendigt , at vi ogs udnytter flodvand bedre p ovenstende mde . Det vil sikre livet i de omrder , som i revis har lidt af vandmangel .
<P>
Endelig angende Rdets pstand , som ogs Kommissionen deler , nemlig at det ikke er ndvendigt med mange specialrapporter og redegrelser , fordi de er dkket af eksemplerne i direktivet eller er indeholdt i andre punkter af det , s er den snedig .
Den tilsigter at fastholde et halvgennemskueligt handlingsomrde , som i den frste periode af anvendelsen af direktivet vil tillade , at kritisable valg bliver gjort definitive til gavn for storkapitalen .
<SPEAKER ID=271 NAME="Lund">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg sige , at netop beskyttelsen af vandmiljet , bde overfladevandet og grundvandet , vel er en af vores allervigtigste forpligtelser .
Det er det , for at vi kan sikre tilstrkkeligt med vandressourcer , men det er det jo i hj grad ogs for at sikre vandressourcerne imod forurening , sdan at vi ogs fremover kan f rent drikkevand .
Rent drikkevand er en ret for os alle .
Jeg vil godt udtrykke en stor anerkendelse af fru Lienemanns arbejde i denne sag .
Det har vret et kolossalt arbejde , og jeg vil godt udtrykke en sttte til alle fru Lienemanns ndringsforslag , de er alle forbedringer af den flles holdning .
Og jeg skal bare fremhve de vsentligste .
<P>
Frst og fremmest synes jeg , at det er vigtigt , at vi fr fastlagt nogle klare mlstninger for vandets tilstand allerede inden for en 10-rig periode .
Jeg synes ogs , det er vigtigt , at vi presser medlemslandene , sdan at de fr udarbejdet de ndvendige indsatsprogrammer hurtigere , end der er lagt op til i den flles holdning .
Og endelig vil jeg sige , at jeg synes , at de opstramninger , der sker med hensyn til betalingsordningerne og prisfaststtelsen , er rigtige , sdan at vi som forbrugere fr en tilskyndelse til en effektiv anvendelse af vandressourcerne og samtidig fr en ordning , der kan fremme opnelsen af de miljml , som jeg tror , der er stor enighed om .
Ogs her synes jeg , at fristen frem til r 2010 er en passende frist .
Endelig vil jeg sige , at jeg lgger stor vgt p , at vi fr indledt udfasningen af udledning , emissioner og udslip af farlige stoffer . At vi kan gre det gradvist , men at vi samtidig fr fastsat et endeml , som hedder r 2020 , hvor vi forhbentligt nr ned p et 0 .
Hvis ikke det kan lade sig gre at f det vedtaget som mlet , s er jeg naturligvis klar til at sttte det forslag , der gr ud p , at vi skulle n meget tt p et 0 i r 2020 .
Jeg synes , at fru Lienemanns forslag er et godt grundlag for de videre forhandlinger med Rdet .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg takker ordfreren for et prisvrdigt arbejde ved forberedelsen af dette vigtige direktiv .
Andenbehandlingen af vandmiljdirektivet kommer p et gunstigt tidspunkt : De rystende nyheder om miljkatastrofen i Rumnien skal udnyttes svel ved behandlingen i dag som mere generelt , nr unionsudvidelsens miljdimensioner drftes .
Allerfrst skal vi finde de skyldige og rejse tiltale mod dem .
At udlede cyanid og tungmetaller i en flod er et uhyrligt eksempel p , at en efterladende holdning til miljet kan delgge vandomrderne i rtier frem i tiden .
Hndelsen er et bevis p , at i nogle lande , der har sgt om EU-medlemskab , er miljnormerne og holdningen endnu flere lysr fra EU-niveauet .
Unionen burde revurdere , hvordan sttten til miljprojekterne bedre kan omdirigeres til fremme for en bredygtig vandpolitik .
<P>
Det er bekymrende med hensyn til direktivforslaget , at ndringsforslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik ikke i tilstrkkelig grad tager hjde for betydningen af ikkeforurenet overfladevand med henblik p en forgelse af de rene naturlige grundvandsforkomster .
I Finland er overfladevandet meget rent .
Produktion af skaldt kunstgrundvand er en kologisk mde at filtrere rent overfladevand til grundvandsressourcerne med dette .
Processen krver ingen kemiske renseanlg .
Direktivet m ikke bringe denne aktivitet i fare .
<P>
Afvigende fra Rdets flles holdning strber Miljudvalget stadig efter ogs at begrnse mulighederne for vandafledning .
Dette vil vre problematisk for de lande , hvor vandressourcerne er ujvnt fordelt .
Vandafledning , der er kologisk bredygtig , br ikke begrnses af unionsbestemmelser .
Denne aktivitet skal dog ogs fremover vre reguleret og plagt tilladelsespligt , men de samme bestemmelser br ikke glde for f.eks. Finland og det trkeramte Grkenland .
<SPEAKER ID=273 NAME="Malliori">
Hr. formand , fru kommissr , vand er et kostbart naturgode . Det er livsndvendigt , og det er vores pligt at beskytte det .
Jeg er af den mening , at det er ndvendigt , at der findes et direktiv som en ramme for vandpolitikken i EU , som skal vre det grundlggende lovmssige instrument til en kvalitativ forbedring og en rigtig administration af vandressourcerne . Jeg vil gerne komplimentere ordfreren for hendes bestrbelser p at behandle dette kringlede sprgsml og at medtage alle synspunkter .
Men jeg m nvne , at der er forskelle i vandsprgsmlet mellem landene i nord og i syd . Derfor kan man ikke bruge den samme fremgangsmde .
Der findes omrder af Europa med strukturel mangel p vand , og det m man tage hensyn til i dette direktiv .
I de senere r har Middelhavslandene stet over for alvorlige problemer med oversvmmelser eller trke p grund af klimandringer .
<P>
Hr. formand , vi er enige i indstillingen til flles holdning , men vi gr ogs ind for adskillige af de ndringsforslag , som er blevet fremlagt , og som sigter til at gre indstillingen bedre .
Men vi kan ikke g ind for ndringsforslag som dem , der taler om omkostningsberegninger p vand , idet en stor del af brugerne i mit land er landmnd .
Ligeledes vil de ndringsforslag , der ikke tillader transport af vand fra et vandreservoir til et andet , dmme mange egne i mit land til vandmangel .
Sprgsmlet om at fjerne de farlige bestanddele skal efter min mening baseres p et realistisk grundlag , for at det kan lykkes .
I forbindelse med det tidsrum , der krves til ikrafttrdelsen af direktivet , m man tage i betragtning , at der findes lande , hvor infrastrukturen krver tid og betydelige midler , fr dette direktiv kan anvendes .
Jeg tror , hr. formand , at selv med disse bemrkninger bevares det flles ml om en bredygtig anvendelse af vandressourcerne .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , fru kommissr , foranstaltningerne i det foreliggende direktiv gr fra opstilling af vandforvaltningsplaner over omfattende informationer og hringsrettigheder samt et intensivt samarbejde mellem medlemsstaterne til bekmpelse af visse skadelige stoffer , der forrsager vandforurening .
<P>
Og nr man ved , i hvor mange r Europa-Parlamentet allerede har forsgt at f et sdant rammedirektiv , er jeg glad for at vre til stede i dag , og jeg vil gerne gratulere fru Lienemann med , at hun er den heldige , der fr lejlighed til at forelgge denne betnkning her .
<P>
Det er imidlertid meget , meget vigtigt for mig tillige at f slet fast , hvad der for mange egentlig er en selvflge .
Jeg vil fremhve det alligevel , nemlig at dette direktiv ikke indeholder nogen form for juridisk grundlag for at aflede vand fra en medlemsstats vandlb mod dennes vilje .
Og for at bekrfte det endnu en gang , har jeg - heldigvis med stor tilslutning fra PPE-gruppen - stillet et ndringsforslag , og det ville glde mig meget , hvis Europa-Parlamentet ville stemme for mit forslag i morgen .
Det gr ud p at gre det klart , at vand - og det er allerede blevet understreget flere gange i dag - ikke er nogen gngs handelsvare , men et gode , som tilhrer befolkningen i hver enkelt medlemsstat i Den Europiske Union , og som skal beskyttes og behandles i overensstemmelse dermed .
<P>
Jeg ved , og det understregede den dame , der havde ordet fr mig , at der er stater i Den Europiske Union , som har problemer med vandet .
Jeg mener , at vi alle i hvert enkelt land har mulighed for at behandle vandet endnu bedre og gre udnyttelsen af det endnu renere .
Det kan intet land undtages fra .
Men frst nr hvert enkelt land har gjort det optimale for at bevare sine vandressourcer , nr der i ens eget land virkelig er gjort alt , frst da er det efter min mening ndvendigt at overveje en solidarisk udnyttelse af vandet .
<SPEAKER ID=275 NAME="Gutirrez Cortines">
Hr. formand , fru kommissr , det burde give anledning til glde , at andenbehandlingen af dette direktiv nu finder sted .
Jeg m dog sige , at jeg ikke srlig glad , for jeg mener , at det er et direktiv med f kvaliteter , der vil skabe mange problemer i forbindelse med anvendelsen , og som har mange svagheder .
<P>
For det frste mener jeg , at det er et for stramt og for forenklet direktiv , indskrnket .
Det er ikke mange gange , at andre allerede eksisterende direktiver om vand er blevet hndhvet , og regeringerne og Kommissionen har ved mange lejligheder ikke anvendt den disciplin , som de burde , selvom jeg ved , at det ikke er rart .
Det er ikke et sprgsml om at have nogle bestemmelser , der er meget strengere , for problemerne drejer sig mange gange om forvaltning , om at ptage sig de befjelser , man har , og ikke at overfre vandsystemets store problemer , hvis komplicerthed vi alle kender til , til lovgivningen .
Der er blevet udarbejdet et indskrnket direktiv , for man kan ikke under n hat samle lande , som har sejlbare floder og andre , som mangler vand , hvis jord bner sig med store revner af mangel p vand , og som er udsat for en solvarme p 55 eller 60  C .
<P>
Jeg siger dette , fordi udspillet ikke skal komme fra os , det skal komme fra regeringerne og fra Kommissionen .
P samme mde er de delggelser og tragedier , der sker , som den i Rumnien , ikke et lovgivningsproblem , men et problem med den udvende magt og med regeringerne .
<P>
Desuden er det ikke et solidarisk direktiv , for man har glemt de store omrder , den klimatiske variation , rkenomrder , aride omrder .
Sdan er den flles holdning udformet .
<P>
Det er det samme med overfrslerne .
At tale om overfrsler er at tale om fordeling af rigdom , om solidaritet mellem befolkninger og omrder , for Jorden er desvrre ikke perfekt , og nogle omrder har mindre og andre mere .
<P>
Til sidst er jeg yderst utilfreds med , at direktivet ikke ledsages af en konsekvensanalyse .
Det er meget let for os at krve af andre , at de vurderer konsekvenserne , men i miljsprgsml burde vi krve det af os selv , se , hvor mange mennesker , hvor mange landmnd , der kunne blive ruineret ved at betale omkostningerne .
Der er blevet lavet en undersgelse , som ikke engang er blevet lst , og jeg mener , at vi som god politisk praksis burde vedtage gennemfrelse af konsekvensanalyser , for i modsat fald vil vi lave doktriner .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , ved konsolidering af eksisterende direktiver etablerer dette rammedirektiv det grundlggende princip for en bredygtig vandpolitik i Den Europiske Union .
Det er en ramme for beskyttelse og forvaltning af vores vand - overflade- , grund- , s- og kystvand - ved etablering af afvandingsdistrikter p nationalt og i vores tilflde i Irland p tvrnationalt plan .
<P>
Irland kan strkt g ind for den flles holdning og mange af Europa-Parlamentets ndringsforslag .
En 25-rig gennemfrelse af lovgivningen er f.eks. nppe acceptabel .
Vi har ikke nogen problemer med princippet om , at " forureneren betaler " , nr det glder om at f omkostningerne dkket for vandforbruget p industrielt , kommercielt og landbrugsplan .
Men jeg fler meget strkt , at eftersom vand er liv , og adgang til rent drikkevand en grundlggende menneskeret , m dette direktiv srge for en gratis grundlggende vandforsyning til husholdningerne , en kvote pr. husholdning til at drikke , lave mad med og til sanitre anlg .
<P>
Vi m naturligvis betale for spildevand og brug af vand til luksusforml p husstandsplan , og dkningen af omkostningerne kan balanceres tilsvarende .
I Irland ses der med stor mistnksomhed p indfrelse af vandmlere , hvor vi ikke har haft nogen afgifter p husholdningernes vand og deraf heller ikke nogen mlere siden 1977 .
Mlere kunne betragtes som et meget vigtigt redskab til vandforvaltning for de nye vandafledningsdistrikter til at hjlpe med til at eliminere vandspild og til at skabe en ordentlig planlgning af fremtidige krav .
<P>
Hele formlet med dette direktiv er at fremme et bredygtigt vandforbrug i EU .
Vand er en knap og kostbar naturlig ressource .
Ideelt set s jeg gerne , at ndringsforslag 45 faldt i morgen , sledes at den flles holdning om artikel 9 ville st fast p vandafgifter .
Dette ville muliggre anvendelse af subsidiaritetsprincippet p en omkostningspolitik for vandafgifter , hvor hver enkelt medlemsstat udarbejder sin egen ordning , nr blot principperne i dette direktiv om incitamenter til et bredygtigt og effektivt vandforbrug beskyttes fuldt ud .
<P>
Hvis ndringsforslag 45 ikke falder , vil jeg vre ndsaget til at fremstte et mundtligt ndringsforslag i morgen for at sikre , at medlemsstaterne kan indfre undtagelser til bestemmelserne i denne artikel for at srge for et grundlggende niveau af vandforbrug for husholdningerne , inden der skal bidrages til dkningen af omkostningerne i forbindelse med vandforsyningen .
<P>
Al lovgivning m vre til at hndhve og vre baseret p det generelle princip om politisk accept .
Jeg mener , at adgang til gratis og rent drikkevand er en grundlggende menneskeret i den industrialiserede verden svel som i udviklingslandene .
<SPEAKER ID=277 NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , p dette tidspunkt i forhandlingen vil jeg understrege nogle aspekter , som jeg ud fra et agronomisk synspunkt , og fordi jeg kommer fra et land i Sydeuropa , finder overordentlig betydningsfulde i dette direktiv , f.eks. sprgsmlene om omkostninger og overfrsler .
<P>
Hvad angr omkostninger , ville jeg gerne have , at det blev specificeret , hvilke omkostninger vi taler om .
Taler vi om ressourcernes distribution og oprindelse ?
Taler vi om distributionsnettenes kvalitet ?
Taler vi om arten af det arbejde , der er ndvendigt for deres drift ?
Eller taler vi om de store vandprojekter og vandreservoirer ?
Det ville vre vanvittigt , hvis alle disse omkostninger skulle lgges over p landbrugssektoren .
<P>
Hvad angr overfrslerne , defineres de som overfrsler af overfladevand mellem de forskellige territoriale omrder .
Ved kommissren , at vi i vores land har et af Europas ldste overfrselssystemer ?
De eksisterede allerede i meget gammel tid : I romernes tid var de der allerede , men i mindre omfang .
En af de vigtigste overfrsler - Tajo-Segura-overfrslen - som har fungeret i mange r , i nsten 30 r , har en bevilling p 658 hm3 / r .
Den strste mngde , der er blevet overfrt p et r , var 453 , og gennemsnittet for overfrsler igennem 20 r er p lidt over 200 .
Man kan ikke beskylde os for drlig forvaltning .
<P>
Og ved kommissren , at ud af disse 263 hm3 er 25 get til vanding i den venstre kant af Levanten , 30 til forsyninger i Jcar-omrdet , 7 til forsyninger i omrdet syd for Jcar og resten , i Segura , ligeligt fordelt mellem forsyning og vanding ?
Vi forvalter heller ikke drligt .
Man kan ikke forbyde os at overfre vand , nr vores konomi og udviklingen af vores omrder afhnger af det .
<P>
Jeg vil ikke tage sprgsmlet om kvalitet og den bedst tilgngelige teknologi op , for jeg tror , at vi kommer til at forhandle om dette direktiv igen .
Men hr lige her : I dette pluralistiske Europa , som vi vil opbygge med solidaritet , er det ndvendigt at finde pluralistiske lsninger , ikke ensidige lsninger .
Derfor appellerer jeg til Kommissionens , Rdets og Parlamentets fornuft , for at de ikke ved afstemningen ensretter de forskellige europiske lande p omrder , hvor subsidiariteten br rde .
<P>
Fru kommissr : Andalusien er ikke Lapland .
<SPEAKER ID=278 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil selvflgelig starte med at takke Miljudvalget og specielt ordfrer Lienemann for det ambitise og konstruktive stykke arbejde , hun har udfrt med hensyn til dette rammedirektiv om vand .
Vand er en af vores vigtigste naturressourcer , som mange talere allerede har sagt .
En ambitis og afbalanceret europisk politik p vandomrdet er vigtigt , nr det drejer sig om at garantere en bredygtig udvikling for Europa .
Vand er ogs et af de emner , som jeg vil koncentrere mig srligt om i min tid som kommissr .
<P>
Jeg er glad for den nd af indbyrdes forstelse , som gr igen i de ndringsforslag , der er fremlagt i Parlamentet .
Mange af ndringsforslagene bygger p de meget konstruktive , uformelle diskussioner , som fandt sted mellem Parlamentet og Rdet i forbindelse med frstebehandlingen .
<P>
De fleste af de ndringer , som Parlamentet foreslr , er med til at forbedre teksten og gre den mere ambitis .
Kommissionen kan godkende 72 af de 108 ndringsforslag enten helt , delvist eller i princippet .
Mange af de ndringsforslag , som Parlamentet har fremlagt , viser , at det er ndvendigt at indg forlig .
Jeg opfordrer derfor Parlamentet til at stemme for en ambitis stillingtagen i lyset af disse kommende forhandlinger .
<P>
Frst vil jeg gerne fremkomme med nogle af mine vigtigste argumenter .
Vi har i dag mulighed for at komme i gang med de forpligtelser , som vi har vedtaget i henhold til OSPAR-konventionen .
I stedet for at gre disse mlstninger retligt bindende skal vi se p deres politiske natur .
Dette afspejles ogs i flere af Parlamentets ndringsforslag .
<P>
Med hensyn til vandafgifter kommer dette direktiv til at forme Europas vandpolitik i de kommende tre rtier .
Det er vores pligt allerede i dag at srge for , at dette direktiv medfrer de rette incitamenter , de rette drivkrafter for en effektiv afgiftsstruktur og prisstning , som forbedrer vores milj p en omkostningseffektiv mde .
Det lyder godt , at vand skal vre en menneskeret og burde vre gratis .
Men vand er ikke gratis - lige s lidt som bolig eller mad er gratis .
Vi kan frst f en bedre hndtering af og en bedre husfrelse med vand , nr vi har effektive styreinstrumenter .
<P>
Jeg vil ogs tilfje , at jeg sttter en strammere tidsplan og berigtigelsen af ml og undtagelseskriterier med hensyn til grundvand og vand , som er blevet strkt modificeret af menneskelige handlinger , og at jeg sttter den udtrykkelige omtale af radioaktive stoffer .
<P>
Flere talere har i lbet af debatten ppeget , hvor vigtigt det er med oplysning af og samrd med offentligheden .
Jeg vil blot yderligere understrege dette .
Det er helt afgrende , at vi involverer offentligheden ved hjlp af god oplysning og via en fremgangsmde for samrd .
Dette er ogs udtrykt i betragtning 14 .
<P>
Lad mig ogs sige til Bowe , at han og min skotske medarbejder med god samvittighed fortsat en gang imellem kan nyde et glas skotsk whisky !
Fra Kommissionens side har vi ikke fundet det ndvendigt at lave regler for den meget begrnsede indvinding af vand til whiskyproduktion .
<P>
Jeg vil nu gennemg nogle af omrderne lidt grundigere .
En af de vigtigste mlstninger m vre at begrnse udslip af farlige stoffer i vores vand .
Jeg er glad for at se , at Parlamentets ndringsforslag er koncentreret om dette .
<P>
Kommissionen sttter fuldt ud forslaget om at indfre forpligtelserne fra OSPAR-konventionen i teksten .
Vi skal dog holde os til deres njagtige indhold og omfang .
Som jeg sagde , er mlet og tidsplanen for OSPAR frst og fremmest en politisk forpligtelse .
Det ville ikke vre i overensstemmelse med dette at indfre en retligt bindende tidsplan .
Man skal dog srge for , at medlemsstaterne og Fllesskabet tvinges til at vedtage foranstaltninger for at opn disse ml og flge tidsplanerne .
Jeg hilser derfor ndringsforslag 6 , 10 , 14 , 24 , 58 , 60 og 88 velkomne .
<P>
Kommissionen kan derimod ikke godkende ndringsforslag 19 , hvor farlige stoffer defineres p en anden mde end i OSPAR-konventionen .
I Kommissionens forslag indfres en tydelig fremgangsmde for udvlgelse af stoffer , og der er derfor ikke brug for en definition .
Selvom jeg ogs er enig i indholdet i ndringsforslag 79 og 106 , gr de ud over forpligtelserne i OSPAR-konventionen . Jeg kan derfor ikke godkende disse ndringsforslag .
<P>
Kommissionen kan i princippet ogs godkende ndringsforslag 60 , iflge hvilket det er ndvendigt med en tidsplan for Kommissionens forslag om at begrnse udslip af prioriterede stoffer .
<P>
ndringsforslag 59 stiller krav om , at listen over prioriterede stoffer lbende skal revideres .
Dette ville medfre retlig usikkerhed med hensyn til listens status og kan derfor ikke godkendes .
Anmodningen i ndringsforslag 60 og 93 om en mlliste og en liste over stoffer , som der ikke findes tilstrkkelige data om , kan ikke godkendes .
Sdanne lister ville f en uklar retlig status og stemmer ikke overens med fremgangsmderne for at godkende listen over prioriterede stoffer .
I denne sammenhng vil jeg understrege , at OSPAR-konventionen ikke p nogen mde ndrer den eksisterende fllesskabslovgivning med hensyn til nitrater fra landbrugssektoren .
Nitratdirektivet vil derfor ikke blive pvirket af dette rammedirektiv .
<P>
Jeg stter pris p , at Parlamentet har vist sig at vre fleksibelt i det meget flsomme og svre sprgsml om at indfre vandafgifter .
Jeg kan helhjertet sttte kravet om , at prisen p vand skal ligge p et niveau , som medfrer , at der skabes incitament til at anvende vandressourcerne p en bredygtig mde .
Jeg sttter ogs kravet om et passende bidrag fra hver sektor til at dkke egenomkostningerne .
Jeg kan derfor delvist og i princippet godkende ndringsforslag 43-46 samt ndringsforslag 85 .
<P>
Jeg mener , at der er brug for retligt bindende krav om , at de finansielle omkostninger for vandtjenester skal dkkes af hver enkelt konomisk sektor .
Dette udgr et tydeligt ml i forhold til , hvilket fremskridt der kan mles .
Jeg sttter derfor den overordnede indstilling i ndringsforslag 105 , som er i trd med Kommissionens oprindelige forslag .
Jeg sttter ogs en successiv udvikling hen imod dkning af milj- og ressourceomkostninger .
<P>
Vi er klar over , at prisen p vand og vandtjenester er et kompliceret sprgsml , og at der skal tages hensyn til ikke blot miljml , men ogs til sociale og konomiske ml .
Dette m dog ikke vre en undskyldning for at sttte forurenende og ineffektive konomiske sektorer .
Kommissionen har til hensigt inden for kort tid at komme med en meddelelse om netop dette sprgsml .
<P>
Jeg er enig med Parlamentet i , at man skal forkorte den tidsperiode p 16 r for gennemfrelsen , som angives i den flles holdning , betydeligt .
Det samme glder ogs muligheden for at forlnge gennemfrelsen med yderligere 18 r .
<P>
ndringsforslag 28 , som indebrer , at den tredje forlngelsesperiode fjernes , er et vigtigt skridt i den rigtige retning .
Dette forslag kan derfor godkendes .
En periode p 10 r , som det er foreslet i bl.a. ndringsforslag 24 og 26 , er p den anden side for kort .
<P>
Jeg mener , at man br overveje at lade den overordnede definition af forslagets krav omfatte en udtrykkelig og streng bestemmelse om at undg forringelser .
Forslaget skal ogs omfatte skrpede kriterier for forlngelse af tidsfrister for strkt modificerede eller kunstige vandomrder og for faststtelse af lavere miljml .
Dette glder ndringsforslag 6 , 24 , 25 , 27 , 30 , 31 , 32 , 33 , 34 , 78 , 80 , 102 og 104 .
Disse ndringsforslag kan i det vsentlige godkendes og vil blive stttet , s der kan opns en overordnet lsning .
<P>
Kravene i ndringsforslag 27 og 29 om , at Kommissionen skal godkende hver forlngelse , ville vre at g for langt og kan ikke godkendes .
<P>
Et andet vigtigt omrde er beskyttelsen af grundvandet .
Vi har bde brug for et udgangspunkt og et endegyldigt ml for at vende den stigende forureningskurve .
Vi har ogs brug for strengere kriterier til tolkning af overvgningsresultaterne .
<P>
De vsentligste dele af Parlamentets ndringsforslag 25 og 73 kan derfor i princippet godkendes .
Den nye definition i ndringsforslag 72 er dog for streng og kan ikke anvendes i denne forbindelse .
Jeg ville foresl , at ndringsforslag 92 indlemmes i en bredere lsning .
<P>
I ndringsforslag 71 tages der ikke hensyn til rstidernes skiften og rstidsforandringer i grundvandsstanden .
Forslaget kan derfor ikke godkendes .
<P>
Kommissionen mener , at det er urealistisk og undvendigt at faststte standarder , som sikrer , at den mindst intensive vandrensning er nok til at gre overfladevand drikkeligt .
I stedet foretrkker vi en tilfjelse til de foranstaltninger , som er ndvendige i henhold til artikel 11 for at fremme aktiviteten p dette omrde .
Den gode status , som krves iflge dette forslag , br sikre , at kravet til overfladevand af god kvalitet opfyldes .
Denne del af ndringsforslag 41 kan derfor ikke godkendes .
<P>
Kommissionen stter pris p Parlamentets indsats for at sikre , at den skaldte kombinerede fremgangsmde fr en central rolle .
I ndringsforslag 22 og 47 defineres denne fremgangsmde og dens omfang , hvilket Kommissionen i princippet kan godkende .
For at opn strst mulig retlig tydelighed og proportionalitet vil vi dog omformulere ndringsforslag 47 og tilfje en de minimis-bestemmelse .
<P>
Overfrsel af vand er allerede omfattet af kontrolforanstaltninger , men en udtrykkelig omtale vil gre teksten tydeligere .
Denne del af ndringsforslag 49 og 87 kan sledes godkendes .
Det er dog ikke ndvendigt at faststte som vilkr , at alle foranstaltninger til at styre eftersprgslen vedtages .
Forslaget faststter allerede , at indvinding af vand skal ske i overensstemmelse med de kologiske behov i et vandlbsopland .
Denne del af ndringsforslag 49 og 87 kan derfor ikke godkendes .
<P>
Kommissionen godkender ndringsforslag 76 , som indebrer , at radioaktive stoffer udtrykkeligt medtages i forslaget .
<P>
For at opsummere kan Kommissionen godkende 72 ndringsforslag helt , delvist eller i princippet .
Flgende ndringsforslag kan ikke godkendes : 1 , 4 , 9 , 11 , 13 , 15 , 19 , 23 , 39 , 40 , 51 , 59 , 61 , 64 , 66 , 70 , 71 , 71 , 72 , 74 , 77 , 79 , 81 , 83 , 87 , 89 , 90 , 91 , 95 , 97 , 98 , 100 , 101 , 103 , 106 , 107 .
<P>
Til slut vil jeg sige , at jeg hilser de bestrbelser velkomne , som Parlamentet har gjort for at forsge at lse de sprgsml , som Rdet har en anden mening om .
Det er gjort vigtige fremskridt , og den konstruktive tone i diskussionerne skaber et godt arbejdsklima for fremtidige forhandlinger .
Det er stadig nogle forhindringer tilbage , men jeg er overbevist om , at vi i takt med , at lovgivningsarbejdet fortstter , vil n vores flles ml om at skabe en vandpolitik , som vi kan vre stolte af .
En fast stillingtagen fra Parlamentets side vil vre et vigtigt bidrag til en ambitis europisk vandpolitik i de nste tre rtier .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Jeg vil gerne hre kommissrens synspunkt p ndringsforslag 45 .
Jeg kan have get glip af det i den liste , hun fremlagde .
<SPEAKER ID=280 NAME="Wallstrm">
Jeg accepterer det .
<SPEAKER ID=281 NAME="Formanden">
Tak , fru Wallstrm .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=12>
Det finansielle instrument for miljet ( Life )
<SPEAKER ID=282 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0014 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om det finansielle instrument for miljet ( Life ) ( Ordfrer : Lienemann ) .
<SPEAKER ID=283 NAME="Lienemann">
Hr. formand , vi har tidligere drftet denne betnkning i forbindelse med frstebehandlingen , og jeg har i forbindelse med udvalgsarbejdet forstet , at der er bred enighed i Europa-Parlamentet om denne sag .
Life er den eneste post p EU ' s budget , som direkte tager sigte p miljet , og vi m konstatere , at det finansielle instrument ikke lever op til vores ambitioner p dette felt , eftersom bevillingerne til Life i flere r har vret stagnerende . Til trods for at antallet af medlemslande var get i tidsrummet mellem vedtagelsen af frste og anden etape af Life , forblev bevillingerne undrede .
Vi oplever endvidere , at regionerne , de forskellige aktrer , virksomheder og foreninger i stadig stigende omfang viser interesse for Life og indsender projekter , det vre sig inden for emneomrdet Life-Natur eller inden for Life-Milj .
Der er tale om stttevrdige projekter af hj kvalitet , hvilket ogs bekrftes af den tekniske vurdering i de kompetente udvalg . Imidlertid er EU ikke i stand til at finansiere samtlige sttteberettigede projekter p grund af manglende bevillinger til Life .
<P>
Der er ogs grund til at erindre om , at udnyttelsesgraden er ekstremt hj , nr det glder bevillingerne til Life .
Der er sledes tale om et instrument , som er i fuld overensstemmelse med den politik , EU nsker at fre p de omhandlede omrder .
Jeg vil gerne fremhve emneomrdet Life-Natur .
Vi er alle bekendt med de vanskeligheder , der er opstet i forbindelse med gennemfrelsen af eksempelvis direktivet om leve- og voksesteder og direktivet om trkfugle .
Vi burde i Life-Natur have et finansielt instrument , som gr det muligt at yde sttte til politikker , som viser , at de ml , der sttes i de omhandlede direktiver , er realistiske , velbegrundede og gennemfrlige .
P grund af manglende bevillinger mister vi legitimitet , og den opfattelse breder sig , at EU ' s direktiver er urimelige , og at de ikke lader sig gennemfre i praksis .
<P>
Den aktuelle debat drejer sig ikke mindst om komitologi .
Emnet er til stadighed til debat i Europa-Parlamentet .
Europa-Parlamentet har imidlertid valgt at sttte politiske initiativer , som resulterer i forvaltningsudvalg og rdgivende udvalg , som sikrer Kommissionen videre rammer for forvaltningen , og som indskrnker Rdets muligheder for at bremse en given praksis og sikre , at det , jeg vil betegne som den mellemstatslige tankegang , fremmes , ikke unionstankegangen . Europa-Parlamentet er dog netop garant for en sdan prioritering .
<P>
Sprgsmlet om komitologi har vret drftet i forbindelse med de fleste finansielle programmer og instrumenter i EU .
Efter min opfattelse - som da ogs bekrftes fra flere sider - forekommer det nemmere at bringe en tilnrmelse i stand , nr det glder synspunkterne vedrrende komitologi , end nr det glder sprgsmlet om budgetbevillingerne .
Jeg erindrer om , at Europa-Parlamentet har krvet en finansiel ramme p 850 millioner ecu . Belbet er ikke urimeligt set i forhold til EU ' s samlede budget .
Det foreliggende forslag lyder p 613 millioner ecu . Det burde efter min opfattelse vre muligt i det mindste for den resterende periode at ge bevillingerne til Life og dermed sikre en markant forgelse af EU ' s indsats for miljet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne pege p den mde , hvorp vores institutioner fungerer . Vi hrer til stadighed , at nu m der hurtigt trffes en beslutning .
Med andre ord , Europa-Parlamentet br slkke p kravene , ikke mindst kravene om budgetbevillinger . Lykkes det ikke hurtigt at f fastsat den finansielle ramme for Life-forordningen i overensstemmelse med den flles beslutningsprocedure , vil gennemfrelsen af tredje etape blive forsinket , for s vidt angr indevrende r .
Og sandt er det , at ngo ' er og lokale aktrer venter p vores bevillinger . Imidlertid m jeg erindre om , at Rdet har god tid til at tage stilling til Kommissionens forslag , inden det fremsender sin holdning til Europa-Parlamentet nogle mneder fr den endelige frist .
Europa-Parlamentet skal til gengld tage stilling inden for en forud fastlagt frist p maksimalt fire mneder .
Vi overholder denne frist , og alligevel hrer vi efterflgende bemrkninger om , at Europa-Parlamentets medlemmer br besinde sig og godkende Rdets holdning , eftersom tiden er knap , nr det glder den flles beslutningsprocedure .
<P>
Europa-Parlamentet protesterer jvnligt over denne fremgangsmde .
Kritikken er ikke rettet mod enkeltpersoner i Rdet , ej heller mod det portugisiske formandskab . I virkeligheden har der i denne henseende udviklet sig en mere eller mindre etableret praksis fra Rdets side .
Jeg m imidlertid understrege , at budgetsprgsmlet er helt centralt , nr det glder miljomrdet . Europa-Parlamentet br derfor ikke give efter for presset og acceptere rollen som den eneste besindige part i sagen .
Jeg hber sledes , at Europa-Parlamentets medlemmer vil st sammen i Forligsudvalget - og jeg har ogs en begrundet formodning om , at det vil vre tilfldet , idet der hele tiden har vret bred enighed om disse sprgsml . Jeg hber imidlertid ogs , at Rdet og Kommissionen vil vise lydhrhed , og at alle parter vil vise vilje til kompromis .
<SPEAKER ID=284 NAME="Moreira da Silva">
Hr. formand , rede medlemmer , det er korrekt , at vi er helt uenige i nogle af de valg , der er truffet af Rdet og Kommissionen . Og det fr jeg lejlighed til at udtale mig om senere .
Men den samme sandhed krver , at man begynder med at sige , at denne regulering er bedre end dem , der har vret for Life I og Life II .
For det frste fordi forslaget gr Life mere stringent , gennemsigtigt og rationelt .
For det andet fordi den flles holdning integrerer nogle vsentlige synspunkter , som blev forsvaret af Europa-Parlamentet ved frstebehandlingen , nrmere bestemt definitionen af beskftigelsesfremme som en faktor , der skal tages i betragtning ved udvlgelsen af de ansgte projekter , samt definitionen af en reduktion af produkternes samlede indvirkning fra de bliver produceret , indtil de bliver genindvundet eller bortskaffet , som en af mlstningerne for Life-Milj .
For det tredje finder vi det meget positivt , at den flles holdning for frste gang har medtaget nyttiggrelse og fysisk planlgning af kystomrderne som en af prioriteringerne i Life-Milj .
<P>
Men hr. formand , rede medlemmer , til trods for alle disse dyder mangler reguleringen af Life III det , som tydeligvis er det vigtigste , for at et finansielt instrument skal virke : dets budget .
Kommissionen og Rdet er , nr de str fast p deres forslag om 613 millioner euro som referencebelb for perioden 2000 til 2004 , og nr de ikke vil gennemfre et forslag fra Europa-Parlamentet p 850 millioner euro , ved at trffe en beslutning , som efter vores mening ikke er baseret p samme rationelle og retfrdige kriterier som dem , de s udmrket har indfrt i andre bestemmelser i Life III .
<P>
Vi nsker , at Kommissionen og Rdet skal vide , at vi ikke vil frasige os muligheden for at tildele Life det budget , det fortjener , og som er den bedste garanti for de miljresultater , man nsker at opn med et instrument af denne karakter .
Vi begrunder vores holdning med fire meget enkle argumenter .
For det frste er Life det eneste instrument , som direkte gr ud p at fremme miljpolitikken i Den Europiske Union .
Der findes ikke noget andet .
For det andet er Life et instrument , som har givet gode resultater , som har gjort det muligt at udvikle metoder og innovative teknikker , og som har en hj gennemfrelsesgrad .
For det tredje bliver budgettet for Life formindsket i reelle tal , og det bliver ikke fulgt op af den enorme dynamik og kreativitet , som der efterlyses .
For det fjerde nsker Parlamentet p grund af de fortjenester , det tillgger Life , at indfre voksende bevillinger i rsbudgettet til dette program , hvorfor en vedtagelse af det forslag , som Rdet og Kommissionen forsvarer , ville betyde et uacceptabelt skridt i den forkerte retning .
<P>
Men vores bekymring skyldes ikke budgetsprgsmlet .
Klimandringerne og vandressourcepolitikken er omrder , som bekymrer de europiske borgere meget , og som fortjener en stor opmrksomhed fra Parlamentets side .
Og det er derfor afgrende for os at f vedtaget vores ndringsforslag 5 og 6 , som sger at definere en bredygtig forvaltning af grundvandet og overfladevandet samt en reduktion af drivhusgasserne som ml , der skal ns i Life-Milj .
<P>
Et sidste ord for at lyknske fru Lienemann med hendes betnkning , idet jeg benytter lejligheden til at sige til hende , at vi vil stemme for hendes ndringsforslag om komitologien , eftersom vi , selvom vi , som det kom klart til udtryk i Miljudvalget , ville foretrkke , at opflgningen af Life blev varetaget af et rdgivende udvalg , ikke vil medvirke til en gennemfrelse af Rdets forslag , som rent ud sagt er drligere .
<SPEAKER ID=285 NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , De lgger med rette , fru kommissr , pres p de medlemsstater , som ikke har omsat FFH-direktivet , ogs p den medlemsstat , jeg kommer fra .
Med rette , fordi kravene til vores naturlige milj foreligger , og vi bliver ndt til omsider at virkeliggre disse Natura 2000-omrder .
<P>
Men nr det sker , fr vi naturligvis et meget stort behov for Life-Natur-penge , fordi vi i de omrder , som s omsider er udpeget , naturligvis ogs skal finansiere foranstaltninger til bevaring , og det i en situation , hvor vi ikke engang kan stabilisere det , vi har opnet med Life I og II .
P baggrund af , at FFH-omrder nu skal gennemfres med magt , har vi entydigt ogs brug for flere penge p Life-omrdet .
<P>
I den sammenhng henvender jeg mig ogs til Rdet .
Rdet er verdensmester i at vedtage udgifter netop inden for omrdet udenrigspolitik , som vi s p en eller anden mde skal finansiere via vores budget .
Jeg nvner blot sttten til Bosnien - i den anledning skrer vi ned p alle mulige omrder .
Her vgrer Rdet sig derimod ved i et langsigtet perspektiv at ge Life-budgettet med belb , der er latterligt sm i forhold til det samlede budget , p et omrde , hvor det trods alt drejer sig om bredygtig udvikling .
Det kan jeg alts ikke forst , og jeg anmoder udtrykkelig alle kolleger om at sttte fru Lienemanns ndringsforslag om en forgelse til 850 millioner euro .
<SPEAKER ID=286 NAME="Ries">
Hr. formand , kre kolleger , Life er et vigtigt finansielt instrument og rent faktisk det eneste finansielle instrument i EU , som udelukkende tager sigte p miljet .
Det er derfor ogs helt afgrende , at dette instrument lever op til vores ambitioner p omrdet . Og ambitionerne koster selvsagt penge .
<P>
Striden mellem Rdet og Europa-Parlamentet drejer sig naturligvis primrt om bevillingerne til Life III .
I Rdets flles holdning anbefales en finansiel ramme p 613 millioner euro for perioden 2000-2004 .
Dette belb m betegnes som utilstrkkeligt , og Den Liberale Gruppe ser med velvilje p forslaget om en forhjelse af den finansielle ramme til 850 millioner euro .
Vi sttter sledes fuldt ud det ndringsforslag , der er stillet af fru Lienemann . Fru Lienemann ppeger ogs , at bevillingerne til Life ikke blev forhjet i forbindelse med den seneste udvidelse af EU , ligesom der ikke er taget hjde for den kommende udvidelse .
<P>
Vi krver ikke svimlende summer til unyttige forml . Tvrtimod .
Kravene m betegnes som srdeles beskedne sammenholdt med de behov , som skal dkkes . En drbe i havet af strukturpolitikker .
Miljet er fortsat stedbarn i forhold til EU ' s budget . Og det til trods for , at netop udgifter p miljomrdet m betragtes som en investering .
Dels en investering i de naturgivne ressourcer , dels en investering til fordel for beskftigelsen . Det er sledes dokumenteret , at en aktiv miljpolitik skaber nye arbejdspladser .
Herom vidner ogs den store interesse for Life . Instrumentet er populrt blandt ngo ' er , blandt virksomheder , lokale myndigheder og tredjelande .
Ca. en tredjedel af de 8.500 ansgninger , som er modtaget , opfylder kravene for tildeling af sttte , og for ca . 1.300 projekters vedkommende har der i perioden 1992-1998 fundet en samfinansiering sted .
<P>
Europa-Parlamentet nsker , at denne succes skal fortstte . Vi sttter derfor ndringsforslag 14 , som omhandler fjerde etape af Life .
Nr det drejer sig om miljet , kommer investeringer og ambitioner p lngere sigt i anden rkke .
Fokus br vre rettet mod fremtidige generationers vilkr .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , fru kommissr , jeg kommer givetvis til at gentage nogle af de synspunkter , der er fremsat af mine kolleger . Men efter min opfattelse kan vi ikke ofte nok over for Rdet gentage Europa-Parlamentets holdning til Life .
Jeg vil derfor tilslutte mig ordfrerens indlg og gentage , at Life er det eneste finansielle instrument , som mlrettet tager sigte p at udforme og ivrkstte en europisk miljpolitik .
<P>
Der er tale om et srdeles vsentligt finansielt instrument , som fremmer innovative tiltag til fordel for naturen og miljet i EU , idet disse tiltag i vrigt stttes og styrkes af medlemsstaterne .
Life er et udprget demokratisk instrument , som kan udnyttes af svel statslige organisationer som ngo ' er .
Kre kolleger , jeg opfordrer derfor til , at De ikke stemmer for de ndringsforslag , som er i strid med Life-instrumentets nd .
<P>
Takket vre en rkke foreninger er Life-instrumentet direkte tilgngeligt for EU ' s borgere , ligesom det kan tjene almennyttige initiativer .
Flere millioner medlemmer af forskellige ngo ' er ser Life som et vidnesbyrd om , at EU nsker at skabe en ambitis politik til fordel for de naturgivne ressourcer . Life danner i vrigt grundlag for det europiske Natura 2000-netvrk , som omfatter EU ' s medlemsstater .
Dette initiativ er i fuld overensstemmelse med EU ' s direktiver om vokse- og levesteder for sjldne og truede arter af flora og fauna og direktivet om trkfugle . Initiativet tager sledes sigte p at beskytte lokaliteter af hj biologisk vrdi i medlemsstaterne .
<P>
Jeg m understrege , at de krfter i medlemsstaterne , som modarbejder denne politik , er med til at svkke de naturbevarende politikker i EU .
Dette er hjst beklageligt , eftersom alle her i Parlamentet ved , at bevillingerne til Life er utilstrkkelige . En rkke af de i vrigt stttevrdige projekter , som fremsendes fra medlemsstaterne , m sledes afvises p grund af manglende bevillinger til det finansielle instrument .
<P>
Life rder med de hidtidige bevillinger kun over 100 millioner euro om ret , alts knap en promille af EU ' s budget .
Til sammenligning tegner landbruget sig som bekendt for et budget p 37 milliarder euro , og erhvervets indvirkning p miljet er markant .
<P>
Vi finder det i vores gruppe afgrende , at bevillingerne til Life ges , og vi sttter uden forbehold fru Lienemanns forslag om at ge budgettet til 850 millioner euro . Vi ved , borgerne nrer store forventninger , nr det glder miljpolitikken , og vi finder Rdets budgetforslag srdeles forsigtigt og ganske uacceptabelt , ogs set i lyset af den hje udnyttelsesgrad , der kendetegner Life .
Life-projekterne har givet anledning til ndret adfrd p det miljmssige omrde , og de frste bredygtige udviklingsprojekter vil utvivlsomt vre at finde p dette felt .
<SPEAKER ID=288 NAME="Berni">
) Hr. formand , EU ' s miljprogram , som rder over betydelige midler ( 613 millioner euro ) , rejser en rkke sprgsml vedrrende hensigtsmssig anvendelse af offentlige midler .
Et finansielt instrument af denne strrelsesorden br opfylde visse krav om gennemsigtighed og effektivitet . Dette er ikke tilfldet , nr det glder Life , hvilket skyldes uprcist definerede udvlgelseskriterier , tvivlsomme og ukoordinerede tiltag , ikke offentliggjorte statusrapporter og manglende evalueringspolitik .
<P>
Vi foreslr derfor , at forordningen ndres p flgende punkter : For det frste br erhvervelser foretaget ved anvendelse af Life-midler vre forbeholdt offentlige aktrer , idet administrationen efter afholdt licitation kan overlades til godkendte naturbeskyttelsesforeninger .
Det drejer sig for os om at sikre bestandighed , nr det glder sdanne erhvervelser . Private foreninger kan forsvinde eller foretage videresalg .
Det er ideologisk betnkeligt og juridisk angribeligt , at 100 % offentlige midler anvendes til at opbygge private formuer i jord og fast ejendom , ogs selvom det sker under dkke af miljbeskyttende foranstaltninger .
<P>
For det andet br der fastlgges prcise kriterier for sttteberettigede projekter og tildeling af Life-midler , sledes at enhver mistanke om favorisering eller udelukkelse ryddes af vejen . For det tredje br det krves , at der forlods opns forstelse for et givet projekt blandt de berrte brugere og lokale myndigheder .
Dette aspekt blev eksempelvis overset i forbindelse med et projekt i Frankrig under Life-Natur ( Grand-Lieu-projektet vest for Nantes ) . Projektet udviklede sig til en sand kologisk katastrofe .
Der blev foretaget en oprensning af Grand-Lieu-sen , i vrigt i strid med den franske vandmiljlovgivning . Oprensningen forrsagede en tilstopning af det frafrende Acheneau-vandlb , gydepladser blev delagt , vdomrder blev opfyldt , og jeg kunne fortstte .
Mudderet blev flyttet tre kilometer , hvilket kostede 6 millioner francs og forvoldte strre skade end udgangssituationen . Flgerne var forudsigelige , og alle lokale aktrer advarede herom .
Resultatet blev en retstvist og omkostninger til udbedring af skaderne , som overstiger omkostningerne til det oprindelige projekt .
Det er sdanne situationer , vi nsker at undg .
<P>
For det fjerde br tilsynsudvalget omfatte reprsentanter for Europa-Parlamentet og mindst et medlem fra hver af de politiske grupper .
Er det ikke kun rimeligt , at Europa-Parlamentets medlemmer frer tilsyn med anvendelsen af de vedtagne bevillinger ?
For det femte br der hvert r offentliggres en videnskabelig , teknisk og konomisk statusrapport , som omfatter alle Life-aktiviteter .
For det sjette br der jvnligt foretages en grundig evaluering af programmerne .
For det syvende br midlerne kunne anvendes i tilflde af miljmssige ndsituationer , eksempelvis til genbeplantning efter stormskader eller til genoprettelse af naturomrder efter olieforureningskatastrofer .
<P>
Fru ordfrer , hr. formand , vores forslag er bde konkret og realistisk , det er nemt at gennemfre , det vil kunne begrnse lokale tvistigheder og sikre en fornuftig anvendelse af offentlige midler . Vi beder Dem overveje vores forslag , inden det besluttes at ge Life-budgetposten med ikke mindre end 40 % .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest lyknske fru Lienemann med den betnkning , hun har udarbejdet , og ogs Kommissionen - hvorfor ikke - for denne betnkning , denne holdning , forbedrer i det store hele de gldende tekster .
Desuden er den bedre systematiseret , og den er mere klar og gennemskuelig .
Jeg vil ogs lyknske Kommissionens tjenestegrene , fordi evalueringen , kontrollen og opflgningen p Life-programmet sikrer en fornuftig udvlgelse og gennemfrelse af projekterne .
<P>
Men der er visse aspekter , som jeg nsker at lgge vgt p .
For det frste fortsttelsen , som jeg i princippet ikke stter sprgsmlstegn ved .
Og for det andet de afsatte bevillinger .
Det er desvrre kun 7,2 % af de projekter , der ansges om , som bliver stttet .
Ud af de 1.919 millioner euro , som der er blevet sgt om , er der kun blevet givet sttte for 784 millioner euro .
Og den finansielle ramme er nu p kun 613 millioner euro til flere lande og flere befjelser .
<P>
Parlamentet har allerede foreslet 850 millioner euro , men i dokumentet gentages det frste forslag , 613 .
<P>
Fru kommissr , de miljmssige forpligtelser stiger p alle omrder , og det eneste finansielle instrument , der udelukkende er beregnet til miljet , falder .
Er det ikke selvmodsigende ?
Krver vi ikke det af andre , som vi ikke selv er rede til at give ?
Hvorfor taler vi hele tiden om miljet , nr vi ikke er rede til at dele udgifterne til det , men nsker , at de sdvanlige , de , der bor der ret rundt , skal betale for det og bevare det ?
<P>
Fru kommissr , lad os vre konsekvente .
Udgifterne til bevarelse af miljet , som vi alle har glde af , skal dkkes af alle , og Life-programmet er det eneste finansielle instrument , som udelukkende er beregnet for miljet , og hvis projekter generelt har vret virkningsfulde .
<SPEAKER ID=290 NAME="Trakatellis">
Hr. formand , Life er frem for alt det redskab , som Fllesskabet har haft til rdighed siden 1992 til at sttte og udvikle miljpolitikken svel internt i Fllesskabet som eksternt med tredjelande .
P basis af de erfaringer , som man har opnet de sidste otte r , tilstrber man at forge effektiviteten af miljaktioner i den tredje fase af udviklingen af dette finansielle instrument .
Finansieringen af aktioner til anvendelse , tilpasning og udvikling af fllesskabspolitikken p miljomrdet samt inkorporeringen af miljet i andre politikker og det at bidrage til en levedygtig udvikling er centrale punkter i den forordning , der er under afstemning .
<P>
I emnekredsen Life-Natur , som isr sigter p at realisere netvrket Natur 2000 , er indfrslen af en multinational tilnrmelse til udarbejdelsen af internationale arbejder og aktioner vigtig , for at man kan undg en opsplitning af biotoperne og for at styrke beskyttelsen af biodiversiteten .
I den anden emnekreds , Life-Milj , som mest handler om statusarbejder til fordel for de sm og mellemstore virksomheders industri og organerne inden for det lokale selvstyre , inkorporeres miljet utvetydigt blandt de vrige politikker .
<P>
Angende den finansielle sag om realiseringen af Life for de nste fem r gr jeg absolut ind for en forgelse fra 613 millioner euro til 850 , sdan som ordfreren , fru Lienemann , har foreslet .
Uden at vi sikrer de ndvendige midler til at opn en miljbeskyttelse , er den styrkelse af miljets betydning , som p den ene side har fundet sted de senere r , og den inkorporering af miljaspektet i andre politikker , som vi ser p den anden side , uden indhold .
Desuden kan de strre udfordringer i Unionens omgivelser samt en behandling af de voldsomme problemer inden for miljbeskyttelse i ansgerlandene ikke lade os upvirkede .
Det kan vi lre , hr. formand , af historien med forureningen af Donaus biflod og selve Donau de seneste dage .
Jeg er flgelig af den mening , at en styrkelse af miljaktionerne gennem det finansielle instrument Life sikrer , at vi fremmer Fllesskabets politik p miljomrdet og i vsentlig grad bidrager til at opfylde Fllesskabets opgave med at skabe en beskyttelse og forbedring af miljet p hjt niveau .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="IT" NAME="Zappal">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske vores kollega Lienemann med den store lydhrhed over for miljsprgsml , hun lgger for dagen i de to betnkninger , vi drfter her i aften .
<P>
To minutter er bestemt ikke nok til at behandle et s vsentligt emne .
Jeg vil derfor blot appellere til kommissren om , at hun tager sig af dette vigtige omrde .
<P>
Jeg har i fem r vret ansvarlig for miljudvalget i en anden institution , som er en regional institution og derfor ikke har et s omfattende perspektiv som Parlamentets Miljudvalg .
<P>
Miljsituationen lader til at vre meget , meget alvorlig .
Ligesom talerne fr mig vil jeg gerne endnu en gang komme ind p det konomiske sprgsml og sprgsmlet om finansieringen af projekter , der efter min mening alle burde vre af offentlig karakter .
<P>
Om finansieringen vil jeg sige , at 613 millioner euro er utilstrkkeligt , fru kommissr .
Selv 850 millioner euro er utilstrkkeligt .
I slutningen af august deltog jeg i et mde i Miljudvalget , hvor man ligefrem talte om 2 millioner euro , eller 4.000 milliarder lire , til at afskaffe - eller i det mindste reducere - problemerne med tobaksforgiftning .
<P>
Miljsprgsmlet er trods alt meget alvorligere og meget vigtigere end tobaksforgiftning .
Jeg kan forsikre Dem for , fru kommissr , at 850 millioner euro - hvis ellers denne finansiering bliver bevilget - ikke er tilstrkkeligt til at viderefre noget som helst projekt i praksis .
<P>
I mange omrder har man oprettet de parker , som er et meget vigtigt element i Life-programmet .
Men parker , der oprettes med knappe finansielle midler , og hvor der ikke er nogen skiltning , er virkningslse og nytteslse .
Derfor vil jeg gerne opfordre Parlamentet og Kommissionen til at vre meget opmrksomme p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=292 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , lige siden begyndelsen af 1999 har der vret diskussioner mellem institutionerne om den foreslede forordning om en tredje etape for instrumentet for miljet - Life .
Jeg vil endnu en gang takke Miljudvalget og fru Lienemann for det gode og konstruktive samarbejde , som vi har haft om dette emne .
Som resultat af dette kan jeg bekrfte , at Kommissionen helt eller i princippet godkender ni af de 14 ndringsforslag , som er vedtaget i Miljudvalget .
<P>
Kommissionen kan frem for alt acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 7 , 8 , 9 , 10 , 11 og 13 , som handler om udvalg .
Parlamentet har i disse tilflde helt taget hensyn til de indvendinger , som Kommissionen havde over for den flles holdning .
Kommissionen kan i princippet ogs godkende ndringsforslag 4 , som dog br indsttes et andet sted i teksten .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 5 og 6 vil jeg understrege , at projektet for en bredygtig forvaltning af grundvand og overfladevand samt projektet for begrnsning af luftforurenende stoffer , som bidrager til drivhuseffekten , i stor udstrkning er omfattet af Life .
Kommissionen mener dog , at man , hvis man angiver dette separat , gr imod den oprindelige beslutning om at koncentrere forslaget om nogle f , prioriterede omrder .
Der er ogs risiko for overlapning med andre fllesskabsprogrammer , f.eks. det femte rammeprogram for forskning , teknologisk udvikling og demonstration .
Dette programs vigtigste forpligtelser - vandkvalitet , byen af i morgen og innovative produkter og processer - omfatter til en vis grad samme sprgsml .
<P>
Med hensyn til budgettet er jeg glad for den fortrolighed , som Miljudvalget har vist .
I ndringsforslag 12 bliver der bedt om at strre budget end det , som er angivet i den flles holdning .
Jeg er ogs overbevist om , at Life har et stort potentiale .
Dette instrument skulle kunne finansiere gode projekter med et hjere belb end det , som er angivet i det foreslede budget .
Det belb , som angives i ndringsforslag 12 , er dog ikke i overensstemmelse med den budgetplan , der blev fastlagt p baggrund af Agenda 2000 .
Lad mig ogs tilfje , at hvis man forhjer budgettet , er det indlysende , at der ogs krves mere af Miljdirektoratet for at hndtere et strre antal projekter .
Der skal ogs tages hensyn til andre programmer , hvor der skal trffes beslutninger inden for rammerne af reglerne om medbestemmelse .
Kommissionen holder her fast ved det belb , som blev fastsat i den flles holdning .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 3 , som vi ikke godkendte ved frstebehandlingen , vil jeg understrege , at hvert program har sine egne ml , sttteberettigede omkostninger og ansgningsregler .
Det er derfor meningslst og ofte umuligt at overfre et projekt direkte fra Life til et andet program .
Hvis man for hvert projekt skulle undersge andre finansieringskilder , ville det desuden krve flere ressourcer , end der er adgang til .
Nr nu Kommissionen nje m overvge , hvilke ressourcer der krves til hver funktion , er dette et eksempel p en decentral , men ressourcekrvende funktion , som vi br undg .
<P>
Kommissionen kan heller ikke godkende ndringsforslag 14 , som er i strid med Kommissionens initiativret .
Angende diskussionen om en endelig dato vil jeg sige , at den endelig dato for at starte gennemfrelsen af Life , den 31. marts 2000 , som blev fastsat i den flles holdning , nu skal rykkes frem .
Datoen vil blive fastsat , s snart denne forordning er vedtaget .
<P>
Til slut vil jeg gentage , at jeg er overbevist om , at Life vil blive et virkningsfuldt instrument til sttte for udviklingen og gennemfrelsen af Fllesskabets miljpolitik .
Parlamentet har i hj grad bidraget til at forbedre dette instrument .
Jeg er overbevist om , at De ligesom jeg nsker , at forordningen skal kunne vedtages s hurtigt som muligt , isr med tanke p at der er store forventninger i medlemsstaterne og i andre lande , ikke mindst i kandidatlandene , som nu fr mulighed for at deltage i Life .
<SPEAKER ID=293 NAME="Formanden">
Tak , fru Wallstrm .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=13>
Modernisering af den sociale beskyttelse
<SPEAKER ID=294 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0033 / 2000 ) af Andersson for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen - En samordnet strategi til modernisering af den sociale beskyttelse ( KOM ( 1999 ) 347 - C5-0253 / 1999 - 1999 / 2182 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=295 NAME="Andersson">
Hr. formand , sprgsmlet om systemer for social beskyttelse er et vigtigt sprgsml .
Dette er en naturlig flge af samarbejdet inden for EU .
Baggrunden er det monetre samarbejde , som siden er blevet fulgt op af et makrokonomisk samarbejde og et samarbejde om beskftigelsespolitikken .
Nu er det naturligt at g videre med systemer for social beskyttelse .
Disse omrder er gensidigt afhngige af hinanden .
konomisk stabilitet er grundlag for vkst og kan medfre hj beskftigelse .
Det giver ogs mulighed for at udvikle velfrden .
Men det omvendte forhold glder ogs : En veludviklet politik med hensyn til social beskyttelse kan medfre hj beskftigelse og get vkst .
Social beskyttelse er med andre ord en produktiv faktor .
<P>
Der er forskelle inden for EU med hensyn til systemer for social beskyttelse .
Mange af disse er historisk betingede .
Nu har vi imidlertid en rkke flles udfordringer foran os . Det drejer sig f.eks. om den demografiske udvikling , som ikke kun handler om , at antallet af ldre stiger , men ogs at antallet af fdsler falder .
Arbejdsmarkedet forandrer sig ogs .
Kvinderne sger i stadig strre udstrkning ud p arbejdsmarkedet .
En anden udfordring er den teknologiske udvikling .
Disse udfordringer m vi mde sammen .
<P>
Kommissionens meddelelse anbefaler en get erfaringsudveksling , at der bliver oprettet en gruppe p hjt niveau , og at der skal indfres benchmarking .
Desuden skal beretningen om social beskyttelse udgives en gang om ret og undersges sammen med beskftigelsesberetningen .
Dette er godt , men det er ikke nok .
Vi foreslr en fremgangsmde som Luxembourg-processen .
Det er brug for klare retningslinjer og indikatorer , samtidig med at medlemsstaterne skal udforme metoderne i nationale handlingsplaner .
Vi skaber en flles model , men bevarer subsidiariteten .
Denne sociale konvergens er en proces , som vil fortstte i lang tid .
Derfor skal Parlamentet involveres i arbejdet - ikke ved at deltage i gruppen p hjt niveau , men ved at reprsentanter for Parlamentet kan flge arbejdet i gruppen p hjt niveau og komme med forslag til , hvordan processen skal udfres .
<P>
Kommissionens forslag er p samme mde som beskftigelsessamarbejdet bygget op om fire ml : at gre systemerne beskftigelsesvenlige , at gre pensionsordningerne bredygtige p langt sigt , at fremme social integration og at sikre en bredygtig sundhedspleje af hj kvalitet .
Alt dette er vigtigt .
I vores betnkning har vi isr peget p vigtigheden af at bekmpe fattigdom inden for EU og snarest muligt finde indikatorer , s vi kommer videre inden for dette omrde .
<P>
Ligestilling udgr ikke et af hovedmlene .
Det er mainstreaming , der glder .
Der skal derfor vre ligestillingsaspekter inden for alle fire ml .
Dette har vi skrevet os bag ret .
Vi stiller en rkke forslag , f.eks. om en overgang til individuelle systemer for social beskyttelse , om at forldreorlov skal kvalificere til fordele i de sociale systemer , om forbedrede muligheder for at forene familie- og arbejdsliv , og om at den grundlggende alderspension skal sikre en anstndig levefod .
Disse forslag er frst og fremmest til gavn for kvinder .
Parallelt med denne europiske sociale konvergensstrategi er der brug for en konkret plan med hensyn til lovgivningsarbejde p det sociale omrde samt forslag til rammeaftale inden for rammerne af den sociale dialog med en konkret tidsplan .
Vi forventer , at Kommissionen prsenterer dette i sit forslag til et socialt handlingsprogram .
<P>
Den sociale konvergens er ogs ndvendig fr udvidelsen , dels for at styrke den sociale model og dels for at eliminere risikoen for social dumping .
Kommissionen br overveje et srligt handlingsprogram for socialpolitikken i forbindelse med udvidelsen .
<P>
Vi har haft en konstruktiv diskussion i udvalget .
Vi havde mange ndringsforslag , men det lykkedes os at blive enige om en betnkning .
Nu er antallet af ndringsforslag , der skal sttes til afstemning i plenum , reduceret til kun 15 .
Dette tyder p , at vi har et stort helhedssyn .
En del af ndringsforslagene kommer tilbage fra udvalgsbehandlingen . Dem vil jeg ikke godkende .
Jeg vil heller ikke godkende de ndringsforslag , som er blevet fremlagt af Den Tekniske Gruppe , fordi jeg ikke synes , at disse tilfrer betnkningen noget .
Derimod vil min gruppe godkende ndringsforslag 14 fra Den Liberale Gruppe .
Dette forslag synes jeg er godt .
Godt nok ligner det ndringsforslag 1 , men ndringsforslag 14 er bedre .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at EU ikke bare drejer sig om handelssamarbejde .
EU drejer sig ogs om en Union for beskftigelse og social retfrdighed .
I skabelsen af et borgernes Europa spiller socialpolitikken en vigtig rolle .
Parlamentet vil med denne betnkning give sit bidrag til en styrket social dimension i det europiske samfund .
Vi hber , at Rdet og Kommissionen tager dette bidrag alvorligt og medtager det i den fremtidige socialpolitik .
Topmdet i Lissabon er en udmrket lejlighed til at prsentere en sdan strategi .
<SPEAKER ID=296 NAME="Kla">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , en p lngere sigt bredygtig social sikringsordning , der sikrer mnd og kvinder p lige fod i overensstemmelse med deres srlige livssituation , er en absolut ndvendighed for den sociale samhrighed og for stabiliteten i vores samfund .
<P>
Den gensidige afhngighed i sprgsml om den samlede konomi , beskftigelsespolitik og den sociale beskyttelse i det indre marked krver ogs her flles overvejelser p fllesskabsplan .
<P>
Der er ikke opnet ligestilling mellem mnd og kvinder hverken i arbejdslivet , eller hvad angr den sociale beskyttelse .
Arbejdslshedstallet er betydeligt hjere for kvinder end for mnd .
Kvinder har stadigvk vanskeligere ved at f adgang til egentlige fag , og deres andel af usikre arbejdspladser og deltidsjobs er langt hjere .
Lnniveauet for kvinder er stadig langt lavere , end det er for mnd .
Resultatet er en drlig eller slet ikke eksisterende social beskyttelse , da betalt arbejde i henhold til de gldende ordninger danner grundlaget .
<P>
Mange kvinder har kun afledte rettigheder , hvilket ger deres konomiske afhngighed .
P baggrund af de ndrede konomiske og sociale forhold br der tilstrbes en af partneren uafhngig individuelt tilpasset social beskyttelse , som yder varig sikkerhed .
Men trods alle ndvendige afgifter skal det stadig kunne betale sig at arbejde !
<P>
En reform af den sociale beskyttelse skal omfatte fremme og forsikringsretlig anerkendelse af den tid , der bruges til at passe brn eller til at tage sig af plejekrvende familiemedlemmer .
Det er bekymrende , at antallet af ldre kvinder , der lever i fattigdom , til stadighed stiger . De har p grund af deres indsats for familien ikke kunnet betale til de sociale sikringsordninger .
Men ogs disse kvinder skal sikres . Retten til et godt sundhedsvsen skal vre sikret uanset den enkeltes konomiske formen .
<P>
Medlemsstaterne er fortsat principielt ansvarlige for udformningen og finansieringen af deres sociale sikringsordninger .
Men ekspertgruppens samarbejde i EU , en gruppe , hvor kvinder naturligvis skal vre rimeligt reprsenteret , kan p lngere sigt bidrage til en tilnrmelse af de sociale ordninger .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil gerne nske ordfreren , hr . Andersson , tillykke med den foreliggende betnkning om moderniseringen af den sociale beskyttelse .
Som koordinator for Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender er jeg meget tilfreds med det opnede kompromis , som hr . Andersson har gjort en stor indsats for .
Jeg er endvidere meget glad for , at han er get videre med en betnkning , som jeg skrev som ordfrer i det forrige Parlament , og linjen i denne betnkning er til dels ogs linjen i den gamle betnkning .
<P>
Formlet med kommissionsmeddelelsen fra juni 1999 , som danner grundlag for betnkningen af hr . Andersson , er at uddybe samarbejdet mellem medlemsstaterne og EU inden for omrdet social beskyttelse .
Andre vigtige ml er at fremme beskftigelsen og srge for , at arbejde giver en fast indkomst .
For det andet at sikre og gre pensionsordningerne bredygtige . For det tredje at fremme den sociale integration og for det fjerde at sikre en bredygtig sundhedspleje af hj kvalitet .
<P>
Knsrelaterede aspekter spiller en vigtig rolle i alle disse mlstninger .
Jeg mener , at Kommissionen ogs skal nskes tillykke med denne meddelelse , for disse fire punkter er for mange borgere i EU meget vigtige , hvis det ikke er de vigtigste punkter .
<P>
Kommissionens meddelelse er et vigtigt strategisk dokument for at realisere europisk social konvergens .
Den makrokonomiske politik , beskftigelses- og socialpolitikken pvirker hinanden gensidigt og skal derfor knyttes tttere sammen .
Kommissionen har set denne sammenhng .
Formlet er at udarbejde en integreret social strategi , som naturligvis vedrrer en god makrokonomisk og beskftigelsesstrategi .
De ting kan ikke betragtes separat .
Det er underligt , at dette emne indtil nu faktisk ikke har vret en del af en strategi , og derfor er Kommissionens meddelelse p sin vis et gennembrud .
Det er endvidere meget gldeligt , at Rdet ser ud til at acceptere dette gennembrud og bringer det p bane i Lissabon .
<P>
Vi skal naturligvis ikke forvente for meget .
Det er begyndelsen af en proces .
Det er ikke slutningen af en proces . Nogle folk har spurgt , om vi ikke sprger og siger for lidt .
Men det er meget vigtigt , at processen kommer i gang .
Det drejer sig om meget vigtige ting , men systemerne i EU er meget forskellige .
Udfordringerne er forskellige .
Beskftigelsesomfanget er forskelligt , og derfor er det i den henseende meget vigtigt at begynde forsigtigt , men fortstte p en god mde .
Sledes kan vi klare mange udfordringer .
Inden for min gruppe mener det store flertal , at sdan noget skal gres .
<P>
Det morsomme ved betnkningen af hr . Andersson er , at der ikke gs alt for meget i detaljer om , hvordan det hele skal se ud , s i den henseende er det ikke en luftkastelbetnkning .
Det er en betnkning , som forsger at vise en vej frem .
Her og der er der nogle punkter , som efter min mening er for specifikke .
Jeg tror , at nogle kolleger vender tilbage til det .
Men betnkningens betydning ligger stadigvk i , at vi udvikler en strategi , og at der er en rimelig chance for , at den kan yde et vigtigt bidrag til topmdet i Lissabon .
Jeg mener , at hvis den vedtages , som den foreligger nu , i Lissabon , vil mdet i det tilflde blive en succes .
Hvis den ikke vedtages , opns der i Lissabon ikke meget mere end det , der allerede er opnet .
Hvad det angr , er denne betnkning kun en del , men mske den vigtigste del af topmdet i Lissabon , fordi den virkelig er ny , mens mange andre ting kun er fint genbrugt materiale , som allerede har vret fremme tidligere .
<P>
Kort sagt vil jeg takke ordfreren og ogs udvalget for denne betnkning .
Jeg hber , at Europa med hensyn til social beskyttelse kan komme et skridt nrmere med overholdelsen af nrhedsprincippet , for uden det gr det ikke .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Fru kommissr , kre kolleger , jeg vil , ligesom min kollega , Bartho Pronk , gerne takke Kommissionen for denne meddelelse og isr ogs nske ordfreren tillykke med arbejdet i forbindelse med denne betnkning .
Det er ikke , fru kommissr , fordi denne betnkning ikke mere er kontroversiel i Parlamentet , at den ikke skulle vre s vigtig .
Jeg har oplevet andre tider , hvor sdanne diskussioner om social beskyttelse faktisk var vanskelige at fre i Parlamentet .
Diskussionen kommer ogs p det rigtige tidspunkt - hr . Pronk sagde det lige fr - nemlig nu , under forberedelsen af topmdet i Lissabon , hvor man skal overveje , hvordan vi gennem informationssamfundet kan stte konomisk vkst , beskftigelse og social kohrens p dagsordenen .
Min gruppe mener naturligvis , at social beskyttelse er et vigtigt element i den sociale kohrens og derfor skal p dagsordenen i Lissabon .
<P>
Min gruppe er glad for , at Rdet ( socialministrene ) allerede ved udgangen af forrige r gav grnt lys for en bedre samarbejdsstrategi , og at en gruppe af hjtstende embedsmnd allerede har fet til opgave at fremlgge den frste beretning til Rdet hen imod juni 2000 .
Men som Parlament og isr som socialdemokratisk gruppe nsker vi , at topmdet i Lissabon allerede nu gr et skridt videre .
Det er meget vigtigt , at Parlamentet i denne betnkning af vores kollega slr til lyd for en rigtig europisk strategi om social konvergens analogt med det , der er opnet gennem Luxembourg-strategien for beskftigelsen , alts med flles mlstninger , retningslinjer , nationale handlingsplaner og prstationsevalueringer .
<P>
Vi mener , at denne vej er ambitis , men alligevel farbar .
Det er naturligvis klart , at harmonisering af social sikkerhed p europisk plan ikke er opneligt .
Systemerne er med hensyn til finansiering og organisation alt for forskellige , og det er ogs en vigtig grund til , at den sociale beskyttelse nsten ikke har vret p den europiske dagsorden , at scenarier , ssom den 13. medlemsstat af Danny Peters eller den europiske sociale slange , egentlig aldrig er blevet til noget .
Men denne nye vej er meget interessant .
Beskftigelsesstrategien har vist , at den fungerer , og social konvergens er ogs ndvendig , fordi vores sociale sikkerhedssystemer str over for de samme udfordringer , og i en MU-periode ser sociale sikkerhedssystemer ud til at blive et element i den sociale konkurrence .
<P>
Jeg vil gre n ting klart p vegne af min gruppe , nemlig at sociale konvergensstrategier ikke er alternativer til social lovgivning .
De er kun meget nyttige supplementer til det , som vi udvikler , og det , som vi forventer af Kommissionen vedrrende social lovgivning .
<P>
Det er godt , at Parlamentet oven i kbet vil overbevise Rdet om allerede p topmdet i Lissabon at gre den flles strategi mere konkret og allerede i starten af 2001 begynde med en rlig procedure for at begrnse fattigdommen .
Jeg er glad for , at Parlamentet sttter denne id fra min gruppe , og vi hber , fru kommissr , at vi ogs fr Deres sttte .
<P>
Til sidst insisterer vi p , at Parlamentet , de sociale parter og sociale ngo ' er involveres meget i denne proces .
Kun et bredt og demokratisk grundlag kan sikre denne strategis succes , og vi hber p Deres sttte .
<SPEAKER ID=299 NAME="Jensen">
Hr. formand , de fire hovedml , som EU-landenes regeringer tilsluttede sig i november i fjor , og som har vret nvnt tidligere her i dag : at man skal srge for , at det kan betale sig at arbejde og sikre sig en fast indkomst , at man skal sikre pensionerne og gre pensionsordningerne bredygtige , at man skal fremme social integration , og at man skal sikre en bredygtig sundhedspleje af hj kvalitet , det er fire ml , der er s bredt formuleret , at alle m kunne bakke op om dem .
Og at lade en gruppe af hjtstende embedsmnd vre knudepunkt for udveksling af erfaringer for koordinering og evaluering af udviklingen i social- og arbejdsmarkedspolitikken , ja , det kan vi da alle sammen kun blive klogere af .
<P>
Kommissionens meddelelse , som vi drfter i dag , og som var oplgget til Rdets beslutning i november , er en velafbalanceret redegrelse for , hvordan vi kan f en mere kvalificeret debat , hvordan vi kan f mere viden om de udfordringer , medlemslandene str overfor p socialpolitikkens omrde i de kommende r , hvor vi har de aldrende befolkninger , og hvor vi fr virkningerne af udvidelsen .
Allerede i dag har vi store sociale problemer og store sociale udgifter p de offentlige budgetter , hvilket er et problem for mange medlemslande .
Sttes der ikke ind med reformer , risikerer vi at udhule det konomiske grundlag for socialpolitikken , og en strk og konkurrencedygtig konomi er nu en gang det sikreste grundlag for en god social tryghed .
S det er fornuftigt at stte disse temaer p dagsordenen .
<P>
I debatten om samordning af socialpolitikken i EU bruger vi ofte udtrykket social konvergens .
Begrebet social konvergens kan vi som liberale g ind for , nr der er tale om , at vi i EU etablerer flles brede mlstninger , som landene sger opfyldt gennem den nationale socialpolitik .
Der er alts ikke tale om harmonisering , men der er tale om flles ml .
Det er jo et faktum , at EU-landene har forskellige mder at organisere socialpolitikken p .
Vi har forskellige traditioner , der er forskelle i kultur , og trods mange lighedspunkter er der ogs store forskelle i karakteren af de sociale problemer og i deres omfang fra land til land .
Derfor er det vigtigt at understrege , at socialpolitikken er et nationalt anliggende .
Den nationale politik er selvflgelig underlagt en rkke flles rammer , det glder de sociale minimumsrettigheder , som er traktatfstet , det glder hensynet til sikring af arbejdskraftens fri bevgelighed , uden at man mister sine sociale rettigheder , det glder hensynet til , at vi skal koordinere konomierne , og det glder hensynet til det konomiske samarbejde .
S koordinering og samarbejde skal der til .
Men konvergens skal vre p ml , ikke p midler .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke ordfreren for betnkningen , Jan Andersson , for hans meget konstruktive indsats for at sge at forlige forskellige holdninger og sikre opbakning til sin betnkning .
Jeg kan bakke op om betnkningen , men der er enkelte punkter , som ikke er helt efter min smag .
Jeg er ikke enig i kravet om , at Kommissionen skal gribe ind over for det , der kaldes unfair konkurrence mellem social- og skattesystemer , hvis et sdant indgreb skal bruges til at dmme op mod nytnkning , udvikling og effektivisering af vores sociale systemer , eller bruges til at hindre nedsttelse af det for hje skattetryk i mange EU-lande .
Jeg er skeptisk over for den detailregulering , der kunne blive resultatet af , at Kommissionen skal forholde sig til omfang og kvalitet af brnepleje og pleje af ldre , og skeptisk over for vrdien af en flles fattigdomsgrnse .
Koordinering af socialpolitik og dialog er godt , men vi skal ikke skre alle over en kam , der skal vre plads til en mangfoldighed af lsninger .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , fru kommissr , med hensyn til strategien , som behandles nu , til modernisering af den sociale beskyttelse har jeg nogle bemrkninger til enkelte punkter , nogle positive og nogle sprgsml .
<P>
Jeg er glad for , at der langsomt , men sikkert , er kommet skub i sagen .
Det er godt og nyttigt .
Jeg er endvidere positiv over for hovedlinjerne i meddelelsen om den strategiske fremgangsmde .
Vi hber derfor , at de fire mlstninger , som nvnes heri , kan opns .
<P>
Vi vil endvidere understrege vigtigheden af fremgangsmden , p den ene side processen a la Luxembourg , retningslinjer , men vi mener endvidere , at det er vigtigt , at der , som fru Van Lancker sagde tidligere , indfres retningslinjer om f.eks. atypisk arbejde , selvstndige uden personale osv .
<P>
Vi forudser dog to problemer , som der skal findes lsninger p .
Det frste er , at der er tale om nedadgende tilpasninger af den sociale beskyttelse der , hvor vi hber , at der er tale om konvergens p hjt plan .
Jeg giver nogle eksempler fra en undersgelse , som for nylig blev foretaget af den nederlandske fagforening af reformerne i EU med henblik p social beskyttelse .
Det fremgr heraf , at der finder tilpasninger sted overalt . Men mange af disse tilpasninger , faktisk de fleste , er nedadgende tilpasninger , resten er forbedringer .
<P>
Strstedelen af tilpasningerne vedrrer pensioner , 11 begrnsninger og to forbedringer .
Ved arbejdslshedsunderstttelsen er der seks begrnsninger og fem forbedringer .
Baggrunden for tilpasningerne er f.eks. at forbedre beskftigelsen , reducere udgifterne til den sociale beskyttelse , men ogs den politiske konkurrence og MU-kriterierne .
Den politiske konkurrence finder isr sted i de nordlige lande .
Den strste stabilitet og selv forbedring af den sociale beskyttelse finder sted i de sydlige lande .
I det store hele er der ogs en begrnset rolle for arbejdsmarkedets parter i denne proces .
<P>
Det lyder ikke positivt , og det betyder , at konvergensstrategien skal rettes mod de bedste fremgangsmder .
Cappuccino , for at sige det sdan , er ikke altid gavnligt for os .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , jeg kommer fra samme land og samme omrde som ordfrer Andersson .
I min valgkreds er der en dyb skepsis over for Kommissionens styrings- og kontrolforsg .
Hvis Anderssons vlgere vidste , at han foreslr , at socialpolitikken i hele Europa skal samordnes , at skatterne skal harmoniseres , og at velfrdssystemet skal indordnes i MU-processen , ville de protestere hjlydt .
Jeg er overbevist om , at de fleste af vlgerne ville stemme p et andet parti nste gang .
<P>
Ganske vist indeholder Anderssons betnkning mange gode konkrete forslag , som jeg helt og holdent kan sttte .
Jeg er dog kritisk over for det helhedssyn for social beskyttelse , som prger bde Kommissionens meddelelse og Anderssons betnkning .
Det virker , som om de mener , at det er Kommissionen , som er motor , centrum og drivkraft i forandringsprocessen i Europa . P samme mde som hr .
Prodi i formiddags beskrev sig selv som en person , der brer alverdens ansvar p sine skuldre , mder vi her et overordnet syn p de sociale sprgsml . Man taler om konvergens og harmonisering med dette overordnede syn .
Man forsger endda at f os til at tro , at social integration mske er en flles europisk proces .
<P>
Virkeligheden er en helt anden .
Et socialt integreret Europa er en fjern utopi , som ikke engang en almgtig Kommission kan virkeliggre .
Man har taget store skridt hen imod konomisk integration . Man er i gang med at skabe en politisk integration .
Men social integration er en helt anden proces , som forudstter kulturelt fllesskab og direkte kommunikation mellem mennesker .
Tanken om det sociale Europa er et skrivebordsprojekt , som er langt fra virkelighedens verden .
<P>
Socialpolitikken er primrt en national proces .
I mit hjemland har vi lrt , at store dele af den sociale beskyttelse skal skabes lokalt inden for kommunegrnserne .
Decentralisering og nrhed er vigtigt for kvalitet og effektivitet inden for sundhedspleje , skolevsen og sociale tjenesteydelser .
Kommunerne har ansvaret for nsten al frembringelse af velfrdstjenesteydelser .
Det kommunale demokrati er rammen for social beskyttelse .
Nr vi nu har fet en konomisk samordning , tror jeg faktisk , at der er brug for en stigende grad af samordning af selv socialpolitikken p europisk plan .
En europisk strategi for samordning skal bygge p lokale initiativer , p mangfoldighed .
Den skal respektere nrhedsprincippet og vre demokratisk funderet .
<P>
Jeg tilhrer et parti , som engang troede p central styring , femrsplaner og vidtrkkende konvergenskrav .
Vi tog grueligt fejl , og historien tvang os til selvkritik , omtanke og andre forestillinger om demokrati .
Jeg tror ikke , at hovedansvaret kan hvile p hr .
Prodi og hans Kommission .
Jeg er overbevist om , at ansvaret skal bres af de mennesker , som er direkte berrt af de sociale problemer .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="NL" NAME="Smet">
Hr. formand , jeg vil gerne nske bde Kommissionen og ordfreren tillykke . Kommissionen , fordi der er taget et nyt skridt i konvergensen mod social beskyttelse , og ordfreren for den gode betnkning , som han har udarbejdet .
<P>
EU ' s politik omfatter ud over konomi- og beskftigelsespolitikken ogs en socialpolitik .
Den var hidtil begrnset bde med hensyn til organisation og midler .
Men p grund af den frie bevgelighed for arbejdstagere , det indre marked og euroen integreres arbejdsmarkederne ogs .
Det har umiskendeligt flger for den sociale beskyttelse , som i hj grad er knyttet til arbejde .
Grnsearbejdere , detacherede arbejdstagere , arbejdstagere , der flytter , men ogs arbejdssgende , praktikanter og studerende hindres i at udve retten til fri bevgelighed , og det skyldes den manglende koordination og konvergens inden for den sociale beskyttelse .
Det samme er tilfldet p skatteomrdet .
<P>
For bde at bekmpe konkurrenceforvridninger og dumping har Kommissionen efter min mening udarbejdet en ligevgtig fremgangsmde , som skaber balance mellem harmonisering p den ene side og ikkeintervention p den anden side .
<P>
P den ene side anvender man forpligtende og ufravigelige regler om lige ln eller supplerende pensioner , og p den anden side anvender man programmer for at fremme ikkediskrimination eller social udelukkelse .
<P>
Ved hjlp af en rkke udtalelser , betnkninger og meddelelser har Kommissionen taget et ekstra skridt mod konvergens , isr ved p den ene side at prioritere enkelte mlstninger og p den anden side ved at oprette en arbejdsgruppe af hjtstende embedsmnd .
<P>
Begge forslag er allerede vedtaget af Rdet , og nu drejer det sig om at sttte fremgangsmden for til sin tid med den opnede erfaring at kunne vurdere , om og i hvilket omfang og p hvilken mde den sociale beskyttelse i EU skal omstruktureres .
For udvidelse , mondialisering , 65 + ' er , individualisering og familieforandringer gr en sdan omstrukturering uundgelig .
At bengte disse forskydninger er at opgive den sociale beskyttelse .
<P>
Med hensyn til euroskeptikerne og nationalisterne vil jeg sige , at en social beskyttelse , der kun fungerer inden for medlemsstatens grnser , ikke er social og ikke tilbyder beskyttelse .
Fordi en nedtrapning af hensyn til konkurrencen om den sociale beskyttelse skader samtidig den sociale beskyttelse som produktiv faktor .
Mindre social beskyttelse betyder mindre kbekraft , frre sunde og lykkelige arbejdstagere .
<P>
Til supereuroperne vil jeg sige , at en europisk social beskyttelse ikke er opnelig og heller ikke nskelig .
Forskellene mellem medlemsstaterne er alt for store bde med hensyn til foranstaltninger , rethavere , indtgter eller understttelser osv . Ensretning er alts uopneligt .
<P>
Den vej , som Kommissionen flger , er indlysende .
Den har fordelen af klarhed , dataindsamling , udveksling af erfaringer for derefter at aftale mlstninger , udarbejde solide , komparative indikatorer og afgive udtalelser .
<P>
Jeg bakker op om den holdning .
Jeg sttter Kommissionen , og jeg hber , at der p topmdet i Lissabon gres endnu et fremskridt p dette punkt .
<SPEAKER ID=303 NAME="Damio">
Jeg vil gerne lyknske ordfreren med hans fremragende bidrag , som beriger Kommissionens initiativ .
Til trods for visse medlemmers skepsis er der konsensus med hensyn til behovet for en samordnet strategi til moderniseringen af den sociale beskyttelse .
Diskussionerne i 1980 ' erne og 1990 ' erne viser betydningen af sociale overfrsler .
Mere end 50 % af Unionens borgere modtager ydelser , som ikke er pensioner .
Danmark og Holland er positive eksempler p den indsats for samhrigheden , som vi alle skal gre .
I nvnte lande ligger mere end 60 % af indbyggerne i risikogruppen over fattigdomsgrnsen , mens det i landene i syden kun er mellem 7 og 15 % af de fattige , der gr det .
Denne kendsgerning skaber social uligevgt og konkurrence , som det allerede er blevet understreget her .
<P>
Konvergenskriterierne har gjort det fristende at reducere de offentlige udgifter , hvilket frer til en antieuropisk flelse .
I virkeligheden kan man konstatere , at hje beskyttelsesniveauer kan eksistere sammen med de bedste produktivitetsindikatorer .
Men en konvergensstrategi , ogs i de sociale politikker , som ordfreren gr ind for , vil vre til gavn for borgerne og det indre markeds succes .
<P>
Alle ordningerne str over for nye problemer , som bliver identificeret i betnkningen .
Det demografiske sprgsml er centralt , men de nye arbejdsformer , mobiliteten inden for Unionen , forkortelsen af det aktive liv ( de unge kommer i dag senere ud p arbejdsmarkedet , og pensionsalderen er rykket ned fra de lovbestemte 65 r til reelt 57-59 r p grund af industrielle omstruktureringer ) er ikke ubetydelige sprgsml .
Det kan tilfjes , at arbejdslsheden er et vedvarende fnomen , isr for kvinder p frtidspension , p grund af utilstrkkelige lnninger og ydelser .
Disse udfordringer krver et hurtigt svar .
Vi hilser det portugisiske formandskabs initiativ velkomment : at nedstte en arbejdsgruppe p hjt plan , som vi nsker skal vre starten p en lovgivnings- og programaktion , og ikke blot en ajourfring eller et simpelt bidrag til en diagnose .
Vi behver flles ml inden for en realistisk tidsfrist .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="SV" NAME="Burenstam Linder">
Hr. formand , hr . Anderssons betnkning indeholder mange interessante ting .
Desvrre er det mest interessante dog , at betnkningen , som siges at behandle en samlet strategi til en modernisering af socialpolitikken , i stedet foreslr en udbygning af traditionel socialpolitik og mere overstatslighed p det sociale omrde .
<P>
Socialpolitikken skal fornyes , hvis arbejdslsheden i medlemsstaterne skal falde .
Selvom socialisterne , nr der nu findes s mange socialdemokratiske regeringer , taler meget mindre om arbejdslsheden end tidligere , er denne arbejdslshed stadig hj . Og dette til trods for en international hjkonjunktur .
Der skal ske noget , hvis arbejdslsheden ikke skal forvandle den skaldte europiske model til en parodi .
Socialpolitikken skal fremme beskftigelsen , skabe incitament til get beskftigelse bde hos arbejdsgivere og arbejdstagere .
<P>
I hr . Anderssons betnkning krves der social konvergens , det vil sige , at systemet skal ensrettes mere og mere inden for og via EU .
EU skal indfre , som det hedder , egentlige konvergenskriterier , som er bindende og effektive . Hr .
Andersson nsker ogs en effektiv og ambitis skattekonvergens , det vil sige overstatslighed p skatteomrdet .
EU skal ogs p grundlag af en ensartet definition af fattigdomsgrnser komme med forslag til en acceptabel minimumsgrnse i medlemsstaterne .
EU skal udarbejde retningslinjer for kvaliteten af de arbejdspladser , som skabes , hvad det s end betyder .
Arbejdslsheden vil ikke blive reduceret med alle disse yderligere bestemmelser og indgreb .
De strukturelle problemer , som gr , at arbejdslsheden er hjere i Europa end i USA , vil blive endnu strre .
Der er ikke brug for overstatslighed p dette omrde .
Medlemsstaterne kan udvikle sine egne systemer p det sociale omrde inden for rammerne af det enkelte lands konomiske ressourcer og politiske prferencer .
Dette er isr meget vigtigt for ikke at skabe undige problemer fr udvidelsen af EU .
<P>
Hr . Andersson mener , at de fattige stlande skal mindes om , at den sociale konvergens ogs skal omfatte dem .
Det er imidlertid indlysende , at disse lande , som er forarmede i et kommunistisk konomisk system , ikke kan tillade sig en socialpolitik som f.eks. Sveriges .
Minimumsregler og fattigdomsgrnser bliver enten meningslse for de nuvrende medlemsstater eller urimelige for de fattige kandidatlande .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , som andre har gjort fr mig , vil jeg ligeledes lyknske hr . Andersson med den betnkning , han har udarbejdet .
Han har gjort et stort stykke arbejde p Parlamentets vegne ved at n frem til bred enighed om noget , der efter enhver definition er et besvrligt sprgsml - ikke blot her i Parlamentet , men i s godt som hver enkelt medlemsstat .
<P>
Jeg bifalder ligeledes Kommissionens meddelelse .
Den har vret lnge undervejs , men vrd at vente p .
Den kan komme til at udgre en milepl i udviklingen af et socialt Europa , hvis vi alts tager den alvorligt og ikke tillader de enkelte medlemsstater at vgre sig ved de skridt , der skal tages for at gennemfre den .
Vi kan , og m , tage den unikke europiske sociale model , vi har , og reformere den for at tilpasse den til det 21. rhundrede - et rhundrede , der globaliseres hurtigt .
Jeg er bange for , at de forslag , der fremsttes af hr . Herman Schmid , ikke tager hjde for denne verden i hurtig globalisering .
<P>
Hvis vi skal have held med vores forehavende , m vi sikre , at vores konomiske politik , vores beskftigelsespolitik og vores socialpolitik i bredest mulig forstand integreres , og at vi beskftiger os med dem som helhed .
Vi m sikre os , at vores KOFIN-ministre og vores beskftigelsesministre erkender , at socialministrene har et bidrag at yde til etableringen af et samfund i Europa , som er kreativt , initiativrigt og vil srge for en hj livskvalitet for alle vores borgere .
<P>
Dette er ikke et valg for os mere .
Det er en absolut ndvendighed .
De europiske borgere vil ikke sl sig til tls med noget mindre end en livskvalitet , der gavner dem som mennesker .
Vi nsker ikke den amerikanske model - en model , der p ijnefaldende vis er kommet til kort , nr det gjaldt om at skabe den beskftigelse , der skal til for at levere en anstndig livskvalitet .
Det , den har gjort , er at ge antallet af fattige arbejdstagere drastisk i USA .
Det nsker vi ikke at gre i Europa .
<P>
Vi har solidaritetstraditioner i Europa , og vi har erfaringer med en bedre mde at gre tingene p .
Men vi er ndt til at tage fat i de redskaber , der skal til for at gre det .
Jeg opfordrer derfor til , at vi ikke blot stter gang i gruppen af hjtstende embedsmnd som foreslet af Kommissionen , men ogs gr videre og igangstter en proces af Luxembourg-typen , sledes at vi kan f en integreret tilgang til dette sprgsml om social beskyttelse .
<SPEAKER ID=306 NAME="Figueiredo">
Hr. formand , fru kommissr , dette er et af de sociale omrder , som Den Europiske Union br give meget strre opmrksomhed .
Sandheden er , at de makrokonomiske politikker , stabilitetspagten og de nominelle konvergenskriterier har bremset moderniseringen af den sociale beskyttelse , som bidrager til en bedre livskvalitet for befolkningerne , navnlig gennem en betydelig forhjelse af pensioner og frtidspensioner , isr af minimumspensionerne , og til bekmpelsen af den sociale udelukkelse .
Denne situation er srlig alvorlig for lande som Portugal , hvor minimumspensionerne og minimumsfrtidspensionerne knap nok belber sig til halvdelen af den nationale mindsteln , som ydermere er en af de laveste i Den Europiske Union .
<P>
Og s lnge Kommissionen ikke forstr behovet for at ndre de makrokonomiske politikker for at skabe mere kvalitetsbeskftigelse med tilhrende rettigheder , hvilket er fundamentalt for at vedligeholde og modernisere en strk , offentlig beskyttelsesordning , nrer vi den strste tvivl om dens holdning . Selvom betnkningen af hr .
Andersson indeholder nogle positive forslag , inklusive nogle af dem , vi fremsatte , indeholder den stadig dele af det grundlag , vi kritiserede i Kommissionens forslag , og de bekymringer , vi har med hensyn til strategien til moderniseringen af den sociale beskyttelse , bestr fortsat .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Hr. formand , i mit tidligere liv drev jeg to produktionsvirksomheder , en i Det Forenede Kongerige og en i Nederlandene .
Nr virksomheden i Det Forende Kongerige voksede , investerede vi i flere medarbejdere , og nr den nederlandske virksomhed voksede , investerede vi i mere maskineri .
Den enkle rsag til dette var , at de sociale omkostninger i Nederlandene simpelthen var for hje i sammenligning .
<P>
Jeg er for social beskyttelse , og jeg er for det oprindelige dokument fra Kommissionen , men jeg nsker ikke at se folk blive drevet ud af deres job , fordi de sociale omkostninger bliver urealistisk hje .
Derfor foreslog jeg i udvalget en form for vurdering af indvirkningen p virksomhederne , sledes at man kunne tage hjde for omkostningerne og risikoen for tab af job , og PPE-DE-gruppen stttede dette ndringsforslag .
Men jeg m meddele , at andre grupper , anfrt af PSE-gruppen med min landsmand Stephen Hughes i spidsen , nedstemte dette .
<P>
Jeg kan g med til , at hr . Anderssons betnkning er fuld af meget gode intentioner , og jeg respekterer ham for det arbejde , han har gjort , men efter min mening vil den mde , hvorp betnkningen definerer og fremmer social konvergens , drive de sociale omkostninger i vejret over hele EU .
Dette ville bringe flere job i fare og ogs bringe dette Parlaments trovrdighed i fare ved at vise , hvor fjernt vi befinder os fra den virkelige verden .
Jeg opfordrer derfor indtrngende Parlamentet til at forkaste hele betnkningen og lade det oprindelige forslag fra Kommissionen , der var meget afbalanceret , fremst uden ndringer .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , vi kan ikke stemme for denne betnkning .
Den sociale dimension burde i virkeligheden st helt centralt , nr vi taler om europisk integration .
Sociale rettigheder burde vre bestemmende for de konomiske valg , der trffes . Ikke omvendt .
<P>
Nr det glder social sikring , nsker vi ikke , at der indfres mekanismer , der har Luxembourg-processen som forbillede , idet denne proces gr i modsat retning .
Der faststtes overordnede konomiske retningslinjer , derp konvergenskriterier og endelig den sociale dimension , der nrmest behandles som et restprodukt .
Ethvert initiativ fra EU ' s side burde tage sigte p at udbygge og derp harmonisere de eksisterende garantier med udgangspunkt i hjeste fllesnvner .
<P>
Skal vi styrke finansieringen af de sociale sikringsordninger , m der fres en politik , som sikrer hjere lnninger , som indfrer en lovfstet mindsteln i alle medlemsstaterne .
Skal vi bekmpe fattigdommen , m retten til indkomst og retten til beskftigelse g hnd i hnd .
Skal vi undg , at sundheden bliver en handelsvare , m EU klart tage afstand fra pensionsfondsmodellen og modstte sig , at private forsikringsselskaber vinder indpas p sundhedsomrdet .
<P>
Det sociale Europa er ikke kun ord og fromme nsker .
Dertil er situationen alt for alvorlig for millioner af mennesker .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="IT" NAME="Brunetta">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , mlstningen om at skabe en samordnet strategi til modernisering af den sociale beskyttelse i EU er naturligvis en god ting , ligesom det var en god ting , at man med topmdet i Luxembourg indfrte en flles europisk strategi for beskftigelse og beskftigelsespolitikker .
<P>
Arbejdsmarkedet og den sociale beskyttelse er nemlig to sider af samme sag , som ndvendigvis krver en samordnet politik og lovgivning .
Hvis arbejdsmarkedet fungerer med hensyn til beskftigelsesniveauet , fleksibiliteten og lneffektiviteten , kan velfrdsstaten og den sociale beskyttelse ikke undg at fungere og omvendt .
<P>
Indtil for kort tid siden fastlagde de europiske lande internt - og s at sige enevldigt - drifts- og finansieringsbestemmelserne for de to markeder .
Budget- og valutapolitikkerne srgede for den interne og eksterne balance .
Med Maastricht-traktaten og den flles mnt er budgetpolitikkerne blevet strkt begrnset , og det er ikke lngere muligt at foretage en devaluering for at opn en margen for den tabte konkurrenceevne .
Der kan derfor ikke rettes op p de forskellige landes strukturelle og konjunkturelle skvheder ved hjlp af underskuddet og valutakursen .
<P>
Da det forholder sig sledes , og da man mangler fuld mobilitet for arbejdet inden for Unionen samt en omfordelende skattepolitik p EU-plan , overlades den eneste form for fleksibilitet til velfrden og arbejdsmarkedet for at modvirke bde de strukturelle skvheder og de konjunkturelle skvheder , de skaldte udefrakommende asymmetriske chok .
<P>
Og heri ligger paradokset .
Det politiske og monetre Europas konvergens medfrer uundgeligt en konvergens mellem spillereglerne for velfrden og arbejdsmarkedet , men samtidig tvinger den flles mnt , arbejdets manglende mobilitet og mangelen p en omfordelende skattepolitik os til ikke at have nogen konvergens , nr det glder ln og velfrd , for at udligne de forskellige produktivitetsmargener p nationalt og regionalt plan .
<P>
Disse modstningsforhold kan man ikke lse med hykleri og smukke ord som konvergens , benchmarking , modernisering og samrd .
Enten skal EU vre en rigtig forbundsstat med et rigtigt omfordelingsbudget og en rigtig arbejdsmobilitet - og sledes kun da have nogle flles bestemmelser om arbejde og velfrd - eller ogs skal man lade vre med at bilde andre og sig selv ind , at der er mulighed for nogle umulige konvergensforlb , som lyder godt , men som i virkeligheden er skadelige , isr for de svageste .
Og dette br vi alle vre bevidste om .
<SPEAKER ID=310 NAME="Brie">
Hr. formand , modsat nogle af mine kolleger under debatten i dag er jeg tilbjelig til at stemme for Andersson-betnkningen , bl.a. fordi jeg deri ser tydelige forskelle til Kommissionens meddelelse .
Jeg mener navnlig , at denne betnkning - og det vil jeg gerne gratulere ordfreren for - gr ind for det solidariske udgangspunkt for den europiske sociale model .
Jeg vil gerne fremhve de klare holdninger imod social dumping samt retten til en social basissikring , mlet , som er social samhrighed , og navnlig det , der meget konkret nvnes om lige muligheder for kvinder som centrale ml for socialpolitikken .
<P>
Jeg kan godt se manglerne , for s vidt angr et ikke tilstrkkelig konsekvent opgr med den makrokonomiske politik i Den Europiske Union , som str i vejen for denne solidariske fornyelse af den europiske socialstatsmodel , men alt i alt vurderer jeg denne betnkning positivt .
<SPEAKER ID=311 NAME="Prez lvarez">
Hr. formand , jeg tager ordet for at tale om og bekrfte behovet for en modernisering af den sociale beskyttelse meget mere som et instrument end som et skridt til i opbygningen af Europa .
Sdan fremhves det i betnkningen - som jeg finder fremragende - af hr .
Andersson . Europa , Den Europiske Union , ville , selvom den er meget strk p det konomiske og politiske omrde , vre haltende , svag og begrnset , mske kortvarig , hvis vi ikke er i stand til at gre den strk p det sociale omrde .
Dette sidste betyder efter min mening mulighed for arbejde til dem , der eftersprger det , men ogs en energisk indsats til fordel for de socialt set svageste .
<P>
I betragtning af at alle mennesker har ret til social beskyttelse og en garanteret social mindsteindkomst , mener jeg , at der er en situation , vi ikke m glemme : Situationen for dem , der ikke er fdt i Den Europiske Union .
Glem ikke , at der i 1999 kom 717.000 for at kompensere for vores lave fdselstal .
<P>
Derfor er det i social sammenhng absolut ndvendigt med en indvandringspolitik med social forstelse , som prsident Gutierres erklrede i Spanien for nylig .
Det er ndvendigt at tage srlige hensyn til dem , hvis beskftigelsesmuligheder er truede p grund af konomiske ndringer , fusioner , opkb , nye teknologier osv . Der indfres her en politik om uddannelser , der kvalificerer og forbereder til nye job for at bekrfte den , der allerede nyder godt af det , eller for at have en anden mulighed , for nogle gange , det er en bekrftelse af filmtitlen , ringer postbuddet altid to gange .
Jeg mener i al beskedenhed , at det er alle europiske regeringers ansvar , nationale svel som regionale , at han ringer mere end n gang .
<P>
Jeg synes , fru kommissr , at det er Kommissionen , der har ansvaret for at tilskynde til og koordinere disse muligheder .
<SPEAKER ID=312 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gene komplimentere hr .
Andersson for det virkeligt gode stykke arbejde , som han har gjort . Det er grunden til , at der findes en bredere aftale .
Jeg vil ogs gerne takke parlamentsmedlemmerne for deres bidrag . Men jeg vil gerne komme med nogle bemrkninger til de ting , der er blevet sagt .
<P>
For det frste vil jeg gerne betone , at diskussionen om den sociale beskyttelse startede for mange r siden blandt de europiske organer , og at den frste meddelelse med titlen " Fremtiden for den sociale beskyttelse " kom i 1995 . Der har vret meddelelser fra Europa-Parlamentets side , fra fru Weiler og hr .
Pronk . I dag fr vi s hr .
Anderssons betnkning . Jeg mener , at vi har gjort store fremskridt , siden vi nu taler om en modernisering af den sociale beskyttelse .
<P>
Det andet punkt er , at vi br tage det lovgrundlag i betragtning , som Europa-Kommissionen kan fungere med .
De ved udmrket , at der ikke findes noget lovgrundlag for politikker p europisk plan i traktaten , men der findes den enighed , som ogs kom til udtryk ved sidste rdsmde . Der er enighed om at pbegynde handlinger til koordinering og udveksling af erfaringer , udveksling af succesfulde programmer mellem medlemsstaterne .
<P>
Min tredje bemrkning er , at i de fire emner , som den specifikke meddelelse koncentrerer sig om , og som handler om lnarbejde , pensionssystemernes levedygtighed , social optagelse og endelig sundhedskvalitet , skal sprgsmlet om kvinderne behandles bredt , for i hver af disse fire kategorier - sdan som de kvindelige medlemmer har nvnt - findes der problemer , som handler om kvinder , og disse problemer br i mange tilflde behandles gennem srskilte politikker .
<P>
Det nste punkt er de specifikke aktiviteter , som vi har ptaget os .
Som De ved , har det portugisiske formandskab allerede sammensat en gruppe p hjt niveau , som skal fremkomme med sin frste betnkning ved topmdet til juni .
Det portugisiske formandskab koncentrerer sig om to emner : om de levedygtige pensionssystemer og om den sociale optagelse .
Jeg er af den mening , at forslaget om en tilsvarende gruppe p parlamentsniveau er meget positivt , og det kan bidrage til , at vi kan komme et skridt videre efter godkendelsen af denne gruppe p hjt plan .
<P>
Til visse bemrkninger om systemerne til social beskyttelse og om udgifterne til social beskyttelse samt om den rolle , som disse systemer spiller for medlemslandenes konkurrenceevne , vil jeg gerne bemrke , at politikkerne i Europa forsger at forene konkurrenceevnen med det sociale sammenhold .
Naturligvis m vi tage hensyn til sprgsmlet om konkurrenceevnen , men planlgningen af den sociale beskyttelse skal ske p en sdan mde , at den sociale beskyttelse udgr en faktor for den konomiske vkst og beskftigelsen .
Det mener jeg ogs tydeligt fremgr af meddelelsens indhold .
<P>
rede medlemmer , mine damer og herrer , mlet er inden for det nste r og efter en enstemmig beslutning i Rdet at g videre til et frste niveau af koordinering , udveksling af synspunkter , registrering af sociale problemer og skabelse af en database for at kunne koordinere politikkerne bedre .
Ligesom mange medlemmer har givet udtryk for , mener jeg ogs , at vi har taget det frste , vigtige skridt .
P regeringskonferencen bliver sprgsmlene vedrrende socialpolitik allerede behandlet bredere , og jeg er sikker p , at vi befinder os i en ny fase , hvor socialpolitikken i meget hj grad vil udgre en europisk politik .
<SPEAKER ID=313 NAME="Formanden">
Tak , fru Diamantopoulou .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=14>
WIPO-traktaterne
<SPEAKER ID=314 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er henstilling ( A5-0008 / 2000 ) af Cederschild for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Rdets afgrelse om godkendelse p Det Europiske Fllesskabs vegne af WIPO-traktaten om ophavsret og WIPO-traktaten om udvende kunstnere og fonogrammer ( 11221 / 1999 - KOM ( 1998 ) 249 - C5-0222 / 1999 - 1998 / 0141 ( AVC ) ) .
<SPEAKER ID=315 NAME="Cederschild">
Hr. formand , vi tager nu stilling til et vigtigt emne , en international traktat , et emne , som kan komme til at pvirke velfrdsudviklingen i mange medlemsstater .
I mit hjemland , Sverige , bliver en af de strste eksportbrancher berrt . Musik og fonogrammer er omrder , som bliver berrt .
Det handler om kunstneres krav p ophavsret , p beskyttelse af deres kunstneriske produkter .
Det handler om WCT ( World Copyright Treaty ) og WPPT ( World Perfomance and Phonograms Treaty ) .
Uden beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret hmmes de konomiske incitamenter og skabernden .
Forfalskninger er big business .
Man regner med , at man alene i Europa gr glip af indtgter p 4,5 milliarder euro p grund af piratkopiering .
Problemet berrer mange arbejdspladser i underholdningsbranchen .
<P>
Dette er en historisk aftale , fordi EU er traktatindgende part .
Sdan er det til trods for , at det ikke er EU , men kun medlemsstaterne , som er med i organisationen .
<P>
Der findes en srlig klausul , som krver Parlamentets samtykke i to forhold .
Med hensyn til denne traktat er begge disse vilkr opfyldt .
Der oprettes en ny institution , en forsamling , som skal flge op p traktaten og dens konsekvenser .
Desuden berrer traktaten emner , som behandles i overensstemmelse med reglerne for medbestemmelse .
Parlamentet skal sledes give sit samtykke , fordi det berrer Parlamentets kompetence .
Fremtiden vil vise , om det er rigtigt gennem denne nye parlamentariske forsamling at skre ned p Kommissionens kompetence i disse sprgsml .
Parlamentet kan i hvert fald i jeblikket ikke gre noget ved sagen .
<P>
Traktaten er et supplement til Bern-konventionen om litterre vrker .
Der bliver skabt en international retlig beskyttelse for distribution , salg , udlejning , offentlig gengivelse og adgang til vrker .
Desuden beskytter den software og databaser .
Der er et problem med begrebet " ophavsmand " .
Det er f.eks. ikke defineret .
Et andet emne , som udgr et vist problem , er sprgsmlet om mellemlagringer .
Det er heller ikke blevet lst .
Det behandles gennem en generalklausul , som ikke indeholder nogen definition .
Hvis man ikke kommer med prciseringer i denne type sprgsml , kan det medfre , at de hndteres forskelligt rundt omkring i verden uden nogen form for ensartethed .
Det ville ikke vre godt .
Sprgsmlet om voldgiftsret mangler ogs at blive lst .
<P>
Parlamentet kan ikke ndre disse enkeltheder .
Vi kan kun sige ja eller nej til traktaten , som den foreligger - ja eller nej til en traktat med mangler .
Bde jeg som ordfrer og udvalget synes , at vi br sige ja .
Vi har her en traktat , som p trods af sine mangler indebrer et stort skridt fremad for ophavsretten .
Vi har jo lnge diskuteret , om Parlamentet og EU skal have kompetence med hensyn til patentsprgsmlene i den intellektuelle ejendomsret .
Det synes jeg .
Der findes dog endnu ikke nogen fllesskabslovgivning p omrdet patentret og mnsterbeskyttelse , men der er brug for det .
Der er et europisk patent p vej , hvilket er godt .
<P>
Nu tager Unionen og medlemsstaterne sammen de frste skridt p omrdet for intellektuel ejendomsret .
Det er godt for os , hvis vi har krfter til at gre det , selvom vi ikke er helt tilfredse .
Vi kan p den mde vre forbillede for kandidatlandene .
Vi har en direkte konomisk interesse i , at der blive fastsat regler p disse omrder inden udvidelsen .
<P>
Jeg takker Kommissionen for indsatsen og for samarbejdet med Kommissionens tjenestemnd , som har fungeret rigtigt godt .
Til sidst vil jeg ogs takke forsamlingen , fordi man har vret s venlig at lytte til disse ord i denne sene time .
<SPEAKER ID=316 NAME="Koukiadis">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere ordfreren , fru Cederschild , for det meget serise arbejde , hun har lavet .
Hun har tydeligt lokaliseret de problemer , som godkendelsen af WIPO-traktaterne skaber .
En godkendelse af dem er uden tvivl en historisk begivenhed , for det er frste gang , at EU deltager som medvirkende part i en international traktat , som pvirker hele omrdet omkring ophavsretten .
Det er et faktum , at det har vret en lang vej , isr p grund af det lovmssige problem , der opstod i forbindelse med , i hvilken grad Fllesskabet kan anses for absolut kompetent i sprgsml om ophavsret .
Problemet er nu lst .
I dag skal vi afgive vores samstemmende udtalelse om substansen i de to traktater : traktaten om ophavsret og traktaten om fortolkninger , udvelse og fonogrammer .
Det ser ud til , at den frste effektivt opfylder de faste krav , som skaberne af kunst- og litterre vrker har stillet , samtidig med at den skaber en ramme for beskyttelse i sprgsml om distribution , udlejning og prsentation af deres vrker for offentligheden .
<P>
I forbindelse med den anden traktat om udvelser og fonogrammer m jeg betone , at det er frste gang , at en international traktat , som ogs Fllesskabet underskriver , anerkender udveres , fortolkeres og kunstneres eksklusive rettigheder til reproduktion , distribution , udlejning til offentligheden samt deres ret til at f et passende honorar ved radiotransmissioner .
Inden for denne ramme er det vrd at bemrke det frst vigtige fremskridt , som traktaten gr inden for sprgsmlet om retten til reproduktion .
Selvom Kommissionen nvner , at der i traktaternes ordlyd ikke findes nogen srbestemmelser , som kan regulere alle de delsprgsml , som dukker op med den teknologiske udvikling , s kan man dog hvde , at de udvende kunstnere gennem den lovgivningsramme , som bliver skabt , fr en bredere beskyttelse end den , som l i Rom-traktaten eller for den sags skyld i Fllesskabets direktiver .
Fortolkningen af traktatens artikel 7 frer os til den konklusion , at anvendelsen af beskyttelse mod reproduktion ikke kun betyder en beskyttelse af reproduktion af selve fortolkningerne og opfrelserne i sig selv , nr de indgr i fonogrammer , men ogs en beskyttelse mod kopiering , delvis eller hel , konstant eller kortvarigt , samt en beskyttelse mod enhver anden form for produktion .
<P>
Men det ville vre godt , hvis vi kom ind p nogle punkter , som m blive centrale for WIPO ' s fremtidige arbejde eller for andre diplomatiske mder .
Det drejer sig for det frste om distributionsretten , sdan som den omtales i artikel 8 , stk .
1 . Den mulighed , som staterne fr gennem det flgende stykke i samme artikel til at regulere sprgsmlet om anvendelse af omtalte ret , er farlig og udgr et af de mest negative punkter i traktaten , eftersom der ikke er noget , der forhindrer staterne i at indfre srregler for anvendelsen af denne ret , noget , der vil f negative konsekvenser for kunstnerne .
<P>
Angende udlejningsretten frer fortolkningen af artikel 9 os til den konklusion , at det er de udvende kunstnere , der fr den eksklusive ret til udlejning , selvom dette for s vidt er fastsat i den nationale lovgivning , og her synes jeg , at der ligger en forskel i forhold til artikel 13 .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at en godkendelse af disse traktater bner en ny horisont for ejendomsretten .
I det 21. rhundrede , et rhundrede kendetegnet ved kundskab og immateriel konomi , bliver ophavsretten den frende form for ejendomsret og i mange tilflde mere betydningsfuld end den traditionelle ejendomsret .
Vi befinder os i starten af en tid med skabelse af en ny lov , hvor retten til at udnytte ophavsretten p en srdeles intens mde vil stde sammen med det offentliges interesse for at sprede og anvende den over for den bredere offentlighed .
<SPEAKER ID=317 NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , en stor tak ogs til ordfreren .
Jeg synes , hun var inde p et par vigtige punkter , som jeg om et jeblik vil tage op igen .
For det frste drfter vi Parlamentets accept af de nvnte WIPO-traktater .
Der er ikke trdt noget i kraft endnu , Europa-Parlamentets afgrelse har sledes vgt denne gang .
EU ' s tiltrdelse er i overensstemmelse med dens anliggende at ville tiltage sig alle internationale og interne befjelser , men det er uklart , hvor de befjelser ender , som unddrages den nationale kontrol .
Det vil kun vre tilrdeligt at g ind for det , hvis Europa-Parlamentet i forbindelse med enhver videreudvikling af WIPO-retten er med fra start til slut og har ret til medbestemmelse .
<P>
Det er ikke fastsat i Amsterdam-traktaten .
Hvad siger Kommissionen til det ?
Vsentlige aspekter i udkastene til WIPO-traktaterne er fortsat uklare , det siger ordfreren ogs .
For at nvne et eksempel er begrebet " ophavsmand " slet ikke defineret i traktaten . Dermed er retsstridigheder mellem traktatens parter programmeret p forhnd .
Her sprger jeg Kommissionen : Vil den lbe ind i dette problem med bind for jnene ?
Vil den ptvinge andre parter i traktaten sin definition p ophavsret ?
<P>
Endvidere bygger WIPO-udkastet p den individuelle ret .
Det frer f.eks. til problemer hos indigenous people som sami , da de har en anden retsopfattelse , en kollektivretsopfattelse .
<P>
Men der str ogs offentlige interesser p spil .
Det er f.eks. uklart , om det for fremtiden overhovedet vil vre tilladt for offentlige biblioteker at lne bger , videoer og kassetter ud gratis . Det berrer direkte retten til lige adgang til uddannelse .
Hvorfor forholder Kommissionen sig tavs i det sprgsml ?
Vil den ogs privatisere uddannelsen ? I traktaterne skrives konomiske interesser med meget store bogstaver , offentlige interesser derimod med meget sm bogstaver .
<P>
Billedet af den fattige poet fremmanes .
Her er der imidlertid tale om den komplette markedsfring af Titanic soundtracks . Derudover er WIPO ' s og TRIPs ' forhold ikke afklaret , bl.a. fordi dele af de to traktater overlapper hinanden .
Nu kunne man sige , det er klart , ved TRIPs er forskellen trade related intellectual property , men ved WIPO drejer det sig jo hovedsagelig om den handelsmssige side af sagen .
Alts , hvor er afgrnsningen mellem de to traktater , og skal der vre et samarbejde ?
I bekrftende fald i hvilken form ?
Skal der med WIPO skabes et tilflde af prcedens med henblik p , at ogs TRIPs kommer helt ind under EU ' s befjelse ?
<P>
Der er alt i alt ved fremlggelsen stadig et betydeligt behov for belysning og forbedring .
Jeg forventer af Kommissionen , at den giver oplysning om de sprgsml , der er kommet frem , for at jeg overhovedet kan afgive en stemmeforklaring p min gruppes vegne .


<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for den foreliggende betnkning .
Betnkningen anbefaler , at Det Europiske Fllesskab tiltrder de to WIPO-traktater . Det understreges , at tiltrdelsen ikke blot er et sprgsml om institutionel udvikling , men at det er en mulighed for samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og WIPO ' s ledelse .
<P>
Ratificeringen af traktaterne er endvidere ndvendig set i lyset af EU ' s kommende udvidelse .
Bag tilslutningen til WIPO-traktaterne tegner der sig imidlertid en videre mlstning . Efter min mening str denne mlstning endnu alt for svagt , men visse medlemsstater oplever den imidlertid som alt for offensiv .
Det drejer sig om en europisk kulturpolitik .
Jeg forventer , at Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet indtager samme holdning til dette sprgsml .
Nr vi taler om kulturpolitik , drejer det sig frst og fremmest om at beskytte ndsvrker , anerkende ophavsrettigheder og stille kvalitative krav til de kulturelle frembringelser .
<P>
EU str i begreb med at forny sin politik , hvad angr ophavsrettigheder og beslgtede immaterielle rettigheder . Det er i denne sammenhng srdeles afgrende , som ogs ppeget gentagne gange i debatten , at vi fr defineret og prciseret begrebet ophavsmand .
Det str endnu ikke tilstrkkeligt klart for os , og den nye teknologi ger behovet for en prcisering af dette begreb .
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , rede kommissr , etableringen af WIPO-traktaten er et betydningsfuldt , positivt skridt i udviklingen hen imod et globalt informationssamfund .
Traktaten er en udkrystallisering af rtiers ophavsretstraditioner , og den udgr en nje overvejet , afbalanceret lsning p reguleringen af ophavsret og beslgtede rettigheder .
Ikrafttrdelsen og den endelige udformning af traktaterne er imidlertid ud over denne henstilling ogs afhngig af parternes egen gennemfrelse .
WIPO-traktaten er allerede blevet ratificeret i USA ved hjlp af Digital Millennium Corporate Act , og det er lykkedes at bevare WIPO ' s fintflende balance med denne lovgivningsforanstaltning .
<P>
EU br ogs fortstte med lovgivningsarbejdet som aftalt i WIPO .
Det er bekymrende , at det tidligere Parlaments holdninger ikke sttter WIPO ' s afbalancerede ordning .
Udtalelsen om ophavsretsdirektivet fra frstebehandlingen var srdeles fordrejet , og man er ved at ndre balancen i en europisk set skadelig retning .
De foreslede ndringer vil ikke styrke kulturens stilling i Europa , tvrtimod .
Parlamentets ndringsforslag vil nrmest forbedre mulighederne for de eksisterende veletablerede mediehuse for at overfre deres gamle markedsandele p over 80 % til nye omgivelser med stive og overdimensionerede regler om ophavsret .
Nu taler jeg alts ikke om Charlotte Cederschilds henstilling , som er et udmrket dokument , men om de ophavsretsaspekter , som det tidligere Parlament har behandlet .
<P>
Jeg vil med en enkelt bemrkning takke fru Cederschild for , at hun f.eks. har skabt klarhed om begrebet de skaldte midlertidige kopier i sin udtalelse .
Der er bevidst ikke taget stilling til midlertidige kopier i WIPO-traktaten .
Hvis disse tekniske kopier skal medregnes under beskyttelsen , vil informationsformidlingen - ssom det helt rigtigt konstateres i henstillingen - blive dyr og kompliceret uden grund .
Der vil i s fald vre tale om samme situation , hvis et postbud skulle betale ophavsretsafgift , fordi han bringer bogen ud til lsning hos forbrugeren .
Den faktiske fordel for kulturen er , at kunst og viden kan overfres sikkert og uden besvr fra kunstneren direkte til forbrugeren .
De nye produktionsforhold udgr frst og fremmest en vldig god ramme for at skabe og sprede kultur p en anden mde end nogensinde fr .
Det er vsentligt , at der tages hjde for alle parters interesser .
Dette Parlament har i sin henstilling bestrbt sig p at tage hjde for alle .
<SPEAKER ID=320 NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , hvad angr beskyttelse af intellektuel ejendomsret , synes virkeligheden altid at vre forud for bestemmelserne .
Udviklingen af konomien , nye kontraktformer , teknologiske nyskabelser er fnomener , der medfrer hyppige og hurtige forandringer , som de , der har til opgave at udarbejde bestemmelserne , br tage i betragtning .
<P>
P dette omrde er lovgivningsprocessen en mekanisme , der bevger sig langsomt , for langsomt i forhold til de hurtige forandringer i den virkelighed , som skal reguleres . Hvis dette glder i alle tilflde , er det endnu tydeligere , nr processen sker med deltagelse af multinationale , overstatslige organer , som WIPO , der har drftet de traktater , som foresls godkendt .
<P>
Nr vi skal godkende ratificeringen af disse traktater , kan vi sprge os selv , om de opfylder de mest ptrngende behov p omrdet .
Svaret kan vanskeligt blive positivt .
<P>
Der er ingen tvivl om , at disse traktater ajourfrer reglerne p omrdet , men der er heller ingen tvivl om , at der i dag er mange problemer , som ikke lses .
<P>
Den nylige adgang til Encyclopaedia Britannica via Internettet og tilsynekomsten af virtuelle biblioteker har understreget , at der er mange problemer , som skal lses . Den lsning , som f.eks. et af de mest betydningsfulde virtuelle biblioteker - som i vrigt er universitetsbiblioteket p mit gamle universitet i Alicante - har fundet frem til , og som bestr i ikke at inddrage vrker , der er ophavsretligt beskyttede , udgr en stor begrnsning i udviklingen af denne type virtuelle biblioteker .
<P>
Desuden vil ratificeringen af disse traktater p nuvrende tidspunkt ikke have megen relevans .
P den ene side er de problemer , som de skal lse , allerede i vid udstrkning lst af direktivet om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslgtede rettigheder i informationssamfundet . P den anden side har strstedelen af staterne allerede tilpasset deres lovgivning til de traktater , som nu ratificeres .
<P>
Til sidst skal det siges , at de lovndringer , som nogle lande , f.eks. Spanien , har indfrt , har lst nogle konflikter , men de har skabt andre , som ofte forekommer , nr det drejer sig om at faststte priser p rettigheder og ting .
Nr dette meget mfindtlige omrde behandles , skal der findes lsninger , som skaber ligevgt mellem de forskellige interesser , der er p spil . Kun p den mde bliver reglerne overholdt .
<SPEAKER ID=321 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne nske ordfreren tillykke med hendes arbejde .
Kommissionen har indtryk af , at hun har arbejdet hurtigt og njagtigt .
Det er vigtigt .
Kommissionen vil gerne takke ordfreren .
<P>
Jeg fremlgger med det samme Kommissionens konklusion .
Den er enig med konklusionerne i beslutningsforslaget . Det betyder , at Kommissionen godkender Parlamentets ratifikation .
<P>
Jeg understreger betydningen af begge traktater .
WIPO-traktaten om ophavsret og WIPO-traktaten om udvende kunstnere og fonogrammer er begge fremskridt i den internationale beskyttelse af ophavsretten og de relevante rettigheder , og det er dermed en vsentlig forbedring af Bern- og Rom-traktaterne .
<P>
Begge traktater bidrager til et hjt beskyttelsesniveau for vrker og andre ting , men de giver ogs offentligheden adgang til indholdet via elektroniske netvrk .
De to traktater tillader klart , at Fllesskabet bliver en traktatindgende part , som spiller en vigtig rolle i forvaltningen p dette omrde .
Fllesskabets godkendelse af traktaterne har derfor stor betydning , fordi det deraf fremgr , at Fllesskabet tillgger de intellektuelle ejendomsrettigheder stor betydning .
Godkendelse frer til strre international anerkendelse af EU ' s rolle med hensyn til ophavsrettigheder .
<P>



<P>
P internationalt plan er der megen sttte til en hurtigere ikrafttrdelse af traktaterne . De er nu ratificeret af henholdsvis 13 og 12 WIPO-medlemsstater , herunder USA .
Ikrafttrdelsen afhnger i hj grad af EU , fordi der til ikrafttrdelsen af traktaterne er brug for 30 ratifikationsakter , og akterne , som underskrives af EU , medlemsstaterne og de associerede lande , er meget vigtige for at opn det antal .
<P>
Mange udviklingslande forventer ogs , at EU ratificerer hurtigt , for det ville vre et vsentligt signal over hele verden .
Inden for disse rammer har Parlamentet allerede spillet en vsentlig rolle i diskussionerne om direktivforslaget om ophavsret i informationssamfundet , som frte til vedtagelse af betnkningen af hr .
Barzanti i februar 1999 . Dette direktiv er det ndvendige sidestykke til beslutningsforslaget og indeholder hovedsageligt de vigtigste principper i WIPO-traktaterne .
<P>
Parlamentet skal nu endnu en gang flge den srlige godkendelsesprocedure i artikel 300 , stk .
3. Et korrekt signal til omverdenen , med denne beslutning , er meget vigtigt .
Kort sagt , for endnu en gang at gentage Kommissionens konklusion : Den sttter beslutningsforslaget og hber , at det fr stor betydning for alle , der er interesserede i intellektuel ejendom .
<SPEAKER ID=322 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.55 )
<P>
MDET TIRSDAG DEN 15 .
FEBRUAR 2000 1
<P>
Godkendelse af protokollerne fra de to foregende mder 1
<P>
Dagsordenen 3
<P>
Kommissionens strategiske ml og lovgivningsprogram 3
<P>
Velkomstord 34
<P>
AFSTEMNING 35
<P>
Tilstningsstoffer til foderstoffer 45
<P>
Scrapie 52
<P>
Fllesskabets vandpolitiske foranstaltninger 56
<P>
Dialog om Europa : reform af institutionerne 65
<P>
Sprgetid ( Kommissionen ) 71
<P>
Fllesskabets vandpolitiske foranstaltninger ( fortsttelse ) 90
<P>
Det finansielle instrument for miljet ( Life ) 98
<P>
Modernisering af den sociale beskyttelse 104
<P>
WIPO-traktaterne 113
