<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 3. februar 2000 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet den 3. februar 2000 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
Jeg kan forst p jeres reaktion , at der er en del medlemmer , der ikke har modtaget denne protokol , og det er helt indlysende , at I ikke kan godkende en protokol , som I ikke har modtaget .
Jeg foreslr derfor at vente med jeres godkendelse af protokollen til i morgen tidlig , da det er tydeligt , at I ikke har den , hvilket jeg undskylder .
<P>
Godkendelsen af protokollen udsttes sledes .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Fru formand , til forretningsordenen .
Her til morgen har BBC rapporteret , at et britisk medlem af Europa-Parlamentet , der har en ledende stilling inden for sin delegation , fortsat giver strategisk rdgivning til private klienter , men ikke anfrer i registeret over medlemmernes konomiske interesser , hvem disse klienter er .
Europas befolkning har ret til at forvente , at deres reprsentanter holder offentlighedens interesser adskilt fra privat profit , men de kan kun vre sikre p , at dette sker i alle tilflde , hvis de forndne oplysninger bde er offentlige og let tilgngelige .
<P>
Fru formand , eftersom kvstorerne i jeblikket er ved at se p disse sprgsml , m jeg s anmode Dem om at benytte Deres indflydelse bde til at sikre , at registeret over medlemmernes konomiske interesser bliver frt ajour og modificeret , s det dkker tilflde som dette , og frem for alt at det ikke blot er tilgngeligt for inspektion fra medlemmer af Europa-Parlamentet , men ogs bliver offentliggjort p Internettet ?
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Tak , hr . Davies .
Jeg vil drfte dette sprgsml med Kvstorkollegiet .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Taylor">
Fru formand , til forretningsordenen .
Da dette er den frste Skt . Valentinsdag i det nye rtusinde , hber jeg , De er enig med mig i , at det ville vre passende for Europa-Parlamentet at markere denne dag ved fuldt ud at forpligte sig til at gre noget ved hjertesygdommene , som er den strste drber i Den Europiske Union .
Jeg opfordrer medlemmerne til at skrive under p det forpligtende dokument , der bliver udarbejdet i dag p " Winning Hearts " konferencen om , at ethvert barn , der er fdt i det nye rtusinde , har ret til at leve til en alder af mindst 65 uden at blive udsat for hjerte-kar-sygdomme , som kan undgs .
Gldelig Valentins Dag !
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy">
Fru formand , jeg tager ordet i henhold til artikel 9 i forretningsordenen og vil gerne komme ind p det samme punkt , som hr . Davies bragte op om de meget alvorlige beskyldninger , der blev fremsat i BBC her til morgen .
Jeg ville vre glad for en forsikring fra Dem om , at De vil beordre en undersgelse for at sikre , at de to medlemmer , der blev nvnt i dette BBC-interview , ikke driver deres forretning fra Europa-Parlamentet eller fra deres parlamentskontorer , for det ville vre meget alvorligt .
Tidligere har de britiske konservatives dobbeltmoral bragt det engelske Underhus i vanry , og der er reel fare for , at en sdan adfrd ville have en lignende virkning p Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Tak , hr . Murphy .
Som jeg sagde til hr . Davies , lover jeg allerede i aften at drfte dette sprgsml med kvstorerne .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Fru formand , til forretningsordenen .
Jeg har allerede skrevet til Dem ved flere lejligheder angende den mde , hvorp sprgsml til forretningsordenen bliver taget op her i Europa-Parlamentet .
Jeg kunne godt lide at vide , hvilken artikel i forretningsordenen hr .
Davies udtalte sig til . Hvorfor nvnte han ikke , at en af hans egne liberale kolleger ogs har en konsulentvirksomhed , som BBC er ved at se p ?
Er det meningen , at Europa-Parlamentet skal lade sin dagsorden afgre af smudsreportager i et program , der baserer sine nyheder p lgne , eller skal vi tage fat p noget alvorligt arbejde og p de udfordringer , Europa str over for ?
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Kre kolleger . De kvstorer , der undersger denne sag , baserer sig selvflgelig ikke udelukkende p , hvad de har hrt i radioen .
De gr deres arbejde yderst grundigt .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg tror , at jeg taler p vegne af mange af mine kolleger i strstedelen af de politiske grupper , nr jeg siger , at den meddelelse , som formanden for Kommissionen har sendt til strigs nye kansler for otte dage siden , har skabt uro .
Var det virkelig ndvendigt i denne meddelelse at prcisere , og jeg citerer : " Jeg nsker Dem al mulig succes " , eller " Jeg tvivler ikke p , at De gr i Deres forgngeres fodspor i kampen for friheden og demokratiet , samt i respekten for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder " , eller f.eks. " Jeg hber p et frugtbart og konstruktivt samarbejde " ? Derfor , fru formand , vil jeg gerne bede hr .
Prodi om i morgen at belyse , hvad han nskede eller ikke nskede at lgge i sine udtalelser , sledes at ingen under nogen omstndigheder kan udnytte denne mildest talt pfaldende og uheldige meddelelse , til og med mod hr . Prodis vilje , til yderligere at banalisere den farlige politiske proces , der foregr i strig .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Tak , hr . Wurtz .
Jeg beder Dem , kre kolleger , om at lade vre med at starte en debat .
Det drejede sig om et ndringsforslag til dagsordenen .
Hr . Wurtz , jeg gr opmrksom p , at vi i morgen skal mdes med hr .
Prodi , der vil redegre for Kommissionens arbejdsprogram .
Det str Dem naturligvis frit for at udsprge ham under den sprgerunde , der finder sted efter redegrelsen , ligesom det str hr . Prodi frit for at svare Dem .
Jeg foreslr derfor , at vi i morgen n gang for alle fr kastet lys over dette sprgsml , om De og hr . Prodi vil .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Fru formand , jeg beklager i hj grad , at jeg atter m ulejlige Dem med et punkt , som jeg to gange fr har taget op her .
Jeg har allerede sagt til Dem adskillige gange , at vi , jeg taler p mine nederlandske kollegers vegne , gerne vil have en nederlandsk tv-kanal .
Der er nu i mellemtiden 28 kanaler her i Parlamentet , hvoraf to grske , n portugisisk , n finsk og n belgisk , men stadig ingen nederlandsk kanal , derimod syv engelske , seks tyske og seks franske .
Jeg fik allerede i september tilsagn om , at der fra januar skulle vre en nederlandsk tv-kanal .
Nu er det februar , og der er stadig ingen kanal .
Jeg vil gerne endnu en gang bede Dem om at gre noget ved det .
Jeg undrer mig over , hvilket middelalderligt bureaukrati der her forhindrer , at en nederlandsk kanal kan modtages via satellit .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Jeg er ked af det , fru Plooij-Van Gorsel , jeg var selv overbevist om , at problemet for lngst var afklaret .
Jeg har selvflgelig hrt Deres gentagne sprgsml om dette emne , og jeg tror , at fru Banotti har et svar til Dem .
Jeg vil sledes med Deres tilladelse overlade ordet til fru Banotti under indlg til protokollen for at svare Dem .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , som min gode ven Elly vil vide , vil jeg gre alt for at stille hende og mine nederlandske kolleger tilfreds .
<P>
Som den kvstor , der er ansvarlig for dette sprgsml , vil jeg gerne forsikre Dem om , at vi har haft tekniske drftelser om de forskellige tv- og radiokanaler , og jeg er allerede begyndt at skrive til kollegerne i denne forbindelse .
Hvis det p nogen mde kan trste hende , har irerne heller ikke fet deres kanal endnu .
Der synes at vre meget besvrlige tekniske problemer , men vi arbejder helt bestemt p det .
Tak , fordi De har givet mig denne mulighed for at gre dette klart .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Jeg er ikke sikker p , at vores nederlandske kolleger fler sig beroliget af , at heller ikke vores irske kolleger kan modtage deres nationale tv-kanal .
Jeg tror , at man m se p , hvad der kan gres for , at alle kolleger fr deres kanaler .
<P>
Tak til fru Banotti samt de andre kvstorer for den indsats , de vil gre herfor .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , jeg vil gerne sige til hr . Wurtz , at Kommissionen ikke ligger under for Bresjnev-doktrinens lre om begrnset suvernitet , og at vi , indtil det modsatte er bevist , ikke hrer ind under artikel 6 og 7 .
strig er sledes i sin gode ret til at danne en regering , og formanden for Kommissionen er ligeledes i sin gode ret til , og har endog pligt til , at fremstte sine bedste nsker for strig . Hr .
Wurtz skulle mske huske p , at det ikke er s lnge siden , at kolleger fra hans eget parti , kommunistiske franske borgmestre , satte bulldozere ind mod franske indvandrerhjem .
<CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er behandling af det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 .
<P>
a ) Mdeperioden den 14.- 18. februar 2000 i Strasbourg Onsdag :
<P>
Formanden .
Under hensyntagen til at Rdet ikke kan vre til stede onsdag aften , har flere grupper - Kristdemokraterne , Socialdemokraterne , De Liberale , De Grnne og Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe - anmodet om en forhandling under t om Rdets redegrelse for udviklingen i det cypriotiske sprgsml og betnkningen af hr . Brok om frtiltrdelsesstrategien for Cypern og Malta .
De har ligeledes anmodet om at f rykket disse to punkter og betnkningen af hr .
Swoboda frem p dagsordenen . Onsdagen kommer sledes til at se ud som flger : Rdets to redegrelser om sammenhngen mellem Unionens politikker og udviklingspolitikken samt om FN ' s mde om " Menneskerettigheder " , efterfulgt af forhandlingen under t om Cypern og derefter betnkninger af hr .
Swoboda , hr .
Corrie , fru Frassoni og hr .
Knrr Borrs .
<P>
Hvem nsker at begrunde denne anmodning fra disse grupper ?
<P>
Eftersom ingen nsker at komme med indlg , stter jeg denne anmodning under afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges ) Torsdag :
<P>
Formanden .
Jeg har flere ndringsforslag til de aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<P>
Med hensyn til menneskerettighederne har jeg to anmodninger om tilfjelser . Et fra De Liberale om et underpunkt , der hedder " Cambodja " , og et andet fra De Grnne om et underpunkt , der hedder " Pinochet " .
Som De ved , kan punktet " Menneskerettigheder " ikke overstige fem emner .
Iflge den liste , der forefindes i det endelige forslag til dagsorden , indeholder punktet p nuvrende tidspunkt fire emner .
Vi kan alts hjst planlgge et emne mere .
<P>
Hvem nsker at begrunde denne anmodning om et underpunkt om Cambodja fra De Liberale ?
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Fru formand , det er meget vigtigt for Den Liberale Gruppe , at der tales om situationen i Cambodja , og at det sker netop nu . Ikke blot p grund af det brev , som FN ' s generalsekretr Kofi Annan har skrevet til Cambodjas regering om endelig at trffe foranstaltninger med henblik p et srligt tribunal for at drage Khmer Rouge-lederne til ansvar , men ogs fordi Hun Sens regime , som benbart ikke er tilfreds med attentaterne p oppositionslederen Sam Raninsy , nu har fundet ud af , at dennes parlamentariske immunitet ogs skal ophves , sledes at han p sdvanlig mde kan stilles for retten .
<P>
Det internationale samfund har krvet , at de ansvarlige aflgger regnskab for , hvad der sker i Cambodja .
Endelig har vi , i en af de strste fiaskoer i forbindelse med observation ved valg , godkendt valget i Cambodja .
Kun Europa-Parlamentet er kommet ud af det med nogen anseelse .
Jeg tror , at ogs vi i Parlamentet nu m ptage os et ansvar og udtale os om situationen i Cambodja .
<P>
( Forslaget vedtoges ) Formanden .
Underpunktet om Cambodja tilfjes sledes punktet " Menneskerettigheder " , hvilket bevirker , at den efterflgende anmodning om et underpunkt om " Pinochet " bortfalder .
<P>
Derudover har jeg modtaget anmodninger om tilfjelser af nye punkter til den aktuelle og uopsttelige debat .
Det drejer sig alts ikke lngere om at tilfje emner til punktet " Menneskerettigheder " , men om at tilfje nye punkter . Der foreligger tre anmodninger .
Den frste er fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe , der gerne vil tilfje et nyt punkt , der hedder " Moratorium for ddsstraf i USA og Betty Beets-sagen " . Den anden er fra De Liberale , der gerne vil tilfje et nyt punkt , der hedder " Pinochet-sagen " , og den tredje er fra De Grnne , som gerne vil tilfje et nyt punkt , der hedder " Donau-miljkatastrofen " .
<P>
Idet vi tager hensyn til tidsplanen , kan vi sledes tilfje yderligere to punkter , eftersom vi , som De ved , har planlagt en redegrelse fra Kommissionen om virksomhedsomstrukturering , og den aktuelle liste indeholder to punkter .
<P>
Jeg vil starte med anmodningen fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<P>
Formanden .
Vi gr herefter over til De Liberales anmodning .
<P>
Er der nogen , der vil begrunde denne anmodning ?
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Fru formand , det er pfaldende , at Europa-Parlamentet indtil nu ikke har indtaget nogen holdning til den eventuelle lsladelse af Pinochet til trods for de internationale arrestordrer , som allerede er udfrdiget .
Da den belgiske regerings appel ved en hjere instans i sidste uge blev erklret for antagelig , og da den egentlige beslutning endnu ikke er truffet , er det vigtigt , at Parlamentet omsider afgiver et alvorligt signal , et signal , som br indebre , at ingen kan undslippe en retssag .
Det er utnkeligt , at Europa-Parlamentet , som med rette lgger s stor vgt p respekten for menneskerettighederne , ikke skulle afgive en klar udtalelse herom .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , dette er et emne , der er for alvorligt til , at det kan behandles som en hastesag i jeblikket .
<P>
For det frste har Europa-Parlamentet allerede udtalt sig i sprgsmlet om general Pinochet , men desuden er der flere ting , man p nuvrende tidspunkt br huske p .
<P>
Den frste er , at dette er et sprgsml , der er sub judice i flere europiske lande , og jeg vil minde mine kolleger om , at der endnu ikke er et europisk strafferetligt omrde og heller ikke en europisk domsmyndighed .
Vi gr ind for Den Internationale Straffedomstol , men den eksisterer ikke endnu .
<P>
For det andet er der nu en demokratisk valgt regering i Chile , ledet af Ricardo Nez , hvis frste erklring har vret , at alle , der har beget denne type forbrydelser , skal stilles for retten , og jeg vil minde om , at det chilenske retsvsen , som er uafhngigt , er i gang med at gennemg 60 sagsanlg mod general Pinochet og hans forbrydelser mod menneskeheden .
<P>
Jeg mener , at det er et emne , der er alvorligt nok til , at vi skal flge det , men ikke til , at vi behandler det ved uopsttelig forhandling .
Vi gr ind for , at retfrdigheden sker fyldest i denne sag , men vi mener ikke , at dette er den mest hensigtsmssige procedure .
<P>
( Forslaget forkastedes ) Formanden .
Den sidste anmodning er " Donau-miljkatastrofen " fra De Grnne .
Er der et medlem , der vil begrunde denne anmodning ?
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , kre kolleger . Den ulykke , der er sket i en biflod til Donau , regnes af mange specialister for at have lige s alvorlige miljmssige konsekvenser som Tjernobyl-ulykken .
Dette berrer ikke blot Rumnien , men ogs Jugoslavien , ja det berrer faktisk hele Donaus afvandingsomrde .
Vi mener , at emnet er tilstrkkeligt alvorligt til , at Kommissionen m reagere hurtigt p denne situation , og jeg tror , at Parlamentet bliver ndt til at redegre for og vedtage en beslutning om denne sag .
<P>
<P>
( Forslaget vedtoges ) Formanden .
Stadig med hensyn til torsdag har PPE-gruppen anmodet om at fremrykke betnkningen af fru Cederschild om styrkelse af den strafferetlige beskyttelse mod falskmntneri i forbindelse med indfrelsen af euroen til sidste punkt p dagsordenen onsdag .
<P>
Er der en kollega , der nsker at begrunde denne anmodning fra PPE-gruppen ?
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Fru formand , jeg vil bare bede plenarforsamlingen om at sttte dette forslag , da der har vret utrolig mange omrokeringer p denne ordfrerliste .
Det er et ganske kort anliggende , men det er ekstremt vigtigt , at det kommer igennem Parlamentet nu , og at der ikke opstr nogen forsinkelser .
Det handler nemlig om forfalskning af euroen , hvilket er et meget presserende anliggende .
Vi har forsgt at gennemfre det .
Jeg ville derfor vre meget taknemmelig , hvis plenarforsamlingen ville sttte dette forslag .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Fredag : Formanden .
Fredag morgen har vi en mundtlig foresprgsel om de europiske posttjenester , og De Europiske Socialdemokraters Gruppe anmoder om , at beslutningsforslagene sttes under afstemning umiddelbart efter forhandlingerne , og ikke i Bruxelles som planlagt i det endelige forslag til dagsorden .
<P>
Er der en kollega , der nsker at begrunde denne anmodning fra PSE-gruppen ?
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg vil gerne , idet jeg undskylder mig over for min ven Enrique Barn , komme med en tilkendegivelse imod denne anmodning .
Jeg er endda overrasket over , at den er blevet fremsat , for vi var net til enighed herom efter en ordveksling p Formandskonferencen .
<P>
Jeg mener , at det forslag , De har stillet , fru formand , om at adskille forhandlinger - fredag - fra afstemning - henlagt til et senere tidspunkt - er en fornuftig lsning af flgende grunde : Emnet berrer ikke mindre end 1.800.000 lnmodtagere i EU .
Vi har et direktiv , som ikke er forldet , men stammer fra 1997 .
Jeg mener , at det er at g imod den nd , som vi gerne vil tilfje debatten om de sprgsml , der direkte vedrrer arbejdsmarkedets parter , nr man sdan i hast afgiver beslutning om fremtidige retningslinjer for et nyt direktiv uden at have haft tid til at rdfre sig med fagforeningerne eller forhandle med samtlige arbejdsmarkedets parter .
<P>
Jeg taler sledes for at bibeholde arbejdsplanen , nemlig forhandlinger fredag og afstemning p et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg skylder faktisk hr .
Wurtz en forklaring , og den vil jeg give til hele Parlamentet .
Vi var net frem til den principaftale p Formandskonferencen . Jeg vidste p det tidspunkt ikke , at kommissren , hr .
Bolkestein , ville komme i nste uge for at tale om dette emne i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , og i min gruppe er sprgsmlet blevet diskuteret , og vi mener , at det p grund af den nuvrende situation i hele processen med markedsintegration og deregulering p et s flsomt omrde er hensigtsmssigt , at Parlamentet , hvad end det gr i fremtiden , fremkommer med en frste udtalelse , for at kommissren , hr . Bolkestein , kan notere sig den , og for at mlrette debatten i nste uge .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Fru formand , jeg vil blot bede vores kollega Wurtz om at sl efter og lse , hvad det handler om .
Det handler ikke om nogen indholdsmssig diskussion , men om sprgsmlet : Hvornr vil Kommissionen , efter at den har haft halvandet r til det , vre parat til at fremlgge direktivet ?
Det eneste , vi nsker med beslutningen , er , at de lovede frister nu langt om lnge overholdes , og i den forbindelse er det vigtigt , at vi handler s hurtigt som muligt .
Derfor sttter jeg forslaget fra Socialdemokraterne om at foretage afstemningen p fredag .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , Cederschild-betnkningen blev jo taget af dagsordenen for torsdag .
Derfor burde vi have noget mere tid p torsdag .
Da vi jo har meget travlt med de uopsttelige debatter om de mange emner , der skal drftes p halvanden time , vil jeg blot sprge , om mdetjenesten ikke kan undersge , om vi kan f en halv time mere til de uopsttelige debatter , sledes at der bliver taletid nok .
<P>
Jeg synes i det hele taget , at mden , mderne har vret forvaltet p i de sidste uger , har vret meget kaotisk .
Vi havde utrolig travlt , hvad angr taletiden , og pludselig havde vi en til halvanden time sidste torsdag , hvor der ikke var noget punkt p dagsordenen , og hvor vi mtte vente p afstemningen .
P fredag har vi et enkelt emne .
Det er da absurd .
Jeg vil virkelig anmode om , at man undersger mden , mderne forvaltes p .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Det er meget muligt .
Lad os se , om vi kan forlnge debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml med en halv time , i betragtning af at betnkningen af fru Cederschild er taget af dagsordenen .
Det er dt , og kun det , sagen drejer sig om .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg har et indlg i forbindelse med et punkt p dagsordenen for onsdag , som De ikke har bekendtgjort .
<P>
Jeg mener ikke , at der er nogen uenighed om , at Rdets redegrelse om det nste mde i FN ' s Menneskerettighedskommission ikke skal indeholde erklringen om 50-ret for Genve-konventionen , og at denne erklring er blevet udsat til mdeperioden i marts , s den kan afgives p en passende og hjtidelig mde .
Det mener jeg , at der er enighed om .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Fru formand , her til eftermiddag blev der her i salen refereret til en rkke indslag i BBC-programmet Today i morges , hvori det blev hvdet , at visse af mine kolleger drev personlig lobbyvirksomhed eller p anden mde misbrugte deres stilling som medlemmer af Europa-Parlamentet .
<P>
Det er alvorlige anklager .
De er helt usandfrdige , ondskabsfulde , prgede af politiske fordomme og blev sendt , selvom man udmrket vidste , at de var forkerte .
Vi er ved at tale med jurister om sagen .
Registeret over mine kollegers konomiske interesser er komplet .
<P>
Hvis vi finder , at noget medlem af Europa-Parlamentet eller deres ansatte har samarbejdet med BBC om dette sludder , vil vi afslre dem , s Parlamentet kan dadle dem , som de fortjener .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Hrt ! Vi er helt enige .
<P>
b ) Mdeperioden den 1. og 2. marts 2000 i Bruxelles
<CHAPTER ID=4>
Bredygtig byudvikling - Udvikling af landdistrikter - Equal-initiativet
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0026 / 2000 af McCarthy for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne om retningslinjer for et fllesskabsinitiativ vedrrende konomisk og social revitalisering af kriseramte byer og bydele for at fremme en bredygtig byudvikling , ( Urban ) ( KOM ( 99 ) 477 - C5-0242 / 1999 - 1999 / 2177 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0028 / 2000 af Decourrire for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om udkast til Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne om faststtelse af retningslinjer for et fllesskabsinitiativ vedrrende transeuropisk samarbejde til fremme af en harmonisk og afbalanceret udvikling inden for det europiske omrde ( Interreg ) ( KOM ( 1999 ) 479 - C5-0243 / 99 - 1999 / 2178 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0024 / 2000 af Procacci for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne om retningslinjer for EU-initiativet vedrrende udvikling af landdistrikterne ( Leader + ) ( KOM ( 1999 ) 475 - C5-0259 / 99 - 1999 / 2185 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0034 / 2000 af Stenzel for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne om retningslinjer for EF-initiativprogrammer ( CIP ) , for hvilke medlemsstaterne opfordres til at indsende sttteansgninger i forbindelse med Equal-initiativet ( KOM ( 1999 ) 476 - C5-0260 / 1999 - 1999 / 2186 ( COS ) ) .
<P>
Da fru McCarthy er en smule forsinket med sit fly , foreslr jeg , at vi frst hrer hr . Decourrire .
<SPEAKER ID=32 NAME="Decourrire">
Fru formand , kre kolleger , de herrer kommissrer og medlemmer af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme . Jeg er blevet bedt om at udarbejde Europa-Parlamentets betnkning om programmet for fllesskabsinitiativet Interreg III .
<P>
Under udvalgsgennemgangen har vi studeret mere end hundrede ndringsforslag , og indtil i dag er 17 ndringsforslag , hvoraf nogle allerede er forelagt Kommissionen , p ny blevet fremsat .
<P>
Fr vi gr i gang med at forhandle om indholdet af den beslutning , jeg vil foresl Dem , nsker jeg at indvie Dem i , hvilke elementer jeg har taget med i mine overvejelser , elementer , der har haft indflydelse p mit arbejde som ordfrer .
Frst vil jeg gerne minde jer om den rolle , fllesskabsinitiativet Interreg , der er grundlagt p princippet om transnationalitet og innovation , spiller .
Dette program er drivkraft for udviklingssamarbejdet og den europiske dimension .
Interreg er t af de fire fllesskabsinitiativer , som er programsat til perioden 2000-2006 , og programmet rder over langt den strste rammebevilling , det vil sige over 4,875 milliarder euro mod for jeblikket 3,604 milliarder .
<P>
Interreg-initiativet , der er skabt i 1990 , udspringer af nsket om at forberede de europiske regioner til et Europa Uden Grnser inden for rammerne af en gennemfrelse af det store enhedsmarked .
<P>
Under reformen af strukturfondene fra 1994 og 1996 har CIP Interreg tilfjet nogle nye programdele , der skal fremme udviklingen af de transeuropiske transport- og energiforsyningsnet .
Disse programmer har opfordret til grnseoverskridende , transnationalt og interregionalt samarbejde i EU ved at sttte en afbalanceret udvikling af Fllesskabets omrde .
<P>
Interreg III-programmet , hvis retningslinjer Kommissionen i dag forelgger for os - i overensstemmelse med forordning ( EF ) nr . 1260 / 1999 om generelle bestemmelser om strukturfondene - fortstter denne aktion .
<P>
Programmet baserer sig p tre dele .
Del A , der organiserer det grnseoverskridende samarbejde mellem de lokale organer i grnseregionerne , inden for og uden for EU , ud fra nogle flles udviklingsstrategier , hvis ivrksttelse beror p medlemsstaterne og lokale og regionale organer . Del B , der omhandler det transnationale samarbejde mellem nationale , regionale og lokale myndigheder i flere EU-medlemslande eller tiltrdelseslande inden for egnsudvikling , transportnet og milj .
Ivrksttelsen af denne del hviler p medlemslande og nationale myndigheder .
Samt del C , der organiserer det interregionale samarbejde mellem forskellige regioner i medlemslandene eller i tredjelande ved at stte erfaringerne fra del A og B i system , samt et forskningssamarbejde inden for teknologisk udvikling , et emne , der skal defineres nrmere i samarbejde med Europa-Kommissionen , som leder ivrksttelsen heraf .
<P>
Det nye Interreg-program , som vi har fet forlagt , tager hensyn til de behov , som udvidelsen til COEL og til regionerne og regionerne i Fllesskabets yderste periferi har medfrt .
Kommissionen foreslr at fordele Interreg-bevillingerne som flger : 50-80 % til del A , 6 % til del C og resten til del B , det vil sige fra 14 % til maximum 44 % .
<P>
Europa-Kommissionen udarbejder listen over sttteberettigede regioner under del A og B . Den har hovedsageligt stttet sig til listen over sttteberettigede regioner fra foregende programperiode .
Regioner i Fllesskabets yderste periferi kan modtage sttte under del B .
Kommissionen udarbejder en liste over prioritetsomrder og ikkeudtmmende , sttteberettigede aktioner under del A , men udtmmende under del B . Den forbeholder sig ret til p et senere tidspunkt at foresl emner til del C , som den finder vigtige for erfaringsudvekslingen og det styrkede regionssamarbejde .
<P>
Godkendelsesproceduren for programmerne er fastsat i de generelle bestemmelser om strukturfondene .
Forslagene opstilles af medlemsstaterne og forelgges Europa-Kommissionen til godkendelse , hvorefter Kommissionen undersger deres overensstemmelse med de eksisterende , generelle retningslinjer .
Disse forslag skal indeholde et vist antal elementer , en oversigt over strategier og grnseoverskridende eller transnationale prioriteter , en beskrivelse af de ndvendige ivrksttelsesprocedurer og en vejledende finansieringsplan .
<P>
Jeg tilhrer det store flertal af parlamentsmedlemmer , der har stemt for at fortstte EU-initiativprogrammet Interreg .
Jeg beklager , at Parlamentet ikke er blevet informeret om evalueringen af det forrige program - hvorved vi kunne have opnet en optimal effektivitet i de nyivrksatte procedurer , men jeg er klar over problemerne ved dette foretagende .
Jeg beklager ligeledes den ekstremt korte arbejdsplan , eftersom teksten er blevet gennemget i Det Parlamentariske Udvalg den 24. november og 26. januar sidste r , og jeg beklager samtidig , at hverken regionerne eller de reprsentative regionale organisationer er blevet tilknyttet udarbejdelsen af programmet .
<P>
Ved at sttte et grnseoverskridende , transnationalt og interregionalt samarbejde er dette transversale instrument indbegrebet af en regionalpolitik af europiske dimensioner , der sttter en harmonisk og afbalanceret egnsudvikling inden for EU .
<SPEAKER ID=33 NAME="Procacci">
Fru formand , rede kolleger , rede kommissrer , p konferencen om udvikling af landdistrikterne , der blev afholdt i Cork den 7.-9. november 1996 , blev udvikling af landdistrikterne erklret for en EU-prioritet , da den er vsentlig for landbruget , for at sttte dets eksistens og fortsatte udvikling , for at give landmndene et milj med den ndvendige infrastruktur og de ndvendige tjenester , for at opn en strre respekt for miljet og en bedre livskvalitet samt for at skabe differentiering og arbejdspladser .
<P>
Det er derfor ndvendigt med en politik for integreret udvikling i alle Unionens landdistrikter , og den skal vre centreret om flgende punkter : en integreret og multidisciplinr metode , en forenkling af de administrative procedurer , en forbedring af partnerskabet mellem EU-institutionerne og de nationale og lokale aktrer samt miljbeskyttelse .
I programdokumentet Agenda 2000 fra 1998 definerede Kommissionen to ngleprincipper , som politikken for udvikling af landdistrikter skal baseres p , nemlig anerkendelsen af landbrugets multifunktionelle rolle og behovet for en integreret strategi for de landdistrikter , der er under udvikling .
Mlet med det frste princip er at skabe en ny pagt mellem landmanden og samfundet ved at gre landmanden til forvalter af landdistrikterne og ved at srge for , at samfundet bliver villigt til at betale for de miljtjenester , som er ndvendige for at bevare landomrdernes rekreative vrdi .
Det andet princip bygger p konstateringen af , at det efterhnden er en stor del af jobmulighederne i landdistrikterne , der ligger uden for den traditionelle landbrugssektor , og det er derfor ndvendigt at ivrkstte et samlet udviklingsprogram , hvor politikkerne for udvikling af landdistrikter integreres i de sektorinddelte landbrugspolitikker .
Udvikling af landdistrikterne bliver sledes en sjle i selve Fllesskabets landbrugspolitik .
<P>
EU-initiativet Leader blev indledt i 1991 for at fremme en ny opadstigende indfaldsvinkel for udviklingen af landdistrikter og for at differentiere interventionerne og tilpasse dem til de lokale behov .
Man satte sig flgende ml : at forbedre landomrdernes udviklingspotentiale ved hjlp af lokale initiativer , at fremme erhvervelsen af viden inden for sektoren for udvikling af landdistrikter og at udbrede denne viden til andre landdistrikter .
<P>
Leader I var rettet mod landdistrikter , som hrte under strukturfondenes ml 1 og 5b . Der deltog 217 lokale aktionsgrupper med en finansiering p 1.155 millioner euro .
Leader II , hvis programperiode lb fra 1994-1999 - og som man desvrre ikke har nogen samlet vurdering af endnu - var mere omfattende end Leader I . Der var nok mere end 800 stttemodtagere , og efter midlernes fordeling belb de sig sandsynligvis til 4.000 millioner euro .
Efter succesen med Leader I og Leader II besluttede Europa-Kommissionen i oktober 1999 at forlnge dette initiativ .
For perioden 2000-2006 har man desvrre kun fastsat et samlet bidrag p 2.020 millioner euro og en vejledende fordeling pr. medlemsstat .
<P>
Leader + -initiativet adskiller sig fra de tidligere faser , da det denne gang er alle landdistrikterne , som er sttteberettigede .
Det er desuden et mere ambitist initiativ , og det er bedre tilpasset til de udfordringer , landdistrikterne skal tage op .
De vigtigste ndringer vedrrer flgende aspekter : Alle landdistrikter kan nyde godt af Leader + , udvlgelseskriterierne for de lokale aktioner bliver strengere , og de lokale integrerede udviklingsplaner bliver prioriteret hjt , idet man anvender informationsteknologien , forbedrer livskvaliteten og profilerer de lokale produkter .
<P>
Jeg glder mig sledes over initiativets viderefrelse , fordi det , som jeg sagde fr , fremhver nogle nyskabende udviklingsstrategier , og fordi det er mere ambitist , selvom det stadig er ndvendigt at gre kriterierne for de pgldende omrder mere fleksible , s hverken de ttbefolkede eller de tyndtbefolkede landdistrikter bliver straffet .
Netvrkssystemet er efter min mening afgrende for udvekslingen af informationer og viden samt for gennemfrelsen af flles projekter mellem forskellige omrder inden for Unionen , og jeg minder om , at det for at vre fuldstndigt gennemfrt i vrigt br udnytte alle de eksisterende instrumenter , bl.a. informationscentrene .
<P>
Jeg er enig med Kommissionen i , at en global sttte er at foretrkke , men jeg understreger , at det er ndvendigt med en prcis og omhyggelig fastlggelse af regnskabskravene til de nationale og regionale forvaltninger .
Jeg beklager , at Leader ligesom de tre andre initiativer er blevet forelagt for Parlamentet med forsinkelse , og at dette vil forsinke hele proceduren .
<P>
Endelig er jeg bekymret over det lille belb , der er sat af , navnlig i betragtning af , at programmet denne gang er tilgngeligt for alle Unionens omrder , og at det denne gang glder et r mere end det tidligere Leader II-program .
<P>
Jeg vil gerne takke Kommissionens tjenestegrene for deres velvilje og samarbejde , og jeg vil gerne takke kollegerne fra Landbrugsudvalget for det bidrag , de har givet med deres ndringsforslag .
<SPEAKER ID=34 NAME="Stenzel">
Fru formand , rede kolleger , min betnkning om Equal har karakter af en udtalelse som led i hringsproceduren vedrrende et nyt fllesskabsinitiativ , hvis forml er tvrnationalt samarbejde til fremme af nye metoder til bekmpelse af forskelsbehandling p grund af kn og uligheder mellem mnd og kvinder af enhver art p arbejdsmarkedet .
Betnkningen var meget tidskrvende , fordi den ogs omfatter udtalelser fra fire andre udvalg - fra Industri- , Regional- og Kvindeudvalget samt Udvalget om Indre Anliggender .
<P>
Dette fllesskabsinitiativ flger efter de to programmer Adapt og Employment og rder over et betydeligt mindre budget , nemlig ca . 2,8 milliarder euro .
Initiativet forflger en fuldstndig ny id , nemlig at udvikle innovative beskftigelsesmodeller som led i tvrnationale udviklingspartnerskaber p geografisk eller sektorbestemt plan .
Hensigten er klar : Der skal mlrettet udvikles projekter p tvrnationalt plan , projekter , der er orienteret mod de beskftigelsespolitiske retningslinjer , alts beskftigelsesegnethed , ivrkstterkultur , tilpasningsevne og lige muligheder for mnd og kvinder .
<P>
Denne mlstning skal virkelig hilses velkommen og mder ogs bred tilslutning i Parlamentet .
Equal skal desuden kanaliseres til de nationale aktionsplaner for beskftigelse eller gre gennemfrelsen af Equal kontrollerbar ved hjlp af disse aktionsplaner .
Det er et vigtigt fllesskabsinitiativ , der sammen med de tre andre initiativer , Urban , Leader og Interreg , finansieres af strukturfondene .
I min betnkning har jeg forsgt at reducere de enorme administrative omkostninger og at udforme iden om udviklingspartnerskaberne noget mere bent og fleksibelt .
Den tekniske bistand anser jeg for ndvendig , men p grund af problemer med de tidligere KFB ' er skal det ikke fre til en nyoprettelse af KFB ' er fr Parlamentets beslutning og dermed forhindre overdragelsen af det politiske ansvar til teknisk bistand .
Teknisk bistand er dog alligevel ndvendig .
<P>
Der sttes ogs srlig fokus p udbredelsen af resultaterne og den gensidige uddannelse p baggrund af best practice og mainstreaming .
Jeg har bestrbt mig p at sikre betnkningen den bredest mulige godkendelse .
Dette har frt til en reduktion i antallet af ndringsforslag - fra over 100 i udvalget til 22 i plenarforsamlingen - og det har derfor ogs bnet for talrige kompromismuligheder .
I sprgsmlet om asylsgere er der ligeledes opnet et kompromis .
Jeg anmoder dog i denne forbindelse , fru formand , sledes at vi stadig kan udarbejde detaljerne her , om frst at foretage afstemningen om Equal-betnkningen p onsdag i stedet for i morgen .
<P>
Det er vigtigt for mig , at fllesskabsinitiativet kan begynde rettidigt , og at betnkningen fr en overbevisende godkendelse , sledes at Kommissionen ogs bliver fastholdt i at tage hensyn til Europa-Parlamentets konstruktive forslag , for midlerne til Equal blev henlagt til reserverne af Europa-Parlamentet , sledes at parlamentsmedlemmernes forestillinger netop ogs kan finde udtryk i dette fllesskabsinitiativ .
I den forbindelse er det ogs berettiget , hvis Europa-Parlamentet holder fast ved , at det frst er muligt at foretage en ndring af de vigtigste emner efter en ny hring af Parlamentet .
<P>
Equal , og det er min deciderede hensigt , skal leve op til sit navn .
Det skal skabe lige muligheder for alle drligt stillede i Den Europiske Union .
Det skal forhindre , at samfundet falder fra hinanden .
Det skal forhindre , at udelukkelse hrer til hverdagen .
Alle skal have mulighed for at nyde godt af et flles initiativ her , uanset hvilken alder og hvilket kn de har , og uanset hvorfra de kommer .
Det er min hensigt , og jeg anmoder Parlamentet om at give denne betnkning en overbevisende godkendelse !
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Fru formand , det er i sig selv en bedrift , at vi holder denne debat om det nye fllesskabsinitiativ Urban , og det er en bedrift , at jeg str her i aften , for Air France aflyste mit fly kl . 14.10 - men her er jeg !
<P>
For njagtig et r siden , da Kommissionen fremlagde sine forslag om Agenda 2000 , gav den Urban-initiativet kniven .
Men vi politikere vidste , at der var solid sttte til at fortstte dette initiativ ind i r 2000 .
Europa-Parlamentet kan derfor tage ren for en succesrig lobbykampagne for at f Urban p dagsordenen igen og f Kommissionen og Rdet til at ndre mening .
<P>
Byudviklingspolitikken har altid vret centralt placeret i EU-politikken .
I min medlemsstat er vi f.eks. ved at udvikle en strategisk holdning i hvidbogen , og en regerings-taskforce vedrrende byudvikling er ved at se p byernes problemer .
Nr otte ud af 10 europere bor i byomrder , er det rigtigt , at vi hjlper vores drligst stillede omrder til at tage fat p de alt for velkendte problemer med nd , social udstdelse , arbejdslshed , kriminalitet , narkotikamisbrug og alle de dermed forbundne problemer .
F.eks. har fllesskabsinitiativet Urban vret en enorm succes i min egen region , Manchester .
Midler fra Urban er blevet investeret i et af de drligst stillede omrder i Det Forenede Kongerige , Moss Side .
Millennium-ungdomsparkprojektet hjlper med til at f unge involveret i at udvikle deres eget byomrde , og udover at sttte sm virksomheder og socialpolitikken begynder vi nu at se fremskridt i et meget hrdt belastet byomrde .
<P>
Det arbejde , Urban-initiativet her beskftigede sig med , blev s viderefrt i en strre del af samfundet ved en aktiv kommunikations- og reklamekampagne i lokale supermarkeder og bermte britiske pubber .
Det er en sdan god praksis , vi gerne vil se udstrakt til hele EU med hensyn til kommunikation og reklame .
<P>
Hvad angr de srlige retningslinjer , som styrer dette initiativ , er de bredt defineret , s de giver plads til lokale og regionale forskelle .
Vi er enige i , at de kun br vre vejledende , s der gives strst mulig fleksibilitet for at sikre , at vi sigter mod srlige programmer .
<P>
I udvalget gr vi ikke ind for at reducere antallet til 50 .
Vi gr ind for en samlet reduktion , men vi mener , at det arbitrre antal 50 ikke er den afgrende faktor .
I stedet br vi g efter projekter af god kvalitet , der kan virke som katalysatorer og tilvejebringe en ndring og fornyelse , tiltrkke indre investeringer i form af ln og risikovillig kapital og sledes f en selvforstrkende effekt .
Medlemsstaterne br derfor kunne foresl et rimeligt antal omrder under det finansielle loft for deres tildelinger .
<P>
Ved udpegelsen af lokale Urban-programmer m vi gre brug af lokale indikatorer og statistik over fattigdom og sundhed for mere effektivt at kunne koncentrere os om de hrdest ramte omrder .
<P>
I Det Forenede Kongerige er det lokale indeks over underprivilegerede omrder et godt eksempel p en almindeligt benyttet standard og statistik , der kan hjlpe med at bestemme ikke bare EU-programmer , men ogs national og regional bistand .
Det m man anerkende som et redskab og en ressource i tilgift til EU-kriterierne .
Jeg vil anmode Dem om at tage lokale indikatorer til hjlp , s vi kan gre dette .
<P>
Vores mest underprivilegerede byomrder str over for en mangfoldighed af problemer : hj arbejdslshed og ofte meget drligt betalt og usikker beskftigelse , fattigdom og social udstdelse .
Ofte bliver disse problemer forvrret af drligt helbred og drlige boligforhold samt narkotikamisbrug .
Vi har derfor ustabile samfund , der er hjemsgt af kriminalitet , narkotikahandel og bander .
Det kendes kun alt for godt i mange af vores byomrder .
<P>
Alle disse komplicerede problemer underminerer livskvaliteten for vores bybefolkning , men vi har i disse omrder alligevel et potentiale for at skabe vkst og velstand .
Det er derfor , jeg igen i min betnkning har anmodet om , at aktioner under Urban-programmet ikke bare skal give en enkelt lsning p et enkelt problem , for disse omrder har ikke enkelte " mono " problemer .
I stedet br man opmuntre byomrderne til at fremlgge integrerede handlingsplaner for hndtering af deres srlige problemer og benytte EU-ressourcer som supplement til lokale initiativer .
Jeg vil gerne se disse aktioner udstrakt til at dkke sundhed og antidiskrimination , som der lgges op til i Amsterdam-traktaten .
<P>
Fllesskabsinitiativet indebrer fllesskabsinvolvering .
Nogle af dem , der mest aktivt og beslutsomt foreslr og virker for forandringer i vores byomrder , er lokale beboere .
Vi br sttte dem , s de deltager i udarbejdelsen og gennemfrelsen af projekterne under disse programmer .
Den tidsplan , som er foreslet af Kommissionen , er derfor meget ambitis .
Det er bedre at f kvalitetsprojekter med aktiv deltagelse af grupper fra lokalsamfundene end at f projekterne leveret til tiden , men uden lokal deltagelse .
<P>
Kommissionen m naturligvis srge for fuld benhed og gennemskuelighed angende udvlgelseskriterierne for de nye byudviklingsinitiativer , men den m ogs blotlgge de konsulentnetvrk , der benyttes til at sikre udveksling af gode fremgangsmder .
Det er vigtigt af hensyn til gennemskuelighed og netvrkenes generelle effektivitet .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , at vi har brug for lokal deltagelse for at kunne tage fat p de problemer , den postindustrielle by str over for .
Vi m udnytte de arbejdslses energi , de underudnyttede frdigheder hos de unge og erfaringerne hos de gamle for at f taget fat p disse problemer .
Derved vil vi blive i stand til at erstatte fattigdom , afhngighed og fremmedgrelse med lighed , initiativrigdom og aktiv deltagelse .
Det vil hjlpe os med at genopbygge EU ' s trovrdighed og borgernes tillid til , at Europa fr gjort noget p lokalt niveau for at lse lokale problemer .
<SPEAKER ID=36 NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , som ordfreren , fru McCarthy , allerede har gjort opmrksom p , kan Urban uden tvivl betragtes som en sejr for Europa-Parlamentet i forbindelse med den debat , der fandt sted sidste r om ndringen af forordningerne .
<P>
Urban har som sagt det forml at fremme nogle nyskabende strategier , der kan skabe konomisk og social fremgang i byomrderne , ogs i betragtning af at 80 % af den europiske befolkning er samlet i byerne .
<P>
At skabe et positivt bymilj betyder p det socialpolitiske omrde , at der skal indfres en politik , som tager sigte p at skabe arbejdspladser p langt sigt , bekmpelse af fattigdommen , sttteforanstaltninger til fordel for de lavtlnnede grupper og de ldre , strukturer til brn , etnisk integration og raceintegration , strre muligheder for inddragelse , en mlrettet sundhedspolitik , som omfatter foranstaltninger til forebyggelse af narkotikamisbrug , samt en flles politik til forebyggelse af kriminalitet .
<P>
I Kommissionens meddelelse tages der hjde for ndvendigheden af at flge nogle indfaldsvinkler , der omfatter en hel rkke konomiske og sociale infrastrukturforanstaltninger .
<P>
Det skal dog bemrkes , at der foruden Urban ogs er forskellige andre fllesskabsinstrumenter p det sociale omrde , nemlig de nyskabende foranstaltninger i Socialfondens artikel 6 , pilotprojekter - navnlig den nye forberedende aktion med en lokal indsats for beskftigelsen , som Europa-Parlamentet netop har indfrt med budgettet for 2000 - Equal- og Interreg-initiativerne samt Socialfondens mainstreaming .
<P>
Som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender understreger i sin udtalelse , er det sledes ndvendigt , at Kommissionen tager hensyn til den samordning , der skal foretages i denne sammenhng , s man samtidig undgr en overlapning af projekterne og en dobbeltfinansiering .
<P>
Selvom vi p den ene side mener , at styringskomiterne skal sikre , at de forskellige interventioner supplerer hinanden og er i trd med hinanden , opfordrer vi p den anden side ogs Kommissionen til at styrke informationsudvekslingen og koordineringen mellem Kommissionens berrte tjenestegrene .
<P>
Som vi minder om i vores udtalelse , er det ikke kun en sdan koordinering , der er vsentlig , men ogs udvekslingen og udbredelsen af erfaringer og hensigtsmssige fremgangsmder .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Hr. formand , betydningen af dette initiativ bliver stadig strre , efterhnden som de konomiske og sociale problemer bliver strre i de europiske byer , og borgerne fler sig mere fremmedgjorte med hensyn til forvaltningen af deres by eller lokalomrde .
Til denne situation skal lgges den sociale reorganisering , der sker p grund af EU ' s udvidelse . Alts m vi i tide srge for en konomisk genoplivning og et socialt sammenhold i vores byer .
<P>
Det er desuden pkrvet , at vi gr noget ved disse problemer , nr man tnker p byernes anseelse i de omgivende omrder samt deres historiske og kulturelle rolle .
Men for at et sdant forsg kan lykkes , krver det , at man forpligter alle borgere til at deltage , og at man aktiverer de mindst aktive socialgrupper og de grupper , som isr rammes af den konomiske og sociale krise .
Her vil vi gerne betone ndvendigheden af en lige deltagelse af kvinderne og de institutioner , der reprsenterer kvinderne , i planlgningen og realiseringen af programmerne i Urban-initiativet .
<P>
Som Udvalg om Lige Muligheder vil vi ogs gerne betone ndvendigheden af , at man finansierer tiltag , der letter kvindernes erhvervsaktivitet , isr til en harmonisering af de erhvervsmssige og de familire forpligtelser , samt i bredere forstand tiltag , som fremmer sammenholdet mellem generationerne og den sociale solidaritet .
<P>
En effektiv anvendelse af dette initiativ kunne f en afsmittende karakter , for den kunne inspirere til lignende aktiviteter p regionalt og lokalt plan . Dets politiske betydning vil sledes blive endnu strre , for kvinderne har behov for at fle resultaterne af den europiske politik i deres dagligdag .
<SPEAKER ID=38 NAME="Ceyhun">
Hr. formand , i vores udvalg har vi bifaldet , at Kommissionen har foreslet en bedre integration af lokale fllesskaber og etniske mindretal samt get sikkerhed og kriminalitetsforebyggelse som prioriteringer for Urban-programmet .
<P>
Vi har anset det for ndvendigt i udvalget , at en konomisk og social genoplivelse af byomrderne skal g hnd i hnd med skabelsen af en atmosfre af tolerance over for mindretal , sledes at foranstaltninger , der er velegnede til at reducere racisme og fremmedfjendtlighed , skal vre en integreret bestanddel af de programmer , der finansieres inden for rammerne af Urban .
<P>
Vi har betragtet en get sikkerhedsflelse hos borgerne og dermed bekmpelse af hverdagskriminaliteten i byerne som en central opgave i forbindelse med genoplivelsen af byomrderne .
Vores udvalg har konstateret , at en innovativ og effektiv bekmpelse og forebyggelse af kriminaliteten p kommunalt plan krver differentierede foranstaltninger , herunder hrer inddragelsen af kriminalitetsforebyggelse i byplanlgningen , foranstaltninger til forebyggelse af ungdomskriminalitet , reintegration af lovovertrdere samt modeller til et effektivt samarbejde mellem forskellige aktrer p lokalt plan , f.eks. politi , retsvsen eller sociale myndigheder .
<P>
Som udvalg har vi vedtaget vores henstilling enstemmigt , da det var meget vigtigt for os at fortstte netop med Urban - som blev gennemfrt med succes tidligere - fordi vi gr ud fra , at det kun vil lykkes os med sdanne programmer i Den Europiske Union , hvis vi p langt sigt opnr en fredelig sameksistens for alle indbyggere i Den Europiske Union .
Sdanne programmer er derfor hjerteligt velkomne .
<SPEAKER ID=39 NAME="Stauner">
Hvad angr det strste af de fire fllesskabsinitiativer , Interreg III , vil jeg gerne gre opmrksom p anliggenderne fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Det er ndvendigt , at der i betydeligt omfang ogs kan vre tale om at sttte sociale foranstaltninger inden for rammerne af Interreg III .
<P>
I betragtning af at 50 % af arbejdslsheden i Unionen hovedsageligt er strukturelt betinget , og i betragtning af den srligt flsomme situation i grnseomrderne - jeg gr bare opmrksom p eventuelle unskede migrationsbevgelser - er dette ikke kun fornuftigt , men ogs pkrvet .
Nu synes de foranstaltninger , der fortjener sttte , og som fremgr af bilag II i mlstning A i denne henseende ogs at vre srdeles lovende .
Men der mangler faktisk helt og holdent bestemmelser for medlemsstaterne i Kommissionens meddelelse , bestemmelser , der indeholder disse integrerede tiltag i forbindelse med social- og beskftigelsespolitiske aspekter .
<P>
Jeg vil derfor isr gerne gre opmrksom p den gede optagelse af erhvervsuddannelsesforanstaltninger , srlig i omrder med stor langtidsledighed og ungdomsarbejdslshed .
Mlstning B br ligeledes vre ben over for beskftigelsespolitiske sttteforanstaltninger , specielt i forbindelse med frtiltrdelsesstrategien for tiltrdelseskandidaterne .
<P>
Hvad angr de beskftigelsespolitiske foranstaltninger , forekommer det mig helt generelt ndvendigt at bestte Den Blandede Samarbejdskommission regionalt , fordi den ndvendige sagkundskab og sagnrhed kun er til stede p regionalt plan netop for disse foranstaltninger , sledes at disse foranstaltninger ikke forsvinder i det abstrakte .
<P>
At de administrative omkostninger i forbindelse med Interreg III - efter min mening - stadigvk er for store , kan vi altid kritisere , man skal ogs altid kritisere det , selvom det nsten forekommer mig , som om dette er uundgeligt i forbindelse med Kommissionens sttteprogrammer .
Jeg vil dog gerne ppege , at det netop er fatalt her .
Netop for beskftigelsespolitikken br vi tilstrbe s enkle foranstaltninger som muligt , sledes at den sociale dimension i dette EU igen fr den betydning , som tilkommer det .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme diskuterede bl.a. betnkningen om Leader + , og i den forbindelse var der enighed om at sttte decentraliseringen af forvaltningen af aktionerne , idet udvalget finder , at en sdan proces vil vre effektiv , hvis to forudstninger opfyldes : dels at de lokale aktionsgrupper reprsenterer lokalsamfundets generelle interesser , og dels at Kommissionen bruger sine kontrolmekanismer for at undg , at de territoriale og lokale politiske krfter anvender Leader + -ressourcerne til at opretholde magtfulde organisationer og civile grupper .
<P>
Der anmodes om , at der i projekternes beslutningsorganer sikres en ligelig reprsentation af tre komponenter : de politiske reprsentanter og de offentlige myndigheder , virksomhederne og de konomiske aktrer og de sociale aktrer , herunder fagforeninger og ikkestatslige organisationer .
Og det understreges srligt , at der i alle disse organer skal vre en ligelig fordeling af mnd og kvinder .
<P>
Desuden understreges det , at hovedformlet er at fremme bredygtige udviklingsstrategier , hvis positive virkninger omfatter et geografisk omrde , der er meget strre end de pgldende lokalsamfund , og det anses derfor for hensigtsmssigt , at projekterne integreres i udviklingsprogrammerne , herunder ml 1 og 2 , og i den fysiske planlgning i de regioner og lande , hvor de gennemfres .
<P>
Udvalget udtrykker tilfredshed med , at alle Unionens landdistrikter er sttteberettigede under Leader + , men er dog af den opfattelse , at det er ndvendigt at koncentrere fllesskabsressourcerne i de mest ugunstigt stillede regioner for at lette den samfundskonomiske samhrighedsproces i Unionen , uden at staternes regeringer omdirigerer disse ressourcer til ml , der ikke har noget med samhrighed at gre .
<P>
Udvalget er af den opfattelse , at de projekter , der finansieres inden for rammerne af aktioner under punkt 1 , br udnytte det eksisterende udviklingspotentiel og isr baseres p traditioner , lokal teknik og praksis , specialiseret produktion og vedvarende energi .
<P>
Udvalget sttter Kommissionens forslag om at koncentrere aktionerne i begrnsede udvalgte omrder og finder endvidere , at minimumsgrnsen for udvlgelse af et projekt i lyset af mange bebyggelsers spredte karakter i landdistrikterne br reduceres til 10.000 indbyggere .
<P>
Det anses for ndvendigt at koordinere mlstningerne for udvikling og instrumenterne til forvaltning af aktioner under punkt 2 og 3 , der finansieres af Leader , med mlstningerne for de vrige aktioner finansieret via andre fllesskabsprogrammer til fremme af samarbejde og partnerskab mellem regionerne og p internationalt plan som f.eks. Interreg , Sapard , Phare , Tacis og Meda inden for samme omrder .
<SPEAKER ID=41 NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , med hensyn til Equal-betnkningen vil jeg tale to minutter for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder og to minutter for Den Socialdemokratiske Gruppes reprsentation i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
Fllesskabsinitiativet Equal , der har til forml at fremme nye instrumenter , som kan bekmpe enhver form for diskrimination og uligheder , er blevet behandlet meget omhyggeligt af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , nr det glder diskrimination af kvinder .
Dette skyldes , at knsdiskrimination er strukturel og horisontal , og eftersom kvinder ikke udgr en minoritet , men mere end halvdelen af verdens befolkning , er Udvalget om Kvinders Rettigheder af den opfattelse , at det mske var en fejl at medtage knsdiskrimination blandt alle de andre former for diskrimination .
Det ville efter vores mening vre bedre at medtage knsdiskrimination i et srligt afsnit i traktaten om lige muligheder for mnd og kvinder , hvilket ville vre en logisk konsekvens af den nye centrale rolle , traktaten giver ligestilling mellem mnd og kvinder .
<P>
Nr det er sagt , glder vi os dog over Kommissionens forslag , og vi mener , at ligestilling mellem mnd og kvinder br gres til en integreret del af alle beskftigelsesstrategiens fire sjler og af emneomrderne , idet det samtidig udgr en separat sjle .
<P>
Hvad Equal-forslagene angr , mener vi , at man i fllesskabsinitiativernes programmer br foretage en klar skelnen mellem de vigtigste aktioner , der tager sigte p at bekmpe knsdiskrimination og andre former for diskrimination , og at man br flge en indfaldsvinkel , hvor man medtager ligestillingen mellem knnene i alle Fllesskabets politikker . Man br sledes understrege ndvendigheden af ogs at ivrkstte nogle projekter , der ikke kun har til forml at fremme bekmpelsen af knsdiskrimination , men ogs at gre det nemmere at forene arbejdslivet og familielivet .
<P>
Mere generelt vil jeg sige , at der i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender var en meget stor diskussion om Stenzels betnkning , da den indfaldsvinkel , fru Stenzel foreslog , var vidt forskellig fra min gruppes indfaldsvinkel .
<P>
Vi gav en meget positiv vurdering af Kommissionens forslag , idet vi dog forsgte - for formlet er jo , at Europa-Parlamentet afgiver en udtalelse , der herefter fr indflydelse p Kommissionens og Rdets vurderinger - at n frem til nogle lsninger , der er enighed om , s betnkningen kan blive vedtaget af et bredt flertal .
<P>
Nogle punkter var vanskeligere end andre .
Det gjaldt f.eks. partnerskaberne , hvor jeg tror , at det er ndvendigt at finde et kompromis for at bekrfte og sttte Kommissionens forslag . Samtidig er det dog ndvendigt at bede Kommissionen om en vis fleksibilitet , s man kan medtage andre omrder bagefter .
Det er ligeledes ndvendigt at lade den tekniske bistand og forenklingen vre nogle af de grundlggende punkter .
<P>
Set ud fra et politisk synspunkt var det vanskeligste emne asylansgerne . Jeg vil gerne bruge et par sekunder p dette emne , da vi anser Kommissionens forslag for at vre omfattende og positivt .
Det tog os lang tid at n frem til en definition p asylansgerne , da dette er vanskeligt juridisk set , men jeg tror , at vi nu har fundet et kompromis med ordfreren - det hber jeg i det mindste - og nr den betnkning , Parlamentet skal stemme om , ikke nvner noget om asylansgerne , skal det forsts sdan , at Parlamentet sttter Kommissionens holdning .
<P>
Vi ville aldrig have accepteret , at Parlamentet var bagud i forhold til det , Kommissionen allerede har foreslet .
Sdan ser vi p det , og det vil jeg gerne understrege .
Jeg er enig med ordfreren i , at der skal stemmes p onsdag , sdan som De har foreslet , hvilket stadig giver os tid til at finde alle de mulige lsninger , s Parlamentets betnkning mske er lngere fremme end Kommissionens forslag , og i hvert fald ikke lngere bagud end forslaget .
<SPEAKER ID=42 NAME="Schrder, Ilka">
rede hr. formand , rede ordfrer , rede kolleger , inden jeg kommer nrmere ind p Equal-betnkningen , vil jeg gerne sige noget principielt til de beskftigelsesretningslinjer , som betnkningen er baseret p .
De grundlggende ml for en beskftigelsespolitik i hele EU er bl.a. baseret p beskftigelsesegnethed , ivrkstterkultur og tilpasningsevne .
Disse ml skal klart fre til , at arbejdstagere bliver gjort s nyttige og brugbare som muligt for erhvervslivet .
Et initiativ , der virkelig ville nedbryde forskelsbehandling effektivt og p langt sigt , burde imidlertid have menneskets selvbestemmelse som ml .
Kun p denne mde handler det ikke lngere kun om konomisk nyttevrdi , men om ligeberettiget udformning af tilvrelsen .
<P>
Betnkningen af Stenzel har dog udviklet sig i en god retning , i det mindste i forbindelse med de fastlagte retningslinjer .
Alle asylsgere og flygtninge skal omfattes eksplicit af programmerne , hvilket dog burde vre en selvflge .
Alligevel har De Konservative i udvalget stemt imod .
Til dem stiller jeg flgende sprgsml : Er det formlet med Deres politik at marginalisere folk ?
Hvilken id gemmer der sig bag at forbyde mennesker arbejde , hvis de nsker at arbejde ?
Str det ikke i dyb modstning til sjlen " beskftigelsesegnethed " ?
<P>
Det er ogs vrd at nvne , at det handler om et mainstreamingprogram her , for der vil fortsat vre en mangel , der hnger ved betnkningen .
At kvinder br have bedre muligheder p arbejdsmarkedet , idet der bygges flere brneinstitutioner , skal sledes isr fremhves .
Den , der ubekymret lader mnd klatre op ad karrierens stige og kun bekymrer sig om institutionspladser uden at bekmpe den ulige fordeling af det reproduktive arbejde , han og desvrre ogs hun har ikke forstet , hvad mainstreaming er !
<SPEAKER ID=43 NAME="Markov">
Hr. formand , mine rede damer og herrer , Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme har vedtaget den foreliggende udtalelse vedrrende Equal-betnkningen under sin afsluttende forhandling uden nej-stemmer og med n blank stemme .
<P>
Det nvner jeg bevidst i starten af min redegrelse for at understrege , at der netop er en modstning til Beskftigelsesudvalget som korresponderende udvalg .
Denne godkendelse af udtalelsen fra alle gruppers side er begrundet i de konklusioner , der beskftiger sig med forbindelsen mellem regional- og trafikpolitiske samt turistmssige sprgsml og aspekterne bekmpelse af forskelsbehandling og uligheder af enhver art p arbejdsmarkedet .
<P>
Medlemmerne af Regionaludvalget ser naturligvis ogs en rkke kritiske momenter i Kommissionens forslag , for det frste i den utilstrkkelige fastlggelse af en tematisk orientering for aktiviteter i udviklingspartnerskaberne , for det andet i de strenge udvlgelseskriterier for vurderingen af projektforslag , som Kommissionen endnu mangler at udarbejde , og for det tredje i de administrationstekniske omkostninger , der frygtes at blive alt for hje i forbindelse med den styring af projekter , som Kommissionen og instanserne for teknisk bistand str for .
Derfor skal der faststtes et loft for administrative opgaver .
Ud fra disse kritiske bemrkninger drog udvalget konklusioner .
<P>
Vi lagde srlig vgt p forbindelsen mellem skabelsen af nye arbejdspladser for drligt stillede og marginaliserede personer p det sociale omrde , inden for turismen samt i sm og mellemstore virksomheder og sttten til oprettelse af nye virksomheder for sm og mellemstore virksomheders vedkommende under hensyntagen til den ndvendige konomiske strukturndring .
<P>
Forbindelsen mellem aktiviteterne inden for rammerne af fllesskabsinitiativet og de europiske beskftigelsesinitiativer er et essentielt krav og en afgrende forudstning for at n frem til en opstilling af opgaver inden for Equal-programmet .
<P>
Vi sttter udtrykkeligt det innovative tiltag til dannelse af internationale udviklingspartnerskaber og organisering af erfaringsudveksling p europisk plan som en integreret bestanddel af Equal-programmet .
Den srlige mlstning , opnelsen af et europisk udbytte , lfter det regionale samarbejde op p europisk plan , idet samarbejdet mellem de mest forskelligartede regionale aktrer bevares .
Det er godt , og derfor er vi ogs get ind for det .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Sommer">
Hr. formand , mine rede damer og herrer , kre kolleger , i dag er det allerede blevet ppeget , at det frste Urban-initiativ helt entydigt var en succes .
At dette initiativ nu fortsttes inden for rammerne af Urban II , selvom det sker med frre midler , kan vi ene og alene takke engagerede medlemmer af Parlamentet for , isr - s vidt jeg som nyt parlamentsmedlem har hrt - ordfreren , fru McCarthy . Jeg vil derfor gerne takke hende hjerteligt for denne indsats og naturligvis ogs for hendes betnkning om Urban II .
<P>
<P>
Det nye ved Urban II-initiativet er , at det er blevet tilpasset sm byer eller bydele .
Det er vigtigt , fordi netop sm byer ofte har drligere muligheder for at f del i stttemidlerne .
P den anden side kan de problemer , der frer til et stort behov for fornyelse , netop koncentreres srligt i sdanne byer og have tilsvarende strkt negative flger .
For at ge effektiviteten af de enkelte foranstaltninger blev antallet af projekter i forbindelse med Urban II begrnset til 50 .
Jeg anser det for vigtigt , at denne vilkrligt fastsatte talmssige begrnsning ikke bevares for stift , men at det overlades til medlemsstaterne at afgre , hvor mange projekter de vil opdele de til rdighed stende stttemidler p .
Det glder dog om at srge for , at det netop i sm medlemslande ikke frer til , at bykvarterer i storbyer igen fr glde af sttten .
Dr ville Urban II blot vre en drbe i havet , give et tvivlsomt resultat og fordufte .
<P>
Efter min mening er det ogs vigtigt ikke at udvide udvlgelseskriterierne for Urban II umdeligt meget og dermed udvande dem .
Netop et strengt afgrnset kriteriekatalog er en forudstning for , at de stttede projekter har modelkarakter , og at de vil kunne overfres til andre problembyer i fremtiden .
Ud fra mine egne kommunalpolitiske erfaringer i en gammelindustrialiseret region med mange problemer vil jeg afslutningsvis bede Dem , kre kolleger , om at sttte isr to punkter i betnkningen , som jeg anser for essentielle ud over de socialpolitiske aspekter .
<P>
For det frste er aspektet miljbeskyttelse uomgngeligt for en bredygtig byudvikling og br derfor vre en generel forudstning for projektsttten .
For det andet skal forebyggelsen og bekmpelsen af hverdagskriminalitet i byerne og af narkokriminalitet begynde p lokalt plan .
De er uomgngelige i forbindelse med hjnelsen af livskvaliteten i byerne og skal derfor ogs spille en central rolle i Urban II-initiativet .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , rede ordfrere , kre tilhrere , jeg takker ordfrerne , som p kort tid har fet frembragt sagkyndige betnkninger .
I min gruppe har man imidlertid kritiseret timingen af udvalgets forberedende arbejde .
Betnkningerne kommer for sent , og desuden blev behandlingen , i hvert fald i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , gennemfrt i stor hast .
Sledes gik man glip af en god lejlighed til at drfte resultaterne af de tidligere programmer , den gode praksis og ogs manglerne .
<P>
Vores gruppe understreger i forbindelse med Interreg-programmet den grnseoverskridende aktivitet og specielt det samarbejde , der orienterer sig ud over Unionens ydre grnser .
Bl.a. Balkan- og Adriaterhavsomrdet er vigtige omrder , men efter min mening br man heller ikke glemme det samarbejde , vi har med Rusland .
Vores gruppe nsker p ny at fremdrage kontrollen med fondenes anvendelse og betoner vigtigheden af en bedre koordinering af bl.a. Interreg- , Tacis- , Ispa- og Phare-programmerne .
Denne koordinering mangler i jeblikket , og Kommissionen er endnu ikke kommet med nogen prcise forslag til en forbedring af koordineringen .
Her i Parlamentet forventer vi , at Kommissionen giver vores udvalg en nrmere udredning om sagen snarest muligt .
<P>
Det er af afgrende betydning at f de lokale virksomheder , organisationer og andre ivrksttere involverede i den praktiske indfrelse af programmerne .
Erfaringen viser , at samarbejdsinitiativer krver bedre planlgning og njere kontrol , og generelt skal vre mere succesfulde .
Initiativerne er ofte blevet halvfrdige , og effektiviteten er druknet i administration og bureaukrati .
Man m ogs krve af samarbejdspartnerne , at de forpligter sig over for projekterne , og at de overholder deres del af aftalen .
<P>
Vores gruppe reviderer nogle f ndringsforslag , som blev forkastet af udvalget .
Jeg vil her ogs nvne Urban-betnkningen , hvor ordfreren i begrundelsen p fortrinlig vis har behandlet Kommissionens retningslinjer om et minimumsbelb p 500 EUR pr. indbygger .
Det vil ikke fungerer som et mekanisk ml , men m kunne tillempes efter de herskende forhold i mlomrdet .
Dette er s vsentligt et aspekt , at det br flyttes fra begrundelsen over til konklusionerne .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , Interreg er en af de mest europiske af alle strukturfonde .
Projekter skal ikke kun fremmes i en region , i et land , men ogs i naboregioner i to eller flere lande .
Desvrre glder det kun for en del af midlerne , nemlig kun for grnserne inden for EU .
Men netop regionerne ved grnserne til tredjelande har brug for et fungerende instrument til grnseoverskridende samarbejde .
Forordningen foregiver , at det ogs er sdan . Men det er ikke sdan .
Det forholder sig sledes , at Kommissionen ikke har ndret forordningen i mange r , selvom Parlamentet har krvet det i lang tid .
I praksis betyder det for den kommende tid for disse regioner , at det igen degraderes til en forfalden randomrdesttte .
Parlamentet har siden 1996 krvet , at der oprettes en flles fond for samarbejdet med tredjelandene for at udrydde vanskelighederne .
Der er intet sket !
Vanskelighederne fjernes p de berrte regioners regning .
Parlamentet krver her igen en forbedring og et grnseoverskridende samarbejde , og vi forventer , at der oprettes en flles fond , og at forordningen endnu en gang ndres i samarbejde med de andre kommissrer .
<P>
Vi nsker et Europa for borgerne og ikke et Europa for bureaukrater !
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , en tredjedel af Den Europiske Unions penge anvendes p fonde til alle former for udviklingsforml .
Min gruppe synes , at det er udmrket , hvis regioners , byers og befolkningsgruppers efterslb derved indhentes , eller hvis sundheden og miljet forbedres .
Det er et sprgsml om solidaritet og fremgang .
<P>
Men uddelingen af stadig flere penge er ikke nogen garanti for , at pengene ogs anvendes stadig bedre .
De kommuner og regioner , som modtager pengene , har i mellemtiden gjort nogle praktiske erfaringer .
De konstaterer , at det er yderst vanskeligt at anvende pengene til de forml , hvor de har strst behov for dem .
<P>
Alt , hvad der falder ind under konomisk vkst og infrastruktur , bevilges i de fleste tilflde mange penge , men sociale forml og miljforml er ofte ikke sikre p godkendelse .
Da der hersker stor usikkerhed om den mde , hvorp regler fortolkes , hyrer kommuner og regioner i mellemtiden dyrt betalte bureauer .
Disse sagkyndige fr til opgave at foretage en vurdering af , i hvilket omfang Kommissionens tjenestemnd er rede til at godkende planerne .
<P>
I nogle tilflde har jeg indtryk af , at det ikke drejer sig om solidaritet eller om lsningen af de mest fortvivlende problemer , men om at opretholde velerhvervede interesser og om propaganda for Den Europiske Unions velsignelser .
At fremstille og male propagandaskilte , hvor der str , at det pgldende projekt samfinansieres af Den Europiske Union , synes at vre blevet det vigtigste ml .
Der gr for mange penge tabt til propaganda og konsulentfirmaer , til drftelser og kontrol , og mange penge kommer tilbage til det land , som de kom fra .
Efter den planlagte tiltrdelse af nye medlemsstater med 100 millioner indbyggere , hvis velfrdsniveau ligger p mellem en tredjedel og to tredjedele af gennemsnittet i Den Europiske Unions nuvrende medlemsstater , vil dette spild medfre endnu flere protester .
<P>
I Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme var Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre enig med ordfreren for udtalelsen om Leader , hr . Nogueira Romn .
Med rette konstaterede denne , at det ikke er godt at sprede disse penge over alle landdistrikter .
Nr vi skal vlge mellem innovationsprojekter og koncentrering af pengene om indhentning af efterslb , foretrkker vi det sidste , fordi dette bidrager mest til lighed .
Innovation i omrder , hvor det allerede gr godt , er jo rentabel , og den finder ogs sted uden europisk bidrag .
<P>
Det andet punkt , som der lgges vgt p , er muligheden for regionale og kommunale myndigheders magtmisbrug og nepotisme .
Hovedvgten lgges p lokale grupper , hvori myndigheder , nonprofitorganisationer og handelsvirksomheder samarbejder .
Diskussionen drejede sig om den fordelingsngle , der skal anvendes .
I den forbindelse drftes bl.a. en variant , som minder om den nederlandske polder-model , det strukturelt organiserede samarbejde mellem myndigheder , fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer .
Lad os ikke glemme , at valg til kommunalbestyrelser og regionale parlamenter afholdes , for at hele befolkningen kan vre reprsenteret .
Egentlig burde det jo vre sdan , at disse organer foretager en vurdering , idet de tager hensyn til fagbevgelsens og miljbevgelsens nsker .
<P>
Min gruppe er ikke imod , at fagbevgelsen og miljbevgelsen , hvis indflydelse i samfundet vi synes er vigtig , udtrykkeligt fr tildelt en rolle .
Det kan forhindre , at der p forhnd ses bort fra deres indflydelse p grund af kortsynet eller utilstrkkeligt demokratisk fungerende lokale myndigheder .
Men den kendsgerning , at vi nu m vre bange for magtmisbrug og nepotisme , viser , at demokratiet desvrre endnu ikke fungerer optimalt .
Det er en ulempe , at virksomheder fr strre indflydelse p grund af de valgte organers begrnsede rolle .
S lnge konomien ikke beror p demokratiske vurderinger af alles behov i stedet for p at opn fortjeneste for f , er det tvivlsomt , om demokratiet fungerer bedre med selvstndige erhvervsdrivendes indflydelse end med kommunalbestyrelsers indflydelse .
For os drejer det sig om : " t menneske , n stemme " i stedet for " n aktie , n stemme " .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , der er konomiske grnser inden for Den Europiske Union , og det indre marked med fri bevgelighed for varer , personer , tjenesteydelser og kapital fungerer fuldt ud nu .
Men hvis det indre marked skal fungere effektivt , og hvis den flles valuta skal blive en succes , er det vigtigt , at alle regioner i Europa , som der er mere end 100 af , kan konkurrere p en rationel mde inden for dette meget spndende milj .
<P>
Nogle omrder inden for Den Europiske Union er konomisk meget strke og har en indkomst pr. indbygger , som ligger langt over gennemsnittet .
Der er fattige regioner i Unionen , der har behov for bistand for at forbedre deres konomier , s de kan konkurrere inden for Den Europiske Unions struktur .
Det er grunden til , at vi , nr vi ser p EU ' s finansielle overslag for rene 1989-1993 , og 1994-1999 , kan konstatere , at en stor del af EU ' s budget blev hensat til administration af Den Europiske Fond for Regional Udvikling og Den Europiske Socialfond .
<P>
Mange regioner i Europa har stadig et dobbelt problem tilbage . For det frste er der mangelen p tilstrkkelig infrastruktur i form af veje , faciliteter til behandling af vand og tilsvarende transportnetvrk , og for det andet er der ndvendigheden af at f indfrt initiativer , der kan bekmpe ungdoms- og langtidsarbejdslshed , som er et stadigt socialt problem i mange dele af Europa , bde i by og p land .
Der m altid vre vilje til at sikre , at vi ikke kun opbygger et Europa for byerne .
Vi m ogs sikre , at der er jobskabelsesinitiativer , der kan fremme beskftigelsesmulighederne i sm og mellemstore virksomheder i Europas landdistrikter .
<P>
De vigtigste aspekter af debatten her til aften drejer sig om , hvordan EU ' s initiativprogrammer skal fungere , nemlig det nye Interreg III-initiativ , Equal og Leader + -ordningerne .
Mellem disse tre programmer m det klart pvises , at EU er besluttet p at fremme udviklingen p tvrs af grnserne ved at bekmpe problemerne med langtidsarbejdslshed og styrke planerne for udvikling af landdistrikterne .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , temmelig mange byer i Den Europiske Union kmper med efterslb .
Der er ikke altid tilstrkkelige midler til rdighed inden for medlemsstaterne til at gribe dette effektivt an .
Derfor er det hensigtsmssigt , at Den Europiske Union fortsat sttter medlemsstaterne og om ndvendigt supplerer inden for rammerne af Urban .
<P>
Kommissionens forslag vedrrende Urban gr ud p at foretage en nedskring i de kommende syv r , bde af fllesskabsbudgettet og af antallet af omrder , der modtager sttte .
Jeg m ligesom fru McCarthy konstatere , at antallet af omrder er reduceret temmelig drastisk .
En vis frihed for medlemsstaterne til inden for et bestemt budget selv at faststte antallet af projekter er nskelig .
<P>
For s vidt angr budgettet , er Urban som sagt til for at sttte og supplere den nationale politik .
For at skabe ekstra midler , er det derfor efter min opfattelse fuldstndig logisk i frste instans at se p medlemsstaterne og private lngivere .
ndringsforslag 2 fra De Grnne kan derfor ligesom p udvalgsmdet ikke regne med vores sttte .
Desuden mener jeg , at sttte til en by eller en bydel skal have en stimulerende virkning , i hvert fald nr det drejer sig om fllesskabsbidrag .
Strukturel sttte kunne skabe afhngighed af subsidier .
Dermed skyder vi over mlet .
<P>
Til sidst lige en generel bemrkning om Interreg .
Sttte til grnseoverskridende initiativer skal efter min opfattelse kun ydes , hvis regionerne ogs virkelig nsker den .
Ved gennemfrelsen af projekter er det ligeledes vigtigt , at disse ikke er i strid med den almene fllesskabslovgivning .
Iflge Revisionsrettens beretning om 1998 er det ikke nogen indbildt risiko .
Derfor har vi stillet et ndringsforslag med henblik p at undg modstrid mellem almen politik og konkrete projekter .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Til at begynde med tillader jeg mig at udtrykke min overraskelse over de 14 rdsreprsentanters forhastede fordmmelse af strig .
<P>
Hr. formand , rede kolleger , i forbindelse med reformen af strukturfondene sker der en koncentration af fllesskabsinitiativerne til i alt fire .
Jeg hilser fortsttelsen og den prioriterede placering af Interreg velkommen .
Det giver dog nogle problemer p grund af den forsinkede fremlggelse af udkastet til retningslinjerne .
Regionerne blev ikke integreret tilstrkkeligt i forberedelsen af retningslinjerne , selvom der ofte er blevet rykket for det i diskussionen om reformen af strukturfondene .
Der er ikke nogen direkte overgang mellem Interreg II og III , hvilket medfrer usikker planlgning og finansieringshuller i praksis .
Det er en skam , for det skader i hj grad fornuftige projekter .
<P>
Ved gennemfrelsen af Interreg skal koordineringen og synkroniseringen med de vrige berrte finansielle instrumenter sikres .
Det er isr vigtigt for at ge effektiviteten af de anvendte midler .
Der opstr dog isr problemer p grund af regelen om etrige budgetter og projektrelateret tildeling af midlerne , f.eks. fra Phare , i forhold til regelen om flerrige budgetter for Interreg-midler og den foranstaltningsrelaterede tildeling af midlerne .
Det vil fremover give problemer i praksis , og jeg hber , at det trods alt er muligt at gennemfre Interreg p fornuftig vis .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , mine rede damer og herrer , fllesskabsinitiativet Leader har stet sin prve som instrument for tiltaget til en innovativ udvikling og pilotprojekter i og fra landdistrikterne .
Derfor skal modtagelsen af netop dette fllesskabsinitiativ og den nye udgave i form af Leader + -programmet hilses meget velkommen .
Det nye Leader + -program kan nu anvendes i alle landdistrikter i Den Europiske Union , hvilket giver strre muligheder for de projekter , der skal stttes .
Det er vigtigt at koordinere Leader + og de andre stttemuligheder i Den Europiske Union , men det er lige s vigtigt at koordinere det med de andre former for national sttte .
<P>
Vi skal undg , at de forskellige former for sttte overlapper hinanden , og samtidig skal synergieffekterne kunne udnyttes .
I den forstand skal mlet med hensyn til en strre kobling mellem de sttteberettigede Leader-omrder indbyrdes ogs hilses meget velkommen .
Landbruget er en af de brende sjler i landdistrikterne , og det skal kunne deltage i Leader-initiativet , eller strukturndringerne i landbruget kan ledsages af Leader-initiativet , idet der opstr nye arbejdspladser i landdistrikterne .
Der skal tages hensyn til alle konomiske sammenhnge i landdistrikterne i Leader + -programmet , og kun ved flles anstrengelser kan man opn det optimale .
<P>
Leader skal gennemfres i praksis nu .
De operationelle programmer skal bevilges af Kommissionen s hurtigt som muligt , det vil sige en praktisk og effektiv hndtering af proceduren med indsendelse af ansgninger og en hurtig afvikling af proceduren med godkendelse af ansgninger .
Der er fastsat fem mneder .
Det forekommer mig lidt for lang tid .
Man br tilstrbe kortere tider her , for den , der har udarbejdet og afsluttet et projekt , vil ogs gerne i gang med at gennemfre det s hurtigt som muligt .
<P>
Trods en stor glde over den nye udformning af fllesskabsinitiativet Leader + ligger der mig dog endnu en ting p sinde : EU-Kommissionen har i sin prsentation krvet et observationsorgan for Leader + -programmet uden at komme prcist ind p gennemfrelsen af dette forslag .
Det vil sige , at man kan stille flgende sprgsml : Hvem skal arbejde der ?
Hvordan sger man efter disse folk ?
Hvorfra kommer de passende midler frst og fremmest , og hvor skal dette observationsorgan placeres ?
Jeg mener ikke , at Leader + -programmet har en eneste pfenning tilovers til nye administrative opgaver , der jo alligevel naturligt skulle varetages af Kommissionen .
<P>
Desuden viser erfaringerne p andre omrder , hvor der er blevet oprettet observationsorganer , at disse foruden en tvivlsom skabelse af arbejdspladser ikke er til nogen strre nytte .
Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at varetage sine kontrolopgaver direkte og selv og at arbejde for et godt forlb for Leader + -programmerne .
Herunder hrer netop ogs vurderingen og offentliggrelsen , hvilket jo ogs allerede er sket hidtil .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , strstedelen af de grnser , der gennem rhundreder har delt Europa , er blevet trukket kunstigt og har dermed delt sammenhngende geografiske omrder og skabt voldsomme uligheder , hvad angr afbalanceret udvikling og samhrighed .
Vores indre grnser , eller det , der er tilbage af dem , skaber ikke lngere krige , men de skaber stadigvk konomisk tilbagestenhed , sociale skel og kulturel adskillelse mellem befolkningerne i Europa .
Fra institutionerne i Fllesskabets side er vi forpligtede til at arbejde for at overvinde disse grnser , som str i modstning til den europiske enhedsnd .
<P>
Den konomiske og sociale samhrighed , som vi kmper for , konkretiseres gennem Interreg-initiativet i den territoriale samhrighed og integrationen af grnseomrderne og af vores kontinents randomrder .
Interreg har lige fra starten vret spiren til en gte fysisk planlgningspolitik i EU og en virkelig polycentrisk opfattelse af det europiske omrde .
<P>
Europa-Parlamentet beklager blot i forbindelse med dette initiativ , at vi m vedtage en beslutning om det , nr vi endnu ikke kender resultatet af evalueringen af Interreg II , men vi er klar over , at det ikke er hensigtsmssigt at forhale ivrksttelsen af denne tredje udgave yderligere , fordi det ville vre en trussel imod flere af projekternes succes og fortsttelsen af projekter , som allerede er i gang , for Interregs succes er tydelig , og det har de lokale , regionale og nationale myndigheder , der har deltaget i samfinansierede projekter , givet udtryk for .
At lre noget sammen , forbedre , dele projekter og god praksis , at forst og tolerere hinanden , det er noget af den lre , som deltagerne i dette initiativ kan uddrage .
<P>
Der er en hel rkke interessante sprgsml i denne forbindelse , overvgningscenteret , princippet om koncentration ... Jeg vil gerne opholde mig ved forvaltningsorganerne .
Det er ndvendigt at finde flles , interregionale og tvrnationale forvaltningsorganer med aktiv deltagelse af svel lokale og regionale myndigheder som konomiske og sociale aktrer .
Der m ikke vre flere tilflde af parallelle projekter p den ene og den anden side af grnsen .
Vi skal skabe en grnseoverskridende kultur , og derfor er det ndvendigt at reformere det administrative samarbejde og med opfindsomhed overvinde de eksisterende hindringer , overvinde de vanskeligheder , som de enkelte medlemsstaters , regioners og kommuners forskellige grader af kompetence udgr .
Det kan ikke vre rigtigt , at et projekt ikke kan gennemfres p grund af kommunikationsvanskeligheder .
<P>
Under udvalgsarbejdet har vi ogs konstateret , at der er vanskeligheder med at koordinere Interreg med de andre rlige eller halvrlige finansielle instrumenter , f.eks. Meda , Tacis eller Phare .
I Parlamentets beslutningsforslag , er opmrksomheden rettet p disse vanskeligheder , og det indeholder forslag til Kommissionen , der kan lse dem , og fornuftige frister for indfrelse af de ndvendige ndringer .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , grunden til , at jeg gerne vil bidrage til denne debat , er , at Urban-initiativet i srdeleshed i Irland har haft betydelig succes , og jeg er ivrig efter , at Den Europiske Union skal yde endnu flere bidrag p dette omrde .
Det er en srgelig kendsgerning , at der er mange hundreder , om ikke tusinder , af lokalsamfund i Den Europiske Union , der lider under svr fattigdom , og som er underprivilegerede .
Selv i medlemsstater og byer , som er meget velstende , har vi et stort antal mennesker , der bor i ghettoer under forhold , hvor der er utilstrkkelige faciliteter , hvor uddannelsesmulighederne er meget drlige , hvor den fysiske infrastruktur er underudviklet , og hvor der er masser af narkotika og lignende fnomener .
<P>
Det forekommer mig , at hvis Den Europiske Union skal demonstrere , at den har en rolle at spille med hensyn til at hjlpe sine borgere , m den yde bistand til medlemsstaterne for at vise , at Unionen arbejder for disse borgere og deres familier .
<P>
Programmet har haft meget stor succes i Irland , og jeg ved , at det ogs har vret tilfldet i andre lande .
Det tog temmelig lang tid , fr det kom ordentligt i gang dr , men det skyldtes , at det var ndvendigt at f de lokale til selv at udvikle disse programmer .
Det er vigtigt , at de bruger deres initiativer og deres egen lokale ekspertise til udvikling af dette initiativ .
Det ville vre meget let at f disse programmer udviklet hurtigt og til tiden , hvis man indsatte eksperter udefra , men det ville underminere hele formlet med Urban-programmet .
<P>
Jeg vil gerne sige en ting mere , fr jeg slutter , nemlig at vi br insistere p , at nr der bevilges penge til udvikling af dette program , skal det ske inden for rammerne af en ordentlig Urban-udviklingspolitik .
Det er desvrre ikke tilfldet i Irland .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Jeg glder mig over de originale initiativer i Equal-programmet og det ml at integrere grupper , der har vret udsat for diskrimination , p arbejdsmarkedet .
Udviklingspartnerskaberne er en vldig god id , selvom de kun er p forsgsstadiet .
<P>
Men der er isr to ting , som bekymrer mig med hensyn til udviklingspartnerskaberne .
De br vre tilgngelige for mindre grupper , og det p en sdan mde , at de kan udarbejde , gennemfre og overvge programmerne .
Vi m have meget stor fleksibilitet inden for programmet .
<P>
Jeg har ogs tidligere givet udtryk for , at det ligger mig p sinde , at man bruger et enkelt sprog og ikke fagsprog , s det bliver forsteligt for alle .
Jeg er glad for at se , at det kom med i betnkningen , men jeg kan ikke tilslutte mig ndringsforslag 9 , for det er virkelig ikke udtrykt i et enkelt sprog .
<P>
Den anden ting , der ligger mig p sinde , er , at nogle grupper , som er udsat for diskrimination , har srlige problemer , f.eks. handicappedes adgang til arbejdspladsen .
Der br ogs vre projekter , som specifikt tager fat p dette problem .
Disse ting m man se p , mens man organiserer programmerne .
Det agter jeg i hvert fald at gre sammen med organisationer og grupper i min valgkreds i West Midlands .
<P>
Jeg gr nu over til det kontroversielle sprgsml om asylansgere og flygtninge .
Selvom jeg ikke er tilhnger af , at de flygtninge , som fr ngtet flygtningestatus og bliver truet med udvisning , fr adgang til Equal , vil jeg sttte muligheden for , at alle andre asylansgere og flygtninge kan f adgang .
Det er kun rimeligt og retfrdigt , at de fr samme adgang til Equal som alle andre .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Hr. formand , mine kre kolleger , med Leader-betnkningen er udviklingen af landdistrikter kommet til hder og vrdighed .
Det sker ikke s ofte , og det er gldeligt , ikke mindst fordi Leader-programmerne har haft en ngleposition i Unionens politik om udviklingen af landdistrikter .
Jeg minder om , at disse programmer har vret ikke blot strukturerende elementer i egnsudviklingen , men ogs nogle vsentlige instrumenter for den konomiske og sociale sammenhng i de ofte srbare omrder som f.eks. omrder med rkendannelse .
Det skal understreges , at de lokale aktrer har sat sig sammen , forhandlet og udarbejdet nogle projekter for at blive sttteberettigede under Leader-programmet .
Derfor har disse programmer vret nogle vigtige vektorer for Europas nrdemokrati og borgernes sunde dmmekraft .
Og af samme grund skal Leader + -konceptet fastholde alle de positive aspekter fra de foregende programmer .
<P>
Men et sprgsml trnger sig p : Hvorfor skal vi , efter 10 rs succes med disse programmer , blive ved med at tildele Leader + rollen som eksperimenterende ?
Er der ret mange andre europiske programmer , der kan bryste sig af 800 yderst vellykkede , specifikke frstehndserfaringer ?
Hvor lnge endnu vil Kommissionen lade Leader forblive i denne rolle , i stedet for at lade programmet overg til det generelle mainstreamingkoncept for udvikling i landdistrikter .
<P>
Desuden stiller jeg mig tvivlende over for de snvre retningslinjer , som Kommissionen vil plgge Leader + .
I en tid , efter Seattle , hr. kommissr , hvor vi europere kmper om multifunktionaliteten i landdistrikternes udviklingsprojekter , hvorfor skal vi da fle os begrnset af nogle kriterier og vre i besiddelse af fuldstndigt utilstrkkelige midler ?
Lyt til en kolog , nr han siger , at forsigtighedsprincippet og den bredygtige udvikling krver langt mere differentierede og mangeartede tiltag .
<P>
I denne henseende foreslr Kommissionen os at reducere de lokale aktionsgruppers samarbejdsaktioner til udelukkende at omfatte ansgerlande til EU-udvidelsen .
Det ville vre bedre at gre det , som Udvalget om Regionalpolitik forvrigt ogs foreslr , nemlig at styrke samarbejdet mellem Leader + og de europiske samarbejds- og partnerskabsprogrammer som f.eks. Interreg , Phare , Sapard eller Meda .
Det er uden tvivl udmrket at vre solidarisk med steuropa , men det er ikke tilstrkkeligt .
Vi m ikke svigte den tradition , der omfatter de sydlige lande og isr landene omkring Middelhavet , og som allerede er etableret via de foregende programmer .
<P>
Derfor kan vi , endnu en gang , understrege , at det , der mangler inden for landbruget og udviklingssamarbejdet i landdistrikterne , er medbestemmelse , der ville give os nogle reelle muligheder for at viderefre sdanne programmer , som krver samarbejde og fleksibilitet .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg har nogle ganske korte bemrkninger .
<P>
Vi forhandler den nye programperiode og retningslinjerne for de fire fllesskabsinitiativer , uden at vi har en virkelig og fuldstndig evaluering af den foregende periode til vores rdighed .
Det er yderst uheldigt .
Programmerne og mlene fremstilles som regel overdrevent ambitise , mens resultaterne ikke altid er tilstrkkelige , og ofte skaber den manglende benhed og planernes kompleksitet mange muligheder for en drlig forvaltning eller endog for svig .
<P>
De fllesskabsinitiativer , som vi forhandler , kan under visse omstndigheder komme til at spille en positiv rolle .
Men det er ndvendigt , at de ikke underlgges ml og bestrbelser inden for en generel , negativ konomi- og socialpolitik , men at de udvikler deres egen selvstndige rolle .
En tilpasning f.eks. af Equal-initiativet til mlene for beskftigelsesgraden og fleksibiliteten i de arbejdsmssige relationer omdanner initiativet til en ny udgave af de lokale overenskomster .
<P>
Udvidelsen af Leader-initiativet til at glde alle zoner i Unionen rummer fare for endnu strre marginalisering af de drligst stillede omrder til fordel for de mere udviklede .
<P>
Interreg-initiativet skal omfatte udvalgte omrder med srlig vgt p grnseomrderne , erne , bjerg- og ikkebjerg regioner ssom Arta Amt i Grkenland , som desvrre ikke er medtaget i Bilag I i udvalgets udtalelse .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , udvikling af landdistrikterne er blevet udpeget som et hjt prioriteret omrde af Europa-Parlamentet og Kommissionen , og jeg vil gerne her i dag byde den ansvarlige kommissr , hr . Fischler , velkommen .
Vores reaktion p nedgangen i landdistrikterne er kommet meget sent , men bedre sent end aldrig .
<P>
Familiebrug bliver nu anerkendt som centrale for den europiske landbrugsmodel , og det er et ml , man m tage fat p , i hvert fald inden for tidsrammerne i Agenda 2000 .
Efter min mening vil de nste fem r afgre fremtiden for tusinder af marginale familiebrug .
Vi br alle gre alt , hvad der er muligt , for at sikre deres overlevelse .
<P>
Som kommissren ved , vil landbrug alene ikke vre tilstrkkeligt til at sikre bredygtighed for landdistrikterne .
Derfor er det ndvendigt , at vi koordinerer alle politiske omrder , som kan have en positiv indvirkning p udviklingen af landdistrikterne .
I denne forbindelse har Leader etableret sig som et effektivt udviklingsinitiativ .
Det giver mulighed for , at lokalsamfund kan finde frem til deres udviklingspotentiale og blive aktivt involverede i at lse disse problemer .
<P>
Befolkningens frivillige deltagelse i udviklingen af programmerne er noget , som man ikke altid har fuld forstelse for .
Men der kan ikke vre nogen tvivl om , at det i Leader er meget effektivt som en integrerende del af en bredere EU- og nationalpolitik .
<P>
Afslutningsvis er jeg , selvom jeg glder mig over Kommissionens godkendelse af Leader + , bekymret over den tid , der gr mellem afslutningen af Leader II og pbegyndelsen af det nye program .
Jeg vil opfordre Dem til at se alvorligt p dette problem .
Et brud p kontinuiteten vil f alvorlige konsekvenser for programmet og bestemt have en delggende virkning p frivillige svel som professionelle deltagere .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer . Efter at vre blevet bekendt med Kommissionens meddelelse vedrrende Interreg III-initiativet , og idet jeg gr opmrksom p , at jeg i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme har deltaget i afstemningen om Decourrire-betnkningen , er jeg ikke blot opsat p eksplicit at forny vores principaftale i overensstemmelse med det foreliggende initiativ og , srligt inden for rammerne af Interreg III B , i overensstemmelse med Kommissionens anerkendelse af aktiviteter , der fremmer revitaliseringen af nedslidte landomrder som flge af landbrugspriserne , en sektor , som utallige foreninger , isr jagtforeninger , allerede har investeret meget i i mit hjemland .
<P>
Jeg er ogs meget opsat p at sttte Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme i deres udtalelser , og i srlig hj grad nr det drejer sig om at beklage den manglende integration af regionerne i den yderste periferi under programmets del A eller om f.eks. at gre opmrksom p unjagtigheden i ivrksttelsesprocedurernes udvlgelseskriterier i del III C , og endelig nr det drejer sig om at anmode om , at medlemmerne bliver tilknyttet Observationsorganet for Grnseoverskridende , Transregionalt og Interregionalt Samarbejde .
<P>
Jeg vil desuden gerne udtrykke et stort forbehold over for den udbredte tendens til , i Kommissionens meddelelse i form af Interreg III og III B , udelukkende at forbinde miljbeskyttelse med udviklingssamarbejdet i Natura 2000 , som jeg ofte synes er et alt for abstrakt middel til forsvar for kosystemerne , hvorfra brugerne risikerer at blive udelukket eller strkt afskrne .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege , idet jeg p forhnd beder Kommissionen og de implicerede Ministerrd om forstelse , at de folkevalgte fortjener en hjere grad af information om de procedurer , der er forbundet med indfrelsen af Interreg-akterne og af kommende , lignende initiativer .
Endnu bedre ville det vre , hvis de i hjere grad indgik i udviklings- og ivrksttelsesprocesserne for de omtalte programmer , da man ellers risikerer , at de fr svrt ved at definere og forsvare deres roller over for lokale organer , nationale myndigheder og borgere .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne takke ordfreren for Equal-betnkningen , fru Stenzel , mange gange for alt det , hun har gjort for at stte sig ind i hele dette vanskelige emne for os alle sammen .
Equal er et meget vanskeligt program , fordi det forsger at skabe sammenhng mellem s mange gamle programmer og vil jo betragte disse p en ny mde , og det skal endda gres med frre penge , end der var til rdighed i de forrige fonde .
Det er en vanskelig opgave .
Blot er antallet af personer , som berres af disse programmer , ikke formindsket .
Derfor er det meget vanskeligt at skabe en balance , ikke blot mellem de forskellige lande , ikke blot mellem de forskellige dele , men frem for alt ogs mellem de forskellige grupper , som nvnes i programmet , og det er egentlig det , der hidtil har beskftiget os .
<P>
Der fremsttes her og der bemrkninger om , at den ene gruppe skal have mere end den anden .
Jeg har selv i srdeleshed beskftiget mig med de handicappedes og de ldres stilling inden for programmets rammer , og jeg m sige , at man sommetider overhovedet ikke ville have vret opmrksom p de ldres og de handicappedes stilling , hvis ikke Europa-Parlamentet havde beskftiget sig intensivt dermed .
Der er ogs nvnt nogle andre grupper , men det er frem for alt medlemsstaterne , der ligger p lur .
Jeg kender f.eks. en medlemsstat , som vil bruge en betydelig del af hele programmet til n gruppe , nemlig flygtningene .
Jeg vil derfor anmode kommissren om at fre ordentligt tilsyn med , at der skabes ligevgt mellem disse forskellige grupper .
Det m ikke vre sdan , at en medlemsstat , som angiveligt pberber sig subsidiaritet , kan sige , at alt gr til n gruppe .
Jeg tror , at dette skal overvges strengt , for ellers fr man netop det , som hr . Meijer i hj grad har advaret imod , nemlig at der vil opst velerhvervede interesser , og at folk tror , at pengene er deres .
Det er ikke rigtigt !
De skal hver gang fordeles p ny .
De skal vre til innovative projekter , og det m ikke vre sdan , at de fuldstndigt forsvinder i finansministerens pengekasser .
Det er ikke meningen , og det er et vigtigt punkt , som vi her skal tage hensyn til .
<P>
Jeg tror , at de vrige problemer , som vi har haft inden for Parlamentets rammer , og som for en betydelig del skyldes , at det er s vanskeligt at foretage denne vurdering , kan lses .
Hvad Kommissionen angr , hber jeg , at den vil kunne tilslutte sig det kompromis , som indgs her i Parlamentet , og som frem for alt sigter mod ligevgt .
For at understrege dette - situationen er naturligvis lidt vanskelig - har Parlamentet for nemheds skyld og for en sikkerheds skyld forelbig opfrt Equal-programmet i reserven , sledes at Parlamentet bagefter skal overbevises om den mde , hvorp pengene kan anvendes .
Jeg tror ogs , at det er godt .
Parlaments stilling i hele denne procedure er lidt utydelig .
Ogs i forretningsordenen er stillingen utydelig , og netop derfor er denne reserve overordentligt god .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
Hr. formand , rede medlemmer , det er et faktum hvet over enhver tvivl , at Interreg-initiativet styrker forsget p at udvikle det konomiske og sociale sammenhold inden for EU .
Men jeg vil gerne betone den srlige betydning , som Interreg-initiativet har for Balkan , hvor den politiske udvikling og krigshandlingerne de seneste r har haft store konomiske flger for nabolandene og isr for mit land , Grkenland , som er det eneste medlemsland , der ligger p denne hrdt prvede halv .
<P>
For Grkenland , for nabolandene Italien og strig , ja for hele Europa er den sociale og konomiske genopretning af Balkan , som vil fre til politisk stabilitet , et sprgsml af overordentlig stor betydning .
Indtil i dag har visse af landene p Balkan fet finansiel bistand gennem Phare- og Obnova-programmerne , men skal de ikke have det i den nye programperiode ?
Nr man tnker p udvidelsen og tager hensyn til , at der er blevet fastsat finansiel bistand gennem nye finansieringsmidler og forordninger , ssom Ispa og Sapard , m det vre aldeles pkrvet at koordinere finansieringerne af de tre aspekter af Interreg-initiativet med de andre finansieringer til tredje lande .
<P>
Vi hilser alts de relevante referencer i kapitel 7 i Europa-Kommissionens tekst om indfrelse af generelle retningslinjer for Interreg-initiativet velkommen .
<P>
Forsgene p at koordinere og flgelig at effektivisere planlgningen skal glde lige for alle programmerne . Jeg nvner dette , for i Meda-programmet var der i sidste periode visse problemer , som skal lses , s vi behandler alle de tredje lande ens , som deltager i dette program .
<P>
Jeg vil gerne slutte af , hr. formand , med at konstatere , at der i den nye planlgning af zonerne for statssamarbejde ikke er taget hensyn til Middelhavslandenes geografiske egenart , som kunne retfrdiggre skabelsen af en srlig zone for de kystnre omrder og erne .
Vi beder alts Kommissionen om at tage srligt hensyn til sprgsmlet om samarbejde p havet og p erne ved den kommende revision af zoneplanlgningen .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne ppege ndvendigheden af , at EU fastholder sdanne initiativer , som sigter p at fjerne ulighederne mellem vores regioner og p en harmonisk udvikling af dem .
<P>
Og eftersom det i dag er Skt . Valentinsdag , foreslr jeg som gammel borgmester for en provinsby , at vi alle giver udtryk for vores krlighed til de europiske regioner , som har brug for denne krlighed .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Messner">
Hr. formand , kre kommissr Fischler , udviklingen p landet skal og kan tage hjde for tre problemstillinger , nemlig bevarelse af arbejdspladser , landskabspleje og ikke mindst lokal kultur , for det er vigtigt !
Kun hvis befolkningen kan blive p landet , er livskvaliteten p landet garanteret p langt sigt .
Hvad flugten fra landet betyder , kan vi iagttage i nogle omrder af Alperne , og flgerne er katastrofale !
<P>
Men jeg advarer mod at bringe bykulturen ud p landet med disse programmer .
Og vi br heller ikke skabe afhngige strukturer , som altid er henvist til sttte .
For at garantere denne bredygtighed - i mellemtiden et slagord , som er blevet temmelig tomt , men vi forstr alle , hvad vi mener med det - krver det bl.a. en forbindelse f.eks. mellem turisme og landbrug p landet .
Investeringerne skal have en visionr retning .
Unge , kreative hoveder skal tilknyttes landet .
Hvis de alle sammen forsvinder , sker der ikke meget mere dr .
<P>
Vi har ikke meget tilovers for princippet om lige fordeling uden hensyntagen til de forskellige forhold , og pilotprojekter skal s at sige skubbe til andre lignende projekter som laviner .
Jeg plderer for lukkede kredslb , der skal stttes , og hvis Leader I og II eventuelt havde nogle mangler her og der , s var de alt i alt helt sikkert positive .
Jeg vil anmode om , at man tnker p ikke kun at give dispensationer i nordiske lande , men ogs til bjergomrder , Alperne , Pyrenerne , Sierra Nevada , hvor jeg netop kommer fra , og det hvad indbyggertal og befolkningstthed angr .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , jeg vil tale om Equal-betnkningen og isr om flygtningepolitik .
I forrige uge diskuterede vi den strigske regeringsdannelse med stort engagement .
I dag diskuterer vi allerede den strigske koalitionsregerings flygtningepolitik , da Stenzel , som har udarbejdet Equal-betnkningen , jo reprsenterer det strigske konservative regeringsparti og dens politik .
Det mest opsigtsvkkende i hendes oprindelige betnkning var , at hun ville begrnse flygtningesttten til den lille gruppe flygtninge , der er omfattet af Genve-konventionen , det vil sige skaldte kvoteflygtninge eller FN-flygtninge .
I virkeligheden er det de andre flygtninge , nemlig de , der str uden for kvoten og FN-sttten , der har det strste behov for sttte .
Udvalget forkastede dette diskriminerende forslag og besluttede , at alle flygtninge skal vre omfattet af Equal-programmet p lige vilkr .
<P>
En del af udvalget solidariserede sig imidlertid med Stenzels forslag og formuleringer .
Det betyder efter min mening , at haiderpolitikken allerede kaster sin skygge over Parlamentet .
Derfor er det af afgrende betydning , at plenarforsamlingen med strst muligt eftertryk slr fast , at alle flygtninge skal vre omfattet af Equal-programmet .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg havde visse betnkeligheder i forrige uge , da vi diskuterede regeringsdannelsen , men nr det handler om at diskutere og kritisere den strigske flygtningepolitik , har jeg ingen betnkeligheder .
Jeg hber , at plenarforsamlingens engagement bliver lige s stort denne gang .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , under det sidste finansielle overslag i EU fra 1994 til 1999 , da der var 13 forskellige initiativer i gang , var det grnseoverskridende program Interreg II et vigtigt initiativ .
At den nste runde for strukturfondene 2000-2006 medtager Interreg-initiativet , er efter min mening en klar anerkendelse af den betydning , EU ' s medlemsstater tillgger det .
Interreg I-programmet mellem 1989 og 1993 og Interreg II-programmet mellem 1994 og 1999 har vret en perfekt succes , nr det glder om at fremme en voksende integration af den sociale og konomiske udvikling mellem medlemsstater , der grnser op til hinanden .
Jeg , der kommer fra grnseomrdet i det nordvestlige Irland , har i renes lb set den vigtige rolle , Interreg I og II har spillet , og jeg glder mig over at kunne byde Interreg III velkommen .
<P>
Kommissionen afstter 67 millioner pund til Interreg III-programmet , som vil g til fortsat udvikling af konomiske projekter p tvrs af grnserne mellem Republikken Irland og Nordirland .
Den Europiske Union har spillet en afgrende rolle ved udviklingen af grnselandsregionen i Irland i renes lb .
Med 80 millioner pund er Den Europiske Union den strste enkelte bidragyder til den internationale fond for Irland .
Den Europiske Union bidrager med 75 % af freds- og forsoningsprogrammet .
Alt i alt har bde Interreg , den internationale fond for Irland og freds- og forsoningsprogrammet spillet en vigtig rolle i fredsprocessen .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="IT" NAME="Cocilovo">
Hr. formand , jeg vil gerne sige noget om Interreg . Jeg vil njes med at komme ind p visse kritiske punkter , og det er selvflgelig ogs for ikke at overskride min taletid .
Vi gik alle ind for at godkende dette program og udvide interventionsomrderne - ud over det grnseoverskridende samarbejde - med hensyn til det tvrnationale og tvrregionale samarbejde .
<P>
Vi er dog stadig klar over , at strstedelen af midlerne , nemlig mellem 50 % og 80 % , vil vre forbeholdt det tvrnationale samarbejde , nemlig Interreg III-programmets del A .
Vi mener dog stadig , at det valg , man har truffet , nemlig at styrke de nuvrende samarbejdsomrder i denne del , nr det glder valget af sttteberettigede regioner , er forkert og selvmodsigende .
<P>
Vi hber og nsker , at Kommissionen vil hfte sig ved dette og komme med en grundlggende godkendelse af Parlamentets holdning og ikke bare med en formel anerkendelse .
Det grnseoverskridende samarbejde vedrrer stadig nsten udelukkende landgrnserne , og der , hvor der gres nogle undtagelser for sgrnsernes vedkommende , er disse undtagelser ikke gennemsigtige , og de brer ofte prg af kompensationer med andre dele af fllesskabspolitikkerne .
<P>
Diskriminationen er yderst alvorlig for erne , der befinder sig i en regional situation , hvor der udelukkende er sgrnser .
Dette svarer til den diskrimination , man fortsat udver ved at ignorere indholdet i traktatens artikel 158 , nr det glder regionerne og samhrighedspolitikkerne .
<P>
Det er endnu alvorligere , at dette sker uden at tage hensyn til det nye forhold , der er opstet med den indfaldsvinkel , man flger med hensyn til udvidelsen med en region som Malta .
Heraf flger de forslag , vi fremstter om ogs at lade de sttteberettigede regioner omfatte Siciliens Nuts III-grnser til Malta samt alle Adriaterhavsregionernes grnser til Balkanlandene .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Fruteau">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , jeg vil gerne udtrykke min glde over at konstatere , at regionerne i den yderste periferi , herunder de oversiske franske departementer , er blevet genstand for en del opmrksomhed i Interreg III-initiativet , hvilket bner nye perspektiver for deres samarbejde med lande i deres egne geografiske omrder , selvom det er sandt , at man kunne have forventet sig mere , isr med hensyn til adgangen til de forskellige dele .
<P>
Vores regioner har gennem en lngere periode , hvilket uden tvivl er et levn fra kolonitiden , haft deres blikke stift rettet mod deres europiske metropoler , idet de ignorerede og endda foragtede deres nrmeste naboer .
Denne periode er nu vel overstet .
Vores regioner er blevet bevidste om deres tilhrsforhold til et milj , som de er forbundet med ikke blot geografisk , men ogs via deres kultur og deres folks historie , hvilket fr dem til at udtrykke et strkt nske om en dybere forankring i dette milj .
<P>
Men denne spirende bevidsthed er ikke blot knyttet til regionernes identitetsflelse .
Den udspringer ogs af en berettiget anerkendelse af vores aktiver .
Sledes befinder La Runion sig f.eks. p en handelsrute mellem de sydafrikanske og de sydstasiatiske lande .
en kan ikke tillade sig at isolere sig fra de regionale grupperinger , der foregr i dette omrde , medmindre den vil g glip af en historisk chance , og det samme glder for vores regioner i Caribien .
<P>
Endelig er vi af den overbevisning , at vores unge vil kunne se en ende p den dramatiske arbejdslshed , der tynger dem , hvis vi kan eksportere deres viden til nabolandene , en viden , de har tilegnet sig takket vre de europiske strukturfondes aktioner .
Udnyttelsen af Interreg-bevillingerne kan udvikle vores regioner til egentlige EU-brohoveder til deres respektive , geografiske omrder , hvorved EU tilfjes en planetarisk dimension .
<P>
Jeg hber p , at Kommissionen , og i srdeleshed De , hr. kommissr , vil give dem mulighed for at yde en effektiv indsats .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll">
Hr. formand , kre kommissrer , jeg glder mig meget over muligheden for forget samarbejde i Europa under Interreg , men jeg er bekymret for , at forslaget giver frre muligheder i denne henseende for det maritime end for andre omrder .
Jeg forstr Kommissionens egen bekymring for , at afstanden kan vre skadelig for et effektivt samarbejde .
Ikke desto mindre er der mange maritime omrder , som der allerede er etableret forbindelse imellem .
Forskellige lokale myndigheder rundt om Nordsen giver et godt eksempel herp .
Interreg kunne udmrket give mulighed for en forgelse af et sdant samarbejde .
<P>
Som flge heraf vil jeg gerne have nogle sm justeringer af retningslinjerne for at f indfrt lidt mere fleksibilitet og tage hensyn til de mder , hvorp det maritime omrdes interesser kan falde mellem streng A og streng B . Disse tilpasninger indbefatter undersgelse af mulighederne for samarbejde mellem maritime omrder og for at tillade strre udvikling af praktiske og synlige projekter , herunder i srdeleshed infrastrukturprojekter .
Sdanne foranstaltninger vil give kystomrder og er samme status som andre omrder i EU .
Jeg hber , de bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , vores gruppe glder sig over den horisontale tendens i Equal-initiativet , s man , hvis man er britisk muslim og bliver fysisk handicappet , ikke lngere skal vlge , hvilken form for diskrimination , man vil udstte sig for i sin mlgruppe . Man kan bruge sin ekspertise og erfaring til at lse problemerne i stedet for at blive defineret som et problem .
Inden for de relevante organisationer er der masser af ekspertise , som fortjener at blive udbredt .
Vi glder os ogs over erkendelsen af behovet for evaluering og spredning af oplysninger om gode fremgangsmder med henblik p en stramning af det tvrnationale niveau .
<P>
Derfor er vi , som andre har sagt , bekymrede over de ndringsforslag , der forsger yderligere at udelukke nogle af samfundets mest udelukkede ved at tilstrbe en meget snver definition af " flygtninge " .
Min gruppe vil ikke sttte disse ndringsforslag .
<P>
Vi er ogs bekymrede over de mange ndringsforslag , som samtidig med at de forsger at indfre strre fleksibilitet , mske lber en risiko for at gre det mindre klart , hvem der har ansvaret for forvaltningen af Equal-initiativet .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , det glder mig at se , at Urban-initiativet er p vej til at udvikle sig i en mere fuldstndig retning , og at det forsger at lse indbyrdes forbundne problemer .
Og alligevel , hr. formand , er der en fare for spredning : Nr vi jagter mange ml , er vi mske samlet set ineffektive .
Hvert tilflde af et kriseramt bydistrikt har naturligvis sine egne karakteristika .
Men der er et fllespunkt , en flles kerne , som samler sig omkring arbejdslsheden , nedlggelsen af de offentlige institutioner eller deres tilbagetog og udryddelsen af de sm og mellemstore virksomheder , handelsmssige og andre .
Jeg ville nske , at Urban-initiativet ville forsge at g i retning af at give svar p disse rsager til byernes kriser .
Og her m der naturligvis vre en samdrgtighed og en koordinering mellem den centrale politik og udviklingspolitikken , s ogs denne kan g i en ny retning og samarbejde med mlene for hvilke som helst Urban-initiativer , der mtte blive anvendt i vores lande , og ikke blot fremvise disse programmer som alibi for dens fravr .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , mit indlg begrnser sig til betnkningen af hr . Francis Decourrire .
<P>
Programmet for fllesskabsinitiativet Interreg er et yderst vigtigt vrktj for udviklingssamarbejde og egnsudvikling inden for det europiske territorium , i srdeleshed med henblik p en effektiv anerkendelse af forholdet mellem EU ' s centrum og periferi .
<P>
Interreg skal sledes vre et instrument , der fremmer Unionens territoriale sammenhold , hvis vi vil undg et europisk territorium med to eller tre forskellige hastigheder .
Jeg mener , det er indlysende , at de regionale og lokale myndigheder samt disses reprsentative organer , Regionaludvalget og selvflgelig Europa-Parlamentet burde have haft en helt klar tilknytning , p et s tidligt tidspunkt som muligt , til udviklingen af dette program .
Men man m konstatere , at dette ikke har vret tilfldet under Kommissionens udfrdigelse af sin meddelelse , der blev offentliggjort den 13. oktober sidste r .
<P>
Selvom jeg er enig i de generelle retningslinjer i Interreg III , mener jeg , at det er yderst vigtigt at srge for en bedre sammenhng mellem dette program - der er finansieret af EFRU - og de andre Fonde for Samarbejde med Tredjelande , herunder isr den Europiske Udviklingsfond , der er rettet mod AVS-landene .
I den forbindelse vil jeg gerne takke Udvalget for Regionalpolitik , Transport og Turisme for at have godkendt et af mine ndringsforslag , der tilfjer EUF til listen over disse fonde .
<P>
Regionerne i Fllesskabets yderste periferi , og isr de fire franske oversiske regioner , skal kunne koordinere Interreg III og EUF for selv at kunne finansiere samarbejdsprojekter med deres AVS-naboer i de respektive geografiske omrder .
<P>
Derudover vil jeg gerne anmode Kommissionen om at genoverveje de ringe muligheder , man har givet regionerne og regionerne i den yderste periferi iflge de retningslinjer , der er blevet prsenteret i meddelelsen .
Disse regioner skal have fuldt ud lige s mange fordele af Interreg III som resten af regionerne i Unionen , ikke mindst fordi man nu er fratrdt det EF-initiativ vedrrende regioner med meget perifr beliggenhed , der var tiltnkt dem .
<P>
For at runde af vil jeg gerne beklage utilstrkkeligheden af de konomiske bevillinger , der er tildelt del C , som omhandler det interregionale samarbejde , hvis vrdiforgelse for Fllesskabet ikke desto mindre er uomtvistelig .
<SPEAKER ID=70 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , mit udgangspunkt er Equal-betnkningen og ligestilling mellem mnd og kvinder , selvom jeg m indrmme , at det indimellem er trls at tale om dette sprgsml , som har gentagelsens karakter , i hvert fald nr man er i min alder .
Men desvrre er det ndvendigt atter at ppege , at vi ikke har ligestilling .
Men mske kan et gennembrud her fre til ndringer p andre omrder .
For mig betyder ligestilling nemlig ikke , at begge parter i et gteskab arbejder hele tiden og overlader brnene til nanny , alias en indvandrer , der ikke har fet en chance for at f et andet job .
S er vi ikke kommet et skridt videre siden solkongernes tid .
Nej , ligestilling er , at vi alle deltager i bde arbejdslivet og familielivet .
Udviklingen gr desvrre ikke i den retning , tvrtimod .
Jeg synes derfor , punkt 7 indeholder noget meget centralt .
Her str nemlig : " Equal vil blive anvendt som forsgslaboratorium for udvikling og formidling af nye metoder til gennemfrelse af beskftigelsespolitikker " .
Man m hbe , det lykkes .
Og hr. formand , jeg vil til forretningsordenen blot sige , at hvis jeg ikke er her , nr Kommissionen svarer - ikke fordi jeg har stillet nogle specifikke sprgsml , men jeg vil dog hbe , at Kommissionen har hrt efter - s er det , fordi der samtidig med denne debat foregr et mde i Udvalget for Kvinderettigheder om kvinder i beslutningsprocessen .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Grlach">
Hr. formand , mine rede damer og herrer , de , der beskftiger sig med landdistrikterne , ved , at Leader-programmet , bde Leader I og Leader II - og forhbentlig ogs Leader + - hrer til de succeshistorier , som Den Europiske Union har skabt ved hjlp af sine programmer .
Det var ogs s vellykket , fordi den grundlggende udformning af Leader-programmerne bevirkede et meget stort antal aktiviteter i den berrte befolkning .
Jeg er glad for , at den grundlggende id ved Leader + ogs er blevet bevaret ved dette grundkoncept .
<P>
Der er imidlertid et problem , som vi m beskftige os med i fllesskab .
Da Leader er et slags vrksted med et bottom up-koncept , er der blevet udviklet enormt mange ider i de forlbne r p baggrund af Leader I og II , som p et eller andet tidspunkt selvflgelig ikke lngere er s nye og vellykkede .
Og p grund af resultatet annulleres de selvflgelig p et tidspunkt fra Leader ved denne grundid .
<P>
Derfor skal vi for de gode Leader-projekters vedkommende srge for , at det , som har vist sig at vre fremragende , ikke pludselig afbrydes , men at de ider , som har stet deres prve , p et eller andet tidspunkt overfres til de normale programmer som en sikker og positiv bestanddel af sttten til landdistrikterne .
Det er jo ogs den grundlggende id , nemlig at afprve noget nyt med ider i Leader , at realisere nye ider i landdistrikterne sammen med de implicerede p stedet , med de kommunale forbund p stedet , med mange ngo ' er , med kirkerne , med alle , der har hjulpet til .
<P>
Her skal vi srge for , at de gode ting , der er rigtig fremragende , p en eller anden mde overfres til politikken vedrrende landdistrikter som en sikker bestanddel af et fornuftigt arbejde .
<P>
Min anmodning til Kommissionen : Vr opmrksom p , at de organisationer og dele af befolkningen , som inddrages , ogs virkelig accepteres .
Ikke sledes , at man forsger at tilsidestte den ene eller den anden organisation lidt , som etableres netop for at bringe en ny id p bane , og som endnu ikke er s kendt - og det hvad enten det eventuelt skyldes lokal eller regional , officiel politik .
Hold fast ved de positive erfaringer , som Leader hidtil har vist .
Det er af og til i begyndelsen lidt som at skubbe skyerne , nr man siger , at det er for idealistisk tnkt .
Og under arbejdet , under skabelsen udkrystalliserer der sig s noget , om hvilket den officielle politik - ogs vi fra vores niveau - slet ikke havde forestillet sig , hvor godt det pludselig modnes .
Det var charmen ved Leader , og den m ikke g tabt , tak !
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , jeg glder mig over Equal-initiativet og betnkningen , der understreger ndvendigheden af at skelne mellem initiativer , der skal bekmpe diskrimination mod kvinder , og initiativer , der skal bekmpe diskrimination mod mindretalsgrupper .
Kvinder er ikke noget mindretal og udsttes ofte for dobbelt diskrimination som medlemmer af mindretalsgrupper svel som p grund af deres kn .
Derfor er der brug for srlige initiativer for kvinder svel som mainstreaming .
Betnkningen tager fat p dette og foreslr initiativer til integration for at opn lighed mellem mnd og kvinder p alle omrder af arbejdslivet . Den erkender ogs vigtigheden af at arbejde sammen med lokale og regionale organer , der er tttest p de pgldende , s det kan hjlpe med til at sikre , at alle projekternes resultater mainstreames .
<P>
Involveringen af frivillige grupper og foreninger vil ogs vre en vsentlig bestanddel af Equal-initiativet og projekterne .
Udviklingspartnerskaberne inden for de tematiske omrder , der nvnes i ndringsforslag 22 , vil stte endog de sm organisationer i stand til at spille en rolle i Equal-initiativet .
<P>
Min gruppe vil sttte ndringsforslag 22 .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Musotto">
Hr. formand , rede kolleger , den betnkning , vi drfter her i Parlamentet i dag , er uden tvivl meget vidtrkkende .
<P>
Ud over de mlstninger , der forflges i fllesskabsinitiativet Interreg for programperioden 2000-2006 , er dette initiativs styrke den mervrdi , det udgr , nr det glder EU ' s efterhnden nrt forestende udvidelse med de nye steuropiske lande og middelhavslande .
<P>
Det er netop med henblik p denne udvidelse , at EU efter min opfattelse br bestrbe sig kraftigt p at mindske de regionale uligheder og gre en ende p isoleringen af grnseomrderne .
Det skal nemlig understreges , at disse omrder kommer til at spille en vigtig rolle , da de kommer til at stde op til de ansgerlande , der bliver optaget i Unionen .
<P>
Netop i den henseende har jeg fremsat nogle ndringsforslag , som jeg anser for at vre yderst vigtige , og som Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme har overtaget .
Disse ndringsforslag tager sigte p ogs at lade de omrder , der har adgang til det grnseoverskridende samarbejde , omfatte alle Adriaterhavsregionerne samt de sicilianske provinser , som grnser op til Malta - der er et ansgerland - og som af uforstelige rsager ikke er medtaget i del A , bilag 1 , i dag .
<P>
Jeg stoler p , at kommissr Barnier og formanden for Europa-Kommissionen tager behrigt hjde for Parlamentets holdning p dette omrde , i overensstemmelse med adfrdskodeksen .
<P>
Det er af afgrende interesse for hele Europa , at man styrker samarbejdet med ansgerlandene og gr en indsats for at sttte grnseregionerne .
<P>
Endelig er det efter min mening nskeligt , at man forsger at skabe en bedre koordinering mellem Interreg-initiativet og de allerede eksisterende fllesskabsprogrammer af udenrigspolitisk betydning , s man skaber en strre integration og udarbejder nogle flles programmer .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Garot">
Hr. formand , mine herrer kommissrer , mine kre kolleger . Leader I var en veritabel succes , isr takket vre den store fleksibilitet i den administrative ledelse mellem Kommissionen og de lokale aktrer .
Jeg synes , det er beklageligt , at Kommissionen ikke har opstillet samme regnestykke for Leader II , nemlig et regnestykke over kvaliteten i projekterne , kvantiteten af opbrugte bevillinger og isr over visse lokale aktrers demobilisering over for de administrative og konomiske vanskeligheder , de er stdt p .
<P>
Jeg er dog glad for , at man inden for rammerne af Leader + har investeret nye midler til sttte for landdistrikterne i udviklingen af deres potentielle egenskaber og i ivrksttelsen af programmer for det lokale og bredygtige udviklingssamarbejde .
Jeg synes , det er vigtigt at lgge srlig vgt p forsg med nye former for vrdifaststtelse af vores natur- og kulturarv , og p at styrke de finansielle miljer til fordel for beskftigelsen .
Jeg mener , at det er vrd at overveje , at denne positive erfaringsudveksling omkring udviklingssamarbejde ogs kan bruges inden for rammerne af et transnationalt samarbejde .
Det er interessant at notere sig , at alle landdistrikter kan blive sttteberettigede under Leader II .
<P>
Men selvom medlemsstaternes muligheder for at udpege nogle omrder inden for rammerne af dette initiativ fortsat str bne , m Kommissionen ikke desto mindre srge for en vis koncentrering af midlerne og for en prioritering af projekter i de mindre begunstigede omrder .
Det er naturligvis ndvendigt med nogle gennemskuelige udvlgelseskriterier for projekterne og for de lokale aktionsgrupper .
Og jeg synes ogs , der er grund til at srge for , at staternes eller de lokale kommuners finansieringkredse ikke lngere er skyld i betalingsforsinkelser , der har vret rsag til visse lokale aktionsgruppers konomiske konkurs under Leader II-programmet .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , som medlem fra en region i den yderste periferi , m jeg sige , at dette er en meget speciel eftermiddag , hvad angr regionalpolitik , og det er den , fordi der forhandles om to fllesskabsinitiativer , nemlig Urban og Interreg .
<P>
Jeg vil minde om , at formlet med disse initiativer er for Urbans vedkommende at forbedre livskvaliteten for de borgere , der lever i bydelene i forskellige europiske byer , og for Interregs at fremme samhrigheden og anerkende Den Europiske Unions regioners mangfoldighed og potentielle egenskaber , isr i forbindelse med inddragelsen af regionerne i den yderste periferi i del B og C .
<P>
Vi beklager , ligesom ordfreren , at de er blevet udelukket fra del IIIA .
Vi mener , at det i forbindelse med Interreg er p sin plads at nvne oprettelsen af et europisk overvgningscenter med henblik p samarbejde .
Tak til ordfrerne , srligt hr . Decourrire , for deres regionale forstelse og for deres accept af vores ndringsforslag .
Jeg hber , at kommissren vil acceptere det forslag , som vi fremstter for ham .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , ud af de forskellige initiativer , som vi behandler i eftermiddag , vil jeg udelukkende beskftige mig med t , nemlig Urban-programmet .
Det er rigtigt , at vi i dag forhandler om dette program , fordi Europa-Parlamentet stdigt holdt fast ved , at dette initiativ skulle bevares .
Det var Kommissionens forslag at sljfe det sammen med andre initiativer , men Parlamentets forslag og Kommissionens egen fornuft i sin tid gjorde , at Urban-initiativet blev bibeholdt .
Det mener jeg , at vi kan vre tilfredse med .
<P>
Men hvilke argumenter havde Kommissionen , nrmere betegnet kommissren , fru Monika Wulf-Mathies , og generaldirektren , hr . Eneko Landaburu , for , at Urban-programmet ikke skulle eksistere ?
Deres argument var tungtvejende .
Byproblematikken er s vigtig , at vi ikke kan begrnse og nsten nedvurdere den med et program , der har et meget begrnset budget .
Nu har vi programmet , og derfor mener jeg , at vi har opnet noget vigtigt , det kendetegn for Den Europiske Union , som Urban er .
<P>
Men jeg ville gerne henvende mig til kommissr Barnier for at sttte kommissrens og generaldirektrens argumentation , for jeg mener , at de havde helt ret .
Byernes problemer skal vre et meget vigtigere element i strukturfondene .
Det budget , som vores byer - hvor 80 % af den europiske befolkning bor , og som indeholder en stor del af Europas gode og drlige sider - har behov for , krver efter min mening netop , at der tages hensyn til den europiske dimension , og at dette Urban-program ikke bliver en undskyldning for ikke at lave en dybtgende analyse , ikke at prioritere , og derfor ikke at indfre umdeligt meget strre budgetbevillinger til programmer , der har betydning for byerne , gennem alle de europiske fonde .
<P>
Derfor mener jeg , at det er undvendigt at nvne antallet af faktorer , der krver denne investering i byomrderne , faktorer , som er p dagsordenen , og jeg vil sige til kommissren , at vi hber p hans forstelse i den sammenhng .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Nr man glder sig over den holdning , man finder i det nye Equal-initiativ , der spnder over flere sektorer , er det afgrende , at programmet tager fat p de srlige former for diskrimination , der i srdeleshed er til ugunst for handicappede , ssom fysiske barrierer p arbejdspladsen , der pvirker dem , som har begrnset mobilitet , visuelle informationssystemer , der udelukker blinde , arbejdssystemer , der effektivt lukker dren for folk med indlringsvanskeligheder eller med mentale problemer .
Handicaporganisationer og ikkehandicappede reprsentanter for handicappede m have rimelig indflydelse p hvert trin af beslutningsprocessen .
Det er grunden til , at Europa-Parlamentet har formuleret punkt 10 og 15 i beslutningsforslaget for at sikre , at medlemsstaterne ikke kan ignorere nogen enkelt mlgruppe .
Alt for ofte er handicappede blevet udeladt af listen .
<P>
Eftersom handicappede ikke danner en ensartet gruppe - f.eks. er der mange dve , der ser sig selv som et sprogligt mindretal , hvis sprog og kultur man ngter at respektere - er det ndvendigt som udtrykt i punkt 9 at gre det muligt at definere nogle partnerskaber , der glder for et srligt handicap eller en tilsvarende gruppe .
<P>
Equal er ogs fortsat af afgrende betydning for regioner som min i det stlige England , der ligger uden for de strste fonde , der vedrrer ml 1 . Vi har en ekstra tilskyndelse til at tage fat p finansiering af fllesskabsinitiativer og kan fremvise udmrkede resultater .
Tidligere Adapt-projekter strkker sig fra Core-projektet , der har udviklet nye forsyningskder til bilindustrien i Bedfordshire , til projekter , der hver standarden p sm virksomheder i Hertfordshire i Essex .
Vi har oplevet , at Now-projektet hjalp 70 kvinder i Suffolk med igen at f arbejde , og mange af dem kunne komme og dele deres erfaringer direkte med os i Europa-Parlamentet i Bruxelles .
<P>
Equal er stadig vigtig for os , for det er netop i de forholdsvis mere velstende regioner , at man mister arbejdspladser , der krver frre kvalifikationer , og som kan vre et vigtigt frste ml for dem , der diskrimineres p arbejdsmarkedet .
<P>
Endelig et ord om Interreg .
Det er virkelig noget sludder , at de partnerskaber , der blev etableret i 1994 , nu bliver forlnget , s nye interregionale forbindelser bliver udelukket .
I denne periode har havnene i Great Yarmouth og Harwich p Essex-Suffolk-Norfolk-kysten etableret vigtige nye transportforbindelser og konomiske forbindelser med partnere i Nederlandene .
Jeg opfordrer Europa-Parlamentet til at sttte vores ndringsforslag 2 , der vil sikre fleksibilitet , sledes at nye omrder , srlig ved kysterne , kan komme med .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , rede Kommission , mine rede damer og herrer , hr. formand , jeg vil gerne gre n ting klart til orientering : Forbundskansler Schssels regering fortstter den flygtningepolitik , som den tidligere socialdemokratiske regering under forbundskansler Klima frte .
Der sker ikke nogen ndring af flygtningepolitikken i strig !
<P>
Landdistrikterne udgr over 80 % af EU ' s areal , og 25 % af befolkningen lever her .
Som landmand og parlamentsmedlem har jeg altid bestrbt mig p ikke at se landbruget separat , men landdistrikterne samlet .
Jeg lgger srlig vgt p et integreret initiativ i forbindelse med udviklingen af landdistrikter , da jeg er overbevist om , at det kun er et tt samarbejde mellem alle erhvervsgrupper og alle mennesker i landdistrikterne , der gr det muligt at opn aktive og attraktive udfoldelsesmuligheder for alle , med andre ord : multifunktionalitet i landdistrikterne .
<P>
Jeg hilser det nye Leader + -program velkommen , isr p grund af dets omfattende karakter .
Det vil fremover vre muligt at have programmer , ikke kun i de enkelte sttteberettigede omrder , men i alle regioner af EU .
Dette horisontale tiltag er fornuftigt , da programmerne for udvikling af landdistrikterne ogs udvikles p denne mde .
<P>
Finansieringen vil fremover ikke lngere ske fra tre fonde , men kun fra EUGFL .
Det vil derfor blive ndvendigt at ge programmernes kvalitet , for EUGFL skal vre et effektivt finansielt instrument .
Strre prcision ved udvlgelsen vil fre til strre effektivitet , for pengene skal ikke bare dsles bort .
<P>
Jeg vil isr gerne fremhve det punkt , som omhandler et tiltag til en integreret og miljvenlig udviklingsstrategi .
P dette omrde ligger der fremover et stort beskftigelsespotentiale i landdistrikterne , og det skal udnyttes af os , hvis vi nsker at vise folk p landet et perspektiv .
Derfor er en politik vedrrende landdistrikterne mere end blot en politik for landmndene .
<P>
Leader + skal supplere allerede eksisterende programmer , forhindre overlapninger og dobbeltfinansiering og sledes bidrage til en s omfattende udvikling som muligt .
P denne mde kan Leader + sammen med programmerne i forordning 1257 / 99 endnu bedre understrege den anden sjle i den flles landbrugspolitik og give en s god virkning som muligt for alle landdistrikter .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen">
Hr. formand , rede kolleger , jeg er ikke altid stolt over Parlamentets geskftighed , men Urban-programmet er et af de bedste eksemplet p vores arbejde , da det blev skabt netop p Parlamentets initiativ .
Kommissionen ville have fjernet Urban , men denne gang trak Parlamentet det lngste str .
Det er godt , at Urban fortstter , da det p lokalt plan har opnet gode resultater .
De europiske byomrders problemer bliver stadig vrre . Til alt held er vi nu enige med Kommissionen .
<P>
Strstedelen af Europas befolkning bor i byerne . Deres problemer er nogle af regionalpolitikkens vigtigste og mest komplicerede sprgsml .
Risikoen for udstdelse er stor .
I mange franske og engelske byer er der allerede slum , som medfrer mange problemer .
Ingen af os nsker sydamerikanske favelaer i Europa .
Vi m handle nu , inden det er for sent .
Byerne har ogs afgrende betydning for Europas konomi .
<P>
Vi vender altid tilbage til det samme europiske grundproblem : Vores konomi er hverken tilstrkkelig for individet eller tilstrkkelig dynamisk .
konomien skal vre strk , for at vi kan hjlpe vores medmennesker og vores omgivelser .
Dette er ikke politik , men livets simple logik .
<P>
Det er godt , at der er fokus p forbrug , for ved skyderi p m og f forsvinder krudtet som spurveflokke for alle vinde .
Nu m vi koncentrere os om at lse problemerne i de sm og mellemstore byer , for de har ikke tilstrkkelige ressourcer .
Sledes kan vi ogs stte yderligere skub i tingene i de omkringliggende landdistrikter . Ofte glemmer man , at byernes og landdistrikternes problemer i virkeligheden gr hnd i hnd .
Grundlaget for det hele er , at vi burde anspore til individuel innovation og foretagsomhed , da gruppehandling , der startes af et individ , reformerer et omrde indefra .
At bevilge sttte uden en brende konomi er som at bre vand til brnden : Et stykke tid er der nok at drikke , men i morgen er brnden atter tom .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi">
Hr. formand , med ivrksttelsen af Interreg III gr den europiske samarbejdspolitik ind i en ny fase .
Det er ikke lngere kun de indre grnser , der er centrum for vores opmrksomhed , men ogs de ydre grnser .
I forbindelse med globaliseringen og den kulturelle benhed , der kendetegner den nuvrende situation , har Den Europiske Union brug for nogle instrumenter , som giver den mulighed for at styrke sine forbindelser med og informationskanaler til grnseomrderne , navnlig i st- og Sydeuropa .
<P>
Unionens grnser m ikke lngere hindre den harmoniske udvikling , men skal tvrtimod vre en mulighed og en bro , der kan gre samarbejdet mere frugtbart .
<P>
Med de ndringsforslag , der blev vedtaget i udvalget , har Parlamentet forsgt at supplere Kommissionens arbejde ved at medtage nogle nye elementer p listen over sttteberettigede omrder , navnlig til fordel for Sydeuropas ydre grnser og sgrnser .
<P>
I sit forslag til retningslinjerne erkender Kommissionen nemlig , at disse grnser krver en strre opmrksomhed end tidligere p grund af udvidelsen med stlandene og den strre integration med Middelhavslandene .
<P>
Som ogs formand Prodi mindede om , da han gjorde rede for de strategiske ml for 2000-2005 , er det en prioritet for EU , at der igen bliver sat gang i Barcelona-processen , og Interreg III-initiativet kan bidrage til , at vi nr dette strategiske ml .
<P>
Vi glder os over det glimrende arbejde , ordfreren har udfrt , og hber blot , at Kommissionen tager behrigt hjde for Parlamentets forslag og sledes overholder de forpligtelser , den har indget i forbindelse med adfrdskodeksen om strukturpolitikker , samt at den med de ndvendige ndringer bekrfter , at dette EU-initiativ ikke lngere er et rent internt fordelingsinstrument , men en mulighed for at fremme og give nyt liv til forbindelserne med nabolandene .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , fra i r og indtil 2006 str der ca . 200 milliarder euro til rdighed for strukturfondene , men kun 5 3 / 4 % er reserveret til fllesskabsinitiativerne Interreg , Leader , Urban og Equal .
Det er en reduktion p 3 3 / 4 % i forhold til de hidtidige fllesskabsinitiativer .
Der er ikke fastsat mere end 2,8 milliarder euro til Equal , hvilket den velovervejede betnkning af Stenzel understreger .
S meget mere forbavsende er det store antal ndringsforslag og den alt for lange nskeliste over mulige opgaver .
Hvordan skal der prioriteres her ?
<P>
Der er enighed i forbindelse med princippet : Udelukkelse , forskelsbehandling og uligheder mellem mnd og kvinder p arbejdsmarkedet skal fjernes .
Tvrnationale strategier skal give drligt stillede grupper adgang til beskftigelse .
Jeg har ingen forstelse for forslag , der igen gr ind for KFB ' er .
Disse Kontorer for Faglig Bistand var jo genstand for den heftigste og mest berettigede kritik i forbindelse med den hidtidige Kommissions arbejde .
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender var imidlertid korresponderende udvalg ved analysen af betydelige mangler og undladt kontrol i forbindelse med Leonardo .
<P>
Kommissionen kan alts heller ikke fritages fra direkte ansvar og kontrol i forbindelse med Equal .
Den kan kun godkende medlemsstaternes forslag , hvis de opfylder alle forudstninger : for det frste integrationsarbejdet p grundlag af sektorbestemte og geografiske udviklingspartnerskaber , hvor der skal tages hensyn til de beskftigelsespolitiske retningslinjer . For det andet den systematiske integration af de berrte aktrer : de lokale , regionale og nationale myndigheder , uddannelsesinstitutionerne , universiteterne , ngo ' erne , arbejdsmarkedets parter og den private sektor med henblik p et bredygtigt partnerskab .
For det tredje sikringen af metoder og modellers entydigt innovative karakter .
<P>
Kommissionen skal alts forpligtes til strategiske rammer for sttte til arbejdsevne og arbejdskvalitet , til vurdering af resultaterne og effektiv kommunikation i forbindelse med best practices .
Frst da kan den nskede multiplikatoreffekt opns .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Parish">
Hr. formand , jeg vil gerne referere til Kommissionens forslag til den budgetkonto , der skal fremme den flles landbrugspolitik .
Den 26. oktober 1999 vedtog Kommissionen et forslag , der skulle sikre , at den budgetkonto , der informerede offentligheden om den flles landbrugspolitik , fik et retsgrundlag .
Dette forslag vil fjerne den nuvrende budgetkonto B2-5122 og oprette en ny konto B1-382 .
Initiativer , der fremmer forstelsen mellem unge landbrugere og EU , og som skaber strkere bnd til ansgerlandene og tredjelande , er vigtige .
Derfor har jeg stillet disse ndringsforslag til Europa-Parlamentet om , at det skal give sttte til bidrag fra sdanne programmer .
<P>
I betragtning af ndvendigheden af at opmuntre unge landbrugere til at fortstte i landbruget er det af vital betydning , at de er velunderrettede om udviklingen inden for den flles landbrugspolitik .
At oplre og uddanne unge landmnd p europisk niveau er af vital betydning .
Jeg vil anmode Dem om at sttte , at en del af det til rdighed vrende budget skal koncentreres om udvikling af viden hos unge europiske landbrugere .
<P>
Med hensyn til information og uddannelse har denne budgetkonto tidligere vret beregnet til information , kommunikation og uddannelse .
Men Kommissionen foreslr nu , at uddannelse ikke mere skal vre med .
Jeg fler , at uddannelse br vre med , nr der gives relevant information p europisk niveau om den flles landbrugspolitik .
En sdan europisk uddannelse er et element , der sikrer , at unge landbrugere har den ndvendige viden om den flles landbrugspolitik , der vil stte dem i stand til at trffe fornuftige forretningsmssige beslutninger i fremtiden .
Derfor har jeg stillet disse tre ndringsforslag .
Jeg opfordrer Europa-Parlamentet til at sttte dem .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez">
Hr. formand , jeg tager ordet for med min kommunalpolitiske erfaring at give udtryk for , at det er hensigtsmssigt , ja rent ud sagt ndvendigt , at projekterne under Urban-programmet tager udgangspunkt i tre ting : for det frste at sttte saneringen af infrastrukturer og historiske bydele , som er gamle og mske delagte .
For det andet at begunstige og stimulere den konomiske aktivitet og det sociale liv i disse historiske bydele , i disse rester af gammel by .
Vi ville ikke have srlig megen glde af nogle gader , som nu mske var pragtfuldt belyst , med nye fortove , med fast flisebelgning , mske kalkede og smukke , hvis vi ikke kan fylde dem med aktivitet og dermed beskftigelse .
Og jeg skal sige , at det ikke drejer sig om finansiering eller sttte til de forskellige sociale aktrer , men om ogs at rette opmrksomheden mod beskftigelsen , nr der skal udvlges valgbare projekter , eller , hvilket er det samme , projekter , som tilsigter at skabe , fremme og tilskynde til beskftigelse .
<P>
For det tredje - og mske skulle det siges , at det er det vigtigste - skal projekterne isr vre rettet imod en samlet rehabilitering af mennesker og familier , for mennesket er ikke skabt af hensyn til retten , men retten er skabt af hensyn til mennesket .
I disse omrder af vores byer , lever der ofte familier med n forlder , gamle mennesker , som modtager pension og ikke lngere er produktive , og familier i vanskelige situationer med splittelse og oplsning .
De bor i omrder , der skulle kunne drage nytte af disse projekter .
Hvis vi med udgangspunkt i disse tre ting opnr det , mener jeg , at disse familier , disse mennesker , disse europiske borgere vil have strre tiltro til Europa , og det er efter min mening meget vigtigt , for byerne bliver mere og mere vigtige for det europiske liv .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , hr. kommissr , det er i dag meget tydeligt , at det bliver stadig svrere for landbruget alene at fastholde befolkningen i landdistrikterne , navnlig de unge .
Den nylige offentliggrelse af den sjette periodiske beretning om de europiske regioner illustrerer netop dt , eftersom den viser , at de 25 mest landbrugsorienterede regioner i EU er dem , der har den hjeste arbejdslshed , hvortil kommer deres traditionelle problemer med en stadig ldre befolkning og med rkendannelse .
<P>
Det er p denne baggrund , at Kommissionen efterhnden , men desvrre for langsomt , er begyndt at igangstte initiativer , som p sigt skal afbalancere eller supplere den flles landbrugsordning , s den fr en bredere rkkevidde i forhold til landdistrikternes ressourcer , der skal mobiliseres gennem indkomst- og beskftigelsesfremmende initiativer og investeringer til gavn for befolkningen , bde landmndene og de andre samfundsgrupper .
Det glder den politik til udvikling af landdistrikterne , der for nylig er sat i gang med reformen af Agenda 2000 , og ikke mindst fllesskabsinitiativet Leader indledt med Leader I og II i 1991 og 1994 og nu viderefrt med Leader + .
<P>
Jeg vil derfor gerne fremhve tre punkter :
<P>

det frste er , at det er afgrende , at udvlgelsen af de lokale aktionsgrupper , der er ansvarlige for projekternes organisering og implementering , ikke bliver politiseret , men bliver foretaget udelukkende p grundlag af projekternes ldighed og med fortrinsstilling for dem , der har strst deltagelse fra anden side end fra stat og kommune , der heller ikke under nogen omstndigheder br udgre mere end 50 % af det lokale partnerskab i LAG ;
<P>
det andet punkt er , at Kommissionens oprindelige formulering br fastholdes , hvad angr samarbejdet mellem LAG og tilsvarende organisationer i lande uden for EU - punkt 18 - og ikke den restriktive version fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , lavet uden Parlamentets medvirken .
Derfor har jeg fremlagt et ndringsforslag til dette forml , som Landbrugsudvalget har vedtaget , og som jeg hber , forsamlingen ogs vil vedtage ;
<P>
for det tredje vil jeg gerne gre opmrksom p , at Leader efter r 2006 ikke mere blot br vre et fllesskabsinitiativ af pilotkarakter , men br blive en integreret del af den flles landbrugspolitiks udvikling af landdistrikterne , den flles politik , der efter min mening i stedet br komme til at hedde " den flles politik for landbrug , regioner og landdistrikter " .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske hr . Procacci med det fremragende arbejde , som han har fremlagt .
<SPEAKER ID=85 NAME="Barnier">
Hr. formand , fr det bliver mine kolleger og gode venner , Franz Fischler og Anna Diamantopoulous , tur til at tale - eftersom vi , alle tre ansvarlige for disse fire fllesskabsinitiativer , har vret heldige at kunne deltage lige opmrksomt i denne forhandling - vil jeg gerne bestrbe mig p at tegne et billede af Urban og Interreg , som mange blandt Dem har henledt opmrksomheden p og talt om .
Jeg vil med det samme takke udvalgenes ordfrere , fra alle udvalg , men ogs talerne fra de forskellige grupper , og hver og en af Dem , for den hje kvalitet og den store interesse De har udvist i forbindelse med Deres indlg om disse to initiativer .
Dette glder ikke mindst det , som fru Arlene McCarthy har sagt om Urban-projektet .
Jeg vil gerne takke hende , ikke blot for hendes arbejde og den betnkning , hun har fremlagt , men ogs , og nu er det min tur til at sige det , for det vi skylder hende , for det De skylder hende for dette initiativ , ligesom vi i al almindelighed skylder Parlamentet tak .
Jeg skal ikke glemme , at det faktisk er Europa-Parlamentet , der politisk har besluttet og nsket at fastholde dette initiativ til revitalisering af kriseramte byomrder og til fordel for en bredygtig byudvikling , hvilket samtidig omfatter brug af denne integrerede metode , som vi benytter os af for p en gang at behandle bde konomiske , sociale og miljmssige aspekter .
<P>
Andre punkter , som vi kan vre enige om , og som understreges i betnkningen af fru Arlene McCarthy , er effektiviteten af dette instrument gennem en koncentreret konomisk indsats og en kritisk masse for interventioner , den horisontale mekanisme , som vi mener er bedre egnet til at udbrede resultaterne og hjne erfaringsudveksling og god praksis , og endelig , den voksende rolle som de lokale myndigheder spiller i planlgningen og i ledelsen af programmerne , p grundlag af et reelt partnerskab .
Efter at have opridset de grundlggende lighedspunkter mellem Kommissionens og Parlamentets forslag , og efter at have understreget den store interesse , hvormed jeg har lyttet til de forskellige indlg , vil jeg gerne svare p den kritik og de forslag , der er fremkommet , idet jeg p forhnd undskylder , at jeg ikke kan henvise til hver enkelt taler personligt .
Jeg tror dog , at de vil kunne genkende sig selv .
<P>
Jeg vil starte med Urban-programmet og det loft p 50 byer , som nogle af Dem har kaldt tilfldigt .
Jeg forstr jeres bekymring .
Sledes har jeg bedt mine tjenestegrene om at vre klar til at overveje en rimelig forgelse af antallet af byer , der bliver sttteberettigede under Urban-programmet , mod visse garantier , frst og fremmest med hensyn til befolkningsantallet - jeg tnker isr p indsatsomrder , der skal tlle minimum 20.000 indbyggere og , i srlige tilflde , 10.000 indbyggere - men ogs med hensyn til den kritiske finansielle masse . Vi bliver ndt til at holde os p 500 euro pr. indbygger , for at EU ' s indsats p n gang skal blive effektiv og mrkbar , og for at den ikke skal blive det rene blndvrk , der hverken kan mrkes af borgerne eller kommunerne .
Dette var mit frste svar p sprgsmlet om et loft for antallet af sttteberettigede .
<P>
Hvad angr et andet sprgsml , der gr p at overveje nogle supplerende kriterier til udvlgelse af betrngte omrder , er jeg ogs her rede til at udvise strre smidighed og i tillg til de Fllesskabskriterier , der er fastlagt i punkt 11 i udkast til retningslinjer , overveje andre passende kriterier .
<P>
Et tredje punkt gr p , at vi burde fastlgge specifikke aktioner til fordel for visse sociale grupper - hvilket flere blandt Dem har gjort opmrksom p i Deres indlg - bl.a. kvinderne , men ogs indvandrerne og flygtningene .
Denne tanke , mine damer og herrer , er selve kernen i vores Urban-initiativ , og om ndvendigt er jeg rede til en eventuel omskrivning af teksten , der vil f dette budskab til at fremst endnu klarere .
<P>
Med hensyn til Urban vil jeg gerne slutte af med ivrksttelsesprocedurerne og frst og fremmest nvne udvlgelsesproceduren .
Visse har nsket , at den blev mindre bureaukratisk , mere gennemskuelig , og at den ville undg overlapning , hvad angr projekter og finansiering .
P dette punkt , mine damer og herrer , m vi vre enige . Inden for rammerne af nrhedsprincippet hrer udvlgelsen af omrder eller kommuner , der er sttteberettigede under Urban , frst og fremmest til medlemsstaternes ansvarsomrder .
Kommissionen er for sit vedkommende rede til at undg enhver form for uberettiget bureaukratisk overbelastning , men vi kan ikke frasige os - hvilket De i vrigt nok ville vre de frste til at bebrejde os - at undersge relevansen og kvaliteten af de programmer , der forelgges os .
<P>
En anden bemrkning med hensyn til indleveringsfristerne for programmerne og muligheden for at fremlgge et tillg til programmeringen sammen med programmerne .
Jeg har ingen indvendinger imod denne id med at fremlgge et tillg til programmeringen sammen med det oprindelige program .
Men dette betyder ikke en forlngelse af den oprindelige frist .
Jeg gr opmrksom p , at den er p seks mneder for dette program .
Denne frist , som i vrigt er identisk med den , vi har fastlagt for Interreg og for de samlede programmeringsdokumenter fra ml 2 , burde normalt vre tilstrkkelig , mener jeg , til at opstille et program , hvilket ikke forhindrer projekterne i at blive defineret p et senere tidspunkt .
<P>
En sidste bemrkning om Urban .
Der er blevet fremsat et nske om , at det bymssige aspekt ikke indskrnker sig til blot at omfatte Urban .
Jeg er helt enig heri .
Jeg har selv til Rdet ( egnsudvikling og byudvikling ) nvnt min interesse i - og sagen er mig meget magtpliggende - at det bymssige aspekt , i SPD , i EFSR , og i de programmeringsforhandlinger som vi pbegynder , er at finde uden for Urban , i de samlede programmer fra ml 1 og ml 2 . Og jeg mener at kunne sige , at bde vores rvgenhed , men ogs vores udlgning af dette bymssige aspekt uden for Urban , kan ses i strukturfondenes samlede programmering .
Men hvad angr fremtiden , for vi m se fremad , er jeg overordentligt interesseret i at se , hvordan Urban-projektet helt konkret kommer til at fungere , og i at se , hvilke erfaringer eller hvilken lre vi kan drage af projektet , for dette bymssige aspekt er tilsyneladende kernen i det , der i de kommende finansielle overslag kan blive en ny europisk egnsudviklingspolitik .
Jeg glemmer ikke , og vi m ikke glemme , at 80 % af de europiske borgere i dag bor i byen , hvilket gr dette Urban-instrument s utroligt vigtigt .
Jeg siger og gentager , at vi vil vre opmrksomme p tilstedevrelsen af det bymssige aspekt i strukturfondenes samlede programmering .
<P>
Hr. formand , jeg vil nu g over til Interreg , og som jeg takkede fru Arlene McCarthy , vil jeg gerne takke Deres ordfrer , hr . Francis Decourrire , for kvaliteten og relevansen af det arbejde , han har udfrt .
Han har fremhvet flere punkter , som vi gerne vil erklre os enige i , ligesom ogs mange af Dem har gjort det .
Vigtigheden af dette transeuropiske samarbejde , med dets opdeling i grnseoverskridende , transnationalt og interregionalt samarbejde , Interregs vrdiforgelse af Fllesskabet , programmets synlighed i forhold til strukturfondenes aktiviteter i almindelighed , og styrkelsen af de egentligt grnseoverskridende og transnationale programmer og sttteberettigede aktiviteter . Vigtigheden af flles strukturer , det jeg i forbindelse med en anden forhandling , der starter i dag , nemlig regeringskonferencen , har kaldt den europiske fllesnd , som m styrkes , netop ved hjlp af Interreg , og hvordan vi takket vre Interreg kan styrke den flles nd gennem flles strukturer for med en gte konomisk solidaritet at kunne ivrkstte programmerne .
Vigtigheden af partnerskabet som en garanti for aktiv deltagelse af samtlige implicerede lokale og regionale myndigheder , samt af sammenslutninger i privatsektoren og sociokonomiske partnere .
<P>
Oven p disse generelle bemrkninger vil jeg gerne koncentrere mit indlg om Interreg mod de mest centrale bemrkninger i Deres indlg .
De frste er forbundet med arbejdsplanen og med indholdet af dette initiativ .
De siger , at disse retningslinjer er vedtaget for sent , og isr Deres ordfrer har understreget risikoen for en afbrydelse af de foregende programmer .
Det er rigtigt , det indrmmer jeg , og De kender udmrket de bagvedliggende grunde , mine damer og herrer .
Vedtagelsen af retningslinjerne for Interreg i marts-april 2000 er blevet forsinket .
Jeg erkender det , og jeg tager det , ligesom De , til efterretning .
Jeg kan imidlertid bemrke , at medlemsstaterne og regionerne allerede aktivt forbereder Interreg III-programmerne , og udkastet til retningslinjer er desuden blevet udsendt for mere end tre mneder siden .
Jeg kan samtidig bemrke , at dkningen af udgifterne fastsls fra datoen for fremlggelsen af programmerne , og jeg bekrfter muligheden for tilbagevirkning indtil den 1. januar , hvis programmet er fremlagt fr den 30. april .
Det var alt for den frste bemrkning .
<P>
Den anden bemrkning drejer sig om den ikkeudtmmende liste over sttteberettigede tiltag under del B . Jeg kan fortlle Dem og bekrfte over for Dem , at jeg har anmodet Kommissionen om at acceptere tilfjelsen af andre specifikke emner , isr til fordel for sm og mellemstore virksomheder eller for kulturarven , til listen over sttteberettigede aktioner under del B og sledes ikke lngere betragte denne liste som udtmmende .
<P>
Tredje bemrkning angr det interregionale samarbejde og vigtigheden af del C . Kommissionen er enig i Parlamentets udtalelser om vigtigheden af denne del C , om det interregionale samarbejde .
Efter anmodning fra Deres ordfrer vil jeg videregive detaljerede oplysninger om ivrksttelsesprocedurerne for denne del .
<P>
Fjerde bemrkning omhandler observationsorganet og det eventuelle behov for et kontor for faglig bistand .
Efter Deres anmodning har jeg besluttet at slette enhver reference i teksten til faglig bistand ved et sdant kontor , idet jeg afventer afslutningen p den igangvrende forhandling i Kommissionen om udliciteringssystemer for tjenestegrene .
Men , mine damer og herrer , hvis vi sletter enhver reference og p et senere tidspunkt enhver mulighed for at gre brug af et Kontor for Faglig Bistand , m konsekvensen vre en forgelse af antallet af visse funktionrstillinger til udfrelsen af dette arbejde , for nogen skal jo gre det , og jeg kan ikke blive ved med at trkke p det samme personale , samtidig med at vores opgaver vokser i takt med Ispa og med interessen for en bedre , det vil sige strengere og mere gennemskuelig , kontrol med EU ' s bevillinger , som jeg har ansvaret for , ofte i partnerskab eller i samarbejde med medlemsstaterne .
<P>
Med hensyn til ivrksttelsen af Interreg , et emne som mange af Dem har berrt , og til den eventuelle sttteberettigelse under del A , " Grnseoverskridende samarbejde " , for aktioner i Adriaterhavet , for Sicilien eller for omrderne i den yderste periferi , mine damer og herrer , s forstr Kommissionen Deres bekymring og hrer Deres anmodninger om disse forskellige punkter .
Jeg har derfor til hensigt at ndre i retningslinjerne for at indstte en specifik prioritet , nemlig " Integreret Samarbejde mellem Kystregioner og regioner " , i den transnationale del B , for p passende vis , synes jeg , at dkke de forskellige samarbejdsmuligheder mellem disse regioner .
Dette er et frste forslag , til hvilket fjer sig et andet , som vi allerede nu har forelagt medlemsstaterne , nemlig en strre konomisk fleksibilitet mellem del A og del B . Takket vre isr det frste af disse to forslag kan jeg sige , at Kommissionen er villig til at undersge forholdene i de italienske regioner og i regioner i tredjelande omkring Adriaterhavet for at fremme det mest hensigtsmssige samarbejde inden for Interreg , ogs ved brugen af andre instrumenter , nr disse bliver tilgngelige .
<P>
Endelig har jeg besluttet , at regionerne i den yderste periferi , som jeg er srligt knyttet til , fr en specifik prioritet i den transnationale del af Interreg i form af en samarbejdsstrategi , der skal forbedre forholdet til deres naboer og regionerne i de andre medlemslande .
Jeg vil samtidig udtrykke mine nsker om et godt samarbejde mellem Interreg og EUF , isr for Caribien og det Indiske Ocean .
Alt dette burde gre os i stand til , uden om bevillingerne i ml 1 og med dem , at befste stillingen som " aktiv unionsgrnse " .
Jeg holder fast og gr dette politiske ml til mit eget , sledes at Unionens syv regioner i den yderste periferi bliver aktive grnseregioner for Unionen , selvom , og netop fordi , de er fjerntliggende og beliggende i andre verdensdele , hvor vi skal gre vores indflydelse og aktioner gldende .
<P>
Et andet punkt er samordningen mellem Interreg , Phare , Tacis og Meda .
Det er korrekt , at vi ogs p dette punkt , har nogle reelle juridiske problemer , hvilket jeg blankt indrmmer .
Jeg nsker ikke at bagatellisere problemerne , men vi gr lbende fremskridt inden for samarbejdet med ansgerlandene under del A , selvom de problemer , der er knyttet til ledelsesprocedurer og projekternes strrelse , fortsat bestr .
Kommissionen br forflge denne kurs .
Det vil jeg personligt st inde for .
Det frste mde i Det Blandede Udvalg for Phare og fllesskabsinitiativet finder sted i februar mned , hvor man vil planlgge dette samarbejde , og jeg forsikrer Dem om , at mine kolleger Verheugen , Patten , Poul Nielson og jeg selv nje vil flge mdet og st til rdighed i den forbindelsen .
<P>
Endelig siger det sig selv med hensyn til den faglige bistand , som Deres ordfrer og flere andre blandt Dem har bemrket , at Kommissionen flger bestemmelserne i artikel 23 i den generelle forordning om faglig bistand , hvis det vel at mrke drejer sig om bistand opfattet som et brugbart instrument i den overordnede strukturpolitik .
Dog skal enhver form for faglig bistand , der kan pberbe sig en vis forbindelse til et fllesskabsinitiativ , iflge den generelle forordning tilbydes i henhold til artikel 20 , og ikke i henhold til artikel 23 .
Dette vil sige , at det loft p 0,25 % , som er fastlagt i artikel 23 , ikke glder denne form for faglig bistand .
Jeg finder det meget vigtigt , mine damer og herrer , at vi trods alt i en atmosfre af stringens og gennemskuelighed bevarer visse finansielle dele til afklaring af alt , hvad der berrer erfaringsudveksling , information ( ikke propaganda ) og indfrelsen af net , der sikrer en god viderekommunikation af den mest hensigtsmssige praksis inden for Unionen .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer . Min konklusion p Interreg er , at alle disse fllesskabsinitiativer , som jeg er ansvarlig for , opfylder et reelt behov , og alt , hvad der er blevet sagt i Parlamentet i dag , er et bevis herfor .
De er samtidig forlbere for en egentlig europisk egnsudviklingspolitik inden for rammerne af vores udvidede Union .
Kommissionen tillgger alts , som De selv , dette program den allerstrste betydning .
Jeg stiller mig til Deres disposition for , nr tiden er inde , at forelgge Dem det seneste programmeringsregnskab , som De har anmodet om , men ogs for at holde Dem lbende informeret om ivrksttelsen af disse initiativer i lbet af den nye programperiode .
<P>
Idet jeg endnu en gang takker Dem hver isr , og i srdeleshed Arlene McCarthy og Francis Decourrire , vil jeg lige tilfje om de to initiativer , at de befinder sig inden for en konomisk ramme , som er alle bekendt . Blot 700 millioner euro til Urban , hvilket dog er bedre end ingenting .
Og 4,8 milliarder euro til Interreg . Vi manvrerer alts inden for denne ramme , og ikke uden for .
Jeg vil gerne udtrykke den store interesse , vi har nret for denne konstruktive dialog med Parlamentet og dets udvalg omkring disse to initiativer , og det lys , de vil kaste over fremtidige strategiske og politiske overvejelser omkring egnsudvikling , og over kommende finansielle overslag .
Det jeg netop har sagt , mine damer og herrer , beviser , at Kommissionen er besluttet p at rette sig efter denne dialog .
<SPEAKER ID=86 NAME="Fischler">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke hr .
Procacci for den betnkning , han har udarbejdet . Men dernst vil jeg ogs gerne takke de forskellige involverede udvalg og Parlamentet for den omfattende sttte , som de har vist initiativet Leader + .
<P>
Dette initiativ skal give landdistrikterne nye impulser for at udvikle og afprve nye og originale tiltag , tiltag , som s senere br indfres i generelle programmer som model .
Det glder mig ogs , at Parlamentet overvejende sttter Kommissionens opfattelse af , at Leader + skal anvendes i alle landdistrikter , at der skal indfres overordnede prioriteringer , og at det isr er det aktive samarbejde og sammenkoblingen af landdistrikter , der skal fremmes .
<P>
Jeg konstaterer tilmed , at Parlamentet deler Kommissionens opfattelse , iflge hvilken gennemfrelsen af Leader + skal have fortrinsret i form af globaltilskud .
For at komme ind p nogle af de sprgsml , som er blevet stillet her , kan jeg ogs bekrfte , at vi nsker at f et partnerskab og en deltagelse i Leader + , der er s vidtgende som mulig .
De forskellige grupper , hvad enten det er miljorganisationer eller grupper , som har beskftigelse som deres anliggende , fr mulighed for at deltage ved udarbejdelsen af Kommissionens retningslinjer .
Og der vil heller ikke st frre , men derimod flere midler til rdighed end i den lbende periode .
<P>
Jeg vil ogs gerne minde om , at det ikke er nyt , at vi etablerer et observationsorgan .
Dette observationsorgan har ogs allerede vret der ved Leader I og Leader II .
Dette organ har udelukkende til forml netop at holde gang i forbindelsen mellem de enkelte Leader-grupper .
Finansieringen af observationsorganet m ikke overstige 2 % af Leader-midlerne .
<P>
Hvad angr muligheden for projekter , der har kurser og uddannelse som indhold , vil jeg gerne gre opmrksom p , at det netop er et punkt , som vi nu har integreret i den nye politik vedrrende udvikling af landdistrikter , sledes at det efter vores mening ikke lngere er ndvendigt at gre dette inden for rammerne af Leader .
<P>
Nu til indholdet i betnkningen .
I punkt 14 opfordrer Parlamentet Kommissionen til omgende at aflevere en rapport om evalueringen af Leader II .
Jeg vil blot gre Dem opmrksom p , at det p nuvrende tidspunkt ikke giver srlig megen mening , fordi midlerne stadigvk - og det glder indtil slutningen af 2001 - kan afregnes efter Leader II .
Derfor mener vi , at det er mere fornuftigt frst at gennemfre denne evaluering efter programmets afslutning .
Selvflgelig vil vi gre det og ogs lade Dem f en rapport herom .
<P>
I punkt 18 foreslr Parlamentet , at der udgives et kompendium med eksempler p vellykkede initiativer .
Til det kan jeg kun sige , at det er der allerede .
Det er allerede blevet udarbejdet af Kommissionen , og jeg kan stille det til rdighed for ethvert interesseret medlem i Parlamentet .
<P>
I punkt 21 understreger Parlamentet , at retningslinjerne vedrrende Leader + skal vedtages hurtigt nu , sledes at programmerne kan starte .
Denne holdning kan jeg kun dele fuldt ud .
S snart udtalelsen er vedtaget her i Parlamentet , fremlgges retningslinjerne for Leader + p ny for STAR-udvalget , sledes at medlemsstaterne kan bekrfte deres forelbige godkendelse fra 14. november .
<P>
Jeg gr ud fra , at Kommissionen s kan vedtage den endelige udgave af retningslinjerne i marts / april .
Og s snart dette er offentliggjort i EF-Tidende , er der kun de mneder , nemlig seks mneder , tilbage til at indgive Leader + -programmer .
Jeg mener , at det er vigtigt at ppege n ting : Udgifter inden for rammerne af Leader + er sttteberettigede fra det tidspunkt , hvor Kommissionens program foreligger .
Ved de programmer , som indgives inden den 30. april i r , er der ogs mulighed for med tilbagevirkende kraft at faststte den 1. januar som starten p den sttteberettigede periode .
<P>
Til sidst under punkt 20 indeholder beslutningsforslaget syv konkrete ndringsforslag til retningslinjerne .
Efter indgende undersgelse kan jeg sige Dem , at ndringsforslagene 2 , 4 , 5 og 7 er acceptable for Kommissionen og godkendes .
ndringsforslag 6 overtages ligeledes delvist , fordi det bekrftes , at fristen for godkendelse af programmerne inden for rammerne af Leader + hjst udgr fem mneder .
<P>
ndringsforslag 1 er efter vores mening blevet ugyldigt i mellemtiden , fordi dette punkt allerede blev omformuleret i overensstemmelse med Parlamentet i tilslutning til forhandlingerne med reprsentanter for medlemsstaterne i STAR-udvalget .
Derfor er der kun ndringsforslag 3 tilbage .
Kommissionen kan kun tilslutte sig dette ndringsforslag , for det svarer jo prcist til det , som Kommissionen selv foreslog oprindeligt .
Jeg m dog tilfje , at samarbejdet mellem vores aktionsgrupper og lign. grupper i tredjelande er get for vidt for medlemsstaterne .
Det har derfor frt til en ndring i udvalget , men Kommissionen vil p ny tage hjde for Parlamentets anliggende i den reviderede udgave og forelgge retningslinjerne sdan .
Den vil ogs fortsat kmpe for , at det bliver acceptabelt for medlemsstaterne .
<P>
Kort til de 13 ndringsforslag , som blev fremsat .
Her er der kun tre , som Kommissionen ikke kan acceptere , nemlig ndringsforslag 3 , 12 og 13 .
Alle andre kan den enten acceptere fuldstndig eller i overensstemmelse med meningen .
<SPEAKER ID=87 NAME="Diamantopoulou">
Fru formand , rede medlemmer , mine damer og herrer , det er en enestende begivenhed , at vi i denne tid kan forhandle Equal-initiativet i Europa-Parlamentet .
<P>
Den senere tid og p grund af den politiske udvikling i strig hersker der i Europa en stigende og voksende politisk uro .
Der fremkommer politiske erklringer og foregr en politisk dialog .
Det er vrd at betone , at svel Parlamentet som Kommissionen kan fremvise specifikke politikker .
Specifikke forslag svel til lovgivning som til handlingsprogrammer til bekmpelse af forskelsbehandling og til opbygningen af frie og retfrdige samfund .
Jeg vil derfor kort omtale pakken mod forskelsbehandling og beder ved samme lejlighed de respektive ansvarlige udvalg i Parlamentet om at udnvne deres ordfrere , s vi s hurtigt som muligt kan udvikle pakken mod forskelsbehandling .
<P>
Jeg kommer nu til Equal-initiativet , som jo baserer sig p artikel 13 .
Equal-initiativet angr alle former for forskelsbehandling p basis af artikel 13 , det vil sige bekmpelse af forskelsbehandling p baggrund af kn , race , alder og handicap .
Jeg vil isr gerne gratulere fru Stenzel , idet hendes arbejde med at opn enighed om Equal-initiativet er overordentligt vanskeligt og kompliceret , dels fordi det involverer udvalg , som anskuer det fra forskellige synsvinkler , dels fordi det ogs er et yderst mtleligt politisk sprgsml .
<P>
Den frste bemrkning , som mange af mine kolleger har givet udtryk for , er , om der skal vre en srlig omtale af kvinderne .
Jeg er enig i , at der i artikel 13 str noget , som vi er uenige om , men sledes er traktaten i jeblikket . Blandt de forskellige kategorier af forskelsbehandling fremstilles p lige fod ogs den forskelsbehandling , der er baseret p kn .
Derfor er Equal-initiativet struktureret sdan , som det er , p basis af traktaten , sdan som den ser ud i dag .
Men jeg vil gerne erindre om , at der findes en srlig akse i beskftigelsesstrategien for kvinder , og at der forberedes et srligt program , nemlig det femte program til ligestilling mellem mnd og kvinder .
Jeg har kategoriseret de sprgsml , som parlamentsmedlemmerne har berrt , i fire grupper .
<P>
For det frste udvidelsen af de tematiske enheder .
Der findes fire tematiske enheder lige som ogs inden for beskftigelsesstrategien : Beskftigelsesevnen , erhvervsevnen , tilpasningsevnen og de lige muligheder . Og vi er enige i at udvide disse tematiske enheder i overensstemmelse med de forslag , som er blevet fremsat af Europa-Parlamentet .
Til bekymringen om , at der er fare for , at et land ophober alle pengene i en af de kategorier , hvor der foregr forskelsbehandling , vil jeg sige , at det tydeligt er formuleret i initiativet , at medlemsstaterne skal indlevere en tematisk kategori for hver af de grupper , hvor der foregr forskelsbehandling .
<P>
Det andet sprgsml er smidigheden og forenklingen .
Jeg er enig med fru Leinen i , at sproget i initiativet virkeligt er meget tungt og svrt at forst .
Derfor arbejder tjenesterne ogs allerede med at revidere teksten , at gre dens struktur mere enkel og sproget mere forsteligt .
Angende sprgsmlet om smidighed foreslr vi , at der foregr en udviklingsmedvirken og et samarbejde bde p geografisk niveau , hvor forskellige slags grupper skal samarbejde i et specifikt geografisk omrde for at bekmpe forskelsbehandlingen p arbejdsomrdet , og p tematisk niveau , hvor der f.eks. inden for et specifikt konomisk omrde kan foreg samarbejde .
P det felt vil der vre en bred smidighedsmargen for medlemsstaterne , s de kan tilpasse disse udviklingsarbejder til deres srlige forhold .
Det er naturligvis en forudstning , at medlemsstaterne samarbejder indbyrdes , og at vi har et netvrk til at udveksle erfaringer med .
<P>
Endelig vil jeg nvne den tekniske bistand .
Vi strber efter , at der skal vre fire kategorier , som der skal findes bevillinger til .
For det frste skal forberedelserne finansieres , for det andet anvendelsen , for det tredje det internationale samarbejde , s vi kan udveksle erfaringer , og for det fjerde den tekniske bistand .
Eftersom der har vret vist stor interesse for og bekymring over , hvordan den tekniske bistand skal ydes , m vi ppege , at der vil blive anvendt udenlandske bureauer .
Det er ikke muligt , sdan som hr . Barnier nvnte , at hele det arbejde , som indtil i dag er blevet varetaget af udenlandske medarbejdere , bliver lavet af Kommissionens ansatte .
Mlet er p nationalt og p europisk plan , at der findes store aktionsgrupper , som vil blive udbudt .
Der skal udarbejdes en fuldstndig beskrivelse af det arbejde , som der skal sges udenlandsk bistand til , og en fuldstndig beskrivelse af det produkt , som vi forventer af hvert enkelt tekniske bureau , s det bliver muligt at flge og evaluere dette arbejde .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at det er overordentligt vigtigt at fremme dette specifikke initiativ s hurtigt som muligt bde p grund af politiske omstndigheder , men ogs fordi vi mener , at det er vigtigt , at det bliver pbegyndt , sdan som vi havde planlagt , s vi kan vre helt klar i slutningen af r 2000 .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
Jeg vil videreformidle deres nske om en hurtig udnvnelse af ordfrere i de nvnte sager til mine kolleger i Prsidiet og til de kompetente udvalg .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl.20.40 ) INDHOLD
<P>
MDET MANDAG DEN 14 .
FEBRUAR 2000 1
<P>
Genoptagelse af sessionen 1
<P>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde 1
<P>
Arbejdsplan 3
<P>
Bredygtig byudvikling - Udvikling af landdistrikter - Equal-initiativet 5
