<CHAPTER ID=1>
Udrangerede kretjer
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0006 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 8095 / 1 / 1999 - C5-0180 / 1999 - 1997 / 0194 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om udrangerede kretjer ( Ordfrer : Florenz ) .
<SPEAKER ID=2 NAME="Florenz">
Hr. formand , mine hjtrede damer og herrer , kre kolleger , hvert r ophugges og skrottes ni millioner biler i Europa .
Disse ni millioner biler har til trods for , at de ikke lngere kan kre , ogs den egenskab at blive handlet og skubbet hen over grnser , ikke kun hen over Fllesskabets indre grnser , men ogs over grnser , der ligger uden for Unionen .
Derfor er det i princippet rigtigt , at Den Europiske Union opstiller flles spilleregler for , hvordan man genbruger og forarbejder disse ni millioner kretjer om ret .
<P>
Direktivet har , tror vi , nogle svagheder , som vi gerne vil forbedre i Europa-Parlamentet til fordel for et direktiv , der s virkelig ogs er fremtidsorienteret .
Derfor er der en masse ndringsforslag .
Personligt tror jeg , at dette direktivs gyldighedsomrde skyder over mlet .
Jeg mener ikke , det er ndvendigt , at veteranbiler skal vre omfattet af dette direktiv .
Jeg tror heller ikke , at motorcykler br vre omfattet af dette direktiv , fordi der for motorcykler er en udbredt kultur med hensyn til genbrug , og vi derfor ikke har brug for noget europisk direktiv hertil .
<P>
Jeg mener heller ikke , at der ndvendigvis er behov for s store genbrugskvoter , nr det drejer sig om specialkretjer .
Jeg nsker , at specialkretjer som f.eks. ambulancer har en hj redningskvote .
Det er for s vidt min strste bekymring p dette omrde .
<P>
Jeg mener , at dokumentationspligten for , hvordan man bortskaffer en bil i Europa , er godt dkket ind af direktivet .
Det kan man lade vre , sledes som Kommissionen har foreslet .
Medlemslandene srger for , at der findes egnede modtagefaciliteter , der kan trlgge bilerne , eksempelvis bortskaffe 32 millioner brugt olie , fjerne bremsevske osv .
<P>
En vigtig del af dette direktiv vedrrer sprgsmlet om , hvad vi skal gre med de udtjente komponenter .
Hvad skal vi gre med de skrottede produkter ?
Her m man ikke overse , at kvoten er et vigtigt punkt for genbrug og genindvinding osv . , men den er ikke det eneste punkt .
For De m ikke glemme , at 80 % af miljbelastningen stammer fra en bils mobilitet , 1 % fra genbrug og 19 % fra fremstillingen af bilen .
Kvoter er alts ikke den eneste parameter i sprgsmlet om miljpvirkninger , men derimod en af mange .
Jeg mener naturligvis , at vi har brug for skrappe ml .
Men kvoter m ikke blive mlet i sig selv , men derimod m vi forst , at det er vigtigt at betragte bilens samlede miljbelastning .
<P>
Jeg s hellere , at vi fra en bil , der i dag vejer 1.400 kg og gennemsnitligt krer 200.000 km , nede frem til en bil , der i fremtiden kun vejer 1.000 kg og ogs krer 200.000 km .
Det ville betyde , at der skulle transporteres 400 kg mindre gange 200.000 km .
Det er gte miljpolitisk fremskridt , for det frer til en stor reduktion af CO2-forbruget , og det er , s vidt jeg har forstet i Kyoto-protokollen , den vigtige del .
Derfor tror vi , at kretjer , der i fremtiden konstrueres ved hjlp af imponerende og dokumenterbare metoder til letvgtsbyggeri , producerer mindre CO2 , og at disse opnr srstilling i forbindelse med forbrndingskvoten .
<P>
Det er ikke noget , som hvert land selv skal afgre , men De derimod , fru kommissr , skal sammen med Deres stab afgre , om disse letvgtskretjer - mange taler endda om 3-liters kretjer - skal have en srstilling .
Vi mener , at det er rigtigt .
<P>
Lad mig sige noget om omkostningerne .
Nogle siger , at producenterne skal bre alle omkostningerne , og at det er rigtigt og meget brugervenligt .
Det tvivler jeg nu strkt p , for producenterne lgger alle omkostningerne over p forbrugerne og opnr et statsmonopol p genbrug .
Jeg kan kun advare Dem imod at stemme for det .
Der findes ndringsforslag , der foreslr at dele omkostningerne med halvdelen til producenterne og halvdelen til kberne af nye biler .
Fra en sdan pool , et system , uanset hvordan De nu forestiller Dem det , kan man s fra 2006 tage alle kretjer , der findes i bilparken , tilbage uden omkostninger for den sidste ejer .
Det er ogs , hvad min gruppe udtrykkeligt nsker .
<P>
Vores forslag om at dele omkostningerne har en helt afgrende fordel , nemlig at vi ikke straks bliver en sag for Domstolen , nr vi vedtager dette direktiv .
For den tilbagevirkende kraft , der foruroliger og bekymrer bilindustrien , er et serist problem , som vi p en passende mde m tage hensyn til .
Derfor foreslr jeg at dele omkostningerne mellem den frste ejer og producenten .
<P>
Materialeforbud - selvflgelig har vi brug for et materialeforbud .
Der indgr farlige komponenter i en bil , der p sigt m forbydes .
Derfor har vi brug for et pressionsinstrument .
Kommissionen er kommet med nogle forslag , der var for strenge , og vi har opstillet nogle alternativer hertil .
<P>
Der findes en masse gode ndringsforslag .
Europa-Parlamentet har fet mere kompetence . Lad os udnytte den !
Lad os have det forndne mod til at prsentere og udarbejde et direktiv , der viser vejen ind i fremtiden .
Et direktiv , der kun udarbejdes for direktivets egen skyld , er ikke Europa-Parlamentet vrdigt .
Jeg beder om sttte .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , jeg har nsten lyst til at sige " pyh " , nu er vi endelig kommet til andenbehandlingen af dette direktiv , der har givet os en masse arbejde , og som naturligvis har givet ordfreren , hr . Florenz , en forfrdelig masse arbejde .
<P>
Dette direktiv er efter min mening overhovedet ikke tilfredsstillende , eftersom det ikke giver noget svar p det egentlige sprgsml , nemlig hvad der skal ske med de allerede efterladte kretjer , som i dag kun kan fjernes for samfundets regning og dermed for skatteydernes penge .
Det er sledes ikke princippet om , at forureneren betaler , der anvendes .
De allerede efterladte kretjer efterlades igen i denne fllesskabslovgivning , eftersom de hverken nvnes i teksterne vedrrende lossepladser eller teksterne om udrangerede kretjer .
<P>
Det eneste gode ved dette direktiv er , at det forudsiger fremtiden .
Ikke desto mindre er det ikke lykkedes at lse problemet med de kretjer , der er i brug for jeblikket , men som allerede er gamle , og som det er langt dyrere at genbruge .
Derimod kan man vre ganske fortrstningsfuld med hensyn til fremtiden , da man ved , at bilfabrikanterne er klar til at yde et stort stykke arbejde for p den ene side at finde frem til de lettest genbrugelige materialer og p den anden side at oprette diverse genbrugsfaciliteter .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege den absolutte ndvendighed af at opretholde fleksibiliteten mellem genbrug , genanvendelse og forbrnding af de srlig lette nye materialer , der giver mulighed for at mindske kretjernes forbrug og dermed deres emission .
Dette er et problem med kompatibiliteten mellem vores direktiver om udrangerede kretjer og de ldre direktiver , bl.a. auto-oliedirektivet , som vi vedtog for et par r siden .
<P>
Man kan dog glde sig over den klogskab , som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik udviser . Udvalget har , for at der ikke skal herske nogen tvivl , genindfrt undtagelsen vedrrende veterankretjer , der er en del af vores industrielle og kulturelle arv .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at dette direktiv ikke er tilstrkkeligt ambitist til at lse problemerne med den nuvrende bilpark , og at det er ganske hyklerisk med hensyn til , hvad der skal ske med de vrag , der fylder vores skove , ser og haver .
Endnu en gang fraviges princippet om , at forureneren betaler , og det er stadig skatteyderne , der betaler regningen .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , nr man ser de flyveblade , der er blevet uddelt i de sidste uger , s kunne man f den opfattelse , at Europa-Parlamentet diskuterer den vrst tnkelige miljkatastrofe eller bilindustriens dd i Europa .
Ingen af delene er rigtige .
Vi m ngternt konstatere , at det direktiv , som ligger her p bordet , er et godt direktiv .
Det giver Europa et miljmssigt fremskridt , og vi kan vre stolte af det , hvis vi fr indflettet dette direktiv i lovgivningen og fr det vedtaget .
<P>
Der findes dog et punkt , hvor vi ikke er enige .
Det er mske et lille punkt i den samlede betragtning af direktivet , men det er det , striden handler om .
Det vedrrer sprgsmlet om omkostningerne til genindvinding .
Herved adskiller vi os principielt fra diskussionen i Rdet sidste r . Her blev prinicippet om omkostningsfritagelse for den sidste ejer og sprgsmlet om finansieringen nemlig skret over n kam , og der blev sat sprgsmlstegn ved princippet om omkostningsfritagelse for den sidste ejer .
Europa-Parlamentet besluttede entydigt i februar sidste r - og det holder netop vi socialdemokrater fast i - at princippet om omkostningsfritagelse for den sidste ejer er hvet over enhver tvivl for os !
<P>
Men hvem betaler for de kretjer , der skal bortskaffes ?
For os m det helt klart vre producenten , der skal betale for nye kretjer , fordi producenten derigennem s srger for at udvikle og bygge miljvenlige biler .
Men hvad sker der med de kretjer , der er p gaden ?
Et eksempel : Firmaet Rover i Storbritannien ville , sfremt det var ansvarligt for alle udrangerede kretjer , vre ansvarligt for 5,8 millioner biler i Den Europiske Union og mtte s straks lgge 250 millioner euro til side for at spare op til genbrugsomkostningerne , hvorimod en producent fra Korea , der bygger lignende biler , kunne njes med at henstte - som en reprsentant fra Deutsche Bank engang udtrykte det - et " peanuts-belb " .
Det er konkurrenceforvridning , som ikke har noget med miljbeskyttelse at gre , men derimod udelukkende pvirker investeringsevnen og arbejdspladserne for de folk , der bygger biler her i Europa .
Vi foreslr derfor , at der oprettes en fond for gamle kretjer , der skal dkke omkostningerne i forbindelse med genindvinding af udrangerede kretjer , sledes at princippet om omkostningsfritagelse sikres .
<P>
Jeg kan godt forst , nr kolleger fra lande , hvor der ikke bygges biler , siger ja , producenterne skal betale det hele , og problemet om konkurrenceforvridning med hensttelser interesser ikke os !
Men jeg beder disse kolleger om at vre solidariske med de over 2 millioner mennesker , der bygger biler i Europa , og som lever af det , sledes at disse arbejdspladser ogs kan sikres for fremtiden .
Jeg gr ind for strenge miljkrav , som De ved fra auto-olieprogrammet og diskussionen om grnsevrdierne for udstdning . Men jeg mener , at de skal vre ens for alle !
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tror , at vi har behov for dette direktiv .
For det frste fordi miljmlstningerne tydeligt er nvnt deri .
For det andet fordi dette direktiv kan stimulere genvinding , og det er vigtigt .
For det tredje er der en klar procedure med henblik p at bekmpe forureningen med tungmetaller .
Det er ogs et vigtigt punkt .
Direktivet giver europiske rammer , bl.a. ogs for medlemsstater , som allerede har et system , og som vil fortstte med at arbejde med dette system .
<P>
Vi m sledes frst og fremmest opretholde procentsatserne for genvinding , for derved stimulerer man naturligvis teknologisk fornyelse , mder , hvorp vi alligevel kan finde en lsning for materialer , som vi endnu ikke rigtig ved , hvad vi skal gre ved .
<P>
For det andet m vi beholde de tidspunkter , som str i den flles holdning .
Alts fra 2006 omkostningsfri aflevering af alle biler , omkostningsfrit for den sidste ejer .
Det er naturligvis helt bestemt et vsentligt punkt . Det m der ikke laves om p .
<P>
Er det for tung en byrde ?
Der er jo en ting , vi ikke m glemme .
Direktivet drejer sig om hele biler , alts biler , som ikke mangler nogen vsentlige komponenter .
F af disse hele biler er vrdilse , siger eksperterne .
For genvinding og genanvendelse af komponenter er en sektor , som ikke ndvendigvis er tabgivende , tvrtimod er der i jeblikket en hel rkke virksomheder , som lever af det , og som tjener godt p det .
Dette direktiv stimulerer hele denne sektor .
Det er en sektor med sm og mellemstore virksomheder .
I betragtning af at transportomkostninger i dette tilflde ligger hjt , skal der ogs komme et meget decentraliseret system , for det er ikke en rentabel aktivitet at flytte et bilvrag mere end 100 km .
<P>
Jeg gr ind for , at dette direktiv ikke skal glde for historiske biler , og jeg synes , at vi skal tilfje dette .
Jeg synes alts , at der skal gres en undtagelse for veteranbiler .
<P>
Det er ogs godt , at vi klart lgger ansvaret hos producenterne .
Det er et grundprincip , og det m vi beholde .
Disse er ansvarlige for bilernes design . De kan sledes gre temmelig meget for miljet i forbindelse med dette design .
Vi m ogs holde fast ved , at producenterne afholder alle eller en betydelig del af udgifterne , sledes som der str i den flles holdning .
Jeg synes , at det er en afbalanceret lsning , som ikke udelukker en rkke andre ting .
Jeg synes , at vi skal beholde denne .
<P>
Derfor vil vores gruppe holde sig mest muligt til den flles holdning og ikke ndre denne flles holdning p vsentlige punkter .
For vi ved naturligvis alle sammen , at det var meget vanskeligt at f denne flles holdning vedtaget i Rdet , og at det var en meget vanskelig balanceakt at n frem til denne flles holdning .
Jeg synes ikke , at vi fra vores side m bringe denne flles holdning i fare , for dette er et direktiv , som vi absolut har brug for p grund af miljet .
Jeg beder Dem om at sttte denne flles holdning .
Vores gruppe vil i hvert fald s vidt muligt gre det p grund af miljet , og fordi vi har dette direktiv , samt fordi det er et afbalanceret direktiv , som indeholder en hel masse indvendinger , f.eks. i forbindelse med fordelingen af omkostningerne .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="NL" NAME="de Roo">
Hr. formand , kre kolleger , i dag skal vi trffe en vigtig beslutning .
Sttter Europa-Parlamentet det kologiske princip om producentansvar , det vil sige , at bilfabrikanterne er ansvarlige for biler , nr de er blevet til bilvrag ?
Nej , siger Kristdemokraterne i ndringsforslag 38 : Bilfabrikanter og bilister skal dele udgifterne ligeligt .
I emballagedirektivet , hvori dette fifty-fifty-kompromis str , kan man se , at dette ikke fungerer .
Emballager er stadig kaos i Europa og en belastning for miljet .
En del af Socialdemokraterne under ledelse af Bernd Lange siger : Ja , dette princip er godt , men vi skal frst indfre det i 2010 eller 2012 iflge ndringsforslag 45 .
I den flles holdning str der 2006 .
Det giver efter Gruppen De Grnnes opfattelse bilindustrien mere end tid nok til at forberede sig .
Jeg opfordrer derfor mine kolleger til ikke at sttte dette ndringsforslag 38 fra Kristdemokraterne og ndringsforslag 45 fra en rkke socialdemokrater .
<P>
Hvis bilfabrikanterne selv skal betale udgifterne til genvinding af deres biler , s vil de begynde at designe dem sledes , at det er lettere og billigere at genbruge dem .
S vil problemet med plastik , pvc , forsvinde fra bilerne og erstattes med bioplastik fremstillet af planter .
I sidste instans er det billigere , ogs for forbrugerne .
<P>
I 20 r har flertallet i Parlamentet forsgt at gre den europiske miljpolitik grnnere .
I dag risikerer denne grnne holdning at g tabt under pres fra navnlig den tyske og den franske bilindustri .
Derfor , kre kolleger , stem imod ndringsforslag 38 og 45 .
Vi i Gruppen De Grnne sttter i det store og hele den flles holdning .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , affaldet fra udrangerede biler er et af vores helt store miljproblemer , bde nr det glder affaldsmngde og udslip af miljskadelige stoffer .
Vi i GUE / NGL-gruppen nsker derfor et regelst , der er s dkkende og konsekvent som overhovedet muligt .
<P>
Med dette direktiv har vi mulighed for at tage et stort skridt fremad , men det forudstter , at Rdets holdning ikke snderrives og svkkes under Parlamentets behandling .
Flere af de fremsatte ndringsforslag vil svkke direktivet betydeligt , hvis de vedtages .
Det glder primrt ndringsforslagene fra PPE-gruppen , men desvrre ogs nogle ndringsforslag fra Lange , sdan som jeg ser det .
<P>
Det er ikke svrt at se , at visse landes bilindustri - f.eks. den tyske - har udfrt et ganske stort lobbyarbejde inden vedtagelsen af dette direktiv .
For os er det afgrende , at flgende principper skal vre gldende :
<P>
Forureneren skal betale .
Det betyder , at det er fabrikanten , der skal tage det fulde ansvar - ogs konomisk - for genvinding af kretjer .
Der skal ogs vre regler for eksisterende kretjer .
I den forbindelse kan vi ikke acceptere en svkkelse af Rdets standpunkt om ikrafttrdelsesdatoen .
Procentsatserne og kravene om genvinding ved visse rstal m ikke forringes . Desuden er det vigtigt at begrnse brugen af farlige stoffer som bly .
Vi vil stemme imod alle ndringsforslag , der gr i den modsatte retning .
<P>
Det vil vre meget negativt , hvis man vedtager de ndringsforslag , der kraftigt svkker direktivet , ikke bare ud fra et miljsynspunkt , men ogs med hensyn til Europa-Parlamentets trovrdighed i miljsprgsml .
Tidligere under forhandlingen blev der henvist til , at man skal tnke p de millioner af mennesker , der arbejder i bilindustrien i forskellige lande , samt p de lande , der har en stor bilindustri - f.eks. mit eget hjemland Sverige .
Jeg har selv vret bilarbejder , inden jeg blev indvalgt .
Jeg er nok en af de f her i Parlamentet , der har stet ved et samlebnd og monteret biler .
Jeg synes , at man skal stille meget strengere krav til bilindustrien .
Det sttter nemlig de moderne bilfabrikanter , der tnker milj- og fremskridtsvenligt .
Det er prcis den type bilindustri , vi skal fremme i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , det glder mig meget , at miljbeskyttelse er blevet en af Parlamentets prioriteter , da den i hj grad er en prioritet for de europiske borgere .
Der er ingen tvivl om , at skrottede kretjer udgr en alvorlig trussel for det visuelle og fysiske milj .
Borgerne forventer , at vi beskytter deres interesser i den henseende .
<P>
Hvert r skrottes mellem otte og ni millioner kretjer i Den Europiske Union .
Det alene skaber en stor mngde affald .
Bilfabrikanterne , materialeleverandrerne og udstyrsproducenterne skal gre en indsats for at begrnse brugen af farlige stoffer , og derfor skal de p designstadiet sikre sig , at der kan anvendes genbrugsmaterialer til bilproduktionen .
<P>
Vi ved , at der i Nederlandene findes autoriserede centre til behandling af udrangerede kretjer , og denne procedure br udbredes til alle egne af Den Europiske Union .
Set fra et irsk perspektiv ved jeg , at det irske miljministerium allerede har samrd med reprsentanter fra bilindustrien for at sikre , at der i den nrmeste fremtid oprettes passende indsamlingssteder i Irland til behandling af udrangerede kretjer .
Jeg kan ikke se , hvorfor man ikke skal kunne indfre licensordninger i hele Europa for skrotning af de otte til ni millioner kretjer , der hvert r smides vk i Den Europiske Union .
<P>
Bilfabrikanterne skal oplyse om graden af genanvendelse , genbrug og genindvinding af brugte biler i de kommende r .
I overensstemmelse med de nye bestemmelser i Amsterdam-traktaten , har alle 370 millioner forbrugere i Den Europiske Union ret til forbrugerrelaterede oplysninger .
Jeg tror , at forbrugerne i EU vil sttte de bilfabrikanter , der inkorporerer den mest miljvenlige praksis i det kommende r .
<P>
Til slut vil jeg sige , at forordningerne og lovgivningen skal tage srligt hensyn til veteranbilerne i Det Europiske Fllesskab p grund af deres rolle i forhold til den sociale sektor samt p grund af miljmssige og konomiske overvejelser .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo">
Hr. formand , rede kolleger , det direktiv , der er blevet udstedt om udrangerede kretjer , er uden tvivl en milepl for miljforbedringen i Europa .
Jeg tror ogs , at man har gjort en stor indsats for at genbruge materialerne p en fornuftig mde , reducere det forurenende affald og fremme den teknologiske innovation .
I den retning er vi uden tvivl p rette vej , men som nogle af vores kolleger allerede har understreget , er det egentlige problem risikoen for , at fabrikanterne hfter solidarisk .
Jeg vil gerne sige , at man i Italien har gjort nogle betydelige fremskridt . Vi var mske de frste i Europa , der fik en lovgivning , som fremmede skrotningen af udrangerede kretjer , men vi har i vores land ogs en temmelig gammel bilpark og sledes nogle alvorlige vanskeligheder , nr det glder de markedsproblemer , dette direktiv kunne medfre .
<P>
Man br efter min mening foretage en omhyggelig undersgelse af fnomenet .
I Italien har man indledt en tilbagetrkning og en genanvendelse p omkring 80 % , men der er stadig et markedsproblem , som risikerer at forrsage en beskftigelseskrise - eftersom vi i Italien har en type industri , der ofte gr brug af arbejdslshedskassen og af fyringer - og at skabe nogle alvorlige problemer for arbejdstagerne fra de forskellige dele af Italien .
Jeg mener derfor , at man burde forsge af forene de to krav - jeg kan se , at Parlamentet undertiden er en smule yderliggende , da det enten har nogle ekstremt grnne holdninger eller det stik modsatte - om at n frem til en balance , der , nr alt kommer til alt , efter min opfattelse reprsenteres af hr . Florenz ' og andre parlamentsmedlemmers indsats , for de forsger p en mde at forene de to synspunkter .
<P>
Resultatet heraf er disse interessante ndringsforslag , og jeg mener , at man med denne holdning kan finde en gennemtnkt lsning p problemet , nemlig ved at forene miljkravene med markeds- og beskftigelseskravene .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , dette direktiv omhandler det relativt beskedne , men voksende problem med skrottede biler og sprgsmlet om en mere struktureret bortskaffelse af alle udrangerede biler .
I den henseende kan direktivet vre nskeligt , sknt det ikke er tvingende ndvendigt .
<P>
De centrale sprgsml er nu , hvem der skal betale de 262 euro pr. bil for de ni millioner biler , der skrottes hvert r ?
Hvem skal betale for indsamling , demontering , bortskaffelse med videre ?
Og br direktivet vre retrospektivt og glde for alle biler , der nogensinde er fremstillet ?
<P>
Iflge den flles holdning fra Rdet er det fabrikanterne , der skal betale hele gildet .
Det vil betyde milliarder af pund eller euro for de store bilfabrikanter i Den Europiske Union .
Den udgift vil uundgeligt blive lagt p prisen og dermed over p kberne af nye biler .
Da de europiske bilfabrikanter har opereret i Europa i mange flere rtier end virksomheder fra Japan , Korea og andre steder , vil det vre en langt strre byrde for de ldre europiske virksomheder og en konkurrencemssig gave til konkurrenterne uden for Unionen .
<P>
Jeg vil rose hr .
Florenz , hr . Lange og andre , der fra begge sider af partiskillelinjen har sgt at finde en kompromislsning baseret p omkostningsdeling .
Jeg vil ogs anbefale ndringsforslaget fra mig selv og mine kolleger fra Tyskland , Italien , Irland , Spanien , Sverige og Storbritannien om at fjerne det retrospektive element fra denne foranstaltning .
Retrospektiv lovgivning er drlig , uretfrdig og ofte uigennemfrlig lovgivning .
De fleste demokratiske parlamenter i den frie verden vil i princippet forkaste en sdan lovgivning , medmindre det er i almenvldets interesse , hvilket helt klart ikke er tilfldet her .
<P>
Derfor har jeg anmodet om afstemning ved navneoprb , s vi kan se , hvem der er villig til at stemme for en retrospektiv lsning af tvivlsom lovlighed , der kan blive en bekostelig byrde for alle kommende bilkbere og et snderlemmende slag mod den europiske bilindustri .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Patrie">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil endnu en gang gerne kort minde om de konomiske udfordringer , der er forbundet med dette direktiv , og p ny give udtryk for min sttte til de ndringsforslag , der er kommet fra min kollega Bernd Lange .
Disse ndringsforslag har den fordel - og det vil jeg gerne understrege - at de forsoner de miljmssige og de konomiske krav .
Rdets flles holdning var , at bilfabrikanterne skulle bre alle eller en stor del af udgifterne til tilbagetagelse og genbrug .
Men denne lsning er , som hr . Lange s godt udtrykte det , aldeles uretfrdig imod de europiske fabrikanter .
<P>
Jeg kommer fra et land , hvor der rent faktisk findes bilfabrikanter , og jeg kan sige , at det ikke er muligt at plgge dem den totale konomiske byrde for alle de kretjer af deres mrke , der krer p vejene i dag , hvilket i praksis vil sige de udgifter , som 80 % af den europiske bilpark genererer .
<P>
Denne lsning er uacceptabel , eftersom fabrikanterne ikke har haft mulighed for at integrere de miljmssige krav , som vi stiller til dem i dag , i deres fremstillingsprocesser og kostpriser .
Den flles holdning stter de europiske fabrikanter i en ufordelagtig position i forhold til de fabrikanter , der frst er kommet ind p det europiske marked for nylig .
Vi har naturligvis ikke til opgave at forsvare nationale interesser , industrielle lobbyer , men vi har til gengld til opgave at konstruere et Europa , der er konkurrencedygtigt p verdensmarkedet , og forsvare beskftigelsen i de konomiske sektorer , der rent faktisk er konkurrencedygtige .
<P>
Derfor , kre kolleger , opfordrer jeg jer til at stemme for Bernd Langes ndringsforslag , der stttes af De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Disse ndringsforslag tilgodeser alle de aktuelle interesser - konomiske interesser og miljmssige krav - samtidig med , at de giver hver enkelt medlemsstat frihed til at faststte de nrmere bestemmelser for gennemfrelsen af disse krav , eftersom de p nationalt plan indfrte systemer kan fortstte med at fungere - og nogle af disse fungerer virkelig godt .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
Hr. formand , fru kommissr , forslaget til direktiv om udrangerede kretjer , som vi arbejder med i dag , har p den ene side til forml at sikre en hj grad af miljbeskyttelse i Unionen , men ogs at sikre , at det indre marked bliver ved med at fungere godt inden for denne sektor .
<P>
Jeg vil blot sige , at de historiske kretjer og veterankretjerne naturligvis ikke skal omfattes af dette direktivs anvendelsesomrde .
Biler er ogs en del af vores kulturelle arv , det tror jeg , at vi alle sammen er enige om .
Nr det er sagt , er en af anstdsstenene artikel 12 , det vil sige datoen for direktivets gennemfrelse .
Den lsning , som Parlamentet foreslr , nemlig 18 mneder efter direktivets ikrafttrdelsesdato for kretjer , der markedsfres frste gang , er kun lidet realistisk .
Den europiske bilpark omfatter mange dusin millioner biler , der skal tages tilbage , og som ikke er konstrueret med henblik p genbrug .
Den flles holdning var mere brugbar , idet den foreslog r 2006 for de kretjer , der allerede er i brug .
Dette ville endvidere give virksomhederne tid til at tilvejebringe de midler , der er ndvendige for at bestride disse ekstraudgifter .
<P>
Jeg sttter derfor i denne henseende ligesom min gruppe den flles holdning , der efter min mening er et afbalanceret kompromis mellem virksomhedernes krav og den absolut ndvendige forbedring af miljbeskyttelsen .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , kre kolleger , Europa-Parlamentet str i dag over for en vigtig beslutning .
Skal vi bakke op om en fremtidsorienteret milj- og forbrugerbeskyttelse , eller skal Parlamentet , sledes som man kan frygte det med ndringsforslagene fra Florenz , Lange og andre , vre stikirenddreng for den tyske bilindustri ?
Parlamentets trovrdighed som foregangsmand for miljbeskyttelse str p spil .
Det ville vre mere end beskmmende , hvis Europa-Parlamentet skulle sakke bagud i forhold til det , regeringerne i de 14 medlemsstater og i Europa-Kommissionen har fastsat for producentansvaret og for beskyttelse af miljet !
<P>
Florenz ' og Langes hensigt med ndringsforslagene er klar : Direktivet skal sls i stykker !
Med forslaget om delt ansvar er det hensigten at udhule forrsagerprincippet og underminere produktfornyelser .
Ved at opbygge talrige hurdler nsker de blot at forhindre en effektiv miljbevidst politik for materialestrmme , og ved hjlp af typegodkendelser nsker de at forsinke gennemfrelsen af direktivet med 12 r eller mere .
Dette er fuldstndigt uacceptabelt .
Jeg appellerer derfor helt specielt til de tyske parlamentsmedlemmer : Tillad ikke , at der i dag forvoldes stor politisk skade !
Den rdgrnne forbundsregering har ikke ligefrem optrdt genialt i debatten om direktivet for udrangerede kretjer .
Fortst ikke med det !
Beklagelserne over den konkurrencemssige forfordeling er latterlige , nr det faktisk kun handler om den konkurrencemssige forfordeling af den tyske bilindustri .
Optrd som folkets reprsentanter , og lad Dem ikke degradere til reprsentanter for Volkswagen !
Stem for milj- og forbrugerbeskyttelsen og for fornyelser i bil- og genbrugsindustrien !
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , vi har diskuteret dette direktiv siden 1997 .
S nu var det ogs p tide , at vi nede frem til en aftale .
Da jeg mere eller mindre deler det , som er blevet sagt af min kollega Sjstedt og af reprsentanten for De Grnne , de Roo , vil jeg ikke bruge de to minutter , jeg har , men blot understrege to sprgsml .
For det frste , og det er mske det vigtigste i forslaget , tanken om , og det hnger sammen med genindvinding og anvendelse af affald , at man anvender materialer , som senere vil forurene mindre .
Et andet vigtigt punkt er , at affaldet hverken burde forbrndes eller knuses , men ikke kun det , der indeholder bly , cadmium og kvikslv , men ogs det , der indeholder pvc .
Der foregr en diskussion i Parlamentet om dette sprgsml inden for et andet omrde .
<P>
Det andet sprgsml drejer sig om , hvem der skal betale omkostningerne .
Jeg er enig med de tidligere talere , nr de siger , at forureneren skal betale , og det passer helt perfekt p dette forslag .
Producenterne br betale , selvom vi alle ved , at omkostningen mske til sidst alligevel vil ramme forbrugerne , og de br ptage sig disse omkostninger fr 2006 , som det foresls i nogle af ndringsforslagene .
Vi er mere enige i ndringsforslaget fra frstebehandlingen .
<P>
Det er ogs vigtigt at faststte procentandelen og datoen for , hvornr kretjerne skal indeholde genanvendelige materialer .
Jeg synes , at forslaget stter sin lid til nogle meget lange frister .
<P>
Endelig mener jeg , hr. formand , at det er vigtigt at begunstige oprettelsen af sm og mellemstore virksomheder , der , efter at vre blevet godkendt og behrigt autoriseret , kan fremme jobskabelsen inden for dette s vigtige omrde , s vi undgr de store virksomheders monopoler .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro">
Hr. formand , kre kolleger , Europa-Parlamentet skal i dag ptage sig et reelt ansvar .
Det drejer sig om , hvad vi skal gre ved de millioner af kretjer , vi efterlader hvert r .
I nogle medlemsstater er der allerede indget frivillige miljaftaler for at sikre , at vores grfter , kanaler og marker ikke lngere fyldes med disse grimme og farlige vrag , hvorfra en forskrkket hne af og til stikker hovedet frem .
<P>
Ja , jeg kommer fra et land , der er stolt over sin bilindustri og dennes kommercielle succes bde i Europa og i landene uden for Europas grnser .
Jeg mler dens betydning for mit lands internationale omdmme .
Jeg kender de proaktive tiltag inden for den europiske bilindustri , der har ivrksat et omfattende forskningsprogram med henblik p at fastlgge et nationalt informationssystem til demontering af udrangerede kretjer .
<P>
Jeg er helt klar over de vanskeligheder , Rdet er stdt p i dets bestrbelser p at finde et kompromis .
Det er derfor , vi i dag skal vre forstende alkymister , der bekymrer os om vores milj .
Dette rhundrede bliver affaldsstyringens rhundrede - ellers bliver det ikke overhovedet .
For mig er det i hvert fald princippet om , at forureneren betaler , der skal anvendes .
Jeg er sikker p , at bilindustrien , der til stadighed bliver mere og mere miljbevidst , havde forudset denne bevidsthedsflelse , og den ptager sig i vrigt sit ansvar .
<P>
Men det er alts staterne , der skal gennemfre dette direktiv , og vi skal passe p ikke at gre det for detaljeret , for de industrielle traditioner , de professionelle ophugnings- og skrotningsnetvrk er forskellige , alt efter om man er i Italien eller i Finland .
Jeg er imod at holde bilejerne til ansvar for dette .
Disse mnd og kvinder , der rejser gennem Europa , betaler deres biler , deres nationale afgifter , deres katalysatorer , deres benzinafgifter og sledes allerede betaler meget dyrt for den fantastiske maskine og friheden til at bevge sig .
<P>
Det ville vre meget uforsigtigt af mine kolleger i de store grupper med fderalistiske tilbjeligheder at gre Europa-Parlamentet upopulrt ved at plgge ejeren og fabrikanten det flles ansvar .
Hvordan skulle man da kunne oprette en fond til at betale for kretjernes genbrug og styre de intraeuropiske operationer ?
Hvem betaler for genbrug af min bil , som jeg har kbt i Frankrig , hvis jeg fr den indregistreret i Belgien ?
Hvilken national fond overtager mit udrangerede kretj ?
Vi skal ogs passe p ikke at gre virksomhederne urolige og juridisk usikre ved at give direktivet en uacceptabel tilbagevirkende kraft .
Det er ikke vores opgave her i dag at udsende en lovgivningsmssig straffeekspedition , men at fortstte vores arbejde ved at stte den varige udvikling i hjsdet .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , Europa-Parlamentet med Miljudvalget i spidsen arbejder for det meste p at bedmme Kommissionens eller Rdets forslag kritisk og forbedre dem set ud fra en miljsynsvinkel .
Nu risikerer en grundig flles holdning fra Rdet at blive forringet set ud fra en miljsynsvinkel .
<P>
Vi udrangerer hvert r overordentligt mange biler med mange farlige stoffer .
Derfor er det vigtigt at forebygge affaldsstoffer .
Vi br ogs strbe efter minimale mngder af tungmetaller samt andre farlige stoffer og materialer .
Desuden br bilfabrikanter tage hensyn til , at disse biler er produceret og konstrueret sledes , at simpel demontering og genbrug er mulig .
Resten af bilvraget krver ogs en passende behandling .
Jeg sttter derfor helhjertet de procentsatser for genbrug og genvinding , som Rdet har foreslet .
I dag er en fuldstndig demontering af bilvrag rentabel .
Dette indebrer , at vi gr bort fra demontering af bilvrag .
De opstillede ml kan bestemt ns , og i Nederlandene opns der allerede p nuvrende tidspunkt en vrdi p 86 % genvinding .
<P>
Den bedste mde , hvorp man kan srge for en ordentlig indsamling , er , at den sidste bruger kan aflevere bilen omkostningsfrit hos en anerkendt behandlingsvirksomhed .
Udgifterne til behandlingen kan s indregnes i prisen p nye biler .
De forslag , som nogle parlamentsmedlemmer fremstter , skader i alvorlig grad dette system .
Det skaldte delte ansvar er temmelig uhndterligt og stimulerer ikke fornyelsen .
Hvis systemet med omkostningsfri aflevering anvendes , vil det ogs vise sig , at udgifterne til behandling vil falde betydeligt .
<P>
Endelig skal dette direktiv hurtigst muligt trde i kraft .
En besvrlig forligsprocedure betyder en undig forsinkelse , hvor miljet m undglde .
Lad os vre tilfredse med den flles holdning , som nu foreligger , s behver vi kun give Rdet en kompliment for og glde os over det opnede resultat .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg har stor respekt for hr . Florenz .
Han har ydet et godt stykke arbejde under pres fra sine kolleger , men ogs under pres fra bilindustrien . Dertil kommer , at hr .
Florenz tilmed skulle gre det med sin kologiske , grnne holdning og til og med skulle finde et kompromis , og det var ikke let .
<P>
Jeg er i det store og hele ikke utilfreds med den flles holdning , som her ligger foran os , i hvert fald med den filosofi , som ligger bag denne flles holdning .

Der er to punkter , som jeg vil sige noget om , det er veteranbilerne og motorcyklerne , disse skal faktisk udelukkes fra direktivet , og det andet punkt er hele det kontroversielle sprgsml om , hvem der nu egentlig brer ansvaret for , at bilerne afleveres .
<P>
Jeg vil ikke lave om p teksten i den flles holdning .
Fabrikanterne er og skal vre ansvarlige , og den endelige forbruger skal uden udgifter kunne tilbagelevere bilen .
Jeg tror , at man er overdrevent bange .
Billobbyen har vildledt for mange .
Jeg vil derfor endnu en gang sige til mine kolleger , at erfaringerne jo viser , at udgifterne til denne behandling indregnes i prisen p nye biler .
Det er ikke srlig store udgifter .
Det drejer sig i den medlemsstat , som jeg kommer fra , om 150 gylden pr. bil .
Man begynder med det p en bestemt dag , og s kan man ogs med det samme forarbejde de gamle biler .
<P>
Der kan derefter ogs med det samme bygges en meget stor industri op , som srger for , at bilkirkegrdene , som fr i tiden var normale i vores medlemsstater , ikke lngere findes .
Jeg vil sledes ikke lave om p dette punkt i kompromiset .
Jeg tror , at det er godt , at vi sammen hurtigst muligt godkender den lovgivning , som nu ligger foran os .
Det er godt , fordi de ni millioner biler , som hvert r kommer ud p vejene i Europa , s ogs forarbejdes p en ordentlig mde , og det er til gavn for os alle sammen .
<SPEAKER ID=18 NAME="Lund">
Hr. formand , det foreliggende direktiv er vigtigt i indsatsen for at forebygge , at vi fr farligt affald fra udtjente kretjer , og det er vigtigt for at f fremmet genbrug og genvinding af materialer fra skrottede biler .
Derfor mener jeg , at det er miljmssigt afgrende , at forbuddet mod at anvende giftige tungmetaller bliver gennemfrt fuldt ud , og at vi ikke svkker producenternes ansvar .
Gr vi det sidste , s fjerner vi jo incitamentet hos producenterne til at konstruere og producere biler , som giver mindre affald .
Den flles holdning , som blev til med stort besvr i Rdet , som Kommissionen har tilsluttet sig , og som ogs blev fastholdt i Parlamentets Miljudvalg , lever fuldt ud op til de miljmssige krav , og derfor er det for mig meget ejendommeligt og uforsteligt at se ndringsforslag fra medlemmer af Miljudvalget , der har til forml at svkke de miljmssige krav , og som har til forml vsentligt at lempe bilproducenternes ansvar .
Hvis disse ndringsforslag vedtages , s mener jeg , at vi for alvor fr sat Parlamentets trovrdighed i miljsprgsml over styr .
Vi har hidtil her i Parlamentet vret en positiv katalysator for miljbeskyttelse , og nu bliver vi i denne sag en negativ miljfaktor i Europa , hvis ndringsforslagene fra Florenz og fra Lange bliver vedtaget .
Dertil kommer , at hvis vi svkker producenternes ansvar i denne sag , s vil det ogs f alvorlige konsekvenser for senere sager p andre omrder , f.eks. det kommende direktiv om elektronik- og computerskrot .
Derfor vil jeg godt anbefale Parlamentets medlemmer , at vi p tvrs af gruppetilhrsforhold stemmer imod alle de ndringsforslag til den flles holdning , som vil svkke den miljmssige standard , og som vil lempe producenternes ansvar .
S kan vi n frem til et miljmssigt anstndigt resultat .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , dette udmrkede direktiv vil gre en ende p dumpning af gamle biler , fremme genvinding og frst og fremmest tilskynde fabrikanterne til at designe biler , der let kan genvindes .
Men hvem skal betale omkostningerne ?
Uanset hvilket system der vedtages , vil omkostningerne i sidste ende blive frt over p forbrugerne .
Vi opnr bedst de miljmssige ml ved at bruge fabrikanterne til bde at indsamle penge og til at bortskaffe og genvinde biler .
<P>
Fabrikanterne har lokket hr .
Florenz og hr . Lange til at fremstte ndringsforslag , der alvorligt svkker disse forslag .
Lad jer ikke narre af bilfabrikanterne !
Hvis De nsker et optimalt udbytte af dette direktiv , skal De stemme imod disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , stik imod hvad man kunne tro , er denne debat ikke af teknisk karakter .
Den er i hj grad blevet politisk .
I gr gjorde vi vores institution re med en politisk debat .
Hvis 314 medlemmer i dag gav efter for visse bilfabrikanters lobbyister , ville vi vanre os selv .
<P>
Ved at anmode forbrugerne om at betale halvdelen af omkostningerne ved tilbagetagelse af deres udrangerede kretjer , som det fremgr af ndringsforslag 38 , hvor den flles holdning krver , at hele tilbagetagelsen betales af fabrikanten , ville Europa-Parlamentet for frste gang ikke vre en garant for de europiske forbrugeres og borgeres beskyttelse , men i stedet fungere som en form for lobbyernes resonansbund .
<P>
Det kan vi ikke acceptere .
Det ville vre et foregangstilflde og give anledning til pres inden for en lang rkke andre omrder .
Det ville ogs vre frste gang , at Europa-Parlamentet slkkede p kravene i en holdning fra Rdet , mens jeg mener , at vi generelt isr plejer at beklage Rdets holdninger .
Systemet med gratis tilbagetagelse af gamle kretjer og forhjelsen af den genbrugelige andel ville f genbrugsaktiviteterne og dermed antallet af job inden for denne sektor til at stige .
For forbrugeren , miljet og de nye job inden for genbrugssektoren m Rdets flles holdning under ingen omstndigheder ndres .
Den er fuldt ud acceptabel i sin nuvrende form .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , ligesom mange af de andre talere mener jeg ogs , at det er en god foranstaltning .
Det er en nyttig foranstaltning , som vi alle har brug for .
De fleste tekniske sprgsml er afklaret .
Vi skal have nogle detaljer p plads , men de fleste tekniske sprgsml er afklaret .
<P>
Vi er net frem til det afgrende sprgsml .
Under frstebehandlingen var det kun Udvalget om konomi og Valutasprgsml , der stillede sprgsmlet , og det var kun mig selv , der som ordfrer for udtalelsen fra dette udvalg , stillede sprgsmlet i Parlamentet .
Det lyder ganske enkelt : Hvem skal betale ?
<P>
Rdets flles holdning indeholdt et fornuftigt kompromisforslag , hvor fabrikanterne skulle betale en betydelig del af omkostningerne , og ikke alle omkostninger , sdan som hr . Bowis fejlagtigt sagde .
Juristerne siger , at det faktiske belb kan ligge helt nede p 20 % eller en femtedel af omkostningerne .
Det er ikke urimeligt .
Hvis vi f.eks. tager de britiske forbrugere , der kber en Rover , som foreslet af hr . Lange , eller et andet bilmrke i Det Forenede Kongerige , og som i revis har betalt urimelige priser for sdanne biler i forhold til priserne i andre dele af Europa , hvorfor skal de s betale ?
De har allerede betalt .
<P>
Hvorfor skulle de samme folk som skatteydere eller kommende bilkbere betale n gang til for at komme af med den bil , som fabrikanten har tjent penge p ?
Det kan jeg ikke acceptere .
Nogle af ndringsforslagene foreslr en sdan fremgangsmde .
Det kan jeg ikke acceptere , og jeg stemmer imod det .
Ansvaret for disse biler ligger hos fabrikanten .
Det er fabrikanten , der skal srge for infrastrukturen og afholde en rimelig del af bortskaffelsesomkostningerne .
<P>
Den flles holdning udelukker ikke muligheden for regeringsbidrag .
Den flles holdning er et fornuftigt kompromis .
Nogle af ndringsforslagene er helt urimelige , idet de helt fjerner ansvaret fra bilfabrikanten med hensyn til at betale en del af bortskaffelsesomkostningerne for bilerne .
<P>
Det kan jeg ikke acceptere , og jeg stemmer imod disse ndringsforslag p vegne af de europiske skatteydere og forbrugere .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi er enige om , at vi br overveje , hvordan vi omgs fornuftigt med gamle biler , men Rdet har i dette tilflde ikke vret noget godt eksempel p fornuftig europisk miljpolitik .
Det var pinligt at se , hvordan det tyske formandskab behandlede dette emne .
Frst konfererede hr . Trittin , miljministeren , ikke tilstrkkeligt med sine kolleger i kabinettet , derefter blandede forbundskansler Schrder sig uden sagligt kendskab til sagen som en elefant i en glasbutik .
Men ogs det finske formandskabs beslutning i juni var ikke det bedste , man kunne opn . Der er nogle svagheder .
Den strste svaghed er efter min mening , at de mellemstore virksomheders situation ikke tilgodeses tilstrkkeligt , men bilindustrien bestr ikke kun af store virksomheder .
Netop p omrdet underleverandrer spiller de mellemstore virksomheder en meget stor rolle , og vi m tilgodese deres interesser og ogs de ansattes i disse sm og mellemstore virksomheder .
S er det langt over to millioner , der har deres arbejdsplads inden for dette omrde .
<P>
Mange af ndringsforslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik tager hjde for situationen i de mellemstore virksomheder ogs de foreliggende ndringsforslag fra vores gruppe til artikel 5 vedrrende omkostningerne .
Heller ikke miljmssigt er den flles holdning en pragtprstation .
Der mangler sans for de store sammenhnge , og nr kollegaen fra De Grnne siger , at det skulle vre frste gang , at Europa-Parlamentet afsvkker en flles holdning , s kan man ikke sige det p den mde , for miljmssigt giver det ingen mening , at vi p grund af stive , hje genbrugskvoter stiller os i vejen for moderne , konomiske biler som f.eks. 3-liters bilen , hvor der alts anvendes meget plastic !
Derfor m man sttte et ndringsforslag , der i det mindste giver mulighed for undtagelser , nr vi har srligt konomiske biler .
Industriens indvendinger p dette omrde er sikkert ikke ulogiske .
Men plastic- og bilindustriens argumenter ville ogs tiltage i styrke , hvis man ikke kun gik ind for en reduktion af CO2 i Europa i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , vi befinder os i sandhed i en meget sjlden situation for jeblikket : De , der nsker at beskytte miljvrdierne , sttter Rdets flles holdning .
I modstning til den foregende taler vil jeg understrege , at jeg er meget stolt over , at man i lbet af den finske formandsperiode fik skabt en flles holdning , som beskytter miljvrdierne .
Hvis vi glider vk fra den flles holdning og forsger at dele udgifterne til genanvendelse , skaber vi smuthuller : Vi fr ikke gennemfrt et fornuftigt , klart system , hvor ansvarsforholdene er i orden .
Derfor br producenten , efter min mening , have det overordnede ansvar .
Kun sdan fr vi lst problemet tilstrkkelig godt , og ogs taget hensyn til at producenterne anspores til at producere kretjer , som i fremtiden kan genanvendes med mindst mulig udgift .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson">
Hr. formand , der er to principielle sprgsml i Rdets direktivforslag .
Det ene handler om producentens uindskrnkede ansvar for tilbagetagelse af udrangerede kretjer .
Her er der fare for at skabe en monopolsituation inden for demonteringsindustrien .
Det glder specielt i omrder inden for EU , hvor afstandene er store , og hvor mange sm virksomheder er engageret i demonteringen .
Jeg mener , at EU ' s direktiver ikke m tilsidestte de sm virksomheder i Unionen uanset formlet .
Producenternes uindskrnkede ansvar risikerer ogs at fjerne markedet for brugte bildele . En producent har et strre ansvar for at slge nye dele .
Denne handel er vigtig , specielt for dem , der samler p og renoverer ldre kretjer .
Dette princip er ogs tvivlsomt ud fra markedskonomiske principper .
Virksomheder skal kunne ndres , slges og afvikles .
De skal bde kunne etablere sig p nye markeder og overdrage gamle markeder .
At binde producenterne med et ansvar , der kan strkke sig meget langt bagud i tiden , stemmer meget drligt overens med en fleksibel og udviklingsfremmende markedskonomi .
<P>
De andre principper i Rdets flles holdning er direktivets retrospektive aspekt .
Det strider imod gldende konomiske og juridiske principper at plgge en producent et konomisk ansvar for sin vare .
Det ndrer ogs ejeransvaret med tilbagevirkende kraft .
En forbruger kan i renes lb have ndret produkterne p flere punkter .
<P>
Alle lande i EU har i dag love , der regulerer skrotningen af biler .
De kan vre mere eller mindre gode i de forskellige lande .
Indtil dette EU-direktiv trder i kraft , br de enkelte EU-lande imidlertid p bedste vis bre ansvaret for skrotning af kretjer , s den tilbagevirkende effekt af EU ' s lovgivning ikke tages i anvendelse .
Det strider ikke imod en finansieringsmodel med opbygning af midler .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi">
Hr. formand , den miljmssige og industrielle betydning af det forslag , vi behandler , er tydelig , og der er enighed om den .
Den flles holdning udgr et acceptabelt kompromis , som dog er s vanskeligt og usikkert , at det giver nogle ret begrnsede forbedringsmuligheder , hvilket risikerer at g ud over hele direktivet .
Jeg mener derfor ikke , at Parlamentet kan tvinge noget igennem , og det ville vre paradoksalt , hvis det gjorde dette ved at gre forslagets miljmssige omfang mindre .
Jeg vil gerne minde om , at bilfabrikanterne har indrmmet , at de godt kan leve med direktivet . Og omkostningerne er ikke srligt hje , eftersom genanvendelsen af en bil koster mindre end 1 % af prisen for en ny bil .
Desuden trder producenternes konomiske ansvar frst i kraft i 2006 , og da vil en stor del af den eksisterende bilpark ikke lngere vre p markedet .
Med hensyn til de resterende kretjer kunne man dog tage hjde for en slags fordeling af udgifterne , sdan som det foresls i ndringsforslag 44 og 45 af Lange . Det er de eneste ndringsforslag , som forekommer mig at vre i trd med den harmoniske balancegang i den flles holdning og med de erfaringer , man har i nogle lande , og disse ndringsforslag br derfor stttes .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer">
Hr. formand , det her er et ekstremt drligt direktiv .
For det frste - som min kollega hr . Bowis har ppeget - er det retrospektivt , hvilket principielt er forkert .
For det andet vlter det enorme omkostninger over p den europiske bilindustri , hvilket vil vre til skade for konkurrenceevnen og beskftigelsen .
Her i Parlamentet taler vi konstant om behovet for at fremme beskftigelses- og jobmulighederne i Europa , og ikke desto mindre vedtager vi konstant foranstaltninger , der er med til at reducere beskftigelsen .
<P>
Direktivet er ogs drligt af en anden rsag , som ikke er undersgt tilstrkkeligt grundigt under den igangvrende forhandling .
Det er ligesom med megen anden europisk lovgivning alt for prskriptivt .
Det opstiller n bestemt genvindingsmodel .
Samlebndet blev opfundet for mere end 100 r siden - vistnok af Henry Ford - og her str vi med et forslag om at lave et slags omvendt samlebnd , hvor kretjer demonteres , skilles ad og om muligt genvindes .
Vi br f.eks. standse op og overveje , at der er et meget usikkert marked for genvinding af plastkofangere .
Plastindustrien nsker i det store og hele ikke at tage disse ting tilbage , og det er ikke konomisk rentabelt for dem at gre det .
<P>
Der findes allerede en meget succesrig industri for demontering af biler , genvinding af metal og genvinding af energi gennem forbrnding af ikkemetalliske dele .
Det er en meget miljvenlig fremgangsmde .
Fra et miljmssigt synspunkt er det liges godt at brnde gammel plast som at brnde ny olie .
Denne metode til bortskaffelse af biler indebrer ingen omkostninger , og den eliminerer derfor hele sprgsmlet om , hvem der skal betale , fordi den " dde " bil faktisk reprsenterer en lille vrdi i genvindings- og videreudnyttelsesprocessen .
<P>
Jeg stemmer imod dette direktiv , fordi det er for prskriptivt , fordi det ikke tager hensyn til de aktuelle tiltag p bilgenvindingsomrdet , og fordi det opstiller faste procedurer , der ikke ndvendigvis er optimale for miljet , og som i hvert fald har meget uheldige konomiske effekter .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , kre kolleger , den flles holdning er god , men det er Parlamentets opgave at gre den flles holdning om udrangerede kretjer endnu bedre .
Den Socialdemokratiske Gruppe har i de forlbne dage fremsat nogle vigtige forslag til forbedring .
Jeg henleder frst og fremmest Deres opmrksomhed p ndringsforslag 45 . Deri vlges der den lsning , at udgifterne til demontering og genvinding lgges over p producenterne , i hvert fald for nye biler .
Ved design af modeller og ved produktionen vil der derved blive taget hensyn til genvinding .
<P>
Med hensyn til de biler , som krer nu , er det rimeligt at dele udgifterne , f.eks. ved at oprette en fond ligesom i Nederlandene .
I den flles holdning str der , at producenterne ikke blot skal bre udgifterne , men ogs skal tage de udrangerede kretjer tilbage .
Det udgr efter min opfattelse et meget stort problem .
Jeg opfordrer til , at det netop ikke er bilproducenterne , der skal srge for demontering og genvinding , for producenterne ville derved f for stor magt over markedet for brugte reservedele .
De faststter s selv priserne .
Enhver , der nogle gange har krt i en gammel bil , ved , at dette er en ulempe for forbrugerne og for amatrmekanikerne .
Den europiske forbrugerorganisation , som har bedt os om at sttte den flles holdning p dette punkt , lader efter min opfattelse forbrugerne i stikken .
<P>
Et andet argument for at holde demontering af biler borte fra producenterne er transportudgifterne .
Hvis bilproducenterne alle sammen begynder at oprette deres egne behandlingsvirksomheder , gr dette det ndvendigt , at bilvrag slbes over lange afstande .
Det er ikke miljvenligt og tilmed dyrt . Heller ikke dette har forbrugerne fordel af .
Derfor vil vi gerne have , at De sttter ndringsforslag 45 .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , jeg bad om at f ordet igen for at komme med endnu et par bemrkninger efter denne debat .
Kre kolleger , nr man rejser i Nederlandene , kan man konstatere , at i Nederlandene kan den sidste ejer aflevere sin bil omkostningsfrit .
S kan man konstatere , at denne bil bortskaffes forsvarligt , at der er blevet bnet for nye materialestrmme for at genindvinde materialerne , at 85 % af en bils vgt genbruges , at 92 % af alle biler bliver genbrugt i Nederlandene .
Dette finansieres af en fond , som kberen af en ny bil indbetaler til .
Fru Breyer , er det miljmssigt forkasteligt , at det sker ?
Det mener jeg ikke .
Nederlandene har en forbilledlig model for , hvordan man bortskaffer biler , sledes som dette direktiv nsker , og sprgsmlet , om det nu er kberen af den nye bil , eller om det er producenten , der skal betale for de gamle kretjer , der nu krer rundt , har intet , overhovedet intet med milj at gre , men er derimod udelukkende et sprgsml om konkurrence !
<P>
<P>
Det , det her drejer sig om , er , om en europisk producent skal betale 250 millioner euro eller en koreansk mske 2 millioner euro , og for de mennesker , der bygger biler her i Europa , gr jeg ind for , at konkurrencen ikke bliver ulige , men for miljbeskyttelsen nsker jeg , at den sidste ejer ingen omkostninger har , og at det skal finansieres af en fond og for den nye bil , at det naturligvis er producentens ansvar , for s har han ogs ansvaret for at bygge genbrugsvenlige biler !
<P>
( Bifald fra PSE-gruppen )
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Smet">
Hr. formand , det forslag , som vi drfter , har enormt mange positive punkter fortrinsvis med henblik p forebyggelse af affald , genbrug , genvinding og genanvendelse af komponenter , tilbagevinding af materialer osv . Jeg tror , at vi har forelagt et godt forslag .
<P>
Diskussionen drejer sig hovedsageligt om , hvorvidt fabrikanten , den endelige slger eller ligegyldigt hvem omkostningsfrit skal tage bilvraget tilbage eller ej .
Jeg vil blot nvne et eksempel fra mit eget land for at sige , hvordan det fungerer der uden nogen som helst problemer .
Vi har indget en aftale med alle dem , som er involverede i denne sag .
Det vil sige bilfabrikanterne , brugtvognsforhandlerne , bilindustriforbundet , metalbehandlingsvirksomheder , demonteringsvirksomheder samt myndighederne .
<P>
Der er undertegnet en aftale om miljpolitik p frivilligt grundlag .
Bilindustrien , og Belgien er et land med en meget stor bilproduktion , har ikke voldt nogen problemer i den forbindelse .
Vores befolkning kan omkostningsfrit aflevere deres bil hos den endelige slger .
Vi har i forbindelse dermed mrket , i modstning til , hvad der her siges , nemlig at dette skulle vre en ulempe for beskftigelsen , tvrtimod , vi har i forbindelse dermed mrket , hvordan en rkke sm virksomheder har gjort meget ud af at genvinde materialet , og at de gr dette p en udmrket mde .
Nogle virksomheder er blevet hjteknologivirksomheder , fordi det lykkes dem at genbruge visse materialer , selv materialer , som endnu ikke er optaget i direktivet .
Det betyder sledes , at vi her udvikler en ny sektor og ny beskftigelse og samtidig gr miljet en stor tjeneste .
Jeg gr ind for omkostningsfri aflevering .
Det er lykkedes hos os .
Hvorfor skulle det ikke lykkes andre steder ?
<SPEAKER ID=30 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer . Tak for en interessant forhandling med mange vigtige argumenter .
Jeg hber , at De vil bre over med mig i et par minutter .
Jeg vil kort redegre for nogle af de ider og principper , der ligger til grund for dette direktiv .
Jeg vil starte med at kommentere og besvare et par af de vigtigste argumenter og sprgsml i denne forhandling .
<P>
For det frst tror jeg , at vi skal gentage nogle grundlggende fakta , som Florenz og andre allerede har nvnt .
Det , vi her diskuterer , er det faktum , at nsten 10 millioner biler hvert r skrottes i Den Europiske Union , og at det lber op i ca. liges mange ton affald .
Det vil sige , at disse biler giver nsten 10 millioner ton affald , og at ca . 7 % heraf efterlades i naturen .
De indeholder endvidere miljfarlige stoffer af vrste slags . Ca .
10 % af blyproduktionen findes i biler , men bilerne indeholder ogs kadmium , krom , kvikslv og andre meget farlige stoffer .
Det ved De allerede , men jeg vil gerne gentage det for tilhrerne .
Det er en af de hurtigst voksende affaldsstrmme i Europa .
Vi ved , at affaldet findes , og hvordan vi skal behandle det , og der findes ingen undskyldning for ikke at handle .
<P>
Der er tre forml med dette direktiv .
For det frste vil vi fjerne brugen af giftige tungmetaller fra nye biler .
For det andet vil vi fastsl fabrikanternes ansvar .
Vi kan ikke lngere tage hnd om sager i slutningen af produktets livscyklus , men skal derimod undg at producere s meget affald .
Vi skal forsge at genvinde mest muligt af et produkt .
For det tredje vil vi n de genvindingsml , der er opstillet i direktivet .
Det er de tre vigtigste forml med direktivet .
Det beror jo p , at det er spild af ressourcer ikke at srge for , at det materiale , der findes i biler , genvindes .
Det er frem for alt producentens ressourcer , vi slser med , hvis vi ikke ser nrmere p bilens livscyklus .
<P>
Der er dukket to vigtige sprgsml op .
Der findes naturligvis flere sprgsml , men jeg vil nvne to af de vigtigste .
For det frste : Hvem skal betale ?
Det andet sprgsml lyder : Forringer vi den europiske bilindustris konkurrenceevne med dette forslag ?
<P>
Det frste sprgsml handler alts om , hvem der skal betale .
Af direktivet fremgr det , at udgifterne primrt skal afholdes af producenten i overensstemmelse med principperne i EU-traktaten om producentansvar og om , at forureneren skal betale .
Det er imidlertid indlysende , at disse udgifter vil blive afholdt af producenter og forbrugere i fllesskab .
Vi har beregnet , at udgifterne til genvinding af biler ikke udgr mere end n procent af prisen for en ny bil .
Tror vi s , at udgifterne forsvinder , hvis vi ikke vedtager dette direktiv ?
Nej , det er klart , at alle skal vre med til at afholde omkostningerne ved en delggelse af miljet , men det bliver langt dyrere .
Desuden kommer udgifterne senere .
Udgifterne forsvinder alts ikke , men nu prciserer vi , hvor ansvaret ligger , og hvordan udgifterne skal fordeles .
Taler vi s om en bilindustri i krise ?
Taler vi om en industri med ringe indtjeningsmuligheder , som vi br hjlpe ved ikke at plgge den flere afgifter ?
Er det sdan , at bilindustrien absolut ikke har rd ?
Er selve motivet med teksten en svkkelse af den europiske bilindustris konkurrenceevne ?
Nej naturligvis ikke !
Snarere tvrtimod !
Tror De , at forbrugernes krav om miljvenlige biler , der bruger lidt brndstof , aftager fremover ?
Hvilke krav tror De , at vores brn og brnebrn vil stille til biler ? Eller lovgiverne ?
De vil selvflgelig krve , at de skal vre miljvenlige , at de skal kunne genvindes , at de skal bruge lidt brndstof , og at de ikke skal forurene miljet !
Det er jo kun p den mde , at vi kan skabe en fremtid for bilindustrien .
<P>
Vi skal skabe sunde drivkrafter , der tager hnd om affaldet , genvinder materialerne og fr os til at konkurrere med miljvenlige biler med et beskedent brndstofforbrug .
Det faktum , at vi har en europisk bilindustri , der allerede er langt fremme , kompenseres mere end rigeligt af det faktum , at der faktisk findes flere biler p de europiske veje , som den skal tage ansvaret for .
Det er ingen uoverkommelig udgift eller opgave .
Hvis vi skaber sdanne drivkrafter , er jeg helt overbevist om , at markedskrfterne og de kommercielle interesser i bilindustrien vil srge for at udvikle et system , der tager hnd om bde det ene og det andet .
Der bliver tale om alt fra forsikringer til gode og fornuftige skrotningssystemer og genvindingssystemer .
Det m industrien selv srge for at f p plads i Europa .
Det er ingen uoverkommelig udgift for den europiske bilindustri .
Det vil i stedet hjlpe industrien til at vre langt fremme , nr det handler om at begynde at producere miljvenlige biler med et beskedent brndstofforbrug .
Vi skal gre dette for miljets skyld .
Omkostningerne forsvinder ikke , og affaldet forsvinder ikke .
Ellers m vi alle som skatteydere og samfundsborgere betale regningen .
Desuden bliver det dyrere , jo lngere vi venter .
<P>
Det var det , jeg ville starte med at sige .
Jeg vil ogs kommentere sprgsmlet om en lovgivning med tilbagevirkende kraft .
Hvis vi regner med , at den gennemsnitlige levetid for en bil er 11 r , mener parlamentarikerne eller andre s , at vi skal vente 11 r med at se p problemet ?
Skal vi , nr vi lovgiver om kemikalier , ikke bekymre os om de kemikalier , der allerede findes p markedet , men udelukkende lovgive om det , der fremover produceres ?
Det er klart , at vi skal se p det aktuelle problem og den udfordring , som den eksisterende bilpark udgr .
Det er endnu ikke noget uoverkommeligt problem .
Vi kan lse det .
Vi har allerede en infrastruktur .
Vi har det , vi skal bruge for at tage vare p udrangerede biler .
<P>
Jeg hber naturligvis , at resultatet af dagens afstemning bliver godt .
Hvis jeg ikke allerede har gjort det , vil jeg ogs takke Karl-Heinz Florenz for hans store arbejdsindsats i miljudvalget i forbindelse med dette forslag .
Det er faktisk i mange henseender banebrydende med hensyn til genanvendelse og produktansvar .
Jeg tror , at det vil have en meget positiv og mrkbar effekt p miljet .
Vi kan ikke fortsat lukke jnene for det .
Vi har som sagt bde kundskaberne og midlerne til at lse dette problem .
<P>
Efter frstebehandlingen i Europa-Parlamentet i 1999 endte Kommissionens forslag med en besvrlig politisk situation i Rdet .
Vi fik imidlertid en velafvejet flles holdning i juli under det finske formandskab .
Nu m vi srge for , at denne lovgivningsproces fr en vellykket afslutning .
<P>
Der er fremsat i alt 48 ndringsforslag .
Kommissionen kan acceptere 10 ndringsforslag i deres helhed .
Tre ndringsforslag kan delvis accepteres , og et ndringsforslag kan i princippet accepteres .
Visse ndringsforslag handler om forbedringer af Kommissionens forslag , som vi allerede godkendte under frstebehandlingen , eller genindfrer dele i det oprindelige forslag , som Rdet har fjernet .
Det glder ndringsforslag 5 bortset fra frste del , 8 , 9 , frste del , 10 , 12 , tredje del , 15 , 16 , 20 , 22 , 24 og 25 .
Vi kan acceptere alle disse ndringsforslag .
ndringsforslag 6 og 21 er nye , og Kommissionen kan acceptere dem .
Kommissionen kan ogs acceptere ndringsforslag 26 med visse redaktionelle ndringer .
Jeg vil understrege , at en del af de andre ndringsforslag , som berrer forslagets grundlggende komponenter , medfrer en betydelig udvanding af det miljbeskyttelsesniveau , der er formlet med den flles holdning .
De kan derfor ikke accepteres .
<P>
Parlamentet har traditionelt set vret strkt medvirkende til at styrke den europiske miljlovgivning .
Det ville undre og bedrve mig , hvis det s ikke blev tilfldet i dag .
Jeg er meget bekymret over visse ndringsforslag fra Parlamentet , der stiller sprgsml ved forslagets absolutte grundpille .
Det handler f.eks. om udfasning af tungmetaller , fabrikantens ansvar og genvindingskravet .
Jeg vil behandle disse ndringsforslag gruppevis .
<P>
ndringsforslag 4 , 11 , 12 , 13 , 28 , 30 , 32 , 37 , 42 og 48 handler om udfasning af tungmetaller .
ndringsforslag 12 indebrer , at bestemmelsernes ikrafttrden forsinkes med mindst 10 r .
ndringsforslag 13 , 28 , 32 , 37 , 42 og 48 betyder , at der indfres undvendige vilkr og undtagelser .
Det vil betyde , at processen med at erstatte de skadelige stoffer kommer til at g langsommere .
ndringsforslag 4 , 11 og 30 vil betyde , at tungmetaller skal udskilles fra affaldet inden indvinding .
Kommissionen mener , at den udfasning , der foresls i den flles holdning , er lettere at anvende ud fra en teknisk synsvinkel .
<P>
ndringsforslag 17 , 18 , 27 , 34 , 36 , 38 , 44 og 45 handler om fabrikantens ansvar .
Rdets kompromisforslag er retfrdigt , men skrbeligt .
Kommissionen mener ikke , at ndringsforslagene vil forbedre balancen uden samtidig at skabe spndinger .
<P>
Jeg beklager den forvirring , der for nylig opstod ved en forkert anvendelse af et internt dokument fra Kommissionen , hvilket skabte tvivl om Kommissionens holdning til sprgsmlet .
Jeg vil understrege , at Kommissionen allerede i 1997 foreslog en srlig klausul om fabrikantens ansvar , og at Kommissionen helt sttter den flles holdning .
Det lgger langt fra uforholdsmssigt store udgifter over p fabrikanterne .
<P>
ndringsforslag 39 , 40 , 46 og 47 handler om kvantificerede ml .
Det hjeste beskyttelsesniveau , som de flles holdninger sigter mod , vil blive udhulet meget , hvis man fjerner genbrugsmlet for 2006 .
Disse ndringsforslag vil ogs gre det vanskeligt at hndtere og overvge mlene .
<P>
Lad mig desuden kommentere - hr godt efter nu , da jeg har hrt det gentaget under forhandlingen - sprgsmlene om veteran- og hobbybiler , der nvnes i ndringsforslag 3 , 7 , 9 , anden del , samt 35 .
Sdanne kretjer omfattes ikke af definitionen om affald og derfor heller ikke af direktivet .
S uanset hvad der er blevet sagt , s er veteranbiler og motorcykler ikke omfattet af direktivet .
<P>
Vi mener ikke , at ndringsforslag 2 og 14 tilfrer direktivet noget .
ndringsforslag 23 betyder , at Kommissionen skal vedtage kvalitetsnormer for genanvendelige komponenter .
Det omfattes ikke af direktivet .
Det vil derfor vre ndvendigt med et ad hoc-direktiv fra Europa-Parlamentet og Rdet .
ndringsforslag 29 , 31 og 41 udvander demonteringskravene .
Specielt ndringsforslag 31 og 41 kan udhule mulighederne for at genvinde plast , dk og glas .
<P>
Endelig kan Kommissionen ikke godkende ndringsforslag 1 og 33 af grunde , der handler om den retlige benhed , samt ndringsforslag 19 , som Kommissionen finder undvendigt p nuvrende tidspunkt .
ndringsforslag 43 hrer endvidere ikke hjemme i direktivets anvendelsesomrde .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=2>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=32 NAME="McNally">
Fru formand , som De ved , har vi fet udskudt afstemningen om denne betnkning fra sidste uge til i dag p grund af mange og alvorlige oversttelsesfejl , specielt i den franske version .
De har modtaget et klagebrev fra mig om antallet af fejl i denne samt i andre betnkninger , som jeg har haft berring med p det seneste .
<P>
Der er en fejl , der endnu ikke er blevet rettet , og det drejer sig om ndringsforslag 4 .
I den engelske version tales der om pharmaceutical and scientific organisations , hvilket i den franske version bliver til entreprises pharmaceutiques et organisations scientifiques .
Vil De venligst gre de fransktalende medlemmer af Parlamentet opmrksom p , at ordet entreprises ikke er korrekt .
Det skal ikke optrde i ndringsforslaget .
Og jeg opfordrer Dem atter til , fru formand , at foretage en generel kontrol af oversttelsernes kvalitet .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Fru McNally , jeg er selv generelt bekymret over de stadig hyppigere problemer med oversttelserne .
Jeg vil sammen med tjenestegrenene se , hvad vi kan gre .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0011 / 2000 ) af Langen for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om et flerrigt program til fremme af vedvarende energikilder i Fllesskabet ( Altener ) ( C5-0333 / 1999 - 1997 / 0370 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast godkendtes )
<P>
Betnkning ( A5-0010 / 2000 ) af Ahern for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om et flerrigt program for fremme af energieffektiviteten ( SAVE ) ( 1998-2002 ) ( C5-0334 / 1999 - 1997 / 0371 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast godkendtes )
<P>
Betnkning ( A5-0009 / 2000 ) af Graa Moura for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om indfrelse af t enkelt instrument for finansiering og planlgning af samarbejdet p kulturomrdet ( Kultur 2000-programmet ) ( C5-0327 / 1999 - 1998 / 0169 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast godkendtes )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5  0006 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 8095 / 1 / 1999 - C5-0180 / 1999 - 1997 / 0194 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om udrangerede kretjer ( Ordfrer : Florenz )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0007 / 2000 ) af Berger for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om betingelserne for udstationering af arbejdstagere fra tredjelande som led i udveksling af tjenesteydelser over grnserne ( KOM ( 1999 ) 3 - C4-0095 / 1999 - 1999 / 0012 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0012 / 2000 ) af Berger for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Rdets direktiv om udvidelse af retten til fri udveksling af tjenesteydelser over grnserne til ogs at omfatte tredjelandsstatsborgere , der er etableret inden for EF ( KOM ( 1999 ) 3 - C5-0050 / 2000 - 1999 / 0013 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0003 / 2000 ) af Marinho for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om
<P>
I. udkast til Rdets afgrelse om ndring af afgrelse 88 / 591 / EKSF , EF , Euratom om oprettelse af De Europiske Fllesskabers Ret i Frste Instans ( 5713 / 1999 - C5-0020 / 1999 - 1999 / 0803 ( CNS ) )
<P>
og
<P>
II. udkast til Rdets afgrelse om ndring af afgrelse 88 / 591 / EKSF , EF , Euratom om oprettelse af De Europiske Fllesskabers Ret i Frste Instans ( 9614 / 1999 - C5-0167 / 1999 - 1999 / 0805 ( CNS ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to lovgivningsmssige beslutninger )
<P>
Betnkning ( A5-0022 / 2000 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets afgrelse om ekstraordinr finansiel bistand til Kosovo ( KOM ( 1999 ) 598 - C5-0045 / 2000 - 1999 / 0240 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Fru formand , jeg vil bare gre opmrksom p , at der i proceduren ikke var mulighed for at indgive ndringsforslag og som flge heraf heller ikke for at stemme om nogen ndringsforslag i udvalget .
Jeg ved ikke , om dette er i overensstemmelse med reglerne , og jeg opfordrer Dem derfor til at undersge , om den procedure , der blev fulgt , fr dette forslag blev fremlagt her i salen , var korrekt .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Jeg noterer det , De netop sagde , hr . Speroni .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0018 / 2000 ) af Dimitrakopoulos og Leinen for Udvalget om Forfatningssprgsml om indkaldelse af regeringskonferencen ( 14094 / 1999 - C5-0341 / 1999 - 1999 / 0825 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Forslag til flles beslutningsforslag om regeringsforhandlingerne i strig
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen">
Fru formand , ogs p dette omrde har vi simpelthen en rkke oversttelsesproblemer .
Som udgangspunkt glder den engelske udgave .
For at give Dem et eksempel , er ordet bde i den nederlandske og i den tyske udgave i punkt 4 og i punkt 5 bortfaldet , og jeg citerer p engelsk de fire ord : " in so far as " .
Derfor vil jeg alts bede Dem om at tage den engelske udgave som udgangspunkt .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Tak , hr. van Velzen .
Jeg kan kun sige det samme , som jeg sagde til fru McNally for et jeblik siden .
Jeg er meget bekymret over de oversttelsesmssige problemer , vi desvrre oplever oftere og oftere , og jeg kan forsikre Dem om , at vi tager dette meget , meget alvorligt .
Under alle omstndigheder er det naturligvis altid originalversionen , der glder .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , Den Socialdemokratiske Gruppe foreslr flgende mundtlige ndringsforslag .
Jeg lser det p engelsk , for det er det oprindelige sprog i beslutningen .
<P>
" Fordmmer de krnkende udtalelser , som Haider i de seneste dage har fremsat mod visse EU-medlemsstater og deres ledere , og som udenrigsminister Schssel har undladt at fordmme " .
<P>
( Flere end 12 medlemmer rejste sig ) ( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<P>
Betnkning af McNally ( A5-0082 / 1999 )
<SPEAKER ID=39 NAME="Caudron">
Jeg glder mig over denne excellente betnkning om meddelelsen " Kvinder og videnskab " .
Kommissionen foreslr i dette dokument at stimulere debatten med henblik p at fremme kvindernes stigende deltagelse i den europiske forskning .
Dette forml fortjener al vores sttte .
<P>
Udgifterne til forskning og teknologi udgr en stor del af Den Europiske Unions budget og flger lige efter landbruget og strukturfondene .
De forskellige rammeprogrammer har ikke blot udmntet sig i videnskabeligt arbejde af hj kvalitet , men ogs i et innovativt samarbejde mellem forskere fra forskellige medlemsstater .
Inden for de videnskabelige discipliner er der imidlertid kun f kvinder p trods af de meget gode resultater , de opnr under deres studier .
Vi kan ikke tillade , at denne underreprsentation af kvinder varer ved .
<P>
Derfor ser jeg med tilfredshed p Europa-Kommissionens forslag .
Formlet med Kommissionens dokument er at fokusere p de initiativer , der skal tages p fllesskabsniveau , herunder via det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling , som jeg naturligvis er for .
Det drejer sig om i de kommende r at ge kvindernes deltagelse , s vi nr op p 40 % kvinder i Marie Curie-stipendierne , i de rdgivende forsamlinger og i evalueringspanelerne inden for det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling .
<P>
Dette krver , at debatten og udvekslingen af erfaringer mellem de forskellige medlemsstater forbedres , at der indfres en koordinationsstruktur til ivrksttelse af et " Kvinder og videnskab " overvgningssystem inden for det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling , der isr har til opgave at indsamle og udsprede statistikker om kvindernes deltagelse i forskningsaktiviteterne .
<P>
I vrigt mener jeg ligesom ordfreren , at der skal gennemfres undersgelser med henblik p at finde ud af , hvorfor der er s stor forskel p antallet af kvinder , der er uddannet inden for videnskabelige discipliner , og antallet af kvinder , der arbejder inden for disse omrder .
En bedre analyse af de forhindringer , kvinderne stder p , vil gre det muligt at udarbejde en strategi for at fjerne dem .
<P>
Vi skal mobilisere de mange eksisterende netvrk af videnskabeligt uddannede kvinder og f dem til at hjlpe os med at definere en flles forskningspolitik .
Europa-Parlamentet skal fortstte med at flge gennemfrelsen af det femte rammeprogram for udvikling og teknologisk forskning nje for at sikre , at kvindernes situation fremmes , og komme med ider til , hvilken retning det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling skal tage .
<P>
Nr det glder videnskab , forskning og alle de andre politikker , der fres inden for Den Europiske Union , skal vi integrere knsdimensionen for at stte en stopper for den strukturelle diskriminering , der forhindrer kvinderne i at fre en lige kamp p arbejdsmarkedet .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
I sin meddelelse " Kvinder og videnskab " giver Europa-Kommissionen udtryk for sin gode vilje til at mobilisere kvinderne og dermed berige den europiske forskning .
Det er rigtig godt , og vi glder os over det .
<P>
I virkeligheden deltager alt for f kvinder i Den Europiske Unions forskningsarbejde .
Vi ved , at vi kun kan ndre denne situation , hvor kvinderne er underreprsenteret i de videnskabelige sektorer , ved at fre en mlrettet uddannelsespolitik , der systematisk opmuntrer de unge piger til at variere deres professionelle valg , og ved at gennemfre positive tiltag p det faglige niveau , nr de har fet deres uddannelse .
<P>
Under disse omstndigheder er nogle kolleger blevet lidt usikre , fordi der i betnkningen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , som vi har vedtaget , er et punkt , der forvirrer , og som af nogle fortolkes som en kvote , der krver , at 40 % af de europiske forskere skal vre kvinder .
<P>
Dette er naturligvis ikke tilfldet , for en sdan kvote ville vre urealistisk .
Betnkningen indeholder i vrigt ingen frist for , hvornr en sdan kvote skulle vre opnet .
<P>
For at bringe gemytterne i ro og berolige mine kolleger har jeg fremlagt et ndringsforslag til beslutningen , hvor vi ganske enkelt noterer os , at Kommissionen i sin meddelelse forpligter sig til at gre et stort stykke arbejde for at ge kvindernes deltagelse i Fllesskabets forskningsprogrammer , hvilket alt andet lige er prisvrdigt .
Og hvorfor skulle vi ikke bemrke , at Kommissionen ordret har skrevet , at det efter dens opfattelse er vigtigt at efterstrbe , at antallet af kvindelige forskere udgr 40 % af det samlede antal forskere p alle niveauer i forbindelse med ivrksttelse og ledelse af forskningsprogrammerne ?
<P>
Det er ikke en kvote !
Det er en meget legitim hensigtserklring fra Kommissionens side , eftersom det drejer sig om Kommissionens egne programmer og ikke medlemsstaternes programmer .
Disse kunne imidlertid med fordel for en gangs skyld flge Kommissionens eksempel og gre en tilsvarende indsats inden for rammerne af deres egne forskningsprogrammer .
Lg vel mrke til det !
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Montfort">
Det er godt , at der er s stor enighed i debatten om betnkningen fra fru McNally , der har til forml at ge og lette kvindernes deltagelse i forsknings- og videnskabsarbejdet .
<P>
P dette omrde ville det vre nskeligt med en bedre fortolkning i dagligdagen af begrebet lige muligheder , og jeg ville derfor glde mig over , at der blev frt en politik , der kunne bidrage til at fre kvindernes legitime forhbninger ud i livet , nemlig lige adgang til videnskabelige studier , ansvarsfulde stillinger , der virkelig str ml med deres resultater og evner , hurtig ivrksttelse af ledsageforanstaltninger , der giver dem mulighed for at forene familielivet med et professionelt liv .
<P>
Men den ndvendige realistiske og pragmatiske politik , der skal flge i klvandet p nedbrydelsen af de konkrete forhindringer , der er ubestridelige faktorer i forbindelse med denne uretfrdighed , skal for os absolut tage udgangspunkt i begrebet komplementaritet , der alene er i stand til at retfrdiggre en voluntarisk politik p omrdet .
<P>
Det er hensynet til disse vrdier , der virkelig respekterer forskellene , og ikke et postulat om knnenes lighed , der i sig selv er modsigende , der skal st i centrum for vores overvejelser og fremtidige handlinger .
Under alle omstndigheder er der intet , der retfrdiggr , at vi slr os til tls med en kvantitativ politik , der hviler p kvoter , hvilket er i modstrid med begrebet statsborgerskab , som UEN-gruppens medlemmer er strkt knyttet til . En sdan politik ville have den modsatte virkning end den , der efterstrbes i fru McNallys betnkning , nemlig kvindernes deltagelse i det videnskabelige arbejde og forskningsaktiviteterne i forhold til deres vrdier .
<P>
For det er i kraft af muligheden for at vise deres reelle vrd og fjerne s mange af de barrierer som muligt , der str i vejen for deres srprg - ikke i en konflikt , hvor de giver udtryk for at ville bekmpe mndenes privilegier - at kvinderne vil kunne bevise , hvor vigtigt det er at fremme udklkningen af deres professionelle karrierer , og det er sdan , de vil kunne ndre den balance , der stadig stiller dem alt for ufordelagtigt .
<P>
Europa-Parlamentet har valgt at vedtage en tekst , der udtrykkeligt appellerer til denne kvotepolitik , som jeg i min betnkning til udtalelse p det kraftigste forsgte at afvise , og p trods af de generelle retningslinjer , som jeg for en stor dels vedkommende er for , kunne jeg kun undlade at stemme ved afstemningen om fru McNallys betnkning .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Florenz ( A5-0006 / 2000 )
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Fru formand , mine damer og herrer , kre kolleger , vi har i dag under andenbehandlingen stemt om ndringsforslagene til direktivet om udrangerede kretjer .
Jeg har afvist hele direktivet , ogs fordi forslag 34 til artikel 12 og forslagene til artikel 5 / 4 ikke har fet tilstrkkeligt flertal her i Parlamentet .
Jeg kommer fra et land , hvor 50 % af EU ' s bilpark fremstilles , og netop den omkostningsfrie tilbagetagning af udrangerede kretjer er det , der er omkostningskrvende og uacceptabelt .
Efter min mening belastes ogs arbejdsmarkedet kraftigt af de omkostninger , der pfres disse virksomheder .
Dette kan ikke vre godt i en Europisk Union , hvor vi dagligt tnker p beskftigelsen .
Jeg tror , det er en alvorlig mangel , og at det i princippet heller ikke passer til vores retssystem .
Derfor er dette direktiv ud fra mit synspunkt alts ikke acceptabelt .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Fru formand , jeg vil gerne sige noget til betnkningen af Florenz .
Jeg mener , at afstemningen har vist , at Rdets flles holdning ganske vist er blevet svkket , men at det gud ske lov ikke er lykkedes de store grupper - specielt de tyske reprsentanter for de store grupper i Europa-Parlamentet - at delgge kernen i direktivet , nemlig producenternes ansvar .
Desvrre blev det vedtaget at svkke en effektiv miljbevidst politik for materialestrmme , nemlig via den obligatoriske risikovurdering af stoffer , hvis sundhedsskadelige virkning faktisk har vre kendt i mange r .
Vi ved , at bly , kvikslv , cadmium og hexavalent chrom indeholder hje toksiske og sundhedsmssige skjulte risici , og at det er lykkedes i adskillige af Fllesskabets direktiver at begrnse brugen heraf , uden at der forel en risikoanalyse .
Her har Europa-Parlamentet desvrre bjet sig for industriens interesser .
<P>
Alligevel er jeg glad for , at det ikke lykkedes at opn flertal for ndringsforslagene af Florenz , Lange og andre , der faktisk forsgte at ophve producenternes ansvar og overlade det til forbrugerne at betale omkostningerne for en miljvenlig bortskaffelse af udrangerede kretjer .
Jeg synes , det var et meget beskmmende forsg , og jeg er glad for , at det ikke lykkedes at samle flertal for det forsg , som en stor regering og medlemmerne fra et stort medlemsland gjorde , nemlig et forsg p at dominere Europa-Parlamentets afstemningsadfrd p baggrund af deres nationale industris interesser .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen">
Hr. formand , selvom jeg har tilbragt strstedelen af mit liv i hurtige biler , er jeg enig med min kollega Florenz i , at det i direktivet om udrangerede kretjer klart skal fremg , at veteranbiler ikke er omfattede af direktivet .
Disse herlige biler er ikke affald .
Derfor stemte jeg for ndringsforslagene .
Man br heller ikke definere museumsbilers alder , da der er meget store forskelle i de nationale bestemmelser .
Sledes kan man bevare historisk vrdifulde kretjer til de kommende generationer .
Vi m heller ikke glemme dem , der samler p gamle biler . Dem er der over 50.000 af bare i Finland .
De laver et beskedent , men meget vrdifuldt kulturhistorisk arbejde .
<SPEAKER ID=45 NAME="Andersson, Hedkvist Petersen, Hulthn, Schori og Theorin">
Processen i Parlamentet har i dette sprgsml mildt sagt vret forvirrende .
Inden plenumafstemningen er der fremsat nye ndringsforslag , der allerede blev nedstemt i udvalget .
I den splittede situation , der nu er opstet , mener vi derfor , at Rdets forslag er de bedste .
Der er brug for et direktiv p dette omrde , og derfor vil vi ogs undg en kompliceret forligsprocedure .
Direktivet om udrangerede kretjer kommer til at udgre et eksempel for den kommende lovgivning .
Det er derfor vigtigt , at producentansvaret er tydeligt .
Det m under ingen omstndigheder sttes p spil .
<SPEAKER ID=46 NAME="Saint-Josse">
Parlamentet behandler i dag for sidste gang denne tekst om de skaldte udrangerede kretjer og deres skbne , nemlig ophugning , hvilket er en prisvrdig hensigt , fordi vi p denne mde skner vores milj .
<P>
Der er dog to betragtninger , som man absolut br vre opmrksom p i denne tekst .
<P>
Frst og fremmest er der afholdelsen af udgifterne til denne ophugning .
Lad os srge for , at det ikke altid bliver den samme , der kommer til at betale , nemlig ejeren af kretjet .
Ejeren betaler allerede afgifter nok for denne bil , som set ud fra et konomisk synspunkt ikke er andet end et bundlst hul .
Vi havde for ganske nylig lejlighed til at drfte princippet om , at den , der forurener , skal betale .
Lad os anvende dette princip p en rationel og gennemtnkt mde , uden ideologi og uden at tage fejl af mlgruppen .
<P>
Det andet vigtige punkt , som denne tekst skal indeholde , er , at biler , der er samlerobjekter , udtrykkeligt skal vre undtaget fra dens anvendelsesomrde .
Man kan sige fra forskellig side , at det ikke er ndvendigt at skrive dette , da det er en selvflge , men jeg vil for mit vedkommende gerne have , at man skriver det , for vi har s afgjort interesse i at vedtage nogle klare tekster .
<P>
Lad os derfor vedtage disse ndringsforslag , s vi kan bevare bilindustriens klenodier .
Disse gamle biler vidner om en kultur og en lidenskab , som Europa br anerkende og respektere , da vi ellers risikerer , at vores srprg bliver mindre fremtrdende .
<P>
Der er eksempler nok at tage af blandt de europiske tekster , hvor man godt er klar over , hvilke store stridigheder og debatter vage og uklare formuleringer kan fre til .
Jeg vil blot nvne direktiv 79 / 409 og direktiv 92 / 43 .
Teksternes prcise formulering er en garanti og en juridisk sikkerhed for dem , der skal gennemfre eller anvende disse tekster i deres dagligdag .
<P>
Det er ikke parlamentsmedlemmernes opgave at skabe stridigheder eller at forsyne dommerne med retssager uanset deres art , for s ville parlamentsmedlemmerne ikke gre deres job .
De skal tvrtimod vedtage nogle klare tekster for at begrnse stridighederne .
<SPEAKER ID=47 NAME="Staes">
At Florenz-betnkningen har skabt s meget postyr blev bevist af det strke lobbyapparat , som blev sat i gang , bde af industrien og af miljbevgelsen .
Jeg beklager , at fabrikanterne har bombarderet Europa-Parlamentet og Rdet med en hel serie argumenter , som enten var uholdbare eller ogs var falske .
<P>
Jeg tr sige dette , fordi jeg ogs gjorde mig den umage at g ud til befolkningen og indhente oplysninger hos bl.a. demonteringsvirksomheder , som allerede med succes beskftiger sig med genbrug af bilkomponenter .
De gjorde det tydeligt for mig , at argumenterne med f.eks. manglende sikkerhed er noget sludder .
<P>
Billobbyen har ikke vundet i dag , og det er jeg glad for .
Direktivet bibeholdes .
Jeg regner med , at vi under forligsproceduren nr frem til et udmrket resultat , og at indsatsen for et bedre milj vinder over urimelige krav fra industrien .
<SPEAKER ID=48 NAME="Titford">
Mit parti gik imod denne foranstaltning og ndringsforslagene .
<P>
F ting i livet er mere sikre end skatter , dd og forurening .
Men der er heller ikke noget s sikkert som EU-miljdirektiver , der har prisvrdige intentioner , men som faktisk ikke lever op til de opstillede ml .
<P>
Nr det handler om forurening , s er det ligesom synd . Vi er alle imod det , men der er et langt spring fra at tro , at blot fordi der fremsttes et forslag om en foranstaltning mod dette onde , s er det ndvendigvis et godt forslag .
I lighed med mange andre direktiver , der handler om miljsprgsml , er heller ikke dette direktiv godt .
Som det ofte er tilfldet , ender det blot med endnu et massivt bureaukratisk forsg p at kontrollere et problem , som udelukkende skaber flere job for tjenestemnd og koster bilindustrien og forbrugerne en masse penge .
Det eneste , direktivet ikke gr , er at lse problemet . Der er tale om at skyde forbi spurve med kanoner .
<P>
Ingen - og da slet ikke i mit parti - kan vre uenige i , at man skal fremme genbrug , men det gres bedst ved at samarbejde med markedet , ikke ved at skabe endnu et bureaukratisk monstrum .
Det vil sledes vre bedre at fremme genbrug ved at beskatte de fabrikanter , der ikke ger mngden af genanvendeligt materiale i deres kretjer , ved at fremme private genbrugsvirksomheder gennem en rkke skattemssige incitamenter og hjlp til at overholde miljkravene samt ved at fremme brugen af genbrugsmaterialer .
<P>
Der findes selvflgelig omrder , hvor EU ikke har og heller ikke br have jurisdiktion .
I fravret af en sdan kompetence br EU imidlertid ikke sge at indfre en mindre effektiv foranstaltning .
Den br i stedet lade det vre op til medlemsstaterne at udvikle deres egne systemer og undg tilbjeligheden til at blande sig , hvor det er unsket og ikke gavnligt .
<P>
Betnkning af Berger ( A5-0007 / 2000 )
<SPEAKER ID=49 NAME="Figueiredo">
Med dette direktivforslag nsker man at fastlgge betingelserne for udstationering af arbejdstagere fra tredjelande som led i udveksling af tjenesteydelser over grnserne .
Sagen er , at borgere fra tredjelande med permanent opholdstilladelse i en medlemsstat ikke har ret til fri bevgelighed i EU , og at der hidtil har vret strke begrnsninger i den fri bevgelighed inden for EU for arbejdstagere fra tredjelande .
<P>
Det er sledes positivt , at man letter den fri bevgelighed for arbejdstagere i EU , ogs hvor det glder borgere fra tredjelande .
<P>
Direktivforslaget sigter imidlertid kun mod at tillade deres flytning til en anden medlemsstat , nr det sker i forbindelse med udstationering for en arbejdsgiver fra det land , hvor denne er bosiddende , af hvilken rsag muligheden for bevgelighed begrnses til udstationeringsperioden og kun til den medlemsstat , hvor vedkommende er blevet udstationeret .
Dette betyder , at dette forslag ikke i frste rkke sigter p at lse disse arbejdstageres problem , hvad angr fri bevgelighed , men kun at skabe bedre vilkr for de virksomheder , der leverer tjenesteydelser .
<P>
P den anden side er der under pskud af procedureforenkling blevet optaget nogle srdeles diskutable ndringsforslag i Berger-betnkningen , eksempelvis oprettelsen af et flles informationssystem , der giver myndighederne i de andre medlemsstater adgang til de udstedte kort .
<P>
Betnkning af Berger ( A5-0007 / 2000 ) og Berger ( A5-0012 / 2000 )
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
- ( FR ) Det er med stor tilfredsstillelse , jeg modtager de to forslag til direktiv , der har til forml at lette tredjelandsstatsborgernes fri bevgelighed , samtidig med at de letter den fri udveksling af tjenesteydelser .
<P>
Som det vigtigste indfrer disse forslag EF-tjenesteydelseskortet , der for fremtiden vil give nsten 5 millioner tredjelandsstatsborgere , der bor legalt inden for Den Europiske Union , mulighed for at levere tjenesteydelser i andre medlemsstater , hvilket i dag besvrliggres af problemer som f.eks. opnelse af visum og arbejdstilladelse .
<P>
Det frste forslag til direktiv vil give virksomheder , der er etableret i en medlemsstat , og som beskftiger ansatte fra tredjelande , mulighed for midlertidigt at udstationere disse arbejdstagere i en anden medlemsstat for at levere tjenesteydelser .
<P>
I henhold til de planlagte bestemmelser skal arbejdsgiveren blot ansge om et tjenesteydelseskort for hver enkelt arbejdstager .
De pgldende arbejdstagere skal for at f udleveret et sdant kort bo legalt i en medlemsstat og vre dkket af en social sikringsordning .
<P>
Det andet forslag giver tilsvarende rettigheder til selvstndige erhvervsdrivende fra tredjelande .
<P>
Selvom jeg grundlggende er enig i Europa-Kommissionens forslag , er det sandt , at nogle af bestemmelserne kan virke forvirrende .
Derfor stemmer jeg for ordfrerens ndringsforslag .
De belyser bestemmelserne og forhindrer sledes al misbrug !
<P>
Andre ndringsforslag har til forml at forenkle de administrative procedurer , f.eks. ved at lade medlemsstaterne udpege en enkelt kompetent kortudstedende myndighed .
En sdan ndring er efter min mening absolut ndvendig for at undg den tunge administration , der alt for ofte bremser den korrekte gennemfrelse af nye bestemmelser .
<P>
Jeg kan derfor kun glde mig over vedtagelsen af de ndrede direktiver .
Det betyder i praksis , at man om kort tid ikke lngere vil tolerere , at personer , der er legalt etableret i Den Europiske Union , stder p s mange vanskeligheder .
Det er imod det grundlggende princip om ikkediskrimination i de traktater , der ligger til grund for Unionen .
<P>
Betnkning af Marinho ( A5-0003 / 2000 )
<SPEAKER ID=51 NAME="Mathieu">
Vi var meget forbeholdne over for Rdets ndringsforslag .
<P>
Hvordan skal man nemlig forklare , at det er ndvendigt at ge antallet af dommere ved Retten i Frste Instans , som man ved er overbebyrdet , nr man samtidig stter sig for at udvide dens kompetenceomrde ?
Virkningen af den frste foranstaltning vil reelt blive ophvet af den anden foranstaltning .
<P>
Nogle vil sige , at intet er perfekt her i verden , men et kort historisk tilbageblik burde gre det muligt for dem at forst vores forbehold .
<P>
Den 1. januar 1995 vendte Rdet tilbage til den forgelse af antallet af dommere , der er omhandlet i artikel 17 i tiltrdelsestraktaten af 24. juni 1994 .
<P>
I maj 1995 , da Amsterdam-traktaten var under forberedelse , understregede Retten i Frste Instans , som var bekymret over den stadige stigning i antallet af klager , allerede ndvendigheden af , at der blev truffet nogle foranstaltninger .
I modsat fald ville Retten kort tid efter ikke lngere vre i stand til at leve bedst muligt op til princippet om god retsforvaltning eller at varetage den opgave , man har betroet den , og der ville opst nogle betingelser , som ville g ud over borgernes retsbeskyttelse .
<P>
Men hvad gjorde man i Amsterdam ?
Man gjorde ingenting i den retning .
Arbejdsbyrden blev tvrtimod strre , fordi man udvidede Fllesskabets domskompetence inden for rammerne af den tredje sjle .
De m desuden give mig ret i , at de tekster , Parlamentet vedtager , hele tiden henviser til Fllesskabets domskompetence , ogs nr det glder det charter om grundlggende rettigheder , som er under udarbejdelse .
<P>
Overgangen fra 15 til 21 dommere i Retten i Frste Instans og den mulighed , man for nylig gav Retten for at dmme med n enkelt dommer i visse sager , er ikke lsninger , men simpelt selvbedrag , som man modvilligt er get med til , og hvor vi risikerer en for sen bevidstgrelse .
<P>
Disse forslag er sledes ikke p hjde med det , der str p spil , og de fremskynder tingene p en mde , der p lngere sigt vil gre det ndvendigt at ge personalet til flere hundrede dommere .
Det kan vi ikke bifalde , for at komme ud p et sdant sidespor , der gr i retning af et " dommernes Europa " , gr ud over en korrekt demokratisk praksis i vores lande .
<P>



<P>
Derfor er tiden efter vores mening inde til , at vi gr os nogle omhyggelige overvejelser for at skabe orden i Fllesskabets retssystem og sikre et retsvsen af hj kvalitet . Dette sprgsml er ulseligt forbundet med de igangvrende overvejelser om bestemmelsernes rangorden og en bedre anvendelse af subsidiaritetsprincippet .
Er den regeringskonference , der skal finde sted , ikke den bedste lejlighed , man kunne tnke sig ?
<P>
Betnkning af Dimitrakopoulos og Leinen ( A5-0018 / 2000 )
<SPEAKER ID=52 NAME="Andersson, Hedkvist Petersen, Hulthn og Schori">
Den kommende regeringskonferences vigtigste opgave bliver at reformere EU , inden der optages nye medlemslande .
Derfor gr vi naturligvis ind for , at Europa-Parlamentet nu formelt giver tegn til , at regeringskonferencen kan starte .
Vi mener imidlertid , at regeringskonferencen skal begrnses til sprgsml , der er ndvendige for at gennemfre en udvidelse .
Det hvdede vi ogs i november 1999 , og vi vil derfor henvise til vores stemmeforklaring af 18. november 1999 .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
- ( FR ) I den udtalelse , som Europa-Parlamentet netop har vedtaget om indkaldelsen af den kommende regeringskonference , appellerer Parlamentet til " indledning af en forfatningsproces " .
Dette nske om at samle nationerne under sig ved hjlp af en overordnet juridisk tekst kommer ligeledes til udtryk i de frste mder i det forum , der har til opgave at udarbejde et skaldt charter for de grundlggende rettigheder , som i virkeligheden er en forkldt forfatning .
Det kommer endvidere til udtryk i forbindelse med Europa-Parlamentets utrolige vildtur , hvor Parlamentet i dag ved vedtagelse af en beslutning vil ugyldiggre resultatet af et frit valg i strig .
<P>
Det samme nske om at bringe nationerne p niveau med simple administrative , underordnede regioner skinner ogs igennem p alle sider i den udtalelse , Kommissionen har udarbejdet til regeringskonferencen .
Hovedtanken bestr i at gennemfre staternes og befolkningernes afstemninger med kvalificeret flertal , idet indholdet af dette kvalificerede flertal ndres til et dobbelt simpelt flertal med henblik p at ge Kommissionens handlefrihed og mindske mindretalsstaternes indflydelse .
<P>
Franskmndene vil uden tvivl vre interesserede i undervejs at f at vide , at Kommissionen krver en ndring af artikel 67 i Amsterdam-traktaten for at indfre flertalsafstemninger samt flles beslutningstagning med Europa-Parlamentet .
Vi husker , at denne artikel , der vedrrer overfrelsen af immigrationspolitikken inden for Fllesskabet , fastslr , at Rdets beslutninger gennem fem r skal tages med enstemmighed , og at Rdet efterflgende kan vurdere , om det er hensigtsmssigt at ndre systemet .
I forbindelse med ratificeringen blev mange medlemmer af den franske Nationalforsamling og det franske Senat beroliget , da de fik at vide , at Rdet alligevel ville kunne vlge frit , og at det kunne bevare enstemmigheden .
I dag foreslr den selvsamme minister for europiske anliggender , som forberedte Amsterdam-traktaten , og som i mellemtiden er blevet Europa-kommissr , hr . Barnier , at det ved den kommende regeringskonference vedtages , at Rdet skal behandle disse emner med flertalsafstemninger .
Det er den form for tandhjulseffekt , man hele tiden stilles over for , nr man spiller spillet med europisk integration med institutionerne i Bruxelles .
<P>
Franskmndene skal vre helt klar over , at formlet med alle disse handlinger ikke kun er at udviske deres land som det ansvarlige beslutningscentrum , det er , men at man endvidere vil tage alle midler i brug for at aftvinge dem deres samtykke .
Hvis de giver efter , er de fortabt .
For det er deres forsvarsmekanismer , man er i gang med at bryde ned n efter n .
<SPEAKER ID=54 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
De danske socialdemokrater har i dag stemt imod betnkningen om indkaldelse af regeringskonferencen .
Det er for os afgrende , at denne regeringskonference kan afsluttes inden udgangen af 2000 , sdan at det ikke bliver formelle forhold som stemmevgte i Ministerrdet , sammenstning af Kommissionen og Europa-Parlamentet , der lgger sten i vejen for udvidelsen af EU .
Vi var derfor ogs meget tilfredse med de beslutninger , der blev truffet herom p topmdet i Helsinki i december .
En alt for ambitis udvidelse af dagsordenen p nuvrende tidspunkt risikerer at forsinke udvidelsesprocessen .
Det nsker vi ikke - og derfor har vi stemt imod.Vi er dog meget enige med vores kolleger i , at der er behov for benhed i forbindelse med regeringskonferencen , sdan at borgerne er klar over , hvordan arbejdet forlber .
<SPEAKER ID=55 NAME="Eriksson, Frahm, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
Det glder os , at der opstilles en begrnset dagsorden for regeringskonferencen i Helsinki .
Eventuelt kommende medlemsstater br ogs have indflydelse p udformningen af det kommende EU .
Valget til Europa-Parlamentet 1999 viste med al tydelighed , at borgerne ikke flger med i tankegangen om et mere og mere Bruxelles-fderalistisk EU .
<SPEAKER ID=56 NAME="Krivine">
Med indkaldelsen af den kommende regeringskonference er EU-processen igen aktuel .
Endnu en gang vil debatten blive monopoliseret af stats- og regeringscheferne .
Det vil sige , at 15 personer bag lukkede dre vil diskutere og bestemme mere end 350 millioner menneskers skbne .
Man forstr sledes folkenes manglende interesse i en europisk konstruktion , der finder sted bag deres ryg og langt fra de ting , der interesserer dem .
Det er faktisk tilstrkkeligt at kigge p regeringskonferencens dagsorden : institutionerne , udvidelsen og det selvstndige forsvar .
<P>
I virkeligheden handler det om at styrke den udvende magt , udbrede stlandenes annektering af liberalismen og stte skub i den europiske militarisering , isr ved at ge militrbudgettet .
Det sociale Europa , der af EU er blevet brugt til at kaste glans over Unionen , er fuldstndig forsvundet fra dagsordenen .
<P>
Alt dette er blot med til at berettige udviklingen i modstandsbevgelserne p europisk plan , der vil gennemtvinge en social pagt , der harmoniserer arbejdernes vsentligste krav ovenfra .
<P>
Derfor stemmer jeg imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=57 NAME="Marinho">
Jeg har stemt for det beslutningsforslag , der udtaler sig til fordel for indkaldelsen af regeringskonferencen , fordi det bekrfter det portugisiske formandskabs filosofi , der stttes af Parlamentets flertal , hvad angr regeringskonferencens indledende dagsorden , ud over de temaer , der er strikt forbundet med genskabelsen af magtbalancen mellem medlemsstaterne , store og sm , sledes som det oprindelig fremgr af indkaldelsen til Rdet i Helsinki .
<P>
Desvrre er der blandt de emner , som beslutningsforslagene behandler vedrrende den kommende revision af Traktaten om Den Europiske Union , intet om behovet for et revidere artikel 7 , der omtaler suspension af en medlemsstat , hvis denne groft og vedvarende overtrder Unionens " underliggende " principper , som udtrykt i artikel 6 .
Som det fremgr af den aktuelle krise i forholdet til strig , har Unionen ret til at forsvare sig .
De eksisterende juridiske mekanismer i traktaten er svage og vanskelige at anvende politisk og juridisk , de klassificerer ikke institutionernes magt , og de sikrer ikke en domstolsbehandling af en meget vsentlig procedure : lige netop den , der fordmmer og suspenderer en medlemsstat .
Derfor mener jeg , at dette sprgsml hurtigst muligt br optages p regeringskonferencens dagsorden , idet det alene begrunder en udvidet revision .
<SPEAKER ID=58 NAME="Miranda">
De centrale sprgsml , der efter vores opfattelse stiller sig nu i relation til indkaldelsen af en regeringskonference med henblik p revisionen af traktaterne , gr langt ud over striden om omfanget af dens dagsorden og forslag til nye emner , der skal medtages , eller om omfanget af Europa-Parlamentets deltagelse i den .
Relevante sprgsml hnger efter vores opfattelse sammen med regeringskonferencens omstndigheder og mlstninger og de emner , der med sikkerhed vil blive diskuteret .
<P>
Vi har vores tvivl om de foreliggende omstndigheder , fordi vi frygter de mlstninger , der virkelig er p spil , og som mske ligger langt fra den altid omtalte tilpasning til den kommende udvidelse .
Det fremgr srligt af det indhold , som man gerne vil befordre ikke mindst i relation til de ulste sprgsml i Amsterdam-traktaten - hvilket peger p dannelse af uacceptable direktorier i fremtiden - men det ses ogs med hensyn til anden og tredje sjle , der navnlig kommer til udtryk i en unskelig militarisering af EU .
Det er nogle af de vsentlige rsager til , at vi ikke sttter det foreliggende beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=59 NAME="Murphy">
Europa-Parlamentets Labour-parti har undladt at deltage i den endelige afstemning om betnkning af Leinen og Dimitrakopoulous .
Teksten er alt for ambitis , og de britiske MEP ' er , der er medlemmer af Labour , mener , at regeringskonferencen primrt skal handle om de resterende punkter fra Amsterdam og trffe forberedelser til en udvidelse og ikke andet .
I jeblikket pgr der et stort arbejde i form af reformer , og den jeblikkelige prioritet skal vre en konsolidering og styrkelse af EU ' s institutioner .
En udvidelse af dagsordenen og en drastisk revision af traktaterne kan i vrste fald resultere i en destabilisering .
<P>
Den centrale faktor i den ndrede tekst er anmodningen om at indfje et charter for grundlggende rettigheder i traktaterne .
Efter vores mening vil det betyde en kompleks lovgivningsmssig byrde , og vi ville foretrkke et politisk og oplysende charter , der informerer borgerne om deres eksisterende rettigheder .
<P>
Vores prioriteter ( det vil sige de resterende punkter ) br vre :
<P>
kommissrernes antal og ansvarsomrder ,
<P>
stemmernes vgtningsfaktor i Rdet ,
<P>
udvidelse af brugen af kvalificerede flertalsbeslutninger p omrder , hvor det vil gavne Det Forenede Kongerige og Europa ( men ikke traktatndringer , forsvarsanliggender , grnsekontroller eller beskatning ) , samt strre flles beslutningstagning , hvor brugen af kvalificerede flertalsbeslutninger udvides .
<P>
Derudover mener vi ikke , at forslaget om " fleksibilitet " eller get samarbejde er passende i jeblikket .
Bestemmelserne i Amsterdam-traktaten er stort set uprvede , og gede muligheder for fravalg kunne svkke EU p et tidspunkt , hvor man overvejer en udvidelse , og ansgerne anmodes om at tiltrde det indre marked og den vrige EU-lovgivning .
<SPEAKER ID=60 NAME="Sacrdeus og Wijkman">
For at kunne pvirke udviklingen skal Europa-Parlamentet indtage en mere konstruktiv holdning til regeringskonferencens dagsorden end den , der kommer til udtryk i denne beslutning , der i alt for stor udstrkning beskftiger sig med skuffelse og negativitet over Det Europiske Rds beslutning i Helsinki i december 1999 .
<P>
Europa-Parlamentet og dets udvalg om forfatningssprgsml burde i stedet have udtrykt sig prcist og have koncentreret sig om nogle f punkter ud over Rdets beslutning i Helsinki og dermed have vist , hvad man finder vigtigst at tage op til behandling , herunder sprgsmlet om oprettelse af en anklagemyndighed for forbrydelser rettet imod Den Europiske Unions institutioner og disses konomiske interesser .
<P>
Vi svenske kristdemokrater gr ogs imod den forsinkelse af udvidelsen af EU mod st , som vil vre resultatet , hvis ikke regeringskonferencen udvides betydeligt ud over det , der blev tilovers efter den forrige regeringskonference i Amsterdam i 1997 .
<SPEAKER ID=61 NAME="Theorin">
Den kommende regeringskonferences vigtigste opgave bliver at reformere EU , inden der optages nye medlemslande .
Derfor gr jeg naturligvis ind for , at Europa-Parlamentet nu formelt giver tegn til , at regeringskonferencen kan starte .
Jeg mener imidlertid , at regeringskonferencen skal begrnses til sprgsml , der er ndvendige for at gennemfre en udvidelse .
I vrigt henviser jeg til min stemmeforklaring af 18. november 1999 , der forklarer min holdning til overstatslighed og et flles forsvar .
<P>
Flles beslutningsforslag om strig
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , Gruppen Union for Nationernes Europa har ikke tilsluttet sig det flles beslutningsforslag fra PPE-DE / PSE om den politiske situation i strig efter dannelsen af en koalitionsregering mellem de konservative og Jrg Haiders nationale liberalister .
<P>
Dette beslutningsforslag fra PPE-DE / PSE bifalder de 14 medlemsstaters initiativ om at lgge pres p strig ved at indfre en form for diplomatisk boykot .
Det , der chokerer os mest , er , at denne flles intervention fraviger traktatens principper , som stod det skrevet et sted , at et folks demokratiske udtryksfrihed kan annulleres efter nske fra de tilstdende landes regeringschefer , der i vrigt i dette tilflde har passet p med ikke at sprge deres respektive folk til rds .
<P>
Uanset Jrg Haiders verbale udskejelser , som vi virkelig beklager , har strigerne foretaget et demokratisk valg , og det skal vi respektere .
For os er det klart , at Europa-Parlamentets venstreflj , der str i forbindelse med den strigske venstreflj , som blev slet i valgkampen , har indledt en rent politiserende aktion , der henviser til minderne om en trist , men heldigvis svunden tid .
Selvom sammenligningen mellem Haider og Hitler er fuldstndig utrovrdig , har den til dels net sit ml , idet den har bragt flere medlemmer af PPE-DE ud af balance .
<P>
Men ud over denne politiserende operation frygter flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer isr , at en fornyet strigsk debat om et regeringssamarbejde mellem hjre og venstre , der har fordrvet det politiske liv , snart skal udbrede sig til det europiske system med flles ledelse , der har lige s beklagelige konsekvenser .
<P>
For at undg denne fornyede debat er dette flertal klar til at gre alt , herunder at ugyldiggre resultatet af et frit valg , at oprette et tankepoliti , at indfre en ny form for totalitarisme .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , p vegne af medlemmerne af Front National , Vlamms Blok og den italienske sociale bevgelse stiller jeg flgende sprgsml : Hvem trkker i trdene i den skrkkelige interne indblanding i de strigske anliggender , som Den Europiske Union er forfaldet til , og som er i strid med overordnet international ret , traktaterne og de moralske begreber ?
Er hysteriet spontant ?
Er det frugten af simpel dumhed eller mere sandsynligt af en velovervejet strategi , der er den samme overalt i verden ?
Hvem dikterer de europiske nationer sin vilje og forsger at forbyde dem at vlge deres egen skbne ?
De okkulte netvrk ?
Regeringen i Washington ? Israels regering ?
Eller deres supplerende socialister , der p frkkeste vis udpensler deres vrdier i dette forum ?
<P>
Jamen hvad er det for vrdier , disse socialister har , som i forrige rhundrede brugte strre social retfrdighed som valgflsk over for de drligst stillede , og som i dag blot er et parti bestende af beskyttede funktionrer , fast lnnede fagforeningsmedlemmer og statskapitalisme ?
Hvilke vrdier har det belgiske socialistparti , der ikke laver andet end at g fra pdofili- til korruptionsaffrer via Vandam-affrerne som f.eks. Agusta-affren ?
Hvilke vrdier har det franske socialistparti , der har presset penge af alle dets underlagte kommunalbestyrelser i Urba- , Sages- og Graco-sagerne ?
Franois Mitterrands parti - han , der blev tildelt stridsksen af marskal Ptain - det parti , hvis hjeste embedsmnd igen er blevet grebet p fersk gerning , og som lever fedt af dets bedrageri med de offentlige midler , der skulle g til de syge studerendes gensidige forsikringsselskab .
<P>
Jeg vil ikke tale om det italienske socialistpartis korruption , for man skyder ikke p en ambulance og langt mindre p en rustvogn .
Men jeg vil derimod tale om det spanske socialistparti , der netop har indget en alliance med slagterne fra Albacete , der gjorde deres regnskab med de baskiske nationalister op ved hjlp af lejemordere .
Jeg vil tale om det tyske socialistparti , der foregiver at undervise os i Anden Verdenskrig - det parti , der er internationalt socialistisk ligesom dets ligesindede var nationalsocialistiske - altid i gsegang , Waffen-SS-partiet ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , jeg havde et stort problem med denne beslutning .
Det endte med , at jeg undlod at stemme af flere grunde .
<P>
Jeg sympatiserede med EDD-gruppens ndringsforslag om , at EU ikke br blande sig i medlemsstaternes regeringsdannelse , men jeg mtte undlade at stemme for forslaget , fordi det kom lige efter fordmmelsen af fremmedhad , racisme osv . , og jeg flte , at det kunne misfortolkes .
Men jeg ved ikke , hvor klogt det var .
<P>
For det frste er der problemet med at bekmpe intolerance med intolerance og de langsigtede konsekvenser heraf .
Jeg tnker p , om det nu var klogt af EU at reagere p denne mde p regeringsdannelsen i strig , og p reaktionens betydning for folkeopinionen i landet .
I jeblikket ser det ud til , at Haiders parti fr get sttte som flge af modstanden fra de vrige EU-regeringer .
Selv USA har sagt , at de overvejer at afbryde de diplomatiske forbindelser .
Vi er bange for , at det i stedet giver anledning til yderligere fremmedhad og sttte til de partier og mennesker , der sympatiserer hermed .
Jeg mener , at man br vre meget varsom .
<P>
Hvis man nsker at bekmpe fremmedhad og racisme - hvilket jeg mener , at vi br gre - s skal vi se p rsagerne hertil .
Vi skal se p de folk , der stemmer p sdanne partier , og forsge at forst , hvorfor situationen opstr .
Det er ikke en situation , som flertallet af Parlamentet nsker , men vi skal vre forsigtige med vores fremgangsmde , s vi ikke ender med at opn det modsatte af det , vi nsker .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Fru formand , kre kolleger , jeg forkaster alle racistiske erklringer , udtryk eller flelser .
Jeg forsvarer p det kraftigste de menneskerettigheder og den retsstat , som Europa str for , men jeg er - netop af den grund - imod de tbelige forholdsregler , som formandskabet ( desvrre det portugisiske formandskab ) har truffet i form af en autentisk institutionel brler p de vrige 14 staters vegne .
<P>
Det er ikke den mde , som ekstremisme skal bekmpes p .
Det kan tvrtimod mske vre en mde at yde den uvurderlige tjenester p .
Denne stormflod af forvirring og overilethed i forhold til strig blander alting sammen i en stor prevlling , forvirrer rettnkende borgere og medfrer risici , som ingen har taget hjde for .
Der er en usund modsigelse mellem holdninger , som man indtager som forsvar for menneskerettighederne og retsstaten , men som p samme tid krnker strigernes grundlggende rettigheder og overtrder retsstatens basale regler , i dette tilflde traktaternes bestemmelser .
<P>
Hvad er det da , vi vil , nr vi drager af sted til en regeringskonference ?
Et Europa med 27 medlemmer eller et Europa med 14 eller frre endnu ?
Vi gr ind for Europa , et Europa , der holder alle de skridt i hvd , som har bragt os hertil , et Europa , der overholder traktaterne og loven , et Europa , som har brug for strig .
Det er ndvendigt at sige det !
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Ford, Glyn">
Fru formand , jeg er glad og stolt over , at Parlamentet med et enormt flertal har fordmt den koalitionsdannelse i strig , der omfatter hr . Haiders Frihedsparti .
<P>
Hr . Haider har i de seneste r bde i ord og i handling vist , at han fortjener at blive udelukket fra normale demokratiske sammenhnge .
Han har ikke blot beundret Adolf Hitler , rost Waffen SS og ngtet at fordmme et terrorbombeangreb , der drbte fire romere , men han har ogs vret medlem af den regionale regering i Krnten .
Han har forsgt at afskaffe hjlp til strigs slovensktalende mindretal samt bistand til immigranter .
<P>
Nogle har sagt , at vi ikke br blande os i strigs politik .
De tager fejl .
Traktaterne om oprettelse af Den Europiske Union plgger os at beskytte grundlggende rettigheder .
Nogle har sagt , at vi er ndt til at acceptere resultaterne af demokratiske valg .
Men demokratiske valg gr ikke de folk , der har truet demokratiet , til demokrater .
De , der sagde det samme om Tyskland i 1930 ' erne , kunne senere tnke p det tragiske Holocaust-monument i form af seks millioner dde jder .
<P>
Men vi br ikke fordmme hr . Haider for hans ambitioner .
Et menneskes natur ndrer sig ikke .
De virkelige syndere er strigs kristlige demokrater , der handler som Judas ved at genoplive en trussel mod Europa , som vi troede udryddet i Berlin i 1945 .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Fru formand , vi har netop vedtaget en beslutning , der fordmmer Jrg Haiders racistiske og fremmedhadske Frihedsparti i strig , der opfordrer vores regeringer til at afbryde politiske forbindelser med enhver regering , han mtte deltage i , og som sender vores sttte til antiracistiske grupper blandt det strigske folks demokratiske flertal .
<P>
Vi advarer om , at denne koalition , hvis den dannes i dag , uvgerligt legitimerer det ekstreme hjre , hvilket er i direkte modstrid med de principper om fred og forsoning , der frer os sammen i Den Europiske Union .
Det er disse vrdier , vi forlanger hos de nye ansgerlande .
<P>
Europa-Parlamentet forlanger , at Europa-Kommissionen er p vagt over for enhver racistisk aktion i strig , og den truer med at suspendere strigs medlemskab af Den Europiske Union , hvis noget sdant skulle ske .
Jeg er stolt over at sttte en sdan beslutning .
<P>
Sknt vores forslag om at tilbagetrkke politiske invitationer til reprsentanter for den strigske regering ikke blev vedtaget i dag , vil jeg love , at der vil blive fulgt op p dette forslag , s Europa-Parlamentet gr sit yderste for at bekmpe nynazisternes indtrden i europiske regeringer .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Raffaele">
Fru formand , jeg vil kun sige nogle f ord .
Jeg respekterer det nske , Parlamentet har givet udtryk for , men jeg m ogs sige , at ingen m stte sprgsmlstegn ved et folks selvbestemmelse , heller ikke Europa-Parlamentet .
<P>
Dokumentet er uretfrdigt over for vores strigske kolleger , svel de nationale parlamentsmedlemmer som Europa-Parlamentets medlemmer , og det lugter langt vk af jalousi og politiske interesser , men ogs af forretning .
Jeg tror ikke , at man fr borgerne til at interessere sig for Europa ved at sende sdanne signaler .
Vi har gjort strigs yderste hjreflj en gratis tjeneste .
<P>
Jeg satte stor pris p de italienske radikale parlamentsmedlemmers holdning . Nr jeg siger dette , vil jeg dog gerne understrege , at der er en klar og vsentlig historisk forskel mellem de liberale i Italien og de liberale i strig .
<SPEAKER ID=69 NAME="Krarup">
Jeg har i mange r i ord og gerning vre engageret i den antifascistiske kamp og kampen for ligeberettigelse og kampen mod fremmedhad .
Men det , der er sket i den sidste tid , frst med det , der reelt var Ministerrdets trusler , s med hr . Prodis trusler mod den strigske kommissr og sidst med denne beslutning , er noget , jeg ikke kan g ind for .
Jeg har ikke kunnet stemme for denne beslutning , selvom jeg er enig i mange af dens prmisser .
Frst og fremmest er der tale om en utrolig ildevarslende blanding af magt , arrogance og afmagt fra Den Europiske Unions side .
Ikke blot er disse vedtagelser i strid med traktaten og tildeler Unionens organer mere magt , end der tilkommer dem , men det vrste er , at det vil have en kontraproduktiv effektiv .
Det vil ikke svkke hr .
Haider og FP , tvrtimod , det vil styrke dem .
Vi opnr det stik modsatte .
Sdan bekmper man ikke racisme og hjredrejning .
<SPEAKER ID=70 NAME="Andreasen, Busk, Haarder, Jensen og Riis-Jrgensen">
Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet lgger vgt p , at Parlamentet IKKE ved vedtagelsen i dag har stttet de 14 statsministres diplomatiske sanktioner over for strig .
Derfor stttede Venstres medlemmer af Parlamentet den liberale beslutnings kraftige afstandtagen fra enhver form for fremmedhad i strig og andre steder .
Vi lgger afgrende vgt p , at Amsterdam-traktatens nye bestemmelser om ndvendigt bliver brugt , sledes at et land , der i handling krnker grundlggende borgerrettigheder med diskrimination og lign . , bliver frataget stemmeret i EU ' s ministerrd ( artikel 7 ) .
<SPEAKER ID=71 NAME="Alavanos">
At Frihedspartiet kommer med i den strigske regering , er en udvikling , som bestemt ikke gavner Den Europiske Unions politiske situation .
Slangen har lagt g , og det er et af dem , vi nu desvrre ser udklkket , det strste p europisk jord siden Anden Verdenskrig .
Europa-Parlamentet og EU ' s regeringer br srge for den politiske isolering af en regering , der omfatter tilhngere af nazisme og fortalere for fremmedhad .
Den Europiske Union brer et stort ansvar p sine skuldre - og det samme gr de to frende politiske retninger , socialdemokraterne og de kristelige demokrater - for med sin dogmatiske tilslutning til den hrde MU-finanspolitik , med oplsningen af velfrdsstaten , med glorificeringen af den ukontrollerede konkurrence har den skubbet brede samfundslag ud p sidelinjen og givet ekstremistiske hjreorienterede demagoger som Haider mulighed for at rekruttere tilhngere til deres nynazistiske kurs .
<SPEAKER ID=72 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Eftersom Europa-Parlamentets forretningsorden ikke tillader , at vi fremstter vores eget beslutningsforslag mod Haiders parti samt alle de partier rundt omkring i Europa , der udspreder racistiske , fremmedfjendtlige og fremmedarbejderfjendtlige nederdrgtigheder , har vi stemt for kompromisforslaget uden at vre for flere af dets prmisser eller udtryk .
Vi nsker blot at vise vores solidaritet med dem , der ogs i strig er imod det strigske ekstreme hjre og dets demagogi .
<P>
Vores stemme er p ingen mde at betragte som en borgen for de partier , der underskriver dette kompromisforslag , eller deres aktuelle politik eller fremtidige holdning i tilflde af , at det ekstreme hjres trusler forvrres .
<P>
Nogle af de partier , der hvder at vre republikanske og demokratiske , overtager af elskvrdighed eller med fuldt overlg i valgkampene det ekstreme hjres demagogi om ikke andet s ved bent eller i det skjulte at gre fremmedarbejderne ansvarlige for arbejdslsheden og gre deres liv endnu vanskeligere .
<P>
De underskrivende partier , der str eller har stet i spidsen for regeringerne i forskellige lande i Den Europiske Union , har generelt deres del af ansvaret for , at det ekstreme hjre har fet s stor indflydelse . De frer en politik , der p grund af partiernes hengivenhed over for arbejdsgivernes interesser ikke omfatter foranstaltninger , der kan udslette arbejdslsheden og den elendighed , den frer med sig , og som sledes giver det ekstreme hjres fremmedfjendtlige demagogi bedre vilkr .
<SPEAKER ID=73 NAME="Carlotti">
Europa har s sandelig udstdt sit frste politiske skrig i denne uge .
<P>
Ved hurtigt og eftertrykkeligt at afvise Jrg Haiders fremmedfjendtlige og antieuropiske partis deltagelse i den strigske regering , hvilket her er sket for frste gang siden Anden Verdenskrig , har Den Europiske Union underskrevet sin politiske dbsattest og bekrftet , at den ikke kun er et konomisk og finansielt fllesskab , et stort marked , " de handlendes Europa " .
Det er en del af Unionens fremtid , der for jeblikket str p spil , selve dens natur , dens sjl .
<P>
Europa-Parlamentet forstod som den frste at give sin mening til kende .
De Europiske Socialdemokraters appel p foranledning af Olivier Duhamel vkkede folks bevidsthed og gav et bestemt og umiddelbart politisk svar p denne hidtil usete og utlelige situation .
En bestemthed , som de 14 europiske medlemsstater beviste ved enstemmigt og umiddelbart at fordmme risikoen for politisk udskridning i strig .
<P>
Denne modige stillingtagen starter et nyt kapitel i den europiske konstruktion .
Tilbage til kilden , egentlig , for et fllesskab , der er bygget p viljen til at vende ryggen til en fortid fordrvet af had og udelukkelse og p de humanistiske vrdier som benhed og tolerance .
<P>
Europa har forstet at rejse hovedet for at fordmme det uacceptable .
Men er Europa i stand til at holde hovedet hjt uden at vre i besiddelse af denne politiske viljes juridiske instrumenter - sanktionerne i artikel 7 i traktaterne er s godt som uanvendelige - over for truslen om systematisk blokering af hele dets institutionelle struktur ?
<P>
Det er dets trovrdighed , der str p spil i dag , inden det i morgen modtager de unge endnu skrbelige demokratier fra den tidligere stblok .
Europa skal herefter omstte sine ord til handling for over for alle at bekrfte sine genfundne ambitioner .
<SPEAKER ID=74 NAME="Caudron">
- ( FR ) I forbindelse med afstemningen om et flles beslutningsforslag mod nynazisternes indtrden i en regering i Den Europiske Union m jeg beklage , at kompromisteksten i hj grad mangler bestemthed .
Jeg stemmer for den , for man kan ikke forestille sig , at Europa-Parlamentet efter den meget gode politiske debat i gr ikke skulle tage stilling til sprgsmlet .
<P>
Men personligt fortstter jeg med at kmpe mod det ekstreme hjre , med at samle underskrifter for at krve foranstaltninger , der kan g s langt som til at udelukke strig , og med at arrangere en stor borgerdemonstration p lrdag kl . 15.00 i Lille .
<P>
Fascismen , nynazismen er krftsygdomme !
Det urene dyr er vgnet !
For mig er det udelukket , at vi lader dem udvikle sig og trives , uden at vi kmper energisk imod .
<P>
Europa er fdt af nsket om fred , frihed og tolerance .
Det tolererer under ingen omstndigheder fremmedfjendtlige , racistiske og antisemitiske ministre .
<P>
Man skal ikke regne med , at jeg sidder tavs og ubevgelig hen .
<SPEAKER ID=75 NAME="Cushnahan">
Under grsdagens forhandling i Europa-Parlamentet var nogle af medlemmerne bekymrede over , at vi blandede os i en medlemsstats indre anliggender .
En sdan bekymring er uberettiget .
Europa-Parlamentet har aldrig vret sen til at kommentere udviklinger i medlemsstater , som den misbilliger .
Vi har fordmt baskisk og irsk terrorisme , og vi har vendt os imod racisme og krnkelse af minoriteters rettigheder .
<P>
Det er vores ansvar som parlament - og isr som Den Europiske Unions demokratisk valgte stemme - at kommentere den aktuelle politiske udvikling i strig , der er i modstrid med Europa-Parlamentets politik .
<P>
Ved at fremstte vores synspunkter forhindrer vi ikke et strigsk parti i at danne en koalitionsregering .
Ikke desto mindre advarer vi - som det er vores ret og pligt - p forhnd om , at en sdan beslutning vil f visse konsekvenser .
<P>
Andre vil hvde , at vi br vente med at trffe en afgrelse , indtil vi ser detaljerne i en sdan koalitionsaftale .
Et sdant synspunkt er ikke alene en politisk falliterklring , det er ogs farligt .
<P>
Ved at indg en aftale med Jrg Haider og hans parti vil de strigske kristdemokrater med t slag gre hjreekstremismen politisk respektabel og give den adgang til magten , hvilket vil blive udnyttet til at skaffe endnu strre vlgeropbakning .
<P>
Derfor skal Den Europiske Union klart tilkendegive sin holdning til den aktuelle situation i strig .
<SPEAKER ID=76 NAME="Eriksson, Frahm, Herman Schmid og Sjstedt">
Vi har stemt for den flles beslutning for at udtrykke vores solidaritet med alle dem , der udsttes for fremmedhad og racisme .
Vi har ogs stemt for beslutningen i protest imod den afskyelige politik , Jrg Haider str for .
<P>
Vi er imidlertid meget kritiske over for de metoder , de 14 medlemslande har benyttet i dette sprgsml .
I beslutningen savnes en tydelig henvisning til respekten for medlemsstaternes nationale identitet og konstitutionelle traditioner i overensstemmelse med artikel 6 i traktaten .
<P>
Der mangler ogs et punkt om EU ' s medansvar for den sociale og politiske udvikling i Europa og strig , der var en af forudstningerne for Haiders valgfremgang .
Hjreekstremismen - nu som tidligere i Europas historie - er resultatet af utrygge sociale og konomiske levevilkr .
<P>
Den nedskringspolitik , der fulgte i MU-tilpasningens spor , har vret medvirkende til hjreekstremismens fremgang .
En radikal politik for tryghed og retfrdighed i de enkelte lande er den bedste garanti for en demokratisk udvikling i Europa .
<SPEAKER ID=77 NAME="Ferber">
Denne forklaring afgiver jeg p CSU-gruppens vegne .
<P>
Det er utleligt , at EU blander sig i en medlemsstats regeringsdannelse .
Det tilkommer ikke EU .
I stedet for ubegrundet at fordmme FP og den strigske regering , der er ved at blive dannet , er der frst og fremmest behov for en kritisk undersgelse og vurdering af regeringserklringen og partiprogrammet og koalitionens politik .
Frst efter en sdan kritisk udredning af den fremtidige politik hos partierne , der i jeblikket drfter et regeringssamarbejde , er det muligt at afgre , om denne regering strider imod den demokratiske nd i Europa .
Dette betyder ikke , at vi sympatiserer med Haider .
CSU ' s reprsentanter i Europa-Parlamentet har p ingen mde sympati for FP-lederen Haider .
Som politikere m vi sprge os selv , hvorfor 27 % af den strigske befolkning ved valget i oktober 1999 stemte p et parti som FP .
Vi m sge rsagerne hertil og forsge at eliminere de rsager , der frer til sdanne resultater .
Kun en udredning af FP ' s argumenter og politiske indhold kan forhindre en yderliggende politik i strig .
Europa-Parlamentets beslutning derimod undersger ikke grundene for det strigske valgresultat til bunds og viser ikke nogen lsningsmulighed .
Derfor gr CSU ' s europagruppe imod beslutningen .
<SPEAKER ID=78 NAME="Figueiredo">
Det er med stor bekymring , at vi er vidne til styrkelsen af de ekstreme hjrekrfter i Europa , isr i strig , Tyskland , Frankrig , Belgien og Italien .
Det er meget vigtigt at diskutere de dybere rsager og trffe de ndvendige foranstaltninger for at mindske dem .
<P>
Nr vi ved , at en forvrring af de sociale uligheder , arbejdslshed , fattigdom og social udstdelse vkker mistillid hos borgerne og danner gode betingelser for hjrepopulisme , m de europiske institutioner straks trffe de ndvendige foranstaltninger for at forhindre de racistiske og fremmedfjendske ideologiers fremmarch .
Det fordrer en afgrende ndring af den nyliberale kapitalismes konomiske og sociale politik , s der gives prioritet til skabelse af beskftigelse af kvalitet og med rettigheder og gennemfres en politik , der satser p at styrke demokratiet i form af direkte deltagelse og uddannelse til medborgerskab med srligt henblik p de demokratiske vrdier og solidaritet .
<P>
Ligesom vi fordmmer og bekmper det ekstreme hjres ider og handlinger , udtrykker vi vores solidaritet med det strigske folk og sttter alle de krfter , der kmper for et udvidet demokrati , mod racisme og fremmedhad .
<SPEAKER ID=79 NAME="Fruteau">
" Car il savait ce que cette foule en joie ignorait , et qu ' on peut lire dans les livres , que le bacille de la peste ne meurt ni ne disparat jamais , qu ' il peut rester pendant des dizaines d ' annes endormi dans les meubles et le linge , qu ' il attend patiemment dans les chambres , les caves , les malles , les mouchoirs et les paperasses , et que , peut-tre , le jour viendrait o , pour le malheur et l ' enseignement des hommes , la peste rveillerait ses rats et les enverrait mourir dans une cit heureuse . " ( Thi han vidste det , som denne glade forsamling ikke vidste , og som man kan lse i bger , at pestens bacille aldrig dr og aldrig forsvinder , at den kan sove i mange r i mbler og linned , at den venter tlmodigt i kamre , kldre , kufferter , lommetrklder og papirer , og at den dag mske kommer , hvor pesten til menneskenes skade og oplysning vgner sine rotter og sender dem ud for at d i en lykkelig by .
)
<P>
Det er med disse ord , at Albert Camus som afslutning p en lang allegorisk beskrivelse af Orans indbyggeres vanskelige kamp mod pesten minder os om , at kampen mod nazismen , " den brune pest " som den blev kaldt dengang , ikke definitivt kan vindes .
At racehadet , volden mod fremmede , angsten for og afvisningen af det ukendte til hver en tid kan dukke op til overfladen og dominere en hvilken som helst gruppe mennesker , fordi hadet , volden og angsten har rdder i det mest kle i mennesket .
<P>
Det er derfor , hndelserne i strig skal ses som tragiske .
For frste gang siden Anden Verdenskrig str et benlyst pronazistisk , racistisk og fremmedfjendtligt parti p trsklen til magten i et europisk land .
Over for en sdan trussel , der i sig selv er en bengtelse af selve den grundlggende id bag den europiske konstruktion , skal intet st i vejen , hverken det juridiske ordklveri om , hvad traktaten tillader og ikke tillader , de legitime sprgsml om retten til at blande sig , den parodiske respekt for et formelt demokrati og isr ikke den flelse af afmagt , der rammer os , nr vi str ansigt til ansigt med en hndelse , som vi af al kraft og overbevisning afviser , men som vi ikke kan kontrollere .
<P>
Som folkevalgt fra et fransk oversisk departement , la Runion , et omrde med krydsninger og blandinger , hvor befolkningen er blevet smeltet sammen gennem de seneste tre rhundreder under skiftende indflydelse af europere , sorte fra Afrika eller Madagaskar , soldater fra Indien , Pakistan eller mske endda Kina , fler jeg hver eneste dag den dybe sandhed i Saint-Exypry ' s ord : " Si tu diffres de moi , mon frre , loin de me lser , tu m ' enrichis ! " ( Min broder , du krnker mig ikke , hvis du er anderledes end jeg - du beriger mig !
) Det er den menneskelige mangfoldighed , der er vores primre rigdom , og derfor skylder jeg mig selv at forflge og fordmme alt det , der kan krnke den .
<P>
Af alle disse grunde har jeg med bestemthed stemt for det beslutningsforslag , der er blevet fremlagt for Parlamentet , om dannelsen af regeringen i strig .
<SPEAKER ID=80 NAME="Krivine">
- ( FR ) Jrg Haiders fremgang og dannelsen af en regering mellem FP og det konservative hjre markerer den skrkkelige genopstandelse af et uhyre , som liberalismen har fostret .
FP ' s succes skyldes bde de anseelsesattester , som hjrepartierne og det strigske socialdemokrati har udstedt , og deres politik , hvis sociale katastrofer har bygget rede for det ekstreme hjres populisme .
<P>
Beslutningsforslaget indeholder eventuelle diplomatiske foranstaltninger , der kan ivrksttes for politisk set at isolere den ny regering , uden at sige et ord om de dybereliggende rsager til fascismens genopblussen .
Denne kan forklares med den forvirring , der hersker blandt de befolkninger , der er ofre for herskernes penge , og med herskerklassens valg af at fremme et strkt regime for at kunne kre spare- og afregulariseringspolitikkerne endnu lngere ud .
<P>
Vi skal gribe enhver lejlighed til at udtrykke vores solidaritet med de strigske antifascister for at g imod den fremmedfjendtlige diskurs fra en diktatorlrling , der lnges tilbage til det tredje rige .
<P>
Derfor stemmer vi for dette beslutningsforslag p trods af dets hykleriske henvisninger til en " europisk demokratisk model " , der mere ligner en fstning , der forflger , udviser og fngsler de illegale indvandrere , nr den da ikke lige er ude efter de unge .
<SPEAKER ID=81 NAME="Mann, Thomas">
Jeg har netop stemt imod beslutningsforslaget om situationen i strig med henblik p en mulig regeringsdannelse mellem VP og FP .
<P>
Jeg mener ikke , det er konstruktivt at ophje Jrg Haider til " Europas bussemand " - eller vrre endnu til nynazist og superracist .
Naturligvis er jeg p ingen mde enig i de annoncerede udtalelser fra denne hjrepopulist og fordmmer ogs fremmedfjendtlighed og enhver form for bagatellisering af hitlerregimet p det skarpeste .
Jeg frygter imidlertid , at en udelukkende flelsesladet reaktion fra Europas side p det , der sker i strig , vil mangedoble Haiders tilhngerskare .
EU m ikke give ham en PR-vrdi , der er ubetalelig .
<P>
FP ' s styrke skyldes den hidtidige regerings svaghed . Det er strigs socialdemokrater frst og fremmest skyld i .
Frst efter , at de uden held bad FP om at tolerere en mindretalsregering og benbart forgves tilbd Frihedspartiet ministerposter , begyndte SP sin massive kampagne mod Haider .
Deres truende tab af magten udmntede sig ligefrem i en " heltemodig kamp for opretholdelsen af vrdier " og en umiddelbart forestende " afgrelse mellem at vre eller ikke vre et demokrati " .
Dette er en fornrmelse mod vlgerne i mit naboland , som jeg ikke kan vre med til .
<P>
Vi tyske kristelige demokrater brugte en anden strategi i kampen mod ekstremister og adskilte os utvetydigt fra dem .
Vi afslrede det manglende indhold hos REP ' erne ( " republikanerne " ) , der optrdte nationalistiske og fjendske over for fremmede og minoriteter .
I dag er REP ' erne ikke lngere reprsenteret i de fleste kommunalrd .
<P>
Den tyske vej er ingen garanti for , at denne yderliggende bevgelse ikke bliver styrket p ny .
Den kan ikke overfres efter forgodtbefindende , da hver medlemsstat har sine egne betingelser .
VP ( det strigske folkeparti ) , der heller ikke p europisk niveau er til at komme uden om lngere , vover forsget med en koalitionsregering blot for at f regeret strig .
Det kan kun lykkes , hvis der indgs aftaler , der ndvendigvis m bygge p overholdelse af demokratiske grundvrdier .
<P>
Rdet har blandet sig utidigt uden at afvente resultaterne fra koalitionsforhandlingerne eller et regeringsprogram .
Denne fordmmelse er lige s lidt acceptabel som den truende afbrydelse af de officielle forbindelser til Republikken strig .
<P>
Til et sandt demokrati hrer rvgenhed , og at man ikke er blind p det ene je .
Vi m g offensivt frem med argumenter mod yderliggende bde p hjrefljen og venstrefljen .
Jeg ville nske , at der havde vret samme skrappe europiske protest , da socialisterne var parate til at gre flles sag med efterflgerne af regimet i DDR , der foragtede og forfulgte mennesker .
Siden har de dannet regeringer i de tyske delstater .
Jeg tilslutter mig udtrykkeligt kommissr Prodis redegrelse under dagens mde .
Han talte om den opgave , det er , ikke at isolere medlemsstater , men derimod at gre alt for at binde dem til flles europiske vrdier .
<SPEAKER ID=82 NAME="Montfort">
- ( FR ) Jeg har stemt imod det flles beslutningsforslag vedrrende situationen i strig .
strig er en fri , uafhngig og suvern nation .
Derfor kan hverken Rdet , Kommissionen eller Europa-Parlamentet blande sig i den interne organisation i en medlemsstat .
<P>
Valget i strig var frit , regulrt og demokratisk .
Af denne grund er de europiske institutioners indblanding i landets sager uacceptabel og i strid med EU-traktaten ( artikel 7 i Amsterdam-traktaten ) .
<P>
Disse samme institutioner har imidlertid ikke tvet med at acceptere Tyrkiets optagelse i Den Europiske Union , til trods for at dette lands overskridelser af menneskerettighederne er velkendt .
Der er ikke sket noget i den stil i strig .
<P>
Dette foregangstilflde p initiativ af det portugisiske forsde er bekymrende for Den Europiske Unions fremtid .
P den ene side afslrer den politiske bandlysning af strig blot den konforme tankegangs foruroligende indflydelse , og p den anden side er det selve det demokratiske princip , der delgges , hvis regeringerne i Den Europiske Unions medlemsstater frst skal have ikke folkets tillid , men en godkendelse fra overnationale organer .
Vil det under sdanne omstndigheder overhovedet kunne betale sig at afholde valg ?
<P>
Det er ikke sdan , man skaber optimale betingelser for , at de europiske nationer kan leve harmonisk og samarbejde om en flles fremtid .
<SPEAKER ID=83 NAME="Queir">
Jeg stemmer imod det flles beslutningsforslag om valgresultatet i strig og forslaget om at danne en koalitionsregering mellem VP og FP af tre grunde :
<P>
for det frste , fordi hverken de srskilte afstemninger eller de ndringsforslag , der kunne have givet strre sammenhng og en anden mening til teksten , er blevet vedtaget ,
<P>
for det andet , fordi det beslutningsforslag , der nu er blevet vedtaget , indeholder en selvmodsigelse : P den ene side anerkendes det i motiv D , at den vgt , der lgges p , at EU og dens institutioner skal fremme og forsvare de europiske demokratiske vrdier , implicerer , at man anerkender integriteten af det strigske folks og den strigske stats demokratiske og forfatningsmssige rettigheder , og p den anden side tillader man sig at vre enig i og sgar glde sig over ( punkt 4 ) det betimelige politiske budskab i det portugisiske formandskabs erklring , der efter vores opfattelse ikke har vret andet end en overilet , uheldig og urimelig indblanding i resultatet af den fri udvelse af de demokratiske rettigheder og det strigske folks og regerings forfatningsmssige rettigheder ,
<P>
sdan ser vi faktisk p det , og det er den tredje grund til , at vi har stemt , som vi har gjort , fordi der ikke skal fldes dom over resultaterne af det strigske folks frie og demokratiske udvelse af valgretten . De skal respekteres eller i det mindste ikke dmmes p forhnd , sledes som det sker i dette tilflde .
Med den foreliggende beslutning og alle de andre lignende meningstilkendegivelser tager man nemlig ikke det mindste hensyn til den vilje , som vlgerkorpset i en af EU ' s medlemsstater har udtrykt , og man tolererer heller ikke ( sjovt nok i tolerancens navn ) , at den regeringsdannelse , som dette resultat forrsagede , kommer i gang og fr mulighed for i praksis at vise sine gentagne hensigtserklrnger og politiske mlstninger i forhold til ikke mindst de anklager , som rettes mod den .
<P>


Beslutningen afstedkommer ydermere ganske dumt , at de , som man vil fordmme , gennem manipulation og offerrolle fr styrket deres position , og endelig skabes der en srdeles alvorlig prcedens inden for EU selv , der kun kan fre til en get underminering af det forhold af tillid og gensidig respekt , der skal findes mellem nationer og borgere , der gerne vil bevge sig videre i en nd af lighed og respekt for den nationale suvernitet ad en flles vej , ogs hos os , der str diamentralt modsat de racistiske og fremmedfjendske holdninger , som breder sig over hele Europa , men som foretrkker at angribe dem ved mlbevidst at angribe rsagerne .

<SPEAKER ID=84 NAME="Ries">
Den afstemning , der netop er blevet afholdt i denne mdesal , er historisk , for det er frste gang , vi med s megen bekymring debatterer den interne politiske situation i en af vores medlemsstater .
<P>
Jeg mener , at det er et af de tilflde , hvor sprgsmlet om principper og institutionelle regler udslettes .
Jeg opmuntrer Rdet og dets formandskab til at fortstte med at forsvare Unionens fundamentale vrdier .
Jeg opfordrer Kommissionen til at opfre sig mindre kujonagtigt .
<P>
I kraft af dette beslutningsforslag ptager Parlamentet sig sit ansvar .
Nr det er sagt , skal det ogs siges , at det beslutningsforslag , vi har vedtaget i dag , i mine jne er et minimum minimorum , det mindste vi kan gre .
<P>
Personligt har jeg talt for en endnu mere bestemt holdning og stttet ndringsforslagene 1 , 4 , 6 , 7 og 8 samt det mundtlige ndringsforslag fremlagt af Den Socialdemokratiske Gruppe .
<P>
Det er efter min mening altafgrende , at Rdet kun accepterer tekniske forbindelser med reprsentanter for den strigske regering med medlemmer af FP .
Indlemmelsen af Jrg Haiders parti i en regeringskoalition trivialiserer det ekstreme hjre i Europa og udgr et yderst alvorligt foregangstilflde , der risikerer at f omfattende konsekvenser i andre af Unionens medlemsstater eller i ansgerlandene .
Det strigske konservative parti ptager sig i denne forbindelse et historisk ansvar .
<P>
Det er vores grundlggende vrdier , der str p spil , og som reprsentanter , der er demokratisk valgt af europerne , har vi ikke noget valg .
Vi skal - vores vlgere krver det - afvise det uacceptable .
For nr barbariets spgelse dukker frem , er manglende modstand lig med kapitulation .
<SPEAKER ID=85 NAME="Seppnen">
Jeg undlod at stemme til vedtagelsen af beslutningen .
Jeg fordmmer Jrg Haiders racistiske og xenofobiske linje .
Jeg kan imidlertid ikke godkende , at en EU-institution foretager en politisk intervention i et medlemslands indenrigspolitik .
Sledes kan jeg ikke godkende punkt 4 i den flles beslutning , og kan ikke stemme for beslutningen , selvom det ville vre en stemme mod den yderste hjreflj .
<SPEAKER ID=86 NAME="Thors">
Det er indlysende , at de politiske ledere i Europa kan og br reagere mod Haider og hans parti .
De politiske ledere i Europa har ret til at give udtryk for deres opfattelse af den politiske udvikling i et andet medlemsland p samme mde som en statsminister kan udtale sig om racistiske politikere i en kommune .
<P>
Erfaringerne fra Finland viser imidlertid , at antidemokratiske krfter bedre bekmpes gennem integrering end gennem isolation .
Derfor stemte jeg imod punkt 2 i beslutningen . Det forudstter imidlertid , at alle parter respekterer menneskerettighederne .
<P>
EU-formandskabets " flles reaktion " p regeringsdannelsen i strig er juridisk forkert .
De 14 medlemslandes reaktion mangler hjemmel i traktaten .
Vi skal heller ikke isolere de krfter i strig , der nsker at arbejde for menneskerettigheder .
<P>
Trods disse indvendinger imod Rdets fremgangsmde og min holdning om , at det er bedre at integrere end at isolere , s var det vigtigt klart at vise , hvor Europa-Parlamentet str i sprgsml om racisme , hvorfor jeg stemte for beslutningen ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<CHAPTER ID=3>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.25 )
