<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 21. januar , for genoptaget .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Fru formand , tillad mig at minde om , at det i morgen er to r siden , ulykken p Cermis fandt sted .
I Cavalese i Italien var der nemlig for to r siden et amerikansk fly fra NATO-basen i Aviano , som flj lavt under en velse - lavere end de fastlagte sikkerhedsgrnser - og skar kablerne over p en svvebane , s over 20 europiske borgere blev slet ihjel .
Siden da har ofrenes prrende - som ikke har haft den trst , at retfrdigheden er sket fyldest , eftersom den ansvarlige pilot ikke er blevet straffet - forventet , at USA i det mindste gav dem en omgende konomisk erstatning .
<P>
For at forsvare de prrendes rettigheder vil jeg derfor gerne appellere til formanden for Parlamentet og formanden for Kommissionen om at garantere , at de amerikanske myndigheder straks udbetaler en erstatning .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Tak , jeg har bemrket mig Deres indlg .
<CHAPTER ID=2>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
Efter anmodning fra flere politiske grupper og efter den netop afholdte Formandskonference foreslr jeg opfrelsen af en debat om et aktuelt og uopstteligt sprgsml af vsentlig betydning i medfr af artikel 50 i forretningsordenen vedrrende Unionens reaktion p forhandlingerne i strig med henblik p regeringsdannelsen .
<P>
Hvis denne debat vedtages , vil den blive indledt med indlg fra hr . Seixas da Costa , formand for Rdet , og hr .
Prodi , formand for Kommissionen .
<P>
Er der nogen , som vil udtale sig for dette forslag ?
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg har taget ordet for at sttte Formandskonferencens beslutning , og jeg benytter lejligheden til at sige , at det , selvom jeg offentligt kritiserede formandskabet i januar mned , p egne vegne og p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe , nu forholder sig sledes , at de erklringer , som formandskabet er kommet med om dette sprgsml , har vret hensigtsmssige , og vi deler dem fuldt ud , bde hvad angr tidspunktet og formen .
<P>
<P>
Og nr det er sagt , fru formand , s er det virkelig vanskeligt at finde en debat , som passer bedre til det , der str i artikel 50 i vores forretningsorden .
Dette er en aktuel , yderst vigtig og uopsttelig forhandling .
Vi finder derfor , at vi br ndre dagsordenen , s den kan blive optaget .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Er der indvendinger mod dette forslag ?
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , jeg tager ordet mod forslaget og dette af principielle grunde , der forekommer mig meget vsentlige , og som drejer sig om overholdelsen af traktaterne , srlig artikel 7 i Amsterdam-traktaten .
<P>
Fru formand , kre kolleger , vi har hidtil troet , at Den Europiske Union - i medfr af bestemmelserne i traktaterne fra Rom og Paris , som grundlagde det Fllesskab , der senere blev til Den Europiske Union - var en samling af frie , uafhngige og selvstndige stater .
Selvom de mange ndringer godt kunne s tvivl herom , mente vi trods alt , at dette var tilfldet , og indtil for nylig anvendte man - ganske vist modstrbende - subsidiaritetsprincippet .
<P>
Men i dag forekommer det indlysende , at hvis man indleder en debat , som den De , fru formand , og Formandskonferencen anmoder om i medfr af artikel 50 , s skader man princippet om frihed , om staternes selvstndighed og om den frie regeringsdannelse som flge af demokratiske valg , og i fremtiden vil et tilfldigt flertal i Europa-Parlamentet kunne blande sig i en regeringsdannelse , der dog er et resultat af frie , hderlige , fredelige og demokratiske valg i en medlemsstat .
Hvis De accepterer ...
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr . Gollnisch , undskyld , men De har et minut .
Jeg ved , at De altid er meget opmrksom p , at forretningsordenen overholdes .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , jeg troede jeg havde tre minutter .
Det m De undskylde .
<P>
Hvis De accepterer denne udvikling , accepterer De en udvikling i retning af en Union , der ikke respekterer medlemsstaternes selvstndighed og frihed , og vi vil ikke have andet valg end at melde os ud af en sdan Union .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
De har hrt en taler for og en taler imod .
Vi gr nu over til afstemningen om forslaget til ndring af dagsordenen .
<P>
( Den sledes ndrede dagsorden godkendtes ) ( Bifald )
<P>
Debatten opfres i begyndelsen af dagsordenen .
<CHAPTER ID=3>
AKTUEL OG UOPSTTELIG DEBAT
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er den aktuelle og uopsttelige debat af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=4>
Regeringsforhandlingerne i strig
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om forhandlingerne i strig med henblik p regeringsdannelsen .
Jeg giver straks ordet til formanden for Rdet .
<SPEAKER ID=13 NAME="Seixas da Costa">
Fru formand , rede medlemmer , jeg er p det portugisiske formandskabs vegne blevet anmodet om over for Europa-Parlamentet at fremstte en udtalelse om den politiske situation i strig og flgerne af denne situation for forholdet mellem strig og de vrige stater i EU .
For det frste vil jeg gerne gre det klart , at den erklring , som den portugisiske premierminister offentliggjorde den 31. januar sammen med yderligere tre stater , der ogs er medlemmer af EU , blev udfrdiget i den srlige sammenhng , og at det drejer sig om en beslutning , der er taget i fllesskab af stats- og regeringscheferne i 14 lande , som Portugal udsendte p alles vegne .
Teksten i denne beslutning er prcis , hvad angr omfang og rkkevidde : det bilaterale forhold mellem disse 14 lande og en strigsk regering , der omfatter reprsentanter for Frihedspartiet i strig .
Jeg rekapitulerer det , der her blev udtalt :
<P>
1 - De 14 landes regeringer vil ikke fremme eller opretholde nogen officielle bilaterale kontakter p politisk niveau med en strigsk regering , hvori FP indgr .
<P>
2 - strigske kandidater til hverv i internationale organisationer kan ikke regne med sttte fra disse 14 lande .
<P>
3 - De strigske ambassadrer i EU ' s hovedstder vil kun blive modtaget p teknisk niveau .
<P>
Jeg tror , at de bevggrunde , der har fet de 14 stater til at trffe denne beslutning , er kommet klart til udtryk i lbet af de seneste dage .
Den fortolkning af den indenrigspolitiske situation i strig , som disse stater er enige om , har frt til den konklusion , at deltagelsen af et parti som FP i regeringen i Wien kunne indebre , at det flles vrdigrundlag , som landene i EU har forpligtet sig til at forsvare , ikke mere kan overholdes p samme mde .
<P>
Ingen er uvidende om udtalelser , som hr .
Haider er fremkommet med offentligt , og hvilke ider til konkret politisk handling dennes parti har fremsat . Jeg anser det for overfldigt at minde om hans forsg p at undskylde naziregimet , hans holdning til udlndinge og indvandrere samt hans satsning p en populistisk nationalisme , der vkker erindring om andre tider .
<P>
Vi er flles om den opfattelse , at dette parti str for synspunkter , der er klart imod de vrdier , som vi ser som fundamentale i den europiske sammenhng , og som ogs udgr den referenceramme , som EU har sgt at fremme udadtil med hensyn til bde EU ' s kommende udvidelse og EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik . Man kan hvde , at den nuvrende situation er et resultat af de strigske vlgeres frie valg , der skal respekteres , og at en stillingtagen p dette punkt betyder en indblanding i landets indre anliggender .
For det frste , fru formand , rede medlemmer , er der ingen , der betvivler , at der er et demokratisk styre i strig , og at det er vlgerne , der har skabt valgresultatet ved det sidste valg . Af disse valg fremgr det - og dt skal ogs gres klart - at et stort flertal af strigerne stadig ikke er tilhngere af hr .
Jrg Haiders parti .
Det , som vi modstter os og beklager , er den omstndighed , at man har sammensat en regering , der overdrager en del af den politiske magt i landet til et parti , hvis ledere tydeligvis ikke giver den mindste sikkerhed for , at de vil respektere de grundlggende principper , som strig har forpligtet sig til at overholde , forsvare og fremme .
<P>
strig har al ret til at vlge den regering , det vil , men vi har ligeledes ret og pligt til at fremstte vores opfattelse om alle de beslutninger af politisk art , som vi mener krnker de forpligtelser , som strig har ptaget sig internationalt .
Dt glder for strig i dag , og det vil i morgen glde for et hvilket som helst andet land i EU .
<P>
( Bifald ) Jeg gentager : Dt glder for strig i dag , og det vil i morgen glde for et hvilket som helst andet land i EU .
P den anden side ved vi , at i dag er menneskerettighederne , de grundlggende rettigheder , demokratiets og retsstatens store principper , bestemmelserne om beskyttelse af mindretal og kampen mod racisme , fremmedhad og intolerance ikke mere kun sprgsml for det enkelte land selv , isr ikke nr dette land er en del af et fllesskab at stater , der har disse sprgsml som kernen i dets civilisatoriske projekt .
Det Europa , som vi nsker at opbygge og befste , er ikke mere et rent konomisk projekt , men et fllesskab omkring vrdier og principper , der kan danne grundlag for en politisk union og skabelsen af et stort omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed prget af solidaritetens vrdier .
<P>

( Bifald ) Derfor mener vi , fru formand , rede medlemmer , at vi har ret og pligt til at sige til vores strigske venner , sdan som i vrigt ogs andre lande uden for EU har gjort det , at den regeringssammenstning , som man er net frem til , ikke kan vre uden flger for , hvordan vi forholder os til dem fremover , s lnge hr .
Haiders parti er en del af den strigske regering .
<P>
Hvad angr de konkrete flger , som Kommissionens erklring fra i gr allerede har peget p nogle retningslinjer for , vil EU sge at viderefre sit arbejde samtidig med , at der - under nje overholdelse af traktaterne - naturligt nok rettes en srlig opmrksomhed mod den mde , hvorp den kommende strigske regering handler .
Fllesskabet er et specifikt omrde , styret af meget konkrete politisk-juridiske regler , af hvilken grund det ogs bliver genstand for en srlig tilgang .
Vi vil sge at sikre , at fllesskabsmaskinen fungerer og ikke bliver berrt af den foreliggende situation .
<P>
( Vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=14 NAME="Prodi">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , Kommissionen holdt et mde i gr morges , hvor den selvstndigt og efter alle kommissrernes flles nske vedtog nogle politiske beslutninger af afgrende vigtighed .
Kommissionen udtalte allerede i gr , at den var enig i de bekymringer , som 14 EU-lande havde givet udtryk for , og som her blev slet fast af formandskabets reprsentant .
P hele Kommissionens vegne vil jeg gerne gentage disse bekymringer her i Parlamentet i dag .
<P>
Tillad mig frst og fremmest at henlede Deres opmrksomhed kraftigt p Kommissionens politiske rolle i et jeblik som dette .
<P>
Kommissionen er ligesom Parlamentet en overstatslig EU-institution , der som sdan ikke har bilaterale diplomatiske forbindelser til medlemsstaterne .
<P>
Det er netop i det jeblik , at kontinuiteten , sammenhngen og forsvaret af Unionens vrdier er truet , at Kommissionens politiske rolle bliver strkere og tydeligere .
<P>
rede parlamentsmedlemmer , vi skal huske , at der i Rom-traktaten ikke er taget hjde for nogen bestemmelse om , at en medlemsstat kan trde ud af Fllesskabet , hverken frivilligt eller under tvang .
Og det er , fordi tankegangen og selve forudstningen for den fantastiske konstruktion , som Den Europiske Union er , indebrer , at i det jeblik , den enkelte stat bliver medlem af Unionen , accepterer den fuldt ud de grundlggende principper og vil altid acceptere dem .
Traktaterne indeholder i vrigt nogle prcise bestemmelser , der skal srge for , at disse principper bliver overholdt .
<P>
Kommissionen ville i den forbindelse give afkald p sin rolle , hvis den afbrd sine arbejdsforbindelser med strig , ligesom det ville vre tilfldet med enhver anden medlemsstat .
<P>
rede parlamentsmedlemmer , nr en af medlemsstaterne er i en vanskelig situation , er det hele Unionen , der er i en vanskelig situation .
<P>
Det er ikke en strk overstatslig institutions opgave at isolere et af sine medlemmer , men at gre dette medlem ulseligt forbundet til de grundlggende vrdier .
Kommissionen vil udfre denne opgave med strste ihrdighed .
<P>
Det siger desuden sig selv , at Kommissionen fortsat vil flge med i , hvordan situationen i strig udvikler sig skridt for skridt .
Den Europiske Union kan nemlig ikke best uden principperne om frihed , demokrati og respekt for menneskerettighederne .
Disse principper er Unionens grundlag .
De er selve rsagen til Unionens eksistens , og de er resultatet og konsekvensen af det hjtidelige lfte , som alle medlemsstaterne har afgivet om at respektere alle mennesker og folkeslag uanset deres tro , herkomst og forhold .
<P>
Disse principper er helt i trd med respekten for retsstaten , og Kommissionen , der er retsstatens garant , vil vre ubjelig , nr det glder om at forsvare disse principper .
Vi vil sl meget hrdt ned p selv den mindste overtrdelse af menneskerettighederne og minoriteternes rettigheder .
<P>
Som et medlem af et af ansgerlandenes parlamenter sagde til mig , er Europa en sammenslutning af mindretal og m derfor krve en dyb respektflelse af alle medlemsstaterne .
<P>
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , tillad mig at komme med en anden og meget kort bemrkning .
<P>
Med sine over 900 r er universitetet i Bologna , som er min alma mater , det ldste universitet i verden .
P vggene i en af dets smukkeste sale kan man endnu se vbenskjoldene fra de studerende og professorer , der for flere hundrede r siden valgte dette universitet som lreanstalt .
Der er stadig over 7.000 vbenskjold fra hele Europa , lige fra England til Transsylvanien .
<P>
Europa var allerede dengang et omrde , hvor de ideelle grnser ikke kendte den davrende politiks grnser og begrnsninger , nemlig et samfund , hvor man var enige om vrdier , idealer og viden .
Men Europas historie bestr ikke kun af kulturel udveksling , kundskabens udbredelse og deltagelsen i en solid kerne af flles vrdier .
Over for universitetssamfundenes vbenskjold str der i alle sm byer i Europa nogle mindesmrker for de faldne i krigene , og de vidner om tragedierne p vores kontinent .
<P>
Europas historie har i de forlbne rhundreder vret prget af en uafbrudt rkke krige og konflikter .
De mest forfrdelige grusomheder i menneskehedens historie er blevet beget i Europa , civilisationens vugge .
Derfor valgte jeg som den frste handling under mit formandskab at valfarte til Auschwitz for med den forndne tavshed at give hjt og tydeligt udtryk for - p det sted , som om noget er mindernes sted - at Europa ikke glemmer , og for at sl fast , at Europa nu og i fremtiden kun kan vre og altid vil vre en frihedens , rettens , sikkerhedens og fredens Union .
<P>
Frihed , ret , sikkerhed og fred er nemlig , hvad Den Europiske Union har vret , og hvad Den Europiske Union er .
Den mest fantastiske , modige og heldige politiske konstruktion i det rhundrede , vi netop er get ud af , har vret i stand til at sikre sine borgere frihed , ret , sikkerhed og fred .
Og det er , hvad det forenede Europa vil tilbyde dem , der forbereder sig p at slutte sig til Europa i det nye rhundrede .
<P>
Her i eftermiddag p netop dette tidspunkt skulle jeg have vret p universitetet i Louvain for sammen med den franske premierminister og generaldirektren for Verdenssundhedsorganisationen , fru Brundtland , at blive udnvnt til resdoktor .
<P>
Jeg kommer lidt for sent til denne ceremoni , men jeg tror ikke , at der er nogen bedre mde at re et universitet p , som er et af de hjeste symboler p europisk viden , end at komme her og tale i Parlamentet - der er det hjeste udtryk for folkets suvernitet - for at vise mit personlige og hele Europa-Kommissionens lidenskabelige engagement , nr det glder om at forsvare de principper , som er det forenede Europas forfatningsmssige grundlag .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , kre kolleger , Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater flger begivenhederne og diskussionen om udviklingen i strig med bekymring og spnding .
Vi har i vores gruppe - jeg indrmmer det gerne og anser det for et udtryk for styrke i vores gruppe - frt en lidenskabelig debat , og vi har aldrig fr haft et problem i vores gruppe , et fagligt anliggende , hvor der har vret s mange , der har bedt om ordet som i dag , og jeg vil gerne takke alle mine kolleger for , at de har udtalt sig s serist .
<P>
n ting skal st klart : Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater er enig i sin kritik af mange udtalelser fra formanden for FP i strig .
Vi fordmmer hans fejltrin i de seneste dage , isr over for den franske prsident , Jacques Chirac , og den belgiske regering .
Vi forkaster det resolut !
<P>



<P>
Vi , PPE-DE-gruppen , gr ind for menneskevrd , retsstatsprincippet , demokrati og frihed , og disse principper og vrdier forsvarer vi overalt .
<P>
( Bifald )
<P>
Kristdemokraterne , der udgr en vigtig kerne i vores gruppe , er - og det er der mske mange , der ikke ved - dannet ud fra modstanden mod nationalsocialismens totalitre styre , der var lige s menneskeforagtende , men ogs mod den menneskeforagtende kommunismes totalitre styre .
<P>
( Bifald )
<P>
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater forsvarer ogs i dag de vrdier , som fdrene til Europas forening stod for - Robert Schuman , Alcide de Gasperi , Konrad Adenauer og Winston Churchill , og der var mange andre - og disse vrdier hos Europas grundlggere er ogs vores vrdier i dag i r 2000 . Disse principper er ogs den mlestok for bedmmelse , vi anvender i forbindelse med aktiviteterne og handlingerne og ordene i de medlemsstater og regeringer , som vi tilhrer .
Jeg vil gerne sige flgende : Vi har tillid til vores strigske venner fra det strigske europiske folkeparti .
<P>
( Bifald )
<P>
Man skal tnke p , at det strigske folkeparti mere end noget andet parti takket vre Alois Mock og Wolfgang Schssel - den ene var konomiminister , den anden udenrigsminister - har banet vejen for strigs optagelse i Den Europiske Union . Vi kan huske , at alle udtalte sig i positive vendinger om strigs formandskab her i Parlamentet i 1998 , og det er jo ikke lnge siden , og Wolfgang Schssel , formanden for VP , handlede yderst lidenskabeligt og engageret her .
Nu har strig valgt , og jeg synes ikke , det giver mening at sklde vlgerne ud . Man skal ogs huske p , at der jo har fundet forhandlinger sted med SP .
Jeg beklager , at de ikke frte til noget resultat , men hvorfor frte de ikke til noget resultat ? Fordi den fagforeningsorienterede del af SP ikke var parat til at g med til det , som forbundskansler Klima havde garanteret ...
<P>
( Bifald fra hjre , hje tilrb fra venstre )
<P>
...
nemlig et saneringsprogram for konomi og finanser . Det er sandheden , og uanset hvor hjrstet De er , kan De ikke feje det af bordet med mishagsdemonstrationer !
Vi forventer , at en regering under ledelse af VP , hvis det kommer dertil , reprsenterer og gennemfrer Det Europiske Folkepartis Gruppes vrdier og principper , og disse principper er den umisforstelige bekendelse til menneskevrd og tolerance over for alle mennesker og isr en konsekvent fortsttelse af politikken til Europas forening , sdan som republikken strig har frt denne politik forbilledligt igennem rtier . Vi vil bedmme den strigske regerings handlinger , hvis det kommer dertil , at det bliver under ledelse af VP , ud fra , om retsstatsprincippet , demokratiet og friheden garanteres , og vi vil gerne rette en stor tak til Dem , hr. formand for Kommissionen , og hele Kommissionen for , at det ikke frst er i dag , De afgiver en klog , afbalanceret udtalelse , der tager vare p Den Europiske Unions traktater , men at De ogs gjorde det allerede i gr .
Vi str p Deres side , nr De opfatter Dem selv som traktaternes vogter , s lad os derfor g denne vej sammen !
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater forventer og siger : Vi nsker et rettens Europa , vi nsker et fredens Europa , vi nsker et tolerancens Europa !
Vi nsker ikke noget isoleringens Europa , vi nsker derimod at fre Europas befolkninger sammen , s vores kontinent har en fremtid med hensyn til frihed , demokrati og fred i det 21. rhundrede !
<P>
( Kraftigt bifald fra PPE-DE-gruppen )
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil gerne under dette mde sende tre budskaber til den offentlige mening i Europa .
Og bemrk , at vi er helt enige i alle tre .
<P>
For det frste vil vi gerne give udtryk for vores fulde sttte til og vores identificering med formandskabet for Rdets og de 14 medlemsstaters erklring , for vi finder , at denne erklring svarer til det vrdifllesskab , som vi alle , og ikke kun en politisk indsats , har vret med til at bygge op .
Under alle omstndigheder er det et vrdifllesskab , som er antitesen til det , der forsvares af det parti , der sarkastisk nok bliver kaldt det strigske Frihedsparti .
Det Europa , som vi er ved at opbygge , tager netop udgangspunkt i de bitre oplevelser , som vi alle har lidt under , og Den Socialdemokratiske Gruppe fordmmer de bagvaskelser , der er blevet fremsat mod den franske prsident og mod den belgiske regering , men ogs mod socialdemokraterne , og vi er ogs borgere i Europa , for i dette jeblik , mine damer og herrer , taler man om de strigske socialdemokrater , som om de var landsforrdere .
Og jeg kan sige Dem en ting : Jeg har i mange r vret landsforrder , det sagde general Franco i det mindste .
<P>
<P>
Og for Salazar var ministerprsident Guterres ogs landsforrder , og det finder jeg ogs br bekrftes og forsvares af PPE-gruppen .
Og jeg finder ydermere , at Kommissionen , kommissionsformand Prodi , har stet vagt om traktaterne .
Men jeg minder kommissionsformand Prodi om , at han under indsttelsesforhandlingen talte om Kommissionen som en europiske regering .
Og en regering skal vre mere udfarende og mere modig .
Og det er det , jeg beder kommissionsformand Prodi om nu .
<P>
( Bifald )
<P>
Og med al respekt for en kommissr , der er s effektiv som hr .
Fischler , vil jeg , eftersom der har vret modstridende tilkendegivelser , afhngig af sprogene , om hvorvidt kommissionsformand Prodi muligvis vil anmode hr . Fischler om at trde tilbage , vre ham meget taknemmelig , hvis han vil tydeliggre dette punkt for Parlamentet .
<P>
Og for det andet , fru formand , vil vi gerne sende en meget tydelig besked til det strigske folk .
En appel til flertallet af det strigske folk , som ikke har stemt p Haider , som har stemt p klart demokratiske valgmuligheder , som har forpligtet sig over for Europa - og jeg m ppege , at om end hr . Schssel var finansminister , s gav kansler Vranitzky ogs en hnd med ved strigs integrationsproces .
Man m ikke vre s politisk sekterisk .
strigs indtrden i Fllesskabet var noget , vi foretog sammen .
Det var alles vrk , ikke kun en enkelt gruppes .
Jeg finder derfor , fru formand , at vi er berettigede og forpligtede til at bede strigerne om at genoverveje sagen indgende , for den slags pest , som vi allerede har lidt under i Europa , kan ikke alene skade strig , men kan i pkommende tilflde sprede sig , og jeg taler med baggrund i historiske erindringer .
<P>
Jeg vil derfor gerne vide , om PPE-gruppen , ud over den undskyldning , den er kommet med for hr . Schssel , som vil give os garantier for alting , ligesom Chamberlain og Daladier gjorde det i Mnchen i 1938 , har til hensigt at trffe foranstaltninger over for det strigske Folkeparti , hvis det fremturer med dette vanvittige projekt .
<P>
Og det tredje budskab er , at , hvis vi ikke rejser os mod denne naturstridige alliance , s kan jeg forsikre Dem om , mine damer og herrer , at Den Europiske Unions hovedmlstning , det vil sige udvidelsen , kan betragtes som afsluttet , for hvis De var tjekke eller slovener eller ungarer , hvad ville De s sige , hvis De har en nabo , som behandler Dem racistisk og ikke nsker , at De kommer med ?
Jeg finder derfor , mine damer og herrer , at dette er en stor dag for det politiske Europas begyndelse .
Vi sttter Rdet , og vi mener , at vi er berettigede og forpligtede til at henvende os til det strigske folk , s de serist genovervejer denne fuldstndig vanvittige situation .
<P>
( Bifald fra PSE-gruppen )
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , min gruppe og jeg glder os over denne forhandling , da det er et betydningsfuldt jeblik .
For frste gang i moderne europisk historie er vi vidner til integrationen af et ekstremt hjreparti .
Det er meget foruroligende .
<P>
Det strigske Frihedsparti hvder , at vi har meget til flles , hvis vi ser p deres litteratur og program .
Det er muligt , men lad mig lige sl fast , at de Liberale Demokrater havde en lang og vanskelig oplevelse med det strigske Frihedsparti i den internationale liberale familie .
<P>
S tidligt som i 1986 havde vi grund til at formode , at hr . Jrg Haider var en mand med principper og holdninger , der ikke kunne forbindes med anstndighed og moderne liberalisme .
I november 1991 suspenderede vi det strigske Frihedsparti fra medlemskabet , og i juli 1993 blev de udvist efter en lang intern debat i den internationale sammenslutning af liberale .
<P>
Vi udviste dem , og vi vil fortsat afvise hr .
Haider og det , han str for nu .
Lad mig fortlle , hvad vores lange erfaring har lrt os .
Mange sagde " ls mellem linjerne " , og endnu flere sagde " ls det , der er skrevet med smt " , " se sammenhngen " .
Formuleringen i politik kan vre oprrsk , opflammende eller forsonende .
Vi mener , at hr . Jrg Haider har vret racistisk og fremmedhadsk i sin formulering .
Han udnytter frygt og srbarhed .
Derfor er denne forhandling s vigtig - for at stte fokus p det , der sker i Europa i dag med integrationen af ekstremer .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg vil skynde mig at tilfje , at vores uenighed ikke har noget med den strigske befolkning at gre .
Vi respekterer den strigske befolknings ret til egen demokratisk proces .
Vi forsvarer den strigske befolknings forfatningsmssige rettigheder , men vi i Europa-Parlamentet har en forpligtelse til at leve op til de grundlggende vrdier som fastsat i artikel 6 i EF-traktaten - principperne om frihed , demokrati og respekt for menneskerettigheder .
Enhver rettnkende person i Parlamentet tror p , at disse principper er universelle og udelelige , uanset farve , race eller tro .
Vi m fremme og forsvare disse rettigheder , men samtidig sige til den strigske befolkning : Vores uenighed har intet med jer at gre .
<P>
Med hensyn til initiativet fra det portugisiske formandskab vil jeg gerne sige , at vi sttter nden og den politiske hensigt .
Det er muligvis ikke det mest ideelle initiativ med hensyn til strukturen , men vi kan se , hr. formand , at det er udarbejdet med idealisme , og derfor sttter vi det .
Jeg deler hr . Prodis prference for fllesskabsmetoden , og vi m sttte os til artikel 6 og 7 i traktaten .
Artikel 7 omhandler muligheden for suspension i tilflde af alvorlige eller gentagne overtrdelser af vores grundlggende principper .
Vi m finde en mde , hvorp vi som institution kan standardisere og skabe mening omkring dette , s det kan fungere i praksis .
S kan vi ved hjlp af fllesskabsmetoden sammen udrydde denne cancer i vores midte .
<P>
Fru formand , jeg vil gerne sige et par ord til hr . Schssel .
Hr . Schssel er en mand med en refuld karriere inden for europisk politik .
Han har nu tnkt sig at lede en politisk sprngfarlig regering . Hr .
Schssel - De er i frd med at ptage Dem et meget alvorligt personligt , nationalt og europisk ansvar .
Det ansvar , som De , hr . Schssel , nu ptager Dem , er at respektere indholdet af og nden i Traktaten om Opretholdelse af De Europiske Fllesskaber .
<P>
Afslutningsvis , fru formand , vil jeg sige , at dette er en forhandling om vores demokratiske principper og institutioner og om prisen for frihed , som er evig rvgenhed .
P dette kontinent - af alle steder - og med vores erfaring med den grusomme racisme , som vi har lidt under med enorme omkostninger , m vi insistere p , at dagens forhandling ikke drejer sig om indgriben i en stats rettigheder .
Det drejer sig om , at den demokratisk valgte del af institutionerne i Unionen ikke vil lade nogen skrue tiden tilbage .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , det , der i dag sker i strig , er meget alvorligt .
For frste gang i Den Europiske Unions historie er der i Ministerrdet , blandt os , reprsentanter fra et parti , der benbart udtaler sig og handler i strid med Den Europiske Unions vrdier .
<P>
Jeg vil komme med tre bemrkninger i denne forbindelse for at illustrere alvoren af dette problem .
Jeg mener personligt , at der er tale om det frste skridt mod en banalisering af tilstedevrelsen af ekstremister i regeringerne .
Jeg mener ogs , at det politisk er et meget negativt signal at sende til de skrbelige demokratier , der ansger om medlemskab af Den Europiske Union , og som skal slutte sig til os .
<P>
<P>
Endelig mener jeg , at det er et politisk tilbageskridt for Den Europiske Union som sdan og sledes ogs et negativt signal til verden uden for Unionen , nr vi udtaler os i demokratiets og menneskerettighedernes navn .
<P>
Nogle mener , at vi blander os i strigs interne anliggender .
Nogle mener , at man brndemrker det strigske folk , og at man sledes p forhnd dmmer en kommende regering . Dmmer man p forhnd , nr man er opmrksom p det , en politisk leder har sagt i revis , og som benlyst er i strid med alt det , vi vil ?
Det er ikke at dmme p forhnd , og det er ikke at brndemrke det strigske folk , nr man venligt kommer med henstillinger og siger : " Kre venner , vr nu opmrksomme p , hvad der kan ske hos jer , og at det kan brede sig til hele Europa " .
Jeg mener ikke , at der vil ske en pludselig ndring - dertil er hr . Haider alt for intelligent - men der vil ske en langsom undergravning af de demokratiske rettigheder - en langsom undergravning gennem kulturel smitte - og dette er ekstremt farligt .
<P>
( Bifald )
<P>
Tillad mig , fru formand , at takke Dem for Deres indgriben p vegne af Europa-Parlamentet .
Det var bde sagligt og politisk klogt .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg vil ogs gerne takke Rdets formand for hans beslutsomme og saglige tale .
<P>
( Bifald ) Og endelig vil jeg gerne henvende mig til det parti , der , hvad enten man vil det eller ej , er mlet for alle vores udtalelser , nemlig PPE-DE .
Jeg vil gerne henvende mig til hr .
Poettering og indirekte til hr .
Martens , der er en landsmand , og som har vret vores kollega .
Jeg har hrt , hr .
Poettering , at De fulgte begivenhederne i strig . Jeg ville have foretrukket , hvis De havde foregrebet dem , og isr hvis De p vegne af Deres parti ville fordmme selve princippet i en alliance med folk , der udver verbal vold , som brndemrker de svage , kommer med fremmedfjendske udtalelser , og som er overbrende med hensyn til det nazistiske styre .
<P>


( Bifald )
<P>
Hr .
Poettering , jeg drager ikke Deres demokratiske vilje i tvivl , men jeg tror , at De begr en alvorlig politisk fejl . Og jeg vil sige - idet jeg omskriver en udtalelse af n af mine bermte landsmnd , Europas fader , Paul-Henri Spaak - at for Deres vedkommende er det endnu ikke for sent , men det er p hje tid at ndre mening .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg mener , at Den Europiske Union i dag str over for en politisk og etisk udfordring , vi ikke tidligere har set magen til siden oprettelsen .
Selvflgelig har Unionen oplevet situationer , hvor regeringer i medlemslande omfattede personer , hvis ider og politik var i strid med Den Europiske Unions vrdier . Men med hensyn til hr .
Haider og hans tilhngere er der tale om det ekstreme hjre , der er benlyst racistisk , antisemitisk og fremmedfjendsk , og som pludselig vil vre at finde blandt vores Fllesskabs ledere .
<P>
At acceptere denne situation ville vre at udvise respekt over for krfter , der ikke er respektable . Det ville vre at banalisere noget uacceptabelt p europisk niveau .
De europiske institutioners nedskrevne hjtidelige erklringer om de grundlggende vrdier , der forener os , og som vi - med rette - krver , at ansgerlandene overholder , ville ikke vre mere vrd end papirlommetrklder .
<P>
Derfor sttter vi indholdet i rdsformandens og de 14 landes erklring , ligesom vi sttter parlamentsformandens erklring , for i modstning til Kommissionens vage og tvetydige holdning skal disse erklringer fre til , at denne fare vurderes , og at der trffes forholdsregler med henblik p at undg den .
<P>
Naturligvis skal vi ikke blot skamme det strigske folk ud .
Efter vores mening skal mlet med alle de forholdsregler , der trffes , vre at fordrive Haider uden at isolere det strigske samfund .
<P>
<P>
De demokratiske krfter i strig har mere end nogensinde brug for vores solidaritet .
Den store mobilisering den 12. november i Wien br tilpasses den nye udvikling i situationen .
Vi m bevare dialogen , st sammen og handle side om side med dem for sammen at bidrage til , at det strigske folk ser andre perspektiver .
<P>
Endelig m vi sprge os selv , hvordan det dog er kommet s vidt ?
Det vil ganske vist frst og fremmest vre de ansvarlige strigske politikere , der skal svare p dette sprgsml , der er af afgrende betydning for demokratiet , og frst og fremmest dem , der netop har lbet denne enorme risiko og tilladt den ekstreme hjreflj at komme til magten .
Men derudover er der efter vores mening ingen - heller ikke Den Europiske Union - der kan fritages fra at mtte sprge sig selv , hvordan det er muligt for en skrupells demagog at udnytte de frustrationer og den frygt , der anspores af politikker , som alt for mange borgere ikke fler sig trygge ved .
Det er denne debat , vi skal have , men alle blandt os m straks tage et ansvar .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Fru formand , vi kunne have drftet ndvendigheden af at styrke de principper , Unionen bygger p , s vi alle kan forsvare disse principper i fllesskab .
I stedet er vi nu tvunget til at drfte de formelle og konkrete fejl , der er sket i de seneste dage .
<P>
Vi er overraskede over den politiske uvidenhed hos dem , der med deres uforsigtige ord har styrket Haider i strig og latterliggjort Unionen , og som har overtrdt traktatens artikel 7 ved at bebude nogle traktatstridige foranstaltninger .
<P>
Vi har aldrig fr oplevet en s alvorlig og grov indblanding i en medlemsstats interne anliggender .
Man skal naturligvis respektere Europas grundlggende vrdier , og den italienske regeringschef har i den forbindelse udtalt , at disse principper er medtaget i en traktat . Han nvnte Kbenhavn-traktaten , som hverken De eller jeg kender , eftersom den ikke eksisterer .
Han tnkte mske p Amsterdam-traktaten , som i artikel 6 nvner nogle principper og i artikel 7 procedurerne for konstateringen af en medlemsstats grove og vedvarende overtrdelse af principperne i artikel 6 .
Som det er i dag , er der dog ikke sket nogen grov og vedvarende overtrdelse af principperne fra strigs side .
Formandskabets erklring er ikke alene en indblanding , men er ogs diskriminerende , da den gr det tilladt at straffe et folk og at ngte det retten til at vlge , hvem det vil stemme p .
<P>
Hidtil har man ikke engang skabt en politisk samhrighed for at bekmpe organiseret kriminalitet eller forsvare ofrene for folkedrab , og man har ikke indfrt en valuta , der er bare en lille smule stabil , eller en konomi , som reelt bekmper arbejdslshed og fattigdom . Men p t minut har man med et voldsomt hastvrk delagt Unionens trovrdighed .
En medlemsstat kan plgges sanktioner , hvis traktaterne overtrdes , og ikke , hvis et demokratisk valgt parti kommer med i regeringen .
For hvad skal vi ellers gre ved de kommunistiske lande , der igen bekrfter , at de er kommunistiske . Skal vi ogs smide dem ud af Unionen , hvis de fr regeringsmagten , eller skal Stalins brnebrn have lov til det hele ?
<P>
( Bifald fra hjre ) Det er ved hjlp af diplomati , overtalelse , kultur og solidaritet - og ikke ved hjlp af trusler - at institutionerne kan skabe respekt for sig selv og principperne . Det er ikke ved hjlp af traktatstridige metoder .
<P>
Bilaterale forbindelser inddrager staterne , og de 14 lande har derfor ikke noget med sagen at gre .
Dette er at trde de europiske institutioner under fode for at forsvare nogle politiske synspunkter , og det med en inkompetence , som er partier fra de tidligere totalitre systemer vrdig , og ikke reprsentanter for demokratiske traditioner .
<P>
Som vi har skrevet flere gange , er vi uenige med Haider om mange - alt for mange - ting , heriblandt hans krav p den meget italienske region Alto Adige .
Men det vidste vi godt .
I dag ser vi til vores bekymring , at andre af Unionens reprsentanter lader til at have givet afkald p Unionens demokratiske rolle .
<P>
Vi gr ind for lovlighed , folkets demokrati og respekten for den nationale suvernitet , s lnge den ikke overtrder principperne i traktaten eller menneskerettighederne .
Vi tror p Europa , mens det lader til , at andre allerede er get i gang med Unionens oplsningsproces .
Det er resultatet af forhastede udvidelser og manglende klarhed med hensyn til rollerne og opgaverne .
<P>
Man har indfrt et Europa med et ustabilt marked og ikke et princippernes , rettens og politikkens Europa .
Det ser vi konsekvenserne af nu !
Vi kan derfor kun opfordre Kommissionen til fortsat at spille en modererende rolle og til at psknne dem , der arbejder for , at det strigske folks selvstndighed og suvernitet kan fortstte , s dette folk forbliver frit og solidarisk over for de andre folkeslag .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , kre kolleger , vi har i dag et mde med hykleriet .
Det er lykkedes Rdet at lade hnt om traktaten og anvende en metode , der ligger fuldstndig uden for bestemmelserne i artikel 6 og 7 , som i tilflde af alvorlige og vedvarende overtrdelser gr det muligt at dmme en stat .
Der har i dette tilflde ikke vret alvorlige og vedvarende overtrdelser i strig .
Der er en risiko for , at det kan ske - det er vi alle opmrksomme p - men der har hidtil hverken vret alvorlige eller vedvarende overtrdelser .
<P>
Hvis man gjorde bestemmelserne i artikel 6 og 7 eller kriterierne fra mdet i Kbenhavn gldende for vores institutioner - for Den Europiske Union - som det krves af landene i steuropa , ville Unionen ganske givet ikke kunne blive medlem .
Og nr vi taler om alvorlige og vedvarende overtrdelser , skulle vi mske nvne nogle medlemsstater , vi kunne nvne Italien og Frankrig , der henholdsvis er p en frste- og tredjeplads med hensyn til domme fra Europardet og fra Domstolen i Strasbourg .
Vi kan nvne Belgien , kre kolleger , Dutroux-sagen , hvor snesevis af brn blev bortfrt , tortureret , voldtaget og myrdet af personer fra dette land , og disse sager er stadig ikke undersgt til bunds .
<P>
Vi kunne , kre kolleger , med en tredjedel af medlemmerne tvinge Rdet og Kommissionen til at undersge dette sprgsml .
Vi kunne sprge os selv , hvorfor strigerne forkaster 10 r - 13 r - med partistyre , der har delagt et land - strig - ligesom det er ved at delgge andre lande som Italien , Belgien og de andre medlemslande i Unionen .
Vi kunne i sandhed sprge os selv om , kre kolleger , hvorfor 76 % af de belgiske borgere , 56 % af de franske og 53 % af de italienske borgere absolut ikke har tillid til domstolene i deres land ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Titford">
Fru formand , min gruppe , EDD , og mit parti i srdeleshed er meget bekymrede over denne forhandling .
Vi kan og vil ikke sttte hr . Haiders meninger og politik , og vi er rystede over hans henvisninger til det tredje rige .
Imidlertid beklager vi ogs , at Parlamentet overvejer at blande sig i de politiske beslutninger i et land med en valgt regering , isr et land der er medlem af Den Europiske Union .
Mit eget parti er sandelig ikke racistisk , men vi accepterer ikke regler eller indgriben fra Den Europiske Union .
Vil Parlamentet blande sig i Storbritanniens parlament , hvis vi bliver valgt ?
<P>
Fru formand , den strigske befolkning har givet udtryk for sin holdning ved at vlge hr . Haider i regeringen .
Jeg mener , at han fik 28 % af stemmerne , s der vil komme en koalitionsregering .
M jeg foresl , fru formand , at Parlamentet venter og ser , om Haiders parti fr indflydelse p landets politik .
Da - og frst da - kan man overveje , om menneskerettighederne pvirkes .
Parlamentet kan overveje foranstaltninger til at afhjlpe en sdan situation , men frst da , fru formand , kan Parlamentet overveje at blande sig i forfatningsmssige anliggender i et land i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Fru formand , som medlem af Frihedspartiet respekterer jeg de bekymringer , som nogle parlamentsmedlemmer har i anledning af den demokratiske udvikling i strig .
De vil mske undre sig over min reaktion , nr jeg siger , at den srlige flsomhed over for strig , hvad angr respekten for menneskerettigheder , ansvarsbevidsthed over for sin egen fortid og demokratisk stabilitet , kalder p min personlige forstelse .
<P>
strig brer selv ansvaret for det ofte tvivlsomme image , som man berettiget eller uberettiget stder p i udlandet .
At vores regeringer i revis har ngtet at indrmme vores medskyld i grusomhederne under Anden Verdenskrig , og at regeringerne har ngtet at give de jdiske ofre og tvangsarbejderne en rimelig erstatning , har i hj grad bidraget til dette negative billede .
Nu er dette FP indget i en koalitionsregering med VP , fordi der blev udskrevet valg den 3. oktober 1999 , da den gamle regering blev vltet .
Det er en ret , som borgerne i en stat har , fordi det er det grundlggende princip i et demokrati .
Efter at forhandlingerne mellem SP og VP mislykkedes , forsgte socialisterne at danne en mindretalsregering og bad FP om sttte .
<P>
( Tilrb )
<P>
Vi blev tilbudt tre ministerposter - De kan bare lse om det i aviserne - lige netop det parti , der her tilsvines og kaldes halvfascistisk !
Da vi pludselig afviste dette tilbud , blev der indledt en lidenskabelig hetz og propaganda , som vi stadig ikke forstr den dag i dag .
FP er et etableret parti i strigs politiske landskab .
I en af de ni delstater kommer regeringschefen fra FP , og partiet indgr i alle andre delstatsregeringer .
Hvorfor , sprger mange strigere i dag sig selv , fortolkes deres demokratiske beslutning pludselig som udtryk for en halvfascistisk tnkemde , hvorfor startede hetzen frst , da Frihedspartiet afviste at sttte en mindretalsregering under SP ?
<P>
Der er her tale om en ubegrundet fordmmelse , der - uden at komme ind p vores program - reducerer den mest grusomme periode i den europiske historie til et politisk spektakel .
Jeg vmmes , nr nogle af vores modstandere udnytter de millioner , der dde i koncentrationslejrenes gaskamre , til billig propaganda , f.eks. det italienske parlamentsmedlem hr . Bertinotti , der i gr p italiensk fjernsyn anklagede hr .
Haider for at forngte holocaust .
Skam Dem , hr . ! Selv nr De er lbet tr for alle politiske argumenter , har De ikke ret til at udnytte de myrdede til Deres billige propaganda .
<P>
De bliver ikke antifascist her , nr De tilsviner en demokratisk valgt politiker og kalder ham nazist !
Tvrtimod , De hner de sande ofre for nationalsocialismen og bagatelliserer de fascistiske diktaturer .
De handler p grundlag af Deres egne fordomme , undgr enhver politisk diskussion og handler netop p dn mde , som De foregiver at bekmpe .
Angrebene p den nye regering i strig , forsget p at f politisk indflydelse i et medlemsland er en fornrmelse mod den strigske befolkning .
Derfor er vi taknemmelige for den srlige holdning , som Kommissionen indtager .
<P>
De nye koalitionsaftaler handler om en demokratisk reform , oppositionens rettigheder , forpligtelsen til at yde tvangsarbejderne erstatning ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Fru formand , rede kolleger , jeg vil gerne starte med at understrege n ting : Der er ikke fare for , at etpartisystemet eller det hjreorienterede totalitre system bliver genindfrt i strig .
strig er et stabilt demokrati , hvor menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder er grundlovssikrede og beskyttes af et uafhngigt retsvsen .
strig er et land , der er bent over for verden , og hvor fremmedfjendtlighed og diskrimination ikke har nogen plads .
<P>
Det , der sker i strig , er en fuldstndig normal procedure med et magtskifte efter et demokratisk valg , hvor et gammelt system blev vltet , og hvor der blev sgt efter og fundet et stabilt parlamentarisk flertal for de ndvendige konomiske og sociale reformer .
Vi fr et fungerende flertal p samme mde som en fungerende opposition .
Det strigske folkeparti , som jeg reprsenterer her i Europa-Parlamentet , var og er et parti , der altid og konsekvent er get ind for , at strig skal integreres i EU , og som helt igennem fler sig forbundet med Den Europiske Unions vrdisamfund , p samme mde som med dens politiske grundlinjer om fordybelse og udvidelse .
<P>
Vi respekterer og accepterer diskussionen og har ogs forstelse for den bekymring over udviklingen i strig , som mange af vores medlemslande har givet udtryk for .
Vi har forstelse for det , fordi vi ved , at vi p grund af vores historie i den nrmeste fortid ogs brer et srligt politisk ansvar i nutiden .
Vores land var ikke blot det frste offer for Hitlers diktatur , mange var ogs medskyldige , selvom jeg forkaster enhver form for kollektiv skyld .
<P>
strig har ikke mindst takket vre VP fundet vejen til Den Europiske Union .
Mit lands plads er ikke uden for Den Europiske Union , men derimod inden for Den Europiske Union ...
<P>
<P>
...
og det med alle rettigheder og pligter !
Ogs en fremtidig regering skal derfor dmmes efter , hvilke vrdier og principper den bekender sig til i sit regeringsprogram , og ikke efter , hvilke ubegrundede fordmmelser der udbredes af dels politiske modparter , dels internationale medier .
Bekendelsen til menneskerettigheder , demokrati og retsstatsprincip , til en oprigtig bearbejdelse af strigs rolle i fortiden , til en videregivelse af informationer om den strste forbrydelse mod menneskeheden i det 20. rhundrede , holocaust , vil ogs vre at finde i den grundlggende forstelse i en kommende koalitionsregering mellem VP og FP .
<P>
Mit parti vil vre en garant for , at strig fastholder den europapolitiske kurs og bliver p det europiske vrdisamfunds jord !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , hr. formand for Rdet , reprsentanter for Kommissionen , det er en sort dag for strig og for Europa . Det kan det vv af lgne , som hr .
Sichrovsky er kommet med , og de beroligende ord fra fru Stenzel ikke ndre noget ved .
Det er nemlig kommet s vidt , at to uansvarlige politikere , dt op af magtsyge , slger strigs image , strigs politiske rolle og til dels ogs strigs konomiske interesser !
<P>
( Bifald , tilrb )
<P>
De bytter det bort for en position som regeringschef og optagelse i en regering .
At strig gr fra at vre et agtet land til at blive et udstdt land , finder de sig i p njagtig samme mde , som de finder sig i den truende isolation af landet og dermed til dels ogs dets borgere .
Jeg betragter - som mange andre , der i revis har kmpet mod Haider og hans politik , netop ogs mine kolleger fra Den Socialdemokratiske Gruppe her i Europa-Parlamentet - den ene eller den anden bebudede foranstaltning fra det internationale statssamfunds side , svidt den ikke vedrrer regeringen og dens reprsentanter , som tungtvejende og ogs upassende .
<P>
Men min kritik - og det siger jeg bent - og mit raseri er udelukkende rettet mod dem , der har forrsaget og forrsager disse reaktioner , hr . Schssel og hr .
Haider og deres partier ...
<P>
<P>
...
inklusive deres reprsentanter her i Europa-Parlamentet . Hr .
Poettering , det er interessant : De er i dag i en nsten lige s vanskelig situation som jeg , om end af andre grunde , for De skal forsvare noget , De ikke nsker at forsvare . De forsvarer en hr .
Schssel - De skal se denne hr . Schssel af i dag , der , efter hvad jeg hrer , for nylig ogs blev udelukket fra topmdet for reprsentanterne for Det Kristdemokratiske Parti .
<P>
Nu handler det om argumentet , som hr . Poettering ogs har anvendt , om , at Haider kun kan berves sin tillokkelse , hvis han integreres i det politiske system .
Jeg pstr dog , at han lige s lidt som andre hjreekstremistiske bevgelser kan og vil integreres i dette , i vores politiske system og i dette Europa .
Den , der lever af fordomme mod udlndinge og minoriteter , og den , der giver nring til disse fordomme , den , der har snversynethed og antiliberale tanker p programmet , den , der har en uforskammet opfrsel og udviser arrogance i de internationale forhold , og den , der endnu ikke har distanceret sig entydigt og umisforsteligt fra nationalsocialismen , har ikke til hensigt og er ikke klar til at lade sig integrere !
<P>
( Bifald )
<P>
Det er de konservatives store historiske skyld at lgge sig frivilligt op i sengen hos ulven og vente p at blive spist .
P denne mde fr ulven - selvom det sker med selvopofrelse fra VP ' s side - nring i stedet for at blive holdt inden for hegnet .
Jeg forstr godt , at Europa og den civiliserede verden nsker at have s lidt som muligt at gre med en sdan regering .
Der findes dog ogs et andet strig , det strig , som har demonstreret i tusindtal mod FP ' s deltagelse i regeringen , som vil fortstte med at demonstrere mod denne regering .
Jeg anmoder dette Europa om at sttte dette strig og hjlpe dette strig !
<P>
( Bifald )
<P>
Jo strkere dette Europa bliver , og jo mere det er p vagt over for autoritre tendenser i dette Europa , desto mere effektivt kan vi bekmpe hjreekstremismens rdder .
For Europa er og bliver den bedste garanti mod fremmedhad og demagogi eller tilbagevenden til barbari .
Stt det strigske folk mod denne regering !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , dette er et historisk jeblik , for nu str det endelig helt klart for os alle , at Den Europiske Union efterhnden har udviklet sig til et vrdifllesskab .
Vi mrker det nu , hvor et parti , som vi ved ikke respekterer alle disse vrdier , er ved at komme med i et medlemslands regering .
Jeg vil ogs konstatere , at den erklring , de 14 af Rdets lande fremkom med , var berettiget . Dette handler jo p sin vis ogs om sammenstningen af Den Europiske Unions ledelse , hvorved sagen ogs angr Rdet , den er ikke udelukkende strigs interne anliggende .
<P>
Som medlemmer af Parlamentet m vi srligt understrege , at det pbegyndte arbejde med at sikre de grundlggende rettigheder er vigtigere end nogensinde .
Det er vigtigere end nogensinde , at respekt for menneskelige vrdier og ukrnkelighed af svel mindretals rettigheder som rettighederne for alle de personer , der bor i Den Europiske Union , er en central del af Den Europiske Unions retsstatsprincipper . Af denne grund br protokollen om de grundlggende rettigheder ogs gres juridisk bindende .
Den m ikke blot forblive en erklring .
Lige s vigtigt er det , at man sttter de demokratiske krfter i strig . Der er jo ingen af os , der nsker at isolere strig .
Vi ved , at strstedelen af strigerne respekterer vrdierne .
De har ogs demonstreret deres mening . Det er ikke alle demonstrationer , der har fundet sted uden for strig .
Med i bevgelsen er der sikkert ogs mange protestvlgere , som lnge har nsket en ndring i strigs politik .
Efter min mening br Parlamentet sttte disse demokratiske krfter .
Jeg appellerer ogs til den strigske prsident om yderligere at undersge alle muligheder for at f samlet en regering dannet af de demokratiske krfter .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="IT" NAME="Bertinotti">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil blot understrege vigtigheden af en holdning som den , som vores gruppeformand Francis Wurtz mindede om for lidt siden .
<P>
Jeg glder mig over erklringerne fra Rdets formandskab og holdningen hos de 14 lande , der har sagt nej til officielle kontakter med den strigske regering , sfremt Jrg Haiders parti er med i regeringen .
<P>
Vores understregning heraf bliver endnu vigtigere , fordi vi som bekendt er grundlggende uenige i de politikker , som Europa frer , lige fra dets konomiske og sociale politikker til dets demokratiske underskud og landenes inddragelse i den dramatiske balkankrig .
Denne uenighed fremhver i endnu hjere grad vores ja til denne sanktion i dag . Det er et usdvanligt ja , fordi vi str over for en usdvanlig fare for , at den irrationelle og nynazistiske tankegang skal vinde indpas igen i Europa .
Det er en fare , der ikke vedrrer strig , men hele Europa .
Det glder os alle og ikke kun strig .
Vi kender de sociale rsager , som sammen med arbejdslsheden og usikkerheden giver nring til tendenser i den retning , og vi kender de kulturelle medvirkende rsager - fremmedhadet og racismen - men vi kan ikke ngte , at disse hjreekstremistiske krfters manglende vilje til og nske om at gre op med nazismen gr det muligt at lave en sprngfarlig cocktail i Europa .
<P>
Jeg taler om Alperne og om alle vores lande . Der er ved at opst nogle forhold , som igen kan bringe demokratiet og den europiske civilisation i fare .
Formandskabet har med sin holdning vist , at det er bevidst om dette civilisationsdrama .
Europa viser , at det ikke har glemt Auschwitz , og Europa str over for et centralt element .
Nu skal Europa dog vre konsekvent i sine handlinger , og Kommissionen burde vre den frste , der var konsekvent , men den har i stedet vist en uklarhed og en svaghed her i Parlamentet i dag , som i endnu hjere grad fremhver vigtigheden af formandskabets holdning .
Kommissionen skal korrigere sin indsats i den forbindelse .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="Gobbo">
Fru formand , kolleger , med det grundlggende demokratiske princip om respekten for menneskerettighederne og for befolkningernes frihed og suvernitet , mod enhver ny eller gammel fascisme , nazisme eller kommunisme og i betragtning af , at alle de foregende talere talte om det strigske folks suvernitet , kan vi dag se , at Parlamentet netop ngter strig denne suvernitet .
<P>
Ved at lse det strigske Frihedspartis program finder man ikke nogen oplysninger , der berettiger beskyldningerne om en krnkelse af de principper om frihed , demokrati og respekt for menneskerettighederne , de grundlggende frihedsrettigheder og retsstaten , der er stadfstet i traktatens artikel 6 .
<P>
I stedet vil jeg gerne henlede kollegernes opmrksomhed p , at den fungerende formand , der er s kritisk over for strig , for nylig lod Macaos indbyggere komme under Den Kinesiske Folkerepubliks herredmme .
Men for at styrke demokratiet i Unionen er det mske hensigtsmssigt at isolere strig i dag og at kriminalisere et parti , som de strigske borgere har valgt p demokratisk vis , og at f Tyrkiet og deres gr ulve med i Europa .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Vidal-Quadras Roca">
Fru formand , mine damer og herrer , medlemmer af Parlamentet , vi er i gang med at drfte et yderst vigtigt sprgsml .
Hverken mere eller mindre end tilstedevrelsen i en medlemsstats regering af en politisk magt , hvis doktrin og principper er uforenelige med Unionens begrebsmssige og moralske grundlag , som er knsat i traktaterne om oprettelsen af De Europiske Fllesskaber .
<P>
En simpel gennemlsning af artikel 1 i kapitel 4 i det strigske Frihedspartis program ryster enhver demokratisk samvittighed .
Ophjelsen af den etniske baggrund til det , der definerer en nation , og bekrftelsen af en etnisk befolknings overlegenhed i forhold til andre , sdan som det str skrevet her , genopliver gamle genfrd fra et rhundrede , som vi netop har lagt bag os , og som nogle historikere har defineret som rdslernes rhundrede , disse rdsler , som den uacceptable filosofi i hr . Haiders politiske program til vores forblffelse genopliver .
<P>
Det strigske folk har naturligvis sin suvernitet , og vi skal naturligvis respektere princippet om ikkeindblanding i en medlemsstats indre anliggender .
Men det er ikke det , der er problemet .
Problemet er , om Unionen kan forholde sig ligegyldig over for dannelsen af en regering i en medlemsstat , som medtager et parti af denne beskaffenhed .
Vores svar p dette afgrende sprgsml er nej .
<P>
Idet den stter sig ud over strategiske eller taktiske overvejelser , mulige undskyldninger for andres handlinger og er hvet over partiinteresser eller valgkonjunkturer , giver den spanske delegation i Parlamentets Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , i fuld overensstemmelse med det spanske Folkeparti , Partido Popular , og den spanske regering , tydeligt udtryk for sin fuldstndige enighed i erklringen fra det portugisiske rdsformandskab den 31. januar , i dens indhold , i dens tone og i dens omfang .
<P>
( Bifald )
<P>
Konrad Adenauer sagde engang - og han vidste , hvad han talte om - at den mest sikre mde at pacificere en tiger p er at lade den de dig .
Historien er en samling af de ting , som kunne have vret undget .
Men , fru formand , kre kolleger , Unionen og Parlamentet br komme med et utvetydigt signal til offentligheden om at afvise denne intolerancens , fremmedhadets og totalitarismens tiger for ikke at fje endnu en fejltagelse til den lange liste af afkald , frasigelser og opportunisme , som kendetegner Europas fortid , og som vi har betalt s dyrt for .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Fru formand , kre kolleger , Den Europiske Union er bygget op om tanken " aldrig mere " , og det vil sige " aldrig mere fremmedhad , lejre , afsporet nationalisme og krig " .
Den Europiske Union har ingen anden betydning end at viderebringe det tyvende rhundredes forfrdelige historie , der i hjertet af Europa drbte idealet om humanisme , og som i dag er meget aktuel .
<P>
Det er ikke korrekt , nr man siger , at nr en regering indgr i alliance med nyfascister et eller andet sted i Europa , er dette udelukkende et nationalt anliggende .
For Den Europiske Union er ikke en sammenstilling af stater , der indgr aftaler imellem sig for at forbedre deres skbne .
Vi har en flles skbne , og nr det vsentlige - nr vrdierne - er p spil , skal alle demokrater st sammen for at finde lsninger , s fortidens fejltagelser ikke gentages .
<P>
Lad os lre af fortiden .
I trediverne , da Adolf Hitler blev valgt demokratisk , selvom det var med et mindretal , mente mange , at det nok ikke var s slemt endda , og hr . Poettering , i mit land var der en del kvinder og mnd fra hjrefljen , men mske ogs fra andre partier , der tnkte " hellere Hitler end folkefronten " .
De satte deres sm provinsielle problemer foran det , der virkeligt var vigtigt , og dette var en stor tragedie .
<P>
Vi m reagere hurtigt , strkt og samlet .
Jeg ville gerne , hr .
Poettering , hre Dem tale med den strigske prsident , som vi ved er meget forlegen over denne beskidte alliance , der er indget af regeringen .
Vi m derfor reagere strkt og hurtigt .
Selvflgelig findes der i traktaten en stopklods , nr handlingerne bliver for uacceptable , og man kan nsten sige , nr der er sket uoprettelig skade .
Historien har vist , at fascisterne skiftevis er hadefulde og indladende . Frst er de hadefulde i deres populistiske og fremmedfjendske taler , og dernst er de indladende for at gre sig prsentable i institutionerne og gradvist infiltrere og korrumpere dem indtil den dag , de gr over til handling , og p det tidspunkt er det for sent .
S i vores traktat faststtes stopklodser , der trder i kraft , nr det er for sent .
Vi er endnu ikke net dertil , og vi skal i dag forhindre , at det sker .
Vi m alts finde en politisk lsning .
<P>
I denne forbindelse sttter jeg Rdets forslag , og jeg beklager at kunne spore en vis svaghed og eftergivenhed fra Kommissionen , som dog burde vre opmrksom og handle beslutsomt , for fascisterne regner med demokratiets eftergivenhed , de regner med , at vi med tiden giver op og hber , at de sledes kan gre sig gldende til sidst . Derfor m vi reagere .
Hvis vi ikke i dag giver Rdet vores fulde sttte , vil historien dmme os og sige , at Europa-Parlamentet gennemfrte et politisk Mnchen .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Fru formand , det glder mig , at det store flertal af befolkningens mening i strig respekteres , og at demokratiet efter min mening har vundet en meget vigtig sejr med denne regeringsdannelse .
Det er helt klart , at vi siger nej tak til et Europa , der udvikler sig som en slags big brother , der p stalinistisk mde og med stalinistiske midler vger over den venstreorienterede political correctness i den ene eller den anden medlemsstat .
<P>
Det europiske og strigske demokrati skal ikke belres af nogen , og slet ikke af en belgisk regering , som omfatter korrupte partier , der finansieres af vbenhandlere . En belgisk regering , der har udpeget formanden for sdan et af retten dmt korrupt parti til europisk kommissr .
<P>
Vi takker i dag det strigske folk for denne demokratiske sejr , som er vigtig for alle folk i Europa og alle , der tillgger frihed og ytringsfriheden stor vrdi .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Fru formand , denne forhandling blev bnet af hr. da Costa , der blot bekrfter , at EU-formandskabet prver at pvirke sammenstningen af en regering i en af medlemsstaterne .
Denne forhandling - og baggrunden for den - understregede , at Rdet , Kommissionen og Parlamentet er domineret af socialister .
<P>
Min delegation p 37 konservative og fagforeningsmedlemmer fra Det Forenede Kongerige afviser fuldstndig det strigske Frihedspartis grundlggende filosofi , program og tone .
Vi deler den store forargelse over partiets holdning til historien , isr Anden Verdenskrig , men ogs over partiets politik om udvidelse , indvandring , racesprgsml og holdning til Den Europiske Union .
Vi blev imidlertid ogs dybt forargede over venstrefljens tolerance over for det tidligere Sovjetunionens tyranni , terror og overgreb .
Nu m det da vre p hje tid , at De Europiske Socialdemokraters Parti afbryder deres forbindelse med Kinas kommunistparti .
<P>
Samme EU-regeringer sagde ikke et ord om koalitionsregeringer med kommunistsympatisrer i franske eller italienske regeringer eller i tyske delstatsregeringer eller om den britiske regerings villighed til at anbefale personer , som har tilknytning til terrorisme , til ministre i Nordirland i dag .
<P>
Dette , fru formand , er et typisk tegn p venstrefljens hykleri .
<P>
Vi fordmmer derfor hykleriet og dobbeltmoralen , isr fra den britiske regering og de vrige EU-regeringers socialistledere , og det omfatter ogs USA .
Vi br imidlertid erkende , at den demokratiske proces sommetider giver ubehagelige resultater .
Derfor skal man fokusere p de dybereliggende rsager og ogs se p selve valgprocessen .
Det br vre vores opgave , ikke politisk poseren .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="SV" NAME="Schori">
Fru formand , Rdets reprsentant , hr. kommissr , for en uge siden sluttede den store internationale konference om holocaust i Stockholm .
Konferencens forml var at bekmpe glemselen og det onde i dagens samfund , som optrder i form af fremmedfjendtlighed og nynazisme .
Det ville vre en hn mod iden med denne konference og hele det internationale samfund i disse tider at byde et parti , der flirter med nazisme og fremmedfjendtlighed , velkommen i EU ' s institutioner .
<P>
For det andet vil jeg gerne sige , at vi skal vre tro mod os selv og vores vrdier .
Vi krver af kandidatlandene og af samarbejdslandene i Lom-aftalen , at de skal respektere menneskerettighederne og udvise tolerance over for andre .
Vi skal gre det samme selv .
Det er grunden til , at vi reagerer mod det luskeri , der foregr i strig .
<P>
Vi kan ikke fortsat lade , som om intet er hndt .
Vi str over for en skillevej i Unionen .
Unionen er ikke kun et konomisk fllesskab , men det er ogs et vrdifllesskab , som vi tager alvorligt .
Noget er der sket : Unionen er i frd med at f rygrad og sjl .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Bayrou">
Fru formand , som alle har sagt , er det en vigtig dag i dag .
Det er dagen for den frste debat om det europiske politiske liv .
Og det er ikke et tilflde .
Det forekommer mig , at vores mde i dag ikke er et mde med Europa - vores institutioner - og strig eller hr . Haiders parti .
Det er et mde med Europa selv , med dets eksistensgrundlag , med de grunde , der gr , at vi er til stede i denne mdesal .
Denne mdesal er ikke lavet med henblik p varer eller penge .
Denne mdesal og de europiske institutioner er bygget for vrdier , moral og for en id .
<P>
Men vi oplevede i det tyvende rhundrede , at demokratierne kunne blive truet , og at moralen , vrdierne og iden , som jeg nvnte , kunne rammes ddeligt af et virus , der medfrer nationalistisk forskruethed , populisme og iden om en races overlegenhed .
Imidlertid behver man blot at lse hr . Haiders partiprogram , for i hvert kapitel finder man nationalistisk forskruethed , populisme og iden om en races overlegenhed .
Jeg lser blot her en stning , som min ven Vidal-Quadras har lst fr mig : " fdrelandet defineres ud fra beliggenhed , kultur og race , lokalt , etnisk og kulturelt " .
Den slags erklringer er uacceptable !
<P>
<P>
Hvis Europa skal give mening , og hvis - ja , undskyld mig , kre venner - det kristelige demokrati skal give mening , hvis det kristelige demokratis historie skal give mening , m man tage fuldstndig afstand fra de erklringer , der er i dette program , og afsl , uanset hvilke glimrende grunde der end mtte vre , at indg aftaler med en sdan ideologi og organisation .
<P>
Det er derfor , jeg mener , at Europa-Parlamentet , som er mere fri i dets handlinger og dets erklringer end Rdet og Kommissionen , br hylde de personer , der i staterne og i de europiske institutioner har haft mod til at sige nej - som Dem , fru formand , der i vores navn er fremkommet med en erklring , der gr Dem re - og til klart og uden omsvb at erklre sin modstand og fordmmelse over for det , der er ved at ske i strig . Husk p denne erklring fra en stor fransk kristelig demokrat , der i forbindelse med Mnchen-aftalen sagde , at " det bedste tidspunkt at sige nej p er med det samme " .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Fru formand , vi er bekymrede , og vi , det er de belgiske kristelige demokrater og heldigvis ogs mange andre kolleger med os .
Den koalition , der er ved at blive dannet i en af medlemsstaterne , er naturligvis et strigsk anliggende , men den har bestemt ogs en europisk dimension .
For hvad er det , der knytter os sammen i Europa ?
Det er frst og fremmest vrdierne og principperne om frihed , demokrati og respekt for menneskerettighederne .
<P>
Formanden for det strigske frihedsparti , hr . Haider , har op til flere gange udtrykt manglende respekt for disse vrdier .
Han respekterer endvidere ikke de elementre principper om diplomatisk hflighed .
Han er en farlig mand .
<P>
De kristelige demokratiske partier i mit land har for lnge siden valgt , og det fastholder de , at lytte til de hjreekstremistiske vlgeres protest , men aldrig at forhandle med hjreekstremistiske ledere .
Vrdier skal foretrkkes frem for magt .
Vi er derfor kede af det , der sker i strig .
Vi er faktisk rystede .
Vi er meget skuffede .
Vi anmoder VP om i sidste instans at finde en anden lsning .
Vi bliver ved med at henvise til artikel 6 i traktaten .
Vi kmper fortsat mod banaliseringen af hjreekstremisme .
Hvis koalitionen alligevel dannes , appellerer vi til vores kolleger i VP om i programmer , ord og handlinger at garantere respekten for de principper og vrdier , der udgr fundamentet for den europiske integration .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , kre kolleger , der venter strig et stort ansvar .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Fru formand , mine damer og herrer , det er tydeligt , at vi her i Europa-Parlamentet i meget stor udstrkning er enige om at afvise Haider og hans politik , men det str ogs lige s klart , at vi har forskellige opfattelser , nr det handler om , hvordan vi kan bekmpe denne politik mest effektivt .
Har De spurgt Dem selv , hvordan denne debat og rdsformandskabets erklring sidste weekend virker i strig ?
Har De stillet Dem selv det sprgsml , om vi ikke ogs har et ansvar for , hvordan den politiske situation i strig udvikler sig , hvis vi gr os til dommere herover ?
Har De stillet Dem selv det sprgsml , hvad der ville ske , hvis en af vores kollegers nsker blev opfyldt , og der blev afholdt valg i strig om et par dage ?
Iflge overensstemmende oplysninger fra alle iagttagere ville Haider st endnu strkere .
Hvem kan nu nske sig det ?
<P>
Er det ikke vores ansvar at overveje , hvordan vi kan bekmpe denne politik ?
Europa er et retssamfund .
Til de principper , som vi skal reprsentere , hrer demokrati , overholdelse af menneskerettigheder og retsregler .
Til demokratiet hrer , at man ikke blot mener , at valgafgrelser er gode , men at man skal respektere dem , og derfor skal vi respektere , nr strigerne af grunde , der skal findes i deres politik , trffer den afgrelse , som de har truffet .
Det er et sprgsml om retsstatsprincipper , at rdsformandskabet ikke ytrer sig sdan , som det har gjort , p en mde , som er i modstrid med traktaterne .
<P>
<P>
Det er et sprgsml om politisk visdom , at VP ikke isoleres , men at VP derimod stttes som et uden tvivl demokratisk , retsstatsligt og anerkendt europisk parti i , at strig ligeledes uden for enhver tvivl forbliver medlem af Det Europiske Fllesskab , og derfor skal vi sttte vores VP-kolleger i denne vanskelige situation , og isolation er absolut den forkerte vej at g !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=37 NAME="Kinnock">
Fru formand , der , hvor jeg kommer fra , siger man : ' tre gange for en waliser ' , og , som jeg tror , at De vil erfare , har jeg tre kortfattede bidrag til en fremragende - og ved flere lejligheder - bevgende forhandling .
<P>
For det frste vil jeg gerne p vegne af formanden , hr . Prodi , og mine kolleger i Kommissionen takke for den sttte og forstelse , som adskillige parlamentsmedlemmer har tilkendegivet i forbindelse med Kommissionens holdning i grsdagens redegrelse .
<P>
Jeg m naturligvis ogs kommentere henvisningerne under forhandlingen - og jeg bruger nogle af de anvendte ord - til flertydigheden , selvtilfredsheden og svagheden i Kommissionens udtalelse .
Jeg er forpligtet til at sige til Parlamentet , at der ikke er tale om flertydighed , selvtilfredshed eller svaghed i udtalelsen eller i forbindelse med de skridt , som Kommissionen har taget vedrrende dette sprgsml .
<P>
I gr morges henviste vi udtrykkeligt - som formanden i eftermiddag - til det faktum , at vi deler de 14 medlemsstaters bekymring udtrykt i deres redegrelse i mandags .
<P>
For det andet sagde vi meget specifikt , at vi vil arbejde tt sammen med alle medlemsstater i forbindelse med overvgning af udviklingen af situationen i strig .
<P>
For det tredje sagde vi meget udtrykkeligt , at vi vil st fast p alle principper og bestemmelser i artikel 6 i traktaten , og at vi i henhold til artikel 7 i traktaten vil gre vores til at sikre , at disse principper om frihed og demokrati og grundlggende frihedsrettigheder opretholdes .
Der er ikke tale om selvtilfredshed , svaghed eller flertydighed .
Og nr jeg siger , at Kommissionen har denne holdning , omfatter det ogs min kre kollega , hr . Franz Fischler , der er fra strig , og som - endnu en gang - har vist sin integritet og uafhngighed som edsvorent medlem af Europa-Kommissionen ved at vre del af den redegrelse , som vi kom med i gr morges .
<P>
S enhver , der inviterer hr . Franz Fischler til i Parlamentet at redegre for hans strigske nationalitet , br undersge sine egne motiver i forbindelse med en forhandling , der ndvendigvis er blevet overskygget af henvisninger til fremmedhad og endnu strre ondskab i denne verden .
Jeg siger dette for at re min ven og kollega hr . Franz Fischler .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , fru formand , at det portugisiske formandskabs forstelse for vores stilling klart blev demonstreret af hr. da Costa , da han sagde , at " Portugal og de vrige medlemsstater nsker at sikre , at fllesskabsmaskinen ikke pvirkes af denne situation " .
Det m helt sikkert vre i alles interesse .
For at sikre , at traktaten overholdes , og at vi opretholder det , der blev beskrevet som fllesskabsmaskinen , flger vi den plan , som ogs blev fastsat i vores redegrelse i gr .
Og det vil vi fortstte med , fru formand .
Det er vores pligt .
Det er et sprgsml om overbevisning .
<P>
Mit sidste punkt er , at vi m forst omfanget af denne vsentlige forhandling .
Der er adskillige personer til stede , der , som jeg , for mange r siden blev bekendt med hr . Haiders offensive bemrkninger , fremmedhadet i mange af hans politiske holdninger og den strategi , som han har udviklet , og som bestr i at veksle mellem aggressive bemrkninger og undskyldninger , nogle gange fra den ene dag til den anden .
Vi husker det , og vi husker ogs hans nogle gange drlige og selektive erindring om nazitiden .
<P>
Og nr vi tnker p det , vil vi naturligvis - som mange p begge sider af Parlamentet - vre p vagt .
Men Kommissionen skal handle p baggrund af vrdier og lovgivning og ikke p baggrund af flelser .
Derfor kom vi frem til grsdagens konklusion , og derfor holder vi fast ved denne konklusion , som vi holder fast p vrdierne og lovgivningen .
Uden svaghed , selvtilfredshed og flertydighed , men i Unionens , medlemsstaternes og befolkningens tjeneste .
Vi vil holde fast med energi og vedholdenhed , og som hr . Cox sagde under forhandlingen ' ndvendigvis med stor rvgenhed ' .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Jeg vil gerne vide , om hr . Kinnock , nu hvor hr. da Costa har lyttet til disse bemrkninger bagest i mdesalen , kan bekrfte , at Kommissionen sttter de synspunkter , som hr. da Costa gav udtryk for i dag , og som fremgik af den nylige redegrelse fra formandskabet p vegne af regeringslederne .
Sttter Kommissionen Rdet ?
<SPEAKER ID=39 NAME="Kinnock">
Fru formand , da Kommissionen i gr morges sagde , at den har noteret sig synspunkterne i den flles erklring fra 14 medlemsstater og deler den bekymring , der ligger til grund for disse synspunkter , mener jeg , at man kan sl fast , at Kommissionen efter at have drftet sprgsmlet i gr morges deler de 14 medlemsstaters synspunkter .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr Kinnock .
<P>
Jeg tror , at vi vil se en omfattende politisk debat , der - som man kunne forvente - lever op til situationens alvor .
Tak , kre kolleger .
<P>
Den aktuelle og uopsttelige debat af vsentlig betydning er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
<CHAPTER ID=5>
Anvendelse af forsigtighedsprincippet
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om anvendelse af forsigtighedsprincippet .
<SPEAKER ID=42 NAME="Wallstrm">
Jeg vil gerne starte med at sige , at det glder mig at kunne prsentere denne meddelelse om anvendelse af forsigtighedsprincippet , som er skrevet sammen med hr . David Byrne og hr .
Erkki Liikanen .
<P>
Forsigtighedsprincippet er ikke et nyt koncept .
Det har vret anvendt af Fllesskabet i et stykke tid inden for en rkke politiske omrder , miljomrder og omrder i forbindelse med sundhed for mennesker , dyr og planter . Det nvnes ogs udtrykkeligt i miljbestemmelserne i EF-traktaten efter Maastricht .
Begrebet dukker ogs op i en rkke internationale tekster , f.eks. i Rio-erklringen og for nylig i biosikkerhedsprotokollen .
<P>
Iden bag forsigtighedsprincippet er tydelig .
Det handler om at gribe ind over for en politik , hvor den videnskabelige dokumentation er uklar , og hvor der er rimelig grund til bekymring om , hvorvidt de potentielle risici er store nok til , at indgriben er pkrvet .
Der har imidlertid vret mere og mere fokus p anvendelsen af forsigtighedsprincippet i de senere r .
Begivenheder som f.eks. BSE- og dioxinkrisen har bidraget til en voksende offentlig debat om omstndigheder , hvor beskyttelsesaktioner er begrundede og ndvendige .
I lyset af den stigende interesse har Kommissionen derfor besluttet , at det vil vre nyttigt med en meddelelse , der faststter Kommissionens holdning til anvendelse af forsigtighedsprincippet .
<P>
Der er to grundlggende forml med meddelelsen .
En tydelig og sammenhngende forklaring om , hvordan Kommissionen anvender og har til hensigt at anvende forsigtighedsprincippet i risikoforvaltningen samt faststtelse af retningslinjer for anvendelsen baseret p begrundede og sammenhngende principper .
<P>
Vi hber ogs , at meddelelsen vil medvirke til at skabe en bedre flles forstelse for risikoforvaltning og fjerne frygten for , at forsigtighedsprincippet eventuelt anvendes vilkrligt eller som en skjult form for handelsprotektionisme .
<P>
Kommissionens udgangspunkt i anvendelsen af forsigtighedsprincippet er behovet for at sikre et hjt beskyttelsesniveau inden for omrderne milj og sundhed for mennesker , dyr og planter .
Dette ml kan naturligvis ikke anvendes til at retfrdiggre irrationelle eller vilkrlige foranstaltninger , men det betyder , at der kan trffes foranstaltninger , ogs i situationer , hvor den videnskabelige dokumentation er uklar .
Forsigtighedsprincippet omfatter ikke politisering af videnskab , som nogle har pstet , men det giver os mulighed for at operere i zonen mellem videnskab og politik .
Den indledende beslutning om at anvende forsigtighedsprincippet afhnger meget af det beskyttelsesniveau , der nskes , og det risikoniveau , som beslutningstagere er villige til at acceptere p samfundets vegne .
Det er derfor politisk af natur .
De foranstaltninger , der eventuelt trffes efterflgende , m imidlertid opfylde de generelle principper om risikoforvaltning , og derfor er retningslinjerne for anvendelse af forsigtighedsprincippet meddelelsens vigtigste punkt .
<P>
De foranstaltninger , der trffes , skal svare til det valgte beskyttelsesniveau - det vil sige , at vi ikke skal skyde grspurve med kanoner .
Foranstaltningerne skal vre ikkediskriminerende i anvendelse , det vil sige , at foranstaltningerne ikke m variere p grund af geografisk oprindelse .
Og de skal vre i overensstemmelse med lignende foranstaltninger , der allerede er truffet .
Hvis t produkt godkendes f.eks. , br lignende produkter ogs godkendes .
Foranstaltningerne er baseret p en undersgelse af aktioners eller manglende aktioners potentielle fordele og omkostninger , det vil sige , foranstaltningerne skal vre rentable og gennemgs i lyset af nye videnskabelige data , og det skal vre tydeligt , hvem der er ansvarlige for udarbejdelsen af de videnskabelige beviser , der er ndvendige med henblik p en mere omfattende risikovurdering , det vil sige bevisbyrden .
Alle disse elementer skal vre til stede .
<P>
Det er ogs vigtigt at huske , at der kan trffes en lang rkke foranstaltninger i forbindelse med anvendelse af forsigtighedsprincippet .
F.eks. forskningsprogrammer , offentlige informationskampagner , henstillinger osv .
Derfor medfrer anvendelse af forsigtighedsprincippet ikke automatisk et forbud .
<P>
Meddelelsen skal ikke ses som den endelige konklusion i forbindelse med dette sprgsml . Det er imidlertid frste gang , at Kommissionen har fremlagt en struktureret prsentation af princippet og anvendelse deraf .
Ved detaljeret faststtelse af den mde , hvorp Kommissionen anvender og har i sinde at anvende forsigtighedsprincippet , hber vi at kunne klarlgge situationen p fllesskabsplan og bidrage til den lbende debat p europisk og internationalt plan .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , fru kommissr , mange tak for forklaringen .
Jeg har tre ganske korte sprgsml .
Det frste sprgsml lyder : Vi har mttet vente meget lnge p en afstemt udtalelse fra Kommissionen vedrrende forsigtighedsprincippet , og tidligere stod det overhovedet ikke klart , om Kommissionen taler med n stemme .
Er det , som De har redegjort for her i dag , ogs holdningen hos Deres kollega , industrikommissren , Deres kollega , udenrigshandelskommissren , Deres kollega , konkurrencekommissren , Deres kollega , kommissren for det indre marked ?
De siger helt sikkert ja , men jeg kunne godt tnke mig at f at vide , om de ogs ved , hvilke konsekvenser det har ?
<P>
Det nste sprgsml , fru Wallstrm : Hvornr begynder De at anvende dette i lovgivningen , f.eks. i kemikalielovgivningen , f.eks. i lovgivningen p andre omrder ?
<P>
Det sidste sprgsml : Vil vi kunne se , hvor dette er blevet anvendt i lovgivningerne ?
Det vil sige , fr vi en ekstra side i hvert forslag , hvorp der str , at forsigtighedsprincippet er gennemget , og at man er kommet til dette resultat ?
<SPEAKER ID=44 NAME="Wallstrm">
Mange tak , Dagmar Roth-Behrendt , for disse sprgsml .
Det er naturligvis en sag for hele Kommissionen .
Det er en flles meddelelse , der er skrevet af tre af os , David Byrne , Erkki Liikanen og undertegnede , men den er vedtaget enstemmigt af Kommissionen i dag .
Meddelelsen fik bred sttte fra de vrige kommissrer og har vret igennem en koordineringskonsultation i hele Kommissionen .
S vi har virkelig gennemarbejdet dette dokument , og jeg er sikker p , at alle kan beskrive de retningslinjer og principper , der er fastsat i meddelelsen .
<P>
Ja , jeg vil gerne sige , at vi allerede bruger denne arbejdsmetode i forbindelse med forskellige vanskelige sprgsml som f.eks. en ny kemisk strategi .
Og jeg er sikker p , at vi ogs vil nvne det udtrykkeligt , nr vi anvender dette princip .
Vi har for nylig haft en sag , hvor vi anvendte forsigtighedsprincippet i forbindelse med et forbud mod phthalat i bldt legetj af pvc . Og vi anvender naturligvis princippet p flere forskellige miljomrder .
Det har mest vret anvendt p miljomrdet , men bestemt ogs i forbindelse med sundhed for mennesker .
S vi vil forsge at vre meget bne vedrrende anvendelse af forsigtighedsprincippet .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , fru kommissr , med hensyn til forholdet mellem videnskab og anvendelsen af forsigtighedsprincippet faststter meddelelsen , at anvendelsen af forsigtighedsprincippet altid krver en politisk beslutning , nr der ikke er videnskabelige beviser til rdighed .
Herved giver man videnskaben megen magt .
Vi kan sprge os selv om , hvilken type af videnskabsmnd der vil levere denne dokumentation , og hvad forsvarer de ?
<P>
Meddelelsen faststter endvidere , at hvis der er et tilstrkkeligt anerkendt mindretal af videnskabsmnd , er det nok til at anvende forsigtighedsprincippet .
Hvad er definitionen af et anerkendt mindretal ?
Hvordan definerer De det ?
Hvordan kommer De frem til et anerkendt mindretal ?
<P>
Nr det drejer sig om en politisk beslutning , hvem trffer den s ?
Er det Kommissionen ?
Er det Rdet ?
I hvilket omfang spiller Parlamentet en rolle ?
Hvilken rolle spiller Videnskabsudvalget ?
Hvilken rolle fr de fdevaremyndigheder , som De vil oprette ?
<P>
Til sidst , finder hele beslutningstagningen sted p en gennemskuelig og ben mde ?
Det var mine tre sprgsml .
<SPEAKER ID=46 NAME="Wallstrm">
Ja , hr. formand , det er korrekt .
Der var mange og vanskelige sprgsml og ikke alle var krystalklare , men jeg vil forsge at besvare nogle af sprgsmlene .
<P>
Hvem trffer beslutningerne , hvem er beslutningstagerne ?
Det afhnger af de pgldende lovgivere .
Det er en del af risikoforvaltningen .
Lovgiverne m f.eks. se p befolkningens bekymring i forbindelse med et srligt sprgsml , og de skal vurdere ud fra de videnskabelige beviser i en bestemt sag .
Men det er sandt , at de ikke behver et stort flertal fra videnskabelige eksperter for at kunne anvende forsigtighedsprincippet .
Det kan anvendes p baggrund af dokumentation fra et mindretal af eksperter , eller hvor de videnskabelige beviser er utilstrkkelige .
Det er her , man skal finde balancen mellem forsigtighedsprincippet som et politisk vrktj og videnskaben .
<P>
Det er ikke altid let at beskrive njagtigt , hvordan denne proces udfres , men det videnskabelige grundlag ligger fast .
Vi bruger eksperterne til at f s mange videnskabelige oplysninger som muligt , fr vi trffer en beslutning , og sdan br det ogs vre i fremtiden .
Dette skal ses som et vrktj til risikoforvaltning .
Man m beslutte , om man f.eks. nsker at bringe menneskers liv i fare , eller om man nsker at beskytte miljet , og man m se p de videnskabelige beviser , der er til rdighed .
Man skal vurdere alt dette og evaluere den videnskabelige dokumentation .
Derefter kan man afgre , om man skal trffe foranstaltninger .
Det besvarer ikke alle sprgsml , men forsigtighedsprincippet ndrer ikke det videnskabelige system eller det ekspertsystem , som vi anvender i dag .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , jeg har et sprgsml , som vedrrer en konkret og aktuel sag , hvor forsigtighedsprincippet skulle kunne anvendes .
Det glder bromholdige flammeskyende midler .
Det forholder sig sdan , at dette stof nu optages , og at det findes i gede koncentrationer i bde mennesker og milj .
Der findes mange , som hvder , at det medfrer store risici , mens andre stter sprgsmlstegn ved , hvor store risici der er forbundet med dette stof .
<P>
For nylig opfordrede bde Sverige og Danmark i Ministerrdet Kommissionen til at tage initiativ til at forbyde bromholdige flammeskyende midler .
Jeg sprger mig selv , om De forbereder et sdant forbud , og om det ikke passer virkelig godt p Deres syn p selve forsigtighedsprincippet at komme med et sdant initiativ .
<SPEAKER ID=48 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , mange tak , hr . Sjstedt , for dette sprgsml .
Sprgsmlet om bromholdige flammeskyende midler er vigtigt .
Det blev diskuteret for nylig i Rdet ( milj ) af et antal ministre , som nsker , at Kommissionen skal se p , hvilket grundlag der er , og hvad der skal gres .
Vi er i gang med at se p dette sprgsml og bedmme , hvilken viden vi har i dag , og hvad der er muligt at gre .
Lad mig dog minde om , at anvendelsen af forsigtighedsprincippet ikke behver at vre ensbetydende med et forbud , et totalforbud .
Der kan vre tale om at trffe en rkke forskellige foranstaltninger .
Derfor skal det ikke umiddelbart fortolkes som et forbud .
Hvad angr de bromholdige flammeskyende midler , kan det med tiden endda blive det , men det er vigtigt at sige , at forsigtighedsprincippet tillader , at man anvender hele spektret af politiske muligheder og foranstaltninger .
<P>
Dette sprgsml er i allerhjeste grad aktuelt .
Kommissionen skal gre sit arbejde og gennemg det grundigt , inden vi kommer tilbage med en bedmmelse af , hvad der skal gres .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
De har sagt , at forsigtighedsprincippet ikke br anvendes som en skjult handelshindring .
Er forstelsen for dette lige stor p begge sider af Atlanterhavet ?
Jeg tror , at vi vil f problemer med hormonbehandlet kd og genetisk modificerede afgrder .
Har USA samme holdning som os ?
<SPEAKER ID=50 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , det glder mig at kunne meddele , at vi netop har underskrevet en protokol om biosikkerhed i Montreal .
Dr lykkedes det os i et internationalt forum at blive enige om definitionen af forsigtighedsprincippet .
Jeg mener , at det er et gennembrud , at det lykkedes os at afslutte denne protokol .
Jeg tror , at det kommer til at danne skole for fremtidige diskussioner om forsigtighedsprincippet .
Vi kommer til at anvende dette som et eksempel p , hvordan forsigtighedsprincippet skal fortolkes .
Det er desuden endda blevet accepteret som et vigtigt og virkningsfuldt instrument .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg har to sprgsml , og jeg skal forsge at fatte mig i korthed .
Det frste sprgsml glder gennemfrelsen af forsigtighedsprincippet .
S vidt jeg har forstet , har der vret visse uklarheder med hensyn til , hvordan dette princip skal opfattes .
Skal man frst udarbejde en risikovurdering , hvor man inkluderer en costbenefitanalyse ?
Hvis det er tilfldet , bliver jeg meget urolig , eftersom det vel ikke er meningen , at man skal anvende en costbenefitanalyse som et redskab til at afgre , om man skal introducere forsigtighedsprincippet , men derimod at forsigtighedsprincippet skal komme frst .
<P>
Mit andet sprgsml angr bevisbyrden .
Jeg husker , da Margot Wallstrm blev prsenteret som kommissr for udvalget .
Da var hun inde p , at man skulle have omvendt bevisbyrde .
Det vil sige , at producenten af et produkt skal bevise , om produktet er farligt eller ej .
Jeg vil gerne vide , om dette ogs glder i det dokument , som Kommissionen har fremlagt nu .
<SPEAKER ID=52 NAME="Wallstrm">
Mange tak , fru Schrling .
Dette er to vigtige sprgsml .
Det er godt , at jeg fr mulighed for at redegre for dem .
Nej , man skal ikke frst udarbejde en costbenefitanalyse , men det skal derimod bedmmes p det , vi ved , p det , som videnskaben kan fortlle os , og p , hvordan vi skal se p det i forhold til de risici , som efter vores vurdering findes for miljet eller for menneskers og dyrs sundhed .
Hvis man derimod har bestemt sig for at trffe en bestemt foranstaltning , br man vlge en omkostningseffektiv foranstaltning , s man ikke vlger foranstaltninger , som er helt urimelige , nr det glder effektivitet .
Man skal alts ikke starte med en costbenefitanalyse .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer den omvendte bevisbyrde .
Det er helt korrekt , at vi skal anvende den i visse tilflde .
Jeg har brugt eksemplet med kemikaliestrategien som et godt eksempel p et omrde , hvor vi skal gre det .
Dr handler det imidlertid om det sagsomrde , mens man kan sige , at denne meddelelse om forsigtighedsprincippet er horisontal . Den glder alle mulige specifikke politiske sagsomrder .
Derfor diskuterer man ikke specielt i dette tilflde omvendt bevisbyrde , eller hvordan bevisbyrden skal udformes , men det handler derimod om den politiske beslutningstagning og grundene hertil .
Det er dog helt korrekt , at vi , f.eks. nr det drejer sig om kemikalier , m srge for , at vi fr omvendt bevisbyrde .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Celli">
Hr. formand , for at forsigtighedsprincippet kan fungere , skal det efter min mening vre temmelig radikalt , ellers vil man altid fare vild i fortolkningernes snoede labyrinter . Lad os tage et eksempel .
Det pvises , at et svampedrbende middel er rsag til , at brn fdes blinde , og at det sledes er teratogent .
Udmrket , der er tale om et svampedrbende og mugbekmpende middel .
Der er kun et enkelt engelsk laboratorium , som har pvist den teratogene virkning , men det er mske , fordi det er det eneste laboratorium , der har foretaget nogle analyser .
Eftersom det drejer sig om en s alvorlig helbredstrussel , gr forsigtighedsprincippet det efter min opfattelse ndvendigt straks at tage dette produkt ud af handlen , sdan som f.eks. New Zealand har gjort .
Herefter vil jeg gerne stille flgende sprgsml : Nr det er menneskers sundhed , der str p spil , eller nr der er risiko for alvorlige konsekvenser for menneskers sundhed , er det s ndvendigt at foretage en costbenefitanalyse ?
Omkostningerne ved et blindt barn er efter min mening alt for store , og der er ingen fordele , som kan kompensere for disse omkostninger .
Jeg kunne derfor godt tnke mig at vide , om forsigtighedsprincippet , sdan som De forstr det , fru kommissr , i dette tilflde indebrer , at nr alt kommer til alt , bliver produktet under alle omstndigheder taget ud af handlen , indtil andre laboratorier beviser det modsatte .
<SPEAKER ID=54 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg er den frste til at nske , at vi kan anvende forsigtighedsprincippet p en sdan mde , at det opleves som radikalt i forbindelse med beskyttelsen af menneskers sundhed og miljet .
Det er klart , at jeg ikke kan tage stilling til den specielle sag og det specielle produkt , som nvnes her , men jeg vil g direkte tilbage og se , hvad jeg kan finde af oplysninger om netop denne sag .
<P>
Sandheden er jo , at utroligt mange medlemsstater , sikkert ogs andre nationer , har truffet foranstaltninger for at beskytte befolkningens sundhed p en sdan mde , at man har anvendt forsigtighedsprincippet , selvom man ikke altid har kaldt det sdan .
Det forholder sig naturligvis sdan , at det ikke i frste omgang er et sprgsml om omkostninger , det kan nemlig vre forbundet med enorme omkostninger for samfundet , hvis man undgr at trffe bestemte foranstaltninger .
Det skal heller ikke vre sdan , at man sidder og regner p , hvad et menneskeliv koster i forhold til det at trffe foranstaltninger .
Jeg mener dog , at det er helt selvflgeligt , at nr det efterhnden er blevet tid til at beslutte sig for en foranstaltning , er det ofte sdan , at man har mange forskellige alternativer .
I s fald skal man se p , hvad der giver det bedste resultat .
<P>
Jeg kan ikke lade vre med at fortlle om en situation , hvor udtrykket " omkostningseffektiv " blev brugt af personer , som overhovedet ikke forventedes at ville bruge dette ord , nemlig ved et besg i Afrika .
P et hospice for aids-patienter mdte jeg to irske , katolske nonner , som plejede dende aids-patienter .
De var de frste til at sige , at de hver dag mtte tnke p at gre det , som var mest omkostningseffektivt , for at det kunne sl til for deres stakkels patienter , de skulle vre meget njeregnende med , hvordan de anvendte ressourcerne .
Jeg mener , at vi kan lre noget af dette .
Vi skal altid srge for at anvende vores ressourcer p den mest effektive mde og sledes , at de kan vre til hjlp p den bredest mulige mde .
<P>
Det er alts ikke rigtigt , at man frst skal begynde med en slags costbenefitanalyse , hvilket ogs forklares i denne meddelelse .
Man skal se p , hvilken viden videnskaben byder p , og man skal anvende dette som et vigtigt politisk instrument for at beskytte miljet og menneskers sundhed .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , det er en sjlden gunst at f en ekstra mulighed for at sprge !
Fru kommissr , jeg vil gerne vende tilbage til mit frste sprgsml , som mske ld spgefuldt , da jeg spurgte efter de andre kommissrer .
De besvarede det ogs , som jeg vidste , De ville besvare det .
Jeg vil gerne stte det i forbindelse med noget , som hr . Goodwill har efterspurgt , nemlig med vores forhold til forsigtighedsprincippet og verden uden for Den Europiske Union .
Jeg sprger jo ikke om det uden grund .
De har med rette sagt , at forsigtighedsprincippet netop er ndvendigt , nr videnskaben endnu ikke kan bevise noget .
Hvordan sikrer vi , at vi ikke til enhver tid gr os selv angribelige , f.eks. i forholdet til vores partnere i USA - og biosikkerhedsprotokollen ikke er nok i den forbindelse ?
Hvordan sikrer vi , at de mandlige industripolitikere og udenrigshandelspolitikere ikke som tidligere hele tiden skubber Deres kvindelige forgngere til side ?
Det er netop det , det handler om , ellers behver vi ikke tale om forsigtighedsprincippet her , fru kommissr !
<SPEAKER ID=56 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg mener , at det i forbindelse med denne meddelelse er meget vigtigt at vise ved hjlp af de retningslinjer , som findes ved anvendelsen af forsigtighedsprincippet , at det er en mde , hvorp vi kan tilbagevise pstandene om , at vi altid anvender det af protektionistiske grunde .
<P>
Jeg er sikker p , at vi kommer til at opleve flere konflikter med f.eks. USA .
Vi m ikke vre naive og tro noget andet .
Lige siden vi skrev under p protokollen i Montreal , har vi imidlertid haft en international anerkendelse og en flles definition i en protokol , som handler om milj , sundhed og handel .
Det er derfor et godt eksempel .
Vi skal ikke tro noget andet , end at det kan skabe konflikter selv i fremtiden , men nu kan vi vise , at vi ikke anvender forsigtighedsprincippet tilfldigt .
Vi har nu et antal retningslinjer for dette , og vi oplever en udbredt sttte fra vores respektive befolkninger til at anvende forsigtighedsprincippet , hvilket fremgr tydeligt af denne meddelelse .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Opmrksomheden p princippet om politisk forsigtighed har frt til , at vi har drftet dette emne i nsten to timer , og det m nu , om jeg s m sige , betragtes som mere end et " almindeligt anliggende " . Som vi har kunnet se af indlggene , sprgsmlene og svarene , er det et emne , der tillgges en betydelig vigtighed .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=6>
Regeringskonferencen
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0018 / 2000 ) af Dimitrakopoulos og Leinen for Udvalget om Forfatningssprgsml om indkaldelse af regeringskonferencen ( 14094 / 1999 - C5-0341 / 1999 - 1999 / 0825 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke det portugisiske formandskab og Kommissionen for den meget udbytterige kontakt , vi har haft i dette tidsrum .
Og s vil jeg gerne endnu en gang takke min medordfrer , hr . Leinen , for det gode og omfattende samarbejde , vi har haft .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , den regeringskonference , der skal til at begynde , er betydningsfuld i bde generel og specifik forstand p grund af den kommende udvidelse .
De forhandlinger , der skal finde sted , vil munde ud i den struktur og metode , som kommer til at danne grundlag for Europas funktion i det 21. rhundrede .
Hvis fremtidens Europiske Union skal kunne fungere mere effektivt og demokratisk og med fuld benhed , er der ingen tvivl om , at det vil krve en omfattende og tilbundsgende reform af institutionerne og disses arbejdsmetoder .
<P>
Den frste og vsentligste forudstning for , at en sdan reform kan gennemfres med et heldigt resultat , er en dagsorden , ud fra hvilken regeringskonferencens arbejde kan pbegyndes .
De beslutninger , der blev truffet p topmdet i Helsinki , fortller os , at den dagsorden , som blev vedtaget der , ikke er tilfredsstillende og ikke sikrer de vigtige ndringer , der m gennemfres , hvis man vil skabe et mere handledygtigt , mere effektivt , mere demokratisk og mere gennemsigtigt Europa .
Dagsordenen er nemlig begrnset , s den udelukkende behandler de tre sprgsml , der lsrevet fra sammenhngen kun vedrrer to af EU-institutionernes struktur og funktion .
Jeg skal undlade at nvne disse punkter , da alle ved , hvad jeg taler om .
<P>
Ovennvnte pstand bygger jeg p dels det krav , som de europiske borgere konstant giver udtryk for , ofte med stort eftertryk , dels de enorme perspektiver , der ligger i det store forehavende , som Den Europiske Union nu har sat i vrk , nemlig udvidelsen .
Set i lyset heraf kan den nye regeringskonference ikke undlade at medtage de emner p dagsordenen , som skal behandles , hvis alle Den Europiske Unions institutioner , og ikke kun nogle enkelte , skal fungere regelmssigt .
P samme mde er den ogs ndt til at medtage emner , som er meget synlige for den europiske borger , fordi de vedrrer dennes dagligdag .
<P>
Mine damer og herrer , indtil nu har Europa-Parlamentet under sine mange forhandlinger og i sine betnkninger forholdt sig bent over for den regeringskonference , der er indkaldt til .
Jeg vil imidlertid opfordre til , at konferencen ogs behandler emner , der kan forbedre og frdiggre reformen af , som sagt , alle de institutionelle organer , samt sprgsml , der er af direkte relevans og interesse for de europiske borgere . Sprgsml som sundhed , energi , kultur , transport og turisme .
Dels er sprgsmlet , om det vil lykkes at f udvidet dagsordenen , stadig bent . Og her vil jeg gerne fremhve det portugisiske formandskabs politiske adfrd , idet det gentagne gange har lovet Europa-Parlamentet , at det vil gre den ndvendige indsats i denne henseende .
Dels br sprgsmlet om flere emner eller ej under ingen omstndigheder komme til at betyde , at de enkelte medlemslande tillgger regeringskonferencen mindre betydning . Den institutionelle ramme , som danner grundlag for Europas fremtidige aktiviteter , er et grundlggende princip for den europiske integration og sledes af hjeste national betydning for alle Unionens medlemslande .
<P>
Ud fra disse betragtninger anmoder jeg Parlamentet om at vedtage den udtalelse , som hr . Leinen og jeg har fremlagt for Dem , sledes at regeringskonferencens arbejde kan indledes den 14. februar , og vores to reprsentanter ved konferencen , hr .
Brok og hr .
Tsatsos , med Europa-Parlamentets samstemmende udtalelse kan fortstte med den vigtige opgave , der ligger foran dem . Det samme glder ogs for Europa-Kommissionen , og jeg vil endnu en gang takke kommissr Barnier for den kontakt , vi har haft med ham i Europa-Parlamentet , og for de yderst konstruktive forslag , han har fremlagt .
<SPEAKER ID=60 NAME="Leinen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg er enig med min medordfrer , Dimitrakopoulos , i , at den dagsorden , der blev vedtaget i Helsinki , ikke er tilstrkkelig til at klare udfordringerne i forbindelse med en udvidelse med 13 nye stater .
Efter vores opfattelse ville en minireform vre en forpasset chance .
Minireformen ville ogs bringe Den Europiske Unions stabilitet i fare .
En sdan trussel for Den Europiske Union i form af en for kraftig udvidelse og manglende fordybelse kan og m Europa-Parlamentet ikke acceptere .
Vi vil p dette sted gerne endnu en gang minde regeringerne om , at Parlamentet skal give sit samtykke , fr et nyt medlem optages i Unionen .
Denne beslutning om udvidelsen vil Parlamentet helt sikkert ogs trffe i lyset af resultaterne p denne regeringskonference .
<P>
Vi udpegede den 18. november 1999 hjrnestenene i vores dagsorden for denne regeringskonference 2000 .
Jeg vil kun nvne et par punkter endnu en gang : Bestemmelser vedrrende et get samarbejde med disse 20 og 25 medlemslande , integrationen af sikkerheds- og forsvarspolitikken i fllesskabsregi , optagelsen af charteret for borgerlige rettigheder i den nye traktat , en konstitutionalisering af Unionen gennem en opdeling af traktaterne i en fundamental del og en anden del , reformen af artikel 48 , sledes at Parlamentet rent faktisk inddrages i sdanne forhandlinger og deltager ligeberettiget ved kommende traktatndringer , og - hvilket jeg ogs gerne vil nvne - en statut for europiske partier , s det nste valg til Europa-Parlamentet virkelig finder sted med europiske emner og ikke bliver en national , indenrigspolitik diskussion .
Endelig styrkelsen af institutionerne og instrumenterne for den flles konomi- , social- og beskftigelsespolitik , s der skabes balance i forhold til den europiske monetre integration og den flles mnt , som vi jo allerede har vedtaget .
<P>
Vi nsker ud over en udvidet dagsorden ogs en bedre metode til udarbejdelse af denne nye europatraktat .
Af hensyn til borgerne skal der garanteres bedre gennemskuelighed i den politiske proces under regeringskonferencen .
Derfor krver vi omfattende deltagelse fra Parlamentets side p alle niveauer .
<P>
Unionen har dobbelt legitimation , en staternes Union , men ogs en befolkningernes Union .
Det er p tide , at dette ogs kommer til udtryk i den metode , der anvendes ved udarbejdelsen af en ny traktat .
Europa-Parlamentets reprsentanter skal s ogs virkelig inddrages i forberedelsesgruppen , p ministerplan og p mderne i Det Europiske Rd , svidt Rdet beskftiger sig med regeringskonferencen .
<P>
Regeringerne har besluttet at indlede denne regeringskonference den 14. februar .
Parlamentet vil komme med sin udtalelse p dette minimde i morgen og dermed skabe forudstningerne for , at regeringskonferencen kan starte .
Jeg vil ikke lgge skjul p , at mange af mine kolleger hellere ville have ventet , til vi fr en beretning fra det portugisiske formandskab efter dets tour gennem hovedstderne , for at se , om der er bevgelse og dynamik nok til en udvidet dagsorden .
Men vi har tillid til det portugisiske formandskab , vi har tillid til det engagement , som det har givet udtryk for her , nemlig at det vil foresl yderligere dagsordenspunkter ved mdet i Lissabon til marts .
Vi beder regeringerne om at flge det portugisiske formandskabs forslag .
For s vidt giver vi udtryk for vores tillid p forhnd , og vi hber meget , at vi ikke bliver skuffede , nr vi afgiver vores udtalelse allerede nu , uden at vi helt njagtigt ved , hvilken ny dynamik der nu er tale om , og hvilke nye punkter p dagsordenen der vil vre tale om .
<P>

Den udtalelse , vi prsenterer for Dem , er et tydeligt signal til regeringerne om ikke at forpasse den sidste chance for at gennemfre en ambitis EU-reform fr udvidelsen og ge accepten af den nste europatraktat , i hvilken der er en stor gennemskuelighed , og hvor Parlamentets fulde deltagelse garanteres .
Ogs jeg vil gerne takke det portugisiske formandskab og hr. kommissr Barnier for samarbejdet .
Jeg beder om stor tilslutning her i Parlamentet til godkendelsen af vores udtalelse .
<SPEAKER ID=61 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , rede medlemmer , frst vil jeg gerne takke for den tillid , som de to foregende talere har givet udtryk for , hvad angr den indsats , som det portugisiske formandskab har ydet p dette omrde .
Jeg tror , at jeg lige fra mdet i Udvalget om Forfatningssprgsml - og det er senere ogs blevet bekrftet af den portugisiske udenrigsministers udtalelser her i Parlamentet - har givet klart udtryk for det engagement , som Portugal lgger i rollen som denne regeringskonferences drivende kraft .
<P>
Vi mener nemlig , at det er en enestende lejlighed til at tilpasse Unionen til udvidelsen , og at det skal foreg p en sdan mde , at en vis portion ambitioner kan kombineres med , at vi nr frem til resultater inden rets udgang .
Det er den forhindring , som vi alle str over for , forget med de vanskeligheder , som nogle regeringer vil have med at f visse foranstaltninger godkendt i deres parlamenter eller eventuelt ved folkeafstemning .
Vi m se i jnene , at vi str foran nsten to rs ratifikationsproces , og det er vigtigt , at vi sikrer os et heldigt udfald .
En fiasko vil vre et globalt tilbageskridt for Unionen .
Vi m derfor sikre os , at denne regeringskonference munder ud i et slutresultat , som offentligheden og de politiske krfter i de forskellige lande kan tilslutte sig .
<P>
Jeg tror , at de forskellige regeringer har taget meget godt imod den mekanisme , som vi har foreslet for denne konference .
Oprettelsen af en forberedende gruppe , som jeg str i spidsen for , har ogs imdekommet de bekymringer , som Europa-Parlamentet har givet udtryk for med hensyn til , i hvilken grad dets reprsentanter kan medvirke p dette forhandlingsniveau .
Jeg regner derfor med , at den indsats , som vores venner Brok og Tsatsos kan yde , helt sikkert vil blive til srdeles stor gavn for denne gruppes arbejde .
Jeg vil gerne tilfje , at det er vores opfattelse , at de vil deltage p helt samme mde som et hvilket som helst andet medlem af gruppen , hvad enten det er udpeget af en medlemsstat eller reprsenterer Kommissionen .
<P>
Jeg tror ogs , at den omstndighed , at det portugisiske formandskab har udpeget udenrigsministeren som leder af ministergruppen ogs er et signal , der skal forsikre om , at Europa-Parlamentets formand fr en reprsentant p passende niveau og ikke p et niveau , der eventuelt kunne fortolkes som mindrevrdigt for rollen som formand for en institution som denne .
<P>
Det er vanskeligt , hr. formand , rede medlemmer , at sammenfatte de kontakter - og disse kontakters betydning - som jeg har haft med de forskellige lande , isr fordi jeg endnu ikke har afsluttet den rundrejse til hovedstderne , som skal skaffe mig viden om , hvordan de forskellige lande ser p konferencen , og hvilke forventninger de nrer til den .
<P>
Jeg tror dog , at jeg kan konkludere , at de forskellige lande er rede til at tage hul p diskussionen , hvad der imidlertid ikke ndvendigvis er ensbetydende med - og dt m st fuldstnding klart allerede nu - at de er rede til at afslutte den p en mde , der svarer til den opfattelse , som Parlamentet har af , hvilke reformer der er brug for .
Der er dog tale om bning fra de forskellige regeringers side i den forstand , at de vil kunne godtage forskellige temaer , som jeg har nvnt .
<P>
Disse temaer angr indlysende nok de institutionelle sprgsml , som det portugisiske formandskab mener ligger inden for dets mandat , og jeg vil gerne gre dette klart : Vi ser vores mandat - det mandat , der kommer fra Helsinki - ikke blot som et mandat for de tre ulste sprgsml fra Amsterdam .
Det mandat , som vi har fet i Helsinki , er de tre ulste sprgsml fra Amsterdam , men det er ogs de institutionelle sprgsml , der mtte have forbindelse hermed . Vi str selvflgelig her over for det arbejde , der vedrrer Fllesskabets institutioner , Unionens organer , og hvordan samarbejdet mellem dem kan styrkes , hvilket jo netop er tt forbundet med de ulste sprgsml .
Vi har imidlertid ogs emner som Unionens juridiske status , traktatforenkling og andre typer sprgsml , der intimt hnger sammen med en revision af Traktaten om Den Europiske Union , og som vi synes er vigtige , ikke mindst dem der har at gre med Parlamentets struktur efter udvidelsen , de overgangsordninger , der skal sttes i vrk , sfremt udvidelsen finder sted inden udgangen af den igangvrende valgperiode , samt sprgsmlet om kommissrernes individuelle ansvar .
Alts en lang rkke emner , som vi mener kan og br optrde p denne konferences dagsorden .
<P>
Vi har fra medlemsstaternes side mdt en ben holdning heroverfor .
Jeg vil gerne sige , at det er min hensigt , at det portugisiske formandskabs initiativer lber af stabelen hurtigt og effektivt . Jeg agter ikke at stte den forberedende gruppes arbejde i gang blot som en slags lille emnegennemgang , en slags - som hr .
Napolitano har sagt det - notaroptegnelse af det , som de forskellige medlemsstater str for . Jeg agter ikke at vre notar ; jeg agter at fremstte konkrete forslag p bestemte omrder og selvflgelig med den risiko , at disse forslag mske ikke bliver vel modtaget .
<P>

Jeg vil gerne sige , at det er vores hensigt at dele den forberedende gruppes arbejde i to faser , i lbet af hvilke alle emner vil blive behandlet .
I den frste fase vil der blive begyndt med afstemninger ved kvalificeret flertal , derp skal de institutionelle sprgsml , der hnger sammen med de ulste sprgsml , identificeres , og frst derefter skal vi se p sprgsmlet om Kommissionen og stemmevgten .
Under de institutionelle sprgsml lgger vi ogs styrkelsen af samarbejdet .

<P>
I den sidste del , i den anden fase , ser vi igen p alle de sprgsml , der indtil da er blevet behandlet , der har vret oppe p ministermderne , og vi vil ogs se p de nye sprgsml , der mtte melde sig i lbet af dette arbejde .
Her er det afgrende at vide , om sikkerheds- og forsvarssprgsmlene i mellemtiden har net en grad af afklaring i det forum , hvor de er til diskussion , s vi kan inddrage dem i konferencens slutfase .
<P>
Det samme kan siges om charteret for de grundlggende rettigheder .
Vi vil , nr den tid kommer , se , om diskussionen i det forum , hvor dette sprgsml behandles , er kommet s langt , at vi kan inddrage dette tema i regeringskonferencen , srlig i andet halvr .

<P>
Dette er i princippet , hvad formandskabet agter at gre p dette felt .
Vi vil udfrdige en beretning til Det Europiske Rd i Lissabon , en beretning , der selvflgelig bliver af faktuel natur , eftersom vi aflgger beretning i marts , og konferencen frst er get i gang i februar .
Vi hber , at den anden beretning , som formandskabet fremlgger p det nste Europiske Rd , bliver mere substantiel og med flere konkrete elementer , konkrete med hensyn til traktattekster , om muligt .
Vi har taget Kommissionens forslag til efterretning .
Som formandskab tager vi imod disse forslag , og de vil blive genstand for passende behandling i lbet af konferencen uafhngigt af det , som den enkelte medlemsstat m mene om de lsninger , som Kommissionen selv lgger frem i dens forslag .
<P>
Vi hber at kunne inddrage alle de forslag og materialer , som medlemsstaterne kan tilsende os om disse sprgsml .
Vi vil i vrigt gerne appellere til , at medlemsstaterne s hurtigt som muligt meddeler os deres bidrag til konferencen , s de ikke kommer for sent .
Konferencen er selvflgelig altid ben over for medlemsstaternes forslag , men vi ser gerne , at de afklarer deres synspunkter s hurtigt som muligt .
<P>
Dette er , fru formand og rede medlemmer , det , som vi mener , denne konference kan tjene til .
Der er alts fra vores side en konkret beslutsomhed med henblik p , at det portugisiske formandskabs halvr kommer til at betyde et effektivt og serist arbejde for regeringskonferencen , og vi hber at kunne overdrage det franske formandskab noget hndgribeligt og mest muligt reprsentativt for de linjer , der mtte blive tegnet mellem medlemsstaterne i lbet af vores arbejde .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater var ikke tilfreds med resultatet af regeringskonferencen i Helsinki .
Vi fandt , at dagsordenen var begrnset , eftersom vores gruppe fokuserede p logikken i traktaten , nrmere bestemt protokollen om Unionens institutioner .
I Helsinki vedtog regeringerne , at det , s lnge Den Europiske Union ikke har mere end 21 medlemsstater , ville vre tilstrkkeligt med en minireform , og at det med flere medlemmer ville vre ndvendigt med en dybtgende reform .
<P>
Det samme Europiske Rd i Helsinki vedtog en udvidelse med 13 nye medlemsstater .
Derfor er der ikke sammenhng mellem at indlede tiltrdelsesforhandlinger med 13 og nske en minireform .
Vi fokuserer derfor p logikken i traktaten , og vi nsker , at dagsordenen for den kommende regeringskonference tillader en mere dybtgende reform af Unionen .
<P>
Nr det er sagt , hr. formand , s afholder Parlamentet denne forhandling i dag , fordi vi ikke har kunnet udstte indledningen af konferencen .
I teorien kunne vi godt have gjort det .
Vi kunne have stemt den 17. i denne mned , og s kunne konferencen ikke vre begyndt den 14 .
Men det har vi ikke nsket at gre , for vi nsker at komme med et tydeligt politisk signal til regeringerne og ansgerlandene om , at vi netop nsker at gennemfre denne reform for at lette udvidelsen .
<P>
Hr. formand , jeg glder mig over at kunne sige dette til det portugisiske formandskab , for det har vundet megen anseelse i Parlamentets jne .
Det portugisiske formandskab deler mange af Parlamentets ambitioner , og det har forpligtet sig til at gre , hvad der er muligt , for at dagsordenen for regeringskonferencen kan komme til at indeholde andre emner end dem , der er absolut ndvendige .
<P>
Og jeg vil gerne sige , hr. formand , at Europa-Parlamentets nske ikke er et nske for Europa-Parlamentet .
Europa-Parlamentet vil under alle omstndigheder blive styrket rent politisk i kraft af den traktat , der bliver resultatet af regeringskonferencen .
Og rsagen hertil er meget enkel : P denne regeringskonference vil man i henhold til aftalerne fra Helsinki se p , hvilke sprgsml der i dag bliver besluttet ved enstemmighed , og som fremover vil blive afgjort ved kvalificeret flertal .
Og det er allerede en del af acquis communautaire , at Parlamentet inden for de lovgivningsomrder , hvor der er kvalificeret flertal , ogs har medbestemmelsesret .
Da der derfor vil komme flere flertalsafgrelser , vil der ogs komme en udvidelse af Parlamentets medbestemmelsesret .
<P>
Men Parlamentet ville ikke opfylde sin opgave som overnational europisk institution , hvis det ikke tnkte p , hvordan Unionen skal vre udformet politisk .
Det er vi med p .
Vi finder , at den politiske udformning af Unionen gr det ndvendigt at behandle andre sprgsml , herunder dem , der vedrrer indarbejdelse af sikkerheds- og forsvarssprgsml i traktaten .
Man er kommet meget langt med disse sprgsml i den seneste tid , men de br skrives ind i traktaten .
Og formentligt ogs charteret for de grundlggende rettigheder i Den Europiske Union , som man begyndte at arbejde med i gr , og som jeg finder har haft en meget positiv start .
Vi vil arbejde serist for , at europerne kan se , at det at vre europer er et plus , og at den europiske borger har nogle grundlggende rettigheder , som er knyttet til Unionens institutioner .
<P>
Derfor vil vores forslag , hr. formand , som vi konkretiserer i en anden betnkning , sammen med forslagene fra Kommissionen , som har udarbejdet et fremragende dokument - og jeg er glad over at kunne sige det her til hr . Barnier - blive til konferencedokumenter .
Men det vil vi tale om en anden dag .
I dag skal vi give grnt lys for indkaldelsen til konferencen , og Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater er , hr. formand , indstillet p at give grnt lys .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , jeg kan p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe sige , at vi sttter udkastet til udtalelse fra ordfrerne p vegne af Udvalget om Forfatningssprgsml .
Vi gr klart ind for en indkaldelse til regeringskonference , fordi vi er imponerede over det portugisiske formandskabs positive holdning til at udvide regeringskonferencens dagsorden .
De resterende punkter fra Amsterdam lyder ikke positivt , da det drejer sig om meget vsentlige emner .
Lad os kalde disse de tre frste emner for regeringskonferencen .
<P>
De frste tre emner er meget vigtige , men emnerne blev gennemget grundigt af vores medlemsstater under den sidste regeringskonference .
Man nede ikke en konklusion om disse emner , men ni mneders yderligere gennemgang er i hvert fald ikke ndvendig .
Der skal faststtes en politik .
Ni minutter , mske ni timer i tilflde af vanskeligheder , er langt mere passende for at n en konklusion vedrrende disse emner .
Under sdanne omstndigheder ville det vre dumt ikke at udvide dagsordenen .
<P>
Der er andre sprgsml , som br behandles , isr fr den store udvidelse af Unionen med s mange nye lande .
Der er ingen , der beder om et julemirakel .
Der er ingen , der beder om en regeringskonference som i Maastricht med over 100 emner til forhandling .
Men der er seks , syv , otte , mske ni emner , som det ville vre meget relevant at tage op .
Der er rigelig tid .
Husk p den regeringskonference , der frte til Den Europiske Flles Akt .
Den varede kun fem mneder .
Regeringskonferencen , der frte til den enorme Maastricht-traktat , varede et r .
Det var kun Amsterdam-traktaten , der varede halvandet r , og det var , fordi alle vidste , at man mtte vente p resultatet af det britiske valg , hvis der skulle komme noget resultat ud af regeringskonferencen , s det var der en anden grund til .
Et r er rigeligt til at behandle et stort antal sprgsml , og det skulle vre rigeligt til at behandle de f vigtige punkter , som vi nsker at fje til dagsordenen .
Det glder mig at se , at Kommissionen deler vores synspunkt .
<P>
Kommissionen har netop offentliggjort sin udtalelse og gjort njagtig , som Parlamentet anmodede om - Kommissionen har fremlagt et omfattende forslag med udkast til traktatartikler .
Jeg takker Kommissionen for dette , selvom jeg naturligvis ikke er enig i alt , hvad Kommissionen har udarbejdet .
Jeg mener , at der er nogle huller i deres forslag .
Kommissionen har ikke desto mindre ydet en service , og jeg takker kommissr Barnier , som er her i dag .
Kommissionen har givet offentligheden mulighed for at se nogle af de vigtige sprgsml , som vi skal behandle p regeringskonferencen .
Det er godt .
Parlamentet , Rdets formandskab og Kommissionen er alle enige om en udvidet dagsorden .
Jeg nsker formanden for Rdet held og lykke med at sikre , at Det Europiske Rd godkender denne dagsorden , og at starten af regeringskonferencen , som falder p Skt . Valentins dag , vil g godt , og at man vil n en fornuftig konklusion , ogs nr det franske formandskab overtager i slutningen af ret .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Vi skal ikke lngere bekymre os om en begrnsning af dagsordenen for regeringskonferencen .
Det er en af de politiske konklusioner , som vi m drage af den alvorlige beslutning , som 14 medlemsstater traf i gr om nrmest at fryse en partner ud .
Det vil gre det umuligt for samme medlemsstater at give mening til beskyttelse og fremme af grundlggende rettigheder p regeringskonferencen .
Det er ogs mrkeligt i den konvention , der udarbejder charterudkastet , at se reprsentanter for medlemsstater , isr England og Frankrig , som forsger at argumentere for , at et obligatorisk charter ville vre en overtrdelse af national suvernitet .
<P>


Det er yderst vigtigt , at regeringskonferencen baner vejen for accept af en ordning vedrrende grundlggende rettigheder i traktaten , dels for at forbedre borgernes adgang til Domstolen , dels for at Unionen kan undertegne den europiske konvention , og dels for at nationale parlamenter og politiske partier kan f en styrket rolle inden for Unionens anliggender og dele ansvaret for at opbygge et europisk parlamentarisk demokrati .
<P>
Min gruppe glder sig over regeringskonferencen og vil bidrage s vidt muligt til traktatreformen .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance er af den opfattelse , at Europa-Parlamentets beslutning om at skynde sig at afgive udtalelse om regeringskonferencen delgger den politiske betydning af anmodningen over for Rdet og gr den ret ubetydelig , nr det kommer til stykket .
<P>
Vi ville gerne have vidst lidt mere om dagsordenen og metoden , fr vi afgav udtalelse , og vi var rligt talt ikke srligt begejstrede for det portugisiske formandskabs uhflighed over for Europa-Parlamentet ved at faststte datoen for regeringskonferencens begyndelse til den frste dag i Strasbourg-mdeperioden .
<P>
Da denne udtalelse er ret vigtig , mener jeg i vrigt godt , at vi kan vedtage den . Flertallet i vores gruppe stemmer da ogs for .
Jeg vil dog gerne understrege , at det er ret trist at se det ringe engagement , som denne reform giver anledning til .
<P>
Begivenhederne i strig viser tydeligt , at det er ndvendigt at give Europas demokrati en form og en struktur , og at det er ndvendigt at fastlgge nogle principper , som alle medlemsstaterne skal bygge p .
Det er ogs srgeligt at tnke p , at initiativet over for strig i virkeligheden er resultatet af en aftale mellem regeringerne , og at EU og dets institutioner alligevel ikke ville have haft midlerne til eller enigheden om at handle for at forebygge og ndre tingenes gang .
<P>
Jeg tror , at vi skal gre en indsats i den forbindelse , og det skal vi gre p regeringskonferencen . Det er mit store hb , at Europa-Parlamentet ikke lader denne udtalelse , som det afgiver uden den store lyst , vre den eneste form for pression over for Rdet og medlemsstaterne med det forml at srge for , at denne regeringskonference ikke bliver et rent teknisk foretagende , men at den bliver genstand for det engagement , vi trods alt s her i Parlamentet for et par timer siden .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , rede kolleger , efter min mening kan man slet ikke sige det ofte og hjt nok : Det , Rdet har besluttet som dagsorden for regeringskonferencen , er politisk set fuldstndig uacceptabelt , og jeg vil gerne tilfje , at jeg finder det ligefrem beskmmende .
Vi befinder os nemlig i en historisk situation , hvor der forhandles eller indledes forhandlinger med 12 stater , og nu er vi sammen i en situation , hvor Europas sammenvoksning kan blive en realitet inden for en overskuelig fremtid .
Men hvordan skal denne Union s udvides , hvis vi ikke gr tingene rigtigt og konsekvent nu - det vil sige fr udvidelsen ?
Derfor gr vi som gruppe ind for regeringskonferencen .
Vi mener , at den er absolut ndvendig og presserende , og hber , at den rent faktisk giver de resultater , som gr en snarlig udvidelse af Den Europiske Union mulig .
<P>
Min gruppe , hr. formand for Rdet , har med tilfredshed noteret sig , at rdsformandskabet ikke er tilfreds med den nuvrende situation .
Derfor kan De vre forsikret om , at Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre ogs vil arbejde engageret for , at Unionen langt om lnge fr lavet sine lektier .
<P>
Det handler om hverken mere eller mindre end Europas fremtid , og det handler isr om et Europa , som borgerne rent faktisk opfatter som deres Europa , fordi de kan vre med til at forme det , og fordi de bekymringer og de trngsler , de problemer og sprgsml , som rent faktisk optager dem , tages alvorligt af politikerne .
Den lukkede drs politik , forhandlinger i hemmelige kamre , alt det skal n gang for alle hre fortiden til .
Derfor er gennemskuelighed pkrvet .
Jeg mener , at rdsformandskabet br srge for , at toget ikke krer som hidtil , og at menneskene ikke efterlades p perronen som traktatmssige analfabeter .
Det er efter vores mening uomgngeligt , at der ikke alene gres alt for at give borgerne omfattende information om forlbet og resultaterne af regeringskonferencen , de skal snarere inddrages direkte i hele reformprocessen .
<P>
Vi mener ogs , at de politiske beslutningstagere n gang for alle skal overg sig selv og afholde folkeafstemninger efter regeringskonferencen og sprge borgerne , om de er indforstede med , hvordan deres Europa kommer til at udvikle sig fremover .
P den mde ville vi rent faktisk f et borgernes Europa , og vi ville rent faktisk f en helt ny kvalitet i Unionens demokratiske legitimation .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p et andet centralt demokratisprgsml .
Som medlem af arbejdsgruppen , som nu har pbegyndt arbejdet med charteret for grundlggende rettigheder , vil jeg gerne sige klart og tydeligt : For mig og min gruppe er det ikke tilstrkkeligt med en hjtidelig forkyndelse af charteret .
Hvad vil borgerne ikke sige , hvis vi p hjtidelig vis forkynder for dem , at de har nogle rettigheder , men at de ikke kan gre dem gldende ad rettens vej individuelt ?
Nej , det ville efter min mening kun forvrre Unionens trovrdighedskrise yderligere .
Den lave deltagelse ved valget til Europa-Parlamentet br virkelig vre et tilstrkkeligt alarmsignal for alle .
Det , vi har brug for , er synlige rettigheder for alle , charteret for grundlggende rettigheder skal vre retligt bindende for alle mennesker , der lever i Unionen , for alle dens borgere .
Vi br sammen arbejde hen imod dette ml af hensyn til borgerne , og jeg forventer af regeringskonferencen , at beslutningen fra Kln herom bliver revideret her i slutningen af ret .
<P>
Selvflgelig handler det ogs om effektivitet i beslutningerne og fungerende institutioner i en Union med 27 eller flere medlemsstater .
Men med en lille minireform , sdan som Rdet ptnker at gennemfre det , fr vi det ikke , og derfor skal alle institutioner underkastes en prve .
Vi har brug for modige forandringer , og i den forbindelse skal vi sikre , at ligeberettigelsen mellem de store og de sm stater fr den allerstrste opmrksomhed .
Det vil jeg gerne understrege som delegeret fra et stort medlemsland .
Jeg vil gerne takke Kommissionen for de forslag , den har fremsat , og jeg er sikker p , at vi vil f omfattende diskussioner , ogs i Europa-Parlamentet , med borgerne om alle de sprgsml , som de har bragt p bane .
<P>
Jeg har et sidste sprgsml .
I Parlamentets udtalelse krves der udtrykkeligt ndringer af traktaten inden for konomipolitikken .
Faktisk gr globaliseringen af nationalkonomierne , men isr indfrelsen af euroen og den stabilitetspagt , der er forbundet hermed , det ndvendigt , at der ikke kun sttes sprgsmlstegn ved beslutningsprocesserne .
Det er isr ndvendigt at udvise mod og gennemg Unionens hidtidige politikker kritisk .
Det handler om et socialt retfrdigt Europa .
Et socialt retfrdigt Europa er stadig et brandaktuelt emne , for det handler frst og fremmest om , at Unionens politik skal fokusere mlrettet p bekmpelsen af massearbejdslshed og fattigdom .
Det omfatter efter min mening derfor ogs modet til at ndre EF-traktatens artikel 4 , der p klassisk-neoliberal vis definerer Unionen som en ben markedskonomi med fri konkurrence , og det omfatter efter min mening ogs EF-traktatens artikel 105 , for Den Europiske Centralbank skal langt om lnge have et traktatmssigt nedfldet politisk mandat til at fremme en bredygtig vkst og beskftigelse med sin pengepolitik .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Gruppen Union for Nationernes Europa mener , at dagsordenen for den nste regeringskonference , i den udformning den blev fastsat af Rdet i Helsinki , det vil sige udelukkende centreret om sprgsmlene i forbindelse med beslutningstagningen i et udvidet Europa , skal respekteres .
Den skal respekteres p grund af et nske om , at regeringskonferencen arbejder effektivt og hurtigt inden udvidelsen .
Derfor kan vi hverken tilslutte os Europa-Parlamentets eller Kommissionens udtalelse , som vil betyde en alt for stor udvidelse af denne dagsorden og oven i kbet en udvidelse i den forkerte retning , det vil sige i retning af get centralisering og en stadig strammere styring af det europiske system .
<P>
Vores gruppe har derfor fremlagt en rkke ndringsforslag , som i forlngelse af hinanden muliggr en egentlig alternativ lsning .
Heri siger vi , at den nste regeringskonference skal overveje et system til beslutningstagning , der i hjere grad respekterer den nationale selvstndighed .
Vi beklager , at Kommissionen i sin udtalelse af 26. januar begrnser sig til at flge den lige vej mod et ensrettet Europa , der breder sig mod st , med en centraliseret overstat , der fungerer ved hjlp af flertalsbeslutninger .
Fderalisterne forestiller sig , at de sledes kan opn ensretning gennem tvang , men det er en fuldstndig overfladisk tanke .
<P>
Tvrtimod , hr. formand , vil den tvungne ensretning ved overdreven anvendelse af flertalsbeslutninger i et udvidet Europa kun fre til en eksplosion .
Desuden delgger det centraliserede europiske system - som vi ser udvikle sig i dag , og som vi udbreder - nationerne , og ved at delgge nationerne delgger det den nationalpatriotisme , der er det centrale element i vores forsvarsvilje .
<P>
Det Europa , der vil komme ud af dette , er alts ikke strkere , men svagere , for det ved ikke mere , hvem det er , eller hvem det forsvarer .
Det er derfor , vi altid har sagt , at udvidelsen kun er mulig , hvis man klart sikrer forskellen p og friheden for de folk , der danner Europa , det vil sige ved at vedtage en variabel model , der er baseret p respekt for nationalstaterne .
Vi glder os i dag over at se , at denne id vinder frem i miljer , der desvrre endnu ligger uden for Europa-Parlamentet og Kommissionen .
<P>
Et Europa med variabel geometri er et Europa , der respekterer sine nationale demokratier , der sttter sig til sine nationer , til sin nationalpatriotisme i stedet for ustandselig at forflge dem .
Det er derfra , vi vil hente viljen til at forsvare os mod udefrakommende trusler , og ikke ved hjlp af bindende og hjtravende beslutningsprocedurer , som dem Kommissionen har tnkt sig at foresl p den nste regeringskonference .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , rede kolleger , jeg taler p vegne af de radikale parlamentsmedlemmer fra Italien , og jeg vil gerne sige til formanden for Rdet , at han sikkert har fundet ud af , hvad Parlamentet mener .
Det er ikke tilfldigt , at det sidste indlg var det eneste , der stttede Rdet varmt , og det siger jeg uden p nogen mde at ironisere over den helt legitime holdning , vores kollega Berthu og hans gruppe gav udtryk for .
Men det er ikke tilfldigt , at Det Europiske Rds beslutning stttes af dem , som i grunden er til stede her i Parlamentet , fordi de er modstandere af en yderligere europisk integration , hvilket er helt legitimt .
<P>
Dette er Parlamentets budskab til Rdet .
Jeg hber , at det portugisiske formandskab - som jeg tilslutter mig lyknskningerne af - vil viderebringe Parlamentets budskab , og at det vil viderebringe resultatet af vores forligsarbejde p Skt . Valentins alter .
I morgen afgiver vi dog negativ udtalelse om regeringskonferencens dagsorden .
Dette budskab skal vre meget klart , for det er sdan , vi fortolker vores stemme i morgen .
Vi afgiver udtalelse - hvilket er teknisk og juridisk ndvendigt - med henblik p regeringskonferencens afholdelse den 14. februar , men vi afgiver negativ udtalelse om dens indhold .
Vi behver blot at tnke p kendsgerningerne : Vi s strig for lidt siden , men vi kunne ogs rette blikket mod brserne , hr. formand . For nr det store euro-foretagende p et r er faldet 16 % i forhold til dollaren , burde om ikke regeringen s i det mindste en fornuftig familiefader sprge sig selv , om det er rimeligt at sige til borgerne , at de eneste emner , der skal behandles , er antallet af kommissrer og lignende emner .
<P>
Det er klart , at mlstningen skal vre mere ambitis .
Vi radikale har fremsat nogle ndringsforslag , som vi forelgger for Parlamentet med det forml at styrke denne tekst og f.eks. allerede nu at bede om det , der burde vre det mindste , vi kan forlange - bare for at nvne artikel 6 og 7 - nemlig at Parlamentet ogs fr indflydelse p Europas forfatning , og at der fremsttes et forslag om , at ndringerne af traktaten skal godkendes af Europa-Parlamentet .
<P>
Der er som bekendt flere emner . F.eks. har mange af vores kolleger sammen med os underskrevet sprgsmlet om institutionernes placering , der efter vores mening er et sprgsml , som i det mindste br behandles p regeringskonferenceniveau .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at jeg hber , at vores budskab i morgen bliver et strkt og for en gangs skyld bredt budskab , s vi ogs takket vre det portugisiske formandskabs indsats kan tage denne dagsorden op til fornyet overvejelse , for ellers vil udfordringen g tabt , ikke bare her og nu , men ogs mange r fremover .
<SPEAKER ID=69 NAME="Bonde">
Hr. formand , Kommissionens formand var ikke ganske rlig , da han talte i sidste uge om regeringskonferencen .
Han sagde , at der stadig skulle vre enstemmighed i sociale sprgsml , men i Kommissionens udkast lgges der jo helt udtrykkeligt op til flertalsafgrelse i sprgsml om social sikring og de skatter , der knytter sig til det indre marked , og det betyder , at hovedparten af de sociale systemer i medlemslandene skal kunne ndres af et flertal i Bruxelles , selvom en enstemmig fransk nationalforsamling , et britisk underhus og et hollandsk andetkammer mtte vre imod det .
Og her gr man ind i folkestyrets hjerte om fordelingspolitikken og borgernes sociale vilkr , som er det , man nsker at pvirke , nr man gr til valg .
Det skal vi ikke lngere selv kunne bestemme som vlgere . Det skal vi ikke mere kunne ndre p valgdagen .
Bruxelles ved bedre .
<P>
Prodi bebudede ogs strre benhed , men hans forslag til forordning bner for direkte tilbageskridt , og det er ikke kun min , men ogs Den Europiske Ombudsmands vurdering .
I dag er Kommissionen forpligtet til individuelt at vgte hensynet til fortrolighed mod borgerens krav og forventning om benhed , og hvis Kommissionens forordning vedtages , s vil Kommissionen have ret til at lukke en rkke kategorier af dokumenter uden at skulle foretage en konkret overvejelse .
Man vil ogs skabe retskrav p fortrolighed og lukke dokumenter , som i dag er offentlige i en rkke medlemslande .
Under overskriften " fremskridt for benhed " lukker man en rkke dokumenter ude fra offentligheden .
Det er jo rent orwell ' sk . Jeg vil bede hr .
Prodi om aldrig mere at kommentere et forslag her i salen , som ikke samtidig er til rdighed for offentlighedens kritiske kontrol . Hr .
Prodi sikrede sig positiv omtale for et forslag , som ellers ville vre mdt med kritik , for i det nye forslag til forordning fremstilles det jo som et fremskridt , at man nu skal kunne give aktindsigt i alle dokumenter , som er i Kommissionens besiddelse , men bagefter kommer s en lang , lang liste af undtagelser , og der er retskrav p fortrolighed p de undtagelser .
I den franske tekst str der refuse , i den engelske shall , hvilket betyder , at Kommissionen skal hemmeligholde oplysninger , som i dag er offentlige , f.eks. i mit land .
S har man en gummiparagraf om forhandlingernes og institutionernes effektivitet , som kan bruges til hvad som helst , det er derfor ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=70 NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , efter det portugisiske rdsformandskabs redegrelse har jeg en flelse af , at man giver sig i kast med denne regeringskonference velovervejet og med en hj grad af benhed .
Europa-Parlamentet vil benytte denne mulighed til at fremfre sine anliggender .
Kommissionens hidtidige forberedelser gr i den rigtige retning , selvom de ikke er vidtrkkende nok i forhold til Europa-Parlamentets beslutninger .
Det kommer vi jo ogs til at tale videre om .
<P>
Et afgrende punkt for denne regeringskonference er , at der skabes en treklang , nemlig handledygtighed , demokratisk legitimation og gennemskuelighed .
Kun nr de tre ting er til stede , opnr vi i sidste ende borgernes accept .
Der skal selvflgelig skabes handledygtighed for at tilvejebringe Den Europiske Unions udvidelseskapacitet .
Nr vi har frt en anden debat forud herfor i dag , er det en vigtig indikation herp .
Vi skal ogs vre handledygtige i Den Europiske Union , hvis der engang skulle vre en regering , der udver total blokade .
Det er en vigtig indikation p , at flertalsbeslutningerne er en afgrende forudstning for , at Den Europiske Union kan arbejde i alle tilflde .
Det er navnlig vigtigt i forbindelse med udvidelsen , hvad angr lovgivning , hvad angr traktater , som medfrer ndringer i lovgivningen .
Her nsker vi selvflgelig ogs at udbygge Europa-Parlamentets rettigheder .
<P>
Her skal Europa-Parlamentet ogs vre aktivt inden for Den konomiske og Monetre Union , for der er ikke tilstrkkelig kontrol p dette omrde .
Finansministrene opfrer sig i KOFIN-Rdet , i Euro 11-Rdet som en forsamling af regeringer , der ikke er acceptabel .
I modstning til fru Kaufmann er jeg ikke tilhnger af en udvidelse af kontrollen af Den Europiske Centralbank , fordi jeg gr ind for Den Europiske Centralbanks uafhngighed .
Men der skal etableres passende kontrol p den politiske side .
Der skal ogs dannes et treklver af Kommission , Rd og Parlament inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken , hvor tingene hidtil i alt for vid udstrkning er foreget hos Rdet alene , og her isr de primitive krisestyringsforanstaltninger , hvor kompetencen udelukkende er hos Kommissionen .
Alt dette er ikke medtaget i det samlede koncept i tilstrkkeligt omfang .
Vi skal undersge , om det er ndvendigt at gennemfre ndringer i forbindelse med regeringskonferencen .
Det portugisiske rdsformandskab har jo sagt , at det vil overveje tingene for muligvis at f en udvidelse af mandatet .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p et andet vigtigt punkt .
De debatter , vi frer i disse dage om f.eks. en regering i et land i Europa , viser jo , at vi bliver ndt til at fastlgge Den Europiske Unions ndelige , moralske , retsstatslige og fllesskabs- og almenvelsorienterede retning , og at der ogs af den grund skal indfres retligt bindende grundlggende rettigheder i traktaten , fordi dette vil vre en afgrende stabilisator .
Jeg vil gerne bede dem , der hidtil har vret meget tilbageholdende p dette omrde , om at overveje , om det ikke er det rigtige tidspunkt til at se tingene i denne sammenhng og mske udvise det ndvendige mod , s vi kommer videre med hensyn til de grundlggende rettigheder .
<P>
Den Europiske Union har ikke brug for nye eller nsten ikke nye instrumenter , har ikke brug for nye kompetencer .
Det , den har brug for , er instrumenter til at kunne varetage sine kompetencer .
Derfor skal vi srge for , at instrumenterne kan virke sledes , at vi p borgernes vegne kan varetage de opgaver , som vi formelt har allerede i dag i medfr af traktaten .
Efter min mening er det det , denne regeringskonference isr br koncentrere sine bestrbelser om .
Hvis det lykkes os at opn nogle fremskridt her , kan vi ogs se frem til den historiske opgave , som udvidelsen af Den Europiske Union er .
Det skal vre det afgrende punkt .
Jeg er overbevist om , rede rdsformandskab , at det vil foreg p en positiv mde under Deres ledelse .
<SPEAKER ID=71 NAME="Napolitano">
Hr. formand for Rdet , ved at lytte til de forskellige indlg har De forstet , at der i Udvalget om Forfatningssprgsml og blandt formndene for Parlamentets politiske grupper var flertal for - dog ikke uden modstand - at sttte det portugisiske formandskab og ikke gre tingene vanskeligere for det ved at udstte regeringskonferencens begyndelse .
Jeg kan forsikre Dem for , at det i sidste uge ikke var let at n frem til dette resultat i det udvalg , jeg er formand for , men vi valgte i den sidste ende at satse p det portugisiske formandskab , og vi ville virkeligt gerne have held med denne satsning .
<P>
De fortalte os om starten p Deres rundtur til de forskellige hovedstder og om nogle regeringers vanskeligheder med at n til enighed i deres lande og sledes i deres parlamenter .
Jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , at vi i gr havde en meget interessant dag med diskussioner og dialog med reprsentanterne for de 15 nationale parlamenter , som var til stede med nogle kvalificerede og engagerede delegationer .
Formlet var ikke at drage nogen konklusioner , for dette var ikke muligt , men der er ingen tvivl om , at det var en meget opmuntrende diskussion .
Vi skal efter min mening vre opmrksomme , og vi skal vre sikre p , at de nationale regeringer forsger at overtale deres respektive parlamenter til at ratificere nogle lsninger , der er i overensstemmelse med Unionens vkstkrav , og at de ikke bruger pskuddet om parlamenternes modvilje til at undlade at skrive under p de konklusioner , der bliver vedtaget p regeringskonferencen .
Vi vil dog styrke vores samarbejde og dialog med de nationale parlamenter under hele regeringskonferencen .
<P>
Vi talte ogs om Kommissionen i gr , der var reprsenteret ved kommissr Barnier , og som gav sin holdning til kende .
Dens indsats blev vrdsat , selvom der med hensyn til forslagene blev givet udtryk for forskellige synspunkter , ligesom De i vrigt ogs har givet udtryk for forskellige synspunkter , hr. formand for Rdet .
Det skal dog understreges , at der ogs i gr var mange , som var bevidste om risikoen for , at der med udvidelsen bliver sat sprgsmlstegn ved den oprindelige plan for indfrelsen af et politisk Europa . Der blev i vrigt gjort opmrksom p denne risiko i et interview , som bestemt ikke er forbiget nogens opmrksomhed , da det var med en s velanskreven person som Jacques Delors .
<P>
Vi skal sledes srge for , at det p regeringskonferencen virkeligt bliver drftet , hvordan man kan styrke Unionens demokratiske grundlag , og hvordan man - hvilket vi ogs har talt om i Parlamentet i dag i forbindelse med situationen i strig - kan styrke det system med principper , vrdier og rettigheder , Unionen bygger p , og de politiske EU-institutioners rolle , ogs med hensyn til administrationen af konomien .
<P>
Vi stter vores lid til , at det portugisiske formandskab , vi selv og Kommissionen vil srge for , at vi kan drfte alt dette p en konstruktiv og afgrende mde p regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Hr. formand , kun et styrket Europa kan klare udvidelsen .
Kun et styrket Europa er immunt over for politiske opportunister , der udnytter utilfredshed .
Derfor er det ndvendigt med grundige reformer og alts en omfattende dagsorden for regeringskonferencen .
<P>
Det finske formandskab lyttede kun til minimumsregeringer og vendte det dve re til Parlamentet .
Af sin finske forgnger kan Portugal lre , hvordan det ikke skal gres .
<P>
Det er meget vigtigt , at Europa-Parlamentet og Kommissionen optrder samlet p regeringskonferencen .
De har p mange punkter flles interesser og de samme opfattelser .
Et vsentligt punkt for den flles indsats skal under alle omstndigheder omfatte Parlamentets medbestemmelsesret ved de kommende traktatndringer .
Af alle prioriteter vejer dette tungest .
Hvad mener Kommissionen om dette ?
<P>
Det betyder ogs , at Parlamentets formand og de to reprsentanter skal optrde p samme politiske plan , alts ikke kun i arbejdsgruppen , men p politisk plan p linje med Kommissionen .
Der er ingen argumenter for , at borgernes direkte valgte reprsentanter skal deltage p et lavere plan end Kommissionen .
<P>
De grundige reformer er vi ikke kun forpligtet til over for de nye medlemsstater , men ogs over for os selv .
Hvis vi ved udvidelsen udvander Europa , drukner vi i vores egen politiske sump .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Onesta">
Hr. formand , nogle gange forstr jeg virkelig ikke Europa-Parlamentet , der finder en masochistisk glde i at pfre sig selv skade .
Efter ved egen kraft at have begrnset sin deltagelse i regeringskonferencen til to sm pladser afstr Europa-Parlamentet i dag fra at fuldende dagsordenen for denne regeringskonference .
Sledes opgiver Europa-Parlamentet ved at fremskynde sin udtalelse og af enten svaghed eller dumhed , men ingen af disse muligheder er srlig smigrende , den eneste vigtige befjelse , det har i medfr af traktaten , det vil sige at krve en fuldstndig dagsorden fra regeringskonferencen , inden det udtaler sig .
<P>
Hvorfor vedtage denne udtalelse i morgen , den 3. februar , i al hast , nr vi udmrket kan afvente mdet i Strasbourg den 14. februar og hermed ptvinge Rdet en endegyldig fuldstndig og sledes sammenhngende dagsorden .
Vi har brug for en hel del hykleri for at skjule vores svaghed i dag .
Hykleri til en bitter beklagelse i vores beslutning over , at regeringskonferencens dagsorden ikke lever op til det , der er p spil , p trods af at vi med en uacceptabel naivitet forhindrer os selv i at gennemtvinge denne mere ambitise dagsorden .
<P>
Hvis der er demokratiske tomrum ved afslutningen af denne regeringskonference , s mener jeg , at de politiske grupper , der har nsket denne fremskyndelse , vil vre skyld i det .
Hvad enten man nsker det eller ej , vil beslutningerne nu flytte sig mod de 15 medlemslande , eftersom Europa-Parlamentet selv nsker slukke den eneste projektr , der giver mulighed for at belyse disse forhandlinger en lille smule .
Jeg opfordrer sledes det enorme flertal i Europa-Parlamentet , som i november mente , at Europas fremtid fortjente anderledes brede debatter , end Amsterdam gav mulighed for , at fatte deres vandrestok og begive sig p vej mod deres regering for at overbevise den om , at man skal udvide denne regeringskonference , eftersom beslutningen fra Rdets mde i Helsinki giver mulighed herfor .
<P>
P grund af situationen i strig er denne dag en sort dag for Europa .
Vi er blevet klar over , at demokratiet aldrig opns endegyldigt , og at vi m blive ved med at overbevise og overbevise .
For at bekrfte vores grundlggende vrdier haster det med at nedskrive dem , og ud over denne regeringskonference mener jeg , at vi skylder Europa en forfatning .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , i det beslutningsforslag , som vi diskuterer nu , krves det prcis som tidligere , at den kommende regeringskonference skal have en bred dagsorden med gennemgribende reformer af institutionerne .
Som argument herfor bruges den kommende udvidelse af Unionen .
Jeg er overbevist om , at det er en forkert bedmmelse .
Et fderalt og centralistisk EU , som styrer mere og mere i medlemslandene , har i virkeligheden samme forudstninger for en udvidelse .
Et fleksibelt EU , som koncentrerer sig om frre , men vigtige omrder , og respekterer nationale forskelle og de nationale demokratier , har bedre forudstninger for at omfatte betydeligt flere lande .
<P>
I beslutningsforslagets punkt D krves en mere samordnet og ben konomisk politik p EU-niveau .
At tale om det er dog ikke muligt uden samtidig at tale om Den Monetre Union .
I denne tekst nvnes der intet om de store demokratiske og politiske problemer med Valutaunionen og Centralbanken - det er ikke holdbart .
nsker man at gre EU mere demokratisk , skal MU ' ens konstruktion revideres .
Centralbanken skal sttes under politisk kontrol , s valutapolitikkens indretning kan styres af politiske ml som hj beskftigelse og velfrd , og indsigten i Centralbanken skal forbedres , for at dette skal blive muligt .
Stabilitetspagtens stive og mislykkede monetarisme skal revideres eller forkastes , for at vi skal kunne f en ensartet politik , som stter velfrdsmlene hjst .
Traktatens artikel 56 , som forbyder ethvert indgreb i kapitalens frie bevgelighed , valutaspekulationen , skal fjernes , sledes at den skadelige valutaspekulation kan hmmes ved politisk kontrol .
<P>
I de fleste EU-lande sidder der i dag regeringer , som domineres af socialdemokrater .
Det er bemrkelsesvrdigt , at ingen af dem krver nogen forandring af Valutaunionens indretning , nu hvor de har muligheden .
Det skader jo ogs trovrdigheden , nr man pstr , at Valutaunionen skal kunne udgre en modvgt til den globaliserede kapital .
<P>
I beslutningen krver man , at Europa-Parlamentet skal have get indflydelse p regeringskonferencen .
Det er imidlertid vigtigt at understrege , at regeringskonferencen er og skal vre en konference mellem medlemsstaterne .
Det er medlemslandenes parlament eller befolkninger i folkeafstemninger , som skal styre traktatens udvikling .
Det er derfor udelukket , at Europa-Parlamentet fr nogen formel indflydelse p forhandlingsprocessen eller ved ratificeringen .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Segni">
Hr. formand , Udvalget om Forfatningssprgsml har foreslet en tekst , der i det store og hele er postitiv , og som jeg vil stemme for , selvom jeg selv havde fremsat mange ndringsforslag med henblik p at udvide denne tekst .
<P>
Begivenhederne i disse dage viser dog , at alle de , der kraftigt havde kritiseret den mde , som udvidelsen og revisionen af traktaterne finder sted p , havde ret .
Man kan ikke udvide Unionen til 28 lande uden at overveje , om Europa har nogle flles principper og vrdier , om det blot er et frihandelsomrde , eller om det i stedet strber efter noget strre , nemlig at blive defineret som en overstatslig sammenslutning , der ogs nsker at vre det nye billede p civilisation og demokrati her i verden .
<P>
Det var , hvad man mente , og det er , hvad man mener , nr man beder om en europisk forfatning .
ndringen af traktaterne er i stedet blevet begrnset til en revision af visse interne regler , og denne revision er ndvendig og vigtig , men den giver ikke et svar p det fundamentale sprgsml , der gr forud for den : Hvad er Europa , hvad er Europas flles principper , og hvad er sledes dets forml og dets begrnsninger ?
<P>
Men politik hvner sig , og hvis en debat om den indskrnkede dagsorden jager den ud ad vinduet , vender den tilbage og kommer i virkeligheden ind ad dren , og ind ad hoveddren i strigs tilflde , eftersom der kommer et parti med i den strigske regering , som tilsyneladende er baseret p intolerance , fremmedhad og former for racisme .
Det er ikke et sprgsml om bndene til fortiden , men om udsigterne for fremtiden , og intet er mere forkert , end at venstrefljen og hjrefljen er uenige p dette punkt .
<P>
Jeg tilhrer et parti , der er katolsk og liberalt , og som ikke er venstreorienteret , men som gr lige s meget ind for tolerance og Europas flles vrdier som alle andre , og som ikke har noget at gre med de holdninger , der forkaster disse vrdier .
<P>
Det var helt rigtigt af Rdet at stte dette emne p Europas og p hele verdens dagsorden , og hvis ikke vi stadfster disse vrdier i et charter for grundlggende rettigheder , skaber vi et Europa , som ikke har et varigt og solidt grundlag .
<P>
Jeg ved , kommissr Barnier - eller jeg mener i det mindste at vide - at De og reprsentanterne for det portugisiske formandskab gr ind for disse vrdier . Benyt Dem derfor af de muligheder , konferencen i december gav Dem til at medtage disse emner og disse principper , for det er den eneste mde , vi kan skabe et varigt Europa p .
<SPEAKER ID=76 NAME="Krarup">
Hr. formand , jeg er i den gldelige situation , at jeg kan henvise til et par markante indlg fra en lille gruppe af nordiske skeptikere og modstandere mod den voldsomme og omsiggribende integrationsproces , som dybest set truer hele det demokratiske Europa . Jeg tnker p indlggene fra hr .
Bonde og hr . Sjstedt , som ppeger , at dette oplg indeholder en rkke forholdsvis bevidstlse , men utvivlsomt rationelle og magtdikterede tiltag i retning af et centralistisk og fderalistisk EU .
De inddrog med rette problemet med mntunionen og den centralistiske styring og stillede nogle alternative demokratiske principper over for dette .
Jeg kan tilfje , at al rationel politisk agitation i mit hjemland , Danmark , gr ud p , at nr vi udvider kredsen af EU-lande til dette gigantiske antal , og vi alts udvider i bredden , s kan vi ikke samtidig integrere videre i dybden , alts foretage en mere intensiv kvalitativ integration henimod Europas Forenede Stater .
Men det er prcis det , der sker .
Vi har i forbindelse med hver eneste geografiske udvidelse af EU ' s omrde set , at udvidelser i bredden er blevet fulgt op af intensive udvidelser i dybden , og det er prcis det , som forslaget til resolution fra udvalget lgger op til , specielt i punkt 7 , som siger , at man skal have en mere omfattende integration i dybden , og i lyset af de seneste dages udvikling kan man sprge , hvad vi egentlig skal med disse regeringskonferencer og traktatndringer , nr regeringslederne - i realiteten Det Europiske Ministerrd - trffer beslutninger i forhold til en selvstndig medlemsstat , hvormed man intervenerer i denne medlemsstats demokratiske proces .
Man kan mene , hvad man vil , om hr . Haider , og personligt anser jeg ham for en meget farlig politisk person , men man kan nu engang ikke intervenere i et selvstndigt og venligtsindet lands demokratiske proces .
Nr vi gennemfrer regeringskonferencer og tager traktatndringer op til overvejelse , m vi tage i betragtning , at EU udvikler sig hver dag , ogs i strid med traktaten , som vi netop har set .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Det glder mig at se kommissr Barnier og det portugisiske formandskab her i eftermiddag .
<P>
Den 14. februar er starten p regeringskonferencen , som skal afsluttes i slutningen af 2000 .
Det er en stor opgave , men overkommelig .
Jeg tror , at de fleste p tvrs af grupperne her i eftermiddag er enige om , at Helsinki-dagsordenen ikke vil vre tilstrkkelig til at dkke den reform , der er ndvendig for at forberede Europa p udvidelsen .
Vi m med andre ord g videre end det , der er blevet kaldt de vigtige " resterende punkter fra Amsterdam " .
Disse resterende punkter omfatter udvidelsen af afstemning med kvalificeret flertal - i mit land accepterer vi dette , undtagen p skatteomrdet - en ny fordeling af stemmerne i Rdet til favorisering af strre stater og antallet af kommissrer i et udvidet Europa .
<P>
I forbindelse med sidstnvnte nsker Irland at bibeholde retten til at udpege et fuldgyldigt medlem af Kommissionen til trods for antallet af tiltrdende medlemsstater .
Vi er villige til at overveje en fordeling af stemmerne i Ministerrdet under forudstning af , at de strre medlemsstater accepterer , at hver medlemsstat har et fuldgyldigt medlem af Kommissionen .
Jeg tror , at jeg taler for mange mindre lande , nr jeg understreger det .
<P>
P regeringskonferencen har vi ogs behov for en debat om den mulige opdeling af traktaterne i to dele - et omrde om politik og et omrde om forfatningen .
Vi vil acceptere en opdeling af traktaterne under forudstning af , at det ikke vil medfre en begrnsning af de mindre medlemsstaters indflydelse p genforhandlingerne af hele det politiske omrde i traktaten .
Med andre ord , hvis vi ikke er fuldt reprsenteret i Kommissionen , vil vi ikke have nogen indflydelse p drftelserne om politik .
S vi holder grundigt je med dette sprgsml .
<P>
Vi ser frem til EU ' s charter for grundlggende rettigheder .
Amsterdam-traktaten , hr. formand , har fastsat antallet af europiske parlamentsmedlemmer til 700 , og vi m her i Parlamentet drfte , hvordan fordelingen skal vre i det udvidede Europa .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EL" NAME="Tsatsos">
Hr. formand , jeg gr strkt ind for en vedtagelse af beslutningsforslaget af Dimitrakopoulos og Leinen . Heri kommer bde vores skuffelse over den mangelfulde dagsorden og vores nske om en snarlig gennemfrelse af regeringskonferencen til udtryk .
Dette fremgr i vrigt ogs af den gunstige tidsplan , vi har vedtaget .
<P>
Hvis vi ser p de gldende traktatregler , vil Europa-Parlamentet ikke have ret meget at vinde ved at fre rivaliseringspolitik .
Vi br hellere koncentrere os om at udarbejde nogle overbevisende forslag til de ndvendige reformer i samarbejde med Kommissionen , der har nogle fremragende forslag .
Vi br gre brug af dialogen p alle politiske niveauer , naturligvis ogs med de nationale parlamenter .
P denne mde skaber vi et samarbejdsklima , der vil have en positiv indvirkning p kvaliteten af den kommende reform .
<P>
Parlamentets reprsentanter ved regeringskonferencen br gre det klart over for forhandlingspartnerne , at vi med de institutionelle ndringer af Unionen str med ansvaret for EU ' s forfatningsmssige udvikling .
Derfor br vi vre klar over , at dette ikke er sprgsml , der afgres ud fra en handelstankegang .
De sprgsml , der behandles p denne regeringskonference , er yderst flsomme sprgsml .
Det er mske nemt nok at formulere lsninger , men sprgsmlet er , hvorvidt disse lsninger er historisk holdbare .
<P>
Jeg vil gre opmrksom p to punkter , hvor der kan vre konflikter .
Det ene er den balance , som indtil nu har vret opretholdt mellem de store og de sm stater .
Europa er ikke og kan ikke vre en klassisk fderativ stat .
De lsninger , vi vlger , m passe ind i den grundlggende id bag Den Europiske Union , som er en union af stater og befolkninger .
<P>
Det andet punkt , hvor der kan opst konflikt , er noget vanskeligere .
P grund af den forestende udvidelse af medlemstallet krver vi af den fremtidige Europiske Union , at dens institutioner bliver mere effektive .
Dette betyder , at deres funktion skal forenkles og tempoet ges .
Den Europiske Union er imidlertid og vil altid af natur vre en sammensat og kompliceret mangestatslig institution .
Mulighederne for at fremskynde og forenkle er til stede .
De er der , men der er ogs visse grnser .
Hvis disse grnser overskrides af hensyn til en ensidig effektivitet , vil det g ud over Den Europiske Unions retmssige grundlag .
Alligevel er jeg optimistisk .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , regeringskonferencens kommissorium br udvides .
Den vigtigste ting , der br tilfjes , er Unionens interne differentiering .
Det er beklageligt , at man indtil videre ikke , heller ikke her i Parlamentet , har gjort sig bekendt med den interne differentiering , som dog er uundgelig , hvis Unionen skal udvides p den planlagte mde .
Kommissionens tidligere formand Jacques Delors har p ny offentligt luftet tanken om en europisk konfderation .
Han har ogs talt for , at avantgarde-landene , som gr i spidsen for integrationen , burde kunne g hurtigere frem end de vrige , og at de for klarhedens skyld burde have deres egne institutioner .
Kommissionens nuvrende formand Prodi og Den Hjtstende Reprsentant Solana har fremsat tanker i samme retning .
<P>
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe har taget stilling til Unionens interne differentiering i en erklring , som blev godkendt sidste marts , og hvori man foreslog Europa et system af koncentriske cirkler , " lgmodellen " .
I resolutionen fra den kommende regeringskonference br Parlamentet for alvor fordybe sig i sprgsmlet om differentiering og fleksibilitet .
Svel udvidelsen som resultatet af differentieringen er truede , hvis vi ikke forsger at skabe det system af koncentriske cirkler , som Den Liberale Gruppe foreslr .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Mine kolleger , fru Frassoni og hr . Onesta , har allerede talt - noget skeptisk - om nogle aspekter i forbindelse med sprgsmlet .
Jeg vil gerne give udtryk for bekymring i forbindelse med subsidiaritet , ikke blot mellem Unionen og medlemsstaterne , men ogs mellem medlemsstaterne og deres internt selvregulerende omrder .
Der har ikke vret fokus nok p det sprgsml , og det skaber en del bekymring .
<P>
M jeg isr henlede opmrksomheden p virkningerne af udvidelsen i forbindelse med Parlamentet .
Der er foreskrevet et loft p 700 for antallet af parlamentsmedlemmer , hvis Parlamentet skal forblive en rdgivende forsamling .
Hvis man anvender det eksisterende tvivlsomme proportionalitetsprincip , seks sder for hver stat og yderligere et sde for hver halve million indbyggere , har man allerede en situation , hvor Luxembourg med 367.000 indbyggere har flere parlamentsmedlemmer end Wales , som er en delvist selvstyrende region i Det Forenede Kongerige .
Skotland , der har 5 millioner indbyggere , har otte sder i Parlamentet i jeblikket . Danmark og Finland , der har samme indbyggertal , har 16 .
<P>
Hvis vi holder fast p et loft p 700 sder og med tiden ger befolkningstallet med 26 % og derefter vedtager Kommissionens uigennemtnkte forslag om en europisk kandidatliste , hvad vil der s ske med f.eks. Skotland , som jeg reprsenterer ?
Skotland vil blive fuldstndig usynligt !
<P>
Medlemmerne skal under disse omstndigheder ikke blive det mindste overraskede , hvis mennesker i Skotland og andre lignende lande i diskussioner som denne sprger , om udvidelsen ikke ogs burde indlemme medlemsstater inden for eksisterende medlemsstater .
Flere og flere har den holdning i Skotland .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , dagens debat har en en srlig politisk betydning : Vi skal ikke diskutere indholdet , hverken de punkter , der allerede str p dagordenen , eller dem , som vi alle nsker skulle vre taget med , men udtrykke Europa-Parlamentets politiske holdning til indkaldelsen af regeringskonferencen .
Hvad dt angr , er der ingen nyheder , bortset fra en enkelt : den nyhed , at Europa-Parlamentet i kraft af denne udtalelse og dens vedtagelse i morgen gr ind for en positiv strategi , der bidrager til , at regeringskonferencen fr en udvidet dagsorden .
Det udtrykker ogs , at det er parat til gennem sine to reprsentanter og sin formand at bidrage til en bedre afsluttende lsning p traktatrevisionen .
Det er en positiv udtalelse , hvad angr indkaldelsen til regeringskonferencen , men kritisk - som den jo ikke kunne undg at blive - med hensyn til dens dagsorden .
<P>
Nu er den institutionelle ramme afklaret .
Det portugisiske formandskabs positive holdning er kendt , Europa-Parlamentets holdning er kendt , Kommissionen har netop udarbejdet et papir , hvor den ogs fremlgger nogle af dens synspunkter , nogle af dem som valgmuligheder , af hvilken grund " bolden " , som man siger i foldboldsproget , nu ligger p Det Europiske Rds banehalvdel .
<P>
Derfor , hr. formand og min kre ven , dr .
Seixas da Costa , vil jeg gerne stille Dem flgende sprgsml : Idet jeg ikke beder om at f mere at vide end det , vi br vide for jeblikket for ikke at skade det flles ml , vil jeg alligevel gerne vide , om der i forbindelse med De kontakter , som De har etableret i lbet af Deres rejse til hovedstderne , og efter Deres mening er noget , som De kunne fortlle os , og som vi kunne drage nytte af , fordi vigtigere end arbejdet i Europa-Parlamentet er vores lobbyvirksomhed , vores rolle som meningsdannere og den indflydelse , som vi kan udve over for de regeringer , der er mest tilbageholdende med hensyn til at medtage flere punkter p regeringskonferencens dagsorden .
<P>
Mit andet sprgsml er til kommissr Barnier .
Det angr Kommissionens initiativ .
Jeg har vret en af kritikerne , fordi jeg mente , at Kommissionen skulle vre get lngere p Det Europiske Rd i Helsinki . Jeg mener dog ogs , at Kommissionen har udfrt et fremragende arbejde , uanset om jeg er enig eller ej i de lsninger , der er blevet lagt frem i det papir , som blev vedtaget den 26 .
Men hvorfor njes Kommissionen med de ulste sprgsml fra Amsterdam eller mske et par enkelte punkter til ? Hvorfor njes man med at nvne , at andre emner kan inddrages , specifikt charteret for de grundlggende rettigheder og den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ?
Derfor vil jeg gerne udfordre Kommissionen til p samme mde , som den har udfrt et serist arbejde , hvad angr de forslag , som vi allerede kender , at se fremad og tage fat p disse andre sprgsml - i det mindste ved at opstille alternativer - der mske senere kommer p dagsordenen , og dermed bidrage til dens succes .
<P>
Jeg slutter , hr. formand , med at nske det portugisiske formandskab held og lykke .
Opgaven er ikke let , men jeg ved , at den er i gode hnder .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , at sige at Den Europiske Union befinder sig ved en korsvej , er helt sikkert ikke at sige noget nyt .
Det er blevet gentaget ved mange lejligheder .
Men denne gang er det sandt : Vi har ivrksat - og det er utroligt positivt - den flles mnt , og vi str over for udvidelsen .
Sprgsmlet er : Gr vi velforberedte mod udvidelsen eller ej ?
nsker vi at udvide uden at g i dybden , eller nsker vi at udvide , samtidig med at vi gr i dybden ?
Det er det , der er sprgsmlet , og det er det , som enhver diskussion , som man har om regeringskonferencen , dens dagsorden og metode , skal dreje sig om .
<P>
Det er tydeligt , at Rdet for jeblikket har valgt at udvide uden at g i dybden .
Og det er farligt for udvidelsen .
Farligt for enhver udsigt til politisk union og naturligvis svrt at forst for den offentlige mening .
Rdet br lgge mrke til , at hvis vi nsker , at Den Europiske Union i fremtiden bliver udvidet p et ordentligt grundlag , er det ndvendigt at g meget lngere p den kommende regeringskonference .
<P>
Rdet hrer os , og Parlamentet udtaler sig .
Vi nsker en regeringskonference , men ikke denne her .
Skal der afholdes en regeringskonference .
Ja , naturligvis . Men ikke denne slags regeringskonference .
Man skal gre dagsordenen meget bredere , man skal vre mere modig med hensyn til de sprgsml , der behandles p regeringskonferencen , og man skal vre meget mere bne og demokratiske .
Og at vre demokratisk betyder , at man skal inddrage Europa-Parlamentet mere og tillade , at Kommissionen i strre grad - ja , endnu strre - udver sin initiativret .
Og man skal helt sikkert stte sig klare ml .
Den funktionalistiske metode er slut , hvad enten man kan lide det eller ej .
Vi er net hertil med den funktionalistiske metode .
Har man opnet resultater ?
Ja , men sprgsmlet er nu at tage et kvalitativt spring fremad , og nr man taler om politik , betyder det , hr. formand for Rdet , at overbevise de andre partnere i Fllesskabet om , at det vrste , vi kan gre p nuvrende tidspunkt , er at forregne os .
<SPEAKER ID=83 NAME="Barnier">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , her ved afslutningen p denne debat , som jeg med stor opmrksomhed og megen interesse har lyttet til , vil jeg gerne fremkomme med nogle overvejelser , der supplerer de udtalelser , som jeg har haft den re at fremkomme med over for Dem i de seneste uger , side om side med formanden for Kommissionen , hr . Prodi .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , vores to ordfrere , hr .
Dimitrakopoulos og hr . Leinen , har i den betnkning , de har fremlagt efter et meget serist og omhyggeligt arbejde , foreslet , at Parlamentet vedtager en formel udtalelse i medfr af artikel 48 i traktaten , sledes at regeringskonferencen , i kraft af vedtagelsen af denne udtalelse , kan pbegyndes den 14. februar , som det portugisiske formandskab foreslr .
For vores vedkommende og efter at have udarbejdet den udtalelse , der i medfr af samme artikel 48 i traktaten forventes af Kommissionen , glder det os , at denne konference kan begynde tidligere , end det ellers var planlagt fra starten .
Vi ved - jeg ved - at samtlige kommende uger vil blive nyttige uger .
Jeg vil blot - efter at have lst forslaget til udtalelse og efter at have hrt talerne fra de forskellige grupper - komme med nogle kommentarer .
<P>
Frst og fremmest , mine damer og herrer , forstr Kommissionen den bekymring , som flere blandt Dem har givet udtryk for i forbindelse med regeringskonferencens brede dagsorden .
Jeg forstr denne ngstelse , denne frygt for , at dagsordenen bliver for bindende , og dog forekommer det mig , at man m arbejde p grundlag af dette mandat fra Helsinki , sdan som jeg udtalte over for Udvalget om Forfatningssprgsml dagen efter mdet i Helsinki .
Det er i denne forbindelse og inden for rammerne af dette mandat , men ved at anvende alle stninger og alt det , der str mellem linjerne i dette mandat , at Kommissionen har udarbejdet sin egen udtalelse .
<P>
Vi behver ikke at begrnse os til det , man - i vrigt fejlagtigt - kalder " de tre resterende emner " .
Ligesom Richard Corbett bryder jeg mig ikke om dette udtryk " resterende emner " , der giver indtryk af , at drejer sig om tre mindre emner uden betydning .
Det drejer sig om tre meget alvorlige og vigtige emner , der er meget vanskelige , og som man ikke behandlede dybtgende i Amsterdam p grund af manglende politisk mod .
<P>
Hvad os angr - jeg svarer her hr . Seguro , der for et jeblik siden udtrykte bekymring i denne forbindelse - er vi ikke tilfredse med disse tre emner , selvom jeg mener , at de er af stor betydning , og de skal behandles jeblikkeligt .
De er de frste , men de er ikke de eneste emner , hr. parlamentsmedlem , som skal behandles p konferencen .
Vi har behandlet andre emner , og vi har nvnt , at andre emner p grund af alvoren omkring udvidelsen kunne blive behandlet p konferencen , hvis det portugisiske formandskab i frste omgang og dernst det franske nsker det .
<P>
Vi er parate hertil , hvad enten det drejer sig om EU-charteret for grundlggende rettigheder , som man er begyndt at udarbejde , eller den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og de institutionelle konsekvenser af de forhandlinger , som finder sted med hensyn til forsvarspolitikken , eller det vanskelige emne , vi er ved at behandle , nemlig reorganiseringen af traktaterne .
<P>
Jeg har hrt mange kommentarer om Kommissionens udtalelse , der omhandlede alle disse emner , og som behandlede mange af dem dybtgende , bl.a. prcise demonstrationer af forslag til nye artikler , men der er ingen , der har nvnt , at vi befinder os uden for mandatet fra Helsinki .
Det er alts beviset for , at man ved at respektere dette mandat , ved at anvende alt det , der er skrevet i dette mandat og alle de muligheder , det indeholder , kan komme til bunds i tingene .
<P>
Hvad angr Parlamentets deltagelse i regeringskonferencens arbejde , tror jeg , at minister Seixas da Costa vil vre enig med mig , for vi har den samme erfaring , nr jeg siger , at det ville vre en fejltagelse , hvis De ignorerer arbejdsgruppen , hvori Deres to reprsentanter , professor Tsatsos og Elmar Brok , skal sidde .
Selvflgelig vil disse sidste bedmmelser blive foretaget , som det sker i enhver form for institutionel forhandling , og jeg mener , at dette er udmrket med hensyn til Rdet og isr med hensyn til stats- og regeringscheferne , som en succesfuld konference vil afhnge af .
<P>
Jeg vil i vrigt gre opmrksom p , at formanden for Kommissionen , hr . Prodi , sidder i Rdet , og han agter at anvende denne plads og rolle side om side med stats- og regeringscheferne navnlig i den sidste periode .
Vi m forberede Rdets arbejde .
Sledes m vi ikke , mine damer og herrer , ignorere dette forberedende eller justerende arbejde , som jeg ved er virkelig vigtigt og nyttigt , for at drage erfaringen fra Amsterdam , og man m ikke blot stille sig tilfreds med tekniske prcisioner .
Jeg mener , at de personlige reprsentanter for udenrigsministrene , Deres to reprsentanter og jeg selv som reprsentant for Kommissionen vil komme til bunds i tingene , men det er bagefter p et andet niveau , hvor De ligeledes vil deltage , at de sidste bedmmelser foretages .
<P>
I lbet af hele denne konference , mine damer og herrer , er det ikke kun forhandlernes status , der er vigtig , det er kvaliteten af det , de siger .
Og jeg vil gerne endnu en gang over for Europa-Parlamentet minde om , at i betragtning af min erfaring inden Amsterdam , uanset hvilken tvetydig eller svag status vi gav de to reprsentanter fra Europa-Parlamentet , inden Amsterdam talte kvaliteten af det , som fru Guigou og hr . Brok sagde , meget i denne forhandling .
Jeg er sikker p , at det vil blive det samme , og for mit vedkommende , i min stilling , vil jeg srge for , at der vil blive lyttet til de ider , Deres to reprsentanter fremkommer med , og at de vil blive respekteret i lbet af denne forhandling .
Jeg er sikker p , at Europa-Parlamentet derfor ikke vil vre tilskuer i forbindelse med denne forhandling , lige s lidt som Kommissionen i vrigt vil vre det .
<P>
Vi afventer derfor , mine damer og herrer , med stor interesse Deres supplerende udtalelse , i hvilken De fremhver Europa-Parlamentets konkrete prioriteter og forslag til denne forhandling .
Det er meget vigtigt , at de to europiske institutioner , der er til stede i disse forhandlinger , Kommissionen p den ene side og Europa-Parlamentet p den anden side , side om side med Rdets medlemmer tydeligt forklarer Den Europiske Unions borgere og forklarer det igen og igen og hver dag , hvad der str p spil i denne konference , og hvilke svar vi sger efter , fordi det er de europiske institutioners opgave at overvge , at denne udvidede Europiske Union fungerer i alles interesse .
<P>
I de kommende mneder , mine damer og herrer , vil Kommissionen arbejde i tt og klogt samarbejde med Deres to reprsentanter , hr . Tsatsos og hr .
Elmar Brok , med henblik p at nrme sig hinandens synspunkter , hvis der er behov herfor .
Sandsynligvis er vores synspunkter og vores holdninger ikke altid de samme .
Der vil uden tvivl vre forskelle , hvilket er helt normalt . Det vigtige er , at der er en sammenhng , og denne sammenhng har jeg arbejdet for siden min tiltrdelse som kommissr .
<P>
Vi har sledes bde et nske og ambitioner om - inden for et meget stort antal omrder - at vre p samme blgelngde og at hjne denne forhandling .
Dette vil ikke vre tilfldigt , eftersom - og jeg gentager - det forekommer mig , at vi har ens ambitioner for denne forhandling , og vi fler alle , at sandhedens jeblik er inde for Den Europiske Union .
<P>
Jeg ville gerne , hr. formand , til sidst komme med tre hurtige supplerende bemrkninger .
For det frste for at lyknske og takke formanden Napolitano og Udvalget om Forfatningssprgsml samt Kommissionen for det meget strke og originale initiativ , der blev taget i gr , da man samlede de kvalificerede reprsentanter fra de nationale parlamenter , Udvalget om Forfatningssprgsml og Kommissionen til en ben debat .
Denne dialog mellem de nationale parlamenter , Europa-Parlamentet og os er yderst vigtig .
Jeg har i vrigt sagt , at jeg vil bidrage hertil ved at tage til alle de nationale parlamenter .
I morgen vil jeg vre i London og om 2 uger i Berlin .
Om tre uger er jeg i Paris , og jeg fortstter hovedstad for hovedstad for selv at deltage i denne dialog .
Jeg finder det yderst positivt , og jeg vil gerne takke Dem , fordi De har taget dette initiativ .
<P>
Desuden vil jeg takke det portugisiske formandskab og navnlig hr . Seixas da Costa for hans velvilje .
Hans velvilje og bekymring fremgr i vrigt af det , han netop sagde . Det portugisiske formandskab skal ikke vre et provisorisk formandskab .
Det er det , der skal indlede denne forhandling .
Vi ved godt , at den ikke kan afsluttes inden for disse seks mneder , og at opgaven dernst overgr til det franske formandskab med hbet om , at den vil kunne afsluttes inden udgangen af 2000 .
Og ikke kun at den afsluttes , men at den er vellykket , hvilket ikke er helt det samme .
<P>
At afslutte en forhandling er ikke det samme som , at den er vellykket .
Opgaven vil blive givet videre , men betingelserne , under hvilke disse opgaver bliver givet videre af Dem , hr. formand , og af det portugisiske formandskab , vil vre yderst vigtige ligesom udformningen af denne opgave .
Dette arbejde skal udfres samlet og navnlig under tilskyndelse fra Dem gennem disse f mneder , hvilket er yderst vigtigt .
<P>
Vi har stor tillid og stor forventning til den mde , hvorp det portugisiske formandskab - Portugal er et lille land , men selvom det er et lille land , kan det godt have store ambitioner - vil lse denne opgave .
Efter at have hrt premierministeren Guterrez , udenrigsministeren og Dem selv har jeg tillid til det portugisiske formandskabs ambitioner og den meget velvillige mde , som det vil fre denne forhandling p .
Det kan i disse mneder regne med Kommissionens hjlpsomhed .
<P>
Endelig , og dette er en gentagelse , skal vi gre en stor indsats for at udbrede emnerne for disse forhandlinger .
Det er vanskelige emner . Det er politiske emner , som vedrrer den institutionelle mekanik , der ikke altid er let at forklare .
Dette er endnu en grund til , at de europiske parlamentarikere , ministrene og kommissrerne skal bruge lidt tid p forklaringern til vores medborgere og offentligheden .
For Kommissionens vedkommende vil den tage initiativer , mine damer og herrer , med henblik p at indlede og oplive denne debat .
<CHAPTER ID=7>
Grnseoverskridende tjenesteydelser
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0007 / 2000 af Berger for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om betingelserne for udstationering af arbejdstagere fra tredjelande som led i udveksling af tjenesteydelser over grnserne
<P>
( KOM ( 1999 ) 3 - C4-0095 / 1999 - 1999 / 0012 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0012 / 2000 af Berger for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Rdets direktiv om udvidelse af retten til fri udveksling af tjenesteydelser over grnserne til ogs at omfatte tredjelandsstatsborgere , der er etableret inden for EF
<P>
( KOM ( 1999 ) 3 - C5-0050 / 2000 - 1999 / 0013 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=85 NAME="Berger">
Hr. formand , rede hr. kommissr , rede kolleger , jeg vil gerne starte med at undskylde , at min stemme er lidt hs i dag , men som strigsk parlamentsmedlem har der vret meget at forklare og sige i dag .
Jeg vil til at starte med rette en hjertelig tak til Kommissionen for det initiativ , den har taget , og for de to udkast til direktiver , som vi diskuterer i dag .
Dermed lukker den to graverende huller i det indre marked , som er af stor betydning for den europiske konomi og 5 millioner tredjelandsstatsborgere i Den Europiske Union , der er her som arbejdstagere eller som selvstndige .
<P>
Den nuvrende situation , og det br man endnu en gang have for je , kan beskrives sledes , at der godt nok foreligger nogle arbejdstagerdomme fra Den Europiske Domstol , navnlig dommen i sagen Rush Portuguesa og van der Elst .
De har godt nok understreget , at den frie udveksling af tjenesteydelser skal tillade , at tredjelandsstatsborgere kan anvendes som arbejdstagere til grnseoverskridende tjenesteydelser , og det uden at indhente arbejdstilladelser .
Sprgsmlet om visum- og opholdsbetingelser kom EF-Domstolen dog ikke eksplicit ind p , og medlemsstaterne kunne heller ikke afklare dette sprgsml efterflgende .
Men heller ikke med henblik p bortfald af arbejdstilladelsen har alle medlemsstater holdt sig til Domstolens konklusioner , og de opretholder i dag stadig en rkke utilladelige barrierer for grnseoverskridende tjenesteydelser , barrierer , der ofte er umulige at overvinde for isr mindre virksomheder .
<P>
For de selvstndige er situationen den , at den nuvrende EU-lovgivning ikke foreskriver nogen ret for tredjelandsstatsborgere til grnseoverskridende tjenesteydelser .
Her har man under alle omstndigheder brug for en retsakt .
De to forslag til direktiver tager sigte p at forbedre den frie udveksling af tjenesteydelser for EU-virksomheder .
Der er ikke tale om oprindelige rettigheder for tredjelandsstatsborgere , som kopieres efter den frie bevgelighed .
Alle bestemmelser , indrejsen og de opholdsretlige anliggender skal betragtes som accessoriske til denne frie udveksling af tjenesteydelser .
Jeg og Europa-Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender og Det Indre Marked mener derfor , at det retsgrundlag , som Kommissionen har valgt , er det rigtige , og at den modsatte holdning , der kommer til udtryk i dokumentet fra Rdets juridiske tjeneste , er forkert .
Jeg ser derfor heller ingen egentlig retlig hindring for , at behandlingen af de to forslag til direktiver kan fortstte hurtigt i Rdet .
<P>
Jeg mener ogs , at de ndringer , som Parlamentet har foreslet , br gre det lettere at vedtage direktiverne i Rdet i forhold til Kommissionens forslag .
Mange af vores ndringer skyldes betnkeligheder , der ogs kom til udtryk i Rdet , og vi forsger at formilde disse betnkeligheder med den kontrakt , som gldende ret og konomisk fornuft giver os .
Netop med henblik p accepten i Rdet kan jeg kun appellere til Kommissionen om at overtage de ndringer , som Parlamentet har vedtaget , s fuldstndigt som muligt , ogs selvom de til dels afviger meget fra Kommissionens oprindelige forslag .
Jeg er fast overbevist om , at vi lettere kan n til enighed i Rdet p dette grundlag .
<P>
Nu til de vigtigste af de ndringer , vi foreslr . En af de vsentlige forskelle bestr i , at vi i stedet for systemet " tjenesteydelseskort plus fremvisning af hver enkelt kontrakt " ikke lngere foreskriver , at det skal vre muligt at forlange forudgende meddelelse til modtagerlandet for hver enkelt kontrakt .
Dette system forekommer os at vre udueligt i praksis .
Som kompensation herfor skal alle mulige barrierer dog vre fjernet , fr der udstedes et tjenesteydelseskort , og der skal vre opfyldt nogle skrpede betingelser for udstedelsen af tjenesteydelseskort set i forhold til Kommissionens forslag .
<P>
Kravene om lovlig beskftigelse , legalt ophold og forsikringsbeskyttelse skal ikke kun vre opfyldt p det tidspunkt , hvor kortet udstedes , men ogs under hele kortets gyldighedsperiode og tre mneder efter .
Dermed skulle modtagerlandet have sikkerhed for , at arbejdstageren eller den selvstndige vender tilbage til oprindelseslandet , nr ordren er udfrt , og at vedkommende er forsikret mod sygdom og ulykke .
<P>
Den indrejse- og opholdsretlige situation skal ligeledes vre afklaret , fr tjenesteydelseskortet udstedes , og det som led i en indsigelsesprocedure .
Vi foreslr , at der ikke kun skal ansges om EU-tjenesteydelseskortet for alle medlemslande , men at der ogs kan ansges om det for udvalgte medlemslande .
Efter min mening er dette system ogs mere i overensstemmelse med kravene i praksis .
Jeg hber , det samme gr sig gldende for forslaget om at reducere mindstevarigheden af forudgende beskftigelse til tre mneder og at udforme gyldighedsperioden for tjenesteydelseskortet mere fleksibelt efter varigheden af forudgende beskftigelse .
Vi holder dog fast ved , at den maksimale gyldighed for tjenesteydelseskortet skal vre 12 mneder .
<P>
For de selvstndiges vedkommende foreslr vi ud over de allerede beskrevne ndringer , at boplskriteriet skal skrpes , at vi skaber mulighed for at imdekomme et eventuelt misbrug i form af pstet selvstndig virksomhed .
Jeg vil ogs gerne komme kort ind p de foreliggende ndringsforslag , der gr videre end ndringsforslagene fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
Jeg vil selvflgelig ogs sige , at jeg fortsat sttter alle de ndringer , som Retsudvalget har fremsat , og som blev vedtaget enstemmigt i udvalget .
Jeg har p vegne af min gruppe selv fremsat fire ndringsforslag , hvor jeg hovedsageligt anvender den korrekte mde at citere en rdsbeslutning p .
Jeg m sige , at jeg har modtaget yderst modstridende udsagn fra Parlamentets tjenester i denne sag om , hvordan denne rdsbeslutning nu skal citeres korrekt : kun med angivelse af nummeret , kun med datoen , med begge , hvor udfrligt der skal citeres fra rdsbeslutningen .
Der var to ndringsforslag , der blev annulleret af tjenesterne , fordi indholdet allerede skulle vre indeholdt i betnkningen .
Jeg trkker de to andre forslag - alts forslag 18 til betnkningen om de selvstndige og forslag 21 om de ikkeselvstndige - tilbage .
Jeg kan kun appellere til Formandskonferencen om at n til enighed s hurtigt som muligt i sprgsmlet om , hvilken fremgangsmde der skal anvendes i komitologisprgsml , hvordan der citeres korrekt .
Det ville gre livet vsentligt lettere for ordfrerne her i Europa-Parlamentet fremover .
<P>
Der foreligger ogs et ndringsforslag til begge betnkninger fra fru de Palacio .
Jeg m desvrre sige , at jeg ikke kan sttte dette ndringsforslag , fordi det jo ndrer substansen i det resultat , vi enstemmigt fandt frem til i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , og jeg gerne vil holde fast ved det , vi fandt frem til i fllesskab efter lange diskussioner i Retsudvalget .
Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle de kolleger , der har bistet mig i Retsudvalget i forbindelse med disse ikke just lette betnkninger .
Frem for alt vil jeg gerne nvne hr . Wieland , der har den utaknemmelige rolle som skyggeordfrer og har bidraget med langt mere end det sdvanlige med sine srdeles gode og konstruktive ider under denne betnknings tilblivelse uden at kunne hste en ordfrers laurbr .
Derfor vil jeg gerne fremhve det her !
<SPEAKER ID=86 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg er glad for , at jeg efter ordfrerens , fru Bergers , ord fr lejlighed til at komme med nogle indledende bemrkninger , hvorefter jeg naturligvis med den ndvendige interesse vil lytte til de vrige talere og med Deres tilladelse , hr. formand , vil jeg s ved slutningen af debatten komme nrmere ind p de forskellige ndringsforslag .
<P>
Jeg vil gerne sige , at Kommissionen glder sig over Parlamentets sttte af de to forslag om grnseoverskridende tjenesteydelser og arbejdstagere fra tredjelande , der er debattens emne .
Jeg er meget glad for det arbejde , som fru Berger har udfrt ved behandlingen af disse forslag , der er meget politisk flsomme , og som udgr en juridisk udfordring .
Jeg vil ogs gerne takke fru Palacio for hendes vigtige bidrag som formand for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
<P>
Kommissionen glder sig isr over Parlamentets forslag om en mere effektiv procedure ved afgivelsen af tjenesteydelseskortet .
Nr der bliver mulighed for at ansge om tjenesteydelseskortet til n eller flere eller til alle medlemsstaterne , bliver proceduren endnu mere fleksibel .
<P>
Kommissionen kan ogs acceptere forslaget om at gre kortets gyldighedsperiode fleksibel .
Men jeg anser en arbejdsperiode p tre mneder for utilstrkkelig som bevis p , at en arbejdstager har bopl i en medlemsstat .
<P>
Kommissionen kan ogs g med til en bestemmelse om de tilflde , hvor arbejdskontrakten mellem en tjenesteyder og dennes arbejdstager pludselig opsiges .
En effektiv procedure for afgivelsen af kortet betyder , at virksomheder , der yder grnseoverskridende tjenesteydelser , ogs reelt kan udve deres rettigheder p basis af det indre marked .
<P>
Kommissionen finder det overdrevet , hvis andre medlemsstater ved afgivelsen af kortet fr mulighed for at gennemfre konstante kontroller af hensyn til den offentlige orden .
En statsborger fra et tredjeland , der har lovligt ophold i en medlemsstat , br ogs have adgang til andre medlemsstater .
Det forhindrer ikke disse medlemsstater i at trffe forholdsregler af hensyn til den offentlige orden inden for rammerne af den foreslede meldepligt .
<P>
Kommissionen kan endvidere ikke acceptere forslaget om , at den lovlige status i en medlemsstat skal vre gyldig i tre mneder efter kortets udlb .
Det er ikke acceptabelt , at den pgldende statsborger fra et tredjeland ved udlbet af tjenesteydelsen opholder sig lngere i vrtslandet .
Derfor sttter Kommissionen i begge henseender ndringsforslag 22 af fru Palacio .
<P>
Med hensyn til det andet forslag forstr Kommissionen nsket om , at det skal vre klart , hvad der forsts ved en selvstndig . Kommissionen kommer med en lsning af dette problem i det ndrede forslag .
<P>
Det var nogle indledende bemrkninger om de vigtigste ndringsforslag .
Jeg hber , at jeg ved slutningen af debatten , nr alle talere har talt , endnu en gang fr mulighed for at komme nrmere ind p de forskellige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Wieland">
Hr. formand , mine damer og herrer , PPE-gruppen vil stemme for Retsudvalgets ndringsforslag og den ndrede udgave med stort flertal i morgen .
Jeg vil begrnse min redegrelse til to omrder .
<P>
Det ene omrde er sprgsmlet om , hvad dette direktiv overhovedet skal bevirke - bevirke i egentlig forstand .
Vi har p den ene side erhvervslivets og ogs enkeltpersonens interesser .
I min redegrelse gr jeg frst og fremmest ud fra , at der er tale om en retskaffen og solidt arbejdende enkeltperson .
Vi har p den anden side medlemsstaternes interesser , der , hvad angr de involverede , mske ogs skal g ud fra , at der er tale om en worst case .
Hvis vi flger den ene ekstrem , medlemsstaternes interesser , er der helt sikkert gode grunde til at bygge nogle relativt hje forhindringer for dette korts vedkommende .
<P>
S er der grunde til at indfre en pligt til at indberette p forhnd p trods af dette kort .
Hvis vi flger den anden ekstrem , alts s f forhindringer som muligt , er der fare for , at vi slet ikke kommer til at opleve nogen lovgivning i denne procedure , fordi medlemsstaterne nemlig ikke giver deres tilslutning til direktivet .
I sidste ende vil vi alts enten st i den situation , at vi godt nok har et direktiv for tjenesteydelseskortet , men at tjenesteydelseskortet de facto ikke foreligger for nogen , fordi forhindringerne er meget hje for erhvervslivet , eller ogs vil vi st i den situation , at vi slet ikke har noget direktiv .
<P>
Ingen af resultaterne kan vre tilfredsstillende .
Mske er det ogs grunden til , at ogs forhandlingerne i Rdet , som man hrer , str i stampe .
Vi har nu forsgt at finde en grnsenytte mellem interesserne p den ene side - ordre public - og interesserne p den anden side , en s let lsning som mulig .
Vi nsker en lsning , hvor der opbygges visse forhindringer for erhvervslivet , men hvor der , nr disse forhindringer er overvundet , opns en s let hndtering som mulig .
Vi nsker derfor , at der ansges om tjenesteydelseskort for en eller for flere medlemsstater .
<P>
Hvis et firma i Frankrig siger , at det har en medarbejder , der skal arbejde permanent i Danmark og kun i Danmark , s skal der ogs kun kunne ansges om dette tjenesteydelseskort for Danmark .
S bliver de bureaukratiske forhindringer lavere .
Som modydelse nsker vi dog , at der ikke lngere skal vre pligt til forudgende indberetning , men at arbejdstageren medbringer baggrunden for at arbejde i den anden medlemsstat , i form af eksempelvis den tilgrundliggende kontrakt .
Derfor m jeg ogs sige , at jeg gr ind for Retsudvalgets ndringsforslag som helhed .
Mske foreligger der ogs en vis rest af misforstelse hos Kommissionen .
<P>
Vi nsker , at der opns en ret fleksibel lsning .
Hvis en medlemsstat erklrer , at " vi har pludselig problemer , fordi personen har beget tyveri , vi har problemer , og dette tjenesteydelseskort er udstedt til vores land " , kan det enkelte land s at sige annullere tjenesteydelseskortets gyldighed af de grunde , som dette direktiv anfrer , fleksibelt og intelligent .
<P>
Lad mig komme ganske kort ind p et andet omrde .
De fleste , der indtil nu har beskftiget sig med direktivet , er jurister .
Vi ved alle , at der stadig er forskellige traktatbestanddele , til dels meget gamle traktatbestanddele , der stadig hedder EF .
Vi ved , at dette direktiv er baseret p EF-ret og ikke p EU-ret .
Men forud for valget arbejdede vi - Rdet , Kommissionen , Parlamentet , pressen , fagforeninger , selskaber - p , at dette Europa skulle blive mere forsteligt for borgerne .
Vi forventede , at borgerne forstod ndringen fra EF til EF til EU .
Nu har de forstet EU .
Vi gr hverken os selv eller borgerne en god tjeneste , hvis vi nu dber det produkt , som vi s udgiver , EF-tjenesteydelseskort og ikke EU-tjenesteydelseskort .
Borgerne er interesserede i EU-verdenen , den er gyldig for dem .
Jeg vil gerne bede Rdet og Kommissionen om at bevge sig i denne retning .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , det er nu senere , end nogen af os havde forestillet os , da vi planlagde dette mde , s jeg skal gre det meget kort .
<P>
En af grundene til denne forsinkelse er , at vi tidligere i dag har brugt den helt ndvendige tid p at fastsl Parlamentets dybe modstand mod enhver form for fremmedhad eller racisme .
Dette direktiv handler naturligvis ikke direkte om det .
Det handler om at opfylde behovene i forbindelse med det indre marked , skabe fleksibilitet og handle p en fornuftig og fleksibel mde , s personer fra tredjelande kan f arbejde , bde som ansatte og som selvstndige .
Det handler derfor ogs om at undg undige restriktioner over for fremmede , blot fordi de er fremmede .
<P>
Det glder vi os over , og fordi vi mener , at det er en fornuftig og rimelig bestemmelse , sttter vi den mest liberale version i overensstemmelse med loven .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne indlede med at fremhve det fremragende arbejde , der er blevet udfrt af fru Berger og , i al almindelighed , af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , som har medtaget innovative ider i dette direktiv , som jeg hber vil f Kommissionens og Rdets opbakning .
Jeg har dog fremsat et ndringsforslag .
Fru Berger , i Deres ndringsforslag 2 til henvisning 6 pberber De Dem retssikkerheden .
Det frste punkt , hvor vi ikke er enige , er om udvidelsen af de tre mneders opholdstilladelse , for det eneste , det gr , er at skabe retsusikkerhed .
De giver - og det er naturligt nok - udtryk for en bekymring , som hr . Wieland ogs har givet udtryk for , om muligheden for , at en arbejdstager forsvinder ud i den bl luft , nr hans arbejdstilladelse udlber , men jeg finder , at De p samme tid gr denne mulighed mere sandsynlig med udvidelse p tre mneder .
Hvis gyldigheden af tjenesteydelseskortet udlber en bestemt dato , s skal det udlbe p denne dato .
Det krver retssikkerheden .
<P>
P den anden side foreslr De med hensyn til punkt d ) i ndringsforslag 10 , som henviser til det frste direktiv , at en medlemsstat af hensyn til den offentlige sikkerhed eller den offentlige ordens regler kan modstte sig gyldigheden af kortet .
Og der er nogle forudgende kontroller , som er fastsat i direktivets artikel 4 .
Det giver ingen mening for nogen arbejdstager inden for Schengen-omrdet , for han har allerede gennemget en screening for at komme ind i den frste medlemsstat , og den nste medlemsstat kan p forhnd p berettiget vis modstte sig , at denne arbejdstager kommer ind i omrdet .
Det er derfor meningslst at opretholde denne retsusikkerhed .
<P>
Hvis det ikke drejer sig om en Schengen-stat , s str der i sidste afsnit af mit ndringsforslag 22 noget om denne mulighed , som er fuldstndigt behandlet , og jeg mener , at det sker med en strre retssikkerhed .
Det forekommer mig , at medlemsstatens sknsmyndighed , som De fremstter i punkt e ) i deres ndringsforslag 10 , ikke er konsistent med hele teksten i Deres fremragende betnkning .
<P>
Jeg opfordrer derfor mine kolleger til at se p mit ndringsforslag med interesse , og jeg hber , at vi i morgen kan n frem til et resultat .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood">
Umiddelbart ser det ud til , at disse to forslag vil gennemfre visse procedurendringer for at lette den frie bevgelighed i Europa og gennemfre de nylige retssager , som fru Berger henviste til i sine indledende bemrkninger .
<P>
Vi mener imidlertid , at disse fr strre betydning for Det Forenede Kongerige , og det er uacceptabelt .
Dels p grund af sagernes natur og dels p grund af retsgrundlaget med hensyn til Det Forenede Kongeriges srlige position .
Under ordninger i traktaterne beholder Det Forenede Kongerige sin grnsekontrol .
Under systemet , som er foreslet i dette stykke lovgivning , kan personer fra tredjelande , der nsker at flytte til Det Forenede Kongerige i henhold til beskrevne procedurer , gre det ved hjlp af et tjenesteydelseskort udstedt af en anden medlemsstat og dermed g uden om Det Forenede Kongeriges grnsekontrol .
<P>
Hvis der skal indfres ndringer i de nuvrende grnseordninger med Det Forenede Kongerige , skal disse ndringer faststtes af Det Forenede Kongeriges regering og parlament og ikke en passant i forbindelse med den europiske lovgivningsproces .
Vi stemmer derfor imod begge forslag .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne starte med at takke ordfreren og hr . Wieland mange gange for de bestrbelser , de har gjort sig for at sammenfatte de forskellige ndringsforslag og de forskellige interesser s homogent i denne betnkning .
Disse to forslag bidrager vsentligt til at gennemfre et af de fire centrale principper i det indre marked for fri udveksling af tjenesteydelser .
De nye bestemmelser for grnseoverskridende tjenesteydelser vil uden tvivl forbedre bde funktionen af det indre marked og virksomhedernes konkurrence- og handledygtighed .
<P>
De strenge rammebetingelser for udstedelsen af - og her er jeg ved hr . Wieland - EU-tjenesteydelseskortet er uomgngelige , da de tjener til at forhindre misbrug ssom illegal indvandring og falske kontrakter .
Hvorfor mener jeg , at direktivet er s ndvendigt ?
Af tre grunde : p grund af den konomiske betydning af arbejdskraften fra tredjelandsstatsborgere i EU , p grund af virksomhedernes konkurrenceevne og p grund af en gnidningsfri funktion af det indre marked .
Jeg glder mig derfor p den ene side over de strenge rammer og appellerer p den anden side til , at de passende kontroller , der skal foretages af medlemslandene , udformes s effektivt og enkelt som muligt .
<P>
Mit sprgsml til slut , fordi jeg gentagne gange bliver gjort opmrksom p det , er rettet mod Kommissionen : Vil direktivet prjudicere tiltrdelsesforhandlingerne ?
Hvordan fortolkes artikel 1 fra Deres synsvinkel ?
Jeg sprger , fordi det spiller en vigtig rolle netop for vores land , der ligger p grnsen til mange nye lande , og for tiltrdelsesforhandlingerne .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , forretningsfolk har hidtil mttet konstatere , at to af de vigtige friheder , nemlig den frie bevgelighed for personer og udveksling af tjenesteydelser , ikke fandt anvendelse p dem .
De har vret underkastet lange , bureaukratiske immigrationsprocedurer i de medlemsstater , hvor der skulle leveres tjenesteydelser .
<P>
Der er ca . 13 millioner statsborgere fra tredjelande i EF .
Jeg gr ud fra , selvom det prcise antal af forretningsfolk heraf ikke kendes , at antallet bestemt ikke er lille .
Deres adgang til hele Unionens omrde er hidtil ikke blevet fastsat i Fllesskabsretten .
<P>
Formlet med de to foreliggende direktivforslag er at fremme den fri udveksling af tjenesteydelser inden for det indre marked ved at indfre et EU-tjenesteydelseskort .
Det er i den forbindelse vigtigt at understrege , at udstedelsen af tjenesteydelseskortet skal finde sted p en fleksibel mde , nemlig inden for fem dage efter , at der er afgivet en enkel erklring til den medlemsstat , hvor tjenesteydelsen skal udves . For at undg misbrug er kortet gyldigt i en begrnset periode , og det forlnges ikke automatisk .
<P>
Jeg har med stor opmrksomhed lyttet til kommissrens overvejelser .
Efter endvidere at have undersgt de indgivne ndringsforslag fastslr jeg , at vi stort set kan tilslutte os disse overvejelser , og at vi ved afstemningen i morgen vil stemme tilsvarende .
<P>
Jeg vil til sidst gerne takke ordfreren , fru Berger , for hendes grundige undersgelse af de forskellige ndringsforslag , hvilket har gjort hendes betnkning endnu mere betydningsfuld .
Jeg mener , at vi med denne betnkning p ny er kommet realiseringen af det indre marked et skridt nrmere .
<SPEAKER ID=93 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg takker Dem for muligheden for at komme nrmere ind p de forskellige ndringsforslag , og undervejs vil jeg endvidere gerne sige noget til hr .
Inglewood med henblik p den bemrkning , han netop havde .
<P>
Med hensyn til det frste forslag om arbejdstagere fra tredjelande er Kommissionen villig til at overtage ndringsforslag 2 , 11 , 12 , 15 , 16 og 22 .
Endvidere kan ndringsforslag 7 og 8 godkendes , sfremt beskftigelsessituationen i oprindelsesmedlemsstaten faststtes .
<P>
Kommissionen er endvidere indforstet med ndringsforslag 11 , bortset fra den foreslede periode for tidligere beskftigelse p kun tre mneder . Det behandlede jeg lige fr .
ndringsforslag 13 er ogs velkomment , for s vidt der hermed indfres et fleksibelt anvendelsesomrde for kortet fra en medlemsstat til alle medlemsstater .
Med hensyn til komitologien godkendes ndringsforslag 14 og 21 delvist , for s vidt det vedrrer Parlamentets rettigheder .
<P>
ndringsforslag 10 kan Kommissionen desvrre ikke godkende med hensyn til perioden p tre mneder og bestemmelsesmedlemsstatens rolle .
Kommissionen sttter i den forbindelse som sagt ndringsforslag 22 .
De vrige ndringsforslag er ikke acceptable .
Personligt kan jeg godt lide benvnelsen " EU-tjenesteydelseskort " , som foresls i ndringsforslag 1 , men Amsterdam-traktaten tillader det ikke .
<P>
ndringsforslag 18 henviser til direktiv 96 / 71 om minimumsln , som allerede finder anvendelse , s her er en ndring ikke ndvendig .
Hvis Kommissionen godtog ndringsforslag 17 , ville det betyde , at der ville glde en enkel tilmeldingspligt , hvis der ikke er afgivet et gyldigt kort .
Det er i strid med interesserne i forbindelse med den offentlige orden i medlemsstaterne .
<P>
I betragtning af mine overvejelser ved ndringsforslag 10 kan ndringsforslag 19 heller ikke godkendes .
Kommissionen har samme holdning til lignende ndringsforslag til det andet forslag .
Jeg vil gerne tilfje , at ndringsforslag 10 til det forslag godkendes helt .
<P>
Vedrrende ndringsforslag 15 om definitionen af begrebet " selvstndige " srger Kommissionen som sagt for en effektiv lsning for at imdeg de fremsatte indvendinger .
<P>
Jeg gr nu over til lord Inglewoods bemrkning .
Han henviste til grnsekontrollerne i Det Forenede Kongerige , og jeg vil hertil bemrke , at der ikke er nogen som helst pligt for en medlemsstat og derfor heller ikke for Det Forenede Kongerige til at afskaffe eller ndre kontrollerne ved de endnu eksisterende grnser .
Det glder som sagt for Det Forenede Kongerige , men ogs for Belgien , hvor dette aspekt var aktuelt for ikke s lnge siden .
<P>
Med hensyn til hr . Karas ' bemrkning vil jeg sige , at jeg har indtryk af , at han taler om muligheden for at beskftige polske arbejdstagere i sit eget land .
Kommissionen foreslr , at der findes en lsning af dette problem , som glder for alle etablerede virksomheder i EU , som anstter arbejdstagere fra lande uden for EU .
Sprgsmlet er , om de to tilflde skal behandles p samme mde .
Det er efter min mening en sag , som hrer hjemme i debatten om udvidelsen af EU og mske ikke i denne debat .
P Kommissionens vegne str jeg til hr . Karas ' disposition , hvis han vil have flere oplysninger om dette vigtige punkt .
Jeg str alts til disposition .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke Parlamentet og isr ordfreren , fru Berger , for den meget nyttige debat om de vigtigste aspekter i disse forslag .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Bolkestein .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=8>
Retten i Frste Instans
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning af Marinho ( A5-0003 / 2000 ) for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om
<P>
I. udkast til Rdets afgrelse om ndring af afgrelse 88 / 591 / EKSF , EF , Euratom om oprettelse af De Europiske Fllesskabers Ret i Frste Instans ( 5713 / 1999 - C5-0020 / 1999 - 1999 / 0803 ( CNS ) )
<P>
og
<P>
II. udkast til Rdets afgrelse om ndring af afgrelse 88 / 591 / EKSF , EF , Euratom om oprettelse af De Europiske Fllesskabers Ret i Frste Instans ( 9614 / 1999 - C5-0167 / 1999 - 1999 / 0805 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=96 NAME="Marinho">
Hr. formand , det str ikke klart , om den kommende revision af traktaterne p regeringskonferencen vil fre til en revision af Fllesskabets retssystem .
Tanken om at lade dette sprgsml optrde p den dagsorden , der diskuteres i dag , holdt sig indtil topmdet i Helsinki , forsvares stadig af nogle medlemsstater , af domstolene selv , og er stadig levende i Europa-Parlamentet , hvor Udvalget om Retlige Anliggender forbereder en udtalelse af - efter min opfattelse - hj kvalitet om naturen og rkkevidden af en reform af retssystemet .
<P>
Jeg er ikke i tvivl om , at den nste betnkning fra Parlamentet om forberedelsen af regeringskonferencen med fuld styrke vil tage dette sprgsml op igen af tre grunde , som jeg mener man er enig om : Fordi der skal udves mere retfrdighed p mindre tid , fordi der skabes et retsgrundlag for omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed , og endelig fordi det er ndvendigt at komme ud over en markedsorienteret og konomisk opfattelse af det europiske samarbejde og gre borgerne begribeligt , at de er en del af et retsfllesskab , der gennem den demokratiske lovgivning og domstolene vrner om deres grundlggende etiske og juridiske vrdier og forsvarer deres interesser , ogs nr deres eget lands lovgivning ikke er strk nok til at sikre deres fulde medborgerskab .
<P>
Det er disse dybtliggende forhold , som begrunder en tilbundsgende reform af Fllesskabets retssystem i sin helhed , der ogs forklarer den mulige reform af Retten i Frste Instans , som vi behandler i dag , men med et andet retsgrundlag , nemlig Amsterdam-traktaten .

<P>
Reformen er imidlertid srlig begrundet i to eller tre forhold , som jeg ogs vil nvne : uligevgten mellem antallet af sager og den tekniske og bemandingsmssige kapacitet hos domstolene i Luxembourg , det strenge krav om flersprogethed , der modsvarer respekten for nationale sprog og retstraditioner , og endelig den omstndighed , at denne ret - Retten i Frste Instans - er den eneste instans , som privatpersoner og virksomheder kan henvende sig til i sager vedrrende konomiske tvisteml , hvad angr afgrelser , der berrer dem .
Derfor er forslaget om at forge antallet af dommere til 21 srdeles velbegrundet , da det jo har betydning for Rettens effektivitet og vil gre det lettere at oprette yderligere to afdelinger bestende af tre dommere hver .
<P>
Det andet reformforslag drejer sig om udvidelse af kompetenceomrdet for Retten i Frste Instans , som hidtil kun har kunnet tage sig af annullationssager anlagt af enkeltpersoner , og som nu ogs bliver tilgngelig for sager anlagt af medlemsstaterne .
Der er tale om mulighed for annullationssager , der rejses af medlemsstaterne inden for transportpolitikken , konkurrenceregler for virksomheder , statssttte , foranstaltninger til beskyttelse af handel og fondsmidler , navnlig sager vedrrende svig med Unionens budgetmidler .
<P>
Idet der gives medlemsstaterne mulighed for at rejse sager ved Retten i Frste Instans , hvor der allerede kan anlgges tilsvarende sager af private sagsgere , bliver Retten i stand til at behandle sager anlagt af medlemsstater , hvilket ligestiller stater og private sagsgere i henseende til denne retsinstans .
<P>
Man kan sige , hr. formand , nogle vil sige , at det er en beskeden reform , men det er en mulig reform , der gennemfres p det grundlag , som Amsterdam-traktaten stiller til rdighed .
Det er faktisk den reform , som De Europiske Fllesskabers Domstol har foreslet uafhngigt af regeringskonferencen og p grundlag af den traktat , der er i kraft i dag .
<P>
Jeg er overbevist om , ogs fordi enigheden i udvalget var s stor , at Parlamentet vil tilslutte sig disse to reformforslag og sttte Domstolens forslag , og det eneste , der str tilbage , er s at hbe p , at Rdet ogs gr det .
Mit sidste nske er , at Retten i Frste Instans gr bedst mulig brug af sine nye befjelser , de nye kompetenceomrder , som Parlamentet gerne har villet tillgge den .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at lyknske ordfreren for hans betnkning , der , nr man lser den , giver indtryk af , at den kun bekrfter og accepterer .
Men bag denne betnkning ligger der et langt og effektivt arbejde , som allerede har bret en vis frugt : indarbejdelsen i det finske formandskabs dokument af den 7. december 1999 af forpligtelsen til at udvide dagsordenen for regeringskonferencen med en undersgelse af den fremtidige ndring af Fllesskabets retters organisation , sammenstning og kompetencer .
Heraf min udtrykkelige anerkendelse af nstformand Marinhos arbejde .
<P>
Hr. formand , en reform af Fllesskabets retssystem er blevet til et grundlggende behov , hvis man i fremtiden nsker at udve retfrdighed inden for nogle rimelige frister , hvis Den Europiske Union i fremtiden nsker at udstyre sig selv med en retspleje , som er p hjde med det politiske projekt , vi har ivrksat .
I dag - det er jeg stolt og tilfreds over at kunne sige - har vi her i Parlamentet en god lejlighed til at vise , i hvor hj grad vi europere mener , at det europiske politiske projekt er meget mere end det indre marked , et projekt , som bygger meget mere p principper end p konomiske interesser .
Og bag disse principper , hr. formand , finder vi altid retsplejen .
Men justice delayed is justice denied , og det skal vi tnke p .
<P>
Der er nogle alarmerende oplysninger i det arbejdsdokument , der er udarbejdet af selve domstolen .
Og derfor skal dette reformforslag , som nstformand Marinho har vret ordfrer for , vre meget velkomment .
Det er en lappelsning , men vi m leve med lappelsninger , for for jeblikket - og det har han fremhvet - kan vi ikke forvente den store reform af systemet p regeringskonferencen .
Vi skal komme med lsninger , der , selvom de er midlertidige , bidrager til , at man kan udve en hurtigere og mere effektiv retfrdighed .
<P>
Der er to overvejelser , som jeg gerne vil komme med i dette indlg , og som gr ud over betnkningen i ordets egentlige betydning p grund af den forpligtelse , som Parlamentet har i henhold til traktaten til at komme med en meget kortfattet oplysning , som ikke gr nrmere i detaljer .
Det er to af nstformand Marinhos ider , som jeg mener at kunne sige bakkes op af hele Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
Den frste er den , der udstyrer dommerne ved retten i frste instans med flere midler , som udstyrer dem med yderligere en rfrendaire .
Den anden er den , der adskiller oversttelsestjenesten i Retten i Frste Instans fra Domstolens .
For jeblikket m Retten i Frste Instans vente i meget lang tid p , at dens domme bliver oversat .
Vi er i et fllesskab , der i sin traktat som et grundlggende princip medtager den kulturelle og sproglige mangfoldighed , og vi kan ikke engang tnke p at afskaffe muligheden for noget s vigtigt som at kunne lse en dom p sit eget sprog .
<P>
Og da vi nu taler om regeringskonferencen , s lad os njes med at tnke p to ting : Den frste vedrrer Parlamentet .
Jeg synes ikke , at det er omsonst at insistere p , at vi nsker at medvirke mere med hensyn til Domstolen , endog ved udnvnelsen af dommerne .
Og vi nsker frst og fremmest , at Domstolen fr forget sine befjelser og parallelt hermed dens mulighed for at kunne klare sine forpligtelser , det vil sige dens midler .
Vi nsker , at dens befjelser , isr i EF-traktatens afsnit IV og Traktaten om den Europiske Unions afsnit VI , bliver udvidet , og at man samtidig gennemgr nogle valgmuligheder , nogle tydelige afgrsninger af beskyttelsen inden for omrder , der er af s afgrende betydning for vores borgere .
Og jeg henviser endnu en gang til de erklringer , vi har hrt i disse dage .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren , og jeg glder mig over indholdet i betnkningen .
Betnkningen har fet mig til at tnke over to problemer , som jeg blev konfronteret med i min egen valgkreds for nylig .
Begge vedrrer sager , der afventer Domstolens afgrelse .
<P>
Den frste sag omhandler en stor hngebro , og hvorvidt afgifterne skal vre momspligtige .
Beslutningen kan f store konsekvenser for vores lokale konomi .
Den anden sag vedrrer en kvinde , der inden pensionering om 13 uger desperat afventer en beslutning , der kan pvirke hendes konomiske situation som pensionist alvorligt .
Det er blot to eksempler p virkelighedens problemer p grund af forsinkelser i det europiske retssystem .
Sdanne forsinkelser kan medfre personlige vanskeligheder og endda tragedier .
<P>
Jeg nsker ikke at sige , at alle vores egne nationale retssystemer er perfekte , men de skal alt for ofte afvente en prjudiciel afgrelse fra De Europiske Fllesskabers Domstol .
Statistisk set er der en foruroligende stigning i forbindelse med den tid , det tager at behandle prjudicielle sager .
Det skal ikke ses som en kritik af Domstolen eller de ansatte , men snarere som en kritik af Domstolens opbygning og mangel p ressourcer i en voksende Union .
<P>
Forslagene i denne betnkning er glimrende som midlertidig lsning , men Europa er en juridisk konstruktion med domstole , der er centrale for funktionen heraf .
Vi str over for udvidelse , og regeringskonferencen m udarbejde en grundlggende reform og omstrukturering af vores retssystem .
Ellers vil vi alle , som valgte reprsentanter , mde flere og flere protester fra vores borgere , som ikke har adgang til hurtig og effektiv sagsbehandling .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , jeg vil ogs gerne takke ordfreren for denne glimrende betnkning .
Jeg er ogs fuldt ud enig i hans konklusioner , i hvilke han navnlig foreslr at forhje antallet af referendarer pr. dommer i Retten i Frste Instans og give Retten i Frste Instans sin egen oversttelsestjeneste .
Jeg mener faktisk , det er ndvendigt , fordi vi hrte under Retsudvalgets besg i Luxembourg , at Domstolen selvflgelig automatisk , s at sige bestemt af Gud , gr forud for Retten i Frste Instans ved brugen af den flles oversttelsestjeneste , og at vigtige sager ved Retten i Frste Instans derfor ofte ikke kan blive behandlet tilstrkkeligt .
<P>
Jeg mener dog ogs , at reformerne skal g videre end det , vi vedtager her .
Efter min mening er det f.eks. vrd at overveje , om man eventuelt skal gre Retten i Frste Instans til sidste instans p de omrder , hvor det er domstolslignende organer , der trffer beslutninger p forhnd - jeg behver blot nvne stikordet Alicante , eller sdan som det ogs er ptnkt for den europiske embedsmandslovgivning - og skabe en afsluttende kompetence her .
Jeg mener ogs , at vi sandsynligvis m gre noget i forbindelse med tendenserne i Europa-Kommissionen til at renationalisere konkurrenceafgrelser og fre dem tilbage p nationalt plan .
Her forekommer det mig at vre ndvendigt at tnke over det , fordi disse tilflde jo s ikke lngere lander hos Retten i Frste Instans , men ender som forslag til beslutninger hos Domstolen .
Vi br overveje , hvordan vi klarer denne situation .
Der br eventuelt ogs vre mulighed for at udarbejde forslag til beslutninger til det specialiserede kammer hos Retten i Frste Instans i konkurrencesager .
<P>
Derudover skal man ogs overveje , om det mon er godt - og vi har jo lige haft tilflde , hvor nogle parlamentsmedlemmer eller grupper rejste sag mod Europa-Parlamentet - at Retten i Frste Instans er ansvarlig for sdanne anliggender , selvom det egentlig berrer forfatningssprgsml , og disse ting logisk set egentlig henhrer under Domstolen og ikke s meget Retten i Frste Instans .
<P>
Et sidste punkt : Jeg mener ogs , at OLAF har brug for retsstatslig kontrol .
I jeblikket befinder OLAF sig i et lufttomt rum og kan gre , hvad det vil .
Det er efter min mening ndvendigt , at OLAF kontrolleres af en domstol .
Den eneste domstol , der kan gre det p fornuftig vis , er Retten i Frste Instans .
Ogs dt ville vre et incitament til at fortstte reformprocessen .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood">
- ( EN ) Hr. formand , som de vrige vil jeg gerne starte med at takke ordfreren for dette stykke arbejde .
<P>
Den Europiske Union er et system , der er baseret p lov .
Unionen m derfor have et system med domstole til hndhvelse af loven .
Og hvis domstolene ikke kan hndtere den juridiske arbejdsbyrde p en tilfredsstillende og hurtig mde , vil det , som fru Palacio Vallelersundi allerede har understreget , medfre , at forsinket sagsbehandling bliver ingen sagsbehandling .
Domstolens bevismateriale skitserer det , der sker nu , og foranstaltninger til afhjlpning af problemet . Som hr .
Marinho imidlertid har understreget , skal der mere til , men vi m afvente regeringskonferencen .
<P>
I mit hjemland taler man om et mylder af anonyme Bruxelles-bureaukrater , men aldrig om europiske dommere .
Der er mindre end tre dusin i det europiske retssystem - det er nppe for mange , nr man tnker p , at de har ansvar for hele det europiske retssystem .
Deres betydning kan ses i de politiske konsekvenser af den forsinkede lsning af den engelsk / franske konflikt vedrrende britisk oksekd , som har skabt megen vrede i mit land og stor frustration over Unionens procedurer til lsning af konflikter .
Det er blevet yderligere vanskeliggjort , har jeg hrt , af reglerne i de franske domstole , der gr det nsten umuligt for personer , der ikke er af fransk nationalitet , at anlgge sag mod den franske regering .
Det betragtes i hvert fald de facto som umuligt .
<P>
Det er en uheldig kontrast til domstolene i Det Forenede Kongerige , hvor spanske fiskere med held anlagde sag mod regeringen i Det Forenede Kongerige under lignende omstndigheder .
<P>
Det , der sker i Frankrig , hr. formand , er tilsyneladende prima facie en sag om diskrimination mod andre EU-borgere p grund af nationalitet og er derfor i modstrid med bestemmelserne i traktaterne .
Jeg vil derfor gerne anmode Kommissionen , der var venlig nok til at kommentere mine indlg i den tidligere forhandling , om at se nrmere p dette og melde tilbage til Parlamentet .
Jeg vil vre meget taknemmelig , hvis kommissren vil bekrfte i sine afsluttende bemrkninger , at han vil se nrmere p dette .
<SPEAKER ID=101 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg svarer p vegne af hr. kommissionsformand Prodi .
Kommissionen tager den holdning , som Parlamentet indtager i dag om Domstolens og Retten i Frste Instans ' anmodning om p den ene side at overdrage Retten i Frste Instans vurderingen af bestemte sager , som allerede er omfattet af Domstolens eksklusive befjelse , og p den anden side udvide antallet af medlemmer af Retten i Frste Instans , til efterretning .
M jeg endvidere p vegne af Kommissionen tilfje , at jeg har lyttet til de forskellige indlg med stor opmrksomhed , og jeg har stor forstelse for den bekymring , der er baggrunden for disse indlg .
Bekymringerne er berettigede .
Det er flere gange blevet sagt , at justice delayed is justice denied .
Kommissionen har forstelse for disse overvejelser .
I lyset af denne forstelse vil jeg fortstte mit svar som flger .
<P>
Parlamentet ved , at Kommissionen er overbevist om , at der uden en grundig revision af Fllesskabets retlige institutioner p kort sigt er risiko for , at de ikke lngere er i stand til at lse deres opgaver inden for en rimelig frist .
Derfor har Kommissionen anmodet en ekspertgruppe om rd med henblik p de reformer , som er ndvendige for , at Domstolen og Retten i Frste Instans kan fastholde deres domsafsigelsers kvalitet og kohrens i de kommende rtier .
<P>
Kommissionen tager Retten i Frste Instans ' anmodning om udvidelse af personalet til efterretning , men mener i jeblikket , at den foreslede overdragelse af befjelser skal ses i lyset af den undersgelse , som jeg netop nvnte .
Med andre ord , nr undersgelsen er gennemfrt , kommer Kommissionen s hurtigt som muligt med en udtalelse .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=9>
Ekstraordinr finansiel bistand til Kosovo
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0022 / 2000 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets afgrelse om ekstraordinr finansiel bistand til Kosovo ( KOM ( 99 ) 598 - C5-0045 / 00 - 1999 / 0240 ( CNS ) ) .
<P>
Jeg har fet oplyst , at ordfreren er et par minutter forsinket .
Jeg foreslr , at De begynder debatten med det samme .
Ordfreren kommer senere og vil f ordet , nr han er ankommet .
Derfor giver jeg nu ordet til hr . Bourlanges , der er ordfrer for Budgetudvalgets udtalelse .
<SPEAKER ID=104 NAME="Bourlanges">
Hr. formand , denne sag er vigtig og yderst hastende , og Europa-Parlamentet , som Kommissionen har opfordret til at udtale sig hurtigt , behandler den , fordi man skal vre klar over , at der i dag dr mnd og kvinder i Kosovo , simpelthen fordi det er -25  , at disse mennesker gr en enorm indsats for at opretholde livet , og at de ikke bliver betalt .
<P>
Vi har sledes modtaget en hasteanmodning , som vi efterkommer .
Der er ansgt om 35 millioner euro .
Vi vil gerne udbetale denne sum , og vi opfordrer Kommissionen til at vre yderst opmrksom , nr beslutningen en gang er truffet , sledes at belbet udbetales og anvendes hurtigst muligt .
Der er tale om en makrofinansiel bistand .
Den giver anledning til forskellige reaktioner , for den overholder ikke liberalismens gyldne regel om , at man ikke griber ind finansielt for at sttte en regering .
Dette er ikke vores holdning .
Vores holdning er , at det er vigtigt at bidrage til oprettelsen af en regering i Kosovo , og at det overhovedet ikke er absurd at bidrage direkte til betaling af offentlige embedsmnd i denne region .
Det ville i vrigt have vret til stor gavn , hvis vi havde gjort det samme i lbet af 90 ' erne i Rusland med henblik p at undg sammenbruddet i denne stat .
<P>
Det andet store problem er , at vi er blevet opfordret . Bistandsyderne har indget forpligtelser , og vi er de eneste , der betaler .
De andre betaler ikke .
Vi krver , at denne ensidighed i den finansielle sttte ophrer .
Vi nsker , at Kommissionen behandler de ndringsforslag , vi er fremkommet med i denne forbindelse .
Vi nsker , at den samlede sttte tilknyttes mobiliseringen af de penge , de andre bistandsydere skylder .
Dette er ikke for at begrnse eller vre pholdende med vores finansielle bistand til Kosovo , men derimod for at srge for , at vores bidrag kan fjes til de andre bistandsyderes .
Derfor er den foreslede foranstaltning en sttteforanstaltning i to rater , og anden rate frigres i det jeblik , de andre bistandsydere har vist deres interesse .
<P>
Til sidst har vi i denne forbindelse tre sprgsml til Kommissionen .
For det frste skal den regelmssigt give os en liste over strrelsen p bidragene fra de andre bistandsydere .
Vi vil gerne vide , hvor meget de andre betaler , nr vi betaler .
<P>
For det andet vil vi gerne have en fuldstndig opgrelse over udbuddene , og hvor ofte de finder sted .
Under budgetfastlggelsen fik vi oplyst , at det er vigtigt , at der vedtages bistand til Kosovo , men efter vores oplysninger har der indtil nu ikke vret offentliggjort udbud .
Dette er alvorligt , for det forsinker hele genopbygningsprocessen i Kosovo .
<P>
Endelig , og dette er konsekvensen af det , jeg netop har sagt , nsker vi , at Kommissionen regelmssigt , en gang om mneden , giver Budgetudvalget en opgrelse over anvendelsen af udgifterne .
Vi har dokumenter fra Kommissionen , hvoraf fremgr faste kontraktforhold .
Vi har ikke behov for faste kontraktforhold , vi har behov for meget korte kontrakter , og vi m vide , hvad der er udbetalt , og hvad der ikke er udbetalt .
Kosovo har allerede lidt for meget p grund af forsinkelserne i udbetalingerne .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , nr vi i dag taler om Kosovo , hvad vi jo allerede har gjort s ofte , br vi ogs gre regnskabet op og se , hvad der allerede er blevet udrettet i Kosovo , eller om der overhovedet allerede er blevet udrettet noget .
Jeg mener , man har allerede taget nogle sm skridt hen imod normale forhold , og man kunne i det mindste opregne dem under sdan en debat .
Fra den 9. februar afholdes der et skaldt interimsrd - man kalder det Kosovo Transitional Council - hvor bde de politiske partier , bde minoriterne og the civil society , er reprsenteret , og som nrmest skal vre et interimsparlament .
Det er fint , det glder vi os over , men jeg mener ogs , at man skal give dem et instrument og en strategiplan for det , de egentlig skal forberede , for der skal afholdes valg til efterret .
Ingen ved rigtig , hvad dette valg skal fre til , hvilket parlament der skal komme ud af det .
Ingen ved , hvilke befjelser dette parlament s skal have i forhold til UNMIK .
Det vil sige , at der er en rkke vanskeligt definerbare ting , som vi ikke bliver informeret om , og som andre formentlig heller ikke rigtig kan kategorisere .
Lige netop albanerne , der nu integreres i dette interimsrd , burde egentlig have en lidt bedre anelse om det , der venter dem .
<P>
Ud over det konomiske arbejde , ud over genopbygningen skal der afgjort tnkes p at skabe koeksistens i dette land mellem serberne , albanerne og andre minoriteter - og ogs netop romanibefolkningen - s der p et eller andet tidspunkt engang i nr fremtid forhbentlig kan finde en forsoning sted gennem koeksistens .
<P>
Jeg vil gerne opregne endnu en gang , hvilke ting vi rent faktisk allerede kan glde os over .
Inden for administrationen er der nu 34 skatteinspektrer .
Det er helt fantastisk !
Nu bliver folk bedt om at betale deres skat , for det kan jo ikke g i lngden , at alle kun er afhngige af EU ' s pengepung og andre bistandsydere . En lille del skal ogs komme fra ens egne muligheder p dette omrde .
Det skal desuden noteres , at ud af de 19 departementer er der allerede fire , der har administrative lederpositioner , hvilket ogs er et fremskridt i forhold til det , vi hidtil har haft .
<P>
Vi har desuden noget , som er meget vigtigt for den retsstat , som vi jo gerne vil opbygge .
Vi har 130 dommere og offentlige anklagere , der nu er taget i ed , og som kan pbegynde deres arbejde og udve deres domsgerning , berige tolerancekulturen dr lidt og selvflgelig ogs i det mindste komme p sporet af forbrydelserne og s ogs afsige domme .
Hvad der ogs er godt , det vil jeg gerne minde om , er , at det gamle UCK nu er integreret i rekonstruktionen af landet .
Det er efter min mening godt .
<P>
Jeg tilslutter mig fuldt ud det , Budgetudvalget har sagt om emnet finansiering , og mener , at vi skal minde Kommissionen om , at den virkelig skal presse p for , at andre bistandsydere langt om lnge betaler deres andel .
Europa-Kommissionen kan ikke betale for alt .
Den er ansvarlig for genopbygningen dernede , den er ansvarlig for den fjerde sjle , men den kan ikke ogs hele tiden srge for hr . Kouchners lbende udgifter .
Det kan man gre en eller to gange , men jeg mener , at FN-bistandsyderne ligeledes skal bidrage til det , og her er der et ret stort hul , som ikke er fyldt , som vi ikke kan fylde .
Vi str over for en stor opgave i forbindelse med genopbygningen , det er vores opgave , og vi vil blive mlt p , hvordan vi klarer denne opgave !
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="ES" NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , der er et par ting , jeg gerne vil ppege .
I en forhandling er der altid risiko for , at der er mange gentagelser hos os , der holder indlg .
Men jeg vil koncentrere mig om fire punkter .
For det frste nsker jeg tydeligt at understrege , at Unionen er den strste bidragsyder til hjlpen med at genopbygge Kosovo .
Og jeg vil ogs gerne sige til fru Albright , at det , vi i den sidste tid har kunnet lse i pressen , er korrekt , og at tallene ikke lyver .
Sdan forholder det sig virkeligt , uanset at man ikke nsker det sdan .
<P>
Unionen har besluttet at bidrage med endnu 35 millioner euro i ekstra makrofinansiel bistand til genopbygningen af Kosovo p baggrund af en rapport fra Den Internationale Valutafond , som sknner , at der er behov for yderligere 115 millioner til genopbygningen .
Og jeg vil gerne sige til fru Pack , at jeg er fuldstndig enig med hende i , at Kommissionen burde krve , at de andre bidragsydere opfylder deres forpligtelser .
<P>
Og jeg vil ogs gerne give udtryk for min bekymring - som er meget dyb - p grund af erklringen fra nogle ministre p det sidste mde i KOFIN , hvor man gav udtryk for , at man vil gre det til en prioritering for det portugisiske formandskab , at man under ingen omstndigheder ndrer de finansielle overslag , som blev besluttet i Berlin .
Dette stter sprgsmlstegn ved den aftale , som Parlamentet med stort besvr indgik med Rdet i december , iflge hvilken man , nr Kommissionen fremstter et flerrigt program til genopbygningen , i s tilflde ville foretage en revision af de finansielle overslag .
Jeg henstiller til disse ministre , at de ikke drager denne aftale , som det virkeligt var meget vanskeligt at opn , i tvivl .
<P>
Jeg vil gerne sige til Kommissionen , idet det er en glde at have kommissr Solbes her i aften , at den br fremstte dette flerrige finansieringsprogram med den dertilhrende beretning , sdan som Parlamentet har anmodet om , i s god tid , at man kan tage hensyn til det ved udarbejdelsen af det kommende budgetforslag , sdan som man har lovet os .
<P>
Endelig vil jeg gerne ppege , at selvom vi nu har aftalt 35 millioner , s ved vi , at det kun er lapperier og ikke er tilstrkkeligt , for vi burde hurtigst muligt f en aftale om et flerrigt program til den genopbygning af Kosovo , som er s ndvendig .
<SPEAKER ID=107 NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne bede om undskyldning for min forsinkelse , men vi har desvrre stadig dette andet politiske emne p dagsordenen i dag .
Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik anbefaler Dem at frigive de 35 millioner euro , og vi anbefaler det , fordi dette belb virkelig kan komme de berrte mennesker til gode .
Det , der forekommer os at vre kritisk , er ikke s graverende , at vi ikke vil hjlpe menneskene dr .
Men det betyder ikke , at vi glemmer kritikken i denne forbindelse .
Vi ville selvflgelig allerede vre kommet langt videre i vores procedure , hvis Rdets administration ikke havde glemt at informere Europa-Parlamentet i god tid og tilsende det nogle dokumenter officielt .
Kun p den mde ville vi kunne gennemfre en virkelig fornuftig , dybdegende forhandling .
Jeg vil gerne bede administrationen om at srge for , at dette ikke kan ske fremover .
Det er kun p grund af de berrte mennesker , at vi er parate til at undlade at drage konsekvenserne af det .
<P>
Vi m dog indse , at vi indfrer visse betingelser her .
En betingelse er , at pengene gives til steder , hvor de anvendes hensigtsmssigt , og ikke til personer , der muligvis kan benytte pengene til at forflge andre ml , det vil sige , at disse penge virkelig br g til de omrder , som hr .
Kouchner er ansvarlig for , og ikke til andre omrder .
<P>
For det andet : Selvom Kommissionen og Rdet indtager en anden holdning p dette punkt , fordi der efter deres mening er nogle realistiske problemer , mener vi , at de andre bistandsydere ogs skal opfylde de forpligtelser , de har indget .
Det er en mission , der henhrer under FN ' s kompetenceomrde , og det kan ikke vre rigtigt , at det udelukkende er Den Europiske Union , der opfylder sine forpligtelser !
De andre bistandsyderlande skal ligeledes opfylde deres forpligtelser i denne periode af hensyn til de berrte mennesker .
<P>
Dette leder mig til , at vi generelt m beskftige os meget mere intenst med dette anliggende fremover , og det ikke kun med dette konkrete projekt , men derimod med den samlede udvikling i Sydsteuropa og den hjlp , der ydes dr .
Det er igen et eksempel p , at Den Europiske Union er parat til at hjlpe , til at give penge , men at der ogs er tale om en uensartethed i den politiske ledelse .
Vi har s mange koordinatorer , der er ansvarlige over for s mange arbejdsgivere , at vi snart bliver ndt til at have en koordinator for koordinatorerne .
Mske ville det vre bedre , hvis de ansvarlige organer i Den Europiske Union og de andre institutioner - fra OSCE til De Forenede Nationer - satte sig sammen p et tidspunkt med henblik p at indfre en flles koordineret procedure og undersge , hvordan menneskene dr virkelig kan blive hjulpet .
<P>
Jeg ved , at man i Kommissionen i hj grad har opmrksomheden henledt p , at dette skal opns , men nr Den Europiske Union bidrager med strstedelen , skal den ogs st i spidsen for tingene dr og gennemfre dem ensartet , s menneskene virkelig kan blive hjulpet .
Det giver ingen mening , at vi her snarere oplever en konkurrence mellem de forskellige internationale instanser og forbund , end at vi virkelig bruger krfterne p at hjlpe menneskene p stedet !
Nr jeg ser , at bidragsyderkonferencen vedrrende stabilitetspagten udskydes gang p gang , nu til slutningen af marts , at ingen ved , hvilke projekter der virkelig str bag , nr man ikke kan overskue , hvordan tingene virkelig kan gennemfres , og nr der altid blot gives nye pressekonferencer , lader dette ikke til at vre mden , hvorp vi kan skabe fred og forsoning mellem menneskene i dette omrde af Europa !
<P>
Derfor , kre Kommission , kre rdsformandskab , vil vi ogs gerne benytte lejligheden til at opfordre Dem til at tage dette politiske initiativ , s vi ikke kommer i en tilsvarende ndsituation igen , hvor vi skal srge for likviditeten i slutningen af mneden , men s der derimod kan udarbejdes en langfristet strategi vedrrende hjlpen i denne region , og jeg hber , at De langt om lnge vil opfylde Deres politiske forpligtelser , og at tingene ikke fortstter , som vi har oplevet det i de seneste mneder !
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , da NATO gik ind i Kosovo var det med henblik p at genskabe betingelser i provinsen , der skulle gre det muligt for dem , som gerne ville blive eller vende tilbage at gre dette i overensstemmelse med deres rdder og deres egen kultur .
Nr NATO i dag er til stede , er det med samme forml .
<P>
I forgrs hrte jeg med tilfredshed et interview med lederen for KFOR , der fortalte , hvordan alt efterhnden gr bedre i Kosovo , og isr hvordan - i forbindelse med det sikkerhedsmssige omrde - kriminaliteten har genfundet et normalt leje .
De , der er i omrdet for at reprsentere Europa med henblik p dette forml , og jeg tnker navnlig p den srlige udsending for FN ' s generalsekretr , er ved at fortvivle , netop fordi det gr bedre , og at man derfor taler mindre om Kosovo , og det bliver mindre benlyst , at der er behov for ndhjlp .
<P>
Vi m arbejde for , at krigen bliver aflst af fred i denne provins og overalt p Balkan .
Det er sandt , at den konomiske sttte i denne forbindelse er et yderst vsentligt element med hensyn til aktionsmulighederne for dem , der er til stede i omrdet .
Jeg minder her om Doris Packs erklring , og jeg understreger , at vi i Europa-Parlamentet skal leve op til vores ansvar i denne forbindelse , men naturligvis krve , at vi ikke er de eneste .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne starte med at rette en hjertelig tak til ordfreren , hr .
Brok , for hans betnkning . Hvis Rdet havde arbejdet lige s hurtigt som hr .
Brok , ville vi faktisk allerede vret kommet langt videre .
Rdets forsmmelser her er virkelig beklagelige ! Ordfreren og betnkningen gr rigtigt nok ud fra , at vi m og skal hjlpe hurtigt , men gr ogs med rette ud fra , at vi ikke skal hjlpe i ubegrnset omfang og vilkrligt .
Her vil jeg gerne isr henlede opmrksomheden p ndringsforslag 5 , hvor det str klart og tydeligt , at midlerne til en ekstraordinr finansiel bistand udelukkende kan og m finansiere et budgetbehov i Kosovo , der opstr i offentlige / halvoffentlige , kommunale og andre administrationer og institutioner , der kontrolleres direkte eller indirekte af UNMIK .
Det skal st klart , hr. kommissr , at vi sttter UNMIK , at vi sttter de organer , som De Forenede Nationer har dannet , selvflgelig isr sjle 4 , og det gr ikke , at vi sttter parallelle strukturer , der har udviklet sig i Kosovo og stadig er der .
<P>
Hvad skal vi gre med pengene ?
Jeg vil her isr henvise til menneskerettighederne .
Vesten har kmpet for menneskerettighederne i Kosovo .
Hvad sker der i Kosovo i dag ? Det lykkedes at standse serbernes store fordrivelsesaktion , men nsten hver dag er der uacceptable hndelser , hvor mennesker bliver drbt , hvor mennesker forhindres i at leve , hvor og hvordan de vil .
Hver dag finder der angreb sted p serbere , p romanibefolkningen , p bosniere , men der finder ogs fortsat angreb sted p albanere .
Jeg blev egentlig chokeret over at lse betnkningen , hvis det er rigtigt , at en albansk lge , der helt sikkert har arbejdet under meget vanskelige forhold p sygehuset i Mitrovic i den serbiske del , til sidst opgav at arbejde for sin befolkning p dette sygehus , fordi hans liv hele tiden var i fare .
Det er hndelser og situationer , som vi ikke kan tolerere .
<P>
Jeg hrer - om det passer eller ej , ved jeg ikke - at serberne sgar stadig har en mine i Kosovo , i den serbiske del .
Der er i det mindste rygter om , at serbiske militser stadig er aktive .
For mig er det uden betydning , om det er en serber , n fra romanibefolkningen , en bosnier eller en albaner , der trues eller drbes i Kosovo .
For mig er det uden betydning , hvem der arbejder hen imod en opdeling og adskillelse i Kosovo .
For mig er det afgrende , at de organer , som vi finansierer , opnr det , som vi vil opn , nemlig et multietnisk Kosovo , en koeksistens i Kosovo .
Vi har brug for mere politi , der er absolut ikke tilstrkkeligt meget politi til stede .
Vi har brug for et uafhngigt retsvsen - hvilket helt sikkert er svrt at opbygge - vi har ogs brug for midler til hjkommissren for menneskerettigheder .
<P>
Alt det skal ske , og det hurtigt .
Hvis vi ikke yder hurtig hjlp , kommer vi til at opleve en forvrring af situationen , og vi kan komme til at opleve nye konflikter og krisesituationer .
Derfor mener jeg , at vi gjorde rigtigt i at handle hurtigt , at vi inds , at der var tale om nogle uopsttelige handlinger , at vi gr rigtigt i at bevilge pengene .
Men vi vil se handlinger , og vi nsker ogs at se nogle resultater i Kosovo , og jeg vil gerne bede Kommissionen om at srge for , at pengene anvendes med succes , isr med henblik p en udvidelse af politiet og en opbygning af retsvsenet .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="ES" NAME="Solbes">
Hr. formand , frst vil jeg sige mange tak til medlemmerne , og isr til ordfreren , for den hurtighed , de har behandlet dette sprgsml med .
Det vil uden tvivl gre det muligt for os hurtigt at frigive midlerne til Kosovo og f klaret de bekymringer , som svel Swoboda som fru Pack har bragt frem .
<P>
Under aftenens forhandling mener jeg at kunne mrke tre slags grundlggende bekymringer .
For det frste er det , selvom der er gjort store fremskridt , og vi kunne henvise til toldvsenet , bankvsenet og skattevsenet , sandt , at vi skal videre .
Videre for at finansiere hvad ?
Det er det frste punkt , hvor der er en vis uenighed .
De foreslr os i nogle af deres ndringsforslag , at man begrnser sig mere ved fastlggelsen af den type organisationer , som Unionens finansielle bidrag henviser til .
F.eks. i ndringsforslag 3 og 5 . Vi er imidlertid af den opfattelse , at der p begge omrder burde gives et strre spillerum til De Forenede Nationers administration , som kender virkeligheden p stedet bedre end os .
<P>
Vi finder , at det ville give anledning til nogle praktiske vanskeligheder allerede p nuvrende tidspunkt p forhnd at definere , hvor ressourcerne skal g til .
Vi br kort sagt have tillid til dem , der p stedet bedre kan trffe visse beslutninger end os .
<P>
Den anden bekymring , som jeg har set nogle af Dem deler - det var hr . Bourlanges , der fremkom med den frst , men siden er den blevet gentaget af flere andre - vedrrer det , der sker med de vrige bidragsydere .
Gr Kommissionen en for stor indsats , mens de andre ikke gennemfrer deres samarbejde ?
Nogle af ndringsforslagene i Deres beretning gr i den retning .
F.eks. ndringsforslag 1 , 2 og 4 .
<P>
Jeg vil gerne sige til hr . Bourlanges og til dem , der har bragt dette sprgsml op , at det grundlggende problem ikke ligger i denne opfattelse , som vi deler fuldt ud .
Det grundlggende problem ligger i , at byrdefordelingen mellem de forskellige bidragsydere for jeblikket er fastsat i - og det er rigtigt - erklringerne fra den skaldte high level steering group , men det er ogs rigtigt , at de ikke har retsvirkning , at det kun er en politisk forpligtelse .
<P>
Det er derfor , at vi gerne ville bede Dem om , og vi har givet en note til hr . Brok om dette , at ndringsforslag 1 , som vi accepterer nden i , bliver redigeret p en sdan mde , at det ikke indebrer betingelser for ydelsen af fllesskabsressourcer .
<P>
Jeg vil gerne sige det samme om ndringsforslag 2 , som vi ogs finder ville vre acceptabelt med en lille ndring , eftersom det med hensyn til indholdet forekommer os korrekt .
<P>
ndringsforslag 4 har lidt samme karakter .
P dette konkrete punkt kunne vi sandsynligvis tilfredsstille hr . Bourlanges bedre .
Man har allerede talt med Rdet , s det i sin beslutning medtager en erklring fra Kommissionen , som faststter dette element af betingethed .
Det , vi helt prcist foreslr med hensyn til det andet bidrag , er , at det njagtige belb og tidspunktet for , hvornr ivrksttelsen af den anden del skal gennemfres , bliver besluttet under hensyntagen til Kosovos eksterne finansieringsbehov og de vrige bilaterale bidragsyderes bidrag .
Sagt p en anden mde s faststter vi ikke nogle betingelser , eller vi finder , at det er mere effektivt ikke at faststte nogle betingelser fra begyndelsen af , og at vi alligevel faststter dem med hensyn til denne mulige frigivelse af anden del .
P den mde ville vi ikke f problemer med at handle omgende , vi ville ikke skabe problemer for Kosovos befolkning , men vi ville imidlertid tvinge de vrige bidragsydere til at f gennemfrt deres finansielle indsats , ligesom vi er i frd med at gre .
<P>
Der er et tredje problem , som er blevet bragt op af fru Dhrkop om de flerrige programmer .
Hun mindede om , at projekterne er flerrige .
Programmerne skal naturligvis tage hensyn til de rlige budgetbidrag .
<P>
Endelig vil jeg gerne komme med nogle kommentarer til det nske om yderligere information , der er blevet bragt op for os .
P den ene side har man anmodet os om , at vi orienterer Parlamentet om udviklingen i licitationerne , og i denne forbindelse kan jeg sige til Dem , at Kommissionen allerede i sidste uge har haft lejlighed til at give Parlamentets Budgetudvalg den sidste status for kontrakterne og de betalinger , der er gennemfrt , siden task forcen blev ivrksat i Kosovo .
Kommissionen kan forpligte sig til at blive ved med regelmssigt at holde Parlamentet orienteret om de licitationer , der offentliggres .
Det er vores nske , at de ogs kommer med p Internettet , s der bliver strst mulig gennemsigtighed om dette konkrete sprgsml .
<P>
Og et andet sprgsml , som jeg ogs gerne vil knytte nogle kommentarer til , er resten af den information , der kan vre vigtig for Parlamentet med hensyn til opfyldelsen af den makrokonomiske bistand .
I denne forbindelse kan jeg ogs meddele Dem , at Kommissionen er indstillet p regelmssigt at holde formndene for de forskellige parlamentsudvalg , som er involveret i denne sag , orienteret , idet orienteringen skal vre fortrolig , hvis arten af de oplysninger , de fr , krver det , samt orientere dem om de forskellige planer , der ivrksttes for de makrokonomiske bistandsoperationer .
<P>
Mange tak , rede medlemmer , jeg hber , at vi med Rdets endelige beslutning kan f frigjort disse midler og f gennemfrt et positivt bidrag , som gr det muligt for os at fortstte den vigtige indsats , som vi og andre er i gang med i Kosovo for at opn den situation med bedre sameksistens og strre fred , som vi alle nsker .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg glder mig over den enighed , der findes mellem Parlamentet , Budgetudvalget og navnlig Kommissionen , og vi kan forsikre om , at vi for vores vedkommende altid vil vre parate til at hjlpe Kommissionen med at udfre sin opgave .
Jeg bliver dog lidt bekymret , nr jeg hrer kommissren udtale sig i forbindelse med de forpligtelser , Budgetudvalget har indget .
<P>
Det var en klar aftale - jeg udtaler mig ikke om , hvorvidt det var godt eller drligt , men det var en aftale - mellem Kommissionens tjenestegrene og Budgetudvalget , at der var enighed om ndringsforslag 4 og 7 , det vil sige , at der var enighed om , at mobilisationen - ivrksttelsen - af anden rate af den makrofinansielle bistand var betinget af , at bistandsyderne overholder de indgede forpligtelser .
Imidlertid mener jeg at forst - nr jeg lytter til hr . Solbes - at denne aftale skulle vre indget under meget kvrulanteri .
<P>
Hr. kommissr , en aftale er en aftale .
Bekrfter De , ja eller nej , den aftale , der er indget af Deres tjenestegrene i Budgetudvalget , eller giver De afkald p denne betingelse , hvilket ville vre et brud p den aftale , der er indget med os ?
<SPEAKER ID=112 NAME="Solbes">
Nej , hr .
Bourlanges , jeg mener , at der er tale om et grundlggende problem , nemlig hvordan det kompromis , vi har accepteret , skal udfrdiges .
Det , jeg har foreslet Dem , og som jeg nu gentager , er , at Kommissionen i Rdets afgrelse vil fremkomme med en erklring , der lyder sledes :
<P>
Det prcise omfang og tidspunkt for gennemfrelsen af anden rate faststtes til sin tid , idet der tages hjde for udviklingen i Kosovos eksterne finansieringsbehov og bidrag fra andre bilaterale bistandsydere .
<P>
I denne henseende mener vi , at vi har overholdt den aftale , der er indget .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Jeg anmoder blot Kommissionen om , at den - inden den ivrkstter anden rate - informerer Budgetudvalget herom .
<SPEAKER ID=114 NAME="Solbes">
Jeg er helt enig , og det vil vi ogs gre .
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Altener
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0011 / 2000 ) af Langen for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om et flerrigt program til fremme af vedvarende energikilder i Fllesskabet ( Altener ) ( 1998-2002 ) ( C5-0333 / 1999 - 1997 / 0370 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg takker Langen - selvom han ikke selv er til stede - for det arbejde , som han har udfrt for at f programmet gennemfrt svel i Parlamentet som i Rdet .
Projektet har vret langvarigt og vanskeligt .
Man br ogs fremover satse meget kraftigt p anvendelsen af de vedvarende energikilder i den sonderende forskning .
<P>
Selvom der er meget godt i det nye direktiv , er der dog ogs mangler .
Et eksempel p dette er anvendelsen af trv .
Trv m ikke klassificeres i samme gruppe som de fossile brndstoffer .
Hvis ikke trv ligefrem kan klassificeres som en vedvarende , ikkefossil energikilde , br det defineres som en gruppe for sig , specielt hvis man holder sig miljafgifterne for je .
Det er ikke retfrdigt , at trv bedmmes efter samme skala som f.eks. stenkul .
<P>
Udvikling af de vedvarende energikilder er en del af lsningen p , hvorledes man fr ophvet Unionens afhngighed af energiimport .
Forskningen har srlig betydning ogs med henblik p EU ' s kommende udvidelsesrunde .
Afhngigheden af importeret energi berrer mest af alle netop adskillige af de steuropiske lande , hvis konomiske strukturer endnu lider under den afhngighed af den russiske energi , som blev skabt i sovjetperioden .
<P>
EU br holde fast i klimaaftalen fra Kyoto .
Vi er jo alle bekymrede for miljet og for vores brns fremtid .
Vi br forge de vedvarende energikilders andel af den totale energiproduktion , men det skal gres med omtanke .
Vi m huske p , at vi endnu i lang tid fremover ikke kan bygge vores grundlggende energiproduktion p de vedvarende energikilders ressourcer .
Til dette har vi brug for miljbeskyttende energi , atomkraft .
<SPEAKER ID=118 NAME="Langen">
Hr. formand , jeg appellerer til Deres overbrenhed med , at jeg kom lidt for sent , fordi forlbet jo var noget hurtigere end planlagt .
Jeg vil gerne takke min kollega for , at hun er sprunget til .
Hun har jo allerede sagt noget vedrrende programmerne Altener og Save .
Vi har her at gre med afslutningen p en forligsprocedure vedrrende foranstaltningerne p energiomrdet for perioden 1998-2002 . Altener behandler i den forbindelse de vigtige vedvarende energikilder .
Dermed skal der skabes den ndvendige forudstning for gennemfrelsen af en handlingsplan p dette omrde og navnlig gives et yderligere incitament til private og offentlige investeringer i forbindelse med frembringelse og udnyttelse af vedvarende energikilder .
<P>
Da det lbende program udlb i slutningen af sidste r , og Rdet ikke accepterede de ndringer , som Parlamentet havde vedtaget , mtte Forligsudvalget g i gang .
<P>
Det er forblffende , hvor hrdnakket medlemslandene i Rdet har forsgt at vgre sig mod dette program for alternative energikilder og en passende finansiel bevilling .
Jeg m dog ogs sige , at den finske formand for Rdet udviste en relativt stor mangel p handledygtighed , s lnge medlemslandene blokerede for den ndvendige forhjelse af midlerne .
Den oprindelige bevilling p 81,1 millioner euro , som Kommissionen havde foreslet , nedbragte Rdet ensidigt og uden begrundelse til 74 millioner euro .
Det var derfor kun en logisk konsekvens , at Parlamentet krvede den oprindelige bevilling tilbage .
<P>
Ud over den finansielle bevilling til programmet var der ogs andre punkter , Rdet og Parlamentet var uenige om .
Som led i forligsproceduren blev der opnet enighed med Rdet om nogle vsentlige punkter , som vi har krvet , f.eks. undersgelsen af muligheden for at bne Altener-programmet for de associerede middelhavslande i forbindelse med den kommende revision af programmet .
Her vil Rdet - det blev vi forsikret om - offentliggre en erklring i Tidende .
Med henblik p finansrammen havde Rdet , idet det reducerede sin oprindelige id betydeligt , nsten bragt programmets viderefrelse i fare .
<P>
For Parlamentets delegation i Forligsudvalget handlede det om den indholdsmssige viderefrelse af et fornuftigt program .
Derfor gav vi til sidst vores tilslutning til kompromiset , selvom det ikke til fulde levede op til vores krav .
Vi har accepteret , at midlerne ges til 77 millioner euro .
Det er et acceptabelt , om end ikke fuldt ud tilfredsstillende resultat .
Vi besluttede at g ind for dette kompromis for ikke at bringe programmets viderefrelse i fare .
Uden strre bestrbelser fra medlemslandenes side forekommer det dog ikke muligt at n mlet om at dkke 15 % af den samlede energiforsyning af primr energi fra vedvarende energikilder i r 2010 .
<P>
Viderefrelsen af et milj- og konomipolitisk vigtigt EU-program , der bidrager til en begrnsning af CO2-emissionerne , en forgelse af de vedvarende energikilders andel af energibalancen , mindskelse af afhngigheden af importeret energi , forsyningssikkerhed , samhrighed i den lokale og regionale udvikling , er dermed sikret .


Men det er selvflgelig ikke nok , det krver ogs gevaldige bestrbelser fra medlemslandenes side .
<P>
Forligsudvalget vedtog den 9. december sidste r programmets endelige tekst og banede dermed vejen for ogs i fremtiden at fremme undersgelser og aktioner inden for alternativ energi med henblik p at udnytte de vedvarende energikilders potentiale . Desuden sikrer vi med viderefrelsen af Altener , at der kan fremmes og gennemfres pilotaktioner med henblik p at skabe og udbygge infrastrukturen og udveksle viden samt med henblik p at gennemfre mlrettede aktioner , der skal gre det lettere at udbrede de vedvarende energikilder p markedet .
Det er navnlig muligt inden for geotermisk varme , vindkraft , mindre vandkraftvrker , passiv og aktiv udnyttelse af solenergi i bygninger , udnyttelse af biomasse . Vi kan se p disse omrder , hvor ndvendigt og vigtigt det er , at der ogs fremover stilles nogle fornuftige sttterammer til rdighed p europisk plan , hvad angr alternative energikilder .
<P>
Jeg vil gerne isr takke Kommissionen og den ansvarlige kommissr , fru de Palacio , for deres sttte til Parlamentets holdning .
Det er lykkedes Europa-Parlamentet at finde frem til et fornuftigt kompromis og ndre Rdets flles holdning .
Jeg ville vre taknemmelig , hvis mine kolleger kunne tilslutte sig Forligsudvalgets resultat .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Rothe">
Hr. formand , p vegne af PSE-gruppen hilser jeg det velkomment , at vi har net nogle resultater i forligsproceduren vedrrende Altener II-programmet .
Frst vil jeg dog gerne rette en hjertelig tak til ordfreren , hr . Langen , for hans virkelig gode arbejde med denne betnkning .
Jeg vil ogs gerne takke formanden for delegationen i Forligsudvalget , hr . Provan .
For , som hr . Langen netop sagde , der blev virkelig kmpet en hrd kamp i Forligsudvalget .
<P>
Men i dag kan vi se , at Europa-Parlamentet helt tydeligt har sat sit fingeraftryk p forligsresultatet . Hr .
Langen har gjort opmrksom p , at en rkke af Parlamentets indholdsmssige punkter og krav er blevet godkendt , og hvad angr det vigtigste konfliktpunkt med Rdet , bevillingerne til dette flerrige program til fremme af vedvarende energikilder i Fllesskabet , har vi trods alt nsten - det er allerede blevet sagt - kunnet mdes med Rdet p halvvejen .
Det er ikke tilfredsstillende , det vil jeg ogs gerne understrege .
Men vi indgik dette kompromis , fordi det var vigtigt for os , at dette program nu ogs virkelig kunne blive startet hurtigt .
I de kommende r skal de vedvarende energikilders andel af energiforbruget nemlig fordobles til mindst 12 % .
Det er det ml , som Den Europiske Union har sat sig .
Her fr Altener-programmet virkelig en central rolle som det eneste EU-program med den ene mlstning at fremme vedvarende energikilder .
<P>
Med dette nye femrige program skal aktionerne fra Altener I-programmet udvides .
Det omfatter bl.a. en bedre informations- og erfaringsudveksling blandt aktrer inden for vedvarende energikilder , bl.a. en udbyggelse af lokale , regionale energiagenturer , en opbygning af nye og sttte til eksisterende netvrker . Dette er blot nogle eksempler .
En srlig vigtig rolle i Altener II-programmet spiller dog - efter min mening - de nye aktioner , der skal gre det lettere at udbrede de vedvarende energikilder p markedet , og de nye aktioner , der skal gennemfre , ledsage og overvge Fllesskabets strategi og den flles handlingsplan .
<P>
Foran os har vi nu et arbejdsdokument fra Kommissionens kontor vedrrende en kampagne for gennembruddet , der jo udgr en vsentlig bestanddel af Fllesskabets strategi .
Der planlgges her sttte inden for alle vsentlige omrder af vedvarende energikilder .
Altener-programmet skal virkelig ledsage , sttte denne kampagne .
De samlede udgifter til investeringer i denne kampagne er anslet til ca . 30 milliarder euro .
Heraf skal 75-80 % komme fra privat hnd , og dertil kommer offentlige midler fra medlemsstaterne , fra regionerne .
Her kan Altener-programmet udgre et vigtigt nyt incitament for investeringer , gre det lettere at foretage investeringer og hjlpe os til virkelig at n vores ml om miljbeskyttelse , konomi og nye arbejdspladser .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , hr. kommissionsmedlem , jeg vil ogs gerne takke hr .
Langen for et godt arbejde med dette vigtige emne . Slutresultatet af Forligsudvalgets forlig om Altener-programmet er nu , efter nogle vanskelige faser , i det mindste tilfredsstillende .
Man har taget hensyn til strstedelen af Parlamentets ndringsforslag , og som en positiv ting m man konstatere en forgelse af finansieringsrammen for programmet til 77 millioner euro .
Unionen har ambitise ml inden for en get anvendelse af den vedvarende energi .
Med disse ml for je er bevillingen imidlertid meget lille .
Den skal anvendes til pilotprojekter , forskning , udveksling af information og ogs til at skabe en positiv indstilling til anvendelsen af den vedvarende energi .
<P>
Hovedansvaret for en get anvendelse af de vedvarende energikilder hviler p medlemslandene .
Forhbentlig ansporer dette program medlemslandene til at arbejde resolut for en get anvendelse af den vedvarende energi .
Men i fremtiden m Unionen ogs intensivere sin egen indsats for at fremme anvendelsen af den vedvarende energi , og den m sikre , at den vedvarende energi fr uhindret adgang til markederne .
Det er srlig vigtigt at fremme anvendelsen af den vedvarende energi set ud fra et miljsynspunkt .
Unionen kan ikke opn sine miljmlstninger , medmindre anvendelsen af de vedvarende energikilder aktivt forges .
De vedvarende energikilder mindsker afhngigheden af importeret energi , og en get anvendelse af dem forbedrer konkurrenceevnen .
Europa kan ogs opn en frerstilling inden for den industri , som leverer det ndvendige apparatur til anvendelse af vedvarende energikilder .
Man m ogs huske p , at anvendelsen af de vedvarende energikilder indvirker positivt p omrdeudvikling og beskftigelse .
<P>
Jeg drister mig ligeledes til ogs at nvne trv .
I fortegnelser over vedvarende energikilder nvner man ikke trv .
Det er imidlertid , i hvert fald i Finland , en vsentlig , til stadighed anvendt , langsomt selvfornyende energikilde .
Jeg hber , at man i fremtiden kan tage det med i fortegnelsen over vedvarende energikilder .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Turmes">
Fru kommissr , kre kolleger , Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance glder sig over den aftale , man er net frem til , og vi vil gerne takke alle dem , der har gjort en stor forhandlingsindsats for et ndringsforslag , som De Grnne nsten var ophavsmnd til .
<P>
Det er interessant for mig , der er ny her i Parlamentet , at se , at der i budgettet er sat hundredevis af millioner euro af om ret til tobaksdyrkning .
Det er en begrnset konomisk sektor , der nsten ikke skaber nogen beskftigelse , og som ikke er konkurrencedygtig p verdensplan .
<P>
Jeg kan sammenholde dette med de belb , der str p spil , nr det glder vedvarende energi , der ikke alene er miljvenlig , men som ogs skaber en betydelig konomisk vkst .
At se den markedsandel , et lille land som Danmark har vret i stand til at f p dette omrde , fordi det var et af de frste lande , der gav sig i kast med det , giver efter min mening stof til eftertanke , og jeg tror , at man p langt sigt virkeligt br ge budgetterne til vedvarende energi .
<P>
Lige et sidste ord om programmet .
Det er efter min opfattelse meget vigtigt , at den vedvarende energi fr en fast plads i regionerne , s den kan udvikle sig p lngere sigt , og hvor den kan bidrage til konomien og jobskabelsen .
Hvis 50 % eller mere af energisammenstningen skal komme fra vedvarende energikilder , m man ikke njes med visse hot spots , der er mere rentable p kort sigt .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske hr . Langen med hans arbejde .
<P>
Aktiviteterne i Altener-programmet vil fremme vedvarende energikilder , og jeg tror , at sdanne programmer fortjener konomisk sttte p udviklingsstadiet , da de giver mulighed for et enormt erhvervsmssigt potentiale i fremtiden .
Derfor er jeg srlig glad for at se konomisk sttte til projekter fra sm og mellemstore virksomheder .
<P>
De internationalt fastsatte ml for reduktion af emissioner kan ikke ns gennem disse programmer alene .
Man skal i denne forbindelse huske , at energipolitik stadig faststtes hos medlemsstaterne selv .
Det er afgrende , at nationale regeringer giver deres fulde sttte til forbedring af energieffektivitet og udvikling af vedvarende energi .
Det glder mig , at Irland for nylig meddelte , at de vil anvende 125 millioner irske pund p udviklingen af en miljmssigt bredygtig energisektor .
Jeg hber , at gennemfrelsen af Altener vil skabe flere initiativer .
<P>
Som angivet i den endelige tekst kan aktioner som disse spille en rolle i forbindelse med reduktionen af regionale forskelle .
Jeg kan st inde for , at der allerede er betydelig interesse for Altener-programmet inden for min egen valgkreds Leinster , hvoraf en stor del hrer under Irlands ml 1-omrde .
Jeg sttter alle tiltag til at forbedre den konomiske udvikling af infrastrukturen , herunder i relation til energisektoren .
<P>
P kort sigt str vi over for en stor udfordring , nr vi skal opfylde vores forpligtelser i forbindelse med at begrnse emissionerne af drivhusgas i henhold til Kyoto-protokollen og samtidig skabe konomisk vkst .
Altener vil vre et vrdifuldt bidrag til medlemsstaternes kombinerede bestrbelser .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. ordfrer , kre kolleger , som vores ordfrer mindede om , er vi nu ved vejs ende efter et langt og vanskeligt forlig med Rdet om Altener-programmet .
Vores ordfrer mindede os om , at den finansieringsramme , Rdet foreslog , oprindeligt var p 74 millioner euro , mens Kommissionen havde foreslet 81,1 millioner , hvilket Europa-Parlamentet stttede .
Det frste mde i Forligsudvalget var en fiasko , eftersom Rdet kun accepterede en stigning p 1,9 millioner euro .
Vi kunne ikke godkende et sdant forslag , der satte sprgsmlstegn ved Europa-Parlamentets befjelser .
<P>
Det andet forligsmde gjorde det muligt at forhje belbet med 1,1 millioner euro , s man nede et kompromis p 77 millioner .
Selvom belbet er blevet forhjet med 3 millioner i forhold til det oprindelige forslag , vil jeg gerne endnu en gang give udtryk for min personlige beklagelse over , at de finansielle midler ikke er p hjde med ambitionerne , og at Rdets nske om at spare i denne situation str i alt for stor kontrast til dets udtalelser om , at det gr ind for en sikker energiforsyning , jobskabelse og miljbeskyttelse , der alle er udfordringer , som vi skal tage op .
Og vedvarende energi er s afgjort en mde at n disse mlstninger p .
<P>
P trods af mine forbehold over for den ringe finansieringsramme gr jeg dog personligt ind for kompromiset p grund af programmets indhold , som Europa-Parlamentet har bidraget aktivt til , da dette omrde efter Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse hrer under den flles beslutningstagning .
Det er nsten sikkert , at man med den vifte af foranstaltninger og aktioner , der foresls , vil kunne komme tt p mlstningen om 12 % vedvarende energi i 2010 - hvilket er en fordobling - hvis ellers alle bevillingerne flger efter , ogs medlemsstaternes bevillinger .
Med Save II-programmet og miljaspektets medtagelse i energipolitikken lgger dette program sledes grunden til en sand fllesskabsstrategi med henblik p at f skabt en ren energi , alt imens vi bliver mindre afhngige .
<P>
Afslutningsvis vil jeg ogs gerne understrege , hr. formand , at der ud over de foreslede foranstaltninger br trffes nogle lovgivningsmssige foranstaltninger og ikke mindst , at de budgetter , der skal ledsage disse politiske nsker , br vre konsekvente .
Til sidst vil jeg naturligvis lyknske vores ordfrer , hr . Langen , for hans arbejde samt alle medlemmerne af udvalget og Forligsudvalget .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="ES" NAME="de Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed med den aftale , der er opnet om Altener II-programmet i Forligsudvalget og tilslutte mig de udtalelser , som de forskellige talere er kommet med , og naturligvis ogs ppege , at denne aftale vil gre det muligt , at Altener-programmet i lbet af kort tid vil blive indarbejdet i energirammeprogrammet .
Alt dette vil give en bedre koordinering , gennemsigtighed og handlekraft i vores energiprogrammer , som Save-programmet , som vi skal drfte om lidt , ogs skal indarbejdes i .
<P>
Jeg vil gerne sige , at det arbejde , som Parlamentet har udfrt i lbet af denne tid , har vret af hj kvalitet , og i denne forbindelse vil jeg gerne lyknske ordfreren hr . Langen samt de forskellige talere , som har bidraget svel i udvalget som her under plenarmdet .
Der har naturligvis vret diskussioner , hvor vi var ndt til at ty til forligsbehandling , som ordfreren og hr . Caudron for et jeblik mindede om , for ved det frste mde opnede man ikke resultater , og det var ndvendigt at mdes en gang til , selvom tallene heller ikke var voldsomt store .
Men jeg tror , at vi endelig er net frem til en fornuftig aftale , der som alle aftaler mske ikke er fuldkommen , men som jeg tror vil gre det muligt at fremme de projekter , som vi stod med .
<P>
Jeg vil derfor gerne gentage min lyknskning til ordfreren hr . Langen for det udfrte arbejde , takke alle ordfrerne og naturligvis rose nstformand Provans optrden under forliget , som bidrog effektivt til opnelse af det positive resultat .
Jeg glder mig ogs over Rdets fornuftige og fleksible optrden .
<CHAPTER ID=11>
Save
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0010 / 2000 ) af Ahern for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om et flerrigt program for fremme af energieffektiviteten ( Save ) ( 1998-2002 ) ( C5-0334 / 1999 - 1997 / 0371 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=126 NAME="Ahern">
Fru formand , jeg vil gerne takke Rdet og Kommissionen for en god og grundig forligsprocedure , endog i en hflig og behagelig atmosfre , og det er ikke altid tilfldet .
<P>
Det glder mig at kunne sige , at jeg betragter resultatet af forliget som meget tilfredsstillende for Parlamentet , da den flles tekst inkorporerer alle ndringsforslag - enten fuldstndigt eller med en ndret ordlyd .
Det endeligt tildelte belb til programmet er ogs en klar forbedring i forhold til Rdets forslag ved andenbehandlingen , som efter vores opfattelse var fuldstndigt uacceptabelt , og vi har gjort store fremskridt i den henseende .
Jeg foreslr derfor , at Parlamentet vedtager forslagene til Save og forligets konklusion ved tredjebehandlingen .
<P>
Jeg vil gerne minde Parlamentet om , at Parlamentet ved andenbehandlingen vedtog denne betnkning med otte ndringsforslag , herunder en genindsttelse af Kommissionens oprindelige budget .
Kommissionen accepterede fem af ndringsforslagene , herunder den budgetmssige fordeling , og jeg takker Kommissionen for deres kontinuerlige sttte i forbindelse med budgettet under forligsproceduren , da Rdets forslag var uacceptabelt .
<P>
Under proceduren blev der indget aftale om undersgelser og aktioner i forbindelse med planlgning , gennemfrelse , supplering og vurdering af fllesskabsforanstaltninger .
Der blev indget tekstmssige kompromiser for fem andre ndringsforslag , herunder lovgivningsmssige og ikkelovgivningsmssige foranstaltninger og integrationen af lokale energicentre , og - meget vigtigt - indfrelse af energy auditing-systemer til overvgning af energieffektivitet .
Jeg hber , at alle er enige i , at der er tale om vigtige fremskridt .
<P>
Sprgsmlet om den konomiske ramme blev forsvaret af Parlamentet i lyset af Rdets meget lave udgangspunkt .
Vi havde adskillige mder , inden Rdet endelig gede belbet til et fornuftigt niveau .
Vi fik en forgelse p 2 millioner over Rdets startbelb , og det er en stor forgelse , som jeg kan st inde for , og som Kommissionen har bekrftet , at den kan gennemfre programmerne for .
Det var et vigtigt argument for os .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne sige , at det er og har altid vret et meget beskedent budget , og derfor er sttten til dette program mere symbolsk end reel .
Sttte til energibesparelse kommer stadig hovedsagelig fra medlemsstaterne .
Det m vi huske , nr vi godkender dette program .
Hvis der er mere symbolisme end realiteter i det , vi kan opn p fllesskabsplan , er det en skam , for der er meget entusiasme p lokalt plan , ogs i forbindelse med fllesskabsaktioner , nr det drejer sig om energibesparelse .
Fllesskabet kan skabe kontakt mellem lokale operatrer , s de ikke behver at starte forfra i hver region .
<P>
Vi har en vigtig rolle i Den Europiske Union i denne forbindelse .
Save er det eneste program p tvrs af hele Fllesskabet med det forml at fremme rationel anvendelse af energi .
Programmet fokuserer p ikketekniske elementer , assistance til opbygningen af en infrastruktur med henblik p energieffektivitet . Formlet med programmet er at skabe et milj til fremme af investeringer og energieffektivitet .
Vi m her se i jnene , at der ogs er et marked i industrien i forbindelse med energibesparelse .
Vi har hrt meget om konkurrencevanskeligheder i relation til vedvarende energi , men energieffektivitet sparer penge for erhvervslivet , er i det hele taget pengebesparende , og der br derfor ikke vre problemer .
Det er noget , vi alle kan sttte .
<P>
Med moderskab er det sdan , at vi , selvom vi sttter det , ofte gr meget lidt konkret for at hjlpe , og sdan er det ogs i forhold til de personer , der beskftiger sig med energibesparelse .
Vi kunne gre mere i betragtning af , at vi har indget store forpligtelser i forbindelse med at reducere CO2-udslip og drivhusgasser samt afhngigheden af energiimport .
Vi har ikke truffet de foranstaltninger , som borgerne gerne vil se .
Vi trnger ikke rigtigt igennem til borgerne , s de har mulighed for at gre noget konkret enten hjemme , p arbejde eller i industrien for at sttte aktioner til bekmpelse af de globale klimandringer .
<P>
Jeg vil endnu en gang gerne takke alle , der har bidraget til denne forligsproces .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="ES" NAME="de Palacio">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne endnu en gang takke fru Ahern som ordfrer for dette forslag , for det har sammen med de vrige parlamentsmedlemmers samarbejde bidraget til , at vi endelig har opnet et meget fornuftigt resultat , som p visse omrder endog forbedrer forslagene fra selve Kommissionen og naturligvis det , som Rdet til at begynde med havde accepteret ud fra et budgetmssigt synspunkt .
Som fru Ahern s udmrket har sagt det , s er budgetterne for svel Save-programmet som Altener-programmet isr symbolske budgetter , for hovedvgten bliver bret af landene , Unionens medlemsstater , regionerne eller endog i nogle tilflde kommunerne .
<P>
Men under alle omstndigheder har det , selvom dets volumen er relativt begrnset , en vigtig symbolsk betydning i og med , at der er en vilje i Fllesskabet som helhed til at sttte denne slags handlinger , som medvirker til , at vi reelt opfylder vores forpligtelser fra Kyoto , og at vi ydermere opnr en strre spredning i vores energikilder , en strre sikkerhed for vores forsyning , og , som det er tilfldet med Save , at vi gr mod et mindre forbrug og en bedre effektivitet i energiudnyttelsen , s vi p denne mde kan bidrage til at n de fastsatte ml .
<P>
Der er ydermere omkring disse programmer , det vil sige Save-programmet , bedre effektivitet og energibesparelse , og Altener-programmet , vedvarende energi , en meget vigtig teknologisk udfordring , der ud fra et konomisk synspunkt kan give anledning til betydelige muligheder for industrien og ogs for jobskabelsen i vores lande og derfor i Unionen som helhed .
<P>
Med hensyn til selve behandlingen i Parlamentet vil jeg gerne gentage min taknemmelighed over for alle dem , der har deltaget og talt , ikke mindst ordfreren , for i det forslag , som Rdet har vedtaget , er strstedelen af Parlamentets ndringsforslag blevet indarbejdet , i dette tilflde nsten alle sammen , selvom det er med visse ndringer , og de har ydermere formet at forbedre det frste tilbud om midler .
Man har formet at forbedre det med frisk kapital , som vi talte om i sin tid , og man har formet at sikre det , som er Parlamentets befjelser og kompetencer .
Med hensyn til Kommissionen i dette interinstitutionelle spil finder jeg , at dette altid er vigtigt , og jeg er meget tilfreds over at kunne fremhve dette .
<P>
Jeg gentager min taknemmelighed over for alle dem , der har medvirket , i srdeleshed ogs nstformanden , hr . Provan , p grund af hans storslede optrden i lbet af hele denne forhandling , ikke mindst under forligsbehandlingen , formanden for Industriudvalget , og ogs en srlig tak til ordfreren , fru Ahern , og alle de parlamentsmedlemmer , som har deltaget i dette arbejde .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=12>
Kultur 2000
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0009 / 2000 ) af Graa Moura for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om indfrelse af t enkelt instrument for finansiering og planlgning af samarbejdet p kulturomrdet ( Kultur 2000-programmet ) ( C5-0327 / 1999 - 1998 / 0169 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=130 NAME="Graa Moura">
Fru formand , p trods af Amsterdam-traktatens artikel 151 har kulturen vret den fattigste slgtning i de utallige programmer og finansielle , tekniske og menneskelige midler , som er blevet mobiliseret til fordel for det europiske projekt .
Man kan sige , at de mlstninger , der forel for 50 r siden , da man lagde grunden til det europiske hus , som vi bor i i dag , var af overvejende konomisk og social karakter .
Man kan ogs sige , at europapolitikken i lbet af disse fem rtier er blevet udsat for mange og meget forskellige pvirkninger under de mest forskelligartede omstndigheder og af de mest forskelligartede rsager .
Europas fdre og grundlggere har dog ogs vret bevidste om det civilisatoriske grundlag , der fik dem til at skabe varige betingelser for fred .
Dette civilisatoriske grundlag bestr af en fundamental kulturel mangfoldighed .
Et Europa bygget op omkring de nationale identiteter kan leve lnge i fred og velstand , sfremt denne mangfoldighed bevarer sin vitalitet og udrydder den usselhed og aggresivitet , som overdreven nationalisme sdvanligvis frer med sig .
<P>
For at dette skal blive til virkelighed , er det bydende ndvendigt , at europerne kender hinanden og deler vrdier , der er kendetegnet ved humanisme og tolerance , viden , kunstnerisk og anden kulturel skaben , der gror frem af den frugtbare europiske jordbund og udtrykker det , der er mest delt og dybest i menneskets nd .
For at dette kendskab og disse flles vrdier til fulde skal udvikle sig , m de flgelig hvile p en forstelse af kulturen som en afgrende bestanddel af det europiske demokrati .
<P>
Utvivlsomt bidrager den reale konvergens , den konomiske og sociale samhrighed , den flles mnt , kampen mod arbejdslshed og udstdelse samt ogs konkurrencen til at skabe en rkke betingelser , der kan give strre lighed , strre udvikling , strre livskvalitet og bedre muligheder for borgerne i EU .
Utvivlsomt kan den flles forsvars- og sikkerhedspolitik styrke en europisk identitet og position i verden . Utvivlsomt sigter menneskerettighedspolitikken mod universel gyldighed .
<P>
Hvis den politik , der retter sig mod kulturen , ikke kommer til at give en hjere og klart differentierende mening til alt dette , vil hverken Europa eller det europiske demokrati kunne bevge sig srlig langt .
Det er gennem kulturen og kun gennem den , at millioner og atter millioner af borgere kan genkende sig som europere og dyrke , udvikle og uddybe denne flelse af at tilhre Europa .
<P>
Det er , fru formand , dette vingesus , som den europiske politik har savnet .
Der tales om kultur , om kulturelt samarbejde , om symbolske aktioner , om store initiativer , om netvrk af kulturaktrer og -operatrer , men man undgr omhyggeligt at tale om en kulturpolitik for de europiske institutioner , noget , der i vrigt slet ikke ville kollidere med subsidaritetsprincippet .
Der tales sgar med en undertiden ganske udtryksfuld retorisk effekt om kulturens betydning for det europiske projekt , men der bevilges latterlige midler til programmer , der permanent og regelmssigt burde vre til gavn for mere end 300 millioner mennesker og give dem adgang til en kulturarv , der er deres , og vkke hos dem en aktiv og interaktiv appetit p at komme i kontakt med de store vrdier og de store vrker , som udgr den .
De borgere i Europa , som vi reprsenterer her , har ret til at afkrve EU ' s institutioner en mere sammenhngende , en mere effektiv og frem for alt en mere europisk holdning .
<P>
Disse overvejelser tjener som introduktion til Europa-Parlamentets vurdering af det flles forslag om programmet Kultur 2000 , der blev godkendt af Forligsudvalget den 9. december . Som bekendt skaber Kultur 2000 t enkelt instrument for finansiering og planlgning af samarbejdet p kulturomrdet .
Forligsudvalget nede frem til tilfredsstillende lsninger med hensyn til nsten alle de ndringsforslag , der blev vedtaget under andenbehandlingen , og Parlamentets grundlggende synspunkter har sat sig ganske godt igennem , ikke mindst den politiske prioritet , at der skal skabes betingelser for , at de aktioner , som Kultur 2000 omfatter , nr ud til det strst mulige antal borgere .
<P>

Hvad derimod angik den budgetmssige side af sagen , blev Parlamentets delegation mdt af en ubjelig holdning hos Rdet med hensyn til den forgelse p 167 millioner euro , der oprindelig var fastsat .
Der blev dog udvirket en opbldning af denne holdning , hvilket i vrigt kun skyldtes kommissr Viviane Redings personlige engagement i at finde en konstruktiv lsning .

<P>
Denne indebar , at Kommissionen forpligtede sig til inden den 30. juni 2002 at fremlgge en beretning om , hvorledes dette program har virket , og hvor den skal tage stilling til , om de til rdighed stende finansielle midler er tilstrkkelige , og eventuelt foresl en revision heraf .
Sknt der ikke skal lgges skjul p , at forslagets succes i sidste ende vil afhnge af , om der i mellemtiden bliver fundet en til den egentlige betydning af " forlig " modsvarende institutionel mekanisme , vil jeg gerne runde af med at foresl forsamlingen , at den stemmer for det flles forslag , der blev godkendt af Forligsudvalget , om programmet Kultur-2000 , og jeg vil ogs gerne allerede nu nske det succes .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Fru formand , jeg mener egentlig ikke , at vi skulle have talt mere om det , for vi sagde det hele allerede under sidste debat .
Desvrre er der jo ikke ndret noget ved , at Rdet altid taler om kultur , men ikke giver nogen penge til kultur .
Vi har flelsen af og er egentlig ogs overbeviste om , at alle medlemsstaterne godt kunne tnke sig at slette det , som de skrev i Maastricht-traktaten i 1992 .
For ingen har rigtig virkelig lyst til at give penge til kulturen .
Sdan er det desvrre . Det m vi konstatere .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren , der har arbejdet virkelig utrtteligt p dette store projekt , selvflgelig i samarbejde med kommissren .
Vi mtte nu engang notere , at vi indholdsmssigt egentlig har net vores ml , men hvad det finansielle angr , selvflgelig ikke .
I et sdant forlig , hvor man p den anden side virkelig skal opn enstemmighed , fler man sig magtesls .
Det er egentlig ikke nogen retfrdig basar , vi har med at gre her !
Der er altid nogle mennesker , der kan forkaste alt , og p den anden side str vi og tigger om en smule mere til kulturen .
Det , vi gr her , er egentlig skammeligt !
Det er en skrkkelig arabisk basar med ulige forhold .
<P>
Vi glder os alligevel over , at dette program er blevet sdan , som vi nskede det .
Det er i overensstemmelse med det , borgerne forventer af os .
Vi sttter sm og mellemstore events , ikke de store events , vi tillader den enkelte borger og de mindre aktrer at f lettere adgang .
Jeg mener , at den kendsgerning , at kultur i dag netop er forenet med uddannelse og unge hos n kommissr , ogs borger for , at der skabes mere synergi mellem de tre programmer , der jo er udtalte programmer til fordel for borgerne i Den Europiske Union .
<P>
Hvis man samler alle pengene og skaber en synergieffekt , kan man vre en lillebitte smule tilfreds , men ogs kun en smule .
Jeg nsker for os , at vi opnr en stor effekt med det lille belb .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Fru formand , jeg deler de store ord , som ordfreren begyndte sit indlg med , og jeg br tilfje , at jeg under forliget fik en lille personlig skuffelse p grund af Rdet .
P den ene side ngtede det fortsat at acceptere ordlyden " europisk kulturpolitik " eller andre lignende , idet det endog svkkede det , der str i traktaterne , og kun definerer " Kultur 2000 " som et instrument til kulturelt samarbejde , og s gr det ikke lngere .
P den anden side har det fastholdt en stdig uforsonlighed over for den finansiering , som Parlamentet havde anmodet om , og som i sig selv var en minimal finansiering .
Men at sige det sidste ville vre uretfrdigt over for 14 medlemmer af Rdet , for det var kun et , Nederlandene , som frte an i denne stdighed .
Det har endnu en gang vist sig , at forlig er uforeneligt med kravet om enstemmighed i Rdet .
Dette krav gr et forlig nsten umuligt og pvirker endog den parlamentariske institutions vrdighed .
<P>
Fru formand , disse overvejelser br dog ikke skjule , at med den flles tekst , som vi stemmer om i morgen , og som vi socialdemokrater vil stemme for , bliver et af de vigtigste programmer i Den Europiske Union ivrksat .
Nr vi har med kulturen at gre , opbygger vi Europas sjl direkte , og endnu mere i dette tilflde , hvor de delprogrammer , der udgr " Kultur 2000 " , er fantastiske .
I de sidste r har de vret blandt dem , der har opnet strst accept hos de mest dynamiske og yngste borgere i Den Europiske Union .
<P>
Endelig vil jeg gerne give udtryk for det meget store menneskelige indtryk , som ordfreren hr .
Graa Moura har gjort p mig . Hans viden , hans eftertanke , hans intellektuelle kapacitet gr ham efter min mening til den bedste ordfrer , som denne betnkning kunne f .
Tillykke !
Endelig vil jeg gerne lyknske kommissr Reding , nstformand Imbeni og hr . Gargani , formanden for Kulturudvalget , for den faste og intelligente holdning , som de hver isr i deres rolle har lagt for dagen under hele forliget .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Fru formand , fru kommissr , hr. ordfrer , indledningsvis vil jeg takke hr . Graa Moura for hans store indsats under behandlingen af Kultur 2000-programmet .
Det er allerede sagt , og vi har drftet det flere gange , at kultur er meget vigtig som et selvstndigt omrde , og det understreger jeg endnu en gang , men ogs som instrument til at viderebringe den europiske tanke .
Kultur er endvidere meget vigtig for borgerne , og det m vi isr ikke glemme .
Den europiske stimulans , som gives med dette program , stter meget i gang , srligt for sm sprogomrder som f.eks. Nederlandene , hvor der ikke kun er nationale muligheder , men det har netop p grund af sproget brug for sttte .
<P>
I dag har vi net enden p et langt forlb .
Jeg vil dog gerne , ligesom andre har gjort det , behandle den uklare og isr unskede procedure .
Flles beslutningstagning og enstemmighed er i strid med hinanden .
Det er som en slange , der bider i sin egen hale .
Der er ikke meget at forhandle om , nr en af parterne p forhnd siger , at alt kan diskuteres , undtagen budgettet .
Nu har , og det siger jeg med henblik p Nederlandene , forhandlingerne herom fundet sted p et tidligere tidspunkt .
Resultatet er 30 % vkst , s vi er ikke helt utilfredse med resultatet .
Det er naturligvis altid bedre , og det slr jeg fortsat til lyd for , at stille flere penge til disposition p en hurtigere mde . Jeg mener endvidere , at dette program bner dren for mange andre programmer .
<P>
Jeg understreger , at kultur ikke kun skal stttes af denne fond .
Kultur henhrer ikke kun under kultur , men ogs under mange andre omrder .
I Strukturfondene er der ogs mange penge til disposition til kultur , og det skal vi ogs tage i betragtning og holde je med .
Jeg er heldigvis medlem af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , s jeg vil selv pse , at det ogs i hj grad sttes p dagsordenen .
<P>
Jeg mener , at vi ogs har vedtaget , at budgettet er tilstrkkeligt , for hvis det ikke bliver til noget , er det drligt for borgerne .
I den forbindelse har jeg hele tiden stttet ordfreren .
Jeg mener dog , at det er ndvendigt , og det siger han ogs , at der p den kommende regeringskonference indfres en ndring af den flles beslutningstagning , s enstemmighed ikke er ndvendigt .
<P>
Vi er meget positive over for de mange forbedringer , som har fundet sted . Slut med kmpeprojekter , mere plads til kulturelle netvrk , stor opmrksomhed for fremme af lsning , oversttelsesarbejde , overstterhuse , som er meget vigtige for de mindre sprogomrder .
Jeg vil gerne nske fru Reding tillykke med Kultur 2000 .
Til sidst vil jeg blot sige , at nu gr vi i gang .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Fru formand , mine kolleger har allerede sagt , hvad jeg ville sige , og jeg tror , Europa-Parlamentets grupper er helt enige med os i Kulturudvalget .
<P>
Jeg vil gre opmrksom p , at det ogs er med tungt hjerte , jeg stemmer for det flles forslag til Rdets og Europa-Parlamentets afgrelse .
Ikke fordi vores delegation , vores ordfrer og formanden , hr . Gargani , ikke har gjort et fremragende stykke arbejde - de har gjort et stort stykke arbejde - og heller ikke fordi jeg har strke indvendinger mod kommissr Redings holdning - jeg synes , hendes holdning er srdeles positiv i betragtning af de vilkr , hun har haft - men p grund af Rdets negative og uacceptable holdning .
<P>
Det er skamlst !
Dette belb p 167 millioner euro til s mange r er en skamplet p Den Europiske Union !
Nr vi tvinges til bogstaveligt talt at udslette teatergrupper , unge musikere , avantgardekunstnere og forfattere , udslette dem , nr vi bare giver dem det ene afslag efter det andet , s vil de da opfatte Europa som noget fremmed , noget der er i modstning til og fjendtligt over for et forsg p at skabe kultur , som Den Europiske Union burde deltage i - for vores vej er ikke kun euroen , ikke kun udvidelsen og heller ikke geostrategisk pragmatisme , vi skal ogs give den europiske unionsproces en kulturel opblomstring - det er srgeligt , at det skal ende sdan her .
<P>
S lnge vi har enstemmighed , og s lnge den nederlandske regering kan gennemtvinge et belb p 167 millioner euro med et ultimatum som det , det stillede i gr , og s lnge en regering med hr . Haider en af de nrmeste dag skal fortlle os , hvilke kulturelle aktiviteter vi skal have , vil vi ikke komme videre .
Derfor er det s vigtigt , at regeringskonferencen trffer nogle vigtige beslutninger , og der skres nogle ting vk , s Europa-Parlamentets forsg p at give det europiske omrde en vigtig kulturel impuls ikke hele tiden skal vre bundet af de enkelte regeringer .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="IT" NAME="Poli Bortone">
Fru formand , jeg er helt enig i ordfrerens vurderinger , og jeg vil ogs gerne takke formanden for Kulturudvalget , hr . Gargani , for det prisvrdige stykke arbejde , han har udfrt i forbindelse med den ret vanskelige mglingsproces .
<P>
Vi var naturligvis klar over , at der var behov for at forenkle og styrke de tidligere programmer , men vi hbede alle , at Kultur 2000 reelt kunne bidrage til f.eks. at fremhve de enkelte kulturomrders srprg , ogs de mere ukendte omrder , ja faktisk isr de mere ukendte omrder .
Vi hber , at dette i det mindste finder sted inden for vurderingsskalaen .
<P>
Vi tror meget p de kulturelle aktioners vrdi , ogs nr det glder deres bidrag til et folks sociale og konomiske vkst .
Og Europa kan fuldt ud konkurrere med resten af verden , nr det til fulde genopdager sine rdder , fremhver sin flles kulturarv samt fremmer de kulturelle og sproglige er , der hidtil har vret mere ukendte , og lader dem komme til vrdighed igen .
Med hensyn til den store pdagogiske opgave , EU skal lse i forbindelse med den kulturelle dimension , er en af programmets mest ijnefaldende begrnsninger finansieringens strrelse - hvilket er blevet sagt flere gange - som vidner om , at Rdet - og bestemt ikke kommissren - ikke er helt bevidst om omfanget af den kulturelle indsats . Dette fremgr ogs af det dokument , der lader den konomiske faktor g forud for den sociale integration .
<P>
Det er p grund af EU ' s samlede vkst og bevidstheden om at vre europiske borgere , at vi mener , at Kultur 2000 p trods af sin ringe finansiering kan give et vsentligt bidrag til dette vigtige flles ml .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Fru formand , jeg vil gerne bidrage til enigheden i aften og sige , at jeg sttter vedtagelsen af kultur 2000 , og jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Graa Moura , som overtog fra vores tidligere kollega fru Nana Mouskouri .
Begge har gjort et fantastisk arbejde .
<P>
Kultur virker mske ikke s vigtigt sammenlignet med forhandlingen tidligere i dag , men det er vigtigt . Og vi i Europa-Parlamentet skal vre forsigtige med at lade hastesager tilsidestte vigtige sager .
<P>
Hvorfor siger jeg , at kultur er vigtigt ?
For at sige det i enkle konomiske termer bidrager Europas kultur til velstanden .
Hvor ville Europas turistindustri vre uden vores kulturs rigdomme ?
Men endnu vigtigere , det er kulturaktiviteterne , der gr menneskeheden civiliseret .
Kulturen er grundstenen i vores demokratiske tro , og tolerance , frihed og demokrati kan ikke trives i et kulturlst samfund .
<P>
Kulturel alsidighed er vigtig - og truet .
Truslen kommer dog ikke fra Europa .
I mit land siger man , at den britiske kultur er truet , f.eks. af Portugal , Tyskland , endog af Finland .
Vi drikker portvin , vi kan lide tysk l , og vi bruger endda finske saunaer , men truslen kommer ikke fra Europa .
Hvad jeg ser i hele Europa , er , at man drikker Coca Cola , spiser hamburgere , gr med baseball-kasketter , ser film fra Hollywood - og ofte samtidig .
Jeg tror ikke p , at protektionisme og regulering er mden at forsvare Europas kultur p , men jeg tror p , at man kan give en hjlpende hnd , nr der er mulighed for det .
Det er det , kultur 2000 handler om .
<P>
Jeg vil derfor gerne sige til Ministerrdet : Dette program skal overvges nje .
Gr vi nok ?
Og jeg vil gerne sige til fru Reding , mange tak for al sttte og hjlp og fortst det gode arbejde , vi er p Deres side .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Fru formand , jeg vil ogs varmt takke ordfrer Graa Moura og kommissionsmedlem Reding for deres indsats i udarbejdelsen af dette program .
Kultur 2000-programmet fik sin endelige form ved et forlig mellem Parlamentet og Rdet i slutningen af sidste r .
Slutresultatet er rimeligt , hvis man tager i betragtning , at godkendelsen af programmet krvede en enstemmig beslutning i Rdet .
Man m hbe , at man p den kommende regeringskonference nr frem til kvalificerede flertalsbeslutninger ogs inden for kulturomrdet .
Det er virkelig kurist , at en lovgivning , som behandles efter den flles beslutningsprocedure , forudstter enstemmighed i Rdet .
<P>
Det kulturelle rammeprogram erstatter de nuvrende Kalejdoskop- , Ariane- og Raphael-programmer .
Nr man begynder at gennemfre programmet , hber jeg srligt , at man vil vre i stand til fuldt ud at udnytte de muligheder , det giver for litteraturen og de oversatte bger .
Jeg tror og hber p , at litteraturen , p trods af den moderne teknologis fremstd , bevarer sin position .
Vi har brug for den fordybelse , som litteraturen tilbyder , midt i kortsigtetheden og overfladiskheden .
Litteraturen har ligeledes stor betydning ved formidlingen af vores kulturarv , forgelsen af det indbyrdes kendskab samt bevarelsen af den sproglige rigdom og sprogenes mangfoldighed .
I denne forbindelse er det mig en srlig tilfredsstillelse at konstatere , at kort efter , at man officielt tager Sokrates og Kultur 2000-programmerne i brug p det ministerrdsmde , der afholdes i Lissabon i marts , arrangerer EU-formandslandet et mde til drftelse af de offentlige bibliotekers situation .
Jeg hber , at dette mde vil inspirere ogs Kommissionen til aktivt at tage hensyn til bibliotekerne i det femte rammeprogram for informationssamfundet .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Fru formand , fru kommissr , hr. ordfrer , mine damer og herrer , p en eller anden mde sluttes kredsen med dagens dagsorden .
Vi har i dag talt temmelig meget om Europa som vrdisamfund , om tolerance , menneskevrd , menneskerettigheder , et positivt forhold til udvidelsesprocessen , benhed og respekt for hinanden .
Ungdoms- , uddannelses- og kulturpolitik er nogle vigtige vrktjer i skabelsen af disse vrdier , i skabelsen af tillid hos borgerne til Den Europiske Union og i skabelsen af Den Europiske Unions trovrdighed over for borgerne .
<P>
De finansielle midler , som Rdet har godkendt til kulturprogrammet , str i skarp modstning til den betydning , kultur- og uddannelsespolitikken og dette program har for Den Europiske Unions ml .
Kulturel aktivitet skaber identitet .
Kulturel aktivitet er udtryk for individualitet , udtryk for egen personlighed , skaber forbindelser og kommunikerer .
Vi nsker et farverigt Europa .
Vi nsker et Europa , der flger princippet om mangfoldighed i enheden .
Vi nsker , at borgerne forstr forskellene og lrer at vrdstte dem .
Derfor gr vi ind for en opdeling af budgettet eller budgettildeling , hvad angr de forskellige former for foranstaltninger .
Vi forkastede den udprgede koncentration p store netvrker og netstrukturer , fordi vi nsker at sttte de sm og mellemstore enheder , den individuelle aktivitet , fordi vi gerne vil se tusinde blomster blomstre .
<P>
Jeg vil gerne sttte de foregende talere .
Det er en selvmodsigelse - enstemmighedsprincip , procedure med flles beslutningstagning og Forligsudvalg - hvis vi nsker at styrke og ikke yderligere svkke principperne om en kulturpolitik med henblik p en europisk bevidsthed .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Fru formand , mine damer og herrer , som vi har hrt , har vi en flles politisk fjende p tvrs af grupperne , og det er Rdet .
Kulturudvalgets beslutninger lander jo ikke uden grund altid i forligsproceduren , for et eller andet medlemsland i Rdet tager altid kulturen som gidsel for andre interesser .
Sledes viser enstemmighedsprincippet sig at vre et frsteklasses blokadeinstrument .
Nsten to r har kampen om et bredygtigt kompromis varet , indtil Europa-Parlamentet nu endelig kan give grnt lys .
Selv ikke udlbet af de foregende programmer , Kalejdoskop , Ariane og Raphael , har kunnet bldgre Rdet .
Der var brug for et pilotprogram til at bygge bro .
Det har endnu en gang understreget svagheden i Den Europiske Unions kulturpolitiske aktiviteter .
<P>
Den politiske kamp om bevillinger og programmernes udformning str ikke i forhold til stttens omfang .
Ud af 410 ansgninger i 1999 blev der kun godkendt 55 projekter med et magert samlet volumen p 6,07 millioner euro .
Hvad angr det foreliggende program , var Rdet ikke parat til at imdeg Parlamentet med bare n eneste euro !
Det bliver sledes ved de middelmdige 167 millioner frem til 2004 .
Det svarer til udgifterne hos t eneste mellemstort tysk operahus i denne periode , mens denne sum er tiltnkt 29 lande her i Europa for en periode p fem r .
Det er et grelt misforhold !
<P>
Sledes m vi i vrede stille os tilfredse med , at vi i det mindste har gennemfrt noget indholdsmssigt .
Det er der jo ogs allerede blevet redegjort for , hvilket vi er taknemmelige for .
Tilbage har vi hbet om , at Rdet en dag alligevel kan overtales til at ndre mening .
Mske vil Rdet forst , at Den Europiske Unions kulturelle aktiviteter ikke udgr en fare , men derimod en chance !
Kulturelt samarbejde - det blev der ogs redegjort for - er i sandhed identitetsskabende , langt mere end ethvert nok s vigtigt transportdirektiv .
Fremme af kulturelle aktiviteter mder almen accept , hvilket man sandelig ikke kan pst om alle politiske afgrelser .
Hvad , vil jeg gerne sprge Dem om , er Rdet bange for ?
<SPEAKER ID=140 NAME="Gargani">
Fru formand , nr man ligesom jeg har ren af at vre formand for Kulturudvalget , kan man kun vre enig i de forskellige kollegers udtalelser , og kan man kun lyknske ordfreren , kommissren fru Reding , dem , der har udfrt et stykke arbejde , og dem , der ogs i forligsfasen har haft nogle vanskelige jeblikke og kmpet mod Rdet , sdan som alle har givet udtryk for .
Jeg har kunnet konstatere , at man har slet det princip kraftigt fast , at det er ndvendigt med kultur , nr det glder Europas tilrettelggelse , men at der er ringe mulighed for at efterkomme alle de nsker , de europiske stater vil fremstte .
<P>
Jeg vil blot understrege min personlige beklagelse af , at det ikke er lykkedes at f vedtaget en revisionsklausul .
Fru Reding er dog imdekommende og forudseende , og hun har personligt lovet at tage sprgsmlet op igen , at foretage en samlet vurdering om et par r og sledes at finde en lsning p den nye situation .
<P>
Kulturprogrammerne Kalejdoskop , Ariane og Raphael , som blev ivrksat i de forlbne r , bliver erstattet af t enkelt program , nemlig Kultur 2000 , og her vil jeg gerne fremhve meget kraftigt , at ordfreren kritiserer en holdning , der br give Europa-Parlamentet anledning til overvejelse - sdan som det blev sagt her i eftermiddag - men som stadig understreger , at det er meget vigtigt at vre en del af et stort fllesskab , hvor kulturens fortolkning er en demokratisk faktor .
Jeg tror ikke , at dette er retorik , men at det derimod er den nye kendsgerning i en moderne liberalisme , som forener Europas stater og er et vendepunkt for Europa-Parlamentet og Kommissionen .
<P>
Vi gr helt ind for denne linje , og p trods af den ringe finansiering tror jeg , at det resultat , vi nr frem til i aften , i hj grad vil stte gang i denne strategi og denne mulighed for Europa , som desuden er en konomisk og en udviklingsskabende faktor . Det er sledes kulturen og det institutionelle aspekt , der skaber et stort samfund som forudstning for den konomiske udvikling og ikke omvendt , sdan som Europa mske havde den kulturelle uvane at opfatte det fr i tiden .
Det er mennesket og kulturen , der er vigtigst , og denne kultur kan skabe konomisk udvikling .
S lad os betragte dette resultat , glde os over det og give os selv en stor benhed , nr det glder om at fastlgge en fornuftig strategi .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="O'Toole">
Fru formand , jeg m frst takke hr . Graa Moura for at kunne vve sig igennem de indviklede tekstiler og fibre i dette forligsbroderi .
Det er efter min opfattelse helt passende , at det var en digter , der skulle fre os igennem denne forligsprocedure for kultur 2000 .
<P>
Da disse forligsprocedurer ikke er s enkle , m vi endnu en gang takke nstformanden , hr . Imbeni , for hans eksemplariske forhandlingstalent til sikring af en fornuftig fordeling af kulturudgifterne i Fllesskabet .
<P>
S vidt jeg kan se , str Parlamentet , Kommissionen og Rdet over for det grundlggende sprgsml : Hvad er Europa ?
Hvad betyder det , og hvad giver Europa os ud over parametre for vores nationale grnser ?
<P>
Europa er befolkningen , historien og nu ogs Fllesskabet . Men grunden til , at kultur 2000 er s vigtigt for os er : Nr vi stiller sprgsmlet " Hvad er Europa ?
" , er jeg sikker p , at vi vil svare " Det er vores kunst , vores litteratur og vores kulturarv " .
Det er det , kultur 2000 str for .
Det str for muligheden for at opretholde en europisk identitet i det 21. rhundrede , en identitet , som skyr alle tiltag vedrrende opdeling , krig , fattigdom , opportunisme og fattigdom dans la realit .
Det betyder ogs , og det er langt mere prosaisk , fru formand , at vi har muligheden for at lre af tidligere politiske initiativer ved at aktivere dem i nye programmer , der er omfattende , tvrgende , og som gavner vores kreative industrier i det omfang , som de mtte have behov for .
Kultur 2000 fremmer mobilitet og bner drene til kulturen for de socialt udstdte og ugunstigt stillede .
<P>
Det eneste , jeg beklager i forbindelse med promoveringen af dette program , er , at vi ikke har tilstrkkelige midler til at opfylde alle vores mlstninger og dermed sikre resultater .
<SPEAKER ID=142 NAME="Reding">
Fru formand , mine damer og herrer , vi er nu net til slutningen p et langt forlb .
Efter forligsfasen kan vores institutioner nu formelt vedtage det nye rammeprogram Kultur 2000 .
Vi fr sledes et instrument , som er yderst velegnet til i lbet af de nste fem r at udvikle en klar og velstruktureret aktion p kulturomrdet , som jeg er sikker p ogs vil vre udbytterig .
Jeg ser sledes med tilfredshed p denne happy end i dag , og jeg vil gerne takke Dem .
Jeg vil gerne takke alle dem , som her i Parlamentet har arbejdet p at gre denne lykkelige afslutning p forligsfasen mulig .
<P>
Jeg vil gerne rette en srlig tak til Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport og navnlig til dets ordfrer , hr . Graa Moura , dets formand , hr .
Gargani , Europa-Parlamentets delegation , gruppeformndene samt Forligsudvalget og dets formand , hr . Imbeni .
De har alle givet et konstruktivt , velafbalanceret og afgrende bidrag . De har vret til stor hjlp under hele forhandlingsforlbet , og man m sige , at denne vanskelige og undertiden anstrengende forhandling alligevel fandt sted p rekordtid .
<P>
Vi har nu et rammeprogram , som er det frste af slagsen p kulturomrdet , og dette program giver os mulighed for at planlgge vores indsats ud fra en ny vinkel og at fremme kulturen p en mere overordnet mde , men ogs p en mere fuldstndig og uddybende mde .
<P>
Jeg glder mig sammen med Dem over disse tilfredsstillende resultater , der giver os nogle meget lyse fremtidsudsigter , selvom budgettet ikke er p hjde med vores ambitioner , og jeg vil gerne understrege det , som formand Gargani sagde for lidt siden .
Kommissionen har nemlig afgivet en erklring , hvad angr midtvejsvurderingen . Den har erklret , at den med hensyn til den rapport , som den skal udarbejde i henhold til artikel 7 i Parlamentets og Rdets afgrelse , vil foretage en vurdering af programmets resultater , og denne vurdering vil ligeledes omfatte de finansielle midler inden for rammerne af Fllesskabets finansielle overslag .
Rapporten vil om ndvendigt indeholde et forslag til ndring af beslutningen , og det hele vil finde sted inden den 30. juni 2002 .
<P>
Mine damer og herrer , kre parlamentsmedlemmer , dette er et formelt lfte og ikke bare en stning , der str p papiret .
Alt dette skal f os til at styrke vores indsats for at fremme et flles kulturomrde , hvor vores kulturer i hjere grad kan blomstre med alle deres srprg og forskelle . Men de vil ligeledes kunne berige hinanden , og de andre europiske borgere vil til fulde kunne deltage heri .
Og det er ogs takket vre Parlamentets indsats , da det nskede , at der skulle vre flere sm aktioner tt p borgerne i stedet for nogle store aktioner med et opsigtsvkkende omfang .
Vi vil hermed gre Kultur 2000-programmet til borgernes program .
<P>
Det er sledes mit hb , at denne gede inddragelse af borgerne , som jeg gr strkt ind for , bliver s omfattende og givtig som muligt , og jeg lover at arbejde p , at den bliver en konkret realitet i lbet i de fem r , programmet varer .
Jeg ved , at parlamentsmedlemmerne i deres regioner og lande vil samarbejde med deltagerne i programmet for at gre alle disse sm blomster til t stort mangefarvet tppe , sdan som en kollega sagde .
<P>
Det er mit nske , at dette program bliver en konkret realitet , og at kulturen ikke bare bliver en personlig og sociokonomisk berigelsesfaktor for vores borgere , men ogs en rettighed , der skal sls fast , og et symbol p det genfundne fllesskab i Unionen .
Det er , hvad vores Kultur 2000-program giver os .
Det er ikke en konkurrence til de kulturpolitikker , der bliver frt i de forskellige medlemsstater .
Disse politikker er ndvendige , og jeg s gerne , at de blev udviklet endnu mere .
Det er ganske enkelt en tilfjelse og et supplement , der bygger en bro mellem de forskellige kulturer i vores forskellige lande .
<P>
At ge og berige de europiske borgeres deltagelse i kulturen forekommer mig sledes at vre en vigtig opgave , der gr vores bestrbelser berettigede , og som vi skal mle vores indsats ' og vores Unions succes ud fra .
Flere parlamentsmedlemmer understregede med rette , at en Union , der udelukkende er konomisk , er en ddfdt Union .
Men hvis denne Union bestr af kultur , civilisation og deltagelse , bliver den levende .
<P>
Mine damer og herrer , det er dette grundlag , som jeg agter at udvikle , og jeg vil isr tage hensyn til de fem flgende akser . For det frste skal der tilbydes nogle nyskabende muligheder til vores kunstnere , s vores program giver deres talent den sttte , det fortjener .
For det andet skal man fremme udveksling , mobilitet og uddannelse p kulturomrdet .
For det tredje skal samarbejdet mellem de kulturelle aktrer udvikles .
For det fjerde skal der vre et strre publikum , hvor man navnlig gr plads til de unge . Og for det femte skal man bevare og udbrede kendskabet til Europas flles kulturarv og de europiske folks historie .
<P>
Jeg er sikker p , at det nye program med sin struktur og sin tilrettelggelse , der er baseret p gennemsigtighed , effektivitet og en fornuftig balance , bliver et instrument i vores aktioners tjeneste , der er lige s virkningsfuldt , som det er vigtigt .
<P>
Fru formand , jeg vil gerne gentage min tak til Parlamentet for dets sttte og for endnu en gang at have vist , hvilken vgt det lgger p kulturen i unionssammenhng .
Jeg er sikker p , at Parlamentet ikke bliver skuffet over at have givet os sin sttte , og jeg lover personligt at informere Parlamentet lbende om de forskellige etaper af ivrksttelsen af vores og vores borgeres aktion , som jeg hber bliver en vigtig aktion for Unionens fremtid .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
Jeg tror godt , at vi endnu en gang kan takke vores ordfrer .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 21.55 )
