<CHAPTER ID=5>
Fredsprocessen i Mellemsten ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelsen p Rdets og Kommissionens redegrelser om fredsprocessen i Mellemsten .
<SPEAKER ID=81 NAME="Patten">
Jeg er rdsformanden meget taknemmelig for udtalelsen her til morgen om Mellemsten ved begyndelsen af denne debat og for at f del i noget af hr . Gamas indsigt , da han netop var kommet hjem fra dette omrde .
Det eneste , jeg er ked af , er , at min egen forpligtelse til at bne det europiske genopbygningskontor i mandags betd , at jeg ikke selv kunne tage del i turen til Mellemsten , selvom uheldet , som jeg nvnte tidligere i dag , bevirkede , at jeg strandede i lufthavnen i Mnchen i stedet for at komme til Thessaloniki - men det er en anden historie .
Sdan kan det g .
<P>
Jeg hber , at de rede medlemmer vil undskylde mig , hvis jeg ikke kan blive til afslutningen af denne debat , som jeg under normale omstndigheder ville gre .
Debatten var planlagt til i morges , og p den baggrund har jeg aftalt at modtage gster fra Balkan her til aften .
S jeg hber , jeg kan regne med Europa-Parlamentets forstelse .
Jeg kan forsikre Dem for , at det ikke er noget , som jeg nsker at indfre som fast praksis .
<P>
Ligesom de rede medlemmer glder jeg mig over USA ' s bestrbelser , som igen har fet gang i forhandlingerne mellem Syrien og Israel til trods for den syriske beslutning om , at de behver mere tid , fr de kan genoptage drftelserne , der skulle vre begyndt igen i dag .
Der er rimeligt hb om , at der i den nrmeste fremtid kan opbygges en basis for en fredsaftale .
Jeg hber ogs , at fremskridt i forhandlingerne med Syrien vil bane vej for en hurtig genoptagelse af forhandlingerne mellem Libanon og Israel , s der kan ske parallelle fremskridt hen imod en samlet aftale om Israels forhold til sine naboer mod nord .
<P>
Samtidig m vi ikke tabe det palstinensiske spor af syne .
Palstinensernes situation har altid vret det centrale sprgsml i konflikten .
En rimelig , ja , geners , aftale med dem er nglen til varig fred i Mellemsten .
Israelere og palstinensere har gjort betydelige fremskridt hen imod en gennemfrelse af Sharm el Sheikh-memorandummet .
Selvom der har vret tilbageskridt , hber jeg , at de tilbagevrende israelske troppers tilbagetrkning snart vil blive til noget .
<P>
Til trods for antydninger i forgrs af , at tidsplanen for rammeaftalen om permanent status er blevet udskudt til den anden side af fristen midt i februar , hber jeg ogs meget , at den langt vigtigere frist i september for en endelig aftale om permanent status kan ns . Man har forsikret mig om , at det ogs var hr .
Baraks og hr . Arafats mening , da de mdtes i mandags .
<P>
De rede medlemmer vil vide , at vi har vret srlig optagede af , at man igen skulle begynde at gre fremskridt i de multilaterale forhandlinger .
Det er slet ikke lige ud ad landevejen , men vi vil gre , hvad vi kan , for at muliggre det i tt samarbejde med vores medsponsorer fra USA og Rusland svel som parterne i regionen .
Vi har et srligt ansvar for at fremme konomisk udvikling i regionen .
<P>
Det , at der er indledt drftelser med Syrien , har banet vej for en sammenkaldelse af den multilaterale styringsgruppe i Moskva sidst p mneden .
Jeg ser frem til at komme til dette mde og hber , at vi omsider kan begynde at f gang i tingene igen .
<P>
Den Europiske Union har en vigtig rolle at spille i fredsprocessen , som alle parter - palstinensere , israelere , deres arabiske naboer og USA - har erkendt .
<P>
Ej heller er vores rolle begrnset til at spille bankmand .
Vi m vre parat til at handle hurtigt for at sttte konsolideringen af freden i regionen .
Men vi m ikke stikke os selv blr i jnene . En omfattende mellemstlig fredsaftale vil have en hj pris .
<P>
Kommissionen overvejer allerede implikationerne for Den Europiske Union af den seneste opmuntrende udvikling .
Vi agter snart at delagtiggre Europa-Parlamentet og Rdet i , hvad vi mere prcist mener om denne sag .
Men lad mig minde de rede medlemmer om , at Den Europiske Union godt kan handle hurtigt , nr det drejer sig om finansiel sttte til fredsprocessen .
Vi er den strste af alle donorer til palstinenserne .
Vi har ogs givet meget betydelig sttte til Jordan , Libanon , Syrien og Egypten .
Med israelerne har vi etableret et tttere samarbejde p en rkke omrder , som er af srlig interesse for dem .
<P>
Fllesskabets bidrag p over 600 millioner euro i bistand og ln mellem 1994 og 1998 har effektivt stttet palstinensisk autoritet og bidraget vsentligt til genopbygningen af den fysiske infrastruktur p Vestbredden og i Gaza , som var i forfald .
Den Europiske Unions medlemsstater har tilsammen bidraget med yderligere 860 millioner euro i denne afgrende periode .
<P>
Lad mig i denne forbindelse glde mig over de vigtige skridt , de palstinensiske myndigheder for nylig har taget for at forbedre gennemskuelighed af budgettet .
Prsident Arafat vil mde Ministerrdet i nste uge .
Det vil vre en god lejlighed til at tage fat p behovet for at tage de samme modige skridt for at forbedre den palstinensiske administration og styrke lov og orden .
Kommissionen er aktivt involveret i disse bestrbelser .
<P>
Kommissionen har ogs fremskyndet sin planlagte sttte til regionale samarbejdsprojekter mellem Israel og araberne .
Vi afsatte mere end 20 millioner euro sidste r .
Denne pakke inkluderede fornyet sttte til mellemfolkelige aktiviteter og grnseoverskridende samarbejde , hvor israelere og arabere mdtes p ngo- og ekspertplan .
Medlemmerne vil erindre , at Den Europiske Union er den strste finansielle donor til de samlede bestrbelser p at bringe forsoning til Mellemstens befolkning .
<P>
Der er et antal sprgsml , der naturligt melder sig som yderligere vsentlige ml for fllesskabssttte i den kommende fase af fredsprocessen - heriblandt det at hjlpe med at konsolidere en aftale om Golan bde med hensyn til at bidrage til sikkerhedsordninger og at sttte minerydning og genopbygning af samfund i Golanhjderne .
Den konomiske udvikling i Syrien vil ndvendiggre bistand til overgangen fra krigs- til fredskonomi .
Genopbygning og ophjlpning af konomien i det sydlige Libanon , det eneste omrde i Mellemsten , hvor der er en igangvrende militr konflikt , vil ogs krve betydelige anstrengelser .
Vi m ogs fortstte vores sttte til konomiske reformer og social udvikling i Libanon under t .
Der er brug for en lsning p det palstinensiske flygtningeproblem - det er den strste gruppe flygtninge i verden , som tller nsten 5 millioner mennesker - en antydning af de enorme udfordringer , der ligger forude .
Vi m sttte initiativer til get adgang til forbedret fordeling og forvaltning af regionens meget sparsomme vandressourcer .
<P>
Sidst , men mske vigtigst , m vi ved at opmuntre til et tttere regionalt samarbejde p en rkke omrder forene alle landene om flles bestrbelser p at lse deres flles problemer .
<P>
Det er allerede klart , at de konomiske ressourcer , der i jeblikket str til rdighed for Fllesskabets bistand til denne del af verden , ikke vil vre tilstrkkelige i forhold til strrelsen af den sttte , der bliver behov for , hvis der sluttes varig fred .
Jeg vil gerne understrege dette punkt .
Jeg vil meget gerne minde Rdet og om ndvendigt Europa-Parlamentet om , at vi ikke fortsat br tillade , at der udvikler sig en klft mellem vores smukke ord og det , som vi faktisk er i stand til at gre .
<P>
Jeg gentager , at hvis vi skal have ndret politikken i Mellemsten , er der behov for et gearskifte i den sttte , som vi vil blive anmodet om at yde , og som vil blive forventet af os .
Jeg hber , at jeg kan tilfje , at vi nsker at yde denne sttte .
<P>
Vi har gjort fremskridt i de seneste mneder og uger , som hr . Gama allerede har nvnt .
Men det vil uundgeligt blive en svr proces med vanskeligheder og skuffelser undervejs .
Vi vil gre alt , hvad vi kan , for at hjlpe processen til en heldig afslutning og opfylde vores forpligtelser samt mde de udfordringer , dette vil resultere i .
<P>
Endelig vil jeg til glde for dem , der er kommet ind i salen inden for de seneste minutter , gentage hvad jeg sagde i begyndelsen af dette indlg : at jeg ikke kan blive til afslutningen af debatten , fordi jeg forventede , at debatten skulle finde sted i morges og derfor har aftalt et mde om Balkan i aften .
Det hber jeg , at Europa-Parlamentet vil forst .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , kommissr Patten kan regne med vores forstelse .
Jeg vil sige til ham , at kommunikationen med Madrid plejer at vre mere flydende , og at jeg derfor hber snart at se ham der .
<P>
De erklringer , som vi har hrt i lbet af dagen om fredsprocessen i Mellemsten , kommer i rette tid i forhold til den stramme rundrejse , som ministeren , hr . Gama - hvis fravr ved forhandlingen jeg ogs beklager - har foretaget i omrdet ledsaget af andre reprsentanter for Rdet .
Tonen i de nyheder , som har vret i medierne om de seneste begivenheder i omrdet , kunne f os til at anlgge et pessimistisk syn p situationen .
Jeg mener helt rligt , at en vurdering af denne type ikke ville vre i overensstemmelse med virkeligheden .
I den henseende er jeg enig i kommissr Pattens positive synspunkter .
Lad mig forklare : Det er rigtigt , at den israelske regering har udskudt den tredje overdragelse af en del af Vestbredden til Den Palstinensiske Myndighed .
Men det er ogs rigtigt , at efter underskrivelsen af Sharm el Sheikh-aftalerne er 39 % af Vestbredden og to tredjedele af Gazastriben blevet overdraget til Den Palstinensiske Nationale Myndighed , og - hvad der er mere vigtigt - den aftale er til dato blevet overholdt samvittighedsfuldt , eftersom selv dens forlngelse er den israelske regerings prrogativ i henhold til Sharm el Sheikh .
Naturligvis forudsat at fristen p tre uger ikke overskrides , som premierminister Barak har lovet .
<P>
P den anden side er beslutningen om at udstte den anden samtalerunde , som blev indledt i Shepherdstown af Den Syriske Arabiske Republik , uden tvivl vigtig , men jeg er overbevist om , at det hb , der opstod den 3. januar i den by , ikke vil briste .
<P>
Hr. formand , det , at de forskellige politiske grupper i Parlamentet under denne forhandling , som altid er kontroversiel , forelgger et beslutningsforslag , som er resultatet af en bred enighed , er efter min mening betegnende for den klare politiske vilje til beslutsomt at sttte de igangvrende fredsprocesser .
Derfor erklrer jeg med samme fasthed , at vi afviser vold som middel til lsning af de utvivlsomt store uoverensstemmelser mellem parterne .
<P>
Efter min mening er det en garanti for begge parter , set ud fra et svel politisk som konomisk synspunkt , for det lfte , som de kan forvente fra Den Europiske Union i dens bidrag til afholdelse af udgifterne til den fred , som vi alle strber efter .
Ingen er i tvivl om , at det er absolut ndvendigt for at garantere sikkerheden i omrdet og bidrage til den udvikling , der tjener til at mindske de eksisterende store sociale forskelle .
Men det tjener ogs til at henlede opmrksomheden p at krve Den Europiske Unions politiske deltagelse i processen i sammenhng med dens konomiske bidrag - vi strber heller ikke efter at blive bankdirektrer - som er tilsvarende synlig for offentligheden .
Jeg er ikke det mindste i tvivl om , at den nste rejse , som formanden for Europa-Parlamentet foretager til regionen , vil bidrage til det .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="SV" NAME="Schori">
Hr. formand , jeg takker kommissr Patten for en udfrlig beskrivelse .
Jeg tilslutter mig det , som Galeote Quecedo har givet udtryk for .
Vi i Parlamentet sttter fredsprocessen i Mellemsten kraftigt .
Det er jo en fredsproces , som endelig er i gang .
Trods problemer og forsinkelser er der alligevel stor forskel p fredsprocessen i dag og fredsprocessen , som den s ud for et r siden .
<P>
Jeg vil understrege fire punkter .
For det frste indeholder Sharm el Sheikh-aftalerne som bekendt en konkret tidsplan for gennemfrelsen af Israels forpligtelser .
Det drejer sig om interimsaftalen samt Hebron- og Wye-aftalen .
Mens der er indledt forhandlinger om en endelig fredsaftale , tror jeg , at det er vigtigt holde de to ting adskilt .
Selvom der ikke sker fremskridt i slutstatusforhandlingerne , br dette ikke bringe gennemfrelsen af de tre ovennvnte interimsaftaler i fare .
Det , vi skal vre opmrksomme p i denne sammenhng , er hvordan det gr med havnen i Gaza , den nordlige transitrute mellem Gaza og Vestbredden , yderligere lsladelser af sikkerhedsfanger og gennemfrelsen af de konomiske foranstaltninger .
<P>
Det andet punkt drejer sig om Syrien .
Det centrale sprgsml her er naturligvis grnsesprgsmlet .
Vi ved endnu ikke , hvordan det gr med forhandlingerne .
Det vigtigste er imidlertid , at forhandlingerne er indledt .
Et vigtigt punkt i denne sammenhng er den fremtidige vandfordeling .
Golan str i jeblikket for mellem en tredjedel og en sjettedel af Israels vandforsyning .
<P>
Det tredje punkt er fredsforhandlingerne i Syrien , som er tt forbundne med sprgsmlet om israelsk tilbagetrkning fra Sydlibanon .
Iflge UNIFIL er der nu konkrete tegn p , at Israel forbereder en tilbagetrkning , hvilket vi hilser velkomment .
De udestende stridspunkter er selvflgelig ogs dr vandproblemet og situationen for de libanesisk-palstinensiske flygtninge .
<P>
Mit sidste punkt handler om den kommende palstinensiske stat .
Den kan blive udrbt i r med eller uden Israels sttte .
Barak-regeringen har ladet forst , at man er indstillet p at lave en fredsaftale med en stat som modpart .
Selvom forhandlingerne ikke er afsluttet i september i r , er der ingen forligsmssige hindringer for , at en palstinensisk stat kan blive udrbt efter denne dato .
I den forbindelse er det da vigtigt for os , som sttter denne tanke , at det bliver , som kommissr Patten sagde , nemlig en stat med indblik og en demokratisk stat .
Det vil vi alle medvirke til .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , jeg vil gerne frst og fremmest henvise til det flles beslutningsforslag , som vil blive fremsat som afslutning p denne forhandling , og som min gruppe har bidraget til , og som vi naturligvis godkender .
Men mere specifikt nsker jeg her at udtrykke vores glde over den kendsgerning , at Israel og Syrien efter s lang tid atter taler med hinanden for at finde en lsning p deres meningsforskelle .
De nylige forhandlinger er imidlertid et vigtigt skridt i retning af en permanent fred i Mellemsten .
Det er derfor rgerligt , at disse fredssamtaler forelbigt er suspenderet .
<P>
Begge parter skal virkelig gre sig store bestrbelser .
En varig fred i omrdet kan frst gennemfres gennem en aftale , hvor de israelske grnsers sikkerhed og Syriens integritet garanteres .
I den forbindelse er optagelsen af vedvarende diplomatiske forbindelser og en konstant dialog ndvendig .
<P>
Foruden de bilaterale mder med Syrien hber jeg , at Israel inden for en overskuelig fremtid ogs vil indlede forhandlinger med Libanon , og at en multilateral lsning vil vise sig at vre mulig inden for rammerne af det konomiske og regionale samarbejde .
<P>
Alligevel er det stadig beklageligt , at Den Europiske Union , en af de vigtigste finansielle donatorer , stadig ikke er i stand til at spille en vigtig politisk rolle i fredsprocessen .
Denne fredsproces i Mellemsten er en af prioriteterne i Den Europiske Unions flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Her vil hr . Solana , den hjtstende reprsentant i Rdet , spille en srlig rolle .
Endvidere skal Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at sttte projekter , som kan hjlpe ved opbygningen af forstelse og partnerskab mellem de forskellige befolkninger i omrdet .
<P>
Jeg m ogs gre opmrksom p betydningen af Barcelona-processen , som skal have en positiv indflydelse p det regionale samarbejde .
I denne henseende sttter vi Libyens deltagelse under forudstning af , at det anerkender menneskerettighederne , afstr fra at sttte terrorister og fuldt ud sttter fredsprocessen .
Der er selvflgelig stadig mange ulste problemer og ubesvarede sprgsml tilbage , ogs med hensyn til palstinenserne .
Enhver ved , at fredsprocessen er en langvarig og besvrlig proces , men vi er overbevist om , at vores ml , nemlig et fredeligt og velstende Mellemsten , vil blive net med den ndvendige tillid , den uundvrlige politiske vilje og den ndvendige udholdenhed .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , det er gldeligt , at der foregr fredsforhandlinger mellem bde Israel og Palstina og mellem Israel og Syrien p trods af forsinkelser og problemer .
Sandhedens time nrmer sig .
Er Israel parat til at flge FN ' s resolutioner og tilbagelevere de arabiske omrder , som blev erobret i 1967 , til gengld for fred og sikkerhed ?
Vil Israel lade de palstinensiske flygtninge vende tilbage eller f kompensation ?
Vil Israel dele Jerusalems og Jordanflodens vand ?
Vil det frie Palstina blive en fuldt demokratisk stat og dermed en plidelig fredspartner ?
Vil Syrien fuldt ud anerkende Israels eksistens og indfre demokrati og retsstatslighed ?
<P>
Selvom hovedansvaret for fredsprocessen ligger hos besttelsesmagten Israel , har de arabiske partnere ogs et stort medansvar .
Freden i Mellemsten angr imidlertid os alle sammen .
Derfor er det godt , at EU fungerer som fadder for den palstinensiske stat .
<P>
P denne baggrund vil jeg slutte med en bemrkelsesvrdig historie fra EU-landet Sverige . Dr afholdes en international regeringskonference om Hitlers jdeudryddelser , hvilket selvflgelig er et velkomment initiativ .
Blandt 47 indbudte stater fra alle verdensdele er der imidlertid ikke en eneste af de arabiske stater , som indgr i EU ' s Barcelona-proces .
Dette er blevet tolket sdan , at den arabiske holdning over for Israel af europere skulle betragtes p samme mde som nazismens antisemitisme , hvilket jo er helt forkert .
Den arabiske verdens kritik af Israel er bygget p samme slags antikolonialisme som f.eks. Algeriets frihedskamp mod Frankrig .
Men i dag har Egypten , Jordan og Palstina jo aftalefast fred med Israel .
Derfor tnkte jeg p , om kommissr Patten ikke er enig med mig i , at det havde vret rimeligt og passende , at man havde inviteret i det mindste nogle arabiske stater til konferencen i Stockholm .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Hr. formand , jeg vil gerne rette en stor tak til kommissr Patten for hans bevidsthed om fredsprocessens vanskeligheder og om den indsats , som EU gr , for at fredsprocessen kan gennemfres .
<P>
Det er virkeligt p tide , at der bliver fred i Mellemsten , og at man afslutter den historiske fase , der blev indledt med Balfour-erklringen i 1917 og den arabisk-israelske krig i 1948 .
Det er p tide , at der bliver nogle sikre grnser for hvert enkelt land i omrdet , og at de politiske , sociale og konomiske rettigheder samt menneskerettighederne anerkendes og praktiseres i Syrien , Palstina , Israel og alle andre steder .
Dette er ogs en praksis , som har at gre med den enkeltes og det enkelte lands suvernitet og demokrati , men i den forbindelse er det ndvendigt , at de stridende parter er modige nok til at skabe fred og indfre rettighederne , og at de hver isr betragter den anden part som en partner og ikke som en underst , de er ndt til at give indrmmelser .
Her tnker jeg navnlig p konflikten mellem Palstina og Israel , men dette glder ogs for de omrder , der har vret besat siden 1967 for Golanhjdernes vedkommende og siden 1982 for den sydlige del af Libanons vedkommende .
Israel skal ptage sig sit ansvar , trkke sig tilbage fra de besatte omrder og dele vandressourcerne , men skal samtidig have garanti for , at det kan leve sikkert og fredeligt i den konomiske og politiske samhandel med alle landene i omrdet .
Sikkerheden vedrrer dog ikke kun Israel .
Det samme glder for de andre lande , frst og fremmest for palstinenserne , som stadig lever under militrets besttelse , og som selv i dag har fet deres jord konfiskeret i B- og C-omrderne til trods for Oslo-aftalerne .
Efter Oslo-aftalerne er der indtil den 17. oktober 1999 blevet konfiskeret 174.000 dunum jord , heraf 8.462 under den nye Barak-regering .
Trer er blevet rykket op med rode , huse er blevet delagt , og navnlig i stjerusalem er vandforsyningen begrnset eller utilgngelig , mens bosttelserne fortstter og bliver stadig mere omfattende .
Der er dog ingen tvivl om , at der med valget af den nye regering er sket nogle fremskridt , for nu begynder man i det mindste at forhandle igen .
Men der kan ikke skabes en stabil og varig fred i Mellemsten , hvis palstinenserne ikke fr deres egen stat , og hvis de ikke har mulighed for at bevge sig frit inden for deres eget omrde .
Det internationale samfund br ganske enkelt gennemfre resolution 332 , 248 , 245 og 194 .
<P>
Det er efter vores mening bekymrende , at forbindelserne med Syrien udsttes p samme mde som Baraks beslutning om at udstte tilbagetrkningen af den israelske hr og Sharm el Sheikh-aftalerne .
Vi anser det for at vre yderst vigtigt , at EU spiller en politisk rolle i forhandlingerne , der er lige s stor som EU ' s rolle i den konomiske bistand .
Vi kan ikke njes med at vre passive tilskuere , vi skal tvrtimod vre med fremme i frste rkke , uden at vi af den grund kommer p kollisionskurs med USA , sdan som minister Gama sagde .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke og udtrykke min anerkendelse over for hr . Patten og hans kommentarer her i dag , srlig med hensyn til den rolle , Den Europiske Union skal spille i fredsprocessen , og for igen at have bekrftet , at vores rolle ikke bare er at vre " bankmand " for hele operationen .
<P>
Jeg var dybt skuffet over nyheden i denne uge om , at fredsdrftelserne mellem Israel og Syrien er blevet suspenderet .
Jeg hber meget , at man kan n et kompromis og sledes overvinde dette , s fredsprocessen kan blive genoptaget meget snart .
Ikke desto mindre kan vi ikke ngte , at der er sket positive politiske fremskridt i Mellemsten p det seneste .
Det , at den syriske udenrigsminister og den israelske premierminister for nylig sad om samme bord i Amerika for frste gang i historien , antyder , at gammelt had og fjendskab kan overvindes .
<P>
Politiske ledere m vise virkeligt mod for at f etableret rammer , der kan fre til en samlet fredsaftale i Mellemsten .
Jeg ved , at hvis man kan n til enighed mellem Syrien og Israel , vil den israelske premierminister stadig st over for en reel opposition mod nye aftaler med Syrien ved enhver folkeafstemning i fremtiden .
Bostterne i Golanhjderne vil forlange kompensation , og der skal stilles sikkerhedsgarantier .
Hvis Syrien er villig til at give indrmmelser i sikkerhedssprgsml , kunne udsigterne til en heldig lsning p problemet mellem Israel og Syrien vre lovende .
<P>
Med hensyn til palstinasprgsmlet erkender jeg , at der stadig er nogle vanskeligheder med hensyn til gennemfrelsen af visse aspekter af Wye-aftalen .
De vigtigste problemer i jeblikket drejer sig om vanskelighederne ved tilbagetrkning svel som overdragelse af territorier .
Det meget begrnsede omfang af frigivelse af palstinensiske fanger og det forhold , at den israelske regering synes at have til hensigt at bremse gennemfrelsen af allerede givne byggetilladelser svel som at undlade at give nye , rejser yderligere problemer .
Disse sprgsml har helt klart hmmet fremskridt hen imod forhandlinger om en permanent lsning , selvom jeg ikke tror , at disse forhandlinger vil blive bremset p ubestemt tid .
<P>
I jeblikket synes den strste vanskelighed ved at f gang i forhandlingerne at vre , at palstinenserne insisterer p , at man frst skal n til enighed om grnsesprgsmlene , mens den israelske regering siger , at de kun skal lses , hvis man nr en lsning p sprgsmlet om bosttelser og sikkerhed .
I jeblikket synes begge parter at have dannet sig den opfattelse , at man ikke kan blive enig om noget , fr man er enige om det hele .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at mens andre lande i Mellemsten har haft forbehold over for den samlede udvikling i fredsprocessen , er Egypten og andre lande i regionen villige til at bevge sig fremad , nu da den syriske regering er blevet inddraget i fredsprocessen .
Jeg hber inderligt , at alle de vigtigste deltagere i meget nr fremtid vil begynde at bevge sig fremad af hensyn til sikkerheden og livskvaliteten for Mellemstens befolkning , s der kan ns en samlet aftale om alle de afgrende sprgsml , der skal lses .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo">
Hr. formand , rede kolleger , de forskellige beslutningsforslag , som forelgges for Parlamentet , giver et mere eller mindre realistisk billede af situationen i Mellemsten .
Der er nogle , som gr ind for nye aftaler mellem Israel og Syrien , men kun f gr opmrksom p det egentlige og centrale problem i sprgsmlet om Mellemsten .
Nu er tiden nemlig inde til , rede kolleger , at et fundamentalt sprgsml om den globale ligevgt bliver lst .
Det er p tide , at Israel overholder de gamle forpligtelser , trkker sig definitivt tilbage fra de besatte omrder og langt om lnge anerkender Den Palstinensiske Myndighed n gang for alle , hvis genvundne diplomatiske indsats er garanteret , s lnge den er i Yasser Arafats fornuftige hnder .
Det er ligeledes vigtigt , at vi ikke taber det irakiske sprgsml af syne , som ingen taler om lngere , hvorved man kaster et glemselens slr over problemerne for millioner af kvinder , ldre og brn , som er ofre for en embargo , der er lige s infam , som den er arrogant .
Jeg ved ikke , hvor meget Syrien og Israel reelt kan og vil gre , men jeg ved , at vores institution kan gre meget , og det er p tide , at den beskftiger sig lige s intensivt med folks eksistens , som den beskftiger sig med ballasterne til vores lysstofbelysnings kolde , konsistenslse og kunstige neon , der kan oplyse et hus , men bestemt ikke verden i det tredje rtusinde .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , den israelske forfatter Amos Oz skitserede for nylig rammende den iskolde forhandlingsatmosfre mellem israelere og syrere .
Oz havde fet indtryk af , at syrerne syntes , at de til gengld for Golanhjderne kun behvede at faxe et modtagelsesbevis .
<P>
Denne tanke , som Oz fremsatte , vender ogs tilbage i den israelske presse .
Den viser kontrasten mellem premierminister Baraks personlige fredsbestrbelser og Damaskus ' strke mand , prsident Assads , utilnrmelige holdning , ja , fysiske fravr ved forhandlingsbordet i USA .
Assad og ikke hans minister br da vre Baraks oplagte samtalepartner .
Udenrigsminister Farouk al-Sharas uhflige optrden i Shepherdstown er israelerne meget utilfredse med .
Hans holdning over for ministerprsident Ehud Barak var absolut krnkende .
<P>
Hvorfor lgges der s stor vgt p elementre diplomatiske omgangsformer i en vanskelig territorial forhandlingsproces ?
Syrerne saver p den mde muligvis den gren over , de selv sidder p .
I sidste instans har de israelske vlgere stadig lov at udtale sig om en tilbagelevering af Golan .
<P>
Alle fremsatte beslutningsforslag er prget af et strkt nske om en strre europisk rolle i fredsprocessen .
Det er imidlertid i hj grad et sprgsml , om Bruxelles kan fremskaffe de milliarder af dollar , som de israelske og syriske myndigheder forlanger af deres fredsprotektor , USA . Og s taler vi ikke engang om de omfattende , ligeledes kostbare sikkerhedsgarantier i tilflde af en israelsk tilbagetrkning fra Golan .
<P>
Til sidst et sprgsml til Det Europiske Rd og Kommissionen .
Hvor sande er pressemeddelelserne om , at det portugisiske formandskab allerede har lovet tropper som fredsstyrke p Golanhjderne ?
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , sagen er , at nyheden om afbrydelse eller udsttelse p ubestemt tid af samtalerne mellem syrere og israelere ikke er en god nyhed , ligesom det heller ikke er en god nyhed , at der i forgrs igen skete et bombeattentat , som resulterede i 16 srede .
<P>
Det er klart , at USA ikke denne gang har fet genoptaget disse forhandlinger , og sandheden er , at der er vanskelige hindringer i vejen : Syrerne vil igen have herredmmet og myndigheden over Golanhjderne og genoprette grnserne fra fr 4. juni 1967 , mens israelerne mener , at det stemmer bedre overens med deres situation at have de grnser , der blev fastlagt i 1923 .
<P>
At samtalerne mellem syrerne og israelerne er get i st , er ikke den eneste forsinkelse af fredsprocessen i Mellemsten .
I jeblikket er ogs gennemfrelsen af rammeaftalen mellem Den Palstinensiske Myndighed og Israel standset .
Efter de samtaler , der fandt sted i forgrs mellem den israelske premierminister og lederen af Den Palstinensiske Myndighed , har den israelske premierminister anmodet om en udsttelse p to mneder fra 13. februar , som er fristen for gennemfrelsen af rammeaftalen om Vestbreddens og Gazastribens situation .
<P>
Hvad kan Den Europiske Union gre i denne situation ?
Desvrre ikke ret meget .
Den skal naturligvis sttte disse forhandlinger under USA ' s auspicier , den skal skabe mange flere kontakter , og det er positivt med tilstedevrelsen af den udsendte fra Den Europiske Union , ambassadr Moratinos , som bestemt har udfrt sin opgave - inden for Den Europiske Unions kompetenceomrde - med stor omhu og effektivitet .
Men det forhindrer os alt sammen ikke i at se , at der er en vis magteslshed , for nr forhandlerne for begge parter i denne weekend tager flyet for at vende tilbage til USA , kan vi ikke lade vre med at tnke p , at for hver 100 dollars der bruges p fredsprocessen i regionen , bidrager Den Europiske Union med 60 .
Og nr man tnker p , at der snart afholdes en konference i Moskva , er den patetiske situation i Den Europiske Unions tilstedevrelse i denne proces tydelig .
<P>
Jeg vil over for det portugisiske formandskab understrege , at det er ndvendigt , at vi spiller en strre rolle , at det er p tide , at vi trder til , og at Den Europiske Union bliver mere synlig p dette omrde .
Jeg hber , at det besg , som Europa-Parlamentets formand og formndene for de relevante interparlamentariske delegationer gennemfrer i regionen , gr det muligt at indlede en periode med strre initiativ og strre tilstedevrelse fra Den Europiske Unions side i denne komplicerede og vanskelige fredsproces .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr Patten , jeg vil gerne takke Dem for deres redegrelser , specielt kommissr Patten , hvis analyse jeg deler fuldt og helt . Derfor vil jeg ikke gentage det , han har sagt .
Jeg skal blot komme med tre anmrkninger , som kommissr Patten muligvis betragter p samme mde , men som af forskellige rsager ikke kan formuleres s bent som af et parlamentsmedlem .
<P>
For det frste tror jeg , at vi kan glde os over de aftaler , som er indget mellem Israel og Det Palstinensiske Selvstyre .
Men nu har vi fet nok aftaler : Oslo , Wye Plantation , Sharm el Sheikh .
Det er aftaler nok , nu mangler de at blive opfyldt .
Her er jeg imidlertid lige s skeptisk som min kollega Salafranca , nr han siger , at der i denne uge var drlige nyheder fra Israel , nemlig at det heller ikke er muligt at overholde tidsplanen for opfyldelsen af denne seneste aftale .
<P>
Det andet punkt vedrrer genoptagelsen af forhandlingerne mellem Syrien og Israel .
Det mener jeg er en srdeles oplftende nyhed .
Men vi har i denne uge ligeledes erfaret , at hr . Barak ikke tager til Washington , og at forhandlingerne derfor ikke kan viderefres .
Jeg vil helt klart konstatere : Hvis Golanhjderne gives tilbage til Syrien , er problemet lst i denne region .
Nr det glder sprgsmlet om folkeafstemningen , som forskellige kolleger har nvnt , m vi endnu en gang overveje , om det altid er ndvendigt at afholde en folkeafstemning for at opfylde forpligtelserne i henhold til international ret og folkeretten !
I Tyskland ville man sikkert vre begejstret , hvis vi sagde , at nu afholder vi en folkeafstemning om betalingerne til Den Europiske Union , og vi lader det afhnge af , om det tyske folk er villig til at betale .
Det ville vre en lignende situation .
<P>
Tredje og sidste punkt vedrrer Den Europiske Unions rolle .
Her vil jeg virkelig understrege , hvilken fremragende rolle den srlige reprsentant Moratinos har spillet i regionen , og det som vi har ydet konomisk , hr. kommissr Patten . De ved , at De altid kan f opbakning fra Europa-Parlamentet , ogs for Deres forslag .
Vi er der , nr det skal finansieres . Men vi skal ogs spille en politisk rolle , og den kan hr .
Moratinos ikke spille alene i denne region . Her skal formandskabet vre aktivt , her skal mister FUSP rejse til regionen , og vi skal , sledes som russerne har gjort det , selv invitere fredsprocessens hovedpersoner .
S har vi spillet den rolle , som svarer til vores deltagelse og vores bidrag .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
Hr. formand , hr. kommissr Patten , kre kolleger , de nylige fredsforhandlinger i USA mellem Israel og Syrien udgr et vendepunkt i Mellemstens historie - et vendepunkt , som vi nu har ventet p i 50 r , og som det helt klart er vanskeligt at n frem til .
Der afholdes ikke noget mde i Sheperdstown i dag , men vi m , som kommissr Patten sagde det for et jeblik siden , hbe , at denne udsttelse af forhandlingerne som flge af syrernes sidste krav blot er et pludseligt sving p vejen mod en fredsaftale , der skal ndre hele Mellemstens ansigt .
<P>
Vores udtalelse giver udtryk for flgende : Hbet om en retfrdig og harmonisk aftale med udgangspunkt i respekten for nationernes suvernitet og retten til at leve i sikkerhed inden for trygge og anerkendte grnser .
Alle de fremmede tropper , herunder alts ogs de syriske styrker , skal forlade Libanon i overensstemmelse med De Forenede Nationers Sikkerhedsrds resolution nr . 520 .
<P>
Tr vi hbe p , at de israelske tropper trkker sig ud af det sydlige Libanon i juli mned 2000 - det er den dato , som Ehud Barak har fastsat ?
Tr Unionen hbe p en dobbelt fredsaftale mellem Israel og landets naboer mod nord ?
Det tror vi . Det vil vi tro .
Aldrig tidligere har parterne udvist s stor beslutsomhed .
<P>
Jeg vil gerne understrege et punkt , der efter min mening er af afgrende betydning , nemlig den harmoni , der skal karakterisere vores europiske meddelelse , den politiske harmoni mellem forhandlingens parter , naturligvis , og endelig harmonien mellem befolkningerne .
Som flge af attentatet i Haderi i mandags skal vi gentage vores fordmmelse af enhver form for terrorisme .
Apropos harmoni - eller i dette tilflde nrmere disharmoni - vil jeg gerne tilfje , at det er meget rgerligt , at vi igen i dag m konstatere , at den politiske rolle , som Europa spiller i forbindelse med lsningen af denne konflikt , er meget lille .
<P>
Fr middag nvnte formanden for Rdet , hr .
Gama , den finansielle og kommercielle sttte , som Europa yder til omrdet .
Ikke desto mindre m vi konstatere , at genoptagelsen af fredsprocessen for jeblikket er Washingtons fortjeneste .
Syrerne har som andre arabiske lande fr dem valgt amerikanerne til at lede forhandlingerne .
Det er det samme valg , som Hebron foretog , hvor Europa lider under et offentligt partipolitisk image - det er en kendsgerning og ikke en holdning . Derfor siger vi igen til kommissr Patten , hr .
Solana og hr . Moratinos , at vi stoler p , at de vil gre en stor indsats for , at den europiske stemme bliver hrt i forbindelse med bestrbelserne p at finde en fredelig lsning p konflikten .
Og selvom det er vanskeligt for Europa at tale med kun n stemme om fredsprocessen , kan og skal vi tale om den i samme nd prget af tillid og solidaritet .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlige foresprgsler til Rdet ( B5-0040 / 99 ) og Kommissionen ( B5-0041 / 99 ) fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender om den rlige drftelse 1999 om omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed ( EU-traktatens artikel 39 ) .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , 1999 var ret , hvor Amsterdam-traktaten trdte i kraft , Schengen-aftalen blev et fllesskabsanliggende , og der blev afholdt et ekstraordinrt Rd i Tampere .
Disse har vret Rdets vigtigste lejligheder til at give udtryk for sin politiske vilje til at oprette et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed i Den Europiske Union .
<P>
Rdet har besluttet at udarbejde charteret for borgernes rettigheder - og det glder vi os over - det har besluttet at implementere artikel 13 i traktaten , bekmpelse af alle former for diskrimination og fremmedhad , og det har besluttet at tilnrme lovgivningerne om betingelser for indrejse og ophold samt at garantere indvandrerne en retfrdig behandling , der kan sidestilles med behandlingen af Den Europiske Unions borgere .
Det er ogs net frem til en politisk aftale - og det er vi glade for - om de frste forslag til samarbejde p det civilretlige omrde .
Dette har vret ret , hvor der er skabt en fllesskabsramme for politikker vedrrende retlige og indre anliggender .
De er blevet overdraget til n kommissr , hr . Antonio Vitorino , og det glder vi os over .
Desuden er der ved at blive udarbejdet en resultattavle , som gr det muligt at kontrollere de fremskridt , der rent faktisk er gjort p dette omrde p fllesskabsplan , men ogs - og det mener jeg er vigtigt - i de enkelte medlemsstater .
<P>
Vi glder os over og lyknsker Rdet med disse beslutninger til trods for , at Amsterdam-traktaten for Parlamentet betd n skuffelse : den femrige udsttelse af vores rolle , vores mulighed for at deltage aktivt , demokratisk kontrollere dette omrde med retfrdighed , frihed og sikkerhed , og ligeledes den rolle , som Domstolen skal spille i den forbindelse .
<P>
Men hvis vi , nr vi kontrollerer de fremskridt , der er gjort i 1999 , hvilket det phviler Parlamentet at gre i henhold til traktaten , gr bort fra de store erklringers omrde og ser p det , der vedrrer de beslutninger , der rent faktisk er truffet og gennemfrt , bliver billedet , hr. formand , lidt mrkere .
Det er , som om Rdet havde mere end t ansigt og to hnder , og det , som den ene underskriver og erklrer , bagatelliserer den anden .
<P>
Til trods for alle de aftaler , der er indget p hjeste plan , har Rdet ikke opnet at trffe de beslutninger , som det selv havde regnet med .
Programmerne bliver flere og flere og mere og mere omfattende , og der er ikke nogen metode , hvormed man kan kontrollere deres grad af gennemfrelse eller virkning , eller Parlamentet rder i hvert fald ikke over nogen .
Vi har overbragt Rdet en rkke sprgsml , og jeg ved , at det er det portugisiske formandskabs hensigt at besvare hvert eneste af dem .
Vi hber , at dette formandskab er starten p en holdningsndring hos Rdet over for Parlamentet .
<P>
Jeg sagde , at der ikke er overensstemmelse mellem de beslutninger , som Rdet tager , og de politikker , der rent faktisk gennemfres .
Der er f.eks. tvivl i min gruppe og i Parlamentet om noget , der burde vre en god nyhed : Schengens integrering i fllesskabsrammen .
Schengen er blevet integreret - det sagde vi fr - i regelvrket , men det er blevet gjort p en meget lidt gennemsigtig mde .
Ikke n oplysning , ikke n hring er kommet Europa-Parlamentet for re under denne proces , hverken om Det Forenede Kongeriges associering , Grkenlands inddragelse eller forhandlingerne med Norge og Island .
Det samme er tilfldet med indvandringspolitikken .
Vi har underholdt os selv med at udarbejde en bunke betnkninger , men vi ved ikke , hvad der er sket med de initiativer , de er forsvundet .
<P>
Vi hber , at 2000 bliver det r , hvor tingene bliver gennemfrt , ligesom 1999 har vret ret med forventninger .
Og vi hber , at Rdet ogs gr en indsats for at indordne sig under Parlamentets kontrol .
Rdet har besluttet , at politikken i forbindelse med retlige og indre anliggender skal vre en del af Unionens opbygning .
Rdet kan handle i overensstemmelse med sine beslutninger , eller det kan fortstte med uvrdigt at bagatellisere de vrige institutioners tilknytning til dette livsvigtige projekt .
Hvis det vlger den sidste vej , skal det vide , at det er forbundet med risiko , og at det vil svkke det grundlag , som omrdet med retfrdighed , frihed og sikkerhed hviler p .
<P>
Jeg mener , at det i stedet for kunne acceptere tilbuddet om en aftale mellem institutionerne om at g frem p en anden mde .
Opfyld Deres forpligtelser over for Parlamentet generst for p den mde at forberede fremtiden .
Udstyr Europa-Kommissionen med de ndvendige ressourcer og med den pkrvede anerkendelse , s den kan udfre sit arbejde og kontrollere de reelle fremskridt p fllesskabsplan og i medlemsstaterne , og vi vil vre - Rdet vil vre - p hjde med de beslutninger , der blev truffet i Tampere om at gre fremskridt i retning af en friere , mere retfrdig og sikrere Union .
<SPEAKER ID=103 NAME="Gomes">
Hr. formand , rede medlemmer , hr. kommissr , som medlem nu af Rdet er jeg rrt over igen at vende tilbage til Parlamentet .
<P>
Jeg var et af de frste portugisiske medlemmer , der i 1986 var blandt dem , der her i Parlamentet tog de frste skridt til at integrere Portugal i Den Europiske Union , og jeg m sige Dem , rede medlemmer , hr. formand , at den erfaring , som jeg fik her , den politiske erfaring , har vret srdeles betydningsfuld for mit liv , og de oplysninger og de bidrag , som vi alle har kunnet give til Europas opbygning , har afgrende prget de r , som jeg tilbragte her , og har afgrende prget mit liv .
<P>
Det er derfor med stolthed og med tilfredshed , at jeg str her i dag , hvor jeg har kunnet gense nogle kolleger fra dengang , som stadig er medlemmer af Parlamentet . Dette for at sige Dem , at det portugisiske formandskab - og jeg selv og justitsministeren , som har med de retlige og indre anliggender at gre - nsker at indlede en ny periode sammen med Parlamentet , fremme forholdet mellem Rdet og Parlamentet , hvilket uundgeligt vil bre prg af min parlamentariske erfaring i Europa-Parlamentet og ndvendigvis ogs af den store parlamentariske erfaring , som min kollega justitsministeren har , der den dag i dag er medlem af det portugisiske parlament .
<P>
En frste orientering blev givet , da vi mdtes allerede inden starten p det portugisiske formandskab med formanden og nstformandene for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender i Bruxelles .
Vi har haft lejlighed til at invitere formanden for udvalget , hr . Watson , og nogle medlemmer af udvalget til Lissabon , hvor vi kunne fremlgge vores synspunkter for dem , hvad angr det portugisiske formandskabs hensigter p dette felt .
Vi ptog os da en forpligtelse , som jeg hr gerne formelt vil gentage : P alle mder i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender vil en politisk reprsentant for Rdet , alts ikke en embedsmand , men en politisk reprsentant for Rdet , fra et af vores kontorer , st permanent til rdighed for udvalget i dets arbejde ...
<P>
( Bifald )

<P>
...
og nr som helst udvalget nsker det , og dets formand anmoder om det , vil jeg selv eller min justitsministerkollega komme til Bruxelles for at tage del i mdets arbejde . Allerede nu vil vi netop i dag give formanden for udvalget de forelbige dagsordener for Rdet i marts og Rdet i maj , s man p forhnd kan blive bekendt med de emner , der skal diskuteres i Rdet .
<P>
Med hensyn til 1999 , og vi er her i den srlige situation at skulle foretage en vurdering af det tyske og finske formandskab , kan jeg indlede med at sige , at vi ved sessionens afslutning vil aflevere et skriftligt svar til fru Anna Terrn i Cus , der har fremlagt et forslag p vegne af udvalget , og at det rede medlem vil f dette skriftlige svar uafhngigt af de svar , som vi her giver hende .
S uafhngigt heraf vil jeg gerne sige , at det er Rdets opfattelse , at 1999 var et vsentliigt r med hensyn til de retlige og indre anliggender .
<P>
Samarbejdet inden for de retlige og indre anliggender er blevet prget af de afgrende ndringer , som Amsterdam-traktaten har indebret og tilsvarende af integreringen af Schengen i EU .
Det skal til det tyske formandskabs anerkendelse siges , at det her havde en vigtig opgave med at sikre overgangen fra Maastricht-systemet til Amsterdam-systemet . Derp fulgte s opstarten af Europol-samarbejdet lige i begyndelsen af det finske formandskab den 1. juli 1999 og derp igen en tredje afgrende begivenhed : topmdet i Tampere , et Europisk Rd , der udelukkende drejede sig om de retlige og indre anliggender .
Topmdet i Tampere blev prget af en ny nd og af nsket om at placere omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed verst p den politiske dagsorden og om , at det skulle forblive dr . Det portugisiske formandskab bekrfter her , at vi nsker , at de sprgsml , der vedrrer omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed , skal forblive verst p formandskabets politiske dagsorden .
<P>




Idet jeg besvarer de sprgsml , som fru Anna Terrn i Cus har stillet direkte , vil jeg sge at besvare dem , der har med de indre anliggender at gre , og min kollega vil umiddelbart derefter tage sig af de sprgsml , der vedrrer de retlige anliggender .
<P>
Som bekendt glder Schengen-bestemmelserne fuldt ud i 10 lande , og i lbet af r 2000 vil der blive frt forhandlinger med henblik p en beslutning om deres ikrafttrden i Danmark , Finland og Sverige samt Island og Norge . Rdets generalsekretariat har offentliggjort en dokumentsamling over alle Schengen-bestemmelserne , der skal offentliggres i De Europiske Fllesskabers Tidende , nr alle oversttelserne er klar .
Denne samling er i jeblikket til rdighed p seks sprog , og de resterende oversttelser er ved at vre frdige .
<P>
Et andet sprgsml omhandler programmerne p indvandrings- og asylomrdet og disses anvendelse i de central- og steuropiske lande .
I marts 98 vedtog Rdet Odysseus-programmet , et program for uddannelse , udveksling og samarbejde inden for politikomrderne asyl , indvandring og overskridelse af de ydre grnser .
Det omfatter de 15 medlemsstater og vil kunne udtrkkes til ansgerlandene ligesom eventuelt ogs til tredjelande .
<P>
Programmet dkker perioden fra 1998 til 2002 , og referencebelbet til dets gennemfrelse er p 12 millioner euro .
Kandidatlandene kan deltage i de projekter , som styringsgruppen vlger , sfremt det er i overensstemmelse med programmets ml .
Der er afsat 3 millioner euro til r 2000 .
<P>
Inden for programmet modtog Kommissionen for 1999 80 finansieringsansgninger p i alt 7,5 millioner euro ud af en til rdighed stende bevilling for 1999 p tre millioner euro .
Kommissionen foreslog opretholdelse af 35 projekter , af hvilke 12 var p 50.000 euro og 23 p mere end 50.000 euro .
<P>
Hvad angr Oisin-programmet og med hensyn til budgetret 97 , blev der godkendt projekter inden for seminarer , uddannelse , udveksling af embedsmnd , forskning og undersgelser samt operationelle aktiviteter .
Af de 62 projekter omfattede de syv kandidatlande .
<P>
Hvad angr SIS-systemet , er der her at sige , at Schengen-informationssystemets funktion og brug er blevet vurderet meget positivt af medlemsstaterne .
Det stigende antal positive resultater viser systemets effektivitet , og antallet af afmrkninger ges stadig .
<P>
Med henblik p udviklingen af et toldinformationssystem er der blevet opnet en aftale med Kommissionens tjenester om et system , der tillader en forelbig anvendelse af konventionen om toldinformationssystemet , s snart et vist antal ratifikationer af denne konvention er gennemfrt .
<P>
Derefter talte det rede medlem om en interinstitutionel aftale . Jeg br behandle dette punkt , efter at min justitsministerkollega har kunnet udtale sig , men selvflgelig forudstter det , som jeg her kan sige , overvejelser inden for Rdet og navnlig mellem os to .
<P>
Ud over det , som jeg allerede har omtalt , alts en ny relation til Kommissionen og til Parlamentet forstet som en bedre forbindelse og tidligere information til Parlamentet angende de emner , som Rdet skal diskutere , vil jeg her gerne over for de rede medlemmer give udtryk for , at vi p det bestemteste har til hensigt at konsultere Europa-Parlamentet ikke kun i de tilflde , som traktaten foreskriver , fordi vi er forpligtet til det , men at informere og konsultere Parlamentet , hver gang vi anser yderligere henvendelser af denne art for relevante , og det i direkte kontakt med Kommissionen menes , at Parlamentet skal udtale sig i sagen .
<P>
Hvad angr information , vil vi vre i kontinuerlig forbindelse med Parlamentet p alle de felter , der har betydning for skabelsen af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed med henblik p , at dette partnerskab mellem Rdet og Parlamentet , med sttte i Kommissionen og den fremragende indsats , som kommissr Antnio Vitorino altid har ydet , kan medvirke til , at det portugisiske formandskab kommer til at tage et afgrende skridt fremad i skabelsen af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
( Vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=104 NAME="Costa">
Hr. formand , rede medlemmer , hr. kommissr , nr jeg ikke som min kollega Fernando Gomes er tidligere medlem af Europa-Parlamentet , forstr De nok , at jeg ikke er mindre rrt over at st her , end han kan vre .
<P>
Som fru Anna Terrn sagde det i sit indlg , markerede 1999 store forventninger p omrdet for retlige og indre anliggender . Forventninger , der blev til virkelighed ved Amsterdam-traktatens ikrafttrden , forventninger , der blev til virkelighed gennem beslutningerne p Rdet i Tampere , men ogs forventninger , som nu i r m og skal finde udtryk i konkrete og praktiske tiltag .
Vi er derfor alle bevidste om , at det er meget vigtigt , at Rdet hurtigst muligt kan vedtage det vurderingspanel , som kommissr Antnio Vitorino har fet til opgave at udarbejde .
Jeg vil heller ikke undlade endnu en gang at give udtryk for det portugisiske formandskabs nske om , at der kan opns en politisk scoreboard-aftale p det uformelle Rd i Lissabon den 3. og 4. marts .
<P>
Hvad angr de konkrete sprgsml , som fru Anna Terrn har stillet til os , vil jeg dele dem i tre overordnede kategorier : kampen mod den organiserede kriminalitet , retsvsnets virksomhed , herunder srlig det strafferetlige , og sprgsmlene amgende Europol .
<P>
Hvad angr kampen mod den organiserede kriminalitet , indebar 1999 , at der blev gennemfrt nogle vigtige tiltag under Wien-handlingsplanen , sledes som det har vret tilfldet med underskrivelsen af charteret for de europiske faglige sammenslutninger eller den udvikling , der har fundet sted i form af samarbejde og etablering af kontaktpunkter mellem medlemsstaterne , hvad angr modtagelse af de ndvendige oplysninger til kampen mod hvidvask af penge .
Jeg vil heller ikke undlade at fremhve det finske formandskabs initiativ med hensyn til en rdsbeslutning , som den multidisciplinre gruppe nu har til vurdering .
<P>
P dette omrde skal arbejdet viderefres og uddybes , ikke blot gennem vedtagelse af EU ' s strategi for kampen mod den organiserede kriminalitet i det nye rtusinde , men ogs ved at overvinde de vanskeligheder , der skyldes opsplitningen ikke mindst i Rdet , hvad angr vurderingen af , hvilke sagsomrder kampen mod den organiserede kriminalitet omfatter .
I denne forbindelse vil jeg gerne fremhve det vigtige samarbejde , som vi allerede er i gang med at udvikle med det franske formandskab , s der til juni kan afholdes et RIA-KOFIN " Jumbo " Rd , som for ikke blot at blive en mediebegivenhed nje skal forberedes i en blandet komit , hvis sammenstning det portugisiske formandskab allerede har taget initiativ til at foresl .
<P>
En anden vigtig side af kampen mod den organiserede kriminalitet angr forholdet til tredjelande .
Her er det ud over det arbejde , som er blevet udfrt i ekspertgruppen vedrrende frtiltrdelsespagten , vigtigt , at det har vret muligt at udarbejde en flles aktionsplan mellem EU og Den Russiske Fderation om kampen mod den organiserede kriminalitet , en plan , hvis frdiggrelse befinder sig i sidste fase , samt at gennemfre mder mellem medlemslandenes fobindelsesofficerer i Moskva og udvikle en rkke andre initiativer .
<P>
Der er et omrde , der vedrrer EU ' s indsats inden for FN ' s konvention og de tilhrende protokoller mod den organiserede kriminalitet og de konventioner , der er blevet udviklet i Europardets regi , navnlig vedrrende cyber crime .
Da det drejer sig om et felt , der har fet en vsentlig betydning for programmet for de retlige og indre anliggender , mener formandskabet , at der p baggrund af traktatens sjette del br findes hensigtsmssige mder til at tilfre Europa-Parlamentet bedre information om forlbet af disse forhandlinger under FN ' s konvention og deres resultat .
<P>
Hvad angr retsvsnet , er der frt vigtige ting ud i livet , isr igangsttelsen sidst i 1999 af det telekommunikationssystem , der skal betjene det europiske retsvsen , og udviklingen af en rkke tiltag i den multidisciplinre gruppe , der har gennemfrt handlingsplanen fra 1997 .
Vi vil imidlertid gerne understrege , hvor vigtigt det er , at planen for det nye rtusinde vedtages s snart som muligt , s den kan give ny fremdrift og kontinuitet til den indsats , der er blevet gjort under den tidligere handlingsplan .
<P>
Hvad yderligere angr det strafferetlige samarbejde , er der sket vigtige fremskridt med hensyn til den strafferetlige beskyttelse af euroen , og der er en rammebeslutning til hring i Europa-Parlamentet , hvis strategiske betydning er helt afgrende .
Det er vores opfattelse , at trovrdigheden af den strafferetlige beskyttelse af euroen fordrer , at man undgr en for stor spredning i de juridiske instrumenter , og at vi derfor br yde en flles anstrengelse for , at det til marts kan lade sig gre at vedtage t eneste instrument , der omfatter alle de sagsomrder , som skal behandles , bde dem , der fremgr af de initiativer , som Frankrig har lagt frem , og dem , som Kommissionen har givet udtryk for skal inddrages .
<P>
Det er p dette omrde vigtigt , at der bliver gennemfrt foranstaltninger om den gensidige anerkendelse af retskendelser , og vi mener , at der med det allerede udfrte arbejde i det mindste med hensyn til beslaglggelse skulle vre mulighed for snarest at vedtage foranstaltninger , som tillader gensidig anerkendelse af retskendelserne .
<P>

Hvad angr Europol , der indledte sin praktiske virksomhed netop i 1999 , og med henblik p hvilken Rdet har vedtaget en rkke instrumenter , som Parlamentet er bekendt med , bestr der jo stadig det grundlggende sprgsml om den demokratiske og retslige kontrol med dette organ . Det er et sprgsml , der naturligvis fr en anden karakter p baggrund af det politiske valg , der blev truffet i Tampere om at udvide Europols befjelser og ikke mindst om at give det en operationel dimension .
<P>
Det franske formandskab overlod os et vigtigt arbejdsdokument , der opstiller forskellige scenarier til at imdekomme og lse sprgsmlene om demokratisk og retslig kontrol med Europol .
Det portugisiske formandskab vil om kort tid tage initiativ til et arbejdsdokument om Eurojust-netvrket , da det jo ikke p forhnd kan udelukkes , at den retslige kontrol af Europol kommer til at foreg via Eurojust , selvom dette selvflgelig ikke ndvendigvis behver at blive tilfldet .
Det er derfor afgrende , at den debat , der foregr i Rdet om udviklingen af Europol og Eurojust , foregr sidelbende , s konklusionerne ogs kan drages sidelbende .
Jeg tror , at det er inden for disse rammer og inden for rammerne af den dialog , som Rdet og Parlamentet ndvendigvis m stte i gang om udviklingen af Europol og Eurojust , at vi kan finde en institutionelt acceptabel lsning for forholdet mellem Rdet og Parlamentet , hvad angr Europol .
<P>
Vi kender Parlamentets synspunkter , og vi ved , at Parlamentet kender synspunkterne hos Rdets juridiske tjenester .
Jeg tror , at det er i forbindelse med lsningen af sprgsmlet om den demokratiske kontrol med Europol , at dette sprgsml skal finde en definitiv lsning og en lsning , der mobiliserer og styrker det institutionelle samarbejde mellem alle .
<SPEAKER ID=105 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer , de herrer medlemmer af Rdet , uden at ville dyste med de to ministre om , hvem der er mest rrt , vil jeg allerfrst gerne sige , at jeg ikke er rrt , men rystet over , at jeg for frste gang har to personlige venner i formandskabet , og jeg beder da ogs til , at denne kendsgerning ikke ndrer p den magtdeling , der er afgrende for EU ' s virke .
<P>
Dernst vil jeg gerne takke fru Anna Terrn for at have stillet det sprgsml , der har givet anledning til den frste rlige drftelse om skabelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , og ogs takke alle de medlemmer af Parlamentet , der i de forskellige udvalg aktivt har deltaget i forberedelsen af denne rlige drftelse , samt alle reprsentanterne for de nationale parlamenter og for samfundslivet .
<P>
Jeg vil gerne i dette frste indlg delagtiggre Parlamentet i , hvad Kommissionen ser som de mest betydningsfulde hndelser i 1999 .
Jeg mener med overbevisning , men ogs med tilfredshed , at kunne hvde , at 1999 var et r , der betd en vending og en konsolidering af EU , hvad angr frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Det er allerede blevet nvnt , at Amsterdam-traktaten trdte i kraft i maj mned , og Parlamentet har selv givet udtryk for , at den mest afgrende fornyelse i denne traktat er erkendelsen af , at der skal skabes et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Det reprsenterer p n gang et meget vigtigt kvalitativt spring og et logisk og uomgngeligt skridt i EU ' s udvikling efter opbygningen af det indre marked , indfrelsen af den flles mnt og igangsttelsen af en flles forsvars- og sikkerhedspolitik .
Dette projekt er mere end et institutionernes projekt , det er et borgernes projekt i vores flles EU .
Det skal det sikre alle de borgere , der bor p EU ' s omrde , reel fri bevgelighed , fordi en sdan kun giver mening , hvis den virkeliggres p et sikkert grundlag , solidt forankret i et effektivt retssystem , som alle kan benytte sig af p enkle og lige vilkr , og som borgerne kan regne med vil st dem bi .
EU ' s anstrengelser for at virkeliggre et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed blev bekrftet i Tampere .
Jeg vil gerne fremhve det strke politiske budskab , som Det Europiske Rd sendte , og som bekrftede den betydning , som EU ' s stats- og regeringschefer har tillagt dette fundamentale projekt og den rkke politiske retningslinjer og prioriteter , der i stadig strre omfang skal gre dette omrde til virkelighed inden for de nste fem r , og som frem for alt skal vre et omrde , hvor der er balance mellem dets tre bestanddele : frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
1999 er ogs blevet markeret af det tyske formandskabs initiativ til et charter for de grundlggende rettigheder i EU .
I EU ' s nuvrende udviklingsfase mener jeg , at det ville godt at samle de grundlggende rettigheder , der er i kraft , i et charter , s de bliver synligere og mere tilgngelige for alle borgere .
Som jeg allerede har givet udtryk for flere gange , gr jeg - gr Kommissionen - ind for , at der bliver udarbejdet et charter , der p det bredest mulige grundlag og som led i en dynamisk proces afspejler medlemsstaternes flles forfatningsmssige traditioner og fllesskabsrettens almene principper , og som ikke blot begrnser sig til at udtrykke den mindste fllesnvner .
Som Kommissionens reprsentant vil jeg drage omsorg for , at charteret og de tiltag , som det vil have til flge , bliver bekrftelsen af et EU , der hviler p en rkke grundlggende rettigheder , som er en integreret bestanddel af Europas flles arv .
<P>
Kun sledes kan vi bidrage til igen at gre projektet om et udvidet EU legitimt i alle europiske borgeres jne uden undtagelse , et EU , der hviler p respekt for rettigheder og friheder , som garanterer sikkerheden for personer og ting samt en effektiv retsbeskyttelse , alts et EU forankret i de politiske vrdier , som demokratierne i vor tid forsvarer .
Jeg vil heller ikke overse den kendsgerning , at 1999 ogs var ret , hvor Europa-Parlamentet indledte valgperioden frem til 2004 , hvor den nye Kommission trdte til , heriblandt en kommissr , der udelukkende er ansvarlig for de retlige og indre anliggender .
<P>
Ud over disse begivenheder vil jeg gerne erindre Parlamentet om nogle af de ting , der blev vedtaget i 1999 .
P indvandrings- , grnse- og asylomrdet fremlagde Kommissionen regulativforslag om databasen EURODAC , direktivforslag om adgang for borgere fra tredjelande til EU ' s medlemslande med henblik p familiesammenfring p grundlag af en politik , der sigter mod integrering af de personer , der befinder sig lovligt i EU .
Vi har lagt en redegrelse om flles asylprocedurer ud til debat og en anbefaling til beslutning , der giver Kommissionen bemyndigelse til at indg i forhandling om en aftale med Island og Norge , der skal udvide de regler , som EU ' s medlemsstater anvender iflge Dublin-konventionen , til ogs at omfatte disse to lande .
<P>
Kommissionen har aktivt bidraget til arbejdsgruppen p hjt niveau om indvandring og asyl , og den fremlagde derp i december et forslag om oprettelse af den europiske flygtningefond .
Inden for retssamarbejdet har Kommissionen fremlagt regulativforslag om overfrelse til fllesskabsret af nogle konventioner om retssamarbejde og fuldbyrdelse af civil- og handelsretslige afgrelser ( Bruxelles-I ) , om retternes kompetence , anerkendelse og fuldbyrdelse af familieretslige afgrelser ( Bruxelles-II ) og om indstvning og inden- og udenretslig kundgrelse i civil- og handelsretslige sager .
I 1999 fremlagde vi ogs en redegrelse om ofrene for forbrydelser i EU og indledte dermed overvejelser , som udsprang af Tampere , og som i hvert fald m fre til udarbejdelse af mindstebestemmelser for beskyttelse af ofrene for forbrydelser , isr for disses adgang til retsvsnet og for deres ret til skadeserstatning , herunder sagsomkostninger .
Jeg vil desuden gerne nvne fremlggelsen af udkast til beslutning angende bekmpelse af svindel med betalingsmidler , der ikke er rede penge .
<P>
Hvad angr kampen mod konomisk kriminalitet , har Kommissionen inden for EU ' s lovgivning fremlagt udkast til revision af direktiv om hvidvask af penge .
I 1999 var vi vidne til Europols opstart , og fra Kommissionen forventer vi - ogs i fortsttelse af det , som det portugisiske formandskab i dag har givet udtryk for - oprigtigt , at der med pbegyndelsen af en ny periode for de retlige og indre anliggender og af overvejelserne over implementeringen af de nye befjelser , som Amsterdam-traktaten har givet Europol , ligeledes vil komme en drftelse af den demokratiske kontrol hermed og af forholdet mellem Europol og de relevante retsorganer , navnlig Eurojust .
<P>
I 1999 fremlagde Kommissionen ogs sit bidrag til en europisk handlingsplan for narkotikabekmpelse , der ligger til grund for den strategi , som blev vedtaget af Det Europiske Rd i Helsinki .
Denne oversigt , der dog ikke er udtmmende , er medvirkende til , at jeg i dag over for Rdets formandskab og Parlamentets medlemmer med megen overbevisning kan give udtryk for , at det er mit hb , hvis 1999 indebar en konsolidering af EU ' s indsats p dette afgrende omrde , at 1999 s ogs allerede har betydet , at en ny fase er begyndt , hvor skabelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed kan sttes op i tempo .
<P>
Derfor bliver r 2000 utvivlsomt et r , hvor de europiske institutioner skal st til regnskab for , hvordan de vil leve op til de krav , som borgerne stiller om en effektiv retsbeskyttelse af den fri bevgelighed , de vedtagene rettigheder samt sikkerhed og stabilitet .
Med andre ord bliver r 2000 for Rdet , Parlamentet og Kommissionen et r , hvor deres politiske vilje til at tage Amsterdam alvorligt og bidrage til , at der dannes en udvidet politisk union i lbet af det nste rti , vil blive afprvet .
<P>
Som jeg har haft anledning til at sige , er Kommissionen bevidst om , at den ogs brer sin del af ansvaret for , at disse opgaver bliver lst , og den er da ogs ved at have frdigudarbejdet det frste udkast til et forslag om et scoreboard-vurderingspanel , s alle institutionerne og andre interesserede kan vurdere , om der sker fremskridt i implementeringen af de ndvendige foranstaltninger , om de frister overholdes , som Amsterdam-traktaten opstiller , og om Wien-handlingsplanen og beslutningerne fra Det Europiske Rd i Tampere gennemfres .
Dette vurderingspanel skal dog ikke blot vre et redskab til lovgivningsmssig planlgning , men ogs og frst og fremmest et redskab til styrkelse af alle EU-institutionernes benhed og ansvarlighed over for borgerne .
Dette , fordi det er for borgerne , vi er i frd med at udvikle omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
De fremskridt , der bliver gjort , skyldes ikke Kommissionen , Rdet eller Europa-Parlamentet , men de europiske institutioners samvirke og medlemsstaternes samarbejde , da bestemte opgaver i dette scoreboard , som det her allerede er nvnt , overlades til medlemsstaterne i henhold til subsidiaritetsprincippet .
<P>
I de kommende uger vil jeg foretage en rundrejse til medlemsstaternes hovedstder for at hre justits- og indenrigsministrenes mening .
Jeg forventer at debatere dette scoreboard-udkast med Europa-Parlamentet og med reprsentanter for samfundslivet .
Vi pregner at prsentere den endelige udgave p Rdet ( retlige og indre anliggender ) under det portugisiske formandskab efter de hringer , som jeg har omtalt .
<P>
Det er alts min hensigt , at dette scoreboard skal fungere som et politisk og strategisk orienteringsredskab for alle institutionerne , men ogs som et undersgelsesredskab til brug for offentligheden .
Derfor erkender jeg - og det er en udfordring , som jeg tror , vi alle str over for - at der skal udvikles en kommunikationsstrategi , som kan give den brede offentlighed kendskab til og forstelse for den vrditilvkst , som EU tilfrer deres daglige tilvrelse p omrder , der er srdeles vsentlige for dem som borgere , for retssamfundet og i grunden ogs for selve demokratiet .
<P>
Inden jeg nu gr over til at nvne , hvilke andre initiativer Kommissionen pregner at fremlgge i lbet af r 2000 , vil jeg gerne pointere , at det glder mig at se , at det portugisiske formandskab netop har prioriteret udviklingen af dette omrde hjt p sit arbejdsprogram .
<P>
Jeg hber , at det under det portugisiske formandskab bliver muligt at befordre en god samarbejdsnd mellem institutionerne , hvilket ogs er det politiske budskab fra Tampere , og at denne interinstitutionelle samarbejdsnd bliver fulgt op af de efterflgende formandskaber .
<P>
Hvad angr indvandrings- og asylomrdet , forventer Kommissionen at fremlgge forslag om et fllesskabsinstrument om midlertidig beskyttelse af flygtninge , at igangstte undersgelsen af , hvordan implementeringen af Dublin-konventionen kan forbedres , og overvejelserne over , om dens retsgrundlag skal ndres som flge af Amsterdam-traktaten , at viderefre diskussionen p grundlag af den allerede udsendte meddelelse om flles standarder ved behandling af asylsager i hele EU og at fremlgge forslag til lovgivning om bevilling af opholdstilladelse til ofre for menneskesmugling , der samarbejder med myndighederne i kampen mod menneskesmuglernes netvrk .
Jeg pregner ogs at kunne bidrage til afklaringen af , hvilken rolle arbejdet i gruppen p hjt niveau om indvandring og asyl skal have , og gennem indfjelse af typeklausuler at komme videre med tilpasningen af fllesskabsaftalerne vedrrende genindrejse .
Hvad angr et s centralt sprgsml for den fri bevgelighed for personer som overskridelse af medlemsstaternes ydre grnser , vil jeg en af de kommende dage fremlgge et regulativforslag , der opdaterer listen over tredjelande , hvis borgere skal have visum for at overskride de ydre grnser .
<P>
Inden for retssamarbejdet hber jeg ud over et initiativ om en lov vedrrende ikkekontraktretlige forpligtelser meget over for Rdet at kunne fremlgge et udkast til mindstestandarder , der sikrer rimelig juridisk bistand i grnseoverskridende sager overalt i EU .
Jeg pregner ligeledes at fortstte overvejelserne over flles retsplejeregler , der kan forenkle og fremme mindre grnseoverskridende erhvervs- og forbrugersager og sager vedrrende underholdsbidrag samt sager uden indsigelse .
<P>
I fortsttelse af beslutningerne i Tampere og Helsinki vil Kommissionen fremlgge sit bidrag til EU ' s strategi for forebyggelse og bekmpelse af konomisk kriminalitet .
Vi vil organisere og sttte forskellige tiltag , herunder srlig diskussionen om der skal udarbejdes lovgivning til implementering af princippet om gensidig anerkendelse af afgrelser i straffesager .
Kommissionen pregner ogs at udarbejde specifikke foranstaltninger til kriminalitetsforebyggelse med henblik p udveksling af de bedste tiltag p dette omrde , isr med hensyn til forebyggelse af storby- og ungdomskriminalitet , og at formulere et retsgrundlag for et fllesskabsfinansieret program til dette forml .
<P>
Kommissionen agter ogs at sttte formandskabets bestrbelser p at tydeliggre den juridiske ramme og rammen for det administrative rets- og politisamarbejde i kampen mod hvidvask af penge p tvrs af sjlerne .
Kommissionen vil leve op til det ansvar , som den blev plagt i Tampere , for at fremlgge forslag til flles bestemmelser , anklagegrundlag og straframmer , hvad angr menneskesmugling og konomisk udnyttelse af indvandrere og seksuel udnyttelse af kvinder og brn , herunder ikke mindst bekmpelsen af misbrug af de nye kommunikationsmidler , isr Internettet , til udbredelse af brnepornografisk materiale .
<P>
Vi forbereder ogs en redegrelse , der skal stte en debat i gang om midlerne til et sikrere informations- og videnssamfund og bekmpelse af IT-kriminaliteten .
r 2000 markerer ogs igangsttelsen af den europiske narkotikabekmpelsesstrategi 2000-2004 , hvor Kommissionen i samarbejde med det portugisiske formandskab og Europa-Parlamentet vil give al mulig sttte til den interinstitutionelle konference om narkotikasprgsml , der skal finde sted til februar .
<P>
Hvad angr Schengen , vil jeg , uden at g ind p Rdets kompetenceomrde og specielt med hensyn til optagelsen af Schengen-bestemmelserne i fllesskabsretten , gerne i relation til sprgsmlet , om der skal genindfres grnsekontrol , gre opmrksom p , at Kommissionen endnu en gang stiller sig til rdighed for en udredning af , hvordan anvendelsen af Schengen-aftalens artikel 2 , stk . 2 , bedre kan kontrolleres , s den bliver mere bindende .
Den nylige genindfrelse af grnsekontrol ved de indre grnser fr mig til at konkludere , at der br gennemfres en detaljeret undersgelse af , om der kan tages et lovgivningsinstrument i brug p grundlag af traktatens artikel 62 .
<P>
Som det blev understreget i Tampere , og ogs med tanke p forberedelsen af Det Europiske Rd i Feira i juni 2000 , skal vi sammenfatte de retlige og indre anliggenders nye eksterne flgevirkninger , s der kan formuleres politiske strategier p tvrs af sjlerne , der kan styrke sammenhngen mellem EU ' s interne og eksterne politik p dette omrde , og som kan bidrage til en styrkelse af EU ' s position i verden .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne pege p , at alle disse tiltag naturligvis skal tage hensyn til de principper , som man blev enige om p Det Europiske Rd i Helsinki i forhold til ansgerlandene , sledes at disse lande kan inddrages i samarbejdet og hurtigst muligt ogs tilknyttes projektet om at skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Det er i vrigt vigtigt at erindre , at RIA-forhandlingerne gr i gang i r 2000 med den frste gruppe kandidatlande , og jeg forventer , at vi kan komme langt i forberedelsen af forhandlingerne med den anden gruppe lande , der blev godkendt i Helsinki .
<P>
Til slut vil jeg gerne bekrfte , at Kommissionen agter at vre i front med forslag til fortlbende implementering af Amsterdam-traktaten .
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet nr frem til en aftale om en ansvarsfordeling med hensyn til udvelsen af initiativretten og gennemfrelsen af lovgivningsproceduren .
Som jeg har sagt det til Parlamentet , er den opgave , som vi str over for , enorm og ambitis .
Kommissionen m derfor rde over de menneskelige ressourcer , der skal til for at besvare denne udfordring , og den regner med Parlamentets og - hvorfor ikke sige det ? - Rdets sttte til at skaffe disse ressourcer og n disse ml , s et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed kan blive til virkelighed s hurtigt som muligt , og vi sledes alle i det interinstitutionelle samarbejdes nd kan bidrage til virkeliggrelsen af dette projekt , der utvivlsomt er Amsterdam-traktatens " kronjuvel " .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="DE" NAME="von Boetticher">
Hr. formand , rede kolleger , da Europa-Parlamentet i de sidste 40 r som et af hovedemnerne har helliget sig oprettelsen af et flles indre marked , str vi nu over for en ny stor opgave med at skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed . En opgave , som vi imidlertid kun kan lse med held , hvis alle organer i Den Europiske Union med indbyrdes respekt og under hensyntagen til de respektive kompetencer arbejder sammen om at n dette ambitise ml .
<P>
Hr. kommissr Vitorino , mens jeg vil betegne samarbejdet med Dem som harmonisk og udbytterigt , manglede jeg dog frhen ord til at beskrive den adfrd , Rdet lagde for dagen over for os .
Det s ud , som om , som kollega Schulz i udvalget en gang udtrykte det meget rammende , Rdet ved omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed forstr et omrde med sit eget frisprog , sikkerhed over for Parlamentet og ret til at handle efter eget forgodtbefindende .
Hr. minister Gomes , jeg har naturligvis lyttet til Deres redegrelser i denne sammenhng . Jeg hber derfor p en markant forbedring af samarbejdet under det portugisiske formandskab .
<P>
Jeg vil fremhve tre punkter , som for os , der er medlemmer af gruppen for Det Europiske Folkeparti , m vre det centrale i opbygningen af et sdant omrde .
For det frste at f skabt en flles asylret og f fordelt omkostningerne i forbindelse med modtagelse af flygtninge .
Frst m Rdet srge for at f vedtaget EURODAC for at skabe en grundlggende forudstning for en tilordning af asylansgere .
Hvad angr en flleseuropisk asylret , er de frste tiltag blevet synlige takket vre Wien og Tampere .
Disse viser dog desvrre snarere vanskelighederne end vejen mod en lsning .
<P>
Rdets reprsentanter opfordres derfor til at se ud over deres nationale grnser og f skabt en flles asylansgningsprocedure for hele Unionen .
Det kan heller ikke vre rigtigt , at kun ganske f beredvillige medlemsstater skal bre hele flygtningebyrden p vores kontinent .
Enighed om en fordeling af byrden m derfor have frsteprioritet .
<P>
For det andet er der udbygningen af en flleseuropisk bekmpelse af organiseret kriminalitet , bl.a. gennem Europol og Eurojust .
Den planlagte oprettelse af Eurojust er for os et vsentligt resultat fra Tampere , og det skal nu gennemfres hurtigt .
Vi bifalder , at Europol langt om lnge har kunnet pbegynde sit arbejde .
Desuden m Rdet heller ikke glemme , at der for at ge effektiviteten af kriminalitetsbekmpelse ikke blot er behov for at udvide Europols opgaver , sledes som det blev vedtaget i Tampere , men at dette ogs skal ledsages af en personalemssig styrkelse og uddybning af opgaverne hen imod operative aktiviteter .
<P>
Vi rber ikke kun p mere kontrol og ikke kun p mere kontrol via Europol , men for os glder derimod princippet om " kvalitet frem for kvantitet " .
Nr hovedparten af Europols medarbejdere for tiden frst og fremmest er beskftiget med databeskyttelseskontrol , og der kommer foresprgsler fra 15 nationale parlamenter , er dette meget kontrol , men ganske vist ineffektiv kontrol .
Vi nsker mindre kontrolvirvar , men mere parlamentarisk kontrol via Europa-Parlamentet uden at ville hindre Europols arbejde .
Samtidig sttter vi , som foreslet i Tampere , oprettelsen af et europisk politiakademi som et skridt i den rigtige retning .
<P>
For det tredje er der udvidelsen af Europa-Parlamentets rettigheder i denne sammenhng .
Hvis oprettelsen af et sdant omrde , hvor Unionen ogs kan gribe ind i unionsborgernes fundamentale rettigheder , skal vedtages af diplomater og bureaukrater , mens de folkevalgte reprsentanter for Europa blot kan flge udviklingen som sm kaniner , der flger slangens bevgelser , s opnr dette omrde ikke borgernes accept .
Det er derfor p allerhjeste tid at give Parlamentet medbestemmelsesret i denne forbindelse og - sledes som det allerede er nvnt - at styrke princippet om demokratisk kontrol .
Vi nsker et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed for Europas borgere og ikke mod dem .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
rede hr. formand , kre kolleger , jeg behver ikke sige mere til Rdet .
Den forrige taler har allerede gjort det ved at citere mig fra sidste mde i udvalget .
Hvorfor har Rdet s svrt ved at arbejde sammen med os omkring opbygningen af omrdet med sikkerhed , frihed og retfrdighed ?
Det sprgsml plager mig gang p gang .
Jeg vil forsge at kaste en smule lys over det ud fra mit synspunkt .
<P>
Opbygningen af omrdet med sikkerhed , frihed og retfrdighed bevger sig p grnsen til den nationale suvernitets grundlovssikrede elementer .
Politi og retsvsen er krystalklare elementer i den statslige suvernitet , det vil sige flsomme politiske omrder i medlemsstaterne , grnsefladen til en harmonisering af disse politiske omrder , alts en delegering af kompetence fra nationalstaternes hovedstder , det vil sige fra Lissabon , Berlin og Paris til Bruxelles . Det er afgivelse af et stykke magt .
<P>
Naturligvis er det meget , meget vanskeligt at skille sig af med forldede , overleverede ledelsesformer , selv nr man erkender , at politisamarbejde er ndvendigt . Det er kun muligt for os at bekmpe international kriminalitet p europisk niveau .
S er det ndvendigt at tage konsekvensen og sige : Vi m lgge instrumenterne organisatorisk og lovmssigt ind under fllesskabet .
Det frer til , at regeringer , der skal gre det og ser ndvendigheden heraf , samtidig indser , at de under processen med at f det gennemfrt tager magten fra sig selv .
Og s har de endvidere et Europa-Parlament , der er vanskeligt .
<P>
Men vi m f det lst nu . For hvis vi fortstter p samme mde , som erfaringen sidste r har vist , s sker der flgende : Sikkerhedsdebatten , debatten om borgernes rettigheder marginaliseres i de nationale parlamenter som flge af strukturen med at gre den halvt national og halvt europisk .
I Europa-Parlamentet slr den ikke fuldstndigt an , og Rdet holder mder bag lukkede dre .
<P>
Hvis opbygningen af omrdet med sikkerhed , frihed og retfrdighed bliver til hemmelighedskrmmeri , kan vi ikke f borgerne til at acceptere dette omrde .
Det vil sige , at det drejer sig om demokratiets stabilitet , nr vi diskutere dette .
Derfor hidser jeg mig ofte op , ikke over Ministerrdet .
Ministrene er som regel ogs folkevalgte . Kollega Gomes , kollega Costa , kommissr Vitorino , vi kommer i princippet alle fra samme stald .
Men jeg vil sende en appel til Rdets embedsapparat .
Her glder princippet : Den , der forbereder afgrelser - det gr Rdets embedsapparat - foregriber begivenhedernes gang - og derfor br Rdets embedsapparat vise en smule mere mod p demokratiet .
<P>
<P>
Jeg vil ogs kort nvne et andet aspekt , fordi jeg ikke har s meget tid .
Scoreboard , lyder p tysk nsten som skateboard .
Derfor siger jeg , at vi har brug for en tidsplan , der angiver , hvilket emne der skal gennemfres af hvem p hvilken tid .
Denne Vitorino-plan om at gennemfre specifikke projekter p en klart defineret tid , det er , hvad vi har brug for .
Men det kan kollega Vitorino kun - jeg vil gerne takke ham for hans tale - hvis han fr de ndvendige konomiske og personalemssige ressourcer .
Lad os give ham dem , s kommer vi hurtigere fremad , og det er til gavn for os alle sammen !
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Jeg glder mig meget over , at det portugisiske formandskab gr retlige og indre anliggender til et af sine hovedml .
Jeg blev ogs opmuntret af hr . Pattens kommentarer her til morgen om en fond til hurtig reaktion under sikkerhedskriser .
Mske vil det gre en ende p skandaler som den , at staterne ikke har stillet de politistyrker , de har lovet i Kosovo .
<P>
Jeg vil bare gerne understrege tre omrder ud af mange , hvor der er behov for hurtige fremskridt .
Det frste er asylsprgsmlet .
Det er afgrende at etablere et flles europisk system , der er baseret p fairness , fuld respekt for Genve-konventionen og anstndige modtagelsesforhold , herunder at der gres en ende p rutinemssig arrestation .
Beslutninger om asyl br tage mneder - ikke r .
<P>
Det andet omrde er frihed - frihed til at bevge sig hen og sl sig ned , hvor man nsker i Unionen , informationsfrihed , stemmefrihed for alle , der har europisk indfdsret - og det er ikke bare borgere i medlemsstaterne , men ogs folk fra tredjelande .
Lad vores borgere vide , at vores flles politik vedrrende retlige og indre anliggender drejer sig om frihed , ikke om undertrykkelse .
<P>
Det sidste omrde , jeg vil nvne , er konvergens af de civile og kriminelle retssystemer .
Euroskeptikerne hvder , at det er en trussel mod suverniteten og en afslutning p nationalstaten osv .
Men sagen med den mistnkte , som man nsker at kunne forhre i forbindelse med mordene p tre kvinder i Frankrig , herunder en britisk studerende , Isabel Peake , som blev smidt af et tog , viser , hvorfor vi har brug for gensidig anerkendelse .
Efter at vre arresteret og lsladt i Madrid bliver han nu udleveret efter at vre arresteret i Lissabon .
Hvad euroskeptikerne end siger , er det i vores flles interesse at f samarbejde i den slags sager .
<P>
Endelig er det som allerede sagt vsentligt , og det hber jeg , regeringskonferencen vil dkke , at g over til flles beslutningstagning med Europa-Parlamentet p disse omrder for at sikre demokratisk og lovgivningsmssig grundighed .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , til 1999 kan jeg blot sige flgende : Efter kulden fra Finland er solen fra Portugal hjertelig velkommen .
Jeg hber , det lykkes .
Topmdet i Tampere var helt sikkert en vigtig begivenhed for Europa i 1999 , netop nr det drejer sig om omrdet med sikkerhed , frihed og retfrdighed .
Lige som frhen str mange sprgsml bne .
Der mangler svar .
Siden Tampere har der vret et skvt forhold mellem de positive foranstaltninger , der trffes , og rene hensigtserklringer .
<P>
Der mangler stadig regler med hensyn til statsborgerskab og integration af folk fra tredjelande .
P den anden side er der blevet pustet liv i nok s konkrete foranstaltninger med hensyn til emnet sikkerhed .
Skabelsen af et charter for grundlggende rettigheder er et af de vigtigste projekter i nrmeste fremtid .
Det er dog svrt at forudsige , hvordan dette charter vil se ud indholdsmssigt , og hvordan det skal gennemfres rent juridisk , nr jeg tnker p de mennesker , der i jeblikket ikke er unionsborgere .
<P>
Europol-aftalen er nu trdt officielt i kraft .
I Tampere havde man opmrksomheden henledt p at fordele operationelle kompetencer .
Vi krver lige som tidligere en revision af aftalen for at f indfjet bedre parlamentariske og retslige kontrolmuligheder .
Aftalen skal ogs betragtes kritisk med hensyn til EURODAC .
Parlamentet ndrede aftaleteksten .
Det skal sikres , at Rdet handler i overensstemmelse med Parlamentet .
Til de andre emner er der desvrre indtil videre ikke blevet taget nogle initiativer . Det venter vi p i jeblikket .
<P>
Europa som omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed er indtil videre et omrde uden klare regler p vigtige omrder .
Det skylder vi imidlertid Europas borgere .
Efter at have hrt indenrigs- og justitsministerens ord er jeg optimistisk . Jeg gr ud fra , at det lykkes for os i lbet af de kommende seks mneder .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg synes , at den mundtlige foresprgsel fra fru Terrn i Cus er interessant , eftersom det tager tyren ved hornene , for seks mneder efter det nye Parlaments tiltrden br vi vre i stand til at sende et klart politisk budskab ud til de europiske borgere .
Efter min mening kan det portugisiske formandskab bidrage positivt til dette .
Vi kender alle i dag vores medborgeres enorme forventninger med hensyn til emnerne frihed , sikkerhed og retfrdighed , isr inden for det sociale omrde .
Men deres afstandtagen , deres manglende interesse , nogle gange endda deres lede ved det politiske liv presser os til at gennemfre konkrete tiltag for at lse deres problemer .
Det er det ufravigelige krav , der skal opfyldes , for at vi igen kan forsone dem med politikken .
<P>
Hvis Europa skal blive et symbol p fred og broderskab , skal der fres en dristig og geners politik til fordel for de drligst stillede .
Der skal gennemfres en slagkraftig plan til bekmpelse af arbejdslsheden , for det er denne plage , der giver grobund for racisme , fremmedhad , nationalisme og racistiske hjreekstremistiske bevgelser .
Blandt samfundets drligst stillede - og det er vigtigt at f dette punkt med - er der indvandrerne og flygtningene .
Derfor kan vi ikke lngere acceptere de nrmest systematiske tilbageholdelser , kriminaliseringen af asylansgere .
Alle asylansgere skal have ret til en upartisk afhring og mulighed for at klage med opsttende virkning .
I sidste uge var jeg i Roissy-lufthavnen ved en tilfldighed vidne til et sjldent voldsomt optrin , hvor to unge kvinder , der helt sikkert var illegale indvandrere , blev frt tilbage til Conakry .
De blev behandlet som de vrste kriminelle .
De var ngne og blev slbt hen ad jorden ved hret omringet af en hr af franske sikkerhedspolitifolk .
Det portugisiske formandskab skal stte en stopper for denne form for barbariske fremgangsmder .
<P>
Det er tvrtimod vores rolle at flge , sttte og hjlpe dem , der flygter fra diktaturer .
Kommissionen kom med et forslag om oprettelse af en europisk fond for flygtninge , som Parlamentet var meget positivt stemt over for .
I stedet for at komme med vage undskyldninger om det budget , der skal tildeles denne fond , synes jeg , at De skal beslutte Dem for at oprette den .
Formanden for Rdet kan fre det ud i livet , der p uforstelig vis blev afvist i Tampere , selvom Tampere var et vigtigt grundlag .
<P>
P samme mde m vi ikke njes med at konstatere , at de fremmedfjendtlige strmninger i Europa bliver strkere , at diskriminationen banaliseres , uden at tage tilsvarende forholdsregler .
Harmoniseringen af lovgivningerne mod racisme trnger sig p .
Hvordan vil De tolke traktatens artikel 13 ?
Hvad vil De gre for at fremme mulighederne for lige ln for mnd og kvinder ?
Hvordan vil De stte en stopper for homofobien , racismen og sexismen ?
Der skal tages det bedste fra hvert af Unionens medlemsstater .
<P>
Nr seks europiske lande giver stemmeret , kan Deres formand tillade sig at udvide denne stemme- og valgret ved valgene p kommunalt og europisk plan til ogs at omfatte alle de borgere , der kommer fra lande uden for Den Europiske Union , og som har boet i Europa i mere end fem r .
P denne mde br legaliseringen af de illegale indvandrere i visse lande , herunder Deres eget , blive et eksempel for de vrige lande , for de illegale indvandrere udgr i dag et svkket folk , der er faldet i hnderne p de griske vrter , og en arbejdskraft , der udnyttes konomisk og gres til slaver af den moderne tid .
<P>
P et mere overordnet plan br dette formandskab danne grundlag for en begyndende omlgning af vores holdning og forhold til minoriteter og indvandrere .
Indvandring er alt for ofte synonym med usikkerhed og vold , og reaktionerne udelukkende undertrykkende .
Hvordan vil De f vores medborgere til at forst , at indvandring i dag - som den altid har vret - er en kilde til social og kulturel rigdom , der har spillet og stadig spiller en positiv rolle i den demografiske kontekst , vi kender ?
Hvilke tiltag vil De gennemfre for at stte fokus p indvandrernes plads i vores samfund og garantere en veritabel beskyttelse af asylansgere ?
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , der er stor mangel p gennemskuelighed , nr det glder sikkerhed , frihed og retfrdighed .
Den Europiske Union er et konomisk kraftcentrum , men vi er ikke i en situation , hvor vi kan belre andre , nr det drejer sig om vores behandling af flygtninge .
Der er en forfrdelig racisme i vores samfund .
<P>
Irland sendte i generationer sine snner og dtre til sikre steder i hele verden , men nu hvor den keltiske tiger giver velstand langt ud over , hvad vi kunne forvente , viser vi en meget grim side af vores karakter .
Racismen er rodfstet i Irland .
Det har vret noget af et chok for vores politiske ledere at opdage , at vi nu m tage vores del af de flygtninge , der s lnge er strmmet ind i Den Europiske Union .
Vi ligger langt tilbage , nr det glder hndtering af dette sprgsml , og regeringen gr sit yderste for at indhente det forsmte .
Der er villighed , men frygten er stor , og for at fjerne denne frygt m vi finde politisk og religis ledelse ikke bare i Irland , men i hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Hr. formand , vi kan notere os , at det nu er slut med det undskyldende og ordknappe formandskab , der i de seneste mneder har gjort det umuligt at holde en debat som den , vi til gengld har kunnet holde her i dag . Jeg er fuldstndigt enig i det , som vores kolleger von Boetticher og Schulz sagde , og det er efter min mening helt rigtigt , at Europa-Parlamentet og Domstolen i hjere grad skal inddrages i omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed uden at skulle give afkald p deres egne befjelser .
Men netop for ikke at gentage det sdvanlige teaterstykke , som hver sjette mned fr os til vilkrligt at lange ud efter Rdets formandskab , var det mske p tide , at Parlamentet var modigt nok til at gre en kraftig politisk indsats for , at man p den nste regeringskonference beslutter at udvide den flles beslutningstagning allerede nu i stedet for at vente fem r mere .
<SPEAKER ID=113 NAME="Krarup">
De to enslydende foresprgsler , der er under behandling , er jo bret af et mantra , som i disse r mere og mere forvandler politik til en slags ideologi - velklingende , men fordrvelig .
Og vore dages EU-mantra hedder OFSR , omrde for frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Bag dette ligger en anden ambition hos Kommissionen og hos Rdet og hos det overvldende flertal af denne forsamling , nemlig om at indfre et sdant omrde .
Og hvem gr da ikke ind for sikkerhed , frihed og retfrdighed ?
Problemet er bare , at det er ikke noget , EU kan indfre gennem lovgivningsdekreter og andre overnationale vedtagelser .
Frihed , sikkerhed og retfrdighed er et samfunds rodsystem . Det er en afspejling af ethvert samfunds historie , dets sociale erfaringer og politiske udvikling .
Det er ikke noget , EU indfrer , uden at samfundet lider skade ved det .
Men det er netop her , vi finder det egentlig rationale i mantraet om sikkerhed , frihed og retfrdighed .
Dagsordenen er ikke at sikre borgeren retfrdighed .
Det sker allerede gennem de nationale retssystemer .
Dagsordenen er at overfre vitale dele af samfundets strafferet , kriminalpolitik og retspleje til EU ' s herredmme .
Det drejer sig om en forstrket integration , som tilmed i en bedragerisk emballage rummer forstrket repression og kontrol .
Tnk blot p alle vedtagelserne omkring Fort Europa , Schengen , EURODAC mv . Enhver demokrat kan f je p to ngleproblemer .
For det frste er de planlagte tiltag aldeles urealistiske .
Hvordan forestiller man sig , at EU ' s institutioner , som i forvejen er belastet langt ud over deres breevne , kan realisere de ambitise projekter ?
Tnk p sidste rs drbende kritik af Kommissionens mangel p anstndighed , etik og ansvarlighed .
Det finder jo ogs indirekte udtryk i foresprgslen .
Men for det andet er projekterne belastende , ja lemlstende for de nationale demokratier .
S lnge EU drejede sig om indre marked , angreb man kun kroppen .
Nu angriber man sjlen .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , i dag ser befolkningen i Nordirland en mrkelig ironi .
Vi hrte hr . Patten tale her i salen til forsvar for frihed , sikkerhed og retfrdighed , og alligevel vil hans rapport , der bliver forelagt for det britiske Underhus her i eftermiddag , og som er blevet accepteret , fjerne Royal Ulster Constabulary og dets reserver og overgive Nordirlands befolkning fra begge religise lejre i terroristernes hnder .
Terroristerne fra IRA har ikke afgivet nogen af deres vben , og det har de protestantiske terrorister heller ikke , og alligevel bliver politiet tvunget ind i en situation , hvor de ikke vil have magt til at st imod terroristerne .
<P>
Lad mig blot se p tallene fra den dag , hvor aftalen blev underskrevet .
I 1998 havde vi 55 mord .
I 1999 havde vi 7 mord , og deri er ikke indbefattet bomben i Omagh , hvor 29 blev drbt og 300 sret .
Mellem 1998 og 1999 angreb og skd protestanterne 123 personer , mens katolikkerne angreb og skd 93 .
Der blev rejst tiltale mod i alt 193 protestanter i 1999 og mod 97 katolikker .
<P>
Siden januar r 2000 har der vret seks tilflde , hvor katolikker har skudt , og to , hvor protestanter har gjort det . Katolikker har vret involveret i seks alvorlige overfald , hvoraf t frte til mord , og protestanterne har vret involveret i fem .
<P>
Hr. formand , denne situation kan ikke fortstte . Der m rdes bod p den .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , Amsterdam-traktaten har markeret en vigtig mlstning for Unionen .
En opgave , som alle parlamentsmedlemmerne , Rdet og Kommissionen br ptage sig i denne valgperiode : oprettelsen , som det allerede er blevet sagt , af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Rdet i Tampere , drivkraft og ophavsmand til denne mlstning , har foreslet nogle ml , men fem r , den faststte frist for at udarbejde traktatens afsnit IV , er for mange r at vente p en lsning p nogle ptrngende problemer .
<P>
Min frste overvejelse er , at Parlamentet ikke br holde sig uden for de vigtige beslutninger , som skal trffes p dette omrde , og at dets deltagelse i beslutningsprocessen br sikres , srligt nr det drejer sig om et projekt , der vedrrer borgerne , som kommissren har sagt .
<P>
Min anden overvejelse er , at der br gs hurtigt frem med hensyn til indfrelsen af et flles asylsystem ved at vedtage flles regler for procedurer og isr ved at gre en ende p den eksisterende uklarhed mellem emigration af politiske rsager og emigration af konomiske rsager .
De seneste udlndingelove , som er blevet vedtaget i mit land , Spanien , eller i Belgien , er en appel til , at den flles indvandringspolitik vedtages hurtigst muligt .
<P>
Min tredje og sidste overvejelse vedrrer Unionens indsats udadtil p indvandrings- og asylomrdet .
Vi br og kan ikke give det indtryk , at Unionen udelukkende forsger at forsvare sig mod en strm af flygtninge og konomiske indvandrere .
Vi br g ind for en udviklingssamarbejdspolitik med vores tilgrnsende lande i st og i Middelhavsomrdet , men med fasthed , med konomiske midler og i snvert samarbejde med de offentlige institutioner , som samarbejder om beskyttelse af borgere , hvis mest grundlggende rettigheder krnkes , eller som nsker at emigrere for at kunne tilfredsstille deres mest basale behov .
<P>
Til sidst , i forbindelse med charteret for grundlggende rettigheder har de europiske borgere brug for at anskueliggre deres borgerskab .
Hverken euroen eller beskftigelsen er nok for dem , ikke engang deres sikkerhed .
De har brug for " den europiske nd " , som en bermt spansk professor sagde .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , i modstning til nogle af de tidligere talere vil jeg gerne g tilbage til , hvad de portugisiske ministre og hr . Vitorino sagde .
Denne trios ord ld som musik i vores ren , som hr . Ceyhun har sagt .
Som ved al musik er der behov for en god melodi og en ordentlig orkestrering .
Mange af os her ser med stor optimisme p det nste halve r .
Den melodi , der vil blive spillet , vil vre noget , som Europas befolkning vil lytte til , og de vil gerne have den rigtige melodi .
Som beskrevet her i eftermiddag vil det bidrage meget til at overdve nogle af de ubehagelige melodier , vi har hrt under valget til Europa-Parlamentet og inden for de seneste mneder .
Amsterdam-traktaten og Rdet i Tampere byggede p dette projekt om et omrde for frihed , sikkerhed og retfrdighed i Den Europiske Union .
<P>
Der er t omrde , der er meget vigtigt , og som Europa-Parlamentet m involveres i , nemlig kontrol af lovgivningen .
Der er s megen lovgivning - og jeg glder mig meget over det portugisiske program , der blev skitseret for os i sidste uge - men vi m vre helt sikre p , at der bliver set nje p det , at folk i Europa-Parlamentet og medlemmerne af de nationale parlamenter og Europas borgere er opmrksomme p alt , hvad det indebrer .
Og vi m sikre os , at det i detaljen er anvendeligt , passende og relevant for de forskellige lande .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p nogle aspekter af de beslutningsforslag , vi har fet forelagt i eftermiddag , og hvoraf et par stykker har vret nvnt tidligere .
Jeg glder mig over udviklingen i retning af anerkendelse af de forskellige landes juridiske systemer og samarbejde mod forbrydelser .
Det er et omrde , Europas borgere vil vre tilfredse med .
Men Kommissionen og Rdet skal vide , at der er mange mennesker her i Europa-Parlamentet , der har forbehold over for f.eks. EURODAC-systemet .
Vi accepterer den ledende rolle , Rdet spiller her , men der er forbehold , og jeg er sikker p , at Rdet vil lytte til , hvad de valgte parlamentarikere her siger , nr der skal gs ind p detaljerne .
<P>
Hr . Schulz sagde fr , at han ikke var sikker p definitionen af resultattavle .
Enhver , der er engelsk eller britisk eller flger med i cricket , ved , hvad en resultattavle er .
Den fortller folk , hvordan stillingen er , den skal vre up to date og vre klar og synlig .
Jeg er sikker p , at hr . Vitorino vil srge for , at det bliver sdan .
Nr det halve r er get , hber jeg , at musikken stadig spiller , og at Europas befolkning stadig lytter .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg vil gerne byde rdsformanden og hans kollega fra justitsomrdet , hr . Costa , velkommen og takke dem for den velkomst , de gav mit udvalg i Lissabon i sidste uge , og de konstruktive mder , vi havde .
Amsterdam og Tampere har givet os meget arbejde at gre sammen , som det glimrende beslutningsforslag af Terrn viser i dag .
<P>
Jeg vil kort fremhve tre ting .
Den frste er , at vi har behov for en moden dialog mellem Rdet og Europa-Parlamentet .
Det er knap og nap seks mneder siden , at Amsterdam plagde vores to organer en pligt til at arbejde sammen . Vi har mttet vurdere hinanden , vi har haft et par sm sammenstd , men vi skal arbejde effektivt sammen .
Lad os holde op med at skyggebokse .
Lad os holde op med vores indviklede julelege og respektere de forpligtelser , som traktaterne plgger os , og de tidsfrister , som giver plads til en fuld demokratisk debat .
Lad os komme med i Deres drftelser , bde af politikken og processen .
Lad os ikke foregive , at nationale parlamenter kan udve effektiv demokratisk kontrol med regeringernes handlinger p dette omrde .
<P>
Det andet , jeg vil sige , er , at vi har brug for en Kommission med passende ressourcer .
Vi har oprettet et nyt generaldirektorat , men det har kun 70 medarbejdere alt i alt .
Der en aftale om at fordoble dette antal , men jeg forstr , at der indtil nu ikke er kommet n eneste ny .
Vi stiller Kommissionen en omfattende opgave , ikke mindst nr det glder en udformning af resultattavlen .
Rdet og Europa-Parlamentet m arbejde sammen om at skaffe de ressourcer , som Kommissionen har brug for .
<P>
Endelig glder jeg mig med hensyn til debattens indhold over , at formandskabet har sat omrdet for frihed , sikkerhed og retfrdighed verst p dagsordenen .
Tre er et heldigt tal , srlig nr det glder vores politiske omrde .
For 200 r siden var det frihed , lighed og broderskab , og s gik det meget godt , indtil venstreorienterede regeringer satte lighed over de andre punkter .
Nu er det frihed , sikkerhed og retfrdighed , og jeg hber , at de aktuelle venstreorienterede regeringer vil give agt p de ord , hr . Vitorino har sagt , og modst fristelsen til at stte sikkerheden over de lige s vigtige behov for frihed og retfrdighed , hvor vigtig den end er .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Kre kolleger , selvom det er p sin plads at nvne de vigtigste tiltag i forbindelse med etableringen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , er der stadig plads til forbedring .
Domstolens rolle er stadig for lille , og oprettelsen af et egentligt flles marked er stadig ikke tilendebragt .
Se blot den ensidige belgiske beslutning om at genindfre kontrol ved landets grnser .
Beslutningen om at oprette en pagt om de grundlggende rettigheder hilses velkommen , men det er vanskeligt at forudsige dens indhold og juridiske betydning - bindende eller symbolsk - om den vil omfatte alle borgere uanset nationalitet , eller om den vil udelukke nogle .
<P>
Man kan kun beklage den totale mangel p fremskridt med hensyn til det europiske statsborgerskab og de politiske rettigheder for alle Europas indbyggere .
Selvom den yderst kompetente arbejdsgruppes handlingsplaner har til forml at begrnse migrantstrmmen i fremtiden , forbedrer disse ikke p nogen mde menneskerettighederne , den offentlige frihed og den konomiske situation i de pgldende lande .
Vi ved , at der indfjes genoptagelsesklausuler i samarbejds- og associeringsaftalerne .
Disse udgr imidlertid en voldsom trussel mod princippet om " non-refoulement " .
Det skal i vrigt bemrkes , at disse bestemmelser blev vedtaget i Rdet ved en procedure uden debat og uden hring af Parlamentet .
Ikke desto mindre er den grundlggende bekymring stadig ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil gerne ligesom mine kolleger byde bde reprsentanterne for Rdet og kommissren velkommen .
Jeg takker dem for deres udtalelser her i dag .
<P>
Frem for endnu en gang at tale om det omrde , der allerede er blevet dkket , vil jeg gerne beskftige mig med t afgrnset emne : sprgsmlet om narkotika og hvordan vi tackler den allestedsnrvrende narkotikakultur i vores samfund .
Jeg hber og forventer , at det portugisiske formandskab vil bygge p noget af det glimrende arbejde , som det finske formandskab har gjort for at fremme koordinerede planer og aktioner med deltagelse af medlemsstaterne .
<P>
Vi har allerede p det internationale omrde planer p plads til bekmpelse af narkotikahandel , pengehvidvask osv . Men for at bringe det ned p et mere menneskeligt plan br vi give hjlp til dem , der forsger at komme fri af narkotikaen , give dem ordentlig kontrol og ordentlige mekanismer til at komme p fode igen .
For det andet br vi foretage koordinering af politistyrkerne og justitsomrdet med hensyn til flles straffe og flles love . For det tredje br vi g i gang med en oplysnings- og bevidsthedsmobiliseringskampagne for de unge og n gang for alle gre ende p disse farlige ord " normalisering " og " begrnsning af skaderne " og vise , at enhver svkkelse af vores faste beslutning om at sikre , at brugen af narkotika ikke legaliseres , m vre til gavn for hele befolkningen .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte de f sekunders taletid , som er mig forundt , til at gre Kommissionens reprsentant opmrksom p eller erindre ham om , at regeringen i medlemsstaten Belgien i jeblikket frer en politik , hvorved tusinder og mske titusinder af illegale udlndinge legaliseres , vil f opholdstilladelse , vil f ret til familiesammenfring osv .
<P>
Denne foranstaltning , som den belgiske regering har truffet , er en klar overtrdelse af Schengen-aftalen .
Jeg indsendte den 23. december en skriftlig klage til kommissr Vitorino .
Jeg vil gerne anmode ham om at tage denne klage under overvejelse og inden for en overskuelig fremtid oplyse mig om , hvilke skridt Kommissionen vil tage for at straffe den belgiske stats krnkelse af Schengen-aftalen i henhold til traktatens artikel 226 .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , rede herrer fra Portugal , srligt Rdets reprsentanter , vi har konfronteret Dem med store forventninger .
Jeg vil ved hjlp af et eksempel vise Dem , hvordan De hurtigt kan leve op til disse forventninger i det mindste for et lille segments vedkommende .
<P>
Det drejer sig om EURODAC .
De husker , at vi i Europa-Parlamentet i december med store forventninger besluttede , at EURODAC bliver en realitet som forordning og som system , som et flles instrument , som vi i den grad har brug for , for ikke lngere at tillade gentagne asylansgninger , for at have et instrument mod illegalitet og primrt for klart at faststte , hvilken medlemsstat der skal vre ansvarlig for en asylansgningsprocedure .
Vi har klart udtalt os for indfrelsen af dette instrument og ogs med en gennemfrelseskomit , der sammen med en database placeres hos Kommissionen .
Vi mente , at EURODAC blev en realitet .
Ogs i Tampere mente man , at EURODAC blev en realitet .
Men allerede ved det flgende topmde i december gik Rdet en anden vej og tog atter et stort skridt tilbage , idet det besluttede - hvilket vi absolut afviser - at gennemfrelsesbemyndigelserne fortsat skal ligge hos Rdet , at forskriftsudvalget etableres hos Rdet , og at Gibraltar om muligt ogs sttes ind som pressionsmiddel .
<P>
Det er et mnstereksempel p , hvordan vi ikke nsker at se arbejdet .
P min gruppes vegne anmoder jeg Dem indtrngende om at gre alt for , at EURODAC omgende og hurtigt bliver en realitet som instrument til bekmpelse af asylmisbrug og illegalitet og som instrument til hurtig afvikling af asylansgningsprocedurer .
Hvis De i dag fortller os , hvordan De vil g til vrks , ville vi vre srdeles tilfredse .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , de herrer ministre , hr. kommissr , i 1999 har hsten af beslutninger vret rig , ja s rig , at det er vanskeligt at fordje den , det vil sige fre beslutningerne ud i livet .
Jeg tnker her specielt p Rdet samt p medlemsstaternes trghed , nr det glder gennemfrelsen af de kollektive beslutninger , der trffes .
<P>
Den tid , der er get , har dog vret positivt prget af mileplsbeslutninger ssom ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktaten , inddragelsen af Schengen-aftalen i fllesskabsbygningen , rdsbeslutningen fra Kln om udarbejdelse af et europisk charter for grundlggende rettigheder , Rdets ekstraordinre topmde i Tampere , hvor medlemslandene forpligtede sig til flles retningslinjer , prioriteter og ml med henblik p et flles rum for frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Uden at vi i Europa-Parlamentet skal ignorere de fremskridt , der er sket , vil vi gre opmrksom p den manglende vilje , vi ser hos Rdet , nr det drejer sig om gennemfrelsen af beslutninger p mange omrder , mangelen p en flles vision og frem for alt mangelen p benhed og samarbejde med Europa-Parlamentet .
<P>
Mske vil De som sagt konstatere , at Europa-Parlamentet ikke er indstillet p blot at spille rollen som observatr .
Det vil heller ikke ophre med at stille kritiske sprgsml som f.eks. , hvorvidt De er indstillet p at tage det nste skridt , og hvilke lovmssige og andre foranstaltninger De vil trffe for at bekmpe den skamlse hvide slavehandel , brnepornoen p Internettet , narkotikaproblemerne og den organiserede kriminalitet .
Vil De tage skridt til en flles asyl- og indvandrerpolitik ?
Hvad vil De gre med sprgsml som social integration af indvandrere , familiesammenfring og anerkendelsen af indvandreres rettigheder og pligter p lige fod med EU-borgerne ?
Vil den nye internationale demografiske situation , sdan som FN ' s eksperter beskriver den , f Dem til at opgive Deres traditionelle , konservative holdninger til flygtninge og indvandrere ?
Jeg nrer store forhbninger til det portugisiske formandskab .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg glder mig over meget , ja , over det meste af , hvad der er blevet sagt under denne debat .
Men jeg vil gerne tilfje et advarende ord .
Vi risikerer at have ikke for f rettighedschartre her i Fllesskabet , men for mange : nationale , EU- og europiske konventioner . Ikke for f domstole , der har den endelige afgrelse angende vores rettigheder , men muligvis for mange - der er en domstol p den anden side af floden dr , der er Domstolen i Luxembourg .
Der er ogs domstole i Karlsruhe , London , Lissabon , Dublin og Edinburgh .
<P>
Vi m sikre os , at det , vi gr , er fornuftigt .
Vi m ikke skabe forvirring og konflikt mellem jurisdiktioner omkring rettigheder , for det ville modvirke frihed , retfrdighed og sikkerhed .
Vi har kort sagt brug for at have og bevare de hjest mulige flles normer og at finde mder at sikre dem p .
Men vi m hele tiden tage hjde for subsidiariteten .
Som alle andre her i Europa-Parlamentet nsker jeg frihed , retfrdighed og sikkerhed .
Jeg nsker ikke at se disse ting degenerere til overcentralisering , kaos og forvirring .
<SPEAKER ID=124 NAME="Gomes">
Hr. formand , kre medlemmer , meget hurtigt vil jeg gerne sige flgende : I medlemmernes indlg har der vret stillet flere sprgsml om det portugisiske formandskab .
Vi har p formanden for Parlamentet forstet , at den tid , vi rder over , er meget knap , og vi stiller os derfor , jeg og min justitsministerkollega , til rdighed for objektivt at svare p alle de sprgsml , der her er blevet rejst , p det mde i det parlamentariske udvalg , hvor vi nste uge vil vre til stede .
<P>
( Vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. minister .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg glder mig over Rdets mundtlige og ogs skriftlige svar .
Effektiviteten har virkelig vret mrkbar .
<P>
Jeg sparer nogle sekunder , for jeg ville foresl Rdet , at vi fortstter diskussionen p det nste mde i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender .
Der vil vi f lejlighed til at kommentere disse svar og til at udtrykke vores bekymringer ogs over for Kommissionen .
<P>
Jeg glder mig personligt over nogle af de svar , der er givet , f.eks. i forbindelse med emner s flsomme som Schengen eller Europol-konventionen - som vi hber bliver revideret - og jeg glder mig over justitsministerens ord om , at man vil forsge at underlgge sig retsvsenets myndighed .
Jeg hber ogs , at man gr det samme i forbindelse med den parlamentariske kontrol .
<P>
Kre reprsentanter for Rdet , i Parlamentet vil vi inden for en mned forelgge et beslutningsforslag for Parlamentet .
Jeg er sikker p , at med den holdning , som De har udvist her i dag , vil det frste , der sker i denne nye samarbejdsnd imellem os , vre , at De tager det beslutningsforslag , som vi forelgger , i betragtning .
<CHAPTER ID=7>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0003 / 2000 ) .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=129 NAME="Ioannis Souladakis">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0780 / 99 ) :
<P>
Om : Opfrelse af et atomkraftvrk i det jordsklvsramte Tyrkiet To jordsklv for nylig i Tyrkiet , der nede op p over 7 p Richterskalaen , skabte alvorlig tvivl om Tyrkiets fortsatte opfrelse af bekostelige atomreaktorer i Akuyu , mens energireserver fra Atatyrk-dmningen eksporteres til tredjelande , og EU anvender en del af sit budget p at reparere skader som flge af jordsklv .
Tyrkiets atomplaner - hvor der ses bort fra risikoen for befolkningen , Tyrkiets kosystemer og det omkringliggende omrde - giver anledning til mistanke om , at der bag dem er planer , som Tyrkiets politiske og militre ledere har vedtaget om at skaffe sig atomteknologi , der stter dem i stand til at fremstille atomvben , forsg p at kbe reaktorer af canadisk oprindelse af den type , som Indien og Pakistan har indkbt , tyder p .
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Rdet at trffe for at forhindre uheld p atomkraftvrker og spredning af atomvben i et land , som nsker at tilslutte sig EU , men anvender enorme summer p atomprogrammer , samtidig med at det modtager konomisk bistand fra EU ' s budget ?
<SPEAKER ID=130 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , Rdet nsker at meddele , at Tyrkiet er medunderskriver af konventionen om nuklear sikkerhed , hvis ml imdekommer de bekymringer , som medlemmet har givet udtryk for .
<P>
Denne konvention , der trdte i kraft den 24. oktober 1996 , har netop som ml dels at opn og opretholde et hjt nukleart sikkerhedsniveau verden over takket vre de enkelte landes foranstaltninger og det samarbejde , der er etableret p internationalt plan , dels at etablere og opretholde et vrn mod mulige strlingsfarer i de nukleare anlg til beskyttelse af enkeltpersoner , samfundet og miljet mod skadelige virkninger fra de ioniserende strlinger , der kan hidrre fra denne type anlg .
<P>
Som bekendt omfatter konventionen ogs forebyggelse af uheld , der medfrer strlingsfare , og afhjlpning af disse flger , nr uheld af denne type forekommer .
Jeg vil ogs gerne bemrke , at Tyrkiet som kandidatland til optagelse i EU som et element i dets froptagelsesstrategi fr eller siden , det vil sige som forudgende betingelse for optagelse - og jeg tror , dette punkt er vigtigt - m gennemfre en rkke politiske foranstaltninger , s det p et tidspunkt kan overtage fllesskabslovgivningen i sin helhed , herunder flgelig ogs alle gldende bestemmelser vedrrende nuklear sikkerhed .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Tak for svaret .
Jeg vil dog gerne tilfje en ting : Tyrkiets forml med det nye kraftvrk er at ge sin energikapacitet , men kun med 2 % .
Det siges imidlertid , at det har planer om at indkbe reaktorer af Candu-typen , som Pakistan og Indien har gjort , og som har gjort disse lande i stand til at fremstille atomvben .
Derfor br sagen undersges , da den flsomme situation i Kaukasus ellers vil f mange til at gre sig deres egne tanker i den forbindelse .
<P>
For det andet er der kraftvrkernes sikkerhed .
I omrder , hvor der er stor risiko for jordsklv , er det ikke nok bare at stille strenge krav om jordsklvssikre anlg , for i en forskningssituation - og her taler jeg i egenskab af ingenir - opstiller vi modeller , s vi kan undersge konsekvenserne af forskellige risici .
Men vi kan ikke anvende modeller , nr der er tale om atomkraftvrker i funktion .
Det kan ikke lade sig gre , og det er grunden til , at man som grundregel og princip ikke placerer atomkraftvrker i omrder med hj jordsklvsrisiko .
<P>
Ud fra disse betragtninger og fordi Tyrkiet er p vej ind i Den Europiske Union , m vi hjlpe landet til at blive et land , der str for sikkerhed , fred og samarbejde i omrdet .
Dette er vores rolle og formlet med mit sprgsml .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , jeg anerkender relevansen af de argumenter , som medlemmet fremfrer .
Det drejer sig selvsagt om et srdeles flsomt sprgsml .
Som man kan forst , er det et sprgsml , der ikke kun angr Tyrkiet p grund af dets geografiske nrhed til EU ' s nuvrende territorium .
Det angr ogs andre stater , som vi har forbindelse med p grund af vores naboskab til dem .
Vi forstr Deres bekymring , og vi vil navnlig i sammenhng med de fremtidige kontakter , som vi skal have med Tyrkiet , ikke undlade at have den i erindring , nr dagsordenen skal faststtes for den optagelsesstrategi , der skal anlgges i Tyrkiets tilflde .
Dette sprgsml vil naturligvis vre at finde centralt i vores overvejelser , og Kommissionen vil helt sikkert ogs tage det i betragtning .
<SPEAKER ID=133 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , hvad angr det sprgsml , som er stillet af hr . Newton Dunn , tror jeg , at det er almindelig kendt , selvom det er vrd at nvne det , s det kan blive frt til protokols , at Rdets generalsekretariat siden 1996 har udfrdiget et mnedlig oversigt over de endelige retsakter , som Rdet har godkendt .
Denne oversigt indeholder som bekendt eventuelle udtalelser til protokollen med " stemmer imod " , " stemmer hverken for eller imod " og stemmeforklaringerne .
<P>
Fra maj 1999 ( og vi taler derfor om perioden efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden ) indeholder denne oversigt ogs de retsakter , hvor Rdet ikke virker som lovgiver , undtagen i visse tilflde af begrnset betydning , f.eks. retsafgrelser .
Her kan oversigten ogs indeholde afstemningsresultatet , hvis Rdet beslutter det .
Derudover offentliggr generalsekretariatet i medfr af det interne regulativ vedtaget i 1993 , der senere blev erstattet af netop Rdets beslutning af den 31. maj 1999 , i pressemeddelelser efter hvert mde i Rdet de givne afstemningsresultater og stemmeforklaringer , nr Rdet virker i sin egenskab af lovgiver , ligesom i andre tilflde efter ad hoc-beslutning i Rdet .
<P>
Siden Amsterdam-traktaten er trdt i kraft , og hver gang Rdet virker i sin egenskab af lovgiver - og denne forskel er vigtig for , hvordan ministermderne foregr - offentliggres afstemningsresultaterne og stemmeforklaringerne ligesom de erklringer , der er frt til protokols , alts p en systematisk mde .
Eftersom reglerne for offentliggrelse er de samme for udarbejdelsen af de mnedlige oversigter over retsakterne og for pressemeddelelserne , er den givne stemmeafgivning den samme begge steder , idet vi ser bort fra eventuelle fejl .
<P>
Hvad angr sprgsmlene fra fru Frahm og hr .
Sjstedt , kan jeg bekrfte , at Rdet faktisk i medfr af traktatens artikel 255 , stk . 2 , med de ndringer , som Amsterdam-traktaten har indfrt , skal definere de almene principper og begrnsninger , der af hensyn til offentlige eller private interesser skal glde for udvelsen af adgang til aktindsigt , og at det skal foreg efter proceduren med den flles beslutningstagning sammen med Europa-Parlamentet p grundlag af et forslag fra Kommissionen , et forslag , der - som De ved fremgr af Amsterdam-traktatens bestemmelser - skal fremlgges senest to r efter Amsterdam-traktatens ikrafttrdelsesdato , alts fr den 1. maj 2001 .
Eftersom Rdet endnu ikke har modtaget noget forslag fra Kommissionen i s henseende , vil De nok forst , at jeg ikke kan redegre for de specifikke forhold , som er indeholdt i de rede medlemmers sprgsml .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Tak , hr. formand , og tak , hr. formand for Rdet .
Jeg er sikker p , at rdsformanden er en rar mand og er venlig mod sin kone , sine brn og sin hund .
Men undskyld mig , hvis jeg er lidt skeptisk over for det svar , De lige har givet mig .
<P>
Jeg tror ikke , at afstemningsresultaterne eller de udtalelser , som er fremsat i Rdet , er umiddelbart tilgngelige for offentligheden .
Vil De derfor vre venlig fr nste plenarmde i februar at skrive og fortlle mig , hvor jeg som reprsentant for offentligheden kan finde disse oplysninger , s snart Rdet har vedtaget lovgivning , i stedet for at vente p , at de kommer frem uger senere i en pressemeddelelse .
Vil De sende mig disse oplysninger fr nste plenarmde ?
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr . Newton Dunn , frst vil jeg gerne sige , at jeg undlader sdanne bemrkninger af personlig karakter , som De indledte Deres andet sprgsml med , og at jeg vil vre Dem taknemmelig , hvis De fremover vil gre det samme .
<P>
Det , De siger , giver os indtryk af , at den kritik , der rettes mod Rdet , ud over at vre formuleret meget specifikt , hvilket vi ogs tager til efterretning , ikke s meget drejer sig om det , vi kunne kalde lovgivningsprocessens uigennemskuelighed , men nrmest om en overdreven benhed .
Jeg vil imidlertid gerne sige til det rede medlem , at resultaterne af denne type benhedsproces for os er tydelige og ubetvivlelige .
Vi gentager gerne disse oplysninger for Dem skriftligt , hr . Newton Dunn , men vi vil ikke g lngere end det , som vi her har sagt , fordi det , vi har sagt , svarer helt til det , som traktaten foreskriver .
Vi mener alts , at alle de informationer , som Rdets generalsekretariat nu stiller til rdighed for offentligheden , er de relevante informationer om , hvordan Rdet virker som lovgivende myndighed .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg mener ikke , at Rdet har svaret p mit sprgsml .
Jeg spurgte ikke , hvad Rdet syntes om det forslag , som Kommissionen endnu ikke har fremlagt , men mit sprgsml drejer sig om den principielle fortolkning af artikel 255 i Amsterdam-traktaten .
Betyder den , at man ogs lovgiver om national aktindsigt , ikke kun om de tre institutioner i Den Europiske Union , som det er angivet der ?
Jeg vil gerne have svar p dette sprgsml .
Mener Rdet , at man p baggrund af artikel 255 i traktaten kan faststte regler for national lovgivning om aktindsigt , det vil sige , som ikke glder EU ' s institutioner ?
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr . Sjstedt , det svar , der blev givet , var det eneste mulige .
Jeg vil imidlertid tilfje dette : Deres udlgning af traktatens artikel 255 er en udlgning , der ogs m sttes i forhold til subsidiaritetsprincippet .
Indtil videre foreligger der ikke noget konkret regulativforslag ud fra denne artikel , og uden et sdan forslag kan vi ikke komme videre p dette punkt .
Sledes som vi umiddelbart tolker artikel 255 , pvirker den ikke subsidiaritetsprincippet .
<SPEAKER ID=138 NAME="Frahm">
Jeg er sdan set optaget af , hvordan Rdet vil kmpe for de principper , som er indeholdt i Amsterdam-traktaten , og som gr ud p at sikre borgerne en bedre mulighed for at deltage i beslutningsprocessen .
Hvordan vil man gre det , nr man samtidig i Kommissionens udspil - det er blevet lkket , s det er kendt i offentligheden - siger , at de ansattes tankefrihed gr forud for benheden , og at man ikke kan f adgang til arbejdsdokumenter , rapporter , udkast osv .
? Mener Rdets reprsentant ikke , at dette vanskeliggr en deltagelse i den demokratiske beslutningsproces ?
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Fru Frahm , det sprgsml , som De rejser , er srdeles vigtigt , og vi diskuterede det lnge p den sidste regeringskonference .
Jeg vil gerne sige til Dem , at benheden ikke kun fungerer fra EU ' s institutioner " udadtil " ; den fungerer ogs " mellem " EU ' s institutioner .
Der er med andre ord sider af EU ' s institutioner , der ikke er tilgngelige for de andre institutioner , og dt er ikke kun Kommissionen i forhold til Parlamentet ; det er ogs Kommissionen i forhold til Rdet .
Denne problemstilling er i vrigt gentagne gange blevet rejst og diskuteret .
<P>
Europa-Parlamentet vil f lejlighed til at deltage i den forberedende gruppe til den nste regeringskonference .
Det er et sprgsml , der str bent .
Prsentationen og den reelle benhed af EU-institutionernes virke er et srdeles vigtigt sprgsml , og det er et sprgsml , der efter min opfattelse m analyseres igen , ikke mindst p den kommende regeringskonference , det er vi ikke det mindste i tvivl om , og vi mener , at der for de medlemmer af Europa-Parlamentet , der skal deltage i den forberedende gruppe , vil vre en anledning til endnu en gang at rejse dette problem .
Jeg tror , at Kommissionens forslag m indeholde elementer , der tillader strre benhed , hvad angr de forskellige institutioners virkemde , men jeg mener ogs , at der altid er mulighed for forbedringer p dette felt .
For vores vedkommende er vi parat til at se p de forslag , der mtte blive fremlagt i s henseende .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen">
Det er et meget vsentligt sprgsml , som Jonas Sjstedt og andre har stillet .
Vi har et offentlighedsprincip i Sverige , der styrker demokratiet og medfrer en god dialog mellem borgerne , beslutningstagerne og myndighederne .
Vi er meget opsatte p , at EU ogs skal bevge sig i denne retning , og det str ogs i Amsterdam-traktaten .
<P>
Parlamentet godkendte for et eller to r siden en betnkning af Lw , som er meget vigtig i denne sammenhng .
Heri blev der advaret mod , at den kommende proces ville fre til indskrnkninger i medlemslandenes benhed .
Nu kan vi se , at der mske er god grund til denne advarsel fra Parlamentet .
Jeg vil gerne sprge Rdet , om Rdet har forstelse for denne advarsel i lyset af det , vi nu har set i arbejdsdokumentet fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Fru Hedkvist Petersen , vi skal alle vre klar over n ting : Mellem Rdet og Parlamentet , mellem medlemmerne af Rdet og medlemmerne af Parlamentet er der ikke ndvendigvis en afgrund , hvad angr fordele og ulemper ved benheden .
Undertiden synes det , som om der danner sig den opfattelse , at Rdet str for uigennemsigtighed , og at Parlamentet str for benhed .
Det er ikke rigtigt .
Vi har de samme bestrbelser , som det rede medlem har , hvad angr den mde , som institutionerne virker p , og hvordan dette virke afspejles udadtil .
Vi deler derfor de samme bekymringer , og vi har den samme forstelse af principperne .
<P>
Mske har vi ikke , fru Hedkvist Petersen , altid den samme opfattelse af , hvordan benheden njagtig skal fungere eller ikke i forhold til den gte benhed .
Ofte er den opfattelse , at udbredelse af en bestemt type dokumentation , og at visse institutioners bne virke er til fordel for disse institutioners demokratiske karakter , en farlig opfattelse , for i virkeligheden er det ofte ikke tilfldet .
Vi ved - og jeg vil ikke g i detaljer - at nr benheden undertiden overskrider bestemte grnser , bevger vi os systematisk ud i korridorerne for at tale og forhandle dr .
Der findes en almindelig balance i sprgsmlet om benhed , og det er en balance , der njagtig ligger mellem realisme og demagogi .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Jeg har hrt , hvad hr .
Seixas da Costa har sagt i forbindelse med benhed og regeringskonferencen , og vil gerne sprge , om man kan udlede af hans meget interessante udtalelser om benhed og regeringskonferencen , at det portugisiske formandskab forpligter sig til at engagere sig i og kmpe for en udvidelse af regeringskonferencens dagsorden .
Behandlingen af sprgsmlet " benhed " i forbindelse med institutionernes funktion kan jo under ingen omstndigheder gemmes i andre sprgsml eller behandles i korridorerne - selvom jeg godt ved , hvor vigtige korridorerne er .
Sprgsmlet m have sin egen overskrift p regeringskonferencens dagsorden , og det betyder en udvidelse af denne .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr . Dimitrakopoulos , sprgsmlet om benhed er et sprgsml , der naturligt vedrrer institutionerne .
Denne regeringskonference er en konference , der i det mindste som udgangspunkt tager afst i , at institutionerne skal fungere bedre , isr p baggrund af det nske , som vi alle nrer om , at de netop skal vre mere demokratiske , mere bne og mere effektive .
Alt dette dog under hensyn til nogle overordnede rammer , nemlig de overordnede rammer , der sttes af , at de lsninger , som vi mtte finde frem til for at gre disse tre ml til virkelighed , skal vre acceptable for alle parter .
<P>
Selvflgelig vil sprgsmlet om benhed hele tiden vre p den europiske dagsorden , og det str da selvflgelig ogs p dagsordenen for denne regeringskonference .
Jeg kan forsikre Dem om , at det er et sprgsml , som det portugisiske formandskab nok skal prsentere medlemsstaterne og den konferenceforberedende gruppes reprsentanter for , og som det i denne sammenhng m kunne regne med sttte til fra Europa-Parlamentets medlemmer , der givetvis vil vre klar til at bakke dette forslag op .
Vi skal senere p ministerniveau se p , hvordan vi kan flge dette op .
Det er imidlertid vrd at bemrke , at vi har afsluttet en Amsterdam-traktat , der blev godkendt i maj sidste r , at implementeringen af en rkke benhedsforanstaltninger er i gang , og sprgsmlet er derfor nu , om det er for tidligt eller ikke at stte en ny proces i gang vedrrende benhed .
Jeg mener dog alligevel , at det er et sprgsml , der altid br st p dagsordenen , fordi der i offentligheden tydeligvis er en vis interesse for det , og fordi det vitterlig har at gre med de europiske institutioners ndvendige ansvarlighed i forhold til borgerne .
For vores vedkommende vil det st der .
Vi fr se , om vi kan opn konsensus i s henseende .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=145 NAME="Josu Ortuondo Larrea">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0785 / 99 ) :
<P>
Om : Forslag til forordning om faststtelse af de samlede tilladte fangstmngder for visse fiskebestande i r 2000 ( i det konkrete tilflde for ansjoser ) Iflge de seneste rapporter fra Det Internationale Havundersgelsesrd ( ICES ) befinder ansjos  bestanden i ICES-omrde VIII sig nu i en kritisk tilstand . Rdet bedes derfor besvare flgende :
<P>
Har Rdet ( fiskeri ) og Kommissionen foretaget en vurdering af , hvilken virkning Portugals over  dragelse til Frankrig af kvoter i ICES-omrde IX , X og CECAF 34.1.1. ( Komiten for Fiskeriet i det stlige Centrale Atlanterhav ) - overfiskning p 5.000 ton / r - har haft p ansjosbestanden i ICES-omrde VIII , herunder overdragelsens betydning for den nuvrende situation og de konomiske og sociale konsekvenser , den fremover kan f for denne fiskerisektor ?
<P>
Mener Rdet , at det er acceptabelt at befste en overfiskning , som overskrider den samlede tilladte fangstmngde , der oprindeligt var fastsat til 33.000 ton / r med de nuvrende krisetegn , som denne bestand udviser ?
<P>
Hvilke foranstaltninger ptnker Rdet at trffe og hvornr for at sammenkde ansjosbestandens kritiske situation med dels overdragelsen af ovennvnte kvote og dels princippet om relativ stabilitet ?
<SPEAKER ID=146 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , det portugisiske formandskab har al mulig interesse i at give et fyldestgrende svar p dette sprgsml , ogs fordi det har at gre med et sprgsml , der angr Portugal p en positiv mde , og jeg skal straks forklare hvorfor .
<P>
Rdet er klar over den kritiske situation for ansjosbestanden i Det Cantabriske Hav , som det rede medlem omtaler .
P det sidste mde i Rdet ( fiskeri ) sidste r , den 16. og 17. december , mente de medlemsstater , der tager del i dette fiskeri , Frankrig , Spanien og Portugal , at anvendelsen af forsigtighedsprincippet , der efter forslag fra Kommissionen faststter en fangstmngde nedsat fra 5.000 til 2.000 ton , var for vidtgende .
Man nede da frem til en kompromislsning med henblik p en balance mellem behovet for at mindske de biologiske risici , alts pvirkningen af fiskebestandene , og de negative samfundskonomiske flger af en begrnsning i fiskeriet , idet fangstmngden blev fastsat til et middelniveau p 16.000 ton i stedet for de 33.000 , der var fastssat i 1999 .
Man aftalte ogs , at denne mngde kunne blive revideret p baggrund af nye oplysninger fra videnskabeligt hold vedrrende bevaring af bestandene , oplysninger , som man forventer at have i frste halvr af i r .
<P>
For den sydlige bestand , i ICES-omrde IX , blev fangstmngden fastsat til 10.000 ton for hele r 2000 mod 13.000 ton i 1999 .
Bytningen af fiskekvoter mellem Portugal og Frankrig blev nedsat proportionalt fra 5.008 ton i 1999 til 3.000 ton i 2000 , der kan fiskes i fransk farvand .
<P>
Jeg vil gerne nvne , at denne overdragelse ikke kommer til at ge presset p ansjosbestandene som helhed inden for det samlede fllesskabsomrde .
I overensstemmelse med princippet om relativ stabilitet tildeler fordelingsnglen for ansjos i Det Cantabriske Hav 90 % af bestanden til Spanien og kun 10 % til Frankrig .
<P>
Uden overdragelsen af de portugisiske farvande ville fangstmngden i Det Cantabriske Hav vre get 10 gange , for at Frankrig kunne f en passende mngde .
Det er grunden til , at jeg mener , at der ogs er et positivt element i det portugisiske tilflde .
Selvflgelig ville denne lsning vre endnu mere skadelig for bestandene end den risiko , som De omtalte , men som vi forstr .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand for Rdet , jeg er ndt til at sige , at Deres erklringer overhovedet ikke har vret tilfredsstillende for mig .
Jeg forstr , at Portugal er berrt af dette her .
Men for mig er det et anslag mod fornuften og mod intelligensen , at 80 % af de ansjoser , som indtil 1995 blev fanget p Portugals banker , ved en aftale mellem denne medlemsstat - Portugal - og Frankrig nu fanges i Biscayabugten , og at Ministerrdet vil fastholde , at det ikke har nogen indflydelse p ansjosbestanden i Biscayabugten .
<P>
Det har , som vi har gjort opmrksom p siden 1995 , vist sig , at denne omrokering er en uhyrlighed , og hvis Portugal og Frankrig vil indg en aftale , er det meget fint for os , men de ansjoser skal fanges p Portugals banker og ikke p bankerne i Biscayabugten .
I dag viser videnskabelige undersgelser , at ansjosbestanden i Biscayabugten er i fare for udryddelse . Og nu kommer de foranstaltninger , der skal begrnse den mngde ansjoser , som m fanges i Biscayabugten .
<P>
Jeg ved ikke , om De i Ministerrdet er bevidste om det ansvar , som De har pdraget Dem i disse r og ogs i 2000 , hvad angr de tusinder af familier , der lever af ansjosfiskeri i den nordlige del af Den Iberiske Halv .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Jeg ville gerne over for det rede medlem henvise til , at De Europiske Fllesskabers Domstol i sin kendelse af den 5. oktober 1999 bestemte , at denne overdragelse - den overdragelse , som blev vedtaget - var i overensstemmelse med principperne i Rdets regulativ 37 / 60 / 92 , nrmere betegnet med dettes artikel 9 , stk . 1 , der faststter , at medlemsstaterne kan bytte hele eller dele af den fiskekvote , som de er blevet tildelt .
Domstolen erklrede ligeledes , at princippet om relativ stabilitet ikke var blevet krnket , eftersom den ansjoskvote , som var tildelt Spanien i omrde VIII , var blevet fastholdt p 90 % og Frankrigs kvote p 10 % .
Herudover , hr . Ortuondo Larrea , er Domstolen af den opfattelse , at overdragelsen fra Portugal til Frankrig ikke krnker princippet om en rationel og ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne , eftersom presset p bestandene i omrde VIII og IX ikke ges eller negativt pvirker den samlede mngde af disse ressourcer , som Spanien er blevet tildelt .
<P>
I overensstemmelse hermed , hr . Ortuondo Larrea , gentager Rdet sin opfattelse af , at uden den omtalte overdragelse ville det franske fiskeri efter ansjos i Biscayabugten vre get .
Rdet gentager derfor , hr . Ortuondo Larrea , sin opfattelse af , at presset p fiskebestanden ville vre strre og mere skadeligt for den befolkning , der skal leve af fiskeriet , end den lsning , som blev valgt .
3.000 ton svarer konkret til 57,5 % af Portugals fiskekvote i r 2000 mod 5.008 ton , eller 73,9 % , i 1999 .
Disse tal str efter vores opfattelse , og som Rdet ser det , for en faktisk forbedring , hvad angr bevaring af bestandene , hvis vi sammenligner med det niveau p 80 % , der blev fastsat i Rdets direktiv 685 / 95 .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=150 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0788 / 99 ) :
<P>
Om : Foranstaltninger til bekmpelse af de fortsatte etniske udrensninger p bekostning af serberne og roma-sigjnerne i Kosovo P mdet mellem NATO-forsvarsministre blev der den 2. december 1999 rettet en kraftig appel til de ansvarlige om at standse de fortsatte etniske udrensninger p bekostning af mindretallene i Kosovo .
Europa-Parlamentet fordmmer i en beslutning , hvor det frst anfrer konkrete afskyelige tilflde af voldelige overgreb p serbere og roma-sigjnere , ligeledes kraftigt de fortsatte voldshandlinger p bekostning af den serbiske befolkning og opfordrer kosovoalbanernes ledere til fuldt ud at respektere FN ' s resolution nr . 1244 .
I beslutningen understreges det endvidere , at de tidligere forflgelser af den albanske befolkning i Kosovo ikke kan udnyttes som " pskud for fortsatte tilflde af drab , bortfrelser , tilbageholdelser , magtmisbrug , chikane , intimidering , ildspsttelse , plyndring , delggelse af ejendom og overtagelse af boliger " m.m. Agter Rdet p denne baggrund at tage genopbygningssttten til Kosovo op til fornyet overvejelse , sdan som Europa-Parlamentet krver det ?
Hvilke andre praktiske foranstaltninger agter Rdet at trffe for at stte en stopper for den etniske udrensning ?
<SPEAKER ID=151 NAME="Seixas da Costa">
Hr . Alavanos , jeg vil gerne sige , at jeg har den strste sympati for den bekymring , der ligger til grund for det sprgsml , som De har rejst .
Vi deler bestemt de bekymringer , som De giver udtryk for med hensyn til den truende situation , der gr sig gldende for de etniske mindretal i Kosovo , hvad enten det er den serbiske befolkning eller roma-sigjnerne , og med hensyn til de udtryk for diskrimination , chikane og intimidering , der stadig forekommer i omrdet .
<P>
Rdet har altid lagt vgt p , at der skal ske retsforflgelse af alle de personer , der har udfrt sdanne handlinger , og dem , der fortstter med at udfre sdanne handlinger .
Rdet har ogs i sine beslutninger i december lagt vgt p , at Sikkerhedsrdets resolution 12 / 99 til fulde skal efterleves , og det har systematisk stttet de bestrbelser , som hr . Bernard Kouchner har udfoldet for at gennemfre de foranstaltninger , der effektivt skal sikre beskyttelsen af omrdets mindretal og hermed ogs bevare omrdets multietniske befolkningssammenstning .
<P>
I de kontakter , som vi har opretholdt med de mest fremstende politiske personligheder fra den albanske side i Kosovo , har vi understreget , ligesom den portugisiske premierminister har gjort det igen for kort tid siden , at forflgelsen af den serbiske befolkning , af roma-sigjnerne og af andre etniske grupper er fuldstndig uacceptabel .
Det vil ikke blive tolereret , og det skal standses straks .
<P>
Det er blevet meddelt eksplicit og er blevet gentaget for lederne i Kosovo , at den internationale sttte i vid udstrkning vil afhnge af den behandling , som de ikkealbanske befolkningsgrupper udsttes for .
Dette punkt synes mig srdeles vigtigt , og de betingelser , som denne holdning er udtryk for fra EU ' s side , opretholdes , og det vil Rdet ogs gre .
<P>
Vi har til fulde stttet de anstrengelser , som FN-missionen og den internationale fredsstyrke i Kosovo har udfoldet for at undg nye udbrud af vold mod mindretallene og for at beskytte de truede befolkningsgrupper .
<P>
KFOR og UNMIK-politistyrken ser det som en af deres vigtigste opgaver at undertrykke enhver form for overgreb p grund af etnisk oprindelse .
I denne sammenhng har Rdet i sin erklring fra december udtrykt tilfredshed med den omfattende bistand , som Kommissionen har meddelt , og som indirekte vil bidrage til normaliseringen sammen med tilsvarende bidrag fra medlemsstaterne .
<P>
Rdet er imidlertid , hr . Alavanos , bevidst om , at alle disse midler , som stilles til rdighed for de ansvarlige internationale instanser i Kosovo , ikke svarer til det , som det ville vre nskeligt , at de forskellige medlemsstater kunne bidrage med , og at dette har begrnset disse instansers faktiske kapacitet p stedet .
Vi vil dog ikke af den grund undlade at vre fuldt opmrksomme p det problem , som De her peger p , fordi de albanske reprsentanters hele trovrdighed i omrdet ogs afhnger af deres evne til at bevise , at de er i stand til at gennemfre foranstaltninger , der sikrer omrdets multietniske karakter .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg vil gerne takke formanden for Rdet .
Jeg husker selv - det gr sikkert alle - hvordan Portugal , landets forhenvrende prsident , Soares , og regeringen bevarede en realistisk og moderat holdning under bombardementerne i Balkan .
Den erklring , vi har hrt i dag om dette emne , er srdeles positiv , det vil jeg gerne fremhve og sige , at det glder mig .
Der er imidlertid ogs en ting , der bekymrer mig , nemlig at resultaterne er alt for f p trods af de gode og oprigtige hensigter fra Den Europiske Unions side .
<P>
Desvrre har vi i den sidste tid set overgreb p alle former for minoriteter i Kosovo , serbere , sigjnere , tyrkere og kroater , og vi ved ikke , hvad der sker . FN og hr .
Kouchner har ikke haft held med deres mission i Kosovo , og det er en fiasko , nr en krig , som fandt sted for at undg etnisk udrensning , efterflges af etniske udrensninger fra modpartens side .
<P>
Derfor vil jeg gentage mit sprgsml , om Rdet agter at trffe mere konkrete , praktiske foranstaltninger for at drfte disse sprgsml med hr . Kouchner , som brer en stor del af ansvaret for den situation , der kendetegner Kosovo i dag .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr . Alavanos , jeg kan ikke vre enig i det , som De just har sagt , nemlig det sidste , De sagde om hr .
Kouchners ansvar , og jeg vil her gerne foretage en vigtig sondring mellem to planer : Den administrative struktur , der er blevet organiseret i Kosovo , hrer under FN ' s ledelse .
Det er en struktur , som EU har givet al mulig sttte , og som landene i EU hver isr har bidraget til p forskellige mder .
<P>
Vi kan ikke bengte , at de anstrengelser , som hr . Kouchner har udfoldet for at normalisere situationen internt i Kosovo , har vret srdeles positive , ogs selvom De m mene , og vi ogs mener , at nogle af resultaterne af disse anstrengelser af rsager , der ligger uden for hr .
Kouchners indflydelse , mske ikke har haft den effekt , som vi alle kunne nske .
<P>
Der er yderligere en sondring , der afslutningsvis m foretages , og det er sprgsmlet om det ansvar , som EU , og isr i dette tilflde , det mulige ansvar , som Rdet har i denne sammenhng , og det ansvar , som ligger hos det internationale samfund som sdan , der jo har den overordnede myndighed i Kosovo .
EU ' s ansvar gr sig alts gldende i en bestemt sammenhng .
Det er det internationale samfund , navnlig FN , som man m krve til ansvar , hvad angr gennemfrelsen af resolution 12 / 99 og specielt med hensyn til den logik , der ligger bag denne resolution , og denne resolutions forhold til virkeligheden .
<P>
Det er sprgsml , som vi alle m stille , men det rette forum at stille disse sprgsml i er FN .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg bifalder i hj grad , at De har sagt , at De vil forbedre strukturerne , og at det drejer sig om at forbedre myndighedernes trovrdighed .
Jeg tror , at vi ogs m overveje , hvordan vi bedst muligt kan prsentere dette i offentligheden .
Derfor sprger jeg mig selv om , om der egentlig findes tiltag til , hvordan vi kan fremme medierne p dette omrde , hvordan vi kan uddanne journalister , og hvordan vi kan informere offentligheden bedre om en fredelig sameksistens ?
<P>
Vi har bestrbt os p at yde materiel hjlp .
Vi har med militret forsgt at g ind for fred .
Hvordan gr det nu med bestrbelserne p ogs at arbejde med psykologiske kriterier i dette kriseomrde og yde den bedst mulige sttte ?
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr . Rbig , som sagt forstr jeg udmrket Deres bekymringer .
Jeg mener , at der i jeblikket er , og isr i de sidste mneder har vret , en positiv udvikling med hensyn til de midler , som hr .
Kouchner kan rde over til en effektiv indsats . Jeg kan huske , at jeg hrte hr .
Kouchner udtale sig p Rdets ministermde om denne sag , og jeg mener , at mange af de bekymringer , der dengang kom til udtryk om manglende midler til at lse nogle af problemerne , i dag er afhjulpet , fordi disse midler er blev givet .
Der er isr to vigtige sprgsml : for det frste en forgelse af politistyrken , der var et vsentligt element for civilbefolkningens sikkerhed og srlig for beskyttelsen af visse grupper af civilbefolkningen , og for det andet gede bevillinger til aflnning af embedsmnd med vigtige funktioner i det , som vi kunne kalde den administrative og funktionelle proces i Kosovo .
<P>
Sprgsmlet , hr . Rbig , og det er et sprgsml , som vi alle m stille , og jeg har for nylig gjort det p diplomatisk mde , drejer sig om selve konsistensen i Sikkerhedsrdets resolution 12 / 99 .
Jeg erkender , at det er et srdeles mtleligt sprgsml , men vi m alle sprge os selv om den underliggende logik i denne resolution og om muligheden for dens gennemfrelse .
Vi gr ind for dens fulde og totale gennemfrelse , men vi m ikke desto mindre se p denne resolution - og det er sandsynligvis ogs noget , som FN ' s Sikkerhedsrd fr eller senere m gre - med henblik p , ligesom det er sket tidligere i andre sammenhnge og under andre strategiske omstndigheder i verden , om der skal ske en omvurdering af en bestemt type fremgangsmde og en bestemt type logik og ligevgt - der i vrigt var den logik og den ligevgt , som gjorde , at resolutionen blev vedtaget - alts , om de skal fastholdes eller ej i fremtiden .
<P>
Det , vi skal gre , og det , som vi er i frd med at gre fra EU ' s side , er at srge for , at hr . Kouchner fr alle de midler , som han har behov for .
De har ret i , hr .
Rbig , at vi har pligt til at forklare borgerne bent og rligt , om disse midler finder god anvendelse eller ikke . Vi vil fra Rdets side under det portugisiske formandskab sge at fremlgge oplysninger i s henseende .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand for Rdet , jeg er helt enig med Dem . Problemet er ikke hr .
Kouchner , det er det retsgrundlag , han arbejder ud fra , nemlig resolution nr . 1244 .
Nr det er sagt , mener jeg , at det er Unionens ansvar - det vil sige Deres , men ogs vores - at begynde at arbejde for , at vi kan komme ud over resolution nr . 1244 ' s midlertidige karakter og finde frem til et fremtidigt scenario for hele omrdet .
Det er efter min mening den manglende definition af et sdant scenario , der fremkalder eller favoriserer de overgreb , ulykker og mord , som hr . Alavanos nvnte .
<P>
Har Rdet til hensigt at stille sprgsmlet om Kosovos endelige status ?
Hvis ja , har Rdet s i sinde at gre det ved at foretage en generel omdefinition af omrdet ved s vidt muligt at undg at ge antallet af ministater , som nogle har tendens til , og samle parterne , i dette tilflde Kosovo og Albanien ?
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Der vil indlysende nok , hr . Dupuis , ikke fra Rdets side blive gjort forsg p at arbejde for en ndring af Kosovos status ud over den ramme , der er fastsat i Sikkerhedsrdets resolution 1244 / 99 .
<P>
Jeg tillader mig at sige , at selve behandlingen af dette sprgsml i FN ' s Sikkerhedsrd rejser et andet ret interessant sprgsml , nemlig om , hvordan EU er reprsenteret i dette rd , og i hvilket omfang EU ' s reprsentation dr flger det , der glder for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
En diskussion heraf ville dog nok indebre mere end t mde i Parlamentet .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne sige , at vi mener , at situationen i Kosovo er en situation , der ogs meget afhnger af situationen i alle omkringliggende lande og omrder .
Situationen i Kosovo er en situation , der ikke kan lses alene ; den lses gennem regionens globale sikkerhed .
Det hnger naturligvis sammen med de foranstaltninger , som er ved at blive taget i EU , hvad enten det er med hensyn til stabiliseringen af situationen i Bosnien-Hercegovina , med hensyn til det nye aftaleforhold , som vi er i gang med at etablere i forhold til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , med hensyn til den rkke positive foranstaltninger , som vi sger at gennemfre sammen med Albanien , og naturligvis ogs med hensyn til det pres , som vi udver over for de serbiske myndigheder , navnlig den hjlp , som vi gennem projektet " Energi for demokrati " giver de serbiske kommuner , der har forbindelse til demokratiske krfter .
<P>
Det er en rkke tiltag , der samlet og gennem deres synergieffekt ogs kan afstedkomme et klima , som kan lse situationen i Kosovo .

Situationen i Kosovo lser sig ikke af sig selv , hvis der ikke findes et globalt stabilitetsprojekt i regionen .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 7 .
<SPEAKER ID=159 NAME="Pat the Cope Gallagher, overtaget af Liam Hyland">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0796 / 99 ) :
<P>
Om : Det nye INTERREG-initiativ I bilag 2 , punkt 1 , i Kommissionens udkast til meddelelse om Interreg med titlen " Fremme af udviklingen i byomrder , landdistrikter og kystomrder " blstempler Kommissionen fornyelse og udvikling af historiske bycentre , der anvender en flles grnseoverskridende strategi .
Bygninger er imidlertid udelukket fra initiativet .
P baggrund af den kendsgerning , at mange huse i landdistrikter er af historisk interesse , herunder en rkke mindre huse , og - af forskellige rsager - i lyset af ndvendigheden af at fastholde befolkningen i landdistrikterne og tiltrkke tilflyttere til disse omrder bedes Rdet oplyse flgende : Mener Rdet ikke , at konomisk sttte inden for rammerne af INTERREG til husprojekter ville fremme sdanne mlstninger ?
<SPEAKER ID=160 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , Rdet , og jeg vil srlig sige det portugisiske formandskab , er srdeles bevidst om betydningen af de problemer , som De nvner i Deres sprgsml , og jeg vil gerne sige , at vi altid har viet stor opmrksomhed til Fllesskabets udviklingspolitik for landdistrikterne .
I denne sammenhng vil jeg gerne fremhve , at der i maj 1999 blev vedtaget et nyt stttesystem til landdistrikternes udvikling , der udgr Fllesskabets referenceramme med henblik p en bredygtig udvikling i landdistrikterne , og det er som bekendt en af de forandringer , som forhandlingerne om Agenda 2000 har frt med sig , og som ogs har gjort sig gldende i behandlingen af landbrugssprgsmlene i EU .
<P>
Gennem den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget , EUGFL , skal denne fllesskabssttteramme hjlpe med til at vende tendensen til den rkendannelse af landdistrikterne , som De meget berettiget nvner i Deres sprgsml .
P den anden side bidrager Den Europiske Fond for Regionaludvikling , EFRU , ogs inden for sit aktionsfelt til fremme af den konomiske og sociale samhrighed gennem afhjlpning af de vigtigste regionale ubalancer og gennem deltagelse i landdistrikternes udvikling og omstilling .
Her er det vrd at erindre , at EFRU ogs bidrager til fremme af en bredygtig udvikling og til skabelse af bredygtig beskftigelse i landdistrikterne .
Det er disse fllesskabsinstrumenter tilsammen , der gr det muligt at fre en udviklingspolitik for landdistrikterne , der i dag jo udgr den ene af den flles landbrugspolitiks udviklingslinjer , en af dens dimensioner , og p den anden side ogs af regionalpolitikken .
Vi mener , at inden for det begreb om multifunktionalitet , der i dag er forbundet med udviklingen af den flles landbrugspolitik , er dette et af de fundamentale sprgsml , og EUGFL-garantien har naturligvis her en fundamental rolle at spille .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=162 NAME="Liam Hyland">
Sprgsml nr . 9 af ( H-0798 / 99 ) :
<P>
Om : Landbrug og det portugisiske formandskab Vil Rdet skitsere , hvilke omrder det portugisiske formandskab agter at prioritere i det kommende halvr , hvad angr den flles landbrugspolitik , og oplyse , hvilke tiltag det mener er ndvendige for at ge forbrugernes tillid til landbrugssektoren og de produkter , der er blevet negativt berrt af de seneste skandaler ?
<SPEAKER ID=163 NAME="Seixas da Costa">
Det sprgsml , som De stiller angende den flles landbrugspolitik , er et sprgsml , der virkelig berrer os , og hvor det virkelig er vrd altid at vre til stede ved diskussionerne her i Parlamentet , for vi fr sikkert meget at diskutere i fremtiden om dette sprgsml .
<P>
Under det portugisiske formandskab skal vi viderefre diskussionen om den flles landbrugsordning gennem tilpasning af nogle flles markedsorganisationer med henblik p en harmonisk udvikling af EU ' s landdistrikter og sikringen af en positiv udvikling i landmndenes indtjening , idet vi lgger srlig vgt p de foranstaltninger , der har virkning for de sm familiebrug .
<P>
P den anden side vil det portugisiske formandskab selvflgelig ikke undlade , hvis og nr den nye forhandlingsrunde i Verdenshandelsorganisationen begynder i dets formandskabsperiode , hvad der langtfra er sikkert , at arbejde for , at der sker en konsolidering af fllesskabsproduktionens tilstedevrelse p de internationale markeder , og at der kommer strre ligevgt mellem de fllesskabsprodukter , der gr til eksport , og et fortsat multifunktionelt europisk landbrug , sledes som jeg netop har nvnt .
<P>
Det portugisiske formandskab lgger ogs vgt p at uddybe fdevaresikkerhedspolitikken , og jeg mener , at udenrigsministeren og formanden for Rdet for Den Europiske Union allerede her til formiddag har omtalt dette .
Vi mener , at fdevaresikkerheden og alt , hvad der har med folkesundheden at gre , er et fundamentalt omrde , som vores formandskab skal beskftige sig med .
Det udgr da ogs et af de prioriterede punkter p vores program .
Vi vil udvikle det i fire parallelle dimensioner inden for Rdet ( landbrug ) , Rdet ( sundhed ) , Rdet ( forbrugerbeskyttelse ) og Rdet ( det indre marked ) , og det portugisiske formandskab vil p dette omrde fremlgge en redegrelse herom p Det Europiske Rd i Santa Maria da Feira til juni i r , navnlig i lyset af det , som Kommissionen for nogle dage siden har meddelt i sin hvidbog .
<P>
Vi mener , at den indsats , der fra nu af skal gres for at skabe et europisk fdevareagentur , er afgrende ikke kun for trovrdigheden af det indre marked , for at stabilisere tilliden inden for dette marked , for at opblde visse spndinger mellem medlemsstater p dette omrde , men ogs - hvorfor ikke sige det ? - for at skabe en flles holdning fra EU ' s side i forholdet til tredjelande , nr det drejer sig om fdevaresikkerhed .
<P>
Dt er den indsats , som vi vil forsge at yde under det portugisiske formandskab , og vi hber ved dets afslutning at forelgge resultatet af denne indsats for Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Jeg takker rdsformanden for hans svar .
Jeg er sikker p , at han er opmrksom p den meget alvorlige trussel mod den europiske model , der er baseret p familielandbrug , srlig de landbrugere , der beskftiger sig med produktionen af okse- og frekd , og som nu forventes at slge deres produktion til eller under produktionsprisen .
<P>
Jeg vil gerne sprge , hvilke skridt Rdet kan tage for at beskytte deres interesser under de kommende forhandlinger om verdenshandlen , i srdeleshed mod ranch- og fabriksproduktionen i USA og New Zealand , hvor stordriftsfordele gr det yderst vanskeligt for familiebrug i Europa , og hvor europiske normer for fdevaresikkerhed naturligvis ikke er i kraft .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Jeg forstr til fulde det rede medlems bekymringer , og jeg forstr , at der er behov for en indsats og ogs for en vis sammenhng inden for EU p dette felt .
Det er ogs ndvendigt at overveje konsekvenserne , hvad angr finansiering og kompensationer til landmndene .
Som bekendt ligger dette sprgsml i hnderne p Kommissionen og skal lses af denne .
Rdet har kun begrnset mulighed for at gribe ind p dette omrde .
<SPEAKER ID=166 NAME="Seixas da Costa">
De sprgsml , som de rede medlemmer stiller , rammer lige ind i de bestrbelser , der ligger bag det portugisiske formandskabs program , og som den regering nrer , der har udarbejdet dette program .
<P>
Rdet for Den Europiske Union er bevidst om de problemer , som de hjemlse har , og hvis rsager som bekendt er mangfoldige , lige fra narkotikamisbrug til vold mod kvinder og brn og arbejdslshed i lngere tid .
Hjemlshed er et ekstremt udtryk af social udstdelse og fattigdom , som Rdet vil forsge at bekmpe p forskellige mder .
Eftersom rsagerne er mangfoldige , skal de forskellige politiske tiltag differentieres og gennemfres afhngigt af , hvor EU stter ind , og hvilke politikomrder der i denne sammenhng skal udvikles .
<P>
Det frste omrde for politisk indsats er kampen mod mnds vold mod kvinder og brn , der ofte medfrer , at kvinderne flygter , med eller uden brnene , hvilket kan have alvorlige flger p dette punkt .
Det kan ogs vre vold af mnd og / eller kvinder mod brn , hvilket fr brnene til at flygte , hvad der i dag ofte frer til stofmisbrug , prostitution osv .
Til bekmpelse af disse voldsfnomener vedtog Europa-Parlamentet og Rdet sidste r i december programmet Daphne , et handlingsprogram til bekmpelse af vold mod kvinder og brn , der skal trde i kraft om kort tid .
Dette program skal sttte tiltag , som gennemfres af ngo ' er p dette omrde .
I begyndelsen af maj i r vil det portugisiske formandskab organisere en konference i Lissabon netop om vold mod kvinder .
<P>

Hvad angr kampen mod stofmisbrug , br man erindre forebyggelsesprogrammet mod stofmisbrug , som Europa-Parlamentet og Rdet vedtog i december 96 med det forml at fremme en multidisciplinr tilgang , der isr skulle tage de sociale og individuelle flger af fnomenet i betragtning .


<P>
Hvad angr kampen mod arbejdslshed og social udstdelse , vil jeg gerne - og jeg mener ogs , at det i dag allerede er blevet gjort flere gange dels af formanden for Rdet , dels af flere af Parlamentets medlemmer - henlede opmrksomheden p det initiativ , som Portugal har taget til i slutningen af marts i r at afholde et ekstraordinrt Europisk Rd netop om beskftigelsessprgsmlet , konomiske reformer og social samhrighed , alt sammen set i et fornyelses- og vidensperspektiv . Der er tale om et initiativ , der netop som en af dets bestanddele har kampen mod den sociale udstdelse med henblik p social reintegration ved aktivt at fremme konkrete foranstaltninger og en bedre koordinering af svel beskftigelsespolitikken som af alle de politikomrder , der kan befordre en get europisk konkurrencedygtighed og alts ogs en get udvikling i vores egen konomi med indlysende flger for evnen til at hndtere alle disse negative flgevirkninger , der medfrer social udstdelse , og som s selvflgeligt udspringer af fattigdom .
<P>
Hvad yderligere angr de konkrete foranstaltninger i kampen mod social udstdelse , skal man huske , at Kommissionen har meddelt , at den vil foresl et femrigt handlingsprogram i medfr af traktatens artikel 137 , der skal bekmpe den sociale udstdelse . Det portugisiske formandskab har allerede forpligtet sig til at stte tiltag i gang , s snart det modtager Kommissionens forslag .
Dette sprgsml , hr . Papayannakis , og jeg erindrer det p grund af min egen deltagelse i den sidste regeringskonference , var et sprgsml , der mobiliserede nogle europiske lande p den konference , og vi formede s at sige at f det med i den reviderede Amsterdam-traktat .
Jeg mener , at det er en sag , der altid m vre aktuel , for det er et af de nglesprgsml , der lader os vise borgerne den nytte , som Europa kan have for dem . Hvis dt ikke bliver tilfldet , vil det vre vanskeligt at f dem til at ville mere Europa .
Dette er dog et problem , hr .
Papayannakis , der gr ud over det portugisiske formandskabs seks mneder . Vi vil i de seks mneder gre , hvad vi kan .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil gerne byde rdsformanden velkommen her i salen .
Men jeg synes ikke , at han besvarede mit sprgsml med hensyn til specielt at tage fat p hjemlshed og boligforhold , og om det portugisiske formandskab ville vre villig til at mdes med de ngo ' er , der er aktivt involverede p dette omrde .
<P>
Jeg forstr og sttter fuldt ud det , han sagde om ndvendigheden af flere forskellige politikker og af at involvere flere forskellige fagomrder og ogs om ndvendigheden af at bekmpe de underliggende grunde til udstdelse , der kan fre til hjemlshed , og hvori indgr narkotikaafhngighed .
<P>
Det sprgsml , jeg specielt stillede , drejer sig om problemet med hjemlshed , og om et nyt formandskab kunne tage nye initiativer til at forsge at overvinde nogle af de vanskeligheder , rdsformanden henviste til med hensyn til sttte p mellemstatsligt plan .
Jeg fler , at det er et omrde , hvor Europa kan spille en meget aktiv rolle , selvom det kun drejer sig om at stille en kanal til rdighed for udveksling af erfaringer og best practice blandt medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr . Crowley , hvad angr den mulighed , som formandskabet har for at sttte ngo-initiativer , herunder specifikt i kampen mod hjemlshed , vil jeg gerne sige , at denne type initiativer er velkomne , og at der fra vores side er den strste benhed over for muligheden for at sttte dem .
<P>
Vi har samarbejdet med portugisiske ngo ' er og med nogle af de initiativer , som disse organisationer har taget p det portugisiske formandskabs omrde , og som vi knytter til den rkke bestrbelser , der ligger bag vores eget program .
Vi har ikke noget specifikt initiativ p dette felt , men vi er ikke afvisende over for den mulighed , at et initiativ fra ngo ' er , der mtte blive forelagt os p dette omrde , kan komme i betragtning under vores formandskab .
Det skal dog anfres , at det m falde ind under Rdets kompetence , og at vi skal erindre , at alt , hvad der berrer Kommissionens initiativret , skal foreg via Kommissionen .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , De sagde meget om fremtiden : hvad Kommissionen vil gre , hvad formandskabet i Lissabon vil gre osv . De sagde ogs noget , som skrmmer mig .
De sagde , at De i Lissabon vil drfte en mere dynamisk og konkurrencedygtig udvikling .
Og det er her , jeg begynder at blive bange , for dette frer , i hvert fald delvist , til udstdelse .
Jeg forstr ikke , hvordan De vil kunne finde svar p problemerne med holdninger som disse .
Det , jeg spurgte om og vil sprge om igen , var , hvilke holdninger det portugisiske formandskab har til de sprgsml , som er rejst af bl.a. netvrkene til bekmpelse af fattigdom og udstdelse , til arbejdsfordeling og social sikring , til skatte- og afgiftspolitik , isr i forbindelse med kapitalspekulation , og til en politik for omfordeling af indtgterne .
Jeg vil gerne bede det portugisiske formandskab svare mig p , om det har en holdning til disse ting og planer om at gre noget .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Det rede medlem forstr nok , at et formandskabs evne til inden for de seks mneder , hvor det sidder , at vende de globale sociale og konomiske tendenser er ret begrnset .
Jeg tror ogs , at det str fuldstndig klart , at vores indsatsmulighed ogs er tt knyttet til de interventionsmuligheder , som Kommissionen har i kraft af dens initiativret .
<P>
Jeg har nvnt det ekstraordinre Europiske Rd og det initiativ , som Portugal hat taget i den forbindelse , og jeg har ogs talt om fremtiden , for der er to komplementre mder at anskue sprgsmlet om social udstdelse p .
Den ene er den rkke umiddelbare foranstaltninger , som skal trffes med henblik p at imdeg dens konkrete virkninger .
Den anden er at skabe betingelser for konkurrencedygtighed p internationalt plan , der stter os i stand til at forbedre selve EU ' s konomiske struktur med positive bivirkninger for problemerne med social udstdelse .
Det portugisiske formandskab har ikke mirakelredskaber til p seks mneder at lse de sprgsml , der har eksisteret lnge .
Det er parat til at skride til handling p baggrund af forslag fra Kommissionen p disse omrder overalt , hvor EU har kompetence .
Det har naturligvis mulighed for og interesse i at befordre alle de tiltag , som mtte blive fremlagt , dels af ngo ' er , dels gennem traditionelt mellemstatsligt samarbejde p disse omrder . Det er imidlertid ud fra et finansieringssynspunkt vrd at erindre , hr .
Papayannakis , at det ikke er muligt at gribe ind p et s omfattende omrde i kraft af blot de foranstaltninger , som kan foresls af et formandskab inden for en tidsramme p seks mneder .
Vi mener derfor , at alle de foranstaltninger , som vi har nvnt i relation til de langsigtede strategier , selvom vi godt ved , at p langt sigt kan rigtig nok nogle af de hjemlse vre dde , er dem , der vil gre det muligt for os at sikre en bredygtig politik i EU .
Det er de strategier , som vi gerne vil forsge at bidrage s godt som muligt til i vores formandsperiode .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=172 NAME="Niall Andrews">
Sprgsml nr . 12 af ( H-0801 / 99 ) :
<P>
Om : Det portugisiske formandskab og udviklingspolitikken Vil Rdets formand udtale sig om det portugisiske formandskabs prioriteter vedrrende udviklingspolitikken , Lom-konventionen , og hvordan det vil takle situationer med hungersnd ?
<SPEAKER ID=173 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , den europiske udviklingspolitik er et sprgsml , der i de senere r er underget en mrkbar udvikling .
I srdeleshed har vi vret vidne til hele den debat , der er foreget i forbindelse med fornyelsen af Lom-konventionen og fastlggelsen af det nye aftalekompleks , der skal erstatte Lom-konventionen .
Jeg mener - og jeg siger det med den autoritet , som en person har , der har taget del i forhandlingerne bde om Portugals tiltrden af Lom III og forhandlingerne om Lom IV som leder af den portugisiske delegation - at de sprgsml , der i dag virkelig optager offentligheden generelt og isr regeringerne ( og jeg antager ogs de rede medlemmer ) , er , om de midler , der er blevet anvendt til udviklingssttte , har haft den forndne virkning i forhold til de negative forhold , som de var bestemt til .
<P>
Det portugisiske formandskabs prioritet vil i frste omgang vre afholdelse i januar mned af et uformelt udviklingsministermde , der netop skal dreje sig om udformningen af en europisk strategi for samarbejde p udviklingsomrdet .
Vi mener nemlig , at det er srdeles vigtigt , at vi navnlig inden for OECD ' s komit for udviklingsbistand og i forbindelse med den globale forberedelse af den nste UNCTAD-konference har en flles , struktureret holdning og et indtryk af , hvordan EU ' s midler bruges til udviklingssttte .
Hvorfor det ?
Fordi ogs vores nationale parlamenter interesserer sig , ligesom dette Parlament er ndt til at interessere sig p EU ' s vegne , for den mde , som disse midler fordeles og anvendes p .
Det er vores bestrbelse at srge for , at denne diskussion bliver nyttig og frugtbar og fr konkrete virkninger , isr for vores fremtidige indsats p internationalt plan .
<P>
Vi mener ogs , at den nye aftalemodel , der er fastsat for Lom-konventionen , er en mere ansvarlig , mere afbalanceret og mere effektiv model end den , der har virket i de tidligere Yaound- og Lom-konventioner .
<P>
Jeg vil ogs gerne , hr. formand , rede medlemmer , sige , at hvis det skulle blive til et topmde mellem EU og de afrikanske lande , vil disse sprgsml om udviklingssamarbejde og en samlet overvejelse om , hvordan udviklingssprgsmlene skal behandles inden for rammerne af en bilateral forbindelse mellem disse to omrder , naturligt vre i centrum af vores bestrbelser og udgre et af de centrale temaer p en dagsorden .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Jeg vil gerne takke formandskabet for det grundige svar p mit sprgsml og ogs den minister , der talte til Udvalget om Udvikling og Samarbejde i sidste uge i Bruxelles , hvor han opridsede situationen .
Men der str stadig nogle sprgsml tilbage .
Der synes ikke at blive lagt vgt p kampen mod aids i dette program .
Aidssituationen i Afrika er nu s alvorlig , at der dr flere mennesker af aids end i krig .
Jeg hber , at ministeren vil give sig tid til at g ind i dette sprgsml .
Der findes medicin i USA , men de gr ikke noget for at gre det billigt nok til befolkningen i Afrika .
<P>
Jeg vil gerne sprge ministeren , hvad han gr ved den situation , der er ved at udvikle sig i Etiopien , hvor der er trke , hvor afgrderne har svigtet , og hvor vi om et halvt r uundgeligt vil vre tilbage til situationen , som den var for nogle r siden i Etiopien med hungersnd og folk , der dr i tusindvis .
Samtidig er der krig mellem Eritrea og Etiopien , og vbenindustrien i Europa holder sig ikke tilbage med at sende vben , hvorefter vi s vil sende brd .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Det rede medlem m forst , at jeg for det frste ikke er enig i Deres udlgning af min kollegas indlg p mdet i Udviklingsudvalget .
Der er ingen modsigelse mellem disse holdninger , tvrtimod .
<P>
Vi kan ikke i et formandskabs program , medmindre vi nsker at lide af storhedsvanvid , udfrdige en slags udtmmende oversigt over alle mulige og tnkbare situationer , hvad angr alle de store sprgsml , der dukker op ikke mindst p det udenrigspolitiske omrde .
<P>
Det ville dog vre let at gre det , som De nok forstr .
Man skal bare gribe fat i en ordliste over udvikling og notere dem op dr alle sammen , n for n .
Vi er tilstrkkeligt ansvarlige til at forst , at vi kun kan notere dem op , som vi er i stand til at tage os af i vores formandsperiode og inden for det , der - og det er vrd altid at huske p dt - str i regeringernes magt inden for Rdet .
Det er vrd at erindre , at der her gr sig begrnsninger gldende , hvad angr isr administrationen af de nationale indikativprogrammer .
De nvnte sprgsmlet om Etiopien , der indgr i de nationale indikativprogrammer , men der er , som De ved , forskellige EU-aktioner til bekmpelse af aids , og her har De formodentlig ret i , at USA nok ikke gr det bedre .
Hvad angr udviklingspolitik , mener jeg bestemt ikke , at Europa har noget at bekymre sig over af den simple grund , at vores indsats p dette omrde let snupper frstepladsen fra USA .
<P>
Deres sprgsml gled over i et sprgsml om konsekvenserne af vbensalg . Det er et sprgsml af bredere politisk natur , som ikke forekommer mig at kunne rummes inden for dette sprgsml , men som Rdet naturligvis en dag gerne vil besvare , hvis De mtte nske det , og hvis De beslutter at stille det i en specifik sammenhng .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Er Rdet klar over de sociale problemer , som forrsages af EU ' s fdevareeksport til udviklingslandene til priser , der ligger under produktionspriserne ?
Har formandslandet tnkt sig at gre noget ved sagen ?
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Det rede medlem peger p et problem , som er det traditionelle i sprgsml om fdevarehjlp , nemlig om fdevarehjlpen ikke skaber ravage i udviklingslandenes landbrug .
<P>
Det er et tilbagevendende sprgsml , som der aldrig er fundet noget svar p inden for udviklingssttten , et sprgsml , der traditionelt stilles , fordi meget af fdevarehjlpen ender med at f negative flger for landbrugsstrukturen i disse lande , isr for familielandbruget .
<P>
Jeg har ingen lsninger p det .
Og ud fra min mere end 20 r lange erfaring med disse sprgsml tror jeg ikke , at der er nogen , der har .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 13 .
<SPEAKER ID=179 NAME="Seixas da Costa">
Tillad mig , hvad angr det sprgsml , som hr . Marinos rejser , for det frste at fremhve , at Rdet er fuldt bevidst om , at den kulturelle dimension utvivlsomt er en af Europas vigtigste trumfkort , og at alle anstrengelser skal sttes ind p at bevare vores kulturelle identitet .
Jeg mener , at dette har gjort sig gldende i mange sammenhnge , hvor EU har skullet vise sit ansigt udadtil , og ikke mindst i vores bestrbelser inden for Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Rdet undervurderer heller ikke den betydning , som kultur og sport har p det konomiske plan .
Tillad mig , hr . Marinos , nr dette er sagt , at henlede opmrksomheden p det forhold , at hvis den europiske politiks kulturelle dimension skal fortjene de kompetente organers opmrksomhed , s br det i princippet altid ske under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet , og idet man tager hensyn til , hvad der skal foreg p nationalt niveau , og hvad der hrer hjemme i Fllesskabet .
<P>
Hvad angr det sprgsml , som hr .
Nogueira Romn har stillet om beskftigelsen , henviser jeg til det , som jeg sagde for lidt siden : Dette sprgsml er vedblivende genstand for de rede medlemmers og for regeringernes bestrbelser , og det vil naturligvis st i centrum af det portugisiske formandskabs bestrbelser .
Der er endog dem , der siger , at det str for meget i centrum af det portugisiske formandskabs bestrbelser , nr man tager i betragtning , at Portugal slet ikke er blandt de lande , der har en meget hj arbejdslshed , men vi anlgger et europisk perspektiv p den mde , som vi udver vores formandskab p .
Jeg tror , at Det Europiske Rd i Lissabon og gennemfrelsen af det , som jeg allerede frhen har omtalt , klart viser dette .
<P>
Jeg tror , hr. formand , at de sprgsml , som jeg har fet , knytter sig til sprgsmlene fra hr .
Bushill-Matthews og hr .
Nogueira Romn . Jeg vil gerne om den kommende regeringskonference sige , at Rdet kun kan henvise de rede medlemmer til beslutningerne fra Det Europiske Rd i Kln og i Helsinki , der fastlagde mandaterne for denne konference , og at det alts derefter phviler konferencen selv , der er en mellemstatslig struktur , og inden for dens mandat at tage stilling til , i hvilket omfang de sprgsml , som de rede medlemmer stiller , kan tages i betragtning i lbet af dens virke .
Den udvidede mde , hvorp det portugisiske formandskab agter at fortolke den rolle , som de europaparlamentarikere skal have , der indgr i den forberedende gruppe , vil gre det muligt for dem at give deres mening til kende og kanalisere Parlamentets bestrbelser med hensyn til den forberedende gruppe .
Formanden for Europa-Parlamentet vil ogs have lejlighed til p ministerniveau at fremlgge sine synspunkter p dette punkt .
<P>
Hvad angr de halvrlige formandskaber , drejer det sig om et sprgsml , som det ikke er det portugisiske formandskabs hensigt at stille som sit initiativ p den kommende regeringskonference .
Hvis nogen nsker at stille det , tager vi det til efterretning og forelgger det for konferencen .

<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Jeg vil gerne takke formanden for Rdet og personligt byde den portugisiske regering velkommen i formandskabet .
Tillad mig at fremhve den velformulerede og velinformerede mde , som formanden udtaler sig om europiske anliggender p .
<P>
Dog var jeg desvrre ikke tilfreds med det svar , han gav i mit tilflde .
Hvis Rdet anerkender kulturens store betydning som et konomisk gode , br det efter min mening ogs vise det i praksis .
Og jeg er bange for , at begrundelsen om , at det kulturelle omrde er underlagt subsidiaritetsprincippet og derfor hrer under de nationale regeringers ansvarsomrde , blot er et pskud .
Det sprgsml , jeg havde stillet , og som ikke blev besvaret , var , hvorfor Rdet , og i vrigt ogs Kommissionen , principielt skrer ned p ressourcerne , ja ofte skrer dem helt vk , nr Europa-Parlamentet anmoder om gede bevillinger til finansiering af kulturelle programmer .
Dette er udtryk for den ligegyldighed , som Rdet i praksis udviser over for kulturen , selvom det forsikrer os om , at det lgger stor vgt p dette omrde .
<P>
Jeg vil derfor sprge Rdet , om det har til hensigt fremover at sttte kulturen med samme engagement , som det udviser over for bananer , humle , ker og indisk cannabis .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Vi har ikke , hr . Marinos , en konomifikseret opfattelse af vores administration af det portugisiske formandskab , og den kulturelle dimension befinder sig , som De kan forst , i centrum af vores bestrbelser .
De kulturelle dimensioner har dog nsten altid en dimension , der selv er konomicentreret , nemlig de midler , der skal rejses netop til sttte for de kulturelle initiativer , og dt er en dimension , som det er vanskeligt at komme uden om inden for EU og ikke mindst inden for Rdet .
<P>
For vores vedkommende vil vi sge at styrke og konsolidere den europiske position , hvad angr de kulturelle goder og tjenester og aktiviteterne p dette omrde , fordi vi mener , at det er en af de vsentligste bestanddele i selve billedet af EU og i EU ' s specifikke identitet .
Dette er og vil ogs i fremtiden forblive tt knyttet til det , der kommer til at ske i Verdenshandelsorganisationen .
Vi har set grundigt p dette , ligesom Rdet har gjort det , og det har ikke mindst vret muligt at finde frem til en sprogbrug , der svarer til det mandat , som Kommissionen har fet med henblik p forhandlingerne i den kommende runde i Verdenshandelsorganisationen , der har dette sprgsml som et af de centrale .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne tilfje , at med hensyn til kulturpolitikken og isr dens audiovisuelle dimension vil det portugisiske formandskab vre srlig opmrksom p en udvidelse og styrkelse af den europiske politik p det audiovisuelle omrde gennem Media-PLUS-programmet , som vi tror kan imdekomme de mange europiske bestrbelser p dette felt .
Vi har ogs til hensigt at igangstte en ny og mere fornyende debat om den europiske filmarv , idet vi mener , at det m vre et af de vigtigste elementer i udviklingen af en europisk kulturel identitet og af en europisk audiovisuel konomi .
Formandskabet vil ogs koncentrere sig om diskussionerne vedrrende etableringen af digitalt tv i Europa , der vil vre genstand for en konference , som vi vil organisere under det portugisiske formandskab sammen med Kommissionen til februar r 2000 .
<P>
Kulturen inden for EU , hr . Marinos , er imidlertid et sprgsml , der til stadighed optrder p regeringskonferencernes dagsordener .
Hvis blot man kunne blive enige om at inkludere den kulturelle dimension i det , som defineres som den kommende regeringskonferences femte forhandlingskasse , for det kan nemlig godt foresls , bde af medlemsstaterne og af de europaparlamentarikere , der deltager i den forberedende gruppe .
Hvis man kunne blive enige om dette sprgsml p regeringskonferencen , ville der givetvis nok kunne ske fremskridt .
Vi fr se , om der er enighed . Det vil snart vise sig .
For vores vedkommende bemrker vi os forslagene p dette omrde .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Hr. formand , jeg vil i lighed med andre gerne nske Portugal alt godt for formandskabet .
<P>
Jeg bemrker , at De sagde , at dette sprgsml ikke i jeblikket stod p dagsordenen til nste regeringskonference , men hvis der var nogen , der nskede det , ville De overveje det .
Nuvel , jeg og de 35 andre britiske konservative medlemmer af Europa-Parlamentet nsker det , og vil De ikke nok vre venlig at overveje det .
Jeg forstr , at det er et provokerende sprgsml .
Det er meningen , at det skal provokere , for der foreligger her det meget alvorlige problem , at nogle lande ikke overholder EU ' s lovgivning p dette omrde , sdan som den fortjener .
Vi m finde en mde , hvorp vi kan lgge pres p sdanne lande for at f dem til at gre det , s vi kan genskabe tilliden hos vores borgere .
<P>
Jeg kan ikke forestille mig nogen bedre mde at gre dette p .
Kan De ?
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Sprgsmlet er , om den europiske dimension bliver mere eller mindre styrket ved srlig at blive indfjet i traktaterne .
Det er et sprgsml , der , som De nok forstr , skal gres til genstand for en regeringskonference , og det er et af de temaer , som kun et ekstraordinrt Europisk Rd vil kunne bemyndige det portugisiske formandskab til at g videre med , fordi dette er et af den slags sprgsml , der ligger uden for den institutionelle ramme , som den kommende regeringskonference foregr inden for .
<P>
Regeringskonferencerne er en slags begivenhed og kan ogs anskues som en slags juletr .
Det kan derfor ikke udelukkes , at disse sprgsml , der er tilbagevendende , og som gr igen fra konference til konference , bliver stillet .
<P>
Det sprgsml , der bliver stillet , er , om der er enighed nu inden for EU , s dette sprgsml kan medtages , idet man srlig skal vre opmrksom p , at hvis et tema af denne art medtages , vil andre temaer af lignende karakter sandsynligvis f dagsordenen til at vokse .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . Dimitrakopoulos , som har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg beder Dem fatte Dem i korthed .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="ES" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , jeg forstr , at jeg skal skynde mig .
Jeg kunne vldig godt lide det , som hr . Seixas da Costa sagde om julemanden .
I Spanien siger man brevet til de hellige tre konger .
Jeg vil blot minde Dem om , at Europa-Parlamentet allerede har sendt brevet til de hellige tre konger med dets betnkninger .
Nu er det formandskabet og Rdet , der skal bringe de gaver , som vi har bedt om i vores brev til de hellige tre konger .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Som jeg havde p fornemmelsen , var det ikke lige en bemrkning til forretningsordenen , men en afslutning p forhandlingen .
Vi siger tak til hr . Seixas da Costa , men De kan ogs skrive Deres brev til de hellige tre konger .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Jeg vil blot sige , at dette julesprgsml , som hr . Dimitrakopoulos har rejst , er af allerstrste betydning .
I denne sag har julemanden dog nogen , der bestemmer over ham , og julemanden kan kun give gaver , nr de er bemyndigede af en anden .
Det er ikke op til det portugisiske formandskab at give de julegaver , som alle gerne vil have , ikke mindst dem , som Europa-Parlamentet plager om .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Efter denne interessante meningsudveksling og i henhold til forretningsordenen skal jeg meddele Dem , at sprgsml nr . 17-27 besvares skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Rdet afsluttet .
<CHAPTER ID=8>
Kapitalafgift
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B5-0004 / 2000 af Dsir m.fl. til Rdet om Rdets holdning til tanken om en kapitalafgift ;
<P>
B5-0005 / 2000 af Dsir m.fl. til Kommissionen om Kommissionens holdning til tanken om en kapitalafgift .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , enhver har i forbindelse med krisen i Asien i 1997 - ligesom det var tilfldet efter den krise , der ramte Mexico i 1995 og EMS ' en i 1993 - kunnet vurdere de skader , som finansspekulation kan anrette p hele landes konomi , isr nr der er tale om valutaspekulation .
Hver dag handles der for 1.500-2.000 milliarder euro p finansmarkederne , hvilket p tre eller fire dage svarer til den samlede rlige produktion p verdensplan , verdens BNP , der er p omkring 6.000 milliarder euro .
Det vil med andre ord sige , at langt de fleste af disse finansielle transaktioner er rent spekulative og ikke har noget at gre med handel med varer eller investeringer .
Men en fejlagtig overfrsel af disse enorme kapitalmasser kan p f timer f en valuta til at smuldre eller stte et lands konomi i st og dermed betyde konomisk tilbagegang for hele landets befolkning .
<P>
Som flge af dette har der vist sig en stigende interesse for forslaget fra James Tobin , nobelpristager i konomi , om at indfre en afgift p valutatransaktioner .
Afgiften skulle vre meget lav med henblik p ikke at ramme handlen med varer og investeringerne , men den skulle fungere som en pind i spekulanternes hjul , det vil sige bremse det ellers stigende antal kortfristede transaktioner .
Lg mrke til , at dette afgiftsforslag , der jensynligt vkker voldsom ophidselse hos nogen , ville vre verdens laveste afgift , den laveste i hele skattesystemets verdenshistorie , men den ville ogs vre en tilbageerobring af de omrder , som demokratiet mistede til den finansielle sfre .
<P>
En af grundene til dette forslags succes - og til den succes , som de kampagner , som de ikkestatslige organisationer som ATTAC , SOLIDAR og andre , der har gjort forslaget populrt , mder - er ogs , at forslaget ville frigre ressourcer , der kunne anvendes til udviklingsprogrammer i de fattigste lande inden for omrder som f.eks. undervisning og sundhed .
Det er dets mulighed for at foretage en omfordeling i en verden , hvor der p n gang er strre og strre rigdomme og flere og flere fattige .
En lang rkke personligheder og institutioner har udtalt sig til fordel for denne afgift , f.eks. den brasilianske prsident , Fernando Cardoso , den finske regering , det canadiske parlament i marts sidste r og Lionel Jospin i 1995 .
Sprgsmlet er blevet debatteret i mange af Den Europiske Unions nationale parlamenter .
Svaret har ofte vret , at sprgsmlet ikke kan behandles p nationalt niveau , og at det korrekte forum for sprgsmlet er i Den Europiske Union , hvilket ligger til grund for den mundtlige foresprgsel til Rdet og Kommissionen , som vi har fremlagt sammen med 37 andre medlemmer af Parlamentet .
<P>
Jeg glder mig over det forslag til kompromisbeslutning , som vi er net frem til sammen med GUE-gruppen , De Grnne , De Liberale og PSE .
I forslaget anmodes Kommissionen om inden for seks mneder at fremlgge en beretning for Parlamentet om mulighederne for at indfre denne afgift og undersge mulighederne for at lgge finansielt pres p og ivrkstte finansielle sanktioner over for de lande , der opmuntrer til skatteunddragelse eller fungerer som skattely .
Man hrer ofte indvendinger om , at en sdan afgift ville blive omget , men det glder for samtlige skatter og afgifter .
Hvis man havde givet efter for dette argument , ville man aldrig have haft en eneste .
<P>
I beslutningsforslaget anmodes der ligeledes om , at der fr det kommende rsmde i Den Internationale Valutafond afleveres et holdningsdokument udarbejdet af Kommissionen og Rdet .
Jeg mener , at Den Europiske Union skal tage initiativet , og at den - som det fremgr af beslutningsforslaget - skal fremlgge dette initiativ ved G7 , da det frst og fremmest er et politisk sprgsml .
Hvis Unionen tager initiativet , vil dette f flgevirkninger , for debatten finder sted overalt , herunder ogs i USA og Japan , og fordi der p verdensplan manifesterer sig et stadig strkere nske om , at verden ikke skal ledes af businessmnd , men af borgerne , deres parlamenter , deres regeringer , deres demokratiske institutioner .
<P>
Jeg mener , at Europa br spille en rolle i denne nye internationale regulering , og jeg glder mig meget over , at dette sprgsml i dag med denne debat og dette beslutningsforslag er p dagsordenen for den europiske konstruktion .
<SPEAKER ID=191 NAME="Seixas da Costa">
Fru formand , jeg har ikke meget at tilfje til dette punkt .
Rdet har endnu ikke diskuteret muligheden for at indfre en skat p kapitalbevgelser , sdan som professor Tobin har foreslet .
Der er tale om et kreativt initiativ , som vi er klar over har fet en god modtagelse hos forskellige kredse i verden og hos forskellige politiske kredse i Europa , men det er et sprgsml , som til dato ikke har medfrt noget forslag eller initiativ fra Kommissionens side .
Da et eventuelt initiativ tilkommer Kommissionen , kan Rdet indtil da ikke tage stilling i denne sag .
<SPEAKER ID=192 NAME="Bolkestein">
Fru formand , indkomstgrundlaget for Tobin-afgiften skulle best af meget kortfristede valutatransaktioner .
Sdanne transaktioner , lyder argumentet , har ringe forbindelse med fundamentale konomiske variable .
Det understregede hr . Dsir ogs for lidt siden .
Tilhngere , ssom hr . Dsir , mener derfor , at en internationalt anvendt Tobin-afgift i princippet kunne reducere transaktioner i spekulationsjemed og sledes ogs valutakursernes omskiftelighed , og at den ville fre til en forbedring af den konomiske velfrd .
<P>
Nr man tager det betydelige omfang af de kortfristede finansielle strmme i betragtning , ville endog en lav nominel Tobin-afgift indbringe betydelige belb i skatteindkomster .
I virkeligheden var bevggrunden til den stigende interesse for Tobin-afgiften og for andre kilder til internationale finanser i midten af halvfemserne af ikkekonomisk art .
Nemlig denne afgifts mulighed for at fremskaffe indkomster til internationale offentlige programmer i en tid , hvor eftersprgslen efter sdanne midler hurtigt steg , og finansiering blev stadig vanskeligere at skaffe .
<P>
For nylig konstaterede Kommissionen en fornyet interesse for en global afgift ssom Tobin-afgiften som middel til en , om jeg s m sige , socialt forsvarlig globalisering .
Ogs hr . Dsir har omtalt denne voksende interesse overalt .
<P>
Men hvis Tobin-afgiften ville blive anvendt ensidigt for at hindre angreb mod en specifik valuta , ville denne afgift ikke kunne vre effektiv , og s ville den kunne skade det indenlandske finansmarked .
Oven i kbet er det p langt sigt muligt , at man for en lang rkke fonde undgr Tobin-afgiften ved at flytte udenlandske valutakurstransaktioner til offshore finanscentre .
I s tilflde ville afgiften kunne fre til et nettotab af den totale konomiske velfrd .
Tobin-afgiften kan sledes kun virke , hvis et tilstrkkeligt antal industrialiserede lande er rede til at deltage .
<P>
Endelig , selvom Tobin-afgiften er udformet med henblik p at bremse spekulationer med mntenheder , s er der stadig risiko for , at ogs pengestrmme , der ikke er i spekulationsjemed , ville rammes , og det er ikke meningen .
Af de nvnte grunde ser jeg ingen grund til en europisk Tobin-afgift .
I hvert fald er Kommissionen modstander af ethvert forsg p at begrnse kapitalbevgelser i Den Europiske Union .
Den ville oven i kbet alt efter det omfang , hvori denne foranstaltning kunne betragtes som en indirekte begrnsning af kapitalstrmmene , vre i strid med Rom-traktaten .
<P>
Den rette mde at gribe spekulation an p forekommer mig at vre fjernelsen af de virkelige rsager , som giver anledning til finansiel forvirring , og ikke at forsge at undertrykke dens symptomer ved at indfre hindringer af markedernes funktion .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg m igen ganske kort sige noget om fremgangsmden og den ideologiske taktik , der har frt til dette mundtlige sprgsml .
Ogs fordi jeg ved , at mange socialdemokrater i Europa-Parlamentet , ikke kun de konomi- og finanspolitiske eksperter , deler vores kritik .
Vi kender problemet . Det er ustabiliteten p markederne som flge af spekulation .
Men det skal siges til sprgerne , at ikke al ustabilitet - sledes som kommissren nu s overvldende har meddelt os - er en flge af spekulation .
<P>
Den skaldte Tobin tax kunne hverken forhindre ES-krisen i 1992 og 1993 eller de sydstasiatiske valutakriser i 1997 .
Initiativtagerne til dette sprgsml foreslr ikke nogen lsning , men rber p en ny byrde , rber p mere bureaukrati , p en foranstaltning imod markedsmekanismerne og forelgger en intergroup-opfattelse for Parlamentet , der udelukker det ansvarlige parlamentariske udvalg i modstrid med adskillige af Europa-Parlamentets beslutninger .
Foresprgslen er efter min mening - og jeg siger det klart - ideologisk motiveret og ikke lsningsorienteret .
Jeg mener , at dette p mange mder er den forkerte vej .
<P>
Hvorfor afviser vi denne Tobin tax og anser den for at vre s betnkelig ?
For det frste - og kommissren har jo ogs bekrftet dette - fordi den belaster kapitalmarkederne s voldsomt .
Selv en lille skat pvirker kapitalmarkederne kraftigt , da en sdan spekulationsafgift vil reducere investeringernes rentabilitet strkt .
Desuden ville en sdan foranstaltning ogs pvirke udviklingen p de finansielle markeder strkt . Dette vil vre i modstrid med princippet om fri kapitalbevgelse , som er et centralt punkt for det indre marked .
<P>
For det andet er spekulativ kapital svr at identificere .
<P>
For det tredje er det let at omg skatteforanstaltninger , hvis de ikke indfres ens i alle lande , da der i modsat fald vil vre for mange smuthuller .
<P>
For det fjerde kan denne foranstaltning nppe gennemfres rent teknisk , og den frer til omfattende bureaukrati og administration og ukontrollerbarhed .
<P>
Den foranstaltning , vi i givet fald skal trffe , er en del af den beslutning , der foreligger her i dag .
Det drejer sig om en styrkelse af banktilsynet .
Det drejer sig om at f afklaret ansvaret for transaktioner .
Det drejer sig om en reguleringsramme p internationalt niveau .
Det drejer sig om en kontrol af nationale love , om de er i overensstemmelse med Basel-udvalgets bestemmelser , og om hvordan disse i strre grad kan udbredes .
<P>
Jeg har i forbindelse med den foreliggende beslutning et stort problem p et centralt punkt , som vi ikke kan acceptere p denne mde .
Det er punkt 9 .
Nr nu vi har hrt p kommissren , s ved vi , at Kommissionens sagkundskab vil fre til et nej til denne Tobin tax .
Nr nu sagkundskaben og denne debat og argumenterne er sdan , som vi redegr for , og som jeg anser for at vre rigtige , s er en henvisning til Kommissionen i yderligere seks mneder og dermed en usikkerhed p finans- og kapitalmarkedet imidlertid ogs uansvarlig .
Kapitalmarkedet har ikke brug for usikkerhed fra vores side , kapitalmarkedet har brug for klarhed fra vores side . Derfor afviser vi punkt 9 og krver en separat afstemning .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Fru formand , debatten om en beskatning af kortfristede , finansielle transaktioner er ikke ny .
I 20 r har vi diskuteret forslaget om Tobin-afgiften , og alligevel er dette sprgsml aktuelt igen , for vi har virkelig brug for konkrete og redelige svar p grundlag af grundige undersgelser .
Vi m vide , i hvilket omfang en beskatning af kortfristede finansielle transaktioner faktisk er nskvrdig og mulig .
Dette sprgsml skal i dag faktisk ses i en anden dimension , nr der 24 timer i dgnet vandrer 1.500 milliarder amerikanske dollars rundt om jorden p jagt efter attraktive investeringer , hvoraf hjst 3 % er knyttet til den reelle konomi .
<P>
Vi bekymrer os om stabiliteten p finansmarkederne , ikke for finansmarkedernes skyld , men derimod fordi det ogs handler om vores egen vkst , vores egne investeringer , om vores egne arbejdspladser i Den Europiske Union .
Her m vi sprge , hvilke instrumenter vi kan benytte for virkelig at f skabt en vis orden p dette omrde , som hidtil har manglet .
Vi har bidraget med alt til liberalisering af finanstransaktioner , men vi har indtil nu ikke noget regelst , der fungerer , og vi har bittert mtte erfare det gennem dnningerne fra kriserne i Asien og Latinamerika .
Derfor er det p hje tid , at vi bde overvejer tilsynsregler og gennemskuelighed p finansmarkederne og deres informationer .
Det er vigtigt , at vi ved , hvilke aktrer der findes , og hvilken bonitet de har .
<P>
Vi m ogs sprge os selv , om der ikke findes et pbud om skattemssig retfrdighed .
I en tid , hvor beskatning af arbejde ikke kun stiger i Europa , men ogs internationalt , m vi overveje , hvorledes vi kan n frem til en effektiv beskatning af kapitalgevinster , og s m vi ogs sprge os selv om , hvordan vi fr beskattet kortfristede finansielle transaktioner .
<P>
Jeg mener , det er ndvendigt , at vi fr en grundigt gennemarbejdet rapport og konklusion fra Kommissionen , s vi som Europa-Parlament kan se , om vi ikke m srge for , at Den Europiske Union sammen med USA og Japan virkelig nr frem til international solidaritet til at gre konomien og finansmarkederne mere stabile og sikre .
Dette er hensigten bag det mundtlige sprgsml , og vi m s i Europa-Parlamentet inden for rammerne af betnkningerne i de ordinre procedurer via udvalg og behandling i plenarmder n frem til et afbalanceret og virkeligt fremtidsorienteret forslag .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Fru formand , mine damer og herrer , p vegne af Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe skal jeg give udtryk for min overraskelse over den forhandling , vi er i gang med om de internationale kapitalstrmme og deres mulige beskatning , som , selvom det ikke nvnes i teksten , synes at vre et forsg p , som det er sket i indledningen , at genoptage det afgiftssprgsml , som for nogle r siden blev forelagt af hr . Tobin , og som vores gruppe klart og tydeligt modsatte sig i den foregende valgperiode med en rkke argumenter , som blev fremlagt klart og sammenhngende af vores formand , hr .
Cox . Argumenter , som jeg ganske enkelt m gentage i denne forhandling , fordi emnet er det samme .
<P>
Vi er ikke enige i denne type beskatning , fordi den , hvis den kunne gennemfres , ikke ville tjene de forml , som hr . Tobin i sin tid forelagde , og som venstrefljen i Parlamentet synes at ville genoptage .
<P>
For det frste er der ikke noget bevis for , at beskatning af internationale kapitalstrmme kan reducere faren for kapitalflugt eller ustabilitet p de internationale markeder .
Da det tvrtimod er sikkert , at ikke alle lande ville acceptere den , ville vi bne mulighed for spekulation og svig , og det ville helt sikkert fre til kapitalflugt , ustabilitet , usikkerhed , uigennemsigtighed og uredelig konkurrence , hvad angr finansielle tjenesteydelser p internationalt plan .
<P>
Desuden er iden om at opn nogle ressourcer for at anvende dem p lande med det strste konomiske behov s kompliceret , nr man tnker p dens praktiske anvendelse , at det ganske enkelt er umuligt .
<P>
Vi str , mine damer og herrer , over for en falsk forhandling , som ikke har andet forml end at dkke over et politisk sigte , men uden noget grundlag eller teknisk gennemfrlighed .
Og desuden - nu , hvor vi er i Europa-Parlamentet - hvis vi endnu ikke har opnet den mindste aftale i forbindelse med den pakke med skatte- og afgiftsforanstaltninger , som Kommissionen foreslr inden for Den Europiske Union , hvordan skulle vi s kunne f en skatte- og afgiftsaftale p internationalt plan ?
Jeg gr ud fra , at det frste , de ville sige til os , var : Lad os nu se , om I er i stand til at indg en skatte- og afgiftsaftale inden for Unionen !
<P>
Men under alle omstndigheder , mine damer og herrer , har Den Liberale Gruppe ikke nsket at lukke af for en ny analyse af emnet , og derfor har vi i det flles beslutningsforslag accepteret , at der gennemfres en undersgelse af muligheden for og hensigtsmssigheden i at anvende denne type beskatning p visse typer internationale kapitalstrmme .
Jeg er sikker p , at denne undersgelse - hvis den udfres objektivt med kendskab til de finansielle markeder og deres mekanismer p internationalt plan - vil vise , at den hverken er hensigtsmssig eller mulig , ikke blot hvad angr anvendelsen , men heller ikke som middel til at opn de ml , som foresls .
<P>
Globaliseringen i sig selv er positiv .
konomien har aldrig vokset s meget eller begunstiget s mange lande p globalt plan fr .
Det skyldes den fremadskridende bning og den strre frihed til udveksling af varer og tjenesteydelser p internationalt plan og ogs en bedre mulighed for passende kapitalstrmme .
<P>
Hvem der end analyserer den konomiske udvikling i de senere r , vil , hvis vedkommende er objektiv , konstatere det ud fra tallene , som ikke har nogen politisk farve eller observans .
<P>
Vi er som sagt ikke imod , at den undersgelse udfres .
Vi vil sttte kompromisbeslutningen om udfrelse af denne undersgelse , idet vi , som det ogs fremgr af beslutningsforslaget , lgger vgt p , at det netop er gennem liberalisering og international bning , at man opnr konomiske fremskridt , svel i de enkelte stater som generelt .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer">
Fru formand , hr. kommissr , jeg mener ikke , at det er et sprgsml om at ideologisere debatten , men derimod om at fre politik .
Jeg tror , som fru Randzio-Plath sagde det fr , at vi skal huske p , at grunden til , at flere af Parlamentets medlemmer nsker at vende tilbage til dette sprgsml , er den seneste tids internationale finanskriser og deres konomiske , sociale og miljmssige konsekvenser , som alle i flere lande kender til .
Det primre ml med disse overvejelser er at se de instrumenter , som det internationale samfund rder over i bestrbelserne p at stabilisere det internationale monetre og finansielle system .
Ud fra dette synspunkt , hr . Bolkestein , udelukker beslutningsforslaget ikke sprgsmlet om Tobin-afgiften .
Hvis De lser det grundigt , vil De se , at dette forslag om en afgift p kapitalstrmmene er et instrument blandt flere andre , der er beregnet til at forsge at tvinge de internationale investorer til at opfre sig ansvarligt p finansmarkederne .
For det andet str der ikke i beslutningen , at vi vil skabe et initiativ ud fra et udelukkende europisk grundlag .
Det er grunden til , at vi udtrykkeligt henviser til efterrets mde i Den Internationale Valutafond for at f Den Europiske Union - det vil sige Kommissionen , men ogs Rdet - til at tage stilling til den mde , hvorp de vil forsvare muligheden for at stabilisere det internationale finansielle og monetre system og indfre en international beskatning .
<P>
Jeg nsker ikke , at der skal herske nogen form for forvirring i denne debat .
Vi i vores gruppe , De Grnne , nsker ikke en alibibeslutning .
Det handler ikke om at fje en ny undersgelse til de mange andre , der allerede er blevet gennemfrt - Kommissionens undersgelse ville uden tvivl vre interessant - men om at f en klar politisk tilkendegivelse , positiv eller negativ , fra Kommissionen og Rdet , det vil sige fra Unionens to regeringer , om , hvorvidt de er klar til at forsvare muligheden for en sdan afgift og de vrige instrumenter , der er ndvendige for at sikre stabiliteten af det internationale valutasystem , i de kompetente offentlige fora , i frste omgang Den Internationale Valutafond .
For s vidt angr argumentet om , at dette initiativ skulle forstrke usikkerheden , s har de meget kortfristede kapitalbevgelser , s vidt jeg ved , lige prcis til opgave at spille p usikkerheden og udviklingen mellem valutaer eller mellem forskellige kortfristede finansielle aktiver .
Derfor holder dette argument efter min mening ikke .
<P>
Jeg vil ikke g dybere ind i debatten . Jeg tror , at alle har sine argumenter .
Jeg vil dog gerne henlede opmrksomheden ikke blot p beslutningens artikel 9 , men ogs p artikel 10 .
Vi venter klart p en politisk stillingtagen med en meget klar frist , nemlig forberedelserne til efterrets mde i Den Internationale Valutafond .
Vi anmoder derfor om , at Kommissionen og Rdet str frem for Parlamentet og fortller os , hvilke holdninger de vil forsvare ved denne lejlighed , hvis denne beslutning vedtages i plenum i morgen .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Fru formand , kre kolleger , i min gruppe glder vi os meget over , at denne debat finder sted i dag , s meget desto mere som vi ikke har sparet p krfterne for sammen med vores kolleger fra forskellige grupper at n s langt .
<P>
Vi har naturligvis ikke alle den samme indgangsvinkel , og det tror jeg , at vores debat og de indledningsvist fremlagte beslutningsforslag vidner om .
Under disse omstndigheder er vi for vores del ikke upvirkede af det skridt fremad , som kompromisforslaget er , idet det anmoder Kommissionen om at fremlgge en beretning inden for seks mneder .
Europa-Parlamentet kan sledes efter vores mening spille en rolle ved at tage initiativet i denne sag , om end ydmygt , selvom det str klart - og jeg er enig med den foregende taler - at denne beslutning tydeligvis ville miste sin substans , hvis artikel 9 blev draget i tvivl .
<P>
Vores debat berrer i virkeligheden et vitalt sprgsml , som flere og flere borgere med rette stiller sig selv : Hvilken plads skal henholdsvis mennesket og den finansielle sfre have tildelt i dagens konomi ?
1.800 milliarder amerikanske dollars , det er den pengemngde , der hver dag cirkulerer p verdens valutamarkeder , hvilket udgr mere end en fjerdedel af den reelle rlige handel med varer og tjenesteydelser , der finder sted p verdensplan .
Ved at lade finansverdenen tage roret har denne bevgelse skrpet kravene om rentabilitet og gjort driftsbetingelserne strengere overalt .
Det er det , der ligger til grund for det voksende antal fusioner , virksomhedsopkb og virksomhedsomstruktureringer . Tilvejebringelsen af uhyrlige ressourcer p de til stadighed voksende finansmarkeder .
Arbejdslsheden og presset p lnmodtagerne forvrres over hele verden .
Markederne og den reelle vkst hmmes . Og tilfrslen eller den brutale tilbagetrkning af spekulationskapital truer i en lang rkke lande med at stte konomien i st f.eks. i Asien , Rusland og Brasilien .
<P>
Over for denne neoliberale internationalisering , der domineres af finansmarkederne , vokser det krav , som vores anmodning lgger for dagen , ud fra en anden opfattelse af verden , i henhold til hvilken den flles lov er den , som solidariteten dikterer i en verden , hvor graden af samhrighed bliver stadig strre .
Ingen kan ignorere den trussel , som mangelen p nsten 1 milliard arbejdspladser udgr over for civilisationen . Ndvendigheden af at gre sig hidtil usete anstrengelser inden for udvikling , adgang til viden .
I denne henseende fortjener alle ider at blive undersgt , og vi mener , at Tobin-afgiften er en god id p lige fod med andre tnkelige former for transaktioner .
Denne afgift kan bidrage til at bremse spekulationen uden at straffe de reelle konomiske aktiviteter og giver mulighed for at frigre nye ressourcer til menneskelige investeringer .
Alt dette p et tidspunkt , hvor UNDP vurderer , at der p rsbasis er behov for 40 milliarder amerikanske dollars for at tilintetgre fattigdommen , give alle adgang til drikkevand , opfylde de sanitre behov .
<P>
Nr nu debatten om politikernes eventuelle muligheder for at indvirke p den konomiske sfre gr kloden rundt , kunne indfrelsen af denne afgift blive et af symbolerne p den politiske vilje til at generobre de demokratiske omrder , som de internationale finansfolk har beslaglagt .
Og jeg vil gerne svare kommissren , der sagde , at det krver et minimum af industrialiserede lande at n dertil .
Det forekommer mig , at Den Europiske Union udgres af et stort antal industrialiserede lande , og jeg mener som Harlem Dsir og flere andre talere , at Den Europiske Union , som vi udgr , kan tage initiativet i denne sag .
Under alle omstndigheder mener jeg , at Europa-Parlamentet ville vinde re ved at gre sig til ekko for borgernes vilje til at styre verden i retning af velfrd for alle .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux">
Fru formand , afholdelsen af denne debat , der har ladet vente alt for lnge p sig , glder ogs mig .
Vi ved godt , at alle generationer i tidens lb blindt har fulgt det , man kunne kalde en dominerende ideologi , det vil sige en rkke fordomme , der anerkendes af den omgivende konformisme , og som dog ender med at vise de efterflgende generationer , hvor skbnesvangre de har vret .
<P>
Frihandelspolitikken og den evindelige saliggrelse af internationaliseringen udgr i vores jne den dominerende ideologi af i dag , det vil sige den store fejl ved dette rhundredes afslutning , der er lige s farlig som den ideologi , der for ikke s lang tid siden herskede i proletariatdiktaturets gange i Kreml , og den tidligere til dogme ophjede forvisning om , at jorden var flad .
<P>
Vores verden domineres i dag af en altoverskyggende logik , jeg var lige ved at sige en altoverskyggende gud , nemlig penge ved arbejde og ikke menneske ved arbejde .
Med en handel med varer og tjenesteydelser , der belber sig til 36.000 milliarder franske francs , det vil sige summen af blot fire dages spekulation , har den finansielle boble ikke lngere ret meget at takke borgernes produktionsaktiviteter for .
Boblen er selvforsynende i et overbud , der overalt ustandselig forngter menneskets - de riges svel som de fattiges - humanitet , selvom det , nr alt kommer til alt , er sidstnvnte , der udelukkes fra de fleste af verdens beslutningscentre .
Disse centre er forbeholdt et meget lille mindretal , som Jean-Pierre Chevnement ganske rammende for nylig kaldte " den internationaliserede elite " .
<P>
Det var naturligt , at denne elite udelukkede enhver form for politisk interesse fra dens handleomrde , hvorved den garderede sig imod selv den mindste demokratiske kontrol og formede at blive bde uberettiget og uansvarlig .
Men folkene gr modstand , som deres reaktion ved det uudsigelige topmde i Seattle viste det , hvor verdens magthavere strmmede til - med Europa-Kommissionen i spidsen , desvrre - idet de hbede , at deres fjelighed for fdderne af verdens hersker , hr .
Clinton , ville vre nok til at sikre dem en plads som tjenestefolk .
Det var uden at regne med de meniges velgrende reaktion - borgere eller stater - en reaktion , der i vrigt var mere organiseret , end det forld , isr i Frankrig takket vre det fantastiske netvrk ATTAC , der vinder strre og strre indpas med dets kamp for p overordnet plan at begrnse frihandlen og mere specifikt for at indfre en beskatning af de internationale finansielle transaktioner .
<P>
Indfrelsen af denne afgift , hvad enten det bliver Tobin-afgiften eller den mere realistiske afgift foreslet af professor Laur , ville vre politisk hensigtsmssig , om ikke andet s for dens symbolske vrdi , ogs selvom det er en lav afgift .
Den ville nemlig frst og fremmest betyde , at politikerne igen fr fodfste inden for et omrde , hvorfra de er blevet udelukket af de finansfolk , hvis overskud er proportionalt med graden af staternes tilbagetrkning .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Fru formand , selvom en del af formlene med Tobin-afgiften er ganske stttevrdige , ville en indfrelse af afgiften som den frste i verden og udelukkende inden for Den Europiske Union vre et ddsstd mod de europiske valutamarkeder .
Hvis de vrige betydningsfulde valutahandelsomrder i verden forblev upvirkede af Tobin-afgiften , ville en afgift inddrevet i Europa medfre , at valutahandlen ville flytte til de omrder .
Dette er allerede blevet gjort klart adskillige gange i denne diskussion .
Det ville ikke vre nok , hvis alle verdens industrialiserede lande kom med , for s ville valutahandlen flytte i skattely uden for de industrialiserede lande .
Derfor burde indfrelsen vre universel , det er ikke nok , at G7-landene eller de andre industrialiserede lande er med .
En samtidig og universel indfrelse af afgiften er igen s uendelig svr en opgave - og jeg tror i hvert fald ikke personligt p , at man opnr resultater i denne forbindelse - at det bedst kan betale sig at begrave drmmen om indfrelsen af Tobin-afgiften .
Desuden , selv hvis man kom til international fllesforstelse for indfrelsen , ville der stadig vre sprgsmlet om fordelingen af afgiftsindtgten .
Verdens vrige valutahandelscentre ville nppe samtykke i , at man anvendte afgiftsindtgten f.eks. via FN til gode forml i hele verden , uden at de fik en betydelig del af indkomsten .
<P>
Hvad angr Tobin-afgiften som middel til at forhindre fremtidige valutakriser , er det bemrkelsesvrdigt , at afgiften ikke fjerner rsagerne til overvurdering af valutaer .
Derfor burde man fokusere p politikker - dette er Karas ogs inde p - som ved overvurdering af en bestemt valuta frer denne til dens faktiske potentiale .
Dette ville igen forudstte reguleringsforanstaltninger for eksport og import af kapital , ellers er det ikke muligt at fokusere p en sdan politik .
P trods af sin illusoriske fornuft er Tobin-afgiften sledes ikke problemfri , selvom man skulle n til en aftale om at gennemfre den , hvilket jeg som sagt ikke tror p .
<P>
Man m huske p , at penge nu til dags primrt er information , og at verdenskonomiens hjul i fremtiden i hjere grad end fr vil rotere i kraft af videnskabelig og intellektuel kapital .
Derfor er den uafbrudte strm af vldige formuemasser mellem verdens finanscentre ikke en ren spekulativ aktivitet , som intet har at gre med den egentlige realkonomi .
Hvis man med et system som Tobin-afgiften komplicerer denne feedback-mekanisme , som alts giver brugerne mulighed for at trffe valg , kan resultatet af dets konomiske flger vre s dyrt skabte fejllsninger , at man slet ikke kan hente s meget ind p skatten selv .
Derfor - som Karas allerede s udmrket har konstateret - modstter vores gruppe sig kategorisk indfrelsen af Tobin-afgiften .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , jeg taler som n , der sttter en afgift p spekulative kapitalbevgelser over valutagrnser .
Det forekommer mig at vre helt indlysende , at der er behov for et initiativ .
I de sidste 30 r er omfanget af valutatransaktioner blevet 83 gange strre . For det frste andrager de samlede globale reserver i alle centralbanker knap og nap en dags handel med valuta , for det andet svarer den rlige verdenshandel med rigtige varer og tjenesteydelser kun til tre og en halv dags valutahandel ud af 350 , det vil sige , 1 % af kapitalbevgelserne drejer sig om handel med varer og tjenesteydelser og 99 % om spekulation .
De globale valutamarkeders strrelse , uforudsigelighed og irrationalitet har gjort det vanskeligere og vanskeligere at styre de nationale og regionale konomier .
Computerstyrede salgsprogrammer fik et tilfldigt bip til at blive en lavine , som begravede arbejdspladser , liv og erhverv over hele jorden .
<P>
De eneste argumenter imod det er for det frste , at det ville svkke effektiviteten af valutamarkederne - lidt fantasifuldt i lyset af de finansielle orgier , vi har set , som har delagt arbejdspladser i hele verden , i stasien , Europa og Latinamerika . Hr .
Chirac har beskrevet dem , der beskftiger sig med dette , som verdenskonomiens aidsvirus .
Hvad der er ndvendigt er at smide noget grus i maskineriet for valutaspekulanter , brsmglere og optionshandlere .
Naturligvis kan det ikke gres i t land ; det kan ikke gres inden for et enkelt valutaomrde , men det kunne gres p internationalt niveau med globalt samarbejde .
Europa , Japan og USA - euroen , yennen og dollaren ville efter min mening udgre en sdan blok .
<P>
Jeg er skuffet over Det Europiske Folkepartis Gruppe .
Jeg mente , at de i det mindste lste de beslutningsforslag , de skulle stemme om .
Ja , jeg gr ind for en sdan afgift , men det er ikke det , vi skal stemme om i morgen .
Det , vi skal stemme om i morgen , er at anmode Kommissionen om at undersge sagen , at se p , hvilke initiativer og hvilke betingelser der vil vre ndvendige for indfrelsen af en sdan afgift .
<P>
Jeg forstr ligeledes , at kommissren ikke kan tilslutte sig en sdan afgift , men jeg kan ikke forst , hvorfor han ikke havde mod til at glde sig over muligheden for at demonstrere det rigtige i sin holdning ved at f sprgsmlet undersgt .
Der er ikke noget , der er s lukket som en lukket bevidsthed .
Afgiften har sttte fra 47 % af befolkningen i Det Forenede Kongerige iflge en opinionsundersgelse fra War on Want for nylig .
I Frankrig har iden vakt enorm genklang , srlig nr den kdes sammen med kravet om at benytte provenuet til at hjlpe den tredje verden ud af sin gld og fattigdom .
<P>
Hverken Europa-Parlamentet , Rdet eller Kommissionen kan lngere ignorere dette sprgsml .
Der er nu en omfattende offentlig mening , der forlanger et svar , der er mere dybsindigt end " Det har vi aldrig gjort fr " .
I det nye rtusinde , hvor der er nye globale problemer , som krver nye globale lsninger , m man komme med gode argumenter for , at det ikke kan lade sig gre nu , i stedet for bare at sige , at det ikke har vret gjort fr .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , gennemfrelsen af et politisk forslag til kompromisbeslutning om en afgift p de internationale valutastrmninger ville vre det frste skridt p vejen mod den uundgelige trimning af en rkke internationale regler .
Jeg har to ting , jeg gerne vil sige her .
<P>
Et af de vigtigste krav fra demonstranterne i Seattle var netop indfrelsen af en sdan type afgift , og det er ikke et tilflde .
Nr den foresls i dag , er det et kraftigt signal fra de rige europiske lande , der beviser , at de nsker at trde ud af deres egoisme , hr. kommissr .
En sdan solidarisk skat er i alles jne et rbart tiltag , der ikke hmmer handlen , men som frst og fremmest tager sigte p spekulationen og dens uheldige flger , kre hjreorienterede kolleger .
<P>
Dette er et symbol p ndvendigheden af at udvise solidaritet med landene mod syd , herunder isr de afrikanske og caribiske lande samt landene omkring Stillehavet , der appellerede kraftigt til os i Seattle .
For at n mlet helt er det bydende ndvendigt , at den pengemngde , som en sdan afgift frigr , gr til de fattigste lande .
P denne mde giver vi bde moraliseringen af handelsreglerne og solidariteten med befolkningerne mod syd en mening .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="DE" NAME="Brie">
Fru formand , man kan jo ikke blive ved med kun at gentage det tal , som mange af de forrige talere allerede har nvnt , man m ogs nvne , hr. kommissr , at 80 % af disse gigantiske daglige valutatransaktioner ikke har en investeringslngde p over otte dage .
Det kan da ikke vre sdan , at investeringer og skabelse af arbejdspladser er mindre lukrativt end kortfristede valuta- og aktietransaktioner .
Det kan da ikke vre sdan , at vi fr delagt de politiske muligheder for at skabe noget .
Det kan da ikke vre sdan , at indtgter fra ikkekonomisk aktivitet stiger stadig hurtigere .
I Tyskland har det , siden Tobin udviklede sin id , vist sig , at indtgter fra formuer andelsmssigt af den samlede samfundsmssige indtgt er steget fra 7,6 % til nsten det dobbelte .
<P>
Det kan da ikke vre sdan , at de fattigste lande p jorden er mest udsatte for spekulative opgr med hensyn til kortfristede valutasvingninger .
Jeg mener heller ikke , at det ikke kan lade sig gre .
Hvorfor skulle det ikke vre muligt at f en aftale i stand mellem G7-landene , de vrige EU-stater , Kina , Singapore og Schweiz om at indfre denne Tobin-afgift ?
Det m da vre i almen konomisk interesse .
Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gre - og det er muligt at differentiere - at man beskatter disse transaktioner med hurtige valutahandler , alle disse skaldte spotforretninger , terminsforretninger i valuta og optioner ?
Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gre at faststte denne afgift sdan , at afgiftssatsen ikke gr ud over de langfristede investeringer , men srger for , at de kortfristede og spekulative investeringer ikke lngere er attraktive ?
Der vil helt sikkert komme mange vanskelige sprgsml , men det eneste store problem , jeg kan f je p , har hidtil vret politisk vilje og dette skaldte Sankt-Florians-Prinzip , der ogs har fundet anvendelse i dag , hvor ansvaret skubbes fra et sted over p et andet .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Fru formand , vi beder ikke om mere bureaukrati , som hr . Karas sagde for nogle f minutter siden .
Vi sger lsninger .
Naturligvis er det ndvendigt med klarhed p kapitalmarkederne - det er faktisk iden .
Tobin-afgiften vil bringe nogen klarhed til belysning af et meget dunkelt sprgsml .
<P>
" The more progress is made towards trade liberalisation , the more rules are needed " ( Jo strre fremskridt , der sker i retning af liberalisering , jo flere regler er der brug for ) , som kommissr Lamy sagde under millenniumrunden i Seattle .
Han erkendte , at den samlede virkning af det indre marked og den flles valuta , der karakteriserer opbygningen af Den Europiske Union , er snvert forbundet med en masse nye regler .
Nu hvor man uden vanskeligheder kan f finansiering tvrs over nationale grnser , vil samme tilgang naturligvis vre strengt ndvendig , s meget mere som vi mener , at der hver dag bliver anvendt et enormt belb til spekulative transaktioner .
<P>
Vi borgere i den moderne verden har ikke rd til spekulation i det nuvrende omfang .
Det ville vre konomisk selvmord at fortstte .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Mine damer og herrer , hr. kommissr , man hrer ofte , at det er lykkedes Europa at opn stabilitet p det finansielle omrde , hvilket er korrekt , hvis vi njes med at se p den offentlige sektor .
Hvis vi tager den private sektor med , vil vi konstatere , at det ikke alene ikke er lykkedes at opn den s omtalte financial stability , men at vi hjst sandsynligt sidder p toppen af en vulkan , der nr som helst kan g i udbrud .
<P>
Den private sektors alt for store gld og brsaktiernes tilsvarende oppustede vrdi , som er de to vigtigste indikatorer for stabiliteten p brsmarkedet , har i et stykke tid befundet sig i farezonen , hvilket i vrigt ogs Kommissionens egen rapport om den konomiske situation i Europa peger p , s der slet ikke kan vre nogen tvivl .
<P>
Nr offentligheden accepterer sdanne priser og ikke i panik opgiver de finansielle aktiviteter , kan det skyldes meget optimistiske forventninger med hensyn til fremtidige fortjenester .
Brsspekulationer udvikler sig helt uden mde og skaber fortjenester , som p et tidspunkt s viser sig at vre fiktive .
Den store optimisme aflses af skuffelse og frygt med en brskrise og eventuelt en konomisk krise som resultat .
<P>
Faren er alt for stor til , at vi kan ignorere den .
Vi er ndt til at imdeg den , hvor svrt det end m forekomme .
Den moderne konomiske videnskab har givet os et fremragende instrument med Tobin-forslaget med flere , som vi kan gre brug af , hvis vi har den politiske vilje til at tage det frste skridt .
Det er det , vi mangler , hr. kommissr . Den politiske vilje til at tage det frste skridt til at bekmpe spekulation .
Men den uhmmede beundring og den fatalistiske holdning til markedskrfterne , som de liberale prdiker - og jeg er ked af , at hr . Gasliba i Bhm har forladt salen - kan ikke fortstte i al evighed med at karakterisere demokratiet , for det vil betyde dets undergang !
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Fru formand , hr . Bolkestein , det var dog utroligt med hvilken uvidenhed , der her diskuteres .
Der skal en grsk kollega til at forklare os , hvad det egentlig drejer sig om med denne skaldte Tobin tax .
De afviser den ganske enkelt , fordi De ikke forstr noget af det .
At hjresiden er imod skatter , det er fuldkommen klart , blot skulle de aldrig have haft lov til at transportere disse million- eller milliardbelb til Schweiz .
Det er blevet klart !
Nu opfordrer jeg Dem - helt bevidst - til at yde en indsats for at standse den spekulative finanskapital og n gang for alle at underminere long term projects med long term capital .
Det blev aldrig gjort i Sydstasien , det blev aldrig gjort i Europa , og at kollega Karas fra strig ikke lngere er til stede , det forstr jeg ogs godt , med disses finansoptrden .
Det er den samme omgang mg !
Vi har brug for en Tobin tax for at kunne gribe ind med et kontrolinstrument !
<P>
Fru formand , jeg er rlig talt mghamrende sur p den politiske uvidenhed , som denne Kommission lgger for dagen , det vil sige hr .
Bolkestein ! Han burde med sin holdning til Tobin tax overveje , hvorfor han overhovedet er her !
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Fru formand , ogs jeg har til dels flt , at debatten var rigtig spgelsesagtig .
Det er mske heller ikke noget tilflde , at der ikke lngere er nogen tilbage blandt de konservative , for det , der blev sagt til fordel for markedsfrihed , har ikke lngere noget at gre med de stolte principper om social markedskonomi , som her i Vesteuropa har givet os s megen velstand i de forgangne rtier .
Hvis vi fortstter ad denne vej - og det er ideologien - og erklrer finansmarkederne for fredhellige , ja endda hvder , at ethvert indgreb i disse markeders funktion er imod fremskridt og imod konomisk vkst , s er vi helt sikkert p vildspor , og det kan antage meget farlige dimensioner .
<P>
Formueejerne opbygger for tiden uhyre formuer , som s igen krver reinvesteringer .
Her handler det om en asset inflation i verdensformat .
Sledes opstr der p finansmarkederne lbende spekulative bobler , der fremkalder en voksende konomisk ustabilitet , der igen er til fare for den samlede konomi .
Det er netop de mellemstore virksomheder og mange arbejdstagere , der lider under dette .
Dem kan man imdekomme , det er muligt .
Det mindste ville vre at f gennemfrt grundige undersgelser ikke blot af Kommissionen , men ogs virkelig af konomisk velrenommerede institutter i hele Europa .
Ogs det kan lade sig gre .
Og s skal man i den forbindelse i vrigt holde op med hele tiden at stte rven til at vogte gs .
<P>
At Tobin-afgiften ikke skulle kunne gennemfres rent teknisk passer ikke - i computerens tidsalder kan det lade sig gre .
Man br heller ikke ignorere , at mange skattely ofte ikke er andet end store europiske bankers harddisk-lagre her til lands .
<P>
Sammenfattende m vi alts ikke tillade , at realkapitalen og finanskapitalen fjerner sig s meget fra hinanden , da vi ellers igen styrer mod tilstande , som vi har oplevet adskillige gange i forrige rhundrede p dette kontinent , og som har frt til skrkkelige katastrofer .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Fru formand , rede kolleger , lad os beskatte pengespekulationen , det medfrer ikke noget nyt .
Skatten er rettet mod de helt rigtige : spekulanterne .
Hvem gr ind for spekulanter , nr sygeplejersker og lrere betaler topskatter ?
Artikel 73 c i traktaten om Den Europiske Union giver mulighed for beskatning af transaktioner .
Modstanderne af en valutaafgift sttter centrene for skattesvig , skatteparadiserne , som der i alt er 62 af .
Unionen burde vedtage en dobbeltbeskatningsaftale , som til en begyndelse hvilke som helst lande kunne tilslutte sig .
Den lave Tobin-afgift ville ikke skabe store problemer med skattesvig .
Det er besynderligt at hvde , at den ikke kan gennemfres , hvis ikke alle kommer med .
Den Europiske Union blev ogs grundlagt i kraft af nogle f lande , og De kan se , hvad vi er i dag .
Sandheden er , at det strste problem er politisk - man vil ikke beskatte kapital , men hve folks beskatning .
Afgiften ville til syvende og sidst politisere et globalt , udemokratisk finansmagtsystem .
Vi m , mine gode kolleger , udfordre verdens spekulationselites monopol p at styre verdens finansielle planlgning ved at st uden for skattesystemerne .
<SPEAKER ID=208 NAME="Bolkestein">
Fru formand , lad mig begynde med at takke alle talere og naturligvis frst og fremmest hr . Dsir mange gange for den kendsgerning , at denne forhandling har fundet sted i aften .
Hvad man end mener om forhandlingens emne , er det tydeligt , at det er et vigtigt emne .
Derfor har det ogs vret taget op i revis , og det er tilfredsstillende , at Kommissionen i aften fr mulighed for at give et svar derp .
<P>
Jeg vil gerne begynde med at fremhve to bemrkninger , som medlem af Parlamentet hr . Gasliba har fremsat .
Han sagde , at globalisering er et positivt fnomen , og jeg deler hans mening .
Jeg tror , at globaliseringen har medvirket til , at mange lande , som hidtil ikke har deltaget i verdenshandelsstrmmene , nu deltager i dem og er optaget i verdenshandelssystemet , og s vidt jeg ved , har der endnu aldrig vret noget land , der er blevet drligere stillet af international handel .
Med andre ord betragter jeg globaliseringen , sledes som ogs hr . Gasliba bemrkede , som noget positivt , og jeg mener , at den har bidraget til en ny international arbejdsfordeling , som mange har efterstrbt i mange r .
<P>
En anden bemrkning fremsat af hr . Gasliba var , at der i jeblikket ikke findes noget bevis for , at Tobin-afgiften skulle stabilisere valutakurserne .
Jeg tror , han har ret .
Heller ikke jeg kender nogen grund til , at en afgift p valutakurstransaktioner skulle fre til en stabilisering deraf .
<P>
Jeg mener , at dette er to vigtige bemrkninger , derfor gentager jeg dem her .
M jeg endvidere , fru formand , bemrke , at ingen af talerne i aften har knyttet en forbindelse mellem p den ene side Tobin-afgiften og p den anden side Den Europiske Unions funktion .
Vi kender da alle Rom-traktaten . Vi ved jo , at en af de fire friheder er den frie bevgelighed for kapital .
<P>
Fru formand , jeg kan overbevise Parlamentet om , at mit daglige arbejde bl.a. bestr i , at jeg forsger sammen med mine tjenestegrene og mine kolleger at integrere de finansielle markeder i Europa , sledes at de finansielle bevgelser forlber s let og gnidningslst som muligt .
Med andre ord er jeg i kraft af min stilling modstander af alle foranstaltninger , som kunne vanskeliggre de internationale finansielle bevgelser .
S kan de da ikke rigtigt forvente af denne kommissr , at han skulle g med til en afgift , som netop ville vre en hindring for den internationale konomi .
<P>
Jeg gentager , at Tobin-afgiften efter min opfattelse ikke harmonerer med Rom-traktaten , og det er en vigtig teoretisk indvending , som ingen af talerne i aften har taget op .
<P>
Efter disse efter min opfattelse trods alt temmelig fundamentale bemrkninger er der praktiske indvendinger imod Tobin-afgiften , og dem har bl.a. hr . Karas , men ogs andre talere fremhvet .
Det er bemrket , desvrre , m jeg sige , at det internt ikke er lykkedes Den Europiske Union at n frem til overensstemmelse om visse afgiftsforanstaltninger .
Det viser , hvor vanskelige disse sager er .
Hvis vi ikke engang internt har kunnet opn overensstemmelse , vil vi s vre i stand til at overbevise de andre handelspartnere derom ?
Jeg tror , at det vil blive problematisk .
<P>
Hr . Jonckheer har sagt , at dette kunne vre en af foranstaltningerne til stabilisering af de finansielle markeder .
Men jeg tror , at vi her har at gre med et symptom , og at vi m se p rsagerne , og at det er bedre at bekmpe rsagerne end at forsge at gribe disse symptomer an , hvor det sandsynligvis ikke er muligt , og som sagt , hvor det temmelig sikkert er i strid med Rom-traktaten .
<P>
For at fjerne disse rsager m man se p , hvad der sker i de pgldende lande .
Forholder det sig virkelig sdan , at disse lande kan vre stolte af , hvad man p engelsk kalder good governance ?
Forholder det sig sdan , at der er lav inflation og en lav rente ?
At markederne for produktionsfaktorer , herunder arbejdsmarkedet , fungerer smidigt ?
Det er ikke altid tilfldet .
Derfor vil vi se p rsagerne til valutakursstabiliteten , og s m vi have je for elementerne i good governance og frst og fremmest lgge vgt p disse .
<P>
Desuden , og ogs dette er sagt , f.eks. af hr . Gasliba i Bhm , men ogs af andre , er der behov for mere tilsyn .
Mere tilsyn nationalt , nationale regeringers tilsyn med nationale banker , og internationalt , f.eks. gennem IMF .
Jeg tror sledes , at vi bedst kan gribe rsagerne an ved p den ene side at srge for , at good governance opretholdes i de lande , som det glder , og p den anden side , at der er mere tilsyn nationalt og internationalt for at undg disse afsporinger .
<P>
Forskellige medlemmer af Parlamentet sagde , at der alligevel br stilles flere penge til rdighed for store projekter . Hr .
Kreissl-Drfler har f.eks. talt p engelsk om long term financing for long term projects - det er et indlysende sprgsml .
Mit svar derp er , at lande frst og fremmest br gre det , som de har lovet at gre , nemlig stille 0,7 % af deres bruttonationalindkomst til rdighed for udviklingshjlp og -samarbejde , sledes at der stilles mange flere penge til rdighed end nu til sdanne langfristede projekter ad den vej , som er beregnet dertil , nemlig bidragene til udviklingssamarbejdet og ikke gennem en kunstig og sandsynligvis skadelig vej , nemlig Tobin-afgiften .
<P>
Fru formand , jeg vil gerne lade det blive ved dette .
For s vidt angr beslutningsforslaget , som jeg har set et udkast til , afventer Kommissionen afstemningen og vil p grundlag deraf faststte sin holdning , og jeg takker Dem for lejligheden til at deltage i denne forhandling .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 , modtaget fire beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Fru formand , desvrre taler jeg ikke lige s godt fransk som De .
Men det ville glde mig , hvis hr . Bolkestein ville hre efter et kort jeblik , hvilket jeg ikke lige tror er muligt , fordi han taler med fru Randzio-Plath .
Kan De gre ham opmrksom p , at jeg gerne vil sige noget til ham ?
Monsieur Bolkestein , je veux vous dire quelque chose !
<P>
Desvrre taler jeg ikke lige s flydende hollandsk som De .
Men jeg kunne godt tnke mig at sige noget til Dem .
Det er jo ikke p Parlamentets initiativ , at vi nu for at rgre Kommissionen gr ind for en skaldt Tobin tax .
Vi vil undersge mulighederne for at indfre en Tobin tax .
Den vil kun vre et af mange instrumenter . Jeg hber , at vi s ogs finder Dem p vores side .
Politisk set har jeg det altid svrt , nr folk siger , at det har vi ikke brug for , det nsker vi ikke , det kan vi ikke !
Det er ikke Deres opgave , men derimod vores opgave at bestemme .
Det har ogs noget at gre med den nyvakte selvbevidsthed i Europa-Parlamentet .
Det vil jeg gerne diskutere med Dem , hverken mere eller mindre .
Men alle andre udflugter andetstedshen , dem kan vi godt spare os , og jeg respekterer Dem som seris kommissr , der vil tage sit arbejde serist .
Jeg beder Dem respektere os som medlemmer , der vil arbejde serist , og til dette arbejde hrer ogs den skaldte Tobin tax !
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir">
Fru formand , jeg tror , der er sket en forglemmelse , og at det flles forslag til kompromisbeslutning fra PSE , De Liberale , GUE , De Grnne og fru Kuntz og hr .
Coteaux mangler p den liste over modtagne beslutningsforslag , som De netop selv nvnte .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Kre kollega , jeg noterer mig Deres udtalelse og det flles beslutningsforslag .
Hvis forsdets tjenestegrene bekrfter , at forslaget er behrigt indgivet , vil det naturligvis blive taget i betragtning .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.14 )
