<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
. ( EN ) Hr. formand , jeg reagerer p en opfordring , som Parlamentets formand kom med i gr eftermiddag , om at jeg skulle tage ordet vedrrende et sprgsml , som omtales i protokollen .
Jeg henviser til dagsordenens punkt 11 .
<P>
For det frste mener jeg , at det sprgsml , formanden for Den Socialdemokratiske Gruppe tog op i gr vedrrende en genindfrelse af drftelsen med Kommissionens formand om det femrige strategiske program , var tilstrkkelig vigtigt til , at andre talere , som nskede at knytte en kort kommentar til sprgsmlet , skulle have denne mulighed .
Jeg vil gerne give udtryk for dette synspunkt , selvom jeg respektfuldt erklrede mig uenig og stemte imod forslaget fra Den Socialdemokratiske Gruppes formand .
<P>
Den anden ting , jeg godt vil tage op - og som jeg gerne ville have taget op forud for afstemningen i gr - er , at Parlamentet , som andre talere var inde p i gr , kun kan f gennemslagskraft , hvis det arbejder tt sammen med og i tt synergi med Europa-Kommissionen .
Vi br ogs vise ydmyghed og erkende , at hvis vi nsker en strategisk drftelse , der ikke kun er ledsaget af en prsentation og en redegrelse fra Kommissionens formand , men ogs af et femrigt program , m vi have mekanismerne p plads tidligere end en uge fr forhandlingen her i Parlamentet , s vi fr mulighed for at drfte dette og viderebringe vores nsker til Kommissionen i god tid .
<P>
En grundlggende ting vil jeg gerne have , at vi lrer af dette .
Nr der er planlagt vsentlige forhandlinger mellem Parlamentet og Europa-Kommissionen , skal vi have afklaret vores gensidige forventninger mindst en hel arbejdsmned forud .
Der skal frst skabes klarhed mellem grupperne i Parlamentet og dernst mellem Parlamentet og Kommissionen .
Vi m ikke p et sent tidspunkt st i den uheldige situation , at den ene eller den anden institution fremkalder et undvendigt brud i forholdet mellem institutionerne .
<P>
Nr man kigger p nogle af presserapporterne fra sidste fredag , mener jeg , at Kommissionen og dens formand udviste en prisvrdig selvbeherskelse i deres offentlige kommentarer .
Det stter jeg meget stor pris p .
Jeg hber , at vi vil tage ved lre og ikke f en gentagelse af denne uheldige situation , som efter min mening skyldtes misforstede forventninger snarere end ond tro hos den ene eller anden institution .
Det skal ikke blses op til mere end det .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Mange tak , hr .
Cox , jeg forstr , hvad De mener .
Vi har taget det til efterretning .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , vedrrende punkt 11 i protokollen om arbejdsprogrammet blev vi i gr enige om , at Bourlanges-betnkningen skulle p dagsordenen i dag .
Den blev imidlertid trukket tilbage af Budgetudvalget i gr aftes uden at vre blevet drftet eller have vret til afstemning .
Den br derfor tages af dagsordenen for i dag .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Wynn , det er logisk .
Betnkningen er sledes taget af dagsordenen .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , vedrrende fru Lynnes bemrkninger fra i gr om arbejdsmiljet i denne bygning . Jeg formoder , at hun talte om aflbene , for der er en forfrdelig kloaklugt p femte sal i trnet .
Det skal undersges , for det er helt klart et tegn p , at der er noget alvorligt galt .
Jeg nsker ikke at tage sprgsmlet om denne bygning op i tide og utide , men det er et alvorligt problem .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Fru Ahern , vi har taget det til efterretning .
Jeg vil gerne anmode Dem om at rette denne srlige sag , som vedrrer ventilatorerne p en bestemt etage , til kvstorerne , fordi de egentlig er ansvarlige herfor .
Vi vil dog ogs videregive det til vores tjenester .
Mange tak !
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Reform af den europiske konkurrencepolitik
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0069 / 1999 af von Wogau for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens hvidbog om modernisering af gennemfrelsesbestemmelserne til EF-traktatens artikel 85 og 86 ( KOM ( 1999 ) 101 - C5-0105 / 1999 - 1999 / 2108 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0078 / 1999 af Rapkay for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens XXVIII-beretning om konkurrencepolitikken ( 1998 ) ( SEK ( 1999 ) 743 - C5-0121 / 1999 - 1999 / 2124 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0087 / 1999 af Jonckheer for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om syvende oversigt over statssttte i Den Europiske Union inden for fremstillingsvirksomhed og visse andre sektorer ( KOM ( 1999 ) 148 - C5-0107 / 1999 - 1999 / 2110 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0073 / 1999 af Langen for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om rapport fra Kommissionen om gennemfrelsen af beslutning nr . 2496 / 96 / EKSF af 18. december 1996 om fllesskabsregler for sttte til jern- og stlindustrien ( stlstttereglerne ) i 1998 ( KOM ( 1999 ) 094 - C5-0104 / 1999 - 1999 / 2107 ( COS ) ) .

<SPEAKER ID=9 NAME="von Wogau">
Hr. formand , rede damer og herrer , kre kolleger , med hvidbogen om moderniseringen af de europiske konkurrenceregler har Kommissionen udlst en intensiv og livlig debat i den interesserede offentlighed .
Reaktionerne fra sagkyndige og berrte personer gr lige fra fuldstndig afvisning til betingelsesls sttte .
Hvad handler nu denne hvidbog om ?
<P>
Det eksisterende europiske konkurrenceregelsystem blev skabt i Fllesskabets frste r .
Under de davrende betingelser var dette system , der var baseret p en centraliseret anmeldelses- og godkendelsesordning , helt sikkert passende .
Denne ordning har i hj grad bidraget til at skabe en europisk konkurrencekultur .
I de 40 r , der er get siden dens opsten , har rammebetingelserne dog ndret sig grundlggende .
De Seks har udvidet sig til De 15 , og Fllesskabet str over for en yderligere udvidelse til 27 medlemmer .
Systemet er imidlertid forblevet nsten det samme .
<P>
En reform er derfor tvingende ndvendig . Det er der heller ingen , der bestrider i debatten .
Alligevel mener nogle kritikere , at Kommissionen gr for vidt med sine forslag .
Kommissionen vil afskaffe anmeldelses- og godkendelsessystemet og i stedet styrke de nationale myndigheders og domstoles rolle i forbindelse med anvendelsen af konkurrencereglerne .
Det handler med andre ord om en overgang fra godkendelsessystemet til systemet med lovfstede undtagelser .
Forbudsprincippet - og det er vigtigt - bevares dog her .
<P>
Jeg mener principielt , at vi , nr en myndighed , der hvdes at have en tendens til bureaukrati og centralisme , fremlgger et forslag om afbureaukratisering og decentralisering , i det mindste br undersge dette serist .
Iflge Kommissionens forslag handler det alene om de konkurrencebegrnsende aftaler mellem virksomheder samt om misbrug af dominerende stillinger .
Anmeldelsespligten i forbindelse med statssttte og virksomhedssammenslutninger bibeholdes dog .
<P>
Udvalget om konomi og Valutasprgsml har principielt godkendt dette forslag fra Kommissionen med kun n stemme mod og to personer , der undlod at stemme .
Det vil dog frst vre muligt at foretage en afsluttende bedmmelse , nr de lovforslag , der nu forventes at komme fra Kommissionen , bliver offentliggjort .
<P>
Selvom jeg principielt tilslutter mig Kommissionens forslag , er der dog en rkke punkter , der krver en forbedring eller i det mindste en afklaring .
Nogle af disse punkter vil jeg komme kort ind p .
Det fremfres af mange kritikere af hvidbogen , at decentraliseringen truer sammenhngen ved anvendelsen af Fllesskabets regler .
Iflge kritikerne er de nationale myndigheder og isr domstolene endnu ikke alle steder i stand til at spille den rolle , som Kommissionen har tiltnkt dem i forbindelse med anvendelsen af konkurrencereglerne .
<P>
P den ene side er de nationale kartelmyndigheder blevet tilstrkkeligt fortrolige med anvendelsen af konkurrencereglerne i lbet af de sidste rtier . P den anden side har de nationale domstole allerede befjelse til at anvende artikel 81 , stk .
1 , 82 og 86 i henhold til den nuvrende lovgivning .
Alligevel er det stadig meget vigtigt , at Kommissionen bistr de nationale myndigheder og domstole med gruppefritagelsesforordninger , retningslinjer og meddelelser .
Derudover skal samarbejdet mellem de nationale myndigheder og Kommissionen samt mellem de nationale myndigheder indbyrdes styrkes .
<P>
Hvad angr de nationale domstoles kompetence , foreslr vi i denne betnkning , at der nedsttes domstole med speciale i kartelretlige sager .
Det praktiseres allerede nu med succes i nogle medlemslande .
<P>
Fra virksomhedernes side frygter man , at retssikkerheden forringes .
For at modvirke dette br virksomhederne i visse tilflde stadig have mulighed for at f en forudgende afklaring fra Kommissionen . Dette er blot nogle f , men centrale aspekter , der skal tages hjde for ved moderniseringen af de europiske konkurrenceregler .
Vi befinder os dog stadig kun helt i starten af proceduren .
Diskussionen vil fortstte , indtil der fremkommer konkrete lovforslag . Med hvidbogen er vi dog - og det er jeg overbevist om - p rette vej .
<P>
I de forgangne rtier har der udviklet sig en europisk konkurrencekultur .
Den decentralisering , som Kommissionen foreslr , er i overensstemmelse med nrhedsprincippet , som jo nu ogs er forankret i traktaten .
Det frer til en get anvendelse af de europiske konkurrenceregler p nationalt og regionalt plan og skaber derved mulighed for at danne et bedre grundlag for den europiske konkurrencekultur .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at denne reform af konkurrencepolitikken , som vi indleder her , er ndvendig , og at det i den forbindelse bliver srlig ndvendigt at understrege , at Den Europiske Unions konkurrencepolitik er en vsentlig forudstning for , at den sociale markedskonomi lykkes .
Kommissionen og ogs Parlamentet skal i hjere grad end tidligere understrege , at konkurrencepolitikken , konkurrencen mellem virksomhederne , og den kendsgerning , at Europa-Kommissionen vger herover , frst og fremmest er i borgernes interesse .
<SPEAKER ID=10 NAME="Rapkay">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi frer i dag en vigtig debat om Den Europiske Unions konkurrencepolitik .
Vi debatterer et meget omdiskuteret moderniseringsprojekt inden for europisk kartelret , nemlig betnkningen af von Wogau , og det er meget mere omdiskuteret , end det mske er fremget af afstemningen i konomiudvalget .
<P>
Jeg vil absolut sige , at jeg i dette tilflde personligt anser Kommissionens forslag for forkert , at det m vise sig , om begrebet modernisering virkelig er retfrdigt , hvad angr hvidbogens indhold i forbindelse med artikel 81 og 82 , eller om tilbageskridt i dette tilflde ikke snarere ville vre et mere velegnet begreb .
Vi taler i dag dog ogs om sttteberetningen og den generelle konkurrenceberetning for 1998 , hvor min del af forhandlingen under t vedrrer det sidste omrde .
<P>
Men begge beretninger - konkurrenceberetningen og sttteberetningen - har selvflgelig ogs en flles basis i denne hvidbog .
Det handler om kravet om modernisering , om den europiske konkurrencepolitiks evne til at overleve i fremtiden .
Lser man de to dokumenter fra Kommissionen , var 1998 et r , hvor moderniseringsprojekterne , der blev indledt i 1997 , blev viderefrt og til dels afsluttet , det ved vi selv fra vores lbende parlamentariske arbejde .
<P>
Lad mig komme med to grundlggende bemrkninger i denne forbindelse : Kommissionen som kompetent myndighed har med sin konsekvente holdning igen og igen gjort sig fortjent af konkurrencefriheden , dog ikke altid til glde for de berrte medlemslande eller virksomheder .
Den br fortstte ad denne vej .
Men , hr. kommissr , det bliver alt sammen ikke mindre kompliceret i fremtiden - jeg kan huske udfordringen med Unionens udvidelse , uddybelsen af det indre marked , den teknologiske udvikling , globaliseringen .
Det drejer sig jo ikke kun om moderniseringen af fllesskabsretten , det drejer sig mere end nogensinde om gennemskueligheden af afgrelser i enkelte tilflde , om muligheden for at kunne forst beslutninger , for den europiske konkurrencepolitik vil vre henvist til at blive accepteret hos befolkningen og de berrte politiske instanser og de berrte virksomheder .
<P>
Men - uden gennemskuelighed , ingen accept , og s heller ingen modernisering uden gennemskuelighed .
Konkurrenceberetningen for 1998 er ikke noget drligt grundlag , men der findes jo ikke noget , som ikke kan gres endnu bedre .
Vi vil give Dem , hr. kommissr , en rkke opfordringer med vores beslutning med p vejen , men jeg vil gerne komme ind p et delaspekt allerede nu : Gennemskuelighed og forpligtelse til at aflgge regnskab hrer sammen .
Jeg vil ikke rokke ved kompetencefordelingen mellem Kommissionen og Parlamentet .
Kommissionen er den udvende myndighed , og Parlamentet br af hensyn til sin egen uafhngighed heller ikke nske at vre det , men Parlamentet er kontrolorganet , og hvor kan man bedre fremlgge sine bevggrunde for beslutninger end i det demokratisk valgte Parlament , og det i en permanent , parlamentarisk diskurs ?
Ogs her br vi fortstte ad den vej , vi er begyndt p , gre den permanent og intensivere den .
<P>
n ting vil jeg dog gerne understrege : Parlamentet er lovgiver .
At vi imidlertid kun har hringsret netop i forbindelse med konkurrencelovgivningen , det er faktisk en skandale !
Her stilles der krav til Rdet og regeringskonferencen om at indfre proceduren med flles beslutningstagning i forbindelse med konkurrencelovgivningen .
Af Kommissionen forventer jeg , at alle muligheder for parlamentarisk medvirken udnyttes til yderste konsekvens , idet der er tvivl om Parlamentets deltagelse , og det ogs allerede i den nuvrende traktatsituation .
Jeg forventer ogs , at Kommissionen sttter os offensivt i kravet om flles beslutningstagning i forbindelse med lovgivningsprocedurer .
Det bliver en testsag for det fornuftige samarbejde mellem de to institutioner .
<P>
Trods enhver bekendelse til konkurrenceprincippet er konkurrence dog ikke noget ml i sig selv .
Konkurrence er et instrument og frer ikke altid til optimale lsninger .
Det hrer nu engang til den konomiske basisviden , at markedet svigter i mange henseender , og den , der bestrider det , er ideolog og ikke andet .
Konkurrencen skal udligne udbud og eftersprgsel , skal sikre en optimal fordeling af de konomiske ressourcer og fakta .
En optimal effektivitet skabes imidlertid ikke automatisk af sig selv .
Rammebetingelser er absolut ndvendige , hvis misbrug skal forhindres , f.eks. ved hjlp af kartelretten .
Men derved forhindrer man primrt udelukkende misbrug , det duer ikke alene til at opn samfundsmssigt legitimerede ml .
<P>
Konkurrence , ja , begrnsning af sttteforanstaltninger , hvor det er ndvendigt , og hvor det er muligt !
Men fordi sttteforanstaltningerne optager den vsentligste del af konkurrenceberetningen for 1998 , vil jeg , p trods af betnkningen af hr .
Jonckheer , dog sige et par ord : Sttte til sm og mellemstore virksomheder inden for forskning og udvikling , i forbindelse med uddannelse inden for regionalpolitik , inden for miljpolitik , det er meget vel muligt og skal ogs kunne lade sig gre .
Sttte skal vre tilladt for netop sdanne ml , s lnge det ikke frer til uacceptable konkurrenceforvridninger .
Netop her er det endnu vigtigere end i kartel- og fusionslovgivningen , at beslutningerne er gennemskuelige og forstelige .
<P>
Sttte skal ikke bare i gabestokken , sttte skal betragtes differentieret , sttte skal ogs vurderes efter dens bidrag til at opn de netop nvnte ml .
Den sidste bemrkning var ikke s meget henvendt til Kommissionen som til mine kolleger i PPE-gruppen .
<SPEAKER ID=11 NAME="Jonckheer">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den betnkning , jeg har lejlighed til at fremlgge i dag , er en udtalelse om Kommissionens rlige beretning om gldende statssttte i EU , i forhold til hvilken Fllesskabet har kompetence i kraft af traktatens artikel 87 , 88 og 89 .
<P>
Kommissionens beretning er hovedsagelig af beskrivende karakter og beskriver statsstttens udvikling i fremstillingssektoren samt i andre sektorer i henhold til forskellige typer ssom finansieringsformer og efterstrbte ml .
Hvad angr den kvantitative del af betnkningen , tillader jeg mig at henvise til begrundelsen , og jeg vil her njes med at nvne , at det gennemsnitlige rlige belb gennem den pgldende periode ligger i strrelsesordenen 95 milliarder euro , hvilket udgr en reduktion p 13 % i forhold til perioden 1993-1995 . Dette skyldes i overvejende grad en reduktion af sttten i Tyskland .
<P>
Det fremgr klart , at niveauet for opgivet statssttte i store trk er stabilt i den omfattede periode , og det ligger p omkring 1,2 % af EU ' s BNP , eller , og dette er tilfldigt , stort set det samme belb som Fllesskabets rlige budget .
Dernst skal det nvnes , at forskellene mellem medlemsstaterne er betydelige og kan mles p forskellige mder , isr som en procentdel af vrditilvksten pr. lnmodtager .
Jeg mener endvidere , at det er interessant at tilfje den statssttte og det fllesskabsindgreb , der p en vis mde kan vre optaget i statssttten .
Det viser sig sledes klart , at det er de fire lande , der bl.a. modtager sttte fra Samhrighedsfonden , som ligger verst p listen .
<P>
Herefter kommer jeg til forslagene , der er indeholdt i betnkningen .
Vi konstaterer for det frste , at Kommissionen vurderer , at oplysningerne , sdan som de er fremlagt i dens rlige beretning , er for sammentrngte til , at det er muligt at foretage en dybtgende evaluering af staternes stttepolitik , hvilket bde er legitimt , fornuftigt i forhold til de nationale interesser og meget vigtigt med hensyn til at overholde kravene til konkurrencen , netop i kraft af traktatens bestemmelser .
Kommissionen kan ikke gre andet end at modtage og analysere de oplysninger , medlemsstaterne leverer til den .
Det er sledes op til staterne og regionerne at overvge kvaliteten af de indsendte oplysninger , og vores udvalg mener , at der br ydes en ekstra indsats p dette omrde .
<P>
Det er ud fra den samme indstilling , at vores parlamentariske udvalg forsvarer den allerede gamle id med at oprette et offentligt register over statssttte , isr tilgngeligt via Internet .
Europa-Kommissionen ville , hvis den l inde med bedre og mere detaljerede oplysninger , isr i forhold til de efterstrbte ml og de konstaterede resultater , kunne gennemfre - eller srge for , at der jvnligt blev gennemfrt - undersgelser , der indeholdt en sociokonomisk evaluering af den nationale og regionale statsstttepolitik .
I det omfang , sdanne undersgelser allerede eksisterer , ville man p en mere ben mde kunne udbrede kendskabet til kommentarerne fra disse i forhold til traktaternes mlstninger , der ikke blot bestr i at sikre konkurrenceevnen i forbindelse med EU ' s konomi , men ogs en bredygtig udvikling og en konomisk og social samhrighed .
<P>
Ved sledes at st fast , i frste omgang p kvaliteten af de indsendte oplysninger , er det lykkedes under forhandlingerne i udvalget og dermed i betnkningen , som jeg har den re at fremlgge her , at undg den forenkling , der bestr i frem for alt at bekrfte , at det samlede belb for statssttte enten er for stort eller for lille .
Et flertal af udvalgets medlemmer har i hjere grad sgt efter en ligevgt mellem p den ene side ndvendigheden af , at svel staterne som virksomhederne overholder konkurrencereglerne , og p den anden side erkendelsen af interessen for en sdan sttte med henblik p at bidrage til at opfylde traktatens ml , herunder isr , hvilket jeg allerede har nvnt , i forbindelse med en bredygtig udvikling , forskning og udvikling , samt en konomisk og social samhrighed .
<P>
Hertil kommer , at forskellige ndringsforslag til ordfrerens oprindelige forslag er blevet vedtaget i udvalget , isr med vgt p ndvendigheden af en effektiv tilbagebetaling af den sttte , der er blevet vurderet ulovlig , og udarbejdelsen af en rlig liste over resultater .
Til denne plenarforsamling er der genfremsat syv ndringsforslag .
De fleste af disse udtrykker politiske forskelle mellem de enkelte udvalgsmedlemmers holdning til det nskelige og effektiviteten i statssttten , nr man tager hjde for det utilstrkkelige , erkendt eller ikke , i udelukkende at have private investeringer , markedsfiaskoer og utilstrkkeligheder p markedet .
Der er isr t ndringsforslag , jeg gerne vil fremhve , der drejer sig om energisektoren , og som jeg som ordfrer anser for at vre srlig vigtigt .
<P>
Jeg vil gerne afslutte denne prsentation , hr. kommissr , med p den ene side at fremhve en bekymring hos udvalgets medlemmer og p den anden et krav fra vores udvalg .
Bekymringen gr p frtiltrdelsesprocessen for de central- og steuropiske lande , hvad angr konkurrencepolitikken og statssttten .
Dette er helt sikkert et komplekst sprgsml , hvor vi kunne nske , at Kommissionen informerede os om den aktuelle situation , isr med hensyn til disse landes konomiers evne til at overholde konkurrencereglerne , og , hvad angr statssttten , sandsynligvis ndvendigheden af at have srlige regler for denne sttte , der kan hjlpe med at omstrukturere disse landes sektorer .
<P>
Endelig vil jeg slutte med kravet om Europa-Parlamentets fremtidige kompetencer p de omrder , vi taler om , nemlig konkurrencepolitikken og statssttten i forbindelse med regeringskonferencen .
De ved , hr. kommissr , at vores betnkning forsvarer det synspunkt , at proceduren med flles beslutningstagning skal glde for den grundlggende lovgivning for statssttte .
<SPEAKER ID=12 NAME="Langen">
Hr. formand , hr. kommissr , rede damer og herrer , min andel af dagens debat vedrrer stlstttereglerne . Det vil sige den offentlige sttte i Europa , der blev tildelt efter disse regler , og som Kommissionen har kontrolleret .
Der var i alt 27 sager i 1998 . Kommissionen har udarbejdet sin egen rapport om disse sager .
<P>
EKSF-traktaten udlber snart .
Derfor er det sprgsml , som skal optage os i dag , navnlig sprgsmlet om , hvordan stlsttten fremover skal hndteres .
Europa-Kommissionens beslutninger , der fremlgges i rapporten , hilses velkomne af Europa-Parlamentet , inklusive beslutningen om at krve midler tilbage i et konkret tilflde og dermed anvende EKSF-traktatens artikel 88 .
Den europiske stlindustris konkurrenceevne er samtidig ogs indholdet i den seneste meddelelse fra Kommissionen , som vi endnu ikke har forhandlet om i Parlamentet .
<P>
Som p andre omrder glder det generelle sttteforbud i henhold til EF-traktatens artikel 87 , stk . 1 , ogs for jern- og stlindustrien .
I henhold til denne artikel er statssttte principielt uforenelig med fllesmarkedet .
Undtagelser er kun tilladt i nje fastlagte tilflde .
Efter artikel 88 er Kommissionen forpligtet til at fre kontrol med statssttte .
I 1998 var den strste sag tilfrselen af egenkapital til Preussag i Tyskland p 540 millioner euro .
Desuden skal medlemslandene p forhnd meddele Kommissionen , hvis de har nogle sttteprojekter .
<P>
For stlindustriens vedkommende blev de gldende regler udarbejdet den 18. december 1996 .
I henhold hertil kan der kun ydes sttte til stlindustrien i bestemte nje fastlagte tilflde . Der er tale om sttte til forskning og udvikling , miljbeskyttelse , sttte med socialt sigte for at fremme lukning af stlvrksanlg og sttte til definitiv afvikling af ikkekonkurrencedygtige virksomheder .
Desuden er der en srordning p op til 50 millioner euro til medlemslandet Grkenland .
<P>
Der har dog benlyst vret problemer med den praktiske hndtering af stlstttereglerne i de forgangne r , som ikke er blevet behandlet fuldstndigt i rapporten .
Ud fra Parlamentets synspunkt er det vigtigt , at der allerede i dag tales om en opflgningsordning , der skal trde i kraft efter udlbet af disse stlsttteregler .
Det m ikke besluttes at opblde stlreglernes eksisterende grundlinjer .
Ingen nsker en hmningsls subventionskonkurrence i Europa .
Det ville i hj grad skade det indre marked efter konsolideringen af stlindustrien i de seneste r .
Derfor anser Parlament det for ndvendigt , at stlstttereglerne ndres med henblik p den ulige behandling , som iflge industrien finder sted , og at Kommissionen foreslr Rdet en opflgningsordning .
<P>
Det er en kendt sag , at Rdet hidtil har ngtet at vedtage en sdan opflgningsordning .
Det skyldes ogs , at man tror , at man , nr stlstttereglerne udlber , igen kan gre , hvad man vil , uden Europa-Kommissionens irriterende kontrol .
Vi krver derfor , at stlsttten , nr traktaten er udlbet , reguleres via en rdsforordning i henhold til artikel 94 , fordi det kun er muligt at skabe den ndvendige retsgyldighed og klarhed p dn mde .
<P>
Kun sdan kan man gennemfre det strenge forbud mod enhver sttte , der ikke er omfattet af reglerne .
En rdsforordning , der er direkte gldende ret , skal ogs overholdes af de regionale regeringer .
En forringelse af konkurrencevilkrene og forstyrrelser af markedsligevgten skal ogs undgs i fremtiden .
<P>
Et andet kritisk punkt er Kommissionens praksis med hensyn til at godkende dobbelt sttte til stlvirksomheder , der efter dens opfattelse ikke falder ind under stttereglernes kategorier , ogs selvom De Europiske Fllesskabers Domstol i enkelte beslutninger har billiget denne ulige behandling .
I en beretning for 1999 , som endnu ikke er frdig , opfordres Kommissionen til p detaljeret vis at fremlgge sin aktive rolle i forbindelse med udarbejdelsen af omstruktureringsplaner og godkendte undtagelsestilflde og dermed gre det muligt at foretage en saglig bedmmelse af sammenhngene .
<P>
Efter at Udvalget om konomi og Valutasprgsml enstemmigt bortset fra to personer , der undlod at stemme , har godkendt forslaget til betnkning , vil jeg gerne anmode om , at vi i plenarforsamlingen fuldt og helt overholder de retningslinjer , som vi selv har fremlagt her .
<SPEAKER ID=13 NAME="Cederschild">
Hr. formand , kre kolleger , det indre marked er ikke fuldbyrdet .
Sttteordninger , monopoler og konkurrencehindringer hmmer fortsat bde markederne og udviklingen .
Nationale regeringer tyr til sttteordninger og lover , at det er sidste gang , men s gentager det sig .
Sttteordninger fordrejer allokeringer bde inden for landene og landene imellem .
<P>
En successiv afvikling af statstilskuddet er ndvendig , og stadig flere markeder skal bnes for konkurrence .
Det glder bde de markeder , som er blevet monopoliseret privat og offentligt .
Offentlige monopoler bliver ofte kun ndtvungent afviklet .
get konkurrence og nye etableringer burde medfre betydelige velfrdsgevinster - selv inden for uddannelse , sundhed og social service .
Offentlige monopoler skal erstattes af konkurrencedygtige strukturer .
Europa skal moderniseres og tilpasse sig foretagsomhed og et mere konkurrencedygtigt milj for forbrugere og virksomheder .
En effektiv konkurrence presser priserne og hjner levestandarden .
Forbrugerpolitikken har i alt for lille udstrkning vret indrettet p prisniveauet .
Konkurrencepolitik og forbrugerpolitik hrer sammen .
<P>
Det indre marked er grundlaget for vores arbejde .
Lovgivningen p det indre marked skal glde alle - bde store og sm lande .
Det er ndvendigt med en systematisk gennemgang af de nationale regelst for at fjerne konkurrenceforhindringer .
Selv EU ' s eget regelst kan have brug for en gennemgang .
<P>
Den nye model , som nu bliver afprvet af Kommissionen , m ikke fre til en renationaliseringsproces , som udhuler den opnede konkurrencepolitik .
Den skal vre fast forankret i medlemsstaternes nationale myndigheder for at have nogen effekt .
Om et halvt r er det mske passende at lave en analyse af resultatet , men ogs at se nrmere p virkningen af den nye situation p Kommissionens rolle .
Tanken om at afholde en kongres for alle institutionerne , der bner for en forudstningsls debat ud fra et bredt perspektiv med reprsentanter fra forskellige intressenter , har indtil nu besvaret sprgsmlet om , hvordan man skal komme videre .
Det giver anledning til at faststte nye principper eller vende tilbage til de mere gennemgribende forandringer , som er blevet diskuteret .
Det giver ogs anledning til at finde nye flles lsninger og analysere ndringsforslagene fra udvalgsdebatten .
<P>
Retspraksis i konkurrencesprgsml skal vre korrekt .
Forkert anvendt konkurrencepolitik kan forrsage retstab og gre indgreb i ejendomsretten , som er et vigtigt , grundlggende princip , vi skal vrne om .
Vi har en meget spndende debat foran os .
En konference , hvor sprgsmlene bliver drftet , giver mulighed for at afklare uoverensstemmelser og samtidig mske forbedre visse punkter .
<P>
Parlamentet og Kommissionen kan sammen styrke indsatsen for en effektiv konkurrencepolitik og dermed skabe nye muligheder og nye ressourcer for borgerne .
Netop i min valgkreds , Stockholm , er der mange gode lokale eksempler p get udbud og forbedret kvalitet , der er opstet netop p grund af konkurrencebestemmelser p tidligere helt monopoliserede omrder .
<P>
Vi opfordrer til at fortstte den bne debat , som er blevet get i forbindelse med behandlingen af von Wogau- og Rapkay-betnkningerne .
Vi hber , at de retlige synspunkter ogs vil blive tillagt den vgt , som er rimelig i en retsstat .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan">
Hr. formand , kre kolleger , det glder mig , at jeg som nyt parlamentsmedlem kan holde min frste tale her i dag , selvom vi er forsinkede .
Jeg vil gerne p forhnd takke ordfrerne von Wogau , Langen , Rapkay og Jonckheer samt Kommissionen for det virkelig gode samarbejde .
<P>
Konkurrence er helt sikkert grundlaget for den sociale markedskonomi , og den europiske konkurrencepolitik er en succeshistorie , hvilket vi senest har oplevet inden for energi og telekommunikation , der har frt til mrkbart lavere priser , til bedre service .
Alt sammen til gavn for forbrugerne .
Nu er vi imidlertid kommet til et punkt , hvor vi skal videreudvikle konkurrencepolitikken .
Her har Kommissionen fremlagt en ny hvidbog med to centrale punkter : vk fra indberetningspligten , tilbagefrelse af lovens gennemfrelse .
Forkastelsen af indberetningspligten betyder under ingen omstndigheder mindre bureaukrati og frre udgifter .
Dette systemskifte medfrer selvflgelig samtidig get ansvar for den enkelte i erhvervslivet .
Det er ikke lngere s enkelt , at man bare kan fremlgge og godkende tingene , nu brer hver enkelt selv ansvaret , og det er mske ogs grunden til , at nogle udenfor fler ubehag derved .
Jeg mener dog , at vi br udnytte chancen , s Europa ogs kan vise vejen hen imod mindre bureaukrati .
<P>
Det andet punkt er tilbagefrelsen af lovens gennemfrelse .
For at f en retskultur i Europa skal retten helt sikkert ikke kun anvendes af Kommissionen , af centrale organer , men ogs af nationale myndigheder , af nationale domstole .
Vores diskussion handler jo heller ikke om , at hver enkelt EU-lovgivning altid kun skal besluttes centralt , men netop i tilpasningsfasen vil vi opleve retsusikkerhed .
Her i den lovgivningsprocedure , som vi kan forvente , er det helt sikkert ndvendigt at udvikle et instrument , s virksomhederne fr retssikkerhed , og de her fr mulighed for at henvende sig til Kommissionen .
Vejen til en europisk kartelinstans br holdes ben , og den vej vil helt sikkert blive diskuteret fremover .
Men vi har brug for get gennemskuelighed i konkurrencepolitikken .
Parlamentet skal inddrages i strre omfang , og jeg mener ogs , at det , nr vi indfrer et register , hvor vi kan flge med i , hvilken statssttte der ydes , vil medfre disciplin i medlemslandene .
<P>
Der er dog to punkter , der ligger mig meget p hjerte i forbindelse med konkurrencens fremtid .
Det ene er subsidiariteten .
Vi mener alle , at konkurrence er ndvendig for erhvervslivet og fremmer konkurrencedygtigheden dr , og jeg mener , at vi ogs br tillade konkurrence i regionerne .
Konkurrencen mellem regionerne vil helt sikkert styrke og ikke svkke Den Europiske Union .
Her kan jeg f.eks. nvne den tyske sttte til forbedring af de regionale erhvervsstrukturer ( GA-sttte ) , sparekasser og delstatsbanker , kvalitetsmrker .
Her har en region af egen kraft skabt noget for at markedsfre egne produkter .
Dette initiativ m ikke delgges fra europisk side .
<P>
Jeg mener ogs , det er ndvendigt at starte deminimusordningen .
Vi br stte alt ind p at forcere konkurrencen mellem regionerne .
Det andet er en diskussion om konkurrence og social markedskonomi , hvor jeg ikke str og taler om markedsforstyrrelser .
Jeg har jo allerede vret inde p delstatsbankerne og sparekasserne , men jeg vil gerne fremhve , hvad man gentagne gange hrer fra den ene eller den anden side .
En boboer p et plejehjem hrer i dag ind under det sociale omrde .
Jeg kan imidlertid ogs betragte ham som en kunde , og jeg mener , at vi br diskutere ret indgende og i god tid , hvor det sociale omrde , hvor strukturerne betyder et stop for konkurrencen .
Ellers kan jeg her kalde enhver kunde , ethvert omrde kunde og derved delgge meget strkt sociale omrder .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige flgende i forbindelse med nrhedsprincippet : Det er efter min mening tvingende ndvendigt , at vi dr , hvor medlemslandene gr det muligt for regionerne og kommunerne at opkrve skatter , bevarer dette og ikke regulerer i europisk regi .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Mange tak , hr .
Radwan , jeg vil gerne lyknske Dem med det , man inden for tysk parlamentarisme i Deres tilflde urimeligvis kalder en jomfrutale .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tager ordet p vegne af min kollega , Robert Goebbels , som er fravrende p grund af en politisk forpligtelse .
<P>
I Udvalget om konomi og Valutasprgsml opstod der p grund af Jonckheer-betnkningen uoverensstemmelser om , hvordan markedet fungerer .
Det lykkedes et snvert hjreorienteret flertal at fjerne enhver henvisning til markedets svagheder .
Selvom Parlamentet i hovedtrk skulle flge denne ultraliberale opfattelse af et skaldt perfekt marked , vil verden for s vidt ikke ndre sig .
De konomiske forhold i virkelighedens verden viser med tilstrkkelig tydelighed , at fjernelsen af ethvert offentligt tilskud til markedet ikke p nogen mde skaber hverken en perfekt konkurrence eller en optimal fordeling af ressourcerne .
Selvom markedet siden tidernes morgen har vret menneskets privilegerede arena for handel , har det aldrig vret perfekt .
Markedet satser p kort sigt og en hurtig indtjening .
P markedet er styrkeforholdet mellem udbud og eftersprgsel generelt til skade for de svageste , forbrugerne og arbejdstagerne .
Markedet har brug for regler for at kunne fungere .
Den ndvendige og vrdifulde ivrkstternd br g hnd i hnd med en flelse af ansvar over for samfundet .
Vi europiske socialdemokrater gr ind for en markedskonomi med et socialt forml .
Markedet er ikke noget ml i sig selv . Det br tjene til at forbedre menneskets vilkr .
EU og medlemsstaterne br ikke optrde som konomiske aktrer , men de offentlige myndigheder br faststte regler og ml , der muliggr en bredygtig udvikling af konomien .
Endelig br sttte gre det muligt at foretage omstruktureringer , tilbyde uddannelse , redde arbejdspladser og dermed knowhow .
Det kan ikke vre det principielle ml for Unionens konkurrencepolitik at reducere det samlede niveau for sttten .
Vi m rette sttten ind efter Unionens ml , isr den konomiske og sociale samhrighed , en bredygtig udvikling og forskningen .
<P>
Kommissionen br forflge den ulovlige sttte og den , der reelt hindrer det indre marked .
Det ville vre en stor fejltagelse at udelukke enhver offentlig sttte .
Internet er ikke et produkt , der stammer fra markedet , men resultatet af forskning finansieret af USA ' s hr .
The World Wide Web , der har muliggjort den eksplosive udvikling af informationssamfundet , er blevet udviklet af CERN i Genve , ogs med offentlig sttte .
Den tyske regerings indgreb for at redde Holzmann-gruppen er blevet kritiseret for at vre en ubegrundet hindring for markedskonomien .
Formanden , hr . Duisenberg , har endda forsgt at give dette statsindgreb skylden for euroens svaghed over for dollaren , der i vrigt er relativ .
Jeg har ikke hrt hr . Duisenberg kritisere de amerikanske valutamyndigheders indgreb for at redde Hedge Fund LTCM .
At ville redde 60.000 arbejdspladser er benbart en synd imod markedet , men at redde kapital synes ikke at vre et problem hos fortalerne for det fri marked .
<P>
Der rejses offentlige midler for at reparere skaderne fra den internationale spekulation , som det har vret tilfldet i Mexico , i Asien og i Brasilien .
Derimod anses den menneskelige arbejdskraft for at vre en simpel justeringsfaktor .
Vi socialdemokrater afviser denne englerene liberalisme .
Vi vil have en reel konkurrencekultur i EU .
Medlemsstaternes hnder skal forblive synlige , nr det glder om at stte rammer for markedet , og her skal Kommissionen vre dommer .
<SPEAKER ID=17 NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. formand , kre kommissr og kre kolleger , jeg vil starte med at sige hr . Rapkay tak for en god betnkning og et godt samarbejde .
Dem , kommissr Monti , vil jeg takke for et fremragende samarbejde , og jeg vil sige til Dem , at De her ved rtusindskiftet har en srdeles vigtig funktion .
De skal feje op efter de nationale regeringer , som jo har store visioner p konkurrencepolitikkens omrde , men kun fantasien stter grnser for , hvilke ulykker de nationale regeringer kan afstedkomme .
Jeg kan her nvne de seneste eksempler , vi har set : Holzmann , en virksomhed , som fr stor sttte fra den tyske regering , savvrker i det tidligere sttyskland og ikke mindst sttten til skibsvrfter .
Det er tre omrder , hvor mange danske virksomheder har store problemer og bliver presset ud af deres marked . Jeg vil til hr .
Poos sige , at jeg er meget enig med hr . Duisenberg i , at det er eksempler p , at nogle af de europiske medlemslande ikke er i stand til at omstrukturere deres konomier , og dermed er de med til at underminere euroens vrdi .
<P>
Den Liberale Gruppe har fremsat 80 ndringsforslag i udvalget , som alle vedrrer statssttte .
Det er forslag , som vi mener frer til gennemsigtighed og benhed , hvilket er meget vigtigt med henblik p at f det indre marked til at fungere .
Jeg vil gerne benytte lejligheden her til at sige tak til mine kolleger i udvalget for deres opbakning til Den Liberale Gruppes forslag .
Vores forslag vedrrer som sagt gennemsigtigheden , og jeg vil gerne fremhve det ndringsforslag , som opfordrer Kommissionen til at fremkomme med ensartede kriterier og vilkr for den type statssttte , som vi anser for at vre lovlig , netop for at sikre , at virksomhederne kan forudsige deres situation .
<P>
En anden ting er sprgsmlet om , hvad vi gr , nr statssttten erklres ulovlig .
Hvordan sikrer vi , at vi fr den ulovlige statssttte tilbagebetalt ?
I dag findes der ingen flles regler p det omrde , og vi opfordrer kraftigt Kommissionen til at srge for harmonisering af reglerne om tilbagebetaling .
Det er vejen frem for at sikre ensartede konkurrencevilkr .
<P>
Endelig foreslr vi , at vi laver dels et register , som flere af mine kolleger har vret inde p , men ogs en resultattavle , der viser , hvor landene str i dag med hensyn til statssttte .
De har vist os vejen , hr . Monti , med en resultattavle vedrrende det indre marked .
Det er det , der har givet os inspiration til at foresl det samme med hensyn til statssttten .
<P>
Jeg hber meget , at De , kommissr Monti , vil sttte disse forslag , og jeg ser frem til Deres kommentarer og holdning .
<P>
Afslutningsvis vil jeg hilse Kommissionens XXVIII. konkurrenceberetning velkommen , der er endnu en gang blevet leveret et godt stykke arbejde .
Men som jeg allerede har nvnt , br vores overordnede forml fortsat vre gennemsigtighed og benhed .
Der er stadig behov for en opstramning af de nvnte omrder , og der er derfor god grund til at fortstte med at arbejde mlrettet med at f lst problemerne vedrrende den manglende gennemsigtighed og benhed p statssttteomrdet .
Ikke mindst er det ndvendigt i forhold til den kommende udvidelse , og jeg vil gerne sige tak til hr . Jonckheer , der i sin betnkning meget grundigt behandler problemerne i forbindelse med udvidelsen og med , hvordan vi sikrer , at disse lande kan leve op til vores krav , men ogs hvordan vi sikrer lige konkurrencevilkr .
Det er klart , at vi som liberale og grnne har forskellige holdninger til , hvordan verden skal se ud , men i vores mlstning er vi langt hen ad vejen enige , og vi vil forsge at finde en fornuftig lsning p vores problemer .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz">
Hr. formand , hr. kommissr , vi skal simpelthen blot besvare to sprgsml .
Er statssttte til virksomhederne eller aftaler mellem virksomheder legitime i en markedskonomi , og hvem skal kontrollere disse undtagelser fra de absolutte regler for markedskonomien ?
<P>
Til det frste punkt siger vi helt klart , at det for at tage hjde for kravene til en bredygtig udvikling , som EU gr ind for , er helt uomgngeligt , at der i visse tilflde ydes statssttte til virksomheder , hvad enten dette sker i form af skattelettelser , en differentieret skat eller direkte sttte .
Det er ligeledes legitimt , at der kan forekomme aftaler mellem virksomheder , aftaler af selvbegrnsende art , og aftaleformer , der gr det muligt at mindske de skadelige virkninger fra konkurrencen p de sociale og kologiske krav .
<P>
Vores svar er alts et helt klart ja . Det er legitimt at yde sttte og at have aftaler , men vi siger , at hver eneste af disse aftaler skal vre helt klart begrundet .
Von Wogau-betnkningen foreslr at flytte kontrollen med denne legitimitet over i nationalt regi .
Dette forekommer os at vre relativt farligt , men vi stemmer ikke desto mindre for betnkningen , idet vi erkender , at Kommissionen ikke kan gre alting .
Vi beder om , at der bliver anvendt den strst mulige gennemsigtighed , og at Kommissionen fr udvidede befjelser til at foretage undersgelser for efterflgende at kontrollere legitimiteten af disse undtagelser .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
( GUE / NGL ) . ( EL ) Hr. formand , endnu en gang drfter vi EU ' s konkurrencepolitik .
Men sandt nok , under hvilke forhold foregr denne forhandling , og hvilke konklusioner br vi n frem til ?
<P>
Det , som kendetegner virkeligheden i dag , er gennemfrelsen af gigantiske fusioner , sammenlgninger og opkb af meget store virksomheder af monopolagtig karakter samt skabelsen af koncerner med skrmmende styrke p verdensplan .
Burde dette faktum virkelig ikke optage vores drftelse ?
Hvilken konkurrencepolitik kan kontrollere disse monopolvirksomheders aktiviteter ?
Specifikke grene af den europiske industri ssom skibsbygnings- og skibsreparationsindustrien , lufttransport og stlindustrien er blevet ramt af den frte konkurrencepolitik , hvilket har givet kolossale flger .
De har mistet positioner og meget store andele p verdensmarkedet og hundredtusinder af arbejdspladser .
Vil dette faktum optage os p et tidspunkt ?
Den skandalse magtkoncentration p strategisk vigtige omrder lgger alle EU-landenes og medlemmernes konomi i hnderne p multinationale spekulationskoncerner .
<P>
Alligevel insisterer vi p en yderligere svkkelse af det offentlige omrde og er parat til at skrpe konkurrencepolitikken endnu mere , idet vi anser selv statsbestillinger hos virksomheder af offentlig karakter for statssttte .
P den anden side frer tabet af hundredtusinder af arbejdspladser til en eksplosiv stigning i arbejdslsheden .
Arbejdstagerne str over for det allerstrste angreb mod deres arbejdsmssige og sociale rettigheder .
Forbrugerne ser deres levestandard blive forringet , fattigdom blive almindelig og det offentlige og produktionsgrundlaget i de fleste EU-lande falde fra hinanden og g i oplsning i den rene og delggende konkurrences navn , i den absolutte markedskonomis og i fremme af storkapitalens monopolistiske interessers navn .
Vi ser den frte konkurrencepolitik som ansvarlig for alle disse ting og udtrykker vores fulde modstand mod den .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Caullery">
Hr. formand , hr. kommissr , i lbet af dette overgangsr , fr vi gr over til enhedsvalutaen , har Kommissionen udfoldet alle mulige bestrbelser p , at euroen kunne blive fdt i et gunstigt milj .
Konkurrencepolitikken har inden for sine rammer bidraget til denne begivenhed .
Vi for vores part er stadig strkt imod enhedsvalutaen , der langt fra at give os fordelene og smidigheden ved at have en flles valuta i stedet lukker os inde i en kunstig tvangssituation , der plgges EU ' s befolkninger .
<P>
Nr det er sagt , er det at regere , at vre forudseende , ogs at vre ansvarlig , og i denne nye ptvungne sammenhng spiller konkurrenceretten naturligvis en afgrende rolle .
Kommissionen har p dette omrde foretrukket forskellige handlingsformer : at pvirke markedsstrukturerne ved at gennemfre en aktiv antikonkurrencebetonet praksis , igen at fokusere sine tjenestegrenes kontrolfunktioner netop p de omrder , der udviser en klar fllesskabsinteresse , og at markere sin vilje til at modernisere konkurrenceretten .
<P>
Hvad angr statssttten , er det vigtigt at holde je med , at apparatet ikke bliver for tungt , og det forekommer os , at indfrelsen i et offentligt register , hvor samtlige sttteformer opfres , ikke er hensigtsmssig , idet denne tunge forpligtelse helt naturligt ville g imod forsgene p at lette de bureaukratiske hindringer .
<P>
Endelig , hvad angr en moderniseret anvendelse af traktatens artikel 85 og 86 , mener vi ikke , at en decentraliseret anvendelse ndvendigvis gr i den rigtige retning .
Ikke alene bevarer Kommissionen retten til at friholde en sag fra den nationale kompetence , men de nationale domstole er ogs klart forpligtede til at undg enhver konflikt med Kommissionens beslutninger .
Nationalstaterne bliver dermed Kommissionens verdslige magt i arbejdet med at overholde gennemfrelsen af regler , de ikke selv er herrer over .
<P>
Som konklusion vil jeg sige , at selvom visse foranstaltninger gr i den rigtige retning , forbliver vi naturligvis rvgne for at undg en fderalistisk kdereaktion , der ville vre til skade for Europa og staternes suvernitet .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , vi kan i det store og hele tilslutte os synspunkterne i Kommissionens hvidbog om konkurrence , navnlig nr det glder afskaffelsen af anmeldelses- og godkendelsessystemet , men der er ogs et par ting - eller rettere flere ting - som vi undrer os lidt over .
Frst og fremmest er der risiko for , at den uddelegering af ansvarsomrderne til de enkelte medlemsstater , som er ndvendig af flere grunde , frer til en abnorm forgelse af initiativerne p konkurrenceomrdet , og at nogle fristes til at benytte sig af antitrust , ikke som en sidste garanti for , at markederne fungerer godt og forudsigeligt , men derimod som et konomisk- og industripolitisk instrument , som et planlgningsinstrument og som et instrument til indgreb i de spontane markedsmekanismer eller mske som et instrument for protektionistiske politikker .
Jeg mener i den henseende , at vi skal sttte os til von Eiecks vrker og naturligvis ogs til de vrker , som en stor italiensk liberalist som Bruno Leoni har skrevet . Han advarede netop mod risikoen ved en abnorm forgelse af konkurrencebegrnsende politikker .
<P>
Det er i dag stadig den statslige indblanding i konomien , der pfrer markedet , konkurrencen og de europiske forbrugeres valgfrihed de strste skader .
Der kan nvnes statssttten til virksomhederne , som vi allerede har talt om , statens fortsat kraftige tilstedevrelse i det konomiske liv - tnk bare p , at det italienske finansministerium kontrollerer 15 % af kapitaliseringen p brsen - og de hindringer , som regeringer og centralbanker lgger i vejen for fusioner og virksomhedsovertagelser . Man har i de sidste uger talt meget om Vodafone-Mannesmann-sagen og om redningen af Holzmann .
<P>
Endelig m vi ikke glemme , hr. kommissr , at der stadig er nogle store konomiske sektorer , som staten sidder solidt p , lige fra statslige tv-kanaler , som skatteyderne er forpligtede til at finansiere , til postvsener og visse obligatoriske forsikringsordninger , herunder sygesikring og social sikring , som administreres af ineffektive offentlige monopoler , der ikke giver brugerne - medmindre der er tale om velhavende brugere - en chance .
<P>
Hr. kommissr , jeg er udmrket klar over , hvad der str i traktaten , men jeg tror , at det ogs ved denne lejlighed er vigtigt at sl fast , at den europiske konomi har svrt ved at klare sig i konkurrencen med den amerikanske , ogs - og ikke mindst - p grund af mangelen p muligheder og konkurrence .
Det , der bliver gjort nu , er sandsynligvis meget vigtigt , men det er stadig ikke nok .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , vi har rejst en usdvanlig debat om konkurrencepolitik og om statssttte , myndighedernes hjre og venstre hnd , s at sige .
<P>
Mens MU-kriterierne tvinger medlemslandene til at begrnse deres udgifter , er det hje niveau for offentlig sttte til erhvervslivet indtil nu blevet opretholdt .
<P>
Det er forsteligt , for det medlemsland , der begynder at afvikle den offentlige sttte , lber den strste risiko for , at virksomheder flytter andetsteds hen , med de negative flger , det har for beskftigelsen .
Men p samme tid er det uforsteligt , for drlig virksomhedsledelse og arbejdspladser , der ikke er levedygtige , br ikke stttes med skatteydernes penge .
I princippet er kun horisontal regulering acceptabel , fordi den ikke , eller kun i ringe grad , griber ind i konkurrencen .
ndringsforslag 6 og 7 fra ordfreren br derfor bakkes op .
<P>
ndringsforslag 1 og 5 ppeger fnomenet markedssvigt , for markedsmekanismerne alene frer ikke til det ideelle samfund .
Markedskrfterne kan ramme p forkert mde .
Den markedsdirigerede konomi skal p en smart mde benyttes til i strst muligt omfang at gre brug af borgernes og virksomhedernes ansvar .
Hvis den indsats forfejler , skal en myndighed gribe ind .
<P>
Kommissionens hvidbog om reform af konkurrencepolitikken ligner mere et debatoplg .
Iden om decentralisering for at lette arbejdspresset i Generaldirektoratet for Konkurrence virker sympatisk , men den mde , Kommissionen vil udforme den p , frer til , at den dmmende magt bliver overbelastet .
Det gr ud over erhvervslivets retssikkerhed .
Aftager arbejdspresset i Kommissionen virkelig , nr nationale dommere er forpligtet til at rapportere til Kommissionen ?
Hvad mener Rdet om det , og er kommissren rede til en grundig genovervejelse af disse punkter ?
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , en hvidbog er pr. definition ikke noget , man kan tage eller lade ligge , den er der for at vkke reaktioner , og p det punkt er denne hvidbog vellykket .
Den er et godt grundlag for debat , og i den forstand er den velkommen .
Jeg forstr ophavsmndenes udgangspunkt , og jeg er enig i det .
Jeg gr ogs ud fra , at De , hr. kommissr , vil holde det omdmme og det arbejde , som Deres forgngere har opbygget , i re , og at Deres embedsfrelse har det samme ml .
Jeg kan ikke forestille mig , at Kommissionen ville tage initiativer til grundigt at deseuropisere eller renationalisere . Men jeg er alligevel bekymret , jeg har alligevel sprgsml .
<P>
I frste omgang om , hvorvidt anvendelsen af politikken er kohrent .
Jeg er generelt en stor fortaler for kulturel mangfoldighed , men ikke med hensyn til konkurrencekulturen i det indre marked .
Det indre marked har brug for en ensartet konkurrencepolitik , ikke kun for s vidt angr koncept , men ogs anvendelse .
Der kommer ganske vist europiske forordninger og fortolkende meddelelser .
Kommissionen burde ogs have evokationsret , og den burde give retningslinjer til de nationale koncurrencemyndigheder .
Men risikerer vi ikke at ende i en Echternach-procession med to skridt frem og t tilbage ?
. Jeg vil derfor gerne vide mere , hr. kommissr , om den mde Kommissionen i praksis vil garantere denne ensartede anvendelse , og om De selv tror , at de linjer , der skitseres fra og med punkt 100 i hvidbogen , er opnelige .
<P>
For det andet forstr jeg erhvervslivets bekymring for retssikkerheden .
Nu forelgges der mange sager prcist med det for je .
I fremtiden forsvinder det middel .
I hvidbogen siger De , at Kommissionen stadig vil give individulle bestemmelser , der kan tjene som retningslinjer , men hvad bliver Deres kriterier for den ene gang at give , og den anden gang ikke at give en sdan individuel bestemmelse ?
<P>
For det tredje vil jeg gerne vide , om Kommissionen har undersgt , hvad flgerne af dens nye fremgangsmde bliver for erhvervslivets strategi .
Jeg er srligt bekymret for de sm og mellemstore virksomheders skbne . De mister en del af deres juridiske og konomiske beskyttelse , som det jo er tilfldet i den nye vertikale gruppefritagelse for distributionssektoren .
<P>
For det fjerde vil jeg gerne vide , hvorfor Kommissionen ikke vlger at lade ugyldighedssanktionen virke ex tunc i tilflde , hvor der sker benbare overtrdelser af konkurrencereglerne .
<P>
For det femte er der den kommende udvidelse , og det undrer mig , om ansgerlandene kan klare vores spil .
De er nrmest stadig i trning .
Hvilke garantier har vi for , at de vokser til topspillere i det indre markeds liga ?
<P>
For det sjette og til sidst vil jeg minde om et sprgsml , som jeg ogs har stillet i min betnkning om de vertikale restriktioner , nemlig erhvervsjuristernes legal privilege .
Hvis Kommissionen udfrer sine hensigter fra hvidbogen , ser det for mig ud , som om forskelsbehandlingen p det indre marked mellem de eksterne og interne juridiske rdgivere bliver strre , og sledes endnu mere uacceptabel .
Overvejer Kommissionen at foretage sig noget for at bevilge de interne jurister i alle medlemslande et legal privilege ?
<P>
Hr. kommissr , jeg stiller disse sprgsml som en forsvarer af det indre marked , og jeg hber , at vi alle str bag dette , og at vores debat ikke bliver resultatls , men kommer til at bre frugt .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , jeg vil indlede mit indlg om hvidbogen med at lyknske ordfreren , hr. von Wogau .
Det er et klart bevis p , at der i De Europiske Socialdemokraters Gruppe er en hj grad af tilslutning til hans betnkning , at der under denne behandling kun er fremsat t ndringsforslag .
<P>
Vi er alts enige i betnkningen , ligesom vi , hr. kommissr , er enige i hovedlinjerne i hvidbogen .
<P>
Lige siden traktaten trdte i kraft , har fllesskabsretten om konkurrence vret et af de grundlggende aspekter i fllesskabspolitikken .
Efter at have vret i kraft i nsten 40 r er disse regler nu begyndt at udvise tegn p trthed .
Det hastede derfor med at f dem moderniseret .
Denne modernisering var isr tiltrngt p fem punkter : Det frste er godkendelsesordningen , det andet er en decentral anvendelse , det tredje er rettergangsreglerne , det fjerde er retsanvendelsen og det femte og sidste er den overdrevne formalisme .
<P>
Der var hrdt brug for en reform af ordningen med individuelle godkendelser . Det havde virksomhederne , eksperterne og de specialiserede advokater samstemmende bedt om .
Jeg har ikke deltaget i t eneste forum med specialister i konkurrenceret , hvor man ikke har bedt os om en ndring af ordningen .
En ordning , som kun er kommet med s f afgrelser , det vre sig om godkendelser eller forbud , som den nuvrende , er alt andet end en god ordning .
<P>
Artikel 81 , stk . 1 , og 82 har i lang tid kunnet anvendes af de nationale konkurrencemyndigheder .
Men de har ikke kunnet anvende artikel 81 , stk . 3 , hvilket til en vis grad har forhindret en sammenhngende anvendelse af artikel 81 , stk .
1. Som De ved , mine damer og herrer , er der for jeblikket to prjudicielle sprgsml , som er indbragt for Domstolen af to tyske domstole , hvor det skal afgres , om det er muligt at anvende artikel 81 , stk . 1 , uden at kunne anvende artikel 81 , stk .
3 . Det var derfor ogs ndvendigt med en ndring af dette punkt .
<P>
Konkurrenceproceduren er grundlggende indeholdt i forordning nr . 1762 .
Stemmerne til fordel for en modernisering heraf var enstemmige .
Den kendsgerning , at den ikke fastsatte en egentlig procedure , at der ikke blev fastsat frister , at der ikke var en regulering af aktindsigten for de involverede , eller at man ikke p passende vis anerkendte kontradiktionsprincippet , var baggrunden for enigheden bag nsket om en reform .
<P>
Domstolen har for lngst accepteret , at fllesskabsretten om konkurrence kan anvendes af medlemsstaternes domstole , og Kommissionen udsendte allerede i 1994 en meddelelse om dette sprgsml .
Det drejede sig derfor om at fremme denne procedure .
<P>
Et af de kritikpunkter , man oftest fremfrer om fllesskabsretten om konkurrence , er dens overdrevne formalisme .
Som flge af den kontinentale juridiske tradition afhnger overvejelsen om , hvorvidt bestemte aftaler er i strid med konkurrencereglerne mere af en analyse af deres bestemmelser end af virkningerne p markedet .
Det var sledes ndvendigt at indfre en konomisk analyse .
<P>
Hvidbogen tilstrber at lse disse problemer , og vi sttter derfor forslagene i den .
<P>
Det er rigtigt , at vi ogs har noteret os visse mangler , som er kommet til udtryk i betnkningen .
For det frste , at vgten , selvom det drejer sig om en modernisering af artikel 81 og 82 , udelukkende bliver lagt p artikel 81 og ikke p artikel 82 .
P nuvrende tidspunkt , hvor virksomhedssammenlgninger eller privatisering af monopoler har fastholdt de dominerende stillinger og endog har forget dem , er det srlig vigtigt at forflge misbrug af reglerne .
For det andet br forordning nr . 1762 ophves og erstattes af en ny forordning .
P disse betingelser vil vi sttte betnkningen .
<P>
Men hvis nogle af de ndringsforslag , som er blevet fremsat af isr PPE-gruppen , bliver vedtaget , s finder vi , at betnkningen bliver svkket , den bliver et selvmodsigende dokument uden stringens , og i s tilflde vil vi vre ndt til at tage vores sttte op til fornyet overvejelse .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , blandt de forskellige sprgsml , der drftes under denne flles forhandling , vil vi gerne komme med en betragtning om det , som vores kollega Berenguer har vret inde p , det vil sige den modernisering af konkurrencepolitikken , som Kommissionens hvidbog omtaler .
<P>
Jeg synes rligt talt , at denne modernisering har vret tilfredsstillende .
Kommissr Monti opnr ligesom sin forgnger gode resultater under sin ledelse , og han har tydeligt vist , at han parallelt med oprettelsen og udviklingen af det indre marked i Unionen har vret i stand til at foretage de ndvendige justeringer , s at markedskonomien inden for Unionen fungerer ordentligt uden de skvheder , som vi konomer ved kan forekomme , nr man udvider markedet , sdan som det har vret tilfldet i Den Europiske Union siden 1993 .
<P>
Hvis det fungerer godt , hvis vi er tilfredse , hvis Kommissionen grundlggende har handlet korrekt , hvorfor s en ndring ?
Der er blevet fremsat forskellige argumenter til fordel for en reform .
Hr . Berenguer er kommet med en meget njagtig analyse , som retfrdiggr behovet og de ndvendige reformer for at forbedre konkurrencen , men min interesse bestr i at sikre , at de standarder og kriterier , som de pgldende myndigheder i medlemsstaterne vil anvende , virkelig bliver de samme alle vegne .
For hvis det ikke forholder sig sdan , s str vi i den paradoksale situation , at det er selve Kommissionen , som indfrer elementer , der medvirker til illoyal konkurrence p markedet i Den Europiske Union .
I s fald har vi ikke taget et skridt fremad , men snarere det modsatte , med anvendelse af konkurrencepolitikken inden for Unionen .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med min anerkendelse af Kommissionen for den forbedring , som XXVIII-beretningen om konkurrencepolitikken i Unionen er i forhold til tidligere udgaver .
Jeg vil ligeledes gerne fremhve det arbejde , som ordfreren , hr . Rapkay , har udfrt , og som s koncist har dissekeret en s kompakt og omfattende tekst som denne .
Og jeg vil ogs gerne give min fulde sttte til hans kommentar om behovet for at lade regionerne - f.eks. Baskerlandet , som jeg reprsenterer - f et udviklingsspillerum i kraft af subsidiaritetsprincippet .
<P>
Jeg kan dog ikke forbig den kritik , der ved talrige lejligheder er blevet fremfrt af svel medlemsstaterne som markedsaktrerne , der p baggrund af de vide rammer for den sknsbefjelse , som Kommissionen har til at vurdere hvert enkelt tilflde , hvder , at der mangler retssikkerhed , da der ikke er nogle klare spilleregler , som gr det muligt for aktrerne at forudsige myndighedens stilling og p denne mde udarbejde deres ansgninger om sttte til udvikling af den konomiske aktivitet og beskftigelsen , forslag til virksomhedssammenlgninger osv. i overensstemmelse hermed .
<P>
Den eneste garanti har vret at sge om godkendelse p forhnd ved at benytte sig af individuelle sager , som ikke bliver afgjort inden for en frist p seks eller otte mneder , hvilket er en alt for lang frist , der blot bidrager til at forvrre problemerne med den manglende smidighed for de rigdoms- og jobskabende aktiviteter .
<P>
Jeg savner og foreslr derfor , at der bliver fastsat en bredere lovgivning , at der offentliggres nogle klare spilleregler , som vi alle kan vre tjent med : virksomhedsejerne , investorerne , arbejdstagerne og borgerne i al almindelighed .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi">
Hr. formand , rede kolleger og parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne understrege , at i en tid med store ndringer inden for teknologien - man behver blot at tnke p , hvad der i jeblikket sker p informationsomrdet eller p andre omrder ssom energi- og transportomrdet - er det af grundlggende vigtighed for vores fremtid , at vi beskytter konkurrencen .
<P>
Nr det glder den konomiske vkst og dermed ogs en stigning i beskftigelsen og velstanden , mener jeg , at det er afgrende og uden tvivl fundamentalt for vores fremtid at beskytte konkurrencepolitikken i vores EU-lande .
Jeg gr derfor helt ind for denne beretning .
Jeg har bemrket , at Kommissionen p det seneste har gjort en indsats for at srge for , at dette princip bliver overholdt p en ordentlig og effektiv mde , netop for at bevare markedernes fleksibilitet , bde hvad angr varer og tjenesteydelser .
Jeg vil gerne gentage , at dette er meget vigtigt for vores fremtid , for Europas konomi og ikke mindst for bevarelsen af vores velstand og af den teknologiske udvikling i Europa generelt .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan">
Hr. formand , for de britiske konservative er en effektiv og ensartet anvendelse af den europiske konkurrencepolitik noget helt centralt i bestrbelserne p at gennemfre et effektivt indre marked i hele Den Europiske Union .
Heraf flger , at ethvert forslag om en gennemgende reform af maskineriet til hndhvelse af konkurrencepolitikken skal undersges nje og omhyggeligt .
Sandheden er , at det indre marked endnu ikke er fuldstndigt .
<P>
I lbet af mine seks mneder som medlem af Parlamentet er jeg blevet yderst opmrksom p mange af medlemmernes vilje til at drive det , der beskrives som det europiske projekt , fremad .
Vi hrer dagligt om behovet for at fremme et bredere og dybere Europa .
Men alt dette er faktisk den rene retorik , nr vi ser p de nationale , regionale og lokale hindringer , som fortsat blokerer for gennemfrelsen af et egentligt indre marked i Europa .
Det er p den baggrund , at jeg gerne vil se Kommissionens forslag .
<P>
Jeg vil gerne gre det klart , at vi har den strste tillid til og respekt for kommissr Monti .
Vi betragter ham som manden , der kan udrydde kartellerne .
Men han m erkende , at som for enhver anden m vi overveje hans forslag og underkaste dem en grundig undersgelse .
Det er allerede blevet gjort af ordfreren i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , hr. von Wogau .
Jeg vil gerne lyknske ham , desvrre er han ikke til stede , med den grundige og stringente mde , han har udarbejdet sin betnkning p - og ogs fordi han finder sig i , at jeg konstant er efter ham !
Han nvnte tidligere , at betnkningen blev vedtaget med betydeligt flertal , men ikke med min sttte .
S selvom jeg mske ikke er enig i hans konklusioner , mener jeg , at han i denne betnkning har illustreret mange af de sprgsml , som Kommissionen m tage op .
<P>
Det frste er muligheden for en renationalisering af konkurrencepolitikken .
Jeg ved , at Kommissionen er modstander af dette , men muligheden foreligger .
Jeg er fortsat bekymret over de nationale domstoles og de nationale konkurrencemyndigheders kapacitet .
Jeg er fortsat bekymret over hele det juridiske systems funktion .
Den anden dag spurgte jeg kommissr Monti , hvad der sker , hvis han tager fejl , og der rent faktisk sker en renationalisering .
Hr. von Wogau sagde , at vi kan g til EF-Domstolen .
Tja , i Storbritannien er vi nu get til EF-Domstolen .
Vi mener ikke , at EF-Domstolen kan give os nogen forelbige foranstaltninger i en vis tvist , vi har med Frankrig i jeblikket , hvor vi har Kommissionens sttte .
Medmindre nogle betragter dette som et rent nationalistisk punkt , tog det EF-Domstolen 10 r at afsige kendelse i Factortame-sagen , hvor den britiske regering var den sagsgte .
S juridisk m der gres noget .
Jeg sprger Kommissionen , hvad man kan gre for at fremskynde gennemfrelsen p dette omrde .
<P>
Hvad angr retssikkerheden , sttter jeg fru Thyssens udtalelser .
Det er vigtigt , at erhvervslivet har retssikkerhed .
Det nvnte jeg for nylig endnu en gang for kommissr Monti .
Han sagde , at vi ikke altid skal bres frem af jurister .
Som jurist , men ogs som tidligere minister i Det Forenede Kongerige m jeg erklre , at jeg har en personlig interesse i denne sag .
Vi m alle leve med vores historie s at sige , men det er vigtigt , at erhvervslivet har retssikkerhed .
<P>
Jeg vil ogs gerne sprge Kommissionen , om man har foretaget en analyse af virkningerne af denne ndring for erhvervslivet , en lnsomhedsanalyse af den slags , som er ved at blive s almindelige i europisk politik .
Jeg ved , at Kommissionen har fet foretaget en analyse af virkningen af denne ndring .
Vi har fet at vide , hvordan man i jeblikket spilder folks tid , og at ndringerne derfor vil vre gavnlige .
Men jeg mener virkelig , at vi omstndighederne taget i betragtning m vide , hvilke konsekvenser det fr for erhvervslivet .
<P>
Endelig nsker vi britiske konservative en ndring i retning af oprettelsen af en uafhngig konkurrencemyndighed .
Jeg vil gerne hre , hvad kommissr Monti mener om det .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , siden begyndelsen af den europiske integration har Den Europiske Unions konkurrencepolitik haft en central betydning .
Den er inkorporeret i det spndingsforhold , som konceptet om den europiske integration ogs indebrer , solidariteten mellem medlemslandene , samarbejdet mellem medlemslandene med henblik p at skabe bedre og mere effektive rammebetingelser for menneskene og erhvervslivet , og konkurrencen , der skal skabe incitamenter for at forbedre Den Europiske Unions konkurrencedygtighed og fremtidsperspektiver .
<P>
Konkurrencepolitik er derfor med rette en af de vigtigste politikker .
Vi kan vre stolte over en europisk konkurrencekultur , der rent faktisk ogs gennemfrer den sociale markedskonomi .
Vi kan vre stolte over kartel- og fusionskontrollen .
Vi skal dog vre rvgne over for de globale aktrer , som nationalstatslige handlinger ikke lngere kan stte nogen grnser for .
Derfor skal vi tnke p en sentens af den franske forfatter , Vivienne Forestier , der beskriver verdens tilstand som konomiens terror .
Samfundet overlader sig selv til markedet .
Det er netop dt , vi ikke nsker i Den Europiske Union .
Vi ved , at der i en tidsalder med strategier for alliancer og rtusindefusioner - i 1998 blev der betalt 2.400 milliarder amerikanske dollars til overtagelser - dmmes op for konkurrenceskadelig praksis , ikke kun via vores egne regler , men ogs via bilateralt samarbejde med USA eller Japan eller andre , s lnge der ikke findes nogen international konkurrencelovgivning , som der absolut skal vre !
<P>
Europisk konkurrencepolitik har - det glemmer vi meget tit - ikke kun betydning for den fair konkurrence som sdan , men ogs for prisudviklingen , for vksten og beskftigelsen og dermed ogs for borgerne .
Jeg krver njagtig som mine kolleger , at Europa-Parlamentet inddrages i beslutningerne , hvad angr konkurrencelovgivningen .
Det skal gennemfres langt om lnge !
<P>
Det er ogs vigtigt at fremhve sammenhngen mellem konkurrencepolitik og forbrugerbeskyttelse .
Det glder mig , at kommissr Monti nsker at opn fremskridt p dette omrde i dialog med Europa-Parlamentet , men ogs i dialog med de ikkestatslige organisationer , forbrugerbeskyttelsesforeningerne og borgerne .
get gennemskuelighed vil ogs bidrage til offentlighedens accept af konkurrencepolitiske beslutninger .
S kan man nemlig forst , at f.eks. de lavere priser p el og telekommunikation ogs er et resultat af europisk konkurrencepolitik , og at Bruxelles ikke kun skal i gabestokken , nr der er beslutninger om sttte , der selvflgelig absolut skaber problemer i en jeblikkelig eller lokal situation .
<P>
Der skal isr ogs herske klarhed om konkurrencereglerne p grund af EU ' s udvidelse .
Her skal det understreges , at en statslig stttepolitik - det fremhver Jonckheer-betnkningen ogs med al tydelighed - stadig skal lade det vre op til hver enkelt stat at definere og udforme sine offentlige opgaver og ejendomsforhold selvstndigt .
I den forbindelse skal det st klart , at sttte ogs kan have en gavnlig funktion med hensyn til at udligne markedsmangler og fremme Fllesskabets ml .
<P>
Et par ord vedrrende hvidbogen : Revisionen af artikel 81 og 82 betyder et kartelpolitisk skifte .
Jeg er modstander heraf i modstning til flertallet i Europa-Parlamentet og ogs flertallet i min egen gruppe , fordi jeg mener , at systemet med lovfstede undtagelser , et forbudssystem med administrative forbehold , er konkurrencemssigt tydeligt underlegent , og fordi jeg ser faren for en renationalisering .
Det gldende system skaber gennemskuelighed og retssikkerhed for virksomhederne og har takket vre indberetningspligten uden tvivl frt til disciplinering og afskrkkelse .
Problemet med arbejdsmssig overbelastning , som Kommissionen har fremhvet , er ikke en tilstrkkelig grund til en omfattende ndring af retssystemet .
Her er det ogs tvivlsomt , om det overhovedet er muligt uden en ndring af traktaten .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Huhne">
Hr. formand , jeg er meget glad for , at fru Randzio-Plath nvnte den meget vigtige baggrund for vores forhandlinger , for indtil videre har ingen andre talere gjort det .
Euroens komme i begyndelsen af sidste r frigjorde enorme konkurrencekrfter i det europiske erhvervsliv , som nu mdes af en fusionsblge af hidtil uset omfang .
Tal for sidste r viser f.eks. , at den samlede vrdi af fusionerne i Europa var p 1,4 trillioner euro , syv gange mere , end da fusionsaktiviteten var p sit hjeste under det europiske fusionsboom i 1990 .
<P>
Dette udgr en enorm udfordring for konkurrencepolitikken , og jeg hber , at den vil blive taget op , for mange af disse fusioner vil helt sikkert vre beregnet p at beskytte virksomhedernes profitmargen fra konkurrencen snarere end at ge produktiviteten og blot f de pgldende virksomheder til at operere i en strre mlestok .
Kommissr Monti og hans kolleger str over for en kmpemssig udfordring , og i ELDR-gruppen lgger vi vgt p , at der ikke m ske nogen form for svkkelse af konkurrencepolitikkens fremdrift , hverken i undersgelsen af fusioner eller i overvgningen af restriktiv praksis .
Uddelegering til nationale myndigheder er meget godt , men vi vil gerne understrege det , hr. von Wogau siger i sin betnkning om behovet for regelmssig overvgning af de nationale myndigheder for at sikre , at der ikke opstr brister i det europiske element , og jeg vil navnlig bede kommissren forsikre os om , at der vil blive udfrt stikprvekontroller af dette .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , i den korte tid , jeg rder over , vil jeg gerne sttte det arbejde , der er blevet udfrt af alle ordfrerne . Jeg er enig i mange af de ting , der er blevet sagt her , isr af min kollega Jonckheer , som har kritiseret den overdrevne gruppering af oplysningerne og behovet for gennemsigtighed og samfundskonomisk ligevgt i sttten .
Jeg er ogs enig i , at der ikke er blevet lagt vgt p udviklingen af artikel 82 , ikke mindst nr vi alle er vidner til konkurrenceforvridning i forbindelse med markedskoncentrationen .
<P>
Jeg vil gerne som deputeret fra Baskerlandet give udtryk for min fulde sttte til foranstaltningerne til gennemfrelse af en ordentlig konkurrencesituation p markedet .
Jeg siger det for det tilflde , at der skulle herske nogen tvivl herom p grund af den kritik , som vi har rettet mod Kommissionen i almindelighed og hr . Monti i srdeleshed for dens forflgelse af incitamenterne til de baskiske virksomheder og den kendsgerning , at den betragtede dem som statssttte .
<P>
Vores uenighed bestr stadig i , at Kommissionen stadig ikke forstr den generelle karakter af ordningen og medansvaret i vores aftale , som betyder , at vores skatteregler i Baskerlandet har samme karakter , grundlag og forml som reglerne i Unionens medlemsstater , og at de finder almen anvendelse for alle skatteyderne , som i kraft af tilknytningen er underlagt disse .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , hr. kommissr , ja , vi har brug for konkurrence .
Vi har brug for at konkurrere om den mindste arbejdslshed , et tilpasset sundhedsvsen , social retfrdighed , hje sociale standarder , og vi har selvflgelig ogs brug for - det er nationalkonomiske konkurrencekriterier - den driftskonomiske konkurrence : maksimal produktkvalitet , ens betingelser for adgangen til markedet for alle virksomheder , miljvenlige produkter .
Det vil sige , at det skal lykkes os at koble de nationalkonomisk ndvendige konkurrencekriterier sammen med de driftskonomiske .
Jeg har nogle gange indtryk af , at man i modstning til det land , jeg kommer fra - fra det tidligere DDR - hvor den nationalkonomiske konkurrenceevne blev sat over alt andet , og den driftskonomiske blevet negligeret , nu meget ofte gr det modsatte : Samfundet tnker nsten kun driftskonomisk .
Det siger jeg til Dem som en erhvervsdrivende , der absolut er interesseret i sagen .
Men sdan kan et system ikke fungere ! Det gr kun , hvis tingene kobles sammen .
<P>
Jeg kan give Dem et eksempel : Den Europiske Union har med rette stttet stlvrket Grnitz i Brandenburg , selvom der ud af 5.000 arbejdspladser kun er 700 tilbage .
Der er imidlertid tale om konkurrencedygtige arbejdspladser , for dette stlvrk er nu den nststrste fabrikant af vrktjsstl i Forbundsrepublikken Tyskland .
Den , der nu i princippet truer produktionen p dette stlvrk ved at krve den dengang godkendte sttte tilbage , truer ikke kun selve stlvrket , men truer i denne region ogs en arbejdsgiver , som sm og mellemstore virksomheder selvflgelig ogs er afhngige af .
Det kan selvflgelig ikke vre Den Europiske Unions konkurrencepolitik !
<P>
Hvis vi nsker konkurrence , skal vi skabe denne kobling mellem den nationalkonomiske ndvendighed og de driftskonomiske forudstninger .
Det er ogs den eneste chance , vi har for i de underudviklede regioner at opbygge regionale konomiske kredslb , der frer til , at befolkningen sikres socialt , at kbekraften styrkes .
Dermed skal vi ogs beslutte os for i hjere grad at fre en eftersprgselsorienteret konomisk politik og ikke kun en udbudsorienteret !
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , lige siden jeg blev valgt til Parlamentet i 1994 , har jeg aldrig vret vidne til en betnkning , der indeholder s antiirske flelser og overtoner som den Jonckheer-betnkning , vi drfter i dag .
<P>
Jeg vil gerne citere ordret fra betnkningen : " ... statssttten pr. indbygger inden for fremstillingssektoren er hjst i Italien , ...
( Tyskland ) ... og Irland , men at Irland ligger klart forrest , nr man lgger national sttte og fllesskabssttte sammen .
" Jeg mener , at ordfreren simpelthen manipulerer med tallene .
Jeg har svrt ved at forst , hvordan han kan inddrage regional- og socialfonde i denne matematiske ligning .
Jeg vil gerne minde medlemmerne om , at Den Europiske Union har vedtaget nye retningslinjer for regionalsttte for perioden fra 2000 og frem .
Dette var blot en forlngelse af de politiske mlstninger med henblik p at frdiggre det indre marked i Europa .
De regionale forskelle skal udlignes , hvis det indre marked skal blive vellykket og blive en succes .
<P>
Jeg glder mig over , at det bliver tilladt med en sttte p 40 % og yderligere 15 % til SMV til brug for anlgsinvesteringer i virksomheder , der etablerer sig i ml 1-omrder i Europa efter 2000 .
Jeg minder hr . Jonckheer om , at irske virksomheder eller udenlandske virksomheder i Irland stadig skal krydse to have for at n frem til markedet p det europiske kontinent .
Ingen andre medlemsstater har tilsvarende ulemper .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , rede damer og herrer , kre kolleger , forbuddet mod dannelsen af karteller er det centrale i en fungerende konkurrenceordning i Europa .
Kommissionen har vurderet , at den praktiske hndtering af kontrollen af forbuddet mod dannelsen af karteller har vret utilfredsstillende . Det kan vi ogs tilslutte os i frste omgang .
Men med hensyn til lsningen har vi forskellige opfattelser .
Kommissionens forslag afviger formelt set ikke fra forbuddet mod dannelsen af karteller , men i sidste ende er dette forslag en overgang fra et forbud med tilladelsesforbehold til en tilladelse med forbudsforbehold .
Dette er overgangen fra forbudsprincippet til misbrugsprincippet .
Jeg og nogle af mine kolleger forkaster absolut et s graverende systemskifte .
Jeg kan ikke acceptere , at et praktisk gennemfrelsesproblem skal vre grunden til , at bestemmelserne ndres .
Vi ndrer loven , s den kan fuldbyrdes igen . Det kan jeg ikke acceptere .
Kommissionen opgiver sit fritagelsesmonopol .
P grundlag af dette planlagte system med lovfstede undtagelser er konkurrencebegrnsninger fritaget uden videre , sfremt forudstningerne i artikel 81 , stk . 3 , i traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber er opfyldt .
Det bliver ikke lngere ndvendigt at indberette over for Bruxelles , det vil sige , at Kommissionen i forbindelse med denne sag fremover foretager blindflyvning .
Det er efter min mening ikke acceptabelt .
<P>
Kommissionens koncept udvides med en get efterflgende kontrol fra de nationale myndigheders og medlemslandenes domstoles side .
Her vil vi dog , hvis dette finder sted inden for rammerne af en renationalisering , f et konkurrencepolitisk kludetppe i Europa .
Jeg mener ikke , at det er acceptabelt .
Her svkkes en central del af den europiske politik .
Det systemskifte inden for europisk kartelret , som Europa-Kommissionen ptnker , er konkurrencepolitisk brandfarligt .
Vi har tilstrkkeligt mange andre valgmuligheder i det eksisterende system til at sikre bne markeder og fri konkurrence .
<P>
I vrigt vender Kommissionen med sit forslag tilbage til gamle forslag , som blev fremsat allerede i 1950 ' erne og 1960 ' erne .
Dengang opnede man ikke flertal .
Fordi Frankrig dengang fremhvede de lovfstede undtagelser meget , blev der rdet bod p det ved hjlp af landbrugspolitiske indrmmelser .
40 r senere kommer forslaget igen p bordet , og det vil - det er jeg sikker p - skabe plads til karteldannelser til skade for forbrugerne i Europa .
Det er efter min mening ikke acceptabelt !
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , i disse vigtige forhandlinger om konkurrencen vil jeg her i formiddag isr udtale mig om hr . Langens betnkning angende reglerne for sttte til jern- og stlindustrien .
<P>
Som Domstolen har erkendt i 1996 , er jern- og stlindustrisektoren srlig flsom over for konkurrenceforstyrrende elementer .
Jeg udarbejdede i vrigt i den forbindelse for nogle r siden en betnkning om de strke og svage punkter i EU ' s jern- og stlindustri .
Det er grunden til , at det var legitimt at oprette et stttesystem for denne sektor med det forml at garantere overlevelsen for velfungerende virksomheder , endda selvom der er tale om en modstning til EKSF-traktatens artikel 4 .
<P>
Dette er faktisk formlet med den sjette sttteregel for jern- og stlindustrien , men samtidig drejer det sig om at undg alt , hvad der kan vre til skade for konkurrencevilkrene , samt enhver alvorlig forstyrrelse af markederne , og derfor er det vigtigt at faststte regler for denne sttte .
Det er derfor ndvendigt at fortstte med at begrnse statssttten til omrder som forskning , udvikling og miljbeskyttelse samt til lukning af virksomheder .
<P>
I samme nd er det absolut ndvendigt , at medlemsstaterne vedkender sig deres forpligtelse til at aflgge regnskab til Kommissionen om den sttte , de yder til deres virksomheder inden for jern- og stlindustrien .
Kommissionen foreslr kortere frister for dette , og det kan jeg kun tilslutte mig .
<P>
Selvom jeg glder mig over Kommissionens rapport , beklager jeg ligesom ordfreren ikke desto mindre , at den ikke dkker alle aspekter af sttten .
Selvom reglerne for sttte til jern- og stlindustrien er ganske klart formulerede , har Kommissionen givet tilladelse til at bevilge sttte til virksomheder i jern- og stlindustrien , der ikke hrer ind under de kategorier , som er angivet i reglerne .
Hvis man strber efter at opn lighed , m man enten anvende reglerne eller ndre dem .
<P>
Som afslutning , hr. formand , hvad angr EKSF-traktatens ophr , er det ndvendigt at tage reglerne op til fornyet eftersyn , for jeg mener , stttesystemet br fortstte ogs efter 2002 , og jeg gr nu derfor ind for en forordning fra Rdet , der garanterer sikkerhed p dette omrde .
Vi forventer alts , jeg forventer , at der kommer forslag fra Kommissionen p dette omrde .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg vil ogs henvise til betnkningen af Langen om sttte til jern- og stlindustrien .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i to sprgsml : for det frste i behovet for at sikre samme vilkr for sttte til alle medlemsstaterne og for det andet i gennemsigtigheden i denne sttte .
Vi kritiserer ligesom ordfreren , at Kommissionen til trods for de regler , der udspringer af den sjette kodeks for sttte til jern- og stlindustrien , ofte har tilladt sttte til virksomheder , som ikke falder ind under kodeksens kategorier .
<P>
Under alle omstndigheder er det , der bekymrer os mest , hr. formand , prisfaldet p 30 % p grund af importen : rsagen til prisfaldet er i forbindelse med jern- og stlindustrien den illoyale konkurrence fra Sydkorea og Taiwan p grund af disse landes anderledes arbejdsforhold og sttteordninger .
Ordrerne inden for jern- og stlindustrien og skibsvrftssektoren - dette emne talte vi om for lidt siden - er faldet drastisk med deraf flgende tab af beskftigelse .
Jeg bor i en region , hvor skibsvrftssektoren lige nu har meget alvorlige problemer : Asturien .
<P>
Med verdensomspndende markeder er der behov for verdensomspndende arbejdsregler og verdensomspndende sttteregler .
Jeg ved , at det er vanskeligt at opn det nu , men hvis ikke vi fr retfrdige arbejdsregler for alle arbejdstagere bde her og der , og hvis vi ikke ogs fr en retfrdig sttte i alle lande bde her og der , bliver det meget vanskeligt at opretholde beskftigelsen i Europa og andre steder .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. generaldirektr , mine damer og herrer , jeg vil gerne frem for alt understrege flgende i forbindelse med betnkningen af von Wogau : Jeg glder mig over Kommissionens bestrbelser p at indlede en diskussionsproces uden tabuer om de hidtil ubjelige procedureregler og foresl konkrete reformtiltag .
Jeg vil gerne lyknske ordfreren , hr . Karl von Wogau , der har givet bolden op , men ogs helt konkret krver en afklaring , gr opmrksom p ndvendige ledsageforanstaltninger og kritisk nvner de aktuelle artikulerede problemer ved navn .
<P>
Hvidbogen og betnkningen er to bidrag til indledningen p en ndvendig tanke- , diskussions- og reformproces , der endnu ikke er afsluttet , fordi vi , dommerne , medlemslandene og isr de berrte sm og mellemstore virksomheder stadig har nogle ret store sprgsml , der skal afklares .
Konkurrencepolitikken skal stadig udarbejdes centralt og bliver ikke renationaliseret , fordi det ville true det indre marked og industriomrdet Europa i et globalt verdenssamfund .
Den skal dog europiseres p en subsidir mde .
Jeg glder mig derfor ogs over , at ansvaret placeres hos den enkelte , uden at Kommissionen fralgger sig sit ansvar .
<P>
Erfaringerne med praksis - kun ni sager blev afvist , 94 % af sagerne , som Kommissionen skulle behandle , blev ikke klaret formelt , men kun gennem ikkeoffentliggjorte , retligt ikkebindende administrative skrivelser eller ganske enkelt ved , at tiden gik - viser tydeligt , at Kommissionens arbejde er underlagt tidsmssige , personlige og finansielle grnser i globaliseringens og EU-udvidelsens tidsalder .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , hvad jeg forventer af denne reform : en fair konkurrence og ens konkurrencevilkr , retssikkerhed for alle virksomheder , flles anvendelse af konkurrencepolitikken , en forenklet procedure efter one stop shop-princippet , en koordinering af de nationale , for mig uafhngige konkurrencemyndigheder , et tt samarbejde mellem de nationale myndigheder og domstole p den ene side og Kommissionen p den anden side samt en klar opdeling af kompetencer mellem de nationale myndigheder og domstole i forbindelse med anvendelsen af den europiske konkurrence- og kartelret . Af Kommissionen forventer jeg , at den koncentrerer sig om det vsentligste , nr den skal udfre sine opgaver som verste vogter af de europiske konkurrencepolitikker .
Jeg afventer med spnding , hvilken form diskussionen , som fres bredt , vil antage i det frste forslag til retsakt .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Kommissionens rapport bekrfter , at bortset fra Tyskland er statssttten til virksomhederne voksende .
Dette bekymrer kun Kommissionen , hvad angr konkurrencevilkrene .
<P>
Vi for vores part ser sagen fra arbejderklassens synspunkt .
Samfundet tjener intet p disse enorme overfrsler af offentlige midler til private virksomheder .
Se p automobilsektoren , hvor forskellige tilskud og sttteformer fra staten er get med 24 % i den omtalte periode .
Og til hvad nytte ?
Det er ikke for at bevare arbejdspladser .
Alle disse virksomheder har nedlagt stillinger , hvilket vil sige afskedigelser .
Det er heller ikke for at forbedre arbejdsvilkrene , for nr man skal producere mere med et mindre antal arbejdere , forvrres arbejdsforholdene .
Havde disse virksomheder brug for statssttte for at overleve ?
Nej , automobilvirksomhederne har gennem adskillige r indkasseret kolossale fortjenester .
<P>
Statssttten er ikke bare skadelig , fordi den , som Jonckheer-betnkningen erkender , frer til en jagt p tilskud ved flytning fra et land til et andet , men den er ogs uacceptabel , fordi den afstter offentlige midler til at berige en hndfuld private aktionrer .
Det er , fordi man overalt i EU favoriserer de mest rige med penge fra staten , man forringer socialsikringen , man forsmmer de offentlige serviceordninger , og man lukker hospitaler .
<P>
Min hensigt med at stemme imod Jonckheer-betnkningen er at bekrfte ndvendigheden af en anden politik , hvilket vil sige et stop for enhver sttte til private virksomheder samt anvendelse af de midler , der dermed frigres , til at udvikle det offentlige serviceapparat og sledes anstte personale .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , den forhandling , vi er i gang med i dag , er overordentlig vigtig , for konkurrenceprincippet har sandsynligvis vret hjrnestenen i det indre marked .
Ved anvendelsen af konkurrenceprincippet har retsordenen udviklet artikel 85 til 94 , den egentlige konkurrencepolitik , og revideret alle de former for statssttte og skattebestemmelser , som kunne forvride konkurrencen .
I frste omgang de indirekte skattebestemmelser og for nylig , takket vre kommissr Monti , de direkte bestemmelser og i srdeleshed adfrdskodeksen .
<P>
Det har fungeret nogenlunde godt , men som i den bermte film Casablanca , s gr tiden , og det er ndvendigt at tilpasse den retsorden , som vi hidtil har anvendt , til de nye omstndigheder .
I denne forbindelse har jeg lagt mrke til en vigtig konsensus i alle indlggene .
For det frste at der ved udarbejdelsen af retsordenen skabes klare og fyldestgrende regler .
Inden for dette omrde af retsordenen er det formentligt mere ubehageligt , at der findes uklare regler , lovgivningsmssige tomrum eller regler , som kun knstter ikke nrmere bestemte juridiske opfattelser , end inden for andre omrder .
Det er endnu mere ndvendigt , nr anvendelsen af retsordenen , som det er tilfldet med anden halvdel af denne reform , lgges ud til de nationale myndigheder .
<P>
For det tredje finder jeg , at den rolle , som Kommissionen skal spille i forbindelse med fristelsen til at oprette uafhngige eksekutionsenheder , som ville udvande selve essensen i Kommissionen , er vigtig for at sikre en ens anvendelse af de internationale organer .
<P>
For det fjerde og sidste - det er allerede blevet omtalt - har den internationale retsorden ndret sig .
Det s vi i den mislykkede Seattle-konference , og vi ser det lbende i de bilaterale konferencer med forskellige regioner eller lande i verden .
Konkurrenceprincippet br allerede nu finde universel anvendelse .
Og vi skal overvge , at miljstandarderne og arbejdsstandarderne overholdes for at undg dumping inden for omrdet , at ejendomsrettighederne bliver nje overholdt , at statssttten bliver revideret , da den - som det er blevet sagt her - forvrider konkurrencen inden for mange sektorer og delgger beskftigelsen inden for vores eget hus , og kort sagt , at man gennemfrer ens vilkr , som forhindrer , at sttten , de interne forvridninger i andre lande , forplanter sig internationalt ved hjlp af snyderi .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , rede kommissr Monti , Jonckheer-betnkningen om statssttte inden for fremstillingsvirksomhed og visse andre sektorer er generelt god .
Frst og fremmest udtrykker den Parlamentets beslutsomhed om , at statssttte skal reduceres mlrettet for at sikre , at det indre marked fungerer korrekt .
<P>
En del af betnkningens konklusioner giver dog i hvert fald i vores gruppe anledning til alvorlig bekymring .
For det frste er det faktum , at det beregnede belb til statssttte pr. person og niveau varierer kraftigt i de forskellige medlemsstater , hvilket er et bevis p ndvendigheden af sdanne generelle oversigter .
Sttte , som skyldes egoistiske nationale rsager , giver virksomhederne urimelige fordele , forvrider herved konkurrencen og frer til en ineffektiv og ukonomisk fordeling af de sparsomme ressourcer i hele Europa .
Det er heller ikke lige meget , hvilken type sttteform det drejer sig om .
En statssttte , der krver en indsats fra stttemodtageren , br foretrkkes .
F.eks. skal de statsgarantier , som Kommissionen netop har udtalt sig om , naturligvis regnes med som statssttte , men de er efter min mening et bedre alternativ end en direkte sttte til virksomhederne .
<P>
I beretningen om konkurrencepolitikken fremhves igen Kommissionens tillid til stram lovgivning i stedet for , at der lgges vgt p argumenter om konomisk effektivitet med indvirkning p konkurrenceevnen .
Den europiske konomi opnr aldrig den nskede konkurrenceevne , hvis vi ikke viser , at vi stoler p markedskrfterne .
Hvis konkurrencepolitikken underkastes social- og miljpolitiske mlstninger , forbliver den reelle effektivitet og vkst en drm .
Konkurrencepolitikken skal sledes ses som en del af den konomiske helhed , og den skal vurderes bl.a. i forhold til handelspolitikken og immaterielle rettigheder og ikke kun fremhve dens sociale dimension .
Socialpolitiske mlstninger kan bedst realiseres gennem en styrket konomisk vkst og ikke ved at indg kompromiser om konkurrencepolitiske lsninger .
<P>
Rapkey-betnkningen ppeger ogs konkurrencerettens internationale dimension .
Jeg synes , det vil vre godt , hvis der opns enighed om visse af konkurrencerettens centrale principper p internationalt plan .
Derimod vil en strben efter flles minimumsstandarder fre til , at man hopper over , hvor grdet er lavest , og ender ved den laveste fllesnvner , hvilket udvander alle konkurrencepolitiske mlstninger .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Gemelli">
Hr. formand , kommissr Monti , Den Europiske Union har efter min mening pligt til at modernisere konkurrencelovgivningen , ikke alene i lyset af de ndringer , der er sket i renes lb , men ogs med henblik p Unionens udvidelse .
Jeg vil gerne takke ordfreren , Karl von Wogau , for den indsats , han har gjort , og jeg er enig i hans betragtninger .
Jeg er ligeledes enig i de betragtninger og kommentarer , som formanden for den italienske myndighed , professor Tesauro , har sendt mig , og som professor Monti uden tvivl vil tage behrigt hjde for med stor samarbejdsvilje .
<P>
Det reelle problem , vi har , bestr utvivlsomt i at foretage en strre liberalisering af markedet og ikke mindst i at ensrette de forskellige nationale markeder , som p nuvrende tidspunkt er meget forskellige , hvilket man kan se , hvis man sammenligner det engelske , det italienske og det franske marked .
Det franske marked er prget af en strk statslig protektionisme , som ikke findes p det engelske marked , og som er yderst begrnset i Italien .
<P>
Et andet problem er konomierne i de lande , som deltager i udvidelsen . Disse konomier risikerer at blive ved med at vre stttemodtagende konomier , hvis man ikke srger for en gradvis tilpasning .
Det er efter min mening ogs ndvendigt at indfre en trskel , under hvilken der skal medtages to betydningsfulde aspekter , som kendetegner vores konomiske struktur , nemlig de sm og mellemstore virksomheder , der er bindeleddet i Europas konomiske univers , og den sociale sikring , som Europa altid har garanteret de svageste konomiske grupper .
Bevarelsen af markedets sociale funktion er forskellen mellem en ren liberalisme og et system , hvor folks livskvalitet forbedres .
<P>
Et aspekt , der skal tages i betragtning i den nye lovgivning , er konomien i randomrderne og omrderne , som br beskyttes .
Jeg mener derfor , at det ville vre hensigtsmssigt ogs at fokusere p to aspekter ved det eksterne marked og sledes skabe et gunstigt forhold til Rusland og Middelhavslandene for netop at gre deres konomier mindre periferiske .
Det er mit nske - og jeg vil i den forbindelse gerne takke professor Monti - at man skrer mest muligt igennem i den nye lovgivning , nr det glder den konomiske politik , og at man sikrer dens sociale funktion .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , konkurrence er det europiske indre markeds politiske hjerte og kraft .
Et frit , bent marked kan kun best ved konkurrencens gunst , afgrnset af klare , ensartede spilleregler .
I sin betnkning udtrykker Karl von Wogau det p en meget fin mde .
Men Europa forandrer sig .
konomierne vokser , vi udvider til 25-30 medlemslande .
EU-Kommissionen bliver overbelastet , hvis den nuvrende politik fortsttes .
Reform af konkurrencepolitikken er derfor ndvendig .
Ingen diskussion om det .
<P>
Selvom jeg allerede har sagt det , er jeg dog stadig bekymret over den planlagte decentralisering .
Hvordan vil Kommissionen som traktaternes beskytter garantere , at der i London , Palermo , Helsinki og om kort tid i Budapest og Ankara besluttes p ensartet vis i konkurrencesager ?
Det er ndvendigt for at forhindre retsulighed , og det er ndvendigt , at konkurrencesager strmmer til den domstol , hvor dommene er mildest .
Det er ikke nok at sige , at der allerede er 40 rs erfaring i medlemslandene .
I Nederlandene trder konkurrencemyndighederne stadig deres brnesko .
I Nederlandene er markedet meget lille , men dette marked defineres desvrre ofte samtidig som vrende relevant .
I modstning hertil udver et meget erfarent Kartellamt sine befjelser p det gigantiske tyske marked .
<P>
EU-Kommissionens tillid til , at fortolkningen af lovgivningen i alle verdenshjrner nsten som en selvflge er ens , er hvad vi i katolske kredse kalder " forvoven tillid " , og det er bandlyst .
Der skal arbejdes p ensartethed .
Jeg tnker p specialiserede , nationale domstole med mulighed for direkte appel til en srlig konkurrenceret ved Domstolen .
Denne srlige ret i Luxembourg er ndvendig , fordi der skal opbygges en bred ekspertise .
Desuden tillader de meget store konomiske og sociale interesser , der er involveret i den slags sager , ikke , at en udtalelse lader vente p sig i to r , som det er almindeligt nu .
Hvad mener kommissren om det ?
<P>
Jeg vil slutte med et vigtigt punkt for de sm og mellemstore virksomheder .
For at give de sm og mellemstore virksomheder strre sikkerhed skal EU-Kommissionen selv udarbejde en fritagelsesforordning for sm og mellemstore virksomheder , s horisontale fritagelser ogs bliver mulige ud over de vertikale .
Sm selvstndige virksomheder skal gennem samarbejde kunne forsvare sig over for de store kder .
Det kan ikke vre meningen med den europiske konkurrencepolitik at gre livet umuligt for sm virksomheder .
For sm virksomheder skal det endvidere overvejes , om der ikke i stedet kan anvendes et bedre system med en forudgende advarsel , det gule kort , i stedet for straks at give det rde kort , der kommer til at virke som en bde , og som kommer til at true virksomhedens fortsatte eksistens .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , at tale som den sidste giver mig det privilegium , hr. kommissr , at sige til Dem , at strstedelen af Parlamentet sttter Deres initiativ og har udvist en fuldstndig , og jeg finder den meget berettiget , tillid til den mde , De styrer dette skib p .
Men p dette skib vil vi ogs vre roerne , vi er om bord p det samme skib , og vi vil gerne ro sammen med Dem .
Og derfor finder jeg , at det er absolut ndvendigt , at der kommer en interinstitutionel dialog for at n sikkert i havn , for at finpudse , for at nuancere denne utroligt vigtige reform .
<P>
De mange ider , der er blevet fremfrt her , kan grupperes i tre store blokke : For det frste er der den bekymring , som nogle har givet udtryk for , isr fru Randzio-Plath , formand for Udvalget om konomi og Valutasprgsml , om hvorvidt denne nye fritagelsesordning er fuldstndig forenelig med traktaten .
Jeg deler hendes bekymring , og jeg finder , at vi br undersge dette forhold .
<P>
For det andet er der sprgsmlet om virksomhedernes retssikkerhed .
Og det er sandt , hr. kommissr , at Kommissionen ikke er en maskine til fremstilling af retssikkerhed .
Det er vi alle enige i .
Men det er ikke mindre sandt - og det er blevet gentaget fra alle sider i Parlamentet - at den europiske industristruktur bestr af sm og mellemstore virksomheder , og at Kommissionen ofte spiller en rolle som auctoritas , som legitimation , som legitimitet for det , der er det indre marked .
<P>
Jeg vil i denne forbindelse komme med min mening om noget , som hr . Karas har sagt .
Der har kun vret ni beslutninger om manglende godkendelse .
Men her tager jeg hensyn til min erfaring som advokat .
Hvor ofte har en advokat med to virksomheder og t projekt , p baggrund af en forhndsorientering fra Kommissionen , ikke mttet ndre dette projekt , s det blev i overensstemmelse med konkurrencereglerne ?
Det er et forhold , man br holde sig for je .
<P>
Og for det tredje er der problemet med en ens anvendelse af fllesskabsretten .
P dette punkt kan fru Thyssens fremragende indlg ikke gres bedre .
Jeg finder , at biologisk mangfoldighed er en god ting , endog kulturel mangfoldighed , men jeg synes ikke om mangfoldighed ved retsanvendelse af det , der er selve kernen i det indre marked , det vil sige retten til konkurrence .
Her skal der finpudses lidt bedre .
Kun i enkelte lande , f.eks. Tyskland , findes der en specialiseret jurisdiktion .
Mske skal vi se nrmere p denne praksis , men vi skal ogs se nrmere p andre former for praksis .
<P>
Det , vi ikke kan gre , hr. kommissr - og med denne betragtning vil jeg gerne slutte - er at levere skytset til dem , der fremstiller de europiske institutioner som en sag for de store , for de mest betydningsfulde , for de rige , ikke for borgeren , ikke for den lille og mellemstore virksomhed , som i vrste fald ville se sig underlagt - og det vil ikke blive virkelighed , for der vil blive anvendt tilstrkkelige foranstaltninger for at undg det - nogle domstole , som afsiger forskellige domme , meget sent og uden nogen reel mulighed for at kontrollere det , undtagen med det , som franskmndene kalder le parcours du combatant , det vil sige , efter jeg ved ikke hvor mange r , nr Domstolen i Luxembourg afsiger sin kendelse , og Domstolen er for jeblikket meget overbebyrdet .
<P>
Hr. formand , vi str over for en reform , hvor der ikke er ord , som ville vre for strke til at udtrykke , hvor vigtig den er : Den vedrrer konkurrencen , den vedrrer samhrigheden inden for det indre marked , jeg finder , at den vedrrer alt det , der er meningen med den europiske integration , med den europiske integrations legitimitet .
Lad os derfor , hr. kommissr , bruge denne interinstitutionelle dialog til at finpudse denne reform , som vi alle venter p , og som vi finder , at vi kan fre sikkert i havn med Dem som styrmand og med vores samarbejde .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne rette en varm tak til Udvalget om konomi og Valutasprgsml samt til hele Europa-Parlamentet for den store interesse , man viser for de emner , der har at gre med konkurrence .
Denne forhandling under t er efter min opfattelse , hr. formand , et levende og kraftigt bevis p dette .
<P>
Vi har lyttet til nogle meget indgende betragtninger , som bde drejede sig om den konomiske politik og om institutionernes tilrettelggelse .
<P>
Det er vores flles hensigt at modernisere og styrke konkurrencepolitikken , der er en grundpille i den sociale markedskonomi og i den europiske konstruktion .
Den rde trd i alle aspekterne ved reformen af konkurrencepolitikken , som vi fr lejlighed til at beskftige os med sammen , er at sikre en mere effektiv beskyttelse af konkurrencen , at mindske det bureaukratiske besvr for virksomhederne og at lade beslutningsprocesserne finde sted tttere p borgerne .
<P>
Jeg vil gerne rette en personlig og stor tak til hr. von Wogau for det engagement , han har lagt for dagen ved undersgelsen af hvidbogen , og for kvaliteten af hans betnkning .
<P>
Jeg vil inddele de betragtninger , der er blevet fremfrt under forhandlingen om von Wogaus betnkning , i fire punkter .
Jeg betragter dem ikke som en kritik af Kommissionen , men tvrtimod som et vigtigt bidrag , eftersom der stadig er nogle bekymringer , som man med rette kan have , og som vi nsker at overvinde i fllesskab , nemlig sprgsmlet om effektiviteten , sprgsmlet om risikoen for renationalisering , sprgsmlet om konsekvens i gennemfrelsen og sprgsmlet om retssikkerheden .
Jeg vil meget kort gennemg disse sprgsml et efter et .
<P>
Med hensyn til effektiviteten er jeg overbevist om , at det med denne reform bliver muligt at styrke og ikke at svkke beskyttelsen af konkurrencen inden for fllesmarkedet .
rede parlamentsmedlemmer , det nuvrende anmeldelsesinstrument gr det ikke lngere muligt at n dette ml , da det ikke sikrer , at Kommissionen bliver informeret , nr det glder de mere alvorlige begrnsninger - jeg minder om , at der p 35 r kun er blevet vedtaget ni beslutninger om et forbud efter en anmeldelse og uden indgivelse af klager - ligesom det heller ikke sikrer gennemsigtigheden eller giver en reel retssikkerhed til virksomhederne , som i de fleste tilflde blot modtager en administrativ skrivelse .
Det foreslede system gr det muligt at forbedre beskyttelsen af konkurrencen , for det frste fordi Kommissionen kan koncentrere sin indsats om de mere alvorlige begrnsninger , for det andet fordi det i hjere grad inddrager de nationale myndigheder og konkurrencemyndighederne i straffen af overtrdelserne , og for det tredje fordi det giver overtrdelsernes ofre mulighed for at henvende sig direkte til de nationale dommere , der har til opgave at beskytte de subjektive rettigheder .
<P>
Jeg kommer nu til renationaliseringssprgsmlet . Selvom det siger sig selv , vil jeg gerne starte med at minde om og understrege - om muligt flere gange - at hvidbogen ikke kommer det mindste ind p koncentrationer og statssttte - vi tnker ikke p en kompentenceoverdragelse p disse omrder - men hvad angr forordning nr .
1762 , er der risiko for en renationalisering . Vi har selvflgelig stillet os selv dette sprgsml , og vi er nu i frd med at overveje det grundigt , ogs p baggrund af de bekymringer , De har givet udtryk for .
Jeg tror dog rligt talt ikke , at denne frygt er begrundet , nr alt kommer til alt .
I Kommissionens forslag fr Kommissionen en central rolle med hensyn til fastlggelsen af retningslinjerne for konkurrencepolitik .
Reformen indebrer ikke nogen reduktion af Kommissionens aktiviteter , men blot at disse aktiviteter kommer til at dreje sig om de vigtigste sager .
Reformen vil medfre en gradvis udvikling af den europiske konkurrencekultur , hvilket jeg gerne vil understrege , for det udtryk , som formand Randzio-Plath brugte , og som jeg i vrigt tilslutter mig fuldstndigt , gjorde et stort indtryk p mig .
Reformen medfrer sledes , at de forskellige nationale konkurrencekulturer flyttes over og fr rodfste p den europiske konkurrencekulturs jord , hvor der i dag gror nogle forskellige sm kulturer , som bestemt ikke er ensartede .
De 15 nationale lovgivninger bliver gradvist afskaffet til fordel for en mere omfattende brug af fllesskabsretten , som vil kunne gennemfres af et strre antal aktrer .
Jeg vil gerne understrege , at man herved frer konkurrenceretten op p EU-plan , og at der ikke er tale om en renationalisering af den .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om konsekvens i gennemfrelsen , skal man huske p , at der er en risiko for , at konkurrencebestemmelserne gennemfres p en inkonsekvent mde , men jeg tror ikke , at denne risiko skal overdrives .
Ligesom det er tilfldet med mange andre af traktatens bestemmelser , har artikel 81 , stk . 1 , og artikel 82 trods alt vret anvendt af nationale myndigheder og dommere i flere rtier , og jeg mener ikke , at dette har skabt nogen srlige problemer .
I en lovbestemt undtagelsesordning er fastholdelsen af konsekvens for det frste afhngig af , hvor klare de materielle bestemmelser er .
Kommissionen vil betrbe sig p at fastlgge de lovgivningsmssige rammer , bde ved hjlp af retsakter af almindeligt omfang og ved hjlp af sin beslutningspraksis .
For det andet vil det vre ndvendigt at tage hjde for nogle effektive mekanismer til konfliktforebyggelse , og hvidbogen omhandler informations- og hringsmekanismer .
Jeg vil i den forbindelse gerne sige et par ord om det efter min mening glimrende forslag , som fru Riis-Jrgensen og hr . Huhne fremsatte , nemlig forslaget om at fre kontrol med implementeringen .
<P>
Dette er s tanken med at overvge gennemfrelsen .
Jeg m sige , at det efter min mening er en vldig god id , som vi formentlig vil tage op .
Selvom vi har stor respekt for de nationale konkurrencemyndigheders arbejde osv . , er det klart , at vi vil holde meget nje je med , hvordan de nationale myndigheder og domstole hndhver EF-lovgivningen .
Derfor nsker Kommissionen at bevare retten til at fratage en national konkurrencemyndighed en sag i tilflde af ukorrekt anvendelse .
Dette gr da i det mindste i retning af at fjerne Deres bekymring , fru Peijs .
<P>
( EN ) Vedrrende hr . Evans ' indlg om konsekvenserne for erhvervslivet er det vigtigt , at lnsomhedsanalysen udfres korrekt .
Formlet med at udgive hvidbogen er trods alt at indsamle kommentarer fra bde virksomheder og andre kilder .
Vi har modtaget mange fremragende betragtninger og bidrag , som giver os materiale til at foretage en lnsomhedsanalyse af erhvervslivet .
Vi vil undersge materialet nje , fr vi fremstter forslag til en ny forordning .
<P>
Der er en ting vedrrende konsekvenserne for virksomhederne , som er af stor betydning .
Det var fru Thyssen , fru Peijs og fru Palacio Vallelersundi inde p : sprgsmlet om SMV .
Mange talere har understreget dette .
Kommissionen lgger srlig vgt p SMV ' s retssikkerhed .
Vi foreslr et system , der medfrer en betydelig forbedring af SMV ' s retssikkerhed .
Hvorfor ?
Er dette blot en politisk gestus ? Nej .
I det system , vi foreslr , vil vi ndre vores omfattende regler p en sdan mde , at de fleste SMV bliver omfattet af undtagelsesbestemmelser en bloc som p omrdet vertikale hindringer .
De fleste SMV har rent faktisk en markedsandel p mindre end 30 % .
<P>
Vi har en de minimis-bestemmelse med en erklring om , at eftersom SMV ikke indtager en dominerende stilling , er de normalt ikke underlagt det strenge forbud under artikel 81 , stk .
1. Vi arbejder med yderligere undtagelser en bloc og retningslinjer , hvor der vil blive taget hensyn til SMV ' s srlige situation , og vores hvidbog om modernisering vil ligeledes forbedre SMV ' s situation , for det frste ved at afskaffe det bureaukrati , der skyldes det nuvrende anmeldelsessystem , og for det andet ved at gre artikel 81 , stk . 3 , direkte anvendelig , hvilket isr vil gavne SMV .
<P>
( IT ) Det fjerde sprgsml er sprgsmlet om retssikkerheden .
Jeg skal vre den frste til at indrmme , at retssikkerheden naturligvis er vigtig for virksomhederne , hr . Evans , og ikke kun for de juridiske erhverv , selvom de spiller en meget vigtig rolle i den europiske konstruktion .
Retssikkerheden er vigtig for virksomhederne , og dette er et emne , som ogs formanden for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , fru Palacio Vallelersundi , understregede vigtigheden af i sit sidste indlg . Jeg er hende meget taknemmelig for den mde , hvorp hun altid flger med i emner vedrrende fllesmarkedet i bred forstand , som i dette tilflde ogs omfatter konkurrencen .
Jeg er overbevist om , at dette forslag vil ge virksomhedernes retssikkerhed , og det er der tre grunde til : Det vil i medfr af de direkte konsekvenser af artikel 81 , stk . 3 , gre det muligt uden forudgende beslutning at godkende alle de konkurrencebegrnsende aftaler , som opfylder undtagelsesbetingelserne ; der bliver mulighed for at yde bistand til virksomhederne , sfremt der opstr tvivl om fortolkningen , via offentliggrelsen af begrundede udtalelser ; og forslaget bliver ledsaget af undtagelsesbestemmelser og retningslinjer for at skabe klarhed om reglerne og garantere deres sikkerhed .
<P>
( FR ) Fru Thyssen nvnte ogs sprgsmlet om juridiske privilegier for virksomhedsjurister .
Lad mig blot minde om , at Domstolen har skret igennem i dette sprgsml , hvilket De ved bedre end jeg , i 1982 . Denne retspraksis er stadig gyldig , og der er intet argument for at betvivle dette .
Hvidbogen plgger en fornyet undersgelse af et enkelt af dens aspekter , nemlig udveksling af fortrolige oplysninger .
De garantier , der br gives til virksomhederne , bliver diskuteret for jeblikket .
<P>
( IT ) Hr. formand , lad mig hurtigt g videre til betnkningen af hr . Rapkay , til hvem jeg gerne vil rette en varm tak for kvaliteten af hans arbejde og for den sttte , han i det store og hele giver Kommissionens 28. rsberetning om konkurrrencepolitikken .
Jeg tror , at vores synspunkter i hj grad er sammenfaldende , men Rapkay understreger i sin betnkning nogle punkter , som vi har pligt til at overveje meget nje .
For at gre det kort vil jeg njes med at nvne to af disse punkter .
Det frste punkt er en yderligere forgelse af gennemsigtigheden .
Parlamentet er klar over , hvor vigtigt vi alle sammen synes , at sprgsmlet om gennemsigtighed i konkurrencepolitikken er , og jeg har ogs personligt haft denne opfattelse lige siden den frste dag , jeg var til hring i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , nemlig den 1. september . Hvad angr konkurrencepolitikkens internationale dimension , kan jeg forsikre Dem for , hr .
Rapkay , at Kommissionen er villig til at udarbejde en beretning til Parlamentet om dette emne , som ogs fru Randzio-Plath har henledt vores opmrksomhed p , og jeg kan med hensyn til hvilket sige , at vi har nogle meget tilfredsstillende bilaterale forbindelser med vores kolleger i USA , Canada og Japan , og at vi arbejder p at f indfrt en egentlig konkurrenceafdeling i Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Jeg vil gerne rette en lige s varm tak til Dem , hr . Jonckheer , for Deres betnkning om den syvende oversigt over statssttte i Den Europiske Union .
Jeg vil ikke komme ind p sprgsmlet om den flles beslutningsprocedure her , men det er naturligvis ikke , fordi jeg ikke synes , at det er vigtigt .
Den flles beslutningsprocedure har meget stor institutionel betydning og selvflgelig ogs strre betydning end det specifikke emne , der hedder konkurrence . Jeg er sledes ikke i befjet til at udtale mig , og sprgsmlet indgr naturligvis i den bredere kontekst , som regeringskonferencen skal beskftige sig med .
<P>
Med hensyn til Deres forslag , hr . Jonckheer , ved De allerede , at mine tjenestegrene - omend med de knappe , men meget kvalificerede ressourcer , der kendetegner dem - arbejder aktivt p udarbejdelsen af statssttteregisteret og resultattavlen over statssttten .
Jeg afventer ogs resultatet af den ottende oversigt med meget stor interesse , og her er der flgende tidsplan : Tjenestegrenene udarbejder oversigten her i januar , og Kommissionen vedtager den i marts 2000 for at se , om de seneste tendenser bliver bekrftet .
<P>
Hr .
Jonckheer , fru Thyssen og hr . Gemelli talte om ansgerlandenes forberedelse med hensyn til konkurrence generelt og om deres forberedelse , nr det glder statssttte .
Jeg kan kun kort fortlle , at vi samarbejder meget aktivt og konkret med dem . De er ved at forberede sig , de har efterhnden alle indfrt konkurrencebestemmelser , og de er nu ved at oprette de pgldende myndigheder .
<P>
Hvad angr bekymringerne p energi- og ikke mindst miljomrdet - som De ved , at jeg deler - kan jeg desuden fortlle , at vi er ved at afslutte revisionen af rammebestemmelserne for statssttte til miljet .
I forbindelse med statsstttesprgsmlene vil jeg ligeledes gerne understrege det punkt , som blandt andre fru Riis-Jrgensen kom ind p , nemlig tilbagesgningen af uretmssigt udbetalt sttte .
I april 1999 vedtog Kommissionen et nyt procedurereglement , der indfrte nogle specifikke regler p tilbagesgningsomrdet .
De vil i den kommende tid f at se - det forsikrer jeg Dem for - hvor alvorligt vi agter at tage disse regler .
<P>
Endelig vil jeg gerne , hr. formand , rette en stor tak til hr . Langen for hans betnkning , hvis emne er mere sektorspecifikt , men hvis bidrag er lige s vigtigt .
Jeg kan sige , at Kommissionens rapport om statssttte til jern- og stlindustrien som bekendt ikke omfatter de individuelle beslutninger , der trffes i henhold til den undtagelsesprocedure , som er omhandlet i EKSF-traktatens artikel 95 , da det drejer sig om beslutninger , der falder uden for stlstttereglernes anvendelsesomrde .
Med hensyn til de kommende bestemmelser for sttte til jern- og stlindustrien , som trder i kraft i juli 2002 , vil vi srge for , at der fortsat kommer til at glde nogle strenge bestemmelser , hvis ndvendighed industrien efterhnden selv er enig i .
Nr vi har udarbejdet vores forslag om de nye bestemmelser og valgt den mest egnede juridiske form , vil jeg med glde fortlle Dem om vores planer .
<P>
Hr. formand , det , jeg tager med mig hjem efter denne forhandling , som jeg er Parlamentet meget taknemmelig for , er Europa-Parlamentets ndelige og politiske sttte - der lader til at komme fra alle sider - til konkurrencepolitikken , en grundlggende vrdsttelse af Kommissionens arbejde og et udtryk for tillid , s den kan fortstte med at udfre dette arbejde i fremtiden .
Det er alt sammen noget , jeg er srligt taknemmelig for .
Vi vil fortstte den interinstitutionelle dialog , der er blevet skabt , navnlig med Udvalget om konomi og Valutasprgsml , men ogs med Parlamentet generelt .
Jeg kunne godt lide Deres udtryk i den forbindelse , fru Palacio . Vi skal nemlig alle sammen ro , og helst i samme retning .
Konkurrence er ikke en mlstning , som hr . Rapkay s rigtigt bemrkede , men et yderst vigtigt instrument i vores europiske konstruktion .
Som hr. von Wogau sagde i starten af forhandlingen , er konkurrence ikke noget , der er abstrakt , nr det kommer til stykket . Konkurrence er nemlig i borgernes interesse og er grundlaget for den sociale markedskonomi .
Jeg vil tilfje , at konkurrencen ligeledes har haft og stadig vil have en samfundsmssig vrdi og ikke bare en konomisk vrdi i den europiske konstruktion .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Monti .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Strafferetlig beskyttelse af Unionens finansielle interesser
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0002 / 2000 ) af Theato for Budgetkontroludvalget om indfrelse af strafferetlig beskyttelse af EU ' s finansielle interesser .
<SPEAKER ID=47 NAME="Theato">
Hr. formand , r efter r lser vi isr i beretningerne fra Den Europiske Revisionsret , at der er get penge tabt i Den Europiske Unions budget p grund af alt lige fra dselhed , drlig forvaltning , uregelmssigheder til formodet hndfast svindel .
Disse misforhold har i lang tid fet Parlamentet til at protestere , s der kunne blive taget initiativ til nogle foranstaltninger , der skal beskytte pengene fra de europiske skatteydere , som Unionens budget i sidste ende fr nring fra .
<P>
Her skal der navnlig fokuseres p bekmpelsen af svig , opklaringen af , straffen for og forhindringen af svig .
Dannelsen af UCLAF via Ekspertgruppen og dannelsen af Kontoret til Bekmpelse af Svig , OLAF , var nogle vigtige skridt p samme mde som konventionen om beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og om kontrollen p stedet .
<P>
Sanktioner i sager , der er blevet afslret , kan Unionen kun idmme p det forvaltningsretlige omrde .
Kommissionens krav om tilbagelevering af uretmssigt modtagne penge har hidtil kun haft begrnset succes .
Strafferetlige foranstaltninger henhrer under medlemslandenes kompetence .
Da de to retlige aspekter ofte overlapper hinanden , og der i stigende grad sker grnseoverskridende overtrdelser af Unionens budget , ogs beget som led i organiseret kriminalitet , er medlemslandenes indbyrdes kompetence uklar .
Hertil kommer forskelle i de enkelte nationale lovbestemmelser samt langsommelige til uopfyldte gensidige retsanmodninger .
Det har konventionen om beskyttelse af Unionens finansielle interesser , undertegnet af Det Europiske Rd i 1995 , og de to efterflgende protokoller heller ikke ndret noget ved .
For at konventionen kan trde i kraft , skal den ratificeres af alle 15 medlemslande .
Efter fem r er det kun fire lande , der har gjort det .
<P>
Denne stilstand , der truer med at undergrave Unionens trovrdighed , har fet Parlamentet til at anspore til , at der dannes en europisk anklagemyndighed .
Dermed skal der p ingen mde skabes en transnational strafferets- og justitsorden . Mlet er snarere at udruste Unionen med specifikke instrumenter til beskyttelse af dens finansielle interesser , og det under overholdelse af nrhedsprincippet .
<P>
Med dagens betnkning giver vi nyt liv til denne tanke og opfordrer Kommissionen til at fremstte forslag til retsakter med henblik p at realisere dette ml .
I den forbindelse inddrages anliggenderne fra Retsudvalget fra dets udtalelse samt fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender fuldt ud .
<P>
Vi kommer med to henstillinger , der er opstet i klvandet p dannelsen af OLAF og skal sikre kontorets operationelle og retlige effektivitet , gennemskuelighed samt beskyttelsen af de individuelle rettigheder .
Til det forml har vi brug for - det er den frste henstilling - en retsakt , hvor begrebet forbrydelser til skade for Unionens finansielle interesser bliver optaget , og hvor de ledende principper er forankret .
I et ndringsforslag gr jeg ind for forslagsfristen for Kommissionen , som skal vre den 30. september .
<P>
Den anden henstilling vedrrer de strafferetlige procedurer .
Kommissionen br - og ogs her , som ndret af mig , inden 31. maj 2000 - foresl en retsakt om dannelse af et uafhngigt organ , som institutionelt hrer under Kommissionen , med henblik p koordinering og kontrol af OLAF ' s behrige undersgelsesaktivitet .
Det allerede eksisterende overvgningsudvalg kan kun kontrollere uafhngigheden hos kontorets direktr .
Forslaget om en sdan retsakt br indeholde en uafhngig status for dette organ og definere dets opgaver , der begrnser sig til OLAF ' s efterforskning og interne retsforflgelse i forbindelse med handlinger til skade for Unionens finansielle interesser samt kontorets forbindelser til de nationale myndigheder .
<P>
En indflydelse p retsplejereglerne i medlemslandene er fortsat udelukket .
Overvgningen af retsakternes retmssighed skal overtages af Domstolen .
Vi opfordrer tillige den forestende regeringskonference til at indlede debatten om dannelsen af en europisk anklagemyndighed til beskyttelse af Unionens finansielle interesser , om muligt p grundlag af den undersgelse , der er udarbejdet af ansete forskere og nu anerkendt i vide kredse , det skaldte corpus juris , samt den undersgelse om muligheden for gennemfrelsen , som er udkommet efterflgende .
<P>
Andre grunde til at g ind for dette projet str ogs at lse i den anden beretning fra den skaldte Ekspertgruppe . Kommissionen , hr .
Barnier og hr . Vitorino , samt nogle medlemslande er ligeledes bne over for iden .
<P>
Jeg vil gerne bede Dem , kre kolleger , om Deres tilslutning til denne betnkning , som Budgetkontroludvalget har vedtaget med stort flertal .
Her kan Parlamentet igen foreg med et godt eksempel og vre aktivt , s drlig forvaltning og isr svig forebygges , og , om ndvendigt , idmme straf .
<SPEAKER ID=48 NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg glder mig over at tage ordet i forhandlingen om denne betnkning , og jeg vil gerne lyknske fru Theato .
<P>
Jeg synes , at der har vret et meget godt samarbejde mellem udvalgene i forbindelse med denne betnkning , og resultatet , som vi har fet i dag , er en ngtern og klar betnkning om et srdeles flsomt sprgsml .
Den ngternhed og klarhed , der er et srligt behov for ved udviklingen af artikel 280 , stk . 4 .
For hvis vi skulle give en pris til den mest uforstelige , den mindst tydelige og den mest dunkle artikel - eller hvordan De nu vil betegne den - s ville konkurrencen vre meget hrd , for traktaten er et skoleeksempel p komplekse artikler , men den nvnte er uden tvivl en af de sikre kandidater til prisen .
<P>
Og det er samtidig et srdeles flsomt sprgsml , for det drejer sig om beskyttelsen af Fllesskabets finansielle interesser , som fru Theato s smukt har sagt det .
Vi er os alle bevidste - og Parlamentet har fremfrt denne bekymring eller har vret fortaler for denne bekymring - om behovet for at beskytte Fllesskabets finansielle interesser .
Men pas p med , som franskmndene siger , at hlde barnet ud med badevandet , det vil sige , at man ved beskyttelsen af Fllesskabets finansielle interesser p den ene side skal respektere - og det har fru Theato nvnt - nationalstaternes kompetencer og p den anden side andre ting , der berrer borgerne , som berrer de vsentlige garantier .
Konklusionerne i betnkningen af Theato sikrer dem fuldt ud .
<P>
Jeg hber derfor som formand for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , og naturligvis ogs i min egenskab af parlamentsmedlem , at Parlamentet med stort flertal vil bakke op om betnkningen her til formiddag , og at Kommissionen srger for , at den bliver frt ordentligt ud i livet .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , dette er , som fru Theato sagde , en kritisk betnkning .
Det er en betnkning fra Budgetkontroludvalget , og det er en initiativbetnkning .
En af grundene til , at vi var ivrige efter at tage emnet op , var , at Den Europiske Union , hvad enten vi kan lide det eller ej , har ry for svig og fejlforvaltning .
Det overdrives undertiden , men sdan er det .
Vi er ndt til at gre noget ved det .
<P>
Nogle af de foranstaltninger , vi har indfrt tidligere , er ikke blevet taget op af nogen af medlemsstaterne - og vi m ikke glemme , at medlemsstaterne har ansvaret for at gennemfre omkring 80 % af EU ' s budget .
Mange af dem har ikke underskrevet eller ikke ratificeret konventionen om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser , og derfor stod det klart , at der mtte gres noget mere radikalt .
<P>
Vi m tage dette ansvar alvorligt .
Vi m kunne retsforflge personer , der begr svig imod Den Europiske Union .
Sprgsmlet er : Hvem skal retsforflge ?
Der kommer vi virkelig i vanskeligheder .
Hvis ansvar er det , nr man har at gre med en instans , der krydser s mange grnser ?
<P>
Vi skal ogs vre lydhre over for medlemsstaternes nsker .
Forslaget om at oprette en offentlig anklagemyndighed i Europa er meget flsomt .
Vi er alle klar over , at en helt igennem fderal indfaldsvinkel og en situation , hvor en europisk retsmyndighed har forrang frem for de nationale juridiske myndigheder , er et skridt for langt for nogle .
Men diskussionen skal i gang , og derfor opfordrer vi regeringskonferencen til at indlede drftelserne .
<P>
Det vigtigste for Parlamentet som vogter af Den Europiske Unions budget er , hvordan man skal hndtere tilflde med personer , der arbejder for Den Europiske Unions institutioner .
P et tidspunkt , hvor vi er ved at gennemg hele reformprocessen , er det meget vigtigt at udsende det rette signal .
Folk skal forst , at hvis de begr svig , vil de blive retsforfulgt , og det er ikke tilfldet i jeblikket .
Hele sprgsmlet om , hvorvidt vi har juridisk myndighed til dette , er blevet skitseret af fru Palacio .
<P>
Jeg vil gerne sl fast , at min gruppe vil stille et ndringsforslag om at annullere de nrmere bestemmelser om , hvordan Kommissionen skal hndtere dette sprgsml .
Vi er klar over , at dette er en flsom diskussion .
Vi ved , at Kommissionen muligvis skal have en tilstrkkelig manvremargen til at hndtere en situation , hvilket er acceptabelt for alle parter .
Jeg vil gerne understrege , at vi har lagt os fast p indfrelse af et corpus juris her eller en fderal offentlig anklagemyndighed p europisk plan .
Men vi str fast p , at vi vil ndre den nuvrende situation , som er helt og aldeles uacceptabel .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg vil begynde med at nske fru Theato tillykke med hendes betnkning .
Jeg synes , det er en fremragende betnkning , og jeg tror , at den for strstedelens vedkommende vil blive stttet af min gruppe .
Men jeg har en strk fornemmelse af , at den p nuvrende tidspunkt egentlig ville vre get endnu lngere .
Nu hvor jeg har hrt de sidste 5-6 mneders debat , kan det meget vel vre tilfldet .
Vi ved alle , at det i 1995 blev besluttet , at der skal skaffes en bedre strafferetlig beskyttelse af Unionens finansielle interesser .
Men medlemslandene har ikke spillet med .
Det er simpelthen en politisk kendsgerning , og det tror jeg ikke , vi kan gre meget ved i jeblikket .
Der er nu mulighed for , at Kommissionen p grundlag af Traktatens artikel 280 tager nye initiativer , og jeg vil gerne foresl Kommissionen virkelig at gre det s hurtigt som muligt .
Min gruppe er - i modstning til den foregende taler , der allerede er forsvundet - en strk fortaler for en europisk offentlig anklager .
Min kollega Jan-Kees Wiebenga kommer utvivlsomt nrmere ind p det , for der er allerede kommet en betnkning fra hans hnd om dette .
<P>
Vi har brug for , at der p europisk niveau s hurtigt som muligt kommer en definition af , hvad der er svindel , og hvad der er uorden .
Jeg har selv siddet i undersgelsesudvalget om transittrafik .
Et af de store problemer p det omrde var , at hvis man gr noget forkert , og her handler det frst og fremmest om EU ' s indtgter , s er det uorden i t land , og en forbrydelse i et andet land .
Sdan kan vi ikke fortstte ret meget lngere .
<P>
Et alment politisk punkt .
Hvad vi end kan sige om valget til Europa-Parlamentet , s er den lave stemmeprocent en kendsgerning .
Vi kan forbedre den ved hurtigt at forflge kriminaliteten i Europa , og det skal ske p europisk niveau .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Rhle">
Hr. formand , min tak er ogs rettet mod ordfreren .
Fru Theatos betnkning kan bidrage til , at tilliden til de europiske institutioner genskabes .
Jeg tror , at vi alle har strkt brug for det , nr vi tnker p resultatet af det sidste valg til Europa-Parlamentet , nr vi tnker p valgdeltagelsen .
Problemet er dog hvert r det samme .
Revisionsretten offentliggr sin beretning , og i denne beretning anklages medlemslandene for forskellige former for svindel .
Men de europiske institutioner har hidtil haft for f muligheder for at skre igennem , for at srge for , at tingene virkelig gennemfres , at tingene bliver afhjulpet .
Det er netop denne procedure , der hvert r igen nedbryder tilliden .
<P>
Jeg mener , at fru Theatos betnkning og forslagene i den kan bidrage til , at der vendes op og ned p netop dette , at det understreges , at de europiske institutioner srger for , at europiske midler anvendes mlrettet , og at der ikke foregr svindel her .
Det er vigtigt , at vi efter det frste skridt , der allerede er blevet taget , nemlig at ndre UCLAF til OLAF , en uafhngig institution , nu tager det nste skridt og skaber nogle retlige rammer for OLAF , s OLAF ogs kan agere inden for nogle sikre retsrammer .
Til det forml har vi brug for en europisk offentlig anklagemyndighed , der srger for , at der foreligger en klar retsgaranti , ogs for mistnkte personer .
<P>
Jeg m dog sige i denne forbindelse , at min gruppe desvrre ikke stemmer for Deres betnkning i samlet trop .
Jeg hber , at debatten kan overbevise nogle af dem .
Men betnkelighederne er desvrre stadig for store til , at der dannes en europisk institution , der nedbryder subsidiaritet .
Jeg vil dog gre mit for at bidrage til , at fru Theatos betnkning fr strre tilslutning .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli">
Hr. formand , vi gr i det store og hele ind for det forslag til beslutning , der forelgges os , selvom vi er af den opfattelse , at dette forslag kun kan vre en opfordring fra Parlamentet til Rdet om , at man gennem en ndring af traktaterne srger for effektiv strafferetlig beskyttelse af Unionens finansielle interesser .
<P>
Oprettelsen af en europisk offentlig anklagemyndighed og indfrelsen af nogle flles forbrydelseskategorier for alle EU-landene er uden tvivl en god id , men jeg anser det for at vre umuligt at gennemfre den , hvis man ikke frst indfrer et flles retssystem for Unionen .
Vi taler nemlig om strafferet , der er et omrde , hvor medlemsstaternes modstand mod en harmonisering er strk og altid vil vre det .
Man skal nemlig ikke tro , at det er muligt kun at indfre nogle grundlggende og proceduremssige juridiske bestemmelser for et enkelt omrde som beskyttelsen af de finansielle interesser uden frst at have skabt et europisk retssystem .
Man behver blot at lse de prcise og fyldestgrende begrundelser i Theatos betnkning for at blive klar over , hvor mange og hvilke problemer der mangler at blive lst .
Dette forslag skal dog stttes , og der er ingen tvivl om , at man netop under dette forsg p at beskytte de finansielle interesser vil blive klar over , at det er ndvendigt , at Fllesskabet fr et corpus juris , som skal medtages i traktaterne .
P egne og p min gruppes vegne vil jeg desuden gerne give udtryk for nsket om , at Unionens finansielle interesser vil bane vejen for indfrelsen af et europisk retssystem , hvor man respekterer borgernes rettigheder og garantier , det vil sige et retssystem , der forbedrer garantierne , som i mange stater desvrre ikke har et acceptabelt niveau .
Jeg vil derfor gerne sige p min gruppes vegne , at vi gr ind for Theatos betnkning . Jeg mener dog , at det hovedsageligt drejer sig om et emne , der br opfres p regeringskonferencens dagsorden .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , fru Theatos betnkning om beskyttelse af EU ' s finansielle interesser foreslr isr , at man til at begynde med centraliserer de strafferetlige sager ved at oprette en EU-anklagemyndighed .
Dette forslag er i bund og grund imod nden i det nuvrende system , hvor strafferetten og den strafferetlige procedure , der er hjrnestenen i de nationale juridiske systemer , br hre under den enkelte befolknings suvernitet og den enkelte stats eksklusive ressortomrde .
<P>
Men iden om en EU-anklager sigter tvrtimod p med tiden at isolere staterne i en rolle , der er underordnet disse emner .
Endvidere vil dette forslag udlse en kdereaktion af absolut uforudsigelige reformer .
<P>
Iflge Theato-betnkningen er en EU-anklager faktisk ndvendig , isr for bedre at kunne skabe en ramme for de undersgelser , der foretages af Kontoret for Bekmpelse af Svig , OLAF .
Men vi hrer samtidig i betnkningen af van Hulten , der debatteres i dag , at EU-anklageren selv skal overvges af en EU-domstol .
Det er p den mde , at der i en lille EU-reform kan skjule sig en middelstor , der igen kan skjule en stor reform .
For ikke at nvne at der igen i den store kan skjule sig en kmpestor , idet vi meget snart vil se et forslag om en EU-strafferet , og hvorfor ikke ogs en EU-justitsminister kontrolleret via en udvidelse af Europa-Parlamentets befjelser ?
<P>
Jeg tror alts , at man skal tnke meget p balancen i befjelserne , som man risikerer at omstyrte ved at fremstte denne type tilsyneladende punktvise reformer .
Det forekommer os endelig , at forslag som dette om en EU-anklager viser en manglende evne til at forestille sig EU som andet end pyramideformet , centraliseret og centreret omkring en superstat .
Gruppen Union for Nationernes Europa nsker tvrtimod et polycentrisk Europa , der forbinder nationerne i et netvrk .
Dette netvrk kunne f.eks. anvendes til at skabe en bedre koordination mellem de nationale retsvsener , eventuelt med oprettelse af nationale uddannelser specialiseret i overtrdelser , der skader EU ' s konomi .
Den juridiske ramme , hr. formand , eksisterer sledes allerede , og den er i princippet god nok , den skal blot raffineres .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , fru Theato foreslr os en institutionel revolution med et dobbelt motiv .
Den offentlige opinion , der er ligeglad med 20 millioner arbejdslse og i tusindvis af gale ker , bliver bekymret p grund af svig , der vil bringe de finansielle interesser i fare , og disse to motiver begrunder en dobbelt bestemmelse .
En EU-straffelov med forbrydelser imod Fllesskabet og en generel EU-anklager .
Fru Theato har derudover sandsynligvis glemt et EU-fngsel i og med , at vi jo allerede i kraft af OLAF har et FBI , et EU-politi .
Det hele skal indskrives med to forordninger , en for anklageren og en for straffeloven , forordninger med grundlag i traktatens artikel 280 , det vil sige ud fra afledt ret , idet det srlige ved afledt ret er at tillade enhver form for afledning .
<P>
Reelt er der tale om en dobbelt afledning .
Frst den klassiske , ideologiske , eurofderalistiske med enhedsmarkedet , en flles moms , et flles diplomati , en flles hr og nu en flles strafferet og anklager .
Alt sammen for at bekmpe svig , der udgr mindre end 1 milliard euro , selvom man gr glip af flere snese milliarder euro p grund af den generelle prferenceordning , frihandelsomrder , toldgaver til Chiquita og milliarder mistet over den fjerde ressource , BNP , som flge af en pagt om at rationere budgettet .
Dertil kommer den puritanske afledning . Det nordtyske EU , det lutherske , calvinistiske kvker-EU vil plgge os sin moralnorm .
I virkeligheden er det sdan , at jo mere man slkker p formerne , jo mere lukker man tegnebogen .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner">
Hr. formand , rede damer og herrer , en effektiv strafferetlig beskyttelse af Unionens finansielle interesser er absolut ndvendig , og det mere end nogensinde .
Fortidens svindel- og korruptionsskandaler har rystet de europiske borgeres tillid eftertrykkeligt .
<P>
Trovrdigheden af Parlamentets bestrbelser for , at de finansielle midler anvendes korrekt , str og falder med vores fremtidige bestrbelser p at forny tingene og forhindre svindel og korruption .
Dertil hrer ikke kun administrative , men ogs strukturelle forandringer , det vil sige , at vi skal skabe de instrumenter , med hvilke man i det hele taget er i stand til at sikre en strafferetlig beskyttelse .
Regeringskonferencen i r 2000 bliver et diskussionsforum til dette forml .
<P>
Nu kan man selvflgelig indtage det standpunkt , at strafferet og strafferetsprocedure er genoide materier af medlemsstaternes ret og ikke engang tnkelig set ud fra nrhedsprincippet .
Jeg hrer uden tvivl selv til dem , der anfgter dette princip , og til modstanderne af enhver yderligere udvidelse af kompetencer p europisk plan .
Netop i forbindelse med kravene til regeringskonferencearbejdet br kravet om en klar afgrnsning af kompetencer vre i fokus .
Det er nu ikke nogen selvmodsigelse , for kravet om et strafferetligt og strafferetsproceduremssigt instrument som anfrt i betnkningens henstilling I og II , handler egentlig om forflgelsen af EU ' s oprindeligt egne interesser , der for s vidt ikke krnker medlemslandenes retlige interesser , men tvrtimod som minimum sttter dem indirekte .
<P>
Foreneligheden med de forskellige nationale lovgivninger , der er blevet bekrftet af sagkyndige , viser , at man i Europa har meget til flles , ogs hvad angr strafferet , f.eks. nr det handler om indholdet i de pgldende forbrydelser .
<P>
Under hensyntagen til disse synspunkter er det efter min mening det rigtige at skabe sdanne rammer , som man har anmodet om , og det er ogs pbudt som en videreudvikling af OLAF .
<SPEAKER ID=56 NAME="Blak">
Hr. formand , vil en europisk offentlig anklager kunne afskaffe fodboldsvindelen med EU-midler ?
Jeg tror det ikke .
Vi kan til gengld komme langt med de eksisterende instrumenter .
Et alternativ til den europiske offentlige anklager kunne vre Eurojust , som det blev foreslet p det sidste topmde .
Eurojust skal i opbygningen svare til Europol og sttte efterforskningen i kriminalsager .
Det er netop sdan et praktisk samarbejde , der er behov for .
OLAF , Europol og konventionen om udlevering og gensidig retshjlp skal udnyttes fuldt ud , og nr svindelkonventionen fra 1995 omsider bliver ratificeret i medlemslandene , kan vi ogs n langt med den .
Jeg er dog enig med ordfreren : det er fuldstndig uacceptabelt , at de fleste medlemslande endnu ikke har ratificeret den .
Det er simpelthen for drligt , og jeg forstr godt , at folk bliver utlmodige og krver , at vi i stedet fr en flles europisk anklager .
Det er imidlertid en stor mastodont at bygge op .
Det er alligevel kun de groveste sager , der vil f strafferetslige konsekvenser .
90 % af sagerne vil vre disciplinrsager om forsmmelse eller inkompetence .
Der er i stedet behov for en ordentlig intern kontrol og bedre mulighed for at fyre folk .
Vi skal ndre personalestatutten og disciplinrproceduren og ikke mindst ndre praksis .
I jeblikket bliver artikel 52 i personalestatutten om afskedigelse p grund af grov forsmmelse aldrig brugt .
Skal vi ikke srge for at rydde ordentligt op og feje for egen dr , fr vi kaster os ud i at bygge nye forkromede institutioner !
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , vi vil alle sammen gerne gre noget ved bekmpelse af svindel i Europa .
Men sprgsmlet er nu : Gr EU ogs noget ved det ?
Svaret er , at vi ved forfrdelig lidt om det .
Topmdet i Tampere handlede om bekmpelse af kriminalitet .
Alle og enhver var angiveligt tilfredse med det , men i virkeligeheden blev der ikke gjort de store fremskridt .
Der er ingen europisk antisvindellovgivning i kraft , for medlemslandene - det er allerede blevet sagt - ratificerer ikke de fremlagte traktattekster .
Her skal der sledes ske meget .
Og hvad skal der s ske ?
<P>
To forhold og fru Theatos betnkning udtrykker det godt og tydeligt .
For det frste skal der glde de samme straffebestemmelser vedrrende svindel i Europa i alle EU ' s medlemslande .
Samling p dette afgrnsede omrde .
<P>
For det andet br der oprettes et europisk offentligt ministerium med to opgaver : for det frste at assistere de nationale offentlige anklagere , at assistere ved strafforflgelse i europiske svindelsager , og for det andet at holde juridisk tilsyn med Europol og OLAF , for disse to efterforskningstjenester kan i jeblikket arbejde uden juridisk kontrol .
<P>
Et europisk offentligt ministerium er ikke noget at vre bange for , det er tvrtimod noget srdeles positivt .
Prcis lige som Europol .
Politisamarbejdet Europol str ikke over de nationale politienheder , men er der til informationsudveksling mellem politienhederne .
Et lille begrnset europisk offentligt ministerium skal gre prcis det samme , ikke i efterforskningsfasen , men derimod i fasen strafferetlig forflgning .
<P>
Parlamentet er for dette .
Ekspertgruppen er for dette .
Jeg opfordrer Ministerrdet og EU-Kommissionen til ogs at vedg sig dette initiativ .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg vil gerne koncentrere mig om sprgsmlet om corpus juris .
Jeg vil meget gerne sttte fru Morgan p dette punkt .
Corpus juris er noget , der blev etableret uden nogen form for offentlig debat eller offentlig deltagelse .
Tanken om en offentlig europisk anklagemyndighed efter den kontinentale , inkvisitoriske model med hjeste jurisdiktion p hele EU ' s omrde vil f store konsekvenser for de traditionelle systemer i bde Irland og Det Forenede Kongerige .
Tanken om en overordnet strafferet og den offentlige europiske anklagemyndighed er noget , som medlemsstaterne har ret til at blive informeret om .
Da planerne oprindeligt blev udarbejdet , hed det , at det ville vre begrnset til tilflde af svig mod EU ' s budget .
Men da corpus juris blev oprettet i 1977 i San Sebastian - for et meget udsgt publikum af 140 jurister uden deltagelse af medierne - sagde den davrende formand for Europa-Parlamentet , hr . Gil-Robles Gil-Delgado , at han betragtede det som en forlber , og at hensigten var at udvide EU ' s kompetence p det strafferetlige omrde til alle former for kriminelle aktiviteter .
<P>
Der er brug for en offentlig diskussion af disse sprgsml .
Medlemsstaterne og medlemsstaternes borgere skal informeres ordentligt .
Sprgsmlet om trusselen mod det traditionelle retssystem i Irland og Det Forenede Kongerige skal behandles .
Der er behov for langt strre benhed og gennemsigtighed om dette sprgsml , end der har vret hidtil .
Det er uacceptabelt , at noget sdant er blevet trukket ned over hovedet p EU ' s medlemsstater uden en ordentlig offentlig debat .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , i Budgetkontroludvalget undlod jeg p de radikale parlamentsmedlemmers vegne at stemme om denne tekst , da jeg er enig i de bekymringer , som reprsentanten for en anden og uden tvivl vigtig retskultur , nemlig de almindelige retsregler , gav udtryk for p en s kompetent mde .
Der er ingen tvivl om , at vi med denne tekst gr for vidt , da der efter vores mening er nogle sprgsml , som br lses , og det er vigtigt , at man modarbejder og bekmper svig inden for Fllesskabet .
Den mde , som vores udvalg agter at gennemfre denne tekst p - med formand Theatos iver og stdighed - er dog kritisabel .
<P>
En anden vsentlig kritik af teksten har at gre med den afledte ret .
Traktatens artikel 280 giver Rdet mulighed for at benytte nogle passende instrumenter for at bekmpe svig .
Vi stiller os dog en smule tvivlende over for , at man planlgger en institution , der skulle udgre et kvalitetslft , uden straks at tage hjde for konsekvenserne heraf .
Det vil sige , at man ser bort fra forsvarsaspektet og sledes fra muligheden for , at anklage og forsvar kan fungere effektivt i et s vigtigt retssystem .
Ved at undlade at stemme i udvalget nskede vi at give udtryk for denne tvivl .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Raffaele">
Hr. formand , jeg tror , at det er ndvendigt at komme med nogle mundtlige betragtninger om dette emne i Europa-Parlamentet , svel p plenarmdet som i udvalgene , selvom det er klart , at man i debatten ikke kan se bort fra retskulturen og fra de miljer , hvor de institutionelle emner bliver taget op .
<P>
Vi str over for nogle meget alvorlige episoder , som tidligere lod til at vre en sdvane .
I dag er der sket nogle forandringer - i det mindste i systemerne - navnlig med hensyn til kontrollen , men vi er stadig ikke tilfredse , srligt ikke , hvis man i de kompetente forsamlinger ligefrem taler om en europisk offentlig anklagemyndighed , forbrydelser , svig , underslb og brud p tavshedspligten inden for EU .
Der er efter min mening ingen tvivl om , at vi skal beskytte Fllesskabets interesser og omdmme samt forholdet til skatteyderne , der er en ndvendig og vigtig del af Fllesskabets eksistens .
Det er derfor rimeligt at overveje sprgsmlet om en beskyttelse af de generelle og universelle interesser , idet man skaber et bedre samarbejde med retsvsenet i de enkelte medlemsstater .
Det vanskeligste problem opstr i denne forbindelse , for hvor str en europisk offentlig anklagemyndighed i forhold til de enkelte medlemsstater og til retsvsenet , sdan som det er opbygget i disse medlemsstater ?
Dette emne br efter min opfattelse tages op igen , bde ud fra et kulturelt synspunkt og ud fra et praktisk synspunkt .
Som det er i dag , risikerer vi at tilfje en ny institution til de mange og forskelligartede institutioner , der eksisterer i de enkelte lande .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhne">
Hr. formand , jeg vil gerne sige noget ganske kort vedrrende to punkter .
For det frste nsker jeg ikke at komme ind p de filosofiske sprgsml i forbindelse med medlemslandenes subsidiaritet og suvernitet , selvom jeg gr meget ind for at fre en sdan debat , fordi jeg , nr jeg regelmssigt ser britisk tv , tydeligt kan se , hvad de nationale politikere dr fremmaner af trusler for den hjemlige retskultur , der kommer fra kontinentet .
Nogle gange ligner det en hel kabaret og har fortjent en diskussion . Det er imidlertid ikke mit anliggende .
<P>
Mit anliggende er betnkningen af Theato .
Jeg mener , at man i forbindelse med de juridiske vanskeligheder , der er p dette omrde - og Den Europiske Union har jensynligt kun en ret smal sti til rdighed til at underkaste disse forbrydelser domstolskontrol som europiske forbrydelser - juridisk set er lbet sur i det p denne sti .
Jeg henviser til henstilling 1 og 2 .
Der str jo ikke lngere noget om en europisk anklager , af juridiske rsager er det nu blevet til en uafhngig europisk myndighed , med fru Theatos ord tidligere et organ .
Her har vi tydeligvis problemer med retsgrundlaget .
<P>
Og s har vi problemer med begrebet forbrydelser .
Det er der ikke ndret noget ved .
Der str stadig noget om forbrydelser , der s at sige ogs rkker videre , i det mindste kan rkke videre end de europiske forbrydelser , ssom hvidvaskning af penge , hleri og sammensvrgelse .
Hvad det angr , har vi her nogle juridisk uklare punkter , som man efter min mening br afklare .
Hvad der imidlertid er absolut ndvendigt , og derfor stemmer vi for nr . 1 uden disse henstillinger , er Parlamentets klare politiske signal til Kommissionen og Rdet om , at vi nsker at f afsluttet de forhold , sdan som de har grebet om sig , med en klar retsakt .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Hr. formand , Parlamentet har i revis krvet en srlig og ensartet strafferetlig beskyttelse af Unionens finansielle interesser .
Sandheden er , at frustrationen vokser , nr man konstaterer konventionens skrbelighed ( og protokollerne om denne beskyttelse ) , som 5 r efter , at den blev underskrevet , endnu ikke er ratificeret og trdt i kraft .
<P>
P den anden side fjerner mere frivillige forsg som det nuvrende OLAF ikke de berettigede bekymringer om systemet til sikring af de individuelle rettigheder .
Forslagene i betnkningen af Theato , som tilskynder Kommissionen til at fremlgge en materiel , normativ retsakt om den strafferetlige beskyttelse af de finansielle interesser med regulering af forbrydelserne , nrmere bestemt svindel med Fllesskabets budget , er efter vores mening et serist forsg p at skabe en ny og stadig mere ndvendig ensartet fllesskabsstrafferet .
Samtidig foreslr den oprettelsen af et uafhngigt europisk organ , som jvnligt skal koordinere og kontrollere OLAF ' s undersgelser med respekt for retsplejen i de enkelte medlemsstater og under opsyn af EF-Domstolen .
<P>
Endelig genfremstter betnkningen , i klvandet p det , der blev aftalt i Tampere , nsket om en post som europisk offentlig anklager , sdan som det blev bragt p bane i sin tid p baggrund af en beslutning af kommissr Antnio Vitorino , og den anmoder regeringskonferencen om at stte oprettelsen af denne nye post , som nu anses for uundvrlig af alle , p sin dagsorden .
<P>
Da betnkningen fastholder behovet for en juridisk og effektiv opstramning af institutionernes liv og udstyrer Unionens finansielle system med en europisk materiel og processuel ret , som passer til trovrdigheden i Fllesskabets konomiske liv , fortjener den at blive vedtaget af os .
Der rejser sig dog nogle meget enkle sprgsml .
Er der for jeblikket tilstrkkeligt retsgrundlag til at legitimere indfrelsen af en ny srlig fllesskabsstrafferet , der selvom den kun kaldes subsidir , altid i praksis p visse omrder vil kappes med medlemsstaternes traditionelle strafferet ?
Da der hersker en vis tvivl , ville det s ikke vre politisk mere korrekt at stte reformen af retssystemet p regeringskonferencens dagsorden og medtage disse forslag i den mere generelle reform af Unionens retssystem i lighed med det man beder om for den europiske anklagers vedkommende ?
<P>
Ville disse sprgsml ikke vre af mere relevant interesse for en revision af traktaterne , som kan bidrage til en styrkelse af friheds- og sikkerhedsomrdet og det strafferetlige omrde inden for Unionen ?
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="SV" NAME="Frm">
Hr. formand , EU udsttes i dag for nje kontrol .
Tilliden til Unionen er alvorligt skadet .
For at rde bod p dette krves der en kraftanstrengelse .
Vi hilser derfor gede ressourcer til OLAF velkommen , s vi p en mere effektiv mde kan undersge alle mistanker .
Vi ser det som en selvflge , at de , som forbryder sig mod EU , p en effektiv mde skal kunne stilles til ansvar .
<P>
Det er beklageligt , at konventionen om beskyttelse af Unionens finansielle interesser er blevet gennemfrt i s f medlemsstater .
Vi mener derfor , at det er rimeligt , at Kommissionen fr til opgave at komme med forslag til , hvordan den retslige ramme , som allerede findes , kan videreudvikles .
<P>
Derimod er jeg ikke overbevist om , at en sdan effektivisering krver flles europisk lovgivning eller et centralt organ for bekmpelse af lovovertrdelser .
Som tingene forholder sig nu , er jeg derfor skeptisk over for iden om en europisk offentlig anklager , hvilket nsten ikke er muligt at gennemfre inden for rammerne af dagens traktat .
Vi tror mere p Eurojust , der er et samarbejde mellem nationale offentlige anklagere .
Det store problem er ikke , at der ikke bliver grebet ind over for forbrydelser mod Unionen , men at der bliver beget s mange forbrydelser , og at de alt for sjldent opklares .
<P>
Udfordringen for Kommissionen og for os er at finde den rigtige sammenstning .
De bedragerier og den drlige husfrelse , som forekommer , m ikke medfre , at vi bliver hngende i et gammeldags hierarkisk bureaukrati , som p grund af overdreven kontrol med detaljerne forhindrer udviklingen af en moderne forvaltning .
Derfor hilser vi det offensive syn i betnkningen af van Hulten velkomment .
Udgangspunktet br vre , at hver forvaltning tager ansvar for sin egen kontrol .
Iflge vores erfaring med moderne forvaltning er benhed , decentralisering af ansvaret og kvalificeret vurdering ofte lige s effektivt som bureaukratisk kontrol ned til mindste detalje .
Den store udfordring er derfor at oprette en moderne og effektiv forvaltning uden at miste noget i retssikkerhed og kontrol .
Det krver personaleuddannelse , mere moderne rekrutteringsmetoder og frem for alt benhed og indsigt .
At kunne gennemg forvaltningen effektivt er det bedste middel mod uregelmssigheder .
<SPEAKER ID=64 NAME="Schreyer">
Hr. formand , fru ordfrer , rede parlamentsmedlemmer , at skabe ny tillid blandt borgerne til de europiske institutioners arbejde , at skabe ny tillid til den europiske politik er en af de vigtigste opgaver , vi str over for .
Kommissionen har ptaget sig denne opgave , og forslaget til hele pakken af interne reformer dokumenterer det .
Parlamentet har ptaget sig denne opgave , hvilket den foreliggende betnkning er et imponerende bevis p .
Jeg vil gerne over for ordfreren udtrykke Kommissionens anerkendelse af , at hun igen har helliget sig det virkelig vanskelige arbejde , det er at finde frem til , hvilke institutionelle forandringer der kan skabes for at intensivere bekmpelsen af svig til skade for Den Europiske Union .
<P>
Alle medlemslande har med ratificeringen af Amsterdam-traktaten kundgjort , at de nsker at give bekmpelsen af svig til skade for Den Europiske Unions finansielle interesser samme prioritet som bekmpelsen af svig til skade for dem selv , men virkeligheden er den , at det stadig kun er de frste fire medlemslande , der har ratificeret den aftale , der blev vedtaget i 1995 .
Kommissionen er fuldt ud enig med ordfreren i , at denne situation ikke er acceptabel .
<P>
En retsakt , et direktiv , hvor det strafferetlige indhold i svindelsager , f.eks. hvidvaskning af penge eller bestikkelse , defineres ens , og hvor forpligtelsen til strafforflgelse i sdanne sager nedfldes som et bindende ml , kan her bringe os et vigtigt skridt videre , og jeg vil derfor foresl Kommissionen at undersge dette skridt meget hurtigt .
<P>
Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig , OLAF , er et af de vigtigste instrumenter , med hvilket Kommissionen efterkommer sin forpligtelse til at bekmpe svig .
Kommissionen har derfor ikke accepteret , at de to europiske banker , ECB og EIB , har frakendt OLAF retten til at foretage undersgelser i de to institutioner med henvisning til deres uafhngige position .
Kommissionen besluttede derfor p sit sidste mde at rejse sag mod de to banker , og jeg hber , at Parlamentet hilser dette skridt velkomment .
<P>
Den anden henstilling i den foreliggende betnkning vedrrer OLAF ' s kontrol af undersgelsesforanstaltninger i de forskellige europiske institutioner med henblik p deres retmssighed .
OLAF ' s overvgningsudvalg , der blev nedsat samtidig med , at OLAF blev dannet , har til opgave at sikre OLAF ' s uafhngighed , men kan dog ikke udve den kontrol af interne undersgelseshandlinger fra OLAF ' s side , som betnkningen nvner .
Her er jeg fuldt ud enig med overvgningsudvalget og ordfreren .
Det vil sige , at der er et hul her , der skal lukkes , og jeg vil undersge den metode , der foresls i betnkningen med hensyn til en videreudvikling .
<P>
Jeg vil dog gerne bede om n ting : Efter min mening skal det forhindres , at debatten om en udvidelse af OLAF ' s retsgrundlag frer til den misforstelse , at OLAF nu ikke har tilstrkkeligt stor autoritet .
Nej , det m ikke fre til en undergravning af OLAF ' s autoritet , og jeg mener heller ikke , at det er i ordfrerens nd .
For s vidt vil jeg gerne bede om Deres fulde sttte til OLAF ' s arbejde , ogs i den nuvrende form .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Schreyer .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="ndret forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om adgang til at optage og udve virksomhed som kreditinstitut (kodificeret version) (KOM(1999) 109 - C5-0067/1999 - 1997/0357(COD)) (Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked)">
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
<P>
Heaton-Harris ( PPE-DE ) .
( EN ) Hr. formand , til forretningsordenen . Jeg vil gerne bede om en forklaring af forretningsordenen , nemlig artikel 133 , stk .
2 , og 138 , stk . 4. De drejer sig begge om afstemninger .
Er det ikke sdan , at i andre tilflde end ved afstemning ved navneoprb skal afstemningen frst ske ved hndsoprkning , og kun hvis der er tvivl om udfaldet , skal vi bruge det elektroniske afstemningssystem ?
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Jeg har , kre kollega , ladet foretage en afstemning ved hndsoprkning , fordi ingen gruppe havde krvet afstemning ved navneoprb .
De ved , at der kun er afstemning ved navneoprb eller elektronisk kontrol , hvis kollegerne krver det .
I dette tilflde kan jeg forsikre Dem , at der var et overvldende flertal for det direktiv , vi lige har stemt om .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Hr. formand , jeg refererede ikke til nogen bestemt afstemning , men til afstemninger i al almindelighed .
Det er tydeligt , at nogle formnd ikke kigger p hnderne , s at sige , men gr direkte over til det elektroniske afstemningssystem .
Sprgsmlet er , om det er den korrekte procedure .
Jeg ved , at det tager lngere tid , men br vi ikke altid frst have en hndsoprkning ?
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Jeg forsikrer Dem , kre kollega , at jeg vil vre meget opmrksom p de hnder , der rejses .
Jeg hber , der vil vre mange , der gr til vejrs , nr vi skal stemme .
<P>
Forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om mrkning af og prsentationsmder for levnedsmidler samt om reklame for sdanne ( ( kodificeret version ) ( KOM ( 1999 ) 113 - C4-0212 / 1999 - 1999 / 0090 ( COD ) ) ( Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Forslag til Rdets forordning ( EF , Euratom ) om gennemfrelse af afgrelse 94 / 728 / EF , Euratom om ordningen for Fllesskabernes egne indtgter ( ( kodificeret version ) ( KOM ( 1997 ) 652 - C4-0018 / 1998 - 1997 / 0352 ( CNS ) ) ( Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Procedure uden forhandling :
<P>
Betnkning ( A5-0106 / 1999 ) af Varela Suanzes-Carpegna for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af protokollen om faststtelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og regeringen for Den Demokratiske Republik So Tom og Principe om fiskeri ud for So Tom og Principes kyster , for perioden 1. juni 1999 til 31. maj 2002 ( KOM ( 1999 ) 550 - C5-0305 / 1999 - 1999 / 0228 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0105 / 1999 ) for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( C5-0208 / 1999 - 1998 / 0106 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om minimumseksamenskravene for sikkerhedsrdgivere i forbindelse med transport af farligt gods med jernbane eller ad vej eller indre vandveje ( Ordfrer : Koch )
<SPEAKER ID=70 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvad angr andenbehandlingen , kan Kommissionen kun acceptere et af Parlamentets ndringsforslag .
Kommissionen optager dette forslag og accepterer det .
<P>
( Formanden erklrede den sledes ndrede flles holdning for vedtaget )
<P>
Betnkning ( A5-0104 / 1999 ) af Koch for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 94 / 55 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad vej ( KOM ( 1999 ) 158 - C5-0004 / 1999 - 1999 / 0083 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0108 / 1999 ) af Schroedter for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen om strukturfondene og deres samordning med Samhrighedsfonden - Retningslinjer for programmer for perioden 2000-2006 ( KOM ( 1999 ) 344 - C5-0122 / 1999 - 1999 / 2127 ( COS ) )
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0107 / 1999 ) af Berend for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om den sjette periodiske rapport om den sociokonomiske situation og regionaludviklingen i Den Europiske Union ( SEK ( 1999 ) 66 - C5-0120 / 1999 - 1999 / 2123 ( COS ) )
<P>

<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0069 / 1999 ) af von Wogau for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens hvidbog om modernisering af gennemfrelsesbestemmelserne til EF-traktatens artikel 85 og 86 ( KOM ( 1999 ) 101 - C5-0105 / 1999 - 1999 / 2108 ( COS ) )
<P>

<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0078 / 1999 ) af Rapkay for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens XXVIII - beretning om konkurrencepolitikken ( 1998 ) ( SEK ( 1999 ) 743 - C5-0121 / 1999 - 1999 / 2124 ( COS ) )
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0087 / 1999 ) af Jonckheer for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om syvende oversigt over statssttte i Den Europiske Union inden for fremstillingsvirksomhed og visse andre sektorer ( KOM ( 1999 ) 148 - C5-0107 / 1999 - 1999 / 2110 ( COS ) )
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0073 / 1999 ) af Langen for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om rapport fra Kommissionen om gennemfrelsen af beslutning nr .
2496 / 96 / EKSF af 18. december 1996 om fllesskabsregler for sttte til jern- og stlindustrien ( stlstttereglerne ) i 1998 ( KOM ( 1999 ) 094 - C5-0104 / 1999 - 1999 / 2107 ( COS ) )
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Stemmeforklaringer- Egne indtgter
<SPEAKER ID=71 NAME="Martinez">
Den Europiske Union finansieres tilsyneladende gennem fire egne indtgter .
Reelt nres EU ' s budget af momsindtgter og BNP-afgifter , isr har opgivelsen af den generelle prferenceordning og forgelsen af frihandelsomrder fet toldafgifterne og den flles landbrugsafgift , der allerede var reduceret af prferenceordningen , til at smuldre .
<P>
Lige siden har svindel med EU-momsen og uregelmssigheder i beregningen af BNP , der er skattegrundlaget for den fjerde indtgt , i mrkbar grad pvirket afkastet og kontrollen med EU ' s indtgter .
<P>
Lige siden er EU , der bilder sig ind at vre fderal , ogs mere end nogen sinde blevet finansieret som den banale tvrstatslige organisation , den er , men som den afviser at vre .
Vi ser det klart i de regler , vi er underlagt .
Man beskftiger sig med " regnskaber over egne indtgter " , stiller disse " til rdighed " og gennemfrer " kontrol " med de afgiftsbelb , der reelt er stillet til Kommissionens rdighed .
<P>
Derudover er det nyoprettede rdgivende udvalg sammensat af reprsentanter for de bidragydende medlemsstater .
Vi er langt fra afledningerne " en EU-strafferet " , " en offentlig EU-anklager " og et EU-politi med OLAF .
Vi har ikke engang en fderal EU-skat endnu .
<P>
Men det er rigtigt , at en EU 25 gerne s en skat p EU ' s indtgter , i det mindste p udbyttet , eller en CO2-beskatning finansiere budgettet i 2025 .
<P>
Betnkning af Koch ( A5-0105 / 1999 )
<SPEAKER ID=72 NAME="Caudron">
Det er med stor tilfredshed , jeg har modtaget denne betnkning om en strre grad af harmonisering af uddannelsen af sikkerhedsrdgivere for transport af farligt gods .
<P>
Den nationale og internationale transport af farligt gods er i lbet af de seneste r tiltaget i betydeligt omfang , hvilket har get risikoen for ulykker .
Nogle af disse har skyldtes et utilstrkkeligt kendskab til risici forbundet med disse transporter .
Det har sledes vist sig ndvendigt for at realisere det indre marked at vedtage foranstaltninger for at sikre en bedre forebyggelse af disse risici , og direktiv 96 / 35 / EF har opfyldt dette krav .
<P>
De virksomheder , der har stet for transport af farligt gods , og de virksomheder , der har udfrt af- og plsning i forbindelse med transporterne , er blevet plagt , og det med god grund , at overholde reglerne for at forebygge forskellige risici , hvad enten det drejer sig om transport med jernbane eller ad vej og indre vandveje .
For at fremme realiseringen af dette ml fastlagde direktiv 96 / 35 / EF , at der skulle udpeges sikkerhedsrdgivere for transport af farligt gods , der havde en fagligt relevant uddannelse .
Formlet med denne uddannelse skulle vre at give rdgiverne kendskab til de vigtigste juridiske , administrative og andre bestemmelser , der glder for disse transporter .
<P>
Selvom dette i sin tid udgjorde et fremskridt , viste mangelen p specifikke bestemmelser for en harmonisering af vilkrene for en eksamen sig at vre problematiske .
Det viste sig derfor absolut ndvendigt at udfylde dette tomrum for at opn et hjere uddannelsesniveau for sikkerhedsrdgivere , men ogs for at undg uensartede udgifter til uddannelsen og dermed en indvirkning p konkurrencen mellem medlemsstaternes virksomhederne .
<P>
Kommissionens forslag sigter p at sikre en ensartet uddannelse af sikkerhedsrdgivere .
Det stter grnser for minimumseksamenskravene og fastlgger de kompetente myndigheders opgaver samt kravene til de eksaminerende instanser .
Parlamentet var positivt over for denne tekst .
Det fremsatte dog adskillige ndringsforslag , hvoraf de fleste blev taget med i Rdets flles holdning , isr hvad angr ndvendigheden af at udarbejde et sprgeskema og erklringer angende autorisation til visse dokumenter i forbindelse med " en nrmere beskrivelse af fremgangsmder ved eksamenen foreslet af den eksaminerende institution " .
<P>
Af realistiske rsager sttter jeg i vrigt , at datoen for anvendelsen af disse bestemmelser udskydes til tre mneder efter direktivets ikrafttrdelse .
<P>
Jeg vil slutte med at fremhve , at en harmonisering af disse rdgiveres faglige kvalifikationer vil bidrage til at forbedre kvaliteten af denne service i brugernes interesse , at mindske risikoen for ulykker , der kunne medfre en nedbrydning af miljet samt alvorlige skader , der kunne forvolde fysiske skader p enhver person , der mtte have kontakt med dette farlige gods .
<P>
Betnkning af Koch ( A5-0104 / 1999 )
<SPEAKER ID=73 NAME="Caudron">
Jeg udtalte mig i oktober om Hatzidakis-betnkningen om transport af farligt gods med jernbaner .
<P>
Mine udtalelser i dag ligger ikke langt fra dem , jeg fremsatte dengang .
De kan kort opsummeres som flger : Jeg beklager , at vi p et s vigtigt omrde som transport af farligt gods stadig opstter til i morgen at vedtage harmoniserede standarder , og det til skade for menneskene og for miljet .
Jeg vil minde om , at et direktiv om at tilnrme medlemsstaternes lovgivninger om transport af farligt gods ad vej trdte i kraft den 1. januar 1997 .
Det indeholdt en rkke overgangsbestemmelser , der skulle glde frem til 1. januar 1999 .
Det er fra og med denne dato , vi skulle have udtalt os om et forslag fra Europa-Kommissionen om at stte en stopper for disse afvigelser .
<P>
Iflge den nuvrende procedure er det Den Europiske Standardiseringsorganisation ( CEN ) , der foreslr standarderne p dette omrde , der derefter indfres i den europiske konvention om international transport af farligt gods ad vej undertegnet i Genve i 1957 ( bedre kendt under akronymet ADR ) , som glder i hele EU , og som dermed udgr grundlaget for den gldende lovgivning i EU .
<P>
CEN har ikke vret i stand til at fuldfre sit arbejde inden for den angivne tid .
Derfor er formlet med det forslag fra Kommissionen , som vi diskuterer i dag , at ndre direktivet for at korrigere disse problemer p kort sigt og ikke p nogen mde at stte en stopper for overgangsordningen , som det burde have vret tilfldet !
Det er prcis , hvad der skete med transporten af dette gods med jernbaner med flgende undtagelse : Man fastsatte en frist .
I dag har vi ikke den mindste id om , hvordan CEN vil vre i stand til at fremstte konkrete forslag .
Indtil da vil det vre nytteslst , at medlemsstaterne ndrer deres nationale bestemmelser .
<P>
Betnkningen accepterer ogs , at der bliver indfrt en vis fleksibilitet , og den giver staterne mulighed for at vedtage eller gennemfre forskellige standarder .
Medlemsstaterne vil sledes kunne fortstte med at anvende deres egne standarder for visse typer udstyr under pres fra transportsektoren , og for hvilke der ikke findes EU-standarder .
De kan ligeledes vedtage andre bestemmelser for lokale transporter og for ad hoc-transporter .
<P>
Jeg ville gerne i dag med denne stemmeforklaring udtrykke min dybe utilfredsstillelse og min store ngstelse .
<P>
Betnkning af Schroedter ( A5-0108 / 1999 )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg vil give min stemmemotivering styrke gennem denne mundtlige forklaring i anledning af Schroedter-betnkningen i forbindelse med den regionale udvikling .
Jeg vil opfordre svel medlemslandene som Kommissionen til at vre tilstrkkelig opmrksom p de store forskelle i velstand , der fortsat bestr imellem de forskellige regioner i Europa .
Ikke kun forskellen i indkomst pr. person , men isr ogs de store forskelle vedrrende beskftigelse giver fortsat anledning til bekymring .
<P>
P trods af den kendsgerning , at Fllesskabet , bl.a. via strukturfondene , giver betragtelige midler ud p bekmpelse af forskellene mellem de udviklingsmuligheder , vores regioner i Europa har , bestr disse forskelle fortsat .
Jeg sprger mig derfor ogs , om Fllesskabet ikke skal sadle mere drastisk om , og p grundlag af meget strenge vurderinger foretage en kursndring og en nding af de mlstninger , der gr det muligt at kmpe mere effektivt mod forskellene i velstand og beskftigelse .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , med hensyn til Schroedter-betnkningen er jeg klar over , og det er ogs blevet bekrftet over for mig af hr . Barnier , at bestemmelserne om additionalitet vedrrende strukturfondene kun glder p medlemsstatsniveau og ikke transitivt og gennemsigtigt inden for medlemsstaterne til fordel for selvstyrende regioner som Wales eller Skotland .
Det anser jeg for meget utilfredsstillende .
Jeg hber , at vi kan tage dette sprgsml op p et senere tidspunkt .
Jeg vil gerne sl fast , at selvom jeg stemte for betnkningen , tager jeg dette vigtige forbehold .
<SPEAKER ID=76 NAME="Fitzsimons">
I Schroedter-betnkningen tales der om behovet for at fremme partnerskab med hensyn til anvendelsen af EU ' s strukturfonde i Europa i perioden 2000-2006 .
Dette er efter min mening srligt vigtigt , da EU ' s strukturfondsmidler altid anvendes p en mde , hvorved man maksimerer den konomiske udvikling i forskellige regioner , nr lokale og regionale myndigheder inddrages i beslutningsprocessen om anvendelsen af disse midler .
<P>
Som medlem af Europa-Parlamentet for valgkredsen Leinster har jeg altid stttet behovet for at anvende ikkehierarkiske ordninger stttet af nationale EU-midler .
Jeg mener , at den irske regering og Europa-Kommissionen og de forskellige EU-regeringer ikke kan trffe beslutning om udgiftsprioriteringerne alene .
Jeg mener , at lokale myndigheder og grupper fra den private og den frivillige sektor br inddrages fuldt ud i beslutningsprocessen vedrrende anvendelsen af de europiske strukturfonde .
<P>
Vi har f.eks. set succesen med Leader I- og Leader II-programmerne i Irland med hensyn til jobskabelse gennem forvaltning af disse programmer i landdistrikterne i Irland og i Europa .
Leader III-programmet skal efter planen ivrksttes senere p ret .
Leader-programmet rummer som noget centralt mulighed for , at offentlige , private og frivillige grupper kan samle deres kollektive talenter med henblik p at skabe varige arbejdspladser i sm og mellemstore virksomheder i landdistrikterne .
Dette er et klassisk eksempel p , hvordan partnerskabsprincippet fungerer , og sdanne ordninger skal stttes i videst muligt omfang .
<P>
Den europiske fond for fred og forsoning har ogs vret en succes med hensyn til at skabe arbejdspladser i grnsedistrikterne i Irland .
Ogs her har der vret tale om aktiv deltagelse af grupper fra den private , offentlige og frivillige sektor , hvilket viser , hvordan man bedst kan bruge pengene til at sttte forskellige jobskabelsesprojekter i denne region .
Under nste runde af EU ' s strukturfonde 2000-2006 vil andre EU-initiativer som Equal og Urban begynde af fungere .
Disse initiativer br have deltagelse af lokale myndigheder og lokalsamfund i et forsg p at identificere , hvor de europiske strukturmidler kan anvendes bedst muligt .
<P>
Ordfreren henviser til behovet for at anvende en integreret fremgangsmde for nye strukturfondsplaner og -programmer i EU .
Her br man fremme et decentraliseret , effektivt og omfattende partnerskab baseret p frdigheder og engagement i alle sektorer af regionale og lokale myndigheder .
Dette er meget fornuftigt , fordi det ikke er muligt at lse de centrale konomiske og sociale problemer i vores land , medmindre der sker en vsentlig integration af national , europisk og lokal finansiering .
<SPEAKER ID=77 NAME="Darras">
Denne betnkning stiller sprgsmlet , hvorfor vi skal fre regionalpolitik .
Selvflgelig for at udligne de regionale uligheder .
Men isr fordi , selvom EU ' s marked som en forudstning garanterer os , at konomien fungerer bedre , det ogs kan vre en kilde til uligheder .
Jacques Delors havde for vane at sige , at markedet var nrsynet , og derfor var det en politisk ndvendighed at reducere ulighederne .
Det drejer sig om solidariteten , der ogs er selve grundlaget for den europiske socialmodel , som vi forsvarer , og hvorfra den konomiske og sociale samhrighed har sit udspring .
<P>
Den er et reelt politisk ml p samme mde som konomien og valutaen , og den udvikler sig i samarbejde med medlemsstaterne , regionerne og lokalsamfundene . Kommissionen har ansvaret for at meddele medlemsstaterne som en vejledende orientering , hvordan de skal opn de nskede ml inden for programlgningen .
<P>
Dette er grunden til , at jeg sttter denne betnkning , samtidig med at jeg beklager , at Parlamentet p grund af tidspres frst meget sent er blevet rdspurgt om de retningslinjer , der blev anset for at kunne hjlpe medlemsstaterne , regionerne og lokalsamfundene med programlgningen for ml 1 , 2 og 3 .
I vrigt nsker jeg , at Parlamentet tager hensyn til udtalelsen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , der tilfjer en hel samling overvejelser p vigtige omrder ssom kampen imod den sociale udelukkelse , sttten til den sociale konomi og ivrksttelsen af beskftigelsesstrategien .
<P>
Fru Schroedters arbejde er endnu et skridt i retning mod gennemsigtighed og effektivitet i struktursttten .
Den fremhver vrdien af den voksende og afgrende rolle for samtlige aktrer og isr de lokale parter , der er de eneste , der kan definere de specifikke sociale problemer . Det er grunden til , at vi har villet sikre , at de partnerskaber , der blev ivrksat , var reelle , decentraliserede partnerskaber , der omfattede alle de pgldende aktrer .
Derfor genfremsatte vi vores krav om , at man i medlemsstaterne oprettede centre , der kunne styre struktursttten , med henblik p at koordinere ivrksttelsen af en forvaltning af sttten .
Derfor skal man ogs bne opflgningsudvalgene for parlamentsmedlemmer og sammenslutninger , for de industrigrene , der berres af projekterne , og for det borgerlige samfund .
<P>
Disse retningslinjer er et skridt frem imod en strre effektivitet for EU ' s struktursttte .
ndret p ny , som det er sket med Schroedter-betnkningen , gr de nu i den rigtige retning .
De kalder endvidere p en generel debat om fremtiden for samhrighedspolitikken efter 2006 , men det er en anden debat , og lad os , mens vi venter p den , sttte dette frste skridt .
<SPEAKER ID=78 NAME="Titley">
I denne betnkning opfordres der til drastiske beskringer i omfanget af den ulovlige statssttte , som nogle medlemsstater uddeler .
Selvom jeg helhjertet gr ind for dette ml , ville jeg hellere have denne sttte afskaffet helt .
Efter min mening er ulovlig statssttte blot en form for statssponsoreret social dumping .
Vi er alle imod social dumping , nr den udfres af industrimagnaterne , og vi m ogs vende os imod den , nr det er regeringerne , der udfrer den .
<P>
Hvis vi skal have et effektivt indre marked , der gr den europiske industri konkurrencedygtig p globalt plan og skaber velstand og beskftigelse for alle europere , m vilkrene vre ens for alle .
Ulovlig statssttte , derimod , delgger konkurrencedygtige virksomheder og skaber arbejdslshed .
<P>
Der findes naturligvis ogs tilflde , hvor det er ndvendigt og legitimt med statssttte , f.eks. for at hjlpe virksomheder med omstrukturering .
I alle sdanne tilflde skal man imidlertid overholde stringente kriterier og have forudgende godkendelse fra Europa-Kommissionen .
Uanset om vi taler om oksekd til Frankrig eller ulovlig sttte til industrien , skal EU ' s medlemsstater ikke have lov til at udvise despekt for loven .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min entusiastiske sttte til forslaget om at offentliggre en " resultattavle " med omfanget af statssttte pr. medlemsstat .
Lande , som hvder at vre i hjertet af EU , men som systematisk overtrder reglerne , skal nvnes ved navn og udstilles , og deres hykleri afslres .
Medlemsstaterne m ikke have lov til at give udtryk for europisk solidaritet offentligt og samtidig forsge af undergrave det indre marked i det skjulte .
<P>
Jeg finder en vis opmuntring i det forhold , at niveauet af statssttte til industrien i Europa synes at vre aftagende .
Der er imidlertid lang vej endnu , og jeg opfordrer Kommissionen til at vre langt skrappere med at udstille Europas stttenarkomaner offentligt .
<SPEAKER ID=79 NAME="Figueiredo">
Da Kommissionens vigtigste instrumenter til at afskaffe de regionale uligheder er strukturfondene og Samhrighedsfonden , er det afgrende , at Europa-Parlamentet deltager i udarbejdelsen af de generelle retningslinjer uden at stte sprgsmlstegn ved subsidiaritetsprincippet , eftersom definitionen af udviklingsstrategien for det enkelte land tilkommer de pgldende medlemsstater .
Beklageligvis har Europa-Kommissionen allerede fremlagt sine retningslinjer , og Parlamentets holdning til programmerne for perioden 2000-2006 er derfor ikke meget vrd .
<P>
Det er ikke desto mindre vigtigt at understrege behovet for , at disse fonde giver frsteprioritet til udviklingen af de lande og regioner , som har de strste vanskeligheder , og til regionerne i Fllesskabets yderste periferi , f.eks. Portugal og regionerne Acorerne og Madeira , med det forml at opn konomisk og social samhrighed .
Men sandheden er , at Kommissionens retningslinjer ikke opfylder disse mlstninger fuldt ud .
<P>
P den anden side er det vigtigt , at der er prcise anvisninger og tilstrkkelige midler til at skabe beskftigelse af god kvalitet med tilhrende rettigheder samt til effektivt at fremme lige rettigheder og muligheder , til sttte for en solidarisk samfundskonomi , til udvikling af landdistrikterne , til sm og mellemstore virksomhedsejere og til en forbedring af livskvaliteten hos bybefolkningen i drligt stillede omrder , nrmere bestemt i sociale bebyggelser , med henblik p en bredygtig udvikling af byerne .
<SPEAKER ID=80 NAME="Poli Bortone">
Selvom EF-traktatens artikel 158 tager sigte p at fremme en harmonisk udvikling af Fllesskabet som helhed , m vi sige , at afskaffelsen af ulighederne stadig er langt fra at vre gennemfrt . Paradoksalt nok bliver ulighederne faktisk strre i nogle tilflde , f.eks. nr det glder Italiens ml 1-omrder , og det er navnlig p grund af , at struktursystemet stadig kun i ringe grad er i stand til at nrme sig Fllesskabets procedurer samt p grund af det konstante kaos i procedurerne .
P trods af lovindgrebene er fllesskabsstrukturerne nemlig stadig ikke blevet forenklet . Hvis der ikke frst og fremmest sker en administrativ forenkling , bliver det vanskeligt at n Fllesskabets mlstning om reformer , der er kendetegnet af effektivitet og koncentration .
Kommissionens dokument er i den forbindelse mangelfuldt , da det ikke indeholder nogen som helst henstilling til medlemsstaterne om at forenkle procedurerne og de nationale lovgivninger med hensyn til prsentationen og de nationale myndigheders undersgelse af projekterne samt med hensyn til finansiering , gennemfrelse og kontrol .
SMV og isr meget sm virksomheder og hndvrkere er stadig " svagt stillet " , eftersom de lovbestemte og administrative pligter , der plgges dem af nogle medlemsstater , herunder Italien , netop udgr nogle store hindringer for , at de kan f adgang til strukturfondene .
<P>
Det er et betydeligt handicap , at regionerne og andre ikke er i stand til og ikke har mulighed for at planlgge i tide .
Kommissionen , der p baggrund af sin beslutning om retningslinjerne for 1997-1999 ( betnkningen af Howitt ) burde have hrt Parlamentet i tide , har derfor reelt fet en form for bekvemt alibi i indfrelsen af den korte planlgningsfase i medlemsstaterne , og den offentliggjorde retningslinjerne allerede i juli 1999 , fr det nyvalgte Parlament overhovedet var kommet i gang med sine lovgivningsaktiviteter , hvorved den forhindrede Parlamentet i at f indflydelse p den aktuelle tilrettelggelse af retningslinjerne .
Midtvejsevalueringen i artikel 42 i forordning nr . 1260 / 99 er derfor ikke uvsentlig .
<P>
De nuvrende retningslinjer er i det hele taget ikke prget af klarhed og gennemsigtighed .
De berrer kun ganske let den ellers vigtige mulighed for at mle de fremskridt , der gres , ud fra nogle kontrollerbare mlstninger og i fuld harmoni med strategierne i fllesskabspolitikkerne , og de kommer ikke tilstrkkeligt ind p konsekvenserne af udvidelsen , ligesom de heller ikke indeholder nogen specifikke bestemmelser eller forklaringer i den forbindelse , hverken for de regionale og nationale myndigheder eller for ansgerlandene .
Nr det er sagt , m man som en positiv ting fremhve , at retningslinjerne er struktureret p en anden mde , idet de ikke er rettet mod geografiske ml , men mod sektorpolitikker .
Selvom dette i teorien er en opfyldelse af kravene om koncentration og sledes effektivitet i interventionerne , m man spontant sprge sig selv , om den aktuelle situation i ml 1-omrderne reelt giver mulighed for en politik med integrerede interventioner . For at fre en sdan politik er det nemlig ndvendigt med et operativt instrument til samordningen af bevillingerne .
Teoretisk set kunne vi sledes godt g ind for Kommissionens anmodning om , at der oprettes et forvaltningsorgan for struktursttten i medlemsstaterne , som har til opgave at samordne gennemfrelsen og administrationen af strukturinterventionerne i landene , nr blot dette organ ikke bliver et centraliserende , overstatsligt instrument , og nr blot det sikrer en reel opmrksomhed p disse omrder , der - hvilket jeg gentager endnu en gang - p grund af en rkke sammenfaldende negative faktorer endnu ikke er net op p de korrekte niveauer for strukturfondenes anvendelse , da det geografiske mls udskiftning med sektorpolitikkerne risikerer at fre til en intervention , som reelt er negativ .
<P>
Der er en stor begrnsning ved de retningslinjer , som er vedtaget af Kommissionen , for i stedet for at opfylde mlstningen om at fungere som retningslinjer , udgr de et katalog over mulige foranstaltninger , og eftersom dette katalog ikke indeholder nogen gradvis fastlggelse af prioriteringerne , risikerer det ligefrem at bringe medlemsstaterne p afveje ved at give dem en bred vifte af forslag , hvilket er i modstrid med den nskede koncentration .
<P>
Man kan sige , at som situationen ser ud , er vi endnu en gang get glip af en lejlighed til reelt at styrke en bredygtig byudvikling , hvor det tiltagende urbaniseringsfnomen og den heraf flgende landskabsforringelse bekmpes .
Man har undervurderet vigtigheden af det instrument , der hedder globaltilskud , og som kunne vise sig at vre yderst nyttigt til at genskabe balancen mellem byomrder og landomrder . Det giver i vrigt de lokale myndigheder deres rette rolle , og de kunne med deres selvstndighed skabe betingelserne for en hurtigere omrdeudvikling , idet de rent faktisk bidrager til reformen af strukturfondene og til mlstningerne om effektivitet , koncentration og administrativ forenkling .
Landdistrikterne skal virkelig betragtes som en ressource , man i stadig strre grad skal investere i , idet man opmuntrer de unge til at blive i landomrderne for at undg en konomisk og social svkkelse af disse omrder .
<P>
Det er efterhnden en kendsgerning , at man for at n mlstningen er ndt til at skabe nogle arbejdspladser i landomrderne , der ikke lngere kun er forbundet med det traditionelle landbrug - selvom det naturligvis er vigtigt for at beskytte miljet og den biologiske mangfoldighed - men ogs arbejdspladser inden for omrder som landboturisme , sport , kultur , milj , sm og mellemstore virksomheder samt tjenesteydelser .
<P>
Der er et sandt tomrum i retningslinjerne som flge af mangelen p konkrete retningslinjer for gennemfrelsen af samordningen mellem ESF og beskftigelsesstrategierne , og det er en samordning , der forudstter - netop fordi den anvendes for frste gang i programperioden 2000-2006 - at medlemsstaterne har behov for " retningslinjer " .
Det skal ligeledes understreges , at Kommissionen endnu en gang rent faktisk forbigr sprgsmlet om de konkrete aktioner med hensyn til lige muligheder .
Vi str alt i alt over for et dokument , som ikke er srligt tilfredsstillende , og som er skuffende p visse punkter .
<P>
Betnkning af Berend ( A5-0107 / 1999 )
<SPEAKER ID=81 NAME="Miranda">
Vi sttter i det vsentligste den vurdering og de betragtninger , som ordfreren har fremsat om den sjette periodiske rapport om den sociale og konomiske situation og om regionsudviklingen i Den Europiske Union .
Vi begrnser os derfor til at understrege nogle forhold .
<P>
For det frste er der den kendsgerning , som Kommissionen selv har omtalt , at den kraftige udvikling i BNP pr. indbygger i nogle af de fattigste regioner mellem 1991 og 1996 i stort omfang skyldes inddragelsen af de nye tyske delstater i gennemsnitsberegningerne for Fllesskabet netop fra og med frstnvnte r , hvilket naturligvis betd en mrkbar nedgang i BNP pr. indbygger i Unionen .
<P>
Dernst finder vi det vigtigt at sl fast , at det opsving , der er konstateret i nogle regioner - hvor det fandt sted - kun i meget ringe grad er blevet fulgt op af en stigning i beskftigelsen , hvilket derfor gr det ndvendigt med nye udviklingsstrategier , der udviser betydelig strre bekymring for dette omrde .
Denne situation er i modstrid med , at man frer vedtagelsen af beskftigelsesfremmende foranstaltninger tilbage til medlemsstaterne , som det siges i rapporten .
<P>
Sidst men ikke mindst en henvisning til ordfrerens forslag om , at denne type rapporter fremover ogs blandt andre aspekter skal indeholde en analyse af den interregionale udvikling og samhrighed i de enkelte medlemsstater .
Den mangfoldighed af situationer og den forskellige udvikling , der ses fra region til region inden for den samme medlemsstat , ndvendiggr faktisk en tilbundsgende vurdering af dette sprgsml for at muliggre og garantere korrektioner af regionspolitikkerne ( og andre ) for at sikre samhrigheden , ogs inden for den enkelte medlemsstat .
<SPEAKER ID=82 NAME="Thomas-Mauro">
Med betnkningen af Berend fr vi en interessant situationsanalyse af den konomiske udvikling i EU ' s regioner .
Alligevel er den franske delegation af Gruppen Union for Nationernes Europa ndt til at afvise visse af dens pstande .
 26 henviser sledes til " det srlige behov for budgetkonsolidering som forudstning for succes i forbindelse med den konomiske og monetre union og EU ' s udvidelse mod st " .
<P>
P et tidspunkt , hvor medlemsstaterne for at overholde konvergenskriterierne er tvunget til at gennemfre en streng budgetmssig slankekur , hvor det endda er retfrdiggjort , at de underkaster sig af egen fri vilje , udviser fderalisterne en ganske forblffende glubsk pengehunger .
Idet man indrmmer , at samhrigheds- og MU-politikken har spillet fallit , giver man manglende midler skylden for de utilstrkkelige resultater , og alle er ved at overg hinanden i veltalenhed for at krve flere bevillinger , uden at nogen stter sprgsmlstegn ved effektiviteten i de belb , der allerede er brugt .
Hvad skal man mene om udgangspunktet for et budget , der bestr i at faststte et ml for udgifterne snarere end et loft for disse , at opsge projekter til udgifter for af al magt at bruge de vedtagne bevillinger frem for at afstte bevillinger til eksisterende projekter ?
Udgiften bliver et ml i sig selv , og forbruget lig med programmets succes .
<P>
De statistikker , Kommissionen har offentliggjort i sin sjette rapport viser i vrigt , som hr . Berend har fremhvet , begrnsningerne i den frte politik .
<P>
EU ' s rigeste regioner har i perioden 1986-1996 fet styrket deres tyngde , hvilket vidner om en koncentration af rigdom , beskftigelse og aktiviteter i visse zoner ssom Hamburg , Bruxelles , Antwerpen , Luxembourg , Ile-de-France , Darmstadt , Oberbayern , Bremen , Wien , Karlsruhe og Emilie-Romagne .
I modstning til , hvad ordfreren fastholder , vil gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union forge flugten fra de regioner , der ligger fjernest fra centre , lngst ude p landet , og som er tyndest befolket til fordel for Unionens centrale akse ( Benelux , Nordvesttyskland , Norditalien , Ile-de-France osv . ) .
<P>
De fattigste regioner udfylder lidt efter lidt deres udviklingsefterslb .
Gennemsnittet for de 10 fattigste regioner l i 1986 p 41 % af EU ' s BNP .
I 1996 var det steget til 50 % .
Fremskridtet er isr pnt i Portugal og Irland .
<P>
Selvom de rigeste bliver stadigt rigere og de meget fattige mindre fattige , viser det sig , at gennemsnitsregionerne , der hrer under ml 2 , undertiden oplever en ikke ubetydelig nedgang i deres BNP og en forvrring af deres beskftigelsessituation .
Det er isr tydeligt i Frankrig . Regionen Champagne-Ardennes , som jeg har den re at reprsentere , har oplevet sit BNP falde fra 105 % til 94 % af EU ' s gennemsnit , i Pays-de-Loire er det sunket fra 95 % til 91 % og i Auvergne fra 89 % til 83 % .
Tendensen er generel , og hverken Rhne-Alpes eller Alsace gr fri .
Den bekrftes endvidere i Sverige og Finland , lande , hvor arbejdslsheden i vrigt er steget p bekymrende vis i lbet af de seneste r , hvilket ogs glder adskillige regioner i Det Forenede Kongerige .
<P>
Derfor kan det forekomme underligt , at ml 2 , der glder industriregioner og landdistrikter under konomisk omlgning , er blevet ofret under reformen af strukturfondene til fordel for ml 1 og 3 .
Dens budgetramme vil vre p 22,5 milliarder ecu i perioden 1999-2006 , hvilket stort set er det samme belb som for perioden 1994-1999 .
De landdistrikter , der er sttteberettigede under ml 5b , vil blive de vigtigste ofre for denne situation . I Frankrig vil 27 % af befolkningen , der er sttteberettiget under strukturfondene , miste denne berettigelse ved udgangen af overgangsperioden , og dette tal er visse steder langt mere alvorligt , f.eks. i regioner som les Pays de la Loire , Alsace og la Basse-Normandie , vlgerhjborge for hjresiden , der er blevet ofre for det politiske nske hos venstresidens flertal om at tkkes sine vlgere .
<P>
P baggrund af sdanne valg er det tvivlsomt , om regionalpolitikken kan bidrage til en harmonisk forvaltning af medlemsstaternes landomrder i Den Europiske Union .
<P>
Betnkning af von Wogau ( A5-0069 / 1999 )
<SPEAKER ID=83 NAME="Ainardi">
Nr man tager hensyn til beskftigelsessituationen i Fllesskabet og EU ' s erklrede ambition om at g resolut til angreb p arbejdslsheden , br Kommissionens analyse af koncentrationer tage hjde for andre elementer end arbejdslsheden .
Jeg vil her f.eks. nvne omlgningen af virksomheden ABB-Alsthom Power , hvorfra en betydelig delegation af lnmodtagere fra hele Europa i dag befinder sig her i Strasbourg .
<P>
Ledelsen i ABB-Alsthom Power , der er resultatet af en fusion foretaget i juni 1999 , har givet meddelelse om en omstrukturering , der allerede nu varsler nedlggelse af arbejdspladser i en rkke lande .
<P>
Denne skbnesvangre situation for beskftigelsen rejser en mngde sprgsml , isr om de oplysninger , man har givet det europiske virksomhedsudvalg , der har eksisteret siden 1996 .
Det betyder , at det bliver ndvendigt at aktualisere og styrke EU-direktivet om europiske virksomhedsudvalg .
<P>
Det betyder ogs kontrol med koncentrationer , der tager hensyn til beskftigelsen , miljet og forbrugerne .
Da betnkningen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml er utilstrkkelig p dette punkt , har jeg afholdt mig fra at stemme .
<SPEAKER ID=84 NAME="Figueiredo">
Nr Kommissionen nsker at anvende subsidiaritetsprincippet p Fllesskabets konkurrencepolitik , lgger den ansvaret for afgrelser om misbrug og dominerende stilling i forbindelse med virksomhedsaftaler , som forrsager markedsforvridninger , selvom de fortstter under notifikationsordningen for virksomhedssammenlgninger og for statssttte , ud til de nationale myndigheder og domstole .
<P>
Med denne holding nsker man at skabe hurtige og billigere mder for anvendelse af konkurrencepolitikken , idet fllesskabsretten kan anvendes af domstolene p nationalt niveau og ikke af Domstolen p europisk niveau , idet den lgges ud til specialiserede domstole .
Denne delvise renationalisering af konkurrencepolitikken kan betyde hjere omkostninger for medlemsstaterne .
<P>
P den anden side bliver offentlige monopoler , som ordfreren minder om , i konkurrencepolitikkens navn ofte erstattet af private monopoler , f.eks. privatiseringer af vigtige offentlige sektorer og virksomheder , som det er sket i Portugal med negative flger for landet og for arbejdstagerne .
<SPEAKER ID=85 NAME="Berthu">
Kommissionens hvidbog om modernisering af reglerne for anvendelse af EF-traktatens artikel 85 og 86 ( nye numre , 81 og 82 ) foreslr ikke p nogen mde at " renationalisere " konkurrencepolitikken , som visse i Europa-Parlamentet frygter .
Men under alle omstndigheder lfter den slret for temmelig interessante udviklingsmuligheder for EU .
<P>
Samtidig med , at jeg bemrker kvlningen af Kommissionens tjenester for p forhnd at underrette om aftaler mellem virksomheder , der er tilbjelige til at forvride handlen , og jeg frygter at se deres antal stige yderligere med ankomsten af de nye medlemslande , foreslr Kommissionen at fjerne ordningen med forudgende tilladelse til disse aftaler og en mere decentraliseret anvendelse af konkurrencereglerne p medlemsstatsplan .
Det mest bemrkelsesvrdige er efter min mening det signal , dette forslag sender til os . Kommissionen forudser konsekvenserne af udvidelsen og forstr , at den ndvendigvis og nsten mekanisk medfrer en reform af det centraliserede system .
Det er helt klart , at reformen her bestr i en smidiggrelse og ikke en oplsning .
Det er rent faktisk forudset i teksten , at Kommissionen vil beholde kontrollen og den centrale styring af det nye system .
I vrigt tilskynder betnkningen af von Wogau , der netop er blevet vedtaget af Parlamentet , til at g i denne retning .
Men samtidig ser man klart , at den rystelse , der er introduceret med udvidelsen , kan fre til en begrnsning af EU-institutionernes kompetence og en udvidelse af subsidiariteten .
Det er et andet EU , der kan tegne sig med tiden .
<P>
Er det i vrigt ikke det , der fr visse socialdemokrater i Europa-Parlamentet til at tabe hovedet ?
De tyske socialdemokrater stemte imod von Wogau-betnkningen , fordi den iflge dem kunne opsplitte EU ' s konkurrencepolitik , hvilket rent ud vil sige , at den kunne skade den ensrettede superstat .
Underligt nok fik de flgeskab af et arbejdsgiverparti , idet dette foretrak systemet med en " EU-enhedskasse " , der forekom at vre mere konomisk og juridisk stabil .
Det er reelt en fordel ved det nuvrende system .
Men p den anden side og set i et bredere perspektiv m man ogs vre klar over , at den decentralisering , der er indledt i dag , p lngere sigt kan fre til en strre frihed til at tage hensyn til det enkelte lands behov , hvilket alle ville nyde godt af .
<P>
Betnkning af Rapkay ( A5-0078 / 1999 )
<SPEAKER ID=86 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
De , der er valgt til at fre arbejdernes kamp , stemmer ikke for disse betnkninger om EU ' s konkurrencepolitik .
Konkurrencen , hvilket vil sige den krig , de store virksomheder frer imod hinanden , foregr til stadighed gennem fyringer og lukning af fabrikker for ikke at nvne den umdelige dslen med anvendelsen af de produktive krfter .
Vi har netop fet endnu et eksempel med planen om at nedlgge arbejdspladser i Europa i trusten ABB-Alsthom Power .
18 millioner arbejdslse og 50 millioner fattige i EU , der dog er et af de rigeste omrder i verden . Det er resultatet af denne konkurrence , EU ' s institutioner forstr at fremme .
<P>
Kommissionens udtrykte vilje til at ordne konkurrencevilkrene p EU ' s marked er latterlig , idet den eneste lov , konkurrencen adlyder , er jungleloven , hvor de strkeste knuser eller sluger de svageste .
Det er isr oprrende p det sociale plan .
<P>
Europa-Kommissionens beretning viser hensynslst , at Unionens institutioner kun interesserer sig for de store kapitalistiske grupper , der kaster sig ud i denne konomiske krig , og ikke under nogen omstndigheder for de ofre , den medfrer .
Der gres intet for at forhindre en stigning i arbejdslsheden , intet for at beskytte lnmodtagerne , intet for at forhindre , at de store virksomheder skubber en del af befolkningen ud i ulykke , simpelthen blot for at berige deres aktionrer yderligere !
<P>
Hvis vi derfor skal takke denne betnkning for noget , m det vre , at den viser , at strstedelen af samfundets arbejdende befolkning ikke kan vente , at EU ' s institutioner gr noget som helst for at bevare og endnu mindre for at forbedre dens eksistensvilkr .
<SPEAKER ID=87 NAME="Figueiredo">
I sin bemrkning om Kommissionens rsberetning om konkurrencepolitikken minder ordfreren om , at konkurrencepolitikken ikke kan adskilles fra social- og miljpolitikken , idet den skal bidrage til fuld beskftigelse , konomisk og social samhrighed , miljbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse .
<P>
Da ordfreren talte om nogle vsentlige instrumenter for at n de omtalte ml , begrnsede han sig imidlertid nsten kun til at kritisere forskellige aspekter af statssttten og til at krve en harmonisering af reglerne for tilbagebetaling af ulovlig statssttte , og han satte herved sprgsmlstegn ved de konomisk svageste og strukturelt mest skrbelige medlemsstaters ret til at sttte konomiske sektorer , som er blevet ofre for liberaliseringen og den internationale konkurrence .
<P>

P den anden side overs ordfreren de vigtigste rsager til forvridningen af konkurrencereglerne , nrmere bestemt den stigende virksomhedskoncentration og den heraf flgende forvridning af konkurrencereglerne , omdannelsen af offentlige virksomheder til private monopoler med alvorlige sociale flger for beskftigelsen og prisen p den offentlige service , forskellige monopolers misbrug af deres dominerende stilling med en utilstedelig praksis p det miljmssige og sociale omrde , inklusive afskedigelsen af tusindvis af arbejdstagere .
<P>
Det er derfor , at vi stemmer nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=88 NAME="Krivine og Vachetta">
Ved at stemme imod denne betnkning fungerer vi som talerr for alle dem , der i Seattle og overalt i Europa har markeret deres afvisning af en verden , der er reduceret til en stram markedslogik .
Vi stemmer imod denne betnkning for at sttte udviklingen af de offentlige tjenesteydelser og isr for at mindes ofrene for togulykken i Paddington , der blev slet ihjel , ikke p grund af skbnen , men af en absurd tjleslshed tilfrt konkurrencen dr , hvor det er ndvendigt at faststte regler .
<P>
Denne betnkning er i bund og grund en primitiv tekst , der ikke har anden inspiration end jungleloven , idet konkurrencen ikke kan lse nogen af de problemer , menneskeheden str over for ved dette rtusindeskifte .
Hvad enten det drejer sig om ligevgt i biosfren , kulturfremme eller samarbejde med den tredje verden , skaber den yderligtgende konkurrence tilbagegang og usikkerhed .
<P>
Og hvad angr de 18 millioner arbejdslse i EU , tror De s , at de er ofre for en for tilbageholdende gennemfrelse af denne konkurrencepolitik ?
Vi er overbeviste om det modsatte , og vi tror heller ikke , at statssttten pr. definition er for omfattende .
I forhold til hvilket jernsystem og hvilke effektivitetskriterier ?
Mener De endelig , at det efter Seattle er serist at g ind for en get rolle til WTO ?
Kun de multinationales juridiske konsulenter kan give udtryk for en sdan hrdnakkethed .
<P>
Betnkning af Jonckheer ( A5-0087 / 1999 )
<SPEAKER ID=89 NAME="Caudron">
Jeg glder mig over kvaliteten i den syvende oversigt over statssttte i EU , der fra nu af udsendes rligt , og over at Generaldirektoratet for Konkurrence p sin hjemmeside udsender generelle og specifikke informationer til gavn for offentligheden .
<P>
Jeg er tilfreds med ordfrerens indgangsvinkel til statssttten , og det vil jeg gerne rose ham for .
Der findes faktisk en tendens til alt for ofte at revse statssttten som en aktivitet , der er skadelig for konkurrencen .
Det er sikkert , at en effektiv konkurrencepolitik er en forudstning for , at det indre marked og Den konomiske og Monetre Union er velfungerende .
I vrigt er en sdan sttte , som ordfreren understreger det , undertiden uomgngelig og kan ud over at sikre overlevelsen for den ene eller den anden virksomhed bidrage til en bredygtig udvikling ( traktatens artikel 6 ) , til serviceomrder af generel interesse ( artikel 16 ) og til konomisk og social samhrighed ( artikel 158 ) .
Det er dog helt klart , at disse sttteordninger br kontrolleres , og det er en opgave , der phviler Europa-Kommissionen .
<P>
Den sttte , Unionens medlemslande hvert r afstter til udvalgte sektorer , udgjorde et samlet belb p 95 milliarder euro i perioden 1995-1997 , heraf 40 % til sektoren for fremstillingsvirksomhed .
Dette stttebelb er blevet vsentligt reduceret i forhold til den foregende periode 1993-1995 ( en nedgang i det samlede belb p 13 % og fra 3,8 % til 2,6 % i belbet til sektoren for fremstillingsvirksomhed ) .
Den vigtigste rsag til denne nedgang i sttten er en reduceret sttte til de nye tyske delstater .
<P>
Ligesom ordfreren beklager jeg , at de tal , der fremlgges i betnkningen , ikke dkker hele statssttten .
Europa-Kommissionen m hurtigst muligt udbedre denne mangel .
Den br ligeledes samarbejde med medlemsstaterne for at forbedre kvaliteten af oplysningerne i god tid , hvilket vil sige , inden den niende oversigt udkommer .
Det ville vre en god id , hvis Kommissionen udsender en fortegnelse , der opgr de belb , hver enkelt medlemsstat yder i sttte .
<P>
Jeg beklager ogs , at Europa-Parlamentet er totalt udelukket fra det rdgivende udvalg om statssttte .
For at opveje denne situation br Europa-Kommissionen jvnligt sende os rapporter .
<P>
Jeg vil slutte med et aspekt af anvendelsen , som jeg finder specielt farligt . Det drejer sig om statssttte , der frer frem til flytning af virksomheder fra en medlemsstat til en anden , med risiko for en jagt p tilskud , der ikke yder noget som helst til EU ' s flles ml .
Det er grunden til , at jeg nsker , at den nste oversigt over statssttten indeholder en evaluering af dennes indvirkning p beskftigelsen samt p industri- og hndvrkssektorerne i de lande , der modtager sttten .
<P>
Betnkning af Langen ( A5-0073 / 1999 )
<SPEAKER ID=90 NAME="Caudron">
I de vigtige forhandlinger om konkurrencen udtalte jeg mig i morges om hr . Langens tekst om gennemfrelse af den sjette regel for sttte til jern- og stlindustrien .
<P>
Som Domstolen erkender det i sin dom af 3. maj 1996 , er jern- og stlindustrien specielt flsom over for konkurrencemssige forstyrrelser .
Det er grunden til , at det var legitimt at indfre en sttteordning for denne sektor med det forml at garantere overlevelsen for de velfungerende virksomheder , selvom EKSF-traktatens artikel 4 , stk. c , forbyder enhver statssttte til jern- og stlindustrien .
Det er faktisk det , der er formlet med den sjette stlsttteregel .
<P>
P samme tid skal man selvflgelig srge for p enhver mde at undg at skade konkurrencevilkrene og enhver alvorlig forstyrrelse p markederne , og derfor er det vigtigt at faststte regler for denne sttte .
Det er sledes ndvendigt at fortstte med at begrnse statssttten til omrder som forskning , udvikling og miljbeskyttelse samt sttte i forbindelse med lukning af virksomheder .
<P>
I samme nd er det absolut ndvendigt , at medlemsstaterne vedkender sig deres forpligtelse til at aflgge regnskab til Kommissionen om den sttte , de yder til deres jern- og stlvirksomheder .
Kommissionen foreslr , at staterne indsender disse rapporter senest to mneder efter udlbet af hver halvrsperiode , og under alle omstndigheder p et rligt grundlag , uden at den behver at minde dem om det .
<P>
Ligesom ordfreren glder jeg mig over Kommissionens oversigt , men jeg beklager , at den ikke dkker alle aspekter af sttten .
Selvom reglerne for sttte til jern- og stlindustrien er ganske klart formulerede , har Kommissionen adskillige gange givet tilladelse til at bevilge sttte til virksomheder i jern- og stlindustrien , der ikke hrer ind under de kategorier , der er angivet i reglerne .
Hvis man strber efter at opn lighed , m man enten strengt overholde stttereglerne eller ndre dem , hvis Kommissionen vil tillade en anden form for sttte end den , der for jeblikket juridisk set er tilladt .
<P>
Endelig er der problemet med EKSF-traktatens ophr .
Her er det reelt ndvendigt , at stttesystemet fortstter ogs efter 2002 .
Jeg er af den opfattelse , at kun en forordning fra Rdet kan garantere den krvede juridiske sikkerhed og garantere et formelt forbud imod enhver sttte , der ikke er dkket af reglerne .
<P>
Af alle disse rsager stemmer jeg for Langen-betnkningen , og jeg forventer nu , at Kommissionen opfylder vores anmodninger og vores krav .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.05 og genoptaget kl .
15 ) <CHAPTER ID=5>
Olieforurening i Frankrig
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelsen fra Kommissionen om olieforureningen i Frankrig .
<P>
Jeg giver ordet til fru de Palacio til p vegne af Kommissionen at bne forhandlingen .
<SPEAKER ID=92 NAME="de Palacio">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige tak , fordi Parlamentet har givet mig lejlighed til at tale om den katastrofe , der har fundet sted p de franske kyster som flge af olietankskibet Erikas forlis den 12. december 1999 , og som har forurenet mere end 400 km kyst med udstrmmet olie , hvilket har betydet dden for tusindvis af fugle , og hvilket har haft andre meget negative flger for miljet , bevarelsen af vores have og sunde kyster , som lever op til de minimumskrav , som vi kan stille i et udviklet samfund .
<P>
P sin vis er Erikas forlis antitesen til det , som vi alle kmper for : en bredygtig udvikling , en udvikling , som respekterer miljet .
Det er et meget klart eksempel p et brud p denne mde at forst udvikling og fremskridt p , et tydeligt eksempel p , hvordan man ikke skal gre det .
<P>
Jeg kunne godt udbrede mig om de konkrete forhold , som har gjort denne hndelse mulig .
Det vil jeg ikke gre .
De er kendt af alle , og det eneste , jeg vil give udtryk for , er , at Kommissionen deler den harme , som ikke kun de kystbeboere , som i frste omgang berres af denne katastrofe p de franske kyster , men alle europerne - og ikke kun europerne - fler i en sdan situation .
<P>
Kommissionen gav jeblikkeligt udtryk for sin solidaritet , og den har tilstrbt at bidrage med alle de midler , den rder over til at bekmpe de tragiske flger af det skete .
Men efter min mening er det ikke nok at bekmpe flgerne , det drejer sig derimod om at komme med lsninger og forslag , som i videst muligt omfang kan vre med til at hindre , at hndelser som denne finder sted igen .
<P>
Ud fra et miljmssigt synspunkt m jeg sledes sige , at kommissr Wallstrm , som er ansvarlig for miljet , umiddelbart efter forliset i samarbejde med og p anmodning af de franske myndigheder oprettede en enhed for miljkriser .
Denne enhed nedsatte den flles arbejdsgruppe " Havforurening " og tilbd de franske myndigheder de bedste europiske eksperter til bekmpelse af forureningen .
Kommissionen deltog ogs ved indsttelsen af instrumenterne til forureningsbekmpelsen p katastrofestedet og koordinerede indsatsen fra Unionens 11 medlemsstater , som har sendt mere end 26 km flydesprringer til stedet .
Vi finder , at denne koordinering og resultaterne heraf har betydet et vist fremskridt og har vret en succes i den forstand , at der findes en virkelig europisk solidaritet .
<P>
Denne situation er til dels resultatet af det arbejde , som Kommissionen har udfrt i mange r .
Dette arbejde gav sig isr udslag i oprettelsen af et fllesskabssystem , som indsamler alle oplysningerne om de midler , der findes i Unionen , til bekmpelse af denne slags forureninger , i oprettelsen af den flles arbejdsgruppe og i en flles finansiering af projektet til udvikling og forbedring af teknikkerne til forureningsbekmpelse i Den Europiske Union .
<P>
Til trods for hasteforslag er det ogs ndvendigt p langt sigt at fastholde evnen til at klare lignende katastrofer .
<P>
Kommissionen glder sig derfor over den gunstige modtagelse , som Europa-Parlamentet ved frstebehandlingen har givet dens beslutningsforslag om oprettelsen af en retlig ramme , som gr det muligt at forbedre samarbejdet , nr det drejer sig om bekmpelse af utilsigtet forurening .
Kommissionen hber , at de nylige hndelser vil fremme den endelige vedtagelse af denne tekst i Parlamentet og i Rdet , og at den aktuelle situation dermed ikke lngere vil vre blokeret .
<P>
Men nr jeg peger p transportomrdet , nsker jeg hermed at sige , at Erikas forlis atter rejser problemet om forebyggelse af ulykker til ss og mere konkret sprgsmlet om sikkerheden ved transport af forurenende produkter .
I dette tilflde til ss .
<P>
P dette omrde tror jeg , at det i frste omgang er vigtigt at fremhve , at Den Europiske Union ikke har forholdt sig passiv siden Amoko Cadiz ' famse forlis i 1978 , ligeledes ud for de franske kyster .
Selvom vi mske br sprge os selv , om man ikke burde gre mere , og derfor om vi ikke br gre noget mere .
<P>
I de sidste seks r er der blevet vedtaget ca . 15 forordninger og fllesskabsdirektiver .
Denne lovgivning er stadig ny .
Medlemsstaterne har nu et retsgrundlag , som gr det muligt for dem at kmpe mod bekvemmelighedsflagene og mod alle dem , der ikke overholder deres sikkerhedsforpligtelser .
<P>
Nu tilkommer det medlemsstaterne at bevise , at de har den politiske vilje til at udstyre deres sfartsmyndigheder med de ndvendige midler til at gennemfre deres kontrolopgaver og til at anvende fllesskabsreglerne , til at anvende og p passende vis at krve , at disse allerede vedtagne fllesskabsregler bliver overholdt .
Og Kommissionen skal naturligvis srge for , at det sikres , at disse regler anvendes p samme mde i alle medlemsstaterne .
<P>
Med hensyn til Erikas forlis er resultaterne af den indledende efterforskning , som de franske myndigheder har foretaget af rsagerne til ulykken , allerede blevet meddelt til Kommissionen .
Rapporten viser lemfldigheden - for at sige det pnt - i de kontroller , som har fundet sted i dette tilflde .
<P>
Jeg kan sige , at Kommissionen efter den 21. december 1999 har henvendt sig til de italienske myndigheder , der er ansvarlige for inspektionerne i havnene , samt til klassificeringsselskabet RINA , som er ansvarlig for de seneste klassificeringer af Erika , med det forml at f forklaret , hvordan Erika er blevet kontrolleret .
Kommissionen nsker nemlig at f konstateret , om de relevante fllesskabsdirektiver er blevet anvendt korrekt i dette tilflde , bde af de italienske myndigheder i deres egenskab af havnestat og af selskabet RINA i dets egenskab af klassificeringsselskab .
Denne afklaring , hr. formand , er afgrende for at kunne forbedre direktiverne i fremtiden , og for at vi p denne mde kan forbedre det , der gres .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg gerne meddele Parlamentet , at en srlig mission fra Kommissionen vil tage af sted den 28. i nste mned for at inspicere klassificeringsselskabet RINA , og at vi afhngigt af de konklusioner , der trffes p baggrund af denne mission , vil trffe de ndvendige foranstaltninger .
Nr jeg siger " trffe de ndvendige foranstaltninger " , indbefatter jeg muligheden for at fjerne klassificeringsselskabet RINA fra listen over selskaber , der er godkendt af Kommissionen .
<P>
Kommissionen har ydermere , mine damer og herrer , fremsat en lignende anmodning til sfartsmyndighederne i Malta - Erika sejlede under maltesisk flag - som , det m jeg sige , indtil videre har tilbudt os deres fulde samarbejde .
<P>
Selvom jeg ikke nsker at bedmme resultaterne af alle disse efterforskninger p forhnd - hvordan forliset fandt sted , hvad det i sidste ende skyldtes , og hvordan de foretagne inspektioner er blevet gennemfrt , svel af klassificeringsselskabet RINA som af de italienske havnemyndigheder - s peger alt imidlertid allerede nu p , at ulykken med Erika har afslret en rkke sprgsml , som fortjener en minutis overvejelse , og som efter min mening tvinger os til at handle srdeles hurtigt .
<P>
Mine damer og herrer , Kommissionen var allerede ved at udarbejde en meddelelse om sikkerheden til ss , sikkerheden i havnene .
Men disse hndelser tvinger os uden tvivl til at fremskynde forelggelsen af denne meddelelse og til isr at koncentrere os om transport af farlige og forurenende , isr olieforurenende , produkter , gas eller kemiske produkter .
<P>
Dette dokument vil blive ledsaget af en rkke lovgivningsmssige forslag til styrkelse af sikkerheden til ss i Fllesskabets farvande .
Kommissionen ptnker at vedtage det fr juni i r , sledes at forhandlingerne om de foreslede foranstaltninger kan indledes svel her i Parlamentet som i Rdet i andet halvr af 2000 under det franske formandskab .
<P>
Hvad angr indholdet i denne meddelelse , har vi til hensigt isr at behandle flgende emner :
<P>
Det frste er en styrkelse af kontrollerne med risikofyldte skibe uanset deres flag - selvom der er statistiske oplysninger , som taler for sig selv : Ved inspektionerne i havn har skibe , som sejler under et af Unionens 15 medlemsstaters flag , i gennemsnit 5,9 forhold , der ptales , for hver 100 udfrte inspektioner .
Gennemsnittet p verdensplan er ca . 15,6 forhold , der ptales , ved inspektioner foretaget i europiske havne .
Nr det drejer sig om skibe , der sejler under maltesisk flag , som det er tilfldet med Erika , er tallet 19,7 , og nr det drejer sig om andre flag , er tallene meget hjere .
For at styrke kontrollerne vil vi ivrkstte en ndring af de nuvrende direktiver om klassificeringsselskaber , kontrol af skibene i havnene og inspektionshyppigheden og gre dem afhngige af skibets alder og flag .
Nr det drejer sig om biler , ved vi alle , at de , nr de er mere end fire r gamle , skal gennemg en teknisk undersgelse hvert r .
Men nr det drejer sig om skibe , forholder det sig desvrre ikke sdan .
Vi nsker at stte skub i de handlinger , som p den ene side er blevet indarbejdet i de seneste internationale aftaler , som er indget i IMO ( Den Internationale Sfartsorganisation ) i form af SOLAS-aftalerne ( Sikkerhed for mennesker p sen ) og MARPOL ( Den Internationale Konvention om forebyggelse af forurening fra skibe ) og at gre dem bindende .
<P>
Det andet er at fremme anvendelsen af olietankskibe , som respekterer miljet , hvad angr brugen af de europiske havne .
Det vil sige , at de olietankskibe , som anlber vores havne , efterhnden skal have dobbelt skrog i stedet for enkelt skrog , som udgr en strre forureningsrisiko i tilflde af en ulykke .
Skibe med enkelt skrog burde vre genstand for foranstaltninger , som vil fremskynde , at man efterhnden holder op med at bruge dem , sdan som det er ved at ske i USA . P denne mde undgr vi ogs den risiko , vi lever med i dag : At olietankskibe , som ikke kan anlbe amerikanske havne , i stedet omdirigeres til europiske havne .
<P>
Det tredje , som meddelelsen vil omhandle , mine damer og herrer , er det komplekse og mtlelige sprgsml om erstatningsansvar og skadeserstatning i tilflde af forurening som flge af en katastrofe .
Kommissionen har til hensigt at komme ud af det nuvrende retlige virvar og fremstte forslag , som hver maksimumsgrnserne for de involverede parters erstatningsansvar , samt indfre nye ansvarlige i kden af erstatningsansvaret , som for jeblikket nsten udelukkende phviler rederne , skibsejerne .
<P>
Mere konkret har vi til hensigt at indfre et system , som gr det muligt at definere og krve erstatningsansvar af lastens ejer eller af speditren , kort sagt , at nr der er redere , som sejler under bekvemmelighedsflag , s skyldes det , at der er befragtere , som ikke er srlig opmrksomme p kvaliteten af de skibe , de befragter . Derudover har vi til hensigt at hve forsikringssummen for rederne i forhold til den totale forsikringssum pr. skib .
<P>
Endelig ptnker Kommissionen at fortstte dens indsats for at forbedre gennemsigtigheden med hensyn til kvaliteten af de skibe , der kommer i de europiske farvande .
I denne forbindelse tilstrber Kommissionen at fremskynde indfrelsen af Equasix-systemet , som skal vre en realitet fra og med maj mned i r , og som er ikke mindre end et tidstro informationssystem i forbindelse med den aktuelle situation for den internationale flde med alle dens skibe .
Dette program er ved at blive udviklet efter flles overenskomst med de franske myndigheder , og det vil gre det muligt at rde over en komplet og tidstro information om de forskellige skibes forhold , for ikke at nvne uddannelsen af bestningerne , som ogs er et vigtigt element .
<P>
Mine damer og herrer , det drejer sig alts ikke kun om at tale om katastrofen med Erika og det , der er gjort indtil nu , men ogs om at drage konklusioner for at undg , at katastrofer af denne slags gentager sig .
Vi skal sikre , at der sker en effektiv anvendelse af reglerne om sikkerhed til ss .
Den Internationale Sfartsorganisation har - som vi alle ved - hverken myndighed til at kontrollere eller til at gre de regler , der er underskrevet af nogle stater , bindende , og disse stater glemmer ofte de forpligtelser , de har indget , eller de ser - mildt sagt - igennem fingre med det , de har underskrevet i disse konventioner .
<P>
For det andet skal vi blive ved med at forsge at f en strre konkurrence inden for den europiske skibsfart , som er en handlekraftig sektor med en enorm sikkerhed , og fastholde niveauet for de krav , vi stiller , men vi skal ogs vre handlekraftige med hensyn til bekvemmelighedsflagene og kmpe mod de misbrug , der finder sted i ly af disse flag .
<P>
Endelig drejer det sig , mine damer og herrer , om at bekmpe den uansvarlighed , som lgges for dagen af nogle redere , af nogle befragtere , af nogle stater , af nogle selskaber , af nogle aktrer inden for stransporten , der med deres uansvarlighed bringer vores natur i fare og kan forrsage katastrofer som den , de franske kyster beklageligvis har mtte gennemleve i disse dage .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Madelin">
Hr. formand , jeg udtaler mig p vegne af PPE , men ogs som folkevalgt bretagner , direkte berrt og chokeret over disse begivenheder .
Vi har sammen med Franoise Grossette og PPE indleveret et beslutningsforslag .
Vi er her i dag med et kompromisforslag , og det glder jeg mig over .
<P>
Erikas forlis er faktisk en EU-sag , dels fordi den skamferer og tilsviner nogle af de smukkeste strande i EU med meget alvorlige konsekvenser for turismen , for dem , der lever af havet , og dem , der forsvarer miljet , dels fordi det , der str p spil , er regler og kontrol , hvor den naturlige dimension helt klart er EU .
En sdan katastrofe ville nsten helt sikkert ikke kunne forekomme ud for USA ' s kyster .
Hvorfor ikke ? Fordi USA har lrt lektien fra Exxon Valdez-katastrofen , og landet udarbejdede i 1990 The Oil Pollution Act , der p n gang bde er mere ansvarlig , fordi den kan drage befragteren til ansvar , mere bindende og frem for alt mere kontrolleret p grund af forskellige regelst og isr p grund af USA ' s kystvagtkorps .
<P>
Jeg gentager , at havde vi haft lignende bestemmelser , ville katastrofen uden tvivl ikke have fundet sted .
Det er grunden til , at vi mener , vi skal revurdere de gldende lovtekster og isr protokollen fra 1992 , der fritager befragteren , i det foreliggende tilflde oliebefragteren , for ethvert ansvar .
Men hvis befragteren er friholdt , gr han helt sikkert mindre op i den kontrol , der phviler olieselskaberne .
Det bliver alts ndvendigt at revurdere reglerne , og jeg takker Dem , fru kommissr , for at have fremhvet alle de nuvrende utilstrkkeligheder i EU ' s bestemmelser .
<P>
I vrigt sagde De , at vi isr bliver ndt til at forstrke kontrollen , bde med flagnationen og med klassificeringen af selskaberne .
De sagde , at RINA er et italiensk klassifikationsregister , der er kendt af Kommissionen .
Under hvilke vilkr bestr dette kendskab ?
Hvilke garantier eksisterer der for plidelighed ?
De vil sende en gruppe af sted .
Vi afventer resultaterne med stor interesse .
Det er ogs ndvendigt at styrke kontrollen med de maritime myndigheder og kontrollen i EU ' s havne .
Jeg skal minde om , at der findes et Paris-memorandum , der indebrer et minimum af kontrol . En fjerdedel af de bde , der sger til en europisk havn , skal kontrolleres af det pgldende lands maritime myndigheder .
Denne forpligtelse overholdes ikke , hverken i Frankrig eller i mange andre europiske lande .
Hvorfor ikke ?
Hvilke konsekvenser har man allerede draget , eller hvilke belaver Kommissionen sig p at drage af dette ?
Jeg mener endvidere , det er ndvendigt at styrke kontrollen med befragteren , i dette tilflde oliebefragteren .
Hvis denne forpligtes ud fra et konomisk ansvar , vil kontrollen uden tvivl blive forstrket .
<P>
Endelig er det ndvendigt med en koordination af de maritime myndigheder for at n frem til en form for EU-bestemmelse p linje med de kystvagter , der overvger USA ' s kyster .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Frst vil jeg gerne takke miljkollegerne i min gruppe , som har beskftiget sig med netop dette problem sammen med transportkollegerne .
Dette er bde en transport- og en miljkatastrofe og er ikke begrnset til et enkelt omrde .
<P>
Her str vi igen i Parlamentet og diskuterer en ny katastrofe til ss .
Jeg kunne opremse en liste over de katastrofer , der har ramt dette erhverv gennem mine 10 r i Parlamentet , men jeg har kun tre minutter .
<P>
Nu er det helt klart p tide , at ikke kun medlemsstaterne , men ogs den tandlse tiger , der lyder navnet Den Internationale Sfartsorganisation , og sidst , men ikke mindst olieselskaberne og tankskibsrederne lever op til deres ansvar og skrider ind for at stoppe disse tragedier for milj og mennesker , s de ikke skal gentage sig r efter r .
Hvor mange flere Erikaer skal vi igennem , fr myndighederne giver os en egentlig havnestatskontrol , der er effektiv i hele Den Europiske Union og ikke kun i nogen dele af Unionen ?
<P>
Hvor meget forurening skal vi igennem , fr industrien giver os tankskibe med adskilte tanke og dobbelt skrog ?
Hvor mange flere havfugle skal d , fr rederierne standser deres praksis med at rense tankene til ss , hvilket medfrer langt mere forurening end katastrofer af Erika-typen , sledes som vi ppeger i beslutningsforslaget ?
<P>
Selvom jeg erkender , at der er sket visse fremskridt p omrder som havnestatskontrol og minimumsstandarder for bemanding , str vi stadig over for det , som vores afdde kollega Ken Stewart plejede at kalde " skammens skibe , der sejler ind og ud af Den Europiske Unions farvande : underbemandede , rustne spande " .
Det er ndvendigt , at medlemsstaterne handler hurtigt og konsekvent .
Vi m have regeringerne til at ge de konomiske ressourcer , der er ndvendige for at sikre os en effektiv kontrol , og vi m f dem til at holde op med at trkke behandlingen af sikkerheden til ss i langdrag .
<P>
Erika kostede ingen menneskeliv , men kan have delagt mange menneskers levebrd .
P samme mde som Sea Empress , p samme mde som Braer .
Det er helt sikkert , at alle tre frte en miljkatastrofe med sig .
<P>
Min gruppe fler med beboerne i Bretagne , som har fet deres omrde delagt af denne katastrofe , p samme mde som vi flte med beboerne i det vestlige Wales og p Shetlandserne ved tidligere lejligheder .
Er det ikke p tide , at vi holder op med at udsende medflelse og i stedet begynder at udsende hndhvelsesnotater for at slippe af med disse skammens skibe og i stedet for sikre havene , eller skal vil til det igen senere i r , drfte et nyt beslutningsforslag , nr endnu et tankskib under bekvemmelighedsflag gr ned og udgyder sin rolie over hele havet ?
<P>
Beslutningsforslagenes tid er forbi .
Nu er der brug for handling .
Men jeg er bange for , at Rdet igen ikke vil handle , og s skal vi igen til at diskutere endnu en hav- og miljkatastrofe .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , hver gang der sker en katastrofe af denne slags , siger folk , at det aldrig m ske igen .
I realiteten kan vi aldrig stoppe ulykker til ss , men det phviler os alle at tage ved lre , hver gang en ulykke som denne finder sted , og p denne mde mindske risikoen for ulykker i fremtiden .
<P>
Erika-ulykken var alvorlig , navnlig for de mennesker i Bretagne , der er mest direkte berrt , og den var delggende for dyrelivet i store dele af Europa .
Nogle siger , at det er den vrste ulykke , der nogen sinde har ramt fuglelivet i denne del af Europa .
The Royal Society for the Protection of Birds mener , at helt op til 400.000 fugle , mske isr lomvier , kan vre dde .
De billeder , mange af os har set , af fugle indslet i olie , der bliver aflivet af dyrlger , var bde foruroligende og tragiske .
<P>
Vi nsker alle de hjeste standarder for skibe , uanset hvilket flag de frer .
Vi er ndt til at hndhve bestemmelserne og sikre , at " forureneren betaler " princippet anvendes , s konomiske sanktioner og forskellige incitamenter anvendes til at lgge pres p bde rederne og olieselskaberne for at sikre , at den bedste praksis indfres .
<P>
Jeg er enig i alt det , kommissren var inde p i sine bemrkninger , men sprgsmlet er , hvor lnge det vil tage at sikre , at der indfres foranstaltninger til lsning af problemerne p den mde , hun foreslr .
Som politiker skal hun minde sine embedsmnd om , hvor svrt det vil vre for hende at skulle tilbage til Parlamentet om et r , hvis der skulle ske en lige s delggende ulykke , hvis nogle af de foranstaltninger , hun har foreslet i dag , forbliver smukke ord , og hun ikke har haft mulighed for at omstte dem i praksis .
Tanken om en ulykke af denne slags i nrmeste fremtid br f bde hende selv og embedsmndene til at koncentrere sig .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , fru kommissr , jeg har en lille gave til Dem .
Dette er en mazoutkage sendt af en beboer p en Noirmoutier , som skriver flgende til mig : " Hver gang , vi har hjvande , er stranden dkket med tung olie lkket fra Erika .
Ved hvert hjvande trkker frivillige , folk fra militret og brandvsenet enorme kager op af denne tykke , sorte klbrige tjre .
Hvornr kan vi se en ende p denne delggende ulykke og vende tilbage til rene forhold igen ?
"
<P>
Ja , denne ulykke med Erika , hvilket i vrigt ogs glder den russiske bd i Tyrkiet , er uacceptabel og kan ikke tolereres p et tidspunkt , hvor hjteknologien str p den hjeste tinde .
Det er s meget mere uacceptabelt , idet den finder sted 20 r efter katastrofen i forbindelse med Amoco Cadiz , selvom man sagde dengang og har gentaget det adskillige gange siden " aldrig mere dette !
" Det er helt sikkert et politisk ansvar , og dermed vores , at garantere sikkerheden under maritime transporter .
Vi skal simpelthen garantere borgerne , at en sdan katastrofe ikke forekommer igen .
Men nr vi lytter til Dem , fru kommissr , bliver vi en smule frustrerede , fordi de , der allerede arbejder med disse sprgsml , ved , at Kommissionen og Parlamentet , i 1992 tror jeg , udarbejdede en meget interessant tekst , der allerede p det tidspunkt indeholdt alle de forslag , der indgr i den beslutning , der er udarbejdet i dag af Transportudvalget .
For det er rigtigt , og det skal siges igen og igen : Erika er en katastrofe for meget .
<P>
Derfor haster det med , at Den Europiske Union gr i gang med en drastisk revision af sine direktiver for maritim transport for at gre dem mere bindende og at etablere en klar og prcis ordning for ansvaret hos ejere af ladninger .
Man skal f.eks. vre klar over , at Shell og British Petroleum havde afvist at lade Erika transportere deres olie .
Hvorfor anerkender man da ikke under disse omstndigheder befragteren Totals ansvar ?
Det er ligeledes ndvendigt , at De i Deres forslag indfjer et krav om dobbeltskrog og endelig , at man overholder forbuddet mod afgasning p havet .
Der m oprettes et EU-inspektrkorps , der kan udfre en reel og effektiv kontrol af bdenes stand .
Det er i vrigt lige s ptrngende , at EU gr i gang med at reformere Den Internationale Sfartsorganisation .
Hvad hjlper det at indfre bindende direktiver , hvis de fleste af bdene derefter gr , hvad der passer dem , nr de frst er ude p havet ?
<P>
Endelig , mine damer og herrer , vil jeg sende en varm tanke til alle de frivillige , natur- og fuglevennerne , der spontant og generst sender gaver og flyver olieforurenede fugle i sikkerhed og organiserer deres redning med hjlpemidler fra kysten .
Jeg kan bevidne dette bemrkelsesvrdige arbejde .
De ved uden tvivl , at omkring 200.000 fugle vil d som flge af denne olieforurening , der er en betydelig kologisk katastrofe , der praktisk talt er uden fortilflde .
De ved helt sikkert ogs , hvor svrt det er i dag at bevare arterne , og hvor svrt det er at bevare omrderne .
Og i den forbindelse sagde De intet , fru kommissr , om , hvordan Kommissionen har tnkt sig at bidrage til at genopbygge naturen og de naturlige miljer .
Endnu en gang er der ingen klart definerede ansvarlige , og mens vi venter , er det altid naturen , der lider .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , min gruppe har bedt om denne forhandling for at give Parlamentet lejlighed til at udtrykke sin solidaritet med de personer , der er direkte berrt af denne kologiske katastrofe , p samme tid berrt i deres konomiske aktivitet og i forholdet til deres naturlige milj .
<P>
Tillad mig i den forbindelse at byde velkommen her i salen til ordfreren for arbejdsgruppen Mare noire oprettet af borgere i departementet Morbihan , fru Javette-Le Besque .
<P>
En mngde frivillige fra Frankrig og forskellige europiske lande har udtrykt deres solidaritet ved at yde en mrkbar hjlp til ofrene i omrdet .
Hvis vi i Europa-Parlamentet skal udtrykke vores solidaritet , sker det frst og fremmest ved at handle for jeblikkeligt at frigre en ndhjlp til de familier , der er berrt af olieforureningen , og ved samtidig at krve en kvalitativ styrkelse p EU- og p internationalt plan af regler og standarder for sikkerhed ved maritime transporter , hvori indgr langt hyppigere kontroller og sanktioner , der reelt er langt mere overtalende i forhold til lovovertrderne .
<P>
Vores forslag glder isr olietankernes alder .
Blandt dem , der er blevet kontrolleret og dmt for overtrdelser sidste r , var 15 mindst 20 r gamle , nogle mere end 30 r og nogle endda endnu ldre .
Dette kan ikke lngere tolereres .
Dernst er der bekvemmelighedsflagene .
Iflge den internationale transportfderation sejlede mere end 40 % af de forliste skibe i 1998 under bekvemmelighedsflag , symbolet p indtjening og udnyttelse af mennesker til skade for sikkerheden .
Dette kan ikke lngere tolereres .
Endelig er der mangelen p gennemsigtighed .
Der er gjort alt for at gre kden af ansvar og ejernes og de reelle beslutningstageres identitet s dunkel som mulig .
Dette kan ikke lngere tolereres .
<P>
Vi skal opn reelle og vsentlige forandringer p alle niveauer , herunder faststtelsen af en stopdato for tilpasning til de nye standarder , omfattende dobbeltskrog , hvis man ikke vil risikere et forbud mod at ankre op i medlemsstaternes havne eller krydse deres territorialfarvande .
<P>
Vi br endvidere opn ekstra strenge regler bde for at udlevere certifikater for sdygtighed og ved senere eftersyn og vedligeholdelse af skibe .
Vi br endelig srge for , at samtlige ansvarlige for en katastrofe bidrager til at reparere skaderne .
Jeg tnker i denne sag specielt p gruppen Total-Fina .
<P>
Dette selv samme udgangspunkt , hr. formand , kan EU udvikle over for Den Internationale Sfartsorganisation .
Den vil sledes bevise sin nyttevrdi over for en offentlig opinion , der denne gang forventer klare og konkrete handlinger .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , fru kommissr , som folkevalgt fra Vende ved den franske Atlanterhavskyst vil jeg gerne frst udtrykke den oprrsstemning , der hersker blandt de befolkningsgrupper , der er ofre for olieforureningen fra Erika , over for de indtrufne katastrofer , overhovedet ikke p grund af en naturkatastrofe som den orkan , der netop ogs har ramt os , men p grund af en forbrydelse .
<P>
I ndens stund , stillet over for trngslerne , voksede en fantastisk bred solidaritet frem : lokalt , nationalt og fra andre regeringer .
Det , de katastroferamte grupper - de , der har mistet alt , isr blandt dem , der lever af havet og turismen , og hvis aktiviteter er skadet adskillige r frem - nu forventer , er ikke blot , at forurenerne udbedrer de skader , de har forvoldt , men at der ogs bliver gjort alt for , at deres ulykke i dag tjener som eksempel i morgen for andre for at forhindre en gentagelse af lignende forbrydelser .
<P>
Vi betaler helt klart prisen for vores undladelser .
Da medlemsstaterne med Fllesskabets velsignelse ikke lngere har fundet det nyttigt at have deres egen handelsflde og har ladet en meget njagtig viden om skibskonstruktion forsvinde , kan vi ikke lngere klart spore bdene , og vi ser veritable skibsvrag gennemplje vores farvande under bekvemmelighedsflag helt i trd med de multinationale selskabers kortsigtede interesser .
Der m absolut sttes en stopper for denne kaskade af uansvarlighed , uansvarlige befragtere , forsvundne skibsredere og selskaber med bekvemmelighedspapirer .
Men vi str i dag i en meget forvirret situation .
Disse emner skal naturligvis behandles p verdensplan , men de nuvrende internationale regler i Den Internationale Sfartsorganisation er hjst utilstrkkelige og alt for eftergivende , og hverken vores lande eller Fllesskabet har trods tidligere katastrofer forsgt med stdighed at gre dem strengere .
Ganske vist har vi den internationale fond imod forurening fra kulbrinter , FIPOL , men den udvander ansvaret , og dens grnsevrdier ligger p et helt utilstrkkeligt niveau , der m revurderes .
Det er bydende ndvendigt at tage sprgsmlet om bekvemmelighedsflag op i Den Internationale Sfartsorganisation .
Det er i den forbindelse op til medlemsstaterne og Fllesskabet at tage de ndvendige initiativer .
Jeg vil minde om , at Erika sejlede under bekvemmelighedsflag fra et land , der ansger om at tiltrde Unionen .
<P>
P den anden side findes der EU-direktiver , men de anvendes kun lidt eller slet ikke p grund af et manglende antal nationale kontrollrer .
Det er ndvendigt hurtigt at finde en lsning p denne mangel .
Et direktiv om maritim sikkerhed har vret under udarbejdelse i mange r , men det skrider meget langsomt frem .
Der er ud fra dette synspunkt tale om en utilladelig trghed og en uacceptabel svigten fra Kommissionens side .
Tidspunktet for fremlgning af Kommissionens meddelelse om dette vigtige sprgsml , der er blevet udsat i det uendelige og nu planlagt til juli , m absolut fremskyndes .

<P>
Hvad angr de grundlggende bestemmelser , der skal udarbejdes , skal disse vre srligt klare og stramme .
Jeg vil her nvne tre , som vores gruppe mener br prioriteres .
For det frste m olieladningsejeres ansvar klart fastlgges , og det m kunne forpligtes uden tvetydighed af ofrene for en forurening .
Den bedste sikkerhed for fremtiden vil vre , hvis befragterne kan vre sikre p at blive dmt hrdt , civilt , strafferetligt og konomisk , hvis de ikke er yderst ppasselige med sikkerheden p de skibe , de vlger .
For det andet m kravet om dobbeltskrog for olietankere , der har tilladelse til at besejle EU ' s farvande , plgges s hurtigt som muligt og ikke udsttes p ubestemt tid .
For det tredje m der hurtigt faststtes en stram aldersgrnse for de skibe , der har tilladelse til at besejle EU ' s farvande , og denne kan maksimalt vre p 15 r .
<P>
Hvis det ikke lykkes at opn en EU-rammeordning , der er tilstrkkelig klar , stram og hndfast , skal de medlemsstater , der for sig selv nsker at oprette en sdan , have ret til at gre det for at beskytte deres befolkning , p samme mde som USA har forstet at drage konsekvenserne af Exxon Valdez-katastrofen ved at krve dobbeltskrog og bandlyse ethvert skib i deres farvande , der er mere end 20 r gammelt .
Det forholder sig sledes , at USA havde ngtet Erika at besejle sine farvande .
Havde Fllesskabet gjort det samme , kunne en enorm katastrofe have vret undget .
Lad os srge for denne gang , hr. formand og fru kommissr , for alvor at lre lektien , ogs efter at mediernes og den parlamentariske sindsbevgelse har lagt sig .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , Torrey Canyon , Olympic Bravery , Haven , Amoco Cadiz , Gino , Tanio , s mange navne er der i ulykkeshukommelsen .
Og nu Erika .
Hvem bliver den nste ?
21 r efter Amoco Cadiz , endnu en af de utallige olieforureninger , den syvende siden 1967 , beviser uansvarligheden hos vores skiftende regeringer .
Atlantens vestside betaler endnu en gang den hje pris for sin handlingslammelse og sin kapitulation over for de multinationale .
Man forstr drligt , hvorfor Frankrig og andre EU-lande tillader det , som USA afviser , og hvorfor EU , der sdvanligvis er meget kvik til at lovgive p miljomrdet , kniber uden om den maritime sikkerhed .
Nu har vi resultatet .
Skibet Erika , under maltesisk flag , et omsejlende vrag , der er anset for at vre blandt de farligste olietankere , har tilsvinet mere end 400 km af vores kyster , og det er en forurening , der er langt mere alvorlig end den , der blev skabt af Amoco Cadiz .
Som folkevalgt i Loire-Atlantique kan jeg desvrre bevidne dette .
Disse gentagne katastrofer har intet naturligt over sig , de har ikke noget med skbnen at gre .
De er en konsekvens af menneskenes inkonsekvens .
Der er klart tale om en kologisk katastrofe .
Kun de , der er afskret fra de barske realiteter i omrdet , kan tvivle p dette .
Der er ogs tale om en konomisk katastrofe for alle dem , der lever af havet og turismen , fiskere , sters- og skaldyrsavlere , arbejdere i saltlaguner , handlende osv .
<P>
Plagen Erika skal vre den sidste i serien .
Vi skal frst og fremmest skabe fuld klarhed omkring dette forlis .
Hvorfor ikke udpege en parlamentarisk undersgelseskommission eller tilknytte parlamentarikere til den gruppe , Kommissionen netop har omtalt ?
Dernst skal vi hurtigst muligt vedtage love , s man kender de njagtige karakteristika for de varer , der transporteres .
Iflge eksperterne skulle den olie , Erika transporterede , synke til bunds og aldrig nogen sinde n ind til kysten .
Resten kender vi .
Dernst skal vi oprette en plidelig teknisk kontrol i lighed med den tekniske kontrol , vi har i Frankrig for kretjer , der er mere end fem r gamle .
Vi skal skabe regler for anvendelsen af bekvemmelighedsflag , krve dobbeltskrog for transport af forurenende eller farlige materialer og producere teknologiske nyskabelser for at blive i stand til at behandle eller indeslutte kulbrinter i havet .
Jeg mener , det m vre et minimum her ved indgangen til det tredje rtusinde .
Vi skal forbyde de skibe , der ikke flger reglerne , adgang til EU ' s farvande , fastlgge ansvaret for forurenere , skibsredere og befragtere ud fra princippet om , at " forureneren betaler " , styrke den maritime overvgning for at undg enhver afgasning , indfre en seris og plidelig kontrol for tankskibe , genoprette en konsekvent budgetpost for " naturkatastrofer " for medlemslandene , og mens vi venter p denne , m vi exceptionelt frigre en EU-sttte og gre de katastroferamte departementer sttteberettigede under strukturfondene .
Jeg har endvidere for EDD-gruppen indleveret en beslutning om dette emne .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , i de seneste r har der p verdensplan vret flere og flere alvorlige katastrofer med tankskibe , uden at der er blevet truffet nvnevrdige eller effektive modforanstaltninger .
Denne gang er det srlig slemt , ikke mindst ogs p grund af , at det har ramt en stor europisk stat , en ulykke , der kan ske igen nr som helst .
For at kunne begrnse denne fare har vi et presserende behov for et direktiv .
De 15 er benbart ikke nok .
Disse garanterer - uden at gre krav p fuldstndighed - mindst tre punkter : Tankskibe eller lastskibe , der er skrotningsmodne , m aldrig nogensinde mere anlbe en havn i Den Europiske Union .
Alle involverede , inklusive ordregivere p transportomrdet , hfter for skaderne , og disse skal indg tilstrkkelige forsikringsaftaler .
Kun p den mde fr de skadelidte en chance for at f deres skadeserstatninger .
Det skal dog st klart for os , at mlet p langt sigt skal g endnu videre .
Det vil sige , at vi har brug for en gte omkostningssandhed for hele vores energiforsyningssystem .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , m jeg begynde med at sige , at jeg takker kommissr Palacio meget for det klare , passende og ogs meget resolutte svar .
En stor tak for det .
Det betyder ogs , at jeg under alle omstndigheder har stor respekt for det briefingmemo , hun udsendte den 10. januar , og ogs for de handlingspunkter , som hun i dag har bekendtgjort .
Katastrofen med Erika tydeliggr , at naturen og miljet bliver de sm , nr der mangler frdiggjorte trafik- og transportforordninger p internationalt og europisk niveau .
Den skade , der er sket , ogs p det kologiske omrde , kan ikke udtrykkes i penge .
Derfor ogs denne flles debat blandt kollegerne i transport- og miljpolitik .
<P>
I juleferien , da de nederlandske medier satte katastrofen med Erika i sgelyset , s jeg efter p Internet , hvilke forholdsregler der kunne tages , srligt ogs efter at ministerprsident Jospin havde sagt , at Europa skulle gre mere .
Hvad jeg har forstet heraf , er , at der egentlig er tilstrkkeligt med regler , men at problemet er , at der ikke bliver kontrolleret .
M jeg henlede opmrksomheden p et par punkter , som ogs kommissren har berrt .
<P>
Allerfrst port-state control : 25 % af alle skibe , der skal kontrolleres .
Jeg mener , at disse 25 % ikke alene skal hndhves , men at der ogs skal srges for , at der bliver kontrolleret mere .
De 25 % skal alts forhjes .
Endvidere er det ikke tilstrkkeligt , at kendsgerningerne kontrolleres , nr et skib ikke lngere m sejle . Der skal ogs komme et juridisk system , hvor det siges : Det er klogt , at De ikke sejler mere , eller De m ikke sejle mere .
Men det eksisterer ikke .
Hr. formand , vi m have handling p det punkt .
<P>
Til sidst , hvad angr de tekniske krav , der stilles til skibe . Ogs mine kolleger har netop talt om , at der siden 1999 i USA i alle tilflde skal vre dobbelte bunde .
Jeg mener , at vi ogs p dette punkt m g lngere , og jeg mener desuden , at der skal ses nrmere p Marpol-konventionen , der trder i kraft i 2001 .
<P>
Hr. formand , der skal ogs ses kritisk p tiltrdelsesforhandlingerne med Malta , og tak til og beundring for de mange ngo ' er , der har gjort alt , hvad de kunne for at redde dyr .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , vi har tidligere frt denne diskussion s ofte .
Vi har hidtil ikke opnet noget , og det er ikke lykkedes os at blive enige her i Den Europiske Union .
Derfor tror jeg kun p meningen med dagens debat , hvis det , som vi alle sammen siger her i dag , og det , som De , fru kommissr , har bebudet her , rent faktisk munder ud i lovgivning , det vil sige , at De skal sige til alle Deres regeringschefer og Deres ministre : Det skal I gennemfre i Ministerrdet .
<P>
Lad mig sige p forhnd , at vi her taler om en naturkatastrofe , som ogs har konomiske virkninger og truer eksistenser .
<P>
Hvad skal vi s gre nu ?
Jeg nsker jo slet ikke at g tilbage i tiden . Jeg vil gerne skue ind i fremtiden .
Hvad skal vi gre nu ?
Jeg vil gerne fortlle Dem , hvad vi skal gre .
Selvflgelig har vi brug for dobbeltskrogede skibe .
Det er klart , men dette er noget , som kun vil have effekt p mellemlangt og langt sigt .
Hvad er det , vi har brug for nu og her ?
Vi har brug for en teknisk inspektion af skibe , det vil sige en forpligtende teknisk inspektion af skibe hvert andet r , hvor skibene ikke m sejle uden certifikatet fra denne inspektion .
Det har vi brug for p europisk plan , og det har vi brug for internationalt , som det tyske TV , som en teknisk inspektion af kretjer , der skal gennemfres hvert andet r i Tyskland .
Hvis De ikke har noget certifikat , m kretjerne ikke kre .
Det har vi brug for for skibes vedkommende .
<P>
For det tredje har vi brug for en kontrol af dette certifikat og af forsikringsdokumentationen i havnene , og det i hver eneste havn i Den Europiske Union .
Hvis dette certifikat og forsikringsdokumentationen ikke foreligger , oplgges skibet og m ikke forlade havnen , uanset hvor mange havnegebyrer der er betalt .
Her skal vi vre enige , i alle havne i Den Europiske Union , fra Marseille over Rotterdam til Wilhelmshaven , Cuxhaven , og hvor skibene nu sejler til .
<P>
For det fjerde har vi brug for , at skibsejeren hfter , og her skal det ikke bare vre latterlige 12 millioner dollars , men derimod mindst 400 millioner dollars , som skibsejeren skal tilvejebringe bevis for i form af forsikringsdokumentation .
S har vi brug for , at landet , under hvis flag skibet sejler , hfter .
Vi har brug for en sikkerhed for , at landet , under hvis flag skibet sejler , overtager hftelsen i tvivlstilflde .
Det bliver en vidunderlig kontrol !
Jeg kan garantere Dem for , at de lande , der tildeler flagene , s ogs srger for , at de ikke skal hfte .
<P>
Vi har for det femte brug for en garanti for , at dette krves for alle skibe i havnene og p vandvejene i Den Europiske Union , og i vrigt ogs i tiltrdelseslandene . Det vil sige , at de krav , som jeg har nvnt , glder for alle vandveje .
<P>
Endelig har vi brug for det allervigtigste : Vi har brug for en god hukommelse , for vi kommer til at tale oftere om lovgivning i den nrmeste tid .
Vi kommer til at tale oftere om miljstandarder .
S vil jeg ikke have , at der kommer nogen og siger : Disse krav frer til , at vi mister arbejdspladser i havnene .
Fagforeningerne kommer , industrien kommer .
Vi har brug for en god hukommelse , kre kolleger .
S ser jeg p mange af Dem , som hidtil ikke har reprsenteret toppen af miljbevgelsen .
Tag hjem og sig : Standarderne har vi hidtil ikke bekymret os om .
Vi har brug for en god hukommelse , nr det handler om , hvad vi krver i havnene .
Vi har brug for en god hukommelse , nr vi siger : Vi er enige , hvad angr havnegebyrer og havnekrav , og spiller ikke den ene ud mod den anden i Den Europiske Union .
<P>
Hvis det lykkes os , er vi mske kommet et godt stykke videre om et par r !
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , Roth-Behrendt gav udtryk for mange af mine tanker .
Vi har nu fet en god opremsning af forskellige foranstaltninger .
Men hvordan kan vi bruge den krisebevidsthed , som denne kologiske katastrofe har medfrt ?
<P>
Jeg vil sammenligne det med , da en tidligere generation indfrte plimsolmrket , som var en mrkning , der blev indfrt for at forhindre forsikringssnyd med fartjer af drlig kvalitet .
Hvor har vi den samme krisebevidsthed , som generationerne fr os havde ?
Jeg mener , at vi skal godkende den certificering , som Roth-Behrendt taler om , den mrkning med grnne mrker p tankskibe , som nogle havne i Europa har talt om .
Vi skal desuden undersge klassificeringsselskaberne nje .
Jeg synes ikke , at vi kan acceptere deres fremgangsmde .
Vi har brug for uafhngige fremgangsmder og fremgangsmder med indsigt .
<P>
Endelig vil jeg sige , at nr mit land giver miljsttte til redere , som vil forbedre miljkvaliteten , er der nogle inden for Kommissionen , der betragter dette som ulovlig vrftssttte .
Den ene hnd ved ikke , hvad den anden foretager sig i Kommissionen .
Det kan ikke vre rigtigt , at man ikke m lave miljforbedrende foranstaltninger , som er i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer , fordi de opfattes som ulovlig vrftssttte .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , vi vil stemme for beslutningen fra GUE / NGL-gruppen , fordi den udtrykker Total-Finas ansvar i denne kologiske katastrofe , og jeg gr ind for forslaget om at forbyde bekvemmelighedsflag og anvendelsen af bde , der er for gamle , eller at plgge et krav om dobbeltskrog for olietankere .
Jeg vil blot tilfje , at Total som minimum skal finansiere den samlede udbedring af de direkte og indirekte skader som flge af olieforureningen .
Hvordan skal man forhindre , at lignende katastrofer gentager sig , hvis vi ikke indfrer meget strenge foranstaltninger imod de store olietruste , der i vrigt som s mange andre for en ekstra indtjening lber risikoen for at gre planeten ubeboelig ?
Hvordan kan man undg at vre indigneret over , at en bank ngter at afslre navnet p Erikas ejere , idet den pberber sig bankhemmeligheden , uden at regeringerne reagerer ?
Kernen i problemet er , at alle regeringerne og alle EU ' s institutioner anerkender store truste som Total-Fina og alle lignendes ret til at forge deres indtjeninger svel til skade for deres lnmodtagere som for miljet .
De giver virksomhederne og bankerne ret til hemmelighed i forretninger , ogs selvom denne hemmelighed beskytter helt klare kriminelle handlinger .
Under disse forhold forbliver selv de bedste beslutninger blot principielle anmodninger , der er uden kraft til at forhindre de store industrigrupper i at gre fortrd .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre kolleger , jeg gr ind for , at vi skrper bestemmelserne om havnestatskontrol og bestemmelserne om klassificeringsselskaber .
Vi m dog ogs holde fast ved kendsgerningerne .
Skibet Erika er blevet inspiceret fire gange inden for de sidste to r .
Det kan ikke vre antallet af inspektioner , det handler om . Det handler snarere om at sikre intensiteten af kontrollerne .
Det er blevet fremfrt i diskussionerne gennem de sidste uger , at medlemslandene ikke har penge nok til at foretage kontrollerne !
Det kan jeg ikke acceptere .
Hvis medlemslandene sammen med os beslutter , at 25 % af skibene bliver kontrolleret p grundlag af havnestatskontrollen , skal de ogs stille personalet til rdighed !
S skal kontrollerne ogs foretages p en sdan mde , at inspektren ikke blot gr om bord og ser efter , om der mangler en ildslukker et sted , der skal derimod foretages materialeprvninger , for dette skib er benlyst get fra hinanden p grund af materialetrthed .
Det kan man kun pvise , hvis kontrollerne foretages med stor intensitet .
Det br vre vores ml at sikre , at havnestatskontrollerne ikke er overfladiske , men derimod inddrager materialet .
<P>
For det andet tilslutter jeg mig ogs kommissrens antydninger og vil gerne opmuntre hende til at fortstte ad denne vej .
Hvis det skulle vise sig , at et eller flere klassificeringsselskaber har afgivet akkomodationserklringer , skal de slettes fra listen over godkendte klassificeringsselskaber !
Det er den eneste afskrkkelse , der forhindrer , at andre klassificeringsselskaber ogs afgiver akkomodationserklringer .
Kre fru Roth-Behrendt , vi har TV-ordningen for skibe . Klassificeringsselskaberne er TV-ordningen for skibene !
Der findes ogs gode selskaber .
Du kender nogle gode selskaber , vores franske kolleger kender nogle gode selskaber , men vi skal overvge meget nje , hvilke selskaber der ikke opfylder kravene , og disse skal slettes fra listen .
<P>
Et sidste punkt : Vi br sige entydigt til Malta , at landet , hvis det nsker at blive medlem af dette Fllesskab , frem til tiltrdelsen skal anvende en standard ved registreringen og ved flagstatskontrollen , der virkelig opfylder vores krav , for miljet er et flles anliggende og ikke et , vi kan opdele !
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Poignant">
Hr. formand , fru kommissr , Erika lkkede lige uden for mit hjem , den er der stadig , med ca . 20.000 ton i sine flanker , og vi venter p , hvad der vil ske .
Den kunne have lkket et andet sted .
Nu skete det tilfldigvis der , og Bretagne , som er min fdeegn , kan ikke undskylde sig geografisk med at vre en halv , for det er ofte her , der forekommer forlis .
<P>
Jeg tnker frst p de 26 indiske sfolk , som man ikke taler om , og som blev reddet .
Der kunne have vret ddsfald ved denne katastrofe , og den maritime sikkerhed glder frst og fremmest menneskeliv .
I dag er de langt vk .
Det er et mirakel , at de blev reddet .
Vi begynder alts igen som for 20 r siden med Amoco , et slag p nordkysten , et slag p sydkysten , et slag p vestkysten , og sdan kan det blive ved .
<P>
Jeg vil gerne hurtigt g direkte til kernen , fru kommissr , fordi tiden her er meget kort . De syv punkter , som vi mener - og De har allerede nvnt nogle af dem - er afgrende at arbejde for , er flgende : dobbeltskroget s hurtigt som muligt i vores farvande og en s streng havnekontrol som muligt udfrt af staten .
Det er isr ndvendigt , at klassificeringsselskaberne er forpligtede til at offentliggre deres rapporter , idet vi ikke kender dem .
Det nste er en harmonisering af sanktioner blandt de 15 medlemsstater . Disse br ikke vre forskellige , men ens overalt .
Det skal gres hrdere at sejle under bekvemmelighedsflag , slet ikke fordi det ndvendigvis er drlige skibe , men fordi der er mange drlige skibe under disse flag .
Vi skal endvidere forbedre oplysningerne om samtlige skibe i verden , men det er allerede planlagt , og vi skal klart mlrette og skrpe ansvaret .
<P>
Jeg kunne i den forbindelse godt tnke mig at vide , hvem der ejer Erika , for det juridiske begreb , en moralsk person , er n ting , men der er altid fysiske aktionrer bagved .
Hvor er Erikas ejere ?
Mske i smukke villaer ved smukke strande , hvor de solbruner sig .
Vi kunne godt tnke os at kende deres navne og se deres ansigter .
Endelig skal vi have en bedre uddannelse af mandskabet .
Der findes ikke nogen nulrisiko i vores samfund , s der m i det mindste vre maksimale sikkerhedsforanstaltninger .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg glder mig over erklringen fra kommissren .
Jeg har selv tilbragt meget tid til ss og er derfor klar over havets krfter og delggende kraft , som gr det meget vigtigt med den rigtige udformning og vedligeholdelse af skibe og bde .
Jeg vil gerne udtrykke min medflelse med alle dem , der er berrt af konsekvenserne af olietankeren Erikas forlis .
<P>
Dette har bde vret en miljkatastrofe og et begrdeligt ressourcespild .
Det skal bemrkes , at olieindustrien gennem den internationale erstatningsfond for oliekatastrofer i henhold til 1969-konventionen og 1992-protokollen hertil betragter sig som ansvarlig for mere end 90 % af de anslede udgifter til denne ulykke , omkring 170 millioner dollars .
Dette er for mig en antydning af , at vi ogs m f rederne , flagstaterne og tilsynsmyndighederne til at ptage sig deres del af ansvaret .
Men fr vi kaster os ud i at indfre en lang rkke nye foranstaltninger og bestemmelser , m vi se nje p de eksisterende ordninger for at vre sikre p , at de anvendes korrekt .
Det er bedre at imdekomme opfordringerne til at ndre og forbedre den eksisterende lovgivning end at g i gang med nye forslag .
<P>
I den forbindelse sttter jeg opfordringerne om en styrkelse af havnestatskontrollen for at sikre et fuldstndigt og effektivt tilsyn .
Jeg sttter opfordringerne til at sikre , at klassificeringsselskaberne udfrer en effektiv overvgning af fartjernes strukturelle tilstand , og at de skal st til ansvar for deres handlinger .
Opfordringer til en forbedret udformning af skroget , navnlig fartjer med dobbelt skrog , er fornuftige , men det tager tid at gennemfre dem for hele flden .
De kan ikke erstatte grundige og regelmssige inspektioner .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , jeg vil gerne takke mine socialdemokratiske kolleger , frst og fremmest fra Transportudvalget og Miljudvalget , for , at de ikke har glemt , at denne katastrofe ogs berrer fiskerisektoren .
For ud over de uoprettelige skader p miljet , p kosystemet og tabene for turistsektoren , s er olieforureningen et kraftigt klleslag for fiskeriet , for bevarelsen af ressourcerne i havmiljet , og der vil g mange , mange r , fr den beskadigede kyststrkning er genoprettet .
<P>
Det er ikke en tilfldighed , fru kommissr , at de berrte omrder altid er de mere tilbagestende europiske regioner , hvor man hutler sig igennem takket vre konstellationen turisme-fiskeri , og hvor man som oftest ikke rder over andre ressourcer .
Det er de samme omrder , fru kommissr , som allerede ret igennem er udsat for visse rederes skrupellse praksis med at rense skibsbundene ud for deres kyster , uden for enhver kontrol .
<P>
Jeg kommer fra en region , Galicien , som tidligere har vret udsat for lignende ulykker .
Bretagne og Galicien , de europiske Finisterre , er de konstante ofre for uansvarlighed hos dem , der foretrkker at overtrde sikkerhedsreglerne og transporterer rolie i fartjer , der i sig selv er potentielle olieforureningskilder .
<P>
Jeg mener derfor , at der skal sttes ind p to fronter : P den ene side ved at anmode Kommissionen om , at den inden for den sttte , der er afsat til fiskerisektoren , overvejer nogle srlige foranstaltninger til at afhjlpe konsekvenserne af denne katastrofe for produktionssektoren i de berrte omrder , og ved p den anden side at anmode den om , at den af de internationale organisationer og af sig selv krver en meget streng kontrol med de skibe , der sejler under bekvemmelighedsflag .
<P>
I denne forstand br den aktuelle forhandlingsproces om Maltas tiltrdelse af Den Europiske Union bruges til at krve af Malta , at det gennemfrer en streng kontrol med de olietankskibe , som sejler under dets flag .
<P>
P den anden side er det ndvendigt at forebygge .
Portugal er et land , som til fulde har vist sin srlige interesse i de sprgsml , der vedrrer havet .
Jeg vil gerne anmode det portugisiske formandskab om , at det undersger muligheden for p europisk plan at ivrkstte en samlet strategi til forebyggelse af ulykker til ss , hvor man koncentrerer alle de midler , som vi rder over - teknologiske , strukturelle og samfundskonomiske - for at undg , at en katastrofe som denne kan gentage sig i fremtiden .
<P>
Endelig vil jeg gerne , hr. formand , fremhve det arbejde , der er blevet udfrt af de frivillige og af de lokale myndigheder , som mindede mig om gamle tider , hvor jeg - dengang var jeg borgmester - oplevede noget lignende .
Det er ndvendigt at takke dem , der trods vrgelshed og manglende ressourcer har kmpet s modigt mod denne ulykkes alvorlige konsekvenser for kystregionerne , havenes kosystem og fiskeressourcerne i Europa .
<SPEAKER ID=109 NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , som formand for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme vil jeg gerne komplimentere Kommissionen og isr kommissr Loyola de Palacio for hendes modstand i forbindelse med dette sprgsml , som virkelig har rystet hele Europa .
<P>
Vi i Transportudvalget er parate til at drfte Kommissionens meddelelse om sikkerhed til ss , og vi er naturligvis ogs parate til senere at forhandle hvad som helst af det , undersgelsen af denne redegrelse m medfre p juridisk niveau .
<P>
Herefter vil jeg gerne komme med nogle bemrkninger :
<P>
For det frste har Kommissionen gjort rigtigt i at koncentrere sin undersgelse om det italienske rederis ansvar , firmaet RINA , for vi bliver ndt til at se , om fllesskabslovgivningen er blevet anvendt .
Dr m vi begynde vores arbejde .
<P>
For det andet vil det vre godt , hvis vi ud over at se p skibsredernes ansvar , ogs ser p befragternes ansvar i denne slags tilflde , f.eks. olieselskaberne , som ogs har et ansvar ved kologiske katastrofer som den , vi har med at gre , samt selvflgelig for genoprettelsen af skaderne .
Desuden er reaktionen over for den kologiske katastrofe helt berettiget .
Men det br ikke forlede os til at anklage den samlede handelsflde , som er en vigtig gren inden for konomien , eftersom den dkker ca . 1 / 3 af alle transporter , og derfor br vores reaktioner vre begrnsede , alvorlige , men ogs korrekte .
<P>
Jeg er ingenlunde modstander af , at vi p grundlag af dette meget alvorlige tilflde undersger en modificering af fllesskabslovgivningen , men som ogs andre medlemmer har betonet , s skal vi begynde med gennemfrelsen , for der findes allerede en lovramme p EU-plan - og det m vi ikke glemme .
Denne lovramme er ret avanceret - i hvert fald hvis man sammenligner med , hvad der ellers sker p verdensplan - og flgelig br medlemsstaterne under Kommissionens tilsyn g i gang med arbejdet for virkeligt at gennemfre fllesskabslovgivningen .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk">
Hr. formand , efter min mening kan man kun hilse kommissrens saglige og ngterne konstatering velkommen , for hun har ikke gjort det , som andre har gjort , nemlig forfaldet til kollektivt hykleri .
Katastrofen med Erika er ikke nogen overraskelse .
Jeg ved ikke , hvor mange skibe , men mange skibe , der praktisk talt er flydende tidsindstillede bomber p europiske vandveje , sejler hver dag , og sdan en katastrofe kan ske igen hver dag , det skal vre , sdan som vi ser det i dag .
<P>
Vi har vidst det i Europa-Parlamentet i mere end 10 r - dengang havde vi Kommissionens meddelelse , vi havde betnkningen af vores kollega , hr . Ken Stewart , hvor han nvnte alle de omrder , hvor man skal udstede lovbestemmelser .
Her handler det om skibene , om teknikken , om udstyret . Det handler om havnene , hvordan de er organiseret , og hvad de foretager sig dr , og det handler selvflgelig ogs om de gode mandskaber .
Vi ved udmrket godt , hvor modstanden har vret i de sidste r i forbindelse med hvert enkelt lovmssigt tiltag .
Modstanden er altid kommet fra medlemslandene , fra Ministerrdet , hvor vi havde en sej kamp om hver eneste detalje for at opn bare et lille fremskridt .
<P>
Nr vi p den ene side forventer af en borger med en personbil , at han selv skal vre sund , og at der skal vre tilstrkkelige personlige forudstninger til stede , og han p den anden side skal forvente regelmssig kontrol af sin personbil , skal det ogs vre muligt for skibes vedkommende .
Kontrol er ngleordet i denne sag .
Er det mske virkelig et tilflde , at det altid mere eller mindre er de samme stater , der har disse skibe under deres flag ?
Hvorfor alts s ikke en sort liste ?
Hvis der sejler usikre og farlige plimsollere p europiske vandveje , hvorfor siger man s ikke , hvilket man jo gr andre steder , at disse ikke m besejle europiske vandveje og ikke m anlbe nogen europiske havne ?
<P>
Jeg havde alts gerne set , at Deres katalog over foranstaltninger for sommeren ogs indeholdt en total inspektion af alle tankskibe , der for jeblikket sejler p Europas vandveje , og jeg ville ogs gerne have haft den seneste udvikling med i form af det , som EU ' s medlemslande i mellemtiden rent faktisk har underskrevet og gennemfrt af IMO-bestemmelser og konventioner , for her oplever vi stadig en vis forhaling .

Det , der er sket med Erika , er ikke slseri , men efter min mening en kollektiv , kriminel ansvarslshed , og vi i Parlamentet fr i de kommende mneder chancen for at bevise i n sag , at vi mener det serist , nemlig havnenes modtageanlg , hvor det handler om medlemslandene .
<P>
Vi ses og taler om det igen senere , og jeg hber , at vi s alle har samme holdning som i dag !

<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Orcoyen Tormo">
Hr. formand , fru kommissr , jeg tror faktisk , at den beklagelige hndelse med Erika , som det er blevet sagt her i eftermiddag , bliver det definitive vendepunkt , som markerer et fr og et efter denne slags ulykker i Den Europiske Union , hvor der siden 1967 har vret 17 ulykker med store olietankskibe , mere end en hvert r .
<P>
De sociale og konomiske skader , der er blevet talt om her i dag , bde med hensyn til tab af arbejdspladser og med hensyn til fiskeri- og turistressourcerne , er s omfattende , at de til fulde gr en beslutsom og overbevisende aktion fra fllesskabsinstitutionernes side berettiget .
<P>
Jeg vil ogs gerne , fru kommissr , takke Dem for Deres afdelings hurtige reaktion p denne ulykke og for de foranstaltninger , som man allerede har truffet , og som er ivrksat .
Jeg er sikker p , at disse foranstaltninger i lbet af f mneder vil give anledning til et klart og overbevisende retligt instrument - sandsynligvis et direktiv - som en gang for alle fr bugt med disse det 21. rhundredes srvere , som frarver os alle havets rigdom og sknhed .
<P>
Jeg vil gerne komme med en bemrkning p baggrund af en af de foranstaltninger , som skal trffes , og som er blevet nvnt af kommissren og flere af mine kolleger : Jeg tnker p det dobbelte skrog , som bestr i et dobbelt lag af stl , som gr , at olietankene er delt i to beholdere .
<P>
Fru kommissr , der er mange eksperter , der mener , at det dobbelte skrog ikke er tilstrkkelig sikkert , og som foreslr det skaldte " kologiske skrog " , hvor havvandet i tilflde af en ulykke trnger ind i olietankene , og takket vre trykket fres olien over i andre tanke .
<P>
Jeg finder , fru kommissr , at tiden er moden til at satse p de teknisk muligt mest sikre foranstaltninger .
I denne forbindelse synes jeg ikke , at det er nok , at vi begrnser os til at kopiere en lovgivning , der er gldende i andre lande .
Jeg finder , at vi kan og skal forbedre den eksisterende lovgivning p omrdet .
<P>
Enhver costbenefitanalyse , som reelt medregner al skade p personer og milj ved disse ulykker , vil give os ret .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne have , at vi alle glder os over den procedure , der er blevet fulgt , og som - efter at hver enkelt af vores respektive politiske grupper har mobiliseret sig og givet udtryk for sine flelser - har frt til , at vi til slut har udarbejdet en flles beslutning .
Jeg tror , at det under disse dramatiske omstndigheder ville vre misforstet og principielt uanstndigt , at vi talte med mere end en stemme .
P den anden side tror jeg , at den kendsgerning , at Parlamentet i dag udsender en enstemmig beslutning , hvor jeg har noteret en overensstemmelse mellem de forskellige talere fr mig , er en lejlighed , der skal udnyttes til mske at stte tvivlen og lysten til at krybe i skjul hos en rkke regeringer under parlamentarisk pres , og jeg tror endvidere , at det er en meget strk politisk handling , vi lgger i Kommissionens hnder med henblik p at forberede et maritimt EU-omrde .
<P>
Jeg tror , det er helt klart , og det er den frste konklusion , man kan drage af katastrofen med Erika , at man i den offentlige opinion ikke forstr , at der lovgives om chokolade og ikke om den maritime transport .
Den offentlige opinion forstr heller ikke , at man taler om et flles retligt omrde , et flles luftomrde , et flles jernbaneomrde , et enhedsmarked , men absolut ikke om et maritimt omrde , men jeg tror i dag , det er et omrde , som skal bnes med en fast vilje til at g videre med en konkret opflgning .
<P>
Kommissren angav de tre store omrder , der skal behandles : en ny udformning af vores lovgivning , hvor vi kan udarbejde standarden .
Jeg bemrkede endvidere til min store tilfredshed , at selv " suvernitetskollegerne " og euroskeptikerne opfordrer EU til at lovgive , og jeg tror , at det er det gode plan at gre det p .
Undertiden lovgiver vi om emner , der i store trk kunne vre subsidire .
P dette omrde br vi give den offentlige opinion et svar .
Det er meget vigtigt , og alle br fle sig berrt , for vi er endelig blevet en halv p globalt plan .
<P>
Det bliver sledes ndvendigt med en flgelovgivning efter den nye udformning af vores lovgivning .
Vi skal ogs indfre en systematisk kontrol og endelig anvende ansvarlighedsprincippet om , at " forureneren betaler " , der naturligvis er et forebyggende princip .
Jeg vil slutte om lidt , og jeg vil gerne sige , at jeg personligt har stttet en offentlig hring af Transportudvalget , der kunne gre det muligt at give en umiddelbar opflgning p Erika-sagen og give os stof til senere eftertanke .
Jeg hber , at alle de politiske grupper vil sttte os i denne anmodning om en offentlig hring .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , olietankeren Erika , hvis ejerskab tilslres af postboksfirmer p Malta og formentlig i Italien og Grkenland , lejet af Total-Fina til transport af olie , er forlist ud for Bretagnes kyst med alle de katastrofale flger , det har .
Konsekvenserne for miljet , det europiske havmiljs flora og fauna , er enorme .
<P>
rsagen til katastrofen er olietankerens svkkede struktur .
Der er sledes tvivl blandt mennesker om sikkerheden for de skibe , der transporterer farligt eller forurenende gods .
Den Internationale Sfartsorganisation har udsendt internationale bestemmelser for dette .
Stater kan udfre havneinspektioner .
<P>
I Europa er bestemmelserne strengere , og man skal - er forpligtet til at - kontrollere 25 % af de ankommende skibe efter direktivet om port-state control .
Ikke t eneste medlemsland synes dog at n dette procenttal p grund af mangel p inspektrer .
Det er tydeligt , at der ikke mangler regler .
Jeg mener , at kommissren i allerhjeste grad har ret i det .
Hvad der er mangel p , er hndhvelsen af de allerede eksisterende regler .
Men hvordan gr vi nu det , hvis der virkelig er mangel p inspektrer , kre EU-Kommission ?
Kan Kommissionen forsikre , at direktiv 93 / 75 vedrrende minimumsstandarder for skibe , der forlader en europisk havn og transporterer farligt eller forurenende gods , hndhves korrekt i alle medlemslande ?
Skal kontrollen af denne hndhvelse ikke skrpes ?
Ville det ikke vre at anbefale p kort sigt , som det er tilfldet i Rotterdam , at kontrollere efter et pointsystem , hvor f.eks. skibets alder medregnes , eller om det er enkeltskroget eller dobbeltskroget , om det sejler under billigt flag ?
Kort sagt : prioritering af kontrol af ldre skibe , der er under standarden , frem for af skibe , der opfylder alle kvalitetskrav .
Erika er bygget p et japansk skibsvrft som enkeltskroget .
Der sejler i jeblikket fire ssterskibe rundt .
Bygningen blev standset dengang , fordi faren for rustdannelse var ekstra stor for denne skibstype .
Nogle af dem sejler ogs under maltesisk flag .
Lad os vente og se , hvornr den nste ulykke sker .
<P>
Hvis der kommer nogen sanktioner , som kommissren sagde , for klassificeringsselskaber .
RINA er i jeblikket i miskredit .
Malta gr i tiltrdelsesforhandlinger .
Jeg mener , at EU kun kan optage Malta , hvis det garanteres , at det maltesiske flag fremover sejler skadefrit .
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg vil vre Dem taknemmelig , hvis De vil vre lidt mere disciplinerede , for vi er forsinkede , og denne forsinkelse vil f negative flger for den tid , der er afsat til sprgetid til Kommissionen .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , lige inden jeg gik ned i mdesalen , modtog jeg en meget flelsesladet e-mail fra en svensk kvinde , som havde valgt at tilbringe nytrsaften ved den franske kyst i Bretagne i stedet for at vre hjemme og fejre aftenen med sin familie .
Ligesom flere hundrede andre frivillige havde hun set delggelsen , vasket fugle og ryddet op efter de ansvarlige , som ikke var til stede ved kysten de aftener og ntter , hvor der virkelig var brug for dem .
Som s mange andre undrer ogs jeg mig over , hvor de ansvarlige er henne .
Hvor er rederne og de mennesker , der har bestilt transporten , nr disse katastrofer indtrffer ?
Mske er det p tide at begynde at tnke over at oprette en flles myndighed for forbrydelser , som kunne beskftige sig med denne type forbrydelse .
<P>
Det er ikke frste gang , vi ser olieudslip , uanset om de er forstlige eller uforstlige .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Jeg vil gerne takke fru Grossette og hendes kolleger for at have bragt dette beslutningsforslag til behandling i Parlamentet .
Miljkatastrofen efter Erikas forlis ud for Bretagne og udslippet af 10.000 ton olie har fet omfattende dkning i de britiske medier .
Selvom Storbritannien og Frankrig har haft nogle uoverensstemmelser for nylig , kan jeg forsikre Dem for , at man i mit land har stor medflelse med alle de ramte .
<P>
Tv-billeder af skaderne p Deres kyst og dyreliv , navnlig fugle og de allerede skrantende fiskebestande , har kaldt minderne frem om tilsvarende katastrofer i Storbritannien ssom Torrey Canyon i 1967 og har fet mange britiske frivillige til at hjlpe .
<P>
Jeg glder mig over disse flles bestrbelser p at rette op p skaderne .
Dette er helt klart et problem for hele EU ' s kystlinje , der krver fantasifulde lsninger .
I stedet for at lade udgifterne til disse katastrofer phvile de samfund , der er hrdest ramt , og forsikringsmarkeder som Lloyds of London , m vi udvikle nye teknologier , s vi kan hente mere end 10 % af den spildte olie op af havet .
Det konomiske incitament er begrnset i jeblikket , nr forsikringsmarkedet tager sig af regningen .
I sidste ende skal forureneren betale .
<P>
Endvidere m vi bygge videre p Rdets direktiv om hndhvelse af internationale standarder for sikkerhed til ss og forureningsforebyggelse ved at sikre , at mlet om inspektion af 25 % af de skibe , der anlber EU ' s havne , opfyldes , og at man sikrer en hj standard for disse inspektioner .
Selvom jeg ikke er modstander af , at rederne registrerer deres skibe i et land efter eget valg , mener jeg alligevel , at der er behov for en mere stringent anvendelse af de internationale bestemmelser .
Frem for at forbyde bekvemmelighedsflag , hvilket ville vre et brud p alle suverne staters ret til at have en handelsflde , skal de nationale sfartsmyndigheder i henhold til EU-direktivet fra 1995 om havnestatskontrol indfre mere effektive sanktioner over for flagstater , der misligholder deres forpligtelser i henhold til internationale traktater .
Jeg hber virkelig , at Kommissionen og Rdet , navnlig under det franske formandskab senere i r , vil se nje p disse muligheder , og jeg anbefaler helhjertet beslutningsforslaget for Parlamentet .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , det er nsten helt uhyggeligt at st her igen , og det gennem de sidste nsten 10 r med regelmssige mellemrum og p grund af en ulykke forrsaget af menneskehnd og manglende menneskeforstand og ikke af force majeure .
Udenfor str de berrte og venter .
De vil have nogle svar .
De vil ikke have flere tilsagn , som vi jo s ikke overholder , de vil ikke have bestrbelser , som vi jo s ikke frer ud i livet .
Befolkningen sprger med rette : Hrer vores regioner nu til de endegyldigt fortabte ?
Hvem giver os en ny arbejdsplads ?
<P>
Hvornr begriber de personer , der har forrsaget dette , at beskyttelsen af ressourcerne ikke er en fritidsaktivitet , ikke er et sprgsml om et enkeltstende system eller en ny arbejdsplads , men derimod en flles europisk udfordring ?
Fru Palacio , derfor glder Deres handlingsplan mig s meget .
Lige s vigtigt er mottoet om , at det er bedre at forebygge end at helbrede .
Men ogs det skal gennemfres professionelt .
Indsatsen fra det tyske multifunktionelle skib Neuwerk - det ligger direkte ud for min hoveddr i Cuxhaven - betd hurtig europisk nabohjlp .
En stor tak skal lyde for den vanskelige indsats , som alle mandskaber ydede .
Der blev hstet vrdifulde erfaringer , men man mtte ogs erkende , at vi selv med den mest moderne teknik alene ikke kan blive herrer over sdanne miljkatastrofer .
Vi krver alts med rette bedre kontrol , sanktioner og en forebyggende indsats .
<P>
Gennem snart 10 r har jeg her i Parlamentet kmpet for en europisk miljkystovervgning .
Emnet er mere aktuelt end nogensinde .
Jeg vil heller ikke fremover holde min sttte tilbage , men derimod sammen med andre arbejde for at gennemfre forbedringer og fornuftige koncepter som led i et europisk eller internationalt samarbejde .
<SPEAKER ID=118 NAME="de Palacio">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne takke meget oprigtigt ikke blot for initiativerne fra de forskellige grupper , fra fru Grossette og fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , men ogs for initiativerne fra hr . Wurtz og fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre , som har foreslet denne forhandling , der har gjort det muligt at f en positiv og vigtig diskussion .
<P>
Det er min hensigt inden udgangen af marts at forelgge en meddelelse , og mske kan jeg allerede deri fremstte lovgivningstekster , det vil sige ndringer af konkrete direktiver , s man kan begynde at diskutere dem i Rdet og i Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne sige til Dem , at det faktisk ikke kun drejer sig om et miljproblem , det er et meget vigtigt miljproblem , men det er ogs et meget vigtigt socialt problem .
Der er mnd og kvinder , der er afhngige af skaldyrfiskeriet , af fiskeriet , af servicesektoren eller af turismen i disse kystomrder , det er miljmssigt skrbelige omrder , men de er ogs skrbelige med hensyn til den sociale udvikling og territoriale ligevgt .
Og derfor skal vi vre srligt omhyggelige for i videst muligt omfang at undg , at denne situation kan ske igen .
<P>
Fru Roth-Behrendt sagde , at man aldrig havde gjort noget .
Jeg synes faktisk , at man tidligere har gjort noget i Kommissionen , men der skal gres endnu mere .
Og beviset er , at amerikanerne efter Exxon Valdez p et r fremsatte en lovgivning , som var fantastisk streng og fantastisk hrd , der , som jeg allerede har vret inde p , truer med at omdirigere skibe , som ikke bliver tilladt i de amerikanske havne , hertil .
I Europa er vi , efter Amoko Cadiz eller Urquiola ved de spanske kyster i 1976 eller efter Torrey Canyon i samme r eller efter de mange andre tilflde , der har vret , for alvor begyndt at lovgive siden 1994 og 1995 , og ikke mindst i de sidste r .
<P>
I de seneste r har man ydermere fokuseret meget p sikkerheden ved frgetransport .
Sdan forholder det sig .
Efter min mening skal man nu gre en meget stor og presserende indsats for at klare de nye problemer , som ogs udspringer af den amerikanske lovgivning , og fokusere p sikkerheden ved stransport af farligt gods .
<P>
Jeg har , mine damer og herrer , omtalt en rkke sprgsml , som vi vil g mere i detaljer med , ved at jeg , hvis De nsker det , mder for et srligt udvalg om dette sprgsml , eller hvis De ikke nsker det , nr jeg forelgger Dem de konkrete initiativer i de kommende mneder .
<P>
Jeg gentager , at det er min intention , at vi begynder at diskutere ved udgangen af marts , og det falder ydermere sammen med et mde i Ministerrdet , og at vi naturligvis inden afslutningen af det portugisiske formandskabs halvrsperiode har nogle tekster , vi kan diskutere .
<P>
Bekvemmelighedsflagene er et problem , men det er ikke det eneste .
Rumnien er ikke et bekvemmelighedsflag , og alligevel har landet et meget hjt antal forhold , der ptales ved inspektionerne . Flere end bekvemmelighedsflagene .
<P>
Malta og Cypern har anmodet om optagelse i Fllesskabet .
Vi skal stille store krav i denne forbindelse , og forhandlingerne finder sted p dette grundlag . Det vil tvinge os til at tage Den Europiske Unions registre op til fornyet overvejelse og til at drfte det famse problem , som helt sikkert vil dukke op igen , med at f det nskede EF-register .
Jeg tror , det bliver vanskeligt , men under alle omstndigheder br der gennemfres en revision af , hvordan registrene er i landene i Den Europiske Union .
<P>
Med hensyn til kontrollerne , som i hj grad er et nglesprgsml , er det frste , der skal gres , at se p , hvordan den lovgivning , som vi allerede har , har fungeret , sdan som hr . Hatzidakis har sagt det .
Vi har allerede en lovgivning .
I henhold til de oplysninger , som jeg fr fra Kommissionens tjenestegrene , finder denne lovgivning ikke tilstrkkelig anvendelse i mange medlemsstater p grund af mangel p personale , midler og inspektrer .
Problemet ligger ikke i , at man kun kontrollerer 25 % , men i hvordan man udvlger , hvordan man finder de skibe , som udgr den strste risiko , afhngig af skibenes alder eller den risiko , som flagene hidtil har udgjort .
Beklageligvis dkker de 25 % ofte over flag , som vi ved opfylder alle kravene , inspektionerne er hurtigere , og arbejdet er nemmere gjort .
<P>
Snarere end at ndre br man derfor trffe foranstaltninger for at kontrollere det , der allerede gres , ud over nogle yderligere krav med hensyn til eftersyn , ikke mindst i forhold til de forskellige skibes alder .
Og her har vi SOLAS ( Sikkerhed for menneskeliv p sen ) og MARPOL ( International Konvention om forebyggelse af forurening fra skibe ) , to IMO-aftaler , som til sin tid br gres bindende i alle Unionens medlemsstater , ligesom det skal kontrolleres , hvordan de anvendes .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om EU-inspektrer finder jeg , at subsidiaritetsprincippet gr det berettiget at tillade , at det er medlemsstaterne , der foretager disse inspektioner , hvilket ikke vil sige , at Kommissionen ikke skal kontrollere , at medlemsstaterne gennemfrer deres opgave ordentligt .
<P>
Endelig vil jeg gerne gentage sprgsmlet om erstatningsansvaret .
Ikke kun om maksimumsbelbene , som efter min mening br ligne de amerikanske .
Vi fastsatte 180 millioner dollar , i USA taler de om 1 milliard dollar som verste loft til dkning af skadeserstatninger .
Jeg finder , at man skal ge det nuvrende belb , s vi nrmer os nogle niveauer , der er p linje med USA ' s , men ogs at man skal revurdere skibenes forsikringsbelb og hermed redernes erstatningsansvar og udvide dette ansvar til dem , der kontraherer skibene , til ejerne af lasten .
S lnge man ikke krver erstatningsansvar af ejerne af lasten , mine damer og herrer , s vil man efter min mening ikke f lst disse problemer .
<P>
Jeg slutter , nu vil jeg ikke udbrede mig mere .
Det fr vi lejlighed til at gre p et andet tidspunkt .
Men som det er blevet sagt af en af talerne - og jeg takker Dem alle for Deres meget positive og helt relevante indlg - kan vi naturligvis ikke tillade , at vi i lbet af et , to eller tre r atter vil sige , at vi ikke har gjort det , vi burde have gjort .
<P>
Jeg kan for min del sige , efter at det har vret drftet i kommissrkollegiet , at Kommissionen er indstillet p at bringe de lovgivningsmssige foranstaltninger , de ndringer og de direktiver , der er ndvendige for at udstyre os med de hjest mulige sikkerhedsniveauer op i Parlamentet og i Rdet .
Der er behov for bde Parlamentets politiske velvilje - og jeg kan mrke , at jeg kan regne med den - og Ministerrdets .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
Vi har noteret os , at De vil st til vores rdighed .
<P>
Jeg har modtaget 8 beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , til afslutning af denne redegrelse fra Kommissionen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Uvejr i Europa
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelsen fra Kommissionen om uvejret i Europa .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Barnier p vegne af Kommissionen .
<SPEAKER ID=121 NAME="Barnier">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , De har netop talt om de menneskelige , kologiske og sociale konsekvenser af olieforureningen , der endnu en gang har ramt de franske kyster .
Vi taler nu - og det glder mig meget - om konsekvenserne af en historisk storm , en veritabel orkan , der har ramt , ogs dr , og i samme periode Frankrig , men derudover Tyskland og strig .
<P>
Mine damer og herrer , nr vi taler om konsekvenserne af sdanne ulykker og et sdant uvejr , drejer det sig ikke bare om kologiske og kulturhistoriske skader . Man taler ogs , og det vil jeg ogs gre , nr det glder konsekvenserne af stormen og olieforureningen , om mnd og kvinder , som fru Loyola de Palacio sagde for et jeblik siden , og om familier , der , og det kan jeg bevidne , reelt er dybt traumatiserede , srede , dde , modlse og de svageste af dem desperate .

<P>
Jeg er glad for , at der her i dag gives udtryk for en EU-solidaritet , og at denne solidaritet omsttes til ord i form af en moralsk sttte , men den er frst og fremmest human .
Det er denne solidaritet , jeg vil give udtryk for p hele kollegiets vegne og isr i kollegiet p vegne af mine kolleger , der hverken glemmer deres rdder eller deres statsborgerskab , det glder Franz Fischler for strig , Michela Schreyer og Gnther Verheugen for Tyskland samt Pascal Lamy og jeg selv for Frankrig .
Dette udtryk vil g hnd i hnd med den solidaritet , de nationale myndigheder i disse lande allerede har markeret gennem den formidable udbredelse af genersitet og den frivillige indsats , der er blevet ydet .
Og nr vi nu taler om EU , vil jeg ogs tage hatten af for spontaniteten og for alle de frivillige fra de offentlige serviceorganer for el , telefon , brand- og vejvsen , der kom fra hele Europa , for at hjlpe spontant her med at genetablere trafikken , andre med elektriciteten og telefonen .
Mine damer og herrer , det er ikke lngere siden end i gr eller forgrs , at nogle familier fik telefonen og elektriciteten tilbage i visse franske regioner .
<P>
P opfordring fra formanden , Romano Prodi , har Kommissionen haft den frste meningsudveksling , en diskussion under sit frste mde i r , om hele dette sprgsml , og jeg vil nu , som formanden har bedt os om , fortlle Dem om det arbejdsresultat , vi er net frem til i sgningen efter alle de svar , Unionen kan give inden for reglerne og budgettet - efter at have udtrykt sin menneskelige og moralske solidaritet - om en genopbygningsplan for det , der er blevet ramt inden for rammerne af den konomiske , sociale og kulturelle arv .
<P>
Mine damer og herrer , Kommissionen vil sledes mobilisere alle de instrumenter , den rder over , for at hjlpe de berrte medlemsstater med denne genopbygning og yde den hjlp , den kan , til ramte personer og virksomheder for at ledsage og supplere den sttte og hjlp , der allerede er blevet besluttet af de nationale og regionale myndigheder .
De ved , at Kommissionen rder over adskillige instrumenter og redskaber , der kan yde en hjlp i denne genopretnings- og genopbygningsindsats , og vi regner med at anvende alle disse instrumenter med den samme vilje , som Loyala de Palacio gav udtryk for , da hun talte om , hvilke konsekvenser man kan drage af Erika-katastrofen .
<P>
Hvad angr strukturpolitikken , vil jeg personligt undersge , hvordan de beslutninger , der er ved at blive taget for den nye generation af strategier for den konomiske udvikling , og som vil glde for de kommende syv r , kan blive anvendt , og hvordan budgetrammerne , der allerede er lagt , isr for regionerne , der befinder sig i en landlig , industriel eller bymssig omstilling , og for fiskeriregionerne , det vil sige alle de regioner , der er dkket af ml 2 , kan tjene denne genopbygning .
Omrderne under ml 2 er blevet fastlagt af Kommissionen efter rdfring med de forskellige regeringer .
For Tyskland blev Kommissionens beslutning taget i december , og det er frst i dag , at Kommissionen har fastlagt kortet for ml 2 , ikke kun for Luxembourg og Sverige , men ogs for Frankrig og strig .
<P>
Hvad angr Frankrig , hvor skaderne objektivt set er de mest alvorlige , er de samlede disponible kreditter for det nye ml 2 p 5,4 milliarder euro for perioden 2000-2006 .
En frste analyse foretaget af Kommissionens tjenestegrene viser , at p grundlag af en konomisk tildeling fastlagt i forhold til den sttteberettigede befolkning kan 70 % af de befolkningsgrupper , der er berrt af stormen , modtage sttte under ml 2 .
De 69 katastroferamte franske departementer kan sledes modtage ca .
4,1 milliarder euro fordelt over de kommende syv r . For Tyskland og strig er de tilsvarende samlede belb henholdsvis 3 milliarder euro og 600 millioner euro .
<P>
Jeg skal endvidere minde om , rede parlamentsmedlemmer , at de katastroferamte omrder , der ikke optrder p dette nye kort - og dem er der desvrre nogle af - og som ikke falder ind under ml 2 , men som var sttteberettigede under det tidligere ml 2 og ml 5b , ogs kan f adgang til de bevillinger , der er disponible for den nye programperiode i form af sttte i overgangsperioden .
Jeg nsker sledes at angive p den mest klare mde , at strukturbevillingerne i store trk kan bidrage til den konomiske genopretning af de katastroferamte omrder .
Det drejer sig helt klart ikke om ndhjlp - De ved jo i vrigt ganske udmrket , at de beskedne disponible bevillinger p EU ' s budget til ndhjlp blev fjernet for to r siden - det drejer sig om at komme tilbage til det tidligere niveau , en bredygtig genopretning inden for rammerne af de programmer , der er under udarbejdelse , og det er efter min mening det vigtigste .
<P>
Programlgningen af aktiviteter og valget af prioriteter er , som De ved , decentraliseret til hver enkelt stat , og den enkelte regering skal alts under de vilkr , jeg netop lige har beskrevet , fastlgge sine prioriteter og foretage sine valg .
Sandsynligvis nye prioriteter for at tage hjde for konsekvenserne af denne storm eller olieforureningen .
Det er op til regeringerne i de berrte lande at fordele den konomiske EU-sttte mellem de forskellige regioner , der er sttteberettigede under strukturfondene , og dermed foresl Kommissionen planer for aktiviteter , der kan udfres i omrderne .
<P>


Men som eksempel og for at vre mere konkret vil jeg nvne , at alle disse programmer i de katastroferamte regioner kan finansiere genopbygningen af den historiske og kulturelle arv , de konomiske aktivitetsomrder , industri- og hndvrkszonerne , det ndvendige vejarbejde med primrmaterialer og industriprodukter , infrastrukturer i havne , handels- og lystbdehavne , infrastrukturer i lufthavne , der har interesse for forretningsrejser eller turisme , produktive industriinvesteringer , sttte til virksomheder , historisk og kulturel arv af turistmssig interesse i samt uddannelse af personale kvalificeret inden for Den Europiske Socialfond .
<P>
Kommissionen er alts totalt disponibel for enhver medlemsstat med hensyn til at justere denne programlgning eller fordele den p en bedre eller mere effektiv mde , og jeg vil gerne understrege , at dette ogs glder for dem , der har lidt under virkningerne af andre storme i begyndelsen af december mned i Danmark , Det Forenede Kongerige og i Sverige .
Jeg ved , at Parlamentet i den forbindelse den 16. december vedtog en tidligere beslutning .
<P>
Lad mig sige , at dette ogs glder for Grkenland , for jeg har vret der to gange , i forbindelse med konsekvenserne af jordsklvet i begyndelsen af september og ml 1 under Samhrighedsfonden .

<P>
Mine damer og herrer , min kollega Franz Fischler flger den samme metode for udvikling af landdistrikterne .
Efter reformen af den flles landbrugspolitik , som De godkendte i Parlamentet sidste r , kan foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne for frste gang samfinansieres i samtlige Unionens landdistrikter gennem Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget .
Frankrig vil sledes modtage 760 millioner euro om ret , Tyskland 700 millioner euro og strig 423 millioner euro .
Denne sttte er disponibel for de katastroferamte regioner , uden at der glder nogen omrdebinding , som jeg er ndt til at anvende for ml 2 .
Blandt de foranstaltninger , der er sttteberettigede under EUGFL ' s garantisektion , vil jeg nvne genopretning af potentiale for beskadiget land- og skovbrugsproduktion , genskabelse af skove , infrastrukturer for vejvsenet i landdistrikter , infrastrukturer til forebyggelse og beskyttelse ssom diger og alarmsystemer .
I den forbindelse er det formentlig mest specifikke omrde trindustrien , der er blevet srlig ramt af disse storme , og som vi vil vre meget opmrksomme p , svel ud fra et konomisk som et miljmssigt synspunkt . Jeg skal her sige , at der kan tildeles EU-sttte via EUGFL til oplagring af tr .
<P>
I vrigt hvad angr fiskeriet , er det ligeledes muligt at mobilisere strukturinstrumenter til samfinansiering .
Frankrig har p denne mde adgang til 225 millioner i perioden 2000-2006 . EU-sttten kan sledes bidrage til at yde en godtgrelse til fiskere og bdejere under et midlertidigt stop i deres aktiviteter i tilflde af uforudsigelige begivenheder af en maksimal varighed p to mneder om ret .
Sttte fra det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet , FIUF , er ogs mulig og anvendelig til klassiske investeringsprojekter .
Jeg tnker p udstyr til akvakultur , kollektivt udstyr , omlgning , forvaltning af akvakulturomrder , udstyr til fiskerihavne og modernisering af skibe , og jeg beskftiger mig fra nu af med disse sprgsml sammen med Franz Fischler .
Endelig understreger Kommissionen , at statssttte til at udbedre skader forvoldt af naturulykker eller af andre ekstraordinre begivenheder kan - naturligvis efter rdfring med min kollega Mario Montis tjenestegrene - blive betragtet som forenelige med det flles marked , og den vil dermed under disse vilkr blive tiltrdt af Kommissionen .
<P>
Det er sledes allerede fra nu af muligt at indlede forskellige aktiviteter , f.eks. p energiomrdet under programmet for transeuropiske energinetvrk .
Jeg ved godt , at der er mange tekniske problemer , nr vi taler om transport af energi , isr for transport af energi under meget hj spnding .
Men nr jeg tnker tilbage p min periode som Frankrigs miljminister for ganske kort tid siden , hvor jeg kmpede for nedgravning af kabler , vil jeg minde om , som en af Dem sagde for lidt siden , at det p dette omrde som p andre er langt billigere at forebygge end at helbrede .
Jeg vil alts nske , at medlemsstaterne , nr det er teknisk muligt , fremmer nedgravning af telegraf- , telefon- og elkabler , og at man ansporer dem til det .
<P>
Det var , mine damer og herrer , prsentationen af de EU-instrumenter , hvor der er en lang rkke muligheder for meget konkrete indgreb . EU gr ikke og kan ikke gre alt .
Men den kan gre meget p betingelse af , at man forstr at mobilisere disse instrumenter , at De lrer dem at kende , og at medlemsstaterne oven p disse storme kan definere deres prioriteter og foretage deres valg .
Det er derfor meget vigtigt , at De i Parlamentet , ligesom Kommissionen , formidler disse oplysninger og denne konkrete meddelelse om solidaritet videre til alle berrte parter og til alle berrte og ramte personer . Jeg selv , mine damer og herrer , vil bestrbe mig p at gre det fra og med denne uge , og jeg rejser i overmorgen til to franske departementer , der er srlig hrdt ramt af stormen : la Charente-Maritime , der er ramt af svel orkanen som olieforureningen , og la Creuse .
Jeg vil endvidere fremlgge beslutningen fra i dag angende ml 2 . I morgen vil min kollega , Michaele Schreyer , aflgge besg i en af de hrdest katastroferamte tyske regioner , Schwarzwald , i delstaten Baden-Wrtemberg .
<P>
Idet jeg takker Dem for Deres forstelse , vil jeg , hr. formand , slutte dette indlg med at nvne et emne , der ligger mig meget p sinde , og som er en af de erfaringer , vi kan drage af disse katastrofer , der ikke alle er naturlige , men ofte .
Vi er overbeviste om , at sdanne katastrofer styrker behovet i Unionen for en bedre koordination af de midler , der findes i hver enkelt stat til reparationer , ndhjlp og civilbeskyttelse .
Kommissionen rder allerede over en koordinationsgruppe for civilbeskyttelse under min kollega Margot Wallstrms ansvarsomrde .
Denne gruppe fungerede i vrigt godt , da det gjaldt om at tage kampen op imod olieforureningen , at finde bde , beskyttelse for strandene og maskiner til , i det omfang det var muligt , at rense olieforurenede fugle .
Midlerne fra 11 EU-lande blev mobiliseret her , hvilket man undertiden overser , og hvilket begrunder , at jeg nskede at lette p hatten for denne spontane solidaritet fra alle EU ' s lande .
<P>
Jeg mener i vrigt , det er ndvendigt at g endnu lngere .
Formanden , Prodi , Margot Wallstrm og jeg selv er overbeviste om , at det er ndvendigt under en mere systematisk form at udvikle en EU-aktionskapacitet , der sttter sig til de eksisterende nationale ordninger og specialgrupper - brandmnd , vaccinations- og civilbeskyttelseshold , frerhunde ved sneskred , og jeg kunne blive ved - hvor medlemmerne samtidig med , at de bliver i deres hjemlande , flger flles uddannelser og optrning , og de kunne , hvis behovet skulle opst , mobiliseres svel p EU ' s territorium - som vi har set det ved denne storm og ved jordsklvet i Grkenland - som uden for Unionen , som det skete i Tyrkiet og i Syd- og Centralamerika efter tragiske begivenheder , som vi kender .
Det er i realiteten et sprgsml om muligheden for at skabe en veritabel civil EU-beskyttelsesstyrke , der rejser sig .
<P>
Vi er meget langt herfra i dag , ogs selvom Det Europiske Rd i Helsinki tog et skridt i denne retning , og Margot Wallstrms tjenestegrene arbejder p at udvide rollen for " interventions- og forskningsstyrken " .
Det er klart , at Kommissionen for jeblikket hverken har mandskabet eller de konomiske midler til at kunne ptage sig at lede en sdan opgave , men vi mener , at det med Margot Wallstrm og under formanden Romano Prodis autoritet er en af de erfaringer , vi nu kan drage af denne rkke af katastrofer , naturlige eller ikke , og af de dramatiske konsekvenser .
Det vil , bde hvad angr effektivitet og politisk gennemsigtighed , vre symbolet p det koncept , vi har for Den Europiske Union .
Jeg agter personligt at fremme denne id i kollegiet som en af de erfaringer , vi kan drage af disse katastrofer .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="Martin, Hugues">
Hr. formand , de sidste dage af 1999 blev fejet vk af en utroligt voldsom storm , der frst og fremmest ramte Frankrig , men ogs Tyskland , Spanien , Storbritannien og Schweiz .
Der er ulykkeligvis tale om mere end 100 dde , heraf 88 i Frankrig .
De menneskelige skader er enorme , og ligeledes de materielle , offentlige forsyningstjenester og private ejendomme er blevet delagt eller alvorligt beskadiget .
Millioner af husstande er uden elektricitet , telefon og drikkevand .
De konomiske aktiviteter er standset .
Alene for Frankrig vurderer forsikringsselskaberne , at skaderne belber sig til mellem 35 og 40 milliarder francs eller 5-6 milliarder euro .
<P>
Denne naturkatastrofe uden fortilflde har mobiliseret samtlige disponible styrker og fremkaldt solidaritet , svel inden for som uden for Fllesskabet .
Derfor vil jeg gerne sige tak til alle , der har ydet en stor indsats i redningsarbejdet , til lokalsamfundene og de offentlige virksomheder , overbebyrdede p grund af opgavens omfang .
En dybtflt tak , der kommer fra hjertet , for denne vrdifulde hjlp .
<P>
Nu , hvor vi er kommet os over chokket og har fet genetableret de vitale funktioner i vores lokalsamfund , sprger jeg mig selv , og jeg opfordrer Kommissionen og Rdet til at gre det samme , om muligheden for p Fllesskabets budget at genoprette en post , der er forbeholdt ndhjlp , for at kunne imdeg sdanne hndelser .
Risici forbundet med klimatologiske ulykker br ikke undervurderes , og over for konsekvenserne af sdanne katastrofer og den hurtige indgriben , de krver , tror jeg , det ville vre godt , hvis Fllesskabet p ny ville bevilge sdanne midler .
Denne ndhjlp , der eksisterede tidligere , br kunne overskride de stramme regler , der glder for strukturfondene .
<P>
Jeg er ligeledes enig i forslaget fra kommissr Barnier om gradvist at indstte en civil EU-sikkerhedsstyrke , som han fremsatte allerede for nogle mneder siden , og som vi talte om , hr. kommissr , dengang jordsklvene var aktuelle .
Til det sprgsml , jeg stillede , om det hensigtsmssige i at genetablere en EU-ndhjlp , er det klart , at svaret naturligvis m vre et ja .
<P>
Jeg vil dernst tage fat p de enorme problemer i en sektor , der er specielt hrdt ramt af denne storm .
Det drejer sig om skovbrugssektoren , hvis aktiviteter er ekstremt hrdt skadet af de delggelser , stormen har forrsaget p skovene .
Man m her vre klar over , at skovene ikke blot er en landskabs- og miljfaktor .
De udgr ogs en i visse regioner betydelig sociokonomisk sektor , som man ikke skal se bort fra .
<P>
I Frankrig er mere end 120 millioner kubikmeter trer slet ned af stormen .
Dette udgr omkring tre rs fuld hst for producenterne .
Konsekvenserne er jeblikkelige .
Nogle skovbrugere har mistet alt . Hele jordparceller er blevet delagt , hvilket om nogle uger vil give et problem med sikkerheden og kampen mod brandfaren .
Kurserne er allerede faldet p grund af den enorme mngde tr , der er til rdighed , og p grund af en mtning af markedet . Infrastrukturerne vil lide under en usdvanlig strm af lastvogne , trlosningsmaskiner og transport .
<P>
Under disse omstndigheder er det absolut ndvendigt at genetablere adgangen til parcellerne , stte jordomrderne i en god stand igen og ivrkstte tekniske lsninger , der gr det muligt at administrere oplagringspladser samt at sttte trets kursvrdi .
P lngere sigt m man med alle midler lette en genplantning af skovene .
Dette , hr. formand , var en rkke af de foranstaltninger , det vil vre godt at tage , og jeg glder mig over de anvisninger , kommissren gav , samtidig med , at jeg ved , at ikke alt er sttteberettiget under ml 2 .
Mdoc , hr. kommissr , er sledes ikke sttteberettiget , og jeg hber , at EUGFL i det foreliggende tilflde kan indg i stedet for ml 2 .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="FR" NAME="Patrie">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , de ganske usdvanligt voldsomme storme , der har ramt forskellige europiske regioner , br ikke betragtes af Parlamentet som et enkeltstende fnomen , ganske vist dramatisk , men det forbliver exceptionelt .
<P>
Disse storme og de deraf flgende konsekvenser udgr derimod en meget vigtig politisk begivenhed .
Hvorfor det ?
Hvorfor er dette ikke et helt enestende tilflde ?
Frst og fremmest fordi man i dag ved , at forekomsten af sdanne klimatiske fnomener aldrig er fuldstndigt uforudsigelige .
Man ved i dag , at sdanne fnomener ofte er knyttet til klimatiske ndringer og fnomener , der har at gre med drivhuseffekten , og det er grunden til , at vores medborgere nu forventer , at EU udvikler en overordnet strategi af undersgelser og forudsigelser .
<P>
Men det , der herudover str p spil , og det , der gr , at jeg siger , det for os er et politisk fnomen af helt usdvanlig rkkevidde , er EU ' s mulighed for nu at vre det , den foregiver at vre : et EU , der er tt p borgerne .
Det betyder selvflgelig , at vi i dag skal sende et kraftigt solidaritetssignal til alle dem , der er berrt af stormen , til de familier , der har mistet en af deres nre - jeg minder om , at vi beklager de mindst 90 personer , der er dde under denne storm - til hndvrkere , der har mistet deres arbejdsredskaber , til landbrugere , der p f sekunder har set rs arbejde forsvinde og til alle dem , der har fejret overgangen til det 21. rhundrede i kulde og i stearinlysets skr .
<P>
Jeg glder mig i den forbindelse over det arbejde , der er blevet udfrt i de seneste dage p dette omrde mellem de forskellige politiske grupper for at n frem til en flles lsning , som jeg hber vil blive vedtaget i morgen .
Men denne solidaritet br helt klart ud over ordene konkret blive omsat i en betydelig konomisk mobilisering , der vil gre det muligt at genrejse de katastroferamte konomiske strukturer og de delagte kommunikationsnetvrk samt ganske simpelt give befolkningen muligheden for at kunne leve livet igen under anstndige vilkr .
<P>
Jeg har allerede forstet , at en del af de katastroferamte omrder er sttteberettigede under EU ' s strukturfonde , og at der vil blive ydet en maksimal indsats for at mobilisere disse midler s hurtigt som muligt .
Men tillad mig at sige , at dette ikke er tilstrkkeligt .
Det er det ikke , fordi en genanvendelse af disse bevillinger med en konstant budgetramme udelukkende med henblik p reparation af skaderne vil straffe investerings- og udviklingsprojekter , som har vret planlagt gennem lang tid .
Og denne lsning forekommer mig isr uacceptabel i forhold til vores politiske ansvarlighed i EU set med den offentlige opinions jne .
<P>
Vores medborgere forstr ikke , hvorfor EU helt exceptionelt i ndstilflde er i stand til at frigre betydelige stttemidler til at hjlpe tredjelande , der er ofre for naturkatastrofer , selvom denne hjlp er fuldt ud legitim .
Hvis vi derfor vil srge for , at vores medborgere ikke opfatter EU som en maskine , der producerer komplekse og pedantiske regler , m vi ndre dette .
Vi br udtnke en ny budgetbestemmelse , der gr det muligt med tiden som ndhjlp at mobilisere tilstrkkelige midler , og set i lyset af den store administrative og menneskelige mobilisering , som vi har oplevet med teknikere , der kom fra hele Europa , br vi reelt fremme oprettelsen af et civilt eurosikkerhedskorps .
Det er i drlige tider , man bliver klar over , hvem der str en nr , og at man vrdstter deres solidaritet , og jeg tror , at dette er prisen for at kunne gennemfre et EU for borgerne .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. kommissr , jeg vil gerne takke Dem for Deres udtalelser , isr de helt konkrete forslag angende de katastroferamte , der har enorme forventninger til , hvordan vi fra Den Europiske Union kan hjlpe dem .
Jeg har personligt i de frste dage efter denne frygtelige storm sendt Dem et brev for at bede Dem om at sttte de franske myndigheder i en nyjustering af randomrderne inden for ml 2 , sdan at alle de omrder , der er delagt af stormen , svel i Frankrig som andre steder , kan modtage sttte fra ml 2 .
Jeg tror , at dette er sket , fordi De ikke har nvnt dette punkt .
Vi ved alle , at alt , hvad der ikke ligger inden for ml 2 ' s anvendelsesomrde , vil f alle mulige vanskeligheder med at opn sttte .
Det er derfor bedre straks at lse dette problem .
<P>
De ved ligeledes , at det ikke kun er et problem p kort , men ogs p mellemlangt og langt sigt .
Det vil jeg gerne forklare nrmere .
Jeg befandt mig i Lorraine under denne frygtelige storm , der delagde ca . 20 % af lvskovene .
For visse kommuner , hvor disse skove er 20 % delagte , udgr dette et enormt tab .
Vi ved f.eks. , at det tager 150-200 r , fr et tr er modent . Det tab , disse kommuner kommer til at lide , vil sledes ikke strkke sig over et , to eller fem r , men over mange flere .
De berrte kommuner vurderer , at tabet vil kunne mrkes gennem 40 r .
Jeg mener derfor , at det virkelig vil vre meget vanskeligt at opveje tabene set som indtgter til disse landkommuner gennem tilskud .
Jeg tror , dette er et aspekt , vi m skrive os bag ret , for ikke at glemme det p vores forskellige politiske omrder .
<P>
Det er rigtigt , at problemet i trsektoren er uhyre komplekst .
De talte jo om at frigre midler til oplagring af tr for at undg en forringelse af vrdien .
P den anden side vil de kommuner , der ikke har vret berrt af stormen , ligeledes blive ramt , idet det nationale kontor for skovbrug har besluttet at annullere al skovhugst gennem fire r .
De kommuner , der ikke har lidt tab , vil sledes alligevel f formindsket deres indtgter .
Alt dette for at fortlle Dem , at problemet er utroligt komplekst , og jeg vil gerne endnu en gang takke Kommissionen for i s hj grad som muligt at have fremskyndet analysen af denne situation .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre Dem opmrksom p , at der - naturligvis - er tale om en konomisk katastrofe , men at de virkelige kologiske katastrofer frst kommer senere .
De sagde selv , hr. kommissr , at disse katastrofer , disse storme ikke altid er naturlige , og vi anser dem for at vre de frste tegn p klimatiske ndringer .
Vi m alts revurdere vores politik for at integrere disse oplysninger .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , hr. kommissr , Frankrig er endnu i chok efter denne frygtelige katastrofe , der har krvet i snesevis af menneskeliv .
Ingen sektor er blevet sparet : infrastrukturer for veje , lufttrafik , jernbaner , havne , el- og telefonnet , boliger , skoler og historiske monumenter , og vi skal selvflgelig ikke glemme land- og skovbruget , der i mange regioner er blevet delagt .
<P>
Selvom befolkningen har vret traumatiseret dr , hvor skaderne har vret strst , er der ingen der har overgivet sig til skbnen .
Lige fra de frste dage og endnu i dag har der udviklet sig en formidabel solidarisk og gavmild kraft .
De folkevalgte , kommunalt ansatte , borgere fra Frankrig og fra hele Europa har mobiliseret sig for at yde deres hjlp .
Jeg vil gerne rette en srlig tak til de ansatte ved de offentlige forsyningstjenester , der uden nogen betaling har ofret sig udelukkende for at hjlpe de katastroferamte og genoprette normale livsvilkr , hvad angr elektricitet , transport , telefon og forsyninger .
I denne krvende situation har de offentlige tjenester bevist deres effektivitet , og de vil blive husket af alle som et uundvrligt element i vores sociale liv .
Jeg tror , at dette giver stof til eftertanke , isr med henblik p at standse den opbldning af regler og privatisering , der foregr for jeblikket .
Det er naturligvis ogs ndvendigt at fortstte med at forbinde srene , at forberede genopbygningen og genopretningen samtidig med , at vi drager alle relevante konsekvenser af denne exceptionelle katastrofe .
<P>
Jeg hrte udmrket kommissr Barnier , og jeg stter reelt pris p forslagene , men personligt vil jeg ikke modstte mig ndhjlp .
Tvrtimod forekommer det mig , at situationen med den erfaring , vi nu har , gr det forslag relevant , som min gruppe har fremsat om at genoprette en budgetpost , der specielt omhandler naturkatastrofer i Unionen .
Det vil helt sikkert ogs vre passende at forge strukturfondene til fordel for genopretning af katastroferamte regioner , isr de bevillinger , der er afsat til udvikling af landdistrikterne , til foranstaltninger for landbrugets fdevarer og til skovbruget .
Jeg har taget forslagene angende ml 2 til efterretning .
Endelig har man med styrke fremfrt den antagelse , at denne type katastrofer hnger sammen med klimandringer , der skyldes konsekvenser af menneskelige aktiviteters indvirkning p miljet .
Skulle denne teori blive bekrftet , vil det ogs vre passende , at Unionen yder en langt strre indsats for , at dens forpligtelser indget p kyotokonferencen bliver overholdt , og at den prioriterer en bevarelse af planeten frem for rentabilitetens tjleslse kurs .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , alle , der er ankommet i bil , tog eller fly , har kunnet konstatere omfanget af de skader , der navnlig er sket i Frankrig som flge af de utroligt voldsomme orkaner , som ramte Europa i slutningen af sidste mned .
<P>
Hvad kan medlemmerne af Europa-Parlamentet stille op over for en katastrofe af et sdant omfang ?
Frst og fremmest vil jeg rose mine borgmesterkolleger - de lokale folkevalgte - der i hverdagen har mttet berolige befolkningen , organisere solidariteten og samarbejde med de offentlige tjenester .
De har gjort sig fortjent til deres medborgeres tillid .
Dernst vil jeg takke redningstjenesterne og militret i medlemsstaterne , som med et eksemplarisk internationalt samarbejde kom deres franske kolleger til hjlp .
<P>
Desuden undrer jeg mig over den paradoksale situation , som vi befinder os i , hvad angr ndhjlp .
Hvis denne katastrofe havde fundet sted i Guatemala eller Tyrkiet , ville vi straks kunne anvende fllesskabsbudgettet og komme ofrene til hjlp , men det er umuligt , nr det drejer sig om vores egne lande , fordi der ikke findes en dkkende budgetpost .
<P>
Vi vil ligeledes bede Kommissionen om ikke at hndhve de flles konkurrenceregler s strengt , at den forhindrer lokalsamfundene og staterne i at hjlpe de virksomheder , der har lidt skade som flge af katastrofen .
Her tnker jeg isr p fiskerivirksomhederne og skaldyrsopdrtterne , der er srlig hrdt ramt .
Det er ndvendigt , som De har sagt , hr. kommissr , at der ydes godtgrelser for disse tvungne aktivitetsstop , og at der i medfr af FIUF kan ydes sttte til omkostningerne i forbindelse med udbedringen .
<P>
Derudover mener jeg ikke , at en systematisk anvendelse af de flerrige udviklingsprogrammer er relevant lngere med hensyn til de ramte kystregioner .
Jeg anmoder alts Kommissionen om at opgive dette og i stedet hjlpe de erhvervsdrivende inden for fiskerisektoren til at foretage de nye investeringer , der er s ndvendige .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , det uvejr , der hrgede Frankrig natten mellem den 26. og 27. december , kostede , som det allerede er blevet nvnt , 90 mennesker livet , og skaderne belber sig til 75 milliarder francs eller 11 milliarder euro .
Nsten tre uger efter er adskillige tusinde mennesker fortsat uden elektricitet eller telefon , 500.000 hektar skov og 100 millioner kubikmeter tr er delagt . Ogs vores historiske arv er ramt , et trist eksempel er slotsparken ved Versailles .
<P>
Det forekommer ret naturligt , at den nationale og europiske solidaritet skal gre sig gldende til fordel for de skadede regioner og de mennesker , der er hrdest ramt .
Imidlertid , som de foregende talere sagde , og som De , hr. kommissr , skrev i et svar til min kollega , Jean-Claude Martinez , med hensyn til en anden tragedie , nemlig oversvmmelserne i november i Sydstfrankrig , har De med bekymring bemrket disse katastrofer , men kan ikke gre andet end at minde om , at budgetposten og ndhjlpsbevillingerne i forbindelse med naturkatastrofer er fjernet , hvilket frer til det chokerende paradoks , der blev fremhvet af den foregende taler , nemlig at det er betydeligt nemmere at komme ofre for naturkatastrofer uden for Unionen til hjlp , end det er at hjlpe vores egne borgere , nr de rammes .
<P>
De njes med , hr. kommissr , og det forstr vi godt , at henvise til en hypotetisk mulighed langt ude i fremtiden for at drage fordel af strukturfondene i medfr af ml 2 eller overgangsordningen for ml 2 eller 5b .
Det er de ord , der fremgr af det skriftlige svar , De gav min kollega den 11. januar 2000 .
Jeg har en kopi , hvis De vil se det .
Vi forstr udmrket , at De ikke kan sige andet - stillet over for den uansvarlige holdning , som bde Kommissionen og Europa-Parlamentet lgger for dagen - at De ikke kan gre noget p grund af manglende juridiske og finansielle rammer .
Men lad for himlens skyld vre med , og dette er ikke aggressivt ment , at foresl allerede fastlagte bevillinger inden for rammerne af regionalpolitikken , der intet har med sagen at gre , som hjlp til ofrene for uvejret .
<P>
Det haster sledes med inden for rammerne af et supplerende budget at genetablere den budgetpost , som vi havde fet tildelt til anvendelse i tilflde af naturkatastrofer .
Vi m anvende stttebevillingerne fra topmdet i Berlin , og vi m ndre den skovbrugspolitik , som fres i de fleste medlemslande i Den Europiske Union , men det er et andet problem .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Mathieu">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Europa har vret hrdt prvet her i begyndelsen af det nye rtusinde .
Jeg vil frst og fremmest udtrykke min dybeste medflelse for de familier , der er i sorg p grund af det uvejr , der hrgede Europa i december .
<P>
Stormen er en miljkatastrofe uden sidestykke for vores skove .
Tillad mig at sende en srlig tanke til skovomrderne i min region , Lorraine , der har lidt betydelig skade .
Jeg lyknsker lokalsamfundene , de frivillige og de offentlige virksomheder for deres eksemplariske indsats , der desvrre ikke er overstet endnu .
Det er sledes Europas pligt at sttte og supplere den indsats , regeringerne i de ramte medlemsstater yder .
<P>
Jeg glder mig over hr . Barniers redegrelse , og jeg hilser i vrigt de forholdsregler , Kommissionen har meddelt , velkomne .
Jeg glemmer bestemt ikke den konomiske side af sprgsmlet , skovsektoren er delagt , og en hel befolkning oplever de dramatiske konsekvenser heraf .
Det flles handlingsprogram til beskyttelse af civile , der blev indfrt med Rdets beslutning af 9. december , trdte i kraft fra den 1. januar 2000 .
Jeg anmoder staterne om at benytte denne lejlighed til at srge for , at programmet fungerer ubeklageligt .
Det er effektivt p nogle omrder - og jeg tvivler ikke p oprigtigheden af kommissr Barniers ord - men jeg m med beklagelse konstatere , at det er ufuldstndigt med hensyn til skovbrugssektoren .
Mens vi venter p , at bevillingerne bliver frigivet p fllesskabsniveau , er det vigtige sledes den materielle hjlp inden for rammerne af en partnerskabsudveksling mellem medlemslandene .
<P>
Sledes forekommer det vigtigt at styrke skovvsenet og f det p fode igen s hurtig som muligt .
Udln af skovmateriel og mulighed for at f kvalificeret personale inden for skovbrug indgr ligeledes i denne foranstaltning .
Den kommende udfordring vil vre at undg de problemer med hensyn til plantesundhed , der er forbundet med efterladelsen af betragtelige mngder tr i skoven og forureningen af grundvandet , der skyldes oplagring af store mngder tr .
Endelig er det ndvendigt at nedstte udvindelsen af tr p roden og fremme salget af vindfldet tr .
Dette salg br stttes af en solid mediedkning p europisk plan .
Denne sttte til realisering af tr udgr naturligvis kun frste etape af en sttte , der skal udformes som hjlp til genopfrelsen af skovene og sttte til fysisk planlgning af landomrderne .
Jeg opfordrer sledes Kommissionen til at medtage den i en overvejelse om forvaltning af ndhjlpen .
<P>
Det er under srgelige omstndigheder , at Europa fornyer sine skove i den udstrkning , de spiller en rolle i bevaringen af det vilde dyreliv og det naturlige milj og i konomien for vores lande .
Tiden er sledes inde til solidaritet og samarbejde mellem medlemsstaterne , der str over for en miljmssig og konomisk ulykke .
Det er Europas opgave at foresl prioriterede aktioner til bevarelse af skovsektoren , s denne solidaritet til fulde kommer til udtryk .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Orkanen Lothar skal for os vre en anledning til at g vk fra vores uindskrnkede helbredelsesprincip , sdan som det ogs i hj grad kommer i fokus her , og i stedet g over til forebyggelsesprincippet , hvor de potentielle forrsagere ogs drages til ansvar .
Vores nuvrende programmer skal fremskyndes .
Forpligtelserne fra Kyoto kan f.eks. ikke gennemfres sammen med Kommissionens nuvrende koncepter .
<P>
Handlen med emissionscertifikater er efter min mening umoralsk og lser ikke problemet , men udskyder det kun .
Hele afgiftssystemet skal kologiseres p mellemlangt sigt .
Gennemfrelsen af anvisningerne i hvidbogen for vedvarende energikilder , der ville fre til en massiv reduktion af drivhusgasserne , skal fremskyndes .
<P>
Alt det , som den nye Kommission hidtil har fremlagt p dette omrde , er langtfra tilfredsstillende og alt for lidt !
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. kommissr , hr. formand , rede damer og herrer , indtil nu har Lothar vret et normalt navn .
Desvrre har Lothar dog nu opnet en kedelig bermmelse .
Orkanen af samme navn fejede hen over Europa og krvede talrige ofre i isr Frankrig og Tyskland , men ogs i Schweiz , og efterlod et ryddet omrde af delggelser .
Vinden sejrede over elmaster , tage , vejskilte og til slut skoven .
Der er jo kun tale om skn , nr vi nu hrer , at uvejret p kort tid har vret skyld i , at der nu ligger ca . 120 millioner rummeter tr i Europa .
<P>
Jeg har lyttet opmrksomt til Dem , hr. kommissr , og glder mig ogs overordentlig over , at De p et tidspunkt vil besigtige katastrofen p stedet i Frankrig og i Tyskland .
Nr fru Schreyer nu kommer til Schwarzwald en af de kommende dage , vil den enkelte landmand eventuelt sprge : " Hvordan kan Kommissionen nu hjlpe mig ? Hvordan kan Europa hjlpe mig ?
" Hvad vil De sige til forstmanden , hvis hans bedrift eventuelt ikke ligger i ml 2-omrdet , hvis hans bedrift ikke ligger i 5b-omrdet ?
Hvad vil Kommissionen svare under besget p stedet , hvis De siger til skovbrugeren , at vi sttter vejbygning , vi sttter diger , vi nsker at genopbygge den kulturelle arv , vi nsker tilbud inden for turismen osv .
? Alt dette er velmente rd .
Men jeg kommer selv fra et skovbrug i det nordlige Tyskland , og jeg kan sige Dem , at vi allerede nu kan mrke disse enorme skader .
Skovene udtyndes ikke i det forndne omfang , skovene bliver ikke passet i det ndvendige omfang .
<P>
Det , vi har et presserende behov for fra Kommissionens side , er ogs et ja til national sttte , s vi ikke bagefter igen skal tale om konkurrencesituationer .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , tillad mig frst og fremmest at henvise til to forhold .
For det frste snd NATO sig i begyndelsen af 1999 med deltagelse af de fleste af Den Europiske Unions medlemslande i frihedens navn fra at bombe Kosovo .
Nu forsger vi med gigantiske midler at bringe landet p fode igen og hjlpe dets befolkning . Med rette .
<P>
For det andet rasede utrolige storme i slutningen af 1999 og bragte dd og elendighed over store landomrder i EU .
De berrtes rb om hjlp blev besvaret med et skuldertrk hos Kommissionen i Bruxelles .
Vi har ingen midler og ingen muligheder til det forml , ld det .
<P>
Kre kolleger , det er forkert !
Det er der heller ingen , der kan forst .
Og da slet ikke de , der bekymrer sig om deres eksistens .
Menneskene i Den Europiske Union forventer solidaritet , ogs inden for Fllesskabet .
Jeg mener , at de har krav p solidaritet .
Europa-Parlamentet skal i ndens stund srge for , at dette krav ogs opfyldes .
Jeg forlanger , at Kommissionen ikke forhaler tingene , men i stedet gr ofrene for uvejret i mde med nogle tilbud .
Den kender midlerne og metoderne for hjlp bedre end nogen lokal organisation eller myndighed .
Jeg beder , kre kolleger , om Deres sttte , nr det handler om at gre det klart for Kommissionen , at det ikke s meget handler om mangelen p hjlpemuligheder , men snarere om mangelen p god vilje p mangt et kontor i Bruxelles !
<P>
Lad mig komme med endnu en bemrkning : Det er ikke helt s tydeligt i forbindelse med flgerne af stormen , men ulykken med tankskibet ud for den franske kyst understreger tydeligt , at vi ogs skal hjlpe Kommissionen p gled i en anden sag .
Vi har i Den Europiske Union et presserende behov for bestemmelser med hensyn til miljansvar .
Det gr ikke lngere , at almenheden skal betale for de skader , som enkeltpersoner har anrettet , ofte med kriminelle handlinger .
Vi m gre de personer , der har forrsaget ulykkerne , ansvarlige for alle former for skader p vores milj .
S vil alle f.eks. overveje , om de skal lade olie transportere i et tankskib , der er lige ved at g fra hinanden .
<P>
Da jeg i 1994 , for mere end fem r siden , kom ind i Europa-Parlamentets Retsudvalg , fik jeg lejlighed til at ptage mig omrdet miljansvar som ordfrer .
Siden den dag har jeg ventet p et initiativ fra Kommissionen , der ogs giver mig arbejde .
Det er en skandale , der snart m sttes en stopper for , og jeg hber , at denne sag ikke udskydes endnu en gang til februar !
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Messner">
Hr. formand , hr. kommissr , dette uvejr ved rtusindeskiftet skal i grunden anspore os til at tnke over problemerne .
Det str nu klart , at mennesket stadig ikke er i stand til at undvige naturkatastrofer .
Naturkatastrofer har vret der altid , og de vil blive ved med at vre der .
Det krver selvflgelig solidaritet i denne forbindelse .
Der er helt sikkert brug for civil beskyttelse i hele Europa , og der skal ogs oprettes en post i EU ' s budget for naturkatastrofer .
<P>
Men - og det er det vigtigste - fejlene i forholdet mellem natur og menneske begs altid kun af mennesket - ogs selvom de ofte bliver beget gennem rhundreder - og aldrig af naturen , for naturen kan ikke beg fejl .
<P>
Skaderne i denne forbindelse var afhngige af befolkningsttheden , af infrastrukturformen og selvflgelig ogs af de mange monokulturer , nr vi taler om skove .
Selvflgelig gr jeg ind for , at vi hjlper , hvor der er mulighed for det .
Men i hjlpen skal der tages hjde for , at el- og telefonnet mske fremover i hjere grad bliver lagt i jorden .
Vi skal tage hensyn til mindre kredslb og isr fokusere p stabile blandingsskove og ikke p monokulturer i genplantningen med skov .
<P>
Den vigtigste diskussion i denne forbindelse er dog klimaet .
Vi i Europa har indtil nu vre privilegerede , fordi vi har Golfstrmmen , og Golfstrmmen stadig fungerer .
Det str langt drligere til i Amerika og Sydstasien , hvad angr klimaet og stormene .
Vi har heldigvis Golfstrmmen .
Men vi lider som de andre ogs under drivhuseffekten .
Denne er - hvor vanskeligt det end er at demonstrere de klimatiske forandringer med regneeksempler - til dels menneskeskabt .
<P>
Vi skal i hjere grad tage hensyn til retningslinjerne fra miljkonferencen i Kyoto .
Vi skal nedbringe CO2-udledningerne , anvende vedvarende energikilder og generelt sprge i denne forbindelse , hvordan det gr med Europas skove .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg synes , at vi frst og fremmest skal beklage ofrene .
Det er et uopretteligt tab .
Dernst skal vi glde os over solidariteten mellem de franske departementer og borgerne og de vrige landes solidaritet med Frankrig , som blev hrdest ramt .
<P>
Da jeg kun har ganske kort tid , hr. formand , vil jeg gerne gentage to sprgsml fra vores beslutning .
Det frste tror jeg , at kommissren implicit vedgr i sit indlg , hvor han sprger sig selv , om katastroferne er naturlige eller ej .
Det vil sige , at eksperterne bliver mere og mere overbeviste om , at klimandringerne og menneskets handlinger i almindelighed har at gre med stigningen i antallet af naturkatastrofer i de seneste r .
I det sidste rti er temperaturen faktisk steget mere end i resten af rhundredet .
Derfor br Europa klart forpligte sig over for Kyoto-protokollen og fremstte konkrete forslag .
<P>
For det andet var jeg ordfrer for den civile beskyttelse i Europa , og jeg er helt enig i kommissrens forslag om at oprette et europisk korps til beskyttelse af civilbefolkningen .
Der br desuden anvendes en ekstraordinr budgetpost , da katastrofesituationen er ekstraordinr .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Frst og fremmest vil vi gerne udtrykke vores medflelse med alle de familier og samfund , der mistede nogen i denne forfrdelige tragedie .
Det er jo tabet af menneskeliv , der gr denne katastrofe s usdvanlig efter europisk mlestok .
<P>
Det er beklageligt , at vi ikke har noget instrument til at yde hjlp i situationer som denne .
Jeg vil gerne takke kommissren for hans omfattende erklring om emnet og hans forslag om , at vi mske kan organisere os p europisk plan for at yde bistand til medlemsstater og regioner , der rammes af tragedier som denne .
Det er vigtigt .
<P>
Den anden ting , vi skal huske , er , at vi tidligere havde en budgetpost .
Den var meget lille .
Den kunne ikke bruges til meget , men den blev konstant misbrugt af Parlamentets medlemmer , der foreslog den anvendt , nr der ikke engang var tale om strre katastrofer .
Embedsmnd og ministre fra medlemsstaterne kom til Bruxelles og hviskede og tiskede med Kommissionen og fik nogle f euro og gjorde s et stort politisk nummer ud af at bringe hjlpen tilbage til deres valgkredse .
S der var ikke meget sympati for denne budgetpost , da den blev afskaffet .
<P>
Jeg mener , at denne budgetpost br genindfres .
Da der var jordsklv i Grkenland , hvilket var en stor katastrofe , havde Kommissionen ikke noget instrument , s den kunne vise sin medflelse eller solidaritet over for grkerne .
Det samme var tilfldet ved oversvmmelserne i Frankrig og s nu igen .
Der er tale om strre katastrofer , vi m have et instrument , det har vi ikke nu .
Vi br genindfre instrumentet , og vi br lave reglerne stringente , s instrumentet kun kan bruges , nr der er tale om alvorlige katastrofer .
Vi kan overfre midler fra r til r og sikre , at vi har et instrument , nr der sker noget alvorligt .
<P>
Det gik ikke s galt i Irland denne gang , selvom vi har haft mange alvorlige storme fra Atlanten .
Vi har ogs haft oversvmmelser i Irland , og jeg vil gerne udtrykke min medflelse med de mennesker i Irland , der er ramt .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Kre kolleger , nu m vi ikke miste hukommelsen .
Det er sandt , at Kommissionen og Europa-Parlamentet har truffet en flles beslutning med henblik p at afskaffe budgetposten til ndhjlp .
Det er ogs sandt , at der er mange europiske penge til rdighed .
Kommissr Barnier sagde , at i forbindelse med stersavlen og landbruget ville artikel 30 i forordningen om udvikling af landomrderne blive anvendt , i forbindelse med skovbruget ville artikel 33 blive anvendt , i forbindelse med virksomhederne vil undtagelserne fra konkurrencelovgivningen , der fremgr af traktatens artikel 87 , stk . 2 , blive anvendt , og til det offentlige udstyr vil strukturfondene blive anvendt .
<P>
Ikke desto mindre vil der i dag ikke blive frigjort s meget som en centime mere end det , der blev udbetalt inden stormen , for at udvise en egentlig og aktiv solidaritet .
For staterne drejer det sig simpelthen om at f det , de stter til ved gyngerne , ind p karrusellen .
Dette er utilfredsstillende , og jeg glder mig personligt over , at hr . Barnier her nvner en id , der ligger mig meget p sinde , og som jeg i vrigt har givet udtryk for over for pressen i Bordeaux , nemlig oprettelsen af en styrket politik for et europisk civilforsvar .
<P>
Jeg tror , at ndsituationen skal vre konkret for vores medborgere , hvis man vil have , at det europiske statsborgerskab , som vi siger , vi nsker , findes , hvis man vil have , at dette mandat , som vores formand fru Fontaine har placeret under en tilnrmelse mellem Unionen og borgerne , skal vre effektivt .
Jeg tror derfor , at et eurokorps til civil sikkerhed , oprettelsen af et egentligt hjlpekorps til civil sikkerhed , der er til stede i de omrder i Unionen , der er i vanskeligheder , eftersom vi i dag ikke har nogen ndprocedure , men ogs uden for Unionens grnser , hvis det bliver ndvendigt , i Venezuela eller andre steder , er noget , vi burde strbe efter , og jeg vil gerne sige til kommissr Barnier , at han i mig har en aktiv allieret , hvad angr denne id , som jeg mener er geners og europisk .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , sammenlignet med hvor ofte der optrder storme i andre regioner i verden , er vi relativt forsknede i Europa .
Alligevel har stormene her i den sidste uge af december vist , hvilke flger de kan have , og at vi har store problemer i vente .
Alle , der er kommet krende til Strasbourg i bil eller tog , har kunnet opleve , hvilken delggende virkning stormen ogs har haft i Alsace .
<P>
Jeg vil derfor gerne udtrykke min medflelse med alle borgere og de regioner , hvor denne storm har hrget s slemt , og samtidig her i Europa-Parlamentet gre opmrksom p , hvor vigtigt det er at yde sttte til regionerne og menneskene .
Vi ved alle , at en anden europisk region kan blive ramt lige s hrdt i morgen .
Nu handler det om at bearbejde det beskadigede tr s hurtigt som muligt .
For vi ved alle , at det kan fre til endnu strre katastrofer , hvis det beskadigede tr bliver for lnge i skoven .
Jeg vil gerne henvise til , at eksempelvis barkbillen finder det bedste grosted for sin udbredelse og sine larver i det beskadigede tr , og der s kan opst senflger , som vi ikke kan vurdere omfanget af i dag .
Derfor er det absolut ndvendigt at bearbejde det beskadigede tr , fr den varme rstid begynder .
<P>
Det sande omfang af skaderne inden for skovbruget kender vi frst om rtier .
For vi ved alle , hvor lang tid det tager et tr at vokse .
Her regner man i rtier , ikke i r .
<P>
Derudover vil jeg gerne gre opmrksom p , at det helt sikkert ikke kun handler om trproduktion inden for skovbruget , men at beskyttelsesskove og lblter er en vsentlig faktor i nogle regioner .
Jeg vil derfor gerne sige med stolthed i stemmen , at de strigske skovarbejdere ogs er parate til ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke den strste medflelse med alle , der er blevet ramt af stormene .
Her i Fllesskabet er vi ikke altid opmrksomme p , hvad der sker i andre lande .
Der var meget begrnset dkning i Irland af tankskibets forlis .
<P>
Jeg blev bedt om at fremhve resultatet af stormene i Irland .
Vi havde kraftige vinde og regnskyl af hidtil uset omfang , der kom oven i de eksisterende problemer , og betd , at tusinder af hektar blev oversvmmet med op til 4,5 meter vand .
Vi oplevede den menneskelige ulykke med oversvmmede huse og grde , ingen kloakker , ingen drikkevand og miljkatastrofen med E.coli-forurenet vand .
Jeg talte med landmnd , hvis fr aborterede , fordi de havde drukket forurenet vand .
Naturlige levesteder blev delagt .
S jeg beder om , at man husker p Irland i dette tilflde .
<P>
Jeg takker kommissren og sttter ham meget i forslaget om en europisk beskyttelsesstyrke .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg tilslutter mig alle dem , der har givet udtryk for deres solidaritet med ofrene for stormen .
Jeg vil ogs gerne endnu en gang gre opmrksom p stormens betydning for skovbruget i hele Europa .
For vi fr jo en massiv pvirkning af skovbruget i alle omrder af Europa , og jeg mener , at man her skal tnke langsigtet og overveje , hvordan man fremover skal hndtere sdanne problemer .
Vi nsker helt sikkert ingen markedsordning for skove , men vi skal eventuelt tage initiativ til et system , mske i samarbejde med den private forsikringssektor , s vi p en eller anden mde kan mildne virkningerne for de berrte .
<P>
Vi m desvrre ogs regne med katastrofer af denne alvorlige karakter i fremtiden .
Der er noget , der tyder p , det har vi allerede vret inde p her , der er ingen beviser , men der er tydeligvis noget , der tyder p , at det stigende antal storme p verdensplan har med klimakatastrofen at gre .
Forskerne er selvflgelig endnu ikke enige p dette punkt . Men de fleste er relativt sikre p , at omfanget og antallet af disse storme , hvis vi fortstter med at udlede drivhusgasser , selvflgelig vil tage langt mere til netop i det rhundrede , vi lige har taget hul p .
Jeg mener , at vi endnu en gang br tnke p et forslag , som en af vores tidligere kolleger , Tom Spencer , fremsatte her i Europa-Parlamentet .
Iflge forslaget br vi ikke give storme pige- eller drengenavne , men derimod navne p dem , der forrsager drivhuseffekten - han nvnte dengang oliekoncernerne .
Her br man dog helt sikkert undtage Shell og BP , da de er blevet klogere og har indledt en anden politik og ikke kun fokuserer p salg af klimaskadeligt fossilt brndsel , men derimod ogs investerer i bredygtige energiformer .
Vi skal se tingene i denne sammenhng . Jeg er ikke enig med dem , der over n kam siger , at drivhuseffekten er skyld i denne storm , men at vi m frygte for yderligere katastrofer , hvis vi ikke hurtigt ndrer kurs , dt er relativt sikkert !
<SPEAKER ID=139 NAME="Barnier">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Dem for at have foreslet at forlnge denne debat for at sikre , at den bliver sammenhngende .
Dernst jeg vil sige , at jeg som kommissr , men ogs som borger i Frankrig , blev meget rrt over den sympati og solidaritet , som mange parlamentsmedlemmer fra hele Europa gav udtryk for , og som sledes - takket vre denne debat - gav udtryk for en opfattelse , som jeg er enig i , nemlig at Europa ikke bare skal anses for et supermarked , men ogs for et humanistisk Europa . Jeg vil gerne takke fru Scallon , hr .
Martin , hr . McCartin , fru Gonzlez lvarez og hr .
Savary , som i srlig grad har genoptaget eller stttet den id , som jeg gr ind for , om en lsning , vi i hjere grad er flles om , og som er mere funktionsdygtig og gennemskuelig , i forbindelse med civil sikkerhed eller civil beskyttelse , som kan fre til oprettelsen af et europisk civilforsvar , og vi vil fortstte med at udvikle denne id , som De vil se i den kommende tid .
<P>
Mange - og jeg har lyttet opmrksomt til fru Gebhardt , fru Patrie , fru Isler Bguin , hr . Souchet , hr .
Gollnisch og hr .
Savary - har sagt , at der ikke er penge nok eller snarere , at der ikke er overskud . Men , mine damer og herrer , jeg har vret parlamentariker i meget lang tid .
Jeg vil ikke belre Dem , De kender budgettet , De kender forordningen om strukturfondene , De har vedtaget dette budget , og De ved sledes udmrket , hvilke rammer der er for mit arbejde .
Jeg vil holde mig til kendsgerningerne , og jeg vil arbejde serist .
Dette forhindrer mig ikke i at mene , at man faktisk meget omhyggeligt og med en meget prcis beskrivelse af udgifterne kunne genskabe budgetposten til ndhjlp , som for vrigt kun ville vre p nogle millioner euro .
Det forslr overhovedet ikke i betragtning af katastrofernes omfang og flgerne for os .
<P>
De kender dette budget .
Det er den ramme , jeg arbejder inden for , og jeg prver med mit ansvarsomrde , med fru Diamantopoulou for budgettet for ml 3 og med hr . Fischler for Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget , at sikre , at vi som hjlp i disse ndsituationer og p mellemlangt sigt kan f mest muligt ud af disse europiske penge .
Jeg er sledes ikke imod , at de budgetmssige bestemmelser udvikles - vi vil bl.a. komme til at drfte dette i forbindelse med det kommende budget - mske med henblik p at oprette , i hvert fald p det symbolske plan , den budgetpost til ndhjlp , som blev afskaffet for to r siden .
<P>
I mellemtiden er der mange penge , rigeligt med penge , og hr . Gollnisch , jeg kan ikke acceptere , at De kalder anvendelsen heraf for en hypotetisk mulighed langt ude i fremtiden .
Disse penge er til rdighed nu , i r .
Og hvis de nationale myndigheder gr deres arbejde godt , og det tror jeg , de vil , kan bevillingerne blive realiseret til prcise problemer og projekter allerede fra midten af 2000 og i de kommende r .
Og der er rigeligt med penge , selvom de ikke dkker alle de katastroferamte omrder under ml 2 .
De kunne isr bevilges , jeg henvender mig her til hr . Liese og fru Mathieu - jeg har ikke talt om en ufuldstndig politik i forbindelse med skovbrug , fru Mathieu - til fru Keppelhoff-Wiechert og fru Schierhuber .
Ud over ml 2 er der i forbindelse med skovbrug - som er meget vigtigt for mig - og med hensyn til genetableringen af vores skovomrder nogle muligheder , ud over zoneinddeling , i medfr af vsentlige bevillinger fra Den Europiske Udviklings- og Garantifonds program " Garanti " .
<P>
Endelig vil jeg sige eller gentage , at alle disse katastrofer ikke ndvendigvis er naturkatastrofer .
Jeg siger dette med stor ydmyghed .
Blandt Dem er der medlemmer med stor kompetence og viden om disse emner , men ogs jeg har tidligere skrevet flere bger om kologi og milj .
Jeg mener faktisk , at der er visse katastrofer , hvor konsekvenserne kan begrnses med politisk vilje .
Dette mener jeg i forbindelse med oversvmmelserne og ogs stormene .
Hr .
Kronberger , hr .
Messner og fru Gonzlez lvarez har omtalt de store klimatiske risici , og jeg vil gerne sige , at der sandsynligvis er en sammenhng mellem konsekvenserne af disse naturkatastrofer og politikkerne , hvor Europa fortsat skal vre en af drivkrfterne i forbindelse med forebyggelsen af disse store miljrisici .
<P>


Hr. formand , jeg takker Dem , og jeg takker Parlamentet for at give Kommissionen mulighed for at forklare sig .
Inden for rammerne af det nuvrende budget og de aktuelle retningslinjer vil vi nu arbejde p , at disse disponible bevillinger , som De har stillet til vores rdighed , anvendes bedre og hurtigere til at afhjlpe flgerne af disse katastrofer , og at de kommer til at udgre en konomisk , politisk og menneskelig sttte til de familier , som er blevet alvorligt ramt .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Fdevaresikkerhed
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelsen om fdevaresikkerhed og en erklring fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=142 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg er meget glad for at kunne benytte denne frste mulighed for at skitsere hovedtrkkene i Kommissionens hvidbog om fdevaresikkerhed , som blev vedtaget sidste onsdag , den 12. januar , for Parlamentet sammen med min kollega hr . Liikanen .
<P>
Ved min hring i september lovede jeg en hurtig offentliggrelse af denne hvidbog .
Jeg er glad for , at vi har kunnet aflevere den s hurtigt .
Hvidbogen reprsenterer tre til fire mneders intensivt arbejde , siden den nye Kommission blev udpeget i september .
Vi har indarbejdet resultaterne af de omfattende hringer , der har fundet sted i lbet af det sidste par r siden offentliggrelsen af Kommissionens grnbog om fdevarelovgivning .
Den afspejler ligeledes vores erfaringer med de seneste alarmeringer vedrrende fdevarer p omrder som dioxin og slam samt BSE-krisen .
<P>
Hvidbogen afspejler ligeledes Parlamentets nsker , som De har udtrykt over for bde Kommissionens formand , hr . Prodi , og mig selv de mange gange , vi har drftet fdevaresikkerhed her i Parlamentet , siden Kommissionen blev udpeget .
<P>
Jeg behver ikke minde Dem om , at forbrugernes tillid til Europas fdevaresikkerhedssystem er blevet kraftigt forringet af kriserne og alarmeringerne i de seneste r og mneder .
Kommissionen er fuldt engageret i at genopbygge tilliden ved at indfre det mest moderne og effektive fdevaresikkerhedssystem i verden .
Da jeg prsenterede hvidbogen i sidste uge , sagde jeg , at indkbsvognen er et af de mest effektive vben p jordens overflade .
De mest afgrende beslutninger trffes af Europas forbrugere .
Hvis deres tillid beskadiges , afspejles det i deres kbsbeslutninger .
Dette har igen dramatiske virkninger for landmnd , producenter og erhvervslivet generelt .
<P>
I en industri med en vrdi p omkring 600 milliarder euro rligt kan selv et lille fald i tilliden have betydelige virkninger .
Agrofdevaresektoren og landbruget har til sammen over 10 millioner ansatte .
Der er behov for et hjt tillidsniveau for at ge beskftigelsen og konkurrenceevnen .
<P>
Denne tillidskrise har ligeledes haft den uheldige , men uundgelige virkning , at den har undergravet forbrugernes tillid til de systemer og institutioner p nationalt og europisk plan , der skal overvge og sikre de hjeste standarder med hensyn til fdevaresikkerhed .
<P>
Nr jeg siger alt dette , vil jeg blot sl fast , at Europa ikke desto mindre har en af de bedste fdevareindustrier i verden og ligeledes et af de bedste systemer til fdevarekontrol .
Udfordringen bestr i at gre systemerne til de allerbedste .
<P>
Det overordnede ml med hvidbogen om fdevaresikkerhed er derfor at indfre den ndvendige lovgivning og de strukturer , der kan garantere det hjst mulige niveau af sundhedsbeskyttelse for forbrugerne i forbindelse med indtagelse af fdevarer .
Vi opstiller en udfordrende og ambitis dagsorden for forandringer .
Kommissionen behver Parlamentets fulde sttte , hvis vi skal opfylde vores ambitioner til tiden .
Vi fr ogs brug for Rdets og andre interessenters fulde sttte .
<P>
I hvidbogen om fdevaresikkerhed skitserer vi en omfattende rkke af aktioner , der er ndvendige for at supplere og modernisere EU ' s eksisterende fdevarelovgivning .
Alle disse foranstaltninger er beregnet p at gre systemet mere sammenhngende , forsteligt og fleksibelt .
Vi nsker at fremme en bedre hndhvelse af denne lovgivning og sikre forbrugerne strre gennemsigtighed .
<P>
Den detaljerede handlingsplan for fdevaresikkerhed i hvidbogen indeholder en prcis tidsplan for indsatsen i lbet af de kommende tre r .
Der er planer om mere end 80 foranstaltninger .
Det er vores ml at opbygge en sammenhngende og moderne fdevarelovgivning inden udgangen af 2002 .
<P>
Vi har ogs planer om at oprette en europisk fdevaremyndighed inden 2002 som et vsentligt supplement til det nye system for fdevaresikkerhed .
Denne plan vil blive genstand for megen granskning og debat .
Den har allerede afstedkommet mange bemrkninger , ogs reaktioner fra medlemmer af Europa-Parlamentet .
<P>
Kapitlet i hvidbogen om oprettelse af en europisk fdevaremyndighed er helt klart beregnet p at opfordre til fremsttelse af synspunkter og kommentarer .
Vi nsker at f tilkendegivelser om vores planer inden udgangen af april .
Jeg vender tilbage til hringsprocessen om et jeblik .
<P>
Kommissionen mener , at der er behov for gennemgribende strukturelle ndringer i systemet for fdevaresikkerhed for at opfylde de to mlstninger om at sikre de hjeste standarder for fdevaresikkerhed og genoprette forbrugernes tillid .
Hvorfor skal en europisk fdevaremyndighed vre en vsentlig del af denne forandringsstruktur ?
Det frste hovedprincip er uafhngighed .
De vigtigste interessenter , herunder forbrugerne , nsker et system , der er uafhngigt , og som opfattes som uafhngigt af alle eksisterende interesser .
<P>
Vi m ogs sikre ekspertise og gennemsigtighed .
Vi har gjort store fremskridt i lbet af det sidste par r , siden man indfrte det reformerede system med videnskabelig rdgivning som en konsekvens af BSE-krisen .
Men Kommissionen mener , at vi br g lngere endnu .
Vi m oprette et permanent og virkeligt uafhngigt , ekspertisebaseret og gennemsigtigt system for risikovurdering .
Myndighedens hovedopgave bliver risikovurdering inden for fdevaresikkerhed .
Vi regner med , at arbejdet inden for de eksisterende fem videnskabelige komiter for fdevaresikkerhed vil blive overfrt til den nye myndighed .
Det vil mske ikke blive overfrt i sin nuvrende form og struktur - det er et sprgsml , som vi nsker at f synspunkter p , fr vi fremstter det endelige forslag om oprettelse af myndigheden .
<P>
Men hvis vi blot ville foresl en ommblering , ville det helt klart vre utilstrkkeligt .
Som det sls fast i hvidbogen , skal den nye struktur kunne bibringe mervrdi .
<P>
Jeg har den holdning , at det eksisterende system med videnskabelig rdgivning skal styrkes .
Inden for myndigheden regner jeg med langt strkere videnskabelig og anden sttte til de uafhngige videnskabsmnd .
Jeg regner ogs med , at myndigheden vil blive langt mere proaktiv end den nuvrende ordning - foregribe frem for at reagere , identificere problemer , fr de bliver til kriser .
Denne proaktive metode skal vre myndighedens varemrke .
Med henblik p denne proaktive holdning identificeres der en rkke nye omrder i hvidbogen , som den nye myndighed skal tage sig af .
Der er bl.a. tale om en omfattende informationsindsamlings- og overvgningsfunktion , koordinering af videnskabelige informationer i EU samt opbygning af strke netvrk med agenturer og instanser for fdevaresikkerhed i medlemsstaterne .
Vi planlgger ogs , at myndigheden som led i sine befjelser skal st for et forbedret tidligt varslingssystem for problemer med levnedsmidler og foderstoffer .
<P>
Kommissionen har besluttet , at det hverken er hensigtsmssigt eller muligt at overdrage befjelser vedrrende risikoforvaltning til myndigheden .
Vi mener , at beslutninger vedrrende risikoforvaltning skal vre forbeholdt Kommissionen , Parlamentet og Rdet .
Jeg vil ikke undskylde for denne fremgangsmde ; jeg mener virkelig , at det er den rigtige .
Nogen vil mske mene , at vi br give en sdan myndighed lovgivningsbefjelser .
Jeg er ikke enig i disse synspunkter og afviser dem ret energisk .
<P>
Frst sidste r blev traktaten ndret , s Parlamentet fik en langt strre rolle i lovgivningsprocessen .
Hvis denne rolle blev overdraget til en myndighed p dette tidspunkt , ville det efter min mening vre et tilbageskridt og udvande den demokratiske ansvarlighed .
Jeg er meget spndt p at hre Parlamentets egne synspunkter om dette sprgsml .
Andre vil pst , at Kommissionen blot kan ignorere rdene fra den nye myndighed .
Den argumentation afviser jeg ogs .
Hvordan kan en kommissr for sundhed og forbrugerbeskyttelse afvise eller ignorere en velbegrundet , uafhngig , videnskabelig rdgivning vedrrende fdevaresikkerhed ?
Ville dette vre i de europiske borgeres interesse ?
Efter min mening helt klart nej , medmindre denne afvisning af de videnskabelige argumenter havde et korrekt grundlag , var begrundet rationelt og fuldt dokumenteret .
Det synes vanskeligt at forestille sig en sdan situation .
<P>
Jeg kan nu forsikre Dem om , at Kommissionen ved udvelsen af sine risikoforvaltningsfunktioner vil tage fuldt hensyn til myndighedens videnskabelige rdgivning .
Jeg har allerede sagt , at myndigheden vil f til opgave at udvikle netvrk med nationale agenturer og instanser inden for fdevaresikkerhed .
Dette er en vigtig opgave .
<P>
Vi m udvikle en strre grad af sikkerhed i den videnskab , der danner grundlag for fdevaresikkerheden i Den Europiske Union .
Myndigheden skal blive den autoritative kilde til videnskabelig rdgivning og information om sprgsml vedrrende fdevaresikkerhed .
Den situation opstr ikke ved , at man blot opretter myndigheden , men vil udvikle sig med tiden , efterhnden som man fr tillid til myndigheden selv .
<P>
Jeg mener ikke , at vi kan vre deklaratoriske inden for videnskab og rdgivning baseret p videnskab .
Men med udviklingen af dynamiske netvrk med nationale videnskabelige instanser og agenturer , vil myndigheden f en fremtrdende stilling p den europiske scene .
Jeg glder mig ogs til at hre Parlamentets synspunkter om dette .
<P>
Som en integreret del af mervrdistrukturen foresls det i hvidbogen , at myndigheden skal have en vigtig rolle med risikokommunikation : at formidle komplekse videnskabelige oplysninger p en forbrugervenlig mde , at vre den benlyse og uomgngelige modtager af de allerseneste data om risici , at vre meget synlig , at fortlle de gode nyheder om fdevarer , at vre proaktiv .
<P>
Hvidbogen indeholder ogs meget vigtige forslag med hensyn til kontrol .
Det er en yderst vigtig bestanddel af systemet med kontroller og foranstaltninger , der skal sikre , at medlemsstaterne og operatrerne overholder fllesskabslovgivningen .
Jeg nsker at se et virkeligt indre marked i funktion p kontrolomrdet .
I den forbindelse foreslr vi ogs en betydelig udvidelse af den kontrolfunktion , der udfres af Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret i Dublin .
<P>
Disse reviderede fllesskabsrammer fr tre centrale elementer : operationelle kriterier p fllesskabsplan , kontrolretningslinjer p fllesskabsplan samt et forbedret administrativt samarbejde om udvikling og anvendelse af kontrol .
Som led i vores forslag p omrdet - som jeg forventer at fremstte sidst p ret - vil jeg undersge , hvorvidt der er behov for at overdrage yderligere befjelser til Kommissionen ud over overtrdelsesprocedurerne .
Disse kunne omfatte tilbageholdelse af konomisk sttte fra Fllesskabet eller inddragelse af finansiering , der allerede er forpligtet til en medlemsstat .
<P>
Disse forslag skal ses som led i vores bestrbelser p at indfre de hjeste standarder for fdevaresikkerhed i verden , fremme forbrugerens tillid og udvide markederne for landmnd og producenter i Unionen .
<P>
Ud over forslagene om en ny europisk fdevaremyndighed og et forbedret kontrolsystem p fllesskabsplan stilles der i hvidbogen ogs forslag om en handlingsplan med en lang rkke foranstaltninger , der skal forbedre og skabe get sammenhng i Fllesskabets lovgivning , og som omfatter alle aspekter af levnedsmidler fra jord til bord .
<P>
Der opstilles mere end 80 separate aktioner , som planlgges gennemfrt i den kommende periode , og som har til forml at lukke de konstaterede huller i den nuvrende lovgivning .
De nye juridiske rammer vil omfatte dyrefoder , dyrevelfrd og hygiejne , smitstoffer og rester , nye fdevarer , tilstningsstoffer , aromastoffer , emballage og bestrling .
De vil omfatte et forslag om en overordnet fdevarelovgivning , som vil omfatte principperne for fdevaresikkerhed ssom ansvarlighed hos foderstofproducenter , landmnd og fdevareoperatrer , sporbarhed for foderstoffer , levnedsmidler og ingredienser , korrekt risikoanalyse f.eks. gennem risikovurdering - det vil sige videnskabelig rdgivning og informationsanalyse - risikoforvaltning - det vil sige regulering og kontrol - risikokommunikation og anvendelse af forsigtighedsprincippet , hvor dette er relevant .
<P>
Hvad angr forsigtighedsprincippet , kan jeg tilfje , at Kommissionen er i frd med at frdiggre en meddelelse , som jeg forventer vedtaget meget snart .
<P>
Jeg ser frem til en nyttig udveksling af synspunkter her i eftermiddag med Parlamentets medlemmer , som helt klart ville have foretrukket at gre det i sidste uge , hvis der havde vret en passende plenarforsamling til rdighed .
Men p baggrund af mine kontakter med formndene for de relevante udvalg erkender jeg , at dette ikke var muligt .
Men jeg ved ogs , at vi fr rig lejlighed til at drfte hvidbogens forslag om myndigheden i lbet af de kommende mneder .
Vi har nu nogle mneder til den ndvendige diskussion af Kommissionens tanker vedrrende hvidbogen om oprettelse af en europisk fdevaremyndighed .
Parlamentet fr en nglerolle i denne diskussion .
Parlamentet spillede en vigtig rolle i Europas reaktion p BSE-krisen .
Siden da har det vret srligt aktivt med at bringe borgernes bekymringer om fdevaresikkerheden frem .
Jeg forventer , at Parlamentets bidrag til diskussionen om myndigheden bliver lige s inspirerende og konstruktivt .
<P>
Selvom vi har nogle mneder frem til udgangen af april til at drfte dette sprgsml og indsamle synspunkter , erkender jeg fuldt ud , at det er en meget stram tidsplan .
Jeg vil derfor bede Parlamentet trffe de ndvendige foranstaltninger for at sikre , at dets synspunkter kan formuleres s hurtigt som muligt .
Det er vigtigt , at Kommissionen kan udnytte Parlamentets bidrag til at forme det , der bliver centralt , nr vi skal bringe beskyttelsen af forbrugernes helbred op i en ny dimension og derved genoprette forbrugernes tillid til Den Europiske Unions system for fdevaresikkerhed .
<P>
Den europiske fdevaremyndighed bliver en central faktor i EU ' s fdevaresikkerhedsordning i de kommende r .
Det er vigtigt , at vi fr den skruet rigtigt sammen .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg takker kommissren for hans erklring .
Jeg glder mig over den arbejdsdeling , som De har foretaget , og at ansvaret for forvaltning af fdevarer fortsat ligger hos de europiske institutioner , herunder Kommissionen og Parlamentet .
Det er helt klart den rigtige fremgangsmde .
Men der er et ord , som jeg ikke har hrt Dem nvne her i aften .
Jeg hber , at vi kan finde en lsning .
Vi har brug for et organ for fdevarelovgivning , som De sagde , og vi har brug for at blive enige .
Det er meget vigtigt , at vi medtager erstatningsansvar i den proces .
Det er det ord , jeg taler om .
<P>
Problemet har hidtil vret , at skatteyderne betalte , nr noget gik galt .
Det kan ikke fortstte .
Nr vi fr en krise , skal vi p forhnd klart give udtryk for , at hvis der er et problem , skal de ansvarlige betale .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , det var en virkelig god hvidbog og ikke et ord fra mig om myndigheden .
Mine sprgsml vedrrer positivlisten for foderstoffer .
De er uklar p dette punkt i Deres hvidbog .
Hvordan ser Deres tidsplan ud , hvor hurtigt vil De prsentere en positivliste ?
Hvornr stilles der de samme krav til foderstoffer og fremstilling som til produktion og kontrol af produktion af levnedsmidler ?
Sidste del af mit sprgsml lyder som flger : Hvornr bliver BSE-test bindende i alle medlemslande ?
Ogs her er De , hvad angr forpligtelsen , fortsat noget uklar i Deres hvidbog .
<SPEAKER ID=145 NAME="Jackson">
Tak for Deres erklring , hr. kommissr .
Jeg mener , at de retningslinjer , De har opstillet for fdevaresikkerhedsmyndigheden er udtryk for en erkendelse af realiteterne .
Medlemsstaterne vil ikke acceptere et agentur med lovgivningsbefjelser , s der er ikke meget id i at foresl et sdant .
<P>
Nogle sektorer af fdevareindustrien har helt klart behov for bedre regulering , og dette er klart i sprgsmlet om foder og animalske foderstoffer .
Men som formand for et udvalg , der ser ud til nsten udelukkende at skulle beskftige sig med fdevarer i de nste tre r , m jeg sprge : Hvis Europa har det sikreste kontrolsystem for fdevarer , som De var inde p , hvorfor har vi s brug for 24 nye direktiver og forordninger og 20 nye ndringsdirektiver ?
Og for det andet : Vil dette ikke accentuere problemet med overregulering fra Bruxelles og undergennemfrelse i medlemsstaterne ?
Vi ser frem til en frugtbar dialog med Dem om dette sprgsml .
<P>
Med hensyn til udvidelsen : Hvilke planer har Kommissionen om at inddrage ansgerlandene i diskussionen om disse nye love , idet Kommissionen klart forventer , at de planlagte love i hvidbogen skal vre en del af acquis communautaire i 2003 ?
<SPEAKER ID=146 NAME="Byrne">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke fru Ahern , fru Roth-Behrendt og fru Jackson for deres opbakning til hvidbogen .
Jeg finder det opmuntrende , og jeg ser frem til yderligere drftelser med dem og de vrige medlemmer af Parlamentet om de sprgsml , de tog op .
Fru Ahern var inde p sprgsmlet om erstatningsansvar .
Det behandles naturligvis ikke direkte i hvidbogen bortset fra henvisningen til , at vi vil indfre bestemmelser - og der findes allerede nogle - vedrrende sprgsmlet om sporbarhed .
Nr det er p plads , kan vi begynde at kigge p sprgsml om erstatningsansvar .
Jeg har ikke gjort mig alle de detaljerede og ndvendige overvejelser om sprgsmlet om erstatningsansvar og de tilhrende sprgsml p trods af min baggrund , men det ser for mig ud til , at der meget vel kan vre tale om aspekter vedrrende subsidiaritet .
Men jeg har noteret Deres forslag og vil overveje det yderligere .
<P>
Fru Roth-Behrendt spurgte , om der vil blive udarbejdet en positivliste .
Det er et af de sprgsml , som vi tager op i bilaget til lovgivningen , og det er hensigten at etablere en positivliste for foderstoffer .
I jeblikket er der som sagt tale om en negativliste , som udvides efter behov .
Udarbejdelsen af positivlisten er et af de sprgsml , der omtales i bilaget sammen med en dato , 2002 rent faktisk .
<P>
Det tidlige varslingssystem for foderstoffer er noget , som vi har identificeret som et hul i lovgivningen .
Der findes et tidligt varslingssystem for levnedsmidler , men ikke for foderstoffer .
Dette er uheldigt , og det er forkert , og vi mener , at det er vigtigt at identificere det og udarbejde en lovgivning , der kan lukke hullet , og det vil blive gjort .
Der arbejdes i jeblikket med BSE i medlemsstaterne og med udarbejdelse af stikprveudtagning for at identificere inaktivitetsniveauet i medlemsstaterne . Jeg ved , at fru Roth-Behrendt har stillet mig dette sprgsml fr , og jeg sagde , at jeg mente , at det ville blive oprettet hurtigt , men jeg har forstet , at det er til hring mellem tjenestegrenene i Kommissionen , og at arbejdet er i gang .
Jeg hber , at jeg nste gang , De stiller sprgsmlet , kan vre i stand til at give Dem mere detaljerede oplysninger .
<P>
Fru Jackson fokuserede p , at der er 24 nye og 20 ndrede retsakter , og spurgte , om dette frer til overregulering .
Jeg vil sige , at de retsakter , vi har udarbejdet , har til forml at lukke huller i den eksisterende lovgivning .
Det er ikke s meget et sprgsml om at udarbejde nye ordninger eller yderligere lovgivning , selvom det er en del af det , men om at identificere mangler og smuthuller i kden fra jord til bord og lukke dem .
<P>
Der henvises til ansgerlandene , og at det er noget vi skal huske p .
Standarder for fdevaresikkerhed og andre omrder af sikkerheden er helt klart af stor betydning i forbindelse med udvidelsen , og det er et sprgsml , som jeg har gjort hr . Verheugen opmrksom p .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Hr. kommissr , nogle medlemslandes uvidenhed har bragt os i Europa ud i en stor levnedsmiddelkrise , og jeg bliver , desvrre , endnu en gang irriteret over , at Rdet i dag , hvor De fremlgger denne interessante betnkning , igen er fuldstndig fravrende .
<P>
Jeg kunne virkelig godt tnke mig , at De fortalte mig , hvordan De vil sikre , at en sdan ny myndighed , uanset hvad den kommer til at hedde i detaljer , ogs fr indflydelse p Rdet , hvem der fr noget at skulle have sagt i denne myndighed , hvem der giver ordrerne .
Selvflgelig m vi ikke foreskrive noget indholdsmssigt , men jeg holder fast ved , at Parlamentet beholder og sgar udbygger sine rettigheder efter Maastricht og Amsterdam . Jeg er meget bekymret for , at vi igen fr en myndighed , der flyver anonymt gennem Europa som en satellit .
Jeg ville elske sdan en myndighed , som Djvelen elsker vievandet . Jeg hber ikke , at det kommer dertil !
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Jeg hilser ogs hvidbogen velkommen .
Men regner De med , at agenturet for fdevaresikkerhed har autoritet til at forhindre den oksekdskrig , vi har haft , og Frankrigs afvisning af at ophve forbuddet ?
De nvnte , at Kommissionen kunne tilbageholde bevillinger og sttte fra lande , der handler p samme mde som Frankrig .
Vil De ogs foresl , at Kommissionen f.eks. fr mulighed for at foretage midlertidige betalinger i stil med det , de britiske landmnd beder om i jeblikket ?
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , hr. kommissr , De sagde ved informationsmdet i sidste uge , at Deres opfattelse er , at EU ' s kommende fdevareagentur ikke br placeres i periferien , men De nvnte ikke , hvad denne periferi hedder .
Arbejdet i EU  enheden i f.eks. Dublin har vist , at fysisk afstand i dag ikke er en hindring for en effektiv virkning og kommunikation .
Det er fremlagt , at det kommende fdevareagenturs vigtigste opgaver vil vre indsamling , udsendelse og koordinering af data , udarbejdelse af anbefalinger for at udvikle fdevareindustrien og - som De konstaterede - indsamling af videnskabelige data og popularisering af viden for forbrugerne .
Alt dette kan ved hjlp af moderne teknik klares fra et hvilket som helst omrde i Den Europiske Union .
Jeg sprger sledes , hvad bygger De Deres opfattelse af beliggenhed p ?
<SPEAKER ID=150 NAME="Byrne">
Med hensyn til sammenstningen af myndigheden : Frst og fremmest skal der ansttes interne videnskabsfolk , der skal st i forbindelse med videnskabsfolk , der er eksperter p netop det omrde , man beskftiger sig med p det pgldende tidspunkt .
Endvidere skal fdevaremyndigheden have en bestyrelse .
De vil bemrke , at vi i hvidbogen ikke siger noget specifikt om bestyrelsens sammenstning .
Det er et sprgsml , som jeg forventer drftet mellem Parlamentet og Kommissionen i de kommende par uger og mneder .
<P>
Jeg regner med , at bestyrelsens medlemmer bliver interessenter eller reprsentanter for interessenterne .
Bestyrelsens funktion skal beskrives nrmere i det forslag , jeg vil forelgge for Kommissionen til september .
Vi har ikke gjort det endnu , men det sker til september .
Jeg forventer ikke , at bestyrelsen vil skulle fortlle videnskabsfolkene , hvordan de skal udfre deres arbejde .
Det ville undergrave uafhngigheden af den videnskabelige rdgivning .
Men det kunne vre gavnligt overordnet set , navnlig ved at bede myndigheden undersge bestemte omrder med behov for forskning .
<P>
Hr . Florenz spurgte , om Parlamentet fr noget at skulle have sagt her .
Det er et sprgsml , der skal overvejes og drftes .
Der er sikkert forskellige holdninger til det .
Nogle vil mske sige , at det vil vre upassende for Parlamentet eller medlemmer af Parlamentet - eller personer udpeget af Parlamentet - at vre medlemmer af bestyrelsen .
Andre vil mene , at det vil vre nyttigt , hvis Parlamentet gennem udpegede personer eller medlemmerne selv kunne f mulighed for at diskutere , hvilke emner der br undersges .
Det er et sprgsml , der skal overvejes , men det er ikke udelukket .
<P>
Hr . Florenz rejste ligeledes sprgsmlet om anonymitet .
Jeg er glad for , at han tog det op , for det er af srlig betydning for denne myndighed at have en hj profil .
Den skal vre synlig .
Den skal vre kendt .
Forbrugerne i Den Europiske Union skal kende til eksistensen af fdevaremyndigheden .
Myndighedens direktr skal vre en person , som typisk vil vre kendt , som regelmssigt optrder i tv og taler om sprgsml vedrrende fdevarer , navnlig i relation til de gode nyheder vedrrende fdevarer i sammenhng med ernring , kost og sdanne sprgsml , s forbrugerne , hvis der kommer en ny fdevarekrise , vil vre klar over agenturets eksistens .
De vil vre klar over , at de har hrt fra myndigheden fr under andre omstndigheder , og derfor vil der forhbentlig vre opbygget et fundament af tillid gennem erklringerne fra myndigheden .
Det er derfor af fundamental betydning , at denne myndighed ikke er anonym .
Den skal vre synlig .
Jeg vil gre alt , hvad jeg kan , for at give myndigheden en hj profil .
<P>
Fru Lynne spurgte , om myndigheden fr tilstrkkelig autoritet .
Jeg gr ud fra , at sprgsmlet drejer sig om , hvor myndighedens kompetence begynder og slutter , og hvor kompetencen og autoriteten hos medlemsstaternes agenturer for fdevaresikkerhed begynder og slutter . Der skal vre tale om et samspil p det videnskabelige omrde .
Det er helt klart ikke nskvrdigt med situationer , hvor videnskabsfolk , der arbejder for eller rdgiver Fllesskabets agentur for fdevaresikkerhed , er uenige i en videnskabelig udtalelse fra en medlemsstat .
Den situation er ikke nskvrdig , og den nsker vi ikke for fremtiden .
<P>
Der er en rkke ting , der undergraver forbrugernes tillid - mangel p information er en af dem .
Men information , der er udtryk for en fundamental uenighed mellem videnskabsfolk om centrale sprgsml vedrrende fdevaresikkerhed , giver ogs anledning til stor bekymring .
Vi m forsge at undg dette og etablere strukturer for at sikre , at der sker en korrekt formidling af informationer mellem videnskabsfolkene , at der bliver tale om fuldstndig hring og diskussion , og at myndigheden p fllesskabsplan har mulighed for og er bemyndiget til at sge vejledning og udtalelser fra uafhngige videnskabsfolk i alle medlemsstater og mske endda andre steder , nr der kan findes eksperter andre steder .
<P>
Med tiden vil ikke blot myndighedens profil som sagt blive forbedret , men ogs dens ekspertise og dens moralske autoritet vil blive styrket og forbedret over en periode , s dens synspunkter accepteres og ikke anfgtes .
<P>
Denne situation kan ns over en periode .
Man kan ikke lovgive om forbrugernes tillid .
Det er noget , som man gr sig fortjent til med tiden .
Men Kommissionen vil f mulighed for at srge for , at myndighedens udtalelser i videnskabelige sprgsml hndhves gennem vedtagelse af lovgivning , hvilket er Kommissionens , Parlamentets og Rdets funktion .
Jeg er klar over , at det er et ret tidskrvende projekt , men ikke desto mindre mener jeg , at udarbejdelse af en lovgivning p grundlag af myndighedens udtalelser er vejen frem .
Manglende overholdelse af lovgivningen er et sprgsml , som kan behandles af domstolene p normal vis .
Et af de sprgsml , vi mske skal tage stilling til med tiden , er sprgsmlet om reaktionstiden under sdanne omstndigheder .
Jeg hber at kunne undersge , om der kan indfres noget , der giver os hurtigere respons fra den juridiske proces .
<P>
Med hensyn til tilskud og subsidier : Ja , det sprgsml har vi overvejet .
Det krver rdgivning fra den juridiske tjeneste , og det vil vi ogs f , navnlig under hensyntagen til , at det kan udgre en hurtig reaktion p manglende overholdelse af fllesskabslovgivningen under behandling ved en domstol .
<P>
Med hensyn til fru Lynnes sprgsml om midlertidige betalinger : Det er et sprgsml , som meget vel kan stilles til Parlamentet , eftersom det vedrrer budgetanliggender .
Fru Myller spurgte mig s om myndighedens placering .
Det er der ikke truffet nogen beslutning om ud over , at det er mere sandsynligt , at myndigheden vil blive placeret centralt snarere end i periferien .
Jeg er klar over , at Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret er placeret i Dublin , og selvom jeg selv kommer fra den del af verden , m jeg acceptere , at det ikke er Europas centrum !
Men situationen for Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret er helt anderledes end for fdevaresikkerhedsmyndigheden .
Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret bestr af uafhngige videnskabsfolk og dyrlger og s videre , der rejser fra et sted , hvor der findes en lufthavn - naturligvis har vi en lufthavn i Dublin .
<P>
Situationen for fdevaresikkerhedsmyndigheden er helt anderledes .
Den skal ligge tt p Kommissionen p grund af behovet for samspil mellem videnskabsfolkene inden for fdevaresikkerhedsmyndigheden og dem af os , der arbejder med at ivrkstte lovgivning .
En vigtig del af kommunikationen mellem de to institutioner vil naturligvis best i at sikre , at de af os , der arbejder med at udforme lovgivning , klart og tydeligt forstr , hvad videnskabsfolkene mener , hvilke problemer de har identificeret , hvilken lovgivning der er ndvendig for at tage hnd om de problemer , de tager op .
Videnskabsfolkene vil ligeledes nske at komme med bidrag til den juridiske proces , den politiske beslutningsproces eller den lovgivningsmssige proces for at sikre sig , at lovgivningen retter op p de problemer , de har identificeret .
<P>
Det ser ud til at vre nskvrdigt med en central placering for en myndighed af denne art .
Videnskabsfolkene vil blive ansat i huset , men der bliver ogs behov for at have kontakt med videnskabsfolk p konsulentbasis og under disse omstndigheder , da videnskabsfolkene vil skulle rejse , er der formentlig bedre , at de tager til en central placering , hvor Parlamentet , Kommissionen og Rdet er placeret .
Det er min vurdering i jeblikket .
Det kan vre noget , der skal diskuteres her og andre steder , og jeg vil lytte til alle forslag , der kommer frem , men min forelbige konklusion er , at denne myndighed br placeres centralt frem for i periferien .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg sidder i en meget vanskelig situation , for jeg kan ikke ndre dagsordenen .
Jeg vil foresl , at De tager dette sprgsml op med Deres politiske grupper og rejser det p Formandskonferencen .
Hvis De mener , at disse sprgsml efter en redegrelse ved Kommissionen er vigtige , vil jeg foresl , at vi beder om mere tid end den halve time , der er afsat til dem .
I dag havde vi seks minutters sprgsml fra medlemmerne og 29 minutter med svar fra kommissren plus hans redegrelse .
<P>
Som De kan se , er en halv time overhovedet ikke nok til disse sprgsml .
Jeg hber , at De vil drfte dette i de politiske grupper , s vi kan f et bedre struktureret punkt med Kommissionen ved sdanne lejligheder fremover .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=8>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5-0003 / 2000 ) .
<P>
Jeg kan meddele Dem , at vi vil bruge ca. en time og 15 minutter p denne sprgetid .
Vi vil skre lidt ned p tiden i dag , fordi tolkene arbejder kontinuerligt .
<P>

<P>
Jeg giver ordet til hr .
Purvis , der har et sprgsml til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Jeg protesterer mod , at vi beskrer tiden til sprgetiden . Det er en af de f lejligheder , hvor menige medlemmer har mulighed for at f taletid , og jeg beder Dem udvide den til halvanden time , som det fremgr af dagsordenen .
Sdan er dagsordenen , og jeg mener , at vi br holde os til dagsordenen .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Det , der sker , rede kollega , er , at det stod i dagsordenen , at vi ville begynde kl . 17.30 , og De kan se uret .
Jeg hber i hvert tilflde ikke , at vi nr helt hen til aftenmdet .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=156 NAME="Ioannis Souladakis">
Sprgsml nr . 28 af ( H-0781 / 99 ) :
<P>
Om : Opfrelse af et atomkraftvrk i det jordsklvsramte Tyrkiet To jordsklv for nylig i Tyrkiet , der nede op p over 7 p Richterskalaen , skabte alvorlig tvivl om Tyrkiets fortsatte opfrelse af bekostelige atomreaktorer i Akuyu , mens energireserver , fra Atatyrk-dmningen eksporteres til tredjelande og EU anvender en del af sit budget p at reparere skader som flge af jordsklv .
Tyrkiets atomplaner - hvor der ses bort fra risikoen for befolkningen , Tyrkiets kosystemer og det omkringliggende omrde - giver anledning til mistanke om , at der bag dem er planer , som Tyrkiets politiske og militre ledere har vedtaget om at skaffe sig atomteknologi , der stter dem i stand til at fremstille atomvben , forsg p at kbe reaktorer af canadisk oprindelse af den type , som Indien og Pakistan har indkbt , tyder p .
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at trffe for at forhindre uheld p atomkraftvrker og spredning af atomvben i et land , som nsker at tilslutte sig EU , men anvender enorme summer p atomprogrammer , samtidig med at det modtager konomisk bistand fra EU = s budget ?
<P>
Jeg giver ordet til kommissr Verheugen .
<SPEAKER ID=157 NAME="Verheugen">
Kommissionen flger med interesse den planlagte opfrelse af et atomkraftvrk i Akkuyu i Tyrkiet og erkender betydningen af at sikre , at man ved opfrelsen af det nye anlg overholder de hjeste og internationalt accepterede atomsikkerhedsstandarder .
I henhold til vores oplysninger har man endnu ikke truffet beslutning om en bygmester .
<P>
Kommissionen anerkender , at Tyrkiet har underskrevet og ratificeret konventionen om nuklear sikkerhed og erkender , at ansvaret for at udstede tilladelser og regulere placeringen , bygningen , ibrugtagningen , driften og afviklingen af atomkraftvrker i Tyrkiet udelukkende ligger hos den tyrkiske atomenergimyndighed .
Kommissionen har ikke befjelser til at indfre begrnsninger p beslutninger truffet af et land vedrrende energiproduktion , herunder p atomkraftvrker .
<P>
Som kommissr Wallstm nvnte under hringerne i Europa-Parlamentet i september 1999 , vil Kommissionen tage sprgsmlet om atomsikkerhed og strlingsbeskyttelse op p alle relevante mder med den tyrkiske regering i fremtiden , og jeg er glad for at kunne meddele Dem , at vi om et par dage skal have et mde med den tyrkiske udenrigsminister , hvor vi helt klart vil tage sprgsmlet op .
<P>
Kommissionen er navnlig klar over offentlighedens bekymring over den registrerede seismiske aktivitet i omrdet ved Ecemis-forkastningen , der ligger i nrheden af vrkets planlagte placering .
I henhold til oplysninger fra Det Internationale Atomenergiagentur tages der ved udformningen af vrket hensyn til muligheden for kraftigere jordsklv , end der nogensinde er registreret i omrdet og isr mere end 10 gange kraftigere end det , der blev registreret i Adana i juni 1998 .
Der er fastsat en bred margen ved udformningen for at sikre en sikker drift p vrket i henhold til miljforholdene p stedet .
<P>
Kommissionen er ogs opmrksom p bekymringen over den mulige hensigt om at bruge vrker til produktion af materiale , der kan anvendes til vben .
Den anerkender , at Tyrkiet har underskrevet og ratificeret traktaten om ikkespredning af kernevben , og at landet for nylig har indget en omfattende sikringsaftale med Det Internationale Atomenergiagentur .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Tak for svaret .
Jeg vil gerne betone flgende : Tyrkiet er nu et ansgerland .
Med denne plan strber landet efter at forge sin energikapacitet med 2 % .
Samtidig strber det efter at anskaffe reaktorer af typen Candu fra Canada . Disse reaktorer bliver allerede anvendt af Pakistan og Indien til fremstilling af atomvben , sdan som det er kommet frem .
Set i dette lys er der alts en meget alvorlig risiko for , at en eller anden uforstandig person mener , at den nye geostrategiske balance i Kaukasus krver , at der findes et nrliggende land med atomteknologi af militr karakter .
Det var til det politiske aspekt .
Nu til den tekniske del .
Sikkerhedsprocenten ved sdanne vrker - og jeg taler som ingenir - har ikke nogen forbindelse med , at niveauet for nedbrudssikkerheden stiger 10-20 gange .
Nr der i lignende tilflde hersker usikkerhed , bruger man simulatorer .
Men man kan ikke anvende simulatorer i sprgsml , der angr atomkraft .
Derfor br alle omrder med stor jordsklvsfare udelukkes eller udelukkes a priori som omrder for atominstallationer som denne .
Men eftersom EU ' s og Kommissionens muligheder nu er ndret i forhold til Tyrkiet , ville det vre godt at forhandle visse sprgsml om sikkerheden p et bredere omrde samt om en fredelig udvikling af Tyrkiet inden for EU ' s rkker .
<SPEAKER ID=159 NAME="Verheugen">
For et par uger siden havde vi en forhandling om nuklear sikkerhed i Parlamentet med srligt fokus p ansgerlandene .
Jeg har forklaret Kommissionens holdning .
De er ndt til at acceptere , at der ikke findes noget acquis communautaire inden for nuklear sikkerhed .
S det , vi gjorde , var at bruge politiske midler til at overbevise nogle ansgerlande om , at vi er ndt til at have afviklingsplaner for nogle reaktorer , som man ikke regner med at kunne modernisere .
<P>
For Tyrkiets vedkommende stiller sagen sig anderledes .
Jeg har allerede sagt , at Tyrkiet har ratificeret ikkespredningstraktaten og konventionen om nuklear sikkerhed .
<P>
Hvis vi konstaterer , at der ved bygningen af atomkraftvrker opstr bekymring om sikkerheden , vil vi drfte det med Tyrkiet .
Hvis konklusionen er , at Tyrkiet planlgger at bygge et atomkraftvrk , der ikke overholder de normale europiske sikkerhedsstandarder , vil vi gre det samme som over for Litauen , Slovakiet og Bulgarien .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , kommissren sagde , at Tyrkiet har underskrevet ikkespredningstraktaten , og at landet har underskrevet traktaten om nuklear sikkerhed . Hvorfor skulle der herske nogen som helst tvivl om , at Tyrkiets atomkraftvrk er lige s sikkert som ethvert andet i Fllesskabet , og er kommissren parat til at indtage en noget meget kontant holdning over for hr .
Souladakis i denne sag ?
<SPEAKER ID=161 NAME="Verheugen">
Jeg mener , at ethvert medlem har ret til at give udtryk for sin egen bekymring .
Jeg har ikke de samme bekymringer .
Jeg mener , at Tyrkiet fuldt ud anerkender standarderne og kriterierne i konventionen om nuklear sikkerhed og i ikkespredningstraktaten , men der er ingen tvivl om , at den europiske offentlighed er bekymret , og jeg mener , at det er helt korrekt at drfte dette her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=163 NAME="David Robert Bowe">
Sprgsml nr . 29 af ( H-0786 / 99 ) :
<P>
Om : Forarmet uranvben Har Kommissionen foretaget nogen undersgelser af de eventuelle virkninger for EU-staterne af grnseoverskridende forurening som flge af brug af forarmet uranvben i Kosovo-konflikten ?
Hvis ikke , hvorfor ?
<P>
Jeg giver ordet til kommissr Wallstrm .
<SPEAKER ID=164 NAME="Wallstrm">
Tak for sprgsmlet , hr . Bowe .
<P>
Europa-Kommissionen har overvget de miljmssige virkninger af konflikten lige fra begyndelsen af NATO ' s indsats .
S tidligt som i juni sidste r finansierede Kommissionen en frste undersgelse .
Den blev udfrt af Det Regionale Miljcenter for Central- og steuropa , og konklusionen var , at der ikke var tale om nogen miljkatastrofe i strre skala .
Ingen af de efterflgende beviser eller analyser har rokket ved den oprindelige vurdering .
<P>
Kommissionen har ogs vret nrt tilknyttet udarbejdelsen af den rapport , som for nylig blev offentliggjort af FN ' s miljprogram - Balkan Task Force .
Dette er den mest detaljerede og omfattende rapport til dato om miljkonsekvenserne af kosovokonflikten , og jeg anbefaler den til alle , der endnu ikke har gennemget den .
Brugen af vben med forarmet uran var et af de mange sprgsml , der blev behandlet , og rapporten er nu ogs tilgngelig p Internet .
<P>
Balkan Task Force var hmmet af , at der kun var begrnset eller slet ingen oplysninger til rdighed om den faktiske brug af disse vben under konflikten .
Der blev ikke fundet tegn p forurening under BTF ' s undersgelsesrejse .
Men dette udelukker ikke , at omrder af Kosovo er forurenet med forarmet uran .
P grundlag af en skrivebordsvurdering suppleret med en undersgelsesrejse konkluderes det i rapporten , at eventuelle risici er begrnset til et omrde omkring mlet .
<P>
Fremtidige aktioner vil finde sted inden for stabilitetspagten for Sydsteuropa .
Der er udarbejdet en srlig regional genopbygningsplan for miljet .
Den vil danne rammen for ndhjlp til bekmpelse af krigsskader , hvis der skulle vre behov for noget sdant .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke kommissren for det meget nyttige svar .
Kommissionen har helt klart overvejet dette problem , og jeg er glad for , at man i de rapporter , der hidtil er udarbejdet , har undersgt sprgsmlet nje .
<P>
Men jeg vil gerne ppege , at bekymringen med hensyn til vben af forarmet uran gr p den mde , de bruges p .
Dette uran bliver luftbret , inhaleres og kan rent faktisk vre til stede i Kosovos befolkning med mere langsigtede virkninger , end det man hidtil har kunnet fastsl .
Det ser ud til at vre det mnster , man har kunnet konstatere efter brugen af forarmet uran i Golfkrigen .
<P>
Derfor vil jeg gerne sprge Kommissionen , om den vil overveje at fortstte overvgningen , og hvor lnge man vil overveje at fortstte overvgningen ud i fremtiden for at undersge de langsigtede virkninger , ikke blot af vben med forarmet uran , men ogs andre pvirkninger af miljet end de meget lokale , vi har kendskab til i Kosovo .
<P>
Hvor lnge vil De fortstte overvgningen af virkningerne af disse vben ?
<SPEAKER ID=166 NAME="Wallstrm">
Tak for sprgsmlet , hr . Bowe .
Igen m vi sl fast , at det stadig ikke er bekrftet , at der blev brugt forarmet uran i konflikten , og man har ikke fundet forarmet uran ved oprydningen i Kosovo .
Men de symptomer og de problemer , De nvnte , kan vre til stede , og de kan vre fremkaldt af brugen af forarmet uran .
Det nvnes ogs i rapporten .
<P>
Der er ikke konstateret grnseoverskridende virkninger , og de fleste vben er blevet anvendt p Forbundsrepublikken Jugoslaviens omrde .
Problemet er , at den nuvrende politiske isolation af landet betyder , at der er restriktioner p adgangen til dette omrde .
FN har et stort ansvar , fordi denne rapport er rettet til organisationen , s derfor m den tage ansvaret .
Men gennem denne regionale og miljmssige genopbygningsplan kan vi fortstte overvgningen og den bistand , vi kan give , og det er i jeblikket den ramme , vi kan bruge til Den Europiske Unions arbejde .
<P>
Det er vigtigt at flge op og give medlemsstaterne samt FN og Kommissionen noget at tnke over , nr der er tale om militre hemmeligheder og deres konsekvenser for miljet .
Det har ogs en langsigtet virkning p tankegangen , nr det drejer sig om brugen af denne slags vben .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , fru kommissr , om nogle f mneder vil hundredtusinde feriegster igen kre til Adriaterhavskysten og tilbringe deres sommerferie dr .
Som vi ved fra medierne , blev der nedkastet bomber og vben i nrheden af kysten .
Kan De bekrfte , at feriegsterne kan bade ufarligt i Adriaterhavet til sommer , og er der planlagt foranstaltninger med henblik p at undersge , hvilket trusselsbillede vi har at gre med her ?
<SPEAKER ID=168 NAME="Wallstrm">
Jeg ville nske , at jeg kunne give garantier for mange ting , men det kan jeg desvrre ikke .
Vi foretager vores vurderinger p grundlag af rapporter som denne og de tjenesterejser , vi sender ud for at kontrollere ting som disse .
Det er vores udgangspunkt , nr vi rdgiver folk i , hvad de skal gre .
<P>
Det , vi har set , er , at krig pvirker miljet p langt sigt og er farligt .
P miljomrdet har vi netop vedtaget et direktiv om havforurening .
Det omfatter ogs kugler og vben og s videre , og det er et tidligt varslingssystem .
Desvrre kan vi ikke afgive nogen garantier , og vi kan kun fortstte med at overvge og forsge at rydde op .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Jeg vil gerne sprge kommissren , om det er sandt , at de NATO-soldater , der nu udstationeres i regionen , gennemgr srlige kontroller for nuklear bestrling , og at de samme foranstaltninger ikke anvendes for civile , der bor i omrdet ?
<SPEAKER ID=170 NAME="Wallstrm">
Jeg kan ikke besvare det sprgsml .
Med hensyn til lgeundersgelser og s videre har jeg ikke de ndvendige oplysninger til at give et korrekt svar .
Det , vi ved om det miljmssige , er det , jeg allerede har nvnt , at der nu findes en genopbygningsplan for miljet , men jeg har ingen oplysninger om lgeundersgelser .
Jeg kan naturligvis se , om jeg kan finde de ndvendige oplysninger , nr jeg kommer tilbage .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=172 NAME="Thomas Mann">
Sprgsml nr . 30 af ( H-0793 / 99 ) :
<P>
Om : Udnvnelse af en srlig EU-reprsentant for Tibet I 1998 registrerede den tibetanske eksilregering over 4 000 tibetanere , der med fare for liv og lemmer sgte friheden og flygtede over Himalayas bjerge .
Mange af disse flygtninge led svre forfrysninger , og mange dde .
<P>
Den tvrpolitiske arbejdsgruppe om Tibet er yderst foruroliget over den stadigt forvrrede situation i Tibet , og det er klart , at der med den nuvrende EU-politik ikke har kunnet gres en tilstrkkelig indsats imod de alvorlige krnkelser af menneskeretttighederne , som tibetanerne i Tibet dagligt udsttes for .
<P>
Dybt foruroliget over de vedholdende krnkelser af menneskerettighederne i Tibet og til sttte for Dalai Lamas forslag om en dialog med den kinesiske regering til lsning af situationen i Tibet opfordrer den tvrpolitiske arbejdsgruppe om Tibet derfor Kommissionen til at udnvne en srlig reprsentant for Tibet , der skal varetage EU ' s interesser i sprgsmlet og bestrbe sig p at tilvejebringe en dialog mellem de tibetanske og kinesiske myndigheder eller reprsentanter .
<P>
Hvornr vil Kommissionen udnvne en srlig reprsentant for Tibet ?
<P>
Jeg giver ordet til kommissr Patten .
<SPEAKER ID=173 NAME="Patten">
Europa-Parlamentets bekymring om Tibet deles af mange .
Jeg har lnge troet p behovet for at gre vores holdning til menneskerettighedssprgsml , herunder Tibet , klar for de kinesiske myndigheder p en fast og ben mde .
Den Europiske Union gjorde det ved EU-Kina-topmdet i Beijing i sidste mned , hvor vi pressede Kina i en rkke menneskerettighedssprgsml , der ogs omfattede Tibet .
Vi opfordrede igen kineserne til at indlede en dialog med Dalai Lama .
Jeg vil igen opfordre Kina til dette .
Vi vil fortstte med at tage Tibet op over for de kinesiske myndigheder .
Vi gr ogs en rkke andre ting : I menneskerettighedsdialogen EU-Kina har vi fokuseret p en rkke praktiske aspekter , herunder udsendelse af eksperter til Tibet , planlgning af programmer for udviklingsbistand og aktiviteter , der fokuserer p sundhed og uddannelse for tibetanerne .
<P>
Udnvnelsen af en srlig reprsentant for Tibet er i hovedsagen noget , som skal besluttes af Rdet , og Parlamentet kan mske tage sprgsmlet op direkte med Rdet .
Men personligt er jeg ikke sikker p , at det i praksis vil gavne vores bestrbelser srligt meget .
Det vil vre usandsynligt , at det fr nogen srlig indflydelse p de kinesiske myndigheder , og vi har allerede effektive kommunikationskanaler med de tibetanske eksilmyndigheder .
Jeg vil ogs gerne hindre en eksponentiel vkst i antallet af srlige reprsentanter , uanset hvor vrdig en sag der er tale om .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , hr .
Patten , De har selvflgelig excellente erfaringer takket vre deres liv i Kina , og De ved udmrket , hvor meget tibetanerne bestrber sig p at gennemfre dialoger , der indtil nu alle er blevet forhindret . Hvis Deres svar imidlertid lyder , at vi skal henvende os til " hr .
FUSP " , alts hr . Solana , frygter jeg , at det er en ensidig orientering , nr det handler om udenrigspolitik .
<P>
Deres initiativ , som jeg glder mig meget over som et kohrent initiativ , er jo inspireret af emnet menneskerettigheder . Jeg er absolut enig i , at vi skal beskftige os med emnet human rights .
Fngslingen , torturen , lemlstelsen af unge kvinder og lign . , det er jo diskussionsemner , der nemt kan optage adskillige aftener .
Hvis vi reducerer det og siger , at Rdet ogs er ansvarligt p dette omrde , frygter jeg , at disse menneskerettighedssprgsml ikke kommer tilstrkkeligt for dagen .
Muligheden for at understrege industri og handel , men meget vel ogs at inddrage menneskerettigheder , ville vre et tiltag , hvor vi egentlig fremhver partnerskabet med Europa-Kommissionen og ikke siger , at det er Rdets anliggende .
<SPEAKER ID=175 NAME="Patten">
Jeg vil gerne sl fast over for det rede medlem , hvordan situationen er .
Jeg sagde ikke andet end sandheden , da jeg sagde , at udnvnelsen af en srlig reprsentant var et anliggende for Rdet .
Som sagerne str , beskftiger vi os med de budgetmssige konsekvenser , og Rdet foretager udnvnelsen .
Nogle mener mske , at man br kigge p det budgetmssige , nr tiden er inde .
<P>
Nr det er sagt , er situationen , som den er , men det betyder ikke , at vi ikke har et synspunkt og en kompetence inden for menneskerettighedssprgsml , og jeg hber meget , at Kommissionen inden for de nste mneder vil vre i stand til at udarbejde en meddelelse om menneskerettigheder , hvor man bl.a. ppeger , at der ikke finder nogen sondring sted overhovedet mellem hensynet til menneskerettigheder i Kina eller andre steder i verden og Den Europiske Unions handelsmssige og andre interesser .
Jeg har lnge ment , at vi alle br anerkende , at de lande , det er bedst at handle med , er de lande , der behandler deres borgere mest hderligt - overalt i verden .
<P>
Jeg gentager , at vi har gjort kineserne opmrksom p vores holdning vedrrende Tibet .
I de f mneder , jeg har vret kommissr , er det sket to gange , frst i New York p vores mde med minister Tang og for nylig under mdet i Beijing , og vi vil fortstte med at give udtryk for vores bekymring .
<P>
Hvis jeg m anbefale det rede medlem noget litteratur , da De benbart er interesseret i disse emner , vil jeg anbefale Dem en bog , der udkom lige fr jul , og som er skrevet af den fremragende journalist Isabel Hilton om problemerne i Tibet .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="Messner">
Hr. formand , jeg vil indlede mit tillgssprgsml med den tibetanske hilsen , der betyder held og fred .
I Tibet handler det ikke kun om menneskerettigheder og milj , det handler derimod om en enestende kulturarv , som ogs kan formidle os europere vigtige vrdier ssom ro , langsommelighed , medflelse , compassion , som Dalai Lama kalder det .
Sprgsmlet er nu , hvad Kommissionen kan gre for at sttte Hans Hellighed , Dalai Lama , mere konkret med hvis forslag til en fredelig lsning p tibetsagen .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at mangelen p handlinger fra vores side vil fre til den tibetanske kulturs dd og til det tibetanske folks endeligt .
<SPEAKER ID=177 NAME="Patten">
Jeg har stor sympati for det , det rede medlem sagde om kulturarv og om den buddhistiske tradition .
Lige som det rede medlem har jeg lst Dalai Lamas selvbiografi .
Det er en utroligt rrende fortlling , ikke blot om hans ansvarsomrder i og over for Tibet , men ogs om hans ndelige synspunkter .
<P>
Kommissionen har i lighed med andre opfordret til dialog .
Dalai Lama gjorde det klart , at det , han nsker , er en fredelig dialog .
Jeg ville nske , at de kinesiske myndigheder havde reageret konsekvent og positivt p denne bning fra Dalai Lama .
P eller omkring tidspunktet for prsident Clintons besg i Kina gav prsidenten for Folkerepublikken Kina indtryk af , at der stod dialog p dagsordenen .
Det ville vre meget gavnligt , ikke kun for Tibet og for alle , der tror p fred og stabilitet i Asien , men ogs for den kinesiske regerings ry , hvis landet reagerede p disse forsg p at indlede en dialog .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=179 NAME="Eija-Riitta Anneli Korhola">
Sprgsml nr . 31 af ( H-0795 / 99 ) :
<P>
Om : Kommissionens afvisning af en kodeks god forvaltning i EU Iflge presseoplysninger har Kommissionen afvist forslaget fra Den Europiske Ombudsmand , Jacob Sderman , om borgernes ret til god forvaltning i EU .
Kommissionen har selv accepteret tanken om en kodeks for god forvaltning , men accepterede ikke nu det detaljerede forslag og endte med at forelgge en rkke supplerende forslag til bedre service .
<P>
Er oplysningen korrekt ?
Hvad er grunden til Kommissionens handlemde , og hvordan vil Kommissionen redegre for den forskel , der dermed opstr mellem ordene om og handlingerne for en reform af EU ' s forvaltning ?
Mener Kommissionen , at hndelsesforlbet er foreneligt med det fempunkts-program , som Europa-Parlamentet og Kommissionen vedtog i september , og er Kommissionen rede til at forelgge et detaljeret forslag til en kodeks for god fovaltning i en sdan form , at Parlamentet ogs fr mulighed for at tage stilling til det ?
<P>
Jeg giver ordet til kommissr Patten .
<SPEAKER ID=180 NAME="Patten">
De presserapporter , som det rede medlem henviste til , forekommer mig at vre misvisende og unjagtige .
<P>
I november 1999 godkendte Kommissionen ved frstebehandlingen en kodeks for god forvaltning , som skulle indarbejdes i dens forretningsorden .
I jeblikket drfter Kommissionen dokumentet med sine personalereprsentanter , en proces , som vil blive afsluttet i lbet af de kommende uger .
Kommissionen vil s vedtage kodeksen ved andenbehandlingen .
<P>
Det skal bemrkes , at den nye Kommission jeblikkeligt fulgte op p Den Europiske Ombudsmands afgrelse af 28. juli 1999 i hans initiativundersgelse vedrrende denne kodeks .
Kommissionen nsker navnlig at understrege , at den ved udformningen af kodeksen har indarbejdet alle anbefalingerne fra Den Europiske Ombudsmand .
Kodeksen bliver et dokument , der udelukkende drejer sig om Kommissionens forhold til offentligheden som myndighed .
Den vil blive vedtaget i form af en juridisk bindende kommissionsbeslutning , som vil blive offentliggjort i De Europiske Fllesskabers Tidende .
Dokumentet er udarbejdet under hensyntagen til de bestemmelser , der var indeholdt i udkastet fra Den Europiske Ombudsmand .
<P>
I henhold til de tilhrende bestemmelser i traktaterne er Kommissionen selv den ansvarlige lovgiver , der skal udarbejde sin egen forretningsorden .
Men det er klart , at Kommissionen hylder princippet om en regulr politisk dialog med Europa-Parlamentet vedrrende alle aspekter af den administrative reform .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , jeg takker den rede kommissr .
Jeg sprger nu alligevel , hvornr det er hensigten at stte denne kodeks i kraft ? Under hensyntagen til , at den har vret under udarbejdelse siden 1997 .
<SPEAKER ID=182 NAME="Patten">
Presserapporterne var misvisende .
Jeg tror ikke , at der er uoverensstemmelse mellem os og Ombudsmanden .
Der er sprgsmlet om retsgrundlaget , hvor vi har fet den bedst mulige rdgivning , og der mener jeg , at vi str godt .
Jeg vil gerne gentage , at de rede medlemmer , som det rede medlem , der stillede sprgsmlet , og som har en srlig interesse i denne sag , nsker at f en dialog om den .
Det er yderst vigtigt , og jeg anerkender det rede medlems nske .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg vil gerne takke Kommissionen for det , som jeg opfatter som et meget positivt svar .
For en sikkerheds skyld vil jeg gerne have bekrftet , om det virkelig er sdan , at der ikke er nogen dele af Jacob Sdermans forslag med hensyn til Kommissionen og den gode forvaltning , som Kommissionen finder uacceptable .
Er det korrekt , at alle dele af forslaget vil blive godkendt i hele sit indhold ?
<SPEAKER ID=184 NAME="Patten">
Lad mig lse , hvad der str i mit dossier - og nr det str i mit dossier , m det vre sandt !
" Jeg vil gerne igen understrege , at Kommissionen har accepteret alle Ombudsmandens anbefalinger , som er indeholdt i hans udkast til anbefalinger fra juli 1999 " .
Begge dokumenter , det vil sige Kommissionens dokument og Ombudsmandens udkast , dkker stort set det samme .
<P>
Det eneste vsentlige sprgsml vedrrer retsgrundlaget .
Jeg kan godt g i detaljer , hvis det rede medlem nsker det , men der er ingen tvivl om , at vi er helt enige med Ombudsmanden i dette vigtige sprgsml .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Vi vil med stor fornjelse medtage hr . Pattens bemrkninger i bibliografien , som endnu en bog til sengelekture , som vi medlemmer vil vre opmrksomme p .
<P>
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 32 .
<P>
Hr . Vitorino , jeg beder Dem undskylde denne uhflighed fra Parlamentets side , som jeg beklager meget .
I henhold til forretningsordenen er De fritaget fra at svare .
God eftermiddag .
<P>
Anden del
<P>
Sprgsml til Poul Nielson , overtaget af Chris Patten .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 33 og 34 i anden del af sprgetiden til Kommissionen er til hr .
Nielson .
Hr . Nielson er ikke til stede , da han er p rejse i Sydafrika .
Jeg kan meddele Dem , at fru Loyala de Palacio , nstformand for Kommissionen , har sendt mig et venligt brev , hvori hun giver alle former for forklaringer og oplyser , at det bliver hr . Patten , som vil besvare disse sprgsml .
<SPEAKER ID=187 NAME="Maj Britt Theorin">
Sprgsml nr . 33 af ( H-0829 / 99 ) :
<P>
Om : Mainstreaming i EU-bistanden Ministerrdet udarbejdede allerede i 1995 retningslinjer for integrering af knsaspektet ( mainstreaming ) i hele EU ' s bistandspolitik .
Retningslinjerne fordrer , at alt personale , som arbejder med udviklingssprgsml , jvnligt skal modtage videreuddannelse i " gender mainstreaming " , men i de seneste r er kun et halvt hundrede ansatte blevet uddannet , og der findes stadig ingen obligatorisk undervisning i ligebehandling i Generaldirektoratet for Bistand .
<P>
At lade knsaspektet gennemsyre hele bistandsindsatsen ( mainstreaming ) indebrer , at hensynet til ligebehandling af kvinder og mnd skal indg som et naturligt element i alle aspekter af udviklingspolitikken , strategier og indsatser .
For at muliggre dette skal Rdets retningslinjer for mainstreaming gennemfres i deres helhed .
Det nuvrende personale skal modtage obligatorisk uddannelse i ligestillingssprgsml , og 1-2 dages uddannelse i ligestillingssprgsml br indg som en ndvendig del af de obligatoriske introduktionskurser for nyansatte i Generaldirektoratet for Bistand .
Agter Kommissionen at trffe sdanne foranstaltninger ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Patten">
Frst vil jeg gerne understrege , at min kollega , Poul Nielson , var meget ked af ikke at kunne vre til stede , men de rede medlemmer , der interesserer sig for disse udviklingssprgsml , vil vide , hvor vigtig denne rejse er , hvor man forsger at sikre , at vores aftale med Sydafrika overlever .
<P>
Kommissionen er parat til at undersge muligheden for at komme med en introduktion til knsaspektet og udviklingsdelen af de skaldte introduktionskurser for personalet , noget som allerede er sket , men ikke regelmssigt , det indrmmer jeg .
Uddannelsen af personale , der flytter til delegationerne i forskellige regioner , er et andet startsted .
Uddannelsen vil s blive gennemfrt automatisk uden at vre obligatorisk .
<P>
Vi sigter ogs mod at medtage uddannelse i disse emner i den grunduddannelse , som vores tjenestemnd fr i projektforvaltning .
Vi nsker , at denne form for uddannelse s vidt muligt indbygges i programmerne allerede fra starten i stedet for at blive behandlet separat p et senere tidspunkt .
Min egen holdning som tidligere udviklingsminister er , at disse sprgsml ogs br " mainstreames " og lses i den centrale del af uddannelsen og ikke gres til et slags frivilligt suppleringskursus .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Strben efter ligestilling skal gennemsyre arbejdet p alle niveauer i Generaldirektoratet for Bistand .
Det skal ikke blot indfres som noget underordnet .
Dette m naturligvis fre til en omformulering af udviklingsml og strategier samt en ndring af institutioner og processer , s bde kvinders og mnds prioriteringer og behov afspejles bedre .
Derudover skal der trffes foranstaltninger mod knsbetingede forskelle .
Ligestilling skal ikke blot gennemsyre projekter og programmer , men ogs alle sammenfaldende ml , handlingsplaner og strategier .
Det virker , som om vi er enige om dette .
<P>
Men ansvaret for , at ligestillingssprgsmlet fr tilstrkkelig opmrksomhed , ligger hos afdelingscheferne og cheferne for de forskellige enheder .
Hvis cheferne ikke har den professionelle kompetence , der skal til , sker der ingenting - gender mainstreaming prioriteres vk .
Meget f personer i ledelsen hos Generaldirektoratet for Bistand , det vil sige cheferne for enhederne og endnu hjere oppe , har deltaget i de ligestillingskurser , som er blevet afholdt .
Kun n eneste chef har deltaget i undervisningen i ligebehandling en halv dag .
Dette er selvflgelig uacceptabelt .
Hvad er Kommissionen parat til at gre for at srge for , at cheferne for enhederne og endnu hjere oppe gennemgr den ndvendige uddannelse ?
Ligestilling har i enkelte tilflde vret en del af det obligatoriske introduktionskursus for nyansatte , men det har kun vret 1-2 timer pr. kursus .
Dette begrnsede emne er imidlertid blevet fjernet fra alle introduktionskurser , der har fundet sted p det seneste .
<P>
Som jeg ppeger i mit sprgsml , er det ndvendigt med 1-2 dage , og ikke 1-2 timer , til dette emne .
Mit sprgsml er : Er Kommissionen virkelig parat til at gennemfre de vedtagne retningslinjer for gender mainstreaming i Generaldirektoratet for Bistand ?
<SPEAKER ID=190 NAME="Patten">
Jeg tager bestemt ligestilling mellem knnene alvorligt , og det samme glder min kollega , kommissr Nielson .
Ikke for at fortstte med at tale om bger , men jeg har netop lst en bog af David Landis Barnhill om , hvad der gr nogle lande fremgangsrige og andre lande mindre fremgangsrige , og det er interessant at se den betydning , han tillgger knsaspektet i forbindelse med den konomiske fremgang og den politiske stabilitet i samfundene et rtusinde tilbage .
<P>
For det andet mener jeg ganske vist , at den uddannelse , vi taler om , ikke skal vre obligatorisk - der findes faktisk ingen obligatoriske kurser i noget som helst inden for Kommissionen - men den skal vre vsentlig .
Og eftersom den skal vre vsentlig , er det mit hb , at alle vil srge for , at de fr en passende uddannelse i ligestillingsaspektet .
Det glder for alle uanset karriereniveau .
Det er ikke noget , som hjere rangerende tjenestemnd kan anse for passende for de lavere rangerende , mens de selv mener , at de er for voksne eller for hjt rangerende til at tage uddannelsen .
<P>
For det tredje er en af de bedste metoder i denne forbindelse at integrere knsaspektet som et vigtigt og tvrgende sprgsml i de mest populre kurser for tjenestemnd p udviklingsomrdet og mske frem for alt kurset i projektstyring , som er nglen til korrekt forvaltning af projekter p stedet .
S jeg er meget enig i det , det rede medlem har sagt .
Jeg hber , at den fremgangsmde , vi flger , vil vise sig at vre praktisk og kunne sikre dette sprgsml den opmrksomhed , det fortjener .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=192 NAME="Bernd Posselt">
Sprgsml nr . 34 af ( H-0831 / 99 ) :
<P>
Om : Sttte til Centralasien Hvilken udviklingssttte og hvilken humanitr bistand yder Kommissionen til staterne i Centralasien , og hvorledes vurderer Kommissionen virkningen af denne sttte ?
<P>
Sprgsml til Anna Diamantopoulou
<SPEAKER ID=193 NAME="Patten">
Siden 1991 har Fllesskabet ydet betydelig finansiel bistand til Samfundet af Uafhngige Stater , herunder landene i Centralasien .
Strstedelen af Den Europiske Unions bistand er blevet ydet under Tacis-programmet .
I 1998 og 1999 modtog Kirgistan , Kasakhstan , Usbekistan og Turkmenistan teknisk bistand for 75 millioner euro .
<P>
Denne bistand har gavnet alle sektorer , navnlig landbrug , infrastrukturudvikling , den private konomi og styrkelsen af institutionerne .
Sikkerhedsmssige overvejelser har hindret Tadsjikistan i at f det fulde udbytte af Tacis , men et genopbygningsprogram til 7,2 millioner euro har vret i gang i 1998 og 1999 .
<P>
Ud over de nationale programmer har Den Europiske Union stttet vigtige regionale foranstaltninger inden for energi , transport og milj .
Fdevaresikkerhedsprogrammerne i Centralasien begyndte i 1996 , mens Den Europiske Union ydede naturalbistand i de to foregende r .
Disse programmer var rettet mod Kirgistan og i mindre udstrkning Tadsjikistan .
Finansiering af ngo-programmer i Tadsjikistan belb sig til 7,42 millioner euro i 1998 og 1999 .
I samme periode modtog Kirgistan 17 millioner euro .
<P>
Siden 1993 har EF ' s Kontor for Humanitr Bistand , ECHO , ydet aktiv sttte til de mest srbare grupper og sektorer i Tadsjikistan og Kirgistan .
I 1998 og 1999 blev der ydet 3,8 millioner euro til Kirgistan , og Tadsjikistan modtog mere end 35 millioner euro , navnlig til mad , lgemidler , vand og kloakering .
Hyppig overvgning og situationsrapporter har vist , at Den Europiske Unions bistand bidrager til stabiliteten i disse lande og dermed den igangvrende fredsproces .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , hr. kommissr , Centralasien og Det Kaspiske Hav truer jo med at blive det 21. rhundredes Balkan .
Derfor er det ogs meget vigtigt med en stabilisering netop i de store stater Turkmenistan og Usbekistan .
Derfor vil jeg gerne sprge Dem , hvad Deres eget kompetenceomrde omfatter , hvordan forhandlingerne om partnerskabsaftalen med de to lande forlber , alts de politiske forbindelser . Det er jo umiddelbart Deres omrde .
Dernst vil jeg gerne stille et sprgsml inden for hr . Nielsons omrde , nemlig om det kologiske samarbejde , isr hvad angr vandet og problematikken med bomuldsmonokulturerne , der frer til omfattende trke .
<SPEAKER ID=195 NAME="Patten">
P topmdet i Istanbul for nogle uger siden havde vi lejlighed til at mdes og fre drftelser med nogle af de centralasiatiske republikker .
Jeg er meget ivrig efter , at vi skal styrke vores forbindelser med dem .
Hvis det rede medlem nsker det , kan jeg sende ham en detaljeret oversigt over , hvor vi str med hensyn til forhandlingerne om partnerskabs- og samarbejdsaftaler med de enkelte centralasiatiske republikker .
<P>
Det er klart , at alle vil hbe , at hans forudsigelser af fremtidige begivenheder er p den dystre side .
Men jeg er ikke i tvivl om , at han har ret , nr han ppeger Centralasiens strategiske betydning Jeg har tidligere hrt det rede medlem tale om Kaukasus .
Han har helt ret i , at en Union , der taler om konfliktforebyggelse , br se p , hvad den kan gre i netop disse omrder for at sikre , at der ikke senere opstr en konflikt af den art , der har forrsaget s store delggelser p Balkan , og som har kostet os en hel del mere , end vi ellers ville have brugt , hvis vi havde haft mulighed for at indfre forebyggende foranstaltninger .
S det rede medlems bemrkninger om disse regioners strategiske betydning er helt korrekte .
<P>
Vi bidrager til programmer i denne region , som har en vis indvirkning p miljet .
Vores fdevareprogrammer hnger direkte sammen med bde strukturreformer inden for landbruget og afskaffelse af fattigdom .
Formlet med disse programmer er at sikre , at landbruget fr en mere solid stilling i disse samfund og ikke blot gr ud p at voldtage jorden .
Der findes et miljaspekt , som vi fortsat br prioritere .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Vi tager ogs ad notam , at sprgeren har klappet ad kommissrens svar .
Det sker ikke s tit .
Og ydermere har kommissren ikke nvnt bibliografien for ham i dette tilflde .
Mange tak , hr . Patten , for Deres indlg i dag .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=198 NAME="Mihail Papayannakis">
Sprgsml nr . 35 af ( H-0778 / 99 ) :
<P>
Om : Grsk handlingsplan for beskftigelse I overensstemmelse med vurderingen af handlingsplanen for beskftigelse er Grkenland og Italien hovedml for Kommissionens kritik for ikke i tilstrkkelig grad at have gennemfrt beskftigelsesfremmende foranstaltninger og politikker .
Iflge beretningen er mlene i Grkenland og Italien for forbedring af beskftigelsen ikke net og det er tvivlsomt , om den politik , der skal gennemfres , vil gre det muligt at overholde retningslinjerne om forebyggelse og om foranstaltninger i forbindelse med langtidsledighed .
Beretningen indeholder ligeledes kommentarer om , at der i Grkenland ikke eksisterer planer for p mellemlang og lang sigt at nedstte beskftigelsesskat og forsikringsbyrder , eller om tilfredsstillende anvendelse af Den Europiske Socialfonds ressourcer til sttte til beskftigelsespolitikken , og yderligere , at der ikke findes njagtige beskftigelsestal .
Kan Kommissionen oplyse , om den grske regering har indget srlige forpligtelser om , hvorledes problemer vedrrende unge og langtidsledighed skal lses , og hvad disse forpligtelser bestr i ?
Har regeringen fastsat lovgivning for og indfrt et anvendeligt system for konstatering , registrering og kontrol med svingninger inden for arbejdslshed , eller er de fleste foranstaltninger stadig begrnset til at tlle de arbejdslse ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Diamantopoulou">
I forbindelse med hr . Papayannakis ' sprgsml om en samlet pakke af beskftigelsesfremmende foranstaltninger for 1999 har Kommissionen foreslet visse tiltag for Grkenland , der skal fre til en bedre effekt af de beskftigelsesfremmende foranstaltninger .
De vigtigste vedrrer behovet for at styrke forsget p at reformere de offentlige tjenester , hvor der er problemer , at forbedre det statistiske registreringssystem og at indfre forebyggende politikker i overensstemmelse med retningslinjerne 1 og 2 i beskftigelsespakken .
<P>
Vi skal nvne , at den grske regering inden for rammerne af sin arbejdslshedspolitik har krt to konkrete programmer for 1999 : " Ja til et erhvervsliv " og " Igen i arbejde " .
Vi har endnu ikke de endelige resultater af disse programmer , s vi kan se , om de kvantitative mlstninger er net .
<P>
Den grske regering anerkender i dag problemet i forbindelse med , at det ikke er muligt at registrere tilgangen og afgangen af de mennesker , der finder beskftigelse .
Derfor har den for det frste forpligtet sig til at omorganisere landets offentlige beskftigelsestjenester og for det andet til at skabe effektive centre for beskftigelsesfremme - dette program er allerede begyndt , men ikke fuldfrt endnu . For det tredje har den forpligtet sig til at indfre et system med elektroniske beskftigelseskort og at anvende egnede elektroniske systemer til at overvge disse politikker .
<P>
Til det nye program , som er forelagt for perioden 2000-2006 , og som finansieres af Den Europiske Socialfond , br der med Kommissionens opbakning ogs anvendes konomiske midler og politikker til at realisere de ml , som jeg nvnte fr .
<P>
Kommissionen vil flge den grske regering p nrt hold for at se , om den opfylder de forpligtelser , som den har ptaget sig .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Jeg vil gerne takke kommissren for hendes svar .
Men , fru kommissr , vi befinder os i flgende situation : Vi ligger p andenpladsen med hensyn til arbejdslshed i Europa , nemlig p 11,3 % - sdan var det ikke fr i tiden . Vi har den strste stigning i arbejdslsheden , vi bruger frre penge til de arbejdslse , nemlig under 1 % af BNP , mens de andre lande bruger 3-4 % ( f.eks. Frankrig , Belgien og Tyskland ) , og det fremgr ikke tydeligt , at pengene fra Den Europiske Socialfond er blevet anvendt til bl.a. at bekmpe arbejdslsheden .
De fortller mig , at De i Kommissionen er fremkommet med visse henstillinger .
Det accepterer jeg , og jeg glder mig over det , og gid at disse henstillinger vil blive fulgt .
Men jeg har i lang tid haft lyst til at stille disse sprgsml : Hvad har de tidligere politikker frt til ?
Er der nogen , der har fundet arbejde ?
Hvor mange har fundet arbejde ?
Sidste r og forrige r , hvis de ikke kan fortlle os noget om i r .
Hvad er der sket i forbindelse med efteruddannelsen ?
Er disse bermte efteruddannelsescentre lavet , for at de , som underviser , skal finde arbejde eller de , som bliver undervist ?
Har vi nogle tal ?
Har vi alts nogen mulighed for at kontrollere , hvad denne politik fra den grske regerings side resulterer i ?
<SPEAKER ID=201 NAME="Diamantopoulou">
Hr . Papayannakis , jeg kan sige s meget som , at den grske regering faktisk br intensivere sit arbejde p at gennemfre en elektronisk , statistisk registrering for at se , om der findes strukturer , s de programmer , som realiseres , ogs kan give de kvantitative resultater , som De nvner , samt at der ogs kan foreg en overvgning , p basis af hvilken politikken kan formes .
<P>
Grkenland har fremvist en stigning i beskftigelsesprocenten og - efter hvad jeg kan se her - en stigning i produktiviteten .
Det , som Kommissionen kan gre , har forbindelse med de specifikke retningslinjer .
Som De ved , bliver hvert land bedmt efter 22 retningslinjer .
De vedrrer tilgangen til efteruddannelse , den procentvise tilgang til efteruddannelse hos mnd og kvinder og de srlige foranstaltninger over for de langtidsledige .
Kommissionen vil p alle disse specifikke omrder forsge at stte tal p dataene og rde over specifikke oplysninger p basis af realiseringen af den nye fllesskabsramme for 2000-2006 .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=203 NAME="Jens-Peter Bonde, overtaget af Ole Krarup">
Sprgsml nr . 36 af ( H-0782 / 99 ) :
<P>
Om : Den danske efterlnsordning Vil Kommissionen oplyse , om man har godkendt den danske efterlnsordning i sin helhed , og om der eventuelt verserer uenighed mellem Danmark og Kommissionen p andre sociale omrder ?
<SPEAKER ID=204 NAME="Diamantopoulou">
Kun personer med bopl i Danmark , som opfylder de pkrvede arbejdsperioder i dette land , kan blive pensioneret gennem den danske efterlnsordning .
Der er arbejdstagere , som har klaget til Europa-Kommissionen , fordi de ikke har ret til pensionsordning .
De danske myndigheder mener ikke , at de gennem fllesskabslovgivningen er forpligtet til at betale denne godtgrelse til frtidspensionerede arbejdstagere , nr disse ikke opfylder de betingelser , som dansk lovgivning stiller .
<P>
Det skal bemrkes , at det gldende reglement om socialforsikring indtil videre ikke nvner frtidspensionering , og Kommissionen har foreslet visse modifikationer af reglementet , men det er stadig under behandling i Rdet .
<P>
Indtil i dag har Den Europiske Domstol ikke nogen retspraksis i forbindelse med efterlnnen , men det ville vre begrundet at hvde , at forudstningerne om bopl ikke er forenelige med de i dag gldende generelle klausuler om forbud mod forskelsbehandling p basis af statsborgerskab .
<P>
Europa-Kommissionens tjenester er begyndt at holde en rkke flles mder med den danske regering for at finde frem til et flles sprog og en flles behandling .
I forbindelse med dette sprgsml fandt det sidste mde sted i november 1999 , og vi venter p tjenesternes endelige indstilling til , om der skal rejses sag mod Danmark for overtrdelse .
<SPEAKER ID=205 NAME="Krarup">
Jeg bemrkede , at kommissren ikke gav noget direkte svar p sprgsmlet om , hvorvidt den danske efterlnsordning i sin helhed er godkendt af Kommissionen , men det fremgik jo indirekte , at svaret er bengtende .
Jeg vil gerne bede kommissren om udtrykkeligt at bekrfte , at ordningen ikke er godkendt af Kommissionen .
<P>
Og s mere end antydede kommissren jo , at man strkt overvejer at indbringe hele sprgsmlet om den danske efterlnsordning for Domstolen i Luxembourg , netop med udgangspunkt i , at der her foreligger en faktisk diskrimination i forhold til ikkedanske lnarbejdere , som ikke kan opfylde betingelserne , som flge af at de ikke har vret i lnarbejde i den periode , der krves efter det danske system .
Jeg vil gerne sprge kommissren , om hun kan angive nogen omtrentlige tidsterminer i denne sag , for det er et problem , som trnger til afklaring i den danske socialpolitiske debat .
S jeg ville vre taknemmelig , hvis kommissren kunne uddybe dette sprgsml .
<SPEAKER ID=206 NAME="Diamantopoulou">
Hr. parlamentsmedlem , jeg vil gerne betone , at svel i Danmark som i mange andre lande er der problemer med at fortolke direktiverne og at indfre dem i de nationale lovgivninger .
Vi str her over for et sdant tilflde , og der er en forhandling i gang mellem den danske regering og Kommissionen , for at sprgsmlet kan blive lst p den bedst mulige mde til gavn for de arbejdstagere , som opfylder forudstningerne , og som iflge den eksisterende ordning har ret til denne pension .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David W">
Ganske kort for at flge op p det sidste punkt . Jeg opfordrer Kommissionen til at gre det klart , at Kommissionens indsigelser i deres nuvrende form p ingen mde vil hindre danske statsborgere i at benytte denne ordning , men at Kommissionen blot har et nske , hvilket den har ret til i henhold til fllesskabslovgivningen , om at sikre , at ordningen glder for alle EU-borgere , der opfylder kriterierne .
<SPEAKER ID=208 NAME="Diamantopoulou">
Jeg synes , at svaret er kort og tydeligt .
Naturligvis forholder det sig sdan , som De siger .
Der er ikke noget problem for de danske borgere , og det er ikke dr , problemet er .
Problemet angr udenlandsdanskere og andre borgere , som bor uden for Danmark .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=210 NAME="Gerard Collins">
Sprgsml nr . 37 af ( H-0791 / 99 ) :
<P>
Om : Arbejdstidsdirektivet Kan Kommissionen oplyse , hvilke foranstaltninger den agter at trffe for at sikre et beskyttelsesniveau svarende til det niveau , der foreskrives i arbejdsdirektivet af 1993 , for almindelige hospitalslger , som ikke var omfattet af dette direktiv og heller ikke af forslaget til direktiv om ndring af direktiv ( KOM ( 98 ) 0662-C4-0715 / 98 / 0318 ( SYN ) )
<SPEAKER ID=211 NAME="Diamantopoulou">
Der findes et forslag til direktiv om ndring af direktivet om arbejdstiden for almindelige hospitalslger .
Indholdet i forslaget angr lgernes gennemsnitlige , ugentlige arbejdstid p 48 timer og giver mulighed for , at den efter forhandling kan komme op p 54 timer .
I dette sprgsml er Rdet , Kommissionen og Parlamentet enige med hensyn til indholdet , men uenige , hvad angr overgangsperioden til at realisere dette direktiv .
Parlamentets forslag er sledes fire r , Kommissionens syv og Rdets 13 r .
<P>
Dette forslag er stadig genstand for forhandlinger mellem Rdet og Parlamentet ud fra proceduren om samrd .
Selvom der findes denne uenighed , m vi understrege , at de tre organer er enige i indholdet , og at man gr sig de strste anstrengelser for , at dette srligt vigtige og mtlelige sprgsml , som berrer et yderst stort antal arbejdende lger i hele Europa , kan blive behandlet flles .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=213 NAME="Mara Antonia Avils Perea">
Sprgsml nr . 38 af ( H-0805 / 99 ) :
<P>
Om : Foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem mnd og kvinder En af de arbejdsgrupper , som Kommissionens formand , Prodi , har bebudet , har til forml at ivrkstte foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem mnd og kvinder ( mainstreaming ) .
<P>
Hvilke kommissrer indgr i denne gruppe ?
Hvor mange gange har gruppen hidtil holdt mde ?
Hvilke konkrete foranstaltninger er der blevet drftet ?
<SPEAKER ID=214 NAME="Diamantopoulou">
Sprgsmlet har mange undersprgsml . Det handler om Kommissionens srlige udvalg , som beskftiger sig med fremme af ligestilling .
De kommissrer , som deltager , er formand Prodi , nstformand Kinnock , fru Reding og jeg . Udvalgets mder er bne , og det frste mde fandt sted den 11. januar 2000 .
Der var tre serise emner til debat . Det frste var frstebehandlingen af det femte program for kvinder , hvor jeg fremlagde den frste analyse af det .
Det andet emne var betnkning af Busquin om undersgelse af kvinders deltagelse i forskning og videnskab .
Og det tredje drejede sig om hr . Kinnock , som orienterede Kommissionen om det arbejde , der sker for at tage hensyn til ligestillingsdimensionen mellem de to kn i den samlede reform , der i dag foregr i Fllesskabet .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Mange tak for Deres svar , fru kommissr , selvom jeg m beklage , at denne arbejdsgruppe har vret s lnge om at mdes , da dette er et meget vigtigt sprgsml .
Vi hbede , at denne Kommission fra starten af ville begynde at arbejde med alt det , som er med til at fremme en strre ligestilling mellem mnd og kvinder .
Jeg hber , at tingene vil blive anderledes i fremtiden , og at der vil vre hyppige mder , for der er mange sprgsml , som det er ndvendigt , at Kommissionen ser p , for at de kan blive fremmet og frdiggjort ordentligt og s hurtigt som muligt , nemlig foranstaltningerne til fremme af strre ligestilling mellem mnd og kvinder .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
Fru Avils Perea , det drejer sig om en opfordring og ikke om et sprgsml .
Men hvis kommissren vil komme med en belring eller gode hensigter ...
<SPEAKER ID=217 NAME="Diamantopoulou">
De giver mig anledning til blot at sige , at jeg er enig i , at udvalget burde vre trdt sammen tidligere , men indholdet kompenserer os , for der blev straks truffet vigtige beslutninger .
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=219 NAME="Emmanouil Bakopoulos">
Sprgsml nr . 39 af ( H-0807 / 99 ) :
<P>
Om : EU-initiativet EQUAL Den 13. oktober 1999 vedtog Kommissionen fllesskabsinitiativet EQUAL , hvis forml er at fremme samarbejdet p tvrs af grnserne og finde og udvikle nye midler til bekmpelse af forskelsbehandling og skvheder p arbejdsmarkedet . Det henvender sig hovedsagelig til asylsgere .
Hver medlemsstat kan via dette initiativ forelgge forslag i form af et EU-initiativprogram , som dkker dets omrde .
<P>
Efter hvilke kriterier vil Kommissionen godkende eller forkaste medlemsstaternes programmer ?
<P>
Hvilken fllesskabsinstitution skal kontrollere finansiering af ledelsesgruppen og kontroludvalget , samt gennemfrelsen af programmerne i overensstemmelse med de forelagte projekter ?
<P>
I og med at Den Europiske Socialfonds bidrag for perioden 2000 - 2006 vil n op p et belb p 2,487 milliarder i og EQUAL-initiativet samfinansieres med medlemsstaterne , hvor stor vil Grkenlands bidrag svare til ?
<SPEAKER ID=220 NAME="Diamantopoulou">
Initiativet EQUAL er ikke begrnset til visse grupper af mennesker .
Dets forml er at bekmpe forskelsbehandling p arbejdsmarkedet .
Beslutningen om dette initiativ blev taget i Berlin , og dengang besluttede man , at det skulle tage hensyn til og i sine aktiviteter inkludere erhvervsgrupper af asylsgere .
Jeg nvner det som et vigtigt punkt i dette initiativ .
<P>
Hvert medlemslands program for fllesskabsinitiativet skal svare til de regler , der ogs glder for Den Europiske Socialfond .
Det vil sige , at EQUAL er underlagt reglerne for Den Europiske Socialfond .
Det er forelagt Parlamentet , og vi venter Parlamentets tilkendegivelse i nste mned .
Jeg br betone , at initiativet EQUAL svarer til de nationale behov og den nationale planlgning , som er fastlagt iflge den vedtagne europiske strategi .
I frste omgang er medlemsstaterne , de nationale regeringer ansvarlige for bde prsentationen af flles institutioner , for fremlggelsen af forslag og for valget af de forslag , som skal realisere programmerne , samt for kontrollen .
Inden for Europa-Kommissionen er det Generaldirektoratet for Beskftigelse , som er ansvarlig for realiseringen . Desuden udfres den finansielle kontrol af Generaldirektoratet for Finanskontrol og Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig og Revisionsretten .
<P>
Det sidste sprgsml drejer sig om bidraget .
Til Grkenland er der blevet ydet 98 millioner ecu , og af dem str deltagelsesforpligtelsen for 80 % , mens deltagelsen i initiativet nr op p 85 % , med srlig deltagelse p henholdsvis 15 % for erne og specielt for de isolerede grske er .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EL" NAME="Bakopoulos">
Hr. formand , jeg har det indtryk , at retningslinjerne for fllesskabsinitiativet EQUAL og isr de fire aktiviteter , som beskrives i det , frer til en meget kompliceret , bureaukratisk og besynderligt uigennemsigtig form .
Hvis man f.eks. sprger sig selv , p hvilke mder et udviklingsarbejde skal bevise , at det har samarbejdsnd eller reprsentationsevne , sdan som aktivitet 2 i direktivets  33 krver .
P den anden side henviser forpligtelsen til mellemstatsligt samarbejde og de komplicerede krav i forbindelse med planlgningen og realiseringen af et udviklingsarbejde uundgeligt til store former , som i sig selv kun kan svare til disse krav .
Men det er i strid med den proklamerede vilje i de generelle ml for decentrale aktionsplaner inden for det lokale selvstyre og i landdistrikterne .
Men samtidig gr det det ogs enten umuligt eller symbolsk , at de virkeligt drligt stillede indvandrere , som f.eks. asylsgerne , og andre kan deltage .
Hvis man til sidst tager det samlede belb i betragtning , som er ret lille - 2,8 milliarder euro til 15 medlemsstater og til s ambitise ml - s er jeg bange for , at det eneste , det lykkes os at bevise , er , at arbejdslsheden er et onde .
<SPEAKER ID=222 NAME="Diamantopoulou">
For det frste vil jeg gerne sige , at De virkelig ville vre os til stor hjlp , eftersom vi befinder os i en fase , hvor Parlamentet bearbejder sagen , hvis De ville komme med konkrete forslag , som vi kan forholde os til .
For det andet vil jeg sige , at initiativet EQUAL ikke har forringelse som ml . Det kan hverken gribe ind i sprgsml om at f arbejdslsheden til at falde eller sttte beskftigelsesfremmende foranstaltninger .
Til dette forml findes der den europiske strategi til beskftigelse og Den Europiske Socialfond med meget store belb og overordentlige store ressourcer , isr til lande som Grkenland .
Initiativet EQUAL har en bestemt mission , nemlig at opmuntre og at hjlpe til fremgang , at samle statistiske data , at lave undersgelser og etablere institutioner , som kan sttte de grupper i befolkningen , som har problemer med forskelsbehandling .
Det , vi beder om , er alts et samarbejde mellem lokale grupper , institutioner inden for selvstyret , mellem landene , s vi kan udveksle erfaringer , hvilket er det , vi frst og fremmest sger , samt at landene overfrer erfaringer til hinanden , s de kan udvikle sig .
Dette er tankerne bag initiativet , og derfor er dets budget tilsvarende . Vores ml er s vidt muligt , at udviklingsinstitutioner , ngo ' er og lokale myndigheder bliver involveret , s det kan n s tt ud til borgerne som muligt .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=224 NAME="Michael Cashman">
Sprgsml nr . 40 af ( H-0808 / 99 ) :
<P>
Om : Artikel 13 i EU-traktaten og beskftigelse Kommissionens direktivforslag om de generelle rammer for ligestilling inden for beskftigelse og erhverv undtager religise organisationer ( artikel 4 , stk .
2 ) .
Kommissionen bedes redegre for , hvilke grupper i artikel 13 der under hvilke forhold mest sandsynligt vil blive berrt af denne undtagelse ?
<SPEAKER ID=225 NAME="Diamantopoulou">
For en mned siden fremlagde Kommissionen et forslag om de generelle rammer for ligestilling inden for beskftigelse i overensstemmelse med EU-traktatens krav om effektuering af artikel 13 .
Selve kernen i den direktiv- og programpakke , som vi fremlagde , er et forbud mod forskelsbehandling .
Men efter Kommissionens forslag og efter nsten to rs forhandling med sociale institutioner , med medlemsstater og med Europa-Parlamentet findes der visse undtagelser .
Disse undtagelser angr de erhverv , som skal udfres af personer , der er virkelig professionelt specialiserede .
Jeg vil gerne komme med et specifikt eksempel , for at det kan blive nemmere at forst .
I en religist orienteret skole er det logisk , at trosretningen bliver diskuteret og accepteret , og at lreren tilslutter sig det dogme , som svarer til denne religise skole .
Det er alts denne form for undtagelser .
Det er klart , at der ikke findes nogen generel undtagelse , men disse forskelle i anvendelsen , som tillader medlemsstaterne at have srregler , er kun berettiget , nr de er omfattet af denne srlige professionelle specialisering .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Det er en omvendt fortolkning af bekmpelsen af diskriminering .
Religise skoler kan f.eks. med fuld ret sige til en romersk katolik : Vi nsker ikke at anstte dig , fordi du er bsse eller lesbisk .
Her srger Kommissionen for en styrkelse af undertrykkelsens hierarki .
Det , vi burde gre , og jeg hber , at De er enig , fru kommissr , er at anstte folk til at udfre arbejdet ud fra deres evner , og vi br ikke fremhve denne form for intolerance og fordomsfuldhed , uanset hvor stor vgt , man lgger p den .
<SPEAKER ID=227 NAME="Diamantopoulou">
Jeg vil gerne betone , at denne undtagelse ikke har form af et arbejdsforbud af nogen som helst rsag . Hverken af det , som De nvnte , af seksuel orientering , af etnisk forskelsbehandling eller nogen som helst anden grund .
Den giver kun mulighed for udvlgelse , nr der krves srlige evner , som har direkte forbindelse med aktiviteten .
Der er alts tale om en positiv forskelsbehandling .
I det tilflde , som De anfrte , er det logisk , hvis lreren p den katolske skole selv er katolik .
Kun denne form for undtagelser er tilladt .
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=229 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 41 af ( H-0813 / 99 ) :
<P>
Om : Beskftigelsesfremme til fordel for kvinder i ekstremt ugunstigt stillede regioner Hvilke foranstaltninger eller aktioner er der planlagt til afhjlpning af de enorme problemer med at finde arbejde , som kvinder i visse ekstremt ugunstigt stillede regioner oplever , da de samtidig ogs meget sjldent har ressourcer af nogen art at trkke p , hverken i form af penge , traditioner for ivrksttervirksomhed eller samarbejde eller uddannelsesfaciliteter , idet de lever i landomrder , hvor 80 % af befolkningen mske lever under subsistensniveau , s disse kvinder fr hjlp til at overvinde den sociale barriere , som deres omgivelser udgr ?
Har Kommissionen til hensigt at foresl minimumspolitikker , som gte genspejler disse kvinders virkeligt ekstreme men alligevel meget konkrete hverdag , eller vil de nye beskftigelsespolitikker endnu en gang ignorere deres srdeles vanskelige situation ?
<SPEAKER ID=230 NAME="Diamantopoulou">
Det er klart , at samhrighedspolitikken findes for de ugunstigt stillede regioner i Europa , og til samhrighedspolitikken findes der samarbejde og flles aktion med strukturfondene og Socialfonden og Landbrugsfonden .
Vi br nvne , at de midler , der er afsat til regioner med problemer , udgr en tredjedel af det samlede budget .
De regionspolitikker , som realiseres under de flles , vedtagne europiske retningslinjer i hver medlemsstat - det vil sige , at hver medlemsstat har ansvaret for at realisere programmet - har som ml at forge mulighederne for at finde arbejde bde til kvinder og til mnd .
Vi br ogs nvne , at 70 % af tilskuddene for perioden 2000-2006 , som er p 195 milliarder euro , bliver givet til de mindst begunstigede regioner i Europa .
<P>
Angende sprgsmlet om kvinders adgang til de eksisterende muligheder br vi srligt nu nvne , at der for det frste gennem Socialfonden er en hel sjle , som medlemsstaterne skal realisere . Den refererer til lige muligheder , det vil sige srlige politikker , hvor midler fra Socialfonden skal anvendes , og som angr kvinderne .
For det andet opprioriterer man i programmet Leader , som i jeblikket bliver undersgt , de udviklingsstrategier , som sigter mod den srlige sttte til kvinder i sm virksomheder , inden for landbrugssektoren og landbrugsturismen med det forml at ge kvindernes medvirken i landdistrikterne .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Tak , fru kommissr , fordi De har givet mig et velment og ngternt svar , som jeg vrdstter .
Men jeg forsikrer Dem , at med de eksisterende midler - som De henviser til - kan vi ikke n ud til disse ekstremt ugunstigt stillede regioner .
For det er regioner , hvor manglerne er benbare , og man skal sidestille dem med de omrder , hvor vi er med i et samarbejde , hvor der nsten ikke findes noget .
Derfor er mit sprgsml , om De ikke kunne undersge muligheden for , at nogle af de politikker om sm ln , som har givet resultat i samarbejdet , ikke ogs kunne anvendes til kvinderne i disse ekstremt ugunstigt stillede regioner , hvor alt er imod dem .
Jeg har et godt kendskab til de programmer , De henviser til .
Jeg kan forsikre Dem om , at vi ikke nr derud , hvor behovet er strst .
<P>
Med disse prognoser for strukturpolitikken - som jeg kender srdeles godt - med prognoserne for Leader og for udviklingen af landdistrikterne vil vi ikke , sdan som der er behov for , kunne fremme beskftigelsen for kvinderne i de meget ugunstigt stillede regioner .
Jeg beder Dem derfor om at undersge muligheden for at anvende politikker om sm ln .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
Kommissren har noteret sig fru Izquierdo Rojos indlg .
<SPEAKER ID=233 NAME="Jan Andersson">
Sprgsml nr . 42 af ( H-0817 / 99 ) :
<P>
Om : Kommissionens planer om forelggelse af et nyt socialt handlingsprogram Det er vigtigt , at Kommissionen snarest forelgger et nyt socialt handlingsprogram indeholdende en konkret plan og en tidsplan dels for lovgivningsarbejdet vedrrende den sociale tryghed , dels for et initiativ med hensyn til vedtagelse af en rammeaftale om dialogen mellem arbejdsmarkedets parter .
<P>
Kommissionen bedes redegre for sine konkrete planer om forelggelse af et nyt socialt handlingsprogram ?
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EL" NAME="Diamantopoulou">
Vi regner med , at det nye program for Kommissionens sociale aktiviteter for de kommende fem r vil ligge parat i slutningen af sommeren 2000 .
For at frdiggre dette program og for at kunne fremlgge det m vi frst fuldende forhandlingerne med Parlamentet , arbejdsmarkedets parter og ngo ' erne .
En forhandling , der starter nu , men vi m tage hensyn til resultaterne fra Lissabon .
<P>
P Det Europiske Rd i Lissabon vil man p en ny mde prve at tilnrme sig sprgsmlet om social marginalisering og forbindelsen mellem den sociale marginalisering og informationssamfundet , den konomiske politik og reformerne .
Disse resultater bliver meget vigtige for den endelige udformning af Kommissionens sociale handlingsprogram .
<P>
Jeg gentager her i Parlamentet , at der bliver et flles mde mellem Parlamentet og Kommissionen til april efter mdet i Lissabon , s vi kan forhandle alle aspekterne af den endlige udarbejdelse af det sociale handlingsprogram for 2000-2006 .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Det er klart , at et kommende socialt handlingsprogram skal tage hensyn til udviklingen , f.eks. inden for informationsteknologien , og vre et moderne socialt handlingsprogram , der er tidssvarende .
Men kan De ogs bekrfte det , som jeg berrer i mit sprgsml , nemlig at programmet bliver udformet sledes , at vi fr en konkret tidsplan for de forskellige typer af lovgivning p det sociale omrde , som Kommissionen planlgger , og for de initiativer , som Kommissionen planlgger med hensyn til den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter .
<P>
Vi har brug for at se , hvilke konkrete alternativer Kommissionen vil komme med i den kommende periode , og hvilke initiativer til aftaler den vil tage .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="EL" NAME="Diamantopoulou">
Jeg er helt enig med Dem .
For det frste i at man m tage hensyn til informationssamfundet - jeg nvnte det selv .
Den sociale marginalisering , kvindeprogrammet og det arbejde , vi gr i forbindelse med den sociale beskyttelse , alt dette skal ses ud fra den nye virkeligheds synsvinkel i informationssamfundet .
<P>
For det andet er det klart , at initiativerne ogs er underlagt tidsplaner , inden for hvilke der ligeledes skal realiseres en systematisk overvgning .
Jeg kan dog ikke love noget i forbindelse med Deres omtale af lovgivningsarbejdet inden for den sociale beskyttelse , der , som De ved , ikke er indeholdt i traktatens artikler . Der findes ikke noget lovgrundlag for sprgsml om social beskyttelse i traktaten .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 43 .
<SPEAKER ID=238 NAME="Anneli Hulthn">
Sprgsml nr . 44 af ( H-0819 / 99 ) :
<P>
Om : Handicappedes muligheder for at nyde godt af den fri bevgelighed i EU I medfr af Amsterdamtraktatens artikel 13 har alle EU-statsborgere ret til fri bevgelighed inden for Unionen .
For personer med forskellige fysiske handicap , som har behov for srlig transport og personlig assistance , er denne ret til fri bevgelighed dog meget begrnset .
<P>
Hvilke foranstaltninger har Kommissionen til hensigt at trffe for at lette de handicappedes situation p dette omrde ?
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EL" NAME="Diamantopoulou">
Den 26. november 1999 vedtog Europa-Kommissionen en pakke af foranstaltninger , der skal bekmpe forskelsbehandling .
Angende denne specifikke pakke og handicappede findes der et direktiv , som koncentrerer sig om bekmpelse af forskelsbehandling , isr p arbejdsomrdet .
<P>
Europa-Kommissionen er af den mening , at dette initiativ til bekmpelse af forskelsbehandling vil bidrage til et hjere beskftigelsesniveau blandt handicappede og til sidst ogs til at fremme disse personers fri bevgelighed .
<P>
Det er naturligvis yderst vigtigt , at handicappede har adgang til transportmidler , offentlige institutioner og alle slags anlg , s de har mulighed for fri bevgelighed .
Europa-Kommissionen vedtog et direktivforslag om srbestemmelser for busser , turistbusser og andre kretjer , s der bliver adgang for personer med bevgelsesproblemer og personer , som anvender krestol .
<P>
Desuden br vi nvne , at Rdet den 4. juni 1998 vedtog at indfre et paneuropisk parkeringskort til handicappede . Det skal bidrage til , at de frit kan frdes med et flles kort , der glder for alle medlemslandene , s de kan drage nytte af alle de organiserede parkeringsomrder , der eksisterer i Europa .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Jeg takker kommissren for svaret .
Mit sprgsml gr i frste omgang p de handicappedes muligheder for at passere grnserne i Europa .
Det er ret dyrt , hvis man f.eks. vil rejse p ferie eller studieophold fra Gteborg til et hvilket som helst sted i Europa , nr man sidder i krestol og i vrigt har brug for en personlig assistent for at klare turen .
<P>
Jeg er taknemmelig for , at Kommissionen har lavet en handlingsplan .
Det er imidlertid en forudstning , at der er konomiske ressourcer og muligheder for rent fysisk at krydse grnserne , hvis man har et fysisk handicap .
Det ville vre interessant at hre , om Kommissionen ogs er parat til at afstte konomiske midler til personer med fysiske handicap , s de ogs kan bevge sig lngere ud i verden end til de steder , hvor krestolen frer dem hen .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="EL" NAME="Diamantopoulou">
Jeg henviste til det direktiv , som Kommissionen har foreslet , om en obligatorisk indretning af de offentlige transportmidler , s de kan benyttes af handicappede .
Det er ikke blevet fremlagt af Rdet endnu , for det befinder sig stadig i forhandlingsfasen .
Jeg er af den mening , at man godt kan tage en sdan strategisk beslutning p europisk plan .
Jeg anser det for yderst vanskeligt at specialisere sig i sttteprogrammer og i transport af enkeltpersoner .
Enten sker dette gennem srlige programmer for uddannelse , unge , kvinder eller udvekslinger , eller ogs skal det vre et emne for en national politik .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=243 NAME="Ole Krarup">
Sprgsml nr . 45 af ( H-0006 / 00 ) :
<P>
Om : Opfyldelse af direktiv om udstationering af arbejdstagere , 96 / 71 / EF Udstationeringsdirektivet er endnu ikke implementeret i DK , selvom fristen er udlbet .
I det lovforslag , der er fremsat i det danske Folketing , findes der ingen regler , der regulerer de lnarbejderrettigheder , der flger af kollektive overenskomster .
Iflge direktivets artikel 3 ( 8 ) skal arbejds- og ansttelsesvilkr vre i overensstemmelse med " de kollektive aftaler , der indgs af de mest reprsentative arbejdsmarkedsparter p nationalt plan , og som glder p hele det nationale omrde " .
En sdan anvendelse af en overenskomst uden for dens personelle omrde kan imidlertid ikke plgges parterne uden lovhjemmel .
Der bestr derfor to lsningsmuligheder : Direktivet er uanvendeligt i DK ; direktivet forpligter DK til at indfre almengyldige overenskomster .
<P>
Kan Kommissionen bekrfte , at udstationeringsdirektivet er uanvendeligt i Danmark for s vidt angr " kollektive aftaler ...
, der finder generel anvendelse " , jf. artikel 3 ( 1 ) , eftersom sdanne almengyldige overenskomster ikke findes i dansk ret ?
I bengtende fald nskes det oplyst , hvorledes direktivet p dette punkt skal opfyldes .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="EL" NAME="Diamantopoulou">
EU ' s direktiv om udstationering af arbejdstagere faststter , at de obligatoriske regler om beskftigelsesbetingelser og -vilkr , som er gldende i modtagelseslandet , ogs skal glde for de arbejdstagere , som er blevet udstationeret i dette land .
Det faststtes , at to ting kan vre gldende : enten modtagelseslandets lovgivning eller de kollektive aftaler , der er udnvnt til generelt anvendelige overenskomster for en given erhvervsgren .
Eftersom Danmark ikke har noget system til at ophje kollektive aftaler til generelt anvendelige overenskomster , m det i overenskomsterne faststtes , at ud over de gldende arbejdsvilkr , som er fastsat i lovgivningen , glder den arbejdstid , der er fastsat i de kollektive aftaler , som er generelt anvendelige , og som er indget af de mest reprsentative organisationer , for de udstationerede arbejdstagere .
Danmark har alts to valg : enten at indfre lovgivning eller p lovgivningsmssig mde at vlge en kollektiv aftale , som skal fungere lovmssigt .
<P>
Der forhandles mellem Europa-Kommissionen og Danmark , og det forventes , at Danmark vil advisere , at dette direktiv er implementeret i landets nationale lovgivning .
Fristen for at svare p Kommissionens sprgsml udlb den 6. december 1999 .
Vi har ikke fet noget svar endnu , s vi venter p at se , hvad de nste skridt vil vre .
<SPEAKER ID=245 NAME="Krarup">
Tak for et meget klart svar , som - hvis tolkningen er korrekt - gr ud p , at direktivet om udstationering medfrer en forpligtelse for den danske stat til at etablere et system med generelt anvendelige overenskomster .
Det er et meget klart svar , men det er ogs et svar , m jeg gre opmrksom p , som stiller de danske organisationer og den danske regering og det danske folketing i en politisk set meget , meget vanskelig situation , for det er jo en kendt sag , at der eksisterer nogle grundlggende problemer i forbindelse med forholdet mellem den danske model , der i udprget grad bygger p kollektive overenskomster , og den kontinentale model , som forudstter lovgivning .
Den uenighed og korrespondance , som De , fru kommissr , refererer til , angr jo frst og fremmest et andet direktiv , nemlig direktivet om arbejdstiden , men nu kan vi alts forudse en ny bningsskrivelse og en kommende traktatbrudssag , som flge af at den danske regering ikke agter , eller udtrykkeligt har tilkendegivet , at man ikke nsker at gennemfre lovgivning og tilvejebringe generelt anvendelige overenskomster .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="EL" NAME="Diamantopoulou">
, Kommissionen . ( EL ) For det frste gr vi ikke noget forsg p at ndre systemet i Danmark eller noget som helst andet land .
Som jeg svarede for lidt siden , er der altid problemer med at fortolke Europa-Kommissionens direktiver , bde fordi de har en generel ramme , og fordi systemerne er vidt forskellige fra land til land .
<P>
Med hensyn til Deres sprgsml er det ikke kun Danmark , der har dette specifikke problem .
Det er ikke kun Danmark , der har uafklarede sprgsml .
Fem lande har implementeret det i deres nationale lovgivning , og de vrige befinder sig i en forhandlingsproces .
Det , der skal ske , og det er grunden til , at der har fundet forhandlinger og debat sted mellem Kommissionen og den danske regering ligesom ogs med andre regeringer , er at finde den bedste mde , s noget , der er blevet besluttet p europisk plan af alle landene , og som udgr en generel ramme , ogs kan rumme arbejdstagere fra andre lande , som udstationeres i Danmark .
Og vi forventer , at den danske og de ni andre regeringer bevger sig i den retning .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres tilstedevrelse , fru kommissr .
De har net dagens ml , nemlig at besvare alle sprgsml .
Vi lyknsker Dem .
<P>
Da sprgetiden til Kommissionen er udlbet , besvares sprgsml nr . 46-68 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.50 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=9>
Decharge 1997
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0004 / 2000 ) af van der Laan for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1997 ( Sektion I - Parlamentet , II - Rdet , III - Kommissionen , IV - Domstolen og V - Revisionsretten ) ( SEK ( 1998 ) 520 - C4-0350 / 1998 , SEK ( 1998 ) 522 - C4-0351 / 1998 , SEK ( 1998 ) 519 - C4-0352 / 1998 ) .
<P>
Kommissren er her ikke lige nu , men jeg hber og forventer , at hun kommer om nogle f minutter .
Jeg foreslr , at vi alligevel begynder nu i hbet om , at kommissren , hvis hun stadig er p sit kontor , kan flge talen dr , isr ordfrerens tale .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="NL" NAME="van der Laan">
Hr. formand , jeg er sikker p , at fru Schreyer har meget god grund til ikke at vre til stede , da hendes fravr ellers ikke kan undskyldes .
Jeg vil gerne starte med at takke mine kolleger for deres samarbejde omkring denne betnkning . Den var ikke blevet til det , den er i dag , uden det fantastiske samarbejde .
<P>
Hr. formand , i begyndelsen af sidste r blev dechargen for 1997 udsat , fordi Parlamentet umuligt kunne give decharge til en afgende Kommission , som ikke kunne indg nogen forpligtelser for fremtiden .
I sit beslutningsforslag sagde Parlamentet dengang , at der frst kunne gives decharge , efter at vi havde fet serise , vidtgende reformforslag fra den nye Kommission .
Denne betnkning kommer derfor p et afgrende tidspunkt , lige fr hr . Kinnocks reformer .
Det er en udmrket chance for Parlamentet for at stte et vidtgende reformstempel p disse planer .
Under forberedelserne har det allerede p grundlag af de frste koncepter vist sig , at Kommissionen har givet meget vigtige tilsagn .
Vi anmodede om en ordning med hensyn til indberettere , og den har vi fet .
Parlamentet ville have en adskillelse af finanskontrol og revision .
Det har vi allerede fet .
Parlamentet krvede en adfrdskodeks for kommissrer og kabinetter .
Ogs den har vi fet .
Parlamentet bad Kommissionen om at give afkald p dens overdrevne privilegier .
Ogs det har de gjort .
Samtidig har Kommissionen indget forpligtelser til at samarbejde med Parlamentet med hensyn til SEM 2000 .
Der vil ogs blive set p fundamentale forandringer med hensyn til Kontoret for Faglig Bistand .
<P>
Dette er nogle frste gode skridt , som viser , at hvis Parlamentet vil , er ndringer ikke blot mulige , men de kan ogs hurtigt omsttes til handlinger .
Vi vil imidlertid have endnu mere .
Kommissionen skal nu fremlgge et ambitist og vidtgende reformprogram .
Det er ikke blot ndvendigt for en ordentlig offentlig forvaltning . Det er ogs en ufravigelig betingelse for genoprettelsen af de europiske borgeres tillid .
Vi krver nu klare tilsagn af Kommissionen p flgende punkter :
<P>
For det frste skal Parlamentet have fuld adgang til alle Kommissionens dokumenter .
Til gengld skal vi hurtigt internt trffe en aftale med henblik p at kunne garantere hemmeligholdelse af flsomme dokumenter .
Med hensyn til fremskaffelse af oplysninger vil jeg gre Kommissionen opmrksom p , at vi er meget bekymrede over de konceptplaner , der foreligger om offentlighedens adgang til dokumenter .
Hvis det nuvrende koncept er rigtig , er dette et overordentlig stort tilbageskridt i forhold til den nuvrende situation .
Der m gres en ende p den situation , hvor finansielt strke organisationer med reprsentanter i Bruxelles godt kan skaffe oplysninger , og de almindelige borgere ikke kan det .
Det kan heller ikke vre sdan , at en offentlig institution har copyright med hensyn til offentlige dokumenter .
<P>
Endvidere vil vi have tydelige arbejdsbeskrivelser for hver europisk tjenestemand , sledes at en tjenestemand , som har samvittighedskvaler , lettere kan modstte sig opgaver , som er uetiske eller ulovlige .
<P>
Desuden skal det vre sledes , at nr Revisionsretten gr opmrksom p , at en fejl ikke forekommer et r , men to r i trk , er ledelsen ansvarlig herfor , og at ogs en karriereplanlgning skal mrke virkningen deraf .
I sidste instans skal vi naturligvis ogs have et bedre samarbejde mellem Revisionsretten og de nationale revisionsinstanser .
<P>
Parlamentet anmoder ogs Kommissionen om , at den den 31. marts i r fremlgger en frste skitse over reformerne af den eksterne bistandspolitik .
Det kan ikke lngere vre sdan , at Europa nok er en konomisk magt , men at vi ikke har nogen politisk indflydelse , fordi vi , nr det kommer til stykket , ikke kan tilbyde effektiv hjlp til omrder , som har strkt behov for det .
Som eksempel herp nvner jeg Gaza .
Det er uacceptabelt , at Kommissionen i 1996 frdiggjorde et hospital , og at der indtil nu ikke har vret nogen som helst patient indlagt .
<P>
Siden 1996 har dechargen fet en stor politisk betydning .
Det er et af de strkeste magtmidler , som Parlamentet har , og det skal derfor anvendes forsigtigt .
Derfor vil vi hjst sandsynligt give decharge i morgen .
Vi afhnder imidlertid ikke dette vben uden ogs at anbringe en tidsindstillet bombe .
Dechargen for 1999 vil nemlig frst blive givet , nr de finansielle uregelmssigheder , som Revisionsretten har gjort opmrksom p , alle sammen er lst .
<P>
Endelig henvender denne betnkning om decharge sig naturligvis til Kommissionen .
Men det ndrer ikke p det faktum , at ogs Europa-Parlamentet internt skal skabe orden i sine egne sager .
S lnge vi ikke har nogen vedtgter , er vi ikke trovrdige som Unionens reformdrivkraft .
Reformerne af de europiske institutioner er en ndvendig forudstning for at kunne bygge videre p Europa .
Vi kan kun have et handlekraftigt og retfrdigt Europa , hvis det ogs er bent og demokratisk .
Alle institutioner m nu slutte sig sammen og sammen arbejde for dette Europa .
<SPEAKER ID=250 NAME="McAvan">
Hr. formand , Industriudvalget besluttede at g i gang og udarbejde en betnkning om decharge for 1997 , selvom vi ikke specifikt blev anmodet om det .
Vi gik i gang , fordi vi mente , at Parlamentet burde lgge ud p den mde , som vi agter at fortstte p , det vil sige ved at sikre , at vi passer godt p de europiske skatteyderes penge .
<P>
Under vores arbejde med denne betnkning stod det klart , at der er vedvarende problemer med udgiftsomrderne p budgettet .
De var ikke noget srsyn for 1997 , og der er to gennemgende fllestrk .
For det frste har der vret en tendens til , at Kommissionen kaster sig ud i ambitise programmer , navnlig i tredjelande , uden at have tilstrkkeligt overblik over den praktiske gennemfrelse og passende finansiering .
For det andet har der vret alvorlige forvaltningsmssige mangler i Kommissionen , isr med hensyn til samordningen p tvrs af tjenestegrene og forvaltningen af eksterne kontrakter .
<P>
Jeg ved , at alle institutioner har deres del af ansvaret for Kommissionens stigende arbejdsbyrde og for en del af de manglende ressourcer .
Det bortforklarer dog ikke alt det , vi er stdt p .
Borgerne i Europa forventer med rette , at de europiske institutioner forvaltes korrekt .
Jeg vil derfor gerne gentage min kollegas bemrkninger om betydningen af reformprocessen , som hr . Prodi og hr .
Kinnock har lovet befolkningen i Europa . Ud fra det jeg har set af reformprocessen , ser den godt ud .
Jeg s nogle af hr . Kinnocks papirer i dag , og jeg har hrt noget af det , han havde at sige .
Hvis vi og politikerne i Europa sttter ham , er jeg fuldstndig sikker p , at vi ser den form for reform , som vi har brug for .
Men vi har brug for den reformproces .
<P>
Mange af de overordnede punkter , der tages op i udvalgets betnkning , er inkluderet i fru van der Laans betnkning .
Det er en fremragende betnkning , og vi br alle lyknske hende med den .
Den rammer plet uden blot at ligne flere af de gamle betnkninger , en rkke af detaljer .
Den grupperer dem , og det er meget vigtigt .
<P>
Der er to sprgsml , som jeg gerne vil henlede Deres opmrksomhed p .
Det ene er nuklear sikkerhed i steuropa .
Vi er ndt til at f dette p plads .
Den Uafhngige Ekspertgruppe sagde , at Kommissionen ikke forvaltede den korrekt .
Det er vi ndt til at rde bod p .
Det andet sprgsml vedrrer overvgningsmekanismer .
Vi har fra Kommissionen brug for materiale , som vi kan bruge til at hjlpe os med at overvge udgifterne .
Vi har brug for ordentlige oplysninger , der gives p en ordentlig mde , og vi skal alle tage hele denne proces langt mere alvorligt end hidtil .
Den er blevet betragtet som en bureaukratisk proces , der skal oversts hurtigst muligt .
<P>
Jeg hber , at mine kolleger her i Parlamentet sttter rsagerne til decharge for 1997 , og at Kommissionen presser p med reformprocessen , som skulle vret foreget for lnge siden .
Kun p den mde kan vi skabe en ny kultur i Kommissionen og samtidig genskabe offentlighedens tillid .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner">
Hr. formand , kre kolleger , Parlamentets plenarforsamling skal trffe en beslutning nu om den decharge til Kommissionen for regnskabsret 1997 , som blev ngtet den 4. maj sidste r .
P denne baggrund , der virkelig er historisk for EU , m vi derfor sprge : Hvad har ndret sig ?
Hvad er blevet bedre ?
Hvad vil retfrdiggre en decharge i dag ?
Vi har frst og fremmest - i hvert fald delvis - en ny Kommission .
Vi har mange hensigtserklringer og reformbekendtgrelser , som alle kun er lidt konkrete .
Hidtil har man set bort fra udarbejdelsen af adfrdskodekser for kommissionsmedlemmer og kabinetter .
<P>
Jeg har ogs taget fru Schreyers redegrelse fra i morges om klagen mod de to banker og sttten til strafferetlig beskyttelse af EU ' s finansielle interesser til efterretning .
Ogs det er positive tegn .
Dog m man indrmme , at dette koster Kommissionen forholdsvis lidt .
Kommissionen har meddelt , at den fremlgger sit reformprogram i februar 2000 .
Nu er bekendtgrelser og hensigtserklringer n ting og opfyldelsen af lfter noget andet .
Kommissionens bestrbelser kan man dog kun mle p konkrete resultater , da det enorme tillidstab , som EU har lidt hos Europas borgere p grund af utilstrkkelighed og omfattende bedrageri , kun kan indhentes herved .
<P>
Det regnskab , som vi alts har kunnet gre op siden maj 1999 , taler under ingen omstndigheder ndvendigvis for en beslutning om decharge .
Hvis Kommissionen alligevel gives decharge for regnskabsret 1997 , sker det med et - nyt - stort overskud af tillid fra vores side .
Om borgerne overhovedet kan vise forstelse for et sdant fornyet overskud af tillid fra den demokratisk valgte kontrolinstans , Parlamentet , i betragtning af de alvorlige forseelser , som blev beget af den tidligere Kommission , og som naturligvis belaster den nye Kommission , det er en helt anden sag .
Hertil kommer , og det er dog vigtigt for det generelle indtryk i befolkningen , at Revisionsretten - i hvert fald s vidt jeg ved - endnu ikke har kunnet afgive nogen positiv plidelighedserklring siden indfrelsen af dette instrument .
<P>
Jeg gr alligevel ind for decharge for 1997 og anmoder ogs mine kolleger om en positiv beslutning , fordi der dermed sendes et tydeligt signal om en ny begyndelse og om den nuvrende Kommission , der ogs udadtil kan f en synlig mulighed for en ny begyndelse og for at f bugt med den - indrmmet - vanskelige arv .
Det betyder p den anden side , at der fortsat skal flges op p alle uregelmssigheder og bedragerisager , som skal opklares til bunds .
<P>
Hvis nu Kommissionen gives decharge for 1997 , m det under ingen omstndigheder forsts som en uskyldighedserklring for fortiden eller som en fribillet til en mangelfuld , fremtidig konomisk styring . For nr det handler om penge , hrer venskabet som bekendt op .
Det er en talemde , der ogs glder for forholdet mellem borgere og institutioner .
Og venskabet , det vil her sige tilliden til , at det arbejde , de europiske institutioner udfrer , er plideligt , er i dag mere ndvendig end nogensinde fr .
Isr den forestende udvidelse af EU med staterne i Central- og steuropa vil give vidtrkkende problemer og konsekvenser , ogs for de interne strukturer og administrative procedurer .
En Kommission rystet af finansskandaler kunne meget hurtigt blive en kastebold af interesser og ml , der minsandten ikke str i Amsterdam-traktatens katalog over mlstninger .
<P>
Desvrre er problemerne i fortiden , srlig i rapporteringsret , isr opstet inden for sttteomrderne , som vinder i betydning ved udvidelsen , f.eks. strukturfondene og i forbindelse med Kontoret for Faglig Bistand .
Disse ulovlige forhold skal stoppes s hurtigt som muligt , fordi vi ikke kan forlange , at de nye medlemsstater skal overholde noget , som de gamle medlemsstater ikke selv kan overholde . Det er heller ikke nogen lsning , hvis Kommissionen og medlemsstaterne skiftevis peger fingre ad hinanden og giver hinanden skylden .
<P>
Som ordfrer for budgettet for 1998 bekendtgr jeg allerede nu , at jeg i de nste uger og mneder vil holde skarpt je med , hvordan og om Kommissionen gennemfrer sine reformforslag , og hvordan den realiserer forholdet til Parlamentet netop p dette omrde .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , jeg er sikker p , at Kommissionen bliver lettet over at hre , at dechargen for 1997 sandsynligvis ikke fr samme indvirkning som dechargen for 1996 , der , som De alle ved , frte til , at Santer-Kommissionen trdte tilbage .
Den Socialdemokratiske Gruppe stemmer for at give decharge .
Jeg er sikker p , at De ogs er lettet over at hre det .
<P>
Men dermed ikke vre sagt , at vi er tilfredse , at alt er rosenrdt .
Det er klart , at der for lngst burde vre foretaget en tilbundsgende revision af Kommissionen .
Det angiver dog , at vi erkender , at der tages skridt i den rigtige retning .
<P>
Jeg vil blot fremhve nogle af Socialdemokraternes ndringsforslag .
Vi hber , at de vedtages , da de er meget vigtige i kraft af den indvirkning , de vil f p fremtidige reformer .
<P>
For det frste br tjenestemndenes immunitet ophves , hvis eller nr en national anklager anmoder om dette .
Vi er ndt til at gre det langt nemmere at retsforflge tjenestemnd , som gr sig skyldige i svig og korruption .
<P>
Det er vigtigt at bemrke , at Kommissionen alt for ofte ikke har handlet i overensstemmelse med de reformer , Revisionsretten har anbefalet .
Der er en grund til Revisionsrettens beretning , der er en grund til vores reaktion p den , og det er vigtigt , at den fres igennem .
Jeg har netop hrt , at Kommissionen vil nedstte et revisionsudvalg .
Selvom vi ikke hrer andet , ved vi , at det gr i den rigtige retning med hensyn til de reformer , vi gerne ser .
Alt for ofte har vi fremsat henstillinger , som De ikke har reageret p til trods for , at De meget ofte har sagt , at De ville .
Vi nsker at se den gennemslagskraft langt oftere i fremtiden .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer adgangen til fortrolige dokumenter .
Vi har tidligere haft problemer med vores ansvar i forbindelse med gennemfrelsen af decharge , da vi ikke har haft adgang til de dokumenter , vi burde have haft adgang til .
Vi kan forst , at vi ogs her har et ansvar for , at hvis vi modtager dokumenter , skal vi sikre , at fortrolige dokumenter vedbliver med at vre fortrolige .
Vi har fremsat et ndringsforslag i den henseende .
<P>
En ting , der henvises til i van der Laan-betnkningen , er hele sprgsmlet om hospitalet i Gaza .
Situationen dr er fuldstndig uacceptabel .
Vi finder os ikke i det meget lngere , og vi ser frem til snarlig handling p det omrde .
<P>
Jeg vil gerne lyknske Lousewies van der Laan .
Jeg lyknsker normalt ikke folk , men jeg synes , at hun har udarbejdet en meget rammende betnkning og fortjener vores tak .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , lad os vre rlige , vi befinder os i en noget mrkvrdig situation .
Vi taler om dechargen for et r , som er forbi , men vi taler ogs om Kommissionens ansvar .
Jeg vil tale om de problemer , som stadig ligger trnhje p vores bord .
Vurderingen af , om der gives decharge eller ej , afhnger ogs lidt af , hvad man lgger mest vgt p .
Det drejer sig om en Kommission , som ikke lngere er der .
Der er en ny Kommission .
S er det logisk at give decharge , for hvad kan den nuvrende kommissr bebrejdes , nr det drejer sig om ret 1997 ?
<P>
Problemerne er der stadig , og s begynder tvivlen at rejse sig .
Vi m nu trffe en beslutning om Kommissionens gode hensigter , men en strukturel oversigt over disse gode hensigter foreligger stadig ikke .
Hr . Kinnock fremlgger sit forslag i nste mned .
Det venter vi alle sammen i hj grad p , men dette kendskab er der endnu ikke , nr vi skal trffe beslutning om dechargen .
<P>
Det er tydeligvis et dilemma , som ordfreren har kmpet med .
Dette dilemma rkker lngere end til de omrder , som jeg allerede har nvnt .
F.eks. med hensyn til Kommissionens tilsagn .
Disse ser faktisk gode ud .
Jeg har lst en rkke af hr . Kinnocks dokumenter , og dem har vi fuld tillid til .
Men jeg nvner to eksempler , hvor det ikke er en selvflge , at de gode hensigter , som Kommissionen nu har givet udtryk for , frer til et godt resultat . Offentlighed og fortrolighed med hensyn til dokumenter .
Det sagde den foregende taler ogs noget om .
Der er ogs et dokument i omlb nu , ikke p lavt plan , men p hjt plan i Kommissionen , hvori denne offentlighed med hensyn til dokumenter ikke ges , men netop formindskes .
Et eksempel p dette smukke tilsagn vil ikke automatisk fre til et godt resultat .
Det glder ogs for indberettere .
Det har hr . Kinnock ogs sagt smukke ord om , men samtidig er det stadig fuldstndig uklart , nu hvor vi skal trffe beslutning derom , hvad der f.eks. sker med indberettere , som ikke internt kan komme af med deres meldinger , men som vil afgive dem udadtil , over for pressen eller over for Parlamentet .
P den slags afgrende sprgsml p dette omrde er der endnu ikke kommet noget svar .
Der hersker alts denne tvivl i dette jeblik , hvor vi skal trffe en beslutning om , hvorvidt disse tilsagn fra Kommissionen nu ogs er tilstrkkeligt holdbare .
<P>
Det glder f.eks. ogs for de meget konkrete projekter , som Industriudvalget har taget op .
Jeg synes , at Kommissionen og hr . Kinnock skal fremlgge gode hensigter og fremlgge gode planer med hensyn til personalepolitikken og den finansielle forvaltning , men enhver kommissr , som nu er ansvarlig for et omrde , hvor der tidligere var store svagheder , skal fremlgge gode planer med henblik p at forbedre situationen og ikke generelle , flotte forslag .
<P>
I jeblikket har vi i vores gruppe medlidenhed og tlmodighed med Kommissionen , fordi den ikke kan gres ansvarlig for fortidens mange fejl , men denne tlmodighed er ikke ubegrnset .
Vi m kunne se tydelige fremskridt .
I jeblikket har vi tillid til , at Kommissionen fremstter disse gode forslag , men automatisk er det ikke .
<P>
Endelig , hr. formand , var dechargen for 1996 begyndelsen til enden for den seneste Kommission .
Jeg udtrykker nu hb om , egentlig vil jeg oven i kbet krve af den nuvrende Kommission , at dechargen for 1997 er begyndelsen til en virkelig reform af Kommissionens finanspolitik , da denne decharge ellers ikke har nogen vrdi .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Nr man bedmmer sprgsml om decharge til Kommissionen , m afgrelsen tages p baggrund af , hvad der reelt skete i det aktuelle budgetr , i dette tilflde i 1997 .
<P>
I vores gruppe har vi svrt ved at se , at forvaltningen af konomien for 1997 p nogen afgrende mde var bedre end i 1996 .
Det r stemte vi imod decharge .
Som konsekvens af dette vil vi ogs stemme imod decharge for 1997 .
Vi mener , at dette billede bekrftes af Revisionsrettens undersgelse .
<P>
Det er bde godt og ndvendigt , at der er blevet lovet reformer .
Der str dog stadig tilbage at indfri de lfter , som er afgivet , ikke mindst med hensyn til benhed .
Vi vil derfor stemme for de krav om reformer , som fremfres i resolutionen , men imod at give decharge .
<SPEAKER ID=255 NAME="Camre">
Hr. formand , for det frste kun positive ord om fru van der Laans meget dygtige arbejde med denne betnkning .
Gruppen for Nationernes Europa kan ikke stemme for at godkende regnskabet for 1997 .
Betnkningen om skaldt decharge indeholder en omfattende og yderst kritisk gennemgang af regnskabet .
Vi sttter disse kritiske bemrkninger , og derfor m jeg sl fast , at det synes aldeles absurd p den baggrund at sige ja til en godkendelse .
Det har ikke vret muligt for Revisionsretten at afgive en revisionserklring om , at de dispositioner , regnskabet omfatter , er lovlige , og vi betragter det som yderst problematisk , at vi som medlemmer af dette Parlament skulle stemme for et regnskab uden at have sikkerhed for dispositionernes lovlighed .
<P>
Flertallet har gjort sin godkendelse betinget af , at den ny Kommission gennemfrer en rkke reformer , der skal sikre , at det , vi kender fra den tidligere Kommissions periode , ikke gentager sig .
Igen m jeg sige , at der er tale om en hjst uheldig sammenblanding af den gamle Kommissions ansvar for 1997 og den ny Kommissions ansvar for fremtiden .
Vi mener ikke , at den ny Kommission under nogen omstndigheder kunne ifalde et ansvar for fortiden .
Vi mener , at det er forkert at tale om Kommissionens ansvar som en institution .
Fejlene op til 1999 skyldes dem , der havde ansvaret dengang , og om den ny Kommission kan gre det bedre , har vi ikke mulighed for at se endnu .
<P>
Med denne mrkelige procedure afskrer Parlamentet sig fra at placere et ansvar for dispositionerne i 1997 der , hvor ansvaret hrer hjemme , nemlig hos den tidligere Kommission .
Det var 1996-regnskabet , der fldede den tidligere Kommission , og 1997-regnskabet er njagtigt lige s belastende .
Der er ingen grund til , at vi p den baggrund skulle acceptere at give decharge .
<P>
For s vidt angr afgrelsen om afslutning af regnskaberne vil vi undlade at stemme , og hvad endelig angr beslutningsforslaget vil vi lgge hovedvgten p de mange rigtige anvisninger og stemme for .
<SPEAKER ID=256 NAME="Theato">
Hr. formand , beslutningen om decharge for regnskabsret 1997 blev udskudt , fordi den davrende Kommission var trdt tilbage p det fastsatte tidspunkt for denne beslutning og kun var fungerende .
I dag foresls det i betnkningen af van der Laan - som hun har arbejdet flittigt p , hvilket hun skal have hjertelig tak for - at Kommissionen skal gives decharge for 1997 .
Man kan sprge , hvorfor den nuvrende Kommission skal gives decharge for dens forgngers budgetregnskab - hr . Camre har netop nvnt det - isr da der blev ngtet decharge for 1996 .
<P>
Men sdan er det nu engang .
Med overtagelsen af mandatet skal den nye Kommission ogs tage ansvaret for prstationerne , ogs for de fejlslagne prstationer , fra fortiden .
Da der p grund af Kommissionens kollegialsystem kun kan gives , udskydes eller ngtes decharge samlet , spiller det heller ikke nogen rolle lngere , at fire tidligere kommissrer tilhrte den gamle Kommission , der endnu ikke er givet decharge , og nu igen befinder sig som medlemmer af dette organ .
Dette sprgsml skulle have vret stillet , da den nye Kommission blev indsat .
<P>
Hvis Parlamentet godkender Budgetkontroludvalgets forslag i denne uge og giver decharge , m Kommissionen ikke opfatte det som en blankocheck .
For efter min mening er tredje del af betnkningen af van der Laan den vigtigste , nemlig beslutningsforslaget .
De betingelser , der er indeholdt heri , og som str under otte overskrifter , er en samlet bestanddel af dechargen , hvis opfyldelse vores beslutning tager udgangspunkt i .
<P>
Som led i dechargen for de nste r - der arbejdes allerede p 1998 - skal Parlamentet undersge meget indgende , om det ikke lidt for hurtigt har givet Kommissionen ros p forskud for 1997 .
Vi vil rde over kriterier , s snart Kommissionen fremlgger sit reformprogram .
Om der er tale om effektivitet , gennemskuelighed og ansvarlighed samt en grundig informationsadfrd i forhold til dechargemyndigheden , vil vi kontrollere i forbindelse med dechargen for 1998 .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , vores kollega van der Laan anbefaler decharge for regnskabsret 1997 , og vi opfatter det som en god gestus over for den nye Kommission , sdan som de tidligere talere ogs har sagt .
Denne decharge gives i henhold til meddelelsen om , at Kommissionen vil foretage vidtgende reformer , sdan str der i nr . 1 i beslutningen .
Men den , der tror p , at verdenen igen kommer i orden p grund af en decharge for 1997 , efter at der blev ngtet decharge for 1996 , er p vildspor !
Efter min mening er isr sprgsmlet om , hvorvidt den nye Kommission rent faktisk er parat til at underkaste sig selv og sine embedsmnd Parlamentets og retsvsenets kontrol , ubesvaret .
<P>
Et eksempel : Et af de frste sprgsml , som vi blev konfronteret med som nykonstitueret Budgetkontroludvalg , var den skaldte Flchard-sag , alts bedrageri i forbindelse med eksport af smr til det tidligere Sovjetunionen i begyndelsen af 1990 ' erne .
Den 7. januar 1994 besluttede hjtstende embedsmnd i Kommissionen i vid udstrkning at frafalde den bde til det pgldende firma p nsten 18 millioner euro , som egentlig var forfalden .
Dette var en ren og skr krnkelse af de gldende fllesskabsbestemmelser . Vi blev frst bekendt med sagen efter et anonymt tip pr. brev i slutningen af 1998 .
<P>
Alt , hvad jeg hidtil har hrt i den forbindelse fra medlemmer af Prodi-Kommissionen , kan sammenfattes sledes , at man helst ikke skal bore videre i gamle sager , men hellere se ind i fremtiden .
Det uhyrlige ved det er , at generaldirektrer og direktrer , der var impliceret p davrende tidspunkt , uskyldigt forklarer , at protokollen for det afgrende mde den 7. januar 1994 desvrre er forsvundet af uforklarlige grunde .
Endvidere at der ikke kun har vret et eksemplar , men flere , og at deltagerne fik hver deres eksemplar , men at ingen desvrre er til at finde , ingen !
Nr man er net dertil , kan man ikke lngere sige : Det taler vi ikke mere om !
Dette er en sag , der br st p OLAF ' s liste over sager med intern reference , der skal undersges , men , s vidt jeg ved , stadigvk ikke str der .
Dette hrer ogs med til de sager , som burde meddeles til de ansvarlige justitsmyndigheder , for i sidste ende er det forhold , at man lader dokumenter og protokoller forsvinde , ikke nogen gentlemanforseelse , men udtrykkeligt strafbart i henhold til den belgiske straffelovs artikel 241 .
Jeg kan blot sige , at vi helt sikkert vil komme tilbage til dette punkt som led i dechargeproceduren for 1998 .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , vi husker alle , at Parlamentet besluttede at udstte dechargen for regnskabsret 1997 , indtil det fik kendskab til de reformplaner , den nye Kommission ville vedtage .
Som reaktion herp har Kommissionen afgivet flere lfter og truffet forskellige reformforanstaltninger .
Det er rimeligt at sige , at den nye formand , hr . Prodi , og hans hold s afgjort har givet tilsagn om at gennemfre finanskontrolforanstaltningerne som fastlagt af Parlamentet .
Reformen af Europa-Kommissionen skal dog ses i forbindelse med den forhandling , der finder sted ved optakten til den kommende regeringskonference og reformen af diverse EU-politikker og -initiativer .
<P>
Eksisterende EU-traktater ndres for f.eks. at sikre en vellykket udvidelsesproces .
Jeg er ikke i tvivl om , at yderligere reformer af EU-institutionerne analyseres under denne forhandling .
Men fra de sm medlemsstaters synspunkt er det vigtigt , efterhnden som der gennemfres reformer i Europa-Kommissionen , at det gres p en sdan mde , at de sm medlemsstater fortsat er reprsenteret i Kommissionen .
<SPEAKER ID=259 NAME="Blak">
Hr. formand , nu fr Kommissionen sin decharge for 1997 , men i virkeligheden fortjener den det ikke .
1997 hrer under den gamle Kommission , og derfor mener den nye ikke , at den kan tage ansvaret .
Det er rigtigt , at gennemfrelsen af budgettet for 1997 hrte under den gamle Kommission .
Men den nye Kommission har s til gengld forpligtet sig til at rydde op efter de gamle skandaler , og jeg m indrmme , at jeg aldeles ikke er imponeret .
Mentaliteten fra tidligere tider om at stikke tingene ind under gulvtppet og holde hnden over sine venner eksisterer desvrre stadig .
Der er nogle , der mener , at vi er bedre tjent med at begrave tidligere syndere og s starte p en frisk .
Jeg mener ikke , vi kan starte p en frisk , hvis vi ikke rydder ordentlig op .
Jeg refererer her specielt til de tidligere skandaler i Echo .
Jeg er ddforarget over , at det er s svrt at f udleveret dokumenter om sagen .
Jeg er ordfrer for Echo i Budgetkontroludvalget , og jeg har meget svrt ved at udfre mit arbejde , hvis Kommissionen ikke vil give mig de ndvendige oplysninger .
Udefra ser det ud , som om Kommissionen har noget at skjule .
Mine undersgelser tyder desvrre ogs p , at det kunne vre tilfldet .
Kommissionen lgger ikke alt p bordet og gentager hermed ldgammel praksis i Kommissionen .
Det var den praksis , der frte til Kommissionens fald .
Jeg kan derfor fuldt ud tilslutte mig opfordringen til at give Parlamentet ubetinget aktindsigt .
Ellers kan vi ikke udfre vores arbejde .
<SPEAKER ID=260 NAME="Schreyer">
Hr. formand , fru ordfrer , mine damer og herrer , kre parlamentsmedlemmer , jeg hber , at jeg kan svare ja til sprgsmlet om , hvorvidt vi fortjener decharge .
Sammen med Revisionsrettens beretning er dechargeproceduren en oplysning til skatteborgerne vedrrende budgettet , en oplysning om , hvorvidt budgetmidlerne er blevet brugt konomisk og i henhold til de politiske prioriteringer , hvor der har vret fejl , men isr ogs , hvilke skridt der tages herimod .
<P>
At dechargeproceduren ikke behandles rutinemssigt , men meget grundigt af Europa-Parlamentet , det har offentligheden og Kommissionen vidst siden sidste r , da der blev ngtet decharge , hvilket var begyndelsen p den tidligere Kommissions tilbagetrden .
Med debatten i dag om decharge for budgettet for 1997 slutter en lang proces .
Den blev stort set frt i forbindelse med alle vigtige emner , som Kommissionen beskftiger sig med i videre forstand .
<P>
Betnkningen af van der Laan nvner alle disse instrumenter .
Betnkningen er meget ambitis .
Den koncentrerer sig om de reformskridt , som er blevet indledt , og isr om det , der skal indledes .
Kommissionen deler ordfrerens ambitise holdning .
Jeg vil gerne gratulere Dem , fru van der Laan , med denne virkelig ambitise betnkning .
<P>
Jeg vil nu komme nrmere ind p nogle punkter i betnkningen .
Frst og fremmest p sprgsmlet , der med rette indtager en meget stor plads , nemlig sprgsmlet om eksternalisering af opgaverne .
Vi har diskuteret det meget udfrligt i udvalget , ogs som led i budgetproceduren for r 2000 .
Kommissionen har lovet Parlamentet at tage nogle initiativer meget snart .
<P>
For KFB spiller udenrigspolitikken den strste rolle .
Min kollega , Chris Patten , nedsatte sammen med de andre kommissrer , der er ansvarlige for udenrigspolitik , allerede i slutningen af sidste r en review-gruppe , der meget hurtigt skal gennemg det nuvrende KFB med hensyn til opgaver og undersge , hvilke opgaver der fremover skal udfres i en anden form .
<P>
Gruppen har sat sig for at fremlgge specielle forslag til den samlede reformpakke for dette omrde af udenrigspolitikken kort efter prsentationen .
Det vil sandsynligvis ikke vre muligt for Kommissionen at fremlgge et detaljeret forslag til dette specielle punkt allerede pr . 31. marts , men vi hber , at det kan blive meget kort tid derefter .
<P>
De har gjort opmrksom p helhedskonceptet i Deres betnkning .
Dette helhedskoncept er et element i reformpakken .
Jeg vil imidlertid ogs nvne , at man forbereder konkrete foranstaltninger specielt for dette omrde af udenrigspolitikken , ogs i overensstemmelse med betnkningen af Bourlanges .
<P>
Andre krav i betnkningen sigter mod at skabe strre gennemskuelighed .
Ogs her vil jeg gerne forsikre Dem om , at De dermed nvner et af Kommissionens reformml .
Kommissionen vil gerne vre en ben Kommission , som eventuelt begrnser informationerne til Parlamentet til de tilflde , hvor beskyttelsesvrdige interesser skal bevares .
Jeg er optimistisk med hensyn til , at disse sprgsml kan reguleres i den interinstitutionelle aftale .
<P>
Kommissionen vil ogs forbedre informationsindholdet i sin regnskabsafslutning , ud over eksisterende retlige forpligtelser , som De og Revisionsretten krver .
Jeg lovede allerede i forbindelse med debatten om Revisionsrettens beretning , at jeg ville tage dette punkt op , som ogs er indeholdt i denne betnkning , nemlig at foretage en systematisk followup , fordi jeg anser det for ndvendigt .
Kommissionen har p baggrund af mit oplg allerede besluttet , at revisorerne skal instrueres i at fre kontiene allerede for 1999 sledes , at Revisionsrettens kritik optages , nemlig at forudgende betalinger skal bogfres separat , for at disse informationer kan stilles til rdighed .
<P>
Bekmpelsen af svig skal fortsat styrkes .
Vi talte ogs allerede kort om OLAF i formiddags .
Jeg vil gerne endnu en gang nvne den udvidelse af personalet , som er fastsat i budgettet for 2000 .
Fru Stauner , den klage , som jeg nvnte her til morgen , er jo ikke kun blevet meddelt , men ogs allerede indgivet .
Jeg mener , at det ligeledes viser , at Kommissionen ikke er parat til at acceptere , at nogle institutioner vil unddrage sig denne regulering , som blev besluttet af Parlamentet og Rdet , men at den derimod omfatter netop alle institutioner i Fllesskabet .
<P>
Endelig krver De ogs en forbedret dialog , mere dialog med medlemsstaterne om ndvendige forbedringer dr , hvor de trffer en afgrelse om Fllesskabets midler .
Ogs her sttter jeg Deres krav og vil flge op p gennemfrelsen i de tilflde , hvor Kommissionen er berrt .
<P>
Hvad angr Gaza-hospitalet og det palstinensiske parlament , kan jeg meddele Dem , at Gaza-hospitalet bner og er til rdighed for ambulante behandlinger fra den 15. juli og for indlggelser fra den 15. oktober 2000 .
Desuden vil Kommissionen informere Europa-Parlamentet pr .
31. marts om fremskridtene for hospitalet og om fremskridtene ved udvlgelsen af de konsulenter , som skal forberede udbudsmaterialet for bygningen af det palstinensiske parlament .
<P>
Alle de reformforanstaltninger , som jeg har nvnt , er en del af et helhedskoncept .
Min kollega Kinnock vil prsentere helhedskonceptet for Dem p vegne af Kommissionen og tale om de politiske prioriteringer i denne embedsperiode og om detailkonceptet med henblik p en konkret og isr kontrollerbar og forstelig tidsplanlgning .
<P>
Gennemfrelsen af disse planer skal generelt gre Den Europiske Union og dens institutioner mere slagkraftige og gennemskuelige . Parlamentets opgave bestr i at kontrollere Kommissionens arbejde , isr inden for rammerne af dechargeproceduren .
Kommissionen er virkelig bevidst om , hvor konkret og prcis Europa-Parlamentet gennemfrer denne kontrol . S meget desto mere er jeg glad for , at de indledte reformforanstaltninger vurderes positivt af Dem , og at De er parat til at beslutte dechargeproceduren for 1997 med et positivt resultat .
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Schreyer .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Opflgning af anden beretning fra Den Uafhngige Ekspertgruppe
<SPEAKER ID=262 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0001 / 2000 ) af van Hulten for Budgetkontroludvalget om opflgning af anden beretning fra Den Uafhngige Ekspertgruppe om reform af Kommissionen .
<SPEAKER ID=263 NAME="van Hulten">
Hr. formand , ved denne tid sidste r nedsatte Europa-Parlamentet en komit af uafhngige eksperter under ledelse af hr . Middelhoek , som skulle undersge pstande om svig , nepotisme og korruption i Europa-Kommissionen .
Ekspertgruppen forelagde sin frste beretning den 15. marts 1999 . Heri konkluderede den som flger : " Det bliver vanskeligt af finde nogen , der har bare den mindste flelse af at vre ansvarlig " .
F timer efter fremlggelsen af beretningen meddelte kommissionsformanden , hr . Santer , at Kommissionen trdte tilbage .
Fratrdelsen markerede afslutningen p en bitter kamp mellem Europa-Parlamentet , som var blevet mere tillidsfuldt , og Europa-Kommissionen , som var krt fast i beskyldninger om skandaler .
Landskabet i Bruxelles er siden da forandret til ukendelighed . Et nyt styrket Parlament er valgt , og en ny Kommission er godkendt .
Da den udpegede formand , hr . Prodi talte her i Parlamentet den 21. juli , ptog han sig at tage fuldt hensyn til Den Uafhngige Ekspertgruppes anden beretning om reform af Kommissionen , der indeholder 90 detaljerede henstillinger , som vi drfter i dag .
<P>
Den nye Kommission har allerede truffet vigtige foranstaltninger til at tage afstand fra den mde , den frhen arbejdede p .
Der er vedtaget en adfrdskodeks for medlemmerne af Kommissionen og deres kabinetter .
Som en symbolsk , men ikke desto mindre betydningsfuld gestus , har kommissrerne ogs frivilligt givet afkald p deres ret til afgiftsfrit at kbe alkohol , tobak , benzin og forbrugsgoder .
Der er udarbejdet og gennemfrt nye regler vedrrende udnvnelsen af hjtstende embedsmnd .
Antallet af tjenestegrene er reduceret .
Kommissionen har efter min mening udvist et klart lfte om ndring , der ikke er set tidligere , og for det skal den lyknskes .
Det overordnede ml for reformprocessen m vre at skabe en strk og hderlig europisk offentlig administration , der er udstyret sledes , at den kan varetage sine opgaver p effektiv vis , en administration , hvor tjenestemndene har midlerne til at udfre deres arbejde og holdes fuldt ansvarlige p alle planer , en administration , som anerkender og belnner arbejdsindsats og tilskynder tjenestemnd til i fuldt omfang at udvikle deres potentiale .
For at kunne fre dette ud i livet , m der gres en indsats p fire omrder .
<P>
For det frste skal den finansielle forvaltning og kontrollen i Kommissionen forbedres .
Et af de vsentligste problemer er mangelen p et velfungerende system med finanskontrol .
Kommissionens generaldirektorater skal gres fuldt ansvarlige for deres egne udgifter , herunder for finanskontrollen .
Der skal oprettes en ny uafhngig intern revisionstjeneste .
Generaldirektoraterne skal offentliggre deres egne rsregnskaber , sledes at det bliver muligt klart at fastsl , hvor der er problemer , samt at vedtage rlige ml for nedbringelse af svig og uregelmssigheder .
Til gengld for denne gede autonomi skal de ansatte , der str for forvaltningen , gres fuldt personligt ansvarlige for deres handlinger .
<P>
Det er klart , at overgangen til et sdant nyt system tager tid .
Det er ndvendigt med ndringer i finansforordningen , og Parlamentet skal have noget at skulle have sagt vedrrende de ndringer .
Men selvom Kommissionen skal sikre , at den respekterer traktaten og finansforordningen i overgangsfasen , m det ikke vre en undskyldning for trghed .
Det er ndvendigt med snarlige ndringer .
<P>
For det andet skal bekmpelsen af svig , fejl og forsmmelser og nepotisme udbygges ved frst at skabe en kultur , hvor de ikke kan trives .
Dette forudstter , at svel Kommissionens medlemmer som de hjtstende ledere foregr med et godt eksempel samt mulighed for videreuddannelse . Dernst gennem en styrkelse af de procedurer , som gr i gang i tilflde af svig .
OLAF , det organ under Kommissionen , som blev oprettet tidligere p ret , skal vre underlagt en uafhngig europisk offentlig anklager , der skal have til opgave at forberede retsforflgning ved de nationale domstole af strafferetlige overtrdelser , som er beget af medlemmer af og tjenestemnd ved EU-institutionerne , og som berrer EU ' s finansielle interesser .
Der kan fremsttes et forslag , der br fremsttes et forslag , p baggrund af EF-traktatens artikel 280 senest midt p ret .
<P>
For det tredje skal de etiske regler overholdes i det offentlige liv i EU .
Den politiske krise , som frte til Kommissionens fratrden tidligere p ret , viser klart , at der er behov for en entydig adfrdskodeks , som kan hndhves i praksis .
Der er siden da indfrt en rkke kodekser .
De skal vurderes af Parlamentet og br vre juridisk bindende .
EU-institutionerne br flge trop med en rkke lande ( frst og fremmest Det Forenede Kongerige ) og nedstte et udvalg om etiske regler i det offentlige liv , som skal have mandat til at rdgive om faglig etik og adfrdsregler i EU-institutionerne .
Indberettere , der handler i god tro , skal beskyttes .
I slutningen af sidste r annoncerede hr . Kinnock nye foranstaltninger til beskyttelse af indberettere .
De skal gennemfres hurtigst muligt .
<P>
Selvom sdanne foranstaltninger aldrig kan vre et alternativ til god forvaltning , skal de vre en sikkerhedsventil , nr noget gr galt .
Det er altafgrende , at reformerne ikke begrnses til Kommissionen .
Parlamentet m overveje , om der er behov for at foretage forbedringer i de interne regler og administrative procedurer samt i den forvaltningsmssige praksis .
<P>
Og endelig skal Kommissionens politik vedrrende menneskelige ressourcer gres mere tidssvarende .
Kommissionens nuvrende politik p dette omrde kan ikke lngere opfylde en moderne , multinational organisations behov .
Den sociale dialog har ofte sat en stopper for reform , og der burde for lngst vre foretaget en tilbundsgende revision .
En karriere i EU-institutionerne skal gres mere attraktiv .
Alt for mange unge , nye tjenestemnd forlader deres stillinger efter blot nogle f r .
Gode prstationer br anerkendes og belnnes . Videreuddannelse p specifikke omrder br vre en absolut forudstning for forfremmelse til en hjere lnklasse .
Forfremmelsesproceduren skal gres mere rimelig og gennemskuelig .
<P>
Sidst , men ikke mindst skal lnninger og tillg tages op til revision .
Ln- og tillgspakken skal vre mere fleksibel og i hjere grad svare til vilkrene p arbejdsmarkedet . De mere forldede elementer br elimineres .
Og der skal tages hensyn til offentlighedens legitime interesser . Offentligheden forstr ikke , hvorfor europiske tjenestemnd fr et udlandstillg p ubegrnset tid i et Europa med bne grnser , eller at den skat , de betaler , ofte ligger langt under skatten i medlemsstaterne .
<P>
Kommissr Kinnock skal i morgen forelgge sin meddelelse om reform .
Den meddelelse skal indeholde en klar tidsplan .
Med en ny Kommission og et nyt Parlament p plads er tilskyndelsen til reform strkere , end den nogen sinde har vret og formodentlig nogen sinde vil blive .
EU ' s udvidelse ligger kun nogle f r ude i fremtiden .
Tiden er inde til , at EU-institutionerne bringer orden i deres egne sager , til at bibringe institutionerne - som de uafhngige eksperter kunne have sagt - en flelse af ansvarlighed .
<P>
I juni sidste r gav Europas vlgere et klart signal om , at de havde fet nok af de uendelige historier om fejl og forsmmelser og nepotisme .
Der er en meget enkel mde at tage sig af de historier p .
Lad os komme fejl og forsmmelser og nepotisme til livs .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="IT" NAME="Zappal">
Hr. formand , for ikke at blive misforstet - det hber jeg inderligt , at jeg ikke bliver - vil jeg gerne starte med at sige , at jeg selvflgelig gr ind for bekmpelse af svig og er en kraftig tilhnger af nogle hensigtsmssige og ndvendige reformer .
<P>
Der er tale om et kompliceret emne , som fortjener at blive uddybet i meget hjere grad , men jeg vil njes med at komme ind p et par enkelte punkter , ogs for om muligt at skabe bevidsthed om , hvad det er , vi taler om .
Alle eksperter kan komme med oplysninger , nyheder , meninger og rd , men de har jo netop ikke noget politisk ansvar eller ansvar over for vlgerne .
Efter min mening br politikerne i stedet undersge , hvad man kan konkludere af en ekspertberetning , og hvilke synspunkter der ikke kan overtages fuldstndigt , idet tankegangen under visse omstndigheder forekom mig - og stadig forekommer mig - at vre selvdestruktiv .
<P>
Jeg mener - og her tager jeg blot udgangspunkt i nogle enkelte aspekter - at det kun er Parlamentet og ingen anden , der m handle , nr det glder parlamentsmedlemmerne , for hvis det ikke forholdt sig sdan , ville Europa-Parlamentets autoritet og reprsentativitet blive kraftigt undermineret i de kommende r , og vores institution ville ikke gre nogen fremskridt , sdan som den ellers burde .
<P>
Efter min opfattelse er det ligeledes vigtigt , at ingen kan eller m ngte Europa-Parlamentet og dets udvalg adgang til dokumentation .
Etik , disciplin og fortrolighed med hensyn til de uddelegerede sprgsml skal vre en selvflgelighed for parlamentsmedlemmerne og ikke noget , der dikteres af nogen andre .
Jeg gr opmrksom p , at der ikke eksisterer et europisk retssystem , men derimod et forskelligt retssystem i de enkelte medlemsstater .
Vi risikerer at uddelegere sprgsml om de samme overtrdelser , som s bliver straffet p forskellige mder .
Jeg er enig i , at der skal indfres et undersgelsessystem , men jeg er ogs helt overbevist om , at man br anerkende ligevrdigheden og under alle omstndigheder ndvendigheden af , at alle har samme ret til et forsvar .
Det er efter min mening forkert , at man p en yderst let og enkel mde kan kriminalisere Det Europiske Fllesskabs tjenestemnd . Stikkeri er nemlig en metode , der ikke lngere hrer sig til i det tredje rtusinde .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , hr. formand , at Parlamentet br vre udgangspunkt for et demokratisk princip , hvor man gennemfrer nogle reformer , som lader Parlamentet udvikle sig og ge sine befjelser i stedet for det modsatte .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Denne forhandling om van Hulten-betnkningen afslutter en af de mest traumatiske perioder for de europiske institutioner siden oprettelsen i 1957 .
Europa-Parlamentets manglende meddelelse af decharge og det endelige afslag for 1996-budgettet , mistillidsvotummet , der af forskellige rsager blev fremsat her i Parlamentet for et r siden , og den frste beretning fra Den Uafhngige Ekspertgruppe om reformen af Kommissionen , som frte til den samlede Kommissions fratrden er nu en del af de europiske folkeminder .
De af os , der var indblandet i disse historiske begivenheder , ved alle , at denne omvltning ikke var sket , hvis ikke vi havde handlet med parlamentarisk magt for at presse p med ndringer af den mde , som Kommissionen opererede p .
<P>
Husk p , at Ministerrdet , som endnu en gang ikke er til stede her til aften under forhandlingen , gav decharge for 1997 - ikke 1996 - samme dag , som Kommissionen trdte tilbage den 15. marts .
<P>
Vi kommer nu til Den Uafhngige Ekspertgruppes anden beretning , som vi allerede i september havde lejlighed til at hilse velkommen og drfte kort .
Vores strste bekymring i PPE-DE-gruppen er at sikre , at offentlighedens tillid til Europa-Kommissionen genskabes .
Yderligere skridt til at opbygge et strkt Europa vil vre forgves , hvis befolkningen i Europa ser , at der ikke er et passende system af demokratisk ansvarlighed for overnidkre tjenestemnd .
Vi vil under ingen omstndigheder give afkald p det terrn , vi har vundet i lbet af de sidste par mneder , som vi mener er i benhedens og gennemsigtighedens interesse .
Vi er derfor bekymret over de seneste ugers stribe af meddelelser fra Kommissionen ved kommissr Kinnock , som fremstter politiske forslag af forskellig art , der skal inkluderes i en hvidbog om kort tid .
Selvom det giver indtryk af et nske om hurtigt fremskridt , giver det ogs indtryk af , at Kommissionen sender snarere end lytter .
<P>
Vores bekymring forvrres , hvis det rygte , der ld for et par dage siden , viser sig at vre sandt - nemlig at Kommissionen nsker at indskrnke Parlamentets adgang til oplysninger betydeligt .
Det var trods alt en af rsagerne til den forrige Kommissions fratrden .
Har man ikke taget ved lre ?
<P>
Det , at de overordnede forbindelser mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen stadig mangler at blive forhandlet , frte til vores uoverensstemmelse med ordfreren , da vi drftede hans betnkning i udvalget .
Vi kunne under ingen omstndigheder tilslutte os hans holdning om , at det ville vre nedvrdigende for Parlamentet at fastlgge detaljerede instruktioner om , hvad vi nskede , Kommissionen skulle tage op i reformpakken .
Hr. van Hulten , jo mindre prcise vi er i vores beslutninger , jo mere rderum giver det Kommissionen og Deres tidligere kolleger i Rdet til at gre , hvad de har lyst til .
Vi mener , at det store antal henstillinger i Ekspertgruppens beretning br gennemfres .
Vi har , som PPE-DE-gruppen , fremlagt alle henstillingerne i Ekspertgruppens beretning for udvalget , og mange af dem er nu inkluderet i betnkningen , hvilket fuldstndig ndrer van Hulten-betnkningen i udvalget .
<P>
Vi har p ny fremsat et par ndringsforslag , som blev afvist i udvalget , isr vores nske om at f revideret adfrdskodekserne sledes , at de omfatter henvisningen til arbejdsindsats og lederevner , som De , hr. kommissr , accepterede - under hringerne i september - skulle omfattes af disse adfrdskodekser , isr i forbindelse med ansttelser og forfremmelser .
<P>
Nr vi ser fremad , ved vi , at vi str ved begyndelsen af en lang proces med lbende reformer i Europa-Kommissionen .
Vi nsker isr at se den hrdtarbejdende og yderst kompetente norm for tjenestemnd i Kommissionen blive anerkendt i resten af verden - et ry , som er blevet overskygget af nogle enkeltes upassende adfrd .
<P>
Hr. kommissr , De ved som flge af Deres medlemskab af den tidligere Kommission , hvorfor krisen opstod .
Sagen i en nddeskal : Der blev gennemfrt programmer , hvortil der ikke var nok personale .
Vi opfordrer Dem til at udnytte muligheden for at fastlgge de rette personalebehov i Kommissionen baseret p de vigtige aktiviteter , som den er ansvarlig for .
Vores holdning blev gjort srdeles klar vedrrende dette sprgsml i budgettet for 2000 .
Vi vil i de nste fem r vre rvgne med henblik p at sikre , at de foreslede reformer gennemfres fuldt ud , og vil sttte bestrbelserne p at gre institutionerne tidssvarende . Men vi vil tilsvarende heller ikke tve med at trkke vores konomiske sttte tilbage mv .
, hvis der trffes foranstaltninger , som ikke er i overensstemmelse med den benhed , Kommissionens formand , hr . Prodi , lovede forud for sin udnvnelse .
<P>
Lad os hbe , at vi kan undg institutionelle omvltninger ved at have en konstant dialog , der som udgangspunkt antager , at Parlamentet er en ligevrdig partner i beslutningen om resultatet af reformen i Kommissionen .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , jeg m starte med at undskylde , at min fremlggelse ikke er lige s dramatisk som hr . Elles ' .
Jeg vil gerne starte med at takke hr. van Hulten for denne betnkning .
Det er en fremragende betnkning .
Det ville have vret forkert af Parlamentet , enten man ville eller ej , at inkludere enhver henstilling fra et eksternt organ , da Parlamentet br have sin egen holdning til disse sprgsml .
Det er rigtigt for os at have en fokuseret betnkning , hvilket er , hvad hr. van Hulten har udarbejdet .
Jeg vil gerne bede hr . Elles om ikke spnde vognen for hesten .
Ja , Socialdemokraterne tabte mange sprgsml , men de er endnu ikke vundet p plenarforsamlingen , og jeg vil gerne advare ham om , at det mske heller ikke bliver tilfldet i morgen .
<P>
Jeg vil gerne takke kommissr Kinnock for alle hans bestrbelser indtil nu .
Han har gjort det klart , at hans forpligtelse bestod i at frembringe omfattende ndringer .
Centralt for dette er forsget p at frembringe og skabe ansvarlighed .
Det er klart , at det skal udvikles p alle niveauer , og det skal anerkende behovene p hvert niveau i Kommissionen .
<P>
Det er klart , at vi har brug for en ndring af finansforordningen .
Det er vigtigt .
Vi m stoppe dem , der lader sorteper g videre .
Nr der sker sammenbrud i Kommissionen , skal vi holde folk ansvarlige .
Vi skal forsikres om , at vedvarende drlige resultater frer til afskedigelse .
Det er naturligt andre steder , men det synes et uhyre gennemgribende forslag , nr det fremsttes for Kommissionen .
<P>
Vi kan ikke fortstte en situation , hvor inkompetence , fejl og forsmmelser og svig koster de europiske skatteydere penge og giver dem en drlig service .
Jeg vil gerne komme med et eksempel p dette .
I Revisionsrettens beretning fra 1998 kostede en fejlagtig kursberegning i forbindelse med italiensk vin de europiske skatteydere 8-10 millioner engelske pund .
Selvflgelig er det ikke acceptabelt .
Hvad skete der med den ansvarlige for den fejlberegning ?
Vi har brug for et system , der skaber incitamenter og forfremmelser , og disse skal ske p grundlag af fortjeneste .
Vi anerkender , at de fleste tjenestemnd i Kommissionen er srdeles hrdtarbejdende .
Men vi anerkender ogs , at en del af kutymen er forldet .
Vi ser frem til at lse Kommissionens samlede forslag til reform , og vi ser frem til at udarbejde detaljerne sammen med Kommissionen , for ulig det hr . Elles lige sagde , s har kommissren givet tilsagn om at drfte dem med Parlamentet inden den 1. marts .
<P>
Vi skal ogs erkende , at de , der bor i glashus , ikke br kaste med sten .
Europa-Parlamentet har historisk set ikke just vret renlivet i sin tilgang til tingene .
Vi har stadig lang vej igen , fr vi selv er perfekte .
Vores egen personalepolitik er forldet .
Nogle af vores arbejdsmetoder krver gennemgribende ndringer .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet hgter sig p Kommissionen under denne reformproces .
<P>
Vi anerkender forslagene om aktivitetsbaseret budgettering .
Vi anerkender , at det er ensbetydende med disciplin hos Kommissionens tjenestemnd , og vi anerkender ligeledes , at vi ogs har et ansvar i Parlamentet vedrrende disciplin , nr vi taler om negative prioriteter .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at Kommissionen skal arbejde p forholdet til offentligheden .
De europiske skatteydere har brug for p ny at blive forsikret .
Kommissionens skbne , Den Europiske Unions skbne hviler p overbringelsen af denne reform .
Det er det centrale sprgsml , overbringelsen af disse forslag .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at give ordfreren , hr. van Hulten , en kompliment for hans frste betnkning .
Jeg beundrer ham isr for , at han ikke mistede modet , da han blev begravet i s mange ndringsforslag .
Jeg tror , at beretningen fra Den Uafhngige Ekspertgruppe var en nyttig beretning , og jeg tror , at det ogs er nyttigt for Parlamentet - det sagde fru Morgan ogs - at vi selv ogs for en gangs skyld anmoder om ekspertise udefra for at se , hvordan vores administration styres .
Vi har stillet et ndringsforslag med henblik herp .
<P>
Af de mange punkter i hr. van Hultens betnkning vil jeg gerne fremhve en rkke , som ikke er valgt efter betydning , men vilkrligt .
For det frste mener jeg , at Kommissionen skal lgge meget strre vgt p , at dokumenter opbevares ordentligt .
Kommissionens arkiver lader meget tilbage at nske .
Det mrkede vi , da vi skulle undersge Flchard-sagen , som for vrigt langtfra er lst .
Mrkvrdigvis var meget vigtige dokumenter forsvundet fra kabinetterne , endog fra formanden og fra forskellige generaldirektorater , og det er noget , som tydeligvis ikke m forekomme .
Hvis Parlamentet skal kontrollere ordentligt , skal disse dokumenter vre til rdighed , og jeg vil gerne have at vide , hvad Kommissionen agter at gre for at forbedre dette .
<P>
Nu til noget om kontrollen bagefter , " DAS " .
Det blev ogs delvist sagt i van Hulten-betnkningen .
Jeg tror , at det ville vre godt , hvis vi for hver kategori og for hver sektor begynder at give karakterer for , hvordan budgettet gennemfres .
Nu er det generelle indtryk , at alt med hensyn til budgettet i Europa er drligt .
Det er tydeligvis sdan , at vi i de seneste r har set en tendens til det bedre inden for landbruget og en tendens til det vrre i forbindelse med strukturudgifterne .
Kan det vre rigtigt ?
Jeg vil gerne foresl Kommissionen , at den faststter en frist for gennemfrelsen af reformerne .
Nr vi lader nye medlemsstater blive optaget , kan det ikke vre sdan , at vi endnu ikke har orden i vores eget hus .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , kre kolleger , allerfrst vil jeg takke hr. van Hulten .
Det er hans frste betnkning her i plenarforsamlingen .
Det er en lyknskning vrd , selvom jeg naturligvis beklager , at han ikke begrundede denne betnkning p sit eget modersml .
<P>
Kre kolleger , det er en betnkning , som er udarbejdet med besvr , og som mske kommer for sent .
Det har efter min opfattelse frem for alt at gre med sknderiet mellem de to store grupper i Budgetkontroludvalget .
Lad os vre rlige .
Den anden beretning fra Den Uafhngige Ekspertgruppe kom i september .
Der er nu get fire mneder .
I mellemtiden blev hr. van Hulten begravet i ndringsforslag , mere end 100 ndringsforslag i frste runde .
Han gik i gang igen , skrev sin betnkning om , tog hensyn til temmelig mange forslag , men mtte under anden runde endnu en gang se nsten 100 ndringsforslag i jnene .
Alt dette afstedkommer mske sledes , og det er jeg lidt bange for , en for detaljeret , en for omfangsrig og en for sent forelagt betnkning .
<P>
Desuden har jeg hrt , at Kommissionen netop i dag har godkendt en rapport om reformen af Kommissionen , som med henblik p yderligere hring vil blive sendt rundt til forskellige institutioner og ogs til Parlamentet , hber jeg .
Kunne hr . Kinnock mske allerede i aften lfte en flig af slret ?
<P>
Hr. van Hulten , Gruppen De Grnne og regionalister sttter forsgene i plenarforsamlingen i morgen eftermiddag p stadig at pynte noget p denne betnkning .
Der er jo ingen mening i at optage de mange gode henstillinger fra Den Uafhngige Ekspertgruppe ord for ord i Deres betnkning .
Nr vi sledes i morgen stemmer imod nogle ndringsforslag eller imod visse afsnit , er det bestemt ikke p grund af indholdet , men i den hensigt at gre Deres betnkning til en mere lselig helhed .
I hvert fald skal det vre tydeligt , at min gruppe naturligvis fuldt ud sttter henstillingerne fra Den Uafhngige Ekspertgruppe .
<P>
Under alle omstndigheder ser jeg sledes frem til det dokument , som Kommissionen har godkendt i dag .
Under alle omstndigheder ser jeg ogs frem til den hvidbog , som vil blive forelagt i februar .
Under alle omstndigheder m jeg meddele Dem , hr. kommissr , at bde beretningen fra Den Uafhngige Ekspertgruppe og hr. van Hultens betnkning for vores gruppe vil blive kriterier , som vil gre det klart for os , om vi kan have tillid til Prodi-Kommissionen eller ej .
<P>
Til sidst flgende : Ligesom hvidbogen om fdevaresikkerhed , som blev godkendt i sidste uge og offentliggjort , og som fastsatte en konkret tidsfrist , anmoder vi ogs derom med hensyn til den nye hvidbog om reformen af Kommissionen .
Jeg tror , at der er behov for det , fordi offentligheden ser frem til forandring , og i hvert fald vil min gruppe have , at der hen imod slutningen af 2002 foretages en klar forandring .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , det er godt , at denne betnkning findes , men der er egentlig behov for mere .
Svig , drlig forvaltning og nepotisme opstr ikke tilfldigt .
Det fr strst chance , hvis den demokratiske kontrol med pengestrmmene er ringe .
Gennem strukturfondene cirkulerer en stor del af det europiske budget .
Det er kun hensigtsmssigt , s lnge det drejer sig om solidaritet , idet rige medlemsstater bidrager til fattigere medlemsstaters indkomst og udvikling .
Men der cirkulerer ogs penge , som via Bruxelles igen vender tilbage til de samme rige medlemsstater .
Kommuner og regionale myndigheder betragter det som deres egne penge , men de kan kun f disse penge ved at bruge mange penge og mandskab p at udve lobbyvirksomhed og forhandle .
<P>
Efter hver utilsigtet anvendelse af disse penge , og i hvert fald efter svig , lyder der krav om endnu strengere kontrol .
Selv den strengeste kontrol kan ikke lse dette problem .
En sdan vil hjst fre til mere bureaukrati og frre muligheder for det lokale demokratis indflydelse og befolkningens medindflydelse p valget og udformningen af projekter .
Disse penge kan de nationale myndigheder bedre sende direkte videre til deres lavere myndigheder uden en europisk omvej .
<P>
Vi m i de kommende r tnke over muligheden for at erstatte strukturfondene med en stabiliseringsfond , som begrnser sig til budgetsttte til medlemsstater eller deres delstater med en lav indkomst pr. indbygger .
Det er sandsynligvis den eneste mde , hvorp man kan opn mindre svig , frre faste udgifter , strre gennemsigtighed og mere demokrati .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Hr. formand , der er ikke engang get et r , men det er allerede tydeligt , at Parlamentet forbereder sig p at vurdere den anden beretning p en anden mde end den frste .
<P>
Der blev talt vidt og bredt om den frste beretning , og den blev hjtideligt drftet og anvendt - ligesom den forudgende polemik og de nyheder , der slap ud i pressen - til frst at vlte Kommissionens formand og siden strstedelen af kommissrerne , selvom de ikke havde noget at gre med svig , drlig administration og nepotisme .
<P>
Nr man nu lser om det , der skete for mindre end et r siden , fremgr det klart , at den beretning skulle tjene ethvert andet forml end at bringe sandheden frem og f sat gang i reformerne , sdan som man hvder i dag , og det forholder sig ogs sdan , at den anden beretning , som godt kunne indeholde nogle meget mere betydningsfulde oplysninger , blev bestilt med nje ordre om ikke at behandle de specifikke tilflde , da man ikke var interesseret i at forflge de overtrdelser , som var nvnt i denne beretning .
Parlamentets store politiske grupper var ikke interesserede i dette , og det samme gjaldt for strstedelen af fagforeningerne , der formelt nsker at forsvare det europiske tjenestemandssystem , men som reelt er beskftiget med at yde foreningsbeskyttelse til deres egne medlemmer , og som sledes bruger deres udstrakte befjelser p en tvivlsom mde .
<P>
Der er fagforeningsreprsentanter med i Disciplinrrdet og Vedtgtsudvalget , s den illoyale tjenestemand bliver umulig at afskedige , og s vedtgterne bliver urrlige .
Uforsteligt nok er der ogs fagforeningsreprsentanter med i udvlgelseskomiterne , og det skulle ikke undre mig , om der ogs allerede var fagforeningsreprsentanter med i OLAF , hvilket ville g alvorligt ud over denne institution , hvor man - i det mindste formelt - burde sikre upartiskheden .
<P>
Jeg forstr sledes godt , hvorfor vi holder mde p dette tidspunkt , der normalt er beregnet p andre aktiviteter og ikke p forhandlinger , vurderinger og information .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , i van Hulten-betnkningen understreger Parlamentet den bitre ndvendighed af en grundig reform af den konomiske forvaltning .
Kontrollen med udgifterne skal vre meget bedre , bde i Kommissionen og i medlemsstaterne .
Med henblik herp skal ogs Revisionsretten og de nationale revisionsinstanser samarbejde bedre .
Endvidere er der behov for en ordning for skaldte indberettere .
Alle disse henstillinger sttter vi helhjertet .
Jeg fremstter dog nogle kommentarer .
<P>
n af Den Uafhngige Ekspertgruppes konklusioner er , at de nuvrende retsrammer med henblik p bekmpelsen af svig til skade for Den Europiske Union er usammenhngende og ufuldstndige .
I hvilken retning skal vi gribe det an ?
Ikke ved at fratage medlemsstaterne juridiske befjelser og overdrage dem til en europisk offentlig anklager .
Noget sdant forudstter en europisk strafferet , og en sdan findes slet ikke .
Dette rammer desuden kernen i medlemsstaternes suvernitet .
Lsningen m vi derfor sge i bedre samarbejde mellem medlemsstaterne p det juridiske omrde .
En koordinering deraf kunne foretages af en slags europisk offentlig anklager . Denne skal ikke selv foretage retsforflgelse , men informere de nationale retsmyndigheder om strafferetlige overtrdelser .
<P>
Beretningen fra Den Uafhngige Ekspertgruppe har ogs meget at sige til Rdet og Parlamentet .
Sledes skal Rdet lgge meget strre vgt p proceduren for decharge til Kommissionen .
I lige s hj grad skal Parlamentet tage udfordringen op .
Det er p hje tid , at der nu endelig kommer vedtgter for medlemmerne og godtgrelse af rejseudgifter p grundlag af de faktiske udgifter .
Sprgsmlet rejser sig , om Parlamentet nu ogs har vilje til at komme ud af ddvandet .
I denne uge er Rothley-udtalelsen drftet i Retsudvalget , og intet deri tyder p , at der er vilje til dette .
<SPEAKER ID=272 NAME="Theato">
Hr. formand , nr det handler om Kommissionens egen reform , befinder Kommissionen sig i en svikmlle .
Efter de hndelser , der frte til den tidligere Kommissions tilbagetrden , er der et enormt forventningspres .
Af og til er det mit indtryk , at forslag fr strre bifald ogs her i Parlamentet , desto mere radikale de lyder .
P den anden side kan forholdene netop ikke ndres med et par pennestrg fra den ene dag til den anden , og vanskelighederne begynder , s snart det handler om gennemfrelsen , s snart der skal tales om detaljerne .
Det er mske forklaringen p , at vi ogs i Budgetkontroludvalget havde flere vanskeligheder med dette emne end forventet .
Alligevel kan man se resultatet , sdan som det ligger p bordet nu , og jeg vil gerne takke vores kollega van Hulten udtrykkeligt for hans arbejde med denne betnkning .
<P>
Hvis denne betnkning ikke udvandes endnu en gang ved godkendelse af ndringsforslag , stter vi p nogle afgrende punkter klare ml , der ikke er til at misforst , over for Kommissionen .
Lad mig begynde med det vigtigste ml .
Vi nsker ikke at afskaffe finanskontrollen .
Det skal ogs fremover vre muligt , at finansinspektren foretager en kontrol , fr midlerne bindes , eller fr betalingerne sker , ikke i hvert enkelt tilflde , men altid i de situationer , hvor der er usikkerhed eller risici .
Her sender Kommissionen de forkerte signaler , nr den f.eks. omdber generaldirektoratet Finanskontrol til generaldirektoratet Audit .
Kommissionens organigram kan vel let ndres , men det bliver straks vanskeligere , hvis der skal ndres ved retsteksterne , alts isr finansforordningen .
<P>
Jeg har ikke talt prcist efter , men Fllesskabets finansforordning og de dertil hrende gennemfrelsesbestemmelser taler p nsten 100 forskellige steder om finansinspektren , hans uafhngighed og de opgaver , han har fet tildelt .
Det kan man ikke ignorere eller omg , heller ikke med en skaldt soft law , som det engang blev nvnt p et mde i vores udvalg .
Uafhngig af sdanne retlige overvejelser ville det i sagens natur ogs vre en utilgivelig fejl at afskaffe finanskontrollen i den klassiske betydning i netop det jeblik , hvor de ansvarlige herfor i Kommission endelig ikke str mutters alene lngere , men derimod kan blive et led i en kde af fungerende kontrol- og undersgelsesmekanismer .
Som vi ser det , er der tre mekanismer , som fremover griber ind i hinanden , nemlig finansinspektrens uafhngige forudgende ptegning , den ledsagende og efterflgende kontrol fra den interne revisionstjenestes side , der skal etableres , ogs kaldet audittjenesten , og endelig via den mlrettede opsporing af uregelmssigheder gennem det nye Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig , OLAF .
<P>
Det er godt , at betnkningen af van Hulten skaber en sammenhng mellem alle tre omrder , og at den ogs understreger , hvor de afgrende mangler , som der skal gres noget ved , befinder sig .
Jeg siger det kun med stikord : Procedurerne i disciplinrsager fungerer ikke , isr ikke nr det handler om ogs at drage embedsmnd konomisk til ansvar for deres forkerte opfrsel .
Der er en stor grzone og mange uklare punkter , nr det drejer sig om strafferetlige sanktioner , og netop her er dt , som Kommissionen har meddelt os , snarere vagt .
Jeg kan blot understrege , at dette virkelig er de hrde ndder , der langt om lnge skal knkkes !
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="NL" NAME="van den Berg">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg give hr. van Hulten en kompliment .
Det er rart at kunne sige , at han kommer fra vores delegation , og jeg tror nok , jeg har lov at vre lidt stolt af ham .
I hvert fald glder jeg mig over hans betnkning .
<P>
Kommissionens fratrden har ogs forrsaget en angstkultur hos mange tjenestemnd i hierarkiet og det store bureaukrati .
Hele opfordringen til at ndre kultur i retning af en ansvarskultur forekommer mig at vre meget fundamental .
<P>
P meget nrt hold har jeg i Udviklingsudvalget kunnet opleve , hvordan tusinder af projekter stagnerer , at sommetider indtil 80 % af pengene ikke anvendes , at der sommetider opstr en enorm pengebeholdning , ikke fordi pengene ikke er overordentlig ndvendige , ikke fordi der ikke er nogen gode forslag , men fordi hele systemet i sig selv er krt fast .
Mangel p ansvar , alt for meget ex ante , alt for lidt ex post og dermed i alt for ringe grad en kultur med virkelig effektiv udnyttelse af pengene .
At anvende disse med henblik p at opn resultater og tilrettelgge hele arbejdet p grundlag heraf , hvor ville det vre fantastisk , hvis vi med denne betnkning gav et signal dertil .
<P>
Jeg hber inderligt , at det input , som vi kommer med her , vil bidrage til , nr Kommissionens frste udkast til rapport bliver den officielle rapport den 1. marts , at vi virkelig vil se denne forandring her .
S vil det vre en tjenesteydelse , hr. formand , uden nogen tvivl , for den europiske offentlighed , og s vil vi ogs gennem de resultater , som vi viser , tjene og erhverve noget af det tilbage , som vi benbart har mistet i de forlbne r .
Det er den bedste sttte , som vi kan give det europiske demokrati .
Hvis vi p den mde kommer vk fra 1950 ' ernes kultur og gr over til det nste rhundrede , s oplever vi her et meget smukt jeblik .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="NL" NAME="van der Laan">
Hr. formand , allerfrst en kompliment til Michiel van Hulten for hans frste betnkning .
Det var en vanskelig ilddb , men i Nederlandene har vi et smukt ordsprog . Man lrer hurtigst at svmme , nr man straks kastes ud p det dybe vand .
Kre kollega , jeg tror , at De efter denne prvelse kan kvalificere Dem til De Olympiske Lege .
Der er to punkter , som efter min opfattelse fortjener srlig opmrksomhed fra ELDR ' s side .
<P>
Det frste punkt er kommissrernes individuelle ansvar .
Dette skal der trffes bestemmelser om under regeringskonferencen .
Vi vil imidlertid have , at dette vigtige sprgsml ikke kommer til at ligge fuldstndigt i Rdets hnder , og vi har derfor stillet et ndringsforslag , hvori vi sprger , om der kan komme en interinstitutionel aftale mellem Kommissionen og Parlamentet for at srge for , at vi har noget at falde tilbage p og ikke lgger vores skbne fuldstndigt i Rdets hnder .
<P>
Det andet punkt , og min kollega hr . Mulder har allerede sagt det , er , at ELDR synes , at ogs Europa-Parlamentet skal undersges af uafhngige eksperter .
Dette vil yde et srdeles stort bidrag til genoprettelsen af de europiske borgeres tillid til denne institution .
Vi kan ikke vre nogen trovrdig modpart for denne reformerede Kommission , s lnge vi ikke ogs griber i egen barm og ogs i Europa-Parlamentet fr orden i vores egne sager .
Kun hvis alle europiske institutioner reformeres , fr vi det bne , demokratiske og handlekraftige Europa , som vores borgere nu endelig fortjener .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , jeg vil ogs lyknske min kollega van Hulten med det frste arbejde , han forelgger i Parlamentet .
Jeg er sikker p , at det bl.a. vil medvirke til , at hans nste betnkning bliver mere fleksibel , og til at han stter mere ind p at opn alle gruppernes konsensus .
<P>
P nuvrende tidspunkt kan den reformproces af Kommissionen , som borgerne efterlyser , ikke udskydes lngere .
Parlamentet har ofte , selv fra kommissionsformndene , hrt nsket om at reformere Kommissionen .
Nu synes der at ligge mere alvor bag .
Efter at en Kommission er trdt tilbage , og efter at en ekspertgruppe har ppeget et nsten uudtmmeligt antal mangler , synes det lfte , som hr . Prodi kom med den 14. september til Parlamentet om i februar mned at fremstte et komplet reformprogram , fornuftigt .
Parlamentet venter spndt p dette reformprogram .
<P>
Den betnkning , som vi forhandler nu , sger at lgge politisk kraft bag en god del af henstillingerne fra den ekspertgruppe , som Parlamentet havde bedt om . Hr .
Prodi sagde , at han ville handle under alle omstndigheder , at han foretrak at ramme plet , men at frygten for ikke at ramme plet , ikke ville hindre ham i at handle .
<P>
Derfor anmoder vi om , at hans program udviser mod , for hvis det gr det , kan jeg forsikre ham om , at Parlamentet vil slutte op om Kommissionen i denne reformproces .
Vi nsker en strk Kommission , som kan udve sine funktioner uafhngigt og neutralt , men politisk fornuftigt .
Kommissrerne skal ikke se sig selv som embedsmnd , men som udvende politikere .
Betnkningen gr det derfor muligt for dem at vre aktive politikere og tilhre de kollegiale politiske organer i deres partier .
Mske er henvisningen til deres poster uprcis .
Jeg ved ikke , hvordan De , hr . Kinnock , egentligt ser p det , men det er klart , at vi nsker nogle politisk strke og politisk forpligtede kommissrer .
Og vi nsker en struktur , som gr det muligt at anvende hver eneste euro effektivt , for vi pviser ved hver regnskabsafslutning , at dette ikke er tilfldet .
<P>
Hr. kommissr , vi opfordrer derfor hr . Prodi til at komme her med et modigt program , og s vil han se , at han kan f problemer med de kollektiver , som kan fle deres status quo truet , men det vil netop ikke vre tilfldet med Parlamentet , som nsker gennemgribende og modige forandringer .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , Santer-Kommissionen mislykkedes ogs , fordi finanskontrollen svigtede over hele linjen .
Den nye Kommissions fremtid vil alts i ikke uvsentlig grad afhnge af , hvorvidt der gennemfres reformer her hurtigt , og hvorvidt finanskontrollen igen bliver funktionsdygtig .
<P>
I den forbindelse er det allerede flere gange blevet sagt , at Kommissionen nsker at forbedre og styrke sin efterflgende kontrol drastisk , og at denne kontrol skal foreg helt uafhngigt , uden at der fejes noget ind under gulvtppet i fremtiden .
Selvflgelig kan dette kun hilses velkomment .
<P>
Hvad jeg ikke forstr , er , at som pris herfor skal der gives afkald p uafhngige - jeg understreger uafhngige -forudgende ptegninger .
Hidtil har Kommissionens betalinger kun kunnet finde sted , nr den anvisningsberettigede har underskrevet ordren , og nr finansinspektren har givet sin godkendelse i ptegningen .
Det er alts princippet om de to ngler , der glder .
Fremover skal en enkelt ngle vre tilstrkkelig .
Finansinspektren skal ikke lngere foretage kontrol p forhnd , i hvert fald ikke hvis det skal foreg i henhold til de reformplaner , som diskuteres i Kommissionen for jeblikket .
Med forlov , hr . Kinnock , minder det lidt om , hvis man afskaffede politiet , fordi det ikke var i stand til at forhindre forbrydelser .
<P>
Men det , det burde handle om , er at gre kontrollen mere effektiv .
Det kan opns p den mde , at man fremover ikke lngere tvinger finansinspektrerne til uden undtagelse at forsyne hver betaling med deres ptegning .
Den , der skal kontrollere alt , kontrollerer netop slet ingenting i sidste ende .
De forudgende ptegninger br alts fremover ske mlrettet i de tilflde , hvor der er usikkerhed og risici .
De embedsmnd , der er ansvarlige for finanskontrollen , br indsttes decentralt , alts i de operative generaldirektorater hos dem af deres kolleger , som udbetaler pengene , sledes at de straks kan gribe ind , hvis der opstr problemer , og sledes at kontrollen bliver mindre tung og tidsrvende .
<P>
Men revisorerne af finanskontrollen skal arbejde uafhngigt .
Det er den afgrende forskel ved det , som Kommissionen planlgger , nr den taler om decentralisering .
Embedsmndene med ansvar for finanskontrollen m netop ikke vre underlagt de enkelte generaldirektorater , hvilket Kommissionen benbart har planer om .
Det har Leonardo-sagen imidlertid lrt os , hvor de interne revisorer i det ansvarlige generaldirektorat sendte en advarsel ud , men hvor deres advarsel ikke blev bemrket og ikke videregivet .
<P>
Uafhngighed er alts en forudstning for effektiv kontrol .
Det er den holdning , som Budgetkontroludvalget er net frem til med tydeligt flertal .
Hvad angr den efterflgende kontrol , bekender den nye Kommission sig nu til denne uafhngighed . Er det ikke logisk , at denne uafhngighed ogs br vre der i forbindelse med forudgende ptegninger ?
<P>
Jeg mener , at vi br give tydeligt udtryk for dette punkt ved afstemningen i morgen .
Fru Theato har allerede givet udtryk for det . Jeg kan kun sttte hende entydigt i dette punkt .
<SPEAKER ID=277 NAME="Haarder">
Hr. formand , for et par r siden forsgte den tidligere Kommission at tage et opgr med de stive og forldede strukturer .
Det frte til strejker og smdekampagner fra forstokkede fagforeninger , hvorefter forslagene blev opgivet og erstattet af et slapt kompromis .
Det var den gamle Kommissions dumhed , og Parlamentet var ikke til nogen hjlp dengang .
Nr jeg lser van Hultens afsnit om personalepolitikken , s er jeg bange for , at Parlamentet igen svigter p afgrende punkter ved at fre bld og intetsigende tale .
Der er for mange rettigheder , for mange regler , og der er for lidt plads til ledelse .
Der mangler rygrad og tnder .
Where is the beef ?
Og det vil jeg ogs sige til Dem , hr. kommissr : Please , deliver the beef even if it is British .
Romano Prodi lovede en revolution .
De har selv sagt strke og gode ord , men pas nu p ikke at bje af p de afgrende punkter , hvor det gr ondt !
Ryd op i junglen af personaletilskud !
St fast p kravet om mobilitet , ikke som en rettighed , som der str her i betnkningen , men som et ledelsesredskab !
Srg ogs for , at uddannelsesindsatsen bliver et ledelsesredskab !
Lyt ikke til betnkningens krav om , at midlertidigt ansatte skal fastansttes !
Det er stillingerne , der eventuelt skal gres faste , og ikke ndvendigvis de nuvrende lst ansatte , der skal gres faste .
<P>
Til sidst , hr. formand , som tidligere medlem af Prsidiet - indtil for et halvt r siden - vil jeg opfordre Dem til at tage fat p denne sag i Prsidiet , sdan at vi her i Parlamentet i vores egen administration lever op i det mindste til de krav , vi stiller til andre .
Det har vi hidtil ikke gjort , og det br De medvirke til at ndre .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr. van Hulten for hans betnkning og sige , at jeg stemte for den .
Jeg vil derfor henvise til de ting , jeg er uenig i .
<P>
Jeg er ikke enig i afsnittene vedrrende Parlamentet .
Denne betnkning handler om Kommissionen .
Parlamentet er et srskilt emne .
Der er ingen grund til at bringe Parlamentet ind i diskussionen om Kommissionen .
<P>
Der er desuden sprgsmlet om det afgiftsfrie salg .
Lobbyisterne for det afgiftsfrie salg , som var vrede over , at Kommissionen afskaffede det afgiftsfrie salg i lufthavnene , brugte dette til at give Kommissionen af stokken .
Det fortjener heller ikke at blive medtaget i denne betnkning .
<P>
Strstedelen af betnkningen omhandler finanskontrol .
Der er rimeligt , da den kommer fra Budgetkontroludvalget .
Men vi m ikke give det indtryk , at store mngder af de europiske ressourcer bringes i fare som flge af skdeslshed i Europa-Kommissionen .
Det er trods alt kun 1 % af BNP i forhold til det nationale forbrug .
Vi har set det hele fr , men nogle af medlemmerne af Parlamentet er unge og ser ikke ud til at forst , hvor sm Den Europiske Unions finansielle ressourcer er , og at 80 % af disse ressourcer bruges af medlemsstaterne .
S skdeslshed i Kommissionen vedrrende pengeforbruget bringer givetvis ikke store summer i fare .
Vi br se det i det rette perspektiv .
Det er vigtigt at huske p .
<P>
Europa-Kommissionens virksomhed handler meget lidt om at bruge penge .
Den har meget f .
Den har et langt strre ansvar , der vedrrer forvaltningen af miljet , fdevaresikkerhed , udenrigshandel , det indre marked og utallige andre ansvarsomrder , som vi har overdraget den uden de ndvendige ressourcer .
<P>
Jeg er ikke en af dem , der er enig i , at der er stor mangel p tillid .
Hvis der er , er det noget , vi har skabt her i Parlamentet i det seneste r .
Jeg har vret her i 20 r og oplevet fuldstndig tillid mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet .
Vi har haft vores problemer og anerkendt vanskeligheder , men der har ikke vret en situation , hvor borgerne i Den Europiske Union nrede mistillid til , tvivlede p og frygtede denne bureaukratiske Kommission , fordi den forsmte vores anliggender .
Det er en kmpe overdrivelse af , hvad problemerne var .
Kommissionen br ikke for evigt vre tvunget til leve i skyggen af de fejl , der forrsagede den tidligere Kommissions fratrden .
Selvom der var problemer - og vi er f.eks. ndt til at lse dem i lyset af udvidelsen - bringer vi til tider det negative aspekt for langt ud .
<SPEAKER ID=279 NAME="Blak">
Hr. formand , jeg vil godt takke ordfreren for hans fine betnkning .
Jeg hber , at Kommissionen vil bruge den i sit reformarbejde .
Reformprocessen har stet p i et stykke tid , og der hersker tilsyneladende en slags undtagelsestilstand i Kommissionen .
Forvaltningen i Kommissionen fungerer simpelthen ikke srlig godt .
Selvflgelig er der gode og dygtige medarbejdere i Kommissionen , og dem er der flest af .
Men vi har brug for en gennemgribende reform .
Der er for lidt handling og for meget undvendigt bureaukrati .
Folk skal have klare befjelser til at tage beslutninger , og s skal de ogs vre ansvarlige for dem .
Finansforordningen skal ndres .
Vi er enige om , at vi skal have en bedre kontrol med pengene .
Sprgsmlet er bare hvordan .
Kommissionen og Ekspertgruppen gr ind for helt at afskaffe forhndskontrollen .
Det skal vi passe p med .
Vi skal beholde en vis form for forhndskontrol med pengene .
Det er ikke nok kun at kontrollere p stikprvebasis , nr pengene er givet ud .
S kan der smutte for mange uregelmssige projekter igennem .
I stedet skal vi reformere og decentralisere kontrollen .
<P>
Kommissionen har ikke personale nok .
Vi m som parlamentarikere have mod til at forklare vores regeringer og befolkninger derhjemme , at personaleressourcerne slet ikke matcher de opgaver , som Kommissionen er blevet plagt .
Og Kommissionen skal have mulighed for at ngte nye opgaver , hvis der ikke flger mere personale med .
Personalesystemet er for stift .
Der skal ske en strre rotation af medarbejdere , specielt i toppen af hierarkiet .
Og s skal det vre meget lettere at fyre uduelige og inkompetente medarbejdere .
Jeg er derfor meget tilfreds med , at der sker en reform af disciplinrproceduren .
De meget drlige erfaringer med disciplinrsager indtil videre viser jo alt for tydeligt , hvor ndvendigt det er , at vi laver en reform .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , rede kommissrer , frst kan jeg ikke lade vre med at bemrke , at denne forhandling stort set fres af nederlandske , britiske og skandinaviske talere .
Dette er mske en smule foruroligende .
<P>
Jeg hber som s mange andre , at undtagelsestilstanden i forholdet mellem Kommissionen og Parlamentet er ved at vre slut .
Vi skal vk fra den situation , hvor vi farer hen og slukker en brand i et hjrne for derefter at fare hen til en anden brand , der skal slukkes .
Vi skal i stedet for , som Blak sagde , opbygge et system med klare roller .
<P>
For det frste har vi brug for et st faste regler , der kan implementeres .
Det er ikke nok med regler for god opfrsel og etiske komiter .
Der er brug for faste regler , som bl.a. kan afgre , hvad der kan decentraliseres , hvad der kan lgges ud , og hvad der er uafhngigt .
Jeg synes , at det er lidt foruroligende , at man i denne forhandling rber p uafhngighed uden at definere uafhngighed i forhold til hvad og med hvilken beslutningsret .
Vi har sledes brug for et grundlggende administrativt regelst for EU , for EU ' s institutioner og for EU ' s forhold til medlemsstaterne .
Det mangler vi .
Vi har efterspurgt et anklagesystem og en strafferet , men vi har ogs brug for en forvaltningsret for EU .
Vi ville komme et godt stykke hen ad vejen , hvis Kommissionen godkendte ombudsmandens forslag til regler for god forvaltningsskik som et bindende regelst .
Van Hulten-betnkningen er et skridt i den rigtige retning , men det er ikke stort nok .
<P>
For det andet skal vi ogs klarlgge vores egne revisionsroller .
Revisionsretten skal foretage en undersgelse af , hvorvidt noget er uforeneligt med regelsttet , men den skal ikke undersge anvendeligheden .
Det er Europa-Parlamentet , som foretager den politiske vurdering .
Vi jager ikke skurke - det er OLAF ' s opgave .
Giv mig navnet p et nationalt parlament , som f.eks. laver alle forundersgelser !
Med den fordruknes stdighed vil jeg ogs sige , at offentlighedsforordningen skal vre betydeligt bedre end de udkast , som har cirkuleret p Internettet , ellers kommer vi ingen vegne med den kamp .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil takke ordfreren mange gange for hans betnkning .
Jeg er glad for , at jeg nu kan tale til ham p nederlandsk , nu hvor ogs hr. van den Berg har gjort det .
Ellers havde jeg mske haft nogen skyldflelse derover .
Jeg vil sige , at denne betnkning har vist en gevaldig forbedring , ogs p grund af ndringsforslagene .
Jeg kommer fra Socialudvalget , og en ordfrer er hos os altid stolt over at f 100 ndringsforslag , for s ved han , at han har taget et interessant emne op .
Jeg tror ogs , at det er tilfldet her , men jeg tror , at det er lidt overdrevet at tale for meget om disse 100 ndringsforslag .
Jeg vil endvidere gre opmrksom p , at vores koordinator i Budgetkontroludvalget er hr . Poms Ruiz , som er spanier og sledes har ydet et meget vigtigt spansk bidrag til denne forhandling .
<P>
Jeg synes , at en af de vigtigste ting , som nvnes , er ordfrerens forslag om det stende udvalg om etiske regler i det offentlige liv .
Et meget vigtigt forslag .
Jeg er blot meget overrasket over , at Den Socialdemokratiske Gruppe nu vil afvise dette forslag med et forslag fra fru Morgan , for hun vil fjerne det helt .
Jeg forstr ikke helt , hvordan det hnger sammen .
Vi fr p den ene side alle mulige lovord om ordfreren , men p den anden side vil fru Morgan p dette punkt , for vrigt ligesom p andre vigtige punkter , flge den brndte jords taktik , idet denne betnknings indhold egentlig fuldstndigt forsvinder . Jeg ved ikke , om det er for at imdekomme hr .
Kinnock .
Men jeg kender hr . Kinnock .
Hr . Kinnock vil gerne hre , hvad vi vil have , og han er ogs rede til at opgive noget , hvis han synes , det er ndvendigt .
Jeg synes ikke rigtigt , at en sdan vidtgende taktik med den brndte jord er ndvendig .
<P>
Til sidst sprgsmlet om tjenestemndene .
Jeg er egentlig ikke helt enig med hr . Haarder .
Jeg er enig i , at dokumentet om tjenestemndene egentlig er udformet fuldstndigt utilstrkkeligt .
For det frste lgges der ikke vgt p betydningen af en offentlig tjeneste i al almindelighed .
For det andet nvnes der alligevel alle mulige forslag , hvorom man m sprge sig selv , om disse nu ogs er s kloge , og om de giver anledning til forbedring .
F.eks. beskftiger vi os med KFB , og det er et vigtigt punkt , og samtidig vil vi afskaffe Kommissionens midlertidige personale .
Det er i modstrid med hinanden , og jeg forstr virkelig ikke , hvordan et sdant forslag kan fremsttes .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , lige siden Platons republik , hvor folkets regering blev erstattet med en regering af vismnd , har det systematisk fristet den vestlige verden .
Parlamentet bad frst Ekspertgruppen om at hjlpe med at vurdere Europa-Kommissionens arbejde , og den benyttede invitationen til at tage Kommissionens skbne i egne hnder .
<P>
I den anden beretning har Ekspertgruppen taget endnu et skridt og kritiserer de politiske grupper i Parlamentet , som har tvet med at afskedige Europa-Kommissionen , fordi de havde samme politiske tilhrsforhold som nogle af dens medlemmer , og de finder , at dette problem kan klares ved at forbyde kommissrerne at tilhre politiske grupper .
<P>
Og i henhold til Ekspertgruppen burde Parlamentet ikke lngere have magt til at kontrollere Europa-Kommissionen , og det burde til denne opgave erstattes af en permanent - og ikke valgt - komit til sikring af en ordentlig adfrd i det offentlige liv , og som tilsyneladende skulle best af en anden gruppe af eksperter .
I den anden beretning belrer Ekspertgruppen os om , at Italien er finansieret af Samhrighedsfonden , at EFRU og Socialfonden udgr 2 / 3 af strukturfondene , at strukturfondenes additionalitetsprincip og komplementaritetsprincip er det samme , at landbrugslobbyen har fet udviklingen af landdistrikterne finansieret af EUGFL-Garantisektionen , og at princippet om partnerskab kun glder for Kommissionen og medlemsstaterne .
Det er en belring bestende af 100 % ideologi og 0 % kendskab .
<P>
Det er ikke p denne mde , at vi kan bidrage til en reform af de europiske institutioner med fuld respekt for de demokratiske institutioner .
<P>
Betnkningen af van Hulten var indledningsvis en fremragende betnkning , og jeg vil gerne her udtrykke min dybflte anerkendelse for vores kollega van Hultens arbejde .
Men efterflgende blev den uheldigvis ndret , og det til det vrre og blev til et dokument , som faktisk str for noget , vi ikke kan acceptere .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , hr. van Hulten , Deres arbejde fortjener flgende relevante betegnelser : dristigt , anstrengt og komplekst , og jeg synes , at det er vigtigt i den frste betnkning .
De skal derfor forst det , jeg vil sige til Dem om lidt , som en kritik fra en loyal modstander , hvilket jeg finder er med til at berige denne forhandling .
<P>
Denne betnkning forekommer mig overfldig , omstndelig , forvirret og uprcis i de anvendte begreber .
<P>
" Overfldig " er mske den alvorligste betegnelse , og De er ikke ansvarlig , det er Parlamentets ansvar .
Det vil sige , at Parlamentet plgger en ekspertgruppe - og jeg vil ikke gentage det , som hr .
Casaca har sagt , men jeg er temmelig enig med ham - analysen af et problem , og hvilken mening ville det give her at g ind i en middelalderlig tradition og komme med bemrkninger til bemrkningerne i en uendelighed ?
Det er klart , at vi venter p denne reform af Kommissionen , at vi venter p de forslag , som Kommissionen vil fremlgge for os , og som Parlamentet skal udtale sig om .
Indtil da skal vi give Kommissionen et tillidsvotum .
<P>
" Omstndelig " .
Jeg vil ikke nvne betnkningens omfang .
Jeg ved ikke , om den slr rekorden for alle de beslutninger , der er blevet forelagt her , men helt sikkert rekorden for denne type beslutninger .
Jeg tror ikke , at der tidligere har vret en beslutning - og det er jo ikke , fordi vi ikke trffer komplekse beslutninger her i Parlamentet - hvor der har vret afsnit p mere end 16 linjer uden et punktum .
<P>
Derudover er den " forvirret " .
Jeg vil ikke vende tilbage til det , der er sagt om analysen af de sprgsml , der vedrrer Parlamentet .
Det burde vre genstand for en anden betnkning , og det br vi gre , og det er ndvendigt , at vi gr os vores overvejelser , men ikke i denne betnkning .
Og endelig , hr. formand , jeg vil ikke komme med eksempler , men der er mange , hvor man bruger den juridiske terminologi med en alarmerende mangel p prcision .
<P>
Derfor - og det vil jeg gerne understrege - venter jeg p - vi er mange , som venter p - kommissr Kinnock , Deres beretning for virkelig at kunne udtale os om den , hvilket er det , som Parlamentet skal gre .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , omfanget af og strmmen af detaljer i forslagene til ndvendige reformskridt viser , hvor vigtig en sdan reform er .
I betragtning af de hndelser , der har udlst disse bestrbelser , er det dog ogs benbart , hvor ndvendig en sdan reform er .
Hbet og forventningerne blev vkket endnu mere med de strke udtalelser fra kommissrerne Prodi og Kinnock i plenarforsamlingen og i Budgetkontroludvalget .
I betnkningen er det isr begrebet gennemskuelighed , der springer i jnene .
At garantere det er et vigtigt anligggende .
Vigtigheden af at kunne kontrollere arbejdet fuldt ud kan heller ikke understreges nok .
Men det handler ikke kun om en bureaukratisk reform , men derimod snarere om at demonstrere god vilje over for borgeren .
Hans tillid til EU ' s politik skal genvindes .
Borgeren stiller krav om hurtig og ben adgang til institutionen og tilgngelighed til reglerne .
Han tager udgangspunkt i sin forstelse af det , og han nsker en vellykket politik og opfatter samtidig dette som en selvflgelig tjeneste over for den selvstndigt tnkende borger .
<P>
Om reformen lykkes , afhnger i hj grad af Kommissionens eget initiativ .
Det irriterer mig imidlertid , nr jeg i dag hrer , at Kommissionen nu siger , at den kun vil diskutere den midlertidige beretning p uformelt plan med Parlamentet . Deres oplg , hr .
Kinnock , i Budgetkontroludvalget p tirsdag m dog ikke kun vre envejskommunikation , men vi som parlamentsmedlemmer vil og skal derimod vre med til at udforme det . Og det er ogs i strid med min politiske forstelse , hvis der finder en pressekonference sted i denne uge , fr vi har diskuteret oplgget omhyggeligt i det ansvarlige Budgetkontroludvalg .
Jeg mener , hr . Kinnock , trods alle personlige succeser , at Kommissionen stadig skal gre et og andet for at leve op til vores berettigede store forventninger .
<SPEAKER ID=285 NAME="Kinnock">
For god ordens skyld vil jeg gerne informere fru Langenhagen om , at det er Parlamentet , og ikke Kommissionen eller mig , der har besluttet , at jeg ikke skal tale p plenarforsamlingen i morgen og derfor heller ikke vre til rdighed i forbindelse med de formelle reaktioner p beretningen !
S hvis hun skal holde moralprdiken , m det vre over for Parlamentet .
Hun kender mig godt nok til at vide , at jeg , i de fem r vi har arbejdet sammen her i Parlamentet , aldrig har ngtet at st helt og officielt til regnskab for alt , hvad jeg har lavet .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at hylde det omhyggelige , og efter hvad jeg har hrt , smertefulde arbejde , hr. van Hulten har udfrt i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning .
Selvom han er ny i Parlamentet , er han forholdsvis gammel i grde i andre henseender , i hvert fald hvad angr hans kendskab til institutionerne som tidligere tjenestemand - og jeg tror , at vrdien af dette ses i hans evne til at tackle det komplekse sprgsml , der er af afgrende betydning , som nvnt af adskillige medlemmer , for alle institutionerne .
Jeg takker ham og nsker ham en lang og fremragende karriere som parlamentsmedlem .
<P>
Hr. formand , som De ved , er hr. van Hultens betnkning om den anden beretning fra Den Uafhngige Ekspertgruppe ndvendigvis lang , og da jeg nsker at svare omfattende , isr p sprgsmlene om finansiel forvaltning og kontrol , beder jeg om Deres overbrenhed .
Jeg vil naturligvis ikke tage mere af Parlamentets tid end hjst ndvendigt .
<P>
Da Parlamentet behandlede Den Uafhngige Ekspertgruppes anden beretning i september , lovede jeg p vegne af den kommende Kommission , at beretningen ville blive behandlet som en grundlggende bestanddel i Kommissionens reformforslag .
Vores bestrbelser p fuldt ud at holde det lfte vil vre indlysende for Parlamentet , nr man tager Kommissionens vedtagelse af reformpakken i dag i betragtning inden for den tidsfrist , vi satte for fire mneder siden .
Jeg er sikker p , at hr . Pomes Ruiz glder sig over dette .
Strstedelen af forslagene i dokumentet er nrt beslgtet med hr. van Hultens forslag og indeholder - og det vil jeg gerne understrege over for ham og hr . Staes - en meget udfrlig handlingsplan med henblik p en reform .
Der er derfor ingen lse ender eller vage formuleringer i forbindelse med den beretning , jeg har haft den re at udarbejde .
<P>
Parlamentets holdning under hringsperioden i de nste 4-5 uger er af indlysende rsager af stor betydning . Jeg vil gerne sige til hr .
Elles , at vi s afgjort er indstillet p at lytte .
Men jeg er sikker p , han vil forst - med sin sdvanlige storsindethed - at vi er ndt til frst af overbringe vores forslag for at kunne lytte til reaktionen p vores forslag .
Flgelig overbringelsen .
Selvom tiden ikke tillader mig , hr. formand , at kommentere hvert element i det beslutningsforslag , der er forelagt Parlamentet , forsikrer jeg Dem om , at detaljerne vil blive behandlet som et vigtigt input til vores forslag til reform under hele hringen og til vores arbejde p andre relevante omrder .
<P>
Hvad angr hovedtemaerne i beslutningsforslaget , har jeg flgende bemrkninger : Behovet for benhed understreges med rette , ikke mindst fordi stor benhed omkring den mde , Kommissionen arbejder p , vil forbedre effektiviteten og ogs afmystificere , hvad det er , Kommissionen foretager sig .
Det er af afgrende betydning for en udvende forvaltning , som skal vre ansvarlig , ikke kun over for Parlamentet , men over for befolkningen i Europa generelt .
Naturligvis er det ndvendigt med rimelige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte srligt fortrolige oplysninger , men de tilflde br vre s f som muligt .
Jeg har gentagne gange understreget det , ikke kun som kommissr , men under 25-30 rs kampagne .
Det er helt klart Kommissionens hensigt .
<P>
Finansiel forvaltning og kontrol er tydeligvis et vsentligt omrde i reformen .
Som Parlamentet ved og gentagne gange har sagt , er omfanget af Unionens konomiske indgreb vokset betydeligt i det sidste rti uden en forholdsmssig personaleforgelse eller tilpasning af procedurerne .
Adskillige medlemmer har endnu en gang gjort det klart i lbet af forhandlingen i dag .
Vi deler det synspunkt , som Den Uafhngige Ekspertgruppe s kraftigt har givet udtryk for og gentaget i dette beslutningsforslag , at tiden er inde til en gennemgribende revision af vores regler og procedurer .
Midlerne hertil er anfrt i reformstrategien , og Kommissionen vil fremlgge sine forslag til en gennemgribende revision af finansforordningen i april .
<P>
Parlamentets sttte i forbindelse med at flge denne vigtige kurs er af afgrende betydning .
Jeg deler fru Theatos synspunkt om , at det ikke p nogen mde er acceptabelt at etablere nye ordninger uden en lovndring .
<P>
En lovndring er en forudstning .
Der kan foretages forberedelser , og de er fastsat og beskrevet fuldt ud i reformstrategien , men ndringer i lovgivningen er tydeligvis af grundlggende betydning for driften af det nye system .
Kommissionen vil i alt vsentligt - og med juridiske ndringer - systematisk bevge sig vk fra det nuvrende centraliserede system med forudgende ptegning fra finansinspektren af hver finansiel transaktion og i stedet styrke de interne kontrolsystemer i udgiftstjenestegrenene , s generaldirektrerne er bedre rustet til at tage ansvar for beslutninger , som indvirker p Den Europiske Unions budget .
<P>
Desuden , og for at opn en bedre sikring end under det nuvrende system , skal det nye system med decentraliseret kontrol suppleres af oprettelsen af en intern revisionstjeneste - " den anden ngle " , som hr . Bsch sagde , oprettet i fuld overensstemmelse med Ekspertgruppens henstillinger .
Denne revisionstjeneste bner den 1. maj i r .
Den bliver ledet af en fagligt kvalificeret revisor , og dens uafhngighed skal og vil blive garanteret via en ny bestemmelse , der tilfjes i finansforordningen .
Den nye revisionstjeneste rapporterer til mig og ledsages af et revisionsudvalg , der ledes af min kollega , fru Schreyer , som det glder mig at se i salen her til aften , kommissren for budgettet , hvis ansvarsomrder allerede omfatter forbindelser med Revisionsretten .
Dette revisionsudvalg vil sikre en effektiv og nje opflgning p interne revisioner .
<P>
Jeg vil gerne understrege p det kraftigste , at en ndring af vores kontrolsystemer s afgjort ikke er ensbetydende med en lempelse af dem .
Den foreslede ndring gr systemerne mere effektive bde i form af tilfrsel samt mlte og plidelige resultater .
<P>
Jeg kan ogs s afgjort forsikre Parlamentet om , at vi ikke strber efter at lade tingene ske p n gang .
Der gives kun afkald p finanskontrollens forudgende visa for hver udgiftstjenestegren , hvis det interne kontrolsystem i en tjenestegren viser sig fuldt tilstrkkeligt .
<P>
Jeg er endvidere noget overrasket over , at punkt 10 i beslutningsforslaget tilsyneladende ikke omhandler den grundlggende kritik af den nuvrende centraliserede finanskontrol , som fremgr af begge beretninger fra Den Uafhngige Ekspertgruppe .
Gruppen var meget klar med hensyn til behovet for at afskaffe det centraliserede forudgende visa .
Den var ogs meget klar med hensyn til behovet for at adskille den interne revision fra finanskontrollen .
<P>
Desuden mener jeg ikke , at punkt 10 fuldt ud afspejler Revisionsrettens udtalelse fra 1997 .
Naturligvis kan Revisionsretten afgive en begrundet udtalelse om de foreslede ndringer til finansforordningen , men det er nyttigt at genkalde sig hr . Karlssons bemrkninger til Parlamentet i sidste mned .
Han sagde : " Kommissionens interne kontrol er ikke strk nok til at forebygge ukorrekt drift .
Finansinspektren gav f.eks. et a priori-visa i de fleste tilflde i forbindelse med de nyligt afdkkede fejl og forsmmelser eller uregelmssigheder .
Samtidig udfres den interne revision p en ukoordineret mde af forskellige organer , navnlig af den samme finansinspektr , Generalinspektoratet og visse enheder , der henhrer under generaldirektoraterne .
"
<P>
Det centraliserede forudgende ptegningssystem blev uden tvivl oprindeligt udarbejdet med henblik p at sikre omhyggelighed , men har i renes lb haft den urimelige virkning at mindske ledernes ansvarsflelse i forbindelse med deres beslutninger .
Jeg tror ikke , at vi er s uenige om dette .
Jeg kan af punkt 10 forst , at de rede medlemmer er optaget af , at der br vre en omhyggeligt ledet overgang .
Det vil s afgjort vre kendetegnende for ndringen , hvilket de rede medlemmer vil se , nr de lser dokumentet om reformstrategien .
Vores ml , Ekspertgruppens ml og Revisionsrettens ml er ikke af afskaffe finanskontrollen , men at slippe af med og forbedre den centraliserede finanskontrol .
<P>
Fr jeg forlader dette omrde , nsker jeg at tilfje , at vi er enige med ordfreren i , at den nuvrende interne revision skal fastholdes , indtil der oprettes en ny uafhngig revisionstjeneste i lbet af nogle mneder .
<P>
Jeg vil gerne g hurtigt videre til afslaget i beslutningen om bekmpelse af svig , korruption , fejl og forsmmelser og nepotisme : Det nye omfattende forslag i betnkningen vedrrer Kommissionens tjenestemnds indberetning af misforhold og forseelser .
Som jeg gjorde klart ved hringerne i september og andre lejligheder , str vi sammen i overbevisningen om , at det har en vrdi at definere de bedst mulige mekanismer til dette forml , selvom vi naturligvis alle hber , at det sjldent vil vre ndvendigt .
<P>
Siden juni sidste r har forordningen om OLAF givet bedre vejledning til personalet omkring indberetningen af eventuelle uregelmssigheder .
Vi foreslr at supplere disse bestemmelser ved at definere tjenestemndenes rettigheder og forpligtelser til at indberette misforhold og forseelser via interne kanaler , men ikke udelukkende inden for samme hierarkiske linje .
Der tages ogs fat p muligheden for at benytte specificerede eksterne kanaler .
Vi strber efter at gennemfre den bedste praksis .
Personer , der indberetter misforhold og forseelser i god tro og p en mde , der ikke bringer undersgelser i fare ved utidig afslring , vil ogs f serise reaktioner p beretninger , fortrolighed p et tidligt tidspunkt samt karrierebeskyttelse .
Som en naturlig konsekvens er der beskyttelsesforanstaltninger for tjenestemnd , som er genstand for falske beskyldninger .
<P>
En meddelelse senere p ret vil indeholde samtlige oplysninger .
Jeg tror ikke , at Parlamentet bliver skuffet over det , vi foreslr .
Jeg blev imidlertid overtalt af forslaget i punkt 34 i betnkningen om at overlade det til eksterne instanser at hndhve eksisterende bestemmelser om konomisk ansvar .
Vi har allerede planer om en reform af de eksisterende procedurer i disciplinrsager for at sikre grundighed , rimelighed , konsekvens og professionalisme .
Og vi vil foresl oprettelse af et interinstitutionelt disciplinrrd - det skal vi ogs bruge Parlamentets sttte til og forstelse for .
En meddelelse i juni vil indeholde samtlige forslag til en ndring .
<P>
Det nste vigtige afsnit i betnkningen er de etiske regler i det offentlige liv i EU .
Med indfrelsen af en rkke adfrdskodekser er Kommissionen begyndt at udvikle klare etiske rammer .
Det fres et skridt videre med et forslag i juni om en interinstitutionel aftale om et udvalg for etiske regler .
Det er i trd med beslutningsforslaget .
En vigtig rolle for udvalget bliver at rdgive om etik og standarder samt fre tilsyn med institutionernes flles og srskilte adfrdskodekser .
Jeg bifalder Parlamentets sttte til dette .
<P>
Vi er ogs ved at undersge , hvordan vi mest effektivt kan gennemfre forslaget om en klassificering af dokumenter , som er angivet i punkt 50 i hr. van Hultens betnkning .
<P>
Beslutningsforslaget minder med rette om , at Kommissionen str til regnskab over for Parlamentet .
Formanden for Kommissionen , hr . Prodi , og nstformanden , hr. de Palacio , og andre kolleger har vist Kommissionens forpligtelse til dette i praksis .
Jeg hber , at vi snart kan enes om en adfrdskodeks om forbindelserne mellem institutionerne , som omfatter de ajourfrte regler om adgangen til dokumenter . Hr .
Elles rejste meget passende dette sprgsml , og fru Thors henviste til det .
Jeg er sikker p , at de er klar over , at vi i midten af december officielt modtog udkastet til rammeaftalen med Parlamentet .
Vi afventer nu Parlamentets beslutning om , hvornr det nsker at pbegynde forhandlingerne om indholdet .
Vi skal med glde g videre med det hurtigst muligt .
<P>
Betnkningen understreger med rette den centrale betydning , som politikken vedrrende menneskelige ressourcer skal have i reformen .
Det glder mig at kunne sige til hr. van Hulten og hr . Haarder , at de detaljerede henstillinger om rekruttering , uddannelse , bedmmelse og udnvnelse til lederstillinger i hj grad er i trd med vores tankegang og forslag .
Jeg vil gerne have , at vi bevger os mod et linert karrieresystem , fordi det nuvrende system med kategorier ikke lngere er tilpasset behovene i institutionerne .
Det blokerer afgjort for forfremmelse og mobilitet for personer , som har vist evner .
De medlemmer , der i lbet af forhandlingen har rost tjenestemndene i Kommissionen , som for strstedelens vedkommende er srdeles hderlige , hrdtarbejdende og har store evner , har afgjort ret i deres bemrkninger .
<P>
Selvom hvidbogen om reformstrategien klart skitserer vores ider vedrrende disse og andre punkter , er detaljer og prcision tydeligvis af afgrende betydning .
Der flger derfor en rkke meddelelser i de kommende mneder .
De vil hver isr vre tilgngelige , s Parlamentet kan overveje dem og reagere p dem .
Det er imidlertid helt klart , at vi er ndt til at indg et tt samarbejde med Parlamentet som institution vedrrende centrale sprgsml af flles interesse , isr ln og pension samt revisionen af tjenestemandsvedtgten .
<P>
Hvad angr det sidste punkt , overvejer vi , hvorvidt det vil vre nyttigt at vedtage en rammeforordning , som fastlgger flles bestemmelser om ledende sprgsml , f.eks. ln , forhold , rettigheder i forbindelse med personalereprsentation osv . , men som gr det muligt for de forskellige institutioner at fungere og indfre regler om andre sprgsml .
Parlamentets tanker vedrrende denne rdgivende id skal vre velkomne .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at henvise til punkt 15 i beslutningsforslaget vedrrende ressourcebehovene i forbindelse med ndringen af vores politikker .
Det er afgjort relevant .
Vi er sikre p , at reformen vil give et vigtigt " afkast " , efterhnden som de tidssvarende foranstaltninger begynder at resultere i get effektivitet og bedre forvaltning i udnyttelsen af ressourcerne .
Det str dog helt klart , at dele af Kommissionens tjenestegrene allerede er srdeles belastede .
Parlamentet har ofte ppeget dette .
Det str for det andet ogs klart , at reformen krver nye investeringer i udviklingen af frdigheder og inden for teknologi .
Det str for det tredje helt klart , at der skal foretages gede forberedelser med henblik p udvidelsen .
De har allerede indvirket p tilgngeligheden af ressourcer .
<P>
Det str ogs helt klart , at hvis vi ptager os nye opgaver - hvilket Rdet og Parlamentet givetvis vil anmode os om - er vi ndt til at identificere de skaldt " negative prioriteter " og droppe dem for at skabe ekstra kapacitet .
Et centralt trk ved reformen bliver derfor en mere streng proces med henblik p at fre angivelsen af prioriteter med ressourcefordeling ind under et system med aktivitetsbaseret forvaltning .
Jeg vil dog gerne understrege , at selvom Kommissionen givetvis indfrer en intern disciplin vedrrende angivelsen af prioriteter , kan den kun vre fuldstndig effektiv , hvis Parlamentet og Rdet deler den og indtager en tilsvarende streng holdning over for de krav , der stilles til Kommissionen .
<P>
Kommissionen bifalder derfor punkt 15 i hr. van Hultens betnkning .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne afslutte med at takke Parlamentet for dets opmrksomhed under en uundgelig lang tale og give udtryk for min dybe taknemmelighed over for ordfreren , Budgetkontroludvalget og de vrige udvalg , som afgav udtalelse .
Vi ser frem til et tt samarbejde med Parlamentet i forbindelse med frdiggrelsen af reformstrategien og dernst , som det vigtigste , et tt samarbejde med Parlamentet i forbindelse med dens gennemfrelse i den rrkke , som er ndvendig ved sdanne indviklede forhold .
<SPEAKER ID=286 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.15 )
